Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
1742: 51b
Ao: 1742 d: 27 og 28 Febrj: blev holden Almindelig Waaer Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig for Ous og Strandvigs Skibbreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Hans Ferrestad, Povell Hegland, Ole Sundøen, Peder Søre Strøenen, Johannes øfre Boege, Ole Holmefiord, Hans Gielle og i steden for Ole Mehuus, Hans Lundervig, tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Rescript at Excecutionen over saadanne Dellinqventer som for smaat tyfverie bliver Dømt at Pidskes i fengselet, skall her eftter ske i Kiøbstederne ved slutterne og paa Landet ved Staaderfogderne dat: 24 Novembr: 1741.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Rescript at 3de arbeidere ved Jonuswando Maes ovn udj Vester Botten i Svering!! (Sverig), Nafnlig Oluf Larsen, hans Søn Peder Olsen, samt Stephan Paulsen, eftter at have paadraget sig en anseelig gield hos bergslageren ved berørte Werck, vere undvigende, hvor af de 2de førstbenefnte skall opholde sig udj Øfvernes Sogn ved grendtzerne i Norge, da om sam/m/e Persohner skulle findes, skall de arresteres; etc: dat: 8 Decembr: 1741.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Rescript at de i lang tid tienende under officerer som formedelst svaghed er Demiteret, at saadanne som haver staaet i 14 aar udj virckelig tieniste og der paa erholdet deris Rigtige Pas og afsked, maa nedsette sig saa vel i Danmarck som Norge, i Kiøbstederne eller paa Landet og tillige med sine huustruer arbeide, saa meget som de med deres Eegne hender afsted kand kom/m/e. dat: 27 Octobr: 1741.
Publiceret deris Mai:ts Patent om høyeste Redt for 1742, dat: 13 Octbr: 1741.
Publiceret skatte forordningen for 1742 dat: 4 Novembr: 1741.
Publiceret Deris Excellence og samtlige høye Deputerede Herrer for Financere deris udstedde Placat\er/ angaaende forhenverende Kongl: oppebørsels Betientere udj Dannemarck og Norge {for} begge dat: 4 Janvarij 1742,
Publiceret Hans Andersen Aackres udstede skiøde paa 1 pd: 6 Mrk: Smør i gaarden Aachre til sin Søn Anders Hans: som der for haver betalt 30 Rdr: dat: 27 Febrj: 1742.
Publiceret Ole Nielsen Reistads udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Reistad till sin Søn Niels Ols: som der for har bet: 81 rdr: dat: 24 Octobr: 1741.
Publiceret Anders Christophersen Oustestadz og Ole Niels: Aarres udstedde skiøde paa 19 Mrk: Sm: udj gaarden Oustestad i Strandvigs Skibbrede beliggende till Hans Christophersen Oustestad som der for har betalt 38 Rdr: dat: 21 Octobr: 1741.
Publiceret Haldoer Steensen Haaevigs udstede bøxelseddell paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj gaarden Løeningsdal till Hans Siursen som der af bøxelen eftter Loven haver betalt dat: 21 Octobr: 1741.
Publiceret høyEdle og Welbaarne Hr: Estatz Raad Lyms udstedde Placat i følge deris Mai:ts allernaadigste Rescript dat: 29 Decembr: 1741 at de Reisende af Danmarck og Norge, som Reiser igiennem Sverige skall dend Imformation som de af de Svendske Toldberientere (……. ha)ver (….)agt holde sig eftterretlig dat: 17 Janvarij 1742.
1742: 52
Publiceret Fogden Heibergs fred Lyesning ofver Øfredalens udbeite kaldet Baggeschaar, Lierne eller graae Lierne, i Særdelished for Løningsdals opsiddere, ej der udj med sine Creatuurer at indckomme førend Øfredalens opsiddere haver indhøstet. dat: 28 Febrj: 1742.
Publiceret Engel Hansen Eegeland, Lars Goupholm og Knud Pedersen Tøsses udstede skiøde paa 1 pd: 9 Mrk: Sm: i gaarden Aadland till Lænsmanden Hans Hansen Lundervig som der for haver betalt 55 Rdr: dat: 28 Febrj: 1742.
Publiceret Niels Olsen Hellandz udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: [Smør] i gaarden Odland til Niels Siursen som der af bøxelen har betalt med 7 rdr: dat: 24 Octobr: 1741.
Publiceret Marithe Sl: Ole Gierevigs Enckes udstedde bøxelseddel paa ½ Løb 3 Mrk: Sm: ½ huud 5/16 giedskind {till} udj Gaarden Storem till Anders Baardsen dat: 10 Marti 1742.
Publiceret Povell Kiilens udstedde bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ½ huud udj gaarden Indre Røen till Ole Johans: dat: 29 Decembr: 1741.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne i Continuation af forrige stefnemaall Isack Slogsøens Koene Marj Joensdatter for overlast mod Britha Trengeide!! (Trengereide), og hindes Mand Isack Slogsøen er indstefnt til vedermæele udj Sagen tillige med sin huustrue at anhøre widnernis udsagn Ingebor Nielsdatter og Joen Isacksen hvilcken sidste er syg, og der nest at lide Dom.
Stefnevidnerne Lænsmanden Hans Lundervig og Ole Sandersen Gangstøen hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Isack Slogsøen med sin huustrue till dette Ting ligesaa vidnerne med meere end 14 dagers Kald og warsell.
Marj Joensdatter møtte og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, og sagde at hindes Mand kunde icke møde for Svaghed og alderdom skyld.
Widnet Joen Isacksen blev paaraabt eftter Loven og blev svaret hand war syg og Sengeliggende
Marj Joensdatter fremstod for Retten og forcklarede at hun med Britha Trengereide hafde Dispute om en Kiste som afdøde Rasmus Joensen Trengereide skall have givet hindes Barn udj faddergafver dend hun Marj Joensdatter willet udtage af Boet forinden skiftte og deeling var holdet, forleden aar 1741 paa disse tider i foraaret, og som Britha Trengereide tog Kisten fra hinde, saa tigcka hun Marj Joensdatter med en halfckande Amber {till} i hovedet til Britha Trengereide, saa hun bløde lidet.
Widnet Ingebor Nielsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, tiente hos Anders Trengereide hvor Marj Joensdatter om foraaret 1741 var paa gaarden Trengereide for at ville tage Een Kiste som Sl: Rasmus Trengereide tilhørte, hvilcket Britha Jacobsdatter Trengereide ville negte hinde, icke skulle ske førend skiftte og deeling skulle holdes, og der fore ville tage Kisten fra hinde, saa blev vidnet seende at Marj Joensdatter tog til en liden Amber som stod hos, og tigcket Britha Trengereide i hovedet med, men blev icke Seende at det blødde, formedelst vidnet stod noget langt der fra.
Fogden lod tilføere at hand holdte u-fornøden
1742: 52b
at føere det indstefnte vidne Joen Isacksen, men som det allerrede, saa vell med de førte vidners Eedelige forcklaring som med Marj Joensdatters Eegen tilstaaelse er bevislig giort, at hun med vred hue har slaget Britha Jacobsdatter med Een bøtte, saa satte Fogden i Rette over bemelte Marj Joensdatter eftter Lovens 6 Bogs 7 Capt: 8 art: og begierede Dom.
thj blev saaledes udj Sagen Kiendt Dømt og Afsagt.
Foruden widnernis forcklaring tilstaar Marj Joensdatter at da hun wille paa gaarden Trengereide udtage Sl: Rasmus TrengerEides Kiste, som hun siger dend Sl: Mand hindis Barn udj faddergafver skall have foræret, dend Britha Trengereide wille negte hinde indtill skiftte og deeling skulle holdes, hvor over hun Marj Joensdatter tilstaar tog en halfckande Bøtte og tigcket Britha TrengerEide i hovedet med, hvor fore Fogden paastaar at hun bør bøde slagsmaals bøder, da som hun med sin Mand ere fattige huusfolck boesidende paa et huusmandz Sæde saa i henseende til deris fattigdom bliver Marj Joensdatter for denne sinde tilfunden at bøde till Deris Mai:ts Cassa 4 Rdr: som hun hafver at udreede under Nam og Excecution udj sit Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden fremlagde Specification over Eendel ødeliggende Halsnøe Closters gaarder som og Eendeell som ere opsagde for Juel, som Dessignationen Indeholder, blev for Almuen oplæst og tilbuden om nogen ville antage nogen eller Eendel af dito gaarder til brug, hvor till ingen svarede, og der fore var Fogden begierende at hannem maatte der om meddelis Rettens attestation som og skeede. Almuen blev tilspurdt om der er nogen bøxel falden paa Halsnøe Closter gaarder, hvor til de svarede Nej. odelskadts Mandtallet blev for begge Skibbreders Almue oplæst som blev tilstaaet Rigtig at vere, hvor fore sam/m/e blev taget under Rettens forsegling. Restandsen blev oplæst og beløber for Ous Skibrede 119 rdr: 5 Mrk: 10 s: og Restandsen for Strandvigs Skibrede beløber 146 Rdr: 4 Mrk: 15 s:
Ao: 1742 d: 2 og 3 Martij blev holden Almindelig Waarting paa gaarden Hummelvig for Opdals og Waags Skibbreders Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Gunder Røen, Lars Malckenes, Anders ibid: Niels SøerEide, Lars Sæe, Christopher SøerEide, Jacob Støele og Siur Sunde, tillige med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: forordninger og høye øfrigheds ordres som paa forrige Ting.
Publiceret Hr: Lieut: Ulrich Fridrich Bagers udstede Skiøde paa Rønnebachen og Store Sætre skyldende tilsam/m/en 2 pd: 19 ½ Mrk: Smør til Hr: Assessor von der Lippe som der for har bet: 75 rdr: dat: 12 Julij 1741.
(……)e Hr: Lars Heibergs udstedde Caution Stor 200 rdr: till
1742: 53
Deris Mai:ts Cassa, for Cammer Raad og Stifttsamtskriver Jesper Heiberg, blev i Retten anvist till udslettelse i Pandtebogen hvilcken er dat: 16 Julij 1734.
Publiceret Lars Ingebrigtsen Sandtorvs udstede skiøde paa ½ Løb Sm: udj gaarden Sandtorw til Bendt Olrich som der for har betalt 36 Rdr: dat: 30 Octobr: 1741.
Publiceret Fogden Heibergs udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud till Mickel Monsen som bøxelen har bet: dat: 15 April 1739.
Publiceret Endre Hans: Eplandz udstede skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj gaarden Store Ambland till Størck Olsen som der for har bet: 60 Rdr: dat: 27 Novembr: 1741.
Publiceret Størck Olsens udstedde Pandte obligation Stor 60 Rdr: som hand af Endre Epland haver beckom/m/et til Laans, og setter der for til underpandt 1 Løb 18 Mrk: Sm: i gaarden Store Ambland dat: 28 Decembr: 1741.
Publiceret Isack Christophersens udstedde Pandte obligation paa 40 Rdr: som hand af Indre Størcksen Gielland til Laans beckomet haver og der for setter til underpandt 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Ferrevog indtil Capital og Rendte vorder betalt dat: 27 Octobr: 1741.
Publiceret Fogden Heibergs udstedde bøxelseddel paa gaarden øfre Beltestad ½ Løb Sm: ½ huud til Aasmund Thomaesen dat: 28 Octobr: 1741.
Publiceret Fogden Heibergs udstedde bøxelseddel paa 1 pd: Sm: ½ buckskind i gaarden Sunde till Jacob Ols: dat: 28 Novembr: 1741.
Publiceret Fogden Heibergs udstedde bøxelseddell paa 1 pd: Sm: ½ huud udj gaarden Nedre Vaage til Ole Christophers: dat: 4 Janv: 1742.
Fremckom for Retten opsidderen Anders Larsen boende paa gaarden Holme under Matriculens No: 73 udj Opdals Skibbrede beliggende, skyldende i skatteskyld 2 pd: 12 Mrk: Sm: og i Landskyld ½ Løb Sm: ½ huud, hvor af hand Self Eier helftten og hans børn ere Eiere for dend anden helftten, og tilspurde Almuen af Opdals Skibbrede, om det icke er dennem alle vitterlig, at hans gaards huuser ved Een u-Løckelig ildebrand som om Natte tider antendtes i Borrestuen hvor hand Self med 2de børn laag og Sof, og da hand vaagnede war ildens Lue fattet saa vell i Borrestuen som de andre gaardz huuser, da hand greb til sine nøgne børn som hand med sig Self fick Reddet igiennem ilden, {som} \der/ over gick og fortærede i aske saa vell Borrestuen, Sengebuen, Stafbuur, Ildhuuset, {fleere} Korn og Høeladen, Smaele huuset, og Smidjen, tillige med alt hvad hand Eiede af boeskab og Klæder lige saa hvad Madvarer som fandtes i huuset, blev alt i aske forbrendt, uden at hand fick Reddet det allermindste til sig eller sine børn, hvilcken u-Løckelig Ildz vaade overgick hans gaard 14 dager eftter Paasketider 1741. hvilcken hans overgangne u-Løckelige tilstand hand gierne skulle og willet tage till tinge bevisligt \strax eller forhen/ som hand er bleven forhindret fra, formedelst paafaldende Svaghed, og for dend skyld ej kundet førend nu søge og begiere Almuens vidnes byrd her om, som hand formoedede ej bliver ham negtet;
Almuen her til svarede, at det disverre forholder sig alt for
1742: 53b
meget saa i sandhed, at opsidderen Anders {Ha} Larsen Holmes gaards huuser, med all hans gandske Eiendeeler, ved Een u-Løckelig Ildebrand som antendtes 14 dager eftter Paaske 1741. blev gandske og aldeelis i aske lagt uden at faae bierget det allermindste, ligesom og at ham siden dend tid er paafalden Sygdom og Svaghed, saa hand ej førend nu har kundet komme till Tinge, at begiere Tingsvidne om denne ham overgangne u-Løckelige tildragelse, og er allerunderdanigst med ham opsideren bønbedende, at Deris Mai:t allernaadigst ville forunde ham nogle aars Skatte frihed, till nogenledes opreisning for hans Erlidte Skade.
Hvor eftter opsidderen om hvis Passeret er, war af Retten et lofskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Anna Thommesdatter Reigseim, hvor Enckemanden er udlagt 1 pd: 6 ½ Mrk: Sm: Britha Jensdatter udlagt 1 pd: 3 Mrk: Sm: Inger Thommesdatter udlagt 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: og udj Skifttes beckostning 10 Mrk: Sm: alt forskrefne udj gaarden Reigseim for 4 Mrk: for hver Marck Smør dat: 21 og 22de Aug: 1741.
Publiceret Britha Joensdatter, med fleere interessentere deris udstede skiøde paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: i gaarden Leite till Knud Hansen som der for haver betalt 35 rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 28 Octobr: 1741.
Fogden begierede Tingsvidne at Niels Gresdalen har betalt ung Karls Leyermals!! (-maals) bøder, som Almuen og Lænsmanden af Waags Skibbrede bevidnede, hvor fore tingsvidne der om vedbørlig blev udsted under Rettens forsegling. odelskats Mand talet for Opdals og Waags Skibbreder blev oplæst og befandtes Rigtig at vere. de ødeliggende og opsagde gaarder for 1742 blev eftter Dissignationen oplæst og taget under Rettens forsegling. Dissignationen over førstebøxlerne blev oplæst hvor Johannes Johansen er til bøxlet 1 Løb Sm: 1 buckskind i øfre Levog hvor af hand haver bet: bøxel 12 rdr: 3 Mrk: af Opdals Skibrede er i Schiellevigen børtbøxlet af Fogden 2 pd: 6 Mrk: Sm: 1 b:skind til Ole Olsen som der af har betalt bøxel 10 rdr: ligesaa bortbøxlet i Flornes d: 15 Septbr: 1741 till Niels Madsen ½ Løb Sm: ½ huud 1 g:skind hvor af hand bøxelen har bet: med 8 rdr: 72 s: udj øfre Beltestad ½ Løb Sm: ½ huud som Rolf Pedersen for armoed har maattet forlade og sam/m/e bortbøxlet til!! d: 28 Octobr: 1741 til Aasmund Thomesen imod bøxel 3 rdr: 72 s: udj gaarden Tvedt er d: 28 Novembr: 1741. bort bøxlet ½ Løb Sm: ½ huud til Endre Olsen imod bøxel 7 rdr: 48 s: udj Sunde bortbøxlet d: 28 Novembr: 1741 til Jacob Ols: imod bøxel 4 rdr: 56 s: Restandsen for Opdals Skibrede beløber ( ope rum ) Restandsen for Waags Skibrede beløber ( ope rum )
{Jacob Fiddie} Jens Hansen Qvalvogen haver tilskrefvet Dommeren till, og der udj indlagt en skrifttlig Stefning som hand begierer maatte blive oplæst og Sagen anhengig giort og widnerne ført, thj blev forommelte Stefnemaall for Retten oplæst dat: 2 Febrj: 1742 saa lydende.
de indstefnte blev paaraabt, hvor af møtte for Retten, Lars Rabben, Jacob Steenevigen og Joen Larsen Dybevogen {(…)tte} som vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, Men Niels Salthellen møtte icke som blev sagt ligger haardelig
1742: 54
Syeg.
Stefnevidnerne Lars Uglenes og Ole Nielsen Weyvogen hiemlede ved Eed at have denne Stefning forckyndet for, Lars Rabben, Jacob Steenevigen, Niels Salthellen og Joen Larsen Dybevogen med 4re Ugers Kald og warsell, og \for/ fleere haver de icke denne Stefning forckyndt.
Widnerne blev paaraabt, saa som vidnet Ole Nielsen Hæfverøen, blev svaret er syg og sengeliggende, og der fore ved Jørgen Olsen Stangeland lader lyese sit lovlige forfald.
Vidnet Jørgen Olsen Stangeland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede var i tieniste hos Citanten forleden aar, da hans huusbund Jens Hansen Meyer i fiskeries tider om foraaret 1741 vngefer 14 dager her eftter in Martij med sine folck udsadt 3de {fiske} Torske garn fra fastelandet Gouchen og till Waholmen, og som de var udsadt kom vidnet eftter Roende, og saag at de kastede Reisingen ud med en Klubbe paa Enden, hvor fra begge baaderne der eftter Roede hen paa SaltHelle Holmen, forcklarede ellers paa Spørsmaall at der {T..} \paa/ sammestedz som Torskegarnet stod, war det sted som dend der i Eignen liggende Almue fiskede med haand eller angelsnøre, sagde at Taarskegarnet blev udsadt om Søndags Afttningen, og om Mandags Morgenen Roede vidnet med Citanten sin huusbund hen till Landet Gouchen hvor Taarskegarnet var oplagt, men af hvem vidste vidnet icke, saa tog de taarskegarnet i baaden igien, og der med Roede hiem, indtill Mandags Afttenen, da Taarskegarnet atter af hans huusbund med sine folck blev udsadt, imellem Landet Gouchen og Waholmen, Roede saa vidnet med sin baad, og huusbunden eller Citanten med sin baad till Salthelle Landet, hvor de forblef en stund ude paa afttenen da de Roede der fra hen ud till de baader som de hørte kom Roende hen til Taarskegarnet, for at vide hvem det var, og som huusbunden Roede forud, Roede vidnet paa Siden af ham, indtill hvor Taarskegarnet var staaende, Saag vidnet at Taarskegarnet blev optaget af 3de Karler paa en baad, hørte og at Citanten hans huusbund talt!! (talte) till dennem og de till ham igien, men fordj dend Eene skreg og Raabte med dend anden, alle paa en tid, hørte vidnet lyed og bulder, men kunde icke høre eller give forcklaring om noget ord som blev taelet, og imidlertid som de drog \paa/ taarskegarnet og ville have det op af Søen i baaden, Roede Jens Hansen tet till dennem for at ville vide hvem taarskegarnet opdrog, da hand saa vell som vidnet blev seende at Jacob Steenevigen var paa dend baad som Taarskegarnet drog op, hvor eftter Jens Hansen og vidnet Roede hiem, igien, vidnet Sagde ellers at det var Mandags afttningen som Taarskegaarnet /: endten det var 2 eller 3 støcker Erindrer vidnet icke :/ blev udsadt fra fastelandet Gouchen og hen til Waeholmen og blev seende at Reisingen paa garnet blev {udsadt} udckast med Een Klubbe paa Enden, saa det var icke Søndagen som oven anført er; videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
Vidnet Niels Drifvenes blev paaraabt, men blev svaret, hand møder icke,
Vidnet Hermand Drifvenes blev paaraabt og blev svaret hand icke till dette Ting er indstefnt;
Stefnevidnerne Thommes Jacobsen Drifvenes sagde at hafve tillige med Niels Larsen Rabben Stefnet vidnet Niels Drifvenes til dette Ting, men dett Eene Stefnevidne Niels Larsen Rabben møtte icke, fordj
1742: 54b
hand var svag i sin foed, dis aarsag kunde Stefnemaalets forckyndelse for dito vidne ej afhiemles, og saaledes icke heller paa hans udeblivelse, kiendes eller skiønnes.
Vidnet Abraham Middelthun lod sit skrifttlige vidnis byrd ved Lænsmanden Christen Møcklestad i Retten Producere, hvilcket er {dat} uden Datum, og blev læst saa lydende.
Vidnet Lænsmanden Christen Møcklestad blev paaraabt som eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at var i stuen hos Jens Hansen Meyer, da Stefningen om dette Taarske garn blev ham forckyndt forleden foraar 1741 i Qvalvogen, og widere vidste vidnet icke at forcklare.
Vidnet Johannes Nielsen Haaeland eftter aflagde Eed eftter Lofven, wandt og forcklarede, at forleden aar 1741 i Qvalvogen oplæste \eller forckyndte/ vidnet stefningen angaaende dette Taarskegarn om foraaret for Jens Hansen Meyer, hvor eftter vidnet sagde hørte, at Lars Rabben sagde til Jens Hansen Meyer, at hand hafde Dommen, videre vidste vidnet icke at forcklare.
Vidnet Jørgen Olsen \Stangeland/ forcklarede at der blev brugt torske garn aar 1741 paa Stolmen eftter Paasketider, saa og er vidnet vitterlig at der bruges torskegarn i Wiig, Windenes, Uglenes og Bechervigen Paa hvilcke steder icke falder almindelig fiskerie uden som en hendelse, men om der er brugt taarskegarn paa Hefverøen og Selbiønen!! (Selbiørnen), er vidnet icke vitterlig.
de øfrige vidner forcklarede om dend sidste forcklaring lige som forrige vidne vundet og udsagt haver.
Contraparterne begierede udsettelse i Sagen til neste Ting, da de sine vidner ville indstefne.
Eragtet.
Eftter Contraparternis paastand udsettes Sagen till Som/m/ertinget, til hvilcken tid de Sagen paa sin side lovligen haver at in Cam/m/inere.
Sagen Angaaende Wisiteur Dahl og Tollef Buchen Contra Michel Nysheller blev paaraabt, hvor till af Almuen af Waags Skibbrede blev svaret, at Mickell Nøsheller klagede sig fick forseent Tingets holdelse paa Hummelvig forseent at vide, saa hand icke kunde faa lovlig warsell forckyndt hvercken for sine Contraparter ej heller for vidnerne, og i dend henseende begierede som og lod tilsige at ville till neste Ting Sagen vedbørlig paastefne.
Ao: 1742 d: 5 og 6 Martij blev holden Almindelig {Høste} \Waar/ Skatte og Sageting paa Gaarden Øfre Waage for Strandebarms og Qvindherrets Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Ole Olsen yttre Ohme, Niels Fladebøe, Peder Tvedt, Niels BørsEim, Johannes Nærnes, Ole Aaese, Ifver Rørvig og Peder Øye, tillige med Lænsmendene og fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
1742: 55
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Hr: Cancellie Raad Bagers udstedde bøxellseddell paa 20 ¼ Mrk: Sm: 1/20 huud udj gaarden Schaale till Peder Knudsen dat: 8 Novembr: 1741.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Urbanus Germoshafnen, er Encken Dorothea Christiansdatter Lamberg udlagt udj Giermoshafnens Giestgiæbergrund og Jordegodz 5 ½ Mrk: Sm: vurd: for 30 rdr: Sønnen Otto Urbanusen udl: i dito Jordegodz for 10 rdr: Christian Urbanusen lige udl. udj dito godz 10 rdr: og Conrad Urbanusen udlagt udj Giermoshafnens Grund og Jordegoz 10 rdr: dat: 15 April 1741.
Publiceret Baard Jensen Tvedts udstedde Pandte obligation stor 110 Rdr: som hand af Hans Hansen Waage till Laans haver beckommet og der for setter til underpandt 1 Løb 2 pd: 2 Mrk: Sm: udj gaarden Tvedt, indtill Capital og Rendter bliver betalt. dat: 19 Octobr: 1741.
Fogden Heiberg lod tilføre at hand till dette Ting hafde ladet indstefne Egte Mand Aamund Knudsen Bielland af Qvindherretz Skibbrede, at lide Dom till Straf, for begangne Leyermaall med hans Tieniste Pige Britha Jørgensdatter, og omendskiønt dend over hans Boes formue Passerede Registrations forretning udviser, at dend bortskyldige gield i Boet, er ligesaa meget som Boes formue, saa har hand dog till weyebragt og wed godtfolckes hielp betalt en ung Karls Leyermaals bøder med 12 Rdr: i allerunderdanigst haab for videre straff paa kroppen at blive befriet, hvilcket Fogden og Sagde, paa {Ap} Høyloflig Rente Cammer Collegio Approbation at have modtaget, da hand er gandske well beckiendt at nock bem:te Aamund Bielland, er en fattig Mand som indtet Eier, og paa det hand med æren kand blive udj æcteskab med hans huustrue som haver efttergifvet hannem Sagen. i hvilcken henseende Fogden frafaldt sit Stefnemaall, og om hvad som Passeret er, begierede at maatte blive beskrefven meddelt, som blev bevilget.
Specificationen over det opsagde godz blev oplæst. og Almuen tilbuden om nogen findes at ville antage gaarderne til brug, men ingen svarede. bøxel Mandtaelet blev oplæst hvor Fogden haver bort bøxlet d: 13 April 1741 ½ Løb Sm: ½ huud i Fugleberg til Ole Ols: som bøxelen har bet: med 7 rdr: 48 s: odelskats Mandtalerne for Strandebarms og Qvindherretz Skibbreder blev oplæst og befandtes Rigtig, hvor fore de blev taget under Rettens forsegl: Restandsen for Strandebarms Skibbrede beløber ( ope rum ) Restandsen for Qvindherretz Skibbrede beløber ( ope rum )
Johannes Sinchelberg haver till dette Ting ladet indstefne under officeer Ole Thommesen til Doms Lidelse at betale 3 rdr: 12 s: som hand till Citanten skall vere skyldig, og dis uden at betale Processens beckostning.
Stefnevidnerne Søfren Møcklebust og Ole Olsen Houeland hiemlede ved Eed at have indstefnt under officeer Ole Thom/m/esen till dette Ting med meere end 4re Ugers Kald og warsell.
Bøigde Procurator Lænsmanden Hans Giøen paa Citantens vegne Producerede et bevis af Contraparten udgivet paa 2 rdr: 4 Mrk: 4 s: dat: 19 April 1740. det andet beviis paa 2 Mrk: 8 s: dat: 20 April 1741. begge saa lydende. hvor eftter Procurator Giøen paa Citantens vegne paastod Dom tillige med Sagens forvoldte omckostning.
Contraparten ved Lænsmanden Søfren Møcklebust lod i Rettelegge et bref dat: 23 Janv: 1742 saa lydende.
Eragtet.
Contraparten forelegges till neste Ting
1742: 55b
Laufdag at møde og svare till Sagen.
Fremckom for Retten WelEdle Hr: Capitain Mouritzen og sagde at de 2de Soldattere \No: 22 Jacob Jacobsen Eide og No: 49 Ole Hendrichsen Hiorteland/ under hans anfortroede Compagnie, var fra ham beordret i afvigte høst 1741 at Reise till Qvindherretz Kircke for at Exercere som og at anhøre ordre som var indløben, hvor paa Soldatten No: 22 Jacob Jacobsen Eide hafde med sig sit gevehr og Bajonet, og Soldatt No: 49 Ole Hendricksen Hiorteland begaf sig paa Reisen \fra gaarden Mundeim d: 27 Octobr: 1741/ till Qvindherretz Kircke, med sig hafvende et qvinde Menniske paa baaden, da de underveys (…..) en u-Løckelig wind floege som Seiglede baaden om (kuld saa) de alle ynckelig bort kom, hvor om {al} Hr: Capitainen war begiere\n/de Almuen her om wille give sit Sandferdige widnis byrd till Eet Tingsvidnis Erholdelse.
Almuen her till Eenstemmig svarede, at det forholder sig saaledes udj all Sandhed at ofven anførte 2de Soldattere som eftter tillagde ordre d: 27 Octobr: 1741 Reisede till Qvindherretz Kircke, blev underveis omckommen, tillige sit gever og og!! Bajonet som Soldatt Jacob Jacobsen førte med sig.
Hvor om hvis Passeret er WelEdle Hr: Capitainen var et lov skicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Johannes Nernæs hafver till dette Ting ladet indstefne Rasmus Linge at lide Dom, i følge det for Retten paa Seeniste Høsteting 1741 indgangne forliig, at imodtage Penge for de 1 ½ Løb Smør udj Linge som Contraparten af Citanten forud kiøbt haver, som og at betale processens beckostning.
dend indstefnte Rasmus Linge blev paaraabt men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Lænsmanden Hans Hansen Waage og Giert Kierrevig hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Rasmus Linge till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og warsell.
Citanten møtte udj Retten og Producerede det imellem ham og Contra parten sluttede forliig eller forEenings verch dat: 18 Octobr: 1741 saa lydende. Hvor eftter Citanten war Dom udj Sagen paastaaende.
Eragtet.
Siden Contraparten haver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges hannem Rasmus Linge Lauvdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Hans Kongelige Mayestets til Danmarck og Norge etc: etc: DEPUTEREDE for FINANCERNE og samptlig Tilforordnede udi Cammer COLLEGIO. Giør Vitterligt, at, saa som Eftterskrefne forhen værende Kongl: Oppebørsels betientere og Cautionister sampt andre Persohner udj Norge, ere til Hands Kongl: M:ts Cassa nogle visse til deels anseelige Sum/m/er, skyldig blefne, nemlig:
1. Forrige Casserer udj Norge, afgl: Paul Weybye paa hans for den Norske Cassa aflagde Regnskaber pro Annis 1718, 1719, 1720, og 1721.
2. Erich Walløer, forrige berg Amptskrifver og Casserer ved Kongsberg Sølverk paa hans aflagde Cassa Regnskaber fra Ao: 1704 til 11te Maanets udgang 1716.
3. Forrige Tolder udj Christiania afgl: Peder Albrect Busch paa de ham allernaadigst anfortroede Oppebørseler til ultimo Febr: 1729.
4. Forrige Tolder udj Mandal Niels Frandsen, paa de ham til ultimo Decbr: 1736. Allernaadigst anfortroede Oppebørseler.
5. Forrige Foged over Jedderen og Dahlerens Fogderie Nicolay Lorentz Reutz paa hans aflagde Regnskab til 1711.
6. (Forrige) Foged over samme Fogderie Ole Ohansen Bruun paa hans (aflag)de Regnskab till 1716.
1742: 56
7. Forrige Stiftt Amtskriver over Trundhiems Stiftt afgl: (…. ……) paa hans sidste Aars Regnskab 1729.
8. Forrige Stiftt Amptskriver over Bergens Stiftt Christopher Johan Moritzen paa hans sidste Aars Regnskab Ao: 1710.
9. Afgl: Commerce-Raad Jørgen Thormølen for u-jndløste authoriserede Sedler, som udj Hans Mai:ts Cassa ere jndkomne 1699.
10. Anders Stub for Resterende afgiftt af Bosands Hafn paa Island, 1712, 1713, og 1714.
11. Johan Sohl for afgiftten af Ødefiordshafn paa Island 1714.
12. Peder WindeKilde for afgiftten af Stikkelsholmshavn paa Island 1714.
13. Forrige Cammer-Raad og General Told Forvalter Nordenfields Hans Schrøder formedelst begangne Forseelse ved den Nordenfieldske Told-Forpagtning.
14. Forrige Feldt Proviantskrifver Friderich Wolfsen paa hans aflagde Regnskaber for 1716, 1717, 1718 og 1719.
15. Forrige Fourage Skriver Johan Christopher Fister paa hans Regnskab pro Anno 1717, 1718, 1719 og 1720.
16. Oluf Madsen Lemmike, som Feldt Fourage Skriver sampt Proviant Forvalter ved Friderikssteens og Basmøe Fæstninger, paa hans Regnskaber fra 1717 til 1724 Aars udgang. Denne betient haver haftt følgende Cautionister, nemlig Halvor Thomsen, Niels Stub, Jørgen Overberg, og Thoer Biørnsen, som alle paa Friderichshald haver veret boesiddende.
17. Forrige constitueret Proviants Forvalter ved Aggerhuus Fæstning, Paul Wisløf, paa sit aflagde Regnskab pro Ao: 1723.
18. Rasmus Sindsen, forrige Feldt-Faurage-Skriver, paa sine aflagde Regnskaber pro Annis 1718, 1719 og 1720.
Saa vorder det, j følge af Hans Kongl: May:ts allernaadigste befaling af 4de Novembr: sidst afvigt, herved offentlig bekiendt giort, til dend Ende, at dersom nogen, som ikke ellers eftter hans betienings Medfør, allereede dertil er forbunden, kand tilforladelig og beviisligen meddeele Rente Kammeret, nogen her tilforn u-bekiendt Eftterretning, eftter hvilken, paa foranførte Debitores eftterstaaende Gield, noget med Rette udj Hans Mai:ts Cassa endnu kand erholdes, skal den, som saadant opdager, af den saaledes indkomnede Sum/m/a; Ti proCentum, som en belønning for hans vigilance vorde gotgiort.
Imidlertid bliver denne Placat, paa det dens Indhold alle og eenhver kand vorde kundgiort, udj alle Jurisdictionerne i Danmark og Norge at publicere og assigere, samt udj eenhver Rættes Protocoll at jndføre. Rente Kammeret, den 4de Januarij 1742.
Under Cammer COLLEGII Seigl. L:S:
Hans Kongelige Mayestæts til Danmark og Norge etc: DEPUTEREDE for FINANCERNE og samtlig tilforordnede udi Cammer COLLEGIO; Giøre Vitterligt, at som eftterskrefne forhen værende Kongel: Oppebørsels betienteres Forpagtere udj Hertug dømmene Slesvig og Holsteen, ere til Hans Kongl: M:ts Cassa nogle visse og deels anseelige Summer skyldig blevne Nemlig:
1. Afgl: Commissarius Jørgen Gerkers paa hans aflagde Oldesloiske Told Regenskaber de Ao: 1681 til 1697. item visse Magazin Fourage, Penge og Material-Regenskabet pao Ao: 1681 til 1700 etc:
2. Afgl: Peder Hey forrige Amts Forvalter udj Hadersleb, paa hans Rgsk: til 1717.
3. Albert Hein forrige Herreds Foged udj Nie Herret, under Hadersleb Huus-Amt, paa Contributions Penge Ao: 1733.
4. Cancellie-Raad Johan Crane, forrige Land-Skriver i Norder Ditmarsken, Amts Forvalter j Flensborg, og over Geest Herreder j Tønder Amt, paa hans Regenskaber til 1720.
5. Stephen Bremer, forrige Amt Skriver j Apenrade, paa hans Regnskaber fra Anno 1713 til 1715.
6. Afg: Henrich von Wurtzen, forrige Amts Forvalter til Nyemyester, paa hans Regnskaber fra Anno 1714 til 1720.
7. Anthon Dahl, forrige Amt Skriver til Cismar, til 1717.
8. Johan Samuel Stricher, forrige Told Forvalter udj Gottorf, til 1720.
9. Afgl: Johan Georg Wyberg, forrige Feldt-Tøy-Skriver, ved det Holsteenske store Reserve og Feldt Artillerie, paa hans Rgsk: for Aar 1724.
10. Afgl: Theodorus Bochelman, Raadmand i Huusom, Forpagtnings afgiftt til Ao: 1720. for en i Adopfs-Koeg udj landskabet Eyderstadt, beliggende Gaard.
11. Oberste Lieutenant Johan Wilhelm Neyhofen, paa Satrupsholm s(…) Forpagtnings afgiftt de Anno 1728 til 1734.
1742: 56b
12. Forrige (….)mand j Sønderborg afgl: Christian Kaadt; Forpagtnings afgiftt af adskillige Jordegods udj Sønderborg Amt, til 1733.
Saa vorder det i følge af Hans Kongl: M:ts expresse Allernaadigste befaling af 4de Novbr: sidstafvigt, herved offentlig bekiendt giort til dend ende, at dersom nogen, som ikke ellers, eftter hans betienings medfør, allereede dertil er forbunden, kand tilforladelig og beviisligen meddeele Rente-Cammeret nogen her tilforn u-bekiendt Eftterretning, eftter hvilken, paa foranførte Debitores eftterstaaende Gield, noget med Rette udj hans Mai:ts Cassa endnu kand erholdes, skal den, som saadant opdager, af den saaledes jndkom/m/ende Summa, Ti proCentum, som en belønning for hans Vigilance, vorde gotgiort;
Imidlertid bliver denne Placat, paa [det] dets Indhold alle og eenhver kand vorde kundgiort, udj alle Jurisdictioner j Danmark og Norge at publiceres og assigere, samt udi enhver Rettes Protocoll at indføre. Rente Cam/m/eret dend 30de Decbr: 1741.
Under Cammer COLLEGII Seigl L:S:
Hands Kongelige Mayestets til Danmark og Norge etc: DEPUTEREDE for FINANCERNE og samtlig tilforordnede udi Cammer COLLEGIO; Giøre vitterligt, at saasom eftterskrefne forhen værende Kongl: Oppebørsels betientere udj Danmark, ere til hans Kongl: Maist: Cassa, nogle visse og tildeels anseelige Summer skyldig blevne, næmlig:
1. Afg: Commerce-Raad Christian Braem, som Stemplet Papiirs Forvalter, paa hans Regenskaber til Ao: 1716.
2. Afgl: Hans Ulrich Praeth, Consumptions Skriver ved Kiøbenhavns Toldkammer til Anno 1710.
3. Wilhelm Deichman ligeleedes som Consumptions Skriver ved bemelte Told Cammer til Ao: 1730.
4. Afgl: Jørgen Olpius paa de hannem, som Material Forvalter ved Bremmerholm, betroede Materialier, eftter hans Regenskab fra Primo Jan: til Ultimo Aug: 1721.
5. Afgl: Skatte-Kræver Hans Husum, paa hans Reignskaber for nogle af K:hafn paabudne Skatter de Ao: 1710 til 1718.
6. Friderich Adamsen, som og har været Skattekræver j K:hafn, paa hans Regenskaber pro Anno 1710 og 1711.
7. Afgl: Jacob From, som Amts Forvalter over Andtvorskov og Corsøer Amter, paa hans Regenskaber fra 1705 til 1711.
8. Afgl: Anders Andersen, Amts Forvalter og Tolder i Wordingborg, paa hans Regenskaber de Ao: 1705 til Ultimo Martij 1710.
9. Afgl: Præbiørn Rasmusen, Amts Forvalter og!! (over) Ringsted og Sorøe Amter, paa hans Regenskaber pro Ao: 1705 til 1712.
10. Afgl: Melchior Folsach, som Amts Forvalter over bemeldte Ringsted og Sorøe Amter, paa hans Rgskaber fra 1 Janv: 1733 til 19 Novbr: 1734.
11. Afgl: Lauritz Panck, som Regimentskriver ved det andet Sædlanske Regiments Rytter Godses District, paa hans Regenskaber fra Primo Aprilis 1704 til 16de Maij 1706.
12. Afgl: Hans Barthold Nissen, som Regimentskriver ved Antvorskov DISTICT!!, paa hans Regenskaber til Ultimo Aprilis 1732.
13. Afgl: Capitain Palemon Lauvberg, ligeledes som Regimentskriver ved bemelte Antvorskov District til Aarets Udgang 1735.
14. Afgl: Erich Krog, som Ambts Forv: over Haldsted Klosters Amt til 1719.
15. Afgl: Peder Røedsteen jligemaade som Amts Forvalter over bemelte Halsted Klosters Ambt til 1729.
16. Afgl: Commerce-Raad Just Hansen, som Ambts Forvalter over Skanderborg og Aachier Amter, paa hans Rgsk: de Ao: 1690 til 1703.
17. Afgl: Niels Hansen, forrige Ambts Forvalter over Coldinghuus Amt, som Proviantz Forvalter j Fridericia og Slots Foged ved Coldinghuus Slot, paa hans Regenskaber pro Ao: 1705 til 1707.
18. Den afdøde Amts Forvalter j Aarhuus Michel Nielsen, paa hans Regenskaber fra 1708 til 1714. og derforuden.
19. Jacob Nielsen Lillebech forrige Hofbager, resterende Told og Consumption pro Anno 1716.
1742: 57
Saa vorder det j følge, af hans Kongl: M:ts Allernaadigste befaling af 4de Novbr: sidstafvigte, herved offentlig bekiendt giordt, til den Ende at dersom nogen som ikke ellers, eftter hans betiennings medfør, allereede dertil er forbunden, kand tilforladelig og beviisligen meddeele Rente-Cammeret, nogen her tilforn u-bekiendt eftterretlighed, eftter hvilken, paa foranførte Debitorers eftterstaaende Gield, noget med rette udj hans M:ts Casse endnu kand erholdes, skal den, som saadant opdager, af den saaledes indkommende Summa Ti ProCentum, som en belønning for hans Vigilance, vorde godtgiordt,
Imidlertid bliver denne Placat, paa det dens Indhold alle og eenhver kand vorde kundgiordt, udj alle Jurisdictioner i Danmark og Norge at publicere og assigere, samt udj eenhver Rettes-Protocoll at indføre.
dat: 4 Janvarij 1742 under Cammer-COLLEGII Seigl. L:S:
Ao: 1742 d: 30 og 31 Martij blev holden almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget {over} Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Ole Houge, Thommes Berhoug, Mickell Melckevig, Gundmund Sandvig, Johannes Tvedte, Ole Handeland, Aamund Eersland og Ole Simmensen Handeland tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Peder Heltbergs paa sin huustrues vegne forfattede skrifttlige ærcklæring at hand og huustrue ej om Lænsmanden Christopher Gielmervig er andet vidende end det som ærligt er dat: 30 Martij 1742.
Publiceret Joen Slaackes og Aslack Thoersens udstede bøxelseddel paa 1 Løb 12 Mrk: Sm: i gaarden Sunde til Christen Ols: dat: 14 Martij 1741.
Publiceret Johannes Larsen med fleere interessentere, deris udstede skiøde paa 23 Mrk: Sm: udj gaarden Udager till Halfvor Larsen som haver bet: 3 Mrk: for hver marck Smør dat: 13 Novembr: 1741.
Publiceret Fogdens indgifne Dissignation over det ødeliggende Halsnøe Closters godz udj Fogderiet dat: 10 Febrj: 1742.
Publiceret odelskats Mandtallet for 1741 som af Almuen blev tilstaaet Rigtig at vere, og der for taget under Rettens forsegling.
Almuen tilstod at ingen bøxler er falden paa Halsnøe Closters godz 1741.
Restandsen beløber sidste Termin 1741 till ( ope rum ) og Restandsen paa 1te Termin 1742 beløber ( ope rum )
Fremckom for Retten Lars Aarthuen, og Christen Olsen Tungesvig paa sin afdøde Broder Rasmus Olsens wegne, og forestillede at hafve Soldt 2de hester aaret 1739 paa Røldals Marcket till dend velagte Dannemand Hilje Laagen i Nummedal, som blev accorderet at gifve for dend hest hand kiøbte hos Lars Aarthuen 8 rdr: hvor om hand fremstillede 2de vidner Eerick Øfstebøe og Ole Vigcke som godvillig fremstod for Retten og eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at stod hos og hørdte at Hilje Laagen blev accorderet og lofvede at betale 8 rdr: for dend hest{e} hand kiøbte af Lars Aarthuen dito aar, med betingning at betale Pengerne aaret der eftter 1740 da de{tt} vare igien paa Røldals Marcket, og spurde eftter Sl: Hilje Laagen, og blef svaret hand icke war kommen till Røldals Marcket dito aar.
der eftter fremstillede Christen Olsen Tungesvig 2de vidner som saag og hørdte at Sl: Hilje Laagen paa Røldals Marcket 1739 sluttede kiøbe accord med \Sl:/ Rasmus Olsen om en hest som hand kiøbte af ham og for dend gifve 12 rdr:
1742: 57b
Ermelte vidner ere de forbenefnte vidner som under forrige aflagde Eed giorde og aflagde sin forcklaring at dito aar, og samme dag som Sl: Hilje Laagen sluttede Kiøb med Lars Aarthuen, stod vidnerne hos og hørdte at, dend Sl: Mand Hilje Laagen liige saa, blev accorderet at gifve 12 rdr: for dend hest hand kiøbte af Sl: Rasmus Olsen med betingning Pengerne at betale till nest ckommende aar der eftter paa Røldals Marcket 1740, da Sl: Hilje Laagen ej møtte eller paa Marckedet var at finde. Widnerne forcklarede ellers at dend hest som dend Sl: Mand Hilje Laagen kiøbte af Lars Aarthuen, war blacket med Sort Mann. og dend hest hand kiøbte af Sl: Rasmus Olsen, war af samme Colleur som dend forbenefnte.
Reqvirenterne om hvis Passeret er war af Retten et lovskickcket tingsvidne begierende som blev bevilget.
Fremckom for Retten Encken Karj Knudsdatter Sl: Tørres Nielsen Tarrildsøens eftterlefverske og becklagede sig at hun og hindes Sl: Mand havde beboet og brugt gaarden Tarrildsøen under Matriculens No: 87. skyldende 1 Løb Sm: 1 huud som er deris Eiendoms gaard, og eftter at hindes Sl: Mand ved døden afgick om Helgemis tider 1741. blev hun igiensidende med 7 u-forsørgede og dend fleeste deel u-Myndige børn, hvor till dend ældste hindes Søn Knud Tørresen er odel og aaesæde berettiget, som eftter faderens hindes Sl: Mandz død blev ud Commanderet till dend Kongelig Garde og for vngefer 14 dager siden {v} d: 14 Martij blev afsendt till høyEdle og Welbaarne Hr: Briggadier von der Leue for der fra at Transporteres till Kiøbenhafn, hvilcken war dend Eeniste af hindes Børn som udj hindes Enckestand till sig og sine mange Børns ophold Gaarden kunde bruge og dørcke, men som denne hindes Søn hinde nu er frataget, Seer hun sig ingen Raad till at drifve gaardens brug, men dend med sine smaa Børn maa forlade; Og som denne hindes Søn er Odels og aaesæde berettiget till gaarden, Producerede Encken sin Sl: Mandz paa gaarden Erhverfvede Skiøde som hun begierede udj dette Tingsvidne maa inddrages og er dat: 8 Janvarij 1732 saa Lydende.
1742: 58
Hvor eftter Encken Sagde war begierende at Almuen her om ville meddeele hinde sit Sandferdige widnisbyrd om det icke saaledes forholder sig saaledes i Sandhed, till Eet Tingsvidnis Erholdelse, hvor eftter hun agter at giøre allerunderdanigst ansøgelse till Deris Mai:ts om hindes Søns løsegifvelse;
Almuen her till Eenstemmig svarede at det forholder sig saaledes i sandhed, at Enckens Eeniste hielp till hindes Jordebrugs dørckelse {at} der ved at Erhverfve brød till ophold for sig og sine mange børn, war Sønnen Knud Tørresen {hin} som d: 14 Martij blev ud Commanderet till dend Kongelige Garde, og siden hun mistede ham, wed de till vished at er fast hinde u-muelig at kand beboe eller bruge gaarden eftter denne dag, men bliver nød till formedelst yderlig fattigdom dend at forlade, ønskede der fore at Deris Mai:t allernaadigst wille løs gifve Encken denne sin Søn Knud Tørresen, som baader!! (baade) er odell og aaesæede berettiget till gaarden, og tillige dend Eeniste hielp som hun kand nyde till sig og sit huuses Tarf og ophold.
Encken om hvis Passeret er var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Ao: 1742 d: 2 og 3 April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Lunde for Fieldbergs og Etnes Skibbreders Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Gunder Houeland, Lars Gierrevig, Thoer Heyebøe, Niels Wogen, Hans Eide, Johannes Myren, Thoer Romse, \og/ Rasmus Arnevigen med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Eerick NoerEims og Tollef Larsen Bergis udstede skiøde paa 1 pd: Sm: i Berge till Lars Pedersen som der for har betalt 10 rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 21 Octobr: 1741.
Publiceret Hr: Koren med fleere interessentere, deris udstedde skiøde paa 1 Løb Sm: ½ tønde og 2 Voger Koren till Rasmus Siurs: som haver bet: 4 Mrk: for hver Marck Sm: dat: 24 Martij 1742.
Publiceret Halle Tollefsens med fleere interessenteres udstedde skiøde paa 2 Løber 18 Mrk: Sm: ½ tønde Korn udj gaarden Ramme til Joen Tollefsen som haver bet: 3 Mrk: for hver Marck Sm: dat: 24 Martij 1742.
Publiceret Helga Siursdatters udstede skiøde paa 1 Løb Sm: i gaarden Støle till Alval Hamre som der for har bet: 50 rdr: dat: 14 Martij 1741.
Publiceret Jacob Haldors: med fleere interessentere deris udstede skiøde paa 1 Løb 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj gaarden Ramsvigen til Halle Tollefsen som har bet: 3 Mrk: for hver Marck Sm: dat: 24 Martij 1742.
Publiceret Nicklas Bendtsens udstedde skiøde paa 1 ½ Løb Sm: udj gaarden Udbioe til sin Søn Bendt Nicklasen som der for har betalt 100 rdr: dat: 23 Novembr: 1741.
1742: 58b
Publiceret Hr: Assessor Wallentinsens udstedde bøxelseddel paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj gaarden Klungland till Joen Niels: dat: 15 Decembr: 1741.
Publiceret Jesper Larsens udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Øfrebøe, till Lars Pedersen som der for haver betalt 23 rdr: dat: 24 Martij 1742
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Colbent Dahlen og hans huustrue begyndt d: 28 Martij 1740 og sluttet d: 19 Janvarij 1742 er Fieldbergs Kircke med sine Pertinentier i alt saa og dissen Jordegods i gaarden Hamersland 1 Løb Sm: 1 huud og udj gaarden Dahlen 1 Løb Sm: 1 huud samt Kirckens tiende med videre i alt udl: paa dend Sl: Mandz 4 børn som er Ingebor, Walborg, Marithe og Karen Colbendtzdøttre udl: for i alt 400 rdr:
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Eerick Siurs: Nedre Houge er Encken Guroe Larsdatter udl: ½ Løb Sm: 1 ½ huud for 90 rdr: Sønnen Lars Eericksen udlagt ½ Løb Sm: for 36 rdr: og Siur Eericks: udlagt ½ Løb Sm: for 36 rdr: alt forskrefne udj gaarden Nedre Houge dat: 14 Novembr: 1741.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Stephen Hans: og Sl: huustrue Marithe Hansdatter, hvor Colbendt Hans: for fordring er udl: 15 Mrk: Sm: for 13 rdr: Colbendt Hansen udl: 3 Mrk: Sm: for 1 rdr: Siur Knudsen udl: 1 ½ Mrk: Sm: for 3 Mrk: Johannes Knudsen, Halvor Halvors: Jacob Thors: Knud Thoers: og Anna Thoersdatter tilsamen udlagt 10 ½ Mrk: Sm: for 3 rdr: 3 Mrk: alt forskrefne i gaarden Sørge!! (Søre) Berge dat: 17 Novembr: 1741.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Anna Johansdatter Søre Berge hvor Rasmus Torgilds: er udlagt 1 pd: for 6 rdr: Enckemanden Thoer udl: 12 Mrk: Sm: for 3 rdr: alt udj Søre Berge dat: 13 Novembr: 1742.
Publiceret Johahnes!! Espelandz udstedde Pandte obligation stor 80 rdr: til Gundmund Aarvig dat: 6 April 1741 hvilcken nu i Retten af Debitor anvises at vere indfriet med Creditors paategnede qvittering dat: 3 April 1742. til udslettelse i Pandtebogen.
Publiceret Johannes Espelandz udstedde skiøde paa 1 Løb Sm: 2 Voger Korn {till} udj gaarden Espeland till Knud Vieland som der for haver betalt 120 rdr: dat: 2 April 1742.
Fogden Sr: Heiberg eftter forrige tiltale haver atter indstefnt Samuell Haaim till dette Ting at anhøre eftterskrefne vidners forcklaring Ole Thoersen Giere, Niels ibid: Mickel Corporal, Joen Eericksen Giere, Peder Ramme, Tollef Biørnsen ibid: Hans Qvamme, Jacob Ramsvig, og Britha Larsdatter som og under deris faldzmaall alle er indstefnt deris vidnisbyrd, hvad de angaaende Sl: Anders Steene, af Samuel Haaim hørt haver till et Tingsvidnis Erholdelse.
Alle vidnerne møtte undtagen Peder Ramme som sagdes at vere gamel og svag, og der for icke nu kunde møde; saa og vidnet Britha Larsdatter møtte icke saa som hun er et u-myndigt barn.
Stefnevidnerne Søfren Colbendtsen og Mathias Silde, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Peder Ramme og Britha Larsdatter med mere end 4re ugers Kald og warsell.
Samuell Haaimb møtte for Retten og wedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell til
1742: 59
dette ting.
hvor eftter widnerne for Retten blev fremckaldet og Eedens forcklaring for dennem af Lovbogen blev oplæst, hvor eftter de alle blev udviiset og en eftter anden igien paaraabt.
Samuell Haaimb Producerede Knud Krogs skrifttlige indleg saa som hand af Stifttamtmanden skall vere ordineret till Contrapartens Deffensor hvilcket skriftt blev oplæst og dat: 2 April 1742 saa Lydende.
Fogden begierte de indstefnte widner som nu møder, maatte Eedfæstes og afhøres.
Samuell Haaim Referede sig till sin Deffensors producerede Indleg og var Rettens Kiendelse paastaaende.
Eragtet.
de indstefnte vidner paalegges at aflegge sit Sandheds vidne udj Sagen.
Widnet Ole Thoersen Giere, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at en Løfverdag i førstningen i Korenskaaren 1741 var vidnet med fleere ud at see eftter Mackreell, og som de kom till Land, blev vidnet seende at Samuell Haaimb Sad i Stranden og holdte øgcken ved haanden, saa gick vidnet til ham, da de kom til at taele om nogen Magckreell, som Samuell Haaimb Sagde at Sl: Anders Steene har staaelet fra ham, hvor fore hand Sagde, Sl: Anders Steene war verdt en blaae Rygg, men vidnet sagde hand var Een Arminge, skulle icke agte det men føre sin Mackreell hiem da de skildtes ad, og hvad endten Samuell Haaimb Reiste der op eller icke vidste vidnet indtet om; paa Fogdens Spørsmaall om vidnet vidste at Sl: Anders Steene var svag, svarede at 14ten dager forud war Sl: Anders Steene Nere ved Søen, da hand saag armelig ud, og hørte hand klagede sig for mad, men om hand war svag forstod vidnet sig icke paa, og vidste icke om hand var svag eller ej. Widere havede parterne dette vidne icke at tilspørge.
det Andet vidne Corporal Mickel som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at en Løfverdag i førstningen i Kornskaaren 1741 war vidnet med fleere udfaret paa Søen for at See eftter Mackreell, og som de kom til Landz saag vidnet Samuell Haaimb kom Ridende Ned til Stranden og som vidnet stod i arbeide med Noeden hørte at Samuell Haaimb talte om Mackreell, og Sagde hand skulle Prygle Sl: Anders Steene, men om hand willet fare der op dend dag eller anden tid at giøre det, vidste eller hørte vidnet icke noget om. Fogden tilspurde vidnet om de 2de forhen førte vidner Knud Flaatten og Ole Thoersen Giere, var Nerverende da disse ord passerede af Samuell Haaimb; Rs: der til vidnet svarede jae. Videre havde parterne dette vidne icke at tilspørge.
Vidnet Niels Giere eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede ligesom forige vidne vundet og udsagt haver, undtagen dette vidne forcklarer hørte Samuel Haaimb talte om Magckreelen og at hand Sagde dend var verdt en blaae Ryg, men Nafnckiendte icke hvem det war. Videre hafde parterne dette vidne icke at tilspørge.
Widnet Joen Giere eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver saaledes at da vidnet kom til Land med Noeden, {kom} \stod/ Samuell
1742: 59b
Haaim i Stranden og talte om at have mistet Magckreell og sagde at Sl: Anders Steene war verdt Prygell og et Lif fuldt af hugg; Videre hafde parterne dette vidne icke at tilspørge.
Tollef Biørnsen Ramme eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver {so} dog saaedes!! (saaledes) at vidnet stod og høyede, paa hvilcken tid Samuel Haaimb kom Ridendes og begierede af vidnets fader og Moder at maatte slae paa støelen og som vidnet gick til ham og spurde hvor hand kom fra, svarede at have veret Nere ved Søen eftter nogen Magckreell som hand sagde var afstaaelet, og holdte en Kiep \eller pidske/ i haanden, og sagde denne har hand Smagt, saa Sagde vidnet, hvor kunde du vide hand har staaelet dend, svarede Samuel Haaim, joe, Kierringen kom ud grædendes og sagde at Sl: Anders Steene har Staaelet dend; paa Spørsmaall om Samuell Haaimb icke Nefnede hvad Kierling det var, Sagde vidnet Nej, men hørdte hand sagde, stod hos Tollef Eericksen, {og} \hvor/ Kierringen kom ud grædendes og sagde, at Sl: Anders Steene hafde staalet dend paa spørsmaall om fleere hørdte disse ord blev talt paa dend tid blev talt af Samuel Haaimn, Svarede at vidnets fader og Moder Peder Ramme og huustrue Lisbet Samuelsdatter stod hos eller gick og Ragte høy paa same tid, men om de dett hørdte, vidste vidnet icke. Videre hafde parterne dette vidne icke at tilspørge.
Widnet Hans Qvam/m/e eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede at en Søndag i førstningen i Koren skaaren 1741 som vidnet kom fra Støele Kircke og Reiste hiem, saag vidnet Samuell Haaimb kom bærendes med noget fra huusmanden Robbert ved VasEnden, Spurde hvad hand baer, Sagde Samuel Haaimb Jeg bærer noget staaelet godz, videre hafde vidnet icke at forcklare ej heller hafde parterne mere vidnet at tilspørge
Widnet Jacob Ramsvig eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Søndagen eftter dend dag i Kornskaaren 1741 som vidnet hafde hørt Samuel Haaimb skulle have veret i Clammerie med Sl: Anders Steene, kom vidnet gaaende fra Kircken og Roede over til VasEnden, og blev seende at Samuel Haaimb kom bærendes med Magckreel som vidnet spurde hvad det var, hørdte vidnet icke til vished hvad endten Samuel Haaimb Sagde det var staaelet eller halfstaaelet gods hand bar, men hørdte hand Sagde Jeg strøgck ham og. paa spørsmaall om icke hørdte at Samuell Haaimb Nefnede nogen ved Nafn, Rs: svarede Nej, hørdte icke videre end forcklaret er. Videre hafde parterne dette vidne icke at tilspørge.
Fogden begierede at de 2de nu indstefnte men udeblefne vidner, Peder Ramme og Britha Larsdatter maatte gifves Lauvdag, og forelegges til neste Ting at møde deris Eedelige forcklaring at aflegge, till hvilcken
1742: 60
tid hand fandt fornøden end ydermeere at indstefne 3de vidner Nemlig Peder Ram/m/es huustrue, Lisbet Samuelsdatter Samt Joen og Siur Støele, i hvilcken Anledning hand og maatte begiere Sagen till dend tid forfløttet.
Samuell Haaimb haver till dette Ting ladet ind stefne Contra vidner i Sagen, saa som widnet Tollef Eericksen, og Hartvig Skredder;
Stefnevidnerne Søfren Colbendtsen og Mathias Silde, sagde at have indstefnt vidnerne med 4re ugers warsell till dette Ting, hvor paa de \under Eed/ afhiemlede Stefnemaalet med opragte fingre eftter Loven, forcklarede der hos wel at have indstefnt widnerne med forbenefnte varsell till dette Ting men icke blev tilsagt at stefne paa hvad vidne skulle bære vidnesbyrd om, ej heller {indst} hafde ordre at indstefne Sl: Anders Steenes huustrue till at paahøre vidnernis udsagn.
Eragtet.
Ved Stefnevidnernis afhiemling befindes at vidnerne icke er indstefnt under deris faldzmaall ej heller er i Stefnemaalets forckyndelse betydet hvad de skall bære vidne om, icke heller er Sl: Anders Steenes Encke eller vedckommende som vidnernis forcklaring skulle paagielde indstefnt samme at anhøre, udj hvilcken henseende dette Stefnemaall som u-loflig afvises, og vidnerne alt saa icke til forhøer kand antages, forinden Samuell Haaimb indretter Sagen og Stefnemaalet paa lovlig maade, da hans vidner og beviiser skall afhøres og antages. i øfrigt eftter Fogdens paastand udsettes Sagen till Sommertinget førstckommende, till hvilcken tid og sted vidnerne Peder Ramme og Britha Larsdatter forelegges under deris faldzmaals bøder at møde og aflegge sit vidnisbyrd i Sagen.
Fogden i Rettelagde beregning over intradernis afgang af de affeldte gaarder No: 6 Tvedt, og No: 11 Heggen i Fieldbergs Skibrede, som beløber 19 rdr: 20 2/3 s: hvilcke er opsidderne godtgiort. Dissignationen over de ledige Jorder Halsnøe Closters gods som blev oplæst men ingen anmeldte sig at ville antage dem til brug. odelskats Mandtaelet for begge skibrederne blev oplæst og u-imodsagt. bøxel Mandtalet blev oplæst og taget under Rettens forsegling. Restandsen af Etne Skibrede for 1741 beløber 73 rdr: 1 Mrk: og for Fieldbergs Skibrede 50 rdr: 1 Mrk: 9 s: Restandsen for Etnes Skibrede paa 1te Termin 1742 beløber 265 rdr: 2 Mrk: 11 s: og for Fieldbergs Skibbrede beløber 200 rdr: 9 s:
Ao: 1742 d: 5, 6, og 7 April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Føyens og Fiere Skibbreders Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig, Næll Hyesingstad, Raamund Aarthuen, Endre Stockvig, Ole Mæeland, Niels Stødtland, Mickel Nøckling, Peder Steensvog og Biørne Vornes tillige med begge Lænsmændene og Almue fleere som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordninger og befalinger samt høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
1742: 60b
Madame Sl: (………)s udgifne obligation stor 80 Rdr: til Hr: Christen Thunboe, er af hinde indfriet, og af Hr: Thunboe qvitteret paategnet og der for sam/m/e anviser til udslettelse i Pandtebogen.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne æctegiftt Mand Gunder Odland, for begangne Leyermaall med Marj Olsdatter, till Doms Lidelse eftter Loven.
Gunder Odland og Marj Olsdatter møtte begge for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden lod tilføere at hun!! (hand) endskiønt det af dend over Gunder Odlands Boe forfattede Registrations forretning er at fornemme, at hand aldelis indtet er Eiende til bøders betaling, naar hans skyld og gield er betalt saa har hand dog for at undgaae Straff paa Kroppen ved godtfolckes hielp til veyebragt en ung Karls Leyermaals bøder 12 rdr: hvor med Fogden paa høy loflig Cammer Collegio Nermere Approbation acqviecerede og for denne gang frafaldt Sagen mod hannem, Men over qvinde Menisket Marj Olsdatter som Endnu icke har kundet tilveyebragt sine Bøder, paastod Fogden Dom eftter Lovens 6 Bogs 13 Capt: 1 art:
Marj Olsdatter møtte for Retten og vedstod at have begaaet Leyermaall med Gunder Odland.
[Eragtet.]
Marj Olsdatter som her for Retten tilstaar at have begaaet Leyermaall og barne Aufling med Gunder Odland, tilfindes Eeftter Lovens 6 Bogs 13 Capt: 1 art: at betale sine Leyermaals bøder med 6 Rdr: under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Ole Valvatne og huustrue samt begge hans døttre som vederdøbere {f} till Doms Lidelse, og dennem indstefnt til at anhøre vidners forcklaring dis angaaende, som ere Niels Moensen Walvatne og Helvig Torckelsdatter som iligemaade ere indstefnte under deris falds maals bøder.
Fogden declarerede ellers ickun alleene at have indstefnt Ole Valvatnes døttre Maren Olsdatter og Zidselle Olsdatter som vederdøbere, og dennem indstefnt at anhøre eftterskrefne vidner faderen Ole Valvatne og Moderen Anna Andersdatter, Niels Monsen Valvatne og Helvig Torckelsdatter, som under deris faldzmaal ere indstefnte, till et Tingsvidnis Erholdelse.
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt forbenefnte Persohner till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell, dog icke indstefnt Ole Valvatne og huustrue, under faldz maal, men alleene Niels Monsen Valvatne og Helvig Torckelsdatter,
Fogden lod tilføere at eftterdj Ole Valvatne icke er stefnt under faldz maall, at vidne, men hand alleene Præsenterer sig for Retten som forsvar for hans døttre, saa ville Fogden der ved lade det forblive, og begierede alleene, at de 2de vidner som nu møder, maatte Eedfæstes og afhøres.
Vidnerne Niels Monsen og Helvig Torckelsdatter møtte for Retten, da Eedens forcklaring af Lovbogen for dennem blev oplæst og formaenet, at vogte sig for MeenEed
1742: 61
hvor eftter det Eene vidne blev udviset og det andet
vidne Niels Monsen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at forleden aar 1741 og nogen tid tilforn, hørdte vidnet af Maren Olsdatter hun kaldede Einer Eldøen {og} for Porlen, og siden haver vidnet hørdt dend anden datter Zidsele Olsdatter kaldte Manden ved sam/m/e Nafn Porlen, og obriste Grens dreng {har} Knud haver de kaldet Myretinden; ydermere forcklarede vidnet at disse Nafn beckom Persohnerne saaledes, saa som Einer Eldøen gick forbj gaarden Walvatne med en hidt eller Sæck Korn, saa siger Maren Olsdatter til sin Sødster, nu gick Porlen hen at ville Maele, og Een gang som drengen i fruegaarden Knud gick til {Næs} sin Sødster som boede paa gaarden Næs, hørdte vidnet Zidsele Olsdatter Sagde till sin Sødster, nu gick Myretinden forbie. Parterne hafde icke mere dette vidne at tilspørge.
det 2det vidne Helvig Torckelsdatter Eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i Sommer 1741 var vidnet tillige med Ole Valvatnes døttre paa Støelen og imidlertid som Controleur Gran Reed der forbje og hafde sin dreng Johannes med sig, hørdte vidnet, de kaldte drengen for Wasseelen, og en Morgen som de skulle gaae paa Støelen kom Anders Dæggernes til gaarden Valvatne, som vidnet spurde hvem det war, svarede Zidsele Olsdatter det var dend vedtle Tue Rusken Anders paa Dæggernes, vidnet har og hørdt at desse Børn Sagde, om Maans Almaas, hand talt som en grødckieftt. Videre sagde vidnet icke hafde at forcklare. Parterne hafde heller icke videre dette vidne at tilspørge.
Fogden begierede Sagen udsadt till neste Ting, at hand imidlertid kand undersøge hvor fleere vidner er at faae;
Eragtet.
Denne Sag udsettes till neste Ting, til hvilcken tid Fogden indstefner widner till Sagens oplysning.
Fogden haver till dette Ting ladet ind stefne Lars Zackariesen Seyevogen, for fortiilig sammenleye med sin huustrue, till Doms Lidelse eftter Loven;
Stefnevidnerne Jacob Klubben og Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Lars Seyevogen, till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og warsell.
Fogden paastod dend indstefnte maatte forelegges Lavdag till neste Ting.
Eragtet.
Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at dend indstefnte haver faaet lovlig Kald og Varsell, Saa forelegges Lars Seyevogen Laufdag till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Confirmation paa Wallentin Wallentinsens giestgiæberbref paa Spitzøen dat: 10 Octobr: 17?2.
Publiceret Ingebrigt Løcklings bøxelsedel paa 1 pd: Sm: i Nøckling til Johannes Ingebrigts: dat: 6 April 1742.
Publiceret Jacob Johansens udstede skiøde paa de i Musterhafn staaende huuser til Anna Dorothea Rochling Sl: Jens Søfrensens eftterlefverske dat: 4 April 1741.
Publiceret Martha Sl: Knud Ivers: udstede bøxelsedel paa 1 Vet 23 Mrk: Sm: i Fagerland til Lars Larsen dat: 22 Janv: 1742.
1742: 61b
Publiceret Fogden Heibergs udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Sm: 1 tde: Korns Landskyld til Størcker Lars: dat: 3 Janv: 1742.
Publiceret Mad: Sara Sl: Hr: Jesper Ohmsens udstede skiøde paa Muster, Bømelen, Sween og Bremnes Kircker till Hr: Johan Haaer som der for har bet: 530 Rdr: dat: 10 Janv: 1742.
Publiceret Mad: Inger Bugge Sl: Hr: Peder Hanings udstedde skiøde paa 4 Løber Sm: udj gaarden Owe til Hr: Johan Koren som der for har betalt 168 Rdr: dat: 18 Novembr: 1741.
Publiceret Frans Sveens udstede skiøde paa 1 Løb 1 pd: Sm: i gaarden Sveen til Joen Frandsen som der for haver bet: 48 rdr: dat: 6 Novembr: 1741.
Publiceret Herbor Johansdatter Sl: Jacob Haeges eftterleverske udstedde skiøde paa 18 Mrk: Sm: i gaarden Haege til Thomes Truels: som der for har betalt 16 rdr: dat: 6 Novembr: 1742.
Publiceret Siur Knudsen Hage med fleere Interessentere deris udstede skiøde paa ½ Løb Sm: i gaarden Hage till Guttorm Guttorms: som der for har bet: 33 rdr: 5 Mrk: dat: 6 Novembr: 1741.
Publiceret Frands Sveens udstedde skiøde paa 1 Løb Sm: 2 Vett: Korn udj gaarden Sveen till Aanen Frandsen som der for har bet: 56 Rdr: dat: 6 April 1742.
odelskats Mandtallet for Føyens og Fiere Skibbreder blev oplæst og taget under Rettens forsegling. Specificationen over første bøxlerne paa deris Mai:ts Halsnøe Closters gods oplæst og befandtes Rigtig. Restandsen for 1741 for Føyens skibrede beløber (ope rum) Restandsen for Fiere Skibrede 1741 beløber (ope rum) Restandsen paa 1te termin 1742 [for Føyens sk.r.] beløber (ope rum) Restands: for Fiere Skibrede 1742 beløber (ope rum)
Ao: 1742 d: 3 og 4de Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Windenes for Waags og Opdals Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Ole Nielsen Veevog, Eerick Monsen Grasdall, Indre Biønsen Mæeling, Anders Albrigtsen Østevold, Johannes Nielsen Kalfve, Hans Nielsen Ouckland, Thommes Jacobsen Drifvenes og Johannes Biørnsen GougsEim tillige med begge Lænsmændene af begge Skibbreder og Almue fleere som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning om de Latine Skoeler d: 17 Aprilis 1739 udgifne forordnings 61 art: paabudne Examina dat: 21 Maij 1742.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Reschript at Dommere og {Sorensk} Procuratores ej skall nyde nogen Salario i Tyfs og Dellinqvent Sager dat: 11 Maij 1742.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Reschript at Stifttamtmend, Amtmend, Magistrat, Provster og Præster, Rectores og Hospital forstandere, at de skall indsende Register over alle dennem betroede gamle eller nye Testamenter, Stifttelser, gavebreve, eller andet af det slags etc: dat: 11 Maij 1742. Almuen blev tilspurt om dennem er vitterlig at noget ved Testamente er givet endten till Kircke, Clostere eller dislige, de saadant vill udsige og ej fordølge, hvor till Almuen svarede, at dennem om saadanne gaver er aldelis indtet vidende
Publiceret General Weinmans Reschript angaaende 2de Soldatter Nafnlig Anders Larsen Hou, og Eefvert Olsen, som med sine Koener ere bort Rømte, dat: 18 April 1742.
Publiceret Hr: Estatz Raad Lymes ordre til Fogden Heiberg, at skatterne hos de fattige skall inddrifves med lemfeldighed dat: 19 Maij 1742.
Publiceret Hr: Estatz Raad Lymes ordre til Fogden at saafremt nogen wal-
1742: 62
fisk maatte wrag findes (wragfindes), skall finderne icke selge sin biergelse førend walfisken er auctioneret. dat: 26 Junij 1742.
Publiceret Jens Bech Heibergs udstedde Pandte obligation Stor 250 Rdr: som hand haver beckommet till laans af Hr: Assessor Jaen von der Lippe, og for Ermelte Capital setter ham till underpandt 2 Løber Smør 2 huuder med bøxell og herlighed udj gaarden Tyesnes med underliggende Saaeten, samt gaarden Wernn!! (Vernøen?), skyldende 2 pd: 6 Mrk: Sm: med bøxel og herlighed dat: 25 Novembr: 1741.
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Johannes Salomonsen SoelEim af Opdals Skibbrede, hvor af Barnet Ingebore Johansdatter er udlagt 10 ½ Mrk: Sm: hver Marck Smør vurderet for 1 rdr: lige saa er Marithe Johansdatter udlagt 10 ½ Mrk: Sm: hver Marck Smør vurderet for 1 rdr: alt forskrefne er udlagt i gaarden Nordbust dat: 3 Martij 1742.
Peder Svendsen Øfre Waage fremckom for Retten og gaf tilckiende at ville begive sig udj æcteskab med afgangne Christopher Olsen Waages eftterladte Encke Maren Olsdatter som med hin anden udj 2det og 3die Led ere beslegtigede, og der om for Retten fremstillede 2de vidner Ole Olsen Waage, og Johannes Olsen Hefverøen som godvilligen wille sit udsigende om disse 2de Persohners slægtskab med Eed Stadfæste; hvor paa vidnet Ole Olsen Waage eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede
at der boede Een Mand i Waags Skibbrede i Sunds Præstegield Mickel Mickelsen Hille som udj æcteskab auflede 2de børn 1 Søn og 1 datter Sønnen Torsten Mickelsen og Britha Mickelsdatter; Sønnen Torsten Mickelsen øfre Vaage auflede udj Egteskab en datter Nafnlig Baarnj Torstensdatter som kom udj æcteskab med Svend Johansen øfre Vaage hvor med hun auflede denne Søn Peder Svendsen som agter at begive sig udj æcteskab med Encken Maren Olsdatter. Datteren Britha Mickelsdatter kom udj æcteskab med Ole Larsen Stangeland hvor med hun auflede denne datter Maren Olsdatter øfre Vaage som agter at begive sig udj æcteskab med Peder Svendsen,
Saa at vidnet Ole Olsen Vaage forcklarede, at disse 2de Persohner Peder Svendsen og Encken Maren Olsdatter som agter at begive sig udj Egteskab, ere ej nermere end udj 2det og 3die Leed med hin anden beslegtigede.
det Andet vidne Johannes Olsen Hefverøen eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i alle maader, ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
Reqvirenten Peder Svendsen om hvis Passeret er, var af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Publiceret Lieutenent Ornings udstede Skiøde paa giestgiæber huuserne i Næshafn staaende till Sr: Peter Olsen Ulvig som der for haver betalt 157 rdr: 3 Mrk: dat: 9 April 1742.
Publiceret Aarent Larsen Hillesvigens udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Ferrevog med bøxel til Mickel Mickels: som der for haver betalt 54 rdr: dat: 27 Janvarij 1742.
Fremckom for Retten Jacob Andersen Hefverøen og gaf tilckiende at wille begive sig udj æcteskab med afgangne Jacob Halfvorsen Hefverøens eftterladte Encke Anna Jacobsdatter, med hvilcken \dito Enckes Mand Sl: Jacob Halvorsen/ hand sagde at vere udj 2 og 3die Leed beslegtiget, hvor om hand for Retten fremstillede 2de vidner Jacob Eericksen Stangeland og Johannes Olsen Hefverøen, som erbød sig godvillig at ville aflegge sit Eedelig vidnes byrd, hvilcke hand paastod maatte blive
1742: 62b
afhørdte till et lovskicket Tingsvidnes Erholdelse. Widnet Jacob Eericksen Stangeland eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede
at der boede en qvinde Nafnlig Ingebor Larsdatter som hafde till æcte Ole Ingemundsen Hiorteland i Qvindherrets Skibbrede beliggende hvor med hun auflede 1 datter Nafnlig Magdele Olsdatter, som kom udj æcteskab med Jacob Niels: Hefverøen, som auflede tilsamen 1 datter Nafnlig Marithe Jacobsdatter, som hafde till æcte {Jacob} \Anders/ Nielsen Weyvogen, hvis Søn Jacob Andersen er, som agter at begifve sig udj æcteskab, med sin afdøde frende eller fetter Sl: Jacob Halfvorsens Eftterladte Encke Anna Jacobsdatter. Og som Ole Ingemundsen ved døden afgick, saa kom Encken dito Ingebor Larsdatter udj andet Egteskab med Joen Størcksen Hiorteland, hvor med hun auflede et barn Nafnlig Marj Joensdatter som kom udj æcteskab med Halfvor Nielsen Hille hvor med hun auflede Sl: Jacob Halfvorsen som hafde till æcte nu verende Encke Anna Jacobsdatter, Som agter at begive sig udj æcteskab med Jacob Andersen, der eftter vidnets forcklaring er ej nermere end udj 2det og 3die Leed med Sl: Jacob Halfvorsen er beslægtiget, hvis eftterladte Encke Anna Jacobsdatter Ermelte Jacob Andersen agter at begive sig udj æcteskab med.
det Andet vidne Johannes Olsen Hefverøen eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i alle maader, ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
Publiceret Peder Olsen Ulvigs udstedde Pandte obligation Stoer 116 Rdr: som hand haver beckommet till laans af Hr: Edvart Christi og der for setter til underpandt de ham sig tilforhandlede huuser i Næshafn staaende, indtil Capital og Rendter vorder betalt. dat: 17 Aprilis 1742.
Publiceret Knud Knudsen Tvedte med fleere Interessenteres skiøde paa 1 pd: 18 Mrk: Sm: ¼ huud udj gaarden Nedre Leevog till Indre Tarralds: som der for haver betalt 20 rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 10 Junij 1742.
Mickell Neusheller fremckom for Retten og sagde at have ved Isack Halfvorsen Drønnen, Niels Rasmusen Drønnen og Haagcken Isacksen Drønnen, ved mundtlig Kald og Varsell ladet indstefne wisiteurer Halfvor Dahl og Tollef Gabrielsen Bucken at anhøre eftterskrefne vidner Ole Knudsen Hougeland, Vindsians Monsen Drønnen, Niels Olsen Lille Carlsøen, Baard Johansen ibid: og Niels Joensen ibid: deris Eedelige udsagn {om de} at det er en wedtagen maade og Skick over alt at udj alle Silde fiskerier ordineres Een wagt baad som skall paa silde fiorderne Patrolere, om nogen indfinder sig at Tiende sild af de udsadte Sildegarn, under prætext at udsette sine Eegne Silde garn, da om wagtbaaden forefinder saadan baad med folck udj, saa bliver samme baad af vagtbaaden Mercket, for at vere Kiendelig om Morgen hvad det er for folck som bruger saadan u-lovlig Nadte fiskerie, hvor om vidnerne i ligemaade ere indstefnte under deris faldz maals bøder at møde, og aflegge sit vidnesbyrd udj Sagen; og war Contra Citan-
1742: 63
ten paastaaende at stefnevidnerne maatte afhiemles eftter Loven saa fremt Citanterne ej Self, og heller icke nogen paa deris vegne skulle møde eller møde lade;
Procurator Ottesen fremstillede sig paa hoved Citanternes vegne, og wedstod at hans Principaler Wisiterer Dall og Tollef Gabrielsen Bucken haver faaet lovlig Kald og warsell till dette Ting, og ellers svarede til Stefnemaalet, at det hvor om vidnerne er Stefnt til forcklarings afleggelse, kand icke vere till nogen nøtte i Sagen, thj det kand icke tilckomme nogen af Almuen at giøre saadanne Vedtegter, som ere lovstridige, og hvor paa kunde følge farlige Svitter, i henseende till at naar de skulle have og vere tilladt frihed, till at mercke Een eller andens baad, eller slae stefnen af, kunde det lettelig ske, at Een baad som var gammell der ved kunde Refne i støckcker, og folckene der ved sadt i Lifs faere, men wille formoede at Retten uden saadanne Sagen u-Vedkommende vidners afhørelse Expederer Sagen med Endelig Dom, eftter hvis forhen af hofvet Citanterne er i Rette kommen ligesom hand og til dend Ende indgaf hans skrifttlige forestillelse og paastand, dat: 30 Junij 1742 saa lydende.
Contra Citanten Michel Nøsheller war paastaaende at hans indstefnte widner maatte Eed fæstes og afhøres;
de indstefnte vidner blev paaraabt som fremstod for Retten, da Eedens forcklaring af Lov bogen for dennem blev oplæset, og formaenet at sige sin Sandhed. hvor eftter
widnet Ole Hougeland blev paaraabt, som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at vere 57 aar gammell ved ej andet end i ald dend tid hand har søgt fiskeriet, at det joe har veret en almindelig brugelig maade, at eftter Almuen i fiskeverret har i Sildefiskeries tider, udsadt sine Sildegarn om Afttenen, da for at ej gaernene skall Sam/m/envigckles og ingen om Natte tide der eftter, skall Tiende eller tage sild der af, er det af dend fiskende Almue \een/ vedtaget brugelig Maade at en wagt baad bliver udstyret med Eendell Persohner udj som skall holde vagt og Patrolere paa Sildefiorden \om Nattetider/ og naar dend da finder Een eller fleere som \udsetter silde garn og/ holder Sildegarn\ene/ paa sin baad, og Tiender Sild der af, saa haver de holdt sine garn paa baaden hos sig indtill vagt baaden kommer, da dend mercker garnet og kaggerne, for at Erfare om Morgenen, om det har veret deris Eegne, eller andre folckes garn de haver handteret, men naar som vagt baaden haver om Nadte tider forefundet folck ved de Sildegarn{ene} som de haver holdt paa sin baad, og samme udckastet forinden wagt baaden maatte mercke dennem, saa haver wagtbaaden eftter dend almindelige Silde fiskeries brugelig maade, mercket {de} saadanne eller disse folckes baad med at slae en brist udj deris baade Stafn, som enhver haver ladet vere u-paa ancket.
Windsians Drønnen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver, med dette tilleg, at naar wagtbaaden om Nattetider forefinder nogen som endten udsetter Sildegarn eller Tiender Sild der af, og de holder Silde garnene paa sin baad indtil at wagtbaaden kand mercke garnene eller kaggerne, saa at de kand vere kiendelig om Morgenen
1742: 63b
hvem garnene tilhører, saa bliver saadan baad og folck u-Rørt og u-Mollesteret, men naar som dislige Natte fiskere udckaster sine Sildegarn, forinden wagtbaaden kand faae mercke garnene eller garnckaggerne, saa {er det} pleyer vagt baaden eftter dend almindelige fiskeries brugelige maade at mercke saadanne Natte fiskeres baad med at slae en brist udj deris baadestafn, videre hafde dette vidne icke at forcklare;
widnet Niels Olsen Lille Carlsøen, eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i allemaader ligesom forrige widne wundet og udsagt haver.
Vidnet Baard Joensen Lille Carlsøen, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
Vid: Niels Joensen Lille Carlsøen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
Alle vidnerne paa Spørsmaall forcklarede ellers at i fiskeries tider er det u-forbigiengelig fornøden at saadan wagtbaad maa Patrolere \paa silde fiorden/ eftter at Almuen haver udsadt sine Sildegarn, og om de icke skulle vere eller blive tilladt saadan frihed at hindre dislige Natte fiskere, med at mercke deris baader til Straf, saa foraarsagede saadanne Natte fiskere, at Almuens garn bleve ved dend mangfoldige Mengde, til dels sammenviglede til dels [i] Støckerskaaret og i slige tilfelde dend almindelige Almues Næring forspildet till allerstørste Ruin og skade, thj at udsette sine Silde garn, er overalt brugelig at skall og blive udsadt med dagen, og aldelis ingen hvercken maa eller bør udsette sildegarn silde paa afttenen i mørcke eller Natte tider, saa at om det end var en Mand der aldrig hafde forsedt til at giøre de udsadte garn skade, saa i hvor gierne hand vill vogte sig der for, skeer det dog, i henseende hand icke i Mørck og Mulm kand hvercken udsette sine Eegne, ej heller Precavere de udsatte garn, uden at beskadige dennem, saa at Retten her af kand befinde og Erfare at saadan Natte fiskere bør uden all undskyldning afstraffes.
Contra Citanten war Endelig Dom udj Sagen paastaaende.
Eragt.
Sagen beror till i Morgen siden det er nu saa silde paa Afttenen, da og Parterne haver at møde, da Dom udj Sagen skall blive afsagt.
Publiceret Bendt Olrichs udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: udj Sandtorf, till Arne Larsen dat: 20 Novembr: 1741.
Publiceret Nathanaell Mathiesens udstedde bøxelseddel paa 2 ½ Spansteig i gaarden GougsEim til Torckel Lars: dat: 30 Junij 1742.
Om Morgenen d: 4 Julij blev Retten atter Sadt igien med forbem:te Laugrettes Mend, da begge parter udj Retten Comparerede og blev tilspurt om de hafde
1742: 64
noget mere paa endten af siderne til Sagens oplysning at Producere, de da ville fremckomme der med, hvor imod begge Parter Svarede Nej hafde ej videre at indgive, men paa begge sider war Endelig Dom paastaaende.
Hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Det bliver u-modsigelig at det i almindelighed i Silde fiskeries tider, er for dend almindelige og meenige Mand beckiendt og oplyst samt vedtaget, at eftter Almuen om dagen hafver i Søen Nedsadt sine \silde/ garn, maa ingen om mørcke aftten eller om Natten, udsette Sildegarn, icke heller Tiende Sild der af, og ej Sildegarnene Sammenvigckle till vedkommendes skade og præjudice, og i henseende til saadan vedtagen brugelig maade, har Contra Citanten Mickel Nøsheller eftter Almuens forlangende, som i Silde fiorden Glesvig ved Bachesundet da var beliggende om Kyndelsmisse tider 1741 Klocken ungefer 10 slet om afttenen, eftter at alle fiskeries folck sine Sildegarn haver udsadt, taget Een baad med Eendell Mandskab udj, og udfaret paa Silde fiorden og forefandt Citanternes folck at holde Sildegarn paa sin baad, men forinden wagtbaaden kunde komme dennem Næer, udckastede Sildegarnene samt Touf og Kagger, hvor om de blev tilspurt, af hvad aarsage de icke eftter dend almindelige fiskeries Skick, holdt Sildegarnene paa baaden, indtill wagtbaaden kunde have mercket dennem, for om Morgenen ved lyes dag, at Erfare, om det var deris Eegne eller andre folckes Sildegarn de hafde optaget, Ligesaa blev {de tilspurt} Citanternis folck tilspurt, hvor de hafde faaet dend Sild de hafde i baaden svarede til det første, om de skulle spørge nogen der om, og til det sidste Sagde, at da de hafde udsadt sine garn, blev det tilsamen vigcklet med andre Sildegarn, hvor for de maatte optage dem igien, hvor af de Self har tilstaaet at have af Tiendet og taget dend Sild de hafde i baaden; Citanterne som saaledes imod dend almindelige udj Sildefiskeries tider brugelige vedtagen maaede, haver eftter at all dend der i Gleswig verende Almue der sine Sildegarn forud om dagen haver udsadt, indfundet sig paa dito Sildefiord at udsette sine garn om Natte Tider, og der paa strax dennem optaget og der af Tiendet Sild, som befandtes udj deris baad eftter 4re af widnernis der om Eenstem/m/ige aflagde forcklaring, og icke holdte garnene paa sin baad indtil vagtbaaden dennem kunde mercke, befinder Retten at vere hoved aarsagen till denne yppede og øfvede Tumult, hvor af Contra parten Mickell Nøsheller har taget anledning at slae en bræst i Citanternis baadestafn \som hand bør Erstadte/ dog baaden i andre maader u-beskadiget, hvor fore Contra Citanten Mickel Nøsheller for saadan sin brugte u-loflig omgang at hefne sig Self, tilfindes at betale till deris Mai:ts Cassa 12 Rdr: og Citanterne for deris øfvede Natte fiskerie og u-Loflige brugte omgang, {imod} tilfindes at betale til deris Mai:ts Cassa 4 Rdr: og Processens omckostninger paa begge sider ophæfves. forskrefne Bøder tilfindes enhver af Parterne at udrede under Namb og Excecution udj deris Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Jens Hansen Meyer hafver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne widnerne Niels Drifvenes og Ole Nielsen Stangeland, hvilcke{t sidste som var paa baaden} \vidne Niels Drivenes/ med Citanten skall bære vidne om icke Lars Rabben befalede med de andre at Jens Hansen Meyer skulle Stefnis fordj at hand haver Nedsadt Torskegarnene, og vidnet Ole Nielsen Stangeland
1742: 64b
som war paa baaden med Citanten skall bære vidne om, hvem der gaf ordre at optage Citantens Torskegarn;
Procurator Preus fremstillede sig for Retten og tilckiende gaf at hand for Lars Olsen øfre Rabben, Jacob Larsen Steenevigen og Joen Larsen Dybevogen, samt afgangne Niels Salthellens Encke og fleere med disse besagde Persohner er formaaet at staae i Rette for dennem udj denne Sag, og hvor hos Comparenten maatte beckiendtgiøre, at Sagens anleggelse af første instantio er Comparenten end nu fremmet uden for saa vit {h} at berørte hans Principaler har overleveret hannem diverce ober og under Rettes Domme og andre instrumenter, hvor med de formeener at forfegte deris Redt imod Jens Hansen Meyer udj denne Sag, men icke disto mindre da Comparenten just Erfarer at Sr: Meyer haver ladet indkalde Eendell vidner som hand attraaer til Eedelig forcklaring af Retten admitteret og Comparenten med hans Principaler befinder sig u-Kyndig hvor om de skall bære vidne, saa udEskede Preus Stefnevidnernis afhiemling om Stefnemaalet, og tillige hvor om vidnerne ere indstefnte at bære vidne. hvor nest Comparenten vill nermere skride till Sagens Proceduer.
Jens Hansen Meyer møtte Self som Sagde at have givet Lænsmanden Salomon Johansen Vindenes Mundtlig ordre at Stefne Contraparterne til at anhøre vidnet Ole Niels: Stangelands og Niels Drifvenesses Eedelige forcklaringer, hvad dennem om Sagen er vidende og beckiendt, men hvad endten Lænsmanden saadant kand have forsømt, eller og hand icke skulle have givet agt paa Citantens forlangende, er icke Citantens skyld, ofver alt, saa har hand fornummet at vederparterne ved det at de till dette Ting udstedde stefnemaall har ligesom antaget sig Sagen at forfegte, og saaledes Self oplyst at vere de Sande Sagskyldige, til hvilcken Ende hand ogsaa begierede, at de for Retten maatte fremckaldes, og endten benegte eller tilstaae, at vere dem, der haver formastelig saa lovstridig opdraget og optaget Citantens paastefnte Torske garn, paa det mand der af kunde fornemme om vidners førelse behøves eller icke;
Procurator Preus kortelig Replicerede at hand undseer sig for at Raisonere om dend begierlige Myndighed, Sr: Meyer will tage sig over dend beskickede Lænsmand hvis øfrighedz ordre bør følges i alle slags lovlige tilfelde men der imod Jens Hansen Meyer at besørge sin Sag eftter Lovens forskriftt, og naar dend velvise Dommer haver afhørt Jens Hansens Meyers stefne vidners afhiemling saa bliver det tid nock for {dito Meyer} Comparenten udj hoved Sagen og der under vidnernis førelse sig at begive;
der nest lod Sr: Meyer ved Procurator Ottesen Referere sig til sit forrige, og udbad sig Rettens bifald saa som vederparterne Self Persohnlig er tilstede, og er noget som hensigter till Sagens forckortelse. og Ellers Producerede Citanten sin skrifttlige fremstillelse af dat: 3 Julij 1742. saa lydende.
Jens Hans: Meyers Stefnevidner blev paaraabt som er, og da hand maa
1742: 65
fornemme at Stefnevidnerne icke skall have stefnt vederparterne till vidners anhørelse, saa ville hand der med lade beroe, indtil hand af Sagens nermere Proceduer kand udfinde, hvad endten hand fleere {ha} vidners førelse end allerreede førte ere, skulle behøve eller icke.
Preus paa sine Principalers Side nest at Reservere Reservanda og alle Lovens Benefica, sagde at ben:te hans Principaler eftter tilckiende givelser for ham, til denne tid og for denne Redt, skall have begiegnet deris vederpart Sr: Meyer med Mundtlig Stefnemaall, og der ved haftt hensigt, deris Sag og Redt ved vidner at faae oplyst, men da Comparenten befinder Sagen af dend Nattuer og Eegenskab, at dend ved skrifttlig stefnemaall som de agtede vidner, og fornem/m/elig Dom/m/eren til sidst, maa grundes og illustreres, saa protempore frafalt Comparenten det stefnemaall som til \i/ dag er sked, med forbeholdenhed at lade sam/m/e lovmæssig for vedkom/m/ende blive begiengnet til anstundende Høsteting, til hvilcken Ende {war} Preus begierede Sagens udfløttelse till nest anstundende Høsteting, men imidlertid udbad Preus sig paalidelig Communication af Protocollen, af hvis der endten Mundtlig eller skrifttlig er Passeret till denne tid.
Procurator Ottesen u-agtet om dend af wederparternis Fuldmegtig til videre Stefnemaals begierede anstand Urgerede paa Sagens Expedition og at vederparterne som deris Mundtlige stefnemaall har frafalden, til dend Ende vorder paalagt at tage til forsvar, uden videre udflugt till hvis af Citanten Meyer er vorden forestillet og i Rette ført.
Eragtet.
at Contraparten kand faae sine widner førte, udsettes Sagen till Høstetinget, imidlertid skall det begierte udtog af Protocollen, Mons:r Preus beskreven meddelis.
Publiceret Encken Sl: Møinichens udstede bøxelsedel paa ¼ Løb Sm: ¼ huud i gaarden Hedemarch till Jacob Ols: dat: 23 Novembr: 1741.
Ao: 1742 d: 6 og 7 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Haavig for Strandvig og Ous Skibbreders Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Christian Tvedt, Ole Hiertager, Taarbiørn Skaatte, Hans Eegeland, Joen Haaevig, Joen Dalland, Samsonn!! og Ole Foor, tillige med Lænsmændene af begge Skibbreder og Almue fleere som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Ole Hansen Steensland i Ous Skibrede [hvor] Engel Hansen er udlagt 7 ½ Mrk: Sm: som i Skiftte Sal: indløst 3 Mrk: Sm: Knud Tøsse udlagt 1 ½ Mrk: Sm: alt udj gaarden Steensland vurd: hver marck Smør for 1 rdr: 3 Mrk: dat: 20 Janvarij 1742.
Publiceret Ole Hans: Litlelie med fleere interessentere deris udstede skiøde paa 2 Løber Smør 1 huud og 1 giedskind med bøxel og overbøxell til 18 Mrk:r Sm: Ous Præsteboell Beneficered dat: 28 Febrj: 1742.
Publiceret Ole Joensen Foor og Ole Engelsen Foor, deris med hin anden oprettede Contract om 14 ½ Mrk: Sm: i gaarden Foor dat: 27 Febrj: 1742.
1742: 65b
Publiceret Anna Olsdatter Sl: Anders Jacobsens eftterlefverske med fleere Interessentere deris udstede skiøde paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Sandvig till Eerick Pedersen dat: 27 Febrj: 1742.
Publiceret Knud Hans: Sæfvels udstede skiøde paa ½ Løb Sm: ½ huud med fleere interessentere deris udstede skiøde paa gaarden Sandvig til Jacob Johans: dat: 27 Febrj: 1742.
Publiceret Svend Hans: Haeges udstede bøxelsedel [paa] 18 Mrk: Sm: i gaarden Rolsvog til Niels Nielsen dat: 6 Julij 1742.
Publiceret Svend Hans: Hages udstede skiøde paa 12 Mrk: Sm: i gaarden Rolsvog til Niels Niels: dat: {1}8 Martij 1742.
Publiceret Ole Engelsen Nordtvet og Gidtle Ols: Hoepes udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: ¼ huud i gaarden Store Baldeseim till Joen Engelsen som der for har betalt 100 Rdr: dat: 11 Martij 1742.
Publiceret Steen Anders: Lillevigs udstedde skiøde paa 60 rdr: 4 Mrk: 8 s: hvor fore hand selger 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: i Lillevig til Steen Anders: Vandvig dat: 28 Febrj: 1742.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøen haver till dette Ting indsteft, Hans Skielbrigt, Niels Niels: ibid: Johannes Haaeland, Jaen Giøen, Gidtle øfre Boelstad, Johannes Engelsen Nedre Boelstad, Torgils Brathuus og Ole Uglehuus til dette Ting indstefnt till Doms Lidelse for de eftter tilsigelse ej Comparerede at skydse Sessionens Deputerede fra Strandebarm til Færøen indeverende aar, for hvilcken aarsage Citanten har maattet i deris sted leyet andre folck, {hv} om hvilcket alt de tillige er indstefnt at anhøre widnerne Johannes Hougervold og Brynild Tomre, som i ligemaade er indstefnt under deris faldz maals bøder at møde, og der eftter at anhøre Dom till Processens omckostninger.
Stefnevidnerne Nieklas Hansen og Povel Larsen Giøen, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt alle forbenefnte till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell, hvilcke alle ere af Strandvigs Skibrede.
Gidtle Boelstadz huustrue betalte godvillig sin skydz med 2 Mrk: hvor fore hun er frjfunden; Ole Uglehuus betalte 2 Mrk: 12 s: og saa frj for videre tiltale; de øfrige saa som Jaen Giøen betalte 2 Mrk: 12 s: og for videre tiltale frj; de øfrige paastod Lænsmanden maatte lide Dom. Hans Skielbrigt betalte 2 Mrk: 12 s:
Restandsen for {Opdals} \Waags/ Skibrede blev oplæst som beløber 121 rdr: 3 Mrk: 3 s: Restandsen for Opdals Skibbrede 515 rdr: 4 Mrk: 1 s: Restandsen for Ous Skibrede beløber 240 rdr: 5 Mrk: 71 s: Restandsen for Strandvigs Skibrede beløber 211 rdr: 11 s:
Ao: 1742 d: 9 og 10 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden øfre Waage for Strandebarms og Qvindherrets Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heibergs fuldmegtig Mons:r Sæbye med eftterskrefne Laugrettes Mend, Anders Svi\n/dland, Herlouf Skielnes, Johannes Nernes, Ole Ohma, Baard Tvedt, Peder Øye, Niels Indre BørsEim og Ole Aaese, tillige med begge Lænsmendene og Almue fleere af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Johanna Andersdatter Traae, hvor Enckemanden Samson Larsen er udlagt udj gaarden Svinland 2 pd: 6 Mrk: Sm: ½ hud (for .. rdr:) udj gaarden Schielnes 2 Mrk: Sm: for 3 rdr: for 3 rdr: udj Hisdals Skougeteig 10 rdr: udj Dybedals skougeteig 10 rdr: {dat:} Anders Samsonsøn og Lars Samsonsøn og (…..) Samsonsøn tilsamen udl: 1 ½ Løb Sm: i gaarden Børsem for 90 rdr: dat: 9 Octobr: 1741.
1742: 66
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Clemed Clemeds: Roalstvet, hvor Encken Eelj Olsdatter er udlagt 29 Mrk: Sm: \á 1 rdr: Marcken/ Søn/n/en Clemed Clemeds:, Ole Clemeds: Hans Clemeds: Johan/n/a Clemedsdatter, Anna Clemedsdatter og Christj Clemedsdatter er tilsammen udlagt 29 Mrk:r Sm: for 29 rdr: alt udj gaarden Roalstvet dat: 8 Maij 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Isack Clemeds: Roalstvet hvor udj Encken Guroe Olsdatter er udlagt 6 Mrk: Sm: ½ huud for 24 rdr: Rasmus Clemeds: Clemed Clemeds: og Gyrj Clemedsdatter tilsamen udlagt 1 pd: Sm: i Roalstvet [for] 24 rdr: dat: 8 Maij 1742.
Publiceret Lars Boesnesses udstedde skiøde paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: i gaarden Lille Møchlebust, till Jens Mathies: som der for bet: 95 rdr: dat: 16 Decembr: 1741.
Publiceret Hans Vaages udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Berthuun till Anders Taarbiørns: dat: 12 Octobr: 1742.
Publiceret Encken Britha Mickelsdatters med fleere deris udstede skiøde paa 2 pd: 4 ½ Mrk: Sm: i gaarden Øye till Peder Niels: som der for har bet: 1 rdr: for hver Marck Sm: 1 rdr:!! dat: 5 Martij 1742.
Publiceret Encken Gertrud Andersdatters med fleeres udstede skiøde paa 1 Løb Sm: i gaarden store Fosse til Samson Johans: der for bet: 84 rdr: 2 Mrk: 10 s: dat: 5 Martij 1742.
Publiceret Siur Spilde og Peder Spildes deris udstede bøxelsedel paa 1 pd: 9 Mrk: Sm: i gaarden Scharvethuun til Anders Lars: dat: 12 Martij 1742.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Taarbiørn Taarbiørnsen Backcke for hand haver {aufle} besvangret sin huustrues {Marj} Britha Maansdatters kiødelige Sødster Marj Maansdatter, begge till Doms Lidelse eftter Loven.
begge Dellinqventerne møtte for Retten og paa Spørsmaall tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell till dette Ting.
der nest Producerede Fogdens Fuldmegtig høyeEdle og Welbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mand Lyms ordre og Resolution for Godtskalck Sundall som beskickcket forsvar for Dellinqventen Taarbiørn Taarbiørnsen Bache dat: 28 Junij 1742 saa Lydende.
Dellinqventens forsvar Godtskalch Sundal blev paaraabt, men af Almuen svaret at hand nyelig for tingets holdelse er bleven Syg og Sengeliggende, og dis formedelst ej kand Comparere for Retten eftter dend ham tillagde ordre, og i hans sted, fordj Sagen ej kunde der for udsettes, til forhael, blev af Fogdens Fuldmegtig beskickcket dend ordinerede bøigde Procurator Hans Engelsen Giøen som for Retten var Nerverende, til Dellinqventens forsvar.
Nock blev Produceret høyEdle Hr: Estatz Raad Lymes ordre for Samson Sundall, at vere forsvar for Dellinqventinden Marj Maansdatter, hvilcken for Retten møtte og war tilstede, hvilcken ordre dat: 28 Junij 1742.
Taarbiørn Taarbiørnsen Bache paa Spørsmaall tilstod at \have/ haftt legemlig omgiengelse med sin huustrues kiødelige Sødster Marj Maansdatter {om} nest for Allehelgens tider 1741 samt tilstod at vere Barnefader till det Barn hun gaaer frugtsommelig med;
Marj Maansdatter som er 21 aar gammell, tilstod at have haftt legemlig omgiengelse med sin kiødelige Sødsters Mand Taarbiørn Taarbiørnsen Backcke og hand er {h} dend Rette Barnefader till det foester hun gaaer frugtsommelig med;
Dellinqventen Taarbiørn Taarbiørnsen Backes forsvar, Lænsmanden og Bøigde Procurator Hans Engelsen Giøen lod tilføere at som Dellinqventen Taarbiørn Taarbiørnsen eftter Eegen giorde beckiendelse haver besvangret sin huustrues kiødelige Sødster Marj Maansdatter, er øyensiunlig en Eenfoldig Bundemand, der alt for lidet dis(verre)
1742: 66b
er oplyst, hvercken udj Guds, Kongens eller Natturens Lov, saa havde welbem:te Dellinqvent icke forstand eller efttertancke, paa denne hans begangne forseelses Straff som paa kunde følge, saa ville hand paa Dellinqventens wegne, udbede at Dommeren med god Skiønsomhed wille overveye Dellinqventens slette oplysning, og at denne hans forseelse, paa beste og føyeligste maade maatte blive lindret, og icke forhaardt mod hannem at udføres;
Samson Sundall forestillede at Dellinqventinden der er et ungt Menniske, ickun 21 aar gammell gaaet 3 â 4 ganger till guds bord, er et Eenfoldig Menniske, og haver begaaet Leyermaall med sin kiødelige Sødsters Mand Taarbiørn Taarbiørnsen, som hand formente Retten tager udj betragtning at saadan gierning af dennem begge allene af ungdoms u-fornufttighed, saa som Dellinqventen Taarbiørn Taarbiørnsen Backe og ickun er vngefer 34 aar gammell det hand og tilstod ej er af meere eller høyere alder;
Fogdens Fuldmegtig Mons:r Sæbye paastod Dom over Dellinqventerne eftter Loven og at deris Boes Lod till Kongen maatte vere forbrudt.
Dellinqventernis forsvar Replicerede, at de siuntes Monsieur Sæbyes i Rettesettelse er noget for haard, og i øfrigt Refererede sig till sit forrige, og hafde ellers indtet videre at producere i Retten til Dellinqventernis forsvar, uden at de underckastede Sagen till Rettens Moderateste Dom og Kiendelse.
Hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt Dømt og afsagt.
Som Dellinqventen Taarbiørn Taarbiørnsen Backe \har/ tilstaaet frivilig og aabenbare for Retten at have besvangret Dellinqventinden Marj Maansdatter som er hans huustrues kiødelige Sødster, det hun og paa sin side iligemaade tilstaar at have haftt legemlig omgiengelse med hannem og at hand Taarbiørn Taarbiørnsen er {den} Rette barnefader till det føester!! (foester) hun gaaer frugtsommelig med, Saa Kiendes og Dømmes for Redt at begge Dellinqventerne Taarbiørn Taarbiørns: Backe og Dellinqventinden Marj Maansdatter bør miste deris Liv og deris hoved er at afhugges med Sverd eftter Lovens 6te Bogs 13 Capt: 14 art: og begrafves eftter forordningen dat: 9 Aug: 1737 og begge deris Boeslodder bør vere deris Mai:t hiemfalden. hvilcken wores Dom insinueris till ober Rettens Skiønsomhed.
Johannes Nernes haver till dette Ting atter ladet indstefne Rasmus Hansen Store Linge at lide Dom, eftter dett for Retten mellem dennem oprettede forliig at give skiøde fra sig paa det af Citanten sige!! (sig) tilckiøbte i Store Linge, tillige med Sagens forvoldende omckostninger.
paa Rasmus Hansen Store Linges vegne møtte hans Svigerfader Hans Giøen som vedtog lovlig Stefnemaall men lod der hos tilføre, at hand i anledning (…. ..)nd forEening med Johannes Nernes, erbød sig paa sin
1742: 67
Svoger Contrapartens vegne, at imodtage Pengerne for de 1 ½ Løb Smør i Store Linge, dog med de udtrøckelige vilckaar at hand vill have sig sin odels og Løsnings Redt Reserveret til paa ancke udj beleylig tid, samt at hans Svoger Rasmus Linge bliver eftter forEening meddelt bøxelseddel paa de 1 ½ Løb smør i Store Linge, disligeste at Johannes Nernes svarer Rendterne af Kiøbs Summens Capital fra Høsteting d: 17 og 18 Octobr: 1741 da dend ommeldte forEening blev sluttet, og til d: 16 Janv: 1742 da Pengerne ved Lænsmanden og Mend først blev ham tilbuden, men i fald, Johannes Nernes ej dette hannem giorde tilbud vill imodtage, Protesterede Comparenten denne sinde imod Doms afsigelse, men paastod at Sagen en føye tid maatte vorde udsadt, paa det hans Svoger, kunde formere Sagen med Contra Stefnemaall for da at Erhverfve et lovskickcket Tingsvidne, at bevise sit tilbudz Rigtighed med;
Johannes Nernes Refererede sig til dend forEening som for Retten sluttet er, og udj Sagen war u-opholdelig Dom paastaaende.
Hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt Dømt og afsagt.
Contraparten Rasmus Linges fuldmegtig under paaskud at ville blive tilbøxlet de omtvistende 1 ½ Løb Sm: i Store Linge, saa ville hand eftter forEeningen skiøde gaarden til Citanten, hvis icke wille hand have Sagen udsadt til Tingsvidnets søgelse bøxelen betreffende, som \alt/ er hoved Sagen i sig Self u-Vedkommende, og udj hvilcken henseende Retten ej heller understaar sig dend med fleere udsettelser end sked er paa saa løst fundament at udsette, thj Kiendes for Redt at Rasmus Linge bør imodtage sine udtalte Penge for de 1 ½ Løb Smør i Store Linge 186 Rdr: hvor imod Citantens der paa udstede skiøde Mortificered, og Rasmus Linge imod Pengernis annammelse {af C} tilfindes at fra sig give et lovligt skiøde eftter dend mellem Parterne sluttede forEening; der nest saa fremt Contraparten trøster sig till at paasøge tingsvidne angaaende vidners førelse om disse 1 ½ Løb smørs tilbøxelse, da Reserveres og gives ham tid till neste Ting at søge, hvilcket og hand skall nyde Rettens Assistence till saa vit ske bør, Processens beckostning betaler Rasmus Linge med 2 rdr: hvilcket alt hand Contraparten tilfindes at udrede og eftterckomme Under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Ao: 1742 d: 27 og 28 Julij blev holden almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Sioe for Schaanevigs Skibbredes Almue samt for Halsnøe Closters Almue udj Opdals Skibbrede beliggende oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas
1742: 67b
Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Johannes Sioe i steden for Taarbiørn Lande, Johannes ibid: Maans Toftte, Anders ibid: Hagtor Lande, Jens ibid: Niels Madsen Floernes, og Ole Skiellevigen, tillige med [de] 3de Lænsmændene og Almue fleere af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres lige som paa de forrige Tinge.
Publiceret Peder Waldres udstede Skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj gaarden Waldre till Hr: Johan Koren som der for har betalt 45 rdr: dat: 3 Decbr: 1742.
Publiceret Hugne Tors: Vigckes udstede skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: i gaarden Viche til Fogden Heiberg som der for har betalt 50 rdr: dat: 31 Martij 1742.
Sr: Hans Seehuuses udstede obligation paa 70 Rdr: til Fogden Heiberg dat: 15 Septembr: 1741 blev nu i Retten anvist med Fogden Heibergs paategning at vere betalt d: 28 Julij 1742, hvor fore dend nu i Retten blev anvist til udslettelse i Pandtebogen.
Publiceret Birgitha Jacobsdatters gave brev til Hans Seehuus, paa 100 rdr: dat: 14 Junij 1742.
Publiceret Ole Siurs: Enches udstede skiøde paa 2 pd: 12 Mrk: Smør i gaarden Wiche til Ole Eericks: som der for har bet: 30 rdr: dat: 30 Martij 1742.
Publiceret Fogden Heibergs Dissignation over Eendel Jordegodz hand setter Deris Mai:t til underpant dat: 27 Julij 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Job Eebne, hvor Encken Gundele Biørnsdatter er udl: udj gaarden Ebne ½ Løb Sm: 1 huud med bøxel for 72 rdr: og udj gaarden Hegland 5 Mrk: Sm: for 3 rdr: 2 Mrk: Johannes Jobsen er udl: 12 Mrk: Sm: 1/3 hd: Luesi Jacobsdatter udl: 6 Mrk: [Sm:] 1/6 huud Herbor udl: 12 Mrk: Sm: Marithe udl: 12 Mrk: Sm: Guroe udl: 12 Mrk: Sm: alt udj gaarden Ebne for 1 rdr: hver Mrk: Sm: dat: 29 Martij 1742.
Fogden i Rettelagde Specificationen paa de øde gaarder i Skaanevigs og Opdals Skibbreder, om nogen sig dem paa goede Conditioner ville antage men ingen hørtes eller anmeldte sig at ville tage dennem til brugs, det Fogden begierede Retten ville attestere som og skede.
Fogden i Rettelagde dend paa gaarden Fatland udstedde affeldings forretning med Spørsmaall til Almuen om dem er beckiendt dend skade af Elfvebrud og fieldskrede som samme gaard har taget, om dend for saadan Erlidt skade behøver det passerede aftag i Jordskylden; hvor til Almuen Eenstemmig svarede, at dem alle er vel beckiendt og vitterligt at denne gaard har taget saa stor og u-boedelig skade, af fieldskrede og Elve brud som aldrig staar meere til at opRødde eller forbedre, at nesten dend halve deell af gaardens herlighed, hvor af skattes og skyldes bør, er baade beskadiget, og at gaarden u-imodsigelig maatte stedse blive ødeliggende om dend icke skulle nyde dend anførte affelding.
Fogden om hvis passeret er var af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Ligeledes i Rettelagde Fogden dend affelds forretning paa gaarderne øfre Waage og Mit Waage Halsnøe Closters gods, med spørsmaall till Almuen om dem er beckiendt dend skade af Elfvebrud og fieldskrede som disse 2de gaarder har taget, og om de for saadan Erlidte skade behøver dend passerede aftag i Jordskylden; hvor til de Eenstemig svarede, at dem alle er gandske vell vitterlig at disse 2de gaarder, har taget saa stor og u-boedelig skade af fieldskrede og Elfvebrud, som aldrig staar mere til at opryde eller forbedre, at mere end dend halve deell af gaardens herlighed, hvor af skattes og skyldes bør, er borte og be(skadiget,) og at gaardene u-modsigelig, maatte stedse blive ødeliggende (om de icke) skulle nyde de anførte affeldinger: hvor om Tingsvidne blev udsted.
1742: 68
Restandsen for Skaanevigs Skibrede beløber 111 rdr: 2 Mrk: 12 s: (….)aa anføres Restandsen for Strandebarms skibrede 191 rdr: 13 s: og Restandsen for Qvindherrets Skibrede 223 rdr: 2 Mrk: 12 s:
Ao: 1742 d: 30 og 31 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Fiddie for Fieldbergs og Etnes Skibbreders Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Tollef LoufverEide, Rasmus Haaeland, Samuell Haaeland, Alvall Haaeland, Taarbiørn Sande, Ifver Skieldall, Lars Caldem og Ingebrigt Oesnes, tillige med Lænsmendene og Almue fleere af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: forordninger Reschripter og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Fogdens udstedde Dissignation over Eendell Jordegodz hand Setter deris Mai:t till underpandt dat: 27 Julij 1742.
Publiceret Hr: Jochum Althands udstedde bøxelseddell paa 1 pd: Sm: udj gaarden Kaldem til Lars Abelsen dat: 28 Martij Ao: 1742.
Fogden gaf tilckiende at hand afvigte aar 1741 d: 15 Martij har ved Militair Excecution ladet udsøge de Resterende Kongl: Skatter for 1740 hos Ole Jørgensen Tesdal beløbende sig for samme aar 10 rdr: 1 Mrk: 13 s: Men da Executanterne hvercken kunde naae Contant betaling ej heller finde nogenslags Løsøre, hvor udj de kunde giøre hans Mai:t indførsell for de Resterende Skatter, har Executanterne følgelig Executions forordningens 9de Post, Seqvestreret bem:te Ole Jørgensens Eiende og paaboende gaard Tesdal skyldende i aarlig Landskyld 2 Løber Smør og 1 huud og til ydermere forsickring, og for hans Mai:ts har bem:te Ole Jørgensen leveret fra sig till Executanterne under for bem:te Seqvestration hans i hendehafvende Skiøde paa forommelte 2 Løber Sm: 1 huud dat: 19 Julij 1735 og Publiceret til tinge 20de ejusdem, om hvilcket alt Fogden Heiberg i Rettelagde dend udskickckede Executant Eylert Ram, hans indkomne Raport af 15 Martij 1741. attesteret af Compagniets Cheff Sl: Capitain Ram, og hvor af Fogden forlangede i denne Auctions Act inddragen, saa vit der udj angaaende Ole Jørgensens Debet er antegnet; saa og det overleverede skiøde dat: (ope rum) Ligesaa Proponerede Fogden at hand endog for nestleden aar 1741 har Søgt ved Militair Execution at faae indreven dito aars Kongl: skatter hos Ole Jørgensen Tesdal der beløber sig 10 rdr: 2 Mrk: 12 s: Men eftter dend Militaire Executant Sergiant Rams indkomne Raport af 20 Martij 1742 som Fogden i Rettelagde, og og!! begierede at maatte blive Extraheret saa vit denne post vedkom/m/er har da heller indtet andet hos Ole Jørgensen veret at beckom/m/e end dend forhen till hans Mai:ts Sickerhed, Seqvestrerede gaard. for indeverende aar 1742 er de Kongl: skatter ligeledes 10 rdr: 2 Mrk: 12 s: hvor for og indtet andet vides till betaling end sam/m/e Seqvestrerede Jordegodz, og saaledes er da dend Kongl: Prætention tilsamen 31 rdr: 1 Mrk: 5 s: som da dette Seqvestrerede Jordegodz har staaet bem:te Ole Jørgensen till Løsning over aar og dag, eftter dend Allegerede art: i Executions forordningen, {har} og hand des u-agtet icke har indfunden sig, med mindste Skillings betaling som kunde kom/m/e til afdrag paa de Resterende skatter, Saa har Fogden til hans Mai:ts Sickerhed, veret foraarsaget følgelig Executions forordningen at tage det Seqvestrerede Jorde-
1742: 68b
godz, i fuldkommen Possesion og at lade samme paa dette Ting ved offentlig auction giøres i Penge, hvilcken auction hand ved en Sirculair ordre til bøigdeLænsmændene over det gadske Fogderie under d: 19 Junij dette aar paa Kirckebagckerne till de løsthavendes eftterretning haver ladet devoilere, hvilcken ordre blev i Rettelagt og dat: 19 Junij 1742 saa Lydende.
Men førend auctionen bliver Effectueret, ville Fogden have Ole Jørgensen tilspurt som nu for Retten var tilstede, om hand paa nogen Anden maade, ved at faae Deris Mai:t betalt for de Resterende skatter, eller om hand der for kand stille nogen goed eller vederhefttig Mand til Caution; Ole Jørgensen her till svarede, hand icke er goed for at skaffe nogen slags Caution, langt mindre paa anden maade ved at afbetale de Kongl: skatter, uden at gaarden maa auctioneres og giøres i Penge, till hvilcken ende hand og godvillig har till Executanterne leveret Skiødet paa gaarden til forsickring for de Kongl: skatters betaling;
Fogden der paa begierede at med auctionen maa fortfares, paa saadanne Conditioner, at dend høystbydende skall blive Eiendommen tilslagen, som fra denne dato forbliver for Kiøberens Resico, og kand Kiøberen nestckom/m/ende aars faerdag træde till gaarden till brug og beboelse, dend Summa som udlofvet bliver, betalis inden 6 uger fra dato og imidlertid stilles nøyagtig Caution for budet, Stemplet Papir med skiødets beckostning betaler dend Kiøbende.
Gaarden Tesdal skyldende 2 Løber Smør 1 huud opbuden for 3 Mrk: Marcken Men ingen bud hørtes, der eftter blev dend indsadt og opbuden for 2 Mrk: 8 s: Marcken, men ingen bud hørtes, der nest blev dend indsadt for 1 Mrk: 14 s: Marcken, og eftter nogen tidz opbud blev dend Mons:r Knud Krog som høystbydende tilslagen for 2 Mrk: Marcken.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne ved skrifttlig Kaldseddell {Joen} Siur Svendsen Udbioe til Doms Lidelse eftter Loven fordj hand skall have dræbt sin Eegen Søn Hans Siursen og igiennemstucket ham med en Knif, og der om indstefnt at anhøre vidner eftter dito stefnemaals formeld dat: 19 Junij 1742 saa lydende. Ligesaa er Dellinqventens Moder Daarthe Tollachsdatter og Dellinqventens huustrue Anna Hansdatter indstefnt med Mundtlig Kald og warsell til Vedermæele udj Sagen, og at anhøre vidnernis udsagn,
Dellinqventen Siur Svendsen Bioe blev fremstillet for Retten u-staacket og u-blaacket, blev tilspurt om hand haver faaet lovlig Kald og Varsell, hvor till hand Svarede det kand vell saa vere;
Stefnevidnerne Lænsmanden Pofvell Nordhuus og Siur Nordhuus hiemlede ved Eed eftter Loven, at have ind stefnt Dellinqventen Siur Svendsen Udbioe till dette Ting med meere end 4re Ugers Kald og warsell, som og at anhøre eftterskrefne vidners forcklaring saa som Siur Nielsen Udbioe, Lars Larsen ibid: Joen Sams: Magdele Svendsdatter, Bendt Nicklars: ibid: Niels Tollefs: ibid: Svend Siurs: Udbioe, Knud Svaaeland, Anders ibid: og Lars ibid: at udsige hvad de om denne Sag kand vere vidende, alle indstefnt under deris faldz maals bøder.
Hvor eftter Dellinqventen blev tilspurt om hand hafver stucket sin Søn død med Een Knif og af hvad aarsage, Svarede Gud bedre ham saa vist han har stucket sin Søn i hiell, af u-forstandighed,
1742: 69
Dellinqventens forsvar Johannes Kiellesvig møtte for Retten og sagde at vere af høyEdle og welbaarne Hr: Stiftts befalings Mand Jonas Lynn!! (Lym) ordineret till Dellinqventens Deffensor, men dend ham tillagde og anbefalede ordre haver hand glemt eftter sig i sit huus, og har dend nu icke at i Rettelegge. Fogden Heiberg Sagde der hos at det er ham beckiendt at Johannes Kiellesvig er af Stiftts Befallingsmanden ordineret till Dellinqventens forsvar.
Dellinqventen Siur Svendsen Bioe forcklarede ydermere at for vngefer 7 uger siden paa en Taarsdag, skulle hand med sine 2de Sønner Rifve en floer eller fæehuus, tog saa en Kniv at ville mercke bordtaget med, og dend ældste Søn \Svend Siursen/ sider paa Marcken frem for hans føeder, saa siger Sønnen med onde ord og forbandelse til faderen fordj hand dend dag har taget et par buxer paa [som til]hørte Sønnen Svend Siursen, hvor til faderen Dellinqventen sagde, bande mig nu icke, du haver nock bandet mig tilforne, spendte ham saa lidet i Ryggen, da dito Søn stod op tog en staur og slog faderen i hovedet med, der nest sloeg stouren af, paa faderens arm, hvor paa begge Sønnerne tog fadt paa faderen og lagde ham baglengs ned paa noget tømmer som laag der strax hos, imidlertid holdte Dellinqventen Knifven i haanden som kom i Mafven paa dend yngste Søn, Siger der hos har icke villet dræbt sit Eeget barn, men denne u-Løcke skeede imod hans wilje, forcklarede der hos at dend døde Søn var 21 [aar] gammell, og imidlertid dette passerede var indtet andet Menniske Nerverende, end Dellinqventen og hans 2de Sønner.
der nest blev vidnerne fremckaldet for Retten da Eedens forcklaring af Lov bogen blev oplæst, og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed.
Dellinqventens huustrue Anna Hansdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig warsell,
Stefnevidnerne under forrige Eed forcklarede at have forbenefnte tid indstefnt Dellinqventens Moder Daarte Taallacksdatter, som ved stefnemaalets forckyndelse sagde at vere en gamel bedaget Koene, og icke kand møde, hvilcken og eftter paaraab ej var tilstede, men blev sagt hun i gaars dag var Sengeliggende.
Widnerne blev der nest udviset og siden en eftter anden paaraabt;
Vidnet Dellinqventens Søn, Svend Siursen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede; vngefer for 8 â 9 Uger siden paa en onsdag skulle vidnet med sin Yngre broder Rifve en floer Ned hvor hos var en Skuck {af bor} hvor hos war bordtag, og faderen ville vere med, som vidnet med broderen vegrede og bad at faderen ville vere hiemme, med tilsagn det skulle alligevel af den/n/em blive forrettet, gick saa vidnet med broderen der hen, og {førend} \da/ de begyndte at arbeide {kom} paa stourebolcken, og kastet dend under en anden weg, kom faderen eller Dellinqventen till dem med banden og skienden, sagde at de icke ville lyde ham, men giøre eftter deris Eeget hovet, talede og om en Syg Mand Nafnlig Haagcken SoelEim som skulle føres 2 â 3 Miile der fra, som hand sagde vidnet skulle føere, det og vidnet sagde var villig till, men faderen sagde, du skall føre ham og faae skam till, med mere taele som falt dem imellem, om bordtaget for Sv(…) som hand sagde at ville mercke (…..)
1742: 69b
hand treckede Knifven ud {for at mercke bordtaget}, men Saag icke hand merckede noget der af, saa siger vidnet til ham at have taget hans buxer paa, skall dog Reise alligevel, og i den/n/e Toemult at denne banden og skienden stod paa satte vidnet med sin Broder sig ned paa Marcken, da faderen spendte vidnet i Ryggen, tog saa op en stour Ende og sloeg vidnet i hovedet og paa axelen, da vidnet Reiste sig op for at ville tage Stour Enden fra ham, i det samme kom dend yngre Broder og tog faderen over Lifvet og tog Stouren af ham, og sagde K:!! (Kiære) fader giør icke dette, da faderen sagde til ham fuur dig eller gaae her fra, men dend yngste Søn sagde, kunde icke staae og see paa at hand skulle slae vidnet, med formaening at vidnet skulle springe der fra som og skeede, blev heller icke waer at faderen paa dend tid hafde Knif udtrecket, men som vidnet noget var bortløbet der fra og saag sig tilbage, blev seende at faderen hafvde Kniven blaat i haanden, saa sprang vidnet till at ville hielpe broderen som da slap faderen der kom Springende mod vidnet og Sagde at ville stickcke Kniven i ham, da vidnet af forferdelse med dend stourEnde hand holdte, slog faderen over haanden at Kniven faldt ned paa Jorden, som dend yngre broder optog og forvarte, imidlertid holde faderen vidnet i haaret med begge Næfverne, som dend yngre broder sprang till og løesede faderens hender af vidnets haaer, hvor eftter vidnet hørte at dend yngre broder Sagde Gud trøste og bedre mig, See hvad hand faderen haver giort med mig, imidlertid hand holdte ham om Livet, og vidnet saag at Sl: Broderen var stucket med Knifven i dend Vendstre Side tet under Rebbeenene som da blødde noget, Sprang dog der eftter ud paa Marcken Raabte og formaenede vidnet at flye bort, som og Sprang lengst op paa Marcken eller Engebøen fra faderen. Vidnet blev tilspurt om faderen før denne u-Løcke skede, har \icke/ veret ved sin forstand, svarede, at have veret ond og arg, bandet og larmet med unde ord og dislige, saa vidnet siunes hand icke har veret ved sin forstand; om faderen naar hand talede med fremmede folck, om hand da icke, taelede viiselig; Svarede har hørt hand taelede baade galt og viiselig, stundom sagde at Moderen, saa vell som hans huustrue og børn, har giort det paa ham at hand var falden paa mistancke, naar som heldst at fremmede folck formaenede ham at leve skickelig, og ellers naar hand taelede med fremmede folck som icke giorde ham fortred har vidnet icke fornummet af ham andet, end hand taelede og opførte sig i blant folck som en viiselig og skickelig Mand; forcklarede der hos at for 3 ½ aar siden var faderen u-Roelig skendte og bandte, truede at ville slaae alle de ham (….)eckom, gick og dref om Nattetider, saa at folck maatte skye ham, tog en stour i haanden gick ind i stuen og jagede sine huus folck ud og granden som var i stuen med maatte ud,
1742: 70
og formedelst saadan hans u-Roelighed maatte de paa dend tid sette ham i Jern om dend Eene foed, og slog ham fast i veggen, hvilcket war noget for Juell og siden blev saaledes holdt i Jern till imod Sancte Hans dags tider der eftter, da hand slap af Jernene, men siden har hand icke veret saa u-Roelig; dog siden dend tid som er nu 4re aar siden, har hand veret mellem stunder saaledes veret u-Roelig icke villet Sofve men Vaaget somme tider 1 nadt, da hand har veret ond og arg om dagen, der eftter slaget sig til Roelighed, weret viiselig og skickckelig nogle dager, og der eftter nogle dager u-Roelig igien, kand ellers icke sige at paa disse tider haver veret ond og arg mod fremmede folck, som hand haver talt baade viiselig og galskab med mellemstunder, som vidnet siger har Continueret indtill et par dager før u-Løcken skeede, da var hand noget ond og arg, som og dend Morgen u-Løcken blev giort. Videre Sagde vidnet icke hafde at forcklare.
det Andet vidne Siur Nielsen Udbioe, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede; widnet blev qvæstioneret, først hvor lenge det er siden Siur Svendsen Udbioe forøvede det paastefnte drab paa sin Søn, Hans Siurs:, Rs: omtrent 7 â 8 uger siden. 2. om vidnet var Nerverende da u-Løcken skede, Nei, 3die om hvor lenge eftter u-Løcken var sked, vidnet hørte eller saag at Siur Svendsens Søn var bleven stuckcket i Livet; Rs: svarede Gierningen skede om Middags tider, og om afttenen hand kom hiem af Marcken fick hand høre det. 4de: hvad tid vidnet saag dend skade dend afdøde hafde faaet, og om hand hørdte endten af faderen eller af dend afdøde søn, hvem skaden hafde giort, Rs: at 3die dagen eftter skaden var giort, saag vidnet skaden, {men} at dend afdøde var stucket med Een Knif paa Mafven under Rebbeenene, men hand hørte hvercken af faderen eller Sønen hvem der hafde giort det, førend Naboerne hafde arresteret ham, da vidnet \hørte Dellinqventen/ barmede og klagde og sagde, Gud bedre ham for dend gierning hand hafde giort. 5. om det var lenge eftter skaden skeede førend dend afdøde dreng gick till Sengs, og hvorlenge hand levede der eftter, Rs: svarede maatte strax gaa til sengs og døde 3die dag om afttenen, Klocken 5 â 6 slet. 6. om vidnet da kunde see, at det var en dødelig blesseur, dend afdøde hafde faaet Rs: det var u-synlig for vidnet hvad om det var dybt, saa som saaret var ej større at see till end mand kunde sette sin lille finger udj; 7. hvad vidnet ved at forcklare om Dellinqventens lif og lefnet, og om hand nogen tid har fornummet hannem, at vere gael eller fra sin forstand; Rs: har ej fornummet andet end imod alle frem/m/ede folck haver Dellinqventen all sin tid veret fornufttig og viiselig, men saa snart hand har veret hos sit Eeget huuses folck, har vidnet baade seet og hørt undt af ham, med banden og skienden, og disliige; 8. hvor lenge Dellinqventen har veret saa arg og und mod sit huus folck, Rs: Vngefer 9 â 10 aar og for dend tid levede hand Roelig og stille som en anden Mand. 9. om vidnet noget ved, hvor af saadan hans undskab imod sit huus folck har sin oprindelse; Rs: vidste det icke.
1742: 70b
10. paa Spørsmaall svarede vidnet, paa sine tider at have talt med Dellinqventen, formaenet ham at give sig tilfredz have Gud for øyen og icke vere saa vanskelig mod sit huus folck, hvor paa hand sagde at de haver slaget hans brøst i støcker med mange fleere saadanne ord; 11te om vidnet icke ved, hvad endten saadan Dellinqventens u-Roelighed, har veret af galenskab og Sindets forvirrelse, eller og af et forbittret Sindelaug, imod sine Eegne folck. Vidnet svarede her Paa som, svaret paa dend 7de qvæstion; 12te: hvor lenge det er siden Dellinqventen {blev} søgte Herrens Nadver, og om hand med dend øfrige Almue har Søgt Kircken og Guds huus, eller hvor for hand sig der fra har entholdet. Rs: 3de aar siden hand gick till guds bord, og sielden har hand søgt Kircken og Guds huus, og kand icke vide aarsagen der till. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
det 3die vidne Lars Olsen Udbioe, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede; paa 1te qvæstion at u-Løcken skeede Vngefer 7 uger avigte onsdag siden. paa 2den qvæstion svarede, var paa dend tid i Byen og der fra kom hiem Løverdagen eftter at u-Løcken var giort, da Sønen var død. 3die qvæstion om vidnet saag skaden paa det døde Legeme, og var stuckcket under Rebbeenet, og var ej hullet større end kunde sette sin lille finger der udj; till 4de qvæstion svarede at da Dellinqventen var sadt i Jern, gick vidnet til ham for at siunge og læese afttenbønnen for ham, og foreholdte ham om det icke fortryder ham at have giort denne u-Løcke paa sin Søn, svarede hand vidste alt for meget af det. till 5te qvæstion vidste vidnet icke at svare, saa som var paa dend tid i Byen. till 6te qvæstion svarede, at Saaret eftter vidnets siun var dødelig. till 7de qvæstion svarede lige som forrige vidne vundet og udsagt haver. till 8de qvæstion svarede 8 â 9 aars tid. till 10de qvæstion sagde oftte have formaenet ham till Roelighed, og der til svarede at ville saa giøre, men alle tider klagede paa Koene og børn, icke hafde fred i huuset for dem; Dellinqventen var ellers med vidnet og fleere {som} i foraaret, at opsette gierdesgar, og fornam ej andet end alt skickeligt og søm/m/eligt af ham. till 11te qvæstion svarede vidnet, at Dellinqventen mod fremmede folck har alletider skicket sig Søm/m/elig og viiselig, men hans undskab imod sine Eegne huusfolck, meente vidnet kunde vell maaske vere af sindets u-Roelighed. till 12te qvæstion svarede vidnet icke paa 3de aar har gaaet til guds bord, og forhen har hand gierne villet Søgt guds huus saa oftte tieniste har veret holdet i Kircken, men nu paa meere end et aar haver hand icke søgt Guds huus, og naar som vidnet har spurt hvor for hand icke Søger Kircken har hand svaret, bestiller indtet der, dend hellig aand er icke hos ham. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
det 4de vidne Joen Samsonsen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te qvæstion ligesom nest forrige vidne vundet haver. till 2den qvæstion svarede ligesom nest forrige vidne vundet haver; till 3die qvæstion svarede lige som nest forrige vidne vundet haver.
1742: 71
till 4de qvæstion svarede hørdte icke Dellinqventen klagede sig endskiønt vidnet var nogle gange hos ham. til 5te qvæstion svarede ligesom nest forrige vidne vundet og udsagt haver. till 6te qvæstion svarede ligesom nest forrige vidne vundet haver. till 7de qvæstion svarede, som det {første} andet vidne vundet og udsagt haver. till 8de qvæstion svarede ligesom det andet vidne vundet og udsagt haver. til 9de qvæstion svarede lige som andet vidne vundet haver. till 10de qvæstion svarede, at naar grander og Naboer formaenede og talte for ham at vere skickelig og bede gud bevare sig, saa blev hand stundum mere arg og und, imod sit huusgesinde end ellers, dog var hand imod alle {folck} fremede folck, alle tider søm/m/elig og skickelig. till 11te qvæstion svarede vidnet lige som det andet vidne paa 7de post forcklaret haver. till 12te qvæstion svarede kand icke Erindre hvor lenge det er siden at Dellinqventen gick till Guds bord, men Vngefer paa 2de aar har hand icke søgt Kircken, og naar hand har bleven tilspurt hvor for hand icke søger Guds huus, svaret, fordj Gud er komen i fra ham. forcklarede ellers {hand} at Dellinqventen i mange aar forud har haftt det Mundheld hand skulle sticke dem i hiell, og det skall skee i hvor lenge det varer, ja skulle skiere hovedet af sin huustrue som af en kalf; Widere blev vidnet qvæstioneret, om icke er vitterlig at Dellinqventen for 4re aar siden har sidet fengslig i Jern fra Jueletider till Sancte Hansdags tider, og om vidnet ej ved om det var af Raeserje!! (Raserie) eller gallenskab, Vidnet svarede, Dellinqventen var paa dend tid icke meere af med sin forstand da, end hand nu er, eller hand nogen sinde har veret, war da paa dend tid lige som forhen søm/m/elig og skickelig imod alle frem/m/ede folck, men for hans undskab bulder og allarm mod sit Eeget huusgesinde, maatte de sette ham i Jern; Videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 5te vidne Magdela Svendsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te qvæstion, {svarede} som forige eller andet vidne forcklaret haver till 2den qvæstion svarede, at da dend døde Søn hafde faaet skaden kom der eftter ind i stuen og hørte hand klagede sig hafde undt, da hand af andre folck som var i stuen blev tilspurt hvem som har giort ham skade, hørdte vidnet at dend døde Hans Siurs: Sagde at faderen har stucket ham med en Knif; till 3die qvæstion svarede saag skaden at hand var stuckcket i wegelifvet under Rebbeenet paa Mafven, og hullet var ej større end kunde sette lille fingeren der udj; til 4de qvæstion svarede, har icke talt med Dellinqventen siden hand giorde denne u-Løcke, og har heller icke tordet taele med ham. till 5te qvæstion svarede, at dend afdøde gick strax till Sengs eftter hand hafde faaet skaden; til 6te qvæstion svarede ligesom det andet vidne vundet og forcklaret haver. till 7. qvæstion svarede lige som det andet vidne vundet og udsagt haver.
1742: 71b
till 8de qvæstion svarede, lige som andet vidne vundet og udsagt haver. till 9de qvæstion svarede lige som andet vidne vundet haver. till 10de qvæstion svarede ligesom andet vidne forcklaret haver. till 11te qvæstion svarede ligesom forcklaret er paa dend 7de qvæstion; med tillæg at som/m/etider kunde hand Dellinqventen snacke galt blant andre fremmede folck med. till 12te qvæstion svarede lige som nest forige vidne vundet haver, og for Resten forcklarede dette vidne ligesom \nest/ forige vidne under eller nest{er} eftter 12. qvæstion forcklaret haver. Videre hafde dette vidne ej at forcklare.
det 6te vidne Bendt Nicklasen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, paa første qvæstion lige som det andet vidne udsagt haver. till 2den qvæstion svarede, Nej var icke paa dend tid tilstede; till 3die qvæstion svarede at saag skaden, war stuckcket i weege lifvet under Rebbenet; till 4de qvæstion svarede {Nej} saag skaden anden dag der eftter, og hørte icke dend døde søn klagede eller Nafngaf hvem der har stucket ham, men hørte hand anckede og klagede sig at have undt; till 5te qvæstion svarede var icke hiemme vidste icke der om, men døde 3die dag om fredagen mod afttenen eftter at hand hafde faaet skaden. till 6te qvæstion svarede lige som forige vidne vundet haver. till 7de qvæstion svarede svarede!! ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver. till 8de qvæstion svarede, har veret slem imod sine huusgesinde i mange aar, men hvor lenge vidste vidnet icke, till 9de qvæstion svarede, ligesom forige vidne vundet og udsagt haver. till 10de qvæstion svarede, at Dellinqventen har lovet at vile!! (ville) give sig til fredz og leve fredelig med sit huus, men hand har dog icke giort der eftter. till 11 qvæstion svarede, at Dellinqventen har veret nocksaa fornufttig paa sit arbeide og saa viiselig har vidst at skicke sig imod frem/m/ede folck som nogen anden, men hans undskab og arghed har ej beroed udj andet end imod hans Eegen huusfolck, og hvad endten det har veret af gallenskab, eller af puur ondt forsædt imod sit Eeget huus folck vidste vidnet icke; till 12te qvæstion svarede ligesom forige vidne vundet og udsagt haver; og nogen tid førend u-Løcken skede hørte vidnet at Dellinqventen lovede undt og sagde, hafde hue till at dræbe folck som staerr, og eftter hand nu blev sadt fast i Jern, hørdte vidnet hand sagde, tvj vore daacker nu skall Jeg brende daacker alle op, og førend u-Løcken skede, naar vidnet mødte ham, klagede hand icke at faae Roe udj sit huus, for dend Eene saa vell som dend anden abede eftter ham. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
det 7de vidne Niels Tollefsen Udbioe, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede paa 1te qvæstion, at vere vngefer 9 uger siden at u-Løcken skede; till anden qvæstion Svarede Nej var icke til stede dend dag: till 3die qvæstion svarede som nest forrige vidne vundet haver. till 4de qvæstion svarede ligesom
1742: 72
nest forrige vidne udsagt haver. till 5te qvæstion svarede, kand icke andet Erindre end dend afdøde gick til sengs sam/m/e dag hand fick skaden. till 6te qvæstion svarede, kunde icke andet See, end det var et dødelig Saaer. till 7de qvæstion svarede, lige som det andet vidne paa den/n/e qvæstion forcklaret haver. till 8de qvæstion svaret ligesom forrige vidne udj 9 aars tid. till 9de qvæstion svarede, ved det icke. till 10de qvætion!! svarede som andet vidne vundet haver. till 11te qvæstion svarede, at Dellinqventen imod ham vidnet, og alle andre fremede folck, har hand opført sig i taele, omgiengelse, og arbeide saa skickelig og Sømmelig som et andet forstandigt Menniske, men mellemstunder haver vidnet hørt Dellinqventen har udladt sig med anckende ord om sit huus folck, dog ej anderledes end hand har klaget over sin Koene og børn at de er ham u-Lydig og icke vill giøre som hand foresiger. till 12 qvæstion svarede, at det er 3 aar siden hand Dellinqventen gick till Gudz bord, og paa mere end et aars tid har hand icke Søgt Kircken, saa som hand har sagt dend hellig aand er viget fra ham, og eftter at u-Løcken var giort Dellinqventen var sadt i Jern, hørdte vidnet hand Sagde, der verte daacke en u-Løcke udbioegaer. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
det 8de vidne Knud Svaaeland eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, vngefer 7 uger siden; till 2den qvæstion Svarede Nej. till 3die qvæstion svarede, anden dagen med fleere folck var vidnet hos dend døde søn som da levede, og spurde hvor hand hafde faaet stinget i Mafven eller Veeglifvet under Rebbeenet, da Sønnen Sagde at imedens hand skulle mercke Ned en floer, stack faderen ham med en Knif, blev og tilspurt om hand hafde anck til sin fader, svarede Nej, men troede det var hans Lagna, hand skulle saa falde, anckede og klagede over sin Svaghed, bad Gud hielpe sig; till 4de qvæstion svarede, vidnet var med at sette faderen i Jern, da hand blev tilspurt om hand Dellinqventen har giort dend u-gierning og stuckcket sin Søn med Een Knif, hvor til hand svarede Jae at have giort det, som var dagen eftter u-Løcken var sked. til 5te qvæstion svarede, vidste icke hvor lenge eller hastig dend afdøde Søn gick til Sengs eftter hand haver faaet skaden, saa som vidnet icke var der tilstede førend dagen der eftter, og døde 3die dag eftter hand var stuckcket. till 6te qvæstion svarede vidnet, kunde icke see at Saaret var større end kunde sette lille fingeren der udj, men hørte at Sønnen klagede sig ynckelig till døden. till 7de qvæstion svarede ligede som andet vidne til denne qvæstion forcklaret haver, og naar som Dellinqventen har veret i vertzskab med vidnet og saa lenge hand har veret ædrue, har hand veret saa sædelig og skickelig som andre skickckelige folck, og naar hand har bleven noget drucken, begyndt at taele med vidnet, om hans Koene og børn at de har veret ham u-Lydig, har vidnet foreholdt ham med god formaening at give sig tilfredz har Delinqventen villet give vidnet hugg. till 8de qvæstion svarede, vngefer 10 aar hand har veret saa arg imod sit huus gesinde, og forhen som en anden brav Mand levet skickckelig med sit huus. {9.} til 9de qvæstion svarede ved icke nogen aarsag till hans unde opførsel mod sit huus. till 10de qvæstion, Refererede sit svar til 7de qvæstion. till 11te qvæstion svarede at for 8te aar siden vidste vidnet at Dellinqventen var for øyen at see, meget svagelig af sig, gick til gaarden hvor vidnet er boende paa Svaaland, og anstillede sig, lige som hand icke Self vidste hvor hand vilde vere, men siden dend tid veret viiselig og skickelig mod alle fremmede folck, undtagen mod sin M(oder?) og Koene og børn har hand stedse haftt fortrydelse over.
1742: 72b
till 12te qvæstion svarede Nej er der om icke noget vidende, saa som vidnet er boende langt der fra. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
det 9de vidne Anders Svaaeland eftter aflagde Eed eftter Lofven wandt og forcklarede, til 1te qvæstion at det er 7 uger siden u-Løcken skede; til 2den qvæstion Svarede Nej. til 3. qvæstion svarede. till 3die qvæstion svarede, ved aldelis indtet om. til 4de qvæstion sagde vidnet, var anden dagen eftter u-Løcken var giort hos Dellinqventen at sette ham udj Jern, da faderen blev tilspurt om hand hafde giort dend u-Løcke og stucket sin Søn Hans Siurs: da Dellinqventen tilstod gierningen og sagde Gud bedre ham saa sandt hand har Ret giort det. til 5 qvæstion vidste vidnet indtet at forcklare, uden at Sl: Hans Siurs: levede till paa 3die dag eftter hand haver faaet skaden da hand døde. till 6te qvæstion svarede vidnet Nej; till 7de qvæstion svarede som andet vidne paa denne qvæstion forcklaret haver, men stundum har Dellinqventen klaget paa sin Koene, og Børn, og sagt at de har veret ham u-Lydig og at hans Naeboer paa gaarden ville dræbe ham, saa hand faaer icke fred at vere paa gaarden; till 8de qvæstion svarede udj 10 aars tid. till 9de qvæstion svarede Nej ved det icke; till 10de qvæstion Refererede vidnet sig til sit svar paa dend 7de qvæstion. till 11te qvæstion svarede Nej ved indtet der om. till 12te qvæstion svarede, at Dellinqventen har icke paa 3de aar gaaet til Guds bord, ved heller icke hvor oftte hand Dellinqventen i disse aarringer har søgt Guds huus og hørt Prædicken; videre vidste dette vidne ej at forcklare.
det 10de vidne Lars Svaaeland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te qvæstion, at vere vngefer 7 â 8 uger siden u-Løcken skede. till 2den qvæstion, svarede Nej. till 3die qvæstion svarede var hos {v} Sønnen dagen eftter u-Løcken var sked, talte med ham og spurde ham hvem der har stucket ham, svarede at faderen stack ham med en Knif og hullet for vidnets øyen var ej større end kunde sette lille fingeren der paa; Vidnet samme dag sadte faderen i Jern, som tilstod for vidnet at have giort dend u-Løcke og stucket ham som hand icke har tengt saa ilde, men agtet dend ældste Søn denne u-Løcke; forcklarede og at Sl: Sønnen Sagde, imidlertid hand holdte faderen om Livet, for hand icke skulle slae hans ældre Broder, tog faderen op Kniven og stack ham i siden. til 4de qvæstion svarede vidnet som paa 3die qvæstion forcklaret er. til 5te qvæstion svarede Nej. till 6te qvæstion svarede, for saa vit vidnet kunde see, var det dødelig saaer, Sl: Hans Siurs: hafde faaet. till 7de qvæstion svarede, ligesom andet vidne paa dito qvæstion forcklaret haver. till 8de qvæstion svarede, at paar!! (paa) 9 aars tid har hand veret saa arg imod sine Eegne huusgesinde. til 9de qvæstion svarede vidste icke nogen aarsag der till; till 10de qvæstion svarede har oftte hørt hand har klaget over Koene og børn, at de haver veret u-Lydig mod ham, tillige sagt de ville slae ham, kand icke have fred for dem med mere, som er sked for mange tider siden, og ellers for faae tider siden har vidnet hørt ligeledes hans vanskelighed imod sine Eegne huus gesinde, men ellers naar Dellinqventen har veret endten i Kiøb eller Saell, i Vertzskab eller Samqvem, har hand i (slige) ting opført sig saa skickelig som nogen braf bundemand endskiønt hand haver veret noget drucken, men saa snart nogen har (……) huuses folck paa Dischours, saa har hand strax bleven
1742: 73
und og arg. till 11te qvæstion svarede ved icke, der om. till 12te qvæstion svarede lige som nest forige vundet haver. Videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Fogden tilspurte de samtlige førte vidner om de da icke ved nogen anden som haver veret Nerverende, da denne u-Løckelige gierning skede, end alleene dend igienlefvende Søn Svend Siurs: eller og om nogen anden skulle kunde give nogen yderligere oplysning, endten om det passerede drab, eller om det formentlige gallenskab, hvor udj Dellinqventen skall vere geraaden; der till vidnerne svarede Nej de aldelis indtet er vidende om fleere var tilstede da u-Løcken skede end Sønnen Svend Siursen ved heller icke om nogen anden har videnskab her om, icke heller ved de Rettere og Sandere om Sagen at udsige, end som forhen af dennem forcklaret er; undtagen at vidnet Knud Svaaeland under forhen aflagde Eed ydermere forcklarede, at anden dagen eftter u-Løcken var giort hand tillige med Lars Svaaeland skulle sette Jernene paa faderen, hørte de at Dellinqventen sagde hand icke villet stuckcket dend yngste søn som er død, men hand har agtet dend ældre Søn, dend skade som dend yngre Søn treffede.
Dellinqventens forsvar Johannes Kiellesvig Sagde at have paa Dellinqventens vegne indstefnt Dellinqventens Moder Daarthe Tollacksdatter og hans huustrue Anna Hansdatter for deris forhold imod Dellinqventen, og der om indstefnt dennem at anhøre eftterskrefne vidners forcklaring saa som Colbendt Harraldsen Udbioe, Britha Samsonsdatter, Johanna Nicklasdatter, Malleene Harraldzdatter, Magdela Knudsdatter og Malleene Hansdatter, som alle ere indstefnte under deris faldz maal at møde \og tilige at vidne hvad de om hoved sagen kand vere vitterlig/
Dellinqventens Moder Daarthe Tollacksdatter blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, {ej heller nogen paa hindes} men Lænsmanden Niels Lunde møtte i Retten paa hindes vegne og vedstod at hun haver faaet lovlig Kald og Varsell.
Fogden tilstod iligemaade at have faaet lovlig Varsell till at anhøre vidnernis udsagn;
Dellinqventens huustrue Anna Hansdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Dellinqventens forsvar Johannes Kiellesvig paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. der nest blev vidnerne for Retten fremckaldet og Eedens forcklaring for dennem oplæst, og formaenet at sige sin Sandhed, og vogte sig for MeenEed. hvor paa
vidnet Colbendt Harraldsen 31 aar gammell \eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede/ till 1te qvæstion svarede at vere 7 eller 8 uger siden. til 2den qvestion svarede Nej war icke tilstede; till 3die qvestion svarede saag icke Sl: Hans Siursen forend 3die dag eftter hand hafde faaet skaden da hand var maael løes, og som hand døde imidlertid vidnet var tilstede, saag vidnet at hand var stucken i dend venstre side i veegelifvet; hørte ellers icke blev talt om hvem der har giort u-Løcken, men faderen var da alt fengslet. till 4de qvæstion Refererede vidnet sig til sit svar paa 3die qvæstion. til 5te qvæstion svarede at strax eftter Sønnen fick dend skade hand var stucken maatte hand strax till Sengs. til 6te qvæstion svarede, at paa det sted som saaret var, saag det ud til at vere farligt og dødeligt, till 7de qvæstion svarede ligesom det andet vidne vundet og udsagt haver. till 8de qvæstion Svarede hand har veret saa und og arg imod sine Eegne huus gesinde 8 â 9 aars tid. till 9de qvæstion svarede Nej ved det icke uden at Moderen og huustruen har oftte gremmet sig over hans vanskelighed, men var aldrig fornøyet med Børnenes arbeide, hvor over de og lidet agtede ham: til 10de qvæstion svarede at for 4re aar siden var Dellinqventen paa baad med vidnet till
1742: 73b
Byen, og imidlertid var hand baade viiselig og skickckelig, undtagen nogle dager føer de Reiste af byen var hand noget drucken, ville hand ind udj hver Cramboe hand gick forbie, at ville kiøbe Jern, som vidnet fick holde ham fra, kom saa op i Muuren til vidnet med en bom/m/e som hand sagde, war dyrere end deris føering paa baaden, og der for skyndede paa vidnet at skulle strax Reise af Byen som og skede dend sam/m/e dag, da hand og var noget drucken; till 11te qvæstion svarede at naar fremede folck er komen i hans huus, har hand veret nock som skickelig og høflig at ingen kunde have noget at fortryde paa ham, men saa snart de fremmede folck enten Præsten eller andre folck som har veret hos og Reist bort, har hand strax der eftter holdt samme allarm med banden og skienden ligesom tilforne saa at vidnet kand icke sige hand er Reent gaell, men af et forherdet sindelaug, siunes og hand icke kand have alle sine Sandser, siden hand er saa und og arrig, men imod frem/m/ede folck er hand gandske skickelig og viiselig. til 12te qvæstion svarede at det er nock 3de aar siden hand gick til Gudz bord, dog søgt Kircken og Gudz huus, undtagen nu paa et aars tid eller meere, har hand icke Reist til Kircke, og sagt det giør ham icke godt, dend hellig aand er viget fra ham. Videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 2det vidne Britha Samsonsdatter 30 aar gammell og eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa 1te qvæstion svarede for vngefer 8 Uger siden. til 2den qvæstion svarede Nej. till 3die qvæstion svarede Nej, til 4, 5te og 6te qvæstioner vidste vidnet icke at svare till, saa som vidnet er verende ½ Miill der fra, Men till 7de qvæstion svarede at have tient hos Dellinqventen udj 9 aars tid, da hand levede vell med sit huus og var som en skickckelig Mand siden kom hun der fra, og for 3 aar siden kom vidnet af tienisten hos broderen Joen Samsons: Udbioe som hun tiente i 3de aar, hørdte paa de tider meget undt af ham med skenden og banden, og naar fremede folck kom till ham, eller talte med ham, war hand baade viiselig og skickckelig, saa ingen kunde andet formercke paa ham uden det som viiselig og sømmeligt var; til 8de qvæstion svarede, vngefer 9 aars tid hand har levet saadant undt levenet med sine huus gesinde. til 9de qvæstion vidste vidnet icke at svare. till 10de qvæstion svarede, har oftte seet Dellinqventen har slaget sine huusgesinde, Koene og Børn, men aldrig seet at de haver slaget ham, alligevel har hand dog sagt for andre folck at de haver slaget ham, og joe heller de har med goede formaenet ham at vere skickelig, joe heller haver hand veret mere und og arg; till 11te qvæstion svarede vidnet, at mod alle fremede folck er hand skickelig og søm/m/elig som andre fornufttige bundemend, undtagen mod hans Eegne huus folck som hun ej kand vide hvad endten det er af gaelenskab eller af et forherdet Sindelaug. till 12te qvæstion svarede, at det er vngefer 3 aar siden hand Dellinqventen gick till Guds bord, og nu paa et aars tid eller meere har hand icke søgt Guds huus for dend skyld hand siger bestiller indtet der, dend Hellig Aand er i fra ham; videre hafde dette vidne icke at forcklare.
det 3die vidne Johanna Nicklasdatter 18 aar gammell, haver gaaet 3 â 4 gange til Guds bord, og eftter at hun sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forcklarede, paa 1te qvæstion at vere vngefer 7 â 8 uger siden u-Løcken skede; till 2den qvæstion Svarede Nej. till 3die qvæstion svarede Nej. till 4de qvæstion svarede at i self sam/m/e stund Paa dagen som u-Løcken var giort, saag vidnet begge brødrene kom springende ned eftter veyen, Raabte og bad Gud bedre sig, og videre vidste vidnet [icke]? her om. til 5te qvæstion svarede, at eftter dend døde Søn fick skade, gick hand til Sengs sam/m/e dag. til 6te qvæstion svarede Nej saag icke Saaret. til 7de
1742: 74
qvæstion svarede som det andet vidne forcklaret haver. til 8de Post svarede som forrige vidne vundet og udsagt haver. till 9de qvæstion svarede vidste det icke; till 10de qvæstion svarede, Nej ved indtet der om. till 11te qvæstion svarede vidnet Nej vidste indtet der til at svare. til 12te qvæstion svarede, at paa 3de aar til vished har hand icke veret til guds bord, heller icke paa et aar eller mere har hand søgt guds huus; videre hafde dette vidne icke at forcklare.
det 4de vidne Malleene Harraldsdatter 23 aar gammell, og eftter at hun sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forcklarede, paa 1te qvæstion at det er 8te Uger siden u-Løcken skede. til 2den qvæstion svarede Nej. till 3die qvæstion svarede blev hinde sagt af andre folck at u-Løcken var sked, men vidste icke videre der om at forcklare. til 4de qvæstion svarede, Nej vidste indtet der til at svare. till 5te qvæstion svarede at Sønnen gick til sengs, saa snart hand hafde faaet skaden som var paa onsdag, og døde fredagen der eftter som var paa 3die dag. til 6te qvæstion svarede, Nej, ved indtet der om at forcklare. till 7de qvæstion svarede ligesom forrige vidner vundet og udsagt haver. till 8de qvæstion Svarede Nej vidste eller mindes det icke. til 9de qvæstion svarede vidste det icke; till 10de qvæstion svarede vidste indtet uden have hørt at hand har veret af andre folck formaenet til skickelighed, men hand har veret dend Selfsamme naar hand kom fra dem. till 11te qvæstion svarede, vidste indtet her om, uden at hand Dellinqvendten var viiselig mod alle frem/m/ede folck men und og arg mod sit Eeget huus folck; till 12te qvæstion svarede, at for 3de aar siden har har!! Dellinqventen icke gaaet till Gudz bord, og meere end et aars tid siden hand icke har søgt Kircken. Videre vidste vidnet icke at forcklare.
det 5te vidne Magdela Knudsdatter 23 aar gamell, eftter at hun sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forcklarede, paa 1te qvæstion at vere 8te uger siden u-Løcken skede. til 2den qvæstion svarede Nej, till 3die qvæstion svarede Nej. til 4de qvæstion svarede, at som vidnet kom hiem af Marcken same dag som u-Løcken skede, hørdte hun at Sønnen laae til Sengs; til 5te qvæstion svarede at Sønnen levede paa 3die dag da hand døde. till 6te qvæstion Svarede Nej. till 7de qvæstion svarede, at var nyelig kommen til tieniste paa gaarden Udbioe \i dette foraar/ og ved indtet uden at have hørt hand Dellinqventen har gaaet og skiendet og bandet i gaarden paa Koene og Børn, men imod fremede folck var hand høflig og skickelig. til 8. qvæstion svarede vidste indtet der om. til 9de qvæstion svarede vidste det icke; till 10de qvæstion svarede.!! till 10de qvæstion svarede, at paa en Søndag kom hand ind hos sin huustrue, bandte og bestyrdte, da hørte vidnet som saed inde i stuen, at huustruen formaenede ham med gode ord at vere skickckelig, og at hand skulle som andre Naboer paa gaarden vere stille og Roelig, saa sadte hand sig til at læese og Siunge en stund, og strax eftter sprang hand paa gulvet bandte og skiendte paa Koenen, og gick saa ud; till 11te qvæstion svarede vedste det icke. till 12te qvæstion svarede har icke seet ham til Kircke siden i vaar hun kom til gaarden at tiene. Videre vidste dette vidne icke at forcklare.
det 6te vidne Malleene Hansdatter 23 aar gammell, eftter at hun sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forcklarede paa 1te qvæstion at det er 8te uger siden u-Løcken skeede till 2den qvæstion svarede, at {Dell} begge Sønnerne skulle Rifve paa en floer, imidlertid saag vidnet at faderen gick til dem, og nogen stund der eftter saag vidnet at begge Sønnerne kom springende med Raab og skrig, og Sagde Gud bedre og trøste dem, og blev seende faderen sprang eftter dend ældste Søn, men naaedde ham icke; till 3die qvæstion svarede svarede!!, saag icke Saaret. til 4de qvæstion Svarede at saa snart hand hafde faaet skaden gick hand til Sengs og hørte vidnet hand klagede sig og Sagde at faderen hafde
1742: 74b
Stuckcket ham; till 5te qvæstion Svarede, at paa onsdag i ugen skede u-Løcken og døde paa 3die dag der eftter som var {fr} nest paafølgende fredag. till 6te qvæstion, svarede vidste indtet derom. till 7de qvæstion svarede ligesom forige vidne udsagt haver. till 8de qvæstion svarede ved det icke; till 9de qvæstion svarede ved det icke; till 10de qvæstion svarede, at grander og Naboer saa vell som andre har foreholdt ham at vere skickckelig, som hand og har lovet dennem, men saa snart hand har kommen til sit huuses folck har hand ført samme bulder med onde ord og dislige som tilforne men imod andre frem/m/ede folck har vidnet hørt hand har veret skickckelig og fornufttig. till 11te qvæstion svarede vidnet vidste der om indtet at forcklare. till 12te qvæstion svarede at Paa 2de aar ved vidnet icke at Dellinqventen har gaaet til Guds bord, og i dend tid har hand heller icke søgt Guds huus eller villet Reise till Kircken. Videre vidste vidnet icke at forcklare.
Dellinqventen blev tilspurt om det icke forholder sig saaledes som hans Sl: Søn har beckiendt at hand som hans fader Stack ham med en Kniv, der til faderen sagde hand war liige wiis hvordan hand fick Kniv stinget, Ligeledes blev tilspurt om det icke forholder sig saaledes som vidnerne forcklaret haver, hvor til hand svarede, hand ved icke, hvad enten det er saadan eller icke, saa som hand har gaaet lige som hand har veret forladt; blev tilspurt om hand icke lenges eftter Præsten, svarede jae, Præsten har veret hos ham 2 â 3 gange siden hand kom till Nordhuus at sidde udj fengslig forvaring;
Dellinqventens forsvar Johannes Kiellesvig proponerede og sagde at eftter hans formeening er denne u-Løcke skeed af Dellinqventens Raeserie, og der fore paastaar hand {at icke} bør Dømmes eftter Lovens 6te bogs 6 Capt: 17 art:
Fogden lod tilføere at siden det saa vell med Dellinqventens Eegen tilstaaelse her for Retten som og for de 2de vidner Knud [og] Lars Svaeland der satte ham i fengsell da u-Løcken var Passeret, har tilstaaet at have begaaet Mord paa sin Eegen Søn, og at hand hafde agtet sin ældre og icke sin yngere Søn dend skade som sked er, saa at det Passerede drab eftter Lovens 6te Bogs 11 Capt: 1 og 5te art: icke kand ansees for nogen Vaade gierning, hand heller icke kand ansee Dellinqventen saa aldelis Raesende eller afsindig at hand joe ved at vogte sig for at giøre u-Løcke, lige som hand og her for Retten har villet undskylde sin Misgierning, Saa satte Fogden paa Justitiens vegne i Rette over Dellinqventen Siur Svendsen Udbioe, eftter Lovens 6 Bogs 6 Capt: 1 art: samt forordningen af 16 Octobr: 1697 Samt dat: 5 Febrj: 1694. og paastod Dom.
Dellinqventens forsvar blev tilspurt om hand paa sin Side, hafde noget widere til Sagens oplysning at indkomme med, hvor til hand svarede haver indtet videre i Sagen at indvende uden hvad som allerreede Passeret
1742: 75
er, og var Dom udj Sagen paastaaende.
Hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Widnerne forcklarer at Dellinqventen Siur Svendsen paa en 9 â 10 aars tid, har levet et forargeligt lefnet med skienden og banden paa sin huustrue og børn, og i saadan u-Christelig opførsell, er hand tillige henfalden till dend undskab at hand vngefer paa 3de aar icke har Søgt Herrens Nadvere, som \og/ paa et aar eller meere icke Søgt Guds ords hørelse, men endtholdet sig derfra ved Mundheld at dend hellig Aand er viget fra ham, da som nesten alle vidnernis forcklaringer betyder, at Dellinqventen i sit Eeget huus, som og i vertzskab og andre folckes huuser hvor hand hafver i fornefnte aarringer omgaaets fremmede folck, skickcket og forholdet sig fornufttelig som andre forstandige Almue Mend saa at denne Ret finder at dette af Dellinqventen begangne Mord paa sin yngste Søn Sl: Hans Siursen, er icke sked udj Raeserie eller gallenskab men af et undt forsedt, som hand for de der fengslede ham, har Rundt ud beckiendt, hand icke hafde agtet dend yngste Søn, men dend ældre Søn dend skade; Saa eftterdj det er baade med Dellinqventens Eegen tilstaaelse for Retten, som og for Eendell af vidnerne samme Mord tilstaaet, at have Stuckcket sin yngste Søn i Lifvet med Een Knif, hvor af Sønnen 3die dag der eftter døde; Saa Kiendes og Dømmes for Redt at Dellinqventen Siur Svendsen Bioe bør miste sit Lifv og hans hovet at afhugges med Sverd eftter Lovens 6 Bogs 6 Capt: 1te art: og begrafves eftter forordningen af 9 Aug: 1737 samt hans hofved Lod af Løsøre og Jordegodz eftter Lovens pag: 916 art: 1te og eftter forordningen af 6 Febrj: 1694. bør vere Deris Mai:t hiemfalden, hvilcken Vores Dom insinueres till ober Rettens Skiønsomhed.
Publiceret Mickell Ouestadz med fleere interessentere deris udstede Skiøde paa 1 ½ Løb 15 ½ Mrk: Sm: i gaarden Kaldem till Thoer Thollefsen som der for har betalt 60 rdr: dat: 2 April 1742.
Publiceret {Siur Biørnsen,} Niels Eericks: med fleere interessentere deris udstede skiøde paa 1 ½ Løb Smør udj gaarden Søre Berge till Siur Biørns: som der for har betalt 1 Mrk: 8 s: for hver Marck Sm: dat: 1 Junij 1742.
Publiceret Hans Hoflandz og huustrues udstede gafve bref dat: 2 Apr: 1742.
udj Continuation af forrige paastefnte Sag \mod Samuel Haaim/ haver Fogden Heiberg till dette Ting indstefnt Peder Ramme, hans huustrue Lisbeth Samuelsdatter, Siur Støele, Joen Støele og Britha Larsdatter Steene, under deris faldz maaell at møde for at aflegge deris ædelige vidnes byrd, om hvis de udj dend Sag betreffende Samuel Haaim og afdøde Anders Steenes verende u-Eenighed og slagsmaall kand vere vidende, till hvilcke vidners udsagn at anhøre Samuell Haaimb er indstefnt, till Eet Tingsvidnis Erholdelse.
Samuell Haaims forsvar Mons:r Knud Krog møtte for Retten og i Rettelagde dend Constiturede Stiftts Befahlings Mand høyEdle og Velbaarne Hr: Estatz Raad Lynns!! (Lyms) skrivelse til Fogden Heiberg dat: 19 Janv: 1742 saa Lydende, Samt Fogden Heibergs ordre till Comparenten dat: 16 Febrj: 1742. udj hvis følge hand nu fremstillede sig for Retten som beskickcket forsvar for Samuel Haim!! (Haaim) og vedtog lovlig warsell, og ville saa først høre hvad vidner Fogden først hafde mod Samuel Haaim at føre.
1742: 75b
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres; hvor eftter vidnerne for Retten blev fremckaldet da Eedens forcklaring af Lovbogen for dennem blev oplæst, og formaenet at udsige Sandhed og vogte sig for MeenEed. hvor eftter vidnerne blev igien udviset og en eftter anden indkaldet, hvor da blev i Rettelagt Præsten Hr: Jockum Althands attest om hvad alder vidnet Britha Larsdatter haver, hvilcken er saa Lydende hvorpaa
Vidnet Britha Larsdatter fremstod for Retten der ickun er \et/ vngt barn, vngefer 15 aar gammell som blef antagen til forcklaring uden Eeds afleggelse siden hun icke har gaaet till Guds bord. Knud Krog Protesterede imod Britha Larsdatter, hun icke maa till forcklaring antages siden hun er dend afdøde Anders Steenes Stifdatter og Enckens Rette Datter allerheldst saa mange vidner tilforne er ført i denne Sag, og fleere ere endnu af Fogden indstefnte.
Eragtet.
Widnet paalegges at aflegge sit Sandhedz vidne udj Sagen.
hvor paa vidnet Britha Larsdatter uden Eeds afleggelse giorde saadan forcklaring, at en Løfverdag i Slaattetiden 1741 kom Samuel Haaim til gaarden Steene hvor vidnet stod i gaarden som hand spurde om Sl: Anders Steene var hiemme, der till vidnet svarede Jae hand ligger syeg oppe i Sengebuen, og der paa siger til vid: at gaae till ham at hand skall komme ud Samuel Haaim ville taele med ham som og skede, {og} at faderen Sl: Anders Steene kom ud, da Samuel Haaim {Siger} hilser først god dag, og siden siger till ham at hand hafver taget af hans Magckreell, som faderen negtede icke har taget, da Skufvede Samuell Haaim ham til Jorden og Slog ham med en Kiep ofver Ryggen eller axlerne, og saa snart hand stod op tog Samuel Haaim anden gang fadt paa ham og skufvede ham til Jorden og med det sam/m/e slog ham over axlerne, {saa} med Kieppen hand holdte i haanden som {var} hun ej til vished kunde sige hvor tyck dend var, men eftter hindes skiøn saa tyck som en Mandz finger, gick saa vidnet der fra og satte sig til at græde, og paa tilspørgelse sagde gick saa afsides at hun icke kunde see \endten moderen eller/ hvem siden kom til dem. Knud Krog lod tilføere at eftterdj Encken er angiver i Sagen og lettelig kand have overtaelet med dette sit u-Myndige Barn, der hvercken har veret til Guds bord eller ved hvad Gud eller et vidne at forcklare noget som kand bestørcke hindes u-Rigtige angivende, og inden Retten giorde forcklaring saa Protesterer Comparenten endnu som føer mod dette vidne, og paastod det som et Null maatte ansees, Lige som Samuel Haaim in Totum benegter hendes forcklaring.
det 2det vidne Peder Ramme eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at en Løfverdag i slaatten 1741 som vidnet med sine folck stod og høyet paa Eendell (bø)e, kom Samuell Haaimb Ridendes og Spurdte vidnet om hand maatte faae slaae op i Støele fieldet, hvor om de nogen stund taelede, og andet snack hørt vidnet icke af ham.
1742: 76
det 3die vidne Lisbeth Samuelsdatter, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at paa en Løfverdag i slaatten 1741 som vidnet stod og høyede paa Engebøen kom Samuel Haaim Ridende og talede med hindes Mand om en fieldstøell hand ville slaae, hvor eftter vidnets Mand tillige med Samuel Haaim kom till vidnet hvor hindes Søn Tollef stod hos og talede om fieldstøelen, da vidnets Mand gick der fra til sit arbeide igien, imedens spurde vidnets Søn hvor hand kom fra, svarede Samuell Haaimb at hand var Nere ved Søen at skulle hendte nogen Magckreell som hand sagde var af dend staalet og hørte hun ham sige at Anders Steene har taget af dend, og holdte Een Kiep i haanden, sigende hand har smagt dend. Videre hafde dette vidne icke at forcklare,
{Joen} Vidnet Joen Støele eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at forleden aar paa en Søndag som var neste Søndag førend Anders Steene døde 1741. kom Sl: Anders Steene til vidnet noget før Soelens nedgang og taelede med vidnet om et qvarter Rug som vidnet har kiøbt og ført hiem fra Byen till ham, men talte hvercken om Samuell Haaimb eller om dend allarm som har veret imellem ham og Samuel Haaimb, {men} og Sagde der nest at ville Reise till Camboe og taele med Ingemund Camboe om nogle Penge som hand hafde laant ham, og vidnet saag hand Reed der hen, var ellers icke af øgcken imedens hand var hos vidnet. Fogden tilspurde hvor langt det er fra Steene til Camboe, svarede det er vngefer en liden ½ fierding, dog god slet vey; blev tilspurt om hørte Anders Steene klagede sig syg; Nej, {men ha} Widere hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge;
Widnet Siur Støele eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Søndagen førend Sl: Anders Steene døde, blev det vidnet sagt af sine grander at hand Anders Steene var paa gaarden Støele fornefnte Søndag i Slaatten 1741 men vidnet hvercken saag eller talte med ham dend dag. Knud Krog tilspurte om icke vidnet ved at Anders Steene var svag forleden Sommer hand døde; hand vidnet saag Anders Steene saag ilde ud, og hørte af sin huusmand som var med ham til Byen, at Anders Steene var saa Svag, hand maatte underveis legge op i Land med ham all som oftteste for hand var icke god for at Roe. Videre hafde parterne dette vidne icke at tilspørge.
Knud Krog gaf tilckiende at hand paa Samuel Haaims vegne haver ladet indstefne Contra vidner, saa som Hartvig skredder, Tollef Eericksen Giere, Maans Støele og Ingerj Camboe, hvad de om denne Sag kand vere vidende, som og indstefnt under deris faldz maall.
Fogden tilstod at vere indstefnt lovlig at anhøre widnernis udsigende.
Knud Krog Proponerede at siden indstefnte Hartvig skredders vidnetsbyrd, paarører Anders Steenes Enckes taele med ham og fleere siden hendes Mandz død og hand nu af Stefnevidnerne maa fornem/m/e at Encken icke er Stefnt samme vidnes udsagn at anhøre, saa maatte hand denne gang gaae det forbie, og begierede alleene at de øfrige vidner maatte Eedfestes og afhøres hvor eftter vidnerne for Retten blev fremckaldet da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst, og formaenet at sige
1742: 76b
sin Sandhed og vogte sig for MeenEed. hvor eftter
Vidnet Tollef Eericksen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at forleden aar 1741 i slaatten betingede Samuell Haaimb vidnet at hendte et qvarter Magckreell fra gaarden ud stoene!! (Støle?), som vidnet og giorde, og satte det ind udj sit Eeget baade Nøst ved Søen paa en Mandag, med saadan aftaele at Samuell Haaimb skulle hendte det der fra dagen eftter som var tiisdagen, men blev staaende 3de uger mindre 1 dag; og 14 dager der eftter kom Sl: Anders Steene med et qvarter Magckreell som hand ligesaa begierede at vidnet ville tillade ham maatte blive staaende udj vidnets baade Nøst som var paa en Søndag, det vidnet gaf ham forlof till, og Mandagen der eftter hendtede Sl: Anders Steene sit qvarter Magckrel der fra; Knud Krog hafde ej videre dette vidne at tilspørge. eftter som vidnet declarerede ej videre om denne Sag at vere vidende.
Vidnet Maans Støele eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at Søndagen før Sl: Anders Steene døde, var hand paa gaarden hos vidnet at ville kiøbe 1 Vog Korn, som hand icke beckom, og Reiste saa der fra til Camboe uden at taele noget om Samuell Haaim, eller dend allarm mellem dennem har passeret. Fogden tilspurte vidnet om hand icke da saag at afdøde Anders Steene var endten blaa flecket eller blodspraglet slagen i Ansigtet, eller saa vit hand kunde See, svarede saag icke hand var blodspraglet i Ansigtet, men under det Eene øye, saag hand Eet lidet Risp i huuden som af en qvist;
Fogden begierede at det forhen førte vidne Joen Støele maatte fremckaldes og under sin forhen aflagde Eed svare till denne qvæstion, vidnet Joen Støele blev icke waer enten blaat eller Striblet i Sl: Anders Steenes Ansigt, uden hand siuntes hand var dend gang som hand pleyer at vere; videre hafde parterne disse 2de vidner icke mere at tilspørge.
Widnet Ingrj Kamboe eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at Søndagen i slaatten 1741 før hand Anders Steene døde, kom hand til Kamboe for at ville taele med vidnets Mand om nogle faae Penge hand hafde til gode hos ham, og som Manden ej var hiem/m/e Sagde vidnet icke kunde giøre ham nogen Reede for fordringen paa dend tid, og sagde till ham, bliver du endnu icke goed, Jeg meener du døer snart, svarede Gud give saa var, Jeg har icke bedre at med drages, videre forcklarede vidnet at Sl: Anders Steene 2de gange forud forleden Sommer kom der op, da hand var meget svag og saag ilde ud, paa Spørsmaall svarede vidnet, at seeniste gang Sl: Anders Steene var paa Camboe, kunde vidnet icke See at Sl: Anders Steene var endten blaae eller striblet i Ansigtet; videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Knud Krog lod tilføre at hand end nu med Hartvig skredder og hans huustrues vidnes byrd, skall kunde bevise at Sl: Anders Steenes huustrue eftter hindes Mandz død haver declareret Samuell Haaimb u-skyldig og sagt {paa} at hindes Mand icke hafde noget paa ham at klage.
1742: 77
hvilcke vidner hand agtede till neste Ting at føre, begierede og at hannem denne tingsvidne sag till dend tid maatte udsettes.
Fogden Replicerede at det icke kand vere Sr: Krog eller Samuel Haaim formeent at føre saa mange vidner de ville og der om at tage Tingsvidne, men hand begierede at hvis nu passeret er maatte hannem under Rettens Seygl gives hannem beskrefven, paa det hand kunde faa Sagen till Doms indstefnt.
Eragtet.
Tingsvidnet for saa vit till denne tid passeret er, skall Fogden formelig gives beskreven, og hvad fleere vidner Sr: Krog finder fornøden at føre, skall eftter lovlig omgang blive afhørte.
Restandsen for Etnes Skibbrede beløber 476 rdr: 1 Mrk: 13 s: Restands: for Fieldbergs Skibrede beløber 391 rdr: 5 Mrk: 1 s:
Publiceret Peder Heltbergs odels Lysnings Redt till 4 ½ [??] Sm: i gaarden Frette som hand siger at vere sit Rette og Sande odel som hand agter til sig at ville indløese, saa snart hand saa mange Penge kand beckome.
Ao: 1742 d: 2, 3 og 4 Aug: blev holden almindelig Somer Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Føyens og Fiere Skibbreders Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget {over} Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Haldor Størckersen Waage, Ole Ingebrigtsen Mæeland, Peder Hans: Steensvog, Mickell Ingebrigts: Løckling, Indre Povels: Stockvigen, Niels Stoutland, Raadmund Northun og for Biørne Wornes i hans sted Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad, tillige med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret dend af Jørgen Neumand udstede obligation stor 122 rdr: til Sr: Henrich Fasmer, hvilcken nu findes paategnet at vere betalt og der fore anvises til udslettelse i Pandtebogen qvit: dat: 16 Maij 1742.
Publiceret alle Kongl: forordninger og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Gunder Hiljesen Ulfverager udj Fiere Skibbrede Hvor Encken Marithe Eericksdatter er udlagt 1 Løb 1 pd: Sm: 1 Vog Korn i Ulfverager for 35 rdr: Hilje Gunders: udlagt 2 ½ Mrk: Sm: ¼ huud i gaarden Westvig for 4 Mrk: Marcken, Søfren Gunders: udl: 7 Mrk: Sm: 1/8 huud, Brithe Gundersdatt: udlagt 6 Mrk: Sm: Anna Gundersdatt: udl: 6 Mrk: Sm: og Ingebor Gundersdatter udl: 6 Mrk: Sm: alt forskrevne udj gaarden Vestvig for 4 Mrk: Marcken dat: 26 Junij 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ellef Hofversholm, hvor Malleene Ellefsdatter er udl: 1 Løb Sm: 1 huud 2 Voger Korn i gaarden Nedre Egeland for 63 rdr: dat: 19 Junij 1742.
Publiceret Hans Vigckenesses Revers paa 4 Kiør hand haver faaet paa Leye af Cancellie Raad og Sorenskriver Randulff dat: 25 Julij 1742.
Publiceret Hr: Haars udstede bøxelsedel paa halfdeelen i Gissøen til Jens Esseckiel Vigcke dat: 15 Septembr: 1741.
Publiceret Britha Sl: Reinert Mæckelandz Encke udstede skiøde paa 2 pd: 14 Mrk: Sm: udj gaarden Mæcheland til Reinert Reinerts: som der for har betalt 62 Rdr: dat: 28 Martij 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud udj Nordhugelen til Peder Anders: dat: 9 April 1742.
Publiceret Hr: Johan Haars udstede Skiøde paa Bøm/m/elens Kircke til Andbiørn Espever, Carsten Tiong, Etzechiel Wigcke og Jørgen Callevog hvor for de har betalt 180 Rdr: dat: 7 Martij 1742.
Publiceret Otte Odlandz udstede skiøde paa 1 pd: 7 Mrk: Sm: i gaarden Odland til Andfind Ottes: som der for har bet: 31 rdr: dat: 27 Martij 1742.
Publiceret Martha Sl: Knud Ifvers: og Lars Melboes udstede skiøde (paa .. … Sm:)
1742: 77b
udj gaarden Peterteigen till Lars Stephensen som der for har betalt 20 rdr: dat: 27 Janvarij 1742.
Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Hans Gilje till Doms Lidelse for begangne Leyermaall udj sit æcteskab med et qvinde Menniske nafnlig Allis Joensdatter, og som de indstefnete ej møtte for Retten saa bliver Sagen her eftter foretagen.
Publiceret Aslack Elgeraasses udstedde Skiøde paa 2 pd: 15 Mrk: Smør udj gaarden Elgeraas till Indre Joensen Rødvehr som der for har betalt 73 rdr: 3 Mrk: dat: 6 Novembr: 1741.
Publiceret Hr: Haars udstedde bøxelseddell paa en part i Fylchesnes till Hans Taarbiørns: dat: 4 Aprilis 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Wespestad til Rasmus Anders: imod bøxel 7 rdr: 3 Mrk: dat: 4 Novbr: 1741.
de indstefnte blev der nest paaraabt da Hans Indresen Gilje møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
paa Alles Joensdatters vegne møtte faderen Joen Pedersen Mæeland og tilsagde godvillig eller i Mindelighed paa hindes vegne bøderne betale, alt saa frafaldte Fogden Sagen, dette qvinde Menniske betreffende,
Hans Indresen Gilje paa tilspørgelse tilstod at have besvangret Pigen Alles Joensdatter.
Fogden tilspurte Leyermaals begiengeren om hand hafde noget till bøderne at betale, eller kunde stille borgen i Mindste for ung Karls bøder; hvor till dend indstefnte svarede hafde aldelis indtet at betale med, kand icke heller faae nogen till at stille Caution, ihenseende hand aldelis indtet er Eiende.
Fogden tilspurte Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad, saa vell som dend Tingsøgende Almue, om de er vitterlig at Leyermaals begiengeren haver nogen formue eller Eiendeeler at bøde med, hvor till de Samtlig og Eenstemmig svarede Nej at de er icke vidende hand er det allermindste Eiende till bødernis betaling.
Fogden lod tilføre at hand vell burde Sette i Rette over Leyermaals begiengeren Hans Gilje eftter Lovens 6te Bogs 13 Capt: 25 art: men siden hand aldelis ingen formue haver og dog icke for slig hans forseelse bør aldelis icke vere ustraffet, saa paastod Fogden at hand i mangell af bøder maatte Dømmes till straff paa Kroppen og at udstaae Kirckens Diskiplin, hvor om hand begierede Dom.
hvor eftter Saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Som det er bevist med dend indstefntes tilstaaelse, at hand {haver be} som en æctegiftt Mand haver haftt legemlig omgiengelse og besvangret Pigen Allis Joensdatter, Saa tilfindes hand \Hans Gilje/ i følge Lovens pag: 965 art: 1te at udstaae Kirckens Dischiplin, og siden hand haver ærcklæret indtet till Bødernis betaling at vere Eiende, saa insinueres till høyEdle og welbaarne Hr: Stiftts Befalings Mandens godtfindende hvad straf hand i følge Forordningen dato 11 Aug: 1725 i mangell af Bødernis betaling bør udstaae hvilcket \foranførte/ bør af Hans Gilje eftterckommes under Lovens adferd.
Pastor Johan Christopher Haar hafver till dette Ting ladet indstefne Joen Frandsen Sveen, og Aanen Frandsen ibid: til Doms Lidelse formedelst de skall hafve ladet sine øgckebester Sprunget over Engebøe garen paa gaarden Aase, Findaas Præsteboell Beneficeret,
1742: 78
hvor udj Hr: Pastor Self brugte 1 Løb 1741, hvilcke skall vere indkom/m/en i ageren, og giort temmelig skaede, og der om indstefnt Contraparterne at anhøre vidnerne Hans Aaese, og Indre Knudsen Bierckelands udsigende, hvilcke iligemaade er indstefnt under deris faldzmaall, {og der} hvilcken tilføyede agerskade Citanten haver ved 2de Mend ladet besigtige og Taxere, og som dito Taxations Mend der eftter ved døden er afgangen, saa formeener hand at vidnerne som paa dend tid tillige var tilstede, skall nu ved sit vidnis byrds afleggelse, forcklare alt hvad de om denne Sag er vitterlig og vidende.
Contraparterne blev paaraabt og møtte Joen Frandsen Sveen paa Eegne og sin fraverende Broder Aaenen Frandsens vegne, og tilstod at have begge faaet lovlig Kald og warsell.
Hr: Pastor Haaer paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Stefnevidnerne Lænsmanden Tollef Houeland, Johannes Emberland og Siur Emberland, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Joen Frandsen Sveen, og Aanen Frandsen Sveen, samt widnerne Hans Aaese og Indre Knudsen Bierckeland, till dette Ting med mere end 3de Ugers Varsell, og indstefnt vidnerne under deris faldzmaall eftter Loven at møde.
Vidnerne blev paaraabt saa som Ingebrigt!! (Indre) Knudsen Bierckeland eftter Loven, men møtte icke, blev ellers forcklaret af Stefnevidnerne at dette vidne er boende i Ryfylche Fogderie, og er Sorterende under Stavanger Jurrisdiction, i hvilcken henseende, og som dette vidne ej heller haver faaet dend varsell som Loven foreskriver, kand denne Redt icke paadømme eftter forordningen dend Mulct, som hand burde lide, for sin udeblivelse, om hand under denne Jurrisdiction haver veret Sorterende.
det andet vidne Hans Aaese, blev paaraabt som fremstod for Retten da Eedens forcklaring af Lovbogen for han/n/em blev oplæst, formaenet at sige sin Sandhed og wogte sig for MeenEed. Vid: Hans Aaese, eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede paa de af Hr: Pastor Haar fremsadte qvæstioner, saa som 1. om vidnet icke avigte høst 1741 saag at Joen Frandsen og Aaenen Frands: ibid:s øgcker, war kommen ind paa Præstens ager og Eng paa gaarden Aaese, og sammestedz giorde Præsten skaede, Rs: udj Korn skaaren og før Kornskaaren, har hand Seet Contraparternes 2de øgcker i ageren Præsten Hr: Haaer tilhørende, dend første gang war en hestefølje 2 aar gammell {med} vidnets Søn tilhørende, med Contraparternis øgcker i ageren; forcklarede der hos at Contraparternis øgcker har Sprunget over Engebøe Gaeren; 2. om vidnet kand vide, hvor mange tønder Korns skade, Præsten haver taget, i beregnet hvad øgckerne haver opædet og nedtraad, som tillige er bleven bederfvet. Rs: at der var taget 2de Mend at besigtige skaden afvigte høst, da all skaden blev Taxeret for all gaarden til 6 Tønder, der af will vidnet meene at Præsten tog skade paa 4re tønder hafre; Taxations Mendene vare Ifver Hinderlie og Peder Nordskoug, som begge udj foraaret ved døden ere afgangne. 3die qvæstion om icke Joen Frands: Sveen og Aanen Frands: ibid: var ofververende da Taxationen og besigtelsen skede over dend tagne skade; Rs: jae saa og vidnets huustrue Britta Hansdatter, og datteren Lisbeth Hansdatter. 4de om der var fleere end vidnet alleene som saag at Joen og Aaenen Sveens øgcker giorde skade paa Præstens ager, Rs: hans huustrue og datter saag det tillige. 5te om vidnet icke satte øgckerne ind, da de hafde giort skade, og Sendt Joen og Aanen Sveen bud der om, og hvad de da svarte. Rs: baade første og anden gang tog vidnet begge øgckerne ind og satte dem ind første gang, men tog (….. ……) anden gang
1742: 78b
saa sendte dem bud at hendte øgckerne, som og skeede, da vidnet fortalte dem at {de} øgckerne giorde skade paa ageren, hvor til de indtet svarede, men tog dem med sig, da de om et par dager kom atter igien og giorde lige saa, alskiønt vidnet leverede dem vidier til at binde øgckerne med, samt tilsagt at lade dennem gaae {paa} at beite paa østre side ved sin Eegen gaard, der til de svarede, skulle de lade dem der blive gaaende, kom øgckerne over dem Self;
videre hafde Præsten icke dette vidne at tilspørge men begierede Sagen till neste Ting udsadt, for at faae de øfrige vidner da afhørte.
Eragtet.
Sagen udsettes till neste Ting {da} for at Hr: Pastor \Haar/ till dend tid eftter lovlig omgang kand faae sine vidner afhørte; iligemaade till forbemelte tid og sted forelegges Contraparterne Laufdag at møde og svare til Sagen.
Ao: 1742 d: 5 og 6te Octobr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Windenes for Waags Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Ole Nielsen Veyvogen, Eerick Monsen Grasdahl, Indre Biønsen Mæeling, Anders Albrigtsen Oustevold, Hans Nielsen Ouckland, Johannes Nielsen Kalfve, Thommes Jacobsen Drifvenes, og Johannes Biørnsen GougsEim, tillige med Almue fleere som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste General Pardons Patent for det saa vell fra Landleggene før Enroulerings forordningen af 30 Septembr: 1739. som fra Søe Limitterne og Divisionerne for og eftter samme forordnings dato undvigte Mandskab og er dat: 8 Aug: 1742, hvor af Fogden leverede en ligelydende gienpart till Lænsmanden Salomon Johans: Vindenes at opslaa paa Kirckedøeren.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Reschript angaaende de Persohner som eftter Ergangne Domme, for gield, begive sig enten under sammestedz Garnisons Compagnie eller Artellerie Compagnier, Hvor om saadanne skall tilholdes eftter forordningen af 28 Decembr: 1678 og er dat: 24 Aug: 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelseddell paa 1 pd: Sm: ½ huud udj gaarden Saatendal til Christopher Hans: dat: 4 Julij 1742.
Publiceret Madame Sl: Hr: Korens udstede bøxelsedel paa ¼ Løb Sm: og 1/8 huud i gaarden Søre Fonden till Christopher Salomonsen dat: 30 Junij 1742.
Publiceret Mathias Dals bexelsedel paa 3 Spd: Sm: 3 skilling Penge i gaarden Houchenes til Lars Albrigtsen dat: 9 Julij 1742.
Publiceret Madame Angnete Sl: Mag:r Samuel Schrøders udstede Skiøde paa endel Jordegodz og Laxevoger til Sr: Lambert von der Ohe som der for har betalt 1450 Rdr: dat: 9 Febrj: 1742.
Madame Angnete Sl: Mag:r Schrøders udstede Pandte obligation stor 50 rdr: som hun af Sr: Madz Formand til Laans haver beckommet er af hinde indfriet og af Sr: Formand paategnet at have betalt Capital saa vel som Renter, hvor fore dend nu anvises i Retten til udslettelse i Pandtebogen dat: 6 Maij 1734.
1742: 79
Publiceret Peter Krogs udstedde bøxelsedel paa Hatlevigen til Johannes Olsen dat: 1 Maij 1742
Publiceret Nathanaell Mathiesens udstede bøxelsedel paa 3 Spansteiger udj gaarden Steenevigen til Lars Niels: dat: 4 octobr: 1742.
Publiceret Bent Olrichs udstede bøxelsedel paa 1 ¼ Spand fisk udj Hefverøen till Jacob Niels: dat: 4 Octobr: 1742.
Publiceret Jens Thomes: Børnesses udstede bøxelsedel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Ouchland til Abraham Johans: dat: 19 Septembr: 1742.
Publiceret Bendt Olrichs udstede bøxelsedel paa 3 Spand fisk i Hefverøen til Jacob Anders: dat: 4 Octobr: 1742.
Procurator Ottesen i Rettelagde sin Principal Jens Hansen Meyers udtagne Stefnemaall udj Sagen Contra Lars Rabben, Jacob Steenevigen, Niels Salthellens Encke og Joen Larsen Dybevogen at anhøre vidnet Ole Niels: Hæfverøens forcklaring, angaaende Taarskegarnet de skall have optaget, saa vell som vidnet Nathanaell Mathiesen, Ole Olsen Waage, Johannes Hefverøen og Jacob Eericksen Stangeland, Peder Svendsen Vaage, Simen Waage, deris ædelige forcklaring om icke Torskegarn er brugt i mange aar, med videre dat: 1 Septembr: 1742.
Procurator Preus møtte udj Retten paa de indstefnte Contraparters vegne, og vedstod at Stefnemaalet er for hans Principaler loulig forckyndt:
Widnerne blev paaraabt som alle for Retten Comparerede.
Procurator Ottesen paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfestes og afhøres. hvor eftter vidnerne blev fremckaldet en eftter anden, og ellers Eedens forcklaring blev for dennem oplæst, hvor paa
Vidnet Ole Niels: Hæfverøen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, paa 1te qvestion hvad tid det war Jens Hans: Meyers Torskegarn blev optagen og af hvem. Rs: at forleden aar 1741 i Vindter fiskeriet; vidnet blev tilspurt paa hvad sted Torskegarnet var Nedsat, Rs: at det var Nedsadt fra fastelandet Gouchen og till Waholmen. blev vidnet tilspurt om det sted hvor Torskegarnet stod, om det var samme sted hvor den almindelige Almue fiskede med Angelsnøre. Rs: Jae; vidnet blev tilspurt om hørte imidlertid at Torskegarnet var udestaaende i Søen, om vidnet da hørte af Almuen som fiskede med angelsnøre at de anckede og klagede \over/ at det udsadte Torskegarn var dennem till skade og hinder, udj deris fiskerie. Rs: Jae hørte at Almuen anckede der paa, og for dend skyld blev det optagen. Vidnet blev tilspurt om icke hørte, af hvad aarsage Almuen anckede over Torskegarnets udestaaende i Søen, Rs: hørte icke de klagede andet end at de meente fisken bed icke paa angelen, siden Torskegarnet var udestaaende i Søen. Vidnet blev tilspurt paa hvad dag i ugen Torskegarnet blev udsadt. Rs: at var en med Kipper Ole Larsen og Lars Kipper, og eftter Jens Hansen Meyers ordre som Self var med paa baaden, blev Torskegarnet første gang udsadt {eftt} en Søndags aftten eftter at Soelen var nedgangen, og om Mandags Morgenen fandt vidnet og huusbonden, Torskegarnet optagen og war lagt paa landet Gouchen, men hvem samme har optaget og lagt paa land, vidste vidnet icke; hvor (…)
1742: 79b
vidnet Sagde a(t Torskegar)net eftter Jens Hansens ordre blev af vidnet og forbem:te Persohner atter udsadt, om Mandags afttenen, ganske mulm og mørckt, Roede saa der fra til Salthelleholmen hvor de opholdt sig vngefer 1 Times tid, Roede saa atter hen at ville see till Torskegarnet, hvor vidnet med sit følge befandt 3de baader der Torskegarnet var staaende, hvor da dend baad som Jacob Steenevigen var Self 3die udj, arbeidede og opdrog Torskegarnet, som var de 2de Mend der var paa baad med ham, de vidnet paa dend tid icke kiendte, siden det var Mørckt, men Jacob Steenevigen saag og kiendte vidnet saa som hand Roede og andøfvede imedens de 2de paa baaden med ham optog Torskegarnet. Procurator Ottesen tilspurte vidnet, om icke vidnet siden eller eftter dend tid at Torskegarnet var optagen, har hørt eller faaet at vide, hvem de andre 2de Mend ware som var i baad [med] Jacob Steenevigen. Rs: Nej. for det 2det: om vidnet icke har hørt eller ved, hvad Mend det var paa de andre 2de baader. Rs: Nej. Procurator Preus tilspurte vidnet, om ej hørte at der blev paa ancket og af hvem, at Jens Hansens Meyers Torske garn var udsadt udj indløbet for fisken. Secundo, icke ved eller er beckiendt eller og hørte paa at der tillige blev paa ancket, at Torsken tager afskye fra indløbet, for saadanne Torskegarns udsettende. till 1te qvestion svarede vidnet jae, dog hørte det icke samme aftten at Torske garnet blev optaget, men hørte at Almuen anckede der paa imidlertid fiskeriet varede, svarede ligesaa til anden qvestion. svarede ellers paa spørsmaall at fisken kunde have sit indløb saa vell Norden som Synden for, hvor Torskegarnet var staaende. Videre hafde parterne dette vidne icke at tilspørge;
Vidnet Nathanaell Mathiesen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at hafve med fleere Almue brugt Torskegarn i Bechervigsundet, Jae over 20 Torskegarn hver Nadt i fiskeries tider udsadt, uden nogen paa anckning af Almuen, som er i streckning vngefer ½ Miill fra dend sted Jens Hansen Meyers Taarskegarn var staaende som har Continueret i 8 â 9 aars tid vidnet har boet i Bechervigen, som og imedens er fisket med angellsnøre, og fiskeriet paa dette sted har Continueret lengere, end paa de steder hvor {icke} Torskegarn icke har veret brugelig, og er dette sted Bechervigsundet, et lige saa almindelig fiskested hvor fiskes med angell, ligesom i Qvalvogen.
Vidnet Ole Olsen Vaage eftter aflagde Eed eftter Loven vant og forcklarede at have brugt en liden Mælle Torskegarn paa 40 fafner ved (….)linelandet ickun 2 â 3 aar. Forcklarede der hos at det har veret en brugelig maade af Almuen i Bechervigsundet at have brugt Torskegarn, saa vell for vidnes tid,
1742: 80
som i dend tid vidnet kand mindes der nu er 48 aar gamell, og i dend tid fiskes baade med garn som angelsnøre, og paa de tider som fiskeriet falder i Bechervigsundet, bliver fiskeriet paa forommelte maade brugt almindelig. Dette vidne hafde parterne icke at tilspørge.
Vidnet Johannes Hæfverøen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i alle maader som forrige vidne vundet og udsagt haver. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
Vidnet Jacob Stangeland eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at have brugt Torskegarn / Nodt, og icke videre, indeverende aar, men Naboerne ved vidnet at have brugt Torskegarn ved Stolmen, haver og hørt at Almuen bruger saa vell Torskegarn som angelsnøre i Bechervigsundet og uden nogen ancke eller klagemaall. Videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
Vidnet Peder Voge eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at har veret paa Stolmen et aar, og imidlertid brugt Torskegarn, ligesaa og tient Wisiteur Allerup i 4 aar, og brugte imidlertid Torskegarn ved Windenes oesen eller Bechervigsundet. Videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
Vidnet Simen Vaage eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at have brugt Torskegarn i 2de aar ved Stolmen, {i 2de aar;} er og viden!! (vidende) at Almuen bruger Torskegarn i fiskeries tider i Bechervig sundet eller Windenes oesen.
Procurator Preus der paa fremstod for Jacob Steenevigen, og Lars Olsen Rabben og fleere af Almuen deris vegne, og fremlagde deris Continuations Contra Stefning af 17 Septembr: sidsteleden hvor ved til vidne var kaldet Niels Valhamer, Johannes Nofven, Johannes Indre Rabben, Villum og Mickel Kalfvenesset, samt Niels Stangeland, de andre i stefningen benefnte, Jacob Steenevigen og Joen Dybevogen frafaldes i henseende till at de er Sigtede af Jens Hansen Meyer, og dis aarsage sig imod ham maa forfegte, i Sæer tilckiendegaf hand for Lars Rabben, at hand Refererer sig til dend forcklaring som hans Søn paa hans Side her for Retten d: 30 og 31 Octobr: 1741 haver Deponeret, allerheldst Lars Rabben icke haver weret med dem som optog Citantens garn, men hand følger Almuen i dend formeening at Jens Hansen er u-beføyet sit Torskegarn, paa det sted som nu omtrettes, dennem til fornermelse og fortrengsell \at udsette/.
Procurator Ottesen paa Jens Hansen Meyers vegne vedtog Stefnemaalets lovlige forckyndelse, men som samme er underskrevet af Procurator Sr: Preus som fuldmegtig paa Lars Rabben og Samtlig Almuens vegne, saa paastod hand at bem:te Preus vorder paalagt at i Rettelegge lovlig fuldmagt paa det der af kand sees, hvem Eegentlig hans Princi-
1742: 80b
paler er, eller og i det mindste Nafn give dennem, der har gifvet ham ordre, till Sagens driftt og Proceduer;
Preus der til svarede at de af Almuen som haver givet ham ordre at staae i Rette, haver hand benefnt seeniste Sommerting, hvilcke og anmeldes udj Meyers Citation, og hvilcke undtagen Niels Salthellens Encke nu Erskinner for Retten der formoedentlig vedstaar at Sagen er Comparenten opdragen og følgelig der af bliver det Comparenten fuldmagt nock, ligesom Comparenten for den Meenige Almue icke forfegter andet end hvis Almuen formeen, at Torske fiskegarn ej maa bruges, hvor almindelig fiskes med fiskesnøre, men for saa vidt her tvistes om Meyers garns optagelse, dis angaaende staar hand i Rette for de af Almuen som Jens Hansens Stefnemaall benefner, alt saa formoder hand at Ottesens exception bortsvinder af sig Self;
Ottesen vedblev sit forrige, og angnocerede aldelis icke Procurator Preuses Rettergang for dend Samtlige Almue, uden Ligitimation, men alleene for saa vit de af Meyer indstefnte Persohner angaar, thj ellers maatte joe Comparenten excipere mod de af Preus indstefnte vidners førelse; som og er af Almuen
Preus Erindrede at Dommeren Considererer vel at Jens Hansen Self i denne Sag, haver benøttet sig af Almuens vidnes byrd, mod hvilcke Preus kunde haftt mere føye at Protestere, men Preus inClinerer aldelis icke for at faae Sandhed skiult, men skulle Ottesen inClinere for at legge skiuell paa Sandhed, da bliver det Preus Resserveret i beleylig tid at føre vidner i andet Skibrede. Preus lod tilføere at end skiønt hans udstede Stefnemaall formelder at paasøge denne Sag paa Samtlig Almues vegne, saa strecker hans meening ickun till Eendeel af Waags Skibbredes Almue, saa som Lars Rabben, Knud RemberEide, Ole Nielsen Veyvogen, Abraham Joensen Ouckland, svarede at ville vere vel tilfreds med at Torskegarnenes brug kunde blive afskaffet men ville icke der for underckaste sig nogen Proces, saa og Svarede dend tilstede verende Alme, at de (gier)ne ville see Torskegarnenis afskaffelse men der om ej ville føere nogen Proces; Preus der imod Replicerede i slig leylighed maa forfegte (Sag)en, baade om Torskegarnets optagelse, som og
1742: 81
samme garns afskaffelse, og det alleene for de 4re infstefnte Nafngifne Persohner, hvor fore hand haabede at de indstefnte vidner til forcklaring admitteres.
Ottesen i saadan leylighed skulle formoede at Dom/m/eren grandgifvelig kand fornemme, at de paaberaabte vidner som nu agtes at føeris, icke kand vere andre end af de Mend som vill have Torskegarnene afskaffet, hvor fore hand endnu som føer Protesterede imod deris vidnesbyrds antagelse som i deris Eegen Sag.
Preus udbad sig Rettens Eragtning.
Eragtet.
de indstefnte vidner paalegges at aflegge sit vidnisbyrd i Sagen.
Vidnet Niels Vaelhammer eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, aldrig at have brugt Torskegarn i fiskeries tider ved Salthellen {eller} icke heller imellem Gouchen og Wa{l}holmen ej heller kand vidnet mindes at Torskegarn paa disse ommelte steder har veret brugt af nogen Almue nu hand er 60 aar gammell, førend Jens Hansen Meyer dem optog at bruge, har ellers hørt at Sl: Mathias Gedionsen Qvalvogen skall have brugt dem og er nu vngefer 40 aar siden hand ved døden afgick, men har aldrig seet at hand haver brugt dem. Parterne hafde icke mere dette vidne at tilspørge.
Vidnet Johannes Indre Rabben eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver,
disse forbenefnte 2de vidner forcklarede og at paa det sted som Jens Hansen Meyer udsadte sine Torskegarn, var liige paa det sted hvor dend almindelige Almue fiskede med Angelsnøre, som de formeente at blive dem til hinder udj deris fiskerie, hvor fore Torskegarnet blev optagen. Videre hafde {disse} parterne icke disse vidner at tilspørge,
Vidnet Villum Kalfve Næsset eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver, undtagen dette vidne ej vidste noget om at Jens Hansen Meyer udsadte sit Torskegarn Saag det heller icke, men nogen tid der eftter har hand hørt taele der om. Parterne hafde icke mere dette vidne at tilspørge.
Vidnet Mickell Kalfvenæsset eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i allemaader ligesom nest forrige vidne vundet og udsagt haver. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.
Vidnet Niels Stangeland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver. Videre hafde Parterne icke dete vidne at tilspørge.
Preus Eskede icke det udeblefve vidne Johannes Naavens forcklaring.
Pr: Ottesen under vedbør-
1742: 81b
lig forbeholdenhed fremlagde Meyers skrifttlige forestillelse og svar til Contra Stefningen, dat: 6 Octobr: 1742 saa Lydende der nest anviste Statz Hauptmand Jean von der Velde og de 16 Mendz gifne betenckning af 23 Septembr: sidst avigt paa bem:te Meyers Reqvisition af 16 ejusdem, og hvor af hand videmerede Copie fremlagde,
Procurator Preus fandt sig anlediget ej alleene af de i dag førte vidners forcklaring, samt og hvis skrifttlig er indkomen paa Sr: Meyers side, at begiere Communication saa vell till dessen besvarelse, som og at beslutte Sagen till Endelig Dom, og at hand till dend Ende maa forundes anstand til neste Vaarting.
Ottesen Protesterede, imod dend begierte udsettelse, og urgerede paa Sagens Expedition, til hvilcken Ende hand begierede at Preus maatte paalegges, end nu at i Rettelegge hvad hand till Sagens Tarv paa sine Principalers side kand have;
Preus Sagde at hand uden Ottesens Erindring skall vide at i Rettelegge hvis hand agter i Sagen til sin partes Tarv ved sin skrifttlige deduction frembringe til forbesagde tid, som hand forhaaber at Retten billiger.
Ottesen vedblev sin forrige paastand.
Preus ligesaa men for at forckorte sagen og fornøye Ottesen, at tage Ide af de Documenter i Sagen hand ville benøtte sig af, Producerede først en Hiemtings Dom passeret 1702 d: 6 og 7 Octobr: der nest en Laugtings Dom af 1703 d: 20 Junij og hvor vidt hand ville have samme i acten indført skal hand anmelde til første Ting. Ydermeere lagde hand i Retten en Resolution af Stiftt Amtmanden af 7 Junij 1703, der grunder sig paa de fremlagde Domme, hvilcken og befandtes Tinglyst d: 9 Novbr: samme aar. End ydermere lagde hand i Retten en Reqvisition til Fogden med hans paategning angaaende det optagne Torskegarn dat: 12 April 1741 saa Lydende. dend der nest Lænsmand og Mends siuns forretning dat: 14 April 1741 saa Lydende.
1742: 82
Ottesen paastod endnu som føer at Preus maatte paalegges at slutte Sagen.
Eragtet.
Sagen udsettes eftter Preuses paastand till Vaartinget førstckommende, imidlertid skall dend begierte gienpart af hvad Passeret er meddelis.
Almuen blev tilspurt om de anførte Poster, om Wrag og Strandet gods og dislige, svarede Nej. Fogden foretog sig at Examinere giestgiæberstederne, hvad enhver af dennem kand give i Recognition i steden for Consumption folcke og familie skat. Odelskats Mandtaelet blev oplæst og af Almuen tilstaaet Rigtig at vere. Restandsen for Waags Skibrede blev oplæst og tilstaaet Rigtig at vere 174 rdr: 4 Mrk: 21 s: Almuen tilstod at have beckom/m/et Tingskydsens betaling.
Ao: 1742 d: 9 og 10 Octobr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig for Ous Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Pofvell Hansen Hegland, Hans Jacobsen Ferstad, Hans Nielsen Gielle, Ole Indresen Sundøen, Peder Olsen Søerestrøenen, Johannes Joensen øfre Boege, Ole Larsen Holmefiord og Hans Hansen Lundervig, med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Anordninger som paa forrige Tinge.
Publiceret Anders Knudsen Gieres udstede skiøde paa 1 pd: ¼ Mrk: Sm: udj gaarden Giere til Mickel Joensen som der for haver betalt 50 rdr: dat: 1 Martij 1742.
Publiceret Mickel Rasmusen øfre Boeges udstede skiøde paa ½ Løb Sm: udj gaarden øfre Boege till Maans Niels: Vooge (Vaage) og Willem Niels: Tangeland som der for har betalt 56 rdr: dat: 28 Febrj: 1742.
Publiceret Idus Gerdings udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: 1 g:skind udj gaarden Waage til Niels Mons: dat: 4 April 1742.
Publiceret Samuel Udskaats udstede bøxelseddell paa 1 Løb Smør udj gaarden Nedre Qvernes til Hans Samuels: dat: 9 Octobr: 1742.
Publiceret Hans Oustestads udstede bøxelsedel paa ½ Løb 3 Mrk: Sm: ½ huud 5/16 g:skind {til} udj gaarden Storem til Niels Eevens: dat: 9 Octobr: 1742.
Publiceret Biscop Bornemandz udstede bøxelsedel paa 2 pd: 8 Mrk: Sm: udj gaarden {Waage} Houeland til Rasmus Vermunds: dat: 9 April 1742.
Publiceret Henrich Foermands udstedde bøxelseddel paa 1 pd: Sm: ¼ h:d ½ g:skind udj Hofland til Joen Joens: dat: 27 Aug: 1742.
Publiceret Knud Pedersen Tøsses udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Høyseter, og ½ Løb Sm: og ½ giedskind udj gaarden Børdalen til Peder Thomes: Langeland som der for har bet: 140 rdr: dat: 28 Febrj: 1742.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: i gaarden Houe til Joen Olsen dat: 8 Octobr: 1742.
Publiceret Idus Gerdings udstede bøxelsedel paa ½ Løb sm: 1 giedskind udj gaarden Wafet til Lars Taarbiørns: dat: 1 Junij 1742.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud udj gaarden Røttingen til Johanes Olsen dat: 8 Octobr: 1742.
1742: 82b
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Svend Mons: Hafskaar, hvor udj Encken Anna Larsdatter er udlagt 13 ½ Mrk: Sm: 3/16 huud for 19 rdr: 3 Mrk: Mons Svendsen er udlagt 9 2/3 Mrk: Sm: og Anna Svendsdatter udlagt 4 5/6 Mrk: Sm: alt forskrefne udj gaarden Søre Holmefiord hver marck Sm: vurderet for 1 rdr: dat: 6 Junij 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Christj Hansdatter Kleppe hvor Enckemanden Mons Siurs: er udlagt udj gaarden Kleppe ? Mrk: Sm: 1 huud Siur Mons: udl: 13 Mrk: udj {Kleppe} \Udskaatt/!! (Mrkn: Likevel Kleppe?) for 1 rdr: Mrk:en udj Udschaatt 9 Mrk: Sm: hver marck Sm: vurd: for 2 rdr: Britha Monsdatter {og} udl: i Udschaat 5 Mrk: Sm: for 10 rdr: og udj Kleppe 7 Mrk:r Sm: for 7 rdr: og Anna Monsdatter udj Kleppe 7 Mrk: Sm: for 7 rdr: og i Udschaatt 4 Mrk: Sm: for 8 rdr: dat: 5 Junij 1742.
Publiceret Joen Houge og Knud Tøsses udstede Skiøde paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud og ½ g:skind udj gaarden Steensland till Engell Hans: som der for haver betalt 12 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 27 Febrj: 1742.
Bøigde Procurator Hans Giøen møtte paa Hans Hansen Udskaattes vegne, der haver till dette Ting og for denne lovlige Redt, ladet indstefne Maans Siursen Kleppe for Eendeell Skoughugster, som hand haver hugget udj hans for lang tid tilfaldende aaesæde udj gaarden Udschaats Skoug, samt der om at anhøre widnerne Knud Isacksen Slocksøyen og Rasmus Isacksen ibid: deris udsagn dis angaaende som iligemaade under deris faldz maall ere indstefnede ydermere er Stefnet till Vedermæele udj Sagen Citantens Stiffader Samuel Hansen Udschaatt og Moderen Anna Torgilsdatter, alt till Eet lovligt Tingsvidnis Erholdelse.
dend indstefnte Maans Siurs: Klæppe møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Samuel Hansen Udskaatt møtte for Retten og Sagde at hand og huustrue er icke Stefnt till wedermæele udj Sagen, dog alligevell møder nu og wil tage godvillig paa Eegne og huustrues wegne till gienmæele udj Sagen.
Procurator Hans Giøen paa sin Principals vegne paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres, thj blef vidnerne for Retten fremckaldet {som} hvor da Eedens forcklaring for Retten blev oplæst;
Vidnet Knud Isacksen blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, og møtte paa hans vegne faderen Isack Johansen Slocksøen som Sagde at vidnet eller Sønnen Knud Isacksen tiener hos Asbiørn Rasmusen Lien, med hvilcken hands huusbund hand war paa Reisen till Byen og meente at skulle komme hiem till Tinget.
1742: 83
Stefnevidnerne Johannes Joensen øfre Boege og Niels Pedersen Nedre Boege hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt vidnet Knud Isacksen till dette Ting med med!! 14 dagers Kald og Varsell, og talte med ham Self Persohnlig; Stefnevidnerne under samme Eed blev tilspurt om vidnet Rasmus Slogsøen er indstefnt, hvor til de svarede at have dennem begge vidnerne indstefnt til dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell som og tillige indstefnt widnerne at møde under deris faldz maall.
Widnet Rasmus Isacksen Slocksøen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at hafve tient hos Maans Kleppe i 5 aar, og kand icke Rettelig Erindre hvor mange træer aarlig blev huggen, Erindrer dog at vidnet Eendell aarringer eftter sin huusbunds ordre blef befalet at Reise hen at hugge Eendeell træer i gaarden Udschaats Skoug som skeede 2 â 3 gange om aaret hand iblandt Reiste alleene der hen og kunde da icke føere mere end 2 â 3 Træer der fra, og somme tider icke meere end 2 træer, lige som Træerne ware stoere eller smaa, og mellemstunder var hans huusbund Maans Klæppe med, da de begge kunde hver Reise føre der fra 4 â 5 træer, hvilcket vidnes forcklaring {M} Siur Coldall paa sin Søn Mons Kleppes vegne tilstod at forholde sig saaledes i Sandhed, og at Sønnen haver hugget er af dend aarsage at {Sl:} Mons Kleppes Sl: huustrue er arfvelig udj \Sl:/ fader arf tilfalden 18 Mrk: Smør i gaarden Udschaatt og i dend henseende hafver hand som LodsEiere hugget i Udschaat Skouen eftter sin anpart,
Eragtet
siden det andet vidne \Knud Isacksen/ nu icke møder og faderen Isack Johansen meener hand endnu skulle møde, saa opsettes Sagen till i Morgen, da dend igien skall foretages.
d: 10de hujus blev Retten atter Sadt med forbemelte Laugrettes Mend, da Citantens fuldmegtig, Procurator Hans Giøen og paa Contrapartens vegne faderen Siur Coldal, for Retten Comparerede.
Procurator Hans Giøen lod tilføre at i anledning af Siur Coldals Eegen tilstaaelse paa Contraparten sin Søn Maans Kleppes vegne, at have hugget udj Gaarden Udschaats Skoug, Siuntes hand det icke giordes nødig at føre det udeblefne widne, Knud Isacksen, men fra falt denne sinde sit Søgemaall for saa vit vidnets udsigende betreffer, og eftter hvad Passeret er, war af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende, Som blev bevilget.
Her i Skibbredet findes ej fleere Krem/m/ersæder [end] Qvalesundet, som paa denne tid er øde, og ligger et Kremersæde strax hos kaldes Qvernevigen, naar disse 2de af Een beboere bruges, kunde det ansees at samme burde svare udj Recognition til Deris Mai:t 4 rdr: (men)
1742: 83b
som nu allene (… ..est..) beboes hvor et fattigt handell holdes kand der af ej meere svares aarlig end 2 rdr: af de omspurte Persohner som bruger handell findes icke; Almuen tilstod at de alle ere betalt Tingskydsen saa mange af Almuen som haver skydset til og fra Tingene dette aar. odelskats Mandtallet blev oplæst og befandtes Rigtig at vere. Restandsen beløber 42 rdr: 3 Mrk: 1 s:
Ao: 1742 d: 12 og 13 Octobr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Haavig for Strandvigs Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Christian Tvedt, Joen Dalland, (Ha?)ns øfre Eegeland, Svend Haege, Taarbiørn Skaattuen, Ole Hiertager, Ole Hadtletvedt, og i steden for afdøde Thommes Hadtletvet, Joen Haaevig, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Anordninger ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud udj Windenes til Lars Jostesen dat: 24 Janv: 1742.
Publiceret Povell Kiilen, Hans Lassesen Oustestadz og Engel Christophersens oprettede Contract, om Mit Røe, Rennesvigen, samt Indre Røe og Mit Røe, paa dend anden side, angaaende en skifttes gaer som tager sin begyndelse ved vandet, dend Syndre bæck, dat: 12 Octobr: 1742.
Publiceret Andreas Heibergs udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ½ giedskind udj gaarden Toft, till Fridrick Danielsen dat: 8 Septembr: 1742.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 1 ½ pd: Sm: 1 ½ g:skind udj gaarden Schaatum till Ole Olsen dat: 8 Octobr: 1741.
Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Dalland til Jacob Mathiesen dat: 5 Janvarij 1741.
Publiceret Morten Niels: Nordtvets udstede Pandte obligation Stor 296 Rdr: som hand af Gidtle SkougsEide til Laans beckomet haver og setter der for til underpandt 1 Løb Sm: udj Schougseide dat: 10de Junij 1742.
Publiceret Morten Gidtlesen, Gidtle Niels: SkougsEide, Anders Haldors: og Gidtle Haldors: udstede afckald dat: 17 Maij 1742.
Publiceret Joen Joens: Haavigens udstede Pandte obligation stor 100 rdr: som hand af Winsentz Vindenes til Laans beckomet haver og setter til underpart!! (-pandt) 1 Løb Sm: i Haavig dat: 6 Julij 1742.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøens udstede Pandte obligation Stoer 240 rdr: dat: 3 Janvarij 1735 blev i Retten anvist at vere betalt og, for at udslettes i Pandteboegen.
Publiceret Johannes Lars: Henangers Contract paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Henanger, till Ole Engels: dat: 8 Junij 1742.
Publiceret Ole SæfverEides udstede Skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj gaarden SæfverEide til Haldor Hans: som har bet: 60 rdr: dat: 12 Martij 1742.
Publiceret Hans Engels: Giøens udstede skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: ½ huud udj gaarden Giøen til Engel Hans: dat: 12 Octobr: 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Johanes og Sl: Helene Miaanes hvor obriste Lieut: Segelke er udlagt 2 Mrk: Sm: udj Miaanes for 4 rdr: 3 Mrk: 4 s: Anders Johansen og Ole Johans: er udl: 7 Mrk: Sm: i Miaanes for 15 rdr: 5 Mrk: 6 s: dat: ?? Maij 1742.
1742: 84
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Taarbiør Nielsdatter (Had?)tletvet hvor udj Niels Villums: er udlagt 4 Mrk: Sm: med overbøxel eftter anpart udj 13 ½ Mrk: Sm: for 7 rdr: 3 Mrk: dat: 28 April 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Marithe Taarbiørnsdatter Foor, hvor udj Enckemanden Anders Nielsen er udl: 9 Mrk: Sm: 1 huud for 45 rdr: Niels Anders: Anna Andersdatter, Guroe Andersdatter, Marithe Andersdatter og Karj Andersdatter er udl: tilsamen ½ Løb Sm: for 36 rdr: dat: 31 Maij 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Niels Biøndal, hvor udj Encken er udl: 18 Mrk: Sm: ¼ huud for 27 rdr: Niels Niels: udl: i Biøndal 18 Mrk: Sm: ¼ huud for 27 rdr: dat: 2 Junij 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Synnefve Joensdatter Aachre hvor udj Moderen, Marj Mickelsdatter, Sygnj Mickelsdatter tilsamen er udlagt 1 pd: 6 Mrk: Sm: for 30 rdr: dat: 23 Maij 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Joen Steensen Houge, hvor udj Encken, Torbiøen!! (Torbiørn) Engelsen, og Christj Joensdatter tilsamen er udlagt 2 pd: 7 3/8 Mrk: Sm: og ½ huud for 110 rdr: 6 s: dat: 22 Maij 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Martha Steensdatter Henanger, hvor udj Enckemanden Engel Ols: er udl: ¾ huud for 40 rdr: 3 Mrk: udj gaarden Fladebøe 13 Mrk: Sm: for 13 rdr: Ole Engelsen udl: i Henanger 18 Mrk: Sm: for 27 rdr: udj gaarden Fladebøe 8 Mrk: Sm: for 8 rdr: Johannes Engelsen ligesaa udj Henanger 15 Mrk: Sm: for 22 rdr: 3 Mrk: udj Fladebøe 8 Mrk: Sm: for 8 rdr: Karj Engelsdatter, Christj Engelsdatter og Marithe Engelsdatter tilsamen udj Henanger udl: 21 Mrk: Sm: for 31 rdr: 3 Mrk: udj Fladebøe er enhver af dem udlagt 4 Mrk: Sm: for 1 rdr: Marcken. Steen Steensen udl: i gaarden Houge 6 7/8 Mrk: Sm: Ingel Steens: 6 Mrk: Sm: Joen Steensen, Magdele Steensdatter, Marithe Steensdatter tilsamen udl: i Houge 12 Mrk: Sm: hver Marck smør for 1 rdr: 2 Mrk: 8 s: dat: 26 Maij 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Kari Engelsdatter Haavig, [hvor udj] Enckemanden Haldoer Haavig er udl: 18 ½ Mrk: Sm: i Hiertager for 18 rdr: 3 Mrk: udj gaarden Løningdal 2 pd: 6 Mrk: Sm: for 109 rdr: 9 s: udj gaarden Age 1 Løb 22 Mrk: Sm: [for] 94 rdr: Joen Haaevig udl: i gaarden Haavig 2 pd: 6 7/12 Mrk: Sm: 1 ¼ huud for 148 rdr: 5 Mrk: 4 s: og Ingebor Joensdatter udl: i gaarden Age 2 pd: 2 Mrk: Sm: for 50 rdr: dat: 30 Maij 1742.
Siur MundEim haver till dette Ting ladet indstefne Hans Torgildsen Giøen, till Doms Lidelse, at modtage de Penge som hand till Sl: Knud Nernes laant haver, for hvilcke Penge ham Jordegods udj gaarden Nernes er udlagt, myndtlingen Knud Knudsen tilhørende, samt at betale Processens beckostning.
Stefnevidner Lænsmanden Hans {Torgilsen} Engelsen Giøen og Johannes Kiøen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Hans Torgelsen Giøen till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsel.
Dend indstefnte Contrapart Hans Torgildsen Giøen blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.
Citanten møtte for Retten og Sagde at de Penge som Contraparten Hans Torgilds: Giøen paa skifttet fordrede er 116 rdr: hvor fore hand fick udleg 1 pd: 18 Mrk: Sm: i gaarden Nernes, som Citanten paastod at ville paa myndtlingens vegne indløese, og til dend Ende er hand paastaaende at Contraparten maa blive til funden at {betale} imodtage sine penge med paaløbende Renter i alt 139 rdr:
Eragtet.
Som Contraparten befindes at have faaet lovlig Kald og warsell saa foerelegges ham Hans Torgils: Giøen Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
1742: 84b
Aagaathe Jørgensdatter hafver till dette Ting ladet indstefne Niels SkoegsEide till Doms Lidelse at betale hinde 3 rdr: 2 Mrk: som hun eftter Skifttebref dat: 13 Novembr: 1708 eftter Sl: Anders Monsen Biøndall er udlagt der for 1 underseng 1 rdr: 4 Mrk: 1 gryde 1 Mrk: og 3 gieder â 3 Mrk: er 1 rdr: 3 Mrk: som Niels SkoegsEide til sig skall have annammet;
paa Contraparten Niels SkougsEides vegne møtte Niels Gidtlesen SkougsEide som vedstod at hand Contraparten hver faaet lovlig Kald og Varsell.
Citantinden paastod at Niels SkougsEide maatte blive tilfunden at betale hinde de paastefnte 3 rdr: 2 Mrk: naar fradrages dend gryde hand lod hinde beckomme for 1 Mrk: og 1 Vog Korn eller Hafre for 2 Mrk: for 12 aar siden;
Eragtet.
Niels SkougsEide forelegges Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Publiceret Knud Boelstadz udstede gafvebref paa 1 pd: 9 ¾ Mrk: Sm: udj gaarden Nedre Boelstad til Jan Knuds: dat: 12 Octobr: 1742.
Publiceret Niels Hadtletvets udstede bøxelsedel paa 15 Mrk: Sm: udj Hatletvet till Hans Aaese dat: 12 Octobr: 1742.
Publiceret Fogden Heibergs fredlyesning over gaarden Eides skoug dat: 12 Octobr: 1742.
Publiceret Engel Niels: Røsaaeses udstede Skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj gaarden Røsaas til Daeg Ellings: som der for har bet: 80 rdr: og dat: 6 Octobr: 1742.
Publiceret Dag Ellingsen og Størck Olsen Amlandz udstede skiøde paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Refne till Johannes Niels: som der for har bet: 60 rdr: dat: 6 Octobr: 1742
udj dette Skibbrede findes ej fleere Kroer end Biscopshafnen som Jens Lande beboer og der af bør svare Recognition 1 rdr: Almuen blev tilpurt om her er funden Wrag eller Strandet gods dette aar, der til Almuen svarede Nej, og at ingen bønder Sønner bruger handell uden Joen Haaeland. Almuen tilstod at Ting skydsen er dennem betalt saa mange som har skydset til og fra Tingene dette aar 4 s: Miilen; Ledingens afgang paa det affelte paa gaarden Sandal 14 8/15 s: Aftags forretningen paa gaarden Sandal 1 pd: Sm: ½ huud. Odelskats Mandtallet for Strandvigs skibbrede tilstod Almuen at forholde sig som oplæst Rigtig. Restandsen beløber 24 rdr: 5 Mrk: 14 s:
Ao: 1742 d: 15 og 16 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Hummelvig for Opdals Skibbredes Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Lars Sæed, Niels SøerEide, Christopher ibid: Jacob Støele, Anders Malchenes, Lars ibid: Ole Røen og Siur Sunde, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Anordninger lige som paa forrige Tinge.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Biørne Andersen Næsse, hvor Encken Marithe Andersdatter er udlagt i gaarden Nesse 1 huud 1 s: Penge med helftten i underligende
1742: 85
Klubben for 42 rdr: Sønnen Anders Biørns: vnge (Anders Biørn)s: Siur Biørns: Lars Biørns: Inger Biørnsdatter, Anders Mickelsen og Inger Mickelsdatter tilsamen udlagt i gaarden Næsse med underliggende Klubben 1 pd: 15 3/7 Mrk: Sm: for 1 rdr: Marcken er 39 rdr: 2 Mrk: 7 s: dat: 8de Junij 1742.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Jacob Thomes: Nedre Drange, hvor udj Encken Eelj Hansdatter er udlagt ½ Løb Sm: ½ huud for 14 rdr: 2 Mrk: 8 s: Hans Jacobs: og Thom/m/es Jacobs: er udlagt 18 Mrk: Sm: for 15 rdr: dat: 9 Junij 1742.
Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Niels Thom/m/es: Høfviskeland, hvor Encken Rangnille der udj er udl: 12 Mrk: Sm: ¼ huud for 21 rdr: og udj Kleppe 3 Mrk: Sm: for 3 rdr: Thommes Niels: og Carl Niels: er udlagt 1 pd: Sm: i Høfvischeland for 24 rdr: dat: 12 Junij 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Lisbeth Hansdatter Tvet, hvor udj Ole Myrdal for laante penge er udlagt 12 Mrk: Sm: for 10 rdr: Peder Epland udlagt for laante Penge 12 Mrk: Sm: udj Tvedt for 10 rdr: Baarnj Hansdatter for laante Penge er ligesaa udlagt 12 Mrk: Sm: 1/6 huud for 15 rdr: Povel Hans: er udlagt for lante!! (laante) Penge 1/3 huud for 10 rdr: dat: 18 Maij 1742.
Publiceret Madame Sl: Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ hud 1 giedskind udj gaarden Belt til Mons Størcksen dat: 15 Octobr: 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedell paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: ¾ huud, i gaarden øfre Houchefer, till Torben Svends: imod bøxell 4 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 24 Septembr: 1742.
Publiceret Ole Peders: Anderslandz udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: udj gaarden Andersland til Jacob Niels: som der for har betalt 40 Rdr: dat: 19 Septembr: 1742.
Publiceret Anders Biellandz med fleere Interessentere, deris udstede Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: till Engel Ellings: som der for har betalt 48 rdr: dat: 18 Septembr: 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Haalandsnesset til Endre Olsen dat: 15 Octobr: 1742.
Publiceret Siur Sunde og Tarrald Kongsvigs udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Høfviskeland og 18 Mrk: Sm. i Kleppe til Johanes Thom/m/es: dat: 19 Septembr: 1742.
Publiceret Siur Coldals udstede bøxelsedel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: \i Teigland/ til Johan Samsons: dat: 1 Octobr: 1742.
Publiceret Rasmus Snærings udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Grødteide til Berent Jacobsen dat: 13 Octobr: 1742.
Publiceret Knud Tøssøen udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Landerøen til Anders Næsse dat: 12 Octobr: 1742.
Publiceret Hans Hiartnesses udstede bøxelsedel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: ½ huud udj gaarden Gripne till Clem/m/et Niels: dat: 28 Septembr: 1742.
Publiceret Hans Hiartnesses udstede bøxelsedel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: ½ huud udj Gripne till Salomon Niels: dat: 8 Octobr: 1742.
Publiceret Christopher Godøens udstede skiøde paa 1 pd: Sm: i Lille Godøen til Niels Christophers: som der for har bet: 24 rdr: dat: 2 Martij 1742.
Johannes Hammersvigen haver till dette Ting ladet indstefne Hans Støele at lide Dom til bøder og Straff for hand skall hafve skieldet Citanten med Nærgaaende ord, og der om indstefnt Contraparten at anhøre vidnerne Anders Holme og Marj Støele \samt Anna Støele/ som og ere Stefnede under deris faldz maals bøder at møde,
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Hans: Møcklestad og Jacob Støele, hiemlede ved Eed eftter
1742: 85b
Loven at have indstefnt Contraparten Hans Støele, som og vidnerne Marj Støele og Anna Støele under deris faldz maall med 14 dagers Kald og warsell, saa og Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole ReigsEim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt vidnet Anders Holme {till} under faldz maall till dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell.
Contraparten blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare. Widnerne blev ligesaa paaraabte eftter Loven, men ingen af dennem møtte;
Eragtet
som Stefne vidnerne haver afhiemlet at Contraparten saa vell som widnerne, till dette Ting haver faaet lovlig Kald og warsell, Saa forelegges vidnerne Laufdag till neste Ting, under deris faldz maall, at møde, og aflegge sit vidnesbyrd, till samme tid og sted forelegges Hans Støele Laufdag at møde og svare til Sagen.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste giestgieberlige Privilegium paa Godøesundet til Johannes Qvalheim dat: 13 Julij 1742.
Publiceret Madame Sl: Hr: Korens udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i Nedre Lunde till Johannes Larsen dat: 16 Octobr: 1742.
Publiceret Hr: Edvart Christi udstede bøxelsedel paa 22 ½ Mrk: Sm: ¼ hud ½ g:skind udj gaarden Store Belt til Samson Joens: dat: 12 Octobr: 1742.
Haldies Larsdatter Andersland haver till dette Ting ladet indstefne Lars Walle p: 26. for Resterende tienisteløn 3 rdr: 2 Mrk: till Doms Lidelse og omckostning at svare.
Lars Walle blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare;
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole ReigsEim, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Lars Walle til dette ting med meere end 14 dagers Kald og warsell.
Eragtet.
Som Lars Walle eftter Stefnevidnernis afhiemling haver faaet lovlig Kald og Varsell, saa forelegges hannem Laufdag til neste Ting at møde og svare till Sagen.
Publiceret Mad: Sl: Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb sm: ½ huud 1 g:skind i gaarden Belt til Mons Størcksen dat: 15 Octobr: 1742.
Almuen blev tilspurt om icke er funden Wrag eller Strandet godz her i Skibredet dette aar, svarede Nej, med videre. Almuen tilstod at saa mange som haver skydset til og fra Tingene dette aar, haver nødt sin betaling. Almuen svarede at ingen bøxel er falden af gaarden Klepe!! (Kleppe) i dette aar ej heller i mandz minde. af Kleppe er dette aar svaret gresleye 64 s: Odelskats Mandtallet blev af Almuen tilstaaet Rigtig at vere.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1743 ere, Siur Opdall, Lars Thoe, Ole Skiolde, Sæbiørn Singelstad, Ole Bruntvet, Rasmus Kaldefos, Villum Vaage og Ole øfre Gierstad,
saa (……) Laugrettes Mendene for Waags Skibbrede anført
1742: 86
som skall besidde Retten 1743. Niels Knuds: Dri(venes, ….. ….)rs: Vevog, Niels Rabben, Lars Iversøen, Samson RemberEid, Lars Joens: Viig, Niels Jens: Tislevold, Anders RemberEid.
Ligesaa blev Laugrettes Mendene for Ous Skibbrede som for dito Tinglaug skall besidde Retten 1743 anført saa som Ole Ellings: Røttingen, Lars ibid: Rasmus Hougeland, Mickel Kuven, Eevind Hedtleflot, Gamle!! Joen Hofland (Mrkn: Gml. Joen?, eller Gamle Laugr.m.?), Niels Giemdal og Niels Storem.
Lige saa blev Laugrettesmendene for Strandvigs skibrede som skall besidde Retten 1743 som ere Engell Giøen, Rasmus Marckhuus, Mickel Tvedt, Isack Aarre, Ole Skaattuun, Lars Vindenes, Hans Lillevig og Ole Leygland.
Restandsen for Opdals Skibrede beløber 240 rdr: 3 Mrk: 7 s:
Ao: 1742 d: 19 og 20 Octobr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Møcklebust for Qvindherretz Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Jens Muusland, Jacob Lille Dale, Hans ibid: Ole Berje, Ole Løening, Eelias ibid: Anders Huuse, Joen Daele, tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Anordninger som paa forrige Tinge.
Publiceret Sverus Barnsøns udstede Skiøde paa giestgieberhuuserne i Tærøen til Sr: Andreas Lamberg som der for har betalt 400 Rdr: dat: 24 Julij 1742.
Publiceret Andreas Lambergs udstede obligation Stor 200 Rdr: som hand af Fogden Sr: Andres!! (Andreas) Heiberg til Laans haver beckommet og der for setter til underpandt Tærøens giestgieber huuser dat: 9 Julij 1742.
Publiceret Hr: Lieutenent Ehlyes udstede obligation Stoer 105 rdr: 3 Mrk: som hand til Fogden Heiberg er skyldig dat: 24 Martij 1742.
Publiceret, Hr: Edvart Christi med fleere Interessentere udstede Skiøde paa 3 ½ Løb Sm: i Røsseland og 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Rødsteen till Marithe Johansdatter og Britha Johansdatter dat: 18 Novbr: 1741.
Fogden Heiberg gaf tilckiende, at hand i underdanigst følge, høyloflig Cammer Collegii til ham Ergangne ordre af 24 Martij 1742, hafde till dette Ting, tid og sted, ladet indstefne med Mundtlig Kald og Varsell, de 2de Mend Anders Hille og Johannes Fædt, for at lide Dom til straf, fordj de udj aaret 1737 skall have handlet med de 2de i Bergen arresterede Tyve, Christian Jensen og Søfren Ellingsen, af hvilcke Tyve, Anders Helle skall have kiøbt 7 Voger Staaelen hamp, og Johannes Feedt 2 Voger dito. ben:te Cammer Coli: ordre blev in originalj i Rettelagt dat: 24 Martij 1742 saa lydende: ydermere i Rettelagde Fogden en under Hr: Renteskrifver Olrochs werification tagen Extract af det over forbmte: Tyve, d: 11 Febrj: 1737 ved Bergens Byeting holdte forhøer dat: 24 Martij 1742 og ville saa Fogden først fornem/m/e, hvad de indstefnte til deris forsvar kunde have at frem føre;
Contraparterne Anders Helle og Johannes Fedt, Comparerede for Retten \og Sagde/ at have det aar 1737 ej med deris vidende kiøbt i Bergens Bye 12 Mrk:r hamp end sige 2 Voger, har ellers Sædvanlig saa oftte de haver haftt hamp nødig, kiøbt dend hos Borgerne eller Kræmmerne i Bergen, og aldrig kiøbt hamp hos Bønderckarle, eller bønder folck, haver ellers
1742: 86b
ingen Kiendskab til disse benefnte 2de Tyfver Søren Ellingsen og Christian Jensen, wed heller icke at have seet dennem med sine øyne, langt mindre holdt nogen kiøbmandskab med dem, det de med Eed ville stadfæste, til med hvad udsigende {saa} eller beckiendelse saadanne troeløese Mennisker haver giort om dennem, paa deris Bag og udj deris fraverelse, hvor de icke haver veret indkaldet till at paahøre deris beckiendelse, formeener og paastaar de, at saadan deris u-sandferdige udsigende, ej kand paaheftte dem Contraparterne till allermindste last eller nackdeell;
Fogden lod tilføere, at hand baade ved Conferensen, med forige Byefoeget Niels Myere, som og ved efttersiun udj Byetings Protocollen imedens dend har veret under Revision af Hr: Borgemester Mathiesen, nøye har inqvireret om der maatte vere noget bevis at udfinde om disse 2de Tyfves udsagn og beskyldning mod de indstefnte, men som hand ingen ydermere vished har kundet Erholde, og Tyfvene ere borte, saa ingen ved hvor de nu er at opspørge, saa maatte Fogden, som icke kunde vendte, at faae de indstefnte till Eeds, eftter en blaatt og paa deris bag og fraverelse, af Tyve giort beskyldning og paaskud, allene paastaar Dom eftter Sagens beskaffenhed.
thj blev saaledes udj Sagen Kiendt Dømt og afsagt.
de 2de Tyfve Christian Jensen og Søren Ellingsens, udsigende og beckiendelse 1737 at de {Indstefnte} till de indstefnte skall have Soldt nogle Voger hamp, till hvilcke Tyfves udsigende, de indstefnte ej paa dend tid, war kaldet till Vedermæele, samme deris forcklaring at anhøre, og dis aarsage kand denne Redt Tyfvernis udsigende ej anderledes ansee, end som et løes paaskud, som ej bør eller kand heftte paa de indstefnte till mindste last eller præjudice, og alt saa Anders Helle og Johannes Fed, for dette Søegemaall her med frifindes.
Singchelberg haver atter udj forrige Sag, indstefnt Under officeer Ole Thommesen Handeland, at lide Dom, till at betale ham de Penge hand till Citanten er skyldig, samt at betale Processens beckostning.
Lænsmanden Søfren Møcklebust møtte paa Contrapartens vegne og vedstod lovlig Kald og Varsel, og i Rettelagde dend indstefntes Eegenhendige Regning dat: 19 Octobr: 1742.
Citanten Singchelberg møtte for Retten, og sagde hvad sig dend af Contraparten i Rettelagde Regning er betreffende, da er sam/m/e forud imellem dennem afgiort, dette paastefnte søgemaall u-Vedkommende, hvor om hand nu udj Sagen war Endelig Dom paastaaende.
hvor eftter Saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Contraparten Ole Thommesen tilfindes eftter {sit} \sine/ udgifne beviiser at betale till Citanten Singchelberg dend paastefnte fordring med 3 rdr: 12 s: samt udj Processens beckostning 2 rdr: under Nam og Excecution udj hans
1742: 87
Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Tørres Eeg haver till dette Ting indstefnt, Johannes Fed og Knud Fed, til Doms Lidelse, formedelst at deris Creatuurer i denne Høst, skall have indkommen i hans ager, og opædet Eendell Korn for ham, hvor om de ere indstefnte at anhøre vidnerne Abell Helvigen og Hermand Andersen Helvigen som i ligemaade ere indstefnte under deris faldz maall; Lige saa haver Citanten indstefnt Endnu 2de vidner Niels Møcklebust og Halfvor Møcklebust under deris faldz maall at forcklare, angaaende dito agerskade;
dend indstefnte Johannes Fed møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell. Contraparten Knud Fed blev paaraabt, men møtte icke;
Stefnevidnerne Johannes Døsseland og Isack Døesland, hiemlede ved Eed eftter Loven at have Indstefnt Johannes og Knud Feed, till dette Ting som og vidnerne med mere end 14 dagers Kald og Varsell, Sagde der hos icke at have indstefnt vidnerne at møde under deris faldz maall.
Lænsmanden paa Citantens vegne war paastaaende at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres.
Eragtet.
Siden Stefnevidnerne under Stefnemaalets afhiemling, icke haver indstefnt vidnerne under deris faldz maall, saa kand de denne sinde icke Eedfæstes eller afhøres, førend Citanten ved nydt stefnemaall forfrisker Sagen, og det eftter forordn: 3 Martij 1741 indretter.
Lars Samsonsen Stufveland fremckom for Retten og lyesede sin Odels og Pengemangels Lyesnings Redt till 1 Løb 9 Mrk: Sm: i gaarden Stufveland som hans broder Thoer Samsonsøn paaboer, hvilcket er ham og hans Børns Rette og Sande odell, som hand eller børnene agter til sig at indløese, saa snart de saa mange Penge kand beckomme.
Almuen blev tilspurt om dette aar er funden noget Wrag eller Strandet godz, hvor til de svarede Nej, icke heller findes nogen u-skyldte Rødnings Pladser, qverner, skouge, laxe eler!! (eller) Sildevoger. ej heller findes fleere Sauger, end de der udj Skibredet fra gam/m/el tid haver veret. udj dette Skibrede findes ej fleere giestgieberier end Tærøen som er ansadt at svare udj Recognition aarlig 6 rdr: aftaget paa Møcklebust, er opsidderne godtgiort som og ledingen; saa mange af Almuen som har ført eller skydset til og fra Tingerne, tilstod at have nødt deris betaling 4 s: Miilen. odelskats Mandtallet tilstod Almuen at forholde sig saaledes Rigtig. Restandsen beløber 144 rdr: 5 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckomende aar 1743 ere, Rickert Kierland, Jens Mathiesen Møcklebust, Ole Fugleberg, Samson Lars: Store Omvig, Hermand Anders: Helvigen, Niels Lars: Bielland, Johannes Nielsen Tvedt, og Ole Olsen Lille Røsseland.
Ole Larsen Bielland som formynder for Myndtlingerne Eefven Aslacksen, Ingebor Aslacksdatter, og Berthe Aslacksdatters arvemidler som beløber 9 rdr: 3 Mrk: 6 s: blev opbuden inden Tinge om nogen ville antage dem paa Rente og som ingen anmeldte sig, saa blev de af Sorenskrifveren forseglet, og ham igien leveret.
1742: 87b
Ao: 1742 d: 22 og 23 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden øfre Waage for Strandebarms Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Neml: Anders Svinland, Ole Ohme, Hans ibid: Isack Leersteen, Peder Tvedt, Peder Øye, Niels BørsEim, og Ifver Rørvig tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Anordninger, ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Lars Lassesen Øfsthuus, hvor udj Encken Guroe Eeliasdatter er udlagt 2 Mrk: Sm: 1/3(?) huud, Lars Larsen, Guroe Larsdatter og Magdela Larsdatter er tilsammen udlagt 14 Mrk: Sm: udj gaarden Øfsthuus â 1 rdr: Mrk:en dat: 18 Junij 1742.
Rasmus Linges udstedde Pandte obligation stor 60 rdr: til Fogden Heiberg med hans paategnet qvittering at vere betalt d: 18 Aug: 1742 anvises nu i Retten til udslettelse i Pandtebogen.
Publiceret Johannes Johans: BørsEims udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: udj gaarden Store Fosse til Lars Siurs: dat: 13 Julij 1742.
Bøigde Procurator Hans Giøen haver paa Rasmus Linges vegne indstefnt Johannes Nernes, till at paahøre vidners udsagn, angaaende at hand Contraparten skall have lovet at ville bøxle sin Einde!! (Eiende) 1 ½ Løb Sm: i gaarden Linge til Citanten hvilcket det i Rettelagde skrifttlige Stefnemaall dat: 4 Septbr: 1742 nermere udviser, saa lydende.
Contraparten Johannes Nernes blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Anders Hansen Vaage, og Knud Knudsen Store Linge, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have forbmte: Stefnemaall for Johannes Neernes og vidnerne forckyndt for mere end 4re Uger siden.
Procurator Hans Engelsen Giøen paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres.
Thj fremstod vidnet Hans Hansen Øfre Vaage, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt wandt og forcklarede, at afvigte aars Høsteting 1741 da Johannes Nernes og Rasmus Linge, var i Process med hin Anden om 1 ½ Løb Smør i Store Linge, gick begge Parter, tillige med Fogden Heiberg og vidnet hen i en anden Stue, da disse Stridige Parter bleve af Fogden saa vel som vidnet formaenet at forEene{s om} dend Sag de tvistede om i Retten, saa Sagde Lænsmanden Hans Giøen til Johannes Nernes, at der som hand ville bøxle de 1 ½ Løb Smør i Store Linge till Rasmus Linge, saa skall hand Rasmus Linge tage sine Penge igien og give Contraparten Skiøde paa gaarden, saa hørte vidnet at Johannes Linge der til svarede, ja saa snart till ham som en Anden. Videre hafde Parterne
1742: 88
icke dette vidne at tilspørge.
Widnet Fogden Heiberg eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at afvigte aars Høsteting, da Sl: Peder Rasmussen Linges Søn, hafde indstefnt Rasmus Hansen Linge, at modtage Penge for dend Jordepart udj gaarden Store Linge, som bem:te Rasmus Hansen sig hafde tilckiøbt af Johannes Nernes og der inden Retten blev Proponeret et forliig mellem Parterne, blev Deponenten begieret af Een, hvem det var kand hand nu icke Erindre, at komme ud i en anden Stue, hvor de stridige Parter da vare udgaaen, og passerede da der i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver, alleene at Deponenten icke Rettere kand Erindre, end at Rasmus Hansen Linge, icke ville indgaae saadant forliig, at lade dend kiøbte Jord fra sig, med mindre Johannes Nernes, tilstod ham at vere nermeste at bøxle gaarden igien, hvilcket og Johannes Nernes, det Deponenten icke Rettere kunde Erindre, tilstod Rasmus Hansen, og hvor paa saa vell Deponenten igientog sit Sæde i Retten og de stridige Parter ginge i Rette og bleve forligte. Widere hafde vidnet icke at forcklare.
Lænsmanden Procurator Hans Giøen om hvis Passeret er, var af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Fogden fremstillede for Retten en omstrippende Landstryeger, der lader sig kalde Jørgen Halfvorsen, men i hvor vell, Fogden hafde advaret Lænsmanden at have agt paa hannem og holde hannem tilstede, indtill forhør, inden Retten, over hannem kunde blive holdt, og det endog i dag, da dette Menniske var her tilstede, saa fremckom dog Lænsmanden Hans Vaage nu for Retten, og forestillede, at hand var borte, og icke kunde fremstilles, hvor fore Lænsmanden blev tilholdt og betydet, at hand strax maatte skaffe ben:te Persohn tilstede igien, paa det med hannem kunde fortfares eftter Kongl: allernaadigst og høye øfrigheds giorte foranstaltninger.
Publiceret Hr: Capitain Butlers udstede Pandte obligation Stoer 50 rdr: som hand haver beckom/m/et till Laans af Hans Hansen Waage, og setter der for til underpant 1 Løb Sm: i Kysnes dat: 22 Octobr: 1742.
Almuen blev tilspurt om her findes nogen bøndersønner som bruger handell der til de svarede Nej. om her findes nogen forbrudte boesloder, 6te og 10de Penge for uden Rigs førte Midler. Saa mange af Almuen som haver skydset til og fra Tingerne dette aar, tilstod at have nødt deris betaling 4 s: Miilen, saa vell af Fogden som Sorenskrifveren. Odelskats Mandtallet blev oplæst og af Almuen tilstaaet Rigtig at vere. udj dette skibbrede findes ej fleere giestgieberier end Giermudts Hafnen, hvilcken Næring der er gandske liden, kand ej imedens Encken dend beboer ansees høyere at give udj Recognition
1742: 88b
end 2 rdr.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1742!! (1743) ere, Hans Torgiersen Nedre Brue, Lars Sverckesen Store Fosse, Hans store Fosse, Ole Samsonsøn Nerhuus, Knud Hendricks: Tvedt. gamle, Mickel Fladebøe, Jens Fladebøe og Samson Sundall.
Restands: beløber (ope rum)
Ao: 1742 d: 24 og 25 Octobr: blev Retten betient paa gaarden øfre Linge med eftterskrefne Laugrettes Mend Anders Svinland, Eerick Aackre, Herlof Skielnes, Samson Traae, Henrick Dybsland, Eerick Dybsland, Ifver Rørvig, og Baard Andersen Tvedt, udinden en Skougehugst udj gaarden Linge Johannes Nernes tilhørende, som Rasmus Hans: Linge skall have forøfvet, hvor om Eieren Johannes Nernes, hafver udtaget Stefnemaall og indstefnt Contraparten Rasmus Linge, till at vere oververende en lovlig tagen siun og besigtelses forretning over dito skoughugst, og der om hannem indstefnt at anhøre widners forcklaring, og der nest at lide Dom eftter Sagens beskaffenhed samt at betaele denne Processes beckostninger, med videre som det udtagne skrifttlige Stefnemaall dat: 4 Septembr: 1742 formelder.
Citanten war begierende at hans Contrapart maatte paaraabes, for at fornem/m/e om hand noget mod stefnemaalets lovlige forckyndelse, havde at modsige
Contraparten Rasmus Linge blev paaraabt som fremstod for Retten, og wedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten paastod at de indstefnte vidner saa mange som nu møder, maatte Eed fæstes og afhøres.
Procurator Hans Giøen paa Contraparten Rasmus Hansen Linges vegne, lod tilføre kunde ej tage till gienmæele udj Sagen førend det opnefnte Laugret eller medDoms Mend, blev Examineret, {og} om Eendell af dennem icke befindes at vere beslegtigede till Endten af Parterne.
dend Eene Medoms Mand Baard Andersen Tvedt paa tilspørgelse Sagde at vere udj 3die og 3die Liige Leed till Contraparten Rasmus Hansen Linge beslegtiget og udj 3die og 4de Leed beslegtiget till Citantens huustrue;
Lænsmanden Hans Giøen Protesterede imod all Rettergang denne sinde, dis angaaende (.. …..) at Loven Stricte befaler at det skall vere
1742: 89
u-partische og u-beslegtede, og som her (…… ……..) i (…….) Meddoms Mendene som er beslegtiget med begge Parter, saa formente og paastod Lænsmanden Hans Giøen, at Retten denne sinde vorder ophæfvet, og at Citanten maa vorde tilpligtet at forfriske Sagen med Nydt Stefnemaall til Een Anden beleilig tid.
Citanten der imod Sagde, at det Contraparten protesterer mod Rettergangen, formedelst dend Eene af meddoms Mendene er saa vell til Comparenten som Contraparten lidet eller langt ud beslegtiget, meener hand icke anderledes kand ansees, end som et løst paaskud, alleene for at prolongere Sagen, til u-nøttig ophold, dog icke dismindre siden Contraparten paa dette fundament, vil aldelis Protestere og paastaae Rettergangen ophæfvet, saa maa hand her imod som og her med skeer, i krafttigste maader protestere, i henseende at siden her er i stefnemaalet Termineret 2de dager till Sagens afgiørelse, saa war hand paastaaende at forundes tid at indhendte fogdens opnefnelse {till} till en anden Mand udj dend beslegtiges sted, som hand meener at Erlange i Morgen, til hvilcken tid hand begierer sagen udsadt, med paastand at Sagen da igien maatte blive foretaget.
Eragtet.
eftterdj till Sagens udførelse er berammet 2de dager, hvor till Contraparten er lovlig indckaldet, saa for at Citanten kand indhendte en u-partisk Meddoms Mand, i dend beslegtiges sted, saa bliver Sagen opsadt {igien} till i Morgen, og skulle da fogdens opnefnelse til dend tid indløbe, skall Sagen {da} igien foretages, og saa vit skee kand fuldføres.
Om Morgenen d: 25 hujus blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend, da begge Parter møtte for Retten, og Eftter videre mellemtale bleve Parterne med hin anden foreenede saaleedes: At Citanten Johannes Nernes efttergiver sin prætention angaaende Skoug hugsten, imod at Contraparten Rasmus Linge tillader Amund Sverckesen at beboe og bruge de 1 ½ Løb Smør som Citanten er ejende i gaarden Store Linge imod skat og Rettigheds svarelse hvilcket brug Contraparten forud hafde Citantens løftte paa at nyde til bøxel, Lige saa hafde Contraparten Odels prætention paa ermelte Jordepart, Samme hans formerede prætentioner, baade angaaende bøxelen, og formeenende Odels Ret til ovennevnte Jordepart, hand Rasmus Linge eftter gifver og afstaar, paa de Conditioner, at Citanten ej alleene sckal have eftter givet sin paa anckning Skoug hugsten betreffende, men end og
1742: 89b
Contraparten at være befriet for beckostningen til Dommerens Salarium som Citanten selv betaler Og saaledes sckal ald Lovmaal angaaende Skoug hugsten, sampt Odels Retten til oven benefnte 1 ½ Løb Smør i alle maader aldehles være ophæfvet død og magtesløs, Saa at de 1 ½ Løb Smør som Citanten Johannes Pedersen Nærnæs og de 2 ½ Løb Smør som Contraparten Rasmus Hansen udj Store Linge er ejende, sckal tillhøre enhver af Parterne og deris Arvinger til Ævindelig odel og Ejendom, u-kiert og u-ancket paa endten af siderne
Ao: 1742 d: 13 og 14 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Lars Næse, Ole Simens: Handeland, Mickell Melckevig, Gundmund Sandvig, Lars Tielde, Ole Larsen Handeland, Johannes Tvedte og Aamund Ersland, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: ordres og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge;
Publiceret deris Kongl: Mai:ts Placat angaaende de Skippere som ved Ind og udseglingen til og fra Toldstederne udj Norge dat: 11 Septembr: 1742.
Publiceret deris Mai:ts allernaad: ordre og befaling, at en Persohn ved Nafn Peter Johan Collindre, eftter dend Svenske Minstre!! (Minister?) Palmstierna forlangende, skall efttersettes dat: 28 Septembr: 1742.
Publiceret Stiftts Befalings Manden Hr: Estatz Raad Lyms ordre at en Persohnn!! Tater Lars med fleere skall efttersøges dat: 10 Octobr: 1742.
Publiceret Johanes Jobsens udstede Pandte obligation Stoer 85 rdr: som hand af Forvalteren Mathias Dahl haver beckomet til Laans, og Sedter der for til underpant 1 ½ Løb Sm: i gaarden Ebne dat: 17 Octobr: 1742.
Publiceret Hr: Willum Frimands udstede bøxelsedel paa 2 ½ Løb Sm: udj gaarden Molnes til Tollef Siurs: dat: 21 Martij 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Anna Olsdatter Holmedall, [hvor udj] Enckemanden Heine Hagtorsen er udl: i gaarden Holmedal 1 Løb Sm: 1 buckskind for 44 rdr: Hagtor Heinesen og Halvor Heines: er udlagt ½ Løb Sm: for 18 rdr: Ingebor Heinesdatter, Gurj Heinesdatter, Allis Heinesdatter og Anna Heinesdatter er tilsamen udlagt ½ Løb Sm: i Holmedal for 18 rdr: dat: 3 Julij 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Christj Rasmusdatter yttre Tungeswig, [hvor udj] Enckemanden Ole Tierans: er udl: udj gaarden Haaland 15 Mrk: Sm: for 10 rdr: udj Strand øde 9 Mrk: Sm: for 13 rdr: 3 Mrk: dat: 13 Septembr: 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Siur Ellingsen Rullestad, hvor udj Encken Gertrud Torbiørnsdatter er udl: 9 9/14 Mrk: Sm: for 8 rdr 3 ½ s: Elling Siurs: og Karj Siursdatter er udlagt 9 4/7 Mrk: Sm: for 8 rdr: 3 ½ s: dat: 7 April 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Tørres Niels: Tarraldsøen, hvor udj Encken Karj Knudsdatter [er udlagt] (? pd: ?) Mrk: Sm: 1 huud for 51 rdr: 3 Mrk: Knud Tørresen, Niels Tørres: og Halvor Tørres: er udlagt i gaarden Tarraldsøen 1 pd: 8 Mrk:!! 2/5 Mrk: Sm: for 30 rdr: 5 Mrk: 4 4/5 s: Ingrj
1742: 90
Tørresdatter, Malleene Tørresdatter, Karj Tørresdatter, (…….. Tør)resdatter er tilsamen udl: i gaarden Tarraldsøen 21 3/5 Mrk: Sm: for 20 rdr: 3 Mrk: 9 3/5 s: dat: 18 Julij 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Peder Andfinds: Mortvet, hvor udj Encken Lusie Jobsdatter er udlagt 12 ½ Mrk: Sm: for 8 rdr: 2 Mrk: og Britha Pedersdatter udl: 12 ½ Mrk: Sm: i Mortvet for 8 rdr: 2 Mrk: dat: 12 April 1742.
formynderen Colbendt Leyte som formynder for sin Myndtling Christj Ifversdatters arvelod 3 rdr: 4 Mrk: 8 s: lod ved Eelias Pedersen Lecknes, opbyde dito arvelod om nogen af Almuen wille antage dem paa Rente imod underpant, men som ingen anmeldte sig at ville modtage dennem saa blev eftter hans forlangende Pengerne forseglet af Sorenskriveren og Eelias Lecknes Pengerne tilbage leveret.
Fogden hafde till dette Ting tid og sted med Mundtlig warsell ladet indstefne Joen Hegland at lide Dom till straf, for hans nestleden Sancte Hans dags tider dette aar udj Brøllupet paa gaarden Matre forøfvede slagsmaall, imod Askell Siurs: Wigcke, samt der om at anhøre vidnerne Lars Dahlen, Askill Askilsen Matre, saa og Marthe Nielsdatter og Anna Olsdatter, hvilcke vidner i ligemaade er indstefnt under faldz maall at møde, deris Eedelige forcklaring udj Sagen at aflegge;
dend indstefnte Joen Hegland, tillige med vidnerne blev paaraabt men ingen af dennem mødte,
Stefnevidnerne Aamund Hegland, og Tollef Hegland hiemlede ved Eed eftter Lofven at have indstefnt Joen Hegland, samt vidnerne under faldz maall med mere end 14 dagers Kald og Varsell till dette Ting.
Eragtet.
Som Joen Hegland eftter Stefnevidnernis afhiemling haver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges hannem Lauvdag till neste Ting at møde og svare till Sagen, iligemaade forelegges vidnerne Lars Dahlen, Askell Askelsen, Marthe Nielsdatter og Anna Olsdatter under deris faldz maals bøder at møde till neste Ting, og udj Sagen at aflegge deris Sandhedz forcklaring.
Endnu gaf Fogden tilckiende at hand till dette Ting tid og sted med Mundtlig Kald og warsell, har ladet indstefne Siur Ørjensen Matre, at lide Dom till Straff, fordj hand udj Brøllupet paa gaarden Matre nestleden Sancte Hans dags tider, har skieldet Haldor Eericksen Mattre for Tiuf og med andre u-beqvems ord samt der om at anhøre vidnerne Lars Dahlen, Askell Askelsen, Marthe Nielsdatter og Anna Olsdatter, hvilcke vidner iligemaade er indstefnt under deris faldzmaall deris Eedelige forcklaring at aflegge;
dend indstefnte Siur Ørjensen Mattre, tillige med vidnerne blev paaraabt eftter Loven, men ingen af dennem møtte, ej heller nogen paa deris vegne;
{thj blev Eragtet.} Stefnevidnerne Aamund og Tollef Hegland hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Siur Ørjesen Mattre, som og forbenefnte vidner under deris faldzmaall, till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell;
Eragtet.
Eftterdj Stefnevidnerne haver afhiemlet at Contraparten, som og widnerne, till dette Ting haver faaet lovlig warsell, saa forelegges Siur Ørjensen Mattre Lauvdag till neste Ting at møde; og widnerne Lars Dahlen, Askell Askelsen Mattre, Marthe Nielsdatter og Anna Olsdatter forelegges till neste Ting under deris faldzmaall, at møde og aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen.
1742: 90b
Fogden gaf endnu tilckiende, at hand med Mundtlig Kald og warsell till dette Ting har ladet indstefne, Haldoer Eericksen Mattre, at lide Dom till straf, fordj hand nestleden Sancte Hans dags tider, udj et brøllup paa gaarden Mattre, har overfaldet Siur Ørjensen Mattre med hug og slag og der om at anhøre vidnerne Lars Dahlen, Askell Askelsen Mattre, Marthe Nielsdatter og Anna Olsdatter, som alle ere indstefnte under deris faldz maall;
dend indstefnte Contrapart Haldoer Eericksen Mattre som og widnerne blev paaraabt eftter Loven, men ingen af dennem møtte, ej heller nogen paa deris vegne:
Stefnevidnerne Aamund og Tollef Hegland hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Contraparten Haldoer Eericksen Mattre, som og vidnerne under deris faldzmaall till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Eragtet.
Under Stefnevidnernis afhiemling er forcklaret at Contraparten Haldoer Eericksen Mattre, tillige med vidnerne haver faaet lovlig Kald og Varsell til dette Ting, hvor fore Haldoer Eericksen Mattre forelegges Lauvdag till Neste Ting at møde og svare til Sagen, Saa og till forbem:te tid og sted forelegges widnerne, Lars Dahlen, Askell Askelsen Mattre, Marthe Nielsdatter og Anna Olsdatter at aflegge deris vidnis byrd under deris faldz maaell eftter Loven.
Endnu hafde Fogden med Mundtlig Kald og Varsell til dette Ting ladet stefne Tollef Haldoers: Hegland, og som Stefnevidnerne sagde icke at have indstefnt ham, saa fra faldt Fogden sagen for denne gang.
Fogden hafde ligeledes till dette Ting ladet indstefne Thoer Aslacksen Sunde, at lide Dom till straf, fordj hand denne Sommer, har holdt sit brøllup paa en hellig daeg, med drick giestebud og Spill, samt faret til Kircken med Spill skud og Tromme Leeg, og der som dend indstefnte icke Self, godvillig vill tilstaae sin forseelse, har Fogden sig Resserveret der om till neste Ting at indstefne vidnerne, Christen Ols: Sunde, Anders Lien, og Thoer Larsen Boue, af hvilcke vidner Anders Lien End og till dette Ting er indstefnt under faldz maall at møde,
dend indstefnte Thoer Aslacksen Sunde, som og vidnet blev paaraabt eftter Loven, men ingen af dennem møtte, ej heller nogen paa deris vegne;
Stefnevidnerne Aamund og Tollef Hegland, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Contraparten, som vidnet under sin faldz maall, till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Eragtet.
Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at Contraparten, som og vidnet, till dette Ting, har faaet lovlig Kald og warsell, Saa forelegges Thoer Aslacksen till neste Ting Laufdag at møde, Ligesaa forelegges vidnet Anders Lien under sit faldzmaaell, till forbemelte tid og Sted at aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen.
Ole Tierransen Ebne og Ole Thorckelsen MitEbne vare indstefnte for de haver holdt brøllup paa Søndag samt Spill og Leeg, hvilcke i Mindelighed betalte til Fogden enhver for sig 1 rdr: 3 Mrk: tilsammen 3 rdr: som er hellig brøde eftter Loven.
1742: 91
At aftagerne paa Rullestad og Milie er bleven opsidderne godtgiort, ligesaa ledingen, Almuen sagde at ingen bøxell er falden af Blaateigen, af Blaateigen som er ødeliggende er dette aar svaret gresleye 40 s: yttre Bouge haver Fogden bortfæstet paa saadanne Conditioner at skatterne skall svares, og opsidderen frj for Landskyldz svarelse. Almuen svarede at indtet wrag eller Strandet godz er funden dette aar, icke heller nogen handels Karler, og ej fleere Sauger end Tingsvidnet indeholder. Almuen tilstod at have nødt sin betaling saa mange som haver ført til og fra Tingene 4 s: Miilen. odelskats Mandtalet tilstod Almuen at vere Rigtig. udj dette Skibrede er ej fleere giestegieberier end Wahlen hvor Otto Capel er boende som ickun kand bruge en gandske liden Næring Taxeret at betale aarlig Recognition 4 rdr: Restandsen beløber 193 rdr: 13 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1743 som ere Christen Sunde, Johannes Siurs: Vig, Taarbiørn Mortvet, Tollef Siurs: Molnes, Haldor Storhaag, Torckell Tollefs: Indre Næs, Eerick Rasmus: Tvedt, og Østen Eilervig.
Fogden fremstillede til forhøer for Retten, 2de omstrippende Mennisker en Mand og en Qvindes Persohn, der kalder sig Jørgen Halfvorsen, og Joroene Olsdatter, som hand siger at vere sin Huustrue, hvilcke Lænsmanden i Strandebarms Skibbrede Hans Waage, haver tilskickcket Fogden at med den/n/em kunde fortfares eftter de Ergangne høye ordres, og eftter at Qvinde Mennisket var udvist og Separeret fra Retten fremsatte Fogden til Mandz Persohnen følgende qvæstioner. 1. om hans Rette Nafn er Jørgen Halfvorsen, paa hvad sted hand er føed, og hvad bevis hand der om kunde forskaffe, Rs: hans Nafn er Rettelig Jørgen Halfvorsen, og døbt af Præsten Hr: Jørgen i Sæedterdahl i Nedre Tellemarcken; 2. hvor hand har opholdt sig tilforn, og af hvad aarsag hand er komen her i Fogderiet. Rs: da hand var 16 aar gammell Reiste hand fra Sædterdaell til Christiania, hvor hand kom i læere hos en Kypper Nafnlig Hans Smit i 5 aar, der fra Reiste hand till Fridrichshald samt paa Wiigsiden ind i Sverrig hvor hand forblev i 3de aar, og foer fra Gødteborg til Skibs till Spanien som Kypper i 13 Maaneder og en anden Reise paa 9 Maaneder, da Skibet foru-løckedes paa hiemreisen, og Reiste saa til Fridrichshald og der fra til Tellemarcken, hvor hand stedse har opholdet sig vngefer 9 â 10 aar, indtil eftter Sancte Hans dags tider indeverende aar, hand Reiste her hid og foer over fieldet \og/ kom Ned i Suldal og Reiste omckring indtil hand kom till Byen, hvor hand nogle faae uger opholdte sig og icke kunde faae stendig arbeide ved sit handtverck, Reiste saa der fra till Samnanger i Ous Præstegield hvor hand var 3de uger, og siden af samestedz Lænsmand hefttet og ført til Lænsmanden Hans Engelsen Giøen og der fra blev ført til Lænsmanden Hans Hansen øfre Waage, hvor hand arbeidede og opholdte sig vngefer 3 â 4 uger For det 3die paa hvad sted i Hitterdal hans forældre boede Rs: hans forældre var huusmend og hafde et pladz, under gaarden Tinde ved Hitterdals Kircke i Sems Sogn; 4de hvad der har anlediget ham till saaledes at strippe omckring og icke taget sig noget vist ophold. Rs: der er indtet som har trengt ham at Reise der fra, uden alleene {at} dend dyre og knappe tid, som der har veret paa 2 â 3 aars tid, saa at endskiønt der har veret Eendell
1742: 91b
som har haftt hans arbeide fornøden, har de icke haftt Raad eller Leylighed till at underholde ham, af hvilcken aarsage hand var nød til at Reise her hid. 5te hvor hand sidst opholdt sig førend hand Reiste her til Bergenhuus Lehn, Rs: opholdte sig i Widtesøe Præstegield hos en Mand Nafnlig Halfvor Nordbøe, i Nissedals Annex. 6te hvor hand er komen till det Qvinde Menniske hand føerer med sig og hvor hun er føed. Rs: hans huustrue er føed i Hitterdal paa en gaard kaldes Tinnæs, og siden tiente hun i Scheen og der eftter Reiste hun hiem til sin Moder \som endnu lever/ hvor fra hand førte hinde til Porsgrund, hvor Præsten til Edanger Hr: Fridrich Meyer Copulerede ham, hvilcket war 5 aar sidstleden {Sact} Sancte Hans dag siden. 7de qvæstion hvor hand er komen til Præste attest under Nafn af Bloch dat: Widesøe d: 22 Maij 1742, med et Zignet som udtrøckelig viiser sig at vere falsk, eftterdj Stickningen baade gaaer ind i Lacket, og wiiser sig Nafnet i Lacket \lige som er/ {er} Rispet med en Knifv. Rs: hafver opholdet sig i 5 aar med sit handtverck udj Hvidesøe Præstegield hvor Hr: Hans Bloch er Sogne Præst, og som hand fick i sinde at wille Reise Nord eftter til Bergenhuus Lehn war hand begierende af Præsten denne attest som ham blev meddelt.
der nest blev qvinde Mennisket fremckaldet, og tilspurt hvad hendes Rette Nafn er, hvor hun er føed, og hvor hindes forældre opholder sig. Rs: Hun er føed paa et Pladz under gaarden Tinnes, og hindes Nafn er Rettelig Jorahn Olsdatter hindes Rette Nafn, og var hindes forældre Ole Olsen, hindes Stiffader Men hindes Rette faders Nafn er Ole Larsen, og Moderens Nafn Sirj Torgiersdatter, boende i Hitterdals Præstegield hvor hun opholdte sig med at tiene hos Thoer Hansen Tinne i 8te aar og der fra kom i Tieniste hos Aanon Tinnes hvor hun forblev i 3 aar, der eftten!! (eftter) kom hindes Mand Jørgen Halvorsen og hendtet hinde der fra, till Scheen, hvor hand opholdte sig med arbeide og imidlertid tiente hun fra foraaret til Pinstj tider, Sagde der nest hun opholdte sig ickun vngefer 14ten dager \der/ og siden Reiste till Porsgrund, hvor hun blev Copuleret med sin Mand af Præsten Hr: Fridrich Meyer for 5 aar siden nestleden Sancte Hans dags tider. Sagde ellers at da hun Reiste fra Hitterdal med sin Mand til Scheen war hindes Stiffader død. der nest Reiste de der fra Porsgrund til Nissedals annex i Widesøe Præstegield paa en gaard kaldes Nordbøe, hvor fra de Reiste her hid 8te dager eftter Sancte Hans dags tider indeverende aar.
Fogden formaenede dennem begge at udsige deris Sandhed hvor for de saaledes er omstrippende og foreholdt dem deris u-overEens Stemmelse eller beckiendelse, men som de icke var at bringe til nogen anden forcklaring begierede Fogden en Extract af Protocollen af hvis Passeret er.
1742: 92
Ao: 1742 d: 16 og 17 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sage ting paa gaarden Fiddie for Etnes Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Tollef LoufverEide, Alvall Haaeland, Samuel Haaland, Lars Caldem, Ifver Skieldall, Ingebrigt Oesnes, Taarbiørn Sande, og Rasmus Haaeland, tillige med fleere Almue, som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste ordre og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Anna Knudsdatter Kaldem, Self Eieris godz hvor udj Enckemanden Biørne Tollefsen er udlagt 1 Tønde Korn og 1 ¼ huud og Taarbiørn Biørns: udlagt 1 Løb 22 ½ Mrk: Sm: i Kaldem dat: 4 Julij 1742 alt tilsamen for 50 rdr: 4 Mrk: 10 s:
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 Løb 2 pd: 18 Mrk: Sm: udj gaarden Øyen till Tørres Ols: dat: 29 Novembr: 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelseddell paa 1 Løb 1 pd: Sm: udj gaarden Gierde til Niels Truels: dat: 17 Aug: 1742.
Publiceret Sr: Foermands udstede bøxelsedel paa 12 Mrk: Sm: 2 Vog:r Korn udj gaarden Huustoft til Lars Mickels: dat: 17 Maij 1742.
Publiceret Hr: Jochum Althands udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: i gaarden Flochetvet til Knud Mons: dat: 28 Martij 1742.
Fogden Heiberg haver udj forrige indstefnte Sag atter ved skrifttlig stefnemaall ladet indckalde Samuel Haaim till Doms Lidelse hvilcket stefnemaall er dat: 27 Aug: 1742 saa Lydende.
Stefnevidnerne Søfren Colbendtsen og Ifver Hansen Skieldall hiemlede ved Eed eftter Loven, at have forckyndt denne Stefning for Samuell Haaimbs huustrue udj hindes huus med 5 ugers warsell till dette Ting, paa hvilcken tid Samuel Haaim var i!! paa Reisen till Bergen.
Anders Steenes huustrue blev paaraabt eftter Loven men møtte icke,
Stefnevidnerne Søfren Colbendtsen Comparerede for Retten, men det andet Stefnevidne Johannes Eefvensen Grindem blev paaraabt men møtte icke.
Samuel Haaim møtte udj Retten, og Producerede sin Deffensors skrifttlige forsædt dat: 14 9br: 1742 saa Lyd:
Fogden lod tilføere at hand vill have sig Reserveret sin lovlige tiltaele till Stefnevidnet Johannes Eefvensen Grindem der icke møder, at afhiemle Stefningens lovlige forckyndelse for Anders Steenes Encke som foraarsager Sagens ophold, og hvad Citanten paa Justitiens vegne icke denne gang kand slutte sagen paa sin Side, ellers Sagde Fogden, at som hand af Knud Krogs indkomne skrifttlige Indleg fornem/m/er at Samuell Haaimb, er Self skyld udj at hans beskickede forsvar icke møder og fuld fører Sagen paa sin Side, Saa paastod Fogden at Samuel Haaim maatte af Retten paalegges til neste Ting at forskaffe sin beskickede Deffensor til Tinge og for Retten Saa fremt der da icke skall gaae Dom eftter hvis
1742: 92b
i Rettelagt (.. ……)e nu ellers fornemme om Samuel Haaim Self, haver noget til sin Sags forsvar at i Rette føere.
Samuel Haaim haver till dette Ting ladet indstefne Sl: Anders Steenes huustrue Anna Knudsdatter, till at anhøre widnerne Hartvig Skredder og hans huustrue Marie Etters von Dimens deris udsagn, angaaende hvad hun skall have fortalt for vidnerne, om det imellem hindes Sl: Mand og Samuel Haaim Passerede Slagsmaall med videre.
Sl: Anders Steenes huustrue Anna Knudsdatter blev paaraabt eftter Loven.
Stefnevidnerne Søfren Colbendtsen møtte for Retten, men det andet Stefnevidne Ole Larsen Gierde møtte icke, og blev sagt hand for 2 â 3 dager siden var Reist till Bergen.
Eragtet.
Siden Stefnevidnerne ej møder at afhiemle Stefnemaalet, saa at ej kand Erfares om Sl: Anders Steenes huustrue er lovlig Stefnt at anhøre widnernis udsagn, saa kand ej widnerne denne sinde afhøres forinden Samuell Haaim besørger lovlig omgang med disse widners førelse till neste Ting. Ligesaa paalegges Samuel Haaim at forskaffe sin Deffensor, de fornødne Reqvisita till Sagens driftt for at till Ende bringe dend till neste Ting, hvor till ham gifves Laufdag at møde og indkomme med alt hvis hand till Sagens oplysning agter fornøden.
Fogden gaf tilckiende at hand i underdanigst følge høylofl: Cammer Collegii till ham Ergangne ordre, af 24 Martij dette aar, haver till dette Ting, tid og sted ladet indstefne Samuel Haaim, at lide Dom till Straff fordj hand udj aaret 1736 eller 1737 skall have handlet med de 2de i Bergen arresterede Tyfve Christian Jensen og Søfren Ellingsen, at hvilcke Tyfve bem:te Samuel Haaim skall have tilckiøbt sig 1 Vog Staaelen hamp.
Samuel Haaim møtte for Retten og wedtog at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.
Fogden i Rettelagde ydermere Een under Hr: Renteskrifver Olrochs werefication tagen Extract af det over forbem:te Tyfve for Bergens Byetings Redt d: 11 Febrj: 1737 holdte forhøer dat: 24 Martij 1742 saa lyd: Lige saa Blev i Rettelagt høyloflig Cammer Collegii skrivelse dis angaaende dat: 24 Martij 1742 saa Lydende.
Samuel Haaim her till Svarede, at hand for nogle aar siden war i Bergen og kiøbte 1 Vog hamp af en Kremmer eller Borger, men Erindrer nu icke eftter saa lang tids forløb hvad dends Nafn er, og hvad sig ommelte 2de
1742: 93
Tyfve angaar, Sagde hand aldrig ved at (hafve? seet langt) mindre kiøbslaaet med, saa deris udsigende i saa maade medfører ej andet end puur u-Sandferdighed.
Fogden lod tilføere at siden hand eftter nøye undersøgning icke har kundet Erholde nogen nermere eller bedre oplysning i Sagen end hvis allerreede i Rettelagt er, saa maatte hand begiere Dom eftter Sagens beskaffenhed.
hvor eftter Saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.
Endskiønt de 2de Tyfve Christian Jensen og Søfren Ellingsen haver ved forhøret for Bergens Byetings Ret d: 11 Febrj: 1737 udsagt og beckiendt at Contraparten Samuel Haaim skall have kiøbt af dennem 1 Vog hamp, saa har dog icke paa dend tid ej heller nogen tid der eftter Samuel Haaim veret indkaldet forbem:te Tyfves udsigende at anhøre, i hvilcken henseende Retten ej finder at saadan de 2de Tyfves løese paaskud kand heftte paa Contra parten till nogen slags last, men Samuel Haaim for dette Søgemaall i følge Lovens pag: 33 art: 1te her med frifindes.
Publiceret Ole Herims udstede skiøde paa 1 pd: 6 1/16 Mrk: Sm: udj gaarden Indre Haaland til Halfvor Tvedt som der for har bet: 22 rdr: 3 Mrk: 4 s: dat: 9 9br: 1739.
Publiceret Siur Tollefs: med fleere Interessentere deris udstede skiøde paa 3 Løber Sm: 1 Vog Korn udj Lille Dale till Lænsmanden Johannes Ericksen Fiddie som haver bet: 3 Mrk: for hver Marck Smør dat: 17 Septembr: 1742.
Publiceret Sl: Hans Skieldals Encke Karj Holgersdatters med fleere Interessentere deris udstede skiøde paa 1 Løb Sm: ½ t:de Korn till Lænsmanden Johannes Fiddie som der for har bet: 60 rdr: dat: 16 Novembr: 1742.
Tollef LaufverEide haver till dette Ting indstefnt dend forhen over Ole Jørgensen \Tesdal/ Erhverfvede Hiemtings Dom dat: 11 Julij 1741. till fornyelse, og der om indstefnt Ole Jørgensen Tesdal till wedermæele som møtte for Retten og Protesterede imod Rettergen!! (Rettergangen) i henseende hand icke haver faaet lovlig Kald og Varsell.
Stefnevidnerne Søfren Colbendtsen og Jacob Tesdal, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Ole Jørgensen Tesdal til dette Ting med 13 dagers varsell.
Eragtet.
Som Ole Jørgensen Tesdall ey haver faaet dend varsell som Loven dicterer, saa kand ej dend indstefnte om denne sinde ved Dom fornyes, førend Citanten ved Nydt stefnemaall og lovlig omgang forfrisker Sagen.
Madame Sl: Hr: Camstrups haver till dette Ting ladet indstefne Ingemund Ingelsgier til Doms Lidelse fordj hand uden Citantindens forespørsell, haver i stilhed villet feste hindes tienistepige Sirj Monsdatter i sin tieniste, som og at betale Sagens foraarsagede omckostninger.
Ingemund Ingelsgier {hafver} blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne.
Stefnevidnerne Søfren Tollefsen, og Johannes Colbendtsen Østrem hiemlede ved Eed eftter Loven at have
1742: 93b
Indstefnt Ingemund Ingelsgier till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell.
Citantinden lod ved Lænsmanden sige at Contraparten paa en Søndag i Sommer kom stiltiende op til hindes gaard og betingede hindes tieniste pige i sin Tieniste og gaf hinde 8 s: i festepenge, og endskiønt hun har hindret ham her udj, at hand icke har faaet hinde i sin tieniste saa formeente og paastod hun at hand for brugte u-Loflige omgang maa tilfindes at bøde, og betale Processens beckostning.
Eragtet.
Eftterdj der befindes ved Stefnevidnernis afhiemling at Contraparten haver faaet lovlig Kald og Varsell, Saa forelegges Ingemund Ingelsgier Laufdag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Almuen blev tilspurt om her findes noget Wrag eller Strandet gods om her er falden nogen forlofs penger, og om her er handelsckaerer eller handvercks folck som bør at skatte til Kongen. Almuen der till svarede Nej; udj gaarden Gundegier 1 Løb Sm: 1 Væt og 1 Vog Næver i Landskyld, bortfestet till Ole Larsen Ohnesteen, paa Conditioner at vere fri for Soldat, uden bøxel, frie for Landskyld og aarlig Taege, og arbeidz penge, og alleene at svare Contributionerne. af Kongens beholdne Strøegodz 2 ½ Løb Sm: 9 Spand Korns Landskyld, hvor af dend største del ligger øde og om det blev ledig er det saa slet at det besverlig skulle kunde bringes i brug der af svares gresleye 3 rdr: Mandtalet ofver aftagene paa gaarderne Birch, og Gierde, samt Flaaden, med videre, er vedkomende godtgiort 1 dito Specification over Ledingens afgang paa det affelte godz. Nock en Specification over Landskyld og aarlig tagens samt arbeidz pengernis afgang for det affelte Halsnøe Closters gods. Almuen tilstod at skydz pengerne er dennem betalt 4 s: Miilen saa mange som har skydset til og fra Tingene. Etnes giestgieberie ansees at svare i Recognition til Kongen aarlig 1 rdr: 12 s: odelskats Mandtallet sagde Almuen befandtes Rigtig, Restandsen blev oplest og beløber 338 rdr: 15 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckomende aar 1743 ere, Thoer Kaldem, Tieran Ousvog, Joen Larsen Skindzvold, Ole Lars: Gundegier og Knud Monsen Flocketvet; gamle Taarbiørn Liusnes, Lars Lunde og Halfvor Biørck.
Ao: 1742 d: 19 og 20 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Lunde for Fieldbergs Skibbrede\s/ {beliggende} Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Lænsmanden Niels Lunde, Gunder Houeland, Hans Øster Eide, Johannes Lille Gierrevig, Niels Vogen, Thoer Heyebøe, Rasmus Arnevig, og Lars Gierrevige, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: anordninger og høye øfrighedz ordre ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ma(…) Harraldzdatter Siovangen, hvor udj Fogden Heiberg er udlagt 13 Mrk: Sm: 1 giedskind for 22 rdr: Ole Fadtland udlagt 23 Mrk: Sm: for 23 rdr: dat: 17 Julij 1742.
1742: 94
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Britha Nielsdatter (Tvedt?, hvor) udj Taarbiørn Knuds: er udlagt 2 pd: 11 Mrk: Sm: for 39 rdr: 2 Mrk: og Enckemanden Tarrald Knuds: er udlagt Resten i gaarden Tvedt 13 Mrk: Sm: for 8 rdr: 1 Mrk: dat: 18 Julij 1742.
Odelskats Mandtaelet blev oplæst som befandtes Rigtig. Fogden i Rettelagde aftags forretningen paa gaarden Tvedt, gaarden Døreim, med videre, hvilcket aftag er opsidderne godtgiort udj Contributionerne som og udj Landskyld og 3die Taegen. Ligeledes er Ledingen for aftaget dennem godtgiort. Gaarden Lien skyldende 1 Løb Smør, dette aar ligget øde, uden at der af er svaret græsleye. Stephens brug i Indbioe 2 Løb: 2 pd: 6 Mrk: Sm: ødeliggende, og af gaardens opsiddere svaret græsleye. Ole Nielsens brug 1 Løb 1 pd: 3 Mrk: liget øde, og af gaardens opsiddere svaret græs leye 60 s: Svaland 1 Løb 1 pd: 3 Mrk: Sm: overdraget gaardens opsiddere med 5 aars skat og Landskyldz frihed. øfre Axdal og Sundnes 2 Løb: 16 Mrk: Sm: ødeliggende, men Ole Fatland som har veret tilladt at slae græsset, har lagt Nydt Nævertaeg paa høe og Kornladen Almuen tilstod at have beckomet skydzpengene, saa mange som har skydset til og fra tingerne dette aar. Almuen svarede at dette aar er ej funden hvercken Wrag eller Strandet godz med widere og icke anderledes end det Fogden meddelte Tingsvidne over de fremsadte Poster, indeholder. Restandsen beløber 317 Rdr: 12 s: giestgieberen i dette Skibbrede er tilsagt at betale udj Recognition.
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1743. Pofvell Espeland, Bendt Nicklas: Bioe, Ole Ingebrigtsen Skaedtland, Torckell Knuds: Svaaland, gamle, Knud Frønsdall, Halfvor Fafnebøe, Eelias Viland og Thoer Hetland.
Harrald Johansen Hougen, hafver till dette Ting ladet indstefne Knud Sioevangen og Ole Fadtland, til Doms Lidelse, at modtage Penge for gaarden Siovangen eftter wurdering, samt at betale Processens omckostning.
Knud Sioewangen og Ole Faedtland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten møtte for Retten og sagde at vere odels berettiget til gaarden og der fore paastod at Contraparterne maatte tilfindes at modtage Penge for gaarden Siovangen eftter vurderingen.
Contraparterne negtede ej wille modtage Penge førend udj Sagen bliver Dom afsagt eftter Loven
Eragtet.
Som Sagen Dependerer af odels Løsnings Redt, saa henvises Citanten at indstefne Sagen till aaesteden i følge Loven, da Dom udj Sagen skall blive afsagt.
Anders Hansen Fadtlands udstede obligation stor 500 rdr: til Sl: Svanenhielm, blev anvist til udslettelse i Protocollen dat: 21 Junij 1719.
Torckell Knuds: Svaaland, Taarbiørn Johans: Sandvigen og Hilje Siursen Aasboe, anviste en biørnefeld for Retten som de sagde at have skudt sidstningen i slaatten udj Svaaland og Aasbøe Marcken hvor fore Fogden betalte dem 2 rdr:
Ao: 1742 d: 22 og 23 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for {Føyens} Fiere Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend
1742: 94b
(….. ………, …..)f Houeland(?) i steden for Sl: Peder Nordskoug, Johannes Qvalvog i steden for Niels Apland, Aslack Wahlen, Wier Enstavold, Roall Biordall, Ole ibid: Ole Tarraldsen Lindaas, Ingebrigt Berge i steden for Eefven Lier tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa de Andre Tinge.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Ordre om Marckederne som indfalder paa Sabat og hellige dage dat: 12 Octobr: 1742.
Publiceret Halfvor Eegelandz udstede skiøde paa 2 pd: ¾ Mrk: Sm: i gaarden Allendal til Daniell Danielsen som der for har bet: 40 rdr: 4 Mrk: 8 s: og er dat: 22 Novembr: 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede {Skiød} bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Nedre Domesnes til Mons Norhuus som bøxelen skal bet: med 16 rdr: dat: 17 Janv: 1742.
Publiceret Lisbet Olsdatters og Joen Alnesses udstede Skiøde paa 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Domesnes til Mons Søfrensen som der for har bet: 27 rdr: dat: 30 Janv: 1742.
Publiceret fogd: Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 Løb Sm: 1 huud udj Øchland till Tøres Halvors: dat: 4 Aug: 1742
Publiceret Hening Irgens udstede obligation Stor 100 rdr: som Fogden Heiberg hannem laant haver og setter der for til underpandt Mølstre vaagens og Kiernagelens ham tilhørende og paastaaende huuser dat: 12 Septembr: 1742.
Publiceret Bertel Wadbechs udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: udj gaarden Sønstabøe till Ole Ols: som der for har bet: 34 rdr: dat: 12 Novembr: 1742.
Ole Eltrevog haver slaget en ulfunge i denne Sommer, hvilcket Skind hand i Retten lod anvise ved Aslack Ingebrigtsen Nordskoug hvor fore Fogden betalte ham 3 Mrk:
af Mølstrevogens giestgieberie svares Recognition 4 rdr: og af Kiernagelens giestgieberie 2 rdr: odelskats Mandtallet for Fiere Skibrede tilstod Almuen at vere Rigtig. udj gaarden Flatnes 2 tønder Korn, har liget øde og der af svaret ingen bøxel. udj gaarden Hofde 2 pd: Sm: og der af ej nogen græsleye dette aar svaret. gaarden Møchlevold 2 Løb 1 pd: Sm: der af ej nogen græsleye beckomet. Østvig 1 Løb 9 Mrk: af Erick Østvig svaret gresleye 1 rdr: Nore Apland 2 Løber Sm: der af fæstet til Niels Olsen 1 Løb Sm: 1 huud med 6 aars Skat og Landskyldz frihed. Rindem 1 pd: Sm: øde og en fattig Mand Torben Lars: overdraget for gresleye 48 s: Aftagene, som og Ledingen samt skatterne opsidderne godtgiort. saa mange af Almuen som haver skydset til og fra Tingene har faaet skydsen bet: med 4 s: Miilen. Wrag og Strandet godz ere ej funden i dette aar. Restandsen beløber 222 rdr: 5 Mrk: 9 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1743 ere, Tørres Øckland, Ole Førde, Troen Lier, Eelias Erfve, Johannes Sundføre, Reinert Mægckeland, Lars Fagerland og Hilje Haavig.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Johanes Thorsvold, hvor udj {Encken} Moderen Sirj Siursdatter er udlagt 2 110/117 Spand Korn ?/? Mrk: Sm: for 1 rdr: 3 Mrk: Marcken, Aamund Simens: udj Kalveland 1 Spand Korn
1742: 95
Biørn Simens: 1 Spand Korn for 1 rdr: 2 Mrk: Marcken, (Britha? Simensdatter? .. …. …... udj Thors?)vold 5/6 Spd: Korn 2 ½ Mrk: Sm: Sirj Simensdatter ½ Spd: Korn 1 ½ Mrk: Sm: Guttorm (……) udl: 2 1/3 Spand Korn og 7 Mrk: Sm: for 1 rdr: 2 Mrk: Marcken dat: 19 Junij 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Inger Houchaas hvor udj Enckemanden Ole Eellends: er udl: 9 Mrk: Sm: for 6 rdr: Lars Mickels: udl: 6 Mrk: Sm: for 4 rdr: Mickel Rasmus: udlagt 4 Mrk: Sm: for 2 rdr: dat: 12 Julij 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Hans Ols: Dynjebachen hvor udj Encken Sirj Aslacksdatter er udlagt udj huus aaeboed og begravelse beckostning 14 ¼ Mrk: Sm: for 9 rdr: 3 Mrk: og Ole Hans: udl: 3 ¾ Mrk: Sm: for 2 rdr: 3 Mrk: dat: 11 Julij 1742.
Ao: 1742 d: 23 og 24 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Føyens Skibbredes Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Indre Stockvigen, Niels Stødtland, Raamund Nordthuen, Mickel Løckling, Peder Steensvog, Haldoer Vaage, Ole Mæeland og Halfvor Gietung i steden for afdøde Biørne Wornes, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret aller!! (alle) Kongl: Anordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste giestgieberlig Privilegium for Wallentin Wallentinsen, for Musterhafn dat: 21 Septembr: 1742.
Publiceret Bertel Wadbechs udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud udj gaarden Nordthuun till Mickel Joens: dat: 12 Novembr: 1742.
Publiceret Bertell Wadbechs udstede bøxelsedel paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud udj gaarden Nordthuun till Anders Olsen dat: 12 Novembr: 1742.
Publiceret Maren Larsdatter Sl: Gunder Johansens eftterlefverske, hindes udstede gavebrev till sin datter Gurj Gundersdatter paa ½ Løb Sm: 1 huud dat: 23 Novembr: 1742.
Publiceret Jacob Hynemeurs udstede skiøde paa 27 ½ Mrk: Sm: i gaarden Nord Habestad til Anders Olsen dat: 13 Octobr: 1742.
Publiceret Gabriel Aarskougs udstede Skiøde paa 18 Mrk: Sm: i gaarden Sortland til Ole Gabriels: Alsvog dat: 20 Novembr: 1737.
Publiceret Jacob Hynemeurs udstede skiøde paa sin Anpart udj gaarden Gietung til 50 rdr: til Michel Olrich dat: 6 Novembr: 1742.
Publiceret Jochum Hynemeurs udstede skiøde paa sin anpart udj gaarden Gietung 50 Rdr: som Michel Olrich haver betalt dat: 6 April 1742.
Publiceret Hr: Haars udstede bøxelsedel paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: i gaarden Gaaseland {i Føy} til Eerick Hansen dat: 4 Janvarij 1742.
Publiceret Hr: Londemands udstede bøxelseddel paa Førland til Lars Olsen Hyesingstad dat: 24 Octobr: 1742.
Publiceret Birgitha Sl: Hans Bangs udstede bøxelsedel paa 7 Mrk: Sm: i Mæckebache til Lars Niels: dat: 6 Aug: 1742.
Publiceret Mad: Sl: Hans Bangs udstede bøxelsedel paa 7 Mrk: Sm: til Rasmus Olsen dat: 6 Aug: 1742.
Publiceret Hr: Londemands udstede bøxelsedel paa ½ Løb 6 Mrk: Sm: i gaarden Staveland til Torckild Rasmus: dat: 9 Julij 1742.
Publiceret Hr: Londemands udstede bøxelsedel paa ½ Løb 6 Mrk: Sm: i gaarden Hallerager til Lars Rasmus: dat: 9 Julij 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Maans Søevold, hvor udj Eerick Monsen er!! (og) Johannes Mons: og Mallene Maansdatter og Karj Olsdatter er udlagt tilsam/m/en 1 pd: 2 8/11 Marck Sm: for 26 rdr: 4 Mrk: 2 s: og Johannes Mons: er udl. i Grudtle 12 Mrk: Sm: for 12 rdr: dat: 4 Aug: 1742.
1742: 95b
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Jørgen Kallevog, hvor Encken Britha Pedersdatter med sine børn er udlagt helftten i Bøm/m/elens Kircke med sine Børn!! og Anpart i Jordegodset for 45 rdr: dat: 3 Aug: 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Zidsele Nielsdatter Vestvig, hvor Peder Torckelsen, Joen Torckels: Anna Marie Torckelsdatter og Daardj Torckelsdatter ere tilsamen udl: 8 ¼ Mrk: Sm: i gaarden Berje for 8 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 24 Aug: 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Peder Rasmus: Nordthuuen, er Britha Pedersdatter udlagt 7 ½ Mrk: Sm: for 5 rdr: dat: 6 Aug: 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Lisbeth Larsdatter Ersland er Enckemanden Heine Joens: udl: 17 5/11 Mrk: Sm: i gaarden Ersland for 8 rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 8 Aug: 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Johannes Alswog er Enckefattig huuset udl: 9 Mrk: Sm: i Alswog for 10 rdr: 3 Mrk: Lars Rasmusen er udl: 1 Mrk: Sm: Villum (…)øller udl: 2 Mrk: Sm: Encken udlagt 12 Mrk: Sm: for 14 rdr: dat: 7 Aug: 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ole Gabriels: Alsvog, hvor Gabriel Olsen er udl: i Lindøen 9 Mrk: Sm: for 9 rdr: og eftter andel i Laxevogen 26 rdr: Colbendt Ols: udl. i gaarden Alswog 9 ¼ Mrk: Sm: for 9 rdr: 1 Mrk: 8 s: og udj gaarden Sortland 1 pd: 2 Mrk: Sm: for 21 rdr: 4 Mrk: og Eerick Ols: er udl: i Gietung 11 ½ Mrk: Sm: for 7 rdr. 4 Mrk: udj Sortland 10 Mrk: Sm: for 8 rdr: 2 Mrk. dat: 8 Aug: 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Karj Jørgensdatter Nyesædter, hvor udj Enckemanden Mathias Lars: er udl: 1 pd: Sm: 1 g:skind for 33 rdr: Jørgen, Lars er udl: i Nyesædter 8 Mrk: Sm: for 8 rdr: og i Lunde 8!! (16?) Mrk: Sm: for 5 rdr: 2 Mrk: Erick Mathiesen udl: i Nyesædter 3 Mrk: Sm: for 3 rdr: og i Lunde 8 Mrk: Sm: for 2 rdr: 4 Mrk: Mathias udl: i Nyesædter 3 Mrk: Sm: for 3 rdr: i Lunde 8 Mrk: Sm: for 2 rdr: 4 Mrk: Berent Mathies: i Nyesædter udl: 3 Mrk: Sm: for 3 rdr: i Lunde 8 Mrk: Sm: for 2 rdr: 4 Mrk: Johannes Mathies: lige saa 3 Mrk: Sm: i Nyesædter for 3 rdr: i Lunde 8 Mrk: Sm: for 2 rdr: 4 Mrk: Britha Mathiasdatter i Nyesædter 2 Mrk: Sm: for 2 rdr: og i Lunde 3 Mrk: Sm: for 1 rdr: Zidsele Mathiasdatter udl: i Nyseter 2 Mrk: Sm: for 2 rdr: og i Lunde 3 Mrk: Sm: [for] 1 rdr: dat: 10 Aug: 1742.
Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Thom/m/es Mæckebacken er Encken udl: 7 Mrk: Sm: i Saxeide for 4 rdr: 4 Mrk: udj Culleseid 1 Mrk: Sm: for 2 Mrk: Marithe Thomesdatter udl: i Børøen 2 ½ Mrk: Sm: for 2 rdr: 3 Mrk: og Inger Thomesdatt: 2 ½ Mrk: i Børøen for 2 rdr: 3 Mrk: dat: 21 Novembr: 1742.
Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Zidsele Mathiasdatter Lillebøe hvor Hans Mathiesen er udl: i Nyesædter 1 Mrk: Sm: for 1 rdr: Karj Madsdatter i Nyesædter 1 Mrk: Sm: for 1 rdr: og Mallene Madsdatter i Lunde udl: 3 Mrk: Sm: for 1 rdr: dat: 2 Aug: 1742.
Zisilia Tørresdatter Sl: Sl:!! Helge Torckelsen Toedtlandz eftterlefverske, lader lyese sin odels og Pengemangels Lyesnings Redt till dend Jordepart udj gaarden Holme som opsidderen Niels Torckelsen paaboer og bruger, hvilcken hun eftter sin skrifttlige Anmoedning dat: 21 Novembr: 1742 siger at vere hindes Rette og Sande odell, som hun sagde at hindes Børn till sig wille indløese saa snart de saa mange Penge kand beckomme.
Publiceret Martha Sl: Knud Ifversens udstede Pandte obligation Stoer 50 rdr: som hun haver beckommet till Laans af Fogden Heiberg og Sedter der for til underpant 1 ½ Løb Sm: 1 huud i Deggernes. dat: 10 April 1742.
Publiceret Indre Haaevigens udstede bøxelsedell paa 1 pd: 1 Mrk: Sm: i gaarden Huuse til Johannes Knuds: dat: 23 Novembr: 1742.
1742: 96
Publiceret Hans Larsens udstede bøxelsedel paa (. …. ... …… udj gaarden) Røgsund til Thoer Thoersen dat: 12 Septembr: 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede Caution paa Capital 305 rdr: som hand till forsickring for opebørslerne setter Deris Mai:t dat: 27 Julij 1742.
Almuen blev tilspurt om wrag eller Strandet godz er funden dette aar, hvor til de svarede Nej. ingen forlofs penge dette aar er falden. paa deris Mai:ts beholdne Strøe godz 1 Løb Sm: 1 Vog fisk i gaarden Sæle, er ingen bøxell falden dette aar. Saa mange af Almuen som haver skydset til og fra Tingene dette aar, tilstod at have nødt sin betaling 4 s: Miilen; odelskats Mandtallet tilstod Almuen at vere Rigtig. Restandsen beløber 226 Rdr: 2 Mrk: 14 s:
Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckommende aar 1743 ere, Eerick Søevold, Niels Breckcke, Ole Gaaeseland, {Ingebrigt Ouckland,} Jens Nesse, Halfvor ibid: Lars Øyjorden eller Sæfverud, og Hans Hollund og Lars Mæckebacken.
giestgieberierne saasom Brandesund der nu besiddes og bruges af Jacob Hasse Hynnemeuer, svares foruden Kremmersædes aarlige skat, 2 rdr: naar Consumptionen ophører aarlig 9 Rdr: af Øchlands Wogens Kremmersæde, svares udj aarlig Recognition 6 rdr: af Sundstabøe Wogen et Ringe giestgiæberie kand svares udj Recognition 4 rdr: Hidschens Kremmersæde som Michel Olrich beboer, kand svare aarlig udj Recognition 12 rdr: Bømmelhafnen og Espever som af Sr: Buddes huustrue er Priviligeret, svares udj Recognition aarlig som forhen er svaret Consumption. Musterhafnens giestgieberie som er tillagt Spitzøen som Wallentinsen beboer og bruger til dels ej anden handel end som en giestgiæber, er anseet at kand svare udj Recognition aarlig 9 rdr: Folgerøen som beboes af giestgiæber von Høven, ansees aarlig for sin havende giestgiæberhandel at kand svare aarlig Recognition 5 rdr: Leervigens giestgiæberie som af Knud Krog (Krag) besides kand i høyeste ansees at svare aarlig udj Recognition 6 Rdr:
Ao: 1742 d: 26 og 27 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Søer Huglen for Halsnøe Closters Almue af Føyens og Waags Skibbreder, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Simen Brandvig, Johannes Olsen Tvedt, Johannes Heljesen ibid: Torsten Ols: NordHugelen, Anders Hofland, Maans Grofv, Ole Vold og Johannes Skomsnes, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelseddell paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: ¾ huud udj gaarden Mit Hofland til Endre Larsen dat: 4 Aug: 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Tvedt til Hans Johans: dat: 10 Martij 1740.
Publiceret Fogden Heibergs udstedde bøxelseddell paa 1 rdr:s Landskyld i gaarden Settervig till Jørgen Arnesen dat: 4 Augustij 1742.
1742: 96b
(…. …. …emse?....) 1 ½ Løb Sm: ødeliggende og dette aar af Lars Lars: svaret gresleye 1 Rdr: 1 Mrk: Urrang skyldende 1 ½ Løb Sm: ødeliggende og af Jacob Hynemeur svaret gresleye dette aar 2 rdr: Mæland, ødeliggende, men af opsidderne som i u-tide det har opsagt skall svares skat og Rettighed. Schomsnes i Waags Skibrede skyldende 1 pd: 21 Mrk: Sm: ødeligende, der af Jockum Roggen svaret gresleye 1 rdr: 1 Mrk: gaarden Fedt skyldende 2 pd: 6 Mrk: Sm: ødeliggende og af Encken Anna Sl: Witmands svaret gresleye 1 rdr: Ting skydsen tilstod Almuen at vere betalt 4 s: Miilen, Wrag og Strandet godz er ej dette aar funden. Restandsen beløber 117 rdr: 1 Mrk: 11 s:
Laugrettes Mendene som skall betiene Retten for Føyens og Waags Skibbreders Halsnøe Closters gods 1743, Povell Houchenes, Jacob Raasbøe, Peder Andersen NordHuglen, Mickell Lande og Johannes øfre Leevog, og som ingen fleere Nye var at findes, saa blef udnefnt gamle Lovrettes Mend Ole Eide, Aslack Eide og Peder Lodden.
Ao: 1742 d: 29 og 30 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Sioe for Halsnøe Closters Almue af Schaanevigs og Opdals Skibbreder, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Niels Floernes, Ole Skiellevigen, {Nie} Hagtor Lande, Jens Lande, Torbiørn Lande, {Johannes} Anders Toftte og Maans Toftte og Rasmus Sæbøe, tillige med fleere Almue som [Tinget] sam/m/e tid Søgte.
Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.
Publiceret deris Mai:ts allernaadigste giestgieberlig Privilegium for Otto Hansen Cappel at holdes i Toftte Vogen dat: 6 Julij 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 2 pd: Sm: 1 giedskind udj gaarden Eegeland [till] Poul Olsen dat: 14 Julij 1742.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: 1 buckeskind i Schiellevigen till Ole Olsen dat: 17 Janvarij 1741.
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelsedel paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: 2 huuder i gaarden Yttre Tungesvig till Niels Siurs: dat: 13 April 1742.
Almuen blev tilspurt om her i Skibbredet dette aar er funden Vrag eller Strandet godz, hvor til de Svarede Nej. Almuen saa mange som har skydset til og fra Tingene dette aar, har nødt skydz pengene godtgiort, saa vel af Fogden som Sorenskrifveren. Almuen tilstod at aftaget 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Nedre Waage er opsideren godtgiordt. yttre Bouge skyldende 1 ½ Løb Sm: er d: 31 Martij 1742 bortbøxlet til Thoer Larsen uden bøxell og med frihed for Jordebogens Indkomster eftter Kongl: Resolution dat: 16 Maij Ao: 1735 og Cam/m/er Collegii ordre af 21de ejusdem.
1742: 97
gaarden \No: 28./ Bøgstøe!! (Bogstøe) skyldende 2 Løber 18 Mrk: Sm: dette a(ar ødeliggende, der af Ma)jor Richelieu svares gresleye 1 rdr: gaarden No: (.. Wa)ttendal (….. ……) Wattendal 2 Løber 18 Mrk: Sm: aldelis dette aar ligget øde, og ej svaret nogen gresleye i gaarden øfre Waage No: 9. skyldende 2 pd: 18 Mrk: Sm: i landskyld 1 Løb Sm: ½ huud de 2de Leylendingers brug som er dend halve gaard, har uden nogen afgiftt ligget aldelis øde, og samme brug {Ley} dend 3die Leylending Lars Johans: overdraget uden nogen afgiftt. No: 10 Mit Waage skyldende 3 Løber Smør, er bortbøxlet 1 Løb 1 pd: 6 Mrk: Sm: samt det som tilhører Onerims Kircke ½ Løb 6 Mrk: Spand!! Korn med 4re aars skatt og Landskyldz frihed som Expirerer ved 1742 aars udgang, men af de øfrige 1 pd: 18 Mrk: Sm: 1 huud har ingen afgiftt veret at beckom/m/e. aftaget paa gaarden Nedre Waage er opsiderne godtgiort. Ligeledes er Ledingen vedkomende godtgiort.
Johannes Fedt haver skudt en Ulf i Uschedalen i Qvindherrets Skibbrede, hvis skind hand ved Axell Fielland for Retten lod anvise, hvor for Fogden betalte 2 rdr:
Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxellsedel paa 1 Løb 1 pd: Sm: i gaarden Hougstøl till Siur Torgiersen dat: 29 Decembr: 1740.
Siur Heljesen Opsanger som formynder for Myndtlingerne Aasmund Mickelsen, Lisbeth Mickelsdatter og Anna Mickelsdatters Arvemidler beløbende 9 rdr: 3 Mrk: 6 s: fremckom for Retten og tilbød om nogen af Almuen wille modtage disse penge imod Renters svarelse, Men som ingen anmeldte sig at ville antage dem paa Rendte, war hand begierende at pengerne maatte forsegles som og blev af Sorenskrifveren forseglet og formynderen igien leveret.
Og hermed er året 1742 ferdig avskrive.