Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
(1744: 142)
Ao: 1744 d: 20 Martij blev Retten betient paa gaarden Arnevigen udj Fieldbergs Skibbrede beliggende med eftterskrefne Laugrettes Mend, {Jørgen Kicke,} \Peder Johans: Lande/, Ole Øfrebøe, Axell Fielland, Hans Lande, (…)sten Lande, {Siur Nordhuus} \Peder Østhuus/, Hans Sædtre og Aarent B(ielle?)bøe, tillige med Lænsmanden Pofvell Nordhuus.
hvor da opsidderen Rasmus Arnevig lod tilckiende gifve at fordj hans Naboe Halfvor Arnevig haver indtaget saa vell paa hans Engebøe som Ager, samt optaget Nye Kiørsel vey paa hans bøe, ham till Merckelig skade, haver hand veret nødsaget at indstefne denne sin grande til denne Tegtedag, saa vell at anhøre vidners udsigende dis angaaende, som og der eftter at vere oververende ved Marckeskiel og Skiftte baade over Skoug og Marck som og over Ager og Eng, og der eftter at lide Dom till denne Processes beckostnings Erstatning, med videre som det der om udtagne Stefnemaall dat: 7 Febrj: 1744 formelder
Contraparten Halfvor Arnevig og Størcker Hofversholm, møtte for Retten og wedstod at have faaet \lovlig/ Kald og Varsell, og ville tage till gienmæele udj Sagen.
Citanten Rasmus Larsen Arnevig paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. thj blev widnerne for Retten fremckaldet, og
vidnet Siur Nordhuus eftter aflagde Eed forcklarede, for vngefer 8te aar siden war vidnet med Mons Domasnes ombedet at skulle besigtige en veite som ligger mellem Half fioringen og Storageren, hvilcke begge Ager Reiner Sl: Lars Arnevigen haver slaget høet paa, som de skulle Taxere hvad høe der paa kunde faaes, saa som {hand} \Halvor Arnevigen/ ville legge dend igien til en huelveyte for disse sine 2de agre, og i dend sted give sin grande Sl: Lars Arnevigen et Støcke Engebøe igien til vederlaug, da det af dennem blev Taxeret for et Las med Raat græs, eller og at vere en mandz børre med tørt høe,
det andet vidne Maans Domasnes eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede ligesom forige vidne vundet og udsagt haver.
det 3die vidne Ole Fadtland eftter aflagde Eed forcklarede; at i Octobr: Maanet 1736 war vidnet begieret af Sl: Lars Arnevigen at besigtige forbenefnte weite imellem Storageren og Half fioringen, som befantes at vere i lengde 15 â 16 fafner, hvor af Halfvor Arnevigen haver indtaget et Støcke til huelveite sine 2de agrer Half fioringen og Storageren til nøtte, men hvor mange fafner hand af veiter der til hafde indtaget vidste vidnet icke; for{det}cklarede der hos at Halfvor Arnevig (hafver?) opsadt sin Jegt paa Sl: Lars Arnevigens Engebøe som Citanten nu bruger, og paa Enckens vegne begierede
vederlaug {af} \for/ det høe som Halfvor Arnevigen, ved Jegtens opsettelse haf-
ver afslaaet og (Ned..…), men fick intet vederlaug igien; lige
saa var Citanten ved (……..) nest afvigte Som/m/er begierende vederlaug af
Halfvor Arnevig for(. ………) som Citanten tog skade paa, ved Contra-
partens Jegts ops(ettelse der?) om til svar hand vidste icke om hand beholdte
Jegten fleere aar, (….. …… skul?)de hand icke betale noget der for.
det 4de vidne Halvor (………. eftter aflag)de Eed forcklarede (at) tillige med Samson
1744: 142b
(Sæbøe) og Madz (Øfrebøe?) …….. …..) for 2de aar siden for Halfvor Arnevigen, og som de skulle (………..) om afttenen, begierede Citanten af vidnet (og?) andre, at skulle Taxere høet i veyen til Jegten, samt høet hvor Jegten stod (som) Halfvor Arnevig har nedslaaet, hvilcket høe i veyen Halvor Arnevigen (..) ville de skulle Taxere, uden høet ved Jegten som hand haver nedslaaet (Som) de Taxerede kunde vere saa meget at mand kunde give en Koe 2de gange. (… ha)fde det b(…)et slaaet over 3 â 4 uger,
5 og 6te vidne Samson Sæbøe og (Madz? Øfreb?)øe, eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i allemaader ligesom nest forrige vidne vundet og udsagt haver.
Halfvor Arnevigen tillige med Citanten ercklærede, i mindelighed at ville selv skiftte Engebøen og Agrene imellem sig, dog udj Rættens overværelse, som de (forl?)angede eftter deris anvisninger, Rætten ville sætte og oprætte lovlige Marcke Steener hos, og naar da een af Parterne sckiftter Engebøen, da den anden have Kaar at tage først, endten den østre eller Sydre part af marcke sckiæls Steenerne, og der imod sckal den anden Skiftte agrene, Som da Citanten igien sckal have kaar at tage hvad Part hand vil,
Hvor paa Rætten eftter parternes forlangende begav sig ud paa Marcken, da Citanten Rasmus Larsen Arnevigen, giorde anvisning paa Engebøens Skiftte, som tog sin begyndelse Norden i Kolle hilleren, hvor een Marckesteen med sine vidner blev ned sadt, som viser derfra i Nord vest til Jerne Skorven, hvor udj er Hugget et Kaars, Som viser derfra i Nordvest til Klyepen flaatten hvor en Marckesteen er nedsadt med sine vidner hos, som viser der fra till Hadtle braatten hvor udj er hugget et Kaars, som viser der fra til et berg tedt under Korn og Høelade brøstet, hvor, i dito flade Berg er hugget et Kaars, som videre!! (viser) der fra lige over Høgste hougen i Søreste kandt, hvor en Kaars er huggen i Fiældet, Som viser derfra i Nord oust til een marcke Steen som er ned sadt i Høege houven, Som viiser der fra Nord i Bøegaren i een Stoer Jordfast Steen, hvor udj er hugget et Kaars, Saa at ald den Engebøe som ligger paa den østre side af disse Marckeskiæl Steene sckal tilhøre Rasmus Arnevigen, og ald den Engebøe som ligger paa den Søndre side /: med Melckevigen og Slaattevigen :/ af disse Marckesckiæls Steene, sckal her eftter og fremdehles tilhøre Halvor Svendsen Arnevigen.
Endnu findes et lidet Engebøe Støcke, Sørevigen kaldet, liggende paa dend Søre Side i Rasmus Arnevigens Udmarck, Som fra gammel tid har været brugt af bægge grænderne til fællids nytte, hvilcken nu er sckifttet i tvende lige Parter og tager sin begyndelse aller øfverst i Engebøen, som kaldes Klyepe, hvor et Kaars er hugget i een Stoer Steen, Som viser der fra i Nordvest till en stoer halle Steen, hvor udj er hugget et Kaars Som viser derfra til Flaatten hvor en Marcke steen er Ned sadt med sine vidner, Som viser der fra udj een stoer Steen tedt ved Siøen hvor udj er hugget et Kaars, Saa at den Høe Slaat som ligger paa den Nordre side af disse marcke skiæls mærcker sckal tilhøre Rasmus Larsen, og alt hvad som ligger paa dend syndre Side af disse MarckeSteene sckal tilhøre under Opsidderen Halvor Svendsens brug.
Kalfve Træet som og fæebeittet, bliver til fælleds her eftter som fra Arrilds tiid været haver,
Fæedriftte vey, Sampt Skougevey og Siøevey, sampt Saugveyen, nyder enhver af dennem som fra gammell tiid været haver.
Saug og Sauggrund, Sampt Maling, og hvad fisckerie som forefalder; Af disse Herligheder nyder enhver helftten til sit brug som fra gammel tid haver været vedtaget, at komme til lige deeling.
Om Agrene bleve Citanten og Contraparten saaledes forEenede, At Citanten Rasmus Larsen beholder de Agrer Som Contraparten Halvor Arnevigen hid indtil brugt haver, undtagen et Støcke Ager kaldes gamle Flecke, Som er tillagt de Agrer som Rasmus Larsen hid indtil brugt hafver, Hvilcke Agere tillige med gamble Flecket, eftterdags sckal tilhøre Halvor Arnevigens brug.
Hvad sig Tømmer sckougen er belangende, Lige saa Giærdes gaarden, Som sckulle eftter parternes paastand siunes og besigtiges? Saa kunde dette denne sinde icke forrettes, i henseende at dagen er nu til Ende bragt, og Afttenen er paa (haanden?), Og saa fremt Parterne icke kand forEenes om Skoug og Marck, saa sckal dennem Termineres tid og Tægtedag eftter de forestaaende Waartingers Endelse, da Rætten paa forlangende sckal indfinde sig.
Ao: 1744 d: 3 og 4de April blev holden almindelig Vaarting paa gaarden Waage for Strandebarms og Qvindherrets Skibbreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Neml: Niels Tangeraas, Haafver (ibid:?) Peder Lille Fosse, Lars Lille Linge, Aamund Store Linge, Torgier (……)g, Sæbiørn Giere, og Eelias Boegeland, tillige med begge Lensmændene og Almue af begge Skibbreder som samme tid Tinget søgte.
1744: 143
Publiceret Deris Mai:ts allernaad:te Placat .. ………. ………. ……….. …………. ………)
fra Landlæggerne til fremede steder desertere dat: .. ….. 1743) (Publiceret ….. ……….)
for dem som Ertz gange opdage dat: 20 Junij 1743. (Publiceret ….. ……… ……. ……)
de sager som angaar forseelser og om skov væsenet dat: .. …. 174?) (Publiceret Deris)
Mai:ts Placat om de friheder undersaatterne af 7 Julij 1741? ….. …….. …. dat: .. …. 174?)
Publiceret Deris Mai:ts allernaadig:te anordning at de enroulerede (…… …… ……. …..)
Rigs skall indfinde sig i Kraftt af anord: dat: 8 Aug: 1742. og dat: 15 (…. 17.. ……. ..)
Forord: for 1744. Publiceret Forord: angaaende Jagten dat: 5 Febrj: 1744. Pub(liceret Forord:)
angaaende breve Taxten dat: 13 Decembr: 1743. Publiceret Forordning ang(aaende ….-)
bøders Indrivelse dat: 6 Decembr: 1743. Publiceret Deris Mai:ts aller(naadigste ……. angaaende)
dend svaghed som Grasserer i Messnia og Sisilia dat: 10 Janv: 1744. Publiceret (Deris Mai:ts)
Placat angaaende de af Kongl: betientere som Rester paa deris oppebørseler i Danmark (dat: .. ….. 174?)
Publiceret Rente Camerets Patent angaaende Regenskabs betienterne i Norge, om (hvad de ere for-)
ckort komet paa deris Regenskaber dat: 11 Janv: 1744. Publiceret Deris Excellence (Hr: â)
Møinichens ordre om de 547 rdr: 2 Mrk: 1 s: som er skydzpenge, til grendse Comissarierne, hvad af dette Fogderie skall udredes dat: 20 Febrj: 1744. Publiceret Deris Excellence Hr: â Møinichens ordre angaaende 3de Tyvers undrømelse som skal paagribes dat: 31 Janv: 1744.
Publiceret deris Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas Heibergs udstede Caution til Deris Mai:t [paa]? 800(?) (Rdr:?) i obligationer som forhen er Publiceret. dat: 29 Martij 1744.
Publiceret Ole Indresen SæfverEides udstede Skiøde paa 22 Mrk: Sm: i gaarden Tvet i Qvindherretz Skibbrede beliggende till Joen Johansen Tvedt som der for har betalt 22 rdr: dat: 19 Octobr: 1743.
Publiceret Lars Galtungs udstede bøxelsedel paa 1 pd: Sm: i Belsnes till Ole Ols: dat: 2 April 1744.
Publiceret Iver Taarbiørnsen Rørvigs udstede Pandte obligation Stoer 40 rdr: som hand af Lænsmanden Hans Vaage till Laans beckomet haver og setter til underpant 1 Løb Sm: i gaarden Rørvig dat: 22 Octbr: 1743.
Publiceret Samson Øyerhafns udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Øyerhafn till Ole Larsen som der for haver betalt 66 rdr: dat: 11 Julij 1744.
Publiceret Ole Larsens udstede Pandte obligation Stoer 66 rdr: som hand haver beckomet til Laans af Samson Baardsen Øyerhafn og setter ham til underpant {66 rdr:} 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Øyerhafn dat: 12 Julij 1743.
Publiceret Lars Sverckesen Store Fosse med fleere, deris udstede Skiøde paa 1 Løb 12 Mrk: Sm: udj gaarden Berge till Anders Sverckesen som der for haver bet: 84 rdr: dat: 22 Octobr: 1743.
Publiceret Laugmand Bagers udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Schaale til Tøres Tøres: dat: 14 Febrj: 1744.
Publiceret Iwer Berjesen Svaaesands udstede gavebrev paa ½ Løb Sm: udj gaarden Schielnes til sin Søn Torckel Iversen for 30 rdr: dat: 24 Janv: 1744.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Anna Andersdatter Nedre Berge hvis eftterlatte 3de Sønner og 3de døttre er udlagt 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Berge for 54 rdr: dat: 4 Octbr: 1743.
Fogden gaf tilckiende at hand udj de til Vaartingene udstede Ting brever, har ladet beckiendt giøre, for alle og enhver som tilckomer at betale dend ved Forordningen af dat: 23 Aug: 1743 allernaadigst paabudne Top (Kop) og formue-Skatt, at i fald nogen tilforn ved sine til Præsterne indgifne Angifvelser, endten formedelst mis forstaaelse icke Rettelig skulle have angivet deris formue, eller og gandske er udebleven med Angivelserne at de sig nu der med maatte indfinde og i anledning der af, blev nu af Fogden udRaabt, om der er nogen som sig med ydermere Angivelse vil indfinde, de sig nu da der med maatte anmelde. Forestillede der hos enhver, at der som de nu icke der med fremckom/m/er, og det siden motte!! (maatte) befindes at de noget haver forduelt, saa paadrager de sig Self dend straf som Forordningen allernaadigst dicterer.
Hans Rasmusen Brue af Strandebarms Skibrede, indfandt sig og gav tilckiende, at da de andre var hos Sogne Præsten Hr: Ole Gierdrum med sin Angivelse, var hand syg og Sengeliggende, men anmeldede nu at hand er Eiende 6 Løber Smørs Jordegodz til verdie â 50 rdr: tilsamen 300 rdr: anden formue hafde hand icke at angive; Anders Svinland angav sin formue for 20 rdr: Niels Samsonsøn Tangeraas angaf udlaante Penge og Jordegodz for 63 rdr: 3 Mrk: Joen Taarbiørns: Aarvig lod ved Lænsmanden Hans Vaage angive sin formue i Reede Penge 100 rdr: Helje Skielnes ved Lænsmanden Hans Vaage angaf at vere Eiende 1 Løb Sm: i gaarden Schyllingstad i Ryefylche Fogderie {boene} \beliggende/, til verdie 50 rdr: Guldbrand Andersen Nedre Vaage angav at vere Eiende formue 50 rdr: foruden sin boesidende gaard. Hag(… ……..) angaf sin formue till 20 rdr: Peder Nielsen Øye angaf sin formue i Jordegodz 2 pd: Sm: i gaarden Noreim til verdie 48 rdr:
1744: 143b
(……. …….. …… …… ……. angaf) sin formue udj Jordegodz 2 pd: 12 Mrk: Sm: i gaar-
(den ……. …….. ………. ………. ……) Lars Nielsen Næs angaf sin formue
(udj Jordegodz . …) Sm: i gaarden Tegland til verdie 36 rdr: samt Peder
(….sen ….. ..)sse angaf sin formue udj Jordegodz ½ Løb Sm: i gaarden Store
(….. til verdie) 18 rdr: Torgckell Nielsen Thordahlen angaf ligesaa
(sin formu)e udj Jordegodz 1 Løb 18 Mrk: Sm: i gaarden Mit Børreseim til ver-
(die ..) rdr: hvor med hand haver Jorden indløst med u-myndiges Penge
(..) rdr: er saa ickun Self Eiende der udj 40 rdr:
Fleere af begge Skibbreders Almue indfandt eller anmeldet sig icke, til nogen formues angivelse undtagen Peder Steensen yttre Oma, som angaf sin formue udj Jordegodz bestaaende 1 Løb Sm: i gaarden yttre Ohma av verdie 60 rdr:
hvor om hvad Passeret er Fogden war Tingsvidne begierende, som blev bevilget.
Fogden gaf tilckiende at hand ved Mundtlig warsell haver ladet indstefne Malleene Knudsdatter af Qvindherrets Skibbrede, till Doms Lidelse for begangne Leyermaall med Egtegiftt Mand Andreas Joens: som iligemaade er indstefnt at lide Dom till Straf for sin forseelse.
Malleene Knudsdatter og Andreas Joensen møtte begge for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Dend indstefnte Malleene Knudsdatter blev der eftter tilspurt 1te: hvor hun haver sit tilholdsted. Rs: hun er føed paa Laugmandens Residentz gaard Schaaele hvor hendes Broder Christen Knudsen er boende i Qvindherretz Skibbrede, men haver indtet fast tilholds Sted, men Reiser fra gaard till Anden at bætle sit brød, dog icke uden for Præstegieldet, 2det: hvem der er fader till det barn hun nu Seeniste gang er bleven besvangret med, Rs: at Een under officeer Nafnlig Ole boende eller tilholdende i et huus staaende paa gaarden Nedre Fedts grund ved Søen, er hindes barnefader, men ved icke hvad Compagnie hand \er/ staaende, og ved at hand var hiemme nu i Paaskedagene hun var der i bøigden, 3die paa hvad gaard eller sted, hand begick Leyermaall med hinde Rs: udj hans Eegen Stue {for} 3de uger for Pindsetider 1743, 4de hvad tid hun kom i Barselseng Rs: 2de dager eftter Nye Kyndelmisse tider dette aar; 5te om hun icke haver haftt legemlig omgiengelse med andre Rs: hun kom gaaende fra Omvigedalen og ville gaae ind eftter bøigden, og da kom dend indstefnte Mand Anders Joensen eftter hinde paa veyen, da hand hafde legemlig omgiengelse med hinde noget for høeslaatte tiden 1743 men hvercken føer eller siden haver hun!! haftt {omg} legemlig omgiengelse med hinde!! 6te: om hun tilforn har veret besvangret, af hvem og om hun der for har udstaaet nogen Straff, Rs: hun haver 2de gange forhen veret besvangret, dend første gang med Soldat Johannes Gielmeland paa Rosenthals godz under Hr: Capitain Mouritzens Compagnie, for hvilcken hendes forseelse hun da udstod Kirckens Dischiplin, og hendis broder Christen Knudsen Skaaele betalte hindes Leyermaals bøder af hindes arfvemidler; dend Anden gang blev hun besvangret af Een ung Karl Nafnlig Halfvor Hansen af Rosenthals godz, for hvilcken hindes forseelse hun ligeledes betalte sine Leyermaals bøder till Forvalter Dahl af hin-
des arfvemidler, som der med fick gand(ske …..) saa hun nu icke Eier
meere, til sig og sit barns ophold, uden de (gamle?) Klæder hun nu staar
udj, men betler om bøigden; paa spørg(smaal) svarede at for det før-
ste Leyermaall \ud/stod hun Kirckens Dischip(lin og for) det andet Leyer-
maall som hun begick med Halfvor Hansen (….. …)r siden, har hun
(…)le Staaet Skriftt ei heller siden veret til (Guds? alter?) icke heller imidler-
1744: 144
tid søgt Kircken eller Guds huus under (……. ………. ………….. Klæ-)
der at gaae udj, Siger dog Een gang sid(en … …. ……… …….. Klæder …….)
Schaales Koene, og der paa gick till Kircken for at (….. ….. ti)l Gudz bord, (men blev)
hinde negtet af Klockeren med tilsagn hun først skulle taele med Præsten hvor paa hun gick hiem igien, og siden icke søgt Kircken.
dend indstefnte Anders Joensen fremstod for Retten, og tilstod at hand disverre afvigte aar 1743 (vnge)fer 3de Uger for Sancte Hans dag hafde legemlig omgiengelse med dette qvinde Menniske, men negtede aldelis at vere hindes barnefader, som kand sees (af) dend tid hun kom i Barselseng.
Fogden tilspurte Lænsmanden Søfren Møcklebust, og de andre der af Eignen tilstede verende Almues Mend, om de er (beckiendt) at dend indstefnte Malleene Knudsdatter, haver nogen slags Effecter eller Eiendeeler, hvor paa der kunde giøres hefttelse till Sagens uddrag, hvor till de svarede, at hun aldelis indtet er Eiende,
Fogden lod tilføere at siden dend indstefnte Malleene Knudsdatter, nu har giort beckiendelse paa en Anden barnefader, som icke er Stefnt till vedermæele i Sagen, eftterdj Fogden tilforn der om war u-Vidende, Saa war hand foraarsaget at begiere Sagens udsettelse till neste Ting, imidlertid wille hand følgelig Forordningen dat: 6 Decembr: 174? indsende til hans Excellence Hr: Stiftts befalings Mandens approbation, dend over Anders Joensens formue d: 22 Janv: sidstleden Passerede Registrations forretning, og indhendte hans nermere ordre og foranstaltning till Sagens forfølgning.
Eragt.
Eftter Fogdens paastand udsettes Sagen till neste Ting, till hvilcken tid Fogden lader besørge lovlig forckyndelse for under officier Ole Thomesen og til samme tid og sted forelegges Malleene Knudsdatter og Anders Joensen Laufdag, at møde og svare till Sagen.
Fogden gaf tilckiende at hand i anledning af Sogne Præsten Hr: Ole Gierdrums til ham indkomne Relation har ladet till dette Ting, till Examination og forhør, indkalde Een qvindes Persohn ved Nafn Birgitha Johan Ottesdatter Orning, som opholder sig hos Sr: Lars Galtung paa Thorsnæs, men skall vere kom/m/en fra Schaaden paa Troen i Guldbrandsdalen, og nu er komen i barselseng paa bem:te gaard Thorsnes.
Ved Lars Galtung gaf qvindemennisket tilckiende, at hun formedelst Svaghed icke var god for Self at kom/m/e till Tinget, men hand var befuldmegtiget, som hendes fetter og Nær paarørende, paa hendes vegne at giøre en Reen forcklaring om Sagens Samenheng; Forcklarede der paa at hindes Fader var Lieutenent ved Sl: obriste Storms Regiment Nafnlig Johan Otto Orning, som for 4re aar siden ved døden er afgangen, og forinden satte denne sin datter hos hindes fetter Lieutenent ved General Major Reichouses Regiment paa Troen i Guldbrandsdalen Nafnlig Ludvig Christian Orning, med hvilcken hun siger at vere forlofvet, og der eftter af ham er bleven besvangret, og da hand afvigte aar 1743 for Jueletider blev udCommanderet till Fridrichstad tog hand hinde med sig 12 Miile paa veyen, og sendte hinde der fra hid til sine venner paa dette Sted i Bergenhuus Len, og var distineret till Lieutenent Wilhelm Orning boende i Næshafn, men som hand ved hindes anckomst icke var her paa steden men henreist til Kiøbenhafn, saa tog hun sin tilflugt till Comparenten Lars Galtung, hvis huustrue, er Birgitha Johan Ottesdatters kiødelig fadersødster, og kom hun da der i barselseng 3de Uger for Juell 1743 med et Pigebarn, som d: 10 Decembr: nest eftter er bleven døbt i Strandebarms Kircke, af Sogne Præsten Hr: Ole Gierdrum, og kaldet Johanna Elisabet hvilcket og Sogne Præsten som nu var tilstede forcklarede saaledes i Sandhed at forholde sig; der paa tilholt Fogden Comparenten Lars Galtung at hand icke maa lade samme qvindes Persohn kom/m/e fra sig, (…..) hand der till erholder nermere ordre
fra øfrigheden, (….. ….. ……) Sr: Galtung, hvor nær Birgitha Jo-
han Ottesdatter (er beslægtet till) Lieutenent Ludvig Christian
Orning som hende(s ….. …….. ………. …… ………..) Lars Galtung forcklarede
1744: 144b
(…. ……… ………… ……… …… …..) udj æcteskab auflede tillige med
(…….. …………… ………….. ……..)g Blancefloer Catharine Berentsdatter
Orning og Eelisabeth Berentsdatter Orning, dend første datter Blanceflor Orning kom udj æcteskab med Lieutenent Daniel Andersen, hvor med hun auflede Welbem:te Søn Lieut: Johan Otto Orning som er Fader till Birgitha Johan Ottesdatter Orning som er besvangret og (haftt) Barne aufling med Lieut: Ludvig Christian Orning; dend Anden datter Eelisabeth Berensdatter Orning kom udj æcteskab med Lieutenent Morten Grunwold, udj hvilcket æcteskab hun auflede Ludvig Christian Orning som er Lieutenent, der haver besvangret Birgitha Johan Ottesdatter Orning, saa at disse 2de Persohner Lieut: Ludvig Christian Orning og Birgitha Johan Ottesdatter som haver haftt Barne aufling tilsamen, ere udj andet og 3die Leed med hin anden beslegtigede.
Fogden om hvis Passeret er begierede udtog eller afskrift af Protocollen, som hannem paa forlangende meddelis.
Fogden fremlagde bøxel Mantalet, hvor Joen Frandsen er tilbøxlet 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Røsseland mod bøxel 7 rdr: 3 Mrk: d: 7 Martij 1743. og d: 8 Junij 1743 er Baar Olsen tilbøxlet ½ Løb sm: 2 giedskind i øfre Tofte imod bøxel 7 rdr: 3 Mrk: odelskats Mantalet for 1743, saa vel for Strandebarms som Qvindherrets Skibreder blev fremlagt i Retten som blev oplæst og af Almuen tilstaaet Rigtig at vere. Restandsen 1te Termin for Strandebarms Skibrede beløber 115 rdr: 2 Mrk: 13 s: og Restandsen paa 1te Termin for Qvindheretz Skibrede beløber 144 rdr: 1 Mrk: 7 s:
Ao: 1744 d: 6 og 7de April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Haavig for Strandvigs \og Ous/ Skibbreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Steen Stens: Hiertager, Engell Olsen Nordtvet, Anders Joens: Houge, Ole Joens: Tuftt, Knud Vindsends: Vindenes, Ole Ols: Skaatuen, Ole Knuds: Refne og Ole Endres: Lioethuen, tillige med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Jaen Holdhuuses udstede Pandte obligation Stor 70 rdr: som hand af Berge Femanger til Laans beckomet haver og setter ½ Løb Sm: i Holdhuus i pant dat: 8 Julij 1744.
Publiceret Joen Biøndals udstede Pandte obligation Stor 40 rdr: som hand haver faaet til Laans af Joen Haaland og setter til underpant 1 Spd: Sm: og 1 g:skind i Biøndal dat: 6 April 1744.
Joen Biøndall anviste Sl: Endre Ericks: Backes udstede Pandte obligation Stor 42 rdr: som findes af Creditor Hans Knuds: paategnet at vere betalt 28 Junij 1741, hvor fore dend nu til udslettelse i Pandtebogen anvises.
Ole Hansen Gougstads udstede obligation Stor 43 rdr: blev anvist i Retten til udslettelse i Pandtebogen siden dend findes af Niels Mons: Vaage paategnet at vere betalt d: 23 Novbr: 1743.
Publiceret Encken Eelen Knudsdatter Sl: Jaen Hans: Giøens eftterlefverske, hindes udstede skiøde paa 2 pd: 21 Mrk: Sm: i Giøen til Hans Torgels: dat: 14 Junij 1743.
Publiceret Encken Eelen Knudsdatter Sl: Jan Hans: Giøens eftterlefverske, hindes udstede Mortications Skiøde paa gaarden Giøen og Bierchenes til Hans Torgels: Giøen dat: 14 Junij 1743.
Publiceret Engell Hansen Eegelandz udstede skiøde paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Eegeland til sin Søn Hans Engelsen som der for har betalt 96 rdr: dat: 4 April 1744.
Fogden igientog sin ved Strandebarms og Qvindherrets Skibreder, giorde Erindring og formaening till alle og enhver i disse 2de Skibreder som tilckomer at betale de allernaadigst paabudne formue og Kopskatter, og sig icke tilforn til sam/m/e skatters Svarelse Rettelig kand have angived, at de fremckomer med deris ydermere
Sandferdige Angifvelse, og fremckom da E(….) Niels: Gierrevig {at} som
gaf tilckiende at siden hand boer paa Rosentha(l gods, form)ente hand der at an-
give sin formue, men eftter advarsell f(.. Forvalteren) Dahl, maatte hand nu
(hel?)ler angive at vere Eiende Jordegodz paa (……… ……. til verd)ie 96 Rdr: og udj
(Sø?)lf og Penge 34 rdr: som tilsamen giør 13(0 rdr: meer)e hafde hand icke at angive.
1744: 145
Baard Østefiord ang: i Jordegodz 60 rdr:
Peder Baards: Svinesteen af Liuse Closter gods (….. …… … angav at vere
Eiende Jordegodz paa Leenets godz til verdie (.. ….) (….. Ha?)dtvig ang(av at)
vere Eiende Jordegodz 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Møcklestad (i Opdal Skibr)ede til verdie 4(? rdr:) Joen Hansen Qvaele angifver sig at vere Eiende i Sølf og penger til 20 rdr: Johannes Joens: BallesEim angiver formue af Jordegodz 54 rdr: Engel Joens: BaldesEim angaf at vere Eiende Jordegodz til verdie 54 rdr: Siur Baartvedt angaf at vere Eiende Jordegodz til verdie 43 rdr: Anders Hans: Sæfvereide angaf at vere Eiende Jordegodz til verdie 18 rdr: Taarbiørn Hans: angiver at vere Eiende Jordegodz til verdie 35 rdr: Johannes Tvedt angaf at vere Eiende Jordegodz til verdie 8 rdr: Mickel Mons: Nerhofde angaf at vere Eiende udj Jordegodz til verdie 36 rdr: Ole Johans: Leigeland angaf at vere Eiende Jordegodz til verdie 30 rdr: Niels Niels: Haaeland angaf sin formue udj Reede Penge 20 rdr: Christopher Lillevig angaf sin formue udj Jordegodz til verdie 14 rdr: Baard Tegland angifver sin formue i Jordegodz till verdie 48 rdr: Engel Boelstad angaf sin formue udj Jordegodz til verdie 8 rdr: Hans Torgildsen Giøen Sagde at have nøyere Erindret sig sin formues tilstand og i steden for de forhen angifne 300 rdr: angaf sin formue nu at vere 350 rdr:
Fleere Almue eftter paaraab, anmeldte sig icke med nogen formues angifvelse.
Publiceret Jaen Hans: Holdhuuses udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Holdhuus till Niels Olsen Helland dat: 16 Decembr: 1743.
Engell Hansen Steensland haver till dette Ting ladet indstefne till Doms Lidelse Ole Hougnesen Høysetter for øfvede Skieldz ord imod Citanten og der om indstefnt at anhøre widnerne gamle Ole Olsen Høysetter og vnge Ole Olsen ibid: som i ligemaade er indstefnte under deris faldz maall, og at betale Processens omckostninger.
dend indstefnte Ole Hougnesen Høysetter blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Anders Trenggereide og Knud Eeliesen Giere, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Ole Hougnes: till dette Ting med 3de ugers varsell;
Citanten paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Eragtet.
Stefnevidnerne haver afhiemlet at dend indstefnte ickun haver faaet 3de ugers varsell, da dog Contraparten er boende i Ous Skibredes Tinglaug, i hvilcken henseende de indstefnte vidner icke denne sinde kand til forhør antages, forinden hand indstefner Contraparten i følge Loven.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Anders Olsen østre Qvernes at lide Dom til Straf i følge Loven, formedelst hand haver Ned Revet Rangnele Nielsdatter Heglands Staaende huus paa øfre Qvernes grund, i ligemaade er Rangnele Nielsdatter indstefnt till vedermæele udj Sagen
dend indstefnte Anders Olsen øfre Qvernes møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell. iligemaade møtte Rangnele Nielsdatter som vedstod at vere indstefnt till vedermæele;
Contraparten Anders Qvernes forestillede at have Solt dette omtvistede huus till Rangnele Nielsdatter, men Soldte det først till Ole Diubevigen som skulle betale ham for huuset 4 rdr: og der paa betalte ham 1 rdr: siden haver Rangnele Nielsdatter accorderet med Ole Dybevigen at beholde huuset for dito 4 rdr: hvor af hun betalte de 4 rdr: till Anders Qvernes, som der af betale!! (betalte) Ole Dybevigen 1 rdr: igien. Huuset blev kiøbt af Ole Dybevigen om Høsten 1740 og om foraaret 1741 kiøbte hun huuset af Ole Dybevigen og betalte Pengerne til Contraparten, siden forblev hun i huuset till aaret 1742 da hand om Sommeren tilsiger hinde at fløtte huuset fra grunden og om Høsten begierte hun det maatte Staae Vindteren over, og da det leed noget ud paa Vindteren om Kyndelmisse tider Reiste hun Omckring i bøigden og k(om icke hiem) førend om Sancte Ols tider, da Anders
Qvernes har ned Refvet (huuset …… ……) hafde sin Kiste Staaende i huuset
{hvilck} hvor udj var ned l(agt …. ….. ……) læder som hun beregner til verdie
till 3 rdr: og fandt dend (…….) i Anders Qvernesses Ildhuus, og ved Kistens
aabnelse fandtes dend (gands)ke Ledig og Tum og alle Klæderne var borte.
Anders Qvernes her (till) Sagde, at siden hand hafde tilsagt hinde at
1744: 145b
(flø)tte huuset (… ………. ………… …)ns Eegen Stuedøer, og hun icke bort-
(fløtt)ede det til faer(dag? ……. …..) at opsette sig Self et huus paa sam/m/e
(tuf)tt, saa ned Ref hand det eftter waarvinden 1742 som nu bliver 2 aar siden,
(men) tog ickun 2de bord af Tagtroet som hand lagde paa sit Eeget opbygde huus: og Kisten satte hand i sit Ildhuus, som hun forefandt igienlugt og udj sam/m/e Stand som hun skiltes med dend. Fogden tilspurte Anders Qvernes om noget af det Ned Refne huus er kommen Rangnele Nielsdatter til nøtte, hvor till hand svarede Nej, det som skall vere i Kisten Nedlagt, af Klæder og dis(ligest)e siger hand icke ved at vere bortckom/m/en, hvor fore hand og modsiger (at) sam/m/e ville tilsvare; Anders Qvernes blev tilspurt om hand hafde noget (me)hre at fremføre til sit forsvar, hvor til hand svarede Nej,
Fogden lod tilføre at siden indstefnte Anders Qvernes Self haver tilstaaet, tvert imod Lovens ? Bogs 14 Capt: 4 art: uden Tings Dom at have Nedbrudt denne fattige qvinde Rangnele Nielsdatters Retmessige Eiendoms huus, og lige saa tvert imod det allegerede Capit: 2 art: der af sam/m/e huus udtaget hindes fattige Eiendeeler som bestod {med} udj en Kiste med Klæder udj, saa satte Fogden i Rette og paastod at Anders Qvernes for saadan hans voldsom adferd, bør lide eftter nock bemelte Lovens 6 bogs 14 Capt: 1te art: hvor om hand paastod Dom. saaledes at bøderne maatte deelis til Sagsøgeren og Kongen eftter Loven.
Encken Rangnele Nielsdatter paastod at Anders Qvernes maatte tilfindes at betale hinde huusets werdie 4 rdr: samt hindes bortckomne Klæder 3 rdr: hvor om hun udj Sagen war Dom paastaaende.
og Som det er nu silde paa afttningen saa beroer Sagen till i Morgen, da Dom udj Sagen skall blive afsagt, Da og Parterne haver at møde.
Om Morgenen blev Retten atter sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend, da Parterne møtte og var Nerverende.
hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt Dømt og afsagt.
Contraparten Anders Qvernes tilstaar Self at have Solt Encken Rangnele Nielsdatter det omtvistede huus, som hun der eftter et aars tid boede udj da hun om Sommeren blev tilsagt huuset at bortfløtte, som hun formedelst armod og fattigdom, icke kunde fuldføere, og som huuset saaledes blev Staaende indtill Høsten, bad hun det maatte blive Staaende Windteren over, og da det leed noget ud paa Vindteren om Kyndelmisse tider, Reiste Encken bort eller omckring i bøigden, og lod sin Kiste med nogle fattige Kirckeklæder udj, blive i huuset eftterstaaende, kom saa icke hiem førend noget ud paa Someren om Sancte Olsdags tider, da huuset af Anders Qvernes war NedRefvet, hvor af hand og haver taget Eendeell af Taegtroet og forbedret sit Eeget huus med, og Enckens i huuset Staaende Kiste, havde Contraparten indsadt i sit Ildhuus, hvor udj Encken Meente at finde sine Klæder, men var da alle borte; da som Anders Qvernes eftter Eegen tilstaaelse uden foregaaende Dom i Enckens fraverelse hafver Ned Refvet hindes huus, hvor af indtet er kommen hinde til mindste Nøtte, Saa tilfindes Anders Qvernes for saadan sin øfvede u-lovlige adferd eftter Lovens pag: 980 art: 1te at betale 3de 40 Lod Sølf hvor af Encken tilckomer 1/3 part som er 20 Rdr: og de øfrige 2/3 parter tilfalder Deris Mai:t som udgiør 40 Rdr: det NedRefne huus bør Anders Qvernes Erstatte Encken med 4 Rdr: hvad sig Enckens paastand, angaaende hindes udj Kisten liggende Klæder som skall vere bortebleven, hvor om hun icke har Erbudet sig under Eed at paatyde Anders Qvernes, hvad dissen verdie udj Penge kunde ansees for, icke heller haver hun indstefnt hannem at anhøre hindes Eedelige Deposition her om, alt saa kand Retten ej
denne sinde der om give nogen Kiendelse, forinden Encken s(aadant eftter) lovlig omgang besørger, Forskrefne bøder tilfindes Anders Qvernes at udreede og betale under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret Johannes Engelsen (…..) med fleere interessentere deris udstede Skiøde paa ? (Løb:) Sm: i Henanger till (….) Engels: som der for haver betalt 72 rdr: dat: (.. …..) 1744.
1744: 146
Publiceret Encken Anna Andersdatter (Sl: ……… ………… Eftterlefv)erske, ….. ud-)
stede Skiøde paa 1 pd: 12 Mrk: Sm: udj gaarden Lygel till (…. ……) som der for haver betalt
54 rdr: dat: 28 Octobr: 1743.
Hr: Fendrich Segelke og Mons:r Gustavus Segelke haver ved udtaget skrifttlig Stefning ved Procurator Hans Giøen, ladet ind stefne Arne Qvernevigen for øfvede Skieldz ord, at anhøre vidners udsagn dis angaaende, hvilcket blev oplæst dat: 22 Febrj: 1744 saa Lydende.
Arne Qvernevigen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Hans Giøen paa Citanternes vegne møtte i Retten og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres; hvor paa widnerne fremckom for Retten, Eedens forcklaring for dennem blev oplæst, og formaenet at sige sin Sandhed, hvor eftter fremstod
widnet Ole Johansen Hafnen, og eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede /: imidlertid blev de øfrige vidner udviset (og en eftter) anden paaraabt :/ at for vngefer 3de uger for Juell kom vidnet sa(….. ……) med Hr: fendrich Segelke og hans Broder Mons:r Gustavus Segelke (till Contra)parten Arne Qvernevigen for at tage Logemente om Natten, hvor (…. …….) oppaa Lofttet over daglig Stuen, og som de haver Spiiset, war der en Luge (i gul)vet over ofven, hvor Mons:r Gustavus Segelke satte sig og hengte føderne (igien)nem Lugen, imidlertid faldt Lugen Ned {igiennem} paa stuegulfvet, da vidnet hørte der blev talt Nere i Stuen, men hvem der talte, og hvad der blev talt kunde vidnet som imidlertid stod hos paa Lofttet, icke høre, men saag at Mons:r Gustavus Segelke gick Ned igiennem Lugen i Stuen, og hvad da Passerede vidste vidnet icke, førend Hr: Fendrich Segelke gick ned igiennem trappen og gick ind i stuen hvor vidnet fuldte med, og hørte at Gustavus Segelke kifvede paa Contraparten Arne Qvernevigen, som ligesaa brugte Munden, men hvad Eegentlig ordene ware, kunde vidnet sig icke Erindre at forcklare, dog ville Gustavus Eengang {villet} tage fadt paa Arne Qvernevigen fordj hand brugte Munden, da vidnet tog ham om livet og hindrede ham der fra, og imidlertid som Arne Qvernevigen saaledes brugte en u-nøttig Mund, gaf Fendrich Segelke ham et ørefigen, siden blev der talt adskilligt men vidnet Erindrer indtet der af at forcklare, og som begge brødrene gick der eftter paa Lofttet blev alting stille. Hans Giøen erindrede vidnet at giøre forcklaring om hvad ord Arne Qvernevigen, talte om Citanterne da vidnet kom tilbage fra byen; vidnet forcklarede at 3 â 4 dager der eftter kom fra byen og {igien} gick ind til Arne Qvernevigen begierende en potte øell, da de indstefnte vidner stod inde i stuen, da Arne Qvernevigen spurde vidnet om hand førte de fandterne og Kieltringer med sig, som hand førte til byen, hvilcke vidnet Sagde ware Fendrich Segelke og Broderen Gustavus Segelke de førte til Byen; widere vidste vidnet icke at forcklare, uden at vidnet formaenede ham at tage sig ware, og icke tale saa ilde om brave Mands børn, da Arne Qvernevigen sagde hand skulle icke tie men bære dem ud saa vidt hand kunde Røre sin Tunge.
Widnet Britha Olsdatter Engevigen, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at war i fløtning med Hr: Fendrich Segelke og Broderen Gustavus Segelke eftter helgemis tider for Juel 1743 og kom op hos Arne Qvernevigen, for at tage Logemente om Natten, da Seglicherne!! gick op paa Lofttet over daglig Stuen, hvor de Spiisede, der eftter holdte Coer eller sang Ned i Stuen, lige saa paa Lofttet, da Gustavus Segelke imidlertid sad med føderne ned igienem Luge hullet paa Lofttet over Kackelofnen, da eftter at de hafde Endet Sangen, faldt Luegen ned paa gulfvet i Stuen, saa siger Arne Qvernevigen at hvad som falder i Støcker skall betales, saa svarede Gustafvus Segelke, holder du icke Snudten din, saa skall du Ret nu faae, kom saa ned igiennem Luege hullet i Stuen, gick saa til Arne Qvernevigen som sad for bords Enden, tog ham i Nackcken og bøyet ham ned under bordet, saa kom fendrich Segelke ind og hindret ham, tog der nest til Tin potten som stod paa bordet, og villet lagt til Arne Qvernevigen med, som fendrichen ligesaa tog fra ham, og som Gustavus Segelke ville slaae Arne Qvernevigen atter igien, fløyede hand Gustavus Segelke bort paa gulfvet fra sig og sagde fanden gir Jeg dig for alt du er oberstens Søn og kaldte ham en oxe, saa tog fendrichen Arne Qvernevigen og satte hovedet paa ham op til veggen, og slog ham 2de basker i Panden, og som Arne Qvernevigens huustrue kom frem at ville werge sin Mand, tog Gustavus Segelke og k(as-)
1744: 146b
(tede hin)de pa(a gulvet? ….. ….. ……. …s)t blev stødt mod forsedtbencken, fick
(…..)d det samme (…. …… ….. …….), siden gick de op paa Lofttet, da det blev Stille,
(Da) vidnet kom tilbage fra (Byen 3 â 4 da)ger der eftter, op til Arne Qvernevigen
(sp)urde hand {w} om vidnet førte med sig de fanter og Kieltringer som de førte med sig till byen; hvilcke vidnet Sagde ware fendrich Segelke og Broderen Gustavus Segelken; widere sagde Arne Qvernevigen at skulle sige for alle og enhver hvorledes de haver faeret ad med ham.
Widnet Mangne Bøe eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, vngefer 3de Uger for Juell 1743 kom vidnet til Qvernevigen, og imidlertid kom vidnet Ole Hafnen og vidnet Britha Engevigen
(…. ….), da Arne Qvernevigen strax spurde dennem om de førte de fanter
(og Kieltringe)r med sig, som de førte til Byen, da vidnet Ole Hafnen siger
(…. ….. ag?)te dig hvad du siger, og tael icke saaledes om brave Mandz børn,
(… …… Arne) Qvernevigen hand skulle berope dem, thj de haver baaret sig ad
(som Kieltringer) og fandter i hans huus; widere hafde vidnet icke at forcklare.
Lænsmanden Hans Giøen war om hvis Passeret er, et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: ¾ huud i gaarden Windenes til Knud Winsentzen dat: 23 Decembr: 1744
Joen Haaland haver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Knud Olsen Eegeland at anhøre widnet Samson Engelsen Brathuus, som og at betale Processens beckostning.
dend indstefnte Knud Eegeland blev paaraabt eftter Loven
Stefnevidnerne Engell øfre Boelstad og Isack Aarre, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Knud Eegeland till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og warsell.
Citanten Joen Haaland paastod at det indstefnte vidne maatte Eed fæstes og afhøres;
Widnet Samson Engelsen Brathuus eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at war paa Holdhuus 14 dager eftter Sancte Hans dags tider 1743, hørte vidnet at Knud Eegeland Sagde at Joen Haaland har staaelet 3 rdr: paa Jegten, bad og Joen Haaelandz dreng skulle hilse sin huusbund at hand har sagt disse ord; widere hafde dette vidne icke at forcklare.
Citanten paastod Dom over Contraparten;
Eragtet.
Knud Eegeland som hafver faaet lovlig Kald og warsell, forelegges till neste Ting Laufdag at møde og svare til Sagen, som til sam/m/e tid og sted udsettes, og saa fremt hand da ej skulle møde, bliver udj Sagen Dom afsagt.
Peter Harch af Bergen, haver ved Lænsmanden Hans Giøen ladet indstefne Engell Boege, eller Leigeland for 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: Engell Vindenes for 1 Mrk: og Windsens Windenes for 1 rdr: til Doms Lidelse, som og at betale Processens beckostning.
de indstefnte Engell Vindenes og Vinstenz Vindenes lod møde for Retten og betalte til Lænsmanden Hans Giøen dend paastefnte Suma, som og betalte Engel Vindenes i omckostning 1 Mrk: og Vindsentz Vindenes bet: i omckostning 4 Mrk: Engel Boege eftter paaraab møtte icke;
Stefnevidnerne Rasmus Marckuus og Eefvind Sandall hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Engell Boege till dette Ting med mere end 14 dagers varsell.
Lænsmanden paastod Dom over dend indstefnte,
Eragtet.
dend indstefnte Engell Boege forelegges Laufdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Fogden i Rettelagde bøxell Mantallet paa Halsnøe Closters godz, hvor af er bortbøxlet 18 Mrk: Sm: ½ g:sk: til Bent Rasmusen. odelskats Mandtallet for 1743 for Ous og Strandvigs Skibreder blev oplæst og af Almuen icke modsagt. Restandsen for Ous Skibrede beløber 97 rdr: 3 Mrk: 3 s: og Restandsen for Strandvigs Skibrede beløber 96 Rdr: 2 Mrk: 10 s:
Ao: 1744 d: 9 og 10de April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sage ting paa gaarden Hum/m/elvig for Opdals og Waags Skibreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Thommes Amland, Niels Berje, Jacob Stoersetter, Samson Beltestad, Knud Tvedt, Størck Vevatne, Anders Katteland og Jacob Beltestad tillige med fleere Almue {som} af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres ligesom paa for: Tinge
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 12 Mrk: Sm: ¼ buckskind i gaarden (?)unde till Hans (….)rsen og dateret d: 14 Decembr: 1743.
1744: 147
Publiceret dend afsagde Dom ime(llem …… …… ……. …… Al)muen af Storøens Præstegield (….. ……. …….. ………. ……) Aaebod dat: 17 og 18 Maij 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede Caution til Deris Mai:t for de Kongl: oppebørseler (dat: .. ….. 174?)
Publiceret Ole Anders: Engevigs udstede bøxelsedel paa ½ (Løb? Sm: udj gaarden …….) till Anders Olsen dat: 24 Martij 1744.
Publiceret Siur (…… …….. med fleere inte)ressentere deris udstede Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden (……… till …. ...….)sen som der for har betalt 45 rdr: dat: 16 Octobr: 1743
Publiceret (…. ……… ……..) med fleere etc: deris udstede Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Nedre (……… till …..) Knuds: som der for har bet: 45 rdr: dat: 16 Octobr: 1743.
Publiceret Joh(annes) Nesse (med) fleere selger og skiøder 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Tvet till Gabriel Mad(zen som) der for har betalt 45 rdr: dat: 16 Octobr: 1744.!! (1743)
Publiceret Karj (S?)oeleims udstede bøxelsedel paa (. …) 6 Mrk: Sm: udj gaarden Schartvet til Ole Ols: dat: 17 Octbr: 1744.!! (1743)
Publiceret Rasmus (….)vigens udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Lie til Ole Haagens: dat: 17 Octbr: 174(3?)
Publiceret Taarbiørn Fladeragers udstede Pandte obligation stoer 162 rdr: som findes paaskrevet af Creditor Mickel Lille Heye at vere betalt hvor fore dend anvises til udslettelse i Pandtebogen dat: 7 Janv: 1744.
Publiceret Taarbiørn Fladeragers udstede Skiøde paa 1 Løb 9 Mrk: Sm: udj gaarden Fladerager till Peder Mickels: som der for haver betalt 230 rdr: dat: 17 Octbr: 1743.
Publiceret Indre Bues med fleere deris udstede skiøde paa 14 Mrk: Sm: i Huuse og 14 Mrk: Sm: i Thenuren til Rasmus Hofsted som der for haver betalt 37 rdr: 3 Mrk: dat: 27 Novembr: 1743.
Publiceret Johan Ravertz odels og Pengemangels Lysnings Ret till Bachesundet som Anders (……) beboer og bruger, som de vile!! til sig indløse saa snart hand saa mange Penge kand beckom/m/e. og er dat: 22 Martij 1744.
Publiceret Hr: Major Mullers udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: i Kaarsnes til Jaen (Joen) Hans: dat: 22 Febrj: 1744.
Publiceret Thom/m/es Steens udstede bøxelsedel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden østre Drivenes til Johanes Ericks: og er dat: 8 April 1744.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud udj gaarden Lunde till Ole Guldbrands: dat: 16 Octobr: 1743.
Publiceret Madame Sl: Hr: Korens udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: i Jellefald till Ole Christophers: dat: 8 Maij 1742.
Publiceret Rasmus Grimsland med flere deris udstede skiøde paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: ¼ huud i gaarden øfre Humelvig til Niels Colbentsen som der for har bet: 45 rdr: dat: 11 Martij 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Anders Jacobsen Store Godøen, hvor Sæbiørn Singelstad er [udl:] \udj:/ gaarden Store Godøen 1 pd: 3 Mrk: Sm: som høystbydende tilslaget for 54 rdr: dat: 9 Septembr: 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Randvey Jacobsdater Hofsted hvor udj Enckemanden Rasmus Hofsted er udl: 9 Mrk: Sm: 1 huud for 45 rdr: Christj Rasmusdatter Marj Rasmusdatter Randvey Rasmusdatter er tilsammen udlagt i gaarden Hofsted 1 pd: 21 Mrk: Sm: for 45 rdr: dat: 1 Octbr: 1743.
Fogden igientog sin Erindring til Almuen udj disse Skibreder lige som paa forrige Tinge, med formaening till alle og enhver som tilckomer at betale de allernaadigst paabudne formue og Kopskatter, og sig icke tilforne til sam/m/e Skatters svarelse, Rettelig kand have angivet, at de fremckommer med deris ydermere Sandferdige Angivelser, hvor da fremckom af Waags Skibrede Simen Helleland angav at have formue i Jordegodz 15 rdr: og ej videre, Jacob Nedre Beltestad angaf at vere Eiende Reede Penge 20 rdr: og Haagcken Hans: Giersvig angaf formue 15 rdr: Sl: Anders Teglandz Encke angav sin formue udj Jordegodz af verdie 36 rdr: Anders Anders: Tegland angav iligemaade sin formue i Jordegodz 1 Løb 6 Mrk: Sm: til verdie 50 rdr: Siur Sunde, formue i Jordegodz 50 rdr: Lars Humlevig Jordegodz 20 rdr: Steen Fladerager angav sin formue i Sølf og Penger 100 rdr:
fleere Almue anmeldte sig icke till videre eller mere formue skats Svarelse.
Fogden hafde till dette Ting ladet indstefne æctegiftt Mand Mickell Brynildsen Fiddie af Waags Skibbrede og Britta Tørresdatter Stutzvig, for begangne Leyermaall og barne Aufling med hin Anden till Doms Lidelse eftter Loven;
Mickel Fiddie møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell,
Britha Tørresdatter Stusvig blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke
1744: 147b
Stefnevidnerne (….. ……. ……. og ….. …….. ….)fonden hiemlede ved Eed eftter Loven
(at have indstefnt Britha Tørresdatter Stusvig till) dette Ting med mere 4re ugers
(Kald og varsell. Mickel Bryn)ildsen paa tilspørgelse tilstod at vere
(fader til det barn) Britha Tørresdatter er komen udj barselseng med
(… …… ………) Fogden lod tilføre at siden indstefnte Britha Tørres-
(datter Stusvig icke møde)r, saa begierede Fogden at hinde maatte forelegges
(Lauvdag till neste tin)g at møde og svare til Sagen, till hvilcken tid
(og sted ………..) Mickell Brynildsen matte!! forelegges Laufdag;
(Mickell Brynil)dsen Fiddie paa tilspørgelse svarede hand icke er Eiende
(…. M…..) end dend over hans formue, tagne Registrations for-
(forret)ning (…..)ser.
Eragtet:
Som Britha Tørresdatter Stusvig haver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges hun tillige med Mickel Brynildsen Fiddie Laufdag \til neste Ting/ at møde og svare til Sagen.
Forvalteren Sr: Foermand haver till dette Ting ladet indstefne Jens Torfvenes, for Resterende Tiende for 1731, 1732, 1737 og 1738 til sam/m/en ? Voger Korn i penge 2 rdr: 9 s: Ole Torfvenes for Resterende Tiende 1731. 1 ½ Vog Korn og 5 s: smaa tiende, til penge beregnet 3 Mrk: 5 s: Jacob Torfvenes for Tiende 1737 og 1738 Neml: 3 Voger Korn eller penger 1 rdr: Lars øfre Helland Tiende for 1739 som er 2 Voger Korn 6 s: Smaatiende i penge 4 Mrk: 6 s: Samuels Encke Lille Amland Tiende for 1736 som er 2 Voger Korn eller i penge 4 Mrk: Maans Erresver Tiende for 1731 som er 2 Voger Korn 6 s: smaatiende, eller penge 4 Mrk: 6 s: Lars Jacobs: Drange paa hans huustrues vegne Rester Tiende for 1736 som er 4 Voger Korn 12 s: smaatiende i penge 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: Niels Fladerager Tiende for 1736 som er 2 Voger Korn 6 s: smaatiende eller penge 4 Mrk: 6 s: Lars Nedreckleppe!! (Nedre Kleppe) Tiende for 1736 og 1738 som er 2 Voger \2 pd:/ Korn 8 s: smaatiende i penge 5 Mrk: 13 s: Johannes Nedreckleppe Tiende for 1736 som er 1 pd: Korn 1 s: smaatiende eller penge 12 s: Arne Hillesvig Tiende for 1739 som er 2 Vog:r Korn 6 s: smaatiende eller 4 Mrk: 6 s: alt til Doms Lidelse, samt at betale Processens beckostning.
de indstefnte blev paaraabt, men møtte icke
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole ReigsEim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt forbem:te Persohner enhver i Sæer med mere end 4 ugers Kald og Varsell til dette Ting.
af de indstefnte møtte for Retten Maans Ersver, og declarerede at have betalt sin Tiende for dito aar, og Rester aldelis ingen Tiende i alle de aar hand hafver brugt sin gaard, det hand Erbyder sig med Eed at ville beckreftte;
Sr: Foermands Fuldmegtig møtte for Retten og Protesterede imod Contrapartens Erbudne Eed som hand icke ville modtage;
Maans Erresver Erbød sig end nu som føer at ville aflegge sin Eed paa hand icke Rester det aar 1731 fordrede Tiende, men haver hvert aar sin Tiende betalt;
Lars øfre Helland møtte for Retten og sagde at have betalt dend fordrende Tiende aaret 1739 till forvalterens Tiener paa Tiendeboeden ved Johannes Haaheim, som sagde at have leveret 2de Aars Tiende paa Tysnes aar 1740 paa Lars øfre Hellandz vegne;
Comparenten lod tilføre at disse 2de Mendz forcklaring, alleene \siger/ er at have betalt dend paaEskede Tiende, til Præsten, men icke till dend Rette Tiende berettiget, eller af ham befuldmegtiget, alt saa paastod Comparenten Mons:r Sæbye at denne deris paaskud, til deris befrielse, icke vorde dem till nogen føye allerheldst at hvercken Præsten tildels for de aar har betient Meenigheden, langt mindre af KirckeEieren har veret befuldmegtiget nogen undtagen sin Eegen tiener at oppeberge Kirckens tiende, i saadan henseende, formenede Comparenten at dend indstefnte bør søge sin Regres hvor de eftter deris formeening sam/m/e tiende skall have leveret, og paastaar at de same paastefnte Tiende til KirckeEieren bør betale.
paa Samuels Encke{s vegne} Amlandz vegne møtte Sønnen Ørje Mickelsen og forcklarede at have aarlig betalt Tienden og Rester ingen Tiende til forvalteren, det hand erbød sig med Eed at ville Testere;
Lars Jacobsen Drange siger at dend fordrende [Tiende] er forfalden i hans Sl: formands levende live, og siden hand ved døden afgick er skiftte og deeling forrettet, da ingen fordrede Resterende Tiende, og siden kom Comparenten i æcteskab med Encken, (…. …) formeener Citanten har Self forsømt at ind-
1744: 148
taele Tienden paa skifttet, og alt s(aa …….. ……… ………. …………) at blive befriet;
Lars Kleppe forcklarede (…. …… …….. …… ha)ver og betal(t …….) Tiende til Sr: Foermands tiener, og Rester icke (…. ….) at hand Erbød sig med Eed at ville beckreftte.
Jens Torfvenes møtte for Retten som og Jacob (ibid:) hvilcke sagde icke Rester Tiende, men haver dend Rigtig betalt, det de med Eed ville beckreftte;
Ole Torvenes er død, Rester 3 Mrk: 5 s: som fuldmegtigen paastaar Sønnen Jens Torfvenes bør betale, siden hand haver arfvet sin Sl: fader, hvor imod Jens Torfvenes sagde at hans Sl: fader døde først, da Citanten ej søgte tienden paa skifttet for 1731, og Møderen!! (Moderen) døde 6(?) (….) der eftter da blev dend heller icke paa skifttet eftter hinde, alt saa meener hand for denne prætention at blive frifunden.
Niels Fladerager møtte [icke].
Johannes Nedreckleppe er død og intet eftterladet sig, hvorfor fuldmegtigen frafalt prætentionen.
Arne Hillesvig møtte i(cke)
i det øfrige Protesterede fuldmegtigen mod de som haver Erbydet sig at aflegge benegtelses Eed mod Forordningen, men paastaar at de bør betale dend Resterende Tiende, samt Sagens forvoldende omckostninger
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Sl: Ole Torfvenesses Resterende Tiende for 1731 burde have veret (..)rderet i Sterfboen eller eftter Enckens død, men Sønnen Jens Torfvenes tillige med de øfrige indstefnte saa mange som nu for Retten møder benegter Citantens fordringer, under Eed samme at befeste, som Citantens fuldmegtig Protesterer imod, icke saadan deris benegtelses Eed at ville modtage, da eftterdj Citantens prætention og Contraparternis benegtelse, medfører liige Dubium, som Retten anseer, Reiser sig der af, at bunden ej bliver meddelt Tiendetagernis bevis for hvad aar de giør Leverance for Tienden paa Tiendeboeden, Saa Kiendes for Ret at de indstefnte saa mange som nu møder, {bør} for dette søgemaall frifindes, indtill Citanten indstefner dennem for Ober Retten under dend af dennem Erbudne Eedz afleggelse, endten at tilstaae eller benegte dend paasøgte fordring eller saakaldet Resterende Tiende. Processens omckostning ophæves paa begge sider. Niels Fladerager og Arne Hillesvig forelegges Lauvdag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Lænsmanden Christen Møcklestad haver ved skrifttlig Stefnemaall ladet {indstefne} som tilsiuns Mand for Else Johanna Hansdatters arfvemidler, indstefne Klockeren Rasmus Snæring til Doms Lidelse at betale dito Myndtlings Arfvemidler som og eftter Gafve brev med videre Stefnemaalets indhold dat: 14 Janv: 1744 saa Lydende.
dend indstefnte Rasmus Snæring blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Torckell Axelsen og Ole Reiseim hiemlede ved Eed eftter Loven at have dette Stefnemaall for Klockeren i hans huus og huustrues paahør forckyndet for mere end 14 dager siden, da huustruen Sagde hand paa samme tid icke war hiemme, men paa Hummelvig i Naboelafvet strax hos.
Tilsiunsmanden Lænsmanden Christen Hansen i Rettelagde udtoget af Protocollen angaaende Else Johansdatters Arfvelod dat: 8 Martij 1744, saa Lydende. Der nest Producerede Klockerens udstede forskrifvelse dateret 1 Martij 1735 saa Lydende. der nest Producerede sit skrifttlige indleg dat: 14 Janvarij 1744 saa Lydende.
1744: 148b
(….. ………… ……….. ………..) paastod at dend indstefnte maatte forelegges Laufdag til neste Ting.
Eragtet.
Som Kaldzmendenes afhiemling befindes at Klockeren Rasmus Snæring till dette Ting haver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges hannem Laufdag til neste Ting at møde og svare till Sagen.
Procurator Johan Fridrich Cramer møtte paa Madame Clarchie Sl: (…)stian Gierdings opbudne Boes Vegne, og fremlagde Een under (?) Martij nestleden mod Sr: Jens Hansen Meyer, udferdigede Stefnemaall med paategnet forckyndelse, hvilcken hand endskiønt (dend) indstefnte Self Comparerer, dog begierede afhiemlet og til dend Ende fremstillede Stefnevidnerne Elling Lampe og Anders Aamudsen!!, hvilcket stefnemaall lyder saaledes.
Stefnevidnerne Elling Lampe og Anders Aamundsen hiemlede ved Eed eftter Loven at have dette Stefnemaall forckyndet for Jens Hansen Meyer, og af ham beckom det giensvar, som dendz paaskriftt formelder.
der eftter Cramer till Stefningens Ligitimation fremlagde Een over Debet og Credit forfattede Regning, hvor af Copie Sr: Meyer er overlefveret, alt saa vilde Cramer afvarte hvad Sr: Meyer kand intendere der imod at fremføre, hvilcken er dat: 6 Marij!! (Martij) saa lydende. og ellers anvisede dend af Madame Sl: Gierdings for aarene 1732 og der eftter holdte hoved bog, som med vedbørlig forseiglet Papair!! 4 rdr: for og bag, findes authoriceret, hvor udj paa Fol: 151 findes Regningens Saldo saaledes Rigtig, samt Conform, hvilcken Regning hand bad Retten ville paategne {og} i bogen, at vere i Retten anvist. Bogen befandtes med et arck Stemplet Papir for og bag paa 4 rdr: dog uden aarstall, og war begyndt at skrive i dend Ao: 1729.
Contraparten Sr: Jens Hansen Meyer møtte for Retten og Sagde at dend af Citantindens Sterfboes fuldmegtig i Retten Producerede Regning er aldelis Stridende, imod dend af Sl: Gierdings i levende live med ham dito aar sluttede Mundtlig aftaele og giorde accord, med!! (men?) der imod haver Comparenten ofverlefveret sin Regning till Sterfboets tilsiuns Mand Sr: Berent Smith, hvilcken udj all sandhed er indrettet eftter dend med Sl: Gierding sluttede accord, som hand Comparenten Erbyder sig \med Eed/ at wille beckreftte.
Cramer i slig anledning fremlagde, dend paaberaabte Regning, dat: 8 Novembr: 1743 saa Lydende. der nest en Sr: Meyers Madame Gierding tilstillet Regning, hvor eftter hand under 29 April 1736 vedstaar at vere pligtig 38 rdr: 1 Mrk: 15 s: saa Lydende. Confererer nu Retten begge disse Regninger, da bemerckes at saa vell obbuds boets Regning, dend anviste hoved bog, i anførte Debet med samme komer overEens, Sr: Meyer vedbliver at tilbyde Eed paa hans sidste Regning, men foruden at Comparenten mod samme Protesterer, hand og er vanmegtig at frem bringe Ringeste oplysning, langt mindre bevis udj de af ham opførte og Rettelig diffe-
1744: 149
rerende Poster, saa er det og, (……. …… … …….. ……… ………)
mod langt forhen udstede haandskr(iftt …… …… Protesterede?) Comparen-
ten der af fastelig, det intet paa hans (…… …….. ….)er modstrid(ende)
Rigtighed kand Regarderes, for ellers at oplyese Retten hvor
Rigtig, dend af ham paastoelende!! Regning, da Remarqverer Co(mpa-)
renten, følgende Poster, og der over skrifttlig difference fre(…..)
som i alt maa eftter oplyslig omstendigheder finde sin Rigtighed, (…)
slig anledning og saa lenge Sr: Meyer ey lovlig beviser Contrari (…..)
thj løst snack gielder icke, Comparenten paastod Dom eftter Stefnemaallet, hvor ved Sr: Meyer bliver tilpligtet at udbetale, dend paastefnte Summa, 103 rdr: 4 Mrk: 11 s: med Renter fra Søgningens dato, og dend forvoldte omckostning med 24 rdr: hvor udj er anført forretningens forckyndelse og dendz afhiemling, samt skydz hid till Tingstedet begge gange fra Bergen 7 rdr: 4 Mrk: 6 s: sluttelig, og (….) Sr: Meyer, eftter dend paategningen paa Stefningen, tegnede forckyndelse har udladt sig med grov beskyldning, og det nu Self tilstaar, saa paastod Comparenten, hand der for maatte tilfindes at giøre afbedelse, samt med bøder, saa vell til fattige som Justitz Cassen at vorde anseet.
Contraparten Jens Hansen Meyer begierede udtog af Protocollen beskrefven till besvarelse til neste Ting;
Eragtet.
Sagen eftter Sr: Meyers paastand udsettes til neste Ting, til hvilcken tid ham og forelegges Laufdag at møde, og dis midlertid, skall hannem gienpart af hvad Passeret er, blive meddelt.
Tiende Participanterne Hr: Major Muller, Hr: Edvart Christi, og Sr: Foermand haver till dette Ting ladet indstefne Torgier Skaar, for Resterende Tiende for 1742 som er 2 Voger Korn smaatiende 6 s: i penge 4 Mrk: 6 s: Hans Mevatne Tiende for 1741 og 1742, som er 4 Voger Korn, 12 s: smaatiende, i penge 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: Hans Næsse, tiende for 1740, 1741 og 1742 som er 4 Voger Korn 12 s: smaatiende i alt 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: Malleene Amland tiende for 1742, som er 4 Voger Korn 12 s: Smaatiende i alt 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: Lars Tvedt for 1741 Rester Tiende 2 Voger Korn, og penge 14 s: i alt 4 Mrk: 14 s: Johannes Kobbesvigen for 1740, 1741 og 1742 Rester Tiende 1 Vog Korn smaatiende 3 s: i alt 2 Mrk: 3 s: Ole Landerøen for 1742 Rester Tiende 2 Voger [Korn] 6 s: smaatiende i alt 4 Mrk. 6 s: Ole Giellefald for 1740, 1741 og 1742 Rester Tiende 6 Voger Korn og 18 s: smaatiende i alt 2 rdr: 1 Mrk: 2 s: Lars Nedre Flyensfer og Ingebrigt ibid: for 1742 Rester Tiende 1 Vog Korn og smaatiende 3 s: i alt 2 Mrk: 3 s: Boetell Flyensfer for 1740, 1741 og 1742 Rester Tiende 6 Voger Korn og smaatiende 18 s: i alt 2 rdr: 1 Mrk: 2 s: Morten ibid: ligesaa Rester tiende for dito aarringer 2 rdr: 1 Mrk: 2 s: alle till Doms Lidelse, saa og at betale Processens beckostning.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og Ole ReigsEim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt alle forbenefnte Persohner, till dette Ting \med/ mere end 14 dagers Kald og Varsell.
af de indstefnte møtte Hans Mevatne som tilstod fordringens Rigtighed, og lovede at betale dend Resterende Tiende med 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: eftter Kaarsmisse tider.
Ole Christophersen Giellefald møtte for Retten og sagde at har aldrig svaret Tiende, og icke heller udj Matriculen lagt for Tiende, saa som det er en field Jord, icke dis mindre Saaer hand dog 2 â 3 Tønder og alt saa meener at blive frie, ellers har hand ickun saaed eller beboet gaarden i 2 aar, og Rester ickun 4 Voger i alt 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: Comparenten Mons:r Sæbye paa Citanternes vegne lod tilføre, at hvad sig angaar Ole og!! Christopher Giellefald, hvis undskyldning bestaar til hans befrielse at bemelte Giellefald, icke findes udj de gamle Matriculer, ansadt for Tiende, som dend tid verende øde fieldiord, wille dog Comparenten Refe-
1744: 149b
(rere sig) till Lo(ven …… ….. ……) som Saaer at Tiende, i hvis anledning
(……) vill (over? …. ….. …… ….)ge, vil paastaae Dom, i fald de icke
(….)delighed skulle vere? skyldig?); for de øfrige saa vell som disse,
(er) hand Laugdags foreleggelse till neste Ting paastaaende.
Eragtet.
Alle forindførte og lovlig indstefnte Persohner forelegges Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Taarbiørn Dahlen hafver till dette Ting ladet indstefne Morten Aaese for hand haver Stemmet wandet, saa at det er over Citantens (Enge)bøe, og videre at Contraparten haver begiengnet Citanten med skieldz ord, hvor om Contraparten er indstefnt at anhøre vidner Lars Houckefer og huustrue, som iligemaade ere indstefnte under faldz maall, till Doms Lidelse samt at betale Processens omckostning.
Citanten paastod at de indstefnte widner maatte Eedfæstes og afhøres.
Vidnerne Lars Houckefer og huustrue Britha Ørjesdatter fremstod for Retten, da Eedens forcklaring af Lov bogen for dennem blev oplæst, og formaenet at wogte sig for MeenEed.
Vidnet Lars Houckefer eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at for 2 aar siden kom Citanten og Contraparten till vidnet og ware U-Venner med hin Anden, og hørte at Morten Aaese Sagde till Citanten, nu er du en Racker og en Kieltring om du icke Staaer ved dine ord, som vidnet hørte at Morten Aasse skulle hafve sagt at Morten Aaese skulle have skaaret endten vidier eller Bierck i Citantens Skoug;
det Andet vidne Britha Ørjesdatter eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
Citanten lod tilføre at foruden de 2de afhørte vidner, ville hand endnu i paaEskende tilfelde bevise sam/m/e ord af dend indstefnte Morten Aaese at vere Sagt eller tilstaaet i afttes.
Contraparten Morten Aaese tilstaar at hand indtet andet ved om Citanten end alt hvad som ære og godt er.
Parterne bleve imellem hin Anden forEenet saaledes at Contraparten tilstaar at betale Citanten udj omckostning 1 rdr: 4 Mrk:
Fogden lod tilføre at siden indstefnte Morten Aaese icke har kundet benegte at hand joe har tiltalt Citanten de haarde u-beqvems ord, saa satte Fogden i Rette og paastod at hand der for følgelig Loven bør tilfindes at betale Een Eefnelig Penge Mulct till Deris Mai:ts Cassa, hvor om hand paastod Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen Dom blev afsagt.
Morten Aaese eftter widnernes udsigende for 2de aar siden skall have tiltalt Citanten Eendell u-beqvems ord som i følge Loven ej har kundet komme ham til last, men som hand nu for Retten atter tilstaar samme ord at have udsagt, saa kunde hand vendte at blifve i disse tilfelde tilstreckelig anseet, men som hand er en beckiendt fattig Mand, saa tilfindes hand ickun at betale till Deris Mai:ts Cassa 1 rdr: imidlertid bør de udtalte ord vere død og Magtesløs og som u-talte ej at kom/m/e Taarbiørn Dalen til mindste forckleinelse i nogen maade.
Hr: Pastor Christi haver till dette Ting ladet indstefne Eendell Almue Mend for Resterende Reparations Penge paa Tysnes Præstegaard, saa som Torgier Skaar 1 Mrk: 8 s: Niels Øckland 2 Mrk: 8 s: Hans Nesse Rester 4 Mrk: 8 s: Hans Drange Rester 3 Mrk: 12 s: Lars Kleppe Rester 2 Mrk: 8 s: Kirsten Beltestad Rester 4 Mrk: Lars Tveit Rester 2 Mrk: 12 s: Johan/n/es Kubbesvig Rester 4 Mrk: 4 s: Ole Landerøen Rester 2 Mrk: 8 s: Hans Ouckland Rester 2 Mrk: Ole Heye Rester 3 Mrk: 12 s: Johanes ibid: Rester 3 Mrk: 12 s: Jacob Opdal Rester 2 Mrk: 8 s: Lars Dahlen Rester 2 Mrk: 6 s: Peder Sunde Rester 4 Mrk: Lars Flyensfer Rester 4 Mrk: 8 s: Ingebrigt ibid: Rester 4 Mrk: 4 s: Siur ibid: Rester 3 Mrk: 10 s: Boettel ibid: Rester 5 Mrk: 10 s: Morten ibid: Rester 5 Mrk: 10 s: Ifver Flyensfer for Hans ibid:
1744: 150
Rester 1 Mrk: 4 s: Johannes ibid: 1 Mrk: 4 s: Jac(ob ….. Rester . … .. ..) (…….. …… Re)ster 4 Mrk: Niels ibid: Rester 3 Mrk: 12 s: Christopher ibid: Rester (. … .. ..) (….. …….. Re)ster 4 Mrk: (.. ..) (….) Vaage 2 Mrk: 8 s: Ole Voge 4 Mrk: Guttorm Lunde 4 Mrk: (…… ……) 2 Mrk: ? s: Enge(.. ….)nenes 1 rdr: 2 Mrk: 10 s: alle til Doms Lidelse samt at betale Processens beckostning.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole ReigsEim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt alle forbenefnte Mend med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke;
Citanten møtte for Retten og paastod Laugdags foreleggelse for de indstefnte.
Eragtet.
Med Stefnevidnernis afhiemling er det bevist at de indstefnte haver alle faaet lovlig Kald og Varsell, hvor fore alle de indstefnte forelegges Laufdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Hr: Pastor Christi haver till dette Ting ladet indstefne Lars øfre Drange for Resterende Landskyld af de 9 Mrk: Sm: i gaarden øfre Drange Tysnes Præsteboell tilhørende og i hans Jordebrug beliggende, for 4 aar til Juel o(….) aar 1743. til Doms Lidelse, samt at betale Processens beckostning.
dend indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke;
Stefnevidnerne Christen Møcklestad og Ole ReigsEim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Lars øfre Drange till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Citanten Hr: Christi declarerede at dend paaberaabte Landskyld er for 9 Mrk: Sm: som er beliggende i hans Jordebrug som er Tysnes Præsteboell tilhørende, Landskylden beløber arlig!! 1 Mrk: 11 s: som beløber for de aaringer 1740, 1741, 1742 og 1743 tilsamen 1 rdr: 12 s: og paastod Laugdags foreleggelse for dend indstefnte.
Eragtet.
Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at dend indstefnte haver faaet lovlig Kald og Varsel saa forelegges Lars øfre Drange Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Taarbiørn Fladerager for brugte skeldzord mod Steen og Knud Fladerager, og der om indstefnt at anhøre widnerne Niels og Arne Øgckland som i ligemode!! ere indstefnte under faldzmaall at aflegge sit vidnesbyrd; der eftter at lide Dom eftter Loven
dend indstefnte Taarbiørn Fladerager, saa vell som Knud og Steen Fladerager blev paaraabt, hvor af dend første ej møtte, men de 2de sidste for Retten Comparerede.
Stefnevidnerne {Niels o} Christen Møcklestad og Ole ReigsEim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Taarbiørn Fladerager till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Vidnet {Øck} Niels Øckland eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede at om Pindse tider 1743 war vidnet paa Fladerager hos opsideren Knud hvor Taarbiørn og Steen Fladerager war inde, da de spurde Taarbiørn Fladerager om hand icke ville skiere sit Tømer som laae paa Sagen, saa at det kand kom/m/e af veyen, men hand Sagde det skall ligge til sin tid, og saaledes kiecklede de imod hin anden, men hørte aldelis ingen skieldz ord imellem dennem Passerede.
det andet vidne Arne Øckland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
Fogden hafde till dette Ting tid og sted [indstefnt]? afdøde Iver Olsen Norbustads huustrue Britha Olsdatter, saa vell som dend afdødes broder Anders Olsen, at anhøre vidnerne {Ole} \Peder/ Botten, Hans Mevatne og Morten Helleland, {hvo} og Lars Helland hvorledes bem:te hindes afdøde Mand er komen af dage, samt hvorledes hans tilstand har veret førend hand døde, saa og at anhøre Dom, hvorledes med hans døde Legeme og eftterladte formue om noget maatte findes skall forholdes forbem:te vidner er og indstefnt under faldz maall deris Eedelige forcklaring at aflegge;
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres;
Widnet Peder Botten eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, nogen tid eftter Juell nestleden 13 Febrj: blev der sendt bud eftter vidnet fra dend afdødes broder Anders Norbust, at skulle kom/m/e der hen for at see hvor hans broder laae død i vandet, og da hand kom til stedet et godt Støcke fra huuserne, saag hand Sl: Ifver Noerbust laae Næsgrues i
1744: 150b
(…..)ske V(…. ……. …. Paa Spørgsmaal) svarede vidnet om hand icke til
(….. …) de hørte at (….. …….. ….. ble)ven borte, Rs: at 5 uger for Juell da
(gaarden?)s opsidere skulle (Reise til) tiendeboeden med deris tiende, fuldte dend
(afdøde) med dem till Søen, men som hand da var meget syg, gick hand tilbage
(…..), og fandt vidnet ham paa veyen sidendes at becklage sig for sit brøst
(…..) eftter, widnet talte ham og til paa veyen, men fick lidet eller
indtet giensvar, men da hand spurde ham hvor {det} hand hafde undt, svare-
de, i all Kroppen; dagen der eftter var hand komet i det omvundne
vand, hvor hand laae drucknet, at dend afdøde, i 3 aars tid forhen
(……) till har veret meget svag og wanckelmodig, saa at folcket i
(bøigd)elavet har veret bange for ham, at noget undt skulle ham ve-
(derfa)res, Særdelis nestleden aar, eftter vidnets beste tøcke var
(….) fra forstanden, eftterdj hand baade talede galt, og bar sig galt
(……), og laag ude om Natten, og naar de leedte og Raabte eftter
(hanne)m, svarede indtet, men naar Koenen gicke og ledte eftter ham
(og hø)rdte hun græd, saa kom hand frem og spurdte hvad fattes hinde,
(fu)ldte saa hinde hiem, førend saadan Svaghed angreb ham, var hand
(Ro)elig og fredelig Naboe Mand, som ingen kunde sige noget undt paa.
det andet vidne Hans Mevatne, Morten Helland og Lars Helland eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i alle maader lige som forrige vidne vundet og udsagt haver.
Fogden lod tilføre at siden vidnerne Eenstemmig forcklarer at dend afdøde baade lang tid tilforne og dend tid hand blev borte, har veret syg, wanckelmodig og fra sin forstand, saa indstillede hand till Retten, hvorledes med hans afdøde Legems begrafvelse skall forholdes. og wille der eftter afvarte Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Af widnernis giorde forcklaring befindes at dend drucknede og i vandet dødfundne Iver Olsen Norbust, har i forrige aarringer forud, weret fra sin forstand og ligget under aaben himmell om Natte tider, samt gaaet i Skiuell i skoug og Marck, hvor huuses folck har maattet gaae{t} at oplede ham, ligesom og nyelig føer hand døde, war hand Søemomodig!! (sørgmodig) og ligesom mistrøstig, hvor af denne Ret befinder at dend afdøde icke haver med sin fri vilie ombragt sig Self men af Svaghedz Kleinmodighed, udj Raserie sig udj vandet ombragt, hvor fore afgangne Iver Olsen Nordbustes Liig og døde Legeme, bør ifølge Lovens pag: 926 art: 21 i Kirckegaarden begraves og Nedsettes.
odelskats Mandtaelet for Waags og Opdals Skibbreder lagde Fogden i Retten, som blev oplæst og ej af Almuen modsagt. bøxel Mandtaelet for Opdals skibrede blev fremlagt, hvor i gaarden Tvet 18 Mrk: Sm: ¼ huud er bøxlet til Niels Isacksen, udj Mæland til Niels Niels: 1 pd: Sm: ½ huud udj gaarden Sunde til Hans Pedersen 12 Mrk: Sm: ¼ b:sk: udj Waags Skibrede i gaarden Lunde til Tarald Niels: ½ Løb Sm: ½ huud. Restandsen for Opdals Skibrede 1743 beløber 58 rdr: 3 Mrk: 8 s: Ligesaa for Waags Skibbrede 1743 beløber 70 rdr: \5 Mrk:/ Restandsen paa første Termin for Opdals Skibbrede 1744 beløber 250 rdr: 1 Mrk: Restandsen for Waags Skibrede 1744 beløber 112 rdr: 4 Mrk:
dend skrifttlig difference som Procurator Cramer lod tilføre at have i Retten Produceret, var ej anderledes Conditioneret end war skrevet paa et Schartech eller et Støcke slet skident Papir uden haand, hvilcket ham /: eftter at Sagen med forbem:te Eragtning var sluttet :/ inden Retten af Dommeren blev ofverlefveret, for at omskrifve paa dend Rette Sort Stemplet Papir, og saa fremt Procurator Cramer dend igien til Dommeren indsender, saa skall dend i acten inddrages, men i mangell der af bliver dend af acten udeladet.
1744: 151
Ao: 1744 d: 13, 14 og 15 April blev holden Almindelig Vaar Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Fiere og Føyen Skibreders og Halsnøe Closters Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend af Fiere Skibrede Nemlig Jockum Vaage, Elling Feraas, Christen ibid: Aslack Norskoug, Samson ibid: Ole Olsen Mølstre, Berent Nunslie og Knud Buevigen tillige med fleere Almue som Tinget same tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Niels Povels: hvor udj det Sl: Menniskes Jordegodz er udlagt i skiftte Solarium 2 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Øfrebøe, Moderen Susanna Nielsdatter, Christopher Povelsen, Ole Povelsen tilsamen 11 ¼ Mrk: Sm: for 12 rdr: 3 Mrk: 15 s: dat: 21 Novembr: 1743.
Publiceret Svend Stoupes udstede bøxelsedel paa 1 pd: Sm: og 1 g:skind i gaarden Øspenes til Tollef Tollefsen dat: 25 Novembr: 1743.
hvor Fogden lige saa igientog sin Erindring till Almuen i dette (dvs: Fiere) Skibbrede, ligesom paa forrige Tingsteder, med formaening til alle og enhver som tilckom/m/er at betale de allernaadigst paabudne formue og Kopskatter og sig icke tilforne til sam/m/e Skatters svarelse, Rettelig kand have angivet, at de fremckom/m/er med deris ydermere Sandferdige Angivelse hvor da for Retten Angaf Johannes Emberland at vere Eiende i gaarden yttre Haavigen 14 Mrk: Sm: til verdie 14 rdr:
eftter paaraab angaf sig ej fleere af dette skibrede med nogen formues Angivelse.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Vier Enstavold, Gunder Tvedte, Østen Strømøen, Ole Vaslien, Povel Fagerland, Eerick Pladset, \og/ Ingebrigt Bierckeland, alle at lide Dom till bøders Erleggelse for fortilig sammenleye med deris huustruer.
Af de indstefnte møtte Vier Eenstavold som sagde at blev Troelofvet med sin huustrue om Helgemis tider og hafde brøllup om Hellig 3 Konger tider 1742 og hans huustrue kom i barselseng om Sancte Olsdags tider i Julij Maanet. hvor paa hand erbød godvillig at betale sine bøder, som Fogden var fornøyet med.
Gunder Tvedte mødte for Retten og sagde imellem Nye aar og Hellig 3 Konger tider 1735, og om Sancte Hans dags tider holdte hand brøllup, og omtrent 14 dager for Worfrue dag i fasten 1736 kom hans Koene i barselseng. og som hans huustrue saaledes ickun er kommen 14 dager fortiilig eftter sit brøllup, saa frafaldt Fogden Sagen mod hannem.
dend indstefnte Østen Strømøen møtte for Retten og i mindelighed betalte sine bøder.
Ole Waslien betalte strax sine bøder;
Eerick Pladset betalte i Mindelighed;
Ingebrigt Bierckeland betalte sine bøder.
Fogden haver til dette Ting ladet indstefne afdøde Rasmus Endresen Trofaases huustrue, Gunnele Haldorsdatter, og 2de Sønner, Joen Rasmusen og Endre Rasmusen, at anhøre Dom, hvorledes med dend afdødes Legeme og eftterladte formue skall forholdes, og Børnene at lide Dom til Straf for Skiødesløs omgang med deris Svage afdøde fader; Til vidne i Sagen er indstefnt under faldz maall at møde Gunder Tvedte, Endre ibid: Ole Vaslien, Reyer Ulfverager og Eerick Øckland, hvilcke vidners forcklaring forbem:te Sl: Rasmus Trofaases Encke og børn ere indstefnte at anhøre.
Stefnevidnerne Lænsmanden Tollef Houeland og Guldb!! Vihofde, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt børnene men icke Encken till at anhøre vidnernis udsigende med mere end 4 ugers Kald og Varsell.
Sønnen Joen Rasmusen møtte for Retten og sagde at endskiønt hans Moder icke er indstefnt at anhøre vidnernis udsigende saa ville hand paa sin Moders vegne tage til gienmæele udj Sagen, saa vel som paa hans svage fraverende broders vegne, og begierede at de indstefnte vidner maatte afhøres.
Vidnet Gunder Tvedte eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at i sidstningen af slaattetiden 1743 paa Een Søndag kom Sl: Rasmus Traafaas til vidnet og klaget sig for blodverck, ligesom hand forhen i nogle aar forud haver for sam/m/e svaghed becklaget sig og gick med en stock i hver haand
1744: 151b
(…….), og (….. ……. ….. ….)tede, og som det var om Noensbeell
(…….) hand h(…… …… …..) vngefer Klocken 4 og vidste icke andet end
(hand gi)ck hiem, taelede (… ……) hand fick liden Mad, hvorfore hand anckede over
(den ældste) og dend yngste Søn som og fordj hand icke af dennem fick vide hvad som passerede (naa)r dend ældste Søn ej var hiem/m/e, hand war ellers meget Sporviis, og spurde op (til) 3 gange, hvad som de forud haver talt om, saa at hueckomelsen maatte have (fra)gaaet ham siden hand var en gamel Mand paa 95 aar da hand døde. Tiisdagen (der) eftter kom Sønnen Joen Rasmusen til vidnet og sagde hand gaar og spørger eftter (sin) fader og spurde om vidnet icke kunde sige ham hvor faderen er, da sagde vidnet (at) hand var hos os i Søndags, gick saa fra vidnet till omboende Naboer, vidste (….)te saa indtet der om, førend paa Taarsdagen da kom dend yngste Søn Indre Rasmusen og klagde at have ledt i Eignen omckring og icke har fundet faderen, bad (saa vi)dnet følge med at leede eftter ham som og skede da vidnet fandt ham ned (……) i vidnets fæemarck, i hans hiemvey, u-skad i allemaader, paa sit (Le)ge(me), undtagen hand var striblet i ansigtet under øyet, lige som hand skulle (have skrab?)et sig udj en qvist, som {de} vidnet meente hand haver faaet i dødsens (arbeide?), kunde icke fornem/m/e hand hafde nogen skade, ey heller at hans død var af andet end alderdom og svaghed.
det andet vidne Endre ibid: eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at blev Sl: Rasmus Traafaas paa forommelte Søndag Seende, og siden vidste indtet førend om Taarsdagen da vidnet med fleere fandt ham i dend stand som forhen forcklaret er, og at hans død har ej veret andet end alderdom og svaghed.
Ole Vaslien eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
Reyer Ulfverager eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i allemaader som forige vidne vundet og udsagt haver.
Vidnet Eerick Øgckland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede;!!
Fogden begierede Dom eftter Sagens beskaffenhed.
[hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.]
Widnerne haver forcklaret at afdøde Rasmus Traafaas haver veret i mange aar svagelig, og ved alder 95 aar gammell, saa at Retten ej andet befinder end at dend gamle Mand paa hiemveyen fra gaarden Tvedte, af alderdom og Svaghed er bortdød underveis, hvor fore Dømes for Redt at Sl: Rasmus Trofaases døde Legeme, bør i følge Lovens pag: 926 art: 21, i Kirckegaarden begraves og Nedsettes.
Publiceret Steener Nesses udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: i gaarden Molbreche til Anfind Mickelsen dat: 13 April 1744.
Fogden i Rettelagde bøxel Mandtalet for 1743 hvor 18 Mrk: Sm: i gaarden Rinden er bortfæstet til Taarbiørn Lars: uden bøxels erleggelse. i gaarden Møcklewold ½ Løb Sm: ½ huud til Lars Larsen uden bøxels erleggelse. i Føyens Skibrede udj Søre Mæland til Rasmus Baltzersen 18 Mrk: Sm: ¼ huud udj Kallevog ½ Løb Sm: ½ huud til Anders Hans: udj øfre Spitzøen ½ Løb Sm: ½ hd: til Biørn Biørns: udj gaarden Groff ½ Løb Sm: ½ huud til Thomes Taraldsen og udj gaarden Urrang ½ Løb Sm: ½ huud til Endre Knuds: alt uden bøxell, imod Rettighedernis svarelse.
odelskats Mandtalet for Fiere Skibrede blev i Rettelagt og af Almuen tilstaaet Rigtig at vere. Restandsen for Fiere Skibrede 1743 beløber 33 rdr: 3 Mrk: 5 s: for dito skibrede Restandsen paa 1te Termin 1744 beløber 226 rdr: 4 Mrk: 0 s:
Der nest blev Retten sadt med Laugrettes Mendene af Føyens Skibbrede, Nemlig: Tommes Loemandz Verck, Jens Haarnesland, Ole Johansen Nordhugelen, Ole Joensen Brandvig, Peder Nedre Eskeland, Baard Houeland, Lars Lillebøe og Peder Stue, tillige med fleere Almue af dito Skibrede, som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Fogden Heibergs udstede Caution til Deris Mai:t for de ham allernaadigst anbetroede oppebørseler dat: 29 Martij 1744.
Publiceret Skifttebrevet eftter Anna Andersdatter Broese, hvor Knud Krog, Jens Haarneland, Jacob Hynnemør, Lars Lillebøe, Eerick Nyesætter, Jockum Roggen, Giermund Anders: Halvor Vigckenes, Lars Johans: Næl Hystad, Peder Lønning, Niels Øckland, Madame Korens og Cancellie Raad Randulf og Enckemanden Ole Walvatne ere tilsamen udlagt 1 Løb Sm: ½ huud udj gaarden Walvatne for 150 rdr: dat: 3 Decembr: 1742 og 26 Febrj: 1744.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Anders Valvatnes Skifttebrev!!, hvor Cancellie Raad Randulff er som høystbydende tilslagen 1 Løb Sm: ½ huud udj gaarden Walwatne for 187 rdr: dat: 28 Septembr: 1742.
1744: 152
Publiceret Lars Amundsen og Berte(ll? Aamundsen? Grønaas? deris) udstede Skiøde (paa) 2 pd: 1 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Grønaas till (….. ……….) som der for har betalt 28 rdr: dat: 25 Martij 1744.
Publiceret (….. ….)stadz udstede bøxels(edel) paa ½ Løb Sm: 7 Mrk:r udj gaarden Lunde til Eerick Peders: dat: 19 Martij 174(4?).
Publiceret Fogden Heiberg med fleere deris udstede Skiøde paa 12 Mrk: Sm: udj gaarden Alswog til Maans Aarstens: som har bet: 14 rdr: dat: 27 Novbr: 1743.
hvor Fogden ligesaa igientog sin Erindring till Almuen i Føyens Skibbrede, ligesom paa forrige Tingsteder, med formaening till alle og enhver af Almuen eller andre, som tilckom/m/er at betale de allernaadigst Paabudne formue og Kopskatter, og som icke tilforne til samme Skatters svarelse, Rettelig kand have angifvet, at de fremckom/m/er ydermere med deris Sandferdige Angifvelser. Hvor da for Retten fremckom R(….) Augdesteen og angaf at have formue udj Løsøre Sølf og Penge till werdie 50 Rdr:
eftter paaraab indfandt sig ingen fleere Almue till nogen eller mere formues angifvelse end som anført er.
Fogden hafver till dette Ting eftter forrige tiltaele indstefnt Sifvert Pedersen Musterhafn, at anhøre Dom til bøders Erleggelse, for fortiilig sam/m/enleye med hans huustrue, saa og at anhøre widnerne Sæbiørn Teigland og Peder Grønaas, hvilcke vidner iligemaade er indstefnt under faldz maall at møde deris Eedelige forcklaring udj Sagen at aflegge;
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hyesingstad og Bertell Aamundsen Grønaas hiemlede ved Eed eftter Loven, at hafve indstefnt Sifvert Pedersen till dette Ting med mere end 14 dagers lovlig Kald og Varsell
dend indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke ey heller nogen paa hans veigne til Sagen at svare.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor paa
vidnet Sæbiørn Teigland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Sifvert Pedersen Mosterhafnen blev fæst eller Troelofvet med sin huustrue Anna Dorothea Røckling, i Kornskaarens tid 1742 og holdte brøllup eller blev Copuleret strax eftter Michaelj tider sam/m/e aar, og kom udj Barselseng om Kyndelmisse tider 1743. Videre hafde Fogden dette vidne icke at tilspørge.
det Andet vidne Peder Grønaas eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede i allemaader lige som forrige vidne vundet og udsagt haver.
Fogden lod tilføere at siden det nu med Eenstemmige vidner er bevislig giort at indstefnte Sivert Pedersen har begaaet Leyermaall med sin huustrue lenge føer de bleve troelofvede og end nu lenge føer de bleve viede, saa Paastod Fogden at de der for maatte tilfindes eftter Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1 art:
Eragtet.
dend indstefnte \Sivert/ Peder\sen/ {Sivertsen} Mosterhafnen forelegges endnu Laufdag til neste Ting at møde og svare til Sagen, og i mangell der af blifver Dom udj Sagen afsagt.
Publiceret Wisiteur Jacob Bierings udstede Pandte obligation Stor 45 rdr: til Hr: Toller Krog og setter sine paa Folgerøe Holmen staaende Vaane huuser i underpant dat: 28 Novbr: 1743.
Fogden i Rettelagde odelskats Mandtalet som af Almuen icke blev modsagt.
Publiceret Madame {Sl:} Elen Kirstine Rawert Sl: Ifver Melboes eftterlefverske hindes udstede Pandte obligation Stor 555 Rdr: 3 Mrk: 12 s: som hun haver beckom/m/et till Laans af Sr: Hans Rødberg i Bergen og der for Setter ham som 2den Prioritet i Pant sin Eiende grund og gastgiefver Pladz Øcglands Waagen
1744: 152b
(……. ……….. …………. ….. paastaa)ende huuse verelser med videre (……)er, (med) al(le hendes) faste Eiendeeler, hun kand Eie (eller he)r eftter Eiendes vorder, Samt dend gaardepart hun er Eiende (i gaarden) Øckland. Ellers tilckiendegaf og Fogden at paa (….) de Pandtsatte Eiendeeler, heftter Kongl: Skatter till 1743 aars (udg)ang 29 rdr: 5 Mrk: 1 s: hvilcken obligation er dat: 6 April 1744.
Restandsen for Føyens Skibbrede 1743 beløber (ope rum) og (ligesaa) Restansen for dito Skibrede paa 1 Termin 1744 beløber. (ope rum)
Ao: 1744 d: 17 og 18 April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Gielmervig for Schaanevigs Leenetz og Halsnøe Closters Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Lars Næs, Ole Tielflaat, Eelias Lecknes, (…eir?) Lie, Knud Tielle, Lars Tielle, Svend AasEim og Colbent (…..), tillige med begge Lænsmendene og Almue fleere som Tinget samme tid Søgte
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: ½ huud i gaarden Hvidevold til Abraham Abrahams: som haver betalt bøxelen dat: 27 Julij 1743.
Publiceret forvalter Dals udstede bøxelsedel paa 2 Løber Sm: udj gaarden Svinland till Tollef Nielsen dat: 24 Martij 1744.
da Fogden ligesom paa forrige Tinge igientog sin Erindring til Almuen i dette Skibbrede, med formaening till alle og enhver, som tilckomer at betale de allernaadigst paabudne formue og Kopskatter, og sig icke tilforne till samme Skatters svarelse, Rettelig kand have angivet, at de fremckommer ydermere med deris Sandferdige Angifvelser. Hvor til all Almuen saa mange som tilstede var, svarede enhver for sig icke haver nogen formue at angive.
Soldatt Eerick Nielsen Bogstøe under Hr: Major Richelieus Compagnie, haver till dette Ting ladet indstefne Lars Aarthuen til Doms Lidelse for, tilsagde u-beqvems ord, med videre, som og at anhøre vidner Ole Eericks: Viigck og Lars Larsen Østebøe, samt at betale Sagens forvoldende omckostninger.
dend indstefnte Lars Aarthuen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Hr: Lieut: Ehli møtte udj Retten paa Soldatens vegne og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres, som C.!! (Comparenten) og ellers sagde at som Contraparten Lars Øfstebøe begierede forliig og at Sagen maatte afhandles udj Mindelighed i følge Forordningen, saa som Contraparten Lars Aaerthuen declarerede at hvad som af ham i nest afvigte høst haver veret talt til Soldattens fortrydelse, var icke sked af nogen slags aarsage, men alleene af overstadig druckenskab og siger samt Ercklærer Soldatten for at vere en ærlig braf Karl hvor med hand intet ved uden alt hvad søm/m/eligt og vel anstendigt er, saa og Erbød sig at betale Processens beckostninger, hvor med Sagen imelem dennem blev sluttet og forEenet.
Fogden i Rettelagde opsiderne paa Fadtland deris qvittering at Skatterne dennem for aar 1743 [er] godtgiort.
bøxell Mandtalet blev i Retten Produceret, hvor udj Scharveland 18 Mrk: Sm: 1 g:skind er bortbøxlet till Taarbiørn Taarbiørns: 1743. Ligesaa till Abraham Abrahams: udj Widewold 2 pd: 6 Mrk: Sm: ½ hud og udj gaarden øfre Sæbøe 1 Løb Sm: 1 huud for 2/3 bøxels erleggelse til Johannes Andersen.
odelskats Mandtalet befandtes lovlig og af Almuen ej modsagt. Restandsen for 1743 beløber 170 Rdr: 5 Mrk: 8 s: Restandsen Paa 1te Termin 1744 beløber 367 rdr: 3 Mrk: 5 s:
Publiceret Hr: Major Richelieues udstede Pandte obligation Stor 50 rdr: till Hr: Foeget Heiberg og setter ham i Pant sine i Landevogen Staaende huuser, indtil betaling skeer. dat: 2 Maij 1743.
Ao: 1744 d: 20 og 21 April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Lunde for Fieldbergs og Etnes Skibreders Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Colbendt Berge, Halfvor
1744: 153
Dueland, Helje Bersvog, Torgier (…….., ….. ……….., ……. …………,)
Eellias ibid: og Siur ØsterEide, (med begge Lensmændene og Almue)
fleere af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Provsten Nagels udstede bøxelsedel paa (1 Løb Sm: 1 huud 1 Vog Korn) udj gaarden Aasbøe til Joen Taarbiørnsen dat: 3 Decembr: 174(2?)
Publiceret Eerick Odsens udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: i gaarden Grindem till Hans (Knud?)sen, som der for haver betalt 8 rdr: dat: 18 Octobr: 1743.
Publiceret Deris Exelence Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichens udstede giestgiefver Privilegium for Berent Bredal dat: 27 Febrj: (1744?)
Publiceret Fogden Heibergs udstede Caution till Deris Mai:t for de ham allernaadigst anbetroede oppebørseler dat: 29 Martij 1744.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: (….) Olsdatter Nordre Berge i Fieldbergs Skibrede, hvor Enckemanden Colbent Hansen er udl: ½ Løb Sm: 1 huud, Simen Colbents: udl: 12 Mrk: Sm: Hans Colbents: Ole Knuds: Thoer Knuds: (…)the Colbendzdatter, Knud Larsen, Anna Larsdatter, Knud Thomesen, Johannes Thom/m/es: (…..) Thommesdatter, Britha Thom/m/esdatter og Sara Knudsdatter ere tilsam/m/en udl: i gaarden (……) 1 ½ Løb Sm: 1 huud for 110 rdr: dat: 23 Novembr: 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedell paa 1 pd: 10 ½ Mrk: Sm: i gaarden Døreim deris Mai:t tilhørig til Hans Baards: som bøxelen haver bet: med 5 rdr: 4 Mrk: 12 s: dat: 20 Novembr: 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 pd: 10 ½ Mrk: Sm: i gaarden Døreim til Joen Lars: bøxelen bet: dat: (20 Novembr:) 1742.
Annichen Tyrholm haver till dette Ting atter ladet indstefne Borgele Jacobsdatter Sl: Ole Reiersens eftterleverske, med Laugverge, saa vel som Taarbiørn Stangeland samt Lars Gierevigen, at lide Dom en for alle og alle for Een at betale Citantinden Resterende 10 rdr: som hinde i gaarden Stangeland er udlagt med videre som dito Stefnemaall dat: 2 April 1744 formelder.
Stefnevidnerne Halfver Oesen (Odsen?) og Siur Orms: ØsterEide hiemlede ved Eed eftter Loven at have denne Stefning for indbenefnte Persohner forckyndet med 14 dagers Kald og warsell till dette Ting.
Enchen Borgielle Jacobsdatter møtte for Retten og sagde at da hun med sin Laufverge Sl: Aamund Helgevold Soldte gaarden Stangeland till Peder Ifversen, som betalte Pengerne till Laufvergen, der lefverede Annichen Tyrholms Sl: Lars Joensens fordring 15 rdr: till Lars Siursen Gierrevigen, paa hvis vegne Lænsmanden Niels Lunde møtte for Retten og tilstod at det forholder sig saaledes i Sandhed af!! (at?) \Lars Gierevigen/ Enchen Borgille Larsdatters Lafverge {-de} haver annammet Citantinden Annichen Tyrholms fordring 15 rdr: hvor af hand 5 rdr: till Creditor haver betalt, og udgifvet sin Revers for hvad som Rester, og naar samme af Citantinden bliver fremlagt, finder Lars Gierrevig \sig/ strax villig \ sam/m/e / till at betale.
Mons:r Bredal fremlagde sin Fuldmagt at hand paa Citantindens vegne maa tale paa Sagen og for hinde at gaae i Rette. dat: 14 Octobr: 1743 saa Lydende. Mons:r Bredal paa Enckens vegne Sagde icke er beckient om dend saa kaldede Revers, men er ham nock at Lars Gierevigen haver annam/m/et hans Principalindes gandske prætention 15 rdr: og der paa ickun betalt 5 rdr: og for det øfrige paastod at Lars Gierevigen maa blifve ved Dom tilfunden at betale de Resterende 10 rdr: tillige med Sagens forvoldende omckostninger, men ellers paastod at Sagen maatte udsettes till neste Ting for om dend paaberaabte Revers skulle vere hos hans Principalinde at finde, da ville hand med dend fremckom/m/e men i mangell der af, og under saadan paaskud, kand hans Principalinde intet udj sin prætention afgaae, men Lars Gierevigen sam/m/e blive pligtig at betale.
Eragtet.
Sagen udsettes til neste Ting da Citantinden haver at fremckomme med dend i hende havende Lars Gierevigens Revers paa de Resterende Penge, Lige saa forelegges Lars Gierevigen Laufdag, till samme tid og sted at møde og Svare til Sagen.
Mons:r Bredal haver till dette Ting ladet indstefne Hans Tørresen Muuhle til Doms Lidelse till at betale grundeleye af sin paaboende huusmandz
1744: 153b
Pladz Muhle (….. ……. ……… …..) aars udgang som er 10 aar
(……)fgaaende (…. ……. …… aar)lig 1 Mrk: 8 s: tilsammen 2 rdr: 3 Mrk: samt Processens beckostning at Erstatte.
dend indstefnte Hans Muehle møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, og sagde at have imidlertid arbeidet for dend Sl: Mand Sl: Joeseph Anders: (…) icke anderledes end naar hand Reisede en og anden stedz, tog hand icke nogen betaling, som hos frem/m/ede, hvor med hand meener at grundeleyen er betalt.
Mons:r Bredal Sagde at Contraparten haver (….)oed eller giort noget arbeide uden foregaaende accord, hvor eftter hand har nødt sin betaling, og altsaa indtet paa dend Resterende Grundeleye betalt, hvor fore Comparenten war Dom udj Sagen paastaaende,
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Contraparten Hans Muhle kand ej benegte dend paastefnte Grundeleye, uden hand (…)ige at hvor hand haver Roet i Erinde, endten hidst eller her, som (hv?)ad arbeide hand haver forrettet, haver hand ladet sig betale mindre (…. e)nd af fremede, hvilcket icke kand ansees {for} anderledes, end hand har veret fornøyet med hvad hand der for har ladet sig accordere, alt saa kand icke saadant ansees for nogen betaling, i hvilcken henseende Hans Muuhle tilfindes at betale dend Resterende Grundeleye med 2 rdr: 3 Mrk: samt udj omckostning 1 rdr: hvilcket alt forskrefne hand tilfindes at betale under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Niels Aslacksen Ryg hafver till dette Ting ladet indstefne Johannes Eefvensen Grindem og Eerick Odsen Grindem til Doms Lidelse at betale Myndtlingen Halfvor Eefvindsens Arfvemidler og hiemegiftte 18 rdr: 2 Mrk: 6 s: tillige med Processens beckostning.
de indstefnte Johannes Eefvens: og Eerick Odsen Grindem møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell.
Formynderen Niels Aslacksen Ryg i Rettelagde skifttebrevet dat: 15 Julij 1733 hvor Myndtlingen ovenanførte Midler er udlagt i Jordegodz;
Johannes Eefvindsen Grindem tilstod at have i behold af Myndtlingens Arfvemidler 12 rdr: 3 Mrk: og Eerick Odsen Grindem Eier ½ Løb Smør i Grindem som hand wille give Myndtlingen i vederlaug for de 12 rdr: som hand tilstaar at vere Myndtlingen skyldig, dog Rester hand paa skatten 2 rdr: og dend ½ Løb Sm: som end nu er i behold, er det self sam/m/e godz som Myndtlingen udj skifttebrevet er udlagt;
Eerick Odsen Grindem tilstaar at have kiøbt af Myndtlingen Halfvor Eefvindsens formynder Sl: Eerick Johansen Berge, men icke Pengerne betalt som er 12 rdr:
hvor eftter udj Sagen!! saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Som Eerick Odsen Grindem tilstaar at have kiøbt af Myndtlingens formynder \Eerick Berje/ ½ Løb Sm: i Grindem og ej Pengerne betalt, Saa tilfindes Eerick Odsen Grindem at betale de Resterende Penge 12 rdr: till Myndtlingen Halfvor Eefvends:[s] formynder Niels Ryg, samt udj Processens beckostning 1 rdr: 4 Mrk: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse
Niels Lunde og Gunder Houge hafver till dette Ting ved skrifttlig Kaldseddell ladet Contra indstefne Pastor Hr: Hans Abel til Doms Lidelse hvilcken er dat: 11 Janv: 1744 saa Lydende.
Paa Præsten Hr: Abels wegne møtte Jens Jensen Sundenaae og tilstod at Contra Stefningen for Præsten er lovlig forckyndet, og derpaa indlefve-
1744: 154
rede Hr: Pastor Abels skrifttlige Ind(leg af dat: .. ….. 1744, saa Lydende.
Citanterne Niels Lunde og Gunder Houge vedstod (.. .. ….. …….) og de Stefnemaalet er af Procurator Cramer paa deris forlangende udsted eller (…)ciperet, hvilcket de for Hr: Abel haver ladet forckynde. der nest Producerede Niels Lunde sit skrifttlige indleg dat: 11 Janv: 1744 saa Lydende. der nest Producerede et Tingsvidne dat: 19 (….) 1743 till efttersiun. Endnu leverede et Tingsvidne dat: (.. …..) 1743 till efttersiun udj Retten.
Jens Jensen Syndenaae begierede paa Præsten Hr: Abels vegne gienpart af hvad som passeret er.
Eragtet.
Sagen udsettes till neste Ting, imidlertid skall (……) Hr: Abel betimelig gives beskrefven hvad Passeret er, saa og til samme tid og sted forelegges Pastor Hr: Abel Laufdag at møde og svare till Sagen.
Daardj Udbioe Sl: Svend Siurs: eftterlefverske, lader ved sin \Søn/ Ha(….) Arnevigen, lyese sin odels og Pengemangels Lysnings Redt till 1 ½ Løb Sm: i gaarden Arnevig som Rasmus Larsen beboer og bruger, hvilcken er hindes Rette og Sande odell som hun agter till sig at løese, saa snart hun saa mange Penge kand beckom/m/e.
Hvor eftter Fogden ligesom paa forrige Tinge igientog sin Erindring til Almuen i disse 2de Skibbreder, med formaening till alle og enhver, som tilckommer at betale de allernaadigst paabudne formue og Kopskatter, og sig icke tilforne til samme skatters svarelse sig Rettelig kand have angifvet, at de fremckommer ydermere med deris Sandferdige Angivelser. eftter paaraab anmeldte sig ingen af disse 2de Skibreder till nogen formueskats Svarelse.
Fogden Producerede bøxel Mandtalet, hvor gaarden Lien dend halve part er fæstet till Vier Hugnesen Tvedt uden bøxels erleggelse, at svare skatt og Landskyld der af fra 1743 og saa fremdelis, og d: 8 April 1743 er dend Anden halve part i gaarden Lien bortfæstet til Jacob Siursen Tvedt uden bøxels erleggelse, imod at svare skatt og Landskyld.
odelskats Mandtaelet for begge Skibreder blev af Almuen icke modsagt, men befandtes Rigtig at vere. Restandsen for Fieldbergs Skibrede 1743 beløber 24 rdr: 3 Mrk: 4 s: Ligesaa for 1744 beløber 231 rdr: 15 s: Restandsen for Etnes Skibrede 1743 beløber 75 rdr: 1 Mrk: 2 s: og Restandsen 1744 for dito Skib: beløber 283 rdr: 5 Mrk: 13 s:
Publiceret Marie Fuur Sl: Joeseph Anders:[s] udstede Pante obligation Stor 200 rdr: som hun af Fogden Heiberg haver beckom/m/et till Laans, dat: 20 Novembr: 1743.
Ao: 1744 d: 4 og 5 Maij blev Retten betient paa Aasteden Qvalvog Landet Sørvigen kaldet, med eftterskrefne Laugrettes Mend \som af Kongl: Mai:ts Foeget er opnefnt/ Neml: Biørne GougsEim, Ole Houeland, Lars Rabben, Thommes Brecke, Niels Baardsen Grasdahlen, Ole Brecke, Hermand Joensen Drifvenes, og Niels Haagckensen
Hvor da Procurator Cramer gaf tilckiende at hans Principalinde Madame Anna Maria Sl: Bendt Olrichs hafver veret foraarsaget formedelst Jens Hansen Meyers indvendinger ved det hand u-Vedckom/m/elig will tilEigne sig Eendell af hindes Eiendom paa Qvalvog Landet som er hindes Eiendoms gaard Hæfverøens udmarck tilhørende, under Nafn af Kræm/m/erstædet Qvalvogen som er indhegnet og skylder 12 Mrk: Smør \der er hans Eiendom/ med videre, haver hun for saadan formeentlig u-Loflig adferd at faae tilstreckelig og lovlig bevist
1744: 154b
(… ….. …. …… … …. ….. Stefnema)all till Aaesteden, for ved En-
(delig?) Dom at faae (….. ……..) baade ved vidners føerelse saa
(og med) lovlige Documenter bevislig giort, hvor vidt at hindes
(mod Co)ntrapartens Eiendom Strecker sig, som merbem:te udtagne
(skri)fttlige Stefnemaall formelder dat: 25 Martij 1744 saa Lydende.
Contraparten Jens Hansen Meyer tillige med hans antagne Fuldmeg-
tig Procurator Ottesen Comparerede for Retten og tilstod Stefne-
maalets lovlige forckyndelse, men der hos Sagde, at forckyndelsen
icke saa betim/m/elig er sked, at hand kunde have beqvem leylighed
till denne tid og Sted, ved agtende Contra Stefning at gifve
(…)ende lovlig varsell, og hvor fore hand maa tage sig saa-
(dan)t Reserveret till beleyligere tid at i vercksette imidlertid
(maa) Contraparten Meyer icke nocksom forundre sig over, hvorle-
(des) hans Svigersødster Madame Sl: Bendt Olrichs saa dierfvelig
(….) at forfølge ham, saa vell formedelst skeede forbud paa fiskeriet i Sørvigen som og i henseende till at hun vill fravinde ham dend Ret som af gam/m/ell tid, har fuldt Qvalvogen og dendz Eiere, baade till huusMandz Pladserne og udmarcken og fæebeidte, som forhaabentlig aldrig med lovgyldige vidner, skall kunde godtgiøres at have fuldt nogen anden end Qvalvogens Eiere, dog for saa vidt fæebeitet angaar \ickuns til felles/ med Hæfverøens og Stangelands Creatuurer, hvor fore hand og vill have Protesteret imod de af Madame Sl: Bendt Olrichs indstefnte vidner, som endten kand vere hindes Leylendinger, eller huusfolck, og saaledes interesseret i Sagen, hvor om de skall vidne;
Alle Hæfverøens og Stangelandz opsiddere Comparerede for Retten og tilstod at det i Rettelagde Stefnemaall er dennem alle forckyndt lovlig.
Jacob Biørnsen Backcken som til vedermæele er indstefnt blev paaraabt men møtte icke, hvor paa Stefnevidnerne Lars Uglenes og Johannes Uglenes hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Jacob {Biørnsen} \Olsen/ Backen til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsel til dette Ting!! forcklarede der hos at hand {var} icke ej heller nogen af hans huusfolck \var/ hiem/m/e, da de Stefnede han/n/em Ellers Sagde Citantindens fuldmegtig at dito Jacob Backen møder Self i efttermiddag, og nock tilstaar at vere lovlig Stefnt.
dend indstefnte Niels Klocker sagde fuldmegtigen Mons:r Cram/m/er at have paa Citantindens ham tilskrefvne bref, tegnet at vere lovlig til dette Ting indstefnt hvilcket er dat: (ope rum) saa Lydende.
Procurator Cram/m/er der nest paa hans Principalindes vegne og til afbevisning at hende gaarden Stangeland med dends vedhørende herlighed {og gaa} gandske og gaarden Hæfverøen for 6/7 Parter er tilhørende fremlagde først et eftter afgangne Maren Sl: Michel Olrichs under 3 Maij 1729 Passerede Skiftteforretning hvilcken af indstefnte Sr: Meyer Eegenhendig findes undertegnet, der af pag: 211 og 212 findes at Angnete Olrichs da Encke, men nu giftt med Sr: Daniel Morup, er gandske tilfalden gaarden Stangeland, hvor paa Comparentindens Sl: Mand afgangne Bendt Olrich af dito Morup under 18 Septembr: 1736 er meddelt lovlig inden Tinge Publiceret lovlig Skiøde som Comparenten Producerede saa Lydende. tillige {med} \produceret/ det af Sl: Lector Theoligie Niels Smeds under 16 Janv: 1710 til bem:te Maren Sl: Michel Olrichs udstede skiøde, saa Lydende angaaende Hæfverøen da findes udj Skifttebrevet pag: 207 at {Sl:} Sr: Michel Olrich Hidsken udj Hæfverøen er tilfalden 2/7 parter sam/m/e igien til Citantindens fradøde Mand ved skiøde dat: 6 Octobr:
1744: 155
1735 \overdraget/ som blev Produceret saa Lyd(ende …. ….. ….. …. …….)
Sees afdøde Maren Olrichs børn (……. …… …… ….. …… ………. ………)
ved Skiøde under 13 Septbr: 1736 af h(.. ……. …………. ……….. ……….)
Møller besagde Sl: Bendt Olrich er overdraget, sam/m/e skiøde Produ-
ceret saa Lydende. naar nu skifttebrevet pag: (…. ………
efttersees da findes Sl: Bendt Olriches Eegen andeel at vere 3/7 par(ter)
og Sr: Jens Hansen Meyers eftter pag: 213 paa hans afdøde huustrue
Mallene Olrichs vegne, at vere tilfalden 1/7 part, hvilcket tilsamen (….-)
eet udgiør Hæfverøens Gaard, og hvad af skifttebrevet er alleg(eret)
findes insigneret, det Comparenten bad i denne act maatte i(nddra-)
ges; tillige med hvad der findes insigneret pag: 104 og 105 \af følgende formeld/ til hvis y(derligere)
oplysning Cramer fremlagde det der paa paaberaabte gamle skiøde, (dat:)
d: 3 Julij Ao: 1709 fra afgangne Else Sl: Jens Hofmandz till ofttbem:te M(adame)
Maren Bentzdatter Sl: Michel Olrichs hvor udj Qvalvog Landet (.. …..)
Nefnes under Hæfverøens Eiendom som lyder saaledes.
Da nu Comparenten saaledes har afbevist hans Principalindes Eie(dom)
{og} udj gaarden Hæfverøen med tilhørende herligheder som ej heller af de(n ind-)
stefnte kand modsiges, saa Refererede hand sig til Stefnemaalet, og d(ernest)
paastod de indstefnte vidners svar til fremsadte og fornøden befinde(nde)
qvæstioner, uden at svare noget til Procurator Ottesens forundr(ing)
mens saa vit hans Protest mod Eendell vidner angaar, da foruden at samme ej er Nafngivet, saa er der ingen af Citantindens Tienere i blant, men de fleeste Sr: Meyers gaarders opsiddere, og altsaa bortfalder dend fremsadte Protest som stridig imod Lov,
Procurator Ottesen Replicerede, at Jens Hansen Meyer aldrig har Disputeret, og aldrig agter at Disputere, at joe afgangne Bendt Olrich og nu hans Encke er Eiere for 6/7 Parter i gaarden Hæfverøen, lige som og fuldkom/m/en Eier for gaarden Stangeland, men tvistigheden fornem/m/es at gaae ud paa hvor vidt Hæfverøen og Stangeland kand vere berettiget til fæebeite og fiskeriet paa Qvalvog Landet, det sees og af skifttebrevet pag: 213 og 214. at Meyer har faaen 1/7 part till udleg i Hæfverøen i Steden for at Citantinden udj hendes Stefnemaall ickun benefner 1/14 part, ligesom og Qvalvogen er Jens Hansen Meyer udlagt eftter dendz Skyldsetning 12 Mrk: Sm: uden at noget der fra findes Exiperet, saa som endten fiskevand eller fæegang, og der fore saa meget dis fastere vill haabe, at saadant hannem nu følgelig Lov som af gamel tid skall tilhøre, til hvilcken Ende hand begierede det allegerede af skiftte forretningen i denne forvendtende Doms act inddragen. i øfrigt Refererede hand sig til sin forrige førte Exception imod vidnernis førelse, i Særdelished mod Niels Jacobsens Encke Marithe, huusckoene paa Hæfverøen, Albrigt Jacobsen huusmand sam/m/estedz, og Niels Stangeland.
Procurator Cramer End nu Erindrede at hand icke troer det er Sr: Ottesens alvor med igientagne Protest, thj om sam/m/e var overEensstemende med Lov, kunde joe {ind} \een/ til Logement havende ansees Partisk, de anførte, Niels Stangeland undtagen, sider alleene til huuse, uden Ringeste nøtte for Citantinden, eller Ringeste nøtte at kand vendte, videre end ved Christen Kierlighed er udvist, og der fore indlod Cramer till Retten, hvad allerreede Passeret er, samt vedblev hans forrige Proceduer og paastand.
Eragtet.
De indstefnte widner bør sit Sandhedz vidne at aflegge.
dend indstefnte Jacob Olsen Backen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Widnerne blev der paa fremckaldet som møtte for Retten, da Eedens forcklaring af Dom/m/eren for dennem blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed.
Procurator Ottesen forlangede at widnerne maatte Separeres, hvor paa alle vidnerne blev udviset og Een eftter Anden paaraabt;
Widnet Martha Sl: Niels Jacobsens Encke sagde at vere 74 aar gam/m/ell, og till 1te Spørsmaall svarede ja, at Qvalvogen som skylder 12 Mrk: Sm: er oprødet i Hæfverøens udmarck. till Anden qvæstion svarede ved icke at Qvalvogen har haftt mere herlighed end indhegnet er.
1744: 155b
(…. ….. …… …….. ………. forri?)ge qvæstion. til 4de qvæstion svare-
(de ... …… ……… ……. al)drig vidst af det omtvistede Tvergierde
(….. …… …)en opsadt (….. …… ….)nd eftter dend tid at Jens Hansen Meyer er
(kommet i) Qvalvogen at boe (….) til 6te qvæstion svarede Nej. till 7 qvæstion
(svare)de jae. till 8de qvæstion svarede jae, og ved icke hvad endten huus-
(mende)ne betalte afgiftten till Hæfverøens Eiere eller opsiddere. til 9de
(qvæst)ion Svarede Nej. till 10de qvæstion Svarede Nej. til 11te qvæstion
(svare)de jae. til 12te qvæstion svarede, jae, at det er nu vngefer 52 aar
(siden a)t vidnet kom til Hæfverøen at boe, og nogle faae aar eftter at vidnet kom
(til Hæf)verøen at boe, blev huusmandz Pladset optaget og beboet, og der eftter
(huus)mandz Pladset Floerswigen, men hvor mange aar siden, Erindrer icke, dog
(har) det beboet nogle aar førend Jens Hansen Meyer kom til Qvalvogen at boe.
(til) 13de qvæstion svarede jae at al Qvalvog Landet indtil de indhegnede 12 Mrk: Sm:
(……), er alt Hæfverøens udmarck og fæebeite, i all dend tid vidnet
(kand min)des. Procurator Cramer fremsatte endnu saa vell som til de
(førte) vidner, om de endten ved eller har hørt, at Qvalvogens opsiddere
(har fo)rdret eller paastaaet nogen Rettighed udj Sørevigen, der til vidnet svarede nej. Men vidnet ved at giøre anvisning paa gieresgaren imellem Stangeland og Hæfverøen; Procurator Ottesen for Jens Hansen Meyer under hans forrige Protestation benegtede dette vidnes forcklaring, og i Særdelished for saadant sam/m/e Consernerer dend 11te qvæstion, Nemlig at Qvalvogens opsiddere og huusmend icke skulle have haftt mere end 2 â 3 Kiøer til beite i udmarcken, og at saadant skulle vere sked med Hæfverøens opsidderis tilladelse, ellers tilspurte hand vidnet først, hvor af hun ved at Qvalvogen er oprødet af Hæfverøens udmarck, og om saadant er sked i hendes tid; Rs: jae hun har baade hørt af Sl: Biscop Niels Smed, som og af andre Almue folck, at Qvalvogen er oprødet af Hæfverøens udmarck paa Qvalvog Landet; 2. om vidnet er beckiendt at Qvalvogens Eiere og huusmends Creatuurer, af gamel tid u-paa ancket har haftt deris beite og fæehaege, horn mod horn med Hæfverøens Creaturer, Rs: ja at alle opsidderne paa Qvalvogen har haftt forlof af Hæfverøens Eiere og opsidere, {til} at deris Creatuurer har maatt beitet i Hæfverøens udmarck. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
Jens Hansen Meyer tilstod Self, at i hans Sl: Sviger Moder Maren Sl: Michel Olrichs tid, indsatte hun snart en huusmand, snart en anden huusmand i Qvalvogen som nu Jens Hansen beboer, at Selge øell og brendevin, hvilcket saaledes Continuerede indtil Jens Hansen Meyer kom til at beboe Qvalvogen.
2det vidne Albrigt Jacobsen Hæfverøen sagde at vere 58 aar gam/m/ell og till 1te qvæstion Svarede jae. til 2den qvæstion svarede som og till 3die qvæstion, at icke ved at nogen slags herlighed har veret liggende til Qvalvogen, uden alleene de indhegnede 12 Mrk: Sm: og Qvalvogens opsiddere en eftter anden, har nødt fæebeite til 2 â 3 Kiør med Hæfverøens Eiere og opsidderis tilladelse. til 4de qvæstion svarede jae, forcklarede og at et fæehuus har Staaet i Floersvigen som giestgiæberen Sl: Jens Ibsen var tilhørende vngefer 37 aar siden, men grunden som dito floer eller fæehuus Stod paa, hører gaarden Hæfverøens udmarck til, ligesom og dissen huusmandz Pladz Floersvigen blev oprøddet og beboet med Hæfverøens Eieris og opsideres tilladelse. til 5te qvæstion svarede Contraparten Jens Hansen Meyer Self at hafve 1731 ladet opsette det omtvistede Tvergierde eller Steengierde ved Søervigen, formedelst at Creatuurerne kom ind paa Engebøen hos ham, saa for at holde dem der fra, er dette Steengierde af ham bleven opsadt. til 6te qvæstion svarede Ney. till 7 qvæstion Svarede at Sørevigen haver hørt gaarden Hæfverøen helftten og gaarden Stangeland helftten til fra arrildz tid. til 8de qvæstion Svarede at huusmands Pladserne Backen og Florswigen er oprøddet i Hæfverøens udmarck, og med dissen Eieris og opsidderes tilladelse ere de bleven beboede, det første for ungefer 36 aar siden og det andet huusmandz Sæde for vngefer 20 aar og mere siden, dog har der for dend tid staaet huuser paa pladset Backen; Cram/m/er her under for at bespare biqvæstionen bad Sr: Meyer der Self ved Retten er tilstede, vilde tilckiendegive hvor lang tid hand har voren beboere eller Possessor af Qvalvogen hvor til hand Sr: Meyer svarede fra 1729 da skifttet blev sluttet eftter hans Sl: Sviger Moder Maren Sl: Mickel Olricks; til 9de qvæstion svarede Ney. till 10de qvæstion svarede jae siden fiskeriet blev optaget for 3de aar siden. till 11te qvæstion svarede jae. til 12te qvæstion svarede, og Referered vidnet sig til sit svar paa d: 8de qvæstion. til 13de qvæstion svarede at all Qvalvog Landet, indtil de indhegnede 12 Mrk: Sm: Qvalvogen kaldet, er og har veret Hæfverøens Eiendoms udmarck og fæebeite fra arrildz tid. 14. om vidnet ved eller har hørt at Qvalvogens opsiddere, nogensinde har paastaaet nogen Redt til Sørvigen Rs: Ney. Ottesen benegtede ligesaa dette vid-
1744: 156
nis forcklaring; allerheldst hand (….. ………….. ……….. …………. ……)
i Sagen, saa som hand Self for kort (… …... ……. …… …… ….. ……….)
siden, da hand overlod Jorden til sin (Sødster? ….. ……… ……….. ….. En-)
delig for det 15de tilspurt om det af (….. ……… ……. …….. ……. …….)
for Hæfverøens opsidderes Creatuurer; Rs: har icke (…. …. …… ……..)
icke, for det 16de blev vidnet tilspurdt hvor (gieret? ….. ……. ….. Stange-)
land og Hæfverøen, gaar ned paa dend Søre Side, Rs: (.. …. ……. ……)
lige Ned mit i Sørvigen. Procurator Cram/m/er under (… …… ………..)
aflagde Eed declarerede at hand icke ved af nogen anden en(d .... ……. ……..)
der fører denne Sag, ey heller at gaarderne Stangeland og H(æfverøen …….)
der udj er sam/m/enholdig, ligesom hand ej heller ved med no(… …… …….)
opsiddere at have Confereret, i slig anledning og til at (…… …….. ……..)
Ottesens Suspition, bad Comparenten ydmygst Re(tten ….. ……. ………)
gaardens Samtlige opsiddere der self Comparerer af (…… ……. …….. ….)
at give deris Explication saaledes som de med god (Samvittighed og Sand-)
hed agter at beckreftte til følgende, som Retten (….. ………. ……… den-)
nem at udsige med Sandhed, hvor til de svarede, at (…. …….. …… ……)
udj Sagen interesseret, men hun alleene Søger denne (…. …….. …… be-)
ckostning for at Conservere sin Eiendom.
det 3de (vidne (…… ……-)
datter Veyvogen 50 aar gam/m/ell til 1te qvæstion svarede (…, .. ………)
Bachen og Florsvigen hører under Hæfverøen, men ved icke om Qvalvogen, till 2den qvæstion svarede Ney. 3 og 4de qvæstion besvaret med forcklaringen paa første qvæstion; 5te qvæstion er frafaldet. til 6te qvæstion svarede Ney. til 7de qvæstion svarede jae. til 8te qvæstion svarede Ney. til 9de qvæstion svarede Ney. til 10de qvæstion Rs: Ney. til 11te qvæstion svarede jae. til 12te qvæstion svarede at huusmandz Pladserne Bachen og Florswigen har veret beboet lenge førend Jens Hans: Meyer kom til Qvalvogen at boe. til 13de qvæstion svarede at all Qvalvog Landet er Hæfverøens fæebeite, paa alle sider indtil de indhegnede 12 Mrk: Sm: Qvalvogen som Jens Hansen Meyer er tilhørende; 14de qvæstion om vidnet har hørt at forige opsidere i Qvalvogen har paastaaet eller haftt nogen Rettighed til Søervigen, hvor til vidnet Svarede Ney. 15de qvæstion Svarede Ney. Procurator Ottesen tilspurte vidnet om hun icke ved at Qvalvogens Eiere og indengierdes huusmend af alders tid har holdt Creatuurer faaer og bucker og gieder, og om sam/m/e icke har haftt fæebeite tilfelles horn mod horn med Hæfverøens Creatuurer; Cram/m/er bad Retten observere Deris Mai:ts Forordning af 3 Martij 1741 som ey tillader u-nøttige qvæstioner, Comparenten skall med flid vogte sig der fore og om Sr: Ottesen til Gienstridelse der med fremckom/m/er {og} paastaar hand, dend udj allegerede Forordning Dicterede Straf; Ottesen forlangede vidnets svar till dend fremsatte qvæstion, med Erindring at Cram/m/er voder!! (vorder) Corrigeret for hans Stridende Proposition. Vidnet svarede at der boede en huusmand indengierdz paa Qvalvogen som hafde 1 Koe, men om hand hafde gieder eller smaeler vedste vidnet icke, hvilcken Koe med Hæfverøens Eieris og opsideres tilladelse gick i Hæfverøens fæebeite saalenge hun var hiem/m/e, men nu er det 30 aar siden hun var hiem/m/e, imidlertid ved hun icke noget her om. Videre hafde {vidnet} \parterne/ icke vidnet at tilspørge.
4de vidne Randvey Sl: Halfvor Hardangers Encke forcklarede at vere 57 aar gam/m/ell og til 1te Spørsmaall Svarede jae. til 2den qvæstion svarede at til Qvalvogen har aldrig veret anden herlighed, end alleene de indhegnede 12 Mrk: Sm: hvor med 3die qvæstion og er besvaret. til 4de qvæstion svarede at Bachen og Florsvigen har hørt Hæfverøens udmarck til fra arrildz tid og til denne dag. til 5te qvæstion svarede at det af Jens Hansen opsatte Tvergierde i Sørvigen er Hæfverøens Creatuurer til hinder i beitet. til 6te qvæstion svarede Ney. til 7de qvæstion svarede at Sørevigen tilhører og har tilhørt gaarderne Stangeland og Hæfverøen fra arrildz tid, till 8de qvæstion svarede jae, og var vidnet dend første som beboede huusmands pladset Bachen for mere end 36 aar siden. til 9de qvæstion svarede Ney. til 10de qvæstion svarede (jae?) fra 3 eller 4 aar siden dend blev optagen. til 11te qvæstion svarede jae. paa 12te qvæstion Refererede vidnet sig till sit svar paa den 4de qvæstion. til 13de qvæstion svarede, at all Qvalvog Landet har veret Hæfverøens udmarck og fæebeite alt indtil de indhegnede 12 Mrk: Sm: Qvalvogen, giestgiæberen tilhørende, all dend udmarck som findes baade {uden og inden} Norden og Synden for dito gierde
1744: 156b
(…….. ……….. …………. …………… ……….) aldelis Qvalvogen ingen ud-
(marck ……….. ……. ……… ……… …….) opsiddere har forundt deris Creatu-
(urer …….. …….. ……… ……….. ……. hv)or paa vidnet ville giøre anvisning.
(……. ………. ….) Svare(de …) til ?de qvæstion svarede, at gieres eller
(…… ……….. ……….. a)llene Stangeland og Hæfverøens gaar lige Ned i Sørvi-
(gen ……. ……… …. gaa)rden Hæfverøen er helftten og gaarden Stangeland
(dend anden helftten) tilhørende fra arrildz tid. Procurator Ottesen
(tilspurte vidnet o)m icke Qvalvogens opsidderes, som og huusmendene
(paa Pladserne Bachen og Flor)svigens Creatuurer icke har haftt fæebeite i Hæf-
(verøens udmarck) der til vidnet svarede, jae dog med Hæfverøens
(Eieris og opsidderi)s tilladelse. paa Ottesens Spørsmaall svarede
(vidnet at giestgi)æberen Sl: Mathias i Qvalvogen hafde en Floer eller
(fæehuus staaende udj) Florswigen, paa Hæfverøens udmarck, hvor
(….. …….. ……. …..) sit Nafn; til Ottesens Spørsmaall svarede
(……. .. ……. …… ..)ven oprøddet i vidnets barndoms tid, det hun har
(….. …. ……. …… …)dre og i dend tid hun boede paa Bachen, betalte hun sin
(Rettighed for Pl)adset og fordj hun nød fæebeite aarlig till Maren
(…. …….. ……. ….) som Hæfverøens Eiere, og siden haver vidnet
(betalt Rettigheden) til Jens Hansen Meyer siden hand kom till Qvalvogen med tilsagn at hand skulle godtgiøre det til Eieren og saaledes skulle da vidnet vere frj for videre Kraf.
Saa som det nu er langt ude paa afttenen saa ophæfves Retten, til i Morgen tiilig, da Parterne saa vell som vidnerne haver betimelig at møde.
Om Morgenen d: 5 Maij blev Retten atter sadt igien paa Sørvigen og blev da Retten igien betient med forbeme:te Laugrettes Mend og møtte da begge Parters Fuldmegtiger.
og i anledning at Jens Hansen Meyer der Self kom tilstede, men i gaar dags da Randvey Sl: Halfver Hardangers Encke aflagde sin forcklaring var absent, blev hun nu igien fremstillet for Retten for nermere at Explicere sig angaaende hendes i gaar aflagde forcklaring, saa som Meyer aldrig ved men aldelis benegter, at hand til hinde skulle have Sagt, at ville godtgiøre Eieren, dend Rettighed som hand af hende har oppebaaret Widnet der til svarede at da Jens Hansen Meyer kom her til Qvalvogen at boe, tilsagde hand vidnet at betale sin Rettighed til ham af sit paaboende Pladz Bachen, da hun formedelst frøgt at blive fordret paa Nye igien, siger {hun} til ham, jae der som hun icke skulle blive opckræfvet igien, ville hun nock betale Rettigheden til ham, hvor paa hand svarede, hand skall nock giøre det godt igien, saa hun skall blive Krafvesløs. Jens Hansen vedblev end nu sin forrige benegtelse. der nest blev vidnet tilspurt om icke ved hvorlenge det er siden at det gierde som nu findes omhegnet Bachen blev opsadt. Rs: Ney. ingen af Parterne hafde dette vidne mere at tilspørge.
det 5te vidne Peder Qvalvog forcklarede at vere 60 aar gammell, og til 1te Spørsmaall svarede jae. til 2det Spørsmaall {svarede,} Svarede, at icke ved der om. hvor med 3die spørsmaall og er besvaret. til 4de qvæstion svarede, at have hørt af andre folck \for gamell tid siden/ at huusmandz Pladserne Bachen og Florsvigen er oprøddet i Hæfverøens udmarck og hører gaarden Hæfverøen til. til 5te Spørsmaall om Tvergierdet, ved hand indtet at forcklare, om det er til hinder eller icke. til 6te qvæstion declarerede Jens Hansen Meyer Self, at ville bortage qverne huuset saa vel som qvernen, saa at der om intet skall Disputeres. til 7de qvæstion, svarede ved intet der om. til 8de qvæstion svarede ved intet der om. til 9de qvæstion, vidste vidnet intet at forcklare. til 10de qvæstion svarede jae, at siden Sildevogen Sørvigen er optagen, {at} har dend af Sl: Bendt Olrich og eftter dend tid veret opagtet med behøvende Silde Nøeder. til 11te qvæstion svarede, at Jens Hansen Meyers formend eller opsiddere paa Qvalvogen, med Hæfverøens Eieris og opsidderis tilladelse, haver haftt sine Creatuurer gaaende i Hæfverøens fæbeite, men hvor mange ved vidnet icke, till 12te qvæstion svarede, at begge huusmandz Pladserne Bachen og Florsvigen har veret beboet af huusmend førend Jens Hansen Meyer kom till Qvalvogen at boe, og det sidste veret beboet indttil for 5 aar siden,
1744: 157
da dend der verende huusmand ved (……. ………… ……….. …… Jens)
Hansen Meyer, der ellers declarerede (……. …… ………. ……… …….)
det at de af huusmend har veret beboet hav(er ….. …….. …….. og ……..)
till sin nøtte, fra dend tid hand kom til Qval(vogen at b)oe, og indt(ill …..)
til 13de qvæstion svarede, at have hørt, at all dend udmarck som ligger Norden og Synden for de indhegnede 12 Mrk: Sm: Qvalvogen, giestgieberen Jens Hansen Meyer tilhørende er gaarden Hæfverøens fæebeite. til 14de qvæstion, svarede vidnet ved icke at forcklare; til 15de qvæstion svarede, at have hørt at helftten af Sørevigen tilhører gaarden Stangeland og dend anden helftten af Sørevigen hører gaarden Hæfverøens udmarck eller fæbeite til, og forcklarede ellers at Skifttes garen imellem gaarden Stangeland og Hæfverøen gaaer liige Ned i Sørvigen. paa Procurator Ottesens Spørsmaall svarede vidnet, at gierdet om Qvalvogens 12 Mrk: Smør, saa og (gier)derne omckring huusmandz pladserne Bachen, og Florsvigen, var indhegnet og stod i dend stand som de nu befindes indhegnede, da vidnet kom til at boe paa Qvalvogen som huusmand, som nu er 26 aar siden. paa Proc: Ottesens Spørsmaall svarede vidnet, at i Sørevigen haver i forrige aarringer veret fisket med angelsnøre, saa og med smaa sildegarn, saa og med Storsilde garn, som Vaarsild tages med, af Almue Mend og Andre som der har ligget og fisket; videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
det 6te vidne Anders Aarland sagde at vere 56 aar gam/m/ell, og er boende paa Jens Hansen Meyers gaard Aarland, svarede paa 1te qvæstion Svarede jae, til 2den qvæstion svarede, ej har hørt at Qvalvogen har veret tilhørt enten udmarck eller anden herlighed, end alleene de indhegnede 12 Mrk: Sm: til 3die qvæstion gave saadant svar, som til nest forrige Spørsmaall. till 4de qvæstion svarede at huusmandz Pladserne Bachen og Florsvigen er oprøddet i Hæfverøens udmarck som er Qvalvog Landet, og gaarden Hæfverøen tilhørende. 5te qvæstion svarede icke kand see andet end det {er Hæ} af Jens Hansen Meyer opsadte Tvergierde i Sørvigen er Hæfverøens Creatuurer til hinder. til 6te qvæstion agtede Citanten u-nødig, nogen forcklaring om; til 7de qvæstion svarede, haver icke hørt andet end at helftten af Sørevigen haver hørt gaarden Stangeland til, og dend anden helftten af Sørevigen haver veret gaarden Hæfverøen og dendz udmarck underliggende og tilhørende. til 8de qvæstion svarede, at huusmandz pladserne Bachen og Florswigen er oprøddet i Hæfverøens udmarck og {af} med dissens Eieris og opsidderis tilladelse, ere disse pladser af dissen opsiddere bleven beboet. til 9de qvæstion, svarede ved intet at forcklare. til 10de qvæstion, svarede, at siden Sildevogen Sørvigen blev optagen, er Sildevogen af Sl: Bent Olrich og hans Arfvinger, besørget med behøvende Silde Noeder; til 11te qvæstion, svarede, at forrige giestgiæbere paa Qvalvogen boende, haver med Hæfverøens opsidderes tilladelse, haftt deris Creatuurer gaaende i Hæfverøens fæebeite og udmarck paa Qvalvog Landet, men hvor mange vidste vidnet icke at forcklare. til 12te qvæstion, forcklarede vidnet, icke andet haver hørt, end alt fæebeitet som ligger paa Qvalvog Landet, fra Skifttes garen imellem Hæfverøens udmarck og Stangeland, har veret gaarden Hæfverøens udmarck fra gamel tid. paa Spørsmaall svarede vidnet, at huusmandz Pladserne Bachen og Florsvigen har veret optaget og beboet af huusmend førend Jens Hansen Meyer kom til Qvalvogen at boe. 14de qvæstion, svarede at forrige giestgiæbere i Qvalvogen, haver icke tilEignet sig nogen Rettighed i Sørevigen. 15de qvæstion, svarede vidnet at Skifttes garen imellem Hæfverøens udmarck Qvalvog Landet og Stangeland, gaar liige ned i Sørvigen. paa Proc: Ottesens Spørsmaall svarede vidnet, at giestgiæberne paa Qvalvogen, lige saa huusmendenis, paa Bachen og Florswigen, deris Creatuurer har med Hæfverøens Eieris og opsidderis tilladelse gaaet horn mod horn og klouf mod klouf i Hæfverøens udmarck og fæebeite, Lige saa paa Ottesens Spørsmaall svarede vidnet, at gierdet omckring Qvalvogen, som og gierderne om huusmandz Pladserne Bachen og Florswigen, har veret stedse i samme tilstand, som de nu befindes, fra dend tid vidnet sig kand Erindre; vidste heller icke om forbem:te huusmend har betalt sin Rettighed endten till Hæfverøens Eiere, ej heller om dend er betalt til Jens Hansen Meyer. Vid: svarede vi-
1744: 157b
(dnet …….. ……….. ………… …… ….) intet almindelig fiskerie forefal-
(den ……… ….. …….. ………. …. ange)lsnøre, som og med smaa sildegarn
(…….. ……… ……. ………. Storsilde) garn eftter Vaarsild, snart om, hø-
(sten …..) om Som/m/eren (og) om Vaaren, paa hvilcke tider noget har veret
(…... ….. ….. ……. mestenstunder?) intet, der har ellers ingen veret formeent
(.. ……) paa hvad tider Guds vesignelse har veret under Landet, ellers
(sagde) vidnet at hafsøen staar liige ind i Søervige Vogen. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
det 7de vidne Agaathe Tarrang sagde at (vere ??) aar gam/m/ell, til 1te qvæstion svarede, {vidnet} \at hun/ icke noget ved at forcklare siden vidnet icke \er/ her føed men Nord paa Horgen. til anden qvæstion svarede tiente paa gaarden Hæfverøen, og imidlertid hørte icke, at Qvalvogen haver haftt og tilhørt nogen herlighed, uden alleene de indhegnede 12 Mrk: Sm: hvor med 3die qvæstion og er besvaret. til 4de qvæstion svarede, at de 2de huusmandz Pladser Bache og Florswigen er oprøddet udj Hæfverøens udmarck eller fæebeite med Hæfverøens Eiers og opsidderes tilladelse, og under Hæfverøen tilhørende. forcklarede og at vidnets Sødster Anna som hafde Sl: Niels Steenevigen til æcte fick tilladelse af Hæfverøens Eiere Maren Sl: Mickel Olrichs og af Hæfverøens opsiddere, at beboe huusmandz pladset Florswigen, indtil hindes døde dag, paa (pladsen?) tilforne der har staaet en floer eller fæehuus der var giestgiæberen i Qvalvogen tilhørende, som af forraadnelse var nedfalden da Sl: sødsteren kom der at boe, da hun af Hæfverøens Eier og opsiddere fick tilladelse at opsette sit Stuehuus paa sam/m/e Tuftt, hvor dito floer har staaet eller var ned faldet, men kand icke Erindre hvor lenge det er siden, og Rettigheden af Pladset blef betalt til Hæfverøens Eiere Sl: Maren Sl: Mickel Olricks; 5te og 6te qvæstioner, Eskede Citanten ingen forcklaring om. til 7de qvæstion vidste vidnet icke at give forcklaring om. 8de qvæstion er forhen besvaret. 9de og 10de qvæstioner, Eskede Citanten ingen forcklaring om; til 11te qvæstion svarede at forrige giestgiebere paa Qvalvogen, deris Creatuurer har beitet i Hæfverøens udmarck, med Hæfverøens Eieres og opsidderes tilladelse. til 12te qvæstion svarede, at Florswigen og Bachen var beboet førend Jens Hansen Meyer kom till Qvalvogen at boe. til 13de qvæstion, svarede, at alt Qvalvog Landet er Hæfverøens fæebeite fra gamell tid, alt indtill gieres garen om de 12 Mrk: Sm: Qvalvogen giestgiæberie tilhørende. til 14de qvæstion svarede ved intet der om; til 15de qvæstion, vidste vidnet intet at svare. til Proc: Ottesens Spørsmaall svarede vidnet, at det gierde som findes om Florsvigen, har veret af hindes Sødster opsadt, og hun hafde 2de Kiøer, som beitede i Hæfverøens udmarck med Hæfverøens Creatuurer, Sagde \og/ at i dend tid var ingen giestgiæber i Qvalvogen, men alleene en huusmand Nafnlig Rasmus, som soldte øell og dislige for Eieren Sl: Maren Mickel Olricks. begge Parter hafde icke mere dette vidne at tilspørge.
det 8de vidne Marthe Sl: Haldor Støelens Encke sagde at vere 64 aar gam/m/el og svarede til 1te qvæstion ja; til 2den qvæstion svarede, at har icke hørt at nogen herlighed har fuldt til Qvalvogen, uden alleene de indhegnede 12 Mrk: Sm: hvor med 3die qvæstion er og besvaret. til 4de qvæstion svarede at Bachen og Florswigen er oprøddet udj Hæfverøens udmarck, og haver ligget under gaarden Hæfverøen fra ældgamel tid. 5te og 6te qvæstion, Eskede Citanten ingen forcklaring om. til 7de qvæstion svarede, at Sørevigen haver fra gamel tid hørt gaarden Stangeland og gaarden Hæfverøens udmarck till hver af dem helten tilhørig. til 8de qvæstion svarede, at huusmandz Pladserne Floerswigen og Bachen har veret af huusmend beboede, med Hæfverøens Eieres og opsideres tilladelse, førend Jens Hansen Meyer kom til Qvalvogen at boe. til 9de qvæstion svarede, vidnet icke ved noget der om. til 10de qvæstion svarede, at siden Sørvigens sildevog blev optagen, er dend besørget med fornøden Noed, af Sl: Bendt Olrich og Arfvingerne, paa de tider silden har gaaet under Land. til 11te qvæstion svarede, at forrige giestgiæbere i Qvalvogen har haftt en â 2 Kiøer gaaende i Hæfverøens fæebeite med Hæfverøens Eieres og opsidderes tilladelse. til 12te qvæstion svarede jae. til 13de qvæstion svarede, at alt Qvalvog Landet, har fra gamel tid veret Hæfverøens udmarck og og!! fæebeite, alt indtill gieres garden eller indhegnede 12 Mrk: Sm: Qvalvogens giestgiæberie tilhørende; til 14de qvæstion svarede, haver aldrig hørt at giestgiæberen i Qvalvogen har haftt nogen Rettigheder udj Sørevigen. till 15de qvæstion svarede, at Skifttes garen imellem gaarden Stangeland og Hæfverøens udmarck gaaer liige Ned i Sørevigen. Vidnet forcklarede at kand giøre anvisning paa Hæfverøens udmarck, at dend Strecker (sig till Qva)lvogens gierde. Opsidderne eller huusmendene paa Bachen
1744: 158
og Florswigen deris Creatuurer beitede (……. ……….. …………. …… Hæf-)
werøens Eiere [og opsidderes] tilladelse. Widnet (……. ……… …….. ……..)
hvercken Bachen eller Florswigen oprøddet (……. ……… …… Hæ)fverøens (…….)
fæebeite, men eftter nogle aars forløb blev disse (huusmand)s Pladser opr(øddet med) Hæfverøens Eieris og opsidderis tilladelse, som siden har veret under Hæfverøens udmarck tilhørende, ellers sagde vidnet icke ved hvem opsidderne har betalt Rettigheden og Grundeleyen till. de opsatte gierder ved Bache og Florsvigen vidste vidnet icke n(aar de blev) opsadt, men nu for nogen aar siden har hun fornumet de ere opsadte, og findes (som forhen) nu Staaende. paa Proc: Ottesens Spørsmaall svarede vidnet icke ved at (det har veret) noget almindelig fiskerie i Sørevigen, ej heller ved at nogen har veret f(……) som ville fiske paa Sørevigen. Parterne hafde icke mere dette vidne at tilspørge.
det 9de vidne Niels Stangeland 52 aar gammell, paa 1te qvæstion svarede (…) til 2den qvæstion, svarede, at have hørt at Qvalvogen, har ingen slags herligheder enten af udmarck eller fæebeite veret tilhørende, uden alleene de indhegnede 12 Mrk: Sm: Qvalvogen Contraparten tilhørende, hvor med 3die qvæstion er besvaret. til 4de qvæstion svarede, at Bachen og Florswigen er oprøddet i Hæfverøens udmarck, og veret fra gam/m/el tid Hæfverøen underliggende og tilhørende, og dissen opsiddere betalte sin Rettighed til Hæfverøens Eiere Sl: Maren Sl: Michel Olrichs saa lenge hun levede, og siden ved hand icke hvem de haver betalt Rettigheden til, ej (…)rdj a(t) pladserne er bleven brugt af Jens Hansen Meyer siden hand kom til Qvalvog at boe. 5te og 6te Post, Eskede Citanten ingen forcklaring om. til 7de qvæstion svarede haver hørt at Sørevigen hører gaarden Stangeland og gaarden Hæfverøen til fra æld gamle tider. till 8de qvæstion svarede jae. til 9de qvæstion svarede Ney. til 10de qvæstion svarede jae. til 11te qvæstion svarede jae. till 12te qvæstion svarede vidnet jae. til 13de qvæstion svarede vidnet at alt Qvalvog Landet har fra gamel tid veret gaarden Hæfverøens udmarck og fæebeite, indtill de indhegnede 12 Mrk: Sm: Qvalvogen Contraparten tilhørende. til 14de qvæstion svarede, at giestgiæberne i Qvalvogen har aldrig haftt nogen Rettighed i Sørevigen; till 15. qvæstion svarede, at Skifttes garen imellem gaarden Stangeland og Hæfverøens udmarck gaar lige ned i Sørevigen. Parterne hafde dette vidne icke mere at tilspørge.
Parterne paastod at vidnerne maatte tilholdes at giøre anvisning paa Hæfverøens udmarck; hvor paa Retten begav sig ud, tillige med vidnerne, som giorde anvisning i følge deris forcklaring, udj Parternes oververelse, og Proc: Cramer da Præsenterede en Mand der eftter deris Mai:ts Forordning af 31te Martij 1719 kand forfatte dend der ved udkræfvende afridzning, hvor imod ingen hinder kand vere siden begge Parter er tilstede, og udvisningen bievaaner.
Widnerne befandt ved anvisningen, at i steden for at Qvalvogens gierde fra gamle tider har taget sin begyndelse {fra paa v} i fra baadeNøstet i Sødoust og der fra i streckning op til Iilehougen og der fra i Nord imod Florswigen, hvor fra gierdes garden gaar i Nordoust lige til Ildhuuset og der fra \i/ liige streckning forbie Kipperboen Ner i Søen, og saaledes var Qvalvogen indhegnet da Jens Hansen Meyer kom till Qvalvogen at boe.
der imod befandt nu vidnerne ved anvisningen at for faae aar siden er opsadt et Tvergierde paa dend vestre side fra Qvalvogsgaren hen til Iilehougen, lige over fædriftte veyen som befindes at vere Hæfverøens Creatuurer til hinder, Lige saa befandtes paa dend Nordre side at Qvalvogens gierdes gaer fra Søen en 20 â 30 fafner i streckning er ned Refven op imod Florvigens gierdesgar, hvor fra atter er giort et Tvergierde i streckning til Qvalvogens gierdes gaer, hvor ved ej alleene fæedriftte veyen for Hæfverøens Creatuurer er bleven stengt og tillugt, men end og ved samme Tvergierde /: som befindes for faae aar siden at vere opsadt :/ er nu Qvalvogen tillige med Florswigen under et gierde indhegnet, som aldrig haver veret i forrige tider.
Endu tilspurde Cramer vidnerne at i dend tid Floeren som giestgiæberen i Qvalvogen var tilhørende, stod paa Florswigen, om da huusmands Sædet Florswigen var indhegnet eller icke. hvor til vidnerne svarede Ney dend var icke indhegnet, ellers tilspurte Cram/m/er Samtlige vidner og til overflød om (de?) nogen sinde, endten
1744: 158b
(…… ………. …………… …… …..)en tilhører, eller har tilhørt
(……… ….. ……… ………. ……. …)le Qvalwogs gierde, tydelig viiser
(……. ………..) der (…… …… …..) Qvalvogen har ej mere veret til-
(hørende), end de 12 Mrk: Smør som indhegnet er.
Procurator Ottesen
(tilspur)te disse vidner, om det lille støcke gierde som gaar fra Jens Han-
(sen M)eyers haufve op imod Qvalvogs hougen, kand sees at vere
(giort till) anden Ende, end at hindre Creatuurerne at indkom/m/e paa
(Qvalvog)s Bøe, og huusmandz Pladset Florswigen. Vidnerne svare-
(de at …..) gierde fra Urterhaufven er icke giort til anden Ende, end at
(hindre) Hæfverøens Creaturer at indkom/m/e paa Qvalvogs Bøen og Flors-
(wigen)
Crammer tilspurde vidnerne om icke Qvalvogens gamle
(gierdegar?) udviser all dendz tilhørende, udviste og skyldsatte herlighed
(….. …..) forbie dend paa Qvalvogens Land befindende fersk og till
(….. b...) opbygde Beck, der ligger vngefer i meden fra Sr: Jens
(Hansens) urtehaufve og det beskrefne Ildhuus saa og om sam/m/e beck
(…. … fr)a afbrydningen til gamle Qvalvog gierdet hvor urthe haufven nu befindes, end 10 â 12 fafner. Vidnerne svarede at fra Qvalvogens gamle gierde er 1 fafn til bæcken, hvor fra er 10 â 12 fafner till urte haufven.
Procurator Ottesen tilspurte vidnerne om icke huusmandz Pladserne Bachen og Florswigen har ligget under Qvalvogen eftter at de ere blevne oprøddede, og svaret sin Rettighed til Qvalvogens Eiere; widnerne svarede at Bachen og Florswigen har ligget under Hæfwerøen fra arrildz tid og indtil dato, samt Rettigheden der af betalt till Sl: Maren Sl: Mickel Olrichs saalenge hun lefvede, som var Eiere saa vell for Hæfverøen som Qvalvogen.
Cram/m/er i anledning af Sr: Ottesens tilførte Spørsmaaler og der paa fulte giensvar, bad Retten tilspørge samtlig indstefnte vidner om de ved eller har hørt af Hæfverøens gamle eller forrige opsiddere sige, de icke har nødt godtgiort udj Landskyld eller anden afgiftt hvad Bachens og Florvigens huusmend til Madame Maren Sl: Olrichs kunde have Erlagt. Widnerne der til Svarede Ney, de ved intet der om. Andet om paa Qvalvogens indhegnede og omforcklarede 12 Mrk: Sm: har udj Sl: Madame Maren Sl: Mickel Olricks tid og i medens hun var Eiere der af, har boet andre end huusmend; Rs: Ney fra dend tid Maren Sl: Mickel Olricks blev Eiere af Qvalvogen, har dend icke veret beboet af andre end af huusmend saa lenge hun levede, og indtil hun ved døden afgick, da Jens Hansen Meyer dend til beboelse antog, og dis midlertid betalte huusmendene eller dissen beboere Rettigheden till Sl: Maren Sl: Mickel Olrichs, som Eiere af Qvalvogen. Parterne declarerede icke hafde vidnerne meere at tilspørge.
hvor paa alle vidnerne fremstillede sig for Retten og under aflagde Eed befæstede og Sagde at de nu icke Rettere eller Sandere ved at udsige, end de nu allerreede forhen udsagt og forcklaret haver.
Cram/m/er tilspurdte de {nu} af Hæfverøens opsiddere, siden Sl: Maren Sl: Mickel Olricks blev Eiere der af, som \nu/ igienlever, Jacob Jacobsen, om hand icke har nødt dend af Florswigen og Bachen, huusmandz Pladser under Hæfverøen, afgaaende afgiftt og til Sl: Maren Sl: Mickel Olricks betalt, godtgiort, Rs: Ney: dend har icke veret Leylendingen Jacob Jacobs: Hæfverøen godtgiort.
Stangelands opsiddere lod tilføere, at det huus som er Staaende paa huusmandz Pladset Halfvor Pladset kaldet gaarden Stangelands grund, Jens Hansen Meyer tilhørende, paastaar de at ville have grundeleye af for efttertiden, hvis icke paastaar de at huuset maa fløttes der fra; Ligesaa dend qvern og qvernehuus Jens Hans: Meyer tilhørende og paa Stangelandz grund Staaende, saa fremt opsidderne icke maa tillades der paa at maele uden betaling, paastaar de lige saa at maa og skall bortfløttes og grunden Rødig giøres.
Cramer der eftter fremlagde et Cort hvis Cours og beskrifvelse skall findes Conform med dend af Sr: Johan Edermand udj begge Parters Citantindens Søn Povel Andreas Ulrick Sr: Jens Hansen Meyer og Procurator Hans Ottesens skede afridzning, hvilcket Cram/m/er bad Retten siden saa vil hand som dend indstefntes Fuldmegtig er tilstede, same med (Udrids?)ningen maatte Confereres, og der ved saa vell Stange-
1744: 159
lands som Hæfverøens Eiendom (……. ………. ……….. ………… ……..)
vidnernis forcklaring\er/ findes betegn(…. ………… …………. ………….)
Nedermand Comparerede for Retten og sagde (at have giort og forferdiget afrids-)
ningen u-partisch, det hand Erbød sig med Eed at ville beckreftte (om nødig be-)
fordres.
Procurator Ottesen lod tilføre, at hand icke Disp(uterer, ej)
heller Approberer, dend i Rettelagde afridzning,
Cramer maatte til(spørge hannem)
hvor fore hand icke Approberer afridzningen, siden saa vel hand (som hans)
Principal vidnerne og Laugrettet ved anvisningen har veret (……….)
Comparenten Self har eftterspurt hvor vidt de af Sr: Ottesen (………..)
gierder eller Mercker Strecker sig;
Proc: Ottesen Refererede sig til (sit for-)
rige, saa som hand icke haver veret oververende ved afridzn(ingens)
forfattelse, men ville Referere saadant til sin Principal, s(om Sa-)
gens dendz Rigtighed bedre kand vide at tilstaae eller fragaae, (… ….)
behøves tid til i Morgen, saa som det er nu silde paa afttenen
(Sr: Cramer) endskiønt at Retten og de udnefnte Lavrettes Mend til visse (kand) beck(reftte)
at dend anviste Copie af afridzningen er Conform med dend Producerede orriginal og Copien udj Sr: Meyers samt fuldmegtiges Proc: Ottesens oververelse Passeret, maatte dog bemercke at hand Cil?(….) Ottesen Disputerer sam/m/e orriginal af afridzningen, uden at tilckiende give hvor i mislighed bestaar, der ey kand godtgiøres, thj Comparenten forstaar ey Rettere end Sr: Ottesen præsenterer dend for Nerverende tid fraverende Sr: Meyers Persohen!!, ellers paastod Cramer at Retten vilde tage det Producerede Cort udj øyesiun, og sam/m/e med vidnernis forcklaring samt anvisning Confrontere, da hand der eftter sin Endelig paastand vil formere.
Saa som det er nu silde paa afttenen, saa udsettes Sagen til i Morgen, da Sagen igien skall foretages, hvor Parterne betimelig haver at Comparere.
Om Morgenen d: 6 Maij blev Retten udj denne Sag atter sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend, hvor begge Parter for Retten Comparerede.
Parterne paa begge sider declarerede at vere fornøyet med det i Retten Producerede Carta eller afridzning paa Aaesteden, hvis Rigtighed med begge Parters underskrifvelse er og befindes Approberet.
Cramer der eftter paa hans Principalindes vegne og eftter dend ved bevisligheder oplyste Sagens beskaffenhed till Remarqve og paastand lod følgende tilføre, Citantinden eller hindes afdøde Mand har Stedse søgt udj Kierlighed at Conservere dend mellem Svogre og Venner udckræfvende fredelighed, hvilcket Cramer vil afbevise først ved beskickelse til Sr: Meyer dat: 19 Aug: 1743. som u-eftterretlig med det ord, mig anvist, er besvaret, dend Cramer Producerede saa Lydende; Andet med Citantindens Mindelige tilbud og beskickelse vis af 20 Decembr: 1743. hvor paa liige giensvar som paa benefnte beskickelse er fult, hvilcket tilbud og Cramer fremlagde og lyder saaledes; foruden dette har Sr: Meyer, da Sørevigen blev skyldsadt d: 5 Julij 1743 ved Procurator Sr: Ottesen ladet tilføre en meget u-Rigtig og mod dend oplyste Sandheds Proposition hvor om Cramer fremlagde Extract af dito skyldsetnings forretning dat: 3 Octobr: 1743 saa Lydende; Sam/m/e har foruden det paa adskillige Mundtlige og Venlige Erindringer fuldte modstridige giensvar, aarsaget Citantinden til hindes Eiendom/m/es Conservation, at anlegge dend nu førende Sag, som saaledes, saa vell af vidnerne er forcklaret, som af Retten befunden først samtlige vidner er Eenige udj det at Qvalvogen er oprøddet udj Hæfverøens udmarck, for det andet, at Qvalvogen ey tilhører anden herlighed end det af gam/m/el tid opsadte nu omvundne og anviste gamle gierde udviiser, Peder Qvalvogs forcklaring Exiperet, som dog ved anvisningen har taget det til Erindring og sam/m/e ved Eed Contesteret 3die: er det afbevist at huusmandz Pladserne Bachen og Florsvigen hører under gaarden Hæfverøen, vel vill Sr: Meyer uddrage ved fremsatte qvæstioner at de under Qvalvogen er brugt, dog findes ey af vidnernis forcklaring end icke e(…… ……)d har udj sin tid
1744: 159b
(……… ………….. ……….. ………..) har brugt denem, og forcklarer lof-
(…… ………. …………. ………. ….) hvad hæfder, ellers kand Sr: Meyer
(……… ……….. ……. ………. ……..) har eyet Qvalvogen nogen Rettighed
(…. … de) omvundne og hannem foreskrefne eller indhegnede grendser
(…… ………) endskiønt hand kand have benøttet sig af huusmandz Pladser
(….. ……) der ved ingen Eiendom erholdet, dis uden var de bem:te Madame
(Maren? som) Eiere af Hæfverøen fra 3die Julij 1709 hvor under dend anviste og
(………) udmarck, paa Qvalvog Landet kaldet, eftter det i Retten Produce-
(rede …)des udvis tilhører. 4de er af Sr: Meyer Self tilstaaet at det
(…… ….)ende Tvergierde ved Søerevigen, der aldrig har veret tilforne, af han-
(nem i) aaret 1731 er opsadt; 5te: at dend omtvistende viig Sørevig kaldet aldrig har hørt under anden end Hæfverøens og Stangelands herligheder, der samtlige vidner 5te og 7de undtagen, ere Eenige, ej heller ved at Qvalvogens Eiere og beboere har fordret eller til Eignet sig Rettighed der udj, det Comparenten og vil haabe bliver u-benegtet; 6te: at beskrefne huusmandz pladser Stedse har veret bebygt paa Hæfverøens grund med Eieris og opsidderis tilladelse, det Tredie og 5te vidne Exiperet; 7de: at Qvalvogens opsiddere eller Eiere ej har nødt fæbeite udj beskrefen Hæfverøens udmarck (ej?) med bevilgning til mere end høyst 2 â 3 Kiøer; 8de: at Sr: Meyer siden dend tid hand blev Eiere for Qvalvogen ej kand godtgiøre anden frihed end vidnerne har omvundet, og forcklaringen som de afhørte vidner har aflagt, er saa Reel og oplyslig, jae kommer overEens med deris giorde anvisning at Retten finder Sagens Reenhed paa Citantindens side, der fore vilde Comparenten begifve sig til sluttelig paastand eftter Stefnemaaelet, og paastaae Dom udj følgende Poster, først at Hæfverøens gaard bliver tilckiendt dend herlighed som der under fra arrildz tid har lagt saa vidt udmarcken Qvalvog Landet strecker, huusmandz Pladserne Bachen og Florswigen indberegnet, alt till det om Qvalvogen indhegnede {gamle} og i afridzningen foruden vidnernis forcklaring og anvisning, anførte gamle gierde udviser, for ellers under den/n/e Post at oplyese, de omtvistende herligheders skyldsetning fremlagde Cramer Een af Stedets Foeget d: 8 April 1744 attesteret Extract af dend i aaret 1667 forrettede Matricul for saa vit Hæfverøen, Stangeland, og Qvalvogen angaaer saa lydende; der af sees at Qvalvog: alleene er ansadt som et Krem/m/ersæde, uden nogenslags fæbeite, aufling eller dislige, som dog ved de andre gaarder findes, hvad herligheder dennem er tillagt. 2det: at Sr: Meyer for hans udj Sørevigen 1/14 part saa vidt hand er Eiere udj Hæfverøen for 1/7 part maatte tilckiendes endten at modtage Penge eftter u-Partisk Taxation for sam/m/e hans andeell, eller og interessere udj Nøder for dito 1/14 part samt der til ved fiskeriet udckrefvende Mandskab forfatte, saa fremt hand icke vil vente ej heller nyde Ringeste andel af dend velsignelse Herren vil unde og ved Citantindens folck, eller ved hindes bevilgning bliver optagen, dog Exiperet Landzlodden om hun som Største LodsEiere der har fri Disposition skulle tillade andre og u-Vedkom/m/ende, enten Stengsell eller Kastning. Landzlodden ben:te Meyer for saa vit hand er Eiere af 1/14 part at godtgiøre. 3die: at Sr: Meyer bliver frackiendt alt fæbeite udj Hæfverøens udmarck og hans Creaturer at bør blive inden foreskrefne grendser ved de indgierdede og omvundne 12 Mrk: Sm: ellers hafde Cram/m/er under Anden Post at Erindre, at ingen anden over Sørevigen har haftt Disposition end Citantinden og hindes Sl: Mand saa vidt Stengsel og Kastning, med Langvaad eller Noed, Ringe fiskerie med smaa og Storsildegarn undtagen, der om fremlagde hand Jacob Davidsen Medetuns brev dat: 6 Maij 1741. saa lydende, tilige med hans broder Abraham Medeltuns beregning over dend Sild som dito Medeltun udj Sørevigen i foraaret 1741 ved han/n/em er fanget og optaget, der paa Landz lodden med 46 rdr: 3 Mrk: 7 s: beregnet dat: 6 Maij 1741 saa Lydende; dis uden fremlagde Cram/m/er en beregning Sr: Meyer d: 24 Novembr: 1742 overleveret, hvor i findes insigneret det Comparenten forlangte i den/n/e act indragen saa Lydende; hvor af sees at Sr: Meyer er beregnet Landzlodden for 1/14 part af Sørevigen, hvilcken Regning hand Self udj qvittering af 30 Janvarij 1743 anfører som Cramer in originalj Producerede saa Lydende; og der af sees at Sr: Meyer hfrivillig!! har (m?)edtaget dend han(nem) saa vidt hand var Eiende for 1/7 part udj Hæfverøen tilberegnede (……….) Skulle nu Sr: Meyer Prætendere videre
1744: 160
Rettighed, da findes sam/m/e der af, (…. …….. ………. ………….. …….)
4de at Sr: Meyer endten bør bort Tage de (……… ……….. …….. ………)
huus paa HalfvorPladset kaldet, staaende (….. ……….. ……….. ……… …)
eller betale der fore Grundeleye saaledes som hand (med) Stangelandz (opsidderis og)
Eieris approbation kand accorderis om, Citantinden ellers vill (….. ……)
Penge eftter Rettens Taxt for benefnte huus, og der om forvendted(e …..)
Dom til biefald. 5te: at dend paa Stangelandz grund opsadte qvern (og qverne-)
huus af Sr: Meyer Self tilstaaet at ville bort Tage, ved Dom bliv(er ….. …….)
bort Tagelse, eller Penge eftter billig taxt, dog mener Comparenten (.. ….-)
der at Sr: Meyer er pligtig qvern og qvernehuuset at bort Tage. 6te: (Det)
omtvistende Tvergierde Tet imod Søerevigen og Søerevigens huus, ma(a bort-)
tages, og ned Rives, saa Hæfverøens udmarck bliver ligesa Rødig so(m dend)
fra gamel tid veret haver, saa vell som de ved anvisningen mod forhaab(ning)
befundne og opsadte Tvergierder fra Qvalvogs garen op under Iilehougen (Lige)
saa paa dend Nordre side Tvergierdet fra Qvalvogs garen {og} til Florswigens gierde, tillige og at Sr: Meyer bliver advaret, videre stengsell at opsette. 7de: at Sr: Meyer som bevislig er overtydet at have givet aarsage til denne besverlige Rettergang, bør tilfindes at Erstatte beckostningen eftter Special Regning skadesløs, {\Sa…in…../} sluttelig anmerckede Comparenten at Citantinden har (…..) {til at fremlege} Sr: Meyer til at fremlegge det til afg: Maren Sl: Mickel Olrichs paa Qvalvogen udstede skiøde med andre bevisligheder som hand kunde frem bringe til oplysning, Sr: Meyer er og indkaldet at fornem/m/e hvad paastand Citantinden kunde formere over dend Eegen Raadighed hand paa hendes og børns Eiendom har udvist, men formedelst Christen Kierlighed, Svogerskab, og venskab, der paa hindes Side enten har eller skall mangle, frafalder, hun dend paastand, dog Reserverer hun som afbevist og Retten oplyst Eiere af gaarden Stangeland gandske, og gaarden Hæfverøen for 6/7 parter at indsøge louflig Erstatning inden verneting for hvad Sr: Meyer af hendes tilhørende Eiendoms beboere, u-Rettelig fornem/m/elig huusmandz Sæderne kand have oppebaaret, og for dend dristighed hand uden tilladelse paa hindes Eiendom har udvist, hvor med Cramer og under Erindring af Lovens 1 bogs 16 art: indlod Sagen til en Lov forsvarlig Dom, med videre paastand at Retten behager at tage til anmerkning Cartet som med sin beskrivelse, saa vel af Comparenten som Sr: Meyer er Approberet.
Cramer eftter at den/n/e hans Proceduer og paastand var anført, lod til følge hans Principalindes ordre udj hendes Søns Mons:r Povel Andreas Olrich og hendes datter Mandz Sr: Hynnemeurs oververelse, for at bringe Sr: Meyer til fredelighed følgende Proposition til forliig ind føere, Comparentens Principalinde Madame Aana Marie Sl: Bendt Olrichs vil tilstaa Sr: Meyer saa lenge hand er beboer ud af Pladsen Qvalvogen fri beite udj Hæfverøens tilhørende udmarck for 4 â 5 Creatuurer og det skeer uden tilregnelse af Eiendom eller herlighed hun vil og accordere at Sr: Meyer, maa benøtte sig af de 2de huusmandz Pladser Bachen og Florsvigen uden afgiftt, dog icke lengere end Sr: Meyer er beboere af Qvalvogen, og gandske efttergifver dend fordring hun forhen har Reserveret at paatale disuden om Sr: Meyer ej bort Tager huuserne paa huusmandzsædet Halfvorspladset, da sam/m/e hannem eftter skiønsom Taxt at afbetale, ligeledes qvernen, der staar {paa} u-Disputerlig paa Stangelands Grund, og om hand ville holde 1/14 part udj Silde Nøderne, samt Mandskab, naar fiskeriet det udckræfvede, da ville Citantinden modtage hvad Condition dend indstefnte saa vit tilladeligt antagelig, eller Hæfverøen og Stangeland hensigtende proposition belanger, hvor med Citantindens tilstedeverende børn vare fornøyede.
Procurator Ottesen paa Sr: Meyers vegne som ellers Self er Nerverende, til Sagen af Sr: Cramers Proceduer under forhen tilførte Exception imod vedkom/m/ende vidner, Replicerede at Endskiønt vidnerne har forcklaret at Qvalvogen, saa velsom huusmandz Pladserne, Bachen og Florsvigen, er af gamel tid vorden oprøddet af Hæfverøens tilhørende udmarck paa Qvalvog Landet og huusmandz Pladserne at have tilhørt og underligget Hæfverøens Eiendom, dog forsaa vit huusmandz Pladserne angaar, har vidnerne uden Protocollen Sagt som de ej andet ved, saa dog har de siden maatt tilstaae at Madame Sl: Maren Michel Olrichs som Eier baade for Hæfverøen og Qvalvogen har oppebaaret Rettigheden af huusmandz Pladserne, hvor af lettelig infereres at hun sam/m/e Pladser har afskildt fra Hæfverøens brug og nøtte, ligesom og det med vidnernis forcklaring er bevist /: u-anseet de forhen har udsagt at Qvalvogen intet videre eller uden for detz indhegnede gamle gierde :/ at Qvalvogen af gamel tid og Stedse om endskiønt det siges at vere sked med Hæfverøens Eiers og opsideris tilladelse, har haftt felles fæebeite i udmarcken paa Qvalvog Landet med Hæfverøens Creatuurer, og saaledes der paa faaet hæfd, disuden er det (….) vi(….) bevist at paa Flors-
1744: 160b
(vigen …… …… ………….. ……………… …… …)vogens Flor, hvor af Wigen har sit
(……………. ………….. ……………..) Mickel Olrichs har forfløttet nermere ind paa
(……….. ………… ………… ……. ……) og i dend Sted udj wigen bevilget Een huus-
(mandz Plads) og som det aldrig (….. …… ……) at Hæfverøens Leylendinger af disse
(……) huusmandz Pladser har nødt dend Ringeste afgiftt, eller godtgiørelse der for udj
(….. ……. …. saa) falder det af sig Self at sam/m/e Pladser fra Hæfverøens udmarck paa
(Qvalvog Lande)t aldeelis er udtagen, og alt saa og i henseende til at Jens Hans: Meyer
(……. ….. i) Rettelagde skifttebrefs formeld arvelig er bleven udlagt Qvalvogen uden
(…….. ……..)en formeener og paastaar Sr: Meyer at hand i hendes sted maa
(…. …… a)t vere berettiget som under Qvalvogen ind hegnet Ermelte huusmandz Pladser,
(saadan be)skaffenhed formeener Meyer det ey heller kand have med det ældgamle huus-
(mandz Pladset HalfvorsPladset kaldet, hvis paastaaende huus, Meyer har maatt tagen i
(…) paa hans havende gieldz fordring, i Sæer, da Stangelands opsiddere aldrig siden sam/m/e
(….) deris sig tilbøxlede gaardz udmarck er bleven oprøddet har nødt uusum feug-!!
(..…) der af, men som adskilt fra Stangelandz herlighed u-paa ancket fuldt Eieren, i hvis
(andledn)ing Comparenten paa Jens Hansens vegne formeener og paastaar sam/m/e Plads at
(tilhøre?) ham som itzige Eier i hans Sviger Moders sted af Qvalwogen; Angaaende dend paaanckede qvern og qvernehuus, da er Jens Hansen uden Dom og Louvmaall saa villig til at afløtte som hand forhen eftter Stangelandz opsidderes begier har opbygget og beckostet, ligesaa modstrider hand icke Selfvillig at nedtage det imod Søerevigen opsadte Steengierde (eller Tver)gierde, som ej er opbygt i anden hensigt end for at udeholde Creatuurerne fra (han)s Engebøe, og hvad Sørewigen betreffer hvor om ickun for kort tid er falden Tvistighed, da har hand, uden dend andel hand der udj arvelig er tilfalden, der om aldrig paastaaet anden Rettighed end for saa vit sam/m/es vog ligger saa nær til hans Land at hand icke kand formeenes frie og u-behindret fiskerie, som ellers fremede i Loven er tilladt, og alt saa haabede der udinden at finde Rettens bifald, Men for saa vidt der kand vere forcklaret angaaende det saa kaldede {Tver}gierde fra Qvalvogs huuser op imod Meyers urtehaufve, som nu icke videre er at see af end nogle Store Steene Neden for bæcken, da benegter hand aldelis at videre af saadant gierde befandtes da hand kom at beboe Qvalvogen, end nu er at see, hvor om hand ellers Reserverede sig med vidnisbyrd i beleilig tid at bevislig giøre, imidlertid under vedbørlig Reservation indlod hand Sagen under Lov og Retmessig Dom til forhaabentlig frickiendelse for Madame Sl: Bendt Olrichs formentlig u-beføyede Søgemaall, endog det skulle vere ham langt Kierere at hun med ham og hand med hende, som i dobelt Svogerskab paarørende i god venlighed kunde forEenis;
Cramer Producerede dend i hans Proceduer Paaberaabte Regning paa omckostningerne dat: 6 Maij 1744. saa lydende. og der nest til giensvar i steden for Comparenten hafde ventet mindelig Proposition og det af ham fremsatte tilbud accorderet, der under tillige er forstaaet at Sr: Meyer naar hand med Citantinden eller eftterckom/m/ere interesserer for hans 1/14 part udj behøvende Langvaader og Kaste Nøder, da icke indlader sig udj noget andet slags interessentskab Sørevigens Eiere til Præjudice, saa vel som at hand betaler dend anvente beckostning, der fore og naar det tilsadt observeres til mindelig forliig, samt Sr: Meyers Explication der til er indhendtet hvad endten hand Approberer tilbudet eller ey, saa finder Retten der af, hvorledes Sr: Meyer er intentioneret. til besvarelse paa det Sr: Ottesen har ladet tilføre sagde Cramer først hand vedbliver hans forrige Proceduer, vidnernis forcklaring og anvisning samt dend Producerede afridzning hvor med Sr: Ottesens Proceduer finder modstridelse, 2det Sr: Meyer som icke med skiøde eller anden bevislighed har godtgiort hans løese paaskud, bliver vell fastbunden eftter vidnernis forcklaring. 3die Halfvorspladset paa Stangelands grund er ingen Dispute ført om, men saa vit huuset angaar der findes og er antegnet, det Sr: Meyer uden fremlagde bevis Regner sig berettiget til, da naar hand tilhører sam/m/e, bør hand vell og betale grundeleyen eftter forEening, ellers gaf Cramer tilckiende her under, at siden ingen Rettighed for dito huus, til Stangelands Eiere eller opsidere er betalt, sam/m/e da fra Sr: Meyer at maa indsøges, eller og huuset til grunden at maa vere forfalden;
Procurator Ottesen Paa de fremsatte forliigs Propositioner, Producerede sin Principal Sr: Jens Hansen Meyers skrifttlige Eegenhendige tilstaaelse dat: 6te Maij 1744 saa lydende.
Cramer tilspurte Procur: Ottesen der fører Sr: Meyers Partes \og/ har fremlagt dito Meyers Eegenhendig underskrefne forligs Poster, om same forstaaes anderledes, Neml: forliigs Posterne end Hæfverøen tilhører alt fæebeitet paa Qvalvog Landet {..} saa vit Er begrebet uden for de 12 Mrk: Sm: som er indhegnet. dis uden at Tvergierdet lige ved eller imod Sørevigen, saa og at huuserne paa Halfvors Pladset om forEening enten med Stangelandz Eiere eller opsiddere ej treffes, da sam/m/e at borttage, og imidlertid ingen Redt til grunden eller hvad der under findes indhegnet, tilEignes; Saa og at Sr: Meyers eftterckomere paa Qvalvogen, ingen Ret til Søerevigen haver.
Proc: Ottesen her til svarede at det (icke?) anderledes forsta(aes End Sr:) Meyers producerede forliigs Poster indeholder.
1744: 161
Citantindens fuldmegtig, Sønnen Mons:r Povel Andreas Olrich og hendes datter Mand Sr:
Hynnebeur declarerde, at de paa Cit(antindens vegne …… …….. ……….. …… Sr: Jens)
Hansen Meyers Producerede forligs Poster, (…… ……) fornøy(.. …….. …… ……..)
eftter de paa denne Sags sluttelige forEening, will afvarte Retten(s ………)
og Kiendelse.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Eftterdj Parterne imellem sig Self haver sluttet denne Sag i Mindelighed, (………) Contraparten Sr: Meyer haver udj Retten ladet Producere forligs Pos(terne) under sin Eegen haand, som Citantindens børn haver declareret paa s(in Moders) Madame Anna Marie Sl: Bendt Olrichs og Eegne vegne at vere forn(øyede med) Saa Kiendes og Døm/m/es for Redt at forbenefnte forligs Poster (… …….) maader eftterleves, og ved magt at Stande, og saaledes i øfrigt (denne) Sag, uden videre Lovmaall at vere sluttet og ophævet.
Ao: 1744 d: 6 Maij blev Retten betient paa gaarden eller aaesteden Sørevigen, med de af Fogden opnefnte Laugrettes Mend, Nemlig, Biørne GougsEim, Ole Houeland, Lars Rabben, Thom/m/es Brecke, Niels Grasdahlen, Niels Baards: ibid: Ole (……..) og Hermand Drifvenes.
hvor da Citantinden Madame Anna Marie Sl: Bendt Olrichs forestillede at have ved Rettens Middel veret foraarsaget at giøre forbud paa Sørevigs Sildevog, som hun ved Stefnemaall til aaesteden haver Udtaget, og till dissens eller Sagens afgiørelse {udv} paa aaesteden udvircket Deris Excellence Høy Welbaarne Hr: Ober Secreterer og Stiftts befahlings Mand â Møinichens ordre og Resolution dat: 23 April 1744. saa Lydende.
der nest lod Citantinden ved sin antagne Procurator Cramer, Producere det udtagne Stefnemaall angaaende dito forbud dat: 8 April 1744 saa Lydende. og Cram/m/er siden Sr: Meyer saa vel som hans fuldmegtig Sr: Ottesen, i dag da Retten holdtes udj Sagen imellem Citantinden som Eiere af Hæfverøen og Stangeland, imod Sr: Jens Hansen Meyer angaaende hendis der under tilhørende herlighed blev Tracteret, Directe, og til Retten har udsagt det dend nu paastefnte forbuds Sag i alt skall vere ophæfvet, ja død og Magtesløs saa vidt forbudet betreffer imellem Parterne, hvilcket Comparenten dend tid og end nu paa hans Principalindes vegne accorderede ellers er det ham lige meget hvad enten sam/m/e bliver vedstaaet eller ej siden hand tager det nu Retten becklædende Laugrett om indførte declaration.
Proc: Ottesen Møtte for Jens Hans: Meyer og i anledning af Citantindens fuldmegtig Sr: Cramers giorde Protocollation, og i henseende til at der i dag imellem Parterne er sluttet en venlig forEening udj en anden vigtigere Sag, accorderede Cramers tilførsel, dog med saa skiell at hand declarerer det giorde forbud aldelis ophæfvet og frafalder dend der udinden giorde u-Lovlig paastand.
Cramer bad Sorenskrifveren Hr: Cancellie Raad Randulff tillige med Lougrettet anføre dend declaration Sr: Meyer som hans fuldmegtig Sr: Ottesen Self bad Retten udj denne Sag at anføre.
Begge Parter frafaldt Sagen, og ophæfvede alle Prætentioner, forbudet betreffende som her med i alle maader er ophæfvet.
Cramer begierede Extract af dito declaration paa det hans Principalinde, der eftter kand indhendte, de for det paastefnte forbud til Fogden ædle Sr: Andreas Heiberg dend stillende forsickring\er/ eller Caution.
hvor imod Procurator Ottesen intet hafde at Erindre.
Ao: 1744 d: 1 Julij blev holden almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Fiere og Føyens Skibbreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Samson Aarskoug, Aslack ibid: Christen Feraas, Elling ibid: Ole Olsen Mølster, Berent Nunslie, Knud Buevigen og Lars Qvalvog tillige med Lænsmanden Tollef Houeland og Almue fleere som Tinget samme tid Søgte.
1744: 161b
(Publiceret …. ….. …….. …… allernaad)igste Rescript angaaende at alle
(…….. …….. ……… ……. …….) Comando paa forlangende ud-
(…… …….) til Leverings Pladsen uden betaling dat: 11 Maij 1744.
Publiceret Hr: General Lieut: Arnolts Reschript, hvor udj meldes Deris (Mai:ts?) allernaadigste befaling at Landvern Mendene, skall som virckelige Militaire Persohner, naar de første gang begaar Leyermaall, for aabenbar skriftte og bøders betaling, vere forskaanede dat: 22 Maij 1744.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Anna Olsdatter Espever, hvor Enckemanden (….)n Niels: er udlagt ¼ part udj Bømelens Kircke med alle sine Pertinentier for 45 rdr: dat: 29 Junij 1744.
Giestgiæberen Sr: Wallentin Wallentinsen Spitzøen haver till dette Ting ladet indstefne Sifveret!! Pedersen med skrifttlig Kaldseddel till forcklaring, formedelst hand skall have Solt adskillige giestgiæber varer, saa vell til boesidende bønder, som og til Reisende, da dog hand icke er Priviligeret at selge til andre end som en Marqvetenter, till arbeiderne paa Marmor Vercket, der om indstefnt at anhøre vidner til et lovskicket Tingsvidnes Erholdelse, som dito Stefnemaall vidløfttigere forcklarer, hvilcket i Retten lest brev og er dat: 15 Junij 1744 saa Lydende.
Contraparten Sifvert Pedersen møtte for Retten og vedstod at Stefnemaalet er ham forckyndt, paa slet papir.
Citanten der imod sagde at da stefningen blev forckyndet, hafde hand icke Stemplet Papir for haanden, men fordj at Retten for ham ey skulle spildes, lod hand forckynde Kaldseddelen for Contraparten paa slet papir, men nu dend bliver og er i Rettelagt, haver hand Kaldseddelen med behørig Stemplet Papir belagt, og at Stefnemaalet er ham lovlig forckyndt, fremstillede hand Stefnevidnerne Niels Hiljesen Spitzøen og Lars Biørns: ibid: som hand war begierende maatte Eed fæstes og afhøres;
dito Stefnevidner Comparerede for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at have forbenefnte Stefnemaall saa vell for Contraparten, som for vidnerne lovlig forckyndet med 14ten dagers Kald og varsell till dette Ting.
Citanten paastod at hans indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres; Hvor eftter widnerne for Retten fremstod da Eedens forcklaring for dennem blef oplæst og formaenet at sige sin Sandhed. Hvor paa
vidnet Barbroe Musterhafn eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at i foraaret eftter Paaske 1744 kom en arbeider paa Marmor wercket nafnlig Joen Pedersen og fulte med ham en huusmand paa Leervigen nafnlig Ole Børtvet, til widnet, som eftter begier gick til Contrapartens huustrue og begierede i Sl: Ole Børtvets Nafn at kiøbe 2de Potter øell som vidnet beckom og betalte 4 s: for. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
2det vidne Aslack Vahlen fremstod for Retten og eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede at for vngefer 4re Uger siden kiøbte vidnet til sig Self 2de Kander Salt af Contrapartens huustrue â 6 s: som vidnet betalte hinde med hummer, til dito verdie, blev og tilbuden at faae tilckiøbs, øel, brendevin, og Toback, men vidnet kiøbte indtet af disse Sorter. Parterne hafde intet mere dette vidne at tilspørge.
3die vidne Ole Strømøen eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at for 3de Uger siden kiøbte vidnet 3de Kander Sild af Contrapartens huustrue, og der for betalte 10 s: og en Potte øell for 2:
1744: 162
Parterne hafde dette vidne ej mere at tilspørge.
4de vidne Aslack Strømøen, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede at Pindse dag 1744 eftter Prædicken var vidnet med sin Svo(….) Tieniste Pige i Contrapartens huus og kiøbte 2de Potter øell for 4 s: og Tieniste Pigen kiøbte 7 Mrk: Toback og i talte 10 s: for hver Marck.
Vidnerne paa tilspørgelse svarede at ingen af dennem ere arbeidere paa Marmor wercket, men ere boesidende bønder der i Eignen. Parterne hafde icke videre dette vidne at tilspørge.
Citanten Wallentinsen i Rettelagde sit af Deris Mai:t allernaadigst forundede giestgieber Privilegium dat: 20de Octobr: 1741. Ligesaa høy Kongl: Privilegium paa Kræmmer handell i Muster Sogn, dat: 21 Septbr: 174?. End nu Producerede en gienpart af Hr: Conferentz Raad Lyhmes Resolution dat: 16 Maij 1743, hvilcke hand forlangede udj denne Tingsvidne act at maatte inddrages, hvilcke Een eftter anden blev oplæst af saadan indhold.
Citanten paastod denne Tingsvidne Sag til neste Ting udsadt, for at faae fleere vidner ført, begierede midlertid en Extract af Protocollen, om hvis Passeret er beskrefven som blev ham meddelt.
Eragtet.
Eftter Citantens paastand bliver Sagen udsadt till neste Ting, til hvilcken tid og sted Contraparten i ligemaade, kand indstefne og lade føere saa mange vidner, som hand {for} nødig Eragter.
Publiceret Jacob Kaaetes udstede skiøde paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: i gaarden Bredsten til Niels Johans: som der for har betalt 30 rdr: dat: 17 Junij 1744.
Publiceret Mathias Dals udstede Skiøde paa 1 pd: 6 Mrk: i Brochenes til Joen Torgilds: for 10 rdr: dat: 10 Octobr: 1743.
Publiceret Siur Biordals udstede bøxelsedel til Christopher Povels: paa 20 1/8 Mrk: Sm: i gaarden Øfrebøe dat: 1 Julij 1744.
Publiceret Siur Biordals udstede bøxelsedel paa 20 1/8 Mrk: Sm: i Øfrebøe til Ole Povels: dat: 1 Julij 1744.
Publiceret Hr: Niels Hertzbergs udstede obligation stoer 135 rdr: som hand af Sr: Jørgen Schaltz i Wiborg til Laans haver beckom/m/et, og setter der for til underpandt sine indkomster af Findaas Præstegield dat: 19 Febrj: 1744.
Publiceret Boer Johans: udstede bøxelsedel paa 2 ½ Vædt i Eneswog till Niels Ols: dat: 28 Martij 1744.
Publiceret Hr: Haars udstede bøxelsedel paa at Peder Eltrevog maa opsette sig et huus paa Eltrevog dat: 11 Decembr: 1737.
Publiceret Assessor Peder Wallentinsens udstede Skiøde paa 12 Mrk: Sm: i gaarden Løngholmen till Jonas Budde som der for haver betalt 100 rdr: dat: 19 Junij 1744.
Mons:r Irgens fremckom for Retten paa Johan Løngholmen som opsider, hans wegne og sagde, at som opsidderen er u-beckiendt det Kiøb som er sluttet imellem Eieren og dendz Kiøber Jonas Budde, saa Protesterede hand paa opsidderens vegne mod dette Tinglyste Skiøde, siden hand som opsider icke er gaarden først tilbudet, og altsaa Reserverer hand sig sin Kiøbe Ret til gaarden i følge Lov og Forordninger, ved Landzlov og Redt at udføre.
Restandsen beløber 247 rdr: 1 Mrk: 8 s:
Ao: 1744 d: 3 og 4de Julij blev holden Almindelig Som/m/er Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Føyens Skibbredes Almue oververende Kongl: Mai:ts Foeget udj Retten Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Ole Johansen Nordhugelen, Ole Joensen Brandvig, Jens Haarneland, Peder øfre Eskeland, Thom/m/es Lundmands Verck, Lars Lillebøe, Baard Houeland og Peder Stufve, tillige med Lænsmanden og Almue fleere som Tinget same tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts Forordning angaaende at alt fremede Papirs indførsel er forbuden dat: 2 Junij 1744.
Publiceret høy Kongl: og høye øfrighedz ordre som paa forige Tinge
Publiceret Hr: Niels Hertzbergs udstede obligation Stor 135 rdr: til Sr: Jørgen
1744: 162b
(……. . ……. ……….. …….. ………….) underpant af Findaas Præste-
(gield … …….. …….. ……. …….)
Fogden i Rettelagde Hr: Haars udstedde obligation til Deris Mai:t Stoer 500 rdr: for Fogden Heibergs anbetroede oppebørseler, og som dito obligation er indfriet, saa blev dend nu i Retten anvist til udslettelse i Pandtebogen dat: 11 Febrj: 1744.
Publiceret Hr: Haars udstedde bøxelsedel paa 12 Mrk: Sm: i Gisøen til Niels Essickiels: dat: 19 April 1744.
Publiceret Eesseckiel Vigckes udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i gaarden Wiche til (……) Eesseckielsen dat: 29 Junij 1744.
Publiceret Christen Sildes udstede bøxelsedel paa 16 Mrk: Sm: i Holme til Niels Siurs: dat: 27 Novembr: 1743.
Publiceret Mickel Olricks udstede bøxelsedel paa 1 pd: 5 Mrk: Sm: i Sortland till (….. A?)xels: dat: 24 Novbr: 1743.
Publiceret Mickel Olricks udstede bøxelsedell paa (? pd:) 18 Mrk: Sm: i Sortland til Aslack Ellings: dat: 26 Junij 1744.
Publiceret (……) Gorms udstede Pandteforskrifvelse udj gaarden Høyland for sine Stifbørns Arfvemidler 209 rdr: 3 Mrk: 11 s: dat: 27 Junij 1744.
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Anna Olsdatter Espever, hvor Enckemanden Anbiørn Niels: er udlagt ¼ part udj Bøm/m/elens Kircke og Jordegodz for 45 rdr: dat: 30 Junij 1744.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ole Niels: Spitzøen hvor Encken Abelone Eesaiasdatter udlagt i Børøen 5 Mrk: Sm: for 5 rdr: og udj Saxe 7 Mrk: Sm: for 4 rdr: 4 Mrk: og udj gaarden Kulleseide 1 Mrk: Sm: for 2 Mrk: dat: 16 Septbr: 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Isack Olsen Gilje hvor udj Mickel Olrick er udlagt 18 Mrk: Sm: \ ½ huud / for 12 rdr: Gulleif Hidsken udlagt 14 Mrk: Sm: for 4 rdr: 4 Mrk: Johannes BørsEim og Lars Haugen er udlagt 4 Mrk: Sm: for 1 rdr: 2 Mrk: alt forskrefne i gaarden Gilje dat: 27 Junij 1744.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Lars Almaas for fortiilig sammenleye med sin huustrue til Doms Lidelse till dette Ting;
dend indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, hvor paa Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hyesingstad og Anders Bandedahlen hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Lars Almaas til dette Ting til Doms Lidelse med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Fogden war Laufdags foreleggelse for dend indstefnte till neste Ting paastaaende.
Eragtet.
Som Lars Almaas till dette Ting haver faaet lovlig Kald og warsell till dette Ting, saa forelegges hannem Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Sifvert Pedersen Musterhafn, eftter forrige tiltale, till Doms Lidelse, for fortiilig Samenleye med sin huustrue;
dend indstefnte Sifvert Peders: Musterhafn blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, hvor paa Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hystad og Siur Nodteland hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Sifvert Pedersen Musterhafn till dette Ting med 3de ugers Kald og warsell.
Fogden lod tilføre at siden det med Eenstem/m/ige vidner er bevislig giort, at indstefnte {Peder} Sifvert{sen} \Pedersen/ har besvangret sin nu havende huustrue Anna Dorothea Rochling over 7 maaneder, førend hand blev Trolofvet med hende, saa satte hand nu i Rette over dem begge eftter Loven till bøders Erleggelse, 6 bogs 13de Capt: 1te art: og hvor om hand forvendtede Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
det er med widnernis forcklaring giort bevist at Sifvert Pedersen Musterhafn i Kornskuren 1742 blev med sin huustrue Trolofvet og om Kyndelmisse tider 1743 kom hun i barselseng, hvor af befindes at hand nogle Maaneder føer Troelofvelsen, sin huustrue haver besvangret; udj hvilcken henseende Sifvert Pedersen Musterhafn tilfindes at betale eftter Lovens 6 B: 13 Capt: 1te art: sine æcteskabs bøder med 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Sr: Hans Seehuus hafver ladet indstefne Sr: Krog till dette Ting til Doms Lidelse, at indfrie og betale 6 Sæcker Skaattemæell som hand af Citanten haver beckommet, saa og at betaele Processens beckostning skadesløs.
Contraparten Knud Krog blev
1744: 163
paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne.
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hysingstad og Anders (………..) hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve indstefnt Knud Krog til dette Ting med mere end 14ten dagers Kald og warsell.
Citanten Mons:r Seehuus møtte for Retten og sagde at in Augustij 1742 laag en Skaatsk Skipper Nafnlig Walter Johnston paa hafnen som hafde Eendell skaattemæell i Sæcker i skibet, hvor af hand oplagde 26 Sæcker skaattemæell ha(… …... ….)ten som sam/m/e for ham skulle selge, till 1 rdr: 2 Mrk: pr: Sæck; og eftter at Skipperen war till Skotland henreist, kommer Sr: Knud Krog til Citanten og begierer 6 Sæcker Skottemæell som hand beckom eftter accord at betale 1 rdr: 2 Mrk: for Sæcken, hvor fore hand udstedde sa(……..) af dat: 8 Novembr: 1742 af saadan indhold. siden haver Citanten fordret oftte Mindelig betaling, Men intet beckommet uden (udflug?)ter, der alleene hensigter till ophold, og i dend henseende haver hand veret foraarsaget at indstefne ham till dette Ting, og som hand icke møder, wille hand denne sinde for dend indstefnte paastaae Laugdags foreleggelse till neste Ting.
Eragtet.
Ved Stefnevidnernis afhiemling er befunden at Contraparten er loflig till dette Ting indvarslet, hvor fore Sr: Knud Krog forelegges Lauvdag til neste Ting at møde og svare till Sagen.
Taarbiørn Lunde haver till dette Ting ladet indstefne Maans Døsse til dette Ting, til Doms Lidelse at betale dend huuse aaeboed paa gaarden Lunde, som blev udlagt paa skifttet eftter hans Sl: huustrue d: 20 April 1743 som er 5 rdr: 2 Mrk: 3 s: saa og Processens beckostning.
Dend indstefnte Maans Lunde blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke;
Citanten møtte for Retten og sagde at Contraparten forhen haver haftt till brug dend Jordepart i gaarden Lunde som nu Citanten beboer, og som hand ved sin Sl: huustrues dødelig frafald opsagde dito gaardebrug, og ved skifttes holdelse eftter hans Sl: huustrue blev udlagt i huuseaaboed paa gaarden 5 rdr: 2 Mrk: 3 s: hvilcke Penge, Citanten der haver antaget gaardebruget igien, er berettiget sam/m/e at indsøge, for at sette gaardens huuser i Louffør stand,
Eragtet.
Maans Døsse forelegges Laufdag til neste Ting at møde og svare till Sagen.
Publiceret Søfren Rickertsens udstede skiøde paa 1 Løb 5 Mrk: Sm: i Store Brandvig til Ole Joens: for 77 rdr: dat: 11 Maij 1744.
Publiceret Hans Fylckesnesses udstedde skiøde paa 1 pd: 4 2/3 Mrk: Sm: i Habbestad til Salomon Ols: som haver bet: 60 rdr: dat: 12 Junij 1744.
Publiceret Mathias Dals udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: i Tvete til Taarbiørn Knuds: dat: 17 Janv: 1744.
Publiceret Lars Lillebøes bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Lunde til Taarbiørn Lars: dat: 11 Maij 1744.
Publiceret Johan Frimands udstede skiøde paa 1 pd: Sm: 32 Mrk:r fisk i Søre Seele till Jens Hans: som der for haver bet: 50 rdr: dat: 16 Junij 1744.
Publiceret Johan Frimands udstede Skiøde paa 1 pd: Sm: 32 Mrk: fisk i Søre Seele til Daniel Ols: og bet: 50 rdr: dat: 16 Junij 1744.
Publiceret Johan Frimands udstede Skiøde paa 1 pd: Sm: og 8 Mrk: fisk til Christen Nielsen som der for har betalt 35 rdr: dat: 16 Junij 1744.
Ao: 1744 d: 28 og 29 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden øfre Waage for Strandebarms og Qvindherretz Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Niels Tangeraas, Haafver ibid: Peder Lillefosse (Lille Fosse), Rasmus Store Linge, Eelias Boegeland, Torgier Grøning, Lars Bierckenes, \og/ Sæbiørn Giære, tillige med Lænsmendene og Almue fleere af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
1744: 163b
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre som paa forige Tinge.
Publiceret Hans Hansen Giøens udstede Skiøde paa (1/2? Løb? Sm: i) gaarden Bierchenes til sin Fader Hans Torgels: Giøen dat: 14 Junij 1743.
Publiceret Hans Torgelsen Giøens udstede bøxelsedel paa ½ Løb sm: i gaarden (Bierckene?)s til Lars Sverckesen dat: 21 April 1744. hvor imod Fogden Protesterede (i følge?) af Deris Excellences ordre dat: 21 Maij 1744.
Publiceret Hans Hans(sen Giøen? tilli)ge med fleere interessenteres udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden (…….) til Encken Marithe Siursdatter som der for haver bet: 54 rdr: dat: 22 Octobr: 1743.
Publiceret Kristj Steensdatters udgifne Skiøde til sin Søn til!! Stem!! (Steen) Ifversen dat: ?? Martij 1744. (Mrkn: I garden Rørvik – sjå skiftebrevet nedanfor)
Hans Hansen Bierckenes lod i Retten Producere sin fader Hans Torgels: Giøens udstede skiøde paa Bierchenes til Sl: Jaen Hans: Giøen, som nu i Retten til udslettelse i Pantebogen anvises dat: 25 Junij 1738.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Iver Taarbiørns: Rørvig hvor udj Encken Kristj Steensdatter (og Sønnen) Steen Ifvers: tilsamen er udlagt 18 Mrk: Sm: i Rørvig for 18 rdr: dat: 27 April 1744.
Opsidderen paa gaarden Nerhuus Ole Samsonsøn fremstod for Retten og tilspurte dend tingsøgende Almue, \1te:/ om det icke er dem beckiendt at hans paaboende gaard Nerhuus {No: 72} af det in Decembris sidstleden faldende Stercke Vandløb, har taget saadan Skade af Elfvebrud og fieldskrede, at dend nu icke meere kunde Contribuere af dendz skyld eftter Matriculen, der til Almuen Eenstemig svarede at det er dennem alt formeget beckiendt; for det 2det: om de icke ogsaa ved at denne gaard formedelst sam/m/e tagne skade, behøfver det passerede aftag i skatteskyld ½ Løb Sm: og i Landskyld 12 Mrk: Sm: og om dend her eftter høyere kand Contribuere udj Skatt og Landskyld end af de beholdne 2 pd: 12 Mrk: Sm: Almuen der til Eenstemig svarede, at dersom gaarden skall blive beboet, maa dend u-feilbarlig nyde det Passerede aftag.
Comparenten var her om begierende Tingsvidne, tegnet paa denne i Rettelagde aftags forretning som blev bev:
Opsidderen paa gaarden Gierde, Peder Godtskalcksen Comparerede for Retten og i Rettelagde, dend Een over hans paaboende gaard d: 20 Maij sidstleden passeret affeldings forretning, med Spørsmaall til dend tingsøgende Almue, om det icke er dem alle beckiendt at meerbem:te hans paaboende gaard af det in Decembri sidstleden indfaldne stercke og usædvanlige Vandfald har taget en u-bodelig skade af Elfvebrud og fieldskreede. der til Almuen svarede at saadant er dem alle beckiendt, og end nu for alle synlig at dend wil meere tiltage. 2det om de icke ogsaa ved at dend formedelst Erlidte skade af Elfvebrud og fieldskreede behøver at affeldes udj skatteskylden 2 pd: 6 Mrk: Sm: og udj Landskylden 18 Mrk: Sm: 1 huud, eller om dend her eftter er god for at Contribuere af høyere skyld end 2 pd: 6 Mrk: Sm: hvor till Almuen svarede at der som gaarden skall blive beboet, maa dend u-forbigiengelig nyde det giorde aftag;
hvor om Comparenten war Tingsvidne begierende, paa denne forretning maatte tilføres som blev bevilget.
Fogden gaf tilckiende at hand till dette Ting har ladet indstefne eftterskrefne vidner Ole Eelies: Løening, Hans Ingebrigtsen ibid: Haldoer Bryngelsen Oenerim, {at mø} og Ole Nielsen Oenerim, under faldzmaall at møde Eedelig at forcklare, hvorledes til er gaaet med afdøde Lars Askels: Onerimb som sig Self, eftter sigelse af waade, med en børse sig har ihielskudt, til hvilcke vidners forcklaring at anhøre, er indstefnt dend afdødes Arfving Lars Christiansen Oenerim paa Eegne og med arfvingers vegne, alt till et lovlig Tingsvidnes Erholdelse.
Lars Christiansen Oenerimb møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, som og gaf tilckiende at hand møder paa Eegne og med arfvingers vegne.
hvor eftter Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor paa vidnerne for Retten blev fremckaldet, da Eedens forcklaring af Lovbogen for dennem blev oplæst, og formanet at wogte sig for MeenEed, hvor eftter
widnet Ole Eeliesen Løening fremstod, og eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at fredagen
1744: 164
for Christj Himmelfartz dag d: 1 Maij (1744 ……… ………… …………. ……)
Oenerim i Qvindherretz Skibrede belig(gende ……. ……. …….. ….. ……….)
tillige med sin Stifsøn Hans Løening (……….. ……….. ……… ……. ……..)
kom Sl: Lars Askelsen Oenerim gaaende med en børse i sin haand, og Røgede paa en Pibe Toback, (da hand gi)ck vidnerne for(bie) Hans Løening sagde til ham, I er icke god at møde i dag som gaaer med børse i haanden, svarede \ja/ skiell paa de(t?), saa siger vidnet (… ..) icke Sofvet saa lenge i dag som vj har giort, hvor paa dend afdøde svarede, det var icke saa heller, Jeg \gick/ her ind ad bøegars Leet, da saag Jeg en oetter inde ved Næsset, gick \Jeg/ saa hiem igien eftter børsen, og da Jeg kom igien {da} søm/m/ede oetteren over wandet bort til Boxnes Landet \dette talede hand imedens hand gick vid: forbie/ der paa gick Sl: Lars Askelsen hen (der?) hos hvor et baade Nøst stod i bygning, der stod 2de Persohner (….) og hug paa Eendell Staf, hvor dend Sl: Mand sadte sig paa Tømringen som var 2de Stocker høyt, lidet der eftter saag vidnet hand var gaaet der fra ind i Nøstet, hvor hand sad paa en Staack omskrefs med en foed paa hver side Stocken, blev og seende at børsen \som/ laag paa skiødet eller det venstre laar \holdte hand i dend venstre haand og med dend høyre haand/ førte hand Ladestockcken 2de gange op og Ned i børsen, og lidet øyeblick der eftter hørdte vidnet et Skud, som Strax gick der hen og hørte dend døde Raabte, oi, faldt saa af Stocken paa Jorden ved dend høyre side {Videre hafde} forcklarede ellers at skudet gick ind i dend venstre side i wegelifvet, eller svangen; widere hafde vidnet icke at forcklare, ej heller hafde Fogden vidnet meere at tilspørge.
det 2det vidne Hans Ingebrigtsen Løening eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i allemaader, ligesom nest forrige widne wundet og udsagt hafver;
det 3die vidne Haldoer Bryngelsen {eftter} Onerim eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at fredagen for Christj Himelfartz dag d: 1 Mai 1744, stod vidnet i Nøstet paa gaarden Oenerim ved Søen og arbeidede paa Eendell Staf og imidlertid som vidnet haver spiset om froeckost tider eller Klocken vngefer 8 eller 9 slet om Morgenen og eftter Maaltid sad og læesede for Maden, kom Sl: Lars Askelsen gaaende og satte sig paa Tømringen paa Nøstet som stod i bygning, og lagde børsen hos sig, og sagde til vidnet die har hoeg till at Muske daacker i dag, svarede vidnet jae om Gud vil, tog saa en skaall øell og sagde til ham, kom nu og drick med mig, saa tog dend afdøde sin børse i haanden, gick ind og satte sig hos vidnet paa en Staack, som leverede ham øelskaalen, hvor af hand drack og leverede vidnet skaaelen igien, som der eftter drack ham til anden gang, da dend afdøde negtede icke vill dricke op øelet for vidnet, som atter sagde, herre Gud vj har drucket saa mangen skall!! (skaall) øel tilsamen, du kand sagtes!! (sagtens) dricke dette, som icke er meget paa at giøre, saa satte dend afdøde skaalen for Munden og drack lidet der af, der eftter tog hand i børsen og sagde, ja du er og Reen, der paa satte hand sig omskrefs eller \med/ en fod
1744: 164b
(paa hver si)de af (Stocken, og med en) Strye, treckede Lad Stocken
(….. …)gde Strye (….. …….. ….)t i som stod fast i Lad Stocken
(holdt) saa børsen i dend venstre haand lige for sig og Stødte Lade Stocken med dend høyre haand i børsen, og drog dend saa 2 ganger op og ned, mere icke, saa som vidnet alleene agtede paa at faae ild i sin Tobacks Pibe, og i det samme hørte vidnet Skudet, saa op og hørte dend afdøde Raabte oi, og der paa faldt ned af Stocken paa Jorden paa dend høyre side; Dagen der eftter war vidnet tillige med Ole Nielsen Onerim ordineret at besigtige Liiget og da befandt at Ladningen haver gaaet ind i dend venstre side i Weegelifvet Tet under brøstbeenene, og gaaed ud igiennem Ryggen under det høyre Skuldre blad. Widere hafde dette widne ei at forcklare, icke heller hafde Fogden dette vidne mere at tilspørge.
det 4de vidne Ole Nielsen Oenerim, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at dagen eftter at afdøde Lars Askelsen war i hielskudt, war vidnet tillige med Haldoer Oenerim beordret at besigtige dend afdøde og befandt at skudet har gaaet ind paa dend venstre side i Veegelifvet tet under brøstbeenene og ud igiennem Ryggen under det høyre Skulder blad. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Ellers blev alle vidnerne under forrige aflagde Eed tilspurt, om dend Sl: Mand i sit lefvende Lifve war fredsommelig i Naboelav og ellers i saa maade at ingen hafde aarsag at ancke paa ham, der til de svarede at de haver kiendt ham fra ungdoms aar og fremdelis, imidlertid vedste de intet {med} uden alt hvad Christsømeligt og ærligt at sige om ham;
Fogden om hvis Passeret er, war af Retten et Lov skicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Fogden gaf tilckiende at hand med skrifttlig Stefnemaall som hand i Rettelagde, haver indstefnt eftter forrige tiltale Malleene Knudsdatter Skaaele og Anders Joensen Lille Umvig, at lide Dom till Straf for deris begangne Leyermaall, dis ligeste dend for barnefader udlagde Sergiant ved Hr: Major Richelieues Compagnie Ole Thommesen, saa vel som qvinde Menniskets forsvar Hans Engelsen Giøen, hvilcket Stefnemaal ogsaa er anvist Welbem:te Hr: Major Richelieu som Cheff for ind stefnte Ole Thomesen, hvilcket er dat: 8 Junij 1744. saa Lydende.
dend indstefnte Malleene Knudsdatter, blev paaraabt men møtte icke, dog paa hindes vegne var Nerverende hindes forsvar Hans Engelsen Giøen Ligesaa blev under officer Ole Thomesen Skaedten paaraabt, men møtte icke, og blev svaret at hand er
1744: 165
henreist till General Mun(stringen ……….. ……… ……. ………)
Stefnevidnerne Biørne Døs(…. og ……. ibid: hiemlede) ved Eed eftter Loven at have dette Stefnemaall forckyndt for 6 uger siden i Christen Voldens huus hvor Malene Knudsdatter haver sit tilhold, Lige saa dette Stefnemaall at have i Ole Thomesens huus forkyndt for 6 uger siden, udj hans Piges paahøer, da hand war udroed paa Søen for at fiske og kom hiem nogle Timer i sit huus eftter at Stefnevidnerne gick der fra.
Fogden i Rettelagde Provsten Hr: Willem Frimands attest angaaende Malleene Knudsdatters opførsel dat: 2 April 1744 saa Lydende.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøen lod tilføre at Deris Excellence Høy Welbaarne Hr: Stiftts befalings Mand â Møinichen haver ordineret ham til Malleene Knudsdatters forsvar i denne Sag, hvilcken høye ordre hand i Retten Producerede dat: 19 Junij 1744 saa Lydende.
dend indstefnte æctegiftte Mand Anders Joensen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden lod tilføre at siden hvercken Ole Thomesen Sergiant, eller Malleene Knudsdatter nu icke møder, hand og icke endnu har faaet af Stiftt ambtmanden Aproberet, dend over Anders Joensens formue passerede Registrations forretning saa var hand foraarsaget at begiere Sagen udsat til neste Ting, og at de udeblivende maatte forelegges at møde og svare til Sagen.
Eragtet.
Som de indstefnte ved Stefnevidnernis afhiemling befindes at have faaet lovlig Kald og warsell, og for at Fogden kand faae dend passerede Registrations forretning af høye øfrighed Approberet, udsettes Sagen till neste Ting, til hvilcken tid og sted, Malleene Knudsdatter med sin Deffensor samt Ole Thomesen Sergiant, og Anders Joensen forelegges Laufdag at møde og svare till Sagen.
Fremckom for Retten opsidderne paa gaarden Store Fosse under Matriculens No: 42 i Strandebarms Skibbrede beliggende saa som Lars Mathiesen bruger i Skatt 1 Løb 9 2/3 Mrk: Sm: Men i Landskyld 1 Løb 1 2/3 Mrk: Sm: 11/54 huud, hvor af hand Self Eier ½ Løb Sm: Rosenthals godz 14 2/3 Mrk: Sm: 11/54 huud og bunde godz 23 Mrk: Sm: Taarbiørn Samsonsøn bruger i Skatt 1 pd: 3 ¼ Mrk: Sm: Men i Landskyld 1 pd: 4 Mrk: Sm: som hand Self er Eiende, og Jacob Taarbiørnsen bruger i Skatt 1 Løb 2/3 Mrk: Sm: Men i Landskyld 1 Løb Sm: Proprietaire gods og tilspurte Samtlig Tingsøgende Almue \af Strandebarms skibrede/ om det icke er dennem alle vitterlig at deris gaardz huuser Marie besøgelses dag d: 2 Julij 1744 blev opbrendt og lagt i aske, saa som tog!! war aarsag at i Ildhuuset blev hengt Een gryde over Ilden, og folckene gick der fra, og imedens muelig Ilden har antent udj endeell Spon og andre træesplinter som har ligget paa gulfvet Tet ved Skaarsteenen
1744: 165b
(….. …..)d tag(…. …… …….. …)aand, at da Koenen som hengte
(Gryden ove)r Ilden, ko(m …. ……) igien stod det i lyes Lye,
(med) saadan magt og ofverhaand at der blev opbrendt for opsidderen Lars Mathiesen Store Fosse 9 huuser saa som 1 Røgstue, 2 Sengeboer, 1 Stafbuur, 1 Ildhuus, 1 hestestald, 2 floerer eller fæehuuser, og 1 brendevedz Skygcke, Ligesaa for Taarbiørn Samsonsen blev opbrendt 1 Røgstue og 2de hos bygde Tømrede udsvaler, 1 floer, 1 fæehuus og Een høe og Kornlade og Endelig for opsidderen Jacob Taarbiørnsen Store Fosse blev opbrendt 5 huuser saa som 1 Røgstue, 1 Stafbuur, 1 Ildhuus, 1 Madstue og 1 brendeveds Skygcke, hvilcke alle huuser af denne grumme Ildzvaade blev fortæret og lagt i aske, med en saadan grumhed, at med neppe (nø?)d de kunde Redde en barselqvinde af Ilden som Endelig blev udbaaret, men dog af forskreckelse døde Strax der eftter og lidet eller intet fick de af sine faae og fattige Eiendeeler bierget, hvor af dend Største deell tillige med huuserne blev af Ildens hefttighed i aske lagt, war der fore begierende at Almuen her om wille gifve sit Sandferdige widnisbyrd till et lovskigcket Tingsvidnis Erholdelse hvor eftter de agter at giøre allerunderdanigst ansøgning till Deris Kongl: Mai:t om nogle aars Skatte friheder, till nogenledes opreisning for deris Erlidte Store Skade.
Almuen af Strandebarms Skibbrede her til Eenstemig svarede at det er dennem dis werre alt formeget beckiendt og enhver Mand witterlig dend Store Skade forskrefne 3de opsiddere paa gaarden Stoere Fosse har taget, wed det dend u-Løckelige Ildebrand overgick deris fattige huus og hiem Marie besøgelses dag 1744, da denne u-Løckelige Ilds waade ej allene lagde i aske forestaaende Specificerede huuser Men end og dend meste deell af deris fattige Eiendeeler blev tillige med i askelagt og af Ildens grumhed fortæret, Saa de inderlig ønskede at Deris Mai:t allernaadigst wille forunde disse fattige opsiddere nogle aars Skatte frihed, till nogenledes lettelse for deris Store tagne Skade.
hvor om opsidderne om hvis Passeret er, war af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende, som blev bevilget.
Restandsen for Qvindherretz Skibbrede 250 rdr: 2 Mrk: 3 s: og Restandsen udj Strandebarms Skibbrede beløber 171 rdr: 1 Mrk: 9 s: Restandsen paa de Extra skatter beløber 26 rdr:
Rasmus Hansen Store Linge hafver till dette Ting ladet indstefne Johannes Pedersen Nærnes till Doms Lidelse at betale de Penge som hand war accorderet om for huuserne paa gaarden Linge 1742, samt der om indstefnt at anhøre eftterskrefne vidner Samson Traae, Anders Svinland, Eerick og Hendrick Dybsland, som iligemaade er indstefnt under deris faldz maall at møde, og Contraparten iligemaade indstefnt at betale Processens beckostninger.
dend indstefnte Johannes Nernes blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ey heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Lænsmanden Hans Waage og Taarbiørn Giere, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Johannes Nernes till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og warsell.
paa Citantens vegne møtte i Retten Lænsmanden Hans Engelsen Giøen og paastod at de indstefnte widner maatte Eed fæstes og afhøres, hvor eftter for Retten blev fremckaldet, da Eedens forcklaring for dennem af Domeren
1744: 166
blev oplæst og formaenet at vogte (sig for MeenEed, og fremstod dereftter)
vidnet Samson Traae eftter aflagte Eed eftter Loven wandt og forcklarede
at 1742 om høsten war vidnet paa (.. …….) udj en Skoug (………)
imellem Citanten og Contraparten, som begge (ime)llem hin anden blev forEenet, saa og accorderede de med hin anden om Eendell huuser som Contraparten skulle fra sig levere, till dend ½ Løb Sm: som de u-myndige war Eiere for, og Citanten hafde till brug, imidlertid blev de icke forEenet om huuserne, men giorde saadan accord imellem sig, at Johannes Nernes lovede at betale i alt 14 rdr: saa skulle Rasmus Linge (……) huus der imod af Johannes Nernes prætendere eller forlange, (som) lovede at betale Pengerne till Kaarsmisse 1743. Widere hafde dette vidne icke at forcklare.
2det vidne Anders Svinland, Eerick Dybsland og Hendrick ibid: eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i alle maader, ligesom forrige widne vundet og udsagt haver.
Formynderen Ole Helland møtte paa Eegne og de øfrige u-myndiges formynderes vegne og declarerede at vere fornøyet med dend (Pl?..)tede accord, og saa snart Pengerne af Johannes Nernes blifver betalt, obligerer hand sig med de øfrige formyndere at gifve ham Skiøde paa huuserne, som Rasmus Linge der imod Self bliver pligtig at forskaffe.
Lænsmanden paastod Dom.
Eragtet.
Eftterdj Contraparten haver faaet lovlig warsel til dette Ting, saa forelegges Johannes Nærnes Laugdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Ao: 1744 d: 31 Julij og 1 Aug: blev holden almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig for Ous og Strandvigs Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Niels Mitsædter, Niels Raalsvog, Niels Vaage, Ole Olsen Høysædter, Eerick Sandvig, Maans Nedre Boege, Mathias Rosvold, og Lars Taarbensen Wafedt, tillige med begge Lænsmendene [samt] Almue fleere af begge Skibbreder som Tinget samme Tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Sl: Ole Hans: Gouckstadz Encke Marj Maansdatters udstede skiøde paa ½ Løb Sm: udj Gouckstad til Maans Ols: som der for har bet: 43 rdr: dat: 5 April 1744.
Publiceret Pofvel Kiilens udstede forskrifvelse paa et grafsted til Haldor Tvedte under hans Eegen Stoel i Kircken dat: 18 Decembr: 1741.
Publiceret Isack Anders: øfre Eegelands udstede Skiøde paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: 1/3 huud udj gaarden Eegeland til Simen Isacks: som har bet: 81 rdr: dat: 6 Apr: 1744.
Publiceret Hans Simens: med fleere interessente!! udstede skiøde paa 1 pd: 4 Mrk: Sm: udj gaarden Sør Strønnen til Ole Baards: som der for har betalt 39 rdr: dat: 12 Octobr: 1743.
Publiceret Haldoer Møgsters udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Bache til Guldbrand Haldors: som der for har bet: 90 rdr: dat: 2 Martij 1743.
Publiceret Biscop Bornemands udstede bøxelsedel paa 1 pd: 4 Mrk: Sm: i Houland til Lars Peders: dat: 10 April 1744.
Publiceret Hans Torgelsen Giøens udstede skiøde paa 2 pd: 21 Mrk: Sm: i gaarden Giøen til sin Søn Jan Hans: dat: 23 Febrj: 1740. til udslettelse i Pandtebogen.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Peder Johansen Dahle at anhøre fornyelses Dom til Excecution for de tildømte bøder 12 rdr: d: 20 Julij 1741 for begangne Leyermaall med Boedille Tollefsdatter.
dend indstefnte Peder Johansen blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans wegne.
Stefnevidnerne Rasmus Marckhus og Joen Haavig hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve indstefnt Peder Johans: til dette Ting med mere end 4 ugers Kald og warsell till dette Ting.
Fogden i Rettelagde dend over Peder Johans: Dahle afsagde Dom dat: 20 og 21 Julij 1741 saa Lydende, hvor eftter hand paastod fornyelse Dom over dend indstefnte, og ellers siden hand nu icke møder begierede Laugdags foreleggelse for dend indstefnte till neste Ting.
Eragtet.
eftterdj det med Stefnevidnernis afhiemling er bevist at dend indstefnte er lovlig indvarslet, saa forelegges Peder Johans: Dahle til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Joen Eefvindsen Haaland haver til dette Ting udj forige indstefnte Sag atter ladet indstefne Knud Olsen Eegeland till Doms Lidelse, for øfvede Skieldzord mod Citanten, samt at betale Processens beckostninger.
Knud Eegeland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten Joen Haaeland møtte for Retten
1744: 166b
(…….. ……………. …………… …….) beskaffenhed paastod Dom, tillige med
(………… …………. ……. ……….) Knud Eegeland declarerede at de ord hand
(skall have t)alt, og af (……… gi)ort widnesbyrd om, er noget hand ald-
(…. …… ….)r Erindrer at have talt, men imod forhaabning saadanne ord skulle
(vere fa)lden af hans Mund, da er det icke sked af nogen slags aarsage, men alleene af Een overiilet u-besindig hastighed, det hand endnu ydermere for dend (…..) Reent ud ærcklærer {J} at hand i ingenmaade {icke} ved andet om Citanten Joen Haaland at sige, uden det som Reputerligt og ærligt er.
Fogden lod tilføre at siden det med Eenstemige vidner er bevislig giort at Knud Olsen Eegeland har skieldet Joen Haaeland for Tyf, hvilcket eftterdj her ingen ære søges, da vell (icke k)and ansees anderledes end for grofve u-beqvems ord, saa satte Fogden i Rette og paastod at Knud Eegeland samme bør forsohne med en tilstreckelig Penge Mulct till Deris Mai:ts Cassa, følgelig Lovens 6 bogs 21 Capt: 4 art: hvor om hand vill afvendte Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Med de førte widner er det Eenstemig bevist at Contraparten Knud Eegeland haver neste Søndag eftter {he..} Sancte Hansdag 1743 paa gaarden Holdhuus eftter Prædicken, fortaalt og Sagt at i foraaret forbem:te aar i Sildeføeringen, skall Joen Haaland have Staaelet af Jegten 3 rdr: hvor imod Contraparten nu her for Retten har declareret, det ei alleene er ham aldelis u-vitterlig at saadan grof taalemaade skall vere falden af hans Mund, men end og declarerer hand ei wed andet om Citanten at sige, uden alt hvad ærligt og Søm/m/eligt er; og i hvor well Contraparten Meriterede at betale en tilstreckelig Mulct for hans haarde beskyldning, saa dog i henseende til hans beckiendte slette tilstand, bliver hand for denne sinde tilfunden at betale till Deris Mai:ts Cassa 4 rdr: hvor imod dend grofve og Nærgaaende beskyldning, bør were, og ansees som død og u-talt, og af ingen verdie, og {i} ingen\ledes/ {maade} at kom/m/e Citanten Joen Haaeland till mindste slags Last paa ærlig Nafn og Røgte, {eller} i nogen maade. Processens beckostning betaler Contraparten til Citanten med 2 rdr: hvilcket alt forskrefne Knud Eegeland tilfindes at udrede og betale under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Hr: Fendrich Segelken og Mons:r Gustavus Wilhelm Segelken haver ladet Stefne Arne Qvernevigen at anhøre Dom til Straf for Skieldz ord eftter forhen udvirckede Tingsvidne af 6 og 7 April 1744. samt at betale Processens beckostning.
Arne Qvernevigen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell;
Procur: Hans Giøen møtte paa Citanternis vegne og udj Retten Producerede det forhen udvirckede Tingsvidne, af 6 og 7 April 1744 saa Lydende. der nest i Rettelagde hand Special Regning paa Processens beckostning dat: 31 Julij 1744 saa Lydende. lige saa lod Comparenten paa Citanternis vegne tilføre at som af de tilforn førte vidner omstendelig er forcklaret, hvorledis Contraparten, hans Principaler med Eendell u-anstendige grove skieldz ord haver omtalt, Som det udvirckede tingsvidne udviser, Saa Satte hand i Rette at bem:te Arne Qvernevigen for saadan sin u-besindige og ilde grundede omtale, ej alleene bør afbede og bøde eftter Lovens 6te bogs 21 Capt: 2, 6 og 7 Art: men end og blive tilfunden at betale til hans Principaler for dend Store Tort, som hand dennem saa skamelig tillagt haver; Samt de paa Sagen eftter indgiven Regning anvendte omckost: at betale.
Contraparten her imod sagde, at gud bedre ham hand ved nock at have forseet sig, men skyder det ind till Gud og Retten.
Eragtet.
Sagen opsettes til i Morgen da Dom udj Sagen skall blive afsagt.
Petter Harch i Bergen hafver ladet indstefne Engel Bouge i forige indstefne!! Sag til at betale ½ tønde Malt hand skal have beckom: 1724!! for 1 rdr: 1 Mrk: og skall Reste paa Een Sæck skaattemel 1 rdr: 8 s: samt at betale processens beckost:
dend indstefnte møtte for Retten og vedstod at vere lovlig stefnt, men der hos benegtede icke at have beckomet dend anførte halve tønde Malt, og dend anførte Sæck skattemæel!! siger hand at have betalt, det hand Erbyder sig med Eed at vile!! beckreftte.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøen møtte paa Citantens vegne, og sagde var fornøyet og til fredz med, at Contraparten aflegger dend Erbudne Eed.
der paa fremstod Contraparten Engel Boege og med opragte fingre aflagde sin Eed eftter Loven og sagde, hand icke har beckomet dend anførte eller prætenterende ½ t:de Malt og haver betalt dend anførte Skaattemels Sæck, saa hand der paa indtet er skyldig,
hvor eftter saaledes udj Sagen er Kiendt dømt og afsagt.
Siden Contraparten Engell Boege haver inden Retten benegtet ey at have dend anførte ½ tønde Malt beckommet, som og beckrefttet at have betalt dend anførte skattemæls!! Sæck Saa bliver hand for Citantens tiltale her med frifunden.
1744: 167
Om Morgenen \d: 1te Aug:/ blev Retten atter sadt (med de samme opnevnte Laugrettes)
Mend, da begge Parterne møtte, (.. ……. ………. ………… ……….. …….)
opsatte Sag,
saaledes Kiendt Dømt og afsagt.
Vidnerne Ole Johansen Hafnen, Britha Olsdatter Engevigen og Mangne Bøe, som
ware i Fløtning till Bergen 3de uger for Juell 1743 med Hr: Fendrich Segelken og hans Broder Mons:r Gustavus Segelken, haver forcklaret, kom op underveis om Afttenen till Contraparten Arne Qvernevigen for at tage Logemente der om Natten som og skede, og da de kom ind i huuset, gick de strax paa Lofttet, og noget der eftter holdtes bøn og Sang i Stuen, lige saa paa Lofttet hos dennem, imidlertid Sad Sr: Gustavus Segelken med fødderne ned igiennem Lugehullet paa \Loftt/ Gulfvet, lige ofver Kackelofnen, og lidet der eftter falt Lugen ned paa Gulfvet, saa siger Contraparten at hvad som falder i Støckcker skall betales, hvor over Sr: Gustavus Segelchen gaar ned igiennem Luegehullet, saa at der over blev wentileret Disputer imellem Citanterne og Contraparten som brugte Munden og fick vngefer et par ørefigen, som widnerne dog icke ere Eenstemmige, men der om i deris forcklaring gandske Stridige og (for?)anderlige; 3 â 4 dager der eftter kommer widnerne fra Byen till Qvernevigen, saa Spørger Contraparten om vidnerne nu førte med sig, de fandterne og Kieltringerne som de førte till Byen, hvilcke widnerne Sagde ware Hr: Fendrich Segelke og hans broder Sr: Gusravus Segelke som de førte til Bergen, da som det med alle widnerne Eenstemmig er bevist at Contraparten med forberørte Nærgaaende Expressioner haver Citanterne Thuscheret, Saa tilfindes Arne Qvernevigen for saadan sin u-tilbørlige forhold at bøde till Deris Mai:ts Cassa 16 rdr: hvor imod de brugte og Nærgaande Expressioner, bør were som u-talte, døde og magtesløese, og icke at komme Hr: Fendrich Segelke og hans Broder Sr: Gustafvus Segelke till mindste slags eller præjudice i nogen maade; Processens beckostning betaler Contraparten med 5 rdr: 4 Mrk: hvilcket alt forskrefne Contraparten Arne Qvernevigen tilfindes at betale og ud Reede under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Restandsen for Ous Skibbrede beløber 138 rdr: 2 Mrk: 13 s: for Strandvigs Skibrede beløber Restandsen 216 rdr: 3 Mrk: 2 s:
Ao: 1744 d: 3 og 4 Aug: blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Windenes for Waags og Opdals Skibbreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Salomon Windenes, Knud Larsen Søfteland, Lars Ols: Wiig, Thomes Aarbøe, Eerick Søer Fonden, Mickell Stangeland, Willum ibid: og Lars Mons: Aarland og begge Lænsmendene samt {beg} Almue fleere af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Cancellie Raad Randulfs udstede auctions Skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Store Godøen til Sæbiørn Singelstad som der for har bet: 54 rdr: dat: 2 Maij 1744.
Publiceret Povel Spaanims udstede skiøde paa 1 Løb 22 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Norbust till Steen Fladerager som der for har bet: 90 rdr: 3 Mrk: 6 s: dat: 10 April 1744.
Publiceret Povel Spaanems udstede skiøde paa 1 Løb 22 ½ Mrk: Sm: i gaarden Norbust til Knud Ols: Koste som der for har bet: 90 rdr: 3 Mrk: 6 s: dat: 10 April 1744.
Publiceret Jens Ols: ReigsEims udstede Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i ReigsEim til Inger Thomesdatter som der for har bet: 9 rdr: dat: 9 April 1744.
Publiceret Johannes Vevatnes udstede Skiøde paa 2 pd: 2 Mrk: Sm: i gaarden Wewatne til Joen Johans: som der for har bet: 50 rdr: dat: 9 April 1744.
Publiceret Hr: Thanckes udstede bøxelsedell paa 1 pd: 15 Mrk: Sm: i gaarden Waage til Ole Aamunds: dat: 7 Decembr: 1743.
Publiceret Lieut: Krogs udstede bøxelsedel paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: i Wolden til Askel Rasmus: dat: 20 Novbr: 1743.
Publiceret Povel Nordhuuses udstede skiøde paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Landerøen till Mons Knuds: som der for haver bet: 72 rdr: dat: 8 Julij 1744.
Lænsmanden Christen Møcklestad som ordineret tilsiuns Mand for Else Hansdatter, haver udj forige indstefnte Sag atter ladet la-!!
1744: 167b
(….. ………… ………… …………. la)det forckynde for Klockckeren
(Rasmus) Snæring, (… ………) dat: 4 Augustij 1744 saa Lydende.
Den indstefnte Rasmus Snæring blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Ole ReigsEim og Endre Epland hiemlede ved Eed eftter Loven at have {ind} forckyndt (fore)staaende Laugdags foreleggelse for Rasmus Snæring med meere end 4re ugers Kald og warsell.
Citanten Christen Møcklestad paastod u-opholdelig Dom udj Sagen;
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Contraparten Rasmus Snæring, eftter hand er kommen i fællig med Myndtlingen{s Mo} Else Hansdatters Moder Anna Johanne Andersdatter, hafver udgifvet og udstedet sit gafve bref dat: 1 Martij 1735 og til Tinget Publiceret d: 14 Martij nest eftter, hvor udj hand har gifvet og foræret dito sin Stifdatter 56 rdr: som hand end icke haver aflagt Rigtighed for, udj hvilcken henseende Rasmus Snæring tilfindes at fyldestgiøre og betale Ermelte gafve brefs Summa med 56 rdr: i følge Lovens Pag: 702 art: 2. Lige saa dito Myndtlings Sl: fader arf som hos ham er indestaaende og icke beviser at hafve aflagt nogen Rigtighed for, hvor fore Rasmus Snæring tilfindes at betale dito Myndtlings Sl: fader arf med 14 rdr: 8 s: Men som Rasmus Snæring haver stedse haftt og endnu haver Myndtlingen i sit huus og forsiunet hinde med nødtørfttig ophold saa bliver hand for Rendterne frifunden Processens omckostning tilfindes hand at betale med 5 rdr: Alt forskrefne tilfindes Rasmus Snæring at udrede og betale til dend ordinerede tilsiuns Mand, {under} Christen Møcklestad, under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Sr: Jens Hansen Meyer haver ved skrifttlig Kaldseddell Contra ladet indstefne Sr: Johan Simon Cramer som fuldmegtig for Madame Clarchie Sl: Bastian Gerdings opbudne Sterfboed hvilcket {er d} blev oplæst og er saa lydende dat: 19 Junij 1744.
{Stefnevidnerne} Procurator Cramer lod møde og blev hans Indleg Produceret i Retten dat: 2 Aug: 1744 saa Lydende.
Der nest møtte Contraparten Sr: Jens Hansen Meyer og i Rettelagde sit skrifttlige Indleg dato 23 Julij 1744 saa lydende. Der nest i Rettelagde sin Contra Regning dat: 23 Julij 1744 saa lydende. Endnu i Rettelagde Mad: Ana Marie Sl: Bendt Olrichs attes!! (attest) dat: 6 Junij 1744 saa lydende. Lige i!! (saa) Producerede Madame Efge Sl: Johan Barths attest dat: 6 Julij 1744 saa lydende. og der nest Producerede Madame Clarichie Sl: Bastian Gierdings bref dat: 30 Janv: 1742 saa lydende.
Dend af Procurator Cramer til Dom/m/eren indleverede Difference beregning dat: 11 April 1744 anføres som er af saadan indhold.
Eragtet.
Parterne paalegges at besørge 2de kyndige Mend som deris i Rettelagde Regninger skall udregne og liqvidere i begge Parters oververelse hvilcke Mendz Liqvidations forretning Parterne tilholdes at Producere i Retten til Høstetinget førstckommende, da Dom udj Sagen skall blive afsagt, og paa anmodning skall af Retten blive ud leveret hvad Regninger og Documenter som er Produceret ved Liqvidations forretningen maatte fornødiges.
1744: 168
Peder Olsen Næshafn hafver till dette Ting (ladet indstefne Eerick Ørjesen Hofland)
til Doms Lidelse og bøders Straf, for (……. ……. …….. ….. …….. ……..)
beckostninger.
dend indstefnte møtte for Retten (og vedstod at have faaet lovlig Kald)
og varsell som og indvarslet at anhøre (vidnerne ………. ………. …….. ……)
og Niels Rønholm;
Citanten Peder Olsen Næshafn (paastod at de indstefnte vidner)
maatte Eedfæstes og afhøres; hvor paa
vidnet Niels Rønholm (eftter aflagde Eed) eftter Loven wandt og forcklarede at have kiøbt toback forbem:te høst 1743 hos Eerick Hofland for 2 s: og i windter 1744 har hand kiøbt toback hos hannem for 4 s: widere hafde dette vidne icke at forcklare.
det 2det vidne Lars Hofland eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at have faaet paa Credit hos Contraparten toback for 8 s: har og kiøbt toback hos \ham/ fra Juell 1743 til Kyndelmisse 1744 men hvor meget det beløber, vidste vidnet icke, har ej heller lagt det i hueckom/m/else, men skall vere â parte at have kiøbt hos Eerick Ørejesen till 1 Mrk: danske. widere vidste vidnet icke at forcklare.
Citanten lod tilføere at vere Priviligeret giestgiefver i districtet, hvor fore hand maa Contribuere til Deris Mai:t skatter og Comsumption, og der fore ere u-Priviligerede forbuden at handle med warer ham til Præjudice, og som det nu er bevist at denne bunde mand har understaaet sig at bruge handell med at udselge toback, saa var Comparenten paastaaende at hand som en \u-/Priviligeret der har indtrengt sig i u-Lovlig handell, bør ansees og straffes med en anseelig Mulct.
Contraparten her til svarede Hand haver kiøbt Eendell toback til sin Eegen fornødenhed, hvor af hand haver assisteret og hiulpet sine Eegne Naboer med en part der af, naar de der til haver veret trengende.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
At Contraparten foregifver ey haver haftt meere toback end til sin Eegen fornødenhed, og der af assisteret sine Naboer som sam/m/e kunde haftt fornøden, er noget som ej anderledes kand ansees end som et løst paaskud, men tvert imod er hand ved widnernis forcklaring overtydet at hafve Solt toback til dend Eene for 6 s: og til dend Anden haver soldt toback for 1 Mrk: 8 s: hvor {til} \ved/ Contraparten som en u-Priviligeret, haver indtregt!! (indtrengt) sig med slig u-tilladelig toback handell, dend Rette Priviligerede giestgiæber till Præjudice i hans brug og Næring, hvor fore Contraparten Eerick Ørjesen Hofland for slig u-tilladelig toback handell tilfindes at bøde till Deris Mai:ts Cassa 1 rdr: med tilhold hand med alle andre u-Priviligerede, icke eftterdags understaar sig at {betale sla} handle endten med toback eller andre warer, saa fremt de icke wille vendte at blifve anseet paa yderligere Strafbøder, udj Processens beckostningt betaler Contraparten med 2 rdr: Alt forskrefne tilfindes Contraparten at betale under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Hr: Pastor Christi haver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Eendell af Almuen till Doms Lidelse at betale Præstegaarden Reparations Penge som forhen Specifice er anført, og ellers skall anføres eftter Præstens angifne eller indlefverede Lista.
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole ReigsEim, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt alle de Resterende til dette Ting med mere end 4re ugers Kald og Varsell.
Hr: Pastor Christj paastod Dom over de indstefnte.
Eragtet.
Som de indstefnte eftter Stefnevidnernis afhiemling hafver faaet lovlig warsell, saa forelegges de indstefnte Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Hr: Major Muller, Hr: Edvart Christi, og forvalteren Sr: Foermand haver udj forige indstefnte Sag atter til dette Ting ladet indstefne de Almue mend som Rester Tiende, til Doms Lidelse, saa og at betale Processens beckostning.
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa deris vegne.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole ReigsEim, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt dennem alle til dette Ting med mere end 4re ugers Kald og warsell.
Hr: Pastor Christi møtte for Retten og paastod {at} Dom over de indstefnte.
Eragtet.
som de indstefnte haver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges dennem Laufdag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Hr: Pastor Christj hafver udj forige indstefnte Sag atter ladet indstefne Lars øfre Drange, til Doms Lidelse at betale dend Resterende Landskyld som og Processens beckostning.
dend indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole ReigsEim haver indstefnt Lars øfre Drange til dette Ting med mere end 4re ugers varsell, det de med Eed eftter Loven beckrefttede.
Hr: Pastor Christi møtte for Retten og paastod Endelig Dom udj Sagen.
hvor eftter saaledes udj Sagen er Kiendt Dømt og afsagt.
Dend Resterende og paastefnte Landskyld for 1740, 1741, 1742 og 1743 af 9 Mrk: Sm: udj Contrapartens Jordebrug aarlig 1 Mrk: 11 s: tilfindes Lars øfre Drange at betale med 1 rdr: 12 s: samt i Processens beckostning (.. ….) alt under Namb og Excecution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
1744: 168b
(Publiceret …. ……….. ……..) udstede Pandte obligation Stor 60 rdr: som (hand? af ….)elie (……. ……… til Laan)s haver beckomet dat: 17 Febrj: 1744.
Publiceret Assessor von der (……s udsted)e bøxelsedel paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Brodten til (…….) Christophers: dat: 4 Decembr: 1743.
Publiceret Hr: Lieut: Krogs udstede bøxelsedel paa (. … .. …..) Sm: udj gaarden Rembereide til Lars Anders: dat: 5 Janvarij 1744.
(…..) Olsen \i/ Bergen, haver till dette Ting ladet indstefne sin Svoger Lars Joensen Vig til Doms Lidelse at betale Citantens huustrue Ingebor Olsdatters Resterende Sl: Moder arf 4 Mrk: 1 s: eftter Skifttebref dat: 7 Maij 1709 som og Koeleye ad 1 Koe for 4 aar â 1 Mrk: 8 s: er 1 rdr:, Ligesaa at betale 5 rdr: som hun haver laant sin Sl: fader, (hvis?) eftterladte Sterfboe Contraparten haver uden foregaaende skiftte og deeling an(namme)t og tilEignet sig, som og at betale Processens beckostninger.
dend indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Christopher Fonden og Lars Olsen (….) hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Lars Joensen Vig till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Citanten møtte for Retten og sagde at Contraparten tiltredde sin Sl: Svigerfaders Jord og brugte dend i 4re aar imedens Sl: Svigerfaderen levede der var Formynder for Citantens huustrue der war udlagt 1 Koe eller Qvige som Svogeren eller Contraparten hafde tilfelles med Svigerfaderen, hvor af hun ej mere Koeleye Prætenderer end for 4re aar 1 rdr: endskiønt hand kunde have føye at paastaae Leye for mange fleere Aarringer, {saa og} Koen haver hun beckommet, men Rester Koeleyen 1 rdr: samt det øfrige af hindes Sl: Moder arf som er 4 Mrk: 1 s: Ligesaa imedens Citantens huustrue tiente i Engesund, laant Sl: faderen af hinde 5 rdr: som hand sadte hinde en Studt i Pandt for, hvilcken hand siden Soldte og fick 6 rdr: for dend, fick saa intet imedens faderen lefvede, men da faderen Sl: Ole Larsen Vig ved døden afgick, antog svogeren eller Contraparten sig Sterfboet som og Jorden til brug uden foregaaende skiftte og deeling, med løftte og tilsagn at skulle betale Creditorerne, og som hun war u-myndig hafde hun icke forstand till at paastaae skiftte og deeling, altsaa war nu Citanten paastaaende at Svogeren eller Contraparten i det mindste maa blive tilfunden at betale hinde sin Resterende Sl: Moder Arf og Koeleye 1 rdr: 4 Mrk: 1 s: samt de laante Penge til Sl: faderen 5 rdr: i alt 6 rdr: 4 Mrk: 1 s: samt processens beckostning, hvor om alt hand Dom udj Sagen war paastaaende.
Eragtet.
Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at Contraparten haver beckom/m/et lovlig Kald og warsell, saa forelegges Lars Joensen Viig Laufdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Publiceret Niels Backes udstede bøxelsedel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Tarrang til Peder Olsen dat: 3 Julij 1743.
Fogden haver til dette Ting ladet indstefne Mickel Brynildsen Fiddie og Britha Tørresdatter Studzvig for begangne Leyermaal med hin Anden til Doms Lidelse hand som æctegiftt Mand og hun som 3die gang i Løsagtighed haver ladet sig beligge og befunden \i/ barne Aufling hvilcket stefnemaall er dat: 16 Junij 1744 saa Lydende.
dend indstefnte Mickell Fiddie møtte for Retten og vedstod tillige med Britha Tørresdatter Studzvig som begge møtte, at have faaet lovlig Kald og warsell.
der nest i Rettelagde Fogden Deris Excellence høy welbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mandens ordre og befahling til Thommes Ørjens: Brecke som beskicket og ordineret Deffensor for Britha Tørresdatter Studzvig dato 19 Junij 1744 saa Lydende.
Thommes Ørjansen Brecke som Deffensor for Britha Tørresdatter Studzvig møtte for Retten som iligemaade tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Britha Tørresdatter Studzvig paa tilspørgelse svarede at det forholder sig i Sandhed at Mickel Fidie er Rette barne fader til dette barn som hun nu seeniste 11 Martij 1744 kom i barselseng med; Ligesaa tilstod hun 2de gange forhen at hafve begaaet Leyermaall og barne Aufling, først \1734/ med æctegiftt Mand Gunder Stoerevig paa Baronietz godz i Oenerims Kirckesogn i Opdals Skibrede, anden gang \1736/ med en Soldatt Joen Pedersen Grønaas, passeret paa Oenerim i Opdals Skibbrede hvor hun tiente. {det først}
Fogden lod tilføre at siden qvinde Mennisket Britha Tørresdatter Self for Retten har tilstaaet nu 3die gang at have begaaet Leyermaall, og de 2de gange med æctegiftte Mend, saa satte Fogden i Rette og paastod at hun for saadan begangne letferdighed bør straffes eftter Lovens 6 bogs 13de Capit: 9 art: hvor om hand vil forvendte
1744: 169
Dom, hvad sig angaar Leyermaals (….. ……… ………… ……………)
Fogden endnu icke har Erholdet deris (…… …….. ……….. …….. …….)
Approbation paa dend over hans Boes f(ormue holdte Re)gistra(tions forretning,)
saa war hand foraarsaget i anledning af (…… …….. ………. …….. ……. be-)
giere hans Sags paadømelse, maa blive udsadt til Høste tinget førstckommende.
Fogden tilspurte Almuen om {Br} de er vidende at Britha Tørresdatter er noget Eiende til formue, som kunde Registeres og wurderis, og Rendere noget til beckostningerne, som paa hindes afstraffelse skall anvendes, hvor til Almuen svarede, at de er icke vidende, at hun er Eiende det aller Ringeste, men er dem beckiendt at hun gaar og bædtler brød omckring bøigden.
Britha Tørresdatters Deffensor Thomes Ørjensen Brecke lod tilføere at eftterdj Britha Tørresdatter hafver Anden gand begaaet Leyermaall med Joen Pedersen Grønaas, kom hun i æcteskab med {ham} \Sl: Johannes Rødlacksen Bre(v?...) som hun lefvede i æcteskab 4re aar med, og eftter hindes Sl: Mandz død, har hun begaaet Leyermaall med Mickell Brynildsen Fiddie, og der for paastod at hun for Fogdens haarde paastand maatte blive frifunden.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og Afsagt.
Endskiønt Britha Tørresdatter Studzvig war kommen i æcteskab med sin afdøde Mand, eftter at hun 2de sinde forhen i Løsagtighed hafver begaaet Leyermaall {og} \kand dend dog icke undskylde hendes 3die gang/ nu eftter Mandens død atter {begaaet} \begangne/ Leyermaall med æctegiftt Mand Mickell Brynildsen Fiddie; Saa tilfindes Britha Tørresdatter Studzvig eftter pag: 969 art: 9de at Stryges til Kagen med 3de Riis paa sin Ryg 3de slag af hvert Riis, hvilcket bør at eftterckommes under Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse. Mickell Brynildsen Fiddie forelegges Laufdag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Halsteen Mathiesen Kleppe og Anna Andersdatters Studzvig, till Doms Lidelse for begangne Leyermaall og barne Aufling med hin Anden.
Qvinde Mennisket Anna Andersdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell; Halsteen Mathiesen Kleppe blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole ReigsEim, hiemlede wed Eed eftter Loven at have Halsteen Mathiesen Stefnet i Eeget paahør hos Peder Fladerager hvor hand var i Tieniste.
Anna Andersdatter Studzvig Sagde at det barn som hun nu gaar frugtsommelig med, er Halsteen Mathiesen barnefader till, og hafde med hinde at bestille i fasten, og vendter sig i barselseng 14 dager for Helgemis.
Fogden paastod Dom ofver qvinde Mennisket, og at barnefaderen maatte Laufdag forelegges.
Stefnevidnerne forcklarede at Halsteen Mathiesen er allerreede eftter Stefnemaalets forckyndelse bort Reist, saa ingen ved hvor hand er at finde; Ellers Sagde qvinde Mennisket at hindes barnefader haver lovet hinde æcteskab;
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og Afsagt.
Eftterdj Anna Andersdatter Studzvig tilstaar at have begaaet Leyermaall og at Halsteen Mathiesen er barnefader til det barn hun gaar frugtsomelig med, Saa tilfindes hun eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 1te art: at bøde sine Leyermaals bøder med 6 rdr: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse. dend indstefnte Halsteen Mathiesen forelegges Laufdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Restandsen for Opdals Skibbrede beløber 617 rdr: 1 Mrk: 11 s: Restandsen for Waags Skibrede beløber 154 rdr: 1 Mrk: 8 s:
Ao: 1744 d: 7 og 8 Aug: blev holden almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Sioe for Schaanevigs Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig, Johannes Knudsen Lande, Anders Toftte, Taarbiørn Lande,
1744: 169b
(…… ………, …… ………., …….) ibid: Jens ibid: og Hagtor Lande,
(…… ………. samt Lænsmanden og Almue) fleere som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre som paa forige Tinge.
Publiceret Torgier Larsens udstede skiøde paa 12 Mrk: Sm: i Lundalen til (……) Anders: dat: 15 Novbr: 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Ole Olsen (…..), hvor udj Encken Walgier Aamundsdatter, med sine børn Ole Ols: Aamund Olsen, Johannes Ols: Britha Olsdatter, Ingebor Olsdatter og Magdele Olsdatter er tilsammen udj gaarden Waagen udlagt 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm: for 84 rdr: dat: 5 Junij 1744.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Gundele Biørnsdatter, er børnene Herbor Jobsdatter, (…)the Jobsdatter og Guroe Jobsdatter tilsamen udl: 5 Mrk: Sm: i Hegland for 3 rdr: 2 Mrk: dat: 12 Junij 1744.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Inger Larsdatter Wigcke hvor Enckemanden Ole Eericksen og Sønnene Eerick Ols: Lars Ols: Siur Ols: og Joen Ols: til samen i Wiche udl: 1 Løb 2 pd: Sm: for ?? rdr: dat: 1 Julij 1744.
Christopher Gielmervig haver till dette Ting ladet indstefne Engcken Christie Ebne til Doms Lidelse paa straf og bøder for øfvede Nærgaaende skieldz ord imod Citanten, hvor om hun er indstefnt til at anhøre vidnerne Lars øfre Sandvig, Lars Stens: Ebne, Johanna Knudsdatter ibid: Ingebor Sandvig og Lusie Ebne, som alle under faldzmaall ere indstefnte deris Eedelige forcklaring at aflegge, og ellers betale Processens beckostninger.
dend indstefnte Encke Christj Ebne blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne til sagen at svare.
Stefnevidnerne Eelias Lecknes og Ole Tielflaatt hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Encken Christj Ebne og widnerne til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Citanten Christopher Gielmervig møtte for Retten og paastod at det Eene vidne som nu møder maatte Eedfæstes og afhøres, og de øfrige fraverende vidner, at maa forelegges Lauvdag under faldz maall til neste Ting. hvor eftter
vidnet Johanna Knudsdatter fremstod for Retten da Eedens forcklaring af Domeren blev oplæst og formanet at sige sin Sandhed, og eftter at hun sin Eed eftter Loven hafde aflagt vandt og forcklarede, at forleden aar 1743 paa dend tid Somertinget Stod paa Sioe, stod vidnet paa trappen i sit huus paa Ebne, da Encken Christj Ebne, talede med hinde, og imidlertid spurte vidnet om Johannes Ebne war Reist til Tinget, eller kandske hand fuldte med Lænsmanden, hvor til hun svarede Ney, dend onde følger ham, Gud bevare folcket i fra ham, hand var fielg at følge dend morderen, widnet sagde det mun icke war saa galt, saa sagde Christj Ebne, ja hand skulle meite det, naar hand fick ham med sig alleene paa fiorden, saa kunde hand snart giøre af med ham, videre Sagde vidnet hafde icke at forcklare, uden at da dette Passerede var ingen andre folck hos uden u-myndige smaa børn.
Eragtet.
Som Contrapartinden og widnerne, ved Stefnevidnernis afhiemling, befindes at have faaet lovlig Kald og Varsell, saa forelegges Encken Christj Ebne til neste Ting at møde og svare til Sagen, iligemaade til samme tid og sted forelegges vidnerne Lars øfre Sandvig, Lars Ebne, {Joh} Ingebor Sandvig og Lusie Ebne forelegges!! Laufdag under faldz maall at møde, og aflegge sin Sandhedz forcklaring i Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Johannes Tungesvig for slagsmaall med sin fader Christopher Johans: Tungesvig og der om at anhøre vidnerne Knud Lægcknes og Niels Tungesvig som under faldz maall er indstefnt at møde, og der nest at lide Dom eftter Loven.
dend indstefnte Johan/n/es Tungesvig blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke;
Stefnevidnerne Eelias Lecknes og Ole Tielflaat, hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve indstefnt Johannes Tungesvig, og vidnerne til dette Ting med 14 dagers Kald og warsell;
Fogden paastod at de indstefnte maatte forelegges Laufdag til neste Ting, til hvilcken tid hand og vil indstefne Christopher Johans: Tungesvig til vedermæele i Sagen.
Eragtet.
Som de indstefnte haver faaet lovlig warsel, saa forelegges Johanes Tungesvig Laufdag til neste Ting at møde og svare til Sagen, ligesaa forelegges vidnerne Knud Lægcknes og Niels Tungesvig Laufdag under faldz-
1744: 170
maall til sam/m/e tid og sted at møde, Ligesaa forelegges Christopher Johans: Tungesvig at møde til vedermæele i Sagen.
Niels Tungesvig haver til dette Ting ladet indstefne Johannes Tungesvig for slagsmaall, og der om indstefnt ham til at anhøre widnerne Knud Læcknes og Sirj Tungesvig, og der nest til Doms Lidelse tilige med Processens beckostninger.
dend indstefnte Johannes Tungesvig blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Eelias Læchnes og Ole Tielflaatt hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Johannes Tungesvig og vidnerne til dette Ting med 14 dagers Kald og varsell.
Widnet Knud Læchnes eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Mandagen eftter Maria besøgelses dag sidstleden {Reiste} \førdte/ vidnet {fra br} Eendell folck fra brøllups gaarden Læ(cknes?) og underveis som de kom til et sted kaldes Veelen steeg de alle paa Land, {og som} (da?) Johannes Tungesvig slos, og som Niels Tungesvig forhindrede ham icke at s(laae?/slaas?) tog Johannes Tungesvig i haaret paa Niels Tungesvig og slog ham (…..) Jorden og holdte ham i haaret. Videre hafde vidnet icke at forcklare.
Eragtet.
Contraparten Johannes Tungesvig forelegges Laufdag til neste Ting at møde og svare til Sagen, til sam/m/e tid og sted forelegges vidnet Sirj Tungesvig Laufdag under faldzmaal at aflege sit vidnes byrd i Sagen.
Eerick Øfstebøe fremviste Eet ulfveskind som hand for Retten fremviste og sagde at have sam/m/e ulf for 14 dager siden slaget i Øfstebøe Marcken, hvor fore Fogden betalte ham 2 rdr:
Publiceret Gundele Larsdatter Sl: Thoer Ols: eftterlefverske med fleere interessentere deris udstede skiøde paa 2 pd: 10 2/3 Mrk: Sm: i Fatland till sin Søn Ole Thors: som der for har bet: 29 rdr: 2 Mrk: dat: 18 April 1744.
Aamund Ersland anviste sin udstede obligation stor 60 rdr: til Mathias Dahl som dito obligation har paategnet at vere betalt, og der fore nu anviste dend til udslettelse i Pandtebogen dat: 16 Junij 1734.
Restandsen beløber 492 rdr: 1 Mrk: 6 s: Kop og formue skat Restandz beløber 21 rdr: 38 s:
Ao: 1744 d: 10 og 11 Aug: blev holden almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Fiddie for Etnes og Fieldbergs Skibbreder ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foegets Fuldmegtig Mons:r Faber, med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Hans Hans: Ryg, Torckel Halfvors: Winie, Halfvor Tveite, Tørres Øyen, Niels Frette, Samuell Haaimb og Taarbiørn Sande \og Tieran Flaate/ tillige med begge Lænsmendene og Almue fleere af begge Skibbreder som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forige Tinge.
Publiceret Knud Niels: udstede skiøde paa 1 Løb 7 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Stuemoe till Joen Anders: som der for har betalt 45 rdr: dat: 20 April 1744.
Publiceret Gunder Hougeland med fleere interessentere deris udstede skiøde paa ½ Løb 9 Mrk: Sm: udj gaarden Tvedt til Tarald Knuds: som der for har bet: 23 rdr: dat: 20 April 1744.
Publiceret Cancellie Raad Randulfs udstede skiøde paa 1 pd: 5 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Udbioe till Anna Hansdatter som der for haver betalt 33 rdr: 4 Mrk: 2 s: dat: 4 Maij 1744.
Publiceret Ole Brandvigens med fleere interessentere, deris udstede skiøde paa 12 Mrk: Sm: i gaarden Udbioe till Anna Hansdatter som der for haver bet: 8 rdr: dat: 2 Maij 1744.
Publiceret Madame Sl: Hr: Korens udvirckede Executions forretning udj Encken Berte Sl: Otto Nielsens huuser for 5 rdr: staaende ved Wasenden i Etne dat: 28 April 1744.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Gotschalch Skiold hvor Anna Godtskalcksdatter, Johannes Ols: Ole Ols: Aamund Ols: Johannes Ols: Ole Peders: Lars Peders: Torgier Peders: Ole Peders: Magdele Johansdatter {og Anne} er tilsam/m/en udlagt i gaarden Schiold 2 pd: Sm: for 32 rdr: Lige saa er forbem:te arfvinger Grindems Kircke udlagt for 74 rdr: dat: 10 Junij 1744.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Thoer Heyebøe hvor Myndtlingen Marithe Jobsdatter med fleere Creditorer er udlagt 1 Løb 3 Mrk: Sm: i gaarden Heyebøe for 75 rdr: udj gaarden Store Nerim er Svend AasEim med fleere arfvinger udl: 1 Løb 9 Mrk: Sm: for 47 rdr: 1 Mrk: 8 s: Ligesaa er Svend AasEim udl: 7 Mrk: Sm: i gaarden Hegland for 4 rdr: 4 Mrk: dat: 22 Junij 1744. {udj Sk}
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Samuel Knudsen og Sl: huustrue er Synefve Maansdatter med fleere Creditorer og Arfvinger udl: 1 Løb Sm: \i gaarden Halleland/ for 24 rdr: dat: 15 Junij 1744.
1744: 170b
(Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: ….. ……s)datter hvor Marithe Jobsdatter er udl:
(.. ……. .. ……. …… ….. …. for 17 rdr: og udj Nærim 5 Mrk: Sm: for 2 rdr: 5 Mrk: 8 s:
(dat: .. ……) 1744.
M(… …….. haver) till dette Ting ladet indstefne paa Ma-
(…. ….. ……. ………… ……. Lars Gierevi)gen at lide Dom till at betale de for-
(drede) og paastefnte 10 rdr: tillige med Sagens omckostninger.
Lars Gierevigen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, forcklarede, at eftter Sl: Ole Reiersen Stangeland var ved døden afgangen (….) war skyldig till Citantinden 15 rdr: som er paastefnt, kom hindes (….) Søn Asgout Reilstad til Contraparten som med ham blev Contra(her)et og accorderet at gifve for dend gandske fordring 10 rdr: hvor paa hand betalte strax 5 rdr: og for det øfrige eller Resterende siger Contraparten gaf Sl: Asgout Reilstad sin Revers for, som hand meener (hos) Encken er beroende, dend hand paastaar her i Retten bør Produceres; og eftter accorden saaledes war sluttet imellem dennem Soldte Encken Borgele Sl: Ole Reiersens eftterlefverske, gaarden Stangeland indberegnet det 1 pd: 21 Mrk: Sm: i Stangeland som Citantinden blev eller war udlagt d: 1 Septembr: 1733 till Endell folck eller nogle Mend fra Hardanger, af hvilcke Contraparten tilstaar Ermelte 15 rdr: at have oppebaaret og annammet for Citantindens udleg i gaarden Stangeland;
Mons:r Bredal Sagde at dend Revers som Contraparten beraaber sig paa at skall have givet fra sig, er ej i hindes verge eller hiem/m/e, icke heller er dend saa kaldede accord med Sl: Asgout Reilstad med hindes ordre eller minde sluttet, hvor fore Comparenten protesterede imod slige u-Rimmelige indvendinger som icke hensigter till andet end udflugter, Sagen till ophold, og der for war u-opholdelig Dom udj Sagen paastaaende, saaledes at hand Contraparten maa tilfindes at betale de Resterende 10 rdr: samt Sagens forvoldende omckostninger eftter i Rettelagde Regning dat: 10 Aug: 1744 saa lyd:
her imod Replicerede Contraparten at siden Citantinden negter icke at have beckom/m/et hans udgifne Revers saa paastod hand at Sagen maa blive udsadt til Høstetinget, da hand will fremviise Sl: Asgout Reilstadz udstede Revers paa de Penge som till hannem da blev betalt.
Mons:r Bredal Sagde hand icke troer slige udflugter kand foraarsage nogen videre ophold, siden Retten befinder Contrapartens fortrædelige og u-forsvarlige omgang i det hand 2 â 3 gange forhen haver veret Stefnt og icke ville møde, med tilsvar uden alleene indvendt som nu udflugter, og paastaar Dom.
Eragtet.
eftter Contrapartens paastand udsettes Sagen till Høstetinget førstckommende, til hvilcken tid og sted hand paalegges ved lovlig omgang at Eske Sagen i Rette og paa sin side Producere alle de beviser som hand nødig Eragter, og i mangell der af, skall udj Sagen blive Dom afsagt.
Encken Alles Pedersdatter Sl: Tørres Olsen Hougens eftterlefverske haver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne sin formynder Samuell Haaimb till Doms Lidelse at betale hinde Resterende Tieniste Løn for 2de aar 1 rdr: Lige saa for 2 rdr: 3 Mrk: af hindes Arfvelod som hand haver veret formynder for, som og at betale processens beckostning.
Samuell Haaimb møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Samuell Haaim tilstaar at war ordineret till Citantindens formynder og hafde 1 qvige som hinde tilhørte {og} dend hand Self beholdte og lod hinde faae 1 Koe igien, som hand satte paa foester hos Niels Østrem hvor Koen om Sommeren der eftter af Sygdom bortdøde
1744: 171
da hand paastod at ville hafve for de(nd …….. ……… ……….. ………… ….-)
ledes ickun antog qvigen som (….. …….. ………… …)rdte fo(. ……. ……)
2de aar Løn hafde Myndtlingen (…. …… ………) som hand (…… ……. ….)
decourterede, det hand wille formeene bør were for Myndt(lingens)
Eegen Regning;
Citantinden møtte for Retten, og sagde at Contraparten hindes formynder Samuel Haaim beholdte Self dend qvige hun war tilhørende, og lod Niels Østrem faae en Koe igien paa foester, som hun skulle eftter hans sigelse have i steden, og da Koen der eftter Strax døde, forholdte hand hindes qvige for 2 rdr: 3 Mrk: og 2de aars tienisteløn 1 rdr: indeholdt hand saa hun fick slet intet, og der fore er paastaaende at hand maa blive tilfunden sam/m/e at betale
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
i Steden for dend qvige som Myndtlingen Alles Pedersdatter var tilhørende, som hindes formynder Samuel Haaim Self beholdte, {og i dend sted} ofverlefverede \hand/ 1 Koe paa foester hos Niels Østrem, som hand Sagde skulle vere Myndtlingen tilhørende, og da sam/m/e Koe om foraaret Pindse tider bordøde!! (bortdøde), wille formynderen at Myndtlingen eller Citantinden skall decourteres saa vell qvigen paa hindes arvelod som og tilgoede hafvende 2de aars tienisteløn, alt under paaskud, at det skulle have veret Myndtlingens Eegen vilie at Niels Østrem skulle beckom/m/e Koen paa foster, hvilcket icke kand vere noget lovlig forsvar for formynderen som ellers eftter sin skyldighed er tilpligtet at bære saadan omhyggelighed for Myndtlingens Arfvemidler, at dend icke i nogen maade skall forRøckes, og alt saa Myndtlingens wilie til eller fra i slige tilfelde, kand icke paagielde dend u-Myndige till allermindste last, udj hvilcken henseende Samuel Haaim tilfindes at betale Citantinden Alles Sl: Tørres Hougens Encke sin Resterende Arfvelod udj dend omtvistede qvige med 2 rdr: 3 Mrk: samt hiendes!! (hindes) Resterende 2de aars tienisteløn med 1 rdr: og der imod at søge sin Reggresse paa lovlig maade hos Niels Østrim, og udj Processens omckostning betaler Contraparten 2 rdr: alt forskrefne tilfindes Samuel Haaim at betale og udrede under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Lænsmanden Niels Lunde hafver ladet forckynde Laufdags foreleggelse for welærværdig Pastor Hr: Abel, hvilcken hand i Rettelagde dat: 21 April 1744 saa Lydende.
paa Hr: Hans Abels wegne møtte i Retten Jens Jensen Søndenaae, som tilstod at forbemelte foreleggelse er hannem lovlig forckyndt, og der nest Producerede Hr: Abels skrifttlige forsædt dat: 7 Aug: 1744 saa Lydende.
Citanterne Niels Lunde og Gunder Houge møtte for Retten og paastod at maa blive meddelt Copie af Hr: Abels i Rettelagde Indleg til besvarelse og til dend {tid} Ende paastaar Sagen udsadt till neste Ting.
Eragtet.
Sagen bliver eftter Citanternes paastand udsadt till neste Ting, dis midlertid skall dennem meddelis gienpart af hvad Passeret er, og paalegges Niels Lunde og Gunder Houge {Sel} til samme tid og sted Self paa lovlig maade at Eske Sagen i Rette og Producere hvad beviser de Eragter nødig, Saa og forelegges Pastor Hr: Abel Lauvdag til neste Ting at møde og Svare till Sagen.
1744: 171b
(Samuell Haaimb …..... …………. haver lade)t indstefne Niels Østrem til Doms
(Lidelse .. ….. ……….. ……. ……….) at Citanten till at føde, som siden
(….. ……) og at betale Processens beckostninger.
dend indstefnte Niels Østrem blev paaraabt eftter Loven men møtte \icke og/ paa hans vegne (…… ….) huustruen Britha Olsdatter blev paaraabt, som sagdes at vere hiem Reist fra Tinget,
Stefnevidnerne Halfvor ved Søen og Eerick Ryen hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Niels Østrem til dette Ting med 14 dagers Kald og warsell, og ellers forcklarede at Niels Østrem nu er boende i Ryfylche Fogderie paa gaarden Stensland.
Eragtet.
Som Contraparten Niels Østrem nu er boende i Ryfylche fogderie, Saa paalegges Samuel Haaimb at hende Dom over ham for hans Rette Forum og Verneting.
Publiceret Biscop Bornemandz udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: ½ huud udj gaarden (Grav?)elsseter til Tollef Jacobsen dat: 4 Janvarij 1744.
aftags forretningerne blev inden Retten Examineret og af Almuen tilstaaet at enhver gaard (…..) behøver det de er aftaget, og kand icke Contibuere af mere end enhver gaard i Sær udj forretningerne er ansadt for.
Restandsen for Fieldbergs Skibbrede beløber 113 rdr: 2 Mrk: 4 s: og for Leenetz godz 248 rdr: 2 Mrk: 14 s: og Restandsen for Etnes Skibrede beløber 507 rdr: 2 Mrk: 2 s: formue skatten for begge Skibbrederne beløber 33 rdr:
Ao: 1744 d: 5 og 6 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Windenes for Waags Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig Mickel Olsen Stangeland, Villum Joens: ibid: Lars Mons: Aarland, Thomes Aarbøe, Jacob Anders: Hæfverøen, Niels Knuds: Stocken, Eerick Johans: Fonden og Lars Olsen Wigck, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaad:te Reschript angaaende at ingen Almue Mand maa understaae sig at Reise ned at Solocitere uden Stifttamtmandens attest under straff dat: 17 Julij 1744.
Publiceret Deris Mai:ts allernaad:te Reschript angaaende Søe Limitterne og Land Legderne dat: 7 Aug: 1744.
Hr: Justitz Raad Krogs udstede Pandte obligation dat: 10 Febrij: 1730 Stoer 700 rdr: blev anvist i Retten til udslettelse i Pandtebogen saa som dend fantes paategnet at vere betalt til vedckomende dat: 2 Maij 1744. af Man!! (Maren) Sl: Jørgen Weinvichs.
Frue Ingebor Marie Hr: Justitz Raad Krogs udstedde Pante obligation Stoer 700 rdr: dat: 29 Novembr: 1737 blev Produceret i Retten til udslettelse i Pandtebogen, saa som dend befandtes at vere betalt og indfriet imod paategnet qvittering af dat: 2 Maij 1744 af Maren Sl: Jørgen Weinvigh.
Frue Justitz Raadinde Krogs udstede Pandte obligation dat: 20 Junij 1738 Stor 350 rdr: blev anvist i Retten til udslettelse i Pandtebogen, saa som dend befandtes at vere indfriet og betalt imod paategnet qvittering af Maren Sl: Jørgen Weinwichs.
Publiceret Frue Ingeborg Marie Justitz Raad Krogs udstede Skiøde paa Fiddie gaard og godz samt dissen Kircke med videre till Ole Mickelsen Taascke som der for har betalt 2900 rdr: dat: 2 Maij 1744.
Publiceret Ole Mickelsen Taaskes udstede Pandte obligation Stoer 1980 Rdr: som hand haver beckomet til laans af Madame Maren Sl: Jørgen Weinwigs dat: 2 Maij 1744.
Fogden gaf tilckiende at som en Persohn ved Nafn Lars Olsen Raalsnes er arresteret under Bergens arresthuus fordj hand sam/m/estedz baade Self har veret med i Tyfverie, og er befunden at vere Tyfvers medvidere, saa og fordj, hos hannem er befunden Een meget Guds bespottelig bog, som af wantroende har veret brugt till Hexerie, og hand ligeledes her i Fogderiet Men Særdelis i Føyens og Waags Skibbreder hvor hand er fød og opdragen har faret med adskillig Løign og bedragerie, og eftter al formoedning har veret dend som med fleere i hans Selskab verende omstrippere har bestaalet folckes Eiendeeler, paa de 2de gaardene Riisøen og Rolsnes, saa paa det Sagen mod ham, under forfølgning ved Retterne i Bergen til fulde kand blive oplyst, har Fogden agtet fornøden, her for dette Ting at holde et forhør over hannem, till
1744: 172
hvilcken Ende, Fogden ogsaa har la(det …….. ………… …………. ………..)
i begge i begge!! Skibbreder, som nog(en ……… ………… ……….. ……….)
kand vide at forcklare, og hannem (………. ……….. …..)stet i Bergen (……)
hiemhendte, for Self at vere till vedermæele; og eftter at (………)
Lars Olsen u-Stockcket og u-blaackcket for Retten var fremst(illet, saa) fremckom
Joen Riisøen og becklagede, at denne nestleden Sommer 3de Uger eftter Sancte Hans dags tider 1744, da hand war i brøllup paa gaarden Houschier paa Wallestrand, Een Mandag Aftten kom der eftter hans Tienistepiges og børns forcklaring, udj hans huus 1 Karl, som lagde sig i bencken og drog huen ned for øyene, paa det ingen skulle kiende ham, hvilcken foregaf at vere Een fiskere fra byen, der spurte om folckene var hiem/m/e, hvor store og gamle de vare, blev saa liggende der om Natten og om Tiisdags Morgenen gick hand der fra, med tilsagn, hand ville komme igien om Afttenen, sam/m/e dags Aftten da hans børn war paa fiske med fisketruen, og Tieniste Pigen Anna Larsdatter war gaaet paa Melckestøelen har denne Tyfv veret i hans huus, oplugt 5 Laaeser, 3de Kistelaaser, og 2de dørre Laaeser, som dog var gandske u-beskadiget, og disuden opspendt en dør som war Træelaas for, og blef da fra Comparenten bortstaaelet, af Een Kiste staaende i Kaafven, Reede penge 5 slette dahler 2 Mrk: Støcker og 20 s: støcker \og en Engelsk skilling/ tilsamen 5 rdr: og dis foruden 2 Mrk: som hand havde i forvaring for en liden dreng og 12 s: for en anden Mand; Nock af sam/m/e Kiste bort taget 4 Linlæres halsduger, 1 Skout, 1 hue, 1 Pandeliin og en huve, 1 Linlæres forklæde med vidsøm, Af verdie 2 ½ Mrk: 1 Strylæres Lagen vert 3 Mrk: Af dend anden Kiste i sam/m/e Kaafve, blev bort taget 1 Strilæres boerdug af verdie 1 Mrk: 8 s: af en Skycke med Jernlaas for, blev udstaalet 1 aaeklæde af verdie 1 rdr: 5 Mrk: og 4 ½ Mrk: Skoelæder, af verdie 2 Mrk: 4 s: Nock en øx som stod i fordøren verdie 4 Mrk: af Kielderen 1 Langhøfvell, hvor af et støcke er funden hos Eerick Klubben, hvor Lars Olsen Raalsnes logerede, paa hyllen i Stuen blev bortstaalet 1 Texle og en Stødthøfvel, som fandtes hos broderen Hilie Olsen Skindhufvenesset, hvor hand logerede førend hand kom till Klubben, Endnu af dend Kiste som stod i Kaafven, war udtaget 1 buttelie brendevin, 1 Smørckande, noget fladbrød, Kringler, en liden ost og 2 Mrk:r Toback; om Afttenen da Tienistepigen kom fra Støelen saag hun en Karl gaaende fra gaarden Tem/m/elig høy, med Sort Trøye og Sorte buxer samt en hadt paa hovedet, hvilcken bar en bylt paa Ryggen som hun kiendte var et Aaecklæde som hand gick til Søes med hvor baaden laag, og da de lagde fra land saag børnene som laag ude paa Søen og fiskede, at der var 2de Persohner i baaden, hvor af dend Eene som Roede var byecklæd, og dend anden stod i baaden og fick sig Mad, og Roede søer eftter, paa veyen til Rolsnes, Skindhufvenesset og til Klubben, siden fick hand ingen spurning paa dette bortstaalne gods, førend hand nu forgangen fredag da Lænsmanden Reiste omckring at inqvirere hvor denne Lars Olsen hafde sine Tyfveckoster og Eiendeler da Joen Riisøen fandt et Støcke af Lang høfvelen afsaget hos Eerick Klubben, og Texelen hos Helie Skindhuenesset som forbem:t
Fogden tilspurte Lars Olsen Raalsnes, hvad tid i Som/m/er hand opholdt sig paa Skindhufvenesset og Klubben, og hvem hand da hafde med sig. Rs: hand opholdt sig paa disse 2de pladser fra 14 dager eftter Pindsetider indtill 6 â 7 uger for denne tid, da hand hafde sin Koene med sig og Reiste til Bergen;
Fogden tilspurte Joen Riisøen hvor gamle hans børn ere, der til hand svarede at hand {haver en liden datter} hafde en liden tieniste dreng 12 aar gammell og en liden 12 aar gam/m/el som er Hendrick T…erøens(?) Søn.
1744: 172b
(Fogden tilspurte Lars Olsen ………… ……) fremstod for Retten og sagde, at
(……. ………… ………….. ……… for)holder sig saaledes i all Sandhed, og Vid-
(ste ingen) ydermeere (forcklaring a)t give.
Niels Raalsnes, frem-
(stod) for Retten, og forcklarede (….. ….)f sam/m/e tid som hans Naboe har forcklaret
(var han)d med sin grande i forbem:te brøllup paa Houschier paa Wallestrand,
(…. …. eftter) at Joen Riisøen var bestaalet, eller sam/m/e Nadt {da} til onsdagen da der ingen war paa gaarden uden 3de smaa børn og en gamel Koene, (hafd)e disse forbem:te Tyfve, Refvet huull paa Stafbuurs taget, og der igiennem indgaaet og udstaalet en blaae Kiertzie Stack, af verdi 9 â 10 Mrk: (1) blegt børne skiorte til 1 Mrk: en ost, og 3 hesper aaecklæde garn, hvor af Lars Olsen Raalsnesses Koene, har bunden et par hoeser, og foræret sin Verbroder Hilie Olsen Skindhufvenesset, hvor hun og Manden paa dend tid logerede, hvilcke hoeser Niels Raalsnes nu i Retten anviste, og sagde beckom dem nestleden fredag fra Hilie Ols: Skindhuve Nesset, hvilcke hand Niels Raalsnes Sagde at dito hoeser er bunden af Self sam/m/e aaecklæde garn, som fra ham forbem:te tid paa hans Stafbuur blev bortstaaelet, det hand trøster sig till med Eed at beckreftte; paa spørsmaall svarede Niels Raalsnes, at ingen vidste hvem Tyfvene war, da hand war bestaalen, men baade Joen Riisøen og Niels Raalsnes, Sagde at paa denne tid, var der ingen Andre omstrippere end denne Lars Olsen, saa som de saa snart de kom fra brøllupet søgte heele Landet omckring, og da de kom till denne Lars Olsen paa Skindhufve Nesset spurte hand dem hvor de kom fra, og hvad de foer eftter, da de svarede, at de søgte eftter nogle Landstrygere eller Tiufver, saa som de vare bestaalne, da hand svarede at have hørt at da hand begrafvede et barn i Kirckegaarden paa Brimnes, at de haver tengt ham der till, der til sagde Niels Raalsnes at have endnu icke lagt nogen dette til, men hvem som vil tage det til sig, staar det frit for, da hand begiengnede dem med en Stor mund og trudseler hvor for de Reiste bort.
Lars Olsens broder Hilie Olsen Skindhufvenesset fremstod for Retten og blev tilspurt, 1te: hvad tid og hvor lenge denne Lars Olsen war i hans huus, og hvem der da war i Selskab med ham; Rs: at hand kom 3de Uger eftter Pindse dag dette aar til hans huus og war der 10 Ugers dag, men som der da kom bud fra huusmands Pladset Skindhufvenesses Eiere, som boer paa Søevold og Habbestad, Nemlig ved deris broder Halfvor Olsen Raadzmand paa Habbestad, at de ville angribe dem med 4re Mand som Tyfve og kiøre dem af paa Een Ret, samt føre Lars Olsens 2de Sølfstøb til Fogdegaarden, drog hand der fra til Pladset Klubben, hvor hand opholdt sig i 6 dager, siden Reiste der fra till Bergen, imidlertid saaeg hand ingen anden i Selskab med ham uden hans Koene, men om hand er æctegiftt med hinde, vidste Hilie Olsen icke; 2den: qvæstion, om Lars Ols: stedse var tilstede imedens hand var til huus hos Comparenten; Svarede, at hand stundum war borte 1 Natt og Stundum 2de Netter og 1 dag, forgaf at vere paa Skiøtterie med en liden børse hand hafde, fornam dog icke hand hafde skudt et eller andet, og de Self sam/m/e 2de Netter som folckene paa Riisøen og Rolsnes bleve bestaalne, war hand ude og borte fra hans huus; 3die: hvad Eiendeeler hand saaeg hos Lars Olsen imedens hand var i hans huus; Rs: da hand kom til gaardz kom hand med 2de Kister, en tilslagen Tønde, en Sæck med Klæder udj, 1 Amber, en Eege skibs Vandbøtte, 2de smaa Eegeckagger, og et skrin med bøger udj, og en gamell øelskaall med Jernskrab udj, og en Kaabbehuud, samt en Sexerings baad med Master og Seygl; udj dend Eene Kiste war 2de Sølf Støb, dett Eene paa ½ potte og det andet vel saa Stort, det mindste med 3de forgyldte Knopper under og Een forgyldt Ring omckring med Sølf Løf udj, men det andet gandske slet, saa og nogle An(…..), en brendevins flaske og et lidet Tinbeger, udj dend Anden
1744: 173
Kiste saag hand intet uden Madvarer (… ……….. …………… …………….)
en ulden Rye og en Skind Rye, me(. ………. …………. …………. …………)
vide, og Kaggene vare tom/m/e; 4(de: ….. ……… ……..) icke for(… …….)
Løsøre og Eiendeeler til gaarden siden h(.. …….) der til huusverelse; Rs:)
Saaeg icke Andet end 3de fuurrestenger tienlig til fisketruer, og vi(dere vid-)
ste icke, hand føerde til gaardz; 5. hvor hand fick dend tæxle, som v(ar staalen)
fra Joen Riisøen, og hvor fra hand fick de uldhoeser, som findes at ve(re ….-)
stet, af det aaecklædegarn, som war frastaalet Niels Rolsnes, Rs: (det)
fandt hand eftter Lars Olsens bort Reise, i det lidet stuehuus som hand hafde (haftt)
tilhold udj, i dend tid, hand var paa gaarden, stucket under Svillen paa Lang(…-)
den i Stuen, og da Lars Olsen var Reist til byen, kom hans Koene til gaarden Skindhufvenes, og da gick Comparentens barn i gaarden og spildede sig og hugde med Texelen i en backe, da Lars Olsens huustrue sagde, til Hilie Olsen at det var hindes Mands Texle, fra dend tid og indtil nu for 6 dager siden saaeg hand icke til Texelen, førend fra Nest afvigte Tiisdag, fandt hand dend liggende paa Taget af høe og Kornladen; belangende uldhoeserne, da forcklarede hand at Lars Olsens Koene, Spittede den/n/em, imedens hun hafde sit tilhold paa Pladset Klubben, og forærede dem først, til Lars Seyevogen, siden tog hun dem fra ham og forærede Comparenten dem: 6te: om hand ved hvor Lars Olsen hafde faaet de 2de Sølfbegere; Rs: hand ved icke videre, end hand Sagde for ham, at hafve arfvet begrene, eftter hans Koenes broder Sl: Jørgen Nielsen som døde i Lofoden.
Fogden tilspurte Lars Olsen hvor hand hafde faaet den/n/e Texle, og det garn som hans Koene Spettede disse om:te hoeser af; Rs: hand ved icke at have seet dend Texle, og uldgarnet sagde hand sin Koene førdte med sig baade groftt og fiint, fra Nordland hvor af hun Spettede 2 â 3 par hoeser.
Joen Riisøen blev tilspurt, om hand med Eed kand beckreftte, at Tex!! dend nu i Retten anviste Texle, er dend sam/m/e, som hannem dend omvundne tid war frastaalen; der til hand svarede at, hand med en god Samvittighed kand aflegge sin Eed paa, at det er dend self sam/m/e Texle, som ham blev frastaalet, forbem:te Tid.
Videre blev Helie Ols: tilspurt, om hand da icke, saag helle!! penger hos Lars Olsen, og om hand icke saag Lars Olsen førte meere gods fra ham, end hand førte til ham; Rs: hand ved at Lars Ols: vexlede til Krem/m/eren Jacob Brandesund 2de slette dalere, til Lænsmanden Næl Hysingstad som kræfvede skatt hos Comparenten, vexlede hand 1 slettedaler, hos Krem/m/eren i Folgerøen Janes von Høven, vexlede hand en Engelsk Skilling for 22 Skilling danske; Peder Siggervogen beckom hos Lars Olsen et toe-marck støcke, en 28 Skilling og en Engelsk half skilling, for noget hand kiøbte af bem:te Peder Siggervogen, og denne Penge vexling skede eftter dend tid at Tyfveriet paa Riisøen og Rolsnes var begaaet.
Lars Olsen blev tilspurt om hand hafde noget at sige mod det som hans broder Hilie Olsen nu har forcklaret, der til hand Svarede Nej, men forholder sig saaledes i Sandhed. til Spørsmaalet, angaaende det godz Lars Ols: førde fra gaarden, svarede hand icke var tilstede da Lars Olsen Reiste bort, \og/ alt \saa/ icke vidste hvad godz hand førte der fra; ellers Sagde Lars Olsen at disse penge som hand som ovenmelt har vexlet, har hand iligemaade arvet og faaet eftter hans Koenes \Sl:/ broder i Lofoden.
Publiceret deris Excellence Hr: Stiftt befalings Mand â Møinichens Resolution at dend fisk som fiskes uden for 4 Miil fra Bergen, skall Tienden betalis paa stedet til Kongen, Kircken og Præst dat: 19 Septembr: 1744.
Eerick Klubben fremstod for Retten, og eftter tilspørgelse 1t: hvad tid Lars Olsen kom i hans huus, og hvad godz hand {da} og hans huustrue der bragte ind med sig; Rs: Vngefer 7 uger siden hand kom fra Skindhufve Nesset
1744: 173b
(…….. ………….. …………… icke) var tilstede, men var med Lars Seye-
(vogen …… ………… …………..), hafde hand allerreede ind fløttet sit
(gods pa)a et Camer (…. ….. … …) saa og alt icke vidste hvad hand førte
(af g)odz; (og) hans huustrue (ei) heller icke \var)/ hiem/m/e \men/ paa Støelen hos Creaturerne, hun har forcklaret for Comparenten, at hun heller icke gaf agt paa hvad Lars Olsen indførte, og nu er hun svag og ferdig at falde i barselseng saa hun icke her kand møde; 2det: om hand da icke ved hvad gods hand Lars Olsen eller hans Koene førte der fra, og om Lars Olsen icke førte noget gods ind paa gaarden siden første gang hand kom der; item hvor lenge Lars Olsen og hans huustrue var der, Rs: hand Lars Ols: var hos ham fra Løfverdags Aftten, till fredags Morgenen nest eftter, da hand Reiste der fra, med sin Eegen baad, og tog med sig et lidet skrin hvor udj var bøger (… ..)d kom til gaarden, laante og en liden bomme hos Comparenten som hand sagde ville have Mad udj, dend hand end nu icke har faaet igien, fick og hos ham til Laans, hans Kircke hadt, 2de Tilier i baaden og et øeseckaer, som hand icke fick igien; hadten har Lars Olsen med sig, her paa steden, og eftter hand var bort Reist, var Lars Olsens Koene der paa Pladset {ha} vngefer 3de uger hos Comparenten, som da førte hinde fra sig till Ifversøen, da hun hafde med sig 2de Kister og 1 Seck, 1 Lang høvell, 1 Krucke, 1 Kagge og 3de a 4 høfveltender, og i Seckcken befandtes en Skind Rugge en ulden Rye, og et Lagen, Men Lars Olsens Sødsters Mand Lars Mons: som boer paa Ifversøen, ville icke tage imod hinde, hvor for Comparenten førte hinde der fra med sin Pagagie, til Brandesund, hvor hun sadte Krem/m/eren Jacob Hynnemeur til Pandt en huus Postil for Penge som hindes Mand var skyldig og der fra førte Comparenten hinde til Seyevogen, hvor Lars Zackariesen Seyevogen tog hinde till huus, i 3de Jefndøger, da der kom ordre fra Pladses Eiere Eerick Habbestad at de skulle føre hinde til Lænsmanden, {saa} men Lars Seyevogen og Hilie Skindhuvenes førde hinde der fra til Qverne Nes ved Brandesund hvilcke og hafde bestilt Christopher Strodavid, en opstripende!! (om-) Tigger og Joen Grønaas som skulle føere hinde til Lænsmanden, hvilcke og da de kom tilbage sagde at de hafde saa giort, men fandt icke Lænsmanden hiem/m/e, dog siden har de beckiendt for Comparenten og fleere at de icke førte hinde til Lænsmanden Næll Hyesingstad, men afsides til Kiernagelen som er Lyese Closters gods, og hvorledes hun siden er kom/m/en der fra er ingen beckiendt. ellers forcklarede Comparenten at da Lars Olsens Koene Reiste fra ham, sadte hun ham til forsickring for sin udlaante bom/m/ehadt, og baade Redskab, en skind trøye, en dito buxe og en Kaabbehuud, meere af deris godz var icke meere hos ham tilbage; Fogden tilspurte Comparenten, hvor hand havde faaet det støcke af dend Lang høvel, som er Joen Riisøen frastaalen, og nu her for Retten er anvist, Rs: at nu nestleden Løfverdags Morgen da Lænsmanden Næll Hyesingstad inqvirerede i Comparentens huus, eftter Lars Olsens Eiendeeler, fandt de dette Støcke af høfvelen i det Cam/m/er hvor Lars Olsen og hans Koene logerede, stucken paa en gield under Sperrene, men vidste icke hvorledes det var ind komen i hans huus,
Lars Olsen Sagde at dette Støcke høfvell hafde hand ført med sig fra Lofoden i Nordland.
Joen Riisøen fremstod for Retten og sagde endnu som før at hand med Eed kand beckreftte at dette Støcke træe, er Directe af dend hannem frastaalne høfvell \afsaget/ og at Anders Deggernes paa Storøen, som giorde høfvelen for han/n/em, skall der til vere hans vidne, og findes dette Støcke at vere af Beenved. Fogden tilspurte Comparenten og formaenede ham at forcklare, hvad videre, Løign, bedragerie og Tyverie hand haver hørt om denne Lars Olsen, Rs: at have hørt sige at Lars Olsen nestleden vaar eller foraar, et aar siden, skall have Staa-
1744: 174
let en otterings baad, eftter endels (…… ……… ………. ………) andres (……..)
fra Lars Fiøsne eller hans Svoger, (…… …………. og med s)am/m/e baad Re(iste hand)
Nord eftter, og Stael fisk af fiskegiellene (….. …… …..) siden foer om (….. ……)
med og Soldte, hand har og hørt, at Lars Olsen var med sam/m/e baad hos (sin)
broder Hilie Skindhuvenes, og da foer der fra, Reiste hand lige ud (til hafs)
og siden saag de ham icke meer, førend i den/n/e Som/m/er, da hand kom ig(ien i)
en anden baad.
Hilje Skindhuvenes blev fremckaldet, der ligeledes svarede at Lars Olsen war nestleden Vaar, et aar siden med hans formen(…. ….)ne, hos hannem paa gaarden en Nattes tid, og hafde en ottrings baad af Hardanger bygning, med løs wing paa, og da hand drog der fra, Reiste hand lige ud til hafs og hafsiden Nord eftter;
Lars Olsen sagde sig da at kom/m/e synden fra Christiansand, og reiste fra sin broder hafsiden til Flooever, og der fra dend Rette vey till Lofoden i Nordlandene, item at hand hafde kiøbt en baad af en Hardanger som førte brendeved til Bergen, og gaf ham 38 rdr: for baad og Seygl og Redskab, Mandens Naufn, skall vere Niels af Ulvigs Sogn.
Lars Seyevogen fremstod for Retten og forcklarede i allemaader som Eerick Klubben forcklaret haver; for det øfrige vidste hand intet at forcklare uden dette, at (da) Lars Olsens Koene, var hos ham de 3de Netter, kom Lars Olsens broder Halfvor Olsen Habbestad, og tog fra hinde en uld Rye, en skind Rye, en Kiste og Een bered skind trøye med Tincknapper udj, en Lang høvel af Eeg, 2de Ploug høfler med Ploug Jern, og en høfveltand, en bog dend beckende Kiede, 1 dito Dar Phalter, og en CateChismo forcklaring, saa og en fiering Læder, hvor af var udskaaren 2de Soeler, og Resten veyede 3 ½ Mrk:
Lars Olsen Sagde hand førdte dette neder med sig fra {Skindhufve Nesset} Nordland;
Hilie Skindhuve Nesset forcklarede at da Lars Olsen kom til hans huus, saag hand alt det godz og tøj hand førde med sig, men da saag hand intet Læder hos ham.
Joen Riisøen frembragte i Retten et Støcke af dend sam/m/e huud Læder, som han/n/em blev fra Staaelet, 4 ½ Mrk: af, og Lars Olsens broder Halfver Olsen fremviste og i Retten de 3 ½ Mrk: Læder som hand tog fra Lars Olsens huustrue, hvilcket baade af Retten, saa vel som Laugrettes Mendene og fleere Almues Mend nøye blev eftterseet, og befandtes at vere et og det Self sam/m/e slags Læder, saa ingen anden kunde slutte, end at det joe paa en tid var barcket; Joen Riisøen Sagde at hand kiender sin barckning paa Læder, og Seer forvist at det Læder som Halfvor Olsen Habbestad har fremvist, er det Self sam/m/e som han/n/em blev frastaaelet.
det gods som mer bem:te Halvor Ols: tog fra Lars Olsens huustrue, Sagde Comparenten Lars Seyevogen, at have hørt af Halfvor Olsen at hand tog det for sin Sl: faders arf, som Lars Olsen har til sig taget.
Lars Olsens broder Halfvor Olsen Habbestad fremstod for Retten og forcklarede at vere tilfalden udj fader arf 18 rdr: og der for var Maans Siøevold ordineret til formynder, som lefverede arfvemidlerne til Comparenten Self, under tilsiun af Eerick Siøevold og broderen Hilie Skindhufvenesset, og sam/m/e uge som Comparenten Reiste fra Maans Søevold, fick hans broder dend Nerverende Lars Olsen af sam/m/e arvemidler 6 rdr: og siden tid eftter anden saameget, at det in allis beløb sig til 10 rdr: 4 Mrk: 10 s: Sagde ydermere at det er nu 6 aar den/n/e høst, siden Lars Olsen fick de første 6 rdr: og foraaret der eftter de andre Penger, hvor med Lars Olsen Reiste bort, og hvor af Halfvor Olsen icke har faaet mere tilbage, der eftter, end 1 rdr: 1 Mrk: 10 s: og nogen tid tilforn 2 par Vadmels Klæder, der i høyeste kunde vurderes til 2 rdr: {saa at} og nu den/n/e Som/m/er, fick hand en heell sletdaler og 2 Mrk: i Smaapenge; for Resten som er 6 rdr: 3 Mrk: har hand icke faaet andet, end det gods hand den/n/e Som/m/er tog fra Lars Olsens huustrue, hvilcket hand sagde at vere ligesom Lars Seyevogen forhen har forcklaret, hvilcket alt eftter vurdering beløb sig till 5 rdr: 1 Mrk: 8 s:
Alt dette tilstod Lars Ols: at forholde sig Rigtig.
1744: 174b
(Halvor Olsen Habbestad ……. …….. ……. icke vid)ste noget ydermere at forcklare om
(….. …….) gang (…… …. …….. ……..) hand svarede at nestckomende
(……. ……….. ……. ……… ………) reiste Comparenten til Byen hvor
(hand …..) sin broder Lars Olsen (….) hand hafde veret der nogle dager,
(….. ….saavælsom?) ham med sig paa en liden Sexerings baad till Blomvo-
(gen og si)den til Golten for at kiøbe Vaarsild, og da de var i Blomvogen
(….. …)d Samlag med en Mand i Bergen {Er} Nafnlig Ercke Benjamen
(.. …..) og (…)den for Toldboeden, der hafde en Løfttings baad og en Lyet!! (Leyet?)
(Karl?) med sig, hvilcke omsider fick kiøbe saa meget sild at de der med til
(….)de Lars Olsens Sexerings baad, hvor med bem:te Lars Olsen og Ercke Benjamens leyede Karl Reiste till byen for sam/m/e sild at bortselge, da de kom tilbage var der lidet sild at faae, fick dog noget i hver baad hvor med de Reiste til byen, fra dend tid og indtil 8te dager for Paaske var hand hos Lars Olsen, som da logerede tverst paa Nye Kircke Almindingen, hos en Koene ved nafn Britha Kypper der nu er død, da taelede Lars Olsen til Comparenten og sagde at der {sto} laag en ottrings baad med Løfttings Ving samt Seygl Redskab ved Nye Almindingen, dend ville hand tage at Reise til Syndmøer til sin Koenes broder med, og bad Comparenten vere med sig, lovede hannem der for icke alleene betaling for sin arf, men end og sin hyre for sin Reise til vaarfisket med han/n/em, og da Comparenten icke med gode ville fare med, omgickes hand han/n/em saa lenge, baade med gode og unde, at hand fick hannem overtalt at fare med, sagde Lars Olsen da og at naar hand kom tilbage, wille hand legge baaden i Tønden paa Bergens Vaag, paa det dend som Eiede baaden kunde tage dend tilbage, men hvem Eieren var, vidste Comparenten icke, der paa tog de baaden om Natte tider, og strax Reiste Nord eftter, med en god Synden vind, og i medens de Seiglede war der i Vingen liggende en Hardanger Kuftte og en Poese Salt, hvilcken Kuftte Lars Olsen siden tog paa sig og brugte, og war dend i baaden før de tog baaden og reiste bort med dend, saaledes Seyglede Nordeftter vngefer 24 Miil Norden Norden!! for Bergen, da de kom i en Skiergar, og folck kom ud at ville loese dem til hafn, men Lars Olsen Sagde hand skiøttede icke meget om hafn, eftterdj det var Som/m/erdag, saa ville hand Reise lengere nord naar hand ickun fick en liden hafn medens Natten varede, og hvor paa de udroede folck visede dem veyen till en liden holme, hvor der var en liden henge hafn, hvor de hvilede om Natten, om Morgenen var stille veirlig, men da der leed noget paa dag, begyndte at blæse en Sagte Sydlig Vind, da de Reiste Nord og ind eftter en Mil veis ind i fiorden, om Afttenen kom de i en hafn hvor ingen folck boede, stedets Nafn u-beckiendt, hvor de laag dend Nadt, som var Natten til Skier Taarsdag, da om Morgenen blæste en sterck nord veste vind, indtil det leed noget paa dagen, Sagtede vinden sig Roede saa Nord vngefer ½ Miil og kom Nær til en anden hafn, hvor de blef ligende til Paaske{dags} Aftten, og som Nordenvinden Continuerede, Resolverede Lars Olsen at Reise Søer eftter som og skede og da de hafde Seiglet 1 ½ Miil kom de om Natten till en hafn hvor der var en fiskegiell, her ville Lars Olsen op og tage fisken af gielden i baaden, og da Comparenten {icke} fra Raadede ham sligt og icke ville vere med, truede Lars Olsen ham saa lenge at hand maatte følges med, og baer de saa fisken af gielden i baaden vngefer 100 fisk, strax droge de der fra og Søer eftter (….) en Sagte Noerlig vind og Reiste saa det forteste de kunde, deels i Stille veir og dels i sterck Norlig vind, saa de 3die Paaskedags Aftten kom her till Ifversøen ved Engesund, der drog Comparenten fra Lars Olsen, og tackede Gud hand slap fra ham, hvor Lars Olsen siden drog hen vidste Comparenten icke, men hørte ham sige ville (…..) lenger Søer eftter, og fisken førte hand med sig, siden fandt hand icke sin broder, førend nu i den/n/e Som/m/er, da hand var paa Skind-
1744: 175
hufve Nesset; og da her var bøigde (…… ………. …………. ……….. Tyf-)
verie paa Riisøen og Rolsnes (… …… …………. ……… ……… ……… …-)
de lovet at ville kiøre {pa} baade Lars (Olsen og hans) broder Hilie her)
fra paa en Ret, advarede hand dem ogs(aa ….. ……) da Lars Olsen strax (……)
drog der fra;
Lars Olsen blev tilspurt hvad hand hafde at (udsige til) {de} hans broders udsigende, Rs: at hand hafde 3de Ting her imod (at Er?)indre. 1te: at dend baad hvor med hand Reiste Nord eftter, er dend sam/m/e (hand for)hen har forcklaret at have kiøbt af en Hardanger og betalt 38 rdr: for. 2det: at det forholder sig icke saaledes eftter hans broders forcklaring, at hand skulle legge baaden i Tønden for at Eierne kunde tage dend der igien, men hand sagde at ville legge dend i tønden, paa det at hans Creditorer kunde tage dend i betaling for hvad hand dennem var skyldig; 3die at hans broder har sagt hand ville Reise til Sundmøer til hans Koenes broder, men var hans ord icke saaledes, men at hand Sagde da hans broder spurde ham hvor langt det var til hans Verbroder, at det var Søehart eftter (fiske?)res beretning indtil de kom til Sundmør, men siden var veyen bedre \dog/ i det øfrige tilstod hand sin broders forcklaring, saa vell om dend indtagne fisk, i baaden, som deris Reises fremfart Nord og Søer eftter. hand tilstod og at denne hans broder \Halvor Ols:/ var lenge imod at Reise med han/n/em og allermest var hand der imod, at tage fisken af gielden i baaden;
Halfvor Olsen Sagde at hand icke hørte af sin broder at hafde kiøbt nogen baad da hand tog baaden og Reisede bort med dend, men wel at hand hafde Tinget paa en Jegt, af en Mand Nafnlig Hilie Qvalvig, men da Manden kom med Jegten wille Lars Olsen icke beholde dend, hvor til Comparenten ej vidste nogen aarsag; det Lars Olsen siger hand villet legge baaden i Tønden till sine Creditorers betaling, Sagde Halfvor Olsen var Løign, men ordene var saaledes, som hand forhen har forcklaret; Halfvor Olsen blev tilspurt hvor gam/m/el hand nu er, Rs: 21 aar gam/m/el nestleden Sancte Hans dag, 2det hvor lenge det er siden hand gick til Gudz bord, Rs: det var nestleden Pindsetider 2 aar siden hand gick til Confirmation og der paa till Herrens Nadvere.
Lars Olsen blev tilspurt hvor hand siden Saalte dend Staalne fisk, Rs: i Christiansand og fick 4 Mrk: 8 s: Vogen og sagde det var vngefer 7 voger fisk.
Capitain des armes ved Hr: Major Mullers Compagnie, Lars Fiøsne fremstod for Retten, og gaf tilckiende, at dend otterings baad med Løfttings Ving samt Seygl og Redskab, hvor om Halvor Olsen nu har forcklaret, war hans Sødsters Mand Sr: Jørgen Ørbech i Bergen tilhørende, og blev hannem frastaaelen lffen(?) paa dend af Halfvor Olsen nu forcklarede tid, Nemlig i ugen for Paaske nestleden aar 1743 da dend laag ved bryggen i Nye Almindingen.
Knud Monsen Vespestad og hans datter Barbra Knudsdatter som nu er giftt med Christopher Salomons: Søer Fonden fremstod begge for Retten og forcklarede, at for vngefer 5 ½ aar siden kom den/n/e Lars Olsen og begierede Comparentinden Barbra Knudsdatter til æcte, da hand Knud Mons: vel hørte et bøigde Røgte at Lars Olsen hafde funden en skiult skatt af Penge, og i midlertid dette frierie stod paa, hørte hand og at Lars Olsen hafde bestilt en Sølf Crone hos Een Guldsmed i Bergen, men baade Knud {Ol}\Mon/sen, og hans datter, gaf Lars Olsen Stedse Ney, icke dis mindre da det leed \noget/ ud paa Som/m/eren, leyede Lars Olsen en otterings baad og sagde hand med dend ville hiemhendte sin Rigdom fra Bergen, og da baaden var ferdig og laag tiltagcklet 8 â 9 dager, giemte Lars Olsen sig borte, saa de maatte lede eftter ham, og omsider fandt de Lars
1744: 175b
(Olsen …… …….. ………… ……….) og paastod enda at ville Reise
(til Bergen) og hendte (…… ….. ……) undertiden sadte hand sig i Senge-
(bencken) at skrifve n(oget paa e)n bom/m/e, eller Kistelaag adskillige
(……..) Carracterer (…. …… ……) stod sig paa; siden hørte Knud Monsens Koene at Lars Ols: har becklaget sig for, at hans funden Rigdom er bortsvunden, ydermere forcklarede Knud {Olsen} \Monsen/ at hand i Een (…..) tilspurte Lars Olsen, om det og forholdt sig saaledes, som bøigde Røgtet siger angaaende dend fundne skatt, men da negtede hand det aldelis, og da (de ej) mere fornam til nogen Reise, sadte de baaden ind igien; og saa Reiste Lars Olsen fra Vespestad strax der eftter.
Fogden tilspurdte Almuen, om icke den/n/e Lars Olsen, nogle aar forhen har veret mest kiendt af det Nafn Riige Lars, og hvad aarsag de har givet ham det Nafn; der til Almuen svarede, at nu paa en 4 aars tid, har hand (… ….)a en 4 aars tid, veret beckiendt af det Nafn Rige Lars, hvilcket Nafn de gave ham formedelst det Røgte hand Self hafde udspredt om dend forborgne skatt, hand skall have fundet, og {om} \for/ dend Sølf Crone hand i Bergen haver bestilt; Endnu tilspurte Fogden Almuen om de ved at Lars Olsen nogen tid har holdt skoele til ungdommens oplæring i at læese i bog, eller hvad handtering hand har foretaget sig imedens hand her i Skibredet har opholdt sig. Almuen her til svarede Nej, {det er dem} Lænsmanden af Føyens Skibrede ligesaa, at de icke ved at hand har holdt skoele til nogen børens oplærelse, men hans broder Halfvor Ols: forcklarede at for 14 eller 15 aar siden tiente Lars Olsen hos sin Moderbroder Hans Johans: Alsvog paa Brimnes, 2 ½ aars tid, og da lærte hand er barn i huuset at læese, videre skole hold er icke vitterlig hand har holdet, siden var hand hos sin Sl: fader 1 aars tid, hos sin formynder Lars Habestad 3 aar, der eftter hos Maans og Lars Ifversøen 2 ½ aar, for Resten der hand opholdt sig som en løsgiengere, og omstripper;
Lars Ifversøen forcklarede, at det sidste aar hand var der paa gaarden, hafde (…)end tilsagt han/n/em 14 rdr: for sam/m/e halfve aars underholdning, men beckom icke en skilling der for, og siden hand Reiste der fra, har hand icke andet hørt om hand, end hvad nu for Retten forcklaret er; og ved (Lars Ols)ens afreise der fra som nu er 5 aar siden, optog hand hos Maans Ifversøen 2 rdr: 10 s: sam/m/e Mandz datter Karj Maansdatter 4 Mrk: 10 s: hvilcke hand skulle kiøbe godz hiem for, men \da de icke/ fick hvercken godz eller Penger igien, tog de et aaecklæde og en qvittel i Pandt, af de Klæder hand lagde {sig} eftter sig i Ifversøen.
Fogden formaenede Lars Olsen at eftterdj her nu ordlydende, og gandske hørlig er bleven Protocolleret, hvad enhver om han/n/em haver forcklaret, hand da ville give tilckiende, om hand noget ydermere hafde der imod at sige eller indvende, hand da sam/m/e wille fremckom/m/e med. der til hand svarede at der er mange støcker som hand maa tilstaae at vere Rigtig, og endel støcker som ere u-Sandferdige at hand skal vere beskyldet for, hvor paa dend gandske act for ham blev igien oplæst, paa det hand der till kunde give {sit o} sin giensigelse til. og eftter at acten eller dette forhør for hannem var oplæst, sagde Lars Olsen at Endell her om war icke Sandferdig om ham forcklaret.
hvor paa forhøret blev sluttet, som skall gives vedbørlig beskreven.
Fogden tilspurte Næs!! (Næl) Hyesingstad at siden hand haver befalet ham med (M)end nøye at in qvirerere!!, om her maatte findes nogen af Lars Olsens Tyfveckoster eller effecter, da om hand da der af ved inqvisitionen (haver) befunden \mere end anført er/ der til hand og de 2de Mend svarede at hand her om nøye
1744: 176
haver inqvireret, men icke fundet (….. …… …… ……… ………….)
indført.
Lars Olsen blev tilspurt (om ……. …….. ……. ……… ……………)
er af bleven, Rs: at det blev (….. ….. ……….) Koene i Kl(…. ……)
hvor hun med det er henreist, (… ……… ………. ………. …….)
Publiceret Peder Hamres udstede bøxelsedel paa 15(?) ¼ Mrk: Sm: i gaarden Tara(ldzøen? til) Haagcken Niels: dat: 6 Octobr: 1744.
Eerick Olsen i Bergen haver udj forrige indstefnte Sag, atter till dette Ting ladet indstefne sin Svoger Lars Joens: Wig till Doms Lidelse at betale de skyldige 6 rdr: 4 Mrk: 1 s: saa og Processens beckostning.
Contraparten Lars Joensen Wig møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell, og sagde icke at vere pligtig Koeleye for mere end 3de aar, 4 Mrk: 8 s: hvad sig Moder arfven angaar sagde hand ickun eftter skifttebrevet beløber 2 rdr: 1 Mrk: eftter skifttebref dat: 17 Maij 17?? som hand i Retten Producerede til bevis; der imod Sagde Contraparten at have ladet hinde beckom/m/e 1 Sort fløyels huve, og 1 Koe af verdie i M(….) verd 2 rdr: 3 Mrk: som Citanten tilstod Rigtig at vere, og at have beckom/m/et, (Ligesa)a at Contraparten formenede og paastod at hun der udj ej har ladet (…) nogen kort; af de fordrende 5 rdr: 2 Mrk: 8 s: siger Contraparten at hindes Sl: fader eftter hindes egen ordre haver der paa leveret till Sl: Jockum Roggens huustrue 3 rdr: saa der paa ickun Rester 2 rdr: 2 Mrk: 8 s:
Citanten møtte for Retten og benegtede at hans huustrue icke haver givet nogen ordre at lade levere de ommelte 3 rdr: Langt mindre haver hun dennem beckom/m/et, og der fore war Dom udj Sagen paastaaende.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Citanten fordrer paa sin huustrues [vegnes]? Sl: Moder arvelod 4 Mrk: 1 s: da dog dend heele arvelod ickun eftter Skifttebrevet beløber 2 rdr: 1 Mrk: hvor paa hand Self tilstaar at have beckommet 1 Koe og 1 fløyels huve, hvor med Retten anseer at Citanten kand lade sig nøye, uden at ham der paa noget kand tillegges; men Koeleyen for 3de aar tilfindes Contraparten eftter Eegen tilstaaelse at betale med 4 Mrk: 8 s: Ligesaa tilfindes Contraparten at betale de paastefnte 5 rdr: 2 Mrk: 8 s: siden hand uden skifttes holdelse eftter Sl: Svigerfaderen haver anmasset sig dend Sl: Mandz Sterfboe og Jordebrug, og der imod at søge sin Regresse hos vedkomende, for de saa sigende der paa betalte 3 rdr: iligemaade tilfindes Contraparten at betale udj processens beckostning 1 rdr: hvilcket alt hand tilfindes at betale under Nam og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret Knud Tvedts udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i gaarden Tvedt til sin Søn Knud Knuds: dat: 8 Octobr: 1743.
Fogden Heiberg Contra Leyermaals begiengeren æctemand Mickell Brynildsen Fiddie, eftter forrige tiltaele, som Sagde at hand nu haver indstefnt fornefnte Mickel Brynildsen for at slutte Sagen paa sin side, og at Erhverfve Dom over denne Leyermaals begienger til Straff for hans begangne forseelse.
Mickell Brynildsen Comparerede for Retten, og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden i Rettelagde dend over Mickel Brynildsen Boes formue d: 14 Martij dette aar forfattede og videre d: 3 og 4 Aug: sidsteleden inden Tinge undersøgte Registrations forretning, hvor eftter ben:te Mickel Brynildsens gandske formue beløber sig 22 rdr: 3 Mrk: 13 s: Men hans bortskyldige gield der imod 32 rdr: og blev saa Mickel Brynildsen tilspurt, 1te: om hand icke Eier noget mere endten af løese eller faste Eiendeler, end Rettens Middel allerreede haver Registeret; dertil hand Svarede Ney, hand eier aldeeles icke fleere Midler end Registrations forretningen udviser. 2det: om hand ogsaa tilstaar at vere skyldig, de udj Registrations forretningen anførte Creditorers fordringer. Rs: ja hand maatte
1744: 176b
(…… ……… ………. …………) Registeringen anførte Creditorer
(……. …….) og (….. ….. ….. sa)a slet, at hand icke kand betale
(sine bøder) uden Gud (…. …..) at hand ved sin Sved og Arbeide
(kand fo)rtiene sig noget. 3die: om hand da icke vidste enten ved venners hielp, eller ved vendtende arf, med tiden at til veye bringe 24 rdr:s bøder (…..) fors(…)e, at hand kunde undgaae videre Straf paa Kroppen, Rs: Hand ved sig her till ingen Raad. 4. om hand da hafde noget at frembringe i Sagen till sin befrielse. Rs: Ney.
Fogden der paa satte i Rette at Mickel Brynildsen, eftter Lovens 6te bogs 13 Capt: 25 art: samt Forordningen af 6 Decembr: 1743. dendz 22 art: og paastod Dom.
hvor eftter saaledes blev Eragtet.
Forinden Dom udj Sagen kand blifve afsagt, maa Creditorerne i følge Deris Excellences ordre dat: 10 Septbr: 1744 lovlig indkaldes, og till dend Ende bliver Sagen udsadt till Waartinget førstckommende, til hvilcken tid og sted, Fogden Heiberg besørger, at wedkommende bliver lovlig indkaldet, hvor eftter Dom i Sagen u-opholdelig skall blive afsagt.
Fogden lod tilføre at siden Creditorerne skall videre indkaldes for at Ligitimere deris fordringer, saa maatte hand begiere Extract af Protocollen om hvis nu er Passeret og dend i Rettelagde Registrations forretning til bage, som strax blev leveret.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1745 ere, Jacob Niels: Hæfverøen, Niels Albrigts: ibid: Salomon Jacobs: Mæelingen, Lars Albrigts: Houckenes, Anders Eefvens: Sandtorv, {Lars Ol} Knud Ols: Sandtorv, Rasmus Aasmundsen Grasdalen og Niels Pedersen Støele.
Fogden i Rettelagde Tingsvidnet om wrag og Strandet godz, hvor om Almuen svarede Ney. Almuen tilstod at saa mange som har ført til og fra tingene har faaet deris betaling 4 s: Miilen. Restandsen beløber 104 rdr: 1 Mrk: 9 s:
Ao: 1744, d: 9 og 10 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig for Ous Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Ole Olsen Høysedter, Niels Mons: Vaage, Niels Jørgens: Mesædtre, Maans Olsen Nedre Boege, Niels Niels: Raalsvog, Mathias Siurs: Røsvold, Lars Taarbiørns: Wafed, og Hans Hansen Lundervig, tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret de høy Kongl: Reschripter som paa forige Tinge.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftts befahlings Mandens udstede Placat, at Halsnøe Closters gods skall selges, lige saa er auctions Conditionerne oplæst.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Peder Ols: Søre Strønen, hvor Encken Karj Larsdatter og datteren Marj Pedersdatter er tilsamen udlagt 19 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Søre Strønnen for 29 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 14 Julij 1744.
Villum Nielsen Langeland fremckom for Retten og sagde at hand har an/n/am/m/et af Lars Hans: Goupholm Myndtlingen Joeseph Nielsens Arfve Capital 52 rdr: 1 Mrk: 4 s: og Renter 2 rdr: 4 Mrk: tilsamen 54 rdr: 5 Mrk: 4 s: som Comparenten er ordineret at verge for, hvilcke Penge hand nu inden Retten opbød om nogen ville antage dem imod sickert underpant og Renters svarelse, og som ingen af Almuen eller andre der anmeldte sig at ville antage dennem mod at svare Renter, saa war hand begierende at Dom/m/eren ville Pengerne forsegle, som og Skede, og der eftter Villum Langeland igien leveret.
Publiceret Biscop Bornemands udstede bøxelsedel paa 12 Mrk: Sm: ½ g:skind udj gaarden Lied til Peder Larsen dat: 21 April 1744.
Fogden begierede at Almuen ville give sit vidnes byrd om Guro Haldorsdatter var mere Eiende end de 11 rdr: 2 Mrk: 11 s: som hindes Effecter, da de blev auctioneret beløb sig, som og om hun icke blev sadt i fengsel hos Lænsmanden d: 5 April 1743 hvor hun blev sidende indtil d: 9 Novembr: 1743. hvor paa ham tingsvidne blev medelt.
her i Skibredet findes ingen Vrag eller Strandet godz eller noget af de øfrige Poster som Tingsvidnet melder om. Tingskydsen tilstod Almuen at vere 4 s: Miilen betalt. Restandsen beløber 23 rdr: 1 Mrk: 1 s:
1744: 177
Ao: 1744 d: 12 og 13 Octobr: blev hol(den Almindelig Høste Skatte og Sage-)
ting paa gaarden Haavig for (Strandvigs Skibbredes Almue, ofverve-)
rende udj Retten Kongl: Mai:ts (Foeget Sr: Andreas Heiberg med)
eftterskrefne Laugrettes Mend (Nemblig, …….)r Haavig, (… ……, ….)
Tuftt, Anders Joens: Houge, Engell (…sen …..)vet, Knud Vi(……..)
Vindenes, Ole Endresen Lioethuen, Ole (Knud?)sen Ref(ne?), og (…..)
Skaatthuen tilige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts Halsnøe Closters godz at bortselges, som og Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste Reschripter som paa forrige Tinge.
Publiceret Laugmand og Cancellie Raad Bagers udstede stefnemaall for Arne Qvernevigen, hvilcket i Rette falder till 1746 Helig 3 Konger Laug(dag?) hvor udj hand ind stefner Hr: Fendrich Segelke og Gustavus Segelke, som og Cancellie Raad og Sorenskrifver Randulff alle Dom at imodtage dat: 8 Octobr: 1744.
Publiceret Guldbrand Haldoers: Backes udstede Pandte obligation Stoer 70 rdr: som hand haver faaet til Laans af Gidtle Niels: SkougsEide og der for setter ham til underpandt 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Bache dat: 12 Octobr: 1744.
Publiceret Ole Engels: udstede bøxelsedel paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: i Henanger og 9 Mrk: Sm: i Hiortedal til Samson Gidtles: dat: 6 April 1744.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Gitle Engelsen Boelstad hvor Hans Vindsendsen Hiartnes er udl: 1 pd: 17 Mrk: Sm: i Boelstad for 74 rdr: 5 Mrk: 14 s: saa [og] Giert Bache, Samson Engels: udl: i Boelstad som og Lars Goupholm 19 rdr: 2 Mrk: 5 s: dat: 22 Aug: 1744.
Publiceret Marithe Vilumsdatter og indbenefnte interessentere deris skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Kleppe til Lars Isacks: som der for har bet: 30 rdr: dat: 12 Martij 1744.
Publiceret Heine Aamunds: Lille BaldesEims udstede skiøde paa 7 ½ Mrk: Sm: og et giedskind i gaarden Lille Baldeseim til Anders Nielsen dat: 9 Julij 1743.
Publiceret Guroe Sl: Ole Selsvoldz eftterleverske, hindes udstede skiøde paa 1 pd: 14 Mrk: Sm: i gaarden Selswold til Engel Joens: Schaar som der for har bet: 86 rdr: dat: 12 Octobr: 1744.
Publiceret {Engel Ols:} \Torbiørn Tvets/ udstede bøxelsedel paa 2 pd: 10 Mrk: Sm: i gaarden Nordtvet til Engel Ols: dat: 6 April 1744.
Fogden haver til dette Ting ladet indstefne Svend Kiøen til dette Ting til Doms Lidelse for øvede slagsmaall imod Thomes Kiøens huustrue Anna Haldorsdatter, og der om at paahøre vidner Rangnele Andersdatter og Christj Engelsdatter Kiøen, som er indstefnt under faldzmaall og Thomes Kiøen indstefnt til vedermæele udj Sagen.
dend indstefnte Svend Kiøen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfestes og afhøres. der paa fremstod vidnerne for Retten, da Eedens forcklaring for den/n/em af Lovbogen blev oplæst. hvor eftter
vidnet Rangnele Kiøen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at noget for Michaelj tider i Kornskaaren stod vidnet paa Ageren og Skaer Korn indeverende aar, og hørte at Anna Haldorsdatter og Svend Kiøen trettede om noget Korn som dend indstefnte beskyldte Contrapartinden for at skal ved ager Reenen have optaget og blev Seende at Svend Kiøen tog fadt paa hinde 2de gange med handemagt, ligesaa 3die gang slengte hinde saa hun faldt baglens paa Ryggen til Jorden, saa hun der over faldt i besvimelse og blødde i Munden, da de tog og Reiste hinde op og i denne svagelige tilstand ledde hinde ind i Stuen om Noens tider paa dagen, og lagde hinde i Sengen, som hun maatte vedholde med svaghed indtil det leed noget langt ud paa dend anden dag. dette vidne hafde ej mere at forcklare.
det 2det vidne Christj Kiøen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede i alle maader, lige som forige vidne vundet og udsagt haver.
Thommes Kiøen og hans huustrue møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig varsel.
Fogden lod tilføere at siden det med \2de/ Eenstemige vidner er bevislig giort, at indstefnte Svend Kiøen har slaget Thom/m/es Kiøens huustrue Anna Haldorsdatter til Jorden, saa hun laag i besvimelse og blødde
1744: 177b
(…… …….. ……….. ……. ……. …..)s til Sengs, indtil hun igien kun-
(de ………. ………… …….. ……….) over mer bem:te Svend Kiøen eftter
(Lovens ? bo)gs 7 Cap: (? art: at lide Dom.
Dend indstefnte Sagde hand
(…. ..) Naade og i ø(frigt hafde icke mere til) Sagen at svare;
hvor eftter saaledes udj Sagen er Kiendt Dømt og afsagt.
Med begge de førte vidner (er det ….)dste(..l)ig bevist at Svend Kiøen i Korenskaaren 1744, i anledning noget Korn hand beskylder Anna Haldorsdatter for at skall af agerrenen have optaget, skufvet \hinde/ en â 2 gange men 3die gang skufvede hinde saa hun faldt baglengs til Jorden i besvim/m/else og blødde i Munden, da de maatte Reise hinde op og leede hinde til Sengs om Noens tider paa dagen, dend hun for svaghed skyld over denne medfart, maatte vedholde, indtil det leed noget langt ud paa dagen der eftter; udj hvilcken henseende Svend Kiøen for saadan øfvede ofverlast imod Anna Haldorsdatter, tilfindes at bøde eftter Lovens Pag: 930 art: 8de: sine slagsmaals bøder med 9 rdr: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Marthe Isacksdatters udgifne Pandte obligation til Hans Torgels: Giøen dat: 3 Novbr: 1730 Stoer 39 rdr: 3 Mrk: er anvist til udslettelse i Pandtebogen;
Marthe Sl: Halfvor Aarres Enckes udstede Pandte obligation til Peder Niels: Aarre Stor 39 rdr: 3 Mrk: blev anvist udj Retten til udslettelse i Pandtebogen dat: 12 Novembr: 1732.
Sl: Engel Anders: Mehuuses udstede Pandte obligation Stor 74 rdr: til Morten SkogsEide er af Haldoer Engelsen indfriet, hvor fore dend her i Retten til udslettelse i Pandtebogen anvises dat: 5 Apr: 1724.
Publiceret Anna Sl: Steen Lygres Enckes udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Baartvet til Engel Joens: som der for har betalt 70 rdr: dat: 13 Octobr: 1744.
Publiceret Knud Bioelstads udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: udj gaarden Eide til Johannes Engelsen dat: 7 Octobr: 1744.
Fogden i Rettelagde Mandtalet paa dend affeldte gaard Sundal 1 pd: som skatterne er godtgiort indeverende aar 1744 Ligeledes Ledingen. Lænsmanden tilstod at Lønnen er han/n/em godtgiort. ingen bøndersønner som bruger handell, og ej heller noget af de øfrige ting uden hvad Mandtalet udviser. Almuen tilstod at saa mange som har veret i skydz til og fra Tingene dette aar har beckom/m/et 4 s: Miilen. Restandsen beløber 30 rdr: 2 Mrk: 7 s:
Laugrettes Mendene som skal betiene Retten 1745 ere Samson Henanger, Ole Olsen Aackre, Lars Joens: Storevig, Anders Størcks: DragEide, Joen Ols: Biøndal, Joen Haldors: Uglehuus, Ole Olsen Dalland og Johannes Engelsen Eide.
Ao: 1744 d: 15 og 16 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Hummelvig for Opdals Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Thommes Ambland, Knud Tvedt, Samson Beltestad, Jacob Sædtre, Jacob Beltestad, Niels Berge, Størck Wevatne og Anders Katteland, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Reschripter som paa forrige Tinge;
Lige saa Deris Excellence â Møinichens udstede Placat at Halsnøe Closters godz skall selges i Bergen d: 20 Janv: 1744. saa og Cam/m/er Collegii Conditioner dis angaaende.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Ole Olsen Wewatne hvor udj Encken Britha Jacobsdatter og børnene Ole Olsen, Joens Ols: 2 pd: Sm: udj gaarden Wewatne 2 pd: Sm: for 57 rdr: Ligeledes er Encken og børnene i gaarden Bache udl: 1 Løb Sm: for 60 rdr: dat: 15 Aug: 1744.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Ole Ols: ReigsEim, hvor Encken Britha Vindsensdatter og barnet Ole Ols: er tilsamen udl: 1 Løb Sm: 1 huud for 54 rdr: dat: 20 Aug: 1744.
Publiceret Assessor von der Lipes udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Giøvog til Anders Taarbiørns: dat: 6 Maij 1744.
Publiceret Haacken SoelEims udstede bøxelsedel paa 1 Løb 9 Mrk: Sm: i Norbust til Ole Ols: dat: 9 April 1744.
Publiceret Hans Kattenesses udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Kattenes til Lars Niels: dat: 9 April 1744.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden udj!! Mitwaage til Daniel Gierstad dat: 30 Septbr: 1744.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 pd: Sm: ½ huud i Mæland til Niels Niels: dat: 15 Octbr: 1744.
Publiceret Ole Hans: udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud i Singelstad til Anders Haldors: dat: 9 Octobr: 1744.
Hr: Pastor Haar haver til dette Ting ladet indstefne Jaen Løen, Sæbiørn Sandsager og Johannes Hammerhaag hvilcken sidste Sorterer under Rosenthals Jurrisdiction, formedelst at Jaen Løen har {teg} ladet sig tegne at ville gaae til guds bord 3die Pindse dag afvigt, men formedelst hand drack sig drucken dagen forud blev hand der fra, Ligesaa Sæbiørn Sandsager og Johannes Ham/m/erhaag lod sig og tegne at ville gaae til guds bord 3die Pindsedag, og Endskiønt at de {gick til} dagen forud drack sig drucken, gick de dog til guds bord, hvor om (….) indstefnte at anhøre eftterskrefne vidner, Tørres Studzvigs Koene Britha Mickelsdatter, Ole {Ols:} \Helies:/ og Ole Christens: Hofland, Joen Hans: Lie og Isack Qvalvogen
1744: 178
som alle er indstefnte till et Tings(….. ………. ……….. ………… ……)
Erholdelse.
de indstefnte Jaen Løen og (Sæbiørn Sandsager mø)tte for (Retten, og frem-)
stod for Retten; dend indstefnte J(ohannes Hammerhaag ……) for(…….. …)
ickun at have faaet 14 dagers vars(ell ….. ……. ……. …)enderer (…… …..)
men under Baroniet Rosenthals (…….), (…..) Stefnevidnerne (……..)
Skaarpen og Petter Barmen hiemlede (ved Eed eftter Loven) at have till de(tte Ting)
indstefnt Johannes Ham/m/erhaag med meere (end 14 dagers) Kald og varsell.
Pastor Christi møtte for Retten og paastod at de (nu for) Retten til stedeverende
vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Eragtet.
Widnerne blev i Eedtagne til afhørelse saa vit de lovlige indstefnte Contraparter angaar men hvad Johannes Ham/m/erhoug angaar, der burde have 4re Ugers varsell i følge Loven, og dog ickun faaet 14 dagers varsell, kand vidnerne icke tages til forhør hans Person angaaende, forinden hand af Citanten bliver lovlig indkaldet.
der eftter blev widnerne for Retten fremckaldet, og Eedens forcklaring for dennem oplæst, med formaning at sige sin sandhed og wogte sig for MeenEed.
Widnet Britha Studzvig eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Joen Løen og Sæbiørn Sandsager med fleere var hos hindes Mand Tørres Studzvig om 2den Pindsedag 1744 for at opsette hindes Mandz Jegt men saae icke at de vare druckne, var ej heller ved Søen hos dem.
det 2det vidne \Ole Hiliesen Hofland/ eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at var med fleere Mand i Studzvig 2den Pindsedag og sadte dito Jegt paa Land, hvor eftter at folckene har drucket noget øel, blef vidnet Seende at Joen Løen og Sæbiørn Sandsager var noget drucken. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
3die vidne Ole Christens: Hofland eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, war med fleere mand hos Tørres Studzvig 2den Pindse dag og hialp ham hans Jegt paa Land, og eftter at Jegten var opsadt blev folckene skiencket med en gang dricke, blev dog icke seende at Joen Løen og Sæbiørn Sandsager var drucken. Videre vidste dette vidne icke at forcklare.
4de vidne Joen Hans: Lie, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i alle maader ligesom nest forige vidne vundet og udsagt haver.
det 5te vidne Isack Qvalvogen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede i allemaader ligesom nest forrige vidne vundet og udsagt haver.
Vidnerne blev tilspurt om de kand Erindre hvor mange Mand der vare som opsadte Jegten, Rs: de kand sig det icke Erindre.
Hr: Pastor Christie haver till dette Ting, udj forige indstefnte Sag, atter ladet indstefne Eendeell af de Almue Mend som Rester med Præstegaardz Penge til Doms Lidelse, samt at betale Processens beckostning.
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke;
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole ReigsEim, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Contraparterne til dette Ting med meere end 14 dagers Kald og varsell.
Hr: Pastor Christie møtte i Retten og Sagde, at siden hand første gang lod til Vaartinget indstefne, som og til nest afvigte Somerting, en stor deell af de som Restede med Prestegaardz Penge, har endel af den/n/em siden indfundet sig med betalingen, og der fore icke over dem er dom paastaaende, men de som icke med betalingen har indfundet sig, har hand veret nødsaget nu 3die gang till dette Høsteting at indstefne, og endskiønt hand maa fornem/m/e at dend fleeste deell af den/n/em end nu icke møder, hvilcket maaske i deris Tancker haver dend hensigt, at Sagen dis aarsage end nu til Comparentens meere beckostning, endnu skulle opholdes til hans Rettes Sinckelse, saa formoedede og paastod hand at disse modvillige som saa oftte har veret indstefnte icke har villet indfinde sig med betalingen, langt mindre {villet} eftter saa oftte Erindringer, villet møde i Retten til Liqvidations afgiørelse, maatte nu ved Dom blive tilfunden at betale det de er skyldig paa Prestegaardz Pengerne, som og Processens beckostning.
hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt Dømt og Afsagt.
de som Rester med Præstegaardz Pengerne saa som Hans Nesse Rester 4 Mrk: 8 s: Lars Tvedt 2 Mrk: 12 s: Ole Landerøen 2 Mrk: 8 s: Lars Flyensfer 4 Mrk: 8 s: Boettell ibid: 5 Mrk: 10 s: Morten ibid: 5 Mrk: 10 s: Christopher Giøevog 4 Mrk: Lars Kleppe 2 Mrk: 8 s: og Kirstine Beltestad Rester 4 Mrk: hvor af ickun faa har indfunden sig deris anførte Debets Rigtighed tilstaaet, og de øfrige eftter 3de gangers lovlige indvarsling, icke har villet møde, dend hos dem anførte Prætention, endten at fragaae eller tilstaae, thj Kiendes for Ret at disse nu anførte enhver for sig tilfindes at betale de Resterende Præstegaardz Penge till Citanten, som og enhver af dennem at betale udj Processens beckostning 1 Mrk: 8 s: under Namb og Execution 15 dager [eftter] denne Doms lovlige forckyndelse.
1744: 178b
(Hr: Pastor Christie haver till dette Ting ladet in)dstefne Eendell som Rester Tiende, hvor
(….. ……. ha?)ver veret (….. …….. saa) som Hans Mevatne, Hans Nesse, Lars Tvedt,
(Ole Landerøen, Ole) Jellefald, (…… …….,) Boetel Flyensfer og Morten Flyensfer, som
(….. …….) men ick mø(tte ….. …..)
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad (og Ole Reigs)Eim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt ovenanførte til dette Ting med meere end 14 dagers Kald og varsell.
Hr: Pastor Christie paastod Dom over de indstefnte, og endskiønt hand nu till 3de Ting haver den/n/em indstefnt, saa har de dog icke villet møde, langt mindre indfundet sig med betalingen, og alt saa ville Comparenten vendte og paastaae, at sagen for saadan deris modvillige (…..)velse icke bliver udsadt, hvor med Comparenten og med interessentere kand vere eller blive fornøyet, i henseende till omckostningerne som i sterckeste maader foraarsages, i henseende till dend lange distance imellem Debitorerne.
Af de indstefnte møtte for Retten Ole Landerøen som Sagde at have aarlig betalt sin Tiende, saa hand aldelis icke Rester nogen Tiende det hand med Eed tilpligtede sig at ville Testere, og sagde ydermere at dette aars Tiende for 1742 som Præsten nu fordrer, har hand till Præsten Self betalt med Penge, og sam/m/e tid leverede ham Een Seddell, hvor paa hand forlangte Præsten ville afskrive eller qvittere at Tienden var betalt, men sagde at Præsten leverede ham Seddelen tilbage, u-paategnet, hvor til Hr: Pastor Christie svarede at hand ved icke at Contraparten har betalt dend Resterende Tiende; Ole Landerøen endnu som føer sagde hand Rester aldelis ingen tiende, det hand med Eed ville beckreftte.
Morten Flyensfer benegter hand icke Rester mere end 2de aars Tiende som er 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: det hand med Eed trøster sig till at beckreftte, men det 3die aars Tiende som Præsten fordrer siger hand haver leveret og betalt till Hr: Major Muller paa Tiendeboeden, som hand vist nock vil formoede hos ham er afskreven; Hr: Pastor Christie Protesterede her imod \at Morten ibid:/ icke {at} haver betalt dette omtvistede aars Tiende;
Ole Jellefald møtte for Retten og sagde at hand og hans fader er indstefnt at svare 3de aars Tiende beløbende i Penge 2 rdr: 1 Mrk: 2 s: hvor af hand ickun har faaet Korn i 2de aar, saasom i forleden aar \1743/ fick hand vngefer af Korn till 8 â 9 Tønder hafre og indeverende aar haver gud givet ham omtrent till imod 10 â 12 Tønder Korn, men det 3die aar som hand fordres for fick hand icke sit Sædekorn igien, alt saa vil hand formeene, for dito aars tiende at blive befriet.
Hr: Pastor Christie Refererede sig til sin forige paastand og paastod Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen saaledes blev Kiendt Dømt og afsagt.
af Tiende Participanterne ere de som Resterer Tiende 3de sinde indstefnede til Tinge, og dog icke villet møde, med nogen indvending eller forandring imod prætentionere, hvorfore Debitorerne Hans Mevatne for Resterende Tiende 1 rdr: 12 s: Hans Nesse 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: Lars Tvedt 4 Mrk: 14 s: Lars Flyensfer 4 Mrk: 6 s: og Boettel Flyensfer 2 rdr: 1 Mrk: 2 s: tilfindes Eenhver for sig at betale denne omtvistende og Resterende Tiende, undtagen Ole Landerøen som under Erbudne Eed har declareret at have det fordrende aars Tiende betalt, bliver her med frifunden; Morten Flyensfer som tilstaar Self at Reste 2de aars Tiende, bliver sam/m/e tilfunden at betale med 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: men det 3die aars Tiende som hand med Corporlig Eed har Erbudet sig at ville aflegge, at have betalt, bliver hand frifunden for, indtil Tiende Participanterne, ham, saa vell som Ole Landerøen indstefner til Ober Retten, at aflegge sin Eed om dissens Rigtighed. hvad sig Ole Jellefald og hans fader er betreffende, som Tiende Participanterne haver indstefnt at svare og betale Resterende 3de aars Tiende, eftter deris egen der paa satte Taxt 2 rdr: 1 Mrk: 2 s: da dog det er Citanterne tilfulde beckiendt at gaarden Jellefald, formedelst dend til fieldz er beliggende, icke med andre gaarder i forrige tider, har kundet vere at Taxere for Korntiende, Saa bliver opsidderen med sin fader for dend af Participanterne fordrende Tiende /: i henseende til dend der paa satte Taxt :/ frifunden, saa som de icke inden Retten har kundet bevise, om hans Korn aufling sig der til har kundet beløbe; Men for saa vit hand Self har tilstaaet at have auflet Korn i disse 2de sidste aar, saa som aar 1743 auflet 8 â 9 Tønder hafre, og indeverende aar 10 â 12 Tønder hafre, Saa tilfindes Ole Jellefald af dend aufvell hand begge disse aarringer har beckommet, at betale Tiende i alt 2de Tønder hafre, eller dissen verdie udj penger eftter gangbar prise hvilcket alle foranførte Debitorer, saa vell som enhver for sig af den/n/em 2 Mrk: danske udj Processens beckostning, tilfindes at udrede og betale under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse
Hr: Pastor Christie haver till dette Ting ladet indstefne Torgier Skaar for Resterende Præstegaardz Penge 1 Mrk: 8 s: for {h…} Præstegaardz Penge Hans Drange 3 Mrk: 12 s: {Ingebrigt (……) 3 Mrk:} og Rasmus Hellesvig eller Malckenes, 4 Mrk: 8 s: til Doms Lidelse
1744: 179
alle til Doms Lidelse, samt at betale Processens beckostninger.
De indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa deris vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og det andet Stefnevidne (…… ……….. møtte icke) hvor fore Sagen henvises till Nyt Stefnemaall.
(Fog)den i Rettelagde (Mandtallet) over hans Mai:ts beholdne Jordegodz udj Nedre Kleppe (… …… …..) hvor af Landskylden (…….) (Mandtallet) over det ødeligende godz udj gaarden Nedre Kleppe (… ….. ….. …) i Landskyld ½(?) Løb Sm: (… ….) hvor af er svaret gresleye 64 s: Almuen saa mange som skydzet til og fra Tingene tilstod at have nødt sin betaling 4 s: Millen, ingen Vrag eller Strandet godz eller noget af de andre Poster findes. Restandsen beløber 278 rdr: 3 Mrk: 14 s:
Ao: 1744 d: 19 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Møcklebust for Qvindherretz Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Knud Døsseland, Knud Ols: ibid: Jacob Olsen Onerim, Johannes Døsseland, Johannes Fedt, Isack Døsseland, Lars Lilledahle og Søfren Møcklebust, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret de høy Kongl: Reschripter og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Hans Ols: Sundes udstede Pandte obligation 60 rdr: som hand haver beckomet till Laans af Ole Nielsen Oenerim dat: 1te Julj 1744.
Knud Nedre Feedt hafver till dette Ting ved skrifttlig Kaldseddell ladet indstefne Tørres Eeg boende paa Baroniets gods, formedelst Eendell Løsøre, som Citanten eftter Dom haver ladet Exeqvere af Contrapartens Boe, hvilcket hand der eftter under Nafn, at ville med penge indløese, tog til sig uden at betale Pengene der for, hvor om hand er indstefnt at anhøre vidnet Sergiant Ole Thomesen Skadens udsigende til et Tingsvidnes Erholdelse, hvilcket Stefnemaall dat: 4 Septembr: 1744 saa Lydende.
Tørres Eeg blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Knud Samsonsen Døsseland og Biørne Olsen ibid: hiemlede med Eed eftter Loven at hafve dette skrifttlige Stefnemaall i Tørres Eegs huus og i hans Eegen paahør forckyndt i dag 4re Uger siden.
paa Citantens vegne møtte udj Retten Lænsmanden Hans Giøen og paastod at det indstefnte vidne maatte Eed fæstes og afhøres.
Widnet Sergiant Ole Thommesen blev paaraabt som fremstod for Retten, da Eedens forcklaring for hannem af Lov bogen blev oplæst, og der eftter formaenet at sige sin Sandhed og wogte sig for MeenEed, hvor nest vidnet eftter aflagde Eed eftter Loven, Svarede paa \de/ af Citanten skrifttlig forfattede qvæstioner dat: 19 Octobr: 1744 saa meldende. till første qvæstion svarede ja. till 2den: qvæstion svarede var d: 12 Maij 1743. till 3die qvæstion svarede, hørte men icke Rettelig Erindrer endten det var 24 eller 26 Rdr: til 4de qvæstion svarede! at da Tørres Eeg forbem:te tid kom til Knud Feedt, siger hand til Citanten at ville have sit gods igien som hand lod ud Exeqvere hos ham, og skulle Strax lade det udbære paa gaarden, det Knud Feed vegrede og sagde at ville ladet det bære ind i Stuen, og naar da Tørres Eeg betalte Pengerne kunde hand tage godset med sig, Ney dette var icke Tørres Eeg fornøyet med, men ville at godset skulle udtages og føres hiem till ham førend Pengerne blev betalt, hvor om de Disputerede over 3 â 4 Tim/m/er, paa det sidste kom det Endelig der til at Tørres Eeg maatte faae sin vilie frem at godset skulle først udbæres, som og skeede, til hvilcken Ende vidnet blev ombedet af dem begge at hielpe til, og da godset war udbaaret som de gick {f.l…es} \over land/ med, gick vidnet ind i Stuen till dem og sagde, nu er de gaaet \forbi gaarden/ med godset, saa sagde Tørres Eeg, dette /: der sad frem for bordet, og Knud Feed oven for, hvor Pengerne stod op Taalte paa bordet :/ ja dette er dig sagt Knud Feed at du maa slet icke tage Pengene at forvare, førend folckene kom/m/er tilbage og siger at have ført godset hiem til mig, Sagde der nest at der som Knud Feed ville give ham Renterne (…..)
1744: 179b
(…… ………… ……….. ………. sa)a ville hand bytte eller vexle de optaalte
(………. ……… ……. ………. ……) give ham gode eller andre Penger igien,
(der til svar)ede Knud F(eed at naar Penger)ne ere Rigtig optaalte, saa tager hand
(…… …)er god nock. Til 5te qvæ)stion svarede ja. til 6te qvæstion
(svarede), at Knud Feed sagde til sin Koene hun skulle tage de 10 rdr: i fem qvitter
(….. ….)re; Sagde Tørres Eeg Ney, lad {de} \pengerne/ blive indtil at folckene kom/m/er
(tilbage) og siger at godset er leveret, der nest tog hand de 10 rdr: i 5 qvitter som hand lagde i en Pung, og stack dem i sin barm, tog saa en af de 3 â 4 Punger som stod paa bordet, i haanden og sagde, her af skall Jeg Udtelle disse penger, (….), og af de andre optaalte penge som laag paa bordet ved Knud Feed, førte Tørres Eeg med haanden Eendeell der fra henne paa bordet, eftter vidnets Erindring vngefer 1 rdr: 3 Mrk: 6 s: begyndte saa at telle paa de igien liggende, og sagde at disse maa icke vere Ret taalt, og imedens hand saaledes blev ved at telle pengerne til sig igien, sagde Knud Feed hvad er dette for væsen hvad er dette till, imidlertid blev Tørres Eeg ved at telle, saa siger Knud Feed tell nu, telle nu, saa at de her over sad og kiecklede og skiendte og knurrede imellem hin anden over en tim/m/es tid om dette, men Tørres Eeg holdte stedse ved at telle pengerne, saa siger vidnet Jeg gaar min vey og har icke leylighed at høre lengere paa dette vesen, gick saa hen i Stuen til Koenen som sad og væfvede og snoede Ryggen till Parterne, da hand hørdte Knud Feed Raabte og sagde, Seer di nu hvad hand giør, og som vidnet snoede sig om, blev seende at Tørres Eeg tog {sig i} \ud af sit/ brøst{et og} Een sedel som hand lagde paa bordet og sagde at Knud Feed skulle see dend og sagde har du mig noget meere at fordre, der paa Reiser \de/ sig op begge toe, da Knud Feed griber til en pung som Stod igien paa bordet, hvor paa Tørres Eeg griber ham over haanden og sagde, Jeg Seer dig icke an for at du skall tage noget fra mig; til 7de qvæstion svarede, Gundmund Svendsen Feed \var nerverende/ og ellers forcklarede vidnet icke blev seende at Knud Feed fick eller beholdte det allermindste af de Penge som Tørres Eeg paa bordet hafde optaalt. eftter at med dette saa vit var passeret, kom Contraparten Tørres Eeg for Retten, da dette {Eed} vidnes forcklaring fra første til sidste for ham blev oplæst, og der paa tilspurde om vidnet kunde sige, det var de optaalte Penge i Pungen /: dend de til sidst Refves om :/ som tilhørte Knud Feed, eller dito {var} Penger i Pungen tilhørede ham Tøres Eeg; hvor til vidnet svarede Ney, icke ved hvem af Parterne, disse \penger/ i dito Pung tilhørte. Tørres Eeg sagde ellers at det var u-Rigtige Penge, Knud Feed fick første gang. Videre hafde Parterne icke dette vidne mere at tilspørge.
Fogden Publiceret Hr: Jens Reenorts udstede bøxelsedel paa 16 Mrk: Sm: i gaarden Møcklestad till Halfvor Heinesen dat: 4 Maij 1744.
Fogden gaf tilckiende at hand end nu til dette Ting eftter forige tiltale har ladet ind stefne Malleene Knudsdatter Skaaele, at lide Dom til Straf for hindes nu 3die eller 4de gang begangne aabenbare Leyermaall, samt till vedermæele, dend af hinde Nafn gifne barnefader Segiant!! Ole Thomes: Skaden, hvilcket Stefnemaall iligemaade er anckyndiget for Merbem:te under officers Cheff Hr: Major Richelieu, om hand noget udj Sagen kunde have at observere, endelig er og sam/m/e Stefnemaall anckyndiget Dellinqventindens forsvar Hans Engelsen Giøen, iligemaade gaf Fogden tilckiende at have indstefnt Egtegiftt Mand Anders Joensen, at anhøre Dom til Straf, for hans eftter egen tilstaaelse haftte legemlig omgiengelse med bem:te Malleene Knudsdatter, saa og de i hans Boe angifne Creditorer Gunder Reppell, Martha Andersdatter og Pernelle Knudsdatter at
1744: 180
Ligitimere deris Kraf og fordringer (….. ……….. ………….)
Malleene Knudsdatter og hindes beskickede forsvar Hans Engelsen Giøen møtte og svarede til Sagen, og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsell.
Under officer Ole Thommesen Skaden, møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsell.
der paa blev lydelig for Retten oplæst Malleene Knudsdatters paa Vaartinget d: 3 og 4 April giorde beckiendelse som hun nu i allemaader tilstod at forholde sig saaledes i Sandhed, og hvor paa hun blev tilspurt, om dend under officer som hun har Nafngifvet at vere hindes barnefader, er dend Sergiant Ole Thomes: som nu Comparerer her for Retten til vedermæele; der til hun svarede, ja, det er dend Self sam/m/e Persohn;
Hr: Major Richelieu som nu for Retten var Nerverende, og gaf tilckiende at som Stefnemaalet for ham var anckyndiget, saa har hand {icke alleene} til Justitiens pleye eller befordring, icke have befalet under officeren Ole Thomesen at Comparere her for Retten for at (….) den/n/e, af Malene Knudsdatter, over ham giorde beskyldning, Men end og Self at vere tilstede, for at høre hvad endten under officer Ole Thomes: endten ville tilstaae eller fragaae beskyldningen, og hvor om Hr: Major Richelieu befalede Sergianten at give sit svar, saaledes som hand agter med Eed at beckreftte, det Hr: Majoren begierede i denne act maatte inddrages;
Sergianten Ole Thomesen Skaden negtede og aldelis fragick at hand aldrig haver haftt legemlig omgiengelse med hinde;
Fogden der paa tilspurte Malleene Knudsdatter og forestillede hinde at siden Ole Thomes: Skaden, saa aldelis negter all legemlig omgiengelse med hinde og dend tid som Anders Joens: baade eftter hans og hindes Eegen tilstaaelse, er saa u-Lige mod hindes tid, hun kom i Barselseng, at hand u-muelig kand vere hindes barnefader, om hun da har haftt med andre at bestille til dette barns Aufling; der till hun Malleene Knudsdatter svarede, at hun icke paa 4de aar {har} icke har haftt legemlig omgiengelse, med nogen Anden, end med disse forbenefnte 2de Persohner;
Anders Joens: blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare;
Stefnevidnerne Johannes Eericks: Døsseland og Isack Mortens: ibid: hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Anders Joens: som da icke var hiem/m/e, men for hans boepæell i hans Naboer Ole Thors: Lille Omvig og Paall Eericksens paahør for 3de uger siden.
Fogden i Rettelagde dend over Anders Joens: \boes/ formue d: 22 Janvarij 1744 forrettede Registration som saa vit Boets Creditorer angaar inden Tinge d: 28 og 29 Julij nest eftter, er bleven Examineret og undersøgt, med Deris Excellences Hr: Stiftts Befahlings Mandens â Møinichens paategnede Approbation af 10 Septembr: 1744 saa Lydende.
Søfren Rickarts: Møcklebust fremstod for Retten paa Creditorerne Gunder Rippels arfvingers item Martha Andersdatter, og Pernelle Knudsdatters vegne, som Sagde at de ville formeene, at Anders Joens: Eegen tilstaaelse, er det beste \bevis/ hvor med de kand Ligitimere deris fordringer, og som bem:te Anders Joens: baade ved boets Registration, saa og paa sidstleden Som/m/erting har tilstaaet deris Krav, der in allis er 1 rdr: 4 Mrk: 8 s: saa vill de og holde sig til Debitor, i fald nogen Anden vill Disputere dem deris fordring;
Fogden lod tilføre at siden Malleene Knudsdatter Self for Retten godvillig har tilstaaet 3de gange at have auflet barn i Løsagtighed, og til det sidste barns aufling at have haftt legemlig omgiengelse, baade med en æctegiftt Mand Anders Joens: Omvigen, saa og med Ole Thomes: Skaden, som da var Enckemand saa det kand ansees som 4re aabenbare Leyermaaler, saa satte Fogden i Rette over hinde, eftter Lovens 6te bogs 13 Capt: 9 art: Belangende æctegiftt Mand Anders Joens: Omvig, da som hand i ligemaade frivillig har beckiendt og tilstaaet, at have haftt legemlig omgiengelse med denne Malleene Knudsdatter, saa satte Fogden i Rette over hannem, eftter Lovens 6 Bogs 13 Capt: 25 art: samt Forordningen af 6 Decembr: 1743 dends 22 art: hvor eftter hand ville forvendte Dom over dem begge.
Lænsmanden Søfren Møcklebust blev tilspurt om hand haver indstefnt Gunder
1744: 180b
(Rippels arfvinger, ….. … …… ……..) og Maritha Andersdatter og Pernelle
(Knudsdatter, …… ……….. ……… Ligiti)mere deris fordringer udj Anders Joen-
(sens Boe,) hvor till (….. ….. ……. ….)i, men haver talt med {ham} den/n/em,
(……) forlanget at (……… ….. …… .)ørt, skulle for Retten lade deris
(….. …)høere;
Malleene Knudsdatters forsvar Hans Engels: Giøen indgaf (hans …..)iqve dat: 19 Octobr: 1744 saa Lydende.
hvor eftter saaledis udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Malleene Knudsdatter som eftter Eegen tilstaaelse haver begaaet legemlig omgiengelse med æctegiftt Mand Anders Joens: og udlagt under officeer Ole Thomes: Skaden for barnefader til det barn hun nu er kom/m/en i barselseng med 2de dager eftter Kyndelsmissetider 1743, saa at det er saa vell med hindes Eegen tilstaaelse, som med Provsten Hr: Willem Frimands attest, bevist, at dette er nu dend 3die gang hun Leyermaall udj Løsagtighed har begaaet, Saa Kiendes for Ret at Malleene Knudsdatter eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 9 art: bør Stryges till Kagen med 3de Riis og 3de slag af hvert Riis; hvilcket bør at eftterckommes under Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse. Sagen angaaende Anders Joensen kand icke paadøm/m/es førend Creditorerne Gunder Ripels arfvinger, Marithe Andersdatter og Pernelle Knudsdatter i følge Deris Excellence Hr: Stiftts [Befahlings] Mand â Møinichens ordre dat: 10 Septembr: 1744 bliver lovlig indkaldet til Tinge hvor de bør Self Comparere for at Ligitimere sine fordringer, og till dend Ende at saadant kand eftterckomes, udsettes Sagen til Waartinget førstckommende, till hvilcken tid og sted Anders Joens: forelegges at møde og svare till Sagen. Fogden lod tilføre at siden de benefnte Creditorer endnu skall indvarsles til nøyere Examen, saa maatte hand begiere beskreven hvad till denne tid er Passeret.
Publiceret Bertel Wadbechs udstede skiøde paa 21 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Sunde til Hr: Lieut: Ely som der for har bet: 21 rdr: 3 Mrk: dat: 14 April 1744.
ingen Wrag eller Strandet gods er funden i dette aar, Almuen som {ska} haver ført øfrigheden tilstod at have faaet sin betaling 4 s: Miilen. Aftagene paa gaarderne Møchlebust, tilstod opsiderne at vere den/n/em godtgiort og Ledingen ligesaa.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1745 ere, Knud Feed, Niels Berje, {Thor Bringedal,} Joen Tvet, Abel Helvigen, Hermand Helvigen, Joen Rødsteen, Ole Niels: Onerim og Haldoer Onerim,
Restandsen beløber 144 rdr: 5 Mrk: 9 s:
Ao: 1744 d: 21 og 22 Octobr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden øfre Waage for Strandebarms Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Niels Tangeraas, Lars Lille Linge, Haafver Tangeraas, Lars Bierckenes, Sæbiørn Giære, Torgier Grøning, Peder Lille Fosse og Eelias Boegeland tillige med Lænsmanden og Almue fleere som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Reschripter og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Niels Knuds: Næsses udstedde bøxelsedel paa 1 pd: 8 ½ Mrk: Sm: i gaarden Røen til Ole Olsen dat: 1744.
Eerick Aackre \og Peder ibid:/ haver till dette Ting ladet indstefne Jens og Lars Øye til Doms Lidelse at betale for Eendell huggen brendeved 4 Mrk: og der om den/n/em indstefnt at anhøre vidnerne Sergiant Ifver Dybsland og Hendrick Dybsland som i ligemaade ere indstefnt under faldzmaall at møde.
dend indstefnte Jens Øye paa Eegne og sin Naboe Lars Øyes vegne Comparerede i Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanterne møtte for Retten og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor da
vidnet Sergiant Ifver Dybsland eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at for 2 aar siden \ den/n/e høst / begierede Citanterne at vidnet tillige med vidnet Hendrick Dybsland, ville følge med dem till opsidderne paa Øje som haver hugget Eendell brendeved paa et sted i skougen kaldes Kieskaaren, som skulle vere {opsid} Citanterne tilhørende, da vidnerne fulte med dem til Contraparterne om Morgenen som begge læssede og kiørede paa brendeveden, som Citanterne spurde om dend var dennem tilhørende, hvor til blev svaret at de ved icke andet, saa sagde Eerick Aackre at der som Contraparterne icke ville gifve den/n/em 1 rdr: for brendeveden, saa ville hand lade beslaae dend og stefne der paa, men Contraparterne sagde at de ved icke andet end det var deris Eegen Eiendoms Marck de har hugget brendeveden udj, det Citanterne negtede og meente det var \paa/ deres Eindoms!! Marck, hvor paa de gick bort, imidlertid sagde vidnet til Contraparterne at de skulle dog gifve hver af dem 2 Mrk: eller og bliver de Stefnt, Saa sagde Contraparterne
1744: 181
lad saa staae till, der eftter Raa(…. ………. ………… ……….. ……….)
om Eerick Aackre vill vere fornø(yet med ……… ………. …….. ……….)
Widnet Hendrick Dybsland eftter (aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede)
i alle maader som forrige vidne vundet og (udsagt haver. ……. …… for-)
nøye Paa Eegne og sin Naboes vegne (….. …….. ……… ………. …………)
hugget i Kieskaaret, som er deris gaard (.. ….. ………. ………. ………. ……)
paa vidnernes udsigende, at de godvillig s(…. …… ………. ………. ………)
sagde eller svarede Contraparterne de (………… ………. ……….. …………)
hvor om deris Meening ey var anderledes, end (…. …..)ter(…) skulle (…..)
paa dend omtvistede skougeteig Kieskaaren, men ingenlunde samtyckede at ville betale de omvundne Penge 4 Mrk: saa som de meener at skougeteigen og dend hugne brendeved er dem Self tilhørende.
Citanterne paastod at denne omtvistede brendeved er hugget i Kieskaaren, som de formeener kand bevise at vere deris gaard Aachres Eiendom.
hvor om begge Parter var Dom udj Sagen paastaaende.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
dend af Contraparterne i Kieskaaren hugne brendeved for 2 aar siden, blef dennem eftter widnernis udsigende, Disputeret af Citanterne, og igien ophævet, ved det at vidnerne sagde Contraparterne skulle heller give 4 Mrk: eller og der bliver stefnt paa brendeveden, som Contraparterne svarede paa saaledes, Lad saa Staae till, hvor med Parter og Contraparter, enhver eftter sin Mening haver ladet Sagen beroe till denne tid, da eftterdj enhver af den/n/em holder for at Kieskaaren skall vere begges Eiendom, hvor fore intet bevis paa enten af siderne er Produceret, og alt saa kand ingen Kiendelse om de paastefnte 4 Mrk: for dito brendeved gives, forinden Parterne indstefner Sagen till Aaesteden, og da med lovlige beviser, Ligitimerer, hvem af parterne dissen skougeteig er tilhørende, da der om saa vell som denne post Lov formelig skall paackiendes.
Publiceret Lars Næsses udstede bøxelsedel paa 2 pd: Sm: 1 g:skind i Teigland til Engel Knuds: dat: 2 Decembr: 1743.
Wrag eller Strandet godz er icke funden, icke heller fleere Souger end Tingsvidnet indeholder; Almuen saa mange som har veret i fløtning til og fra Tingene, tilstod at have nødt sin betaling 4 s: Miilen.
Laugrettes Mendene som skal beside Retten 1745. Hans Fuurreberg, Godtskalck Eegckenes, Engel Tegland, Peder Tvedt, Siur Knuds: MundEim, Knud Sundall, {Svend øf} Steen Rørvig og Troen Breum
Ao: 1744 d: 11 og 12 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Fiere Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Neml: Størck Hofversholm, Lars Qvalvog, {Knud} Berent Nunslie, Ole Mølster, Samson Noerskoug, Aslack ibid: Elling Feraas og Christen ibid: tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye Øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Hr: Smits udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Aarbøe til Knud Knuds: dat: 26 Octobr: 1744.
Publiceret Mons Domasnesses udstede skiøde paa 12 Mrk: Sm: i Sween til Joen Frands: som der for har bet: 9 rdr: dat: 30 Janv: 1744.
Publiceret Hr: Smitis udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huuds!! i gaarden Sæterbøe til Heine Johans: dat: 9 Novembr: 1744.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: 1 Vædt Korn i Miaanes til Gunder Johans: dat: 2 Maij 1744,
Publiceret Rasmus Anders: udstede {bøx} Skiøde paa 1 Løb Sm: 1 huud i Førde til Aslack Rasmus: som der for har bet: 45 rdr: dat: 2 Maij 1744.
Publiceret Mad: Sl: Hr: Korens udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: i Owe til Endre Olsen dat: 29 Maij 1744.
Publiceret Endre Pedersens udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: i gaarden Næsse til Niels Peders: dat: 6 Novembr: 1744.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Joen Lockne hvor Encken Mangnele, og Stephen Joens: og Ponelle Joensdatter er tilsamen udl: 1 pd: 21 Mrk: Sm: i gaarden Lochne med bøxell for 22 rdr: 3 Mrk: dat: 30 Septembr: 1744.
1744: 181b
(Wrag eller Strandet godz er icke funden, icke) heller noget af de øfrige poster Tings-
(vidnet indeholder. Almuen saa mange som har skydset) øfrigheden til og fra Tingene dette
(aar tilstod at have nødt sin betaling 4 s: Miilen. …..) er ødeligende 2 pd: Sm: i Møchlevold
(…… …… …….. ………. …….. ……… ……..) dito gaard ødeligende ½ Løb Sm: ½ hud
(………. …………. …………. ……….. …… i) Østwig 1 Løb Sm: ½ huud ødeligende der
(….. …………. …………. …………. …..) imod half skat og Landskyld; i Nor-
(………. …… ……… ………. ……. …….) Flatnes 2 Løber øde Nock af 2 t:r
(….. ……. …….. Restandsen af Fiere Skibrede) beløber 282 rdr: 1 Mrk: 8 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1745) ere Ole Øfrebøe, Ingebrigt Birckeland, Baard (……., ……. …….., …..)ls Erfvesvog, og Peder Ulfverager, Niels En(stadvold?) og Knud Hansen? Tvedt.
Ao: 1744 d: 13 og 14 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Føyens Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig, Næll Hysingstad, Peder Stue, Lars Lillebøe, Thommes Lundmandsverck, Ole Johans: Nordhugelen, Ole Brandvig, Peder Nedre Eskeland og Baard Houeland, tillige med Almue fleere som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Reschripter og høye øfrighedz ordres, lige som paa forige Tinge.
Publiceret Hans Øcklandz udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i Biørcheland til Hans Arnes: dat: 12 Novbr: 1744.
Publiceret Torckel Peders: udstede bøxelsedel paa 1 pd: 2 Mrk: Sm: i Berje til Hans Sørens: dat: 13 Novbr: 1744.
Publiceret Madame Sl: Hr: Korens udstede bøxelsedel paa 12 Mrk: Sm: i Nappen eller Søre Nesse till Siur Olsen dat: 12 Novembr: 1744.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigst bevilling for Mickel Olrick at nyde sin handel som fra arildz tid ved Hidsken dat: 12 Junij 1744.
Publiceret Hr: Haars udstede skiøde paa 1 Løb 3 Mrk: Sm: i Kulleseid til Mickel Olrick som der for har betalt 30 rdr: dat: 24 Octobr: 1744.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Ingebrigt Løckling hvor Sønnen Mickell, Indre og Johannes er tilsamen udl: 2 pd: 15 Mrk: Sm: i Løckling for 73 rdr: 3 Mrk: Lige saa er Mickel, Ole, Indre, Johannes, Karj, og Ole Ellings: tilsamen udlagt i Mæland 1 Løb Sm: 1 huud for 108 rdr: dat: 26 Junij 1744.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Svend Joens: er Daardj Svendsdatter udl: 6 Mrk: Sm: i Udbioe for 3 rdr: dat: 26 Aug: 1744.
Mons:r Gorm anviste sin med Madame Sl: Hr: Korens udstede Contract dat: 10 Aug: 1744 til udslettelse i Pandtebogen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Marj Olsdatter til Doms Lidelse at betale sine Resterende Leyermaals bøder \4 rdr: 4 Mrk:/
hun blev paaraabt men møtte icke.
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hyesingstad og Ole Øckland hiemblede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Marj Olsdatter til dette ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Fogden paastod at de 4 rdr: 4 Mrk: som hun Rester paa Leyermaals bøderne maa hun blive tildømt at betale, men de øfrige 1 rdr: 2 Mrk: haver hindes forige huus bund Gunder Odland for hinde til ham betalt.
Eragtet.
Siden Marj Olsdatter haver faaet lovlig Kald og Varsel saa forelegges hinde Laugdag til neste Ting at møde.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne æctegiftt Mand Joen Qvernenesset for begangne Leyermaall eller barne aufling med Susanne Pedersdatter til Doms Lidelse eftter Forordningen.
dend indstefnte Joen Qvernenesset blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke;
Stefnevidnerne Næll Hyesingstad og Jacob Klubben hiemlede ved \Eed/ eftter Loven at have indstefnt Joen Qvernenesset til dette Ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell.
Fogden tilspurdte Lænsmanden og dend Tingsøgende Almue, om de er vidende at den/n/e Leyermaals begienger Joen Qvernenesset er eiende nogen slags formue, som kunde Registeres og kom/m/e til afdrag paa de bøder som hand for dette sit begangne Leyermaall kunde blive tildømt at betale. Lænsmanden og dend Tingsøgende Almue her til svarede at det er dem alle vitterlig at Leyermaals begiengeren Joen Qvernenesset er aldeles ingen formue Eiende til 2 Mrk: danske, og foruden denne hans Store fattigdom, er hans huustrue fra sin forstand.
Fogden paastod Laugdags foreleggelse for dend indstefnte till neste Ting.
Eragtet.
Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at Joen Qvernenesset haver til dette Ting faaet lovlig Kald og warsell saa forelegges hannem Laufdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Susanna Pedersdatter til Doms Lidelse at betale sine Leyermaals bøder, for begangne Leyermaall eller barne aufling med Joen Qvernenesset.
paa dend indstefntes vegne møtte fade-
1744: 182
ren Peder Larsen Grønaas som ved(stod at Susanne Pedersdatter til dette Ting)
haver faaet lovlig Kald og warsell (til Doms Lidelse eftter Loven for hun ha-)
ver begaaet Leyermaall med Joen (Qvernenesset. ….. …….. …. ….. ………)
den indstefnte eftter Loven;
hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt Dømt og afsagt
Som faderen Peder Larsen Grønaas t(ilstaar her for Retten at Susanne Peders-)
datter haver begaaet Leyermaall (og barne aufling med Joen Qvernenesset saa tilfin-)
des hun at betale sine Leyermaals bøder (med ? rdr: eftter Lovens 6 bogs)
13 Capt: 1 art: under Namb og Execution 15 d(ager eftter denne Doms lovlige forckyndelse)
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne. !!
Madame Sl: Hr: Korens haver til dette Ting ladet indstefne Gunder Odland til Doms Lidelse at betale 20 rdr: som hand af hinde for nogle aar siden (skal have faaet til Laans)
dend indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte ick ej heller nogen paa hans vegne til sagen at svare.
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll (……)sen Hyesingstad og Anders Bandedalen hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Gunder Odland til dette Ting med 14 dagers Kald og varsell.
Mons:r Willum Koren paastod at Gunder Odland maatte tilfindes at betale Pengerne tilige med omckostningerne.
Stefnevidnerne forcklarede at ved Stefnemaalets forckyndelse tilstod Gunder Odland at vere forbem:te 20 rdr: skyldig, men sagde der hos at have Renterne betalt.
Eragtet.
Ved Stefnevidnernis afhiemling er bevist, at dend indstefnte hafver til dette Ting faaet lovlig Kald og varsell, saa forelegges Gunder Odland Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Ole Steensbøe haver til dette Ting ladet indstefne Ole Gaaeseland \og Jacob ibid:/ til Doms Lidelse eftter Loven, fordj hand af Eegen Raadighed haver 2de sinde Ned Revet Citantens baade Nøst, hvor om hand er indstefnt at anhøre vidnerne Eerick Habbestad og Johan Christophersen ibid: \samt Lars Habbestad/ som i ligemaade er indstefnt under faldzmaall.
dend indstefnte blev paaraabt, men møtte icke;
af Stefnevidnerne møtte ickun dend Eeniste, og der for beroer Sagen til det andet stefne vidne kom/m/er.
Publiceret Iver Joens: med fleeres udstede skiøde paa 1 pd: 6 6/11 Mrk: Sm: i gaarden Eritzland till Heine Joens: som har bet: 10 rdr: 18 s: dat: 13 Novbr: 1744.
Fogden haver til dette Ting ladet indstefne Niels Andersen Stocken til dette Ting med tilhold at betale for fortiilig Samenleye med sin huustrue eller sine æcteskabs bøder med 3 rdr: 2 Mrk: 4 s:
dend indstefnte møtte for Retten og tilstod at hand og huustrue haver faaet lovlig Kald og Varsel til dette Ting; tilstod og at hans huustrue er komen fortiilig i Barselseng.
Fogden paastod Dom eftter Loven.
hvor eftter saaledes er Kiendt Dømt og afsagt.
Som Niels Andersen Stocken tilstaar at hans huustrue [er] komen fortiilig i Barselseng med!! saa tilfindes hand at betale sine Leyermaals bøder 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: eftter Lovens 6 B: 13 Capt: 1 art: under Namb og vurdering eftter Loven.
Citanten Ole Steensbøe Eskede Sagen i Rette paa Nye og Sagde at Contra parten Ole Gaaeseland er paa Tinget hvilcken blev paaraabt som og Jacob Helgesen som Comparerede for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og varsel. Citanten paastod at hans indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres.
Vidnet Lars Habbestad eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at have givet Citanten Ole Steensbøe forlof til at opsette sit baade Nøst paa Habbestad og gaarden Søevolds grund.
det andet vidne Johan Christophersen Habbestad, forcklarede at det var med gaarden Habbestadz Eieris vilie at Citanten maatte have forlof at opsette sit Nøst paa dito gaarders grund; forcklarede ellers at var begieret af Citanten at skulle tillige med Eerick Habbestad og Salomon Habbestad, og Ole Bertels: Stensbøe, at skulle Christj Him/m/elfarts dags aftten besigtige at dito baade Nøst war Ned Refven, som de og besaag, hvor paa de gick hen til Contraparterne og tilspurte dem om de haver Ned Refvet Citantens Nøst; der til svarede Ole og Jacob Gaaeseland at de haver Ned Refvet Nøstet. Ole og Jacob Gaaeseland paa tilspørgelse Sagde, at de formeente at grunden som Citanten opsatte Nøstet paa var dennem tilhørende, og i dend henseende passede de betidz paa og Ned Ref Nøstet, fordj de ville opsette sig et Nøst paa sam/m/e sted.
1744: 182b
(………. ……………… ………………….) Ned Refvet var af verdie 2 rdr:
(……….. ………. ………… ……….. …….) Ole Steensbøe paastod saa
(…….. ……….. ……….. ……………) og for Sagens omckostninger.
(……….. ………… ……….. ………) beføyet paa Justitiens vegne at sette
(…… ……… …… Ole og Jacob Gaae)seland for den/n/e deris begangne vold-
(somme adferd ….. …… …… ….. ? bogs ?) Capt: 4 art: samt hvor om hand vil
(…… ………… ……… ……… …..) for sig maatte tilfindes at betale
(… ………. ……………..) Lovens pag: 163 art: 4 maatte i agt tages
(hvor eftter saaledes i Sag)en blev Kiendt Dømt og afsagt.
om Pindse-
(……… ……… hafde) Citanten med Eiernis vilie og tilladelse op-
(satt et baade Nøs)t paa gaarden Habbestads grund, hvilcket Contra
(parterne Ole) og Jacob Gaaeseland tilstaar Self at have Ned Refvet
(samme, i me)ening at dito grund skulle vere den/n/em tilhørende, i hvilcken
(anledning) Contraparterne for saadan sin forøfvede voldsom
(overlast ..…. at) betale {sine} \tilsammen/ voldz bøder eftter Lovens pag: 981 den 4de og
(? art: lige sa)a tilfindes Contraparterne at betale til Citanten baade Nøstets werdie, med 2 rdr: og af woldz bøderne tilfalder hans Mai:ts Cassa de 2 parter og Citanten tilckomer 1/3 part {Li} saa og tilfindes Contraparterne at betale denne processes beckostning med 2 rdr: hvilcket alt forskrefne Contraparterne Ole og Jacob Gaaeseland tilfindes at udrede og betale under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige Forckyndelse.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste giestgiæber Privilegium for Jacob Hasse i Brandesund dat: 3 Julij 1744.
Publiceret Jochum Hynnemeurs udstede Transport paa sin odels Ret til Brandesund til sin Broder Jacob Hynnemeur dat: 14 Octobr: 1744.
Giestgiæberen Wallentin Wallentinsen hafver till dette Ting ved Mundtlig Kald og warsell ladet indstefne Sifvert i Mosterhafn, for u-tilladelig handell med øell, brendevin, og Toback, med uden Districtet boende folck, som vedkomer Spitzøens giestgiefveries handell og der om indstefnt Contraparten at anhøre vidnerne, saa som Ole Waas Naadteland, Jacob ibid: Joen Pedersen Mosterhafn, Britha Anglevigen og Sæbiørn Teiglands Eedelig udsigende, hvilcke iligemaade ere indstefnte under faldzmaall at møde, og for denne sinde alleene till et Tingsvidnes Erholdelse.
Contraparten Sifver Pedersen møtte for Retten og wedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Citanten Wallentinsen paastod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes till og afhøres. hvor eftter vidnerne blev fremckaldet som da alle møtte, og wid!! blev Eedens forcklaring for den/n/em af Lov bogen oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed.
Forinden Wallentinsen skred til sine vidners Examination i Rettelagde og Producerede hand en af Sorenskrifver og Inspecteur Schwabe udgifne attest, med hvilcken hand beviste, hvor mange af Muster Sogn har veret i Marmor werckets arbeide, og hvor mange dager enhver af arbeiderne og hvor mange dager enhver af den/n/em i arbeidz tid haver arbeidet, og paa dennem som i aars tid haver arbeidet, og som der af fornemes at 2de gaardebrugende Mend paa Muster Reignede for berg arbeidere, da det der i mod befindes at ickun faae af den/n/em udj aars tid har veret i alt 3 Maaneder i arbeide, men de fleeste faae uger, ja adskillige ickun faae dager, nogle ickun ½ dag, og andre aldelis intet, hvor for Wallentinsen formente, at det laae klart for alles øyne, hvad Præjudice han/n/em som Allernaadigst Priviligeret giestgieber og handelsmand i Muster Sogn blev til-
1744: 183
føyet, naar saa mange ja dend største d(eel …….. ……………… ……… …..-)
gede gaardebrugende bønder skulle (….. ……….. ……… …) med (…… …..)
det under skin at de ere bergfolck, (.. …. …… …….. …..)rt, saa faa(… ……….)
om aaret arbeider ved wercket, mens (…….. ………. ….)ske aar har (….. …….)
med deris gaardebrug og fiskerie, m(.. ……. …….. ……) lovlige brøds S(……..)
hvor eftter Wallentinsen Produce(rede ….. ….. ……)lige forfatte(… …….-)
ner til vidnerne dat: 14de Novembr: 1744 saa liudende.
Hvor paa vidnet Joen Pedersen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede og til 1te qvæstion svarede jae. til 2den qvæstion Svarede at foruden berg arbeiderne, har og andre Jordbrugende folck paa Muster (Landet) kiøbt og beckommet øel og brendevin hos Marcketenteren Sifver Pedersen (saa) som vidnet og Jacob Noedtland. Vidnet forcklarede ellers at i Som/m/er k(om …..) drucken til vidnet fra Sifvert Pedersen og begierede øel og brendevin h(os ……) som sagde Ney hafde det icke, begierede der nest at en af folckene maatte (fare?) anden stedz hen at kiøbe øel eller brendevin for ham, da vidnet svarede (….) du har drucket føer, kand du dricke end nu, men Loesen Sagde, der er nu icke mere at faae. til 3die qvæstion svarede, i denne Sommer har vidnet af fornødne varer, {øel} saa som Smør, fisk, mæell, melck og brød har hand icke af Marchetenteren Sifvert Pedersen kundet beckomme, hvor for hand af Inspecteur Schwabe eftter hans anvisning og mod hans Caution, saadan/n/e varer haver beckom/m/et af giestgieberen Wallentinsen i Spitzøen paa Credit. til 4de qvæstion Svarede, at vidnet tillige med fleere arbeidere paa Marmor wercket i nest afvigte Som/m/er for Sancte Hans dags tider har sidet hos Sifvert Pedersen og drucket øell og brendevin till de vare druckne, for hvis aarsag widnet over 2de Maaneder icke blev tilladt at arbeide paa Marmor Vercket. Contraparten Sifvert Pedersen tilspurte, at da vidnet gick dito tid fra ham, \ om h/an/d / icke gick till ZeerKlouf Klocken vngefer 9 slet om Afttenen, og der sad og drack til om Morgenen. Rs: gick der hen drack ickun en Potte øell, lagde sig saa i bencken og Sofv til om Morgenen tiilig, da hand gick til sit huus. Parterne hafde icke videre dette vidne at tilspørge.
i anledning til vidnets svar paa seeniste eller 4de qvæstion fandt Wallentinsen sig beføyet at tilspørge Sorenskrifveren og eller Inspecteur Schwabe, som for Retten var tilstede, om det icke forholder sig saaledes som vidnet udsagt haver. Sorenskrifver Schwabe som Persohnlig var tilstede, Replicerede her til at det i allemaader, angaaende Joen Pedersens Entledigelse fra arbeidet, forholdt sig saaledes i Sandhed som vidnet til 4de qvæstion haver forcklaret, hand lagde og dette til, at det vell var han/n/em beckiendt at adskillige af de øfrige arbeidere, tillige med vidnet hafde sidet og drucket hos Verckets Marchetenter Sifver Pedersen, men da Joen Peders: i Særdelished i Rom tid tilform hafde veret hengifvet til druckenskab, saa ville hand alleene Statuere Exempel paa bem:te Joen Pedersen, formeenendes at de andre der ved skulle tage advarsell, Schwabe sagde ogsaa at hand adskillige gange, under arbeidets fortabelse hafde advaret vedckom/m/ende, at entholde sig fra druckenskab, der ickun giver anledning til Guds fortørnelse og arbeidets Sinckelse og forsøm/m/else, og ønskede hand intet meere end at saadan anstalt maatte føyes, hvor ved dislige Desorden kunde foreckommes. Endnu tilspurde Wallentinsen om icke vidnet Joen Pedersen er vitterlig, at fremede folck foruden arbeiderne har sidet og drucket hos Sifver Pedersen. Rs: eftter Michaelj tider nest afvigt laag 2de Mend fra Hardanger med sit fartøy i Musterhafn, som Sad hos Sifver Pedersen og drack sig drucken. Contraparten Sifvert Pedersen tilspurde om icke vidnet er vitterlig at Een af forbem:te Tvende Mend var broder til Een af arbeiderne, som da var tilstede og Skienckede dem. Rs: at dend Eene af disse 2de Mend var broder til Een af verckets arbeidere, er Sandfærdig, men om hand arbeideren Tracterede eller skienckede dennem til de bleve druckne, er vidnet icke vidende.
der nest Eskede Wallentinsen et vidne Nafnlig Steengrim Svalesens udsigende, som icke var stefnt, ej heller Contraparten indstefnt at anhøre hans forcklaring, men vidnet ville godvillig vidne
1744: 183b
(……… …………… ………….. ……..) blev tilspurt om hand uden paa-ancke
(………. lov)lig vars(el …….. ……..) udsigende i denne Sag, ville modtage
(………..) at vidnet (Steengrim Sv)aelesen, aflegger sit Eedelige ud-
(sigende,) der till (Contraparten Si)fver Pedersen Svarede jae, hand der
(…… …)re fornøyet (…….. indte)t der imod at indvende, hvor
(paa vi)dnet Steengrim (Svalesen) eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede til 1te qvæstion, at noget eftter Michaelj tider sidstleden, war 3de: (Mend) paa en Jegt fra Hardanger \som laae i Mosterhafn/ hvor af dend Eene Mand Siur Endresen var broder til en af arbeiderne paa vercket Nafnlig Endre Endresen, hvilcke tillige med vidnet gick ind til Sifver Pedersen og drack øell og brendevin, da vidnet eftter en kort tids forløb, gick fra dennem, da disse 4re Mend tillige med Een af arbeiderne blev igien sidende, og war noget men icke meget druckne, og om de drack mere siden vidste vidnet icke. Videre forcklarede at Self sam/m/e dag som arbeideren Endre Endresen sad sig til at dricke med forbem:te Mend, hafde hand faaet sin Demission fra arbeidet {hos} Paa marmor vercket hos Sorenskrifveren eller Inspecteur Schwabe. til 2. qvæstion svarede, at dend meste tid som hand i Som/m/er arbeidede paa wercket, haver hand beckomet sin fornødenhed af Mad og dricke hos Sifver Pedersen og paa de tider hand icke der med var forsiunet, fick hand sam/m/e kiøbt paa Eendell tider hos giestgieberen Wallentinsen i Spitzøen og som/m/e tider hos omboende bønder folck paa Muster Landet; Contraparten Sifver Pedersen tilspurdte, om icke vidnet er vitterlig, at Reisende folck som er kommen till ham og begieret Logement saa vell som øell Mad og brendevin, om det icke er bleven dem negtet. Rs: er vitterlig at Eendel Reisende folck har becklaget sig icke har kundet faae Logemente ej heller øell eller brendevin, men har og hørt endeell Reisende er icke bleven negtet, hvercken Logemente øell eller fornødne ting som de af Sifver Pedersen har kundet forlange. Wallentinsen tilspurte om icke vidnet er vitterlig at Jordebrugende bønder paa Muster Landet, haver kiøbt øell brendevin og Toback hos Marchetenteren Sifver Pedersen; Rs: at have seet og ved at Eendell af Naboerne eller Jordebrugende paa Muster Landet have kiøbt, øel, toback og brendevin hos Sifver Pedersen, men om de sam/m/e Persohner paa dito tider, haver veret paa werckets arbeide eller icke, er vidnet u-Vidende om. Videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
det 3die vidne Ole Vaas eftter aflagde Eed eftter Loven vandt, og forcklarede paa 1. qvæstion, icke at have drucket sig drucken hos Sifver Pedersen. Sifver Pedersen tilspurdte, om icke vidnet som er boende paa Muster Landet, falder ham beqvem/m/ere at kiøbe hos ham som Marqvetenter for Mosterhafns bergarbeidere, end at Reise til Spitzøen at kiøbe fornødne ting af øel og brendevin og dislige.
Eragtet.
det Privilegium som Sifver Pedersen paa Marqvetenteriet for arbeiderne paa Marmor Vercket, af HøyEdle og Velbaarne Hr: Conferentz Raad Lyme er meddelt, melder icke om beqvemeligheden for de Jordebrugende at kiøbe fornødne varer hos Marqvetenteren, eller hos giestgieberen i Spitzøen, men alleene melder at Marqvetenteriet er indrettet for marmor arbeiderne, og i dend henseende anseer Retten icke vidnet pligtig at svare paa dend af Contraparten fremsadte qvæstion saa som dend er Directe stridende imod Sagen, som Consernerer hvor vidt at Sifver Pedersen har anmasset sig at handle imod {W} Marqvetenter og Walentinsens giestgieberlige Previlegier, Lige som og at Contraparten paalegges icke at bebyrde endten Retten eller og vidnerne, med slige u-Lovlige u-Rim/m/elige qvæstioner at fremckome med.
Vidne Jacob Nodteland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at have i den/n/e Sommer icke drucket sig drucken hos Siver Pedersen, men paa de tider hand haver arbeidet paa Marmor Vercket, som og paa de tider hand icke der haver haftt arbeide, haver hand kiøbt saa vell øel som brendevin, til nødtørfttighed, saa som vidnet paa Muster Landet er boende, sagde og hand tillige med Lars Nere Grindem Eengang kiøbte en Potte øel hos Sivert Pedersen, hvor hand og war Eengang at begiere 2de Potter øel til (……) sin Sviger fader, men blev ham negtet, saasom Sviger faderen icke var af Werckets Arbeidere.
1744: 184
Videre hafde Parterne dette vidne (icke at tilspørge)
(Vidnet Sæbiørn) Teigland eftter aflagde Eed eftter Loven (vandt og forcklared)e, at (… …)
dag har kiøbt 2de Potter øel af Sivert (Pedersen ….. ….. …..)t sig dr(ucken ……. ej)
ved andet end der kom i slaattens tider (…… ……… ……..) begierede (…… …….)
brendevin til Kiøbs, som blev dem (…………. ……. …….. brend)evins (….. …….)
Self ud af et skab, og drack en Pæ(ell brendevin?) som de bet(alede før de Rei-)
ste sin vey. Widere hafde Parter(ne icke) at tilsp(ørge vidnet.)
det indstefnte [vidne] Britha Anglevigen som (….. af Sva)ghed nu icke (møder)
holdte Wallentinsen u-fornøden at føre;
(…….) indgaf Wallentinsen sin skrifttlige qvæstion til Marqvetenteren Siver Peders: dat: 14 Novbr: 1744. Sifvert Pedersen Sagde, at hand her til haver intet at svare.
Endelig i Rettelagde Wallentinsen en fra Fogden udvircket skrifttlig (advar)sell og forbud til Sifvert Pedersens huustrue at entholde sig fra sit giestgieberlig brug, Citanten til præjudice dat: 19 Maij 1742 saa Lydende, og for det øfrige om hvis Passeret er, var hand Tingsvidne begierende, som blev bevilget.
Sifvert Pedersen Marqvetenter haver till dette Ting ved skrifttlig Kaldseddel ladet indstefne Wallentin Wallentinsen formedelst hand skall have tilhandlet sig Marqvetenter warer, som Citanten meener at vere alleene Priviligeret til med videre, hvor om hand haver indstefnt Eendel vidner til et Tingsvidnes Erholdelse dat: 26 Octobr: 1744.
Wallentin Wallentinsen møtte for Retten og sagde at dette Stefnemaall er ham icke forkyndt, men 2de Mend for 3de Uger siden kom til ham her med, hvilcke ej kunde læese det, og bad ham Self at ville læese det, men som det var saa ilde skrifven, at hand icke kunde læese det, saa begierede hand en Copie der af, som de kom igien med Anden dagen der eftter, da icke originalen var tilstede at Conferere om dend var Rigtig, som hand icke anseer for at vere lovlig.
Stefnevidnerne Sæbiørn Tegland og Jacob Noedteland, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have baaret eftter ordre dette Stefnemaal til Wallentinsen, som annam/m/ede det af dem og læesede noget der udj, men Sagde kunde icke læese det fordj det war saa ilde skreven, ej heller forckyndte de stefnemaalet for ham, af aarsage de icke kand læese Skriftt, og om Anden dagen der eftter kom det Eene Stefnevidne til Wallentinsen med Copie af Stefnemaalet, som Wallentinsen tilstod forholder sig i Sandhed.
Wallentinsen lod tilføere at siden Siwert Pedersen med det i Rettelagde Stefnemaall, eftter hans formeening alleene hensigter til at Criticere over de ham allernaadigst meddelte Privilegier paa giestgiæberiet og Kremerleyet i Musters Sogn, hand da først og førend nogen vidner føeres, maatte af Retten paalegges at forcklare om hand Self eller hvem for ham der har Conciperet Stefnemaalet, og hvor nest hand indstiller til Retten om Sivert Pedersen kand vere tilladt at føere de indstefnte vidner.
Peder Siversen!! (Siver Pedersen) her til Svarede at have formaaet en Persohn till at Concipere og skrifve dette Stefnemaall for sig siden hand icke kand Concipere Self, men huusker eller Erindrer icke dito Persohns Nafn;
Fogden paastod at Retten ved Eragtning wille paalegge Sifver Pedersen at Nafngifve Concipisten til dette Stefnemaall;
Eragtet.
Eftterdj {Pe} Siver Pedersen har declareret icke Self at have Conciperet det i Rettelagde Stefnemaall, saa paalegges ham at hand uden nogen slags udflugter eller forevending, giver tilckiende og Nafngiver Concipisten till dito Stefnemaal.
Peder Sifversen!! (Sifver Pedersen) her til svarede, at hand icke, men hans huustrue, har formaaet en Persohn til at Concipere Stefnemaalet, men erindrer icke hans Nafn, og har eftter dito Concept Self \Reen/ skrevet det i Rettelagde Stefnemaall.
Eragtet.
Forordningen af 19 Aug: 1735 befahler at dend der icke kand skrifve, Self, skall formaae endten vedkom/m/ende øfrighed eller authoricerede Persohner af Landsens høye øfrighed at skrive for sig, som og de i Pen/n/en forfattede Ting som Concipist skall underskrive, da eftterdj Siwer Pedersen Self tilstaar icke Self, men formaaet en Anden Persohn til at Concipere dette i Rette lagde Stefnemaaell, {som imod} som icke af Concipisten er underskrefvet udj hvilcken henseende, dette stefnemaall som er indrettet tvert imod høyst bem:te Forordnings tilhold, icke kand blive antagelig, ej heller vidnerne førte, forinden Citanten forsiuner sig med lovligere Stefnemaall, (lovlig ……. skall …..dta….) vidner afhøres.
1744: 184b
(…….. …… ……….. …….. Wrag og Strande)t godz, der til de svarede, icke videre end
(de Ting som Tingsvidnet indeholder. ……… …..) saa mange af Almuen som har
(skydzet til og fra Tingene. ……. …… .)ælle øde, og i gresleye betalt 48 s: hvor
(….. …… ……….. ………. ………….)
(……… ………. ………. ………. ……… ………) en sin til Bent Olrich udstæd
(Pandte) oblig(ation Stor … rdr: 5 Mrk: 4 s: hvor fore var Pandt sadt
(gaarden) Nord(…. dat: ..) Octobr: 1729. til udslættelse i Pand-
(tebogen)
Laugrettes Mendene som skall beside Retten 1745 er Sæbiørn (……)nd, Knud Toedt(land?, …(ne yttre Haaevig, Lars Indre Haaevig, Arne Skimeland, (…..)an Sædtre, (…. ..…ø)en og Arne Ørevigen.
Ao: 1744 d: 16 og 17 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Søer Hugelen for Waags og Føyens Skibbreders Halsnøe Closters Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Ole Bertels: Stensbøe, og Ole Kiølbs: (…, Hal)vor Nesse, Søfren ibid: Torbiørn Laurham/m/er, Eerick ibid: Anders Vespestad og Johannes Løening.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres som paa forrige Tinge.
Wrag eller Strandet godz vidste Almuen dette aar icke at vere falden, ej heller noget af de Ting som Tingsvidnet indeholder. Tingskydsen tilstod Almuen at vere den/n/em betalt 4 s: Miilen, saa mange som haver ført til og fra Tingerne dette aar.
udj Nedre Grinden er ødeligende 1 ½ Løb Smør, hvor fore i gresleye er betalt 1 rdr: 1 Mrk: i Gaarden Urrang øde 2 pd: 6 Mrk: Sm: hvor af {i} \ingen/ gresleye er betalt. af Waags Skibrede i gaarden Schomsnes 1 pd: 21 Mrk: Sm: øde, der af har Jens Beck bet: gresleye 1 rdr: 1 Mrk: i Tvet oster Nesset øde 2 pd: 6 Mrk: Sm: er bortfestet til Johanes Peders: Paa de Conditioner at hand for skat og landskyld skall vere befriet indeverende aar.
Restandsen for Føyens Skibrede 79 rdr: 3 Mrk: af Waags Skibrede 29 rdr: 14 s:
Laugrettes Mendene som skall beside Retten 1745 ere Biørne Spitzøen, Lars Grindem, Endre Hofland, Anders ibid: Tarrald Nielsen Lande, Jørgen Sætrevig, Thomes Grofv og Niels Søre Mæland.
Ao: 1744 d: 20 og 21 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Sioe for Schaanevigs Skibbredes Halsnøe Closters Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nembl: Johannes Lande, Christen ibid: Jens ibid: Johannes ibid: Anders Toftte, Hagtor Lande, Taarbiørn ibid: og Johannes Sioe tilige med flere Almue som Tinget same tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud ½ g:sk: udj Hetlien til Jacob Ifversen dat: 18 Decembr: 1742.
Lænsmanden Søfren Møcklebust som ordineret formynder for Myndtlingen Hagtor Guttormsen, hafver dito Myndtlings Midler inden Retten ladet opbyde, om nogen imod lovlig underpant og Renters svarelse [ville] antage dem, hvor till ingen anmeldte sig, i hvilcken henseende hand begierede at Pengerne af Domeren maatte forsegles og ham igien tilbage leveres, som og skede.
Wrag og Strandet gods sagde Almuen i dette aar er icke funden. Almuen saa mange som har ført till og fra Tingerne dette aar tilstod at have faaet sin betaling 4 s: Miilen saa vel som af Fogden som Sorenskriveren. Fogden fremlagde Mandtalet over gaardernes aftaeg som vedkomende i skat og landskyld er godtgiort samt leding.
udj gaarden yttre Bouge er ødeligende 1 ½ Løb Sm: som Thor Lars: er uden bøxel overdraget imod skatternis svarelse uden Rettighed der af; i gaarden Bougstøe øde 1 Løb 18 Mrk: Sm: Lars Joens: overdraget uden skatter og landskylds svarelse, saa lenge ingen anden forlanger dend. Wattendal ligger øde 2 Løber 18 Mrk: Sm: og svarer Eerick Tvedt dette aar 1744 gresleye 1 rdr: i Opdals Skibrede i øfre Waage ødeligende ½ Løb Sm: hvor af Lars Johans: svarer dette aar gresleye 1 rdr: udj Mitwaage ½ Løb Sm: øde hvor af Aackes Encke dette aar bet: gresleye 1 rdr:
Lars Baardsen Wogen haver ved Mundtlig warsell ladet indstefne Jonas Røen till dette Ting till Doms Lidelse at betale 2 rdr: for en qvern samt for beckomne Korn og Mæell 1 rdr: 4 Mrk: 8 s: samt at betale processens beckostning.
Contraparten Jonas Røen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
paa Citantens vegne møtte Anders Olsen Hillestad og Sagde at for 4re aar siden har Contraparten ved sin Søn Sl: Lars Jonasen kiøbt qvernen og skulle give 2 rdr: der for, lige saa haver Contraparten beckom/m/et Korn og Mæell hos ham for 1 rdr: 4 Mrk: 8 s: som hand icke har kundet beckom/m/e i mindelighed hos ham;
Joenas Røen her imod Sagde, at hans Sl: Søn Lars Joenasen paa hans vegne kiøbte qvernen af Lars Baardsen Vogen for 1 rdr: 3 Mrk: \for 7 aar siden/ hvor paa ham strax blev betalt 5 Mrk: og som hand icke ville bie eftter de Resterende penge saa laante Sønnen penge hos Knud Vieland om Someren 4 Mrk: som hand betalte Citanten med i det samme aar Sl: Lars Jonasen tiente ham,
1744: 185
hvilckens Løn hand indeholdte, og (…….. ………. …………. …………….)
som beløb sig 4 rdr: og saa fremt Ci(tanten …….. ……..) sin be(….. …….)
Sønnen, saa ville hand Contrapart(en ……… ……….. ……… ………. …..)
nock decourteret de nu fordren(de ………. ……….. ……….. …….. ………)
men som drengen nu er død, mee(…… ……… ….) som megt(… ….... pre-)
tendere anden gang betaling for q(vernen ….. ………. ……..) dend a(…. …..)
angaaer, da tilstaaer Contraparten at h(…. …….. ….)t Korn (……. ……….)
Citanten dog icke meere end till 1 rdr: 3 Mrk: 4 s: (……. ha)nd icke har v(illet be-)
taele men beholde paa Afdrag paa dend l(ønn som) hans Pigeb(arn)
eller datter haver til gode hos Citanten, som hun haver tient (….. ……)
og der paa ei en Skilling beckomet, og naar hand ville betale ham sin datters tienisteløn, saa will hand at Citanten for disse 1 rdr: 3 Mrk: 4 s: skall giøre sig betalt.
Anders Olsen paastod at Sagen maatte blive udsadt till Vaartinget førstckomende.
Eragtet.
eftter Citantens paastand udsettes Sagen till Vaartinget førstckomende, till hvilcken tid og sted Contraparten forelegges Laufdag at møde og svare till Sagen.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1745 ere, Jacob Løckhammer, Ole Hetlien, Ole Skorpetvet, Hans Qvidevold, Axell Fielland, Svend ibid: Jonas Røe og Abraham Qvidevold.
Restandsen beløber 357 rdr: 5 Mrk: 2 s:
Ao: 1744 d: 23 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foegets fuldmegtig Mons:r Faber, med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig, Ole Fleiskie, Ole Tielflaat, Lars Yttrenes, Svend AasEim, Knud Tielle, Lars ibid: Cobendt!! (Colbendt) Leyte og Eelias Læcknes tillige med fleere Almue, som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
Fogden haver til dette Ting ladet indstefne Andfind Olsen og Synefve Jacobsdatter til Doms Lidelse for begangne Leyermaall og barne aufling med hin anden;
de indstefnte møtte begge for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell; Andfind Olsen tilstod at vere barnefader till det barn som Syn/n/efve Jacobsdatter er komen i barselseng med, iligemaade tilstod hun Synnefve Jacobsdatter at Andfind Olsen er barnefader til det barn hun er komen i barselseng med;
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Siden begge de indstefnte her for Retten har tilstaaet at have haftt legemlig omgiengelse med hin anden som og barne aufling, Saa tilfindes hand Andfind Olsen at betale sine Leyermaals bøder med 12 rdr: og Synnefve Jacobsdatter tilfindes at betale sine Leyermaals bøder med 6 rdr: eftter Lovens Pag: 965 art: 1te: under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Lænsmanden haver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Christie Ebne \med Laugverge/ for brugte nærgaaende skieldzord imod Citanten, hvorom hun er indstefnt at anhøre eftterskrefne vidners Eedelige forcklaring, saa som Lars Sandvig, Lars Steensen Ebne, Lussie Rasmusdatter og Ingebor Teigen som alle iligemaade ere indstefnte under faldzmaall at møde, og i øfrigt at lide Dom til bøder og Straf eftter Loven, samt at bet: processens omckostninger.
Dend indstefnte møtte icke eftter paaraab eftter Loven;
Stefnevidnerne Eelias Ebne og Ole Tielflaat hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Enchen Christi Ebne til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Widnerne blev paaraabt som fremstod for Retten saa mange som mødte, da Eedens forcklaring for dennem af Dom/m/eren blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed. hvor paa
vidnet Lars Sandvig eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at nest for Ploufvetiden 1744 var vidnet hos sin Svigermoder Christj Ebne for at bede hinde till sig paa et aftten Maaltid at spiise med Eendel andre som har staaet fadder paa hans barn, og som vidnets broder Christopher Gielmervig var der Een fadder paa barnet og til giest sam/m/e tid, sagde hun først at vere u-Ven med Lænsmanden, som vidnet sagde kom/m/er ham icke ved, saa sagde hun der nest at fordj hun var u-Ven med Lænsmanden vil hun icke kome der, thj daacker b(..)rene farer ad paa Mordiske viis; videre hafde vidnet icke at forcklare
1744: 185b
(Vidnet L)ars (Steensen Ebne eftter aflagde Eed) eftter Loven vandt og forcklarede, icke ved
(….. …….. ………… ………. ……….)
det 3die vidne Ingebor Teigen
(eftter aflagd)e Eed eftter Loven v(andt og forck)larede; at forbem:te tid var vidnet
(hos Chris)tj Ebne og begierede (…. …..) Maele, saa spurde vidnet hinde da
(….. …… ….) ingen fleer (…..) om hun icke farer hen til sin Svoger i
(………..) da hun svarede, Ney Jeg (tø?)r icke troe mig ud, de farer ad som Mor-
(dere, men ….. N)afn af ingen hvem hun Meente. Videre hafde dette vidne icke at forcklare;
det 4de vidne Lussie Rasmusdatter eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, icke var tilstede da Lars Sandvigen i foraaret 1744 bad Christj Ebne till Barselet, og der for icke er vidende hvad ord mellem dennem Passerede. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Citanten war Dom paastaaende.
Christi Ebne møtte for Retten og sagde at hun ved icke andet med Lænsmanden end alt det som ærligt er, og langt fra at hun kand sige ham noget undt paa.
hvor eftter saaledes udj Sagen er Kiendt Dømt og afsagt;
Eendell af widnerne forcklarer at Christj Ebne paa forberørte tide som Acten udviser, haver udtalt saadanne ord icke at ville kome til Barselet hos Lars Sandvigen for de farer af som Mordere, hvilcket bør som u-bevislig at vere død og magtesløs og ej at kom/m/e Citanten Lænsmanden \Christopher Gielmervig/ eller hans Familie till nogen slags præjudice eller allermindste forckleinelse i nogen maade, og bør Christi Eebne betale til Citanten udj processens omckostning 2 rdr: samt udj Kongens Cassa 1 rdr: under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.
Niels Løevig haver till dette Ting ladet indstefne Haagcken Steens: Ebne at aflegge sin Eed, at Citantens haarse som sprang over gieres garn!! (garen) om Mickelsmis tider nest afvigte, ind paa Contrapartens Engebøe.
Contraparten møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, som og sagde at ville godvillig aflegge sit vidne.
dend indstefnte Haagcken Steens: Eebne eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at 14 dager for Mickelsmis tider 1744 om duermaals tider formiddagen blev vidnet seende at Citantens begge øcker war kom/m/en i hans vidnets beite eller udmarck, gick saa der hen, da Engebøe garen var nedbrudt \og begge øckerne var indkom: paa Engebøen,/ dend Eene Øgck war frisk og dend anden havde et huell neden under Reebbeenene paa dend Eene side, og som vidnet ville jage dem tilbage, kom Citantens dreng for at hendte dem, som vidnet spurde om hand eller huus bonden vidste at øgcken har faaet skade, som Svarede Ney, hvilcken tog begge øgckerne med sig for at føere dem hiem.
Publiceret Marite Johansdatters udstede skiøde paa 1 pd: 2 Mrk: Sm: i Rullestad til Johannes Østens: som der for har betalt 19 rdr: 3 Mrk: dat: 15 Novbr: 1743.
Publiceret Fogdens udstede bøxelsedel paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: i Wiche til Jørgen Olsen dat: 21 Maij 1744.
Svend Andersen haver till dette Ting ladet indstefne Peder Heltberg til Doms Lidelse, at betale ham Resterende tienisteløn 1 rdr: som og Processens beckostning.
dend indstefnte Peder Heltberg møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, og sagde at denne 1 rdr: som Citanten hafver indstefnt ham ved Dom at betale, foregaf hand at have indeholt {dito 1 rdr: paa Citant} af dend aarsage at i dend tid Citanten tiente ham haver hand Refvet Eendell \Voger/ Næfver till sig Self, ham som huusbund u-Vidende til sin Eegen nøtte, paa Self sam/m/e tid hand var befalet at Rive Næfver til ham som huus bund, hvor paa hand Sagde at ville skaffe vidner, som nu icke er tilstede, hvilcke hand agter till Vaartinget at indstefne, og till dend Ende var hand paastaaende at Sagen til dend tid maatte blive udsadt.
Eragtet.
Sagen eftter Peder Heltbergs paastand udsettes til Vaartinget førstckom/m/ende, til hvilcken tid hand haver sine vidner at indstefne.
Peder Krogstøe haver till dette Ting ladet indstefne, Gunder Vigen og huustrue Karj Andersdatter, til Doms Lidelse for de haver skieldet Citanten for en Tiuf, hvor om de ere indstefnte at anhøre vidnerne Anders Skoege og Taarbiørn Mortvets Eedelige forcklaring, hvilcke iligemaade ere indstefnte under faldzmaall at møde;
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa deris vegne til Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Eelias Lecknes og Ole Tielflaatt hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Gunder Vigen og hans huustrue till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Citanten paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres, hvor paa vidnerne blev fremckaldt og Eedens forcklaring af Domeren for den/n/em blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed, der eftter
vidnet Anders
1744: 186
Skoege eftter aflagde Eed eftter Loven (vandt og forcklarede ….. ………. ………….)
af vidnet og Taarbiørn Mortvet, (…… ……… ……….. Gunder) Vigen og (huustrue)
at tilspørge dem, om de ville tilstaae (.. …… ……. ….)t om Citanten (…… ………)
have Taget 1 ½ alen wadmell i fra (… …… ………) de og eftterckom(…. i Plouf-)
skaarren 1744 og Citantens huustrue (…. ……) med og tilspurt(te Gunder)
Vigen og hans huustrue Karj Andersdatter i vidnernis (……. …….)
da Sagde de begge toe, ja der var ingen som tog det uden Citan(ten .. ……..)
de ere sam/m/e folcket alligevell; Citantens huustrue siger at (……….)
at Gunder Vigen eller hans huustrue skulle have ladet g(io)rt eftter (……..)
begge svarede ja de haver saa giort, saa spurde Citantens huustrue (om ….)
icke faaet at vide enten det var hun eller hand som haver taget det, der til de svarede, det kom hinde icke ved, men nock er det at de ved ingen hafde taget det uden Citanten. Videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 2det vidne Taarbiørn Mortvet, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver;
Eragtet.
Som Gunder Vigen og huustrue haver faaet lovlig Kald og Varsell, saa forelegges dennem Loufdag til neste Ting at møde og svare till Sagen.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Anna Mickelsdatter for begangne Leyermaall med Torckell Larsen Wigcken.
dend indstefnte Anna Mickelsdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, Sagde der hos at Torckell Larsen som hun war bleven frugtsomelig med, der nu er død, hafde hun ventet at skulle blivet hindes æcte Mand, saa fremt hand har levet, men i øfrigt er ingen barnefader uden det Sl: Menniske, til det foester hun nu gaar frugtsomelig med.
Mons:r Faber paa Fogdens vegne paastod at hun maatte blive tilfunden at betale sine Leyermaals bøder eftter Loven;
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Anna Mickelsdatter som tilstaar at have haftt legemlig omgiengelse med Sl: Torckell Larsen som er barnefader till det foster hun nu gaar frugtsomelig med, tilfindes eftter Lovens Pag: 965 art: 1te at betale sine Leyermaals bøder med 6 rdr: under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Peder Heltberg haver till dette Ting ladet indstefne Svend Andersen till Doms Lidelse, formedelst Contraparten i dend tid hand var i Citantens tieniste har aarsaget at et føell blev beskadiget for Citanten som Taxerer for 6 rdr: hvilcke hand formeener Contraparten bør betale, og der om haver ham indstefnt at anhøre vidnerne Daardie Tielflaatt og Marithe Milie, som iligemaade ere indstefnte under faldz maall at møde.
dend indstefnte Svend Andersen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten indlefverede sit skrifttlige Indleg dat: 23 Novbr: 1744. hvor eftter Comparenten war paastaaende at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor paa Eedens forcklaring for Retten for vidnet blev af Dom/m/eren oplæst, der nest
vidnet Marithe Milje eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at for Helgemis tider 1743 da Svend Andersen tiente hos Peder Milie, blev hand befalet at kiøre brendeved hiem fra Skougen som og Skede om duermaals tider formiddagen, da drengen Svend Andersen tog icke øgcken \som var Moder/ til feste føljen, men tog en anden øgck og kiørte till Skougs med, og lod føljen følge med, kiørte saa 2de Las brendeved fra Skougen og kom hiem med det sidste Las brendeved om Noens tider paa dagen, men hesteføljen fulte icke hiem med øgcken igien, Taugde saa stille og sagde icke at føljen var borte, førend om afttenen da øgckerne skulle indsettes blev og føljen Safnet, da hand blev spurt om hvor hesteføljen var, som hand svarede vidste icke hvor det var, saa blev hand af sin huus bund eller Citant befalet at gaae hen til Præstegaarden og Spørge eftter hesteføljen, gick saa bort et støcke paa veyen, men gick icke til Præstegaarden, men Snoede paa veyen og gick hiem igien og Sagde fandt det icke saa gick de alle at leede eftter føllet, dend Eene hid og dend anden did, paa
1744: 186b
(……. ………… ………… ………….) og Raabte till de andre tienere da
(………. …… ……….. ……… ………) og hiem, da føllet høste saa det
(…… ……)s; forckla(rede Svend Andersen de)t var friskt og skadede intet da
(da det fulte hanne)m til Skougs (…… …….. …..), men war svagt i halsen da det
(blev funden) om afttenen (…… …….) om Morgenen eftter. Videre hafde
(Parterne i)cke dette vidne at tilspørge.
det andet vidne Daardie Tielflaatt blev paaraabt men møtte icke;
Eragtet.
Som vidnet Daardie Tielflaatt haver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges vidnet Laufdag til neste Ting under faldz maals bøder at aflegge sit vidnesbyrd, till samme tid og Sted forelegges Contraparten Svend Andersen \Laufdag/ at møde og svare till Sagen,
Almuen sagde at intet wrag eller Strandet gods er funden i dette Skibrede, icke heller er noget forefalden af det øfrige som dito Tingsvidne indeholder. Almuen tilstod at have nødt sin betaling for Ting skydsen 4 s: Milen
Opsiderne paa gaardene Rullestad og Millie tilstod at skatterne for aftaget af deris gaarder er dem godtgiort som og ledingen. af Blaateigen er ingen bøxel falden indeverende aar men ligget øde og svaret gresleye 40 s:
Laugrettes Mendene som skall beside Retten 1745 er gamle Knud Teigendall, Anders Skoege, Taarbiørn Mortvet, Tollef Molnes, Ole Taraldzøen, Od Axland, Niels Løevig og Ole Mit Ebne.
Restandsen beløber 106 rdr: 5 Mrk: 13 s:
Ao: 1744 d: 25 og 26 Novbr: blev holden Almindelig Høste- Skatte og Sageting paa Gaarden Fiddie for Etnes Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Halfvor Tvedte, Hans Ryg, Samuell Haaimb, Niels Frette, Halle Ramsvig, Taarbiørn Sande, Tørres Øyen og Tierran Flaatte, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste ordres og befahling samt høye øfrighedz ordres som paa forige Tinge
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftt befahlings Mand â Møinichens ordre at de Soldattere som begaar Leyermaall eftter at de er enrouleret skall vere fri dat: 6 Nobr: 1744.
Publiceret Deris Exellences ordre angaaende en Persohn Navnlig Peder Knuds: Dystroph som har myndtet Penge, skall gribes hvor hand kand treffes dat: 5 Novemb: 1744.
Mons:r Berent Bredal haver till dette Ting ladet indstefne Eendell Almue Mend, som af Sl: Joeseph Andersens her i Etne holdne Tieniste folck, har paa warer tid eftter anden faaet Credit, og eftter dend Sl: Mandz død, er Encken paa skifttet Lodfalden i tilstaaende gield hos eftterskrefne, saasom Aasmund Steene Rester 2 Mrk: 6 s: Niels Jacobs: Tesdall Rester 2 Mrk: 5 s: Niels ibid: 1 Mrk: 7 s: Niels Lien 12 s: Niels Grindem 7 s: Anders Østrem 12 s: Samuel Haaim 7 s: Ofve Grindem 2 s: Lars Grindem 1 Mrk: 8 s: Torgier Dynjebacken 2 Mrk: 1 s: Gabriell Vogen 2 Mrk: 4 s: Sifver Vestøes Encke 4 Mrk: 1 s: Abell SøerEim 2 s: Mons Støele 12 s: Aslack Grindem 1 Mrk: 2 s: Torckell Fosse 4 Mrk: 6 s: Ingemund Kamboe 3 Mrk: 12 s: Lars Mads: Berge 1 Mrk: 13 s: Sifvert Støele 2 Mrk: Mickel Ouestad 2 Mrk: 7 s: Knud Sæebøe 1 Mrk: 5 s: Størcker Tesdall 2 Mrk: 14 s: Jacob Madsgaar 4 s: Sigge Graelsetter 2 s: Knud Brendeland 12 s: og Tollef Eericksen 2 Mrk: 3 s: hvilcke alle ere indstefnte under Eed enten at fragaae eller tilstaae fordringen eller prætentionerne og der nest at lide Dom til betaling samt at Erstatte Processens beckostning.
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven, hvor af Eendell møder og Eendell icke,
Stefnevidnerne Søfren Jueleskaar, og Pouvell Houen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt alle forbenefnte Persohner til dette Ting med 14 dagers Kald og Varsel.
{Gabriell} Torgier Dynjebacken sagde at da hand beckom ovenanførte Credit, leverede hand til underpandt en Sølfcknap som har kostet ham 1 Mrk: 12 s: som hand en og anden tid haver fordret og icke beckommet, det hand godvillig vil aflegge sin Eed paa, som Mons:r Bredal var fornøyet med, hvor paa Torgier Dyniebacken aflagde sin Eed eftter Loven at hans udsigende her om forholder sig saaledes Rigtig, og de Resterende 5 s: betalte hand for Retten til Mons:r Bredal.
Maans Støele aflagde sin Eed eftter Loven intet at vere skyldig.
Aslack Grindem aflagde sin Eed icke at vere mere skyldig end 6 s:
Knud Sæebøe aflagde sin Eed intet at vere skyldig;
Jacob Madsgaar aflagde sin Eed intet at vere skyldig,
Samuell Haaim aflagde sin Eed eftter Loven intet at vere skyldig.
thj blev saaledes eftter Mons:r Bredals paastand
udj Sagen saaledes Kiendt Dømt og afsagt.
af de indstefnte har Niels Knuds: Thesdall for Retten tilstaaet at vere skyldig 1 Mrk: 4 s: Niels Grindem 7 s: Anders Østrem 12 s: Ove Grindem 2 s: Aslack Grindem 6 s: og Mickel Ouestad tilstaaet at vere skyldig 2 Mrk: 7 s: og Lars Madsen Berge tilstaar at vere skyldig 1 Mrk: 5 s: hvilcke forskrefne tilfindes enhver for sig at betale det de er anført at vere skyldig, saa og tilfindes enhver af
1744: 187
forbenefnte Debitorer {at} enhver for sig (………. …………….. ……………..)
under Namb og Execution 15 dager eftter (Dommens lovlige forcky)ndelse (eftter Loven.)
de øfrige Debitorer saa som Aasmund (Steene, Niels Jacobsen T)esdall, Niel(s Lien, Lars)
Grindem, Gabriell Vogen, Sl: Sifvert Vest(øes Encke, …… …….), Ingem(und Kamboe,)
Størcker Tesdall, Sigge Graelsetter, Knud (Brendeland, og Tolle)f Eericksen, (hvilcke alle)
ere lovlig indstefnte, forelegges Laufdag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Casper Joesephsen haver indstefnt Eendell Almue Mend som Rester paa (borge?)de warer som de haver beckomet hos giestgieberen Sl: Joeseph Andersens (Encke) saa som Johan/n/es Halvorsen, Tørres Houen, Aasmund Grindem, Eerick Odsen Grindem, Pofvell Houen, Tollef Berge, Johannes Fidie, Eerick Sille, Hans Rifaaesen, Jacob Ramsvigen, Lars Ohnsteen, og Thoere Rasmusen, alle til Doms Lidelse at betale det de er skyldig, tillige med Processens beckostning.
Stefnevidnerne Søfren Jueleberget, og Povell Houen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt foranførte Persohner til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Caspar Joesephsen forestillede at de indstefnte haver i hans Sl: faders levende live faaet Credit paa warer som de haver beckommet, og eftter hans fader Sl: Joeseph Andersens død, er \af/ dend ud\e/staaende gield paa børnene i skifttes holdelse udlagt det som de indstefnte er skyldig, hvor paa hand i Rettelagde en Lista dat: 6 Novembr: 1744 saa Lydende.
af de indstefnte Johannes Halfvorsens Encke blef forcklaret at have leveret til underpandt 1 wadmels Stack, 1 Sølf Naaell og 1 holderhage, og der imod at vere anført for at vere skyldig 3 Mrk: 6 s: og som hun icke kand beckom/m/e sit pant igien formeener hun at blive frifunden.
Eerick Sille aflagde Eed eftter Lofven ej at vere mere skyldig end 1 Mrk: 12 s:
Sl: Lars Ohnstens Søn Joen Skedsvold aflagde Eed at hans Sl: fader nyelig førend hand døde Sagde ej at vere mere skyldig end for 1 Mrk: Toback 10 s: som hand betalte til Sl: Joesep Anders: Pige;
Tollef Berge aflagde Eed eftter Loven ej at vere noget skyldig;
Thoere Rasmusen lige saa ej at Reste noget;
Af de indstefnte møtte for Retten ogsaa som Tørres Hoeuens Encke 4 Mrk: 5 s: Aasmund Grindem 3 Mrk: 10 s: Poul Houen 4 Mrk: 14 s: Johannes Fidie 1 rdr: 3 Mrk: 2 s: Eerick Silde 1 Mrk: 12 s: og Jacob Ramsvigen 1 rdr: 2 Mrk: 10 s: tilfindes enhver af forestaaende Debitorer at betale fordringerne som og enhver af dennem at betale udj processens beckostning 1 Mrk: danske under Namb og Execution 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse. de øfrige Johannes Halfvors: Encke og Eerick Odsen Grindem forelegges Laufdag til neste Ting at møde og svare till Sagen.
Publiceret Madame Sl: Hr: Korens udstede bøxelsedel paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: ½ huud i gaarden Østrem till Rasmus Taarbiørnsen dat: 17 Novembr: 1744.
Publiceret Mons Olsen Støeles og Lisbeth Aamundsdatters udstede gafvebref dat: 29 April 1744.
Publiceret Johannes Eericksen Fiddies udstede bøxelseddell paa 2 ½ Løb 9 Mrk: Sm: udj gaarden Lille Dale til Haldor Rasmus: dat: 1 April 1744.
Madame Sl: Hr: Camstrups haver till dette Ting ladet indstefne Ingri Troelsdatter til Doms Lidelse eftter Loven fordi hun har festet sig i Citantindens Tieniste og der paa annammet festepenge 1 Mrk: danske, og siden opsagde Tienisten, saa og at betale Processens beckostning.
dend indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke;
Stefnevidnerne Søfren Skydzskaffer og Pofvell Houen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Ingrj Troelsdatter till dette Ting med 14 dagers Kald og Varsel.
paa Citantindens vegne møtte Christen Camboe og sagde at Ingrj Troelsdatter fæstede sig i Tieniste hos Madame Sl: Hr: Camstrup at tiene hos hinde {dette} \tilstundende/ aar og der paa annammede fæste penge d: 2 Julij 1744 som var 8 s: danske, og nogle dager der eftter wille hun levere fæste pengerne fra sig til Citantinden igien, som ej modtog den/n/em, og opsagde sin Tieniste;
Eragtet.
Eftterdj Ingri Troelsdatter haver faaet lovlig warsell, saa forelegges hinde Laufdag till neste Ting at møde og sv: til Sagen.
Pofvel Ram/m/e som ordineret formynder for Myndtlingerne Britha Nielsdatter og Marithe Nielsdatters Sl: fader og Sl: moder arvemidler som er 5 rdr: 4 Mrk: 11 s: hand inden Retten opbød om nogen ville antage dem imod Renters svarelse, men som ingen af Almuen ameldte!! (anmeldte) sig at ville laane Pengene
1744: 187b
(…… ……….. ……… …… …….. ….. be)gierede hand at Pengerne af Dom-
(meren maa)tte for(segles ……. ….. ….)ede, og blev Povell Ram/m/e forseglet
(tilbage) lefveret.
Madame Sl: Hr: Camstrups haver ved skrifttlig Kaldseddell ladet indstefne Lænsmanden Johannes Eericksen Fiddie fordj hand haver om Michaelj tider nest afvigt, i begrafvelsen hos Klockeren Hans Jørgen Althand, brugt (thuschere?)nde ord med Citantindens datter Jomfrue Margarethe Camstrup hvor om hand er indstefnt at anhøre vidners udsigende og der eftter at lide Dom med videre dat: 10 Novembr: 1744 saa Lydende.
Der eftter Comparerede Lænsmanden Johannes Eericksen Fiddie og Sagde at hand i druckenskab i begrafvelsen hos Klockeren Hans Jørgen Althand om Michaelj tider nest afvigt, haver Thuscheret Jomfrue Margrete Camstrup og kaldet hinde for en fantebigckie, som hand dog icke for druckenskab og Sterck Ruus paa dend tid icke ved saadant at have talt, men af andre følck!! det hørt sige, at hand skulle have teed sig saa u-skickelig, da som dette er skeed alleene i druckenskabs Raeserie, og icke af nogen slags aarsag saa wilde hand bede, og formoede, at Madame Sl: Hr: Camstrups tillige med hindes Jomfrue datter, tilgifver og forlader ham denne hans Stoere forseelse, imod at hand her for Retten frit ud ærcklærer og tilsiger at hand bærer en Stor fortrydelse over denne sin u-Anstendige opførsell imod dennem begge, og ydermere for denne aabenbare Ret declarerer, at hand ei i nogen maade ved at sige eller tale om Madame Sl: Hr: Camstrups og hindes børn end alt hvad som berøm/m/eligt og vel anstendigt er;
hvor paa Madame Sl: Hr: Camstrups eftter denne af Lænsmanden Johannes Eericksen Fiddies aflagde ærcklæring inden Retten, efttergaf sin prætention imod Lænsmanden, og saaledes Sagen uden videre Lovmaall ophævet.
Her i Skibbredet er intet wrag eller Strandet godz, med videre, er intet forefalden videre end dito Tingsvidne indeholder. Tingskydsen er Almuen betalt 4 s: Miilen saa mange som har skydset
Opsidderne paa aftags gaarderne i dette Skibrede er godtgiort Skatterne, lige saa Ledingen, som Landskyldz Rettighederne. i Gundegierd 1 Løb Sm: 1 Vet og 1 Vog Næfver, er Ole Larsen tilbøxlet imod skatternis svarelse. Øfre Grindem øde 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: hvor af er svaret gresleye 3 rdr: dito 2 ½ Løb Sm: og 9 Spd: Korn øde, hvor af ingen bøxel er faaet dette aar.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1745 ere Haldoer Lille Dale, Joen Steene, gamle, Jacob Eckrem, Paal Ram/m/e, Ole Aasbøe, Halle Ramsvig, Aslack Grindem, Knud ibid: Niels Lamberts: ibid:
Ao: 1744 d: 28 og 30 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Lunde \for Fieldbergs Skibredes Almue/ ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Colbendt Berge, Hilie Bersvog, Halfvor Dueland, Eelias Wacke, Siur Eide, Torgier Nedre Lunde, Svend Wackae, og Jacob Kaatte, tillige med fleere Almue som Tinget same tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Størck Hoversholms udstede skiøde paa 13 1/5 Mrk: Sm: i Arnevigen til Rasmus Lars: som der for har betalt 27 rdr: dat: 20 Apr: 1744.
Publiceret Lars Siurs: udstede bøxelsedel paa 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Stangeland til Siur (..)jensen dat: 8 Janvarij 1744.
Lænsmanden Niels Lunde paa Eegne og sin Broders vegne gaf tilckiende at hafve Seeniste Rettens gifne foreleggelse, for Pastor Hr: Abel ladet forckynde dat: 11 Aug: 1744 saa Lydende.
paa Præsten Pastor Hr: Abels vegne møtte for Retten Jens Jensen Søndenaa og Sagde at Pastor Hr: Abel giver Retten tilckiende at Endskiønt dend i Retten Producerede foreleggelse icke er med fuld warsell for ham forckyndt eftter Loven, saa dog vedtager hand dend for lovlig warsell {og} samt tage til gienmæele udj Sagen, og till dend Ende Møder Comparenten paa Hr: Abels
1744: 188
wegne, at paastaae Endelig Dom (i Sagen …… …….. ………….. …………..)
der nest i Rettelagde Niels Lunde (….. ….. … …… ….) og Gu(nder Christensen Houges)
haand dat: 17 Novembr: 1744 saa L(ydende ……… ………. ……. …… Sagen)
bliver beroende till paa Mandag (førstckommende) da Dom (udj Sagen)
skall blive afsagt, till hvilcken tid (og Sted Par)terne be(…. …….. …..)
wille indfinde sig.
Haldoer Stangeland som ordineret formynder for Myndtlingen Joen Nielsens arfvelod 6 rdr: 1 Mrk: 7 s: fremckom for Retten og opbud!! (opbød) dito Myndtlings Penger om nogen vill antage dem imod Renters Svarelse, Men som ingen af Almuen anmelte sig at antage dem, saa begierede formynderen at Pengene af Dommeren forsegles som og skeede og siden igien leveret.
Torckell Hugnesen Heggen haver till dette Ting ladet indstefne Siur Eide og Hans Eide till Doms Lidelse, formedelst de skall hafve hentet Nødder paa Citantens Engebøe, hvor om de ere indstefnte at anhøre eftterskrefne vidner, Ingebor Biørnsdatter, \og/ Britha Anbiørnsdatter, hvilcke iligemaade ere indstefnte under faldzmaall at møde, og i det øfrige at betale processens beckostning.
de indstefnte Siur Eide og Hans Eide møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsel, mente ellers at Sagen kunde forliiges og forEenes som Citanten var fornøyet med, imod at enhver betaler ham 48 s: tilsam/m/en 1 rdr: som de lovede godvillig at betale.
de 5 Leylændinger Pede!! (Peder) Indbioe, Knud ibid: Ole ibid: Tollef ibid: og Iver ibid: tilstod at Fogden haver godtgiort dem dend halve Landskyld af deris Jordebruger 7 rdr: 78 s:
ingen Vrag eller Strandet gods er funden med videre, og ellers intet hvad dito Tingsvidne indeholder. saa mange af Almuen som haver skydset til og fra Tingerne tilstod at have nødt sin betaling.
Opsidderne paa affeldings gaarderne tilstod at Fogden haver dem aftagerne godtgiort, saa og ledingen, lige saa nødt landskyld og aarlig taege samt arbeidz pengerne godtgiort. i Indbioe øde 2 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm: hvor af gaardens opsidere bet: gresleye 1 rdr: 3 Mrk: Eericks brug i Indbioe øde 1 L: 1 pd: 3 Mrk: Sm: hvor af gresleye 1744 er bet: 1 rdr: i øfre Axdal 1 Løb 18 Mrk: Sm: øde, der af dette aar bet: gresleye 1 rdr:
Mons:r Berent Bredal Eskede Sagen i Rette paa Madame Tyrholms vegne, som Contraparterne blev forelagt at Eske i Rette til dette Ting, og om saadant af dennem skulle eftterlades, war hand i følge Rettens seeniste gifne Eragtning paa sin Principalindes vegne Dom udj Sagen paastaaende.
Contraparten Lars Siurs: Stangeland eller Gierrevig blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, hvor fore Sagen udsettes til paa Mandag førstckomende da igien at foretages, samt Dom udj Sagen afsagt.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Soldatt Halfvor Baarsen Eickenes og Anders Wicke til Doms Lidelse formedelst de beededags aftten og bededagen i Ivers Enckes huus paa Alna, har under fylderie, brugt Slagsmaall paa Sabaten, hvor om de ere indstefnte at anhøre vidnerne, Joen Jørgens: Alna, Jens Endresen Alna, Johanes Alna, saa og er indstefnt Sl: Ivers Encke Alna og hindes datter.
Alle de indstefnte møtte undtagen Sl: Ivers Enckes datter, hvor fore Stefnevidnerne blev paaraabt, hvor af ickun det Eene møder, i hvilcken henseende Sagen udsettes til Paa Mandag førstckomende, da dend igien skall foretages.
Mandagen d: 30 Novembr: blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend,
og som Parterne paa begge sider ærcklærede, icke videre hafde udj Sagen at indgive, uden alleene at war Dom paastaaende, saa blev udj Sagen imellem Pastor Hr: Abel og Contraparterne,
saaledes Kiendt Dømt og afsagt.
udj Brøllupet i Wigedals Præstegield og Sandeids Kirckesogn som holdtes paa gaarden Fieldet d: 11 Novembr: 1742, hvor sam/m/estedz Pastor eller Sogne Præst welærværdighed Hr: {Abel} Hans Abel, eftter indbydelse med andre og fleere brøllups giester var forsamlede, blev af Gunder Christensen Houge Sagt, at her eller i Ryfylche Fogderie, har paa nogen Tid veret meget Nydt Passeret, og da hvi(…)
1744: 188b
(……… ………… ……………. …………) meget hørt, og I haver til dels
(………) og der ti(… haf… ………) Gunder Houge Præsten, det skall I
(have Sagt) som en Løignere (eller) det løy I, eftter vidnernis Jens
(………) og Jacob Rødnes udsigende, og da Pastor Hr: Abel skiød
(de ti)lstedeverende her om til vidne, tilspørger der eftter
(…… …)nge, brøllups giesterne, om nogen har hørt at Een Præst
(…. haf)de viet og graffæstet paa Een dag, som i dag er sked med hans
(……), det 4re af widnerne Eenstem/m/ig omvundet haver; den-
(ne ….) førsell mod Hr: Pastor Abel, vill Gunder Houge, ligesom haf-
(ver fo)rstaaet, at vere beføyet til, ved det hand paa sit forbenefnte fremsadte Spørsmaall vil sige skall af Hr: Pastor Abel faaet til giensvar, at Gunder Houge og hans oprørere, haver der til Self veret aarsage, hvilcket Contraparterne af alle vidnernis Deposition icke haver kundet udfinde elle!! (eller) overbeviise Songne Præsten Hr: Abel med saadanne Expressioner at have Gunder Houge begiengnet, undtagen alleene det Eene vidne Johannes Larsen Fieldet, som haver Contraparternes kiødelige Sødster til æcte, hvis widnesbyrd imod Pastor Hr: Abels benegtelse icke kand Reflecteres paa, eller komme ham till nogenslags Præjudice; og paa Gunder Houges fremsadte qvæstion, at her har veret meget Nydt Passeret, med det af Præstens der paa gifne {Svar} giensvar /: at I till deels, haver veret aarsag der till, :/ kand Retten ej andet udfinde, end Præsten der ved vil have forstaaet, at Gunder Houge eller Almuen i Ryefylche Fogderie /: paa hvis Partes hand da taelede :/ og hvor af Eendell dito Almue i brøllups huuset, da var Nerverende, der Self haver Reist, dend vidt beckiendte Sag og Sigtelse mod vedkom/m/ende, hvilcken Almue, saaledes eftter Præsten Hr: Abels Meening, haver Self veret aarsage, till det af Gunder Houge omtalte Passerede Nydt i Ryefylche Fogderie, og altsaa ingenlunde kand Extenderes till dend forcklaring eller Meening som Gunder Houge der over forfattet haver, Langt mindre haver Gunder Houge formedelst dette Pastor Hr: Abels giensvar, haftt mindste anledning til saa høyelig at Grafvere Citanten med saadan Nergaaende Expression, at hand saadant skall have Sagt som en Løignere eller det løy I; da eftter Saadan Sagens omstendigheder, at Gunder Houge, saa u-beføyet først haver Graveret Pastor Hr: Abel med nærgaaende Expressioner som og ladet haanlig over Præstens holdte brudevielse, og det udj brøllups huusets offentlige forsamling;
Saa Kiendes for Ret
at Gunder Houge, for saadan sin Nærgaaende og u-sømmelige forhold, bør inden Retten giøre Pastor Hr: Abel Een Sømmelig afbigt, som hand Citanten kand vere fornøyet med, og dis uden bør Gunder Houge betale udj Mulct til Manufactuur eller Spindehuuset i Bergen 24 Rdr: samt udj Processens beckostning 10 Rdr: og imod forhaabning at noget af de øfrige beskyldninger skulle vere Passeret \eller talt/, da bør saadant som u-beviislig at vere død og Magtesløs og ey at komme endten af Parterne till allermindste Præjudice i nogen maade;
Belangende Citantens paastand at Contraparten Niels Lunde skall ansees og Straffes, for hand udj sine udtagne Stefnemaaeler, till vidners føerelse, angaaende giorde beskyldninger imod Pastor Hr: Abel for hans holdte Taele eller Copulation til brudeparet forberørte dag i Kircken, da er det en â parte, og denne paastefnte Sag u-Vedkom/m/ende, hvilcket for det geistlige
1744: 189
foro under Sagens paadømme (… ……. ………….. ………….. …………)
dito beskyldninger, finde(. ………. …………. ………… …)dige (….. …..)
alt saa kand intet denne sinde for (denne) Redt her om (dømmes)
eller ordelis; uden allene for saa vidt Contrapart(en Niels)
Lundes Particulaire opførsell i brøllupet paa gaarden Fieldet f(orbemelte)
tid og Sted mod Pastor Hr: Abel er betreffende, som befindes eftter (begge Part-)
ernis giorde forcklaring, at da Gunder Houge gick ud af brøll(ups Stuen)
kom Niels Lunde i steden og Satte sig hos Præsten, som maatte høre p(aa Niels)
Lundes ancke og fortrydelse over brudevielsen, hvor til Præsten (Hr: Abel)
svarede, icke ville tage nogen til Rettesettelse af ham, {og} men saa fremt hand skulle have forseet sig, mente hand der for at Staae til ansvar for sin øfrighed, og da Præsten Hr: Abel begierede fred, svarede Niels Lunde det er god tid naar haenen gaeler, over hvilcken Kiedsomme(…) Hr: Pastor Abel omsider, for sam/m/e at undgaae, maatte om Natten forlade brølluppet og Reise hiem, og som hand gick ud paa døren, Sagde Niels Lunde, ligesom I giorde brudevielse i dag, saa drack I brøllup i qvell, Af dissen forestaaende omstendigheder, befindes, at Contraparten Niels Lunde u-Rettelig har ofveriilet Sogne Præsten med fortrydelse og ancke over dend Tit omrørte brudevielse, saa som brøllups huuset var ei det Sted, hvor Songne Præsten Hr: Abel for sin Embedes Forretning skulle udstaae nogen tiltaele af Contraparten, men burde i allemaader paa dend tid og Sted, ladet ham nyde Fred eftter sin paastand og forlangende, hvor fore Niels Lunde for saadan sin u-Loflige opførsell imod Songne Præsten, tilfindes at betale till Stedets Skoele Cassa 4 rdr: samt udj Processens beckostning till Citanten 2 rdr: Alt forskrefne tilfindes enhver for sig, at udreede og \eftterckom/m/e {samt at betale}/under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
hvor da Encken Anna Thyrholms Sag blev igien foretaget og paaraabt og møtte for Retten Lars Siursen Gierrevigen, som i Retten Producerede en Revers dat: 18 Maij 1733 med Sl: Asgoudt Olsen Reigelstads Nafn undertegnet, som hand og Sagde at vere underskrefvet af Sl: Asgoudt Olsen Self, hvilcken lyder saaledes.
Ellers forestillede Lars Siursen Gierrevigen; at have accorderet med Sl: Asgoudt Reilstad saaledes at gifve for dend gandske fordring 10 rdr: og der paa betalte hand strax 5 rdr: imod at Asgoudt meddelte ham denne i Rettelagde qvittering. hvor eftter hand declarerede ej mere udj Sagen hafde at Erindre
i hvilcken henseende udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Encken Annichen Thyrholm Sl: Ole Asgoudtsens eftterlefverske hafde at fordre udj Sl: Ole Reiersen Stangelandz Sterfboe 15 rdr: hvor for hinde ved Skifttets holdelse d: 1 Septembr: 1733 er giordt udleg i gaarden Stangeland for; Eftter hvilcken tid Sl: Ole Reiersens Enche Selger gaarden Stangeland og ved sin Laug verge Sl: Aamund Helgevold lader lefvere Citantindens fulde fordring 15 rdr: til Contraparten Lars Siursen Gierevigen som der af haver betalt eftter Citantindens tilstaaelse {1}5 rdr: saa der paa nu Staar til Rest 10 rdr: som Contraparten er indstefnt at betale. Till afvigte Vaarting 1744 ved Lænsmanden Niels Lunde lod Lars Siursen Gierrevigen tilstaae at have annam/m/et Citantindens fordring 15 rdr: med tilleg at have ovenmelte 5 Rdr: betalt og for det Resterende at hafve meddelt Sl: Asgoudt Reilstad sin qvittering, eftter dend accord og forEening som imellem dennem var sluttet, dend hand ville sige skulle findes i Citantindens bevaring, som hun benegter, der nest til afvigte Som/m/erting, møtte Lars Siursen Self for Retten, da hand tilstod at det saaledes i Sandhed forholdt sig som paa hans vegne (paa Vaar)tinget er tilført dog med dend indvending
1744: 189b
(……… ……….. ………. …….. Sl: Asgo)udt Olsen Reilstad skall have
(…… …….. ……….. ………. …) gandske Sum/m/a end 10 rdr: hvor
(…… ……) har i Re(tten fremvist) en qvittering dat: 18 Maij 1733.
(….. ……) er Sl: Asg(oudt Reilstad …)ed ham skall have meddelt, hvor
(….. Contra)parten (……) ej skulle vere skyldig end 5 rdr: da foruden
(……… i)ndvendinger som Contraparten Lars Siursen Gierevig
(i denne) Sag haver fremført, haver hand icke eftterckom/m/et Seeniste
(Rette)s Kiendelse at indkalde Citantinden at anhøre dend i
(Retten) i dag Producerede qvittering; og omenskiønt det saa-
(lede)s skulle forholde sig, kand saadan forEening, der er sluttet uden Citantindens Minde og Vilie icke Svecke hindes Retmessige fordring, i hvilcken henseende dito qvittering icke kand kom/m/e i nogen slags Consideration, Men Lars Siursen Gierrevig som hafver oppebaaret Citantindens prætention i Sl: Ole Reiersen Stangelandz Sterfboe 15 rdr: og der af eftter Eegen tilstaaelse ickun betalt 5 rdr: tilfindes at betale de Resterende Penge med 10 rdr: til Citantinden som og udj processens omckostning 3 rdr: hvilcket alt Lars Siursen Gierrevig tilfindes at betale under Nam og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaadren Tvedt til Wier Hugnesen dat: 2 April 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i Lien til Jacob Siurs: dat: 8 April 1743.
Dend i {gaar} Løfverdags opsadte Sag af Fogden Heiberg ved skrifttlig Stefning indvarslet Soldatt Halfvor Baardsen Eigckenes og Anders Wiche, formedelst at de nestleden bededags aftten og bededag udj Sl: Ivers Enckes huus paa gaarden Alne i Wiigebøigd Sogn, skall have holdet et meget Syndigt og u-Gudeligt Lefnet med drick fylderie og Slagsmaall, hvor om de ere indstefnte at anhøre eftterskrefne vidner, Joen Jørgens: Alna, Jens ibid: Johannes Larsen ibid: med fleere vidner som da var tilstede, saa og er indstefnt Ifvers Encke Alna og datter til vedermæele udj Sagen med videre dito stefnemaall formelder dat: 19 Septembr: 1744 saa Lydende.
de indstefnte blev paaraabt som møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, undtagen Karj Ifversdatter som er indstefnt til vedermæele og møder icke;
Stefnevidnerne Torckell Svaeland og Gunder Tindeland hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Karj Ifversdatter till dette Ting med 5 Ugers warsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor paa widnerne blev fremckaldet for Retten, da Eedens forcklaring af Dom/m/eren for denem blev oplæst, og formaenet at sige sin Sandhed og wogte sig for MenEed.
Widnet Joen Jørgensen Alna eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede at i vaarvinden 1744 som vidnet stod og arbeidede dagen for bededagen, da Soldatten Halfvor Baards: Eeckenes og Anders Vigcke var i vaarvinde arbeide hos hans Naeboeckoene Sl: Ifvers Encke Alna, hørdte vidnet om Duermaals tider Klocken 10 slet at disse folck vare u-Eens med hin anden, men hvad der imellem den/n/em dend dag enten i ord eller gierninger Passerede, vidste vidnet icke at sige, førend om {Sønd} Morgenen der eftter som var bededagen, da vidnet med sin huustrue for svaghed skyld maatte blive, men lod sine Tieniste folck Reise til Kircken, da hørdte vidnet atter at der var et syndigt huus imelem dennem, indtill det leed noget og Noendags Klocken 4 â 5 slet kom Anders Vicke og begierede at vidnet ville følge med ham hen til sin Moders huus Strax hos, som vidnet wegrede af frøgt for Clam/m/erie dend hellige dag, men som hand af Anders Vicke blev budet at følge med i all fredelighed, saa gick vidnet med, dog var Anders Vicke gaaet forud till Jens Endres: Alna, til hvilcken hand talede, lige som til vidnet, og som vidnet ville gaae der hen kom ham i møde Jens, Anders, og Halfvor Baardsen Eickenes, da de alle gick hen til Sl: Ifvers Encke Alna
1744: 190
og som de kom ind i Stuen, spurde vi(dnet …… ………. ……….. ………….)
med dem her ind, svarede Anders (Vicke …… ………. …………. …….. Senge-)
leyen Skildt ad, sagde Halfvor Eeck(enes …….. ………….. …………. ………)
saa sagde Anders Wigcke at {Halfvor} (…….. ……….. ……….. ……… ……)
i bare skiorten, som hans Sødster (……. …….. ……. ………… ……… .... ….-)
ten for bededagen, eller det var bede(dagen …. ……. …….. ……….. …….. …)
og Anders sagde at ville have dem for Præsten (….. …….. ………. ……. .... Mund-)
ckrig imellem dennem, og Halfvor Eeckenes gick og dr(ef pa)a gulfvet (med en Pibe)
toback i Munden, og stod Anders Vicke \hos/ som hand sagde v(ille) spille med, hv(.. …)
vare vred, da Anders Vigcke tog tobacks Piben af Munden paa Half(vor Eecke-)
nes af vred hue, saa gick vidnet ud til sin Naboe Johannes Alna, og (….. …..)
med sig der hen, og da de kom ind i stuen skreg Karj Ifversdatter og sagde a(t Half-)
vor Eickenes haverer!! Revet hinde eftter haaret, og som Johannes Alna kom (…..)
spurde Halfvor Eeckenes ham hvad hand ville her, saa blev svaret hand icke va(r ind-)
ckomen for Clamerie skyld, men har hørt at der har veret et oprørske h(uus)
saa Sagde Halfvor Eickenes, du skall faae det sam/m/e som alle de andre, gick (saa)
til Johannes Alna som sagde, Jeg er nesten for gam/m/el at du skall kom/m/e mig (for)
næer, hvor paa de tog henderne i hver andre, da Halfvor Eickenes faldt ned, (…)
at Johannes Alna icke slog eller Rørte ham til mindste unde, uden alleene hand holdte ham fra sig, hvor paa alle 3 vidnerne gick der fra, og videre vidste vidnet icke at forcklare; Fogden tilspurte vidnet 1. om hand ved hvad tøs eller Pige det var, som Soldatten Halfvor Eegckenes hafde ligget hos, Rs: det var Sl: Ifvers Enckes datter, og Anders Vigckes Sødster, 2det om hand af Røgte har hørt eller Self Seet, at denne Soldat Halfvor Baardsen og Pigen Karj Ifversdatter tilforn haver søgt Seng samen, Rs: har hørt det af et Røgte \at de har søgt Seng samen/ men icke seet det; 3die: om vidnet saae da Anders Vigcke tog Tobags piben af Munden paa Halfvor Baardsen, hvad der til var aarsage; og om Soldatten da icke, angreb Anders Vigcke, med haarde drag, Næfvehug, eller Nedkastelse til Jorden; Rs: at da de ord var Passeret at Halfvor Eickenes sagde, til Anders Vigcke, Jeg skall spille med dig Wigckefandt graaesnydte, tog eller slog Anders Vigcke Tobags Piben af Munden paa Halfvor Eickenes, da vidnet gick ud og hørte at de skiendte og bandte, til Johannes Alna; videre hafde Citanten icke dette vidne at tilspørge.
det 2det vidne Jens Endresen Alna eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at dagen for bededagen 1744 hørte vidnet af andre folck sagt, at der var u-forstaaelse og Clam/m/erie imellem Soldatten Halfvor Baards: Eickenes Anders Vigcke og hans Sødster Karj Ifversdatter; Men Morgenen eller bededagen war Anders Vigcke hos vidnet og forlangte vidnet skulle følge med ham til sin Moder, da Halfvor var inde hos vidnet, som fuldte med, Halfvor Eickenes, Anders Vicke og Joen Alna der hen, da vidnet tilspurde hvad Anders Vigcke ville dem, saa sagde Anders Vigcke, Jeg ville at Sengeleyen imellem Karj Ifversdatter og Halfvor Eickenes skall skilles ad, saa sagde Halfvor Eickenes Jeg har icke ligget hos din Sødster, saa sagde Anders saae Jeg icke at du stod op af Sengen hvor min Sødster laag, med!! (men) hvad tid dette skulle vere sked, vidste eller hørte icke vidnet blev talt om, imidlertid de her om Mundckrigede, Røgede Halfvor Eickenes paa Een Pipe Toback, og da Anders Vigcke kom til ham, sagde Halfvor Eickenes til Anders Vicke, Jeg skall spille med dig du Vigckefandt, om din graae Kuftte, saa tog Anders Vigcke tobags Pipen af Munden paa ham, saa slog Halfvor Eickenes eftter ham, men om hand Ram/m/ede Anders Vigcke {eller} vidste vidnet icke, der paa blev de stillet til fredz, gick saa til bordz at ville Spiise, da Karj Iversdatter kom ind i stuen og spurde om broderen Anders var der enda, saa blev hinde svaret ja, hvor paa sam/m/e snack om Sengeleyen blev wentileret paa Nye, og Anders Vigcke Sagde ville have dem for Præsten, da de gick fra bordet, paa gulvet, og ville slaas, Men vidnet tog Halfvor Eickenes afsides og holdte ham, saa der icke blev noget slagsmaall mellem dem, imedens vidnet stod saaledes og holdte ham, kom Karj Ifversdatter bag paa Ryggen paa Halfvor Eickenes, tog ham i haaret og gaf ham et par basker, saa leenede vidnet sig ned paa Senge Carmen, som faldt ned, hvor udj de begge faldt baglengs ofver, og holdte Halfvor Eickenes begge henderne i haaret paa Karj Ifversdatter, og som vidnet løesede henderne paa ham, gick hun
1744: 190b
(……… ………. ……………. …………… …..) Revet hinde i haaret, paa
(…… ……… …………. ………….. …………) u-forvarendes med vilje
(…….. ……….. …………. ……….. …….. sv)arede jae; eftter at dette var
(….. …….. ………… ……….. ………. Johan)es Alna ind i stuen, da vidnet
(….. ……) at (være Pa)sser(et i) allemaader som forrige vidne vun-
(det og u)dsagt haver.
det 3die vidne Johannes Alna, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at dagen for bededagen 1744 stod vidnet paa gaarden Alna og arbeidede paa ageren, som og Halfvor Eickenes Anders Vigcke og Karj Ifversdatter, som vidnet hørte ware u-Eens og vare det ude paa dagen, men icke hørte, hvor udj det bestod, om Morgenen om bededagen der eftter hørte vidnet ligesaa at der var Klamerie mellem dennem, gick dog (…) der hen førend hans Naboe Joen Alna bad ham gaae der hen, som og skeede da vidnet forcklarede i allemaader, at vere Passeret, lige som forrige vidne \Joen Alna/ vundet og udsagt haver.
Fogden tilspurte de afhørte vidner om de fornam nogen u-maadelig drick, eller om nogen af de Stridende Partier war drucken omvundne bededag. Rs: at Halfvor Eickenes og Anders Vigcke, ware noget drucken, og hafde drucket i Ifvers Enckes huus;
Soldatten Halfvor Baardsen Eickenes paa Spørsmaal forcklarede at hand war i vaarvinde arbeide hos Ifvers Encke Alna da Anders Vicke kom der, og war icke mere end 2de Senger i Boen, i hvilcken Anders Vicke med sin Søn laag i dend Eene Seng, og hand Halfvor Eickenes Sagde lagde sig i dend anden Seng hos Karj Ifversdatter, dog icke ofttere end dend Eene Nadt;
Fogden om hvis Passeret er var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende, som blev bevilget.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1745 ere, Joen Indresen Søre Stuemoe, Johannes Kiellesvig, {Gunder} Svend Lien, Thoer Romse, Steen Hetland, Joen Eegaaesen, Ifver Indbioe, \og/ Ole Torckels: ibid:
Restandsen beløber (ope rum)
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelseddell paa 1 Løb Sm: 7/8 huud udj gaarden Indbioe till Mickel Siursen, imod half landskyldz svarelse dat: 5 Novembr: 1744.
Siur Eericksen Houe fremckom for Retten og lyesede sin odels og Pengemangels Lysnings Redt till ½ Løb Sm: og ½ huud udj gaarden Lien, som opsidderen Svend Knudsen nu beboer og bruger, som hand sagde er hans Rette og Sande oedell, hvilcket saa snart hand saa mange penge kand beckome, wille og agter, till sig at indløese i følge Loven.
Året 1744 er med dette ferdig avskrive – med sine svært mange skadde hjørneparti.