Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
(1745: 190b)
Ao: 1745 d: 23 Febrj: blev Retten betient paa det ordinaire Tingsted Bielland udj Føyens Skibbrede beliggende med eftterskrefne Laugrettes Mend Neml: Næll Hyesingstad, Johannes ibid: Ole Hilies: ibid: Otte Odland, Andfind ibid: Gunder ibid: Sæebiørn Stue og Peder ibid:
hvor da Mons:r Knud Krog fremstillede sig for Retten og i Rettelagde sin underdanigste Memorial med der paa Erhverfvede Deris Excellence høy Velbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mand â Møinichens ordre og foranstaltning till dette Extra Rettes holdelse dat: 12 Febrj: 1745 saa Lyd: af forestaaende Memorial formente Comparenten Knud Krog at have udvircket høye øfrigheds ordre till at Erhverfve et lovlig Tingsvidne Eendeell Posters afbeviselse angaaende Skipper Nathanael Grams Jagt Postelionen kaldet dends foru-Løckelse da de gick ud med fartøyet d:!! fra hafnen Bræchestøe d: 3 Aug: 1744. eftter de H:rer Asseuradeurers i Amsterdam deris paastand.
hvor paa Comparenten Knud Krog, saa vell som Skipperen Nathanael Gram og Mickell Knudsen her boende alle 3de for Retten Comparerede, og blev dennem da tilspurt. 1t: om Skibet har veret vell Sterck, og udj fuldkom/m/en Stand at indtage sin Ladning og føre over Søen Kiøbmands varer. 2det at Skibet ej har giort fleere Reiser udj forgangen aar 1744 uden dend sam/m/e Reise som det her fra udgick d: 19 Julij nestleden aar. 3die till hvad Sted bem:te Fartøy Postilionen var distineret at Losse.
hvor om forbemelte Knud Krog, samt Skipperen Nathanael Gram og Mickell Knudsen aflagde saadan forcklaring, at
1745: 191
Skibet først war distineret (…….. ……….. ………….. …………. ……….)
Men som Prisen pr: Spargement (…. ………….. v)ar go(d.. …….. … ….-)
gen der kunde Selges, blev Resolv(eret Fart)øyet der at (…. ……. …….)
og Endelig i hvad henseende at Skibet (…)r at det d: 19 Maij (…. ……. ….-)
ret, der eftter blef hiem/m/eliggende hen ved 2de Maaneder, (……. ……. …)
blev aflagt saadan forcklaring, at formedelst Skipperen Nathanael Gram war paa dend tid svag i sin foed hen i mod 14 dager og siden indfalt wariabel weyrlig, saa de dis formedelst icke kunde fortsette Reisen med Fartøyet førend de: 19 Julij der eftter {hvor o}
om dissens Rigtighed at denne deris forcklaring saaledes i Sandhed forholder, aflagde Knud Krog, samt Skipperen Nathanael Gram og Mickell Knudsen deris Corporlig Eed \(…..)/ eftter Loven Saa Sandt hielpe dem Gud og hans hellige ord.
der eftter blev Laugrettes Mendene tilspurt, om det icke er dem alle vitterlig at Skibet Postillionen, ej giorde fleere Reiser, end dend Eene Reise som forcklaret er. der till de alle svarede at det saaledes i allemaader forholder sig i all Sandhed, at fartøyet Postillionen ej giorde fleere end dend Eeniste Reise 1744.
hvor om hvis Passeret er Mons:r Knud Krog var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Ao: 1745 d: 23 og 24 Martij blev holden Almindelig Waar Skatte og Saegeting paa Gaarden øfre Waage for Strandebarms og Qvindherretz Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Herlof Skielnes, Hans Furreberg, Godtskalck Eegckenes, Siur Knuds: MundEim, Engell Knuds: Tegland, Knud Sundall, Joen Brue \og/ Steen Rørvig {og and} tillige med begge Lænsmendene og Almue fleere, som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger saa som Skatte forord: for 1745 dat: 31 Xbr: 1744.
Publiceret høyeste Rettes Patent for 1745 dat: 16 Octbr: 1744.
Publiceret Forordningen om alt med Sølf og Guld udtziret fremet Tøy dat: 31 Decembr: 1744.
Publiceret Forord: anlangende de Mærische brødres Meenigheder dat: 29 Janv: 1745.
Publiceret Placat: hvorledes de paa Dellinqvent og Tyfssagers udførsel anvendte beckostninger skall lignes dat: 12 Febrj: 1745.
Publiceret Cam/m/er Collegiis Placat angaaende de betientere i Danemarck som anseelige Penge Sum/m/er til deris Mai:ts Cassa ere skyldige dat: 11 Janv: 1745.
Publiceret en dito Placat om Betienterne i Norge dat: 11 Janv: 1745.
Publiceret deris Mai:ts Reschript angaaende Allexander Wallace, der af deris Mai:t af Store Britanien er beskicket at vere Consul for alle Engelske Nationer dat: 8 Janv: 1745.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftt befalings Mand â Møinichens ordre anlangende Leyermals!! og Skouvbøders indfordring dat: 11 Febrij: 1745.
et dito om de Militaire som ved Leyermaal forseer sig dat: 6 Novbr: 1744.
et dito om Restandsernis indrivelse dat: 30 Decbr: 1744.
et dito dat: 18 Novbr: 1744.
et dito angaaende Peder Knuds: Dyestroph der har myndtet 24 skillinger dat: 5 Novbr: 1744.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Anders Svaeles: øfre Waage, hvor udj Svaele Larsen, Helge Lars: og Anna Larsdatter er tilsamen udlagt 1 pd: 15 Mrk: Sm: 1 huud for 1 rdr: Marcken, beløbende 75 rdr: dat: 23 Octobr: 1744.
Publiceret Hr: Londemands udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Unerim til Torckel Niels: dat: 3 Julij 1744.
Publiceret Mathias Dals udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ g:skind udj gaarden Møcklebust til Jens Mathies: dat: 6 Decembr: 1844.
Publiceret Hans Waages udstede skiøde paa 18 Mrk: Sm: i Gierde til Peder Godtskalcksen som der for haver betalt 40 rdr: dat: 22 Octobr: 1744.
1745: 191b
(Knud Feed ………. ……………. ………. tid?), haver ved skridfttlig Kaldsedel la-
(det indkalde) Tørr(es Eeg …… ……….. Rosenth)als godz, till at anhøre vidnet
(Anna Søfrens)datter, (……… …….. …… …)de at Tøres Eeg fick igien sit ud-
(lagde Løsøre go)dz fra Citanten (med videre di)to Stefnemaals indhold dat: 16 Janv:
(1845 saa Lyde)nde.
Stefnevidnerne Hans Kierland og Knud Lars: Kierland hiemlede ved Eed eftter Loven at have forestaaende Stefnemaall for Tørres Eeg i hans huus og i hans Eegen paahøer forckyndt for 8te Uger i dag siden.
Paa Tørres Eegs wegne møtte Giert Kierrevigen og i Rettelagde Tørres Jensen Eegs Indleg dat: 5 Martij 1745 saa Lydende.
Lænsmanden Søfren (….)tsen Møcklebust paa Citantens vegne paastod at det indstefnte vidne, maatte Eed fæstes og afhøres; der nest blev hand tilspurt om icke vidnet Anna Søfrensdatter, er Citanten Knud Fedz huustrue, der till Lænsmanden Søfren Møcklebust svarede jae.
Eragtet.
Widnet bør sit vidnesbyrd at aflegge.
der nest fremstod vidnet som Eedens forcklaring af Lovbogen blev oplæst for, og formaenet at vogte sig for MeenEed. hvor paa widnet eftter aflagde Eed eftter Loven wand!! (wandt) og forcklarede; Lænsmanden i Rettelagde Citantens bøigde Procurator Hans Giøen skrifttlig forfattede qvæstioner dat: 23 Martij 1745 saa Lydende; till 1te qvæstion svarede at Tørres Eeg kom til hindes Mand vngefer 9 â 10 dager for Sancte Hans dag 1743. til Anden qvæstion svarede, at Tørres Eeg giorde dito tid aftale med hindes Mand Citanten at skulle betale 26 rdr: 3 Mrk: for hand skulle faae sit gods igien, hvilcke og paa bordet af Tørres Eeg blev optaalt. til 3die: qvæstion svarede, at eftter Tøres Eeg har optaalt pengene 26 rdr: 3 Mrk: forbød hand hindes Mand icke at tage Pengerne af bordet førend de medhaftte 2de Mend har baaret hans gods hiem til hans huus, og kom tilbage med svar at at!! det alt var komen til hans huus, saa skulle hindes Mand tage Pengerne. till 4de qvæstion, Refererede sig til sin forcklaring paa Anden og 3die qvæstion till 5te qvæstion svarede; at af de paa bordet optaalte penge, hafde Tørres Eeg optaalt 9 rdr: i 5 qvitter, som hand tog til sig igien og førte dem i Een Pung og sagde til hindes Mand Citanten Knud Feed, du skall faae bedre Penge, og Stack dem i sin barm, saa tog hand Penge op af Een Anden Pung og optaalte 8 â 9 Mrk: i 8 s: og 10 Skillinger Støcker, der paa begyndte hand at Rage med haanden i de andre optaalte penger som laag paa bordet, da hindes Mand sagde til ham, hvad vilt du nu giøre med Pengene, kand du icke lade dem ligge, imidlertid Taugde Tørres Eeg taelede intet, men blev ved at samle Pengerne tilsamen, og øste pengerne i barmen eller brøstet, paa sig, saa Raabte hindes Mand Citanten Knud Feed, nu seer I hvad mand Tørres Eeg er, nu tager hand pengerne mine, der eftter tog Tørres Eeg en Seddell og lagde paa bordet hos de af ham forud optaalte 8 â 9 Mrk: førte dem med haanden paa bordet og Sagde till hindes Mand, See der har du dit. til 6te: qvæstion svarede; eftter at Tørres Eeg bar sig saaledes ad, kom Sergianten og sagde til ham og tog ham i axelen og sagde war dig hvad du giør i dag, og som vidnet lige saa holdt ham i axelen og iligemaade taelede og formaenede ham, Sagde Tørres Eeg, vil I nu giøre vold paa mig i dag, der paa slap de ham, og vidnet sagde, det er vist dig som giør vold, saa svarede Sergianten, har Jeg vist du Tørres Eeg har vaaren slig en Mand, saa har Jeg villet lade dend verste gaaet og icke Jeg med dig i dag, og eftter mere eller videre mellemtaele, gick Tørres Eeg der fra til sit hiem. {Læns} Videre hafde vidnet icke at forcklare.
Læns-
1745: 192
manden Søfren Møcklebust (……… ……………. …………… …………..)
Passeret er, war af Retten (begierende et lovskicket Tingsvidne,)
som blev bevilget.
Fogden haver till dette Ting (ladet indstefne Anders Joensen)
huusmand paa Omvig, at (lide Dom …….. ……… …… …….. …….)
for hans i Egteskab begangne Leyermaall (med Mallene Knuds-)
datter Skaaele, og om endskiønt (…. ……….. …….. ….. …….. …….)
sig angifne Creditorer tilforn eftter (…….. ………. … ………. …….. Li-)
gitimeret deris fordringer med Debitor (……. …… ….. ………….)
ved deris Excellence Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichens ………)
af 10de Septembr: 1744 var bleven opfyldt, (saa …….. …………… an-)
ledning af Rettens seeniste Kiendelse, og for (……. …………. …………)
faae Ende paa denne Justitz Sag, er bemelte Procurator (.. …..-)
rer, Gunder Rippels arfvinger, Item Marthe (An-)
dersdatter og Pernille Knudsdatter, nu atter ind(kaldet)
at Ligitimere deris fordringer.
Anders Joensen møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Stefnevidnerne Hans Pofvelsen Kierland, og Knud Larsen Kierland hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Gunder Rippels arfvinger og Martha Andersdatter till dette Ting med mere end 4re Ugers Kald og Varsell. Stefnevidnerne forcklarede at da de Stefnede Gunder Ripels arfvinger, svarede, at førend de ville Reise saa lang vey til Tinget, efttergifver de gierne sin fordring og Prætenderer dend icke, og eftter paaraab møtte ingen af dennem, ej heller Marthe Andersdatter.
Lænsmanden forcklarede, at hafde Fogdens ordre at indstefne Pernelle Knudsdatter til dette Ting, men som hand icke kunde faae nogen oplysning paa hvad sted hun sig opholdte, da Eendel sagde hun var i Bergen, og endell at hun var anden Stedz, saa vidste hand icke at give hinde warsell.
Anders Joensen forestillede at eftterdj Creditorerne Marithe Andersdatter og Pernelle Knudsdatter icke møder, saa fordj at Sagen for deris udeblifvelse icke skall opholdes, declarerede hand at deris anførte Prætention skall icke komme hans Boe til mindste afckortning, men saa meget hans hovedlod {kand} \ere/ 5 rdr: 1 Mrk: 2 s: ville hand gierne udrede {for} i bøder for sin begangne forseelse, og for anførte Creditorer wille hand Self med tiden â parte see at af Clarere og betale. Anders Joensen blev tilspurt om hand da icke i det mindste var god for at tilveyebringe en ung Karls Leyermaals bøder 12 rdr: og der for at stille Caution; hvor til hand svarede Ney, hand er icke god for at udrede saa mange Penge, eftterdj hans tilstand er saa udsell, at hand dend mæste tid af aaret maa betle brød til sig og sin fattige huustrue;
Fogden paastod Dom eftter hans forhen giorde i Rettesettelse.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
1745: 192b
(……………. …………….. …………… ….)rte Creditorer, eftter 2de sinde ind-
(…… …………….. ………….. ……... ……)de, i følge Deris Excellences
(høy Velbaarne Hr: Stiftts befahlings M)and â Møinichens ordre at Ligi-
(timere fordringen …. …….. ……), saa hafver Creditor Gunder Rippels
(arfvinger eftter in)dvarsling, for Stefnevidnerne tilckien-
(degifvet at de efttergifver) sin Prætention og fordring, og Anders
(Joensen …….. ………. …)n til Endskab, haver nu inden Retten
(….. ……. ……….. …..) 2de Creditorer Marthe Andersdatter og
(Pernelle Knudsdatters) fordringer, skall heller icke kom/m/e hans hovedlod
(… …….. …… ..)cort, men samme ville Self â parte Credito-
(torerne fornø)ye og betale, saa at hans gandske hovetlod 5 rdr: 1 Mrk: 2 s:
(kommer) til afdrag paa hans Bøeder; hvor fore eftter saadan
(……)tion, Anders Joensen som en Egtegiftt Mand, der for Retten har tilstaaet at have haftt legemlig omgiengelse med Mallene Knudsdatter, tilfindes i følge Forordningen dat: 6 Decembr: 1743 at betale Leyermaals bøder 24 rdr: hvilcke bøder hand tilfindes at ud Reede og betale under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret Morten Niels: Soelbiøers udstede bøxelseddell paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Gaarden Riise, till Østen Mortensen dat: 23 Martij 1745.
Fogden i Rettelagde bøxel Mandtalet for 1744, hvor 1 ½ Løb Sm: i gaarden Waage i Qvindherretz Skibrede er bortbøxlet till Halvor Nielsen. Ligesaa i Rettelagde Fogden odelskat og Rostieniste Mandtalet for disse 2de Skibreder som befandtes Rigtig. Restandsen paa 1te Termin beløber 156 rdr: 12 s: for Strandebarms Skibrede, og Restandsen for Qvindheretz Skibrede beløber 141 rdr: 4 Mrk: 13 s: Restandsen for Strandebarms Skibrede 1744 beløber 1 rdr: 5 Mrk: 13 s: og Restands: for Qvindheretz Skibrede 1744, beløber 13 rdr: 2 Mrk: 1 s:
Ao: 1745 d: 26 og 27 Martij blev holden almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig for Ous og Strandvigs Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Johannes Røttingen, Maans Sundøen, Ole ibid: Anders StoerEim, Vnge Joen Hofland, Hans Lundervig, Jacob Sandvig og Arne Hans: Hegland tillige med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordre som paa forige Tinge.
Publiceret Fogden Heibergs fredlyesning over gaarden Neerhofdes Skoug, hvor udj ingen maa hugge uden Eierens Minde dat: 26 Martij 1745.
Publiceret Hr: Cancellie Raad Fleyschers udstede skifttebrev, er Svend Høyheller udlagt 6 Mrk: Sm: uden bøxel i gaarden Giøen for 6 rdr: dat: 20 Maij 1743.
Torckel Leersten i Rettelagde Sl: Gidtle øfre Boelstadz udstede Pandte obligation Stor 56 rdr: 4 Mrk: 8 s: til Hans Vindsendsen Hiertnes, til udslettelse i Pandtebogen, dat: 8 Novembr: 1737.
Fogden Heiberg haver til dette Ting ved skrifttlig Kaldseddel ladet indstefne Lars Torbensen Hilderen, for begangne Mordbrand og Tyfverie, med videre saa er og denne Dellinqvents fader og Moder Elling Ellingsen Hilderen under Gaarden Rennesvig og Anne Endresdatter som formodentlig med videre at anhøre vidners udsigende dis angaaende, og der nest at lide Dom som det udtagne Stefnemaall vidløftigere forcklarer dat: 16 Febrj: 1745 saa Lydende.
Paa Dellinqventen Lars Torbensens vegne møtte som beskicket deffensor Hans Giøen, vedtog lovlig Stefnemaals forckyndelse, saa vel for sig Self, som paa Dellinqventens side; der nest Producerede hand dend ham af Deris Excellence høy Velbaarne Hr: Stiftts befahlingsmand â Møinichens ordre dat: 8 Febrj: 1745 saa Lydende.
Dellinqventen Lars Torbensen møtte for Retten u-Stockcket og u-blockcket, Ligeledes møtte hans Stiffader Elling Ellingsen Hillern og Dellinqventens Moeder Anne Endresdatter, som begge vedstod at have faaet lovlig Kald og Warsell, som og at anhøre alle indstefnte vidners udsigende.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor paa vidnerne blev for Retten fremckaldet, da Eedens forcklaring for dennem af Lovbogen blev oplæst, og formaenet at wogte sig for MeenEed. der eftter fremstod
vidnet Ole Riise som eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og
1745: 193
forcklarede, at forleden høst om Mich(aelj tider …. …… …………. …………. ….)
luckede smaelen ud i Marcken, war La(rs ……. …… …………. ………. ……. Christi)
Hansdatter {hv} Riisa, hos hvilcken hand h(.)r imod 14 dag(er hv)ilcke (…….. …..)
hiem, og som Veyen falt hvor disse smaeler gick, tog hand 2de b(uckeckid med)
sig, {hvor} og førte dennem hiem til sin fader og moder, hvor af det E(ene var vid-)
net, og det Andet Christi Hansdatter Riisa tilhørende, og som Smae(lene ….. ….. ….)
om afttenen, blev dito 2de buckeckid Safnede, som de i 2 â 3 dager Søgte paa (Mar-)
cken eftter, om de kunde vere nedsneet, som og udte i Nermeste gaarder og (spurte om)
nogen har seet dem, da det blev vidnet sagt af huusmanden paa Boelst(ad at)
Lars Torbensen foer der forbie med 2de buckeckid, lige til sit hiem {for} som (var)
same dag hand tog dem bort, men vidnet, samt Christj Riisa og Anders DragE(ide)
{kom} gick 5 â 6 dager der eftter til Lars Torbensens fader og moder under Hillern hvor de fandt begge buckeckidene, som Moderen der var tilstede, sagde at sønnen Lars Torbensen har sagt for hinde og Stifaderen, at have kiøbt dem, hvor af vidnet blev lefveret det Eene Kid igien, det andet var forældrene og villig at udlevere, men som det var bleven sygt af dend lange vey hand Dellinqventen har slæbt det med sig, lod de det blive igien, da det siden bortdøde. der nest forcklarede vidnet at 4re Uger for Juell 1744, en aftten Stund eftter at vidnet med sin huustrue, saa \og/ Encken Christi Hansdatter, samt tienistedrengen Arne Godtskalcksen, og 2de børn, var Nedlagt at Sofve, da kom Lars Torbensen til gaarden Riisa, gick ind paa Enckens Stabuur, kløv op paa Lem/m/en og gick ned der igien/n/em i Staburet, hvor hand udtog et Støcke Læder paa 10 Mrk:r, et Støcke Smør paa 11 Mrk:r og en øx, med hvilcket hand gick ud igienem Stafburs døren, der nest sadte hand ild udj en høe{skygcke} svaele som var fæstet till dend Eene side af Røgstuen, hvor forbenefnte 6 Mennisker laae og Sof, og da huuset saa vit paa dend side var brendt at gløderne af Taget falt ned paa gulfvet, vaagnede vidnet tillige med de andre af ildens bulder og bragck eller allarm, saa sprang \vidnet/ tillige med alle de andre i bare Skiorten, saa at Røgstuen med de gangcklæder de gick daglig udj, tillige med Sengecklæderne, blev opbrendt, dog icke mere af Røgstuen end dend side som ilden var antent udj, formedelst Guds forsiun, og folckehielp af nestliggende Gaarder, Tangeraas, Børseim og Grøning, som hialp til at slycke, og i hvor vel af Røgstuen blev Reddet dend Eene langveg og det Eene brøst, saa blev det dog saaledes indvendig forbrendt at det til dels icke er til nogen nøtte; om Morgenen da det blev dag, blev de seende i Sneen faerr eftter et barn eller en ung drengs Skoe eller foed, som war gaaet fra gaarden, hvilcken faervey, Eendel af de som var med at slycke ilden, forfarede, og eftterfurskede hvor det menniske var gaaet til huus, som og af dem blev eftterckom/m/et, hvilcke ere tillige nu indstefnte at aflegge deris vidne. Videre hafde Parterne dette vidne icke mere at tilspørge;
det 2det vidne Encken Christi Hansdatter Riise, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede i allemaader, ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
det 3die vidne Arne Godtskalcksen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at vngefer 4re uger for Juel 1744, da hand tillige med sin Madtmoder Christi Riise og 4re andre Mennisker laag og sov udj Borgestuen paa gaarden Riise, waagnede hand da gløderne af Taget faldt Ned paa gulfvet, og i øfrigt aflagde sam/m/e forcklaring om denne u-Løckelige hendelse, ligesom de nest forrige 2de vidner forcklaret haver. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
det 4de vidne, Godtskalck Mit Børseim, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at vngefer 4 uger for Juell 1744 eftter at de haver nedlagt sig at Sofve, kom vidnets Søn Arne Godtskalcksen, som tiener hos Christi Riise, løbende til gaarden Børseim, og bad folcket kom/m/e til hielp, saa som der var ild løes, hvor paa vidnet med samtlige hans grander løb af sted for at giøre hvad Redning de kunde, og da de kom til gaarden
1745: 193b
(………… …………….. ………. …)nde høesvaell opbrendt, som og Ta-
(get ….. …….. ……….) eller (….. sa)a forbrendt at det falt ned da vid-
(net …… ……) og brøstet hvor døren var paa huuset, saa at ved folckets
(hielp ……)ocke, som og af Sneens (me?)ngd(e?), fick de dempet ilden saaledes
(at dend icke) giorde skade paa fleere huuser. Om Morgenen fick de høre
(at Enche)n Christi Riise klagede sig at have mistet et Støcke Læder, som vidnet
(og de an)dre begyndt at mistencke hin anden for, og imidlertid blev de om-
(sider? v?)ar en vey i dend Nye faldne Sne, hvor et barn eller en ung dreng
(har ga)aet fra gaarden, da de giorde sig tancker om at et undt Men/n/iske
(skall h)ave giort den/n/e u-Løcke, der paa gick vidnet og Niels Tangeraas veyen eftter hvor dette barn har gaaet, hvilcken {st} viisede hen till huusmanden Christopher Brue som Paa Spørsmaall sagde til dem, at hand hafde icke fornum/m/et til nogen Karl, men om Mid Nats tider kom en liden dreng til ham som bar et Støcke Læder som hand sagde at ville (bæ?)re til gaarden Berje for at giøre Skoe af, hvor hand med Natten icke kunde gaae did, og blev hos ham liggende Natten over, sagde der hos at vere i tieniste hos Haldoer Tvedte; saa gick de fra huusmanden i foerveyen hvor samme vnge dreng har gaaet alt til Strandebarms Præstegaard, hvor de fandt Lars Torbensen, som i Præstens og deris Nerverelse tilstod at have Staaelet forberørte Støcke Læder, 11 Mrk: Sm: og en liden øx fra Encken Christi Riisa, og fuldte saa drengen med dem fra Præstegaarden till gaarden Riisa, hvor fra de sendte ham med 3de Mand til Lænsmanden Hans Engelsen Giøen. Widere hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge;
5. Niels Tangeraas eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
6te Vidne Christopher Brue, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at vngefer 4re uger for Juell om Midnats tider kom Dellinqventen til vidnet og sagde at vere giedtle dreng hos Haldoer Tvedte, sagde og at skulle gaae till gaarden Berje med noget Læer som Hans Rasmusen Berje skulle have til Støfler, og som hand haver gaaet over fieldet, kunde hand for Sne skyld icke kom/m/e føer frem, bad der for om huus, og der paa blev der om Natten, gick saa fra ham om Morgenen, hvor paa de 2de Mend Godtskalck BørsEim og Niels Tangeraas, kom til ham og spurde om hand icke har fornummet til nogen Karl at gaae forbie, da vidnet gaf dem det svar som de forbenefnte 2de Mend allerreede forcklaret haver.
det 7de vidne Hagtor Backe, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at for 4re uger for Juel, gick vidnet om Morgenen til Riise som huuset var afbrendt om Nadten, for at ville fornem/m/e om hand kunde hielpe dem noget i denne deris u-Løcke, og imidlertid kom Godtskalck Mit BørsEim og Niels Tangeraas fra Strandebarm leyendes med Lars Torbensen som og med Smørret, Læderet og øxen, hvilcket alt hand tilstod at have Staaelet fra Encken Christi Riisa, gick saa vidnet der fra og hiem, da hand strax fick atter bud at skulle kom/m/e tilbage, og som hand kom der hen blev tilsagt, med Johannes Mit BørsEim og Niels indre Børseim at gaae med Dellinqventen for at overlevere ham til Lænsmanden Hans Engelsen Giøen, som og skeede, og imedens de gick paa veyen, tilspurde de ham underveis, om hand har sadt ild i huuset paa Riisa, og hvor hand fick ilden fra, hvilcket hand tilstod at have giort, og gick ind i ildhuuset hvor hand tog Ild eller varme og satte ild i en svael som var hefttet til dend Eene Side Røgstuen, hvor udj var høe og halm, gick saa der fra till huusmanden, og underveis hand kom til gaarden Tangeraas saaeg hand ilden, vidnet tilspurde ham om forældrene vidste at hand gick inden om fieldet til Riisa, og svarede, at hans Stiffader vidste intet der af, men hans Moder vidste hand skulle gaae til gaarden Riise med en bielle, som hand noget forud har taget, dog bad hun ham icke at sette ild paa gaarden Riisa, der nest tilspurde vidnet ham, om hand har taget noget føer, og naar hand bar det hiem, om forældrene da tog imod det, Svarede der paa, at hvad hand tog og bar hiem,
1745: 194
det modtog Moderen, men sagde de(…. ………….. …………….. ………………)
af, og da de kom til Lænsmanden, tilst(od … …………… ……………….. ……-)
ende, da hand atter tilstod alt at forholde sig saaledes som forcklaret er. Widere hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
det 8de vidne Johannes Mit BørsEim eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at for 4re Uger for Juell 1744 sam/m/e Morgen som der var brendt paa gaarden Riisa kom Hagtor Backe og Niels indre BørsEim til vidnet med Dellinqventen, og bad hand skulle følge med dem till Lænsmanden Hans Giøen, for at levere dito Dellinqvent till ham, som og skeede, og imedens de gick tilsamen underveis, (….)serede og hørte vidnet alt af Lars Torbensen, ligesom nest forrige vidne vundet og udsagt haver. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
det 9de vidne Niels indre BørsEim eftter aflagde Eed eftter Loven vant og forcklarede, at 4re Uger for Juell og same dag som der var brendt paa Riisa, fuldte vidnet med de 2de forbenefnte vidner, for at ofverlefvere Dellinqventen til Lænsmanden Hans Giøen, og underveis hørdte hand at Lars Torbensen tilstod, alt hvad de forhen 2de vidner vundet og udsagt haver, og videre ved hand icke at forcklare, ei heller hafde Parterne mere dette vidne at tilspørge.
det 10de vidne Ole Rennesvigen, eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at om Michelj tider 1744, har Lars Torbensen veret i vidnets Skoug og hugget 2 â 3 bunter Tøndebaand, som hand har ført hiem; Dellinqventen tilstod at have forbem:te tid hugget i vidnets Skoug 40 Tøndebaand, og lagt dem under en hiller i vidnets Marck, og førte dem icke hiem, men tog 4re Tøndebaand af de som vidnet har hugget, hvilcke hand bar hiem og lagde i Løen blant sin faders Tøndebaand, faderen u-Vidende; Videre hafde vidnet Ole Rennesvigen icke at forcklare.
det 11te vidne Anders DragEide, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i afvigte Sommer \1744/ som hans dreng Vindsians Povelsen kom hiem fra Byen, da tog Lars Torbensen en brock fra ham, som Lars Torbensen nu for Retten tilstod at vere saa i Sandhed, men leverede Self drengen dend igien, som vidnet sagde er gandske Rigtig at drengen fick dend igien; vidnet forcklarede der nest at var med Torckel Povelsen Kiilen og Ole Riise paa Hillern hos Elling Ellingsen som icke var hiem/m/e, ej heller Lars Torbensen, uden alleene Moderen, som blev tilspurt om hindes Søn kom vel hiem med begge buckeckiedene, svarede ja, det Eene Kid som hand Lars Torbensen kiøbte hos Daniell Fosse, det er til ingckies, saa som det er syegelig, men det andet som hand kiøbte hos dig Ole Riise er i godt behold, det hand begierede at see, {og} som ham blev tilladt og fandt sit Mercke, og sagde at ville tage det med sig, som icke blev ham negtet; Encken Christj Riise kiendtes {og} ved det svage Kid, det hun for des sygelighed skyld icke kunde medtage, og lod det blive eftter sig, vidnet forcklarede at afvigte høst, {hafde} mistede [hand] et Pigckegref, som Lars Torbens: har beckiendt at have Staaelet, og baaret det hiem, til sine forældre som icke vidste der af; Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge;
det 12te vidne Anders Kiilen, som eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at forgangen aar 1744 vngefer 8te dager for Paaske, hafde Haldoer Tvedte Staaende ved DragEide omtrent 40 bundter band, hvor af kom bort 3de bundter, og som vidnet var ved qvernen og Maelede, gick hand till Pladset Hillern for at sette ild i sin Tobags Pibe, blev vidnet seende tet ved vandet imellem 2de Store Steener var liggende 3de baand bunter; Lars Torbensen tilstod at have taget 2de bunter Tøndebaand af Halfvor Tvedtes baandbunter, og sam/m/e henbaaret paa det af vidnet omvundne sted, men bar dem dog først hiem og lagde dem i Nøstet, hvor hans Moder bad ham tage dem der fra og legge dem hen imellem de forbenefnte 2de Steener. Moderen her til svarede, at da hand kom hiem med disse 2de bunter Tønde baand, spurde hun
1745: 194b
(….. ………… …………….. ……………) DragEide Elfven, befahlede ham
(……….. ………….. ………… …….) og de hafde icke tid til, for hand skulle
(……. …………. ……….. ………. o)g sette dem imellem forbenefnte 2de
(Steener, hv)ilcket Lars Torbensen tilstod forholder sig saaledes Rigtig.
(Vidnet for)cklarede at om gamle Kaarsmisse 1744 var i Fuusebøigden eftter 2de
(……)rn, og om afttenen førte Dellinqventen vidnet til Kiilen, sam/m/e aftten hafde vidnets fader udsadt nogle fiskeliiner i Henanger Vandet, hvilcke Lars Torbensen om Natten optog skar anglerne med fisken af; hvilcket Lars Torbensen tilstod at anglerne vare 9 støcker og 3de fisker, som hand bar hiem (………) Moderen fiskene, som kaagte dem, og sagde hinde at have taget dem af Povel Kiilens Liiner, men anglerne vidste hun icke af; Videre hafde vidnerne!! (Parterne) icke dette vidne at tilspørge.
der nest blev fremsadt til Lars Taarbensen følgende qvæstioner. 1t: om hand tilstaar nestleden høst at have borttaget i Marcken og paa hiemveyen, de 2de buckeckid fra Ole Riise og Encken Christi Riisa. Rs: jae. 2det: om hand sagde sin Moder eller Stiffader da hand kom hiem, hvor hand haver faaet sam/m/e buckeckid; Rs: da hand Reiste hiemen fra havde hand ordre fra sin Moder at kiøbe nogen bugcke kid, men da hand ingen fick tilckiøbs, tog hand paa hiemvejen i Marcken forbem:te 2de buckeckid, som da hand kom hiem, aabenbare beckiendte for sin Moder, at have Staalet og icke kiøbt dem, men hans Stiffader vidste intet der om; 3die: om hand og tilstaaer 4re uger for nestleden Juell 1744 om Natte tider at have udstaaelet af Encken Christi Riises Stafbur de omvundne 10 Mrk:r Læder, et Støcke Smør og en øx, og der eftter sadt ild paa dend omvundne høesvall som var bygget til dend Eene side ved borstuen. Rs: ja hand tilstaar at have giort den/n/e gierning; 4de: hvad der anledigede ham til at øve saadan und gierning, og om nogen der udj var medvider. Rs: at fick ordre fra sin Moder vngefer 14ten dager eftter bugcke Reisen, at gaae over fieldet til gaarden Riisa, og kaste ild i høesvaelen ved Røgstuen, af aarsag at Christi Riisa skulle have giort hans Moder u-Ret, og dend første Nadt skulle hand underveis ligge i løen paa gaarden Aarre i Skiuell, saa at ingen skulle see ham, som hand og giorde, dagen der eftter gick hand over fieldet og formedelst at Sneen var dyb kom hand icke til Christopher Brue førend i Mørckningen om afttenen, der hand hvilede sig ofven for Engebøe gaeren, gick saa der fra veyen til Riisa vngefer paa de tider eftter hans gisning, at de war imed at legge sig, satte sig saa paa en houv ved en hadtell bagen for huuserne, at ingen saag ham, indtill imod MidNats tider, saa gick hand først paa Stafburet, og Staell, Læderet, Smørret og øxen, som hand bar hen bagen om Løen, der nest gick hand i ildhuuset Tog en Gloe i Skaarsteens Grufven bar dend paa Een Spon og kastet dend ind i høesvaelen som var bygt till borstuen, udj hvilcken var baade høe og halm, gick saa der fra og tog med sig de Staalne Koster og gick til huusmanden Christopher Brue, og da hand underveis kom til Tangeraas, saag hand Røgen gick op; 5te: om hand har begaaet noget andet Tyfverie som nu icke er forcklaret, og hans Moder eller Stiffader der om har veret vidende, Rs: svarede gick hen til Henanger paa Engell Olsens Stafbuur, og Stael 6 Mrk:r Mæell og 20 Røget sild, som hand sagde hans Moder befalede ham at giøre, og der til leverede ham en Poese der var lige saa lang som hand var Self, saa og et hovet Plag eller Tørcklæde, men som der var icke meere Mæell, tog hand ovenbenefnte i tørcklædet, bar hiem og leverede Moderen det tillige med Poesen, og førend hand gick der hen sagde hun til ham at der intet Laas, uden alleene en Laagcke af Træe, det hand icke vidste førend Moderen underrettede hannem der om. forcklarede og at for 3de aar siden war hand befalet af sin Moder at tage 7 fisker af opsiderne paa Henanger deris fiskegield, som hand og giorde, og tog der af 6 Tosker som hand baer hiem til Moderen; forcklarede og at forleden Vindter 1744 befalede hans Moder ham at ta-
1745: 195
ge af Anders DragEides Løe en bør(re halm ………. ………… …………..)
hand tage en børre halm af Ole Ellingsen Hadtletvet (…… …….. ……….)
toeg en Koevondell, ligesaa at hand (vi)lle slaae op en (…….. ……. ……….)
som laag i DragEids Elfven, hvilcken hand opslog, og (…… …….. ……… …)
20 Sild, slog dend saa igien, bar saa silden, som og halmen, hiem til sin Moder, som annam/m/ede det af ham; Sagde der hos at hans fader vidste aldelis intet af alt hvad hand har i saa maade giort.
Dellinqventens Moder Anna Endresdatter fremstod for Retten og sagde at hun under en god Samvittighed kand fralegge sig hindes Søns beskyldninger, at hun aldrig har veret medvidere endten udj hans begangne Tyfverie, eller hans grofve gierning og Mordbrand thj de 2de buckeckid, som hand hiembragte Sagde hand at have kiøbt, det Eene hos Daniell Fosse og det andet hos Ole Riise, hvilcke Penge hand Sagde at havde fortient ved Sanckede Sæf wegcker till Lamper; hvad andre varer hand har bragt til hindes huus har hand sagt, endten at have fortient med arbeide, eller faaet till Laans, naar de som fattige folck, har manglet endten lefnets Midler, eller foer till Creatuurerne, har de vell undertiden udvist ham paa bøigden at faae noget till Laans, og naar hand der med er komen tilbage, har hand indbillet hinde sin Moder, at hand saaledes hafde faaet det, hun begierede der for at Retten vill admitere hinde till benegtelses Eed mod Sønnens beskyldning imod hinde;
Dellinqventen Lars Torbensen blev endnu af Retten formaenet at sige sin Sandhed, om hand har løyet noget paa sin Moder, af det som hand har udsagt, forestillede ham hans giorde beckiendelse for de 3de Mend og vidner som førde ham over fieldet till Lænsmanden, for hvilcke hand sagde at hans Moder var u-Vidende om hans begangne Mordbrand. hvor paa hand svarede at hand har løyet paa sin Moder at hun befalede ham eller tilEggede ham at sette ild paa huuset, saa som hun icke viste af at hand ville foretage sig saadan gierning. 2det: hvor for hand da har løyet denne Løign paa sin Moder, Rs: fordj at Moderen har veret ham Contrair. 3die af hvad aarsag hand da satte ild paa Gaarden Riises Røgstue og der ved verende høesvaell, Rs: hand Tiente hos Moderbroderen \som var/ Encken Christi Riises Sl: Mand, 17 ugers tid, og fick intet der for;
Fogden tilspurte de 2de vidner Godtskalck Mit BørsEim og Niels Lars: Tangeraas om de hørte nogen Trudsels ord, af Dellinqventen, da de førte hannem fra Præstegaarden i Strandebarm til Børseim, for videre der fra at oversendes til Lænsmanden; Rs: At om hand icke kunde slippe løes førend 10 aar her eftter, da skulle hand hæfne sig paa dem som hafde grebet ham, og hvor paa vidnerne tog en liden Knifv fra ham; Fogden i Rettelagde Provsten Hr: Niels Legangers attest angaaende Dellinqventens Alder dat: saa meldende.
Dellinqventen blev af Retten tilspurt 1t: om hand har veret til Confirmation og til Herrens Nadvere. Rs: Ney. 2det: om hand kand læese i bog, og om hand er underviset noget i CateChismoe forcklaring Rs: hand kand læese i bog, kand og nogle Støcker ud\entil/ af sin Catechismoe 3die blev hand tilspurt om hand ved i hvis Nafn hand er døbt, og hvad hand har lovet Gud i daaben. Rs: vidste der til intet at svare. 4de blev hand tilspurt om hand vidste hvem der har Skabt ham, hvem der har igienløst ham, og hvem som har hellig giort ham. hvor til hand svarede gandske Rigtig.
Fogden lod tilføre at siden det nu saa vel med mange Eenstemige vidner, som med Dellinqventens Eegen tilstaaelse, er bevislig giort at hand icke alleene tid eftter anden har begaaet adskilligt Tyfverie, i Særdelished med 2de buckeckid, som hand i fri Marck hvor de burde vere fredet, har bortstaaelet, men end og begaaet virgckelig Mordbrand, og Lovens Pag: 1027 art: 43 saa velsom Lovens Pag: 925 art: 19de icke vil holde dend for barn, eller u-skyldig for Straf, som er over sine 14 aar og saadant begaar, Alt saa og eftterdj det med dend i Rettelagde Præste attest er bevislig giort, at Dellinqventen har veret over sine fulde 14ten aar
1745: 195b
(………… ………… ……………. ……)r er forøvet, saa satte Fogden i
(Rette at Dellinqventen Lars Torbensen) bør lide og undgielde, eftter Lovens
(……. ……… ……….) hvad sig (angaa)r Dellinqventens Moder og Stiffader
(saa …… …… …. …)lede Fogden til (…)tten hvor vit de kand blive Straffel-
(…. eftter) Lo(ven for)saa vit de har (he)let med Dellinqventens begangne
(….)lighed og forsømt at optugte ham til Guds ære, og straffe ham
(for begang)ne u-Gudelighed, om hvilcket alt Fogden paastod Dom.
Dellinqventens forsvar, Producerede i Rette sit skrifttlige indleg dat: 26 Martij og lyder saaledes, og der nest insinuerer Sagen til Endelig paadømende.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Wed vidnernis forcklaring er Dellinqventen Lars Torbensen overbevist at have mangesinde Staaelet fra Naboerne i Særdelished aaret 1744 har hand Staaelet fisk, paa fiskegielden, samt mæell og Røeget sild fra opsidderne paa gaarden Henanger, fra drengen Windsians Pofvelsen Staaelet en wadmels brock, hugget 40 Tøndebaand i Ole Ren/n/esvigens Skoug, uden Eierens Minde, de hand sam/m/estedz har forvaret under Een hiller, ligesaa Staaelet Saltet Sild af Een halftønde, Anders DragEide tilhørende, samt 2de bunter baand fra Haldor Tvedte, der nest Staaelet de 2de omvundne buckckeckid paa gaarden Riise, og ligesaa Eendel halm fra Naboerne, hvor af hand dend mæste deell haver hiembaaret, under forevending at Eendel der af skall hand have laant og Eendell kiøbt, eftter Moderens udsigende, og Endelig 4 uger for Juel 1744 gaaet till gaarden Riise og om Mid Nats tider først udstaalet af Stafburet 10 Mrk: Læder, vngefer 11 Mrk: Smør og en øx, der nest gaaet ind i Ildhuuset, Taget en gloe og kastet dend ind i Een Svaele hvor udj var baade høe og halm, hvilcken var bygget tet ved borgestuen hvor udj 6 Mennisker var nedlagt at Sofve, gick saa der fra til huusmanden Christopher Brue, og som hand underveis kom til gaarden Tangeraas saa hand Røgen gick op, hvilcket alt hand Self frivillig og aabenbare for Retten har tilstaaet; for hvilcken grusom/m/e gierning Loven well icke Pardonerer Dellinqventen paa Livet i henseende hand da allerreede war i sit 15de aar {der} eftter Provsten Hr: Niels Legangers udstedde attest, Saa dog i henseende at Dellinqventen under Sagens Examination inden Retten, er befunden gandske u-grundet om Guds Kundskab, icke heller gaaet till Guds bord, Saa i henseende till Dellinqventens ungdoms vanckundighed og Spæde barne aar, tilfindes hand Lars Torbensen, for denne sin grofve begangne forseelse at gaa i Eefvig fængsell paa Bergens fæstning eftter Lovens 6 bogs 6te Capt: 19 art: at arbeide sin Lifves tid; og Endskiønt Moderen Anna Endresdatter her inden Retten har Erbudet sig at ville aflegge sin {Eed} benegtelses Eed, icke at have befalet barnet eller Dellinqventen til at stiele, ej heller tilskyndet ham denne begaaende Mordbrand, som mueligens kand medføere Sandhed, saa dog naar Retten Rettelig overveyer Moderens u-forsvarlige omgang med barnet, at paa de tider hand haver Staaelet, fisk, høe, eller halm, mæel og Røget sild med videre, og kom/m/et hiem med, under paaskud hand Eendel der af haver kiøbt og Eendel der af {faaet til foræring} ham at vere givet, Saa burde hun som Moder, have talt med Vedkom/m/ende, som barnet foregaf at have faaet det hos, hvor ved hun kunde kom/m/et i Erfaring om hand foer frem med Løign eller Sandhed, og saaledes Straffet ham betidz for hans u-Loflige adferd, og der ved maaske ved Guds Naades hielp, foreckom/m/et og hindret ham fra saadanne grofve misgierninger, som nu befindes hand haver forøvet, da som Moderen har forbigaaet saadan sin Moderlig Pligt, og icke baaret dens omhyggelighed for sit barns optugtelse som ske burde, Saa tilfindes Moderen Anna Endresdatter for saadan sin u-Lovlig omgang at arbeide ½ aar i Bergens Manufactuur- eller Spinde huus. Denne vores Dom insinueres till Ober Rettens Gunstige Skiønsomhed.
Publiceret Lieutenent Thunes udstede Pandte obligation Stor 99 rdr: som hand haver Pandtsadt!! beckom/m/et til Laans af Hans (….ck.en) Dahle, og der for setter til underpant 1 pd: 21 Mrk: Sm:
1745: 196
udj gaarden Holmefiord dat: 3 Decembr: 1744.
(Publiceret …… ………)s udstede skiøde eller gavebrev paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Oustestad(?) dat: 1? Octobr: (1744?)
(…….) Goupholm fremckom for Retten og sagde at Lars Olsen Frøeland (havde skudt en) Ulfv Juele aftten 1744, hvis feld blev for Retten anvist, og (be)tal(ede ….. ……..) for 2 rdr:
Fogde haver till dette Ting ladet indstefne Gunilde Fransdatter for begangne Leyermaall, og at angive barnefaderen.
dend indstefnte Gundele Fransdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell. blev tilspurt hvem som er hindes barnefader, Svarede Soldat Niels Johansen SæfverEide er hindes barnefader;
Fogden paastod Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Som Gunnilde Fransdatter tilstaar at Soldatt Niels SæfverEide er barnefader till det barn hun nu gaaer frugtsomelig med, saa tilfindes hun at betale sine Leyermaals bøder eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 1 art: 6 rdr: som hun bør at udrede under Nam og Execution 15 dager eftter dens Doms lov: forck:
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Johannes Seckhusen Nøsthouen, Karj Johansdatter Aackre, Anders Særvold, og Syneve Særvold for u-Lovlig øelsall ved Strandvigs Kircke, samt anhøre vidner Ole Olsen Aackre, og Ole Joens: Toftt, og der nest at lide Straf til bøder eftter Loven.
Stefnevidnerne Lænsmanden Hans Engelsen Giøen og Ole Engelsen Foor, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Johannes Seckus: i eget paahøer, Encken Karj var ej hiem/m/e, men stefnemaalet blev forckyndt i en af hindes døttres paahør, Anders Særvold indstefnt i hans huustrues paahør, og Encken Synneve Særvold blev indstefnt i eget paahør, alle med 4re Ugers Kald og Varsell til dette Ting.
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres.
Vidnet Ole Ols: Aackre eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at eftter Sancte Hans dag 1744 har vidnet seet at Anders Særvold har Solt øell under Prædicken, foruden at hand saa vell som de andre indstefnte Solte øell eftter Prædicken, saa at paa sine tider har vidnet seet at nogle folck har veret drucken, hvilcken øelsall de har vedholdet till Juell 1744 men siden icke fornumet der til.
det andet vidne, Ole Tuftt eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at om Mickelsmis tider 1744 har seet at de alle indstefnte har Solt øell eftter Prædicken og bleven drucken, og Encken Synnefve har han seet selge øell for Prædicken med hvilcken øelsaell de har Continueret til Juell 1744. forcklarede der hos at Johannes Seckusen Nøsthouen, Karj Aackre, og Anders Særvold, en kort tid eftter de blev forbuden at holde øel, begyndte de strax at selge øel, hvor med de har Continueret til visse i 3 aars tid, men Encken Syneve begyndte med øelsal i Vaarvinden 1744.
Fogden paastod at de indstefnte maatte forelegges Lauvdag til neste Ting.
Eragtet.
de indstefnte Contraparter forelegges Lauvdag, saa som Johanes Nøsthouen, Karj Aackre, Anders Særvold og Syneve Særvold, til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Johannes Benevigen for u-Loflig øelsall till Doms og Strafs Lidelse.
dend indstefnte møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell tilstod iligemaade at vere indstefnt at paahøre vidnerne, Joen Berland, Joen Aarre, og Johanes Engelsen Eide.
Widnet Joen Aarre, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at have seet mange har veret hos Contraparten baade for og eftter Prædicken at have kiøbt øell, men icke seet nogen at vere drucken paa de tider, og paa et aars tid har hand holdt øell, og {f} imidlertid vere fleere Søndager hand icke har haftt øell i dend tid.
Vidnet Johannes Eide, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Contraparten ved Dalens Kircke har holdt øelsall omtrent et aar, seet same tider at folck har kiøbt øell hos ham baade føer og eftter Prædicken men icke Seet at nogen Mand har veret drucken hos ham.
Fogden lod tilføre at siden det er med 2de Eenstemige vidner bevislig giort, at indstefnte Johanes Benevigen, tvert imod de mange Kongl: Forordninger, Reschripter og høye ordres som inden Retten er Publiceret, paa Søn og hellige dage, har holdt øelsall, saa holdt Fogden u-fornøden at føere det 3die vidne Joen Berland, men paastod at Johannes Benevig maatte tilfindes at bøde, enten til deris Mai:ts Cassa eller Sognets fattige Een anseelig Penge Mulct, eftter Eefne for saadan hans u-
1745: 196b
(Loflige øelsall ……………… ……………….) for efttertiden at entholde sig fra all øel-
(sall ………. ……….. …… ..)raf,
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
De inden Retten Publicerede Kongl: befalinger, og høye øfrigheds ordres forbyder enhver ved Kirckerne icke at holde øelsall, og (alligeve)ll haver Contraparten Johannes Niels: Benevigen eftter vidnernis Eenstem/m/ige forcklaring Soldt øell baade for og eftter Prædicken, hvor fore Johannes Benevigen for denne sinde u-Lovlig øelsall tilfindes at betale till Stedets fattige 1 rdr: og saa fremt hand her eftter med slig øelsal overbevises at handle, maa hand vere tiltengt med yderligere Strafbøder at vorde anseet. hvilcket forskrefne hand tilfindes at udrede under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lov: forck:
odelskats Mandtalet lagde Fogden i Rette som blev forseiglet. Restands: for Ous Skibrede Paa 1te Termin beløber 130 rdr: 15 s: og Restandsen for Strandvigs Skibrede beløber 185 rdr: 2 Mrk: 1 s: bøxel Mandtalet for Strandvigs Skibrede i Rettelagde Fogden da Almuen svarede at ingen bøxel af Halsnøe Closters godz var falden 1744. Restandsen for Strandvigs Skibrede 1744 beløber 2 rdr: 7 s:
Ao: 1745 d: 29 og 30 Martij blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Humelvig for Opdals og Waags Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Ørjens Medalen, Anders Onderim, Isack ibid: Ole Opdall, Johannes ReigsEim, Ole Landerøen, Johannes Haaland og Niels Hillesvig tillige med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget same tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Baronesse Sl: Christine RosenKrantzes udstede Pandte obligation Stor 310 Rdr: 79 s: til Hr: Major Muller {dat: 18} hvor udj hun Pandtsetter endel Jordegodz dat: 18 Novembr: 1744.
Publiceret Gerdt Skrifvers udstedde Skiøde paa 1/16 part af Kongetienden, udj Føyens, Waags, og Opdals Skibreder til Hr: Edvart Christie som der for har betalt 200 rdr: dat: 11 Janv: 1744.
Publiceret Johan Røphies udstede obligation Stor 150 rdr: som hand er skyldig til Mons:r Wilhelm Teting hvor fore hand Pandtsetter ham Møgster gaard dat: 16 Maij 1745.
Publiceret Anna Marie Sl: Bendt Olrichs udstede Coution for Jacob Hynemeur som er ordineret til formynder for Sl: Hr: Jørgen Jestrups {arv} børns arve Capital 684 rdr: 4 s: dat: 20 Febrj: 1745.
Publiceret Nathanael Beckervigens udstede bøxelsedel paa ¼ part udj Drivenes til Hans Biørns: og er dat: 26 Martij 1745.
Publiceret Fogdens bøxelsedel til Rasmus Snæring paa ½ Løb Sm: ½ huud i øfre Gierstad dat: 12 Janv: 1745.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ¼ huud i Hofland til Anders Ols: dat: 28 Xbr: 1744.
Publiceret Hr: Assessor Lundemands udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Lie til Eerick Anders: dat: 21 Novbr: 1744.
Publiceret Jens Bech Heiberg[s] udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Wespestad til Helie Knuds: dat: 25 Decembr: 1745.
Fogden haver til dette Ting tid og Sted ladet ind stefne Mickel Brynilds: Fidie eftter forrige tiltaele at lide Dom til Straf for hans i Egteskab begangne Leyermaall med Britha Tørresdatter Studzvig, og om endskiønt de i Mickel Brynildsens Registerede Boe angifne Creditorer tilforn har Ligitimeret deris kraf og fordringer, saa dog for at faae Eendkab paa denne langt udhaelede Justitz Sag, har hand indstefnt eftterskrefne af Creditorerne til deris Verneting i Grafvens Skibrede i Hardanger Fogderie, deris fordringer ydermere at Ligitimere, Britha Olsdatter Kolskaar, Aadne Brynilds: Spilden med huustrue Sirj Aamundsdatter, Endre Aamunds: Brecke, og Orlaug Olsdatter Spilde, hvilcke alle inden Retten har beEediget deris kraf og fordringers Rigtighed, hvor om Fogden i Rettelagde et fra Gravens Skibredes Tingsted d: 15 Martij dette aar, udstede Tingsvidne under Rettens fulde forsegling lyder saaledes. Hvad sig angaar Lieutenenten Krog som paa sin fader Hr: Justitz Raad Krogs vegne har fordret i Boen 13 rdr: da Sagde Fogden at hand ved ordre til Lænsmanden under 16 Febrj: i dette aar har foranstaltet hans indvarsling hans fordring
1745: 197
ydermere at Ligitimere, og anviste Fogden (…….. ………….. …………. var-)
selen er hannem lovlig forckyndt, hvilcket Stefnevi(dnerne ……. ……… og ……)
Vindenes iligemaade under Eed eftter Loven afhiemlede a(…. …….. …… ……)
lovlig indstefnt med 4re ugers varsel til i dag. Eller(.. …..) F(…… …….. ……)
har Erholdet en skrivelse fra Hr: Lieut: Krog hvor udj hand (… ……. ……….)
icke kand med andet bevis Ligitimere sit kraf end dend tilstaaelse (som)
Debitor Self inden Retten har giort, og er saa Rigtig at hand den(. ……-)
der med Eed kunde beckreftte, men der til formeener hand sig hvercken eftter Lov eller forordninger at vere forbunden, saa lenge hand haver Debitors tilstaaelse hos hvilcken hand og ved â parte Lands Lov og Rett vil indsøge sin fordring i fald dend icke bliver ham godtgiort ved denne Boes Registering.
Lieutenent Krog blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke.
Fogden paastod Een Endelig Dom eftter hans forhen giorde i Rettesettelse.
Hr: Lieutenent Krog haver ellers Particulair tilskrevet Dommeren at saa fremt forlanges, ville hand foruden Debitors tilstaaelse, gierne aflegge sin Eed eftter Loven om fordringens Rigtighed, hvor af Extracteres hans brev og udj denne act indrages dat: 1 Martij 1745. saa Lydende.
Fogden paastod {at} at Mickel Brynildsen maatte ærcklære som og blev tilspurt om hand kand udrede en ung Karls Leyermaals bøder, om icke mere, hvor til Mickel Brynildsen Fiddie svarede, Gud bedre ham, hand har aldeles ingen Midler og er indtet det Ringeste Eiende.
hvor eftter saaledes udj Sagen blef Kiendt Dømt og afsagt.
Hr: Lieutenent Krog udj sin skrifvelse som i acten er indført, Erbyder sig at aflegge sin Eed om prætentionens Rigtighed om forlanges, foruden at Debitor Mickel Brynildsen inden Retten dito fordrings Rigtighed har tilstaaet, saa at Retten siunes at sam/m/e medføerer Troemaaell og Sandhed, Ligesaa bevises med det i Rettelagde Tingsvidne, at de øfrige Creditorer udj Hardanger Fogderie, har Ligitimeret deris kraf og fordringer med deris Corporlig Eeds afleggelse inden Retten, hvor fore alle Creditorerne bør nyde betaling udj Boets Registerede Midler, saa vit tilstrecke kand; icke distoe mindre som Mickel Brynildsen Fiddie der er en æctegiftt Mand for Retten har tilstaaet at have haftt legemlig omgiengelse {med} og barne aufling med Britha Tørresdatter Studzvig, Saa tilfindes Mickel Brynildsen Fidie i følge Forordningen dat: 6 Decembr: 1743. at betale Leyermaals bøder 24 rdr: som hand tilfindes at udrede og betale under Namb og Execution 15 dager eftter Doms lovlige forckyndelse.
Fogden hafver till dette Ting ladet indkalde Knud Larsen RemberEide som æctegiftt Mand til Doms Lidelse for begangne Leyermaall med et døf og dumt Menniske Gurj Johansdatter;
dend indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.
Stefne vidnerne Johannes Vindenes \og/ Thomes Brecke hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Knud RemberEide till dette Ting med 4re Ugers Kald og Varsell.
Fogden paastod Laufdags foreleggelse for dend indstefnte til neste Ting.
Eragtet.
Som det befindes med Stefnevidnernis afhiemling at Knud RemberEide til dette Ting har faaet lovlig Kald og warsell, Saa forelegges hannem Lauvdag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Gurj Johansdatter som er baade døf og Dum, til Doms Lidelse paa Leyermaals bøder, for begangne Leyermaall med æctegiftt Mand Knud Larsen RemberEide, iligemaade er qvinde Menniskes Moder Karj Siursdatter, indstefnt till Vedermæele udj Sagen,
begge de indstefnte Møtte for Retten og tilstod Moderen paa Eegne og datterens vegne at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Qvinde Menisket som Leyermaalet har begaaet er baade døf og dum, og kand icke svare for sig, og Moderen Karj Siursdatter Sagde at paa de Tegn som datteren har giort for hinde, da var og er ægtegiftt Mand Knud Larsen RemberEide hindes Barnefader, hvilcken og allerrede der paa har udstaaet Kirckens Dischiplin og samme aabenbare beckiendt og tilstaaet.
Fogden lod tilføere at siden hand nu forum/m/er at dette indstefnte Qvinde Menniske er baade døv og dum, saa hun icke ved hvad endten Gud eller
1745: 197b
(……….. ……….. …………… ………) i Rettesettelse over hinde til Straf, men
(….. ……….. …………. … Ext)ract (…… Pro)tokolle om hvis Passeret er, at hand
(…….. ….. …… ………..) Steder kand Reletere, og indhendte nermere ordre
(……….. ………….. ….)øre.
(Christen Christensen Hof)stad haver till dette Ting ladet indstefne Synneve
(Hans)datter, til Doms Lidelse, formedelst hun skall have taget Eendel
(……) till (…. ..) rdr: af hans Sødstre Christie og Britha Christensdatter
(……) med sin Eegen Kiste Nøgell;
dend indstefnte møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsell. Synnefve Hansdatter blev tilspurt hvor gamell hun er svarede at vere 15 aar gammell, og Sagde om Michaelj tider 1744 da hun var i tieniste hos Citanten, som sam/m/e dag war i Skougen, da hun med sin Eegen Kiste Nøgell lugte dito Kiste op, hvor udj {hun} 3de skuffer stod, af hvilcke hun oplugte dend mindste og der af udtog 2 ½ Mrk: i penge, og af dend Største Skuffe tog hun nogle smaa kluder, og i dend mindste skuffe tog hun en liden Rød klædes klud, men dend midelste skuffe lugte hun icke op, fornam ellers icke at der var nogen penger udj de andre skuffer, undtagen i dend mindste hvor af hun tog forbem:te 2 ½ Mrk: der udj var nogle faae penge igien, men hvad endten det var fleere eller mindre ved hun icke, udj Kisten i sig Self tog hun nogle smaa Læres Kluder, og ej mere;
Citanten Christen Hofstad med sin Sødster Christie Christensdatter Sagde, at det var \paa/ en onsdag i begges deris fraverelse hun udstall disse Sager, og forcklarede at var 7 rdr: i hver af de Mindste Skuffer og 6 rdr: i et Kridehuus som Stod i dend største Skuffe, saa det var i alt 20 rdr: som de mistede fra dend tid hun Synnefve Hansdatter gick i Kisten og der af optog det hun beckiendt haver.
Synnefve Hansdatter paa Spørsmaall svarede at hun icke har veret til Confirmation og eftter mange formaninger war hun icke at formaae til at beckiende mere end anført er, uden at hun sagde at første fredag eftter hun tog disse penge, bad hun sin huusbund at maatte gaae till sin Moder som boede ved Brandesund i Qvarven, hvor hen hun Reiste uden forlof med 4re Mennisker som var Christie Tislevold, Ole Johansen, Ole Arroesen, og Anna Pedersdatter, og kom icke igien førend om Mandagen, da de om dito aftten tog hinde for og spurde om hun har taget Pengerne, fick icke andet till svar end at hun icke har taget dem, førend om tisdags afttenen tilstod hun at have taget 2 ½ Mrk: hvor af hun har leveret 1 Mrk: 4 s: til Sirj Sellevigen som skulle kiøbe hinde lærret der for, og de andre 20 s: hafde hun Self, som de icke fick fra hinde førend 8te dager der eftter, og om 14 dager fick de Pengerne 1 Mrk: 4 s: fra Sirj Siglevigen.
Videre forcklaring Sagde Citanten denne sinde af Contrapartinden icke kunde Erholde, og altsaa begierede Sagen udsadt till neste Ting for at faae sine vidner førte.
Eragtet.
Sagen udsettes till neste Ting till hvilcken tid Citanten sine vidner indstefner, og til sam/m/e tid og sted forelegges Synneve Hansdatter Lauvdag at møde og svare til Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Torsten Valle for fortiilig Samenleye med sin huustrue, til Doms Lidelse eftter Loven.
dend indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke.
Fogden paastod Laugdags foreleggelse for dend indstefnte til neste Ting.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Lars Thoe, hiemlede ved Eed eftter Lofven at have indstefnt Torsten Valle til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Eragtet.
Siden Kaldsmendene haver afhiemlet at dend indstefnte haver faaet Lovlig Kald og warsell, saa foreleges Torsten Walle Laufdag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Hr: Major Muller haver till dette Ting ladet indstefne Lars Valle for hand uden Eierens Minde haver paa gaarden til sig indtaget sin Søn Torsten Valle med sin huustrue og barn, hvilcke iligemaade ere indstefnte, till Doms Lidelse i følge Loven.
dend indstefnte
1745: 198
Lars Valle møtte for Retten og vedstod (at have faaet lovlig Kald og Varsell)
og Sagde at have antaget sin søn Torsten Valle me(… ……. ……… ………..)
hos sig, siden hand er en gammell Mand og saa fremt hand (…. …… ……..)
dem, maatte hand forlade Jorden og betle sit brød.
Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad paa Citantens vegne møtte i Retten og sagde, at (de eftter) hans formeening icke kand ansees som Tieniste folck (…. …. …)
sin Søn med Koene og barn, og Jorden dis uden ickun (... …… ….. … …..-)
skyld, der icke behøver eller kand taaele saa mange folck (u)den d(… … …..)
Citanten paastod der for, at indstefnte Lars Walle som icke har (…… …..-)
vise hans brugte udflugter, bør for saadan hans Eegen Raadighed blive Straffeldig eftter Lovens 3die bogs 21 Capt: ? art: hvor om hand forvendte Dom.
Contraparten Lars Walle her imod svarede at siden hand er en fattig gammell Mand, saa har hand høyst nødvendig maattet antage Sønnen med sin huustrue som Tieniste folck at vere ham til Tieniste siden hans lille Jordebrug er saa vanskelig om som/m/eren at slae og høste, at hand u-muelig alleene kunde dend indhøste, og om hand end var saa føerlig som Sønnen, saa skaffet Jorden dem nock at bestille, end sige hand skulle vere Eene, maatte hand forlade sit brug og bedtle om Landet, og uden disse sine børns hielp som tieniste folck u-muelig kunde dørcke Jorden, det hand med Sahlighedz Eed ville beckreftte om forlanges at baade Sønnen og hans huustrue, ere hos ham for Kost og Løn, som andre Tienere, og at hand dem i nødige tilfelde, behøver deris tieniste, til Jordens driftt og dørckelse, det kand hand med alle sine Naboer bevidne; hvor om hand var Dom paastaaende.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Endskiønt Hr: Major Muller haver indstefnt Contraparten til at lide Dom til Straf fordj hand skall have indtaget sin Søn og huustrue, som huus folck til sig paa gaarden Walle, Saa befindes dog det lille Jordebrug saa vanskelig at arbeide og dørcke, at hand {som} u-muelig som en gamel Mand kunde dend vinde og indhøste alleene, uden Sønnen og huustruens hielp, som hand dis aarsage i steden for frem/m/ede tieniste folck, som hand icke, som en fattig Mand er god for at beckom/m/e, har maattet antage Sønnen {og} med sin huustrue i tieniste, de hand med Kost og Løn aflegger, som andre tieniste folck, hvilcket hand om disens Rigtighed, har Erbudet sig med Eed at ville beckreftte, i hvilcken henseende Retten befinder det icke kand negtes Contraparten at beholde disse sine børn i sin tieniste som andre tieniste folck saa lenge hand Jordebruget vedbliver, dog icke der under forstaaet at Jorden i Particulair, eller dends skoug til deris nøtte maa eller skall forhugges, uden alleene til Contrapartens nøtte, saa vit Loven tillader, i øfrigt bliver Contraparten for Citantens tiltale frifunden.
Hr: Major Muller haver indstefnt Lars Walle till dette Ting, at lide Dom til Straf, fordj hand imod sin bøxelseddell og Passerede fredlyesning haver till u-pligt forhugget, hans paaboende gaards Skoug, samt mod lovlig giorde forbud, bortført og bortsoldt, Eendell af sam/m/e Skoug hugen brendeved, hvilcket forbud hand og vill vendte af Retten Confirmeret. til vidner er indstefnt under faldzmaall Ole og Askell Hum/m/elvigen.
dend indstefnte Lars Valle møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten Hr: Major Muller lod ved Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad i Retten Producere dend Passerede fredlyesning dat: 16 Octobr: 1743 saa Lydende. war der nest begierende at vidnerne ved det giorde forbud, maatte Eed fæstes og afhøres.
1745: 198b
(………. ……….. ………….. frem)stod for Retten, da Eedens forcklaring for
(vidnerne ble forelæst og for)maenet at sige sin Sandhed. der paa fremstod
vidnet (Ole Hummelvi)g som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede,
(….. …….. …… ve)re 26 aar gamell, er giftt og tiener hos sin Svigerfader
(…… Ras)musen (Hu?)mlevigen, og er Soldat under Hr: Major Mullers Compag-
(nie, og for)cklarede der nest at eftter Michaelj tider \1744/ blev vidnet tillige med
(Askell Hum)levigen befahlet af Madame Anna Rask Sl: Sorenskrifver Heibergs
(……) at Reise till Lars Valle, at beslaae nogen brendeved som Lars Valle skall have hugget, som og Skede, og da de kom til gaarden Walle (toge) de sig till uden at advare Contraparten, till at legge brendeveden (… fa)fner \ner ved Søen/ og imidlertid de stod i arbeidet, kom Contraparten ned til dem og taelede med dennem, da de sagde til ham at de var udsendt fra Madame Sl: Heibergs at beslaae veden som var 3de fafner {og} at hand maatte icke føre veden bort førend videre ordre, og om dette passerede føer eller eftter Høstetinget, Erindrer vidnet icke. Lars Valle Sagde samme tid at naar de skulle tage brendeveden, og hand icke skulle faae mere af dend, saa skulle hand heller føere dend paa Siøen, da de sagde hand icke skulle kaste dend paa Søen saa lenge de vare der. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
det andet vidne Askell Humlevigen, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, paa Spørsmaall at vere 25 aar gam/m/ell, tienende Madame Sl: Heibergs, og er Soldat under Hr: Major Mullers Compagnie, og sagde at blef befalet at Reise till Lars Walle at opsette dend brendeved som hand har hugget og see hvor mange fafner det var, og forbyde ham paa Hr: Majorens vegne at hand icke maatte føre dend der fra, førend videre ordre, Reiste saa der hen, da de opsadte veden som var 3de fafner af bierck og øspeved, dis midlertid kom Lars Valle till dem da de stod og arbeidede med dends opsedtning, saa sagde de til ham at de var udsendt fra Madame Sl: Heibergs at hand Lars Walle skulle icke føre brendeveden bort førend hand taelede med Majoren, saa Sagde Lars Valle at der som de ville nu tage veden fra ham, saa tager de baade Lif og Lefnet fra ham, Sagde der hos at førend de skulle tage veden fra ham, skulle hand føer skufve dend paa Søen, det begge vidnerne Sagde til ham, icke skulle ske saa lenge de var der, og hvad endten at dette skede nest før Høstetinget 1744 eller der eftter vidste vidnet icke at forcklare. Videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
Citanten begierede Sagen udsadt till Høstetinget, da hand dis midlertid ville besørge ved Rettens Middell en lovlig Skougegangs besigtelse.
Eragtet.
Sagen eftter Citantens paastand udsettes til Høstetinget førstckommende, till hvilcken tid og sted Contraparten forelegges Lauvdag at møde og svare till Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Anna Neshafn til dette Ting at lide Dom, till at betale bøder eftter Loven for begangne Leyermaall med Halsten Mathiesen, som eftter forige indstefning eller forud skall vere bort Reist.
det indstefnte qvinde Menniske møtte for Retten og (?):!!
Jacob Høfviskeland haver till dette Ting ladet indstefne Steen Fladerager till Doms og Strafs Lidelse, for øfvede skeldz ord imod Citanten og der om indstefnt at anhøre vidnerne Knud Fladerager og Knud Nordbust, som iligemaade er indstefnt under faldzmaall at møde, og der nest at betale Processens beckostning.
dend indstefnte Knud Fladerager møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor paa
vidnet Knud Norbust fremstod for Retten, da Eedens forcklaring for han/n/em blev oplæst, og formaenet at sige sin Sandhed, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forcklarede, at Nye aars aften \1745/ war Citanten, tillige med Contraparten og fleere vare forsamlede i vidnets Stue, som var beskiencket eller drucken hørte at Steen Fladerager Nefnede Høfviskeland, men endten det var
1745: 199
till unde eller til gode, vidste vidnet icke (……… ………. ……… ……….)
Vidnet Knud Fladerager blev paaraabt eftter Loven (men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne)
Stefnevidnerne afhiemlede under Eed eftter Loven at have (indstefnt vidnet Knud Fla-)
derager till dette Ting med 4re Ugers Kald og varsell.
Eragtet.
Knud Fladerager som har faaet lovlig Kald og varsell, forelegges, (…. ……. ……)
Sagen udsettes, Laufdag at møde og svare till Sagen.
Taarbiørn Dahlen haver till dette Ting ladet indstefne Sven Hou(ckefer till)
bøder og Strafs Lidelse, for brugte Skeldz ord mod Citanten og og!! (ligesaa)
at anhøre vidnerne Niels Rønholm, Endre Epland og Ole ReigsEim, (Lars)
Thoe, Haagcken Houckefer, Taarbiørn ibid: Joen ibid: og Ole ibid: (hvor af)
alle ere indstefnte ere under faldz maall at møde, og der nest at (til-)
staae og svare til Processens omckostninger.
Svend Houckefer møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten paastod at de indstefnte vidner saa mange som møder maatte Eed fæstes og afhøres; thj blev vidnerne for Retten fremckaldet, da Eedens forcklaring af Lovbogen for dennem blev oplæst, og formaenet at sige sin Sandhed og wogte sig for MeenEed. der paa fremstod
vidnet Lars Thoe, som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at paa Som/m/ertinget som holdtes paa gaarden Windenes 1744 sad vidnet med fleere ind i en Sengeboe, imidlertid kom Citanten Taarbiørn Dahlen indgaaendes, og hørte at Svend Houckefer Sagde till ham vidnet og de andre som sad inde, at de skulle gaae ud i fra ham, hand var icke vert at taele med; Videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 2det vidne Taarbiørn Houckefer eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i sidstningen i Kornskaaren 1744 stod vidnet nere ved Søen og øxede paa en Stock, i det sam/m/e kom Citanten gaaende og sagde ellers at stod oppe i gaarden og øxede paa Stocken, imidlertid kom Taarbiørn Dalen!! Dalen gaaendes fra Søen op till gaarden Houckefer, da faderen som stod strax hos talede og Sagde til Taarbiørn Dalen, du skall have tack for dit Snack som du hafde for dig paa Bruntveit, hvor paa de kom i Mundbrug med hin anden, men vidnet Erindrer icke hvad ordene vare, gick saa Taarbiørn Dalen lengere op, hvor vidnet stod, bar en øx under armen, og en fiskecklæp i haanden som hand gick og Svingede i veiret med, blev saa seende at faderen stod og holde øxen ved dend Eene foed, tog øxen ved ham/m/eren og Sagde, gaar du icke Taarbiørn Dalen, saa skall du smage denne, meere vidste vidnet icke at forcklare.
de øfrige vidner blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, hvor paa Stefnevidnerne \Lænsmanden Christen Møcklestad og Lars Thoe/ hiemlede ved Eed eftter Loven at have alle forbenefnte vidner indstefnt med 4re Ugers Kald og warsell.
Eragtet.
Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at forbemelte vidner ere lovligen indstefnede, saa forelegges vidnerne Niels Rønholm, Endre Epland, Ole ReigsEim, Haagcken Hougefer, Joen ibid: Ole ibid: Laufdag \under faldz maall/ till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Svend Houckefer haver till dette Ting ladet indstefne Taarbiørn Dahlen till at anhøre vidner angaaende Skieldz ord som Contraparten har begiengnet Citanten med, og der om indstefnt hannem at anhøre vidnerne, Ole ReisEim, Ole Holleckim, Morten Aaese, Lars Houckefer, Hans Ærresver, Anders Æresver, Mons Bruntvet, og Ole Seglevig, som alle ere indstefnte under faldzmaall at møde, alleene till et Tingsvidnes erholdelse.
Taarbiørn Dalen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Lars Thoe, hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve indstefnt alle forbemelte vidner med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Widnerne blev paaraabt som fremstod for Retten
Morten Aaese, og eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at forleden Som/m/er for!! (før) slaatten 1744. da Præsten Hr: Edvart Christie war paa huuse besøg hos Citanten paa gaarden Houckefer, hørte vidnet at Svend Houckefer og Taarbiørn Dalen klagede paa hver andre for Præsten, og som de saaledes hafde kiecklet en Stund, Sagde Svend Houckefer till Taarbiørn Dalen, hvad hand hafde hos ham at bestille, om hand hafde Arf at søge, eller paa hvad maade hand er komen paa, Sagde der hos at hand lyser fred over sig og over sit huus for ham. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
det 2det vidne Lars Houckefer eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i alle maader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
de øfrige vidner blev paaraabt men møtte icke.
Eragtet.
som vidnerne haver faaet lovlig Kald og varsell, saa foreleges de udeblevne vidner under faldsmaall til neste Ting, til sam/m/e tid og sted foreleges (de udeblevne vidner) Laufdag at møde og svare til Sagen.
1745: 199b
(…….. ……….. …………. ……… lade)t indstefne Britha Olsdatter Sl: Iver Nordbu-
(stes …… ……. …….. ……….. at) betale huuse aaboeden som paa skifttet er
(udlagt, samt at bet)ale Processens beckostning.
dend indstefnte møtte for Retten (og vedstod at have faa)et lovlig Kald og Varsell.
Citanten sagde at da skifttet blev
(holdet eftter hinde)s Sl: Mand 1744 blev til huuse aabod udlagt 10 rdr: som Encken
(…… …… v)illet i Mindelighed betale;
Encken der imod sagde at hun har boet
(…… ………. nock?), og siden skifttes holdelse haver hun Repareret Smaelehuu-
(set og ….)huuset med Taeg, saa og Repareret paa Korn og høeladen, bad der fore
(at ma)atte faae dillation til neste Ting, saa ville hun lade Taxere hvad Reparation
(….. ….)stet hinde;
Eragtet.
eftterdj Encken foregiver at have giort Reparation paa gaardens huuser eftter Skifttes holdelse, saa forelegges Encken at lade (……) giorde beckostning ved 2de brave Mend Taxere, og til dend Ende sagen udsettes til neste Ting, till hvilcken tid hun!! og sted hun forlegges!! (forelegges) at møde og svare till Sagen.
Mickell Opdall, Peder Opdall, Ole Opdall og Knud Holleckim haver til dette Ting ladet indstefne Ole Jellefald for hand haver taget et Støcke slaatte Eng fra Citanterne, og der om at lide Dom till at levere det tilbage igien, samt at anhøre vidner, hvor af icke fleere møder end Siur Flyensfer
dend indstefnte Ole Jellefald møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsell og sagde at Pastor Hr: Smit er hans JordEiere, som icke er indstefnt.
Citanterne paastod at vidnet maatte afhøres.
Eragtet.
Som Sagen Reiser sig af Eiendoms brug, og JordEieren icke af Citanterne er indstefnt, saa kand icke det indstefnte vidne antages til forhør, forinden JordEieren bliver lovlig indkaldet, og Sagen ellers henvises till aaesteden, hvor dend eftter lovlig omgang skall lovgemes paackiendes.
Fogden i Rettelagde odels og Self Eier Mandtallet for Opdals og Waags Skibreder som blev paa Fogdens forlangende forseglet. bøxel Mandtallet blev i Rettelagt og forseiglet. Restandsen for Waags Skibrede 1744 beløber 4 rdr: 3 Mrk: 5 s: Opdals Skibrede Restands: 1744 beløber 82 rdr: 2 Mrk: 4 s: Restandsen for Opdals Skibrede paa 1te Termin 304 rdr: 5 Mrk: 4 s: Wags!! (Waags) Skibrede 166 rdr: 3 Mrk: 1 s:
Ao: 1745 d: 2 og 3 April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Sioe for Schaanevigs Skibbredes Halsnøe Closters og Leenets Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Johan/n/es Sioe, Askell Mattre, Knud ibid: Halfvor Opstvet, Ole Skaedten, Abraham Widevold, Lars Bogstøe og Ole Thoersen Faedtland, tillige med begge Lænsmændene og Almue fleere af begge Skibbreder som Tinget same tid Søgte.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Forordninger og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Peder Mæeling med fleres udstede Skiøde paa 1 pd: Sm: til Halvor Torgels: i gaarden Wiche hvor for hand har betalt 12 rdr: dat: 23 Novembr: 1744.
Publiceret Halvor Torgiers: Vigckes med fleere deris udstede Skiøde paa 2 pd: 12 Mrk: Sm: i gaarden Wiche, till Ole Eericks: som der for haver betalt 30 rdr: dat: 23 Novembr: 1744.
Publiceret Fogdens udstede bøxelseddell paa 2 pd: 15 Mrk: Sm: i gaarden Fatland till Ole Thors: dat: 20 Novbr: 1744.
{Fogden} \Lars Vogen/ haver til dette Ting ladet indstefne udj forrige indstefnte Sag Jonas Røen til at betale 2 rdr: for qvernen og 1 rdr: 4 Mrk: 8 s: for Korn, som og at betale Processens beckostning.
Jonas Røen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, og sagde at qvernen hafde Citanten forud Solt til en anden Mand for 1 rdr: 3 Mrk: men som Hans Søn der tiente ham Citanten tog qvernen igien fra dito Mand og overlod Lars Joenasen qvernen for 1 rdr: 3 Mrk: som Straxens blev ham betalt, det Citanten nu negter, som er u-Rigtig, i henseende at Sønnen levede over 5 â 6 aar der eftter, i hvilcken tid Citanten aldrig udlod sig have det allermindste til gode paa qvernen hos Contrapartens Søn som ellers hafde til gode Tienisteløn hos Citanten 3 rdr: de hand betalte til Hr: Major Richelieu eller ordre uden at nefne hand mindste Skilling hos dend afdøde tilgodeckom paa qvernen; de Penge 1 rdr: 4 Mrk: 8 s: som Citanten fordrer for Korn, negter Contraparten ej der paa mere at vere skyldig end 1 rdr: 3 Mrk: 4 s: som hand icke har vegret at betale, men indeholt for at decourtere udj dend tienisteløn og Klæder som Contrapartens datter for 7 aars tieniste tilgodeckommer der beløber i alt 4 rdr: 3 Mrk: 4 s: og naar Citanten same ville Liqvidere, er Contraparten uden vidløfttighed villig at betale ham hvad hand maatte tilgodeckom/m/e, tilstaar dis uden at Citanten paa ovenstaaende tienisteløn haver betalt til Contrapartens datter 1 rdr: 3 Mrk: 2 s:
Citan-
1745: 200
ten sagde icke har beckommet mere paa (……… ……….. ……….. ……… end-)
nu 1 rdr: 2 Mrk: hvor paa hand vill aflegge (sin Corporlige Eed …… ……… …)
Angaaende for Contrapartens datter, da er det Rigtig (….. ……. ……… ……….)
blive godtgiort det hun der paa har beckomet 1 rdr: 2 Mrk: 2 s: (Eftter at Contrapartens?)
forcklaring for Citanten war oplæst, vill hand icke Eeden aflegge (….. …… …..)
efttergifve prætentionen paa qvernen,
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt dømt og afsagt.
Siden Citanten frafalder prætentionen paa qvernen saa hafver hand til gode hos Contraparten 1 rdr: 2!! (3) Mrk: 4 s: for Kornet. Af Tienistelønnen haver hand til Contrapartens datter betalt 1 rdr: 3 Mrk: 2 s: tilsamen 3 rdr: 6 s: der imod bliver Citanten skyldig til Contrapartens datter Tienisteløn for 7 aar, der beløber 4 rdr: 3 Mrk: 4 s: og naar Contrapartens Prætention 3 rdr: 6 s: decourteres fra Citantens Debet (…….) saa kommer Contraparten Joenas Røen til gode paa sin datters vegne 1 rdr: 2 Mrk: 14 s: som Citanten tilfindes at betale under Namb og Execution til Joenas Røen 15 dager eftter denne doms lovlige forckyndelse, Processens omckostninger paa begge sider ophæfves.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 ½ Løb Sm: i gaarden Waage til Halvor (…s:) dat: 19 Decembr: 1744.
Fogden Proponerede at som der paa gaarden Sætre No: 2, deris Kongl: Mai:ts under Halsnøe Closters godz tilhørig, er indfalden en slem sodt og Sygdom udj hvilcken svaghed gaardens opsidder Hans Endresen ved døden er afgaaen, og Encken med de andre folck paa gaarden endnu saa sterck er behefttet at mand icke kand vide hvad enten de begaar sig med Livet eller icke, da som Encken i slig tilstand har advaret Fogden at hun sig icke med gaardens brug og dørckning kunde befatte, og hindes Stilstand!! (Tilstand) er saa slet at hun icke er god for at udrede dette aars Rettigheder, saa var hand nu foraarsaget her inden Tinge at opbyde sam/m/e gaard, om nogen sig sam/m/e endten for Rettighedernis betaling dette aar vill antage till brugs;
Enckens Svoger Ole Christophersen Berøen møtte og sagde at der som Encken kand blive qvit dend halve gaard, ville hun søge godtfolckes hielp till at bruge dend anden halve deell, og der af svare de Sædvanlige Rettigheder;
dend anden halfve gaard indfandt ingen sig eftter opbud, at ville antage;
Fogden war her om Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Restandsen for Halsnøe Closters godz 1744 beløber 155 rdr: 4 Mrk: 12 s: og Leenetz godz 28 rdr: 4 Mrk: 3 s: fleere bøxler er icke falden end af 1 ½ Løb Sm: i Waage, i Meehuus 1 Løb Sm: 1 huud i Fadtland Aachre 2 pd: 16 Mrk: Sm: og i Sioe ½ Løb Sm: ½ huud for 1744. odelskats Mandtalet for 1744 befandtes Rigtig. Restandsen for Schaanevigs Skibrede paa 1te Termin 266 rdr: 4 Mrk: 6 s:
Ao: 1745 d: 5 og 6 April blev holden almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden øfre Lunde for Fieldbergs og Etnes Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig, Niels Dregernes, Ole Indbioe, Joen Søre Stuemoe, Ifver Indbioe, Thoer Romse, Svend Lien, Steen Hedtland og Lars Hamre, tillige med begge Lænsmendene og Almue fleere af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre som paa forige Tinge.
Publiceret Hans Knuds: Grindems udstede Skiøde paa 9 Mrk: Sm: i gaarden Grindem till Hans Knuds: som der for har betalt 3 rdr: dat: 26 Novembr: 1744.
Mons:r Bredal haver atter till dette Ting ladet indstefne de af Debitorerne som icke til sidst afvigte Høsteting møtte, hvilcke blev forelagt Laufdag til dette ting, og ved sin Tiener Mons:r Weil gaf tilckiende at hafve samme Rettens foreleggelse for vedkom/m/ende ladet forckynde, war der for paastaaende at Stefne vidnerne maatte samme lovlig warsell afhiemle, og der paa i Rettelagde dend forckyndte Laufdags forleggelse dat: 17 Febrj: 1745 saa Lydende.
Stefnevidnerne Søfren Jueleskaarret og Johannes Eefvensen Grindem hiemlede ved Eed eftter Loven at have forestaaende Laugdags foreleggelse for enhver i Sæer med 4re ugers Varsell til dette Ting forckyndt.
Mons:r Weil gaf tilckiende at dend Eene af de indstefnte Nemlig Ingemund Camboe haver indfundet sig og til hans Principal Mons:r Bredal
1745: 200b
(…….. ……… ……………. ……)f dend meste deell icke, og ickun fo..-
(….. ………. ……..) maatte blive tilfunden at betale; Sigge Graelseter
(tilstod .. ……. … no)get skyldig, som og Mons:r Weil eftterlod icke at ville paa-
(….., ….) Windem møtte og sagde intet at vere skyldig det hand med Eed ef-
(tter Loven beckr)efttede. Tollef Eericksen Giere tilstod at vere skyldig de anførte
(.. ….)
Eftter som icke fleere møder, saa var hand Dom paastaaende over Debitorerne.
Eragtet.
forbem:te Debitorer Sl: Aasmund Steenes Encke (…….), Niels Lien, Gabriell Vogen, Sl: Sifvert Vestøes Encke, Tor(sten? …..), Størcker Tesdall, Knud Brendeland og Tollef Eericksen, der alle haver faaet lovlig Kald og warsell forelegges Laufdag til neste Ting at møde og svare till Sagen.
Berent Bredal ved sin Tiener Mons:r Weil gaf tilckiende at have indstefnt Samuel Haaim til dette Ting for brugte u-Loflig opførsell for Retten paa nest afvigte Høsteting imod Citanten, hvor om Contraparten er indstefnt at anhøre vidner, Halfvor Tvedt, Hans Ryg, Niels Frette, Halle Ram/m/e, Torbiørn Sande, Tørres Øyen og Tierran Flaattes Eedelige udsigende, hvilcke og ere indstefnt at møde under faldzmaall, og der nest at anhøre Dom till Straf og omckostningers Erstatning.
dend indstefnte Samuel Haaim blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Søfren Jueleskaar og Johannes Grindem, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Samuel Haaim til dette Ting med mere end 4 ugers Kald og Varsel.
Mons:r Weil paastod at de indstefnte vidner saa mange som nu møder maatte Eedfæstes og afhøres; der paa blev vidnerne for Retten fremckaldet da Eedens forcklaring for dennem af Lov bogen blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed. der paa {vid} Mons:r Weil fremlagde sine skrifttlige qvæstioner til vidnerne, dat: (ope rum) saa meldende. der paa
vidnet Hans Ryg eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede til 1te qvæstion svarede jae. till 2den qvæstion svarede ja. til 3die qvæstion svarede ja, till 4de qvæstion svarede ja, at da Samuel Haaim hafde aflagt sin Eed, Sagde hand til Bredal, hvad Mand er du nu, som kræfver og fordrer u-Ret. til 5te qvæstion svarede Ney. till 6te qvæstion svarede Ney. til 7de qvæstion svarede Ney. Widere hafde dette vidne icke at forcklare.
det 2det vidne Halle Ramsvigen (Mrkn: nemnd Ramme ovanfor) eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te qvæstion jae. till 2den og 3die qvestion svarede jae. till 4de qvæstion svarede jae. till 5te qvæstion svarede Ney. till 6te og 7de qvæstion svarede Ney.
det 3die vidne Torbiørn Sande eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te, 2, og 3die qvæstion Svarede jae. til 4de qvæstion svarede ja; til 5te og 6 og 7de qvæstion svarede Ney.
det 4de vidne Tørres Øyen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, paa 1te 2den 3die og 4de qvæstion jae. till 5te 6te og 7de qvæstion svarede Ney.
det 5te vidne Tierran Flaatte eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, paa 1te 2den og 3die qvæstion jae, men til 4de 5te 6te og 7de qvæstion svarede Ney.
de øfrige udeblefne vidner, som og Contraparten paastod Mons:r Weil Laufdags forelegelse for.
Eragtet.
Vidnerne Halfvor Tvedte og Niels Frette som haver faaet lovlig Kald og Varsell forelegges Laufdag under faldzmaall til neste Ting, til hvilcken tid og sted Contraparten Samuel Haaim forelegges Laufdag at møde og svare til Sagen.
Sergiant Caspar Joesephsen hafver till dette Ting ladet indstefne, Johannes Halfvorsens Encke og Eerick Odsen Grindem til at betale det de ere skyldige som paa ham og deris u-Myndige Sødskende udlagt.
dend indstefnte Eerick Odsen møtte for Retten og sagde ej at vere mere skyldig end 6 s: og Citanten siger at hand er skyldig 3 Mrk: 10 s: hvilcket Contraparten benegtede ej mere at vere skyldig end 6 s: det hand med aflagde Eed eftter Loven beckrefttede;
Johannes Halfvorsens Encke vedblev sin forige paastand, og tillige med Citanten var Dom udj Sagen paastaaende;
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Som Johannes Halfvorsens Encke tilstaar at!! fordringen saa tilfindes hun at betale sin Debet med 3 Mrk: 12 s: hvor imod Citanten tilfindes at extradere til Encken, det af hinde der paa lefverede haand faaet Pandt, som er en Sort Vadmels Stack, 1 Sølfnaall og en holderhaege, og i mangell der af bliver hun for fordringen frifunden. Eerick Odsen som med sin Eed inden Retten haver benegtet prætentionen eller dend meste deell der af, tilfindes ej mere at betale end eftter
1745: 201
hans Eegen tilstaaelse 6 s: og udj proce(ssens beckostning .. …. alt under)
Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige (forckyndelse eftter Loven)
Soldatt Peder Houen hafver till dette Ting ladet indstefne (Peder Fosse og Joen Fosse for)
slagsmaall imod Citanten, i begrafvelsen paa gaarden Graelsetter (…. ……. ……..)
og der om indstefnt Contraparten at anhøre vidnerne Torckell (SøerEeim, Torbiørn)
Graelsetter, Jacob Tesdall som ere indstefnte under faldsmaall (til dette Ting, der)
nest at lide Dom til straf og Processens omckostninger at betale,
Contraparten Joen Fosse møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsell.
De indstefnte vidner møtte for Retten, da Eedens forcklaring for denem blev forelæst og formaenet at sige sin Sandhed. hvor paa
vidnet Torckell SøerEim eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at 8te dager for Høstetinget 1744 i Etnes Skibrede var vidnet i begrafvelse paa gaarden Graelseter, og saaeg at Citanten og Peder Fosse sloes, der nest saag hand Joen Fosse som kom der till var wred og Ifrig, dend (…..) Ref fra Contraparten, paa det de icke skulle kom/m/e i Clamerie, sagde saae icke at Joen Fosse sloeg Citanten. Videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 2det vidne Torbiørn Graelsetter, eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, at for Høstetinget 1744, i begravelsen paa Graelseter kom Citanten og Peder Fosse i Clamerie først med Mundbrug om en Jegtefragt, imedens trøgte Peder Fosse sin Knøtte Næfve ned eftter Ansigtet paa Citanten som der paa slog til ham, saa de sloes med hin anden, imidlertid kom Joen Fosse og treckede Peder Houen eftter haaret til forsedt bencken, og som hand slap ham, siger {Contr} Citanten, hvor fore Rev du mig i haaret Joen Fosse, som sam/m/e benegtede icke Rørde ham, da vidnerne sagde, du maa icke undskylde dig, vi saag du Ref ham i haaret. Vidnet blev tilspurt om icke hørte at siden de var skilt fra hin anden, om icke Joen Fosse Sagde at dett lille som Peder Houen haver, det har hand med svig og bedrag, der til vidnet svarede jae. Videre vidste vidnet icke at forcklare;
det sidste som vidnet forcklarede, sagde forrige vidne iligemaade saae og hørte at Joen Fosse Sagde till Peder Houen, at det lille som hand haver at opholde sig med, har hand med svig og bedrag.
det 3die vidne \Jacob Tesdall/ møtte for Retten som Sagde at vere Soldatt, men sagde at vere forbuden af sine officerer icke at maa aflegge sit vidnesbyrd.
Citanten paastod anstand i Sagen til neste Ting, da hand vil indstefne fleere vidner til oplysning i Sagen.
Eragtet.
eftter Citantens paastand udsettes Sagen til neste Ting, til hvilcken tid og sted Citanten paalegges at indstefne sine vidner, til forbem:te tid og sted forelegges Contraparten Joen Fosse Laufdag at møde og svare til Sagen.
Madame Sl: Hr: Camstrups haver till dette Ting ladet indstefne Ingrj Truelsdatter til Doms Lidelse for hun haver sted sig i Tieniste og annamet fæste penge paa haanden, at skulle tage tieniste hos Citantinden, og siden {at} leveret fæstepengerne igien, der for at lide Dom i følge Loven, samt at betale Processens beckostning.
Ingrie Truelsdatter sagde at vere lovlig Stefnt, sagde der hos at lofvede sig i Tieniste hos Citantinden og der paa annam/m/ede fæstepenge 8 s: paa Een Søndag eftter Prædicken, og paa en hellig dag leverede hun festepengene tilbage igien eftter Prædicken, og villet levere dem till Citantinden som vegrede at modtage dennem, hvor fore hun leverede fæstepengerne til en Pige som er hos Citantinden;
Søfren Colbendtsen paa Madamens vegne var Dom udj Sagen paastaaende.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Ingrj Truelsdatter som for Retten har tilstaaet at have betinget sig udj Tieniste hos Madame Sl: Hr: Camstrups og der paa anam/m/et festepenge 8 s: og siden villet levere fæstepengerne tilbage for icke at gaae i Tienisten, tilfindes hun Ingrj Truelsdatter at betale saa vell fæstepengerne som og 4de parten af et aars Løn med 4 Mrk: 8 s: {som og udj Pro} eftter Lovens 3 bogs 19 Capt: 14 art: samt udj processens beckostning 2 rdr: hvilcket hun tilfindes at udrede og betale til Citantinden under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret Colbendt Knuds: udstede Pandte obligation Stoer 50 rdr: som hand haver faaet til Laans af Gudmund Aarvig som settes til underpant 1 ½ Løb Sm: i gaarden Tindeland dat: 30 Novbr: 1744.
Publiceret Gunder Eefvens: Tindelands udstede Pandte obligation Stoer 50 rdr: som hand haver faaet til Laans af Gudmund Aarvig, som settes til underpandt 1 ½ Løb Sm: i gaarden Tindeland dat: 30 Novembr: 1744.
Publiceret Eerick Ods: Grindems udstede Skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj gaarden Grindem til Johanes Eevinds: dat: 26 Novbr: 1745!! (1744)
Publiceret Tollef Larsen Blejes udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: i gaarden Berje till Lars Pedersen, som der for har betalt 24 rdr: dat: 25 Novembr: 1744.
Eerick Silde som ordineret formynder for Brønnelle Knudsdatters Arvemidler som er 41 rdr: de hand inden Retten opbød om nogen ville antage dem mod underpant, og svare de vedbørlige
1745: 201b
(Renter …. ……….. ………. men ingen) meldte sig at ville antage Pengerne
(…….. ………. …… eftte)r formynderens paastand af Domeren forseiglet
(og Eerick Silde til)bage leveret.
(Simen Hamme)rsland haver till dette Ting ladet indstefne Lars \Larsen/ Øfrebøe for
(…. ….) hand skall have taget fra Citanten under Nafn af at vere
(…… ….) og sam/m/e tid sagde at dito Veder som hand tilhørte, var icke
(…. ….. o)gsaa Vederen med sig, nogle dager der eftter kom hand igien
(med de)nd og sagde at hans Veder var mercket, med videre, ilige-
(maade va)r Contraparten indstefnt at anhøre vidner dis angaa-
(ende som) ere Ole Torstensen, Karj Torstensdatter, Torbiørn Johansen,
(…. P)ofvelsdatter, Anna Knudsdatter, Karj Torstensdatter, Ole Øfrebøe
(og …..) Øfrebøe, ligesaa er hand Contraparten indstefnt at anhøre forestaaende som og eftterskrefne vidner for ærrørige ord som hand skall have talt om Citanten, Vederen angaaende, og der om tillige indstefnt vidnerne (…..) Houge, Madz Øfrebøe og Lars Pedersen ibid: som alle ere indstefnte under faldz maall at møde, for denne sinde om alt allene til Eet Tingsvidnes Erholdelse.
dend indstefnte Lars Larsen Øfrebøe møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Contraparten Lars Larsen Øfrebøe declarerede at hand u-Rettelig har beskyldet Citanten og talt ham ilde eftter for dito Veder som har Reist sig Kif og Trette imellem dennem om, bad nu for Retten at Citanten saadan hans forseelse ville tilgifve og forlade ham, og icke Regne ham sin forseelse til unde, det hand {af} hiertelig fortryder, og tilstaar hand icke haver talt saadanne ord af nogenslags aarsage, men alleene af Een overilende u-besindighed, og der nest offentlig declarerer hand intet om sin goede grande og Naboe Simen Ham/m/erland er vidende, uden alt hvad som ærligt og Søm/m/eligt er hvor paa begge parter med hin anden var forEenet med haand Reckning og Sagen for det øfrige imellem dennem ophæfvet.
Fogden Heiberg haver til dette Ting ladet indstefne Encken Kari Eericksdatter Alna til Straf fordie hun nestleden bededag icke alleene Self, med alt sit folck forsøm/m/ede Kircken og Guds huus, men end og udtappede paa sam/m/e dag Sterck drick til de hos hende verende arbeidere, saa de bleve druckne, hvor af kom slagsmaall Klam/m/er og Guds fortørnelse, Ligeledes indstefnt hindes datter Kari Ifversdatter at lide Dom til Straf fordj hun paa sam/m/e dag og udj sam/m/e Klamerie greb Soldatten Halvor Baards: i haaret, og gaf hanem nogle slag af vred hue.
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men ingen møtte,
Stefnevidnerne Gunder Veastad og Torsten Veastad hiemlede med Eed eftter Loven, at have indstefnt Encken Alna og hindes datter, til dette Ting med mere end 4 ugers Kald og Varsell.
Fogden Producerede det til afvigte Høsteting tagne Tingsvidne dat: 30 Novembr: 1744 saa Lydende. Fogden paastod Laufdags [foreleggelse] for de udeblefne Contraparter.
Eragtet.
af Stefnevidnernis afhiemling befindes at Contraparterne till dette Ting haver faaet lovlig Kald og varsell, Saa forelegges Encken Karj Eericksdatter Alna og Karj Ifversdatter Laufdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Eftter at vidnerne udj Bredals Sag var Examineret og sluttet med forestaaende Eragtning, blev de \af/ Bredals Tiener Weil opsatte qvæstioner paa et Støcke Skident Papir leveret ham tilbage for at omskrifve paa dend Rette Sort Papir, det hand og af Dom/m/eren \inden Retten/ annam/m/ede med Løftte sam/m/e at omskrifve, og i Retten igien indlevere, det \Eendel af/ Laugrettes Mendene med mig kand bevidne saaledes inden Retten at vere Passeret. Og som Retten haver sendt bud eftter Weil om forberørte Skriftt eller qvæstioner, og fick til svar af Bredal Reiste bort i afttes og icke er hiemvendtende førend om 2 â 3 dager; saa \de oven/ anførte qvæstioner icke i acten kand blive anført \ord for ord/ eftter dito Weyls opskriftt uden alleene for saa vit Dommeren kand Erindre at have Examineret vidnerne eftter Weils opsatte qvæstioner, vngefer af eftterfølgende indhold. 1. om icke vidnet var Laugrettes Mand nest afvigte Høsteting paa gaarden Fidie i Etne. 2det: om icke Samuel Haaim var Laugrettes Mand tilige med vidnet dito tid.
1745: 202
3. om icke vidnet hørte at Samuel Haaim (….. …………. ………….. ………….)
4de: om icke vidnet hørte at Bredal fordrede Samuel Haaim (….. ……. ….. ……)
at hand var fordret, og Purgeret sig med sin Eed for gielden (….. ….. …… …….)
hørte Samuel Haaim Sige til Bredal, hvad Karl er du (…. …… ……. …. ……….)
kunde Jeg nu giøre dig till. 5te: om vidnet icke hørte (.. ……… …… ……. …..)
udsagde disse ord med Trudsell og af vred hue til Bredal (…. ………. …. ……...)
Vidnet saag at Samuel Haaim {icke} holdte sin knøttet haand (….. …… ….. …..)
Ansigt og truede ham for Retten, da hand talte forestaaende ord (….. …… ……..)
Vidnet saag og hørte at Samuel Haaim af vred hue saaledes Tru(ede ….. ……….)
Fremstod for Retten Lænsmendene af Etnes Skibrede Johannes Eericksen (……….) og Lænsmanden for Fieldbergs Skibrede Niels Christensen Lunde og Pofvell (……..) og forestillede og becklagede paa Almuens vegne af de 220 Legder ved det Søndhordlendsche Regimente som Sorterer under Sundhordlehns Fogderie, at General Munstring nestleden Aar blev holdet paa Gand i Stavanger ambt d: ?? Julij 1744. og Sessionerne indfalder nesten aarlig paa sam/m/e tid, som er Almuen en Stor hinder udj deris Jorders og gaarders dørckning, ved det at Almuen hvor af Eendell Self ere Soldattere som og deris Tienere, ved det de maa berede sig paa at vere hiemenfra 2 â 3 uger førend de komer hiem, og 8te dager til Sessionerne, og saaledes maa Lænsmænd og det Vnge Mandskab samt Soldattere treckes og Reise mange Miile hen fra sit Eeget District till et andet Stiftt, og icke nyde tilfelles med Andre Sessionerne Compagnie viis; og om dette icke saaledis i Sandhed forholder sig, war de her om Almuens Sandferdige vidnesbyrd paastaaende.
Almuen her til Eenstemmig svarede, at General Munstring og Sessionerne indfalder paa foranførte tider \aarlig/ Almuen i almindelighed til Største besvering og hinder udj deris Jorders dørckning, ved det at de maa Reise saa lang vey hen til Sessionerne udj et Andet Amt uden for deris Eegen District, war der \for Almuen/ allerunderdanigst bønbedende, at Deris Mayestet allernaadigst ville foranstalte at General Munstring \og Sessionerne/ maatte holdes i følge Land Militie Forordningen holdes imellem Waar og Som/m/ervinden, som er for Sancte Hans dags tider, som og at Sessionerne aarlig maatte holdes {ved hvert} \udj/ Compagnie{s udj deris Eeget}rnis District, og at de icke som hid indtil sked er, skall drages og paalegges at Reise saa lange veye til Sessionerne udj et andet amt uden for Almuens Jurrisdiction eller Districter.
om hvis alt Passeret er, Comparenterne var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende, som blev bevilget.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Samuel Haaim til Endelig Dom til Straf, for hans begangne overlast imod Sl: Anders Steene alt eftter forhen tiltale og eftter de allerrede førte vidner.
dend indstefnte Samuel Haaim blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke;
Stefnevidnerne blev paaraabt hvor af ickun det Eene Stefnevidne Søfren Jueleberget møtte, hvor fore Stefnemaalet icke kunde afhiemles.
Fogden i Rettelagde Præsten Hr: Althands attest angaaende vidnet Britha Larsdatters itzige tilstand dat: 29 Martij 1745 saa lydende
og som Stefnemaalet icke kunde afhiemles, saa paastod Fogden at Sagen maatte udsettes til Somertinget førstckomende.
Eragtet.
Sagen eftter Fogdens paastand udsettes till Somertinget førstckom/m/ende
Tierran Øfrenes haver till dette Ting ladet indstefne Jacob Eckrem til Doms Lidelse for øvede eller brugte skieldz ord imod Citanten, og der om indstefnt at anhøre vidnerne, Ole Lars: Biørck og Sirj Ifversdatter Tvedte.
dend indstefnte blev paaraabt men møtte icke,
Af Stefnevidnerne møtte ickun Søfren Jueleskaar, hvor fore Stefnemaalet icke kunde afhiemles.
Eragtet.
Sagen udsettes til Som/m/ertinget førstckommende.
bøxel Mandtallet blev fremlagt, og icke fleere bøxler falden i Etne end af 2 pd: 12 Mrk: Sm: i gaarden Haugen, og udj Fieldbergs Skibrede af 1 Løb 7/8 huud i gaarden Indbioe til Mickel Siursen uden bøxel. odelskats Mandtalet blev forseiglet. Restands: for 1744 af Etnes Skibrede er 61 rdr: 5 Mrk: 1 s: og paa 1te Termin er Rands:!! 273 rdr: 7 s: Restands: for Fieldbergs Skibrede 1744 beløber 18 rdr: 3 Mrk: 13 s: og 1745 dend 1te Termin 233 rdr: 5 Mrk: 9 s:
Ao: 1745 d: 8 April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa Gaarden Bielland for Fiere Skibredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes
1745: 202b
(Mend Nemlig …… ……….., ….)ord (…..)vig, Ole Povelsen {Ned} Øfrebøe, Ingebrigt
(………, …… ….)avold, To(…..) Espenes og Peder Ulfverager og
(……. …………) med Lænsmanden og fleere Almue som Tinget sam/m/e
(tid Søgte)
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Hr: Haars udstede Skiøde paa Findaas 3de Kircker til Hr: (…….) som der for har betalt 800 rdr: dat: 25 Aug: 1744.
Publiceret Deris Excellence (Stiftts befalings Manden)s Resolution at fisketienden skall betales til Kircke og Præst i Findaas (Præstegiel)d dat: 5 Febrj: 1745.
Publiceret Hr: Hertzbergs udstede tilbydelse om (nogen ville ant)age gaarden Aaese 1 ½ Løb Sm: 1 huud, uden bøxel og uden Landskyld (samt) gaarden Sætre skyld: 1 Løb Sm: ½ huud om nogen vil have dend paa sam/m/e Conditioner dat: 8 April 1745.
Publiceret Hening Irgens udstede Skiøde paa Kiernaglen till Jacob Johans: Lyngholm som her for skal bet: 250 rdr: dat: 20 Maij 1744.
Publiceret Jacob Hofs udstede Pandte obligation Stor 250 rdr: til Hening Irgens (der) settes ham til underpant Kiernageln med paastaaende huuser dat: 20 Maij 1744.
Publiceret Hr: Hertzbergs udstede bøxelsedel paa det brug i Eltevog som Mathias har brugt til Niels Niels: dat: 11 Febrj: 1745.
Publiceret Mad: Korens udstede bøxelsedel paa 2 Løb: Sm: til Johans Hans: dat: 29 Octobr: 1744.
Publiceret Deris Exelence Hr: Stiftts befalings Manden og Biscopens ordre for at Skoele Pengerne hos Almuen af Storøens Præstegield skall indsøges ved Execution dat: 24 Febrj: 1745.
Fogden Heiberg haver til dette Ting ladet indstefne Johannes Emberland som en æctegiftt Mand for begangne Leyermaall med Lisbeth Gullicksdatter, begge till Strafs Lidelse at lide Dom i følge Lov og forordninger.
dend indstefnte Johannes Emberland møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Lisbet Gullicksdatter blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke.
Stefnevidnerne Tollef Houeland og Guldbrand Skaffer hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Lisbeth Gullicksdatter til dette Ting med mere end 4re Ugers Kald og warsell.
Johannes Emberland paa tilspørgelse tilstod at have begaaet barne aufling med dito Lisbeth Gullicksdatter,
Fogden begierede foreleggelse for Lisbeth Gullicksdatter og at Sagen maatte udsettes till neste Ting.
Eragtet.
Sagen udsettes til Somertinget førstckomende, til hvilcken tid og sted Johannes Emberland og Lisbeth Gullicksdatter forelegges Laufdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Fogden haver til dette Ting ladet indstefne Anders Vigcke fordj hand bededag 1744 har øfvet druckenskab og Klam/m/erie, til Doms Lidelse eftter Loven.
dend indstefnte Anders Vigcke møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden i Rettelagde det i Sagen erhverfvede Tingsvidne dis angaaende og war Dom paastaaende over dend indstefnte at bøde hellig brøde og Anden Penge Mulct eftter Sagens beskaffenhed.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
af Tingsvidnet Erfares at Anders Vigcke hos sin Moder paa gaarden Alna saa vel dagen for bededagen som og bededagen 1744. holdte et Syndigt huus med Soldat Halvor Eegckenes, om \icke/ med slagsmaall saa dog med Syndig mund brug ang\aa/ende Sengeleyen imellem Anders Vigckes Sødster og Soldatten, som de begyndte med dend Eene dag og holdte ud med til bededags Aftten, hvor fore Anders Vigcke tilfindes for saadan Syndig forhold, tilfindes at betale hellig brøde eftter Lovens pag: 899 art: 1te med 3de Lod Sølf eller 1 ½ rdr: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Maans Domasnes for øfvede slagsmaall imod Baard Wiig, og der om at anhøre vidnerne Johannes Domasnes og Paall øvre Vig, som ere indstefnte under faldsmaall at møde og der nest at lide Dom eftter Loven.
siden de indstefnte icke møder, saa blev Sagen!! udsettes Sagen til Somertinget førstckom/m/ende.
Taarbiørn Wig haver ladet indstefne Ellend Røgckenes, for en Jegte fragt hand Leyede af Citanten i Somer, og siden leyede Een anden Jegt, der om at lide Dom til at betale Jegtefragten, samt at betale Processens beckostning.
dend indstefnte Ellend Røckenes møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsell.
Citanten sagde at Contraparten i slaattetiden betingede paa Citantens Jegt till Bergen, imod fragt 4 Mrk: da Citanten Sagde at i slagtertiden will hand Self bruge Jegten, og naar dend da kommer hiem, har Knud Tollacksen betinget dend til Bergen, og naar hand kom hiem skulle Contraparten faae Jegten som hand var fornøyet med, og som Knud Tollacksen war paa Reisen till Bergen, kom/m/er Baard Joensen Vigck og begierer Jegten at vile!! fragte dend, men blev ham svaret icke kunde faae dend førend Jegten har giort forbenefnte 3de Reiser, tillige
1745: 203
med fleere som begierede Jegten tiilige (…… ……….. ………….. …………..)
sam/m/e svar; og imedens Knud Tollacksen (……) var (……… ………. ………)
kom Contraparten og opsagde Jegten icke ville have dend, og (……. …… ....-)
den Jegt, og saa snart Knud Indbioe kom hiem blev Contrap(arten ….. ……. ..)
tilbuden om hand ville have dend, som hand negtede, og be(….. ….. ….. …….)
Jegt som hand Reiste med, hvor over Citanten siden icke (….. ….. ….. ….. …-)
tet, men blev liggende hieme, den/n/em eller ham uden frugt og (…… ……….)
war der for Paastaaende, at Contraparten bør tilfindes (at betale ham Jegte-)
fragten med 4 Mrk: og omckostning 2 rdr:
Contraparten her imod (….. …….) fragtede Jegten siger Citanten at ville Self bruge dend i slagtetiden, og (dereftter) skall Knud Indbioe have dend og der eftter skall du faae dend hvor med Contraparten var fornøyet, men da det leed imod sidstningen [i] Kornskaaren 1744 lod Citanten Torsten Veestad først faae Jegten til (Ber?gen), og da hand kom hiem, brugte Citanten Jegten og siden Knud Indbioe, da tiden tog for la(ngt) ud, og der over opsagde hand Jegten hvilcket Citanten ej kunde negte.
Eragtet.
Citanten paalegges at føre sine vidner til neste Ting, til hvilcken tid og sted Sagen udsettes.
Jacob Kiernagelen haver til dette Ting ladet indstefne Anders Øckland till dette Ting til Doms Lidelse for hand haver Solt endell fisk paa Marie besøgelsesdags Aftten.
dend indstefnte blev paaraabt men møtte icke, og som hand Contraparten icke haver faaet lovlig Kald og varsel saa udsettes Sagen til neste Ting.
Madame Sl: Hr: Ohmsens haver till dette Ting ladet indstefne Berent Eericksens Nunslie til Doms Lidelse at betale 5 rdr: som hand skall Reste paa sin Revers, angaaende gaarden Nunslie hand af hinde skall have kiøbt.
dend indstefnte Berent Nunslie møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Johannes Innberland!! (Imberland) paa Citantindens vegne i Rettelagde Contrapartens Revers dat: 5 Junij 1738 saa Lydende med videre paategning dat: 5 Aug: 1743.
Contraparten Berent Nunslie i Rettelagde sit fra Citantinden beckomne skiøde, dat: 5 Junij 1738. Nock Producerede Mad: Sl: Hr: Ohmsens Revers dat: 28 Martij 1739. en dito Revers saa lydende.
Sagen blev da saaledes afgiort at hvad dend affløttede Leylending kand godtgiøre at have betalt til Madame Ohmsen paa dend accorderede huuse aaboed 5 rdr: skall blive Bernt Nunslie godtgiort udj de 5 rdr: hand søges for og Resten tilstod Contraparten at betale. hvor paa forestaaende Documenter blev begge Parter til leveret.
Restandsen for Fiere Skibrede beløber 1744 er 35 rdr: 1 Mrk: 12 s: og paa 1te Termin Rester 228 rdr: 4 Mrk: 2 s: odelskats Mandtaelet blev forseiglet som befandtes Rigtig. fleere bøxler for 1744 er icke falden uden af gaarden Miaanes som er ½ Løb Sm: og en Væt Korn uden bøxel til Gunder Johansen imod skat og Landskyldz svarelse.
Ao: 1745 d: 9 og 10 April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa Gaarden Bielland for Føyens Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Sæbiørn Teigland, Jens Vigcke, Jacob OlderEide, Bertell Grønsaas, Lars Indre Haaevig, Arne yttre Haaevig, Arne øfre Skimmeland og Salomon Sædtre, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger saa og høye øfrighedz ordres, som paa forrige Tinge.
Publiceret Stiftts befalings Mandens Resolution at Præstens og Kirckens fisketiende skall betalis i Findaas Præstegield dat: 5 Febrj: 1745.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Kollevog til Anders Hans: dat: 5 Septembr: 1743.
Publiceret Hr: Hertzbergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Worland [til] Rasmus Jørgens: dat: 3 Febrj: 1745.
Publiceret Hr: Hertzbergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Worland til Hans Ellingsen dat: 12 Febrj: 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Etzechiel Nielsen Wiche, hvor Encken Karj Hillesdatter er udlagt ¼ part udj Bøm/m/elens Kircke, og Jordegods for 45 rdr: dat: 27 Octobr: 1744.
Publiceret Indre Haaevig med fleere deris udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: i gaarden Thormoseter til Aadne Jens: dat: 19 Decembr: 1745.
Publiceret Mad: Sl: Hr: Korens udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Lundmands Verck til Ole Andersen dat: 4 Decembr: 1744.
Taarbiørne Lunde haver till dette Ting atter ladet indstefne Maans Døsse till at betale huuse aaeboeden 5 rdr: 2 Mrk: 10 s: der imod Sagens omckostninger saa haver Maans Døsse Contra ladet indstefne Jorddrotten Lars
1745: 203b
(Lillebøe … ……….. ……. …en), da Jorddrotten Lars Lillebøe tilsagde
(…… ……….. …… v)ill icke svare eller betale mere af dend udlagde aaboed
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt dømt og afsagt.
som Jordrotten Lars Lillebøe har efttergivet Maans Døsse dend mæste deell, og tilsagt (ham icke mere at ska)ll betale af dend paatalte huuse aaboed end 2 rdr: Saa tilfindes Maans Døsse dito 2 rdr: at betale samt udj Processens omckostning 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Hans (….sen …)llevog, hvor Encken Eelj Nielsdatter er udl: 9 Mrk: Sm: Anders Hans: 3 Mrk: Sm: (….) Hansen 3 Mrk: Sm: Mallene Hansdatter og Marthe Hansdatter 3 Mrk: Sm: alt udj gaarden (……) for 1? rdr: 3 Mrk: dat: 28 Octobr: 1744.
Publiceret Ole Indresens udstede skiøde paa ? pd: 2 8/11 Mrk: Sm: i Søewold till Eerick Monsen dat: 8 April 1745.
Opsidderne paa gaarden Mit Hofland Gabriell Andersen og Indre Østensen under Matriculs No: 4. Deris Mai:ts Halsnøe Closters godz, fremstod for Retten og tilspurde Almuen om det icke er den/n/em alle vitterlig at deris gaards huuser wed en u-Løckelig Ildebrand om Natten till Kyndelmisse aftten, da alle Mennisker laae og Sov, hvilcken saa hefttig tiltog at dend Eene opsider Gabriell kunde icke befrie sin huustrue fra Ilden som blev saa forbrendt at hun 14 dager der eftter bortdøde, og nesten alle gaardens huuser, saa som en gaardz Stue, Een Sengeboe med Loftt over, Een høe og Kornlade, 2de Ildhuus, og 2de floerer eller fæehuuser, og Een fiskesiaae, samt alle deris Klæder af gangcklæder og Sengecklæder, saa og deris Madvarer, der i alt blev forbrendt og lagt i aske, uden at de fick Redde det allermindste, og som de agter at giøre allerunderdanigst Ansøgning till Deris Kongl: Mai:ts om nogle aars Skatte frihed og der fore ware her om Almuens vidnesbyrd begierende till et Tingsvidnes Erholdelse.
Almuen her til Eenstemig svarede at det er den/n/em disvere alt formeget beckiendt at gaarden Mit Hofland Skyldende 2 Løber og 12 Mrk: Sm: i skatteskyld men i Landskyld 1 ½ Løb Sm: 1 ½ huud, hvor af enhver opsider bruger helftten, at deris gaards forestaaende huuser blev af Een u-Løckelig Ildebrand om Natten til Kyndelmisse aftten 1745. tillige med alle deris fattige Eiendeler, af Madvarer, Sengecklæder og gangcklæder tillige med deris \anden/ boeskab, blev alt uden at Redde det mindste der af, gandske forbrent og lagt i aske, og som dend Eene Opsidder Gabriell Andersen foruden {sine f} at hand alle sine fattige Eiendeler Mistede, blev og Self saaledes af Ilden forbrendt og beskadiget, at hand har maattet forlade sin brugende part 1 Løb 6 Mrk: Sm: i skatteskyld og i Landskyld 2 pd: 6 Mrk: Sm: ¾ huud, som indeverende Aar bliver ødeliggende, saa fremt ingen anden anmelder sig at ville {hav} antage dend till dørckelse,
Almuen tillige med opsidderne ønskede at deris Mai:t allernaadigst ville forunde denem nogle aarringers skatte frihed, till nogenledes opreisning for deris u-boedelige tagne Skade;
Opsidderne om hvis Passeret er, var af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Madame Sl: Hr: Korens haver till dette Ting ladet indstefne Gunder Odland till at betale de 20 rdr: som hun for nogen tid siden haver laant ham, som og at betale Processens beckostning.
dend indstefnte Gunder Odland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Warsell.
Madame Sl: Hr: Korens ved Fogden paastod Dom udj Sagen.
Gunder Odland tilstod at have faaet forbem:te 20 rdr: till Laans af Sl: Provsten Koren, lovede og Pengerne at ville betale.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Siden Gunder Odland tilstaar Fordringens Rigtighed, saa tilfindes hand at betale de af ham oppebaarne 20 rdr: samt udj Processens beckostning 2 rdr: till Madame Sl: Hr: Korens, under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Hilje Anders: Ersland till Doms Lidelse, for fortiilig Samenleye med sin huustrue,
dend indstefnte møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell og sagde holdte brøllup med sin huustrue 14 dager for Juell og hun kom i Barselseng om Nyeaarstider 1745. Sagde at hand tiente for dreng og hans huustrue tiente
1745: 204
og i Prestegaarden, hvor hand besva(… ……….. ………….. …………….)
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
eftter Hilje Andersens udsigende at hand (…… ……….. ……… ….. Sammen-)
leye med sin huustrue, Saa tilfindes ham (…….. ……….. ……….. ………. …..)
at betale Eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 1 art: (.. ….. ……. ………. ………)
till fattige Præste Encker, under Namb og (Execution 15 dager)
eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret (….) Ifversens udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: udj gaarden (…….. til …… …..)sen dat: 29 Decembr: 1745.
Lars Jørgensen Wornes forestillede at have Erholdet (en meddelelse? fra)
Lieutent!! Aboe, at hans Broder Mickel Jørgensen (som …… ……… …….)
gick ud som Matroes udj Kongens Tieniste, og af sin (……….. …….. …….)
vontenay (von Tenay?) war Permiteret at gaa som Frimand till China (men paa sam-)
me Reise eftter at Skibet Dronningen, var Arriveret til Cinto(…. skall hand)
vere ved døden afgangen, Saa wille hand nu for Retten beckiendt giøre at hand Lars Jørgensen Wornes, med fleere sine endnu i lifve verende Sødskende, ere Sl: Mickel Jørgensens Kiødelige Sødskende og Sande arfvinger, og tilspurde Almuen om det icke er dennem beckiendt at hans fader Jørgen Rinden boende i Storøens Præstegield eftterlod sig 6 børn 3de Sønner og 3de døttre, dend ældste Søn Nafnlig Lars Jørgensen Wornes, Mickell Jørgensen, Jørgen Jørgensen 24 aar gam/m/ell, Gyrj Jørgensdatter 40 aar gamell, Marithe Jørgensdatter 30 aar gl: og Margrethe Jørgensdatter 26 aar gamell, og som deris Broder Mickell Jørgensen nu paa henreisen til China med WelEdle Hr: Capitain Ahlefelt skall ved døden vere afgangen, saa var Comparenten begierende at Allmuen ville give sit Sandferdige vidnesbyrd, om icke hand og hans eftterlevende Sødskende icke ere Sl: Mickel Jørgensens Kiødelige Sødskende og Sande Arfvinger;
Almuen her til Eenstem/m/ig Svarede at det forholder sig saaledes i all Guds Sandhed at Sl: Jørgen Rinden eftterlod sig alle forbenefnte børn, hvor af de 2de brødre og 3de Sødstre endnu er i lefvende Lifve, saa og at de ere Kiødelige Sødskende baade eftter fader og Moder till broderen afdøde Mickell Jørgensen.
Comparenten Lars Jørgensen declarerede paa Eegne og sine Sødskendes vegne, at hvad Arf dennem eftter Broderen Sl: Mickell Jørgensen maatte tilfalde, dend befuldmegtiger de WelEdle Hr: Lieutenent Aboe paa sine Vegne at in Cassere og oppeberge, og der for paa deris vegne at gifve vedbørlig Qvittering till vedkom/m/ende, som skall i allemaader vere af lige saa fuld Kraftt, som de Self kunde vere tilstede.
hvor om alt hvad Passeret er, Comparenten var et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Publiceret Hr: Haars udstede bøxelsedell paa ½ Løb Sm: ½ Vog fisk udj gaarden Ersland till Helje Andersen dat: 25 Aug: 1744.
Fogden haver till dette Ting ladet atter indstefne æctegiftt Mand Joen Qvernenesset for begangne Leyermaall i sit æcteskab med Susanna Pedersdatter, at lide Dom till bøders betaling eftter Forordningen.
dend indstefnte møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, og tilstod at have begaaet Leyermaall og barne Aufling med Susanna Pedersdatter.
Fogden lod tilføre at om endskiønt denne Leyermaals begienger, Armod, fattigdom og huusckaars er nocksom beckiendt og forhen af Almuen attesteret, saa er dog Forordningen af 6 Decembr: 1743 dendz 9de art: som siger at u-formuenhed ej bør give nogen frihed til u-Straffet at Synde, thj satte Fogden i Rette over indstefnte Leyermaals begienger Joen Østensen Qvernenes eftter høystbem:te Forordnings 22 art: at hand i mangell af bøder kand Straffes paa Kroppen følgelig Forordningens 14 eller 15 art: eftter Stifttamtmandens godtfindende, hvor om hand begierede Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Som Joen Østensen Qvernenes der er en æctegiftt Mand, her for Retten aabenbare har tilstaaet at have begaaet Leyermaall og barne Aufling med Susanna
1745: 204b
(Pedersdatter …….. …………. ……… …..)es Joen Østensen Qvernenes at
(………… ……………. ……… Forordningen) dat: 6 Decembr: 1743 sine Leyermaals
(bøder ……. ……….. ……….. ……. un)der Namb og Execution 15 dager eftter
(denne Doms lovlige) forckyndelse.
odelskats Mandtaelet 1744 blev …. …….. ………) Restandsen for 1744 blev oplæst og u-imodsagt beløber (.. ….. .. … Restandsen) paa dend 1te Termin blev oplæst og icke modsagt (….. ….. ….. ……) s: bøxel Mandtallet blev i Rettelagt og befandtes ri(gtig …. …… …… ……. ….. ….. ….)den paa Halsnøe Closters godz ½ Løb Sm: ½ huud ½ g:skind. …… ………. …….. ……) Steensbøe til Hans Hans: imod 8 rdr: 1 Mrk: 8 s: saa og udj (……. ……. .. Lø)b Sm: ½ (huud) til Jacob Anders: imod bøxel 7 rdr: 3 Mrk:
Ao: 1745 d: 27 April blev Retten betient paa Kremmersædet Engesund (under) gaarden Ifversøen beliggende udj Waags Skibrede, med de opnefnte Laugrettes Mend, Salomon Johansen Vindenes, Lars (…..)enes, Thommes Brecke, Wigcking Wiig, Johannes Vindenes, Johannes Uglenes, Johannes Wiig og Ole Brecke.
Hvor da fremstillede sig for Retten paa Sr: Lars Hansen Sandbech Borger og indvaaner udj Bergen hans Vegne Procurator Johan Reutz og Producerede en skrifttlig Stefning dat: 17 Novbr: 1744, hvor ved hand till denne udj Loven de Terminerede odels Paaske!! (Toke-/Jorde-) Tiisdag, hafde ladet indstefne Sr: Jens Bech Heiberg som itzige Eiere og Possessor af gaarderne Wiig og Ifversøen, med underliggende øer, Holmer og Engesund, for at imodtage Dom, till samme gaarders indløsning og afstaaelse till Citanten, som der til odels berettiget, eftter sine afdøde forfædre, hvor om Stefnemaalet som fandtes paateignet af Sr: Heiberg Self, d: 23 Novembr: afvigte aar, at vere lovlig forckyndt: og iligemaade eftter paateigning for samtlig opsiddere paa gaarderne Wiig og Ifversøen same dag at vere lovlig forckyndt, nermere giør forcklaring saa Lydende.
Contraparten Sr: Jens Heiberg møtte udj Retten og vedstod at Stefnemaalet er han/n/em loulig forckyndt;
begge Parter declarerede at {Retten} vere fornøyet med at aaestedz Tinget eller aaestedz Rettens holdelse blef holdet her i Engesund, siden at dito Kremersæde, er paa gaarden Ifversøens grund beliggende og underliggende, og ville Mons:r Reutz der nest fornem/m/e hvad Sr: Heiberg til Stefnemaalet maatte behage at forestille, da Reutz strax der eftter skall Skride til Proceduren, og ellers anviste hand for det første de udj Stefnemaalet benefnte Penge for begge gaarderne med 154 Rdr: dansk Courant.
Mons:r Jens Bech Replicerede, at vill icke Citanten eller hans fuldmegtig Mons:r Reutz besørge at oplyese Sagen paa sin side som vedbør, da er det noget som Contraparten lader beroe paa sit Eeget ansvar, og forinden Citanten saadant eftterckommer, engracerer Contraparten sig icke med nogen slags beviser at i Rette føere i følge Loven.
Procurator Reutz der paa for at giøre Sagen Kort Producerede et skrifttlig Indleg med der udj allegerede Bielager fra Lit: A: till Lit: F: inclusive; og som Sagen der ved fuldstendig er oplyst saa vill Comparenten der til have [sig]? Refereret og indlade Sagen under Dommerens og de gode Laugrettes Mendz Lovgrundede Dom.
Jens Heiberg Sagde at de af Citanten ved Proc: Reutz tilbudne Penge kand ingenlunde af mig an/n/am/m/es, eftterdj hand formeener paa sin huustrues side
1745: 205
at vere nermere odels berettiget (till gaarderne end) Mons:r Lars Larsen Sandbech;
Procurator Reutz Refererede sig til sit forrige (og da Jens Hei)berg icke ville annam/m/e de anbudne Penger, war [hand] foranlediget (indtil) videre, at tage sam/m/e till sig igien;
Contraparten Jens Heiberg (sag)de, at maa Stoerlig forundre sig over at Citanten Lars Sandbech (som saa)dan langsommelig tid hand haver veret her udj Bergen boende (icke) skall have Nefnt eller indsøgt sin formeente odels Ret (… ……..) besiddere, da i mangell af saadant vill jeg formode at f(orbem:te) Mons:r Lars Sandbech som allerreede skall vere en Mand af (……) alder Nemlig imellem 50 â 60 aar skulle vell eftter min form(odning) ingen videre paatale om odels Retten have till Engesunds besid(delse) men at de eftterdags maa nyde og bruge de omtvistede Jorder (med) Krem/m/ersæde Engesund, som sin Rette sande odel og Eiendom; for det øfrige vill hand under alle lovlige forbeholdenheder, (imod) de af Citanten fremsadte Posters besvarelse, samt odels og Eiendoms hæfds Rets afbeviselse til Sagens oplysning agter fornøden af Retten at begiere andstand og udsettelse i Sagen for at føere sine hæfds vidner med videre, som hand formoder ej af Retten bliver ham negtet.
Procurator Reutz svarede til Sr: Heibergs første Petitum at naar det ofverveyes at det icke er noget Nydt at en Odels mand eftter Rom/m/e aarringers forløb, naar hand ved Tinglysninger, som her bevislig er Sked, Conserverer sin odels Eiendom, saa henfalder af sig Self dend forundring som Sr: Heiberg tager sig der af at Citanten nu først søger sam/m/e indløst, af sig Self, og icke kand kom/m/e i Consideration, imod de fremlagde u-igiendrifvelige Skriftter til Citantens odels Løesnings Rettes lovlige afbevislighed, og paatale; hvad det andet angaar nemlig dend af Sr: Heiberg begierte udsettelse, uden at Nefne nogen kort eller lang tid, da ville Comparenten icke formoede at Retten haver nogen føye af Lov, till at tillade udsettelser, i dislige Sager som den/n/e allerheldst eftterdj Sr: Heiberg haver haftt tilstreckelig tid nock fra Stefnemaalets lovlige forckyndelse til at kunde besørge sin Sags formentlige Tarf og oplysning, saa vel ved vidners førelse som i andre maader, nu til den/n/e Nominerede Tegte dag, som er dend Rette dag at vidner i saadane Sager og tilfelde skall føeris, og som Sr: Heiberg icke føerer mindste lovlige aarsage, hvor fore hand den/n/e udsettelse forlanger, som ickun hensigter til at opholde Sagen, og at føere Citanten i ydermere beckostning, saa fandt Comparenten sig beføyet, Krafttigst at Protestere imod udsettelse, men formoedede som formelt, Een Endelig og Lovmessig Dom, i øfrigt og til vidløfttighedz foreckom/m/else declarerede Comparenten sig nu strax for Retten villig og ferdig paa Citantens vegne uden nogenslags varsell at ville tage til gienmæele imod all dend afbevislighed som Sr: Heiberg til sin Sags formente Tarf og oplysning kand have at fremføere og legge i Rette,
opsidderne paa gaarden Wiig og Ifversøen møtte alle for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Warsell.
Contraparten Jens Heiberg svarede
1745: 205b
(….. …..) hand (…… …….) till at beviise sin odel og hæfds Eiendom
(…. ……) icke indstefnte, og i dend henseende er det ham nu u-muelig
(…. …. f)aae afhørte, og paa det Citanten skall see og fornem/m/e at dend be-
(nefnte Paa)stand i Sagen icke hensigter paa hans side til nogen slags ophold
(saa be)gierer og paastaar hand ej lengere, end saa lang tid at hand kand
(indkal)de vidnerne og Citanten Lars Sandbech, med 4re ugers Kald og Var-
(sell, … …….) formoedede icke af Retten blev ham negtet.
Procurator Reutz gaf ellers tilckiende at Citanten til følge Loven gierne kand
(…. ….. …..) at hand icke agter at indløese odelen for nogen frem/m/et, Me-
(….) og sine børn till odell, i øfrigt vedblev hand sin forige at Urgere
(…) Dom i Sagen.
Eragtet.
For at Contraparten Jens Bech kand faae sine paaberaabte odels vidner førte, saa udsettes Sagen till 28 og 29 Maij førstckomende, da Retten till denne Sags afgiørelse her igien i Engesund skall foretages, till hvilcken forbem:te tid og Sted Contraparten Jens Bech forelegges lovligen at indstefne sine vidner og fleere vedkom/m/ende, samt da at Producere hvad mere bevisligheder hand til Sagens oplysning agter fornøden, og i mangell der af bliver Dom udj Sagen afsagt.
Ao: 1745 d: 4 og (5) Maij blev Retten betient paa gaarden Arnevigen med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Jens Lande, Lars Sæbøe, Anders Toftte, Peder ibid: Abraham Videvold, Hans ibid: Johannes Lande og Christen Lande,
udinden en odels Prætention som Encken Dordie Sl: Svend Siursen Bioes eftterlefverske, haver ladet formere imod Eieren og opsidderen \Rasmus Lars:/ til 1 ½ Løb Smør i gaarden Arnevigen i Fieldbergs Skibrede beliggende.
Encken Dordie Sl: Svend Siurs: Bioes eftterlefverske møtte Self Persohnlig i Retten, tillige med hindes antagne Laufverge Lænsmanden Niels Christensen Lunde, og gaf tilckiende at have odels Prætention paa de 1 ½ Løb Sm: i gaarden Arnevigen som Eieren og opsidderen Rasmus Lars: beboer og bruger, hvor om hun haver udtaget Stefnemaall till Nest afvigte Toogcke Tisdag eftter Loven, hvilcken for Contraparten for Juell 1744 er lovlig forckyndt, og samme i Rettelagde dat: 9 Novbr: 1744 saa Lydende.
Contraparten Rasmus Larsen Arnevigen møtte for Retten [og vedstod] at foranførte Stefnemaall er hannem for Juell 1744 lovlig forckyndt, lige saa er paateigningen af Domeren til denne Rettesdag, ham lovligen forckyndt, og der fore tager til gienmæele udj Sagen.
Encken med sin Laufverge sagde at have tilbudet Contraparten Penge for gaarden i Mindelighed;
Contraparten der til svarede at Citantinden ved sin Laufverge tilbød ham Penge for gaarden, nogle uger føer Stefningen blev forckyndt, men svarede icke dend tid var betengt der paa, men begierede dilation paa 14 dagers tid, og siden blev ham ingen Penger buden.
Enckens Laufverge i Rettelagde Welbaarne Axel Sesteds udstede Skiøde paa 2 Løber Smør og 2 huuder i gaarden Arnevigen till Citantindens fader fader Ole Tollacksen dat: 8 Septembr: Ao: 1663. saa Lydende. Saa og Producerede Otte Olsen Arnevigs udstede Skiøde paa 20 ½ Mrk: Sm: i gaarden Arnevig til Citantindens fader Tollack Olsen dat: 26 Aprilis Ao: 1680 saa Lydende. End nu Producerede Citantindens Laufverge af Tollack Olsen udstede Skiøde paa 2 pd: 19 1/16 Mrk: Sm: i gaarden Arnevig dat: 7 Novembr: 1713 saa Lydende. Producerede ligesaa Skifttebrevet eftter sin Sl: Moder Sidsele Tørrisdatter forrettet d: 12 Martij 1692. till efttersiun udj Retten, og Sagde Encken ellers at da skifttet dito tid blev forrettet eftter hindes Sl: Moder, da haver hun veret udj æcteskab med sin Sl: Mand Svend Siursen vngefer 12 aar. der nest Producerede Skifttebrefvet eftter sin første Sl: Mand forrettet d: 20 Junij 1718 til efttersiun udj Retten. end nu Producerede Skifttebrevet forrettet eftter hindes Sl: fader Tollack Olsen dat: (.. …..) 172?0 til efttersiun udj Retten, Ligesaa Producerede Skiftte-
1745: 206
brevet eftter hindes anden Mand Sl: Lars Kie(….. ………. ……… ………….)
til efttersiun udj Retten. Enckens Laugverge Pro(ducerede en odels Pengemangels)
Lysning dat: 21 Aug: 1728 saa Lydende. Nock Produc(erede en odels Penge-)
mangels Lyesning dat: 20 April 1744 saa Lydende.
Contraparten Rasmus Larsen Arnevigen møtte udj (Retten og i Rettelagde) Torben Tørresen Underhougens udstede skiøde paa 18 7/12 Mrk: Sm: i g(aarden Arnevigen til) hans Sl: fader Lars Nielsen Arnevig som Self med sin huustrue v(ar Eiende?) Ligesaa meget, saa hand eftter dito Skiøde er eiende 1 pd: 11 (17?) 4/6 Mrk: Sm: dat: 2(. …. ….) Endnu Producerede Marithe \Sl:/ Lars Matsen Nedre Sandvigens eftterlefverske og (……) Sandvigen paa Eegne og sin Søn Ole Torckelsens vegne deris udstede Skiøde paa (. …) 13 ½ Mrk: Sm: eller 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: i gaarden Arnevig, till hans Sl: fader Lars Niels: Arnevig dat: 30 Novebr: Ao: 1700. saa Lydende. Contraparten der nest forest(illede) at af disse 2de Producerede Skiøder kand Retten Erfare at hans Sl: fader haver Eiet og beboet dend halfvedeel eller 1 ½ Løb Smør udj gaarden Arnevig indtil hand ved døden afgick 1740 udj Roelig hæfd Eendel der af i 52 aar og dend anden deel der af i 45 aar, saa hand formeener at det er og bliver ham til odel og Eiendom; og Producerede der nest Skifttebrefvet eftter sin Sl: fader forrettet d: 6 og 7 Julij 1740 til efttersiun udj Retten. Sagde der hos at eftter hans Sl: Moder ved døden afgick har hand tilckiøbt sig af sine med arfvinger 1 pd: 7 2/5 Mrk: Smør udj gaarden Arnevig dat: 20 Janv: 1734 saa Lydende. Ligesaa haver hand eftter Sl: faderens død tilckiøbt sig af sine med arfvinger 2 pd: 15 Mrk: Sm: udj Arnevig Eeftter Skiøde dat: 23de Martij 1741 saa Lydende. og Endelig tilckiøbt sig 13 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Arnevig 13 ½ Mrk: Sm: udj Arnevigen!! eftter Skiøde dat: 20 April 1744 saa Lydende. Comparenten Producerede Skifttebrevet eftter sin Sl: Moder Anna Tollacksdatter dat: 15 Septbr: 1722 til efttersiun udj Retten. og der nest Producerede sit skrifttlige Indleg dat: 24 Martij 1745 saa Lydende.
Citantinden med sin Laufverge forestillede at foruden de 2de odels Pengemangels Lysninger som Produceret er, haver hun â parte 2de dito, som hun icke har kundet faae beskrefven, war der for paastaaende at Sagen maatte udsettes til Een 6 ugers tid hun kunde faae sam/m/e beskrefven.
Contraparten Rasmus Larsen Arnevigen Protesterede imod denne begierte udsettelse, saa som hand formeente det ickun er udflugter til ophold i Sagen, ham til hinder og ophold og paabragte omckostning, allerheldst at disse ting som hand giør paaskud paa til udsettelse, icke er af saa Stor Vanskelighed hand eller Citantinden kunde have forsiunet sig med førend Sagen blev paastefnt, eller og fra dend tid indtil nu, kunde hun med Laufverge sig der med forsiunet, saa det klarlig sees at saadan udflugt er icke andet end løese paaskud Sagen til ophold.
Eragtet.
Paa det Citantinden med sin Laufverge icke skall klage at blive med Retten overiilet, saa blifver Sagen udsadt till d: 31 Maij og 1te Junij førstckommende, da denne Sag her igien paa aaesteden Arnevig skall foretages, till hvilcken tid og sted Citantinden med sin Laufverge forelegges at møde med sine paaberaabte bevisligheder og i mangell der af bliver Dom udj Sagen afsagt.
Ao: 1745 d: 11 Maij blev Retten betient paa gaarden HolleKim udj Opdals Skibbrede beliggende, udinden en Aaestedz Sags og Marckegangs Forretning, imellem Skoug og Engebøe, da Retten blef betient med de af Fogden opnefnte Laugrettes Mend Nemblig Morten Helland, Jacob Støele, Anders Oenerim, Sæbiørn Leyte, Johannes Dahlen, Ole Haarnenes, Ole Giersvig og Anders Espevig.
Hvor da Bøigde Procurator Hans Giøen i Rettelagde det af hans Principal Knud Holleckim og Niels Flornesses udtagne Stefnemaall till den/n/e Tegtedag, Contra opsidderen Ole Ørjensen Holleckim, hvilcket er dat: 12 Martij 1745. som læst blev og lyder saaledes.
Contraparten Ole Holleckim møtte for Retten og vedstod at forestaaende Stefnemaall er hannem lovlig forckyndt.
der nest paastod Citantens fuldmegtig at Retten ville begive sig ud som og Skeede, da forud Eedens forcklaring for vidnerne blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed, og der eftter giorde vidnerne sin forcklaring saaledes som de med Eed siden
1745: 206b
(kunde beckreftte)
(1te vidne ……. ……)ns Andersland sagde sig at vere 30 aar
(gammell, og at ha)ve tient Knud Holleckim i 4 aar, og da var Citan-
(ten ….. …… Kornst)øelen paa Engebøen som gaaer lige till det gamle
(…… ……. …. gaa)r der fra till gaerer Ageren hvor en Skiftte Steen
(er staaende og som) viser der fra Søer till Kiørsell veyen som er
(skiftte? imell)em begge parters høeslaatte, saa at {Citanten} Contrapartens
(….. …….. pa)a dend anden side Kiørsel veyen, der fra til Haage eller
(……. ….) Skygcken, og der fra viser hen Synden for Lillefloeren,
(…) Rindeleet som er slutningen paa Engebøen, og saaledes har vidnet hørt at begge Parters brug paa Engebøen har veret, saalenge de har boet paa gaarden; Videre hafde Parterne dette vidne icke at forcklare!! (tilspørge?)
2det vidne Lars Olsen Sædtre 23 aar gammell, sagde haver tient Knud Holleckim i 2 aar, forcklarede og giorde anvisning lige som forrige vidne.
3die vidne Ole Pedersen Andersland sagde at vere 49 aar gammell, og for 25 aar siden høstede dend part i gaarden HolleKim som Citantens formand Sl: Lars Salomons: brugte, hvilcken er det Self sam/m/e brug som Citanten Knud Holleckim nu bruger, og da høstede og brugte fra Kornstøelen som viser der fra til det gamle Steengierde og der fra till gaerer Ageren, som \skiftte Steenen Staar og/ gaar der fra {till Søer} \i nor oust/ til Kiørselveyen og der fra til østre Veeskuden, og der fra til huuse Smouet, og der fra till Rindelet!! (-leet), hvor Endeskifttet er, hvor Ole Holleckims slaatte ligger \paa/ Søed østre side till Rindelet, og kand vidnet icke vide at bruget saaledes har veret anderledes imellem dennem, end enhver har haftt sit brug saaledes som nu er anvist og forcklaret.
4de vidne Ane Olsdatter Tegland sagde at vere 43 aar gammell, og har tient her paa gaarden i 2de aar, og boet her paa gaarden i 4re aar, giorde anvisning og forcklaring i allemaader som forige vidne vundet og udsagt haver, at i de 2de aar som hun tiente Ole Holleckim, som og i de 4 aar hun hun!! boede og brugte ½ Løb i Ole Holleckims brug, war bruget paa Ole Holleckims brug, som det nu er, og ligesaa bruget paa Knud Holleckims part som det nu er, som er nu 13 aar siden, undtagen et Støcke af beitehagen som var indhegnet af Knud Holleckims part, hvor af vidnet blev bevilget at bruge et Støcke eller en part der af, siden eftter at vidnet Reiste her fra, ved hun icke hvorledes parterne der om har veret forEenet. Vidnet forcklarede at Regsterveyen med Creatuurerne blev drefven til beytet eller marcken, igienem i øst i Tandals Leyte, og paa sine tider blev Creatuurerne drefven i giennem huuse Smouget, og der nest igiennem geilen, dog saaledes at paa de tider af aaret som Sne og Iis er paa marcken, da kunde icke Creatuurerne drifves igiennem geilen men drifves igiennem de øfrige 2de veye, Men paa de tider om vindteren og foraaret at Marcken er blød, da blev Creatuurerne drefven igiennem geilen; Vidnet blev af Citanten tilspurt hvorledes Ildhuuset blev brugt imellem opsiderne, i dend tid vidnet tiente og boede her paa gaarden; vidnet sagde at Knud Holleckim holdte og brugte dend fremste part i Ildhuuset og ellers blev brugt tilfelles af dennem.
de forrige vidner paa tilspørgelse svarede, at fæedriftte veyen blev brugt saaledes som forrige vidne vundet og udsagt haver, ligesaa Ildhuuset ved de icke andet end har veret till felles brug imellem opsidderne;
5. vidne Anna Larsdatter ?6 (36?) aar gammell sagde at vere opfød eller opfoestret her paa gaarden hos Sl: Lars Salomonsen Holleckim, Citantens formand fra hun {blev} var 5 aar gammell, og til for 9 aar siden hun blev giftt her fra, og var bruget paa Engebøen som hun giorde anvisning paa Knud sit brug, ligesom forrige vidner vundet og udvist haver, og fæedriftte veyerne er blefven brugt som forhen forcklaret er, og Ildhuuset er brugt tilfelles, uden nogen modsigelse.
6te vidne Ole ReigsEim Sagde sig at vere 60 aar gammell, og sagde at Knud Holleckims brug har taget sin begyndelse fra Koren-
1745: 207
støels Houen som ligger i Kornstøels Myren (………. …………… …………….)
Steengierde og der fra till Gaerer Ageren, hvor en (Merckesteen ….. ……… ……)
der fra till Kiørselveyen og der fra till Vee eller brende(skuden .. …….. …… …..)
huuse Smouet, og der fra paa Nordre side til Rindel(eet …… ………. ……… ……)
og har veret paa Syd østre side, hvilcket brug saaledes (….. …….. ……….. … Enge-)
bøen af begge Naboerne, i all dend tid vidnet ka(nd …… …… ………. …….. ……)
meere. Angaaende fæedriftte, saa blev paa de tider at Mar(cken …….. ……. ………)
med Snee og Iis, Creatuurerne drefven till beytet igiennem (……. ………. ……. …..)
og huuse Smouet, og naar Jorden om Vindteren eller foraaret (….. …….. ……. Crea-)
tuurerne drefven igiennem geilen, som er og har veret dend Rette (driftte vey)
fra gam/m/ell tid. Ildhuusets brug har veret fra gamel tid veret til felles (…..)
imellem Naboerne,
Contraparten Ole Holleckim paa tilspørgelse tilstod (at bru)get paa Engebøen saaledes har veret imellem hans brug og hans Naboes (brug) i all dend tid hand har boet her i 28 aar.
7de vidne Marithe Larsdatter G(…)stad sagde at vere 50 aar gam/m/ell og har Tient her paa gaarden hos Sl: Lars Salomons: som brugte Citanten Knud Holleckims brug, giorde anvisning og forcklaring om Citantens og Contrapartens brug paa Engebøen, ligesom nest forige vidne vundet og udsagt haver, og Ildhuuset blev brugt tilfelles imelem dem begge, forcklarede om fædriftte veyen ligesom forige vidne vundet haver, Knud Holleckims brug paa Engebøen har veret over 30 aar saaledes som forcklaret er indtil denne dag.
det 8de vidne Christj Andersland 70 aar gammell, sagde at have tient Sl: Lars Salomons: Holleckim \i 3 aar/ hvis brug nu Citanten Knud Holleckim haver Citantens formand brugt og beholdt sit brug paa Engebøen som forrige vidne vundet haver, og saaledes haver bruget paa Knud Holleckims brug veret som det nu er, og forcklaret, i all dend tid vidnet kand Mindes paa 30 â 40 aar; og fædriftte veyene har veret brugt paa dend maade som af forige vidne forcklaret er, og ildhuuset har veret brugt, imellem granderne tilfelles.
det 9de vidne Torsten ReigsEim sagde at vere imod 70 aar gam/m/el, og giorde anvisning og forcklarede at bruget paa Engebøen som Citanten nu haver, har veret baade i hans tid som og i {ha} 2de hans formendz tid, saaledes haftt sit brug som forhen af vidnerne er forcklaret paa 40 aar. og fæedriftte veyerne har veret brugt paa dend maade som af forige forcklaret er, og Ildhuuset har veret brugt tilfelles.
det 10de vidne Alles Møcklestad sagde at vere 80 aar gammell, forcklarede i allemaader som forige vidne vundet og udsagt haver. undtagen dette vidne ved intet om fæedriftte veyene eller om Ildhuuset.
11. vidne Christen Møcklestad, 60 aar gamel, forcklarede at have skifttet Skougen imellem Sl: Lars Holleckim og Ole Holleckim,
eftter videre mellemtaele blev begge Parter mellem hin anden saaledes forEenet, at ved Kornstøelen blev nedsadt en Marckesten som viiser der fra til det gamle Steengierde, hvilcket viiser der fra till gaerer ager Reinen hvor en Marckesteen med sine vidner blev nedsat, som i liige Linie viiser hen hen!! til det gamle Steen gierde, som ligger tet ved Kiørselveyen som vidnerne har giort forcklaring om, som viiser Nord imod gaardens huuser {hvor} ved en Stor Jordfast Steen, hvor udj er hugget et Kaars, som viiser der fra till en floer eller fæehuus som en Jordfast Steen er hos liggende, hvor udj blev hugget et Kaars som viiser der fra till Korn og høeladens skiftte paa Søre side ved en Stor Jordfast Steen hvor udj blev hugget et Kaars, hvor i fra skifttet gaar liige igiennem Korn og høeladen \paa Nordre Side/ tet ved en Jordfast Steen hvor udj blev hugget et Kaars som viiser hen til Svinegeils Steengaren, som viiser liige hen till gaardens Bøe gaer, Saa at Citanten Knud Holleckim tilhører all ager og Engebøe som ligger paa dend Nordvestre Side af disse oprettede Marckesteener, og Ole Holleckim der imod skall tilhøre all dend Engebøe og ager som er liggende paa dend Sød Ostre side af disse oprettede Marckesteener, eftter hvilcke Marckeskiell med begge parters Samtycke en haaegaer skall opsettes, og siden skall Ole Holleckims brug holde de 3de parter ved Liige og Knud Holleckims brug holder 2/5 part ved
1745: 207b
(liige …….. …………. …… ….. Holle)ckims brug i gaarden imellem huuserne
(……. ……….. …….. …..)t, hvad sig fæedriftte veyerne er angaaende
(…. ………. …….. …… g)aae igiennem øst Tandals Leytet og huuse
(…….. ……….. ……. …)den om Vindteren og Vaaren eller foraaret er til-
(….. ………. …….. ……) og naar Jorden er vedskefuld og blød, da skall
(Creatuurerne gaae) igiennem geilen; Skougen angaaende blev
(begge Parter saaledes) forEenet om, at fra gaarden Reigseims Skifttesgaar
(….. …… …)des Erdalls Elfven som Strecker og gaar liige hen
(til) Holleckims Engebøegaer, som har sin Streckning til Rindehouen indtill Dallands Skifttesgaer q (sjå nedanfor) saa at all dend Skoug som ligger paa dend (Syd)østre side tilhører Ole Holleckims brug, og der imod all dend Skoug som ligger paa dend Nordvestre side Erdals Elfven tilhører Knud Holleckims brug; Nock blev de forEenet at et qvernestøe som er oprødet paa dend Sød ostre Kandt, det vedtog Ole Holleckim at ville opsette sig et qvernehuus, og der imod Knud Holleckim tilladt at opsette sig et qvernehuus udengierds, som hand til sin fornødenhed kand udfinde i Erdals Elfven, u-hindret af sin Naboe. Sengeboen blev de saaledes forEenet om at Ole Holleckim eller hans Søn betaler 8 rdr: til Knud Holleckim som der er fornøyet, og hører nu Sengeboen Ørje Olsen till, der af dend underste verelse. Ildhuuset bliver fremdeelis til felles brug som fra gamel tid. Hvad enhver af opsiderne har brugt og indhegnet i udmarcken, det beholder enhver u-ancket; og hvad gieres garen angaar for Knud Holleckims Bøe hvor Smaele beitet falder, har Ole Holleckim lovet lovet!! at skall giedte og holde varetegt at hand ingen skade skall lide \skade/ af deris beite paa hans Engebøe.
q (sjå ovenfor) Nord i Rind houen er sadt en Marckesteen, som viiser der fra til Mit Rindehouv, hvilcken viiser der fra till Dallandz Skifttesgaer Norden i Nordeste Rindehouv.
Hvilcken forEening saaledes med begge Parters Samtycke inden Retten er sluttet med haand Reckning, at enhver af dennem denne mindelig forEening vill u-brødelig holde og eftterleve, uden nogen slags ancke paa Enten af siderne
Ao: 1745 d: 19 Maij blev Retten betient paa gaarden Traae udj Strandebarms Skibbrede beliggende, med eftterskrefne af Fogden opnefnte Laugrettes Mend Nemlig Godtskalck Sundall, Jens Fladebøe, Mickell ibid:, Hans Gougsvig, Aad Hafneraas, Lars Skaege, Joen Aaerevig og Hans Fuurreberg,
udinden en Skougegangs besigtelse over Leylendingen Samson Traaes Skoug, hvorudj Eieren eller stedets Præst Hr: Ole Gierdrum siunes dito Leylending formeget og imod Loven hugget haver.
Hvor nest Citanten Welærværdig Pastor Hr: Ole Gierdrum i Rettelagde dend af ham till denne forretning udtagne Stefnemaall, Angaaende Leylændingen Samson Traaes u-Loflige Skoughugst, hvor om endell vidner ere indstefnte at aflegge sit vidnesbyrd, og der nest {med} at giøre anvisning paa Stubberne som hugget er, hvilcke tillige af Retten skall tages i øyesiun med videre till et Tingsvidnes Erholdelse dat: 12 April 1745 saa Lydende.
Contraparten Samson Traae møtte for Retten og vedstod at Stefnemaalet er hannem forckyndt, men om det er lovlig, mente hand Stefnevidnerne skulle forcklare;
der paa fremstod Kaldsmendene Lænsmanden Hans øfre Vaage og Giert Kierrevig, som hiemlede ved Eed eftter Loven, at have forestaaende Stefnemaall forckyndet for Contraparten Samson Traae, med mere end 14 dagers Kald og warsell;
Citanten Pastor Hr: Ole Gierdrum paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres; der paa blev vidnerne for Retten fremckaldet, da Eedens forcklaring for dennem af Lovbogen blev oplæst og
1745: 208
formanet at sige sin Sandhed og wogte (sig for MeenEed …….. ………. ……..)
Vidnet Eerick Aackre og vidnet Peder Aackre (eftter aflagde Eed eftter)
Loven vandt og forcklarede, at blev af Fogden begg(e begieret paa Vaar-)
tinget d: 24 Martij \nest/ afvigt at gaa ned paa Samson Traa(es Saug? for at see)
hvor mange Tølter Tømmer der laaeg, samt Taxere (…….. ……… …….)
hvilcket og Skede udj ofververelse af Contraparten (Samson Traae)
og befandt vidnerne at ved dito Saug var liggende 11 st(ocker? ….-)
er Saugtømmer, hvor af war 1 Tølt og 9 Stoocker o(.. ….. … Saug?)
bord, og af dennem blev hver Tølt Tøm/m/er Taxeret for 3? Mrk: ……)
det Contraparten siuntes var formeget, men vidnerne sagde at (naar?)
hand ville Solt det, ville de gierne betalt ham Pengerne eftter deris der (paa)
satte Taxt.
Widnet Johannes Jensen Traae, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i denne afvigte {Vindter} \Somer 1744/ haver Leylendingen Samson Traae hugget i gaarden Traaes Skoug 9 ½ Tølt Saugtømmer, der af blev hugget i afvigte Som/m/er 8 Tølter \i field marcken/ og i nest afvigte Vindter blev Resten 1 ½ Tølt hugget i hiemme marcken. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
Vidnet Lars Herlofsen Skielnes, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at for 2 aar siden tiente hand hos Leylendingen Samson Traae som var aar 1742, da blev hugget i gaarden Traaes Skoug 5 Tølter Tømmer af field marcken, som alt var Vindfeldinger, som var nedblæst, og kand icke Erindre hvor mange Tølter Tøm/m/er dito aar blev hugget i hiemmemarcken, uden at hand hug 2 â 3 fuurre Træer ned, og var vngefer 3de Stocker i hver Træe, Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Vidnet Anders Samsonsen Traae eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, icke ved hvor mange Tølter Saugtømmer blev hugget her i hiemme Skougen \i nest afvigte Vindter/ saa som hand var indreist paa de tider til Bergen at Excecere, men i gaarden Traaes Skoug blev hugget i fieldmarcken i afvigte Sommer vngefer 8 Tølter Saugtømmer, men kand icke Erindre det til vished, og aaret 1742 blev der lige saa hugget Tømmer i Skougen, men kand icke Erindre hvor meget det er; Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
der eftter Samson Traae i Rettelagde sit skrifttlige Indleg dat: 10 Maij 1745 saa Lydende.
Vidnerne under forrige Eeds afleggelse paa spørsmaall svarede at de icke Erindrer hvor mange eller faae Eegetræer paa Engebøen er nedfeldet.
Citanten Hr: Gierdrum paastod at Retten i følge Stefnemaalet ville begive sig ud at besigtige Skoufven, hvor paa Retten begaf sig ud i Skoufven i begge Parters oververelse, og befandt i fieldmarcken 30 Stubber som var hugget afvigte aar 1744 og eftter nøye overveyende befandtes Eendeell træer at vere 4 Stocker udj, Eendell Træer at vere 3de Saugstockcker udj og udj endel Træer 2de Saug Stocker, saa at Vj over alt anslaar hvert Træe for at holde 3de Saugstocker, som i alt beløber dette aar at vere hugget till imod 7 ½ Tølt Saugtømmer og i hiemmeskoufven befandtes dette aar 1744 at vere hugget 11 Stubber og 3de Saugstocker i hvert Træe som {er} anslaaes til 2 ½ Tølt Saugtøm/m/er hvilcket er det Tøm/m/er som af Taxations Mendene Peder Aackre og Eerick Aackre ovenbem:te Tid paa Saugen blev siunet og Taxeret. der nest befandt Vj for aar 1743 eftter nøye siun 27 Stubber at vere hugget i hiemmemarcken eftter vores Skiøn 3de Stockcker i hvert Træe som er 6 Tølter og 9 Stocker; og for aar 1742 befandt Vj i fieldmarcken 23 Stubber {der} at vere hugget som af os Taxeres for at vere 5 Tølter Saugtøm/m/er og i hiem/m/eskouen eller hiemmemarcken befandt Vj dito eller sam/m/e Aar at vere hugget 16 Stubber og af hvert træe eftter
1745: 208b
(……. ……….. …………) Stock(er af h)vert Træe som er 4 Tølter Saugtømmer
(….. ……… ……. ….)somhed er tølten af det Tømmer som er hugget
(………. ……….. …….) det Tømmer som er hugget i fieldmarcken
(…… …….. ……… be)m:te Tølter Taxeres af os for 3 Mrk: 12 s: pr: Tølt, og de
(….. …… Tøm)mer som dito aar er hugget i hiemme marcken Tax-
(eres for 3? Mrk:) 3 s: pr: Tølt; ellers befandt Vj at Skougen har ve-
(ret meere hugget i) for 5 aar siden end dend nu er, og saa fremt Leylen-
(dinge)n Samson Traae skulle i 6 aar her eftter skulle Continuere at hugge, som disse 2de sidste aar 1743 og 1744 saa blev der lidet eller intet Skoug igien.
Citanten Hr: Gierdrum tilspurte hvad huuser Contraparten Leylendingen Samson Traae har bygget og af (….) opsadt, der til Samson Traae svarede at have opbygt et Nydt Stafbuur og en Smidie; paa Spørsmaall svarede Samson Traae at have opbygget dito Stafbuur for vngefer 20 aar siden, og Smidien sagde hand at have opbygt for 10 aar siden, og taget Tøm/m/eret der till af sin Eegen odels Skoug, og vedkom/m/er gaardens huuser, og fleere huuser haver hand icke siden opbygt. Hr: Pastor Gierdrum sagde at hvad Eege og Asketræerne angaaer som Contraparten paa Engebøen haver nedfeldet, er noget som hand for denne sinde efttergiver og icke giør nogen prætention der paa, ej heller forlanger hand at Retten sam/m/e skal siune eller besigtige. i det øfrige sagde Citanten Hr: Gierdrum at for saa vit Contrapartens u-Loflige Skoug hugst, ved denne siun og grandsknings forretning er befunden, Reserverer hand sig at udtage Stefnemaal till Doms og Straf bøders erholdelse over hannem eftter Loven, og for Resten eftter alt hvad nu denne sinde Passeret er, war hand af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende, som blev bevilget.
Ao: 1745 d: 28 og 29 Maij blev Retten betient paa giestgiæberstædet Engesund med de der til af Fogden opnefnte Laugrettes Mend, Nemlig Salomon Johansen Windenes, Lars Uglenes, Thomes Brecke, Vigcking Vigck, Johannes Uglenes, Johannes Wigck, Ole Brecke, og Niels Græsdalen
udinden dend Odels Prætention som Citanten Lars Sandbech formeerer paa gaarderne Wiig og Ifversøen med underliggende Engesund, hvilcken till denne Tegtedag er berammet at foretages.
hvor da Mons:r Jens Bech Heiberg møtte for Retten og Producerede det af ham til i dag udtagne Stefnemaall dat: 28 April 1745 saa Lydende.
Procurator Reutz møtte paa sin Principal Mons:r Lars Sandbechs vegne og tilstod at forestaaende Stefnemaall er for hans Principal og for hans Boepæell loulig forckyndt, og til dend Ende møder hand paa dito sin Principals vegne og tager til gienmæele udj Sagen.
Contra Citanten Jens Heiberg paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres. hvor paa widnerne for Retten blev fremckaldet da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed. der paa fremstod
vidnet Mickel Vespestad som blev qvæstioneret eftter de af Contra Citanten i Rettelagde Skrifttlige qvæstioner dat: 28 Maij 1745 saa Lydende. Vidnet Sagde at vere 64 aar gammell og sagde og svarede paa første Spørsmaall at naar det lider nu til \høe/ slaatten, saa er det 24 aar siden at Sl: Jochum Roggen kom udj æcteskab med sin Seeniste huustrue Sl: Dorothea Erensdatter Knur boende i Engesund. till 2det Spørsmaall svarede jae. til 3die qvæstion svarede, at det bliver nu et aar til høeslaatten siden hand døde og afgick ved døden avigte aar 1744 i høeslaatten. til 4de qvæstion svarede jae.
Procurator Reutz møtte paa hoved Citanten Lars Sandbechs vegne og som hand icke finder Sr: Heibergs forestillelse udj Contra Stefningen, hvor ved hand ligesom vil sette udj tvil, at der skulle vere andre og nermere Odels berettigede, til disse paastefnte gaarder, end som hoved Citanten, og at der skulle vere andre og ældere Sødskende til hannem, eftter hans Sl: Moder Anna Larsdatter
1745: 209
af dend vigtighed eller betydenhed, der om v(ar ………… ………… ………..)
at de Producerede Documenter, viiser at (….. ……… ………… …… …. ær-)
cklæret for at vere hindes ældste Søn, saa forh(… ………. ………… ……….)
udj Sandhed og af Sr: Heiberg aldelis icke (………… …………… …….. an-)
derledes bevises, alt vill Comparenten i(……. ……….. ….. …………. …….)
den/n/e Erindring benegter at vere 59 aar (gammell ……. ……….. …………)
ickun 49 til 50 aar, som dog lidet eller (……….. ……… ……… ……… ….)
u-forgribelige Meening kand vedkomme d(… …….. ………. …….. ………)
Comparenten fornøden at tilspørge vidnet, 1te: om ham er (vitterlig)
hvor lenge Sl: Løche Larsen boede her i Engesund og Eiede gaarderne Wig og Ifversøen. 2det om icke hand ved at Løcke Larsen var Sl: Anna Larsdatters Kiødelige Broder. der til videt!! (vidnet) svarede jae; 3die om icke dito Anna Larsdatter er Moder til Citanten Lars Sandbech. og om vidnet icke ved at hand er hindes ældste Søn. Svarede ved at hand er hindes Kiødelige Søn, men ved icke om hand er hindes ældste Søn. till første qvæstion svarede vidnet sig icke kand erindre.
det andet vidne Johannes Vespestad sagde sig at vere 46 aar gammell, og til første Contra Citantens spørsmaall svarede, ligesom forrige vidne. till anden qvæstion svarede, at Sl: Jochum Roggen Eiede og beboede Engesund, Iversøen og Wiig til sin døde dag. till 3die qvæstion svarede at Jochum Roggen ved døden afgick sidst i høeslaatten 1744. til 4de qvæstion svarede jae. til Procurator Reutzes 1te qvæstion svarede vidnet Ney, till 2den qvæstion svarede Ney; till 3die qvæstion svarede Ney.
Procurator Reutz tilstod vidnernis udsigende at forholde sig Rigtig paa Contrapartens fremsatte spørsmaaeler, og ville alt saa formeene at det er u-fornøden at opholde Retten, med fleere vidners føerelse angaaende dend post, og vill ellers afvarte Sr: Heibergs videre forestillelse i Sagen;
det 3die vidne Christie Vespestad sagde at vere 60 aar gammell, og svarede paa Contraparten Jens Heibergs første qvæstion at det er nu til olsugcke!! (olsok) tider 24 aar siden. til 2den qvæstion svarede svarede!! at Jochum Roggen fra dend tid og indtil hand ved døden afgick har Eiet og beboet Engesund samt Wiig og Ifversøen med underliggende øer og holmer. till 3die qvæstion svarede at Jocum Roggen ved døden afgick 8te Uger for Michaelj 1744. till 4de qvæstion svarede jae. Mons:r Reutz holdte u-fornøden at tilspørge vidnet.
det 4de vidne Maans Ifversøen sagde at vere 63 aar gam/m/ell, og svarede til 1te qvæstion af Jens Heiberg fremsadt, lige som forige videne!! (vidne), til anden qvæstion svarede ligesom nest forrige vidne, till 3die qvæstion svarede ligesom nest forrige vidne, till 4de qvæstion svarede ligesom nest forige vidne vundet og udsagt haver.
det 5te vidne Sara Hielmen blev paaraabt men møtte icke, hvilcket Contra Citanten Jens Heiberg holdte u-nødig at lade føre;
der eftter fremstod alle vidnerne som med opragte fingre \og aflagde Eed/ eftter Loven, sagde icke Rettere eller Sandere ved at forcklare, end hvad de nu om dissen Eiendom udsagt haver.
der nest Producerede Contraparten Jens Heiberg Præsten Hr: Wilhelm Schmithes attest dat: 13 April 1745 saa Lydende. Endnu Producerede Præsten Hr: Smithes attest dat: 22 Maij 1745 saa Lydende. hvor paa Heiberg Producerede sit Skrifttlige Indleg dat: 28 Maij 1745 saa Lydende.
Procurator Reutz for hovet Citanten holdt u-fornøden vidløfttig at besvare Sr: Heibergs indgifne Skrifttlige paastand, men alleene, indstillede under Rettens overveyelse dette, 1t: kunde hoved Citantens Moder Sl: Anna Larsdatter icke søge nogen odels Rett til disse gaarder, saa lenge hindes Sl: Broder Løcke Larsen end nu levede, for det andet, viiser de af hoved Citanten i Rettelagde Skriftter, at Anna Larsdatter, saa snart Løcke Larsen døde, haver givet sin odels Redt og Pengemangell i lovlig og betimelig tid tilckiende, og der med Continueret. 3tio kunde
1745: 209b
(…… ……….. ……… ………..) have nogen fuldkomen Ret og Kraftt til ind-
(….. …….. …….. …….. …… ..)oder bortdøde, og endelig er det uden Dispute
(…….. ……….. ……… …. ….) de udj aaret 1738 da hand icke førend eftter
(…. ………. …….. …….. ….)el, og som der saaledes ingen forsømelse en-
(…. …… ……… …… …….) Lars Sandbechs side er sked, at de joe ved Ting-
(….. ……… …….. ……….) Redt, saa formeente Comparenten at
(……… ……… ………. …)d, icke her imod kand kom/m/e i nogen lovlig Con-
(siderat)ion, men hand Refererede sig til sit forrige og urgerede paa en lovmessig Dom.
Parterne Ercklærede paa begge sider, icke at have paa Enten af siderne videre Documenter i Sagen at i Rettelegge uden de war udj Sagen Endelig Dom paastaaende.
Eragtet.
Sagen udsettes till i Morgen, da Dom udj Sagen skall blive afsagt, da begge Parter haver for Retten at Comparere.
Om Morgenen d: 29 Maij blev Retten atter sadt igien med forbem:te Laugrettes Mend, da begge Parter for Retten Comparerede;
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt;
udj Skifttes holdelse eftter faderen Sl: Lars Madsen d: 3 Septb: 1692 blef Sønnen afgangne Løche Larsen arfvelig tilfalden gaarden Wiig og gaarden Ifversøen med underliggende giestgiæbersæde Engesund, hvor Sl: Løche Larsen som en giestgiæber boede og brugte handell indtill hand ved døden afgick, uden at eftterlade sig Lifves arfvinger, med sin eftterladte huustrue Dorothea Erensdatter Knur, udj hvilcken henseende Citanten Lars Sandbech som ældste Sødstersøn af Sl: Løche Larsen, formeener at vere nermeste odels berettiget og Odels Løesnings Mand till disse gaarder, og till dend Ende udtaget Stefnemaall til aaesteden, med paastand at Contraparten med sin huustrue afgangne Jochum Roggens datter Martha Jochumsdatter Roggen ved Dom bør blive tilfunden at modtage Penge eftter vurderingen 154 rdr: og indrømme ham begge gaarderne Wiig og Ifversøen med underliggende giestgiæbersæde Engesund, hvor til hand formeener at have Conserveret sin Odels Ret, ved det hans Sl: Moder afgangne Anna Larsdatter haver ladet lyese sin odels og Pengemangels Lyesnings Redt d: 24 April 1720. og Self haver hand 2de sinde ladet lyese sin Odels og Pengemangels Lyesnings Ret d: 15 Julij 1730 og d: 11te Martij 1738 som acten nermere udviser. hvor imod Contraparten Jens Bech Heiberg paastaar at eftterdj hans Svigerfader Sl: Jochum Roggen fra Ao: 1721 hand kom udj æcteskab med afgangne Løche Larsens Encke Dorothea Erensdatter Knur, har dito hans Svigerfader Eiet gaarden Wiig og Ifversøen med underliggende giestgiæbersæde Engesund, som hand mere end i hæfds tid har Eiet og beboet, Saa paastaar Contraparten at dissen omtvistende Eiendom/m/er, bør ham og hans huustrue Martha Jochumsdatter Roggen og arfvinger tilfalde, til Eevindelig Odell og Eiendom i følge Loven; Saa eftter at afgangne Løche Larsen Ao: 1692 blev disse omtvistende gaarder Wiig og Ifversøen med underliggende giestgiæbersæde Engesund arfvelig tilfalden, Testamenterer hand dissen Eiendomme til sin huustrue Dorothea Erensdatter Knur d: 16 Novbr: 1707, hvilcket af Deris Mai:t Sahlig og høyloflig Ihueckomelse Kong Fridrich dend Fierde blev allernaadisgt Confirmeret d: 20 Janv: 1708, hvor eftter dend Sl: Mand Eiede dito 2de gaarder samt underliggende giestgiæbersæde Engesund som hand beboede indtill hand ved døden afgick, da hans eftterladte Encke Sl: Dorothea Knur siden kom udj æcteskab med Contrapartens Svigerfader Jochum Roggen d: 6 Aug: 1721. Paa hvilcken tid Citanten Lars Sandbech eftter actens udvis allerreede hafde opnaaet mere end sin fulde lafalder vngefer 27 aar, da hand burde holdet sig Lovens 5te bogs 3 Capt: 2 art: eftterretlig, og inden de foreskrefne 20 aar indløst Odelet, allerheldst hand icke kand bevise at have veret forhindret endten i Kongens ærinde ej heller udenlands, men stedse veret hiem/m/eboende i Bergen, og som hand slig lovlig omgang haver forbigaaet, saa burde hand nu forud førend denne Process af ham blev anlagt, i agt taget Lovens 5te bogs 3 Capt: 3 art: og icke saa u-beføyet som sked er, Reist denne Sag og Sigtelse, siden hand icke har paatalt sin Odels Løsnings Redt till disse omtvistende Eiendom/m/e førend nu i hans Alders 56 (50?)de aar; Da som Contrapartens Svigerfader afgangne Jochum Roggen disse omtvistende gaarder tillige med giestgiæbersædet Engesund har Eiet og beboet fra Ao: 1721 og indtill \hand ved/ døden afgick in aug: 1744, og saaledes u-Kiert og u-søgt till Tinge, haver der paa fanget Roelig Eiendoms hæfd i 23 Aar, eftter Pastor Hr: Smitis attester dat: 13 April og 22 Maij 1745 og alle vidnernis Eenstem/m/ige udsigende; Saa Kiendes og Dømes for Ret, at Contra Parten Jens Bech Heiberg og hans huustrue Martha Jochumsdatter Roggen som er afgangne Jochum Roggens Kiødelige datter bør tilhøre fornefnte
1745: 210
omtvistende gaarder Wiig og Ifversøen med underligg(ende giestgiæbersæde En-)
gesund øer og holmer for sig og sine Arfvinger till E(efvindelig tid ….. ………)
eftter Lovens 5te Bogs 5 Capt: 1te art: og saaledes for Citan(tens …. …… …….)
frifindes; udj denne Processes foraarsagede omckostning(er ……. ….. ……….)
skall følge Special beregning, betaler Citanten 24 Rdr: 3 Mrk: 8 s: (under Namb og Exe-)
cution 15ten dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Ao: 1745 d: 31 Maij og 1te Junij blev Retten betient paa gaarden (Arnevigen med)
eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemlig Anders Toftte, Christen (……, …….)
Sæebøe, Jens Lande, Hagtor ibid: Johannis ibid: Peder Toftte \og/ H(…..)
Videvold,
udinden forbenefnte odels Prætention som Citantinden haver formeret mod Eieren og opsidderen Rasmus Larsen Arnevigen.
Contraparten Rasmus Larsen Arnevigen møtte for Retten og sagde at hafve i følge Rettens seeniste Eragtning, ved Mundtlig Kald og Varsell ladet indstefne Citantinden Dordie Udbioe, med sin Laugverge till denne Tegtedag {for} her til aaesteden for 3de uger siden, till at Producere de bevisligheder som hun finder fornøden til Sagens Tarf, samt der eftter at anhøre Dom udj Sagen eftter Loven, som og at blive tilfunden at betale denne Processes omckostninger.
Enckens Laugverge Niels Lunde møtte for Retten og sagde ham er icke beckiendt om hans Principalinde er indstefnt;
Endnu sagde Contraparten at hafve indstefnt Citantindens Søn Halfvor Arnevigen, siden Citantinden ved døden er afgangen, eftter at Sagen seeniste til denne Tegtedag ved Rettens Kiendelse var udsadt;
Stefnevidnerne Pofvell Nordhuus og Peder Øfsthuus, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt {Sl:} Citantinden Sl: Dordie Bioe i hindes lefvende Live \og hindes Lauverge/ till at fremckom/m/e med sine bevisligheder i Sagen, samt at anhøre Dom og betale Processens beckostning, hvor til hun svarede at hindes Laufverge skall Staae for Sagen, og er nu 3de Uger i dag siden at hun blev indstefnt; sagde ellers at Citantinden ved døden afgick 1 â 2 dager eftter at dette Stefnemaall blev hinde forckyndt, Kaldz mendene afhiemlede lige saa at have paa Contrapartens vegne indstefnt Citantindens Søn Halfvor Svendsen Arnevigen til Doms Lidelse udj Sagen, med 14 dagers Kald og warsell, till denne Tegte dag.
Enckens Laufverge Niels Lunde møtte udj Retten og sagde at som Citantinden Dordie Bioe ved døden er afgangen, siden seeniste Rettes dag, saa frasiger hand sig Sagen for saa vit hinde angaaer.
Halfvor Arnevigen møtte for Retten og Sagde, hand svarer icke till Sagen.
Contraparten Rasmus Larsen Arnevigen paastod Dom udj Sagen, eftter de bevisligheder som i Retten er fremlagt.
Parterne ærcklærede icke haver videre udj Retten at indgifve, og war Contraparten en u-opholdelig Dom udj Sagen paastaaende.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt;
Contraparten declarerede at eftterdj Laugvergen og Sønnen Halfver Svends: Arnevigen haver frafaldet Sagen, saa forlanger hand heller icke Dom i Sagen paa sin side; og lovede begge Parter at leve fredelig med hin anden.
hvor eftter saaledes blev afsagt.
Siden Parterne imellem hin Anden har declareret at frafalde sagen, saa bliver dend for saa vit ophæfvet, men som Sagens opsettelse er udsat til den/n/e Tegtedag eftter Citantindens paastand, Saa tilfindes Citantindens Sterfboe at betale Rettens Betienteris Salario eller omckostning med 7 rdr: 2 Mrk: 12 s:
Ao: 1745 d: 18 Junij blev Retten betient paa det ordinere Tingsted Haavig udj Strandvigs Skibrede beliggende, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Haldoer Haaevig, Joen ibid: Johannes Boege, Ole Leigeland, Christopher
1745: 210b
(…….., …… ………., …... ……….) og Ole Toftt.
Fogden hafde (till dette Ting ved) Justitiens Pleye med Mundtlig varsel ladet ind-
(stefne Fridrick H)ansen Traaevig og Britha Olsdatter Leervig at li-
(de Dom til Straf) fordj de har begaaet Leyermaall tilsam/m/en, u-agtet,
(dend indstefnte Britha Ols)datter tilforn haver veret besvangret af Fridrick
(Hansen Traaevigs halfbro)der, Anders Fredricksen Traaevig, og for at giøre
(Examination om) begge dette qvinde Menniskes Leyermaals begien-
(geres) slegtskab, hafde Fogden ladet indkalde Fridrick Hansens fader Hans Hansen Traaevig og hans 2de Modersødstre, Synnefve Joensdatter tilholdende paa Arnevig og Martha Joensdatter huuskoene paa Arnevig,
og der nest blev forbenefnte 2de Dellinqventer u-Stockcket og u-blockcket til Examination for Retten fremstillet, Paa Spørsmaall svarede og tilstod begge Dellinqventerne at have faaet lovlig Kald og warsell.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøen i Rettelagde Deris Excellence høy welbaarne Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichens ordre at hand for begge Dellinqventerne er ordineret og beskickcket som Deffensor at udføre deris Sag dat: 5 Maij 1745 saa Lydende.
Dellinqventinden Britha Olsdatter Leervig blef tilspurt om hun er frugtsom/m/elig, Svarede jae, og Fridrick Hansen Traaevig er hindes barnefader; 2det: om hun icke tilforne har veret besvangret, og hvem da har veret hindes barnefader, der til hun svarede jae \af Anders Fridricks:/ {og} for det 3die: om hun icke vidste da hun nu begick det sidste Leyermaall, at Anders Fridricksen og Fridrick Hansen war halfbrødre, Rs: joe hun vidste at de vare halfsødskende, og hafde begge en Kiødelig Moder, men hver sin fader; 4de om hun icke ogsaa vidste at der var dødz Straf for dem, der hafde barne aufling med 2de brødre, Rs: Ney hun vidste icke at der paa fulte dødzStraff; 5te blev tilspurt hvor gam/m/el hun er, Rs: vngefer 30 aar, 6te: hvor gammell hun var, da hun første gang gick til Gudz bord, Rs: hun var noget over 14 aar gamel da hun gick første gang til Guds bord, og siden haver hun gaaet 2de gange til Guds bord aarlig. 7de: hvad tid hun Dellinqventinden hafde omgiengelse til barne auflingen med Fridrick Hansen, paa hvilcken gaard hun da hafde sit tilhold, og naar hun venter sig i barselseng; Rs: om Hellig 3 Kongers tider 1745 hafde hun Een gang legemlig omgiengelse med Fridrick Hansen, og icke mere, hvercken føer eller siden, og paa dend tid tiente de begge her paa gaarden, hun hos Joen Haaevig, og hand tiente hos Haldoer Haaevig, og vendter sig i barselseng vngefer 14 dager eftter Michaelj tider førstckom/m/ende; Endelig for det 8de: blev hun tilspurt om hun kand læese i bog; Rs: jae, har og Catechismo bog hos sig, har og veret med dend øfrige ungdom overhørt i hindes børne Lærdom, paa de tider Klockeren har veret i huuset at overhøre ungdommen. for det 9de blev hun tilspurt hvem der haver skabt hinde, Rs: Guds fader, hvem der har igienløst hinde Rs: Guds Søn, og hvem der har hellig giort hinde Rs: Gud dend hellig aand. ydermere blev hun tilspurt, om hun icke ved hvad forskiell der er imellem Mennisken og Creatuurerne; der till hun indtet vidste at svare, vidste og at læese nogle støcker lige frem af Cathechismo, men naar hun blev tilspurt, hvad og hvorledes \ sam/m/e / skulle og bør forstaaes, vidste hun der om intet at forcklare;
der nest fremstod Dellinqventen Fridrick Hansen, som blev tilspurt 1te: om hand har haftt legemlig omgiengelse til barne aufling med Britha Olsdatter Leervig, paa tid og hvor mange gange, og paa hvad gaard, saa og om hand tilstaar at vere fader til det barn, hvor med hun nu gaar frugtsom/m/elig, Rs: hafver ickun haftt legemlig omgiengelse med hinde \ickun/ Een gang om
1745: 211
hellig 3 Konger tider 1745, her paa gaarden Ha(avig ………. ………. ………….)
Haaevig og hun Dellinqventinden tiente hos (Joen Haaevig og hand hos Haldoer)
Haaevig. 2det om hand icke vidste at Britha Olsdatter (Leervig forhen haver veret be-)
svangret, eller hafde begaaet Leyermaall med hans (halfbroder Anders Fridrick-)
sen. Rs: svarede jae. 3die: om hand icke vidste (det var dødz Straff ……. ……… ….)
paa, naar hand hafde legemlig omgiengelse med det qv(inde Menniske som hans half)
broder haver haftt barne aufling med; Rs: der til hand (svarede Ney, hand vidste)
det icke; 4de hvor gam/m/ell hand er Rs: 20 aar gam/m/ell. (5te: Om hand har)
veret til Confirmation eller til guds bord. Rs: Svarede Ney. 6te: (Om hand)
kand læese i bog. Rs: Ney, 7. om hand icke har lært at læese uden(bogs no-)
get af sin Catechismo eller noget af sin børne lærdom, Rs: Ney, kand (det)
intet; 8de hvor hans forældre er boende, {Rs:} og hvor lenge det er siden hand Reiste fra den/n/em Rs: hans fader og Moder er boende paa gaarden Traavig under Baroniet Rosenthals godz i Qvindherrets Præstegield, men her er 6 aar siden hand kom till Ous Præstegield at Tiene, har dog i alt veret 12 aar fra sine forældres huus; 9de om hand icke har veret hos og Nerverende naar Præsten har Exmineret ungdom/m/en; Rs: Ney.
der nest blev fremckaldet Dellinqventens fader Hans Hansen Troevig og 2de Modersødstre, Synnefve og Martha Joensdøttre, som forcklarede og tilstod at Anders Fridricksen som tilforn har besvangret Dellinqventinden Britha Olsdatter Leervig og Nerverende Dellinqvent Fridrick Hansen ere sødskende!! (og sønner/børn) til Moderen Anna Joensdatter Traaevig, men Anders Fridricksen er auflet med hindes første Mand Sl: Fridrick Andersen, og Dellinqventen Fridrick Hans: med hendes nu hafvende Mand Hans Hansen Traaevig;
Fogden lod tilføere at siden Dellinqventinden Britha Olsdatter Self godvillig for Retten har tilstaaet med hendis vidende at have haftt barne aufling med 2de brødre og Dellinqventen Fridrick Hansen, ligeledes for Retten godvillig har tilstaaet at vere fader til det barn hvor med Britha Olsdatter nu gaar Svanger, saa og at det har veret ham vitterlig at hun tilforn har begaaet barne aufling med hans halfbroder \Anders/ Fridricks: {Hansen}, saa de begge har begaaet en vitterlig blodskam, Saa satte Fogden i Rette over dem, eftter Lovens Pag: 537 art: 9de og 4 Punct. samt Lovens Pag: 972 art: 14de og paastod Dom;
Procurator Hans Giøen som beskicket deffensor for Dellinqventerne Producerede sit skrifttlige indleg dat: 18 Junij 1745. og indlod Sagen till Endelig Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Eftter begge Dellinqventernes tilstaaelse at enhver af den/n/em saa som Dellinqventen Fridrick Hansen forud var beckiendt at hans halfbroder haver tilforne besvangret hinde, og hun qvinde Mennisket Britha Olsdatter vidste og at have forud auflet barn med halfbroderen, og dog nu atter begaaet Leyermaall med halfbroderen eller Dellinqventen, Saa tildømmes Dellinqventerne Fridrick Hansen og Britha Olsdatter for deris begangne blodskam og barne aufling, at miste deris Liv i følge Lovens 6te bogs 13 Capt: 14 art: og deris hoveder at afhugges med Sverd, og begraves eftter forordningen dat: 9 Augustij 1737, og Deris hoved lod til Deris Mai:t: at vere hiemfalden, under adferd eftter Loven; Men i henseende til begge Dellinqventernis Stoere wanckundighed, der ej alleene har veret u-vidende om hvad straf der følger paa saadan begangne blodskam, men allermest i henseende til deris vanckundighed om Guds hellige ord, som de lidet eller aldelis intet haver mindste videnskab om, henstilles till Ober Rettens og der nest allerunderdanigst insinueris til Deris Mai:ts Allernaadigste Mildhed, om denne for Dellinqventerne i Loven og denne Doms dicterede Straf, icke maatte Allernaadigst Modereres.
Ao: 1745 d: 19, 20 og 21 Julij blev Retten betient paa gaarden Traae udj Strandebarms Skibbrede beliggende, med de af Fogden Sr: Heiberg opnefnte Laugrettes Mend, Godtskalck Sundahl, Lars Skaege, Jens Fladebøe, Mickell ibid: Hans Goudzvig, Joen Joensen Aarvig, Od Hafneraas \og/ Hans Fuurreberg
1745: 211b
(……. ………… …………….) Pastor Hr: Ole Gierdrum haver ud-
(inden ………… …………. …..)l, hvor ved hand haver indstefnt
(opsidderen paa gaarde)n Tr(aae) Samson Larsen for u-loulig Skoug-
(hugst. Ligesaa haver hand in)dstefnt ham till at anhøre vidners ud-
(sigende, sam)t at vere oververende, ved dissens siun og
(grandskning ove)r saadan fremfarne u-Lovlig Skoug hugst
(og der e)ftter at lide Dom till bøder og Strafs Lidelse eftter (Love)n, hvilcket Stefnemaall hand ved Bøigde Procuratoren Hans Giøen lod i Rettelegge dat: 21 Junij 1745 saa Lydende.
Opsidderen Samson Larsen Traae møtte for Retten og vedstod at forbemelte Stefnemaall er hannem lovlig forckyndt.
Hr: Pastor Hr:!! Ole Gierdrums fuldmegtig paastod at de indstefnte vidner, maatte Eedfæstes og afhøris. hvor paa vidnerne blev for Retten fremckaldet, da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst, og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MenEed. der paa fremstod
vidnet Lars Herlofsen, som eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at var i Tieniste hos Contra parten Samson Traae \1741/ da hand lod hugge 7 Tølter Saugtøm/m/er som er i alt hvad der blev hugget baade i hiemmemarcken og i fieldmarcken dito aar, saat!! (saa at) der af blev hugget 3 Tølter og 10 stocker i fieldmarcken og i hiem/m/emarcken blev hugget 3 Tølter og 2 stocker, forcklarede ellers at huusbunden Samson Traae og hans Søn var med da forbem:te Tøm/m/er blev hugget, og paa spørgsmaall sagde icke vidste at der blev hugget mere Tømmer dito aar;
det andet vidne Elling Søfrensen fremstod for Retten og eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Tiente hos Contraparten Samson Traae for 5 aar siden som var det aar 1740, da hand eftter sin huus bunds ordre hug 4re Tølter Saugtømmer i fieldmarcken i gaarden Traaes Skoug, og 4re Træer feldede hand i hiem/m/emarcken, siden blev hand icke verende hiem/m/e, men Reiste till fiskeriet, hvor fra saa snart hand kom hiem, Reiste til byen og andre steder, saa hand kunde icke vide om der blev hugget mere Tøm/m/er i Skougen dito aar, vidste heller icke hvad tølten af dito Tømmer kunde vere af werdie;
det forrige vidne Lars Herlofsen vidste heller icke at sige hvad Tølten kunde vere af verdie, af det Tøm/m/er hand huggede.
Citantens fuldmegtig Hans Giøen paastod at Retten ville begive sig ud i Marcken at besee Skougen, hvor paa Retten begaf sig ud i Skougen som er liggende i hiem/m/e \marcken/ Skougen!!, og befandt Vj da befandt!! 27 Træer i hiem/m/emarcken, af hvert Træe 3de Stocker som er 6 Tølter og 9 Stocker hver Tølt vurderis for 5 Mrk: og udj fieldmarcken befandtes at vere hugget 36 Træer udj hvert Træe 3de Stocker som udgiør Netto 9 Tølter.
eftter videre mellemtaele blev Parterne imellem hin anden saaledes forEenet at Hr: Pastor Gerdrum eftter giver sin Prætention og icke paastaaer Dom till Straf over Contraparten, naar som heldst hand eftter sit inden Retten giorde Løftte betaler till Citanten Hr: Gerdrum 50 rdr: hvor af Samson Traae betalte strax for Retten 30 Rdr: og lovede Resten at betale till Juell 20 rdr: hvor med Sagen er ophæfvet paa begge sider, saaledes at naar noget af Skougen skall hugges af Tømmer og dislige, da skall Contraparten Samson Traa give sin JordEiere saadant forud tilckiende hvor eftter Citanten Hr: Gerdrum skall lade ham sam/m/e udvise.
Ao: 1745 d: 23 og 24 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden øfre Waage for Strandebarms og Qvindherretz Skibbreders Almue, hvor da {udj} Deris Hr: Excellence Hr: Stiftts Befahlings Mand â Møinichens Fuldmegtig Mons:r Rodtvet Retten Præciderede, og war Fogden Sr: Andreas Heiberg udj Retten oververende, med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig
1745: 212
Godtskalck Sundahl, Ingell Tegland, Joen Br(…., …….)
Rørvig, Godtskalck Eegckenes, Anders Røsv/Rørv(…, …... ….-)
Eim og Hans Fuurreberg, tillige med begge (Lensmændene)
og Almue fleere af begge Skibreder, som Tinget sa(mme tid Søgte)
Hans Excellence Hr: Stiftts Befahlingsmand â (Møinichens) fuldmegtig Mons:r \Loraat(?) Jacob(?)/ Rodtvet, fremlagde de(nd ham af) høy bemelte hans Excellence udgifne Constitution og fuldmagt till Indeverende aars Sommertinge at betiene Sub dat: 9 hujus sidstleden, hvilcken hand begierede at maatte vorde saa vell paa dette som eftterfølgende To(lv?) Sommertinge vorde oplæst, paateignet, og ham der eftter tilbage lefveret.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste (…)tention paa Kiød \og/ huuders {og} indførsel til Danmarck dat: 21 Maij 1745.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Placat om Jern gryders indførsel dat: 29 Martij 1745.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Reschript, om de fra frem/m/ede steder indckomne Secters tilhengere dat: 5 Martij 1745.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Reschript angaaende de Norskes Kiøb og sall om øvende Skoughugst paa Elvedals Skougen i Sverig dat: 23 April 1745.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Reschript om Landværen Mendene dat: 10 April 1745.
Publ: deris Mai:ts allernaadigste Reschript om Landværen Mendene dat: 23 April 1745.
Publ: Cam/m/er Collegii Placat angaaende det octroyerede Grønlandske Compagnie dat: 10 Apr: 1745.
Publiceret hans Exelence Hr: Stifttbefahlings Mand â Møinichens udstede Placat, at ingen maa til uden Riget udføre, Smør, Talg, Kiød og dislige dat: 31 Martij 1745.
Publ: Deris Exelence â Møinichens ordre om en Person Nafnl: Lars Aamundsen fra Sverig at paagribes dat: 29 Junij 1745.
Publ: Deris Exelence â Møinichens ordre at alle og enhver skal forsiune sig med Rigtig Maael og Vegt dat: 6 Maij 1745.
Publiceret deris Exellence Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichens udstede giestgiæberbref till Thomas Weiner paa Giermundshafn dat: 16 Junij 1745.
Publiceret Baronesse Sl: RosenKrantzes udstede obligation Stor 400 Rdr: som hun hafver faaet til Laans af Sr: Lars Smit i Stavanger, og der fore setter ham til underpandt i gaarden Fladebøe i Strandebarms Skibrede beliggende 2 ½ Løb Sm: og 1 ½ Løb Sm: i Lille Omvigen, samt 1 ½ Løb Smør i Nedre Feed i Qvindherets Skibrede beliggende, samt 1 ½ Løb Sm: i Aarthuun i Skaanevigs Skibrede beliggende dat: 18 Novembr: 1744.
Publiceret Torsten Ham/m/erens udstede Pandte obligation Stor 15 Rdr: til Peder Anders: i Bergen, som settes til underpant 1 borestue med 2de Cam/m/er et Ildhuus, en floer og et Smalehuus staaende paa Ham/m/eren under gaarden Kyesnes dat: 22 Octbr: 1744.
Publiceret Engel Hans: Eegeland med fleere interessentere, paa ¼ part udj huuserne og huusetoftten paa gaarden Linge til Johanes Nernes, som der for har bet: 10 rdr: dat: 4 Novembr: 1744.
Publiceret Jacob Lille Dahles udstede Skiøde paa 20 Mrk: Sm: og ½ huud i gaarden Roalstvet til Encken Eelj Olsdatter som der for har betalt 38 rdr: dat: 23 Martij 1745.
Publiceret Knud Niels: Feds med fleere interessentere deris udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: i Møcklebust, till Søfren Rickerts: som der for har bet: 54 rdr: dat: 19 Martij 1745.
Publiceret Søfren Rickerts: Møcklebustes udstede Skiøde paa 2 pd: 18 Mrk: Sm: med bøxel og herlighed til Giert Søfrens: udj Kiærland som der for har betalt 98 Rdr: dat: 1 Martij 1745.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: 2 giedskind i øfre Toft til Hans Ingebrigts: dat: 14 Janv: 1745.
Lænsmanden Søfren Rickerts: Møcklebustes udstede obligation dat: 6 Aug: 1735 Stor 90 Rdr: til Mathias Dahle blev anvist til udslettelse i Pandtebogen.
Publiceret Anders Lars: Leygelandz udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Hiertnes i!! till Jacob Taarbiørns: dat: 5 Junij 1745.
Publiceret Eerick Aackres udstede bøxelsedel paa 12 Mrk: Sm: 1/6 huud udj gaarden Bache til Hagtor Heinesen dat: 20 Julij 1745.
Lars Nielsen Lille Dahle lader lyese sin Odels og Pengemangels Lyesnings Redt till 27 Mrk: Sm: i gaarden Lille Dahle i Qvindherrets Skibrede beliggende, som opsidderen Hans Gabrielsen nu Eier og bruger, som hand sagde at vere sin Rette og Sande Odell, hvilcken hand til sig ville indløese, saa snart hand saa mange Penge kand beckom/m/e.
Lænsmanden Hans Hansen Vaage lader paa Hans Peders: Fuurreberges vegne lyese odels og Pengemangels Lyesnings Redt till 1 ½ Løb Sm:
1745: 212b
(i gaarden ………, som) Sl: (….. …..) Encke og Østen Mortens: nu Eier
(og bruger, som ha)nd sagde at vere Hans Fuurrebergs Rette og Sande Odel,
(hvilcken hand ville til) sig at indløese, saa snart hand saa mange Penge kand
(beckomme)
(…. ……. høy) welbaarne Hr: Capitain Mouritzen wed velEdle Hr: Lieut:
(With at behandl)e Ingebor Nielsdatters indkomne Klage over Een
(Soldat i) hans Compagnie Samson Andersen Øfsthuus, som
(dette qvinde) Menniske paa u-Lovlig maade skall have medhandlet,
(hvor eftter) hand begierede og paastod at disse 2de Persohner, maatte
(udj) Retten Examineres og vidnerne, Peder Giere, Godtskalck Øfre-
(huus) og Ifver Øfrehuus afhørte, till et Tingsvidnis Erholdelse, forbeme:te Klage blef inden Retten oplæst dat: 7 Julij 1745 saa lydende.
Soldatten Samson Anders: Comparerede for Retten,
iligemaade møtte qvindemennisket Ingeborg Nielsdatter, som eftter at Klagen overlydt inden Retten var oplæst, svarede hun aldelis intet haver at klage over Soldatten Samson Andersen som dend der icke har giort hinde Ringeste overlast, blev saa tilspurt hvor fore hun haver klaget paa Soldatten, Svarede hun har icke klaget paa ham, men alleene paa Eendel andre som har giort hinde u-skiell, og hand som har skrevet Klagen for hinde sagde hun, icke har hørt Redt till hindes Klagemaall;
forbenefnte vidner aflagde Eed eftter Loven og forcklarede at de ware paa gaarden Øfrehuus d: 3 Julij 1745, da Soldaten var tilstede, der icke giorde hinde Ingebor Nielsdatter, mindste overlast, saa som hun var icke hiem/m/e men paa Skougen, icke heller Rørede Soldatten hindes Verelser eller noget af hvad hinde tilhørte, uden hvad Nafn Nefnis Kand; og hvad hun klager over ham Soldatten, det hand skall have u-Lovlig medhandlet hinde for 2de aar siden, Sagde vidnerne icke ved noget om, og sagde vidnerne det mueligens icke forholder sig saa i Sandhed.
Hr: Lieut: With om hvis Passeret er var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Hvor da Fogden i Anledning af høyloflig Cam/m/er Collegiis Anteignelser udj hans allerunderd:te aflagde Regenskab pro Ao: 1743 dend 18 Post. till dette Ting tid og sted hafde indkaldet de giestgiebere, Krem/m/ere, Strandsidere.!!
Hr: Capitain Mouritzen ved Hr: Lieutenent With, at qvinde Mennisket Sophie Eericksdatter haver angifvet, at Een Soldat under hans Anfortroede Compagnie Nafnlig Anders Brynildsen Kierrevig som en ægtegiftt Mand, skall vere Barnefader till det Barn hun er kom/m/en udj Barselseng med, hvor om de begge ere indstefnte til et Tingsvidnes Erholdelse.
Qvinde Mennisket Sophie Eericksdatter møtte for Retten og Sagde at ægtegiftt Mand Soldat Anders Brynildsen er hindes Rette og Sande barnefader til det Barn som hun er komen udj Barselseng med,
Soldatten Anders Brynildsen Comparerede for Retten og tilstod at have begaaet Leyermaall og barne Aufling med Sophie Eericksdatter;
hvor om WelEdle Hr: Lieut: With om hvis Passeret er, war af Retten et lov skicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Hvor da Fogden i Anledning af høyloflig Cam/m/er Collegii Antegnelser udj hans allerunderd:te aflagde Regenskab 1743 dend 18 Post. hafde indkaldet de giestgiebere, Krem/m/ere, Strandsidere og Kroeholdere som findes i disse 2de Skibreder, at afbeviise hvad Næring og brug de haver, Saa og der af følgelig merbem:te Antegnelse Post at tilsvare, og afbetale aarlig 2 rdr: Recognition eller Strandsiderskat eftter Skatte forordningen fra 1742 aars begyndelse til 1743 aars udgang, og saa fremdelis, saa lenge de sam/m/e Næring og brug vedbliver; Og Endelig i Retten at fremckom/m/e med hvis de til deris formentlige befrielse maatte have at indføere, alt til paafølgende Cam/m/er Collegii Decision, og eftter at forom/m/elte Antegnelse Post var bleven oplæst; fremstod
giestgieberen paa Giermundshafnen i Strandebarms Skibrede Thomas Weiner, som i Retten anviste det han/n/em af Deris Excellence Hr: Stiftt befalings Mand â Møinichen under 16 Junij 1745 meddelte giestgieber brev, hvor med hand beviste at baade hand og hans formand i ægteskab Urban Gietzmand eftter de ham af Sl: Stifttamtmand Undahl d: 29 Octbr: 1725 og af forige Stiftt befalings Mand Hr: Admiral Kaas d: 10 Maij 1734. meddelte Previlegier, er og har veret virkelig anordnet giestgiæbere til de Reisendes fornødenhed, og hvor paa hand begierede
1745: 213
at Lænsmanden og dend Tingsøgende Almue (….. ………. ………… ………..)
give deris Sandferdige forcklaring om de (……. ……… ……….. …………….)
Giermundshafns giestgiefverie, end de Gies(….. …….. ……. ………… ……..)
Jegte- og Skibs-folck, samt de faae der omckring boende (…. …… … dertil Almuen Een-)
stem/m/ig svarede, at det er dem i all Guds Sandhed beckiendt at der hvercken (haver ver-)
et anden handel, Næring eller brug ved dette giestgiæberie, end nu forcklaret (er, med Loge-?
menter som er inderettet for Reisende;
Giestgieberen Thomas Weiner frem(…. ……… ………..)
Skatte Forordningen befrier ham og hands formand for dend nu af Fogden (….. ….. Strand-)
sider Skat.
Fogden foreholdt Almuen at de maatte Rigtig forcklare hvor (mange Giestgiæf-)
verier, Kroer eller Handelspladser her i disse 2de Skibreder findes, og hvad (…. ……….)
enhver haver; hvor til Almuen enstem/m/ig svarede at udj Strandebarms og Qvindherretz Skibreder findes aldelis ingen Anden som holder giestgiefverie handel eller Kroe uden Thomas Weiner giestgieber i Giermundshafn, og birckedom/m/eren Andreas Lamberg paa giestgiefveriet (……) i Qvindherrets Skibrede, som ej haver anden Næring og brug end ved Giermundshafn giestgieberie er forcklaret.
Fogden om hvis Passeret er, var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende, som blev bevilget.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Torchel Nielsen Thoerdahlen hvor Encken Rangvey Mickelsdatter og Giertrud Nielsdatter er tilsamen udlagt i gaarden Mit Bersem 1 Løb 18 Mrk: Sm: for 90 Rdr: dat: 9 Julij 1745.
Restandsen for Strandebarms Skibrede blef oplæst og beløber 141 Rdr: 4 Mrk: 6 s: og Restandsen for Qvindherrets Skibrede blev oplæst og beløber 176 rdr: 2 Mrk: 3 s: som begge blev af Retten forseiglet.
Ao: 1745 d: 26 og 27 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa Gaarden Haavig for Strandvig og Ous Skibbreders Almue hvor da Deris Excellence Høy Welbaarne Hr: Stiftts Befalings Mand â Møinichens fuldmegtig {i Rette} Mons:r Rodtwit i Retten Præsiderede. oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig, Ole Olsen Aackre, Samson Henanger, Anders DragEide, i steden for Joen Biøndahl, Joen Haaevig, Joen Uglehuus, Ole Dalland, {og} Lars Stoerevig og Johannes Engelsen Eide, tillige med fleere Almue, af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts Allernaadigste Forordninger og Reschripter samt høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste forordning, angaaende undersaatterne af dend Eevangeliske Lutherske Religion icke till dend Papitische Lærdom blive forførte. dat: 18 Junij 1745.
Mons:r Jens Isack Holch, møtte for Retten og frem lagde hans bestalning som af Deris Excellence Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichen ham er meddelt, som lyder paa at hand Nemlig Holch, er beskickcket at vere bøigde Procurator udj Sundhordlehn og Hardanger Fogderie,
hand og under samme fremlagde et Skiøde af dat: 26 Julij 1745. samt et bøxelbrev af dito dato med hosfølgende Revers, og endelig fremlagde hand til Publication en obligation af 13 Octobr: 1744. hvilcke Documenter hand begierede af Retten at maatte Publiceres, og der eftter i de vedbørlige bøger indføres, og Comparenten med vedbørlig paategning tilbage leveres, som hand icke des mindre var begierende at Retten ved Publicationens paategning giver tilckiende paa hvad Fol: dito Documenter i de vedbørlige bøger bliver indførte.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts Befalings Mand â Møinichens udstede bestalning for Jens Isack Holch ar vere bøigde Procurator for Sundhordlehn og Hardanger Fogderier dat: 9de Julij 1745.
Publiceret Peder Nielsen Aarres udstede Transport paa 18 Mrk:r Smør udj gaarden Aarre i Strandvigs Skibrede beliggende till Isack Haldorsen, hvis Moder Sl: Marithe Isacksdatter Sl: Halvor Larsens, haver sam/m/e ved udstede Pandt obligation dat: 12 Novembr: 1732 sam/m/e til hannem Pandtsadt dat: 13 Octbr: 1745.
Publiceret Johannes Johansen, Ole Johans: Refne og Torckel Johans: ibid: deris udstede Skiøde paa 1 Løb Sm: udj gaarden Refne i Strandvigs Skibrede beliggende till Dirrich Madsen Særvold som der for har betalt 78 rdr: dat: 26 Julij 1745.
Publiceret Maans Svendsen Hafskaars udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Hofschaar till Anders Larsen dat: 26 Julij Ao: 1745.
1745: 213b
(Publiceret ………….. ……. de og ….. Melckevigens? udstede 2de) Mageskifttebrever (…… ………. …..)
Publiceret Assessor Londemands udstede bøxelsedel paa 1 pd: 9 Mrk: Sm:
(udj gaarden …..)land til Joen Zackaries: dat: 29 Junij 1745.
Publiceret Hans Torgels: (……..s udste)de Skiøde paa 2 Pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Aase i Strandvigs Skibrede beliggende (til …… …..)sen Haaeland som der for haver bet: 50 rdr: dat: 27 Martij 1745.
Publiceret Morten Olsen SkogsEides udstede Transport paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Seehuus til Haldoer Tvedte som der for har betalt 74 rdr: dat: 13 Octbr: 1744.
(Fogden) haver till dette Ting ladet indstefne, Anders Særvold, Karj Aackre, (og Synneve) Særvold, for u-Lovlig øelsall ved Strandvigs Kircke i (…. eftter seen)iste Laufdags foreleggelse at lide Dom til Strafbøder,
Af de indstefnte møtte for Retten Anders Særvold som tilstod at have soldt øell, men icke som nogen kunde blive drucken af; paa Karj Aackres vegne møtte Ole Endresen Liothuen som tilstod at Encken har vell faeret med at selge øell, men i huuset er ingen allarm øvet i druckenskab, paa Synneve Særvolds vegne møtte Manden Christopher Tørresen som sagde intet ved der af siden hand Nyelig er kom/m/en i æcteskab med hinde, men Tienistedrengen Anders Andersen svarede at Encken soldte øell forleden aar i foraaret;
Fogden lod tilføere at siden de indstefnte tilforne har veret idømt bøder for u-Lovlig øelsall, og de nu atter har optaget at Selge øell saa paastod hand, at de med yderligere Strafbøder maa ansees;
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt,
forhen haver Karj Aackres Sl: Mand veret idømt bøder for u-Lovlig øelsaell, med advarsell {hun el} icke her eftter at understaae sig at øve Kroehold ved Strandvigs Kircke, alligevell haver hun nu atter understaaet sig at Selge øell paa nogen tid afvigte aar 1744, hvor fore hun tilfindes at betale till deris Mai:ts Cassa 5 rdr: Anders Særvold som ligesaa forhen har veret advaret og dog paa Nye begyndt samme ham forbudne Kroehold eller øelsahl at optage, tilfindes at betale denne sinde i henseende til hans fattigdom 1 rdr: og Synnefve Særvold der eftter vidnernis udsigende iligemaaede haver brugt øelsall forleden aar 1744 tilfindes for slig u-Loflig forhold at bøde til deris Mai:ts Cassa 1 rdr: 3 Mrk: med tilhold at de eftterdags entholder sig fra at Selge øell under hvad Prætext Nefnis Kand, med mindre de til yderligere Strafbøder vill vente at vorde anseet og Straffet; forskrefne bøder tilfindes enhver for sig at udrede og betaele under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckynd:
Encken Christj Riisa og hindes u-Myndige Børns formynder Morten Soelberg, hafver till dette Ting ladet {betaele} indstefne Pofvell Kiielen till at betale 4 Rdr: som hand til Citantindens Sterfboe er Skyldig.
Pofvell Kiilen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell;
paa Enckens vegne møtte for Retten tillige som formynder Morten Soelbiøer, og paastod at Contraparten maatte blive tilfunden at betale Pengerne som eftter det i Rettelagde skifttebref dat: 17 Julij 1743 beløber 4 Rdr: hvor af Encken Citantinden er udlagt 2 rdr: 3 Mrk: dend u-Myndige Søn Knud Taarbiørnsen udlagt 5 Mrk: 8 s: og dend u-Myndige datter Christie Taarbiørnsdatter er udlagt 3 Mrk: 8 s:
Contraparten Povel Kiilen her til svarede at have betalt disse omtvistende Penge til dend Sl: Mand Torbiørn Indresen for 5 aar siden det hand med Sahlighedz Eed wille beckreftte:
Eragtet.
Siden Contraparten benegter fordringen, saa forelegges Citantinden med sin Laufverge og Børnenis formynder Morten Soelbiøer, at indstefne Contraparten Povell Kiilen til Høstetinget \førstckom/m/ende/ at aflegge sin Eed at hand prætentionen icke er Skyldig, hvor eftter Dom udj skal blive afsagt.
Fogden i Anledning af Cam/m/er Collegii Antegnelser udj hans allerunderdanigste aflagde Regenskab 1743 d: 18 Post hafde indkalt alle de Strandsidere, giestgiefvere, og Kroeholdere som maatte findes i disse 2de Skibbreder, at afbevise hvad Næring og brug enhver haver, saa og der af følgelig mer bem:te Antegnelses Post at tilsvare og afbe-
1745: 214
betale aarlig 2 rdr: Recognition eller Strandsiderskatt (……. ……. ….. …..-)
delis, saa lenge de same brug og Næring vedbliver (…….. ….. …….. …….)
Antagnelse Post var oplæst, fremstod for Retten Arne (Ar?)nesen (Qvernevigen)
i Ous Skibbrede, som i Retten fremlagde det hanem af Sessio(ns Commi-?)
terede d: 17 Maij 1738 meddelte afskedz Pas, hvor med hand bev(iser at have)
Staaet i Deris Mai:ts Tieniste ved Hr: Major Pritziers Compag(nie som)
Tambour udj 13 aar, og hand sig der udinden ærlig og troelig har (…… ….-)
holdet, hand beraabte sig ogsaa paa et Kongl: allernaad:t Reschript (……. ….-)
le aar siden skall vere Publiceret, hvilket hand formeener at g(….. ……. …….)
som en gamel Mand der har udtient sin tid ved Militien, og nu (.. …. ………)
maade kand Ernære sig, frihed at bruge en liden Strandsider Næring, som (…. in-)
gen anden Priviligeret til Præjudice, mod den allernaadigst paabudne Consumptions Erleggelse, uden nogen anden skatt eller Rognition!! (Recognition) at give ellers begierede hand at Lænsmendene og Almuen ville giøre deris Sandferdige forcklaring om icke hans Næring bestaar mere udj hans slæb og arbeide ved fiskerie som en anden bunde, end dend fortieniste hand kand have, af sit Ringe huus, at logere bønder udj, og dend potte øell hand til den/n/em kand udselge; der til dend samtlige Almue svarede, at dend Profit hand har af sit holdende lide Kroehuus, hvilcket er høit fornøden at vedligeholdes, for de Reisende bønder fra Hardanger og omligende Skibreder saa lenge det gamle giestgiebersted Qvaløesundet er øde, er saa liden og Ringe, at dend u-muelig kand opnaae, til hvis hand burde svare, udj Consumption Familie og Folckeskatt, eftter forordningen; hvorfor Consumptions forpagteren ogsaa der udinden har maatt bruge Limitation med ham som en bevislig fattig Mand, og der som hand icke tillige søgte sin Næring ved fiskerie og andet arbeide som en bunde, var det u-muelig for ham og hans fattige huustrue at Subsistere af hans Ringe Kroehold, som alleeniste bestaar i en Potte øell og et glas brendevin til Reisende Jegtefolck at udselge, hvilcket alleene er om vinteren og høsten, naar deris Reise falder til Bergen, og dis imellem slet intet;
Fogden tilholt dend samtlige Almue at giøre fuldstendig og paalidelig forcklaring, om de fleere her i Skibrederne verende, baade gamle og Nye giestgiefverier, Strandsiddere og Kroeholdere, hvor paa Almuen i Ous Skibrede Eenstem/m/ig svarede, at i dete Skibrede er slet ingen anden som haver saadan Næring, uden alleene forbemelte Arne Qvernevigen, thj hvad sig angaar det gamle giestgieverie Qvaløesundet, da er det end nu lige som mange aar forhen aldeles øde, saa der paa er hvercken huus eller folck; Almuen af Strandvigs Skibrede svarede, at udj sam/m/e Skibrede, findes nu slet ingen, som enten har Strandsider, Kroe, eller giestgieber Næring, undtagen en fattig gam/m/ell afskediget under officeer, paa Pladset Biskopshafnen udj giestgieberiet Terøens District paa Rosenthals gods ved nafn Jens Lande, som over 30 aars tid, har Staaet i deris Mai:ts Tieniste, og nu paa ingen maade kand have Lives ophold, hand holder undertiden en Potte øel for Reisende Jegtefolck, som sam/m/e stedz kand legge i Land at hviile sig, men som der icke er nogen hafn enten for Jegter eller baader, saa skeer saadant ickun skielden, og altsaa er hans Næring saa Ringe, at gevinsten der af neppe aarlig opnaar de 2 rdr: som fogden nu fordrer i Strandsider skatt, og formedelst Mandens Armod og fattigdom, har hand og følgelig Consumptions Forordningen for Consumption veret befriet; hvad sig angaar det saa kaldede sted Atlevigen eller AtleKrogen, hvor hans Excellence Hr: Geheime Raad von der Osten som forrige Stiftts befalings Mand i Bergen ved udstedde Previlegier af 28 Septbr: 1729 har bevilget forige Major nu Obriste Segelke at anrette giestgieberie for Reisende, da er sam/m/e aldrig bleven optagen eller brugt, Men naar stedet blev forsiunet med beqvem/m/e Logementer og saadanne Reqvisita som Reisende og dend omckring boende Almue behøver, kunde det i henseende til at sam/m/e sted er liggende langt fra andre giestgieberier vere nøttig.
I det øfrige declarerede Almuen af begge Skibreder, at her icke findes fleere Kroer, eller Strandsidere end nu forcklaret er, Men at alle u-nøttige og nødige Kroer, er af Fogden følgelig de ham tillagde ordres bleven afskaffet;
Fogden om hvis Passeret er, var af Retten et Lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: 2 ½ gied skind i gaarden Haaland till Joen Eefvindsen dat: 21 Janv: 1745.
Publiceret Steen Backes udstede bøxelsedel paa 1 pd: 19 2/3 Mrk: Sm: i gaarden Berje til Ole Joens: dat: 26 Julij 1745.
Publiceret Morten Gidtlesen Noertvets udstede Skiøde paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Hiertager till Svend Svends: som der for har bet: 59 rdr: 3 Mrk: dat: 27 Julij 1745.
Publiceret Peder Svends: Tomres udstede Skiøde paa 28 Mrk: Sm: udj gaarden Tomre till Mickel Olsen som der for har betalt 52 Rdr: dat: 27 Julij 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ingebor Maansdatter Oustestad, hvor børnene Engell Christophersen, Lars Christophers: Christopher Christophers: og Eerick Christophers: er tilsamen udlagt 1 pd: 16 19/22 Mrk: Sm: i gaarden Oustestad for 61 rdr: 1 Mrk: 2 s: Ligeledes er dito arfvinger udlagt udj gaarden Røe 3 Mrk: Sm: for 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: og udj gaarden Lillelie 2 Mrk: Sm: for 2 rdr: 2 Mrk: Og endelig udj gaarden Age 2 pd: 2 Mrk: Sm: i Hardanger for 50 rdr: og er dateret 21 Junij 1745
1745: 214b
(Publiceret Skifttebrevet eftter Sl:) Aagaathe Olsdatter, hvor børnene Steen (Andersen, ….. Andersen,) Ole Anders: Aagaatha Andersdatter, Maritha Andersdatter, Stef(fen ……..) er tilsamen udlagt 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Storevig for 30 rdr: Joen Stephens: (….. Stephens:) Anders Stephens: Anders Steens: Steen Steens: Joen Steens: Ingebor Stens(datter, ..….) Steensdatter og Martha Steensdatter er tilsamen udl: i Bache 1 pd: 3 Mrk: Sm: for 36 rdr: dat: (.. ….. 17)45.
Publiceret Joen Store BaldesEims udstede bøxelsedel paa 2 pd: 12 Mrk: Sm: udj gaarden Store Baldeseim til Johannes Joens: dat: 27 Julij 1745.
Restandsen for Ous Skibrede blev oplæst og beløber 142 rdr: 12 s: Restandsen for Strandvigs Skibrede blev oplæst og forseiglet beløber 171 rdr: 5 Mrk: 8 s:
Ao: 1745 d: 30 og 31 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Windenes for Waags og Opdals Skibbreders Almue, hvor da Deris Excellence Høy Welbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mand â Møinichens fuldmegtig Mons:r Rodttvid i Retten Præciderede, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemlig, Jacob Hæfverøen, Niels ibid: Salomon Mæelingen, Lars Houckenes, Anders Sandtorv, Knud ibid: Rasmus Aasmunds: Gresdall, og Lars Johans: Stangeland, tillige med begge Lænsmendene og Almue fleere af begge Skibr: som Ting: sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordninger og Reschripter, samt høye øfrigheds ordres, ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftt befalings Mand â Møinichens udstede bestalning for Mons:r Holch at vere bøigde Procurator i Sundhord og Hardanger Fogderie dat: 9 Junij 1745.
Sl: Jens Bechs udstede obligation 250 rdr: til Hr: Assessor von der Lippe dat: 25 Novbr: 1741, blev nu i Retten Produceret til udslettelse i Pandtebogen, saa som dend af Hr: Assessor von der Lippe findes paategnet at vere betalt d: 12 Maij 1745.
Klocken!! (Klockeren) Rasmus Snærings udstede obligation Stor 160 Rdr: til Sl: Hr: Johan Koren blev Produceret i Retten till udslettelse i Pandtebogen, saa som dend af Sl: Korens Encke findes paategnet at vere betalt d: 21 April 1745.
Publiceret Hr: Assessor Jean von der Lippes udstede Skiøde paa gaarden øfre og Nedre Hoope skyldende 3 Løber 1 pd: 12 Mrk: Sm: til Hr: Lieut: Bager som der for haver betalt 800 Rdr: dat: 18 Maij 1745.
Publiceret Drude Marie Sl: Hr: Korens udstede Skiøde paa 2 pd: 12 Mrk: Sm: \i gaarden Grøteide/ i Opdals Skibrede beliggende til Ole Lars: Siglevig som der for har bet: 52 Rdr: dat: 17 April 1745.
Publiceret Mons:r Henrich Skrivers paa sin huustrues {og} sødstre børns vegne, lysende odels og Pengemangels Lysnings Redt til 3 Løber 1 pd: 12 Mrk: [Smør] i Hope, udj Wernøen ½ Løb Sm: ½ huud for 54 rdr: Nedre Dalland 2 Løber Sm: 2 huuder 108 rdr: øfre Bruntvet 1 Løb Sm: 1 huud dat: 20 Julij 1745.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud i gaarden Schomsnes til Johan/n/es Størcks: dat: 21 Apr: 1745.
Publiceret Christopher Wattedals med fleere interessentere, deris udstede Skiøde paa 2 pd: 1 ½ Mrk: Sm: i gaarden Wattedal til Guldbrand Christophers: som der for haver betalt 41 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 29 Martij 1745.
Publiceret Nathanael Beckervigs udstede bøxelsedel paa 13 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Drifvenes til Jonas Jacobs: dat: 30 Julij 1745.
Publiceret Mickel Olrichs udstede afckald for hans Sl: Moder arf dat: 22 Febrj: 1745.
Publiceret Benjamin Olrichs udstede afckald for hans Sl: Moders arf dat: 22 Febrj: 1745.
Publiceret Nathanaell Beckervigs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i Søre Drivenes til Ole Johans: dat: 30 Julij 1745.
Publiceret Nathanaell Mathiesens udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: i Dybevogen {dat:} [til] Hans Niels: dat: 30 Julij 1745.
Pastor Hr: Edvart Christie hafver till dette Ting ladet indstefne Ole Aamundsen Waage for Resterende Præstegaards Penge 3 Mrk: 12 s: og for Resterende Reparations Penge 4 s: tilsammen 4 Mrk: danske, till Doms Lidelse, samt at betale Processens beckostninger;
dend indstefnte Contrapart Ole Aamundsen Vaage blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Lars Thoe, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Contraparten Ole Waage till dette Ting med mere end 4 Ugers Kald og warsell,
Citanten Pastor Hr: Christie møtte i Retten og declarerede at dend indstefnte haver arbeidet hos ham 1 dag, hvor fore hand godtgiør ham 1 Mrk: danske, Rester saa igien 3 Mrk: danske, som hand paastod at blive tilfunden at betale med Sagens foraarsagede omckostninger.
Eragtet.
Som Stefnevidnerne hafver afhiemblet at Contraparten till dette Ting haver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges Ole Aamundsen Waage Laufdag till neste ting at møde og svare till Sagen.
Citanten begierede denne Laufdags foreleggelse besckreven, som han: skal meddelis.
Hr: Edvart Christie haver till dette Ting ladet indstefne Mickell Hagtorsen Melckevigen boende i Schaanevigs Skibbrede, till {dette T} at svare Tiende af hvad fiske som hand har beckommet i Onerims Laxevog i Opdals Skibrede
1745: 215
beliggende, saa som, Lax, Magckrell og Sild, (…….. ………… ………… ……..)
sidet udj, till Doms Lidelse, samt der om at anhøre (vidnerne …... ………, …. …..-)
land, Niels Langeland, Samuel Elsager og Jens Elsager (hvilcke vidner iligemaade)
ere indstefnte under faldzmaall \at møde/ og der nest at betale (Processens omckost-)
ninger.
Contraparten Mickell Hagtorsen Melckevigen (blev paa-)
raabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen (paa hans vegne til)
Sagen at svare;
Citanten møtte for Retten og paastod (at de indstefnte)
vidner maatte Eedfæstes og afhøres;
Stefnevidnerne (……. ………….)
og Petter Barmen hiemlede ved Eed eftter Loven at (have indstefnt)
Mickell Hagtorsen Melckevigen \til dette Ting med 3de ugers varsell; da hand sad/ i Laxevogen hvor (………. …………. ….)
under gaarden Onerim i Opdals Skibbrede beliggende, (… …….. …….. ….-)
perede Foro, og paastod at hand maatte Stefnis til sit (rette verneting)
i Schaanewigs Skibbrede hvor hand er boende og haver si(t ….. …… …..)
Stefnevidnerne forcklarede der nest, at hand Contraparten (….. ……..)
sidde i Laxevogen om Kaarsmisse tider d: 3 Maij og bliver side(… ……-)
lis i Laxevogen till Michaelj tider førstckommende, i hvilcken (tid) {hand} og paa dito sted hand holder dueg og disk.
Citanten Hr: Pastor Edvart Christie paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Eragtet.
Contraparten som er boende i Skaanevigs Skibrede, og bruger en Laxevog under gaarden Onerim i Opdals Skibbrede, hvor hand er af Citanten under Stefnevidnernis afhiemling, ickun indstefnt med 3de Ugers Kald og warsell, til dette Ting, da hand dog i følge Lovens pag: 38 art: 8de bør have 4re Ugers warsell, siden hand uden Ting lafvet er boende, hvor fore Retten denne sinde icke kand antage de indstefnte vidner til afhørelse, forinden Citanten besørger Sagen lovlig in Camineret.
Hr: Christie lod tilføere, at u-anseet at dend søgte eftter Stefnevidnernis forcklaring formente det icke at vere sit verneting, og Dom/m/eren tillige har fundet for billig at hand icke haver faaet lovlig Kald og varsell, eftter 3de Ugers forløb, saa dog formeener Sagsøgeren eftter Lovens 1 bogs 2det Capt: 23 art: hannem at vere inden Ting lavet, og der fore at have faaet lovlig Kald og varsell, og i dend henseende formoder hand at vidnerne eftter seeniste forordning om vidners førelse, bliver afhørte.
{Ingebrigt Aaese} Taarbiørn Dahlen Contra Svend Houckefer, og Svend Houckefer Contra Taarbiørn Dahlen eftter forige tiltale,
begge Parter møtte for Retten og declarerede at de i Kierlighed og Eenighed ere bleven forEenede, at siden Taarbiørn Dahlen haver anvendt en hel del penge til Processen, skall Svend Houckefer betale ham til nogenledes Erstatning 4 rdr: og hvad som dem kand vere imellem Passeret skall vere dødt og magtesløs, og icke paa Endten af siderne paa nye oprøres, og om det imod forhaabning skulle ske, skall dend ..stskyldige(?) (først-?) [betale] 2 rdr: til Sognets fattige, foruden andre bøder, som af Sagen Dependerer, paa hvilcken sluttet forlig de med haand Reckning.
Johannes Louckhammer som formynder for sine børn fremckom for Retten, og Producerede 143 rdr: 5 Mrk: 14 s: som er hans u-Myndige børns Sl: Moder fader arv, der blev opbuden om nogen af Almuen ville antage Pengerne paa Rente imod sickert underpant, Men som ingen anmelte sig at ville modtage Pengerne saa bleve de af Dom/m/eren forseglede, og Johannes Louckhammer tilbage leveret.
Anders Sandtorv lader paa Lars Larsen Sandtorfs vegne lyese Pengemangell og odels Lyesnings Redt till ½ Løb Sm: i gaarden Sandtorv som Aarne Larsen paaboer, som hand sagde er hans Rette og Sande odell, hvilcket hand agter til sig at indløese, saasnart hand saa mange Penge kand beckom/m/e.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Torsten Larsen Valle og huustrue at lide Dom till bøders Erleggelse, for deris tilsam/m/en begangne fortiilig sammenleye;
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke,
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Lars Thoe, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Torsten Walle og hans huustrue til dette Ting med mere end 4 ugers Kald og Varsell;
Fogden i Rettelagde Soegne Præsten Hr: Edvart Christies attest af 28 Julij 1745, hvor med hand beviste at Torsten Valle og hans huustrue, er Copulerede Hellig 3 Kongers dag 1744 og at hun Torsten Valles huustrue er falden i barselseng
1745: 215b
(…… ……….. ……… ………..) er hand begierende Lauvdag for de ind-
(stefnte til neste ting; eftter (at samme) Protocollation var ført, Erindrede
(Fogden at bemel)te Torsten Valle og huustrue, paa sidstleden Waarting dend
(….. ……. … de)r fore gaaende lovlig Stefnemaall har faaet Lavdag og Rettens
(foreleggelse til dette) Ting at møde og svare till Sagen, og hvor for Fogden nu
(begierede Dom over) de indstefnte, eftter Lovens 6te bogs 13 Capt: 1 art:
hvor eftter saaledes i Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Med Pastor Hr: Edvart Christies attest er bevist at Contraparten har begaaet fortiilig Sammenleye med sin huustrue, hvor fore Torsten Walle tilfindes at betale sine bøder eftter Lovens 6te bogs 13 Capt: 1 art: 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
(Fogden haver ti)l dette Ting ladet indstefne Inger Sandsøen at betale hendes (andel? af) Rickart Sandsøens eftterladte formue, till afdrag paa de bøder (…. ….)d var forfalden for begangne Leyermaall med Aagaathe Andersdatter.
Contrapartinden blev paaraabt eftter Loven men møtte icke,
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Lars Thoe hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Inger Sandsøen til dette Ting med meere end 4 ugers Kald og warsell.
Fogden i Rettelagde Pastor Hr: Edvart Christies attest dat: 15 Octobr: 1743 som hand begierede Extraderet og saa vit det af Rickert Andersen begangne Leyermaall angaaer udj denne act inddragen. Erindrede ellers om Lauvdag for dend indstefnte og nu udeblevne Inger Sandsøen.
Eragtet.
Siden Stefnevidnerne haver afhiemlet at Contraparten till dette Ting haver faaet lovlig Kald og Varsell, saa forelegges Inger Sandsøen, Laufdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet ved Mundtlig warsell ladet indstefne Ole Mickelsen Opdall og Ole Jellefald at lide Dom til Straf, for begangne slagsmaall udj et brøllup paa gaarden Opdal denne Som/m/er, og udj Sagen at anhøre vidnerne Jacob Opdall, Joen Borgen, Maans SøerEide, og Niels SøerEide saa vel som Karj Opdall, hvilcke vidner iligemaade er indstefnt under faldz maall at møde, deris Eedelige forcklaring i Sagen at aflegge;
de indstefnte Contraparter, som og widnerne ere indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa deris vegne till Sagen at svare;
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Lars Thoe hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt forbenefnte Contraparter Ole Mickelsen Opdall og Ole Jellefald, tillige med vidnerne, till dette Ting med 14 dager og 3de dagers Kald og warsell.
Fogden fandt fornøden at tilspørge bøigde Lænsmanden og dend Tingsøgende Almue af Opdals Skibrede, om icke det sted hvor Ting nu holdes, er vedtaget af dem Self, at vere deris Rette wernetingt og hiemting; de faae Mand af Opdals Skibbrede som paa denne tid af afttningen war tilstede for Retten, svarede paa Eegne og \paa/ dend fraverende Almues vegne, at hvor Tinget nu holdes i Waags Skibrede paa Windenes, det møder de nu for, og antager ligesaa fult som deris Eeget Werneting, hvilcket de baade har antaget og endnu antager som sit Eeget Werneting, saa vell till deris Skatters afbetaling som till {Sag} Rettergangs Sagers udførelse.
Fogden Erindrede om Lauvdags foreleggelse for de indstefnte og udeblefne Contraparter og vidner.
Eragtet.
Som Almuen nu haver declareret at antage dette Ting i alle tilfelde som sit Eeget Verneting, og Stefnevidnerne haver afhiemlet at have indstefnt saa vell Contraparterne, som vidnerne med mere end 14 dagers Kald og warsell, saa forelegges Contraparterne Ole Mickelsen Opdall og Ole Jellefald Laufdag til neste Ting at møde og svare till Sagen, til samme tid og sted forelegges iligemaade vidnerne Jacob Opdall, Joen Borgen, Maans SøerEide, Niels SøerEide og Karj Opdall, Laufdag til neste Ting under faldzmaall, at møde {og} at aflegge sit vidnisbyrd i Sagen.
Hvor da Fogden till dette Ting følgelig Cammer Collegii Anteignelser, udj hans allerunderdanigste Regenskab 1743 dend 18 Post, hafde indkaldet alle de i disse 2de Skibreder befindende, Krem/m/ere, giestgiebere, Kroeholdere og Strandsidere, at afbevise hvad Næring og brug enhver haves, Saa og der af følgelig forbemelte Antegnelse Post at tilsvare, og afbetale aarlig 2 rdr: Recognition, er Strandsiderskat fra 1742 aars begyndelse till 1744 aars udgang og saa fremdelis saa lenge de sam/m/e Næring og brug vedbliver; og eftter at forbem:te Antegnelse Post var oplæst, fremstod for Retten,
giestgiefveren paa Gudøesundet i Opdals Skibrede Johannes Mogensen, som i Retten anviste 1t: det han/n/em meddelte borgerbrev af 7 Junij 1742, hvor med hand beviste at vere æedsoren borger i Bergen for det 2det anviste hand sine giestgiever Previlægier, udgivet af forige
1745: 216
Constituerede Stiftt befalings Mand Hr: Conferentz Raad (Lyhm … …) de øfrige (…… …..)
d: 13 Julij 1742 allernaadigst haver Confirmeret, hvor m(ed (…) bev(…. ..) eftter (Loven? …)
til de Reisendes fornødenhed, og der nest begierede hand at dend (….. …….. …….. ….. …..)
deris Sandferdige forcklaring, om hans Næring og brug, hvor udj sam/m/e bestaar, (….. …..)
svarede, at giestgieveriet Godøesundet er gandske fornøden for de Reisende (… …… …. ….)
skyld er indrettet, item at der hvercken af den/n/e giestgiever eller hans formand (… …. …..)
brugt anden Næring end Logementer og giestgievere for de Reisende; af (….. ….. ….. …….)
de paa hafnen kom/m/ende Skotte Skibs folck som ogsaa ere Reisende, og den (….. …. …..)
Almue er bleven Fourneret; Og som hand saaledes haver bevist at vere en (…. ……… …..)
dend Kiøbsted hvorunder giestgiæberiet Sorterer, og en till de Reisendes fornødenhed (giest-)
giever og endelig at hand ingen Anden handel har brugt, Saa formente hand følgelig Skatteforordningen at vere befriet for dend nu af Fogden paafordrende Strandsiderskat.
Giestgifveren i Næshafn i Opdals Skibrede, fremstod for Retten og anviste det han/n/em af forige Constituerede Stiftt befalings Mand Hr: Conferentz Raad Lyhm d: 20 Junij 1743 meddelte giestgiever brev, hvor med hand beviste at vere beskicket giestgiever til de Reisendes fornødenhed, og hvor paa hand begierede Almuens Sandferdige forcklaring, saa vell om Stedets beskaffenhed, som om hans Næring og brug, hvor til Almuen svarede, i allemaader ligesom nest forhen ved giestgieveren i Godøesundet Johannes Mons: qvestion er tilført, med dette tilleg, at Neshafns giestgieberie er meget Ringe og icke levebrød ved, der som hand icke tillige som en anden bunde Ernærede sig af fiskerie; item at der paa hafnen nu i 2de aar icke har veret noget Skotteskib, og naar nogen kom/m/er, bliver der icke dreven anden handell, end at Skibs folcket som andre Reisende, bliver forsiunet med Logement og Lefnets Midler. Giestgieveren Peder Olsen formeener og at Skatte Forordningen fritager ham for dend af Fogden paafordrende Strandsiderskat;
Fogden tilholte Almuen af Opdals Skibrede at giøre fuldstendig forcklaring om de fleere Strandsidere og Kroholdere, som maatte findes i sam/m/e Skibrede: Hvor paa Lænsmanden og Samtlig Almuen svarede, at der nu icke findes fleere af de omspurte Persohner i Opdals Skibrede undtagen en fattig huusmand paa Pladset Stoursøen under Næshafns giestgieberie ved Nafn Niels Salomonsen som haver veret Soldat udj Deris Mai:ts Tieniste 13 aar, og som hand sidder paa et sted hvor mange Jegter maa hafne om vinter tide, saa faaer Jegte folcket oftte fornøden Skiul over hovedet i hans liden huusmands Stufve, hvor for hand slet ingen betaling nyder, med da kand det undertiden hende sig, at hand paa giestgieveren i Næshafns vegne som dend Rette Previligerede giestgiefver for de Reisende, og med hans tilladelse udselger en potte øell, hvilcket u-muelig kand Profitere den/n/e fattige gamle Soldat 2 rdr: aarlig; for Resten har hand til den/n/e tid Ernæret sig af bunde arbeide blant Almuen, men nu hand er blefven saa gam/m/el og Skrøbelig at hand icke har Kreftter at arbeide, maa medlidende Men/n/isker for hans fattigdoms skyld giøre ham haand Reckning.
af Waags Skibrede møtte ingen af de indkaldede Krem/m/ere, giestgifvere og Strandsidere eller Kroeholdere, hvor for Fogden tilholt Almuen der om at giøre fuldstendig forcklaring; og hvor paa dend Tingsøgende Almue forcklarede, at østre og westre Bagholmens giestgieverie, som er indrettet til de Reisendes fornødenhed, vedligeholdes af Encken Sl: Bent Olrichs, som tillige driver handell med Almuen i Østewolds og Møgsters Sogner; under dette giestgiefverie ude ved havet i Østewolds Sogn, er et fiskever kaldet Bachesund eller Nødøen, hvor Eier og beboer Anders Knuds: holder med Bagholmens giestgievers tilladelse, et lidet giestgieverie, for de om Vinteren paa sam/m/e fiskever kom/m/ende Almues Mend, hvilcket er høyt fornøden at vedligeholdes, Men Næringen er saa liden, at der af u-muelig kand svares nogen Consumption, naar Strandsider Skat skall betalis; Ligeledes har tilforn veret under Bagholmens giestgieberie, et lidet for Jegte folck fornøden bebygt huus Mandz Plads, kaldet Kolbenshafnen, hvor der undertiden for Jegte folck blev holdt en potte 4 s: øell, men dette sted er nu og har i lang tid veret gandske ødeliggende. Qvalvogen paa fiskeverret Stolmen Er gam/m/el Krem/m/ersæde, og et giestgieberie for dend fiskende Almue hvilcket vedligeholdes af Eieren og beboeren Jens Hans: Meyer, som der af svarer aarlig Consumption og Strandsiderskat. Bechervigens giestgieberie, som er indrettet til de Reisendes fornødenhed, vedlige holdes af beboeren Nathanael Mathiesen, som eftter de ham meddelte Previlegier, tillige driver en liden fiskehandell, med dend omckring boende Almue, hvor af tilforn har veret betalt Strandsiderskat, men siden hand blev anordnet giestgiever, til de Reisendes fornødenhed, har alen/n/e!! (allene) Consumption veret betalt. Engesunds gamle giestgieverie for Reisende, og Kremersæde udj Fiddie Sogn, vedligeholdes nu af forige Kremmer Sl: Jens Beches Encke, og som dete sted er et Previlegeret giestgieversted for de Reisende, saa der af aldrig veret svaret Strandsiderskat; Ferrøesundet et lidet huusmandz Plads udj Neshafns giestgieveries district, beboes af en gam/m/el forarmet Encke Anna Witman, som lever af det fiskerie hendes børn liige med andre bønder kand bruge, men som stedet ligger mit i veyen for Almuen som Reiser til og fra havet paa fiskerie, hvilcke i nødsfald der maa søge Skiuel over hovedet, saa kand der undertiden til dem /: med tilladelse af giestgieveren i Neshafn :/ udselges et glas finckel og 1 potte 4 s: øel, hvilcken Næring er saa Ringe, at der af u-muelig kand svares nogen Skat, allerheldst da forom/m/elte Encke er gandske fattig og forarmet, hvilcket og ved Consumptionens betaling har veret Considereret. flere Krem/m/ere, Strandsidere, giestgievere, eller Kroeholdere findes icke i Waags Skibrede;
Fogden om hvis Passeret er, var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Publiceret Encken Gyrj Sl: Christen Jørgensens eftterleverskes udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: 3/8 huud til sin Søn Lars Christensen som der for haver betalt 16 rdr: 3 Mrk: dat: 4 Martij 1745.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Knud RemberEide eftter forrige tiltaele, till Doms Lidelse, for hans nu anden gang i ægteskab begangne Leyermaall, med qvinde Mennisket Guri Johansdatter som er døf og Dum at lide og undgielde eftter Lov og Kongl: Forordninger.
Paa dend indstefntes vegne møtte Baard Larsen Eide, og tilckiende [gaf] at Knud RemberEide vedstod at vere lovlig Stefnt, men kunde icke Self møde, i henseende hand er Syg og Sengeliggende;
Paa Defensor Hans Giøens vegne fremstillede sig for Retten Procurator Holch og gaf tilckiende, at hand eftter fuldmagt af dat: 7 Julij 1745 møtte paa Lænsmanden Procurator Hans Giøens vegne, som af deris Excellence Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichen eftter ordre af dato 5 Maij 1745. som forsvar for Leyermaals begiengeren Knud Larsen RemberEide er beskicket, at i dend henseende Producerede hand Comparenten først dend af Deris Excellence Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichen Procurator Hans Giøen gifne ordre saa Lydende
1745: 216b
(…….. ……. … Compar)enten (….) af bem:te Hans Giøen medelte fuldmagt saa Lydende
(…. …… …..… tilst)od Leyermaals begiengeren Knud Larsen RemberEide er
(……. ……….) udbad Comparenten at Dom/m/eren behagede for ham at oplæse
(…. …… ….) er Protocolleret, og eftter at saadant for ham var oplæst
(…… …… ….) Holch vedtog Stefningens forckyndelse for Leyermaals
(begiengeren Knud) Larsen RemberEide, og under sam/m/e maatte forcklare at Leyer-
(maals begiengeren er syg og Sengeliggende, saa hand icke til dette Ting kand møde,
(….. …… ….) dis verre, baade er og endnu af Leyermaals begiengeren
(Knud Larse)n RemberEide bliver tilstaaet. Deffensor Holch icke heller af det Passe-
(rede kand u)dfinde noget der kand befrie ham Leyermaals begiengeren Knud Lars:
(Rembe)rEide, men wille nu ervarte hvad Fogden imod Leyermaals begiengeren haver at paastaae.
Fogden Producerede i Retten først dend over Leyermaals begiengerens holdte Registering over hans formue Passerede Registrations forretning dat: 13 Octbr: 1744 med hans Exelence høy welbaarne Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichens paategnede Aprobation af 5 Maij a: C: hvor med hand (..)viste, først at Leyermaals begiengeren Knud RemberEide, foruden hans nu her inden Retten ved beskicket deffensor giorde declaration har tilstaaet hans anden gang i ægteskab begangne Leyermaall men end og for det andet, at hans beholdne Boe eller hovedlod Jord og Jordegods, som følgelig Lov og allernaad: Forordning icke i den/n/e Cassu forbrydes, beløber sig, naar hand Leyermaals begiengeren og huustrue, Self afbetaler boens gield, uden afgang for det Registerede, till dend Suma 26 Rdr: 4 Mrk: 10 s: for det andet Producerede Fogden i Rette Ext: Protocol: af hvis der er Passeret udj Sagen Contra det døve og dum/m/e Menniske Gurj Johansdatter, hvor med Knud Lars: RemberEide nu seeniste gang har begaaet Leyermaal Pass: d: 29 Martij dette aar, saa lydende. Men førend Fogden kunde Skride til Endelig i Rettesettelse ville hand først fornem/m/e saa vell hos deffensor, som hos Leyermaals begiengerens huustrue, eller hvem der paa hendes vegne møder, og om bem:te Leyermaals begienger, er igien antagen af sin huustrue i Egteskab; Deffensor Procurator Holch svarede at hand først maatte forestille at Leyermaals begiengerens huustrue Christj Salomonsdatters declaration har veret, at hun haver allerreede tilgifvet hindes Mand af hiertet dend forøvede gierning, som hun og gierne ønskede, at Deris Kongl: Mai:ts og dend Respective Dommer ville Pardonere saa meget mueligt, at hun hindes Mand endnu kunde beholde, allerheldst da det er beckiendt at de begge sidder ved Jordebrug og mange smaa u-myndige børn;
Fogden satte i Rette over Leyermaals begiengeren Knud Lars: RemberEide at hand for sit nu Anden gang i Egteskab begangne Leyermaall og hoereries Synd, bør lide eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 25 art: hvor om hand paastod Dom, under hvilcken forvendtende Dom hand og ville formode at Forordningen af 6 Decembr: 1743 dendz 22 art: bliver i agttaget.
Deffensor Holch hafde icke videre til denne sag at svare, og saaledes sluttede Sagen till Doms.
Eragtet.
Wed eller under Sagens Procedur er icke bevislig giort, at Leyermaals begiengeren Knud Larsen RemberEide forhen haver begaaet Leyermaall udj sit Egteskab, dis aarsage for der om at indhendte Stedets Præstes attestation, Sagen til Høstetinget førstckomende udsettes, da Dom udj Sagen skall blive afsagt, til hvilcken forbem:te tid og sted Knud RemberEide forelegges Laufdag at møde og svare til Sagen.
Fogden haver till dette [Ting] tid og Sted følgelig Hr: Conducteur Lieut: Echlews til ham indkomne Klage af 3die Octobr: 1743. med giestgieberen Nathanael Mathiesens paategnede attest som blev i Rettelagt, med Mundtlig Varsel ladet indstefne, Niels Joensen Lille Carlsøen, Asbiørn ibid: Niels Ols: ibid: Ole Olsen ibid: og Baard Johans: ibid: at lide Dom til Straf, fordj de har negtet at Skydse bem:te Conducteur Lieut: da hand var forsiunet med hans Exellence Hr: Stifft befalings Mand â Møinichens fri Skydz pas, paa hans Reise til Deris Kongl: Mai:ts Tieniste, og der om at anhøre vidnerne \Nathanael Mathiesen/ Skydsskafferen Jacob Asbiørns: Fagerbacken, Niels Anders: og Hans Niels: Vevogens Eedelige forcklaring hvilcke vidner iligemaade er indstefnt under faldzmaall at møde, deris Eedelige forcklaring udj Sagen at aflegge.
Stefnevidnerne Johannes Eericksen Drivenes og Johannes Uglenes, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Contraparterne som og vidnerne til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
af de indstefnte Contraparter møtte for Retten, Niels {Ols:} Joens: Lille Carlsøen, paa Asbiørn ibid:s vegne møtte Sønnen Lars Asbiørnsen Niels Ols: ibid: Ole Ols: ibid: møtte for Retten, men Baard Joens: møtte icke.
dend i Rettelagde skrivelse dat: 3 Octobr: 1744 saa Lydende.
alle de indstefnte saa mange som møtte for Retten vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maa!! (maatte) Eedfæstes og afhøres.
Vidnet Nathanael Mathiesen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at Conducteur!! at det forholder sig i allemaader ligesom ovenanførte Conducteur Lieut: Echlefs skriftt indeholder.
Niels Olsen Carlsøen blev formanet og advaret icke at taele, imedens vidnet aflegger sin forcklaring.
Vidnet Jacob Asbiørnsen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i avigte høst {da} in Octbr: 1744 da Conducteur Lieut: Echlef forviste!! (foreviste) ham Deris Excellence Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichens fri Reise pas, da vidnet som Skydzskaffer tilsagde Niels Ols:!! (Joensen) Lille Carlsøen, Asbiørn ibid: Niels Ols: ibid: og Ole Olsen ibid: at kom/m/e til Bechervigen og Skydse Lieutenenten om Morgenen og fick til svar, at saa fremt de andre fløtter saa ville de og kom/m/e, at skydse, men kom icke, maatte saa tilsige 3de andre Mend og maatte saa Self vere med
1745: 217
og hafver disse Mend icke skydset fr(i)sky(ds paa ?)de aar; de øfrige 2(de Mend,)
Niels Anders: Veyvogen og Hans Nielsen (ibid:) aflagde Eed eftter Love(n og vandt)
og forcklarede, at førte skydzskafferen till Lille Carlsøen, da hand t(…… ……… ….)
at skydse Lieut: afvigte høst. Contraparten Niels Joensen (……. …….. …….. blev til-)
sagt, men kunde icke Reise alleene; i steden for Asbiørn (….. ……. ……… ……… …-)
nen hiem/m/e Lars Asbiørns:, og Niels Olsen og Ole Olsen ibid: ... …. …… ………)
men om Natten som de kom hiem blev de forckyndt at skydsskafferen (……. …… ….)
at fare i Skydz med Lieut: som var i Bechervigen;
Fogden lod (tilføre …… …… at som)
det nu nocksom er bevist de indstefnte 4 Mendz traadtzige Modvilighed (….. ………)
dend skydz eftter høy øfrighedz befalning som denem tilckom, og de af skydzska(fferen)
tilsagt at giøre, Fogden ogsaa Propersona, i høyeste grad var foraarsaget, a(t ….. …….)
sig over disse, og andre deris Naboers i sam/m/e district modvillige opførsel, (med dis-)
ses fuldbyrdelse for Reisende, hvor om mange Klager til ham er indkom/m/en, (hvil-)
cket hand self haver fristet og fornum/m/et, saa sadte Fogden i Rette og paastod at disse indstefnte Persohner, til Exempel for andre, maatte ansees med en arbitrair Penge Mulct om icke mere, saa dog hver for sig eftter forige Stadtholder Krags Ergangne Resolution, grundet paa Kongl: allernaad:t Forordninger 2 rdr: samt dend beckostede Skydz, hvor till andre er bleven Leyet, at betale dobbelt, og Endelig at Erstatte Lænsmanden og Stefnevidnerne som har haftt udgiftt og omckostninger hver af den/n/em 3 Mrk: 2 s: {hvor eftter saaledes udj Sagen} og endelig som Tretteckiere der icke i Mindelighed har villet Rette for sig, at blive anseet til Mulct til Justitz Cassen, hvor om hand paastod Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Contraparterne som Self til dels dend fleeste deell af dennem møder, har icke kundet fragaae, men tilstaaet at de alle blev og var beckiendt at Skydzskafferen tilsagde dem afvigte høst in Octobr: 1744 at Reise i Skydz med Conducteur Lieutenant Echlef, som for giestgiæberen og skydzskafferen fremvisede Deris Exellence høy welbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mand â Møinichens Skydz og Reise Pass, hvilcket Contraparterne u-agtet, under adskillige løese paaskud \icke/ har Respecteret, men modvillig bleven tilbage, som foraarsagede Skydzskafferen at tilsige 3 â 4re andre Mend at skydze; Saa tilfindes Niels Joens: Lille Carlsøen, Asbiørn ibid: Niels Ols: ibid: og Ole Olsen ibid: {at} for saadan deris u-Lydighed imod Landets høye øfrighedz ordre, at bøde hver for sig 2 rdr: till Stedets Skoele Cassa, saa og tilfindes enhver af dennem at betale dobbelt Skydz for de 1 ½ Miill, som de leyede 4 Mand maatte skydse, iligemaade tilfindes enhver af dennem at betale Lænsmand og Mænd for deris haftte u-mage med Sagens indstefnelse 1 Mrk: danske, hvilcket forskrefne enhver tilfindes at udrede under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse. Fogden begierede Dommen beskreven.
Restandsen blev oplæst for Waags Skibrede \oplæst/ og beløber 179 Rdr: 1 Mrk: 3 s: og Restands: for Opdals Skibrede blev oplæst og beløber 426 rdr: 15 s:
Ao: 1745 d: 2 og 3die Aug: blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Føyens Skibbredes Almue, hvor da Deris Excellence høy welbaarne Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichens fuldmegtig Mons:r Rodtvit i Retten Procederede, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Jacob OlderEide, Sæbiørn Tegland, Knud Todtland, Arne Haavig, Lars ibid: Arne Skim/m/eland, Salomon Sædtre, og Bertell Grønaas, tillige med Lænsmanden og Almue fleere, som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Mons:r Holchs Bestalning paa at vere Procurator over Sundhord og Hardanger Fogderie.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Kallevog til Jacob Andersen dat: 29 Decembr: 1744.
Publiceret Lambert von der Ohes udstede bøxelsedel paa ½ huud i Targe!! till Torger Ols: dat: 8 April 1745.
Publiceret Berent Smits udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Føyen till Niels Olsen dat: 5 Decembr: 1744.
Nille Piil haver ladet Stefne Lars Lars: øfre Lillebøe for en Stoer gryde som hun haver Soldt till Jens Horneland som Contraparten har til sig taget, som Ole Lars: Hornelandzvogen haver endnu hos sig, hvor om hun haver skrevet Contraparten til, det hand tog i fra Ole Larsen Hornelandzvogen, og icke ville lade det læese hvor om hand er indstefnt at lide Dom, som og at anhøre vidner dis angaaende saa som Lars Almaas, Madz Lillebøe og Ole Lars: Hornelandzvogen som under deris faldzmaall ere indstefnte, saa og at betale Processens omckostninger.
1745: 217b
(Contraparte)n Lars Lillebøe møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald
(og Varse)ll.
(Cita)ntinden sagde at da hun Reiste her fra Landet for 3de
(….. siden, s)aa fore(… ….. …..) en gryde i forvaring hos Lars Lillebøe, {som hun} hvor
(….. ….. ….. …….. …) ved en bundemand lod gryden afhendte, {hvilc} paa
(….. ……… ….. da Contr)aparten icke var hiem/m/e, og indsatte dend i forvaring
(……. hos Ole (Horne)landsvogen, hvor fra Contraparten Lars Lillebøe
(……. …… ……) till sit hiem, der eftter Skrev hun et brev til Contra-
(parten) som {af} Ole Lars: Hornelandzvogen for ham skulle oplæse, det hand
(Contra)parten tog till sig, saa at det icke blev oplæst; og der om paastod hun at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Saa blev vidnet Lars Almaas fremckaldet som eftter Eeds afleggelse eftter Loven vandt og forcklarede, hvilcken eftter paaraab icke møtte for Retten.
Vidnet Madz Lillebøe, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at om Sancte Hans dags tider 1745 hos Anna paa eller under Berge i Savogen leverede Ole Hornelandzvogen vidnet et brev at læese for Lars Lillebøe, som der paa siger, {er} \om/ brevet var til ham, og som Ole Hornelandzvogen svarede ja, tog Lars Lillebøe brevet til sig saa det icke blev oplæeset, saa siger Ole Horneland at brevet indeholder at du Lars Lillebøe skall levere gryden til Jens Horneland, hvor paa Lars Lillebøe siger, at naar en skriver ham till, saa tager hand til sig, som hand og hiemte hos sig, og hvad gryden angaar sagde hand at beholde, indtil Citantinden betaler ham det hun er skyldig. Videre vidste vidnet icke at forcklare.
Vidnet Ole Lars: Horneland eftter aflagde Eed eftter Loven vant og forcklarede om Sancte Hansdags tider 1745 indsadte Jens Haarneland en gryde hos vidnet, og der eftter sam/m/e dag kom Lars Lillebøes huustrue med en Mand, og begierte dito gryde tilbage, som vidnet negtede, hvor imod hun dog tog gryden der fra hiem til sig om Nattetider, og sagde hun vidste icke at Nille Piil var skyldig hindes Mand 1 rdr: 2 Mrk: nogle dager der eftter fick hand et brev fra hinde, som {sku} hand skulle lade oplæese for Lars Lillebøe ved Mads Nedre Lillebøe, da vidnet forcklarede tilgick i allemaader som forrige vidne vundet og udsagt haver.
Contraparten Lars Lillebøe møtte for Retten og sagde at gryden sadte hun i underpant hos ham for huusleye i hans huus i Savogen, {som} hvor udj hun boede og hafde sit tilhold i 4re aar, og der af ej betalte nogen huuseleye som er 2 Mrk: aarlig, begierede der hos at sagen til neste Ting maatte opsettes, da hand hinde Contra ville indstefne, og for det øfrige haver hand leveret gryden fra sig til Jens Haarneland eftter at hand af hinde til dette Ting var indstefnt, det Citantinden tilstod Rigtig at vere.
Publiceret Hr: Niels Hertzbergs udstede Pandte obligation Stoer 300 rdr: som hand haver beckomet til laans af Hr: Niels Leganger, som haver til underpant Muster, Bremnes og Sveens Kircker dat: 1 Aug: 1745.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts Befalings Mand â Møinichens Resolution, om Een del bønder som bruger handell dat: 7 Julij 1745.
Publiceret, Niels Stoutland, Simen Fylckesnes, og Østen Grof, deris udstede Skiøde paa en Laxevog kaldes Udslet øen kaldet till Salomon Habbestad og Eerick ibid: som derfor har betalt 7 rdr: 3 Mrk: dat: 2 Aug: 1745.
Publiceret Encken Helga Sl: Johanes Olsvogs eftterleverskes udstede Skiøde paa 12 Mrk: Sm: i Alswog til Maans Aarstensen som der for har bet: 14 rdr: dat: 2 Aug: 1745.
Publiceret Mickel Olricks udstede bøxelsedel paa 1 pd: 15 Mrk: Sm: i gaarden Kulleseid til Peder Lars: dat: 24 Julij 1745.
Publiceret Mickel Olricks udstede bøxelsedel paa 27 Mrk: Sm: udj gaarden i gaarden!! Alswog til Eerick Torstensen dat: 16 Julij 1745.
Publiceret Gundmund Ols: udstede fæstesedel paa Hofde Laxevog til Mons Præstebøe dat: 8 Julij 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Maren Skacktaffell, hvor børnene, Susanna Volqvardzdatter, Catharine, og Helene Maria Volqvartsdøttre er tilsamen udlagt i gaarden Watne 3 Løber Sm: 3 huuder for 324 rdr: dat: 4 Maij 1745.
Restands: for Føyens Skibrede beløber 350 rdr: 1 Mrk: 9 s:
Fogden i Anledning af Cam/m/er Collegii Antegnelser udj hans allerunderdanigste aflagde Regenskab Ao: 1743 hafde indkaldet de i dette Skibrede værende Cremmere, Strandsidere, giestgiæbere og Kroeholdere, at afbevise hvad Næring og brug enhver haver, og der af at svare og betale aarlig Strandsiderskat 2 rdr: for de 2de aar 1743 og 1744 samt i Retten at fremckom/m/e med hvad de til deris formentlige befrielse maatte have at indføere;
Jonas Budde som Kremmer og giestgiæber paa Espewer og Bøm/m/elhafn anviste i Retten at!! (det?) han/n/em medelte borgerbrev, hvor med hand beviste at vere Eedsoren borger i Bergen under hvis District disse giestgievere Sorterer og at hand d: 12 Julij (…0) (1690?) har vundet sit borgerskab, og som hand der maa svare alle onera!! (Norsk Hist. Leksikon: onera, fl.t. av onus = skatt, avfgift) saa formente hand følgelig Skatte forordningen at vere befriet for dend af Fogden fordrende Strandsiderskat.
1745: 218
Jonas von Høven, som giestgiever i Folgerøen, anviste i Retten det han(nem …… … … af)
Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichen meddelte giestgieverbrev af dat: (.. … med hvilcket)
hand beviste at vere beskicket giestgiefver, til de Reisendes fornødenhed, og (….. … …. om)
Almuen ville giøre deris Sandferdige forcklaring om hans Næring og (brug …… … Almuen)
enstem/m/ig svarede, at det er dem i guds Sandhed vel beckiendt at giestgieberen (…. icke)
har haftt eller har anden Næring eller handel, end det blotte giestgieverie (… …. ….. …. ….)
Resten ligesom andre bønder, maa Ernære sig af fiskerie, som dog (…. ….. ……. ….. …….)
har slaaet gandske feill. Jonas Høven sagde at saalenge hand icke (….. ……. …… …. Privi-)
legier paa giestgiefveriet, svarede hand aarlig Strandsiderskat 2 rdr: m(en ……) da (….. lov-)
lig beskicket giestgiefver for de Reisende, og icke haver anden handell end det (… …. ……)
følgelig Skatte Forordningen for Strandsider Skat at vere befriet.
Giestgiefveren Bertel (…… paa)
giestgieveriet Sundstabøe wogen, anviste i Retten de ham af forige Stiftts befalings Mand Hr: Admiral Kaas dat: 17 Febrj: 1736 meddelte Previlegier, saa vell paa giestgieveriet som handelen for Almuen i sam/m/e district; becklagede ellers sin Store fattigdom at hand u-muelig kand udRede dend fulde Consumption eftter Forordningen endsige nogen anden Skat eller Recognition; og som hand er virckelig beskicket giestgiefver for de Reisende, Saa formente hand følgelig Skatte Forordningen at vere befriet for Strandsiderskat, om endskiønt hand undertiden kand bruge en liden fiskehandel med dend fiskende Almue;
fleere af de indvarslede møtte icke, hvor for Fogden tilholt Lænsmanden og Almuen, at giøre deris Sandferdige forcklaring, hvad fleere Krem/m/ere, giestgiebere, Strandsidere og Kroeholdere som findes i Føyens Skibrede, og hvad brug enhver haver, der til de Eenstemig svarede, at foruden de som nu har veret for Retten, findes eftterskrefne;
Leervigens giestgieverie paa Storøen, som er indrettet til de Reisendes fornødenhed vedlige holdes af beboeren Knud Krog, som eftter de han/n/em meddelte Previlegier, tillige holder giestgieverie for Land manden i sam/m/e District, men dend bæste Næring, er at Fournere de Skotteskibe, som kom/m/er ved Sundhords Toldsted med Fictualia, og for dem at opckiøbe hos bunden paa Storøens Land dend behøvende Træelast.
Hidschen hvor beboeren Mickel Olrick, eftter erhvervede Previlegier, holder handel med dend fiskende Almue og giestgieberie for sam/m/e, af hvilcken Næring hand aarlig betaler baade Consumption og Strandsiderskat.
Øchlandswogens lidet Krem/m/ersæde, hvor beboeren Sl: Iver Melboes Encke, eftter erhvervede Previlegier, holder giestgieverie for dend fiskende Almue, og undertiden kand bruge en liden fiskehandel, af hvilcken Næring hun aarlig betaler Consumption, eftter hindes fattige vilckaar og Strandsiderskat 2 rdr:
Brandesunds Krem/m/ersæde som nu med Kongl: Confirmerede Privilegier er forsiunet og bruges af Jacob Hasse Hyn/n/emeur, er i allemaader ligesom forhen ved Hidschholmen er forcklaret.
Fleere Krem/m/ere, giestgievere, Strandsidere eller Kroeholdere sagde Almuen icke findes i Føyens Skibrede, Thj de fleere Kroer, som her tilforn fantes, er af Fogden eftter de ham tillagde ordres, som u-nødige u-nøttige, for mange aar siden aldelis blefven afskaffede;
Fogden om hvis Passeret er, var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Ao: 1745 d: 4 og 5 Aug: blev holden Almindelig Somer Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Fiere Skibbredes Almue, hvor da Deris Excellences høy welbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mand!!, og oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Ole Povels: Øfrebøe, Ingebrigt Bierckeland, Baard Nedrevig, Tollef Espenes, Berent Nunslie, Peder Ulfverager, Niels Eenstadvold, og Knud Hans: Tvedt, tillige med Lænsmanden og fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge;
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts befalingsmand â Møinichens udstede bestalling til Mons:r Jens Isach Holch at vere Procurator for Sundhord og Hardanger Fogderie dat: 9 Julij 1745.
Publiceret Deris Excellences Resolution om de bønder som selger qvæg, bør svare Consumption dat: 7 Julij 1745.
Publiceret Deris {Mai:ts} Excellences giestgiever Privilegium for Jacob Hof paa Kiernagelen dat: 28 Maij 1745.
Publiceret Guttorm Allendals udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i Hage til Gabriel Olsen dat: 8 April 1745.
Berent Nunslie haver ladet Stefne Daniell Kiernagelsvogen til Doms Lidelse at betale 4 Rdr: i huuse aaeboed, som og at betale Processens beckostninger.
{Dani} Procurator Holch som fuldmegtig af!! (for?) Contraparten Daniell Aasmunsen østre Kiernagelen, møtte for Retten og tilstod Stefnemaalets lovlige forckyndelse, det og Contraparten som for Retten Self møtte, tilstod at varselen er hannem lovlig forckyndt, \saa og er Madame Ohmsen som JordEiere till Vedermæele indstefnt, hvilcket Fogden som Lougverge lovlig for varselen ant:/
Citanten møtte for Retten og Sagde at da Contraparten Daniel Kiernagelsvogen qvitterede Jordebruget for 8te aar siden, blev af Vurderings Mend aaeboeden Taxeret for 4 rdr: som Citanten paastaar at Contraparten bør blive tilfunden at betale.
Procurator Holch paa Daniel Kiernagelens vegne Producerede i Retten et Indleg dat: 4de Aug: 1745 saa Lydende.
Citanten paastod endnu som føer at Contraparten maa blive tilfunden at betale.
Procurator Holch for at see denne sag imellem Parterne forligt, declarerede paa sin Principal Daniel Kiernagelens vegne, at endskiønt hans Principal i dette søgemaal dels er u-skyldig, saa dog tilsiger Daniell Kiernagelen at betale til Citanten Berent Nonslie 2 rdr: til førstckom/m/ende Michaelj tider, uden nogen videre Proces under Execution i mangel af Mindelig betaling, hos Contrapartens Boe at blive udtaget;
Citanten var med denne declaration og tilstaaelse i allemaader vel fornøyet.
Sr: Claus Warvig haver till dette Ting ladet indstefne Niels Braatvedt till Doms Lidelse at betale 1 par qvernsteener som hand beckom paa Credit 1730 for 3 rdr: 2 Mrk: samt at betale Processens beckostning.
Contraparten blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Tollef Houeland og Guldbrand Vihofde hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Contraparten Niels Braatvedt till dette Ting med mere end 4re Ugers Kald og warsell.
Paa
1745: 218b
(……… …….. …. Len)smanden Tollef Houeland og paastod Dom.
Eragtet.
(Siden Stefnevidnerne) haver afhiemlet at Contraparten har faaet lovlig Kald
(og Varsell, saa forel)egges Niels Braatvet Laufdag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
(Taarbiørn Wig) haver till dette Ting ladet eftter forige tiltale p: 202 indstefne
(Ellend Røgckenes a)t betale en Jegtefragt, og der om at anhøre vidner Siur
(Bioerdahl og Ole Øfr)ebøe, som iligemaade er indstefnt under faldz maall
(og der)nest a(t an)høre Dom till betaling saa vel som Processens beckostning.
Contraparten Ellend Røgckenes møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell;
Eerick Tollacks: paa Citantens vegne paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres:
Vidnet Siur Bioerdahl eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at afvigte høst 1744 var vidnet paa gaarden Øfrevig, og hørte at Contraparten betingede Citantens Jegt til Byen som i sam/m/e dager var hiemckom/m/en, dend hand tilbød ham, men Contraparten undskyldte sig icke paa sam/m/e tid kunde bruge dend, saa som Præsteholdet hos ham dito tid indfandt, da Citanten siger at ville leye dend bort til Knud Indbioe, og naar hand hiemckom/m/er skulle Contraparten beckom/m/e Jegten, da Contraparten ligesom tilforne undskyldte sig icke kunde bruge Jegten, formedelst Høstetingets holdelse forestod, da hand maatte betale Skatten som hand icke hafde Penger til, hvor med Citanten lovede ham at ville assistere, der paa var Contraparten vel tilfredz at ville beholde og bruge Jegten naar som heldst Knud Indbioe med Jegten kom hiem. Videre hafde vidnet icke at forcklare.
det 2det vidne Ole Øfrebøe eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at forleden høst 1744 var vidnet paa gaarden Øfrevig og hørte at aftaelen om Jegten i alle maader imellem Citanten og Contraparten blev sluttet og afgiort, ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
Procurator Holch for Ellend Joensen møtte og gaf tilckiende at de vidner som allerrede førte ere, icke kand gielde imod Elling Joensens benegtelse, thj om saa var da burte de tilforne vere førte, for første Ting som Dom/m/eren behageligst af Lovens pag: 129 art: 22. og i dend henseende begierede hand paa sin Principals vegne under Reservation Copie af det som i Sagen er Passeret, og under sam/m/e var begierende andstand i Sagen till neste Ting.
Eragtet.
eftter Contrapartens paastand udsettes Sagen til neste Ting, imidlertid skall det begierte udtog gives ham betimelig beskreven.
Restands: for Fiere Skibrede beløber 173 rdr:
Ao: 1745 d: 9 og 10 Aug: blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibbredes Almue, hvor da Deris Excellence høy welbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mand â Møinichens fuldmegtig Mons:r Rodtvit i Retten Præciderede, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Knud Teigendall, Anders Skoege, Ole Tarraldzøen, Eelias Læcknes, Tollef Molnes, Niels Løevig, Ole MitEbne og Od Axland, tillige med begge Lænsmendene og Almue fleere som Tinget same tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres, ligesom paa forige Tinge.
Publiceret Deris Excellences Resolution for de som bruger handel af bønder uden for deris gaardes aufling at betale Consumption dat: 7 Julij 1745.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts befalings Mandens bestalning for Mons:r Holch at vere Bøigde Procurator for Sundhord og Hardanger dat: 9 Julij 1745.
Publiceret Baronesse Sl: RosenKrantzes udstede Pandte obligation Stoer 400 rdr: till Sr: Lars Smit i Bergen som hinde dito Capital haver laant og setter ham i Pandt i gaarden Aarthuun 1 ½ Løb Sm: med videre dat: 18 Novbr: 1745!! (1744?).
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Sioe dat: 7 Decbr: 1744
Publiceret forvalter Dahls udstede bøxelsedel paa 1 ½ Løb Sm: udj gaarden Lechnes til Lars Christiansen dat: 31 Decembr: 1744.
Publiceret Lutzie Sl: Peder Andfindsens eftterleverske hindes udstede bøxelsedel paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: i Mortvet til Hans Torgiers: dat: 8 April 1745.
Lænsmanden Christopher Gielmervig angaf at have med fleere til ham opfunden et ulfve huele, hvor af de ickun beckom 2de unger hvis Skind og feld hand her for Retten anviste, og at vere funden paa Gielmervigs grund, hvor fore Fogden betalte 1 rdr:
Fogden haver eftter Skrifttlig ordre till Lænsmanden ladet indstefne Christen og Hans Lande samt Abraham Hvidevold som var beordret under sicker bevaring at frem føere endel Landstrygere til Lænsmanden Hans Schorpen, hvilcke de alleene haver opsadt paa gaarden, og Reiset der fra, uden at Lænsmanden var hiem/m/e, var der for af Lænsmandens huustrue ombedet at de ville blevet hos fandterne indtil hun kunde faae bud eftter folck, hvor om de ere indstefnte at lide Dom saavel til Strafbøder, som og at betale alt hvad skade fandterne mod en eller anden tilføyet haver, dito bref dat: 9 Julij 1745 saa Lydende.
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Lænsmanden Johannes Sioe, og Lars Sæbøe, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Christen og Hans Lande, samt Abraham Videvold til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Fogden paastod Laufdags foreleggelse for de indstefnte
1745: 219
Eragtet.
eftterdj Stefnevidnerne ha(ver afhiemlet at de indstefnte Contraparter haver)
faaet lovlig Kald og warsell, saa forele(gges Christen og Hans Lande, samt Abraham)
Hvidevold Laufdag till neste Ting at møde og (svare til Sagen)
Cappellanen till Schaanevigs Præstegield Hr: Peder (……. haver ved)
Skrifttlig Stefnemaall ladet Citere og indstefne (Medhielperen i …… Kir-)
ckesongn, Joen Tierransen Slaacke, for hans slette (….. ……… …… ……)
i Aachre Kircke Festo Johanne Paptiste sidst, til at a(nhøre ……… ……. …..)
Nafngifne vidners Eedelige forcklaring her udinden (hvilcket Ste)fne(maal)
som af dets forckyndelses paategnelse sees at vere paagielderen lovlig (forckyndt)
saa vel som og de der udj Nafngifne vidner, det og ved Stefnevidnerne Self, om fornødiges, inden Retten kand afhiembles, ydmygst begierende af Comparenten, tillige med hoshefttede attesterede Copie af hans høyædle ærværdighed Hr: Biscop Bornemands Skrifttlige ordre af 12 Junij 1745. for Retten oplæst og i Tingsvidnet inddragen, da hand der eftter formoedede, alle indstefnte vidner, for Retten fremckalde, maatte Eedtages, hvor eftter hand sine qvæstioner til besvarelse for den/n/em vill Proponere og fremsette, alt til et lovskicket Tingsvidnes Erholdelse. Stefnemaalet blev oplæst dat: 12 J(uni)j 1745 saa Lydende. der nest blev Biscoppens ordre oplæst dat: 12 Julij!! (Junij?) 1745 saa Lydende.
Contraparten Joen Tierrans: Slaacke, møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres. Widnerne blev alle paaraabt som fremstod for Retten da Eedens forcklaring af Lovbogen for dennem blev oplæst, og formaenet at vogte sig for MeenEed, og sige sin Sandhed;
Songne Præsten Hr: Johannes Weyle lod i Retten fremlegge sit Skrifttlige vidnes byrd dat: 9 Aug: 1745 saa Lydende.
der paa widnet Peder Klocker eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa Citantens fremsatte Spørsmaall om icke Klockeren eller vidnet var i Aackre Kircke Sancte Hans dag 1745. Rs: jae. 2. om vidnet icke saag Contraparten Joen Slaacke kom til bem:te Kircke, og var beskiencket. Rs: saag at Joen Slaacke kom til Kircke og fulte med brudefolcket ind i Kircken, men om hand var drucken eller beskiencket, vidste vidnet icke. 3die om vidnet icke saae og hørte, at medhielperen Joen Slaacke, under Deris høy ærværdigheds ordres Publication Reiste sig op og der imod taelede med høy og lydelig Røst, nogle gange, Rs: hørte at Joen Slaacke sagde med lydende ord, at Cappellanen var det vel verdt, at Almuen skulle ofre ham; 4de om icke vidnet hørte, Medhielperen Joen Slaacke talte fleere eller andre ord Rs: hørte Joen Slaacke sagde videre, at Cappellanen var det vel verd, men det Staar till Almuen om die vill, og kandske vores gamle Præst vil intet Miste, {hvilcke ord} og med det same hand talte disse ord, vendte hand sig paa side til Almuen som stod bagenfor ham, og passerede dette imedens Sogne Præsten stod paa Prædicke stoelen og oplæste 2de ordres fra deris høy ærverdighed Hr: Biscop Bornemand. 5te om icke vidnet saag og hørte, at medhielper Joen Slaacke, da hand eftter Tienistens slutning blev opckaldet i Coret af Cappellanen, og eftter Embeds Pligt alvorlig paamindet om hans i Guds huus, u-søm/m/lige opførsell, ved høy og lydelig taele, imod dend Publicerede ordre, Grundet paa Kongl: allernaadigste vilie, samt druckenskab i Guds huus, 2 â 3 gange, Stampede i Kirckegulfvet mod Cappellanen, Continuerede med forhen brugte u-nøttige ord, imod titmelte høye øfrighedz ordre. Rs: eftter Prædicken gick vidnet ud paa Kirckegaarden, og altsaa hvercken saag eller hørte hvad imellem dennem passerede, og da vidnet kom ind i Kircken igien {w} saag vidnet at Joen Slaacke gick ud af Kircken, og icke hørte ham taele. Videre hafde Citanten dette vidne icke mere at tilspørge.
Vidnet Lars Vogen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te qvæstion jae; till 2den qvæstion svarede som forrige vidne; til 3die qvæstion svarede, hørte der blev Talt, men om det var Joen Slaacke der talte, eller hvem anden det var, vidste vidnet icke at forcklare; til 4de qvæstion svarede, som til nest forige qvæstion. till 5te qvæstion svarede, at da Kircketienisten var ude, saag hand Cappellanen kom gaaende op eftter Kirckegulfvet og Joen Slaacke gick eftter ind i Coret, og imidlertid hørte hand Joen Slaacke sagde, I tager feil, og skall Jeg til Bremerholm, saa skall der en følge med; 6te qvæstion om icke hørte medhielperen 3de sinde, beckrefttede sit forhen udsagde en gang eftter anden med grove Eeder, og da Cap: paamindte der om, til sin befrielse at sige, det haver Præsten oftte giordt. Rs: Ney. 7de qvæstion blev vidnet tilspurt om hand icke saag Klaackeren at vere tilstede i Coret, førend Cappellanen og Joen Slaacke Skildtes ad.
Eragtet.
Widnet Peder Klocker eftter Citantens indkaldelse haver aflagte sit vidnisbyrd i Sagen, og som hand icke er indstefnt at anhøre nogen Examination om hvad som Citanten udkræver af vidnet at lade forcklare
1745: 219b
(……. …….. ……. ….. ………. ……… v)idnet skall der paa svare, siden det
(………. ……… ………….. …………) hovet Sagen u-Vedkom/m/ende.
dette (vidne havde Parterne ei) mere at tilspørge.
det 4de vidne Thor Sæfv-
(erEide eftter aflagde Eed) eftter Loven vandt og forcklarede, paa 1te qvæstion, at
(…….. ………. …… Sancte) Hans dag; til 2den qvæstion svarede saag Joen Slaacke
(…… …….. ……. …. d)rucken. till 3die qvæstion svarede Ney. til 4de qvæ-
(stion svarede … till) 5te qvæstion svarede Ney. till 6te qvæstion svarede Ney.
(….)ldte sig ellers icke at høre vell. dette vidne hafde Parterne icke mere at tilspørge.
det 5te vidne Harrald Hougen, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, paa 1te qvæstion, Rs: ja, till 2den qvæstion svarede ja, Joen Slaacke fuldte vidnet baade til og fra Kircken, og war icke drucken. till 3die qvæstion svarede, at da Songne Præsten oplæste Biscoppens ordre at Almuen skulle ofre!! (ofre til?) Cappellanen, hørte vidnet at Joen Slaacke sagde overlydt, Gud give mee hafde Raad til det, Cappellanen var det vell verdt; til 4de qvæstion svarede Ney. til 5te qvæstion svarede Ney. til 6te qvæstion svarede Ney. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
6te vidne Ole SæfverEide, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, paa 1te qvæstion jae; till 2den qvæstion svarede jae at Joen Slaacke var i Kircken men var icke drucken eller beskiencket. till 3die qvæstion svarede Ney. til 4de qvæstion svarede Ney. til 5te qvæstion svarede Ney. till 6te qvæstion svarede Ney. Videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
7de vidne Aamund Amland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, paa 1te qvæstion jae; til 2den qvæstion svarede at Joen Slaacke var i Kircken, dog icke drucken eller beskiencket; till 3die qvæstion svarede, at da Songene!! (Sogne) Præsten oplæste Biscoppens ordre og sagde at om Almuen vil unde hans medtiener noget var det vel, da hørte vidnet at Joen Slaacke sagde, overlydt, Gud give me hafde Raad til det, saa var Cappellanen det vel verdt; till 4de qvæstion svarede Ney. til 5te qvæstion svarede Ney. til 6 qvæstion svarede Ney. Parterne hafde icke mere dette vidne at tilspørge.
8de vidne Knud Tielle eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede paa 1te qvæstion jae, till 2den qvæstion svarede at Joen Slaacke var i Kircken, men var icke drucken; til 3die qvæstion svarede lige som nest forige vidne vundet og udsagt haver. til 4de qvæstion svarede Ney. til 5te qvæstion svarede Ney. til 6te qvæstion svarede Ney. Parterne hafde icke videre dette vidne at tilspørge.
det 9de vidne Tollef Molnes eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, paa 1te qvæstion jae. til 2den qvæstion svarede som nest forrige vidne; till 3die qvæstion svarede at Joen Slaacke Sagde dend der vil ofre!! (ofre til?) Cappellanen, er det vel, og hand er det vell verdt. till 4de qvæstion svarede Ney. till 5te qvæstion svarede Ney, till 6te qvæstion svarede Ney.
siden at det paastefnte med disse vidner, icke fuldkom/m/en er afbevist, war Cappellanen ydmygst af Retten begierende, opsettelse til nestckommende ting, da hand med andre vidner det tilstreckelig haabede at beviise.
Til hvilcken tid og Sted Fogden i Anledning af høyloflig Cam/m/er Collegii Antegnelser udj hans allerunderd: Regenskab 1743 d: 18 Post, hafde indkaldet alle de i dette Skibrede befindende giestgiebere, Strandsidere og Kroeholdere, at afbevise hvad Næring og brug enhver haver, samt der af følgelig Skatteforordningen fra 1742 aars begyndelse at betale aarlig Recognition eller Strandsiderskat 2 Rdr: og Endelig i Retten at fremckom/m/e med hvis de til deris befrielse maatte have at fremføre. Men da ingen af dislige Persohner sig indfandt, blev Lænsmanden og Almuen af Fogden alvorlig anbefalet og tilholdt, fuldstendig at forcklare, hvor mange Strandsiddere, giestgiefvere eller Kroeholdere her i Skibredet maatte findes, samt hvad Næring og brug enhver haver. der til de alle Eenstemig svarede at i dette Skibrede findes aldelis icke fleere af saadan/n/e Persohner end alleene
giestgieveren paa Toftewaagen Otte Kapel, som er forsiunet med Kongl: allernaadigst Previlegier, hvis Næring og brug alleene er, at holde Logement for de faae Reisende, som der kand anckom/m/e, som og undertiden til omckring boende bønder, at udselge en potte øell og et glas brendevin, dog er denne hans Næring saa liden og Ringe, at hand er bleven gandske udarmet, og aldrig paa dette sted af slig Næring kand leve, men maatte lide mangel paa lives ophold, for sig og sin gamle huustrue, der som hand icke med andre bønder, søgte sin Næring med fiskerie paa Søen.
Fogden om hvis Passeret er, var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Restandsen blev oplæst og beløber 425 rdr: 5 Mrk: 3 s:
Ao: 1745 d: 12 og 13 Aug: blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Fiddie for Fieldbergs og Etnes Skibbreders Almue, hvor da Deris Excellence Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichens fuldmegtig Mons:r Rodtvit udj Retten Præciderede, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Jacob Eckrem, Knud {Støele} Grindem, Aslack ibid: Halle Ramsvig, Joen Steene, Haldoer Lilledal, Ole Aasbøe og Pofvell Ram/m/e, tillige med begge Lænsmendene og Almue fleere af begge Skibreder som Tinget sam/m/e tid Søgte.
1745: 220
Publiceret alle Kongl: Forordninger samt høye øfrighedz ordres saa som paa forrige Tinge;
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichens udstede Bestalning for Jens Isack Holch at vere bøigde Procurator for Sundhord og Hardanger Fogderie dat: 9 Julij 1745.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts befalings Mandens Resolution at hvad bønder og b(……) som bruger handel uden for deris Jorders aufling, skall betale Consumptions Skat. (dat: . ….. 1745)
Publiceret Niels Tollefsens udstede skiøde paa \1 Løb/ 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden (…… til …..) Knuds: dat: 26 Novembr: 1744.
Publiceret Anna Marie Sl: Hr: Erland Mickelsens eftterleverskes udstede skiøde paa 1 Løb Sm: 1 Tønde Korn udj gaarden Roe til Gundmund Lars: som der for har bet: 108 Rdr: dat: 19 Janv: 1745.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 2 pd: 12 Mrk: Sm: i Hougen til Iver Halvors: dat: 31 Decembr: 1744.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Sl: Ifvers Encke Alna og hendis datter Karj Ifversdatter, eftter forrige tiltale at lide Dom til Straf for deris u-gudelige huusholdning paa dend almindelige bededag 1744 alt eftter de forhen i Sagen Ergangene vidners Eedelige forcklaringer, saa og er den/n/em forckyndt at Seeniste Waarting blev dennem af Retten forelagt Laufdag, till dette Ting at møde og svare till Sagen.
dend indstefnte Karj Ifversdatter møtte for Retten vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell;
Stefnevidnerne {Povel Nordhuus og} Torsten Weestad og Aasmund Veestad, hiemlede med Eed eftter Loven at have indstefnt Sl: Ivers Encke Alna, till dette Ting med mere end 4re Ugers Kald og varsell till dette Ting.
Fogden paastod Dom eftter Sagens beskaffenhed.
Karj Ifversdatter sagde haver alleene paa foromvundne tid taget broderen fra Halfvor Eeckenes, og ingenlunde Refvet dito Soldat i haaret som vidnet omvundet haver, det hun aldelis benegter.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Alle widnerne har omvundet at dend Tumuldt og allarm som holdtes paa gaarden Alne paa bededagen 1744, hos Sl: Ifvers Encke imellem Soldat Halfvor Eegckenes og Anders Vigcke, Reiste sig der af at de drack tilhaabe hos Encken Sl: Iver Alnes eftterlefverske, hvilcken for den/n/e gang tilfindes for saadan øelsael paa en høy og hellig bededag at betale 4 Mrk: danske, till Stedets fattige, siden hun befindes at vere udj en forarmet tilstand, med tilhold hun for efttertiden Eendtholder sig fra slig u-Løflig øeltap, {da} hvis icke maa hun vendte yderligere at blive anseet og Straffet. Widnernes udsigende Karj Ifversdatter \angaaende/ forcklarer de hørte af broderen Anders Vigcke at Halfvor Egckenes har ligget i seng med hinde, men ingen af vidnerne har seet det, ligesaa er der heller ingen af vidnerne der har seet at Karj Ifversdatter har Refvet Halfvor Eegckenes i haaret, uden alleene vidnet Jens Endresen, {for} det hun aldelis benegter, hvor fore Karj Ifversdatter for disse beskyldninger frifindes. Sl: Ifvers Encke Alna tilfindes at udrede og betale forskrefne bøder, under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Fogden hafver till dette Ting ladet indstefne Halfvor Egckenes til Doms Lidelse {for} til Straf fordj hand paa bededagen 1744 haver holdet et Syndigt huus paa gaarden Alne, med fylderie og Clam/m/erie, med videre.
dend indstefnte Halfvor Eegckenes møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden lod tilføere at siden det med Eenstem/m/ige vidner er bevislig giort, at Halfvor Eegckenes, baade haver veret aarsage, till det avigte aars bededag, paa gaarden Alne, holdte u-gudelige lefnet, saa og at hand Self, paa sam/m/e dag har begaaet druckenskab og Clam/m/erie, saa satte Fogden i Rette og formente at hand bør lide og undgielde eftter Lovens 6 bogs 7 Capt: 8 art: og der foruden tilfindes at betale hellig brøde, hvor om hand forvendtede Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
med vidnernis udsigende er det bevist at Halfvor Eegckenes haver paa gaarden Alna paa bededagen 1744 drucket og holdet Mundckrig og u-Eenighed, saa tilfindes hand for saadan sin u-Lovlig adferd at bøde helig brøde til Skoele Cassen med 1 rdr: 3 Mrk: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Targier Thom/m/esdatter for begangne Leyermaall med Sergiant Casper Joesephsen, at lide Dom i følge Loven.
dend indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Halfvor i Ousen og Siur ØsterEide hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Targier Thomesdatter til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og varsell.
Frue Sl: Bredals lod ved Hr: Lieutenent Berg tilsige at ville paa Targier Thomesdatters vegne betale bøderne til Fogden \i/ 3de aar, saa som nu til førstckom/m/ende Michaelj tider 2 rdr: og saaledes ligemeget til nestckomende aarsdag 1746 og saa fremdelis.
Anna Susanna Lange haver till dette Ting ladet indstefne ved skrifttlig Kaldseddel Samuel Haaim till doms lidelse fordj hand skall have begiengnet Citantinden med ærrørige Skieldzord i Brøllups huuset hos Lænsmanden
1745: 220b
(paa gaarden Fid)die i Etne Skibrede d: 23 J(..)ij 1745, og der om indstefnt vidner at anhøre, Martha Høyland, Anna NoerEim, og Ifver Ram/m/e, samt Gundmund Aarvigs huustrue Giertrud Johansdatter, som alle ere indstefnte under faldz maal at møde, og Samuell Haaim der eftter at lide Dom, som og at betale Processens omckostninger.
Stefnevidnerne Søfren Jueleskaar og Joen Støele hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Samuell Haaim, Anna NoerEim og Iver Ram/m/e til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og varsell. Stefnevidnerne Søfren Jueleskaar og Eerick Haalle hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Giertrud Johansdatter til dette Ting med mere end 4 Ugers Kald og varsell. Stefnevidnerne Søfren Jueleskaar og Johannes Træe, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Martha Høyland till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og varsell.
Citantinden Anna Lange møtte for Retten og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor paa vidnerne blev fremckaldet da ickun det Eene vidne Giertrud Johanna!! (Johansdatter) lod sit skrifttlige vidnesbyrd, ved sin Mand Gundmund Aarvig i Rettelegge som blev læst og dat: 10 Aug: 1745 saa Lydende. der eftter fremstod
vidnet Anna NoerEim som eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, at i brøllupet her paa gaarden Fiddie dagen eftter Sancte Hansdag i Sengeboen, sad vidnet tillige med Citantinden og drack thee, imidlertid kom Samuel Haaim drucken ind og siger til Citantinden dricker du wand, svarede hun joe og bad ham dricke thee med, satte sig saa till bordet og tog en Coppe thee til Munden, hvilcken var heed og brendte sig, satte saa the Coppen fra sig og sagde til Citantinden, fanden brende dig som du brendte mig, Rørte saa ved the Copperne, som hun bad ham icke skulle slae i Støcker, da sagde hand til hinde thie stille din hoere. Videre hafde vidnet icke at forcklare.
og som de øfrige vidner blev paaraabt og icke møder, saa kunde Retten icke der eftter opholdes, men opsettes till i Morgen, da saa fremt vidnerne møder, skall de blive afhørte.
Publiceret Eerick Tollefs: Scheldals udstede skiøde paa 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Noreim til Gunder Aasmunds: som der for har bet: 180 rdr: dat: 12 Aug: 1745.
Publiceret Knud Krags udstede Skiøde paa 2 Løber Sm: 1 huud i gaarden Tesdal till Halfvor Joensen som der for har betalt 53 rdr: dat: 4 Maij 1745.
Publiceret Halfvor Tesdals udstede Pandte obligation Stoer 27 rdr: som hand haver beckom/m/et til Laans hos Knud Krag (Krog), og setter der for til underpant 2 Løber sm: 1 huud i gaarden Tesdal dat: 12 Aug: 1745.
der eftter fremstillede sig vidnerne Strax, da
vidnet Martha Høyland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i brøllupet paa gaarden Fiddie dagen eftter Sancte Hans dag \1745/ som vidnet med fleere sad i Sengeboen og drack Thee, kom Samuell Haaim ind og satte sig ved bordet og sagde til Citantinden hand ville dricke thee med hinde, da vidnet gick frem paa gulfvet og hørte at Samuel Haaim sagde hore, men saag icke paa ham da hand talte disse ord saa som hun vendte Ryggen til de som stod og sad ved bordet. Citantinden tilspurte vidnet om Samuel Haaim talte med Andre end hinde Self; Rs: svarede hørte Samuel Haaim talede disse ord, men saag icke hvem hand sagde hore till. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Widnet Iver Ram/m/e eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i forom/m/elte brøllup, dagen eftter Sancte hans dag 1745 om Morgenen war Citantinden tillige med flere i Sengeboen at dricke thee, hvor vidnet kom ind og blev seende at Samuel Sad omskrefs paa forset bencken og hørdte Samuel Haaim sagde til Citantinden, {hvad} hvem var faer din Jeg kiendte L(ar?)s Kiører. Videre vidste vidnet icke at forcklare.
Citantinden paastod Dom over Contraparten.
Eragtet.
Som Kaldsmendene har afhiemlet at Contraparten har faaet lovlig Kald og Varsell, saa forelegges Samuel Haaim Laufdag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Fogden gaf tilckiende at hand for en gang at faae Ende paa Sagen Contra Samuel Haaim, angaaende hans u-Loflige adferd mod afdøde Anders Steene, endnu till dette Ting haver indstefnt merbem:te Anders Steenis huustrues datter Britha Larsdatter følgelig Rettens Ergangne Eragtning af 1te og 2 April 1743, at beEedige hendes da som et indstefnt vidne aflagde forcklaring hvor till hun nu under faldz maall er varslet, disligeste bem:te Samuel Haaim at anhøre saa vel vidnets Britha Larsdatters forcklarings beEedigelse, som og at anhøre Dom udj Sagen eftter begge Parters paastand som forhen er giort.
1745: 221
Producerede ellers i Rette Songne P(ræsten J)oc(um?) Al(thands?)
attest af 12 Aug: 1745, at Britha Larsdatter, er bleven confirmeret
i sin Daabs Pagt og Naade, Dominica Qvasimodo Giniti (er dermed)
bleven delagtig giort i det høy værdige Altarens Sacram(ente)
saa Lydende.
dend indstefnte Samuel Haaim blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke.
Stefnevidnerne Søfren Jueleberget og Johannes Eefvensen Grindem, hiemlede med Eed eftter Loven, at hafve indstefnt Samuel Haaim till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell.
der eftter blev vidnet \Britha Larsdatter/ for Retten fremckaldet, da Eedens forcklaring for vidnet blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed; Hvor paa widnet eftter aflagde Eed eftter Loven, blev forelæeset sit forhen aflagde vidnesbyrd, hvilcket hun i allemaader Stadfæstede og sagde, at det forholder sig saaledes udj all Sandhed. Videre Sagde vidnet icke hafde at forcklare.
Eragtet.
Som Samuel Haaim nu icke møder i dag saa udsettes Sagen til i Morgen, om hand da skulle ville møde, og hvis icke, saa skall i Sagen da blive Dom afsagt. Udj vidnet Karen Hansdatters baade Nøst ved Søen var 2de fierringer Saltet Magckreell indsadt eller Staaende, hvor af Samuel Haaim det Eene, og Sl: Anders Steene det andet tilhørende, hvilcken sidste i Korenskueren Ao: 1741 Reiste ned til Søen og gick ind i dito baade Nøst for sin der Staaende Magckrell fiering at udtage, da hand af widnet som imidlertid kom till ham, var begierende at ville See Samuel Haaims tilhørende fiering Magckreell, som vidnet lod ham See hvor af hand tog en Magckreell satte sig Ned, Skar i dend til en Prøve, og der paa Skaer dend i 2de Støcker, hvor af hand Self beholdt det Eene, og det andet Støcke leverede hand vidnet, indtill hand hafde optaget sin Eegen Magckreell, leverede hand det forhen tagne Støcke Magckreell fra sig igien til vidnet, som der paa lagde begge Støckerne Ned udj Magckreell fieringen som Samuel Haaim var tilhørende, saa at Sl: Anders Steene der af intet tog med sig; 8te dager der eftter paa en Løfverdag, kom Samuel Haaim til vidnet, for at afhendte sit der Staaende fiering Magckreell, hvor hen \dito/ vidne gick med og fortaalte ham at noget af Magckreelen var borte, lige saa hvad Sl: Anders Steene der med giorde, hvor paa Samuel Haaim svarede, at Sl: Anders Steene skall smage ham paa Ryggen, med tilleg hand skall smage dend saart nock, sagde og at ville Reise sam/m/e dag op til Sl: Anders Steene som og Skeede, gick der paa fra vidnet ud af Nøstet, og blev Staaende ved Søestranden, da Eendel Almue Mend kom till Land Roende, for hvilcke Samuel Haaim Sagde at Sl: Anders Steene hafde Staaelet Magckreell fra ham, og at hand der for var verdt en blaa Ryg, som 5 af vidnerne omvundet haver; og at Samuel Haaim eftter oven anførte Samtaele med vidnet, sam/m/e dag Reiste op til gaarden Steene, bevises med vidnerne Stifdatteren Britha Larsdatter og Encken Anna Knudsdatter, med hvilcke hand talte og som hand paa Spørsmaall blev svaret at Sl: Anders Steene laae syg i Sengeboen, gick Encken Anna Knudsdatter bort at henge nogle waade Klæder op, bagen om huuserne i gaarden da befalede Samuel Haaim vidnet Britha Larsdatter, at tilsige Stiffaderen Anders Steene skulle kom/m/e ud, som og skede, da Samuel Haaim hilser og siger god dag, og siden siger til Sl: Anders Steene at have taget af hans Magckreel, som dend Sl: Mand negtede, icke at have taget, da Saag vidnet at Samuel Haaim, skufvede Sl: Anders Steene til Jorden, og slog ham med en Kiep over Ryggen og axlerne, og saa snart dend Sl: Mand stod op, skufvede Samuel Haaim ham anden gang til Jorden og slog ham over axlerne med Kieppen, som vngefer var saa tyck som en Mandsfinger, saa gick vidnet bort afsides satte sig ned at græde; og som dette Passerede imedens vidnet Anna Knudsdatter ophengte de vaade Klæder, bagen for huuserne, hørte hun at desse 2de blev høymæelet, gick saa frem til dem og blev seende, ligesom forrige vidne at Samuel Haaim en og anden gang sloeg hindes Mand med dito Kiep over Armerne, med mange fleere omstendigheder som af Acten sees; foruden disse, haver 2de andre vidner Seet Samuel Haaim paa gaarden Steene dito Løverdag, eftter at dette slagsmaall var ophævet, hvor af det Eene vidne Tierran Ingebrigts: Øckland kom Ridende igien/n/em gaarden Steene, Saag Sl: Anders Steene og Samuel Haaim i gaarden og hørte at Samuel Haaim Tiufckiendte Sl: Anders Steene, at have Staaelet Magckreel fra ham, det andet vidne Aasmund Steene Saag Samuel Haaim sam/m/e dag kom gaaende og holdte Sl: Anders Steene i haanden, som icke ville gaae med, da Samuel Haaim sleppede ham af haanden, saa hand faldt baglengs paa Ryggen ned til Jorden og som hand Stod op igien, hørte vidnet at Samuel Haaim sagde til Sl: Anders Steene Staar du icke til at have taget Magckreelen, saa skall Jeg saa Piske dig, at du skal glem/m/e
1745: 221b
(din fader) og Moder, din Tiufs (….. gick) saa fra gaarden Steene hiem eftter, og sagde
(til?) vidnerne underveis, at (have) noget Staaelet Magckreell hand Reyede, eller
(….. hol)ldt, en Kiep i haanden, som (hand) sagde denne har hand smagt; Endnu da Sl: An-
(ders Steene) var ved døden afgangen, befandt vidnerne Aasmund Steene og Johan/n/es
(……. …..) Liiget frem, at det Sl: Menniske var blaae paa begge armerne oven for
(… ……) Alt dette vill Samuel Haaim undskylde og benegte udj sit under sin
Deffensoer Knud Krogs haand Producerede Indleg dat: 1te April 1743 ej at have slaget Sl: Anders Steene som hand Trøster sig med at vidnerne der udj ej ere overEensstem/m/ende og naar Rettelig betragtes Samuel Haaims Samtaele med det første vidne, og der (……)ns udsigende med folckene som bringede Noeden i Land, saa sees hand haver (ful?)dbyrdet sit forsedt, da hand dito Løverdag kom til gaarden Steene og fick Sl: Anders Steene i taele, da hand siger god dag, og strax der paa beskylder ham at have taget af hans Magckreell, som blev benegtet og Saagt Ney icke haver taget af hans Magckreell, saa skufvede Samuel Haaim ham Sl: Anders Steene til Jorden en og anden gang, og slog ham med dend omvundne Stock, over armerne og Axlerne, udj vidnet Britha Larsdatters paasiun, som der over gick bort afsides, hvor paa det andet vidne Anna Knudsdatter, over den/n/e bulder og allarm gick frem udj Self sam/m/e Minut og blev Seende ligesom nestforrige vidne, at Samuel Haaim Slog hindes Mand med dend omvundne Kiep som og skufvede ham en og anden gang till Jorden, saa at af disse og de øfrige foranførte omstendigheder, er u-negtelig bevis nock paa denne Samuel Haaims voldsom/m/e opførsell imod Sl: Anders Steene, hvor fore Samuel Haaim tilfindes at bøde eftter Lovens 6 bogs 9 Capt: 2 art: 3de 40 Lod Sølf, samt Slagsmaals bøder eftter Lovens 6 bogs 7 Capt: 8de art: 3de 6 Lod Sølf, og fordj hand uden Skiell og føye haver beskyldet dend Sl: Mand for at have Staaelet af hans Magckreel som med 5 af de førte vidners udsigende er bevist, Saa tilfindes Samuel Haaim for saadan tillagde ærrørige beskyldning at bøde til deris Mai:ts Cassa 16 Rdr: og bør sam/m/e beskyldning ej kom/m/e dend afdøde eller eftterlefvende paarørende, till allermindste forckleinelse paa gode Nafn og Røgte, men som u-bevislig, og som u-talte, bør vere døde og Magtesløs udj allemaader. Hvad sig ellers dend Sl: Mands død eftter dette slagsmaall er betreffende, da var hand strax eftter saa frisk at hand Red op i bøigden til sine Naboer, som og forrettede arbeide med høeslaatte, og imedens hand laae till Sengs, haver hand for alle Mennisker, som imidlertid talede med ham, aldrig talet eller klaget over Samuel Haaim til allermindste fortrydelse, saa at denne Ret kand icke befinde, at Samuel Haaim ved dette udgifne hug, har veret aarsage til dend Sl: Mandz død, Men dend langsom/m/elig svaghed som dend Sl: Mand har veret saa mange tider forud behefttet med, daglig forøgede og tiltog, har formoedentlig till døden veret dend Største aarsage. Alt forskrefne tilfindes Samuel Haaim at udrede og betale, under Namb og Execution udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret Haldoer Torckelsens med fleere, deris udstede Skiøde paa 1 Løb 1 pd: 4 Mrk: Sm: i Caldem till Biørne Tollefs: som der for har bet: 27 Rdr: 4 Mrk: 10 s: dat: 12 Aug: 1745.
Publiceret Alval Siurs: Hamres udstede Skiøde paa 2 Løber Sm: 8 Spd: Korn udj Schieldal till Eerick Tollefsen dat: 12 April 1745.
Mons:r Bredal haver i forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne eftterskrefne Debitorer til Doms Lidelse, saa som Sl: Aasmund Steenis Encke skyldig 2 Mrk: 6 s: Niels Tesdall 2 Mrk: Niels Lien 12 s: Gabriel Vogen 2 Mrk: 4 s: Sl: Sifver Vestøes Encke 4 Mrk: 1 s: Torckell Fosse 4 Mrk: 6 s: Størcker Tesdall 2 Mrk: 15 s: Knud Brendeland 12 s: og Tollef Eericksen har bet: saa og at betale Processens omckostninger
af de indstefnte møtte Torckel Fosse som aflagde sin Eed at have betalt sin gield med 2 fafner bierckeved â 2 Mrk: 4 s: er 4 Mrk: 8 s: saa hand intet er skyldig. Niels Lien betalte 12 s: Aasmund Steenes Encke \ved/ Joen Steene siger icke at vere skyldig mere end 10 s: Niels Tollefsen Tesdall benegter ej at vere mere skyldig end 3 s:
Stefnevidnerne Søfren Jueleberget og Johannes Træe hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt alle forbenefnte Debitorer, undtagen Sl: Sifvert Westøes Encke, med mere end 14 dagers Kald og varsell;
Niels Tollefsen Tesdall efttergaf Citanten Prætentionen.
de øfrige Debitorer møtte icke.
{forest} hvor eftter saaledes udj Sagen blef Kiendt Dømt og afsagt.
Debitorerne Aasmund Steenis Encke benegter fordringen og icke tilstaar mere at vere skyldig end 10 s: de hun tilfindes at betale med 16 s: udj omckostning. Gaabriel Vogen 2 Mrk: 4 s: Størcker Tæsdall 2 Mrk: 15 s: og Knud Brendland 12 s: der nu 3de sinde er indstefnt og icke møder tilfindes enhver at betale foranførte Prætention samt enhver af dem at betale 1 Mrk: danske udj Processens beckostning under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e doms lovlige forckyndelse.
Ao: 1745 d: 4 og 5 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Windenes for Waags Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemlig Niels Albrigts: Hæfverøen
1745: 222
Knud Olsen Sandtorfv, Lars Stangeland, Anders Sandtorfv, (Salo?)mon Mæelingen, Rasmus Grasdalen, Jacob Hæfverøen og (Lars? …)brigtsen Houckenes, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret deris Mai:ts allernaad.te Forordning (om ……..) Informatores deris Straf dat: 9 Julij 1745.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Reschript angaaende, det unge Mandskab, saa vell fra Land leggene som (…)derne desserterer, hvad warsel de skall have, Nemlig 6 ugers varsel dat: 13 A(pril) 1745.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts befalings Mandens ordre angaaende Hr: Lieut: Aboes qvarter penge dat: 4 Martij og 7 Maij 1745.
Publiceret Ole Taaskes udstede bøxelsedel paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: i gaarden Tvedte til Lars Jo(……) dat: 19 Martij 1745.
Publiceret Hr: Steeners udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: og ¼ huud udj gaarden Hedemarchen till Halfvor Tørres: dat: 2 Octbr: 1745.
Publiceret Encken Karj Nielsdatters med fleere interessenteres udstede Skiøde paa 16 Mrk: Sm: i gaarden Weiwogen til Ole Nils: som der for har bet: 16 rdr: dateret 30 Julij 1745.
Publiceret Haagcken Niels: med fleere interessenteres udstede Skiøde paa 12 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Weiwogen til Niels Anders: som der for har bet: 12 ½ rdr: dat: 30 Julij 1745.
Publiceret Encken Martha Jacobsdatters udstede Skiøde paa 12 Mrk: Sm: udj gaarden Weiwogen till Ole Andersen som der for har betalt 12 rdr: dat: 30 Julij 1745.
Publiceret Anders Siurs: RemberEides udstede skiøde paa 5 Mrk: Sm: udj gaarden Rembereide til Lars Anders: som der for har bet: 5 Mrk: Sm:!! (rdr:) dat: 4 Octbr: 1745.
Publiceret dend imellem gaarden Helland og gaarden Storevigs opsiddere, oprettede Contract dat: 25 Septembr: 1745.
Publiceret dend imellem opsidderne paa gaarden Hofsted og gaarden Storevig [oprettede Contract] dat: 28 Aug: 1745.
Publiceret Madame Anna Marie Sl: Bendt Olrichs udstede Pandte obligation Stor 550 Rdr: som hun haver beckomet till Laans hos Fogden Sr: Andreas Heiberg imod aarlig interesse 5 Procento, og setter der for til underpandt giestgieberstedet Westre Bagholmen med paastaaende vaanehuuser og bygninger og dissens Previlegier og gaarden Østewold skyldende 2 ½ Løb Sm: med bøxel og herlighed dat: 31 Aug: 1745.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Previlegium paa giestgieberiet i Bechervigen dat: 16 Julij 1745.
Publiceret Mad: Anna Marie Sl: Bendt Olrichs udstede Pandte obligation Stor 450 Rdr: som hun haver faaet til Laans af Hr: Foget Heiberg dat: 5 Octbr: 1745.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichens Resolution at ingen u-Previligeret maa i Jens Hans: Meyers district, i fiskeries tider giøre ham nogen præjudice dat: 29 Aug: 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Gurj Pedersdatter Rembereide, er Enckemanden Christopher Pofvelsen udlagt 2 Mrk: Sm: i gaarden Rembereide for 2 rdr: dat: 5 Julij 1745.
Fogden gaf tilckiende at hand till dette Ting tid og sted hafde advaret Knud RemberEide at møde, og eftter forrige tiltaele at anhøre Dom for hans anden gang i Egteskab begangne Leyermaall, eftter allerrede giodte!! (giordte) i Rettesettelse, og i følge Rettens Seniste Ergangne Kiendelse, Producerede Fogden i Rette Songne Præsten Hr: Wilhelm Smites attest dat: 6 Septembr: saa Lydende.
Procurator Holch som Deffensor for Knud RemberEide møtte for Retten, og vedtog Stefningens lovlige forckyndelse, for dito Knud RemberEide, og der hos gaf tilckiende, at Knud RemberEide denne gang, for svaghed skyld icke kunde møde, som og Comparenten fremlagde et skrifttlig indleg af 30 Septembr: 1745 underskrevet og Stadfestet med Knud RemberEides boemercke, det hand begierede for Retten oplæst, saa Lydende. og naar saa sked var sluttede hand Sagen til Doms.
Fogden lod tilføere at hand i anledning af Malifisanten Knud RemberEides indkomne Indleg fandt fornøden at indhendte dend
1745: 222b
tilstedeverende Almues svar paa eftterfølgende qvæstioner; 1t: hvor gammel bem:te Knud RemberEide er. Rs: 46 aar gam/m/el. 2de hvor lenge hand har veret giftt med hans nu levende æcte huustrue. Rs: I den/n/e Som/m/er 22 aar siden. 3die hvor mange børn hand har auflet med sin huustrue. Rs: har haftt 7 børn hvor af 4re ere døde og lefver igien 1 Søn og 2de døttre, det sidste auflet med hans huustrue eftter at denne hans forseelse var begaaet; og det ældste barn er ? aar gammell; 4de hvor Stor Jordebrug hand styrer. Rs: hand bruger i Skatt 2 pd: 10 ½ Mrk: Sm: Men i Landskyld Kirckens gods 1 pd: Sm: og SelfEier godz 19 ½ Mrk: Sm: 3/8 huud. 5te: hvorledes hand har ført sit Lif og Lefnet i blant Almuen. Rs: Almuen her til svarede at Knud RemberEide har i all sin tid opført sig som en ærlig og skickelig Mand.
Fogden Refererede sig til sin forrige i Rettesettelse og paastod Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Som ægtegiftt Mand Knud Larsen RemberEide, haver ved sin beskickede Deffensor, tilstaaet saa vell forhen som nu, eftter lovlig Stefnemaals forckyndelse, at have begaaet Leyermaall og barne aufling med qvinde Mennisket Gurj Johansdatter, Saa tilfindes Knud RemberEide i følge Forordningen af d: 6 Decembr: 1743 dends 22 art: at betale Leyermaals bøder 24 Rdr: og eftter dend over hans Boes formue holdte Registrations forretning overskydende 2 Rdr: 4 Mrk: 10 s: tilfindes hand at betale \der af i/ yderste formue dend 10de Part som er 1 Mrk: 10 6/10 s: Og som det ved Præstens attest er bevist at dette er nu dend Anden gang, at hand haver begaaet Leyermaall udj æcteskab, hvor fore Knud Larsen RemberEide tilfindes eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 25 art: at Rømme Landet, hvilcket alt bør eftterckommes, samt forskrefne bøder at udRedes, under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden i Rettelagde Mandtalet om wrag [og] Strandet gods, med videre, svarede ej findes mere end udj dito Tingsvidne forcklaret er. Almuen tilstod at have nødt sin betaling 4 s: Miillen saa mange som har skydset til og fra Tingene dette aar. Odelskats Mandtaelet blev af Retten forseglet. Restandsen beløber 114 Rdr: 4 Mrk: 5 s:
Mickel Brynildsen Fiddie indfandt sig for Retten og gaf tilckiende at \omendskiønt/ det baade ved dend over hans boes formue holdte Registrations forretning som og ved Execution er befunden at hans bortskyldige gield langt overgaar hans formue, og at hand alt saa intet er Eiende, til de 24 Rdr:s bøder som hand d: 29 Martij 1745 er tildømt at bøde, for hans i Egteskab begangne Leyermaall, saa har hand dog faaet sine slegtningers og Creditorers Løftte, at ville forhielpe ham til en ung Karls Leyermaals bøder 12 Rdr: om hand for videre Straf paa Kroppen med fengsel og arbeide, eftter Forordningen maa blive befriet;
Fogden her til svarede, at hand vill Referere hans tilbud, til Deris Excellence Hr: Stiftts befalingsmanden, og der om indhendte hans godtfindende, om sam/m/e i anledning af det seeniste allernaad:te Reschript maa blive modtagen. og til hvilcken ende Fogden begierede at hvis nu Passeret er, maatte hannem under Rettens forsegling meddelis,
Laugrettes Mendene som skal besidde Retten 1746. Halvor Niels: Hilde, Salomon ibid: Mickel Klepsvig, Ole Mickels: Øckland, Lars Mickels: Torrang, Torckel GougsEim, Lars Nielsen Steenevig og Ole Johansen Salthellen.
Saug Eier Mandtalet blev taget under forsegling.
Ao: 1745 d: 8 og 9 Octbr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Hummelvig for Opdals Skibredes Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Johannes Haaeland, Ole Landerøen, Niels Hellesvig, Johannes ReisEim, Ole Opdall, Isack Oenerim i Anders Unerims sted, Morten Helland og Ørjens Medalen, tillige med flere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge;
Publiceret Hr: obriste Segelkes udstede bøxelsedel paa ½ Løb Smør i gaarden Røen til Siur Eericks: dat: 26 Julij 1745.
Publiceret Rangnele Olsdatters udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Møcklestad [til ???] dat: 8 Octbr: 1745.
Publiceret Mad: Sl: Hr: Korens udstede bøxelsedel paa ½ Løb sm: ½ hd: i Gierswig til Isack Olsen dat: 25 Septbr: 1745.
fremckom for Retten Jacob Taralds: Flyensfer og lyesede paa sin huustrues vegne odels og Pengemangels Lysnings Ret til 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Store Godøen, som Sæbiørn og Sl: Jacobs Encke paabor, hvilcken hand sagde er hans huustrues Rette og Sande odel som hand agter til sig at indløese, saa snart hand saa mange Penge kand beckom/m/e.
Publiceret Siur Niels: udstede bøxelsedel paa gaarden Gierstad 1 pd: 3 Mrk: Sm: til Lars Siursen dat: 8 Octbr: 1745.
Publiceret Skifttebrevet
1745: 223
eftter Sl: Isack Ferrevog, hvor Indre Gielland, Encken og Anna Isacksdatter er tilsamen udlagt 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Ferrevog for 54 rdr: dat: 3 Julij 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Christj Tegland, hvor Christj Andersdatter er udlagt (.. …. .. ….) for 47 rdr: 1 Mrk: 8 s: og en Sæeterstøel Bulder for 12 rdr: og i garden Braat(etvedt . …) ½ huud for 18 rdr: og Anna Andersdatter udlagt 1 Løb 6 Mrk: Sm: i Ersver for 58 rdr: 3 Mrk: og udj Store Braatetvedt ½ Løb Sm: ½ huud [for] 18 rdr: dat: 10 Aug: 1745.
Hr: Pastor Christie hafver till dette Ting ladet indstefne Mickel Hagtorsen Melckevig i Schaanevigs Skibrede boende, til dette Ting at betale Lax, Magckreell og Silde Tiende, af Laxevogen under gaarden Onerim for aar 1740, 1741, 1742, 1743, 1744 og 1745, hvor om hand er indstefnt at anhøre vidnerne, Jens og Samuell Elsager, Niels og Lars Langeland, til et Tingsvidnes Erholdelse, hvor om vidnerne ere indstefnte under faldzmaall at møde
Contra Parten Mickell Hagtorsen Mielckevigen blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare;
Citanten Hr: Pastor Christie møtte for Retten og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres,
Stefnevidnerne Hans Torstensen Skaarpen og Anders Monsen Oenerim, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Mickel Hagtoersen Mielckevig till dette Ting med 4re Ugers varsel i dag.
hvor paa widnerne for Retten blev fremckaldet da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed, der paa
widnet Jens Elsager eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa spørsmaall, om vidnet ved at Mickel Mielckevig icke har faaet Lax hvert aar i forestaaende aarringer, Rs: ja, men hvor meget ved vidnet icke; 2det om icke Mickel i dito Laxevog har faaet Magckrell om høsten i fornefnte aarringer, Rs: ja, hand har og faaet Magckreell om Som/m/eren hvert aar, men hvor meget ved hand icke, der af har hand soldt endel til Almuen, Eendel der af ført saltet til byen og Eendel har hand ført fersk hiem, dog i dette eller indeverende aar har hand faaet til imod 2000 Magckreell som og faaet noget Somersild hvor af vidnets huustrue kiøbte for 2 s: vedste ellers icke hvor meget hand fick. Widere hafde Citanten dette vidne icke at tilspørge.
det 2det vidne Samuell Elsager, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te Spørsmaall, jae og ellers som forige vidne vundet haver. til 2det Spørsmaall svarede, at Mickel Melckevigen har faaet aarlig i fornefnte aarringer 2000 Magckreell, har og indeverende aar faaet Eendel Som/m/ersild, men hvor meget ved hand icke; Videre hafde Citanten dette vidne icke at tilspørge.
3die vidne Niels Langeland, eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, paa 1te Spørsmaall, at 1740 fick Mickel Melckevigen 40 støcker Lax, faaet og Lax i nest paafølgende aarringer men hvor meget vidste vidnet icke, uden i afvigte aar 1744 fick Contraparten 20 stck:r Lax, og hvor mange hand indeverende aar har faaet ved vidnet icke; til 2den: qvæstion svarede vidnet at Mickel Melckevigen har faaet Magckreel hvert aar, men hvor meget veste vidnet icke, undtagen 1742 førte hand 9 Tønder saltet Magckreell til Bergen, og vidnet var med ham paa baaden, og for 2de aar siden førte hand 10 Tønder Magckrel til Bergen, og i indeverende aar fick hand 2 Tønder Som/m/ersild. Videre hafde Citanten dette vidne icke at tilspørge;
det 4de vidne Lars Langeland eftter aflagde Eed eftter Loven vant og forcklarede, paa 1te Spørsmaall at Contraparten vel har faaet Lax hvert aar, men hvor meget vedste vidnet icke. til 2det Spørsmaall svarede, ved at Contraparten har faaet Magckrel hvert aar i fornefnte aarringer, men ved icke hvor meget; Ligesaa vedste vidnet at hand har faaet Somersild dette aar, ved dog icke hvor meget. Videre hafde Citanten dette vidne icke at tilspørge.
der nest Citanten om hvis Passeret er, var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Peder Fladerager haver till dette Ting ladet indstefne Niels Fladerager og Lars Niels: ibid: til at lide Dom, at det qvernehuus som de har staaende paa Citans!! (Citantens) Jordebrugs grund, at de der udj skall overlade ham helftten, saa vell i grunden som i qvernen og qvernehuuset, og der indstefnt dennem til at anhøre vidnerne Knud Fladerager og Steen Ols: ibid: som ere indstefnte under falds
1745: 223b
maall at møde, og der eftter Contra Parterne at lide Dom, samt at betale Sagens foraarsagede omckostninger.
Contraparten Niels Fladerager møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsell. Contraparten Lars Fladerager blev paaraabt eftter Loven men møtte icke.
Stefnevidnerne (…..) og Christen Møcklestad hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Lars Fladerager till dette Ting med 14ten dagers Kald og varsell.
Procurator Holch møtte for Niels Taarbiørns: Fladerager, der formeener at vere alleene Eiere til baade dend omtvistende qvernegrund samt paastaaende qvernehuus og qvern (… ..)g vel paa og forcklarede, da hand maatte fornem/m/e som det og i Sandhed befindes, at tvistigheden er af dend beskaffenhed at begge parter tilEigner sig at vere Eiere af dend Marck hvor qvernehuuset er Staaende, kunde Comparenten icke (fin)de, at denne Sag er!! (ej) paa dette sted for nerverende tid kand afgiøres, førend lovlig siun og grandskning paa aaesteden sked er, og der kand Erfares hvem der er Eiere, af dend omtvistende qvernegrund, eftter Lovens 1te bogs 16 Capt: 1te art: i dend henseende afvartede Comparenten Rettens Kiendelse, at Citanten med Sagen til aaesteden maa vorde henvist.
Citanten Peder Fladerager paastod at hans indstefnte vidner maatte Eed festes og afhøres. der paa
vidnet Knud Fladerager eftter aflagde Eed eftter Loven vant og forcklarede, og sagde at hørte af Citantens formand Sl: Taarbiørn Fladerager sagde, at der som hand ville tage sin anpart i Sagen, saa tilckom det ham; vidnet blev tilspurt paa hvis grund qvernen er staaende, svarede at dend staar paa dend grund, hvor Citanten har sin \høe/slaatte; widnet forcklarede ellers at Niels Fladerager for Eendel aarringer siden eller i førstningen brugte dend halfve part i gaarden Fladerager, i hvilcken tid hand opsadte dette omtvistende qvernehuus som saaledes alleene tilhørte hans brug, men for nogle aar siden haver hand overladet Eendel af sit Jordebrug till børnene, saa som endel der af til Sønnen Sl: Taarbiørn Niels: hvis Jordebrug, nu Citanten bruger, og Een part overlod hand til sin Søn Lars Nielsen, hvilcke ickun har haftt frihed at maele til deris huus fornødenhed, men hvad afgiftt i øfrigt af qvernen er falden, haver Niels Fladerager {sig} holdt sig forbeholden;
Procurator Holch declarerede ej hafde noget her imod at indvende, uden at hand Refererede sig til sin forrige paastand. {Eragtet.}
Ellers tilstod Contraparten Niels Fladerager, at {P} Citanten u-hindret skall vere tilladt at Maele til sin Eegen huus fornødenhed, uden betaling.
Eragtet.
Siden Sagen beroer paa siun og grandskning, saa henvises Citanten at indstefne Sagen til Aaesteden da der udj skall Kiendes lovfølgelig.
fremckom for Retten Encken Stine Sl: Axel Johansens, og paa sin Søn Johannes Axelsens vegne lyesede odels og Pengemangels Lysnings Ret til 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Ferrewog, som Encken Magdele Sl: Isacks eftterleverske bebor og bruger, som hun sagde er hindes søns Rette og sande odel, det hand agter til sig at indløese, saa snart hand saa mange Penge kand beckome.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste forordning angaaende ungdomen som føer deris Confirmation begaar Leyermaall dat: 2 Septembr: 1745.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichens Placat angaaende Varer som Almuen føerer til Bergen dat: 28 Septbr: 1745.
Publiceret Hr: Tanchs udstede grundesedel paa Godøesundet til giestgieberen Johannes Qvalheim dat: 12 Decembr: 1743.
Publiceret Berge Ols: Femangers udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Malchenes til Rasmus Johansen dat: 8 Octbr: 1745.
Ole Waage haver till dette Ting ladet indstefne Anders Vaage til Doms Lidelse for hand skall have slaget høe eller græs paa Citantens brug, ligesaa for at hand haver optaget en gangevey over Citantens Engebøe og der om indstefnt Contraparten at anhøre eftterskrefne vidner Ole Dalland, unge Ole ibid: og Clem/m/et Lande, som og at betale Processens beckostning.
Contraparten Anders Vaage møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Citanten sagde at siden alle vidnerne ickun et der af møder, saa forlangede hand icke at sam/m/e vidne nu skall blive ført, men ville det skall beroe till de alle kand møde.
Eragtet.
Siden Sagen beror paa siun og grandskning, saa henvises Citanten at indstefne Sagen til Aaesteden, da vidner skall afhøres, og Sagen lovgemes paackiendes.
Knud Ferrevog hafver till dette Ting ladet indstefne Sæbiørn Leite till at indRømme sin brugende part i gaarden Leite ½ Løb Smør som Citanten formeener at vere odels berettiget til, og der om at lide Dom, som og at betale Processens beckostning.
Contra Parten møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Citanten sagde at ville bevise med Skifttebref at det brug ½ Løb Sm: som Contraparten beboer i gaarden Leite, haver hørt og veret Citantens Eien-
1745: 224
dom, og haver hørt hans fædre frender til.
Contraparten sagde der imod at vill ingenlunde afstaae sit brug i Leite uden foregaaende Dom.
Eragtet.
Som denne Sag Dirriverer af odels Løsnings Ret, saa forelegges Citanten at indstefne Contraparten og Sagen til aaesteden hvor vidners afhørelse og Documenter Sagen vedkom/m/ende skall eftter lovlig omgang, modtages, og der eftter i følge Loven paackiendes.
Sæebiørn Leite haver till dette Ting ladet indstefne Knud Ferrevog til Doms Lidelse for brugte Skieldz ord, og der om indstefnt Contra Parten at anhøre vidnet Peder Beltestadz udsigende, som i ligemaade under faldzmaall er indstefnt at møde, samt at betale Processens beckostning.
Contraparten Knud Ferrevog møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Contraparten!! (Citanten?) paastod at hans indstefnte vidne maatte blive afhørt. der paa
vidnet Peder Beltestad fremstod og eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at indeverende aar Anden Pintse dag kom Knud Ferrevog ind med Munderingen til Sæbiørn Leite som hand kastede paa bordet, og sagde der var en 5 qvit i pengerne, dend Citanten sagde at ville vexle til sig som og skede, der paa siger Contraparten til Citanten, hvad det var for en heimsogten, hand brugte imod hans Moder i medens hand var borte, hvor til Citanten sagde, hvad hand har giort det skall folck og Mend sande, eller vidne, der paa sagde Knud {Ley} Ferrevog at dend Verste skulle fare i ham for hans Lefne som hand bruger, førend dj skilles ad; Videre hafde vidnet icke at forcklare.
Citanten var Dom paastaaende, eftter det som Passeret er, siden hand icke her paa kand føere fleere eller andre vidner.
hvor eftter saaledes udj sagen blev Kiendt Dømt og afsagt;
det vidnet forcklaret haver, at Knud Ferrevog skall have tiltalt Citanten, er icke af anden aarsag, end for noget som har veret Passeret imellem Citanten og Contrapartens Moder, imedens Knud Ferrevog har veret paa Munstring, hvor over hand har veret gredten og Knarvuren, men som der af icke befindes at Knud {Leyte} \Ferrevog/ haver Skieldet Citanten til nogen slags præjudice, alt saa bliver Contraparten for Sæebiørn Leytes tiltale frifunden, og Processens omckostninger paa begge sider ophæfves.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Ole Mickelsen Opdall og Ole Jellefald for øfvede slagsmaall i brøllupet paa gaarden Opdal, indeverende aar, og der om indstefnt dennem at anhøre vidnerne Mogens \Søe/ Eide, Niels ibid: Jacob og Karj Opdal \og Joen Borgen/ som iligemaade er indstefnt under faldz maall, og der eftter at lide Dom til Strafbøder eftter Loven.
Publiceret Sæbiørn Store Godøens udstede Pandte obligation Stor 50 Rdr: til Hans Hiartnes dat: 1 Octbr: 1745.
begge de indstefnte møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres, hvor paa vidnerne for Retten blev fremckaldet da Eedens forcklaring for den/n/em blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed; der eftter
vidnet Mogens SøerEide eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at var i brøllup paa gaarden Opdal imellem Sancte Hans dags tider og Marie besøgelses dag 1745 og var sidende i Stuen Morgenen tiilig, da Ole Jellefald kom ind, og som hand var i med at ville sette sig ned, kom Karj Opdall og spurde om Ole Jellefald var der inde, som blev svaret jae, saa sagde hun at Ole Opdall staar ud i gaarden at ville taele med ham, hvor paa hand gick ud; widere vidste vidnet icke at forcklare.
det 2det vidne Niels SøerEide eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at for bem:te tid i brøllupet paa gaarden Opdal i Lyesningen om Morgenen da folcket har lagt sig ned, som vidnet kom ind i Stuen og saag at Ole Jellefald og Ole Mickels: Opdall var sam/m/en at slaas, og hvad endten de holdt hver andre endten i haaret eller axlerne, kand vidnet icke vide, saa som der var Mørckt i Stuen, kunde dog ej andet fornem/m/e end de vr!! (var) vred begge, og der paa Skildte vidnet den/n/em fra ver!! (hver) andre; {d..} paa hvilcken tid ingen fleere folck var tilstede uden disse 3de: og imidlertid vidnet arbeidede at skille disse ad, kom der mange folck i Stuen. Videre hafde vidnet icke at forcklare.
det 3die vidne Jacob Opdall eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at forbem:te tid i brøllupet paa gaarden Opdal var vidnet drucken kom saa gaaende til Stuedørren, hvor der var mange folck inde, og blev Seende at en Mand holdte Ole Jellefald i haaret
1745: 224b
(…… ….)ttet ham af bencken, men hvem det var vidste vidnet icke;
det 4de vidne Karj Opdall eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at samme tid i brøllupet paa gaarden Opdall, saag vidnet at Ole Mickelsen Opdall holdte Ole Jellefald i haaret af wred hue;
det 5te vidne Joen Borgen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i brøllupet paa Opdall forbem:te tid, sad vidnet i Stuen om Morgenen som Soelen hafde Rundet, hørte der kom et menniske som spurde om Ole Jellefald var inde, hvilcken sagde jae om nogen ville finde ham, og der paa gick til døren, men blev hindret af faderen, gick saa vidnet ud og saag icke at de var i Clam/m/erie med hin anden;
Fogden lod tilføere at siden det er med alle vidnerne bevislig giort, at der udj brøllupet paa gaarden Opdall nestleden Som/m/er, har veret Clam/m/erie, mellem Ole Opedal og Ole Jellefald, men i Sær de 3de vidner, at Ole Oppedall har Revet Ole Jellefald i Klæderne og haaret, Saa satte Fogden i Rette og paastod at Ole Opdall for saadan hans brugte Clam/m/erie, maatte Straffes med bøder eftter Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 art: og der om ville hand forvendte Dom.
hvor eftter saaledes blev Kiendt Dømt og afsagt.
I hvor vell vidnet Niels SøerEide som siger saag at Ole Opdall og Ole Jellefald war sammen, og holdte i hver andre, men hvad endten det var i haaret eller Klæderne vidste hand icke, skildte dem dog fra hverandre, siden ej andet kunde fornem/m/es end de var vreede begge, der nest Jacob Opdal forcklarer var drucken kom til Stue døren og blev Seende at en Mand holdte Ole Jellefald i haaret, vidste dog icke hvem det var, og dernest vidnet Karj Opdall har vundet at have seet Ole Mickelsen Opdall af wred hue holdte Ole Jellefald i haaret, og saaledes icke Directe alle vidnerne \over/Eenstem/m/ende, men af Sagens omstendighed kand dog Retten ej andet befinde end Ole Mickelsen {dog hav} dog icke aldelis er fri for hand joe dog har Refvet Ole Jellefald i haaret, hvor fore Ole Mickelsen Opdall for denne gang tilfindes at betale til deris Mai:ts Cassa 3 rdr: under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Fogden hafde till dette Ting ladet indstefne Hans Støele, at anhøre Confirmations Dom til at betale de 2 Rdr:s bøder, som hans huustrue 1743 d: ? Julij er dømt at bøde for Skieldz ord mod Johannes Meham/m/ersvigen, og som hand icke i Mindelighed har Rettet for sig, og Fogden dog for lengst har ført disse bøder til Regenskab saa det nu er bleven hans Eegen Credit, saa er og Hans Støele indstefnt denne Processes omckostning at betale.
dend indstefnte Hans Støele blev paaraabt men møtte icke;
Stefnevidnerne Christen Møcklestad og Lars Thoe, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Hans Støele till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Eragt.!! (Eragtet.)
Som Kaldz Mendene haver afhiemlet at Contraparten haver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges Hans Støele Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Publiceret Hr: Haberdorps udstede bøxelsedel paa 1 pd: Sm: i gaarden Drange til Ole Taralds: dat: 6 April 1745.
Aadne Hans: Vatnedal anviste Hr: Major Mullers qvittering for at Comparentens fader Sl: Hans Lies udstede obligation Stor 40 rdr: af Comparenten er indfriet dat: 27 Febrj: 1745.
Souge Mandtaelet blev af Retten forseglet. Almuen tilstod at have nødt sin betaling 4 s: Miilen. Wrag og Strandet godz fantes icke her i Skibredet. Nedre Kleppe 1 pd: 12 Mrk: Sm: ½ huud øde. odelskatz Mandtalet blev forseglet.
Peder Ersver haver till dette Ting ladet indstefne Clem/m/et Lande til Doms Lidelse for øfvede u-Loflig Skoufhugst i Citantens Skouf;
Contraparten blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnet Lars Thoe blev paaraabt men møtte icke.
Laugrettes Mendene som skal besidde Retten 1746 ere Ole Botten, Knud Norbust, Niels Øckland, Arne ibid: Johannes Flyensfer, Lars Houckefer, Morten Aaese og Joen ibid:
Restandsen beløber 181 Rdr: 2 Mrk: 1 s:
Ao: 1745 d: 11 og 12 Octbr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig for Ous Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nafnlig Arne Hegland, Ole Sundøen, Mons ibid: Johannes Røtingen, Vnge Joen Hofland, Anders Storim, Jacob Sandvig og Hans Lundervig tillige med flere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
1745: 225
Publiceret Deris Mai:ts Forordninger og høye øfrighedz ordre lige som paa forrige Tinge.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts Befalings Mand â Møinichens udstede bestalning for Hans Giøen at vere Procurator udj Sundhord og Hardanger Fogderie dat: 15 Septbr: 1745.
Publiceret Lars Sos(….)s udstede bøxelsedel paa 1 Løb 6 Mrk: Sm: i Giemdal til Ole Mogens: dat: 10 Julj 1745.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Kufven til Baard Olsen dat: 1te Octbr: 1745.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Røttingen til Ha(ns? …….) dat: 2 Aprilis 1745.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 2 p(d: . …. Sm:) i Kufven til Johanes Ols: dat: 8 Maij 1745.
Publiceret Samuel Udschaats udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: i Qvernes till Engel Samuels: dat: 11 Octbr: 1745.
Publiceret Daniel Halvorsens udstede bøxelsedel paa 1 pd: 22(?) Mrk: Sm: i gaarden Søre Holmefiord til Ole Daniels: dat: 11te Octbr: 1745.
Publiceret Jørgen Boege med fleere Interessentere deris udstede Skiøde paa 2 pd: 15 Mrk: Sm: i gaarden øfre Boge til Peder Jørgens: dat: 24 Maij 1745.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Færstad til Jacob Larsen dat: 2 Octbr: 1745.
Jacob Sandvig angaf at Johanes Tvedt har Skudt eftter Sancte Hansdags tider 1745 en halfvoxen biørn samt slaget 2de ulfvnger, hvis feld hand for Retten Anviste, hvor fore Fogden bet: 2 rdr:
Wrag eller Strandet gods er icke funden. odelskats Mandtalet blev forseglet. Tingskydsen tilstod Almuen at ver!! (vere) dem bet: Saug Eiernis angivelse blev forseglet.
Laugrettes Mendene som skal besidde Retten 1746, Knud Giere, Joen Houen, Niels Særvold og Dirrick Særvold, {Johannes Kufven} \Joen Hegland/, Mons Gougckstad, Lars Hafskaar og Niels Ols: Reistad.
Ao: 1745 d: 14 og 15 Octbr: blev holden Almindelig Høsteting paa gaarden Haavig for Strandvigs Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Neml: Samson Henanger, Lars Stoervig, Anders DragEide, Ole Aackre, Joen Biøndall, Jan Uglehuus, Johannes Eide og Ole Dalland, tillige med fleere Almue som Tinget same tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Obriste Segelkes udtsede Skiøde paa Strandvigs Kircke til Axel Eefvensen dat: 28 Septbr: 1745.
Publiceret Ole Refnes udstede Pandte obligation Stor 116 rdr: og setter til underpant 1 Løb 1 pd: 21 Mrk: Sm: i Refne dat: 14 Octbr: 1745.
Publiceret Taarbiørn Tvedz udstede skiøde paa 1/6 part i Femangers Saug til Hans Taarbiørns: dat: 26 Julij 1745.
Hr: Obriste Segelkes udstede bøxelsedel paa ½ pd: 6 Mrk: Sm: i øfre Vaagen til Mickel Anders: dat: 4 April 1745.
Publiceret Engel Christophers: med flere interessentere deris udstede Skiøde paa 1 pd: 16 7(?)/22 Mrk: Sm: i Oustestad til Hans Christophers: dat: 21 Junij 1745.
Publiceret Sten Anders: udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Storevig til Rasmus Ols: dat: 14 Octbr: 1745.
Publiceret Syneve Boelstadz udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Bolstad til Torckel Torckelsen som der for har bet: 100 rdr: dat: 2 Martij 1745.
Publiceret Knud Ols: Refnes udstede bøxelsedel paa 1 pd: 7 ½ Mrk: Sm: i Refne til Dag Knudsen dat: 15 Octbr: 1745.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ½ bugckeskind i Boge til Ole Ørjes: dat: 12 Apr: 1745.
Publiceret Hans Jordans udstede bøxelsedel paa 1 pd: Sm: 1 g:skind i Lillehage til Ole Siursen dat: 12 Aug: 1745.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 2 pd: Sm: i Særvold til Christopher Tørres: dat: 9 April 1745.
Publiceret paa et almindel:!! Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 1 pd: Sm: ½ huud i Yttre Røe til Ole Ols: dat: 3 Sept: 1745.
Publiceret Mickel Ols: udstede obligation 42 Rdr: som Gidtle Ols: haver laant ham dat: 26 Aug: 1745.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 1 Spd: og 1 g:sk: i Kleppe til Jon Jons: dat: 6 Septbr: 1745.
Publiceret Karj Endresdatters udstede Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Aachre til Ole Endres: dat: 15 Octbr: 1745.
Fogden gaf tilckiende at hand i anledning af en Laug tings Dom afsagt d: 26 Junij 1745 som hans Kongl: Mai:t d: 9 Septembr: nest eftter allernaadigst haver Approberet, haver til dette Ting indkaldet Anna Endresdatter Hilderen, at aflegge dend tilbudne Eed at hun icke i nogen maade har vist af, eller weret beckiendt om enten de af hendes Søn Lars Taarbiørns: forøvede Tyfverier eller at hand ville sette Ild paa Gaarden Riise, førend saadant allerreede af hannem var sked. Og anviste Fogden i Retten dend Ergangne Laugtings Dom med paategnet Kongl: allernaadigst Resolution, som for Anna Endresdatter blev oplæst.
der nest blev Eedens forcklaring oplæst for Anna Endresdatter, og fomanet at vogte sig for MeenEed. Hvor paa Anna Endresdatter eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede at hun icke var vidende om hindes Søn Lars Taarbiørns: Tyfverier, ej heller vidende om hans unde forsædt da hand sadte Ild paa gaarden Riise, førend eftter u-Løcken var sked.
Fogden om hvis Passeret er var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
odelskats Mandtalet blev taget under forsegling. Saug Eier Mandtalet blev taget under forsegling. saa mange af Almuen som har skydset til og fra Tingerne tilstod at have faaet bet: 4 s: Miilen; her i Skibredet er ingen Vrag gods funden og ellers intet videre falden end som Tingsvidnet indeholder.
1745: 225b
(bøxel? Mandt)al og paa Ledingen blev forseglet.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1746; Torckel Boelstad, Joen Haaland, Simen øfre Eegeland, Niels (………,) Ole Berge, Steen Lyggre, Ole Hiertager og Aamund Øfstestue.
Restandsen beløber 13 rdr: 5 Mrk:
Ao: 1745 d: 18 og 19 Octbr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Møcklebust for Qvindherrets Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Abel Helvigen, Rickert Kierland, Joen Tvedt, Jacob Onerim, Hermand Helvigen, Niels Berje, Haldoer Onerimb og Joen Rødsteen, tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste forordninger og Reschripter samt høye øfrighedz ordre, som paa forrige Tinge.
Publiceret Deris Excellence Hr: General Lieut: Lerches udgifne Skiøde paa Rosenthal og underliggende adelige godz till høy ærværdig Hr: Assessor Edvard Londemand som der for har betalt 18000 Rdr: dat: 3 Maij 1745.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichens udstede bestalning paa at vere Procurator som paa forige Tinge;
Formynderen Bryngel Skaarpen, opbød af sin Myndtling Lars Bryngelsens arvemidler 51 Rdr: 3 Mrk: 9 s: om nogen ville antage dem paa Rente, men som ingen anmeldte sig, blev Pengerne af Dom/m/eren forseglet og formynderen igien til leveret.
Knud Leite som formynder for Eelen Knudsdatters arvemidler 8 rdr: 2 Mrk: 6 s: som hand inden Retten opbød om nogen ville antage dem paa Rente, men som ingen anmeldte sig at ville ange!! (antage) Pengerne paa Rente, saa blev de af Dom/m/eren forseiglet, og formynderen igien tilllefveret.
Saug Angivels: blev taget under forsegling. aftagerne paa gaarderne her i Skibredet opsidderne godtgiort, ligesaa Ledingen. udj indeverende aar er icke Vrag eller Strandet godz. Almuen tilstod at have faaet betaling for Tingskydsen 4 s: miilen. Odelskats Mandtalet blev taget under forsegling.
Laugrettes Mendene som skal beside Retten 1746. Giert Kierland, Hans Toftte, Torckel Underim, Maans Røsseland, gamle Berge Røseland, Niels Kaldestad, Thore Grødstøel, og Johannes Rørvig.
Hr: Lieut: Ehlii hafver till dette Ting ladet indstefne Anders Gundersen Sunde til Doms Lidelse fordj hand har neget!! (negtet) Citanten Skydz, og der om hannem indstefnt at anhøre vidnerne, Lisbet Sunde og Karj Sunde, som under faldz maall er indstefnt at møde;
Stefnevidnerne Hans Sunde og Johannes Sunde, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt baade Contraparten og begge vidnerne til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell. {Era}
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke
Eragtet.
Som Kaldzmendene haver afhiemlet at de indstefnte haver faaet lovlig Kald og Varsel, saa forelegges vidnerne Lisbet Sunde og Karj Sunde Laufdag til neste Ting at møde under faldz mall!! (maall), til sam/m/e tid og sted forelegges Anders Sunde at møde og Svare till Sagen.
Publiceret Johanes Lauckham/m/ers udstede bøxelsedel paa paa!! 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Røsseland til Mons Bergesøn dat: 27 Febrj: 1745.
Restandsen beløber 97 Rdr: 1 Mrk: 5 s:
Ao: 1745 d: 21 og 22 Octbr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden øfre Waage for Strandebarms Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Ingell Tegland, Anders Døsvig, Knud Sundall, Joen Brue, Godtskalck Eegckenes, Siur MundEim, Hans Fuurreberg og Steen Rørvig, tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge, ligesaa blev forordningen om de Civile betientere at sette i Encke Cassen Publiceret hvilcken er {ordineret} dat: 16 Julij 1745.
Publiceret Hr: Ole Gerdrums udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Thordalen til Hover Lars: dat: 19 Junij 1745.
Publiceret Ellef Hauges udstede Pandte obligation Stor 37 rdr: som hand haver faaet til laans af Baard Østefiorden og setter til underpant ½ Løb Smør i gaarden Hauge dat: 21 Octbr: 1745.
Publiceret Peder Anders: udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i gaarden Store Fosse til Hans Gunders: dat: 20 Octbr: 1745.
Publiceret Hr: Ole Gerdrums udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Thordalen til Lars Pedersen dat: 15 Junij 1745.
1745: 226
Klockeren Peder Bertelsen som formynder for Myndtlingen Peder (………) fremckom for Retten og opbød dito sin Myndtlings Midler 3(. ….. om) nogen vill antage dem paa Rente imod underpant, og som ingen anmeldte sig blev Pengerne af Domeren forseglet og formynderen til bage leveret.
Publiceret Godtskalck Sundals udstede Skiøde paa 1 ½ Løb Sm: ¾ huud i Sundal til Knud Peders: som der for har bet: 246 Rdr: dat: 21 Octbr: 1745.
Publiceret Knud Sundals udstede Pandte obligation Stoer 196 Rdr: som hand er skyldig til Godtskalck Sundal og setter der for til underpant 1 ½ Løb Sm: i Sundal, dat: 21 Octbr: 1745.
Hr: Capitain Budtler lod i Retten anvise sin till Lænsmanden Hans Waage udgifne obligation Stor 50 Rdr: som fandtes af dito Lænsmand paategnet og qvitteret at vere betalt dat: 22 Octbr: 1745. til udslettelse i Pandtebogen.
Fogden hafde till dette Ting med Mundtlig varsell ladet indstefne Johannes Samsonsen Traae, og Martha Larsdatter, tienende Raadsmanden paa gaarden Haabreche, at lide Dom till Straf; for deris eftter Eegen tilstaaelse begangne Leyermaall tilsammen, hvor om hand i Retten Producerede Hr: Ole Gierdrums attest af 21 Octbr: 1745 saa Lydende. Men gaf der hos tilckiende at siden Mands Personen Johan/n/es Samsonsen har Stillet Caution for hans Resterende bøder 8 Rdr: og eftter dend i Rettelagde Hr: Gierdrums attest, har udstaaet Kirckens Dischiplin for sin begangne forseelse, saa hafde fogden intet videre søgemaall til han/n/em, uden at hand alleene bliver tilstede for Retten, at anhøre hindes forcklaring.
begge de indstefnte møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Leyermaals begiengeren Johannes Samsonsen Traae, tilstod at \have/ haftt legemlig omgiengelse med Martha Larsdatter, som og samme tilstod at vere eller forholde sig saa i Sandhed.
Fogden paastod Dom over Martha Larsdatter eftter Loven.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Martha Larsdatter som ved udstandne Kirckens Dischiplin, som og her for Retten har tilstaaet at have haftt legemlig omgiengelse med Johan/n/es Samsonsen, tilfindes at betale sine Leyermaals bøder eftter Lovens 6te bogs 13 Capt: 1te art: med 6 Rdr: under Nam og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Restandsen beløber 32 rdr: 3 Mrk: 8 s: Wrag og Strandet godz er ej funden mere end Tingsvidnet indeholder. Almuen har beckom/m/et skydz pengene 4 s: Miilen; Skatterne er godtgiort opsiderne!! paa gaarden Store Fosse for 1745 af hans!! opbrendte gaard. Sauge Mandtalet er taget under forsegling, lige saa odelskats Mandtalet.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1745 som ere, Østen Mortensen Riise, Jacob Hiertnes, Ole Ols: Røe, Lars Lodvigs: Øfsthuus og Peder Peders: Fuurhofde; gamle Thom/m/es Hiorteland, Od Hafneraas og Lars Skaege.
Ao: 1745 d: 12 og 13 Novbr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Sioe for Schaanevigs og Opdals Skibreders Halsnøe Closters Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig, Johannes Sioe, Askild Mattre, Abraham Widevold, Ole Skaden, Lars Bogstøe, Ole Fatland, Knud Mattre og Halfvor Opstvet, tillige med fleere Almue, som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Mehuus til {Joen} Tørres \Joens:/ som der af bøxelen har bet: 16 rdr: dat: 3 Julij 1745.
Mandtallet over Wrag og Strandet godz, saa vel som de øfrige 5 Poster blev for Retten oplæst, hvor af Almuen svarede intet er falden, hvilcket blev taget under forsegling. Almuen saa mange som har ført øfrigheden til og fra Tingene dette aar tilstod at have faaet 4 s: Miilen, hvilcket blev taget under Rettens forsegling. aftagerne paa gaarden Fatland tilstod opsidderne at vere dennem godtgiort. (….. ……)
1745: 226b
(Halsnøe Cl)osters gods 1 ½ Løb er d: 13 Decembr: 1742 overdraget opsidderen Lars Joens: (… ….. o)g Landskyld, saa lenge ingen Anden vil antage dend paa fordelagtigere (maade) Wattendal med Lille Wattendal ødeligende 2 Løber 18 Mrk: Sm:, har dette (aar som) forige aar ligget plat øde, og svares dette aar der af gresleye 1 rdr: hvilcket blev taget under forsegling.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1746 af Opdals Skibrede Ole Tørres: øfre Vaage og Jacob Sunde af Schaanevigs Skibrede Halvor Vaage og Johans Johansen Sioe, af de gamle Lars og Niels Langeland, Hans og Christen Lande.
Restandsen af Opdals Skibrede beløber 31 rdr: 5 Mrk: 7 s: og Restandsen for Schaanevigs Skibrede beløber 172 rdr: 4 Mrk: 3 s:
Ao: 1745 d: 15 og 16 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibbredes Almue Leenetz gods ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig, Knud Teiendall, Anders Skoege, Taarbiørn Nodtvet, Tollef Molmes!! (Molnes), Ole Tarraldzøen, Od Axland {og} Niels Løevigen og Ole Søer Ebne, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichens Bestalning for Hans Giøen at vere Procurator i Sundhordlehn og Hardanger dat: 15 Septbr: 1745.
Publiceret Sr: Mathias Dahl og Anders Ols: Hauges med hin anden oprettede Contract om de 2de Sauger staaende paa Handeland, hvor af Anders Hauge har forpligtet sig at betale aarlig 18 rdr: for de aar 1745, 1746 og 1747 dat: 10 Novembr: 1744.
Publiceret Fogden Heibergs paa Mad:selle Margrethe Heltbergs udstede skiøde paa 1 Løb Sm: udj gaarden yttre Ness til Lars Joens: som der for har betalt 96 Rdr: dat: 15 Novbr: 1745.
Publiceret Hr: Willum Frimands udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: ½ huud i Øfstebøe til Lars Lars: dat: 21 Decembr: 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Marithe Hauge hvor Anders Hilde, Johannes Lauckham/m/er, og Lars Olsen tilsamen er udlagt i gaarden Hauge 1 ½ Løb Sm: for 150 Rdr: dat: 14 Septbr: 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Fridrick Marckusen, hvor Encken Aeles Joensdatter og Ingebor Fridricksdatter er udlagt i gaarden Rafdal 1 Løb 12 Mrk: Sm: for 56 Rdr: dat: 15 Septbhr: 1745.
Publiceret Sr: Foermands udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: og et b:skind [i gaarden ??] til Eerick Niels: dat: 8 Septbr: 1745.
Publiceret Hr: Capt: Mullers udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Aarthun til Jacob Johans: dat: 8 Aug: 1742.
Fogden haver til dette Ting ladet indstefne Eerick Eentvet og Sirj Larsdatter for med hin Anden begangne Leyermaall, til Doms Lidelse eftter Loven.
dend indstefnte Eerick Eentvet møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell. paa Sirj Larsdatters vegne møtte faderen Lars Eegemoe \og/ tilstod at hun haver faaet lovlig Kald og Varsell. dend indstefnte Eerick Eentvet tilstod at have begaaet Leyermaall med Sirj Larsdatter;
Fogden var Dom udj Sagen paastaaende,
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Som Vnge Eerick Eericks: Eentvet tilstaar at have begaaet Leyermaall og barne aufling med Sirj Larsdatter, Saa tilfindes hand eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 1 art: at betale sine Leyermaals bøder med 12 rdr: og hun qvindemennisket Sirj Larsdatter tilfindes eftter forhen Lovens allegerede art: at betale sine Leyermaals bøder med 6 Rdr: hvilcke bøder enhver for sig tilfindes at udRede under Nam og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Peder Waldre har indstefnt Lænsmanden Christopher Gielmervig for u-beqvems ord og haard beskyldning imod Citanten, hvor om Contraparten er indstefnt at anhøre vidnerne.
Sagen blev imellem begge Parter forEenet, saaledes at Contraparten Lænsmanden Christopher Gielmervig declarerede at hand eftter et bøigde Røgte har begiengnet Citanten med de paa anckede u-beqvems ord, og
1745: 227
icke af nogen slags aarsage; hvor imod Citanten Pede(r Valdre for-)
clarede, at eftterdj Lænsmanden her for Retten \har/ udsagt (….. …..)
har tilsagt ham de paa anckede ord af nogen slags aarsag, (… …….)
hand Peder Valdre der med at vere fornøyet, naar som (….. …….)
af andre folck for efttertiden under Nafn af dito bøigde (Røgte)
icke med saadan Nergaaende beskyldning skulle ofttere blive (begieng-)
net.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Citanten Peder Valdre skall for nogen tid siden af Contraparten Christopher Gielmervig vere begiengnet med Eendel u-beqvems ord, som hand inden Retten har declareret ej at vere af ham, Citanten, tilsagt af nogen slags aarsage, men i en u-betencksom hastighed saadanne u-beqvems ord eftter et almindelig bøigde Røgte udtalt; eftter hvilcken af Lænsmanden inden Retten giorde declaration, de af ham udsagde u-beqvems ord, Kiendes for Ret at samme paa anckede u-beqvems ord {ej} eftter det forberørte almindelig bøigde Røgte, ej bør komme Peder Valdre till allermindste forckleinelse i nogen maade, men bør at vere død og magtesløs. hvor med denne Sag imellem Parterne ophæves.
Publiceret Hr: Tanch[s] udstede bøxelsedel paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: i Sævereid til Thore Halvors: dat: 10 Julij 1744.
Publiceret Hr: Tanchs udstede bøxelsedel paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: i Sævereide til Askild Halvors: dat: 10 Junij 1744.
Johannes Ebne anviste sin udstede obligation Stor 85 Rdr: til forvalteren Mathias Dahl til udslettelse i Pandtebogen dat: 17 Octb: 1742.
Publiceret Hr: Johannes Weyles udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Storehoug till Haldoer Thorsen dat: 9 Decembr: 1744.
Almuen blev tilspurt om nogen bøxel af Blaateigen har veret at beckom/m/e, der til de svarede at dend har ligget øde, i manger!! (mange aar?) og kand aldrig bøxel der af beckom/m/es; opsidderne paa de affelte gaarder Fatland, Rullestad og Milie tilstod Almuen at vere skatterne og Ledingen godtgiort; saa mange af Almuen som haver {tilført} øfrigheden til og fra Tingerne dette aar, tilstod at have faaet sin betaling 4 s: Miilen; af Blaateigen som ligger øde, er svaret gresleye dette aar 40 s: og i yttre Bouge ødeliggende 1 Løb Sm: Almuen blev tilspurt om Wrag og Strandet gods og videre som dito Tingsvidne indeholder. odelskats Mandtalet blev oplæst og u-imodsagt.
Procurator Holch som fuldmegtig for Hans Seehuus fremstillede sig for Retten og gaf tilckiende at bem:te Hans Seehuus, til dette Ting tid og sted ved skrifttlig Stefnemaall haver indvarslet sin Svigersøn Sergiant Jens Undahl, hvilcket Stefnemaall dat: 29 Octbr: 1745 saa Lydende:
dend indstefnte Contrapart Sergiant Jens Undal tilstod at forestaaende stefnemaall er hannem lovlig forckyndt.
Procurator Holch Producerede i Retten dend i Stefningen paaberaabte paa Stemplet Papir Reenskrefne Contract dat: 10 Aug: 1745. saa Lydende:
eftter at forestaaende Contract inden Retten var oplæst, blev Mons:r Undal tilspurt om hand icke haver dend med Sr: Seehuus indgaaet og sluttet, hvor til hand svarede, at om Stafbuuret har hand ickun indgaaet at Seehuus skulle nyde dend halfve Part, og dend Anden halfve part skulle hand self beholde, og for det øfrige tilstod hand at have indgaaet alle de Poster som Contracften indeholder;
Holch forinden hand videre ville trede til Sagen, paastod at Jens Undahl maatte fremlegge i Retten dend ham uden tilladelse tiltagne og af ham paa slet Papir underskrefne Contract, ligelydende med foreindførte!! Contract, da der af skall Erfaris at Sagen eftter Sigtelse medfører Sandhed;
Mons:r Undahl her til svarede at have dend Contract paa slet Papir til sig taget, for dend aarsage hand mente at skulle beholde dend Eene og Seehuus dend Anden (….) og fordj at
1745: 227b
(….. ……) var indført at Seehuus skulle beholde det helle!! (heele) Stafbuur
(…. …... ick)un har tilstaaet ham dend halve Part der af;
Comparenten Holch paa Citantens vegne forestillede, at der aldrig nogensinde af Citanten haver veret negtet Contraparten nogen Copie af dend af ham underskrefne og bort Tagne Contract, icke heller af Contraparten der af nogen Copie Erlanget, icke kand gielde, i øfrigt paastod Comparenten at vidnerne Jacob Biering og Hans Giøen maatte Eedfæstes og afhøres.
hvor paa vidnerne Jacob Biering og Hans Giøen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Contracten som nu er oplæst blev af Seehuus og Jens Undahl Mundtlig omtalt Løverdagen og Søndagen forud i vidnernis nerverelse og Mandagen der eftter som var d: 10 Aug: 1745 blev dend forfattet i Pennen paa slet Papir /: siden Stemplet Papir icke var paa dend tid at faae :/ da dend og af Seehuus og Undal frivillig blev underskrevet og af vidnerne till vitterlighed underskrevet og forseglet. Sagde der hos at Mandagen d: 9 Aug: blev Contracten sluttet imellem dennem og Tiisdagen blev dend i Pennen forfattet og underskrevet som for anført.
Procurator Holch end ydermere for at faae bevist dend indstefnte Undals u-lofmessige behandling paastod hand vidnerne afhørt;
eftter videre mellemtaele blev Parterne imellem hin Anden saaledes forEenet, hvor da Jens Undal af frie villie tilstod at gifve sine Svigerforældre Sr: Hans Seehuus og hans huustrue i aarlig wilckaar 5 Tønder hafre, 3 Tønder byg og ½ tønde Rug eller i dend sted penge 1 Rdr: samt at føde 4 Kiøer, 3 gieldbester, 2 Kalfver 12 Soufver \og/ 6 gieder, saa og skall Seehuus nyde Askild huusmands huus og Pladz, dend der af gaaende huuse og grundeleye samt nyde sam/m/estedz huusmand til sin tieniste, dog med dend accord at Seehuus skall udsige Askel huusmand at frafløtte huusmands Pladset til foraaret, og i hans sted antage en anden huusmand, som ligeledes skall alleene vere til Seehuuses tieniste fremdelis, og i det øfrige tilstod Jens Undal Contracten i allemaader at eftterleve, med dette Tilleg at hvad aaboedz fald der kand falde paa de verelser og huuser som Seehuus hafver og bruger til sin fornødenhed, skall Undal skaffe alt tilfanget til saa som, Næfver til huustagerne at Tecke, samt bord og huun till bordteckning, og Seehuus dissen arbeidzfolck at beckoste till arbeidets forferdigelse; her imod declarerede Seehuus at naar Undal eftterlever og eftterckommer hvad nu udlovet er, saa forbinder hand sig Contracten fra første til sidste at eftterleve under 10 Rdr:s Straf om hand dend paa sin side bryder eller ophæfver, Lige saa lofvede Undal at betale i straf 10 Rdr: til stedets fattige om hand paa sin side Contracten icke i alt eftterlever og for det øfrige er Sagen imellem Parterne aldelis ophæfvet.
Publiceret Hans Seehuuses udstede Skiøde paa 1 pd: 18 Mrk: Sm: udj gaarden Trundhiem til Ole Lars: som der for har betalt 22 Rdr: dat: 15 Novbr: 1745.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1746 ere, Lars Vogen, Knud Lecknes, og Hans Mortvedt, Biørne Ferrevigen, Peder Valdre, og Resten gamle, saa som Lars Ebne, Johannes Ebne, og Gudmund Sandvig
Formynderen Lars Eericksen Wigcke som formynder for Myndtlingen Eerick Nielsen, hvis arfvelod som er 5 rdr: 5 Mrk: 1 ½ s: hand i Retten Producerede og inden Retten opbød om nogen Mand ville antage dem paa Rendte, men som ingen anmeldte sig at ville tage denem imod Renters svarelse, saa begierede hand at Domeren ville Pengerne forsegle, som blev eftterckom/m/et, og formynderen tilbage leveret,
Svend AasEim som formynder for Myndtlingen Guroe Jobsdatter fremstillede sig for Retten og Deponerede dito sin Myndtlings Midler som er 38 Rdr: 5 Mrk: 8 s: hvilcke hand inden Retten opbød, om nogen af Almuen vill antage dem imod underpant for Rentes svarelse eftter Loven, men som ingen eftter opbud anmeldte sig at ville antage Pengerne paa Rente, saa var formynderen begierende at Pengerne af Dommeren maatte forsegles, som og skede, og blev formynderen Pengerne igien till lefveret.
1745: 228
Ao: 1745 d: 18 og 19 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Fiddie for Etnes Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Jacob Egckrem, Knud Grindem, Aslack ibid: Halle Ramsvig, (…. …….,) Niels Grindem, Ole Aasebøe og Pofvell Ramme, tillige med flere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Biscop Bornemands udstede bøxelsedel paa 2 pd: Sm: udj øde Halleland til Godtskalck Halfvors: dat: 22 Martij (1745)
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Gurj Torckelsdatter hvor Enckemanden Ofve (…….) og Johannes Ofves: tilsamen er udl: 1 Løb 18 Mrk: Sm: i gaarden Grindem for 22 rdr: 3 Mrk: dat: 8 Aug: 17(45)
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Sirj Eericksdatter, hvor børnene Eerick Eericks: Niels Eericks: Helga Eericksdatter, Sirj Eericksdatter og Anna Eericksdatter er tilsam/m/en udlagt 17 Mrk: Sm: udj gaarden Winje for 11 Rdr: 2 Mrk: dat: 14 Aug: 1745.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 21 Mrk: Sm: i øde gaard Walmoe til Christen Frette dat: 18 Novbr: 1745.
Publiceret Hr: Johannes Weyles udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: i gaarden Haaimsnes till Halvor Sifvers: dat: 15 Janv: 1745.
Procurator Holch fremstillede sig for Retten og gaf tilckiende at Anna Susanna Lange till dette Ting ved Mundtlig Continuations Stefning haver ladet indstefne eftter forrige tiltale Sagvolderen Samuel Haaim till Doms Lidelse for de ærrørige ord, hvor med hand hinde haver becklicket, da hun i sig Self findes at vere saadant Menniske, der bruger og føerer en Artig opførsell i blant alle Mennisker, og som Comparenten Merckede at Contraparten Samuel Haaim for Retten er tilstede, saa ville hand høre om hand ville antage Stefningens loflige forckyndelse;
Contraparten Samuel Haaim møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting;
Comparenten \Holch/ paa Citantindens vegne for icke at føre Contraparten i formegen u-Lempe at Proponere dette forliig, at naar Contraparten Samuel Haaim inden Retten ærcklærer sig at hvad ord hand haver talt hinde til forckleinelse, er sked af u-besi\n/dighed, og at hand der til icke ved nogen aarsage; og der nest at betale Processens beckostning, i det mindste med 6 Rdr: saa ville hand paa Citantindens vegne slutte Sagen, og des uden paastaae en tilstreckelig Satisfaction.
Contraparten Samuel Haaim her till svarede, at det giør ham unt at hand i brøllupet med saa nærgaaende ord \hinde/ skall have begiengnet, at hun der paa skulle vere nødsaget sam/m/e ved Rettens Vey at paataele, saa declarerede hand at imod forhaabning hand de paa anckede ord skall have taelet i brøllupet paa Fiddie, da er det sked paa dend tid hand var overmaade drucken og altsaa icke vedste hvad hand dend tid talte, og altsaa nu her for Retten udsiger hand icke ved andet med Anna Susanna, uden det som ærligt og vel anstendigt er; og der paa betalte Processens omckostninger med 4 Rdr: hvor med den/n/e Sag aldelis er ophæfvet.
Mons:r Bredal haver till dette Ting ved Mundtlig Varsell ladet indstefne Anna Susanna, som Tiener hos Hr: Capitain Crolle, til Doms Lidelse fordj at hun skall have Soldt Toback, og der om at anhøre vidner Rasmus Østrem og Peder Hougen, samt at betale Processens omckostninger, og er vidnerne under faldzmaall indstefnt at møde,
Contrapartinden Anna Susanna blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Søfren Jueleskaar og Lars Hiljesen hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Anna Susanna, samt vidnerne under faldz maall til dette Ting med 14 dagers Kald og warsell, Stefnevidnerne forcklarede der hos at da de forckyndte Stefnemaalet for Susanna, da tilstod hun for dem at have soldt en Rull Toback;
Procurator Holch paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres. hvor paa
vidnet Rasmus Østrem eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at for Michaelj tider 1745 Sad vidnet paa backen lige for Bredals Krem/m/erhuuse med Peder Houen, og drack ½ Kande øel, imidlertid kom Ole Wae gaaende med en Rulle Toback og satte sig ned hos dem, da de spurdte hvor hand har kiøbt dend, der til hand svarede at have kiøbt dend hos Susanna Contrapartinden, der paa strax kom Bredal og spurte Ole Wae, hvor hand har kiøbt dend Rulle toback hand hafde hos sig, svarede at have kiøbt dend Rulle Toback hos Susanna.
Procurator Holch paastod at det udeblefne vidne, tillige med Sagvolde-
1745: 228b
rinden maatte forelegges Laufdag till neste Ting.
Eragtet.
Som Contrapartinden haver faaet lovlig varsell, saa forelegges hinde Susana Lafdag til neste [Ting] at møde og svare til Sagen, iligemaade til sam/m/e tid og sted forelegges widnet Peder Hougen Lafdag under faldz maall at møde og aflegge sit vidnesbyrd udj Sagen.
Bendix Halleland haver till dette Ting ladet indstefne Tollef Halleland for Skieldz ord, og der om {at} indstefnet ham at anhøre vidnerne Lars øfre Berge, Helga Halleland og Sirj Halleland under faldz maall at møde og der om sin Sandhed at udsige, og ellers at lide Dom till bøder og Straf, samt at Erstatte Processens beckostninger eftter Loven.
Contraparten Tollef Halleland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten Bendix Halleland paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Stefnevidnerne Søfren Skydzskaffer og Lars Hiljesen hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt vidnerne Lars øfre Berge, Helga Halleland og Sirj Halleland, under faldzmaall til dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell.
Widnet Lars øfre Berge eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at eftter Michaelj tider 1745 var vidnet paa gaarden Halleland og hørdte at Tollef Halleland Skielte Citanten {for} Bendix Halleland for en Tiuf, udj paahøer af Helga Halleland og Sirj ibid:
de øfrige vidner blev paaraabt men møtte icke;
Eragtet.
Som det er med Stefnevidnerne bevist at widnerne till dette Ting har faaet lovlig Kald og Varsell, Saa forelegges widnet Helga Halleland og Sirj ibid: Laufdag under faldzmaall at møde till neste Ting at aflege udj sagen Sandheds vidnesbyrd, iligemaade till samme tid og Sted forelegges Contraparten Tollef Halleland, at møde og svare till Sagen.
Ole LaufverEide haver till dette Ting ladet indstefne Zacharias Frette til Doms Lidelse eftter Loven, fordi hand haver frataget Citanten 2de Vedrer, som {af} Citanten har kiøbt af Orm Høeland, og der om indstefnt Contraparten at anhøre vidnerne!!, Britta Frette som er under faldsmaal indstefnt at møde.
Contraparten Zacharias Frette og Britha ibid: blev paaraabt eftter Loven men møtte icke.
Stefnevidnerne Søren Skaffer og Lars Hiljesen hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Zackarias Frette og Britha ibid: til dette Ting med 14 dagers Kald og warsell.
Eragtet.
Som Britha Frette til dette Ting haver faaet lovlig Kald og Varsell, saa foerelegges hinde Laufdag til neste Ting under faldzmaal at aflegge sit vidnisbyrd, til sam/m/e tid og sted forelegges Zackarias Frette at møde og svare til Sagen.
Bendix Halleland haver till dette Ting ladet indstefne Tollef Halleland til Doms Lidelse at betale 1 rdr: som hand haver beckomet til Laans af Citantens huustrue, hvor imod Contraparten sagde at have dito Rdr: betalt, men saafremt Citanten vil aflegge sin Eed at hand icke har beckomet denne omtvistede 1 Rdr: saa ville hand gierne betale dend paa Nye igien;
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1746 ere, Gunder NoerEim, Rasmus Østrem, Thoer Skiold, Joen Ram/m/e, Tollef Graelsetter, Bendix Halleland, Ole Bierckenes og Lars Tuftten.
Fogden i Rettelagde Specificationen over aftagerne paa endel Halsnøe Closters gaarder hvor af Almuen tilstod at Leylendingskatten samt Landskylden og Ledingen er opsidderne godtgiort, Jordebogen over hans Mai:ts beholdne Jordegods er ingen bøxell falden i dette aar, af de anførte 1 ½ Løb Sm: 9 Spd: Korn udj gaarden øfre Grindem er ej mere gresleye dette aar beckom/m/et end 3 Rdr: bruget udj Gundegier som Ole Lars: bebor, svarer der af ej Landskyld, aarlig Taegen og icke arbeids Penge. Almuen saa mange som har Skydset til og fra Tingerne dette aar, vedstod at have nødt deris betaling 4 s: Miilen; Wrag og Strandet godz, tillige med mere som sam/m/e Poster indeholder, er icke meere end det indeholder; odelskats Mandtaelet blev af Almuen tilstaaet Rigtig at vere. Restandsen beløber 172 Rdr: 1 Mrk: 9 s:
Ingebrigt Ouckland som formynder for Myndtlingerne Britha Larsdatter, som og dend yngre Britha Larsdatter, og Marithe Larsdatter deris arfvemidler 12 Rdr: som hand ved Zackarias Johansen inden Retten opbød om nogen ville antage dennem mod sicker underpant paa Rente, men som ingen af dend tilstede verende Almue anmeldte sig at ville antage dem saa var Zackarias Johans: paa formynderens vegne begierende at Domeren Pengerne ville forsegle, som og Skede, hvor eftter Pengerne blev Zackarias Johansen igien till lefveret
1745: 229
Ao: 1745 d: 22 og 23 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Lunde for Fieldbergs Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemlig {Johannes Kiellesvig} Sten Hedtland, Svend {ibid:} Lien, Ole Indbioe, Iver ibid: Thoer Romse, Niels Dreggernes, Lars Hamre og Joen Stuemoe, tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge;
Procurator Holch paa afgangne Colbendt Dahlens u-myndige børns tilsiuns Mand Gunder Houge, og formynder Eelias Vackes vegne fremstod for Retten og begierede at Sorenskrifveren, (samt) ofverformynder ville foresette dem en fast tid og sted at giøre af(reg)ning for indkomme deris Myndtlinger haver i behold, af deris E(iende) Fieldbergs hoved Kircke, som udj Skifttet er vurderet for 400 Rdr: fra skifttets slutning 1742 til dette aars udgang, naar Kirckens aarlige Reparation og Vedligeholdelse med paabudne Contributioner er fradragen, og da der(om) skall fornem/m/es, de u-myndige langt fra icke, haver interesse af dend Capital som Kircken ved Auction kunde udbringes til, saa har de baade 2de ganger paa Skifttet eftter Skifttebrevets udvis, saa og siden paastaaet at Kircken med sin Tiende Jordegodz og Leyekiør, til de høyst bydende ved offentlig Auction kunde bortselges, paa det de u-myndige kunde nyde Renten af deris Capital og blive fri for dend Stoere Hazarde de udstaar udj; i fald Kircken noget maatte kome til Skade, men som saadant er bleven dem negtet af de andre formyndere, og de nu er forsickret paa at faae gode Kiøbmend til Kircken, i fald dend allersnarest maatte kom/m/e til Auction, hvor ved de u-Myndige icke alleene kand Profitere en anseelig deell paa deris Capital og interesse, men endog blive befriet for videre Hazard. saa ville de end nu der om inden Retten og i Laugrettes paahør giøre Erindring og Anmodning lige som de nu Protesterer mod all dend skade og det Tab som de u-Myndige lider i fald det endnu skulle negtes, saa vill de og have sig Reserveret at søge betaling for deris tidzspilde, Reiser og u-mage med Kirckens tilsiun og Reparation, samt indkomsters oppebørsel førsel og afhendelse.
forestaaende tilsiuns Mend og formyndere blev tilspurt, at om Kircken med sit Jordegodz eftter deris paastand skulle blive auctioneret og giort i Penge, om da vergerne ville forsickre at sam/m/e Penge til børnenis bæste skall paa Rente udsettes og icke staae frugtesløs børnene til Skade;
tilsiuns Manden og Eelias Vagcke sagde at Capitalen som af Kircken kand udkom/m/e, vill de giøre sin flid at faae udsadt, hvis icke ville de der med omgaaes eftter Loven, og i det øfrige Protesterer imod all dend u-Lempe og Skade som Kircken i sin tid, endten ved u-Løckelig Ildebrand dend Gud forbyde, eller anden skade som dend kand tilfalde, saa og mod dend skade som børnene {som de} i sin interesse kunde lide; da de nu ved at skaffe 500 Rdr: og der over for Kircken;
Halfvor Arnevigen, Alval Hamre og Ole Neervig her til svarede, at siden børne\ne/ nu snart opnaar dend alder at, der kand vere haab om de kand blive giftt og Self beboe Kirckens godz der for wil de holde Kircken og godset børnene til haande, i hvilcken henseende disse 3de formyndere icke kand Resolvere at lade Kircken slaae till Auction;
tilsiuns Manden Gunder Houge og Eelias Wacke lod endnu tilføere, at saa fremt Kircken blev slagen til Auction, vill de forsickre at dend der af udkomne Capital, skall de besørge paa Rente udsadt till børnenis nøtte, og ville de endnu forsickre, at for Kircken skulle gives 50 Rdr: mere end forhen tilført er.
Halfvor Arnevigen, Ole Nervigen og Alvall Hamre Refererede sig til sit forrige og Protesterede imod at Kircken icke maae slaaes till Auction.
1745: 229b
[Eragtet.]?
(Eftter til)siuns Mendene og formyndernis forlangende, haver alle Verger(ne at indf)inde sig med Kirckens Regenskab, Indtegt og udgiftt paa Ornin(gaard? den ?)de Janvarij 1746 førstckom/m/ende.
Publiceret Andreas Heiberg og Ole (….l)andz udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: 1 g:skind i Siovangen til Knud Nielsen som der for har betalt 49 Rdr: dat: 21 April 1745.
Publiceret Knud Sioevangens udstede Pandte obligation Stoer 30 Rdr: som hand haver faaet til Laans af Fogden Heiberg og setter til underpant ½ Løb Sm: 1 g:skind i Siovangen dat: 22 April 1745.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i Lien till (Jac?)ob Siurs: dat: 8 April 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Anna Wache, hvor Enckemanden Eelias og Sønnen Ole Stens: [er udlagt] 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj gaarden Wache for 90 Rdr: dat: 2 Julij (Junij?) 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Dordie Bioe, hvor Svend Siurs: Halfvor Svends: og Aaase!! Svendsdatter er tilsamen udlagt 3 Løb: 1 pd: 1 Mrk: Sm: i Udbioe for 229 Rdr: dat: 10 Junij 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Anna Baardsdatter er Enckemanden Ifver Thoers: Rickol Ifvers: Baard Ivers: og Ingebor Iversdatter er tilsamen udlagt udj gaarden Axdal 2 pd: 6 Mrk: Sm: for 20 rdr: dat: 7 Julij 1745.
Publiceret Tollack Qvames udstede skiøde paa 7 ½ Mrk: Sm: i Qvam/m/e till Hans Mickels: som der for har bet: 7 ½ Rdr: dat: 5 April 1745.
Fogden Heiberg haver ved Skrifttlig Stefnemaall ladet indkalde Anders Johans: Dahlen for u-Lovlig Skoughugst i gaardens skoug som Kircken er tilhørende samt at anhøre vidner eftter dito Stefnemaals formeld som er dat: 14 Septembr: 1745. saa Lydende.
dend indstefnte Anders Dahlen møtte for Retten og vedstod at forestaaende Stefnemaall er hanem lovlig forckyndt. Contraparten war begierende at som hand noget kand med Skoughugst have forseet sig, at Sagen maatte i Mindelighed afgiøres og der paa Erbød sig at betale til Kircken 12 Rdr: og udj omckostning 8 Rdr: hvor med Parterne var fornøyet.
Svend Lien paa sin Broder Anders Domasnesses huustrues Boel Siursdatters vegne lyesede hindes odels og Pengemangels Lyesnings Ret til 1 Løb 18 Mrk: Sm: i gaarden Heyebøe som Sl: Th!! Sl: Thors Encke Eier og bruger, som hand sagde at vere hindes Rette og Sande odel det hun agter til sig at indløese, saa snart hun saa mange Penge kand beckom/m/e.
Opsidderne paa gaarderne som er aftaget, tilstod at Fogden haver dem godtgiort Skatterne som og Ledingen for indeverende aar; udj Indbioe er øde 2 Løbr: 2 pd: 6 Mrk: Smør som gaardens opsiddere betalte gresleye af 1 rdr: 48 s: udj øfre Axdal øde 1 Løb 18 Mrk: Sm: som Niels Ols: Axdal svarer gresleye 1 rdr: Saugmester Mandtalet blev taget under forsegling; Almuen saa mange som har ført Fogden og Sorenskriveren til og fra Tingerne tilstod at have nødt deris betaling 4 s: Miilen; Wrag og Strandet godz samt de andre Poster blev for Almuen oplæst og war ej mere der af end anført er og taget under forsegling. opsidderne paa gaarderne Tveet, Dørrem og Heggen som er aftaget tilstod at vere dem i skatterne godtgiort i dette aar. odelskats Mandtallet blev oplæst og af Almuen u-imodsagt.
Publiceret Lars Lars: Søere Øfrebøes udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: ½ huud i Søre Øfrebøe til Taarbiørn Endres: som der for har betalt 32 Rdr: 3 Mrk: dat: 22 Novbr: 1745.
Publiceret Taarbiørn Øfrebøes udstede obligation Stor 32 rdr: 3 Mrk: som hand haver faaet til Laans af Hans Hans: øfre Vaage og setter der for til underpandt 1 Løb Sm: 1 huud i Øfrebøe dat: 22 Novbr: 1745.
Laugrettes Mendene som skall beside Retten 1746 ere Steen Nerem, Alval Ulfvenes, Anders Dahlen, Ratald Tvedt, Hans Wiig, Peder Indbioe, Eling Hetland og Ole Stensland
Restandsen blev oplæst og beløber 146 Rdr: 4 Mrk: 5 s:
Ao: 1745 d: 26 og 27 Novbr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Søer Huglen for Føyens og Waags Halsnøe Closters Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Lars Nedre Grindem, Biørn Spitzøen, Niels Søere Mæeland, Jørgen Sæetervig, Thomes Grof, Anders Hofland, Torvald Lande og Lars ibid: tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres som paa forige Tinge.
Hofde 2 pd: ligget øde dette aar som forrige. i Føyens Skibrede Halsnøe Closters godz Nedre Grindem 1 ½ Løb Sm: har dette som forige aar ligget øde, og af Lars Larsen svaret gresleye dette aar 1 rdr: 16 s: udj Mit Hofland 1 Løb 6 Mrk: Sm: dette saa vel som forige aaringer veret ødeliggende og af Jonas Budde svaret dette aar gresleye 64 s: Urrang 2 pd: 6 Mrk: dette aar ødeligende, hvor af ingen gresleye er svaret. udj Waags Skibrede Schomsnes 1 pd: 21 Mrk: Sm: dette aar svaret gresleye 1 rdr: 16 s: opsidderen paa Mit Hofland tilstod at Fogden haver godtgiort ham skatterne af hans opbrendte gaard som og Landskyld i alt 6 rdr: 3 Mrk: 12 1/6 s: Wrag og Strandet godz med videre fandtes icke; Saa mange af Almuen som haver skydset til og fra Tingerne, tilstod at have nødt deris betaling. Restandsen (… …… …….) for begge Skibrederne 80 Rdr: 2 Mrk: 4 s:
Laugrettes Men-
1745: 230
dene som skal besidde Retten 1746. Nye Aamund Aatterøen, Knud Erevig, (……) Hansen Stensbøe, af de gamle, Peder Haege, Niels ibid: Mats Lillebøe, (….. …….) og Torsten Bielland.
Ao: 1745 d: 29 og 30 Novbr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Fiere Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, (….) Erfvesvog, Ole Øfrebøe, Baard Nerevig, Ingebrigt Bierckeland, Svend (….,) Peder Ulfverager, Niels Eenstavold, og Knud Hans: Tvet, tillige med flere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Malleene Ellendsdatter Tvedteschoug hvor Enckemanden Andor Niels: er udlagt udj gaarden Houchaas ½ Væt Korn eler!! (eller) 9 Mrk: Sm: for 5 Rdr: 3 Mrk: og udj gaarden Houchaas tilige med Anna Andorsdatter er tilsamen udlagt 1 2/3 Væt Korn eller 1 pd: 6 Mrk: Sm: for 20 Rdr: dat: 27 Aug: 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Anna Joensdatter, hvor Enckemanden Joen Reiersen og Provsten Hr: Nagel er begge tilsamen udlagt udj gaarden Flatnes 3 ½ Væt Korn eller 2 pd: 15 Mrk: Sm: for 21 Rdr: dat: 29 Augustij 1745.
Siur Niels: og Endre Niels: udstede Pandte obligation Stoer 110 Rdr: blev anvist til udslettelse i Pandtebogen dat: 28 Maij 1745.
Fogden hafver till dette Ting ladet indstefne æctegiftt Mand Johannes Emberland til dette Ting tid og Sted, eftter forrige tiltale, til Doms Lidelse for begangne Leyermaall med Pigen Lisbeth Gulleifsdatter.
dend indstefnte Johannes Emberland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden i Rettelagde, dend over Johannes Emberlands Boe d: 26 Aug: 1745 Passerede Registrations forretning som d: 30 Octbr: nest eftter af hans Excellence Hr: Stiftts Befalings Mand â Møinichen er paategnet og Approberet, hvor eftter Boens gandske formue af Løsøre Jordegodz og faste Eiendeele beløber sig 135 Rdr: 3 Mrk: og boens bortskyldige gield 141 Rdr: 10 s: saa at gielden er 5 Rdr: 3 Mrk: 10 s: mere end formuen, icke dis mindre og omendskiønt der saaledes i Anledning af Forordningen dat: 6 Decbr: 1743. ingen bøder af hans boe kand ud Exeqveres, saa ville Fogden dog i Anledning af dend Kongl: allernaadigste Resolution dat: 31 Decembr: 1744 som bevilger optigning for Leyermaall fornem/m/e om hand Leyermaalsbegiengeren kand tilveyebringe noget tilstreckelig til bøders erleggelse for at undgaae videre Straf paa Kroppen;
Leyermaals begiengeren her til svarede, at naar hand for anden Straf maatte blive befriet, ville hand Stræbe ved sine Venner at faae hielp og Assistence at betale 13 Rdr:
Fogden begierede Extract af Protocollen om hvis Passeret er, for der eftter at indhendte hans Excellence Hr: Stiftts Befalingsmandens ordre om Leyermaals begiengerens giorde tilbud maa antages og at sagen indtil samme Erholdes maatte blive udsadt.
Eragtet.
eftter Fogdens paastand udsettes Sagen til neste Ting, imidlertid skall dend forlangte Extract af Protocollen gives beskreven.
Sr: Claus Warvig haver atter udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Niels Braatvet til Doms Lidelse at betale de omtvistede Qvernesteener der for 3 rdr: 2 Mrk: samt Processens beckostning.
Niels Braatvet møtte for Retten, og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell. Sagde der hos aldrig at hafve begieret eller faaet de paastefnte 2de qvernesteener hos Citanten icke heller ved nogen anden Mand dennem forlanget eller beckommet det aar 1730, hvilcket hand Erbød sig med Sahligheds Eed at beckreftte, naar paafordres, og ellers agter at bevise at hand for 20 aar siden er fløttet fra gaarden Stensland, som hand Citanten siger at Contraparten paa dend tid skulle have faaet disse qvernesteener, og til dend Ende begierede at faae Sagen udsadt til neste Ting, som hand begierede og bad icke med Retten at maatte overiiles, men at hand dend begierte andstand maatte forundes;
Lænsmanden paa Citantens vegne tilsteder ham gierne dend forlangte andstand i Sagen.
Eragtet:
Sagen eftter Contrapartens paastand udsettes till neste Ting, til hvilcken tid og sted hand paalegges Self paa loflig maade at indstefne Citantens fuldmegtig at anhøre sin Erbudne Eed disangaaende.
1745: 230b
(Welædle?) Hr: Lieutenent Christian Aboe haver till dette Ting ladet indstefne (vidnerne?) Tarrald Houskier, Lars Lindaas og Tollef Houeland under faldz maall till dette Ting, at vidne under Eed hvor mange børn (Jør)gen Rinden haver auflet udj Egteskab, hvor mange af de børn (endnu) lefver og om {de haver} nogen af dennem ere bortdøde, og haver (eftter)ladet sig børn eller icke; men møtte dog denne sinde ingen af børnene, over alt paastod Hr: Lieutenent Aboe at vidnerne maatte blive afhørte, saa som vidnerne haver fuldmagt fra arfvingerne at antage Comparenten til deris fuldmegtig at modtage deris arfvelod, om hvilcket alt hand haver den/n/em indstefnt till et Tingsvidnes Erholdelse.
der paa blev vidnerne for Retten fremckaldet, da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed. hvor paa følgende Spørsmaaller til vidnerne blev fremsadt, saasom 1.te!!
der nest blev vidnet Tollef Houeland fremckaldet som eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te Spørsmaall at vere 60 aar gam/m/ell, som og at have meget vel Kiendt afdøde Mickel Jørgens: Rinden. til 2den qvæstion svarede at have kiendt dend Sl: Mands forældre, og at Sl: Mickel Jørgens: \fader Sl: Jørgen Johans: Rinden/ kom først udj æcteskab med en Pige Nafnlig Marithe, hvor med hand auflede 2de børn en Søn og en datter Sønnen Nafnlig Lars Jørgensen nu 36 aar gam/m/ell og boende paa Gaarden Wornes, og Gyrj Jørgensdatter 40 aar gam/m/ell u-giftt og Tienende hos Wier Johansen Enstavold. til 3die qvæstion Refererede vidnet sig til sin nest forrige forcklaring og sagde at dend Sl: Mand auflede icke fleere børn med denne sin huustrue som der eftter ved døden afgick og der nest kom udj Egteskab med en Pige Nafnlig Johanna Eericksdatter hvor med Sl: Jørgen Johans: Rinden auflede 4de børn 2de Sønner og 2de døttre, Sønnen Mickel Jørgens: som var Matros udj deris Mai:ts Tieniste, og siden Reiste til China med Hr: Capitain Alefelt og sam/m/e tid bortdøde. dend anden Søn Jørgen Jørgens: 23 aar gamell, tienende hos Tarald Houskier, Marrithe Jørgensdatter 30 aar gamell u-giftt, Tienende hos Christen Sehle og Margrethe Jørgensdatter 28 aar gam/m/el tienende hos Siur Eisvog till 4de qvæstion svarede, at Sl: Mickel Jørgensens fader Sl: Jørgen Johansen Rinden bortdøde 1731 og Moderen døde aaret 1733 udj Enckestand.
det andet widne Tarrald Houskier \60 aar gam/m/el/ eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te: Spørsmaall, som nest forige vidne vundet haver. til 2den qvæstion svarede som nest forrige vidne vundet haver, till 3die qvæstion forcklarede i alle maader som nest forrige vidne vundet haver. Paa 4de qvæstion forcklarede i allemaader som nest forrige vidne vundet haver.
det 3die vidne Lars Lindaas \ 62 aar gam/m/el / eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te qvæstion lige som forrige vidne vundet og udsagt haver. til 2den qvæstion svarede ligesom nest forige vidne vundet haver. til 3die qvæstion svarede som forrige vidne vundet haver, til 4de qvæstion svarede som forrige vidne vundet haver.
Ellers declarerede vidnerne paa disse arfvingers vegne, at have og her med antager deris Mai:ts Inventarii Skrifver paa gamle Holm Mons:r Tøger Aboe som fuldmegtig paa deris arfvingers vegne at modtage dend arfvelod som dennem kand tilfalde, og der for qvittere, hvilcken qvittering skall walidere ligesaa fuldckom/m/en som de Self var tilstede disse arfvemidler at have annamet;
hvor om alt som Passeret er, var Hr: Lieut: Aboe et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Almuen saa mange som har skydset til og fra Tingerne tilstod at have faaet deris betaling af Fogden og Sorenskrifveren 4 s: Miilen; af gaarden Flatnes er ingen bøxel falden dette aar, men ickun der af betalt 1 rdr: i græsleye. (….. ……) Halsnøe Closters gods udj Hofde 2 pd: Sm: dette aar aldelis
1745: 231
ødeliggende og der af ingen gresleye svaret. Møchlewold 1 Løb 1 pd: Sm: dette aar ligget øde, og der af ickun i gresleye af Lars Møcklevold og Aslack (…..... betalt . …) i gaarden Østvig 1 Løb 9 Mrk: Sm: dette aar ødeliggende og af Eerick Østvig gres(leye . …. betalt) Østre Braatvet 2 pd: 9 Mrk: Sm: og Nore Apeland ½ Løb Sm: har dette aar ligget øde og af ingen gresleye svaret. Wrag og Strandet godz med videre, er icke mere end dito Tingsvidne indeholder; odelskats Mandtalet blev oplæst og af Almuen ej imodsagt. Sauge Mandtalet blev taget under forsegling.
Publiceret Ole Reiersen og Siur Baardsen Biordals Mageskifttebref dat: 29 Novbr: 1745.
Publiceret Siur Biordals udstede Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Indre Biordal og 18 Mrk: Sm: i Biordal til sin Søn Baard Siursen som der for har bet: 80 Rdr: dat: 29 Novbr: 1745.
Publiceret Mathias Hiliesen Houge, Ole Vandeskoug og Anders Vestvig deris udstede Skiøde paa 12 Mrk: Sm: i gaarden i!! Tveteskoug til Andoer Niels: som der for har bet: 10 rdr: dateret 27 Octbr: 1745.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Berje Østvig og Gundele Mathiasdatter till Doms Lidelse eftter Loven, for begangne Leyermaall og barne aufling med hin Anden;
dend indstefnte Berje Østvig møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, samt tilstod at vere barnefader til det barn som Gundele Mathiasdatter er kom/m/en udj Barselseng med; Gundele Mathiasdatter blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne til Sagen at svare, icke heller var meere end et Stefnevidne tilstede.
Fogden paastod Dom over dend indstefnte.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt dømt og afsagt.
Som Berje Eericksen Østvig tilstaar at have begaaet Leyermaall og barne aufling med Gundele Mathiasdatter, Saa tilfindes hand eftter Lovens 6te bogs 13 Capt: 1 art: At betale sine Leyermaals bøder med 12 rdr: under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1746 ere Niels Breistie, Gunder Hoepe, Aslack Førde, Gunder Miones, Lars Traaevog, Gabriell Haege, Christopher Øfrebøe og Endre Lockne.
Restandsen beløber 156 Rdr: 3 Mrk: 1 s:
Ao: 1745 d: 1 og 2 Decembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Føyens Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Jacob OlderEide, Sæbiørn Teigland, Arne Houen, Knud Todtland, Aarne Haaevig, Bertel Grønaas, Salomon Sædtre og Lars Endresen Haaevig, tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Madame Sl: Bechs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Smør ¼ huud i Wiig dat: 4 Novbr: 1745.
Publiceret Hr: Niels Hertzbergs udstede [bøxelsedel] paa 1 Løb Smør i Schim/m/eland til Lars Øckland dat: 27 Novbr: 1745.
Publiceret Peder Nordhugelens udstede Skiøde paa 1 Løb Sm: i Nordhugelen til Ole Anders: som der for har betalt 52 Rdr: dat: 1 Decembr: 1745.
Publiceret Hr: Hertzbergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Smør 9 Mrk: Sm: i Oldereide til Petter Jacobs: dat: 20 Novbr: 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Etzeias Spitzøen, hvor Sidsele, Karj, Abelone og Johanna Etzeiasdøttre tilsam/m/en er udlagt 1 pd: 2 Mrk: Sm: i gaarden Børøen for 26 Rdr: dat: 7 Aug: 1745.
Publiceret Martha Sl: Knud Ifversens udstede Skiøde paa 1 pd: Sm: i Vestre Stochen til Johannes Haagens: som der for har bet: 50 Rdr: dat: 28 Octbr: 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Christj Fylchesnes hvor Enckemanden Hans Fylckesnes er udl: 6 Mrk: Sm: i Saxeide for 3 Rdr: dat: 10 Julij 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Anders Lars: er Ole Anders: Peder Anders: og Dordie Andersdatter tilsamen udlagt 1 ½ Løb Sm: i Nordhugelen for 78 rdr: dat: 9 Septbr: 1745.
Publiceret paa Skifttebrevet eftter Sl: {Aamund Grønaas} Ole Folgerøen hvor Encken Anna Larsdatter og Gundele Olsdatter tilsamen er udlagt 6 Mrk: Sm: i gaarden Folgerøen for 6 Rdr: dat: 6 Septbr: 1745.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Aarne Niels: hvor Encken Borgele Olsdatter og hindes børn Indre Arnes: og Gundele Arnesdatter tilsam/m/en er udlagt 1 pd: Sm: i Ørevigen for 20 Rdr: dat: 7 Septbr: 1745.
Publiceret Bertel Vadbecks udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud i Nordthun til Kiel Knudsen dat: 24 Novbr: 1745.
Tillsiuns Manden for Sl: Madame Fabriciuses børn Jonas Budde, begierede at dito børns Korntiende af Storøens Præstegield som er 52 Voger hafre, maatte inden Retten auctioneres og giøres i Penger, hvor paa dito Korn blev opraabt og opbuden for 2 Mrk: Vogen, men ingen bud hørtes, der nest indsat for 1 Mrk: 8 s: pr: Vog, og eftter nogen tidz opbud blev fogden Heiberg som høystbydende dito 52 Voger for 25 s: pr: Vog.
Lars Almaas haver till dette Ting ladet indstefne ved Mundtlig Varsell Maans Almaas til Doms Lidelse, for øfvede ofverlast imod Citanten med hug og slag, og der om indstefnt Contraparten at anhøre vidnerne Abraham Sagevogen, Endre ibid: Ole Endresen Almaas og Gunild Samuelsdatter Almaas alle
1745: 231b
indstefnt under faldz maall at møde, og der nest at betale Processens beckostninger.
dend indstefnte Contrapart Maans Almaas møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell;
Procurator Holch møtte for Retten paa Lars Almaases vegne og tilstod at hand til dette Ting haver indstefnt hans grande Maans Ellingsen Almaas, som skulle hensigtes til slagsmaall eller u-Eenighed imellem dem begge, men des imidlertid er Sagen imellem dennem bleven forligte, Lars Almaas vell vendtende icke heller kand bevise dend Ringe sigtelse som af ham Citanten er sked, saa frafalt Comparenten paa sin Principals vegne aldelis denne Sag.
Fogden lod tilføre at omendskiønt Parterne haver forligt deris Sag, saa maatte hand dog paa Justitiens vegne føere Sagen til Kongens bøders Erholdelse følgelig Lovens pag: 164 art: 8de og til dend Ende var hand begierende at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor om vidnerne blev fremckaldet for Retten, da Eedens forcklaring for den/n/em blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed; der paa blev
vidnet Gunnild Samuelsdatter paaraabt som eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at for 4 â 5 uger siden paa gaarden Almaas,
da vidnet saa vit hafde sagt, gaf Fogden tilckiende at Lars Almaas er ligesaa vell indstefnt af Mons Almaas for det mod ham forøvede slagsmaall og overlast, som Mons Almaas er indstefnt af Lars, og at de begge ere Stefnte at anhøre de anførte vidners Eedelige forcklaring og Dom at lide, hvorfor Fogden begierede, at det for Lars Almaas forckyndte Stefnemaall maa afhiemles førend vidnerne føres, paa det Sagen under et mod dem begge kand udføres.
Lars Almaas møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Procurator Holch da hand maatte fornem/m/e at Sagen imod hans Principal af Fogden Heiberg paa Justitiens vegne bliver anlagt da ville hand afvarte vidnernis forcklaring, som hand og paa sin Principals vegne Reserverer sig sine qvæstioner til vidnerne;
der eftter Continuerede vidnet sin forcklaring og sagde at hun stod i gars stuen og holdte et barn paa armen, og var drengen Ole Endresen i stuen med, imidlertid hørte hun et brack uden for af et bord som falt ned i Lars Almaases Stue, noget der eftter kom hindes huusbund Mons Almaas ind i gars stuen hvor hun stod, gick saa ud med barnet paa armen og møtte Lars Almaas som gick ind, kom saa tilbage og blev seende at Maans Almaas og Lars Almaas holdte hver andre i haaret, da vidnet tillige med Ole Endres: skilte dem ad, hvor eftter Lars Almaas gick ud, og gick til sit huus, forcklarede og at begge disse Contraparters Koner var hos og skilte dem ad, og hørte icke at de skielte hin Anden med unde ord.
Procurator Holch gaf tilckiende at dette vidne som nu allerrede er Maans Almaases tieniste Pige og Sødskende barn till begge Parter. Fogden Replicerede at det hvercken er Mons eller Lars Almaas, som Søger nogen sag imod hin anden, men alleene Fogden paa Justitiens vegne, hvem vidnet er gandske frem/m/et for.
det Andet vidne Ole Endres: eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, sagde at vere 18 aar gammell, og har icke gaaet til Guds bord, men agter nu med aller første eller om en kort tid at gaae til Confirmation, sagde der hos at hand ved og forstaar nogeledes sin Sahlighedz Sag, og haver nogenledes Kundskab der om, og mente dog at \endskiønt/ siden hand icke har gaaet til Guds bord hand dog kand aflegge sin Eed og der paa vil udsige sin Sandhed, hvor paa vidnet eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at vere i tieniste hos Mons Almaas og for 4 â 5 uger siden paa gaarden Almaas som vidnet stod i gars stuen kom hans huus bund Maans Almaas ind og tog et øxeskaftt som hand holdte i haanden, hvor paa Lars Almaas kom ind, da Maans Almaas gick til ham og tog i ham med dend Eene hand og blev seende at Maans Almaas slog Lars Almaas i hofvedet, og der paa fick de hver andre i haaret, blev saa af vidnet og begge deris Koener skilt ad, saag heller icke at Lars var blodig ej eller!! (heller) om hand hafde huell i hovedet, derpaa gick Maans Almaas ud og ind i sin Sengeboe, noget der Eeftter!! kom hand ind igien og tilbød at ville forEene sig med Lars Almaas, som sam/m/e tilbud negtede, og forud eller førend dette slagsmaall skede, hørte vidnet icke at de vare u-Eens, uden at et bord som stod ude paa gaarden uden for Lars Almaases dør, hørte vidnet i stuen faldt ned, og der eftter kom Maans Almaas ind, hvor da mellem den/n/em Passerede som forcklaret er.
Fogden gaf tilckiende at Maans Almaases huustrue Anna Arnesdatter og Lars Almaases huustrue Karj Gregoriusdatter er i ligemaade indstefnt under faldz maall deris Eedelige forcklaring i den/n/e Sag at aflegge, hvilcke hand begierede nu først maatte afhøres;
begge Parter tilstod iligemaade at vere indstefnt at anhøre disse vidners udsigende; hvor paa
vidnet Anna Arnesdatter eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at for 4 â 5 uger siden paa Almaas gick vid-
1745: 232
nets Mand Maans Almaas ind i Buen til sin Naboe Lars Almaas og sagde at ville forliges med ham om et lidet indhegnet Pladz i felles Marck som Lars sagde Ney till, men begierede hand skulle Stefne der paa, og Retten skille dem ad, der paa gick Maans Almaas der fra og ind igien i Stuen, tillige med vidnet, hvor eftter Lars Almaas kom ind, og vidnet saag at Maans Almaas slog Lars i hovedet med et øxeskaftt, der paa greb de hver andre i haaret, blev \saa/ af de tilstede verende skilt ad, men saag icke at Lars Almaas hafde faaet huell i hovedet, ej heller at hand bløde; vidste icke videre at forcklare.
Vidnet Karj Gregoriusdatter eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, at for 4 â 5 uger siden kom Maans Almaas ind i Sengeboen till vidnis Mand, og spurde om hand ville bytte eller skiftte et plas som er et indhegnet gierde i felles Marck, som vidnes Mand sagde Ney till, icke førend Retten skulle skille ad, der paa slog Mons Almaas i bordet og gick ud der fra ind i gars Stuen, hvor eftter hindes Mand gick der hen, lidet der eftter kom vidnet og gick ind i gars Stuen og blev Seende at Mons Almaas holdte hindes Mand og slog Lars Almaas i hovedet med et øxeskaftt, og der paa tog hver andre i haaret, da de af hos verende folck blev skilt fra hver andre, saag icke at hand der af fick huell i hofvedet ei eller!! (heller) at hand bløde, der paa gick Maans Almaas ud, og noget lidet der eftter kom hand ind igien, gick saa atter ud, hvor paa hindes Mand gick der fra til sit Eeget huus, hvor hun strax blev seende at hand hafde huell i hovedet og bløde; videre vidste vidnet icke at forcklare.
Fogden lod tilføere at hand holdt u-fornøden at føere de andre vidner, der dog ickun kand forcklare, hvad Lars Almaas har sagt for dem, afttenen eftter at slagsmaalet var Passeret, men som det med Eenstemmige vidner er bevislig giort, at Maans Almaas icke alleene har slaget Lars Almaas i hovedet med et øxeskaftt eller en Stock, men end og at de begge af wred hue, haver Refvet hver andre i haaret, saa sadte Fogden i Rette og paastod at de for saadan forøvede slagsmaall bør bøde eftter Lovens 6 bogs 7 Capt: 8 art: thj lad vere at Mons Almaas er dend som først eftter vidnernis forcklaring har slaget til Lars Almaas med Stocken, saa hafde dog saadant icke Passeret der som Lars Almaas icke hafde forfult Maans fra Sengeboen, hvor Clameriet begyndte, og op i Stuen hvor slagsmaalet skede, i hvilcken henseende fogden formente at de begge ere lige gode, og ville der for paastaae Dom.
Procurator Holch Replicerede at det aldrig kand godtgiøres, at Lars Almaas i nogen und intention haver søgt dend Stue, hvor udj Clam/m/eriet skede, men i henseende til at gars Stuen er den/n/em begge tilhørende, skulle det vere vendtende at en Mand maa søge sit Eeget huus, der imod kand dend Respective Dom/m/er nock af widnernis udsagn udfinde at Mons Almaas er dend som tvistigheden først haver Reist og først slaget ham Lars Almaas i hovedet med Støcken!!, hvilcket formoedentlig haver smertet Lars Almaas saa hart, at hand blev nød til gribe til modverge, og der nest paastod for sin Principal frickiendelses Dom.
Fogden tilspute Maans og Lars Almaas, hvem af dem der hafde tilhold og Sengeleye i Stuen paa dend tid at slagsmaalet skede, hvor til de svarede at ingen af dem hafde sit Sengeleye i gars Stuen, men Maans Almaas hafde paa dend tid sit arbeide {og holdte dueg} i dito Stue, og sam/m/estedz paa sine tider spisede, og mellemstunder i sit Eeget huus, og Lars Almaas der imod Spisede {paa} i sine andre huus, men hafde dog Eendel af sit boeskab, i gars Stuen, som hand paa sine tider hafde tilsiun med.
Parterne Refererede sig til sit forrige og paastod Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
For 4 â 5 uger siden paa gaarden Almaas, eftter vidnernis udsigende, har dette slagsmaall Reiset sig af et Støcke Pladz, som er indhegnet i felles Marck, og som de der om icke kunde forEenis, gaar Mons Almaas fra sin grande hen i gars Stuen, hvor Lars Almaas lidet der eftter kom ind, da vidnerne blev Seende at Maans Almaas med en Stock eller øxeskaftt slog Lars Almaas i hovedet, som mueligens der over blev
1745: 232b
(vred?) eller gredten, hvor paa de kom tilsamen i haargreb, og der med blev strax skillet fra hin anden, thj tilfindes Mons Almaas som Sagvolder eftter Lovens 6 bogs 7de Capt: (8?) art: at betale Slagsmaals bøder 9 Rdr: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse; og endskiønt Lars Almaas paa dito tid kom i gars Stuen indgaaende, saa udfindes dog der af widnernis forcklaring at hand hvercken i ord eller gierning foraarsagede nogen slags adledning!! (and-) till denne Stridighed, førend hand med Stockeslaget blev begiengnet, da hand giorde modstand med haargreb, som Retten ej anderledes kand ansee, end som et nødverge til at befrie sig for videre overlast, og altsaa bliver Lars Almaas for Strafbøder her med frifunden.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Gundmund Hansen Eegckeland for begangne Leyermaall med Barbroe Endresdatter, til Doms Lidelse eftter Loven.
dend indstefnte Gundmund Hansen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
dend indstefnte Barbroe Endresdatter blev paaraabt, paa hvis vegne faderen Indre Haavigen møtte, og tilstod at hun haver faaet lovlig Kald og warsell, tilstod iligemaade at hans datter Barbroe Endresdatter haver begaaet Leyermaall med dito Gundmund Hansen, og er fornøyet med at Dom udj Sagen hinde angaaende bliver afsagt.
Fogden paastod Dom over begge de indstefnte eftter Loven.
thj blev saaledes udj Sagen Kiendt Dømt og afsagt.
Eeftterdj faderen Indre Haavigen paa datterens vegne tilstaar at hun haver begaaet barne aufling med Gundmund Hansen, som samme har tilstaaet, saa tilfindes Gundmund Hansen at betale sine Leyermaals bøder med 12 rdr: og Barbroe Endresdatter at betale Leyermaals bøder 6 Rdr: alt eftter Lovens 6te: bogs 13 Capt: 1 art: under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Mons Gundersen Næsse fremckom for Retten og lyesede sin odels og Pengemangels Lyesnings Redt till 1 ½ Løb Sm: i gaarden Søewold som Eerick Monsen paaboer, {det hand sagde} ligesaa til ½ Løb Sm: i gaarden Grudtle som Aslack Tørres: paaboer, hvilcket hand sagde at vere sit Rette og Sande odell, som hand agter til sig at indløese, saa snart hand saa mange Penge kand beckom/m/e
Publiceret Martha Huglens udstede bøxelsedel paa 1 pd: 9 Mrk: Sm: udj gaarden Øchland til Niels Knudsen dat: 6 Octbr: 1745.
Publiceret Jens Nore Nesses udstede skiøde paa 10 10/11 Mrk: Sm: i Søevold til Eerick Monsen som der for har bet: 11 rdr: dat: 1te Decbr: 1745.
Publiceret Niels Hiljesens udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: udj gaarden Stoche till Jacob Anders: dat: 1 Decembr: 1745.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Jens Jacobsen Tvedte og Marj Olsdatter, till Doms Lidelse eftter Loven for begangne Leyermaall med hin Anden.
begge de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke,
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hyesingstad og Thomes Laemandz Verck hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Jens Tvedte till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsel, ligesaa afhiemlede Lænsmanden Næll Hyestad og Anders Bandedalen under Eed at have indstefnt Marj Olsdatter till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell,
Fogden tilspurte de Tingsøgende, om der er nogen som vil tilsvare dend indstefnte Marj Olsdatters bøder, imod at hun hos dend som bøderne svarer bliver Sadt i Tieniste; Eftter opraab Indfindt!! (-fandt) sig Hr: Lieut: Aboe som vedtog at betale Leyermaals bøderne for Marj Olsdatter, imod at hun bliver stedet i hans tieniste, hvor med Fogden declarerede at vere fornøyet uden at Eske videre Dom over hinde, og til dend Ende befalede Fogden Lænsmanden Næll Hyestad at tilsige Marj Olsdatter, det hun forbliver i Tieniste hos welbem:te Hr: Lieut: Aboe, og om hun hos nogen anden skulle have oppebaaret fæstepenge, at hun da straxens sam/m/e fra sig leverer; Men hvad Leyermaals begiengeren Jens Tvedte angaar, da Erindrede Fogden om Laufdags foreleggelse for han/n/em.
Eragtet.
Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at hand haver faaet lovlig Kald og Varsel, saa forelegges Jens Tvedte Laufdag, till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Eelj Haagensdatter til Doms Lidelse for begangne Leyermaall, og at beckiende sin Rette barnefader;
Qvinde Mennisket blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hyestad og Anders Bandedalen, hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve ind stefnt Eelj Haagensdatter til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Eragtet.
Eelj Haagensdatter forelegges Laufdag til neste Ting at møde og svare till Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet eftter forige tiltale atter indstefne Hilje Erritzland og huustrue, til Doms Lidelse for fortiilig Samenleye;
dend indstefnte Hilje Eritzland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsel, samt tilstod at vere komen fortiilig med sin huustrue. Forcklarede ellers at da hand besvangrede og kom fortiilig med sin huustrue, tiente hun (hos …. …)sten Hr: Haar paa Findaas Præstegaard;
Fogden paa-
1745: 233
stod Dom over dend indstefne!! (-stefnte);
hvor eftter saaledes blev Kiendt Dømt og afsagt.
Som Hilje Ertzland for Retten har tilstaaet at {hand} imidlertid hand tillige med sin huustrue var i tieniste paa Findaas Præstegaard besvangrede hand sin huustrue, og der eftter kom hand med hinde i Egteskab; saa tilfindes Hilje Ertzland at betale Egteskabs bøder eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 1 art: med 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Jacob Hilde at lide Dom til Straf fordj hand haver fordult en wrag udlegger Mast, som hand førte til Ølfverøen, og der om indstefnt at anhøre vidnet Peder Jacobs: udsigende, som iligemaade er indstefnt under faldz maall;
Contraparten møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Fogden paastod at widnet maatte blive afhørt.
thj blev vidnet fremckaldet for Retten da Eedens forcklaring for hannem blev oplæst. hvor paa vidnet eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at vngefer 8te dager for Juell 1744, kom vidnet med sin fader Jacob Hilde Roende fra Moster og som de Roede paa fiorden inden for Børøen fandt de denne omtvistende udlegger Mast, flydende paa Søen, dend de bergede og baads Roede, samt belagde dend under Land ved Ølfverøen, hvor paa intet toufverck fandtes, men Masten var ellers i allemaader u-beskadiget; Fogden tilspurte Jacob Hilde hvem der har huget i dend omvundne Master eller udlegger, det skadelige hug paa Midden hvor ved dend er bleven af ingen verdie; Rs: Nej ved icke hvem der har hugget i Masten, men om Paasketider nest eftter, da udleggertræet var ført og belagt under Findaas Land eller Ølfverøen, blev hand seende at der var hugget med en øx i Midten paa Træet, en Tverhaand dybt; videre tilspurte Fogden Jacob Hilde, hvor for hand icke følgelig Lov og Forordninger, gaf nermeste Kongl: Betient strax tilckiende, da hand hafde fundet wragtræet, at hand sam/m/e hafde bierget Rs: svarede hafde icke dend forstand at angifve det, hafde og hugget sig i sin Tomelfinger paa sam/m/e tid, war og hos Præsten som læegede hans skade baade før og eftter dend tid hand fand Træet, war og hos Præsten med sin svage finger Juele Aftten 1744, angaf dog icke for ham at have fundet dette wragtræe, som hand hvercken hafde forstand till, ej eller!! (heller) {K} Erindrede sam/m/e at angifve, men til Vaartinget nest eftter som indfaldt d: 10 April 1745, Sendte hand bud med Gulleif Hidsken eftterdj hand Self var Syg, at hand skulle give Lænsmanden det tilckiende, at træet var bierget; videre forcklarede Jacob Hilde at wragtræet var liggende ved Ølfverøen til Paaske aftten, da det af Præstens drenger blev ført der fra till Findaas Landet;
Fogden lod tilføere at hand fandt fornøden at indstefnte Præstens drenger, som førte wragtræet fra Ølfverøen til Findaas, saa og de 2de Mend som siden besigtede Træet, at aflegge deris ædelige forcklaring i Sagen, og till dend Ende var hand begierende Sagens udsettelse till neste Ting.
Eragtet.
eftter Fogdens paastand udsettes Sagen till neste Ting.
Publiceret Lambert von der Ohes udstede bøxelsedel paa 3 Mrk: Sm: i Sørevigen til Svend Andersen dat: 8 April 1745.
Af deris Mai:ts beholdne Jordegodz 1 pd: 18 Mrk: Sm: 1 pd: 8 Mrk: fisk, udj gaarden Sæle er dette aar icke bøxlet, og dette aar alleene der af betalt skat og Rettighed, Wrag eller Strandet godz med videre er dette aar icke funden med videre end dito Tingsvidne indeholder. saa mange af Almuen som som!! har ført Fogden og Sorenskrifveren til og fra Tingerne tilstod at have nødt deris betaling 4 s: Miilen; odelskats Mandtalet blev oplæst og befandtes Rigtig. Biergerne som haver bierget wrag godset i Øcklands hafnen 1744 tilstod inden Retten at have nødt deris betaling, hvilcket blev taget under Rettens forsegling.
Publiceret Martha Huglens udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: i Røgsund til Christopher Pedersen dat: 22 Novbr: 1745.
Publiceret Fogdens udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud ½ g:skind i Steensbøe till Hans Hansen dat: 8 Decembr: 1744.
Restands: beløber 88 rdr: 3 Mrk: 4 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1745!! (1746) ere Hans Vorland, Niels Vigcke, Niels Holme, Daniel Søere Sæele, Jens Seele, Roald Berje, Endre og Johannes Nøckling.
Så er også året 1745 ferdig avskrive. Her og med skadde hjørneparti på alle sidene.