Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 36  1751-1755  for Sunnhordland

Året 1751  (Tek til med Hausttinget for Vågs skpr. 30/9.)

1751: 1

In Nomine Jesu

Anno 1751  den 30 Septembr:, 1te og 2de October  holdtes det almindelige Høste  Skatte og Sageting paa giæstgieber Stædet Bæchervig for Waags Skibrede Lehnets Almue, i overværelse af Kongel: Majestæts Foged Hr: Cammer Raad Andreas Heiberg og de dette Aar anordnede Laug Rættes Mænd  Nafnlige:  Endre Larsen Remmereide, Lars Olsen Sør-Fonden, Jacob Taraldsen Leevog, Mons Nielsen Bache, Mons Joensen Kleppe, Engebrigt Tørressen Schaar, Niels Monsen Torrang, og Christopher Olsen Sandtorf,  Saa var og nærværende Skibredets Lænsmand Knud Larsen Rydland med den Tingsøgende Almue;

hvorda bleev Publiceret af Hr: Cammer Raad og Foged Heiberg, den til den nu allernaadigst beskikked Sorenskriver for Sundhordlehn  Abraham Hesselberg meddeelte bestalning, datteret den 28de Maij Ao: 1751.

Iligemaade bleev Publiceret, eftterskreevne Forordninger, og andre høye ordres, Neml:, Forordning anlangende hvad derved ved Delinqvent-Sagers driftt og udførsel udj Danemark og Norge bør i agttages  Datteret Fredensborg Slott d: 21 Maij Ao: 1751.     Placat  hvorved det under 4 Novembr: 1720, paa smaa Mynts indførsel udj Norge, giorde forbud, for saavidt grov Courant angaar  ophæves. Fredensborg Slott d: 2 Augusti Ao: 1751.     Hr: Stifttbefalingsmand Ulrich Friderich von Cicignons ordre til Hr: Cammer Raad og Foged Heiberg  betreffende, at om eftterskreevne Persohner, Neml:  Jonas Rosenvold, og Aad Skorstensfejer udj Stavanger, skulle forekomme nogen, de da at paagribes, formedelst, at den første, som er bortrømt fra Christiania med Een Ægte Mandz huustrue, og des aarsage ved Hiem og Laugting dømt fra Livet, og den anden  som dertil har været Medhielper,  samme ordre findes datteret d: 22 Junj 1751.     Høy bemeltes ordre til Hr: Cammer Raad og Foged Heiberg  angaaende at som Kongel:e allernaadigst Resolution er given paa Krigs Rættens Dom over Delinqventerne Baldevin Hansen, og Jens Jensen, formedelst begangne Tyverie og Mord, hvilcken Dom d: 2 Sept: Kl: 9: formiddag paa Bergens Fæstning udj en Samlet Krigs Rætt skal afsiges, og derfore vorder eftterskrevne indkaldet til samme at paahøre, Nafnl:  John Larsen Sættre ved Bæchervigen, Soldatt Johannes Ingebrigtsen paa Kaldefos i Tysnæs Præstegield, giæstgieber Henning Gabrielsen, og huustrue i Colbenshavn, hvilke sidste i særdeelished tilholdes at møde bemelte tid. Denne ordre er datteret d: 20 Aug: 1751.

Dernæst bleev Exammineret det ordinaire Tingsvidne, som bestaar af 8 Poster, Neml:  1t:  om her i Skibredet  eller af Skibredets Almue  er fundet eller bierget nogen slags Vrag eller Strandet gods.   2.  Om her udj \Skib:/ dette Aar er falden nogen forlovs penge for Arvs afførsel fra Deris Kong: Maj:ts eget beholdne og det benificerede gods til andre Ejeres gods.   3.  Om deris Maj:t indeværende Aar 1751 udj dette Skibrede er tilfalden nogen forbrudte boeslodder, arveløs gods, Siette og Tjende penge for uden Rigs førdte Midler, eller nogen andre deslige u:visse Indkomster.   4o:  Om her udj Skibredet findes nogen u:Skyldsadte

1751: 1b

Rydnings Pladser eller fleere Laxse og Fiske Vaager, Skauge-Teiger, Qverner eller deslige herligheder, som foruden gaardernes Skyld aparte kunde Skatte, end eftterskrevne som allereede ere Skatlagde, Nemlig   Snogdahls, og Schomsnes Laxevaager, der Skatter Aarlig 3 rdr: 48 s:   Hanøens Laxse-Vaag  der Skatter 2 rd:,   Clammer-holmens Laxevaag 1 rd: 48 s:     Møgsters underliggende 3de LaxseVaager, Schierret  som Skatter 3 rd:  samt Korgekalven og Wanders-Holmen som Skatter 2 rdr:   Hæverøens 3de Laxse-Vaager, Steenberget, Torvet, og Langhæverøen, som tilsammen Skatter 2 rdr:   Fitties underliggende 4 Laxse-Vaager, Neml:, Store Hoboholmen  som Skatter 1 rd: 48 s:, Lille-Hoboholmen  som Skatter 48 s:, TorsDagsøen  som skatter 1 rdr:, og Egøen  som skatter 1 rd: 48 s:,   item Frue-Vaagens Laxse-fiskerie, som ere de 3de Laxse-Vaager, Neml:  Storholmen  der Skatter 4 rd:, Nordholmen og Kierret som skatter 2 rd:,   Aalfue Klubben Laxse-Vaag under Stenevig  som Skatter 24 s:,   og Endelig  Sørvigvaagens Sildevaag under Hæverøen og Stangeland  som Skatter Aarlig 5 rd:,     5.  Om her i Skibreedet findes nogen Jorddrott eller Selv Ejer, som under sin Egen paaboende gaard, bruger nogen anden hannem i Nærværelse tilhørende gaard eller Plads.   6.  Om her i Skibredet findes fleere Sauger hvorpaa bord skiæres  end Rydlands liden flom Saug  som 1747, og 1750 er Taxeret for Aarlig Skatt 8 s:, og om nogen forandring er skeed med samme Saug siden den tid, enten ihenseende til Saugens eller Damstokkens forfløttelse og høiere bord skuur, eller ihenseende til Tømmers erholdelse af deres Maj:t  Kirkernes eller de benificerede Skouge.   7de:  Om her udj Skibreedet findes fleere Kræmmere, Giestgievere eller Strandsiddere, som ikke ere borgere til nogen Kiøbstæd  end Paul Andreas Olrich paa Østre Bagholmen, Bent Jensen Meyer paa Qvalvogen, Nathanel Mathiesen paa Bæchervig, Anders Knudsen paa Bachesund, og Jens Isach Holch paa Engesund,  og om her dette Aar har været nogen Huusmænd eller Handtverks-Folck, Leedige Karle og Daglønnere eller Bønder Sønner, som har brugt Kiøbmandskab med Slagte-Fæe, eller andre Vahrer, og deslige Persohner som eftter Skatte-Forordningen bør Svare Skatt,  og Endelig  om ikke Kræmmer-Sædet Wæstre Bagholmen dette Aar har været aldeeles Øde og u:beboet.   8. P:!! (Post)  Om her har vaaren nogen handlere, som ere borgere til nogen Kiøbstæd dette Aar 1751.

  Dertil Lænsmanden og den Tingsøgende Almue svarede:   Til 1. qv:  Nej  dette Aar 1751: er aldeeles indtet Vrag eller Strandet gods her i Skibreedet enten funden eller bierget.   Til 2. qv: ?!!  Nej  ingen forlovs penge for Arvs afførsel fra Deres Kongel: Maj:ts eget eller det benificerede gods udj dette Skibreede, er dette Aar Deres Maj:t tilfunden.   Til 3die qvæst:  Nej  ingen saadanne u:visse Indkomster er Deres Maj:t udj dette Skibreede indeverende Aar 1751 tilfunden.   Til 4de qvæst:  Nej  her i Skibreedet findes Slet ingen fleere af de omspurdte herligheder, end de som udj Qvæstionen er opreignet, og allereede er Skyldsadt.   Til 5te:, ?!!  Nej  her findes Slet ingen Jorddrott som bruger meere end hands Egen paaboende gaard.   Til 6. qv: ?!!  Nej  her i Waags Skibreede findes ikke fleere Sauger end Rydlands liden bække og Flom Saug, hvormed aldeeles ingen forandring er sked siden den blev Taxeret, enten ihenseende til Saugens eller Damstokkens forfløttelse, eller ihenseende til høyere Skiørhed, eller meere Tømmers erholdelse fra Kongens  Kirkens eller de benificerede Skouge.   Til 7. q:  Nej  her findes slet ingen fleere af de omspurdte Persohner, end de som udj qvæstionen ere Nafngivne – og Wæstre Bagholmens giæstgieverie har end og dette Aar været aldeeles ødeliggende.   Til 8. q:  Nej ?!!  her i Skibreedet har hverken i dette Aar eller mange Aar tilforne, opholdt sig nogen handlere som ere borgere til nogen Kiøbstæd.

  Fogden  Hr: Cammer Raad Heiberg  begierede at hannem  om hvis Passeret er, Tingsvidne maatte meddeeles, som bevilges.

1751: 2

Fogden  Velbemelte Hr: Cammer Raad Heiberg gav tilkiende at hand til hørsomste følge de udj hands for Princessinne Styren allerunderdanigst aflagde Regnskab, udferdigede Anteignelsers 34 Postes 1te, 2, 3 og 4 Art:, maatte til et Lovskikket Tingsvidnes erholdelse udæske Lensmandens og Almuens Sandferdige forklaring, om eftterskrefne Poster:   1t:  Om nogen af dette Fogderies Indbyggere, haver haftt, eller haver mindste Lod eller deel udj Consumptionens  Familie og Folke-Skattens forpagtning af Sundhord og Hardanger Fogderie pro Anno 1750, 1751 og 1752   der til de enstemmig Svarede:  at ingen af dette Skibreedes Indbyggere haver mindste Lod eller deel derudj, og at de ikke ved af nogen anden Consumptions Forpagter for disse omspurdte 3de Aar, end Sognepræsten til Sunds Præstegield i Nordhordlehn, Hr: Henrich Giertsøn, som ikke har givet nogen forlindring i Consumptionen, Men er ligesaa paastaaende som de forrige Forpagtere.   2.  Om her i Fogderiet findes nogen Proprietairer som holder Ride Fogder, Forvalter eller Fuldmægtiger paa Deris gods  eller og haver Forpagtere paa Deres gaarder.   Resp:  her i Skibreedet Slet ingen været, ej heller veed de af andre i Fogderiet end Forvalterne over Rosenthals og Liuse Closters godser.   3.  Om her i Fogderiet findes nogen Færgemænd,  og om der bruges nogen Saug Foged eller Saug mæster ved de her i Fogderiet værende Sauger, hvilke eftter Forordningens 6 Postes 5 art: burde betale Princesinde Styr, pro Persona 4 rdr:   Der til de enstemmig Svarede:  at her i Waags Skibreede findes aldeeles ingen Færgemænd, ej heller holdes der nogen Saug Foged eller Saug-Mæster ved den her i Skibreedet værende liden bekke eller Flom Saug Rydland kaldet.

  Fogden var herom Tingsvidne begierede!! (begierende)  som ikke kunde nægtes.

Fogden  Velbemelte Hr: Cammer Raad Heiberg  gav tilkiende, at hand i anleedning af Anteignelsernes, 2, 4, 11, og 25de Poster, udj hands allerunderdanigste aflagde Regenskab pro Ao: 1750, var foraarsaget til et Lovlig Tingsvidnes erholdelse at udæske Lænsmandens og Almuens Sandferdige forklaring og giensvar paa eftterskreevne Poster.   1t:  Om her i Waags Skibreede de 2de Aar 1749 og 1750 har opholdt sig nogen Kremmere eller Handlere, som ere Borgere til nogen Kiøbstæd, og har holdt Kremmerlii med Kiøbmandskab;   Der til Lænsmanden og Almuen Eenstemmig Svarede ?!!  At her i Waags Skibreede, har her hverken De Aaringer 1749 og 1750, ej heller i Langsam/m/elig tid forhen opholdt sig nogen Kræmmer eller Handler, som har væeret borger til nogen Kiøbstæd.   2de:  Om der af Kari Siursdatter Fittie mod Ole Michelsen Todske Reiste Sag for hindes huuses nedbrydelse, som d: 5 Julj 1748 af Underretten bleev paadømt, og hvorved bemelte Ole Todske bleev tilfunden at bøde til Deris Maj:ts Cassa 40 rd:, ikke endnu hviler under Process for Laugtings Rætten,   Resp:  For denne Sag hviler endnu under Process for Laugtings Rætten, og vil vel endnu ikke der saasnart blive paadømt.   3.  Om ikke Ægte giftt Mand Ole Woss  som hafde besvangret det Døve, og

1751: 2b

Dumme qvinde Menniske Guri Johansdatter  er i mangel af Formue til bøders erleggelse, bleeven indsendt til Arbeide paa Bergens Fæstning;   der til de svarede:  at Ole Woss, er herfra bleeven indsendt til Bergens Fæstning den 4 Maij, da Sommertinget for indeværende Aar bleev holdet.   4.  hvor Stoer Jordepart Lensmanden udj dette Skibreede har brugt og beboet fra 1748 Aars begyndelse til 1751 Aars udgang,  og om ikke Lænsmanden altid har været frie for udreedning og qvarteerpenge af hands paaboende Gaard?   Resp:  Den afdøde Lænsmand Salomon Windenæs, brugte og beboede til 1748 Aars udgang, udj Gaarden Windenæs 1 Løb 1 pd: 9 Mrk: Smør, og nu værende Lænsmand Knud Larsen Rydland har i mange Aar brugt og beboet, ligesom hand endnu bruger og beboer 1 Løb 2 pd: 5 Mrk: Smør udj Gaarden Rydland, begge deele Sorterer under Marin-Lægdernes Destrict, som aldrig førend fra 1748 Aars begyndelse, har Svaret Soldatter udreedning eller Standqvarterpenge.   5te:  Om ikke det heele Waags Skibreede Sorterer under Marin Lægdernes Destrict, som det falder af sig selv, at den Ødepart i gaarden Schomsnæs under Halsnøe Closters gods  af skyld 2 pd: 6 Mrk: Smør,  ligesaa derunder henhører.   Resp:  For:!!  Det heele Waags Skibreede Sorterer under Marin Lægdernes Destrict  og derfor falder det af sig selv at den ødepart  2 pd: 6 Mrk: Smør udj Gaarden Schomsnæs  ogsaa derunder er Sorterende.

  Fogden  Hr: Cammer Raad Heiberg  var begierende at hannem om hvis passeret er, Et Lovskikket Tingsvidne maatte blive meddeelt, som ikke kunde nægtes.

Dernæst bleev lydelig for Rætten oplæst Mandtallet over de gaarder og gaardeparter som af Selv Ejerne bruges og beboes udj Sundhordhs Fogderie og Waags Skibreede pro Ao: 1751.  som befandtes u:imodsagt og rigtig, og derfore bleev samme Document af Rætten forseiglet.

Publiceret, Willum Knudsen Storevigens Skiøde til Sønnen Ole Willumsen paa Een halv Løb Smør udj gaarden Storevig, som hand har Soldt for 30 rdr:,  samme Skiøde er Datteret d: 30 Septembr: 1751.

Hr: Consistorial Raad og Sogne præst Gierdt Gielnmydens!! bøxsel Sæddel til Vincents Larsen Uglenæs paa 1 pund Smør  ¼ hud og ½ giedskind udj gaarden Uglenæs,  Datteret d: 17 Maij 1751.   her ……(?) fulgte gienpart med paategnet Revers af bøxleren.

Nathanel Mathiasen Bæchervig anviste udj Rætten til Mortification Een af ham udgiven Pandte obligation til Hr: Cancellie Raad og Sorenskriver Iver Randulff  datteret d: 17 Februarj 1744:, hvilken med endelig qvittering af 8de Julj 1751 findes indfriet.

Den Constituerede Sorenskriver Georg Friderich Fastings ProClama til Debitorer og Creditorers indvarsling udj Stervboed eftter Mad: Olrich, at møde paa Solsvigen d: 14 Decembr: førstkommende,  samme er datteret d: 2 Augusti Ao: 1751.

For Rætten fremstod Svend Siglæn, for Ole Toedske  boende paa gaarden Fittie i Waags Skibreede  som gav tilkiende at hand  bemelte Ole Toedske  hafde til dette ting med mundtlig varsel ladet indstevne Knud Knudsen  boende paa gaarden Tvetten udj dette Skibreede, at lide Dom, formedelst, at hand ikke eftter mindelig anmodning, har villet indfundet sig at betale bøxsel for ½ Løb 9 Mrk: Smør udj bemelte Gaard Tvetten, Samt for denne Aarsage Process de derpaa anvendte omckostninger at betale.

  Den indstevnte bleev eftter Loven trende gange paaraabt men ingen mødte ikke  ej heller nogen paa hands vegne.

  Kaldsmændene Svend Siglen og Adskild Rasmusen Walde afhiemblede ved Eed eftter Loven at de loulig haver indstevnt Knud Knudsen Tvedten udj Eget paahør.

  Comparenten paa Citantens Vegne begierede Laugdag til næste ting for udeblevne Knud Tvetten.

Eragtet!

Indstevnte Knud Knudsen Tvetten gives hermed Laugdag til næste ting, Sagen at tilsvare.

1751: 3

Fogden  Hr: Cammer Raad Heiberg  hafde til dette ting  tid og Stæd ladet indstevne Ole Michelsen Todske, som Kirke-Ejer til Fittie Kirke og boesiddende paa gaarden Fittie, følgelig Forordningen af 15 Augusti 1734:  at lide Dom til Straf, for u:Lovlig Skovhugst udj Fittie Kirkes Skoue under gaarden Meehammer;  og udj Sagen at anhøre Vidnerne:  Ole Nielsen Meehammer og huustrue Siri Pedersdatter, Lars Biørnsen Eie, og Baar Larsen Eie  hvilke Vidner iligemaade ere indstevnte under faldsmaal at møde  deres Ædelige forklaring i Sagen at aflegge.

  De indstevnte bleeve dernæst eftter Loven trende gange paaraabt; hvoraf mødte Vidnerne, men ikke den paagieldende eller nogen paa hands vegne.   Vidnerne tilstoed at være loulig Stevnt.

  Kaldsmændene Knud Larsen Rydland og Endre Larsen Remmereide aflagde eftter Loven Deres Æd  og forklarede:  at De for meere end 4 uger Siden loulig har indstevnt Ole Toedske, som de fandt hiemme udj hands boepælle paa gaarden Fittie, udj denne Sag, Dom at lide, samt Vidner at anhøre.

  Fogden begierede:  at Stevne Vidnerne under deres aflagde Eed maatte forklare:   1te:,  Om ikke Ole Toedske og huustrue hafde sin faste boepæll og holdt dug og disk paa gaarden Fittie, da dette Stevnemaal bleev ham forkyndt,   og for det 2det  Om hand ikke Selv bruger og beboer dobbelt saa meget udj gaarden Fittie, som een af de andre 4re gaardens opsiddere.   Stevne Vidnerne Forklarede Til 1te:  at paa den tid da de forkyndte Stevnemaalet  var hand  som endnu er  paa gaarden Fittie, men huustruen var da for kort tid forhen Reist til byen, og derfra strax til bage kom.   Til 2de  at Ole Toedske bruger udj Fittie dobbelt saa meget som een af de 4re opsiddere paa gaarden Fittie.   Fogden  velbemelte Hr: Cammer Raad Heiberg  forlangede at Vidnerne maatte Edfæstes og afhøres;   For hvilke Eedens forklaring af Lovbogen bleev forelæst, og tillige formanet at Sige Sandheden udj denne Sag.

  Dereftter begierede Citanten, at Samtlige Vidnerne hver for sig maatte forklare hvad de veed og sig kand erindre at Ole Toedske har hugget eller ladet hugge udj gaarden Meehammers Skoug siden hand bleev Ejer af Fittie Kirke, og hvortil hand samme har forbrugt.

  Ole Nielsen Meehammer aflagde eftter Loven sin Eed og forklarede:  at hand ved sine Folk, Neml:  Ole Toedske, har ladet hugge udj gaarden Meehammers Skoug, at fra først af Ole Toedske bleev Ejer af Fittie Kirke  hvorunder bemelte gaard Sorterer  lod hand derudj nedfælde omtrent 18 tølter Tømmer, som var brugelig til boel-værk, og huuse bygning. Omtrent for et Par Aar siden lod hand udj samme Skoug hugge 8 tylter Saug-Tømmer  af det beste som kunde findes udj Marken. Udj Næst afvigte Vinter lod hand nedfælde 10 tylter Tømmer, hvoraf noget var tienlig til huuse bygning, og noget til bolverks Stoker;  Iligemaade har bemelte Ole Toedske udj indeverende 1751 aars for-Aar ladet nedfælde 4 ½ tylt af det beste Tømmer som udj Marken kunde findes, og var tienlig baade til Saug og huus-Tømmer.   Vidnet forklarede end ydermeere, at fra den tid Ole Toedske, har begyndt med at nedfælde udj Meehammers Skoug, har hand, foruden bemelte Sorter, tilligemed andre ting ladet nedfælde 500 Korn Stouer ungefæhr.   Vidnet forklarede Ellers paa tilspørsel, at Ole Toedske har paa Fittie grund ladet opbygge Een Søe-boe med boel-værk under, hvorover opsadt et Tømmret Kammer  hvilket alt skulle være taget af det Tømmer som udj Meehammers Skoug er bleeven ved Ole Toedskes folk nedfældet, \Som/ hand, Neml: Ole Toedske  haver

1751: 3b

eftter sigende ladet til øxse til bygnings tømmer.   Fogden  Hr: Cammer Raad Heiberg  forlangede end videre, at Vidnet maatte forklare   1te  hvad Tylten kunde være værd af det end hver gang hugne Tømmer og Stouer.   Rs:  af det, der var ondt og godt Tømmer iblandt, som meldt nedfeldet er, tilligemed Stouren, kunde Vidnet derpaa ikke vide nogen Taxt.   2det  Om der ikke ogsaa er hugget brendeveed af Skougen, og hvor meget.   Rs:  at for over 3 aar siden lod Ole Toedske nedfælde og afføre Een Jægt bierke Veed paa ungefæhr 7 bye Favner af Meehammers Skoug,  har ogsaa ladet flekke bork og Næver  item ved baader førdt bierke-Veed derfra, som Vidnet ikke er vidende hvor meget det kunde beløbe sig til.   3de  Om ikke gaarden Meehammers Skoug over saadan Skoug hugst har taget stor Skade,   Rs:  at i henseende Meehammers Skoug er af lidet begreeb, har den ved Ole Toedskes hugster taget stor Skade, saa at den ikke  om gaarden Meehammer skulle paakomme nogen Vandheld  ikke for nærværende tid eftter Vidnets formeening, er i stand til samme deraf at kunde i Standsettes.   4de  I hvad stand Skougen endnu findes, om den er tilstrekkelig til Kirkens Reparation   Rs:  Skougen findes for nærværende tid ikke i stand til at deraf kand udtages til Kirkens Reparation.   5te  Om Vidnet er bekiendt at Fittis Kirke er Ejende anden Skoug  hvor af den kunde tage hielp til Reparation  end som Meehammers Skoug.   Rs:  Nej  findes ingen anden Skouge til Fittie Kirke  hvor af den kand Repereres  end som Meehammers Skoug.   Videre bleev Vidnet ikke tilspurdt, hvorfor det fra Rætten bleev dimitteret.

  Siri Pedersdatter Meehammer aflagde eftter Loven sin Eed  forklarede og svarede paa fremsadte Spørsmaale, saaledes:  at Vidnet baade har hørt, og seet, at Ole Toedske ved sine folk har nedfældet og [ladet]? frembringe fra Meehammers Skoug  bygnings, Saug, og bolværk tømmer  noget hvert Aar  fra den tid bemelte Ole Toedske kom til Fittie, men hvor meget af saadanne Sorte, er bleven nedfældet og frembragt, er Vidnet u:bekiendt, eftterdie hun som et qvinde-Menniske, ikke har med saadant Arbejde at beskaffe.   Af hvilket Tømmer  Vidnet forklarede:  at Ole Toedske haver ladet opbygge paa Fittie gaards grund ved Søen Een Søe-boed med boel-Værk under  item Tømrede Værelser der over opsadt. Ole Toedske haver ogsaa ladet nedfælde dette Aars foraar Tømmer til huuse-bygning udj Meehammers Skoug, som endnu ligger paa Stædet eftter Vidnets formeening, men hvor meget, er Vidnet u:bekiendt.   Til de øvrige Qvæstioner sagde Vidnet sig ikke noget at kunde forklare, undtagen til den 2de  at der ungefæhr for 3 Aar siden i Meehammers Skoug bleev nedfeldet af Ole Toedskes folk 1 Jægt med biercke-brende-Veed  som blev sendt til byen; har ellers der imellem paa baad  naar nogen fra Ole Toedske har Reist imellem, afførdt brendeveed fra Meehammers Skoug.   Videre Sagde Vidnet ikke at kunde forklare, eller bleev tilspurdt, hvorfor det fra Rætten bleev dimitteret.

  Lars Biørnsen Eie aflagde lige saa Eed  forklarede og svarede saaledes:  at omtrent for 4 aar siden, ved sin ankomst til Fittie  lod hand  Neml: Ole Toedske  hugge Tømmer af adskillig Sorter, saasom bolverk, huus og Saug Tømmer, eftter andres Sigende, har vidnet hørdt, skulle beløbe til 18 tølter, videre dereftter saag Vidnet at Ole Toedske ved sine folk frembragte Tømmer af Meehammers Skoug til Fiæren, som Vidnet har hørdt Sige skulle være 8 tølter Saug Tømmer. Ligesaa har hand ladet nedfælde og frembringe til Søen af Meehammers Skoug 10 tylter Tømmer af adskiellig Skoug  saasom bolværk og huustømmer, hvilket skeede udj Næstafvigte Vinter under Juule tider,  udj begyndelsen af dette Aars

1751: 4

Sommer har Ole Toedske ligesaa ladet nedfælde udj bemelte Skoug, eftter andres Sigende  4 ½ tølter Tømmer, hvoraf Vidnet, paa Stæden nogen Stokker har Seet, som var tienlig til huuse-bygning. Vidnet har ogsaa Seet til fiæren frembragt fra Meehammers Skoug Korn Stourer, men hvor meget, er ham u:bekiendt.   Til 1 q:  kunde ikke nogen forkl: derpaa give.   Til 2de  at omtrent for 2 aar siden, lod Ole Toedske hugge og afføre bierke Veed af Meehammers Skoug, til 2 Jægter som bleev afsendt til Bergen, hvilke Jægter ungefæhr Rømmede, den Eene 5, og den anden 7 bye Favner Veed.   Til 3de  Skougen Meehammer er over saadan hugst merkelig forringet.   Til 4de  Skougen er ikke i den Stand at Kirken kunde have deraf for nærværende tid fornøden Reparation.   Til 5te  Findes ingen andre Skouge til Fittie Kirke  som den kand have fornøden Reparation af, uden Meehammers Skoug.   Videre blev Vidnet ikke tilspurdt, hvorfor det fra Rætten blev dimitt.

  Baar Larsen Eie vandt eftter aflagde Eed saaleedes:  ungefæhr for 4 aar siden lod Ole Toedske ved sine folk hugge udj Meehammers Skoug, eftter andres Sigende end 18 tølter Tømmer, som Vidnet, af det hand deraf Saag, siuntes kunde være tienlig til boleverk og huus bygning, af hvilket Tømmer bleev opbygget ved Fittie Een Søe-boed med overværelser. For 3 aar siden hafde Ole Toedske ladet hugge Saug-Tømmer udj Meehammers Skoug, hvoraf Vidnet endeel Saag, men har hørdt Sige skulle beløbe sig til 8 tølter. Udj sidst afvigte Vinter lod hand ogsaa nedhugge udj ofttomtalte Skoug huuse og boel værk Tømmer, som Vidnet har hørdt skulle beløbe til 10 tølter, Iligemaade har hand  Neml: Ole Toedske  dette Aars Sommer hugget ved sine folk huus og Saug Tømmer af det beste som fandtes, der, Vidnet har hørdt beløber til 4 ½ tylt.   Til qv:, Neml:  til 1te  Nej.   Til 2.  Ligesom næst forrige Vidne har forklaret, med tillæg at, ellers har førdt Veed imellem Een Meehammers Skoug til Fittie.   Til 3de  Taget, af denne hugster  stoer Skade.   Til 4de  Ingenlunde for nærværende tid at Reparere Kirken af Meehammers Skoug.   Til 5te  Findes ingen anden Skoug til Fittie Kirke  hvoraf den kunde Repareres  end som Meehammers Skoug.   Videre sagde Vidnet ikke at kunde forklare, hvorfor det fra Rætten bleev dimitteret.

  Fogden  Hr: Cammer Raad Heiberg  begiærede:  at Ole Toedske  som loulig er Stevnt  maatte gives Lavdag til næste ting at møde og Sagen at tilsvare.   Reserverende sig til samme tid fleere Vidner at føre, og om fornøden giøres  at kalde Rættens Middel paa Aastæden, den saaleedes Ruinerede og forhugne Skoug at tage udj øjesiun.

Eragtet!

Ole Michelsen Tosche gives hermed Lavdag til næste ting  denne imod ham anlagde Sag at tilsvare, til hvilcken tid Actor observerer hvad som Lov medfører og Sagen kand udkræve.

  Fogden sagde at hand i anleedning af Eragtningen maatte begiære Extract af Protocolli om hvis nu passeret er, for samme til vedbørlige Stæder at indsende.

Fogden  Hr: Cammer Raad Heiberg  hafde til dette ting  tid og Stæd med Mundtlig varsel ladet indstevne Ole Olsen Risøen, og hands huustrue Kari Jacobsdatter, at lide Dom til bøders erleggelse for Deres begangne fortilig sammenleye.

  De indstevnte bleeve eftter Loven trende gange paaraabt men mødte ikke  ej heller nogen paa Deres vegne.

  Kaldsmendene Svend Siglen, og Adskild Wolden afhiemlede ved Eed eftter Loven at de for meere end 14 dager siden har indstevnt til dette ting bemelte Persohner, som de fandt udj Deres boepæll.

  Hr: Cammer Raad og Foged Heiberg begierede Lavdag for de udebleevne til næste ordinaire ting.

Eragtet!

Indstevnte Ole Olsen Risøen, og huustrue Kari Jacobsdatter gives hermed Lavdag at møde til næste ting  Sagen at tilsvare.

1751: 4b

Fogden  Velbemelte Hr: Cammer Raad Heiberg  hafde til dette ting  tid og Stæd med Mundtlig Varsel ladet indstevne Anders Olsen Søre Rønholm og huustrue Marthe, at lide Dom til bøders erleggelse eftter Loven for fortilig Sammenleje.

  De indstevnte bleev paaraabt men mødte ikke  ej heller nogen paa Deres vegne,

  Kalds Mændene  Lænsmanden Knud Larsen Rydland, og Endre Larsen Remmereid afhiemlede følgelig Loven at De lovlig haver indstevnt Vederparterne udj denne Sag.

  Hr: Cammer Raad Heiberg Erlangde at de udebleevne maatte gives Lavdag til næste ting.

Eragtet!

Anders Søre Rønholm og huustrue Marthe forelegges hermed Lavdag at møde til næste ting, Sagen at tilsvare.

Ditto ladet indstevne Vincentz Larsen Uglenæs og huustrue Anna at lide Dom til bøders erleggelse for fortilig sammenleje.

  De indstevnte bleev paaraabt, og mødte bemelte Vincentz Uglenæs paa Egne og huustrues Vegne, som forklarede at hand med sin huustrue Anna Nielsdatter hafde bryllup sistleeden Nye Aars helligt, og dereftter hafde sin Kiercke-gang eftter hindes barsel ferd Pinse helligt, og saaleedes haftt med hinde fortilig sammenleje.   Vederparten forklarede ellers at hand er boende paa Lehnets gods udj dette Skibreede.

  Fogden paastod Dom  følgelig Lovens 6te bogs 13 Capt: 1te Art:   hvorda saaleedes udj Sagen bleev

Dømt og Afsagt!

Wincentz Larsen Uglenæs har her for Rætten tilstaaet og bekiendt at have haftt fortilig Sammenleje med sin huustrue Anna Nielsdatter;  Saa tilfindes de \hermed/ begge  følgelig Lovens 6te bogs 13 Capt: 1 art:  at betale 3 rd: 2 Mrk: 4 s:; som eftterkommes 15 dage eftter Dommens louglige forkyndelse under Lovens adfærd.

Ditto, ladet indstevne med Mundtlig varsel Niels Olsen Store Bøe og huustrue Ingebor Jacobsdatter at lide Dom til bøders erleggelse eftter Loven for Deres paa gaarden Møgster begangne fortilig Sammenleje.

  De indstevnte bleev paaraabt men mødte ikke, ej heller nogen paa Deres vegne.

  Kaldsmændene Vincentz Pirholmen og Lars Knudsen Østevold afhiemlede ved Eed følgelig Loven at de for meere end 14 dager Siden loulig har indstevnt bemelte Persohner som de fandt hiemme.

  Hr: Cammer Raad Heiberg forlangede Laudag for [de] udeblevne i denne Sag.

Eragtet.

Indstevnte Niels Olsen Store Bøe og huustrue Ingebor Jacobsdatter forelegges hermed Lavdag at møde til næste ting og Sagen at tilsvare.

Ditto ladet indstevne med Mundtlig Varsel Baar Biørnsen Lundøen og huustrue Siri Monsdatter, at lide Dom til bøders erleggelse eftter Loven for, fortilig Sammenleje.

  De indstevnte bleev paaraabt, og mødte Manden paa Egne og huustrues Vegne, som tilstoed at være loulig Stevnt, ligesaa at hand har haftt med bemelte sin huustrue fortilig Sammenleje.

  Hr: Cammer Raad Heiberg forlangede Dom udj Sagen eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 1 art:   og bleev saaleedes:

Dømt og Afsagt!

For Rætten har Baar Biørnsen Lundøen tilstaaet og bekiendt, at have haftt fortilig Sammenleje til barne auvling med sin huustrue Siri Monsdatter;  Saa tilfindes herved De begge  følgelig Lovens 6 bogs 13 Capt: 1 art:  at bøde 3 rd: 2 Mrk: 4 s:; Som eftterkommes 15 dager eftter Dommens loulige forkyndelse under Lovens adfærd.

Publiceret Fogden Hr: Cammer Raad Heibergs udgivne Fredlysnings breev til de tvende opsiddere paa gaarden Økland og Torranger udj

1751: 5

Østevold Sogn og Waags Skibreede paa Deres gaarders Marker  med tilliggende Øer Naav-Øen, og Arholmen, saaleedes at derudj ingen maa understaae sig at afskiære og borttage Lyng, eller derudj at borttage nogen slags Fugle-Reeder,  samme er datteret d: 1 Octobr: Ao: 1751.

Nathanel Mathiasen  Priviligeret giestgieber udj Bæchervigen  hands udgivne obligation for Capital 300 rd:, á 5 proC: Renter, til borger og handels Mand udj Bergen  Sr: Hærmand Kelerbæch, hvorfor er Pandtsadt giestgieber Stædet Bæchervig med paastaaende huuse, og Samtlige indeværende Meubler samt Løse Ejendeeler, alt med første Prioritet; tilligemed tilhørende Gaarder  Neml:  Gaucheim  2 ½ Vog fiske Leje,   Søndre Drivenæs  2 Vog: fisk,   Store Drivenæs  1 Vog fisk,   Nordre Drivenæs  3 Spand fisk,   Nabben  1 Spand fisk   og Indre Rabben  3 Spand fisk, alt med bøxsel og herlighed og paastaaende huuser beliggende i Waags Skibreede og Sundhordlehn;  samme obligation Datteret d: 2 Octobr: Ao: 1751.

Almuen bleev tilspurdt om de ikke  som dette Aar 1751 haver Skydset Fogden og Sorenskriveren til og fra Tinget, haver nødt pr: Mand for Milen 4 s:;  hvortil Almuen svarede Ja,  og bleev derom eftter Fogden[s] forl: Tinsvidne meddeelet.     Restancen for dette Skibreedes udestaaende Kongel: Contributioner 3de og sidste Termin 1751, beløber 131 rd: 4 Mrk: 15 s:  som befandtes at være Rigtig.     Forbemelte Tingsvidner, og andre Documenter, bleeve inden Rætten forseiglet og attesteret.

De som for tilstundende Aar 1752 Rætten ere opnefn[te] at skal beklæde, Neml:  Alle Nye:  Mons Johansen Remmereid, Paul Rasmusen ibm:, Ole Araansen Tislevold, Ole Willumsen Store Wiig, Petter Biørnsen Lundøen, Jørgen Olsen Aarland, Niels Nielsen Klepsvig, og Johannes Nielsen Hougland.

Eftter trende ganges paaraabelse indfandt sig ingen, som videre for Rætten hafde at bestille, hvorfore Tinget bleev ophævet.

Anno 1751  d: 4de Octobr:  blev Almindel: Høste  Skatte og Sage Ting for Opdahls Skibredets Læhnets Almue holdet paa sit ordinaire Tingsted Godøy Sundet udi Tysnes Præstegield, i overværelse af Stædets Foged  Welædle og Welbr: Hr: Cameraad Andreas Heiberg og eftterfølgende 8te tilnevnte Eedsorne Laug Rettesmend  Jens Reisem  i Hands Stæd Anders Jacobsen Hovdenæs,  Lars Næsse, Isack Jersvig, Lars nedre Jerstad, Anders Eretzvær, Engebret ibidm:, Sæbiørn Lille Heje og Jan (Jon) Bratetveit.  Saa var og tilstæde Saavel Skibrets Bøygde Lænsmand Christen Mycklestad  som og menige Tingsøgende Almue.   Retten blev Sadt udi Hans Kongl: Maj:ts høye Navn

og hvorpaa blev publiceret de 2de Allern: Forordninger og 2de Øfrighedens ordres  som nest forige Skibrede bleve forelæste og udi Protocollen fol: 1 Speciel findes Extrahered.

end Videre blev læst

  1, et Skiøde fra Sal: Frue Anna Christina  Sl: Baron Rosen Crantsis  Hendes Arf paa 3 ½ Løber  3 ¼ Huder gods med byxel  paa Deferente Stæder beliggende  og det til Hr: Jens Undahl  som derfor har betalt 400 rdr:  dat: 15te Decembr: 1750.

  2de  den Constituerede Sorenskr: Fastings Auctions Skiøde til Klockeren Hr: Knud Amundsen paa gaarden Walde  af skyld 1 pund Smør, hvorfor er betalt 41 rdr: 1 Mrk: 2 s:  dat: 26 Julj 1751.

  3de  in duplo Hr: Krigs Commissari Mathias Dahls Fæste Brev til Anders Olsen [paa] 3 Spand Smør Landskyld udi gaarden Unnerim for hands Livs tid,  dat: 10de Julj 1750  og er paa gienparten tegnet Bøxelmandens Revers.

  4de  Berge Olsen Femangers Fæste Brev til Niels Wellumsen paa 2 Pund 6 Mrk: Smør udi gaarden Malkenæs  for hands Livs tid,  same  som er in duplo  og Revers paa den eene, er af 28de Septembr: 1751.

  5te  Den Constituerede Sorenskr: Fastings

1751: 5b

Forfattede Instrument angaaende at Niels Rasmusen øfre Humlevig til sin Sviger-Søn Ole ibid: haver overladt sin ejende Anpart  sc!! (så som)  1 Løb 18 Mrk: Smør med bøxel i ern:te gaard øfre Humlevig  imod at den første hos den siste nyder Livs ophold.  Dateret 5te Junj 1751  under skrevet tillige af ern:te Contrahenter.

  6te  Samson Markuses Pante Brev til Rasmus ibid:  Stort 53 rdr:  hvorfor er sadt i under Pant 1 Løb Smør i gaarden Katteland  dat: 4de April 1751.

  7de  \til Mortification/ Lars Nielsen Walles Obligation til Berie Olsen Femanger  Stoer 50 rdr:  hvorfor Jorde Parten Walle er sadt i Forsickring, same skylder 1 {Løb} Pund Smør,  dat: 13de octobr: 1749

  8de  Klockeren Knud Aamundsens Obligation til Joen Jensen Fugleberg  Stoer 50 rdr:  hvorfor gaarden Walde  skylder 1 Pund Smør  er sadt i Forsickring  dat: 17 Aug: 1751.

  9de  Johanes og Johanes Haalands Fæste Brev in duplo, med Revers paa det eene, til Johanes Kubbervig paa Husmands Pladsen Kubbervig  af skyld 12 Mrk:  for hands Livs tid  dat: 4de Octobr: 1751.

  10de  Otto Høviskelands og de fleres Skiøde til Knud Kleppen paa 1 Pund 12 Mrk: Smør med byxel  i gaarden Kleppen  for 12 rdr:  dat: 4de Octobr: 1751.

  11te  Jens Friderich Undahls Skiøde til Tørris Stoere Brandvigen paa gaarden Sunde  skylder 2 Pund 6 Mrk: Smør og ¾ Huud  for 210 rdr:  dat: 28de Septbr: 1751.

  12te  ern:te Undahls Skiøde til Hans Ericksen paa gaarden Korsnæs  skylder 18 Mrk: Smør med byxel  for 27 rdr:  dat: 28de Septbr: 1751.

  13de  Mogens Aanugloes Skiøde til Niels Florenæs paa 18 Mrk: Smør udi gaarden Holleche  hvorfor er betalt 20 rdr:  dat: 4de Octobr: 1751.

  og for det 14de  Johanes og Johanes Haalands Fæste Brev in duplo  Med Revers paa den eene, til Peder Olsen paa Husmands Pladsen Eversvig  skyldende 12 Mrk:  dat: 4de Octobr: 1751.

Formedelst der i Dag ei var flere end de anførdte publicationer  og Fogden med Skatternes hævelse giorde Anfang, blev Retten til i Morgen Ophævet.

Dagen nesteftter  som var d: 5te Octobr:  blev Retten atter Sadt paa forben:te Tingstæd i Goesundet!! (Godøesundet) i Stædetz Fogeds overværelse.

For Retten fremkom Primier Lieutenanten ved Hr: Capitaine Barchlais Compagnie  Hr: Lieutenant Segelche  og indgav een Defect Liste af 4de Octobr: 1751  som blev oplæst.

  Paa tilspørgende Svarede Samtl: Almue det Dennem \DisVerre/ gandske vel er bekient at Soldaten Tosten Larsen Studsvig og 6 andre Menisker Natten imellem nestleden 13te og 14de Junj, af Saavelsom ern:te Soldates Gevæhr, Bajonet og Kaarde udi Huserne paa gaarden Walle  /: der og blev lagte i aske :/  af een ulykkel: hændelse ved Vaade Ild blev forbrent, Jernet af besagde Gevæhr, Kaarde og Bajonet fantes siden i asken  men \var/ ganske forbrent og uduelig.

  herom var Velben:te Hr: Lieutenant Segelke Tingsvidne begierende, hvilked Mand ham ei kand negte  og hvorfor same hannem bevilges.

Dernest blev publiceret

  1,  et Skiftte Brev passeret eftter afg: Aadne Larsen Hillesvig, d: 8de Junj 1751  som udviiste at Sterfboet ejede 2 Pund 1/5 Mrk: Smør i Hillesvig, Der blev ansadt for 48 rdr: 1 Mrk: 3 s:  og udlagt dels paa Sterfboets Creditorer  og Ræsten paa den afdøde Mands eftterladte 4 Døttre.

For Retten fremkom Hr: Georg Friderich Fasting og indgav Hands Skrifttl: Reqvisition af 4de Octobr: 1751  som blev oplæst.

  Stædets Foged  Hr: Kammerraad Heiberg, og menige Almue hertil, ret lige som det kunde være med een Mund, Svarede at Velben:te Mons: Fasting har i de 2 ½ Aar hand her har været Constitueret Sorenskr:  sig saa ærlig, Retsindig og Fornufttig Saavel udi som uden Embedet opført, at hand derved har tilbragt sig alle Retsindiges Venskab og Fortroelighed, \og/ hvorfor De Alle udi Retten takkede Velben:te Hr: Fasting for ald den tid hand her har været, med hiertens ynske at Hand udi sit Anliggende maatte obtinere Guds og

1751: 6

Kongens Naade.

Dereftter blev læst

  1  et  Skiøde udstæd af Johanes Uglenæs og de flere paa 1 Pund 9 1/10 Mrk: Smør udi gaarden Hillesvig til Niels Hillesvig  som der for har betalt 33 rdr: 9 2/3 s:  dat: 4 Octobr: 1751

  2det  Johanes Mogensen Qvalheims Pante Brev til Hr: Kam/m/er Raad Andreas Heiberg  Stoer 364 rdr: 2 Mrk: 14 s:  hvorfor er sadt i underPandt Huserne paa gastgieber Stædet Goesundet kaldet  etc:   dat: 4de Octobr: 1751.

  3de  Knud Hansen Færevaags Pante Forskrivelse til Lars Joensen Sæe  Stoer 27 rdr:  hvorfor er sadt i underPandt 1 Pund 3 Mrk: Smør med byxel i gaarden Færrevaag  dat: 5te Octobr: 1751.

  4de  Knud Johansen Kleppens Skiøde paa 2 Pund 6 Mrk: Smør i gaarden Færrevaagen til Mikel Mikelsen for Kiøbe Sum 68 rdr:  dat: 5te Octobr: 1751

  5te  et Skiftte Brev eftter Afg: qvinde Christi Mogensdatter Anuglen af 2den April 1751  som viiste at Stervboet ejede 18 Mrk: Smør og 3/8 Huud med bøxel og over bøxel  ansadt for 60 rdr:  som á l’advenant blev udlodnet imellem Enkemanden Ole Christophersen og hands 7 Børn.

Formedelst Afttenens paakome blev Retten til i Morgen ophævet.

Dagen nesteftter  d: 6te Octobr:  blev Retten med ern:te Laug Rett atter Sadt paa Tingstædet Goe Sundet.

blev saa læst

  1,  Hr: Lieut: Bagers Fæste Brev in duplo  med Revers paa det eene, til Abraham Hansen paa Husmands Pladsen Sunnet under gaarden Hoppe  dat: 4de Octobr: 1751

  2,  Velben:te Hr: Lieut: Bagers Fæste Brev in duplo  med Revers paa det eene  til Johannes Jørgensen paa husværelset Tangen under Hoppe  af 4 Octobr: 1751.

  3.  ern:te Hr: Lieutenants Fæste Brev in duplo  med Revers paa det eene, til Hans Hansen Toftten paa husværelset Toften under Hoppe  dat: 4de Octobr: 1751.

  4de  Johanes og Hans Teiglands Fæste Brev in duplo  med Revers paa det eene  til Svend Johansen paa ½ Løb Smør  ½ Huud i gaarden Braatetvet  dat: 5te Octobr: 1751.

  5te  \Johanes/ Haagen\sen/ Boelsem!! (Roelsem?) og Hans Teiglands med hinanden oprettede MageSkiftte af 5te Octobr: 1751.

  6.  Rasmus Jacobsen Øcklands Skiøde paa 1 Pund 3 Mrk: Smør  ½ Hud i gaarden Gripne til Clemet Nielsen  som derfor har betalt 37 rdr: 3 Mrk:  dat: 26 Junij 1751

Morten Aase haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Syver Flyensfær fordie hand skal have beskylt Citanten for Tyverie,  derom at anhøre Vidner Kari Frøckedal og Berte Høkefær, samt taale Dom til egen undgieldelse og Citantens friefindelse eftter Loven  item erstate processens omkostning.

  Syver Flyenfær mødte ej.

  Stefnevidnerne  Lænsmanden Christen Møcklestad og Sæbiørn Lille Heje bekræfttede ved Eed at de mere end 3 Uger siden i denne Sag Stefnede Syver Flyenfær for hands Boepæl i eget paahør  som sagde at hvad hand har sagt om Citanten  det har hand hørt for sig  hvilket hand til et andet Ting vil beviise.

  for Citantens Vidner  som blev fremstillet  forelæstes Eedens forklaring af Lov Bogen

  1te Vidne  Berte Høckefær  aflagde Eed og vant at nestl: aars Høst i Korn Skuren  da Vidnet een Dag mødte Syver Flyensfær ved hands qvern huus  og de kom iblant andet til at tale om Morten Aase, da Sagde Syver Flyenfær hand havde hørt Morten Aase skulle taget Smaler paa een Øe, som og Vidnet forestillede Syver det hun siuntes det var utroelig saadant kunne være passeret, Svarede hand hende Saaledes:  joe  Oudestens Folckene skal

1751: 6b

have seet det, og de har talt derom i Hævreøen udi Fiskevær, som og Vidnet omsider Spurte Syver om hand da ei viiste hvorhen Morten Aase førte de staalne Smaler, sagde Syver at der siges Sten var Manden  sc!! (så som) Inspecteuren paa Marmor Værcked  skulle have Dem,   havde ej mere at vidne.

  2det Vidne  Kari Frøckedal  aflagde Eed og vandt at nestl: aars Høst udi et Barsel hos Peder Flyensfær  udlod Syver Flyensfær sig dermed at {hand} der skulle være taget Smaler paa een Øe  desligeste at den gierningen begick  ei var langt borte,  Syver Flyensfær nevnte og same tid Johanes Rolsems Nafn, men enten hand sagde at Johanes Rolsem havde seet Smalerne blev taget  eller og at Johanes var den der havde sagt Syver at have hørt det, erindrer Vidnet nu ikke, men een af delene var det,  Syver var ellers den tid Drucken.

  Citanten Reserverede sig flere Vidner at føre een anden tid.

Eragted

Syver Flyensfær gives Laugdag til neste Ting  da hand haver at møde med hvad hand i denne Sag finder tienlig, at nedkomme med.

Torbiørn Dalen haver til dette Ting og Stæd Muntl: ladet indstefne Knud Bruntvedt fordie hand imod ham paa een Søndag har ladet falde Skieldsord   derom at paahøre Vidner og taale Dom til undgieldelse eftter Loven  samt Erstate processens omkostning.

  Knud Bruntvedt mødte og tilstoed i denne Sag at være lovl: Stefnt

  af Vidnerne Tormoe og Anne Brontvedt mødte ickun det 1te

  Stefnevidnerne Christen Møcklestad og Jaen Brotetvet bekræfttede ved Eed at de mere end 14 Dage siden Stefnede Anne Brontvedt under Falsmaal til dette Stæd og tid at møde for at Prove i denne Sag.

  1te Vidne  Tormoe Brontvedt  aflagde Eed og vant at omtrent 4 uger siden  som Citanten, Knud Bruntvedt {og}  Vidnet og fleere een Søndag Reiste fra Kiercken Tysnæs  {Og} kom Citanten og Knud Bruntvedt til at Raisonere med hinanden om een Hoppe som den siste havde misted, da Knud foregav at Folck  /: uden at navngive nogen :/  havde jauet!! (jaget) den ud over Steen og Urer  der hvor aldrig noget Hæste Creatur tilforn havde gaaet,  omsidder kom de med hinanden udi Munkiecklerie angaaende Mercked imellem Deres paaboende gaarder.   Paa Citantens tilspørgende Svarede Vidnet at Knud Bruntvedt den omprovede tid sagde at Citanten havde bragt den Hoppe Knud mistede  /: ved det hun falt ned fra een høyde og Slog sig Død :/  paa een gal Vej,   end videre tiltalede Knud Bruntvedt Citanten same tid med disse ord:  hvor mener Du det bliver af dig naar du døer, Fanden tager imod din Siæl,   havde ei mere at Prove.

  Citanten Reserverede sig flere Prov at føre een anden tid, bad ellers om Laugdag for det udeblevne Vidne.

Eragted

Anne Bruntvedt haver under Falsmaals Bøders udredsel, at møde neste Almindel: Ting for at aflegge Eedl: Vidnes byrd i denne Sag.

Hr: Commerce Assessor von der Lippe iretteædskede ved sin Svoger Hr: Kamer Raad Heiberg, gields Sagen imod Joen og Ole yttre Wee  som nu ei mødte.

  Varsel Vidnerne Christen Møcklestad og Hans ibdm: bekræfttede ved Eed at De eftter Rettens givne Laugdag, har mere end 14 Dage siden i denne Sag til dette Ting og Stæd lovl: varslet Joen og Ole Wee for Deres Boepæl.

  Hr: Kammer Raad Heiberg bad om Dom i denne Sag.

Afsagt

Joen Olsen og Ole Hansen Wee  der ei haver mødt for Retten med nogen indsigelse imod Søgemaalet, hvorvel de i Sagen 2de gange haver nødt lovl: Varsel, De bør {eftter} betale Citanten det De ham eftter den indkomne uimodsagde Reigning skyldig er  Navnl:  Joen Olsen yttre Wee  11 rdr: 1 Mrk: 5 s:  og Ole Hansen ibdm:  9 rdr: 4 Mrk: 1 s:  som tillige med 1 ½ rdr: af eenhver af Denem udi Processens omkostninger udredes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter Loven.

Stædets Foged Hr: Cammer Raad Heiberg paa Justitiens veigne ædskede Tyvs Sagen imod Torger Skaar, Declarerede derhos at hand ej endnu har erholdet den Reqvirerte Befalling Om Deffensor for ern:te Persohn, maatte altsaa begiere Anstand i Sagen til neste Ting

Eragted

Denne Sag udsettes eftter Actors begiær til neste Almindel: Ting.

Stædets Foged Hr: Cammeraad Heiberg i retteædskede Sagen imod

1751: 7

Forige Klocker udj Tysnæs  Rasmus Snæring, angaaende hands formastelige omgang i at hindre Klockerens Boeligs forfærdigelse ved at bemægtige sig den af een Kackelofns Plade.

  Rasmus Snæring blev 3de gange paaraabt mens!! (men) ej indfant sig for Retten  icke eller!! (heller) nogen paa hands vegne.

  Klockeren Knud Amundsen møtte og vedtog at være i den/n/e Sag lovl: varslet til denne tid og Stæd at møde.

  Christen og Hans Møcklestad bekræfttede ved Eed at de i denne Sag eftter den seniste Ting faldne Laugdag, haver mere end 14 Dager siden varslet Rasmus Snæring til denne tid og Stæd at møde for at anhøre Beviser og Dom, hvilket skedde udi hans fraværelse i hands Koenes paahør.

  Klockeren Knud Amunsen producerede   1te  Extractum Protocolli angaaende hvad forhen er passeret da Rasmus Snæring d: 12 Maj 1750 er Dømt for lige saadan overlast og Opsetzighed imod høy Øfrigheds ordre at bøde 5 rdr:,   for det 2det  Sal: Stifttbefallings mand Møinichen og Biscop Pontopidans Resolution af 23 Septembr: 1749  med hoshæfttede Knud Amunsens Memorial og Fogdens paateignede Erklæring af 3 Julij 1749.   3de  Sal: Stifttbefallings mand Møinichens og Sal: Biscop Bornemans Resolution af 17de Janv: 1747  og Knud Amunsens Memorial af 12te Octobr: 1746  med Kiercke Eieren Henrich Formans paateignede Erklæring af 16 Decbr: 1746.   4de  Sal: Stifttsbefallings mand â Møinichens og Biscop Pontopitans Resolution af 5 Octobr: 1748 paa Knud Amunsens Memorial af 21 Septbr: sam/m/e Aar.   5te  Hr: Stifttbefallings mand Von Cicignons Resolution af 31 Aug: 1750 paa ben:te Knud Amunsens Memorial af 1 Ejusdem,  hvilke Documenter et eftter andet blev oplæst.

  Fogden Hr: Kameraad Heiberg til Rettens oplysning irettelagde den over Rasmus Snæring d: 12 Maj 1750 for lige saadan formastel: omgang som den nu paastefnte, ergangne Doms Afsigt, Saa og den hos ben:te Rasmus Snæring følge forben:te Dom passerede executions Forretning af 8de Maj 1751  som udviser at der af de Rasmus Snæring den gang idømte Bøder 5 rdr:  icke var mere at bekome end 1 rdr: 3 Mrk: 7 s:,  de allegerede 2de Documenter bleve oplæste.

  Hr: Fogden sagde i det øfrige, at da det med eensstemige Vidner er Rasmus Snæring overbevist at hand  uagted den forhen over ham ergangne Dom  formastel: har opsadt sig, Saavel imod Deres Kongl: Maj:ts allern: Rescript angaaende Klocker Boligers opbyggelse  som de mange ergangne høye Resolutioner denne Sag betreffende,  Saa sadte Fogden i Rette og paastod at Rasmus Snæring  som inted er ejende at Bøde med  maatte for saadan hands formastel: opførsel tilfindes at lide paa Kroppen i det minste med et halftt Aars Arbeide paa Fæstningen, eller hvad anden Straff paa Kroppen Dommeren kunde for godt befinde, hvor om hand ville forvente Dom.

Eragted

Vel kunde Mand paa grund af Lov og billighed denne sinde Skride til Doms med denne Sag eftterdie Rasmus Snæring  uden at lade lyse minste forfald, ikke har villet Sistere sig for Retten  enten forige eller dette Ting  hvorvel hand 2de gange er bleven Stefnet, Mens da i Dag nye Documenter

1751: 7b

Er produceret og Actors endel: Paastand til Doms er ind kommet, bliver Sagen endnu  dog som den siste gang  udsadt  og det til nest anstundende Almindel: Ting, da Rasmus Snæring  /: der ei skal nægtes gienpart af hvis inkomet er  i fald saadant forlanges :/  uden invending haver at møde med alt hvis hand til Sagens oplysning paa sin side eragter tienlig.

Stædets Foged Hr: Kameraad Heiberg haver til dette Ting  tid og Stæd Muntl: ladet instefne Lars Helgesen Korsnæs  som ei har været til Confirmation udi sin Daabes Pagt   og Pigen Guroe Engebretsdatter Borgen  at lide Dom til Straff for Deres begangne Lejermaal tilsamen.

  De instefnte mødte og vedtog lovl: Varsel i denne Sag  desligeste at de har auflet Barn samen  dog er hun ei endnu dermed forløst.

  Fogden begierede at de instefnte som nu møder, maatte examineres og tilspørges   1te  om {de til} hand har været til Confirmation  og hvor gl: hand er.   Rs:  at hand  som er 23 aar  ei har været til Confirmation.   2det  hvad tid qvindemenisked venter sig i Barsel Seng   Rs:  ved nest anstundende Jueletider.   3de  om Lars Helgesen er Soldat  og hvad tid hand blev enrouleret   Rs:  at hand er Soldat  og blev enrouleret 14 Dage for Paaske indeværende Aar.   4de  om de agter at ægte hinanden   Rs:  ja.

  Fogden lod tilføre  at som hand ikke førend qvindemenisked falder i Barsel Seng kand vide om dette begangne Lejermaal er passeret forinden Lars Helgesen blev enrouleret til Soldat  eller siden, saa var hand foraarsaget at begiære Sagens udsettelse til neste Ting.

Eragted

Sagen udsettes til neste Almindel: Ting.

Dereftter blev læst Hans Kattenæses Fæste Brev til Joen Rasmusen paa ½ Løb Smør  ½ Huud gods med Bøxel i Kattenæs, in duplo udstæt med Leilendingens Revers paa den eene   Dat: 6 Octobr: 1751.

Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg fremsadte dernæst for den Tingsøgende Almue de udi det ordinaire Tingsvidne anførte 8 Poster  hvor til Almuen Svarede et og det samme som Almuen udi Vaags skibrede, som nermere kand sees folio 1.

Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg fremsadte til dette Skibredes Almue de 3de qvæstioner som ved Vaags skibrede er anført  nemlig   om dette Skibredes Almue desse 3de aar 1750, 1751 og 1752 haver haftt nogen Lod eller deel i Concumptions Forpagtningen,   dertil de Svarede Nej.   til 2de qvestion Svarede Almuen paa Fogdens tilspørsel at i dette Skibreede dette {aar} eller det forgangen aar 1750 har ikke været nogen Proprietair som har holt Ride Fogder, Forvaltere eller Fuldmægtiger paa Deres gods, undtagen den adelige Sæde gaard Hofland  som har været forvalted af Sal: Major Møller  hvilcken Forvaltning dog ickcke har bestaaet i andet end at have opsiun med de 3de paa gaarden boende Bønder  og at annamme deres Rettighed om Høsten  thj der er hvercken andet Jordegods  Tiender eller andre herligheder som følger samme gaard.   til 3de qvestion svarede Almuen ligeledes paa tilspørsel at her i skibredet hvercken har været nogen Færgemænd  ej eller!! (heller) holdes enten Saug Foged eller Saugmæstere ved de 2de her i skibredet værende Hope og Fladeragers smaae Flom Sauger, Men een hver som haver een stock eller meere at fare til Sagen  Skiærer den Selv til Bord.

1751: 8

Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg forestillede at hand i anleedning af Høylovlig Cammer Collegie anteignelsers  2, 11 og 17de Post var foraarsaget til et Tingsvidnes erholdelse at udæske Almuens Sandferdige forcklaring og Giensvar paa eftter skrevne qvestioner,   1te  om her i skibreedet udi de aaringer 1749 og 1750 har været og opholt sig nogen Handlere som ere Borgere til nogen Kiøbstad?   Dertil de eenstemmig Svarede, at hvercken de omspurte 2de aar  eller Langsamelig tiid forhen  har her i skibreedet været nogen Handlere som har været Borgere til nogen Kiøbstæd.   2det  hvor stoer Jordepart de 2de i dette skibreede værende Bøygde Lænsmænd Christen Møcklestad og Hans Tostensen Skorpen bruger og beboer  og hvorlenge de samme har brugt, samt om de ikke tilforn og for 1748  da den anstalt blev føyet at Soldater udreedningen og Stand qvarters Pengene skulle oppeberges med de andre Skatter, har været frie for udreedning og qvarteer Pengers Svarelse af deres paaboende gaarder.   Rs:  Lænsmanden Christen Møcklestad har over 30 aars tiid og intil 1750 aars udgang 4 pund og 4 Mrk:r Smør udi gaarden Møcklestad  men pro anno 1751 har hand opgivet det halve brug  og ickckun Selv brugt 2 pd 2 Mrk: Smør;  Lænsmanden Hans Skorpen har ungefehr 18 aars tiid brugt og beboet den gandske gaard Schorpen  2 Løber Smør  som hand endnu bruger og beboer, og har de Stedse været frie for Soldater udreedning, qvarteer Penge og andet Knægterhold af bem:te deres paaboende gaarder, eftterdi sam/m/e har været uden Lægd.   3de  om ickcke det heele skibreede Sorterer under Land Læggernes District  undtagen 2 Løber 1 pund 21 Marcker udi gaarden øfre Flyensfær No: 21  og om de ødeliggende 2 pd: 8 Marcker Smør  Kongel: Maj:ts Strøe gods  i gaarden nedre Kleppe No: 58  ligger i Lægd, og hvem da der af betalte de 1749 udredede Lægds Eqvipagie Penge,   Rs:  det heele Opdahls skibreede Sorterer under Landlægdernes District  undtagen 2 Løber 1 pund 21 Mrk:r S:r i gaarden øfre Flyensfær  som er Marin Lægd,  og de øde liggende 2 pund 8 Mrk:r S:r i gaarden Nedre Kleppe, har aldrig til denne tiid været i Lægs eller svaret nogen slags udreedning eller Lægde Penge, ickcke heller de 1749 udreedede Feldt Eqvipagie Penge.

  hvorom Fogden tingsvidne var forlangende.

Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg begiærede at det af ham pro 1751 forfattede odels og Selvejer Mandtal udi Opdahls skibreede maatte blive oplæst  og at Almuen ville give deris giensvar om de veed noget til Rettelse derudi at erindre,  hvortil de samtlige svarede Nej.

Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg begiærede iligemaade at Lænsmanden og Almuen til et Tings vidnes erholdelse ville giøre deres Sandferdige forklaring om der aar 1751 er falden nogen første bøxel af deres Maj:ts ejende strøe gods i dette skibreede  som er udi gaarden Nedre Kleppe ½ Løb Smør  ½ huud,  dertil de Svarede at slet ingen bøxel enten er falden eller kand falde af denne gaardepart  som i saa Langsammelig tiid har været ødeliggende,  hvor om hand Tings vidne var begiærende.

Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg var iligemaade begiærende at Lænsmanden og Almuen ville giøre deres Sandferdige forcklaring om ickcke den forommelte ½ Løb S:r  ½ huud udi gaarden Nedre Kleppe No: 58  deres Kongel: Maj:ts Strøe gods  end og for dette aar 1751 har været aldeles ødeliggende  og om den ickcke har væren!! (voren) opbudet til brugs med saa føyelige Conditioner som nogen ville forlange naar de den til brug og beboelse ville antage  og endelig  om høyere græs lejer deraf har været at beckom/m/e end 64 s:

1751: 8b

Dertil de svarede at denne gaard har været hvert aar opbuden til Tinge om nogen ville antage sig den til brug og beboelse, men ingen har været dertil at formaae, saa at den end og dette aar har været  Plat ødeliggende, ej eller!! (heller) er der nogen som vil give høyere græsLeye deraf end 4 Mrk:,

  om det Passerede var Fogden Tingsvidne begiære\n/de  som bevilges.

Og endelig blev den forfattede Restance over de udestaaende Kongl: Contributioners 3die og siste Termin pro 1751 forseiglet  og beløber for dette Opdahls skibredes Lehnnits gods den Summa 219 rdr: 1 Mrk: 3 s:

Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg tilspurte Almuen om ickcke een hver som har Skydsen ham og Sorenskriveren til og fra de 2de ordinaire Tinge dette aar 1751, har nødt deres betaling eftter Skiftte Forordningen med 4 s: hver Mand pr: Miil, hvor til de eenstemmig svarede Jae.

Slutel: blev til Rettens betiening anstundende Aar, opnevnt følgende Laug Rettes Mænd  Ole Jellefal, Torger Opdal, Kolben Reisem, Niels Siglevig, Berent Grøteid, Hans Flyensfær, Engel Hornenæs og Ole Monsen Bruntvedt.

Flere Sager var ej eftter paaraab  hvorfor Sage Tinget blev ophævet.

Anno 1751  d: 8de Octobr:  blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Ous Skibredes Almue holdet paa gaarden Lundervigen ibdm:  og Retten i Stædets Foged  Welædle og Welbyrdige Hr: Kammer Raad Andreas Heibergs overværelse betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  {Rasmus} \Ole/ Holmefiord for Rasmus Walle, Ole indre Hoffland, Povel Storem, Ole Tostensen ibdm:, Anders Salbue, Peder Rasmusen Hage, Even Storem, og Hans Hansen Lundervig i Stæden for Anders Helleland,   Ved Sage Tinget var ellers til stæde Stædets Bøygde Lænsmand Hans Lundervig og menige Tingsøgende Almue

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig læst de nest forige Tinge i denne Protocoll extraherede Kongl: Allern: Forordninger  og Bestalling til Abraham Hesselberg paa at være Sorenskriver i dette District, og endel Hr: Stifttamtmandens ordres til Fogden.

end videre blev læst

  1te  Ole Nielsen Nordbøes Pante Obligation til Niels Monsen Waage  Stoer 70 rdr:  for 4 ProCento Renters aarl: tilsvar   dat: 12 Maj 1751.

  2det  Sogne Præsten Hr: Consistorial Raad Gielmuydens \Lives/ Fæste Brev in duplo  med Revers paa det eene, til Johanes Tveiteraas paa ½ Løb  2/6 Hud gods i gaarden indre Tysse  dat: 1te Julj 1751  Stiilet paa Leilendingens gandske Livs tid.

  3de  Vinsens Knudsen Windenæsses Fæste Brev in duplo  med Rveres paa det eene, til Lars Olsen paa 1 ½ Pund Smør  1 ½ giedskind i gaarden Frøland  dat: 3de Maij 1747.

  4de  Johanes Monsen Hougens Odels Rettes afstaaelse paa 1 Løb Smør udi gaarden Servold til Didrick Madsen for 15 rdr:  dat: 1te Octobr: 1751.

  5te  Didrick Madsens Pante Obligation til Hans Olsen Hatvig  Stoer 46 rdr:  dat: 8de Octobr: 1751.

  6te  Samson Faar og Torbiørn Berges Skiøde til Niels Rolsvang paa 9 2/5 Mrk: Smør  2/15 Huud med Bøxel i gaarden Rolsviig for 14 rdr: 2 Mrk: 6 2/5 s:  dat: 8de Octobr: 1751.

  7de  forige Constituerede Sorenskr: Fastings Proclama om at Debitorer og Creditorer skal møde paa Solsvigen nest anstundende 14de Decembr: udi afdøde Bent Olriches Fallit Boe med deres Beviiser  dat: 2den Aug: 1751.

Formedelst ei flere Publicationer i Dag blev indgivet, blev Retten til i Morgen ophævet.

Dagen nesteftter  som var d: 9de Octobr:  blev Retten med forben:te LaugRett atter Sadt paa ern:te Tingstæd.

Ole Pedersen Houland haver til dette Ting Muntl: ladet instefne sin Naboe Ole Winsensen fordie hand ej har villet eftterleve et Jorde Deele som imellem Dennem Vidnesfast med Deres Jord Eieres tilladelse er skeed, Mens i det Stæd  tverts imod same Deelings Foreening  nestl: Sommer bemegtiget sig een Anpart Enge Marck Citanten tilhørig, og same Slaaet høet af,

1751: 9

Derom at anhøre Prov og taale Dom eftter Loven og Sagens beskaffenhed  samt erstate processens omkostninger;

  Ole Winsensen Houland mødte for Retten og tilstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt,  men hand har ei Slaaet Anden stæder græss end der hvor hand paa sin gaard eftter den paastefnte Forlig har haftt Rett til at Slaae.

Eragted

Denne Sag er af dend Nattur at inted Vidne kand Eedlig føres eller Dom afsiges forinden De omtvistede Dele Stæder Saavelsom den Slagne Anpart Jord enten af Parterne eller Vidner vorder anvist og af Retten taget udi øyesiun, thj i følge Lovens 1 Bogs 16 Capt: henviises Parternes Disputte til ern:te {an} stæd.

For Retten blev oplæst Hr: Fastings Reqvisition af 4de Octobr: 1751, da Almuen gav ham et og det same gode Skudsmaal som Almuen udi Tysnæs Præstegield.

Stædets Foged Hr: Cammer Raad Heiberg i Retteædskede Sagen imod Johanes Joensen Sævild og qvinde Menisked Kari Isacksdatter Slucksøen, betreffende at De med hinanden har begaaet Leiermaal forinden hand har været til Confirmation.

  Kari Isacksdatter mødte for Retten, vedtog lovl: Stefnemaal, og vedstod at have begaaet Lejermaal med Johanes Joensen Sævild   item at hun nestl: Foraar d: 22de April falt i Barsel Seng,   desligeste at Barnet var auflet førend Johanes Sævild havde været til Confirmation, Men hun viste sig ei at være ham beslægted.

  Johanes Sævild mødte ej eftter paaraab.

  Stefne Vidnerne Erick Sandvigen og Engel nedre Qvernæs bekræfttede ved Eed at De i denne Sag mere end 14 Dage siden Stefnede Johanes Sævild i eget paahør paa gaarden Utskaat  hvor hand tiener, og det til Doms Lidelse.

  Actor begiærede Laugdag for Johanes Sævild.

Eragted

Johanes Joensen Sævild gives Laugdag til neste Almindel: Ting at møde  for i denne Sag at være examen og Dom undergiven.

Stædets Foged Hr: Kammeraad Heiberg haver til dette Ting  tid og Stæd Muntl: ladet instefne Jens Andersen Langeland og Brita Knudsdatter ibdm:  at lide Dom til Straff for deres med hinanden i Løsagtighed begangne Lejermaal.

  Af de instefnte møtte ingen eftter paaraab.

  Stefnevidnerne Erick Sandvigen og Engel Samuelsen nedre Qvernæs bekræfttede ved Eed at de i denne Sag lovl: mere end 14 Dage siden har Stefnt de udeblevne Persohner.

Eragted

Jens Langeland og Brita Knudsdatter haver til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

end nu blev læst  saasom

  8de  Daniel Søre Holmefior og de fleres Skiøde til Ole ibdm: paa 1 Pund 4 Mrk: med bøxel i same gaard  for 26 rdr:  dat: 8de Octobr: 1751.

  9de  Joen Brues Skiøde med de flere til Johanes Olsen Søre Strøen paa 6 Mrk:r Smør med byxel i gaarden Søre Strøen  for 10 rdr:  dat: 9de Octobr: 1751.

  10de  in duplo  med Revers paa den Eene  Peder Tomesen Langelands Byxel Sedel til Syver Monsen Qvittingen paa 18 Mercker Smør i gaarden Qvittingen,  af 9de Octobr: 1751.

  11te  Peder Tommesen Langelands byxel Seddel in duplo  med Revers paa den eene, til Stæd Sønnen Erick Nielsen paa 1 Pund 11 ½ Mrk: Smør  1/6 Huud udi gaarden Langeland  dat: 9de Octobr: 1751.

  12te  Skiftte Brevet eftter Anne Larsdater Hafskaar  passeret d: 21 Maij 1751  som viiser at Sterfboets ejende 13 2/3 Mrk:r Smør med bøxel udi gaarden Søre Holmefiord blev paalodnet Enckemanden Anders Lassesen.

  13de  Skiftte Brevet eftter afg: Mons Svendsen Hafskaar d: 20 Maj 1751  som udviiser at de 9 2/3 Mrk: Smør Sterfboet ejede med bøxel i gaarden Søre Holmefiord  blev udlagt Anne Larsdatter Hafskaar.

  14de  et Skiftte Instrument udstæd af den Constituerede Sorenskr: Fasting d: 9de Junj 1751  imellem Knud Fosse og Peder Langeland, eftter hvilcked denem er tildelt, Saasom  den 1te  udi Fosse 1 Pund 21 Mrk: Smør  ½ Huud.

1751: 9b

Udi Grønningsdal 23 Mrk: Smør   og den siste  udi Qvittingen 1 Pund 12 Mrk: Smør  og udi Hoppe 14 Mrk: Smør.

  15de  Anders Lassesen Hafskaars med fleeres Skiøde til Mons Johansen Aadland paa 2 pd: 2 ¼ Marcker Smør med bøxel  for 49 rdr: 3 Mrk:  dat: 9de Octobr: 1751.

  16de  Lars Hansen Seftelands skiøde til Hans Hansen Lunderviig paa 2 pd: 6 Mrk:r Smør i gaarden Hiemdahl  for 154 rdr:  dateret 9de Octobr: 1751.

Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg fremsadte for Almuen de udi det ordinaire Tings vidne anførte 8 Poster,  hvortil Almuen gav saadant Svar som Almuen paa nest forige Tinge har Svaret  undtagen hvad sig den 7de Post betreffer  declarerede de at herudi skibredet ej dette aar har været nogen af de omspurte Persohner  undtagen de 2de Bønder Sønner Samuel Børdahl og Hans Helleland  som har brugt nogetz Kiøbmandskab med Slagterfæe;  Thj hvad sig angaar den Fattige Huusmand og gamle demitterede Tambour Anne!! (Arne) Qverneviig, som udi forige aar har været angiven for nogen Liden Øel tap, da har hand udi dette aars Foraar ved een uløckelig Vaade Ild mistet huus og hiem med alt hvad hand ejede  saa hand nu betler sit brød.

Paa velbemelte Hr: Cammer Raads tilspørsel angaaende Princesjnde Styren  afdeelt udi 3 qvestioner, svarede Almuen som paa næst forige Tinge.

Paa Fogdens tilspørgende om Tingskydsen  gav Almuen og sam/m/e Svar som udi Vaags og Opdals skibreder.

Paa Fogdens Spørsmaal og til foresatte 4 qvestioner  gav Almuen dette Svar;  Saasom til 1te Post  at Ole Aadland ej siden 1748 har brugt nogen handel ved øeltapperie.   til 2de Post  at her ickcke 1749 og 1750 har opholdt sig nogen handlere som er Borgere i nogen Kiøbstæd.   til 3de Post  at Lænsmanden Hans Lundervig har fra 1748 aars begyndelse  og lenge der for  brugt den gandske gaard Lundervig 2 Løber Smør   til 4de qvæstion  at heele Ous skibredes Lehnets gods Sorterer under Landlægdernes District, undtagen eftterskrefne gaarder som Sorterer under Marin Lægderne  nemlig  Sør Strøen, Røttingen, Sundøen, Lepsøen, Indre Haugland, Færstad, Storem, Særvold og Særvoldsvigen.

Paa Fogdens Spørsmaal Svarede Almuen at Arne Qverneviig ickcke allene er een gamel bedaget Mand og udi Fattige omstændigheder, Mens hans Fattige Huusmands Stue Stue!! er og dette aar ved vaade Ild lagt i aske, saa hand nu betler.

Til Rettens betiening nest anstundende Aar blev opnevnt følgende Laug Rettes Mænd  Engel Helleland, Torbiørn Berge, Samson ibdm:, Povel Mehus, Johanes Hage, Knud Frøland, Syver Trengereide og Anders Lassesen Hafsgaard.

Flere Sager var ej instefnt  hvorfor Sage Tinget blev ophævet   eftter at Restansen paa de ubetalte Kongl: Skatter  Stoer 32 rdr: 5 s:  var oplæst og Rigtig befundet.

Anno 1751  d: 11te Octobr:  blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Strandvigs Skibredes Lehnes og Halsne Klosters Almue holdet paa det ordinaire Tingstæd Haavigen i Stædets Foged  Welædle og Welbyrdige Hr: Kammeraad Andreas Heibergs overværelse  med eftterskr: 8te Eedsorn LaugRettesmænd  Knud Windenæs, Hans Hansen ibdm:, Knud Winsensen  i hands Stæd Joen Haavigen,  Lars Tostensen Windenæs, Anders ibdm:, Niels Tvedt, Anders Ugelhuus og Mickel øfre Waagen  i hands Stæd Ole Joensen Toftt,   Saa var ellers tilstæde Skibredetz Bøygde Lænsmand Hans Giøen og mange Tingsøgende Almue.

Dernest blev allerunderdanigst og underdanig: læst ej allene de Kongl: allern: Forordninger, den høye øfrigheds ordres og Placater

1751: 10

Til Mad:me Olriches Fallit Boe  som nest forige Ting ere læste og her foran Speciel extraherede,  Men end og følgende Breve imellem Almuen oprettede  Saasom.

  1te  Mikel Mogensen Biøndals og Knud Nerhofds med hinanden oprettede Contract af 9de Octobr: 1751.

  2det  Isack Halvorsen Aares Pante Obligation til Gietle Nielsen SkougsEide  Stoer 31 rdr:  dat: 1te Octobr: 1751.

Eftter at Mons!! (Mons:r?) Fastings førintagne Reqvisition for denne Almue \var/ bleven udi Retten oplæst, Svarede Samtlig Almuen ligesom Tysnæs og Ous Skibreders Almue forhen derpaa om ham forklaret haver.

Formedelst i Dag ei var mere end extraheret er at publicere  blev Retten til i Morgen ophævet.

Dagen nesteftter  d: 12te Octobr:  blev Retten med forben:te LaugRett atter sadt paa Tingstædet Haavigen

blev saa læst,

  3de  Engel Joensen Balseis!! (Ballesems) fæste Brev in duplo  med Revers paa det eene  til Syver Salsvold!! (Selsvold) paa 2 ½ Mrk: Smør i Salsvold!! (Selsvold)  af 11 Octobr: 1751.

  4de  Winsentz Kiilens Fæste Brev in duplo  med Revers paa det eene  til Anders Andersen paa gaarden Bendersvigen!! (Rennesvigen)  dat: 11 Octobr: 1751.

  5te  Halvor Hiemdal etc:  Deris Skiøde til Joen Joensen paa deres odels og besidde!! (besiddelses Rett) paa gaarden Liøtun for 50 rdr:  dat: 11te Octobr: 1751.

  6te  Torkel Kiilen og de fleres Skiøde paa Hollanskdals!! (Haalandsdals) Annex Kiercke til Vinsentz og Hans Povelsøn/n/er for 90 rdr:  dat: 11 Octobr: 1751.

  7de  Johanes Rebnes Skiøde til Samson Engelsen paa 1 Løb 12 137/192 Mrk:r Smør med byxel i gaarden Refne for 176 rdr: 2 Mrk: 6 s:  dat: 11te Octobr: 1751.

  8de  Vinsentz Kiilen og de fleres Skiøde til Torkel Kiilen paa 1 pund 4 Mrk: Smør i gaarden Kiilen for 42 rdr:  dat: 11te Octobr: 1751.

  9de  et Skiftte Brev eftter Torbiørn Hansen  passeret paa Tveet d: 20 Janv: 1751  som viiste at Sterfboet ejede i gaarden Tveet 2 Pund 1 Mrk: Smør  ½ Huud  2/3 giedskind med Bøxel  â 1 ½ rdr: pr: Marken  for 109 rdr: 3 Mrk:   udi gaarden Nortvet 1 pund 9 ½ Mrk:r Smør med bøxel for 39 rdr: 8 s:   udi gaarden Aarbacke 6 27/32 Mrk: Smør  â 4 Mrk:  er 4 rdr: 3 Mrk: 6 s:  hvilke gods igien er udlodnet paa Enken og den afdødes 4 Børn.

Torkel Povelsen Kiilen haver til dette Ting Muntl: ladet instefne Morten Skougseide og Samson Hennanger som Formyndere for Anders Kiilens 2de Døttre  samt Enken Ragnei Kiilen med Laugværge Ole Engensen!! (Engelsen?) Hennanger, fordie de ei vil af Citanten modtage Løsnings Penge for deres Arve Parter udi gaarden Kiilen  som Citanten Kiender sig nermere berettiget til at indløse og beboe end De instefnte, der om derfor at taale Dom til Pengers modtagelse for ern:te Anparter i Kiilen.

  Morten Skougsejede!! (-eide) og Samson Hennanger mødte og vedstod i denne Sag at have nødt lovl: Varsel.

  Paa Citantens veigne mødte Procurator Hans Høie  som udi Rette tilbød Formynderne Morten Skougsejde og Samson Henanger Penger paa Deres Myntlingers veigne  om De dem godvillig vil imodtage  hvis ikke, maatte Formynderne vere betengte paa at Svare til de omkostninger som kunde paaflyde.

  ern:te Formyndere Svarede at de  for at evitere process  vil modtage Penge for deres Myntlingers Arf i Kiilen  og derpaa meddele Citanten Skiøde til Eiendom  dog at Deres Myntlingers formentl: odels og besiddelse Rett til gaarden Kiilen vorder Dennem ved Skiødet uforkrænket.

  Enken Ragnei Kiilen og hendes Laugværge Ole Henanger mødte ei.

1751: 10b

  Stefne Vidnerne Gulbrand Bake og Haldor Mehuus bekræfttede ved Eed at De i denne Sag ei allene saaledes som anført har i gaar 14 Dage siden Stefnt Enken Ranei Kiilen og Laugværge, Mens end og de derhos at erstate processens omkostninger.

Eragted

Ranei Kiilen og Ole Hennanger gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Peder Nielsen Biøndal haver til dette Ting  tid og Stæd Muntl: ladet instefne Hans Torgersen Giøen fordie hand ei har tilbage erholdet et Hans Giøen laante Stege Spedt, derfor at taale Dom eftter Loven  og erstate processens omkostning.

  Hans Giøen blev paaraabt mens ei mødte.

  Citanten sagde at hand  fordie det eene af Stefne Vidnerne ei møder  Reserverer sig til neste Ting at begiegne Sagen med nyt Stefne maal,   hvorved det og har sit forblivende.

Procurator Giøen i retteædskede Corporal Torckel Opsals Sag imod Siur Houe angaaende at den instefnte har \lovet/ Citanten at tiene  men ei trædet i Tienisten.

  Siur Houe mødte for Retten og tilstoed at være lovl: varslet i dene Sag til dette Ting,  tilstod og at hand nestl: aar eftter St: Hans Dag modtog af Citanten 48 s:  til den ende at hand nu nestleden Foraar skulle kome til Citanten for at tiene ham 1 Aar til alle,  Mens hvad Løn hand skulle nyde  blev ei af nogen af Dennem nævnt, og at hand ei antog Tienisten  kom deraf at hand siden hørte Citantens Koene skulle være angrebet af een Smitsom Svaghed, derfor har og Comparenten nestl: Aars Høst tilbage leveret Stæd Pengene  som og af Citanten godvillig blev modtaget.

  Paa Citantens veigne tilspurte Hans Giøen Contra Parten om hand de ben:te Fæste Penge Selv har leveret i Citantens egen Haand   Rs:  ja

  Dernest lod Giøen tilføre at Contra Parten tilstaar frivillig og uden Tvang at have anammet og oppebaaret Fæste Penge af Corporalen 1750 for at viige udi hands tieniste dette aar,  da som Syver Syversen ej har holt sit ord og Løftte at antage tienisten  under foregivelse at Corporalens Hustrue ei skulle være ved sin hilsen!! (helse)  som ikke nogen med Sandhed kand udsige  Men ville af een ond tanke tillegge hende Saadant som een blame iblant Folck,  Saa pastoed Comparenten at hand bør bøde og udrede eftter Lovens 3 Bogs 21 Capt: 14de Art:  desuden at blive tilfunden at betale udi Processens omkostninger  [i] det minste 3 rdr:  hvorom hand ædskede Dom.

  Paa Rettens tilspørgende blev tilstaaet af den instefnte at hand Plejer bekome til Aars Løn og Klæder 6 rdr:

  den instefnte havde ei videre paa sin Side,

Afsagt

Som instefnte Syver Houe eftter egen inden denne Rett giorde tilstaaelse har af Citanten Corporal Torkel Opsal nestl: Aar modtaget Fæste Penge  til den ende at hand nestleden foraar skulle  som dog ei er eftterkommet, hos hannem paa et ganske Aar antage Tieniste, Saa kand det saa løse som ubevislige Paaskud Syver Houe for denne Rett har beraabt sig paa, ikke antages til nogen hands Frelse fra Søgemaalet, Men i det Stæd bør hand følge Lovens 3de Bogs 21 Capt: 14 Art: [at] betale Citanten 4de Parten af det om accorderede et Aars Løn  bereignet til 1 ½ rdr:  og Processens omkostninger med 2 ¾ rdr  15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Lovs adfærd.

Hans Christophersen Oustestad paa egne og øfrige afg: Anders Oustestads Arf:rs veigne i rette ædskede Sagen imod Jaen Biøndal  5 rdr: gield betreffende.

  den instefnte mødte og vedtog lovl: Varsel  men erbød sin Eed derpaa at hand ei er skyldig noget af det paastefnte,  sagde ellers at hand af endel hos afg: Anders Oustestad laante og for lengst betalte Penge  er endnu

1751: 11

Skyldig 1 Mrk:  som hand Saa vel forhen har erbudet sig at betale, som hand og endnu strax vil udtelle.

  Citanten sagde at fordie hand Merker den instefnte er beskiencked  saa begierede hand at med den anbudne Eed maatte beroe til neste Ting, at da den instefnte ædrue same kand aflegge.

Eragted

Sagen udsettes eftter Citantens begier til neste Ting, da den instefnte  i fald hand ellers vil vente den anbudne Eed skal blive modtaget, haver ganske ædrue at Sistere sig for Retten.

For Retten fremstillede sig Procurator Giøen {…} \paa/ Eliæs Johanesen Stoere Wigs veigne og gav tilkiende at ben:te Elias Wig paa sine Børns veigne lader lyde Penge mangel paa det brug udi Stoere Viig som nu beboes af Anders Andersen og Lars Joensen  eftterdi ern:te hands Samtl: Børn til same gaard har odels og Besiddelse Retten, den hand og Reserverer Denem at indløse i sin tid.

Mikel Samuelsens Skrifttl: Pengemangels Lysning til een Anpart i gaarden Kleppe  hvortil hand skal være odels baaren  dat: 11te Octobr: 1751.

endnu blev læst for det

  10de  et Skiftte Brev Forretted eftter afg: Engel Stensen Houge d: 26de Maj 1751  som viiste at hands ejende gods udi gaarden Houe blev udlagt  sc!! (så som)  til Anders Joensen Houe 11 Mrk: Smør  ¼ Huud   Sten Stensen 3 ½ Mrk:  1/8 Hud   Magdela Stensdatter 3 ½ Mrk: Smør   og Marit Stensdatter {10 ½ Nrk:} 3 ½ Mrk: Smør  alt med bøxel.

  11te  Skiftte Brevet eftter Anders Haldorsen Skougseide af 19de Julj 1751  som viiser at \af/ hands i gaarden Skougseide eftterladte 1 Pund 12 Mrk: Smør  nød hans Enke 18 Mrk:   3de Sønner hver 5 1/7 Mrk:   og Datteren Inge Andersdatter Ræsten  2 4/7 Mrk: Smør.

  12te  Skiftte Brevet eftter Povel Kiilen af 22de Janv: 1751  som viiser at af hands eftterladte gods 1 Pund  1/6 Huud i Kiilen   og 18 1/3 Mrk: Smør i Huusevig   blev paalodnet Torkel Povelsen i Kiilen 14 Mrk: Smør  1/6 Huud    Anders Povelsens 2 Børn 6 Mrk:   og Hans Povelsen Ræsten i Kiilen  sc:  4 Mrk: Smør,   udi Huusevig  Amund Povelsen 11 Mrk: Smør   Hans Povelsen 7 2/3 Mrk: Smør.

  13de  Morten Skogsei!! (Skogseide) og Samson Hennangers Skiøde til Torkel Povelsen Kiilen paa 6 Mrk: Smør i Kiilen for 9 rdr:  dat: 12te Octobr: 1751.

Stædets Foged Hr: Kameraad Heiberg haver til dette Ting Muntl: ladet instefne Joen Knudsen Eggeland og Else Mortensdatter Marchus for med hinanden begangne Leiermaal at taale Dom eftter Loven.

  Af de instefnte mødte ei Joen Egeland,  Mens Else Mortensdatter indfant sig for Retten  vedtog lovl: Varsel  sagde og at være Frugtsomelig  desligeste at instefnte Joen Egeland er hendes Barne Fader  og har hun derfor udstaaet Kierkens Disciplin.

  Actor indgav Joen Knudsens egenhændige tilstaaelse om at være i denne Sag lovl: Stefnt, dat: 21 Sept: 1751  som blev oplæst.

  Paa tilspørgende Svarede Else Mortensdatter at hun venter sig i Barsel Seng nu mod Juelen.

  Actor bad om Laugdag.

Eragted

Joen Knudsen gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Dereftter blev læst

  Eli Baarsdatter Leigelands med de fleres Skiøde til Gietle Haldorsen Holhuus paa 2 pund  ½ Mrk: Smør for 97 rd:  dat: 27 Septembr: 1751.

Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg fremsadte dernæst for Almuen de 8te paa forige Tinge benevnte ordinaire qvæstioner  og der paa

1751: 11b

hos Almuen fick det samme Svar som i de forige skibreder  undtagen hvad sig 7de qvæstion betreffer  da angav de følgende Persohner med!! (som?) dette aar har handlet  nemlig  Joen Knudsen Eicheland, Johannes Andersen Eje, Hans Hansen Aase, Engel Hansen Giøen og Hans Hansen Hammersland.

Paa forlangende af Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg  som foresatte Almuen 3de qvæstioner, blev af Almuen Svaret,   til 1te qvestion  at ingen her af skibredet er Lods Ejer i Consumptions Forpagtningen for 1750, 1751 og 1752.   til 2de qvæstion  at ickcke eller!! (heller) her findes nogen Propritair som holder Ride Fogder eller Fuldmægtiger over deres gods, ej eller!! (heller) ved de af andre her i Fogderiet end Forvalteren over Rosentahls gods,   til 3de qvestion  at her er ingen Færgemænd, Saug Fogder eller Saugmæstere.

Paa Fogdens Spørsmaal Svarede Almuen,   1te  at Lars Ellingsen Boelstad, Ole Olsen Eickeland og Ole Olsen Boelstad ickcke siden 1748 har brugt handel,   2det  at her har ingen Kræmere sig opholt 1749 og 1750 som ere Borgere til nogen Kiøbstæd.   3de  at Lænsmanden Hans Giøen har til 1743 brugt og beboet 2 Løber 12 Mrk: S:r i Giøen, Men siden og til nærværende tiid ickun 1 Løb 6 Mrk: S:r, item at hand baade for og eftter 1748 har været fri for Soldater udreedning, qvarter Penge og andet Knægtehold.   og for det 4de  at heele Strandvigs skibrede Sorterer under Landlæggerne.

Paa tilspørgende Svarede Almuen at saavel Ledingen som de andre Skatter af det affeldte gods i gaarden Sandahl Rigtig er bleven opsidderen gotgiort for dette aar.

Paa Tilspørgende Svarede Almuen at af gaarden Sandahl er alle Kongel: Skatter  undtagen udreedning og Standqvarteer pengene, for i aar ligesom de forløbne aar rigtig bleven godtgiort, og at gaarden ickcke er forbedret saa den noget igien kand paalegges.

Paa Fogdens Spørsmaal om Tingskydsens afbetaling Svarede Almuen som Sædvanlig.

Dereftter blev odels Mandtallet inden Rætten oplæst, med forspørsel om nogen havde noget til dets Rettelse at angive,  hvor til de eenstemmig Svarede Nej,

Restancen 32 rd: 5 Mrk: 15 s: blev forseiglet.

Til Rettens betiening anstundende Aar blev opnævnt følgende LaugRettes Mænd,  først nye  der ei tilforn har betient Retten   Lars Gutormsen øfre Boelstad, Willom Hatletveit, Hans Winsentzen Windenæs, Elling Olsen Opsal, Elling Engebretsen Røsaas og Johanes Dalland, Men da ei flere nye fantes, blev taget disse 2de gl: Eedsorne Mænd  Ole Olsen og Joen Ellingsen Daland.

Anno 1751  d: 16de Octobris  blev almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Strandebarms Skibredes Almue paa gaarden øfre Waage udi Stædets Foged  Welædle og Welbyrdige Hr: Kameraad Andreas Heibergs overværelse med eftterskr: 8te Eedsorne LaugRettesmænd  Gotskalck Mit Berseim, Ole indre Berseim, Torger Grønning, Niels Tangeraas, Torger Giære, Heine indre Børseim  i hands Stæd Morten Berge,  Hover Tveit, og Hover Larsen Tordal,   Saa var iligemaade tilstæde ei Allene Stædets Bøygde Lænsmand Hans Hansen Waage  men end og Menige Tingsøgende Almue.

Dernest blev ei allene allerunderdanigst læst de næst forige Tinge Publicerte Forordninger   item Forordningerne af 11te og 20de Aug: 1751 om Stemplet  Forvalternes Fordringer  og Ting tiderne i Hadeland, Totten og Walders Fogderier,  Men end og den høye øfrigheds nest forhen læste ordre  og endel Cam/m/er

1751: 12

Collegii Skrivelse til Hr: Borgemæster Garboe angaaende de Sukker Refenaderiet i Bergen, vedkomende Confiscationers Deeling imellem angiveren og andre vedkomende, dat: 24 April 1751.

Videre blev læst

  1te  Skifte Brevet paa gaarden Giære eftter Peder Gotskalcksen d: 28de og 29de Junj 1751, som viiser at af Sterfboets ejende 2 Pund 6 Mrk: Smør i gaarden Giære  tilfalt Enken Boel Heinesdatter 1 pund 3 Mrk: S:r   Gotskalck Pedersen 3 Mrk:,   Gotskalck Gotskalcksen for sin Fordring  Ræsten  2 Pund 6 Mrk:!! (1 Pund?) Smør.

  2det  Skiftte Brevet eftter Lars Larsen Sandvig af 27de Maj 1751  som viiser at Sterfboet ejede i gaarden Sandvig 5 ½ Mrk: Smør  som saaledes blev udlagt  sc:   Moderen Torbiør Larsdatter 1 3/8 Mrk:   Anders Larsen 1 3/8 Mrk:   Erick Larsen 1 3/8 Mrk: Smør,   Blanseflor Larsdatter 11/16 Mrk:   og Eli Larsdatter 11/16 Mrk: Smør  med byxel.

  3die  Præste Enken Karen Treyblers Skiøde til Hr: Capitain Tausen paa Strandebarms 3de Kircker for 182 rdr: 2 Mrk:  dat: 16 Novbr: 1751.

  4de  Syver Nielsen Sundas!! (Sundes?) Og de fleres Skiøde til Eli Leigland paa 1 Pund 12 Mrk: Smør i Hiertnæs for 36 rdr:  dat: 27 Septbr: 1751.

  5te  Klockeren Engel Brygmans Obligation til Hans Waage  Stoer 40 rdr:  dat: 3 Junj 1751.

  og 6te  til Mortification forben:te Klockers Obligation til Hr: Lieut: Tausen  Stoer 40 rdr:  som er indfriet d: 22de Junj 1751.

  7de  Hr: Biscop Pontopidans Fæste Brev in duplo  med Revers paa det eene  til Torbiørn Joensen paa ½ Løb 9 Mrk:r Smør udi gaarden yttre Omme  dat: 29 Maij 1751.

  8de  Provsten Ole Tidemans Fæste Brev in duplo  med Revers paa det eene  til Niels Syversen Biercke paa gaarden Engedal  af skyld 20 Mrk:r Smør og 1/3 Huud  dat: 15de Febr: 1751.

  9de  Sogne Præsten Hr: Marchers Fæste Brev in duplo  med Revers paa det eene  til Povel Christiansen paa 1 Spand Smør og 1 giedskind udi gaarden Dybsland  dat: 19de Novbr: 1750.

  10de  Hans Pedersen Riises Obligation Stoer 50 rdr: til Samson Olsen Aasand!! (Aarsand?)  dat: 16de Octobr: 1751.

  11te  Ole Olsen Kaaltvet og de fleres Skiøde til Hans Pedersen Riise paa 2 Pund 6 Mrk: Smør med bøxel udi gaarden Riise for 54 rdr:  dat: 16de Octobr: 1751.

Eftter at den Constituerede Sorenskr: Fastings forhen extraherede Reqvisition denne Almue var udi Retten bleven forelæst  falt Deres Svar angaaende Reqvirentens gode Forhold og erviiste Conduite, i alt som Almuen udi Tysnæs og Ous Præstegield forhen til hands berømmelse Svaret haver.

Fordie i Dag ei flere end de anførte Brever, til publication blev enpræsenteret, var Mand aarsaget Retten til førstkommende Mandag at ophæve, helst da Fogden med Skatternes hævelse har giort anfang.

Mandagen nesteftter  som var d: 18de Octobr:  blev Retten med forbem:te Laug Rett atter sadt paa bem:te Tingstæd.

Niels Tangeraas i retteædskede sin Sag imod Lars Larsen Engedalen  5 rdr: 3 Mrk:s gield betreffende.

  Lars Engedalens qvinde Siri Joensdatter mødte for Retten og vedstod i denne Sag at være lovl: Stefnt til denne tid og Stæd  men sagde at hun og Mand ei mere af det paastefnte er Citanten skyldig end 1 rdr: 4 Mrk:  som hun aldrig har nægted at betale, dog sagde hun sig ei derpaa at vil aflegge Eed,  forklarede ellers at nogle Aar siden bekom hun af Citanten 8 rdr: 3 Mrk:  og hvorpaa er betalt 6 rdr: 5 Mrk:

  Citanten sagde at til afdrag paa de paastefnte 5 ½ rdr: har den instefnte Fødet for ham 1 Styd for 2 rdr: 2 Mrk:  og hafnet een Stud for ham Een Sommer for 1 Mrk:  in allis 2 rdr: 3 Mrk:   Ræster saa 3 rdr: og Rente  eller Leje  af de 5 rdr: 3 Mrk: i 9 aar  eller og Leje af 2de Kiør i same 9 aar, Mens \naar/ hand bekomer ern:te Krav  tilhører Kiøerne den instefnte   paastod derfor Dom.

1751: 12b

  Den instefnte havde ei videre  uden hun tilstod at for det hun har været Citanten skyldig  har hun og Mand sadt ham 2de Kiør udi Forsickring.

Afsagt

Paa Grund af den i denne Sag fra Parterne inkomne tilstaaelse og forklaring  bør instefnte Lars Engedalen, hvis qvinde inden Retten har vedstaaet af Citanten at have bekomet 8 rdr: 3 Mrk:  men ei bevist at noget derpaa er betalt, ei eller!! (heller) derom villet giort benegtelse Eed, betale Citanten de endnu eftter hands tilstaaelse af de paastefnte 5 rdr: 3 Mrk: Ræsterende 3 rdr:,  Mens da ej er oplyst at den instefnte har obligeret sig til Renters ansvar  bør hand og derfor frie at være,  Processens omkostning betales til Citanten af den instefnte med 2 Rdr:  alt at udredes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter Loven.

Eftter at Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg for denne Almue havde fremsadt een og de samme Spørsmaal som paa forige Tinge findes Specificerede, falt Almuens svar lige som forhen i de andre skibreder blev Svaret, undtagen at de forcklarede, at der aldrig har været nogen bopæl paa Præstegaarden for Præste Encken i Strandebarms skibrede, men at Mad:me Gierdrum maatte  saa snart hun var bleven Encke og Naadsens aaret forløbet  forskaffe sig Selv boepæl og Søge den hvor hun kunde,  og endelig  at denne Præste Encke er een gam/m/el Sengeliggende Kone som høylig er trengende til den hende allernaadigste forundte Skatte friehed af Præste Encke gaarden.

  hvorom Fogden Tingsvidne var begiærende  som blev bevilget.

Til Retten nest anstundende Aar at betiene blev opnævnt disse LaugRettes Mænd  Neml:  Nye Mænd   Niels Hendricksen Dybsland, Povel Christiansen ibdm:, Ole Larsen Øyerhavn,   gl: Mænd   Johanes nedre Brue, Hans ibdm:, Joen Øfre Brue, Ole ibdm:  og Anders Bergem.

Flere Sager var ej eftter paaraab  hvorfor Sage Tinget blev ophævet.

Anno 1751  d: 12te Novbr:  blev almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Qvindheret Skibredes, Lehnes og Halsnøe Klosters Almue paa gaarden Møchlebust, og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne LaugRettes Mænd  Hacktor Stoer Eckre, Christopher Lille Eckre, Lars Stoer Eckre, Lars Piil, Samson Løvfald, Johanes Natterstad, Johanes Olsen ibdm:  og Hacktor Joensen Fugleberg.   Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Cammeraad Andreas Heiberg  med Stædets Bøygde Lænsmand Søfren Møchlebust og menige Tingsøgende Almue.

Derpaa blev Allerunderdanigst og underdanigst læst De Kongl: Forordninger og Placater  desligeste den høye øfrigheds ordre som nest forige Ting blev denne høst læste og extraherede.

end videre bleve læste

  1te  Skiftte Brevet eftter afg: Tørris Jensen Eeg  af Bircke Dommer Sr: Lamberg Forretted d: 21de Septembr: 1750  som viiser at \af/ Sterfboets Eiendom 2 Pund 6 Mrk: Smør  ansadt for 60 rdr:  blev paalodnet Christi Gabrielsdatter 1 Pund 3 Mrk:   Jens og Anders Tørris Sønner  hver 6 ¾ Mrk:   og Else, Siri, Kari og Johanne Tørris Døttre  hver 3 3/8 Mrk: Smør.

  2det  Skiftte Brevet eftter afg: Biørn Olsen Døsseland af 28de Maj 1751  som viiser at af Sterfboets ejende 1 Løb 14 2/5 Mrk: Smør, 3/5 Huud gods i Døsseland  blev paalodnet Enken Eli Hermandsdatter 1 pund 8 2/5 Mrk: Smør  3/5 Huud,   Ingebor Biørnsdatter 1 Pund 3 Mrk:   og Mallene Biørnsdatter 1 Pund 3 Mrk: Smør.

  3de  Skiftte Brevet eftter Joen Johansen Tvet af 15de Junj 1751  som viiser at af Sterfboets Eiendom 2 Løber 2 Pund 4 Mrk:

1751: 13

Smør udi gaarden Feet!! (Tvet?  gården Fet ligg i Kvinnherad skpr.) blev paalodnet Guroe Larsdatter 1 Løb 1 Pund 2 Mrk:   Johanes, Lars, Samson, Gotskalck og Hans Joens Sønner  hver 16 1/3 Mrk:   og Brita samt Modella Joens Døttre  hver 8 1/6 Mrk: Smør.

  4de  Hr: Provsten Ruuses Proclama til Arve Skifttets holdelse eftter afg: Magister Johannes Treschow, dat: 14de Julj 1751.

  5te  til Mortification Lars Fiøsnes Obligation til Fogden Hr: Cammeraad Heiberg  Stoer 130 rdr:  dat: 23 Martj 1740  og indfriet d: 25de Febr: 1750.

  6te  Anna Christians Datter Lambergs Pante Forskrivelse til Bøygde Lænsmanden Hans Hansen øfre Vaage paa 40 rdr: laante Penge  dat: 4de Octobr: 1751.

  7de  Lars Larsen Stenslætes skiøde til Torger Isacksen Døseland paa 1 Pund 3 Mrk: Smør med byxel udi gaarden Døseland for 15 rdr: 4 Mrk: 8 s:  dat: 12te Novbr: 1751.

Eftter at Sr: Fastings for allegerede Reqvisition denne Almue var forelæst, Falt Deres Svar der paa i alt som forhen af de øfrige Skibreders Almue er Svaret.

Helge Jensen Ripel fremviste  Huden af een Voxen Biørn  og beviste at same af ham er Skudt udi dette Præstegield dette Aar.

Joen Jensen Fugleberg fremlagde 11 rdr: 4 Mrk:  hands Myntl: Anne Gutormsdatter Qvitevolds Arve Midler  excepto 2de Sølv Ringer  som hun des uden in Natura har beholden, med forspørsel om nogen same for 5 eller 4 ProCento Renter vil modtage  men da ingen dertil melte sig  blev same Penge under Sorenskriverens Forseigling Formynderen tilbageleveret.

Dernest blev læst

  Iver Abelsen Helvigs Pengemangels Lysning til 21 ½ Mrk: Smør  5/8 Huud udi gaarden Helvig  som Petter Andersen paaboer, dat: 12 Novbr: 1751.

endnu blev læst

  Hr: Biscop Pontopidans Fæste Brev in duplo  med Revers paa den eene, til Ole Giertsen paa 1 Løb Smør  ½ Huud udi gaarden Natterstad  dat: 15de April 1751.

Fogden Hr: Kammer raad Heiberg fremsatte dernæst forinførte 3 qvæstioner angaaende Princessinde Styren, for Almuen,  hvorpaa blev Svaret som nest forige Almuer, med det tillæg at her i skibredet er ingen anden end Forvalteren over Rosenthals Stamhuus gods  Søren Elchier  som beboer Rosendahls hoved gaard,  ickcke heller veed de af andre i Sundhords og Hardangers Fogderier end Forvalteren over Lyse Klosters gods  Henrich Forman  som beboer Lyse Klosters hoved gaard.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg examinerede dernæst det ordinaire Tingsvidne, og blev der til Svaret som Sædvanligt, med tillæg at Bonde Sønnen Søren Muuseland dette aar icke handlet haver, Mens er gaardebrugende paa Rosendahls gods.

Paa tilspørgende og 3de Poster Svarede Almuen til den første  at Torger Isacksen Døde førend 1748 endtes  og Svend Gudmundsen antog gaardebrug ved 1749 aar begyndelse, og siden sig ej med nogen Handel befatted.   til anden qvestion  at her ingen Kræmere sig opholder   og til 3de  at Lænsmanden Søfren Møcklebust bruger i Møchlebust som Sædvanlig;    samt for det 4de  at dette skibrede Sorterer under Landleggerne.

Paa Fogdens tilspørsel om Tingskydsens afbetaling Svarede Almuen som tilforn.

Paa Fogdens Spørsmaal blev af Almuen Svaret at opsidderne paa gaarden store Møchlebust er bleven godtgiort de Kongel: Skatter og Contributioner af hvis derudi er aftaget.

Paa Fogdens tilspørgende svarede Almuen at Leedingen saavelsom de andre Skatter end og for dette aar 1751 er bleven vedkom/m/ende opsiddere godtgiort af den affeldte giordskyld!! (jord-) udi gaarden Møchlebust.

Odels Mandtalet blev derpaa i Retten oplæst og af ingen modsagt,    iligemaade den af Fogden forfattede Restance over de Kongel: Skatter  imod hvilcke ickcke nogen eller sig med nogen slags imodsigelse derudinden infant.

til sist blev læst

  Hacktor Jansen Kallestads udstædde Pantte obligation til Gunder Bosnæs  stoer 80 rdr  hvorfor er Pantsadt 1 ½ Løb Smør i gaarden Kallestad,  dat: 17 Octobr: 1750.

Til Retten at betiene nest anstundende Aar blev opnævnt følgende Laug Rettes Mænd  neml:  nye Mænd   Torger Døseland, Hans Røsten, Ole Giertsen Natterstad, Iver Helvigen, Povel Kierland og Gabriel Skarvetun,   gl: Mænd   Lars Lund og Samson stoere Omvig.

[Anno 1751  d: 16 Novbr:  Skatte og Sage Ting for Schaanevig]

I Ofverværendes Kongl: Mai:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Cammeraad Andreas Heiberg med Stædets Bøygde Lænsmand Christopher Pedersen Hielmervigen

1751: 13b

Med menige Tingsøgende Alme, blev Anno 1751  d: 16de Novbr:  Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Gielmervig udi Schaanevigs Præstegield for Skaanevigs Almue  med eftterskr: 8te Eedsorne LaugRettes Mænd  Tørris Stoer Houg, Haldor Stoer Houg, Johanes Kalvig, Syver Matre, Tollef Dalen, Anders Lien, Christen Sunde, og \i/ Helge Rasmusen Sevres stæd, Haldor Ericksen Matre.

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst de forhen Specificerede Kongl: Anordninger og høy øfrigheds ordres som paa nest afholte dette Aars Høste Tinge ere publicerte paa de foregaaende Tingstæder.

endnu blev allerunderdanigst læst een Kongl: Allern: Placat  hvorved er ophævet de Forbude forhen ere giorde paa Faar og Lams etc:  desen udførsel af Danmarck  dat: 4de Octobr: 1751.

Desligeste blev læst Hr: Stifttbefallings Mandens Communication om at Told Betienterne maae være tilladt end og ved Døres Aabning at inqvirere hos Standsiddere!! (Strand-?) etc: eftter ufortoldede Wahrer  dat: 4de Novbr: 1751.

Dereftter blev læst ej allene

  Hr: Krigs Commissaire Dahls Fæste Brev in duplo  med Revers paa det eene, til Johanes Jacobsen paa 1 Løb 9 Mrk: Smør i Handeland  dat: 29de Decbr: 1749.

Men end og

  Hr: Søfren Elkier  Forvalter ofver Rosendahl gods  Fæste Brev in duplo  med Revers paa det eene, til Peder Andersen paa gaarden Schouge  af skyld 1 Løb 1 Huud  dat: 28de Octobr: 1751.

Videre blev som anden gang lyst

  Ole Tieransens Pengemangel og odels Rett til gaarden Mit Ebne  dat: 16 Novbr: 1740.

Torbiørn Matre fremlagde i Retten 4 rdr: 3 s:  som er hvis i behold haves af hands Myntling Astri Amundsdatter Teiglands Fæderne Arv  Stoer 4 rdr: 1 Mrk: 11 s:  med forspørsel om nogen same 4 rdr: 3 s: for 5 eller 4 ProCento Renter vil modtage, men som ingen dertil anmelte sig  blev Pengene Forseiglet og Formynderen tilbageleveret.

Mads Bierkestrand anviiste Huuden af een Voxen Biørn  som hand dette Aars Somer i dette Sogn beviiste at have Skudt.

Videre blev læst

  Enken Anne Knudsdatter og de fleres Skiøde til Hactor Mikelsen paa 1 Pund 7 Mrk: Smør udi gaarden Melckevigen, for 31 rdr:  dat: 16de Novbr: 1751.

Flere publicationer var ei i Dag, Thi ophæves Retten til i Morgen.

Dagen næst eftter  som var den 17de Novembr:  blev Rætten atter Sadt paa Tingstædet Hielmervig  og Rætten, i overværelse af Stædets Foged Hr: Kammer raad Heiebrg, betient med forbemelte Laugrettes mænd.

først blev læst

  Laur Smit med de fleeres skiøde til Mons:r Jens Undahl paa eendeel Jordegods her i Sundhordlehn  blant andet paa 1 Løb Smør og 1 huud [i] gaarden Aartun  dateret 15de Decembr: 1750.

Ole Askilsen Sævre fremkom for Retten og anviiste een Pung  hvorudi hand sagde findes 12 rdr: 5 Mrk: 6 s:  som hands Myntling Astrie Syversdatter Wiigs paa Skiftted eftter Sivert Wiig d: 3de Aprilis 1751 udi Løsøre tilfaldne udlæg er Solt for, hvilcke 12 rdr: 5 Mrk: 6 s: hand nu for 5 eller 4 ProCento Renter frembød, Men da ingen meldte sig med noget bud  blev Pungen Forseiglet og Formynderen tilbageleveret.

Ole Løfreid iretteædskede hands fra seniste Ting opsadte Sag imod Lars Tungesvig betreffende een omtvisted qvie  Som de begge til samen skal have kiøbt  og siden er bortdød for Denem, Og den indstefnte derfor har veigret sig at betale den Anpart af Kiøbe Pengene som Citanten for ham har udlagt.

  Den instefnte mødte og ærbød sig eftter Mellemhandling at betale 2 rdr: 10 s: for hands Prætention i denne Sag  hvilket tilbud blev antaget af Citanten  som derfor ophævede denne Sag.

1751: 14

Stædetz Foged Hr: Cameraad Heiberg haver til dette Ting, tid og Stæd Muntl: ladet indstefne Lars Larsen indre Tungesvigen og Pigen Helge Endresdatter ibdm:  at lide Dom til Straf for begangne Lejermaal tilsamen, da hand desuden har besvangret {ern:te} Pigen Christi Ericksdatter  som hand agter at ægte, men hun er ben:te Helge Endresdatter udi 3de Led beslægted, derfor at taale Dom eftter Loven  {og erstate Proces}

  Lars Tungesvig mødte og tilstod at være i denne Sag lovl: Stefnt  men Helge Endresdatter mødte ej.

  Stefnevidnerne Elias Læcknæs og Ole Flesie bekræfttede ved Eed at de i denne Sag mere end 14 Dage siden lovl: Stefnede Helge Endresdatter.

  Fogden begiærede at Lars Tungesvigen maatte foresettes følgende Qvæstioner   1te  om hand tilstaar at have besvangret de 2de qvinde Menisker Christi Ericksdatter og Helge Endresdatter   for det 2det  hvem Af Dem hand først eller Sist Besvangrede,   3,  om hand skal ægte nogen af Dem,   4,  om hand ikke viste at begge disse qvinde Menisker vare beslægtede, da hand havde legemlig omgiengelse med dennem.    Lars Tungesvig besvarede oven nefnte Qvæstioner Saaledes:   Paa den 1te  ja,   til den 2de \og 3de/  at hand først havde legeml: omgiengelse med {Helge Endresdatter} \Christi Ericksdatter/  som hand vil ægte, erindrer ei hvor lenge der var dereftter at hand havde legeml: omgiengelse med Helge Endresdatter   og til den 4de  at hand ved Eed vil  naar paaædskes  bekræftte at hand ei enten har vidst eller veed at ben:te 2de qvinde Menisker ere hin anden Beslægtede, Sagde ellers at hand nylig har hørt et Rygte om at ern:te 2de qvinde Menisker er hveranden udi 4de Leed beslægted  hvilked siste vel og eftter hands Formeening bliver oplyst naar vidner derom vorder indstefnt.

  Fogden lod tilføre at da hand fornemer adskillige dubia i denne Sag, hvor om hand nu allerførst paa dette Ting har faaet eftterretning, der og i fald Slægtskab imellem de Besvangrede Persohner skulle kunde Bevisliggiøres, behøves Foranstaltning til Deffensores for de instefnte forbrydere, Saa var hand foraarsaget at begiære Sagens udsettelse til næste Ting  for videre at besørge denne Sags lovl: driftt,  begierede ellers at den instefnte Helge Endresdatter maatte gives Laugdag.

Eragted

Helge Endresdatter Tungesvigen gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag, da og Lars Tungesvigen haver at møde for at anhøre hendes bekiendelse  og ellers være til Vedermæle.

Rasmus Haaland af Etne Skibrede iretteædskede sin fra seniste Ting opsadte Sag imod Mons Opstved betreffende een omtvisted Hæst,  gav derhos tilkiende at hand til dette Ting har begiegnet Sagen med Muntl: Continuations Stefning  hvorved hand haver indstefnt Sogne Præsten Hr: Bøchman og Mons Opsttvedt  een for begge og begge for een at betale hannem de 10 rdr: Citanten skulle have for een Hæst velern:te Sogne Præstes Dreng Torgrim Citanten afkiøbte,  item Mons Opsttvedt i sær at lide Dom til Straff, baade for hands ulovl: giorde Arrest, saa og fordie hand uden Lov og Dom borttog een Citanten tilhørende Brugs Øeg, samt at tilbagelevere hvad hand  Neml: Mons Opsttvedt  Mere har oppebaaret end de 18 rd: hand hos Citanten skulle have,  endnu {er} Hr: Bøchman og Mons Opsttvedt at anhøre Vidner Ole Ertzland  samt de Mænd Mons Opsttvedt havde med sig for at giøre beslag paa ern:te 10 rdr: hos Hr: Bøchman  {hvilke ere} \Saa og/ Syver Tielmeland, Aadne Aslacksen

1751: 14b

Skaalnæs, Peder Tungesvig og Unne Tungesvig, hvilke Vidner ere Stefnte under Falsmaal at møde.   endel: er ben:te 2de Veder Parter Stefnte at erstate Citanten denne Processes omkostninger skadesløs.

  Mons Opsttvedt mødte og vedstod at være i denne Sag til denne tid og Stæd lovl: Stefnt  foregav derhos at hand haver Stefnt Citanten i Sagen Contra  at Citanten skal Beviise de Contra Citanten tillagde grove beskyldninger  og i ermangling deraf  at lide Dom til Straf for saadan Adfærd  samt at erstate ham Processens omkostninger.

  Hr: Bøchman mødte iligemaade og vedtog i denne Sag at have til denne tid og Stæd nødt lovl: Varsel.

  Citanten tilstod at hand 2 ½ uge siden er i denne Sag Stefnet Contra i denne Sag  som hand ventede at være lovstridig  eftterdie hand boer udi Etne Præstegield  og altsaa havde tengt at nødt 4 ugers Varsels tid.

  Citanten  førend hand holt nødig at føre sine Vidner, Forestillede ved een Skrifttl: Dæduction [i]? denne Sag Saaledes:  For nogle Aar siden kiøbte Rasmus Haaland hos Mons Opstvedt 2de smaae Hæster for 18 rdr:, som skulle betales Høsten dereftter, Men som Rasmus Haaland maatte Borge den eene Hæst bort paa Røldahls Marcknet  som blev Soldt for 12 rdr:  og føre den anden hiem igien  fick Mons Opstvedt ingen Penge den Høst,  Noget dereftter blev den anden Hæst  som blev hiem igien ført  Solt til Sogne Præsten  Velærværdige Hr: Arent Bøchmans Dreng Torgrim for 10 rdr:  for hvilcke Penge velbemelte Hr: Pastor Bøchman Caverede  og da de af Rasmus Haaland blev affordret, Svarede Hr: Bøchman at hand da ikke var med Penge, men de skulle Sicker nock blive betalt,  imidlertid lod Mons Opstvedt ved sin Broder Ole Eritsland giøre beslag hos Hr: Bøchman paa samme Penge til sin betaling, hvilket beslag hvercken af Fogden blev Stadfæsted eller beskreven given  ej heller med Stefnemaal forfuldt  saa det i alt var ulovlig,  nogen stund dereftter Reiste Rasmus Haaland atter til Provsten og Krævede disse 10 rdr:  som da Svarede at hand ikke kunde betale Pengene til ham  eftterdi Mons Opstvedt ved sin Broder Ole Eritsland og 4 Mand havde giordt beslag derpaa til sin betaling, hvor med hand maatte Reise bort,  om Sommeren dereftter  da Mons Opstvedt ville Reise til Marckenet, kom hand til Rasmus Haaland og sagde, at hand da ville have sine Penge 18 rdr:, eller og ville hand tage med sig til Røldahl Rasmus Haalands brugs Øeg  som kostede 12 rdr: og var lovet Mons Opstvedt til forsickring for sine 18 rdr: i fald betaling skulle brøste, Men Rasmus Haaland bad for sig, at hand maatte beholde sin brugs Øeg  eftterdi hand Selv var een gl: Mand og hans Kone var Svag, Saa hand ikke kunde vende sin Jord der som øgen blev ham fra tagen, hand bad og Mons Opstvedt, at hand paa Marcknet ville modtage de 12 rdr: som østmanden ufeilbar paa dette Marcknet havde med sig, og deraf giøre sig betalt, og at hand for Ræsten ville giøre sig betalt udi de 10 rdr: som hand havde giort beslag paa hos Sogne Præsten Hr: Bøchman,  Men Mons Opstvedt ville ikke lade sig overtale, Men med Magt bort tog Rasmus Haalands brugs øeg, førte den til Røldahl og Soldte den der for 9 rdr:, hvilcke  saavelsom de 12 rdr: Som Rasmus Haaland skulle have hos østmanden for den det forige aar Soldte Hæst, Mons Opstvedt tog bort  og Saaledes tog 3 rdr: meere end Rasmus Haaland var ham skyldig, ubenevnt at hand Soldte Rasmus Haalands brugs øeg for 3 rdr: mindre end den var værd, om endskiønt Rasmus Haaland nu siden har krævet de 10 rdr: hos Hr: Bøchman,  eftterdi Mons Opstvedt havde faaet meere end fyldest betaling; saa har hand dog ickcke noget der af kundet beckomme, Men Hr: Bøchman undskylder sig alt med det af Mons Opstvet ved hans Broder Ole Eritsland giorde beslag.

  Citanten begiærede sine Vidner afhørte.

  1te Vidne  Siur Tielmeland  aflagde

1751: 15

Eed og vandt at ved nestl: St: Hans tider 1 aar siden  som Vidnet og flere een Dag Skydsede Stædets Sogne Præst Hr: Bøchman fra Annex Kierken Aachre til Skaanevigs Præstegaard, kom Citantens qvinde  imedens De var underveis til Dennem  og under grædende Taare fortaalte Hr: Bøchman at Mons Opsttvedt havde frataget hendes Mand deres brugs Øeg, da Hr: Bøchman dertil Svarede at hand derudi ei kunde hielpe hende og hendes Mand, strax derpaa sagde og Hr: Bøchman til ern:te qvinde disse ord:  de 10 rdr: kand jeg ei betale din Mand  saasom Ole Ertzland har giort {beslag} \Forbud/ paa Dem   hafde ei mere at Prove.

  2det Vidne  Peder Olsen indre Tungesvig  aflagde Eed og vandt at den af 1te Vidne omprovede tiid, hørte Vidnet  som da var i følge med Citantens qvinde, det Hr: Bøchman til hende udlod sig med følgende Ord:  jeg er skyldig Min Dreng Torgrim 10 rdr:  Mens Dem kand jeg ei betale din Mand  Saasom Ole Eretzland har giort Forbud paa sam/m/e,  her siges og at din Mand Eier hverken Koe eller Sue.

  3de Vidne  Ole Ertzland  Broder til Contra Citanten  aflagde Eed og Provede intet udi Sagen til minste oplysning.

  flere af Vidnerne mødte ei.

  Elias Læcknæs og Ole Flesie bekræfttede ved Eed at De i denne Sag mere end 14 Dage siden Stefnede de udeblevne 2de Vidner Aadne Aslacksen Skaalnes og Unni Tungesvig til denne tiid og Stæd at møde under Falsmaal for at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag.

  Hr: Bøchman sagde at denne Sag er ham paadigted  hvorfor hand derudi vil Stefne Contra til neste Ting,  bad ellers Stefne Vidnerne ville explicere sig hvorledes De har Stefnt Comparenten.

  Contra Citanten indgav dernest hands Skrifttl: Forsæt udi Sagen  som for Retten blev oplæst  af 16de Novbr: 1751.   Videre ind gav Contra Citanten Hr: Bøchmans attest  som blev oplæst  af 22de Septbr: 1751.

Eragted

Sagen udsettes til neste Almindel: Ting,  da og de lovl: Stefnte udeblevne Vidner Aadne Skaalnæs og Unni Tommesvig!! (Tungesvig) under Falsmaal haver at møde  for under Eed at Prove i denne Sag.

Eftter at forhen allegerede Mons:r Fastings Reqvisition for Rætten var bleven oplæst, falt af den Tingsøgende Almue et og det sam/m/e Svar, velbemelte Mons:r Fasting til berømelse, som Almuen i \de/ forige skibreder givet haver.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg blev paa tilspørgende Svaret af Almuen at Tingskydsen dennem som Sædvanlig 4 s: for hver Miil pr: Mand er betalt.

Fogden examinerede dernæst det Sædvanlige Tingsvidne af 8 Poster bestaaende, og fick der udinden saadan Svar som udi forige skibreder, undtagen til 7de Post  at Otto Capel paa Toftevaagen ærnærer sig ved at fael holde hvis nødvendig behøves til Reisende.

Paa Fogdens Spørsmaal Svarede Almuen   1te  at Pladsen Blaateigen haver dette aar ligget øde og af ingen kand beboes, og hvoraf ingen eftter opbydelse har villet give i græsleje meere end 40 s:,   2det  at Tord Larsen yttre Bauge ej af sin gaard hvercken har Svaret Landskyld, aarlig tage og arbeids Penge, eller Leeding.

Paa Fogdens tilspørgelse Svarede Almuen at Leedingen saavelsom de andre Skatter er vedkom/m/ende opsiddere godtgiort for det affelte gods i gaardene Fiære, Rullestad og Mellie.

Paa tilspørgende Svarede Almuen at Hans Kongel: Maj:t ej dette aar er tilfalden nogen første bøxel af Pladsen Blaateigen  siden sam/m/e ligger saa til Fields at ingen sam/m/e kand beboe.

Paa Velbemelte Hr: Kammer raads forlangende blev og inden Rætten oplæst Lars Christiansen Lecknæses til hannem udstædde qvittering for Skatternis gotgiørelse af hans afbrente gaard Lechnæs  hvis beløb er 5 rd: 28 5/12 s:

Paa tilspørgende Svarede Almuen at opsidderne paa Fiære, Rollestad og Millie er bleven godtgiort Skatterne af det paa deris gaarder skeede aftag,  desligeste at ernevnte gaarder og siden aftaget Saaledes er forbedret at de noget paalæg kand taale.

1751: 15b

Tingsvidnet angaaende Princesjnde Styren blev inden Rætten examineret og befantes som ved forige skibreder.

Paa Hr: Kam/m/erraad Heibergs tilspørgel!! (-else) Svarede Almuen til første Post  at her i skibredet sig ickcke opholder nogen Kræmer   2den Post  at Lænsmanden Christopher Gielmervig bruger og beboer gaarden Gielmervig  skyldende 2 Løber 2 pund Smør  og 1 pund Smør i Axland,   og Lænsmanden Johannes Sioe  som er Død denne Som/m/er  hen ved 40 aars tiid har brugt gaarden Sio  2 Løber Smør  som med 1 Løb i Vicking og Jørgens brug er henlagt til Lænsmands gaard, item at de begge har nødt udreedning og Standqvarters Pengene af 3 Løber.   til 3de Post  at Tor Larsen har af gaarden Bauge nødt friehed for alle Jorde bogens indkomster.   til 4de  at at!! Pladset Blaateigen har aldrig været lagd i Lægd, ej eller!! (heller) deraf gaaet nogen Soldater udredning.   til 5te  at 1 Løb 18 Mrk:r i Nedre Tofte  som 1750 laae øde  og 1 Løb Smør i gaarden Røgstøe, ligger virckelig i Lægd, item at Peder Tofte  som havde øde parten i nedre Tofte for gresleje, betalte Feldt Eqvipagie Pengene deraf, ligesaa at Lars Røgstøe har betalt same Penge af 1 Løb S:r i Røgstøe.

Odels Mandtalet og Restancen blev dernæst oplæst og af ingen modsagt.

Til Retten nest anstundende Aar blev opnævnt følgende LaugRett  Neml:  Nye Mænd   Mickel Berhoug, Lars Hugnesen Wicke og Baar Olsen Axland,  gl:   Tollef Svindland, Ole Svindland, Harald Hougen, Ole Trundhiem og Lars Krome!! (Skromme?).

Videre end anført var ei ved dette Sage Ting at Forrette  hvorfor Retten blev ophævet.

Anno 1751  d: 19de Novbr:  blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Etne Skibredes Lehnets og Halsnøe Klosters Almue holdet paa gaarden Fitie udi ern:te Etne Skibredde beliggende, og Retten betient af eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Syver Stølem for Torkel Fosse, Joene Fosse, Tollef Gravelsæter, Joen Skietzvold, Knud Flaaten, Torger Dønjebacke, Niels Giære, og Ole Størckersen Haarmsnæs!! (Hornanes?)   Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Cameraad Andreas Heiberg,   Saa var og tilstæde ej allene Stædets Bøygde Lænsmand Johanes Ericksen Flicke!! (Fittie?)  Men end og menige tingsøgende Almue.

Hvorpaa Allerunderdanigst blev læst de dette aars nest forige Høste Tinge paa de forinførte Ting stæder publicerte Kongl: Forordninger, Allern: Anordninger og den høye Øfrigheds ordres.

Dereftter blev publiceret

  1te  Lector Hr: Magister Peter Christian Gartners Fæste Brev til Tord Zachariesen paa 1 Løb Smør udi gaarden Neernæs  Seminario Fridericiano Gods i Bergen, for hands Livs tiid at beholde  dat: 7de Decbr: 1750.

  2det  Fogden Hr: Cameraad Heiberg[s] Fæste Brev til Zacharias Rasmusen Fræte paa 2 Løber 1 Pund 12 Mrk:  2 Huder udi gaarden Hofland  og det for hands Livs tiid  dat: 6te Martj 1751.

Sogne Præsten  Welærværdige Hr: Jochum Altan indfant sig for Retten og anviiste een over den ham Allern: beneficerede Etne Præstegaard  kaldet Enge  nestl: 19de Junj passerede Siuns og Aftags Forretning  med begier at samtl: Almue\s/ {maatte} Svar maatte indhentes, om De ikke er bekient at ern:te Præstegaard tilføyede Skade joe er saa stoer, at affældingen ei kunde være mindre end den af Retten er Considereret til.   Og eftter at ern:te Forretning for denne Rett var bleven Almuen forelæst, gav de dertil enstem/m/ig det Svar, at den Skade Etne Præstegaard ved Elvebrud tiid eftter tiid har taget  er Rigtig i Forretningen beskreven, ligesom og ej mindre eftter deres Skiøn kunde tages af same gaards skyld end Retten eftter Forretningens udviis har anført  sc:  2 Løber 1 Pund.   endel: sagde Almuen det den {paa} Præstegaarden som melt tilføyede Skade staar aldrig til at forbedres, men i det stæd er befrygtelig det den end og hereftter af Elven Merkelig vil \Eiendomen/ .edtages(?).

  Herom

1751: 16

var Velerm:te Hr: Altan et Velbekræftted Tingsvidne begiærende, hvilked og ham ei kunde nægtes  men blev bevilged.

Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde Anfang  og ei mere i Dag var at publicere  blev Retten til i Morgen ophævet.

Dagen nesteftter  som var d: 20de Novbr:  blev Retten med forben:te LaugRett atter sadt paa ern:te Tingstæd Fittie.

Erick Silde haver til dette Ting, tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Præste Enken Madam/m/e Kamstrop fordie hun er vegerlig udi tilige med hanem at opsette een Skifttes gaard imellem Citantens gaard Silde og hendes gaard Kamboe, derfor at lide Dom til ej allene med ham at opsette Same gaard  men end og same dereftter med Citanten efter Loven at vedligeholde, samt Mad:me Kamstrop at erstate ham processens omkostninger.

  Mad:me Kamstrop mødte ej eftter paaraab.

  Stefnevidnerne Erick Rasmusen og Søfren Kolbensen Juleberg bekræfttede ved Eed at de udi denne Sag for Citanten  saaledes som oven anført  mere end 14 Dage siden stefnede Mad:me Kamstrop for hendes Boepæl.

Eragted

Mad:me Kamstrop forelegges til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

dereftter blev læst

  Rasmus Gotskalcksen Haalands og de fleres Skiøde til Christen Hansen Frette paa 2 Pund Smør  1 Huud i gaarden indre Haaland for 67 rdr: 5 Mrk: 8 s:  dat: 19de Novbr: 1751.

Niels Nielsen Døreim af Fieldberg Præstegield mødte og iretteædskede een fra nestl: Som/m/er Ting holdet paa Romsøe udi ern:te Fieldberg udsadt Sag imod Mickel Hugnesen  overlast betreffende.

  Mickel Hugnesen  som i dette Skibrede er boende  mødte ej eftter paaraab.

  Søfren Kolbensen Juleberge og Erick Rasmusen Støle bekræfttede ved Eed at de udi denne Sag Muntl: til denne tiid \og Stæd/ haver indvarslet Mickel Hugnesen for hands boepæl, mere end 14 Dage siden, og som hand da ei var tilstæde  bad De at de nerværende  hvoriblant var een Pige Nafnl: Marit Torbiørnsdatter Haaim  [ville] give ham om Varselen eftterretning ved hands hiemkomst.

  Citanten havde ei videre paa sin siide at indgive  uden at hand bad om Dom.

Afsagt

Omskiønt der ei fra Citantens siide er iretteførdt Vidner som Virckelig har seet det \hand af/ indstefnte Mickel Hugnesen neste Fredag eftter sistl: Almindel: Bededag med Hug og Slag \blev/ overfalt, er dog af de førte Provs Eedl: udsagn oplyslig giort {ei allene}   \1te/  at 2de Menisker ern:te tiid meget hastig løb fra gaarden Dørems qvernhuus over den der Rindende Elv op eftter Marcken til een Hou eller Backe,   2det  at fra een af ben:te 2de Menisker  imedens den eene  som anført  løb eftter den anden  blev hørt et Fælt Skrig eller Anraab,   3de at ern:te 2de Menisker strax der paa blev kient for at være indstefnte Mickel Hugnesen og Citanten Niels Dørem   og for det 4de  at Citanten, hos hvilcken same tiid inted Meniske uden allene Mickel Hugnesen fantes, var Slaget Saavel udi Hoved og Ansigted som paa Skuldrene den tid hand og Veder Parten kom løbende til de 2de første førdte Prov,    Som det derfor af disse anførte omstendigheder tydelig erfahres at Mickel Hugnesen er den der Citanten med Hug og Slag haver overfaldet,  Mickel Hugnesen har og ikke villet Sistere sig for Retten  mindre mod beskyldningen giort minste benægtelse  hvorvel hand i Sagen \til Tinge/ har nøt lovl: Varsel,  Saa Kiendes for Rett at attern:te Mickel Hugnesen bør i følge Lovens 6 Bogs 7 Capt: 8 art: udi Mulct betale til Hans Kongl: Maj:ts Cassa Trende Sex Lod Sølv  sc:  9 rdr:, og desuden \at/ erstate Citanten denne Processes omkostninger med 3 rdr:   det paadømte udredes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter Loven.

Tollack Arnevig iretteædskede sin fra seniste Ting paa Romsøe i Skaanevig opsadte Sag imod Knud Larsen Brendeland  gaarden Brendelands indrømelse for Citanten som Boetzlids betreffende.

  Knud Brendeland mødte for Retten og tilstod at være i denne Sag til denne tiid lovl: Stefnt, Men hand har dog ei Stefnt Contra i Sagen.

  Citanten producerede een Under Rettes \Ting/ Dom  passeret paa

1751: 16b

Dette Tingstæd Fittie d: 20de Novbr: 1750  hvoraf hand begiærede udi denne Act indtaget dessen Afsigt,   det allegerede blev oplæst.

  Contra Parten sagde at hand med Odel er ejende den 3de Part  Neml: 3 Spand  eller 2 Pund og 6 Mrk: Smør uden Bøxel i gaarden Brendeland  og har paa Livs Fæste Bøxlet ald gaarden,  Citanten  som der der!! ei enten er giftt eller har Sadt Boe  kand derfor ei siges at være Boetzlids,  Thj ville Comparenten mene at hand bør sin Livs tiid beholde sin gaard  som hand Saaledes som anført Selv med Odel er Lodsejer udi.

  Dernest blev ved Rettens og andres mellemhandling Parterne for Retten med Haander Baand Foreened Saaledes At Citanten  for at undgaae Trette og Vitløfttighed  tillod og Samtygte det indstefnte Leilending Knud Brendeland til sin dødelige Afgang maae Leilendingsviis beholde til brug og beboelse ej allene den halve Part i Brendeland Citanten ved den irettelagde Dom haver vundet brugs og Besiddelses Retten til, men end og den anden halve Part i same Gaard  som Knud Brendeland ej til dato haver for nogen opsagt,  hvorimod Citanten eftter Knud Brendelands dødelige afgang antager uden minste disputte ald gaarden Brendeland til frie brug, beboelse og Raadighed,  Skulle og Knud Brendeland inden hands død blive til Sinds at qvitere gaarden  skal Citanten strax den tiltræde  og Knud Brendeland ei magt have sames \brug/ enten for nogen af sine Børn eller een Fremed at overdrage.  endel: betaler Knud Brendeland udi opsagn af ern:te halve gaard  og for de paa denne Process anvente omkostninger, til Citanten 4 rdr:   Ved dette Forlig blev da Parternes disputte ophævet og bielagt.

Eftter at forben:te Sr: Fastings Reqvisition var bleven denne Almue forelæst, gav de hannem alle Eensstemmig Selv same berømmelige Skudsmaal som hand hos de øfrige Skibreders Almuer forhen nødt haver.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg tilspurte Almuen om ikke alle som dette aar har Skydset ham og Sorenskriveren, haver beckommet halv skyds  nemlig hver Mand 4 s: pr: Miil, hvortil de Svarede eenstemmig jae.

Paa Fogdens Spørsmaal Svarede Almuen at Leedingen af det affelte udi aftags gaardene her i skibredet  er vedkommende opsiddere Gotgiort.

Paa Fogdens Spørsmaal om dette aar er falden nogen første bøxel af hans Kongl: Maj:ts Strøegods i gaarden Gierdem 1 ½ Løb Smør, Svarede Almuen Nej.

Fogden examinerede dernæst det stoere af 8te Poster bestaaende, ordinaire Tings vidne, hvortil Almuen Svarede som paa første Ting Specificeret findes  undtagen de  angaaende 7 Post  sagde at ickcke andre Persohner som omspørges findes end giestgiveren i Øhlen  Jacob Seeberg  som og er Bevilget at forsiune giestgiveriet her i Etne.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg tilspurte Almuen om ickcke opsidderne paa eftterskrevne gaarder under Halsnøe Closter,  Øjen, Bierch, Frettes udlade, Valmoe, Handeland, Ejielde(?) (Gielde?/Tjielde?), Flaaden, Hougen, Schildvold, Dynjebache og Sæbøe, end og for dette aar 1751 er bleven godtgiort for Landskyld og videre Rettigheder af det affelte udi bemelte deris gaarder, hvortil de svarede jae.

Fogden fick af Almuen paa tilspørgende om følgende 3de Poster Saadant Svar  nemlig til 1te Post  at ickcke 1749 og 1750 har været her i skibredet nogen Kræmer som er Borger til nogen Kiøbstæd.   til 2de Post  at Lænsmanden Johannes Fittie har henved 3 Aars tiid brugt gaarden Fittie  3 Løber 18 Mrk: Smør  og der af uden Lægd 3 Løber  hvoraf hand har nødt friehed saavel for qvarter Penge som udreedning.   og til 3de Post  at det heele Etne skibreede hen hører under Landlæggerne.

Paa Hr: Kammerraad Heibergs Spørsmaal om nogen har Lod i Consumptions Forpagtningen, om her findes nogen Proprietairer og Færgemænd, Svarede Almuen, et og det samme som Almuen udi Vaags skibreede Svaret haver, og der findes Specificeret.

1751: 17

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg tilspurte Almuen om ikke opsidderne paa de de!! her i skibreedet aftagne gaarder, end og for dette aar 1751 Rigtig er bleven godtgiort alle Kongel: Skatter og Contributioner  undtagen udreedning og Standqvarteer Pengene af det affelte gods i samme gaarder, og om ickcke nogen af dennem siden aftagne er forbedret, hvortil de Svarede jae.

  om hvilcket alt welbemelte Hr: Foged Tingsvidne var begiærende.

Dernæst blev odels Mandtalet og Restancen  \Stoer 101 rd: 4 Mrk: 12 s:/  for Almuen oplæst og af ingen modsagt.

Til Retten nestanstundende Aar at betiene, blev opnævnt følgende Laug Rettes Mænd  Neml:  nye   Biørn Axdal, Peder Østrem, Tord Nedre Næsse, Erick Ramsvig, Halvor Grindem, Baar Giære, og Iver Houge   og een gl:  Neml:  Jacob Madskaar.

Som ej videre end anført var ved dette Ting at Observere og Forrette  blev Retten ophævet.

Anno 1751  d: 22de Novbr:  blev Almindel: Skatte og Sage Ting foretaget paa gaarden Romsøe udi Fieldbergs Skibrede for Fieldbergs Præstegields Læhnetz og Halsnøe Klosters Gods  og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettesmænd  Peder Kiellesvig, Kolben Nore Berge, Torger nedre Lunde, Jacob Kaate, Elias Wacke, Lars nedre Houge, Svend Lien, \og/ Ole Stensland i Anders Dalens stæd;   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Cameraad Andreas Heiberg  samt Læhnetz og Halsnøe Skibreders Bøygde Lænsmænder, Niels Lunde og Povel Andersen Nordhuus  med menige Tingsøgende Almue.

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst de nest forige Ting paa Fittie i Etne publicerte Forordninger og den høye Øfrigheds ordres.

end videre blev publiceret

  een Proclamation om at Arve Skiftte eftter afdøde Capitaine Bensen skal foretages paa gaarden Toftekalven nestanstundende Aars 29de Aprilj  dat: 22de Novbr: 1751.

  2det  Provsten Hr: Morten Ruuses Fæste Brev in duploe  med Revers paa det eene, hvorved Rasmus Tostensen er for sin Livs tiid Fæsted gaard Biellebøe  Mensal gods,  dat: 20de April 1751.

  3de  et Skiftte Brev forretted eftter afdøde Mand Siur Nielsen paa gaarden Udbio den 30te Junj nestl:  som udviiste at bemelte afdøde Mand Ejede i gaarden Udbio 1 Løb Smør og 1 Huud, hvilcket er udlagt   Saasom paa Encken Kari Helgesdatter 2 pd: 6 Mrk:   paa Sønnen Niels Siursen 12 Mrk:r Smør   paa Sønnen Helge Siursen, Siur Siursen og Lars Siursen  hver 12 Mrk:r Smør   og paa Datteren Brynnilde Siursdatter Ræsten  6 Mrk:r Smør, alt for 4 Mrk: Marcken.

Gudmund Larsen Aarevig  som Formynder for Afg: Josep Andersen Ølenbachens 3 Sønner og 2de Døttre  fremkom for Retten og nu 3de gang opbød 140 rdr: udi een forhen {af} \i/ Retten Forseiglet Pung, med forspørsel om nu nogen same Penge  som er hands ern:te Myntlinger udi Møderne Arf tilfalden  vil imod Suffisant Forsickring og 4 ProCento Renters tilsvar, modtage.

Fogden Hr: Cameraad Heiberg paa Caspar Josepsens veigne  som Strandsidder ved Etne gastgieberie  gav tilkiende at ben:te Caspar Josepsen nu har til forhandlet sig ben:te gastgieberie med nye tilkiøbte huuser  og naar hand faar indløst de forhen paa same Eiendom laante Penge  og kand fremviise Forordningsmessig attest at ingen prioritet derpaa mere hæftter  vil hand begiære af disse Børne Penge, som er hands Søskendes, til laans mod Forpantning med 1te Priorite i forben:te Eiendom  Penge 30 rdr:, begierede derfor at af de Forseiglede Penge maatte løs settes hos

1751: 17b

Formynderen Gudmund Aarevig forn:te 30 rdr: i fald hand vil antage det anbudne Pandt til Forsickring og nøyes med 4 ProCento interesse paa hands Myntl: veigne.

  Formynderen Svarede at ligesom det er ventel: at Caspar Josepsen ei inden næstl: Ting kand præstere det omtalte Beviis, saa kunde og intreffe at den gandske opbudne Sum nu da same udlaanes for 4 Pro Cento kand blive udsadt, thi begierede hand derfor at Pengene Forseiglet hos sig fremdeles til neste Ting maatte beroe,  thi blev og ern:te Forseiglede Pung ham  uden at aabnes, tilbageleveret.

Dernæst blev læst

  Peder Johannesen Killesviig og og!! Gunder Houges angaaende Marckeskiel imellem deres paaboende gaarder oprettede Contract  dat: 22de Junj 1751.

  item Ingebor Pedersdatter og Peder Johansen Killesvigs angaaende Kaar af gaarden Killesvig, oprettede Contract  dat: 17de Junj 1751.

  3de  Hr: Capitain Berrigs udstædde Pantte obligation  udstæd til Hr: obriste von Krogh paa Capital 274 rd:, som nu af Debitor er infriet, og Saaledes af Pantte Bogen udslætted,  dat: 3de Janvarj 1743.

  4de  til Mortification læst Hr: Capitain Berrigs Pantte obligation stoer 36 Rd: 3 Mrk: til Hr: obriste von Krogh  dat: 7de Junj 1743, som nu af Debitor er infriet.

Fordie Fogden med Kongens Skatters tagelse giorde Anfang  blev Retten til i Morgen ophævet.

Dagen nesteftter  som var d: 23de Novbr:  blev Retten med forben:te Laug Rett atter sadt paa ern:te Tingstæd.

dernæst blev læst

  Niels Hansen Sundnæsses Odels Rett og Pengemangel til 1 ½ Løb Smør udi gaarden Espeland  dat: 21de Novbr: 1751.

  2det  Hr: Cameraad Heiberg og medhaftte Mænds forfatte!! (forfattede) Delegangs instrument imellem gaardene Wee og Opeim  dat: 12te Julj 1748.

  3de  Skiftte Brevet eftter afg: Siur Nielsen Bioe  passeret d: 30te Junj 1751  som udviiste at Sterfboetz Eiendom 1 ½ Løb i Udbioe blev udlagt til Enken 2 Pund 6 Mrk:   til hver af 4 Sønner 12 Mrk:   og til een Datter 6 Mrk:

  4de  Hr: Cameraad Heibergs Fæste Brev til Hugne Stensen paa 1 Løb Smør  7/8 Huud gods i gaarden Indbioe hands Livs tiid at beholde  dat: 7 Janvarj 1751.

Tord Jacobsen Kaate haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Rasmus Aarmsen for Citanten og Malene Hansdatter tillagde beskyldninger, derom at anhøre Prov  Lamrick nedre Lunde, Siri og Berte nedre!! Waagen  samt lide Dom til Citantens friefindelse  og Veder Partens undgieldelse eftter Loven  samt at den siste bør erstate Citanten processens omkostninger,  endel: er og ern:te Malene Hansdatter Stefnt til Vedermæle denne tiid og Stæd at møde.

  Af de instefnte mødte ingen eftter paaraab.

  Halvor Stephensen Skaffer og Torger Lamricksen nedre Lunde bekræfttede ved Eed at de i denne Sag til denne tiid og Stæd at møde lovl: saaledes som ovenanført haver mere end 14 Dage siden Stefnt Rasmus Aarmsen og Mallene Hansdatter   item under Falsmaal til at vidne  Lamrick nedre Lunde, Siri og Britte nor!! Waagen for eenhvers Boepæl.

Eragted

Rasmus Aarmsen og Malene Hansdatter, Saavelsom Vidnerne Lamrick nedre Lunde, Siri og Brete Nordre!! Va\a/gen gives Laugdag til neste Almindel: Ting at møde  de første med tilsvar og Provs Anhør  og Vidnerne for under 10 rdr:s Falsmaals Bøder at aflegge Eedl: Forklaring udi denne Sag.

Torbiørn Siggesen haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Reinert under Hougen for imod Citanten faldne Skieldsord  at taale Dom til egen undgieldelse og Citantens friefindelse eftter Loven  samt erstate Processens omkostninger   og endel:  at paahøre Prov i Sagen.

  Reinert Hougen mødte og tilstod at være i denne Sag lovl: Stefnt.

1751: 18

  Citanten fremstillede til Afhør sine Vidner  for hvilke Eedens Forklaring af Lov Bogen blev oplæst.

  1te Vidne  Jens Nielsen Kambe af Etne  aflagde Eed og vant at nestl: Som/m/er  den Dag Sessionnen var holdet paa Sandei udi Ryfølche  hørte Vidnet følgende ord falt imellem Parterne  Neml:  at Reinert Hougen Spurdte Citanten hvorfor hand hafde løst sig af Compagniet  og om hand dertil hafde haftt enten gl: Forældre, Gaardebrug eller Svaghed at paaskyde, og som Citanten dertil Svarede \Reinert/ Saaledes:  ja  Sted Sønnen din løste sig og af Compagniet, hand hafde ei andet at paaskylde end jeg, Saa udlod Reinert Hougen sig imod Citanten med disse Ord:  Min Sted Søn udløste sig som \een/ Raisonable Karl  og hand havde Aarsag, Men du løste dig af Compagniet som een Trygler og ganbicke  og du Stal dog af Compagniet som een Tyv, og var Citanten og Reinert Hougen  da Ordene falt  noget Druken.

  2det Vidne  Christen Eilricksen Ryg af Etne  aflagde Eed og vant i alt eensstemig med 1te Vidne.

  Reinert Hougen sagde at hand ei har andet end alt godt at Sige om Citanten  ligesom det og fortryder ham at hand i sin drukenskab har mod hanem ladet falde De Ord Vidnerne har forklaret, hvilke Ord hand og nu for Retten afbad forladelse for.

  Citanten eftterlod den instefnte den paastefnte Forseelse, Men om den instefnte een anden tiid lader falde mod Citanten ubeqvems Ord, da denne Sag at staae ham aaben.

Steen Nerem haver til denne tiid, Ting og Stæd Muntl: ladet ind stefne Welædle og Welbyrdige Hr: Capitaine Berg fordie hand bruger et Støcke Marck  Citanten tilhørig  liggende paa Bøen til Citantens gaard Nerem, derom at paahøre Prov  Tord Giervig og Johanes Lille Giervig  samt taale Dom eftter Loven og erstate processens omkostninger.

  Hr: Capitain Berg mødte for Retten og tilstod at være i denne Sag lovl: Stefnt, Men sagde at forinden hand vil Svare noget i Sagen  vil hand koste Laugmanden paa Aastæden.

  Citanten fremstillede af Vidnerne et ved Nafn Tord Giærevigen  som dog uden Eed forklarede at det omtvistede Støcke Marck ligger  eftter den deelings Forretning imellem Parterne d: 27de Junj 1749 af Sorenskr: og Mænd passerede  paa Citantens ejendom og Bøe til hands gaard \Lille/ Nerem.

Eragted

Denne Sag er af den Nattur at Parternes disputte ej kand paakiendes forinden den omtvistede Jord bliver taget udi Øyesiun,  Thj henviises  følgel: Lovens 1 Bogs 16 Capt:  denne Sag til Aastæden.

Tord Giervig iretteædskede een fra nestl: Som/m/er Ting opsadte Sag imod Reinert Hougen  gield betreffende.

  Reinert Hougen mødte og foregav at have Stefnt Citanten Contra i Sagen til Provs Anhør  og til friekiendelse Doms erholdelse for de paastefnte Penge, men ei til at betale omkostning.

  Citanten tilstod at have i denne Sag nødt Contra Varsel saaledes som melt er.

  Af Contra Citantens Prov mødte ingen.

  Citanten dereftter i ermangling af Beviis frafalt denne Sag, hvorved det og har sit forblivende.

Dereftter blev in duplo læst

  een Bøxel Seddel til Torkel Svaland fra Gunder Houge paa Pladsen Træet, og er Revers paa gienparten  dat: 22 Novbr: 1751.

  Saa blev og læst Fogden Heibergs Fæste Brev til Gunder Andersen paa Kaatte øde  af skyld ½ Løb Smør, hands Livs tiid at beholde  dat: 23de Novbr: 1751.

  item Gunder Houges Fæste Brev in duplo forfatted, med Rvers paa det eene, til Diderick Tørresen paa huusmands Pladsen under Houge  kaldet Ødegaarden  dat: 22 Novbr: 1751.

Eftter at Sr: Fastings før allegerede Reqvisition var bleven

1751: 18b

Denne Almue forelæst, gav De ham paa tilspørgende et og det sam/m/e berømmelige Skudsmaal som hand paa nest forige Tingstæder af Almuen ibdm: erholdet haver.

Dernæst blev læst følgende bøxel Sedler in duplo forfatted  med Revers paa den eene  Saasom.

  1te  {g..}een til Lars Mickelsen fra Steen Andersen Nerem paa Huusmands Pladsen Træet  af 22 Novembr: 1751.

  2det  2de dito fra Gunder Houge til Ole Hansen og Tørris Nielsen paa Huusmands Pladserne Hatlevigen og Hougen  dat: 22de Novembr: 1751.

  3de  2de dito fra Peder Killesviig til Povel Larsen og Ole Torckelsen paa Huusmands Pladserne Stavenæs og Øfrebøe  af 22 Novembr: 1751.

Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede [Almuen] at Peder Indbio har dette aar nødt den hannem ved gaardens tilbøxling tilsagde friehed, saavel for Landskyld, aarlig tage og arbeids Penge  som Leeding og Fredtold  og at gaarden Indbio ingenlunde paa fordeelagtigere maade til deres Maj:ts Interesse har været at faae i brug,   2det  om ikke det saa kaldede Berges brug i øfre Axdahl  1 Løb 18 Mrk:r  end og dette aar har været ødeliggende, samt om deraf meere har været at beckom/m/e i græsleje end som 1 rd: Niels Olsen tilsvarer.

Fogden blev af Almuen paa tilspørgende svaret til det Tings vidne angaaende Kræmere med videre  bestaaende af 3 Poster  lige som i forige skibreder.

Fogden tilspurte Almuen om der findes nogen som haver Lod eller Deel i Consumptionen, om her i skibredet findes nogen Proprietair  samt om her findes nogen Færgemænd, hvortil de Svarede Nej.

Paa Fogdens tilspørgende om Tingskydsens afbetaling blev Svaret som Sædvanlig.

Paa Rættens tilspørgende  eftter at Fogden for Almuen havde fremsadt de 8te udi det ordinaire Tings vidne anførte Qvestioner, Svarede Almuen Som Sædvanlig, uden hvad sig den 6te Post anbelanger, sagde de at her i skibredet ej ere fleere Sauger hvorpaa Bord skiæres  end Espelands- Vache- øfre Hauge- Fatland- og Arnevigs- Sauger, thj Aarevig Saug har dette aar i grund været nedrevet, samt at der Slet ingen forandring har til draget sig med de 5 smaae becke Sauger siden 1747 og 1750  da Taxationen skeede.

Paa tilspørgende Svarede de 6 opsiddere paa gaarden Indbio  Halsnø Closters gods, at dennem er got giort den halve Landskyld, af deres i brug havende Jordeparter i bemelte gaard  tilsamen 6 Løber Smør  5 ½ Huud  den Sum/m/a 9 rd: 36 s:

Paa Fogdens tilspørgende Svarede Almuen at vedkom/m/ende Rigtig er bleven got giort skatterne  men ickcke Standqvarters pengene og udredning af de aftagne Jorder her i skibredet  desligeste at ingen af dennem Saaledes er forbedret at dennem igien noget kand paalegges.

Paa tilspørgelse om ickcke opsidderne paa Halsnøe Closters godses gaarder  nemlig  Huustvedt, Tvedt med Lien, Drøen!! (Dørem?), Reien!! (Ryen?), Hegge og Kaathe  end og for dette aar 1751 er bleven godtgiort Landskyld, med Tredie tage og arbeids Pengene af den affeldte Jord skyld i bemelte gaarder, hvortil de Svarede jae.

Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgende, Svarede Almuen at at!! Leedingen af de affeldte Jorder her i skibredet er ligesaavel som andre Skatter end og for dette aar bleven vedkomende opsiddere godtgiort.

Restancen og odels Mandtallet blev dernæst inden Rætten for Almuen oplæst og af ingen modsagt.

Til Retten nestanstundende aar at

1751: 19

Betiene blev opnævnt følgende Laug Rettes Mænd,  nye Mænd,   Iver Dale, Hugne Indre Bioe, Jan Svalan!! (Svalland), og Engebret Hougeland,   gl: Mænd   Steen Hæckland!! (Hetland?), Elling ibdm:, Knud Tollacksen Inbioe og Mickel Syversen ibdm:

Anno 1751  d: 27de Novbr:  blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Føiens Skibredes Almue paa det Sædvanl: Tingstæd Bielland udi Storøens Sogn  og Retten betient i Stædetz Foged  Welædle og Welbr: Hr: Cameraad Heibergs overværelse, med disse 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Neml:  Samuel Mæland, Ole Følckesnæs, Lars Halderager, Kield Nordtun, Lars nedre Næsse, Lars Brecke, Østen Søre Habestad, og Samuel Stageland!! (Staveland?),  iligemaade var tilstæde den for Læhnets godset Constituerede Bøygde Lænsmand Johanes Matiesen Lønning  og Bøygde Lænsmanden for Kloster godset  Iver Knudsen Gram  med menige Tingsøgende Almue.

Dereftter blev Allerunderdanigst og underdanig læst de nest forige Tinge læste Kongl: Forordninger og den høye øfrigheds ordres,

desligeste Hr: Stifttamtmandens ordre om at ingen hereftter maae Begrave Deres Døde uden først at give vedkomende Sogne Præst det tilkiende,

endnu blev læst

  1te  Hr: Kam/m/er raad Heiberg med de fleeres skiøde til Niels Gorm paa gaarden Høyland  dat: 30te Junj 1751.

  2det  Hr: Cancellie Raad Iver Randulfs udstædde Pantte forskrivelse stoer 290 rdr:  hvor for er til Creditor Hr: Commerce Assessor Johan Larsen Pantsadt gaarden Orninggaard  skyldende med underliggende Kattetvedt 1 ½ Løb Smør  2 Huuder og 1 giedskind,  dat: 24de April 1751.

  3die  Hr: Controleur Niels Gorms udstædde Pantte obligation stoer 200 rdr:  hvor for er Pantsadt 1 Løb 2 pund 13 Marcker Smør  2 Huuders Landskyld i gaarden Høyland,  dateret 30te Junj 1751.

  4de  Villum Heglands Fæste Brev paa 1 pd: 3 Mrk:r Smør i Nedre Næsse til Knud Gundersen Øckland,  dat: 24de Octobr: 1750  in duplo forfatted  med Lejlendingens Revers paa den eene.

  5te  Niels Gorms Fæste Brev til Rasmus Olsen paa Pladsen Leervigen  in duplo forfatted  med Revers paa den eene  dat: 5te Julj 1751.

  6te  et dito fra velbemelte Gorm til Kari  Sal: Knud Biørnsens  paa Pladsen Leervigen,  dat: 5te Julj 1751.  in duplo forfatted  med Revers paa den eene.

  7de  Sr: Bertel Vadbechs Pantte forskrivelse til Hr: Kammerraad Heiberg  stoer 99 rdr:  hvor for er Pant sadt 1 Løb Smør  1 Huud i gaarden Nordthun  dat: 1te Augustj 1744.

  8de  Velbemelte ..ans(?) (Hans?) Vadbechs obligation til velbemelte Hr: Kammerraad Heiberg  stoer 81 rdr: 5 Mrk: 6 s:  hvor for er Pantsadt 1 pund 3 Marcker Smør  3/8 Huud  saavelsom hands giestgiver Huuser,  dat: 31te Decembr: 1750.

  9de  Hr: Kammerraad Heibergs bøxel Seddel til Tolder Danchertsen paa ½ Løb Smør  ½ Huud i gaarden Eldøen  Halsnøe Closters gods, hvor for er betalt i bøxel 7 rd: 3 Mrk:,  dat: 27de Novembr: 1751.

Formedelst afttenens paakomme blev Rætten til i over Morgen ophævet.

Den 29de Novembr: blev Rætten atter Sadt paa Tingstædet Bielland og Rætten betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættes mænd  nemlig  de som gaars dagen her oven blev anført, i Stædets Foged Hr: Kammerraad Heibergs overværelse.

Da først blev læst

  1te  Albert Børresen Vasbestads!! (Vespestads) med fleeres Fæste Brev til Tollev Esechielsen Huusa paa 2 pund Smør i gaarden Huusa,  af dags dato, in duplo forfatted  med Lejlendingens Revers paa den eene.

  2det  Hr: Niels Hæsbers!! (Hertzbergs) bøxel Seddel  udstæd in duplo  til Daniel Vorland paa 2 pund Smør  Præsteboels gods  i gaarden Espevæhr,  dat: 17de Janvarj 1751  med Revers paa den eene.

Peder Stuve haver til dette Ting Muntl: ladet ind stefne Niels Rabben for Skieldsord  at anhøre Prov og taale Dom til undgieldelse eftter Loven  samt erstate Processens omkostninger.   Provene ere Einer Eløen!! (Eldøen) og Anne

1751: 19b

Tollacksdatter Langeland  som iligemaade er instefnt under Falsmaal til Vidnesbyrds Aflæg i Sagen.

  og gav Fogden Hr: Cameraad Heiberg tilkiende at hand paa ligemaade haver begiegnet denne Sag med Stefnemaal til dette Ting til de Kongl: Bøders erholdelse.

  Procurator Hr: Jens Holch gav til kiende at hand nu i dette Moment blev begiæret at være Procurator udi denne af Peder Stuve instefnte Sag, for Citanten Contra den instefnte,   begiærede derfor de instefnte Vidner afhørte.

  Niels Rabben mødte ej eftter paaraab.

  Stefne Vidnerne Johanes Lønning og Anders Bandedalen bekræfttede ved Eed at de i denne Sag lovl: mere end 14 Dage siden Stefnede Niels Rabben saaledes som anført   item under Falsmaal at møde og Prove i Sagen, de ben:te Vidner.

  Citanten havde af Vidnerne ei flere tilstæde end Einer Eldøen, thj det andet Prov mødte ei.

  ern:te Vidne Einer Eldøen aflagde Eed og vandt at nestl: Somer, hørte  Provet een Dag at Niels Rabben i Smien paa sin Plads Rabben sagde til Tollack Langeland følgende ord:  Peder Stuve er een Kieltring og Horejager,  da disse ord falt var ingen hos Niels Rabben  uden Tollack Langeland, Anne Langeland og Vidnet.

  eftter Citantens begiær beroer med Sagen til eftter Middag  da hand venter at anskaffe det andet Vidne.

Procurator Hr: Holch iretteædskede Hr: Comerce Assessor Jaen von der Lippes Sag for Hr: Conference Raad Bierregaard imod Sogne Præsten Hr: Hertzberg  gield betreffende,  indgav og derhos Rettens Seniste Laugdag i Sagen  som blev oplæst.

  Hr: Hertzberg mødte for Retten  og af denne Rett ærbødigst begiærede Copier af det i Sagen producerte og passerede  paa det hand kand have tiid derimod at forfatte sin Repliqve  saa og mueligt tage Contra Stefning udi Sagen, siden hand nødvendig maae søge sin Regress hos vedkomende for de Penger som hand her søges for, i hvilken henseende hand ærbødigst beder om opsettelse i Sagen til næste Ting;  sagde ellers at hand til dette Ting har nødt i den/n/e Sag lovl: Varsel.

  Procurator Holch paa Hr: Assessor Von der Lippes veigne kunde icke vedtage at nogen udsettelse skeer  thi her er een fulkomen Reen tilbintlighed af Hr: Hertzberg  at hand  Neml: Hr: Hertzberg  er Pligtig at betale hvad hand udi Stefnemaalet Sigtes for,   Procurator Holch fremlagde og et til Hr: Assessor Von der Lippe af Hr: Hertzberg tilstilled Brev  dat: Findaas den 22de Febr: indeværende Aar  hvor Hr: Hertzberg tilstaar paa Nyt at være skyldig hvad hand Sigtes for,   til den ende paastod Holck Dom  at Hr: Hertzberg maatte vorde tilfunden ikke allene at betale hovet Capitalen med paaløbende Renter indtil betaling skeer, Men end og denne Processes omkostning skadesløs, det minste til denne tiid 10 rdr:   Ville ellers Hr: Hertzberg frafalde sin Reservation om Contra Stefning i Sagen  vil og Comparenten  for at evitere Vitløfttighed  være fornøyet med at med Sagen til neste Ting beroer, dog saa at Hr: Hertzberg nu forbinder sig da at lide Dom for det paastefnte  i fald hand ei forinden stiller Citanten tilfreds;

  Hr: Hertzberg frafalt sin forinførte Reservation  med declaration at hand til neste Ting godvillig vil modtage Dom for Capital og Renter samt omkostninger  i fald hand ei forinden seer Sagen bielagt.

Eragted

Sagen udsettes

1751: 20

Med Citantens Fulmægtiges Samtykke, til neste Ting.

Dernest blev igientaget Peder Stuves Sag om Skieldsord Contra Niels Rabben, da Mons:r Holck fremstillede sit andet Vidne  Nafnl: Anne Tollacksdatter Langeland  der aflagde Eed og vant at den før omprovede tiid og Stæd hørte hun det Niels Rabben sagde til Vidnets Fader Tollack Langeland disse ord:  Peder Stuve er een Fante, een Kiæring Drager og Horejager,  da ern:te ord bleve talte var Niels Rabben ei druken.

Eragted

Niels Rabben haver til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Dernest blev læst

  Ole Salamonsen Søvold og de fleres Skiøde til Gunder Larsen Øyjoren paa 1 Løb mindre end ½ Mrk: udi gaarden Søvold for 143 rdr:  dat: 27 Novbr: 1751.

Welædle og Welbr: Hr: Kameraad og Foged Heiberg gav tilkiende  at da et ugiftt qvinde Meniske ved Navn Marte Sæbiørnsdatter, enten af fortviflelse eller andre aarsager, som ved Vidners førelse vil blive oplyst, har ombragt og dræbt sig Selv ved at hænge sig udi Skoven ved hendes tilholdende Plads Hatland under gaarden Haarneland her i Føiens Skibrede og Storøens Kiercke Sogn,   Saa haver hand til Justitiens Pleje  og for at faae paadømt hvad enten hendes afdøde legeme skal begraves i Christen Jord eller icke, og hvad enten hendes eftterladte hoved lod skal være Deres Maj:t eller Arfvingerne hiemfalden, været foraarsaget at ind stefne med Skrifttl: Stefnemaal til dette Ting  tiid og Stæd, den afdøde Marte Sæbiørnsdatters eftterladte Arfvinger og Slægtninger,  Sted Moderen Anne Hatland, Arne Wigen i Nottelands Waagen, Jacob Sæbiørnsen  tiener Controleur Gorm, Daniel Sæbiørnsen  tilholdende paa Pladsen Hatland, det afdøde qvinde Meniskes Formynder Peder Stuve, Tosten Bielland og Hans Bierckeland, samt Deres beskickede Deffensor Procurator Hr: Jens Isach Holck   alle herom at anhøre Dom  og at fremkom/m/e med hvad Bevisligheder eller Forsvar de i Sagen kand have, samt at anhøre de i Sagen instefnte Vidner  Ole Bieland, Peder Høyland, Joen Høyland, Tollack Langeland, Amund Eløen!! (Eldøen), Jens Haarneland med Hustrue Mari ibdm:, Niels Dægernæs med Hustrue Anne Dægernæs  og i særdeleshed De af foranførdte Vidner som har besigted det døde Legeme, førend det blev bragt fra Stædet hvor ulycken skedde, hvilke Vidner iligemaade ere indstefnte under Falsmaal at møde  Deres Eedl: Forklaring udi Sagen at aflegge,   Reffererede sig i det øfrige til sit udstæde Skrifttl: Stefnemaal af dato 14de Octobr: 1751  som blev i rettelagt og oplæst.

  Procurator Holck indfant sig for Retten, tilstod at være lovl: Stefnet som Deffensor i denne Sag  og i rettelagde den ham af Welædle og Welbr: Hr: Cameraad Heiberg tillagde ordre at være Deffensor i denne Sag,  hvilken ordre blev oplæst  dat: 15de Octobr: 1751.

  end videre mødte \alle/ de udi Stefnemaalet anførdte Persohner og vedtog at være lovl: Stefnt udi denne Sag, undtagen Anne Hatland, Mari Horneland, og Brita Dægernæs vare absente.

  Stefne vidnerne Johanes Lønning og Anders Bandedalen bekræfttede ved Eed at de mere end 14 Dage siden lovl: forkyndte den producerte Stefning for forben:te udeblevne Persohners Bopæl

  Fogden Hr: Cameraad Heiberg begiærede at de

1751: 20b

Indstefnte og nu mødende Vidner maatte Ædfæstes og afhøres, i særdeleshed at de 4 Vidner som har besigted det døde Legeme maatte nøye examineres om de derpaa har fundet noget Corpus Dilicti, dernest de Vidner som veed noget at forklare om den afdøde Marte Sæbiørnsdatter befundne Misgiærning paa sig Selv   og endel:  for det 3de  de af Vidnerne som veed noget at forklare om hendes i værende tilstand da hun Saadan ugudelig giærning paa sig Selv har begaaet, Samt hvorledes hun i levende Live har forholdet sig og været anseet iblant Menigheden, hvilked siste hand ville lade fornemelig ankom/m/e paa den i Sagen beskickede Deffensor Procurator Holches nøyeste examen blant Vidnerne, eller hvad videre hand i den passu til Forsvar kunde have at iretteføre og fremlegge.

  Procurator Holck  for at beviise at Pigen Marte Søbiørnsdatter, der skal være funden død i Skoven her paa Storøen, haver været et oplyst Meniske udi sin Christendom, desuden opført sig Troe  ærlig og Skickelig imod alle Menisker, producerede een af Hr: Wendelboe ham meddelte attest dat: 29de Novbr: 1751  som blev oplæst.

  Actor fremstillede de instefnte Vidner med begiær at same maatte tages under Eedl: examen.

  1te Vidne  Ole Bielland  aflagde Eed og vandt:    eftter at dette var tilført begierede Actor at Vidnet maatte foresættes følgende Qvæstioner   1,  hvor det afdøde qvinde Meniske er Fød,  i hvad Qvalite  og hvor hun sig har opholt til hendes døds dag  samt hvad alder hun var af da hun den ulyckel: gierning paa sig Selv begick,   for det 2det  hvorledes hun sig Selv haver Ombragt   og for det 3de  hvorledes det døde Legeme befantes, da hand var een af de Mænd som same eftter den ulyckel: hændelse Besigtede,  i særdeleshed om der fantes paa det døde Legeme Corpus Delicti.   Vidnet Svarede til Actors Qvæstioner Saaledes   sc:  til den 1te  at hand som Fremed her paa Landet ei veed hvor det sig ombragte Meniske er Fød, Men i de omtrent 17 aar hand har været i dette Sogn, da har hun imidlertiid været paa Pladsen Hatland under gaarden Horneland i Føyens Skibrede og Storøens Kiercke Sogn hos \Sted/ Moderen Anne Hatland, hendes Fader var af Bunde Stand \lige/ som hun.   til 2de \og 3de/ Qvæstion  at paa ern:te døde Legeme ei fantes minste teign til at hun \Selv/ eller andre hende hafde givet enten noget Slag eller Sting, og fant Vidnet hende omtrent 7 uger siden i {Marken} \Skoven/  noget fra Pladsen Hatland, liggende paa Jorden med et gl: Raadent Taug om halsen  under et Bircke Træe  udi hvilked var at see at hun havde hængt sig  og dereftter var nedfaldet ved det at Touet hun hængte udi havde brusted Sønder,  den tiid Vidnet med flere forefant ern:te qvinde Meniske  var hun allerede død.    Deffensor Holck tilspurdte dette Vidne om hand haver seet at den død fundne haver Hængt sig   for det 2det  om icke Vidnet er bekiendt at den død fundne i hendes levende Live haver været Vankelmodig og uroelig   og for det 3de  om icke Vidnet og haver hørt mens denne Pige levede  at hun klagede over at fatedes noget paa hendes hælbred og Sundhed   Rs:  at hand ei var hos og Saag hun Hængte sig, Men at hun!! (han) ved de tiider ulycken skedde  Saavelsom tilforn

1751: 21

Hørdte det ern:te qvinde Meniske Marite Sæbiørnsdatter var Svagelig af sig, det tilstaar Vidnet, Men hvad enten same Svaghed allene var paa hendes Legeme  eller Saavel paa Legemet som Sindet, det veed ei Vidnet, fordie hand aldrig Spurte nogen om hendes omstendigheder i Svagheden.    Paa Rettens tilspørgende Svarede Vidnet at i de 17 aar hand har været bekiendt med den sig ombragte Marte Sæbiørnsdatter, har hun alle tider ført et Sagtmodigt, Skickeligt, og Gudfrøgtigt Levnet, Saa at hun iblant Skickelige Folck var yndet.

  2det Vidne  Peder Høyland  aflagde Eed og paa Fogdens til 1te Prov fremsadte Spørsmaale, hvilke og dette Vidne blev forelæst  Svarede Saaledes, som af 1te Vidne er Svaret, og veed hand ei hendis Alder  ej eller!! (heller) var hand med og Besigtede hendes Legeme eftter ulykken var skeed,  sagde ellers at hand har hørt det hun nestl: Somer og Høst var Svagelig af sig, desligeste at hun alle tiider passerede for et Tugtig, Gudsfrygt og Sagtmodigt Meniske.

  3de Vidne  Joen Høyland  aflagde Eed og vandt i alt eensstemig med 1te Vidne  med det tilleg at det sig Selv ombragte qvinde Meniske nestl: Somer og Høst var jevnlig Svag og Vankelmodig i Sindet  saa at hun ei var ved sine fulde Sandse, og er hun opfød her i Sognet hos sine Forældre  der var Forarmede Huus Folck.

  4de Vidne  Tollack Langeland, aflagde Eed og vandt i alt eensstemig med 3de Prov.

  5te Vidne  Amund Eløen!! (Eldøen)  aflagde Eed og vant eenstemig med 3de og 4de Prov.

  6te Vidne  Jens Horneland  aflagde Eed og vant at ern:te sig Selv ombragte Meniske var nestl: Somer og Høst Svag og Mismodig, saa at hun paa det siste var af et mere Tungsindigt og Forsagt Væsen end hun Plejede være

  7de Vidne  Niels Dægernæs  aflagde Eed og vandt eensstemig med 3de  4 og 5te Prov.

  Fogden Hr: Cameraad Heiberg lod tilføre  at da hand af de førdte Vidner allerede har saa megen Oplysning som hand paa sin siide til Justitiens Pleje agter fornøden  saa ville hand aldeles forbiegaae at føre de flere Vidner som ere instefnt og icke møder, men da det med de førte Vidners eenstemige Forklaring er bevislig giort at qvinde Menisked Marte Sæbiørnsdatter sig Selv haver ombragt  og det ikke af de førte Vidners forklaring directe er at udfinde at hun sig Selv udi Sygdom og Raserie haver ombragt   Saa Sadte hand i rette og paastod at hendes Legem paa det Stæd hvor hun sig Selv har ombragt  uden at nyde Kierckegaards Begravelse  bør nedgraves  og at hendes eftterladte hoved lod bør være Deres Maj:t hiem falden, hvorom hand ædskede Dom.

  Deffensor Holck derimod forestillede at det er øyensiunl: at see og erfahre af Vidnernes Forklaring at Hr: Cameraad Heiberg ikke kand Bevise at det dødfundne Meniske haver sig Selv ombragt  foruden og  om end saa skulle være skeed  Saa haver Deffensor faaet oplyst ved Vidnernes eensstemmende Forklaring at det død fundne Meniske haver været Vankelmodig een temel: tiid, ved Hr: Pastor Wendelboes attest  samt Vindernes Forklaring  haver Holck iligemaade fulkomen Beviis paa at det ved døden afg: qvinde Meniske haver skicked sig ærlig  Stille og Rolig

1751: 21b

Samt Gudfrygtig i denne Menighed, bliver saa Ventelig at i fald hun sig Selv skulle ombragt, som ingen haver seed  det da maae være skeed udi Raserie og af uroeligt hovde!! (hoved),  i den Anledning paastod Deffensor Holch at Marite Sæbiørnsdatters døde Legeme maae tildømes at begraves i Christen Kiergaard  og hendes eftterladenskab hendes nermeste Arfvinger at hiemfalde  og Saaledes Slutede hand Sagen til een Retfærdig Dom.

  Fogden Reffererede sig til sit forige og paastod Dom.

er da herom af Retten Dømt og Afsagt

Af de i Sagen førdte mange Vidners eensstemige Eedl: Forklaring er oplyst det qvinde Menisked Marte Sæbiørnsdatter, der eftter Actens nermere udviis sig Selv har ombragt, Saavel de tiider ulykken skedde  som lenge tilforn  var Svag, Wankelmodig og ei ved hendes fulde Sandse,  Thj bør i følge Lovens 6 Bogs 7de Capt: 21 Art: hendes Legeme udi Kiercke gaarden  dog uden nogen Cermonie  Begraves  og de Midler af hende er eftterladt  at kome til \lovl:/ Deling imellem hendes Arfvinger.

Lars Johansen Tvete haver til dette Ting Skrifttl: ladet ind stefne Torbiørn Tvedte fordie hand hanem med Hug og Slag haver overfaldet  item afbrudt hands Arm  saa Citanten derover er bleven skilt ved sin hilsen!! (helse)  med det mere som Stefningen nermere udviiser,  der for Retten blev oplæst  af 25 Octobr: 1751.

  Fogden Hr: Cameraad Heiberg gav tilkiende at hand til denne Justits Sages Pleje  og for at faae Forbryderen Torbiørn Tvedt dømt til de Kongl: Bøders erleggelse  haver begiegnet denne Sag med Muntl: Stefnemaal Saaledes at Torbiørn Tvedt er instefnt til dette Ting  tiid og Stæd at lide Dom til Straff saavel for forøvede Vold og overlast mod Lars Tvedte  som for de dereftter udøste Trudsels og undsigelses ord  samt udi Sagen at anhøre Vidnerne Ellen Endresdatter, Aanund Tveite, Susana Tveite, Siri Tveite, Anfind Aadland og Hans Lunde, samt saavit de siste undsigelses eller Trudsels ord angaar, Torbiørn Lunde og Erick Lunde,  hvilke Vidner iligemaade ere instefnte under Falsmaal at møde  deres Vidne at aflegge i Sagen.

  Procurator Hr: Jens Isach Holck mødte paa Torbiørn Tveites veigne  vedtog Stefningens lovl: Forkyndelse, ville ervarte Vidnernes afhørelse   tog sig ellers Reserveret for Vidnerne [Qvæstioner]? at fremsette,

  Torbiørn Tveite  som og Selv var tilstæde  vedstod at være udi denne Sag lovl: Stefnt.

  Citanten fremstillede sine Vidner.

  1te Vidne  Ellen Endresdatter Tvete  gl: 31 aar  aflagde Eed og vandt at nestl: Somer  imedens hun tiente hos instefnte Torbiørn Tvedte  og hun med sin hosbonds Creatur skulle Reise til Fieldstølen, saa bad Citanten  hvis Creatur og skulle drives hen paa same Støl, at Vidnet ville have tilsiun med hands Creature  eftterdie hands qvinde var Svag og hand ei hafde noget andet Meniske end et Pige Barn paa 15 aars alder  som til hørte Aarne Tvedt  at vogte og tilsee sine Creature,  Vidnet  fordie hun Siuntes det var Synd at afslaae Citantens begiæring, loftte at have med hands Creature saa megen tilsiun som tiiden hendes hosbonde uskad tillod hende, hvilked løftte hun og siden eftterkom  i det hun daglig for ham Melkede 2de af hands Kiør,  Siden talte hendes hosbonde Torbiørn Tvete hende til og var Vred  formedelst hun havde paataget sig at Melke Citanten Lars Tvetes Creatur  da hun

1751: 22

Med Sandhed Forsickrede Torbiørn Tvete at hun ei det ringeste hafde Forsømt ham til Skade, ved det hun hafde Melcked de 2de af Citantens Kiør, da hand derpaa tiltalede hende med disse ord:  har du vogted hands Creature til denne tid, kan du og giøre det hereftter,  Videre sagde Vidnet  at noget dereftter som hun een Dag kom hiem til Tvedte igien, fick hun høre det Citanten og hendes hosbond Torbiørn Tvete var i Klamerie med hinanden, hvor over hun blev bange  og derfor undstack sig i et Forhuus  hvorhelst hun omsider hørte at Citanten bejamrede sig  Sigende at Torbiørn Tvedte havde afbræcked hands Arm   Vidnet veed og at Citanten siden den tid  saa lenge hun forblev paa Tvedte  neml: til 6 uger for nestleden Mickels Dag, var saa Svag i sin høyre Arm at hand ei kunde arbeide det ringeste  men maatte bære den Arm og Haand udi et Baand i Armen  hafde hand Piine Natt og Dag saa hand ingen Rolighed hafde,   dette Vidne hafde ei videre at Prove.

  2det Vidne  Anund Tvedte  aflagde Eed og vandt at 19 Uger denne aftten siden  kom Torbiørn Tvete ind i Vidnetz Kiøcken paa Tvedte og beskyldte Citanten for at hand hafde haftt Torbiørns Tieniste Pige til at Melke Citantens Creature  det Citanten nægtede, og hvorover Citanten og Torbiørn kom med hinanden udi Mundkiecklen, som og Citanten derpaa forføyede sig til Døren  foregivende at hand ville gaae til Støls for at Melcke Selv sine Creature, tiltalede Torbiørn Tvete Citanten Saaledes, gaar du nu for du har givet bedre beskien, saa gaar du for een Kieltring, hvilke skields ord Torbiørn nogle gange Repeterede,  Citanten begav sig derpaa til Stølen  og eftter at hand noget paa afttenen var komet hiem igien og med sin Koene havde i sin egen Stuen  der staar tedt hos Vidnets Stue  sadt sig til Bords og Spiiste afttens Mad, hørte Deponenten   \1te/  at et Meniske kom ind i Citantens Stue,   dernest at det var Torbiørn Tvedte som indkom  thi hand gav sig strax udi Mund kieckling med Citant!! (Citanten)   og for det 3de  at Citanten Raabte  Sigende til Torbiørn:  Slaar og haardrager du mig udi mit eget Huus,  Torbiørn gick saa strax ud igien fra Citanten  Som og Vidnet gick ud af sin Stue  Saag hand det Torbiørn Tvedte stod \og/ med sin Haand holt et Støcke Træe tedt ind til Tænderne paa Citanten  som \og/ var gaaet ud af sin Stue, da Torbiørn \tilige/ sagde til Citanten:  du var Erlig værd noget af dette, strax derpaa lagde Torbiørn Træet fra sig og med sine Hænder greb i Skuldrene paa Citanten  som og med sine Hænder greb udi Torbiørns Skuldre, lidet dereftter Skiøv Torbiørn Tvedte Citanten ud over een Trappe  der ligger uden for Citantens Stue Dør  af omtrent 1 Alens høyde, Citanten falt hovedkuls ned for Trappen paa gaarden, lidet dereftter stod Citanten op af Jorden  og som Parterne da mødte hinanden paa ern:te gaard tedt ved Trappen  greb de hin anden i Brøsted, da Torbiørn med sin eene haand breckede Citantens Arm bag over  saa Citanten falt til Jorden, Citanten beklagede sig og Strax derover at Torbiørn Tvedte hafde afbrudt hands Arm,   Vidnet siger sig icke at kand giøre nogen forklaring om enten Torbiørn Bræckede Citantens Arm bag over i Tancke at afbrecke Armen, eller om saadant skedde under Klameriet  uden noget Saadant Forsæt, Mens Vidnet

1751: 22b

Veed disverre gandske vel ej allene det Citantens høyre Arm same tiid af Torbiørn Tvedte blev Saaledes bræked og beskadiget at hand derover har misted sin hilsen!! (helse), Men end og at Armen siiden blev saa \op/ haavet!! (haaven) og Slæt at Citanten  særdeles de første Sex Uger bag eftter  af en hæfttig Piine ei havde nogen Roe eller Liise, ja  hand har end icke fra den tiid hand fick Skaden været i Stand til at foretage sig noget arbeide  uagted hand imidlertid har kiøbt og brugt adskillige Salver at Curere den med.

  3de Vidne  Susana Nielsdatter Tvedte  det 2de Provs Hustroe  aflagde Eed og vandt i alt eensstemig med 2det Prov  undtagen dette Vidne ei hørte begyndelsen dertil at Parterne først kom udi Mundkiecklen udi Vidnets Kiøcken, ei eller!! (heller) gav Vidnet nogen agt eftter hvorledes Citantens Arm udi Klameriet kom til Skade.

  4de Vidne  Siri Jacobsdatter  Hustrue til instefnte Torbiørn Tvete  giorde dog uden Eed, een Forklaring der i alt Strider imod det Eedl: Vidnesbyrd det 2de og 3de Vidne i Sagen har aflagt, thi kunde Retten ei tage af hende nogen Eeds udsagn.

  5te Vidne  Anfind Aadland  aflagde Eed og vandt at 8te Dage eftter Torbiørn Tvedte havde bræcked Citantens Arm  blev Vidnet og Hans Lunde begiært at tilsige Torbiørn Tvete det hand maate see Citantens Creature med Foer til Vinteren forsiunet  eftterdie hand hafde fordærvet Citanten saa hand ei kunde forsiune sine Creature, og da de var komne til Torbiørn Tvete og havde sagt ham Deres ærinde  Svarede hand at hand ei ville Foere til Citantens Bæster, Saasom hand allene havde Slaget Citanten mod Jorden  og ei viste om Citanten derved var komet til stoer eller liden Skade,  Siden besaag de Citantens Arm  som de forefant at være over alt meget ophaaven og fast tyck og haard som een Stock.

  6te Vidne  Hans Lunde  aflagde Eed og Provede Eenstemig med nest forige Prov.

  7de Vidne  Torbiørn Lunde  aflagde Eed og vandt at noget eftter den tiid Parterne havde været i Klamerie med hinanden  kom Torbiørn Tvedte til Citantens!! (Vidnets) gaard Lunde, og som De begge tillige med Erick Lunde kom i Tale med hinanden  Spurdte Vidnet og Erick Lunde den instefnte hvorfor hand hafde fordervet Citantens Arm, hvorpaa Torbiørn Tvete nægtede at have Skadet Citanten, som og Vidnet atter Spurde hvoraf Saadan uvenskab Reiste sig  Sagde Torbiørn Tvete disse ord om Citanten:  hand har løyet for mig i 6 aar  men nu skal hand ei lyve for mig mer,  ydermere sagde Vidnet til Torbiørn Tvete det hand havde hørt at hand nock kom til at betale Citanten Lars Tvetes Arm, da Torbiørn Tvete dertil Svarede Saaledes:  ja  skal jeg betale Armen  saa skal jeg og betale ham paa Ryggen.

  8de Vidne  Erick Lunde  aflagde Eed og Provede eenstemig med 7de Vidne.

  Citanten havde ei flere Vidner at føre  men Submitterede Sagen under Dom.

  Fogden bad og [om] Dom  den hand paastaar maae blive Saaledes som Sagens omstendigheder udfordrer.

  Holck forestillede at det er udfindel: af Vidnernes forklaring at Torbiørn Tvedte er opirret til Vrede imod Lars ibdm:  i henseende til at ben:te Lars  uden Torbiørn Tvedtes ordre  har bemægtiged sig Torbiørn Tvedtes Tieniste Pige at Melcke sine Creature, foruden dette haver Lars Tvete Saavel taget i Brøsted paa Torbiørn  som Torbiørn i Brøsted paa ham, denne haandkramsning haver foraarsaget at Torbiørn Tvete haver lagt den anden til Jorden  Saa at Larses eene Arm derover er brudt, her fant da Holck

1751: 23

Forseelse paa begge Sider, begiærer Naade i den henseende for sin Principal som een Fattig Mand med Koene og Smaae umyndige [Børn]?  og Saaledes Sluttede Sagen til Doms.

Afsagt

Ved de i Sagen førdte Vidner er oplyst og Beviist   1te  at Parterne med hinanden 19 Uger siden var udi Klammerie, desligeste at den eene af Dem  fast ei mindre end den anden  \der/ til {same Slagsmaal} gav Andledning   og for det 3die  at Citanten under ern:te Klamerie er af indstefnte Torbiørn Tvedte ej allene kasted ned paa Jorden  men end og derved Saaledes paa sin Høyre Arm læderet  at hand i den siden har haftt Stoer Smerte  ja  ei til denne tiid formedelst besagde skade  været i Stand at foretage sig minste Arbeide,   Af disse med flere i Sagen befundne omstendigheder Kiendes for Rett, det Torbiørn Tvedte bør i følge Lovens 6 Bogs 7 Capt: 8 art: udi Mulct betale til Hans Kongl: Maj:t Trende Sex Lod Sølv  som er 9 rdr:, desuden skal Torbiørn Tvedte  udi Anledning af den allegerede Lovens Bog og Capt:  11 art:  for den Citanten tilføyede Skade betale hannem \eftter sine Vilkaar/ 10 rdr:   Processens omkostninger betales til Citanten Lars Tvedte af indstefnte Torbiørn Tvedte med 3 rdr:  alt at udredes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Adfærd eftter Loven.

Eftter at Almuen var forelæst forben:te Reqvisition, gav De alle Mons:r Fasting et og det same gode Skudsmaal som hand hos Almuerne paa de forige Tingstæder har erholdet.

Peder Stephensen  boende paa gaarden Kulleseid her i Sognet  frem kom for Retten og anmelte at hands Broder Joen Stephensen eftter indløben underretning skal som Matros være død omtrent 2de aar siden paa Wagt Skibet i Kiøbenhavn  eftter at hand har været her fra Stædet siden aaret 1711,   tilspurte altsaa Almuen om De ikke veed at Comparenten og hands Broder Lars Stephen!! (-sen)  nu boende paa Stensvaag i Findaas Præstegield  joe er same afdøde Joen Stephensens Fuld Brødre og eeniste Arfvinger.

  Almuen Svarede at de veed det oven:te Peder og Lars Stephensønners Fuld broder lang tiid siden blev ud Commanderet i Kongens Tieniste 1711   de har og nogle aar siiden hørt det same deres Broder tiente Kongen som Matros paa Wagt skibet i Kiøbenhavn.

  Peder Stephensen for sig og Broder var herom Tings Vidne begierende under Rettens fulde Verification, hvilked og blev indvilget.

Fogden Hr: Kammer raad Heiberg fremsadte for Almuen de udi det Sædvanlige Tings vidne anførte 8 Poster   hvortil Almuen svarede som Sædvanlig, uden hvad sig de 7de og 8de Poster betreffer  da angav de eftterskrevne Handlere  Jacob Hønemør paa Kræmersædet Brandesund, Johan Frøchens Kiøbmand Svend  Nathaniel Gran paa Øchlandsvaagen, Bertel Vadbech paa Sundstabøe vaagen, Bent Olrich paa Hischholmen, Jonas Budde, Agnete Vallentinsens Spitsøen  og Mad:me Karen Gram paa giestgiver [Stædet] Leervigen  samt Jonas von Hoven(?) Folgerøen  som ickcke har haftt anden brug eller Handel end at holde Logementer for de Reisende.

Fogden fremsadte dernæst for Almuen Tingsvidnet angaaende Kræmere, Lænsmændenes brug, Sorenskriverens Skatte friehed, samt om hvorvidt af dette skibrede Sorterer under Marin Lægderne,  hvortil Almuen Svarede som Sædvanlig og paa forige skibreder findes anført.

Inden Rætten blev oplæst de ved vaade Ild paa gaarden Berøen skadelidende Bønders qvittering for Skatternis gotgiørelse dette aar.

1751: 23b

Fogden fremsatte for Almuen de 3de Qvestioner  om her i skibredet findes nogen Lods Ejer i Comsumtionen!!,  Om her findes nogen Proprieter!! og Færgemænd,  hvortil blev svaret som tilforn.

Paa Fogdens Spørsmaal om Tingskydsens afbetaling  blev Svaret som nest forige Ting.

Odels Mandtallet og Restancen blev oplæst og af ingen modsagt.

Stædets Foged Hr: Cameraad Heiberg haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Niels Larsen Gorm for begangne Lejermaal udi hands ægteskab  at taale Dom til undgieldelse og Straff eftter Loven og Forordninger.

  Niels Larsen Gorm mødte for Retten \og tilstod/ at være i denne Sag lovl: Stefnt  desligeste at hand udi sit ægteskab har begaaet Lejermaal med qvinde Menisked Johane Jørgensdatter  ligesom hand om Kongl: allern: befrielse fra Aabenbare Skrifttemaal, allerede har indgivet sin allerunderdanigste Ansøgning.

  Actor producerede den over ovenn:te qvinde Meniske Johane Jørgensdatter for ovenben:te Leiermaals Forseelse ergangne Dom  afsagt d: 28de Junj 1751  som blev oplæst.

  Actor anviiste et Skiftte Brev Forreted eftter Niels Larsen Gorms afdøde Koene Sara Nathaniels Datter d: 16de Aprilis 1751  Tinglyst d: 25de Junj nesteftter  som udviiste at Boets gandske Formue bestoed udi 482 rdr: 13 s:  Samt at Boets bevisliggiorde medbehæfttede gield derimod var 589 rdr: 1 Mrk: 12 s:, Og da ben:te Gorm altsaa inted er ejende  Saa paastod Actor Dom til dobbelte Lejermaals Bøders udredsel  følgel: Forordningen af 6 Decbr: 1743.

Afsagt

Som Niels Larsen Gorm eftter det eftter hands afdøde Koene nestleden 16de Aprilj passerede Skiftte Brev  som for denne Rett er produceret, dets udviisende inted er ejende hvoraf Straffen for det Lejermaal hand udi sit ægteskab eftter egen Vedstaaelse med qvinde Menisked Johanne Jørgensdatter haver begaaet, paa yderste Formue kand til een viss Sum dicteres, Saa i det Stæd bør same Niels Gorm  følgel: 22de art: udi Forordningen af 6 Decbr: 1743  betale til Hans Kongl: Maj:t sine dobbelte Lejermaals Bøder  som er 24 rdr:  15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter Loven.

Procurator Jens Isach Holch møtte for Rætten paa Lars og Rasmus Mækebaches veigne \og/ gav til kiende at arrest Sagen angaaende Lyngaasen og det der af deres velærværdighed Hr: Niels Hæsber!! (Hertzberg) Hugne Tømmer  som for denne Rætt \tilforn/ er Ventileret  er ophævet i anledning af at Comparenten Holchs Principaler med deres Velærværdighed Hr: Niels Hertzberg om hoved Sagen  saavel som denne arrest Sag  er kommen udi Kierlig og Venlig Foreening paa Fundament at den ergangne under rættes Dom bliver instatico  og deres Velærværdighed Hr: Hertzberg tilbage kalder den til Laug Tinget udstædde Stefning i hoved Sagen  handlende om Skiftted imellem Mechebach og Eritsland.

  For Hr: Hertzberg fremckom Mons:r Georg Friderich Fasting  som paa hans veigne lod tilføre at den Disputte imellem Mechebachs opsiddere og bemelte Hr: Hertsberg  er i ald Kierlighed bleven bielagt  hvilcket har været Hr: Hertsberg antraaende  eftterdi hand er deres foresatte Siæle Sørger  og des formedelst tilbage kalder hand sin udvirckede Laug Tings Stefning betreffende Eritsland og

1751: 24

Mechebach {betreffende} Skiftter, naar det belovede for dennem igien vorder Presteret, da ald Process som imellem dennem for nærværende tiid kand være Reist  aldeles Sesserer.

  Procurator Holch paa Mechebachs opsidderes veigne tilstoed at det belovede skal eftterleves  og Saaledes lod alt det Passerede være Død og Magtesløs.

Til Rettens betiening nest komende Aar blev opnævnt følgende Laug Rett   nye Mænd  Neml:   Torben nedre Rometvet, Torbiørn Hougeland, Aan!! Tvete, Torben Tvedte, Johanes Lønning, Hans Petter Teigen, Lars Almaas og Ole ibdm:

Flere Sager var ej eftter paaraab  hvorfor Sage Tinget blev ophævet.

Anno 1751  d: 1te Decembr:  blev for Fiære Skibrede Læhnetz og Halsnøe Klosters Skibredes Almue Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa det ordinaire Tingstæd  gaarden Bieland udi Storøens Præstegield, udi Stædetz Foged  Welædle og Welbr: Hr: Cameraad Andreas Heibergs overværelse  med eftterskrevne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Vier Enstavold, Niels ibdm:  Aslack øfre Valen, Mickel Valen, Erick Solem  i hands Stæd Lars Møcklevold, Povel Stueland  i hands Stæd Elling Røckenæs, Reier Erusvaag  i hans Stæd Aslack Førde  og Ole Kind i Samuel Fagelands Stæd,   Saa var og tilstæde Bøygde Lænsmændene for Læhnets godset  Tollef Hougland  og for Kloster godset  Størck Larsen Hoversholm.

hvornest Allerunderdanigst blev læst de nest forige Ting læste Kongl: Allern: Anordninger og den høye øfrigheds ordres.

Dernest følgende  Saasom

  1te  Hr: Cameraad Heibergs Fæste Brev til Ole Tostensen paa 1 Løb  1 Hud og 6 Spand \Korn/  Kloster gods  i gaarden øfre Dom/m/esnæs  dat: 28de Decbr: 1750.

  2det  Mad:me  Sal: Hr: Johan Korens  Fæste Brev in duplo  med Revers paa den eene  til Hans Hansen paa 1 Løb 18 Marcker Smør i Fion,  dateret 8de Octobr: 1751.

  3de  Tosten Helgesen Vixnæses Skiøde til Iver Olsen Erland paa odels Rætten i gaarden Alendahl  hvor for er betalt 29 rd:  dat: 17de Octobr: 1750.

  4de  Skiftte Brevet eftter Ragnilde Knudsdatter Sveen  Passeret paa gaarden Sveen den 7de Juni nestl:  som udviste at hun ejede i Sveen 1 Løb 12 Mrk: S:r for 56 rd:   og at same er udlagt til Frantz Drange for gield 16 rd:  1 pd: S:r   paa Aanen Fransen som Enckemand  1 pd: 6 Mrk: S:r for 20 rd:   og paa Datteren Gunilde Aanensdatter  1 pd: 6 Mrk: S:r for 20 rd:

  5te  et dito eftter Anne Larsdatter Houkaas nestl: 7de Juni  hvor eftter Sterfboet ejede 2 pd: 6 Mrk: Smør for 36 rd:,   same udlagt til Enckemanden Asmund Houckaas 1 pd: 3 Mrk: for 18 rd:   Sønnen Lars Asmundsen 11 Mrk:r for 7 rd: 2 Mrk:   Datteren Marite Asmunsdatter 5 ¼ Mrk: S:r for 3 rd: 3 Mrk:,   Gunilde Asmunsdatter 5 ¼ Mrk: S:r for 3 rd: 3 Mrk:,   og Abelone Asmunsdatter 5 ½ Mrk: for 3 rd: 4 Mrk:

  6te  Jockum Nilsen Styrmans Pantte forskrivelse til Hr: Krigs Commissair Dahl paa Capital 100 rdr:  hvor for er Pantsadt 2 Løber Smør  2 Huuder i gaarden Øchland,  dat: 12te Julj 1751.

Torsdagen d: 2 Decembr: bleev Rætten igien sadt, i overværelse af bemelte Persohner;

hvorda bleev Publiceret

  Peder Jacobsen Rodmyhr!! (Rødmyhr), Elling Pedersen, og Torkild Pedersen Bergstøel(?) (?: Bergstøe i Skånevik skpr.)  Deres Skiøde til Erich Pedersen Rødmyhr, paa 11 2/5 Mrk: S:r og 9 4/5 Mrk: Spand Korn udj Rødmyhr,  Dateret d: 1 Dec: 1751.  hvormed fulgte Revers, at paa godset ikke noget hæftter.

  Siur Baarsen Biordahls bøxsel Sæddel til Ole Povelsen øvre Bøe paa 20 1/8 Mrk: S:r i garden Øfre Bøe,  Datt: d: 1 Dec: 1751,  deraf blev fremlagt Gienpart med Revers paategnet.

  Hr: Niels Hertzbergs bøxsel Sæddel til Sæbiørn Olsen Mølstre paa 3de Vætter i gaarden Eltre Waag i Sveens Sogn og Fiære Skibreede beliggende,  Datt: Findaas d: 11 Febr: 1751.  Paa Gienparten deraf fulgte

1751: 24b

Revers paategnet.

Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg hafde til dette Ting  tid og Stæd med Mundtlig varsel ladet indstevne ung Karlen Rasmus Larsen Tuede(?), og Pigen Aase Erichsdatter Østvig  at lide Dom til Straf for begangne Lejermaal tilsammen, men da Karlen Rasmus Larsen allereede i mindelighed har betalt sine Lejermaals bøder, Saa førte hand ikkuns Sag mod Pigen Aase Erichsdatter, som hand begierede paaraabt til Sagens videre forfølgelse.

  Den indstevnte blev paaraabt men mødte ikke, ej heller nogen paa hindes vegne,

  Kaldsmændene, Lænsmanden Tollev Hougland, og Joen Ørrevigen afhiemblede ved Eed at de for meere end 14 dager siden haver laulig Stevnt udj denne Sag, og dernæst, paa tilspørsel forklarede, at dette Lejermaal paa Lehnetz gods er skeed.

  Hr: Cammer Raad Heiberg begierede at den indstevnte maatte gives Lavdag til næste ting.

Eragted!

Aase Erichsdatter Østvig gives Lavdag til næste ordinaire Ting.

Ole Pedersen øvre Echeland fremkom for Rætten, og tilkiendegav at hand til dette ting med Muntlig varsel har ladet indstevne Normand Selsaas, formedelst hand, Neml: Vederparten  ikke har holdet sit løftte, eftter accord, med at lade Citanten bekomme Et haars, men til een anden, u:agted der paa var givet handpenge, bortsoldt.

  Den indstevnte blev paaraabt, men mødte ikke  ej heller nogen paa hands vegne.

  Kaldsmændene Elling Røchenæs og Joen Ørrevigen, afhiemlede, at de for meere end 14 dager siden har indstevnt Contraparten udj denne Sag at lide Dom formedelst hand ikke har holdet den imellem ham og Cit: oprættede Contract eftterretlig.

  Citanten begierede at den indstevnte maatte gives Lavdag til næste ting.

Eragted!

Indstevnte gives Lavdag til næste ting  Sagen at tilsvare.

Publiceret

  Ole Roalsen Kinds(?) Skiøde til Ole Povelsen øvre Bøe paa 7 ½ Mrk: Smør udj gaarden øfre Bøe,  Datt: d: 2 Decembr: 1751.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg examinerede dernæst det ordinaire Tings vidne  og fick derom Svar af Almuen som paa næst forige Tinge.

Fogden fremsatte for Almuen de qvestioner som udi een af forige Tings vidner er Mentioneret, nemlig   første  om her 1749 og 1750 har opholt sig nogen Kræmere,   2de  om hvor stoer Jordepart Lænsmanden Tollef Hougland bruger,   3de  om hvorvidt af dette skibrede Sorterer under Marin Lægderne,  hvortil Almuen Svarede som næst forige aar og de forige Almuer forcklaret haver.

Paa tilspørgende Svarede Almuen at Ingen af dette skibredes Indbyggere haver minste Lod i Comsumptionen!!   2det  at her aldrig har været nogen Proprietair,   3die  at her i skibredet ickcke findes nogen Færgemænd  eller Saugmæstere til de her værende Sauger  som ere gandske smaae.

Paa tilspørgende Svarede Almuen at her i skibredet ej dette aar er af deres Kongl: Maj:t Ejende strøe gods falden nogen bøxel.

Paa tilspørgende Svarede Almuen at de alle som dette aar har skydset Fogden og Sorenskriveren  har beckom/m/et deres Rigtige betaling  nemlig 4 s: pr: Miil.

Paa tilspørgende Svarede Almuen at af det øde liggende gods her i skibredet ej har været at beckom/m/e høyere Gres leje end 1 rdr:,  ickcke eller!! (heller) har sam/m/e eftter opbud blevet bortbøxlet.

Dernæst blev odels Mandtallet og Restancen for Almuen oplæst og af ingen imodsagt.

til Rætten at betiene næstanstundende aar 1752 blev opnævnt eftterskrevne   nye Mænd   Lars Olsen Økland, Erick Pedersen Rødmyr, Torger Olsen Lier, Ole Tostensen Domesnæs   gl: Mænd   Endre Tvete, Gunder ibdm:, Ole Vaslien og Endre Trafaae;

fleere Sager var ej eftter paaraab  hvorfor Sage Tinget blev ophævet.

1751: 25

Anno 1751  d: 4 Decembr:  holdtes Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa gaarden Søre Huglen for Waags og Føyens Skibrede Halsnøe Closters Gods, i overværelse af Velædle og Velbyrdige Hr: Cammer Raad og Foged Andreas Heiberg, og eftterskrevne Eedsorne Laug Rættes Mænd, Nafnlige:  Torbiørn Lørhammer, Erich ibm:, Endre Sersten, Knud Eirevig(?) (?: Ærevik), Erick Klubbe-Pladset, Rasmus Tvedten, Hermand Rønholm, og Ole Størchsen Hovland,   Saa var og nærværende Skibredets bøygde Lænsmand Iver Knudsen Prom med Tingsøgende Almue;

hvorda næst forbemelte Kongel: allernaadigste Forordninger og andre høye ordres blev Publiceret.

End videre:

  1te  Hr: Cammer Raad og Foged Andreas Heibergs bøxsel Sæddel til Herman Hermansen paa ½ Løb Smør og ½ huds Landskyld udj gaarden Nore Rønholm udj Sundhords Fogderie og Waags Skibreede, Deres Kongel: Maj:t under Halsnøe Closters gods tilhørig; hvorfor hand udj bøxsel og Støvelhud har betalt 8 rd: 3 Mrk:  Datt: d: 3 Octobr: 1749.

  2det  Ditto, bøxsel Sæddel til Ole Johansen paa gaarden Lille Brandvigen, Halsnøe Closters Gods, skyldende 1 Løb Smør  ½ hud  for bøxsel og Støvelhud 13 rd: 3 Mrk:,  Datt: d: 14 Dec: 1750.

  3de  Ditto til Herman Monsen paa ½ Løb Smør  ½ huds Landskyld udj gaarden Hage paa Storøen  Halsnøe Closters Gods, hvorfor udj bøxsel og Støvelhud er betalt 8 rd: 3 Mrk:  Datt: d: 31 Augusti 1751.

Fogden Hr: Kammer raad Heiberg examinerede dernæst det Sædvanlige Tingsvidne, og derudinden eftter Almuens sigende, ikke fantes minste forskiel, imellem hvis Almuerne i de forige skibreeder forcklaret haver, undtagen hvad sig 7de og 8 Post betreffer   derom sagde Almuen, at her ingen af de omspurte Persohner findes  uden den Fattige Huusmand Rasmus Stoursøen  som undertiden kand Selge een Pot øel til de Reisende.

Paa Fogdens tilspørgende Svarede den Tingsøgende Almue at gaardene Nedre Grindem i Føyens skibrede  og Schomnæs i Vaags skibrede, dette aar aldeles har været ødeliggende, og at ej høyere græsleje der for har været at beckom/m/e end for Grindem 1 rd: 16 s:  og af Schomnæs 1 rd: 16 s:, samt at sam/m/e øde gaarder saavel inden som uden Tinge, har været opbudne, mens ikke har været at faae bort bøxlet,  item at Jacob Hønemør dette aar for alle slags Rettigheder af 2 pd: 6 Mrk:r Smør i Urang har nødt friehed,   og endelig  for det 4de  at Fogden Hr: Kamerraad Heiberg har brugt ald muelig fliid til det ødeliggende godses Conservation og i standsættelse.

Fogden  Velbemelte Hr: Kammerraad Heiberg tilspurte Almuen om ickcke alle som dette aar til og fra de Sædvanlige Tinge har skydset Rættens betientere, har nødt deres Rigtige betaling  nemlig 4 s: pr: Miil, hvortil de eenstemmig Svarede jae.

Restancen blev til Slutning oplæst og hvorimod ingen giorde nogen Protest.

Til Rettens betiening nest anstundende aar blev opnævnt følgende Laug Rettesmænd   nye Mænd   Arent Larsen Hætlesæter, Ole Branvig, Karl Endresen Uran, Ole Tomesen Tvet, Knud Toftteland,   gl:   Mikel Monsen Lande, Lars Olsen Lande og Lars Johansen Lande.

Flere Sager var ej  hvorfor dette Ting blev ophævet.

Anno 1751  d: 7de Decembr:  blev Almindel: Høste  Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Sioe i Eids Sogn paa Halsnøen med Opdahls og Schaanevigs Skibreders Halsnøe Klosters

1751: 25b

Almue  udi overværelse af Stædets Foged  Welædle og Welbr: Hr: Cameraad Andreas Heiberg  og Retten betient med eftter skrevne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Johanes Tongesvig, Niels Tongesvig, Joen Mikelsen Houge, Tørris Mehuus, Ole Skatten, Axel Fielland, Svend ibdm:  og Tørris Flacke,   Saa var og tilstæde Bøygde Lænsmanden for Opdahls Skibrede  Hans Tostensen Skorpen  og for Skaanevigs Skibrede  den Constituerede Bøyde Lænsmand Johanes Andersen Sæbøe  samt Menige Tingsøgende Almue.

Hvornæst allerunderdanigst og underdanig blev læst de paa forige Tinge extraherede Kongel: anordninger og ordres.

end videre blev læst

  1te  Hr: Kammerraad Heibergs bøxel Seddel til Niels Iversen Hetle…(?) paa ½ Løb Smør  ½ huud [i gaarden ??]  Halsnøe Klosters gods  dat: 25de Maj 1751.

  2de  de til Arfveskiftterne eftter Peder Millie og afdøde Hr: Capitain Bentzen, udstædde Proclamationer, som udviser at Skiftterne foretages  Saasom eftter den 1te  d: 26de  og den siste  den 29de dito 1752,  begge af 22 Nov: 1751.

Formynderne  Christen Mikelsen Lande som Formynder for Myntlingen Anders Hansen Widevold   og Hacktor Jermunsen Landa som Formynder for Myntlingen Kari Hansdatter Witevold  frembragte udi Retten Deres ern:te Myntlingers Moder Arv  sc:  paa den første 5 rdr:  og for den siste 2 ½ rdr:  med forespørsel om nogen same for 5 eller 4 ProCento Renter vil laane, Men da ingen derpaa giorde noget bud  blev de Tvende Punge  ern:te 2de Arver fantes udi  Forseiglet af Sorenskr:  og dereftter Formynderne til bageleveret.

Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at opsidderne paa gaardene yttre Tungesvig og Falland!! (Fatland) i Schaanevig  samt øfre, Mit og Nedre Vaage i Opdahls skibrede  for dette aar 1751, undtagen udreedning og Standqvarter pengene af den affelte Jords skyld i bemelte gaarder, er gotgiort de Kongel: Skatter og andre Contributioner,  desligeste at ingen af bemelte gaarder siden aftaget er saa meget forbedret at dennem noget igien kand paalegges.

Paa tilspørgende om Tingskydsens afbetaling Svarede Almuen som Sædvanlig.

paa tilspørgende blev og af Almuen Svaret at opsidderne paa de aftagne gaarder i Schaanevig og Opdahls skibreder  for saavidt Halsnøe Closters gods betreffer, er for 1751 gotgiort af det affelte gods, Landskylden, aarlig tagen og arbeids Pengene.

Paa tilspørgende Svarede Almuen at eftterskrevne  nemlig  Peder Sergiant  som bruger 1 Løb Smør  1 huud udi gaarden Eie,   Erick Ericksen  som bruger 1 Løb S:r  1 huud i Nedre Tofte,   Tohr Larsen  som bruger Anderses øde brug 1 ½ Løb Smør udi gaarden yttre Bouge,   og opsidderne Ole Olsen og Halvor Alvaldsen  som bruger Vattendahl med Lille Vattendahl  skyldende i Landskyld 1 Løb 2 pd: 6 Mrk:r Smør, er dette aar 1751 ukrævet for alle Jorde bogens indkomster    2det  at opsidderen paa gaarden Bogstøe  Lars Jonsen  har end og dette aar nødt den forige friehed  nemlig  Været ukrævet for alle Skatter  og at den ej for høyere afgiftt har været at faae udsadt,   3die  at gaarden Tvedt dette aar har været ødeliggende  og at ingen der for i gresleje vil give end de forige 2 rd:,   deslige at Fogden har brugt ald muelig fliid til det ødeliggende hans Kongel: Maj:t godses Conservation.

Paa Fogdens tilspørgende Svarede Almuen at opsidderne i ofttbemelte 2de skibreder beliggende Halsnøe Closters aftagne gaarder  er bleven gotgiort Leedingen  saavelsom de andre Skatter af deres paaboende gaarder.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg examinerede det ordinaire Tings vidne  og fick same Svar som Sædvanlig  undtagen de angav at ingen af de under 7de og 8 Post omspurte Persohner findes  uden den Fattige giestgiver Ottho Capel paa Tofte vaagen, som nærer sig med Logementer at holde og sit Fiskerie.

1751: 26

Fleere Sager var ej eftter paaraab  hvorfor Sage Tinget blev ophævet.

Anno 1751  den 11te Desembr:  blev udi Continuation af den for Procurator Mons:r Holch for Christen Møller eftter høy øfrigheds ordre forfløtted Sag, end nu extra Rætt holdet paa Godøe sundet udi Tysnæs Præstegield  med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættesmænd:  nemlig  Anders Ertzvæhr, Isack Giersviig, Sæbiørn Lille Heje, Lars Gierstad, Anders Møcklestad, Anders Hovdenæs, Ingebret Ehrsvæhr og Jaen Braattetvedt

  Hvor da for Rætten fremstillede sig Bøygde Procurator Jens Isack Holch og gav til Kiende at hand eftter høy øfrigheds ordre var befalet at erverve et Tingsvidne af Morten Aase og Peder Vigen for Christen Møller af yttre Sogns Fogderie  der skal være Mistenckt for et Qvinde Menniske Nafnlig Guri Pedersdatter, dis aarsage skal være actioneret og arresteret, alt til at erhverbe for bemelte Møller  \som melt/  et Lovskickcket Tingsvidne, Men da Defensor Holch haver imidlertiid erholdet høyvelbaarne Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons skrivelse at det udstædde Stefnemaal  dat: 5te Octobr: 1751  ickcke haver haftt sin Fuldkomne fremgang at det til denne Tægte Dag kunde blive hannem overleveret, saa  for at giøre det kortelig  fremlagde Defensor Mons:r Holch \høyv: Hr:/ Stifttbefalings mandens skrivelse til ham under dato 4de Decembr: nestafvigt, der ved hand ickcke alleene beviiser hvad tour denne Tings vidne Sag haver, men end og forestiller der ved sin Fuldmagt,  i øfrigt var Defensor Holch begiærende paa Christen Møllers veigne  og i følge Høy øfrigheds befaling, at denne extra Rætt maae udsættes til næst kom/m/ende Vaar Ting  og om det kunde skee kortere  vil Comparenten Holch have det henstillet til den Respective Dommer  og vil være fornøyet med den Tægte Dag som Sorenskriveren behager at anordne  dog at det bliver Defensor Holch betiids til kiende givet.   Den allegerede Stifttbefalings mandens ordre af forbemelte dato blev oplæst.

Eragted.

Eftter Bøygde Procurator Mons:r Holches, eftter Rætt og billighed, giorde begiær  udsettes denne Sag til næst anstundende Almindelige Sommer  Skatte og Sage Ting først kommende 3de Maj  da defensor Mons:r Holch paalegges at beviise det vedkommende ickcke alleene til denne tiid  Men end og til ernevnte 3de Maj er lovlig varslet udi denne Sag, lige som og velermelte Mons:r Holch  for hvilcken denne Desition er betydet, haver at lade sig dens indhold være eftterretelig.

Det som eksisterer av året 1751 i tingbok nr. 36 – siste halve året – er herved ferdig avskrive.