Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
(1746: 233)
Ao: 1746 d: 2 og 3 Maij blev holden almindelig Som/m/er Skatte og Sageting paa gaarden Windenes for Waags Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Ole Mickelsen Ouckland, Salomon Mickels: Hilde, Lars Mickels: Tarrang, Mickel Joens: Klesvig, Torckel Lars: GougsEide, Ole Johans: Salthellen, Halfvor Niels: Hilde og Lars Niels: Steenevig, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Skatte forordningen for 1746 dat: 28 Decembr: 1745.
Publiceret Patentet om Høyeste Ret dat: 8 Ocbr: 1745.
Publiceret Forordningen om General Landets hafne dat: 11 Martij 1746.
Publiceret Placat: angaaende Told og Consumptions Nedsettelse paa Port(ugisi?)ske Viine dat: 14 Xbr: 1745.
Public: Forord: anlangende Suplicantere om Pensions Nydelse d(at: .. ….. 17)45.
1746: 233b
Publiceret forord: angaaende forbuds ophæfvelse paa alle slags Kornvares udførsell af Norge dat: 2 Decbr: 1745.
Publiceret Forord: om Vaartingernis ophævelse dat: ?? Decembr: 1745.
Publiceret Rente Cam/m/erets Placat anlangende Eendell (…..) indkomsters bort forpagtning for 1747, 1748 og 1749 dat: 15 Janv: 1746.
Publiceret Rente Cam/m/erets Placat paa 23 betienteris Debet i Dan/n/emarck dat: 21 Janv: 1746.
Publiceret 1 dito paa 23 Regenskabs betienteris Debet i Norge dat: 21 Janv: 1746.
Publiceret hans Excellence â Møinichens ordre til Fogden anlangende de beckostninger som ere anvente til Tyvers afstraffelse over heele amtet, hvor af Sundhordlehns Fogderie skall udrede 312 rdr: dat: 15 April 1746.
Deris Excellences ordre at holstførster betientere (Norsk Hist. Leksikon: underordna forstmenn, skogbetjenter) icke skall have frie skyds her eftter, undtagen naar de 2de Jægermestere von Langen dat: 17 Novbr: 1745.
Publiceret en dito høye ordres om nogen dispute imellem de Civile og Militaires Jurisdictioner maatte tildrage sig, da skall Stedets Stifttamtmand og biscop først see der hen, om icke sligt omelem!! (ømmell?) dend Vedkom/m/ende Jurisdiction og General Samt Com/m/anderende Cheff Hans Jacob Arnold dat: 5 Martij 1746.
Publiceret dito høye ordre at Østen Anders: som er bortrømt skall efttersettes dat: 23 Martij 1746.
Publiceret Deris Excellence â Møinichens ordre at for de Spedalske Lem/m/ers indlem/m/else, skall af hver Mand eller boesidende betalis 2 s: dat: 9 Febrj: 1746. Fogden tilspurte ellers Almuen hvor mange Spedalske Lem/m/er findes her i Skibbret!! (Skibbredet), som icke haver leylighed til at beckoste sig af Eegne Midler i Hospitalet. hvor til Almuen svarede at her findes endell Spedalske Lem/m/er, saasom Niels Ingebrigtsen Toftteland, kand maaske forskaffe dend halve beckostning, Karj Jansdatter RemberEide, 60 aar gl: er intet. og Nyelig har Almuen beckostet i Hospitalet en Spedalsk Lem Ole Størcks: Drønnen.
Publiceret Ole Taaskes udstede bøxelsedel paa Store Aboe Holmen til Tarald Sandvigen dat: 5te Janv: 1746.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Schomsnes til Ingemon Størcks: dat: 9 April 1746.
Publiceret Jens Hans: Meyers udstede Pandte obligation Stoer 478 rdr: 7 1/3 s: som hand er Skyldig til sin Søn Bendt Jensen Meyer, og setter ham der for til underpandt Qvalvogen skylder 12 Mrk: Sm: med paastaaende huuser baader og Nøster Nock 1/7 part i Hæfverøen og helftten i Østevold og Møgster Kircker med andre Eiendeler dat: 10 April 1746.
Publiceret Niels Halfvors: Hildes udstede Skiøde paa 1 pd: 8 Mrk: Sm: 12 5/6 Mrk: Lax udj gaarden Hilde til yngste Halfvor Niels: som der for har betalt 50 rdr: dat: 17 Octobr: 1745.
Publiceret Mickel Olricks qvittering paa Lodsedelen at Joen Olsen haver betalt ham 100 rdr: for gaarden Walhammer dat: 2 April 1746.
Publiceret Ole Mickels: Taaskes udstede bøxelsedel paa 2 Løbr: 12 Mrk:r Sm: udj gaarden Fiddie till Mickel Anders: dat: 28 Janv: 1746.
Publiceret Ole Mickels: Toskes udstede bøxelsedel paa 2 Løber 12 Mrk: Sm: udj gaarden Fiddie til Arne Lars: dat: 28 Janv: 1746.
Publiceret Ole Mickels: Toskes udstede bøxelsedel paa 2 Løber 12 Mrk: Sm: i gaarden Fiddie til Marqvar Andersen dat: 28 Janv: 1746.
Lars Larsen Sandtorf fremckom for Retten og paa sin Søn Johannes Larsens vegne lyesede odels og Pengemangels Lyesnings Ret till 13 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Sandtorfv som opsidderen Knud Olsen beboer og bruger, hvilcket hand sagde er hans Søns Rette og Sande odell, som hand agter til sig at indløese, saa snart hand saa mange Penge kand beckomme. saa snart hand opnaaer sin fulde lov alder.
Publiceret Niels Ingebrigtsens udstede Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Store Toftteland til sin Søn Størck Niels: som der for har bet: 40 rdr: dat: 2 Maij 1746.
Hr: Justitz Raad de Fine hafver ved Skrifttlig Kaldseddell till dette Ting ladet indstefne Sr: Johan Omsen Røpke at betale eftter udstede Pandte obligation dat: 17 Martij 1743 Stoer 1800 rdr: som dend 15 Decembr: 1745 er lovlig opsagt, med Resterende Renter, samt at betale Processens beckostninger \og er dat: 15 April 1746 saa Lydende/
dend indstefnte Johan Røpke blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej eller!! (heller) nogen paa hans vegne till Sagen at svare;
Stefnevidnerne Johan Schrøder og Gunder Larsen hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Contraparten og forestaaende Stefnemaall for hannem forckyndt d: 22 April nest afvigt.
Eragtet.
Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at Contraparten ickun haver faaet 12 dagers Kald og Varsell till dette Ting, saa afvises samme Stefnemall!!, indtill at Sagen paa Nye bliver indstefnt eftter Lovens 1 bogs 4 Capt: 8 art: da Stefnemaalet saa vell som andre af Sagen herrørende Documenter skall blive antaget.
1746: 234
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Hans Haldorsen huusmand paa Øster Bagholmen for hans udj æcteskab begangne Leyermaall og barne aufling med Pigen Britha Jensdatter Giøevog, till Doms Lidelse eftter Lov og Forordninger.
dend indstefnte Hans Haldoersen møtte for Retten og wedstod at have faaet lovlig Kald og warsell. paa Spørsmaall tilstod at have besvangret Britha Jensdatter Giøevog, som ellers Lænsmanden gaf tilckiende icke til dette Ting er indstefnt saa som hun forud war Reist till Bergen.
Fogden lod tilføre at siden hand nu først paa dette Ting er bleven beckiendt dette Leyermaall og Mandens Boe end nu icke har kundet blevet Registeret, saa var hand foraarsaget at begiere Sagens udsettelse til neste Ting.
Eragtet.
Sagen udsettes til førstholdende Ting, til hvilcken tid og Sted Hans Haldorsen forelegges Laufdag at møde og svare til Sagen, til hvilcken tid, hans Boes formue bliver besørget at Registere og vurdere, saa og Creditorer og Debitorer {ved} \til/ Boets Registration indkaldet.
bøxelbogen blev i Retten Produceret da Johannes Størcksen er tilbøxlet 18 Mrk: Sm: ¼ huud udj gaarden Schomsnes d: 3 Aug: 1745 imod bøxell 3 rdr: 4 Mrk: 8 s:
Publiceret Madame Sl: Olrichs udstede bøxelsedel paa 1 ¾ Spand fisk udj gaarden Nedre Waage til Lars Olsen dat: 28 Janv: 1746.
Restandsen beløber 192 rdr: 12 s:
[Ao: 1746] d: 4 og 5 Maij blev Retten atter sadt igien og holdet paa gaarden Windenes for Opdals Skibbredes Almue.
hvor da alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre blev Publiceret som forhen er anført.
Fogden tilspurte Almuen af Opdals Skibbrede, hvor mange Syge Spedalske Lemmer findes sam/m/estedz, som icke er god for af Eegne Midler at beckoste sig ind i Hospitalet, der til Almuen svarede at der findes mange, saa som Aamund Skippervigens huustrue Anna Johansdatter og u-myndige barn Anna Aamundsdatter 7 aar gammell, hvor til Mandens Boe i det høyeste kunde Contribuere 18 rdr: Hans Larsen Kattenes som er Spedalsk, kand og mueligens Contribuere af Eegne Midler 18 rdr: til Hospitalet, dito Mands Sødster Randvey Larsdatter som er Spedalsk, er icke det allerRingeste Eiende till at indkiøbe sig i Hospitalet med; Martha Andersdatter som er Spedalsk, giftt med Berent Jacobsen GrødEide, som sidder med mange smaa børn, som mueligens af Eegne Midler kand til veye bringe 8 rdr: og icke mere; Eelias Jørgensen Giersvigs huustrue Marithe Nielsdatter som er Spedalsk, Er udj en gandske forarmet tilstand saa de icke er Eiende det allerringeste at indlemme hinde i Hospitalet med.
Almuen forcklarede og at nu paa nogle aar, har de maattet giort forskud til adskillige Spedalske Lemmers indlem/m/else i Hospitalet, som icke Self har haftt Leylighed at indkiøbe sig.
Publiceret Hr: Major Mullers udstede Transport paa 2 pd: 10 ½ Mrk: Sm: i gaarden Lie til Aadne Wattedal som der for har bet: 40 rdr: dat: 9 Octbr: 1745.
Publiceret Ole Ørjens: Holleckims med fleere interessentere deris udstede Skiøde paa 15 Mrk: Sm: udj gaarden Soleim til Haagcken SoelEim som der for har bet: 15 rdr: dat: 4 Maij 1746.
Publiceret Jacob Gregoriusens udstede Skiøde paa 18 Mrk: Sm: i gaarden HolleKim til Ørje Olsen som der for har bet: 18 rdr: dat: 4 Maij 1746.
Publiceret Ole Ørjesens udstede gafve brev paa ½ Løb Sm: til Ørje Olsen og 18 Mrk: Sm: til Gurj Olsdatter tilsamen 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden HolleKim dat: 17 Decembr: 1745.
Publiceret Assessor von der Lippes udstede Skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: i Mid Giøevog til Ole Olsen som der for har bet: 60 rdr: dat: 1 Octbr: 1745.
Publiceret Mickel Olrichs udstede bøxelsedel paa 1 Løb 9 Mrk: Sm: udj gaarden Søreide til Niels Sæbiørns: dat: 4 Martij 1746.
Publiceret Hr: Assessor von der Lippes udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i øfre Giøvog til Johanes Ingebrigts: dat: 30 Decembr: 1745.
Publiceret Lieut: Bagers udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: i Schaar til Aamund Rasmus: dat: 2 Febrj: 1746.
Publiceret Assessor von der Lipes udstede bøxelsedel paa ½ huud og 1 faaer i Giøvog till Askild Ols: dat: 27 Octbr: 1745.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i Næsse til Johannes Hans: dat: 22 Decembr: 1744.
Publiceret Steen Fladeragers udstede bøxelsedel paa 1 Løb 22 ½ Mrk: Sm: i gaarden Nordbust till Joen Knuds: dat: 4 Maij 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Maritha Joensdatter.
Ørje Olsen Holleckim haver til dette Ting ladet indstefne Lars Thoe til Doms Lidelse at betale bøder og omckostninger fordj hand skieldte Citanten
1746: 234b
(… at?) Ørjen Olsen for at have Staaelet en Wedder, hvor om \Contraparten/ er indstefnt til at anhøre vidnerne Ole Gieldefald, \Ole Holleckim/, Christopher ibid: Baarnj ibid: Karj ibid: og Ole Opdall, som alle ere indstefnte under faldz maall at møde og at aflegge sit Sandheds vidnesbyrd udj Sagen.
Contraparten møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Citanten Ørje Olsen møtte for Retten og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres; hvor paa Eedens forcklaring af Dommeren for alle vidnerne blev oplæst og formanet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed; der paa blev
vidnet Ole Gielefald fremckaldet som eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede; vngefer for 14 dager siden var vidnet med Lars Thoe som gick till Olle Holleckim og Ørje Olsen Holleckom som stod og Spadde paa Ageren, da Contraparten sagde at ville taele med dennem som vare strax villige der till, og som de alle 4re hafde sadt sig ned paa Marcken sagde Contraparten till Citanten, hvorledes skall det blive med wederen som jeg talte om i høst, Spurde tillige om Citanten ville kiendes ved dend, som der til svarede jae, der hos sagde Lars Thoe til Ørje Olsen om hand ville giøre sin Eed paa at vederen hørte ham till, lige saa tilspurde Ørje Olsen ham Lars Thoe igien om hand ville giøre sin Eed paa at vederen var ham tilhørende, da hand sagde det kom/m/er icke Citanten ved, og naar du kiender dig vedderen till saa havde hand Lars Thoe der icke mere at bestille; vidnet forcklarede ellers at i begyndelsen som Lars Thoe spurde Ørje Olsen om vederen, saa Reiste faderen Ole Ørjesen Holleckim sig op og gick fra dem bort omckring en houv talede der meget med sig Self som de icke hørte uden at hand sagde at Sønnen Citanten skulle gaae hiem, og hvem som ville søge paa vederen skulle søge dend paa Rettens vegne, videre vidste dette vidne icke at forcklare.
det Andet vidne Christopher Giellefald eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at Citanten Ørje Olsen Holleckim kom nest afvigte høst till gaarden Giellefald og Spurdte vidnet om der icke fandtes en \ frem/m/et / veder i blant vidnets Smaeler, som hører ham till, da ham blev svaret hand skulle see om hand fandt dend i blant Smaelen, og vidnet spurde om det var hans veder, og som Citanten enda icke har seet dend, svarede hand Gud ved det, og som hand fandt vederen bad hand vidnet om en viddie at binde om halsen paa vederen at leede dend eftter, og som vedderen var Traae og Trassig til at gaae, maatte vidnet drive paa ham et støcke paa veyen, da vidnet hørte at Ørje Olsen Sagde, skall Jeg giøre dette for intet, der paa skiltes de ad, og videre vidste vidnet icke at forcklare;
det 3die vidne Karj Giellefald eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at nest afvigte høst 1745 kom Ørje Holleckim til Giellefald og Spurde om icke en frem/m/ed vedder var kom/m/en i blant deris Smaeler, hvor paa vidnet Sagde jae, der er 2de frem/m/ede værrer, saa gick hand op og tog ud dend Eene som høire ørret var afskaaren, og sagde det mercke som var paa vendstre øre, maa hand haftt førend hand {Ole} Ørje{sen} \Olsen/ beckom dend; Ellers forcklarede vidnet at tilforne eller forud var Lars Thoe der og saag paa begge vedrene, men som det var mørckt i smaelehuuset paa sam/m/e tid, hørte vidnet at hindes Madmoder Sagde at Lars Thoe var lige viis, endten dend ene eller dend anden af de frem/m/ede vedrer, var ham tilhørende, ellers forcklarede vidnet at forud saa snart de frem/m/ede vedrer var kom/m/en i blant deris Smaeler gick hun til Lars Thoe og sagde ham dette, da hand lovede at ville kom/m/e og see paa den/n/em, og skar et mercke i en Spon og viste hinde og sagde at hans vedder bar mercket paa det høire øre med sam/m/e Mercke, hvilcket vidnet ved hiemckomsten befandt paa dend vedders høyre øre, som Ørje Olsen der eftter fra dennem afhendtede, men dito vedder hafde og mercke paa det vendste øre, hvilcket Lars Thoe icke talte til vidnet om; videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 4de vidne Ole Opdall eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Lars Thoe kom till vidnet nest afvigte høst 1745, da de begge gick ned til {Ole Holle} Giellefald og saag paa denne omtvistede vedder, da hørte vidnet at Lars Thoe Sagde, denne veder kannes eller kiendtes hand icke ved, hvilcken veder Ørje Olsen der eftter afhendtede, som hand \Lars Thoe nu/ siger er ham tilhørende, Videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 5te vidne Ole Holleckim eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede ellers Sagde Citanten forud at hand paastaar først at i Protocollen maatte blive først tilført hvad Contraparten Lars Thoe her inden Retten har sagt og beskyldt ham for angaaende dend omvundne veder, saa at naar hand hører hvad der om i Protocollen er tilført, vil hand sige hvad endten hans fader Ole Holleckim skall aflegge, et vidnisbyrd eller icke; Lars Thoe Sagde aabenbare for Retten (… ……) omtvistende veder, sagde hand Ørje Olsen har Solt, hvilcken Lars
1746: 235
Thoe sagde sig at vere tilhørende, paa denne forcklaring, og paa det hand icke (af Retten?) skulle ansees som at ville føere Partiche vidner, frafaldte Citanten og icke forlangede at hans fader Ole Holleckim skulle aflegge sit vidne, men holdtes u-fornøden.
{Eragtet.}
{Som det}
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole ReigsEim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt vidnet Baarnj Giellefald til dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell {till}
Eragtet.
Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at vidnet Baarnj Giellefald haver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges hun under faldz maall Laufdag till neste Ting, udj Sagen at aflegge sit vidnesbyrd, till sam/m/e tid og Sted forelegges Contraparten Lars Thoe at møde og svare til Sagen.
Lars Thoe haver till dette Ting Contra ladet indstefne Ørje Olsen Holleckim til Doms Lidelse fordj hand skall have taget dend omtvistende vedder, og der om indstefnt ham till at anhøre eftterskrefne vidner Knud Holleckim, Colbendt ReigsEim, Johannes ibid: Torger Borgen og Joen ibid: som alle var indstefnte under faldz maall at møde.
dend indstefnte Ørje Olsen Holleckim møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Citanten møtte for Retten og paastod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres; der paa blev vidnerne for Retten fremckaldet, da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed; hvor eftter vidnerne blev udviset og en eftter anden indkaldet, hvor paa
vidnet Knud Holleckim eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at afvigte høst 1745 da vidnet hafde kiøbt Eendell smaeler, hvor af nogle var bortckom/m/et for vidnet, og som Ørje Olsen Holleckim kom hiem med dend omtvistende veder, besaag vidnet dend i tancke eller meening dend kunde høre ham til, da hand befandt at det høyre øre paa dito vedder var afskaaret og udskaaret i øret saadant Mercke (beskrive slik: vannrett strek 10 mm, i venstre ende strek opp 4 mm, og i høgre ende strek 5 mm ned), Men gaf icke agt paa at det vendstre øre var Mercke udj, uden at vidnet saag det var tvert afskaaret; andet Mercke Erindrer hand icke saag paa vederen, og paa tilspørgelse forcklarede, at icke ved om Ole Ørjensen bruger forbem:te Mercke, icke heller om Lars Thoe bruger dito Mercke, men er beckiendt at Ørje Olsens fader Ole Holleckim icke bruger Andet Mercke, end at hand skierer det høyre øre Reent af; videre hafde vidnet icke at forcklare;
det 2det vidne Colbendt ReigsEim eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede; at for Pindsetider 1745 var vidnet hos Lars Thoe, og fandt ham med sit huusis folck i Laden, hvor folckene Ruede Smaelen og Lars Thoe Merckede dennem, med saadant Mercke paa det høyre øre som blef kløfvet i Mitten og dend anden part \Snit/ udskaaret, hørte og at Lars Thoe ville sette et Knifs brogd agter under venstre øre, hvilcket er beent Snit paa tvert ind i øret, Men Lars Thoe sagde til vidnet at hand fandt en biøre i venstre øre agter under, det er et U udskaaren støcke, og spurte der for hvad hand skulle giøre ved det, eftterdj dette Knifs biøre stod paa det sted hvor hand ville sette en Knifs brogd, hvor paa vidnet svarede at det var nock med dend biore som der var udskaaret, og hvad endten Lars Thoe lod det der med forblive eller ej, er vidnet u-Vitterligt; der eftter kom Lars Thoe afvigte høst 1745 til vidnet som eftter hans begier maatte tilige med Johannes ReigsEim gaae med ham till gaarden Holleckim, da hand sagde til Ørje Holleckim at hand skulle viise frem dend veder som hand toeg paa gaarden Giellefald, hvilcken Ørje Holleckim lod ham See, da vidnet saag at denne omtvistede Veders høyre øre var tvers afskaaret, hvor udj var et Snit udskaaret saalede (same som nemnd ovanfor) og {paa} det venstre øre tvers afskaaret, der {nest} udj en biore saaledes (ein 90 grader til venstre liggjande stor S, med vinkelrette former, men heller litt til høgre) udskaaret, da hørte vidnet at Lars Thoe Sagde at forestaaende eller foranførte Mercke paa {det høy} vederens høyre øre hafde hand Self mercket med sin Eegen haand, og kiendtes ved vedderen som hand sagde var ham tilhørende, og der paa tilsagde Ørje Holleckim at levere vedderen Paa gaarden Giellefald hvor hand tog dend, ellers Stefner hand Ørje Holleckim til Tinge der for, hvor til Ørje Holleckim som paa sin side Meente og var Eiere til vedderen, sagde icke ville møde ham for Retten, men vil hand søge her paa skall Lars Thoe Søege ham for Krigs Retten, saa spurde Lars Thoe hvad
1746: 235b
Mercke Ørje Holleckim og hans fader Ole Holleckim bruger, hvor till Ørje Holleckim svarede icke bruger andet Mercke end at skiere det høyre øre (rett? a)f, der paa tilspurte Lars Thoe, Contraparten Ørje Holleckim, om hand ville aflegge sin Eed paa at vedderen er ham tilhørende, der til Ørje Holleckim svarede, at om hand har bundet vedderen paa sin Eegen Engebøe dend heele Sommer, saa kunde hand \dog/ icke giøre sin Eed paa at vedderen var (….)er ham tilhørende, der imod Sagde Lars Thoe at ville aflegge sin Sahligheds Eed at vedderen hører ham till, hvilcken blev hos Ørje Holleckim, som paa tilspørgelse tilstod, beholdte vedderen. Vidnet sagde icke hafde mere at forcklare.
det 3die vidne Johannes ReigsEim eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at nest afvigte høst 1745 eftter begier gick vidnet tillige med vidnet Colbendt ReigsEim med Lars Thoe till Holleckim, da vidnet forcklarede i allemaader ligesom nest forrige vidne vundet haver, undtagen at dette vidne icke ved at gifve forcklaring om hvorledes det høyre øre var mercket paa vederen. Videre hafde vidnet icke at forcklare.
det 4de vidne Torger Borgen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at Ørje Holleckim fultes med vidnet paa baad till Øhlen forraaret Kaarsmisse tider 1745 hvor de kiøbte endell Smaeler, hvilcke vidnet saag at Ørje Holleckim Merckede sine Smaeler og afskar det høyre øre, men om denne vedder er vidnet intet vidende.
det 5te vidne Joen Borgen blev {tils} Paaraabt, men Lars Thoe sagde at hand {var} er icke till dette Ting indstefnt; der nest begierede hand Sagen udsadt til neste Ting for at indstefne Joen Borgen til at vidne, med fleere;
Eragtet.
eftter Citanten Lars Thoes paastand udsettes Sagen til høstetinget førstckom/m/ende, til hvilcken tid Lars Thoe indstefner sine vidner, saa mange hand finder fornøden til Sagens oplysning.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Berethe Johansdatter Malckenes for begangne Leyermaall med Torckell Johans: till Doms Lidelse eftter Loven.
dend indstefnte møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, ligesaa tilstod at have begaaet Leyermaall med Torckel Johansen; og eftter at hun paa Spørsmaal icke kunde indgaae optingning paa bøderne, war fogden Dom over hinde paastaaende.
thj blev saaledes Dømt og afsagt.
Som Berethe Johansdatter her for Retten har tilstaaet at have begaaet Leyrmaall og barne aufling med Torckell Johansen, Saa tilfindes hun eftter Lovens 6te bogs 13 Capt: 1 art: at betale sine Leyermaals bøder med 6 rdr: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret Hr: Lieutenent Ulrich Bagers udstede obligation Stoer 200 rdr: som hand haver beckom/m/et til Laans af Mons:r Johan Petter de Besche og setter der for til underpant gaarden øfre og Nedre Hope skyldende 3 Løber 1 pd: 12 Mrk: Sm: med bøxel og herlighed dat: 28 Septembr: 1745.
Restands: for Opdals Skibrede beløber 480 rdr: 2 Mrk: 11 s:
Ao: 1746 d: 9, 10de: 11te og 12 Maij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig for Ous og Strandvigs Skibbreders Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemlig Hans Lundervig i steden for Joen Hegland, Joen Houen, Knud Giere, Dirick Særvold, Niels Særvold, Maans Gouckstad, Lars Hafskaar og Niels Olsen Reistad, tillige med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres som paa forrige Tinge;
nock Publiceret Forordningen om Dovning og fri Skyds hvor vidt officererne tillades \dat: 28 Martj 1746/
Publiceret Forordningen angaaende Lods brug dat: 24 Martij 1746.
Publiceret Deris Excellence â Møinichens ordre, at af grend(se?) Skyd(zends) beckostning skall udredes af Sundhord og Hardanger Fogderie 518 rdr: 64 s: dateret d: 19 April Ao: 1746.
1746: 236
Publiceret Fogden Heibergs udstede Proclama angaaende Ra(….. …….)gs Boes Registration, at alle og enhver som haver noget at fordre, (maa) sig paa Tinget d: 17 Junij indfinde dat: 7 Maij 1746.
Publiceret Siur Coldals udstede (Skiøde?) paa 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Coldal til Anders Siurs: dat: 26 (Apri)l 1746, bet: (.. ….)
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Hans Peders: Tøsse hvor Encken og børnene er udlagt i gaarden Grøningdal 2 pd: Sm: for 48 rdr: og udj Gaarden Hoepe 9 Mrk: Sm: [for] 9 rdr: dat: 9 Maij 1746.
Publiceret Edvart Londemands udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Sæle til Rasmus Tveit dat: 29 Janv: 1746.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelseddel paa ½ Løb Sm: [udj gaarden ??] till Lars Niels: dat: 6 April 1746.
Publiceret Maans (.…)strands udstede Skiøde paa 18 Mrk: Sm: 1 faaerskind [udj gaarden ??] til Hans Hadtvig som har bet: 81 rdr: 3 Mrk: dat: 10 Apr: 17(46)
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud udj Røttingen till Christopher Pedersen dat: 20 Janv: 1746.
Fogden tilspurte Almuen, hvor mange Syge og Spedalske Lemmer her i Skibredet findes, som icke er god for af Eegne Midler at indkiøbe sig i Hospitalet, Almuen her til svarede at her udj Skibredet findes en Spedalsk Mand Nafnlig Knud Hansen ØfverEide som Self hafde Leylighed at betale dend 1te Termin, men dend anden Termin haver hand ingen formue til, men maa af Almuen beckostes; Een Spedalsk qvinde Anna Baardsdatter Moeberg som er indkom/m/en i Hospitalet, der intet hafde at betale dend 1te Termin med, som Almuen allerreede har maattet betale ligesom og dend 2den Termin af Almuen maa beckostes. et Spedalsk Menniske Nafnlig Maans Niels: Safnøen som er tillige baade døf og dum, er aldelis intet Eiende till at beckoste sig i Hospitalet, hvilcke begge Terminer Almuen Self maa beckoste; af Strandvigs Skibbrede er en Spedalsk Lem Nafnlig Guroe Jensdatter Tveit, som aldelis intet war Eiende, hvor fore Almuen allerreede har maattet betale dend 1te Termin, og om nogle maaneders forløb maa og betale dend 2den Termin.
Publiceret Karj Larsdatter Sl: Peder Brems eftterlefverske, haver Solt 19 ½ Mrk: Sm: i Søre Strønnen till Johannes Ols: som der for har bet: 29 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 12 April 1746.
Publiceret Hans Steensen Løeningsdalls udstede Revers paa Eendell Løsøre som Engell Eegeland hannem laant haver dat: 9 Maij 1746.
Publiceret Marthe Hellands udstedde bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Hafskaar til Bendt Niels: dat: 9 Maij 1746.
Procurator Johan Fridrich Crammer, fremestillede!! sig og eftter begier af Eendell til Ous og Strandvigs Skibbrede henhørende Almue, fremlagde Eet af endel Self Eiere 2de Præsteboels beboere og Een til Baroniet Rosenthal henhørende Skrifttlige begier, til Tingsvidnes Erholdelse dat: 10 Maij 1746 saa Lydende, hvor eftter og naar sam/m/e af Retten er modtaget, Comparenten tillige med de for Retten Nerverende, og dette Tingsvidne begierende Mend ærbødigst bad, at Almuen tillige maatte tilspørges, om icke Reqvirenterne ere saa aldelis slette med Korn ager og forseen, at de bortleyer deris beiter til Andres Creatuurer, og at de, naar de ingen betalning for forstreckning kand nyde, bliver nødtvungen fra qvegets Eiere at modtage Creatuurer i betaling; der nest fremlagde Cramer {Almuens} \Reqvirenternes/ Supliqve med Deris Excellence Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichens paategnede Resolution dateret 25 Febrj: 1746 saa Lydende.
Almuen her til svarede af begge Skibbreder, at dend største dell af Almuen som føeder sine Creatuurer om vindteren og Eendell formedelst mangell af gresbeyte, og Eendeell for mangell af Lifs føede, som og for mangell af Penger till Kongl: Skatters betaling, nødsages at Selge sine Creatuurer til sine Naboer som ere Reqvirenterne, at de kand hielpe dem med Penger till Skatternis betaling, som og till føede og underholdning for deris huus og folck, allerheldst da Creatuurerne paa dend tid af aaret er saa udhungrede at de icke kand føere dennem til byen, ej heller deris Eegne gresbeiter befindes af dend Bonite, at de Self kand føede dem Som/m/eren over til høsten, ligesom ej eller!! (heller) dend trengende Almue formedelst de har givet en fleere Creatuurer paa forstreckningen kand fordriste sig Self at føre dito Creatuurer till Byen;
Cramer paa Reqvirenternes vegne, hvilcke til dels u-formoedentlig med Execution er besøgt, og under Executions Tvang, deels Effecter, og Executions gebyr, fra Consumptions forpagteren er inddreven fra Reqvirenterne alt paa det de paa vedbørlige Steder, kand finde frifindelse for dend af Consumptions forpagteren u-Rettelig udExeqverede og afsadte Consumptions skatt thj i blant dem \som/ er udExeqverede {som icke} for de 2de aar 1744 og 1745, ere de som icke har haftt Creatuurer og ej fleere end 12 â 16 Smaeler, som de paa foranførte maade har beckomet, og har dog veret udpantet for 2 â 3 rdr: aarlig for foranførte aarringer, saa som Engel Boelstad, Haldoer Tvedt, Anders Eegeland med fleere, hvilcket Almuen iligemaade tilstod at forholde sig saa i Sandhed, begierede nu Tingsvidne paa alt hvis passeret er, som blev bevilget.
1746: 236b
Procurator Cramer fremstillede sig og siden dend Procurator Hans Giøen her inden Retten haver frafaldet sin hoved Stefning udsted med Mundtlig varsell paa Hr: Lieutenent Segelkes og broder Gustavus Segelkens vegne, saa (fandt?) Arne Qvernevigen tillige med Comparenten betenckelig at mand (….) indstefn(… …. u)-skyldig at sam/m/e Mand skall paaføris beckostning u-skyldig, thj hafde Lænsmand Hans Giøen observeret hvad Lov paabyder, da hafde hand icke tvert imod Lov giort anfordring, allerheldst da hans omgang (maa?) og bør blive des Approbabel, jae end og for hans angifne Principaler (….) liden Respect, i slig anledning og under all lovlig forbeholdenhed frem(lagde?) Comparenten dend Arne Qvernevigen aftvungne Contra Stefning \dat: 25 April 1746 saa Lydende/ (ydm)ygst bedende Stefnings Mendene maatte afhiemle Stefningens lovlige forckyndelse og der under gifne giensvar, om de icke Arne Qvernevigen fra Hans Engelsen Giøen, til dette Ting at møde loulig haver indstefnt.
Contraparten Hans Giøen møtte for Retten og tilstod Stefnemaalets forckyndelse;
Stefnevidnerne Arne Hansen Hegland og Joen Joensen Hofland, hiemlede ved Eed eftter Loven, at Lænsmanden Hans Lundervigen befalede dennem eftter ordre fra Lænsmanden Hans Engelsen Giøen at indstefne Arne Qvernevigen till dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell, det de og sagde Rig!! (Rigtig) og lovlig at have eftterckom/m/et.
Cramer ville afvarte hvad Procurator Hans Giøen som Nerverende haver at fremføre hand fremlagde ellers et løst skriftt \dat: 12 Octobr: 1744 saa Lydende/ der inst icke var stort at Regardere paa dog bevises der med at hoved Citant Hans Giøen er u-beføyet den/n/e Sag endten at paastefne eller wentelere, modsagde ellers Skrifttets indhold og lod det staae i sin beskaffenhed eftter Dom/m/erens godt befindende, dog under Reservation at Arne Qvernevigen søger vedbørlig Satisfaction for dend mod ham hans huustrue og Familie af nu verende Lieut: Segelke og broder Gustavus Segelke forøfvede u-forsvarlige overlast og voldsom adferd, hvilcket Comparenten i sin tid skall bevise, saa fremt Kongl: Mai:ts Foeget der bør paapasse hans Mai:ts interesse, i fald Arne Qvernevigen ej skulle paasøge sin Ret eftter angivende forbem:te Hr: Foeget, becklager sig der over som forhen eftter bem:te Arne Qvernevigens udsagn for Comparenten er sked, og dis uden at hand besagde Arne Qvernevigen, har ført sine lovlige Prov til ofverlastningens bevis till Tinge, saa vilde Comparenten Cram/m/er tage det til anmerckning til Arne Qvernevigens Satisfactions Erholdelse i sin tid, og saa vit dend nu agerende Sag angaaer, Refererede sig til sit forrige;
Procurator Hans Giøen for saa vit Contra Stefningen er angaaende, og der hos tilføere at da Sagen af Hr: Lieut: Segelke var ophævet lod hand straxens gaae visse bud til Arne Qvernevigen at Sagen imod hannem til dette Ting icke blev i Rette ført, sam/m/e tid leverede hand Hr: Lieut: Segelke udj hende, alle de beviser og Documenter denne sag betreffende som Comparenten har i hende haftt, men skulle Sr: Cramer dend end videre forlange, begierede hand anstand udj Sagen en føye stund, hvor hand da ville fornem/m/e om der icke er nogenslags Mislighed udj Sr: Cramers Proceduer.
Cramer begierede alleene Dom eftter sit Stefnemaall, og siden der intet til modsangn!! (modsagn) er fremført, ej eller!! (heller) har ført nogen paa ancke der imod til antagelighed, saa indlod hand bem:te Cramer som meldt Sagen til Lov forsvarlig Dom, og forventede der ved at vinde Ret mod indstefnte, saa hand pligtig findes at Refundere sagens beckostning Kost og tæring indberegnet 7 rdr: og dis uden, som dend der føerer u-Retferdig Sag at blive anseet eftter Forordning af 23 Decembr: 1736. Protesterende i øfrigt mod all udsettelse, siden her er frafalden Vederpart, og dend ved Contra Stefning indstefnte uden Ligitimation er hoved mand, forventende alt saa en Retsindig Dom, paa det dend fattige Arne Qvernevigen, en gang kand blive fri fra overløb for denne fordring, da hand deris Mai:ts bøder eftter Dom af 1te Aug: 1744 Rigtig har betalt.
Procurator Hans Giøen Sagde at dend skrifttlig ordre som hand fra Hr: Lieut: Segelke beckom, at hand skulle indstefne Arne Qvernevigen til dette Ting, haver hand som oven anført, til Welbem:te Hr: Lieut: Segelke igien tilbage leveret, og alt saa begierede og paastod at ham maatte forundes anstand i Sagen til neste Ting, da hand dito Skrifttlig ordre vill i Rettelegge;
Cramer bemerckede vederpartens Proceuduer!! uden Hans Giøens Nerverelse er anført, icke distoe mindre bad hand Retten endnu som føer, her søges icke nogen Lovmaall, men alleene frickiendelse for paasøgende Penge, hvilcken Sag Comparenten beviste saa vit dend mod Arne Qvernevigen afsagde (Dom vedckommer?) aldelis at vere ophævet \hvor hand Producerede L: Segelkes ordre dat: 26 April 1746/ i {hvi} dis anledning ved-
1746: 237
blev Comparenten sin forrige Protest, og saa fremt (….. ………. ……………) Proceduer af Procurator Giøen skulle føeris, da maatte hand en(d nu som før) tage hans opførsell til anmerckning, i øfrigt vedblev hand sin (…….. og paa)stand og formoedede, at Retten ingen videre opsettelse nu mod (frem?.....) Protest tillader, allerheldst da det paagielder, en fattig u-for(skyldt?) Mandz udbetalning, der skall lønne Comparenten for icke som sked er, (ved?) Weltalenhed og Trudseler at blive overtalet; dend af Comparenten fremførte Proceduer er alt sked eftter hans Pricipals!! vilje, og der med indlod hand endnu som føer oftt ermeldet denne Sag til Doms.
Hans Giøen tilstod end nu at dend sidste Protestation som {p} i hans Nafn er i Protocollen tilført, begierede hand af Dommeren maatte Protocolleres som hand har hørt oplæse, eftter hand kom ind for Retten igien, hvilcken eftter hans paastand er ordlydende tilført, det og Laugrettet iligemaade beckrefttede at vere og forholde sig saaledes i Sandhed.
Eragtet.
Sagen eftter Contraparten Hans Giøens paastand udsettes till Høstetinget førstckommende, til hvilcken tid hand paalegges at i Retteckomme med dend paaberaabte ordre fra Hr: Lieut: Segelke, da ellers i mangell der af udj Sagen bliver Dom afsagt.
{Procu} eftter at denne Eragtning for Retten var oplæst og Parterne hafde uden for Retten talt med hver andre, gick Rettens Middell igien i Retten, da Procurator Cramer declarerede, at denne Sag for saa vit dend eftter Contra Stefningens indhold, angaar Hans Giøens Persohn, og de der efttersøgte 5 rdr: 4 Mrk: med paastaaende omckostninger, er med dennem saaledes forligt, at denne Sag saa vit anført eller paastefnt er, skall vere forEenet forligt og aldelis ophæfvet, imod at Contraparten Hans Giøen har betalt omckostningerne eftter forEening med 1 rdr: 2 Mrk: danske, og intet videre Lovmaall eller nogen Søgning udj denne Sag paa Endten af Parternes side at skee, men her med aldelis ophævet: og videre skall her om ej blive talt eller handlet paa Endten af Siderne. hvor med Citanten Arne Qvernevigen som var Nerverende declarerede her med at vere fornøyet.
d: 11 og 12 Maij blev Retten Betient med forestaaende Laugrettes Mend for Strandvigs Skibbredes Almue.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Lars Liothuens udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: 1 giedskind til Joen Joens: som der for har bet: 164 rdr: dat: 14 April 1746.
Publiceret Lars Liothuens og Joen Joens: udstede Contract med hin anden hvilcken dat: 14 April 1746.
Publiceret obriste Segelkes udstede bøxelsedel paa 2 pd: Sm: udj gaarden Hougen til Ole Brudal dat: 3 Julij 1745.
Publiceret Niels Haaland med fleere interessentere deris udstede Skiøde paa 2 pd: 4 Mrk: Sm: til Niels Anders: som der for har bet: 52 rdr: dat: 2 Maij 1746.
Tingsvidne blev udsted paa Lars Torbiørns: Fengel!! (Fengsel?) fra 4 Uger for Juell 1744 og til d: 3 Novbr: 1745.
Ligesaa udsted Tingsvidne paa Lænsmandens qvittering og tilstaaelse for fangens Spisning og Varetegt i alt 41 rdr: 12 s: lige saa SkarpRigterens betaling 9 rdr: 12 s:
Endnu udsted Tingsvidne paa at ingen bøxel er falden paa gaarden Søft for 1745.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Joen Olsen Soldat ved Hr: Capitain Blichfelts Compagnie, til Doms Lidelse for begangne Leyermaall, med Synefve Joensdatter Arnevig under gaarden Leigeland, som er nu dend 3die gang at hun {med} Leyermaall har begaaet, hvor fore hun er indstefnt i følge Loven at lide Dom til afstraffelse og bøders betaling.
Soldaten Joen Olsen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Synnefve Joensdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, og paa Spørsmaall forcklarede at hun Tiente hos Joen Ballesem forleden aar 1745 da Soldat Joen Olsen hafde legemlig omgiengelse med hinde i høeladen 8te dager føer Sancte Hans dags tider og i samme uge gick hun af sin tieniste, og till gaarden Nedre Boelstad i Haalandsdalen hvor hun antog tieniste hos Knud Boelstad, og paa veyen underveis møtte hun Soldatten Joen Olsen som da atter hafde legemlig omgiengelse med hinde
1746: 237b
(Soldaten Joen Olsen? der) til svarede at høsten 1744 laae hand hos hinde i høe(laden og hafde leg)emlig omgiengelse med hinde Een gang, og der nest 8te da(ger …. ….. San)cte hansdag 1745 som hun gick til gaarden Boelstad, møtte hand hinde paa veyen underveys, da hand hafde Een gang legemlig omgiengelse med hinde, og ofttere haver hand icke haftt med hinde at bestille;
Synnefve Joensdatter paa Spørsmaall svarede at hun kom i Barsellseng Natten eftter be(…)gen d: 18 Martij 1746 med en datter, eftter lang formaening om hun har haftt legemlig omgiengelse med andre Persohner, svarede hun icke har haftt omgiengelse med nogen anden end med Soldat Joen Olsen; der nest blev tilspurt om hun icke haver auflet barn 2de ganger tilforne der til svare ja, første gang hafde hun begaaet Leyermaall med Johan/n/es Johansen Storvig ung Karl for 12 â 13 aar siden; og anden gang begick hun Leyermaall med ung Karl Anders Christophersen Oustestad for 9 aar siden;
Fogden lod tilføere at siden hand ickun kort for Tinget er bleven beckient om den/n/e Leyermaals Sag, og hand alt saa end nu icke, har kundet indhendte, Deris Excellence Hr: Stiftts befalings Mandens foranstaltning till et forsvar til Dellinqventinden, saa var hand aarsaget at begiere Sagens udsettelse til neste Ting.
Eragtet.
Sagen udsettes eftter Fogdens paastand till neste Ting, til hvilcken tid og sted Synnefve Joensdatter forelegges Laufdag at møde og svare till Sagen.
Ao: 1746 d: 16 og 17 Maij blev Retten betient paa gaarden Fladerager udj Opdals Skibbrede beliggende, med de af Fogden opnefnte Laugrettes Mend Nemblig \i steden for Ole Kaaste \Christen Møcklestad/, Ørje Medalen, Anders Monsen Oenerim, Anders Hofdenes, Knud Tvedt, Ole Landerøen, Niels Hillesvig, og Morten Helland.
hvor da Citanten Peder Fladerager gaf tilckiende, at et qvernestøe som er staaende paa Contraparterne Niels Fladerager, Lars Fladerager og paa Citantens grund, tilEigner Contraparterne sig alleene, og icke vill tilstede ham Citanten dend halve qvernestøe grund, endskiønt hand Eier og bruger dend halfve part i bruget, og for at faae en Endskab her paa ved Rettens Middell, haver haver!! hand veret nødsaget at udtage Stefnemaall till aaesteden, som hand ved sin antagne fuldmegtig Procurator Hans Giøen i Retten Producerede dat: 4 Martij 1746 saa Lydende.
Procurator Holch møtte for Retten paa Niels Fladeragers og Lars Niels: ibid: vegne, vedtog Stefningens lovlige forckyndelse, og forinden hand ville videre skride til Sagen, var hand begierende at Dom/m/eren ville Examinere om nogen af Laugrettes Mendene er besvogret eller beslegtet, hvor til begge Parter svarede Ney;
Citanten paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres {som og}
Procurator Holch paa Niels Fladeragers vegne som Eegentlig Dependerer af Processen Producerede i Retten sin skrifttlige deduction dat: 16 Maij 1746 saa Lydende.
Citanten paastaar at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
hvor paa widnerne for Retten blev fremckaldet da Eedens forcklaring for den/n/em blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed.
Procurator Holch var begierende at eftter hvert som vidnerne bliver taget til forcklaring, Dom/m/eren behageligst tilføerer under vidnernis forcklaring hvor nær de ere endten af Parterne beslegtigede.
Ole Koste 54 aar gam/m/ell forcklarede paa Spørsmaall 1. om vidnet ved paa hvad sted og paa hvis grund denne omtvistende qvernehuus og qvern er bestaaende, vidnet svarede at qvernehuuset er staaende tet ved Saugen, men paa hvis grund dend er staaende er vidnet ej beckiendt, uden at Møllen høerer gaarden till; 2det: om vidnet ved at dend tid dette omtvistede qvernehuus blev opsadt paa det sted det nu ved Saugen er staaende, om da Een eller fleere opsiddere brugte de Jordeparter, som nu Peder, Niels og Lars Fladerager beboer og bruger; der til vidnet Svarede Nej ved det icke. 3. om vidnet er vidende at Niels Fladerager er alleene Eiere til qvernegrunden og qvernehuuset; Rs: ved icke Andet end hand er Eiende qvernehuuset, men om hand er Eiende qvernegrunden ved vidnet icke; 4de: om vidnet er vidende om Niels Fladerager har Self oprøddet qverne grunden, eller og om dend af (de andre opsidderne?) har veret oprøddet og qvernehuuset opbygt, og om hand
1746: 238
Niels Fladerager har kiøbt qvernehuuset. Rs: Ney ved det icke; Ellers forcklarede Niels Fladerager at da hand i førstningen kom her til gaarden dørckede hand dend halfve part af gaarden, da dette omtvistede qvernehuus var opbygt af hans formand, hvis Encke hand kiøbte dito qvernehuus af, hvilcket er staaende paa sam/m/e qvernegrund som det nu staar, der er denne part i gaarden tilhørende, som hand sig da hafde tilbøxlet, hvilcken part i gaarden Fladerager de 3de opsidderne Niels, Peder og Lars er beboende og brugende. Vidnet Ole Koste forcklarede at for 16 â 17 aar siden kom da verende Hofjuncker Liljenschiold og Saugmesteren \Raadmund/ Søer eftter, da hørte vidnet dito Saugmester Sagde at vandet gick over Stem/m/en, da hørte vidnet at Sl: Hofjuncker sagde, at naar vandet overgaar Stemmen, skall qvernen tillige med Saugen gaae, men naar vandet mincker, skall qvernen staae og Saugen gaae; videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
det 2det vidne Niels Øckland \ 54 aar gam/m/el / forcklarede paa 1te Spørsmaall, som forige vidne udsagt haver, til 2det Spørsmaall svarede, at da dette qvernehuuse blev opbygt boede og brugte ickun en opsidder denne gaardepart, som nu de 3de opsiddere Niels, Peder og Lars bruger i gaarden Fladerager; till 3die Spørsmaall svarede som forrige vidne forcklaret haver; til 4de qvæstion svarede og sagde at qvernehuuset stod der det nu staar førend Niels Fladerager kom til gaarden da hand kiøbte det. 5te blev vidnet tilspurt om der er leylighed at opbygge ligesaa god og beqvem qvernehuus Anden stedz i Elven, som det nu omtvistende qvernehuus er staaende, og hvem samme grund er tilhørende, Rs: Ney vidnet ved det icke, ej eller!! (heller) hafde vidnet mere at forcklare.
det 3die vidne Steen Fladerager, {for} ?9 aar gammell til 1te Spørsmaall svarede, at grunden som qvernehuuset er paastaaende, har altid fuldt dend part i gaarden, som Niels, Peder og Lars Fladerager bruger i gaarden, till 2den qvæstion svarede Ney ved det icke; til 3die qvæstion svarede, at Niels Fladerager er Eiere til qvernehuuset, men qverne Grunden er dem alle 3de opsiddere tilhørende; til 4de qvæstion svarede, Svarede Ney ved det icke; til 5te qvæstion svarede, at for 3de aar siden bygde vidnet Self et qvernehuus strax oven for Saugedam/m/en, men Eftter ½ aars forløb blev det af Elfveflommens magt borttaget, saa det icke kunde blive bestaaende; for det 6te blev vidnet tilspurt om der har veret opbygt qvernehuus paa Stemmeholmen kaldet, tet ved Fladeragers vandet, og om sam/m/e er endnu i brug, eller om det er Ned Revet, og af hvad aarsag det icke blev Staaende; Rs: at Knud Fladerager for nogle aar siden sadte et qvernehuus op paa Stem/m/eholmen, Men som Elfven ved stor vandflom omringede dito Stem/m/eholm, saa hand icke paa de tider kunde kom/m/e til dito qvernehuus at Maele, maatte hand for dissen u-Leylighed Ned Rifve det, disuden var det og u-beqvemt for frem/m/ede folck at føere sit Korn og Malt etz: der hen at Maele; der imod er det omtvistende qvernehuus beqvem for alle fremede at Maele, som og for itzige Eiere; Procurator Holch i anledning af dette vidnes forcklaring fandt fornøden at fremsette følgende qvæstioner. 1o: hvordan vidnets qvernehuus der af Elven blev Nedbrudt, om det var Standhafttigt 2det: om icke dend ovenfor boende Almue, hafde nermere til dito qvern som af vidnet var opbygt /: saa fremt det nu var staaende :/ end til qvernen som ved Saugen er staaende; til 1te qvestion svarede vidnet at dito af ham opbygte qvernehuus var opsadt af 2de brave bygnings Mend som forsickrede ham at det skulle blive staaende, men wand flom/m/ens magt, tog det ud; til Anden qvæstion svarede, at dend største del del!!, af dend oven for boende Almue er Self forsiunet med Møller eller qverner og trenger icke til at Maele hos opsidderne paa Fladerager, uden naar sterck tørcke og fattelse paa vand indtreffer, som dog skielden skeer, kom/m/er de til opsidderne paa Fladerager at Maele, men ellers forcklarede at dito Almue hafde nermere til dito qvernehuus, end til det omtvistende qvernehuus som ved Saugen er staaende. for det 3die tilspurde Procurator Holch dete!! vidne, om hands \huustrue/ icke er Sødskende barn til Citanten Peder Fladerager. Rs: at Citanten Peder Fladeragers Moder var halfsødster til vidnets Svigerfader Knud Fladerager. Procurator Giøen tilspurte vidnet for 7de: om det icke er større mengde af Almue \ved Søesiden boende/ samt for den/n/em Nermere og beqvemmere vey, at Maele paa dend omtvistende qvern ved Saugen staaende, end ved forbenefnte oven for Elven staaende qvernehuus om det nu var brugbar at Maele paa. Rs: jae.
det 4de vidne Ole Mevatne 77 aar gamell forcklarede paa 1te Spørsmaall, at qvernehuuset er Staaende ved Saugen, paa dend grund som alle opsidderne Niels, Peder og Lars beboer og bruger; til 2den: qvæstion svarede, at da dette omtvistende qvernehuus blev opbygt brugte Een mand dette brug, som nu forbem:te 3de opsiddere nu bruger, og kiøbte Niels Fladerager dito qvernehuus af sin formand Sl: Siur Mørck. til 3. qvæstion svarede vidnet, at dette Spørsmaall er besvaret og af ham forcklaret ved første qvæstion; til 4de qvæstion svarede Ney, men ved at Niels Fladerager er Eiere for dette omtvistende qvernehuus.
1746: 238b
til 5te qvæstion svarede vidnet Ney, icke paa de andre steder i Elfven er leylighed at opsette qvern, uden stor farlighed og Stor beckostning. til 6te qvæstion svarede vidnet, at da dito qvernehuus var opbygt blev det staaende 9 â 10 aar, og siden (blefvet nedrevet) af Knud Fladerager, aarsagen vidste vidnet icke. till 7de qvæstion svarede vidnet som forrige vidne vundet og udsagt haver. till Procurator Holchs tilførte 2de qvæstioner, svarede som forrige vidne vundet og udsagt haver.
Procurator Holch tog sig Reserveret sine qvæstioner til vidnerne, (.. …..) de har giort anvisningen eftter sin giorde forcklaring, og i henseende til at det Eene vidne Steen Fladerager er besvogret med Citanten, saa pastod!! Comparenten Holch at det vidne icke bliver anseet.
Alle vidnerne blev tilspurt {….} om dem icke alle er vitterlig, at det er beqvemmere for Almuen ved søesiden, som og om icke dito Almue i større mengde ved Søesiden, søger til qvernehuuset som staar ved Sagen at Maele, end det er for dend oven for Elven boende Almue at søge Maeling, til de forhen staaende qverner oven for Elven om de nu paa denne tid var i brug Rs: ja i langt større Mengde kom/m/er Almue fra Søesiden at maele paa qvernen som er staaende ved Sagen, end oven for, hvor af dend største deel Self med møller eller qverner er forsiunet, men naar stor Tørcke og fattelse paa vand indtreffer, saa kand Eendell af oven for boende Almue, finde fornøden at søge maeling hos de som maatte hafve qverner staaende oven for Elven og Stem/m/eholmen;
Procurator Holch spurde om {icke} vidnerne icke ved at Niels Fladeragers qvern er god og om det icke er en brugelig maade, at de beste qverner søges. Rs: joe.
der paa begaf Retten sig ud eftter Parternes paastand, at siune og besigtige vidnernis anvisninger og Stedernis beskaffenhed.
Procurator Holch paa Niels og Lars Fladeragers vegne, for at Stiftte fred og kierlighed Proponerede følgende forliig Nemlig at Peder Fladerager fra den/n/e tid af skall nyde helftten af qvernegrunden, og helftten i qvernehuuset, samt helftten udj dend qvern som i qvernehuuset befindes, og der af tage {sin ….} \helftten af/ qvernepengerne fra denne dag af, og fremdelis indtil at dend {skall} bliver u-tienlig at maele paa, da en Nye qvern af dennem med lige beckostning skall kiøbes, hvor af Peder Mickels: betaler helftten, lige saa i qvernehuuset naar det af Nye skall opbygges, hvor imod Peder Mickelsen tilsagde med forestaaende forliig at vere fornøyet, og siden at den/n/e Dispute nu i mindelighed er kommen til kierlig forEening saa paatager hand sig at betalle denne Processes beckostning, hvor med denne Sag i allemaader er sluttet og forEenet, paa saadan maade, at paa hvilcken side {nogen} \endten/ af dennem overbevises her om at yppe nogen nye tvistighed, skall foruden alle andre paagaaende bøder og omckostninger betale til Stedets fattige 10 Rdr: hvor udj begge Parter for Retten tilsagde sit Samtycke der med i allemaader at ville underckaste sig og vere her med fornøyet.
Ao: 1746 d: 13 og 14 Junij blev holden Almindelig Som/m/er Skatte og Sage ting paa gaarden øfre Waage for Strandebarms og Qvindherretz Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Neml: Aad Hafneraas, Lars Skaege, Joen Skaege, Jacob Hiartnes, Peder Fuurhofde, Lars Lodvigsen Øfsthuus, Østen Riise og Ole Røen, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: forordninger og høye øfrigheds ordre ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Hr: Cancellie Raad og Laugmand Bagers afsagde Dom, over Arne Monsen som er Dømt fredløes dat: 26 Octbr: 1745.
Peder Giere ved Lænsmanden Hans Waage gaf tilckiende at have Skudt en Ulf i sin Eegen gaards Skoug og Marck, hvis feld eller Skind hand for Retten anviste, hvor for fogden betalte ham 2 rdr:
Publiceret Hr: Londemands udstede bøxelsedel paa 1 ½ Løb Sm: i Oenerim til Ølver Olsen dat: 18 Maij 1746.
Publ: Brynild Ohmas udstede Skiøde paa en gam/m/el Røgstue med dends paastaaende Tuftt til Peder og Baard Ohma, dat: 23 Julij 1745.
Public: Joen MundEims udstede Skiøde paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: i MundEim til Taarbiørn Joens: som der for har bet: 67 rdr: 3 Mrk: dat: 13 Junij 1746.
Publiceret Peder og Anders Døsvigs udstede Contract med hin Anden om gaarden Døsvigs indløsning dat: 26 April 1746
Publ: Eerick (…….s ud)stede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ hd: [udj gaarden ??] til Lars Ols: dat: 16 Martij Ao: 1746.
1746: 239
Public: Johan/n/es BørsEims med fleere Interessente deris udstede Skiøde paa 2 pd: 4 Mrk: Sm: udj gaarden Nedre Brue til Johan/n/es Rasmus: som der for har bet: 52 rdr: dat: 16 Apr: 1746.
Publiceret Randvey BersEims udstede Skiøde paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: i Bersem til Godtskalck Taarbiørns: som der for har bet: 45 rdr: dat: 8 Decembr: 1745.
Public: Hans Peders: Kleppe og Guldbrand Ne(…….) deris udstede skiøde paa en Skougeteig Werhofde kaldet til Siver Peders: og for bet: 20 rdr: dat: (.. …)tb: 1745.
Ellef Houge anviste sin udstede obligation Stor 37 rdr: til Baard Østefiord dat: (..) Octb: 1745 til udslettelse i Pandtebogen.
Public: Skifttebr: eftter Sl: Isack Hombn, hvor Encken Christj Olsdatter med sine børn er udlagt 1 ½ Løb Sm: i Hombn for 162 rdr: dat: 21 Maij 1746.
Public: Skifttebr: eftter Sl: Samson Sundal hvor udj Encken med sine børn er udl: 1 Løb 1 pd: 18 Mrk: Sm: i Sundal for 152 rdr: dat: 16 Septbr: 1745.
Public: Skiftteb: eftter Sl: Hans Brue og \Sl:/ huustrue er børnene og børnebørnene udl: i Nedre Brue 1 ½ Løb Sm: for 108 rdr: udj gaarden øfre Berge 1 ½ Løb Sm: for 108 rdr: udj gaarden Solbiør 1 ½ Løb Sm: 108 rdr: udj gaarden Aarhuus 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm: for 126 rdr: og udj gaarden Lom/m/erdalen 15 Mrk: Sm: 3 Kalfskind for 12 rdr: dat: 15 April 1746.
Public: Skifttebrev: eftter Sl: Lars Nedre Berge, hvor Encken og hindes børn er udl: i gaarden ½ Løb Sm: ½ huud for 72 rdr: dat: 17 Septb: 1745.
Christopher Lille Eckre som formynder for Heming Christophersen lade her inden Retten opbyde dito Myndtlings Arfvelod 14 rdr: 3 Mrk: om nogen ville antage dem paa Rente imod underpandt, men som ingen anmeldte sig at ville modtage dem blev Pengerne af Dom/m/eren forseglet, og igien til leveret formynderen.
Fogden hafde till dette Ting tid og Sted ladet indstefne Christie Mickelsdatter Ohma, at lide Dom till Straf, for begangne Leyermaall med Soldat Lars Olsen Ohma der iligemaade er indstefnt till Vedermæele, og som bøigde Røgtet gaaer at hun til forn har udlagt til Barnefader Soldat Hans Larsen Berie, saa er hand ligeledes indstefnt til Vedermæele, saa vit hindes beckiendelse og Sagen hannem kunde paagielde;
Christj Mickelsdatter blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Lænsmanden Hans Vaage og Baard Tvedt, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Christj Mickelsdatter til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Soldat Lars Olsen Ohme møtte for Retten og tilstod at vere Barnefader till det barn som Christj Mickelsdatter gaaer frugtsom/m/elig med;
Soldat Hans Larsen Berje tilstod at vere lovlig Stefnt, og paa Spørsmaall aldelis benegtede icke at have haftt legemlig omgiengelse med Christj Mickelsdatter, endskiønt hand har begieret hinde til æcte et aar forud førend hun kom i dette fald.
Capitain des Armes Brudal Comparerede for Retten og gaf tilckiende at hand er beordret af sin Capitain Hr: Blichfelt, under hvis Compagnie disse 2de Soldattere er staaende, at vere oververende ved Examinationen og at observere Soldatternis forsvar, i fald den/n/em noget imod deris Eegen tilstaaelse skulle blive paabyrdet, hvilcket hand og ville i agt tage,
dend indstefnte Christie Mickelsdatter Ohmes Stiffader Hans Brynildsen Ohme, Sagde at Stifdatteren har sagt for ham og Moderen i {for} og af frøgt for dennem, at Hans Larsen Berje var hindes barnefader siden hand begieret hinde til æcte paa de tider hun blev frugtsom/m/elig med Lars Olsen Ohma, Men siden har hun beckiendt at Hans Larsen Berje har aldrig haftt legemlig omgiengelse med hinde, uden alleene Lars Olsen Ohma som er hindes Barnefader.
Fogden lod tilføere at siden her er en Reen og overEens stem/m/ende beckiendelse paa alle sider, i det Hans Brynildsen Ohma har svaret for sin Stifdatter, og paa hindes vegne taget til gienmæele saa satte fogden i Rette over Christie Mickelsdatter Ohma, at hun for hendes begangne Leyermaall med Soldatt Lars Olsen, bør lide eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 1 art:
Stiffaderen Hans Brynildsen declarerede at hand allerreede har leveret sin Stifdatters bøder 6 rdr: til Lænsmanden Hans Waage hvor med og fogden war fornøyet.
Fogden hafde ligeledes till dette Ting med Mundtlig Varsell ladet indstefne Dorthe Samsonsdatter Breche, at lide Dom till Straf for begangne Leyermaall med Soldat Hans Larsen Berje, som og er stefnt til Vedermæele i Sagen;
dend indstefnte Dorthe Samsonsdatter, tillige med Soldaten Hans Larsen Berje, møtte begge for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
der paa blev Dorthe Samsonsdatter tilspurt hvem der er hindes barnefader Rs: Soldatt Hans Larsen Berje som \og/ tilstod at hindes beckiendelse er Rigtig, og tilstod at de ere i 3die og 3die Liige Leed med hin Anden beslegtede; som er saaledes at Moderen til ham, og hindes Moder, ere Kiødelige Sødskende børn, og alt saa er disse med hin anden i 3die og 3die Liige Led beslegtigede;
Fogden lod tilføere at siden hand nu først paa dette Ting er bleven vitterlig at disse Leyermaals begiengere ere hin Anden beslegtede, saa var hand foraarsaget at begiere Sagens udsettelse till neste Ting, paa det hand imidlertid kand besørge hinde ved Stifttamtamtmanden!! en beskicket deffensor, forinden Endelig i Rettesettelse skeer, og Dom bliver afsagt. {Eragtet.}
Capitain des Armes Brudal som møtte for Retten og tilstod at vere beordret af Hr: Capitain Blichfelt at observere Soldattens forseelse og forsvar om fornøden giordes; blev tilspurt om hand hafde noget at Erindre, mod dend af Leyermaals begiengerne paa begge sider giorde beckiendelse; der till svarede Ney,
Eragtet.
Sagen udsettes til neste Ting, dis midlertid besørgis Dorthe Samsonsdatter fra Deris Excellence Hr: Stiftt befalings Manden en Deffensor (hvo?)r till sam/m/e
1746: 239b
(tid o)g Sted forelegges Dorthe Samsonsdatter Laufdag at møde og svare til Sagen,
Publiceret Ellef Houges udstede Skiøde eller Pandte obligation Stor 37 rdr: som hand haver beckommet til Laans af Erick Aackre dat: 13 Junij 1746.
Public: Johannes BørsEims udstede Skiøde paa 1 Løb Sm: udj Store Fosse til Johannes Taarbiørns: der har der for bet: 60 rdr: dat: 14 April 1746.
Fogden begierede at Lænsmanden og Almuen ville give tilckiende hvor mange Spedalske Lemmer her findes udj Strandebarms Skibbrede, og hvad tilstand de findes udj, om de kand beckoste sig Self ind i Hospitalet, eller om de der til behøfver hielp af Almuen;
der til Lænsmanden og Almuen svarede, at der findes en huusmand Nafnlig Aamund Heinesen Bache, hvis huustrue som var Spedalsk, og for 2 â 3 aar siden af Fogderiets Almue blev beckostet og indkiøbt i Hospitalet med 36 rdr: og som nu Manden er lige saa af Sam/m/e Spedalske Svaghed befengt, og er aldelis intet Eiende, saa kand hand icke komme ind i Hospitalet, uden saa er at Almuen maa samme beckoste; Endnu haver sam/m/e Mand 2de børn Nafnlig Samson Aamundsen 7 â 8 aar gam/m/el og Lars Aamundsen 5 â 6 aar gammell; dend første er hos faderen, og dend Anden har Fogden taget til sig, til underholdning, hvilcke begge er og med Spedalskhed er behefttet, til hvilcke begge børns indkomst i Hospitalet, er ingen Leylighed, uden at sam/m/e af Almuen maa beckostes, dog sagde fogden eftterdj hand har antaget det Eene barn saa ville hand af Eegne Midler, beckoste det ind i Hospitalet. Nock Herboer Rasmusdatter Berge som er Spedalsk, og haver aldelis ingen Midler, uden at hinde tilfalt udj Sl: fader arf 3 rdr: og fader fader arf 5 rdr: hvor af er beckostet et lidet opbygt huus, som dette svage Menniske, kand have sit tilhold udj, og kand hun icke kom/m/e ind i Hospitalet, med mindre Almuen sam/m/e maa beckoste.
paa tilspørgelse svarede Almuen at ingen fleere Jorder af Halsnøe Closters gods i Qvindherrets Skibrede end ½ Løb Sm: 2 giedskind i gaarden øfre Tofte er bøxlet til Hans Ingebrigtsen d: 14 Janv: 1745.
Restandsen paa de 2de Terminer i Strandebarms Skibrede er 110 rdr: 4 Mrk: 5 s: og i Qvindh: Skib: 192 rdr: 3 Mrk:
Ao: 1746 d: 16 Junij blev Retten betient paa gaarden Haavig det ordinaire Tingsted udj Strandvigs Skibbrede beliggende, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Knud Refne, Joen Qvaele, Hans Lillevig, Haldoer og Joen Haaevig, Ole Aackre, Niels Nedre Hage og Lars øfre Hage.
Fogden i Rettelagde Hans Excellence Hr: Stiftts Befalings Mand â Møinichens ordre og foranstaltning till dette Extra Tings holdelse, dat: 7 Maij 1746, som tillige med en widemeret Copie der af og begierede at orriginalen till hans Regenskabs beleg, maatte hannem tilbage leveres som og skede, hvilcken er saa Lydende. der nest Producerede fogden sit udtagne eller udstedde Skrifttlige Stefnemaall, mod Fredrick Hansen, som haver besvangret Britha Olsdatter Leervig, som forhen haver haftt barne aufling med den/n/e Fridrick Hansens halfbroder Anders Fridricksen, hvor om de begge ere indstefnte at lide Dom eftter Loven, hvilcket Stefnemaal er dat: 7 Maij 1746 saa Lydende.
Procurator Holch møtte for Retten og saa vit som hand allerreede haver talt med Dellinqventerne vedtog hand for Eegen Persohn, som og paa Dellinqventernes vegne, Stefnemaalets lovlige forckyndelse, hvilcket og Dellinqventerne Self for Retten tilstod. der nest for at Ligitimere sig hvad føye hand haver udj denne Ret som deffensor for Dellinqventerne at møde, Producerede hand Deris Excellence høy Welbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mand â Møinichens ordre dat: 7 Maij 1746. saa Lydende, og forinden hand videre i den/n/e Sag svarer, vill hand afvarte, hvad Actor først behager at fremføere;
Dellinqventerne Fridrick Hansen og Britha Olsdatter fremstod for Retten u-Staackcket og u-blaacket, og blev dennem qvæstioneret, om de tilstaar, nu atter i fengselet paa gaar-
1746: 240
den Giøen har haftt legemlig omgiengelse tilsam/m/en, og om Fridrick Hansen er Fader till det barn, hvor med Dellinqventinden Britha Olsdatter nu gaar med, der til Fridrick Hansen svarede jae, og Dellinqventinden tilstod det samme. for det 2det om icke saa vell Underrettens som Laugtings Rettens Dom, er den/n/em fore(lagt) og forckyndt, hvor ved de, for deris forhen begangne Leyermaall tilsam/m/en, u-ag(tet) de da icke var kom/m/en til barne aufling, ere dømte fra Livet; der til begge Dellinqventerne svarede jae; 3to: hvor oftte at de haver haftt legemlig omgiengelse med hver andre og paa hvad tid det er sked; Rs: 14 dager eftter Michaelj tider 1745 havde de første gang legemlig omgiengelse med hver andre, og 8te dager der eftter hafde de anden gang legemlig omgiengelse med hver andre, og ofttere haver de icke haftt legemlig omgiengelse med hin anden, siden de har veret under fengsel hos Lænsmanden paa Gaarden Giøen. 4to: hvem af Almuen holdte wagt ofver dennem, da de første gang hafde legemlig omgiengelse med hin anden, Rs: Joen {Røen} Andersen Mit Røe, og Johannes Nielsen Botten; 5te hvem der haftte wagt hos dennem anden gang, da de hafde legemlig omgiengelse med hin anden. Rs: som de vidste, war paa dend tid ingen Vagt hos den/n/em. 6te om Lænsmanden Hans Giøen var hiem/m/e, paa dend tid, da de hafde den/n/e Syndige omgiengelse med hin anden. Rs: dend første gang, war Lænsmanden paa Høstetinget, men dend anden gang war Lænsmanden hiem/m/e; forcklarede Dellinqventerne ydermere, at den/n/e \Syndige/ omgiengelse hafde de om Natten med hin anden, da vagten var i samme huus hos dem, og som de Sov blev gierningen begaaet; dend anden gang forcklarede Dellinqventerne, skede og om Natten;
Fogden sagde at førend Dellinqventinden falder i Barselseng og der af kand fornem/m/es hvor vit Dellinqventernis nu giorde beckiendelse om tiden, naar de har haftt legemlig omgiengelse tilsam/m/en kom/mer overEens med Sandhed, kand hand icke anlegge Sag eller actionere dem som har forsømt dend vedbørlige opsigt med Dellinqventerne, hvilcket hand tager sig Reserveret til beleylig tid og sted, ved â parte Stefnemaall at i verck stille, Men som Dellinqventerne nu her for Retten frivillig har tilstaaet deris forhærdede Lefnet, og at have begaaet Leyermaall og barne aufling tilsam/m/en, siden dend tid at de for lige forhen begangne Synd, war dømt fra Livet, saa satte Fogden i Rette og paastod, at de for saadan deris grove Misgierning, bør lide og Straffes eftter Lofvens 6te bogs 13 Capt: 14de art: hvor om hand paastod Dom; ellers til oplysning for Ober Retterne begierede Fogden, at der maatte Extraheres af Protocollen og i denne act inddrages, hvad der er Passeret for Under Retten, da de blev actioneret for deris første gang begangne Leyermaall, hvor om Dom blev afsagt d: 18 Junij 1745
Proc: Holch forinden hand paa Dellinqventernes Side agter at slutte Sagen fandt fornøden i anledning af actors fremsadte qvæstioner at tilspørge Dellinqventinden Britha Olsdatter 1t: om hun icke under arresten med nogen anden haver haftt legemlig omgiengelse, end med Fridrick Hansen alleene; 2det: om hun og, som nogenledes er øyensiunlig, kand med Sandferdighed declarere, virckelig at vere frugtsom/m/elig; till 1te: Spørsmaall Svarede Ney, till Andet Spørsmaall svarede jae, og vendter sig i Barselseng 4re Uger eftter Sancte Hans dag førstckommende. Procurator Holch i henseende til Dellinqventindens Declaration fandt fornøden at udbede af Retten dillation med Dom/m/ens afsigelse indtil barnet er fremføed, allerheldst da hun virckelig tilstaar at vere frugtsom/m/elig, thj hun kunde ved Dom/m/ens oplæsning for hinde blive Altereret, saa at der af kunde flyde en anden u-Leylighed;
Fogden lod tilføre og paastod at Procurator Holch som er indstefnt at i Rette kom/m/e med alt hvis hand til Dellinqventernes forsvar kunde have at i Rette føere, maatte ved Rettens Eragtning paalegges til Justitiens befordring og omckostningernes Minagie, som paa følgende besverlighed for Almuen, at slutte Sagen paa Dellinqventernes Side, allerheldst da her er en Reen tilstaaelse, øyensiunlig besvangrelse og ingen Dubia.
Procurator Holch frasagde sig aldelis ingen last og brast ved Arrestanternes underholdning og waretegt i Fengsell vilde udstaae, men naar dend Respective Dom/m/er, icke behager at bevilge hans paastand, siden sam/m/e i heende!! (henseende?) til hans Mai:ts interesse nogenlunde er u-giørlig, da maatte hand paa Dellinqventernes side slutte Sagen til Doms, med ydmygst og allerunderdanigst forestillelse, icke alleene for denne Respective Ret, men end og til Naadigst efttersiun for høyere Retter, at Dellinqventerne begge ere begge!! Eenfoldige, dels og i deris Christendom u-ckyndig, Særdelis Fridrick Hansen der endnu icke har gaaet till Alterens Sacramente, icke dette alleene, men de ere langt mindre oplyst i hvad straf Loven om den/n/e deris Misgierning Dicterer, og i dend anledning
1746: 240b
finder Comparenten ingen anden Raad siden de begge gierningen haver tilstaaet end at bede den/n/e Redt, saa vel som Deris Kongl: Mai:t at have Naade for den/n/em (…. …. o)g saaledes paa sin side sluttede Sagen till Doms;
Dellinqventinden blev tilspurt om hun icke for nogle aar siden haver haftt barne aufling med Anders Fridricksen, som er halfbroder till Friderick Hansen, som hun nu er besvangret af; Rs: jae for 7 aar siden.
Fogden Refererede sig til sit forrige og paastod Dom.
Dellinqventen Fridrick Hans: blev tilspurt om icke dend forrige Persohn Anders Fridricksen som for 7 aar siden har haftt barne aufling med Britha Olsdatter, om icke hand er Dellinqventens Kiødelig Kiødelig!! halfbroder. Rs: ja de ere Kiødelige Sødskende og brødre Paa Moderens side, men hafde hver sin fader.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Britha Olsdatter Leervig som forhen eftter Eegen tilstaaelse for vngefer 7 aar siden haver haftt barne aufling med Een Persohn Nafnlig Anders Fridricksen, som er Kiødelig halfbroder till Dellinqventen Fridrick Hansen, der nu har begaaet Leyermaall med hinde, udj deris arrest og fengsell paa Lænsmandsgaarden Giøen, for forrige haftte legemlig omgiengelse med hin anden; dette har og Fridrick Hansen tilstaaet og beckiendt at have haftt legemlig omgiengelse med Dellinqventinden Britha Olsdatter om Michaelj tider som og at hand er barnefader till det barn som hun nu vendter sig i Barselseng med; da eftterdj de begge frivillig her for Retten haver tilstaaet denne sin store begangne Synd og forseelse, Saa tilfindes Dellinqventerne Fridrick Hansen og Britha Olsdatter at miste deris Liv, og deris hofveder at afhugges med Sverd eftter Lovens Pag: 972 art: 14de: og begrafves eftter Forordningen dat: 9 Aug: 1737 samt Deris Boeslod til Deris Mai:t at vere hiemfalden; dog indstilles denne vores allerunderdanigste Dom, till Deris Mai:ts allernaadigste Mildhed, i henseende til begge Dellinqventernis Stoere Eenfoldighed samt overmaade wanckundighed, ej alleene udj Guds Kundskab, men end og i Guds saa vel som deris Mai:ts allernaad: Lov, om den/n/e deris begangne blodskam.
Fogden gaf tilckiende at til Sidstleden Som/m/erting, som holdtes med Ous og Strandvigs Skibbreders Almue paa gaarden Lundervig d: 11 Maij nest afvigt, hafde hand paa Justitiens vegne ladet indstefne Synnefve Joensdatter Haege eller Arnevig, at lide Dom till Straff for hendes 3die gang begangne Leyermaall i Løsagtighed, dend sidste gang med Soldatten ved Hr: Capitains Compagnie Joen Olsen Atterckocken eller Aaese, som da og var indstefnt til Vedermæele, hvor og Factum paa begge sider blev tilstaaet, men som Sagen da nyelig var Fogden bleven beckiendt, og hand icke til dend tid har kundet besørge Dellinqventinden fra Stifttamtmanden en deffensor beskickcket, som hendes Sag for Under Retten kunde udføere, war hand foraarsaget, at begiere Sagens udsettelse til neste Ting, som og da blev bevilget, og eftterdj hans Excellence Høy og Welb:rne Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichen i anledning af en anden forefaldende Dellinqvent Sag, har foranstaltet og bevilget et Extra Tings holdelse her i Strandvigs Skibbrede, paa det Sædvanlige Tingsted Haavig, saa har Fogden i midlertid besørget Dellinqventinden en deffensor, og i anledning af Forordningen 1735 in Decembr: indkaldet Sagen till Justitiens befordring med lovlig Stefnemaall for den/n/e Extra Redt, hvor saa vell Dellinqventinden Synnefve Joensdatter, som hendes beskickede deffensor Proc: Hans Engels: Giøen er indstefnt at fremckom/m/e, med hvad forsvar de paa sin side kunde have, og eftter giorte i Rettesettelse at anhøre Dom i Sagen;
paa Synefve Joensdatters vegne møtte Procurator Hans Giøen som først i Rettelagde hans fra Deris Excellence Hr: Stiftts Befahlings Manden meddelte ordre dat: 7 Maij 1746. der nest wedtog lovlig Kald og warsell paa Dellinqventinden Synnefve Joensdatters vegne, det hun og Self for Retten tilstoed. der nest lod Procurat: Giøen tilføere, det hand becklagede sig Self, for at vere beskicket til Deffensor udj denne Sag, i henseende til dend indstefntes slette opførsell fra ungdoms aar og indtill den/n/e tid, Men for at viise sin Pligt og tilbørlig Lydighed, eftter dend ham tillagde høye ordre, vilde hand fremckom/m/e med sit forsvar, naar actor først har sluttet Sagen paa sin Side;
Fogden som Actor lod tilføere at eftterdj indstefnte Synnefve Joensdatter Self frivillig har tilstaaet, at have begaaet Leyermaall og barne aufling udj Løsagtighed 3de sinde, saa satte hand i Rette at hun for saadan hindes Løsagtigheds Synd, bør lide eftter Lovens 6te bogs 13 Capt: 9 art: hvor om hand paastod Dom.
Procurator Hans Giøen paa dend indstefnte Synneve
1746: 241
Joensdatters vegne Producerede sit skrifttlige indleg dat: 16 Junij 1746 saa Lydende, og der nest var Dom udj Sagen paastaaende.
Dellinqventinden blev tilspurt om hun har \ud/Staaet Kirckens Dischiplin for dette sidste begangne Leyermaall. Rs: Ney.
Hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Med Synnefve Joensdatters Eegen tilstaaelse er det bevist at hun haver begaaet Leyermaall og barne aufling med Soldatt Joen Olsen Aaese, hvor fore hun tilfindes eftter Lovens 6te bogs 13de Capt: 1te art: at betale sine Leyermaals bøder med 6 Rdr: samt at udstaae Kirckens Dischiplin; og som hun des uden har begckiendt forud 2de gange at have begaaet Leyermaall, første gang med Ung Karl Johannes Storevig, anden gang med ung Karl Anders Oustestad og nu 3die gang med Joen Olsen Aaese, Saa tilfindes Synnefve Joensdatter for hindes i Løsagtighed 3de sinde begangne Leyermaaeler at arbeide i 2de aar udj Trundhiems Tugt og Werckhuus eftter Forordningen dat: 25 Novembr: 1735, under Namb og Execution alt at eftterckommes 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Ao: 1746 d: 17 og 18 Junij blev holden Extra Ting paa gaarden Hummelvig som ellers er det ordinaire Tingsted udj Opdals Skibbrede beliggende, i anledning af Deris Excellence høy welbaarne Hr: Stiftts Befalings Mand â Møinichens ordre, udinden en Sagen!! som mod Klockeren Rasmus Snæring er anlagt, Contra hans Stifdatter Else Johanne Hansdatter og var oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemlig Rasmus Grimsland, Rasmus Ouckland, Niels Humblevig, Christen Grimsland, Hans Ouckland, Rasmus Malckenes, Lars Humblevig og Ingebrigt Backe.
der eftter Producerede Fogden Heiberg høy bemelte ordre til dette Extra Tings holdelse dat: 30 April 1746 saa Lydende. Ligesaa Producerede Fogden det mod Klockckeren Rasmus Snæring og Stifdatteren Else Johanne Hansdatter udtagne Stefnemaall, med fleere som ere indstefnte, det hand forlangede at blive oplæst, og dat: d: 7 Maij 1746 saa formeldende.
Fogden lod tilføere at da hand er kom/m/en i Erfaring at der siden det over Dellinqventerne holdte forhøer skall vere giort en anden forcklaring af Klockeren Rasmus Snæring som er Stridende imod Dellinqventindens giorde beckiendelse, og at de alt saa icke forsvarlig kand blive betient til deris Sags udføer for Under Retten af Een deffensor, saa har hand til Justitiens befordring, og eftterdj disse omstendigheder, er saa silde bleven hannem beckiendt, at forinden hand denne Extra Rettes holdelse, icke har kundet ind berette sam/m/e hans Excellence Hr: Stiftts Befalingsmanden, anordnet og beskicket paa høy bem:te hans Excellence Hr: Stiftts Befalingsmandens nermere Approbation Procurator Hans Engelsen Giøen, at vere Dellinqventinden Else Johanna Hansdatters deffensor, og hendes Sag for Under Retten Lov forsvarlig at udføere, til hvilcken Ende ogsaa bem:te Procur: Giøen nu her for Retten Comparerer, og hvilcket blev Procur: Sr: Holch som ogsaa for Retten var tilstede betydet, at hand der af kand tage sin Messeures til Dillinqventen Rasmus Snærings Sags forsvar paa beste og lovligste maade.
Procurator Holck fremstillede sig for Retten og for at Ligitimere sig at vere deffensor i denne Sag, Producerede hand Deris Excellence, høy welbaarne Hr: Stiftts Befalingsmand â Møinichens meddelte ordre dat: 30 April 1746 saa Lydende; der nest vedtog Comparenten for sig og Snæring Stefnemaalets lovlige forckyndelse, hvilcket og af Snæring som møtte for Retten blev tilstaaet. i øvrigt Producerede Comparenten sit skrifttlige forsedt, som hand begierede oplæst og i Acten tilført dat: 17 Junij 1746 saa formeldende.
1746: 241b
Procurator Giøen møtte for Retten og paa Dellinqventinden Else Johanna Hansdatters vegne vedtog Stefnemaalets lovlige forckyndelse, og som hun icke Self Erindrer (hvad tid?) Stefningen hinde blev forckyndt, paastod deffensor at Stefnevidnerne (maatte) afhiemle Stefnemaaelet.
Fogden gaf tilckiende at foruden de i stefningen indstefnte vidner, har hand og ladet til Sagens oplysning indstefne (Lars Giersta)d og Taarbiørn Lande.
Stefnevidnerne Lars Langeland og Niels (……..) hiemlede ved Eed eftter Loven at have forestaaende Stefnemaall for Dellinqventinden Else Johanna Hansdatter udj hendis fengsell paa Halsnøe Closter gaard for mere end 4re Uger siden \forckyndt/, ligesaa for Dellinqventen Rasmus Snæring udj hans fengsell paa gaarden Schaarpen afhiemlede Stefnevidnerne at have forckyndt forbem:te Stefnemaall for mere end 4re Uger siden.
Stefnevidnerne Mads Gudøen og Lars Gierstad hiemlede ved Eed eftter Loven at have denne Stefning forckyndt for Hr: Edvart Christie, Mad: Anna Rask Sl: Heibergs, Mad:selle Ingebor Rask, Maren Heiberg, Anna Christine Heiberg med mere end 4re ugers Kald og Varsell som og de 2de u-Myndige børn. de øfrige i Stefningen Nafngifne widner, som og Lars Gierstad samt Taarbiørn Lande møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell;
Fogden i Rettelagde, det over Dellinqventerne Rasmus Snæring og Else Johanne Hansdatter d: 28 April 1746 eftter hans Excellence Hr: Stiftts Befalings Mandens ordre af 6 ejusdem, udj oververelse af Sogne Præsten Hr: Edvart Christie og de 4re Dannemend Thommes Teigland, Johannes Tegland, Ole Anders: Gierstad og Sæbiørn Gierstad paa Thysnes Præstegaard holdte forhøer, som hand begierede oplæst og i acten indført, saa formeldende.
Eftter forestaaende forhøer var for Retten lydelig oplæst, blev de paa forhøret undertegnede Mend tilspurt af Fogden om icke saaledes forholder sig som forhøret indeholder, der til de svarede at de ej alleene har underskrefvet dette oplæste forhør, men end og tilstod at i allemaader saaledes er Passeret som forhøret indeholder, det de Sagde med Sahligheds Eed at ville beckreftte, naar paafordres.
Fogden paastod at de nu her strax for Retten maa Præstere dend Erbudne Eed, og der nest ville hand lade det anckom/m/e paa Rettens Kiendelse, om Procurator Holches paa Dellinqventen Rasmus Snærings vegne giorde indsigelse og Exception, om Sagens videre driftt for denne Ret kand billiges eller ey.
der paa fremstod de 4re Mend Thom/m/es Ols: Teigland, Johannes Hansen Teigland, Ole Andersen Gierstad og Sæbiørn Gierstad, hiemlede ved Eed eftter Loven, at i allemaader ved forhøret er saaledes Passeret som forhøret der i Retten er oplæst, i allemaader indeholder.
Fogden begierede ogsaa vidnerne under dend aflagte Eed ville forcklare, om icke Klockeren Rasmus Snæring ved forhøret, blev formaenet en og anden gang at hand icke maatte lyfve paa sig Self, men blive ved Sandhed. der till de svarede jae, hand Dellinqventen som oven anført formaenet.
Eragtet.
Ved det i Rettelagde og oplæste forhøer, er Dellinqventen Rasmus Snæring ved sin Eegen da allerreede giorde declaration og tilstaaelse nock som befunden i saadan Misgierning, som Loven omtaeler, for dend verdslige Redt bør Tracteres, i hvilcken anledning med forhøret bør fortfares, de indstefnte vidner at afhøres, og andre bevisligheder Sagen vedkommende at modtages, i følge Lovens 1te bogs 2 Capt: 12 art: som og i følge Deris Excellence høy welbaarne Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichens ordre dis angaaende, og altsaa paalegges Deffensor Procurator Holch paa Dellinqventen Rasmus Snærings vegne, at tage til gienmæele udj Sagen.
Fogden begierede at Dellinqventinden Else Johanne Hansdatter først maatte fremckaldes og Examineres hvor vit hun tilstaar sin første beckiendelse, og hvor paa Dellinqventinden fremstod for Retten u-staacket og u-blaacket, og fremsadt følgende qvæstioner; 1t: hvor gam/m/el hun er, og om hun har veret til Confirmation og herrens Nadvere; Rs: 16 aar gammell, og begyndte for 2de aar siden at læese til Confirmation, og haftt tancker til at blive antaget til Confirmation og herrens Nadvere dette aar; 2det: om hun vedbliver sin ved forhøret paa Tysnes giorde beckiendelse, som atter i dag her for Retten for hinde er bleven oplæst, eller om hun har noget der udj at
1746: 242
Erindre som hun kunde vide med sin Samvittighed at Stride mod Sandheden hun det da nu ville udsige; Rs: Dellinqventinden her til svarede at hun intet haver at sige, uden hvad som hun ved forhøret har beckiendt og der (udj an)ført er, det er med Sandhed, og andet har hun icke at sige; 3die: (om) hun haver læst over paa sin børne lærdom i 2de aar, i meening at kom/m/e til Guds bord dette aar, hvad og hvilcken aarsag har der til veret hinder at d(et icke er) sked. Rs: har icke Rettelig kundet læese, til med har denne Synd h(indret hin)de, hun icke har kundet kom/m/e til Guds bord. 4de: hvor udj dend Sy(nd er) som haver hindret hinde i dette sit goede forsedt; Rs: for dend letferdighed som hun med sin Stiffader har begaaet; 5te: om det er lang tid siden at (dette) u-tugtige Lefnet begyndtes imellem Dellinqventinden og Stiffaderen Rasmus Snæring; Rs: fra dend tid at hindes Moder og Stiffader kom op fra Kiøbenhafn Ao: 1739, da Moderen blev liggende i Kaaldesiuge; 6te: om Stiffaderen hafde dend tid legemlig omgiengelse med hinde dend gang \og/ ofttere sam/m/e aar, imedens Moderen laag Syeg; Rs: jae hand hafde legemlig omgiengelse med hinde en og mange gange dito aar, og siden aarlig Continuerede med fleere og ofttere \legemlig/ omgiengelse i eftterfølgende aarringer, end det første aar, og saaledes med saadant u-tugtigt lefnet vedholdet aar eftter andet ind til indeverende aar. 7de: eftterdj hun siger at Stiffaderen hafde med hinde legemlig omgiengelse 1739 da hun ickun var 9 aar gammell, om hun da icke blev besckadiget paa sin hem/m/elig Lem; Rs: hand Stiffaderen hafde {sin} Noget af sin hemmelig Lem i hindes hem/m/elig Lem, men icke i alt; 8de om Stiffaderen i forbem:te aarringer eller indeverende aar, har haftt fuldkom/m/en legemlig omgiengelse med hinde Rs: Ney hun kand icke sige om hand skickelig eller fuldkom/m/elig har haftt legemlig omgiengelse med hinde, saa at hand ickun har haftt noget af sin hem/m/elig Lem, i hindes hem/m/elig Lem; 9. om hun icke kand Erindre sig, hvor oftte hand Stiffaderen hvert aar haver haftt legemlig omgiengelse med hinde. Rs: Ney. 10. paa alle tider som Dellinqventinden siger at Stiffaderen skall have haftt legemlig omgiengelse med hinde, om hun da fornam paa dito tider, at hans sæd gick fra ham, og om hun saaledes blev waad og besudlet imellem beenene, eller og om hindes Kaap eler!! Legeme blev af hans Sæd besudlet og vaad. Rs: Ney hun kunde icke fornem/m/e det nogensinde, men lod sin Sæd gaae fra sig paa gulfvet. 11te:: hvor og paa hvad Sted Stiffaderen hafde første gang med hinde at bestille; Rs: i en Stue paa gaarden Grødteide om dagen lagde hand hinde paa gulfvet, og hafde noget \legemlig/ omgiengelse med hinde, dog icke til fuldkom/m/enhed, da Moderen laae Syeg i Røgstuen. 12. nar nu Stiffaderen eftter hendes sigende hafde ofttere med hinde legemlig omgiengelse, hvor oftte og paa hvad steder hand da hafde sin u-tugtig omgiengelse med hinde Rs: hun kunde icke Erindre hvor oftte eller paa hvad steder, men Som/m/etider naar Moderen var Syg af sin Eegen svaghed, saa vil hand icke ligge hos hinde, da Dellinqventinden med Moderens vilie gick i Seng till ham, dito eller første aar, nogle gange, da hand hafde legemlig omgiengelse med hinde, lige saa skede saadan Sengeleye nogle gange i eftterfølgende aarringer med Moderens vilje, da Stiffaderen hafde legemlig omgiengelse med hinde, endskiønt Moderen laag for sig Self i sam/m/e Stue, men vidste dog ingenlunde af denne u-søm/m/elig legemlig omgiengelse som disse toe hafde tilsam/m/en, og paa Eendel tider naar Moderen saaledes var syg og laag for sig Self, ville Moderen at Dellinqventinden skulle ligge i Seng hos Stiffaderen, som Dellinqventinden oftte med graad og fortrydelse benegtede icke ville giøre da Moderen skiendte paa hinde, saa hun maatte imod sin vilje gaa i Seng til ham, da hand saa oftte hun kom i Seng med ham, hafde legemlig omgiengelse med hinde, og endskiønt dette skede imod Dellinqventindens vilie torde hun dog icke af frøgt for Stiffaderen, beckiende denne u-blue omgiengelse, formedelst Stiffaderen forbød hinde hun icke maatte sige det til Moderen, som i all denne tid icke har veret noget vidende her om førend om Michaelj tider 1745 da Dellinqventinden lod Moderen forstaae at Stiffaderen laae eller lagde sig eftter at Elske hinde, dog saaledes, at Een eller 2de Netter som Dellinqventinden icke Rettelig Erindrer, at Moderen var paa en gaard Nafnlig Hoepe hos Hr: Lieut: Bager, laag hun i Seng hos Stiffaderen, som hafde legemlig omgiengelse med hinde, og da Moderen der eftter kom hiem lod Dellinqventinden ved sine Smaa Sødskende Sige hun icke ofttere vill ligge i Seng med Stiffaderen, da Moderen sagde til hinde Jeg ved hand giør dig icke noget undt, hvor paa Dellinqventinden Sagde, I ved icke hvad hand kand giøre, saa svarede Moderen, vidste hun hand giorde noget, ville hun giøre noget \undt/ mod sig Self,
1746: 242b
(der eftte)r sagde Moderen til Stiffaderen hun icke ville at Dellinqventinden ofttere skulle (vere) hos ham, svarede \hand/, hun maatte vell ligge hos ham, hand vidste vell hvad hand (ville) giøre, men som Moderen blev ved og negtede hand icke maatte ligge eller (have) Dellinqventinden i Seng med sig, saa blev hand vred og begge blev u-Eenig (… ….)ig banden og Skienden; siden hafde hand og legemlig omgiengelse (med hinde) nogle gange som hun icke Erindrer hvor oftte, men ved Jueletider da (hindes) Moder war over paa Tysnes og vaagede en Nadt over hos Madame Sl: Hr: (Heggel)unds som dend tid laae Syeg, da hun atter laae i sengen hos Stiffaderen (og) sam/m/e Nadt hafde legemlig omgiengelse med hinde, hvilcket hun forckyndte atter for Moderen \at hun har ligget i seng med Stiffaderen, og ej mere/ saa snart hun kom hien, hvor eftter Stiffaderen (og) Moderen, kom i Skienderie og Syndig allarm med hin anden, siden forcklarede Dellinqventinden at Stiffaderen hafde nogle gange legemlig omgiengelse med hinde, og sidste gang som hun icke Rettelig kand Erindre nogle uger forinden hun Reiste fra sine forældres huus til Hum/m/elvig d: 21 Martij hafde Stiffaderen atter legemlig omgiengelse med hinde paa Lofttet eller Lem/m/en i en Sengeboe, hvor {de} forældrene hafde noget af deris tøy Staaende, og som hun var kom/m/en til Hum/m/elvig blev hun tilspurt af Jomfruerne Maren Heiberg og Anna Christine Heiberg om {hun} Stiffaderen haver haftt legemlig omgiengelse med Dellinqventinden, som svarede jae, og for det øfrige giorde sam/m/e forcklaring for den/n/em som hun nu for Retten aflagt haver; Dellinqventinden forcklarede ellers at Mandagen d: 21 Martij 1746 som hun kom til Mad: Sl: Heibergs i Hum/m/elvig, aflagde hun paa forbemelte Jomfruers Spørsnaall, ligesom forhen forcklaret er, sam/m/e dags Aftten, og dagen der eftter som var Tisdagen kom Præsten til Hum/m/elvig, da Dellinqventinden læsede noget af sin børne lærdom for ham, og falt i graad, da hand Spurde hvad fattes hinde, til hvilcket hun svarede, fattes mig alt formeget, og som hand fremdelis spurde hvad som fattes hinde, saa aflagde Dellinqventinden all denne forcklaring for Præsten, som hun nu her for Retten wundet og udsagt haver, da hand Præsten fortaalte hinde, at Moderen Rasmus Snærings huustrue var hos ham paa Præstegaarden Tysnes \dagen forud/ og fortaalte ham noget om den/n/e affaire, men formedelst Rasmus Snæring var med hinde, fick hun icke {for}talt meget med Præsten her om, siden hun icke ville at hindes Mand Rasmus Snæring skulle vide at hun talte med Præsten der om, Saa og forcklarede Dellinqventinden at sam/m/e dag som hun Reiste hiem/m/en fra til Hum/m/elvig, Sagde hindes lille Sødster Zidsele Marie, naar du nu Reiser bort, saa giør min fader med mig, som hand har giort med dig; nogle dager der eftter paa en Søndag som Dellinqventinden icke Erindrer, men Klaackeren Rasmus Snæring sagde at det var Marie bebudelses dag som Præsten kom her til Hum/m/elvig igien for at tale med Dellinqventinden som forcklarede at Præsten sagde, at hindes Moder ville, hun skulle benegte sin giorde forcklaring, og formaenede Dellinqventinden hun skulle tencke paa sin Siell og Sahlighed, og icke at lyfve paa sig Self;
Procurator Holch blev tilspurt om hand hafde noget at tilspørge Dellinqventinden førend vidnerne antoges til forhøer; der til hand svarede Ney, men Reserverede sig at fremsette sine qvæstioner, saa vit fornøden giøres, under Sagens wentilation;
Sogne Præsten Hr: Christie forcklarede, at det hand sagde till Dellinqventinden at Moderen ville hun skulle negte sin giorde beckiendelse, war i anledning af dend Seddell som var skrefvet i hindes Nafn til Jomfruerne i Hum/m/elvig, hvilcken i forhøret er inddragen.
Widnet Anna Johanna som er Dellinqventinden Rasmus Snærings huustrue, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, 1t: hvad hun ved at forcklare om dend u-tugtige omgiengelse som hindes Mand Rasmus Snæring skall have haftt med vidnets Eegen datter {og Rasmus} Som er hans Stifdatter; Rs: har aldrig veret vidende om noget u-tugtig legemlig omgiengelse imellem hindes Mand Rasmus Snæring og hindes datter, førend i foraaret 1746 da datteren lærede at skrifve blev hun seende at hindes Mand kyste datteren et par gange, saa blev vidnet vred og talte ham og hinde till der for, og spurde datteren om hindes Mand har ligget hos hinde, eller om hand wille ligge hos hinde, da datteren Svarede Ney, med saadanne ord, end naar I Spør om saadant {I ved bedre} 2det: at som Dellinqventinden har forcklaret at hendes 2de Smaa Stifsødstre hafde Sagt till sin Moder, {at} som er vidnet at Dellinqventinden icke ville ligge ofttere hos sin Stiffader, hvad svar da der paa fuldte, og om der icke blev givet tilckiende aarsagen
1746: 243
hvor for Dellinqventinden icke ville Søge Seng med ham. Rs: at 2de: dager for {Juell} Nye aarsdag 1746 som vidnet har veret paa Tysnes og vaaget over Sl: Madame Sl: Hr: Heggelunds og kom hiem, blev hinde vngefer ? uger der eftter sagt af hindes 2de mindste eller yngste børn, at Dellinqventinden har ligget i Seng med Stiffaderen, hvor paa hun tiltalte sin (….) som og datteren Dellinqventinden som hun tilspurte hvorfor hun gick i Seng til ham, da Dellinqventinden svarede, hun maatte gaae i Seng til ham, hun fick icke fred for ham, og hvercken føer eller eftter dend tid, hørte icke saadant blef hinde Sagt af børnene, og da hun talte til sin Mand der for, blev svaret, at hun war Schalou og har galne tancker der over; 3die: om vidnet icke har Seet og icke vidste af at naar hun undertiden har veret svag, at hindes datter har ligget i Seng hos hindes Mand, og om dette icke er sked nogle gange eftter hin anden, paa de tider vidnet har veret Svag, og om icke vidnet har ligget i sam/m/e huus som hindes Mand, og om da icke datteren eller Dellinqventinden, med Moderen eller vidnets vilje har gaaet i seng til hindes Mand. Rs: Ney aldrig med hindes vidende eller vilje, har har!! datteren ligget eller gaaet i Seng til hindes Mand, undtagen 2de gange imedens de boede i Colleihafnen, dend første gang vngefer 1 ½ aar siden da vidnet var svag, en aftten gick hindes Mand af hindes Seng i Cam/m/eret, og ind i stuen og lagde sig i slabencken hvor alle 3de børnene laae, og anden gang noget der eftter, da en Pige fra Hardanger kom Reisende og ville til byen, som begierede Logement om Natten, hafde ej anden leylighed end at maatte tage hinde i Seng til sig, saa gick hindes Mand ind i Stuen og lagde sig i slaebencken hvor børnene laae, men da vidnet kom ind i stuen om Morgenen, blev seende sin datter Dellinqventinden at ligge paa bencken under vinduet. 4de: hvad der var aarsage til at vidnets datter Dellinqventinden nestleden foraar for Paaske, kom fra sine forældres huus til Hum/m/elvigen. Rs: Søndagen d: 30 Martij som var dagen førend hindes datter kom til Hum/m/elvigen vad!! (var) vidnet hos Mad: Sl: Heibergs og talte med hinde, at hindes Mand kyste datteren som hun Sagde kunde give anledning till et slemt Snack i bøigden, og vil alt saa icke have hinde hiem/m/e i de 4re Uger til hun skulle gaae till Confirmation, hvor paa Mad: Sl: Heibergs svarede Jeg skall tage hinde til mig og lade hendte hinde i Morgen som og skeede; 5te: Mandagen d: 21 Martij som datteren Reiste til Hum/m/elvigen, om icke vidnet dito dag med sin Mand Reiste og var paa Tysnes hos Præsten. Rs: jae. 6te: om vidnet da icke talte noget med Præsten Hr: Christie, om hvad hun hafde Seet af hindes Mands og datters Venlighed tilsam/m/en, og om det bøigde Røgte, som gick, angaaende sam/m/e Ting. Rs: hun sagde til Præsten de Self sam/m/e ord, om hindes Mands Venlighed med hindes datter, som hun talede med Mad: Sl: Heibergs, Sagde og der hos at det var med hindes vilje at hindes datter Reiste til Hum/m/elvigen, for at blive frie for et slet bøigde Røgte, som hun Meente kunde gives Anledning till, ved hindes Mands Venlighed med datteren. 7de: at som Dellinqventinden har forcklaret, at da hendes Stiffader dend sidste gang hafde omgiengelse med hinde, Paa et Loftt eller Lem i Sengeboen, paa gaarden Gierstad bad hun sine 2de Smaa Sødstre sige det till Moderen, at hun maatte gaae med Stiffaderen paa Lofttet eller Lem/m/en, og at hand allerreede hafde haftt sin vilje med hinde, da Moderen kom og Raabte paa hinde, om da vidnet icke Examinerede sin datter og Mand, hvad de bestilte paa Lofttet, og hvad saadan Eenlig gang tilsam/m/en skulle vere till. Rs: vidnet {kom} \gick/ strax til Sengeboen, hvor nøgelen var af døren, Raabte paa datteren, som strax kom ud af døren, blev hun tilspurt af Moderen eller vidnet hvad hun bestilte paa Lofttet med Stiffaderen, svarede bestilte intet, og om hand icke var der oppe, svarede hand er paa Lofttet, men var formaenet af ham, icke at maatte sige hand var der; Procur: Holch i anledning af denne qvæstion \spurte/ om hun med Sandhed kand forcklare at hun dend omvundne tid saa hindes Mand at vere paa Lofttet, eller og om hun til vished vidste at hand var der. Rs: hun hvercken saag eller hørte hand var der, uden at hindes datter saadant sagde for hinde som forcklaret er. 8de: om vidnet icke der eftter og da hand kom ned af Lofttet, tiltalte sin Mand fordj hand søgte saadan/n/e Eenlige steder med hindes datter; Rs: Ney hun talte ham icke til dend dag. Procur: Hans Giøen tilspurte om vidnet icke er vidende, om hindes Mand var hiem/m/e paa gaarden, eller udgaaet i Skougen, dend af datteren omvundne dag, at Stiffaderen skulle haftt
1746: 243b
legemlig omgiengelse med hinde paa Bue Lofttet. Rs: var tilstede i huuset, og icke (……) udgaaet, men vngefer ¼ Time eftter at forbem:te med datteren var Passeret (kom) hindes Mand ind til vidnet, 9de: om icke vidnets datter Dellinqventinden (.…) nogle gange begierede, at hun maatte kom/m/e hiem/m/enfra; og i fra sin Stiffader, og om hun da icke sagde aarsagen der till. Rs: hørte vell nogle gange datteren sagde wille gierne kom/m/e bort førend førend!! hun kom til Confirmation men sagde ingen aarsage der til, uden at hun paa Moderens tilspørgelse en anden gang sagde joe for {dend skyld} der skall icke vere u-Eenighed imellem Stiffaderen og Moderen for hindes skyld; 10de: at som Dellinqventinden ved forhøret har beckiendt, at hindes Stiffader engang hafde omgiengelse med hende, paa Staburet paa gaarden Gierstad, og at hun maatte gaae med ham der hen, fra sin gierning, som var at bage fladbrød, om vidnet kand Erindre hvad tid det var, og hvad undskyldning hindes Mand hafde, da de kom der fra; item, hvor Nøgelen til Stafburet var funden, og om hun saag dend var af Laaeset imedens de var der oppe. Rs: paa sam/m/e tid laae vidnet {saaeg} Syeg, i en Sengeboe, og datteren Sad og bagede fladbrød i Stuen, hvor hen hun kunde see hvem der var i Stuen, og blef Seende at dend Eene først gick ud og dend anden strax der eftter, men hvad enten Manden eller datteren, gick først eller sidst ud Erindrede vidnet icke, hvor paa vidnet gick af sin Seng hen til Stafburet hvor døeren var tillugt og Nøgelen borte, da widnet Raabte paa datteren som strax kom ud, og hindes Mand strax eftter, med en gammell Skattebog i haanden som hand foregaf at have funden og ledt eftter, hvilcken forcklarede Skattebog hand sagde at ville lade datteren skrifve bogstafver udj, og sagde vidnet ellers at dette Passerede vngefer 3 â 4 uger førend datteren Reiste hiem/m/enfra till Hum/m/elvig. 11te: om vidnet da hun gick af Sengen og Raabte Manden og datteren tilbage, da hafde Mistancke til denne deris Eenige samling med hver andre, og om hun icke spurte datteren hvad de bestilte alleene paa Stafbuuret, og hvad datteren der til svarede; Rs: af det vidnet en og anden gang fornam at hindes Mand og datter søgte Eenlig gang tilsam/m/en, tog hun sig som en Mistancke om den/n/em, og alt saa gick strax hen til Stafburet for at fornem/m/e hvad de der bestillede, og da fick til svar som forhen forcklaret er, {og} af ham, men datteren svarede intet, hvor for vidnet skieldede paa den/n/em; Stifdatteren Else Johanne Hansdatter blev tilspurt, at da hun forbem:te tid gick med Stiffaderen paa Stafburet, om da hand eller hun tog Nøgelen til sig Rs: da de begge var paa Stafburet indkom/m/en, tog Stiffaderen Nøgelen af døren \til sig/ og lugte døren till; Fogden begierede at Dom/m/eren ville Erindre vidnet om sin aflagde Eed at sige Sandhed og icke dølge, og der eftter formaene hinde, nu at udsige, hvad mere hun ved til oplysning i denne saa vigtige Sag, som angaar Sieles frelse, og om hun icke ofttere end forcklaret er, har fornum/m/et Manden og datteren har søgt Eenlig sam/m/enckomst og Sam/m/enleye, hvor af hun kunde fattet Mistancke til en u-Søm/m/elig omgiengelse med hver andre; widnet eftter Dom/m/erens formaening, declarerede aldrig at have ofttere seet nogen {nogen} anledning, til mistancke om deris med hin anden u-søm/m/lig begiengnelse, uden fra dend tid hun blev seende at Manden kyste datteren, og der nest som forhen forcklaret er. Procurator Holch fremsadte til dette vidne følgende qvæstioner, 1t: om vidnet kand forcklare hvorledes og paa hvad maade, Leyermaalet imellem Snæring og hans Stifdatter, der siges skall vere Passeret blev opdaget. 2det: om vidnet kand forcklare hvad som kand vere Passeret af adskillige Men/n/isker, ved tale eller andet under sam/m/e beckiendt giørelse; 3die: om vidnet giver sin fuldstendige og Sandheds forcklaring, om det er hinde beckiendt, at hindes datter Dellinqventen, af nogen til den/n/e hindes beckiendelse, over hindes Stiffader, skulle vere Laackcket eller Truet, eller om hun kand forcklare, om nogen u-Eenighed haver veret imellem Stiffaderen og datteren; til 1te: qvæstion svarede at {det} icke vidste af den/n/e u-Løcke at sige, førend Præsten Hr: Christie, kom til vidnet onsdagen eftter at datteren Mandagen forud var komen til Humelvig og forckyndte hinde, at hindes Mand har haftt u-tugtig omgiengelse med hindes datter fra hun var 10 aar gam/m/ell, hvilcket Præsten da sagde at have hørt af Dellinqventindens Mund; till 2den qvæstion svarede, at første Løfverdags \aftten/ eftter at Præsten var hos vidnet, Reiste vidnet til Hum/m/elvig og Spurte hvad u-Løcke her er sked, da blev hinde svaret, Eders datter skall Self ligge i Seng med Eeder i Nadt, Spørg hinde Self, og da de var kom/m/en i Seng Spurde Moderen sin datter Dellinqventinden, om hindes Stiffader har ligget hos hinde da hun svarede Ney, men {Eengang} da Moderen eller vidnet laae Syg af Kaaldesyge, tog hand Eengang paa hindes hem/m/elighed, da hun skreeg, hvor paa Stiffaderen sagde, du skall troe paa det bedre en anden gang, og hvad videre (…… …… sk…) hun tilstaae, men der er 10 ganger meere tillagt, og om
1746: 244
Søndagen der eftter om eftter Middagen som vidnet sad at dricke thee, sad datteren ved Kackelofnen og græd, og vinckede ad Moderen at ville taele med hinde, hvor paa Moderen eller vidnet gick fra thebordet op i barnestuen, da datteren eller Dellinqventinden kom strax eftter, og da becklagede sig at hun bliver \gaell/ og Disperat over at hun (…) kom/m/en her, eller saaledes, hvilcket \af disse 2de ord datteren sagde/ vidnet nu icke Eegentlig kand Erindre at datteren Sagde, og hørte hun Sagde at {saa} hafde hun en Knif, vill hun skiere halsen af sig og giøre undt paa sig Self, bad Moderen ville lade hinde kom/m/e til Præsten for at Trøste hinde, og nogen tid vngefer Palme Søndag som var Prædicken ved Tysnes Kircke kom datteren atter og bad Moderen eller vidnet at hun maatte kom/m/e fra Hum/m/elvig till Præsten, at hand kand Trøste hinde; Fogden i anledning af den anden qvæstion, fandt fornøden at tilspørge Dellinqventinden, om hendes ord {til} og Lamentation for hendes Moder i barnestuen, var et ancke fordj hun var kom/m/en (til) Humlevigen, eller for hendes begangne Misgierning med hindes Stiffader, Rs: det var icke hindes Lamentation over det hun var kom/m/en til Hum/m/elvig, men over dend møye hun var kom/m/en udj med Stiffaderen. 2det eftterdj hun higede at komme fra Hum/m/elvig till Præsten, om hun paa Humlevig af nogen blev fristet eller laacket til mere beckiendelse end hun Self vilde, eller og om det var for at blive Trøstet hos Præsten af Guds ord. Rs: hun blev icke fristet eller laacket af nogen paa Hum/m/elvig, till at giøre mere beckiendelse end hun Self ville, men hindes attraa var alleene at kom/m/e till Præsten, for at blive Trøstet af Guds ord. ydermere blev Dellinqventinden tilspurt hvad hun meente med de ord hun sagde til Moderen paa Hum/m/elvig, da de var kom/m/en i Seng, at der var 10 ganger mere tillagt. Rs: hun ved icke med forestaaende ord, at have haftt anden Tancke, end det som Jomfruerne paa Hum/m/elvig Sagde til hinde at have hørt, at Dellinqventinden skulle vere frugtsom/m/elig, og at det var det som hun mente var mere tillagt. Till 3die qvæstion svarede vidnet Anna Johanna, at hun icke ved nogen at hafve Laacket eller Truet datteren till at giøre denne beckiendelse over Stiffaderen Men dette ved hun, at datteren {icke} mellemstunder icke har veret saa lydig mod Stiffaderen, som hun burde at vere; og da ingen af Parterne for Nerverende tid, hafde mere at tilspørge dette vidne, fremstod
vidnet Rasmus Snærings datter Zidsele Marie som er paa 11te aar gam/m/ell, og paa Spørsmaall Sagde (at hun) kand læese i bøger, kand og uden ad, læese noget af CateChesmo forcklaring, og ved at de 10 bud, er Guds bud, og der paaa oplæesede det 2det bud; og der paa blev tilspurt om hun kand Erindre sig at have sagt til sin ældste Sødster /: dend dag hun Reiste til Hum/m/elvig :/ naar du nu Reiser bort, saa giør min fader med mig, som hand haver giort med dig, Rs: Ney, saadan/n/e ord har hun icke sagt til sin Sødster. 2det: blev vidnet tilspurt, om at have seet sin fader ligge i Seng med sin Sødster Else Johanne, og hvor oftte; Rs: 2de gange Erindrer vidnet at det er sked, første gang da forældrene boede i Colleihafnen, laag faderen i Slagbencken i stuen, hvor alle 3de Pigebørnene laae, og det formedelst at en frem/m/et Pige laae i Seng med Moderen sam/m/e Nadt, Men saag eller forstod icke at hand endten Spøgte eller kyste hinde; dend anden gang paa gaarden Gierstad om Jueletider 1745 da Moderen var paa Tysnes og vaagede en Nadt over Sl: Madame Heggelunds som da var Syg, hvilcken Nadt Stiffaderen laae i Seng med halfsødsteren Else Johanna i en Seng i Sengeboen, og vidnet med sin yngre Sødster, laae i dend anden Seng i sam/m/e stue eller Sengeboe, blev ellers tilspurt, om kand Erindre at faderen bad eller befallede Stifsødsteren at ligge i seng med ham dend Nadt, eller om hun af sig Self, gick i Seng til ham, Rs: her om Erindrede vidnet ingenlunde, noget at forcklare; 3die: om vidnet har Seet at faderen haver kyst eller taget brøsterne paa hindes Stifsødster. Rs: Ney det har hun icke Seet. og da mand eftter nøye undersøgning, icke kunde faae videre forcklaring af hinde til Sagens oplysning, men Sagde Ney til alting, saa blev det mindste barn
Abigaell Rasmusdatter 8 aar gammell fremckaldet, da sam/m/e qvæstioner blev fremsadt til dette vidne, som nest forrige, og der paa aflagde sam/m/e forcklaring, som nest forrige vidne vundet og udsagt haver.
Fogden gaf tilckiende, at hand ved Sagens incamination har forglemt at Nafn gifve, det Eene til Sagens oplysning indstefnte vidne Halsteen Johansen Thoe, hvilcket hand nu paastod at maatte Eed fæstes og afhøres;
Vidnet Halsteen Johansen Thoe eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, paa 1te Spørsmaall om vidnet har Seet Klockeren Rasmus Snæring at bruge nogen gemeenskab med sin Stifdatter Else Johanne, endten med at kysse hende, eller taget hendes brøster, samt ligget med hinde i Seng, eller og søgt at kom/m/e i Eenlighed med hinde; Rs: vidnet Sagde har Tient hos Snæring i 3de aar, et aar da de bode paa gaarden Grødeide og 2de aar imedens de boede i Colleihafnen, og imidlertid hvercken saag eller hørte slige Ting af Snæring at vere øfvet imod Stifdatteren, som qvæstionen indeholder, men Klockeren holdte af datteren, som vidnet forcklarede, beroede der udj, at hand hvercken hadet eller slog Stifdatteren. Videre widste dette vidne icke at forcklare.
1746: 244b
Vidnet Lars Gierstad eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, icke i nogen (slags) maader har seet mindste u-Søm/m/elighed imellem Snæring og hans Stifdatter Else Johanna at vere Passeret, uden Eengang som vidnet saed og arbeidede i sin Stue, da Klockeren Snæring og Stifdatteren var inde, hørte vidnet ligesom hand skulle (ky?)st hinde, saag det heller icke, kand heller icke sige at det er sandhed; vidnet blev tilspurt hvad Klockeren Sagde, da vidnet førte ham til sit Fengsell, till Lænsmanden Hans Skaarpen; Rs: hørte Klockeren Snæring Sagde hand anckede sig for at have Sagt formeget paa sig Self, og løyet paa sig Self, Stifdatteren har sin Møedom, og om det war det sidste ord hand skulle taele, saa var hand fri for legemlig omgiengelse med hinde, og ellers løy paa sig Self, formedelst hand blev Truet med haarde Trudseler med fengsell og arrest, og formedelst hand stod for lenge og blev udmattet. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Vidnet Taarbiørn Lande; eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at var paa baaden da Snæring blev ført fra forhøret Paa Tysnes till Lænsmanden Hans Skaarpen, men hørte aldrig et ord af hvad som blev talt, saa som vidnet Sad for i baaden, videre vidste vidnet icke at forcklare.
Vidnet Mads Gudøen eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at da Fogden var kom/m/en til Tysnes, hvor vidnet fick ordre fra Fogden at oplede Snæring hvor hand maatte findes, og at bringe ham under forvaring til Tysnes Præstegaard, tog vidnet 2de Mend med sig og Reiste først til gaarden Waage, hvor hand spurde om Klockeren var der at finde, eller om de har Seet ham, men som de sagde Ney, Reiste vidnet til Nedre Gierstad, hvor vidnet ligesaa spurde eftter Snæring, hvor heller ingen eftterretning var at faae uden af en Soldat Nafnlig Johannes som sagde at Snæring var Reist til Søes forbie Ragckenes, og der paa gick vidnet med begge Mendene til øfre Gierstad og tilspurte Klaackerens Koene, hvor Klaackeren var at finde, som sagde hun vidste lidet hvor hand var, men Sagde for hinde hand Reiste til Gaarden Schiolde som er dend gamle Klaackerboelig, og saa fremt Lænsmanden kom og spurde eftter ham skulle hun sige at de skulle Reise til Schiolde hvor hand var at finde hvor til vidnet svarede, vj har vidne paa at hand drog om Rattenes, og hun der (paa) skulle sige Sandhed hvor hand var, thj ellers kunde det blive verre for hinde, s(aa) Sagde hun at hindes Mand war hos Snidkeren paa Berget i Godøesundet men de skulle sige for hindes Mand hvor hand var, saa Reiste vidnet med Mendene til Tysnes, hvor de atter fick ordre fra Fogden at Reise hen hvor de kunde finde ham, Reiste saa til Snidkerberget!! (Snidker Berget?), og som vidnet oplugte stue døren blev Seende Snæring som gick af stuen og i Cam/m/eret, blev saa sidende en stund i Stuen indtil Mendene kom op til dørren, da vidnet gick ud til dem, og Spurde et qvinde Menniske, om her var nogen som de ville dølge, svarede hun Snæring er her, gick saa vidnet med Mendene ind i stuen og sagde at var kom/m/en eftter fogdens ordre at leede eftter Snæring, som der paa kom strax ind; forcklarede ellers at da vidnet var hos Snærings huustrue for at Spørge eftter Snæring, Sagde huustruen at Snæring Reiste til Snidkerberget fordj hand ville icke af Lænsmanden lade sig tage i arrest af sit Eeget huus, men naar Lænsmanden har veret hos ham, i hans huus, ville Snæring ved sin hiemckomst, godvillig gaa i sin arrest hos Lænsmanden, og da hafde Snæring eftter hans nu for Retten giørende forcklaring veret fra sit huus, fra tiisdags Morgen til onsdags aftten, da vidnet med Mendene kom til ham.
Fogden lod tilføere at hand vel hafde indstefnt til forcklaring i Sagen, Madame Anna Rasch Sl: Sorenskriver Heibergs, Item Ingebor Rask, Maren Heiberg og Anna Christine Heiberg, og det i dend anledning at om Dellinqventinden her for Retten har villet fragaae hendes første giorde beckiendelse, de da der om kunde bære vidne, men som hun Dellinqventinden, er bleven standhafttig og u-bevegelig udj sin beckiendelse, saa frafalt fogden fornefnte 4re vidner, og holdt u-fornøden sam/m/e at føere;
Procurator Holch i anledning til vidnet An/n/a Johanna Snærings forcklaring paa den 2den qvæstion fandt fornøden at tilspørge hinde, om icke hindes datter, dend omvundne tid paa Humelvigen under anden taele til Moderen, udbrød med disse ord, tag mig her fra eller Jeg fordøm/m/es, eller de forføm/m/er mig; Rs: jae hørte disse ord blev talt, men om hun Sagde de fordøm/m/er mig, eller Jeg fordøm/m/es, kand vidnet icke Erindre, men sagde der hos lad mig kom/m/e til Præsten, at hand kand trøste mig;
der paa blev Dellinqventen Rasmus Snæring fremckaldet, som i i!! medens forestaaende er Passeret, haver u-Staacket og u-blaacket veret for Retten tilstede, og blev af Actor tilspurt, om hand end nu her for Retten tilstaar sin haftte legemlig omgiengelse med sin Stifdatter, Else Johanna Hansdatter; Snæring her imod svarede, at hand benegter og fragaar icke at have haftt legemlig omgiengelse med Stifdatteren Else Johanna Hansdatter. Procurator Holch i anledning af Klaackerens benegtelse fandt fornøden at tilspørge ham, hvad der gaf ham aarsag udj forhøret paa Tysnes d: 28 April 1746 da at giøre wrang beckiendelse paa sig
1746: 245
Self, ved hans da giorde tilstaaelse; Rs: da hand war paa Tysnes for forhøret, declarerede hand offentlig at var fri og u-skyldig for legemlig omgiengelse med sin Stifdatter, som hand sagde icke blev hørt, og der paa eftter (…..) taele blev Truet med baand og fengsell, jae om hans hals var saa ty(ck som) en Staack maatte hand miste dend, saa at hand formedelst disse Trudseler blev saa bange forferferdet!! (forferdet) og Altereret, som og af udmattelse ved forhøret, som stod lenge paa, beckiendte hand sig skyldig i gierningen, det at blive befriet for saadan forferdelige Trudseler; Fogden fandt sig foranlediget at tilspørge Dellinqventen, om icke hans ord til Dellinqventen ved forhøret var saaledes, bliv ved Sandhed, og lyv icke, lyver I paa Eeder Self, da er i diefvels, og der som I icke beckiender Sandhed, da her nu er saa mange formoedninger over Eeder, og det siden bliver Eeder overbevist, da Staar Eeders hals [i]? faere, om dend war tyck som en Stue eller Staack; Rs: Snæring svarede jae, og at hand paa dend tid forhøret stod paa Tysnes var saa øer i hovet at hand icke vidste hvad hand Sagde, men dette Erindrer hand, eftterdj de icke ville troe ham paa Sandhed, at hand sagde til Fogden som talte disse haarde ord til ham, Skall Jeg da lyve paa mig Self, da Fogden svarede svarede!! ham, I maa icke lyve paa Eeder Self, Men alligevel kunde hand icke slippe førend hand maatte lyfve paa sig Self, ydermere tilspurte Fogden Dellinqventen om icke ogsaa ordene og formaeningerne til han/n/em ved forhøret var saaledes, bliver I ved Sandhed, da skall Jeg vere god med Eeder Snæring, og lade Eeder kom/m/e under arrest hvor I Self vill, hvis icke, maa Jeg lade føere Eeder Endten paa Closteret eller til Bergen under arrest; Rs: Snæring sagde det kand vel vere ordene var saaledes, hans kand icke mindes det. for det 3die: om icke Dellinqventen Snæring paa forhøret, der eftter, bad at hans arrest maatte blive i hans Eeget huus, eller og om det icke blev ham tilsted, hand da matte!! (maatte) kom/m/e til Lænsmanden Hans Skaarpen, Rs: joe eftter at hand har løyet paa sig Self, og skulle føeris i arrest; Procurator Holch tilspurte Snæring om der og Stod vagt over ham imedens hand var under forhøret paa Tysnes, og om vagten var i sam/m/e Stue, hvor forhøret blev tagen; Rs: Klaackeren svarede at da hand onsdagen d: 27 April om afttenen da hand blev hentet til Præstegaarden, og kom der op med Lænsmanden og 2de Mend, kom Fogden og Præsten ud paa gaarden til ham, {da} da Fogden sagde, det giør mig undt Snæring at Jeg skal finde Eeder i dend tilstand; svarede \Klaackeren/, det staar med Guds hielp icke paa, hvor paa Fogden og Præsten, Klaackeren Snæring og de 3de Mend gick ind i Storstuen, saa tilspurde Fogden ham om hand har haftt legemlig omgiengelse med sin Stifdatter, da svarede Snæring Ney, saa spurde Fogden om her icke var et huus mand kunde sette ham i forvaring Natten over, saa svarede Præsten joe her er Sahlen ovenpaa, men Fogden Spurde atter om der icke var en baarstue som hand kunde vere udj, da Præsten sagde dend er icke saa beskaffet at hand kand vere der udj, da Fogden spurde om der icke var et Smaelehuus, hand kand vere og sette en stang for døeren, men hvad Præsten svarede Erindrer hand icke nu, Men omsider blev bragt paa Sahlen og sadt 2de Mand til wagt over ham; dagen der eftter d: 28 April da blev forhøret holdt i Storstuen, og da var Nerverende de 4re Mand som \vidner/ ved forhøret, hvilcket var de 2de Mend som Natten holdte vagt over ham, og 2de andre Mend, videre tilspurte Holch Snæring om de 2de andre eller sidste Mend som kom til at vere ved forhøret, icke ogsaa holdte vagt over Snæring, nestfølgende Nadt, der til hand Svarede jae. Procurator Holch var begierende af Snæring at hand og forcklarer, Reent og tydelig med Sandhed, hvordan hand under og i medens forhøret af hans Sogne Præst Hr: Christie blev begiengnet og tiltalt. Snæring her til svarede, at imedens forhøret varede \[sagde]? Sogne Præsten/ See hvor diefvelen staar i ham, og forherdet hand er hand vil icke beckiende, med fleere ord som hand nu icke Erindrer.
Fogden fant fornøden at indkalde for Retten de 4re Mend som var vidner ved forhøret, at tilspørge dem {ind} og indhendte deris forcklaring, under deris forige aflagde Eed, det sam/m/e som hand forhen haver tilspurt Rasmus Snæring, 1t: om Actors ord og formaening til Snæring ved forhøret var saaledes som for anført er. der til sagde vidnerne jae, de ere saaledes som \af Fogden/ ovenanført forcklaret er; Nemlig at Fogden Sagde ved forhøret, bliv ved Sandhed, og Lyv icke, lyver I paa Eeder Self, da er I diefvels, og der som I icke beckiender Sandhed, da her nu er saa mange formoedninger over Eeder, og det siden bliver Eeder overbevist, da Staar Eeders hals [i]? fare, om dend var tyck som en Stue eller Staack, Nock Sagde Fogden, bliver I ved Sandhed, da skall Jeg vere god med Eeder Snæring, og lade Eeder kom/m/e under arrest hvor I Self vill, hvis icke maa Jeg lade føere Eeder Endten paa Closteret eller til Bergen under arrest; hvor til vidnerne svarede jae. 2det: om Fogden ved forhøret bragte Snæring til beckiendelse paa anden maade, end
1746: 245b
(hand) ved god og haard formaening at sige Sandhed, og om Fogden nogen tid for(ud begier?)ede af ham, at Snæring skulle tage skylden paa sig, Rs: Ney Fogden ved forhøret, fra først til sidst brugte disse ord bliv ved Sandhed, men de hørte icke at Fogden lagde ham nogen ord til hvad hand skulle sige, og at hand allermest (bl)ev formaenet at blive ved Sandhed da hand gick til beckiendelse, 3die: om imedens forhøret holdtes var andre Mend tilstede end disse 4re Mend, og om de icke var kaldet at vere vidner ved forhøret, og Endelig om Snæring var fengslet eller bunden, eller under nogen vold og tvang, saa lenge hand var ved forhøret, og om hand icke gick ud naar hand hafde det fornøden, alleene der blev beordret 2de Mend at følge ham; Rs: der til vidnerne svarede jae. Procur: Holch i anledning i anledning!! til Fogdens qvæstion, til disse 4re Mend, fandt fornøden at tilspørge, hvem af dem, der stod vagt over Snæring dend første Nadt eftter at hand kom til Tysnes og eftter Fogdens foranstaltning blev sadt i forvaring; Rs: det var Thomes og Johannes Tegland. 2det: hvem der igien afløste denne vagt, samt hvad tid dend og blev afløst. Rs: {siden} Ole Gierstad og Sæbiørn Gierstad kom om Morgenen der till og siden blev de alle 4re Mend stedse ved, indtil Snæring blev ført till Lænsmanden Hans Skaarpen af 3de andre Mend, saa som Mads Godøen, Lars Gierstad og Taarbiørn Lande.
Fogden begierede at dend Seddell som Rasmus Snæring har tilskrevet Jomfrue Heibergerne paa Hum/m/elvig udj sin Koenes Nafn, hvilcken og udj forhøret ordlydende er indført, og nu her for Retten in originalj blev anvist maatte oplæses for Snærings huustrue Anna Johanna, og at hun der eftter maatte tilspørges, om det var med hendes vilje, at hindes Mand skref saadant bref; Saa snart brevet var oplæst svarede Snærings huustrue Anna Johanna, at hun saag da hendes Mand skref dette brev, hørte og hand læste det op for hende, men bad ham icke skulle sende det bort;
Fogden Sagde ydermeere, at hvad Snæring haver ladet anføere at hans benegtelse ved forhøret icke blev hørt er Puur u-Sandhed, thj forhøret udviser at baade hans benegtelse mange gange ligesaa vell som hans tilstaaelse udj forhøret er indført;
Procurator Holch paa Snærings vegne, forcklarede at de ord Snæring her for Retten i Protocollen ladet indføre, Nemlig i forhøret at hans benegtelse icke blev hørt, {for} har hand icke haftt anden Meening med, end at hans benegtelse for datterens beskyldning ved forhøret, en og anden gang, icke kunde hielpe, men at hand oftte alligevell blev fristet at sige Sandhed;
Fogden begierede at som her nu er saa mange formoedninger og bevisninger over Snæring at hand har haftt legemlig omgiengelse med sin Stifdatter, Dommeren da med alvorlighed end hid til sked er, ville formaene Snæring at blive ved Sandhed og sige Sandhed paa det Siæle kand frelses.
Dommeren tilspurde Snæring med formaening at sige Sandhed og ej betynge sin Samvittighed med nogen slags u-Sandferdig undskyldning, og som hand i dag har declareret sig at vere frie for Stifdatterens beskyldning, hvorledes og i hvad anledning hand da har kundet med Eegen haand skrive dend nu oplæste Seddell til Jomfruerne paa Hum/m/elvigen, at de skulle formaene Stifdatteren icke at beckiende saa Reent ud hans u-søm/m/elige omgang med hinde, og om hand icke tilstaar Self at skrevet dito oplæste Seddel som i forhøret er indført med Eegen haand. Snæring her til svarede, at Seddelen har hand skrevet med Eegen haand, udj Eenfoldighed, icke fordj at hand fandt sig Skyldig udj hans Stifdatters grofve beskyldninger, men for at dempe denne fortred som af dette Sladder kunde flyde; og at hans datter der ved kunde Perswaderes till at opholde med disse u-Sandferdige beskyldninger.
Fogden tilspurde
1746: 246
Snæring og hans deffensor Procurator Holch (om de hafde mere at til)føere, førend Actor giør sine Endelige i Rettesettelser, og slutter Sagen til Doms paa sin Side;
Procurator Holch som deffensor for Snæring forestillede at det er nu langt paa afttenen Klocken 9 ½ slet, samt Søndag i Morgen, og dis uden ved hand og at Rettens Betientere haver det ordinaire Som/m/erting at holde for Schaanevigs Skibbrede paa førstckom/m/ende (…dag), Sagen i sig Self paa Snærings side, er og af dend beskaffenhed at hans tarf til fuldkom/m/enhed i denne korte tid, af deffensor Holch icke fuldstendig kand oplyeses, thj hand naar alting ansees nøye, kand observere de ting til Snærings Sags forsvar og oplyesning, som ellers formedelst tidens korthed, kunde forbigaaes, og i dend henseende begierede hand denne Sags videre Proceduer, maatte {udsettes} forfløttes till et udsettelses Ting, som Dom/m/eren eftter sine andre Embeds forretningers beskaffenhed Self ville behage at beramme, Ellers begierede Comparenten Copie af hvis Passeret er til sin nermere eftterretning.
Fogden Sagde at hand nu strax er ferdig Extempore at giøre sin i Rettesettelse og at slutte Sagen til Doms paa sin side, hand ville og haabe, at deffensor for Dellinqventinden declarerer det sam/m/e, Nemlig at hand eftter giorde i Rettesettelse strax kand fremckom/m/e med Dellinqventindens forsvar, icke dis mindre saa indstillede dog Actor Procurator Holches forestillelse til Dom/m/erens godtfindende.
Dellinqventindens deffensor declarerede at som hand forefant Dellinqventinden af en Stadig beckiendelse, saa vill hand have sig Reserveret at indckommende med sit forsvar, naar actor haver giort sin i Rettesettelse endten det skeer nu eller til et andet udsettelses Ting.
Fogden tilspurte begge Dellinqventernes deffensores, om de godvillig og uden videre varsell eller u-mage for Justitien, ville møde till et udsettelses ting, i fald det af Dom/m/eren bliver bevilget,
Procurator Holch declarerede at naar tiden ham bliver her for Retten tilckiende givet, skall hand paa sin side uden videre varsell Comparere, {Men dog at Fogden b}
Procurator Hans Giøen Refererede sig till hvad Procurator Holch har ladet tilføre, med at møde til udsettelses Tinget uden foregaaende Kald og varsell.
{Dom} Fogden forestillede at her er Justitz Sag som Tracteres og at hver dag som hengaaer, er beckostelig for hans Mai:ts Cassa, og besverligt for Almuen som skall holde vagt, paastod der for at om udsettelses Ting bliver bevilget, det da icke maa vere lenger end i det høyeste 3 uger eftter at de ordinaire Tinge i Fogderiet er sluttet, til hvilcken tid da og fogden som Actor kand have leylighed for andre Embedz forretninger til Deris Mai:ts Tieniste, men siden icke saa hastig; i hvilcken henseende hand og tilspurte Dellinqventen eller deffensores om de hafde mere tid fornøden;
Procurator Holch paa sin side declarerede icke lengere tid behøver end de bemelte 3de uger er opnaaet, vil vere Redebon at møde;
Deffensor Hans Giøen agter sig beføyet at møde til hvad tid udsettelses Tinget bliver beram/m/et.
Eragtet.
Som det er nu silde paa afttenen at Klocken er imod 11 slet, saa kand icke mere Protocollation i aftten udj Sagen modtages, og der fore er Retten anlediget at udsette denne Sag til d: 22 og 23 Julij førstckomende, da Sagen her igien paa dete!! ordinerede Tingsted Hum/m/elvig skall foretages, til hvilcken tid \og sted/ Parterne forelegges at møde og fremckomme med alt hvis de til Sagens oplysning nødig Eragter, iligemaade forelegges Laugrettes Mendene, til sam/m/e tid og Sted Retten her igien at betiene, og skall imidlertid det af deffensor Holch forlangte udtog af Protocollen blive han/n/em meddelt.
1746: 246b
Ao: 1746 d: 20 Junij blev holden Almindelig Som/m/er Skatte og Sageting paa gaarden Sioe for Schaanevigs Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Anders Toftte, Lars Nedre Sæbøe, Hans Lande, Jens Lande, (..)der Lande, Halfvor Waage, Abraham Hvidevold og Johannes Johansen Sioe, tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordninger og høye øfrighedz befalinger som paa forrige Tinge;
Publiceret Deris Mai:ts allernaad:te Reschript at Soldatterne paa Legderne skall i alle Civile Sager Dependere af dend Civile Ret.
Hr: Lieut: Bendtzen haver till dette Ting ladet indstefne sin forrige Tieniste Pige Thoere Joenasdatter fordj hun haver ladet bortckom/m/e som buedeie, eller ladet bortstielle hans høe, af høeladen og fæehuuslem/m/en, saa at hands Creatuurer alle har maattet døe af hunger, saa fremt andre godt folck icke har kom/m/et hannem til hielp, og som hun har Sagt at hindes fader Jonas Røen her udj skall vere med vider, saa er hun der om indstefnt tillige med faderen til Vedermæele at anhøre vidnerne, Christopher Gielmervig, Tollef Molnes, Hans Biørgen og huustrue \som under faldz maall er indstefnte/ og der eftter Thoere Joenasdatter at lide Dom til at betale Processens beckostning.
Thoere Joenasdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Vidnerne møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Hr: Lieut: Bentzen paastod at vidnerne maatte Eedfæstes og afhøres. hvor paa
vidnet Christopher Gielmervig eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at eftter budskickelse kom vidnet tillige med Tollef Molnes Worfruemis aftten d: 24 Martij 1746 til Hr: Lieut: Bendtzen, som Sagde Jeg nødes til at hendte Eeder her hid saa som mit høe er bortstaaelet, og visede der paa vidnet floers lem/m/en hvor udj ej war mere høe end fra Møenen eller mit eftter Røstet stod høe, men for det øfrige var høet borte paa begge sider, og i høeladen fandtes icke mere høe, end vngefer et par børrer; der paa gick vidnet der paa hen til Lieut: hiem, og siger underveis til Lænsmanden at Buedeien vil icke tilstaae at have taget bort høet, bad der for vidnet ville tale med hinde, som og skede, da Buedeien kom op fra Søen imod dem, da vidnet formante hinde at sige og beckiende hvem hun har ladet faae høet med mere, og naar hun beckiender, saa stilles maaske Lieut: der med tilfreds, men i mangell der af giver hand øfrigheden det tilckiende, saa faaer hun Smeck for u-magen, saa gick vidnet ind i stuen og noget der eftter kom Thoere Joenasdatter ind og satte sig ved Kackelofnen, som da af vidnet blev tilspurt hvor staar det nu til med dig, da falt hun i graad, og Sagde Thoere Jonasdatter at faderen Jonas Røen har bort Taget høet i Sæcker i vindter;
vid: Tollef Molnes eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
Widnet Hans Biørgen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at vngefer 1 ½ uge for Paaske kom vidnet Roende for at ville faere hen till giestgiefveren Cappeln, foer saa op med sin Koene til Lieut: Bentzen for at fornem/m/e om hand ville have noget bud med, og som de kom ind i stuen blev Thoere Joenasdatter ind Raabt og tilspurt om hun ville vedstaae hvad hun lovede i afttes, hvor till hun svarede jae, men Nefnede icke hvad det var; blev saa af Lieut: Kieriste tilspurt hvad hun ville gifve, da Thoere Jonasdatter Sagde, at Hans Biørgen eller vidnet \torde/ ville sige det hvor til vidnet Sade!! (sagde) Ney kom/m/er mig icke ved, Saa siger Lieut: Kieriste, har da dine forældre taget høet, der til Svarede Thoere Joenasdatter, jae.
Vidnet Britha Biørgen, eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, i alle maader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
Thoere Joenasdatter fremstod for Retten og Sagde at i windter gick Creatuurerne uden for floers Skuckcken og Ref paa høet paa begge sider, og siden gick hun Self paa floers Lem/m/en og kastet høet ned til dennem, og da hun har givet i 8te dager af floers Lem/m/en var der icke mere igien paa begge sider, uden noget som stod mit eftter Møenet, og haver
1746: 247
ellers paa ingen u-Lovlig maade (ladet høe bort tage)
Jonas Røen haver till dette Ting ladet indstefne Thoere Joenasdatter til at lide Dom for dend Nergaaende beskyldning hun ham har tillagt, at skall have bort taget høe fra hindes hosbonde Hr: Lieut: Bendtzen; Saa haver hand der om indstefnt Thoere Joenasdatter at anhøre vidnerne, Tørres Meehuus, Ole (…..), Christopher Gielmervig, Tollef Molnes, Johannes Joenasen Røen, som og er indstefnt under faldz maall at møde, iligemaad er og Hr: Lieut: Bendtzen indstefnt til Vedermæele udj Sagen at anhøre vidnernes udsigende, og for det øfrige at Erholde en frickiendelses Dom.
Hr: Lieut: Bentzen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsell.
Thoere Jonasdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsell.
Jonas Røen alleene tilspurte Hr: Lieut: Bentzen, [om hand]? vill tillegge ham at have taget bort høet, eftter {hans} Thoere Joenasdatters beskyldning; Lieut: svarede icke tillegger ham Jonas Røen at have taget høet bort, ej eller!! (heller) nogen af hans Familie, uden hvad datteren haver beskyldt ham for; der nest tilspurte Jonas Røen sin datter, om hun vill eller kand tillegge ham at have taget noget høe af Hr: Lieut: Bentzens floer lem eller høe lade, og at hun der om ville giøre saadan sandferdig forcklaring som hun ved Eed trøster sig til at beckreftte; Thore Joenasdatter her til svarede, at hvercken hendes fader eller nogen anden har bort Taget det omtvistende høe, men hun haver givet det alt till Creatuurerne; Jonas Røen declarerede at siden Lieut: Bentzen, eller datteren Thoere Joenasdatter, icke tillegger han/n/em nogen Sag eller beskyldning, for det bortckomne høe, saa holdt hand u-fornøden at føere de indstefnte vidner, der alleene var indstefnt for der med at bevise sin u-Skyldighed, og alleene begierede en frickiendelses Dom, for det ham paalagde skam/m/elige bøigde Røgte.
Hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt;
Endskiøndt datteren Thoere Jonasdatter, eftter vidnernis udsigende har beskyldet og tillagt sin fader Jonas Røen at skall have i sæckcker bort Taget det omtvistede høe for Hr: Lieutenent Bentzen, saa haver hun sam/m/e skam/m/elig beskyldning nu for Retten frafalden og benegtet, og der imod declareret ham frie \for/ denne skammelige gierning, og som Hr: Lieut: Bendtzen iligemaade icke heller har eller finder anledning til at hafve nogen slags Mistancke till han/n/em for dette omtvistende høe, Saa frifindes Jonas Røen for denne paasagde grofve beskyldning, hvilcken bør vere død og magtesløs, og ej at komme ham eller hans Børn til nogen slags forckleinelse i mindste maader; og datteren for saadan faderen tillagde Nærgaaende beskyldning tillfindes at udReede og betale 3 Rdr: till Deris Mai:ts Cassa, under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret Askil Matres med fleere interessenteres udstede Skiøde paa 1 Løb Sm: i gaarden Holmedal till Heine Hagtorsen som der for har bet: 36 Rdr: dat: 10 Decembr: 1745.
Publiceret Fogdens udstede bøxelsedel paa 1 Løb 9 Mrk: Sm: i Tungeswig til Johan/n/es Christophers: dat: 15 Decembr: 1745.
Hugne Fuurdall fremckom for Retten [og] opbød sin Myndtling Hugne Tierransens Arvelod 13 rdr: 1 Mrk: 4 s: om nogen ville antage den/n/em paa Rente imod underpant, Men som ingen anmeldte sig at ville antage dem paa Rente saa var formynderen begierende at Dom/m/eren ville Pengerne forseigle, som og skeede, og blev Pengerne formynderen der eftter til leveret.
Publiceret Fogdens udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: ½ huud i gaarden Sandvold til Ole Simens: dat: 28 Septbr: 1745.
Hr: Pastor Edvart Christie haver till dette Ting ladet indstefne Mickel Hagtorsen Melckevigen eftter forrige tiltaele, at betale 6 aars fisketiende, af Onerims Laxevog, hvor der fiskes Lax, Mackreell og Sild, saa vell som anden Smaa fisk, {samt} der om at lide Dom, samt at tilfindes at betale Processens beckostning.
dend indstefnte Mickell Melckevigen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Hr: Edvart Christie Comparerede for Retten, og i Rettelagde et Erholdet Tingsvidne af 8 og 9 Octbr: 1745. hvor med hand bevislig giorde at bem:te Mickel Melckevigen i de aarringer fra 1740 og til Tingsvidnets dato, har fanget, Lax, Magckrell og Sild, saa Lydende. Der nest paastod hand at hans Vederpart maatte tilckiendes at betaele ham sin
1746: 247b
(…..)e aarringer eftter Lovens 2den bogs 22 Capt: 2 og 3 art: saa vel som eftter Forordningen af 5 Febrj: 1684 dends 2den art: og der foruden eftter foranførte Lovs bogs 7 {Capt:} art: at betale 3 dobbelt Tiende, fordj hand ej eftter Lov (har) varslet Præsten at møde, for at tage sin Tiendepart, forinden hand fisken till andre bortsoldte, til ydermere som et bevis paa sin Rettighed till Tienden i Rettelagde Præsten deris Excellences Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichens Resolutioner grundende sig paa Lov saa vel som paa Rente Cam/m/erets forpagtnings Contract, angaaende fiske tienden dat: 5 Febrj: 1745 saa Lyd: Endelig Producerede hand som et paastand for de hid indtil foraarsagede omckostninger en Regning, dat: 20 Junij 1746 saa Lydende. dis begierede at Dom/m/eren ville observere de ved denne Ret foraarsagde omckostninger till hans Erstatning; forlangede saa Dom i Sagen, hvis ej hans Vederpart noget mod ham (kand?) indføre.
Mickell Melckevigen sagde at i all dend tid hand har sidet i Onerims Laxevog, har hand hvert aar betalt Tienden af all dend fisk {hand} Gud har givet ham, og altsaa formeener icke at kand bebyrdes med at betale dobbelt Tiende, og naar hand kunde blive frj for at betale Tienden i Bergen, wille hand u-Vegerlig betale Præsten sin Tiende, som \ellers/ aldrig nogen Almue over det gandske Fogderie, i Mande Minde har betalt, for dend Skyld at Tienden bliver betalt i Bergen af alle Mand, dis uden sagde Mickell Melckevigen at have betalt Tienden i Bergen for alle de aarringer som Præsten fordrer ham for, og ville sam/m/e bevise med sin Kiøbckoenes attest i Bergen, til Høstetinget førstckomende.
der til sagde Citanten at hvad dend Eene Post Citatus anføerer at have betalt Tienden i Bergen, kand det icke vere ham til nogen hinder, om hand ville betale (Præste)ns Rettighed, til en aldelis u-Vedkom/m/ende, og ej af Præsten befuldmegtiget, saa saadan betalning i Præstens Kav!! er aldelis u-gyldig, 2do: er Citati foregifvende at have betalt Tiende i Bergen, af all dend fisk hand i fiskevogen har faaet, gandske u-sandferdig, thj af Tingsvidnet sees, at hand har Solt endel i Onerim, og der foruden ført heele baader fuld til Schaanevig at Selge; 3to: er hans foregivende at aldrig nogen fisketiende Synden for Byen er betalt til Præsterne, lige saa u-sandferdig thj baade faaer {Jeg} Præsten i det ham allernaad: anbetroede Præstegield fisketiende, af adskillige der liggende waager, saa og er det beckiendt, at mine eller Citantens Naboe Præster paa Storøen og Findaas i fiskeries tider drager ud og annam/m/er deris Tiende, af deris Præstegieldz tilhørende bønder endskiønt de kand vere Tvistige med dem, at de ej nyder saa meget som de med Rette tilckom/m/er. altsaa formeener Citanten at Mickell Melckevigens Kiøbckoenes attest, er af ingen verdie i den/n/e Sag, og at Dommeren eftter saa u-billig paastand icke Disputerer Citanten en Endelig Dom ved dette Ting;
Mickel Melckevigen sagde Endnu at ville skaffe det paaberaabte bevis til Høstetinget førstckom/m/ende.
Eragtet.
Siden Mickel Melckevigen beraaber sig paa at ville til Høstetinget fremckom/m/e med det tit om/m/elte bevis, Saa bliver Sagen til Høstetinget førstckomende, udsadt, og Mickell Melckevigen her med forelagt {der} til forbem:te tid \og sted/ der med at fremckome, og i mangell der af bliver Dom udj Sagen afsagt.
Fogden gaf tilckiende at Lænsmanden Christopher Gielmervig nu her i Retten har overleveret ham en Skrifvelse til bem:te Lænsmand fra Songne Præsten Hr: Johannes Weyle, under dat: 31 Maij 1746. hvilcken Fogden og i Retten Producerede, hvor udj hand Songne Præsten befaler Lænsmanden at indstefne adskillige Persohner som baade har ført øel til Kircken nestleden bededag at udselge, hvilcket skall have foraarsaget druckenskab og slagsmaall, {og at} saa har og Lænsmanden i anledning af sam/m/e skrifvelse indstefnt de der udj benefnte Persohner at lide Dom til straf for saadan deris begangne u-gudelighed, for saa vit Persohnerne Dependerer af den/n/e og icke Rosendals Jurrisdiction, Men som der hvercken udj Præstens skrivelse og angivelse findes nogen vidner anført, som om slig beskyldning kand giøre forcklaring, og Lænsmanden eftter dend for fogden giorde forcklaring, ej heller har kundet opspørge nogen vidner i Sagen, hvor om hand og formoedentlig Self her inden Retten giør forcklaring. Fogden ogsaa var af dend formeening, at naar slige Sager forefalt,
1746: 248
Præsten da saadant først burde andrage for fogden, under hvis befaling Lænsmanden Staaer, da fogden igien med større Effect kunde befale Lænsmanden at undersøge Sagerne, og de der udinden behøvende bevisligheder; Men som samme er forbigaaet, saa maatte fogden der icke mindre end Præsten er begierlig og (....)skyldig at see slig Synd og undskab hem/m/et og afstraffet, at begiere disse Sagers udsettelse til Høstetinget, da hand baade Self og ved Lænsmanden ville giøre sin flid at faae sam/m/e bevislig; til hvilcken Ende Fogden ogsaa begierede, at dend i Retten Producerede Præstens Missive, maatte Lænsmanden Christopher Gielmervig til leveres; {som} hvor hos ogsaa Fogden befalede Lænsmanden, {at} nøye at undersøge Sagerne saa vit de Dependerer af denne og icke andre Jurrisdictioner, og at indstefne til Høstetinget, saa vel forbryderne at lide Dom til Straf for deris formastelse, som og alle de vidner hand eftter nøye undersøgning kunde opspørge til Sagernis oplysning. forbem:te Songne Præstens brev blev til Lænsmanden leveret.
Lænsmanden declarerede at hand udj ingen af de af Præsten angifne Sager, har kundet til den/n/e tid udspørge noget beviis, men hand lovede at ville giøre sin flid at faae sagerne bevislig giort, da de og til Høstetinget skall blive indstefnt, og Præsten som angiver til Vedermæele.
Fogden gaf tilckiende at hand til dette Ting haver ladet indstefne Peder Valdre at lide Dom til Straf, for hans fylderie 3die Jueledag sidstleden, item for hans Skieldz ord, slagsmaall og overlast mod Biørne Skoemaegers Koene og huus sam/m/e dag, saa(…) der om at anhøre vidnerne, Anna tienende hos Sogne Præsten Hr: Weyle og Karj Andersdatter tienende paa fogdegaarden, hvilcke iligemaade ere indstefnte under faldz maall at møde, deris ædelige forcklaring at aflegge;
Peder Valdre møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsell;
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres;
Widnet Anna Olsdatter, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at 3die Jueledags aftten 1745 eftter Prædicken kom Peder Valdre ind I Biørne Skoemagers huus, begyndte at danse og ville falde overEnde paa gulfvet, da Biørne Skoemagers huustrue sagde Peder Mand sidde Ned, du kand slae noget ned for mig, da Peder Valdre spurde har Jeg slaget i Sønder for dig, hvor til hun sagde Ney, saa sagde Peder Valdre har Jeg slaget noget i Støcker for dig saa skall Jeg betale dig, {Ney} der paa slog Peder Valdre i bordet og sagde Jeg har icke slaget noget i støcker for dig fendta, der til Biørne skoemagers Koene sagde Jeg er icke Jeres fenta, og gaae der med paa døer Jeg vil icke have slig slig!! bræel og slig larm i mit huus, saa tog hand hofvet Plagget af hinde, da hun og datteren begge gick frem paa gulfvet og ville have ham ud, men hand førte dem ud begge eller skufvede den/n/em ud, og Self stod hand inde, der paa kom de begge strax ind igien, og ville have ham atter ud, men hand førte dem begge ud igien, og der paa treckede Koenen saaledes ind at hun falt paa gulfvet, men endten hand treckede hinde i haaret eller i armen, vedste vidnet icke, og som hun stod op igien gick Vertinden med sin datter til Præstegaarden, siden saag eller hørte vidnet icke mere at Passere.
det 2det vidne Karj Andersdatter eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Jueletider 1745 {indti} indtil faaraaret 1746 tiente hun hos Peder Milje, som er nest hos Biørne Johans: boepæel og da hun 3die Jueledags afttningen kom {hun} ind med Peder Valdre i Biørne Skoemagers huus hvor de hafde tent Lyes, dansede hand paa gulfvet saa at hand slang overEnde paa en Kiste, saa sagde Verinden!! (Vertinden) I kunde have veret hiem/m/e i dag, Peder Valdre med Eeders fulde Næese, og icke kom/m/et til mig, og slaa nu icke i støcker for mig, Har Jeg slaget noget i støcker for Jer føer, saa slog hand i bordet \første og/ anden gang, har Jeg slaaet noget i støcker for dig, saa skall Jeg betale det om det er icke mere end for en Vid, saa sagde Skomageren, hold Jer, 2de ganger til ham, siden gick hand frem til Skoemager Koenen og slog i bordet 3de gang i bordet for hinde, da vidnet blev bange og gick ud, og alt som hun gick hørte hun de snackede høyt, og kom Børne!! (Biørne) skoemager gaaendes eftter, som sagde til vidnet at ville gaae op til Milje til Cappellanen;
begge vidnerne Paa tilspørgelse forcklarede at Peder Valdre forbem:te 3die Juele aftten var drucken, saa og saag vidnerne Peder Valdre forud da hand dito 3die Jueledag gick i Kircken, da de saag hand var noget drucken, og da hand med de andre gick fra Kircken gick hand ned til Søen, da hand blev mere drucken;
Biørne {Peder Valdre} Skoemager og huustrue, var till ved Retten Nerverende imidlertid vidnerne blev afhørte, og sagde Biørne
1746: 248b
Biørne!! Skoemager sagde at Peder Valdres folck var kom/m/en hiem Anden Jueledags aftten, 3die Jueledag kom hand Peder Valdre til Kircken drucken og eftter Prædicken kom hand i Biørnes huus, og som hand da har slaget Biørnes Koene, og eftter vidnets sigende gick op til Milje og tog Præsten Hr: [Weyle? Peder] Valdre med sig til sit hiem og som de kom ind Spurde Præsten hvad giør du Peder Valdre, og der paa beckiendte for Præsten alt hvad som var Passeret.
Peder Waldre her imod sagde og indleverede sit Skrifttlige Indleg dat: 20 Junij 1746 saa Lydende, sagde ellers at Peder Milje har skrefvet forbem:te Indleg,
Fogden lod tilføere at siden hand end nu til denne Sages nermere oplysning behøvede Cappellanen i Schaanevig Hr: Peder Fabers vidnesbyrd, maatte hand begiere Sagen udsadt til Høstetinget, til hvilcken tid Citanten eller Actor ville See sam/m/e paa lovlig maade besørget;
Eragtet.
Sagen udsettes til Høstetinget førstckom/m/ende, till hvilcken tid Peder Valdre forelegges at møde og svare til Sagen.
Fogden hafde til dette Ting ladet indstefne Johannes Aslacksen Skaalnes at lide Dom til Straf for begangne Leyermaall med Encken Christj Halfvorsdatter Rodtvet;
dend indstefnte Johan/n/es Skaalnes blev paaraabt eftter Loven men møtte icke
Stefnevidnerne Gundmund Sandvig og Lars Sandvig hiemlede med Eed eftter Loven at have indstefnt Johannes Skolnes til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Eragtet.
Som Johannes Skaalnes ved Stefnevidnernis afhiemling befindes at have faaet lovlig Kald og varsell, saa forelegges han/n/em Laufdag til \Høsteting/ neste Ting at møde og svare til Sagen.
Fogden tilspurte Almuen og Lænsmendene, hvor mange Spedalske Lem/m/er her findes i Schaanevigs Præstegield, at de ville gifve tilckiende, hvem af dennem har formue til at beckoste sig Self i Hospitalet, og der nest hvor mange af dem som der til har fornøden Almuens hielp, der til Almuen Svarede at her findes eftterskrefne Spedalske Lem/m/er Nemlig Anolt Thom/m/esen Skaden som er Spedalsk, er icke Eiende 2 s: {men} og kand icke kome ind i Hospitalet uden Almuens beckostning;
af Halsnøe Closters gods er bortbøxlet 1 Løb Sm: ½ huud til Ole Simens: imod bøxel 12 rdr: 48 s: udj gaarden Nedre Toftte 1 Løb Sm: 1 huud i Sandvold til {Ole} Jens Smit uden bøxell. bortfestet til Torsten (…)nsen i Meehuus 1 Løb Sm: 1 huud uden bøxel. i Yttre Tungeswig 1 Løb Sm: 9 Mrk: med bøxel 11 rdr: 24 s: til Johannes. udj øfre Toftte 1 Løb Sm: 1 huud till Lars Øfreb(øe?),
Restandsen beløber 431 rdr: 1 Mrk: 1 s:
Fogden tilspurde den tilstede verende Almue, at som opsidderen paa gaarden Eide Jørgen Asgoutsen nestleden aar ved døden er afgaaen og ingen sig end nu har indfunden sam/m/e igien til brug og beboelse at ville antage, Endskiønt Encken sig sam/m/e gaardespart der skylder i Landskyld 2 Løb: Sm: 2 huuder formedelst armod og fattigdom haver frasagt, for Skat eller Landskyld sig nu igien ville antage, da dend gierne skall blive dem overdraget uden nogen bøxell, eller og om nogen her eftter sig skulle indfinde som sam/m/e Jordepart med slige Conditioner ville antage at de sig da hos fogden ville indfinde; Men for Nerverende tid var ingen af Almuen som sam/m/e sig paa forbem:te {tid} Conditioner ville antage.
Ao: 1746 d: 22 og 23 Junij blev holden Almindelig Som/m/er Skatte og Sageting paa gaarden Fiddie for Etnes og Fieldbergs Skibbreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Neml: Rasmus Østrem, Gunder NorEim, Thoer Skiold, Joen Ram/m/e, Tollef Grofvelsedter, Bendix Halleland, Ole Birckenes, og Lars Toftten, med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte;
og som Sorenskrifveren Cancellie Raad Randulf formedelst Svaghed icke Self paa Tinget Comparere, Saa paatog Tieneren sig at Publicere alle Kongl: Forordninger som paa forige Tinge, ligesaa Publicerede eftterskrefne Documenter;
her udj Skibredet findes en Spedalsk Lem ved Nafn Gunnile Baarsdatter, der icke Eier det aller Ringeste, till indlem/m/else i Hospitalet.
Publiceret Syneve Monsdatters med fleere deris udstede Skiøde paa 2 pd: 20 Mrk: Sm: i gaarden Halleland dat: 5 April 1746.
Publiceret Ole Skaalevig med fleres udstede Skiøde paa 2 pd: 12 Mrk: Sm: i Nordre Berge, i Fieldbergs Skib: dat: 17 Decembr: 1745.
Fogden i Rettelagde bøxel Mandtalet da ej fleere gaarder var bortbøxlet end dito bøxelbog udviser, hvor paa Tingsvidne blev udsted.
Restands: for dette Skibrede beløber 353 rdr:
dend 25 og 27 Junij blev Tinget holdet med forbem:te Laugrettes Mend for Fieldbergs Skibredes Almue,
hvor da alle Kongl: Forord-
1746: 249
ninger blev Publiceret som paa forige Tinge.
Publiceret Fogdens bøxelsedel [til ??] paa 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Halleland dat: 22 Junij 1746.
Nock en dito paa 2 pd: Sm: udj gaarden Gierde til Baard Torbens: dat: 23 Junij 1746.
Publiceret Ole Birckenesses med fleeres udstede Skiøde [til ??] paa 1 Løb 15 Mrk: Sm: i Heyebøe dat: 22 Apr: 1746.
Public: Po(fvel?) Heyebøes Pandte obligation Stor 90 Rdr: som hand haver beckom/m/et af Gundmund Aa(……) og der for Pandtsadt 1 Løb 18 Mrk: Sm: i Heyebøe dat: 25 Junij 1745.
Public: Halfvor Arnevig og Svend Biøes Contract dat: 23 Novbr: 1745.
Public: Halvor Arnevigs udstede Skiøde paa 2 pd: 4 Mrk: Sm: i Udbioe til Svend Siurs: dat: 23 Novbr: 1745.
Restandsen beløber 270 Rdr: 1 Mrk: 2 s:
Ao: 1746 d: 29 og 30 Junij samt 1te Julij blev holden Almindelig Som/m/erting paa gaarden Bielland for Føyens og Fiere Skibbreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemlig: Hans Worland, Niels Vigcke, Niels Holme, Daniel Søere Sæele, Jens ibid: Siur Berje, Endre Nøckling og Johans Nøckling, tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Privilegium paa Kræmersædet i Bømelhafn for Jonas Budde dat: 15 Octbr: 1745.
Publiceret Cancellie Raad Randulf med fleeres udstede Skiøde paa 1 Løb Sm: (.. ….) i Walvatne til Ole Jørgensen dat: 12 Martij 1746.
Publiceret Knud Krogs udstede obligation Stor 140 rdr: 5 Mrk: 10 s: som er Myndtlingen Anders Nielsen (…)vigs Arfvelod og der for Setter til underpant sine Previlegier dat: 29 Novbr: (1745)
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Margrethe Langeland, hvor Enckemanden Tollack Larsen og børnene Lars og Eelias Tollacks Sønner, Anna, Margrethe og Sirj Tollacksdøttre er udlagt tilsam/m/en 1 ½ Løb Sm: 1 ½ huud for 162 rdr: dat: 26 Martij 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Lars Peterteigen, hvor Encken Ingebor Halfvorsdatter med sine Børn er udl: 2 pd: Sm: i Peterteigen for 72 Rdr: dat: 3 Maij 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Alles Indresdatter, hvor Enckemanden Lars Andal er udl: 3 5/11 Mrk: Sm: i Berge for 3 rdr: 3 Mrk: 1 ½ s: dat: 14 Maij 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Indre Hiartnes, hvor Encken Giertrud Eericksdatter med sine børn er udl: 16 Mrk: Sm: i Hiartnes for 16 rdr: dat: 12 Maij 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Jacob yttre SaxEide hvor udj Mickel Olrich er udl: 2 Mrk: Sm: for 2 rdr: dat: 4 Maij 1746.
Publiceret Jørgen Haarnelands udstede Skiøde paa 2 Løb 12 Mrk: Sm: 2 s: i penge [i gaarden ??] med bøxel og herlighed til Jens Ols: for 200 rdr: dat: 13 April 1746.
Publiceret Fogdens udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: ¾ huud i Hofland til Anders Gunders: dat: 29 Junij 1746.
Publiceret Sæbiørn Stufves udstedde Skiøde paa 18 Mrk: Sm: ½ huud i Stuve til Peder Isacks: dat: 21 Martij 1746.
Public: Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ tønde Torsk i Westvig til Peder Torckels: dat: 29 Junij 1746.
Public: Niels Folgerøens udstede bøxelsedel paa Wisiteur Pladset til Jacob Biering dat: 28 Junij 1746.
Jens Bielland paa sin Sviger Moder Marithe Biørckelands vegne haver til dette Ting ladet indstefne Jens Haarneland at lide Dom till at fra sig lefvere et Skab som skall høre Citantens Sviger Moder til, som og at betale Processens beckostninger.
Jens Haarneland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell;
Citanten Jens Bielland møtte for Retten og forestillede at hans Sl: Sviger fader \Sl: Hans Biørckeland/ for Rom tid siden boede og brugte dend halfve gaard Haarneland som hand maatte frafløtte til gaarden Biørckeland og lod dette omtvistende Krogskab Staae eftter sig, hvilcket hand Sagde at Contraparten nu haver i Eiendom, og som Sviger Moderen icke ved at hindes Sl: Mand ej eller!! (heller) hun har faaet nogen betaling der for, saa har hun veret aarsaget at indstefne Contraparten at lide Dom til at betale Skabet eller og levere Krogskabet tilbage igien;
Contraparten Jens Haarneland her imod Sagde at, da hand kom til gaarden Haarneland, fandtes i hans Stue et Krogskab som blev Sagt hørte Hans Biørckeland til, med hvilcken hand accorderede at ville kiøbe Skabet, men fick til svar at det var udlagt i arf paa hans Stifsøn Niels hvor for Sæbiørn Stufve skulle vere ordineret til formynder,
1746: 249b
(med) hvilcken Contraparten siuntes heldst at ville accordere med, som gaf til giensvar (at hand) maatte vell kiøbe det af Hans Biørckeland, som der eftter sagde til Contraparten at det icke var udlagt paa Stifsønnen, men hørte ham Self til, hvor paa (de) med hin anden blev forEenet at gifve 4 Mrk: for Skabet, som Contraparten betalte til Hans Biørckeland paa en tid hand var hos Contraparten paa gaarden Haarneland som var 3 â 4 aar førend hand ved døden afgick, det hand med Sahligheds Eed ville beckreftte, eftterdj der var ingen vidner hos da Contrap: bet: Pengerne til dend Sl: Mand.
Jens Bielland war fornøyet med at Contraparten aflegger sin Eed her for Retten at have betalt Krogskabet med 4 Mrk: til dend Sl: Mand.
Der paa aflagde Jens Haarneland sin Eed med opragte fingre eftter Loven, at hand betalte dette omtvistende Krogskab til Sl: Hans Biørckeland med 4 Mrk: danske hvor med Sagen imellem Parterne er sluttet og ophæfvet.
Jens Bielland haver till dette Ting ladet indstefne Jens Haarnelands huustrue Marj Reinertsdatter for Skieldz ord, og der om indstefnt at anhøre vidnerne Hans Biørckeland og Jørgen Haarneland som tillige er indstefnt at under faldz maall at møde, og for det øfrige at betale bøder og straf, samt Process: omckostninger.
Jens Haarneland møtte for Retten paa sin huustrues vegne og vedstod at hans huustrue haver faaet lovlig Kald og varsell.
Contraparten!! (Citanten) Jens Bielland paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. der paa
vidnet Jørgen Haarneland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at hand har hørt et og andet ord, men enten hun har talt et eller andet med ham kand hand nu icke udsige det, siden hand icke blev skudt til vidne; der eftter blev widnet af Dom/m/eren tilspurt, om icke har hørt at Marj Haarneland har skieldet paa Citanten; Rs: Nej hørte vell de snackede Skieldz oerd dend Eene til dend anden, men Erindrer icke hvad Skieldzord det var der nest blev vidnet tilpurt hvor og paa hvad sted, at disse Skieldz ord Passerede. Rs: i foraaret \1746/ var Jens Bielland paa gaarden Haarneland da disse omvundne Skieldzord imellem Marj Haarneland og Citanten Passerede.
Fogden lod tilføere at siden der under denne Sag werserer deris Mai:ts Sigt; vidnet har forcklaret at i dette foraar er Passeret Skieldzord af Marj Haarneland mod Jens Bielland og at Skieldz ord falt imellem dem begge hvilcke ord hand icke har villet forcklare her for Retten, fordj hand sam/m/e tid icke var skudt till vidne, under paaskud at hand ordene icke Erindrer, da dog saadan undskyldning, eftterdj ordene er paastefnt til første Ting eftter Loven, og vidnet Self declarerer at hand var Eeddrue, da ordene Passerede, saa paastod Fogden først at Stefnevidnerne maatte afhiemle, om icke vidnet er Stefnt under faldz maall sin Eedelige forcklaring at aflegge, og at vidnet der eftter ved Rettens Kiendelse følgelig Loven maatte paalegges at forcklare, hvad Skieldzordene har veret.
Stefnevidnerne Lænsmanden Nell Hyesingstad og Anders Bandedalen hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt vidnerne Jørgen Haarneland og Hans Bierckeland under faldsmaall til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og varsell under Eed at forcklare, hvad Skieldz ord der blev Passeret af Marj Haarneland imod Jens Bielland.
hvor paa blev afskediget
Widnet Jørgen Haarneland paalegges at aflegge sin forcklaring om de Skieldz ord, som hand haver hørt at vere talt af Marj Haarneland imod Jens Bielland, saa fremt hand sam/m/e kand Erindre.
Vidnet her paa declarerede at hørte Marj Haarneland og Jens Bielland forbem:te tid talede og Kiecklede imod hin Anden, Men ved icke at Erindre sig hvad ordene ere. hvor med Fogden declarerede at vere fornøyet.
det 2det vidne Hans Bierckeland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i foraaret 1746 vngefer 2 â 3 dager for Vaarvinden var vidnet paa Haarneland og taelede med Marj Haarneland, da hun sagde til vidnet at der som Jens Bielland har faat mange Penge at hand kand kiøbe halfve Haarneland, saa har hand icke skiella faaet dem, og da dette blev af hinde sagt, var ingen hos uden vidnet alleene.
Citanten paastod at Sagen maatte udsettes til Høstetinget førstckommende, til hvilcken tid hand ville indstefne fleere vidner til Sagens oplysning.
Eragtet.
Sagen udsettes til Høstetinget førstckommende, til hvilcken tid, Citanten paalegges sine vidner og bevisligheder {at} i Retten at fremføre.
1746: 250
Ole Gaaeseland haver till dette Ting ladet indstefne Ingebrigt Øckland til Doms Lidelse for Nergaaende Skieldz ord, og der om indstefnt ham at anhøre vidnerne Hans Haalund og Taarbiørn Laurham/m/ers Eedelige forcklaring hvilcke iligemaade under faldz maall ere indstefnte, og der eftter at lide Dom eftter Sagens beskaffenhed, samt at betale Process: beckostninger.
Contraparten Ingebrigt Øckland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsell.
Procurator Holch paa Citantens vegne paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Vidnet Hans Haalund eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at 4re uger eftter VorFrue dag 1746. war vidnet hos giestgieber Encken i Øcklandshafnen og hørte at Ingebrigt Øckland skieldede Ole Gaaeseland for en Teine Tiuf; Contraparten her til svarede, at paa forbem:te tid var hand overstadig drucken, og kand icke Erindre sig at have talt saadan/n/e ord, langt mindre, tillegger hand ham andet end alt hvad ærligt er.
Procurator Holch begierede det andet vidne afhørt.
det andet vidne Taarbiørn Laurham/m/er eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at var i Øckland Hafnen Løfverdagen eftter Paaske, hørte vidnet at Ingebrigt Øckland skieldede Ole Gaaeseland, Men endten hand sagde at Ole Gaaeseland drog Teiner, eller hand stael Teiner, eller og hand Sagde Stenteiner det kand vidnet sig icke Rettelig Erindre;
begge vidnerne forcklarede at Ingebrigt Øckland var paa forbem:te tid drucken.
Procurator Holch paa Ole Gaaeselands vegne var begierende Anstand i Sagen til førstckom/m/ende Ting, hvor hand da paa Citanten Ole Gaaselands vegne till nermere oplysning i Sagen skall indstefne fleere vidner, hvilcke hand Conform Lov den/n/e sinde vil Nafngive, Nemlig Knud Ervig, og Niels Gadden,
Eragtet.
Sagen udsettes till Høstetinget førstckomende, til hvilcken tid Citanten haver at indstefne sine paaberaabte vidner, saa og forelegges til same tid og sted Contrap: at møde og svare til Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Jens Jacobsen Tvedt at lide Dom for begangne Leyermaall med Marj Olsdatter;
Jens Jacobsen Tvedt blev paaraabt eftter Løven!! (Loven) men møtte icke;
Stefnevidnerne Ole Mickelsen Ouckland og Lænsmanden Næll Hyesingstad, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Jens Jacobs: Tvedt til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og varsel.
Fogden gaf tilckiende at Jens Jacobs: eftter Præstens ham meddelte attest, allereede har udstaaet Kirckens Dischiplin, og at hand nu paa dette Ting har betalt paa sine Bøder 6 rdr: Men for de Resterende 6 rdr: paastod Fogden nu Dom, eftterdj Leyermaals begiengeren, ved Rettens Kiendelse af d: 2 Decembr: 1745 har faaet Lovdag at møde og til Sagen at svare.
hvor eftter Saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Eftterdj Jens Jacobs: Tvedt er nu Anden gang indstefnt, og nu for Retten haver ladet betale paa bøderne 6 Rdr: Saa tilfindes Jens Jacobsen, at betale de Resterende Leyermaals bøder med 6 Rdr: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Margrethe Hansdatter Qverven for begangne Leyermaall med Sl: Engelbrigt Olsen, at lide Dom eftter Loven;
dend indstefnte Margrethe Qvarven blev paaraabt men møtte icke;
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hystad og Ole Øckland hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Margrethe Qvarfven til dette Ting med meere end 14 dagers Kald og varsell.
Eragtet.
Siden Margrethe Qvarfven eftter Stefnevidnernis afhiemling haver faaet lovlig Kald og Varsell, saa forelegges hun Margrethe Qvarfven Laufdag til neste Ting at møde og Svare til Sagen.
Fogden haver til dette Ting ladet indstefne Endre Olsen Noere Nesse for fortiilig sam/m/enleye med sin troelofvede huustrue, at lide Dom.
1746: 250b
Den indstefnte Endre Olsen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell. Paa tilspørgelse tilstod Endre Olsen at vere kom/m/en fortiilig med sin troelofvede huustrue, som allerreede er kom/m/en i Barselseng og skall have Brøllup om 3 uger her eftter.
Fogden paastod Dom udj Sagen.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Som Endre Olsen Nore Nesse tilstaar at have haftt fortiilig sam/m/enleye med sin troelofvede huustrue Saa tilfindes Endre Olsen at betale æcteskabsbøderne eftter Lovens 6te Bogs 13 Capt: 1 art: med 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Procurator Holch møtte for Retten og Producerede et Skrifttlig Stefnemaall dat: 1 Junij 1746, Contra Madame Sl: Ifver Melboes, saa Lydende.
Contrapartinden blev paaraabt eftter Loven men møtte icke. Ellers forcklarede Procurator Holch at Debitorinden haver Eegenhendig paateignet Stefnemaalet at vere hinde lovlig forckyndt.
Procurator Holch der nest for at bevise fordringens Rigtighed Producerede en af Citantinden Elsebe Sl: Albert Skrifvers udstede Regning dat: 26 Septbr: 1745, dend hand i Retten fremlagde saa Lydende Procurator Holch i henseende till at hand forefinder ved Rettens paaraabelse, forefinder at Madame Sl: Melboes icke møder, fandt Comparenten fornøden at begiere (……) til nestckom/m/ende Ting forelagt, dend hand war af Retten beskrefven meddeelt.
Eragtet.
Som det bevises med Madame Sl: Melboes Eegen hendige paategning at Stefningen er hinde lovlig forckyndt, Saa forelegges Madame Sl: Melboes Lavdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huuds Landskyld i gaarden Særsteen till Endre Haldorsen dat: 29 Junij 1746.
Lars Pedersen Sæfverud paa sin Søn Gunder Larsens vegne lader lyese Odel og Pengemangels Lysnings Redt till 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Søevold som Ole Salomonsen paaboer, hvilcken faderen Sagde er Sønnens Rette og Sande odel som Sønnen agter til sig at indløese, saa snart hand saa mange Penge kand beckom/m/e.
Public: Mathias Nyesædters udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: i Almaas til Lars Wallentinsen som der for har bet: 72 rdr: dat: 29 April 1746.
Publiceret Lars Almaases udstede Pandte obligation Stor 47 rdr: som hand haver beckom/m/et til Laans af sin Stiffader Mathias Nyesedter og setter til underpandt ½ Løb Sm: udj gaarden Almaas dat: 29 April 1746.
Fogden i Rettelagde bøxel Mandtalet, da ej befandtes fleere uden i Tvedt til Lars Johans:
Publiceret Salomon Habestads udstede Skiøde paa Laxevogen Usletøen, till Erick Habbestad som der for har bet: 3 rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 18 Junij 1746.
Restandsen beløber 228 rdr: 3 Mrk: 2 s:
Ao: 1746 d: 1 Julij blev holden almindelig Som/m/er Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Fiere Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig, Niels Breistie, Gunder Hoepe, Aslack Førde, Gunder Miones, Lars Traavog, Gabriell Haege, Christopher Øfrebøe og Endre Lockne, tillige med begge Lænsmendene og Almue fleere som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Ole Ellendsen med fleeres udstede skiøde paa 18 Mrk: Sm: i gaarden Houchaas til Niels Knuds: Næs som der for har bet: 18 rdr: dat: 20 Maij 1745.
Publiceret Fogdens udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Møchlewold til Lars Larsen dat: 30 Junij 1746. uden bøxell.
Publiceret Natanael Broses udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ hud udj gaarden Hope til Gunder Eericks: dater: 14 Decembr: 1745.
Publiceret Even Vestvigs med fleeres udstede skiøde paa 1 Løb 9 Mrk: Sm: i Lien til Mickel Joens: som haver betalt 4 Mrk: danske pr: marck Smør dat: 21 April 1746.
Publiceret Gundmund Olsens udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: 3 Spd: Korn udj gaarden Hofde til Gundmund Gundmundsen dat: 4 Novbr: 1740.
Publiceret Gundmund Ols: udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: 3 Spd: Korn udj gaarden Hofde til Tollef Haagens: dat: 2 Maij 1746.
Publiceret Endre Søre Mølstres udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 8 Spd: Korn til Jockum Colbendtsen dat: 8 Octbr: 1745.
Johannes Gundersen Eegeland fremstod for Retten og gaf tilckiende at hans Søn Sl: Peder Johans: Paa hen Reisen til China skall vere ved døden afgangen, og altsaa som Eeniste arfving, begierede her om Tingsvidne, som ham af Retten blev meddeelet. at hand haver 6 Sønner og 1 datter foruden den/n/e afdøde Søn.
Fogden hafde till dette Ting eftter forrige tiltale ladet indstefne æctemand Johannes Emberland, at anhøre Dom till Strafs Lidelse for begangne Leyermaall med Pigen Lisbet Gulleifsdatter, og i anledning af dend giorde Proposition Seeniste Høsteting d: 29 og 30 Novbr: 1745, samt Rettens der paa fulte Eragtning, Producerede Fogden nu i Retten et udtog af Protocollen hvad sam/m/e tid Passerede med paategnet Deris Excellence
1746: 251
Høy Welbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mand â Møinichens høye Resolution in orriginale dat: 2 Martij 1746 saa Lydende.
Johannes Emberland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
der eftter declarerede Fogden at Johannes Emberland allerreede haver betalt paa de optingede bøder Reede Penge 7 Rdr: de øfrige 6 Rdr: afbetalte Johannes Emberland her for Retten, hvor for Fogden declarerede at hand der for ej videre Dom kunde paastaae, men begierede alleene at Acten maatte hannem til beleg i hans allerunderdanigste Regenskab beskrefven meddeelis.
Siur Emberland hafver till dette Ting ladet indstefne sin Naboe Johannes Emberland at lide Dom, fordj at hand skall have slaget Citanten, der for at Straffes eftter Loven, som og at betale Processens beckostninger. Der om Sagde Citanten at have indstefnt vidnerne, Halfvor Kind, Johannes Aarskoug og Synnefve Sædtre, som ere under faldz maall indstefnte,
Contraparten Johannes Emberland tilstod at vere indstefnt at anhøre vidnernes udsigende;
der eftter paastod Citanten at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor paa
vidnet Halfvor Kind eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at kand icke Erindre hvad tid indeverende (Paaske?) Siur Emberland Sendte bud eftter vidnet at skulle kom/m/e til sig, og d(a hand kom) om Morgenen til ham Siur Emberland, war hand svag og (…. ……) og hørte at Siur Emberland sagde at hans Naboe Johannes Emberland hafver slaget ham paa øret med en Stock, som og kastet ham (i Becken) da hand skall have slaget sig eller støt sig paa sin hoftte, hvilcke(. …. ……. ….) icke saag uden at Siur Emberland var Trudten eller opsvull(en paa øret) og for det øfrige icke videre haver seet end forcklaret er;
det 2det vidne Johannes Aarskoug eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede at 8te dager for Paaske 1746 war vidnet hos Siur Emberland imod afttningen da vidnet hørte Siur Emberland Sagde at hans Grande Johannes Emberland om Middags tider sam/m/e dag, haver slaget ham med en Stour paa øret, som vidnet saag var blaat og opsvulen, sagde og hand kastede ham i Becken, vidnet saa og at klæderne war vaade, men saag ellers intet imellem dennem at vere Passeret, uden som forcklaret er.
det 3die vidne Synnefve Sædtre, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at siden sidst eller nest afvigte Juell paa 10de aar siden, tiente vidnet hos Siur Emberland, og saag hand kom hiem en aftten [og] war vaad paa sine Klæder og blodig frem i brøstet, men hvorledes hand har baaren sig ad, at hand var saaledes handteret vidste vidnet icke at forcklare. Johannes Emberland benegtede dette altsam/m/en, at hand icke har Røret ham med sin haand.
Eftter videre mellemtale bleve Parterne forEenede, lofvet og tilsagde at leve fredelig med hin anden eftter den/n/e dag; og saa fremt endten af dennem bliver over beviset at giøre dend anden fortred, saaledes at det kand veres!! bevis paa at yppe u-Kierlighed, da skal dend hvis brøst saa findes, forud vere pligtig at bøde 10 rdr: foruden at udReede andre bøder som af Sagen kand Dependere, hvor paa de med haand Reckning denne forEening med hin Anden sluttede og Samtygckte.
Fogden gaf tilckiende at have ladet indstefne Troen Lier til dette Ting at betale de 2 rdr: som staar til Rest paa det Stuehuus Christen Fodsell eftterlod sig opbygt paa øde Tuftt, da hand fløttede fra gaarden Lier, hvilcke 2 rdr: er giort anvisning paa til de Militaire Executantere, da de skulle Exeqvere de Kongl: Skatter hos Christen Fodsell saa som intet andet var at beckom/m/e samt udj Sagen at anhøre vidnerne Tollef Houeland, Eerick Lier og Rasmus Førde;
dend indstefnte Troen Lier blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Tollef Houeland og Guldbrand Pedersen hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Troen Lier \og vidnerne under faldsmaall/ till dette Ting med mere end 4re Ugers Kald og Varsell;
Fogden paastod at vidnerne maatte Eedfæstes og afhøres.
Widnet Tollef Houeland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at for 4 â 5 aar siden at Christen Fodsell
1746: 251b
gick fra gaarden Lier till Fodsell, blev hand ved vidnet, Eerick Lier og Rasmus Førdes Taxation at betale Eendel penge i huuse aaeboed, hvor om de saaledes blev forEenet, at hand Christen Fodsell skulle lade Throen Lier (beckomme) i vederlaug for huuse aaboeden, qvern og qvernehuuset, og der (imod) skulle Christen Fodsell vere tilladt at bortfløtte fra gaarden Lier et Stuehuus som hand haver opsadt paa øde Tuftt, og passerede dette eftter (…..)tider; noget der eftter hørte vidnet vel af en og anden sige at Christen Fodsell med Thors!! (Throens) tilladelse førte qvernen og qvernehuuset der fra, og (i steden) overlod det før omvundne Stuehuus til Troen Lier for huuse aaeboeden; der nest blev vidnet tilspurt hvad det qvernehuus og qvern kunde vere af verdie, som blev antaget i vederlaug for huuse aaeboeden Rs: kunde (……)r vere af verdie till 2 â 3 rdr:
Fogden begierede Lauvdag for de udeblevne vidner.
Eragtet.
Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at vidnerne, saa vel som Contraparten hafver faaet lovlig varsell, saa forelegges widnerne Eerick Lier og Rasmus Førde Laufdag under faldz maall at møde og aflegge sin forcklaring udj Sagen til neste Ting, ilige maade forelegges til sam/m/e tid og Sted Contraparten Troen Lier at møde og svare till Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Jockum Hinderlie till{ige} at b(… ….. …… …)t betale fortilig Sam/m/enleye bøder med sin huustrue;
dend indstefnte blev paaraabt som møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, samt tilstod at have begaaet fortilig Samenleye med sin huustrue; hvor eftter fogden var Dom udj Sagen paastaaende.
thj blev saaledes udj Sagen Kiendt Dømt og afsagt.
Eftterdj Jockum Hinderlie her for Retten tilstaar at have begaaet fortilig Sam/m/enleye med sin huustrue, Saa tilfindes hand eftter Lovens 6te Bogs 13 Capt: 1 art: at betale æcteskabs bøder med 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
udj (…..)e indstefnte Sag som Claus Warvich haver indstefnt Niels Braatvet for en qvern, dend hand Niels Braatvet,, som nu for Retten var Nerverende declarerede at vill og skall godvillig betale med 3 rdr: 2 Mrk: samt i omckostning 1 rdr: tilsammen 4 rdr: 2 Mrk: hvor med Sagen er ophævet.
Publiceret Abraham Løfaases med fleeres udstede Skiøde paa 25 Mrk: Sm: i gaarden Børøen til Endre Haavigen som der for har bet: 25 rdr: dat: 21 April 1746.
Fogden i Rette lagde bøxel Mandtaelet og tilspurde Almuen om nogen første bøxel er falden paa Halsnøe Closters gods 1745, hvor til Almuen svarede Ney.
Restandsen beløber 228 rdr 3 Mrk: 2 s: som af Almuen blev u-imodsagt.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Framnes til Ole Olsen dat: 1te Julij 1746.
Ao: 1746 d: 22 og 23 Julij blev Retten atter betient paa det ordinaire Tingsted Hummelvig, udinden dend til i dag udsatte Sag Contra Dellinqventen Rasmus Snæring og Stifdatter Dellinqventinden Else Johanna Hansdatter, hvor da \var overende!! (oververende) udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med/ [hvor da] Retten blev betient med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemlig Ingebrigt Backe, Lars Humlevig, Rasmus Malckenes, Hans Øckland, Christen Grimsland, Niels Humblevig, Rasmus Øckland, og Rasmus Grimsland.
begge Dellinqventerne møtte for Retten u-stockcket og u-blaacket;
Dellinqventens Rasmus Snærings Deffensor Procurator Holch blev paaraabt paa hvis wegne dend Dannemand Hans Christophersen Næsse møtte, og i Rettelagde et brev fra ham til Dom/m/eren hvor udj war indsluttet Deffensor Holches Skrifttlige forfattede Indleg dat: 20 Julij 1747 som blev oplæst og lyder saaledes.
Pastor Hr: Christie møtte for Retten og war Nerverende imedens forestaaende Indleg blev oplæst.
Dellinqventindens Deffensor Procurator Hans Giøen møtte og Producerede i Retten
1746: 252
Deris Excellence høy welbaarne Hr: Stiftts Befalings Mand â Møinichens ordre at vere beskicket til Dellinqventindens Deffensor dat: 27 Junij 1746.
Dellinqventen Rasmus Snæring blev tilspurt om hand hafde noget meere i denne Sag at tilføre, hvor til hand Svarede at hand haver intet meere at tilføre, end at hand er gandske u-skyldig i denne Sag;
Fogden som Actor lod tilføre, at dend gandske act dis verre alt for meget overbeviser Klockeren hans Syndige Legemlige omgiengelse med sin Stifdatter Else Johanna Hansdatter, først ved hans Stifdatters bem:te Else Johannaes standhafttige beckiendelse, baade for Præsten og fleere vidner, da Sagen allerførst blev opdaget, og siden under det holdte forhør og for denne Rett, hvilcken beckiendelse e(r bleven) bestørcket, med Klockerens u-tvungne beckiendelse ved forhøret, da hand eftter actens udvis, gick løes baade ud og ind, og Strengelig blev formaenet, icke at lyfve paa sig Self, saa og ved hans sam/m/e (… ……) tilstaaelse, at have ligget med sin datter i Seng, og Søgt Eenlig (samqvem) med hende i dølsmaall, hvilcket hand og siden, icke har kundet be(negte,) og endelig ved hans huustrues Anna Johanna Andersdatters, her inden Retten giorde Eedlige forcklaring, at hun lige eftter Dellinqventindens beckiendelse har fundet hendis Mand at søge Eenlige (……. med) hindes datter, i Særdelished paa Stafburet da hun (…. ……. ……) sin Syege Seng for at See dem skilte fra hver andre, og fandt (Nøgelen) af døren, med mange fleere omstendigheder, som af dette vidnes forcklaring kand uddrages, og formoedentlig af Dom/m/eren b(…… ..) Taget, for det 2det: med Klaackeren Rasmus Snæring(s …… ……. ……) {til} udj sin huustrues Nafn, til Jomfruerne paa Hummelvigen, af hvilcken hans huustrue eftter actens udvis, vel tilstaar a(t have læst det) da det var skrefven, men ingenlunde at hun hafde forlange(t at) hand saadant skulle skrifve, og hvor udj hand tilstaar (at der som) hans Stifdatter vedblev sin beckiendelse, maatte hand endten (vere) haard Straf undergiven, eller og at vere foraarsaget at bort (løbe) og at bem:te Jomfruer der for skulle Perswadere hans Stifdatter, at fragaae beckiendelsen, og sige at det var af Pichqvanterie!! (pikanteri) til ham, hvor ved hand fuldkom/m/elig har paataget sig Sagen, og hvilcken Seddel Contradicerer hans nu giorte undskyldning, at dend var skreven for at bort tage bøigde Røgte, for det 3die: at hand hafde Absenteret sig fra sit huus og boepæell \og holt sig i Skiuel/ nogen tid før hand af Fogden eftter hans Excellence Hr: Stiftts Befahlingsmandens ordre, blev paagreben og Arresteret; for det 4de: ved hans giorde frivillige beckiendelse ved forhøret, da hand i allemaader, eftter forhørets udviis, og ved vidnerne ved forhøret, deris her for Retten giorde Eedelige forcklaring, var u-Stockcket og u-blockcket i alemaader, og hafde frihed at gaae ud og ind hvor hannem løstede, allene at 2de Mend fulde ham, at hand icke skulle Eschapere, saa at hans nu brugende undskyldninger alleene er udflugter, af hvis tilskyndelse endten hans Eegen forderfvede Natuur, eller andres til Raadelse, er Gud best beckiendt, thj først viser acten og forhøret at hans da giorde beckiendelse, {da} saa omstendelig kom overEens med hans Stifdatters forcklaring, for det 2det: at forhøret ickun varede fra Klocken 9 slet om formidagen til Klocken 1 slet da mand gick hen at Spiise, og siden fra Klocken 3 slet til Klocken 6 slet da forhøret blev sluttet, og for det 3die: at de Motiwer og icke andre ved forhøret er bleven brugt som nødvendig behøfvedes til saadan betydelig Sag at faae oplyst, og saadan forherdet Synder at bringes till Samvittighed og sin Synds Erckiendelse, hvad sig angaar hans Deffensor Procurator Holches i Retteckomne indleg da holt Fogden u-fornøden sam/m/e med nogen vidløfttighed at Contradicere saa som det ved allerreede Deduction øyensiunlig befindes at vere lutter udflugter, alleene hand maatte forestille at Procurator Holch wrangelig anfører, at de Mend som vare vidner ved forhøret, førte Dellinqventen Rasmus Snæring til fengslet [hos] Lænsmanden Hans Skaarpen, hvilcket om saa hafde veret
1746: 252b
(……) kunde givet noget til Sagen,
Fogden satte derfor i Rette og paastod at Dellinqventen Rasmus Snæring for hans Syndige Legemlig omgiengelse med sin Stifdatter Else Johanna Hansdatter, bør lide eftter Lovens 6te bogs ?? Capt: ?4de art: hvad sig angaar Dellinqventinden Else Johanna Hansdatter (saa som) hun Self frivillig nu hun er kommen til dend forstand at hun nogenledes kunde vide hvad Synd er, {Self} har tilstaaet sin Synd (og for)seelse, saa ingen fleere vidner over hinde behøves, saa {satte} giorde Fogden i ligemaade sin i Rettesettelse over hinde, eftter dend forhen allegerede Lovs bogs og Capt: 14de art: hvor med hand sluttede Sagen paa sin Side og paastod Dom.
Procurator Giøen paa Dellinqventinden Else Johanna Hansdatters vegne lod tilføere, det hand alt formeget eftter hindes (….) beckiendelse samt andre omstendigheder fornem/m/er at sigtelsen er (…..) disverre betydet, men som hun ej alleene eftter diefvelens unde (…..)lse, til den/n/e Syndige gierning skall vere tilskyndet og forlaacket af sin Stiffader Rasmus Snæring, da hun enda ickun var et barn paa 9 â 10 aar gammell, men end og da hun var kom/m/en til dend alder, og var blefven saa meget oplyst at hun kunde skiønne at denne af hende med sin Stiffader øfvede gierning var Synd, vilde hun tit og oftte af sine forældres (…..,) men alt forgieves, hvor hun det da Self af en Ifrig driftt til sin (…..) da hun holdt sig u-verdig at kom/m/e til Confirmation, saa lenge den/n/e (…. la)ae hende paa hiertet, angaf den/n/e sin begangne Synd for sin Præst Hr: (……) Christie og andre, men som Dellinqventindens Stiffader Rasmus Snæring haver declareret sin Stifdatter Else Johanne, for den/n/e af hende beskyldede gierning med sin Stiffader gandske frie, saa kand hun saadan gierning (….. ….) unde Mennisker vere forlaacket, til at paalegge sin Stiffader saa(dan sk?)am, eller og af en Puur enfoldig barnagtighed, eller nogen slags (…..)terie til sin Stiffader, altsaa ville Comparenten her ved ydmygst be(de) det hand og for hende udbeder, at hinde maatte bevises Naade og barmhiertighed, saa vel her for Retten, som for andre høye steder, i hvilcken forhaabning hand og maatte indlade Sagen til Doms;
Dellinqventen Rasmus Snæring blev atter tilspurt om hand haver noget videre eller ydermere til Sagens oplysning at fremføre, Svarede her til Ney, men Sagde der hos, lider hand, saa lider hand u-Skyldig, saa vist som Gud skall tage hans Siel till Naade;
Eragtet.
Sagen optages til Doms til i Morgen, da Parterne, saa vel som Dellinqventerne, her for Retten haver at Comparere.
om Morgenen blev Retten atter Sadt igien d: 23 Julij oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med forbem:te meddoms Mend.
begge Dellinqventerne møtte for Retten u-stocket og u-blocket;
Dellinqventindens Deffensor Procurator Hans Giøen møtte for Retten, da {alle} Parterne atter blev tilspurt om de havde noget mere til Sagens oplysning at fremckomme med, de nu der med ville fremckom/m/e Men som Parterne {ej haf} ærcklærede ej hafde mere udj Sagen at Producere men var Dom paastaaende,
Saa blev saaledes udj Sagen Kiendt Dømt og afsagt;
Paa mange tider og steder, haver Dellinqventinden Else Johanne Hansdatter ved forhøret, paa Tysnes og for Retten aabenbare beckiendt at Stiffaderen Klaackeren Rasmus Snæring haver haftt legemlig omgiengelse med hinde fra dend tid at Stiffaderen og Moderen kom op fra Kiøbenhafn vngefer aar 1739 ofttere og fleere gange, end hun kand opregne eller Erindre, det hun og nogle ugers tid forud for andre folck har beckiendt, om hvilcket saa snart Klockeren Snæring fick kundskab, skref en Seddel uden dato og udj sin huustrues Nafn, til Jomfrue Heibergerne paa Hum/m/elvig, med forlangende at de skulle overtaele Stifdatteren icke at udsige saa forferdelig beckiendelse, men at hun skulle betencke, hvorledes det ville gaae med hindes fader, som der over, endten maatte løbe bort
1746: 253
eller og at lide stor Straf over slig beckiendelse; der nest imod forhøret skulle holdes forlod hand sit huus Tiisdagen forud, og Reiste til Snidkerberget, hvor fra hand af 3de Mand Onsdags afttenen der eftter blev ført under arrest till Tysnes Præstegaard, hvor hand ved forhøret om Morgenen d: 28 April 1746 ej alleene tilstod at Stifdatterens u(dsagn) forholdte sig saa i Sandhed, men end og tilstod med Eegen haand at hafve skrefvet forberørte Seddell under sin huustrues Nafn; Dellinqventen Snærings huustrue Anna Johanna, Siger intet at vere vidende, uden da vidnet 2de dager for Nye aars dag 1746 var paa Tysnes at waage over afgangne Madame Sl: Hr: Heggelunds og der fra kom hiem, og 3de uger der eftter fortalte 2de hinde(s Eegne) børn, at Sødsteren Dellinqventinden, har ligget i Seng med Stiffaderen, som Moderen tiltalte sin Mand og datter for; blev og n(…..)stunder Seende at hindes Mand kyste datteren nogle gange, h(vilcket) vidnet tog sig mistancke om hindes Mands og datters Eenlige (Sam)linger, og fornam at de begge engang gick paa Stafburet, hvor (ved hun) gick strax eftter, og blev Seende at Nøgelen var af døren, Raabte til datteren som strax kom ud, og hindes Mand der eftter med en gam/m/el Skattebog i haanden, som hand foregaf at have opfunden og leedet eftter, dend (hand …)de ville lade datteren skrifve bogstaver udj, Anden gang blev vidnet Seende, at de begge gick hen til \ Lem/m/en paa / Sengeboen, hvor vidnet atter gick hen og befandt at Nøgelen var af døren, Raabte paa datteren som strax kom ud, og Spurte hvad hun bestilte med Stiffaderen paa Lofttet, svarende (der til) intet, videre vidste vidnet icke noget om deris u-søm/m/elige omgiengelse med hin anden; Eftter Dellinqventens Rasmus Snærings benegtelse (i/for) Retten, paastaar \for det 1te:/ hans Deffensor Procurator Holch, at forhøret i a(cten bør) underckiendes, siden Dellinqventen da var under arrest og i anden mands wold og tvang; 2det: Dellinqventindens beskyldninger imod Snærings benegtelse, ej bør at komme ham til nogen last; 3die: det omrørte bref at ansees som et Scharteqve og for det 4de: at Snærings benegtelse om beskyldningen, som er sked for wagten, der førte ham til sit fengsell, eftter forhøret var overstaaet; Hvad sig forhøret er betreffende, da er det Authoriceret med Deris Excellence Høy Welbaarne Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichens ordre af dat: 6 April 1746, saa at det (kand) ingenlunde ansees at vere af saadan beskaffenhed som Deffensor Holch i følge Lovens Pag: 136 art: 2de paastaar, Men Snæring eftter dito høye ordre, ligesom her for Retten, war under arrest ved forhøret u-Stockcket og u-blockcket; og endskiønt Dellinqventen Rasmus Snæring her for Retten har fragaaet sin forrige tilstaaelse ved forhøret, under paaskud af forberørte arrest og saa kaldede haarde Trudseler, Saa kand hand da icke godtgiøre, at Endten Trudseler eller Tvang {har} /: uden hans Eegen besmittede Samvittighed :/ har drefvet ham till at skrifve foranførte Seddel til Jomfrue Heibergerne, med de der udj anførte Motiwer, at dito Jomfruer skulle foresige Stifdatteren eller Dellinqventinden at forandre sin forrige udsigende til Klaackeren Snærings undskyldning, og der nest Dellinqventens tilstaaelse ved forhøret /: som her for Retten er Eedelig befæstet af de da hos verende 4re vidner :/ at hand aldrig har haftt fuldkom/m/en indførsell med sin hem/m/elig Lem udj hindes hem/m/elighed, men alleene det yderste der af, indtil hand kunde faae sin Sæed at flyde, da hand igien har udtrecket, saa at aldrig noget indicium till Sæds beblandelse eller Samling i blodet er sked, hvilcken beckiendelse er overEens Stem/m/ende saa vell med forberørte Seddels indhold, som med Dellinqventindens udsigende; Og alt saa kand denne Ret af forestaaende omstendigheder ej andet Erfahre, end hand Dellinqventen Snæring denne misgierning virckelig har begaaet, udj hvilcken henseende Dellinqventen Rasmus Snæring som og Stifdatteren Else Johanna Hansdatter, for denne med hin [anden] begangne blodskam, tilfindes eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 14 art: at miste deris Lif, og deris hofveder med øxe at afhugges, og Kropperne at kastes paa en Ild at opbrendes, Samt begge deris Boes Lodder til Deris Mai:t bør vere hiemfalden; Men som Dellinqventinden fra sine Spæde ungdoms aar, {vendtelig og} eftter Actens udvis, vendtelig og til deels af Stiffaderens Myndighed og Laackelse, till denne Syndige gierning er forleedet, Saa indstilles allerunderdanigst till Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste Mildhed, om icke denne vores allerunderdanigste Doms Dicterende Straf, for saa vit Dellinqventinden
1746: 253b
Else Johanna Hansdatter som et u-Myndigt barn angaar, icke allernaadigst (……. ………) og formildes.
Ao: 1746 d: 1te: Aug: blev {Extra Ting} \Gieste Redt/ holden paa gaarden Bielland udj Føyens Skibbrede, hvor Retten blev betient med eftterskrefne af Fogden opnefnte Laugrettes Mend, Nemlig Tollack Langeland, Jens (…)arnsland, Johannes Hyesingstad, Joen Tvedte, Ole Bielland, Tor(…) ibid: Andfind Odland og Ole Heljesen Hyesingstad, saa og var Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad, ved Retten Nerverende.
hvor da Tolderen Sr: Andreas Krag møtte for Retten og Producerede dend af ham till Dommeren udstedde (Reqvi)sition hvor udj hand Reqvererer denne Extra Rettes holdelse, udinden dend Constituerede Sr: Stabels opførsell (…..) til Leervigen anckomne Skib nestleden Tiisdags aftten (vi)dere dends indhold dat: 28 Julij 1746 som læst blev og lyder saaledes.
Der nest blev Mons:r Stabel paaraabt som for Retten Comparerede.
Citanten Hr: Tolder Krag der nest Producerede (det till) denne gieste Rets holdelse, udtagne Stefnemaall dat: ? Julij 1746 som læst blev og lyder saaledes.
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad og Johannes Hyesingstad hiemlede ved Eed at have forestaaende Stefnemaall forckyndt for alle udj Stefnemaaelet Nafngifne Persohner nest afvigte Løfverdag d: 30 Julij, dog icke anderledes end Stefnemaalet indeholder, men da Stefnemaalet blev forckyndt Paa Skibet for Skibs folckene, var Skipperen icke ombord som folckene sagde war Syeg og da var i Land, hvor eftter Stefnevidnerne Reiste i Land og Sagde Skipperen at de haver veret ombord paa hans Skib og Stefnt han/n/em, og sagde det var vell.
hvor eftter saaledes blev afskediget.
Som \af/ det i Rettelagde Stefnemaall, som og af Stefnevidnernis afhiemling ved Stefnemaalets forckyndelse, Erfaris at vidnerne icke ere indstefnte under faldz maall, saa understaar denne Ret sig icke paa den/n/e tid at afhøre vidnerne, forinden Citanten inCaminerer sin Sag og Sigtelse i følge Deris Mai:ts allernaadigste forordnings bydende dat: 3 Martij 1741, da vidnerne skall afhøres og andre beviser Lovfølgelig modtages.
Ao: 1746 d: 2 Aug: blev Retten betient paa gaarden Opdal med efterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Ole Koste, Jacob Støele, Jacob Beltestad, Samson Beltestad, Sæbiørn Leithe, Anders Hofdenes, Johannes RolsEim og Peder Wee;
udinden et Støcke Engeslaatte som opsidderen paa gaarden Giellefald skall have frataget opsidderne og Eierne paa gaarden Opdal, hvilcke sidste hafver udj Aaesteden ladet indstefne Ole Jellefald, og der om ved sin fuldmegtig Procurator Hans Giøen Producered sit udtagne skrifttlige Stefnemaall dis angaaende dat: 3die Junij 1746 saa Lydende.
dito Stefnemaall befindes af Hr: Smit at vere ham forckyndt d: 7 Julij 1746.
Procurator Holch møtte for Retten saa vell paa Deris Welærværdighed Hr: Smits vegne som paa Leylendingen Ole Christophersen Giellefaldz vegne som nu som Leylending besidder en af Welbem:te Hr: Smits allernaadigste
1746: 254
Beneficerede gaarder Jellefald eller Ødejord kaldet, og da det nocksom ved Hr: Smitis antegnelse paa Stefnemaalet, gives fuldstendig tilckiende, at hand som Eiere for gaarden Jellefald, icke haver nødt det Varsell som Loven hannem tilholder, maatte Comparenten i kraftigste maader paastaae at det udstedde Stefnemaall som i Retten er Produceret, som u-Lovgrundet maa afvises, og Sagen med Sagsøgerne til nydt Stefnemaall henviises, og der nest tog Comparenten sig forbeholden alle {Jura} Formalia Jura i sin tid paa sine Principalers vegne, at fremføre, og der nest Erlangede Rettens Kiendelse.
Procurator Giøen gaf Retten tilckiende det hand ville formoede, at Ole Christophersen Jellefald som hofved Mand for Sagen, haver faaet lovlig Kald og Varsell, at møde till denne beram/m/ede Tegtedag, dis uden er Stefnemaalet forckyndt for Welærværdig Hr: Wilhelm Smith, og hannem til lefveret, saa og paastod Comparenten at Sr: Holches paastand ej bør ansees, saa som dend alleene hensigter til udflugter og paastaar med Sagen maa fortfares.
Procurator Holch sagde holdte u-nødig at svare noget til Hans Giøens beskyldning for denne Sinde, men Refererede sig til sin forrige paastand, og for at bevise at sam/m/e hans paastand medfører Lov, saa var hand ydmygst begierende, at dend Respective Dom/m/er tager udj Conference Hr: Smitis paategning og denne Terminerede Tegtedag, saa befindes det at varselen er u-Lovlig;
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole ReigsEim, hiemlede ved Eed eftter Loven at have forestaaende Stefnemaall for Hr: Smit forckyndt Taarsdagen d: 7 Julij som er 2de dager forsilde.
Procurator Hans Giøen paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres;
Procurator Holch Protesterede imod vidners føerelse, og at de for Nerverende tid aldelis icke maa blive tagen i Eed og afhørte, eftter hans forhen giorde \paa/stand, dend hand endnu Refererede sig til og krafttigst paastod Rettens Eragtning.
thj blev saaledes afskediget.
Som gaarden Jellefald er Storøens Præstebord allernaadigst Beneficeret, og Sagen hvor om Tvistes, er angaaende en Engeslaatte, som Citanterne vill fravinde gaarden Jellefalds formeentlige Eiendom, saa er det noget som Retten fornødentlig anseer, ej kand Lov forsvarlig Tracteres med mindre JordEieren der om bliver lovlig kaldet og varslet; da som befindes at nu verende Songne Præst til Storøens Præstegield Hr: Smith, der til gaarden Jellefald allernaadigst er Beneficeret, icke har faaet lovlig Kald og Varsell, Saa kand de indstefnte vidner denne sinde icke afhøres, førend at hand Sogne Præsten som dend Rette paagieldende, bliver i følge Loven indkaldet, da naar saadant af Citanterne i følge Loven eftterckom/m/es, skall saa vel vidnerne afhøres, som og bevisligheder Sagen vedkom/m/ende modtages, og Sagen loffølgelig paackiendes.
1746: 254b
Ao: 1746 d: 4 Aug: blev holden gieste Ret paa det ordinaire Tingsted paa gaarden Bielland udj Føyens Skibbrede beliggende, med eftterskrefne Laugrettes Mend Tollack Langeland, Jens Haarneland, Johannes Nielsen Hyesingstad, Joen Tvedte, Torsten Bielland, Gunder Ottesen Odland, Ole Hiljesen Hyesingstad og Andfind Ottesen Odland saa og war Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad ved Rettens holdelse hos verende.
Hvor da Procurator Holch fremstillede her for Retten og gaf tilckiende at hand møder paa Tolderen Andreas Krags vegne, og som det nogenledes er ham kundgiort at (eftter?) tilforne udj denne Sag skall have veret sadt, Comparenten formedelst hans hastige anckomst til steden, icke haver kundet faaet (Kundsk)ab om Sagen, udbad hand dend Respective Dom/m/er underretning om ved oplæsning af Protocollen hvad der i Sagen tilforne er Passeret, der eftter hand strax skall fremckomme med Stefningen og hans videre Documenter.
Dommeren opckastede Protocollen og lod Procurator Holch igiennemlæese Rettens Kiendelse dend seniste Rettes dag, denne Sag betreffende, til hans fornødne Eftterretning.
Procurator Holch der nest til Sagens videre fremtarf i sin tid Contra dend Constituerede Controleur og Wisiteur Jens Stabel paa welbemelte Hr: Tolder Andreas Krags vegne Producerede en Stefning dat: 2 Aug: 1746, alt til et Lov skicket Tingsvidnes Erholdelse, og begierede Stefningen for Retten oplæst, saa Lydende;
Hr: Controleur Stabel møtte for Retten og vedstod at forestaaende Stefnemaall er hannem lovlig forckyndt.
Vidnerne møtte for Retten og vedstod at Stefningen er denem lovlig forckyndt, undtagen Skipperen som er Syg og Sengeliggende, og derfor icke kunde Comparere.
Procurator Holch der nest paastod vidnerne førte og afhørte, og til dend Ende Producerede hand et af dags dato forfattet indleg med der udj til vidnerne anførte qvestioner, hvilcke hand var begierende dend Respective Dom/m/er behagede for vidnerne Conform Forordningen dat: 3 Martij 1741 at fremsette, som er saa Lydende.
der paa blev vidnerne fremckaldet, da Eedens forcklaring for dennem af Lovbogen blev oplæst, og formaenet at sige sin Sandhed.
i Skipperen Hans Rasches Svagelige forfald blev hans skrifttlige vidnisbyrd i Rettelagt af Styremanden Peder Muller, dat: 4 Aug: 1746 saa Lydende.
det 2det vidne Peder Muller Styrmand boende i Vester Jylland i Riber Stiftt eftter aflagde Eed eftter Loven, wand!! (wandt) og forcklarede paa 1te Spørsmaall, at Rasmus Krag da hand forbem:te tid kom ombord icke opførte sig anderledes imod Mons:r Stabel, end med all Søm/m/elighed. till 2den qvæstion Svarede, at kand icke Erindre hvad Stabel og Rasmus Krag tallede med hin anden, men Tolderens gods blev af Rom/m/et optaget paa decket, som Rasmus Krag villet haftt i sin baad, men Mons:r Stabel benegtede det og der var 1 Tønde, 2de Sæcker Paa en halftønde hver sæck med høer eller Liin udj, nock en sæck som blev sagt skulle vere 2de Skiepper Erter udj, nock en dito Sæck som var sagt at vere Malt udj vngefer 5 Skiepper eftter vidnets Skiønsomhed. Procurator Holch for at oplyese Sagen hvor fore dette vidne tilige med de andre vidner icke kand give forcklaring hvad slags gods det var, fandt fornøden at fremsette denne qvæstion, om vidnet icke saag, at Sæckerne og godset var forseglet; vidnet her til svarede at Sæcken som blev sagt Erterne var udj, saag vidnet var forseglet Paa en Seddell, men det øfrige gods, kand vidnet ej Erindre var forseglet. til 3die: qvæstion svarede, at Skibet laag fast betøyet ved Toldboeden \i Bergen/ da Tolderens folck lyes dag kom til Skibet og begierede at Skipperen ville modtage forbem:te gods Tolder Krag tilhørende, og føre det med sig paa Skibet til Laddesteden
1746: 255
Leervigen \eller Toldstedet/ som og skede, da dito dag var Reignveyrlig, og 2de dager der eftter lagde Skibet fra Bergen og Seiglede til {Leervigen} \Sundhords Toldsted/. till 4de qvæstion svarede at Stabel Confisqverede forbem:te warer, og i det de talede her om, saa(g vidnet) at Stabel Støtte med haanden Rasmus Krag for brøstet, som hand icke meer (….) med; hørte ellers bulder og allarm, men hørte icke nogen ord, kand heller icke Sige endten Mons:r Stabel var gallen eller drucken, hørte ej eller!! (heller) at Rasmus Krags Karl blev truet, uden som forbemelt, allarm og bulder. til 5te qvæstion svarede Ney. til 6te qvæstion svarede, saag og hørte at Skipperen saa svag hand kom op paa decket, gaf Mons:r Stabel og Rasmus Krag gode ord at de icke skulle giøre nogen allarm om dette, men hørte Rasmus Krag sagde ville tage godset med sig, {og} som Mons:r Stabel negtede, og sagde at det skulle oplegges i Packboeden, under denne qvæstion fandt Holch fornøden at tilspørge vidnet, om hand kand forcklare, at Stabel forøfvede nogen banden og Raaben, Skielden og anden Synd imod bemelte Rasmus Krag. Rs: hørte ingen Skielden, men hørte af Stabel banden og Støyen alt formeget. till 7de qvæstion svarede Jae. Procurator Holch da hand nogenledes mercker at Sr: Stabel a(gter?) at formere eller fremsette til vidnerne qvæstioner, maatte hand begiere at Dom/m/eren ham icke sam/m/e for Nerverende tid bevilger. thj det bevises at Tolderen som Comparentens Principal, icke som eftter Loven ske burde, er varslet, vidner at anhøre; Mons:r Stabel tilspurte vidnet, at da Rasmus Krag Reiste fra Skibet, om icke Mons:r Stabel tog forbem:te gods med sig paa sin Eegen baad, Rs: joe. 2det: vidnet blev tilspurt om icke saag at Rasmus Krag lefverede Mons:r Stabel angifvelsen for der eftter at inqvirere Skibet. Rs: saaeg at Mons:r Stabel og Rasmus Krag vexlede Papirer imellem hin anden, men hvad slags Papirer det var, vidste vidnet icke. 3die: om widnet saag at Stabel drack noget, paa Skibet, uden et glas vin for Tørste. Rs: da Stabel og Skipperen var i Cahytten, war vidnet icke hos, men da alting var ofverstaaet, saag vidnet til sidst at Mons:r Stabel drack et glas wiin, eller Toe, eftter at Tolderens Søn var Reist i Land. Procurator Holch udbad at dette vidne maatte tilspørges, hvad tid inqvisitionen og dend ommelte behandling af Stabel skede; widnet sagde at Klocken var vngefer 5 slet, da Mons:r Stabel kom ombord, 2det hvor lenge dette Continuerede, indtil behandlingen fick Ende og blev ophæfvet og Stabel forlod Skibet. Rs: vidnet sagde at Klocken kunde vere vngefer 9 slet da Stabel Reiste i Land fra Skibet, vngefer ¼ Tim/m/e eftter at Rasmus Krag var Reist i Land fra Skibet forud. Procurator Holch begierede at de udj Protocollen tilførte qvæstioner maa og fremsettes for de øfrige vidner, Procurator Holch blev tilholt at give Erindring om disse og andre Sagen vedkom/m/ende qvæstioner, da skall sam/m/e af Dom/m/eren blive tilført.
det 3die vidne Claus Mathiesen boende i Flensborg, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, paa 1te Spørsmaall, som forige vidne udsagt haver; til 2den qvæstion Svarede Ney. till 3die qvæstion svarede, ligesom forige vidne vundet og udsagt haver. til 4de qvæstion svarede at Stabel Confisqverede forbem:te gods, og som Rasmus Krag sagde at ville tage godset i sin bog!! (baad), Sagde Stabel Ney, hand skulle icke, Støtte saa Rasmus Krag for brøstet med haanden, men om det var af vred hue vidste vidnet icke, ej eller!! (heller) vidste vidnet om Stabel var drucken eller beskiencket. till 5te qvæstion svarede Ney. til 6te qvæstion svarede som forige vidne vundet og udsagt haver, og for det øfrige ej hørte at Stabel skieldede, men bandte noget lidet. till 7de qvæstion svarede, jae, og vngefer ¼ Time der eftter, Reiste Stabel i Land. til Stabels qvæstion svarede vidnet at Stabel tog forbem:te gods med sig paa sin baad da hand Reiste i Land. til 2den Stabels qvæstion, svarede vidnet, lige som forige vidne udsagt haver. til 3die qvæstion svarede vidnet saag icke at Stabel drack noget paa Skibet. Holch tilspurte vidnet hvad
1746: 255b
tid Stabel kom om bord at inqvirere, samt hvor lenge sam/m/e forretning varede, og hvad tid hand forlod Skibet. Rs: Stabel kom ombord vngefer Klocken 5 slet, og Reiste i Land vngefer Klocken 9 slet, da hand tog godset i baaden med sig. Parterne hafde icke mere dette vidne at tilspørge.
det 4de vidne Frans Zentco boende paa Als 5 miile fra Flensborg, Eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede paa 1te qvæstion som forrige vidne vundet og udsagt haver. til 2den qvæstion svarede ligesom forige vidne udsagt haver. till 3die qvæstion svarede, var ej ombord, da godset blev lefveret paa Skibet. till 4de qvæstion svarede at Stabel Confisqverede godset, og som Rasmus Krag ville tage godset paa sin baad, benegtede og formeente Stabel ham det, og Støtte Rasmus Krag med haanden for brøstet for at hand icke maatte faae baaden paa siden at indtage godset, og ligesaa Truede Stabel Karlen som var paa Rasmus Krags baad med et Jern Spyd i haanden, som hand holdte {i haan} ud over faldeRebet, at hand icke skulle indtage godset, kand ellers icke sige at Stabel var drucken men ellers sagde vidnet at haver hand veret Edrue, Sagde vidnet hand Stabel hafde vell icke udøst saa mange bander og Eeder, som same tid Passerede. till 5te qvæstion svarede Svarede!! vidnet Ney. til 6te: qvæstion svarede som forige vidne vundet og udsagt haver, til 7de: qvæstion svarede, at saa snart Stabel Confisqverede godset Reiste Rasmus Krag i Land \imellem/ 8 â 9 slet. Vidnet blev af Stabel tilspurt, om icke Stabel tog godset med sig da hand Reiste i Land. Rs: joe. til 2den qvæstion svarede som forige vidne vundet og udsagt haver. til 3die qvæstion svarede Ney. Parterne hafde icke mere dette vidne at tilspørge.
det 5te vidne Rasmus Madsen, boende i Nachschou, eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, paa 1te qvæstion ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver. til 2den qvæstion svarede ligesom forige vidne vundet og udsagt haver. til 3die qvæstion svarede svarede!! lige som forrige vidne vundet og udsagt haver. til 4de qvæstion svarede som forige vidne vundet og udsagt haver, og at Stabel var vered!! (vred) da hand Støtte Rasmus Krag for brøstet med haanden. til 5te qvæstion svarede at imedens Stabel var Nere i Rum/m/et at telle de 63 anckere fransk brendevin, kom vidnet ned for at optage noget af Tolder Krags gods, hørte vidnet Stabel sige, at der var fleere anckere end der skal vere, og som hand da taalte dem igien, sagde Stabel at der var 2de anckere mindre, end tallet skulle vere, der paa gick vidnet op igien og hørte siden intet blev talt der om. till 6te qvæstion svarede vidnet hørte icke hvad Skipperen talte med Stabel. til 7de qvæstion svarede, som forrige vidne vundet og udsagt haver. Procurator Holch tilspurte vidnet hvad tid Mons:r Stabel kom ombord paa Skibet Rs: Klocken vngefer 5 slet kom Stabel om bord, og Reiste der fra vngefer Klocken 8 ½ slet. Holch tilspurte vidnet om hørte at Stabel bandte og skiendte paa Skibet. Rs: at Stabel bandte at godset skulle icke kom/m/e fra Skibet, førend det blev indtagen i hans baad. Mons:r Stabel tilspurte om vidnet saag hand drack noget paa Skibet, Rs: saa fremt hand hafde drucket noget i Cahytten med Skipperen ved hand icke, Saag ej eller!! (heller) at Stabel drack noget eftter hand kom der fra. Videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
6te vidne Bendt Jockumsen boende i Corsøer, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, paa 1te qvæstion ligesom forrige vidne udsagt haver. til 2den qvæstion svarede ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver. till 3die qvæstion svarede ligesom forige vidne vundet og udsagt haver. till 4de qvæstion svarede ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver, og kunde icke sige om Stabel var drucken, saa som vidnet ej er hans Persohn beckiendt. til 5te qvæstion svarede, at imedens Stabel var Nere i Rum/m/et og taalte brendevins anckerne, kom vidnet Ned at optage noget af Tolder Krags gods, da Stabel sagde at der var formange anckere, og da hand \der/ nest taalte \dem/ Sagde hand der var forlidet; til 6te qvæstion svarede, ligesom nest forrige vidne vundet og udsagt haver. til 7de qvæstion svarede
1746: 256
at eftter Stabel har Confisqveret godset, Reiste Rasmus Krag fra Skibet i Land, vngefer imellem Klocken 8 â 9 slet; der nest Reiste Stabel i Land {et} ¼ tim/m/e der eftter at hand fick godset i baaden med sig H(olch) tilspurte om vidnet saag at Rasmus Krag leverede Stabel angivelsen Rs: blev seende at Stabel holdte Listen paa folckene i haanden som hand læesede udj, men mere vidste vidnet intet om. Procurator (Holch) i anledning af den/n/e qvæstion fant fornøden at tilspørge dette vidne om icke Stabel med vred hue og ifrighed imodtog berørte Document af Rasmus Krags haand, og saa godt som Ref dend fra ham. Rs: Stabel nappede dend af haanden paa Rasmus Krag med gevalt. Parterne Ercklærede ej hafde mere dette vidne at tilspørge.
{Procu} Mons:r Stabel ind lefverede i Retten sit skrifttlige Indleg dat: 4 Aug: 1746 saa Lydende. der nest Producerede gienpart af dend der udj paaberaabte beskickelse dat: 27 Julij 1746 saa Lydende.
Procurator Holch for saa vit at dette Indleg handler noget om Tolderens Søn, der Comparenten formeener i følge Told Rullen at have fri magt og Myndighed at Reise udj hans faders affaire, jae og nu er Self tilstede, vilde hand hendstille det till Tolderens Søn Rasmus Krags Eegen besvarelse, hvad hand imod Stabels u-nødvendige udflugter jae og u-Lovgrundede Projecter kand have at formere, da naar det af Tolderens Søn Rasmus Krag er sked om hand finder det fornøden, skall Comparenten der eftter tage i act hvad hand for Tolderen agter at fremføre;
Rasmus Krag som Comparerede for Retten anhørdte forestaaende Indleg af dend Constituerede Controleur Stabel u-grundede og til dels u-bevislige indleg at fremlegge, 1t: at i henseende til godset som icke fandtes anført paa Bergens Toldsadel(?) (Toldsted?) at Skibet langt føye tid tilforn paa Bergens Toldboed Expederet, og formedelst Skibet ved u-Løckelig hendelse Støtte paa Land, blev nødsaget at henreise til Bergen igien, for Skibet at see Repareret, hvor fore Tolderen Comparentens fader, som icke kunde faae sam/m/e gods paa Bergens Toldpas indført, hvilcket alt tydelig kand Sees af sam/m/e Document. hvad sig ellers Sr: Stabels paastand ved at See mine 2de bestalninger som Eedsoren oldermand og hafne Foeget ved Stedet, icke kand finde fornøden at anvise uden til min anordnede øfrighed, og de der over Dispencere, hvad sig ellers bem:te Sr: Stabels Comparenten gifne bestalninger, ved at vere Taxradeur Tolder, Controleur, Wisiteur, Skibs Clarerer, Engelsk Consul, Skibs maaeler og Endelig Engelsk Commissionair, hvilcke alle samtlige ere hvercken af Comparenten forrettede, langt mindre kand bevises at have forestaaet, men alleene af Sr: Stabel u-grundelige beskyldninger.
Procurator Holch fandt fornøden aldelis for den/n/e Sinde intet at svare paa det af Stabel i Rettelagde Indleg, men forbeholdt paa Tolderens side, all lovlig tiltaele imod Stabel for hans ilde grundede og u-bevislige beskyldninger imod Tolderen Andreas Krag, der nest var begierende at dend Respective Dom/m/er, meddeler Comparenten en beregning paa de omckostninger som er med gaaet første Rettes dag, saa og paa hvad som nu vil tilgaae, hvilcket bliver tienlig til bevis at Tolderen kand nyde \der for/ Satisfaction, og der paa begierede Tingsvidnet sluttet og beskrefven meddelt, hvilcket Contraparten iligemaade var paastaaende, Som blev bevilget.
Ao: 1746 d: 12 Septembr: blev Retten Betient paa det ordinaire Tingsted paa gaarden Lunde udj Fieldbergs Skibbrede beliggende, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas Heiberg
1746: 256b
med eftterskrefne Laugrettes eller meddoms Mend Colbendt (…)rge, Helje Bersvog, Halfvor Dueland, Pofvell Espeland, Thoer Hedtland, Halfvor Fafnebøe, Knud Wieland og Ole Gierrevig,
udinden {en Dell} Hans Hansen Muhle, der har begaaet Leyermaall og barne Aufling med sin Kiødelige faster Kari Tørresdatter, hvor om Deris Excellence Høy Welbaarne Hr: Stiftts Befahlings [Mands] ordre till dette Extra Tings holdelse af Fogden blef i Rettelagt dato 16 Aug: 1746 saa Lydende.
Fogden i Rettelagde det udtagne Skrifttlige Stefnemaall dat: 22 Aug: 1746 der læst blev og lyder saaledes
begge Dellinqventerne Hans Hansen Mule og Kari Tørresdatter Ulvenes, møtte for Retten u-Stockcket og u-blaackcket for Retten;
Stefnevidnerne Windsendts Gierrevig og Halfvor Stephensen Rabben, hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve forestaaende Stefnemaall forckyndt for Dellinqventerne her paa Lunde i deris fengsell for meere end med 14 dagers Kald og warsell.
Procurator Holch møtte for Retten vedtog for sin Persohn Stefningens lovlige forckyndelse, og Producerede Deris Excellence høy welbaarne Hr: Stiftts Befalings Mand â Møinichens ham meddelte ordre, at vere forsvar for de indstefnte Dellinqventer dat: 16 Aug: 1746 saa Lydende.
Deffensor Holch der eftter gaf tilckiende at hand til forsvar for disse 2de beskyldte Mennisker haver begiengnet Sagen med Contra Stefning og Mundtlig warsell, indstefnt vidnerne Eelias Wagcke, Jacob Kaaete og Aamund Colbentshoug under Lovens faldz maall at møde og gifve forcklaring, af hvad beskaffenhed Dellinqventinden Kari Tørresdatter, der skall vere u-Roelig i hovedet, og ligeledes i hvad tilstand Leyermaals begiengeren Hans Hansen Mule er, Til samme vidner at anhøre er Fogden som Actor indstefnt, widnernes udsigende at anhøre, widnerne begierede førte og afhørte, dog icke førend Actor beviser hvor vidt Leyermaals begiengerne er i slegt og byrd;
Fogden som Actor vedtog lovlig warsell til de indstefnte vidners Anhørelse, og begierede der hos at Dellinqventen Hans Mule maatte foresettes følgende qvæstioner til besvarelse, 1te: om hand endnu som føer, tilstaar at have besvangret, Karj Tørresdatter Ulfvenes, og at vere Fader til det Barn, hvor med hun er kom/m/en i Barselseng, og hvor nær bemelte Karj Tørresdatter er
1746: 257
ham beslegtiget. Rs: Dellinqventen svarede jae at have besvangret Karj Tørresdatter som er hans Kiødelige faders, Kiødelige Sødster. 2det: hvor gammell hand er, item om hand er giftt og hvad tid hand kom i Egteskab med sin huustrue Rs: 19 aar gammell, og er giftt, blef fæst eller Troelofvet med sin huustrue om Paasketider, og blev Egtevied med hinde eftter Sancte Hans dags tider 1746. 3to: om hand icke vidste at bemelte hans faders Sødster Karj Tørresdatter har veret fra sin forstand, og at der fuldte døds Straf paa saa grof en Misgierning; Rs: hand widste at hans faders Sødster war fra sin forstand, men vidste icke at der fuldte døds Straf paa om hand besvangrede hinde. 4de: hvor lenge det er siden hand gick til Confirmation, og første gang var til Herrens Nadvere, Rs: paa 3 â 4 aar siden, at hand første gang war til Confirmation og Guds Bord. 5te: hvor lenge det er siden Dellinqventinden Kari Tørresdatter kom i Barselseng, og om Barnet lefver. Rs: for 6 uger siden kom hun i Barselseng, og barnet lever.
Der nest blev Dellinqventinden fremsadt følgende qvæstioner. 1te: hvem der er fader till det Barn, som hun nu har auflet Rs: Dellinqventen Hans Hansen Mule; 2det hvor nær Dellinqventen Hans Muhle er hinde beslægtiget, Rs: Dellinqventen Hans Hansen Muhle, er hindes Kiødelige Broders Søn; 3die: hvad tid denne hendes Broders Søn, har haftt legemlig omgiengelse med hinde, paa hvad Steder, og hvad tid hun kom i Barselseng. Rs: hand hafde første gang legemlig omgiengelse med hinde for 2 â 3 aar siden, og sidste gang forleden eller afvigte høst 1745, hafde hand engang legemlig omgiengelse med hinde i floeren eller fæehuuset paa gaarden Ulfvenes da hun war i sine forældres huus; og {4de:} kom i Barselseng for 5 â 6 uger siden. 4de om der er fleere som har haftt legemlig omgiengelse med hinde, Rs: ingen uden en dreng eller ung Karl fra Hardanger, som hafde med hinde legemlig omgiengelse, noget lenge for Juel 1745, som dog var eftter dend tid at Dellinqventen Hans Mule hafde med hinde at bestille. 5te: hvor gammell hun er, og hvor oftte hun har veret til Guds Bord. Rs: over 30 aar gammell, og har oftte veret til Guds bord, gemeenlig 2de ganger om aaret, undtagen paa nogen tid som hun har veret u-Roelig i hofvedet og fra sin forstand, har hun veret aldelis fra Guds bord;
Fogden lod tilføere at naar Dellinqventernes Deffensor har ført sine indstefnte vidner og er frem-
1746: 257b
ckom/m/en med hvad hand till deris forsvar, agter fornøden at føere (da) hand havde sig Reserveret sin Endelige paastand og i Rettesettelse at fremsette;
Deffensor Holch da hand anseer Leyermaals begiengeren Hans Hansen Mule at vere lidet og intet oplyst i sin Christendom, ja vell vendtende om forlanges skall kunde bevise med vidner, at hans opførsell og lefnets maade, som et forstandig Menniske, icke alletider haver veret, kand hand som Deffensor icke Trøste sig till at imodtage Hans Mules tilstaaelse for gyldig bevis i den/n/e Sag, langt mindre Reflectere paa qvinde Mennisket Karj Tørresdatters forcklaring, da hun gandske skall vere af med sin forstand, men vill formoede og paastaae at Actor maa paalegges at bevise, hvor vidt de ere beslegtede, og at Leyermaalet er Passeret, og uden det skeer kand hand icke foretage sig noget at svare til Deffension for dem, thj det er Lovens maade at hvem der Sigter skall bevise;
Fogden (sagde) at hand holdte u-fornøden at svare noget til Procurator Holches u-Rimelige Proposition, men vil alleene fornemme om hand vill føere de indstefnte vidner, hvis icke ville fogden som Actor begiere dem førte og afhørte til Sagens oplysning. Procurator Holch kand heller icke saa meget imodstride, at de af ham indstefnte vidner til Sagens Nermere oplysning maa tages i Eed og til forcklaring;
hvor paa widnerne Aamund Colbentshoug, Jacob Kaaete og Eelias Wacke, eftter paaraab fremstod for Retten, da Eedens forcklaring for dennem af Dommeren blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MenEed. hvor paa
vidnet Aamund Colbentshoug, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede paa 1te Spørsmaall om hand eller vidnet kiender Dellinqventinden, Rs: jae hun er barnføed i Naeboelafvet, og hindes fader Tørres Andbiørnsen boende paa gaarden Ulfvenes; 2det: om vidnet har seet eller ved at Dellinqventinden Kari Tørresdatter haver veret fra sin forstand, paa hvad tider og hvor lenge; Rs: har icke seet, hinde afsindet, men har hørt af hindes fader saa vell som andre folck at hafve Sagt, at hun Dellinqventinden har veret svag i hovedet, som og at hun har løbet om bøigden som et afsindet Menniske, men hvor mange gange, eller hvor lenge hun har veret saa svagelig i hovedet vidste vidnet icke, har og hørt fortelle af andre folck, at paa de tider hun har veret u-Roelig i hovedet, skall hun og om Nattetider for 3 â 4 aar siden veret i vidnets baade Nøst, hvor der stod en Sæck med Kalck udj, hvilcken var slaget af Secken paa Marcken eller Jorden, og Sæcken borte. 2det blev vidnet tilspurt om hand kiendte Dellinqventen Hans Hansen Mule, og om hand af hannem har fornummet nogen gallenskab, eller u-Roelighed i hofvedet. Rs: Dellinqventen Hans Hansen Mule er en Sønne Søn af Tørres Ulfvenes, og alt saa er Dellinqventindens Broders Søn, og haver ellers icke seet nogen galskab eller afsindighed hos Dellinqventen Hans Hans: Muhle, Videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
det 2det vidne Jacob Kaate eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te Spørsmaall, om vidnet kiender Dellinqventen og
1746: 258
Dellinqventinden Karj Tørresdatter. Rs: svarede, at Dellinqventen Hans Hansen Mule er en Sønnesøn af Tørres Ulfvenes, hvis datter Dellinqventinden Karj Tørresdatter er, og at Dellinqventen Hans Hansens fader er Kiødelig Broder til Dellinqventinden. 2det om vidnet ved og \er/ beckient at Dellinqventinden har veret u-Roelig i hovedet og fra sin forstand, for mange eller faae aar siden. Rs: at Dellinqventinden har stedse og fremdelis veret taabelig og nesten fra sin forstand, men i Særdelished for 10 aar siden {har} war hun gandske fra sin forstand, og siden har det tid eftter anden Continueret, stundum meere og Stundom mindre, indtil denne tid at Retten nu Seer hinde, at hun icke er Rettelig ved sin forstand, og udj hindes gallenskab har hun undertiden løbet gandske Nøgen igiennem ager og Eng, samt løbet i Marck og Field, hvor hun laag kaalde høstedag 3de dager og Netter under bare himmell; har og i saadan gallenskab Seet at hun har gaaet i fæehuuset, taget bielderne af giederne og taget paa sig Self, og vidnet som er hindes forældres Neste Naboe ved ej at hafve kiendt hinde i anden tilstand fra hindes u(ngdom) til denne tid, end at hun fremdelis har veret taabelig og fra hindes forstand, ligesom og Dellinqventindens Moder, haver (lige) saa veret udj 30 \til 40/ aars tid meget wanskelig og mellem(stun)der gandske fra sin forstand, ja end og for Nerverende tid maa holde hinde inden lugte dører for hindes taabelighed Skyld; Procurator Holch tilspurte vidnet om hand kand forcklare hvordan det er af beskaffenhed med Dellinqventen Hans Hansen og hans fader Hans Muele, samt om Dellinqventen haver veret i saadan tilstand at nogen Mand har villet haftt ham i tieniste hos sig og ellers at vidnet forcklarer Hans Hansens heele opførsell, Rs: at faderen Hans Muele har icke i alt veret meget viiselig ej eller!! (heller) gallen, og Sønnen Dellinqventen kand vidnet heller icke sige, at vere saa hurtig som hand burde at vere, og der for har heller ingen Mand villet haftt ham i tieniste, kand ellers icke vide at hand har veret fra forstanden, uden at hand som et ungdoms barn, der icke har lært eller seet noget godt, veret taabelig og wanckundig. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
3die vidne Eelias Thoersen Wacke, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, paa 1te: Spørsmall ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver. till 2det Spørsmall forcklarede vidnet at for 10 aar siden kom Dellinqventinden till vidnet, saa gallen og forstørret og fra sin forstand at hand maatte Stenge hind!! (hinde) ind udj et huus om Natten og sette Stang for døren, og siden Sagde vidnet icke at have seet hinde anderledes end som et taabelig Menniske, der icke har veret ved sin fulde fornuftt; og hvad Dellinqventen og faderen angaar, forcklarede vidnet i allemaader som nest forrige vidne vundet og udsagt haver. Videre hafde Parterne icke at tilspørge dette vidne;
Fogden lod tilføere at som Dellinqventerne Hans Hansen Mule og Karj Tørresdatter, Self godvillig har tilstaaet at have haftt legemlig omgiengelse og Barne aufling tilsamen, og det saa vell med deris Eegen tilstaaelse, som med de førte vidners forcklaring er bevislig giort, at Dellinqventen Hans Hansen er Dellinqventinden Karj Tørresdatters Kiødelige Brodersøn
1746: 258b
(…. ….) alt saa begge har brudt imod Lovens 6 bogs 18 Capt: 9 art: (…..) Punct, saa satte Fogden i Rette og paastod at de for saadan deris begangne Misgierning bør Straffes eftter Lovens Pag: 972 art: 14de: og at begge deris hovedlodder bør vere Deris Mai:t hiemfalden, hvor om hand paastod Dom.
Procurator Holch da hand fornem/m/er af widnerne og Dellinqventernes forcklaringer, at Leyermaall i forbudne Leed skall vere sked, finder hand icke noget for Dellinqventerne til Deffension, uden at dend Respective Dommer Considererer vidnernis forcklaring, der overtyder Qvinde Mennisket Karj Tørresdatter at vere u-Roelig i hovedet og fra sin forstand, altsaa gierningen i Disperation af hinde Passeret, dis uden Erfaris af vidnernis Declaration at Dellinqventen Hans Hansen Mule, icke heller kand tilsiges at vere (fornu)fttig, icke just heller at vere Reent gallen og afsindig, og (….. d)a eftter beskaffenhed paastod Dellinqventernes forsvar, (en Re)tsindig Dom, med forlangende hand og maatte tilckiendes at nyde daglig Diet Penge 4 Mrk: 2de dager fra og 2de dager til sit hiem er 2 rdr: 4 Mrk: hvad øfrige u-mage med tids Spilde og videre som kunde beregnes, vil hand da for Nerverende tid (icke) giøre nogen paastand om;
Fogden lod tilføre at Dellinqventernes Registerede og Seqvestrerede Eiendeler, er lidet eller intet, og langt fra \icke/ tilstreckelig til de omckostninger som Justitien maa anvende paa deris underholdning i fengsell og afstraffelse hvor fore Procurator Holches paastand om Processes omckostning eftter Ergangne Forordninger og ordres formoedentlig bortfalder af sig Self, i det øfrige Refererede hand sig til sit forrige og paastod Dom.
Procurator Holch Refererede sig till sit forrige og paastod Dom.
og som Parterne paa begge sider ærcklærede ej hafde mere udj Sagen at fremckom/m/e med
Saa blev udj Sagen saaledes \for Retten/ Kiendt Dømt og afsagt.
Med widnernis og Dellinqventernis udsigende er bevislig giort, at Dellinqventen Hans Hansen Muele er Dellinqventindens Karj Tørresdatters Kiødelige Brodersøn, hvilcke begge frivillig og aabenbare for Retten har tilstaaet at hafve haftt legemlig omgiengelse og barne Aufling tilsam/m/en, hvor fore begge Dellinqventerne Hans Hansen Muele og Dellinqventinden Karj Tørresdatter for denne deris med hin anden begangne blodskam, tilfindes eftter Lovens 6 bogs 13de Capt: 14 art: at miste deris Lif, og deris hofveder med Sverd at afhugges, og Kropperne at begrafves eftter Forordningen dat: 9 Aug: 1737 samt begge deris Boeslodder til Deris Mai:t bør vere hiemfalden, og som med vidnernis Deposition er bevist at Dellinqventen Hans Hansen Muele, har fra sin Spæde ungdoms aar veret opdragen i wanckundighed, og alt saa icke haver haftt med andre Mennisker nogen fuldckom/m/en Menniskelig Skiønsomhed; iligemaade Dellinqventinden som bevises ej alleene gandske og aldelis at have veret Rasende og fra sin forstand, og siden dend tid aldrig har veret befunden at have haftt sin fulde fornuftt, som Retten dis uden paa denne tid har Rettelig Erfaret, Saa Bønbeder Vj allerunderdanigst
1746: 259
at Deris Mai:t allernaadigst ville for(milde?) og (……..) for begge disse Eenfoldige Dellinqventer, denne vores afsagde Doms dicterende Straff.
Ao: 1746 d: 7 og 8de Novembr: blev holden Almindelig Høste- Skatte og Sage-Ting paa gaarden øfre Waage for Strandebarms Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Anders Svindland, Aad Hafneraas, Lars Skaege, Joen ibid: Peder Fuurhofde, Ole Røe, Jacob Hiartnes og Østen Risa, tillige med fleere Almue, som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning angaaende hvad frem/m/et Salt her eftter udj Dan/n/emarck og Norge maa indføres dat: 23 Aug: 1746.
Publiceret deris Excellence â Møinichens ordre at Sorenskrifveren skall oppebære forlofs Penge og der for aflegge Rigtighed til Fogden dat: 23 Aug: 1746.
Publiceret Deris Excellence â Møinichens ordre angaaende at Almuen (……) skall betale 2 s: til Postbroen i Arne Skibbrede udj Nordhordlehn Fogderie dat: 13 Augustij 1746.
Niels Tangeraas haver till dette Ting ladet indstefne Godtskalck Mit Børseim till Doms Lidelse, at indrømme Citanten 1 Løb Smør udj gaarden Mit Børsem, saa som Citanten formeener der till at vere Nermeste odels berettiget.
Contraparten Godtskalck Nielsen Mit Børseim, møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Citanten Producerede Pengerne 67 Rdr: 3 Mrk: i Retten med tilbud om Contraparten ville modtage dennem, som hand aldelis negtede, og veigrede icke at modtage, saa som hand formeener Self til gaarden at vere nermeste odels berettiget.
Citanten ved Procurator Hans Giøen war Dom udj Sagen paastaaende.
hvor eftter Saaledes blev Eragtet.
Som Sagen Dirriverer af odels Prætention, Saa henvises Sagen til Aaesteden, hvor Citant og Contrapart i følge Loven sin Sag indstefner, hvor da Sagen lovfølgelig skall blive paadømt, og i midlertid tager Citanten sine i Rette Producerede Penge til sig udj Eegen bevaring.
Fogden hafde eftter forrige tiltale til dette Ting ladet indstefne Daarthe Samsonsdatter Brecke, at lide Dom til Straf, for begangne Leyermaall med Soldat Hans Larsen Berge som er hende udj 3die {Lige} og 3die Lige Leed beslegtiget, og gaf Fogden tilckiende at bem:te Soldat Hans Larsen var indstefnt till Vedermæele, til nestleden Som/m/erting d: 13 Junij, da hand tilstod qvinde Menniskets beckiendelse at vere hendes Barnefader, og ligeledes, at hand er hende udj 3die og 3die Lige Leed beslegtiget;
Fogden gaf og tilckiende, at hannem er indløben hans Excellence Hr: Stiftts Befahlings Mandens ordre til Bøigde Pro-
1746: 259b
curator Hans Engelsen Giøen, at vere qvinde Menniskets Deffensor i denne Sag, men har for nerverende tid, saaledes forlagt dend blant sine Papirer, at hand ved nøye efttersøgning nu icke kand finde dend, og da det er \icke/ vendteligt at Procurator Giøen kand tage till gienmæele paa hindes vegne, endskiønt hand till Sagen er indstefnt og nu for Retten Comparerer, førend høybem:te ordre ham i hende bliver leveret, Saa var Fogden foraarsaget endnu at begiere Sagens udsettelse till neste Ting; imidlertid, begierede hand nu dend Samtlig Tingsøgende Almues vidnisbyrd, om de icke er vidende at bem:te Dorthe Samsonsdatter, endten her eller paa andre Steder, haver nogen slags Eiendeler, endten af løese eller faste Midler, som følgelig Forordningen af 6 Decembr: 1743 kunde Registeres og vurderes, og hvor over her i Retten kunde Produceres Een af Stifttamtmanden Approberet Registrations forretning.
Almuen her til Svarede at qvinde Mennisket Dorthe Samsonsdatter, er aldelis ingen Midler Eiende, hvercken Rørendes eller u-Rørendes, uden alleene de usle Klæder hun skiuler sit Legeme udj;
Dorthe Samsonsdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet Lovlig Kald og warsell, og paa Spørsmaall forcklarede, intet at vere Eiende, uden de usle Klæder hun skiuler sit Legeme udj.
Lænsmanden Hans Giøen Comparerede eftter Lovlig indkaldelse, og sagde ej kunde antage dend indstefnte som Deffensor førend Deris Excellences ordre bliver ham till lefveret.
Eragtet.
Sagen eftter Fogdens paastand udsettes til neste Ting.
Publiceret Hans Torgelsen Giøens udstede bøxelsedel paa ½ Løb 9 Mrk: Sm: udj gaarden Houchaas til Ole Torgilsen dat: 20 Maij 1746.
Publiceret Hr: Ole Gierdrums udstede bøxelseddell paa 3 Spd: Smør udj gaarden Haabreche till Samson Lars: dat: 20 Septbr: 1746.
Ole Siursen Riise fremckom for Retten og gaf tilckiende at som Sl: Ifvers Encke, Anna Halfvorsdatter, i Bergen boende, og ved døden afgangen, saa hafver hand indstefnt 2de boefaste Mend, till at aflegge sin Eedelig forcklaring, hvorvidt Citanten er beslegtiget till forbem:te afdøde Encke Sl: Anna Halfvorsdatter;
Widnerne Taarbiørn Samsonsen Store Fosse og Torgier Torgiersen Grønning Comparerede for Retten, da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed.
Citanten paastod at hans fremstillede vidner motte Eedfæstes og afhøres;
Widnet Taarbiørn Samsonsen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede; at Hagtor Joensen Store Fosse auflede udj æcteskab 3de børn 2de Sønner og en datter, dend ældste Søn Taarbiørn
1746: 260
Hagtorsen boende paa et huusmands Pladz under gaarden Houchaas, Steen Hagtorsen Soldat døde ung Karl i Kongens Tieniste, uden at eftterlade sig Lifs arfvinger, Marithe Hagtorsdatter. at Hagtor Store Fosse var 2de ganger giftt, hans første huustrue Martha Store Fosse, med hvilcken hand auflede 2de Børn 1 Søn og 1 datter, Sønnen Indre Hagtorsen, død for mange aar siden uden at eftterlade sig Lifs arfvinger, Anna Hagtorsdatter, som kom udj Egteskab med Halfvor Riise Næsse og auflede med fleere Børn Anna Halfvorsdatter som nu i Bergen ved døden er afgangen, de øfrige Børn som Anna Hagtorsdatter auflede, ere alle udj deris u-Myndige aar bortdøde; dend første benefnte Hagtor Store Fosse kom Anden gang i Egteskab i Egteskab!! med Sirj Store Fosse og auflede med hinde 3de børn 2de Sønner og 1 datter Sønnen Taarbiørn Hagtorsen boende paa et huusmandz Pladz under gaarden Houchaas, Steen Hagtorsen Soldat, døde ung Karl i Kongens Tieniste, og Marithe Hagtorsdatter, som hafver till æcte Citanten Ole Siursen Riise; Saa at forbemelte Taarbiørn Hagtorsen, og Ole Siursens huustrue Marrithe Hagtorsdatter, ere paa faderens Side Kiødelige Sødskende till afdøde Anna Halfvorsdatters Moder Anna Hagtorsdatter, Men icke till Moderen;
det 2det vidne Torgier Torgiersen Grønning eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede i allemaader ligesom forige vidne vundet og udsagt haver.
hvor eftter Citanten om hvis Passeret er, var af Retten et Lovskickcket Tingsvidne begierende, som blev bevilget.
Peder Giere, ved sin Søn Godtskalck Pedersen Giere fremckom for Retten og Sagde at have skudt 1 Bjørn i Torsnesdalen om Sancte Hans dags tider 1746. hvis feld eller huud hand for Retten anviste, hvor fore fogden betalte 2 rdr:
Publiceret Joen Aarvig med fleere interessentere deris udstede Skiøde paa 2 pd: 9 Mrk: Sm: i gaarden Sundal til Godtskalck Samsons: som der for har bet: 76 rdr: dat: 7 Novbr: 1746.
Publiceret Lars Brynildsen med fleere interessenteres udstede skiøde paa ½ Løb Sm: udj gaarden Lie till Mons Brynildsen som der for har betalt 35 rdr: dat: 7 Novbr: 1746.
Publiceret Niels Peders: med fleere interessenteres udstede bøxelsedel paa ½ Løb Smør i Lie till Mons Brynilds: dat: 7 Novbr: 1746.
Fogden fremckaldede for Retten Samtlige SagEiere og Sagmestere at beEedige deris giorde Angifvelse paa de Sauger som findes i dette Skibbrede, af hvilcke Skouge det skaarne Tøm/m/er er komen, og hvad qvantum bord der er kom/m/en af enhver Sort Tøm/m/er Nemlig det Tøm/m/er af odels Skouge for sig Self, og det Tøm/m/er af deris Mai:ts Eegne, Kierckernis eller de Beneficeredes Skouge
1746: 260b
(for) sig Self, og Endelig hvad qvantum bord paa enhver Saug in allis er bleven skaaren;
SaugEierne Od Hafneraas, Ifver Rørvig, Ifver Backe, Joen Aarvig, Eerick og Peder Aackre, Hans Hans: Vaage, Samson Traae og Anders Svindland, paa og Samtlig Saug Eiernis vegne Svarede, at hvor u-muelig det er for den/n/em at giøre saadan Eed, uden at de skall Staae i tvill, om hvad Endten de ere MeenEedere eller icke, og hvorledes saadanne Schrupler ville trøcke dem som Eenfoldige bønder, der hvercken Self kand læese eller skrifve, og i dag haver en Saugmæster, og i Morgen en Anden, og i henseende til at dend Største deell som bliver Skaaren paa disse her verende Flom Sauger, er det Tøm/m/er som bøigdelavet behøver till deris huusers Reparation, hvilcket enhver som Tøm/m/eret Eier, undertiden og oftteste er Self Saugmester til, det har de afvigte aar fuldstendig givet tilckiende, hvor paa da et Tingsvidne blev udsted og hvor til de sig endnu Refererer; De Sagde ellers at de er allerunderdanigst Pligtige, at betale all dend Skat som Deris Mai:t af deris Eiende Sauger allerunderd:t vill paabyde; Men haaber allerunderd:t at de icke bliver forceret til Eed i slige Ting, som de icke kand have en frelst Samvittighed udj, ønskede der fore at deris Sauger ved en ordentlig undersøgelse, maatte blive sadt for en hvis Taxt, og hvor meget de aarlig af hver Saug skulle svare, og at saadant heller maatte ske i høyeste (ti)d i mindste Maader, at enhver Saug Eier engang kunde vide hvad (de) skall svare.
Fogden om hvis Passeret er, var Tingsvidne begierende,
Joen Ingemorsen ved Lænsmanden Hans Waage lader lyese odels og Pengemangels Lysnings Rett till 2 Løber Sm: i gaarden Sundal paa sin huustrues vegne, som Knud Peders: Sundal paaboer, hvilcket Joen Ingemorsen ved Lænsmanden Sagde er hans huustrues Rette og Sande odell, som hand agter til sig at indløese, saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.
{Fogden} \Peder Lille Fosse/ haver till dette Ting ladet indstefnte Hans Eericksen Soelberg till Doms Lidelse for øfvede slagsmaall imod Citanten og der om indstefnt ham till at paahøre vidnerne Taarbiørn Mortensen Store Fosse og Lars Mathiesen ibid: \og Helga Salomonsdatter/ som under faldzmaall ere indstefnte.
Citanten møtte for Retten og sagde at vere i Mindelighed forEenet med Contra Parten;
Fogden lod tilføre at siden Citanten har declareret at vere forEenet med sin Vederpart, og hans Mai:t icke dis mindre bør have de af Sagen flydende bøder, saa paastod Fogden at eftter Stefnemaalet er bleven afhiemlet, de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Stefnevidnerne Hans Torgersen Brue og Lars Torgersen Berge, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Contraparten Hans Eericksen Soelberg, som og vidnerne till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
hvor eftter vidnet Lars Mathiesen Store Fosse eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at om Sancte Hans dags tider i Brøllupet paa Soelbiøer, hørte vidnet at Hans Eericks: Soelberg Sagde til Peder Lille Fosse, at haver icke hand veret, kunde Hans Soelberg bleven Præstens Medhielper, hvor paa de gick begge ud, og som Hans Soelberg kom ind, og satte sig oven for bordet, kom Peder Andersen Lille Fosse eftter og satte sig hos ham, og som de Sad og snackede tog Peder Andersen Lille Fosse i Hans Soelbergs Skiorte, saa at dend noget Refnede, og som vidnet forstod var det af vred hue, hvor paa Hans Soelberg blev vred og slog til Peder Lille Fosse, men om det var i hofvedet eller paa axelen hand Ramte, vidste vidnet icke till vished at forcklare, videre vidste vidnet icke at forcklare.
Eragtet.
Sagen udsettes till neste Ting, til hvilcken tid og sted de udeblefne, og dog loflig indstefnte vidner
1746: 261
Taarbiørn Mortensen Store Fosse og Helga Salamonsdatter forelegges Laufdag under faldz maall at aflegge sit vidnisbyrd, i ligemaade til sam/m/e tid og sted forelegges Contraparten Hans Soelberg Laufdag at møde og svare till Sagen.
Publiceret Taarbiørn Samsonsen, og Niels Tangeraases udstede Skiøde paa 1 Løb Sm: i Store Fosse, till Lars Torgers: Berge, som der for har betalt 86 Rdr: dat: 8 Novembr: 1746.
Almuen tilstod saa mange som har ført til og fra Tingerne dette aar, har nødt sin betaling 4 s: Milen. Wrag og Strandet gods, er icke bleven funden i dette Skibrede dette aar, og for det øfrige findes intet mere af de Poster, end Tingsvidnet indeholder. Opsidderne paa Neerhuus og Gierde, tilstod at Skatterne, af aftaget er dennem dette aar godtgiort. odelskats Mandtalet, blev u-imodsagt;
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1747. Mickel Sundall, Godtskalck ibid: Ole Braathuun, Jacob Hombn, Anders Fuurhofde, Eerick Netteland, Ifver Backe, og Eelias Boegeland.
Ao: 1746 d: 10 og 11te: Novembr: blev holden Almindelig Høste- Skatte og Sageting paa gaarden Møchlebust for Qvindherrets Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Niels Kaldestad, Torckell Oenerim, Berge Røsland, Thoer Grødstøell, Johannes Rørvig, Maans Røsland, Hans Tuftte, og Giert Kierland, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts Allernaadigste Forordning og høye øfrigheds ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedell paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: ¼ huud ½ g:skind udj gaarden Fugleberg till Rasmus Jensen dat: 16 April 1746.
Publiceret Hr: Frimands udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Liustvet till Ole Albertsen dat: 3 Novbr: 1745.
Publiceret Hr: Frimands udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden øfre Sandvigen til Joen Tøres: dat: 16 Maij 1746.
Publiceret Fogdens udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: 1 huud i Røsseland till Ole Christophers: dat: 26 Janv: 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Abel Helvigen, hvor Encken Karj Torgiersdatter tilige med Creditorerne og hindes 5 børn er udlagt i gaarden Helvigen 2 Løb: 2 pd: 13 Mrk: Sm: dat: 15 Junij 1746.
Fogden hafde till dette Ting med Skrifttlig warsell ladet indstefne opsidderne paa gaarden Onerim, Deris Mai:t tilhørig, og Bergens Lectorat Allernaadigst Beneficeret, Neml: Jacob Ols: Ølfver Ols: Halfvor Brynils: Torckell Niels: og Ole Niels: at lide Dom til Straf for u-Loflig Skoughugst udj deris paaboende gaards Skoug, og der om at anhøre vidnerne, Lænsmanden Søfren Møcklebust, Lænsmanden paa Rosenthals godz Lars Mæehl, og ligeledes Lænsmanden Anders Hillestad af Rosenthals gods, hvilcke alle ere indstefnte under faldz maall at møde, deris Eedelige forcklaring i Sagen at aflegge, og tillige med de indstefnte opsiddere at svare til de qvæstioner som dennem kunde blive foresadt, {hvor till} hvilcket dend Beneficerede Eier Hr: Assessor og Lector Londemand er indstefnt at anhøre og ellers at vere til Vedermæhle udj Sagen, saa dend han/n/em kunde paagielde med videre, alt det i Rettelagde Stefnemaals formeld dat: 20 Aug: 1746 saa Lydende.
Stefnevidnerne Johannes Eericks: Døsseland (Røsseland?) og Isack Døsland hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve forckyndet forestaaende Stefnemaall for Assessor Londemand for 5 uger siden, at Regne fra forckyn-
1746: 261b
delses dato d: 4 Octobr: til d: 8 Novbr: nest afvigt, og der nest sagde at de Mundtlig betydede ham at Tinget skulle Staae som i dag og i Morgen.
Eragtet.
Stefnevidnerne har vel forcklaret at de har Mundtlig betydet Hr: Assessor Lundemand at Tinget skulle Staae som i dag og i Morgen, men som de icke har kundet Rigtig udsagt og forcklaret hvad dato Tinget skulle holdes, saa kand icke Retten antage vidnerne til forhør, førend vedkom/m/ende lovlig indvarsles.
Fogden declarerede at hand aqviecerer med Rettens Eragtning og begierede der for at hans i Rettelagde Stefnemaall maatte ham tilbage lefveres til lovlig stefnemaals udstedelse.
Fogden fremckaldede for Retten SagEierne til de her i Skibredet befindende 2de Sauger, Helvigens og Unerims Sager, at beEedige deris giorde angivelse, over de paa sam/m/e Sauger dette aar Skaarne bord; og af hvad skouge det skaarne Tøm/m/er er kom/m/en, samt hvad qvantum bord enhver Sort Tøm/m/er har udbragt;
Saug Eierne Jacob Unereim, og Ølfver Ols: ibid: paa Eegne og de øfrige Saug Eieris vegne, svarede til Fogdens paastand, i allemaader det sam/m/e som Saug Eierne i Strandebarms Skibrede, hvor om fogden var Tings vidne begierende.
Fogden i Rettelagde Mandtalet paa wrag og strandet gods, hvor af Almuen svarede intet dette aar er falden, ej eller!! (heller) mere af det øfrige, end dito udstede Tingsvidne indeholder. Restands: beløber 65 rdr: 3 Mrk: 9 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1747. Ølver Olsen Onerim, Hagtor Kaldestad, Joen Røsseland, Ole Christophers: ibid: gamle Hans Sunde, Johans ibid: Ole Bielland og Ole Ols: ibid:
John Johans: Tvedt ved sin Søn Johannes Joensen, lod fremsette sin Myndtling Britha Olsdatters arvelod 19 rdr: 2 Mrk: 13 s: som hand ville opbyde, og lade forsegle. hvor da anmeldte sig Hagtor Joens: Kaldestad at ville antage Pengerne og der for sette til underpant gaarden Kaldestad, hvor fore Pengerne blev u-forseglet.
Almuen har faaet betaling for Ting skydsen, 4 s: Milen saa mange som har ført til og fra Tingene dette aar. aftaget paa Møcklebust der af skatterne, Ledingen, og Landskylden er opsiderne godtgiort. Odelskats Mandtalet befandtes eftter Almuens tilstaaelse Rigtig.
Ao: 1746 d: 15 og 16 Novbr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Sioe for Halsnøe Closters gods udj Schaanevigs [og Opdals] Skibbrede, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Ole Tørres: øfre Vaage, Johannes Sioe, Halfvor Vaage, Niels Floernes, Lars Langeland, Niels Langeland, Hans Lande, og Christen Lande, tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts Allernaadigste Forordning og høye øfrigheds ordre som paa forrige Tinge.
Fogden lod opbyde eftterskrefne gaarder Halsnøe Closters gods tilhørig, som for Nerverende tid ligger øde, om nogen sig sam/m/e til brug og beboelse, med saa føyelige Conditioner som mueligt er, ville antage, de sig da nu her for Retten ville anmelde og angifve, med hvad Conditioner de sam/m/e gaarder ville antage No: 3 Eide, afdøde Jørgens brug skyldende i skat 3 Løber Smør og i Landskyld 2 Løber Smør 2 huuder og No: 43 Wattendal med Lille Wattendal skyldende i skat 2 Løber
1746: 262
18 Mrk: Smør, men i Landskyld 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm:
der paa indfandt sig Ole Olsen Fadtland og Halfvor Alvaldsen, som tilbøde sig at antage gaarden Wattendal og Lille Wattendal, naar de maatte nyde samme uden bøxell og frj for Jordebogens Indkomster deris Lifves tid, da de der imod forpligter sig icke alleene at sette gaardens forfaldne huuser og gierder i Loufføer Stand, men end og fra 1747 aars begyndelse at svare de fulde Skatter der af; og da denne gaard eftter nøyere opbud icke paa nogen fordelagtigere maade till Deris Mai:ts interesse, var at faae beboet, blev dend bemelte Ole Olsen og Halvor Alvaldsen af Fogden paa høy øfrighedz nermere Approbation tilstaaet med de anbudne Conditioner, hvor paa hand og lovede dennem bøxelseddell med allerforderligst.
Till gaarden Eyde eftter paaraab anmeldede sig ingen som dend paa forbem:te Conditioner ville antage.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Thore Joenasdatter til Doms Lidelse for begangne Leyermaall med Mickel Søer Huglen.
Thoera Joenasdatter blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke;
Stefnevidnerne Abraham Videvold og Hans Lande, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Thoere Jonasdatter till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Fogden paastod Laufdags foreleggelse for dend indstefnte;
Eragtet.
Som dend indstefnte haver faaet lovlig Kald og warsell Saa forelegges Thoere Janasdatter!! (Jonas-) Laufdag till neste Ting {med} at møde og svare till Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Ole Simens: Sandvold og hans Verfader Pofvell Sandvold, till at lide Dom til straf for de haver holdt brøllup med Spill og Dantz paa en Søndag, og der om indstefnt at anhøre vidnerne Johannes Handeland, Ole Larsen ibid: og Ole Simens: ibid: som iligemaade ere indstefnte under faldz maall at aflegge sit vidnisbyrd i Sagen.
de indstefnte Pofvell og Ole Sandvold, møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og varsell.
Fogden der eftter tilspurte de indstefnte, om de icke holdt Brøllupet Nemlig Ole Simens: som brudgom og Paall Giørsen som brudens fader, d: 5te Søndag eftter Trinitatis sidstleden, og om de icke sam/m/e dag Reiste med Spill og Leeg til og fra Schaanevigs Kircke hvor Copulationen blev forrettet; der til de svarede, at de brugte icke Spill fra Brøllups huuset til Kircken og eftter Prædicken icke heller fra Kircken førend de kom til Søes, da de Spillede paa Fiolen med det sam/m/e de skulle stige i baaden; for det 2det: om icke brudefolcket om Søndags Morgenen da brudevielsen skede, gick fra huuset til Søes med Spill og Leeg, og ligeledes foer hiem fra Kircken paa baaden med Spill og Leeg. Rs: da de Reiste fra Kircken blev der Spillet paa baaden underveys paa Søen; for det 3die: om brøllupet med Spill og Leeg i huuset, saa og giestebudet for brølups folcket blev holdt paa dito Søndag som Copulationen skede; Rs: joe eftter Prædicken da de kom hiem, blev brøllupet holdet med Spill og Leeg;
Fogden i Rettelagde Cappellanen til Schaanevigs Præstegield Hr: Peder Fabers angifvelse dat: 27 Aug: 1746 saa Lydende.
1746: 262b
(hvilcke?) sam/m/e, saa vell som de indstefntes Eegen tilstaaelse tilstreckelig oplyeser at Ole Simens: Sandvold som brudgom og Povel Giørs: Sandvold som brudens fader der holdt brøllupet, har handlet mod de udgangne Kongl: allernaadigste Forordninger, om giestebuder samt Spill og Leegs holdelse paa Søn og hellige dage, saa holdt Fogden u-fornøden at føere fleere vidner der om, men sadte i Rette, at de for saadan deris forseelse, hvor om Almuen saa oftte er bleven advaret, at de sig der fra skulle endtholde, ja og forhen er bleven straffede med vedbørlig Mulct, bør i det Mindste enhver for sig udreede hellig brøde, og eftterdj intet Skoelehold i dette Præstegield er bleven indrettet, at da bøderne maatte tilfindes at vere Deris Mai:ts Cassa hiemfalden, hvor om Fogden paastod Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Dømt og afsagt.
Dend allernaadigste Forordning af 14 Decembr: 1736 befaler at brølluper paa Søn og hellige dager, maa af Almuen icke holdes med Spill og Leeg, Men som befindes af Brudens faders Eegen tilstaaelse inden Retten at eftter hiemckomsten fra Kircken blev i brudehuuset{s} brøllupet holdet med Spill og Leeg, hvor fore Brudens fader Pofvell Giørsen Sandvold for saadan sin forhold imod Forordningens bydende tilfindes at betale hellig brøde eftter Lovens!! \til Skoele Cassen/ med 1 rdr: 3 Mrk: danske, under Namb og Execution 14 dager eftter denne doms lovlige forckyndelse, hvor imod Ole Simensen for de paastaaende bøder frifindes i henseende icke befindes at brølupet icke i hans eller Ole Simmens: men i Svigerfaderens huus har veret staaende.
Publiceret Fogden Heibergs udstedde bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Mit Waage til Niels Andersen dat: 13 April 1746.
Publiceret Fogdens udstede bøxelseddell paa ½ Løb Sm: i øfre Waage i Opdals Skibrede til Ole Tøres: Sandvig dat: 28 Aug: 1744.
Almuen saa mange som har ført til og fra Tingerne tilstod at have faaet sin betaling 4 s: Miilen; Wrag og Strandet gods, er dette aar intet funden, ej eller!! (heller) mere af de øfrige poster, end dito Tingsvidne indeholder. aftaget paa gaarderne Rullestad, Fatland og Milje, tilstod opsiderne at Contributionerne er den/n/em der af godtgiort, Ligeledes tilstod opsidderne i Opdals Skibrede at Contributionerne som Landskylden er denem godtgiort for aftagerne paa deris gaarder, øfre Waage, Mit Waage og Nedre Waage, Lige saa Ledingen denem godtgiort paa forskrefne aftag. udj gaarden yttre Bauge ødeliggende 1 Løb Sm: udj Bougstøe med dito øde gaard, ødeligende 1 Løb Sm: udj Wattedal ødeligende 2 Løber 18 Mrk: Sm: udj gaarden Eyde ødeligende 3 Løber Sm: Restandsen for Schaanevigs Skibrede 192 rdr: 2 Mrk: 2 s: Restands: for Opdals skibr: 106 rdr: 2 Mrk: 11 s:
Laugrettes Mendene som skal beside Retten 1747, Johanes Anders: Sæbøe, Tørres Mehuus, Torsten Mehuus og Ole Simens: Sandvold og af Opdals Skibbrede, Lars øfre Vaage, Niels Mit Voge, Ole Nere Vaage og Thoer Tvedt.
Knud Skiørping betalte for u-Lovlig øelsall paa Bededagen 1 rdr: 3 Mrk: Lars Bogstøe ligesaa for u-Lovlig øelsall paa Bededagen 1746 i Tielflaatvogen betalt helligbrøde 1 rdr: 3 Mrk:
1746: 263
Ao: 1746 d: 18 og 19de Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibbredes Lenets Almue, ofververende i Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Johannes Ebne, Knud Lecknes, Lars Vogen, Biørne Ferrevig, Gundmund Sandvig, Hans Mortvet, Peder Valdre og Lars Ebne tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Kongl: Forordning og høye øfrigheds ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Fogden Heibergs udstede Skiøde paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Schromme till Elling Siurs: som der for har betalt 27 rdr: 3 Mrk: dat: 3 Febr: 1746.
Publiceret Fogden Heibergs udstede Skiøde paa 15 25/39 Mrk: Sm: udj gaarden Fiere til Peder Heltberg dat: 7 Julij 1746.
Publiceret Fogden Heibergs udstede Skiøde paa 1 Løb Sm: ½ huud i gaarden Waldre til Peder Heltberg, som der har betalt 55 rdr: dat: 14 Novbr: 1746.
Publiceret Johannes Bertels: med fleere deris udstede Skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: i gaarden Houe til Anders Ols: som der for har bet: 34 rdr: dat: 14 Novbr: 1746.
Publiceret Skiftte forretningen eftter Sl: Margrethe Eelisdatter, hvor hindes børn Christopher, Eelias, Lars Pedersønner, Johanna, Soffie og Grethe Pedersdatters børn er tilsamen udlagt 1 Løb 11 ¼ Mrk: Sm: ½ huud udj gaarden Gielmervig for 101 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 21 Maij 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Joen Niels: Tungesvig
Fogden hafde till dette Ting eftter forrige tiltale ladet indstefne Johannes Aslacks: Skaaltvet, at lide Dom til Straff, for hans begangne Leyermaall, med Christj Alvaldsdatter Rogtvet i Etne Skibbrede, Men som hand nu er kom/m/en i Erfaring at bem:te Johannes Aslacks: er og har veret Soldatt, vngefer 8te aars tid og hand alt saa for dete hans første begangne Leyermaall eftter Forordningen er befriet, saa frafalt fogden sit Søgemaal tilckiende.
Publiceret Ellias Peders: Lecknes med fleere deris udstede Skiøde paa 2 Løber Sm: 1 huud udj gaarden Gielmervig til Christopher Pedersen som har bet: for hver Marck Smør 1 rdr: dat: 1te Junij 1746.
Publiceret {paa} Thor Aslacks: Sundes udstede Skiøde paa 1 Løb 12 Mrk: Sm: udj gaarden Sunde till Knud Halfvors: som der for har bet: 42 rdr: dat: 18 Novbr: 1746.
Publiceret Anders Ols: udstede Pandte obligation till Fogden Heiberg som haver laant ham 50 rdr: og setter der for til underpandt 1 Løb Sm: 1 huud i gaarden Houge dat: 17 Novbr: 1746.
Fogden haver til dette Ting tid og Sted, ladet indstefne, Lars og Ole Tegland, Rasmus Flesekie, Knud Kiørping og Lars Bogstøe, at lide Dom till Straf for deris forargelige øelsall, nestleden bededag dette aar paa Pladset Tielflaat Vogen, som er Almuens Kirckevey till og fra Kircken, men som Knud Kiørping og Lars Bogstøe, allerreede paa det holdte Høsteting paa Sioe, i mindelighed har betalt hellig brøde hver 1 rdr: 3 Mrk: hvilcke 3 rdr: fogden overleverede til Skoele Cassen, saa frafalt fog-
1746: 263b
den (dette) Søgemaall til dennem, og begierede at Sagen mod de øfrige 3de indstefnte maatte fuldføris.
dend indstefnte Rasmus Fleiskie møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, samt Svarede, at hand paa nest afvigte bededag førte en bøtte øell till Tielflaatte Vogen med sig da hand Reiste til Kircken, Solte dog intet der af, men førte samme bøtte øell med sig fra Kircken og hiem igien;
de øfrige Ole og Lars Tegland blev paaraabt eftter Loven men møtte icke,
Stefnevidnerne Lars Sandvig og Gundmund Sandvig ere icke de Rette, Men Stefnevidnerne Lars Vogen og Jacob Aarthuen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Lars og Ole Tegland med mere end 14 dagers Kald og Varsell, endskiønt de paa dend tid icke var hiemme, men forckyndte Stefnemaalet paa gaarden for faderen og Moderen.
Fogden sagde at som Lænsmanden haver forsømt at indstefne vidner saa begierede hand Sagens udsettelse til neste Ting, da hand ville lade Sagen indstefne till vidners førelse;
Eragtet.
Sagen udsettes till neste Ting, till hvilcken tid fogden de fornødne vidner indstefner, iligemaade \til forbem:te tid og sted/ forelegges Rasmus Fleyskie, Lars og Ole Teigland, Laufdag at møde og svare till Sagen.
Fogden gaf tilckiende at Lænsmanden haver indkaldet Ole Aslacks: Skaalnes og Odne Aslacks: ibid: som ere Løsgiengere, at svare Skatt eftter Skatte Forordningen og Consumption eftter Consumptions forordningen, i hvilcken Anledning Fogden tilspurte Lænsmanden og dend Tingsøgende Almue, om det forholder sig saa i Sandhed at de ere Ledige Karle, der icke haver fast aars tieniste, og hvad deris ophold er, samt at de tilligemed forcklarer, om fleere af dislige Persohner dette aar har veret her i Skibredet;
Lænsmanden og Almuen Sagde at andre findes icke uden disse 2de Persohner her udj Skibbredet som og Johannes Aslacksen som har veret i halfve Tieniste hos Johannes Ebne fra Worfrue Mis til for 6te Uger siden, da hand Reiste til Byen for hyre med sin huusbunds Jegt, og siden dend tid hand kom hiem har hand ligget Syg og er endnu Svag.
Fogden lod tilføre, at siden de i Skibbredet befindende ledige Karle som bør skatte, bliver Anført i det Sædvanlige Tingsvidne til hans Allerunderdanigste Regenskabs beleg, og skatterne bliver inddrefne paa dend maade som Skatte forordningen og Cam/m/er Rets ordningen allernaadigst paabyder, saa var nu her inden Retten icke mere ved den/n/e Sag at giøre.
Fogden hafde iligemaade til dette Ting ladet indstefne Peder Valdre eftter forrige tiltale at lide Dom til Straf, for hans begangne fylderie og overlast mod Biørne Skoemager og hans huustrue i deris iboende huus, samt at anhøre Capellanen Hr: Peder Fabers forcklaring i Sagen, som ogsaa til dend Ende er indvarslet under falds maall at møde dat: 18 Novbr: \1746/ saa Lydende.
1746: 264
dend indstefnte Peder Valdre møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, og paa Spørsmaall svarede at hand førte dem icke ud, Ref heller icke af hindes hoved [Plagg].
Fogden lod tilføere, at da det icke alleene med de forhen førte vidner, fuldstendig er afbevist at Peder Valdre paa 3die Juele dag, avigte aar 1745, baade kom drucken till Kircken, og gick paa en Jegt som var kom/m/en af Byen og drack sig overstadig drucken, Men end og at hand med stor ofverlast kom ind i Biørne Skoemagers Boepæell, og der saa vell med Trudseler og Bancken i bordet, som og anden haard medfart som begiengnede Biørne skoemager og hans huustrue i deris Eeget huus, ligesom det og af Capelanen Hr: Fabers i Rettelagde forcklaring kand Erfares, at Biørne Johansen har mot!! (maattet) søge nermeste folck, til hielp og Redning mod Peder Valdres overlast, samt at Biørne Johansens huusfolck var drefvet af huuset, og ingen anden var der inde, end Velbem:te Hr: Faber, da hand kom der til; Saa Satte Fogden i Rette og paastod, at Peder Valdre for saadan hans u-gudelige lefnet paa en hellig dag, bør Ansees med en arbitair!! (arbitrair) Straf, eftter Lov og Forordninger, allerheldst, da det Erfaris hvor ofverflødig fylderie, Synd og Guds fortørnelse her i Præstegieldet frem for andre Steder begaaes paa Søn og hellig dager, hvor om hand paastod Dom.
Peder Valdre Sagde at Biørne Skoemager bør bevise, hvad hand haver fremført eller Sigtet ham for.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
det Eene vidne vidne!! har forcklaret at Peder Waldre ej alleene i dend omvundne Tumult og Allarm, har ført Skoemager Koenen med sin datter ud af døren, men end og taget hofvedplaget af hinde, som Peder Valdre i alt benegter, Men begge vidnerne ere \dog/ Eenstemige udj sin forcklaring at hand Peder Valdre var noget drucken 3die Jueledag da hand gick til Kircken, og war end nu mere beskiencket om afttenen da hand kom i Biørne Skoemagers huus, da begge vidnerne saag at hand dansede og slang paa gulfvet, samt slog 2 â 3 ganger i bordet, da som der ickun er et vidne paa det som først passerede at hand skall have taget hovet Plagget af wertinden og med det samme ført hinde med sin datter ud af Stuen, saa kand saadant imod hans benegtelse ej komme ham till last, Men som det er ham af vidnerne lovlig paatydet at hand baade var drucken og giorde bulder og allarm i huuset med Næfve slag i {huuset} bordet, Saa tilfindes Peder Valdre for saadan sin opførsell paa en hellig Jueledag at bøde hellig brøde 1 rdr: 3 Mrk: till Stedetz Skoele Cassa, samt 1 rdr: till Stedets fattige 4 Mrk: danske!!, alt [at] udrede under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden begierede Dom/m/en beskrefven till Appelation.
1746: 264b
Mickell Melckevigen haver Contra indstefnt welærværdig Pastor Hr: Edvart Christie, at anhøre vidners udsigende om dend (af) Citanten paastefnte fisketiende, saa som vidnerne Niels Langeland og Ole Skaertvet, hvilcke under faldsmaall ere indstefnte, saa og at anhøre hvad beviser hand dis angaaende agter at Producere, og iligemaade at betale Processens beckostning;
Hr: Christie møtte for Retten og Sagde at ville tage till gienmæele udj Sagen, endskiønt hand icke af Mickel Melckevigen er lovlig Stefnt;
Mickel Melckevigen paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæestes og afhøres, hvor paa
vidnet Niels Langeland eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at hafve ført Lax for Mickell Melckevigen i 3de aar førend denne afvigte Sommer, till Bergen, vngefer Ao: 1743, 1744 og 1745. og da betalte Mickell Melckevigen eller Kiøbeckonen Tienden af Laxen hver Tiende Lax med penge till fiske forpagteren i Bergen, saa og en gang i fornefnte Aarringer førte vidnet Saltet Mackreell med Mickell Melckevigen till Bergen, hvor af Mickell Melckevigen i vidnets ofververelse betalte Tienden till fiske forpagteren i Bergen, Hr: Pastor Christie tilspurte vidnet, om er vitterlig at Mickel Melckevigen haver haftt nogen ordre at betale hans anpart Tiende til fiske forpagteren i Bergen, Rs: Ney det haver vidnet icke hørt. 2det: blev vidnet tilspurt, om vidnet icke ved at Mickell Melckevigen har Solt fisk her hiem/m/e, som og der af ført fisk till Schaanevigen, foruden dend fisk hand har ført till Bergen. Rs: Ved gandske vell at Mickel Melckevigen har ført fisk hiem til sit huus, og hvor meget ved hand vidnet icke, ved icke heller om Mickel Melckevigen har ført eller Solt nogen fisk i Schaanevigen eller andre steder omckring i bøigden, Men paa de tider hand Mickel Melckevigen kand hafve faaet Noeden i Land i Onerims wogen, har vell vidnet med fleere andre kunde kiøbt fisk af ham for 2 â 4 s: 3o: om vidnet icke ved at Citanten for at evitere Proces har tilbudet Mickel Melckevigen at ville imodtage hans fisk, for samme betalning som hand nød i Byen paa det alle Disputer og undskyldninger der ved kunde foreckom/m/es. Rs: i Godøesundet for vngefer 4 aar siden da vidnet Reisede til Bergen med Mickel Melckevigen, kom de der i hafn og fant Præsten Hr: Christie der, da vidnet hørte der blev trette imellem Præsten og Mickel Melckevigen om Tienden, da Mickel Melckevigen siger at ville gifve Præsten en Kaagefisk, af vogen som hand haver givet hans formend, hvilcket Præsten icke ville vere fornøyet med, men sagde at Mickel Melckevigen skulle selge ham fisken, det hand undslog for icke kun-
1746: 265
de giøre, formedelst dend Koene som sider i Laxevogen med ham, der har forpagtet fisken till Kiøbeckoenen i Bergen, som skall beholde dend saa lenge hun lever. Parterne hafde ej mere dette vidne at tilspørge.
det andet vidne Ole Skaertvet, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at for vngefer 4 aar siden var vidnet med Mickell Melckevigen til Bergen med fisk, da Mickel Melckevigen lagde til Slaattet og betalte Tienden af fisken hand førte till Bergen; Parterne hafde ej videre dette vidne at tilspørge;
Mickel Melckevigen Producerede et bevis fra fiskeforpagteren i Bergen, at hand fisketienden har betalt under Mons:r Møllers Nafn dat: 8 Novbr: 1746 saa Lydende, der nest i Rettelagde Mickel Melckevigen det Erhverfvede Tingsvidne med en hoshefttet Memorial, till efttersiun i Retten, som ved Acten hoshefttes Tingsvidnet dat: 8 og 9 Octbr: 1746.
Citanten Hr: Edvart Christie som ved Mundtlig Continuations Stefning til Doms Lidelse hafde ladet indstefne Mickell Hagtorsen Melckevigen førend hand af ham til de 2de vidners føerelse blev indstefnet, Comparerede for Retten og u-anseet bem:te Mickel Melckevigen icke hafde Produceret sit skrifttlige Stefnemaall, tog hand dog til Vedermæele, og først Producerede en Continuations Regning paa de fremdeles ham foraarsagede omckostninger dat: 18 Novbr: 1746 saa Lydende; der nest formente hand at de førte vidner aldelis icke kunde vere Mickell Melckevigen till nogen Størcke i hans Sag, thj eftter hans formening kand ingen Retsindig ansee det som en tilstreckelig qvitance, at nogen vill fremføere et bevis, at hand uden Hr: Pastors ordre har betalt till en Anden, det som Hr: Pastor Christie med Rette tilckom, for det 3die formoedede hand at Retten icke ansaae eller agtede for gyldig saadant et Benckeskriftt som Mickel Melckevigen udgifvet af Tiende forpagterens fuldmegtig, i Retten Producerede, til slutning paastod hand i Sagen en Endelig Dom.
Mickel Melckevigen blev \ af Dom/m/eren / tilspurt om hand kand trøste sig til at aflegge sin Eed paa, at hand hafver betalt, Kongens, Kirckens og Præstens tiende till fiske forpagteren i Bergen, af dend fisk som hand haver ført til Bergen, i alle de aarringer hand har sidet og brugt Onerims Laxevog; der till Mickel Melckevigen svarede jae, undtagen af dend fisk hand har ført hiem til sit huuses fornødenhed, der af har hand ingen tiende svaret.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
1746: 265b
Eftter Loven og Forordninger samt høye øfrighedz Resolutioner er det u-modsigelig at Præsten Hr: Christie joe bør nyde sin Tiende; Men som det nu mere end i Mands alders tid har veret og endnu er i brug, at Almuen af dette Fogderie maa yde saa vell Kongens, som Kirckens og Præstens Tiende af deris fiske aufvell, till dend som har forpagtet Kongens fisketiende i Bergen, hvilcket og Contra Parten Mickel Melckevigen, saa vell ved fiske forpagteren i Bergen, hans i Rettelagde bevis som og ved de førte vidners forcklaring har bevist at have betalt all Tienden i Bergen til dito fiske forpagter, det hand og ydermere har Erbudet sig med Corporlig Eed at ville Stadfæste at have betalt og ydet Tienden af dend fisk som hand haver auflet og faaet i Onerims wogen og ført till Bergen i fornefnte Aarringer, hvor fore Contraparten Mickel Melckevigen frifindes og icke anden gang kand bebyrdes med at betale denne omtvistende Tiende, Men Citanten Hr: Christie bør addressere sig till Deris Excellence og høye Deputerede Herrer for Financerne og udj Cammer Collegio \at indhendte deris ordre/ hvorledes hand sig her med skall forholde; hvad sig angaar Citantens paastand at Contraparten skall betale Tiende af dend fisk som hand haver Solt her hiemme eller omckring i Bøigderne, da saa snart Hr: Pastor Christie beviser hvad qvantum af fisk Mickel Melckevigen saaledes Solt haver, da skall eftter lovlig omgang, der om loffølgelig Kiendes. Processens omckostninger paa begge sider ophæfves.
Fogden hafde ladet indstefne Askell Thoersen Rafdall og Thoer Diufve till Doms Lidelse til straf, for de har holdt brøllup paa Maria besøgelses dag, med drick og giestebud samt Spill og Leeg, till Kircken, hvor om de ere indstefnt at anhøre: {Ask} Fogden sagde at vere komen i Erfaring at Thoer Diufve henhører under Rosenthals Jurisdiction, og Askell Rafdall betalte hellig brøde i Mindelighed med 1 rdr: 3 Mrk:
Fogden gaf tilckiende at bøigde Lænsmanden Christopher Gielmervig eftter Sogne Præsten Hr: Johannes Weyles forlangende, til Justitiens Pleye har ladet indstefne Ole Johansen Tielflaatt for Skieldz ord og Slagsmaall imod sin Svigerfader Ole Tieransen Tungesvig, og der om indstefnt at anhøre vidnerne Peder Andersen Tungesvig, samt Knud Milie, Knud Tielle og Maans Skaalnes, til Vedermæele er ind stefnt Ole Tierrans: Tungesvig.
dend indstefnte Ole Tielflaat møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell;
Stefnevidnerne Lars Sandvigen og Gundmund Sandvig hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Ole Tielflaat til dette Ting med mere end 3de ugers warsell, som og indstefnt ham till Vedermæele udj Sagen.
1746: 266
Ole Tierans: Tungesvig blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke,
Vidnerne Peder Tungesvig, Knud Milje, Knud Tielle og Maans Skaalnes møtte for Retten og tilstod at de ere indstefnte under faldz maall, hvor eftter Eedens forcklaring for dennem blev oplæst og formaenet at vogte sig for MeenEed.
Widnet Peder Tungesvig eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at for bededagen 1745 war Ole Tielflaat hos sin Svigerfader Ole Tierransen Tungesvig og hørte at de trettedes og vare u-Venner, men hvor udj sam/m/e bestod, kand vidnet eftter saa lang tids forløb icke Erindre hvad ordene vare, Men blev Seende at Ole Tielflaat af wred hue slog Werfaderen Ole Tieransen Tungesvig paa Armen; Parterne hafde icke videre dette vidne at tilspørge,
2det vidne Knud Milje, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at Søndagen for bededagen \1745/ war Ole Johans: Tielflaat paa gaarden Tungesvig hos sin Verfader Ole Tierransen, og hørte at de Trettedes om en Arf, hørte og at Ole Tielflaatt Slog til noget, men saag icke om det var Werfaderen hand slog, eller hand slog i bordet, men hørte der paa strax at Werfaderen kierte og klagede sig for sin haand eller Arm; sagde ellers at der var en liden ung dreng i stuen vngefer 12 â 13 aar gammell Nafnlig Ole Tieransen, som er dend Gamle Ole Tierransen Tungesvigens Sønne Søn. Fogden tilspurte vidnet om hand icke hørte, at da Ole Tierransen klagede sig for sin Arm, hand da tillige Sagde, at Ole Tielflaat hafde slaget ham paa Armen; Rs: at da Ole Tungesvig klagdede sig for sin Arm, {sagde} hørte vidnet hand sagde at Ole Tielflaat slog ham; Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
det 3die vidne Knud Tielle eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, at i Bergen bededags aftten 1746. Sagde Ole Tierransen Tungesvig for vidnet, og Maans Skaalnes, at hans Svoger Ole Tielflaat var hos ham for bededagen 1745, da de kom i u-Venskab om en Jegt de hafde tilsam/m/en, og fortaalte vidnet at Ole Tielflaat slog ham saaledes paa Armen at hand meente Armen har faaet Skade saa og Støtte ham for brøstet, og strøg ham under hagen, men hvad hand videre der med hafde i sinde, vidste Ole Tungesvig icke; Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge;
det 3de vidne Maans Skaalnes, eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, i allemaader ligesom nest forrige vidne vundet og udsagt haver.
Ole Tielflaat Meente at Præsten har!! mere har angifvet, end som kand bevislig giøres, item at hand negtede {at} icke at have slaget sin Svigerfader, ej eller!! (heller) Støt ham;
Fogden lod tilføre at siden vidnerne Peder Tungesvig og Knud Milje har forcklaret, at da Ole Tielflaat eftter Stefnemaalet ofverfalt sin Verfader Ole Tieransen Tungesvig med hug og slag, der da ogsaa var tilstede en ung dreng Nafnlig Ole Tierransen hvis vidnisbyrd hand fremdelis agter at føre, eftterdj sam/m/e Persohn saa vit Actor har udforsket skall vere sine 14 fulde aar, og allerforderligst komer til Confirmation og Her-
1746: 266b
rens Nadvere, saa begierede Fogden Sagens udsettelse, indtil hand denne Persohns vidnes byrd i den/n/e betydelige Sag kand faae indstefnt og ført;
Eragtet.
Sagen udsettes indtil at Fogden igien indstefner og paataeler Sagen.
Lænsmanden eftter Præsten Hr: Johannes Weyles Angifvende haver indstefnt Joen Slaacke og Sønnen Johannes Joensen for begangne Slagsmaall med hin Anden nestleden bededag 1746 ved deris afreise ved Tielflaat Vogen, og der om indstefnt dennem at anhøre widnerne Joen Slaackes Koene Britha og Thoer Alsager; saa og er Præsten indstefnt til vedermæele udj Sagen og vidnerne indstefnt under faldz maall at møde.
de indstefne blev paaraabt eftter Loven, men ingen møtte uden Joen Slaacke;
Stefnevidnerne Lars {Sandvig} \Vogen/ og Jacob Aarthun hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Johannes Joens: og Joen Slaacke sin Koene til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Johannes Joens: møtte for Retten og sagde icke at have slaget sin fader.
Widnet Britha Johansdatter blev paaraabt, men møtte icke, saa som hun eftter sin Mands sigende er svag og sengeliggende.
{Eragtet.}
Fogden lod tilføre at omendskiønt hand icke finder synderlig Anledning at entrere udj den/n/e Sag, saa dog paa det SongnePræsten i hvor u-Rimelig hans Angifvelse er, icke skal klage sig hielpeløs af dend verdslige Arm, maatte hand dog begiere at dend indstefnte Joen Slaackes Koene Britha Johansdatter i fald hun icke møder maatte paalegges under hendes faldsmaals bøder til neste Ting at møde, sin Eedelig forcklaring i Sagen at aflegge, og til Sagens nermere oplysning, tilspurte Fogden dend indstefnte og tilstedeverende Joen Slaacke, først, hvem der var paa baaden dend dag de Reiste fra Kircken, da det paastefnte Klam/m/erie skall vere begaaet; Joen Slaacke svarede at der fuldte paa baaden med ham, hans huustrue, og 4 børn, Tieran Joens: og Johannes Joens: Waljer Joensdatter, Barbroe Olsdatter nu tienende hos Joen Nielsen \Tungesvig/ og Torckel Joens:
Eragtet.
Sagen udsettes til neste Ting til hvilcken tid og sted vidnet Britha Johansdatter forelegges Laufdag under faldz maall at møde, og aflegge sit vidnes byrd, iligemaade til sam/m/e tid og sted forelegges Joen Slaacke og Sønnen Johannes Joens: Laufdag {til} at møde og svare till Sagen.
Gundmund Sandvig haver till dette Ting ladet indstefne Jens Undall Schiersant boende i Wahlen, at lide Dom till at betale 5 Tylter Ægstræer og 1 ½ Tylt Haerbøls som hand af Citanten skall hafve ladet bestille till en Skaatsk Skipper som laae paa Wahlens hafn, og da Citanten kom till Wahlen med Lasten maatte hand med Lasten Reise der fra uden at beckom/m/e Penger der for, hvor om Undal er indstefnt at anhøre vidnerne Lars Lægcknes, Thoer Sandvigen og Astrj Olsdatter Sandvig, hvilcke iligemaade ere ind stefnte under faldsmaall at møde, saa og er Contraparten ind stefnt at betale Processens omckostning.
dend indstefnte
1746: 267
Jens Undall blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke.
Stefnevidnerne Lars Sandvig og Lars Ebne hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt vidnerne Thoer Olsen Sandvig og Astrj ibid: till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell,
Stefne vidnerne Ole Hauge og Johannes Tvedte hiemlede ved Eed eftter Lofven at hafve indstefnt Sergiant Jens Undal til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell, samt at anhøre vidnernis udsigende;
Citanten begierede at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Vidnet Lars Lægcknes møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell; og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafde aflagt wandt og forcklarede; at forleden aar 1745 i haaeslaattens tid eftter Jens Undals begier og forlangende og paa hans vegne Reiste vidnet till Citanten og bestillede 5 Tylter Ægstræe og 1 ½ Tølt Harbøls, i Penge 2 rdr: 3 Mrk: 12 s: til en Skotsk Skipper som laae paa hafnen i Walen der skulle have Lasten, da og Citanten blef foresadt en vis tid at føre Lasten frem, som hand forsømte og kom icke førend vngefer 2de dager eftter dend foresadte tid;
det 2det vidne Thoer Sandvigen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede at var med sin huusbund Citanten og førte 5 Tølter ægstræe og 1 ½ Tølt harbøls til Walen forleden aar 1745 vngefer 8 dager for Mickaelj tider, da dend Skotske Skipper som Lasten skulle modtage, Sagde icke kunde annam/m/e dend formedelst, Citanten kom forseent med Lasten; Jens Undall Sagde at Citanten skulle legge sin Last ind udj hans baade Nøst, till dend tid hand vendtede endnu en Skotsk Skipper paa hafnen som skulle indtage Træelast, da hand Jens Undall lofvede at ville Selge Citantens Last til ham; Men som Søen var formeget udfaldet, kunde vidnet og hans huusbund icke komme till at føre Eller oplegge Lasten i baade Nøstet, men i dend sted maatte legge dend strax hos paa aaben Marck, hvor fra Jens Undall lofvede ved sin dreng at kiøre og legge dend ind i baade Nøstet, som icke skeede, Men er eller var endnu siden i Sommer liggende paa Aaben Marck, saaledes bederfvet, at ingen Skipper tager dend her eftter for god træelast eftter dend Verdie, som da dend blev henført; Siden kom icke det Skib paa hafnen som hand vendtede om høsten 1745, førend dette aar 1746 da der kom et Skib paa hafnen;
det 3die vidne Astrj Olsdatter eftter aflagde Eed eftter Lofven, wandt og forcklarede, i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver, Sagde og der høs!! (hos), hørte at da Lars Lægcknes bestilte Lasten, lofvede hindes huusbund Citanten at skulle blifve af med sin Last naar hand kom med dend.
Citanten forestillede og Sagde at for saadan Last pleyer
1746: 267b
(hand) faae 3 Mrk: pr: tylt for Ægstræer og 8 s: per: tylt for Harbøls, og sagde at der som Jens Undall eftter sit Løftte haver indlagt Lasten i Nøstet under Taeg, hafde hand indeverende aar kundet beckomme Penge for sin Last, Men som hand har ladet {det} Lasten blive liggende under aaben himmell at forraadne, saa paastod Citanten at Jens Undall bliver tildømt at betale ham Lasten, tillige med Processens omckostninger.
Eragtet.
Contraparten Jens Undall forelegges Laufdag til neste Ting at møde og svare till Sagen, till hvilcken tid og sted Sagen udsettes, {da} \da/ Citanten vedkommende haver lofvlig at indstefne.
Siur Aslacksen SæfverEide hafver till dette Ting ladet indstefne Ole Eericksen Vigcke, till at modtage Penge for 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Wiche, som Citanten formeener paa sin huustrues vegne at vere odels berettiget till;
Ole Eericksen Vigcke blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke;
Stefnevidnerne Lars Vogen og Jacob Aarthuen hiemlede ved Eed eftter Loven, at hafve indstefnt Ole Eericksen Vigcke til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell, at møde till at afstaae forbemelte 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Wiche;
Citanten paastod at ville have Dom udj Sagen, saa som hand haver ladet hannem tilbyde Pengerne ved Lars Vogen og Lars Vigcke, og ydermere haver hand Pengerne nu med sig, saa fremt de blev modtaget.
Eragtet.
Som Citanten paastaar at have odels Prætention Paa de paastefnte 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Wiche, saa henvises Sagen till aaesteden hvor Citanten sin Contrapart lovlig indstefner, da eftter lovlig omgang skall loffølgelig Kiendes.
Peder Waldre hafver ladet indstefne Niels Løevigen og Knud Tielle, for de skall have Skieldet ham paa hans ære i forleden Vindter, og der om indstefnt dennem at anhøre Præsten Hr: Weyles Skrifttlige vidnisbyrd.
de indstefnte Niels Løevigen og Knud Tielle møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell, og negtede icke at hafve for Præsten Hr: Weyle, angifve[t] noget ærrørigt om Citanten, som de paastod hand skulle bevise.
Stefnevidnerne Lars Sandvigen og Gundmund Sandvigen hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Præsten Hr: Weyle till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell Skrifttlig at indgifve Niels Løevigen og Knud Tielles Angifvelse for ham angaaende Citanten.
Citanten paastod Sagen udsadt till neste Ting, da hand ville indstefne fleere vidner.
Eragtet.
Sagen udsettes til neste Ting, til hvilcken tid og sted Citanten haver sine vidner at indstefne, til samme tid og sted forelegges Pastor Hr: Weyle Laufdag at møde med dend paastefnte Angifvelse.
1746: 268
Askiell Thoersen Rafdall haver till dette Ting ladet indstefne Ole Aslacksen Skaalnes til Doms Lidelse fordj hand skall have (…)det Citanten med u-beqvems ord, og der om indstefnt hannem at anhøre vidnerne Lars Qvandall og Siur Kaldvigen, som iligemaade ere indstefnte under faldz maall at møde, som og at betale Processens beckostning.
dend indstefnte Ole Aslacksen Skaalnes, møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Citanten paastod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Vidnet Lars Qvandall og Siur Kaldvigen møtte for Retten, da Eedens forcklaring for denem af Dommeren blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed. hvor eftter
vidnet Lars Qvandall eftter aflagde Eed eftter Lofven wandt og forcklarede, at i nest afvigte Som/m/er 1746 eftter Munstringen og noget for høeslaatten, fuldtes vidnet og Siur Kaldvigen, med Ole Aslacksen Skaalnes fra Kaldvigen till Søes og Roede der fra til Qvandals Landet, imidlertid talte de imellem hver andre om Citanten Askill Rafdall, at hand slap fra Soldat førend hand har udtient, da sagde vidnet det kunde vere hvordan det ville det hialp icke ham, men da Askel slap af gevehret Sagde vidnet siuntes fortryde saa hart der paa at ville græde, der paa svarede Ole Skaalnes at det var icke at fortryde paa en Rackercknegt, hvor til vidnet svarede, nu snacker du icke Redt Cam/m/eradt, der paa Sagde Ole Skaalnes \anden gang/ jae hand er dog en Rackckercknægt. videre Sagde Ole Skaalnes icke at have talt saadan/n/e ord, men vidnet paastod Ole Skaalnes bør ham saadant overbevise.
Vidnet Siur Kaldvigen er et ungt barn 17 aar gammell, meget mørck og wanckundig, og hafver ingen Kundskab om Gud og hans hellige ord, paa Spørsmaal vidste icke, hvem der har Skabt ham, ej eller!! (heller) hvem der har igienløst ham, saa at hand kunde icke antages til Eedelig forhør, uden alleene at hand sagde og uden Eed forcklarede hvad hand haver hørt af dette, og der paa Sagde at fuldte med Askill Rafdall og Ole Skaalnes, fra Kaldvigen till Søes, [øf} og for det øfrige forcklarede i allemaader, ligesom forrige vidne vundet og udsagt hafver.
Fogden lod tilføre at siden vidnet Siur Torgelsen Kaldvigen er 17 aar gammell og formoedentlig snart kand kom/m/e til Confirmation og Herrens Nadvere, at hand sin giorde forcklaring der eftter kand beEedige, saa begierede Fogden Sagen udsadt till neste Ting.
Eragtet.
Sagen udsettes til neste Ting, till hvilcken tid og sted Ole Skaalnes forelegges Laufdag at møde og svare till Sagen.
1746: 268b
Fogden fremckaldede for Retten SaugEierne at de skulle beEedige deris Saug Angifvelse, hvor paa de for Retten fremstod og declarerede samme giensvar, som Almuen paa forrige udsagt haver.
Opsiderne paa de affelte gaarder Fatland tilstod at Contributionerne og Ledingen er dennem godtgiort, Almuen tilstod iligemaade at saa mange som har ført till og fra Tingerne dette aar har nødt sin betaling 4 s: Miilen. udj yttre Bouge No: 27 er ødeligende 1 Løb Sm: udj Blaateigen 1 pd: ødeligende. fleere ledige Karle end Arne og Ole Skolnes sagde Almuen findes icke her i Skibredet. odelskats Mandtalet blev ej af Almuen modsagt.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1747 Askell Rafdall, Askell SæfverEide, Lars (…)dvig, Mickel Melckevig, Ole Houge, Aamund Muncketeigen, (..)e Lars: Handeland, Johannes Handeland.
Restandsen beløber 65 – 3 Mrk: 9 s:
Ao: 1746 d: 21 og 22 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Fiddie for Etnes Skibbredes Almue, oververende udj Retten, Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Rasmus Østrem, Erick Silde, Tollef Graelsedter, Thoer Skiold, Gunder NorEim, {Pof} Joen Ramme, Lars Toftte og Bendix Halleland tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte
Publiceret dend Kongl: Forordning og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Peder Wallentinsens udstede Skiøde paa 3de Vetter Næfver udj gaarden Egenes till Baard Knudsen som der for har bet: 130 Rdr: dat: 5 Julij 1746.
Opsidderen paa gaarden Schedswold Deris Mai:ts Halsnøe Closters gods under Matriculens No: 13, Joen Larsen fremckom for Retten og tilspurte dend Tingsøgende Almue, om det icke er dennem alle vitterlig at Eendell af hans gaardz huuser ved Een u-Løckelig Ildebrand som blev antent \nest avigte/ Tiisdags Natt d: 15 Novbr: nest afvigt, udj hans Ildhuus, hvor da et Tømret Staebuer, et Ildhuus hvor en Tømret Boe var bygget i {det} Brøstet, og et Svinehuus med 3de Svin udj, lige saa blev udj samme u-Løckelige Ilds Vaade, opbrendt Armerne og paa Axelen dend Nye Munderings Kioele, samt Vest og Nye Munderings Strømper samt 3de par Munderings Skoe samt Skoe og Knæespender, af dend Mellemste Mundering, blev Kioelen med Væsten samt buxerne og Strømperne af Ilden beskadiget og bederfvet, saa og \dend gamle Munderings buxe/ 3de Skiorter og 3de halsduger, 2de Munderings hatter \et par gamle Strømper/ Een Skreppe 1 Geheng med Spende og en Bandteleer Rem med Spende og Een Patron Taske med 24 Skarpe Skud blev alt af Ilden fortæret og i askelagt, og foruden ovenstaaende blev for dend fattige Leylending paa dito tid opbrendt Tin og Kaaber 3de Jern Gryder, Øxer og Reeb, tillige med hans gaards Redskab, og alle Mad warer som hand hafde forsiunet sit huus med till windteren blev alt af dend grum/m/e Ildz vaade fortæret og i askelagt;
Almuen her til enstemmig Svarede!!
1746: 269
hvor om hand Almuens Sandferdige widnesbyrd til et Tingsvidnes erholdelse war begierende;
Her till Almuen Eenstemmig svarede, at det er dennem alt formeget dis verre, i Sandhed beckiendt, at en u-Løckelig Ildebrand antendtes i opsidderen Joen Larsen Schedswolds huus d: 15 Novbr: nest afvigte, om Natten udj hans Ildhuus, hvor da saa vell forbemelte 4 huuser, som foran Specificerede Munduer!! (Mundurer), ligesom foranført af Ilden fortæret, og Eendeell der af beskadiget, ligesom og at Leylendingens Løsøre af Tin og Kaaber, samt gryder, øxer og gaards Redskab, saa vell som Madvarer /: hvor af hand om Morgenen icke hafde saa meget i behold at hand kunde Mætte et barn med :/ blev alt af dend grum/m/e Ildzvaade opbrendt og fortæret. Hvor fore Almuen Allerunderdanigst var begierende og bønbedende, at Deris Kongl: Mai:t Allernaadigst ville forunde dend fattig Leylending nogle aars Skatte frihed till nogenledes hielp og lettelse, for hans {u} Store og u-(bo)delige tagne Skade.
Klageren eller opsidderen Joen Larsen Schedswold om hvis Passeret er, war af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Jockum Fridrick Althan paa Tollef Thom/m/esens vegne lod lyese odels og Pengemangels Lysnings Ret till all gaarden Echrem Skyldende 1 Løb Sm: 1 huud og 1 Vog Korn, som Jacob Ramsvigen paaboer, hvilcket hand sagde at vere Tollef Thom/m/esens Rette og Sande [odel] som hand Sagde til sig at ville indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckom/m/e.
Publiceret Sl: Niels Eevens: børn med flere, deris gifne bevis for dend arvelod den/n/em eftter Joen Osvogs huustrue Sl: Ingebor Eevindsdatter er tilfalden dat: 1 Apr: 1743.
Joen Fosse som formynder for Hans, Eerick og Lars Joensønners arvelod som er 2 rdr: 2 Mrk: opbud!! (opbød) hand inden Retten om nogen ville antage dem paa Rente, men som ingen anmeldte sig at ville antage dem imod at svare Rendter, saa blev eftter begier Pengerne af Domeren forseiglet, og der eftter formynderen till lefveret.
Publiceret Fogden Heibergs udstede Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Østrim till Rasmus Taarbiørns: som der for har bet: 68 rdr: dat: 13 April 1746.
Joen Oesvog som formynder for Myndtlingen Anna Knudsdatter, opbud!! (opbød) inden Retten 28 rdr: af hindes arvemidler om nogen ville antage dem paa Rente, men som ingen anmeldte sig, saa blev eftter hans begier Pengerne af Dom/m/eren forseglet og igien Joen Osvog til lefveret.
Tiærran Øfrenes hafver till dette Ting ladet indstefne Gunder Støele for Eendell Penge som hand till Citanten skall vere skyldig, hvor om hand er indstefnt at anhøre vidnerne Anders Østrem og Maans Støele, som under faldz maall ere indstefnte, og der nest Contraparten at lide Dom til at betale, samt at Erstatte Processens beckostning.
Gunder Støele blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke,
Stefnevidnerne Christen Cambøe og Søren skaffer hiemlede ved Eed eftter Loven at have ind stefnt Gunder Støele til dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell; hvor eftter Gunder Støele er ind stefnt at betale Pengerne og Processens beckostning.
Vidnet Anders Østrem eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at for vngefer meere end et aar siden var vidnet, tillige med Anders Østrem her paa Tingstedet, og hørte at Gunder Støele lovede at betale 6 rdr: til Tierran Øfrenes i 3de Aaar!! for de 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Øfrenes. at betale 2 rdr: hvert aar.
det 2det vidne Maans Støele eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede i alle maader som forige
1746: 269b
vidne vundet og udsagt haver.
Citanten paastod Dom udj Sagen, og Sagde at Gunder Støeles Beste Moder Sl: Karj Jensdatter som Tieran Øfrenes underholdte i 2 ½ aar, og som dito Karj Jensdatter var Eiere till 1 pd: 3 Mrk: Smør i gaarden Øfrenes saa overgaf Gunder Støele dito Jordegods til Citanten for Bestemoderens underholdning, og da Bestemoderen var død, beckostede Citanten hindes begrafvelse hvor eftter Gunder Støele Citanten u-Vidende bortselger dito 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Øfrenes till Sl: Godtskalck Skiold som siden Transporterede dito Jordegods till Grindems Kircke; og fordj Citanten den/n/e u-Loflige omgang icke skulle paa ancke, lovede Gunder Støele at betale de af vidnerne omvundne 6 rdr: hvor imod Citanten ville tilstaae at dito 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Øfrenes uden bøxel fremdelis skall vere Grindems Kircke tilhørende.
Eragtet.
Sagen udsettes til i Morgen, da dend igien skall foretages.
Publiceret Haldor Tvedtes med fleere deris udstede Skiøde paa 2 pd: 16 Mrk: Sm: i gaarden Winie til Eerick Eericks: som der for har bet: 48 rdr: 4 Mrk: og er dat: 21 Novbr: 1746.
Publiceret Fogden Heibergs udstede fredlysning over øde gaarden Hellands Skoug Støele Kircke tilhørende og beliggende udj gaarden Bierchenes som Siur beboer og bruger dat: 22 Novbr: 1746.
Publiceret Niels Moldals med fleere deris udstede Skiøde paa 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: i gaarden (Fr)ette til Christen Hans: som der for har betalt 83 rdr: dat: 21 Novbr: 1746.
Bendix Halleland haver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Tollef Halleland for Skieldz ord og der om indstefnt ham til at anhøre vidnerne Sirj Halleland og Helje ibid: som iligemaade ere ind stefnte under faldz maall at møde, og der eftter Contraparten at lide Dom til bøder samt at betale Processens beckostning.
dend indstefnte Tollef Halleland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Widnet Sirj Halleland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at afvigte aar 1745 i Kornskaaren hørte vidnet at Bendix Halleland og Tollef Halleland trettedes om noget høe som skulle bæres till floeren, da hun hørte at Tollef Halleland Skielte Bendix Halleland for Een Tiuf; widere hafde vidnet icke at forcklare.
det andet vidne Helga Halleland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at forleden aar \1745/ eftter Kornskaaren trettedes Bendix og Tollef Halleland med hin anden om noget halm, da vidnet hørte at Tollef Halleland Skielte Bendix Halland for Tiuf, hvor imod vidnet ligesaa hørte at Bendix Halleland Skielte Tollef Halleland for Tiuf;
det forrige vidne blev atter tilspurt om hørte at Bendix Halleland Skielte Tollef Halleland for Tiuf, da de Trettede om høet eller halmen forleden aar 1745 Rs: svarede kand icke Rettelig Erindre om hand skielte Tollef for Tiuf dend omvundne tid.
Tollef Halleland Sagde at hand icke haver Skieldet Bendix Halleland af nogen slags Aarsage, men alleene af Een overilende hastighed, som hand dog icke ved at have sagt.
Bendix Halleland paastod Dom, tillige med Sagens forvolte omckostninger;
Fogden lod tilføre at siden det med Eenstemmige vidner er overbevist Tollef Halleland at hafve Skieldet Bendix Halleland for Tyf, hvor fore hand kunde ansees eftter Lovens 6 bogs 21 Capt: 2den og 6 art: Men som Bendix Halleland icke Søger Tollef Hallelands ære, men alleene Seer at frelse sin Eegen ære, og at befrie sig for saadan Skam/m/elig paasangn Saa Satte Fogden i Rette og paastod at Tollef Halleland følgelig dend allegerede Lovs bogs og 4de at:!! (art:) at bør ansees med Een anseelig Penge Mulct til Deris Mai:ts Cassa for hans grove
1746: 270
beskyldning imod Citanten, hvor om Fogden paastod Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
med de førte vidners forcklaring er bevist at da Citant og Contrapart Trettede om noget høe eller halm om høsten 1745, da Skieldede Tollef Halleland sin Grande Bendix Halleland for en Tiuf, som Tollef Halleland haver for Retten vedersagt icke er sked af nogen slags Aarsage, men alleene af Een overiilende hastighed, icke dis mindre tilfindes dog Tollef Halleland for saadan Nergaaende beskyldning at bøde till Deris Mai:ts Cassa 10 Rdr: og bør for det øfrige de udtalte ord ej at komme Bendix Halleland till mindste Nackdeell {paa hans} eller Præjudice, paa hans og Families gode Nafn og Røgte i nogen maade, men bør were død og magtesløs; hvad ellers {vid} det Eene vidnes udsigende angaar, at Bendix Halleland skall hafve begiengnet Tollef Halleland med \nergaaende ord/ da bør saadant som u-bevislig bort falde, og ej at kom/m/e hannem till mindste Last eller Præjudice, iligemaade tilfindes Contraparten at betale udj Processens beckostning 2 rdr: till Citanten, hvilcket alt Tollef Halleland tilfindes at udrede under Nam og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret Rasmus Østrems udstede Pandte obligation Stor 40 rdr: som hand haver faaet til Laans af Johannes Fidie, og setter til underpant 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Østrem dat: 22 Novbr: 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Sirj Eefvindsdatter Undsteen hvor Enckemanden Ole Larsen er udlagt 1 Løb Smør og ½ tønde Korn for 37 rdr: 4 Mrk: dat: 27 Junij 1746.
Thoer Skiold fremckom for Retten og sagde at have slaget en Ulf unge i hiell 14 dager eftter Sancte Hans dags tider 1746. i gaarden Øyens Marck, hvor fore fogden betalte 3 Mrk:
Tollef Halleland og Bendix Halleland hafde End nu fleere Processer indstefnt imod hin Anden, hvor da ved mellemtale de kom udj Mindelig forEening med hin anden paa saadan maade, at Bendix Halleland efttergaf de ham tildømte 2 rdr: samt betalede paa Tollef Hallelands bøder 3 rdr: der imod ophæfvede Tollef Halleland sine Prætentioner imod Bendix Halleland, og der paa frastod all Kif og strid, og lofvede her eftter at lefve som brødre og Naboer med hin Anden eftter denne dag, og imod forhaabning at Endten af den/n/em skulle her eftter yppe nogen u-Eenighed, da hafver de begge her for Retten declareret, at ville vere pligtig forud at betale 10 rdr: till fattige Præste Encker, foruden Andre af Sagen Dependerende bøder som dend Skyldige kand blifve tilfunden at betale.
dend i gaars dag opsatte Sag blev atter paaraabt, men som Gunder Støele end icke møtte, Saa blev {S}
Eragtet.
Gunder Støele forelegges Laufdag till neste Ting at møde og Svare til Sagen.
Haldor Lilledale (Lille Dale) haver till dette Ting ladet indstefne Erich Høiland til Doms Lidelse at betale 1 Koe eller Slagtebest der var Spedalsk, som
1746: 270b
Citanten haver kiøbt af Contraparten, samt at betale Processens beckostninger;
dend indstefnte Eerick Høyland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell; og declarerede at Citanten kiøbte det omtvistede Slagtebest af Contraparten, som iligemaade tilstod at Citanten betale!! (betalte) ham 3 rdr: 2 Mrk: der for.
Lænsmanden Johannes Fiddie paa Citantens vegne Sagde at have kiøbt dette best af Contraparten om Sancte {Han} Ols Tider, og da hand der paa om høsten førte det til Bergen og befandtes det u-Reent, hvor om hand i Rettelagde vedkom/m/endes attest dat: 19 Octbr: 1745. saa Lydende. Der eftter Lænsmanden paastod at Contraparten maatte blive tilfunden at betale {det} Pengerne tilbage for det u-Reene best som og Processens beckostninger.
Contraparten Eerick Høyland Sagde at det forholder sig saa i Sandhed som oven anført, men hand vidste ingenlunde at bestet var u-Reent, og alt saa formeener hand icke at vere pligtig at betale Pengerne tilbage.
hvor eftter Saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og Afsagt.
Som Contraparten Eerick Høyland tilstaar at have Solt det omtvistende best, om Sancte Olsdags tider 1745 till Citanten for 3 rdr: 2 Mrk: og som sam/m/e best af Citanten blev Solt i Bergen dito høst og befandtes u-Reent, Saa tilfindes Contraparten Eerick Høyland at betalte!! (betale) Citanten Haldoer Lille Daele sine udlagde Penge igien med 3 rdr: 2 Mrk: samt udj Processens omckostning 2 rdr: som Contraparten Eerick Høyland tilfindes at udrede under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Eerick Høyland haver ladet ind stefne Peder Wae til Doms Lidelse at betale det best som Citanten kiøbte af ham om høsten 1744, hvilcket befandtes at vere u-Reent da det blev Solt høsten 1745, samt at betale Processens beckostning.
dend indstefnte Peder Wae møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten forestillede og Sagde at kiøbte et best af Contraparten for 2 aar siden og beholdt det i sit Eie og verge et aar og dereftter Soldte det bort til en hans Naboer som Soldte det strax sam/m/e eller afvigte høst 1745 da det befandtes u-Reent, hvor fore Citanten blev tildømt at betale Pengerne igien, til dend som kiøbte bestet af ham, og altsaa paastod Comparenten at Contraparten maa blive tilfunden at betale {he} Pengerne tilbage som Contraparten annam/m/ede for bestet da Citanten kiøbte det 2 rdr: 4 Mrk: 8 s:
Contraparten Peder Wae her imod Sagde at dette omtvistende best kiøbte Citanten af ham for 2de aar siden og vidste icke andet end det var frisk i allemaader, og som Citanten beholdte det hos sig Self aar og dag forinden hand soldte det til sin Naeboe 1745 om høsten da det ved slagtningen i Bergen befandtes u-Reent, og alt saa er u-bevislig hvad endten bestet treffede denne svaghed {enten i C} i Medens det var i Contrapartens eller imedens det var udj Citantens verge; og altsaa paastod hand at blive frifunden;
begge Parter var Dom udj Sagen paastaaende.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Eeftter at Citanten hafver kiøbt dette omtvistende best om høsten 1744 af Contraparten Peder Vae for 2 rdr: 4 Mrk: 8 s: beholdte hand det i sin verge til aaret 1745 da hand Soldte det og ved slagtningen befandtes i Bergen at vere u-Reent, og altsaa er u-vist om denne Svaghed var
1746: 271
paafaldet bestet, i dend tid (det var i Contrapartens el)ler Citantens Eiendoms {werge} werge, hvor fore Retten finder for billigt at begge Parter bør tage half Skade, {som} og altsaa tilfindes Contraparten Peder Wae at betale dend halfve deell af bestets verdie till Citanten med 1 rdr: 2 Mrk: 4 s: samt udj Processens beckostning 56 s: under Nam og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Leylendingerne paa de affelte gaarder, tilstod at Contributionerne, saavel som Leedingen er dennem godtgiort, ligesaa Landskylden; Odelskats Mandtalet blev af Almuen u-imodsagt. Wrag eller Strandet godz med videre fandtes icke mere end hvad Tingsvidnet indeholder. dend tilstedeverende Almue tilstod at have beckomet 4 s: Miilen saa mange som haver fløttet til og fra Tingerne dette aar; udj gaarden Øfre Grindem er øde 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1747 Rasmus Steene, Niels Giere, Eelias Eegeland og Christen Frette og Owe Grindem,
Restands: beløber 59 rdr: 2 Mrk:
Ao: 1746 d: 24 og 25 Novbr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Lunde for Fieldbergs Skibbredes Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig Siur Stangeland, Taarbiørn ibid: Steen NerEim, Alvall Ulfvenes, Hans Wigck, Peder Indbioe, Elling Hedtland og Ole Goutesen Steensland, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaad: Forordning og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Synnefve Pedersdatter, hvor da Enckemanden Jesper Larsen tillige med børn og Creditorer er udl: 2 pd: 6 Mrk: i øfre Bøe for 18 rdr: dat: 7 Julij 1746.
Publiceret Hr: Morten Ruusis udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Kaatebøe til Siur Mons: dat: 4 Maij 1746.
Publ: Skifttebrevet eftter Sl: Gertrud Ellendzdatter, hvor Simen Ham/m/ersland, Enckemanden Ole Larsen, Søn/n/en Ellend Ols: og Ingebor Olsdatter er tilsamen udlagt 1 Løb Sm: i Sæbøe for 24 rdr: dat: 6 Julij 1746.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Malleene Øfrebøe, hvor Enckemanden Ole Ingebrigtsen og Arfvingerne er tilsamen udlagt 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Øfrebøe for 18 rdr: dat: 3 Octbr: 1746.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Anders Veestad hvor Anna Harraldzdatter er udl: 32 Mrk: Sm: i Ersland for 16 rdr: dat: 5 Julij 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Tarrald Tvedt er Creditorerne og børnene udl: 1 Løb Sm: 1 huud 1 giedskind i gaarden Tvedt for 78 rdr: og Goudt Knuds: er udl: 6 ½ Mrk: Sm: i Nerim for 2 rdr: 4 Mrk: 4 s: dat: 14 Septbr: 1746.
Publiceret Mad: Maren Sl: Hr: Hyllings udstede Skiøde paa gaarden Waage 2 Løber Sm: 3 huuder gaarden Feraas ½ Løb Sm: 9 Spand Korn i Fiere Skibrede og Dreggernes ½ Løb Sm: ½ g:skind, till Fogden Heiberg som der for har bet: 207 rdr: 2 Mrk: 4 s: dat: 6 Octbr: 1746.
Windsents Galtung fremckom for Retten og lyesede Paa sin Søn Otte Vindsendsens vegne, Pengemangel og odels Lyesnings Redt til 1 ½ Løb Smør udj gaarden Gierrevigen, som opsidderen Lars ibid: beboer og bruger, hvilcket Comparenten sagde er hans Søns Rette og Sande odell, som hand agter til sig at indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.
Peder Alne haver till dette Ting ladet indstefne Torsten Veestad til Doms Lidelse, fordj hand skall have Sagt, at hand blaaeser
1746: 271b
(…… …….. ……… Pas?), eller Stempell, og der om indstefnt ham at anhøre widnerne Joen Alna, Johannes Domasnes og Christen Wigck, som under faldsmaall ere indstefnte, og der eftter at lide Dom til bøder og straf, samt at betale Processens beckostninger.
dend indstefnte Torsten Weestad møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten paastod at hans indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres.
Contraparten der imod Protesterede at vidnerne icke maa føres, siden ordene skall vere talt for meere end et aar siden.
Widnet Joen Alna eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at forleden aar 1745 i høeslaattens tid var vidnet i høe (…..)e paa gaarden Stuveland med fleere og da vidnet Reiste der (fra? og) kom i baaden med fleere andre Persohner, hørte vidnet (at Pede)r Alna sagde iblant andet de Trettedes om som vidnet icke Er(indrer) til Torsten Veestad, jeg har Kongens Stempell paa et støcke (Papiir) at fremvise, men hvad har du, hvor til Torsten Veestad (svare)de, det blaaser Jeg ad, Jeg har ogsaa Kongens Stempel paa (….)ger \men det er icke mere end en Skilling/ Videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 2det vidne Johannes Domasnes eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i allemaader som forrige vidne vundet og udsagt haver;
det 3die vidne Christen Vigck eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i allemaader som forrige vidne vundet og udsagt haver;
alle 3de vidnerne paa spørsmaall svarede at de alle vare noget drucken og beskiencket.
Citanten war \Endelig/ Dom udj Sagen paastaaende,
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
imidlertid Sagde Citanten at have stefnt paa denne tvistighed til nest afvigte Sommerting. af vidnernis udsigende befindes at dette eller disse omvundne ord skall vere Passeret imellem Parterne paa en tid i høe slaatten 1745, og alt saa er nu over aar og dag siden, hvor fore Contraparten i følge Lovens Pag: 129 og art: 23 for Citantens tiltale frifindes og icke komme ham til nogen Last, men bør vere som dødt og u-talt i alle maader, og Processens omckostninger paa begge sider ophæfves.
Publiceret Niels Vestre Eide med fleere deris udstede Skiøde paa 2 Løber 18 Mrk: Sm: til Goute Knuds: som der for har bet: 66 rdr: 2 Mrk: 8 s: dat: 24 Novbr: 1746.
Publiceret Peder Jespers: med fleere deris udstede skiøde paa ½ Løb 10 Mrk: Sm: i Øfrebøe til Jesper Lars: som der for har bet: 15 rdr: dat: 24 Novbr: 1746.
Publiceret Jacob Røens med flere deris udstede Skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i øfre Bøe til Ole Ingebrigts: som der for har bet: 9 rdr: dat: 24 Novbr: 1746.
Publiceret Bendt Nicolausens udstede Skiøde paa 1 ½ Løb Sm: i Udbioe [til] Johannes Taralds: dat: 24 Novbr: 1746.
Peder Alna hafver till dette Ting ladet indstefne Torsten Veestad for u-Lovlig Torvskuer og der om at lide Dom til Straf, som og at betale Processens beckostninger.
dend indstefnte
1746: 272
Torsten Weestad møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Peder Alna sagde at Contraparten hafver u-Lovlig Skaaret Torv i hans udmarck \1746/ hvor fore hand paastod at Contraparten bør ved Dom blive Mulcteret paa Penge, samt at betale Processens beckostning,
Contraparten Torsten Weestad sagde at der er 4re opsiddere paa gaarden Alna, hvis udmarck hand siger grendser ved gaarden Veestads udmarck og alt saa er fæebeitet tilfelles dog er der Kand eller Mercke imellem enhvers udmarck, og alt saa er der en af opsidderne paa Alna Nafnlig Jens Endresen som dette aar ej Self ville skiere Torv og der fore overlod paa sine vegne Contraparten med sin Lov og Minde at skiere i sin sted dend Torv, som dito opsidder var berettiget at skiere, hvilcket og opsidderen Jens Endresen inden Retten tilstod saa i all Sandhed forholder sig; ydermere Sagde Contraparten at hand endnu til ofverflød bad de øfrige 2de opsiddere Joen Alna og Johannes Alna at hand maatte have forlov at skiere dend Torv som deris grande Jens Endresen {haver} tilckommer, og haver overladet Contraparten at skiere;
Opsidderne Johannes og Joen Alna \og Jens Endres:/ Sagde, at Contraparten bad dem i nest afvigte foraar 1746 \noget eftter vaarvinden/ i(…. …)derledes, end at de ville gifve ham forlov at skiere torv i deris Marck hvor till de svarede ja, naar hand faaer de andre opsidderis forlov, (skall) det gierne vere ham tilladt at skiere Torv; Men der eftter Sagde opsidderen Jens Endresen Alna, at gaf Torsten Weestad forlof at skiere dend Torf, som hand Jens Endresen var berettiget at skiere;
Peder Alna her till svarede, at hand har intet at ancke paa at Torsten Veestad har skaaret formeget paa hans Moders part, men hans paa ancke beroer alleene der udj, at, endskiønt hand hafde forlof af opsidderen Jens Endresens part, saa formeener og paastod Peder Alna at Torsten Weestad burde saadant have begiert af Citantens Moder som en Leylending paa gaarden, og siden hand icke har eftterckomet saadant formeener Citanten, at Torsten Veestad haver skaaret u-Lovlig.
Contraparten Torsten Veestad tilstod at Torvskuren er sked i gaarden Alnes fæehage;
hvor eftter begge Parter war Dom udj Sagen paastaaende;
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Saa fremt Torsten Veestad eftter Citanten Peder Alnaes formeening har skaaret dend paastefnte Torf paa alle gaardens opsidderis vegne i gaarden Alnaes udmarck, da finder Retten for billigt at hand burde have haftt ligesaa vell Citantens eller Moderens /: som de øfrige 3de opsidderes :/ Samtycke der til; Men som Torsten Veestad ickun og alleene har skaaret dend Torv som opsidderen Jens Endresen Alna har gifvet ham Løftte paa i sin sted at skiere, hvor ved Citanten Peder Alna inden Retten har declareret, at Contraparten Torsten Veestad i saa maade icke har beskadiget eller fornermet hans Moder, Alt saa kand Retten icke befinde at Citanten er beføyet till denne paa anckning, hvor fore Contraparten Torsten Veestad for Citantens tiltale frifindes, og Processens omckostninger paa begge sider ophæves.
Hr: Morten Ruus ved Lænsmanden Niels Lunde, lader lyese paa Anna Rasmusdatters vegne, odels og Pengemangels Lyesnings Ret til 2 ½ Løb Smør udj gaarden Wache som Eelias Thoersen paaboer og bruger,
1746: 272b
(hvilck)et hand sagde er Anna Rasmusdatters Rette og Sande odel som hun agter till sig at indløese, saa snart hun saa mange Penge kand beckom/m/e.
Gunder Weestad hafver till dette Ting ladet indstefne Torsten Veestad till Doms Lidelse, til bøder, fordj hand skall have betaget Citanten en hoelveite under Citantens Eegen ager, og der om indstefnt hannem at anhøre vidnerne Johannes Alna og Jens Alna, som i ligemaade ere indstefnte under faldzmaall at møde;
dend indstefnte Torsten Weestad møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, sagde der hos at hand icke svarer denne sinde till Sagen, førend Citanten indstefner ham til Aaesteden;
Gunder Veestad paastod at hans indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres.
Vidnet Johan/n/es Alna eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at for 2de aar siden (….. i) denne høst, var Citanten begierende vidnet tillige med Jens Alna at ville gaae med sig da de gick till Løen hvor Aasmund Veestad (var) staaende, da Gunder Veestad spørger ham om hand icke har (giv)et Citanten forlof till at optage en huellveite under (han)s ager, hvor till Aasmund Veestad svarede jae, der paa (gick) begge vidnerne i begge Parters Nerverelse till dito ager og besaag huelveiten som war optaget under ageren \og hafde sin udsigck til Citantens Engebøe/ men befandt at samme huelveite war af Torsten Veestad betaget og ført till udsigck paa Torsten Veestads Engebøe, som vidnet sagde til Torsten Veestad, at det gaar ham icke an, men svarede [at] vidnet forstod sig icke der paa, det skall gaae ham an, om det end skall koste ham 100 Rdr: som er Kraattet i Kandten; vidnet Sagde og at wandet som ned Rinder i denne huelveite, har sit udspring og udflugt fra Gunder Veestads Eegen Engebøe og Tøe fra floeren eller fæehuuset. Parterne havde icke videre dette vidne at tilspørge.
det 2det vidne Jens Alna eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, i allemaader som forrige vidne vundet og udsagt haver, undtagen at dette vidne icke Erindrede om Torsten Veestad sagde, at de 100 Rdr: skulle vere Kraattet i Kandten.
Vidnet Johannes Alna paa tilspørgelse Sagde at denne huelveite har Citanten haftt imod 9 â 10 aar.
det andet vidne Jens Alna sagde ved intet der om, uden at have hørt af Gunder Veestad, at hand skall have haftt dito huelveite i 9 â 10 aar.
Parterne hafde icke mere vidnerne at tilspørge.
Eragtet.
Som Sagen beroer paa siun og Grandskning, saa haver Citanten at indstefne Sagen till Aaesteden, da her om loffølgelig skall Kiendes og Dom afsiges.
Opsidderne paa gaarderne Tvet, Døreim, Heggen, og Kaatte, tilstod at Contributionerne samt Ledingen og Rettigheden er den/n/em godtgiort for aftaget. Tingskydsen tilstod Almuen at vere denem betalt 4 s: miilen; odelskats Mandtallet blev af Almuen u-imodsagt. Saug Eierne blev for Retten fremckaldet, og gaf til giensvar, som paa forrige Tinge. Wrag eller Strandet gods, med videre fandtes icke mere end dito Tingsvidne indeholder. Restandsen blev af Almuen u-imodsagt og beløber (ope rum).
1746: 273 (frå og med denne sida er sidene i originalen merka som 274 o.s.v.)
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1747, er Svend Siursen Udbioe og Johannes Harraldsen Udbioe.
Ao: 1746 d: 28 og 29 Novbr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Sørehueglen, for Halsnøe Closters Almue af Waags og Føyens Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig, Peder H(…), Niels ibid: Mads Lillebøe, Lars Dahle, Torsten Bielland, Ifver Søerhuglen, Knud Eresvig og Hans Stensbøe, tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
hvor da blev Publiceret deris Mai:ts Forordning og høye øfrighedz ordres som paa forige Tinge,
hvor da opsidderne paa de afbrendte gaarder af Mit Hofland under No: 4. at Leylending skatten og Landskylden er denem for indeverende aar godtgiort. Almuen tilstod iligemaade at Tingskydsen er denem betalt 4 s: milen for indeverende aar. Wrag og Strandet gods, er intet funden dette aar; udj Grindem 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: ødeligende, hvor af icke mere er svaret i gresleye end 1 rdr: 16 s: udj Søre Mæland 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: hvor af ej er svaret mere gresleye end 1 rdr: og udj Urrong 2 pd: 6 Mrk: Sm: som dette aar er ødeliggende. i Waags Skibrede i gaarden Schomsnes 1 pd: 21 Mrk: Sm: hvor af er svaret gresleye 1 rdr: Restandsen beløber 60 rdr: 7 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1747, Hans Tvedt, Lars ibid: Eerick Klubbepladset, Rasmus Mæeland (og Johan)nes Tvedt.
Ao: 1746 d: 1, 2 og 3 Decembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Føyens Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig, Hans Worland, Niels Vigcke, Niels (……), Daniell Søere Seehle, Jens ibid:, Siur Berge, Endre Nøckling, og Johannes ibid: tillige med fleere Almue, som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret deris Mai:ts allernaad:t Forordning, som og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
afgangne Hr: Johan Korens udstedde Caution til deris Mai:t Stor 1000 rdr: dat: 11 Decembr: 1739 blev anvist til udslettelse i Pandtebogen
Publiceret Anbiørn Niels: med flerris!! (fleeris) udstede Skiøde paa 8 Mrk: Sm: udj gaarden Grudtle till Jon Hans: som der for har bet: 5 rdr: 2 Mrk: dat: 1 Decembr: 1746.
Publiceret Ole Søevolds udstede bøxelsedel paa 6 Mrk: Sm: i Grutle til Joen Johansen dat: 1 Decembr: 1746.
Publiceret Hr: Tanches udstede bøxelsedel paa Habbestad til Østen Gunders: dat: 9 Novbr: 1746.
Publiceret Bertel Vadbecks udstede bøxelsedel paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: i Søre Habbestad til Østen Gunders: dat: 22 Decembr: 1745.
Publiceret Reinet!! (Reinert?) Agdestens udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i Nere Nesse til Lars Eericks: dat: 25 Novbr: 1746.
Publiceret Madame Sl: Hr: Korens udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ h: og ½ Vog Korn till Torbiørn Thors: dat: 25 Julij 1746.
Publiceret Mickel Olricks udstede bøxelsedel paa ½ pd: Sm: i Tverborvig til Paal Hans: dat: 26 Novbr: 1746.
Publiceret Jacob Knuds: udstede skiøde paa 1 ½ Løb Sm: i gaarden Gilje till Ole Hans: som der for har betalt 12 rdr: dat: 1 Decembr: 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Erick Mons: hvor Encken Giertrud Knudsdatter med sine børn er tilsam/m/en udl: 1 pd: 13 7/11 Mrk: Sm: i gaarden Søvold for 75 rdr: 3 Mrk: dat: 18 Octbr: 1746.
Publiceret Jaen Hans: udstede bøxelsedel paa 12 Mrk: Sm: udj Hope til Lars Steners: dat: 1 Decembr: 1746.
Publiceret Mathias Dals udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: i Spitzøen til Godtskalck Christophers: dat: 22 Decembr: 1745.
Publiceret Mad:me Sl: Hr: Korens udstedde bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: ¾ huud i Totland til Johanes Mathies: dat: 26 Octbr: 1745.
Publiceret Størcker Hoversholms med fleris udstede Skiøde paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: i Langeland til Tollack Larsen dat: 30 Julij 1746.
Tollack Langeland var indstefnt at betale hellig brøde for holdte Spill og Leeg udj sit brøllup paa en Søndag, hvilcke hand lofvede godvillig at betale 1 rdr: 3 Mrk:
Procurator Holch møtte for Retten paa Madame Sl: Schrifvers vegne eftter forrige tiltale till Madame Eelen Kirstine Sl: Melboes og i Rettelagde dend ham Seeniste Rettes dag meddelte
1746: 273b
Rettens foreleggelse, som med hindes Eegenhendige paaskriftt viser at vere for hinde forckyndt dat: 30 Junij 1746 saa Lyd:
Stefne widnerne Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad og Jacob Klubben hiemlede ved Eed eftter Loven at have forestaaende Rettens foreleggelse for Madame Sl: Melboes forckyndt med 4 ugers warsell, som og betydet hinde dito tid at dette Høsteting skulle holdes her paa Bielland d: 1te 2den og 3 Decembr: hvor eftter hun med Eegen haand paategnede Rettens foreleggelse at dend er hinde forckyndt.
Procurator Holch der nest i Rettelagde en denne dags dato forfattet Regning paa de af Sagen Dependerende omckostninger dat: 2 Decembr: 1746. Og endelig til Sagens Slutning paastod at Madame Sl: Melboe maatte blive tilfunden icke alleene at betale hoved Capitalen men end og de medgaaende omckostninger, lige eftter hans indgifne Regnings til(…..).
hvor eftter saaledes blev afskediget;
Sagen beror till i morgen, da Dom udj Sagen skal blive afsagt.
Ole Gaaeseland udj forhen indstefnte Sag Contra Ingebrigt Øckland gaf hand tilckiende at vere imellem den/n/em forEenet saaledes at {Ee} Ingebrigt Øckland declarerede for Retten at om hand skulle have forbem:te tid talt nogle ord som Ole Gaaeseland kunde fortryde paa, saa er saadan udsagn icke talt af nogen slags aarsage uden af en overiilende hastighed, og der fore declarerer hand icke paa Ole Gaaeseland haver andet at sige uden hvad som ærligt og vel anstendigt er.
Endre Berøen hafver till dette Ting ladet indstefne Gunder Nore Næsse til Doms Lidelse fordj hand skall have bebreidet Citanten at {at} Citantens fader skulle hafve hengt sig Self i et Nøst, og der om indstefnt ham til at anhøre vidnerne Jens Seehle, Mickel Løckling, Johannes ibid: og Ole Wornesse, som alle ere indstefnte under faldsmaall, at aflegge sit vidnesbyrd udj Sagen, og der nest at betale Processens omckostninger.
Contraparten Gunder Nore Næsse møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
(Mrkn: Saka held fram litt lenger nede)
Sl: Madame Kirstine Marie Sl: Fabriciuses børns tilfaldende Tiende af Storøens Tiende deris Anpart 52 Voger hafreckorn blev inden Retten opbuden og Auctioneret og indsadt for 2 ½ Mrk: pr: Vog, men ingen bud hørtes, der nest indsadt for 2 Mrk: pr: Vog men ingen bud hørtes, der nest indsadt for 24 s: pr: Vog, da Hr: Wilhelm Smit bød 25 s: Fogden bød 25 1/3 s: og Endelig blev Hr: Wilhelm Smit som høystbydende tilslagen for 26 s: pr: Vog beløbende 14 rdr: 8 s: og Smaatienden som betalis i penge beløber 1 rdr: 3 Mrk: 12 s: som alt hos Hr: Smit er beroende.
Publiceret Gabriel Ols: og Colbendt Ols: Olsvogs udstede Mageskifttebref dat: 24 Novbr: 1746.
Publiceret Gabriel Ols: og Erick Ols: Mageskifttebref dat: 2 Decembr: 1746.
(framhald av sak ovanfor)
Citanten Endre Berøen paastod at hans indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres;
Vidnet Jens Seehle eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i begyndelsen i Slaatten \1746/ var vidnet i brøllup i Tverborvigen, og hørte at Gunder Nore Nesse Sagde til Christen Seehle, hvad Mand war werfar din, da Citantens fader hang {sig op i et} \i/ Nøstet, og blev optagen
1746: 274
i Nøstvigen, hvor paa Citantens datter spurte (… ……. ……. ….) ville bevise dette, da svarede hand, will du bie til (…. ……) eller du forud vil have Ting, saa sagde Contraparten at (.. …..) bevise det. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
det 2det vidne Mickel Løckling eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at i førstningen i slaatten 1746 var vidnet i brøllupet paa Tverborvigen, og hørte at Citantens Svoger Christen Seehle og Gunder Nore Nesse kiecklede med hin anden, da Gunder Nore Nesse Sagde til Christen Seehle, at hans Werfader Citantens fader Sl: Indre Indresen Berøen hang i Nøstet og blev af Lænsmanden og 2de Mend optagen paa Nøstvigen. Widere vidste vidnet icke at forcklare.
det 3die vidne Johannes Løckling, eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, at war 4re uger eftter Sancte Hans dag 1746 i brøllup paa Tverborvigen, og hørte at Gunder Nore Nesse i Kif og Trette med Christen Seehle, sagde til ham, hvad Mand var Citanten din Verfader, da hans fader hengte sig op i Nøstet, og blef optagen paa Nøstvigen, saa sagde Christen Seehle at ville søge Retten der paa, hvor til Gunder Nore Nesse sagde at ville, at Christen Seehle skulle søge Retten her paa. Widere vidste dette vidne icke at forcklare.
det 4de vidne Ole Wornes eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i forbem:te brøllup hørte vidnet at Christen Seehle spurde om Gunder Nore Nesse ville tilstaae de ord som hand har Sagt; hvor til Gunder Nore Nesse svarede at hand faar der udj giøre som hand vilde, men hvad ord der Passerede dem i mellem hørte vidnet icke;
der nest Producerede Citanten et udtog af Protocollen, angaaende dend omvundne og dødfundne Indre Berøen, som er fader til Citanten, hvor af skall Erfaris at hand ingenlunde er komen paa saadan maade af werden som Contraparten bebreider ham, hvor af afsigten dis angaaende her i acten anføres dat: 11 Julij 1711 saa Lydende der nest paastod Citanten {at} Endelig Dom udj Sagen, og at (Contrapar)ten maatte tilfindes at betale Processens beckostning,
Gunder Nore Nesse her til svarede at dette er et galt snack som hand haver hørt af sine forfedre, og det er alle vitterlig;
Fogden lod tilføere at da det med Eenstem/m/ige vidner er bevislig giort at Gunder Næsse udj en hæderlig brøllups forsamling har foreckastet Endre Berøen, at hans fader hafde ophengt sig i et Nøst og omckom/m/et sig Self, for der med at beskem/m/e beme:te Endre Berøen og hans Familie, til hvilcke ordene ware talte, da dog dend i Rettelagde Dom, saadant forbyder og frifinder Endre Berøen og hans Sødskende, samt paarørende Slegt og Ven/n/er, for all efttertaele og forckleinelse, ligesom og bem:te Dom udviser, at Gunder Næsses udsagn at Endre Berøens fader skall have hengt sig Self, er en puur u-sandferdighed Saa satte Fogden i Rette og paastod at Gunder Næsse, følgelig Lovens Pag: 1032 art: 4de: for saadan hans nergaaende u-beqvems ord og beskyldning bør ansees med en anseelig Penge Mulct til Deris Mai:ts Cassa, hvor om hand paastod Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt;
af dend i Rettelagde Act og Doms slutning angaaende dend afdøde {Edr} Endre Endresen Berøen, findes ingen forcklaring at {ha} \dend/ afdøde har lagt haand paa sig Self, langt mindre at hand har veret hengende i noget baade Nøst, men dito Dom siger at det udspredde Røgte bør vere død og magtesløs og icke at kom/m/e dend afdødes børn og Familie till mindste slags forckleinelse, hvor imod af vidnernis forcklaring Contraparten betydes, at have i Brøllupet paa Tverborvigen \1746/ til foragt foreckastet Citantens svoger, at Citantens fader hang i et Nøst og optaget paa Nøstvigen, thj tilfindes Gunder Nore Nesse for saadan grofvelig tilleg, at betale till Deris Mai:ts Cassa 8 Rdr: og bør saadan udsagn vere død og magtesløs, og ej at komme Citanten eller hans familie till
1746: 274b
(Nackdell) eller præjudise i nogen maade; og tilfindes Contraparten at betale til Citanten udj Processens omckostning 4 rdr: hvilcket Gunder Nore Nesse tilfindes at udReede under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret Mickel Olricks udstede bøxelsedel paa ½ Løb 3 Mrk: Sm: i Hidsken till Lars (….sen) dat: 26 Novbr: 1746.
Publiceret Hans Joensen med fleeris udstede skiøde paa 2 pd: Sm: i Ertzland til Jens Bielland som haver betalt 32 rdr: dat: 2 Decembr: 1746.
Publiceret Hans Fylchesnesses udstedde skiøde paa 13 ½ Mrk: Sm: i Saxeide til Gunder Gunders: dat: 2 Decembr: 1746.
Publiceret Maans Klubbens udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm: i Almaas till Ole Andersen dat: 2 Decembr: 1746.
Publiceret Hr: Niels Hertzbergs udstedde obligation Stoer 1500 rdr: som hand haver beckomet til Laans af Hr: Johan Haar og setter der for til underpandt Muster, Bremnes og Sveens Kircker med videre dat: 2 Decembr: 1746.
Procurator Holch møtte for Retten og Eskede Dom udj Sagen Contra Madame Sl: Melboes som blev opsadt til Doms i dag
hvor da Contrapartinden atter blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne til Sagen at svare.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
(… ….)del Kiøbmands warer haver Madame Eellen Kirstine Sl: Ifver Melboes beckommet Ao: 1740 in Aug: beløbende til imod 23 rdr: 1 Mrk: af Citantinden Madame Elsebe Sl: Albert Schrifvers, og der paa dito Regning med Eegenhendig paategning Approberet d: 27 Novbr: 1743, hvor om Debitorinden nu 2de sinde haver veret indstefnt samme Crediterede warer at betale, men icke har eller ladet møde, hvor fore Madame Eelen Kirstine Sl: Melboes tilfindes at betale forestaaende af hinde Approberede Regning med (23 rdr: 1 Mrk:) samt udj Processens beckostning 6 rdr: 4 Mrk: hvilcket alt hun tilfindes at udReede till Citantinden under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Odelskats Mandtalet blev af Almuen u-imodsagt. saa mange af Almuen som har skydset til og fra Tingene dette aar, tilstod at have faaet sin betaling 4 s: miilen; Restandsen beløber 155 rdr: 1 Mrk: 0 s: Wrag og Strandet godz fandtes icke dette aar,
Laugrettes Mendene som skal beside Retten 1747 Hans Knuds: Fylckesnes, Erick Torstens: Alsvog, Anders Northun, Mickel ibid: Eerick Habestad, Eerick Gaaeseland, Johannes Rolsnes, Biørne ibid:
Ao: 1746 d: 5 og 6 Decembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Fiere Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Aslack Førre, Gunder Miaanes, Gunder Hoepe, Niels Breisted, Christopher Øfrebøe, Indre Lockne, Gabriell Haege og Lars Trofvog tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Forordning og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Madame Maren Bugge Sl: Hr: Hyllings udstede Skiøde paa gaarden Waage 2 Løber Sm: 3 huuder i gaarden Feraas ½ Løb Sm: 9 Spand Korn til Fogden Heiberg som der for har bet: 207 rdr: 2 Mrk: 4 s: dat: 6 Octbr: 1746.
Publiceret Fogden Heibergs udstede Skiøde paa gaarden Waage 1 Løb Sm: 1 ½ huud til Bendt Nickolausen dat: 15 Octbr: 1746
Opsidderen paa gaarden Allendal under Matriculens No: 48 Skyldende i skatteskyld 1 Løb 8 Mrk: Sm: og i Landskyld 2 pd: 6 Mrk: Sm: SelfEier gods, Daniell Danielsen fremckom for Retten og tilspurte dend Tingsøgende Almue, om det icke er dennem alle vitterlig at en u-Løckelig Ildebrand om afttenen d: 15 Novbr: nest afvigt, antentes {og} udj Ildhuuset som blev opbrendt tillige med 1 Røgstue, 1 Ildhuus, 1 Sengeboe, 1 Tømret Stafbuer
1746: 275
med Loftt over ofver, samt høe og Korn tillige med høeladen samt adskillig boeskab og Madvarer, som alt af denne (Grumme) Ilds Lue blev fortæret og i askelagt, hvor om opsidderen (….)gede dend gandske Almues Sandferdige Widnesbyrd, till et Tings Vidnes Erholdelse;
dend samtlige Tingsøgende Almue her till Eenstemmig svarede, at det er dennem disverre alt formeget udj Sandhed beckiendt, at dito opsidder Daniell Danielsen Allendals 5 huuser, tillige med all hans gandske høe og Korn aufling, som og boeskab, ved en u-Løckelig Ildebrand som antendtes om Afttenen d: 15 Novembr: nest afvigt, blef af Ildens Lue fortæret og i askelagt, og uden at hand noget der af kunde faae Reddet, i henseende hand icke Self paa dito tid var hiemme, men borte verende hos Præsten paa Schiold i arbeide; hvor fore Almuen war allerunderdanigst Bønbedende, at Deris Mai:t allernaadigst wille forunde, den Skadelidende opsidder nogle aars Skatte frihed, till nogenledes opreisning for sin Store tagne og Erlidte Skade;
dend skadelidende opsidder Daniell Danielsen Allendall, om hvis Passeret er, war af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende, som hannem icke kunde negtes.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud 1/3 t:de Korn udj Echeland til Ole Pedersen dat: 30 Julij 1746.
Publiceret Fogden Heibergs udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Sm: 1 huud udj Bielland till (…. Nie?)ls: dat: 14 Febrj: 1746.
Frans Drange haver till dette Ting ladet indstefne Lars Møcklevold til Doms Lidelse at betale de Penge tilbage, (som h)and haver beckommet 4 rdr: 1 Mrk: 8 s: for en øck eller haarse som Citanten kiøbte af Contraparten, samt at betale Processens beckostning;
dend indstefnte Lars Møcklevold møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Warsell;
Citanten Frands Drange forestillede at hafve kiøbt en haarse af Contraparten vngefer 14 dager for Paaske 1746; paa hvilcken tid øcken eller haarsen war lydeløse og kunde icke Mercke \eller See/ nogen skade paa haarsen, {me} og beholdte dend hos sig 5 â 6 dager, eftter hvilcken tid hand befandt at øgcken eller haarsen var sprengt, og lefverte dend der eftter till Contraparten igien, da hand icke var hiemme, Morgenen om Duermaals tider;
Contraparten Lars Møcklevold her imod sagde, at have Soldt dito haarse til Citanten uden Lyde eller Skade, og eftter accord og sluttede Kiøb annammede af Citanten 4 rdr: 1 Mrk: 8 s: for haarsen, og eftter at Citanten haver beholdt og slæbet med haarsen 5 â 6 dager, lod hand leye øcken til Contraparten en Morgen Klocken vngefer 10 slet, da Contraparten icke var hiemme, og som Contraparten der paa strax kom hiem, tog hand 2de Mend Aslack Føere og Lars Føere med sig og leyede haarsen till Frands Drange \noens tider paa dagen/ da Contraparten med begge Parterne gick der fra; Strax der paa sam/m/e dag kom Frands Drange med Berent Nunslie, og lefverede
1746: 275b
(tilbage) haarsen og slap dend i gaarden og gick saa bort, hvor (eftter) Contraparten tog haarsen sam/m/e Aftten og sadt dend ind i Stalden, da Contraparten Erfarede at haarsen var brudt paa Ryggen, indtil det bare Kiød som blødde, lod dend der paa staa i Stalden till om Morgenen, da Contraparten kaldede 2de Mend til sig Aslack Føere og Lars Føere som besaag Skaden og der paa Taxerede haarsen i dend tilstand hun da var, til verdie for 1 Rdr: som hand strax i dito Mends oververelse gick til Frands Drange og ville lefvere ham Pengerne som icke ville modtage dennem Men lagde dog Pengerne paa bordet eftter sig og gick der fra, siden dend tid haver Frans Drange beholdt Pengerne, og Contraparten fra dend tid og indtil dato beholdt øcken eller haarsen, som endnu icke er frisk af forbem:te Skade;
Citanten paa tilspørgelse sagde icke ville have øcken tilbage men ville have at Contraparten skall tilfindes at betale Pengerne tilbage, saa som hand {kom} om dagen som hand kiøbte øcken, om Morgenen strax der eftter {kom} befandt at øgcken eller haarsen, var Sprengt, men beholdte dend dog i 5 â 6 dager og kiørte med hinde 10 â 12 Læs Møgck, i tancke hun skulle blive god paa græsset igien om Som/m/eren, som da Stundede till, Men som hand imidlertid fick høre af andre folck at haarsen var sprengt, lod hand eftter 5 â 6 dagers forløb leye øcken till Contraparten igien;
Contraparten \sagde/ tilbydde Citanten i høst øgcken tilbage naar som heldst Citanten ville levere ham Pengerne 1 rdr: igien som Citanten beckom, og det sam/m/e tilbud giorde Contraparten endnu, at saa fremt Citanten vil beholde øgcken skall hand gierne faae dend igien, imod at hand betaler dend ene Rdr: som Citanten haver beckom/m/et.
Parterne blev eftter videre mellemtale med hin Anden saaledes forEenede, at Citanten Erbud sig at ville betale forbem:te 1 Rdr: til Contraparten, som der imod tilsagde at ville lefvere haarsen till Citanten.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Frands Drange tilstaar Self at have kiøbt dend omtvistende haarse lydesløs om dagen for 4 rdr: 1 Mrk: 8 s: og befandt om Morgenen eftter at vere Sprengt, beholdte dend dog og slæbede med øgcken i 5 â 6 dager, i dend tancke at haarsen paa græsbeitet skulle blive god igien, Men formedelst andre folck sagde at dend var Sprengt, leverede hand haarsen til Contraparten igien, eftter at dend var bruden og brecket paa Ryggen, af hvilcke omstendigheder Retten finder for billig, at Citanten Frands Drange, eftter dend her inden Retten sluttede forEening, bør dend {beckom} Paa haarsen beckomne 1 rdr: till Contraparten betale, hvor imod Contraparten Lars Møcklevold tilfindes at lefvere haarsen i dend stand dend nu befindes til Citanten igien, og Processens omckostninger paa begge sider ophæfves hvilcket begge Parter tilfindes at eftterckom/m/e under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Jacob Jansen Hoff anviste sin udgifne obligation Stor 250 rdr: til Fogden Heiberg og Sr: Henning Irgens som findes afskrefven paa obligationen, og der fore anviste dend til udslettelse i Pandtebogen
Henning Irgens anviste sin til Fogden Heiberg udstedde obligation Stor 100 Rdr: til udslettelse i Pandtebogen, saa som obligation!! fandtes paaskrefven at Capitalen er betalt d: 5 Decembr: 1746.
1746: 276
Publiceret Nathanael Broses udstedde bøxelseddel paa 1 (… Smør) 1 huud i gaarden Erwe til Christen Ols: dat: 1 Julij 1746.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Sirj Pedersdatter, hvor Enckemanden Ole (….sen og) Anders Tormoesedter er udlagt 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Førde (for .. ….) dat: 23 Junij 1746.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Anna L(ien), hvor Enckemanden Christopher er udlagt i gaarden Lien 1 pd: 3 Mrk: Sm: for 2(. rdr: . ….) dat: 27 Junij 1746.
Anders Wigcke som formynder for Myndtlingen Ingrj Christensdatter, opbød inden Retten dito Myndtlings Penger (.. rdr:) om nogen ville antage dennem paa Rente imod underpant, men som ingen anmeldte sig at ville have dem, saa blev de eftter formynderens forlangende af Dom/m/eren forseglet, og formynderen igien til lefveret.
Aslach Rasmusen Førde hafver till dette Ting ladet indstefne Marithe Møcklevold, at lide Dom till Straf bøder eftter Loven fordj hun skall hafve Skieldet Citanten for en Tiuf, og der om indstefnt hinde at anhøre vidnerne Jørgen SoelEim og Joen Løehouen som iligemaade ere indstefnte under faldz maall, saa og er hindes Mand Lars Møcklevold indstefnt til Wedermæele udj Sagen, og begge Parter at betale Processens beckostning.
Stefnevidnerne Størck Hofversholm og Joen Brockenes, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Marithe Møcklevold til dette Ting med 4re Ugers Varsell, som og indstefnt hindes Mand Lars Møcklevold till Vedermæele udj Sagen, forcklarede og at forbem:te tid da de Stefnede hinde Contrapartinden, Sagde hun 2de gange at Citanten Aslack Førde war en Tiuf, hand Stiæler med Joen Løehouen, som og Skieldede Stefnevidnerne for Tiufver.
Contrapartinden Marithe Møcklevold og hindes Mand møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres,
Widnerne Jørgen SoelEim og Joen Løehouen blev paaraabt som fremstod for Retten, {og} da Eedens forcklaring af Dommeren blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed, og vogte sig for MeenEed; hvor paa
vidnet Jørgen SoelEim, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at Løfverdagen (….. …..)smis 1746, stof vidnet tillige med Joen Løehouen og Citanten Aslack Førde og Contrapartinden Marithe Møcklevold paa ageren paa gaarden Møchlewold, da vidnet hørte at Marithe Møcklevold Nefnte Tiuf, men hvem hun meente der med vidste vidnet icke, spurte de paa Citanten og sagde, hvem stod dette till, da Citanten svarede det stod til mig, hun skielte mig for Tiufv, videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 2det vidne Joen Løehouen, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at forbem:te tid stod vidnet og hørte at Aslack Førde og Marithe Møcklevold Trettede om nogle Creatuurer der hørte Citanten till, som haver Refvet noget i hindes Marithe Møcklevolds Korn, og i det de stod og Kifvedes der om, hørte vidnet at Marithe Møcklevold, skieldede Aslack Førde for Een Tiufv. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Citanten paastod Dom till Satisfaction for Nærgaaende ord, som Contrapartinden Marithe Møcklevold har begiengnet ham med, samt paastod Processens beckostning.
Marithe Møcklevold her til svarede, hun tilstaar at hun skieldede Aslack Førde for en Tiuf, fordj hand kræfvede u-Retferdig skyld eftter hindes Sahlige Sødster; ellers Sagde hun at fortryde det hun har skieldet ham med saa Nærgaaende ord, thj hand har altid bevist hinde alt godt, og hun ved intet andet om ham, uden alt hvad som ærligt er;
Fogden lod tilføre at da indstefnte Marithe Møcklevold, baade Self har tilstaaet, og med Eenstem/m/ige vidner er bleven ofverbevist
1746: 276b
(at have ski)eldet Aslack Førde for Tiufv, som hun aldelis icke kand be(vise el)ler sige at have haftt nogen lovlig Aarsag till, saa indstiller Fogden till Retten, hvad endten hun bør lide eftter Lovens ? bogs 21 Capt: 6 eller 4 articul, og i fald Dom/m/eren skulle følge dend allegerede 4de Art: paastod Fogden at Marthe Møcklevold maatte tilfindes at betale en anseelig Penge Mulct for hindes ærrørige Skieldz ord, med tilhold eftterdags at entholde sig fra saadan æreskienden, saa fremt hun icke vill vendte, at blive søgt paa æren, hvor om hand paastod Dom.
Contrapartens Mand Lars Møcklevold war paastaaende en Naadig Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Foruden vidnernis forcklaring, har Marithe Møcklevold her for Retten tilstaaet at have Skieldet Citanten for en Tiuf fordj hand skall have fordret u-Retferdig Skyld eftter hindes Sahlige Sødster Men siger dog der hos at Citanten Aslack Førde haver alletider veret en skickelig og braf Mand der har bevist hinde alt godt, (og ved) ellers intet om ham uden alt hvad som ærligt og Sømmeligt er, Saa \at/ Retten befinder at de af hinde brugte Nergaaende ord, icke Dirrecte i hindes tancker, haver haftt dend be(st)emmelig hensigt, til Citantens forckleinelse, som ordene udtalt er, men anseer det som at vere talt af en hastig u-besindighed, hvor fore Marithe Møcklevold for den/n/e Sinde tilfindes for saadan {sin} brugte Nærgaaende ord at bøde til Deris Mai:ts Cassa 12 Rdr: med tilhold hun for efttertiden (vo)gter sig for, og icke ofttere begiengner ærlige folck med saadanne Nærgaaende ord, med mindre hun vill (…. …..)agt, at blive yderligere anseet og Straffet; for det øfrige bør de udtalte ord, vere som død og Magtesløs og icke at komme Aslack Førde till allermindste æres forckleinelse eller Præjudice i nogen {mode} maade, men som u-bevislige bortfalde. Processens beckostning tilfindes hun at betale med 2 rdr: 4 Mrk: til Citanten, hvilcket alt Marithe Møcklevold tilfindes at udReede og betale under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Jockum Hinderlie til Doms Lidelse at betale fortiilig Sammenleyebøder og Fogden frafaldt Sagen.
Fogden hafde eftter forrige tiltale indstefnt Troen Lars: Lier at betale de 2 Rdr: som Christen Fodsell hafde til gode hos bem:te Troen Lier, for et Stuehuus som hand eftterlod sig, da hand fløttede af gaarden Lier med videre som forhen er anført, samt at anhøre vidnerne Eerick Lier, Rasmus Førde og Endre Siurs: Lockne som iligemaade er indstefnt under faldz maall at møde, deris Eedelige forcklaring udj Sagen at aflegge.
dend indstefnte Troen Larsen Lier, møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres;
Widnet Rasmus Førde eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at for 5 â 6 aar siden
1746: 277
at Christen Fodsell fløttede fra gaarden Lier, og Troen Lars: (… …..) træde til gaarden at beboe og bruge dend, war vidnet med (…. …….) paa gaarden Lier at Taxere huuse aaeboeden, som Christen Fodsell (…. at) betale, da huuse aaeboeden blev Taxeret for 6 rdr: hvor fore Troen Larsen der udj eftter aftale dend tid, skulle tage qvern og qvernehuuset for 3 rdr: og Resten udj et Stuehuus som var Taxeret for ? Rdr:, som Christen Fodsell skulle have fløttet fra gaarden; videre vidste vidnet icke at forcklare;
det 2det vidne Endre Siursen Lockne, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at for vngefer for 5 aar siden kom hans broder Baard Saldt Tvedt (SaldtTvedt), /: som hafde kiøbt det omtvistede Stuehuus af Troen Lier :/ til ham og begierede ? rdr: til Laans, at betale huuset med, og da sagde at skulle gifve Troen Lier 8 Rdr: for dito Stuehuus. Videre hafde vidnet icke at forcklare; Troen Lier her till svarede at hand icke hafver beckom/m/et af Baard Saldt Tvedt mere, {icke} hvercken udj warer eller Penge end till 7 rdr: 1 Mrk: 8 s:
det 3die vidne Eerick Lier eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, i allemaader som forrige vidne Rasmus Førde wundet og udsagt haver.
Fogden paastod at Sagen maatte udsettes til neste Ting, for at hand kunde faae Christen Fodsell udj Sagen indstefnt till Vedermæele.
Eragtet.
Sagen udsettes till neste Ting, till hvilcken tid Fogden indstefner Christen Fodsell, til Vedermæele udj Sagen, till hvilcken tid og sted Troen Larsen Lier forelegges Laufdag at møde og svare till Sagen.
Wrag og Strandet gods Sagde Almuen, er dette aar in(tet funden) saa mange af Almuen som dette aar har skydset ti(l og fra Tingerne indeverende aar, tilstod at have nødt sin betaling 4 s: miilen. Af(taget …. ……… ……) er udj gaarden Flatnes 2 t:der Korn ødeligende, hv(ilcke …… …….. ……… …… udj) gaarden Framnes 1 Løb 1 pd: Sm: dette aar 1746 (…… …. ……) udj gaarden Hofde 2 pd: Sm: øde, og uden gresleyes s(.…. …… ……. …..) udj Møchlewold 1 Løb 1 pd: Sm: øde, der af svaret gresl(eye .. …… …….. …… …….) udj Østvig 1 Løb 9 Mrk: Sm: der af svaret gresleye 1 rdr: (… ……. …….. ……… bo)rtfæstet. Nore Apland ½ Løb Sm: ødeligende. ode(lskats Mandtallet blef oplæst og a)f Almuen u-imodsagt.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1747. Hans Ørevigen, Engell Strømøen, (….. ……)nd, Reinert Mæckeland, Eerick Braatvet, og Mickell A(…. ….)eskouf
Opsideren paa gaarden Lochne under Matriculens No: 88 \skyldende 2 pd: 12 Mrk: Sm: i skat og Landsk: ½ Løb 3 Spd: Korn/ Lars Larsen fremckom for Retten og tilspurte Almuen om det icke er dennem alle beckiendt at i førstningen i Kornskuren 1746 antendtes en u-Løckelig Ildebrand udj hans Korn og høelade, hvor hans gandske høe aufvell og 2de t:der byg, tillige med fæehuuset blef af den Grumme Ilds Lue opbrendt og i askelagt, hvor om hand Almuens Sande Vidnisbyrd var begierende, til et Tingsvidnes Erholdelse;
Almuen her til Eenstem/m/ig svarede at det er den/n/em alle vitterlig, og forholder sig alt formeget saaledes udj Sandhed, at opsidderen Lars Larsen Lochnesses huuser i førstningen af Kornskuren 1746 af en u-Løckelig Ildebrand som antentes udj Korn og høeladen, blev opbrendt saa vell hans høe aufvell som 2de Tønder byg, og fæehuuset, hvor af intet blef Reddet, men alt i askelagt, hvor Almuen allerunderdanigst war bønbede!! (bønbedende) Deris Mai:t allernaadigst ville forunde, denne fattige Leylending nogle aars skatte frihed, till nogenledes hielp, for hans store Er-
1746: 277b
(lidte Skad)e, saa som hand tilforne var en meget fattig Mand (og ve)d denne u-Løckelige Ildebrand, geraadet udj des (væ)rre Armod;
Opsidderen Lars Larsen Lochne om hvis Passeret er, war af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende som hannem icke kunde negtes.
Publiceret Jacob Hofs udstedde Pandte obligation Stor 230 rdr: som hand haver beckommet til Laans hos Sr: Ole Børresen dat: 5 Decembr: 1746. (…… …..) beløber 136 rdr: 5 Mrk: 9 s:
Ao: 1746 d: 8, 9, 10 Decembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Windenes for Waags Skibredes Almue, og var Fogden icke til Tinget dend første Rettes dag anckommen, da Retten blev betient med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Ole Mickelsen Øckland, Salomon Hille, Lars Torrang, (…el.. ….)svigen, Torckel GougsEim, Ole Salthellen, Halfvor (……, ….)s Steenevigen, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Kongl: Forordning samt høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddel til WelEdle Hr: Cap(itain Carres)sius paa dend Grund hvor Sl: Allerups huuser er Staae(nde mod aa)rlig grundeleye 1 Mrk: 8 s: dat: 22 Octobr: 1746.
Pub(liceret ……)r Hamres udstede bøxelsedel paa 18(?) Mrk: Sm: i gaarden Ta(…… til ….. Ee)ricks: dat: 8 Decembr: 1746.
Publiceret Karj Baardsdatter (med flere)es deris udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: fisk i Klepsvigen (til ….. …….., som der) for har bet: 37 rdr: 3 Mrk: dat: 8 Decembr: 1746.
(Publiceret Nathan)ael Mathiesens udstede bøxelsedel paa 1 pd: (. …. i gaarden …….) til Knud Niels: dat: 8 Decembr: 1746.
(…… …… ……)t indbenefnte Grundeseddell af (Hr: Niels Leganger) udsted till Hr: Capitain Carressius (paa dend Grund som) Sl: Allerups huuser er Staaende, blev (……. Joha?)nnes Steens Protatation imod dito Grundeseddell, af Lars Steevigen, Dommeren overleveret som der paa strax inden Retten dito Protestation oplæesede og lydelig Tinglysede. dat: 3 Decembr: 1746.
Publiceret Deris Excellence høy Welbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mand â Møinichens Previlegium for Bendt Jensen Meyer, at vere giestgiæber i Møgster Sogn paa Qvalwogen dat: 30 Novembr: 1746.
d: 9 Decembr: kom Fogden till Tinget, da Retten blev atter sadt igien med forbem:te Laugrettes Mend.
Publiceret Jens Hansen Meyers udstede Skiøde paa Qvalvogen Skyldende 12 Mrk: Sm: med paastaaende huuser og Bygninger till sin Søn Bendt Jensen Meyer, som der for har betalt 1700 rdr: samt 1/7 part udj gaarden Hæfverøen saa og halfdeelen udj Møxter og Østewolds Kircker dat: 25 Novembr: 1746.
Publiceret Assessor von der Lippes udstede Skiøde paa 1 pd: 12 Mrk: Sm: ½ huud i {Bechervigen} \Sandvigen/ og 1 pd: Sm: ½ hud i Bechervigen til Berge Olsen Femanger som der for har bet: 96 Rdr: dat: 5 Octobr: 1746.
Publiceret Hr: Smits bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud [i gaarden ?] til Niels Lars: dat: 6 Junij 1746.
Publiceret Joen Walham/m/ers udstædde bøxelsedel paa 1 Vog fisk i Walham/m/er til Jon Christophers: dat: 5 Decembr: 1746.
1746: 278
Publiceret Assessor von der Lippes udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud i Sandvigen til Lars Mons: dat: 25 Junij 1746.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Niels Bache, hvor Encken Syneve Monsdatter er udl: 1 pd: 3 Mrk: i Torrang for 27 rdr: og er Encken og hindes børn udl: ½ Løb Sm: 1 rdr: i penge i gaarden Bache udlagt for 120 rdr: dat: 11 Julij 1746.
Niels Haagensen Græsdall, Niels Baards: ibid: og Elling Sædtre indfant sig for Retten og gaf tilckiende, at de denne Sommer, paa dend fra hofvet indløbende fiord kaldet Sæbiøns fiorden har fundet 2de Smaa forstøtte Foustagier wiin, hvilcket saa snart de var funden, de bragte til giestgieberiet Bechervigen, hvor nermeste Toldbetient Hr: Capit: Carrissius var at finde, hvor sam/m/e Foustagier strax af ham blev aabnet, Ruet, og til Prove aftappet en buttelje af hver Sort, hvor om de i Rettelagde be:te Capitain Carissi attest dat: 7 Decembr: 1746 saa lydende. Ligesom de og i Retten fremsadte de 2de aftappede Prøver eller butteljer wiin, af nock bem:te Hr: Capt: Carrissius forseiglede, og som tit bem:te Hr: Capt: Carissiuses nu Self var Nerverende, saa tilstod hand og at sam/m/e prøver er aldelis u-brudte og ligesom de befandtes, da Foustagierne af ham blev aabnede og Ruede, forcklarede ogsaa der hos at det Foustagie hvor paa eftter hans udgifne attest skall findes 3de anckere, findes dend wiin, som mindst af Søen er beskadiget, dog kiendelig er menget med Søevand, og i det Foustagie som eftter attesten er 4re anckere, findes dend mest bederfvede, som hand holder for at vere gandske u-brugelig;
Fogden gaf (tilkiende …. …….)
at hand udj Ting brevet her i Skibredet har der(….. …… …..)
bederfvede wiiner for videre omckostning (…. …… ………)
dette Ting, ved offentlig Auction skall opb(ydes til høystbydende og)
bortselges, med saadanne Conditioner, at (…… ……. …….)
hvad Told, Consumption eller anden afgiftt (….. …… ……….)
der paa kunde heftte, til hvilcken ende ha(nd …. ……… ……….. de)
fremsadte prøfver maatte aabnes, w(urderes ….. …….. og)
Taxeres, og dend begierte auction der (……. ……. ………)
da nu prøfverne var aabnet, og smaget af alle til(stedeveren)de, be-
fandtes dend beste Sort, at vere gandske bemenget med (Søe) saa dend icke tiener til andet end at om distileres, hvor for dend blev Taxeret for 1 rdr: Anckeret; den anden Sort, befandtes saa Raaden og bederfvet, at de der paa ej kunde sette nogen Taxt eller Verdie, men {de} holdte for at dend bør udstørtes, paa det at Mennisker ved dendz drickning ej skulle faae skade, icke dis mindre saa blev dog eftter Fogdens paastand begge Foustagier Viin og træe indsat og opbuden for 3 rdr: hvor da eftter nogen tids opbud Niels Baardsen Grasdalen som høystbydende blev disse 2de Foustagier tilslagen for 4 Rdr:
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Niels Klesvigen hvor Encken Karj Baarsdatter og hindes børn er udlagt 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Kleswig for 45 rdr: dat: 20 Julij 1746.
Publiceret Fogdens fredlyesning, at ingen maa Rifve Lyng og tage Steen fra Trolands Engne Mercker dat: 10 Decembr: 1746.
Fogden hafde till dette Ting eftter forige tiltale ladet indstefne Hans Haldoersen østre Bagholmen, at lide Dom til Straf, for hans i Egteskab begangne Leyermaall med Pigen Britha Jens-
1746: 278b
datter Giøvog;
dend indstefnte Hans Haldorsen møtte for Retten og wedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, vedstod iligemaade at have begaaet Leyermaall med Britha Jensdatter; dend indstefnte declarerede at hand Self icke Eier det Ringeste at bøde med, men dersom hand maatte forskaanes for Straf paa Kroppen, wille hand forskaffe en Suffisent Mand til Caution for en ung Karls Leyermaals bøder 12 Rdr:
hvor paa Sr: Bendt Jensen Meyer fremstillede sig for Retten og tilstod at hand paa Hans Haldoersens vegne, ville betale de anbudne 12 rdr: naar hand for videre Straf paa Kroppen maa blifve forskaanet, eftterdj hand sider med Koene og Smaa børn, og med Sved og arbeide dyre nock, igien maa fortiene samme Penge, hvilcke 12 Rdr: Sr: Meyer lofvede at betale i 3de aar fra denne dag at Regne, till hver et Høsteting 4 Rdr:
Fogden lof tilføre at i Anledning af dend Kongl: allernaadigste Resolution af 31 Decembr: 1744 som bevilger at optingning for Leyermaals bøder u-agtet Forordningen af 6 Decembr: 1743. her eftter som tilforn maa modtages, og eftterdj Leyermaals begiengeren Hans Haldorsens Boes formue, eftter dend der over d: 11 Maij 1746 holdte Registrations forretning icke Strecker sig til hans bortskyldige gields betalning, saa modtog Fogden paa hans Excellence Hr: Stiftts Befalings Mand â Møinichens nermere Approbation, det af Hans Haldorsen giorde tilbud, og
(…….) Bendt Meyer Stillede Caution, begierede alleene
(….. ….. at) meddelis en Extract af Protocollen om
(hvis Passeret e)r; som blev bevilget.
(Saugmæstrene eller) Saug Eierne som fremstod for Retten, og paa spørsmaall
(gaf det samme svar som) i Strandebarms Skibrede; Almuen saa mange
(som haver skydset til og fra) Tingerne, tilstod at have nødt 4 s: Miilen;
(odelskats Mandtallet?) befandtes Rigtig og af Almuen u-imodsagt;
(…….. ….. ………) Wrag og Strandet gods er icke videre
(funden … ……. ……) er.
Laugrettes Mendene som skal besidde Retten 1747, (…..) Weivogen, Ole Ols: Karlsøen, Haagen Torang, Hans Dybevog, (…..) Torrang, Peder Ols: ibid: Lars Østevold og Lars Skaar.
Ao: 1746 d: 12, 13 og 14 Decembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Hummelvig for Opdals Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemlig Aadne Øckland, Ole Botten, Niels Øckland, Joen Aaese, Knud Norbust, Lars Houckefer, Morten Aaese og Johannes Flyensfer, tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Kongl: Forordning og høye øfrigheds ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Fogdens udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: 1 faarskind [i gaarden ?] til Haldor Knuds: dat: 17 Decembr: 1745.
Publiceret Hr: Major Mullers udstede bøxelsedel paa 1 Spd: Sm: i Kaarsnes til Isack Endres: dat: 1 Novbr: 1746.
Publiceret Hans Ferrevogs udstede Pandte obligation stor 40 rdr: til udslettelse i Pandtebogen dat: 24 Novembr: 1738.
Publiceret Mad: Sl: Korens udstede bøxelsedel [paa] 18 Mrk: Sm: ¼ huud i gaarden øfre Lunde til Mads Guttorms: dat: 25 Novbr: 1746.
Publiceret Mad: Sl: Hr: Korens udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ¼ hud i gaarden øfre Lunde til Rasmus Lars: dat: 4 Octbr: 1746.
Publiceret Assessor von der Lippes udstede skiøde paa 1 Løb Sm: 1 huud i gaarden Houckefer till Torckel Axels: som der for har bet: 58 Rdr: 3 Mrk: dat: 24 Julij 1746.
Sæbiørn Leite fremckom for Retten og lysede sin Pengemangel og odels Lysnings Ret til 1 pd: 21 Mrk: Sm: i gaarden Leite som hand Self
1746: 279
er Eiende og paaboer, som hand (…… ………….. …..…… ………………..)
hand begierede udj Protocollen maa(tte indføris …… …………. ……)
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ole Monsen, hvor Maans O(lsen ……. ……. ………….
Maans Olsen og Rangna Olsdatter tilsamen (er udl: .. …. …… udj gaarden …….. for)
100 Rdr: dat: 30 Junij 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: (….. …….-)
ne er Peder Jensen Botten og Ole Eegel(and udl. .. …. ….. udj gaarden …….. for)
27 rdr: dat: 5 Maij 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ing(ebor? ……-)
datter Wattedal er Enckemanden Ch(….. ……….) Christ(…. ……., og ……)
Hans: udl. 2 pd: 1 ½ Mrk: Sm: i gaarden Brecke for (.. rdr: dat: ..) Julij 17(46)
Peder Fladerager hafver till dette Ting ladet indstefne, Lars (Fladerager)
till Doms Lidelse for slagsmaall, og der om indstefnt han(nem at an-)
høre vidnerne Morten Windenes og Hans Fladerager, som (….-)
de ere indstefnte under faldz maall at møde, og der eftter at be(tale)
Processens beckostning.
Contraparten Lars Fladerager mø(tte for)
Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Citanten paastod at hans indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres.
Widnet Morten Windenes eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forckl(arede at da-)
gen for Helgemis dag 1746 kom vidnet og begierede at faae (noget Tømmer)
Skaaret paa {Sagen} Fladerager Sagen, som Contraparten lof(vede at hand)
skulle faae skaaret noget sam/m/e aftten og noget om Mor(genen dagen eftter,)
hvor paa vidnet beckom en øck at opckiøre Tømret p(aa op til Sagen, og da)
vidnet kom kiørendes med dend første Stock op imod Sagen, (blev hand)
Seende at Citanten og Contraparten Tomlede med hin (anden, ….. ……..)
begge Ned paa Sagen, ligesom de skulle fangtages, men (da de begge vare)
klædde i vide wadmels Klæder, kunde vidnet icke see (eller fornemme hvem)
af dennem laag oven eller under, hørte dog de (…… …….. ………. ……)
de vare wrede begge, saa som Citanten sagde, det (…… ……… …… …..)
du skall have liige for {det du har giort i aftten, (… …… ………. …… hvor)
till Contraparten Lars Fladerager Sagde, du s(kall ….. ……….. …………..)
du har Refvet mig til blods i aftten, og som (…. ………. ……….. ………..)
saag vidnet at Lars Fladerager var blodig pa(a …… ………. ………. ……..)
saa sagde Citanten at vidnet skulle drages ti(l vidne over det som er)
Passeret, hvor til Contraparten sagde du kand (…. ……. ……… ……….. …-)
ve med dig, hun staar der alligevell, og kand (………. ………. ……. ……. ..-)
rene dine, Ole Opdall dræber grannerne, (……… ……….. ……….. ………)
Ligesaa; Videre vidste dette vidne icke at (forcklare)
det andet vidne Hans Fladerager /: som er i Tieniste hos (…. …… :/ eftter aflagde)
Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i denne høste(… k)om Morten {Nordtvet} Windenes til Fladerager og ville faae Skaaret noget Tøm/m/er, som Lars Fladerager gaf ham Lov paa at skulle faae skaaret, men Citanten ville have sit Tøm/m/er først skaaret, hvor om de begge kom i Kieckel og Kif med hin Anden, og blev vidnet Seende at Lars Fladerager slog først till Peder Fladerager som med det sam/m/e faldt overEnde, og da de kom anden gang tilsam/m/en saag vidnet at Lars Fladerager holdte henderne i haaret paa Peder Fladerager, og da slagsmaalet var over, saag vidnet at Lars Fladerager var blodig \tvert/ over Næesen, og der eftter gick de begge af Sagen, da saag vidnet at Peder Fladerager var blodig over Næsen og paa haanden, da hand bad at vidnerne ville drages til Minde; og sagde til Contraparten du skall have lige for det du har giort i aftten; Videre hafde vidnet icke at forcklare;
Citanten Peder Fladerager Sagde at Contraparten Slog først til ham hvor paa hand tog imod, og da de begge faldt over Ende, holdte de hin anden i haaret;
Contraparten Lars Fladerager giorde ligesaadan forcklaring som Citanten;
Contraparten Lars Fladerager haver Contra ladet indstefne
1746: 279b
(………. …………… ……………….. ……)st og slagsmaall, og der om
(………. ……….. ……….. ……….. …..vid)nerne Morten Windenes og
(…….. ……….. ……….. ………. ……) indstefnte under faldz maall at mø-
(de, samt) at b(etale de paagaaende) beckostninger. Contraparten
(……… ………….. ……….. ha)ver icke mere at tilspørge vidner-
(ne end) aller(ede ….. …… …..)t haver.
Fogden lod tilføre
(at ….. ……..) icke alle(rede?), me(d de) faste vidner er bevislig giort, at
(……….) Lars og Peder Fladerager har holdt et Syndig Lefnet med slagsmaall tilsam/m/en, men de og Self har tilstaaet at de har begiengnet hin Anden med haardrag, Jordskuf og andet Klam/m/erie, saa satte Fogden i Rette, at de begge og hver for sig bør lide eftter Lovens 6 bogs (? Capt: ? a)rt: hvor om hand paastod Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Begge vidnerne forcklarer at
(have) seet, at Lars og Peder Fladerager Tomlede med hin Anden paa
(Marcken?) da de begge gick der fra blev widnet Morten Vindenes
(Seende at La)rs Fladerager var blodig paa begge sider ved Næsen, og
(det Andet v)idne har forcklaret at Peder Fladerager var blodig
(over) næsen og paa dend ene hand, Men Citanten og Contra
(Citanten har S)elf declareret dend ene at have slaget først til dend
(Anden, saa at) de falt overEndre!! (-Ende) i denne Tumult, tilstod de Self
(at have hol)det hin Anden i haaret, og alt saa kand Retten icke
(anden u-over)ens Samenheng erfahre, end dend Eene \med dend anden/ af Parterne
(haver veret delagt)ig i dette slagsmaall, hvor fore Lars og Peder
(Fladerager) hver for sig tilfindes at betale slagsmaals
(bøder følgelig Lovens) 6 bogs 7 Capt: 8 art: begge 18 Rdr: under Namb
(og Execution 15 dag)er eftter denne Doms lovlige forckyndelse, og
(Processens omckost)ninger paa begge sider ophæfves.
(Publiceret …. ……)sen øfre Støeles udstede bøxelsedel paa 2 pd: 3 Mrk: Sm: i Støle (til …….. …………. dat: ..) Decembr: 1746.
Publiceret Erick Sundvors udstedde (bøxelsedel paa . …. . …. i) Støle til Hans Johans: dat: 12 Decembr: 1746.
Publiceret (…… …….. ….)brands udstede {bøxelsedel} \Skiøde/ paa 1 pd: 13 ¼ Mrk: Sm: i gaarden (……. til .… ……. som) der for har bet: 26 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 12 Decembr: 1746.
Publiceret (…… ……… ……)s udstedde skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Lille Amland (til …… ……., som der for har)bet: 54 rdr: dat: 12 Decembr: 1746.
Publiceret Mons (SøerEims udstedde) skiøde paa 1 Løb 9 Mrk: Sm: udj gaarden Søreim til Erick Sundvor som der for har bet: 81 rdr: dat: 12 Decembr: 1746.
Ole Giøevog haver till dette Ting ladet indstefne Christopher Giøvog fordj hand haver Taget Wiste eller Korn fra Citanten, og der om indstefnt Contraparten at anhøre vidnerne, Henning Colbenshafn og Lars Dalland \som under faldz maall er indstefnt at møde/ og der nest at anhøre og lide Dom eftter Loven, samt at betale Processens beckostning
dend indstefnte Contrapart Christopher Halfvorsen Giøvog møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten Ole Giøevog paastod at hans indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres;
Widnet Henning Colbentshoug eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at for meere end 14 dager siden kom vidnet til Giøevog for at bede om hielp, da hørte hand at Citantens huustrue græd i Ildhuuset og spurte hvad der skader hinde, hun svarede gud bedre mig at Jeg kom her paa gaarden Jeg Sørger mig i hiell eller død, gick saa ud og vidnet eftter, som i gaarden hørte et bulder og folck talte i Citantens Korn og Høelade om Sæcker og dislige, gick saa der hen hvor Citanten, og Lars Dalland, og Johannes Søere Giøvog tillige med Contraparten og hans huustrue, talede om Eendell Korn som var bortstaalet af Citanten Ole Giøvogs Kornlade, {som} hvilcket de visede vidnet, og hørte Christopher Sagde at det var en Tønde Vidste
1746: 280
Men i Reent Korn vngefer ½ t:de (……… ……………. …………….. hav-)
de staalet Kornet, war og begierende at Citanten w(…. ………… under-)
søge sine huuser, hvor paa Citanten, tillige med vidnet og (….. ……….)
samt Contraparten og hans huustrue, gick (til) Contraparten(s …… ….-)
{lade} at leede eftter det bortstaalne Korn, hvor de først ledte i (Kornladen)
hvor intet war uden afner, gick saa Citanten op paa dito b(ue Loftt)
og fandt en Sæck med u-drøfttet Korn udj, som hand sendte ned og (leve-)
rede vidnerne, da Sagde Contraparten, hvem diefvelen har se(…. …….)
hid, saa tog vidnerne dito seck med sig og gick tillige med Citanten
hen i Citantens Korn og Høelade med dend, hvor Contrapartens (Koene)
kom eftter og griber till Sæcken hvor af hun villet slaae Kornet (i Ki-)
sten igien, for at tage sit hoved dyeneVær tilbage, som Kornet var
udj, men vidnerne forhindrede hinde, saa det icke skede, imidlertid
gick Citanten Ole Giøevog till gaarden øfre Giøevog for at hendte Mend
eller vidner at høre paa hvad som Passeret er, og i dend tid hand var
underveis, kom Contraparten Christopher Giøevog og sagde slog sig
for brøstet, og bad gud bedre sig og Sagde, gud bedre m(ig hvad)
Jeg giorde, det og vidnet Lars Dalland hørte, siden Gick (…. ……. ….)
Citanten Ole Giøevogs Stue, og hørte at Christopher Giøv(og hans)
Koene bad Citanten ville forlige Sagen, saa ville og lo(fvede? Contrapar-)
ten at ville betale ham altsamen igien, og haver hand (.. ….. ……. ….)
haver hand Penges Werd, wille og lade sin datter tie(ne hos Citanten i (….-)
le aar, foruden Løn, hvor til Citanten svarede a(.. ….. ……..)
forlige det, saa som det bliver hans Eegen forderf(velse ….. Videre vid-)
ste vidnet icke at forcklare;
det andet vidne L(ars Dalland eftter)
aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, liges(om forrige vidne)
vundet og udsagt haver, undtagen dette vidne icke (hørte Contra-)
parten at {hand sagde} hand sagde gud bedre mig f(or …. …… ……..)
ej eller!! (heller) hørte dette vidne at Contraparten og h(ans Koene var i Citantens)
Stue og bad Citanten om forliig, saa som dette (vidne icke var nerverende? men)
var i Kornladen; Men dagen der eftter kom C(……. til vidnet)
i Kornladen, og bad vidnet skulle icke bære (vidne? … ……. ……)
for noget Menniske; og da Ole Giøvog gick (…. ……. ….. ……….)
tog Contrapartens Koene ham om halsen og (…. ……. …….. …….)
hand skulle ingen sted gaae, og da Ole kom (…… …….. …… ……..)
Johannes og Askell øfre Giøvog, ville hand lefvere (….. …. ……….)
paa Rettens vegne, men de ville icke annamme dem og gick bort, Videre vidste vidnet icke at forcklare;
Contraparten Christopher Giøvog paa tilspørgelse tilstod at hand tog dend her for Retten anviste Sæck /: som er et hoved dyene Vær :/ hos sig Self, og gick om Morgenen for dag og førend folcket var oppe, hen i Citanten Ole Giøvogs Kornlade, og tog det Viste og Korn som i Sæcken er der vngefer kand vere en Skieppe Reent Korn, og bar det til sit hiem, og hiemte {det} Sæcken med Kornet udj paa sit Madebue Loftt, hvor Citanten fandt Sæcken, eftter vidnernis udsigende; Contraparten Christopher Giøevog beckiendte ydermere at Christj Him/m/elfarts dag \1746/ som Contrapartens huustrue \og/ Citantens huustrue var Reist til Kircken, og Citanten var Reist hiemen fra aftenen forud, gick hand ud paa en hou og med det sam/m/e blev Seende at Citantens Buedør stod icke Ret i Laas, gick saa hen til døren og tog under LaaeseKiengen med fingeren, da dend gick op, gick saa ind i Buen, hvor der laag {e} noget øel paa en Kagge, og tappede 2de skaaeler øell der af som drack ud, blef saa Seende et belte med nøgler paa, og dend første Nøgell hand sadte till Laaset paa en Kiste der stod, hvor med hand lugte dend op, og fandt under Leddicken i Kisten en Klud
1746: 280b
(med nogen Penger?) udj, hvor af hand tog ½ Rdr: knyttede der nest de
(igien verende Pen)ger i Kluden igien og lagde dem i Kisten;
Fogden lod
(tilføre at) hand holdt fornøden førend Justitien træder til nogen i
(i Rettesettelse), over dend indstefnte, at hannem i anledning af For-
(ordnin)gen dat: 19 Aug: 1735 bliver beskicket en deffensor, som hans Sag
(Lov)forsvarlig for den/n/e Ret kand udføere, hvilcket til denne tid icke
(har) kundet sked, eftterdj Sagen icke først er bleven Fogden beckiendt, i
(hv)ilcken Anledning, hand og var begierende Sagens udsettelse til
neste Ting, paa det hans Excellence Hr: Stiftts befalings Mandens
ordre til en deffensor imidlertid kand Erholdes.
Eragtet.
Paa det at Contraparten af Deris Excellence høy Velbaarne
Hr: Stiftts Befahlings Manden kand beskickes en deffensor
saa bliver Sagen i dend henseende till neste Ting udsadt,
og Citanten paalegges til forbemelte tid og sted Sagen at
(………) og Contraparten forelegges Laufdag til sam/m/e tid
(…… …….) sit beskickede forsvar at møde og svare til Sagen.
(Hans Mevatne) haver til dette Ting ladet indstefne Hans Støele
(….. …….. ….)se, at betale de 3 rdr: tilbage som Contraparten
(……. …… ….)net for en øgck eller haarse som Citanten haf-
(ver …… ……..), og der om indstefnt Contraparten at anhøre
(vidnerne Ole) Norbust, \Joen Hiartnes/ og Jacob Støele som iligemaade ere
(indstefnt under) faldz maall, og der nest at betale Processens
(omckostninger)
dend indstefnte Hans Støele møtte for Retten
(og vedstod at have) faaet lovlig Kald og Varsell.
Citanten begierede at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres
(hvor da vidnet Ole) Norbust eftter aflagde Eed eftter Loven vandt
(og forcklarede at i) aaret 1745 kiøbte Hans Støele en \Sort/ øck hos Hans
(Mevatne ……. …… …..) Skade i Ryggen, og om Hellig 3 Konger tid-
(er …. …… ……. …….) dito øgck til Engel Nortvet, hvilcket vid-
(net …… …. ….. Eng)el Nortvet om Paasketider der eftter, da
(……. ….. …… ………) Contraparten Hans Støele; Citanten
(…… …….. ……. ....) slig som vidnet har forcklaret, og hendtede
(…. ……. ……. ……..) Hans Støele 8te dager eftter Pindse tider 1746.
Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
det 2det vidne Jacob Støele eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at foraaret 1745. kiøbte Hans Støele den/n/e omtvistende øck hos Hans Mevatne, og hafde skade saaledes, at naar hun gick slang hun paa Marcken lige som Ryggen var af hinde, og siden soldte Hans Støele øcken til Engell Nortvet, eftter Hellig 3 Kongers tider 1746, {og} \som/ hendtede øcken til sig eftter Pindse tider; Lige saa forcklarede vidnet Ole Norbust at Engel Nortvet hendtede øcken til sig eftter Pindse tider, Vidnet Jacob Støele forcklarede at Hans Støele kiørte et Læs med brendeved, vngefer som en Karls børre, hvilcket slog øcken overEnde, saa føderne stod overEnde paa øgcken, og 14 dager eller 3 uger eftter at Engel Nortvet hafver haftt øgcken i sin verge, kom hand og tog vidnet, samt Joen Hiartnes med sig og gick til Hans Støele, og spurdte ham om hand icke {spur} paa Terøen spurdte ham!! (om?) øcken hafde noget Lyde, hvor til Hans Støele sagde, {de v} jae, Men de var vert Skam, som sagde at øcken hafde Lyde, hvor paa Engell Nortvet sagde aaebørselen af øgcken, da Hans Støele siger hand Engel Nortvet skulle føere øcken til ham eller til det sted i Waage hvor Engell Nortvet dend annamede, men negtede icke ville føere dend lengere end til Malchenes som er 3de fierding veis fra Waage, og Engell Nortvet førte dend icke heller til Malchenes men beholdte øcken indtil dend størtede død.
1746: 281
Videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
det 3die vidne Joen Hiartnes eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forckla(rede at)
omtrent 3de uger eftter at Engell Nortvet haver haftt den (omtvi-)
stende øgck hos sig, kom hand og tog vidnet med sig tilige (med Hans?)
Støele, og hørte at Hans Støele tilstod at hand negtede paa (……..)
Engel Nortvet at øgcken icke hafde noget Lyde, hvor paa Enge(l Nor-)
tvet sagde aabørselen af øgcken, da Hans Støele sagde at Engel
Nortvet skulle føere øgcken til det sted Waage {hv} som hand dend
Annam/m/ede, hvilcket hand negtede, og sagde icke at ville føere
dend lengere end til Malchenes som er 3de fierding veis der fra,
men førte dend icke til Malchenes, men beholdte dend hos (sig)
fremdelis indtil øgcken størtede død, 14 dager eftter Sancte
Hans dags tider 1746. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Eftterdj Citanten inden Retten har tilstaaet, at (………. ……)
hafde kiøbt øgcken hos Hans Støele i foraare(t …. … …. ..)
Hellig 3 Konger tider 1746, og førend hand (….. ….. ……)
8te dager eftter Pindse tider, blef ham o(….. ….. ……. ….)
forud tilsagt og advaret at dend omtvi(stende øgck el-)
ler haarse hafde Lyde, burde Citanten (…….. …… …..-)
ningen med 2de Mend ladet dend lov(lig besigtige?)
End mere eftter 3de Ugers forløb ha(ver …. ……. …..)
øcken i sin werge, opsiger dend igien og i(…. …… ……..)
dend, hvor med Contraparten \var/ fornøyet (….. …… … Con-)
dition og tilsagn, at Citanten sku(lle …. ……. ……. ……..)
haarsen tilbage paa det sted hand (…… ….. …… ………..)
i Waage, Men tvert imod beholdte øg(cken …… …… …..)
hos sig Self till dend Størtede død (…… ……. …… … vidner-)
nis udsigende omstendelig er b(…… ….. …….. …… fin-)
der denne Ret for billig, at Citan(ten …. …… ……. …..)
sin Lovstridige omgang, bør have \Erm:te/ skade (….. ….)
og Contraparten Hans Støele for Citantens tiltale frifindes, og Processens omckostninger paa begge sider ophæfves.
Publiceret Anders Opsals udstedde bøxelseddell paa 18 Mrk: Sm: 1 huud udj gaarden Lie, til Johanes Eefvindsen dat: 13 Decembr: 1746.
Jens ReigsEim hafver till dette Ting ladet indstefne Colbent Bottelsen Reigseim, Soldat under Hr: Major Mullers Compagnie, for ære Rørige ord, og der om indstefnt hannem till at anhøre widnerne, men som Sagen icke er af Saadan beskaffenhed, men anderledes, saa er Stefnemaalet af saadan indhold.
Jens ReigsEim hafver till dette Ting ladet indstefne Soldatt under Hr: Major Mullers Compagnie, Colbendt Bottelsen ReigsEim til Doms Lidelse, fordj hand skall have slaget græs inde paa Citantens Engebøe 1746. og der om indstefnt hannem at anhøre vidnerne Johannes ReigsEim og Steenvor Jensdatter Andersland, samt at betale Processens omckostninger.
dend indstefnte
1746: 281b
Soldat Colbent Bottelsen ReigsEim blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne at svare til Sagen.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og (…..) ReigsEim, hiemlede ved Eed eftter Loven, at hafve i Citantens Jens ReigsEims hosverelse, indstefnt Contraparten Colbendt Bottelsen ReigsEim til dette Ting med 14 dagers Kald og warsell, som og forbem:te vidner under faldz maall at møde, med 14 dagers Kald og warsell; Stefnevidnerne forcklarede der hos at da de forckyndte Contraparten dette Stefnemaall i hans huus, stod Colbendt Bottelsen ReigsEim op Sagde till Jens ReigsEim at hand var en Tiuf (…. han)d ham skulle tage Profv der paa.
Citanten Jens ReigsEim Reserverede sig till neste Ting at
(indstefne Colbendt Boettelsen ReigsEim, at an-
(høre vidn)erne, angaaende disse ærrørige ord.
(For det) øfrige war Citanten paastaaende at hans
(indstefnte) vidner angaaende høeslaatten maatte Eed-
(fæstes og) afhøres.
(Publiceret Fog)dens Fredlysing over gaarderne øfre Waage, Mit Waage,
(Nere Waage?, Møck)lebust, Mæland og Aarbaches, fæbeite og udmar-
(cker dat: d: .. …..)br: 1746.
(Vidnet Johannes) ReigsEim eftter aflagde Eed eftter Loven vandt
(og forcklarede at) i førstningen i høeslaatte som vidnet
(stod ude paa M)arcken 1746, blev hand Seende at {Colbendt} \Jens ReigsEim/
(… ……. ……..) og snackede og Pegede med fingeren og haan-
(den …. ……. …..) og hans {huustrue} \broderckoene Britha Vindsendsdatter/ stod og Pegde med haan-
(den ….. ……. a)nden side; og der eftter siger Citanten til vid-
(net …… … sl)og græs paa hans Engebøe, men vidnet saag
(… ….. Vide)re vidste vidnet icke at forcklare.
Eragtet.
Som det andet vidne Steenvor Andersland icke møder, og Sagen beroer paa siun og grandskning, saa henvises Sagen til aaesteden, hvor da eftter lovlig omgang udj Sagen skall loffølgelig Kiendes.
Hr: Pastor Christie haver till dette Ting ladet indstefne Elling Ellendsen Haarnenes till {dette} at lide Dom, till at betale Præstegaards Penge 3 Mrk: 12 s: og Natteholds Penge for 2de aar â 1 Mrk: 12 s: er tilsamen 3 Mrk: 8 s: Lige saa Reparations Penge for 2de aar â 4 s: er 8 s: in allis 1 rdr: 1 Mrk: \12 s:/ samt at betale Processens beckostninger.
dend indstefnte Engel!! (Elling) Haarnenes blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare;
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og Ole ReigsEim, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Elling Ellendsen Haarnenes, till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell;
Hr: Pastor Christie tilspurte Almuen af Onerims Kirckesongn, om det icke er den/n/em alle vitterlig at de samtlig haver indgaaet saadan forEening med han/n/em at betale til Ham i Natteholds Penge aarlig 1 Mrk: 12 s: Almuen af Onerims Kirckesongn her til Eenstemmig svarede ja, at det forholder sig saaledes i Sandhed, at enhver Mand for sig har godvillig tilsagt at ville betale i Natteholdz Penge 1 Mrk: 12 s: aarlig
1746: 282
till Præsten Hr: Christie;
Citanten paastod Dom.
dend indstefnte Elling Ellendsen Haarnenes, blev paaraabt og i(cke møtte?), hand (…….) maatte forelegges Laufdag til neste Ting, da hand tillige (agter at) føere videre vidner, at hand i de aarringer 1739, 1740 og 174(1 har) brugt dend halfve gaard Haarnenes i Onerims Songn beliggende.
Eragtet.
Med Stefnevidnernis afhiemling er det bevist at Contraparten till dette Ting haver faaet lovlig Kald og Varsell, hvor fore Elling Ellendsen Haarnenes, forelegges Laufdag til neste Ting at møde og svare til Sagen, og til forbem:te tid og sted hafver Citanten at indstefne sine paaberaabte vidner till Sagens oplysning.
Ole Opdall, Peder ibid: og Mickell ibid: hafver till dette Ting ladet indstefne Ole Jellefald, fordj hand haver forckyndt og slagen Arrest paa 14 fafner brendeved, som var hugget i gaarden Opdals Skouf, og opsadt paa Bechereide, forrettet af Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad, Ole ReigsEim og Johannes ibid: Ao: 1744 fierde Pindse dag, hvor om hand er indstefnt at anhøre forbem:te Mends udsigende som Arresten har forrettet, hvilcke iligemaade ere indstefnte under faldz mall at møde, og der nest at lide Dom for giorde u-loflig Arrest, samt at betale Processens beckostninger.
dend indstefnte Ole Jellefald blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans wegne till Sagen at svare;
Stefnevidnerne Lars Thoe og Johannes Rols{Eide}\eim/, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Ole Jellefald till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og warsell.
Citanterne paastod at de indstefnte Mend som Arresten eftter Ole Jellefalds forlangende har forrettet maatte Eed fæstes og afhøres;
hvor paa Lænsmanden Christen Hans: Møcklestad og Johannes ReigsEim eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at for vngefer 3de aar siden beckom Lænsmanden Christen Møcklestad bud fra Lars Thoe, at skulle slaae Arrest paa dend brendeved som opsidderne paa gaarden Opdall hafde ladet opsette paa Bechereide, paa Ole Jellefaldz vegne, hvilcken Arrest hand sagde forrettede ved sig Self, Johannes ReigsEim og Ole ReigsEim, og forckyndede Arrest eller forbudet paa dito brendeved for Citanterne dito tid en 4de Pindse dag, at de icke skulle bortføre dend førend till neste Ting, eller videre ordre, og siden blev Arresten icke paastefnt, men brendeveden war omtrent 13 â 14 fafner, er siden dend tid bleven staaende til dato, u-afført;
Citanterne paastod, at siden Arresten icke med lovlig Stefnemaall er forfult, at Arresten maatte ophæfves, og Citanterne u-hindret maa have frihed til at bortføere brendeveden og anvende dend i Penge, sig till nøtte, samt at de maatte Erholde Processens foraarsagede omckostninger.
Ole ReigsEim blev paaraabt men møtte icke;
Eragt.!! (Eragtet.)
Som det med Stefnevidnernis af-
1746: 282b
hiemling er bevist, at Contraparten haver faaet lovlig Kald og Varsell, saa forelegges Ole Jellefald, Laufdag til neste Ting at møde og svare till Sagen.
Fogden i Rettelagde Jordebogen over deris Mai:ts Strøegods, saa som i gaarden Nedre Kleppe ½ Løb Sm: ½ huud, hvor af Almuen svarede ingen bøxell er falden dette aar. Wrag eller Strandet gods med videre er indtet falden mere end dito Tings vidne indeholder. udj gaarden Nedre Kleppe er ødeliggende ½ Løb Sm: ½ huud dette aar, og alleene svaret gresleye 64 s: Saugmæstrene, {ga} eller Saug Eierne gaf det sam/m/e svar her, som i Strandebarms Skibrede, Almuen saa mange som har ført til og fra Tingerne dette aar tilstod, at have nødt 4 s: Miilen. odelskats Mandtalet blev u-imodsagt af Almuen.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1747 ere Størck Ambland, Johannes Endresen Haaland, Anders Landerøen, Jacob Flyensfer, Knud Wernøen, Johannes og Tommes Tegland og Morten Gierstad.
Restandsen beløber 76 rdr: 4 Mrk: 1 s:
Publiceret Johannes Monsen Qvalheims udstede obligation Stor 100 Rdr: som hand haver beckommet til Laans af Fogden Heiberg, og der for setter til underpandt Godøesundets giestgiefverie med paastaaende huuser og bygninger et: dat: 14de Decembr: 1746.
Ao: 1746 d: 16 og 17 Decembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig for Ous Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Dirick Særvold, Niels ibid; Maans Gougstad, Joen Hegland, Niels Reistad, Lars Hafskaar, Knud Giere og Joen Houen tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Kongl: Forordning og høye øfrigheds ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Niels Olsen Helland hvor (….. ….. …….. er) udl: 1 pd: Sm: i Lundervig for 27 rdr: udj Helland 1 pd: 3 Mrk: Sm: og (.. … …. udj .…… ……)s Præstebord tilhørig for 27 rdr: nock udj Hafschaar 1 ½ Løb Sm: (……) Nielsdatter, Anders Opsall, Ole Olsen 13 Mrk: Sm: tilsamen udlagt (udj gaarden? ….)land for 48 rdr: Hans Ols: er udlagt i Arnetvet tilige med Ole (…..sen ?) Mrk: Sm: for 16 rdr: dat: 14 og 15 April 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Malleene Hansdatter Helland hvor Enckemanden Ole Johans: er udl: (udj gaarden) Helland 2 pd: 19 Mrk: Sm: for 67 rdr: 3 Mrk: og Johannes Ols: er udl: i Helland 1 pd: 3 Mrk: Sm: for 27 rdr: Martha Olsdatter, Eelisabeth Olsdatter udl: i Aarbache ½ Løb Sm: for 12 rdr: Gundvor Olsdatter og Anna Olsdatter tilsamen udl: 10 Mrk: Sm: i Store Linge for 10 rdr: dat: 13 og 14 April 1746.
Encken Ingebor Thommesdatter Norvig Sl: Ole Olsens Eftterlefverske haver till dette Ting ladet indstefne Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg til at anhøre widners udsigende, Angaaende hindes Sl: Mands Ole Olsen Norvigs Svaghed og wanckelmodighed, førend hand begick dend u-Løckelige gierning og dræbte sig Self, hvor om hun haver indstefnt ham at anhøre vidnerne, Anders Giere, Knud Tøsse, Niels Reistad og Knud Giere, som godvillig uden stefnemaall Erbød sig at aflegge sit Vidnesbyrd, til et Tingsvidnes Erholdelse.
Enckens Broder Ole Thommesen Aadland paastod at vidnerne maatte Eed fæstes og afhøres.
Fogden vedtog lovlig varsell og declarerede at ville anhøre de vidner som kand tilveiebringes til den/n/e Sags oplysning.
Widnet Knud Tøsse eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i fra Sancte Hans dags tider 1746 var dend Sl: Mand Ole Norvig og vidnet tilsammen ved fiskerie til Mickaelj tider \nest avigt,/ og fiskede, da vidnet fornam dend afdøde icke war saa vell til Mode eller af saa Rigtige Sindets gafver, som i dend tid vidnet tilforne har kiendt ham, i det at naar de ville enten tage noeden i baaden, saa en liden tid eftter ville hand have dend af baaden igien, og naar de kastede Noeden i Søen, ville hand de skulle tage Noeden op igien, fornam {og} saa her af nu ved videre efttertancke, som vidnet dend tid icke giorde sig nogen tancker om, at hand var
1746: 283
paa de tider mere stuurem(…)s eller mismodet, end hand (… …….) tid tilforne har veret. dette vidne hafde Parterne icke mere at tilspørge.
det 2det vidne Anders Giere, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at vngefer 14 dager eftter Michaelj tider (….) at dend Sl: Mand hafde veret i byen eller Bergen med dend første sla(gt) talte vidnet med dend afdøde Ole Olsen Norvig, og hørte paa hans taele at hand var ligesom underlig i hofvedet, talede saaledes, at det hafde ingen sam/m/enheng, saa at vidnet fornam hand paa de tider icke var ved sine fulde sindets gaver, som hand har kiendt ham tilforne der eftter Reiste dend afdøde til Byen paa en Jegt, og som hand var kommen hiem igien, hørte vidnet af dend som fuldte med ham paa Jegten at dend afdøde Ole Olsen Norvig, var saa svag og vanckelmodig, at hand icke tengte at faae ham hiem med sig {till} fra Byen igien; videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge;
det 3die vidne Niels Reistad, eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, at da dend afdøde Reiste Anden gang til Byen paa Jegten taelede vidnet med ham, saa vell underveis som i 2 â 3 dager i Byen da vidnet fornam paa hans taele at hand var meget wanckelmoedig til sinds end hand nogen tid tilforne har kiendt ham, klagede sig at miste alt hvad hand Eiede og hafde, og anckede paa hand icke kunde hielpe sig, med \mange/ og mere beckømmerlige ord og søemodighed som hand udlod sig med, og 10 â 12 dager eftter hand da kom hiem, hørte vidnet at dend afdøde Ole Olsen Norvig har stucket og skaaret sig i halsen, hvor af hand døde. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge,
det 4de vidne Knud Giere eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at en â 2 dager eftter at dend afdøde Ole Olsen Norvig, kom hiem fra slagt(e Re)isen første gang kom vidnet til ham og talte med ham, da hafde (…… f….)er som den afdøde klagede sig for, icke kunde arbeide, hørte og at hand i andre maader anckede og klagede sig, war wanckelmodig til sinds icke kunde faae Søfn om Netterne, og var affalden i sine Klæder, saa at vidnet siuntes hand ingenlunde war saaledes til moede paa dend tid eller ved sine fulde sandser, som hand har kiendt ham tilforne, og vngefer 2 â 3 uger der eftter hørte vidnet, at dend afdøde hafde dræbt sig Self; videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge;
Fogden tilspurte dend samtlige Almue, fra det District hvor afdøde Ole Norvig har veret boende, om de er vidende, at bem:te Ole Noervig, har veret svag og wanckelmodig og hvor lenge førend hand {becko} begick dend unde gierning og drab sig Self, samt paa hvad tid og sted, dend unde gierning Passerede; her til Almuen svarede, at de nogen tid forud saag ham at vere underlig og vanckelmodig tilsinds, frem for tilforne, at de har kiendt ham, og ellers sagde at dend afdøde, war en Christsøm/m/elig, stilferdig og fredsom/m/elig Mand, der opførte sig saaledes, saa vell inden som uden sit huus, imod alle Mennisker, at en og hver Mand var fornøyet med hannem; Almuen sagde og \at/ ½ aars tid forud fornam de at dend afdøde war noget wanckelmodig, hvilcket mer og mer tiltog, og i Særdelished fra Michaelj tider, og der eftter saag de at hand af disse beckøm/m/erlige tancker var sort som Jord i Ansigtet, samt faldt af sine Klæder, og der eftter hørte at hand paa Lofttet over Stuen, haver giort dend u-Løcke og dræbt sig Self for vngefer 3de uger siden.
{Fo} Citantinden lod i Rettelegge en
1746: 283b
(Vidimere)t gienpart af hans Excellence Hr: Stiftts Befalingsmand â Møinichens Skrifvelse til Provsten og Songne Præsten Hr: Niels (……), under dat: 28 Novbr: 1746 saa Lydende.
Fogden lod tilføre at siden det nu med Eedfestede vidner og samtlig Almuens forcklaring er bevislig giort, at Ole Olsen Norvig, har veret svag og vanckelmodig, en tem/m/elig tid, førend hand begick det begangne mord paa sig Self, hand og fornem/m/er af dend i Rettelagde Missive fra hans Excellence Hr: Stiftts Befalingsmanden, at sam/m/e saa vel ved Præsternis attester som ved andre Almue folckes forcklaring, lige ledes for han/n/em er bleven bevislig giort, og høy bem:te hans Excellence udj sam/m/e Missive har Resolveret, at dend afdødes Legeme, maa begrafves i Kirckegaarden eftter Lovens 6te bogs ? Capt: 21 art: som dend der udj Sygdom og Raserie sig Self har ombragt, Saa declarerede Fogden at hand ingen videre tiltale kand have paa dend afdødes formue, men Reckom/m/endered same, till Skiftte og deeling imellem hans eftterladte Arfvinger; til hvilcken Ende hand og befalede Lænsmanden strax at ophæve dend Seqvestration og forsegling, som hand udj Fogdens fraverelse og paa hans vegne har effectueret over sam/m/e Eiendeler.
Ole Thomesen Odland paa Enckens vegne var om hvis Passeret er Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Fogden hafver till dette Ting ladet indstefne Margrethe Larsdatter Sunøen!! (Sundøen), til Doms Lidelse eftter Loven for begangne Leyermaal, og at beckiende hendes Rette barnefader, samt i Sagen at anhøre vidnerne, Ole Hansen Sundøen og hans huustrue, Christen Sundøens huustrue, Ole (…..)esen Sundøens huustrue, samt Maans Sundøens huustrue Eelj Jacobsdatter, hvilcke vidner iligemaade er indstefnt under faldz maall at møde, deris Eedelige forcklaring udj Sagen at aflegge, til Vedermæele er indstefnt, Maans Sundøen saa vit vidnernes, eller qvinde Menniskets forcklaring han/n/em kunde paagielde.
det indstefnte qvinde Menniske Margrete Larsdatter møtte for Retten, og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell; og tilstod at hafve auflet et barn eller datter til verden,
Maans Sundøen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
dend indstefnte Margrethe Larsdatter paa spørsmaall sagde at d: 12 Janv: 1746 var hun i byen, og stod i Christen Milbacks gaard i første gaarden inden for Muuren, stod hun og passede paa baaden til det blef mørckt, gick der fra op paa gaden, og spurte Christen Milbacks dreng som stod for døren, hvor hindes huusbund er, som sagde hand gick ud eftter gaden og skulle kiøbe et Touf, gick saa op eftter Muur Almendingen, kom der en Mands Persohn Kiolecklæd, og spurte hinde hvor hun ville gaae, hvor til hun svarede hun gaar og spør eftter sin huusbund Maans Sundøen, tog hinde saa i haanden og lidde hinde i et huus og sagde her er hand, tog hinde saa med vold og laae hos hinde 2de gange, men hun skreeg icke, kiendte ham heller icke, saa som det var afdags bill, og gandske mørckt; Fogden tilspurte hinde først, om det var paa Indre eller yttre side af Muur Almindingen hun blev indtagen, Rs: paa dend vendstre haand som hun gick op eftter Almindingen eller indre side; 2det: om det var et Muuret huus eller Træehuus hun blev indtagen udj: Rs: det var et Træehuus hun blev indtagen udj: 3die om det var høyt op paa Almindingen, eller neden for de Træer, som staar ved huuserne paa dend indre Side Rs: det var Neden for de Træer som staar paa Almindingens Indre side; og strax ovenfor de\t/ huus{er} som er udbygt ligesom for sig Self; 4de hvad Klæder dend Persohn hafde paa som ledde hinde
1746: 284
ind i huuset; Rs: hand gick i en (……. ……..) hun (ville) giøre anvisning paa det huus som hun blev indtagen udj
derpaa blev widnet Ole Hans: Sundøen fremckaldet, som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede paa Spørsmaall 1te qvæstion hvad tid qvinde Mennisket Margrethe Larsdatter kom i Barselseng. Rs: hun kom Tiisdag eftter Mickelsdag 1746 i Barselseng. 2det: om vidnet har hørt at hun enten i sin Barsell Nød, har beckiendt hindes Rette Barnefader, eller har fornummet af bøigde Røgte, hvem det skulle vere. Rs: Ney. 3die: om vidnet som boer neste dør ved det huus (…) paa sam/m/e gaard, hvor dette qvinde Menniske hafde sit ophold \vidste/ at hun var frugtsom/m/elig, førend hun faldt i Barselseng. Rs: i Kornskurren 3 dager for Mickelsmis, hørte hand at dette qvinde Menniske var med barn, og da folck undredes over hinde at hun var u-sædvanlig Tyck, nogen stund der eftter hørte hand af et bøigde Røgte, at hindes Moder har veret hos hinde, paa Sundøen, hvor hun tiente hos sin Svoger Maans Sundøen, og strax der eftter hørte vidnet blev sagt, at hun icke skulle vere med barn, og at saadan benegtelse skulle vere udført af Moderen.
det 2det vidne Marithe Christophersdatter er syg og sengeliggende, og vidnet hindes Mand sagde hun icke har faaet lovlig Varsell;
det 3die vidne Marj Olsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te qvæstion, at 12 dager eftter Mickelsmis kom Margrethe Larsdatter i Barselseng, og kom Deponenten ind i huuset, hvor hun var kom/m/en i barselseng, da de endnu hafde det Nyføde Barn imellem henderne, og enda icke svøbt; 2den qvæstion svarede, at da hun kom ind i Barselstuen, og saag at saaledes tilstod, spurte hun Margrethe Larsdatters sødster som var hindes Madmoder, hvor tilstaar og hvem er hindes barnefader, da sagde sødsteren Eelj Jacobsdatter, hun blev voldtagen af en Skielm i Byen, som stoppede en dueg i Munden paa hinde, imedens hand belaag hende, og stod med (…)ifver over hinde, vidnet hørte ellers af Maans Sundøens fader Anders Sundøen, at qvinde Mennisket møtte 3de Persohner inden for Muuren som hun spurde om de icke har seet nogen bunde Mand, da stod der en anden Persohn i et Soug!! (Smau?) som sagde her er hand, da Margrette Larsdatter gick til ham som der paa laag hos hinde, hvilcket hand sagde hun self har fortaelt ham; til 3die qvæstion, svarede, icke vidste hun var frugtsom/m/elig uden at vidnet har hørt det af andre folck, og med sam/m/e omstendighed som nest forige vidne har forcklaret.
qvinde Mennisket Margrethe Larsdatter blev med mange formaeninger tilholdt at udsige sin Sandhed hvem hindes Rette barnefader er, men hun blev ved sin Eengang giorde declaration uden at faae videre beckiendelse af hinde,
hvor paa Fogden var foraarsaget at begiere Sagens udsettelse till neste Ting, til hvilcken tid hand vilde ved Skrifttlig Stefning begiengne den/n/e Sag, og indckalde de vidner som nu icke møder, saa velsom de fleere vidner som hand kand undersøge og opspørge.
Eragtet.
Sagen udsettes till neste Ting, til hvilcken tid Fogden indstefner vidnerne iligemaade forelegges Grethe!! (Margrethe) Larsdatter Laufdag til sam/m/e tid og sted at møde og svare till Sagen.
Publiceret Knud Tøsses udstede bøxelseddel paa 2 pd: Sm: i Grønsdal til Mons Lars: dat: 16 Decembr: 1745.
Publiceret Hans Eericks: Dahles udstede Skiøde paa 1 pd: Sm: {til} i Lundervig til Hans Hans: som der for har betalt 52 rdr: dat: 16 Decembr: 1746.
Publiceret Ole Baardsen med flere deris udstede Skiøde paa 2 pd: 5 Mrk: Sm: i gaarden Meehuus til Marithe Baardsdatter som der for har bet: 53 rdr: dat: 16 Decembr: 1746.
Publiceret Knud Tøsses udstede bøxelsedel paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: i Børdalen til Peder Andersen dat: 16 Decembr: 1746.
d: 17 Decembr: blev Retten atter sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend,
og lod da Fogden atter for Retten fremckalde Margrette Larsdatter, for endnu at formaene og tilspørge hende hvem hindes
1746: 284b
Rette Barnefader er, hvor till hun svarede at hindes Sødsters Mand Maans Andersen Sundøen er hindes Rette barnefader, og sagde at mellem Nye aar og Hellig Tre Kongers tider gick hun i Marcken (….) Kolleved tillige med sin huusbund og Sødsters Mand, da hafde hand dend første gang legemlig omgiengelse med hinde, der eftter Reiste {de} hun med sin huusbund og Svoger till Bergen og kom der hen 1 dag eller 2 for Tacksigelsens fest 1746 {og} da de lagde baaden ved Muur Almindingen, men logerede ind paa Torget hos Een Encke Nafnlig Maren Maaelers tet ved Mickell Steen, hvor hun og hendes Svoger laag i fladseng paa gulfvet, og wertinden laag i Sengen, og som de om Natten intet andet kunde fornemme end wertinden Sov, hafde hindes Sødsters Mand Maans Andersen Sundøen 2de gange legemlig omgiengelse med hinde samme Nadt, og siden som de Reiste hiem fornam hun icke til sine tider i dend Maanet, {aab} hafde heller icke forstand at aabenbare (…..)dten for sin Svoger eller for andre folck, førend omtrendt en 5 ugers tid førend hun kom i barselseng, saa kom hindes Moder {till} til Sundøen for at besøge Svogeren, datteren og Dellinqventinden, spurde der paa Dellinqventinden hvad der skade hinde om hun var med barn, hvor till Dellinqventinden svarede, vidste icke hvad endten hun var med barn eller ej, sagde heller icke at hindes Svoger hafde haftt omgiengelse med hinde, Men sagde for Moderen at en Persohn i Byen hafde haftt omgiengelse med hinde, og ellers fortaalte Moderen i allemaader, ligesom hun i gaars dag her for Retten forcklarede, som forhen findes indført; paa spørsmaall om aarsagen hvor for hun Dellinqventinden icke beckiendte dend Reene sandhed {for} i førstningen, saa vell for Moderen som for andre folck, og lige saa her for Retten første dag; hvor til hun svarede, at var forbuden af sin Svoger icke at maatte sige, at hand haver haftt legemlig omgiengelse med hinde, men hun skulle sige at en Persohn i Byen haver besvangret hinde, og alt saa torde hun icke sige andet, end eftter det hand befalte hinde.
Svogeren Maans Andersen Sundøen blev tilspurt om det forholder sig saaledes som hun Dellinqventinden udsagt haver; der till hand svarede at hand eftter hindes beckiendelse hafde legemlig omgiengelse med hinde første gang i Marcken forbem:te tid og der nest i Byen, \Erindrer/ ickun en gang hafde \legemlig/ omgiengelse med hinde, da de laag paa gulfvet i Logementet hos Maren Maalers som laag i Sengen i sam/m/e Stue, hvor de var liggende;
Dellinqventinden blev tilspurt om hun haver haftt legemlig omgiengelse med nogen anden Mands Persohn, end med sin Svoger Maans Sundøen, der til hun svarede Ney, hafver icke haftt legemlig omgiengelse med nogen anden Mands Persohn, uden allene med sin Svoger Maans Andersen Sundøen; Dellinqventinden paa Spørsmaall forcklarede, at hindes Moder Margrethe (Han)sdatter Munch, var 2de gange giftt, hindes første Mand
1746: 285
war Jacob Ballentin, hvor med hun auflede (Maans Andersens) huustrue Eelj Jacobsdatter, og eftter at hand ved døden afgick, kom hun i æcteskab med Lars Joensen, hvor med hun auflede denne datter, Dellinqventinden Margrethe Larsdatter, saa at {M} Dellinqventen Maans Andersen Sundøens huustrue Eelj Jacobsdatter, og Dellinqventinden Margrethe Larsdatter, ere Kiødelige Sødskende paa Møderne side, og halfsødskende paa faderens Side.
Fogden lod tilføre, at eftterdj hannem nu imod all forhaabning er bleven beckiendt at Maans Andersen Sundøen, som haver till æcte indstefnte Margrethe Larsdatters halfsødster, er barnefader til det barn som hun haver auflet, og hand altsaa er foraarsaget at Tractere denne Sag paa en anden maade end dend allerreede er anlagt, saa ville hand end nu som før, begiere Sagens udsettelse, indtil hand kand udvircke hans Excellence Hr: Stiftts befalings Mandens bevilgning til et Extra Ting, til denne Sag[s] videre udføer, og Erholde hans Befahling till Deffensores, som Dellinqventernis Sag for under Retten Lov forsvarlig kand udføere, imidlertid blev begge Dellinqventerne bragt i fængsell og arrest her paa gaarden Lundervigen hos Lænsmanden Hans Hansen.
Eragtet.
Med denne Sag bliver beroende og udsettes till dend tid, at Deris Excellence høy welbaarne Hr: Stiftts befahlings Mandens ordre kand indhendtes, till et Extra Tings holdelse, samt at Deffensores paa Dellinqvernes!! side kand blive besørget.
Maans Nielsen Nord Strønen og Ole Baardsen Søre Strønen haver till dette Ting ladet indstefne, Leylendingen Størck Monsen Meehuus at lide Dom, till at indrømme og frafløtte sin brugende Jordepart Meehuus till faerdag førstckom/m/ende 1747, for at Eieren till gaardeparten Marithe Baardsdatter, ville Self beboe dend;
dend indstefnte Størck Meehuus blev paaraabt men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare;
Stefnevidnerne blev paaraabt, hvor af ickun det Eene Stefnevidne Joen Joensen Hofland møtte for Retten, og det andet Stefnevidne Arne Hansen Hegland møtte icke;
Eragtet.
Siden Stefnemaalet, formedelst Arne Heglands udeblifvelse, icke lovlig kand afhiemles, saa henvises Citanterne {at} paa lovlig maade till neste Ting at indstefne Sagen;
Publiceret Anders Giere med fleere deris udstede Skiøde paa 1 pd: Smør i gaarden Giere till Knud Eeliesen dat: 16 Decembr: 1746.
Publiceret Knud Eeliesens udstede Pandte obligation Stor 140 rdr: som hand haver beckommet til Laans af Anders Giere og Niels Vaage dat: 16 Decembr: 1746.
Wrag og Strandet gods findes intet, og ej videre af de anførte Poster, end dito Tingsvidne indeholder. Fogden fremckaldte SaugEieren her i Skibredet, som gaf sam/m/e svar fra sig som Saug Eierne i Strandebarms Skibrede. Almuen saa mange som har Skydset til og fra Tingerne dette aar, tilstod at have nødt deris betaling til og fra Tingerne 4 s: miilen; odelskats Mandtallet, blev af Almuen u-imodsagt. Restandsen for dette Skibbrede beløber in allis: (ope rum)
1746: 285b
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1747. Ole Baars: Søerstrønen, (…. …..), Lars Nielsen (Ho?)ugen, Peder Anders: Børdall, Maans Grønsdall, (…..) Hafskaar, Ole Olsen Saelbue, \og/ Rasmus Sæele.
Ao: 1746 d: 19 og 20 Decembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Haavig for Strandvigs Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Neml: Aamund Øfstestue, Ole Joensen Berge, Torckel øfre Boelstad, Niels Holdhuus, Steen Lygre, Joen Haaevig, Anders og Ole (….), tillige med fleere Almue, som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts Allernaadigste Forordning som og høye øfrigheds ordre, som paa forrige Tinge.
Publiceret Svend Røttingens udstedde Skiøde paa 16 Mrk: Sm: i Foor till Samson Joens: som der for har bet: 34 rdr: 4 Mrk: dat: ?? Decembr: 1746.
Publiceret Hans Skilbrigts udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm: ? huud udj gaarden Schilbrigt til Niels Niels: som der for har betalt 54 rdr: dat: 19 Decembr: 1746.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Siur Braatvet, hvor Encken Aagaathe Engelsdatter og datteren Guroe Siursdatter er udlagt 2 pd: 12 Mrk: Sm: i Braatvet for 60 rdr: og udj gaarden Wiig er Encken og datteren udl: ½ Løb Sm: for 48 rdr: 15 s: dat: 20 og 21 April 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Magdele Hansdatter, er Enckemanden Steen Andersen og Hans Steens: udl: 1 Løb 1 pd: 3 Mrk: for 148 rdr: 3 Mrk: og Creditorerne udj gaarden Lillevig udl: 2 pd: 2 ½ Mrk: Sm: for 75 rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 18 og 19 April 1746.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Anders Foor, hvor Niels Anders: Anna Andersdatter, Guroe Andersdatter, Martha Andersdatter og Karj Andersdatter tilsam/m/en udl: 9 Mrk: Sm: 1 huud i Foor for 45 rdr: dat: 16 April 1746.
Taarckell Torckelsen øfre Boelstad lader lyese sin odels og Pengemangels Lyesnings Ret till 2 pd: 6 Mrk: Sm: i øfre Boelstad, som nu beboes af \faderbroe!! Encke/ broderens Sl: Engell Engelsens Encke, hvilcket hand sagde er hans huustrues Rette og Sande odell, som hand agter til sig at indløese, saa snart hand saa mange Penge kand beckom/m/e.
Fogden hafde till dette Ting i Anledning af en Laugtings Dom 15de (Sep)tembr: 1746 samt hans Excellence Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichens ham tillagde ordre af 14 {eju} Octbr: nest eftter, paa nye ladet indstefne Synnefve Joensdatter Arnevig at lide Dom till Straf, for hendes nu 3die gang begangne Leyermaall, og i Rettelagde Fogden saa vell dend fulde Laugtings act, som dend paaberaabte Hr: Stiftts befalings Mandens ordre, hvilcke hand forlangede i den/n/e act indragen, og er ordlydende som følger, hand begierede og at hvad som forhen i denne Sag for under Retten er Passeret Nemlig til det Extra Ting holden paa Haavig d: 16 Junij 1746, maatte af Protocollen Extraheres og i den/n/e act inddrages, da der af skall {af} befindes at Procurator Hans Giøen er beskicket af hans Excellence Hr: Stiftts Befalingsmanden at vere bem:te Synnefve Joensdatters deffensor for Underretten, og bem:te deffensor endnu Personlig møder for Retten, naar qvinde Mennisket først har taget til gienmæele, fornem/m/e, om hand noget ydermere til hendes forsvar haver at fremsette;
dend indstefnte Synefve Joensdatter møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
paa Synnefve Joensdatters vegne møtte hindes deffensor Procurator Hans Giøen, som Refererede sig til sin forrige declaration d: 16 Junij 1746.
Fogden satte i Rette og paastod endnu som før, at qvinde Menisket Synnefve Joensdatter, for hendes begangne forseelse, bør lide eftter Lovens 6te bogs 13de Capt: 9de art: hvor om hand paastod Dom.
1746: 286
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Som Synnefve Joensdatter for Retten haver tilstaaet at have begaaet 3de gange Leyermaall, første gang med (…..) Stoervig, anden gang med Anders Oustestad, og 3die gang med Joen Olsen Aaese, eftter forrige Hiemtings acts Doms udvis, som i Laugtings Retten er Produceret, Saa tilfindes Synnefve Joensdatter for hindes nu 3de begangne Leyermaaeler at Stryges till Kagen med Riis, og 3de slag af hvert Riis, eftter Lovens 6te bogs ? Capt: 9de art: samt at betale for sidste begangne Leyermaal sine Leyermaals bøder eftter Lovens 6te bogs 13 Capt: 1 art: 6 rdr: under Namb og Execution alt at eftterckommes 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Elling Hilderen till Doms Lidelse for øfvede slagsmaall \og overlast/ imod Ole Johans: Hafnen, og Ole Henanger, og der om at anhøre vidnerne Samson Henanger og Johannes Hougen, hvilcke ere indstefnte under faldz maall at møde, iligemaade er Ole Hafnen og Ole Henanger indstefnt til Vedermæele udj Sagen;
dend indstefnte Elling Hilderen blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej eller!! (heller) nogen paa hans vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Peder Nerhofde og Niels Holdhuus, eftter aflagde Eed eftter Loven, hiemlede at have indstefnt alle forbenefnte Persohner til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Warsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres;
Widnet Samson Henanger eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at i førstningen i slaatten \1746/ stod vidnet i en baad og øste noget sild ved gaarden Hougen, og blev seende at Ned i fieren holdte Elling Hilderen og Ole Hafnen \holdte/ hver andre i haaret, men saag icke hvem som begyndte først Clam/m/eriet, og der paa skildte vidnet tillige med Johannes Hougen dem ad, siden gick baade Elling Hilderen og Ole Hafnen ind i baade Nøstet, tillige med vidnerne, {….} bad Elling Hilderen skulle holde fred, som og Ole Henanger, da Elling Hilderen som var drucken slog ham \Ole Henanger/ først paa Knæet med haanden, og der nest Ref \hand/ Ole Henanger i Skiegget saa at noget fuldte med haanden, som eftter vidnets anseende skede af wred hue; videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 2det vidne Johannes Bessesen Hougen blev paaraabt men møtte icke, hvor fore Sagen opsettes till i Morgen, om hand da skulle møde skall vidnet blive afhørt.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøen hafver till dette Ting ladet indstefne ved Skrifttlig Kaldseddell Hans Hansen Giøen, fordj hand ej Comparerede i fløtning, da Sessionen holdtes i Strandebarm 1746 med Hr: Capitain Blichfelts Compagnie, samt for videre Clam/m/erie som hand sam/m/e tid øfvede mod Citanten med videre dito Stefnemaals indhold dat: 30 Aug: 1746 saa Lydende.
dend indstefnte Hans Hansen Giøen, blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Jean!! Holdhuus og Pofvell Ham/m/erland, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Jermund Bierckeland og Anders Sverckesen Berge med 4re ugers Kald og warsell, og de øfrige i stefningen Mentionerede Persohner, haver de indstefnt med mere end 14 dagers Kald og Varsel til dette Ting
1746: 286b
(Lænsmanden) i R(ettelagde) Fogdens ordre til ham, at tilsige Skydsen for Sessions Herrerne, dend hand paastod i acten maatte inddrages og er dat: 15 Martij 1746 saa Lydende.
Citanten paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres;
hvor paa {Eeden} vidnerne for Retten blev fremckaldet, da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed;
Widnet Giermund Bierckeland eftter aflagde Eed efter Loven vandt og forcklarede at Kaars Misse tider d: 20 Maij 1746 da Sessionen holdtes i Strandebarms Skibrede, hørte vidnet paa gaarden Brue at Citanten Lænsmanden Hans Giøen Raabte paa Hans Hansen Giøen at skulle gaae i fløtning med Sessions Herrerne, da hand svarede at hafve veret Neere hos baaderne, som vare fulde af Roersfolck, saa der var icke Rum for ham, hvor paa Lænsmanden slog Hans Hans: Giøen 2de Rap over Ryggen med sin Stock, saa fattede hand Lænsmanden i halsdugen som hand med det samme Ref et støcke af, der eftter toeg Corporal Niecklas Giøen, Hans Hansen, fra Lænsmanden, Videre hafde vidnet icke at forcklare. {det} Vidnet blev af Citanten tilspurt, om det var langt fra Elfven at Contraparten Hans Hansen Giøen fattede Citanten i halsdugen, og om dend icke hafde blevet [i] støcker Refven, om icke Citanten da hafde faldt paa Elfven, og om Sønnen Corporal Nicklas Giøen, kom af sig Self, eller om Citanten Raabte \paa/ ham at kom/m/e sig til hielp. Rs: at da Lænsmanden slog Hans Hans: Giøen, da for at verge sig fattede hand Lænsmanden Hans Engelsen Giøen i halsdugen, og om dend icke har Refnet, kunde Lænsmanden nock have bleven staaende uden at falde i Elfven, endskiønt de stod ude paa Elfs backen, og Sønnen Nicklas stod hos paa sam/m/e tid da dette passerede, som eftter at faderen Citanten Raabte paa ham, strax skilte Contraparten fra Citanten.
Fogden {til} lod tilføre at eftterdj Skydsen hvor om denne Proces er Reist, war befalet af han/n/em, følgelig hans Embedes medføer, at skulle ordineres fra Sessions stedet, Strandebarm, til neste Cessions sted af Strandvigs Skibbredes Almue, og Lænsmanden i saa fald har fuldt hans ordre, Men ved Skyds folckenis tilsigelse, er bleven overfaldet, af dend til Skyds ansagde og tilckomende Hans Hansen Giøen, saa finder vell Retten at saa fremt icke force bruges mod slige modvillige Mennisker, maa Cessionens Deputerede staa in Barrocho og blive hem/m/ede fra deris Reiser til Deris Mai:ts Tieniste, Fogden paastod der for, at indstefnte Hans Hansen icke alleene bør ansees, for fløtnings negtelse, og ophold, til Cessionens Deputerede Reises fortsettelse, Men end og for hans formastelse mod Lænsmanden, som var befalet sam/m/e at befordre, og der udj nød Modstand, end og paa sidste stund, da Cessionens Deputerede skulle antrede deris Reise, maa for begge deele blifve anseet med en tilstreckelig Mulct, i Særdelished for Lænsmandens Klæders Sønder Rifvelse, hvilcken hand baade med det allerreede førte vidne, og med de her eftter af Citanten førende vidner, haaber at blive bevislig giort;
Vidnet blev tilspurt om Contraparten Hans Hansen Giøen var tilsagt at vere i fløtning med Cessions Herrerne. Rs: Ney vidste det icke. Videre hafde Citanten icke dette vidne at tilspørge.
det 2det vidne Anders Sverckesen Berge, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at forbem:te tid da Sessionens Deputerede Reisede fra Strandebarm{s} faldt deris vey til Søes paa gaarden Berge hvor vidnet er
1746: 287
boende, og da hafde indbuden (……. ………… …………. ……….) og Contraparten Hans Hans: Giøen, og imidle(rtid) de var siden (…. ….) vidnet, kom Citanten Lænsmanden og Raabte paa Contraparten Hans Hansen Giøen, gick saa \Lænsmanden/ ind i stuen og holdte Staacken i veiret (og slog) till Hans Hansen Giøen, saa skall og fanden besette dig og ville (…. .. …… …) men om det skede, saag vidnet icke, og i det sam/m/e tog hand i Lænsmanden og førte ham for sig frem paa gulfvet til vidnet, som tog Lænsmanden (for) sig, bad ham icke slae Contraparten som da gick ud af døren, og Lænsmanden eftter, som kom strax ind igien, og skiød vidnet med de andre til vidnes byrd, om hvad som Passerede imellem ham og Contraparten. Videre hafde Citanten icke dette vidne at tilspørge.
det 3die vidne (….) Guttormsen Aarre, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede at forbem:te tid da Cessions Herrerne skulle Reise fra Strandebarm, (var?) vidnet paa gaarden Brue og saag at Hans Hansen Giøen kom gaaende paa Elfsbacken, da Lænsmanden kom gaaendes ham imod, og slog Hans Hansen 2de Rap over Ryggen med Stocken, da Hans Hansen Giøen greb Lænsmanden i brøstet, og saag icke at Hans Hansen Ref noget i Støcker for Lænsmanden, hørte heller icke at Lænsmanden talede noget till Hans Hansen førend hand slog ham, ellers forcklarede vidnet at Hans Hansen war tilsagt at fløtte Sessions Herrerne fra Strandebarm till neste Sessions Sted Terøen som er 3de Miill; dette vidne hafde icke mere at forcklare. Fogden fandt fornøden at tilspørge vidnet om icke Hans Hansen Giøen, Sad tilbage i huuset paa gaarden Berge da de øfrige af Sessionens Deputerede Skyds var gaaen till Søes; Rs: Endell af Skyds folckene var gaaen till Søes og Eendell icke, men saae icke Hans Hansen Giøen Sad eftter i stuen paa gaarden Berge; 2de: om Hans Hansen da gick i fløtning, eller icke, Rs: Ney hand gick icke i fløtning, men Reiste hiem; 3die: om Sessionens Deputerede war faaet til Søes at fortsette sin Reise, da Lænsmanden Hans Giøen ville forcere Hans Hansen Giøen at gaae til baads, Rs: Eendel var gaaen till baads, og Eendell icke; 4de: om det var lenge eftter at de sidste af Sessions Deputerede kom till Søes og vilde Reise, Rs: vngefer ½ Tim/m/es tid, kom de sidste til Søes, eftter de første. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
det 4de vidne Lars øfre Boelstad eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at forbem:te tid d: 20 Maij 1746 da Sessionens Deputerede Skulle Reise fra Strandebarm, Stod vidnet paa gaarden Brue, {og blev} da Lænsmanden Hans Engelsen Giøen og Hans Hansen Giøen, stod ved Elfvebraattet, og hand blev seende at Lænsmanden slog Hans Hansen over Ryggen 2de Rap med Stockcken, hvor paa Hans Hansen greb Lænsmanden saa Sterck i brøstet, at halsebindet gick i toe Støcker; Widnet sagde Ellers at Hans Hansen war tilsagt paa Kirckebacken 4 â 5 uger forud at skydse Sessions Herrerne fra Strandebarm till neste Sessions sted Terøen som er 3de Miile; men Reiste eller Skydsede icke, men Reiste lige hiem; og da Lænsmanden slog Hans Hansen var Eendel af Sessions Herrerne Reist, og Eendell Reiste strax eftter; videre hafde dette vidne icke at forcklare;
det 5te: vidne Morten SkogsEide eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at forbem:te tid da Sessions Herrerne skulle Reise fra Strandebarm, sad vidnet med fleere inde i stuen hos Anders Berge, da Lænsmanden kom ind og spurde eftter Hans Hansen, som Svarede her er Jeg, da sagde Lænsmanden, saa skall og diefvelen besette dig, og med det sam/m/e slog hand Hans Hansen med Stocken over Ryggen, der eftter saag vidnet eller siuntes lige \som/ de hafde hver andre i haaret, men kand icke sige det til vished og hvad enten Hans Hansen tog Lænsmanden i haaret, eller om Lænsmanden tog Hans Hansen i haaret, vidste vidnet icke, Lænsmanden fremsatte til vidnet følgende qvæstioner 1te om det icke var vidnet vidende, at Almuen af Haalandsdals Kierckesongn og Strandvigs Skibrede, at Skydse Sessions Herrerne
1746: 287b
fra Strandebarm till neste Sessions sted Terøen. Rs: at Lænsmanden 4 â 5 uger paa Kirckebacken forud, tilsagde Almuen af Haaelands Dahlens Kirckesongn, hvor Hans Hansen og (….)de, blev tilsagt, at Skydse Sessions Herrerne {till} fra Strandebarm till neste Sessions sted Terøen. 2det: om vidnet icke vidste at Hans Hansen dito tid Skydsede Sessions Herrerne (…….), Rs: Hans Hansen ved hand icke skydsede, og hørte af (andre fol)ck, at hand gick over fieldet lige hiem; og for det (3die: o)m vidnet icke vidste at Lænsmanden leyede en Mand at Skydse udj Hans Hansen Giøens sted; Rs: Lænsmanden (giorde forsøk? a)t faae leyet vidnets Søn i steden, men som hand (var Soldat?) og hafde Kongens Mundering, Negtede vidnet at hand icke fick ham, Men i dend sted saag vidnet at Lænsmanden leyede Anders Eides Søn i Hans Hansens sted og betalte ham ? Mrk: 8 s: Videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
det 6te vidne Ole Ellingsen Aarre, eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at forbemelte tid da Sessions Herrerne skulle Reise fra Strandebarm, Stod vidnet i gaarden paa Brue og saag at Hans Hansen kom gaaende op fra Søen, og Lænsmanden gick imod ham, og som de kom nær hin anden saag vidnet at Lænsmanden slog Hans Hansen med Stockcken over Ryggen eller axlerne, en eller 2 gange, hvor paa Hans Hansen wendte sig om og tog Lænsmanden i brøstet, med begge sine hender, men saag icke at hand Ref halsckluden i Støckcker, ej eller!! (heller) at hand slog Lænsmanden, som dog heldede sig till ager Reinen, og saa fremt det haver baaret til Elfven med dennem, mente vidnet de kunde bleven vaad begge, men Lænsmandens Søn kom og Skildte dem ad; ellers forcklarede vidnet at Hans Hansen, tillige med dend øfrige Almue af Haalandsdals Kirckesongn, forud 3 â 4 uger, var tilsagt at Skydse Sessions Herrerne fra Strandebarm till neste Sessions sted Terøen som er 3de Miile. Videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
det 7de vidne Brynild Tomre, eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, at forbem:te tid da Sessions Herrerne skulle Reise fra Strandebarm sad vidnet med fleere i Anders Sverckesens stue paa gaarden Berge, da Lænsmanden kom ind og spurde eftter Hans Hansen som Sagde her er Jeg, da sagde Lænsmanden Sidder du her, og Jeg skall gaae i alle huus at leede eftter dig, og ved du icke at du skall Skydse Sessions Herrerne, da Lænsmanden med det sam/m/e slog Hans Hansen med Stockcken, som der paa tog Lænsmanden i brøstet, {da} hvor eftter det bar over gulfvet med dennem, dog ingen af den/n/em fald ned, og siden gick de begge ud, hvor eftter vidnet icke vidste hvad siden Passerede, Vidnet forcklarede at 3de uger for Sessionen war Hans Hansen tillige med dend øfrige Almue af Haalandsdals Kirckesogn tilsagt paa Kirckebacken, at skydse Sessions Herrerne, men hand var icke med at skydse, saa som hand gick hiem, og i dend sted hørte vidnet Lænsmanden maatte leye Anders Eides Søn at Skydse Sessions Herrerne; videre hafde dette vidne icke at forcklare;
det 8de vidne Johannes Eide eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede ligesom nest forrige vidne vundet og udsagt haver.
det 9de vidne Anders Kiilen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at forbem:te tid da Sessionen holdtes i Strandebarm og Sessions Herrerne skulle
1746: 288
Skulle!! Reise, stod vidnet ved agerReinen, hvor Hans Hansen Giøen kom gaaendes fra Søen, da Lænsmanden kom imod ham og spurde ham (……) om hand icke ville gaae i (baaden?) at Skydse Sessions Herrerne, men hand taugde stille og intet svarede, af Aarsage Lænsmanden slog ham engang med Stockcken over axlerne, saa tog Hans Hansen ham Lænsmanden i brøstet saa hart, at Lænsmanden faldt ned, og for det øfrige forcklarede dette vidne, ligesom vidnet Brynild Tomre vundet og udsagt haver;
der nest Producerede Lænsmanden sin Regning paa Sagens omckostninger dat: 19 Decembr: 1746 saa Lydende. der nest i Rettelagde Lænsmanden sit Indleg dat: 19 Decembr: 1746 saa Lydende.
Eragtet.
Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at Contraparten till dette Ting haver faaet lovlig Kald og Varsell, saa forelegges Hans Hansen Giøen Laufdag til neste Ting at møde og svare till Sagen.
d: 20 Decembr: om Morgenen blev Retten atter sadt igien, med forbem:te Laugrettes Mend,
da dend i gaarsdag opsadte Sag, blev Esket i Rette igien, hvor da Elling Hilderen blev paaraabt, som og vidnet Johannes Bessesen Hougen, eftter Loven, men møtte icke;
Eragtet.
eftterdj Stefnevidnerne hafver afhiemlet at widnet haver faaet lovlig Kald og warsell tilligemed Contraparten till dette Ting, saa forelegges widnet Johannes Bessesen Hougen Laufdag under faldzmaall til neste Ting at møde og aflegge sit vidnisbyrd, till sam/m/e tid og sted forelegges Contraparten Elling Hilderen Laufdag at møde og svare till Sagen.
Peder Nielsen Nerhofde hafver till dette Ting ladet indstefne Ole Larsen Lothe i Hardanger Fogderie, at anhøre vidners udsigende, hvor nær hand er beslægtiget till Johan Schrøders Huustrue Maren Joensdatter boende i Bergen hvor om Contraparten er indstefnt at anhøre vidnerne Ole Nielsen Aarre, Joen Nielsen ibid: Morten SkogsEide, Brynild Tomre og Anders Kiilen, som iligemaade ere indstefnte under faldsmaall at møde og aflegge sit widnesbyrd i Sagen till et Tingsvidnes Erholdelse;
dend indstefnte Lars Olsen Lothe!! \blev paaraabt eftter Loven men møtte icke/
Johan Schrøder og huustrue, som Citanten S(……..)
1746: 288b
(……. ………. ………….. ………….) Men der imod vill bevise
(……… ………… ………. …….. ….)sen Lothe, vidnernis udsigende at anhøre;
Stefnevidnerne Jaen Holdhuus og Pofvel Hammersland, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt (… ……)n Lothe i Hardanger, till dette Ting med mere end 4re ugers Kald og warsell;
Citanten paastod at hans indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres. hvor paa
vidnet Ole Nielsen Aarre eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at \Sl:/ Ole Eegeland boende i Strandebarms Skibbrede, under Lieuse Closters Jurrisdiction auflede udj dette Egteskab 2de børn 1 Søn og 1 datter Naufnlig Joen Olsen boende i Bergen, som i Egeskab!! auflede 1 barn Nafnlig Maren Joensdatter, som er kommen udj æcteskab med Johan Schrøder i Bergen; Sl: Ole Eegelands andet Barn Anna Olsdatter kom udj æcteskab med Niels Larsen Aarre, boende udj Strandvigs Skibbrede, hvor med hand auflede 5 børn, 4re Sønner og 1 datter, dend ældste Søn er vidnet Ole Nielsen 67 aar gammell, dend anden Søn Eerick Nielsen er død, dend 3die Søn Joen Nielsen 45 aar gammell, dend 4de Søn som er Citanten Peder Nielsen Nerhofde 40 aar gammell, og Britha Nielsdatter u-giftt, boende hos Broderen Joen Nielsen, saa at vidnet forcklarede, at Citanten Peder Nielsen Nerhofde, og Johan Schrøders huustrue Maren Joensdatter, ere Kiødelige Sødskende børn;
det 2det: vidne Joen Nielsen Aarre eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i alemaader!! lige som forrige vidne vundet og udsagt haver.
det 3die vidne Morten SkogsEide, eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i allemaader, ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
det 4de vidne Brynnild Tomre eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i allemaader som forige vidne, vundet og udsagt haver.
det 5te vidne Anders Kiilen eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i allemaader, som forrige widne wundet og udsagt haver.
hvor eftter om hvis Passeret er, Citanten Peder Nielsen Nerhofde, var af Retten et Lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Publiceret Ingebor Johannesdatters og Eerick Sundvors udstede Contract med hin anden dat: 20 Decembr: 1746.
Publiceret Svend Sandøens udstede Skiøde paa 2 pd: 1 ½ Mrk: Sm: ½ huud udj gaarden Opsal til Vindsends Vindsendsen som der for har bet: 45 rdr: 3 Mrk: dat: 19 Decembr: 1746.
Engell Olsen Nortvet haver till dette Ting ladet indstefne Taarbiørn Hansen Tvedt og Hans Taarbiørnsen ibid:, at imod tage Penge for dend Part i Femmangers Saug som Contraparten haver Soldt till sin yngre Søn Hans Taarbiørnsen, hvilcken Part Citanten formeener paa sin Stifsøns vegne at indløese, og der om Contraparterne indstefnt at fremckomme og i Rette legge alle Documenter og bevisligheder Femmanger Saug betreffende, og der nest at lide Dom till at modtage Penger for dend omtvistende Part i dito Saug og Saug grund, samt betale Processens beckostninger.
De indstefnte Taarbiørn Tvedt og Hans Taarbiørnsen Tvedt møtte i Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell
1746: 289
Denne Bog, som indeholder Toe Hundrede og fiiresindstiuge numererede igiennem dragne og forseiglede blade og derhos med 1 Rdr: plet papiir for og bag forsiufnet Authoriceres herhos til en Ting- og Justitz Protocol for Sundhordlehn; Thj haver Kongl: May:ts Sorenskrifver sammesteds Sr: Iver Randulf eller, ved hands frafald og afgang, hands eftterkommere i Embedet udj sam/m/e Rigtigen at indføre hvad ved Tinge bør og hereftter befalet vorder at indføre (….. ….. …..) som hand eller de selv ville (….. …… …… …..)es, naar dend er fuldskrefven (……. …….. ………. ……….) Dend til Stifttet ind(sendes)
Bergen dend 18de Aug(ustij Ao: 174?)
I h(…………)
frav(…………..)
mag(…………..)
Tb. 35 sitt siste år 1746 er hermed ferdig avskrive – framleis med skadde hjørneparti.
Hausttinget for Strandvig skipreide endar midt i ei sak, som me får tru held fram i neste protokoll.