Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
(1743: 97)
Ao: 1743 d: 1 og 2 Martij blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Hummelvig for Opdals og Waags Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Siur Opdall, Lars Thoe, Ole Skiolde, Sæbiørn Singelstad, Ole Bruntvet, Rasmus Kaldefos, Willum Waage og Ole øfre Gierstad tillige med begge Lænsmendene, og Almuen af begge Skibbreder.
Publiceret Skatte Forordningen for aar 1743.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Patent om høyeste Ret 1743.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning angaaende adskilligt til Cammer Rets ordningens desto nøyere eftterlevelse dat: 31 Decbr: 1742.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning angaaende Tyfverie som begaaes ved at afskiere Man og Rumpe af andres heste dat: 26 Octobr: 1742
Publiceret Deris Mai:ts Placat at ingen skipper udj Danmarck og Norge maa udj sit fartøy fra Nye aar 1743 have hem/m/elige eller fordulte Luger dat: 12 Novembr: 1742.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste forbud paa hingsters, hesters, og hoppers udførsell dat: 10 Janv: 1743.
Publiceret deris Excellence og Samtlige høye herrer udj Cammer Collegio deris udstede Patent om adskillige Regenskabs betientere i Dannemarck som er skyldige anseelige Sum/m/er til deris Mai:ts Cassa dat: 9 Janv: 1743.
Publiceret 1 dito lige lydende for Regenskabs betientere i Norge og er dat: 9 Janv: 1743.
Publiceret Nathanael Bechervigens udstede bøxelseddell paa 3de Spansteiger udj gaarden Fagerbache till Lars Jørgensen dat: 22 Martij 1742.
Publiceret Maans Olsen Bruntvets udstede Skiøde paa 1 Løb Sm: og 1 huud udj gaarden øfre Bruntvet till Mons:r Jens Bech
1743: 97b
som der for haver betalt (.. Rdr:) dat: 2 9br: 1742.
Publiceret Samson Torgersen Med fleere interessenteres udstede skiøde paa 1 Løb Smør ½ huud udj gaarden Klette till Hagtor Axelsen som haver betalt 3 Mrk: for hver Marck Smør dat: 9 Martij 1742.
Publiceret Siur Sunde og Morten Gierstadz udstede bøxelseddell paa gaarden!! 1 Løb 9 Mrk: Sm: udj gaarden Nedre Gierstad till Johannes Joensen dat: 1 Martij 1743.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Salomon Maansen Soleim hvor udj Encken Karj Johansdatter er udlagt 9 Mrk: Sm: ½ huud for 27 rdr: udj gaarden Schartvet er hun udlagt 9 Mrk: Sm: ½ huud for 13 rdr: 3 Mrk: Søn/n/en Haagcken Salomons: er udl: i gaarden Soleim 12 Mrk: Sm: for 12 rdr: Ingebor Johansdatter udl: i gaarden Schartvet 6 Mrk: Sm: for 3 rdr: Marithe Johansdatter udl: i gaarden Schartvet 6 Mrk: Sm: for 3 rdr: Niels Salomons: udl. 6 Mrk: Sm: udj gaarden Soeleim for 6 rdr: og udj Schartvedt udl: 9 Mrk: Sm: for 4 rdr: 3 Mrk: Mari Salomonsdatter udl: i gaarden Soeleim 3 Mrk: Sm: for 3 rdr: Karj Salomonsdatter udl: i gaarden Soleim 3 Mrk: Sm: for 3 rdr: og udj Schartvet 3 Mrk: Sm: for 1 rdr: 3 Mrk: og Guro Salomonsdatter udl: i gaarden Soleim 3 Mrk: Sm: for 3 rdr: og udj Schartvet 3 Mrk: Sm: for 1 rdr: 3 Mrk: dat: 5 Septembr: 1742.
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Christj Olsdatter Haarnenes hvor udj Enckemanden Ole Ifvers: er udl: indtet. Iver Ols: er udl: i gaarden Haarnenes 7 Mrk: Sm: for 7 rdr: Ole Ellends: Ellend Ellends: og Britta Ellendsdatter tilsamen udl: 20 Mrk: Sm: i gaarden Haarnenes for 20 rdr: dat: 18 Septembr: 1742.
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Johannes Lars: Sandtorfv hvor udj Encken Anna Larsdatter er udl: 13 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Sandtorv for 13 rdr: 3 Mrk: dat: 27 Septembr: 1742.
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Anders Niels: Gierstad er Taarbiørn Anders: og Karj Andersdatter tilsamen udlagt 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Gierstad for 45 rdr: dat: 6 Octobr: 1742.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Anna Johansdatter Vermedall hvor udj Enckemanden Hans Anders: er udl: {9 Mrk: Sm: for 7 rdr: 3 Mrk:} 1 pd: 9 Mrk: Sm: og ½ huud udj Wermedal for 42 rdr: 3 Mrk: dat: 6 Septembr: 1742.
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Rangnele Nielsdatter Høfvischeland hvor udj Thomes Niels: og Carl Niels: er udl: tilsamen 21 Mrk: Sm: for 21 rdr: og Thomes Taralds: er udl: 12 Mrk:r Sm: i gaarden Kleppe for 3 rdr: dat: 8de Octobr: 1742.
Publiceret [Skifttebrefvet eftter Sl:] Anna Mortensdatter Gierstad Hvor Børnene Siur Niels: Morten Niels: Taarbiørn Andersen, Karj Andersdatter, Thomes Niels: Carl Niels: og Britha Nielsdatter er tilsamen udl: 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Gierstad for 45 rdr: dat: 11 Octobr: 1742.
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Mickel Landerøen, hvor Sønnen Anders Mickelsen og Inger Mickelsdatter tilsamen udl: 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj gaarden Flyensfer for 22 rdr: 3 Mrk: dat: 10 Octobr: 1742.
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Ingebor Haagensdatter RemberEide hvor udj Enckemanden \q/ er udl: 7 ½ Mrk: Sm: for 7 rdr: 3 Mrk: og Guroe Larsdatter er udl: i RemberEide 7 ½ Mrk: Sm: for 7 rdr: 3 Mrk: dat: 18 Octobr: 1742. \q/ Enckemanden Lars Anders: RemberEide.
1743: 98
Publiceret Ingebrigt Backes udstede skiøde paa ? Løb Sm: udj gaarden Bache til Johannes Ols: som der for har betalt 50 rdr: dat: 1 Martij 1743.
Publiceret Johannes Abels: Teiglandz udstede Pandte obligation Stoer 27 rdr: 4 Mrk: 8 s: som hand haver faaet till Laans af Ole Lars: Siglevig og setter der for til underpant 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj Teigland dat: 1 Martij 1743.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Hans Støele og hans huustrue for øvede Skieldzord imod Johannes Meham/m/ersvigen, {till vidne} og der om at anhøre widnerne Anders Holme, Anna Støele og Marj Støele som ere indstefnte under deris faldz maals bøder at møde;
de indstefnte Hans Støele og huustrue Marj Salomonsdatter blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke ej heller nogen paa deris vegne till Sagen at svare;
Stefnevidnerne Jacob Opdall og Lænsmanden Christen Møcklestad hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Hans Støele og huustrue till dette Ting at anhøre oven anførte vidners udsagn, angaaende de imod Johannes Mehammersvigen øfvede skieldz ord, og der eftter at lide Dom, med mere end 14 dagers Kald og warsell till dette Ting, ligesaa er widnerne indstefnt at møde under deris faldz maals bøder.
Hvor paa Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres.
Widnet Anders Holme eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at forleden aar 1742 nogle eller vngefer 14 dager for Sancte Hans dags tider var vidnet paa gaarden Høfviskeland hos samestedz boende huusmands Pladz Møllevigen kaldet og giorde noget Smide arbeide for sig Self, og imidlertid kom Hans Støele der hen og sagde nu ved Jeg hvem som har taget brendeveden i vogen, og som vidnet spurde hvem det var som brendeveden har taget, svarede Hans Støele og sagde at Johannes Mehammersvigen haver taget dend, forcklarede der hos at dette passerede imellem ham og vidnet da de var alleene og ingen fleere hos verende. dette vidne hafde Fogden icke mere at tilspørge.
Vidnet Anna Støele eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede at Sancte Hans dags aftten 1742 var vidnet paa Støele udj Hans Støeles Røgstue, hvor vidnet Marj Støele var indesidende, og som Hans Støeles huustrue Marj Salomonsdatter og Johannes Meham/m/ersvigens huustrue Britha Hansdatter talede om nogen brendeved, som var af floen eller Søen udtaget, og Reckcket till till!! Landz i SøerEids Vogen, hvor Hans Støeles huustrue Sagde till Johannes Mehammersvigens huustrue at de har taget brendeveden, hvor paa Johannes Meham/m/ers Vigens huustrue skiød de Nerverende till vidne; dette vidne hafde ej fogden mere at tilspørge;
Vidnet Marj Støele eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede i allemaader ligesom forrige vidne wundet og udsagt haver.
Fogden paastod at som Hans Støele nu icke møder, maatte forelegges Laufdag till neste Ting at møde.
1743: 98b
Eragtet.
Som Stefnevidnerne hafver afhiemlet at Hans Støele med sin huustrue till dette Ting hafver faaet lovlig Kald og Varsell, saa forelegges dennem Laufdag till neste Ting, at møde og Svare till Sagen.
Fogden hafver till dette Ting ladet ved Mundtlig varsell indstefne Jacob Olsen Fiddie at lide Dom till Straf for hans forøfvede Slagsmaall og Skieldzord mod Elling Torgilds: Fiddie, og der om at anhøre widnerne, Samson RemberEide, Christopher ibid: Mette Hansdatter, samt Mickell og Thommes Fiddie, hvilcke vidner iligemaade er indstefnt under faldzmaall deris Eedelige forcklaring at aflegge.
dend indstefnte Jacob Fiddie møtte for Retten og vedstod at have faaet Kald og warsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner saa mange som nu møder, maatte Eed fæstes og afhøres.
Vidnet Samson RemberEide eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede at forleden Sommer i sidstningen i høeslaatten, kom Ellend Fiddie op till RemberEide og bad vidnet tilligemed Christopher RemberEide at følge med sig ned til Fiddie, da de skulle see hand fick ingen fisk, da de fuldte med ham, indtill Jacob Olsen Fiddie, da dend Mackreell som Ellen Fiddie skulle have paa sin Lod paa gulfvet, saa Sagde Jacob Fiddie har dj bedre Redt till fisken end JordEieren, saa kand I tage dend, imidlertid sider Jacob Fiddie og skierer op Magckreelen, blev der talt noget men hvad det var, ved vidnet icke, da Jacob Fiddie springer op med Knifven i dend Eene haand og fiskesloet i dend anden haand, da Jacobs Koene sprang imellem ham og Ellend og skufvede ham ud af døeren, da Jacob mueligens hafde i sinde at ville kaste Sloet paa Ellend men Ramte vidnet der med i Nacken, og kastede Knifven af haanden paa ofnen, saa hørte vidnet at Jacob Sagde till Ellend at hand var en Luusefandt og bedrager
Fogden lod tilføre at siden hand nu er komen i Erfaring hvad det er for Een Persohn, som Jacob Fiddie skulle have foruRettet, og ham er beckiendt at denne Elling Fiddie icke alleene har forckortet sin Eiere Hr: Justitz Raad Krog hans Rettigheder men end og de andre Eiere, hvis Jorder hand har brugt, Fogden ogsaa fornem/m/er af vidnerne, at der aldelis indtet slagsmaall er forøfvet af Jacob Fidie, Men at hand har haftt ordre, at tilholde sig paa Justitz Raad Krogs vegne, dend Magckreell som Ellend Fiddie prætenderede at ville have, saa frafalt Fogden sit Søgemaall, og ville lade Ellend Fiddie Self paatale sin Sag i [hvad maade]? hand der til finder sig beføyet.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Hans Flyensfer for øfvede slagsmaall imod Maarten Aaese, og der om indstefnt at anhøre vidnerne Johannes Flyensfer og Vermund
1743: 99
Frøgckedall.
dend indstefnte Hans Flyensfer møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Vidnet Johannes Flyensfer eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at var paa gaarden Frøchedal hos opsidderen Vermund i Barsell Marie besøgelses dag 1742, som vidnet sider med de andre hos verende i Stuen, blev der spurt eftter Hans Flyensfer, som blev sagt laag ude paa Marcken, da Maarten Aaese gick till ham bærende med sig et Støb øell, og en liden Stund kom de begge ind i Stuen, da der begyndtes u-Venskab imellem den/n/em med adskillige ord om noget arfve godz, hvor paa de gick ud af stuen da Hans Støele!! (Flyensfer) tog op en steen og kastet eftter Maarten Aaese, men Ramte ham icke, tog saa der nest et {half} et!! støcke træe af en Stige som laag paa Marcken, og slog Morten Aaese i hovedet med, saa hand blødde; videre hafde dette vidne icke at forcklare,
Widnet Wermund Frøckedall, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede i allemaader ligesom forrige widne vundet og udsagt haver.
Vidnerne, saa vell som Almuen sagde at denne Hans Flyensfer er en meget fattig Mand og haver aldelis ingen formue till at betale bøderne med
Fogden lod tilføere, at siden ham er beckiendt at dend indstefnte Hans Aaese!! (Flyensfer), har haftt et svagt hoved, siden hand for nogle aar, war falden i en sterck Svaghed og at hand er en meget fattig Mand, saa kunde Fogden for Samvittighed skyld icke giøre i Rettesettelse paa det haardeste eftter Loven, icke dis mindre paastod hand dog at Hans Flyensfer maatte tilfindes at betale en wilckaarlig Penge Mulct till deris Mai:ts Cassa, for hans forøfvede Clammerie og sleme!! (slemme) opførsell paa en hellig dag, andre till afskye og Exempel, hvor om hand begierede Dom.
Hvor eftter udj Sagen saaledes blef Kient Dømt og afsagt;
det er med widnernis forcklaring fuldstendig nock bevist, at Hans Flyensfer paa Marie besøgelses dag i Barselet hos Wermund Frøckedal, haver med et støcke \Træe/ slaget Maarten Aaese i hofvedet saa at hand blødde, hvor fore hand i følge Loven burde straffes tilstreckelig, men som det er beckiendt hand er en fattig Mand, saa blifver hand for denne gang for ovenmelte øfvede Tumult tilfunden at betale udj!! (til) Deris Mai:ts Cassa 2 rdr: under Namb og Excecution eftter Loven, dog med tilhold hand her eftter icke øver saadan overlast imod nogen, med mindre hand vill vendte at blive ydeligere anseet.
Haldis Larsdatter haver atter ladet indstefne Lars Walle till Doms Lidelse at betale hindes Resterende tienisteløn 3 rdr: 2 Mrk: samt Processens omckostning.
Lars Valle møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, og sagde at have ladet hinde beckomme Eendell Klæder, som Lænsmanden modsagde, at hvad hun haver faaet i Klæder fordrer hun icke, uden hvad som hun Rester paa sin Løn og Klæder i de 1 ½ aar og 3de uger hun haver tient ham.
Hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kient dømt og afsagt.
Som Lars Walle icke kand nægte at Haldis Larsdatter joe haver tient ham i 1 ½ aar, og heller icke kand benegte dend tienisteløn og Klæder
1743: 99b
som hun der for pr(æjudicer?)er, Saa tilfindes Lars Walle at betale Haldis Larsdatter sin fordrende tienisteløn og Klæder udj alt med 3 rdr: 2 Mrk: samt udj Processens beckostning 1 rdr: 4 Mrk: alt forskrefne at udrede under Namb og Excecution udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Johannes Flyensfer haver till dette Ting ladet indstefne Boetell Flyensfer for øfvede Skieldzord imod Citanten, og der om hannem indstefnt at anhøre widnerne Lars Flyensfer, Jacob ibid: og Maarten ibid: som er indstefnt under deris faldz maall at møde.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Jacob Opdall, hiemlede wed Eed eftter Loven at have Contraparten tillige med widnerne indstefnt till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Contraparten blev paaraabt, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.
Vidnerne blev ligesaa paaraabt men ingen af dennem møtte.
Eragtet.
Stefnevidnerne haver afhiemlet at Contraparten, saa vell som vidnerne haver faaet lovlig Kald og warsell, hvor fore widnerne Lars Flyensfer, Jacob ibid: og Morten ibid: forelegges Lauvdag till neste Ting under deris faldz maall at møde og aflegge sit vidnes byrd, til hvilcken forbem:te tid og sted Contraparten Boetell Flyensfer forelegges at møde og svare til Sagen.
udj dend Sag imellem Jens Hansen Meyer og Eendell Bønder af Waags Skibbrede, angaaende bemelte Meyers Torskegarns u-Loflige optagelse, møtte Procurator Ottesen paa dito Jens Hansen Meyers wegne, og som Retten sidstholdte Høsteting paa Windenes imod hans Protestation har bevilget Contraparterne udsettelse till dette Ting, saa maatte hand tage Meyers Redt i alle tilfelde forbeholden, imidlertid Producerede Comparenten till Sagens ydermere bestørckelse paa hans Principals Side, Stadtz Hauptmand Jan von der Veldes og 14 af de 16 Mend, Meyer paa hans Reqvisition dat: 16de Septembr: Anno passato gifne declaration af 25 dito saa Lydende. Saa og dend Constituerede Stiftt befahlings Mand høyEdle og Welbaarne Hr: Estatz Raad Lyms paa dito Meyers Reqvision af 28 Aug: dito aar gifne Resolution dat: 16 Janv: 1743 saa Lydende. Men for saa vidt Retten fandt dend forhen Producerede gienpart af Stadz Hauptmanden og de 16ten Mendz orriginale betenckning eller Resolution, Conform med dend nu i Rettelagde original, saa blev bemelte orriginal Comparenten eftter forlangende tilbage leveret; i øfrigt wille Comparenten have sig Refereret till hans forhen førte Proceduer, i dend visse forhaabning at de af wederparterne i Rettelagde Domme
1743: 100
eller øfrighedz Resolution icke i denne Sag (………) følg(…. ……..) vell i henseende till at samme icke Consernerer nogen af de(… …)deris eller Skibbredes Almue, uden alleene for saa vidt at fiskerne ner ved Byen i Nordhordlehns Fogderie kand vedckom/m/e, men end og i henseende till at det icke er andres Domme eller øfrighedz Resolutioner, men Kongens Lov og Forordninger som bør vere Dommeres fornefnte Rettesnoer, i saadan henseende, urgerede Comparenten endnu som føer, Endelig Dom udj Sagen, med ydermere paastand at Jens Hansen Meyer af hans vederparter maatte ved Dom oprettes hans tagne skade ved fiskespilde udj 3de aars Waar og Sommerfiske med 300 rdr: saa vell som garnene som nu icke eftter saa lang tidz forløb, kand vere till nogen nøttig brug vorder ham betalt med 40 rdr: og Endelig at erstatte Processens omckostninger og indberegnet Procurator Ottesen 4 Reises beckostninger Travalie og tidz forsømmelse, i det mindste med 60 rdr: og under all vedbørlig paa ancke for u-forsvarlig ophold Protesterede imod widere udsettelse, og paastod Dom.
Citanten eller Hofved Manden udj Sagen Jacob Steenevigen møtte udj Retten og Sagde at vere Eenfoldig udj Landz Lov og Redt, og der fore har antaget sig Procurator Preutz til sit forsvar, som hand fornemmer nu icke møder, hvor till dette u-Roelige veirlig till dels er hinderlig, alt saa kand hand Comparenten som Eenfoldig og u-oplyst i Landz Lov og Redt nu icke i nogen maade svare till Sagen, men begierede hand ej med Retten maatte ofveriiles, og forlangte at Sagen till Sommertinget maatte udsettes, for at till dend tid hans antagne fuldmegtig kand indckomme med sit tilsvar, saa vell over hvad som Seeniste Høsteting, som og paa dette Ting, af Contraparten Produceret, og der eftter slutte Sagen paa sin Side til Endelig Dom.
Joen Larsen Dybevogen møtte for Retten og frasagde sig Sagen, at hand der med icke haver at bestille og er der udj icke interesseret.
Eragtet.
Procurator Preus Seeniste afvigte Rettes dag begierede anstand udj Sagen till at faae besvaret {hvad} till dette Ting, hvad seeniste Høsteting blef Passeret, og som hand nu icke møder anseer Retten at dette u-Roelige weyrlig der till er hinderlig, til med undskylder hans Principal Jacob Steenevigen sig med Eenfoldighed hand icke denne sinde kand Svare til Sagen men begierer dend udsatt til neste Ting, Saa i henseende till hans paaberaabte Eenfoldighed, bevilger Retten ham dend begierte anstand i Sagen till neste ting, med tilhold at Jacob Steenevigen tillige med sin fuldmegtig da fremckommer med alt hvad hand til Sagens oplysning og Endelig slutning nødig Eragter, og i mangell
1743: 100b
der af bliver udj Sagen afsagt Dom. till forbem:te tid og sted forelegges Jens Hansen Meyer iligemaade Lauvdag at møde og svare till Sagen.
Publiceret Arnold Meyers udstede Skiøde paa de i Godøesundet Staaende huuser, som hand haver Solt til sin Svoger Johannes Monsen Qvalheim som der for har bet: 600 rdr: dat: 5 Decembr: 1742
Publiceret Johannes Maansen Qvalheims udstede obligation till Fogden Heiberg Stor 200 rdr: som fogden Heiberg hannem laant haver, og der for setter till underpant sine i Godøesundet Staaende giestgieber huuse, dat: 8 Decembr: 1742.
Almuen af Opdals Skibrede blev tilspurt om der paa Halsnøe Closters godz {udj} er falden fleere Midler end af Nedre Vaage, 1 pd: Sm: ½ huud og udj gaarden Hetlelie 18 Mrk: Sm: ¼ huud hvor af bøxelen eftter Loven er betalt. udj Waags Skibbrede er ingen bøxler falden paa Halsnøe Closters godz, Restandsen for 1742 af Waags Skibrede beløber ?8 rdr: 5 Mrk: 8 s: og Restandsen af Opdals Skibrede for 1742 beløber 86 rdr: 2 Mrk: 3 s: dend 1te Termin af Restandsen for Waags Skibrede beløber 158 rdr: 5 Mrk: 8 s: tilstod Almuen at vere Rigtig, Restandsen for Opdals Skibrede beløber 317 rdr: 2 s:
Ao: 1743 d: 4 og 5 Martij blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig for Ous og Strandvigs Skibbreders Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Ole Ellingsen Røttingen, Joen Larsen ibid: Rasmus Houeland, Mickel Kuven, Eefven Hedtleflott, gl: Joen Hofland, Niels Hiemdall og Niels Eefvensen StorEm tillige med begge Lænsmændene og Almuen af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Magdela Villumsdatter med fleere interessenteres udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Schielbrigt till Axel Pedersen som der for har betalt 57 rdr: 4 Mrk: 9 s: dat: 4 Martij 1743.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 1 pd: Sm: 12 Mrk: skindtill!! udj gaarden Servold till Niels Baards: dat: 6 Septbr: 1742.
Publiceret Encken Sl: Peder Hans: udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: udj gaarden Qvittingen till Knud Niels: dat: 12 Decembr: 1742.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa ½ Løb 4 Mrk: Sm: ¼ huud udj gaarden Syndøen til Ole Johans: dat: 6 Septembr: 1743.!! (1742?)
Publiceret Lars Gaupholms udstede bøxelsedel paa 1 pd: 18 Mrk: Sm: i gaarden Frøland till Knud Johans: dat: 3 Martij 1743.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Steen Niels: Lille Baldeseim hvor udj Anders Niels: er udl: 5 Mrk: Sm: for 6 rdr: 4 Mrk: og Engel Niels: udlagt i gaarden Bache 6 27/32 Mrk: Sm: for 9 rdr: 12 s: dat: 22 Octobr: 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Niels Niels: Skilbrigt er Encken Magdela Villumsdatter udlagt 18 Mrk: Sm: ? huud udj gaarden Schilbrigt for 27 rdr: og Zidsele Nielsdatter udl: 18 Mrk: Sm: ? huud for 27 rdr: og dat: 24 Octobr: 1742.
1743: 101
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: (Anders Steensen og hans Sl: huustrue Mari)tha Johansdatter Opsall, hvor udj Vindsentz Vindsendsen, ……., ……… og Dor)die Vindsensdatter er udj gaarden Opsael udl: 6 Mrk: Sm: for 7 rdr: og Anna (….datter) er udl: udj gaarden Opsal 1 pd: 9 Mrk: Sm: for 38 rdr: 3 Mrk: dat: 20 Septembr: 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Christie Joensdatter Houge, hvor udj Steen Steens: er udl: 6 ¾ Mrk: Sm: ¼ huud for 23 rdr: 3 Mrk: 12 s: Engel Engels: og Joen Steens: er udl: tilsam/m/en 10 Mrk: Sm: ½ huud udj Houge for 42 rdr: Magdele Steensdatter og Marithe Steensdatter er udl: i gaarden Houge 14 Mrk: Sm: [for] 21 rdr: dat: 22 Septbr: 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Karj Torgildsdatter Goupholm er Enckemanden Lars Goupholm udl: 18 Mrk: Sm: ½ huud udj Goupholm for 54 rdr: og udj Elsnes 1 pd: 3 Mrk: Sm: for 27 rdr: Engel Lars: udl: udj gaarden Svendsdalen 1 pd: Sm: ½ g:skind for 23 rdr: 4 Mrk: 8 s: og udj gaarden Hammersland 4 ½ Mrk: Sm: for 3 rdr: Hans Lars: udl: i gaarden Svendsdalen 1 pd: Sm: ½ g:skind for 23 rdr: 4 Mrk: 8 s: og udj gaarden Ham/m/ersland 4 ½ Mrk: Sm: for 3 rdr: Torgils Lars: og Anders Lars: er udl: i gaarden Frøland 2 pd: 6 Mrk: for 54 rdr: dat: 4 Octobr: 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Martha Torstensdatter Nedre Boege er Mogens Ols: udl: 4 10/11 Mrk: Sm: udj Nedre Boege for 4 rdr: 5 Mrk: 7 s: dat: 3 Octobr: 1742.
Publiceret obriste Lieut: Segelkes udstede bøxelsedel paa 1 pd: Sm: 6 s: udj gaarden Nedre Boege til Maans Olsen dat: 31 Octobr: 1742.
Publiceret Hr: obriste Segelkes udstede obligation Stoer 100 rdr: som hand hafver beckommet til Laans af Hr: Niels Leganger og settes ham der for till under underpant Fuuse Kircke dat: 10 Janv: 1741.
Publiceret Hr: Major Pritziers udstede obligation stor 580 rdr: som hand haver beckomet til Laans af Hr: Niels Leganger og setter der for til underpant Molde og Klyve med paastaaende huuser etc: dat: 1 Febr: 1743.
Publication Stiftt befalings Mandens Resolution at forprangerne maa icke opckiøbe dend fiske aufvell som fanges førend Almuen som betim/m/elig indfinder sig, er bleven forsiunet til huus fornødenhed dat: 21 Aug: 1741.
Publiceret Hans Christian Thunees udstede Pandte obligation Stor 60 rdr: som hand haver beckomet till Laans af Ole Lars: Søre Holmefiord og setter der for til underpant 1 pd: 21 Mrk: Smør udj gaarden Nordre Holmefiord dat: 27 Novembr: 1742.
Almuen af Strandvigs Skibbrede blev tilspurt om der er falden nogen bøxel paa deris Mai:ts Halsnøe Closters godz uden af 18 Mrk: Sm: ½ g:skind udj gaarden Toftt som er bøxlet til Fridrick Danielsen imod bøxell 3 rdr: 12 s: Almuen svarede at ej fleere første-bøxler paa dito godz er falden avigte aar 1742. Restandsen for 1742 af Ous Skibrede beløber 9 rdr: 2 Mrk: 1 s: og af Strandvigs Skibrede 1 rdr: 5 Mrk: 13 s: Restandsen paa dend 1te Termin i Ous skibrede er 121 rdr: 2 Mrk: 1 s: og udj Strandvigs skibbrede beløber Restands: paa 1te Termin 172 rdr: 9 s:
Ao: 1743 d: 7 og 8 Martij blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden øfre Waage for Strandebarms og Qvindherretz Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget over!! Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Neml: Samson Sundall, Jens Fladebøe, Mickell ibid: Hans Torgiersen Brue, Lars Sverckesen Store Fosse, Hans ibid: Knud Hendricksen Tvedt, og Ole Samsonsen Neerhuus, tillige med begge Lænsmendene og Almuen af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
1743: 101b
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Hans Rasmusen Brue og Johannes BørsEims udstede bøxelsedel paa 21 Mrk: Sm: i gaarden Giersteigen til Lars Eericks: dat: 21 Febrj: 1743.
Publiceret Lænsmanden Hans Waages med fleere interessenteres udstede bøxelseddell paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: ½ huud i gaarden Giere till Sæbiørn Olsen dat: 4 Martij 1743.
Publiceret Hr: Wilhelm Frimands udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: udj gaarden Øyjorden til Ole Olsen dat: 30 Decembr: 1741.
Publiceret Anders Anders: Kaldestadz udstede Skiøde paa 1 Løb sm: 1 huud udj gaarden Kaldestad til Johannes Knudsen Josnes som der for haver betalt 104 rdr: dat: 7 Martij 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Britha Furhofde hvor udj Peder Peders: og Aamund Pedersen tilsamen udlagt 3 6/7 Mrk: Sm: for 5 rdr: 4 Mrk: 12 s: samt Magdele Pedersdatter og Johanne Pedersdatter tilsamen udl: udj en Skougeteig kaldet Werhofde for 4 rdr: dat: 7 Novembr: 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Peder Taarbiørns: Houchenes hvor udj Sønnen Taarbiørn Peders: er udl: ¼ huud for 6 rdr: dat: 23 Octobr: 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Siur Gidtles: Mundem, hvor udj Encken Marithe Engelsdatter er udlagt 15 ½ Mrk: Sm: 5/8 huud for 38 rdr: og Gidtle Siurs: er udl: i gaarden Mundem 1 pd: 5 ½ Mrk: Sm: for 29 rdr: 3 Mrk: Knud Siurs: er udl: i gaarden Fladebøe 4 Mrk:r Sm: for 4 rdr: Karj Siursdatter og Marithe Siursdatter er udl: tilsamen udj gaarden Henanger med underliggende Hiorte{land}dal 4 Mrk: Sm: for 6 rdr: dat: 2 Novbr: 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelseddell paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Lille Røsseland till Joen Frandsen dat: 7 Martij 1743.
Publiceret Ole Ols: Gronings!! (Grønings) udstede skiøde paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Grøning till Torger Torgers: Brue som der for haver betalt 66 rdr: dat: 7 Martij 1743.
Publiceret Aarne Hofvers: Berges udstedde Skiøde paa 1 pd: 12 Mrk:r Sm: till Lars Mathies: som der for har bet: 30 rdr: dat: d: 8 Martij 1743
Publiceret {paa et alm} Hans Torgilds: Giøens udstede skiøde paa 1 pd: 18 Mrk: Sm: i gaarden Nernes till Johannes Peders: Nernes som der for har bet: 116 rdr: 4 Mrk: dat: 7 Martij 1743.
Fogden Heiberg i Rettelagde Lænsmanden Hans Waages qvittering for de 2de Dellinqventer Taarbiørn Backcke og hans huustrues Sødster Marj Monsdatter som formedelst barne aufling, som hand haver underholdet fra d: 12 Junij 1742 til d: 6 Decembr: som er 25 uger ugentlig for hver af dem 48 s: er 25 rdr: som Lænsmanden Persohnlig for Retten tilstod at have beckom/m/et, samt for at ware og spiise de fangne â 1 Mrk: 8 s: ugentlig tilsammen 12 rdr: 48 s: Ligeledes Knud Kirckhuus, Anders Hans: Knud Christians: og Torckel Knuds: tilstaaelse at hver af dem haver faaet 4 Mrk: for Dellinqventernes Skydz till Laugtinget i Bergen, hvor om alt fogden begierede Tingsvidne som blev bevilget. Ligesaa blev Almuen tilspurt hvad tid Dellinqventerne blev hos Lænsmanden Hans Waage arresteret og fengslig forvaret der til Almuen svarede at avigte aar 1742 dend anden onsdag for Sancte Hans dag blev forbem:te 2de Dellinqventere for deris Misgierning paagreben og Sadt i fengsel hos Lænsmanden Hans Waage, og af han-
1743: 102
nem underholdet till de blev leveret i Bergen, (…. . al)len wadm(el for .. …….) Nock dito 2 alen for 10 s: Sagde Lænsmanden og Almuen, at begge de(….) er(......) till Klæder till Dellinqventinden, saa vell i Fengslet som til henreisen til (….)hien; hvor om Fogden tingsvidne var begierende som blev bevilget.
Restandsen for 1742 i Strandebarms skibrede beløber 6 rdr: 4 Mrk: 10 s: og Restandsen for 1742 udj Qvindherretz Skibrede beløber 19 rdr: 1 Mrk: 3 s: Almuen og Lænsmanden af Qvindherretz Skibrede, paa tilspørgelse Sagde ej er vitterlig at nogen bøxell paa Halsnøe Closters godz er falden 1742. hvor om Fogden Tingsvidne war begierende som blev bevilget. Restandsen paa 1te Termin 1743 beløber 133 rdr: 5 Mrk: 6 s: og Restandsen af Qvindherretz Skibbrede 1te Termin 1743 beløber 148 rdr: 3 Mrk:
Eerick Larsen Tvet af Strandebarms Skibrede, lod anviise for Retten et halfvoxen ulfveskind som hand haver dræbt for 3 â 4 dager siden, hvor fore Fogden betalte 1 rdr:
Ao: 1743 d: 29 og 30 Martij blev holden Almindelig Waar- Skatte og Sageting paa gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibbredes Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Johannes Kalvig i steden for Haldoer Stoerhaag, Niels Kaldvig i steden for Eerick Tvedt, Christen Sunde, Torckell Indrenes: Tollef Molnes, Taarbiørn Mortvet, Johannes Wigcke og Østen Eilervig tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj gaarden Wiche till Johannes Siurs: som bøxell og Støfvelhuud haver betalt med 13 rdr: 3 Mrk: dat: 31 Martij 1742.
udj gaarden Eegeland er d: 14 Julij af Fogden bortbøxlet til Povel Ols: 2 pd: Sm: 1 b:skind imod bøxel 9 rdr: 1 Mrk:
udj yttre Bouge No: 27 Anderses brug som 1741 laae øde skyldende i skatt og Landskyld 1 ½ Løb Smør, hvor af Halsnøe Closter Eier ½ Løb Sm: og overbøxel til 1 Løb Sm: som er deris Mai:ts Strøe godz, d: 31 Martij 1742 overdraget til Thoer Lars: uden bøxel og med frihed for alle Jordebogens indckomster, hvor imod hand haver forpligtet sig icke alleene at svare, de fulde skatter og Landskyldz Rettigheder af sit forige brug i gaarden 2 pd: 6 Mrk: Sm: ½ huud, men end og skatterne af dette nu antagne brug 1 ½ Løb Sm: samt holde gaardens huuser i lovlig Stand.
No: 28 Bougestøe med Bougstøe ødegaard Sætved kaldet skyldende i skatt 2 ½ Løb Sm: Men i Landskyld 2 Løber 2 pd: 6 Mrk: Sm: hvor af Schaanevigs Kircke Eier med bøxel ½ Løb Sm: og Halsnøe Closter 1 ½ Løb Sm: med bøxel, samt overbøxel til 2 pd: 6 mrk: Sm: Proprietarie og bundegodz som 1741 af opsidderen blev opsagt og 1742 liget øde og nu overdraget Lars Joens: Wig som vil svare af Kirckegodset ½ Løb Sm: item af Halsnøe Closters godz 18 Mrk: Sm: med bøxel samt 2 pd: 6 Mrk: Sm: proprietarie godz hvor til Halsnøe Closter er bøxel Raadig tilsamen 1 ½ Løb Sm: i skatt og Landskyld, hvor af hand vil svare bøxelen med 15 rdr: som tages af aaeboeden som forrige Leylending udlagde, og tillige at holde alle gaardens huuser udj loufføer Stand, med saadan Condition at dend øvrige gaardens skyld 1 Løb Sm: og i Landskyld {18 Mrk:} 1 Løb 18 Mrk: Sm: Halsnøe Closters godz med bøxel, fri for skatt og Jordebogens Rettigheder.
Publiceret Knud Halfvors: Sundes udstede Skiøde paa 1 Løb 12 Mrk: Sm: udj gaarden Sunde till Thoer Aslacks: som der for har betalt 42 rdr: dat: 30 Martij 1742.
Publiceret Peder Heltbergs udstede bøxelsedel paa 1 pd: Sm: i gaarden Schaalnes til Mons Ifversen dat: 29 Martij 1743.
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Beate Pedersdatter Tvedten hvor udj Enckemanden Johannes er udlagt 15 Mrk: Sm: ½ huud for 33 rdr: og Børnene Anders Johans: Tormoed Johansen, Siur Johans: og Margrethe Johansdatter er tilsamen
1743: 102b
udlagt i gaarden Tvedten (…end?) 15 Mrk: Sm: for 33 rdr: dat: 5 Octobr: 1742.
Fremckom for Retten Opsidderen Hilje Nielsen Ølvestvet under Matriculens No: 31. skyldende i skatt 1 Løb 12 Mrk: Sm: men i Landskyld ½ Løb Smør 1 buckeskind Deris Mai:ts Halsnøe Closters gods og tilspurde dend meenige Almue om det icke er dennem alle vitterlig at hans gaardz huuser ved Een u-Løckelig ildebrand vngefer 8te dager eftter hellig 3 Kongers tider indeverende aar 1743 blev {antent} Pludselig antent og lagt i aske Røgstuen, Ildhuus, Sengeboe, nock 1 liden Boe, samt en weed eller brendeveds Skued og en Cofve som var bygd langs ved Røgstuen, og alle hans fattige Eiendeeler, undtagen nogle faae Sengecklæder og lidet Madvarer bierget, lige saa blev 1 par gamle og 1 par Nye Munderings Skoe for Soldatt Lars Olsen Lægs No: 44 udj samme ildebrand opbrent hvor om hand Almuens widnisbyrd till et Tingsvidnes Erholdelse war begierende for der eftter at giøre allerunderdanigst ansøgning till Deris Kongl: Mai:t om nogle aars Skatte frihed.
Almuen af Schaanevigs Skibbrede her til Eenstemmig svarede, at det dennem er disverre alt formeget beckiendt at opsidderen Hilje Nielsen Ølfvestvets gaards huuser saa som 1 Røgstue med en lang Cofve hosbygt, 1 Ildhuus, 1 Sengeboe, Nock 1 liden Boe samt 1 brendeveds Skued, af en u-Løckelig Ildebrand 8te dager efter hellig 3 Kongers tider 1743 blev andtendt og lagt i aske, samt all anden hans fattige Eiendeeler, tillige med 1 par gamle og et par Nye Munderings Skoe, aldelis blev opbrendt og i aske lagt, og fick indtet bierget uden nogle faae Sengecklæder og Madvarer, saa det war at ønske, at Deris Mai:t allerunderdanigst wille forunde ham dend fattige opsider, nogle aars Skatte frihed, till nogenledes hielp, at hand gaarden till brug igien kunde antage og dørcke, til sig sin fattige huustrue og børns underholdning,
hvor om opsideren Hilje Nielsen Ølfvestvet, om hvis Passeret er, war af Retten et lofskicket Ting Vidne begierende som blev bevilget.
Thoer Aslacksen Sunde haver 1742 holdt Spill og Leeg i sit brøllup og der for godvillig betalte hellig brøde til Sorenskriveren med 1 rdr: 3 Mrk:
Nock Askell Mattre og Tollef Haldors: Hegland ligeledes for Spil og Leeg i brøllupet paa en Søndag til Kircken betalt tilsamen helligbrøde 3 rdr: som Sorenskrifveren annam/m/ede til sig.
Fogden hafde till dette Ting tid og sted ladet med Mundtlig varsel indstefne Joen Johans: Hegland, eftter forrige tiltale at lide Dom till Straf for begangne Slagsmaall mod Askel Siursen Wigck, og der om at anhøre vidnerne Lars Dahlen, Askell Askels: Marthe Nielsdatter og Anna Olsdatter hvilcke vidner {under} sidstleden Høsteting har faaet Rettens foreleggelse under faldz maall till dette Ting at møde, som dennem med mere end 14 dagers warsell er forckyndt;
dend indstefnte Joen Johansen Hegland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.
Widnerne møtte iligemaade, som Fogden paastoed maatte afhøres, da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst og formaenet at vogte sig for MeenEed: hvor da
widnet Lars Dahlen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og for-
1743: 103
cklarede, at i brøllupet hos Askell Mattre, noget for (…… 1742), sad (vidne)t i bencken med Askell Askelsen, blev seende at Joen Johans: Hegland og Askell Siursen Wigck holdte hin anden i haaret, da vidnet tillige med vidnet Askell Askelsen skildte dem ad, men hørdte icke hvorledes eller hvem Clammeriet begyndte, icke heller {ved} hørdte vidnet at der passerede nogen skieldz ord imellem dennem hvercken føer eller siden, undtagen at de ware begge overstadige druckne, og blev {nu} strax lagt till Sengs. dette vidne hafde ej mere at forcklare.
2det vidne Askel Askels: eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
3die vidne Marthe Nielsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, da hun forbem:te tid kom ind i brøllups Stuen, saa og hørte hun at Joen Hegland og Askell Siurs: Wigck ware u-Venner, og kramset hin anden i haaret, imedens de sade i bencken, og ware druckne, men ved icke oprindelsen eller aarsagen till deris Klammerie. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
4de vidne Anna Olsdatter, eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede at hun hvercken haver hørt eller seet noget om dette Clam/m/erie, imellem Joen Hegland og Askell Wigck at vere passeret.
Joen Hegland sagde at hand intet til sit forsvar hafde at fremføere, uden at hand er en fattig Mand og Eier indtet till at leve af, langt mindre till bøders betaling, er ellers en gammell Mand og war saa drucken at hand ej kand Erindre, at hand war i Clammerie.
Fogden paastod Dom eftter Sagens beskaffenhed.
Hvor eftter udj Sagen saaledes blev dømt og afsagt.
Well haver de 3de vidner Eenstemmig forcklaret, at have seet at Joen Hegland og Soldat Askell Siurs: Wigck holdte hin anden udj haaret i Brøllupet paa Matre 1742, da de begge ware meget druckne, saa i henseende {at} til Joen Heglandz alderdom og fattigdom formaaer hand ej uden Ruin at udrede bøder Loven i slige tilfelde paabyder de skyldige at udrede, Saa i henseende til hans fattigdom tilfindes hand at betale til deris Mai:ts Cassa 2 rdr: med tilhold hand her eftter ej øfver saadan Tumult mere, uden saa er hand vill vendte yderligere at blive anseet, og haver hand fornefnte bøder at udrede og betale under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse. Hvad sig Soldatten Askell Siurs: Vigck er belangende, da bør hand for sit forhold, søges og tiltales for dend Militaire Jurisdiction.
Fogden hafde till dette Ting ladet indstefne Taarbiør Torgersdatter for begangne Leyermaall paa Schaanevigs Præstegaard med Soldatt Taarbiørn Knudsen, till doms lidelse eftter Loven.
Qvinde Mennisket møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell;
Taarbiør Torgersdatter paa tilspørgelse Sagde at Soldatt Taarbiørn Knuds: er hindes Barnefader, og blev Leyermaalet begaaet paa Præstegaarden.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og Afsagt.
Som Taarbiør Torgersdatter tilstaar at hafve begaaet Leyermaall med Soldatt Taarbiørn Knuds: paa Præstegaarden, saa tilfindes hun at betale sine Leyermaals bøder till fattige Præste Encker med 6 rdr: eftter Loven under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse
Fogden Contra Siur Ørjesen Mattre, eftter forrige tiltale, indstefnt at anhøre vidnet Lars Dahlen, Askell Askels: Marte Nielsdatter og Anna Olsdatter; angaaende Eendel skieldz ord hand skall have begiegnet Haldor Eericks: Mattre.
dend indstefnte Siur Ørjensen Mattre og Haldoer Eericks: Mattre møtte begge for Retten og vedstod at have
1743: 103b
faaet lovlig Kald og Varsell,
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. Hvor paa
vidnet Lars Dahlen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at war i brøllupet paa Matre nyelig eller i begyndelsen af slaatten 1742, men hvercken hørdte eller Saaeg disse Persohner, langt mindre ved om nogen skieldz ord mellem dennem passerede.
2det vidne Askell Askels: eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at sprang og dansede blant ungdom/m/en i brøllupet, men hørte ingen skieldz ord {af} imellem de indstefnte passerede.
3die vidne, Marithe Nielsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
4de vidne Anna Olsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at i Brøllupet paa Matre nestleden Sommer 1742 hørdte vidnet ude paa gaarden, at Siur Ørjesen Mattre Sagde, at Haldor Eericksen Mattre Staell goupeskindet af hans huus, som en Tiuf, videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Fogden begierede Sagen udsadt, at hand nermere kand undersøge Sagen, og om mueligt faae overEens stem/m/ende vidner der udj;
Eragtet.
Sagen eftter Fogdens paastand udsettes til neste Ting, for at hand til dend tid kand faae de fornødne vidner til forcklaring indstefnte, till hvilcken tid og sted Siur Ørjesen Mattre forelegges Laufdag at møde og svare till Sagen.
Fogden Contra Haldoer Mattre eftter forrige tiltaele, angaaende det forøvede Slagsmaall imod Siur Ørjensen Mattre, hvor om de ere indstefnte vidner at anhøre, Lars Dahlen, Askell Askels: Marthe Nielsdatter og Anna Olsdatter.
begge de indstefnte Haldor Matre tillige med Siur ibid: møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner som nu møder, maatte Eedfæstes og afhøres.
Vidnet Lars Dahlen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at hand hvercken saa eller hørdte noget slagsmaall imellem Haldoer og Siur Mattre
2det vidne Askell Askels: eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, ligesom forige vidne vundet og udsagt haver.
3die vidne Marthe Nielsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede ligesom forige vidne vundet og udsagt haver.
4de vidne Anna Olsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede ligesom forige vidne vundet og udsagt haver.
Fogden paastod at Sagen maatte udsettes til neste Ting.
Eragtet.
Sagen udsettes till neste Ting at Fogden kand widner til Sagens oplysning indstefne, till hvilcken tid og sted Haldoer og Siur Mattre forelegges at møde og svare til Sagen.
Restandsen for 1742 blev oplæst og beløber 124 rdr: 5 Mrk: 13 s: og Restandsen paa dend 1te Termin 1743 beløber 277 rdr: 1 Mrk: 4 s:
Ao: 1743 d: 1te og 2den April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden øfre Lunde for Etnes og Fieldbergs Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Knud Frønsdall, Halfvor Fafnebøe, Eelias Viland, Thoer Hetland, Povel Espeland, Ole Skartland, Bendt Udbioe og Asckell Svaeland tillige med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget sam/m/e tid Søgte.
1743: 104
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordninger og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Alvall Hamres udstede bøxelsedel paa 2 pd: 15 Mrk: Sm: i gaarden Stangeland till Lars Larsen dat: 1 April 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Siur Bioe hvor hans Koene Anna Hansdatter er udlagt 1 pd: 5 ½ Mrk: Sm: ¼ huud for 25 rdr: 4 Mrk: og hans Mai:ts tilfaldne Boeslod i gaarden Udbioe 1 pd: 5 ½ Mrk: Sm: og ¼ huud for 25 rdr: 4 Mrk: dat: 8 Septbr: 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Niels Tollefsen Ramme
Mons:r Knud Krog haver till dette Ting ved Mundtlig warsell ladet paa sin Principal Samuel Haaims vegne ladet indstefne, Hartvig Skreder, till at forcklare under Eed, og faldz maal, hvad hand hafde hørt Sl: Anders Steenes huustrue Anna Knudsdatter, hafde talt om bem:te sin Sl: Mand og Samuel Haaim, og till samme vidnes anhørelse, er Sl: Anders Steenis huustrue indstefnt
dend indstefnte Sl: Anders Steenes huustrue møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell.
hvor eftter widnet Hartvig Skredder blev paaraabt, som blev af Knud Krog Svaret, icke Persohnlig møder, i henseende till hans alderdom og Kranckhed, men som hand kand Self skrifve og læese Skriftt, haver hand forfattet sit widnesbyrd i Pennen, som hand ved Lænsmanden Johannes Fiddie, lod i Rettelegge, hvilcket er dat: 1 April 1743 saa Lydende.
der eftter i Rettelagde Mons:r Krog sit skrifttlige Indleg dat: 1 April 1743. saa Lydende. der nest i Rettelagde Mons:r Krog det af Samuel Haaim Erhverfvede Tingsvidne, till efttersiun dat: 21 Novembr: 1741.
Fogden lod tilføere at om endskiønt hand icke kand benøtte sig af dend afdøde Anders Steenes huustrues vidnisbyrd, eftterdj det under Proceduren er befunden at hun er Samuel Haaims Ancklager og Angifver, saa dog eftterdj det med Eenstemmige vidner er af bevist, at Samuel Haaim med oplagt Raad har faret till gaarden Steene for at slae dend afdøde Anders Steene, saa og beskyldet dend afdøde for Tyfverie som hand icke har kundet beviise og endelig Self, for adskillige som møtte ham paa veyen fra Steene, har fremvist dend Pidske eller Kiep hvor med hand hafde slaget dend afdøde, Saa ville Fogden formoede at Samuel Haaimb ved Dom, for saadan hans formastelige adferd, blifver anseet med en arbitrair Straf;
Mons:r Krog Refererede sig til sit skrifttlige Indleg, og war begge Parter Dom udj Sagen paastaaende.
Eragtet.
Vidnet Britha Larsdatter som eftter Præsten Hr: Althands attest nu snart opnaar sine fulde alders 16 aar, anseer Retten fornøden, inden denne Sag ved Dom kand sluttes, at maa sin inden Retten giorde forcklaring Eedelig beckreftte, udj hvilcken hen-
1743: 104b
seende (det?) fordres, (…..) Præst Hr: Jochum Althands flid og Nidckierhed, at besørge dette Menniskes undervisning om Guds hellige ord saa at hun kand admitteres till det hellige Altarens Sacramente og saa snart det er eftterckommet, meddeler Præsten sin attest at vidnet er saaledes oplyst, at hun ved og forstaar hvad hindes Siell og Sahlighed betyder, og naar da vidnet der eftter bliver indstefnt Eedelig at befeste, sin forhen giorde forcklaring samt vedckommende samme at anhøre, saa skall udj Sagen u-opholdelig blive Dom afsagt.
Madame Sl: Hr: Korens hafver till dette Ting ladet indstefne Encken Britha Sl: Otto Kremmers, {for} til at betale hinde 10 rdr: som Citantinden haver laant Contrapartinden, som og at betale Processens omckostning.
Encken Sl: Otto Kremmers blev paaraabt eftter Lofven, men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Lænsmanden Johannes Fiddie og Søfren skydzskaffer hiemblede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Encken Sl: Otto Kremmers till dette Ting med mere end 4re ugers Kald og Varsell, og talte med hinde Self Persohnlig i hendes boepæel ved Søen.
Fogden paa Madame Sl: Hr: Korens vegne begierede Laufdags foreleggelse for dend udeblivende
Eragtet.
Wed Stefnevidnernis afhiemling er forcklaret at Encken Sl: Otto Kremmer haver faaet lovlig Kald og warsell till dette Ting, udj hvilcken henseende Contrapartinden forelegges Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Encken Sl: Otto Kremmers hafver till dette Ting ladet indstefne eftterskrefne som er hinde skyldig for Crediterede varer; Nemlig Knud Sæbøe skyldig 5 Mrk: Torger Dønjebacken skyldig 1 rdr: 2 Mrk: Tørres Hougen 3 Mrk: 8 s: Povell Hougen 3 Mrk: Knud Mickelsen 1 Mrk: 4 s: Joen Eericksen 1 rdr: 2 Mrk: Johannes Grindem 2 Mrk: Mathias Silde 1 Mrk: 14 s: alle forskrefne udj Etne Skibrede boende, og Niels Dræggernes af Fieldbergs skibbrede skyldig 2 Mrk: 4 s: hvilcke alle ere indstefnte till Doms Lidelse, samt at betale Processens beckostning
af de indstefnte møtte for Retten Knud Mickelsen som tilstod at vere skyldig 1 Mrk: 4 s: Povell Hougen tilstod iligemaade at ville betale de fordrende 3 Mrk: endskiønt hand formeener nesten saa meget hinde at komme tilgoede, som hun nu fordrer, Johannes Grindem mener indtet at vere eller blive hinde noget skyldig paa hindes fordring, saa som hand hafver laant hinde hest til Biøndalen, og Reyet hinde Self, hvor fore hand paastaar 1 Mrk: som og optræsket hindes Korn der for lovet hun at godtgiøre og betale ham 1 Mrk: og saaledes formeener, indtet at vere hinde skyldig; disse 3de forbenefnte tilstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
de øfrige indstefnte blev paaraabt men møtte icke, ej heller nogen paa deris vegne til Sagen at svare
Mons:r Krog paa Encken Otto Kremmers vegne paastod Laufdags foreleggelse fore!! (for) de udeblivende;
{Eragtet.} Stefnevidnerne Søfren skaffer og Eerick Silde hiemlede ved Eed at have indstefnt de udj Etne Skibbrede boende till dette Ting med 4re
1743: 105
ugers Varsell; men Mons:r Krog Sagde (at Niels Dregernes af) Fieldbergs Skibbrede er icke til dette Ting indstefnt.
Eragtet.
Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at de indstefnte Debitorer {af} \i/ Etne Skibbrede boende, haver till dette Ting faaet lovlig Kald og varsell, saa forelegges de samtlig Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Fogden fremlagde bøxel Mandtaelet hvor udj No: 10 Gundegier skyldende i skat 1 Løb 12 Mrk: Sm: og i Landskyld 1 Løb Sm: 3 Voger Næver, er d: 30 Julij 1742 bortfæstet til Soldatt Ole Larsen Ohnsteen, uden bøxell, og med frihed for Jordebogens Indkomster sin lives tid saalenge ingen anden vill antage dend for høyere afgiftt, og holde gaardens huuser i Loufføer Stand, samt svare de Kongl: Contributioner. Gierde 1 Løb 1 pd: Sm: d: 17 Aug: bortbøxlet til Niels Truels: imod bøxel 13 rdr: 2 Mrk: Schiedsvold 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: er d: 18 Aug: bortbøxlet til Joen Ohnsteen imod bøxel 17 rdr: 3 Mrk: No: 6 Tvedt i Fieldbergs Skibrede skylder 2 pd: 6 Mrk: Sm: bøxlet til Eerick Svends: med saadanne Conditioner at hand ogsaa skall antage uden bøxell dend halve del af gaarden Lien No: 3. ½ Løb Sm: og der af fra 1743 aars begyndelse at svare de fulde Rettigheder af dito brug i Lien, bøxelen af de 2 pd: 6 Mrk: i Tvet er betalt med 7 rdr: 3 Mrk: No: 7 Dørreim er 27 Janv: 1742 bøxlet til Joen og Hans ibid: 2 pd: 21 Mrk: Sm: og der af bøxelen betalt med 9 rdr: 3 Mrk: 8 s: No: 23 Indbioe skyldende 1 Løb Sm: 7/8 huud d: 31 Aug: 1742 for tilckomende aar 1743 bortfestet till Siur {Polsen} Tollefsen Tambour, uden bøxels erleggelse, dog forpligtet sig at svare de fulde Rettigheder der af; No: 26 Svaland der udj d: 31 Julij 1742 bortbøxlet til Torckel Knudsen 1 Løb Sm: 1 huud, {som Joen Torbens;} hvor af eftter opbud til Tinge ej var mere at beckomme end de 2/3 deele bøxel som er 10 rdr: No: 36 Sundnes skyldende 2 Løber Smør 2 huuder, 1742 ligget øde, og bortbøxlet til Siur Johans: Eentvet uden bøxell og fri for Jordebogens indckomst det 1te aar, og fra 1744 aars begyndelse de fulde Jordebogens Rettigheder at svare, som beroer paa Cam/m/er Collegii nermere Approbation.
Fogden fremførte for Retten en Landstryger ved Nafn Lars Odsen en huusmandz Søn \paa gaarden Øglands grund/ fra Gielmelands Præstegield paa Omboe i Ryfylche Fogderie som er bleven angreben af de 3de Soldattere, Tørres Nielsen, Didrick Tørresen Rifaaesen, og Ingebrigt Peders: Houge, formedelst at bem:te Landstryger først har givet sit!! (sig) et falsk Nafn, hvor hand har fremfaret, for det Andet er befunden, at have Staaelet en baad i Carsund, hvor med hand omstripper, og for det 3die: at hand har benøttet sig af et Schartech eller en Copie af et Stefnemaall udsted af Hr: Tolder Ebel i Stavanger d: 5 Junij 1741. som hand har indbildet Eenfoldige bønder at vere hans Reise pas hvilcket blev i Rettelagt og lyder saaledes og ved dette forhør bliver in originalj følgagtig.
i anledning af alt dette, fandt Retten fornøden at qvæstionere ben:te Lars Odsen, 1te hvor hand er føed hvor hans fader er boende, Rs: er føed paa Omboe i Gielmelands Præstegield paa gaarden Øgelands Grund, hvor hans fader Odden Naasen tilforn veret huusmand og nu boende ved Halsnøe Søen i Fister Sogn i dito Præstegield. 2. hvor lenge det er siden hand Reiste der fra, og hvor hand siden har opholdt, indtil hand kom her i Sundhords Fogderie, Rs: Reiste Synden fra nestleden Høst om Michaelj tider 1742 lige till Bergen, hvor hand forblev i 8te dager, Reiste saa der fra till en gaard Dalen kaldet i Fieldbergs Skibbrede beliggende om Jueletider hvor hand opholdt sig 3de ugers
1743: 105b
tid, Reiste saa der fra giennem Skioldz Præstegield till Carsund i Skaare Skibbrede og Torvestadz Præstegield hos en Mand Nafnlig Claus Olsen Dahle hos hvilcken hand var i tieniste fra Nye aar indtil nestleden Taarsdag 8te dager siden, og tog baaden og Seglet fra ham og Reiste her hid fra hans huusbonde som icke betalte ham hans tienisteløn for dend tid hand tiente ham; for det 3die hvor lenge hand hvar!! (var) accorderet med Claus Dahle at skulle tiene ham, {og} eller arbeide for ham, Rs: fra Nye aar till Vorfrue dag d: 25 Martj 4de hvorfor hand icke blev tiden ud hand kunde nyde sin belønning. Rs: hand var sin tid ud i hans huusbonds arbeide, og som hand icke betalte ham hans accorderede Løn for hans tieniste i Silde og Torskefiskeriet 3 Rdr: saa tog hand en ferringsbaad med Seygl og Redskab og Reiste bort med. 5te om icke baaden stod under Laas og Luckelse da hand tog dend; Rs: (Nej) den laag ude paa flaatt, men Seyglet laag under Luckelse i Nøstet hvor hand krøb under Svillen og saaledes opluckede Nøstedøren og tog Seyglet med sig tillige med baaden. 6. om nogen vidste at hand Reiste saaledes bort; Rs: Nej. 7de hvad Nafn hand gaf sig, da hand nu sidst kom her til Fieldbergs Skibrede, Rs: hand skammede sig at vere beckiendt for de folck hand hafde veret hos her paa steden tilforn, og der for gaf sig det Nafn Ole; 8de hvor hand hafde faaet det Papir, hvor af hand benøttet sig til et pas at omreise med og om det icke er det samme, som nu her i Retten er fremlagt. Rs: da hand tog Seyglet af Nøstet, laag dette Papir paa Nogle Tønder hvilcket hand har Sagt for de hand talte med at det var hans Pass, hvilcket er det hand nu haver i Rettelagt;
Fogden ordinerede der paa Lænsmanden og de 2de Mend Eelias Vacke og Torgier Lunde, at besigte og Taxere baaden med dendz Redskab som eftter at de hafde taget alting udj øyensiun fremstod for Retten og gaf tilckiende at baaden var gamel og lappet ferrings baad med \et/ gamellt Seygldugs Spritseygl og fockcke Taxeret for 1 rdr: 4 Mrk: indberegnet baadens Redskab, som er Toftter, Tilier og en Rød Maelet Master som Fogden tog i sin forvaring till Sagens uddrag, begierede ellers om hvis Passeret er, til Justiens!! (Justitiens) befordring, en Extract af Protocollen, under Rettens forsegling beskreven.
Gundmund Aarvig fremlagde Siur Gulleifsen Viig og Hans Siurs: udstede obligation stor 40 rdr: till Sl: Otto Eericksen udgivet til udslettelse i Pandtebogen
Fogden hafde till dette Ting følgelig Antegnelserne udj hans allerunderdanigste Regenskab pro Ao: 1741 med Mundtlig warsell ladet indstefne Martha Hansdatter Gierde af Etne Skibbrede at lide Dom til Straff for hendes begangne Leyermaall med Sergiant Eylert Ram.
dend indstefnte blev paaraabt, og Paa hindes vegne møtte hindes Broder Jens Hans: Bierckeland, som vedtog lovlig stefnemaall paa sin Sødsters vegne, og tilstod hindes begangne Leyermaall med fornefnte Sergiant Ram, hvor for hun har udstaaet
1743: 106
Kirckens Dischiplin, men becklagede der hos, a(t hun er indtet) Eien(de det) allermindste till Bødernis betaling, eller til sig (og de)t Spæde barns underholdning uden de gandske Ringe Klæder, hvor med hun skiuler sit Syndige Legeme, icke dismindre, og der som høye øfrighed ville bevise hende saadan Naade at hun maatte blive forskaanet for straff paa Kroppen, og undgaae saadan Skam, som slig straf medbringer i blant Almuen, wille hand og fleere till ham af Christen medlidenhed til weyebringe de 3 rdr:s bøder for hinde, hvilcke hand og nu paa forestaaende Condition til Fogden overleverede;
Fogden tilspurte Lænsmanden Johannes Fiddie og dend tingsøgende Almue som tilstede war om de er vidende at Qvinde Mennisket Martha Hansdatter, endten her eller andenstedz er Eiende noget, hvor af hand de fulde bøder kunde udsøge; Lænsmanden og Almuen af Etnes Skibrede her till Eenstemmig svarede, at hun Qvinde Mennisket Martha Hansdatter Gierde war icke saa mange Klæder Eiende at hun kunde søge Kircken, uden at laane dem, langt mindre er hun saa meget Eiende at bøderne kand betalis med.
Fogden Resolverede der paa, i anledning af Forordningen af 11 Aug: 1725. og paa Cammer Collegii nermere Aprobation at giøre optingning med Leyermaals begengnerinden for hendes bøder og modtage de af hendes Broder fremlagde 3 rdr: begierede ellers at hvis nu Passeret er, maatte hannem till beleg ved Antegnelsernis besvarelse beskreven meddeelis, Som blev bevilget.
Lænsmanden Niels Christensen Lunde haver till dette Ting wed skrifttlig Stefnemaall ladet indstefne welærværdig Hr: Hans Abel Sogne Præst till Wigedals Præstegield, till at anhøre widners forcklaring angaaende Eendel Nergaaende ord hand skall have udladt sig med, da hand d: 11 Novembr: 1742 giorde brudevielse till Citantens Sødster som beckom till æcte Johannes Larsen med videre som dito stefnemaall formelder dat: 4 Febrj: 1743 saa Lydende
eftter paaraab møtte for Retten Ole Aasmundsen Haarde som paa velærværdig Hr: Pastor Abels vegne i Rettelagde hans skrifttlige Indleg dat: d: 30 Martij 1743, som læst blev og lyder saaledes.
Stefnevidnerne blev paaraabt saa som Knud Hiljesen Nore Stuemoe, Pofvell Larsen Lunde og Lars Gundersen Houge, hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve forckyndet denne skrifttlige stefning for welærværdig Hr: Hans Abel udj hans Persohnlig paahør med 8te Ugers Kald og varsell till dette Ting.
Lænsmanden paastod at de indstefnte widner maatte Eed fæstes og afhøres.
Eragtet.
de indstefnte widner paalegges, deris vidnisbyrd udj Sagen at aflegge.
der eftter blev vidnerne paaraabt som alle tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell, da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed og wogte sig for MeenEed, og siden blev widnerne udviiset og en eftter anden paaraabt, hvor det
1te vidne Haldoer Stangeland {blev paaraabt} \fremkom/, som eftter aflagde Eed eftter Loven forcklarede, paa 1te qvæstion om icke Præsten Hr: Hans Abels taele war till bruden Anna Christensdatter, hun haver opført sig meget slet, i sit forrige Egteskab eller imod sin første Mand og Sviger Moder, at hun hafver ladet dem henligge, lige som Aesen og skaffet dem et Aesens begrafvelse, og ført et meget slet Lefnet. Rs: Jae 2den qvæstion om icke Præsten Sagde till bruden, at hand kunde See, hun var komen af Een und Roed. Rs: dertil svarede jae; till 3die om vidnet hørte at Præsten Sagde til bruden, at hun haver levet udj løst Lefnet. Rs: Vidnet
1743: 106b
Sagde (…. ….. ………) 4re om vidnet icke hørte at Præsten Sagde, a(t hafde hun kundet) veret Præsten foruden i denne brudevielses forretning, saa vell som i det andet, da hafde hun det gierne {giort} \Seet/. Rs: Svarede jae. 5te om vidnet hørte at Præsten Sagde till bruden, hun skulle beflitte sig paa et bedre Lefnet med dend hende nu tilstundende æctemand. Rs: Jae. 6te om icke vidnet {hørte at Præsten,} ved hvad tid og sted brøllupet stod Rs: at brøllupet stod vngefer 6 uger for Juell \1742/ paa gaarden Helgeland eller Fieldet i Ryefylcke Fogderie i Wigedals Præstegield og SandEids Annex, hvor vidnet med de øfrige vidner var i brøllupet. Videre hafde Citanten icke dette vidne at tilspørge.
det 2det vidne Torgier Nedre Lunde, eftter aflagde Eed eftter Loven, till 1te qvæstion svarede, jae. till 2den qvæstion svarede Nej. til 3die qvæstion svarede Nej. till 4de qvæstion svarede jae; til 5te qvæstion svarede jae. till 6te qvæstion svarede jae. Vidnet blev tilspurt om er i Slægtskab med Citanten, svarede ja, men hvor nær slegtskabet er, ved hand icke.
3die vidne Niels Eide eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, og til 1te qvæstion svarede jae. till 2den qvæstion svarede, jae; till 3die qvæstion svarede Nej; till 4de qvæstion svarede ja; til 5te qvæstion svarede jae. till 6te qvæstion svarede jae.
det 4de vidne Johannes Lille Gierrevigen eftter aflagde Eed eftter Loven svarede till 1te qvæstion jae Præsten Sagde at hun bruden skaffede sin Sl: Mand og Sl: Vermoder, et Aesens begrafvelse ligesom Joachims. till 2den qvæstion svarede jae. till 3die qvæstion Svarede jae. till 4de qvæstion svarede, svarede!! jae. til 5te qvæstion svarede jae. till 6te qvæstion svarede jae. forcklarede ellers at were udj 2 og 3die Leed beslægtiget med Citanten.
det 5te vidne Eelias Wacke, eftter aflagde Eed eftter Loven vand!! (vandt) og Svarede till 1te qvæstion, jae. till 2den qvæstion svarede jae; till 3die qvæstion Svarede jae; till 4de qvæstion svarede, at Præsten Sagde, at der som hun har kundet vell veret Præsten foruden i dette, som i det forrige, da hafde hun gierne seet det. til 5te qvæstion svarede jae: till 6te qvæstion svarede jae.
det 6te vidne Tørres Underhougen eftter aflagde Eed eftter Loven till 1te qvæstion svarede jae; till 2den qvæstion svarede jae; till 3die qvæstion svarede Nej. till 4de qvæstion svarede jae. till 5te qvæstion svarede jae. till 6te qvæstion svarede at brøllupet stod paa forbenefnte sted 5 uger for Juell.
det 7de vidne Simen Berge eftter aflagde Eed eftter Loven, til 1te qvæstion svarede, hørte at Præsten i brudevielsen nefne Aesens begrafvelse og Joachin, men om hand mente brudens Vermoder og Sl: Mand der med, vidste vidnet icke, Hørte ellers at Fogden Sagde at bruden hafde ført et slet Lefnet.
1743: 107
till 2den qvæstion, Svarede at Præsten Sagde (… ….. ….. …….) at hun var komen af Een und Roed. till 3die qvæstion svarede jae. till 4de qvæstion Svarede, at Præsten Sagde kunde die (veret) Præsten i denne forretning saa vell foruden som i de forrige daa!! saae die det gierne; till 5te qvæstion Svarede, at Præsten Sagde hand ville formaene hinde, at hun beflitter sig paa et bedre Lefnet med dend hinde nu beckomne æctemand. till 6te qvæstion svarede jae.
det 8de vidne Reinet!! (Reinert) Stoere Gierevigen eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at i Brudevielsen Sagde Præsten at bruden haver slet opført sig imod sin første Sl: Mand og Wermoder, og henlagt dem ligesom Joachin, og giort de {Ar} Een Aesens begravelse. til 2den qvæstion, svarede, at Præsten Sagde som hand fornemmer at hun er opdragen af en und Roed. till 3die qvæstion svarede jae. till 4de qvæstion svarede jae. till 5te qvæstion, svarede, at Præsten Sagde at hand vill formaene hinde at hun beflitter sig paa et bedre Lefnet end tilforn, med sin nu tilstundende æcte Mand. til 6te qvæstion svarede jae! forcklarede ellers at vere i 3die Leed med Lænsmanden Niels Lunde beslægtiget og er broder till brudgommen.
Alle vidnerne sluttelig forcklarede at Præsten Hr: Hans Abel talede alt dette som forcklaret er, udj brudevielsen da hand stod og Copulerede brudgommen og bruden tilsamen.
Citanten Niels Lunde om hvis Passeret er, war af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Restandsen for 1742 af Etnes Skibrede beløber 100 rdr: 3 Mrk: 5 s: og Restandsen for Fieldbergs Skibrede 1742 beløber 76 rdr: 1 Mrk: 12 s: Restandsen for Etne Skibrede 1743 1te Termin beløber 269 rdr: 1 Mrk: 2 s: Restandsen for Fieldbergs Skibrede 1743 dendz 1te termin beløber 256 rdr: 4 Mrk: 9 s:
Ao: 1743 d: 4, 5te og 6 April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa Gaarden Bielland for Fiere og Føyens Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Tollef Houeland i steden for Johannes Sundføer, Størck Hofversholm, Hilje Haaevig, Anders Doemasnes, Lars Faegerland, Eelias Erve, Troen Lier og Ole Føerde, tillige med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres lige som paa forrige Tinge.
Fogden i Rettelagde bøxel Mandtallet for 1742 udj Fiere Skibbrede No: 2 Nedre Domasnes d: 17 {Decembr:} Janv: 1742 bortbøxlet 1 Løb Sm: 1 huud til Mons Sørens: for 15 rdr: No: 7 Hoversholm 1 Løb Sm: 1 t:de Korn til Størck Lars: for 15 rdr: No: 15 Westre Braatvedt 1 Løb Sm: ½ t:de Korn og 1 huud, er d: 11 Decembr: 1742 overdraget til Niels Lars: uden bøxell. No: 25 Øchland 1 Løb Sm: 1 huud til Tøres Halvors: imod bøxel 15 rdr:
Restandsen af Fiere Skibrede for 1742 beløber 55 rdr: 1 Mrk: 11 s: Restandsen for dito Skibrede 1 Termin 1743 beløber 231 rdr: 3 Mrk: 4 s:
Ao: 1743 d: 5 og 6 April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Føyens Skibbredes Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med
1743: 107b
eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig Lars Sæfverud, Eerick Sioevold, Niels B(…..), Ole Gaaeseland, Lars Mæegebacken, Jens Nesse, Hans Hollund og Halfvor Næsse, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Niels Gorms udstede Pandte obligation Stoer 150 rdr: som hand af Fogden Heiberg till Laans haver beckom/m/et og setter der for Høyland 1 Løb 2 pd: 13 Mrk: Sm: 2 huuder i underpant dat: 12 Febrj: 1743.
Publiceret Peder Rødmyr og Aslack Elgeraaeses udstede skiøde paa 16 Mrk: Sm: udj gaarden Wandeschoug till Ole Knuds: og som hand haver betalt 5 Mrk: danske for hver Marck Smør dat: 4 April 1743
Publiceret Madame Sl: Hr: Korens udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: 4 ½ Spand Korn udj Ferraas till Christen Hermands: dat: 4 April 1743
Sl: Anders Broeses udgifne obligation Stoer 100 rdr: til Sl: Hr: Jesper Ohmsen er anvist i Retten til udslettelse i Pandtebogen.
Publiceret Cancellie Raad Randulfs udstede Auctions Skiøde paa 1 Løb Sm: ½ huud med bøxel og herlighed udj gaarden Walwatne til Peder Iwersen Randulf som der for haver betalt 187 rdr: dat: 21 Janv: 1743.
Publiceret Peder Hiortes udstede Pengemangell og odels Lyesnings Redt till Eendel eller 5 Laxevoger og 11 huusmandz Pladser som Madame Sl: Mag: Samuel Schreuders haver bortsoldt till Sr: Lambert von der Ohe dat: 17 Decembr: 1742.
Publiceret Madame Sl: Hr: {Korens} Jesper Ohmsens udstede Skiøde paa 2 Løber 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Grønaas samt 1 Løb 3 Mrk: Sm: i gaarden Kulleseid till Hr: Pastor Haar som der for har betalt 100 rdr: dat: 18 Novbr: 1743.
Publiceret Ole Anders: Hyesingstadz udgifne Revers paa 3de Kiør som hand af Cancellie Raad Randulf til Leye haver beckomet dat: 4 April 1743.
Madame Sl: Hr: Johan Korens haver ved skrifttlig Kaldseddell ladet indstefne Peder Hille og opsiddere paa Søre Nesse, Encken Marithe Sl: Ole Aamundsens eftterlefverske og Lars i Skifttes Vigen, hvilcken \Stefning/ er dat: 5 Febrj: 1743 saa Lyd:
de indstefnte møtte for Retten og wedstod at denne i Rettelagde Stefning er dennem lovlig forckyndt.
Fogden Heiberg som LaugVerge paa Provstinden Sl: Hr: Korens \veigne/ møtte og tilspurte de indstefnte 1te hvad der aarlig har veret givet i afgiftt af Nappens Laxevog till dendz Eiere, af dem som Laxevogen brugt haver, de indstefnte svarede at have betalt Eieren af all Laxevogen 4 rdr: 2det om icke denne Laxevog har veret bortleyet af Eieren till hvem de wille, og om icke snart Een, og snart Een Anden har haftt dend til brug, item om icke af samme Laxevog af Eieren betalis en â parte Skatt till deris Kongl: Mai:t aarlig 2 Mrk: svarede saalenge deris forrige Eiere Sl: Taarbiørn Lars: levede, hafde opsidderne paa gaarden dend halfve part af Laxevogen under gaarden hvor af de aarlig har svaret og betalt 2 rdr: og dend Anden halfve part har veret bortleyet till Andre eller adskillige, som ligeledes har betalt 2 rdr: 3die hvad tilladelse de indstefnte har haftt till at anmasse sig Citantindens Eiende Laxevog,
1743: 108
her til dend indstefnte Peder Hille svarede (.. …. …… ……..) Eieren Encken Sara Sl: Taarbiørn Lars: hvor fore hand ha(fver hen)des skrifttlige beviis at beholde dend i 6 aar, men som samme bevis er (hiemme) liggende og haver det nu icke med sig, men wille till Sommertinget det i Rettelegge;
Encken svarede at Laxevogen dend halve part ligger under Jorden, og haver dis uden bøxelsedel paa sin brugende part, som hun till Sommertinget wille fremckom/m/e med.
Lars Skifttesvigen sagde at hafve bevillings Sedell af Sl: Taarbiørn Larsen, paa sin brugende part udj Laxevogen, hvilcken hand til Sommertinget vill i Rettelegge.
Peder Hille Sagde at hand beboede og brugte Søere Næsse i 8te aar og hafde under Jordebruget, dend halfve part i Laxevogen til brugs hvor fore hand â parte betalte aarlig 2 rdr: og som hand giorde beckostning paa gaardens huuser og satte dennem udj nogenledes lovlig stand, og maatte saa for 5 aar siden fløtte der fra till sin Sl: faders jord, overlod Eieren {Sl:} Sara Sl: Taarbiørn Larsens Encke ham Enda dend halfve Laxevog i 6 aar, imod forbem:te afgiftt, for dend beckostning hand paa gaardens huuser haver anvent, saa hand skall endnu eftter dito bevilling have dend tilckom/m/ende aar
Fogden Replicerede at Peder Hilles forcklaring og giensvar paa denne saa vel som nest forrige Post er gandske u-Rigtig og aldrig med noget lovgyldigt Document skall kunde beviises, hvorfor hand og paastod, at saadant icke kand komme itzige Eiere till nogen præjudice i hendes Redt, at Dispencere over hindes Eeget Retmessige Eiendom Replicerede ogsaa imod de andre 2de indstefntes forcklaring som Comparenten formeente at vere u-Rigtig, det de heller icke, med noget lovgyldig beviis kand giøre sig Ligitimeret till Laxevogens brug, imod itzige Eieris villie, eller uden hindes forlov, tilspurte ellers de indstefnte for det 4de hvor fore de da icke i mindelighed har betalt dend Sædvanlige afgiftt af Laxevogen for avigte aar 1742.
Encken Marithe Larsdatter i Rettelagde Madame Sl: Hr: Korens bevis at have betalt for sin brugende part i Laxevogen 5 Mrk: 8 s: \Af følgende indhold/ og de øfrige 8 s: Sagde Encken at Madame Sl: Hr: Korens icke ville modtage.
Lars Nielsen Skiftesvigen Sagde i ligemaade at have betalt till Madame Sl: Hr: Korens afgiftten for sit brug i Laxevogen 5 Mrk: 8 s: og de Resterende 8 s: som skall vere for skatten af dito vog, Sagde hand hun vegrede icke ville modtage.
Peder Hille Sagde at hafve veret hos Madame Sl: Hr: Korens 14 dager for Juell 1742 og taalte sin afgiftt 2 rdr: paa bordet til hinde, for dend halve part i dito Laxevog hand bruger, men sagde at Madame Sl: Hr: Korens paastod at wille have ½ rdr: meere, som hand sagde negtede icke ville give eller betale, hvor fore hun skufvede Pengene til ham, og icke ville annamme dem, hvor fore hand maatte tage Pengerne tilbage igien.
Fogden Replicerede at Peder Hildes forcklaring er gandske u-Rigtig, men da hand war paa Kyevigen gaf hand i steden for betaling, en Skiden Mund, dis foruden formeener Citantinden, at Peder Hilde icke kunde foreskrive hinde, hvad hun skulle tage i afgiftt, men hand burde forud, baade haftt hindes Minde at bruge Laxevogen, som hand saa u-Lovlig har anmasset sig og veret accorderet med hinde om hvad afgiftt hand skulle betale, hvad de øfrige 2des forcklaring angaaer, da ville hand lade det blive ved sit verd, indtil hand der om kunde søge nermere
1743: 108b
underretning (hos?) Citan(tinden Mad)ame Sl: Hr: Korens formente dog at siden det icke (…. ….)u vi(..)elig, at hun nu var bleven Eier af Laxevogen de da (endten?) burdte anvist hende, hvad lovgyldig bevilling de hafde till Laxevogens brug, for dend af dem tilbudne afgiftt, eller og accorderet med hinde om afgiftten førend de anmassede sig Laxevogen, og naar nu de indstefnte, har Ercklæret sig om de haver noget meere at i Rette føere till deris forsvar, will Citanten have sig Reserveret sin nermere paastand og i Rettesettelse.
de indstefnte blev tilspurt af hvad aarsage de icke leverede Laxen till Madame Sl: Hr: Koren som Eiere, hvor till de svarede, ej widste at Madame Sl: Hr: Korens war Eiere for Laxevogen, og saa fremt hun har villet sendt dem (bud?) at hun villet have Laxen skulle det gierne skied, men som de icke fick vide hindes vilie, meente de i sine tancker at lefvere Laxen aaret 1742 som forrige aarringer;
Fogden tilspurte Peder Hille om hand med Eed kand benegte, at hand icke vidste at Madame Sl: Hr: Korens var Eiere af Laxevogen, afvigte Som/m/er da hand brugte dend, eftterdj skiødet allerreede, ½ aar forud var Publiceret for en hel tingsøgende Almue, og Conseqventer udj hans eller hans Naboers Paahør var bleven Tinglyeset. Svarede, har endelig hørt det vare sagt at Madame Sl: Korns!! var Eiere for Laxevogen, men vidste det icke Rettelig, ey heller till vished, det blev og talt at Een anden skulle vere Eiere der for.
Fogden wille fornemme om de indstefnte hafde noget mere at fremføre.
De indstefnte svarede ej denne sinde haver mere at i Rette føere, uden de forhen paaberaabte beviser som de har Reserveret sig til Sommertinget at Producere til sit forsvar, og i dend henseende war de paastaaende at Sagen till Sommertinget maatte udsettes.
Fogden indstillede de indstefntes begiering till Retten, men siden det icke er at formoede, at de haver andre beviser, end u-Lovlige Schartecher, som de endten allerreede eller her eftter kunde faae sig till Practiceret, eftterdj de nu icke der med er fremckom/m/en da de har haftt saa lovlig warsell og tid der till, saa paastod hand i fald dend begierte tid blev dem bevilget, at [de]? og ved Rettens Kiendelse vorder paalagt, uden videre ophold og uden videre varsell til Sommertinget at slutte Sagen paa sin Side eller og at lide Dom.
Eragtet.
dend af de indstefnte {uds} begierte udsettelse i Sagen til Sommertinget førstckommende, bliver dennem bevilget, dog saaledes at de uden videre indvarsling af Citantinden till Sommertinget i Rettelegger hvad bevisligheder de til sin Sags tarv Eragter nødig og i mangell der af bliver Dom udj Sagen afsagt, {saa} og saaledes for sin forsømelse tage skade for hiemgield.
Publiceret Endre Daniels: udstede bøxelsedell paa 1 Løb 1 pd: Sm: i Børøen till Gundmund Eericks: dat: 4 April 1743.
Publiceret Lars Olsen Habbestad med fleere interessentere deris udstede Skiøde paa 1 Løb Sm: 1 huud till Eerick Endresen som der for haver betalt 134 rdr: dat: 18 Decembr: 1743.
Restandsen for Føyens Skibbrede 1742 beløber 58 rdr: 2 Mrk: 14 s: Restandsen for Føyens
1743: 109
Skibbrede 1te Termin 1743 beløber 315 rdr: 1 Mrk: (? s:)
(Bøxel Mandtallet) 1742 No: 20 Søre Mæland Albrigts Enckes brug 1 pd: 3 Mrk: Sm: 3/8 huud er d: 7 (…. 174)2 bortbøxlet til Niels Ingebrigts: uden bøxell. No: 21 Særsteen d: 26 Novbr: 17(42) bort bøxlet 18 Mrk: Sm: ¼ huud til Endre Haldoers: imod bøxel 3 rdr: 4 Mrk: 8 s: No: 24 Nordhugelen 1 Løb Sm: 1 huud bortbøxlet til Peder Anders: for 15 rdr: Dito Nordhugelen ½ Løb Sm: ½ hud til Torsten Ols: for bøxel 7 rdr: 3 Mrk:
Ao: 1743 d: 14 Maij blev Retten betient paa Gaarden Lundervig udj Ous Skibbrede beliggende oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Jørgen øfre Boege, Ole Nedre Boege, Ole Johans: Helland, Niels Olsen ibid: Ole Hafskaar, Johannes Odland, Fridrick Tvedt og Lars Rusvold,
angaaende Qvinde Mennisket Gurj Haldoersdatter Uglehuus som haver veret besvangret af Soldatt Halfvor Abrahamsen, og der eftter kommen fortiilig med sit foester som er befunden u-tidig, dog haver hun samme føed i dølsmaall, i hvilcken henseende dette Extra Ting til Sagens Examination og paadømmende, er bleven holdet og foretaget eftter høy Edle og Velbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mandens ordre af dat: 6te April 1743 saa Lydende.
Till forbenefnte tid og Sted haver Fogden Heiberg ved skrifttlig Stefning ladet indckalde Gurj Haldorsdatter Uglehuus formedelst at hun haver føed i dølsmaall sit foester, samt at anhøre widnerne, som hafver fundet foesteret samt og samme besigtiget, som ere Malleene Hansdatter Helland, Ingeboer Andersdatter, Gundvor Johansdatter, Siur Coldall, Anders Helland og Ole Nielsen Helland, hvilcke alle med Mundtlig varsell ere indstefnte under deris faldz maall, og eftter vidnernis førelse at lide Dom eftter Loven med videre dat: 18 April 1743. saa Lydende
Paa Dellinqventinden Guroe Haldoersdatters vegne møtte som beskickckede Deffensor Lænsmanden Hans Engelsen Giøen, \som/ vedtog lovlig Stefnemaall, hvor eftter hand wille afvarte Sagens videre fremgang; Ligesaa møtte for Retten Dellinqventinden Guroe Haldorsdatter Uglehuus.
Widnerne møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Stefnevidnerne Lænsmanden Hans Lundervig og Ole Johansen Helland, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Soldatten Haldoer Abrahamsen Stein till Vedermæele udj Sagen med mere end 14 dagers Kald og warsell till dette Ting, og Sagde at hand eftter ordre er allerrede Marcheret med Bathalionen til Bergen for videre at Reise til K:hafn.
Dellinqventinden Guroe Haldorsdatter Uglehuus eftter paaraab fremstod for Retten u-Stockcket og u-blockcket, og paa Spørsmaall svarede som følger. 1te om hun eller hvem hun har veret besvangret af, Rs: af Halfvor Abrahamsen Stien, Soldatt ved Capitain Blichfelts Compagnie; 2det hvad tid hun blev besvang-
1743: 109b
ret (af denne? Sold)att, Rs: (…) Uger for Juell 3de hvem hun og Soldatten (tiente) hos, da Leyermaalet blev begaaet. Rs: tiente begge hand og hun, hos Ole Johans: Helland. 4de hvad tid hun fødde Sit foester, Rs: 14ten dager for worfrue dag i fasten 1743 som var d: 11 Martij 5te hvor og paa hvad sted, og hvem ware hos hinde da hun fødde foesteret, Rs: hun laag paa fæehuus lemmen, og war ingen hos hinde, det war og hindes Sofve og Leyested fremdelis saa lenge hun war i tienisten. 6. hvor hun giorde af foesteret eftter at det var føed. Rs: hun fødde foesteret om Natten og beholdt det hos sig till dagen, da hun stod op og lagde det i sin Kiste, som stod i Sengeboen. 7. om hun fornam at der var lif i foesteret imedens hun gick der med, eller og da foesteret blev føed Rs: Nej, hvercken da hun fødde foesteret, ej heller imedens hun gick med det, fornam hun icke at der var lif i det; 8. om det war lenge eftter at foesteret var føed, førend det blev opdaget, og paa hvad maade det blev beckient giort. Rs: 12 dager eftter at foesteret var føed Spurde MadModeren Malleene Hansdatter hinde hvorledes det var med hinde, da hun Dellinqventinden græd, og beckiendte at hun har veret besvangret af Soldatten, og faeret ilde, og føed foesteret i \u-tide og i/ dølsmaall, og lagt det i sin Kiste; 9. hvor for hun saa lenge holdte foesteret duelt, og hvercken da hun var svag og fødde, eller saa lenge siden holdt det dult og icke gaf nogen det tilckiende, Rs: da hun fick undt widste hun icke hvad slags undt det war, men da hun hafde føed det, og saag, det var et u-tidigt foester, giemte hun det i sin Kiste, indtill hand \Soldatten/ skulle kome hiem, da hun ville Sagt ham det; 10. om hindes huusbond icke var hiemme da hun føedde foesteret, Rs: Nej hand var med Soldatten till hafs i fiskeriet; 11. om de icke var hiem/m/e da det blev aabenbaret, Rs: Nej. Men Een gang imellem dend tid at foesteret var føed, og imedens det var dult, var Soldatten hiemme, som allersnarest, da hand strax maatte Reise til Compagniet da dend Nye Capitain skulle forestilles, {kunde} kom hun icke da till at sige ham det, og da hand kom hiem der fra, saag hun ham icke, saa som hand strax Reiste til hafs igien. 12de hvor gammell hun er Rs: 30 aar. 13de om hun icke vidste at der fuldte stoer straf paa, naar hun føede i dølsmaall. Rs: Nej hun vidste det icke; hafde heller icke i sinde at dølge det lengere end till Barnefaderen kom hiem. 14. om hun icke ved nogen Aarsage, hvor fore hun fødde foesteret for tiden, Rs: Nej hun ved ingen Aarsage der till \uden/ at hun sidste dagen gick i Marcken og skaer lyngqvister, og imidlertid kiendte hun fick undt over Ryggen, blev dog ved at skiere lyng qvi-
1743: 110
sterne som hun bar hiem, og siden Stiede (… ….. ……..) Afttenen hun gick till Sengs, da hun om Natten føe(de det) u-tidige foester som hun meente ej war mere end 13 uger gam/m/ell.
der eftter blev vidnerne fremckaldet for Retten, da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst og formaenet at Sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed; hvor eftter
Vidnet Malleene Hansdatter Helland eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at neste Løfverdag for Vorfrue dag i Fasten, som hun hafde Gurj Haldoersdatter Mistengt for noget som var borte, gick hun i Sengeboen hvor hindes Kiste stoed, \og/ hvor Nøgelen laag lugte hun Kisten op og fandt dette u-tidige foester liggende i nogle Kluder, lod dett blive liggende, og strax fortaalte sine grandckoener at hun dette haver fundet udj Guroe Haldoersdatters Kiste, som og besaaeg det, paa hvilcken tid Dellinqventinden war i Marcken og skaer lyng Riis og saa snart hun kom hiem blev hun af vidnet tilspurt hvorledes tilstaar og hvorledes det var fadt med hinde, da hun brast i at græde, beckiendte at have føed dette u-tidige foester for 10 â 12 dager siden, og sagde hun icke ville beckiende det for nogen, førend hun hafde aabenbaret det for barnefaderen; 1te blev tilspurt om kunde vide hvor gammelt dette u-tidige foester war, Rs: Nej haver icke seet saadant foester, hvilcket war icke af lengde som en Mand kand spande med sin haand, men saag ud af skabning till et drengebarn; 2. blev tilspurt om vidnet kunde vide om dette foester hafde haftt lif i moders lif Rs: Nej eftter hindes skiønsomhed kunde hun icke See det haver haftt lif. 3. hvad dag vidnet Sendte bud til besigtelse Mendene og hvem det var; Rs: formedelst Dellinqventinden kom Seent hiem om Løverdags Aftten, Sendte hun icke bud till besigtelse Mendene førend om Søndags Morgenen, saa som till Siur Coldall, Anders Helland, Ole Niels: Helland og Gundvor Helland som og Ingebor Helland. videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Widnet Ingebor {Anders}\Johans/datter giftt med Anders Hans: Helland, 48 aar gammell, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at neste Løfverdag for Vorfrue dag, som vidnet Malleene Hansdatter hafde fundet foesteret udj Dellinqventindens Kiste, da saag vidnet at det var et u-tidigt foester eftter vidnets meening imellem 13 â 14 uger gammell i Moders Liv. till 1te Spørsmaall, svarede som forige udsagt haver. till 2det Spørsmaall, Svarede Nej. videre hafde dette vidne icke at forcklare.
{S.} 3die vidne Siur Coldall \ 70 aar gam/m/el / eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede; at Søndagen for Wor Frue dag, blev vidnet hendtet till gaarden Helland og blev ham da viist Guroe Haldoersdatters foester, {af Ole Nielsen Helland,} af Guroe Haldorsdatter som optog foesteret paa sit fang og befandt \hand da/ at det var et u-tidigt foester, som var af lengde som en Mand kand Spande med sin haand, og kunde ej vide om det har haftt Lif i Moders Lif, war ellers heelt og uden Lyde eller skade i allemaader, og som det var saa seent paa Aftten at de maatte bruge Lyes kunde vidnet icke Rettelig See, men hørte af de hos staaende, blev sagt at det var et drengebarn; i det øfrige Sagde vidnet at Dellinqventinden giorde da sam/m/e forcklaring, som hun her for Retten haver aflagt. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
1743: 110b
4de vidne (Ole Niel)sen Helland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, (ialt lige) som nest forrige vidne vundet og udsagt haver.
5te vidne Anders Helland \57 aar gamell/ eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, ialt lige som {nest} forrige vidne Siur Coldall forcklaret haver.
6. Vidne Gundvor Johansdatter 58 aar gammell, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, udj alt ligesom {nest} forrige vidne vundet og udsagt haver.
Alle vidnerne blev under forhen aflagde Eed tilspurt om de kunde See om foesteret ved nogen slags haand gierning var beskadiget, endten brudt paa Lemmer {eller} skaaret eller saaret Rs: Ney; iligemaade blev de tilspurt om de er vidende at Barnefaderen Soldatten Halfvor Abrahamsen er i slegtskab forbunden med Dellinqventinden, endten paa Fæderne eller Møderne side Rs: Nej vidnerne blev tilspurt hvad tid Guroe Haldoersdatter blev sadt i forvaring hos Lænsmanden, hvor til de svarede, at det var beedagen(?) for Langfredag at hun blev sadt hos Lænsmanden Hans Lundervigen, hvor hun end nu er i forvaring.
Fogden lod tilføere at siden Dellinqventen Guroe Haldoersdatter nu Self her for Retten u-laackcket og u-tvungen har tilstaaet og beckiendt at hun har føed et foester, hvor med hun af Soldatten \Halvor/ Abrahams: har veret besvangret, og icke alleene ved fødselen, men end og 12 dager der eftter har lagt dølsmaall der paa Saa omendskiønt vidnerne har forcklaret, at det har veret et u-tidigt foester, saa vill dog Loven at der med bør vere Een lovlig omgang, og at ved fødselen bør bruges de anordnede Midler Men som Dellinqventinden saadan har forbigaaet, saa satte Fogden i Rette og paastoed at hun for hindes begangne Misgierning bør lide eftter Lovens 6 Bogs 6 Capt: 8 art: hvor om hand paastod Dom.
Dellinqventindens Deffensor i Rettelagde sit skrifttlige forsædt dat: 14 Maij 1743 saa Lydende og der eftter war Endelig Dom udj Sagen paastaaende.
Foesteret blev i Retten fremviiset udj en liden Kiste, som blev seet at vere gandske og aldelis u-tidigt, og eftter Rettens skiøn viisede ligesom det kunde have veret et Spand af lengde, da det var føed, men nu befandtes det at vere i Sig self gandske fortæret, og u-syenlig {som}, saa at indtet kunde siunes uden som et tegn till hoved Skaden det øfrige var fortæret til blod.
Dellinqventinden blev tilspurt om hindes Barnefader haver veret Aarsag udj, at hun har lagt dølsmaall paa sit foester. Rs: Nej.
Alle vidnerne blev iligemaade tilspurt om de haver hørt at Dellinqventinden haver paa ancket Soldatten Halfvor Abrahamsen Steigen, at have veret Aarsag udj at hun haver føed sit foester i Dølsmaall, hvor til de alle svarede Nej hun haver altid sagt at hand var u-Vidende der om og vidste aldelis indtet der om.
1743: 111
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kient Dømt og afsagt.
Dellinqventinden Guroe Haldoersdatter Uglehuus hav(er føed … …… …) besvangret af Soldatt Halfvor Abrahamsen og vnge(fer 13 uger … ….) gick i marcken og skaer lyng qvister, (….)s midlertid hun (….. ….. ……) over Ryggen, og Natten der eftter føede dette u-tidige foester, og (havde) dett hos sig til om Morgenen da hun stod op og lagde det i sin Kiste, som eftter 12 dagers tid blev funden af MadModeren Malleene Hansdatter, som spurde hvorledes med hinde tilstod, da hun græd og beckiendte at have føed det i dølsmaaell, som Loven allernaadigst byder, at skall ansees som hun sit foester med vilje hafde ombragt; dog opfindes icke eftter Lovens Meening at dette har veret et Tidigt foester, men befunden at vere et u-tidigt foester, ickun Een Mandz haandspang lang, der icke eftter vidnernis udsigende som og ved dette u-tidige foesters siun og besigtelse af Retten icke i eller eftter fødselen kunde haftt eller beholde lif, og i saa maade ej kand ansees som det med haandgierning kunde veret dræbt, og under saadant forsædt lagt dølsmaall der paa, Men i henseende till hindes u-Lovlige omgang med dette u-Tidige foesters føedsell i dølsmaall, andre saadanne ligesindede til afskye, Kiendes for Redt at Dellinqventinden Guroe Haldoersdatter bør arbeide udj Trundhiems Tugtehuus udj 6 aar, Samt at betale Sagens omckostninger, saa vidt hindes Eiendeler der til, kand tilstrecke, hvilcken wores Dom Vj insinuerer till ober Rettens paaskiønnende. forbemelte straf og omckostninger tilfindes hun Dellinqventinden at eftterckomme og udreede under Nam og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Ao: 1743 d: 3 og 4de Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Windenes for Waags og Opdals Skibbreders Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Knud RemberEide i steden for Samson RemberEide, Aarne Tvedt i steden for Peder Helland, Lars Monsen Ifversøen, Niels Larsen Rabben, Anders Siursen RemberEide, Lars Joensen Wigck, Niels Knudsen Uglenes, Niels Andersen Weyevog tillige med fleere Almue af begge Skibbreder som \Tinget/ samme tid Søgte og var Nerverende.
Publiceret Deris Mai:ts allernaad: Anordning hvorledes det ved Universitetet i Kiøbenhafn skall forholdes dat: 15 Martij 1743.
Publiceret deris Mai:ts allernaad: Reschript til Estatz Raad Lym at om nogen uden Rigs Krigs Skiber skulle i nogen Hafn indkome, da skall vedckom/m/ende Referere det till deris Mai:t eller Stiftts Befahlings Manden dat: 26 April 1743.
Publiceret Deris Excellence og Deputerede ved Rente Cam/m/eret deris Placat angaaende Auction som skall holdes paa Rente Cameret d: 19 Septembr: 1743 Consumption og Folckeskatten samt over vin og brendevin Nordenfieldz dat: 6 Maij 1743. for 1744, 45 og 46.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Reschript angaaende Ober Rettes Skrifveres Sal: dat: 8 Martij 1743.
Publ: Deris Mai:ts allernaadigste Pardon for Dellinqvent Anders Ols: Svidalen dat: 22 Febrj: 1743.
1743: 111b
Publiceret Deris Excellence og Samtl: høye Herrers Reschript angaaende Saug (.. ……. dat: 6 April 1743.
Publiceret Estatz Raad Lymes ordre at ingen (… …… so)m fører Stafv og botner til byen, maa tilbyde først Kypperne frem for andre borgere dat: 30 Martij 1743.
Publiceret General Ar(…)ds ordre at ingen Munstring dette aar bliver holdet dat: 20 April 1743.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Bestalning paa at vere Wice Laugmand over Bergens Stiftt dat: 1 Decembr: 1742.
Publiceret Jens Bech Heibergs udstede skiøde paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden (…)re Bruntvet til {Mons Olsen} \Ole Monsen/ som der for har bet: 200 rdr: dat: 24 Decembr: 1742.
Publiceret Jens Bech Heibergs udstede skiøde paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden (…)re Bruntvet till Ole Monsen Cenior som der for har bet: 200 rdr: dat: 24 Debr: 1742.
Publiceret Haldor Baches udstede Skiøde paa gaarden Møgster skyldende 3 Løber 18 Mrk: Sm: tillige med dis inventarium till Johan Ohmsen Køpke som der for har betalt 1800 rdr: dat: 12 Martij 1743.
Publiceret Johan Køpkes udstede Pandte obligation Stoer 1800 rdr: som hand haver beckom/m/et hos Mad: de Fine dat: 17 Martij 1743.
Publiceret Povell Andersen Norhuuses(?) bøxelsedel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Landerøen till Ole Jørgensen dat: 7 Novembr: 1742.
Publiceret Zackarias Fæsters udstede bøxelsedel paa Tangen til Ole Olsen dat: 8 Septembr: 1741.
Publiceret Nathanael Mathiesens udstede bøxelsedel paa 3 Spansteiger i Fagerbache til Jacob Asbiørns: dat: 24 Octobr: 1742.
Publiceret Lambert von der Ohes udstede Pandte obligation stor 600 rdr: som hand haver beckom/m/et till Laans af Sr: Harmen Hinrich Feyff og setter der for til underpant eftterskrefne Laxevoger Neml: Klamerholmen, Schomsnes, Schnogdal, Hanøen, og Hanøe Schars Voger, samt vedhørende huusmandz Pladser dat: 2 Octobr: 1742.
Publiceret Madame Anna Maria Sl: Bendt Olrichs eftterleverske, hindes udstede Pante obligation Stoer 950 rdr: som hun haver beckomet til Laans af Sr: Warner Hosewinchel og setter der for til underpant endel Jordegods eftter obligationens indhold som i Pantebogen er anført dat: 18 April 1743.
Publiceret Michel Olricks udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i Walham/m/er, til Simen Thomes: dat: 16 Aug: 1742.
Publiceret Madame Sl: B: Olrichs udstede bøxelsedel paa 3 ½ Spd: fisk til Peder Svends: dat: 6 Martij 1743.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Privilegium paa Østevold og Møgsters Sogners Handell for Anna Marie Sl: Bendt Olrichs, dat: 29 Martij 1743.
Publiceret Jens Hansen Meyers udstede Pandte obligation Stoer 100 rdr: som hand af Sl: Bendt Olrich haver beckommet till Laans og setter til underpandt 1/7 part udj gaarden Hæfverøen, saa vel som dend halve del udj Østevold og Møgster Kircker, dat: 24 Maij 1740.
Publiceret Anna Marie Sl: Bent Olrichs udstede skiøde paa ½ Løb Sm: i gaarden Sandtorfv til Lars Larsen dat: 20 Junij 1743.
Publiceret Hr: Steiners udstede bøxelsedel paa ½ teig i Sandtorfv till Knud Ols: dat: 13 Martij 1743.
Fremckom for Retten opsidderne paa gaarden Wermedal under Matriculens No: 44. Hans Andoersen {og} bruger i skatt 2 pd: 12 Mrk: Sm: men i Landskyld ½ Løb Sm: og ½ huud som hand Self er Eiende undtagen 3 Mrk: Sm: som Christopher SøerEide er Eiende og Jens Hansen bruger i skatt 2 pd: 12 Mrk: Sm: men i Landskyld ½ Løb Sm: ½ huud, hvor af hand Self Eier helftten og Lars Christophersen Thoe ejer dend øfrige part 18 Mrk: Sm: ¼ huud, og tilspurte Almuen af Opdals Skibbrede om det icke er dem alle vitterlig at deris gaardz huuser ved en u-Løckelig Ildebrand blev lagt i aske for 3 â 4 uger siden
1743: 112
tillige med alle deris fattige Eiendeeler af (….. …….) uden at faae det mindste bierget, undtagen noget madvare (som de) fick Reddet, og ellers blev opbrendt for opsidderen Hans Andoersen 18 huuser, saa som {1 floer,} et Stafbuur, 1 Røgstue, 1 floer, med e(n ….)rck ofver og et udskaatt {for} i hvor!! (hver?) brøst paa floeren, 2de Tøm/m/er Cofver ved Røgstuen, et Ildhuus med en svaell eller Cofve hos, 1 Madboe og en Sengeboe, med Lem oven paa og Svaell hos Sengeboen, og 2de Smaelehuus, og for opsidderen Jens Hansen er opbrendt 15 huuser, saasom 1 Røgstue med en Cofve hos, 1 Ildhuus, og 2de Skygckcker, 1 Sengeboe med 1 Svaell hos, samt Lem oven paa Sengeboen, 1 hestestald, Nock Een Skygckcke med Svaell hos, 2de Smaelehuus, et Stafbuur som alt af dend Grumme IldsLue blev fortæret og i aske lagt, hvor om de begierede at Almuen wille gifve sit Sandferdige widnesbyrd til Eet lovskickcket Tingsvidnes Erholdelse, hvor eftter de ville giøre allerunderdanigst Ansøgning till Deris Kongl: Mai:t om nogle aars skattefrihed;
Almuen af Opdals Skibbrede her til Eenstemmig svarede at det \er/ dennem disverre alt formeget beckiendt, at det forholder sig saaledes i all Sandhed, at disse 2de opsidderis forhen Specificerede gaardz huuser, tillige med deris fattige Eiendeeler, er for 3 â 4 uger siden af Een u-Løckelig Ildebrand gandske opbrendt og i aske lagt uden at faae det mindste af deris faae Eiendeeler bierget, Saa at Almuen ønskede at Deris Mai:t allernaadigst ville forunde disse fattige opsiddere nogle aars skatte frihed, saa at de der ved kunde Erholde nogenledes opreisning for sin store Erlidte skade.
Johannes Mehammers Vigen haver udj forrige indstefnte Sag, atter indstefnt Hans Støele og huustrue till Doms Lidelse for de haarde og Nærgaaende beskyldninger, at lide eftter Loven samt at betale Processens beckostning.
dend indstefnte Hans Støele møtte paa Eegne og huustrues vegne og tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell, blev ellers tilspurt om hand haver noget at i Rette føere til sin Sags forsvar, hand nu der med ville fremckomme, svarede ved icke at have talt Citanten eller huustrue til fornermelse, og hvad hans huustrue angaaer, da ved hand indtet der om;
Johannes Mehammers Vigen paastod Dom til befrielse for de ham og huustrue tillagde beskyldninger samt for foraarsagede omckostninger;
Fogden lod tilføere at som det med Eenstem/m/ige vidner, er bevislig giordt at Hans Støeles huustrue, har tillagt Johannes Mehammersvigen Tyfverie hvilcket og Hans Støele Self, eftter vidnet Anders Holmes Eedelige forcklaring har tillagt ham, og de saadan deris beskyldning icke kand beviise, saa satte Fogden i Rette, at de begge maatte tilfindes for deris grofve skieldzord og beskyldning at udrede en anseelig Penge Mulct til deris Mai:ts Cassa, hvor om hand begierede Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Vidnerne Anna Støele og Marj Støele Eenstemmig forcklarer at Hans Støeles huustrue Sagde at Citantens huustrue skall have taget dend omtvistende brendeved som dog befindes u-bevist, udj hvilcken henseende Hans Støeles huustrue tilfindes at betale 2 rdr: till deris Mai:ts Cassa, samt 1 Mrk: i beckostning som Citanten har veret bebyrdet med at udgifve for at faae Contraparterne til Tinget indstefnt; og som her befindes ej mere end et vidne som forcklarer at Hans Støele skall have belastet Citanten Johannes Mehammersvigen med samme beskyldning, saa
1743: 112b
frafaldes Sagen som u-bevislig, icke dis mindre bør saadan paasagn icke komme Johannes Mehammersvigen og huustrue till allermindste æres forckleinelse i nogen maade, men bør vere død og agtes som u-talt, i allemaader; forskrefne bøder tilfindes Hans Støeles huustrue at udrede under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige anvisning.
Ole Guldbrandsen Soldatt under Hr: Major Mullers Compagnie, haver indstefnt Karj SoelEim, at betaele ham hans bøxell igien af gaarden Schartvet, som og at betale Sagens forvoldte omckostninger.
Stefnevidnerne Christen Møcklestad og Ole Holleckim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Encken Karj Sl: Salomon SoelEims eftterlefverske siden 8te dager for Pindse tider som er til denne tid mere end ? ugers varsell;
dend indstefnte blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne til Sagen at svare.
Citanten Soldatte Ole Guldbrandsen møtte for Retten og forestillede at have bøxlet 2 pd: 6 Mrk: i gaarden Schartvet og der paa betalt 5 rdr: i bøxell forleden aar 1741 for Juell, og siden forlod hand Jorden uden at opsige dend, og saaledes maatte Encken lade Self tilsaae gaarden og bruge dend, men ellers siger Soldatten hand kunde icke blive ved Jorden formedelst hand blev tilsagt at skulle ud Commenderes;
Ellers Sagde Enckens Børns formynder at hafde Soldatten blevet ved gaarden saa haver hand beholdt dend, men at hand forlod gaarden under paaskud hand skulle ud Com/m/enderes som Retten kand befinde forholder sig ej Rigtig, siden hand endnu er Persohnlig tilstede og Nerverende.
{Er} i det øfrige frasagde Soldatten sig Sagen hand ville icke mere giøre prætention her paa;
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Knud og Steen Fladerager for øfvede slagsmaall mod Taarbiørn Fladerager, paa en Søndag hvor om de ere indstefnte at anhøre vidnerne Niels og Arne Øckland som og er indstefnt under faldz maall at møde;
de indstefnte tillige med vidnerne blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Christen Møcklestad og Ole Holleckim hiemlede med Eed eftter Loven at have indstefnt Steen og Knud Fladerager, samt Taarbiørn Fladerager, saa og vidnerne under deris faldz maall at møde med 4re ugers warsell;
Fogden paastod Lauvdags foreleggelse for de indstefnte
Eragtet.
Som de indstefnte har faaet lovlig warsell till dette Ting saa forelegges Knud og Steen Fladerager, som og Taarbiørn ibid: till neste Ting at møde og svare til Sagen, iligemaade forelegges widnerne Niels og Arne Øckland til samme tid og sted Lauvdag at møde under faldz maals bøder, at aflegge udj Sagen deris vidnisbyrd.
Publiceret Niels Niels: udstede Skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Bache, til Mons Niels: som der for har bet: 40 rdr: dat: 1 Martij 1743.
Publiceret Madame Sl: Hr: Korens udstede skiøde paa Præstehuuset staaende ved Søen ved Fiddie til Hr: Willum Smit som der for har betalt 19 rdr: dat: 29 Junij 1743.
1743: 113
Publiceret Johannes Tønnevigs udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 (Mrk:?) fisk i Klesvig til Søn/n/en Mickel Johans: dat: 3 Julij 1743.
Publiceret Hans Vindsiandsens med fleere deris udstede skiøde paa 18(?) Mrk: Sm: og ½ rdr: penge i gaarden Bache i Waags Skibrede til Lars Vindsiansen og er dat: 2 Martij 1743.
Publiceret Nathanael Mathiesens udstede bøxelsedel paa ½ Spansteig i Gouchseim til Lars Biørns: dat: 9 Janv: 1743.
Fogden lod tilføre at høyEdle Hr: Estatz Raad og Constitueret Stiftts Befalings Mand Lym og deris høyærværdighed Hr: Biscop Bornemand, har uddelt til Sundhord og Hardanger Fogderier af den Naadegave som Deris Kongl: Mai:t af allerhøy Priseligst Naade har skiencket og givet till fattige og nødtrengte Almues Mend, Contante Penge 290 rdr: 170 t:dr byg og 30 t:dr hafre, og som de blev anseet at de fattige Almues Mend indtil fior(de?)ne, heldst behøfvede det gifne Korn, saa er paa Waags Skibrede blevet lignet i Proportion af Skibbredets fattiges tarf og Tall, bare Reede Penge 45 rdr: og Opdals Skibrede 47 rdr: penge og 22 tønder byg, følgelig høy bem:te Constituerede Stiftts befalings Mand Hr: Estatz Raad Lymes ordre af 13 Junij sidstleden under Raadføring af Præsterne og nogle af de Retsindigste Mend i et hvert Skibrede nu paa Tinget skall blive uddelt, og af Protocollam ført, hvad til enhver bliver uddelt,
og blef da foretaget uddelingen i Waags Skibrede, i oververelse af Sogne Præsten til Storøens Præstegield Hr: Willum Smits Nerverelse samt de 4 Mend Knud RemberEide, Aarne Tvedte, Niels Hilde og Tørres Sandtorv, og blev da udelt til Niels Rønholm som Knud RemberEide annam/m/ede 2 rdr: Arnes Encke Tvedt som Arne Tvedt annam/m/ede 3 rdr: 3 Mrk: Wermund Wigck 2 rdr: {?} Mrk: Morten Vigck 2 rdr: {3} Mrk: for hvilcke begge Knud RemberEide annammede Pengerne, Aanund Sæedterbøe 2 rdr: som til Hr: Smit blev leveret, Anders Noerfonden 3 rdr: som Knud RemberEide annam/m/ede, Johannes Nofven 1 rdr: som Niels Larsen Rabben anam/m/ede Ingebrigt Dybevog 1 rdr: 3 Mrk: som Niels Raben til sig annam/m/ede, Torsten Eegckholm 2 rdr: som Nathanael Beckervig annam/m/ede, Anders Noere Aarland 1 rdr: som Mickel Stangeland annamede, Niels Stangeland 4 Mrk: Jacob Hofverøen 1 rdr: som Mickel Stangeland annamede; Simen Walhammer beckom 1 rdr: Biørne Lundøen 2 rdr: som Nathanael Beckervig annam/m/ede at levere; Maans Taarrang 2 rdr: som Niels Hilde annam/m/ede at levere: Lars Sandtorv beckom 2 rdr: Hilje Houckenes 1 rdr: som Anders Niels: annam/m/ede; Encken Karj Vindenes 1 rdr: 3 Mrk: Johannes Huusevig beckom 3 rdr: Encken Gyrj Johansdatter Hofsted 3 rdr: som Knud RemberEide annam/m/ede, Christopher Saattendall 1 rdr: 3 Mrk: som Salomon Vindenes annam/m/ede; Lars Colbentzvig 1 rdr: 3 Mrk: som Tollef Colbentzvig anammede; Siurs Encke Heiemarck 1 rdr: 3 Mrk: som Tollef Colbentzvig anam/m/ede; Taarbiørn Bussesund beckom 2 rdr: Ole Torsdagsøen 1 rdr: 2 Mrk: som Knud RemberEide annamede.
der nest blev udlignet de fattige Lemer udj Opdals Skibrede udj de 4re Mend Maans Bruntvet, Knud Holleckim og Ole ibid: og Ole Anderslandz Nerverelse, saa som till Lars Flackes Encke 2 rdr: som Knud Holleckim annam/m/ede; Niels Langeland 1 rdr: 3 Mrk: som Knud Holleckim annam/m/ede; Sl: Aackes Encke Mitvaage 2 rdr: 3 Mrk: som Knud Holleckim annam/m/ede; Lars Øfrevaage 3 rdr: 3 Mrk: som fogden til sig annam/m/ede; Thoer Tvedt 2 rdr: som fogden til sig anam/m/ede; Johannes Tvedt 2 rdr: {3} Mrk: som fogden annam/m/ede Hans Næsse 3 rdr: {?} Mrk: som fogden til sig annam/m/ede; Lars \Tvet i/ Haaelandz Næsset 1 rdr: som Ole Andersland til sig annamede; Jens Elsager 1 tønde byg for 1 rdr: 4 Mrk: og Samuell Elsager 1 t:de Korn for 1 rdr: 4 Mrk: Oles Encke Storsedter 1 t:de Korn for 1 rdr: 4 Mrk: og Penge 1 rdr: som Ole Andersland til sig anam/m/ede; Guldbrand Oenerim 1 rdr: 3 Mrk: som fogden anam/m/ede; Isack Aarbacke 1 rdr: 3 Mrk: som Ole Andersland anam/m/ede; Hans Lie 1 tønde Korn for 1 rdr: 4 Mrk: og penge 4 Mrk: som Knud Holleckim annam/m/ede; Johannes Nere Lunde 1 rdr: som Lars Gierstad anam/n/ede, Johannes øfre Lunde 3 Mrk: som Lars Gierstad til sig annam/m/ede, Lars
1743: 113b
Walle ½ tønde Korn til 5 Mrk: Eelias Giersvig 1 tønde Korn og Penge 4 Mrk: som Lars Gierstad til sig annam/m/ede, Anders Nere Gierstad 1 t:de Korn og 1 rdr: Penge som Lars Gierstad annam/m/ede; Ole yttre Vee ½ tønde Korn for 5 Mrk: og penge 1 rdr: som hand Self annam/m/ede; Morten Noerbust 1 tønde Korn og 1 rdr: 3 Mrk: som hand Self annam/m/ede; Hans Mevatne ½ tønde Korn for 5 Mrk: Lars Helland ½ tønde Korn, Torgier Skaar ½ tønde Korn, (…r.) Kleppe 3 rdr: og ½ tønde Korn for 5 Mrk: Encken Britta Kleppe 3 rdr: 3 Mrk: og ½ tønde Korn for 5 Mrk: som de begge Self annam/m/ede; Lars (…..) 1 t:de Korn for 1 rdr: 4 Mrk: Johannes Haaheim 1 tønde Korn for 1 rdr: 4 Mrk: Hans Ersver penge 3 Mrk: som Maans Bruntvet til sig anam/m/ede; Torsten øfre Gielland (penge?) 3 Mrk: som Maans Bruntvet anam/m/ede; Johanes Braattetvet ½ tønde Korn, (…)s Nere Houckefer 1 t:de Korn, Lars ibid: ½ t:de Korn; Ole Ellings: øfre Giøevog 1 t:de Korn, Johannes ibid: 1 t:de Korn, Ole {Joh} Hans: Giøevog 1 t:de Korn og (?) rdr: penge som hand Self annam/m/ede; Christopher Giøevog ½ tønde Korn, Elling Giøevog ½ tønde Korn og 2 rdr: penge som Maans Bruntvet anam/m/ede, (…)cken Amland 1 tønde Korn og 2 rdr: i penge som Lænsmanden Christen Møcklestad til sig annamede; Isack Ferrevog 1 t:de Korn og 2 rdr: som Ole Holleckim anamede; Peder Hofdenes 1 t:de Korn, Axels Encke Beltestad 2 rdr: 4 Mrk: som Ole Holleckim annamede saa og ½ tønde Korn;
Niels Høyebye haver ved skrifttlig Stefning ladet indstefne Jens Hansen Meyer til dette ting at lide Dom til at indfrie sin obligation \paa/ Capital (1?)00 rdr: med sine forfaldne Renter, og omckostning, hvilcken er dateret d: 16 Maij 1743 saa Lydende.
dend indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Biørne Skoemager og Christen Kyevigen, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have denne stefning for Jens Hansen Meyer forckyndt for vngefer 7 uger siden.
Biørne Skoemager paa Citanten Niels Høybyes vegne i Rettelagde Jens Hansen Meyers forskrifvelse eller obligation dat: 2 Aug: 1735 saa Lydende. Hvor eftter hand paa Citantens vegne udj Sagen var Dom paastaaende.
Eragtet.
Siden Jens Hansen Meyer befindes at vere lovlig Stefnt saa forelegges ham \Lauvdag/ till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Udj dend Sag af Jacob Steenevig, Lars Rabben, Joen Dybevogen og Niels Salthellens Encke, indstefnt paa Eegne og Almuens vegne Contra Jens Hansen Meyer, og dito Meyer med Contra Stefning møtte Procurator Hans Ottesen paa dito Meyers vegne og Retten till overveyelse forestillede, at denne Sag, nu har varet paa 3die aars tid, endskiønt Meyer sam/m/e for lengst sam/m/e har sluttet, og mod opsettelser Protesteret, aarsagen mueligens kand have veret at Vederparternis antagne Procuratores som baade det første og sidste Stefnemaaler som de paa deris Principalers vegne har udtaget, icke har funden Sagen af dend beskaffenhed at de dend forsvarlig paa bøndernis side har trøstet sig at udføere, og der fore sam/m/e frafalden, og icke videre der med har villet haftt at bestille, icke dis mindre er dog Meyer tilføyet ophold i Sagen till Skade og omckostninger, baade i henseende till, hans torskegarns u-Lovlige Eentholdelse, og Nærings Spilde, saa og ved de foraarsagede mange beckostelige Reiser, hvor om hand saa vidt (o?)g angaaende øfrige Processens omckostninger hand fremlagde Speciale Regning dat: 3 Julij 1743 saa Lydende.
1743: 114
Hvor eftter hand og eftter hvis forhen i hoved Sagen (.. …..) paa Meyers Side er vorden i Rettelagt, forestillet og paastaaet, hand paastod Endelig Dom i Sagen, og ingenlunde ville formoede at vederparterne (tilste?)des videre udsettelse, om nogen sig paa deris vegne skulle indfinde saadant at forlange, (…. …) imod Comparenten endnu som føer vil have Protesteret.
Citanterne Jacob Steenevig med fleere interessentere samt deris Procurator Preus blev paaraabt eftter Loven, men ingen af dennem møtte, til sagen at svare
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Fra ældgamle tider aar 1661 ungefer 82 aar siden ogsaa fremdelis (fin)des bevislig af de i Retten Producerede Ober og Under Rettes Acta Pr(ora?)ta, at Torskegarns brug udj almindelig fiskerie haver veret paa ancket og klaget, formedelst fisken der af skall skye fra Landet, og saaledes Consernere till dend almindelige Almue, der sammestedz fisker med Angelsnøre, deris Største Skade og Nackdeell, af hvilcken aarsage saa(danne) Torskegarns Misbrug udj de almindelige fiskerier ej alleene ve(d of)ven Ermelte Ober og Under Rettes Domme men end og ved Landse(ns?) høye Øfrighedz Resolutioner af 18 Martij 1702 og ved Seenere Resolution dat: 7 Julij 1703 er for Waags Skibbredes Almue i Særdelished forbuden og afskaffet, hvilcken og till dito Almues eftterretning paa Høstetinget d: 9 Novembr: 1703 og Seeniste paa Høstetinget d: 14 Novembr: 1738 atter Publiceret og befahlet med tilhold at hvem der med betræder skall der for Mulcteres og Straffes eftter dito Resolutions indhold, saa at ingen af Almuen kand undskylde sig med dissens u-Videnhed; Alligevel haver Jens Hansen Meyer i Waags Skibrede boende, tvert imod understaaet sig udj det almindelige fiskerie, hvor Almuen fiskede med Angelsnøre, udsadt sine Torskegarn in Medio Martij 1741 paa Bogten af Salthellen imellem Gouchen og Waholmen, hvilcket u-Sædvanlige fiske Redskabs brug af Almuen blev paa ancket, som noget der paa dette sted i det almindelige fiskerie icke haver veret brugelig udj 30 â 40 aar, eftter 4re af widnernis Eenstemmige forcklaring, udj hvilcken Anledning Jacob Steenevig med fleere interessentere som icke er Nafngifvet, hafver dito Torskegarn som Ancklagere, Self optaget, og der eftter Sagen anhengig giort ved Stefnemaall till Waartinget 1741, og siden med Sagen aqvieseret till aaret 1742, hvilcken saadan Citantens og med interessenteres forhold Contraparten Jens Hansen Meyer ved Søgemaall har paasøgt under forstaaelse som ham af Citanten og interessentere, her ved skulle vere Præjudiceret udj dette sit forehafvende Torskegarns brug udj almindelig fiskerie, saa som hand ved vidnernis forcklaring haver giort bevist at der paa fiskeries tider bliver aarlig brugt Torskegarn i Bechervigsundet og Windenes Oesen, paa hvilcke steder dog icke Almindelig Fiskerie med Angelsnøre forefalder eftter vidnernis giorde forcklaring, till med eftter dend Ergangne Laugtings Dom dato 20 Junij 1703 er Torskegarns brug paa saadanne Particulaire {steder} fiskesteder icke forbuden men tilladt, hvor over af dend fiskende Almue paa disse Particulaire steder icke heller er ancket eller klaget, Saa er og Jens Hansen Meyer udj dend formeening at hand maa bruge sine Torskegarn udj almindelig fiskerie, u-Agtet de Ergangne Ober og Under Rettes Domme der saadant forbyder, som og imod de Ergangne høye Øfrighedz Resolutioner som hand udj sit skrifttlige Indleg siger, icke meget kand Reflectere paa, siden de ej eftter hans formening skall vere grundet paa Kongl: Lov eller Forordninger, da dog Retten er udj saadan formeening, at saa fremt de misnøyede icke ved Kongelig allernaadigst Anordning har søgt at faae saadan høy øfrighedz Resolution forandret, Saa Seer icke Retten at Jens Hansen Meyer eller andre ved Traadsig overtredel-
1743: 114b
se, saadan høye øfrighedz ordre og befaling, icke der med kand dend dempe eller till indtet giøre, men bør dend i allemaader hørsomelig eftterlefve; Da som Jens Hansen Meyer saa vell eftter vidnernis forcklaring som eftter Eegen tilstaaelse haver tvert imod forbenefnte høye ordres udj det almindelige fiskerie udsadt sine Torskegarn hvor Almuen fiskede med Angelsnøre, Saa Kiendes for Redt i følge Høystbemelte Resolution dat: 7 Julij 1703 at de af Jens Hansen Meyer brugte og af vedkomende optagne Torskegarn med de der paa (fu)ndne 17 Taarsker at giøres i penger og dissens werdies beløb til (St)edets Skoele Cassa at vere hiemfalden, med tilhold og formaening at hvercken Sr: Jens Hansen Meyer eller nogen af Almuen maa (till) dags understaae sig at bruge Torskegarn udj almindelig fiske(rie), med mindre de som der med maatte betredes, ville vente at blive paa yderlige Strafbøder anseet og Mulcteret; Jacob Steenevigen som Hoved Mand i Sagen der er overbevist Self at have veret med de som Torskegarnene haver af Søen opdraget, burde som Ancklagere, ladet saadant forrette af Rettens Middell, som hand haver forbigaaet, ligesom hand ej heller haver Sagen paa lovlig maade ladet forfølge, men ladet dend siden første Stefnemaall henhviile 3 â 4 Ting der eftter hvorfore Jacob Steenevigen for saadan sin u-Loflig forhold tilfindes at betale till deris Mai:ts Cassa 6 rdr: de øfrige af Jens Hans: Meyer som Hoved Mend i Sagen indstefnte, saasom Niels Salthellen eller nu eftterladte Encke, hvis Mand i levende Live paa Høstetinget 1741 tillige med Lars Rabben frasagde sig Sagen icke der med hafde at bestille, iligemaade Joen Larsen Dybevogen, hvilcke som under denne Sags Proceduer ej mindste er overbevist at have veret udj Sagen interesseret, bliver for Jens Hansen Meyers Søgemaall og prætention her med frifunden, og Processens omckostning paa begge sider ophæfves, Alt forskrefne tilfindes enhver af Parterne at udrede under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indvarsle Siur Berjesen Flyensfer, fordj hand nestleden foraar i fiskeries tider kastede Morten Flyensfers fisk ud paa Søen og skufvede bem:te Morten Flyensfer ud for et bierg, saa hand der over blev syg og tog megen skade, samt der om at anhøre vidnerne Ingebrigt Flyensfer, Sophie Pedersdatter Flyensfer og Lars Flyensfer, hvilcke vidner i lige maade ere under deris faldz maall indstefnte, der eftter at lide Dom till Strafbøder eftter Loven.
dend indstefnte Siur Berjesen Flyensfer møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
hvor paa widnerne blev fremstillet for Retten da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst og formaenet at sige Sandhed, og vogte sig for MeenEed; der paa fremstod
vidnet Ingebrigt Flyensfer som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, i fiskeries tider indeverende aar 1743 var vidnet med flere paa Søervigen, og tillige med Morten paa en baad og drog Sey om Afttenen som de lagde paa Land, indtil om Morgenen, da vidnet og Morten Flyensfer bar Sild for 1 byemand over Eidet og Siur hialp Noedtefolckene, og dagen der eftter tog de Seyen som var 40 støcker med sig i baaden og Reiste saa hiem, vidnet, som og Siur Flyensfer, Morten Flyensfer og Lars Flyensfer, og som de kom hiem, hafde de mere fisk som de byttede lige imellem sig, undtagen disse 40 Sey blev igienliggende som Siur Flyensfer Spurde vidnet hvem dend tilhørte svarede at Morten ville beholde helftten eftterdj hand icke fick af de Penge (som) blev forti(en)t forrige dag af Siur Flyensfer, og som Morten Fly-
1743: 115
ensfer kom til dem blev hand tilspurt af (Siur) Flyensfer hvorfor hand icke byttede fisken Redt, saa svarer Morten Flyensfer at hand ville beholde helftten af de 40 Sey paa sin part, eftterdj Siur Flyensfer icke deelede Pengene eller fortienisten hand fortiente forrige dag, saa siger Siur Vj skall bytte fisken imellem os, tager der paa en Sey, som Morten ville hindre ham at tage, saa drages de begge om denne Sey indtill de Ref dend i støcker imellem sig, da i midlertid gick vidnet fra dem til Søen, og som vidnet kom op igien, saag vidnet at de stod og holdte hin anden i axlerne, {men} og som de saaledes stod, skufvede Siur Flyensfer, Morten Flyensfer saa hand faldt ned for berget, og slog hoftten forderfvet paa sig, og dend venstre haand blev huden afRefven og war blodig, fuldte siden med Naboerne til fiskeriet men var ej god for at drage fisk, fordj haanden var forderfvet paa ham; videre hafde vidnet icke at forcklare;
det 2det vidne Lars Flyensfer eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, {at paa forbem:te fiskeries tider} i allemaader som forrige vidne vundet og udsagt haver, med tilleg at da Morten Flyensfer (…)tede de 4!! (40?) Seyer i 3de parter tog Siur 3de Seye og kastede Ned til Søen, hvor af vidnet gick og optog de 2de men dend 3die fandt hand icke. Videre vidste dette vidne icke at forcklare;
Fogden declarerede at siden hand allerrede har faaet Eenstemmige vidner i Sagen, saa holdt hand u-fornøden at føere det 3die vidne Sophie Flyensfer, men satte i Rette at Siur Flyensfer maatte tilfindes for hans unde adferd imod {Boettell Flye} Morten Flyensfer at bøde eftter Lovens 6te Bogs 7 Capt: 8 art: under forvendtning at foregaaende Lovens 6te art: vorder i agt taget, hvor eftter hand vill forvente Dom.
hvor eftter Saaledes udj Sagen blev dømt og afsagt.
Som det befindes med vidnernis Eenstemige forcklaring bevist, at ved dend omtvistende Sey som Siur Flyensfer formente at burde nyde sin Part af lige med de andre, som Morten Flyensfer formeente og hindrede ham udj, Skufver Siur Flyensfer, Morten ibid: ud for Berget saa hand faldt og slog sin hoftte samt Eene hand huden afRefvet, saa dend var blodig, hvor af hand en tid lang befandt sig svag, at hand icke {som tilforne} kunde med dend hurtighed søge sin Næring som forhen, udj hvilcken henseende hand Siur Flyensfer burde blive anseet at straffes i yderste maade for saadan sin u-lovlige adferd, men som hand er en fattig Mand, bliver hand denne sinde tilfunden eftter Lovens pag: 930 art: 8. at bøde 9 rdr: under Nam og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Restandsen i Waags Skibrede beløber 108 rdr: 2 Mrk: 14 s: og Restandsen udj Opdals Skibbrede beløber 553 rdr: 2 Mrk: 15 s:
Ao: 1743 d: 8 og 9 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa Gaarden Haavig for Ous og Strandvigs Skibbreders Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Engell Hansen Giøen, Rasmus Hansen Marckhuus, Joen Haaevig i Steden for Hans Lillevig, Mickell Johansen Tvedt, Isack Aarre, Ole Andersen Skaattuen, Lars Windenes og Ole Johansen Leygeland, tillige med Almue fleere, som Tinget samme tid Søgte
Publiceret Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste Forordning og Reschripter, samt høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
Publiceret Axel Skilbrigts udstede Pandte obligation Stor 80 rdr: som hand haver beckommet til Laans af Engell Eegeland og setter der for till underpant ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Schilbrigt og 6 Kiøer og 1 3 aars gammel qvige dat: 14 Maij 1743.
1743: 115b
Publiceret Taarbiørn Houges med flere deris udstede bøxelsedell paa 2 pd: ?3 ½ Mrk: Sm: i gaarden Houge til Anders Joens: dat: 4 Martij 1743.
Publiceret obriste Segelkes udstede bøxelsedel paa 9 Mrk: Sm: ½ g:skind i gaarden Houge til Anders Joensen dat: 4 April 1743.
Publiceret Johannes Hisdalens udstede Pandte obligation Stor 20 rdr: som hand haver beckomet til Laans af Torgildz Goupholm og der for setter til underpant 9 mrk: Sm: udj gaarden Nordbøe dat: 4 Martij 1743.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i Dalland til (…) Baartvet dat: 22 April 1743.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelseddell paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud til Ole Drengs: dat: 8 Octobr: 1743.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 1 Spand Sm: 1 g:skind til Ole Ols: dat: 2 Xbr: 1742.
Publiceret Hans Jørgens: udstede Transport paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Sundfiord till Joen Joens: som har der for betalt 45 rdr: dat: 4 Martij 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Elling Hadtletvedt hvor udj Encken er udlagt ?? Mrk: Sm: for 15 rdr: Ole Ellingsen, Elling Ellingsen, Villum Ellingsen, Daeg Ellingsen og Zidsele Ellingsdatter er tilsamen udl: i gaarden Hatletvet ?? ½ Mrk: Sm: for 15 rdr: dat: 20 April 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Lars Povelsen Søere Strønnen hvor udj Encken Karj Larsdatter er udl: 8 Mrk: Sm: for 8 rdr: Søn/n/en Lars Lars:, Pauell Larsen, Hans Larsen, Anna Larsdatter, Christj Larsdatter og Karj Larsdatter er i Søer Strønnen tilsamen udl: 19 Mrk: Sm: for 19 rdr: dat: 13 Febrj: 1743.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Ole Ellingsen Hadtletvedt for øfvede slagsmaall imod sin Broder Daeg Ellingsen saa og at paahøre vidners udsagn dis angaaende, Anders og Haldor Sæfvereide som iligemaade ere indstefnte under deris faldzmaall og der nest at lide Dom eftter Loven.
dend indstefnte Ole Ellingsen Hadtletvet møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Widnerne Anders og Haldoer SæfverEide fremstod for Retten hvor da Eedens forcklaring af Lovbogen for den/n/em blev oplæst og formaenet at sige Sandhed og vogte sig for MeenEed.
Widnet Anders SæfverEide eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at 8te dager eftter Paaske 1743 war vidnet med Lænsmanden {hos} paa gaarden Hadtletvet for at holde skiftte eftter dend indstefntes Sl: fader Elling Villumsen, imidlertid kom Ole Ellingsen og hans Broder Daeg Ellingsen i Dispute med hin anden om Een øgck som Daeg Ellingsen wille skulle vurderis, som Ole Ellingsen icke ville at skulle vurderis, der over tog Ole Ellingsen sin Broder Daeg Ellingsen i haaret, saa hand faldt till gulfvet, og saa snart hand kom op Springer Soldatt Daeg Ellingsen til Ole Ellingsen og slog ham i gulfvet igien, som skeede af wreede paa begge sider; widere hafde dette vidne icke at forcklare.
det andet vidne {Ole Sæ} Haldor SæfverEide, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver, undtagen dette vidne icke saag at {Elling} \Daeg/ Hatletvet slog Ole Ned till Jorden. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Fogden Sadt i Rette at som det med Eenstemige vidner er overbevist at Ole Ellingsen Hadtletvet at have begiegnet sin Broder Daeg Ellingsen med haardgreeb og Jordskuf at bøde sine Slagsmaals bøder eftter Loven.
1743: 116
Hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
dend tid skiftte og deeling eftter Sl: Elling Hadtletvedt blev holden eftter Paasketider 1743, har widnerne Eenstemmig forcklaret at Ole Ellingsen Hadtletvet af wred hue greb sin Broder Daeg Ellingsen i haaret, saa hand faldt till gulfvet, hvor fore Ole Ellingsen Hadtletvet tilfindes eftter Lovens Pag: 930 art: 8 at bøde sine slagsmaals bøder med 9 rdr: under Nam og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret Encken Sl: Sten Olsen Lygres eftterleverske Anna Andersdatters og Haldor Haaevigs udstede Skiøde paa 2 pd: 15 Mrk: Sm: udj gaarden Hiartager till Steen Steensen som der for har bet: 64 rdr: 3 Mrk: dat: 8 Julij 174(3?)
Publiceret Joen Joens: Haavig og Haldor Haaevigs med hin anden oprettede Contract, angaaende gaarden Haavig dat: 4 Martij 1743.
Publiceret Joen Haaevigs udstede bøxelsedel paa 1 Løb 4 Mrk: Sm: udj gaarden Haavig till Haldor Steensen dat: 4 Martij 1743.
Knud Pedersen Tøsse anvisede 2de woxne ulfveskind, som hand haver skudt i Tøsse Marcken dend Eene og dend anden i gaarden Gieres Marck, i Samnanger i Ous Skibrede, hvorfore fogden betalt 4 rdr:
Fogden gaf tilckiende at af dend Kongl: Naadegafve som Deris Kongl: Mai:t har skiendket og gifvet till fattige Almues Mend, er bleven lignet paa Ous Skibbrede 15 tønder byg og paa Strandvigs Skibbrede 10 Tønder byg, hvilcket Fogden eftter nu verende Marckets Priis bereigner til 10 Mrk: Tønden, og nu udj ofververelse af Laugrettet, begge Skibbreders Lænsmend og de Dannemend Ole Joens: Foor, Anders Leygeland, Knud Pedersen Tøsse og Steen Steensen Lygre, blev deelet imellem de fattige saaledes.
udj Ous Skibbrede, saa som Mons Salbu ½ tønde byg, Larses Encke Søer Strønnen beckom 1 tønde, Windsendz Slepsøen beckom ½ tønde, Anders Sæervold beckom ½ tønde, Encken Kufven 1 t:de byg, Stephen Døsse ½ tønde, Oles Encke Hegland 3 qtr: Christens Encke Hegland 3 qtr: Niels Heggeland beckom ½ tønde, Anderses Encke Øfredalen beckom 1 tønde byg, Niels Nedre Boege ½ tønde byg, Isacks Encke øfre Boege 1 t:de Anders Odlandz huustrue 1 tønde Korn, Isacks Encke Holmefiord beckom 1 tønde, Eerentz Løfskaar ½ tønde Korn, Villum Tøsse ½ tønde Korn, Mickel Dybevig ½ tønde Korn, Lars Qvittingen 1 tønde Korn, Knud Qvittingen ½ tønde Korn, Gunder Svendsdalen 1 t:de Korn, og Ole Høysedter ½ tønde Korn som udgiør 15 tønder Korn,
til de fattige i Strandvigs Skibrede beckom \Sl:/ Peder Hansen Kleppes Encke 1 tønde Korn, \Sl:/ Larses Encke Særvold ¾ tønde Korn, Rasmus Tuftten ½ tønde, Ole Boege 3 qtr: Korn, Peder Reinesvig ½ tønde Korn, Mickel øfre Vogen ½ tønde Korn og Fartein ibid: ½ tønde Korn, Eelias Stoerevig 1 tønde Korn, Lars Nielsen Skiørsand 1 ½ tønde Korn, Joen Haaland 1 tønde Korn, Heine Aaese 1 tønde Korn, Guldbrand Backes huustrue 1 tønde Korn.
Eftter at denne uddeling war sked tilspurte Fogden Lænsmendene og de tilstedeverende, om her og skulle findes nogen som ville have Korn till borgs, da hans Mai:t har veret saa Naadig at ville Creditere, dette Fogderies fattige Almue 160 tønder byg som eftter dend Constituerede Stiftts befalings Mand Lymes skrifvelse til Fogden af 1 Julij 1743 igien skall betalis med 1 rdr: 4 Mrk: 4 s: Lænsmændene og Almuen svarede, at aaret er nu saa langt henløben, at dend fleeste deell har allerreede udtaget paa Credit af borgerne i Bergen, som de kand tære paa til dend tid at de kand indhøste sin Aufvel af Jorden, saa {de nu} at Almuen af disse skibbreder icke trøster sig til at tage mere paa Credit, og ellers tackede allerunderdanigst, for saadan tilbudne høy Kongl: Naade.
Restandsen for Ous Skibbrede blev oplæst og beløber 205 rdr: 3 Mrk: 6 s: Restandsen for Strandvigs Skibrede beløber 227 rdr: 3 Mrk: 5 s:
1743: 116b
Ao: 1743 d: (11?) og 12 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden øfre Waage for Strandebarms og Qvindherrets Skibbreders Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Hans Rasmusen Brue, Johannes Børseim, Samson Sundall, Ole Neerhuus, Hans Stoere Fosse, Knud Tvedt, Jens Fladebøe og Taarbiørn Giere, tillige med begge Lænsmendene samt Almue fleere som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordninger og høye øfrighedz ordre, som paa forrige Tinge.
Publiceret Secreterer Bagers Kongl: allernaadigste bestalning paa at vere Wice Laugmand over Bergens Stiftt.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Brønnell Monsen Lii, hvor udj Encken Mang(hild?) Larsdatter er udlagt 12 Mrk: Sm: 2/3 huud for 36 rdr: Sønnen Mons Brynelsen (…..) Johannes, Cornelius, Anna Brønnelsdatter og Guroe Brønelsdatter er tilsammen udlagt udj gaarden Lii 1 pd: 12 Mrk: \Sm:/ for 36 rdr: dat: 29 Maij 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Zackarias Furhofde, hvor udj Encken Marithe Larsdatter er udlagt i Furhofde 1 pd: 3 Mrk: Sm: for 27 rdr: Sønnen Hans, Anders, Lars, Siur, (….) og Daardie er tilsamen udl: i Furhofde 1 pd: 3 Mrk: Sm: for 27 rdr: dat: 15 Maij 1743.
Publiceret Guroe Olsdatter, Anders Knudsen Tuftt og Encken Eelj Sl: Clemets eftterlefverske deris udstede skiøde paa 20 Mrk: Sm: ½ huud udj gaarden Roalstvet udj Qvindheretz Skibrede til Jacob Lilledahle som der for har betalt 38 rdr: dat: 8 Martij 1743.
Publiceret Jacob Lille Dahles udstede skiøde paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Lille Dale till Lars Niels: som der for har betalt 54 rdr: dat: 7 Martij 1743.
Publiceret Engel Eegelandz udstede bøxelsedel paa 2 pd: 10 Mrk: Sm: udj gaarden Linge til Rasmus Pedersen dat: 8 Julij 1743.
Publiceret Mathias Dals udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i Bache til Iver Taarbiørns: dat: 4 Janvarij 1743.
Publiceret Peder Niels: Øyes udstede skiøde paa 2 pd: Sm: 1 giedskind udj gaarden Teigland till Lars Niels: som der for har betalt 57 rdr: dat: 25 Junij 1743.
Anders Helvigens udstede Pandte obligation Stor 36 rdr: dat: 24 Martij 1738 blev fremlagt i Retten til udslettelse i Pandtebogen saa som dend findes paategnet og qvitteret at vere betalt dat: 18 Octobr: 1742.
Anders Helvigens udstede Pandte obligation Stor 20 rdr: dat: 2 Martij 1739 er ham igien betalt, {hv som} hvor fore Creditor paa obligationen haver qvitteret, og til dend Ende blev dend nu i Retten anvist til udslettelse i Pandtebogen.
Fogden Heiberg gaf tilckiende at som nogle bønder udj Hardanger Fogderie, afvigte aar 1742 har angrebet opsidderne paa Gaarden Maachestad 3die Thuun i Ullensvangs Sogn med Process udj hvilcken gaard Deris Mai:t under Halsnøe Closters gods er Eiende dend halfve deell, og ved hvilcken Process, hvor till hoved Citanterne har ind varslet Fogden som ombudz Mand for Kongens Gods, de intenderer at tilvinde sig Eendeel udmarck og hiemmejord, som udj meere end hæfds tid har fult bem:te Deris Mai:ts gaard til brug og Eiendom, saa har hand Nemlig Fogden veret foraarsaget paa allerhøyst bem:te Deris Mai:ts vegne, at begiegne hovet Citanterne med Contra Stefning till d: 22 Julij førstckomende, Men som hoved Citanterne uden deris JordEieres videnskab har Reist den/n/e Proces, hvor iblant er og opsidderne paa gaarden Lille Naae, som er Rosenthals godses bønder, saa har Fogden og veret foraarsaget udj sin Contra Stefning for Processens skyld at indstefne Rosenthals godses Forvalter Mathias Dahl till dend berammede tid og sted, i fald hand sig noget med Sagen ville befatte, hvilcken Stefning ogsaa er bleven Forvalter Dahl ved Lænsmanden Søfren Møcklebust og de 2de Dannemend Brønnild Nielsen Skaarpen og (Jo)hannes ibid: d: 27 Maij 1743 forckyndt, men som bem:te Forvalter Dahl icke har villet paategnet Stefnemaalets lovlige forckyndelse, men har belastet Stefnemaalet med en u-Rigtig og latterlig paategning, Saa har Fogden veret foraarsaget ved Eet
1743: 117
Andet Stefnemaall at indckalde bem:te Forvalter Dahl til dette Ting som er Stefnevidnernis \foro/ Competens, a(….) høre Deris Eedelige forcklaring om Stefningens lovlige forckyndelse, alt til et lovskicket Tings Vidnes Erholdelse, der paa i Rettelagde Fogden \saa vel/ {dend} hans udstede Contra Stefning i Sagen betreffende gaarden Maachestads Contraparter, som hans Stefnell!! Contra Forvalter Dahl till et afhiemlings Tingsvidne, og hvor eftter hand begierede at Stefnevidnerne maatte fremckaldes. dat: 11 Maij 1743 saa Lydende.
Stefnevidnerne Lænsmanden Søfren Rickertsen Møcklebust, Ole Thorsen Lille Omvigen og Samson Larsen Store Omvigen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have denne Stefning forckyndt paa Rosenthal i forvalterens Kierestes paahør, d: 27 Maij 1743 og eftter at dend var forckyndt kom forvalteren Dal til dem og annammede Stefningen som hand paategnede lige som dend nu forefindes paaskrevet.
Forvalteren blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne.
der nest blev Aaesteds Stefningen i Rettelagt, som Fogden paastod Stefnevidnerne maatte Eedfæste at samme for Forvalteren Dahl er bleven lovlig forkyndt, hvilcken er dat: 25 Febrj: 1743 saa Lydende;
Stefnevidnerne Lænsmanden Søfren Rickertsen Møcklebust, Brynild Nielsen Skorpen og Ole Johansen Skaarpen hiemlede ved Eed eftter Loven at have forestaaende Stefnemaall paa gaarden Rosenthal i Borgestuen lydelig læst og forckyndt i forvalterens huustrues og tieniste Pigers paahør \d: 27 Maij 1743/ og leverede forvalteren Self Copie af Stefnemaalet, førend det blev forkyndt.
Endnu fremckaldede Fogden Johannes Børseim som fremstod for Retten og tilstod at dette Stefnemaall er hannem lovlig forkyndt.
Fogden om hvis Passeret er war af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Fogden gaf tilckiende at af dend Kongl: Naadegafve, er lignet paa Qvindherrets Skibbrede 9 Tønder byg som {nu} udj bøigde Lænsmanden Søfren Møcklebustes, samt de 4re Dannemend Aslack Møcklebust, Biørne Døsseland, Knud ibid: og Knud Nedre Feds Nerverelse som følger, Lars Berge beckom 1 tønde byg, Ole Olsen Liustvet ½ tønde Korn, Eelias Liustvet ½ tønde byg, Ole Eelies: ibid: ½ tønde byg, Jens Fugleberg 1 tønde byg, Lars Lund ½ tønde, Hans Røsseland ½ tønde, Thor Litle Fusk 1 tønde, Hendrick Houeland ¾ tønde, Isack Døsseland ¾ tønde, Johanes Rørvig 2/3 tønde, Haldoer Oenerim 2/3 tønde og Hans Sunde 2/3 tønde byg.
der eftter begierede fogden at de 9 Sæcker som i Bergen er indkiøbt til dette Korns hiem førsell hvilcke nu her paa Tinget var tilstede, maatte auctioneres og blive dend høyst bydende tilslagen. og eftter nogen tidz opbud blev Cancellie Raad Randulf som høystbydende tilslagen â 14 s: tilsamen 1 rdr: 1 Mrk: 14 s:
Endnu gaf Fogden tilckiende at for Strandebarms Skibrede er lignet af dend Kongl: Naadegave 8te tønder byg, men som der er lignet og hiemsendt til Jondals Sogn, der ligeledes Sorterer under Strandebarms Præstegield 19 tønder byg, hvilcket Sogne Præsten Hr: Ole Gierdrum Synes at vere for meget imod det de fattige i Strandebarms Skibrede er paalignet saa er af Welbem:te Hr: Pastor Gierdrum og fogden besluttet at 2 tønder af det Korn som er hiemsent til Jondals skibrede, skall delis til fattige i Strandebarms skibrede, og altsaa tilckommer da Strandebarms Skibredes fattige 10 tønder byg som nu udj Sogne Præsten Hr: Gierdrums
1743: 117b
oververelse, saa vell som bøigde Lænsmanden Hans Waage og Laugrettes Mendenes oververelse blev uddeelet som følger, saa som Anders Ber(..)en beckom ½ tønde byg, Joens Encke yttre Ohma ½ tønde, Hagtor Backe ½ tønde, Hagtor Backe ½ tønde!!, Encken ibid: ½ tønde, Hagtor Indre Bersem ½ tønde, Endre Grønning 1 tønde, Torgils Houckaas ½ tønde, Oles Koene ½ tønde, Anders (Br?)ecke 1 tønde Samson ibid: ½ tønde, Tollef Fosse ½ tønde, Jacobs Encke Røen ½ tønde, Nielses Encke Fladebøe ½ tønde, Zackariases Encke Furhofde ½ tønde og begge Enckerne paa Øfsthuus 2de tønder.
der eftter begierede fogden at de 8 Sæcker (som) Kornet blev hiemført udj, der nu er tilstede, maatte auctioneres og til høystbydende bortselges. og eftter nogen tidz opbud blev Hr: Ole Gierdrum som høystbydende 21 s: stk: tilslagen beløbende 1 rdr: 4 Mrk: 8 s:
Bøigde Procurator Hans Giøen møtte paa sin Svoger Rasmus Hansen Store Linges vegne, og tilckiende gaf at have til dette Ting {ladet} ved Mundtlig warsell ladet indstefne Johannes Nernes for øfvede slagsmaall imod Rasmus Hansen Store Linge, samt at anhøre eftterskrefne vidners forcklaring, Aamund Lingenes, Malleene Nærnes, Samson Traae, og Guldbrand Nedre Vaage som iligemaade under deres faldz maall er indstefnt at møde, for der eftter et lovskicket Tingsvidne at erhverfve. og Erholde.
dend indstefnte Johannes Nernes møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Widnerne møtte for Retten hvor da Eedens forcklaring af Lovbogen for dennem blev oplæst og formaenet at sige Sandhed og wogte sig for MeenEed. hvor paa
Vidnet Malleene Nærnes eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, vngefer 14 dager for Pindse tider 1743 kom Rasmus Linge till Johannes Nærnes og talte med ham for at ville faae de Penge som hand hos Contraparten skulle have 14 rdr: hvor paa Johannes Nernes svarede hand wille lade ham faae 12 rdr: og de øfrige kunde hand bie eftter, hvilcke Rasmus Linge icke ville modtage siden hand icke fick dend heele Sum/m/a, gick der paa ud og Raabte paa widnet Aamund Lingenes, og som de kom op og ville gaae ind, møtte widnet som gick ud, Rasmus i inderste stue døren og widnet Aamund Lingenes møtte vidnet i yderste svael døren, og siden blev widnet ude og kom icke i stuen saa lenge Rasmus Linge og Aamund Lingenes var i Stuen, saa at vidnet saag indtet slagsmaall imellem dem Passerede, Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Widnet Aamund Lingenes eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at 14 dager for Pindse tider 1743 Roede widnet med Rasmus Linge till Nærnes som gick op i gaarden, og eftter nogen Stund kom Rasmus Linge og Raabte paa widnet som strax gick op og da vidnet kom hen til Ildhuuset siger Rasmus Linge til ham, Gud bedre mig Jeg faaer icke Pengerne som Johannes Nernes har lovet mig, hafde Manden Sagt mig det i Afttes, skulle Jeg have faaet Penger hos Præsten, og Spørger om vidnet icke ville gaae ind i stuen med ham, svarede vidnet, Jeg har gaaet saa mange gange ind till dend gode Mand Jeg skall end nu gaae, og der paa gick Rasmus Linge først ind i stuen og vidnet gick eftter, saa siger Rasmus Linge og spørger om huusmanden Hilje icke var hiemme, saa svarer Johannes Nernæs, vill du Søge Proces med mig, saa sagde Ras-
1743: 118
mus Linge, det vill Jeg icke, men Jeg vill gierne have (…..)sfast at Jeg icke faaer mine Penge, saa svarer Johannes {Linge} \Nernes/, will du beskickcke mig, saa skall og fanden fare i dig, saa tog hand {ha} Rasmus Linge i haaret en haand ved hvert øre og slog ham i gulfvet, og som dette var klart eller til Endskab, Erindrer icke vidnet andet end Koenen eller Johannes Nernæsses huustrue kom ind og klaget sig for dette, da siger Johannes Nernæs, gack ud koene saa gick hun og vidnet gick ud eftter hinde. dette vidne hafde {vidner} Parterne icke mere at tilspørge.
Widnet Samson Traae eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at 14ten dager for 3die Pindse dag kom Rasmus Linge og Aamund Lingenes, til vidnet, og Rasmus spørger om Lænsmanden war hiemme, svarede widnet, at hand var hiem/m/e i Afttes men om hand nu er hiem/m/e vidste icke vidnet, hvor paa Rasmus Linge gick op i Waage, og Aamund blev i baaden, som laag tet ved Jegten som vidnet arbeide paa, imidlertid fortaalte Aamund Lingenes for vidnet at Johannes Nernes tog Rasmus Linge et haartag samme dag, som de Reiste fra Nernæs 3 fierding Miil vey till vidnet Samson Traae, og som Rasmus Linge kom Ned til Søen siger fandt icke Lænsmanden hiemme, spørger om vidnet icke ville laane ham 14 rdr: svarede vidnet icke hafde leylighed der till, saa sagde drengen som var paa Jegten med, og spurde om icke Rasmus Linge fick Penge paa Nernæs, svarede Rasmus Linge, fick icke Penger, mend hand bød mig hug og slaeg videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Widnet Guldbrand Nedre Voge, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at samme dag som Rasmus Linge og Aamund Lingenes, kom till Samson Traae, stod vidnet og arbeidede paa Saugen, kom Rasmus Linge og spurde om {vidnet} Lænsmanden var hiemme, hvor til vidnet svarede ved icke om hand var hiem/m/e nu, men i Afttes war hand hiemme, saa sagde Rasmus Linge Jeg var hos Johannes Nernæs og skulle have nogen skillinger, men fick icke andet end hug og slag, som i sin tid skall finde sig, og blev seende hand hafde en fleck i ansigtet, men om det var blod, eller andet vidste vidnet icke; videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Wid: Samson Traae under forige aflagde Eed forcklarede at da Rasmus Linge kom fra Lænsmanden Hans Vaage till Søen, blev seende at hand Rasmus Linge {war} hafde {i ansigtet} som en liden strimell i ansigtet, som dog icke var blodig, men om hand har Revet sig paa en qvist eller hvorledes hand haver faaet det vidste vidnet icke, og widnet Aamund Lingenes under forrige Eed forcklarede ligeledes.
Lænsmanden Hans Giøen om hvis Passeret er war af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende, som blev bevilget.
Fogden lod ellers tilspørge \om/ nogen af Almuen skulle ville modtage paa borg eller laaen af de 160 Tønder byg, som deris Mai:t har veret saa Naadig at wille Creditere dette Fogderies fattige Almue hvor till ingen af Almuen anmelte sig at forlange noget, men allerunderdanigst tackede for saadan høy Kongelig Naade.
Restandsen for Strandebarms skibred blev oplæst og beløber 179 rdr: 7 s: Lige saa for Qvindherrets Skibrede som beløber 223 rdr: 4 Mrk: 12 s:
Ao: 1743 d: 26 og 27 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Sioe for Schaanevigs Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig, Lænsmanden Johannes Sioe i steden for Johannes Lande, Niels Langeland, Samson Nesthuus, Lars Tvedte, Samson Holme, Peder Lande, Povell Eegeland og Siur Hougs Støell, tillige med begge!! Lænsmendene og Almue fleere; som Tinget samme tid Søgte.
1743: 118b
Publiceret alle Kongl: Forordninger og Reschripter, samt høye øfrigheds ordres, lige som paa de forrige Ting steder.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Bestaling for Secreterer Claus Bager at vere Wice Laug Mand over Bergens Laugstoel dat: 1 Xbr: 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Madame Barbara Kamstrup boende paa ToftteKalfven hvor udj Enckemanden Lieutenent Bendtsen er udlagt 18 Mrk: Sm: for 30 rdr: Sønnerne Bendt Jørgensen og Hans Jørgensen tilsamen udl: 18 Mrk: Sm: i Toftteckalfven for (30) rdr: dat: 12 Julij 1741.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Karj (Jo?)hansdatter Mortvet, hvor udj Sønnen Niels Anders: er udl: 17 Mrk: Sm: for 8 rdr: 3 Mrk: Anna Olsdatter, Christj Olsdatter og Magdele Andersdatter er tilsamen udlagt 16 Mrk: Sm: i gaarden Mortvet for 8 rdr: dat: 28 martij 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Beatte Pedersdatter {som} sam/m/!! hvor udj Enckemanden Johannes, er udl:
Publiceret Mathias Dahls udstede bøxelsedel paa 3 Løber Sm: i gaarden Lechnes till Knud Ols: dat: 5 Xbr: 1742.
Fogden lod tilføre at af dend Naadegave som Deris Kongl: Mai:t af aller høy Priseligst Naade, har skiencket og givet, til de mest betrengte Almues Mend i Bergens Stiftt, er bleven lignet paa dette Schaanevigs Skibbrede i Proportion af de fattiges tarf og Taell, 10 Tønder byg, 10 Tønder hafre og Contante Penger 22 rdr: 4 Mrk: hvilcken Naadegafve Fogden foretog sig nu her inden Retten udj oververelse af Stedetz Sogne Præst Hr: Morten Ruus, samt begge bøygde Lænsmændene Johan/n/es Sioe og Christopher Gielmervig samt de Dannemend Askell Matre og Ole Eericksen Wigcke, Anders Toftte, og Hagtor Tvedt, bem:te Naadegave at ud deele som følger.
Ole Indre Svinland beckom ½ tønde hafre, Johannes Brecke 1 rdr: Lars Eegckemoe 1 t:de hafre, Joen Backes huustrue 1 rdr: Lars Glomen 3 Mrk: Halfvor Braaskaat 1 tønde hafre, Torgils Lundalen ½ tønde hafre, Encken Rullestad nu paa Schrom/m/e 1 rdr: 1 t:de hafre, Lars Glømje 3 Mrk: penge, Tørres øfre SæfverEide 1 rdr: og 1 t:de byg, Peder Waldre 1 rdr: 2 Mrk: Encken Lusie Mortvet 1 rdr: 5 Mrk: og 1 t:de hafre, Niels Larsen ibid: 48 s: Jørgen Eide 1 t:de byg, Anders ibid: 2 rdr: og ½ tønde byg, Jørgen Sioe 2 rdr: og 1 tønde byg, Lars Sioe 2 rdr: og 1 t:de byg, Rasmus øfre Sæbøe 1 tønde byg, Johannes ½ tønde byg, Mons Toftte 1 tønde byg, Baard Toftte 1 Tønde byg, Hans Videvold ½ tønde byg, Taarbiørn Lande 2 rdr: Axell Fielland 1 rdr: og ½ t:de byg, Ole Andersen Mehuus 2 rdr: og 1 tønde byg samt 1 tønde hafre, Torbiørn Skarfveland 1 rdr: og 1 t:de hafre, Thoer yttre Bouge ½ tønde hafre, Lars Bogstøe ½ tønde hafre, Thoere Foedtland 2 rdr: og 1 t:de hafre, Maans Opstvet 1 t:de hafre.
10 Sæcker hos Lænsmanden Christopher Gielmervig blev auctioneret, da eftter opbud Peder Raadzmand som høystbydende tilslagen for 1 Mrk: 1 s: pr: Sæck; Nock 10 Sæcker hos Johannes Sioe blev auctioneret hvilcke blev Peder Closter som høystbydende tilslagen for 18 ½ s: pr. Sæck.
1743: 119
Publiceret Lieutenent Jørgen Bendtsens udstede Pandte obligation Stoer 70 rdr: 3 Mrk: som hand af Hr: Cancellie Raad Randulff til Laans beckom/m/et haver, og der fore setter til underpant 18 Mrk: Sm: udj gaarden TofteKalfven som og sine andre tilhørende Eiendeler af Løsøre dat: 1te Junij 1743.
Publiceret Gunele Biørnsdatter Sl: Job Ebnes eftterleverske, med fleere interessentere deris udstede skiøde paa 1 Løb Sm: 2 huuder udj gaarden Ebne till Johannes Jobsen som der for har betalt 120 rdr: dat: 29 Martij 1743.
Fogden hafver till dette Ting ladet indstefne Torckild Næs til Doms Lidelse for øvede skends ord og overiilelse \samt helligbrøde/ imod Lars Næs, hvor om hand er indstefnt at anhøre widnerne Joen Slaacke, Ole Tielflaatt, Soldatt Taarbiørn Præstegaarden og Knud Tielle, hvilcke ere iligemaade indstefnt under deris faldz maall.
dend indstefnte Torckell Næs, blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Eelias Lecknes og Svend AasEim, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Torckell Næs samt vidnerne under faldz maall til dette Ting med 3de ugers varsell. Hvor paa vidnerne blev paaraabt, da Eedens forcklaring af Lovbogen for dennem blev oplæst og der paa fremstod
vidnet Knud Tielle som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at Pindse dag 1743 eftter Prædicken om Afttenen, fick vidnet høre at Torckild og Lars Næs sad i Schanches huus ved Schaanevigs Søen, og talede som de vare u-Venner, gick saa ind till dennem hvor ingen anden da var tilstede hos dem uden vidnet alleene, som hørte at Torckell anckede paa at Lars Næs sendte ham sin hest igien, som hand hafde beckommet til Laans af Torckild Næs, for at staae med hans øgcker, hvor paa Lars Næs siger hand maatte sende dend hiem fordj hesten Sprang over gieres garen, hvor till Torckell Næs siger til Lars Næs du løyst, du løyst som en skielm, som vidnet tiltallede dem for da de blev skildt ad. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Vidnet Joen Slaacke eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at Pindse dag 1743 var vidnet inde i Schanchehuuset ved Schaanevigs Søen, eftter Prædicken og drack ½ kande øel med sin Naboe, og imidlertid hørte at Torckild Næs og Lars Næs talte om at hesten kom ind paa Engebøen Lars Næs tilhørende, men i øfrigt hørte icke et undt ord mellem dennem blev talt, ved heller icke mere her om at forcklare.
Vidnet Ole Tielflaatt eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Pindse dag 1743 eftter Prædicken gick vidnet ind i Schanches huus ved Søen, hvor Torckell Næs og Lars Næs talte med hin anden om en hest som Torckell Næs haver faaet forlov at gaae i beite i Lars Næsses udmarck, hvilcken Lars Næs dito Pindse dag haver hiemsendt formedelst at dito hest Sprang over gieres garen ind paa Engebøen og Ageren, som Torckell Næs negtede var icke sandt, men sagde Lars Næs løy det, og sagde hand var en Præcker og en Stacker, videre hafde dette vidne icke at forcklare.
1743: 119b
det 4de vidne Taarbiørn Præstegaarden som er Soldatt blev paaraabt eftter Loven men møtte icke. hvor for Fogden paastod at hand maatte forelegges Lauvdag under faldz maall til neste Ting.
Eragtet.
Torckell Næs, som eftter Stefnevidnernis afhiemling haver faaet lovlig warsell, til dette Ting, forelegges Laufdag til neste Ting at møde og svare till Sagen, iligemaade forelegges widnet Taarbiørn Præstegaarden under faldz maall Laufdag til neste Ting at møde og aflegge sit vidnesbyrd udj Sagen.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Forordning angaaende videre benaadning for dem som Ertz gange opdager dat: 20 Junij 1743.
Haldoer Storhaag fremckom for Retten og forcklarede at have opfunden Een Ulfvebøele i Tvedtemarcken hvor udj hand har fundet 8 Ulfunger hvis skind hand for Retten anviste, hvor fore Fogden betalte ham 4 rdr:
Restandsen blev oplæst og beløber 518 rdr: 3 Mrk: 5 s:
Ao: 1743 d: 29 og 30 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Fiddie for Etnes og Fieldbergs Skibbreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Taarbiørn Liusnes, Lars Lunde, Halfvor Biørck, Thoer Kaldem, Tierran Ousvog, Joen Skiedzvold, Ole Gundegier og Knud Monsen Flocketvedt, tillige med begge Lænsmendene og Almue fleere af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Bestalning for Secreterer Bager at vere Wice Laugmand over Bergens Laugstoel dat: 1 Decembr: 1743.
Publiceret Hr: obriste Lieut: von Krogs udstede auctions skiøde paa Hr: Capitain Sl: Rams huuser i Etne til Hr: Capt: Crol som der for haver betalt 40 rdr: dat: 17 Junij 1743.
Publiceret Birthe Sl: Otte Krem/m/ers udstede Pandte obligation stor 9 rdr: 5 Mrk: 3 s: som hun i varer af Knud Krog haver beckom/m/et, og setter for dito Capital, sine ved VasEnden staaende huuser til underpant dat: 24 Janv: 1743.
Publiceret giestgiæberen Joeseph Anders: Thoer Heyebøe og Niels Eides mellem sig oprettede Contract dat: 29 Maij 1743.
Publiceret Joeph (Joseph) Andersens udstede skiøde paa Grunden som hans giestgiæberhuuser er paastaaende til Thoer Heyebøe og Niels øster Eide som der for haver betalt 24 rdr: dat: 30 Maij 1743.
Publiceret Hr: Cancellie Raad Randulfs udstede skiøde paa 1 Løb 18 mrk: Sm: udj gaarden Nerim till Lieut: Berg som der for har betalt 30 rdr: dat: 5 Junij 1743.
Publiceret Colbendt Hansen med flere interessenteres udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Søre Berge til Jacob Thoers: som der for har betalt 17 rdr: dat: 19 Novembr: 1742.
Fogden gaf tilckiende at af dend Kongl: Naade gave, som deris Kongl: Mai:t allernaadigst har skiencket de mest betrengte Almue Mend i Bergens Stiftt, er bleven lignet paa Etnes Skibbrede Rede penge 13 rdr: 4 Mrk: og Korn 16 tønder byg, samt paa Fieldbergs Skibbrede 50 Rdr: hvilcket Fogden foretog sig udj oververelse af Sogne Præsterne Hr: Jochum Althand og Hr: Morten Ruus, samt de Dannemend Godtskalck Skiold af Grindems Sogn, Maans Støele af Støele Kirckesogn, og Torckell Ve af Gierdes Kircke-
1743: 120
sogn i Etnes Skibrede, saa vell som E(… …..)cke af (…..)s Kirckesogn, Johannes Sandvig af Fieldbergs d(…) og Gundmund Aarvig af Wigebøigd Kirckesogn af Fieldbergs Skibrede, samt Lænsmendene Johannes Fiddie, og Gunder Houge i Lænsmanden Niels Lundes sted af begge skibbrede, till de mest trengende Almue som følger
først af Etnes Skibrede, saa som PræsteEncken Madame Kamstrup 3 rdr: som er meget nødlidende, Taarbiørn Wæe 1 rdr: Lars Grønstad ½ tønde Korn, Zackarias Nernes beckom ½ tønde Korn, Hans Qvam/m/e beckom ½ tønde Korn, Iver Ram/m/e ½ tønde Korn, Knud Flocketvet ½ tønde Korn, Niels Flocketvet ½ tønde Korn og penge 48 s: Knud Grindem 1 tønde Korn, Niels Niels: Grindem 1 tønde Korn og penge 2 rdr: Eerick Grindem 1 tønde Korn, Johanes Eefvens: ibid: ½ tønde Korn, Tollef øfre Berge ½ tønde Korn, Mathias Nedre Berge ½ tønde Korn, Niels Torstensen Ryg 1 tønde Korn, Størck Tesdall 1 tønde Korn, Samuell Halleland penge 4 Mrk: Ole Lars: Gierde 1 Tønde Korn, Johannes Eefvens: ibid: 1 tønde Korn, Povell Hougen 1 tønde Korn og penge 2 rdr: Torger Dønjebacke 1 tønde Korn og penge 1 rdr: 3 Mrk: Povell Sæbøe 1 tønde Korn og penge 1 rdr: 3 Mrk: og Siur Wettestøe 1 tønde Korn og penge 1 rdr: 3 Mrk:
till de fattige Almue Mend i Fieldbergs Skibbrede er ud deelet som følger. Encken Kaattebøe beckom 3 rdr: Taarbiørn Stangeland 1 rdr: 3 Mrk: Torckell Stangeland beckom 1 rdr: Lars Gierrevig 3 Mrk: Jacob Søere Berge 2 rdr: Niels Tollefs: Udb(ioe) 3 Mrk: Knud Sæbøe 2 rdr: Taarbiørn Øfrebøe 1 rdr: Lars ibid: 3 Mrk: Jesper ibid: 2 rdr: Ifver Axdall 1 rdr: Tørres Cartey 2 rdr: Joen Aske 1 rdr: Gulleick Vigck 1 rdr: 3 Mrk: Johannes Hixdall 1 rdr: Peder ibid: 1 rdr: Jacob Lien 1 rdr: Hans DøerEim 3 rdr: Eerick Ryen 3 rdr: Siur Indbioe 2 rdr: Eerick ibid: 2 rdr: Knud ibid: 2 rdr: Ifver ibid: 1 rdr: Ole Torckels: ibid: 1 rdr: Aslack Grundevog 3 Mrk: Ole Abelvig 3 Mrk: Lars Svaeland 1 rdr: Torckel ibid: 3 Mrk: Christen Fodsell 3 rdr: 3 Mrk: Jens Alna 3 Mrk: Johannes ibid: 3 rdr: 3 Mrk: Niels Giere 1 rdr: 3 Mrk: Peder Dahle 1 rdr: Taarbiørn Vigck 1 rdr: og Siur Sundnes 3 rdr: og saaledes er da til Fieldbergs Skibredes fattige Almue uddeelet 53 rdr: som komer der af at Fogden eftter forcklaring icke er komen saa meget til kort paa de indkiøbte Sæcker til Kornets {indf} hiemførsell, som hand tilforn forestillede sig, og hvor om hand ville giøre et nøyere og fuldkom/m/en overslag, ved det sidste Skibbrede, naar de fattiges penge der bliver uddeelet og Sæckerne over alt bliver soldte.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Povel Jonsen Nerim, hvilcken gaard Nerim skyldende 1 Løb 18 Mrk: Sm: er Cancellie Raad Randulff som høystbydende paa auctionen tilslagen for 26 rdr: 1 Mrk: dat: 28 Septembr: 1740.!!
Anniche Thyrholm Sl: Ole Asgoud Hilles eftterlefverske haver till dette ting ladet indstefne Lars Siursen Gierrevig til Doms Lidelse {for hand} at betale Citantinden 15 rdr: for 1 pd: 21 Mrk: Sm: i gaarden Stangeland som hinde for sin fordring eftter Sl: Ole Reyersens Stangelands Sterfboe paa skifttet skall vere udlagt, som og ladet indstefne Taarbiørn Taarbiørns: Stangeland som sam/m/e Jordepart skall have kiøbt, til vedermæele udj Sagen, at i Rette legge sit der paa beckomne skiøde, og videre indstefnt Lars Gierrevig at betale Processens beckostning.
Lars Gierevig blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ey heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Halfvor Oesen og Torckell Heggen, hiemlede ved Eed eftter Loven [at have] indstefnt Lars Gierrevigen till dette Ting med 4 ugers Kald og Va-
1743: 120b
sell; (men) Halfvor (Oesen) forcklarede at have tillige med Torckell Stangeland indstefnt Taarbiørn Taarbiørns: Stangeland med 3de ugers varsell, men som det Eene Stefnevidne Torckell Stangeland icke møder, saa kunde Stefnemaalet icke for ham afhiemles.
paa Enckens vegne lod Samuell Haa(im)b i Rettelegge Extract af Skifttebrvet, hvor eftter hun formente og paastod at Contra parten bør tilfindes at betale de paastefnte 15 rdr: dog tilstaar at Lars Gierevig der paa haver betalt 5 rdr: Rester saa 10 rdr: eftter hindes skrifttlige (bev)is dat: 7 Junij 1743.
Eragtet.
Som Lars Stangeland!! (Gierevig?) (ej) findes ved Stefnevidnernis afhiemling at vere lovlig Stefnt, saa forelegges ham Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen, till samme tid og sted paalegges Citantinden lovligen at lade indstefne Taarbiørn Stangeland til vedermæele, i Sagen, at Producere sit paa sin Eiende og brugende Jordepart udj gaarden Stangeland beckomne skiøde.
Godtskalck Skiold haver till dette Ting ladet indstefne Tollef LaufverEide for brugte skieldz ord, paa Noreim, og der om indstefnt ham at anhøre vidnerne Povell Ram/m/e og Halle Ramsvig, som iligemaade er indstefnt under faldz maall at møde, og der {med} \nest/ Contraparten {at} indstefnt at lide Dom till Strafbøder og Sagens omckostninger eftter Loven at Erstatte.
Tollef LaufverEide blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, og lod ved Taarbiørn Liusnes svare hand var svag, og der for kunde denne gang icke møde, ej heller hafde hand tid at udtage Contra Stefning i Sagen.
Citanten paastod at Stefnevidnerne maatte Eedfæstes og afhøres.
Stefnevidnerne Søren skydzskaffer og Ifver Ram/m/e, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Tollef LaufverEide till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell.
Citanten paastod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres, thj blev vidnerne for Retten fremckaldet {som} hvor da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst og formaenet at vogte sig for MeenEed, hvor paa
vidnet Pofvell Ramme eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at 2den Pindsedag 1743 war vidnet med mange fleere folck paa Noreim i fæsterøell, og eftter Maaltid sad giesterne ved bordet og var meget drucken, og som Tollef LaufverEide og Godtskalck Skiold sad og talte med hin anden, hørte vidnet at Tollef LoufverEide Sagde til Godtskalck Skiold Stael du icke 10 rdr: fra Askell Houeland, giorde du icke det du skylda skreppa, videre hafde dette vidne icke at forcklare.
det andet vidne Halle Ram/m/e!! (Ramsvig?) eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede
1743: 121
at i fæsterøelet paa Noreim 2den Pindse(dag ….. ……. …. …..)
da alle giesterne vare meget drucken og som de (sad ved bordet hørte vid-)
net at Tollef LaufverEide skielte Godtskalck Skiold (… …. …..)
at hand haver Staaelet 10 rdr: i heele slettedallere f(ra ….. ..…-)
land, og sagde der paa overlydt i Stuen at de alle skulle (vere vidne?)
men hvad deris dischours war føer eller siden vidste vidnet icke at giøre forcklaring om;
Eragtet.
Tollef LaufverEide forelegges Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Publiceret Ole Baardsens udstede skiøde paa 1 Løb 3 Mrk: Sm: i gaarden Tesdal till Jacob Olsen som der for har betalt 37 rdr: dat: 2 April 1742.
Fogden Heiberg haver paa Madame Sl: Hr: Korens vegne atter udj forrige Sag ladet indstefne Britha Sl: Otto Kremmers for 10 rdr: som hun eftter Revers er skyldig, at lide Dom till at betale saa vell som Sagens foraarsagede omckostninger.
dend indstefnte Britha Sl: Otto Krem/m/ers eftterlefverske blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa hindes vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Niels Grindem og Søren Colbendtsen hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Britha Encken Sl: Otto Kremmers for hindes Boepæell ved WasEnden till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell, udj oververelse af Naboerne Aslack Grindem og Robbert WasEnden, og tillige gaf tilckiende at hun seeniste Rettes dag hafver faaet Lavdag og Rettens foreleggelse at møde till dette Ting.
Fogden paa Madame Sl: Hr: Korens vegne i Rettelagde Berthe Halfvorsdatters udgifne Revers eller bevis for de paastefnte 10 rdr: dat: 28 Octobr: 1740 saa Lydende. hvor eftter Fogden paastod at som dette er saa Reen og klaer gieldz Sag, og dend indstefnte hvercken eftter første Stefnemaall eller andet Stefnemaall, og dend der ved anckyndigede Lauvdag og Rettens foreleggelse, har villet møde eller svare till Sagen, hun da uden videre opsettelse maatte tilldøm/m/es at betale de paastefnte 10 rdr: og Processens omckostning i det mindste med 3 rdr: hvor om hand begierede Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Som Encken Berthe Sl: Otto Kremmers till afvigte Waarting haver faaet lovlig Kald og warsell till at lide Dom at betale dend fordrende gield og dend tid blev forelagt Lovdag till dette Ting som hinde iligemaade er lovlig forckyndt, og end nu icke møder, Saa tilfindes Encken Britha Sl: Otto Krem/m/ers i følge sin forskrifvelse og udgifne Rewers at betale dend paastefnte prætention med 10 Rdr: samt udj Processens beckostning 2 rdr: alt forskrefne at udrede og betale under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Jacob Olsen Tesdal af Etne Skibrede fremckom for Retten og gaf
1743: 121b
(tilckiende at have ……. ………) Ulfvebøele i Tesdal Marcken \Pindse dag/ og der
(…. ……. ……..) hvor fore Fogden betalte 3 rdr:
(Publiceret ….. ….. Dals) udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Løb Smør i
(gaarden ……… till) Ole Kierans: dat: 16 Janv: 1743.
Publiceret Peder Heltbergs udgifne skiøde paa odelsRetten till 2 ½ Løb Smør {som} udj gaarden Frette som hand haver ofverdraget till Niels Rasmusen for 13 rdr: dat: 27 Julij 1743.
Christen Hansen fremstillede sig for Retten og Protesterede imod denne Publicerede Transport af Peder Heltberg till Stiffaderen Niels Frette udgifven, som Comparenten fastelig formeente og paastod, eftter de af hans {fædrenes} Sl: faders der paa Erhverfvende odels og Eiendoms brefver, ingen uden Comparenten till Ermelte (2?) ½ Løb Smør i Frette, {uden hand alleene} \er berettiget/, som hand paa sin behørig Tid og sted Reserverer sig at indtaele.
Fogden Heiberg i Rettelagde Lænsmanden Hans Engelsen Giøens udstede obligation paa 150 rdr: udgivet til Steen Olsen Eegeland, hvilcken nu af ham befindes at vere paategnet og qvitteret at Capital saa vel som Renter er Clareret og betalt d: 4 Maij 1743 og til dend Ende nu i Retten anvises til udslettelse i Pandtebogen.
Publiceret Hans Engelsen Giøens udstede obligation 150 rdr: som hand haver til Laans beckommet af Fogden Heiberg og setter der for til underpandt sin anpart Eiende Kongetiende udj Etne Skibrede dat: 14 Maij 1743.
Publiceret Niels Christensen Lundes udstede obligation Stor 40 rdr: som hand haver beckom/m/et til Laans af Fogden Heiberg og setter der for til underpant sin Eiende part udj gaarden Lunde tillige med gaardens besetning af Creatuurer dat: 25 Novembr: 1741.
Publiceret Gunder Tierans: Støele og Niels Nielsen Oucklands udstede skiøde paa ½ Løb Sm: udj gaarden Øfrenæs \uden bøxell/ til Godtskalck Skiold som der for har betalt 18 rdr: dat: 17 Novembr: 1742.
Publiceret Godtskalck Skioldz udstede skiøde paa ½ Løb Sm: udj gaarden Øfrenes, samt 12 Mrk: Sm: i gaarden yttre Haaland som Alvald Taarbiørns: beboer, Nock 12 Mrk: Sm: i gaarden Fredte som opsidderen Osmund og Niels Frette bruget til Grindens Kircke dat: 1 Apr: 1743.
Publiceret Sl: Inger Eefvensdatter Ooswaags Arfvingers udstede Contract at hindes {Sl:} eftterladte Mand Joen Taarbiørnsen Osvog, haver Rigtig betalt til dennem, dend eftter hans Sl: qvinde dennem tilfaldende arvelod med 42 rdr: dat: 1 April 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede {skiøde} \bøxelsedel/ paa 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Schedswold till Joen Larsen dat: 18 Augustij 1742.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Peder Hixdal at lide Dom til Straff fordj hand u-Lovlig haver hugget udj dend under gaarden Liens Eiendom tilhørende Skoug imedens gaarden laae øde, saa vell som Peder Vee, der har givet hannem forlov till samme hugster og der om at anhøre vidnerne, Taarckell Wee, Niels Røen, Steen OpEim, Aanen OpEim, Johannes Hixdall, Jacob Lien, Tørres Underhougen og Torgier Nedre Lunde, hvilcke iligemaade er indstefnt under deris Faldz maall at møde deris Eedelige forcklaring udj Sagen at aflegge, alleene till Eet Tingsvidnes Erholdelse.
de indstefnte Contraparter Peder Hixdall og Peder Wee Comparerede for Retten og wedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Peder Hixdall svarede at hvad hand haver hugget i dend paastefnte Skoug, haver hand der till haftt forlof tilsagn af Peder Wee som tilstod at have givet ham forlov till at hugge paa det sted i Skougen som hugget er, formedelst hand meener at sam/m/e hugster og ditos skoug skall vere under {gaarden} hans faders Eiendoms gaard Wee beliggende;
Fogden lod tilføre at siden
1743: 122
Peder Wee, Self for Retten haver tilstaaet (at have givet Peder Hix-)
dall forlov till dend Passerede Skoughugst, saa frafaldt (Fogden disse vid-)
ner Johannes Hixdall og Jacob Lien, som der om skulle g(ive sit vidnesbyrd)
og som de 4re vidner, Torckell Wee, Niels Røen, Aane(n OpEim og Steen)
OpEim ere indstefnte at giøre forcklaring om Kan(d og Skiftter)
imellem gaarden Liens og gaarden Wees Skoug og (udmarck)
i henseende till Peder Wees paastand, at skougen skall tilhø(re hans)
fader Aamund Wees Eiende og paaboende gaard, icke for (denne)
Redt, men følgelig Loven paa aaesteden maa Tracteres og afhandles, Saa frafaldt og Fogden denne sinde at lade føre deris vidnisbyrd dog under alle lovlige forbeholdenheder till Deris Mai:ts gaardz forsvar, men hvad sig angaar de 2de vidner Tørres Underhougen og Torgier Nedre Lunde, som er indstefnt at bære forcklaring om paa hvad sted Skoughugsten er sked, og hvor meget skoug der er blevet nedhugget, saa eftterdj saadant icke saa vell for efttertiden som nu kand blive oplyst eller opsettes at afbevises till Rettens Middell kommer paa Aaesteden, saa begierede Fogden at samme 2de vidner nu maatte Eedfæstes og afhøres.
Eragtet.
Ved Contraparten Peder Wees declaration er betydet, at hand som haver gifvet forlov paa {Skoug} dend paastefnte Skoughugst imellem gaarderne Lien og Wee, er Self alleene en Leylending, men faderen Aamund Torstensen till gaarden Wee er Eiere, allige\vell/ er widnerne indstefnte i følge Fogdens Eegen giørende paastand at giøre forcklaring om paa hvad sted eller Eiendoms Marck Skoughugsten er sked og øvet, da som Eieren for gaarden Wee Aasmund Torstensen icke {er i} befindes at vere till dette Ting lovlig indstefnt at anhøre widnernis udsigende om dito Skoughugst der ellers tvistes om paa hvilcken Eiendom dend er sked, Saa kand Retten denne sinde icke de indstefnte vidners forcklaring antage eller afhøre, forinden med Eieren till gaarden Wee Aasmund Torstensen der om bliver lovligen indkaldet.
Niels Kaldvigen haver till dette Ting ladet indstefne Tiæran Øfrenes at lide Dom, till at betale Myndtlingen \Sl:/ Johannes Torstensens Sl: fader arf 27 rdr: 4 s: som Contrapartens Sl: Søn Johannes Tieransen Ferrevig war ordineret til formynder for, og hafde dito Myndtlings Arfvemidler till sig annammet \og der om at anhøre vidnet Ole Aasbøe Eedelige vidnesbyrd/ med videre samt at betale Processens beckostning.
Contraparten Tierran Øfrenes blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare;
Stefnevidnerne Søfren Colbendtsen \og/ Zackarias Thorsen Næsse, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Tierran Øfrenes ej allene at betale dito arvelod ved Dom og paagaaende omckostninger men end og her om at anhøre vidnet Ole Aasbøes Eedelige forcklaring, som iligemaade er indstefnt under faldz maall at møde, med mere end 14 dagers Kald og Varsell hvor paa Citantanten!! Niels Kaldvigen i Rettelagde Skifttebrefvet forrettet eftter Sl: Torsten Johansen Kalvig forrettet d: 23 Julij 1735, hvor eftter Citantens Sl: Stifsøn Sl: Johannes Torstensen
1743: 122b
(…. ……. ……. ……… .. rdr:) 4 s: og for dito Arfvemidler
(….. …….. …) Johannes Torstensen til Formynder ordineret,
(…. …….. ……. ……..) dito arvemidler til sig af Stiffaderen
(…… ….. …) eftter hvilcken tid formynderen ved døden afgick
(… …… …..) Contraparten Tierran Øfrenesses kiødelige Søn, hvis
(…. ….) Boe og Eiendeeler Tierran Øfrenes {udj} uden Rettens
(…..)s forvaltning, Self antog sig at skalte og forvalte eftter
(Ee)get Lycke, uden at indkalde Citanten til Rigtighedz afgiørelse,
men nogen tid der eftter war Citanten hos Tieran Øfrenes og
(beckom) Reede penge hos ham samme tid paa dito arfvelod 17 Rdr: og de øfrige eller Resterende 10 rdr: paaskyder Tieran Øfrenes at hafve leveret till Myndtlingen førend hand ved døden afgick, hvilcket foruden at dette eftter hans formening icke befindes i Sandhed, ej kunde vere tilladelig, siden Myndtlingen ej var ældre end 23 aar da hand døde, men til overflød om dissens u-Rigtighed haver Citanten indstefnt vidnet Ole Aasbøe som hand paastod maatte Eedfæstes og afhøres, hvor paa
vidnet Ole Aasbøe fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt wandt og forcklarede, at dend afdøde Myndtling Johannes Torstensen tiente hos Thoer Søehuus i Skaanevigs Skibbrede, hvor vidnet i Myndtlingens Svaghed om Kyndelsmisse tider 1742 kom hen {hos} og talte med ham 3de dager førend hand døde, udj dito hans huusbonds hosverelse, da vidnet siger till Myndtlingen, det kand hende sig du døer, og her er langt i mellem folcket, saa er det bæst at du siger om du haver nogen udestaaende gield, hvor til hand sagde jae det er sandt, og saa fremt hand lever, kand hand Self indfordre det, og skulle hand døe, saa ville hand sige dem det, at hans Sl: fader arf er indestaaende hos Tierran Øfrenes og der paa oppebaaret og beckommet i Rente 48 s: danske, men hafde icke beckommet eller oppebaaret en Eeniste Skilling af Capitalen. Videre vidste vidnet icke at forcklare, uden at Myndtlingens formynder Sl: Johannes Tierransen døde for 4re aar siden, vngefer 1740.
Eragtet.
Siden Stefnevidnerne haver afhiemlet at Tierran Øfrenes haver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges hannem Lauvdag til neste Ting at møde og svare till Sagen.
Formynderen for Myndtlingen Ingebor Joensdatters hiemegiftte og arfvemidler {till} Thoer Olsen Diufve som ved Niels Kaldvigen i Retten fremlagde dito Myndtlings arfvemidler som er 10 rdr: 3 Mrk: 14 s: og opbød dem inden Retten om nogen ville antage dem paa Rente, imod sickert underpandt, men som ingen anmeldte sig at ville antage dem imod Renters svarelse, saa blev pengerne eftter hans paastand af Sorenskrifveren forseglet, og budet igien till leveret.
Gundmund Aarvig som tilsiunsMand for Joeseph Andersens Børns arfvemidler som er 140 rdr: 2 Mrk: Producerede hand i Retten og tilspurde Almuen om nogen ville antage
1743: 123
dem imod Renters svarelse, og (….. ………. ………… men)
ingen anmeldte sig at have den(nem …….. ………. ………. ta-)
ge dennem for Renters svarelse, s(.. ……. ……… ……… tilsyns-)
mandens paastand af Sorensk(rifveren ……… ……….. …… ha-)
nem igien leveret.
Fogden gaf tilckiende at Dellinqventen Siur Svendsen Bioe udj hans fengsell {Pofvell} hos Lænsmanden Povel Noerh(…. kundgiort at eftterskrefne Persohner skall vere ham skyldig endel laante Penge, som icke ved bem:te Dellinqventes Registerede Boe er komen Boen til Indtegt, Nemlig, Tørres Underhougen 10 rdr: Knud Svaeland 2 rdr: Anders Svaeland 3 Mrk: Tollack Qvamen 8 rdr: Knud Sæebøe 5 rdr: Lars Svaeland 1 rdr: 3 Mrk: og Ole Indbioe 2 rdr: og som Merbem:te Dellinqventes hovedlod af boens løese og faste Eiendeeler, er hans Mai:t ved Dom hiemfalden og dette hensigter til deris Mai:ts interesse at faae Sandhed om denne gield oplyst, saa har Fogden veret foraarsaget till dette Ting at indstefne, de Samtlige Nafngifne Debitorer, endten at vedgaae eller med Eed at fralegge sig det anførte Kraf og de som findes virkelig skyldig ved Dom at blive tilfunden at Erlegge til Boet og Conseqventer dend halve dell til deris Mai:ts Cassa, af hvis de skyldig ere.
der paa Tørres Underhougen fremstod for Retten og eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at hand haver beckommet till Laans af Dellinqventen Siur Svendsen Bioe 5 rdr: og hvercken fleere Penger forlanget eller beckomet. 2det Knud Svaeland eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at hand aldrig har forlanget Penger till Laans af Dellinqventen Siur Bioe, langt mindre beckommet penge eller Penges Verdie hos ham, saa at hand er ham aldelis icke 1 s: skyldig. 3die Anders Svaeland eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, icke haver forlanget, ej heller beckom/m/et allermindste hos Dellinqventen Siur Bioe till Laans, ej heller er ham mindste skilling skyldig. 4de Tollack Qvam/m/e eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede lige som nest forige vidne vundet og udsagt haver. 5te Knud Sæebøe eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede ligesom nest forige vidne, at hand indtet haver begiert til Laans af ham ej heller at vere ham Eeniste skilling skyldig. 6te Lars Svaeland eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede ligesom nest forige vidne vundet og udsagt haver. 7de Ole Indbioe eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, icke at vere Dellinqventen Siur Bioe Mindste skilling skyldig.
Fogden om hvis passeret er war af Retten et Tings vidne begierende, som maatte ham til Høstetinget gives beskreven som blev bevilget.
Fogden begierede at de 16 i Bergen indkiøbte Sæcker til det Korn til Etnes fattige Almue er hiemsendt og uddeelet maatte {til} auctioneres og til høyst bydende bortselges hvor af eftter opbud Iver Indbioe beckom 1 Sæck for 1 Mrk: 8 s: og Johannes
1743: 123b
(….. …….. …………….. ……)s Giere 1 dito for 14 s: de øfrige
(……. ……… ……. Cancellie) Raad Randulf tilslagen for 14 s: støcket
(…… …… …….. ……….)
Restandsen blev oplæst og beløber (… rdr: . Mrk: .. s: for Etnes Skibrede, og for Fieldb: Skib: 375 rdr: 2 Mrk: 1 s:
Lars Lunde fremckom for Retten og fremstillede de 3de Mend Lensmanden Johannes Eericksen Fiddie, Maans Støele og Johannes Fiøsne, som haver paa Kirckebacken kundgiort at ½ Løb Smør i gaarden Lunde som hand icke har kundet faae skiøde paa, siden Eierne for lang tid siden skall vere bortdød, Saa haver hand ved ovennefnte 3de Mend ladet dito ½ Løb Sm: i gaarden Lunde udraabe om nogen maatte kiende sig Eiere der till hvor om hand begierede at de maatte udj Eed tages og der om giøre forcklaring.
Lænsmanden Johannes Fiddie, Johannes Fiøsne og Maans Støele, hiemlede ved Eed eftter Loven at have for 3de aar siden paa {Kir} alle 3de Kirckebackerne udj Etnes Præstegield udraabt om nogen kiender sig til at vere Eiere till dend omtvistede ½ Løb Smør udj gaarden Lunde de da ville anmelde sig, men de hvercken paa dend tid ej heller indtill dato har hørt eller fornummet at noget Mand har nefnt eller talt om dend til at vere Eiere.
Hvor eftter Lars Lunde om hvis Passeret er, var af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Ao: 1743 d: 5, 6 og 7 Augustij blev holden almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Fiere og Føyens Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Størck Hofversholm, Hilje Haaevig, Anders Doemasnes, Lars Fagerland, Johannes Sundføere, Eelias Erfve, Ole Førde og Troen Lien, tillige med begge Lænsmendene og Almue fleere af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts Allernaadigste Forordninger og Reschripter samt høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Bestalning for Secreterer Claus Bager at vere Wice-Laugmand over Bergens Laugstoel dateret 1te Decembr: 1742.
Anders Vigcke af Fiere Skibbrede haver till dette Ting ladet indstefne Johannes Emberland til Doms Lidelse for hand skall have begiegnet Citantens huustrue med skieldzord, og der om indstefnt hanem at anhøre eftterskrefne vidner Ellend Waassepladse, Ole Lindaas og Baard Brockenesse som iligemaade ere indstefnte under faldzmaall at møde, og der eftter at lide Dom til Strafbøder og Sagens forvoldende omckostninger.
dend indstefnte Johannes Emberland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Citanten Anders Vigcke for Retten Comparerede og paastod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres, hvor paa vidnerne for Retten blev fremckaldet, da
1743: 124
Eedens forcklaring for dennem af Dommeren blev oplæst og formaenet at wogte sig for MeenEed. hvor paa
vidnet {Ole} \Ellend/ Waassepladset eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at var kiøgemæster udj brøllupet paa Gaarden Førde Søndagen for Nye aar 1743 da der kom Disputer imellem brudens og brudgommens venner, hvem der skulle følge bruden som Leyesvenne, imidlertid siger Anders Vigs huustrue Lisbet, till Johannes Emberland at hun war {lige} \nock/ saa ærlig som hand, da vidnet hørte at Johannes Emberland kaldte hinde for en Skindticke videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
det 2det vidne Ole Lindaas, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at i Brøllupet paa gaarden Førde Søndagen for Nye aar 1743 hørte vidnet at Citantens huustrue Siger till Johannes Emberland, at hun var lige saa ærlig som ham, hvor paa Johannes Emberland kaldte hinde for en skindticke. Vidnet blev tilspurt om icke hørte at Citantens huustrue sagde til Contraparten at hun war ærligere end hand war. Rs: Svarede hun sagde at vere lige saa ærlig som hand. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge;
3die vidne Baard Brockenes, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, i allemaader ligesom nest forrige vidne vundet og udsagt haver; vidnet blev tilspurt om icke hørte at Citantens huustrue sagde at vere ærligere end Contraparten. Rs: Ney. Videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
Citanten paastod Dom udj Sagen, som og at nyde Erstatning for Sagens omckostning.
Contraparten Johannes Emberland begierede at nyde andstand i Sagen til Høstetinget \førstckomende/ for at faae sine vidner til dend tid afhørte till Sagens oplysning.
Eragtet.
Sagen eftter Contrapartens paastand udsettes til Høstetinget førstckommende, till hvilcken tid og sted Contraparten sine vidner hafver at indstefne i følge Loven.
Restandsen for Fiere Skibbrede blef oplæst og beløber 232 rdr:
d: 6 og 7 Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Helga Tøresdatter, og blev Lars Tørres: udlagt 14(?) Mrk: 2/3 sm:!! (14? 2/3 Mrk: sm:) Hans Tøresen blev udlagt 1 1/35 Mrk: Sm: Tørres Tøres: udlagt 1 1/35 Mrk: Sm: og Rangnele Tørresdatter udl: 18/35 Mrk: Sm: udj gaarden Qvalvogen for 2 ½ Mrk: {Sm:} for hver marck Smør dat: 5 Aug: 1743.
d: 6 og 7 Aug: blev Retten betient paa gaarden Bielland oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med Laugrettes Mendene af Føyens Skibbrede Nemblig, Lars Sæfverud, Eerick Sioevold, Halfvor Næsse, Niels Brecke, Ole Gaaeseland, Lars Mægckebacken, Jens Næsse, og Hans Haalund tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordninger og Reschripter og høye øfrighedz ordres lige som paa forrige Tinge.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Bestalning for Claus Bager at vere vice Laugmand over Bergens Laugstoell dat: 1 Decembr: 1742.
Publiceret Lambert von der Ohes udstede Pandte obligation Stor 600 rdr: som hand haver beckom/m/et til Laans af Sr: Herman Feyff og setter ham der for i Pandt eftterskrefne Laxevoger Klamerholms, Schomsnes, Schnogdals, Hanøen og Hanøeschars Laxevoger med første Prioritet. dat: 2 Octbr: 1742.
Publiceret Lambert von der Ohes udstede bøxelsedel paa 9 Mrk: Sm: i Tverderøen til Hendrick Ovesen dat: 2 Maij 1743.
1743: 124b
Publiceret (Johannes?) Halfvorsens udstede odels Transport paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Holme til Britha Nielsdatter dat: 25 Junij 1743.
Publiceret Cancellie Raad Randulfs udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: ½ huud i Walvatne til Eerick Mads: dat: 4 Febrj: 1743.
Publiceret Anders Ouckland med fleere interessentere deris udstede Skiøde paa ? Løber Sm: udj gaarden Qvalvog til Lars Tøresen dat: 4 Martij 1743.
Publiceret Knud Halfvors: udstede oldes!! (odels) Transport paa 1 pd: Sm: i Holme til Niels Torckelsen dat: 25 Junij 1743.
Publiceret Knud Halfvorsens udstede {bøxelsedel} odels Transport paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Holme till Ingebrigt Rasmusen dat: 25 Junij 1743.
Publiceret Zidsele Toedtlandz udstede odels Transport dat: 8 Junij 1743.
Publiceret Hr: Haars udstede bøxelsedel paa et Pladz til Sifvert Pedersen dat: 30 Julij 1743.
Publiceret Hr: Haars udstede bøxelsedel paa et Pladz til Sifvert Pedersen dat: 30 Julij 1743.!!
Publiceret Mickel Olricks udstede bøxelsedel paa ? pd: 4 Mrk: Sm: i gaarden Sortland til Johanes Hans: dat: 13 Julij 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Abelone Johansdatter hvor Wallentin Wallentinsen er udl: 6 Mrk: Sm: udj Vindterstøebacken for 5 rdr: dat: 3 Maij 1743.
Fogden Proponerede at af dend Kongl: Naadegave som Deris Kongl: Mai:t haver skiencket og givet til fattige Almues Mend i Bergens Stiftt, og af de 290 Rdr: Penge og 170 tønder byg samt 30 Tønder Hafre som er bleven lignet paa Sundhord og Hardanger Fogderier er Reparteret paa disse 2de Føyens og Fiere Skibbreder eftter at omckostningerne paa det hiemførte Korn Nemlig 4 s: pr: tønde og det haftte forliis paa de i Bergen indkiøbte Sæcker hvor udj Kornet blev hiemført er fradragen Nemlig paa Føyens Skibrede Penge 44 rdr: 4 Mrk: og hafre 10 t:der og paa Fiere Skibbredes fattige Penge 41 rdr: 4 Mrk: og 10 tønder hafre, hvilcken Naadegafve Fogden foretog sig nu her inden Retten at uddeele, under Raadførsel og oververelse af Sogne Præsten Velærværdig Hr: Willum Smit samt begge Skibreders bøigde Lænsmend Næll Hyestad, Iver Knudsen Huglen og Tollef Hougeland og Størck Hofversholm, samt af Fiere Skibrede, Johannes Emberland, Jockum Vaage og Eelias Erfve, samt af Føyens Skibbrede, Jacob Deggernes, Hendrick Grindem, Carsten Tiong, Lars Sæfverud og Hans Haalund,
og blef da først uddeelet til dend fattige Almue i Fiere Skibrede, saa som till Colbent Valen 1 rdr:, Joen Brockenes 1 rdr: Ole Strømøen 2 rdr: Ingebrigt Berge 2 rdr: og ½ tønde hafre, Jørgen Hoepe ½ tønde hafre, Encken Espenes 1 rdr: 3 Mrk: Encken Stueland 2 rdr: ½ tønde Korn, Lars Førde 2 rdr: Eerick Lier 2 rdr: og ½ tønde hafre, Knud Erfvesvog 2 rdr: ½ tønde Korn, Jens Birckeland 1 rdr: og ½ tønde Korn, Baard Nedrevig 1 rdr: 3 Mrk: Aslack Eileraas 2 rdr: Ole Apeland 2 rdr: og 1 tønde Korn, Ole Mølstre 3 Mrk: Penge, Maans Bielland 2 rdr: 3 Mrk: og ½ t:de Korn, Gundmund Hofde 3 Mrk: Lars Laackne 1 rdr: og 1 tønde Korn, Encken Dønje 3 Mrk: Christen Framnes 1 rdr: 3 Mrk: og 1 tønde Korn, Eerick Østvig 1 rdr: 2 Mrk: Ole Brattestøe ½ tønde hafre, Encken østre Braatvet ½ tønde hafre, Eelias Flatnes 2 rdr: og 1 tønde hafre, Gunder Hofde 3 rdr: 3 Mrk: Taarbiørn Rinden 1 rdr: 1 tønde Korn, Eerick Øckland 2 rdr: 3 Mrk: Ole Gramshaug 1 rdr: og Christen Hauge 1 rdr: 4 Mrk:
Hvor eftter blev ud-
1743: 125
deelet til dend fattige Almue udj Føyens Skibrede, saa som till Madame Sl: Hr: Houses, 3 rdr: Mad: Sl: Hr: Wadbecks 2 rdr: Ole Presthoug 1 rdr: Samson Rom/m/etvet 1 rdr: Anders ibid: 2 rdr: 1 tønde hafre, Eerick Lunde 1 rdr: Johannes Lundmandzverck 1 rdr: Ole Nedre Øckland 1 rdr: Ole Andersen Hystad 2 rdr: 1 t:de hafre, Ole Ivers: Vatne 2 rdr: 1 t:de hafre, Hans Vieckenes 1 rdr: Joen Grønaas 1 rdr: Ole Noedteland 3 Mrk: Niels Grindem 1 rdr: (Thore?) Røgsund 3 Mrk: Ingebrigt Huuse 1 rdr: 1 tønde Korn, Oles Encke Næsse 3 Mrk: Hans Tverborvig 3 Mrk: Johannes Voge 1 rdr: 3 Mrk: 1 t:de Korn, Peder KullesEid 1 rdr: 1 t:de Korn, Gunder ibid: 3 Mrk: ½ t:de Korn, Simen Stensvog 3 Mrk: Encken Aandenes 1 rdr: Encken Alsvog 1 rdr: Lars Sortland 3 Mrk: Lars Halderager 2 rdr: Ole ibid: 3 Mrk: Ingebrigt Øckland 3 Mrk: Encken Habbestad 3 Mrk: Rasmus Sæele 1 rdr: Niels ibid: 1 rdr: Endre ibid: 2 rdr: Gabriel Mit Hofland 2 rdr: Peder Urang 1 rdr: 3 Mrk: Endre ibid: 1 rdr: Sioevadt Otterøen ½ tønde Korn, Aaenen ibid: ½ t:de Korn, Eerick Eie 1 rdr: Rasmus Mæleland 3 Mrk: Ole Søere Mæland 1 rdr: ½ t:de Korn Endre Særsteen 4 Mrk: (….) Grof 1 rdr: 3 Mrk: og 1 t:de Korn, og Aamund Næs 1 tønde Korn.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne \Lars/ Eiøyen at giøre forcklaring, {at} da hand i foraaret 1743 hafde sin Koene i baaden med sig, for at taege bue-Tarre til Creatuurerne, hvorledes og paa hvad maade hans Sl: huustrue bortckom i Søen, saa og der om at anhøre vidnerne Thomes Eiøyen, Tørres Strømøen, Ingebrigt Eiøyen og Rangna Eiøyen som alle ere indstefnte under deris faldz maall till et Tingsvidnes Erholdelse.
dend indstefnte Lars Eiøyen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell og forcklarede at hand hafde sin Sl: huustrue med sig i baaden 14 dager eftter Paaske for at hendte og optage bue Tarre ved Egholmen som er i yderste hafskier i Sæelbiørns fiorden, og som hand sad og Roede eller andøfvede med aarene, optog hans Sl: huustrue vngefer 60 aar gam/m/ell, bue tarren, hvor af {hand} de hafde optaget en tem/m/elig deell {og} eller nesten baadeskudten fuld, imidlertid kom hand paa en grund hvor hafsøen eller dragsuen af havet hvelfvede baaden om saa de begge kom under baaden, hvor eftter hand paa dend anden side baaden flød op, og kom til {paa} qvelfvet eller baadeckiøelen som af dragsuen blev omhvelfvet igien, da hand kom op paa Egholmen, og blev icke seende sin huustrue siden baaden hvelfvede, og blev liggende paa holmen der eftter 5 â 6 timer, da Thom/m/es Eiøyen kom Roende og bergede ham i sin baad og Roede ham lige hiem till sit huus.
Hvor eftter vidnerne blev fremckaldet da Eedens forcklaring af Dom/m/eren for denem blev oplæst og formaenet at vogte sig for MeenEed, hvor paa vidnerne blev udviset og Een eftter anden indraabt, saa fremstod
vidnet Thom/m/es Eiøyen, og eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at vngefer 14 dager eftter Paaske 1743 paa Løfverdags Morgen som vidnet stod op og tilholdende hos Contraparten var Lars Eiøyen eftter børnenes sigende med sin huustrue udreist for at optage Buetarre og eftter at Soelen var noget opckom/m/en gick vidnet ned til Søen, hvor Sønnen Ingebrigt Larsen og tienistepigen Rangna Eiøyen kom ned springende til Søen og Sagde at de hørte Raab og Skrig og var bange for at det var deris fader og Moder som var kommen i Søe nøed, bad der for vidnet ville Roe med dem eftter
1743: 125b
eftter!! Raabet, som hand giorde, og da hand kom hen til Egholmen blev de seende Lars Eiøyen liggende udj berg Riftten i fløemaalet gandske svag og afmegtig, hvercken huve eller hadt paa hovedet, og som vidnet spurde ham hvorledes var tilgaaet, svarede at som hand med sin Koene der paa steden skulle optage buetarre blef baaden af dragsuen omckastet saa at hand med Koenen kom i Søen under baaden, og siden skrabede sig op i skaarrene paa Holmen, tog ham saa i baaden og Roede hiem med ham, da der var lidet snack hos ham siden hand war syg i 3de dager der eftter, vidnet blev tilspurt om icke har hørt at Lars Eiøyen har levet ilde (…) Kifogtigt!! Lefnet med sin huustrue imedens hun levede, Rs: at have veret tilholdende i hans huus 2de aar, og i dend tid ey hørte at de lefvede ilde tilsamen, men gandske vell. Videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 2det vidne Tørres Strømøen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at 8te dager eftter Paaske fick vidnet høre i Brandesund af Lars Eiøyens Søn Ingebrigt Larsen og huusmanden Thom/m/es Eiøyen fortaalt at Lars Eiøyen med sin huustrue var ud Roed til Egholmen at tage buetarre, da baaden kvelfvede med dennem og Lars Eiøyens huustrue blev borte, og var ud Reiset for at bede vidnet ville Reise til Lars Eiøyen som ville taele med ham som og skeede, da hand bad vidnet ville Reise hen til Egholmen for at leede eftter hans huustrue Reiste saa med sønnen Ingebrigt Larsen der hen og leedte men fandt hinde icke, Rode saa lengere søer og fandt baaden under Hanøen som war i Sødvest fra Egholmen hvor u-Løcken skede; Fogden tilspurte vidnet 1te om hand icke har hørt at dend indstefnte Lars Eiøyen har levet ilde og veret haard med hans huustrue, Rs: ved icke hvad endten de har levet ilde eller vil tilsam/m/en, men har hørt vngefehr 14 dager for Juell 1742 at hand Lars Eiøyen icke søgte seng med sin Sl: huustrue; 2det om vidnet icke eftter et Røgte har hørt at Lars Eiøyen udj et vertskab skall have undsagt sin Koene eller truet hinde med haarde ord. Rs: Ney, har det aldrig hørt. 3die hvor langt vidnet er boende fra Eiøyen Rs: ½ Miill.
Fogden lod tilføre at siden hand icke af disse 2de vidner som de hand mest vendtede at kunde give oplysning om Sagens beskaffenhed har kundet Erholde anden forcklaring end nu passeret er, saa kunde hand og icke vendte at faae nogen bedre oplysning hos de ind stefnte vidner Rangna Tomesdatter som er Lars Eiøyens tienistepige og Endnu er i samme tieniste, og Ingebrigt Larsen Eiøyen som er dend indstefntes Søn og et u-myndigt barn 14 aar gam/m/el hvilcke begge icke haver veret til herrens Nadvere, hvor for Fogden og for denne sinde holdte u-fornøden at føre deris vidnis byrd, men begierede
1743: 126
Sagen udsadt indtil hand kand faa indstefnt fleere og paalideligere vidner, om Lars Eiøyens forhold mod sin huustrue.
Eragtet.
Sagen eftter Fogdens paastand udsettes til Høstetinget førstckomende, till hvilcken tid og sted Contraparten Lars Eiøyen forelegges Lauvdag at møde og svare til Sagen.
de 10 Sæcker som Kornet blef hiemført udj til dend fattige Almue i Fiere Skibrede blev auctioneret og til Eelias Erfve som høystbydende blev sam/m/e tilslagen for 10 s: pr: Sæck. Ligesaa blev de 10 Sæcker som Kornet blev hiemført udj til dend fattige Almue udj Føyens Skibrede, {hvilcke}auctioneret, og blev som høystbydende Størck Hofversholm tilslagen for 14 s: pr: Sæck.
Publiceret Anna Olsdatter Sl: Christopher Nielsen Habbestadz eftterlefverske hindes udstede Skiøde paa 1 pd: 21 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Sunde udj Qvindherrets Skibbrede beliggende til Bertel Wadbech, som der for haver betalt 21 rdr: 3 Mrk: dat: 16 Decembr: 1742,
Publiceret Hr: Assessor Londemands udstede bøxelseddell paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj gaarden Hallerager till Ole Christophers: dat: 16 Ap: 1743
Publiceret Hr: Assessor Londemands udstede bøxelseddell paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Hallerager till Lars Joensen dat: 9 Julij 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Urang deris Mai:ts Halsnøe Closters godz till Endre Knudsen Gaaeseland, foruden bøxel og ickun svare skatt og Landskyld af ½ Løb Sm: og ½ huud dat: 6 Aug: 1743.
Publiceret Madame Sl: Hr: Korns!! (Korens) og Niels Gorms med hin anden oprettede Contract om Fieldbergs Korntiendes forpagtning dat: 6 Aug: 1743.
Publiceret Madame Sl: Hr: Korens udstede skiøde paa 1 Løb Sm: 1 huud med bøxel udj gaarden Kyevigen med paastaaende Vaanehuuser till Hr: Willum Smith som der for har bet: 600 Rdr: dat: 29 Junij 1743.
Publiceret Madame Sl: Hr: Korens udstede skiøde paa et Vaanehuus staaende ved Fiddie Kircke til Hr: Willum Smit bortsoldt for 19 rdr: Dat: 29 Junij 1743.
Publiceret Madame Sl: Hr: Korens udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Kyevigen til Hr: Smit dat: 1 Junij 1743.
Knud Krog hafver paa Hospitals Forstanderen i Bergen Sr: Claus Warwichs wegne, ladet indstefne Hans Filchesnes at betale Resterende 18 rdr: for hans Svaege Sødster Abelone som blev indført udj Hospitalet og der for at lide Dom.
dend indstefnte Hans Filchesnes møtte for Retten og vedstod at have faaet Kald og varsell, og Sagde at hand haver indført sin Sl: Svage Sødster i Hospitalet og samme tid betalte af hindes Eegen arfvedeell 12 rdr: og af Eegne Midler 6 rdr: saa hand dito tid betalte dend 1te Termin i alt 18 rdr: til Hospitals forstanderen Sr: Claus Warwich som kand sees af hans beviis dat: 15 Julij 1743 saa Lydende. Men dend anden Termin skulle indsamles hos Almuen som og blev oppebaaret der eftter af Præstens medhielpere saa som af {Pr} Ole Salomons: Søevold og Eerick Torstensen Alsvog som og til dette Ting af Contraparten Hans Filchesnes er Contra i denne Sag indstefnt saa vell for at giøre forcklaring hvor mange Penger af dennem oppebaaret som og same at Erstatte og betale, og for det øfrige haver Comparenten icke godsagt sig at Erstatte og tilsvare dend sidste Termin, uden at dend skulle betales af de Penge som der for af Almuen blev indsam-
1743: 126b
let, og icke videre (..)g (…. ….) saaledes skulle tilgaae maatte hans medsødskende tillige med ham blive pligtig samme penge at betale, saa som Taarbiørn Taarbiørnsen Kallevog, Indre Taarbiørns: Hiartnes, Peder Larsen Mæeling som er sødsterens Mand boende paa Liuse Closters godz og Sødstermanden Siur Berge;
Mons:r Gorm paa Hospitals forstanderens vegne Replicerede at eftterdj Contraparten haver indført sin Svage Sødster i Hospitalen og betalt dend første Termin saa er og maa hand blive pligtig at betale dend sidste Termin, og søge sin Reggres hos Vedkommende.
Eragtet.
Forinden udj denne Sag kand blive Dom afsagt, maa af Hospitals forstanderen eller fuldmegtig i Retten Produceres en Autentiqve og Widemerede Extract af Hospitaletz fundatzer, hvor mange Penge af de Syge Lemmer skall betalis og i hvad Terminer Pengene skall Erlegges, {til} udj hvilcken henseende Sagen udsettes til Høstetinget førstckom/m/ende, til hvilcken tid og sted Contraparten Hans Fylchesnes forelegges Lauvdag at møde og svare till Sagen.
Knud Krog hafver till dette Ting ladet indstefne Maans Almaas og Johannes Lillebøe at lide Dom for u-tilladelig øelsaell lige saa med brendevin og Toback, og der om at anhøre eftterskrefne vidner, Anders og Jacob Deggernes, Niels Anders: og Niels Pedersen Stocken, Johannes Vatne, Lars Dahle, Jørgen Iisdahl og Madz Lillebøe, hvilcke alle ere indstefnte under faldz maall at møde.
dend indstefnte Johannes Lillebøe paa hans vegne møtte hans huustrue Karen Tollefsdatter, saa og Maans Almaas møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og varsell.
Maans Almaas Sagde at have ickun kiøbt 3 qtr: Malt, og samme udsaalt, hvilcket hand inden Retten declarerer, eftter denne dag aldrig at befatte sig med nogen slags øellsaell meere, udj hvilcken henseende Knud Krogs fuldmægtig eftterlod sin Principals prætention imod ham, for denne sinde dog saaledes at hand Maans Almaas i allemaader eftterlever sit inden Retten gifne løftte, for efttertiden icke at holde nogen slags øell eller brendevins Sahll; Men hvad Johannes Lillebøe angaar, da paastaar hand at vidnerne maatte Eedfæstes og afhøres og der eftter over ham vill paastaae Dom.
Johannes Lillebøes huustrue declarerer at det øell hun og hendes Mand haver solt, er ej af nogen betydning, uden alleene i dend tid at hindes Mand lod forferdige sit i Savogen Staaende huus, hafde hun lidt øell till arbeidz folckene, og imidlertid soldte hun nogle faae Potter øell till Reisende folck, men for efttertiden lover hun icke at holde nogen øelsall; hvor paa Knud Krogs fuldmegtig Mons:r Gorm efttergifver Søegemaalet for denne gang, med saa skiell at hun og hindes Mand eftterdags fraholder sig saadan øelsall.
Anna Saevogen er indstefnt {føel} for øelsall og iligemaade lover og tilsiger aldrig eftter denne dag at selge endten øell eller brendevin, og \i/ formoedning at hun holder sit løftte, og icke selger øell eller dislige, saa efttergaf Mons:r Gorm paa Knud Krogs vegne Søegemaaelet for denne gang.
Hans Fylckesnes haver till dette ting ladet indstefne Ole Søevold og Eerick Torstensen Alsvog at giøre forcklaring om {hvor} de penge som af dennem blev oppebaaret af Almuen i Bremnes og Bømmelens Kirckesogn, der var gifvet til Citantens Svage Sødster som blev indført i Hospitalen med videre.
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa deris vegne til Sagen at Svare,
De{nd} indstefnte paastod Citanten maatte forelegges Laufdag till neste Ting.
{Eragt. som de} Stefnevidnerne Jacob (Ind?)resen Klubben og Ole Hansen Gaaeseland hiemlede ved Eed eftter
1743: 127
Loven at hafve indstefnt Ole Søevold og Eerick Torstensen Alsvog till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Eragtet.
Som Ole Søevold og Eerick Alsvog haver till dette Ting faaet lovlig Kald og Varsell saa forelegges dennem Laufdag till Høstetinget førstckommende at møde og svare till Sagen.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud i Søre Mæland til Rasmus Baltzers: dat: 7 Aug: 1743.
Restandsen for Føyens Skibrede beløber (ope rum)
Ao: 1743 d: 28 Septembr: Blev Retten betient paa gaarden Hæfverøen med eftterskrefne af Fogden opnefnte Laugrettes Mend Johannes Drifvenes, Ole Brecke, Thom/m/es Brecke, Johannes Vindenes, Johannes Wigck, Wigcking Vigck, Lars Uglenes \og/ Thommes Drifvenes.
hvor da Madame Sl: Bendt Olrichs hafver udtaget Stefnemaall, hvor udj hun indkalder Jens Hansen Meyer till at lide Dom fordj hand skall ville tilEigne sig Sørvigen, tillige med 2de huusmands Pladser paa Qvalvog Landet beliggende, gaarden Hæfverøens udmarch tilhørende og underliggende, med videre som dito Stefnemaall formelder dat: 3 Septembr: 1743 saa Lydende.
Jens Hansen Meyer blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.
Mons:r Powel Andreas Olrich indgav sit skrifttlige forsædt dat: 28 Septembr: 1743 saa Lydende. ydermere lod Mons:r Olrich Mundtlig tilføere eftter sin forrige paastand at hand denne sinde frafalder Stefnemaaelet \og Sagen/ af forbem:te Raisong, og alt saa icke forlanger widnerne denne sinde at føeres eller afhøres, men agter paa en beleyligere tid i følge Loven at Proceqvere Sagen;
Eragtet.
eftterdj Citanten frafalder Stefnemaalet og Sagen, saa kand indtet videre foretages forinden Sagen igien af Parterne blifver paa lovlig maade i Rette kaldet.
Ao: 1743 d: 7 og 8 Octobr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Windenes for Waags Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Anders Siurs: RemberEide, Lars Joens: Wigck, Niels Larsen Rabben, Peder Christophersen Helland, Niels Knuds: Drifvenes, Niels Andersen Weyevog, Samson Olsen RemberEide og Lars Mons: Ifversøen, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Kongl: Mai:ts Forordning angaaende adskillige Extra ordinaire Paabude dat: 23 Augustij Ao: 1743.
1743: 127b
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste benaading for dem [som] Ertz gange opdage dat: 20 Junij 1743.
Publiceret Deris Mai:ts Placat angaaende Saugerne i Norge dat: 10 Julij 1743.
Publiceret Rente Cam/m/eretz anordning om Speyelglas forhøyelse Told at ophefves dat: 13 Julij 1743.
Lige Publiceret Rente Cam/m/erets Placat at af fremede Korn vare skall svares Told fra 1 Aug: 1743 dat: 16 Julij 1743.
Publiceret Deris Mai:ts Forordning om at Præster, Fogder og Sorenskrifvere (ick)e maa kiøbe Jordegodz udj deris District dat: 31 Julij 1743.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste anordning om Klockerboeliger dat: 7 Junij 1743.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stiftt Ambtmand Møinichens ordre angaaende en Dellinqvent fra yttre og Indre Sogns Fogderie Ole Olsen Fiddie der for begangne Mord er dømt fra Livet, er (der) paa Desserteret som skall Paagribes dat: 11 Septembr: 1743.
Publiceret Gen: Major von Kappes ordre at en Dellinqvent Peder Olsen som for tyfverie er Dømt til Eevig fængsell af Laugtings Retten er bort Rømt, hvilcken skall paagribes hvor hand findes dat: 13 Julij 1743.
Lige saa Publiceret Deris Excellence Hr: Møinichens dito ordre dat: 17 Sept: 1743.
Publiceret Knud Knuds: udstede bøxelsedel paa ½ Løb Smør udj gaarden Tvet till Knud Knuds: dat: 7 Octobr: 1743.
Publiceret Marj Simensdatter Sl: Lars Rødlandz eftterlefverske hindes udstede Skiøde paa 2 pd: 10 ½ Mrk: Sm: i Rødland till Knud Lars: for 59 rdr: dat: 7 Octobr: 1743.
Publiceret Madame Sl: Olrichs udstede bøxelseddell paa 1 pd: fisk i Lille Kalsøen till Ole Nielsen dat: 5 Septembr: 1743.
Publiceret Jens Hans: Meyers udstede bøxelsedel paa 3 Mrk: i penge og 10 s: i Laxevogen udj Søre Aarland till Jørgen Olsen dat: 15 Junij 1743.
Publiceret Hr: Steiners udstede bøxelsedel paa 1 ½ Spansteig i gaarden Drønnen til Ole Størs:!! dat: 17 Septbr: 1743.
Publiceret Nathanaell Mathies: udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: i Salthellen til Oluf Johans: dat: 6 Julij 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Halfvor Knudsen Hilde hvor udj Encken Sirj Joensdatter er tilfalden 15 ¾ Mrk: Smør for 50 rdr: og barnet Knud Halvors: tilfalden 15 ¾ Mrk: Sm: i Hilde for 50 rdr: dat: 26 Junij 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Helga Olsdatter Weivogen hvor Anders Hans: er udlagt 6 Mrk: Sm: for gaarden Weivogen for 6 rdr: dat: 25 Junij 1743.
Niels Nielsen Høybye haver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Jens Hansen Meyer ved skrifttlig Kaldseddell at lide Dom till at indfrie sin udgifne obligation med Sagens forvoldende omckostninger, hvilcket Stefnemaall i Retten læst blev dat: 24 Julij 1743 saa Lydende.
Stefnevidnerne Johan/n/es Drifvenes og Johannes Rommetvedt hiemlede ved Eed eftter Loven at have dette Stefnemaall for Jens Hansen Meyer anckyndiget eller anvist for 4 â 5 uger siden.
Jens Hansen Meyer lod ind levere sit skrifttlige indleg dat: 1 Octobr: \1743/ saa Lydende.
paa Citantens vegne møtte for Retten dattersønnen Mons:r Hans Poust, som i Rettelagde dend første opsigelse dat: 8 Janvarij 1742 med Jens Hansen Meyers paategning saa Lydende. der nest Producerede dend anden opsigelse med Jens Hansen Meyers paategning dat: 21 Aug: 1742 saa Lydende. {saa vidt Signeret er.} Lige saa Producerede hand Jens Hansen Meyers Eegenhendige brev dat: 23 April 1742 saa Lydende. Endnu Producerede Mons:r Poust sin Morfader Citantens skrifttlige Indleg dat: 7 Octobr: 1743. saa Lydende.
1743: 128
Comparenten i det øfrige under alle V(…….) Reservationer var udj Sagen Endelig og u-opholdelig Dom paastaaende.
hvor eftter saaledes blef Kiendt Dømt og afsagt.
Citanten Niels Nielsen Høybye hafver d: 10 Janv: \1742/ {opsagt} og d: 7 Septembr: nest \eftter/ opsagt Contraparten eftter sin forskrifvelse dend heele Capital at betale, og som ingen \er/ paafu(ldt?) har Citanten veret aarsaget at indstefne Contraparten till nest afvigte Sommerting, {og} \som/ da icke møtte, og nu till dette Ting atter lovligen indkaldet, og udj sit skrifttlige forsædt begierer anstand i Sagen till neste Ting, som Retten ej understaar sig at tillade, da som det befindes at Capitalen er Contraparten lovlig opsagt som og nu Anden gang indstefnt og imidlertid icke Rettet for sig i Mindelighed, Saa tillfindes Jens Hansen Meyer at indfrie og betale sin Pandte Obligation dat: 2 Augustij 1735 dendz Capital 400 rdr: med sine Renter indtill betalingen bliver Erlagt samt udj processens omckostning 6 rdr: alt forskrefne tilfindes Contraparten \Jens Hansen Meyer/ at betale og udrede under Namb og Excecution udj hans Boe, till Citanten 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden blev Tingsvidne meddelt at saa mange som har skydset till og fra Tingerne dette aar har nødt sin betaling 4 s: Miilen. udj dette Skibbrede er ingen Wrag eller Strandet godz, ej heller forlofs Penger uden Een arf falden udj Waags Skibrede eftter Sl: Bæsen Drivenes og hans huustrue hvor til ingen arfvinger har indfunden sig, hvor for dito arvepart tilfalder Kongen som er 7 rdr: 3 Mrk: 4 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1744 ere Lars Olsen Vigck, Thomes Aarebøe, Eerick Fonden, Niels Stocken, Jacob Anders: Hæfverøen, Mickel Stangeland, Villum Stangeland og Niels Walhammer.
Restandsen beløber 169 rdr: 3 Mrk: 1 s:
Ao: 1743 d: 11 og 12 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig for Ous Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Ole Ellingsen Røtingen, Lars Joens: ibid: Rasmus Houeland, Mickell Kuven, Eefvind Hedtleflot, Gamle Joen Joens: Hofland, Niels Lars: Hiemdall og Niels Eefvensen StorEm, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres lige som paa forrige Tinge.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Marj Joensdatter Søre Strønen hvor udj Enckemanden Aamund Chrestophers: er udl: 5 Mrk: Sm: for 5 rdr: Ole Baards: udl: 5 Mrk: Sm: i Søre Strønen for 7 rdr: Inger Baardsdatter, Marithe Baardzdatter, Karj Baardzdatter, Anna Baardsdatter og Mallene Baardsdatter er tilsamen udl: 19 Mrk: Sm: udj gaarden Mehuus for 13 rdr: og Karj Aasmundsdatter udl: 2 Mrk: Sm: i Strønen for 4 rdr: dat: 22 Junij 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Haldoer Hansen Lundervig, hvor udj Encken Aagaathe (Anders?)datter er udl: 1 pd: Sm: i Lundervig for 30 rdr: og Marithe Haldoersdatter er udl: 1 pd: Sm: i Lundervig for 30 rdr: dat: 20 Junij 1743.
Publiceret Hr: Assessor Londemands udstede bøxelseddell paa 1 Spd: Sm: og ¼ huud udj gaarden Salboe till Ole Ols: som bøxelen har betalt dat: 2 Julij Ao: 1743.
1743: 128b
Publiceret Siur Col(dall?/bendtsen? og ….)s Siurs: Kleppes udstede skiøde paa 18 Mrk: Sm: i gaarden Udschaatt till Hans Hans: som der for har bet: 54 rdr: dat: 3 Martij 1743.
Publiceret Anders Hans: Hellandz udstede skiøde paa ? pd: 3 Mrk: i Helland til Anders Anders: som der for har bet: 40 rdr: dat: 11 Octobr: 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Isack Eericks: Holmefiord, hvor udj Encken Giertrud Joensdatter {hv} er udl: 22 Mrk: Sm: for 22 rdr: Ole Isacksen, Eerick Isacksen, Isack Isacks: Barbroe Isacksdatter, Magdele Isacksdatter og Marithe Isacksdatter tilsamen er udl: i gaarden Søre Holmefiord (22?) Mrk: Sm: for 22 rdr: dat: 15 Junij 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Aagaathe Olsdatter Søre Holmefiord, hvor udj Enckemanden Dangel Halvorsen, Ole Dangels: Halvor Dangels: Engegier Dangelsdatters!!, Anna Dangelsdatter og Marithe Dangelsdatter tilsamen er udlagt i Søre Holmefiord 1 pd: 4 Mrk: Sm: for 28 rdr: dat: 12 Junij 1743.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ved skrifttlig Kaldseddell ladet ind stefne de 2de Sødskende Peder Knudsen og Martha Knudsdatter Qvittingen at lide Dom till Straf, for deris begangne blodskam og barne Aufling tilsammen, till Vedermæle i Sagen har og Fogden ladet indstefne Dellinqventernis fader, Knud Nielsen Qvittingen, saa vidt Sagen hannem kunde paagielde, Endelig gaf Fogden tilckiende at bøygde Procuratoren Hans Engelsen Giøen, følgelig deris Excellence Hr: Stiftts Befalings Mand â Møinichens ordre af 21 Septembr: sidstleden er beskickcket at vere Dellinqventernis Deffensor for under Retten, og at bem:te Deffensor iligemaade er indstefnt till dette ting og Sted at i Rette komme, med hvis hand til forsvar for Dellinqventerne kunde have at i Rette føre, det skrifttlige Stefnemaall dat: 18 Septembr: 1743 blev i Rettelagt og oplæst og lyder som følger.
Dellinqventerne møtte begge for Retten hvor af Mandz Persohnen møtte u-Stocket og u-blocket for Retten, og qvinde Mennisket i hvilcket huus hun laag i barselseng paa Tingstedet, hvor Retten i denne Sag blev holdet, tilstod tillige med broderen at have faaet lovlig Kald og varsell, lige saa Dellinqventernes Deffensor Hans Engelsen Giøen paa Eegne og Dellinqventernes vegne tilstod at {dett} denne Stefning er dennem lovlig forckyndt.
Lige saa møtte for Retten Dellinqventernis fader Knud Qvittingen som ej allene er indstefnt til Vedermæele udj Sagen men end og at Stande till ansvar, for hans omgang med børnenis samenleye eller Anden u-tilbørlig omgang, hvor till hand Self svarede at have faaet lovlig Kald og warsell;
Dellinqventen Peder Knudsen fremstod for Retten og svarede paa følgende qvæstioner 1. hvem der er fader till det barn, hvor med hans Sødster Dellinqventinden Martha Knudsdatter nu ligger paa barselseng. Rs: Jae svarede hand er Self fader til barnet. 2. om hand oftte har haftt legemlig omgiengelse med denne sin sødster og hvad tid. Rs: at 2de gange har hand \haftt/ legemlig om-
1743: 129
giengelse med hinde og icke mere, den f(ørste gang 3de dager fo)r Juell 1742 og anden dag Juell om Afttenen h(afde hand a)nden gang omgiengelse med hinde, og siden icke, sagde ellers at vere 14 aar gammell; 3die om hand er bleven laacket til denne legemlig omgiengelse med sin Sødster, endten af hinde Self eller andre; Rs: dend første gang 3de dager for Juell om afttenen stod hand nere ved Korn og høeladen og brød qvist till Creatuurerne, dis midlertid kom Sødsteren gaaende till høeladen og bad gaae ind med sig som og skede, og da hand kom ind i høeladen til hinde, lagde hun sig ned og bad ham ligge hos sig, som hand og eftterckom. dend anden gang war anden Juele dag hand gick till hinde i høeladen, da hand lige saa hafde legemlig omgiengelse med hinde, og icke ofttere siden hafde med hinde at bestille. Dellinqventen blev formaenet at Erindre sig Rett, hvad tid og dag hand sidst hafde legemlig omgiengelse med sin Sødster, og forcklarede at 2den eller 3die Juele dag 1742, {og nogle} var Prædicken ved Samnanger Kircke og nogen tid der eftter vngefer 14 dager eftter Nytaar 1743, hafde hand anden gang omgiengelse med hinde, lige \saa/ 1 â 2 dager der eftter hafde hand med hinde atter legemlig omgiengelse, paa adskillige andre qvæstioner forcklarede Dellinqventen, at hans Stifmoder og Sødster i lang tid har veret u-Eenig, men for at hindre dend u-Eenighed, satte de datteren paa en gaard kaldet {Nyes} Høysetter ½ Miill der fra, til Somer arbeide, hvor hun blev henskicket nogle dager for Sancte Hans dag der forblev hun \indtil/ 6 uger for denne tid, da hindes Madmoder Ole Hougnesen Høysetters Koene Karj Høysædter Reiste til Qvittingen og gaf tilckiende at Dellinqventinden war svagelig og at det icke var Ret fadt med hinde, saa de maatte komme at forfare hvorledes tilstanden var, saa gick Dellinqventen om morgen tiilig der eftter til Høysetter og talte med Madtmoderen Karj Høysædter {eftter} som sagde ham at Dellinqventinden var frugtsom/m/elig, og sagt till at Comparenten Dellinqventen hindes broder har haftt legemlig omgiengelse med hinde, som hand da og paa samme tid for hinde tilstod, saaledes at forholde sig, og at hand Dellinqventen har haftt med Dellinqventinden sin Sødster legemlig omgiengelse, og siden kom det i bøygde Røgte, {samme dag} hvor paa hun befalede Dellinqventen at gaae hiem og sige hvor tilstod, og da hand der paa kom hiem \og/ siger for faderen og Moderen at hans Sødster var svag, saa gick faderen strax op till Høysædter at forhøre hvor det var med hinde, og da hand kom hiem spurde \hand/ Dellinqventen sin søn hvorledes hand har baaret sig ad med sin sødster, hvor til Dellinqventen indtet svarede, uden at græde; Endnu blev Dellinqventen tilspurt, hvorledes hand og hans sødster haver haftt deris Natteleye daglig medens de var hiem/m/e, Rs: at forældrene laag i Røgstuen, hvor Sønnen Dellinqventen laag i en Benck og paa dend hiin side i Stuen laag sødsteren og en yngre sødster hos hinde, imedens vinterene varede, og om Som/m/eren laag sødsteren med dend mindste halfsødster i Sengeboen men Dellinqventen laag stedse i Røgstuen hos forældrene i bencken, ved deris Seng; Endelig blev og Dellinqventen tilspurt om hand har veret til Confirmation og Gudz bord, og om hand kunde sin børnelærdom, Rs: hand har icke veret til Gudz bord ej heller kand hand læese inden bog, vedste heller icke at forcklare sin børne lærdom, jae vidste icke hvem der har igienløst, eller hellig giort ham, vidste heller icke at læese sit Fader Vor Redt. Deffensor tilspurte Dellinqventen
1743: 129b
(om hand icke vidste …. …. …)ken stor Synd, hand skulle bedrifve hoer med sin Sødster, (saa og o)m icke forældrene haver tilholdt ham at læese i bøger Rs: Nej hand vidste det icke, ej heller haver hans forældre lært ham at læese; Parterne hafde icke videre Dellinqventen at tilspørge,
hvor fore Dellinqventinden Martha Knudsdatter som laag paa barselseng i stuen hvor Retten holdtes, blev tilspurt, hvem er fader til det barn som hun haver føed til verden, Rs: at hindes kiødelige Broder Peder Knudsen, er hindes Rette Barnefader; og i det øfrige blev hun tilspurt alle de qvæstioner som broderen Dellinqventen Peder Knudsen haver svaret till, hvilcket hun i alt svarede og forcklarede, saaledes i Sandhed forholder sig, og vid!! (ved?/vidste?) aldelis icke af nogen Anden barnefader end sin kiødelig broder; forcklarede ellers at vere 19 aar gam/m/ell og har icke veret til guds bord, ej heller kand hun læese i bog, icke, heller kand hun noget af sin børne lærdom; blev tilspurt om hun icke vidste det var en dødelig Synd at bedrifve hoer med sin Eegen kiødelig broder, Rs: Ney hun vidste det icke. Videre hafde icke Parterne Dellinqventinden at tilspørge.
der nest blev Dellinqventernes fader Knud Nielsen Qvittingen fremckaldet som blev tilspurt. 1. om Dellinqventerne Peder Knudsen og Dellinqventinden ere kiødelige Sødskende baade til fader og Moder, Rs: ja disse 2de børn haver hand auflet udj æcteskab med sin første afdøde huustrue Sl: Anna Nielsdatter, imedens hand boede og var huusmand paa Waas udj Eevangers Kirckesogn; 2det hvor gamell børnene ere. Rs: Sønnen, Dellinqventen Peder Knudsen er 14 aar gam/m/ell, og datteren Dellinqventinden er udj sit 20de aar gam/m/ell; 3. hvad beckiendelse disse Dellinqventer har giort for han/n/em, om deris begangne Leyermaall og blodskam, Rs: de har begge beckiendt for hannem, at Sønnen Peder Knudsen, er fader til det barn, hvor med datteren Martha Knudsdatter er kom/m/en i barselseng, 4. om de for hannem har beckiendt, hvad tid og Sted og hvor oftte Dellinqventerne har haftt legemlig omgiengelse med hin Anden, Rs: de har icke, uden datteren sagt ham at de haver haftt omgiengelse med hin Anden i høeladen, men hvor oftte har hand icke spurt, ej heller faaet forcklaring om. 5te om nogen af dem har veret till Guds bord Rs: Ney. 6te hvor for hand icke har haftt bedre omsorg for deris oplysning i deris Sahlighedz Sag Rs: Kand Self icke læese i bog, og hvad hand haver lært i sin ungdom uden bog, haver hand nu forglemt, disuden har hand for fattigdom skyld icke haftt leylighed, at beckoste hans børn skoelemester, til deris u(….. oplær)ing. 7. hvad tid hans børn for deris misgierning (blev arr)esteret. Rs: dend 16 Septembr: sidstleden, blev de af Lænsmanden Hans Lundervig arresteret og hos hannem \siden/ sidet udj fængsell.
Endelig
1743: 130
blev fremckaldet de 2de qvinder Johanne J(…….datter) og (……)a Siursdatter og de 2de Mend, Maans Andersen (..de…..) og Windsendz Olsen Lepsøen, som war oververende da Dellinqventinden kom i Barselseng hvilcke samtlige forcklarede at Natten till Torsdags sidstleden imellem d: {1}9 og 10de Octobr: kom Dellinqventinden i Barselseng med et dødfød Pigebarn, som dog var et fuldtidigt foester, og blev da ved fødselen brugt alle lovlige Midler, men formedelst Dellinqventindens langvarige Smerte, blev foesteret død føed, og passerede dette udj fengsell paa gaarden Lundervig. paa tilspørgelse Sagde disse folck at Dellinqventinden udj sin Barns Nød for smerte skyld og haarde nød i fødselen, blev ingen beckiendelse af hinde hørt eller giort.
Fogden lod tilføre at siden begge Dellinqventerne, Self villig og uden tvang, har tilstaaet og beckiendt deris begangne blodskam og barne Aufling tilsam/m/en, hvilcket deris kiødelige fader, end ogsaa, saaledes har tilstaaet at vere, Saa Sadte Fogden i Rette, og paastod at de for saadan deris Misgierning maatte døm/m/es til Straff eftter Lovens 6te bogs 13de Capt: 14 art: hvor om hand ville forvendte Dom.
Dellinqventernes Deffensor Hans Giøen lod tilføre, at som disvere eftter deris Eegen tilstaaelse som fulde Sødskende haver begaaet blodskam og barne Aufling tilsamen, da i henseende ej alleene deris Store Eenfoldighed, som Retten saa vell som Laugrettet alt formeget haver Erfaret, men end og deris slette oplysning udj deris Christendom, som ej ved at giøre Reede hvem der haver skabt dennem, som burde anckom/m/e paa forældrenes ansvar, der saa lidet eller Rettere sagt, slet indtet eftter deris Pligt, haver draget forderlig omsorg for Dellinqventerne som er deris børn som kunde tiene till deris Sahlighedz Middell, thj hafde de veret bedre oplyst udj deris Christendom, saa haver de vogtet sig for saadan gierning at øve, og der med undgaaet paafølgende Straff, Alt saa formente Comparenten at Fogdens i Rettesettelse er alt for haard, Men at Dom/m/eren med skiønsomhed vill overveye deris slette opførsell udj deris Gudz frøgt, saa vel som at overveye deris unge alder, videre vidste hand icke at forestille Retten som kunde tiene til deris forsvar, men indlod sagen til Doms.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
disse 2de kiødelige Sødskende Peder Knudsen og Marithe Knudsdatter, der under denne Sags Proceduer for sin begangne blodskam er actioneret, og befunden saa mørcke og u-oplyste udj deris Christendom at de fast lidet eller indtet ved af Gud at sige, og saaledes, ved aabenbare og frivillig tilstaaelse her for Retten haver haftt legemlig omgiengelse og barne Aufling med hin anden, tilfindes begge disse kiødelige Sødskende Peder Knudsen og Marithe Knudsdatter for deris begangne blodskam at miste deris lif deris hofveder at afhugges med Sverd eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 14 art: og deris legemer eftter Forordningen dat: 9 Aug: 1737 at begraves, hvilcken vores Dom till Ober Rettens paaskiønnende insinueres.
Eftter at Dom saaledes gangen var, tilspurte Fogden saa vell
1743: 130b
Dellinqventernes fader som dend anden tilstedeverende Almue, om de ere vitterlig, at forbem:te Dellinqventer, haver nogen slags formue eller Eiendeele, som kunde Registeres Seqvestreres, og kom/m/e til afdrag paa de omckostninger som medgaar till deris fengsell og afstraffelse, Dellinqventernes fader svarede at i dend tid hans første Sl: huustrue døde, gick de om bøigden og bætlede brød, saa de icke tilfalt nogen arf, og siden haver de stedse veret hiemme hos ham Self og indtet kunde fortient, dis uden er hand Self en gandske fattig og udarmet Mand.
Lænsmanden og Almuen sagde ligesaa at det er dem beckiendt at Dellinqventerne er indtet Eiende icke heller faderen som er en beckiendt fattig Mand.
Almuen blev tilspurt om her findes wrag og Strandet godz, 2det om forlofs penger er falden for arfs afførsell endten af Kongens eller det Beneficerede godz, 3die om her er falden nogen 6te og 10de Penge for uden Rigs førte Midler med videre etc: hvor til Almuen svarede Ney; Almuen tilstod at have beckom/m/et skydz pengerne 4 s: saa mange som har skydset til og fra Tingerne; Restandsen blev oplæst og beløber 9 rdr: 4 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten for 1744 ere, Niels Midtsædtre, Niels Rolsvog, Niels Voge, Ole Olsen Høysædter, Eerick Sandvig, Mons Nedre Bouge, Mathias Røsvold og Lars Torbiørnsen Wafedt.
Ole Olsen Høysædter fremckom for Retten og angaf at have slaget 2de Ulfunger, hvilcke skind hand fremvisede, hvor fore Fogden betalede ham for Retten â 3 Mrk: tilsamen 1 rdr:
Ao: 1743 d: 14 og 15 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Haavig for Strandvigs Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Haldoer Haaevig, Joen ibid: Haldoer SæfverEide, Mickell Johansen Tvedt, Ole Anders: Skaatuen, Lars Torstensen Windenes, Hans Hansen Lillevig og Ole Johansen Leygeland, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste Forordninger og høye øfrighedz ordres, lige som paa forrige Tinge.
Publiceret Steen Anders: Vanvigs udstede bøxelsedel paa 2 pd: 2 ½ Mrk: Sm: i gaarden Lillevig till Hans Hansen dat: 4 Martij 1743.
Publiceret Torbiørn Tvedts udstede bøxelsedell paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Tvedt till Hans Taarbiørns: dat: 4 Martij 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Johan Hans: Giøen, hvor Encken Eelen Knudsdatter haver 2 pd: 21 Mrk: Sm: i Giøen overdraget til sin Svigerfader Hans Torgildsen Giøen, paa de Conditioner som skifttebrevet dat: 14 Junij 1743 formelder.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Marithe Andersdatter Wiig hvor Christopher Johans: Viig er udlagt for sin fordring 12 Mrk: Sm: i gaarden Opsal for 12 rdr: Lars Olsen, Thomes Olsen, Anders Ols: Karj Olsdatter, Thomes Lars: Rangnele Larsdatter og Karj Larsdatter er tilsammen udl: (1? pd:?) 4 Mrk: Sm: i gaarden Opsal for 28 rdr: Anna Thomesdatter udlagt i L(..l….)g 13 Mrk: Sm: for 13 rdr: Anna Thomesdatter og Karj Thomesdatter udl: 16 Mrk: Sm: i gaarden Opsal for 16 rdr: dat: 10 Julij 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Joen Oustestad, hvor udj til begravelses beckostning, skifttes beckostning, till Inger Joensdatter, Ingell Christophers: Lars Christophers:
1743: 131
Christopher Christophers: Eerick Christophers: Hans (Christophers:? og ….. ………..) er tilsammen udl: i gaarden Lillelie 16 Mrk: Sm: for 18 rdr: 4 Mrk: A(nder?)s Christophers: Ingebor Christophersdatter, Elj Christophersdatter og Karen Christophersdatter er tilsammen udl: 3 Mrk: Sm: udj gaarden Mit Røe for 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 8 Julij 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Hans Rasmusen øfre Eegeland, hvor Encken Zidsele Eefvindsdatter, Marithe Hansdatter og Anna Hansdatter er tilsamen udl: udj gaarden øfre Eegeland 13 ½ Mrk: Sm: for 20 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 12 Julij 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Peder H(ansen?) Kleppe, hvor Ha(ns?) Hiertnes eftter obligation er udl: 1 Løb 9 Mrk: Sm: i gaarden Kleppe for 98 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 22 Ju(…) 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Hans Nerhofde, hvor udj Encken Christi (…)elsdatter, Knud Hans: Hans Hans: Mickel Hans: Engell Hans: Christj Hansdatter, Eelj Hansdatter tilsamen udl: i gaarden Nerhofde 2 pd: 8 Mrk: Sm: for 56 rdr: Encken og Aagaathe Hansdatter samt Anna Hansdatter er tilsamen udl: udj gaarden Sellien paa Waas 15 3/8 Mrk: Sm: for 10 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 11 Junij 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Syever (…..) Lothe{s Søn} hvor Sønnen er udl: i gaarden Aachre 15 Mrk: Sm: for 15 rdr: dat: 9 Aug: 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ½ giedskind udj gaarden Toft(?) till Bent Rasmusen som bøxelen har bet: dat: 14 Octobr: 1743.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Gunnela Larsdatter till dette Ting for begangne Leyermaall med Jan Eefvensen Sandall, till Doms Lidelse eftter Loven.
dend indstefnte møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden paastod Dom till bødernes betaling.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Siden Gundele Larsdatter her for Retten tilstaar at hafve auflet barn med Jaen Eefvinds: Sandall, saa tilfindes hun at betale sine Leyermaals bøder eftter Lovens 6te Bogs 13 Capt: 1te art: med 6 rdr: under Nam og vurdering udj hindes Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Joen Eefvinds: Haaeland haver ladet till dette Ting indstefne Knud Olsen Eegeland for Eendell u-beckvems ord \at lide Dom/ og der om indstefnt hannem at anhøre eftterskrefne vidner, Johannes Haaeland, Johannes Boelstad og Samson Brathuus, som i ligemaade er indstefnt under faldz maall.
dend indstefnte Knud Eegeland blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare;
Stefnevidnerne Lars Anders: Biøndall og Kaare Anders: Hougevold hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt saa vell Contraparten, som vidnerne till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell.
Citanten mødte for Retten og paastod at hans indstefnte vidner saa mange som møder, maatte Eedfæstes og afhøres. Vidnerne Johannes Haaeland og Johannes Boelstad, {hiemlede ved Eed eftter Loven} møtte for Retten, da Eedens forcklaring for dennem af Lovbogen blev oplæst, og formaenet at blive ved Sandhed, hvor paa
vidnet Johannes Boelstad eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at neste Søndag eftter Sancte Hans dag war Prædicken i HaalandsDahlen, da vidnet tillige med Contraparten eftter Prædicken, med fleere gick ind paa gaarden Holdhuus, og hørte at Knud Eegeland Sagde, at da Jegten som i foraaret 1743 war i Sildeføeringen, saa Staell Joen Haaeland 3 rdr: af Jegten. Videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 2det vidne Johannes Haaeland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede {eftter Loven}, i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
det 3die vidne Samson Brathuus blev paaraabt men møtte icke.
Eragtet.
Som vidnet eftter Kaldsmendenes afhiemling hafver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges vidnet Samson Brathuus under faldzmaall Laugdag til neste Ting at aflegge sit vidnesbyrd, till sam/m/e tid og sted forelegges Knud Eegeland at møde og svare till Sagen.
Procurator Hans Giøen møtte paa Peder Harckes vegne i Bergen, der til dette Ting haver ladet indstefne Eendell Debitorer, som hands Sl: Svigermoder Sl: Anna Sl: Daniels, hafde (…. ….) anden Crediteret Kiømands varer, saa som Jørgen Qvaele sk(… …. …….)et 1 Skøttemels Sæck for 1 rdr: og ½ t:de Rug for 1 rdr: 2 Mrk: tilsamen 2 rdr: 2 Mrk: Rasmus Toftte 1726 skall have Rested paa Een Skottemæls Sæck og videre tilsamen 1 rdr: 2 Mrk: 10 s: Engell Boege 1724 skall have faaet i alt til 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: Engell Vindenes Rester for 1 skieppe Salt 1 Mrk: og Vindsentz Knudsen Vinde(nes) skall Reste 1 rdr: 2 s: alt til Doms Lidelse
1743: 131b
saa og at bet(ale alle Sagens paagaaende) omckostninger.
af de indstefnte møtte paa Sl: Jørgen Qvaeles vegne Sønnen David Jørgens: Qvaele, og Rasmus Toftte som vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Stefnevidnerne Haldoer SæfverEide og Christian Tvedt, hiemlede ved Eed at have indstefnt Engell Boege, Engell Vindenes, og Windsents Vindenes, til dette Ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell.
David Jørgens: Qvaaele møtte for Retten paa sin Moders vegne som siger icke har vidst eller ved at hindes Sl: Mand haver veret Citanten eller hans Sl: Svigermoder skyldig 2 s: end siger mere, hvor fore hun heller icke ved skifttes holdelse eftter sin Sl: Mand d: 29 Junij 1733 icke heller haver ladet denne fordring anføre, til med siger sønnen at hans Moder er i saa slet tilstand at hun gaaer og bædtler sit brød, formente ellers at siden Citanten icke beviser sin gield eftter død mand, saa bør hand heller icke nyde dend godtgiort, som hun og declarerer icke kiender sig pligtig at betale saa som hun Erbyder sig at ville aflegge sin Eed, at hun aldrig haver veret vidende og icke heller ved at hindes Sl: Mand haver veret det allermindste skyldig til Citantens Svigermoder.
Rasmus Toftt som skall Restere i alt 1 rdr: 2 Mrk: 10 s: benegter under Eed her paa ej mere at Reste end 3 Mrk: 12 s: {og} som hand her i Retten Erbyder at betale, og det øfrige benegter hand in Totum ej at vere skyldig;
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt dømt og afsagt.
Eftterdj Encken Sl: Jørgen Qvales eftterleverske, Erbyder sig ved Eed ej at vere vidende, {icke heller haver veret vidende} at hindes Sl: Mand skall have veret det allermindste skyldig til Citantens Svigermoder, hvor om ej heller af Citanten produceres bevis eftter dend afdøde Mand, saa bliver Encken for denne prætention og for Citantens tiltale her med frifunden. dis uden søges Rasmus Toftte for Crediterede warer i alt 1 rdr: 2 Mrk: 10 s: hvor af hand benegter og fragaar ej have faaet dend anførte fiering Korn for 2 Mrk: 8 s: lige saa icke heller faaet dend anførte halfvckande lyese for 10 s: og paa det øfrige siger hand at have Een gang betalt 3 Mrk: og siden 2 Mrk: danske, Rester saa 3 Mrk: 12 s: som hand tilfindes at Erlegge og betale, og for det øfrige bliver Rasmus Tuftt (Toftt) frifunden. de øfrige Engell Boege og Engell Vindenes samt Vinsentz Vindenes som haver faaet lovlig Kald og varsell, forelegges Lauvdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Publiceret Guroe Sl: Steen Olsens og Samson Lygres udstede bøxelsedel paa 1 pd: 11 ¼ Mrk: Sm: i Selsvog til Johanes Ols: dat: 14 Octobr: 1743.
Almuen blev tilspurt om her er fundet Wrag eller Strandet gods, med videre, som og om her er nogle unge Karler som driver handell med videre etc: Almuen tilstod saa mange som haver ført øfrigheden til og fra Tingene dette aar, har faaet sin betaling 4 s: Miilen. Fogden i Rettelagde Mandtalet over gaarden Sandals aftag 1 Løb Sm: ½ huud som er Leyleningen Godtgort; paa dette aftag er og Ledingen godtgiort. Restandsen blev oplæst og beløber 31 rdr: 1 Mrk: 2 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1744 ere, Engell Olsen Nordtvedt, Ole Endresen Lioethuun, Ole Knudsen Refne, Ole Olsen Skaathuen, Steen Stens: Hiertager, Knud Vindsends: Vindenes, Ole Joensen Toftt og Anders Joensen Houge.
Ao: 1743 d: 16 og 17 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Hummelvig for Opdals Skibbredes Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget {ove} Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Siur Opdall, Lars Thoe, Niels SøerEide, Sæbiørn Singelstad, Ole Bruntvet, Rasmus Kaldefos, Villum Vaage og Ole øfre (Gi?)erstad, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Forordninger og høye øfrighedz ordres lige som paa forrige Tinge.
Publiceret Hr: Estats Raad Lyms udstede giæstgiæberlig Privilegium paa Næshafn til Peder Olsen Ulvig dat: 20 Junij 1743.
1743: 132
Publiceret Aarne Siurs: Øckland og Jo(…. ………. ……… udgifne) Contract med Haldoer Hamerhaag dat: (.. ….. 1743)
Publiceret Maans Bruntvets bøxelsedel paa ½ (?) Løb Sm: udj (Ers?)wer til Peder Johansen dat: 16 Octobr: 1743.
Publiceret Fogden Heibergs fredlyesning over gaarden Waldes Skoug i Tyesnes Sogn Lige saa over gaarden Fedts skoug i Qvindherretz Skibrede dat: 16 Octobr: 1743.
Publiceret Siur Knuds: og Siur Peders: deris udstede skiøde paa 1 ½ Løb Sm: udj gaarden Reigsem till Ole Ols: som der for har betalt 64 rdr: dat: 3 Octobr: 1743.
Publiceret {paa et almin} Christj Sl: Anders Brathuus eftterleverske, hindes udstede bøxelsedel paa (? …?) 6 Mrk: Sm: i gaarden Brathetuedt til Lars Anders: dat: 21 Maij 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud udj gaarden Tvedt med Hofland til Niels Isacksen dat: 23 Septembr: 1743.
Publiceret Mathias Dals udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Unerim til Joen Ols: dat: 6 Martij 1743.
Publiceret Mathias Dals udstede bøxelseddel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Unerim til Ole Thorstens: dat: 11 Decembr: 1742.
Publiceret Hans Ols: Hatvigs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Møchlestad til Anders Joens: dat: 22 Maij 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ole Peders: og Sl: Anna Gundersdatter Ersver, hvor Sønnen Peder Olsen og Karj Olsdatter tilsamen er [udl:] udj gaarden Erswer ½ Løb Sm: og ½ huud for 36 rdr: dat: 7 Junij 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Johannes Tvedt hvor udj Encken Herbor Eeliasdatter, Anna Johansdatter, Marithe Johansdatter, Herboer Johansdatter og Malleene Johansdatter er tilsammen udl: ½ Løb Sm: for 18 rdr: uden bøxel dat: 2 Septembr: 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Hans Eericksen Lie, hvor Hr: Muller er for fordring 42 rdr: 4 Mrk: 8 s: Pandtsat 2 pd: 9 Mrk: Sm: i Lie dat: 9 Septembr: 1743.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Niels Olsen Giøevog, og er Marj Nielsdatter udlagt 10 Mrk: Sm: udj Lande med bøxel for 5 rdr: dat: 18 Maij 1743.
Hr: Assessor von der Lippe haver till dette Ting ladet indstefne Johannes Giøevog till {det} Doms Lidelse for u-lovlig Skoughugst i Giøvogs skoug;
Johannes Giøevog møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell. Contraparten forestillede at Abraham Eldholm paa Liuse Closters godz, tilEignede sig de faae træer hand hug i skofven till bordtag og nogle Kander Salt, og som hand kunde icke beckom/m/e det Self, har hand u-Rettelig forestillet Hr: Assessor at Johannes Giøevog har hugget disse træer i Hope Skoug, som dog er hugget udj Giøevogs skoug.
Publiceret Siur Biørns: med flere interessentere deris udstede skiøde paa 1 Løb Sm: i Næsse som har bet: 1 rdr: for hver Marck Sm: dat: 1 Martij 1743.
Niels Konsvig som formynder for for!! Myndtlingen Johannes Nielsens Arvemidler som er 6 rdr: 2 Mrk: 4 s: som hand her for Retten opbød inden tinge om nogen \af/ Almuen ville tagde!! (tage) dend paa Rente, og som ingen forlangde dem imod Pandt, var hand begierende at de maatte forsegles som og skeede af Sorenskrifveren og blev Pengerne formynderen igien til leveret.
Ole Larsen Tvedt anviste sin udstede Pandte obligation Stoer 135 rdr: 16 s: til Hr: Major Muller som sam/m/e har paategnet og qvitteret at vere betalt og i dend henseende dito obligation til udslettelse i Pandtebogen anviser.
Publiceret Hr: Edvard Christies udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i Konsvig till Jørgen Johansen (dat: .. ……..) 1743.
Publiceret Siur Biørns: Nesses udstedde Pandte obligation Stoer 45 rdr: som Fogden Heiberg ham med (… ….. …..) og setter der for till underpandt 1 Løb Smør udj gaarden (Nesse?) med underliggende Klubben dat: 23de Septembr: 1743.
(Fogden Heiberg) haver till dette Ting ladet indstefne Knud og Steen Fladerager for øfvede Slagsmaall mod Taarbiørn Fladerager og der om at anhøre vidnerne Niels
1743: 132b
(Øck?)land og (Arne Øck?land)
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men ingen af dennem møtte;
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole ReigsEim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Contraparterne som og vidnerne under faldz maall till dette Ting med mere end (14?) dagers Kald og warsell;
Fogden paastod icke at vidnerne denne sinde skulle dømmes eftter Forordningen till deris Faldzmaals bøder, men alleene at de endnu Eengang maatte forelegges Laufdag till neste Ting under deris faldz maall;
Eragtet.
Som vidnerne eftter Stefnemendernes afhiemling befindes at have faaet lovlig Kald og warsell till dette Ting, Saa forelegges widnerne Niels og Arne (Ø?)ckland Laufdag till neste Ting under deris faldz maall at møde, Lige saa till samme tid og sted forelegges Contraparterne Knud og Sten samt Taarbiørn Fladrager at møde og svare till Sagen.
Fogden lod auctionere 22 sæcker som Kornet blev hiemført udj, som hans Mai:t allernaad:t gaf Almuen, hvor af Christopher Vattedall beholdt 2 stk:r for 1 Mrk: 8 s: Ørje Medalen 6 stk:r for 4 Mrk: 15 s: Anders Espevig 3 stk: for 3 Mrk: 2 s: Lænsm: 2 stk: for 2 Mrk: 1 s: Ole ReigsEim 4 stk: for 5 Mrk: 2 s: Ingebrigt Backe 2 stk: 2 Mrk: 11 s: Morten Aaese 2 stk: 1 Mrk: 10 s:
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Niels Humelvig till Doms Lidelse for skendz ord mod Baard Hum/m/elvig, samt at anhøre vidnerne Niels og Lars Hum/m/elvig og Maans Giersvig under faldzmaall.
Niels Rasmusen Humelvig som er Contrapart møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, Lige saa Baard Humelvig.
Widnerne møtte for Retten, da Eedens forcklaring af Lovbogen for dennem blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed. Hvor eftter
vidnet Niels Colbendtsen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i foraaret i fiskeries tider 1743, kom Niels Rasmusen Humelvig og Baard ibid: udj Dispute om en baad, da vidnet hørte at Niels Rasmusen Hum/m/elvig sagde at Baard Humelvig var, en fandte, et Skarn, og et Skidtmenne; videre vidste dette vidne icke at forcklare;
det andet vidne Lars Hum/m/elvig eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
det 3die vidne {Maans} \Aamund/ Giersvig eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, i allemaader lige som forrige widner vundet og udsagt haver.
Contraparten sagde ved icke andet end alt hvad ære og godt er med Citanten og blev parterne med hin anden forEenet.
Fogden i Rettelagde Tingsvidnet om Vrag og Strandet godz, hvor af indtet er fundet dette aar, ej heller nogen forlofs Penger, icke heller nogen forbrudte boets Lodder med videre som det der paa udstede Tingsvidne videre udviser. saa mange af Almuen som haver ført till og fra Tingene dette aar, tilstod at have nødt sin betaling 4 s: Miilen, opsidderne paa Nedre Vaage er godtgiort skatterne af aftaget 2 pd: 6 Mrk: Sm: Ligesaa Ledingen; udj gaarden Nedreckleppe!! (Nedre Kleppe) er ødeliggende 2 pd: 8 Mrk: Sm: og der af dette aar ickun svaret gresleye 64 s: Ligeledes at ingen bøxell der paa er falden dette aar. opsidderne paa gaarden Holme deris qvittering at skatterne er ham!! indeverende aar godtgiort med 3 rdr: 1 Mrk: 6 s: Ligeledes opsidderne paa dend afbrendte gaard Wermedal skatterne for 1743 godtgiort med 6 rdr: 14 9/24 s: Restandsen blev oplæst som beløber 196 rdr: 4 Mrk: 11 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1744 ere. Thommes Amland, (…. ……)ædtre, Jacob Beltestad, Samson ibid: Niels Ber(je, …… ………., ..ørc?)k Mevatne og Anders Katteland.
Ao: 1743 d: (18? og 19? Octobr:? blev) holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Møc(klebust) for Qvindherretz Skibbredes Almue, oververende udj Retten (Kongl:) Mai:ts Foeget Sr: An-
1743: 133
dreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig, (….. …..)sen Kierland, Søfren Møcklebust, Thore Stufveland, (….. ……., ….. ……..,) Niels Bielland, Hermand Helvig, og Johannes Tve(dt?)en, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts Allernaadigste Forordninger og høye øfrighedz ordres Ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Fogdens fred Lysning over gaarden Tvedts Skoug dat: 16 Octobr: 1743.
Publiceret Anders Helvigens Skiøde paa 1 pd: 21 ½ Mrk: Sm: 5/8 huud udj gaarden Helvigen till He(rmand?) Anders: Helvigen som der for haver betalt 67 rdr: dat: 5 Martij 1743.
Publiceret He(rmand?) Anders: Helvigens udstede Pandte obligation Stor 53 rdr: 4 Mrk: ? s: som Johan/n/es Lauckhammer haver laant hannem og setter der for til underpandt 1 pd: 21 ½ Mrk: Sm: 5/8 huud i Helvigen till underpandt!! dat: 7 Martij 1743.
Publiceret Hr: Ass: Londemands udstede bøxelsedel paa 1 ½ Løb Sm: i Onerimb til Ole Halfvorsen dat: 3 April 1743.
Publiceret Hr: Cancellie Raad Bagers udstede bøxelseddel paa 1 ½ Løb Sm: 1 ½ huud udj Schaale til Mons Ols: dat: 29 Junij 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel [paa] ½ Løb Sm: 2 g:skind til Baard Olsen dat: 8 Junij 1743.
Publiceret Hr: Asses: Steens: udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i gaarden Tveiten till Johannes Niels: dat: 10 Martij 1743.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Lars Thoers: Biørnebølle, hvor Knud Møcklebust, Askel Houeland, Berent Sem, Ingebor Knudsdatter, Lars Hiljesen, Otto Capel, Provsten Hr: Frimand tilsamen udl: 1 pd: Sm: i gaarden Biørnebøl for 8 rdr: dat: 17 Julij 1743.
Johannes Fed som formynder for Myndtlingen Daardj Olsdatters Arvemidler som er 14 rdr: 11 s: som hand inden Retten opbød till Almuen om nogen af dem ville antage dem mod underpant og Renters svarelse, men som ingen anmeldte sig, saa blev Pengerne udj en Pung forseiglet, og formynderen igien till lefveret.
Fogden Heiberg hafde till dette Ting følgelig Cammer Collegii Antegnelsers 3die Postes 1te art: udj hans allerunderdanigste aflagde Regenskab, for afvigte aar 1742, ladet indkalde, Aamund Knudsen Bielland, som udj sit Egteskab, dito aar har begaaet Leyermaall med Pigen Britha Jørgensdatter, at Ercklære sig hvad endten hand endnu, ville see at tilveyebringe 12 rdr: bøder for hans begangne Leyermaall, foruden de 12 rdr: hand allerreede haver betalt, eller i mangell der af, udstaae Straf paa Kroppen.
Aamund Knudsen Bielland møtte for Retten og svarede, at hans Boe og formue, er af Rettens Midel bleven lovlig Registeret og vurderet, hvor af hans fattige tilstand alt formeget har veret at fornem/m/e, i det at hans gandske boeslod, ickun er 2 rdr: 60 s: meere er hand icke Eiende, men i denne besverlige og i foregaaende d(…)re aarringer, har hand for lefnets Midler til sig og sit huus, maatt sette sig i meere gield, de 12 rdr: som hand tilveyebragte udj bøder for sit begangne Leyermaall, har miskundelige Mennisker, forstract ham, paa det hand kunde undgaae videre Straf paa Kroppen, og paa det hand kunde blive hos sin fattige huustrue, som haver taget ham till Naade, og Ernære hende med sine, saa de icke skulle tage betlerstafven i haande, og forlade deris Ringe tilbøxlede Jord, hand ville ellers formoede, at de 12 rdr: som hand saaledes allerreede har tilveyebragt, kand skiønnes af alle medlidende Mennisker, at falde ham t(yngre) og besverligere igien at betale og fortiene end en Ledig Karl, der hvercken haver huustrue eller huusgesinde at forsørge, ej heller haver andre Rettigheder (….. Re…), men paa et par aars tid, kand fortiene lige saa meget (som ….d.), har sin nødtørfttig underholdning, hand ville alt saa for(moede for vi)dere bøder og Straf, at vorde befriet declarerede og at hand (…. …….) for at til veyebringe, end allerreede betalt er; skulle hand (.… de)s u-agtet, med yderligere Straf paa Kroppen vorde anseet, da hand vill formoede at hans slæb og arbeide til at vinde de 12 rdr: hand allerreede har betalt, bliver anseet for Straf nock, maatte hand paastaae at de allerreede udbetalte Penge, bliver dennem tilbage leveret som hannem same har forstact, hvilcken hand forcklarede at vere Ole (…sen) Bielland.
Fogden tilspurte der paa den
1743: 133b
(tilstedeverende Almue om de er beckiendt det) er saadan sl(ett ti)lstand hos Comparenten (som hand her for Retten for)egiver; Almuen her til Eenstemig sva(rede at det er denne)m disvere alt for meget vel beckiendt, (at dersom hand) skulle udrede 12 rdr: af sin Boe, ville
hans Creditorer (…… ….. hand) maatte forlade huus og Jordebrug, og blive bøigden (omckring gaaende med) betlerie. Fogden om hvis passeret er var af Retten et (lovskickcket) Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Almuen sagde at ind(tet findes af Wrag eller Strandet) godz i dette aar, ej heller noget af de øfrige poster. skatter(ne …. ….. 1? Lø)b 2 pd: 6 Mrk: i Møchlebust er opsidderne godtgiort Ligesaa Leedingen (Almuen saa mang)e som har ført øfrigheden til og fra Tingerne dette aar, haver faaet (sin betaling 4 s: Miilen)
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1744, ere (…. ……,) Haldor ibid: Baard Ols: {Lille} \Toftte/(?) Dalle, Lars Niels: Lille Dale, gamle (… …., Knud?) Samsons: Døsseland, Johanes Døsseland og Isack ibid:
Restandsen for dette Skibrede blev oplæst og beløber 125 rdr: 1 Mrk: 1 s:
Ao: 1743 d: 21 og 22 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden øfre Waage for Strandebarms Skibredes Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Samson Sundall, Johan/n/es Dybsland, Jens Fladebøe, Rasmus Linge, Knud Tvedt, Hans Store Fosse, Arne Berge og Hans Torgersen Brue, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres lige som paa forrige Tinge.
Taarbiørn Iversens udgifne obligation Stoer 60 rdr: til Hr: Ole Gierdrum er nu anvist til udslettelse i Pandtebogen.
Publiceret Niels Breams udstede Pandte obligation Stoer 49 rdr: 1 Mrk: 8 s: som hand haver faaet till Laans af Anna Joensdatter Sl: Joen Breams eftterlefverske, og setter der for til underpandt 1 Løb 2 ½ Mrk: Sm: i gaarden Bream dat: 30 Decembr: 1740.
Publiceret Margrethe Sl: Taarbiørn Rørvigs eftterleverske, med fleere, deris udstede Skiøde paa 2 pd: 15 Mrk: Sm: ½ huud til Iver Taarbiørns: som der for har betalt 28 rdr: dat: 21 Octobr: 1743.
Publiceret Johanes BørsEims udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: i gaarden Furreberg till Hans Johans: dat: 18 Octobr: 1743.
Publiceret Anders Eide med flere interessentere deris udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: i Store Fosse till Lars Torgersen der for betalt 9 rdr: dat: 9 Julij 1742.
Publiceret Johannes Børseims udstede bøxelseddel paa 3 spand smør i Echenes till Godtskalck Knuds: dat: 19 Octobr: 1743.
Publiceret paa et almindeligt Høsteting Skifttebrevet eftter Sl: Knud Torgiersen Brue, hvor udj Encken Marite Siursdatter er udl: 18 Mrk: Sm: 1 huus for 54 rdr: Torgier Knudsen, Magdela Knudsdatter, Mari Knudsdatter, Syneve Knudsdatter tilsam/m/en udl: i gaarden Brue 2 pd: 6 Mrk: Sm: for 54 rdr: dat: 20 Julij 1743.
Publiceret paa et almindeligt [Høsteting] Skifttebrevet eftter Sl: Taarbiørn Riise hvor Encken Christj Hansdatter er udl: ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Riise for 54 rdr: og Knud Torbiørns: Christj Taarbiørnsdater tilsamen udl: 2 pd: 6 Mrk: Sm: for 54 rdr: dat: 17 Julij 1743.
Almuen sagde at her findes icke Wrag eller Strandet godz med videre, ej heller andet end det der om oplæste Tingsvidne indeholder. Saa mange som af Almuen har skydset til og fra Tingerne dette aar, haver faaet sin betaling 4 s: Miilen,
Restandsen blev oplæst og beløber i alt 72 rdr: 3 Mrk: 8 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1744 ere Eelias Boegeland, (……) Giære, Torgier Grøning, Aamund Store Linge, Lars (….sen?) Lille Linge, gamle Niels Tangeraas, Haaver Tang(eraas?), og Peder Lille Fosse.
Ao: 1743 d: 13 og 13 Novembr: war Høstetinget berammet paa gaarden Sioe, for Schaanevigs, Waags og Opdals Skibbreders Halsnøe Closters Almue, men formedelst Storm og u-Veir kunde
1743: 134
Sorenskrifveren icke till Tinget fremckomme, (… … ….. Foged …….) paa dito Ting for Almuen ladet oplæese (og? Laugret)tes Mendene forsegle eftterskrefne Tingsvidner, Nemlig, udj yttre Bouge \No: 27/ Anderses brug 1 ½ Løb Sm: som Thor Larsen antog uden bøxel, svarer skatterne og holder huusene ved liige. Gaarden No: 28 Bogstøe skylder 2 ½ Løb Sm: der af bortbøxlet til (…..) Joensen Kirckens gods ½ Løb Sm: og af Halsnøe Closters godz 18 Mrk: Sm: 1742 d: 13 (…..) er dend øfrige part opsideren i gaarden overdraget saa lenge ingen vill antage dend paa bøxel, No: 43 Lille Wattedal skyld: 2 Løber 18 Mrk: Sm: ligger øde dette aar og svares af Eerick Tvedt græsleye 1 rdr: Opdals Skibrede No: 9 øfre Waage (…..)s brug 2 pd: 18 Mrk: dette aar ødeliggende og svares gresleye af Lars Johans: 1 rdr: Nedre Waage No: 10 skylder 2 ½ Løb Sm: d: 7 Decembr: 1738 bortbøxlet 2/3 Neml: af Halsnøe Closters 1 Løb 1 pd: 6 Mrk: Sm: Kirckens ½ Løb Sm: ½ t:de Korn, ellers er nu gaarden overdraget Aagckes Encke uden afgiftt hvor imod hun holder alle gaardens huuser vedliige. Gaarden Rullestad aftaget 1 Løb 18 Mrk: Sm: Gaarden Milje aftaget 1 Løb Sm: Nedre Waage i Opdals Skibrede aftaget 2 pd: 6 Mrk: Ledingens afgang er opsiderne paa forestaaende gaarder godtgiort.
Almuen tilstod at de ere skydspengerne betalt 4 s: Miilen saa mange som haver skydset til og fra Tingene. ingen wrag eller Strandet gods er funden dette aar, med videre. Restandsen 490 rdr: 4 Mrk: 3 s:
Ao: 1743 d: 15 og 16 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibrede[s] Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Lars Sandvig, Christen Sunde, Østen Eilervig, Eerick Tveidten, Tollef Molnes, Taarbiørn Mortvet, Haldoer Storhaag, Torckel Næs, tilligemed fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Lars Halfvors: med fleere interessentere deris udstede skiøde paa 1 pd: Sm: udj gaarden Wigcke till Biørne Lars: som der for haver betalt 12 rdr: dat: 29 Martij 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: Halsnøe Closters godz udj Bougstøe af Kirckegodset ½ Løb Sm: samt de 18 Mrk: Sm: proprietarie godz bunde godz ½ Løb Sm: till Lars Joens: Vigck som der af haver svaret bøxel af aaeboeden 15 rdr: etc: dat: 13 Decembr: 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelseddell paa 18 Mrk: Sm: 1 g:skind udj gaarden Øyjorden till Torbiørn Taarbiørnsen som bøxelen haver bet: 4 rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 14 Novembr: 1743.
Niels Kaldvigen haver till dette Ting ladet indstefne Tierran Øfrenes till dette Ting at anhøre vidnet Thoer Søehuuses Eedelig forcklaring om Sl: Johannes Torstensens Resterende Sl: fader arf 10 rdr; hvor fore vidnet tillige er indstefnt under faldz maall at møde, alleene denne sinde til et lov skicket Tingsvidnes Erholdelse.
Contraparten Tierran Øfrenes blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Johannes Kaldvig og Tørres SæfverEide hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Contraparten Tierran Øfrenes till dette Ting med 4re Ugers Varsell.
Citanten Niels Kaldvig paastod at dette indstefnte vidne maatte Eedfæstes og afhøres,
Widnet Thoer Søehuus eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede at Sl: Johannes Torstensen tiente hos vidnet og blev syg og sengeliggende om Kyndelsmisse tider 1742 da vidnet i Ole Aasebøes hosverelse, hørte at da Ole Aasebøe
1743: 134b
(spurte dend sengeliggende Johanne)s Torstensen 3de dager før hand døde, da dend Syge var ved sin fulde fornuftt, om hand hafde udlaant Penge till nogen, hvilcke hand opregnede en eftter anden som befandtes gandske Rigtig, ligesaa tilspurte Ole Aasebøe, om dend Syge eller svage Johannes Torstensen har beckommet sin Sl: fader arf, hos Tierran Øfrenes, hvor till hand Svarede Ney, ickun haver beckomet 3 Mrk: danske paa Renten, men icke 2 s: paa Capitalen; Vidnet forcklarede ellers at Tierran Øfrenesses Søn Johannes Ferrevig war ordineret till formynder for Myndtlingen Sl: Johannes Torstens:s Sl: faderarf 27 rdr: 4 s: og som hand ved døden afgick uden lifs arfvinger om høsten 1741, saa anmassede Tierran Øfrenes dito sin Sl: Søns eftterladte Midler uden Rettens Middels Registering og Vurdering, og uden at aflegge Rigtighed for dito arvemidler som udj Sterfboet var indført.
Hvor eftter Citanten om hvis Passeret er var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Opsidderne paa gaarden Fatland under Matriculens No: 35 i Schaanevigs Skibbrede, Encken og Thoer Nielsen fremstod for Retten og begierede af Fogden at hand ville godtgiøre dem i skatterne og Landskyldz Rettighederne det aftaeg som d: 29 Junij 1742 er passeret paa deris paaboende gaard Fatland formedelst dend samme gaard overgangne Skade af field skred og Elfvebrud, saa som det nu er u-muelig for dem at beboe gaarden med mindre sam/m/e aftaeg bliver dem godtgiordt
Fogden svarede, at saa snart aftaeget var forrettet og Passeret, har hand indsendt saa vell aftags Forretningen som opsiddernis Memorial till Deris Mai:t om allernaadigst Approbation der paa, till da verende Kongl: Constituerede Stiftts Befalings Mand Hr: Estatz Raad og Præsident Lyhme, der og eftter hans til Fogden indløbne skrifvelse siger at have Expederet Tingene med sin paategnede Attestation og indsendelse till Rente Cam/m/eret, mens endnu indtet svar der paa er indløben, og Fogden langt mindre, har erholdet nogen ord af det høyloflige Rente Cam/m/er om aftagets godtgiørelse, saa understaar hand sig icke heller, at godtgiøre disse opsiddere noget, førend samme ham indløber;
opsidderne Svarede at dersom de hafde kundet Tencke at tiden Saa lenge skulle hengaae førend det passerede aftag bliver dennem godtgiort, skulle de lenge siden have Skildt sig med gaarden (…. ….. …) Kreftter nu icke lengere at svare de fulde Contributioner, men er i yderste armod forfalden, saa gaf de Fogden tilckiende, at hand maatte forsyne gaarden paa hvad maade hand bæst vidste
1743: 135
og kunde, og de var foraarsaget (….. …………. …………….. ….)den;
Fogden tilspurte dend Tingsøgende Almue om der da icke findes nogen Anden som ville antage denne gaard for Rettighedernis Erleggelse; der til de svarede at som det er en fieldjord, der har taget saa Stor skade af Elfvebrud og fieldskrede, hvilcket daglig forverres og icke forbedres, saa understaar nu ingen sig at antage denne gaard førend det passerede aftag bliver \godt/giordt;
Fogden om hvis passeret er, var af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Welbaarne Hr: Major Richelieu haver ved WelEdle Hr: Lieutenent Ehly Producere høyEdle og Welbaarne Hr: Briggadier von der Luhes ordre dat: 26 Octobr: 1743 saa lydende, hvor udj Hr: Major Richelieu anbefales at forskaffe et lovskicket Tingsvidne over de deffecter som findes ved hans allernaadigst anbetroede Compagnie, og i den henseende er samme deffecter af Lænsmanden Christopher Gielmervig, Corporal Anders Olsen Hougen, Svend AasEim, Lars Øfstebøe, Aa(mund?) Ersland, Anders Skoege, Tørres Stoerhaag og Tollef Hegland, siunet og besigtiget paa Telthuuset ved Skaanevigs Kircke Staaende, hvilcke hand begierede her for Retten paastod maatte aflegge sin forcklaring i hvad tilstand de ere befundne, hvor paa dito Corporal Anders Olsen Hougen tiliige med Lænsmanden og de øfrige forbenefnte Mend forcklarede, at have eftter welbaarne Hr: Major Richelieues ordre weret paa Telthuuset i dag, og hvor fandtes 22 Telter og 2de gevehr Cappeller, som er gandske forraadnet og u-duelige som icke staar till at Reparere, og der for Casseres, Endnu fandtes 13 \felt/ øxer gamle, som u-skadet, Ligesaa fandtes ickun 10 forraadnede og u-duelige \Proviant/ Sæcker.
om hvis Passeret er war VelEdle Hr: Lieutenent Ehly et lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Her udj Skibredet er ingen wrag eller Strandet godz med videre dette aar; af deris Mai:ts Strøegodz er gaarden Blaateigen ødeliggende dette aar. udj gaarden yttre Bouge er ødeliggende 1 Løb Sm:, aftaget paa gaarden Rullestad og gaarden Milje ere opsidderne i skatterne som og Ledingen godtgiort. Almuen saa mange som har skydset til og fra Tingerne dette aar, har nødt sin betaling. Restandsen beløber 141 Rdr: 1 Mrk: 12 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1744 er gamble og ingen Nye Nemlig Ole Fleskie, Ole Tielflaat, Lars yttre Næse, Svend AasEim, Lars Tielle, Knud ibid: Colbent Legcknes og Eelias Lecknes.
Opsidderen Hilje Niels: qvittering for skatternis godtgiørelse 5 rdr: 4 Mrk: 5 s: for hans afbrendte gaard. Christopher Gielmervigens qvittering for at Fogden haver betalt ham for Dellinqventen Siur Bioes underholdning.
Ao: 1743 d: 18 og 19 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Fiddie \for Etne Skibredes Almue/ oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, J(….. ….)vold, Halfvor Biørck, Thoer Kaldem, Ta(arbiørn? ………), Lars Lunde, Tierran Ousvog, Ole Gun(degier og ……..) Flaacketvet, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
1743: 135b
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Sirj Pedersdatter Bierckenes, hvor Enckemanden Siur Olsen Bierckenes er udlagt 2 Løber Sm: 2 huuder i gaarden Bierchenes med bøxell (5 Mrk:) for hver Marck Smør tilsamen 180 rdr: Sønnen Ole Siursen udlagt helftten udj Gierde Kircke med underliggende Jordegods og Pertinentier. dat: 22 Aug: 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 2 Løber Sm: i gaarden Steene til Joen Hans: dat: 30 Julij 1742.
Godtskalck Skiold haver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Tollef Laufvereide till Doms og Strafs Lidelse for Erøfvede!! (for-) Skieldzord, samt at Erstatte Sagens omckostninger.
Contraparten Tollef LaufverEide møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsen!! (warsell).
Citanten Godtskalck Skiold paastod eftter de forhen førte vidners udsagn, Een u-opholdelig Dom udj Sagen.
Contraparten Tollef LaufverEide sagde at de skieldzord som vid{net}\nerne/ haver wundet om, at hand mod Citanten i brøllupet paa NorEim i druckenskab skall have sagt, saa er det noget som hand icke Erindrer, men siger paa sin Samvittighed at samme har veret talt paa dend tid at forstanden har veret slet borte \under et stort Ruus af øel og brendevin/ og ved nu aldelis icke af at saadant er Passeret, men nu declarerer og tilstaar hand med Citanten er \ei/ andet widende end alt hvad som ærligt og vell anstendigt er.
Hvor paa Parterne med hin anden blev forEenet og war Citanten fornøyet med ovenstaaende Contrapartens giorde Deprecation og giorde ærcklæring, naar som heldst hand betaler Citanten Sagens omckostninger 2 rdr: som Contraparten tillsagde at ville betale i Mindelighed.
Tørres Hougen hafver till dette Ting ladet indstefne Samuell Haaim till Doms Lidelse at betahle 2 rdr: 3 Mrk: som og 2de aars tienisteløn till Citantens huustrue med 1 rdr: hvis formynder og huusbonde Contraparten Samuell Haaimb haver veret, som og at betale Processens omckostninger.
{St} Contraparten Samuel Haaim blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Søfren Skaffer og Ifver Ram/m/e hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Samuel Haaim till dette Ting med 14ten dagers Kald og warsell.
Citanten forestillede at hans (……..)de huustrue Alles Pedersdatter er udj Sk(ifttebrevet …)ning eftter Sl: Marthe Nielsdatter Tuftt udj Res(terende? ……. fa?)der og Sl: Faderbroder arf og Koeleye af 1 Koe t(ilsammen? ud)lagt 10 rdr: 5 Mrk: 14 s: {hvilcke} hvor fore Contraparten Samuell Haaim af Skiftteforvalteren war ordineret som hindes formynder
1743: 136
og haver hun der paa nesten et a(... ……. …….. ……….. Ret-?)
ten producerede Lodseddell \dat: 8 Martij 17??/ udviser, at vere (…. …… ……..
haars 2 rdr: 3 Mrk: som Stiffaderen hos sig behold(t ….. …… ……..)
wederlaug der imod beckomme 1 qvige 3de aar g(ammell? …….. …… som)
Formynderen Samuel Haaimb annammede till sig, og (…… …….. …..)
lade Myndtlingen Alles Pedersdatter som da var i tie(niste hos ….-)
den beckomme Een boereqvige, som hand for Melcken (…. … ….-)
ster om høsten hos Niels Østrem, og da Creatuurer(ne var) udsluppet paa Engebøen om foraaret Paaskedag, døde Koen som hand haver kortet Myndtlingen 3 rdr: 3 Mrk: for, som hand ville have eller tog for denne Koe, som beroer der udj at hand tog 3 aars qvigen som hørdte Myndtlingen till for 2 rdr: 3 Mrk: samt kortet hinde 2de aars tienisteløn â 3 Mrk: er 1 rdr: hvilcket Citanten formeener og paastaaer at Contraparten Samuel Haaim bør betale siden hand som Myndtlingens formynder burde have anvendt Myndtlingens udleg i Penger, og som hand i disse tilfelde haver forsømt sin wergemaals Pligt, paastaar hand at Samuel Haaim bør betale baade qvigen og tienistelønnen med 3 rdr: 3 Mrk: saa og Sagens foraarsagede omckostninger.
Eragtet.
Samuell Haaimb forelegges Laufdag till neste Ting at møde og Svare till Sagen.
Publiceret Encken Mari Sl: Lars Onstens eftterlefverske tillige med hindes børns udstede Skiøde paa 1 Løb Smør og ½ tønde Korn, udj gaarden Ohnsteen til Ole Larsen som der for har bet: 41 rdr: 4 Mrk: dat: 2 April Ao: 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 3 Voger Næver i gaarden Gundegier till Ole Lars: Onsteen uden bøxell dat: 17 Novembr: 1742.
Publiceret Hr: Jochum Althands udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Ramme til Iver Olsen dat: 17 Decembr: 1742.
udj dette Skibrede er ingen Wrag eller Strandet godz falden, med videre, Allmuen af dette Skibbrede, saa mange som har skydset til og fra Tingene dette aar, tilstod at have nøt sin betaling 4 s: Miilen; udj øfre Grindem No: 42 er ødeliggende 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: i skattesk: der af gresleje sv:!! (svares) 3 rdr: udj øfre Grindem No: 43 ødeliggende 2 ½ Løb Sm: 9 Mrk: Korn, hvor ingen bøxell er falden i denne Foegets tid. udj Gundegier ødeligende 1 Løb Sm: 1 V: 1 pd: Næfver. Aftagerne paa gaarderne, ere opsidderne i Contributionerne godtgiordt, ligesaa Leedingen; Lænsmanden Johannes Fidies qvittering 5 rdr: 3 Mrk: 6 s: som Fogden har bet: ham for Dellinqventen Siur Bioes undeholdning!! og varetegt i 7 uger og 3de dager. Lænsmanden Johannes Fidie som Eiere for Lille Dalle, blev meddelt Tingsvidne om dissen aftag. Restandsen blev oplæst og beløber 211 rdr: 4 Mrk: 10 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckommende aar 1744 ere disse, Hans Hansen Ryg, Torckel (……sen) Vindie, Resten gamle, Halfvor Tvedte, Tørres Øyen, Niels (…….), Tieran Flaatte, Samuel Haaimb, {Hans} Taarbiørn Sande, {….. ………}
1743: 136b
Ao: 1743 d: ?? og ?? Novembr: (Mrkn.: i alle fall innan 20-24/11) blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden (………) for Fieldbergs Skibbredes Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Neml: Eelias Vieland, (…… ……)bøe, Knud Frønsdall, Pofvell Espeland, Bendt (……., …ckell?) Svaeland, Ole Skardtland \og/ Thoer Hedtland tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
Endnu Publiceret deris Excellence Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichens ordre angaaende Endell Tyfver dat: 10de Octobr: 1743.
Publiceret Lieutenent Bergs udstede obligation till Hr: obriste Leiut: von Krog som haver laant ham 36 rdr: 3 Mrk: og setter til underpant Nerim 1 Løb 18 Mrk: Sm: dat: 7 Junij 1743.
(……)el Svoeland hafver till dette Ting ladet indstefne Lars Eericksen Nedre Houge, at afstaae gaarden Nedre Houe til Citanten der till paa sin huustrues vegne skall vere odels berettiget, og till dend Ende ind stefnt Contraparten at fremckomme med sine bevisligheder, samt at anhøre eftterskrefne odels vidner, Siver Nielsen Udbioe, Ole Abelevigen, Svend Lien, Aamund Colbentshoug, Lars Vogen, Od Axland og Rasmus Løevigen, hvilcke alle vidner ere indstefnte under deris faldz maall at møde.
Paa dend indstefnte Lars Eericksen Houes vegne møtte for Retten Lænsmanden Niels Lunde, som sagde at Contraparten er Stefnt at fremckomme med sine bevisligheder, samt anhøre odels vidner og det lovlig nock, men sagde at hvoe odel vil søge skall søge det till aaesteden, og odels vidner sam/m/e stedz føres, da hand, og icke nu, vill svare till Sagen.
Eragtet.
eftterdj Sagen Derriverer af odel og aaestædes Redt, saa henvises Sagen till aaesteden, hvor da eftter lovlig omgang, odelsvidnerne skall afhøres, samt disslige beviser modtages, og der eftter udj Sagen lov følgelig skall kiendes.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud i Svaaland til Torckild Knuds: som der af har bet: ickun 2/3 part i bøxel med 10 rdr: dat: 15 Novbr: 1743.
Madame Marie Sl: Joeseph Andersens eftterlefverske haver till dette Ting ladet indstefne sin huusmand Hans Muuhle til Doms Lidelse for Resterende Grundeleye som hand Rester for 10 aar hand har sidet som huusmand paa grunden, imidlertid hindes Sl: Mand var Eiere for grunden aarlig at betale 1 Mrk: 8 s: tilsamen 2 rdr: 3 Mrk: samt Processens beckostning.
Paa Citantindens vegne møtte Tieneren Mons:r Huusum og paastod Dom udj Sagen.
dend indstefnte Contrapart blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke
Stefnevidnerne blev paaraabt, hvor af icke det Eene Stefnevidne møtte, hvor fore Sagen til Vaartinget opsettes da dend igien skall foretages.
Opsidderne Daniell Taarbiørns: (paa gaarden) Huustvet No: 5 Halsnøe Closters godz skyldende (. … . ….. …..) Men i Landskyld 1 Løb Smør 9 Spand Korn (og opside)ren \(…)ick E(..)insen/ paa Gaarden Ryen No: 10 Halsnøe Closters gods skyldende i skatt 1 ½ Løb
1743: 137
Smør; men i Landskyld (. … …. .. … ....), fremckom for Retten og gaf tilckiende at denne nestleden Som(mer … … ………..) tider, da ager og Engebøe stod i sin beste vext, indfaldt en ofverflødig og u-sædvanlig wandflom, som udbrød i fieldet oven for gaarden, Jord og Steen, der til med hos Rindende Elf, bort tog og udskyllede saa vell deris Korn paa Ageren, hvor af de dette aar skulle leve, som deris høefoer paa Marcken, og qvernehuuset i Elfven, saa vell som og dend største deell deris gierdesgaer, hvilcken Skade, de Straxen lod besigtige af bøigde Lænsmanden Niels Lunde, og med havende 2de Mend Joen DøerEim og Aaenen OpEim, og som denne deris Erlidte skade, er for dem, der tilforn, ere fattige og udarmede folck, saa Stoer at de dend aldrig kand forvinde, med mindre Deris Kongl: Mai:t allernaadigst ville forunde dem nogen forlindring i Rettighederne for dette aar, og det siden maatte tillades, at Jorder\ne/ maatte nyde affald, for dend Erlidte skade af Elfvebrud og fieldskrede, da paa det de der om kunde giøre allerunderdanigst ansøgning, begierede de, at saa vell Lænsmanden og medhaftte Mend, som dend øfrige Tingsøgende Almue ville giøre deris Sandhedz forcklaring om dend Skade som denem er vederfaret, alt til et lovligt Tingsvidnes Erholdelse.
Lænsmanden Niels Lunde, tillige med Joen DørEim og Aanen OpEim fremstod for Retten og tillige med Almuen Eenstemig forcklarede, at udj Augustj Maanet sidstleden, indfaldt Een forskreckelig Regnflom, som udj fieldet oven for de 2de gaarder Huustvet og Ryen, udbrød Steen Muld Skoug og Moratz hvilcken overskøllede og bort tog \dend meste deel af/ begge gaarders Korn og høe, som da Stod i sin beste vext, saa vell som og gaardernes gierdes gaer over 200 fafner i lenge, og det ved Elfven Staaende qvernehuus, og da skaden saaledes var Passeret, sendte opsidderne bud till Deponenterne, at de ville siune og besigtige sam/m/e skade, som og skede, og befandt dend da at saades!! (saaledes) var tilgaaet, som nu forcklaret er, og at begge gaarderne, af dette Elfvebrud og fieldskreede, har paa Jorden taget saadan u-boedelig skade, at dend aldrig meere staar til at oprette, eller kand Contribuere af dend skatte og Landskyld de hid indtill har Staaet (fo)r; hvilcket nermere skall befindes naar siun og grandskning ved Rettens Midell bliver bevilget at tages.
de skadelidende opsiddere begierede om hvis Passeret er et lovskickcket Tingsvidne beskreven som blev bev:
Welærværdig {Hr:} Pastor \til Vigedahls kald/ Hr: Hans Abel haver till dette Ting ved skrifttlig Kaldseddell ladet indstefne Lænsmanden Niels Lunde og Gunder Houe till Doms Lidelse for Eendell af Contraparterne (… ……..) brugte Nergaaende ord i brøllupet paa gaar(den ……., me)d meere, som dito Stefnemaall \melder/ der belv oplæst (dat: .. ……)br: 1743 saa Lydende.
1743: 137b
de indstefnte Lænsmand Niels Lunde og Gunder Houe blev paaraabt eftter Loven, men ingen af dem møtte hvor fore Jens Jensen Søndenaae som paa Citanten Hr: Hans Abels vegne møtte for Retten, og paastod at Stefnevidnerne maatte afhiemble Stefnemaalets loflige forckyndelse for de paaraabte og nu borteverende Contraparter.
Stefnevidnerne Ole Søndenaae og Jens Søndenaae hiemlede ved Eed eftter Loven at have forestaaende skrifttlige Stefnemaall for Lænsmanden Niels Lunde og Gunder Houe forckyndt med 4 ugers warsell till dette Ting, eller mere som var d: 21 Octobr: Nest avigt.
Der eftter Producerede Comparenten et udvircket Tingsvidne denne Sag betreffende, af Sorenskrifver Rødder udsted og forseglet, dat: 19 Martij og 30 Julij 1743 til efttersiun udj Retten, og denne Rettes act vedhefttes. Ligesaa blev i Rettelagt Hr: Pastor Abels deduction udj Sagen, under Procurator Kirseboms haand, hvilcket for Retten blev oplæst dat: 24 Octobr: 1743 saa Lydende.
Eragtet.
Siden Niels Lunde og Gunder Houe befindes at have faaet lovlig Kald og Varsell, saa forelegges dennem Laufdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Dend i gaarsdag opsatte Sag blev nu igien foretaget eftter Citantinden Encken Sl: Joeseph Andersens tiener Mons:r Huusums paastand, og blev da Contraparten Hans Muhle atter paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare;
Stefnevidnerne Halfvor Stephensen Eide og Steen Andersen NeerEim hiemlede wed Eed eftter Loven at have indstefnt Hans Muuhle till dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell.
Mons:r Huusum paa Enckens vegne war Dom udj Sagen paastaaende;
Eragtet.
Eftterdj Hans Muhle befindes ved Stefnevidnernis afhiemling at have faaet lovlig Kald og warsell, Saa forelegges hannem {at} Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Fremckom for Retten Rasmus Torstensen og lyesede sin odels og Pengemangels Lysnings Redt till 1 ½ Løb Sm: udj gaarden Øfrebøe (øfre Bøe) som Stiffaderen Ma(dz? Tor?)gersen beboer og bruger, hvilcken Jordepart hand agter til sig at indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.
Hans Mickels: Qvam/m/e anviste sin udgifne obligation til Gundmund Lars: som dend haver paategnet og qvitteret at vere betalt d: 19 Novembr: 1743.
Publiceret Fogden Heibergs fredlysning over gaarderne Dahlen og Ham/m/erslands Skouge, (saa at ing)en hvercken Leylendinger eller andre, maa unde(rstaae sig … …)fnes kand, hugge i skougen, uden at de bliv(.. ….)it af formynderne udviset dat: 22 Novembr: 1(743)
1743: 138
Publiceret Hans Siurs: (….Eim … …… ……… ……… …… …..)
udstede skiøde paa 1 ½ Løb Sm: udj gaarden (……… …… ………)
der for haver betalt 106 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 29 Martij (1743?)
Fogden gaf tilckiende at der paa Dellinqventen Siu(r Bioes ……. ……..)
fengsel og underholdning med videre, allerrede (…… ……….. …..)
Een anseelig deell omckostninger som er udredet af (hans Mai:ts)
Cassa, hvilcke igien bør Erstattes af Dellinqventens (Seqvestre-?)
rede og deris Mai:ts tildømte Boes formue, og (Dellin-)
qventens huustrue og arfvinger icke endnu h(…. …….. ……..)
sig for Boens formue at legge Penge, da dog her (……. …….. …-)
ver aar og dag, siden Seqvestration Registering og V(urdering)
skede, saa har Fogden veret foraarsaget Circulaire brevet (… ….-)
mendene til Libhabernis eftterretning at beckiendt (giøre?)
det bem:te Dellinqventes Boes formue af løse og faste Eiende som Deris Mai:t er tildømt paa dette Ting ved offentlig auction til dend høystbydende skall bortselges, hvilcken auction hand og begierede nu maatte Effectueres, og til dend Ende fremlagde dend over Dellinqventens Boes formue dat: 8 Septbr: 1742 Passerede Registrations forretning; Ellers gaf Fogden tilckiende at hand siden Registrationen skede, har faaet opdaget at boet er tilhørig, som da blev fordult, udestaaende gield hos Tørres Underhougen 5 rdr: og Jordegodz udj en gaard kaldet Ørenes i Ryefylche Fogderie og Wigedals Skibrede som Dellinqventens huustrue for vngefer 18 eller 19 aars tid siden er tilfalden udj Moder arf 1 pd: Sm: med bøxell og herlighed, hvilcket Fogden nu paastaar at vere Deris Mai:t alleene hiemfalden, eftterdj der paa er lagt Dølsmaall da boet blev Registeret, ligesom hand og paastod og forlangede at bem:te 1 pd: Sm: i Ørnes nu maatte auctioneres med de øfrige Deris Mai:t tildømte Effecter, og dend høystbydende paa Camer Collegii Nermere Approbation tilslaaes. Endelig gaf og Fogden tilckiende {at} till denne auction at have indvarslet Dellinqventens huustrues fader, Hans Opsahl som høyeste LodzEier og nermeste odels berettiget til gaarden Ørenes, saa vel som og Dellinqventens huustrue og Søn Svend Siursen som odelsberettiget til Dellinqventens gaardepart i (Udbioe?), i fald de vill legge Penge der
for eftter godses (Vurdering?) (Hans) Nielsen Opsall fremstod for
Retten tillige (… …… …. ..) Octobr: sidstleden har varslet
Hans Danielsen (………. til) denne auctions holdelse.
Dellinqvent(ens huustrue? møtte? m)en icke Sønnen Svend Siur-
sen, hvor (.. …… Auctionen?) blev fortfaret.
Lænsmanden (…. …… ………… …..)r 34 rdr: 10 s: som Fogden har be-
talt ham for (Dellinqventens underhold) fengsel og varetegt, hvor
paa blev ham T(acket?)
(…… ….. ….) saa opsidderne paa
gaarden Indbioe (…. …… ……. .. … .)0 s: som Fogden dennem i dette
aars skatter de(…… …… …….. …..) Retten attesterede.
1743: 138b
(….. ……. …………) Wrag eller Strandet godz funden dette aar.
(……. ……… …….. ….) blev svaret fandtes indtet, hvilcket blev for-
(…. …… ……… …….) saa mange som har skydset til og fra Tingerne
(….. …. ……. … faaet) betaling 4 s: Miilen; udj Indbioe 2 L: 2 pd: 6 Mrk:
(Sm: ….. ….. ….) gaardens opsiddere har bet: dette aar i Gresleie 1 rdr:
(……. ….. …..)land 1 Løb 1 pd: 3 Mrk: Sm: er opsiderne overdraget paa 5 aars
(…… …… ……) No: 35 øfre Axdal 1 Løb 18 Mrk: dette aar ødeliggende
(.. …… ……) Niels Olsen svarede gresleye 1 rdr: No: 36 Sundnes 2 Løber
(.. … ….) bort bøxlet til Siur Johans: med frihed paa Jordebogens Ind-
(komster, imod at) sette gaardens huuser i Stand. Skatterne ere opsidderne
(godtgiort paa?) de affelte gaarder som og Ledingen, som og Landskylden
(….. ……….)
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1744 ere
(……… øste?) Eide, gamle, Halvor Dueland, Thom/m/es Øreland, Hilie
(…….), Colbendt Berge, Torger Nedre Lunde, Jacob Fosse og Svend Vacke.
Restandsen beløber 208 Rdr: 5 Mrk: 6 s:
Ao: 1743 d: 25 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Fielland for Fiere Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Hilje Haaevig, Johannes Aasebøe, Ole Føere, Johannes Sundførre, Troen Lier, Anders Domasnes, Eelias Erfve og Størcker Hofversholm tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres lige som paa forrige Tinge.
Johannes Emberland haver till dette Ting ladet indstefne Anders Vigcke og hans huustrue Contra till at anhøre vidnerne Rasmus Føre og hans huustrue Karj Nordmandsdatter, og Ole Føere samt Daniell Nunslie, som iligemaade ere Stefnte under faldzmaall at møde, samt der eftter at lide Dom till Sagens forvoldende omckostninger.
Parterne blev imellem hin Anden i Venlighed forEened, saaledes at Contraparten Johannes Emberland Ercklærede icke ved andet med Anders Vigckes huustrue uden det som ærligt og vel anstendigt er.
Fogden lod tilføere at siden Parterne nu indbyrdes ere forEenede, og her under denne Sag werserer deris Mai:ts bøder saa maatte hand i følge Lovens pag: 164 art: 8de sette i Rette at Johannes Emberland formedelst hans udtalte u-beqvens og Nærgaaende ord mod Anders Vigckes huustrue følgelig Lovens pag: 1032 art: 4de (maatte) ansees med Een anselig Penge Mulct till Deris (Mai:ts Cassa), hvor om hand forventede Dom.
hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
u(….. ……. …… gaar?)den Førde var
eftter widnernis forcklaring (…. …… …….. Ny?)aars dag \1743/ kom-
men Dispute imellem (…….. ……… .. ……) dens Ven-
ner, hvem som s(…. ….. ……. …… ..)enner
og i blant saadanne (…… …….. …………..) Mundckrig
haver alle widnerne (………. …. …….) forcklaret
at Johannes Emberland (…… ….. Anders) Vigckes huu-!!
1743: 139
huustrue for Een tindti(…, ……. …..) Anders Wigck till afvigte Sommerting (ved Stef)fnemaall og vidners føerelse haver paasøgt till Satisfaction, men nu till dette Ting imellem hin Anden er udj Mindelighed forEenet, imod at Johannes Emberland haver inden Retten Ercklæret ej om Anders Vigckes huustrue er andet widende, end det som ærligt og well anstendigt er, og for det øfrige er Fogden Dom paastaaende i sagen for saa vit Deris Mai:ts bøder betreffende
Da som Johannes Emberland ved sin inden Retten aflagde ærcklæring tillckiendegifver hand ej af nogen slags aarsag til hindes præjudice samme ord haver udtalt, uden alleene af Een overiilende u-betencksomhed, saa tilfindes hand Johannes Emberland for denne sin forseelse at betale till Deris Mai:ts Cassa, 2 rdr; og bør de udtalte ord eftter hans inden Retten giorde Ercklæring ej kom/m/e Anders Vigckes huustrue till Mindste Nackdel eller præjudice, men vere død og magtesløs i alle maader; forskrefne bøder tilfindes Johannes Emberland at betalle under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret dend afsagde Dom imellem Madame Sl: Hr: Korens og Allmuen udj Fiere Skibbrede dat: 17 og 25 Maij 1743.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Skydzskafferen i Kiernagelen Daniell Kiernagelen at lide Dom till Staf!! (Straf), fordj hand icke eftter Deris Excellence Hr: Stiftts befahlings Mand â Møinichens forbuds advarsell skaffede fuldkommen Skydz til høy bem:te hans Excellence Hr: Stiftts Befahlings Manden, da nestleden till Kiernagelen anckom, disligeste, Abraham Løfaas, Johannes Emberland, Johannes Aasebøe og Anna Kiernagelens dreng Ole Nielsen, at lide Dom till Straf fordj de samme tid opholdte Hr: Stiftts Befahlings Manden paa sin Reise, og icke strax gick i Skydz da de blev tilsagt;
Skydz Skafferen Daniell Kiernagelen forcklarede, at hans Excellence Hr: Stiftts Befahlings Mandens forbud befahlede ham ickun at tilsige 15 Mand som af ham
var ej alleene till(….. ……) og war tilstede da hans Excel-
lence Hr: Stiffts (Befahlings Manden) kom til Kiernagelen, hvilcket
Eendeell af de (…. ……. …… ….) for Retten med skydz skaffe-
ren bevidnede (……) at forholde sig i Sandhed, Men da hans
Excellence bef(….. ……. ……) at ville hafve endnu 5 Mand
blev de strax (…… ……. …..)enes forcklaring tilsagde, og som
de formedelst (….. …… ……) var kommen tilstede da dend
Anden hans (……… ….. ….)d anckom ville hans Excellen-
ce icke bie paa (….. …… ……) lod sig nøye med de forud til-
sagde anckom(… ……..) og Reisede till Spitzøen.
1743: 139b
(Fogden) begier(ede Sagen udsatt till nermere undersøgning.
Eragtet.
Sagen udsettes till Waartinget førstckom/m/ende.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud i Nedre Domasnes til Johan/n/es Sørens: dat: 20 Septemb: 1743.
Publiceret Nathanael Broeses udstede bøxelsedell paa 1 Løb Sm: 1 huud i gaarden Erve til Eelias Rasmusen dat: 12 Aug: 1743.
Publiceret Hr: Nagels udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: 4 ½ Spd: Korn til Knud Lars: dat: 20 Martij 1743.
her i Fiere Skibrede er indtet wrag, ej heller forlofs penger, icke heller 6te og 10de penger mere end dito forseglede Tingsvidne formelder. af hans Mai:ts beholdne Strøe godz 1 Løb Sm: og 2 t:dr Korns Landskyld i Flatnes liget øde og der for ej mere beckomet end gresleye dette aar. Saa mange af Almuen som har skydset till og fra Tingene, tilstod at have faaet sin betaling 4 s: Miilen. (øde?)liggende af Halsnøe Closters godz No: 6 Hofde 2 pd: Sm: og No: 8 Møchle(vold (….)s brug 1 Løb 1 pd: ødeliggende. Stephens brug ½ Løb Sm: bortfestet til (……) Lars Lars: mod de blotte skatters svarelse. No: 10 Østvig 1 Løb 9 Mrk: Sm: (øde?)liggende, og af Eerick Østvig svaret gresleye 1 rdr: No: 14 Østre Braatvet (2?) pd: 9 Mrk: Sm: og ingen antagen dette uden for half skat og Landskyldz svarelse. No: 16 Nore Apland 2 Løber Sm: der af d: 16 Aug: 1738 bortfæstet 1 Løb Sm: 1 huud med 6 aars skat og Landskyldz frihed, det øfrige ødeligende. No: 20 Miones 1 Løb 1 pd: Sm: ødeliggende og for gresset har Nathanael Broese vedtaget at Reparere Korn og høeladen. af hans Mai:ts beholdne Strøegodz Flatnes 2 t:dr? Korn.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1744, Elling Povelsen Ferraas, Christen Hermands: ibid: Samson Nordskoug, Aslack ibid: Lars Qvalvog, Ole Nore Mølstre, Berent Nunslie, og Knud Buevigen.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Alfv Joensen Breisteen, hvor Encken Karj Svendsdatter er udl: 23 Mrk: Sm: i Breisten for 15 rdr: 2 Mrk: Ole Ols: udlagt 4 ½ Mrk: for 3 rdr: Karj Olsdatter udl: 10 Mrk: Sm: for 6 rdr: 4 Mrk: i huuse aaboed 7 ½ Mrk: Sm: for 5 rdr: dat: 2 Aug: 1743.
Publiceret Hr: Morten Ruuses udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Bircheland til Ingebrigt Peders: dat: 1 Maij 1743.
Publiceret Hr: Haars udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i Nordschow till Aslack Ingebrigts: dat: 27 Julij 1743.
Restandsen for Fiere Skibrede beløber 168 Rdr: 4 Mrk: 11 s:
Ao: 1743 d: 26 og 27 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Bielland for Føyens Skibbredes Almue, oververende i Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, {Ole Brandvigen, Ole Anders: \Johans:/ Nordhugelen. Peder Eskeland,} Lars Sæfverud, Jens Peders: Nesse, Ole Gaaeseland, Eerick Søevold, Niels Brecke, Halfvor Nesse, Hans Haaelund og Lars Mæckebacken tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre ligesom paa de andre Tinge.
Publiceret hans Excellence â Møinichens giestgieber brev paa Folgerøen till Jonas von Høven dat: 30 Octobr: 1743.
Publiceret Jørgen Nyesedters udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Lund(.t..salv…. da)t: 26 Novbr: 1743.
Publiceret Madame Sl: Hr: Omsens udstede Skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj gaarden Egeland til Sverus (Svercus/Sverius) Barnsøn saasom der for er bet: 350 rdr: dat: 6 Aug: 1743.
Publiceret paa et almindeligt Høsteting som holdtes paa g!! Hr: Haars udstede skiøde paa 2 Løb: (Sm: .. ….) til Lars Aamunds: og Bertel Aamunds: som har bet: 107 rdr: 2 Mrk: (dat: .. …… 174)3.
Publiceret Johannes Emberland med fleere (interessentere de)ris udstede bøxelsedel paa 2 pd: Sm: 1/3 huud i gaarden Be(…… til …… ……)hers: dat: 25 Nobr: 1743.
Publiceret Mathias Dals udstede bøxelsed(el paa gaarden? ……) til Knud Knuds: dat: 15 Augustij 1743.
1743: 140
Publiceret Mickel Olrichs udstede b(øxelsedel paa .. … ... …. i gaarden Tver?)borvig til Knud Askels: dat: 23 Novbr: 1743.
Publiceret (Lars?) Mathiesen med fleere deris udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden (Lunde?) til Jørgen Math(iesen?) som der for har bet: 15 rdr 2 Mrk: dat: 25 Novbr: 1743.
Publiceret Mickel Olricks udstede bøxelsedel paa 24 ¾ Mrk: Sm: i gaarden Getung til Halfvor Niels: dat: 16 9br: (1743?)
Publiceret Mickel Olricks udstede bøxelsedel paa 12 Mrk: Sm: i gaarden Wordenes til Ole Ingebrigts: dat: 18 Novembr: 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Mall(ene) Pedersdatter Nedre Nesse hvor Enckemanden Mons Gunders: er udl: 13 ½ Mrk: Sm: i gaarden Søwold for 13 rdr: 3 Mrk: Peder Mons: og Sirj Monsdatter er tilsamen udl: 13 ½ Mrk: Sm: i Søwold for 13 rdr: 3 Mrk: dat: 18 Septbr: 1743.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Hilje Arnesen Haavigen, hvor Encken Gundele Siursdatter er udl: i Haavig 1 pd: Sm: ½ pd: fisk for 20 rdr: Arne Hilies: udl:!! Eerick Hilies: Johannes Imberland, Marthe Hiljesdatter tilsamen udl: i Haavig 2 pd: Sm: for 32 rdr: dat: 2 Maij 1743.
Publiceret dend afsagde Dom imellem Madame Sl: Hr: Korens og Almuen i Storøens Præstegield angaaende huuse aaboden paa Thyse Præstegaard dat: 15 og 17 Maij 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelseddell paa 1 Løb Sm: 1 huud i gaarden Schimeland til Endre Heeines:!! (Heinesen) dat: 29 Decembr: 1742.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Hans Tverborvig for begangne Leyermaall med Marj Siursdatter Helvigen till Doms Lidelse eftter Loven.
dend indstefnte Hans Tverborvig møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Marj Siursdatter blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Gunder KullesEid og Lars Steensvog hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Marj Siursdatter till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell.
{Fogden paa} Hans Tverborvigen tilstod at vere barnefader til det barn som Marj Siursdatter er komen i Barselseng [med], og om Gud vill, agter hand at ægte hinde, udj hvilcken henseende Fogden paastod at Sagen maatte udsettes til Som/m/ertinget førstckommende;
Eragtet;
Sagen eftter Fogdens paastand udsettes till Sommertinget førstckomende, till hvilcken tid og sted Hans Tverborvig og Marj Siursdatter forelegges Lauvdag at møde og svare til Sagen.
Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Siver Peders: Musterhafn for fortiilig Samenleye med sin huustrue till Doms Lidelse eftter Loven.
Sifver Peders: blev paaraabt eftter Loven men møtte icke
Stefnevidnerne Jaen Grønaas og Lænsmanden Næll Hysingstad hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Sifver Pedersen till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell.
Fogden paastod Laufdags foreleggelse for dend indstefnte til neste Ting.
Eragtet.
Som det befindes at dend indstefnte haver faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting, saa forelegges Siver Musterhafn Laufdag till neste Sommerting at svare till Sagen.
Indre Børøen f(remckom for Retten og …..)et af Muster og Sveens Kir-
ckesogner 2 (rdr: …… ……….. ………….) for dend Syge Abelone Taar-
biørnsdatter (……… ……… …….. …. Hosp)italet, hvilcke penge hand
nu inden Retten (…… …… …. Hans) Fylchesnes til sig an/n/am/m/ede.
Hans Fylckesnes (hafde ved Contra Stefnin)g ladet indstefne Ole Søevold
og Sl: Torsten (Alsvogs arfvinger, som hafde oppe)baaret Eendel penge til imod
1743: 140b
(….) som de (….. …… ………. …….) Kirckesogn som skulle (vere) till hielp paa (disse pen)ge som dend Syege Abelone Taarbiørnsdatter skulle betale fordj hun blev indtagen i Hospitalet.
som Torsten Alsvog{s børn er} ved døden er afgangen, saa er hans arfvinger Gulleif Hidsken og Eerick Torstensen Alsvog indstefnt at betale Pengerne; Ligesaa er Taarbiørn Kallevog og Indre Hiartnes indstefnt til Doms Lidelse for 1 rdr: 4 Mrk: 10 s: som de haver (oppeb)aaret af Bøm/m/elens Kirckesogn, hvilcke ligesaa skulle vere till hielp at betale for dend Syge Abelone som i Hospitalet blev indtagen;
af de indstefnte Møtte for Retten Ole Søevold, Gulleif Hidsken og Eerick Torstensen Alsvog, som vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
de indstefnte Taarbiørn Kallevog og Indre Hiartnes blev paaraabt men møtte icke,
Stefnevidnerne {Indre} Svend Børøen og Gunder KullesEide, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Taarbiørn Kallevog og Indre Hiartnes til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Citanten Hans Fylchesnes forestillede hand hafde en svag og Syegelig Sødster som hand maatte drage omsorg for og fick hinde i Hospitalet i Bergen indsadt, med saadan betingning at saa fremt hun levede over et aar skulle hand betale 36 Rdr: for hinde, hvor paa hand strax betalede dend 1te Termin med 18 rdr: hvor imod hand hafver oppebaaret af hindes Midler eftter Sl: faderen eftter Skifttebrev dat: 13 Junij 1731 som er 12 rdr: 4 Mrk: 9 s: samt eftter skifttebrev dat: 17 Aug: 1729 tilsamen I Jordegods og Løsøre 10 rdr: 5 Mrk: 1 s: nock tilfalden en liden arfvelod eftter Sl: Gunder Espever 3 rdr: i allis 26 rdr: 3 Mrk: 18 s: Lige saa haver hand i dag annamet af Indre Børøen 2 rdr: 1 Mrk: 5 2/3 s: og som icke disse penge tilstreckede at betale dend fulde Suma med siden hun levede over aaret vngefer 4re Uger, saa tilsagde Almuen udj Findaas Præstegield at ville give endeell penge til hielp, som Ole Søevold og Sl: Torsten Alsvog oppebar af Brimnes Kirckesogn til imod 3 rdr: og som Sl: Torsten Alsvog ved døden er afgangen saa har hand indstefnt dend Sl: Mandz børn og arfvinger disse penge tillige med Ole Søevold at betale.
Ole Søevold og Sl: Torsten Alsvogs børn Gulleif Hidsken og Eerick Torstens: Alsvog tilstod at have oppebaaret af Bremnes Kirckesogn till imod 3 rdr: som de siger at have leveret till Sogne Præsten Sl: Hr: Jesper Ohmsen, hvor med de meener at vere befriet;
Citanten svarede at siden hand søges af Hospitals Forstanderen ved Lov og Dom at betale ovenstaaende fulde Sum/m/a saa nødes hand till at indstefne disse til at betale de penge som de Self
tilstaar at have oppebaaret, og s(.. …. Prod)ucerer Sl: Præstens
qvittering for at have leveret (…. …… …..), saa formeener
og paastaar at det er ham (….. ……. …….) og de bør ved
Dom tilfindes at {ham} be(tale ham …. ……) med Sagens for-
voldende omckostninger, og (…… …….. …….) Vedkom/m/ende
som de lovligst finder fo(r godt befindende)
(hvor eftter saa)ledes udj Sagen blev Kiendt Dømt o(g afsagt)
(… …. ……) Penge Sum-
ma som Hans Fylckesnes (….. ……. ……. …… ..)are till Hos-
pitalet i Bergen for han(s …… ……. …….. ….) Sødster hand
fick i dito Hospital, k(… …… …… ……. Me)nniskes
1743: 141
arfvemidler icke mer tilstr(ecker ….. …… …… ……….. Pre-)
stegieldets Almue har vedtaget (….. …… …… ……. ……..)
Eegen god vilie, hvor paa Ole Søevold (…… …….. ……… ….)
haver oppebaaret af Almuen i Bremnes (……… …… ….. …..)
3 rdr: eftter deris Eegen tilstaaelse, dog som (…… ….. …….. ha-)
ve samme \penge/ leveret till forrige Sogne Præst i (…… ………)
Jesper Ohmsen men der for icke Produceret (nogen ……. …….)
Saa i henseende at Citanten Hans Fylchesnes (af Hospitals)
Forstanderen bliver Søgt for dend fulde Capital (….. …… ….-)
res, Saa tilfindes Ole Søevold og Sl: Torsten (Alsvogs arfvin-)
ger Gullef Hidsken og Erick Torstens: Alsvog (at levere/udrede)
de af dennem udj Bremnes Kirchesogn oppebaarne (Penger till)
Hans Fylckesnes samt udj Processens beckostning 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: hvor imod Contraparterne søger sin Reggresse hos Sl: Hr: Jesper Ohmsens arfvinger paa lovlig maade som de best ved og kand, og tilfindes Contraparterne fornefnte Penger at udreede under Namb og Execution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse; de øfrige indstefnte som nu icke møder Nemlig Taarbiørn Kallevog og Indre Hiartnes, forelegges Lauvdag til neste Ting at møde og svare till Sagen.
Fogden gaf tilckiende at siden Egte Mand Gunder Ottes: Odlands boes formue eftter dend der over holdte Registrations Forretning, icke har veret mere beholden, af løese og faste Eiendeeler naar hans skyld og gield er fradragen end 4 Mrk: danske, og alt saa formedelst hans begangne Leyermaall med Maren Olsdatter, indtet hafde at bøde med, saa har hand for at undgaae Straf paa Kroppen ved godtfolckes hielp, tilveyebragt og betalt en ung Karls Leyermaals bøder 12 rdr: Men som Antegnelsernis 3die Postes 2den art: Reqvirerer at Leyermaals begiengeren endten bør betale 24 rdr:s bøder, eller for tilckortckommende at blive afstraffet paa Kroppen, Saa hafde Fogden till dette Ting ladet indsvarsle bem:te Gunder Odland at ærcklære sig hvad endten hand kunde tilveyebringe de endnu Resterende 12 rdr: eller hand vill lide straf for det tilckortckom/m/ende.
Gunder Odland møtte for Retten og svarede at hand icke ejer en skilling endten af løese eller faste Eiendeeler uden hvad hand till godt folck er bortskyldig, og de 12 rdr: som hand allerreede udj bøder til Fogden betalt haver, har hans wenner og paarørende hiulpen hannem till, paa det kunde leve ærligen og icke overgaae nogen straf paa Kroppen, men ernære sin fattige huustrue som haver taget ham till Naade igien, samt sit huuses familie af sit Ringe gaardebrug som hand ellers haver maattet forlade; hand forestillede ellers at denne af ham allerreede erlidte Straff, med de bemeldte 12 Rdr: bøder falder ham som en fattig udarmet Mand med huustrue og Familie langt tyngere og haardere igien at fortiene, end enten en (beholden?) Mand der kunde udrede 24 rdr: eller en ung Karl d(er kunde? fortiene?) samme igien ved løn paa et par aars tid forti(ene? …….. …… …..) for at det er ham u-mue-
lig fleere bø(der .. …… ……. ……….. …………) skulle hand dis u-agtet
endnu blive (paa….. ……….. ……… …….. Kr)oppen, paastod hand at
hans udlagde 12 (rdr: maatte …… ……. …. til)bage lefveris, saa som hand
samme hos (o….. ……. ……….. ……….. …..) og nødes hand da til at
forlade sit gaa(rdebrug (…… ……. …… Betler) stafven i haanden for at
1743: 141b
(……. …… …….. ……….) Fogden tilspurte dend Tingsøgende Al-
(mue om de icke er vitterlig) Gunder Odland er saa fattig som hand foregiver
(der till de svarede at det) er dem alle vell beckiendt at dito Gunder Odland er
(saa fattig og indtet) er Eiende, og der som hand skulle lide nogen Skam med
(….. …… ……. vi)lle hand og hans huuses familie blive bøigden till
(...... ……. …….); Fogden om hvis passeret er war af Retten et
(lovskickcket Tings)vidne begierende som blev bevilget.
(…. …….. …. a)fgick i foraaret 1743 der for kunde icke straffen Paa ham
(……….)
(Wrag ell)er Strandet godz er icke funden i dette aar i dette Skibrede
(….. …… ….)ting dito forseglede Tingsvidne indeholder Saa mange
(af Almuen som dette) aar har skydset til og fra Tingene har nødt sin betaling
(4 s: Miilen) paa deris Mai:ts beholdne strøe godz 1 Løb Sm: 1 Vog fisk og ? pd: Sm: 1 pd: fisk overbøxel i Sælle paa Bremnes er ingen bøxel falden 1743.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1743 Ole Nordhugelen, Ole Joens: Bielland(?), Peder Nedre Eskeland, Baard Hougeland, Thomas LundmandzVerck, Lars Lille (Bøe?), Peder S(…..), (…)ns Haarneland.
Restands: beløber 130 rdr: 4 Mrk: 10 s:
Ao: 1743 d: (29) og 30 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa (Nord) Hugelen for Halsnøe Closters Almue af Waags og Føyens Skibbreder, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Neml: Jacob Raasbøe, Povell Houckenes, Mickell Lande, Peder Lothe, Aslack Eiell, Ole ibid: Johannes Leevog \og/ Peder Nordhugelen tilige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tinge.
ødeligende i Nedre Grindem 1 ½ Løb Sm: i Urang i skatt 2 pd: 6 Mrk: i Føyens skibrede i Waags Skibrede i Schomsnes øde 1 pd: 21 Mrk: Sm: hvor af Jockum Roggen svarer gresleye 1 rdr: 16 s: og i gaarden Tvet 2 pd: 6 Mrk: Sm: ødeligende. Tingskydsen tilstod Almuen at have faaet saa mange som skydset haver 4 s: Miilen; i disse Skibreder er hvercken Wrag eller Strandet godz med videre forefalden.
de Laugrettes Mend som skall besidde Retten 1743!! (1744) ere Anders Rasmus: Vespestad, Thomes Lønning, Søren Nesse, Halvor Nesse, Ole Stensbøe, Ole ibid: Peder Uurrang, Hans ibid:
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: i gaarden Nordhugelen till Torsten Ols: dat: 4 Decembr: 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Lande till Tarald Niels: dat: 28 Novbr: 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb sm: ½ huud i Spitzøen til Biørn Biørns: dat: 28 Nobr: 1743.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb sm: ½ hud i Hage til Niels Johansen dat: 26 Novembr: 1743:
Restandsen blev oplæst og beløber (ope rum)
Jonas Budde haver till dette Ting ladet indstefne Taarbiørn Kallevog til doms lidelse for at hand skall have Solt Magckreell i Kaabervigen indeverende Aar, og der om at anhøre vidnet Niels Jørgens: Kallevog som iligemaade er indstefnt under faldz maall, samt at betale Processens beckostninger.
Dend indstefnte tillige med vidnet blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa deris vegne at svare til Sagen.
Stefnevidnerne Bertel Eide og Ole ibid: hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Taarbiørn og vidnet Niels Jørgensen Kallevog till dette Ting sidst med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Lænsmanden
1743: 142
Iver Knuds: Hugelen paastod Lauvdag (for de indstefnte)
Eragtet.
Contraparten Taarbiørn Kallevog [og] vidnet Niels Jørgens: ibid: forelegges Lauvdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Året 1743 er no ferdig avskrive. Diverre med ein del skadde parti i originalen.