Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 35 1741-1746 for Sunnhordland

Året 1741

1741: 1

in Nomine Jesu!

Ao: 1741 d: (.. …..) da almindelig

Waarting holdtes paa gaarden Hum/m/elvig for Waags og Opdals Skibreder

blev forige Protocol ved denne Sags Proced(ure ……………….)

Continuation fortfares (………………………………..)

hørdte nock at qvestione(… ……………………………… ……-)

ne paa Contraparte(… …………………………………………)

folck har f(oretaget? …………………………………………..)

baaden blev i støcker slagen (…………………………………..)

vidnet hør(….) sagde kunde (…………………………………..)

sig noget u-Loflig, men alleene paa An(…. ………………..)

Dals folck, var saa silde ude paa Afttenen, (………………) vid-

net saag, at der laag endeell Vngefehr 20 â 30 sild i Wisiteurens (baad?)

till 3die qvæstion svarede jae till 4de qvæstion svarede at ag-

terstafnen paa baaden var afslaget, som og at bordene var pa(…… og)

noget fra Refnet, men hvem sam/m/e haver giort, vidste eller saae vidnet

icke; det 2det vidne Mons Leerøen, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt

og forcklarede; men førend dette vidne blev admiteret til vidnesbyrds

afleg, fandt Procurator Rusk fornøden at tilspørge vidnet, hvor hand sig

opholder, endten hos sine forældre, heller er tiener af andre eller hos hvem.

Procurator Reutz Replicerede, at i hvor vell de 2de vidner Mons Leer-

øen og Jacob Leerøen ere begge tienende hos Citanterne, og saaledes er

de samme Persohner som vare paa baaden, da dend af Contraparten blev i

støcker slagen, samt tillige var Nerverende, da Dahl og forige vidne var (ud?-)

faren for at eftterforske de Persohner som skaden hafde giort, saa dog for(mente?)

Comparenten, at det ingenlunde med lov eller billighed kand for(….s)

Citanterne at føre de vidner udj denne grove og betydelige vold(s Sag)

som haves kand, og det i anledning af Lovens 1 Bogs 13 Capt: 17 art: (aller-)

mindste till at faae oplyst dend sam/m/e tildragelighed som forrige vidne forckla-

ret haver, hvor fore Comparenten Paastod vidnernis forcklaring (at usige)

eftter Stefnemaalet; Rusch, hafde faaet ved Citanternis fuldmeg-

tiges ærcklæring, eftterretning om dend formerede qvæstion og hvor til

Comparenten Reserverede sig giensvar hvor vidt dend af Mons:r Reutzes

allegerede Lovs Capt: og art: i denne Cassu kand biefaldes eller icke

naar først vidnet paa Anden qvæstion har svaret, som er de(nd om?)

Wisiteuren hans huusbonde, har faaet vide om denne tildragelighed

hvem sam/m/e for hannem har angifvet. Procurator Reutz Refere-

rede, hvor u-billig og Confus det er at vidnerne skall giøre forckla-

ring imod og over sig Self, om hvis imellem dem og deris huusbond

kand vere passeret, imod hvilcken qvæstion Comparenten i kraaftig-

ste maader Protesterede, thj kand Mons:r Rusch, bevise at d(… …-)

ner endten i en eller anden maade, for deris Eegne Persohner (…..-)

resserede i denne Sag, da kand det vel blive en post, som (……-)

des kunde tages i Consideration til paafølgende Kiendelse

da Sagen som melt, er vidnerne u-Vedkomende, (men?)

som angifvere eller hoved Mend, saa agtede Comparenten (nø-)

dig videre at svare till Mons:r Rusches tilførte, hvis (…..)

lettelig kand findes er til at hindre Sandhedz oplysning, hand der

for paastod end nu som før vidnernis forcklaringer, i(……)

dend første tildragelighed, da de alleene var paa baaden(, til?)

dend sidste. Rusch var (…….)ste tancker, at b(…..)

1741: 1b

(………………….), icke vorder af Retten afslaget, joe samme ind-

(………….) der skeede, maatte joe Contraparten klage sig u-Lovlig

(…………… …..)es, naar en angifver i fald vidnet saa er, skulle

(……………) Eegen angifven Sag, men er vidnet frj der for, følger

(…………..) at hand for saavit hand da kun var et vidne maatte

(………) vidnisbyrd, paastod der fore i krafttigste maader at vid-

net (…………) bliver imponeret at svare. Reutz kortelig ved-

(….. ………… paa?)stand en lovlig Rettergang, og formoedede at Retten

(………………….) antager vidnerne till forcklaring eftter Stefne-

(maalets …… ….)r Mons:r Rusch i hans u-billige Dessem med at

(……….. …)age de ting som hverken er paastefnt, ej heller gifvet

(…… f)or, og hvorfor vidnerne disto mindre bør paalegges at

(……….) Self, Rusch heldede sig alleene till sit forrige, med

(…… ...)etning for Mons:r Reutz, at der som Comparentens Princi-

pal havde betimmelig antaget ham till forsvar i denne ham paalagde Sag,

(…. …)ugt de fornødne og louv medholdige Messures, at hans Sag

(….) Stefnemaall, skulle faaet dend Thuur at denne Exception om

(…. .)ar, burde oplyeses eller icke, men som det icke har kundet sked

(……) førend i dag har faaet Sagen i sine hænder, saa kunde hand der

fore icke videre, besvare det af Mons:r Reutz indførte, og for det øfrige

(…)bede End nu som før besvarer qvæstionen. Eragtet. Vidnet

paalegges at svare paa dend fremsadte qvæstion, hvem denne tildrage-

lighed for hans principaler \eller Citanterne/ har angifvet. Mons:r Reutz Reser-

verede sig sin paa ancke over Rettens Kiendelse og fremdelis vedblev

sin forige paastand om vidnernis antagele. Vidnet svarede

at da deris baad blev [i] støcker slagen, Roede vidnet med sin Cam/m/e-

rat strax till Land, og angaf for sine Principaler, hvorledes

dend var bleven begiengnet og hvorledes var tilgaaet; Procura-

tor Rusch, som nu har faaet kundskab saa vel af Citanternis

egen fuldmægtig at det nu for Retten verende vidne, og hans

Cammeradt Jacob Andersen Leerøen, ere Citanternis Eegne

Tienere, og at de ved qvæstionens svar, ere angifvere, saa paastod

Rusch, i følge Loven, at de ingenlunde til vidnisbyrd i den-

ne Sag vorder admiteret, men afviste, som Sags mend med deris

Principaler; Mons:r Reutz paastod som før vidnerne afhørte

med dette tilleg at vidnerne ingenlunde kand ansees som no-

gen Sags eller hoved mend, da det er in Confessu, at baade

dend Sønderslagne baad icke er dem, men Citanterne tilhø-

rende, lige som og dend tildragelighed hvor om de skall vidne

ej er skeed mod dem eller deris Persohner men mod deris

(huusb?)under Persohner og godz; Eragtet. Som vidner-

ne Mons og Jacob Lerøen ej alleene befindes at vere tienere af Ci-

tanterne men end og angifvere for dend første tildragelighed i

(Sagen? saa) kand de icke som u-villige, men som partische vidner

(vidne) eftterdj her findes ofverflødige vidner paa Contrapartens

egen part og Contrapart, kand betiene sig af til fuld-

kommen oplysning om dend første \omtvistende/ tildragelighed, da baadestafnen

blev i støcker slaaet, og alt saa disse tienere her om ej imod Lovens 1 Bogs

(.. Capt:) 7 art: kand til forhør antages, Men hvad som samme aftten

skede mellem Citanterne og Contraparten, eftter at de haver

(…. ..)ne Principaler i baaden med sig, der om billiger

(Loven?) at de bør aflegge sit Sandhedz vidne

1741: 2

Procurator Reutz med Reservation i beleylig tid paa an(ckede dend) Er-

gangne Kiendelse, urgerede for Sagens fremme vidnernis (førelse?)

saa vidt de er tilladt. der paa forcklarede vidnet Mons Leerøen at

eftter at Contraparten har tvinget dem fra sine garn, da Roede de til

Land, og angaf hvorledes var tilgaaet og fick saa sine huusbunder Wisi-

teur Dahl og giestgieberen Tollef Bochen i baad med sig, Roede de saa

till et Næs, og biede paa {de} Contraparten som og kom (i baaden?, ….-)

ne af dennem sagde, der er dend baaden som vj slog (sønder .........) siden (….)

paa spør Halfvor Dahl hvor for de slog hans baad i Støcker da svarede Contrapar-

ten Mickel Nysheller at det var icke dend før(ste ………………) Con-

trapartens baad at ville føre dend i Land for at (…e) Kiendelse paa

folckene, men Mickel Nøsheller tog en stock holdte dend i veiret og sagde

at fanden skulle tage dem, der som lod fløtte sig i land som heller icke skede

og i det sam/m/e springer en op i baaden som gaf sig Nafn at findes i Klesvigen.

Procurator Rusch ved dette vidnis forcklaring af Protocollen maa for-

nem/m/e at vidnet tvert imod dend gifne Eragtning /: dend Rusch i sin

tid, i henseende til dissen Conclusion vill have sig Reserveret at

paatale :/ tillader vidnet at forcklare fast gandske Sagens sammen-

heng, om dend saa har veret, og der for begierede at (……………….)

Procurator Reutz hvad hans indførte angaar, da ville hand Erindre h(….)

forud at hand observerer, hvad vidnets forcklaring er, førend hand (….-)

selig hen Resonerer, og ellers tilspurte vidnet, om icke Citanten Dal til-

spurte Mickel Neusheller, om hans dreng og dend anden dreng Jacob

Leerøen har begaaet noget u-Lovligt, siden hand saaledes slog baaden

i Sønder for dem, og hvad hand svarede. Rs:!! (svarte) Mickel Nøsheller

svarede at hand icke fandt dem paa nogen u-Lovlig gierning;

Reutz tilspurte vidnet om hand kand Erindre sig hvad ord Mickel Nøsheller

brugte til sin undskyldning, da Wisiterer Dal giorde dette spørsmaall

till ham, vidnet svarede, hørte at Mickel Nøsheller sagde at Halfvor

Dals folck war saa silde ude paa afttenen og optog sine garn, som hand

formente var imod dend lovlige fiskeries skick og sædvane.

til sidst spurde Reutz om icke Mickel Nøsheller sadt sig imod at fare i Land

som forhen er besvaret. paa spørsmaall svarede vidnet at dette

passerede om afttenen Klocken Vngefer 10 slet, tisdagen eftter Kyn-

delmisse dag; paa Spørsmaall svarede vidnet, eftter at de har faaet

skade paa sin baad, Roede de strax i land, og da de Roede der eftter ud, kunde

det Vngefer vere 1 tim/m/es tid førend de kom i Land igien; videre haf-

de parterne icke vidnet at tilspørge; det {Andet} \3die/ vidne Jacob Leer-

øen tiener hos Tollef Gabrielsen Bochen, eftter aflagde Eed eftter Loven

vandt og forcklarede, i allemaader lige som forrige vidne vundet og udsagt

haver, undtagen at dette vidne icke erindrer eller hørdt at Mickel Nøsheller

paa anckede at de var forseent ude og optog sine garn; forcklarede der hos

at da de fick Skade paa sin baad, var Klocken enda icke 10 slet om afttenen.

Rusch tilspurte begge disse afhørdte vidner, dend ene qvæstion om de icke

omvundne aftten eller nadt, udsadte sine sildegarn, Vngefer Klocken .. Eft-

termidagen, og tog taget!! Dem saa op om afttenen; vidnerne svarede at de

icke udsadte sine garn førend paa dend omvundne tid om afttenen, da de fick

skade paa sin baad. det 4de vidne Niels Klæsvigen eftter aflagde Eed eftter

Loven vandt og forcklarede, paa disse af Procurator Reus fremsatte

qvestioner først, om hand kand Erindre sig hvad tid om afttningen Mickel

Nøsheller med sit følgeskab forud!! (for ud) fra Klesvigen, hvad tid de kom tilbage

igien, og hvad hand hørte af Mickel Nøsheller udtale om det saaledes

passeret med Citanternis baadz Sønderslagelse; 2det om hand icke om Mor-

genen der eftter hørte noget af bem:te Mickel Nøsheller, tale (…) som (……..)

1741: 2b

(…………) 3de om hand icke ved at Nafngifve de Persohner som var paa

baaden med Mickel Nøsheller samme omvundne aftten.

Niels Klæsvigen forcklarede paa første qvæstion, at i Kleswigen laag til huus eller Loge-

mente Vngefehr 30 Mand, som udstyrede Contraparten Mickel Neusheller med

følgeskab till at efttersøge som en almindelig skick i fiskeriet, om nogen

(kunde?) befindes paa fiskevogen at optage garn og Tiende sild der af, eftter at alle

(…. {var}) har udsadt sine garn og Roet i Land om afttenen, og da de kom der

(ud) og kom (…………..) igien, hørte vidnet at Mickel Nøsheller sagde hand

(fan?)dt en baad (paa fiskevog?)en som hand sagde de slog stafnen af, som tilhørte Hal-

fvor Dahl; paa 2den qvæstion svarede, icke hørte andet end hvad som paa

første qvæstion forcklaret er. Vidnet Lars Eide eftter aflagde Eed eftter

Loven vandt og forcklarede, ved aldelis indtet at udsige, saa som vidnet

icke var der tilstede. Vidnet!! (Procurator) Reutz holdte u-fornøden at faae nogen

forcklaring ført af de 2de vidner Abelone Absolonsdatter og Ole Joens:

(Bu?)ssesund, men eftter som Sagen, med de allerreede førte vidner saa-

ledes tilstreckelig er oplyst, at indstefnte Mickel Nøsheller Self 8de

paa en baad har gived sig ud dend paastefnte aftten paa Søen, og der paa

en meget forunderlig dristig og strafverdig maade, dend mørcke aftten

(stu?)nd, har slaget Citanternes baad stafnen af, og i sønder, hvor ved de-

ris Lif lettelig kunde staae i fare, og det under Nafn at Citanternis

(baad?) skulle have begaaet u-Lovlig fiskerie, eller fisket i u-beleylig tid

hvilcket dog icke i mindste maader, endten er bevist eller skall kunde be-

vises, thj lad vere at saadan forseelse af dem var begaaet, saa burde dend

indstefnte og medfølge, icke saa u-Loflig søgt Revange, men deris for-

meentlig tiltale, paa lovlig maade mod dennem udføre, alt saa

giorde Comparenten denne i Rettesettelse, at indstefnte Mickel Nøs-

heller i anledning af Lovens pag: 949 art: 24. /: thj endskiønt sam-

me Lovens art: ickun taeler [om] saadanne overfald som skeer paa

Land eller Vey, saa kand dog denne Cassu som er sked paa Søen, og saa

meget mere disto farlig Appliceres her paa :/ bør undgielde, naar

denne Lovens art: Confereres med eftterfølgende andre art: saa som

Pag: 996 art: 20de et: 845 art: 21de og 6te bogs 15 Capt: 1 art; item

at oprette Citanternis baad med 4 Rdr: og Endelig at Erstatte

Citanterne denne Processens beckostning med Comparentens skydz

frem og tilbage samt Sollario in allis 20 Rdr: Ligesom hand i øfrigt

overlader til Retten at paackiende hvad anden undgieldelse dend

indstefnte kand have Meriteret med Mulct, for dend Hazard som Ci-

tanternis folck var undergifven, i fald baaden med alle formedelst

haarde og stercke slag blev givet, havde Refnet i sønder, i det øfrige

(…) hand Comparenten sine Principaler Reserveret deris lovlige

tiltale imod dend indstefntes følgeskab, endten ved âparte Stefne-

maall, eller med Continuations stefning under denne sag, lige som

hand fornemmer Contraparten vil tage sin Tuur an till.

Contrapartens fuldmegtig Rusch Replicerede paa Mons:r Reutzes

tilførte, at denne Sag for hans Principal medfører saadanne Con-

(seqve)ncer at hand u-forbigiengelig ved et i denne Sag udstedde

Contra stefnemaall, maa observere hans Principals Tarv, da hand

(……) at anlegge Sagen paa saadan foed og grund at Dommeren med

sine Meddoms Mend kand faae en fuldkomen Ide, om Sagens

rette sammenheng, alt saa haabede Rusch at Dom udj Sagen icke

(icke blir fe)ldet, i Sær da hand nu under Sagens Examination og ude-

(……….) har maattet faae af Citanternis Eegen tienere det

(……) spørsmaall, at om Contraparten hafde dem noget at til-

spørge, maatte saadant ske ved stefnemaall og bevis, hvor for hand

1741: 3

begierede Retten billiger hans paastand.

Reutz Protesterede i Anledning af Loven som icke tillader opsettelse i [Sagen]? Uden begge parters Samtycke, men paastod Endelig Dom udj Sagen;

Eragtet.

Till førstholdende Som/m/erting eftter Rusches paastand udsettes Sagen, till hvilcken tid hand indstefner og in Caminerer Sagen paa lovlig maade, og Sagen til Doms Proceqveres.

Publiceret Biscop Bornemands udstede bøxelseddell paa 1 Spand Smør ¼ huud i gaarden Grimsland till Halstein Olsen dat: 20 Decembr: 1740

Hvor da Procurator Rusch, i Rettelagde (paa Nerverende?) Almuen af Waags Skibbrede deris vegne, udstede stefnemaall dat: 15 Martij indeverende aar, Contra Jens Hansen Meyer boende udj (..)vogen i Waags Skibbredes Ting Laug beliggende, fordj hand skall have imod Loven, udgaaende Kongl: Reschripter og øfrighedz giorde foranstaltninger, udsatt i dette indeverende aars almindelige Taarske fiskerie, Eendell hans Eegne Torskegarn, da dog Almuen alleene Bruger fiskesnøre for at fiske med Angell hvad fisk faaes kand og v(ar?) eftter det der om forfattede skrifttlige Stefnemaalls indhold, saa vell som og at anhøre de indstefnte vidner Niels Salthellen, Jacob Steenevigen, og Joen Diu(pe?)vogen, som og ligeledes ved stefnemaalet er indckaldet sit vidnisbyrd at aflegge, hvilcket stefnemaall er dat: 15 Martij 1741 saa meldende.

Jens Hansen Meyer blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare,

hvor eftter Stefnevidnerne blev paaraabt saa som Lars Olsen Rabben, og Niels Salthellen, som fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at have denne Stefning forckyndt i Jens Hansens Eegen paahøer for hans Eegen boepæell Vngefer 4 Veger!! (Uger) paa 3de

dager Nær, som fattes at icke varselen var forckyndt med fulde 4re Uger. og da Dommeren hafde ad Protocollam oplæst disse ord for fuldmegtigen af 4re Ugers fulde Warsell maatte hand der for uddrage sig en Exception som Dommeren ved Een interlocotorie Kiendelse kunde afviise Stefnemaalet, formedelst Sildig forckyndelse for Contraparten, og saaledes denne Sag (som) medfører Conceqvence henviile, men for at foreckomme saadan i forveyen allegerede fuldmegtigen Lovens 1 Bogs 13 Capt: 7 og 8 art: som viiser hvorledes at Kald og Varsel skall skee for dem som boer baade i Bye og for dem som boer paa Landet nu er det af Fogden i følge Skatte Forordningen berammet og af Stiftts Befalings Manden Abproberet, at her paa (in)den Ting stedet Hummelvig holdes for Opdals og Waags Skibbreders Almue d: 10 og 11 April Skatte og Sageting (….m)met, det formente Comparten!! at vere et Ting(….) endskiønt 2de Skibbreder, jae det kommer der till at Contraparten i egen Exception imod Stefnemaalets forckyndelse

1741: 3b

(…. haftt) at indvende, saa formente fuldmægtigen for Almuen at Stefnemaalets forckyndelse er lovlig, og at de indstefnte vidner vorder i Eed tagne og afhørte.

Eragtet.

Stefnevidnerne hafver afhiemlet at Stefnemaalet er bleven forckyndt Jens Hansen Meyer med 3de uger og nogle dagers warsell, som fuldmægtigen siger at warselen er for sildig \som dend og er eftter Lovens pag: 38 art: 8/ i hvilcken henseende (…….) at vidner icke denne sinde kand eller tillades at aflegge sit vidnisbyrd, forinden Fuldmægtigen tager nydt stefnemaall till neste Ting, som naar hand til dend tid lader det i følge Loven for Contraparten forckynde skall saa vell vidner afhøres som anden bevisligheder hand agter nødig at producere, skal blive modtaget.

Denne Rettens gifne Eragtning begierede fuldmægtigen beskrefven til sit behørige tid og stedz paa ancke, til forvendtelig underckiendelse og Satisfaction for hans Principaler (…) opholdende Rettes nydelse.

Anders Norbust haver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne, Hans Wermedall og Ole Giellefald for forøvede overlast imod Citanten, og der om indstefnt dennem at anhøre vidnet

Jacob Opdals Eedelige udsagn, samt at betale bøder samt omckostninger ved Dom at blive tilfunden at svare.

Dend indstefnte Ole Giellefald blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare;

Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Hans: Møcklestad og Ole Holleckim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Ole Giellefald til dette Ting med 14 dagers lovlig Kald og Varsell saa vell som for Hans Wermedall og vidnet forckyndet samme Varsell.

Procurator Rusch tager til gienmæele i Sagen paa sin Principal Hans Vermedals vegne.

Citanten Anders Nordbust paastod at hans indstefnte vidne maatte Eedfæstes og afhøres.

Widnet Jacob Opdall blev paaraabt som fremstod for Retten og hørte at Eedens forcklaring for ham blev oplæst og der paa formaenet at udsige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed. Hvor eftter dito vidne eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at om Sanct Hans dags tider 1740. kom vidnet gaaende en Mandag eftter Middags tider till Citanten paa Gaarden Nordbust for at afhendte Eendell Koll, som Citanten vidnet har lovet, og bad at maatte faae forlof at flecke sig nogen bast i Citantens skoug som hand fick tilsagn og løftte paa, gick saa i skougen Vngefer 3 Timer hvor da {Ci} Ifver Norbust Raabte paa vidnet at skulle see i hvad tilstand Citanten var og hvorledes hand war slaget, og som vidnet var hen og besaag Citanten var hand slaget over skuldrene men hvem som slog ham saag vidnet icke, dog hørte vidnet Citanten sagde, at Ole Giellefald har slaget ham, (men kunde?) icke nefne at nogen anden har slaget ham, gick saa eftter anmodning af Iver Norbust til et andet sted i Skougen (hvor Cla)mmereiet holdtes, og saag Citantens hufve laag paa (en stufv?)e i skougen, men hvorledes dend var komen der vidste vidnet icke; videre hafde vidnet icke at forcklare.

Citanten begierede der eftter om hvis Passeret er, Tingsvidne beskreven hvilcket af Retten blev bevilget.

1741: 4

Odelskats Mandtallet for Opdals og Waags Skibbreders Almue blev for Retten oplæst, og af Almuen ej imodsagt. hvilcket blev taget under Rettens forsegling.

Fogden i Rettelagde Thommes Johansen Flyensfers qvittering for et Fustagie funden wrag viin ham betalte biergeløn {4 Mrk: 8 s:} 1 rdr: 5 Mrk: 10 2/3 s: og for at føre Fustagiet til Toldsteden 4 Mrk: 8 s: Ligesaa Gerdt og Mathias Witmand for et Fustagie Sød vin betalt dem biergeløn 3 Rdr: 4 Mrk: 6 s:

Almuen af Opdals og Waags Skibrede sagde at ingen Jorder paa Halsnøe Closters gods er for 1740 bortbøxlet uden ½ Løb sm: ½ huud i øfre Wage!! (Waage).

Ao: 1741 dend 13 og 14de April blev holden almindeligt Vaar Skatte og Sageting paa Gaarden øfre Waage for Strandebarms og Qvindherretz Skibbreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig Hendrick Dybsland, Arne Berge, Taarbiørn Riisa, Godtskalck mit BørsEim, Ole Indre BørsEim, Lars Øye, Knud Backcke, Niels Grønnevig tillige med begge Lænsmændene og Almue fleere som Tinget samme tid Søgte

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige tinge

Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Fugleberg till Ole Ols: som bøxelen haver bet: med 8 Rdr: 3 Mrk: dat: 13 April 1741.

Publiceret Niels Torgildz: Tvedtz med fleere interessenteres udstede Skiøde paa 1 Løb 2 pd: 23 167/168 Mrk: Sm: i gaarden Mundeim til Anders Andersen dat: 31 Octobr: 1740.

Publiceret Hans Torgilds: Giøen med fleere interessentere deris udstede Skiøde paa 1 ½ Løb Sm: i gaarden Linge til Johannes Pedersen dat: 31 Octobr: 1740

Publiceret Hans Rasmus: Brues udstede bøxelseddel paa 21 Mrk: Sm: till Soldatt Iver Nielsen som bøxelen haver bet: dat: 21 Martij 1741.

Publiceret Anders Willensens!! (Willemsens) udstede bøxelsedel paa 3 Spand sm: udj gaarden Tvedt, til Knud Hendricks: som bøxelen haver betalt dat: 9 April 1741

Publiceret Anders Andersen og Guldbrand Andersens udstede Skiøde paa en Skougeteig med Saug og Stem, kaldes Øyerhafns Teigen till Niels Gidtlesen som der for haver betalt til begge Selgerne 4 Rdr: 1 Mrk: dat: 13 April 1741.

Fogden Heiberg hafver till dette Ting ladet indstefne Soldaten Lars Olsen Kysnes, formedelst begangne Leyermaall med Blandseflor Kysnes og i forvendtning at Factum war kundbar, forinden Ermelte {Sag} Contrapart lod sig paa Sessionen in Mayo 1740 enroulere for Soldatt er hand her om indstefnt at anhøre eftterskrefne vidners udsagn og forcklaring saa som vidnet Guldbrand Colbendtsen Kysnes, Torsten Torstensen Qvillingehammeren, Hans Knudsen Gougsvig, Anders Helle, Jaen Øye, Christj Monsdatter Øye og Ole Endresen Lioenæse, allene till et Tingsvidnis Erholdelse.

Soldatten Lars Olsen Kysnæsses Cheff eller Capitain VelEdle Hr: Mouritzen war ved Sagens eller widnernis afhørelse for Retten Nerverende og paa Soldattens vegne tog til gienmæele i Sagen, og tillige vedstod at Soldatten som nu icke møder, haver till dette Ting faaet lovlig Kald og Varsell.

Fogden Heiberg paastod at de indstefnte vidner, (de man)ge af dennem som nu møder maatte Eedfæstes og afhøres, hvor eftter vidnerne eftter paaRaab fremstod for Retten, da Eedens forcklaring af Dommeren for dennem blef oplæst, og formaenet at sige sin Sandhed og vogte sig for MeenEed.

hvor paa vidnet, Guldbrand Kysnes paa Spørsmaall, om hand icke hafde hørt at Lars Olsen Kysnes hafde besvangret Blandseflor Maansdatter, førend at hand paa Sessionen som Soldatt blev enrouleret, hvor paa hand eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og og for-

1741: 4b

cklarede, at da Sessionen holdtes paa Terøen in Mai 1740 møtte der vidnet som Soldatt, og hørdte imidlertid at Hans Gougsvig Sagde, at Soldatten Lars Olsen Kysnes skulle have besvangret Blandseflor Monsdatter, hvilcket vidnet hørdte paa Sessions stedet, afttenen førend Sessionen holdtes og dagen der eftter, da Lars Olsen till Soldatt blev enrouleret.

Vidnet Torsten Qvillingehammeren, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, hørdte blev fortaalt paa gaarden Aarsand Mandagen for Sessionen 1740, at Lars Olsen Kysnes skulle have besvangret Blandsefloer Monsdatter, og Tisdagen der eftter, Reiste Lars Olsen till Sessionen paa Tærøen, som holdtes dagen eller onsdagen der eftter Samme gaard Aarsand, hvor vidnet hørdte dette fortelle, er liggende i Strandebarms {præste} Skibbrede og Qvindherrets Præstegield.

Vidnet Hans Gougsvig, boende i Strandebarms Skibbrede og Qvindherretz Præstegield eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Søndagen for Sessionen holdtes var vidnets dreng paa Kysnæs og kom samme dag hiem igien, og fortaalte, hørdte, at Tøssen Blandseflor Monsdatter, tilstod at Lars Olsen Kysnes har ligget hos hinde, ligesaa fortaalte drengen at Blandsefloers Sødster Christj Monsdatter saa vell som Jaen (Joen) Øye \af Qvindherrets skibrede/ var der samme tid, for at ville høre hvorledes med Lars Olsen og Bladsefloer Monsdatter tilstod.

Vidnet Ole Lioenæs boende i Strandebarms skibbrede paa Liusecklosters gods, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at Søndagen for Sessionen holdtes, eftter hand kom hiem hos sin huusbund Hr: Capitain Budtler paa gaarden Kysnes, hørdte hand der blev sagt, at Lars Olsen, hafde besvangret Blandsefloer Maansdatter, og tisdagen der eftter Reiste Lars Olsen till Terøen hvor Sessionen holdtes dagen der eftter som var onsdag Ao: 1740.

Vidnet Christj Monsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i Paaske hellige dagerne 1740 hørdte vidnet af sin Sødster at Lars Olsen hafde besvangret hinde, hvilcke begge var Reist paa dend tid till gaarden Øye hvor vidnet paa dend tid tiente, i Qvindherres Skibbrede; Hr: Capitain Mouritzen tilspurdte vidnet om Blandseflor Monsdatter, Paa forbem:te tid tilstod for vidnet at Lars Olsen hafde besvangret hinde. Rs. jae. forcklarede ydermere at vidnet tillige med Jaen Jaensen Øye Reiste till Blandsefloer Monsdatter Søndagen for Sessionen holdtes, da baade Vidnets sødster Blandsefloer Monsdatter og Lars Olsen begge tilstod, saa vell i vidnets, som Jaen Øyes Nerverelse og paahør, at hand hinde hafde besvangret.

Fogden lod tilføere at hand holdte u-fornøden at opholde Sagen eftter de andre indstefnte vidners føerelse som nu icke møder, altskiønt hand kunde forskaffe lige saa mange vidner som Allerreede ere førte, men som hand allerreede har bevislig giort, at Factum har veret aabenbaret, saa vell i Strandebarm som Qvindherretz Præstegielder Meenighederne till forargelse, førend Lars Olsen till Soldat blev enrouleret saa Paastod Fogden følgelig dend allernaadigste Reschript af 3 Febr: 1738 at ermelte Lars Olsen bør for sit begangne Leyermaall af denne Redt lide Dom till Straff og aabenbare Skrifttemaall, eftter Lovens 6te Bogs 13 Capt: 1 art:

Hr: Captain Mouritzen Protesterede imod Fogdens tillførte, at om endskiønt besvangrelsen war sked i dend tid at Soldatten Sorterede under dend Civile Jurrisdiction, saa blef dog icke Sagen i dend tid mod ham, Proceqveret, førend nu og eftter dend tid Lars Olsen til Soldatt er bleven enrouleret, hvor Fogden for dend Militaire Jurrisdiction maa eftter hans formeening blifve tilholdt ham at hende Dom.

{Hvor eftter udj Sagen blef Dømt og afsagt.}

Fogden Replicerede og forestillede Retten at det ickun holdtes 3de Ting det heele aar igiennem, hvor til slige Sager kand indstefnes, hvilcket mand faaer oppebie, om endskiønt Factum (lige?) forud kand vere beckiendt, indstillede der for till Retten (om?) det kunde befrie nogen for Lovens straff og brøde, som imidlertid (forh?)aste med at blive enrouleret till Soldatt, for at undgaae straf Refererede sig i det øfrige till sin forrige paastand og paastod Dom

Hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.

Dend (Sag angaaende?) indstefnte Persohn Soldatt Lars Olsen Kysnes Depen-

1741: 5

derer icke {af de} paa denne tid af dend Civile Jurrisdiction, udj hvilcken henseende ej heller over hannem for denne Redt kand afsiges Dom; men som dend indstefnte Contrapart allerreede er Soldatt, saa henvises, Fogden for Krigs Retten over hannem at hende Dom.

Fogden begierede hvis passeret er beskrefven som blev bevilget.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Engel Olsdatter Møchlebust i Qvindherretz Skibbrede beliggende, hvor Creditor Mathias Dahl er udlagt i gaarden Kierland 90 Rdr: Fogden Sr: Andreas Heiberg udlagt til underpant i gaarden Kierland 50 Rdr: Torger Helle udlagt i gaarden Kierland til underpant 30 Rdr: Brynnild Skaarpen udlagt i gaarden Kierland underpant for 20 Rdr: og Gunder Myre udlagt til underpant i gaarden Kierland for 10 rdr: Enckemanden Søfren Møchlebust udl: i gaarden Møchlebust 2 pd: 6 Mrk: Sm: for 54 Rdr: Sønen Rickert Søfrensen, Giert Søfrensen, Anna Søfrensdatter, Karen Søfrensdatter, Anna Kirstinna Søfrensdatter, Britha Søfrensdatter, Johanna Søfrensdatter tilsammen udl: 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Møchlebust, for 54 Rdr: dat: 11 Decembr: 1739

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Joen Olsen Bream, hvor Encken er udlagt 1 pd: 2 ½ Mrk: Sm: i Bream â 3 Mrk: er 13 Rdr: 1 Mrk: 8 s: Ole Godtskalcksen udlagt 32 Mrk: Sm: for 16 Rdr: Berthe Godtskalcksdatter i Bream udl: 8 Mrk: Sm: 4 Rdr: dat: 17 Decembr: 1740.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Gurj Samsonsdatter \Øyerhafn/ hvor Enckemanden er udlagt 8 Mrk: Sm: udj gaarden Søre Strønen i Ous Skibrede beliggende for 8 Rdr: dat: 9 Febrj: 1740.

Odelskats Mandtallet for Strandebarms Skibrede som og for Qvindherretz Skibrede blev oplæst og taget under Rettens forsegling. Dessignationen over førstebøxlerne blev fremlagt, hvor ej paa tilspørgelse er mere af Halsnøe Closters godz udj Qvindherretz Skibrede bortbøxlet end ½ Løb Sm: 1 huud udj gaarden Røsseland, hvilcket blev taget under forsegling.

Lige saa fremlagde Fogden Lænsmanden Søfren Møcklebustes qvittering for Skatterne af dend afbrendte gaard Lund No: 15 i Qvindherretz Skib: bispestoelens godz som opsideren er godtgiort 2 Rdr: 6 5/9 s:

Restandsen for Strandebarms Skibrede 144 rdr: 3 Mrk: 13 s: Ligesaa Restandsen for Qvindheretz Skibrede beløber 85 Rdr: 4 Mrk: 7 s: som blev taget under Rettens forsegling.

Ao: 1741 dend 21 og 22 April blev Retten Betient paa gaarden Ramsvigen udj Etnes Skibbrede beliggende, udinden en odels Prætention som Halle Ramme formerer paa gaarden Ramsvigen, hvor da Retten blev betient med eftterskrefne Laugrettes Mend, Maans Støele, Siur Støele, Joen Støele, Anders Østrem, Lars Østrem, Taarbiørn Wae, Erick Sille og Peder Wae;

hvor eftter Citanten Producerede sit till denne Rettes dag udtagne Stefnemaall som er dat: 8 Decembr: 1740 saa Lydende.

Contraparten Jacob Ramsvigen tilstod at denne Stefning er hannem lovlig forckyndt, saa vell 14 dager for Juell 1740 som og havde hand till denne tegtedag faaet lovlig warsell.

Citanten paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres hvor paa vidnerne for Retten blev fremckaldet, da Eedens forcklaring af Louv bogen for dennem blev oplæst og formaenet at vogte sig for MenEed, men udsige Sandhed. hvor eftter

Vidnet Rasmus Frette fremstod for Retten og sagde at vere 66 aar gammell og forcklarede at Sl: Joen Ramsvigen kiøbte gaarden af Sl: Tollef Eeckrem og paa spørsmaall svarede at Sl: Joen Ramsvigen beboede gaarden saa snart hand kiøbte dend, men hvor lenge hand eller hvor mange aar hand dend beboede forinden hand ved døden afgick vidste vidnet icke, Procurator Rusch paa Contraparten Jacob Ramsvigens vegne, \tilspurde vidnet/ om icke Jacob Ramsvigen blev eftter hans Sl: Verfader Joen Ramsvigens død, Eiere og beboere af gaarden Ramsvigen

1741: 5b

og hvor lenge hand dend har beboet; Rs: eftter Sl: Joen Ramsvigens død, kom Thoer Ingemundsen Hamre /: som hafde Sl: Joen Ramsvigens datter Marithe Joensdatter till æcte :/ till gaarden Ramsvigen som dend beboede indtill hand ved døden afgick, men hvor mange aar hand dend beboede og brugte, vidste vidnet icke; vidnet blev tilspurt hvor mange børn Sl: Joen Ormsen Ramsvigen eftterlod sig, Rs: eftterlod sig en Søn og en datter, Sønnen Nafnlig Tollef Joensen Ramme, og Marithe Joensdatter som hafde til æcte Thoer Ingemundsen Hamre hvor med hun ingen Børn auflede; men hindes Broder Tollef Joensen hafver eftterladet sig 5 Sønner, hvor af Citanten Halle Tollefsen er dend ældste Søn: for det 2det tilspurte Rusch vidnet, om hand er vidende, at i all dend tid Contraparten har beboet gaarden har veret allermindste ancke af Citanten som Loven udj 5 Bogs 3 Capt: 2 art: dicterer, vidnet svarede Nej vidste det icke; videre Ercklærede Parterne icke hafde vidnet at tilspørge:

det andet vidne Peder Ramme, fremstod for Retten og sagde at vere 66 aar gammell, forcklarede, at Sl: Joen Ormsen Ramsvigen kiøbte Gaarden Ramsvigen af Tollef Eegckrem, og straxen tiltrede og beboede gaarden, {hv} men hvorlenge hand dend beboede indtil hand ved døden afgick vidste vidnet icke; i øfrigt forcklarede vidnet i alle maader lige som forrige vidne vundet og udsagt haver, med dette tillæg at saa snart Sl: Thoer Ingemundsen Hamre ved døden afgick, kom Jacob Ramsvigen \i/ ægteskab med dend Sl: Mandz huustrue Marithe Joensdatter som var datter till Sl: Joen Ormsen Ramsvigen, og saaledes haver Contraparten Jacob Ramsvigen beboet og brugt gaarden Ramsvigen till denne tid som eftter {h} det vidnet haver hørt skall Vngefer vere mere end 20 aar, og imidlertid haver icke hørt at gaarden haver veret af Citanten paa ancket, videre hafde vidnet icke at forcklare;

det 3die vidne Lars Ohnsteen sagde at vere, 74 aar gammell, og i øfrigt forcklarede i allemaader ligesom nest forrige vidne vundet og udsagt hafver med dette tilleg at Sl: Joen Ramsvigen beboede gaarden Ramsvigen 17 aar, og hans datters Mand Thoer Hamre beboede gaarden eftter ham Vngefer 2 ½ aar, hvor eftter Jacob Ramsvigen kom udj æcteskab med dito Thoer Hamres eftterlatte Encke, som var Joen Ramsvigens datter Marite Joensdatter, og med hinde beboet gaarden Ramsvigen indtill hun ved døden afgick for 2 â 3 aar siden, og fra dend tid {Jacob} \Joen/ Ramsvigen kiøbte gaarden og indtill denne tid, sagde vidnet at det er nu 45 aar; Vidnet forcklarede paa Rusches qvestion, at Jacob Ramsvigen u-paa Ancket og u-ckiert har beboet gaarden Ramsvigen i 26 aar. partene ærcklærede ej hafde dette vidne mere at tilspørge.

det 4de vidne Hans Hofland sagde at vere 67 aar gammell, og forcklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver undtagen at dette vidne ej ved eller Erindrer hvor mange aar Joen Ramsvigen beboede gaarden, ved heller icke hvor lenge Jacob Ramsvigen

1741: 6

gaarden har beboet, og i dend tid vedste heller icke at Citanten haver gaarden paa ancket førend nu paa denne tid.

Vidnerne blev der paa fremckaldet, hvilcke alle med opragte fingre, aflagde sin Eed eftter Loven og beckrefttede at de ej Rettere eller Sandere ved at udsige end de nu allerreede vundet og udsagt haver.

Citanten fremlagde Pengerne i Retten og tilbød Contraparten Jacob Ramsvigen om hand dennem ville i mindelighed modtage.

Procurator Rusch der paa svarede, at hans Principal ingenlunde godvillig og uden Dom modtager de anbudne Penger, saa som hand formeener at vere nermeste gaarden som en Sand og berettiget odels Mand, hvor fore hand begierede at Citanten ville igientage sine Penge, indtil Dom udj Sagen bliver afsagt, hvilcke hand og til sig annammede.

Citanten Producerede Præstens attest, hvad tid hand var føed dat: 16 April 1741. Lige saa Præstens attest hvad tid Contraparten blev trolofvet med Citantens Sl: faster dat: 20 April 1741. Citanten paastod at Jacob Ramsvigen maa blive paalagt af Retten at fremviise hvad skiøder og skifttebrefver hand kand have i verge till bevis om gaarden Ramswigen.

Procurator Rusch paa hans Principals vegne svarede at naar Citanten eftterlefver Lovens 5 Bogs 5 Capt: 5 art: med at beviise at hand er odels og Eiermand til gaarden hvor om nu tvistes, skall Contraparten vere villig at fremlegge hvad adkomst hand til gaarden haver, men forinden dis haaber Comparenten at Dom/m/eren ingenlunde ved Eragtning paalegger Citanten saadant imod dend allegerede art:

Citanten Endnu tilspurde vidnet Hans Hofland om icke Erindrer hvor mange aar det er siden, at Sl: Joen Ormsen Ramsvigen kiøbte gaarden Ramswigen, der til vidnet svarede at \Sl:/ Joen Ramsvigen kiøbte og beboede gaarden Ramsvigen førend vidnet kom till at beboe sin gaard som er nu 44 aar siden.

{Citanten} \Contrapart:/ Jacob Ramsvigen begierede at hans Procurator Mons:r Rusch ville levere ham hans skiøder og beviser igien, men Rusch vill icke levere dem fra sig.

Citant: Halle Ramme Sagde at eftterdj {Citanten} \Contrapart:/ icke vill lefvere beviser, skiøder og skifttebrefver i Retten, saa begierer hand at Sagen af Dommeren maatte till en anden beleylig tid \blive/ udsadt, till hvilcken tid hand ville indstefne fleere vidner og da Producere hvad mere beviser hand till Sagens oplysning finder fornøden, till hvilcken tid hand og vill Proceqvere Sagen till Doms;

der eftter lefverede og Producerede Rusch ved Contraparten sin Principal Jacob Ramsvigen Tollef Egckrems skiøde udsted til Citantens faderfader Joen Ramsvigen dat: 4 Febrj: 1700 saa meldende; Ligesaa Producerede et skiøde af Citanten udsted til Contraparten dat: 15 Janv: 1735.

1741: 6b

Rusch der eftter som har maattet fornummet at Rettergangs maade icke som Loven allernaadigst bevilger skeer og pleyes, ved det imidlertid da Rusch ville videre fremføre sit Dissein, udj Sagen til hans Principals forsvar, men har maattet frafalde Sagen, till videre forsvar, i alt hvad Passeret er till denne tid, med Reservation i sin tid og paa sit sted, og der fore nu alleene ville vendte hvad videre Citanten paa sin side til Sagens Endskab ville fremføre.

Citanten Halle Ramme Proponerede at siden Contraparten haver Produceret skiøderne, saa begierede hand at hand maatte Erholde Dom udj Sagen, saaledes at all gaarden Ramsvigen maatte blifve ham tilfunden undtagen 9 Mrk: Sm: som Grindems Kircke er tilhørende;

{Cit} Contraparten bevisede med skifttebref dat: 15 Augustij 1714, at hans Sl: fader Haldoer Jacobsen var Eiende 12 Mrk: Sm: i gaarden, som hans Moder er udlagt 6 Mrk: Sm: udaf, og de øfrige 6 Mrk: Sm: er paa ham og medsødskende udlagt, som hand til sig haver indløst,

Procurator Rusch, der eftter maatte imod hans vilje Proceqvere Sagen til Doms, siden Contraparten allerrede der om har giort sin i Rettesettelse og saa giorde hand der paa denne i Rettesettelse, at i hvor vel Citanten nu inden Retten /: paa hvad slags maade vil i sin tid vise sig :/ har fremlagt et skiøde af dat: 5 Febrj: 1700 hvor med hand vill ligesom størcke dend odels Redt hand formeener sig at have til gaarden Ramsvigen, mens naar Dommeren med sine med Doms Mend der imod igien vill efttersee Lovens 5 Bogs 5 Capt: 1 art: videre pag: 762, 3die art: slutning, pag: 766 art: 11te: pag: 768 art: 14. pag: 798 art: 3die: pag: 800 art: 7de: saa vell som Citantens Eeget til Contraparten udstede skiøde, saa sees det Soelecklart nock, nemlig udaf de allegerede art: som \maa/ Confereres med vidnernis udsagn, at Comparentens Principal Jacob Ramsvigen har sidet i hæfds aarringer uden ancke og paackiere af nogen, endten ved Pengemangels Lysning som Loven byder til Tinge skal ske, eller og paa Kirckebacken, og siden at hand saadanne hæfds aarringer har beboet og oplevet, saa formente fuldmægtigen paa hans Principals vegne at dett er stercke Argumenter nock, hvor med hand bør som en Ret odels mand bør besidde sit odels godz, uden nogen fortrengsell af fremede og u-Vedkomende, saa som der icke har godtgiort og bevist at hans Sl: bæstefader saa lenge har beboet gaarden, at der paa nogen hæfd er vorden fangen, og alt saa falder det af sig Self, at Jacob Ramsvigen som en der paa godset har veret Eiere og fanget hæfd bliver han/n/em og hans Arfvinger till odel og Eiendom hiemfalden, imod at hand udløeser sin Sl: qvindes Arfvinger, de der udj kand vere tilfalden, eftter skifttebrefvets formeld og hanem der paa meddeele skiøde, saa vel som og at blive tilfunden at betale til hans Principal for denne u-lovlige paaførte Sag, i det mindste med 16 Rdr: og hvor med Comparenten overlod Sagen til Dommeren og Laugrettes Mendenis Retsindige Dom og Kiendelse, og som de for sine overdommere agter at vere ansvarlige.

Citanten forestillede at de 1 pd: 10 ¾ Mrk: Sm: som Contraparten beraaber sig paa fra ham at vere tilskiødet, ville hand først til Rettens oplysning (henst)ille, at Contraparten Jacob Ramsvigen haver samme skiøde ved (……) og til dels trudsel overtalt ham Comparenten samme skiøde dat: 15 Janv: 1735 udj hans u-Myndige aar \at udgive/ og saaledes formeener at (……….) icke heller af hans formynder eller af øfrigheden ham ordinere(de …….) Tierran Øfrenæs icke er underskrefven, saa ville hand

1741: 7

formeene og fastelig paastaae at dito skiøde icke maa eller kand kom/m/e ham som en mindreaaring eller paa dend tid u-myndig, till mindste hinder udj denne hans paasøgte Retmæssige og Sande odels Rett till gaarden Ramsvigen, og ellers Producerede skifttebrevet eftter hans Sl: fader forrettet d: 14 Julij 1733, til efttersiun udj Retten.

Contraparten Producerede er skifttebrev dat: 11 Febr: 1739 som er holdet eftter hans \Sl:/ huustrue Marithe Joensdatter, til efttersiun. Ligesaa Producerede et skifttebrev som hand Contraparten Jacob Ramsvigen sagde skall vere forrettet eftter hans Sl: huustrues Sl: fader Joen Ramsvigen, hvor af det første arck stemplede papir er af Refven, saa icke kand findes aarstal eller datum hvad aar det er forrettet.

hvor eftter {Dom} Parterne var Dom udj Sagen paastaaende.

Eragtet.

Som det er nu silde paa afttenen, saa opsettes Sagen till i Morgen, da saa fremt mindelig forEening imellem parterne \icke/ kand sluttes, skall Dom udj Sagen blive afsagt.

d: 22 April om Morgenen eftter blev Retten atter betient med forbem:te Laugrettes Mend,

hvor da Parterne blev tilspurt om de noget mere till sin Sags oplysning paa endten af siderne, haver at indgifve, de da der med wille indkomme.

Parterne sig der paa ærcklærede at de icke har mere at indgifve, end de allerreede indgifvet haver; Men begge parter var Dom udj Sagen paastaaende.

thj blev anført denne Extra Rettes beckostning saa som for Sorenskrifverens skydz fra sit hiem till aaestæden 2 ½ Miill med 3de Mand â 8 s: milen er 3 Mrk: 12 s: for Dom/m/erens fortæring 1 dag underveis 4 Mrk: Dommerens Sol: for dend første dags forretning 2 Rdr: for anden dags forretning 1 rdr: for Domerens hiemreise fra aaesteden dendz beckostning som forhen 1 rdr: 1 Mrk: 12 s: Lænsmanden for sin haftte u-mage med stefnemaals forckyndelse og videre u-mage ved forretningen med Laugrettes Mendene at tilsige 4 Mrk: de 8te Laugrettes Mend for sin u-mage i 2de dager â 1 Mrk: daglig er 2 Rdr: 4 Mrk:

Hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og afsagt.

Med widnernes forklaring og udsigende er bevist at Citanten {hafde} Halle Tollefsen Ram/m/e er afgangne Joen Ormsen Ramsvigens \Rette/ Søns Søn, j hvilken anleedning hand som formentlig Odels og Aaesæde berettiget till gaarden Ramsvigen, har jndstefnt gaardens opsidder Jacob Haldoersen, til at afstaae og jndrømme ham gaarden til brug og beboelse, og saaledes nu under Sagens Proceduer bleven beviislig giort at Citanten Halle Tollefsen Rammes Fader fader Sallig Joen Ormsen tilkiøbte sig Gaarden Ramsvigen Skyldende 1 ½ Løb Smør eftter Skiøde dateret 5te Febr: Ao: 1700, som hand efter vidnernes udsagn beboede og brugte til sin døde dag ungefehr 11 â 12 aar j hvorvel af Skifttebrevet eftter ham forrettet findes jkke hvad aar hand bortdøde, Men finder dog der udj Meldt disse ord: Nock tilfalder Sødsteren Marithe Joensdatter af Jordegodset udj Aaestædet Ramsvigen med bøxell 2 pund 13 ¼ Marker Smør j Penge 41 Rdr: 5 Mrk: hende udlagt eftter føer giorde forEening med Broderen, saa at fornemmes efter Sallig Joen Ormsen Ramsvigens dødelige frafald har været sluttet Een forEening jmellem Sal: Tollef Joensen Ram/m/e Citantens fader og Sødster Marithe Joensdatter som var udj ægteskab med sin da j lifve værende Mand Thoer Ingemundsen, som ved denne foreening har faaet tilladelse Aaesædet Ramsvigen at beboe og bruge, hvilken forEening efter (si)gelse, Sagdes jkke fandtes; Saa der befindes at Citantens fader sødsters Mand Thoer Ingemundsen som ej lefvede lengere (end 2 1/2) Aars tid efter hand Erholdte Gaarden Ramsvigen til beboelse og brug deraf at efter hans dødelig frafald kom hans efterladte Encke (Citantens)

1741: 7b

fader Sødster Marithe Joensdatter udj Nydt ægteskab med itzige Contrapart Jacob Haldoersen Ao: 1715 efter Præstens attest dat: 20de April 1741. og saaledes uden at efterlade sig børn, saavel udj første som sidste ægteskab bortdøde Aar 1738 om Juuletider da der blef holdet Skiftte og deeling efter hinde d: 12te Febr: 1739 derefter, saa at Citantens fader sødster Sallig Marithe Joensdatter udj sit ægteskab med denne Mand Contrapart Jacob Haldoersen har Ejet og beboet gaarden Ramsvigen j 23ve Aar; Hvor jmod Enckemandens paastand er denne, at efterdj hand udj ægteskab med sin Sl: Huustrue og jndtill dato har beboet gaarden in allis udj 26 aar, da formeener hand frem for Citanten at være til gaarden odels berettiget. Men naar nu overvejes fra Aar 1700 af gaarden af Citantens fader fader Sl: Joen Ormsen blef jndkiøbt, saa har hand dend fra dend dag og jndtil nu fremdelis ligget under Citanternes fæderne æedtlæg udj Roelig Ejendoms Hæfd j 38 aars tid; Saa Kiendes for Rætt at gaarden Ramsvigen bør tilhøre Citanten Halle Tollefsen Ramme og hans arvinger til ævindelig odell og Ejendoms brug og beboelse efter Lovens pag: 797 art: 1. og i dend henseende tilfindes Contraparten Jacob Haldoersen at modtage Penge for 1 pund 14 Marker Smør j Ramsvigen, som ham er udlagt eftter sin Sallig Huustrue efter wurdering 19 Rdr: som af Citanten bør og skal betales; Og som Citantens fædre ikke haver bekommet Roelig hæfd paa de 12 Marker Smør j Ramsvigen, som har været kiøbt fra Contra partens Sallig fader, førend Contraparten kom udj ægteskab med Citantens fader Sødster Sallig Marithe Joensdatter, Saa forbeholdes Contraparten Jacob Haldoersen dito 12 Mrk: S:r til Ejendom, dog forblifver dito 12 Marker Smør saavel som Grindems Kirkes Ejendom 9 Marker Smør j dito gaard, Citanten Halle Tollefsen til fremdeles brug under Gaarden Ramsvig jmod Aarlig Contributioner samt Landskyld eller Rettighedz svarelse til Vedkommende Ejere; Saa og tilfindes Contraparten Jacob Haldoersen at afstaae og jndRømme samt Røddig giøre gaarden Ramsvigen, til brug og beboelse for Citanten Halle Tollefsen tilkommende aar maar!! (naar) man skriver 1742 til faerdag førstkommende efter lovlig opsigelse; Og hvad sig de øfrige Parter udj Gaarden Ramsvigen angaaer, som medArfvingerne er udlagt, det Reserveres Citanten hos vedkommende for sit Rætte Forum og Werneting at jndtaele. Og udj denne Processes bekostning betaler Contraparten Jacob Haldoersen til Citanten 8 Rdr: 5 Mrk: 8 s: Hvilket alt Contraparten Jacob Haldoersen tilfindes at eftterkomme, og udReede ved Namb og Wurdering udj hans bøe!! (Boe) 15ten dager efter denne Doms lovlige forkyndelse.

Ao: 1741 d: 7 og 8 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Sioe for Schaanevigs Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig, Anders Toftte, Baard Toftte, Indre Sioe, Anders Sæbøe, Peder Toftte, Axell Fielland, Lars Sæbøe, og Johannes Sioe, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret deris Mai:ts allernaadigste forordning hvorledes med Tømerhugstens Priviligerede Skove skall forholdes dat: 31 Martij 1741.

Publiceret Deris Mai:ts allernaad: forord: om Dellinqvents og Tyfsagers (før?)sel i Norge dat: 19 Maij 1741.

Publiceret Deris Mai:ts allernaad: anordning angaaende Skoelerne paa Landet dat: (5) Maij 1741.

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning om vidners af(hørelse? … …..)zmaals Kiendelse dat: 3 Martij 1741.

1741: 8

Publiceret Deris Mai:ts allernaad: forbud om vimpel føring dat: 17 Febrj: 1741.

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste forordning om udfordringer og Dueller dat: 17 Martij 1741.

Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Reschript angaaende til Delinqventers Sagers udførsell, maa af Deris Mai:ts Cassa, ved Fogderne eller Stifttamtskrifverne giøres forskud dat: 2 Junij 1741.

Publiceret Deris Excellence og høye Deputerede Herrers Skrifvelse til Fogden Heiberg dis angaaende dat: 10 Junij 1741.

Publiceret deris Mai:ts allernaad:t Reschript at ingen Marckeder maa holdes paa Søn eller hellige dager dat: 1 April 1741.

Publiceret Stiftts Befalings Mand Lyms Missive til Fogden Heiberg at Deris Mai:ts strand Rettighedz skall blive bort forpagtet dat: 8 Junij 1741.

Publiceret Hr: General Major Weinmans skrifvelse till Hr: Stiftts befalings Mand Lyem, at en Soldatt Nafnlig Tobias Brasberg, med et løst qvinde Meniske er bort Rømt dat: 8 Junij 1741.

Publiceret Hr: Stiftts befalings Mand Lyms ordre, at en Dellinqvent fra Agerhuus Stiftt Niels Algaatten er escaperet, at maa anholdes dat: 14 Junij 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Halfvor Larsen Wiche, hvor Lars Halfvorsen er udlagt 1 pd: Sm: i Wiche for 12 rdr: Sirj Larsdatter udlagt 1 Mrk: Sm: Ole Tierransen udlagt 8 Mrk: Sm: for 4 rdr: Peder Larsen udlagt 6 Mrk: Sm: Siur Vogen udlagt 1 Mrk: Sm: Ole SæfverEide udlagt 5 Mrk: Sm: Godtskalck Skiold udlagt 2 Mrk: Smør Marithe Øren udlagt 2 Mrk: Sm: alt forskrefne udj Gaarden Wiche hver Marck Smør for 3 Mrk: dat: 6 Junij 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ole Siursen, hvor Encken Sirj Eericksdatter er udlagt 1 pd: Sm: udj gaarden Wiche for 12 rdr: Siur Olsen udlagt 18 Mrk:r Sm: i Wiche for 9 rdr: Britha Olsdatter udlagt 9 Mrk: Sm: for 4 rdr: 3 Mrk: og Sirj Olsdatter udlagt i gaarden Wiche 9 Mrk: Sm: for 4 rdr: 3 Mrk: dat: 5 Junij 1741.

Lænsmanden Christopher Gielmervig haver till dette Ting ladet indstefne Maren Milje for Skieldz ord, og der om hinde indstefnt till at anhøre widner Rasmus Løevig, Marithe Milje og Gundela Eericksdatter, hvilcke tillige ere indstefnte at aflegge deris vidnisbyrd i Sagen.

Maren Milje blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa hindes vegne til Sagen at svare;

der paa blev Stefnevidnerne Eelias Pedersen Læcknes og Lars Sandvig, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Maren Milie, till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell, og paa Rettens Spørsmaall svarede at de ej haver indstefnt Maren Miljes Mand Peder Heltberg til Vedermæele udj Sagen.

Lænsmanden fremstillede et af de indstefnte vidner Rasmus Løevigen, som hand paastod maatte Eed fæstes og afhøres;

Eragtet.

Som Stefnevidnerne hafver afhiemlet at de icke haver indstefnt Contrapartindens Mand Peder Heldtberg, som sin huustrues Rette forsvar, saa kand Retten icke eftter Lænsmandens paastand antage vidners afhørelse over Maren Milje forinden Lænsmanden Christopher Gielmervig, i denne betydelig Sag indstefner hindes Mand Peder Milje till Vedermæele udj Sagen till Høstetinget førstckommende.

Fogden Heiberg hafver ved skrifttlig Kaldseddell till dette Ting ladet indstefne Otto Kapel, at lide Dom till at forfløtte sine huuser fra (…)tervaagen til giestgiæberstedet Wahlen med mere dat: 8 Junij 1741, saa Lydende

1741: 8b

dend indstefnte Otto Kapel blev paaraabt eftter Loven, men ej Persohnlig møtte for Retten, har dog tegnet paa Stefnemaalet med Eegen haand, at hand vill deris Mai:ts befaling eftterlefve, og agter at søge deris Mai:ts Naade;

Fogden paastod Laufdags foreleggelse for dend indstefnte giestgieber Otto Capel til neste Ting.

Eragtet.

Otto Capel forelegges Lauvdag till neste Ting at møde og Svare till Sagen.

Publiceret Lars Thorsen Andall med fleere medArfvinger deris udstedde Skiøde paa ½ Løb 18 Mrk: Sm: i Bertuun till deris Broder Haagen Thoersen som haver betalt 2 Mrk: 8 s: for hver Mrk: Sm: dat: 1 Martij 1741.

Restandsen paa første og anden Terminer beløber af Schaanevigs Skibbrede 422 rdr: 12 s: som blev taget under forsegling.

Ao: 1741 d: 10 og 11 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Fiddie for Etnes og Fieldbergs Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Lars Grønstad, Zackarias Næsse, Ingemund Engelsgier, Eerick NoerEim, Haldoer Næsse, Siur Grønstad, Rasmus Haaland og Mathias Berge, med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget sam/m/e tid Søgte

Publiceret alle Kongelige Forordninger og høye øfrigheds ordres som paa forrige Tinge.

Publiceret Aasmund Siursen Veastads udstedde Pandte obligation paa 48 Rdr: som hand af Aamund Baardsen till Laans haver beckomet imod aarlig Rendte 5 proCto: og der for setter till underpandt 2 pd: 6 Mrk: Sm: \ ¾ huud / i sin Eiende Gaard Weastad i Fieldbergs Skibbrede beliggende dat: 2 Decembr: 1740.

Publiceret Hans Mickelsen Qvammes udstedde Pandte obligation stor 40 Rdr: som hand af Gundmund Larsen til Laans beckomet haver, og setter der for till underpandt udj sin Eiende og paaboende gaard Qvam/m/e 2 pd: 10 ½ Mrk: Sm: udj Fieldbergs Skibrede beliggende, dat: 3 Junij 1741.

Publiceret Johannes Ingebrigtsen Espelandz udstedde Pandte obligation Stoer 80 Rdr: Courant, som hand till Laans haver beckom/m/et af Gundmund Larsen Aarvig, hvor fore Debitor setter till underpandt udj sin Eiende og paaboende Gaard Espeland 1 Løb 18 Mrk: Smør med bøxell og herlighed, dat: 6 April 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Lisbet Alvaldsdatter Lille Nerim hvor Gunder Gundersen og Andbiørn Andersen er tilsamen udlagt 23 Mrk: Sm: udj gaarden Tvet hver Marck Smør vurd: for 4 Mrk: tilsamen 15 rdr: 2 Mrk: dat: 27 Junij 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Siri Aslachsdatter, hvor Enckemanden Aasmund Abrahamsen er udlagt udj gaarden Haaland 12 Mrk: Sm: i Etnes Skibrede for 8 Rdr: dat: 19 Junij 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Magdela Nielsdatter Schieldal, hvor Sønnen Niels Tollefs: er udlagt 2 pd: 12 Mrk: Sm: udj Løevigen i Schaanevigs Skibbrede beliggende for 60 Rdr: Eerick Tollefs: udlagt 2 pd: 12 ½ Mrk: Sm: i Schieldal for 60 Rdr: alt forskrefne med bøxel, Tierran Aasmundsen 12 Mrk: Sm: i Løevigen for 12 Rdr: udj gaarden Schieldal 1 pd: Sm: for 24 Rdr: Anna Tollefsdatter udlagt 1 pd: Sm: udj Løevigen for 24 Rdr: dat: 9 og 10 Junij 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Tørres Johansen hvor Moderen Karen (……)datter er udlagt 6 Mrk: Sm: i Romse for 12 Rdr: Ingebrigt Johans: udlagt i gaarden Romse 6 Mrk: for 12 Rdr: Ingebor Johansdatter udlagt 3 Mrk: Sm: i Romse (for 6 Rdr:) (…. Johans?)datter udl: 3 Mrk: Sm: i Romse for 6 Rdr: dat: 26 Junij 1741.

1741: 9

Publiceret {Skifttebrefvet eftter} Thor Heyebøe med fleere interessentere deris udstedde skiøde paa 1 Løb 23 13/16 Mrk: Smør udj gaarden Houeland udj Fieldbergs Skibbrede beliggende till Gunder Gunders: Drange som haver betalt for hver Marck Smør 1 rdr: dat: 14 Martij 1741.

Publiceret {Skiftteb} Hilje Siurs: Graelsetters med fleere interessentere deris udstedde Skiøde paa 1 Løb 22 ½ Mrk: Sm: i gaarden Arnevig till Rasmus Larsen som haver bet: for hver Marck Smør 1 rdr: 2 Mrk: dat: 23 Martij 1741.

Fremckom for Retten Jacob Thoersen og lyesede sin odels og Pengemangels Lyesnings Redt till 1 Løb 18 Mrk:r Smør udj gaarden {Ber} Nedre Berge, som Stephen Hansen beboer og bruger, hvis huustrue naar hun ved døden maatte afgaae, dito Jacob Thoersen Sagde at vere dend nermeste odels berettigede der till, og agter med tiden samme Jordepart til sig at indløse, saa som samme Jordepart skall vere hans Rette og Sande odell.

Publiceret Fogden Heibergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: udj gaarden Karlstadbachen under gaarden Schieldal Christiansands Lectorat Beneficeret till Ifver Hansen som bøxelen haver betalt med 6 Rdr: dat: 29 Novembr: 1740.

Ole Synnenaae hafver udj forrige indstefnte Sag, atter ladet indstefne Aasmund Weestad for øfvede slagsmaall imod Citanten, og der om indstefnt ham at anhøre eftterskrefne vidners udsagn Anna Helgesdatter og Aasmund Vestadz huustrue, og der eftter indstefnt Contraparten at lide Dom eftter Loven, samt at betale processens omckostning.

Aasmund Veestad møtte for Retten, samt Anna Helgesdatter som begge vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

Contrapartens huustrue Walborg Gaarmsdatter blev paaraabt, men møtte icke, som hindes Mand eller Contrapart sagde, var aarsagen at siden hand og tienistepigen denne gang Reiste til tinget, var hand nødsaget at lade huustruen vere hiemme at opagte huuset og sine Børn, hvilcke hand ingenlunde kunde aldelis forlade, eller vere uden opsiun udj hans fraverelse.

Stefnevidnerne Ole Rabben og Svend Wacke hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt vidnet Walborg Gormsdatter till dette Ting med 4re Ugers Kald og Varsell.

Citanten paastod at det indstefnte vidne som nu møder maatte Eedfæstes og afhøres; hvor eftter Eedens forcklaring af Lovbogen for vidnet blef oplæst og formaenet at sige sin Sandhed, hvor paa

Vidnet Anna Helgesdatter eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, Vngefer for et aar siden var Ole Synnenaae hos vidnets huusbund Aasmund Weestad, og som vidnet kom om Middagen i stuen indgaaende, saag hun de Saed begge till bords og Spiisede, eftter hvilcken tid de sad begge fremmen for bordet paa forsedt bencken, da dend Eene vingckede og Sagde till dend anden kom ud, hvor paa de gick ud og war en temelig lang tid ude, kom saa ind igien, da sagde Knud E(…..)vold, till Ole Synnenaae, har du faaet skade under (.i….) hvor til hand sagde Jeg kiender det, og gnickede sig paa skaden og sagde det har du Aasmund Veestad giort, som der till svarede, hvorledes skulle Jeg giøre det, Jeg har aldrig Rørt dig med min haand, men Ole Synenaae blev fremdeelis

1741: 9b

ved og wille af all magt dudte det paa Aasmund Veestad at hand har giordt ham dend skade, hvilcket vidnet sagde, Aasmund Veestad fremdelis og stedse benegtede hand icke haver giort det, og icke Rørt ham med sin haand, og videre Sagde vidnet ej meere haver hørt og Seet at vere imellem dennem passeret end forcklaret er.

Citanten paastod at det udeblefne vidne som nu icke møder maatte forelegges Lavdag till neste Ting at møde og aflegge sit vidnisbyrd;

Eragtet.

Siden Contraparten med sin tieniste Pige denne gang Reiste till Tinget, Erfarer ej Retten der af andet, end huustruen som da maatte vere hiemme at have opsiun med huuset, at hindes eller vidnets fraverelse denne sinde, er foraarsaget ved u-omgiengelig forfald, som ansees for lovlig, Men ellers forelegges widnet Walborg Gormsdatter Lauvdag till neste Ting, under sine faldzmaals bøder, at møde og aflegge sit widnisbyrd udj Sagen.

Knud Knudsen Grindem fremckom for Retten og Sagde sagde at hafve skudt en voxen Biørn, hvis feld eller skind hand for Retten anviste, som og 2de biørne unger, hvilcke 2de skind hand lige saa anviste for Retten, hvorfore Fogden betalte 3 Rdr:

Tollef Loufvereide hafver till dette Ting udj forige indstefnte Sag, atter ladet indstefne Ole Jørgensen Tesdal, till at betale de Resterende penge 25 ½ Rdr: som Contraparten Rester paa gaardekiøbet Tesdal, hvor om hand er indstefnt at anhøre vidnet Niels Liusendalens Eedelige forcklaring om gaardeckiøbets accord og slutning med widere, hvor eftter hand Citanten will paastaae Dom at Contraparten skall betale de Resterende Penge tillige med Sagens forvoldende omckostninger.

Ole Jørgensen Tesdall møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell;

Citanten paastod at det indstefnte vidne maatte Eedfæstes og afhøres, hvor paa

vidnet Niels Liusendalen, eftter \af/lagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede; at da eller paa dend tid som war for 6 aar siden at Ole Tesdal kiøbte gaarden af Citanten, hørdte vidnet at Tollef Loufvereide Sagde till Ole Tesdal, at ville have ½ Rdr: for hver Marck Smør, som kunde beregnes til en Summa, omsider sagde Tollef LoufverEide hand ville have 90 Rdr: for gaarden, Men Ole Tesdal Sagde hand ville ickun give 80 Rdr: hvor imod Tollef LoufverEide sagde (at fra)gaae af de 90 Rdr: 4 ½ Rdr: blev saa igien 85 ½ Rdr: som vidnet Sagde, at Ole Tesdal war der med fornøyet og tilfredz de (sa?)me Penge at ville betalle, hvor paa hand og strax (eftter denn)e accord og sluttede kiøb betalte 10 Rdr: og siden hørte ej vidnet hvor mange Penger endten er betalt eller

1741: 10

Rester; widnet forcklarede at Tollouf!! (Tollef) LoufverEide ej lofvede at skaffe ham gaarden i bedre stand end dend var, videre vidste vidnet icke at forcklare;

Ole Tesdal Sagde hand icke har lofvet at betale meere end 80 Rdr: hvor af hand Sagde haver betalt 60 Rdr: som Citanten tilstod at vere Rigtig, og sagde Rester nu ickun 20 Rdr: Tollef LoufverEide Sagde der med ville vere fornøyet;

hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt Dømt og Afsagt.

Siden Tollef LoufverEide er fornøyet med de 20 Rdr: som Ole Tesdal vedstaar at Reste paa deris imellem dennem sluttede kiøb om gaarden Tesdal, Saa tilfindes Ole Tesdal at betale Ermelte 20 Rdr: till Citanten som og 2 Rdr: udj Processens beckostning, hvilcket Contraparten tilfindes at udReede og betale under Namb og Excecution udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.

Torchel Wee hafver atter udj forrige indstefnte Sag ladet indstefne Aamund Wee till at betale Citanten 10 Rdr: og derom hannem indstefnt at anhøre eftterskrefne vidner Johannes Fiddie, og Peder Aamundsen Axdalls Eedelige udsagn, {den} hvor eftter hand wille paastaae at Contraparten ved Endelig Dom skall blive tilfunden at betale de paastefnte 10 Rdr: saa vell som Sagens forvoldende omckostninger.

dend indstefnte Aamund Wee møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell till dette Ting;

Citanten paastod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres;

Vidnet Johannes Eericksen Fiddie eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, for 3 â 4 aar siden var vidnet tillige med Peder Aamundsen Axdall, begieret af Citanten, de skulle gaae op till Aamund Vee, og paa hans vegne giøre accord med ham, hvad hand ville betale {Contraparten} \Citanten/ for dend Arf hand skulle tilfalde efter Contrapartens afdøde huustrue, da de blef forEenet og Contraparten Sagde at ville betale for dend Arf Citanten tilckommer 20 Rdr: hvor paa Citanten allerreede forud haver beckommet 10 Rdr: men lovede at ville betale de Resterende 10 Rdr: som de nu Disputerer om;

det andet widne Peder Aamundsen Axdall, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at forbem:te tid war vidnet med Johannes Fiddie, og paa Citantens vegne accorderede med Contraparten hvad hand eftter sin Sl: huustrue vill gifve Citanten i arf, hvor paa hand svarede, icke noget vist (at) hand ville gifve, men sagde at hvad begge disse vidner k(unde slutte) accord med Citanten om, det ville hand betale, hvor paa de accorderede med Citanten, og kunde eftter lang mellem (tale ej slut?)te det anderledes end till 10 Rdr: som de der eftter for(talte? til) Aamund Wee, da hand der paa svarede der med var (fornøyet)

1741: 10b

og lofvede Pengerne at wille betale. nogen tid der eftter sagde vidnenerne have hørt at hand anckede det var formeget, og wegrede samme at ville \icke/ betale;

Citanten war paastaaende Dom udj Sagen.

hvor eftter saaledes udj Sagen blef Kiendt Dømt og afsagt.

Paa dend tid widnerne kom og accorderede med Aamund Vee, hvad hand wille betale Citanten udj arf eftter sin Sl: huustrue, gifver hand dem ingen underretning paa nogen wis Summa, uden alleene begierer af dennem de ville paa hans vegne slutte accord med Citanten, og hvad da forEeningen {bl} med dem blifver sluttet ville hand betale, hvor paa widnerne eftter hans forlangende sluttede aacorden med Citanten om 20 Rdr: som forud der paa eftter tilstaaelse har oppebaaret 10 Rdr: strax der eftter betyder widnerne Contraparten Aamund Vee, at de eftter hans begier med Citanten haver sluttet forbem:te accord, som hand Aamund Vee dend tid war fornøyet med, men siden forhaelet tiden og till dato ej samme har villet Clarere, Eftter hvilcke opliuslige omstendigheder Contraparten Aamund Vee tilfindes at betale de omtvistende 10 Rdr: till Citanten Torchel Wee, samt 2 Rdr: udj processens beckostning, alt at udreede under Namb og Excecution udj hans Boe 15 dager eftter den/n/e Doms lovlige forckyndelse.

{Tollef} \Halle/ Ramme hafver till dette Ting ladet indstefne Jacob Ramsvigen for hand i foraaret 1741 skall hafve Ned Refvet et Stuehuus paa gaarden Ramsvigen og samme Nedført till Søen da dog gaarden Ramsvigen med sine paastaaende huuser skall forud vere Citanten tildømt ved Dom at vere ham tilhørrende, og saaledes Contraparten ej at vere berettiget till at NedRifve gaardens huuser, og i dend formeening har Citanten ved 2de Mend Ole Jørgensen Tesdal og Pofvell Ramme giort forbud paa dito NedRefne huus, at samme icke af Jacob Ramsvigen maatte bortføres førend denne Dispute ved Lov og Dom blifver afhandlet, hvilcket forbud af Kongl: Mai:ts Foeget er Authoriceret, og om alt indstefnt Jacob Ramsvigen, at anhøre de 2de Mend Ole Jørgensen Tesdal og Pofvell Rammes {lov} Eedelige udsigende og giørende forcklaring om dette af dennem giorde forbud d: 13 Junij 1741, hvor eftter Citanten hafver indstefnt Contraparten at lide Dom eftter Loven paa bøder og Straff samt at betale Sagens forvoldende omckostninger.

Jacob Ramsvigen møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell till dette Ting.

Citanten Halle Ramme møtte for Retten og i Rettelagde det af ham giorde forbud, paa det af Contraparten Jacob Ramsvigen Ned Refne huus paa gaarden Ramsvigen, som af Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg er authoriceret dat: 10 Julij 1741 saa Lydende

1741: 11

der nest paastod Citanten at de indstefnte 2de Mend Ole Jørgensen Tesdal og Pofvell Ramme maatte Eedfæstes og afhøres;

nogen tid eftter widere mellemtaele blev Parterne imellem hin anden saaledes forEenet, at dend forhen afsagde Dom imellem Parterne angaaende odels Retten till gaarden Ramsvigen skall her eftter af Citanten \Jacob Haldors:/ vere u-paatalt, og u-paa ancket, og der imod eftter gifver Halle Ramme all sin Prætention imod Jacob Ramsvigen, angaaende det giorde forbud paa huuset hand paa gaarden haver Ned Refvet, hvor med all proces og Lovmaall disse 2de Processer betreffende imellem Parterne er ophæfvet.

Publiceret Fogden Heibergs udstedde bøxelseddell paa 2 pd: 12 Mrk: Sm: i Gierde till Ole Torsen uden bøxell, imod at hand setter gaardens huuser i Loufføer Stand dat: 11 Julij 1741.

Publiceret Fogden Heibergs udstedde {Skiøde} bøxelseddell paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: 1 huud og 1 vædt Næfver udj gaarden Ouswaag till Tierran Nielsen imod bøxels erleggelse 20 rdr: 5 Mrk: dat: 29 Xbr: 1740.

Restandsen for Etnes Skibrede beløber 476 rdr: 5 Mrk: 12 [s:] og Restandsen for Fieldbergs Skibrede beløber 344 rdr: 1 Mrk: 8 s:

Ao: 1741 d: 13, 14 og 15 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sage Ting paa gaarden Bielland for Fiere og Føyens Skibbreders Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend af Føyens Skibbrede Nemblig Torsten Worland, Mickell Toedtland, Elling Toedtland, Rasmus Hillestvedt, Hendrick Grindem, Jens Wigcke, Jørgen Tiaa\n/g, og Niels Holme, tillige med begge Lænsmændene og Almue fleere som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordninger og høye øfrighedz ordres lige som paa forrige Tinge.

Publiceret Jonas von Høvens udstede Pandte obligation Stoer 240 Rdr: som hand haver beckommet till Laans hos Hr: Appotecher Johan Peter de Bescheer, hvor fore Debitor setter till underpandt gaarden Folgerøen og dis giestgiefverie, med paastaaende huuser og bygninger Creatuurer og Inventarium, og ellers hvad hand nu Eier eller eyendes vorder dat: d: 3 Septbr: 1739.

Ellend Todtland haver eftter forrige tiltaele, atter till dette Ting ladet indstefne Aarne Todtland till Doms Lidelse, till Strafbøder og Processens omckostning at tilsvare, for de u-beckvems ord Contraparten mod Citanten hafver øfvet;

Contraparten Aarne Todtland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

Citanten møtte for Retten og i Rettelagde det udtagne Tingsvidne, dat: 5, 6, og 7 Decembris 1740 saa Lydende.

Contraparten Aarne Todtland blev af Retten tilspurt hvad hand haver at indkomme med forsvar, imod det at Citanten ved vidners førelse haver bevist hand Contraparten har sagt at Citanten har staalet dend omtvistende Saugstaack; der till Contraparten svarede hand aldrig haver beskyldt eller tilsagt Citanten saadant;

eftter videre mellemtaele blev Parterne saaledes imellem hin anden forEenet, at Contraparten

1741: 11b

Aarne Todtland declarerede her inden Retten at hand icke ved at have tillagt Citanten saadan grov beskyldning og ifald og imod forhaabning at saadanne ord skulle vere {udt} af ham udtalt, da er det icke skeed i henseende \til/ mindste aarsag, till Citanten, med hvilcken hand indtet er widende, uden alt det som ærligt og vel anstendigt er, og tilsiger der hos at wille betale till Citanten 2 Rdr: udj Processens beckostning. hvor paa Citanten war Dom paastaaende;

hvor eftter saaledes udj Sagen blef Kiendt Dømt og afsagt;

Eftterdj Contraparten haver inden Retten declareret at hand icke er vidende om Citanten uden det som ærligt og wel anstændigt er, og Sagen saaledes mellem dennem er bleven forEenet, Saa bør og skall de udtalte ord eftter widnernis udsagn, vere død og magtesløs og ej at komme Citanten Elling Todtland till mindste æres forcklæinelse i nogen maade, og tilfindes Aarne Todtland at betale udj Processens beckostning 2 Rdr: till Citanten at udReede under Namb og Excecution udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse,

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Daardi Joensdatter, hvor Moderen Aase Svendsdatter, ell!! det Sl: Menniskes Sødskende er udlagt, saa som Ole Joensen, Svend Joensen, Tørres Joensen, Svaele Joensen, er tilsamen udlagt 7 Mrk: Sm: i gaarden Store Brandvig for 7 Rdr: lige saa 3 Mrk: Sm: i Udbioe for 1 rdr: 3 Mrk: dat: 17 April 1741.

Publiceret Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud i Spitzøen {da} til Niels Hiljesen dat: 2 Janvarij 1740.

Publiceret Reinert Augdesteens udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: udj gaarden Nere Nesse til Halfvor Hans: dat: 6 Julij 1740.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Reinert Hiljesen Mæcheland hvor Encken der udj er udlagt 2 pund 14 Mrk: Sm: Hellene Hiljesdatter udlagt 1 pd: 4 Mrk: Sm: dat: 16 og 17 Maij 1741 for 1 rdr: for hver Marck Smør

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Tørres Gundersen Qvalwog af Fiere Skibbrede, hvor Lars Tørresen er udlagt 18 Mrk: Sm: Hans Tørresen udlagt 18 Mrk: Sm: Tørres Tørresen udlagt 18 Mrk: Sm: Helga Tørresdatter udlagt 9 Mrk: Sm: og Rangnele Tørresdatter udlagt 9 Mrk: Sm: alt forskrefne udj gaarden Qvalvog for 2 Mrk: 8 s: for hver Marck Smør beregnet til 30 Rdr: dat: 15 Maij 1741.

Publiceret Mad: Sl: Schrøders udstedde bøxelseddell paa 9 Mrk: Sm: i Tverderøen, till Ole Larsen dat: 10 Febrj: 1741.

Johannes Domasnes indfandt sig paa Provsten Hr: Johan Korens wegne og gaf tilckiende, at hand till dette Ting med Mundtlig warsell haver ladet indstefne Guttorm Allendal af Fiere Skibbrede, at betale dend huuse aaeboed som eftter dend loflig holdte besigtelse udj bem:te Guttorm Allendals ofververelse er befunden at vill med gaae till huuserne paa hans forhen beboende gaard Sundføre Citanten tillhørig, som hand nestleden faerdag fravigede, beløbende eftter Lænsmand og Mendz forretning 45 Rdr: 3 Mrk: 12 s: og Processens beckostning at Erstatte;

dend

1741: 12

indstefnte Guttorm Allendal blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ey heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.

Stefnevidnerne Lænsmanden Tollef Houeland og Guldbrand Pedersen hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Guttorm Allendal till dette Ting med 14 dager og 3de dagers Varsell

Lænsmanden Johannes Domasnes Pastod!! (Paastod) Dom, udj Sagen,

thj blev Eragtet.

Som Stefne vidnerne hafver afhiemlet at dend indstefnte Guttorm Allendal der er boende i Fiere Skibbredes Tinglaug, ickun till dette Føyens Skibbredes Ting har beckomet 17 dagers warsell, dis uden som denne Sag beroer paa siun og grandskning, saa haver Vedkommende Sagen till Aaesteden at indstefne, da eftter lovlig omgang, siun og grandskning, Sagen skall paaskiønnes og Dom afsiges.

Restandsen paa første og 2den Termin for Føyens Skibbrede beløber 313 rdr: 2 Mrk: 8 s: Restandsen for Fiere Skibbrede 1te og 2den Termin beløber {som} 242 rdr: 2 Mrk: 1 s: som blev taget under Rettens forsegling.

Ao: 1741 d: 17 og 18 Julij blev holden almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Windenes for Waags og Opdals Skibbreders Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Gregorius Sandvigen, Størck Monsen Trovland, Maans Aarentzen Mæelingen, Peder Olsen Sandvigen, Einer Larsen Trovland, Niels Olsen Østevold, Johannes Monsen Windenes, og Albrigt Andersen Tarang, tillige med begge Lænsmændene og Almuen fleere af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre, som paa forrige tinge.

Publiceret Madame Catharina Ofia de Fines udstedde Skiøde paa 3 Løber 18 Mrk: Sm: udj gaarden Møgster till Haldor Bache imod 1800 Rdr: dat: 10 April 1741.

Publiceret Niels Johansen Haalandz udstede Skiøde paa 1 pd: 22 2/7 Mrk: Sm: udj gaarden Haaland till Johannes Nielsen som der for haver betalt 46 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 15 Martij Ao: 1741.

Hr: Lieutenent Orning haver till dette Ting ladet indstefne Knud og Steen Fladerager {fo} till Doms Lidelse formedelst de skall hafve brugt kiøbmandskab med at soldt Saldt og toback, og der om dennem indstefnt at anhøre vidnerne, Niels Fladerager, Taarbiørn ibid: og Lars ibid: deris Eedelige forcklaring, og der eftter at betale eftter Dom saa vell bøder som Sagens forvoldende omckostning

de indstefnte Knud og Steen Fladerager møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, dog saaledes at de siger det er lang tid siden de blev stefnt icke till nogen vis dag og tid, men alleene till Sommertinget, som icke blev nefnt hvad dag eller datum det skulle holdes;

Stefnevidnerne Anders Rasmusen Lille Konsvig og Tarrald K(nudsen?) hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Knud og Steen

1741: 12b

Fladerager till dette Ting med meere end 4re Ugers Kald og Varsell dog icke forckyndt for de indstefnte nogen vis dag {hvad} tinget skulle holdes, saa som de vidste det icke;

de indstefnte møtte og Protesterede imod stefnemaalet at det icke lovligen for dennem er forckyndt, i henseende ingen vis dag paa hvilcken tinget skulle holdes, icke for dennem blev nefnt eller forckyndt.

Eragtet,

Som Kaldz mendene hafver afhiemlet at de ved stefnemaalets forckyndelse icke for de indstefnte haver forckyndet nogen vis dag som tinget skulle holdes her paa Sommertinget Windenes, saa kand Retten icke imod Contraparternis Protestation acceptere Stefnemaalet for lovlig tvert imod Lovens 1 bogs 4 Capt: 5 art: bydende, men Sagen henvises till lovlig behandling og Nydt stefnemaals forckyndelse, da vidnerne og skal blive afhørdte.

Publiceret \Skifttebrevet eftter Sl:/ Anders Nielsen Weivogen udj Waags Skibbrede hvor Encken Marithe Jacobsdatter er udlagt 12 Mrk: Sm: i Weivog for 12 rdr: Niels Andersen og Jacob Andersen tilsamen udlagt 6 Mrk: Sm: i Weiwog for 6 Rdr: dat: 4 Maij 1741.

Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Hans Walle \og Haldis Larsdatter/ til Doms lidelse eftter Loven for begangne Leyermaall og barne aufling med hin anden.

begge de indstefnte møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting. Lige saa tilstod paa tilspørgelse Hans Walle og Haldis Larsdatter at hafve auflet barn tilsamen.

Fogden var Dom udj Sagen paastaaende.

thj blev saaledes Kiendt Dømt og afsagt.

Som Hans Walle og Haldis Larsdatter, tilstaar for Retten at hafve med hin anden auflet barn tilsammen, Saa tilfindes hand Hans Walle at betale sine Leyermaals bøder med 12 Rdr: og hun Haldiz!! Larsdatter at betale sine Leyermaals bøder med 6 Rdr: eftter Lovens 6te bogs 13 Capt: 1 art: alt at udrede under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.

Publiceret Jacob Tarraldsens udstedde Pandte obligation Stoer 45 Rdr: som hand af Siur Coldall till Laans beckommet haver, og setter ham der for till underpandt 2 pd: 6 Mrk: Sm: i sin Eiende gaard Flyensfer, dat: 10 Novembr: 1740.

Publiceret Bendt Olrichs udstede bøxelseddel paa 2 ½ Spand Smør udj gaarden Stangeland till Lars Johansen som der af bøxelen eftter Loven haver betalt dat: 15 Julij 1741.

Publiceret Jens Hansen Meyers udstede bøxelsedel paa 4 Mrk: 14 s: i gaarden Nordre Aareland til Lars Ols: dat: 2 Maij 1741.

Publiceret Haldor Baches udstede Pandte obligation Stor 1800 Rdr: Courant, som hand er skyldig till Madame Osia de Fine, og der for Sedter i Pandt gaarden Møgster, hand hos hinde sig har tilforhandlet, imod aarlig Renters Erleggelse, med all gaardens pertinentier, ligesom det ham gifne skiøde og Inventariums Specification formelder dat: 10 April 1741.

Publiceret Jockum Roggens udstede bøxelsedel paa ½ Løb sm: ½ huud udj gaarden Wiig til Lars Ols: dat: 14 Junij 1741.

Publiceret Jens Bech Heibergs udstedde Pandte obligation stor 50 Rdr: som hand af Mons:r Bendt Olrich till Laans beckommet haver, hvor imod hand Jens Bech Heiberg till dito Capitals (rette betaling) setter till underpandt sin Eiende og arfvelig til(faldne) gaard Wernøen skyldende 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Opdals Skibbrede beliggende (dat: .. …)aeij 1741.

1741: 13

Wisiteur Allerup fremstillede sig for Retten og i Rettelagde Procurator Reutzes skrifttlige indleg, udj dend Sag af ham paa sine Principalers vegne Wisiter Halfvor Dal og Tollef Bochen, indstefnte Sag \Contra Mickel Nysheller etc:/ till afvigte Vaarting, udj hvilcket hand paastaar Endelig Dom udj Sagen dat: 12 Julij 1741 saa lydende.

Contraparten Michel Neusheller møtte i Retten becklagede at hand som en fattig og Eenfoldig bunde Mand, der aldelis ingen forstand haver till at udføre sin Sag med eller eftter Rettergangs maade, dis aarsage haver hand til denne sin Sags forsvar antaget dend af øfrigheden anordnede bøigde Procurator Rusch, som for ham Tracterede Sagen paa afvigte Vaarting med løftte og tilsagn, till videre Endskabs befordrelse, og till dend Ende lovet at indstefne hans widner till dette ting, som hand maa fornemme ej er eftterckommet af aarsag dito Procurator Rusch skall for nogen tid siden her fra districtet till Christiania henReiset, som Michel Nøsheller nu første for gandske faae dager siden er bleven beckiendt giordt, bad der fore inderlig at Retten ville dog Gunstig og Retsindig ofverveye, at ingen kand dog eftter Citanternis paastand, overiile ham med Retten paa denne tid, allerheldst formedelst de af ham forestillende omstendigheder som er mere end aarsag nock, hvor fore og af hvad lovlig aarsage, hand som en Eenfoldig bunde mand icke denne sinde eller till dette ting har kundet sine vidner till dette Sommerting indstefne, udj hvilcken henseende hand bønfalder og beder at at!! Retten wille dog forunde ham tid og dilation af føre sine vidner till Høstetinget førstckommende, paa det hand icke skall aarsages at klaege sig Redttesløs, till hvilcken tid hand og paa sin side ville See at befordre Sagen till Endskab. Ellers Sagde Michel Nøsheller det er vandskeligt for ham at faae Tingsvidne i henseende endell af hans vidner er Sorterende under Lieuse Closters Jurrisdiction, og saaledes er for ham som en Eenfoldig bunde Mand umuelig, uden en forstandig Mand paa hans vegne, samme lovlig besørge, og der om er Rettens Kiendelse paastaaende;

Eragtet.

Siden Contraparten Michel Nøsheller saa meget becklager, at hand nødvendig behøfver sine vidner førte, som hans Procurator der skall vere bort Reist, haver forsømt, saa i henseende till hans paaraabte Eenfoldighed, og de af ham forestillede aarsager hand icke til dette ting har kundet indstefne sine vidner, saa forundes ham endnu tid og tegtedag till Høstetinget førstckommende, till hvilcken tid hand forelegges at besørge det fornødne tings vidne paa lovlig maade, og med samme da i Rette kom/m/e og ligesaa i følge Loven indstefne sine vidner til samme tid og sted, saa mange af dennem under denne Jurrisdiction Sorterer, og i Øfrigt besørger Endskab paa Sagen till Endelig Dom.

Restandsen for Opdals Skibrede beløber 439 rdr: 3 Mrk: 15 s: og Restandsen for Waags Skibrede beløber 121 rdr; 5 Mrk: 14 s:

Ao: 1741 d: 20 og 21 Julij blev holden almindelig {Høste} \ Som/m/er / Skatte og Sageting paa gaarden Haavig for Strandvig og Ous Skibbreders Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Anders SæfverEide, Joen Giøen, Kaare Houervold, Samson Foor, Lars Hage, Stephen Berge, Anders Kiilen, og Haldor Haaevig med begge Lænsmændene og Almue fleere af begge Skibreder som Tinget sam/m/e tid Søgte.

1741: 13b

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.

Publiceret Raasmus Store Linge og Jan Holdhuuses udstede Mageskiftte brev dat: 18 Maij 1737 hvilcket nu paa nye igien er fornyet og beckrefttet af Rasmus Store Linge dat: 20 Julij Ao: 1741.

Publiceret Ingebor Larsdatters, Sl: Endre Eericksens eftterlefverske, og Lars Andersen Biøndahlens samt Hans Knudsen Nerhofdes udstede Skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: med bøxell udj gaarden Biøndal i Strandvigs Skibbrede beliggende till Jan Johans: Haaeland som der for haver betalt 63 Rdr: dat: 20 Julij 1741.

Publiceret Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddell paa ½ Løb ½ Spand Sm: ½ huud ½ giedskind i gaarden Schaatun i Strandvigs Skibbrede till Torben Torbensen som der af bøxelen eftter Loven haver betalt dat: 10 Janv: 1738.

Publiceret Hr: Niels Legangers udstedde bøxelsedel paa 1 ½ pd: Sm: 1 ½ g.skind udj gaarden Schotun til Ole Anders: dat: 4 Janvarij 1741.

Publiceret Niels Jægers paa Assessor Londemands vegne udstedde bøxelsedel paa 2 ½ Spand Sm: i gaarden Hiella til Hans Niels: dat: 6 Febrj: 1741.

Publiceret Hr: Niels Legangers udstedde bøxelsedel paa 1 pd 21 Mrk: Sm: i gaarden Windenes til Knud Lars: dat: 24 Martij 1738.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ole Hans: Gougstad i Ous Skibbrede beliggende, hvor Encken Karen Maansdatter er udlagt 14 Mrk: Sm: Maans Ols: Niels Ols: Lars Ols: Anna Olsdatter, Marithe Olsdatter, Barbroe Olsdatter og Hans Ols: tilsammen udlagt 22 Mrk: Sm: alt forskrefne udj gaarden Gougstad for 1 rdr: hver Mrk: Sm: dat: 27 April 1741.

Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne {Berge} Peder Johansen for begangne Leyermaall med Boetele Tollefsdatter til Doms Lidelse eftter Loven.

Peder Johansen møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og Varsell. tilstod ligesaa at vere Barnefader till det barn som Boetele Tollefsdatter er kommen i Barselseng med;

Fogden paastod Dom eftter Loven.

thj blev saaledes Dømt og afsagt.

Peder Johansen som tilstaar at have begaaet Leyermaall og barne aufling med Boettele Tollefsdatter, tilfindes eftter Lovens 6 Bogs 13 Capt: 1 art: at betale sine Leyermaals bøder med 12 Rdr: saa og at \ud/staae Kirckens Disciplin og forskrefne bøder tilfindes hand at betale under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.

Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Guroe Størcksdatter Berlandztvet for begangne Leyermaall med Soldatt Guldbrand Johansen Wanvig, som og til Vedermæele udj Sagen er indstefnt, hinde till Doms Lidelse eftter Loven

de indstefnte møtte for Retten og vedstod at vere lovlig stefnt, saa og tilstod de begge at have haftt legemlig omgiengelse med hin anden.

Fogden paastod Dom over qvinde Mennisket at hun bør tilfindes at betale sine Leyermaals bøder.

thj blev saaledes Dømt og afsagt.

Guroe Størcksdatter som tilstaar at have haftt legemlig omgiengelse med Soldatt Guldbrand Johansen, tilfindes eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 1 art: at betale sine Leyermaals bøder med 6 Rdr: under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.

Lænsmanden Hans Engelsen Giøen haver till dette Ting ladet indstefne Hans Torgildsen Giøen for Eendel Stridende Poster (ham forme)ndt sig fornermet udj, hvor om hand videre

1741: 14

dis angaaende, Producerede sit udtagne stefnemaall dat: 26 Junij nestleden saa Lydende.

Lænsmanden Hans Engelsen Giøen paastod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor eftter vidnerne for Retten blev fremckaldet, da Eedens forcklaring for dennem af Lov bogen blev oplæst og formaenet at sige sin Sandhed, hvor paa

vidnerne Anders Eide og Johannes Kiøen som hafver besigtiget Keilen og dendz gierdesgaer samt Engebøe, hvilcke eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at de var begieret at skulle besigtige dend i Keilen staaende gierdesgaer om dend var lovlig eller icke, hvor paa de dagen eftter Christj himelfarts dag 1741 kom paa Giøen og besaag gierdesgarn i geilen som Hans Torgelsen Giøen bør holde ved liige, hvilcken de saag for et aar eller meere forud har veret opgieret af oldevee, og nu paa denne tid de besaag dend, var dend gandske nedlagt eller noget lidet opbygt, dog icke anderledes end Creatuurerne kunde gaae der over, har ellers icke eftter vidnernis skiønsomhed saa vidt de kunde see og Erfare, ej veret paa dend tid vedgiort eller forferdiget, og befandt at Creatuurerne har gaaet neden for geilen saa vell i høst som i foraaret paa Lænsmandens Engebøe, som var ned traad og beskadiget, men hvis Creatuurer der har gaaet er dem u-beckiendt, og skaden Taxerede vidnerne vngefer for ½ læs tør høe,

widnet Povel Larsen Giøenenæsset eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at om foraaret naar Hans Torgelsen drifver sine Creatuurer paa Engebøe beitet, da drifver han Creatuurerne over Lænsmandens bøe under geilen, som der ved i vaadt veirlig tager skade, lige saa at Creatuurerne som der i driftte veyen møder hin anden kand stanges og faere ilde ad dend Eene med dend anden, widnet blev tilspurt om icke Hans Torgildsen Giøen kand drifve sine Creatuurer {p} till beitet om vaaren eller foraaret til sin Eegen Engebøe, uden at betiene sig af driftteveyen over Lænsmandens Engebøe under geilen; hvor til vidnet svarede ja at Hans Torgildsen Giøen naar hand om vaaren ville eller kunde drifve sine Creatuurer igiennem geilen til Træs Leet, og der paa geilen giøre et Leed, kunde Creatuurerne gaae lige der igiennem paa Hans Torgildsens Eegen Engebøe, og saaledes icke tiltrenge at drifve driftten over Lænsmandens Engebøe. Lænsmanden tilspurte vidnet at da Hans Torgelsen om Morgenen tiilig, lod drifve sine Creatuurer over hans Bøe under geilen og Creatuurerne af sig Self ved middags tider eller der eftter kom hiem over dito Bøe under geilen, om icke Hans Torgelsen dref Creatuurerne tilbage over Lænsmandens bøe tilbage igien, der til vidnet svarede jae. Ligesaa blev tilspurt hvorledes Creatuurerne samme aftten kom hiem igien, vidnet svarede at de kom sam/m/e veyen hiem igien over Lænsmandens Engebøe.

det er ellers forglemt under stefnemaalet at tilførre at Hans Torgildsen Giøen møtte for Retten og hafde indtet mod Rettergangen eller Stefnemaalet at indvende, men tog til gienmæele udj Sagen, og lod tilføre at hand haver Contra ladet Lænsmanden indstefne til dette Ting at anhøre Endel vidners forcklaring denne Sag angaaende.

Widnet Inger Pedersdatter eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at om foraaret eller vaaren har Hans Torgelsen Giøen ladet drifve sine Creatuurer {over} under geilen over Lænsmandens (….) paa sin Eegen bøe, og naar hand drifver sine Creatuurer i

1741: 14b

giennem geilen, og giorde et Leed paa Geilen ved TræsLeet kunde hand uden at drifve Creatuurerne over Lænsmandens Bøe, drifve dennem der igiennem dito Leed paa sin Eegen Engebøe. till de øfrige Spørsmaaler forcklarede dette vidne som forige vidne vundet og udsagt haver.

Vidnet Marithe Eericksdatter eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.

Lænsmanden der nest Producerede sit skrifttlige indleg dat: 20 Julij \1741/ saa lydende der eftter Producerede Lænsmanden dend imellem ham og Contraparten oprettede Contract dat: 5 Septembr: 1737.

Contraparten Hans Torgildsen Giøen sagde at hand formeener at overbeviise Lænsmanden, at have tilføyet ham skade, og meere end Lænsmanden paacklager at vere tilføyet og till dend Ende haver hand till dette Ting ladet indstefne Lænsmanden formedelst hand skall have gieret bøegaren forsilde, lige saa for hand drifver kiøbefæe over Hans Torgelsens Bøe og Fæehaege og der om indstefnt Lænsmanden at anhøre vidner som ere Mickell Berland, {Eelj Ifv} Eelene Ifversdatter, Pofvel Larsen Giøenenesset, deris Eedelige forcklaring dis angaaende.

Lænsmanden Hans Engelsen Giøen møtte for Retten og vedtog lovlig Kald og warsell, men sagde, at de af Hans Torgildsen indstefnte vidner, er hand ej denne sinde stefnt at anhøre saa hand der imod Protesterede, at de som u-Lovlig maa afvises.

Stefnevidnerne Ole Ellingsen Aarre, og Anders Pofvelsen Kiilen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Lænsmanden till dette ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell, men haver icke stefnt Lænsmanden at anhøre vidnernis udsagn, saa som de icke var befalet der till.

Eragtet.

Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at Lænsmanden icke er stefnt till at anhøre vidnernis udsagn, saa kand de dis aarsage imod hans Protestation icke denne sinde afhøres, til med som Sagen beroer paa Siun og Grandskning, ved det part og Contrapart paa ancker at vere af hin anden tilføyet skade paa Engebøe og udmarck med videre, saa henvises parterne at indstefne Sagen till aaesteden, som og sine vidner hvor de skall afhøres saa {som} vel som andre beviser de Sagen til oplysning agter at producere, hvor eftter Dom udj Sagen lovfølgelig skall kiendes.

Publiceret Hans Oustestadz og Ole Joens: Foors udstede bøxelseddell paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: \udj Mit Røe/ til Joen Anders: dat: 20 Julij 1741.

Publiceret Hans Oustestad og Ole Joensen Foor, deris udstedde bøxelseddell paa ½ Løb 4 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Mit Røe (til …)gell Nielsen dat: 20 Julij 1741.

1741: 15

Publiceret Johannes Nielsen Lille Baartvets udstedde Gafvebref paa 12 Mrk: Sm: udj gaarden Lille Baartvet, til Sønnen Niels Johansen dat: 13 Martij 1741.

Publiceret Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddell paa ½ pd: Smør ½ g:skind og ½ k:skind udj gaarden Sørtvet till Engell Olsen som der af bøxelen haver betalt dat: 15 Decembr: 1735.

Restandsen for Ous Skibrede beløber 200 Rdr: 2 Mrk: og Restandsen for Strandvigs Skibbrede beløber 295 rdr: 5 Mrk: 12 s: som blev taget under Rettens forsegling.

Ao: 1741 d: 24 og 25 Julij blev holden almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Øfre Waage for Strandebarms og Qvindherretz Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Niels Grønnevigen, Lars Øye, Taarbiørn Riise, Aarne Berge, Jens Øye, Knud Backe, Godtskalck BørsEim og i Ole BørsEims sted Samson Traae, tillige med begge Lænsmændene og Almue fleere af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte

Publiceret alle Kongelige Forordninger og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge.

Publiceret Johannes Pedersen Nernæsses udstedde Skiøde paa 1 ½ Løb Smør udj gaarden Store Linge med bøxel og herlighed till Rasmus Hansen som der for haver betalt 186 Rdr: dat: 21 Julij 1741.

Aamund Sverckesen Berge, som hafver till æcte Selgeren Johannes Pedersen Nernæsses Sødster Zidselle Pedersdatter, fremckom for Retten og Protesterede imod dette Publicerede Skiødes udstedelse, i henseende at Selgeren haver uden at tilbyde sine Sødskende gaarden Linge til kiøbs, dend bortsoldt eftter hans formening {for} till en fremmed, udj hvilcken henseende, hand Comparenten eller Klageren Protesterede og formeener at ville paataele gaarden till indløsning, saaledes at selgeren skall tilpligtes at lade Aamund Sverckesen Berge gaarden beckomme til Løsning frem for kiøberen.

Publiceret Rasmus Hansen Store Linges udstedde Pandte obligation Stor 160 Rdr: som hand af Fogden Heiberg till Laans beckomet haver, og der for setter till underpandt 1 Løb 23 Mrk: Sm: ¾ huuds Landskyld i Store Linge dat: 20 Julij 1741.

Publiceret Carl Heims udstede Skiøde paa sine huusevaaning staaende paa gaarden Hafneraas Grund i Strandebarms Skibrede beliggende til VelEdle Hr: Lieut: Blichfelt dat: 6 Junij 1741.

Publiceret Johannes Børsems paa Encken Anna Joensdatter vegne med fleere interessentere, deris udstede Skiøde paa 1 Løb 2 ½ Mrk: Smør udj gaarden Bream til Niels Asbiørnsen dat: 20 Decembr: 1740.

Publiceret Marithe Thomesdatter Sl: Joen Eericksen Store Dales eftterlefverske, med fleere interessenteres udstede Skiøde paa 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: i gaarden Store Dale, till Joen Thommesen som have betalt 1 rdr: for hver Marck Smør dat: 20 Maij 1741.

1741: 15b

Publiceret Zackarias Andersen, Knud Andersen Skaaele, deris med hin anden udstede Mageskifttbrev paa 9 Mrk: Sm: udj mit Børsem, og 12 Mrk: Sm: udj gaarden Fuurhofde dat: 5 Janv: 1734.

Publiceret Siur Knudsen Nernæs og Siur Pedersen Øyerhafns udstede bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud i gaarden Aase till Ole Lars: dat: 12 Ap: 1741

Publiceret Knud Olsen, og Lars Olsen, deris udstedde Skiøde paa 45 Mrk: Sm: i gaarden Lille Møchlebust till Knud Johansen som der for haver betalt 116 Rdr: dat: 14 Martij 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter {Eel} Sl: Eelj Olsdatter Kierland i Qvindherretz Skibbrede beliggende, hvor Enckemanden Hans Pofvelsen er udlagt 2 pd: 19 ½ Mrk: Smør for 67 Rdr: imod at hand svarer og betaler till sin søn Ole Hansen udj Sl: Moder arf 37 Rdr: hvor fore gaarden 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: staar til underpandt dat: 17 April 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Encken Marithe Thom/m/esdatter er Arfvingerne, Thommes Joens:, Ingemund Joens:, Lars Joens:, Joen Joens:, Berthe Joensdatter, Eelj Joensdatter, og Anna Joensdatter tilsamen udlagt 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Store Dale for 54 Rdr: udj Qvindherretz Skibrede beliggende dat: 19 Maij 1741.

Publiceret Hagtor Bryngelsens udstedde Gavebref paa 21 Mrk: Smør udj gaarden øfre Waage som hand forærer till sine Stifbørn Svaele Larsen og Hilje Larsen dat: 14 April 1741.

Publiceret Anders Svaelesen og Hagtor Brynildsen Vaages med hin anden oprettede Contract dat: 14 April 1741.

Publiceret Fogden Heibergs udstedde {bøxelseddell paa} fredlysning over Anders Svaelesens tilhørende Skoug paa øfre Waage dat: 24 Julij 1741.

Peder Giere af Strandebarms Skibrede fremckom for Retten og gaf tilckiende at have skiødt en Biørn i Fladebøe Marcken om Pindse tider 1741 som Almuen med ham bevidnede for saaledes at forholde sig i sandhed hvor fore Fogden betalte ham for Retten 2 Rdr:

Lænsmanden Hans Waage fremckom for Retten og paa Anders Johansens vegne lyeser hans odel og aaesæde Lysnings Redt till 2 Løber Smør i gaarden Store Fosse i Strandebarms Skibbrede beliggende, som hand agter till sig at indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckomme af Johannes Samsonsen 1 Løb Sm: og af Taarbiørnsen!! (Taarbiørn) Samsonsen 1 Løb Sm:

Lars Torgiersen Berge og Ifver Olsen Øfsthuus, hafver till dette Ting ladet indstefne deris wersødskende till Eedelig forcklaring om en guld Ring som deris Sl: vermoder Encken Herbor Halstensdatter, skulle hafve veret Eiende, at giøre forcklaring om de icke er vidende endten hvem samme Ring maatte have, eller om de dend haver seet at vere funden i blant hindes Eiendeeler eftter hindes død, hvor om hindes (barn?) er indstefnt at aflegge Eedelig vidnesbyrd saa som Peder Pedersen Store Linge, Rasmus Peders: ibid: Aamund Sverckesen Store Linge, (…... Peder?)sdatter Linge, og Johannes Pedersen Nernæs.

(Alle de) indstefnte møtte Persohnlig for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell paa tilspørgelse svarede alle

1741: 16

de indstefnte at wille godvillig aflegge sit vidnisbyrd under Eed i følge stefnemaalet, for saa vit dennem er vidende, undtagen dend Eene Johannes Pedersen Nernæs, som tildels icke aldeles benegtede ej heller aldelis udlod sig med absolute at ville der paa aflegge sin Eed førend hand maatte fornemme om nogen ville Sigte og Sag gifve ham der for. og som de øfrige godvillig erbød sig at ville sin Eed aflegge saa blef Eedens forcklaring af Lovbogen for widnerne af Dommeren oplæset og formaenet at wogte sig for MeenEed, hvor eftter

vidnet Peder Pedersen Store Linge, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at vngefer for et aar siden da vidnets Moder ved døden afgick Søndags Morgen i Soel Rinningen, da vidnet tillige med sødsteren Herbor Pedersdatter, som og broderen Rasmus Pedersen gick op og aabnet Sl: Moderens Kiste, for der af at udtage 2de halsduger, da saag vidnet at denne omtvistende guld Ring laag i Kisten, og nogle dager der eftter de af dito Kiste skulle optage Sl: Moderens Svøbecklæder, war Ringen bort tagen, men af hvem vidste vidnet icke, og dend tid Skifttet blev holden, blev vidnet truet till at icke fra sige at Ringen var i Kisten da Sl: Moderen var død som vidnet ellers haver willet udsagt eller forckyndet, sagde ellers at have hørt at dito guld Ring skulle have veret af verdie til imod 6 â 7 Rdr: videre hafde vidnet icke at forcklare.

det 2det vidne Rasmus Store Linge eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i allemaader lige som forrige vidne vundet og udsagt haver.

det 3die vidne Herbor Pedersdatter eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i alle maader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver, undtagen dette vidne sagde hafver hørt at dito Ring skulle vere af verdie til 5 rdr:

det 4de vidne Aamund Sverckersen store Linge, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, aldrig haver seet Ringen, ej heller ved der om, som og heller icke var tilstede dend tid dødzfaldet skeede.

der eftter paa tilspørgelse sagde Johannes Pedersen Neernæs at ville godvillig med de øfrige Sødskende aflegge sin Eed, siden hand icke meere er Sag gifven end de andre; hvor paa Johannes Pedersen Nernæs godvillig aflagde sin Eed eftter Loven, og forcklarede icke paa dend tid var med sine Sødskende, og icke saag Ringen men hørte de Sagde hand laag i Kisten, og eftter dend tid har hand dend icke seet, ej heller ved hvor dend er.

Publiceret Knud Brue med fleere interessentere deris udstedde Skiøde paa 2 pd: Sm: i gaarden Siuseter till Hans Olsen som der for haver betalt 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: for hver Marck Smør dat: 11 Martij 1741.

Restandsen for Strandebarms Skibrede beløber 202 rdr: 2 Mrk: 7 s: og Restandsen for Qvindherretz Skibrede beløber 210 rdr: 1 Mrk: 10 s: som blev taget under Rettens forsegling.

Ao: 1741 d: 17 og 18 Octobr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sage Ting paa Gaarden øfre Waage for Strandebarms Skibbredes Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Henrich Dybsland, Herlof Skielnes, Arne Hofversen Berje, Taarbiørn Riisa, Knud Backe, Niels Grønnevig, Godtskalck Mit BørsEim, og Ole Indre!! BørsEim tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Placat om Korns Told fri indførsel dat: 7 Julij 1741.

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Placat om forhøyelse (…) Tolds ophæfvelse af de udj Norge indførende Suckcker og Siruper dat: 14 Augustij 1741.

1741: 16b

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Placat angaaende Cancellie Raad og Casserer Kølles fordølgede Effecters opdagelse dat: 18 Aug: 1741.

Publiceret høyEdle Hr: Stiftts Befahlings Mand Hr: Fridrich von Rappes udstedde Proclama, angaaende Hr: Cancellie Raad Kølles løese og faste Eiendeeler, at blive af vedkom/m/ende angifvet dat: 10 Aug: 1741.

Publiceret Auchenbrochs forlangende til Stiftts befalings Mand Lyhm at efttersøge Thore Jensen som var Skorsteens feyer med fleere dito skriftt dat: 30 Aug: 1741.

Publiceret høyEdle Hr: Estatz Raad Lyhms ordre, at skiøder, Pandtebrefver samt Mageskiftte brever, dissen verdie skall blifve udj brefverne Nefnte dat: 19 Aug: 1741.

Publiceret høyEdle Hr: Stiftts befalings Mand Lyhms ordre, at indvaanerne eftter Deris Mai:ts allernaadigste ordre skall levere gl: fiine Læres Klude imod 2 s: pd: og for 3 pd: Stri og blaaegarns Lumper 2 s: dat: 29 Aug: 1741.

Publiceret {Fogden} Hr: Estatz Raad Lyms ordre at 2de Eentvigede Jordemend fra yttre og Indre Songns fogderie, Nafnlig Berent og Einer Wedvigen skall efttersøges formedelst begangne Tyverie dat: 23 Aug: 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Lars Eericksen Tvedt, hvor Boel Larsdatter er udlagt 7 Mrk: Sm: Anders Eericksen udl: 7 Mrk: Sm: Sophie Eericksdatter 3 ½ Mrk: Sm: Boel Ericksdatter 3 ½ Mrk: Sm: Eerick Baards: 3 Mrk: Sm: Rangnele Baardsdatter 1 Mrk: Sm: Boetele Baardsdatter 1 Mrk: Sm: Syneve Baardsdatter 1 Mrk: Sm: alt udj gaarden Tvet for 1 rdr: for hver Marck Sm: dat: 26 Julij 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Britha Nielsdatter Schielnes, hvor \udj/ Enckemanden Herlof Larsen er udl: ½ huud 16 Mrk: Sm: for 34 rdr: dat: 1 Julij 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Siur Nielsen Øye, hvor udj Britha Mickelsdatter er udl: 15 ½ Mrk: Sm: Peder Niels: 15 Mrk: Sm: Mickel Niels: 15 Mrk: Sm: Lars Niels: 15 Mrk: Sm: og Gidtle 7 Mrk: Sm: for 1 rdr: Marcken dat: 26 og 28 Aug: 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Johannes Samsonsen Store Fosse, hvor udj Encken Giertrud Andersdatter er udl: 1 pd: 22 Mrk: Sm: Samson Johansen 9 Mrk: Sm: Heine Johans: 9 Mrk: Sm: Arne Hovers: 8 Mrk: Sm: for 1 rdr: Marcken dat: 4 Octobr: 1741.

Publiceret Knud Taarbiørnsen Berthuuns udstede Skiøde paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Berthuun till Lænsmanden Hans Hansen Waage som der fore haver betalt 54 Rdr: dat: 17 Octobr: 1741.

Hr: Hans Høg hafver till dette Ting ladet indstefne Rasmus Hansen Stoere Linge, formedelst hand skall hafve beskyldet Citanten for noget som strider imod hans Embede, som og for dend aarsage kunde bringes i blame, saa vell hos sin øfrighed som andre brafve folck, hvor om Contraparten er indstefnt at anhøre eftterskrefne vidners udsagn, Lars Olsen, Hans Rasmusen Brue, Peder Pedersen Store Linge, saa vell som Contra partens huustrue Martha Hansdatter, hvor eftter Citanten ville paastaae Dom over Contraparten till Strafbøders Lidelse som og at Erstatte processens beckostning.

Paa Contrapartens vegne møtte hans Sviger fader Hans Giøen, som ej tager til gienmæele førend det skrifttlige Stefnemaal som for hans Svoger i denne Sag er bleven forckyndt bliver udj Retten Produceret.

Citanten Replicerede at

1741: 17

om endskiønt det skrifttlige Stefnemaall som Lænsmanden paaraaber sig, ej inden Retten at vere Produceret, er sked af dend aarsage, endeell fordj det er ej tilstede, endell og fordj Citanten ej wilde paastaae det yderligste som af den/n/e Sag kunde flyde, Men alleene at Rasmus Stoere Linge skall igienckalde hvad hand endten af ofveriilelse kand have sagt om ham som hans Sielesørgere icke dis mindre paastaar hand dog eftterdj Rasmus Store Linge fremtuurer udj saadan u-besindighed at de indstefnte vidner till Sagens oplysning maa føres og blive afhørdte hvor eftter hand will Paastaae Dom eftter Loven, i fald Contraparten ej wil frickiende Citanten for disse beskyldninger.

Lænsmanden Explicerede at hand ej kunde indvillige Hr: Hans Høg, at faae sine vidner førte eller afhørdte førend Stefnevidnerne under Eed forcklarer, om det for Rasmus Linge Passerede Stefnemaall, er forckyndet endten skrifttlig eller Mundtlig.

der paa fremstod for Retten Stefnevidnerne Lænsmanden Hans Hansen Waage og Lars Andersen Nedre Vaage, hiemlede ved Eed eftter Loven, at hafve forckyndet skrifttlig Stefnemaall under Citantens haand for Contraparten med mere end 4re Ugers warsell till dette ting, dog forcklarede Stefnevidnerne at Contraparten udj dito Stefnemaall ej war indstefnt at anhøre Hans Brues widnesbyrd.

Fogden fandt sig anlediget til observation for Justitien at Eske af Stefnevidnerne forcklaring under dend af dem aflagde Eed, om der icke i det skrifttlige Stefnemaall som Hr: Høg nu nægter at i Rettelegge, og uden hvilcket besverlig Sagen kand Tracteres, er sadt i Rette over Rasmus Linge, eftter Lovens 6te Bogs 21 Capt: 7 art: thj er Sagen af dend beskaffenhed at [før]? saadan i Rettesettelse kand skee, saa bør dend indstefnte følgelig Forordningen 19 Aug: 1735, have et forsvar, hvilcket hand will ofverlade till Dommerens ofverveyende;

Stefnevidnet Hans Hansen Waage svarede at i {stef} det forckyndte skrifttlige Stefnemaall war i Rettesettelsen anført eftter Lovens 6te bogs 21 Capt: 7 art:

det Andet Stefnevidne Lars Andersen Nedre Vaage, forcklarede at udj dito Stefnemaall war anført Rettesettelsen eftter Loven, {hv} men hvad bog, Capit: eller art: vidste hand icke at giøre forcklaring om.

Citanten tilførdte det hand well vidste at Deris Kongl: Mai:ts Foeget burde paasee Justitiens handthæfvelse, dog holder hand alt for Raisonabel der til at hand wille Prolongere den/n/e (Sag?)

Fogden lod tilføere at will Contraparten tage til gienmæele udj Sagen, uden at Stefnemaalet blifver i Retten Produceret, skall det icke vere ham imod.

Lænsmanden møtte for hans Svoger Rasmus Linge, (……)

1741: 17b

Lovlig Stefnemaall men lod der hos tilføre at siden Hr: Hans Høg ved dend udj hans udstedde Stefnemaall, eftter Stefnevidnernis giorde forcklaring, giorde i Rettesettelse eftter Lovens 6 Bogs 21 Capt: 7 art: angriber bem:te hans Svoger Rasmus Linge paa ære, da hand dog mellem Gud og sig, icke ved noget u-ærligt at have begaaet, men Reserverer sig sin paa ancke till Satisfaction for saa grof en beskyldning og i Rettesettelse i beleylig tid, saa var hand foraarsaget, at begiere Sagen udsadt indtil bem:te hans Svoger i følge dend Kongl: allernaadigste Forordning af 19 Aug: 1735 af øfrigheden bliver beskicket et forsvar i Sagen; imidlertid Protesterede hand imod widnernis førrelse, først fordj widnet Peder Pedersen Linge, er Contrapartens afvinds Mand, der Self till dette Ting har Reist Sag mod han/n/em paa Een haard maade, for det Andet, fordj det Eene vidne er hans Eegen Huustrue, der eftter all Nattuurens Lov, icke vell kand vidne mod sin Mand, uden hun og vidner mod sig Self, og for det 3die eftterdj bem:te hans Svoger, icke Self har forstand at Examinere widnerne, førend dend bevilgede Deffensor bliver ham beskickcket, her om hand forvendtede Rettens Kiendelse.

Citanten svarede at hand hvercken kand eller vill behielpe sig med u-nøttige udflugter, som øyensiunlig af Lænsmanden Hans Giøen anføres, thj ingen det hand Comparenten tror kand sige at omend skiønt Peder Pedersen Linge, haver till dette Ting indstefnet Rasmus Hansen Store Linge, angaaende Een Sag, som ej er af stor betydning det hand tror, og ej der for kand ansees som hans afvinds Mand, der nest hører hand well at Lænsmanden er forfaren udj Nattuuren udj Nattuurens Lov eftter hvilcken hand formeener at Een huustrue ej bør widne imod sin Mand, men som Guds Lov ingen steds tillader en huustrue at Samtycke med en Mandz onde gierninger, som er at see af appostlernis gierninger det 5te: saa formeenis i fald at de vidner som allerreede er anførte af denne Respective Redt, findes tilstreckelige nock, hendes widne da og i Retten bliver antaget.

Stefnevidnerne blev af Retten tilspurt i følge Forordningen dato 3 Martij 1741. om de kand Erindre sig, at udj det af dennem for Contraparten forckyndte skrifttlige Stefnemaall, war indført, at vidnerne till dette Ting war, eller er, indstefnt under deris faldzmaals bøder, at møde, hvor till de svarede, at det er noget, som de ingenlunde kand Erindre sig, om det var udj stefnemaalet tilført eller icke;

Eragtet.

Citanten (paast?)aar well fastelig at hans indstefnte widner skall afhøres, dog icke Producerer dett forckyndte Stefnemaall (….) vidnernis førelse, hvor med skulle bevises om vidnerne var indkaldet eftter Forordningens allernaadigste bydende, og till med kand Stefnevidnerne

1741: 18

icke heller der om give nogen fuldstendig oplysning, udj hvilcken henseende at de indstefnte vidner denne sinde eftter Forordningen af 3 Martij 1741 ej kand afhøres, forinden Citanten indretter sit søgemaall paa lovlig maade.

Fogden haver till dette Ting ladet indstefne Rasmus Store Linge til Doms Lidelse at betale sine hellig brøde, formedelst hand skall have holdet brøllup paa en Søndag;

dend indstefnte Rasmus Linge fremckom og godvillig betalte hellig brøde med 1 rdr: 3 Mrk:

Ligesaa Aamund Sverckesen Berge for hand haver holdt Barsell paa en Søndag, ligesaa godvillig betalte hellig brøde till Domeren 1 rdr: 3 Mrk:

Aamund Sverckesen Stoere Linge haver till dette Ting ladet indstefne Rasmus Hansen ibid: for hand skall have beskyldt Citantens huustrue Zidsele Pedersdatter for at skall have taget et Skoudt fra Contrapartens huustrue, saa og fordj at Contraparten skall vide dend kunst at viise igien, hvor om Contraparten er indstefnt at anhøre vidners forcklaring saa som Peder Pedersen Store Linge og Herbor Pedersdatter Berge.

Lænsmanden Hans {Ha} Engelsen Giøen møtte i Retten for sin Svoger Rasmus Linge, og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, og will end widere afvarte Sagens fremgang.

Citanten Aamund Sverckesen møtte for Retten og paastod at hans indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres.

Lænsmanden Hans Giøen declarerede at de udj denne Sag indstefnte vidner er Citans!! (Citantens) huustrues fulde Sødskende, ja end og dis uden er det Eene vidne Peder Pedersen \er/ nock som at ansee som u-Ven og afvinds Mand imod Rasmus Linge, der till dette Ting har Reist en tem/m/elig haard Sag mod han/n/em, saa Protesterede hand der imod i anledning af Loven pag: 127 art: 16 og 17. at bemelte widner ej maa Eed fæstes og afhøres, men bør som u-Lovlig afvises, imidlertid wille hand formere Sagen med Contra Stefning saa hand for dis aarsage, wille afvarte Rettens Kiendelse.

Eragtet.

de indstefnte vidner paalegges sit Sandhedz vidne at aflegge;

hvor eftter widnerne Peder Pedersen Store Linge og Herbor Pedersdatter Berge fremstod for Retten da Eedens forcklaring af Lovbogen blev oplæst, og vidnerne formaenet at wogte sig for MeenEed; hvor eftter

vidnet Peder Peders: Store Linge som er Citantens huustrues kiødelige Broder eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede; paa Lænsmanden Hans Giøens Spørsmaall, hvad

1741: 18b

tid hand hørte {vngefer om} at Rasmus Linge, skulle have beskyldt Citantens huustrue at hafve taget et Skoudt, widnet der till svarede vngefer om Paasketider 1741, war Contraparten tillige med vidnet paa Lofttet paa Gaarden Store Linge, {og} hvor Contraparten stod ved bordet og hafde en bog for sig med Een Nøgell udj, som hand holdte i haanden og lod bogen henge eftter Nøgelen som {der} var bunden fast ved bogen, imidlertid hørte vidnet at Rasmus Linge taelede /: men vidnet forstod icke hvad det war :/ imidlertid Snoede bogen sig og faldt Ned paa bordet, saa forcklarede widnet at Rasmus Linge, anden gang atter tog bogen op af bordet holdte nøgelen paa fingrene under bøjelen saa at bogen hengte eftter \et/ {dend} baand, da hørdte {h} vidnet hand Rasmus Linge Nefnte Zidsele Pedersdatter at hafve taget skoutet, paa hvilcken tid bogen faldt ned paa bordet, forcklarede ellers at dette giorde Rasmus Linge for at viise vidnet det, som blef formaenet icke at sige det till nogen, der eftter sagde det dog til sin Sødster widnet Herbor Pedersdatter, som der paa sagde det till Citanten som samme tilstod at have hørt det af hinde; forcklarede og at paa dend tid som dette passerede var ingen hos, uden vidnet alleene; widere hafde parterne dette vidne icke at tilspørge;

det Andet widne Herbor Pedersdatter Berge fremstod og eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at i foraaret vngefer om Paasketider war Rasmus Store Linge i Borrestuen med sin huustrue og sad i høcksædet og holdte hand Nøgelen hvor udj Een bog hengte, og stundum holdte hans Koene bogen, og naar de Nefnte Zidsele Pedersdatters Nafn, saag vidnet at bogen faldt ned paa bordet, widnet forcklarede ellers at dette passerede nogen tid forud, end paa dend tid broderen har forcklaret at have seet dette, som var nogen tid der eftter. Sagde der hos blev truet ej at nefne det for nogen for Citantens skyld, widere hafde Parterne dette vidne ej at tilspørge.

Lænsmanden explicerede at eftter disse vidners udsigende kand det ej komme hans Svoger Rasmus Linge till præjudice, heldst som de ej kand Regnis for ofverEens stem/m/ende vidner, og de eftter deris Eegen tilstaaelse, det ej begge haver hørt med Eengang, men gandske adskildt og lang tid imellem, hvor imod hand Protesterede mod deris forcklaring som bør at ansees af ingen werdie, alt saa ville hand paastaae, at Sagen en (rum?) tid maatte vorde udsadt, indtill hans Svoger Rasmus Linge faaer formere Sagen med Contra Stefnemaall, hvor eftter hand videre vill afvarte Rettens Kiendelse.

Eragtet.

Sagen eftter Contrapartens paastand udsettes till neste Ting, till hvilcken tid og sted Contraparten eftter lovlig tilckaldelse forelegges at møde og svare til Sagen.

1741: 19

Publiceret Baard Jensen Tvedts og Anders Eericksens med hin anden oprettede Mageskifttebref, hvor Baard Jensen Tvet bort mageskiftter 9 Mrk: Sm: udj gaarden Echeland till Anders Ericksen samt odell og aaesæde Retten till 3 Spand Sm: udj dito Gaard, der imod Anders Eericksen Transporterer 1 pd: 10 Mrk: Sm: udj gaarden Tvedt samt odel og aaesæde Retten till 2 Løber 18 Mrk: Sm: udj dito Gaard till Baard Jensen Tvet, som der imod till vederlaug haver betalt i Penge 14 Rdr: 5 Mrk: 4 s: dat: 17 Octobr: 1741.

Publiceret Anders Eide og Engell Hansen Eegelands udstede bøxelseddell paa ½ Løb Sm: udj Store Fosse till Tollef Ols: dat: 14 Octobr: 1741.

Peder Pedersen Linge haver ved skrifttlig Kaldseddell indstefnt Rasmus {Ped} Hansen Linge for hand skall have hugget i Skougen og der om indstefnt ham at anhøre eftterskrefne vidner, Lars Olsen Store Linge, Helge Halsteensen ibid: Roald Lille Linge og Knud Olsen Backe, alt till et Tingsvidnis Erholdelse, hvilcket Stefnemaall er dat: 2 Septembr: 1741 saa lydende.

Stefnevidnerne Lænsmanden Hans Hansen Waage og Lars Andersen Nedre Vaage, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have denne Stefning for alle vidnerne forckyndt som og for arfvingerne, med 4re Ugers Kald og warsell, saa mange som uden Ting lauget er boende, og med 14ten dagers Kald og warsell for alle de i Ting lauget er boende, men ellers forcklarede Stefnevidnerne at af de udj stefningen ommeldte medarfvinger som er indkaldet, der af ere 4re u-Myndige saa som Rasmus Pedersen er ordineret formynder dend dannemand Morten Ols: SkougsEide for Herbor Pedersdatter ordineret Johan Boelstad, for Eelene Pedersdatter ordineret Rasmus Store Linge og for Malleene Pedersdatter er ordineret Johannes Nærnes, for alle disse formyndere sagde Stefnevidnerne at have stefningen forckyndt undtagen for Johan Boelstad, som \og/ stefnevidnet Lars Andersen Nedre Vage!! (Vaage), Sagde ej var med at forckynde Stefnemaalet for Ifver Øfsthuus som ellers Persohnlig for Retten war tilstede og tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell, og Sagde ellers Stefnevidnerne at have forckyndt Stefnemaalet for alle Myndtlingerne.

Lænsmanden Hans Engelsen Giøen, møtte i Retten paa sin Svoger Rasmus Hansen Store Linges vegne.

Johannes Pedersen Nærnes møtte Persohnlig for Retten, og sagde, at førend saadan Strid og Proces skall øfves og tage ofverhaand, saa tilbyder hand nu inden Retten Rasmus Linge igien sine till ham udtalte Penge eftter Skiødets indhold, saaledes, at saa fremt hand nu icke eftter dette tilbud vill modtage sine Penge, saa frasiger Johannes Nærnæs sig gandske og aldelis Sagen, at saa fremt Gaarden i sin tid ved Dom skulle blive Rasmus Hansen fradømt for 1 rdr: for hver Marck Smør, saa Sagde Johannes Linge eller Nærnæs hand icke wille eller skall levere fra sig en Skilling af de overskydende Penge hand beckom/m/et haver, men Rasmus Linge skall vere og blive pligtig at tage dend skade for sin Eegen Regning eftterdj hand nu nægter at modtage Johannes Nærnæsses tilbud; og ydermere declarerede Johannes Nærnes, at ville dis uden lade Rasmus Linge beholde uden ancke og Kieremaall alt hvad hand af Skougen haver hugget saa vell af Tømmer som bo(… …..)

Parterne eftter widere mellemtaele bleve imellem hin anden forEenede saaledes, at Rasmus Store Linge \Sagde at/ ville (modtage?) sine Penge af Johannes Nærnæs, for denne omtvistende

1741: 19b

omtvistende!! Jordepart i Store Linge 1 ½ Løb Smør, som Rasmus Hansen will igien fra sig skiøde till Johannes Nærnes, og saaledes det forhen af Johannes Nærnes udstedde Skiøde paa dito Jordepart till Rasmus Linge \ville hand tilbage levere/ saa vell som denne Process fra første til sidste at vere Mortificeret og gandske ophæfvet.

Tingsvidnet angaaende wrag og Strandet gods blev fra først til sidst oplæst, hvor till Almuen svarede, at ingen fleere af saadanne ting findes, uden hvad som tingsvidnet indeholder. Almuen blev tilspurt om icke saa mange som haver ført eller skydset til og fra {dett} Tingene dette aar, haver nødt sin betaling 4 s: Miilen, hvor till de svarede jae. Restandsen blev oplæst og beløber: 54 rdr: 2 Mrk: 4 s:

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten till aaret 1741!! (1742) ere Johannes Pedersen Nernæs, Peder Ifversen Tvedt, Niels Mons: Fladebøe, Ole yttre Oeme, Ole Lars: Aaese, Niels Lars: BørsEim, Vnge Iver Rørvig og Peder Nielsen Øye.

Ao: 1741 d: 19 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Møchlebust for Qvindherrets Skibredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig i steden for Ingebrigt Skaarpen Søfren Møcklebust, Isack Døsland, Hans Kierland, Hendrick Houeland, Lars Fousk, Ole Omvig, Niels Berje og Johannes Døsseland med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret alle Kongl: Forordninger samt høye øfrighedz ordres, Ligesom paa forrige Tinge.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Hermand Olsen Røsseland, hvor Creditor Lars Boxnes er udl: 2 ½ Mrk: Sm: i Røsseland for 1 rdr: 4 Mrk: Johannes Louckhammer for fordring 8 rdr: er udlagt udj gaarden Rødsteen 3 Mrk: Sm: for 2 Rdr: Provsten Hr: Frimand udlagt 8 Mrk: Sm: for 4 Rdr: Pastor Hr: Christi udl: i gaarden Rødsteen 8 Mrk: Sm: for 4 rdr: Lars Hermands: Langeland {udl:} Ole Niels: Oenerim udl: udj gaarden Rødsteen 7 Mrk: Sm: for 3 rdr: 3 Mrk: for Skifttesbeckostning udl: i gaarden Røsseland 16 ½ Mrk: Sm: for 11 rdr: Marithe Johansdatter udl: udj gaarden Røsseland 1 Løb 12 Mrk: Sm: for 56 Rdr: Nock i dito gaard udl: 1 pd: 10 ½ Mrk: Sm: for 23 rdr: saa og udj gaarden Rødsteen 11 Mrk: Sm: for 5 rdr: 3 Mrk: Britha Johansdatter udl: i gaarden Røsseland 1 Løb 8 Mrk: Sm: for 53 rdr: 6 s: Nock udj gaarden Rødsteen 16 Mrk: Sm: for 8 rdr: nock udj Røsseland 1 pd: 10 ½ Mrk: Sm: for 23 rdr: dat: 21 Aug: 1741.

Publiceret Samson Larsen Omvigens udstedde Pandte obligation Stoer 24 Rdr: som hand af Hr: Capit: Møller haver til Laans beckommet og der for setter til underpandt ½ Løb 9 Mrk: Sm: i gaarden Store Omvigen dat: 3 Novembr: 1740.

Publiceret Hans Ols: Sundes udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: ½ Vog Korn udj gaarden Sunde til Hr: Lieut: Ehly dat: Junij 1741.

Aftaget paa gaarden Møchlebust 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm: i skatteskyld og i landskyld 1 Løb 9 Mrk: Sm: 1 huud og 1 giedskind, er aftaget opsidderne godtgiort udj Skatterne, hvor af ligesaa Ledingen er dennem godtgiort; wrag eller strandet godz er icke funden ej heller ledige karle som bruger kiøbmandskab. Opsideren paa dend afbrendte gaard Lund Lars Olsen gaf Fogden sin qvittering for skatternis godtgiørelse af 1 pd: 20 Mrk: Sm: (beløb?)er 2 rdr: 6 8/9 s: hvilcket blev taget under Rettens forsegling. Almuen tilstod at have beckommet skyds pengerne af Fogden som og Sorenskrifveren 4 s: Miilen, saa mange som til og fra Tingerne skydset haver. Restandsen blev oplæst og befandtes Rigtig som beløber 195 Rdr: 2 Mrk: 2 s:

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckom/m/ende aar 1742 ere !!!

(mrkn: dei er innførte på folio 22a)

Publiceret Fogden Heibergs udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: 1 huud udj gaarden Røsseland till Hans Colbendtsen som der af bøxelen eftter Loven haver betalt med 11 rdr: dat: 2 Novembr: 1740.

1741: 20

Johannes Monsen Sinchelberg hafver till dette Ting ved Mundtlig warsell ladet indstefne Corporal Ole Thomesen Nedre Fed, at lide Dom till at betale 3 Rdr: 12 s: som hand af Citanten till Laans beckommet haver imod Revers, som og till at betale Processens omckostninger.

dend indstefnte Corporal Ole Thommesen blef paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare;

Stefnevidnerne Hendrick Houeland og Niels Møcklebust, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Corporal Ole Thommesen till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og warsell.

Mons:r Sæbøe paa Citantens vegne war Laufdags foreleggelse paastaaende for dend indstefnte og nu fraverende Contrapart.

Eragtet.

Som Stefnevidnerne hafver afhiemlet at Corporal Ole Thommesen Nedre Fed till dette Ting hafver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges hannem till neste Ting Laufdag at møde og svare till Sagen.

Ao: 1741 d: 21 og 23 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Haavig for Strandvigs Skibbredes {ble.g} Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Samson Foor, Lars Haege, Steen Wanvig, Haldoer SæfverEide, Lars Berland, Anders Kiilen, Jaen Eide, og Johan Hansen Giøen med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres lige som paa forrige Tinge.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ingebor Refne, hvor Enckemanden Torchel Johans: er udlagt 10 Mrk: Sm: ½ huud og Daardj Taarchelsdatter udl: 1 pd: 4 Mrk: Sm: alt forskrefne udj gaarden Refne for 1 rdr: 3 Mrk: for hver Marck Smør dat: 16 Aug: 1741.

Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Johanes Taarbiørnsen, hvor Encken Anna Nielsdatter er udl: 5 Mrk: Sm: Niels Johans: udl. 6 Mrk: Sm: alt udj gaarden \Nord/ Tvedt for 1 rdr: 1 Mrk: Marcken dat: 7 Julij 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Anders Steens: Lilleviig hvor Encken Marithe Stensdatter er udl: 1 pd: 10 Mrk: Sm: Steen Anders: udlagt 10 Mrk: Sm: Anders Andersen udl: 10 Mrk: Sm: alt forskrefne udj gaarden Lille Viig (Lillevig) for 1 rdr: 3 Mrk: for hver Marck Smør Ole Anders: udl: 9 Mrk: Sm: Aagaatte Andersdatter udl: 5 Mrk: Sm: Marithe Andersdatter udl: 8 Mrk: Sm: alt forskrefne udj gaarden Opsael for 1 rdr: 4 Mrk: 8 s: for hver Marck Smør dat: 8 Aug: 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Johannes Vindsends: og Magdela Vindsendsdatter Opsal, hvor Vindsends Vindsendsen er udl: 10 ½ Mrk: Sm: for 1 rdr: 1 Mrk: for hver Marck Sm: og Mette Vindsensdatter udl: 6 Mrk: Sm: Daardj Vindsensdatter udl: 6 Mrk: og Lisbet Vindsensdatter udl: 6 Mrk: Sm: alt forskrefne udj gaarden Aaese i Strandebarms skibbrede beligende hver Marck Sm: for 1 rdr: Vindsens Vindsensen udl: (.. … Sm: udj) Huusevigen i Waags Skibrede beligende for 5 rdr: 3 Mrk: 12 s: dat: 15 Aug: 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Steen Engelsen Houge, hvor (Encken?) Christj Joensdatter er udl: 1 pd: 6 ¾ Mrk: Sm: Steen Stens: udl. 6 Mrk: Sm: (……) Steens: udl: 6 Mrk: Sm: Joen Steens: udl: 6 Mrk: Sm: Magdela Stensdatt: udl: 6 mrk: Sm: Marithe Steensdatter udl: 6 Mrk: Sm: alt forskrefne udj gaarden Houge for 1 rdr: 3 Mrk: {Sm:} for hver Marck Smør dat: 15 Aug: 1741.

1741: 20b

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Indre Steensen Lyggre er Enckemoderen udl: 8 5/8 Mrk: Sm: udj Lygre for 11 rdr: 4 s: Taarbiørn Steens: udl: 5 Mrk: Sm: i Selswold for 5 rdr: 5 Mrk: Mette Stensdatt: lige saa ½ Mrk: Sm: i Selsvold for 3 Mrk: 8 s: dat: 9 Aug: 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Anders Christophers: og Karen Christophersdatter hvor Engell Christophers: er udl: 8 Mrk: Sm: udj Skifttes beckost: udl: 5 Mrk: Sm: Ingebor Christophersdatter udl: 3 Mrk: Sm: Engell Christophers: udl: 3 Mrk: Sm: Lars Christophers: udl: 3 Mrk: Sm: Joen Christophers: udl: 3 Mrk: Sm: alt forskrefne udj gaarden Mit Røe hver Marck Sm: vurderet for 4 Mrk: 8 s: dat: 17 Aug: 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Christj Johansdatter Lille Balleseim hvor \udj/ Enckemanden Heine Aamunds: er udl: 1 buckskind 7 ½ Mrk: Sm: for 1 rdr: 2 Mrk: Marcken, Nock i gaarden Indre Børseim 12 Mrk: Sm: for 4 Mrk: Marcken Engel Nielsen udl: 5 Mrk: Sm: i Lille Balleseim for 6 rdr: 4 Mrk: Steen Niels: udl: 5 Mrk: Sm: i Lille Balleseim, ligesaa Hans Niels: 5 Mrk: Sm: Torchel Niels: udl. 5 Mrk: Sm: Christj Nielsdatter udl: 4 Mrk: Sm: alt forskrefne udj Lille Balleseim hver Mrk: Sm: for 1 rdr: 2 Mrk: dat: 23 Septembr: 1741.

Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Endre Eericksen, hvor Encken Ingebor Larsdatter er udl: 8 Mrk: Sm: Herbor Endresdatter udl: 8 Mrk: Sm: alt udj gaarden Biøndal for 2 rdr: 2 Mrk: for hver Mrk: Smør dat: 27 Julij 1741.

Publiceret Johan Mickelsen Tedts!! (Tvedts) udstedde skiøde paa sine Myndtlinger Guroe Johansdatter og Magdalene Johansdatters vegne paa 11 Mrk: Sm: udj gaarden Tvedt till Michel Johans: som der for haver betalt 17 Rdr: dat: 7 April 1741.

Publiceret Anders Leigelandz udstede bøxelsedel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Leigeland til Ole Johans: dat: 18 Julij 1741.

Publiceret Jon Torgildsen Eides udstede bøxelsedel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Berland til Mickel Svends: dat: 3 Julij 1741.

Publiceret Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddell paa 3 Spand Sm: ¾ huud udj gaarden Windnes til Mons Hansen dat: 10 Janvarij 1741.

Fogden hafde ladet indstefne Rasmus Hans: Marckhuus og Samson Marckhuus for de har holdt brøllup og Spill til Kircken paa en Søndag hvilcke betalte sin hellig brøde med 3 Rdr:

Fogden haver til dette Ting ladet indstefne \Siur/ Torstensen Store BaldesEim til bøder og strafs lidelse formedelst hand brugte Spill og Leeg till Kircken paa Søndagen {eftter} d: 8de: eftter Trinitates, da hand war brudgom, og der om indstefnt at anhøre vidnerne Knud Øfrehage og Hans Nedrehage, som under deris faldzmaals bøder er indstefnt, og der eftter at anhøre Dom.

dend indstefnte Siur Torstensen møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell og sagde der hos hand hafver aldelis indtet at bøde med.

denne Siur Torstensen betalte i Mindelighed sin hellig brøde med 1 rdr: 3 Mrk:

Lige saa Isack Kleppe eller!! Niels Johans: Lille Baartvet, som lige saa var indstefnt for Spill og Leeg til Kircken paa en søndag, betalte hellig brøde i Mindelighed med 1 rdr: 3 Mrk:

Lars Nedre Vaage af Strandebarms Skibbrede hafver til dette Ting ladet indstefne Anders Niels: Lille BaldesEim samt Corporal Jaen Nielsen Vogen, formedelst de skall have begiegnet hannem med Skieldz ord, hvor om de ere indstefnte at anhøre eftterskrefne vidner som ere under deris faldsmaals

1741: 21

bøder indstefnte her om at aflegge deris vidnisbyrd Nafnlig Johannes Refne og Johannes Store BaldesEim, hvor om Anders Nielsen tillige er indstefnt at betale Processens beckostninger.

dend indstefnte Anders Nielsen Lille BaldesEim møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell; Corporalen Jaen Nielsen Sagde hand war stefnt till dette ting imedens hand var fra sit huus, til med er icke hans Cheff eller Capitain indstefnt till Vedermæle, og alt saa formener at Stefnemaalet maa som u-Loflig ansees.

Stefnevidnerne Taarbiørn Houge og Ole Tuftt hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Corporal Jaen Niels: Vogen till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell, dog sagde at Corporalen war ej hiem/m/e men paa forretninger, hvor fore de forckyndte Stefnemaalet i hans huustrues paahør, Sagde der hos at de icke hafde nogen ordre at indstefne Corporalens Cheff eller Capitain til vedermæele udj Sagen.

Eragt:

for saa vidt widnernis forcklaring angaar Corporal Jaen Nielsen Vogen, bliver de icke admiteret till forhør, i henseende at Capitainen som ham skulle beskickcke et forsvar er icke indstefnt til Vedermæele udj Sagen, men for saa vidt vidnernis udsagn paagielder Anders Nielsen Lille BallesEim paalegges de at aflegge sit Sandhedz vidnes byrd:

Widnerne Johannes Refne og Johannes Store BaldesEim blev paaraabt som fremstod for Retten, hvor Eedens forcklaring af Lovbogen for vidnerne blev oplæst og formaenet at vogte sig for MeenEed; hvor paa

vidnet Johannes Refne eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at for vngefer 8 â 9 uger siden war widnet tillige med Johannes Store BaldesEim paa gaarden Lille BallesEim ved skifttes holdelse eftter Sl: Niels Lille BaldesEim, som wurderings Mend, hørte vidnet at Anders Lille BaldesEim hafde fortrydelse ofver Citanten, {for} som var mistengt for at skulle have indløst et Sølf Støb, og spurde Anders Lille BaldesEim hvad hand hafde der at bestille med tilsagn hand skulle \gaa sin vej mens vel var og/ Ride fanden i vold du kommer her og indsniger dig og stæeler vores Moders gods bort. Fogden tilspurte vidnet om icke hørte at Anders Lille BaldesEim dis foruden samme tid skieldte Lars Nedre Vaage med de ord Tyf; vidnet svarede kand dette icke Erindre. Parterne hafde dette vidne icke meere at tilspørge.

det 2det vidne Johannes Store BaldesEim eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, At for vngefer 8 â 9 Ugers tid siden war widnet paa skifttet eftter Sl: Niels Lille BaldesEim, som vurderings Mand, da hørte vidnet at Anders Lille BaldesEim sagde til Citanten og spurde om hand hafde der noget at fordre, hvor til Citanten svarede Nej, og sagde til Citanten saa gaae din Vey, du kommer her og stæeler vores Moders godz bort, du har giort som en Skielm. Widere hafde parterne icke dette vidne at tilspørge.

Hvor eftter Citanten om hvis Passeret er war Tingsvidne paastaaende som blev bevilget.

Aarne Isacksen Geidtskeie haver till dette Ting ladet indstefne til dette Ting, Hans Torgelsen Giøen og hans tienistedreng Johannes Taarbiørnsen, og Pofvell Larsen Giøenenæsset, at lide Dom til at betale en ferringsbaad som de indstefnte haver laant af Citanten og der eftter lagt dend eftter sig i fieren saa dend blev i

1741: 21b

Støckerslagen, og dis aarsag stefnet at betale Processens omckostninger.

Hans Torgelsen Giøen og Pofvell Giønenesset møtte for Retten og vedstod at de tillige med tienistedrengen hafver faaet lovlig Kald og warsell.

Pofvell Giøenenesset forcklarede at war befalet af Hans Giøen \tillige med drengen/ eftter Sancte Hansdags tider at fare till Siøes og ophendte der fra Eendeell tiære og et Svin, og som det var Seent paa afttenen fick de till laans Aarne Giedtskeies ferringsbaad som de Roede op till DragEide hvor de sadte baaden eftter sig, da dend siden af andre folck som kom Reisende blev tagen og Roet med da dend siden bortckom. og hvem som betiente sig af baaden og brugte dend, der om er till widne Hans Nerhofde, Magdela DragEide og Corporal Anders Størsen!! (Størcksen?) DragEide. men Haans!! (Hans) Torgelsen Giøen betalte dend halfve deel af baaden med 1 rdr: 3 Mrk: som Citanten annammede til sig.

Ole Joensen Foor hafver till dette Ting ladet indstefne Ole Engelsen Foor till at afstaae 14 ½ Mrk: Smør udj gaarden Foor som hand med sin huustrue udj arf haver haver!! beckommet, ligesaa indstefnt Ole Hansen Lillelie till at afstaae 39 Mrk: Sm: som og de seeniste 14 ½ Mrk: Sm: hand arfvede med sin huustrue, og for alt at modtage Penge saa som Citanten er i dend formeening at vere der till odell og aaesæede berettiget

de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa deris vegne til Sagen at svare.

Stefnevidnerne Samson Joensen Foor og Lars Olsen Haege hiemlede ved Eed at have indstefnt Ole Engelsen Foor og Ole Hansen Lillelie till dette Ting med meere End 14 dagers Kald og Varsell.

Eragtet.

Som de indstefnte icke møder, og Sagen ellers Dependerer af odels Løsnings Redt, saa henvises Citanten at in Caminere Sagen till aaesteden, hvor da eftter lovlig omgang udj Sagen Dom skall blive afsagt.

Ole Joensen Foor og Anders Joensen Foor hafver till dette Ting ladet indstefne Ole Engelsen Foor til Doms til Doms Lidelse at betale Landskyld og Rettighed af 1 pd: 15 ½ Mrk: Sm: i gaarden Foor som hand haver brugt og beboet af Cititanterne!! (Citanterne) som en Leylending fra Ao: 1718 till 1732 aars udgang, som og at betale Sagens forvoldende omckostninger.

dend indstefnte Ole Engelsen Foor blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.

Stefnevidnerne Samson Joensen Foor og Lars Olsen Haege hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Ole Engelsen Foor till dette Ting med {meere end} 14 dagers Kald og Varsell. {ham}

Citanten Anders Joensen Foor paastod Laugdags foreleggelse for dend udeblefne Contrapart;

Eragtet.

Eftter Kaldsmendenis afhiemling haver dend indstefnte faaet lovlig Kald og Varsell, hvor fore Ole Engelsen Foor forelegges Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.

Publiceret Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddell paa 1 pd: Sm: 1 giedskind udj gaarden Moswold till Isack Halfvors: som der af bøxelen eftter Loven haver betalt. dat: 24 Martij Ao: 1741.

1741: 22

Publiceret Johannes Joensens udstedde bøxelseddel paa 22 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Liotaaen, til Ole Endresen som bøxelen med 6 rdr: haver betalt. dat: 21 Octobr: 1741.

Knud Boelstad indlefverede sin skrifttlige begiering hvor udj hand tilbyder de som maatte forlange Penge till Laans, de da ville anmelde sig hos ham, hvor de skall beckomme 54 rdr: 2 Mrk: 15 s: som er Myndtlingen Caspar Nielsens halfve arfvelod, som Deponenten er ordineret till formynder for, som hand will udlaaene imod sicker underpandt, og som ingen anmeldte sig at wille faae Pengerne till Laans, saa blev Pengerne af Retten eller Dommeren forseglet og formynderen igien tilleveret. dat: 21 Octobr: 1741.

Aftaget paa Gaarden Sandal 1 pd: Sm: er opsidderen godtgiort Leylending skatten, lige saa Ledingen. Ligesaa blev oplæst for Almuen om nogen wrag eller strandet godz, hvor til de svarede Nej, icke heller findes i dette skibrede handvercks folck, ej heller unge karle som bruger kiøbmandskab dette aar uden alleene Joen Haaland som eftter Forordningen betaler 2 rdr: Almuen ligesaa paa tilspørgelse tilstod at have beckommet deris skydzpenge 4 s: saa mange som haver ført till og fra Tingerne dette aar, saa vel af Fogden som Sorenskrifveren. Restandsen beløber 35 rdr: 5 Mrk: 10 s:

Laugrettes Menden[e] som i Qvindherrets Skibrede skall besidde Retten tilckommende aar 1742 blev der paa Tingstedet forgiedt!! (forglemt) at anføres hvor fore de her bliver antegnet saa som Nye, Joen Tomesen Storedale, gamle Rasmus Skarfvetuun, Jacob Lille Daele, Hans ibid: Clemed Rolstvet, Ole Berge, Ole Løening og Eelias ibid:

Laugrettes Mendene for Strandvigs Skibbrede som skall besidde Retten 1742 ere, alle Nye, {Peder Klæppe, Ander} Thommes Hadtletvet, Ole ibid:, Christian Tvedt, Joen Dalland, Hans ø(…)e Øckland, Svend Haege, Taarbiørn Skaattuen og Ole (…..)sen Hiertager

Ao: 1741 d: 24 og 25 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig for Ous Skibbredes Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Knud Pedersen Tøsse, Ole Frøeland, Maans Klæppe, Peder Sævold, Niels Soelberg, Joen Tvedt, Svend Hafskaaer, {H} og Halfvor Røe, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres lige som paa forrige Tinge.

Publiceret Knud Pedersen Tøsses udstede Skiøde paa 2 pd: Sm: og 1 giedskind udj gaarden Svensdalen till Lars Hans: Goupholm som der for har betalt 99 Rdr: dat: 19 Octobr: 1741.

Publiceret Daniell Jørgensens udstede Skiøde paa 1 pd: Sm: udj gaarden Dybevigen til Anders Knudsen som der for haver betalt (.. Rdr:) dateret 7 Novembr: 1741.

1741: 22b

Publiceret Vindsends Moebergs udstedde Skiøde paa 6 5/6 Mrk: Sm: i gaarden Gierde till Anders Knudsen som der for har bet: 18 rdr: og er dat: 7 Novembr: 1740.

Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa ½ Løb Sm: ¼ huud og 4 ½ Mrk: Sm: i gaarden Sundøen til Mons Andersen dat: 11 Janv: 1741.

Publiceret Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddell paa ½ Løb 4 ½ Mrk: Sm: ¼ huud i gaarden Sundøen till Christen Mons: dat: 7 Febrj: 1741.

Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelsedel paa 2 Rdr: i gaarden Hetleflot til Eefvind Olsen dat: 23 Octobr: 1741.

Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxelseddell paa 2 Spd: Sm: 2/6 huud udj gaarden Tysse till Anders Larsen dat: 9 Febrj: 1738.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Ole Hansen hvor Encken Karen Maansdatter er udl: till Niels Mons: Vogen for fordring 44 rdr: ½ Løb Sm: udj Gaugstad dat: 27 April 1741.

Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Peder Hansen Tøsse, hvor Encken Marithe Knudsdatter er udl: udj gaarden Tøsse 1 pd: 21 Mrk: Sm: ½ huud for 63 rdr: udj gaarden Qvittingen ½ Løb Sm: for 15 Rdr: udj gaarden Hoepe 17 Mrk:r Sm: for 17 rdr: Hans Peders: udl: i gaarden Grøningdal 2 pd: Sm: for 48 rdr: udj gaarden Hoepe 9 Mrk: Sm: for 9 Rdr: Knud Pedersen udl: i gaarden Tøsse 1 pd: 21 Mrk: Sm: ½ huud for 63 Rdr: og Anna Pedersdatter udl: 10 Mrk: Sm: ½ huud i gaarden Hoepe dateret dend 5 Aug: 1741.

Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Johannes Sandvigen, hvor Encken er udl:!! Sønnen Jacob Johans: Niels Johans: og Ingebor Johansdatter er tilsamen udl: ½ Løb Sm: for 36 rdr: dat: 5 Aug: 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Hans Hansen Steensland, hvor Ecken Britha Olsdatter er udl: i gaarden Steensland ½ Løb Sm: ½ huud ½ g:skind for 87 rdr: 4 Mrk: 8 s: Engel Hans: udl: ¼ huud ½ giedskind i Steensland for 20 rdr: 1 Mrk: 8 s: Ole Hansen udl: 12 Mrk: Sm: i Steensland for 18 rdr: Anders Hans: udl: i gaarden Frøland 9 Mrk: Sm: for 9 rdr: Christj Hansdatter udl: i gaarden Odland 8 Mrk: Sm: for 5 rdr: 2 Mrk: Zidsele Hansdatter udl: i gaarden Steensland 6 Mrk: Sm: for 9 rdr: Magdela Hansdatter udl: i gaarden Frøland 9 Mrk: Sm: for 9 rdr: dat: 3 Aug: 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Anders Niels: Rolswog hvor udj Encken Marithe Joensdatter er udl: 1 pd: 6 Mrk: Sm: for 30 rdr: Elling Nielsen og Niels Nielsen udl: 1 pd: Sm: i Rolsvog for 24 rdr: dat: 4 Aug: 1741.

Publiceret Niels Olsen Hellands udstede Skiøde paa 1 pd: Sm: udj gaarden Lundervig till Haldor Hans: som der for har bet: 30 rdr: dat: 24 Octobr: 1741.

Hr: Pastor Hr: Niels Leganger, haver till dette Ting ladet indckalde opsidderne gl: Anders Strønnen, Maans Syndøen, Ole Sundøen, Windsiandz Lepsøen samt Aarne Qvernevig, for at udsige hvor meget enhver af disse hafver uden Citantens Minde indfundet sig udj gaarden Lepsøens Skoug og der udj forøfvet en temelig skadelig Skoughugst; hvor da Anders Strønnen fremckom for Retten og paa tilspørgelse Sagde at hafve hugget 4re træer af Roeden, og 4 â 5 Skadtstocker, som forhen var nedhugget; der nest fremstod Maans Syndøen og paa Rettens tilspørgelse svarede at have hugget et træe af Roeden, samt 3 â 4 baad band till indved udj en baad, og ej widere; Ole Sundøen paa Spørsmaal Svarede at have hugget et træe af stubben, Nock (et fu?)rretræe till baadehalser og nu i afvigte foraar da (hand kom) af Waarfisket hug hand tillige med Præstens (……..) Eendell Skaedt till at brende Lyese med, og for Re(sten ej?) meere brendeved end hand har haftt fornøden

1741: 23

till sit Eeget huus, men icke mere af ham skall vere hugget end forcklaret er; Windsiants Lepsøen forcklarede ickun at have hugget et træe, og der af icke faaet meere end en stock, som endnu ligger ved Stubben i Skougen, Nock en Windfelde eller Roedtveldte som af Storm og Vind har veret nedblæst, som hand har taget og brugt dend till Svild under sin Røgstue, hvilcket hand nedfeldte i denne afvigte Sommer om Sancte Hans dags tider, forcklarede ellers icke nogen sinde tilfore!! (tilforne), ej heller eftter ofvenstaaende tid, at have hugget det Ringeste i Skougen; Aarne Qvernevig paa tilspørgelse benegtede aldelis, icke haver hvercken ved sig Self eller andre hugget eller hugge ladet, et Eeniste træe end sige mere af Lepsøens Skoug. Christen Sundøen paa tilspørgelse, giorde lige saadan forcklaring som nest forrige Deponent, icke mindste at have hugget uden indved till en baad som hand bygde for Præsten Self; Marthe Berge paa tilspørgelse svarede som nest forige Deponent, ej at have hugget det allermindste sig till nøtte. Svend Røttingen sagde aldelis icke at have hugget det allermindste i skougen, undtagen for 6 aar siden, hug hand en liden buske, som hand ej nøttede til andet end brendeved; Lars Røttingen forcklarede ej hvercken for kort eller lang tid siden, haver hugget 1 Pinde af Skougen sig till nøtte; Ole Røttingen paa tilspørgelse forcklarede ej at have hugget noget i skougen, uden for vngefer 8te aar siden, hug hand et lidet træe eller furre som ej var større, end hand slæbte dend med sig under haanden, og i dette foraar 1741 Sanckede hand sig 2de børrer tør wed, som hand brendte Lyese med, videre sagde hand ej udj denne skoug at have hugget. Anders Særvold forcklarede ej nogensinde at have hugget det mindste, men i afvigte Vindter, fandt hand en qvist som af winden war nedblæset, som hand tog i baaden med sig; Peder Særvold Sagde ej at have hugget det allermindste, undtagen i Vindter Roede hand frem ved Landet, saag hand 2 â 3 qvister laag nedfalden tet ved Søebredden, hvilcke hand tog og flaattede eftter sig, men kunde icke for Iis komme til sit Land med dem, hvor over de om nogle dager der eftter blev borte, og vidste icke hvem som har taget dem. Peder Særvold Samnanger, Sagde haver aldrig veret paa Land der i Skougen, langt mindre hugget det allermindste. iligemaade forcklarede Peder Strønnen icke at hafve hugget hvercken meget eller lidet. Aamund Strønen sagde lige saa ej mindste qvist der udj skougen at have hugget. Lars Strønnen benegtede ligesaa ej nogensinde at have hugget i Lepsøe skougen, uden i denne Sommer hugg hand 10 bøtte kraager af bragcke ved og icke træer, det hand med æed ville Testere.

1741: 23b

Fogden Heiberg hafver till dette Ting ladet indstefne Isach {Studzøens} \Slogøens/ Koene Marj Joensdatter till Doms Lidelse for hun skall hafve slaget en huusckoene Britha Jacobsdatter, med en halfckande bøtte i hovedet, og der om indstefnt at anhøre widner Anders TrengerEides Koene Anna Engelsdatter, og 2de tieniste Piger, Nafnlig Marj Isacksdatter, og Ingebor Nielsdatter er Syg og denne sinde icke kand møde; og der eftter at anhøre Dom til Strafs Lidelse.

Marj Joensdatter blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at svare.

Stefnevidnerne Hans Hansen Lundervig og Johannes Ouen hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Marj Joensdatter till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og varsell, som og widnerne under deris faldzmaals bøder indstefnte at møde.

Widnet Anna Engelsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at i afvigte foraar ware Marj Joensdatter og Britha Jacobsdatter paa gaarden Trengereide, hvor de kom i Dispute om en Kiste som Marj Joensdatter wille tage udj arf eftter Britha Jacobsdatters Mand som ved døden war afgangen, hvilcken hun benegtede ej wille fra sig levere førend skiftte og deeling blev holdet, da hun skulle faae hvad paa hinde blev udlagt, Men Marj Joensdatter fattede i Kisten og ville tage dend bort, som dend anden hindrede, imidlertid og i denne strid {kom} hørte vidnet et lyd og halfckande amberen kom Rullende paa gulfvet, og saag at Britha Jacobsdatter war blodig og hafde faaet huell i hofvedet i Nacken, Men saag icke at Marj Joensdatter slog til med amberen, uden alleene hørte lydet af slaget, og at amberen kom Rullende paa gulfvet widere widste vidnet icke at forcklare.

det andet vidne Marj Isacksdatter eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, ligesom forige vidne vundet og udsagt haver, undtagen dette vidne ej saag at Marj Joensdatter slog till Britha Jacobsdatter med amberen, saag dog at Britha Jacobsdatter var blodig.

det 3die vidne Ingebor Nielsdatter forcklarede Almuen at vere syg og Sengeliggende, saa hun icke den/n/e sinde kunde møde;

Fogden paastod Laufdags foreleggelse for Marj Joensdatter og widnet Ingebor Nielsdatter.

Eragtet.

Marj Joensdatter forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen, til samme tid og sted forelegges vidnet Ingebor Nielsdatter under sine faldzmaals bøder eftter Loven, at møde og aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen.

Almuen af Ous Skibbrede blev tilspurt om Wrag og Strandet godz er funden dette aar, der till de svarede Nej; forlofs Penger ej videre end Sorenskrifverens attest udviiser; Almuen saa mange som har skydset till og fra Tingerne dette aar tilstod at have beckomet sin betaling saa vell af Fogden som Sorenskrifveren 4 s: Miilen.

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckomende aar 1742 ere Ole Pofvelsen Meehuus, Hans Ferrestad, Ole

1741: 24

Sundøen, Povell Hansen Hegland, Johannes Hansen Houge, Ole Holmefiord, Peder Brems, og Hans Nielsen Gielle.

Restandsen for Ous Skibbrede blev oplæst og beløber 21 rdr: 3 Mrk: 10 s:

Ao: 1741 d: 27 og 28 Octobr: blev holden Almindelig Høsteting paa Gaarden øfre Hummelvig for Opdals Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig, Christopher Aarbacke, Rasmus Ouckland, Jacob Bache, Hans Ouckland, {Ind} Einer Humlevig, Christen Grimsland, Anders Oenerim og Petter i Barmen, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres, ligesom paa forrige Tinge.

Publiceret Jacob Johansen Mælands udstedde Pandte obligation till Hr: Capitan Lorentz Muller som haver laant ham 18 Rdr: og Setter der for till underpandt ½ Løb Smør udj Gaarden Mæland indtill Capital og Rendter vorder betalt dat: 23 April 1739.

dend af Sl: Hr: Lars Heiberg udstedde obligation stoer 95 rdr: til Fogden Heiberg, er af Sterfboets skiftteforvaltere indfriet, hvor fore dito obligation nu af Fogden Heiberg med paateignet qvittering i Retten Produceres till udslettelse i Pandte bogen. dat: 2 Octobr: 1741.

Publiceret eller blev ved Fogden Heiberg indlefveret i Retten Sl: Hr: Lars Heibergs udstedde obligation Stoer 802 Rdr: 4 s: som af Provsten Hr: Koren findes paategnet at vere udj Sterfboet sked fyldest for dito Capital dat: 28 Septembr: 1741.

Lige saa blev Sl: Hr: Lars Heibergs udstedde Pandte obligation dat: 7 Augustij 1737 Stor 150 Rdr: som hand af Hr: Ludvig Poust beckomet haver, dito obligation med paategnet qvittering af Hr: Assessor von der Lippe at vere betalt Capital og Rendter i alt 173 rdr: 5 Mrk: 12 s: dat: 30 Aug: 1740. hvilcken nu i Retten blev anvist till udslettelse i Pandtebogen.

Publiceret Jens Johansens udstedde Pandte obligation Stoer 50 Rdr: som Lænsmanden Hans Vaage, af sin Myndtling Anders Andersens arfvemidler laant haver, hvor fore hand setter til underpandt 1 Løb Sm: med bøxel og herlighed udj gaarden Elsager dat: 27 8br: 1741.

Publiceret Niels Taarbiørnsen Fladeragers udstedde Skiøde paa 1 Løb 9 Mrk: Sm: udj Gaarden Fladerager, till sin Søn Lars Nielsen som der for haver betalt 160 rdr: dat: 10 Novembr: 1740.

Publiceret Niels Taarbiørnsen Fladeragers og Lars Nielsens med hin Anden oprettede Contract, angaaende Gaarden Fladeragers brug dat: 10 Novembr: 1740.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Barbroe Mevatne, hvor Enckemanden Hans Olsen er udlagt 1 pd: 3 Mrk: Sm: Gyrie Hansdatter udl: 9 Mrk: Sm: Guroe Hansdatter udl: 9 Mrk: Sm: alt forskrefne udj gaarden Mewatne vurderet for 1 rdr: Marcken. dat: 25 Aug: 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Ingebor Taarbiørnsdatter Norbust, hvor Enckemanden {er udlagt} Johannes Salomonsen er udl: 21 Mrk: Sm: Haagen Soleim udl: 1 pd: 6 Mrk: Sm: Ole Myrdal udl: for fordring 1 pd: 6 Mrk: Sm: udj Norbust, for 1 rdr: Marcken dat: 29 Aug: 1741.

1741: 24b

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Anna Thom/m/esdatter, hvor Enckemanden Jens Olsen [er] udl: 1 pd: 2 Mrk: Sm: Britha Jensdatter udl: ½ Løb Sm: udj skifttebeckostning udl: 10 Mrk: Sm: Inger Thomesdatter udl: ½ Løb Sm: alt forskrefne udj gaarden Reigseim hver Marck Sm: vurd: for 4 Mrk: dat: 22 Aug: 1741.

Fogden hafde till dette Ting ladet indvarsle de bort Rømte folck Lars Arnesen SøerEide og hans tieniste Pige Else Pedersdatter deris Nermeste Slegtinge og Slegtinges formyndere nemlig Lars Arnesens fader, Arne Hillisvig og broder Niels Hillesvig, og Else Pedersdatters Moder, Zidsele Norbusta, og Sødster Martha Pedersdatter, saa og Lars SøerEides huustrue Synnefve Torgiersdatter, at anhøre eftterskrefne vidner Nemblig Christopher SøerEide, Niels ibid: Barbrøe!! (Barbroe) SøerEide, Karj SøerEide, Maans SøerEide med huustrue Gyrj Jørgensdatter, samt de 2de Piger Anna Knudsdatter og Anna Ellingsdatter SøerEide, deris Eedelige forcklaring om Aarsagen till fornefne!! (fornefnte) Lars SøerEide og Else Pedersdatters saa Pludselige bort Reise, hvilcke vidner i ligemaade till dette Ting er indstefnt, under deris faldsmaall, deris Eedelige forcklaring der om at aflegge alt till et lov skickcket Tingsvidnis Erholdelse.

Alle de indstefnte blev paaraabt som alle møtte for Retten og wedstod enhver i Sær at hafve faaet lovlig Kald og warsell.

Fogden paastod at de indstefnte widner maatte Eedfæstes og afhøres hvor eftter widnerne ved paaraabelse fremstod for Retten da Eedens forcklaring af Dommeren for dennem blev oplæst, og formaenet at wogte sig for MeenEed. Hvor paa widnerne blev Separeret og udviset, og en eftter anden paaraabt, og fremstod

widnet Christopher SøerEide som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede. i fiskeries tider indeverende aar hørte widnet en og anden fortaalte at Lars SøerEides tienistepige war svag og sygelig, blev og sagt at hun foer omckring hos Naboerne og Spurde om Raad for sine Eegne tider, sagdes hun og war hos Lieutenent Orning og PræsteEncken ved Oenerims Kircke dend tid boende, og wille der for faae nogen Raad, men fick icke, {og} siden at widnet kom hiem af fiskeriet, blev hørt som oftteste at det var Clammerie og u-Eenighed imellem tienistepigen og huusmoederen, og snacket gick at Manden Lars SøerEide (holdt?) med Pigen, imod huustruen, og naar folck var hos (tag?)de hand stille, hvilcket saaledes Continuerede langt (ud paa?) Sommeren, da blev vidnet fortaalt at Manden Lars SøerEide af fortrydelse ofver dette Røgte som hand

1741: 25

hørte gick i svang, blant Naboerne og andre, at Eendel Sagde hun tieniste Pigen Else Pedersdatter, war frugtsommelig, og Eendell talede anderledes, haver hand udladet sig med og Sagt nogle dager før hand bort Rømte, at der som hand kunde faae fadt paa en eller toe, som føerer dette Snack, wille hand dennem till Tinge indstefne, da de skulle komme til at bøde saa meget, at de icke paa et eller 2 aar skulle fortiene det igien, saa siger widnet med Naboerne paa gaarden skall vj blive stefnt og ved ej vished om hvad vj skall Stefnis for, befaler saa sin huustrue at med sig tage fleere qvinder, for at fornemme om der var Melck udj tieniste Pigens brøst eller icke, som og skeede Søndagen d: 23 Julij 1741 om Noens tider at Pigen sad i høeladen da gick vidnets huustrue Karj Andersdatter, Barbroe Joensdatter {og Gyrj Jørgensdatter} \og Gyrj Jørgensdatter/ till hinde og begierede at taele med hinde om hindes Svaghed, som hun icke ville høre paa men gick ud fra dem, {ko} saa tog dend Eene i hinde, som hun Ref sig fra, og dend anden tog fadt paa hinde, {sa} at ville Melcke hindes brøst, det hun ej ville taaele eller tillade, men tog Self sit brøst ud og Melckede det i disse 3de qvinders paasiun, og som vidnets huustrue kom og forckyndte dette, klæde vidnet sig strax at ville gaae till Lænsmanden {dett} tillige med vidnet Niels SøerEide at forckynde dette, dis midlertid, kom Lars Arnes: SøerEide ind til vidnet og Spurde hvor de wille hen, saa blev ham svaret, {at} de ville gaae til Lænsmanden, at gifve tilckiende, hans tienistepige Else Pedersdatter hafver Melck udj sit brøst, som hand ved adskillige formaeninger har villet hindre og faaet opsadt til Morgenen, men vidnet som og Niels Eide sagde wille strax gaae og angifve det som ogsaa skeede, at de gick till gaarden Møchlestad \som var ½ Miil veis der fra/ og forckyndte dette for Lænsmanden som der paa strax \i/ samme stund fuldte med vidnerne till SøerEide, i {hv} midlertid war Lars SøerEide tillige med sin tieniste Pige afreist till Søes paa sin Eegen ferrings baad med Seygl, eftter hvilcken tid widnet indtet haver hørt eller Spurt, hvor hen de haver taget weyen; widere hafde dette vidne icke at forcklare.

det 2det widne Niels SøerEide eftter aflagde Eed {wandt} eftter Loven wandt og forcklarede, i allemaader ligesom forrige widne wundet og udsagt haver,

ellers forcklarede begge vidnerne at fra dend tid de gick fra SøerEide til Lænsmanden paa Møcklestad, og til de kom tilbage til SøerEide igien kunde vere eftter deris Meening 1 ½ eller i høyeste 2de Timer, Fogden tilspurde ydermere begge vidnerne først hvor lenge Else Pedersdatter hafde veret paa gaarden SøerEide for!! (før) dend tid hun Rømte bort med hindes huusbunde Lars Arnesen SøerEide. Rs: hun kom til SøerEide i tieniste hos Lars Arnesen 3 â 4 Uger eftter allehelgensdags tider 1740, fra gaarden Tvedt Een fierding veis der fra hvor hun tiente hos Knud Tvedt, 2det om de har hørt (noget?) Røgte om, eller Self fornummet at Lars Arnesen Søgte nogen gemeenskab eller Samqvem med Else Pedersdatter (da?)

1741: 25b

hun kom i tieniste hos Lars SøerEide om allehelgensdags tider, Rs: Nej de har hvercken hørt eller fornummet der till; videre hafde Fogden icke at qvæstionere disse vidner.

Widnet Barbroe SøerEide eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at i foraaret frem eftter hørte vidnet at Else Pedersdatter klagede at vere syg af sine Eegne tider, og hos Een og anden Søgte Raad der for, imidlertid gick der ord af at der war en stor u-Eenighed imellem huusbunden Lars SøerEide og hans huustrue, som og imellem huustruen og tieniste Pigen, som gick i svang indtill noget ud paa Sommeren, hørte og hand blef fortrøden ofver granderne for det bøigde Røgte som gick {i Svang} imellem, at Eendell Sagde Else Pedersdatter var med barn eller frugtsommelig, og Eendeell Sagde anderledes, udlod sig med saadanne ord, at kunde hand faae en eller 2 fadt som saadant snack førdte wille hand indstefne dem for Retten at de der for skulle straffes, hvor fore vidnet blef befalet af sin Mand at tage fleere Koener med sig, og forsøge {at} om der maatte findes Melck udj hindes brøst, som og skeede at søndagen som de bortrømte d: 23 Julij fandt de hinde Else Pedersdatter sidende i høelaeden, og siger at ville tale med hinde om hindes svaghed, hvor til hun svarede, at de kunde legge det Ned hvor de har taget det op, saa wille hun gaae ud fra dem som de forhindrede, og tog fadt paa hinde, og som Een af dem tog til hindes brøst, tog hun dem Self ud, da vidnet udj alle deris hosverelse melckede hindes brøst, og fandt der udj vid og tyckagtig Melck, og som de trengte at ville hendte fleere folck, for videre at Examinere hinde, Spurdte de hende icke videre hvem hindes barnefader war, men gick strax og forckyndte sin Mand, hvorledes tilstod, eller war passeret, hvilcken strax gick till Lænsmanden for at forckynde det, og førend hand med Lænsmanden kom tilbage, war de begge af Reiset, og siden ej hørt eller Spurt hvor de Reiste hen. Fogden tilspurte widnet om hun har fornummet eller ved Røgte hørt, at Lars Arnesen hafde nogen Samqvem eller gemeenskab med Else Pedersdatter for dend tid hun om foraaret 1741 klaget sig undt, eller førend hun høsten 1740 {kom} tilforne kom till SøerEide. Rs: Nej hvercken hørte eller fornam noget der till. for det 2det om vidnet af Else Pedersdatter, forandring paa tyckelse, endten da hun Melckede hindes brøst, eller tilforn kunde forneme hun war frugtsommelig. Rs: Nej kunde ej fornemme nogen forandring paa hindes tyckelse men af ansigt saag ilde ud. 3. om vidnet ved at Nafngive nogen anden som till denne Sags oplysning kand giøre bedre forcklaring, Rs: Nej widste det icke. Videre hafde Fogden icke dette vidne at tilspørge, uden dette, om vidnet kunde (sige hv)ad endten Else Pedersdatter allerreede hafde fød barn (eller hun) da war frugtsomelig da hun bort Rømte,

1741: 26

Rs: widste der om icke at giøre nogen forcklaring.

Widnet Karj SøerEide eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i allemaader som forige vidne, og paa Fogdens qvæstioner, svarede ligesom forige vidne udsagt og omvundet haver.

Widnet Gyrj SøerEide eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede saa vell paa Fogdens qvæstioner, som og i øfrigt forcklarede i allemaader, som forrige vidne wundet og udsagt haver.

Widnet Maans SøerEide aflagde Eed eftter Loven at ville sige sin Sandhed i denne Sag, og der paa blev af Fogden giort følgende qvæstioner; 1. om hand ved aarsagen hvor for Lars Arnesen SøerEide og hans tieniste Pige saa Pludselig bort Rømte; Rs: Nej widste ingen aarsag der til, uden da der war befunden Melck udj tienistepigen Else Pedersdatters brøst, da fornam widnet udj største hast same aftten om Søndagen d: 23 Julij afvigt, at de u-formoedentlig og Pludselig war begge bort Reist; 2. om vidnet for dend tid fornam noget letferdigt lefnet mellem Lars Arnesen og Else Pedersdatter, Rs: svarede at endskiønt vidnet war i en stue med ham Lars {Pedersen} Arnesen kunde dog aldrig formercke nogen gemeenskab imellem den/n/em men fra afvigte foraar, og fremdelis til hand bort Rømte hørdte vidnet at were en stor forargelse og u-Eenighed imellem ham og huustruen, som og imellem huustruen og tieniste Pigen. Videre hafde Fogden dette vidne icke at tilspørge.

Widnet Anna Knudsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, paa første og anden ovenstaaende qvæstion, ligesom forrrige!! widne vundet og udsagt haver. Widere hafde Fogden icke dette vidne at tilspørge.

Widnet Anna Ellingsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven, svarede og forcklarede paa foranførte qvæstioner, ligesom forrige vidne wundet og udsagt haver. Widere hafde Fogden icke dette vidne at tilspørge.

Endnu qvæstionerede Fogden de 3de vidner, Christopher, Niels og Maans SøerEide, hvad tid Lars Arnesen fick dimission fra Capitain Mullers Compagnie, og hvad tilnafn ham udj Munster Rullerne war givet; Rs: wed Sessionen 1740 blev hand demiteret fra Capitain Mullers Compagnie, hans Lægs {Roulle} No: 44. og i medens hand stod i Roullerne, blev hand Raabt for Lars Arnesen Windenes, alskiønt hand nogen tid boede paa Gaarden SøerEide.

der paa blef de bort Rømtes {frender} wenner og paarørende som war Nerverende, tilspurt om de vidste at giøre forcklaring om denne Sags Sammenheng, og om de for dennem

1741: 26b

har aabenbaret noget førend de bort Rømte; dertill de svarede, at hafve indtet hørt ej heller vidste andet end hvad widnerne forcklaret haver.

Fogden i Rettelagde Lænsmandens Missive denne Passagie betreffende dat: 29 Julij 1741 som hand paastod udj denne forretning maa inddrages. i øfrigt war \Fogden/ paastaaende Eet lovskickcket Tingsvidne {som blev bev} om hvis Passeret er som blev Bevilget.

Publiceret Lars Knudsen og Peder Indresens udstede Skiøde paa 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: i gaarden Haaland till Johannes Indresen som der for haver betalt 67 Rdr: 3 Mrk: dat: 15 Martij 1741.

Publiceret Peder Indresen og Johannes Indresens med hin anden oprettede Contract angaaende gaarden Haalands brug og er dat: 15 Martij 1741.

fremckom for Retten Knud Hansen og lyesede sin Pengemangel og odels Lyesnings Redt till ½ Løb Smør ¼ huud udj gaarden Leite, {som opsidderne} som Sæbiørn Knudsen {og Sl:} beboer og bruger, og som det er hans Rette og Sande odell, saa agter hand samme till sig at indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.

Publiceret Siur Coldals udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Tegland til Thom/m/es Ols: dat: 24 Decembr: 1740.

Haldies Larsdatter Andersland hafver til dette Ting ladet indstefne Lars Walle till Doms Lidelse at betale hinde tieniste Løn som hand haver indeholdt, og dis uden at betale Processens beckostning.

Lars Walle blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.

Stefnevidnerne Lænsmanden {Han} Christen Hansen Møcklestad og Einer Humlevig, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Lars Walde till dette Ting med lovlig Kald og warsell, som er 14 dagers warsell.

Citantinden møtte for Retten og Sagde at have tient hos Lars Walde 1 ½ aar, og 3de Uger, hvor fore hun paa sin tienisteløn tilgodeckommer 2de Skiorter for 3 Mrk: tienistelønnen i penge 1 rdr: og for hun haver fremstiet hans Creatuurer skall hun nyde 1 rdr: 2 Mrk: og for et Snørlif skall hun have 1 Mrk: og for de 3de Uger hun haver tient over sin tid meener hun at tilckomme i mindste 2 Mrk: tilsammen 3 rdr: 2 Mrk: Men som Contraparten nu icke møder, war hun Laugdags foreleggelse for hannem paastaaende.

Eragtet.

Som Contraparten Lars Walle er lovlig stefnt, saa forelegges hannem Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.

(….)edt Lande hafver till dette Ting ladet indstefne Lars Walde till Doms Lidelse at betale 6 rdr: som Citanten for ham skall have udlagt paa hans Contrapartens Leyermaals bøder.

Almuen tilstod at have faaet deris betaling 4 s: Miilen saa mange som skydset haver till og fra Tingerne dette aar;

1741: 27

Almuen sagde alle at indtet Wrag eller Strandet godz er funden dette aar, ej heller er nogen forbrudte boeslodder forefalden, icke heller findes nogen u-skyldsadte Rødnings Pladser, med videre end hvad dito tingsvidne Indeholder. Fogden fremlagde Specificationen over Kongens beholdne Jordegods saa som udj Nedre Kleppe er ødeliggende 2 Løber 1 pd: Sm: der af for ½ Løb Sm: ½ huud i Landskyld Fogden ickun beckommet gresleye 64 s: dette aar.

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckommende aar 1742 som ere Lars Sæe, Niels SøerEide, Christopher ibid: Jacob Støele, Anders Malchenes, Lars ibid: Gunder Røen og Siur Sunde.

Restandsen for Opdals Skibbrede beløber: ( ope rum )

For nogen tid siden eller for Vngefer d: 12 Octobr: skall Siur \Lars:/ Beldt og hans Broder Aamund \Lars:/ Skippevig, tillige med Indre Nielsen som Reiste fra Godøe Sundet om afttenen, underveis komen till u-Løcke 2de af dennem, og om Morgenen død funden og ickun dend Eene Mand Aamund Larsen Skippevig Bierget hvor over eller her om er gaaet et Mummell og bøigde Røgte, som af nogle visse Naboer skall vere udspred, at de 2de død fundne Mennisker, lige som self skulle foraarsage sin død, saa fandt Retten fornøden at indkalde og Examinere Ermelte Aamund Skippevig, for at høre hans forcklaring, hvorledes og paa hvad maade disse 2de Mend saa Pludselig er komen af dage;

Aamund Skippevig møtte for Retten, og blef formanet at udsige sin Sandhed hvorledes med ham og de dødfundne Mennisker er tillgaaet, hvor paa hand da saaledes forcklarede at for vngefer 14 dager siden kom Siur Belt alleene Roende paa en baad og førte endeell baads aarer med sig, hen till en Skodtsk Skipper som laa \paa/ Hafnen i Godøesundet, om Morgenen vngefer Klocken 10 slet, og vngefer en time der eftter kom vidnet ombord paa skibet, som tillige med de andre folck hialp Skipperen at Nedsette en Nye Mast i Skibet, som kiøbte 2de kander øell og skengckte folckene med som var 6 karler der om, imidlertid kom Einer øfre Hummelvig, med en baad, saa kom Niels øfre Humlevigen med sin Søn Indre Nielsen som blef foruløcket, som hafde en baad at selge till Skotten, og da disse Naboer saaledes blev samlet kiøbte de en krues øell, dog blev ingen drucken undtagen Siur Beldt som var sterckt skencket af Skaadten eller dend Skodske skipper, Klocken 4re eftter Middagen war de alle ferdige at Reise der fra, og gick da Siur Beldt gandske beskiencket i baaden med vidnet og Indre øfre Hummelvig, hvor dito Siur Beldt lagde sig \ned/ i baaden paa vidnets fang imedens Indre øfre Hummelvig Roede og som de war Roed hen imod Kirckesundet, snackede Siur Beldt i Søfne og druckenskab saaledes at de neppe kunde forstaae hvad hand snackede, og i \det/ samme tog hand me(d haan)den over sig som hand laag paa Ryggen, og fattede vidnet i haaret og sagde, die ville trøcke mig under, da hand

1741: 27b

i samme tumult Reiste sig og tog Indre tillige med vidnet som hand begge skufvede frem i baaden, hvor vidnet skildtes ved dem, og med det samme forlod hand Indre, som gick agter og satte sig paa Toftten imedens vidnet øesede baaden tom af dend øster eller Søe baaden indtog imidlertid denne Tuemult varede, saa tod Siur Beldt atter i vidnet og sagde, die ville undertrøcke mig, widnet siger der paa til Indre øfre Hum/m/elvig, hand skulle kaste sig eller gaae agter i baadeskuedten, for i meening at baaden skulle Reise sig igien, men kom neppe et eller toe trin agter førend baaden begyndte at qvelfve, og forinden dend var qvelfvet sprang Indre Humelvig af baaden og i søen i tancke at ville komme till landet, som icke var over 3 â 4 fafner fra dem, i hvilcken \ og sam/m/e / stund baaden hvelfvede med vidnet og Siur Beldt, som begge {foer till bun} laae i Søen, og vidnet fick fadt i kiøelen paa baaden for at Redde sig, tog og Siur Beldt i haaret for at ville Redde ham, men som baaden var saa meget liden hvelfvet dend atter om igien, og i det samme maatte hand slippe Siur Beldt, som siden kom op paa dend Eene og vidnet kom op paa dend anden side og blev ham seende i hovedet, og siden icke; Indre Humelvig som først kom i Søen blev vidnet icke waer at kom op igien uden for saa vidt hand kunde see hand arbeide i Søen, men blev liggende med det samme. og imedens vidnet arbeidede i Søen med baaden for at hielpe sig, som dog haver veret forgiefves, om icke Hans Lille Godøen hafde kommet Roendes og bierget ham, og da var det saa Mørgt paa afttenen at de icke kunde leede eller opfiske de dødfundne, som Morgenen der eftter blev optagen. Fogden tilspurte vidnet, 1. om nogen af de borteblefne Mennisker, hafde wrede mod nogen, eller imellem sig Self, endten imedens de var i Godøe Sundet, eller siden de kom paa baaden; Rs: Svarede Nej, det var icke et ont ord imellem dennem, hvercken i land eller paa baaden; 2. om vidnet kunde see at Siur Beldt, endten med vilje vil omveldte baaden eller giøre Endre Nielsen nogen skade; vidnet svarede at der var indtet forsedt hos ham till at giøre nogen skade, men alleene af druckenskabs Raeserie, saaledes tumlede med vidnet, indtill baaden med dennem hvelfvede paa dend maade som forhen forcklaret er.

Der nest tilspurdte Fogden dend afdøde eller borte blefne Endre Nielsens fader Niels øfre Hummelvig som var Nerverende, om hand hafde nogen beskyldning endten mod vidnet Aamund Skippevigen eller dend drucknede Siur Beldt, at de med noget slags for(sett) har kommet denne u-Løcke afsted, hvor ved hans Søn er (borte b)lefven, der til svarede Niels øfre Hummelvig at hand

1741: 28

haver aldelis ingen beskyldning mod dennem, saa som de i Godøesundet; ved afsked, skilltes baade venlig og vel forligt med dennem, men sluttede at denne u-Løcke hendede ved dend meget druckne og beskenckede Siur Belts u-Roelige adferd paa en saa gandske liden ferrings baad, der snart omveldtede ved saadan tumult som forcklaret er.

Ligeledes tilspurdte Fogden afdøde Siur Beldts huustrue Anna Haagensdatter som var Nerverende, om hun hafde nogen beskyldning, endten till vidnet Aamund Skippevig eller afdøde Indre Hum/m/elvig, at de med noget slags forsædt, hafde veret aarsag till dend u-Løcke, hvor ved hindes Mand bortckom. der till hun svarede aldeelis Nej, hun hafde indtet paa dennem at sige;

Endelig tilspurdte Fogden dend Samtlig tingsøgende Almue, hvorledes disse afdøde Mennisker, har opført sig i Lif og Lefnet, og om de war genegen till nogen u-maadelig drick eller anden Guds fortørnelse; der till Almuen svarede at disse afdøde Mennisker, war icke genegen till drøck, eller liderlighed men de lefde og førdte et Christeligt Lif og Lefnet, all dend tid Almuen har kiendt dem.

Fogden begierede et udtog af Protocollen for saa vid om disse Mennisker Passeret er, som blev bevilget.

Ao: 1741 d: 30 og 31 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Windenes for Waags Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Gregorius Jacobsen Sandvig, Størck Maansen Trovland, Maans Aarnesen Mæelingen, Peder Olsen Sandvig, Einer Larsen Trovland, Niels Olsen Østevold, Johannes Maansen Windenes og Albrigt Andersen Tarrang, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.

Publiceret Sr: Bendt Olrichs tillige med fleere interessenteres med hin anden oprettede Contract angaaende en Sildevog dat: 21 Octobr: 1741.

Publiceret Lambert von der Ohes udstedde bøxelsedel paa 1 pd: 3 Mrk: Smør udj gaarden Windenes til Morten Biønsen dat: 21 Octobr: 1741.

Publiceret Biscop Bornemands udstedde bøxelseddell paa 9 Mrk: Sm: og 18 Mrk:r fisk udj gaarden Melingen, till Salomon Jacobs: dat: 8 Septembr: 1741.

Publiceret Peder Hamres udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Tarrang, till Lars Mickelsen dat: 30 Octobr: 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter de wed døden afgangne æctefolck Windsens Olsen Backe og qvinden Magdela Hansdatter, hvor udj huuse aaboed er udlagt 9 Mrk: Sm: for 18 rdr: Lars Vindsiansen udlagt 3 Mrk: Sm: udj Bache for 6 rdr: udj Norvig 3 Mrk: Sm: for 2 rdr: Hans Vindsiansen udl: 3 Mrk: Sm: i Bache for 6 rdr: udj Norvig 3 Mrk: Sm: for 2 rdr: Ole Windsendsen udl: 3 Mrk: Sm: for 6 rdr: [i Bache] i Norvig 3 Mrk: Sm: for 2 rdr: Britha Vindsendsdatter 3 Mrk: Sm: udj Bache for 6 rdr: udj Norvig 3 Mrk: Sm: for 2 rdr: [dat:] 7 Maij Ao: 1741.

1741: 28b

Publiceret skifttebrefvet eftter Sl: Biørne Vindenes, hvor Lambert von der Ohe er udl: 18 Mrk: Sm: i Windenes saa og ¼ huud for 36 rdr: [dat:] 13 Maij 1741.

Publiceret skifttebrevet eftter Sl: Ingebrigt Schaar, hvor udj Encken Britha Nielsdatter er udlagt 18 Mrk:r Sm: og Sønnen Lars Ingebrigtsen udlagt 18 Mrk: Sm: for 1 rdr: Marcken dat: 30 Aug: 1741.

Fremckom for Retten Johannes Monsen Søer Toftt og i Rettelagde et Skifttebref eftter afgangne Martha Hamre forrettet d: 9 Junij 1731 hvor eftter hindes Søn Windsens Hamre er bleven udlagt udj gaarden Kalfve 15 3/7 Mrk: Sm: for 7 rdr: 13 5/7 s: og udj gaarden Tarrang 20 328/805 Mrk: Sm: og 1369/4830 deell huud for 32 rdr: 3 Mrk: 9 1/7 s: hvor paa hand begierede at bemelte hans Svigerfader maatte meddeelis et Rigtig Skiøde under Rettens forsegling som blev bevilget.

Fogden Heiberg haver till dette Ting ladet indstefne Johanes Bergesen og Tarrald Johansen Sandvigen, for de skall have Rivet Næfver udj Leevogs Skoug, og der om indstefnt at anhøre vidner Endre og Jacob Tarraldsøner Leevog, Gurj Christophersdatter Leevog, Karj Olsdatter ibid: og Niels Lande, og der eftter at lide Dom til straf bøders Svarelse {og} som og at betale Processens omckostninger.

de indstefnte møtte alle for Retten og wedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.

Fogden {fo} Producerede gienpart af det i denne Sag, udtagne Stefnemaall dat: 17 Aug: 1741. hvilcket inden Retten blev {indstefnt} oplæst, og saa mange af de indstefnte som for Retten Comparerede, tilstod at det for dennem er lovlig forckyndt.

Stefnevidnerne Eerick Johansen og Christopher Salomonsen Fonden hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt alle de Persohner som udj stefningen er anført till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell.

af de indstefnte møtte alle undtagen Povell Christophersen Leevog 10 â 11 aar gammell og Jacob Tarraldsen 14 â 15 aar gammell.

Fogden paastod at de widner som nu for Retten møder maatte Eedfæstes og afhøres, hvor fore Eedens forcklaring for widnerne af Dommeren blev oplæst og formaenet at wogte sig for MeenEed; thj blev

vidnet Guroe Christophersdatter fremckaldet som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, men forinden hun af!! aflagde Eed blev hun tilspurt hvor gam/m/ell hun er, sagde, hun vidste det icke, blev og tilspurt om hun har gaaet till guds bord, Svarede Nej, hvor paa vidnet blev uden Eeds Erleggelse, taget i forhør, som forcklarede, at hafve Seet i Som/m/er om Jonsocke tider, Niels Lande, at hafve flecket en liden Bircketræe Næfveren af, med baarcken, till 4 Næfver, som hand Self paa tilspørsell tilstod, at forholde sig saaledes Rigtig, og førte med sig hiem;

det 2det vidne Karj Olsdatter hiemlede ved Eed eftter Loven og forcklarede at have ingen seet, {at} flecke Nefver eller baarck i skougen i Som/m/er.

Vidnet Endre Tarraldsen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, ej at have seet nogen flecke Næfver i skougen dette aar.

(Fogden) lod tilføre, at siden hand ved Lænsmanden over Halsnøe Closters gods i dette Skibbrede Ifver Knudsen Huglen og 2de Mend

1741: 29

har ladet besigte gaarden øfre Leevogs skoug, hvor ilde dend er medhandlet, og hand haver indstefnt sam/m/e Mend, tillige med (….)re vidner, at møde till det Ting som holdtes for dette Skibredes Halsnøe Closter gods paa Søer Hugelen d: 3 og 4 Novembr: førstckomende, at aflegge deris Eedelige forcklaring udj Sagen, hvor og de Persohner, som her for Retten har Compareret, saa vell hoved Mend som widner, ere indstefnte till Vedermæele, saa begierede hand Sagen udsadt, indtill sagen for dette Ting er bleven Tracteret og imidlertid Reserverede sig sin ydermere deduction og paastand.

Eragtet.

Eftter Fogdens paastand udsettes Sagen till neste Ting eller Vaartinget førstckommende, till hvilcken tid og sted {de} Contraparterne forelegges at møde og svare till Sagen.

Publiceret Bendt Olrichs udstedde bøxelsedell paa 1 ½ Spand Sm: 10 Mrk: Lax udj Gaarden Hilde till Salomon Mickelsen dat: 27 Aug: 1741.

Publiceret Bendt Olrichs udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Spand fisk udj Gaarden Lille Kalsøen till Baard Lille Kalsøen dat: 27 Octobr: 1741.

Thomes Fiddie haver till dette Ting ladet indstefne Jacob Olsen for Slagsmaall og der om indstefnt hannem at anhøre eftterskrefne vidner Mickell Fiddie [og] Rangnele ibid: og der eftter at anhøre Dom, till straff bøder og Sagens omckostning at tilsvare og betale.

Contraparten møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.

Citanten paastod at de indstefnte vidner maatte Eed fæstes og afhøres; hvor paa

vidnet Mickell Fiddie eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, at i Sommer i slaatten, kom Citanten Een Morgen tiilig till vidnet som enda laag paa sin Seng, og saag hand Citanten war blodig i ansigtet, som hand Sagde Jacob Fiddie har slaget ham, som og at huuden var slaget af Næesen, men om Jacob har slaget ham vidste eller saag vidnet icke; widere vidste vidnet icke at forcklare.

det Andet vidne Rangnille Fiddie, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at vere Citantens huustrues Sødster at i Slaattens tider i Sommer om afttenen som vidnet tillige med sin Sødster war nedlagt, eller sad i Sengen, var Citanten enda oppe, og hørte widnet imidlertid et brack eller bulder udj Kiøckenet, bliver vidnet tilsagt af sin Moder at staa op og gaae ud at see hvor tilstod, som og skeede, at da vidnet kom i Kiøckenet saag hun at Citanten laag paa Ryggen paa Kiøcken Gulfvet, blodig i Ansigtet, og paa sin trøye, da Jacob Fiddie stod ofver ham med fødder og hender, men blev icke seende, ej heller hørdte hand slog Citanten for den skyld det var mørckt i Kiøckenet, saa vidnet ej saag andet end Citanten blødde baade i Mund og Næese, saa og {Rad} Randt blodet over hans Skiordte.

Citanten paastod at Sagen maatte blive udsadt till neste Ting till hvilcken tid hand ville indstefne fleere vidner til Sagens oplysning.

Eragtet.

Sagen udsettes till neste Ting till hvilcken tid Citanten sine vidner lovlig indstefner, og till forben:te tid og sted forelegges Contraparten {at} Laufdag at møde og svare till Sagen.

Jacob Olsen Fiddie haver till dette ting Contra, ladet indstefne Thommes Fiddie for øfvede Skendz ord at lide Dom til bøder som og indstefnt ham at anhøre eftterskrefne vidner Gurj Aamundzdatter og Rangnilde Olsdatter, og der nest at blive tilfunden at betale processens omckostninger.

Contraparten møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

Widnet Gurj Aamundsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven

1741: 29b

wandt og forcklarede, at i Sommer i slaatten en aftten som vidnet med sin Mand war medlagt!! (ned-) paa gaarden Fiddie at sove, opvognede vidnet af bulder og allarm, ingen kom till hinde hvercken Aftten eller Morgenen at forckynde vad!! (hvad) det var, alligevel siger vidnet at Jacob siger Raabte hinde till vidne som hun icke hørdte, og meere widste vidnet heller icke at forcklare, end hørdte en Sagde du giorde som en Skielm, et Lands draack \en skielm/ at du tog mig paa Nattetider, men hvem dette sagde vidste vidnet icke at forcklare.

det Andet vidne Rangnille Olsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, at paa forbem:te tid da dend omvundne Tumult eller slagsmaall war imellem Citanten og Contraparten, hørdte vidnet, eftter at Thommes var fra Gulfvet opstaaet, at hans huustrue vidnets Sødster, siger till Citanten du giorde som en Skielm, og som en Kieltring, og som et Lands draack, at du tog fadt paa ham, hun mente sin Mand, om Nadte tider, og saag at Thommes som laag under da de var sammen og sloes, hand holdte Jacob i haaret som stod over ham, men vidnet siuntes som Jacob holdte sine hender i ansigtet paa Thom/m/es, {men} dog icke kand erindre sig det till vished. Widere vidste vidnet icke at forcklare.

Eragtet.

Sagen eftter Citantens paastand udsettes til neste Ting, da hand sine vidner og sin Contrapart lovlig indstefner sam/m/e at paahøre.

Elling Fiddie hafver till dette Ting ladet indstefne Jacob ibid: for hand haver slaget Citanten, som og Skieldt ham at have staalet en baad till Doms Lidelse, og der om indstefnt hannem at anhøre widnerne Mette Hansdatter og Thom/m/es Fiddie;

Jacob Fiddie møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

Widnet Mette Hansdatter eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, i begyndelsen i slaatten 1741 i Sommer, trettede vidnet med Citanten om øgcken {at} som de ville kiøre høe med, imidlertid kom Jacob Fiddie og spurdte hvad er paa ferde, svarede vidnet, hand vill tage øgcken at Jeg icke [maa] kiøre {maa} høe med dend, saa tager Jacob i bidselet og siger, hvercken hand eller Jeg skall kiøre med øgcken i dag, førend hand betaeler mig baade Leyen, hvor till Elling svarede, Jeg skall betale dig en Kor les!!, saa sagde Jacob, saa giør saa, tog saa Elling i brøstet og skufvede ham baglengs paa Løen, saa de for till Jorden, men saag icke at Jacob Ref ham i haaret, ej heller hørdte at Jacob skieldte ham for Tiuf. Videre vidste vidnet icke at forcklare.

Widnet Thommes Fiddie, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, saag at Citanten og Contraparten paa forben:te tid stod og holdte hver andre i Klæderne, Videre vidste vidnet icke at forcklare;

Citanten begierede Sagen udsadt till Waartinget da hand et vidne nafnlig Simen Fiddie ville indstefne.

Eragtet:

Sagen \ud/sedtes till Waartinget førstckommende, til hvilcken tid hand vidnet indstefner, til hvilcken tid og sted Contra parten forelegges Laufdag at møde og Svare till Sagen.

1741: 30

Publiceret Cancellie Raad og Sorenskrifver Randulfs udstedde Skiøde paa 15 3/7 Mrk: Sm: i gaarden Kalfve, og 20 328/805 Mrk: Sm: og 1369/4830 deell huud i gaarden Tarrang, till Windsentz Hamre, som samme Jordeparter er tilfalden eftter skifttebref dat: 9 Junij 1731, hvor paa hannem under Rettens haand og Seygl blev skiøde meddeelt dat: 31 Octobr: 1741.

Mickell Nøsheller haver till dette Ting ladet ved skrifttlig Kaldseddell indstefne Wisiterer Halfvor Dahl og Tollef Gabrielsen Contra, at anhøre de udj Stefningen anførte vidners forcklaring, angaaende Contraparternis forhold paa Silde fiskeriet i foraaret 1741 med videre dissens indhold som blev læst og er dat: 28 Septembr: 1741 saa formeldende.

Procurator Ottesen Niderohs møtte paa de indstefntes vegne og tilstod at denne Stefning for hans Principaler er lovlig forckyndt, og tager till gienmæele udj Sagen.

Citanten Mickell Nøsheller møtte for Retten og paastod at hans indstefnte vidner saa mange som nu møder maatte Eedfæstes og afhøres.

der nest Procurator Ottesen forestillede at hofvet Citanterne finder fast u-fornøden at svare noget till dend udstede Contra Stefning, hvor udj icke findes nogen Reen Sigtelse till hoved Citanternis belastelse, icke dis mindre finder Comparenten sig dog beføyet følgelig Loven at excipere og Protestere imod de indstefnte widners Antagelse, i henseende till at de til deels, ere Self Sagvoldere og weret med at tilføye hofved Citanternis baads Skade, og deels af dend Almue som kand hafve vedtaget saadan lovstridig og voldelig omgang at forøfve; hvor om hand Rettens Kiendelse vill afvarte.

Eragtet.

de af Citanten Mickell Nøsheller indstefnte widner paalegges udj denne Sag, at aflegge sit Sandheds [vidnesbyrd]?, till Sagens Rette og Sande oplysning.

hvor paa alle vidnerne for Retten blev fremckaldet da Eedens forcklaring af Lov bogen for dennem blev oplæst og formaenet at wogte sig for MeenEed. hvor eftter

widnet Jens Jørgensen Askevigen, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at i Waar sildefiskeriet 1741 ofverlagde Almuen saa mange som laae i Glesvig og fiskede Sild med garn, at en baad med Eendell Mandskab skulle Roe ud paa Sildefiorden, eftter at all{e} Almue haver udsadt sine Sildegarn, for at Erfare om nogen eftter dend tid skulle u-lovlig indfinde sig, endten at Tiende eller tage Sild af de udsadte garn, eller og dennem [i] støckerskiere eller Sammen Vickle til hinder og forfang, skulle de saadanne optage, da widnet tillige med fleere, Joen Larsen Houe, Asbiørn Eericksen Balland, Ole Hans: Ouckland, Morten Rasmusen Nord Eide og Mickell Nøsheller, gick i baad og Roede ud paa Silde fiorden om Afttenen Klocken 10 slet, paa hvilcken tid all dend der verende Almue ej alleene haver udsadt sine Sildegarn, men end og nesten alle sig nedlagt, da disse foer eller Roede ud paa Sildefiorden forefandt de Contrapar-

1741: 30b

ternis folck eller 2de drenge som udkastede en haaben toug og kogger da vidnets baad {kom} Roede nær till dem, og Spurde widnet med sit følge, hvor fore de kastede sine garn ud tillige med toug og kagger, og hvor fore de icke beholdte garnene paa sin baad, indtill at vidnet med sit følge kunde have sadt Mercke paa dem om afttenen, at mand om Morgenen ved lyes dag kunde Erfare Rettelig, hvad endten det var deris Eegne, eller andre folckes Sildegarn de haver optaget, hvor till Wisiteur Dals og Tollef Gabrielsens drenger Svarede, at der kom icke saa meget paa deris part, at de skulle holde garnene, indtil de kunde eller skulle Merckes; saa siger Mickell Nøsheller till den/n/em er det nu tid at udsedte silde garn saa seent paa Nadten eftter at all Almuen haver udsadt sine garn, Svarede At de kom nu hiemmenfra; der eftter spurde vidnet den{dem}nem hvor de war {kom} i fra, svarede drengene at de war i fra Buchen og Selbachen, og Sagde at vere Wisiteer Dahl og Tollef Gabrielsen{s} i Bucken, deris tienere, der paa Spurde Mickell Nøsheller hvor de har faaet dend Sild de hafde i baaden svarede at have sadt ud sine Eegne garn som kom eller dref paa et andet garn, og der for maatte tage det op igien, hvor af de siger at de tiende eller tog dend Sild som de hafde i baaden; saa Sagde Mickel Nøsheller naar {det} Eders garn war kommen saa dybt at I fick sild der paa, vj lod i det da icke staa till i Morgen, Svarede drengerne, om de skulle spørge ham der om, ja siger Citanten, I hafde vell fortient at miste Stafnen af Eeders baad for dette arbeide I ligger saa seent ude med Natten og forderfver alle de andre, de 2de Contraparternis drenger svarede, slaaer du stafnen af baaden, saa skall og dend unde fare i dig Paa Settende time, og slaae om du tøer, da Mickell sloeg till Stafnen paa deris baad for at mercke dend at dend skulle vere kiendelig hvad folck de var, siden at Citanten ej blev tilladt at mercke deris garn. 1. widnet blev tilspurt at [da]? de kom ud paa silde fiorden at Patrolere saa silde paa afttenen Klocken vngefer 10 slet, om de da forefandt nogen anden Almue, at vere ved sine garn, uden Contraparternis omvundne drenger. Vidnet svarede, fandt aldelis ingen uden disse 2de drenger Contraparternis tienere. 2. om det det!! icke er en Sædvanlig brugelig maade at udj de almindelige Silde fiskerier holdes saadan Wagtbaad till at Patrolere paa Sildefiorden, eftter at alle sine garn haver udsadt, for at ingen eftter dend tid om Natten, hvem det end vere maa, skall under nafn at udsette garn, der ved faae Leylighed endten at tage sild, eller forderfve Almuens (Sildega)rn som ere udsadte, og om saadan Wagtbaad

1741: 31

icke i almindelighed bruges i alle Silde fiskever, for aarsag at ingen eftter alle haver udsadt sin!! (sine) garn, maa sam/m/e optage førend om Morgenen naar alle er tilstede; der till vidnet svarede jae. 3. blev widnet tilspurt, at naar Wagtbaaden finder saadanne folck paa silde fiorden, om Natte tider, eftter at alle Almuen haver udsadt sine garn, at naar saadanne folck {hand} icke holder sine garn paa baaden hos sig indtill Wagtbaaden kand sette mercke paa dem till om Morgenen, at der kand udses!! (udsees), hvilcken Mand garnene tilhører som de haver handteret om, det icke da er en almindelig fiskeries maade, at Wagtbaaden, Mercker saadan baad med at slaae endten en Sprecke i boeret eller stafnen i baaden, for at saadanne folck skall blive om Morgenen kiendelig; der till widnet svarede jae, at saadan maade er vedtaget og brugelig i alle Silde fiskerier. 4. dend afslagne Stafn paa Halfvor Dals baad, hvad skade eler!! (eller) werdie, same kunde koste, og om baaden i sig Self, foruden Stafnen kom noget till Skade; {de} \vidnet/ saag {og} at Citanten sloeg till baade stafnen, som icke bræcket af; men war enda staaende, hvor {udj} af vidnet meener dend vell fick en bræst, men baaden i sig Self fick ingen skade. 5. om {dend} dend fiskende Almue ved saadan disse Nattefiskeris adferd, at optrecke sine garn, og den/n/em igien om Natte tide udsette, om da Almuens garn af strøm og u-Veir, samt ved slig handteering, treckes tilhobe og der ud over tage Skade; der till vidnet svarede at Sildegarnene vell oftte saaledes SamenVickles, men kand icke just vide om desse var aarsag der udj, siden det var gandske Mørckt om Natten at de icke kunde See; der nest forcklarede vidnet at da de hafde mercket baaden eftter almindelig fiskeries brug, Roede de der fra till Hillenesse, hvor og silde garn stod ude, for [at] see om nogen Natte fiskere der fandtes, hvor de ingen fornam, Roede saa derfra hiem igien till Bachesundet, hvor wisiteuren Halfvor Dal, og Tollef Gabrielsen med sine 2de drenger og Anders Backesund laae der forud med sin baad, for at oppasse Wagtbaaden, da Contraparterne lagde ombord og tog fangelinen at ville føre Wagtbaaden i Land, hvor paa folckene siger imellem sig at det er nesten skam, at disse skulle Roe till Land med dem, da Almuen i fiskeverret fick høre denne Ruptuur kom de ned till Søen, og Sagde till folckene paa Vagtbaaden, de skulle slaae braf, men da Contraparterne hørdte dette, som og at de forud haver faaet Nafn paa Eendell af folckene paa Vagtbaaden, slap de fanglinen, og Roede eftter Vagtbaaden i Klæsvigen, hvor fra de Roede tilbage till Bachesundet. dette vidne hafde icke videre at forcklare.

det andet vidne Joen Larsen Houge eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede i alle maader saa vell paa de fremsadte Spørsmaall, som ellers i alle maader lige som forrige vidne wundet og udsagt haver, undtagen at dette vidne eftter at Citanten slog til baade Stefnen

1741: 31b

icke kand Erindre sig om stafnen gick af, eller om dend stod paa baaden {der} eftter slaget, saa som der var gandske Mørckt, og vidnet sad agter i baaden, hvor ved hand kunde icke see.

Widnet Asbiørn Eericksen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, {i allemaader,} saa vell paa de fremsadte Spørsmaall, som ellers i allemaader lige som nest forrige widne wundet og udsagt haver.

Widnet Ole Hansen Øyjord eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, saa vell paa Spørsmaall, som i allemaader som første widne wundet og udsagt haver.

Widnet Morten NorEide blev paaraabt, men blev svaret at han tiener hos Wisiteur Christen Hansen og er med ham i Bergen, saa hand ej dis formedelst til denne tægtedag har kundet indfinde sig.

Widnet Ole Houeland blev paaraabt, da Skyds skafferen Indre Biønsen svarede at hand er Syg, og dis formedelst ej kunde kome til Tinge.

Widnet Niels Øckland, eftter aflagde [Eed] eftter Loven vandt og forcklarede, at i Silde fiskeriet paa foromvundne tid 1741. Roede widnet ud till Hillenesse, hvor sildegarnene var udsadt for at see til dem, og laag vidnet der med sit følge for at observere \om/ Strømen {og} førte garnene tilsamen, og vngefer eftter vidnets meening ½ time eftter afdag, Roede der fra paa hiemveyen till Giersbrecken, hvor og sildegarn war udsadt, der blev vidnet Seende Contraparternis 2de drenger med sin baad laae mit i Clasen paa Sildegarnene, hvor udj de holdte som og i dublene som vidnet siuntes, kand dog icke sige det for vist, saa som vidnet Roede nermere Landet, og kunde for Mørckne icke grandgivelig See, saa Roede vidnet lengere ind hvor vidnet hafde et garn Staaende, da denne baad kom Roendes till, Spurde vidnet hvor de var fra, svarede de var fra Selbacken, saa Roede vidnet der fra, og denne baad blev eftterliggende. paa Anden qvæstion svarede vidnet ja, till 3die qvæstion svarede vidnet ja, till 5te qvæstion svarede vidnet joe. Widere hafde dette vidne icke at forcklare.

Widnet Niels Østevold eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede {at} at have tillige med mange fleere Almue Mend sine Silde garn udestaaende, saa blev Allmuen saa mange som var i det fiskever \Bachosen/ forsamlet, med hin anden aftalt at en Wagt baad skulle Roe ud at tilsee Sildegarnene, og at ingen om Nattetider skulle giøre skade paa Sildegarnene, som og skeede at forbem:te tid i Sildefisket 1741 blev om afttenen Klocken 9 â 10 slet en baad udstyret med Citanten Michel Nøsheller og fleere (Mend, der eftter) vidnet og dend øfrige Almues begiring!! (begiering)

1741: 32

blef formaaet, eftter det almindelige bug!! (brug) og maade at udfare paa Silde fiorden, for at optage de som maatte indfinde sig {at} om Natte tider at Sammenvigckle garnene eller faere ilde afsted; widnet blev tilspurt om det icke er brugelig maade at de som indfinder sig paa Sildefiorden om Natte tider, og \be/findes at optage Silde garn, hvilcke naar de icke holder garnene i sin baad, indtil wagt baaden kand sette sit Mercke der paa, men kaster dem ud i Søen, {saa} om det icke er da brugelig at baaden Merckes, paa det kand vere udkiendt om morgenen, som haver brugt U-lovlig Natte fiskerie. Widnet svarede, at naar de forefinder saadanne folck om Natten som farer u-lovlig med garnene, og de giver onde ord saa bliver deris baad Mercket, men farer de skickelig afsted, saa bliver de med fred; till 2den qvæstion svarede vidnet joe; widere hafde vidnet icke at forcklare;

Widnet Ole Kaaresen Tarrang, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at paa fiskeries tider forbem:te tid, hørte nock vidnet at denne omtvistende baad eller benefnte 2de drenger haver om Natten indfundet sig paa silde fiorden, men saa dem icke, kiendte dem heller icke; dog forcklarede vidnet det er alle Mand vitterlig at ingen hvercken maa eller skall indfinde sig paa Silde fiorden {eftter} om Natte tider, eftter at alle Mand har udsadt sine garn, og saa oftte saadanne folck findes, saa bliver de af wagtbaaden anholdt, till 2den qvæstion svarede vidnet joe; till 3die qvæstion Svarede vidnet joe. dette vidne vidste icke mere at forcklare,

Widnet Abraham Øckland eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, icke at have seet disse folck som skall have veret paa Silde fiorden om Natten. Men till 2den og 3die qvæstion svarede joe. Widere widste icke videre!! (vidnet) till at forcklare.

Widnet Ole Mæeling eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede, icke haver seet de omvundne 2de drenger, paa dend omvundne tid; men till 2den og 3die qvæstion Svarede jae, videre vidste widnet icke at forcklare.

Widnet Endre Mæeling eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, icke have Seet disse omvundne 2de drenger, war heller icke der paa steden, Men till 2 og 3die qvæstion Svarede jae. Widere vidste dette vidne icke at forcklare;

Widnet Maans Mæeling, eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, war icke tilstede paa dend tid; Men till 2den og 3die qvæstion svarede jae; dette widne hafde icke videre at forcklare.

Widnet Ingebrigt Eide eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, lige som nest forrige vidne vundet og udsagt haver. videre vidste dette vidne icke at forcklare.

Widnet Isack Drønnen eftter

1741: 32b

aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, icke var tilstede, da dette med disse 2de omvundne Persohner skulle vere Passeret. Men till 2den og 3die qvæstion svarede vidnet jae. dette vidne vidste icke videre at forcklare.

Widnet Niels Drønnen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, icke var tilstede, da disse 2de drenger var ude paa Silde fiorden Men till 2den og 3die qvæstion svarede vidnet jae. dette vidne hafde icke videre at forcklare;

Widnet Vindsendz Drønnen, blef paaraabt, og blev svaret at Manden haver faaet skade paa sine øyen, saaledes at hand icke paa 8te dager har kundet komme af sit huus.

Widnerne Asbiørn Lille Calsøen, Joen ibid: og Niels ibid: blev paaraabt eftter Loven, men blev svaret at for dette veyrlighedz u-stadigelse og Stercke storm vinde war det u-muelig for dennem at kunde kom/m/e till Tinget denne gang.

Citanten paastod at Sagen maatte udsettes till neste Ting paa det hand till dend tid kunde indstefne og faae alle de vidner da afhørte, som nu icke møder, till sin Sags oplysning.

Procurator Ottesen paa hoved Citanternis vegne, under all vedbørrende Reservation Reserverede sig till hvis forhen paa deris side er bleven i Rette ført og paastaaet, thj endskiønt de nu afhørdte widner tillige med dend øfrige Almue, kand mellem sig Self have vedtaget noget som kand vere lovstridigt, som forhaabentlig i sin tid af foreckomende Dommere, vorder anseet lov stridigt, saa kand der med icke en woldsom gierning ej forsvares, hvor nest hand Protesterede imod all videre opsettelse og paastod Dom.

Eragtet.

Som de udeblefne widner dels for lovlig aarsag icke till dette ting har kundet møde, og Citanten till sin Sags tarf, finder fornøden dennem at lade føere og afhøre, udj hvilcken henseende Citanten haver dennem till neste Ting lovligen at indstefne, till hvilcken Ende og Sagen till dend tid udsettes; till hvilcken forbem:te tid og Sted Contraparterne forelegges Lauvdag at møde og svare till Sagen.

Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Privilegium for Jens Hansen Meyer i Qvalwogen, at hand maa vere tilladt at føre lovlig handell med omgrendtzende Møgster Songns!! (Sogns)

1741: 33

og andre i fiskeries tider tilsøgende Almuer, hvilcket er dat: 23 Junij 1741.

Sr: Jens Hansen Meyer haver till dette Ting ved skrifttlig Kaldseddell ladet indstefne, Jacob Steenevigen og Joen Dybevogen, Lars Rabben og Niels Saldthellen, som d: 13 Martij 1741 skall have optaget Citantens taarske garn, med videre, eftter dito Stefnemaals formeld dat: 7 Octobr: 1741 saa Lydende.

Af de indstefnte møtte Jacob Steenevigen, tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell, Joen Dybevogen blev paaraabt, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne udj Sagen at Svare; Lars Rabben eller paa hans vegne møtte Sønnen Niels Larsen som gaf tilckiende at faderen haver faaet lovlig Kald og warsell, og Sagde ellers at hans fader frasiger sig Sagen at hand icke haver weret med de som garnene haver optaget, Men alleene haftt Stiftts Befalings Mandens Resolution i forvaring. Niels Saldthellen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, men Sagde der hos icke at have veret med at optage Taarskegarnene, og haver icke med denne Sag at bestille.

Stefnevidnerne Niels Knudsen Søere Drifvenes og Samson Bergesen Vindenes, hiemblede ved Eed eftter Loven at have indstefnt alle udj stefningen Mentionerede Persohner, som og widnerne /: dog icke under deris faldz maall :/ till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell, Lige saa under afhiemlingen forcklarede Stefnevidnerne icke at have indstefnt Lænsmanden Salomon Windenes;

Procurator Ottesen begierede at de indstefnte widner saa mange som nu møder, maatte Eed fæstes og afhøres,

Eragtet.

Som dend af Citanten udtagne og i Rettelagde Stefning, icke indeholder dend Erindring at vidnerne indstefnes {ej} under deris faldz maals straff at møde, Lige saa Stefnevidnerne ved eller under {a} Stefnemaalets forckyndelse, icke heller haver indstefnt widnerne under faldz maall at møde, Saa i anledning af deris Mai:ts allernaadigste udgangne Forordning dat: 3 Martij 1741 dendz 1te Art: afvises Stefnemaalet denne sinde till lovligere omgang.

Almuen blef tilspurt om her er funden meere Wrag eller Strandet gods uden, en Skibs Reed med et forslidt Seygl, som Sr: Lambert von der Ohe, paa Auction blev tilslaget for 23 rdr: 1 Mrk: 8 s: og ej videre. Almuen tilstod at have beckommet sin betaling saa mange som haver ført til og fra Tingene, 4 s: Miilen saa vell af Fogden som Sorenskrifveren. Fogden i Rettelagde beregningen paa Wrag godset, hvor udj Biergerne er godtgiordt biergelønnen med 7 rdr: 29 1/3 s:

1741: 33b

Restandsen blev oplæst og beløber 179 rdr: 4 Mrk: 4 s:

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckomende aar 1742 ere Jens Biørnesen GougsEide, Eerick Monsen Gresdalen, Thomas Drifvenes, Ole Weivogen, Hans Nielsen Ouckland, Anders Østevold, Jens Nielsen Kalfve og Endre Biørns: Mælingen.

Ao: 1741 d: 3 og 4 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Søer Huegelen for Almuen af Halsnøe Closters gods udj Føyens og Waags Skibbreder oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Ifver Knudsen Huglen, Niels Haege, Endre Sæsteen, Torben Løerhammer, Ole Wespestad, Ole Wold, Størck Skomsnes og Jacob Lillenæs, med Almue fleere som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres som paa forrige Tinge.

Fogden i Rettelagde Specificationen over det ødeliggende og med visse Conditioner bortfæstede Halsnøe Closters godz, saasom Nedre Grindem der udj øde 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: hvor af Lars Larsen Svarer gresleye 1 rdr: 16 s: i Skomsnes der udj øde 1 pd: 21 Mrk: Sm: hvor af Jockum Roggen svarer gresleye 1 rdr: 16 s: Wrag eller Strandet gods sagde Almuen icke er funden eller bierget. Almuen saa mange som skydset haver till og fra Tingerne dette aar, tilstod at have beckommet deris betaling saa vell af Fogden som Sorenskrifveren 4 s: Miilen. Restandsen udj Føyens Skibbrede beløber 167 rdr: og udj Waags Skibrede 34 rdr: 4 Mrk: 2 s:

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckom/m/ende aar 1742 ere, Nye, Anders Hofland, Ole Wold, Johannes Størcksen Skomsnes, Lars Johansen Lande, Østen Grof, og gamle Simen Brandvig, Johannes Ols: Tvedt og Johan/n/es Hiljes: ibid:

Ao: 1741 d: 6, 7 og 8 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Bielland for Føyens og Fiere Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Torsten Worland, Mickell Toedtland, Ellend ibid: Niels Holme, Rasmus Hillestvet, Jens Wigcke, Jørgen Tiaang og Hendrick Grindem tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres ligesom paa forrige Tinge

Publiceret Nathanael Brosses udstedde bøxelseddell paa 1 pd: Sm: i gaarden Melchevigen till Niels Andersen dat: 26 Octobr: 1741.

Publiceret Bertell Wadbechs udstede Pandte obligation paa 380 Rdr: som hand af Sr: Bendt Olrich till Laans beckomet haver og der for Setter ham till underpandt ½ Løb Sm: i gaarden

1741: 34

Sundstabøe Nock i gaarden Habbestad 1 Løb ½ pd: Sm: med tilhørende Laxevoger dat: 22 Novembr: 1740.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Taarbiørn Larsen hvor Encken Sara Melboe er udlagt udj gaarden Høiland 1 Løb 2 pd: 13 Mrk: Sm: 2 huuder for 341 rdr: 4 Mrk: Sønnen Lars Taarbiørnsen udlagt i gaarden Søre Næss 1 pd: Sm: for 48 Rdr: udj gaarden Stochen 18 Mrk: Sm: for 15 rdr: Nock udj gaarden Nedre Eye 6 Mrk: Sm: for 5 rdr: i Ryfylche Fogderie beliggende, udj gaarden Peterteigen udlagt 5 Mrk: Sm: for 6 rdr: 4 Mrk: Sønnen Johan Frimand udlagt 1 pd: 23 Mrk: Sm: udj gaarden Høiland for 78 rdr: 2 Mrk: udj gaarden Søre Seele 1 Vog fisk for 36 rdr: Sønnen Nathanael Taarbiørnsen udl. udj gaarden Peterteigen 1 pd: 7 Mrk: Sm: for 41 rdr: 2 Mrk: og udj gaarden Søre Seele 1 Løb Smør for 72 rdr: dat: 26 Maij 1741.

Knud Knudsen Boelstad som ordineret formynder for Casper Nielsens halfve arfve Capital 54 rdr: 2 Mrk: 15 s: lader sam/m/e opbyde paa Rendte dat: 21 Octobr: 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Rasmus Holme, hvor udj Encken er udlagt 12 Mrk: Sm: i Gaarden øfre Holme for 12 rdr: Maren og Britha Rasmusdøttre tilsammen udlagt 16 Mrk: Sm: for 16 rdr: alt udj gaarden øfre Holme dat: 12 Septbr: 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Ingebor Joensdatter Meehuus hvor Enckemanden Hans Carlsen er udl: 9 Mrk: Sm: i gaarden Ersland for 4 rdr: 3 Mrk: dat: 4 Septembr: 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter \Sl:/ Indre Stephensen Ørevigen hvor udj Encken Borgele Olsdatter er udlagt 1 pd: Sm: for 20 rdr: Sønen Ole Indres: udlagt i gaarden Setre 4 Mrk: Sm: for 4 rdr: dat: 9 Septembr: 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Karen Salomonsdatter Sætre hvor udj Salomon Olsen er udl: 4 Mrk: Sm: for 4 rdr: Nock udl: 9 Mrk: Sm: for 9 Rdr: Borgele Olsdatter [og] Zidsele Olsdatter tilsamen udlagt 8 Mrk: Sm: i Sætre for 8 rdr: dat: 6 Septembr: 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Thomes Nielsen Mæcherbachen hvor udj Encken Karen Eesaiasdatter er udl: 21 Mrk: Smør for 14 rdr: dat: 8 Septembr: 1741.

Torsten øfre Spitzøen haver till dette Ting ladet indstefne Niels Nielsen Spitzøen at lide Dom till bøder og strafs Lidelse for hand skall have overfaldet Citanten med hug og slaeg, og der om indstefnt ham at anhøre vidner Lars Spitzøen, Povell ibid: Eesaias ibid: Zidsele Eesaiasdatter, Ingeborg Otterøen og Ingelef Olsdatter, som alle ere er!! indstefnt under deris faldz maals bøder at møde og aflegge sin forcklaring udj Sagen, og i øfrigt at betale Processens beckostning.

Niels Nielsen Spitzøen blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.

Stefnevidnerne Hans Bierckeland og Næll Hysingstad hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Niels Spitzøen, saaledes

1741: 34b

som foranført, med mere end 14 dagers Kald og Varsell till dette Ting.

der eftter møtte Niels Spitzøen som vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.

Vidnerne møtte alle som Citanten paastod maatte Eedfæstes og afhøres. thj blev Eedens forcklaring af Dom/m/eren for vidnerne oplæst og formaenet at vogte sig for MeenEed, hvorpaa

vidnet Eesaias Spitzøen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, i Korn skaaren som vidnet stod paa ageren kom Contrapartens børn Raabte og sagde at faderen Niels Spitzøen og Citanten trettedes i stuen, hvorpaa vidnet gick ind og saag at Niels Spitzøen var vred og holdte i Torsten Spitzøen men om det var i haaret eller klæderne hand holdte, Erindrede vidnet icke, som der paa sagde hvad skall dette till tog saa Niels i armen som med det sam/m/e slap Torsten som gick ud og Niels blev inde i stuen. paa Fogdens Spørsmaall, om vidnet vidste hvad Tretten kom af, Svarede widste icke andet end hvad hand hafver hørt af sin Svoger Niels Spitzøen, at det kom af en krabbeteine, som kom bort for Torsten Spitzøen. Videre hafde Parterne icke at tilspørge dette vidne.

Widnet Zidsele Eesaiasdatter eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at i Koren Skaaren 1741 kom vidnet ind i sin stue, hvor hun saag sin Mand Niels Spitzøen, holdte Citanten Torsten Spitzøen i hovedet, om det var i haaret, vidste hun ej at Erindre, men var begge wered!! (vrede), og hvor af Tretten Reisede sig vidste vidnet icke, uden hvad hun haver hørt af sin Mand at det skulle vere om en krabbeteine; Videre vidste vidnet icke at forcklare.

Widnet Ingebor Otterøen eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, i Koren skaaren 1741 kom hun vidnet til øfre Spitzøen for at tale med opsidderen Oles huustrue Ingeleef Olsdatter som vidnet mødte i gaarden og hilsede, i samme stund kom Torsten Spitzøen gaaende og Raabte paa Ingelef som og Lars og Pofvel Spitzøen, at de skulle see, hvorledes hand var med faret af sin grande, da vidnet saag hand var uden hufve og noget krabset i ansigtet saa hand blødde. Videre vidste vidnet icke at forcklare.

Widnet Ingelef Olsdatter eftter aflagde Eed eftter {aflag} Loven wandt og forcklarede, i allemaader ligesom forige vidne vundet og udsagt haver, med dette tilleg at hand Citanten kom gaaende fra Contrapartens stue og kla-

1741: 35

gede, at var saaledes af sin Grande medhandlet.

Widnet Lars Spitzøen, eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, at i Korn Skaaren i nest eller afvigte Høst i Kornskaaren!! en Løfverdag kom Citanten i vidnets stue og becklagde saaledes at vere af sin grande med faret og saag vidnet hand var blodig i ansigtet, som og kom ind til vidnet uden hufve; Men hvor om Tretten haver Reist sig har Niels Spitzøen vngefer 3de dager forud fortaalt at have optaget Citantens krabbeteine og der af udtaget 2de krabber, og der eftter sagde at legge dend paa samme sted igien. Widere vidste vidnet icke at forcklare.

Widnet Pofvell Spitzøen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, i alle maader som forrige vidne vundet og udsagt haver

Fogden tilspurdte indstefnte Niels Spitzøen, 1. hvor for hand optreckede Torsten Spitzøens krabbeteine; Svarede at hans Eegen krabbeteine war borte, saa optog hand Torstens Teine og der af udtog 2de krabber at fiske med siden Torsten var ej hiemme paa dend tid. 2. om Torsten Spitzøens krabbeteine kom bort siden hand hafde taget krabberne af dend, og om hand ved hvor dend blef af; Rs: hand hørte 3die dagen eftter af Torsten Spitzøen at dend var bortckomen, men hvor dend blev borte, vidste hand icke. 3. hvor af dete Clammerie kom imellem dennem, Svarede det kom der af at Torsten 3die dagen der eftter kom til ham og sagde, hand Niels Spitzøen skulle skaffe ham hans bortckomne krabbeteine igien, hvor hand skulle tage dend i fra, siden hand har taget krabber af dend. 4. hvem skildte dem ad, da de var i Clam/m/erie Rs: hans huustrue og Svigerfader Eesaias Spitzøen, som kom ind med det samme hand ville skufve og ført Torsten Spitzøen ud for døren.

Fogden lod tilføre at som det saa vell med de førte vidners Eedelige forcklaring som med Niels Spitzøens Eegen tilstaaelse er bevislig giort, at der har veret Clam/m/erie mellem Niels og Torsten Spitzøen, og at Torsten Spitzøen, er komen blodig ud fra Niels Spitzøen, da de hafde veret i Clamerie, og endelig at Niels Spitzøen har veret aarsage der till i det hand uden Eiermandens Minde har optrecket Torsten Spitzøens krabbeteine som siden er bortckommen og taget krabber der af, Saa satte Fogden i Rette at Niels Spitzøen for hans forøfvede Clamerie maatte tilfindes at bøde till Deris Mai:ts Cassa eftter Lovens 6 Bogs 7 Capt: 8 art:

Citanten paa-!!

1741: 35b

paastod at Contraparten maatte tilfindes at betale ham for øfvede overlast samt at Erstatte Processens beckostning.

hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kient dømt og afsagt.

Endskiønt Contraparten udj alt ej wille tilstaae at have slaget Citanten, saa har hand dog icke kundet fragaae at have optaget Citantens krabbeteine og der af krabber udtaget hvilcken Eieren Citanten 3de dager der eftter betydede Contraparten at vere bortckommen med tilsagn dend igien at Erstatte, hvor af Niels Spitzøen Self tilstaar at Clammeriet mellem dennem yppedes, og i samme Ruptuur willet føere Citanten af sin stue ud paa døren, da vidnet Zidsele Eesaiasdatter saag at Manden Niels Spitzøen holdte Citanten i hofvedet, der tillige med vidnet Eesaias Spitzøen skildte dem ad, {hvor e} da Citanten der paa strax gick ud og var blodig i ansigtet eftter vidnernis Lars og Pofvell Spitzøens forcklaringer, Eftter hvilcke Sagens omstendigheder Niels Spitzøen for denne gang hand uden Eierens Minde haver optaget krabbeteine, og der ved givet anledning till dette forøfvede Clammerie, tilfindes at betale till Deris Mai:ts Cassa 5 Rdr: som og udj Processens beckostning at betale till Citanten Torsten Spitzøen 2 rdr: som alt bør at udredes af hans Boe under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse

Publiceret Christen Nielsen Seehles med fleere Interessenteres udstedde Skiøde paa 1 pd: Sm: i gaarden Nore Nesse till Gunder Hansen som der for haver betalt 30 Rdr: dat: 31 Octobr: 1741.

Publiceret Hagtor Aamundsen Tvedte med fleere Interessentere deris udstedde Skiøde paa 15 Mrk: Sm: ¼ huud udj gaarden Følchesnes till Hans Knudsen som der for har bet: 24 rdr: dat: 6 Novembr: 1741.

Publiceret Søfren Abbels udstedde Skiøde paa 3 Løber Sm: 3 huuder udj gaarden Thodtland til Hr: Johan Koren som der for har bet: 260 Rdr: dat: 4 Aug: 1741.

Publiceret Lars Høylands udstede Skiøde paa 1 pd: Sm: i gaarden Søre Nesse som og 18 Mrk: Sm: i gaarden Stochen, til Provsten Hr: Koren som der for haver betalt in allis 63 Rdr: dat: 26 Aug: 1741.

Wallentin Spitzøen haver till dette Ting ladet indstefne Encken Marie Rafnsberg at lide Dom till at betale 6 rdr: 2 Mrk: som hun Skall vere skyldig till Citanten, samt at betale Processens beckostning.

Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad møtte for Retten paa Contrapartindens vegne og vedstod at hun haver faaet lovlig Kald og warsell, og tager till gienmæele paa hindes vegne udj Sagen.

Mons:r Gorm paa Citantens vegne i Rette lagde Contrapartindens Missive hvor udj

1741: 36

hun tilstaar Fordringen, som hand Sagde icke kand vere fornøyet med uden hand der paa faaer Erhverfvet Dom som hand war paastaaende, tillige med Sagens forvoldende omckostninger.

Lænsmanden Næll Hyesingstad paa Contrapartindens vegne, fandt sig fornøyet med at Citanten maatte blifve tilfunden sin betaling i huuserne eftter hindes tilstaaelse udj hindes i Rettelagde bref. thj er dito bref dat: 4 Martij 1741 saa lydende,

hvor eftter saaledes udj Sagen blef Kiendt Dømt og afsagt.

Som Contrapartinden udj sin Missive tilstaar fordringens Rigtighed, Saa tilfindes hun at betale de skyldige 6 Rdr: 2 Mrk: for hvilcke Citanten giør sig betalt udj hindes huus, iligemaade tilfindes hun Marie Rafnsberg at betale Processens beckostning med 2 rdr: hvilcket alt hun tilfindes at udreede under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.

Publiceret Hr: Jens Renords udstedde bøxelseddel paa 6 Mrk: Sm: i gaarden Klubben til Peder Olsen dat: 15 Junij 1741.

Publiceret Mickel Olrichs udstedde bøxelsedel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Sortland till Lars Axelsen dat: 4 Novembr: 1741.

Fogden kundgiorde at hand til føle!! (følge) høye øfrighedz ordre haver till dette Ting ladet indstefne paa Encke fattig huuses vegne i Bergen Eftterskrefne dito fattig huuses {eftte} Leylændinger og opsiddere paa gaarden Stafveland at betale Resterende Landskyldz og Jorddraadtelige Rettigheder, Torckell og Lars Stafveland som sider i u-skifttet Boe eftter deris fader, Sl: Rasmus Torckelsen, hans Resterende Rettigheder 6 rdr: 1 Mrk: 8 s: hvor paa de nu har betalt 3 rdr: 1 Mrk: 8 s: og Rester 3 rdr: Johannes Johans: Alsvog først Landskyldz Rettighederne for 1739 da hand brugte en part i Stafveland 1 rdr: 12 s: der nest hans faders Johannes Taarbiørnsens Resterende Landskyld og Rettigheder samt 3die taege som i allis beløber sig eftter hans Landskyldz bog, 10 rdr: 12 s: tilsammen 11 rdr: 1 Mrk: 8 s: Ole Rasmusen Stafveland Resterende Landskyld for 1734, 1735, 36 og 1737 samt 3die tage 1735 tilsammen 4 rdr: 5 Mrk: 10 s: till Vedermæele er indsteft Lars Joensen Stafveland som nu bruger dette brug saa vit Sagen ham kunde paagielde, Samuell Siursen Alsvog Landskyld og 3die tage 1740 beløber 1 rdr: 3 Mrk: 6 s: till Doms Lidelse.

af de indstefnte møtte Torckell og Lars Stafveland, wedtog lovlig stefnemaall og lofvede till Waartinget at betale, de Resterende 3 rdr: Johannes Johansen Alsvog møtte ligeledes og vedtog lovlig Stefnemaall, lofvede ogsaa till Vaartinget at af Clarere de Paastefnte 11 rdr: 1 Mrk: 8 s: Ole Rasmu-

1741: 36b

sen Stafveland og Samuell ibid: eftter paaraab møtte icke ej heller nogen paa deris vegne til sagen at svare. Stefnevidnerne Næll Hysingstad og Hans Knudsen Fylckesnes hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Ole og Samuell Stafveland till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsel.

Lars Joensen Stafveland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell; Fogden tilspurdte han/n/em om hand icke bruger dend part i Stafveland som Ole Rasmusen føer brugte; der till hand svarede jae; 2. om icke Ole Rasmusen, gaf ham og huustrue frit brøllup af sin formue svarede fick frit brøllup og der till laante Ole Rasmusen 1 rdr: 5 Mrk: hvor paa hand siden har faaet halfvedeelen udj en koe, {d} 3die om hand icke dis uden fick till hiemmegiftte 2de kiøer, till verdie 4 â 5 Rdr: 4. hvor lenge det er siden hand holdte brøllup. Rs: for 4 â 5 aar siden. Lars Joensen Stafveland her till svarede, at det brøllup og liden hiemmegiftte som Ole Rasmusen beckostede till hans huustrue, war et vederlaug for hans huustrues tienisteløn, i de aarringer hun haver tient ham, og ingen âparte tienisteløn der for beckommet. Fogden tilspurdte Lars Joensen og de andre der i Naboelafvet som nu var Nerverende, om icke Ole Rasmusen Stafveland tog Lars Joensens huustrue Rangnele Tollacksdatter till sig for Guds skyld i hindes u-Myndige aar, da hun war 2 â 3 aar gammell, og opklæckede hinde, indtill hun hafde brøllup med Lars Joensen, der till Stafvelandz opsiddere svarede det forholder sig saaledes. Ligeledes tilspurdte Fogden dem samtlig om Ole Rasmusen, har nødt noget andet hos Rangnele Tollacksdatter {end den} for saadan hindes opdragelse, end dend tieniste hun har kundet giort ham, siden hun blev saa gam/m/el og voxen, at hun kunde giøre tieniste, Rs: svarede Nej hand haver icke andet nødt.

Fogden paastod at Ole Rasmusen og Samuell Stafveland maatte forelegges Laufdag till neste Ting.

Eragtet.

Som Ole Rasmusen og Samuell Stafveland haver faaet lovlig Kald og Varsel Saa forelegges dennem Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.

Anders Siursen haver till dette Ting ladet indstefne Anders Knudsen Doemasnes, till Doms Lidelse at betale Citanten sin Resterende tienisteløn, 3 Rdr: et par skoe 3 Mrk: 8 s: og 1 trøye for 5 Mrk: nock betalt for ½ tønde Sild 3 Mrk: 12 s: ligesaa kiøbt leyse 11 s: hvilcket alt Citanten haver at fordre for et aar hand tiente Contrapartens huustrue i dend tid (hun sad en)cke, og siden Contraparten er konen!! (komen)

1741: 37

udj Egteskab med Encken sin nu verende huustrue, icke har willet betale ham, tillige med Sagens forvoldende omckostninger;

dend indstefnte Anders Knudsen Domasnes møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, og sagde at have betalt till Citanten paa fordringen 1 rdr: 3 Mrk: som Citanten der møtte for Retten tilstod at forholde sig saaledes Rigtig; Contraparten benegtede icke prætentionen, men sagde at hans huustrue haver sagt for ham at Citanten har beckommet mere, paa sin løn saa som 1 børse og 1 biile;

Citanten svarede at dette er noget som ej wedkommer denne paastefnte fordring, men saa fremt Contraparten der paa vil giøre nogen prætention wil hand formeene, samme ved â parte Rettergang maa søges, og i øfrigt paastaar at naar de af ham paa prætentionen beckomne 1 rdr: 3 Mrk: decourteres, bliver igien 3 rdr: 3 Mrk: 15 s: som hand war Dom paastaaende for, tillige med Sagens forvoldende omckostninger.

hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt Dømt og Afsagt.

imod Citantens prætention haver Contraparten indtet till forandring at indvende, uden at paaskyde at Citanten skall have meere paa sin prætention oppebaaret end her for Retten af ham tilstaaes, hvilcket og {saa} som børsen og \øxe/biilen icke af Citanten paa dette kraf er annamet, men er denne Sag u-vedkommende, saa Reserveres Contraparten i dend post sin Regresse till Citanten paa lovligste maader hand best ved og kand; hvad sig ellers hovet prætentionen betreffer, da som {C} samme icke er eller kand modsiges, saa tilfindes Contraparten samme at betale med 3 rdr: 3 Mrk: 15 s: samt udj processens beckostning tilfindes at betale 1 rdr: 2 Mrk: 8 s: {un} alt forskrefne til Citanten at udreede under Nam og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.

d: 8 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Bielland for Fiere Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Mathias Eltrevog, Joen Sveye, Indre Tvedt, Gunder Vihofde, Knud Ersvog, Johannes Lars: Oa, Aslack Wahlen og Indre Trovaas med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres, som paa forrige Tinge.

Publiceret Madame Elisabeth Sl: Comissarie Wenvigs udstede Skiøde paa 1 Løb Sm: i Stoupe og 18 Mrk: Sm: \1 giedskind/ i Espenes till Svend Tollefsen som der for haver betalt 132 [rdr:] dat: 28 Septembr: 1741.

Publiceret Svend Tollefsens udstede Pandte obligation till Foget Sr: Andreas Heiberg som hannem haver laant (..)0 rdr: og Setter

1741: 37b

for samme Capital, Fogden till underpandt 1 Løb Smør i gaarden Stoupe og 18 Mrk: Sm: 1 giedskind i gaarden Espenes, og er dat: 8 Novembr: 1741.

Publiceret Frandz Johansen Dranges udstede Skiøde paa 2 pund 12 Mrk: Smør og 12 Mrk:r Korn Landskyld i gaarden Sveen till Joen Frandsen, men som kiøbe Summen ej war indført blev det ham tilbage leveret for at omskrives.

Publiceret Fogden Heibergs udstede Dissignation paa de Pandte obligationer hand setter deris Mai:ts til forsickring for dend Caution hand er pligtig at stille og præstere for de ham allernaadigst anbetroede oppebørseler dat: 8 Novembr: 1741.

Johannes Domasnes {og Niels Wigck} haver till dette Ting ladet indstefne til Doms Lidelse eftterskrefne, som er Skyldig Penger till Præstegaards huusernis opbygning i Fieldbergs Præstegield og der med Endnu indesider saa som Biørn Tvedt rester 1 rdr: 2 Mrk: 7 s: Joen Hofde Rester 1 rdr: 12 s: Knud Ærvesvog Rester 1 rdr: 1 Mrk: 7 s: og Taarbiørn Ooe Rester 2 rdr: 1 Mrk: 7 s: hvilcke blev paaraabt eftter Loven men ingen møtte;

Stefnevidnerne Niels Vig og Povel Vig hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt forbemelte Mend till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell.

Citanten møtte for Retten og paastod Dom over de udeblefne.

Eragtet.

Som Kaldzmendene haver afhiemlet at de indstefnte haver faaet lovlig Kald og warsell, Saa forelegges Biørn Tvedt, Joen Hofde, Knud Ervesvog og Taarbiørn Oe, Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.

Johannes Domasnes haver till dette Ting indstefnt Lars Førde for Resterende Præstegaards penge 5 Mrk: 7 s: ligesaa Lars Møcklevold Rester 1 rdr: 1 Mrk: 7 s: Joen ibid: Rester 2 rdr: 1 Mrk: 7 s: Ole ibid: Rester 2 rdr: 1 Mrk: 7 s: Eerick Østvig Rester 3 Mrk: 15 s: og Lars Espenes Rester 1 rdr: 4 Mrk: 7 s: som alle forskrefne ere pligtige at svare og betale for Fieldbergs Præstegaards Reparation hvilcke blev paaraabte eftter Loven men ingen af dem møtte

Stefnevidnerne Christen Weestad og Joen Alnae hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt foranførte mend till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell.

Citanten paastod Endelig Dom udj Sagen.

Eragtet.

Som de indstefnte haver faaet lovlig Kald og varsell, saa forelegges Lars Førde, Lars Møcklevold, Joen ibid: Ole ibid: Eerick Østvig og Lars Espenes Laufdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.

Almuen af Føyens Skibbrede sagde icke er funden Wrag eller Strandet gods dette aar. Ligeledes svarede Almuen i Fiere Skibrede. Af gaarden Seele som er Kongens Eeget beholdne godz 1 Løb Sm: 1 Vog fisk paa Bremnes, svarede Almuen dette aar er ingen bøxell falden. Ligeledes udj Fiere Skibbrede Deris Mai:ts Strøegodz som er 2 tønder Korns Landskyld udj gaarden Fladnes indeverende aar aldelis ligget øde og uden at vere af nogen beboet, men gresleye svaret 1 rdr: Allmuen af Føyens og Fiere Skibbrede sagde Almuen saa mange som haver skydset till og fra Tingene haver beckommet sin betaling 4 s: Miilen saa vell af Fogden som Sorenskrifveren.

1741: 38

udj Fiere Skibrede Deris Mai:ts Halsnøe Closters gods, udj Østvig No: 10 1 Løb 9 Mrk: Sm: øde hvor af Erick Østvig svarede gresleye 1 rdr: og udj østre Braatvedt No: 14. hvor af ej er svaret mere end {1 rdr: gresleye} halv skat og Landskyld af Osmund Larsen gaard: skyldende 1 Løb 1 pd: 18 Mrk: Sm: og i Landskyld 1 Løb Sm: 1 huud. af gaarden Nore Apland No: 16. skyldende 2 Løber Sm: i Landskyld 1 Løb Sm: 2 huuder, hvor af Niels Olsen er fæstet 1 Løb Sm: 1 huud med 6 aars skat og Landskyldz frihed og af dend øfrige gaardens skyld for dette aar ingen afgiftt veret at beckom/m/e. udj gaarden Hofde No: 6 skyldende 18 Mrk: Sm: 6 Spand Korn som Joen Olsen af Ryefylcke er accorderet for de bare skatters svarelse og huusernis ved lige holdelse, og fri for Landskylden indtil nogen anden for høyere afgiftt vil antage. Restandsen i Fiere Skibrede beløber ( ope rum )

Laugrettes Mendene som for Føyens Skibrede skall besidde Retten for 1742 ere Endre Stockvigen, Mickel Løckling, Haldoer Vaage, Peder Steensvog, Biørne Vornes, Niels Tofttland, Ole Mæeland og Aamund Aarthuun.

Laugrettes Mendene for Fiere Skibbrede som skall besidde Retter!! (Retten) for 1742 ere Ole Reiersen Biordal, Roald ibid: Viar Johansen Enstavold, Ole Taraldsen Lindaas, Evind Lier, Peder Nordskoug, Haldor Tomes: Houge og Niels Ols: Apland.

Ao: 1741 d: 14 og 15 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Sioe for Schaanevigs og Opdals Skibbreders Halsnøe Closters Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Anders Toftte, Madz Floernes, Anders Sæbøe, Baard Toftte, Lars Langeland, Peder Toftte, Axell Fielland og Lars Sæbøe, tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres som paa forrige Tinge.

Publiceret Mad: Anna Robsam Sl: Hr: Erland Michelsens udstede Skiøde paa Eids Annex Kircke i Fieldbergs Præstegield med 6 Mrk: Sm: i Øfrenes i Grindems Sogn og ½ faaer med bøxell, og uden bøxell 4 Mrk: og 9 s: i Sunde samt Tienden og qvægleyen, till Fogden Heiberg som der for haver betalt 50 rdr: dat: 24 Martij 1741.

Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelseddell paa ½ Løb Smør 1 buckskind og 1 giedskind i gaarden Flornes, till Niels Madsen som der af bøxelen har betalt med 9 rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 15 Septembr: 1741.

Johannes Olsen Oenerim i Qvindherrets Skibbrede, fremckom for Retten og anviste Skindet af en ulf unge, som hand Sagde at have dræbt eller skudt i afvigte Sommer 1741 i gaarden Walens Marck, hvorfore Fogden betalte ham 3 Mrk:

Pastor Hr: Morten Ruus haver till dette Ting ladet indstefne huus manden Rasmus Tørresen Sædtre, for u-lovlig Skouv hugst i Fieldbergs Præstegaardz Skoug, hvor om det udtagne Stefnemaall dat: 12 Octobr: 1741 er saa formeldende.

{R} Contraparten Rasmus Tørresen

1741: 38b

Sædtre, møtte for Retten og wedstod at forbemelte {forho} stefning for hannem loulig er forckyndt og tager til gienmæele udj Sagen.

Citantens fuldmægtig Mons:r Seehuus møtte udj Retten og Producerede sin Principals forfattede skrifttlige indleg dat: 14 Novembr: 1741 saa lydende hvor eftter Mons:r Seehuus paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres,

saa blev widnerne fremckaldet da Eedens forcklaring af Lov bogen for dennem blev oplæst og formaenet at vogte sig for MeenEed

Widnet Maans Nordhuus eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at i begyndelsen paa høeslaatten indeverende aar kom Contraparten til vidnet og klagede at baaden war ham frataget af Citantens tienistedreng Baard Joensen, fordj hand Contraparten hug et træe i Præstens Skoug, og Roede baaden till Præstens Land, som widnet Sagde Rasmus Sædtre var meget fortrøden over, og truede med wred hue og onde ord fordj drengen giorde ham dette, omsider bad hand widnet wille følge med sig till Præsten at bede for ham som og skeede, og dend tid de kom till Præsten war og Siur Nordhuus Nerverende, hvor da blev talt om denne skoughugst og hørdte at Rasmus Sædtre tilstod at hafve hugget i Præstens skoug et træe af Roeden som og hugget Skadtet af Eendel træer som Præstens drenger har hugget og ført till veye, till brendeved, der paa Sagde Præsten du har hugget ofttere i min Skoug som hand i førstningen icke saa just ville tilstaae, men som Præsten dref hart med paastand hand ofttere har hugget i Skougen, saa tilstod hand at have en gang forud veret der; widere hafde dette vidne icke at forcklare;

det andet widne Siur Nordhuus eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, her om da de ware hos Præsten forsamlede med Contraparten i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver. og i øfrigt widste indtet videre at forcklare.

Contraparten paa tilspørgelse Sagde og tilstod at paa dend omvundne tid war i Fieldbergs Præstegaards Skoug og hug ickun et træe, samt hug 2de kubber af nogle træer som af Præstens tienere forud var nedfeldet, og som dette arbeide af ham war forrettet, blev Præstens dreng Baard Joensen det Seende, som dis aarsag Roede hans baad fra ham, till Præsten og forckyndte dette, saa at disse træer ej kom ham till mindste gafn eller nøtte, men blef i Skougen eftterliggende.

Mons:r Seehuus paastod paa sin Principals vegne at tienistedrengen Baard Joensen som widne udj denne

1741: 39

Sag maa Eedfæstes og afhøres;

Eragtet.

Citantens udtagne stefnemaall indeholder icke at tienistedrengen Baard Joensen till dette Ting er indstefnt at bære widne om denne omtvistende skoughugst, icke heller er Contraparten indstefnt dette vidnes udsagn at paahøre, i hvilcken henseende widnet icke denne sinde kand afhøres, hvor fore sagen till neste Ting udsettes, till hvilcken tid Citanten indstefner saa mange widner som hand til Sagens oplysning Eragter nødig, till samme tid og sted forelegges Contraparten Laufdag at møde og Svare till Sagen.

Pastor Hr: Morten Ruus hafver ved Skrifttlig Kaldseddell till dette Ting ladet indstefne Eendeell huusmend som eftter staar med deris pligt arbeide eftter Loven till Doms Lidelse samt at Erstatte Processens omckostning med videre som dito stefnemaall dat: 12 Octobr: 1741 ommelder.

Stefnevidnerne Lænsmanden Johannes Sioe og Daniel Jacobsen hiemlede wed Eed eftter Loven at have til dette Ting indstefnt, Rasmus Sædtre, Mickell Monsen ibid: Stephen Jørgensen Lande, Peder Joensen Grønaas, Daniell Jacobsen Vahlen, Aamund Halfversen Handeland og Ole Haldoersen Handeland till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.

de indstefnte møtte, undtagen Aamund Handeland og Ole Haldoersen Handeland;

Mons:r Seehuus paa Citanten sin Principals vegne i Rettelagde et skrifttlig indleg af dat: 14 Novembr: 1741 saa Lydende.

de indstefnte saa mange som mødte for Retten, sagde at hafve Eendeell af dennem ofret Præsten aarlig 1 Mrk: 8 s: andre 2 Mrk: aarlig, formeener saa ej at vere Præsten noget Høste arbeide Pligtig.

Mons:r Seehuus Pastod!! (Paastod) Endelig Dom udj Sagen.

Eragtet.

Som det er nu silde paa afttenen optages Sagen til i morgen, da begge parter møder, hvor da udj Sagen skall blive Dom afsagt.

d: 15 Novembr: om Morgenen blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend, hvor da Parterne møtte for Retten,

og blev Dom udj Sagen saaledes dømt og afsagt.

Huus Mendene udj Eids Kirckesogn Rasmus Sædtre, Mickel Monsen ibid: Stephen Jørgensen Lande, Peder Joensen Grønaas, Daniell Jacobsen Vahlen, {Aamund Halfvorsen Handeland og Ole Haldoersen Handeland,} som udj 2 â 3 aar haver negtet Pastor Hr: Morten Ruus Høste Dags Arbeide under paaskud ved det de paa høytiderne haver ofret, will der for vere befriet, og for denne sin modvillighed denne Proces, forvoldet, tilfindes eftter Lovens pag: 308 art: 7 for de forgangne og eftterfølgende aarringer at

1741: 39b

tillige med huus qvinderne at giøre en Høstedags arbeide, som og paa de 3de høytider at ofre deris Præst og Sielesørger, eftter deris Leylighed, under straf om deris modvillighed her udinden motte befindes for efttertiden; Eenhver for sig af de indstefnte tillfindes at betale udj Processens beckostning 1 Mrk: 12 s: alt at udreede under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse. de øfrige 2de indstefnte Aamund Handeland og Ole Handeland som nu icke møder, forelegges till neste Ting, Laufdag at møde og svare till Sagen.

Fogden Heiberg i følge forrige tiltale hafver atter till dette Ting ladet seeniste Rettens Laugdags foreleggelse for hannem forckynde dat: 8 Julij 1741. saa meldende.

Stefne vidnerne Lænsmanden Johannes Sioe, Anders Nedre Sæbøe og Baard Toftte hiemlede ved Eed eftter Lofven at have forestaaende Rettens foreleggelse for Otto Capel udj hans Eegen paahøer forckyndet, og paa samme tid Sagde ham at skulle møde her paa Høstetinget som nu holdes d: 14 og 15 Novembr: for meere end ungefer 6 uger siden; hvor paa hand svarede at ville Reise til Kiøbenhafn, og saa fremt hand icke skulle komme hiem til Høstetinget ville hand lade en Mand paa sine vegne møde; {ellers forcklarede}

Fogden i Rettelagde en Werificeret Copie af det Otto Capel d: 8 Maij 1739 af Sl: Stiftts Befahlings Mand Bagger meddelte giestgieberbrev, hvor udj er ind draget det Kongl: allernaadigst Reschript, til høy bemelte Sl: Stiftts befalings Mand Bagger, af 6 Martij 1739 som alt er Publiceret her inden Retten d: 16 Julij samme aar, og Fogden begierede i denne act ordlydende, inddragen. der af Seer da Retten at Otto Capel, saa vell ved allerhøyst bem:te Reschript som ved det ham meddelte giestgieberbrev, Stricte er befalet at forfløtte sit gastgieberie og gastgieberhuuser fra Tofttevogen till Wahlen, hvor om Fogden Sagde oftte at have Erindret hannem, Men som det endnu icke er skeed, saa paastod Fogden at Otto Capel ved Dom maatte tilfindes, i det lengste inden et halftt aar her nest eftter, at have sine huuser og sit gastgieberie forfløttet fra

1741: 40

Tofttevogen, og at hand for overhørighed, med de Ergangne allernaadigste og høye ordres till denne tid bør ansees med nogen Mulct følgelig Lovens 1 bogs 1 Capt: 6 art: og paalegges ydermeere Mulct i fald hand icke till dend tid som Retten hannem forelegger, Seer dend Kongl: allernaadigste befaling fuldbyrdet, hvor om Fogden paastod Dom.

Otto Capel blev paaraabt eftter Loven men møtte icke Persohnlig, dog fra hans huustrue berettede Anders Toftte hun svarede at hindes Mand var Reist till Kiøbenhafn, og sagde for dend skyld ej kunde fløtte i hans eller hindes Mandz fraverelse.

Eragtet.

Siden Otto Capel Søges for icke har villet eftterckomme hans Mai:ts allernaadigste befaling med at forsette det ham forundte Giestgieberie i Walen, men samme till denne tid holdet i Toftevogen, anseer Retten fornøden at Fogden Heiberg saadan Otto Capels forhold for høy Edle Hr: Stiftts befahlings Manden andrager, hvor fra ordre maa indhendtes, om denne sag ved under Retten skall ved Dom afgiøres eller icke; og i dend henseende forelegges Otto Capel Laufdag til neste Ting at møde og svare til Sagen.

Fogden begierede at hvis passeret er maatte ham beskrefven meddeelis, paa det hand der eftter till høyEdle og welbaarne Hr: Stiftts befalings Manden kand giøre nermere ansøgning hvor her med skall forholdes.

Fogden fremlagde opsiderne paa gaarden Lande, deris qvittering for at skatterne for indeverende aar, er dennem af deris brugende Jordeparter godtgiort, som i alt beløber til 41 rdr: 13 65/99 s: som de for Retten tilstod at vere godtgiordt, hvilcken blev tagen under Rettens forsegling. paa det ødeliggende gods udj Skaanevigs Skibbrede fremlagde Fogden Specification udj gaarden Sætre No: 2. skylder 1 Løb 1 pd: Smør og i landskyld 1 Løb Sm: 1 huud, er d: 20 Martij 1739 bortbøxlet med 3 aars skatt og Landskyldz frihed, som Exciperer ved dette aars udgang, hvis omstendigheder udj forrige aars Specification er forcklaret og afbevist. udj gaarden Yttre Bouge skyldende ½ Løb Smør, dette brug har opsidderen Anders Gundersen inden Retten d: 21 Novembr: 1740 frasagt sig som og same udj Armod har forladt, hvilcket Tingsvidne ved forige aars allerunderdanigste Regenskab No: 81 fremlagt, Nermere udviser og har bem:te brug dette aar ligget aldeles øde uden der af mindste afgiftt har veret at beckomme. Almuen her af skibredet sagde at ingen Wrag eller Strandet godz er funden i dette aar, ej heller noget af de øfrige Poster, som kand til indtegt beregnes. af Opdals Skibrede Nedre Waage No: 11 skyldende i skat 1 Løb 12 Mrk: Sm: aftaget 2 pd: 6 Mrk: Sm: same aftag er opsideren udj sine skatter godtgiordt.

1741: 40b

af Opdals Skibrede udj gaarden Mit Waage er ødeliggende 3 Løb Sm: i skatteskyld og i Landskyld 2 Løber Sm: 1 huud og Proprietaire gods 1 pd: 12 Mrk: 6 Spand Korn; der af er d: 7 Decembr: 1738 bortbøxlet de 2/3 deele, af Halsnøe Closters Eiendom med bøxel 1 Løb 1 pd: 6 Mrk: Sm: og det overbøxlende gods som tilhører Onerims Kiercke ½ Løb Sm: 6 spd: Korn, med 4re aars skatt og Landskyldz frihed som Exiperer till 1742 aars udgang, og af det øfrige 1 pd: 18 Mrk: Sm: 1 huud har ingen afgiftt veret at beckomme. Ledingens aftag: paa gaarden Nedre Waage er opsideren godtgiort som blev taget under Rettens forsegling. Aftaget paa Landskylden af gaarden Nedre Waage, er opsidderen godtgiordt. Tingskydsen tilstod Almuen at vere dennem betalt 4 s: Miilen saa vel af Fogden som Sorenskrifveren. Restandsen for Opdals Skibrede 109 rdr: 2 Mrk: 14 s: og for Skaanevigs Skibrede beløber Restandsen 363 rdr: 5 Mrk: 12 s: som blev taget under Rettens forsegling.

Laugrettes Mendene som skall beside Retten tilckomende aar 1742 ere af Opdals Skibrede, Niels Madsen Flornes, Ole Skiellevigen, Niels Mæeland alle Nye, af Schaanevigs Skibrede, Nye Laugrettes Mend, Hagtor Lande, Jens Lande og Taarbiørn ibid: gamle Hans Johansen og Johannes Knudsen Lande.

Ao: 1741 d: 17 og 18 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibbredes Lennets Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Lars Pedersen Sandvig, Ole Simensen Handeland, Eelias Pedersen Læcknes, Lars Mathiesen Ebne, Ole Torckelsen Ebne, Tollef Haldoersen Hegland, Niels Tollefsen Løevigen og Od Axland med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte

Publiceret Alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres som paa forrige Tinge.

Sr: Hans Seehuuses till forvalter Dahl udgifne obligation Stor 500 Rdr: som blev Publiceret d: 9 Decembr: 1734, er i dag i Retten anvist til udslettelse i Pandtebogen med dito forvalter Dals paategnet qvittering dat: 21 Novembr: 1740.

Publiceret Hans Seehuuses udstedde Pandte obligation stor 70 Rdr: som hand haver beckommet till Laans af Fogden Sr: Andreas Heiberg, og der for setter till underpandt 1 pd: 15 Mrk: Sm: ½ huud udj gaarden Wahlen med andeell udj det under gaarden liggende Saug brug samt paastaaende huuser dat: 15 Septbr: 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Steen Larsen Ebne, hvor udj Encken Chritj Larsdatter er udlagt 1 Løb 18 Mrk: Sm: i Nord Ebne for 130 Rdr: dat: 2 Junij 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Eerick Larsen Aarthuun, hvor Lars Aarthuun for fordring 60 Rdr: er udlagt 1 Løb 1 pd Sm: i gaarden Wiche dat: 5 Junij 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Halfvor Larsen Wiche hvor Lars Halfvorsen er udlagt 1 pd: Sm: for 12 Rdr: Sirj Larsdatter udl: (1 Mrk: Sm:) for 3 Mrk: Ole (Tie)rrandsen udlagt 8 Mrk: Sm: for 4 rdr: Peder

1741: 41

Larsen udlagt 6 Mrk: Sm: for 3 rdr: Siur Vogen udl: 1 Mrk: Sm: for 3 Mrk: Ole SæfverEide udl: 5 Mrk: Sm: for 2 rdr: 3 Mrk: Godtskalck Skiold udl: 2 Mrk: Sm: for 1 rdr: og Marithe Øren udl: 2 Mrk: Sm: for 1 rdr: alt forskrefne udj Gaarden Wiche for 3 Mrk: Marcken dat: 6 Junij 1741.

Publiceret Siur Bierckenesses og Alvall Siurs: Hamres udstede Skiøde paa 2 pd: Smør udj gaarden Løvig till Niels Tollefsen som haver betalt 1 rdr: for hver Merck Smør dat: 13 April 1741.

Lænsmanden Christopher Pedersen Gielmervig hafver till dette Ting ladet indstefne Peder Miljes huustrue Maren Milje til Doms Lidelse for endell Nærgaaende ord hun om Citanten skall have talt, og der om indstefnt hinde, som og hindes Mand till wedermæele at paahøre widnerne, Rasmus Tierransen, Gundela Eericksdatter og Marithe Jacobsdatter, som og ere indstefnte under deris faldz maals bøder eftter Loven at møde og deris vidnisbyrd at aflegge dis angaaende.

dend indstefnte Maren Milje blev paaraabt og møtte udj Retten paa hindes wegne hindes Mand Peder Eeliesen Heldtberg eller Milje som vedstod at hand tillige med sin huustrue hafver till dette Ting faaet lovlig Kald og warsell, og til dend Ende tager till gienmæele, udj Sagen, samt derpaa lefverede sit skrifttlige Indleg udj Retten som hand paastod føer vidnernis afhørelse maatte oplæeses, hvilcket er dateret 17 Novembr: 1741 saa meldende.

Lænsmanden paastod at de indstefnte widner maatte Eedfæstes og afhøres, hvor paa widnerne for Retten blev fremckaldet og blev da Eedens forcklaring af Lov bogen for widnerne oplæst og formaenet at vogte sig for MeenEed. der paa blev

widnet Gundela Eericksdatter fremckaldet og de andre imidlertid udviset, da hun eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at Jueledags aften \1740/ som folckene hafde spiiset i sin huusbunds Peder Miljes huus, fortaalte Madmoderen Maren Milje, at hun hørdte hunden giødde, gick der paa ud og møtte Eelias i døren og med det \ sam/m/e / spurde hvad hand gick eftter i dag, hvor paa hand svarede, icke kom for det gode skyld, saag saa ud igienem en anden døer, saa blev hun seende dend lange tiufven {G} kom fra Løen opgaaendes i gaarden, men nefnte icke hvem det var; widere hafde dette widne icke at forcklare.

det Andet vidne Marithe Jacobsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at Jueledags aftten sad med de andre tienere ved bordet, hørdte vidnet aldelis icke et u-Skickeligt ord af hindes Madmoder blev talt, widere hafde parterne dette vidne icke at tilspørge.

det 3die vidne Rasmus Tierran-

1741: 41b

sen eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at tiente Peder Milie, saa kom der till tals eller disckours om en østmand som forud har tient hos Peder Milje, som skall have \død/ slaget en Mand der øster, hvilcket blev bringet paa taele Jueledags Aftten 1740 eftter de hafde Spiiset, siger Maren Milie at Lænsmanden og hans Broder kom dend første dag at ville tage ham, da hand icke var hiemme, anden dagen der eftter kom de igien, da hun hørde hunden giødde, lugte hun døeren op og saag ud og blev seende Eelias staaende i forstue Svaelen, men om hun snackede til Eelias, eller hand taelede til hinde, kand vidnet ej Erindre hindes ord nu, men hørdte hun Sagde, at hand Eelias hafde svaret hinde saaledes, at hand var icke kommen for det goede i dag, hvor over hun blev saa forskreckcket at hun {fick} \ville faae/ undt, og falde i u-Vidt, der paa siger vidnet til hinde, hvor var Lænsmanden, imedens Eelias kom forud der til hun svarede, dend lange Tiufven kom gaaendes langs med Løen paa øfre Leen. Widnet paa tilspørgelse sagde hafver angifvet Denne Sag for Lænsmanden, widere hafde parterne dette widne icke at tilspørge. igligemaade!! svarede Lænsmanden paa Spørsmaall at widnet Rasmus Løevig har denne Sag for ham angifvet.

Peder Milje paastod at Sagen maatte udsettes till Waartinget, till hvilcken tid hand med vidner, som hand ville indstefne, wille beviise at hans angifvere og beskyldere Rasmus Tierransen Løevig er hans {aabenbare} og huustrues aabenbare fiende og afvinds Mand.

Eragtet.

Eftter Contraparten Peder Miljes paastand, udsettes Sagen \til neste Ting/ till hvilcken tid og sted hand Sagen lovlig inCaminerer, og sine paaberaabte vidner indstefner da de skall blive afhørte. Widnerne som hand beraaber sig paa at ville indstefne, ere Marithe Tarraldzdatter, Gundela Eericksdatter og Lars Mickelsen Tuftten.

Torckell Tollefsen Næs hafver till dette Ting ladet ind stefne Ole Tielflaadt for hand skall indeverende aar have Sidet for sit Eeget Land med en Mackreele Noed liige i fiske Rendselen for Citanten, der for at lide Dom till bøder og processens beckostning eftter Loven.

Contraparten Ole Tielflaadt blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.

Citanten Torckell Tollefsen Næs Comparerede for Retten og sagde at Contraparten har sidet ham i fiske Rendselen

1741: 42

till præjudice, som hand ville formeene Contraparten ved Dom skall blive fradømt.

Eragtet.

Som denne Sag herrører af siun og grandskning, saa kand der paa icke nu Kiendes eller Dømmes, men Parterne henvises till aaesteden, hvor de Sagen indstefner paa lovlig maade da Dom udj Sagen skall blive afsagt.

Publiceret Hr: Johan Korens udstede bøxelseddel paa ½ Løb Sm: 1 giedskind til Østen Siursen dat: 31 Decembr: 1740 i Eilervig.

Almuen blev tilspurdt om Wrag eller Strandet godz er funden dette aar, der til de svarede Nej. aftaget udj Roullestad 1 Løb 18 Mrk: Sm: Ligesaa aftaget paa gaarden Milie 1 Løb Sm: og i Landskyld 1 pd: 18 Mrk: Sm: 3 Voger 15 2/3 Mrk: Korn, der af tilstod opsidderne at skatterne er dennem godtgiordt Liige saa Ledingen, Almuen blev tilspurt om icke saa mange som har skydset til og fra Tingene dette aar, har nødt sin betaling 4 s: saa vell af Fogden som Sorenskrifveren, der til de svarede ja; udj gaarden Blaateigen 12 Mrk: Sm: er ødeligende dette aar, Lige saa i yttre Bouge 1 Løb Sm: ødeliggende, og der af icke uden af Blaateigen beckomet 40 s: i gresleye. Ligesaa Sagde Almuen at af Blaateigen er ingen bøxel falden. Restandsen for Schaanevigs Skibrede beløber ( ope rum )

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1742 ere Gundmund Sandvig, Mickel Mielckevig, Johanes Tvedt, Thomes Berhoug, Ole Houge, Johanes Handeland, Ole Lars: Handeland og Aamund Ersland.

Ao: 1741 d: 20 og 21 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Fiddie for Etnes Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Lars Grønstad, Siur ibid: Eerick NoerEim, Anders Østrem, Ingemund Engelsgier, Rasmus Haaeland, Haldoer Ramme, og Mathias Berge tillige med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres ligesom paa forrige Tinge.

Publiceret Mad: Sl: Hr: Erland Mickelsens udstedde Skiøde paa Eids Annex Kircke i Fieldbregs Præstegield til Fogden Sr: Andreas Hejberg som der for har bet: 50 rdr: dat: 24 Martij 1741.

Publiceret Fogden Heibergs Dissignation paa de Pandte obligationer hand setter Deris Mai:t til underpandt for de ham anfortrode oppebørseler dat: 8 Novembr: 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Samuel Lars: Kaldem, hvor Lars Olsen er udlagt 1 pd: 15 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Kaldem for 19 Rdr: 1 Mrk: dat: 15 Junij 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Erick Jacobsen Ouestad, hvor udj Ole Niels: Skromme er udlagt 8 Mrk: Sm: ½ huud for 13 rdr: Niels Tierrans: udlagt 16 Mrk: Sm: for 10 rdr: Anna Tieransdatter udl: 14 Mrk: Sm: for 7 rdr 4 Mrk: alt udj gaarden Ouestad og er dat: 20 Junij 1741.

1741: 42b

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Sirj Larsdatter Sande hvor Tollef Biørnsen Ramme er udl: 7 Mrk: Sm: for 4 rdr: 4 Mrk: Tollef Siursens Arfvinger udl: 6 Mrk: Sm: for 4 rdr: udj Skifttes beckostning udl: 3 Mrk: Sm: for 2 rdr: Niels Tollefsen udl: 5 Mrk: Sm: for 3 rdr: 2 Mrk: Rangnele Tollefsdatter udl: 2 ½ Mrk: Sm: for 1 rdr: 4 Mrk: Borgela Tollefsdatter, Sirj Tollefsdatter, Tollef Biørns: Samuel Biørnsen, Anna Biørnsdatter, Siur Joensen, Anna Siursdatter og Alles Siursdatter tilsamen udlagt 1 pd: 1 Mrk: Sm: Alt forskrefne udj gaarden Sande for 4 Mrk: Marcken dat: 21 Junij 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Tollef Siurs: Sande, hvor udj Niels Tollefsen, Rangnele Tollefsdatter, Borgele Tollefsdatter og Sirj Tollefsdatter tilsamen er udl: 20 Mrk: Sm: vurd: 4 Mrk: Marcken dat: 13 Junij 1741.

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Ole Halfvorsen Øyen, hvor udj Tørres Olsen, Torckel Olsen og Halfvor Olsen er udl: ½ Løb Sm: vurd: for 3 Mrk: Marcken, Halfvor Olsen, Torckel Olsen, Johannes Rasmusen, Godtskalck Rasmusen, Magdele Olsdatter og Randvej Olsdatter tilsamen udlagt i gaarden Øfsthuus ½ Løb Sm: med bøxel â 3 Mrk: dat: 17 Junij 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Haldoer Haaland hvor udj Encken Magdile Larsdatter er udl: 1 pd: 6 Mrk: Sm: for 20 rdr: Christj Haldorsdatter udl: 15 Mrk: Sm: i Haaland for 10 rdr: Aasmund Abrahamsen, Taarbiørn Abrahamsen og Christj Haldoersdatter tilsamen udj gaarden Haaland udl: 1 pd: 6 Mrk: Sm: for 20 rdr: dat: 13 Junij 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Eelj Torckelsdatter Lille Dahle hvor udj Siur Tollefsen, Thoer Tollefsen, Haldoer Tvedte, Siur Tollefsen, Thoer Tollefsen, Sigge Graelsetter, Rasmus Taarbiørnsen, Siur Tolefsen, Biørne Tollefsen, Thore Tollefs: Marithe Tollefsdatter, Taarbiørn Taarbiørnsen og Petter Taarbiørnsen tilsammen udlagt i gaarden Lilledale 3 Løber Smør 1 Vog Korn wurd: 3 Mrk: Marcken dat: 7 Junij 1741.

Steen Opdall fremckom for Retten og sagde at have med fleere Almue Mend i denne Sommer [i]hielslaget 5 Ulfveunger, hvis Skindfelder hand for Retten anviste, hvor fore Fogden ham betalte 2 rdr: 3 Mrk:

Publiceret Niels Tollefsen Liens med fleere interessentere deris udstede Skiøde paa 1 Løb 1 pd: 11 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Sande till Taarbiørn Haldorsen som haver betalt 4 Mrk: for hver Mrk: Smør dat: 17 Martij 1741.

Fogden Heiberg hafver till dette Ting ladet indstefne Samuel Haaim till at anhøre eftterskrefne widner, Knud Tørsen!! (Tørresen) Flaadten, Tollack Gundersen, Aasmund Steene, Tierran Ingebrigtsen Øckland, Anna Knudsdatter, Eerick Olsen Grindem, \Karj Hansdatter,/ Lars Østrem, Johannes Træe, Lænsmanden Johannes Fiddie og Størck Tesdal, som alle ere indstefnte at møde under deris faldsmaals bøder eftter Loven, deris Eedelige forcklaring, angaaende dend afdøde Anders Steene, hvorledes Samuel Haaim ham begiengnede nogle dager forud og førend hand døede, mueligens med hug og slag, under beskyldning dend Sl: Mand skulle have faaet eller taget (….) nogle Mackckreell fra Contraparten meed videre. Ligesaa er Pastor Hr: Jochum Althand som angifver indstefnt till vedermæele udj Sagen, for denne sinde (.. ……)e till Eet Tings Vidnis Erholdelse.

1741: 43

der nest i Rettelagde Lænsmanden dend ordre ham fra Fogden i denne Sag war tillagt dat: 11 Septembr: 1741 saa Lydende

Stefne vidnerne Søfren Colbendtsen og Johannes Colbendtsen hiemlede ved Eed eftter Loven at have ind stefnt Knud Tørresen Flaatten, Tollack Gundersen, Aasmund Steene, Tierran Ingebrigtsen Øckland, Eerick Olsen Grindem, Las!! (Lars) Østrem, Johannes Træe, \Anna Knudsdatter/ og Karj Hansdatter till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og warsell. paa tilspørgelse forcklarede Stefnevidnerne ydermeere, at da de Stefnede eller forckyndte warselen till dette Ting for dend afdøde Anders Steenes huustrue Anna Knudsdatter saa siger hun for dennem at Samuel Haaim kommer til Steene og taeler nogle ord med hinde, gick saa saa!! borten for et Stuehuus og siger til en af børnene de skulle sige at Anders Steene wille komme ud till ham som og skede imidlertid hører hun de bliver højmæelet, gaar der paa der hen og saag at Samuel \Haaim/ Slog hindes Mand Anders Steene, paa videre Spørsmall forcklarede stefnevidnerne at Encken samme tid sagde at hindes Sl: Mand war svag paa dend tid Samuel Haaim forlangte at taele med ham og laag paa sin Seng, hvor af hand stod op og gick ud till ham. Stefnevidnerne Søfren Colbendsen og Hans Qvamme hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Samuel Haaim som og Self møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

Pastor Hr: Jochum Althand som angifvere i Sagen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.

Størck Tesdal møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell. og paa Spørsmaall Sagde, at Sl: Anders Steenes huustrue kom op till ham Morgenen d: 9 Septembr: 1741 som war neste dag eftter at hindes Mand war død, og sagde for ham at Samuel Haaim nogle dager forud kom till gaarden Steene, sloeg og foer ilde med hindes Mand, men der var ingen hos, og hun war ej heller tilstede i førstningen, men sidst paakom hun og blev seende hand sloeg hindes Sl: Mand.

Alle de ind stefnte møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

Størck Tesdall forcklarede ellers at vere Morbroder til dend afdøde Anders Steene, haver ellers hørt at dend Sl: Mand haver veret Syg i Sommer.

der nest Fogden i Rettelagde angifveren Hr: Jochum Althands bref dat: 11 Septembr: saa meldende.

Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. der paa blev widnerne for Retten fremckaldet og Eedens forcklaring af Lov bogen for dennem oplæst og befalet samt formaenet at vogte

1741: 43b

sig for MeenEed, hvor eftter vidnerne igien blev udviset og en eftter anden paaraabt, saa som

vidnet Knud Tørresen Flaatten eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, i førstningen udj Kornskaaren 1741 en dag som vidnet med fleere hafde kastet med Noeden og drog Noeden af baaden paa Land, kom Samuel Haaim {till vidnet og} Ridende og sagde i vidnets og mange andre folckes Nerverelse, eftter de hafde spurdt hvad hand Rider eftter i dag, hand Rider Ned till Søen eftter noget Mackckreell som hand hafde staaende i Nøstet hos Karj Hansdatter, hvor af skall vere Eendeell bortstaaelet, som hand Sagde der siges for ham at Anders Steene skall have staaelet, vidnet sagde till ham er det mange hand skall have staalet fra dig, svarede at vere 3de støcker, blev ham der paa svaret, der for er du Mand lige goed, Saa Sagde Samuel Haaimb hand war verdt et Lif fuldt af hug og en blaae Rygg, saa kunde hand legge det af, vidnet med de andre svarede, det har veret da, saa fremt hand skulle tage nogen tugt af det; widnet forcklarede og har hørt af vidnet Eerick Olsen Grindem at self samme dag som Samuel Haaimb holdte denne Samtaele med Noedte folckene møtte dito Eerick Grindem ham da hand kom fra Steene. Videre hafde dette dette!! Fogden tilspurdte vidnet om kand Erindre vist, hvad dag det var Samuel Haaimb talt!! (talte) med ham og de andre ved Søen, svarede kunde det icke Erindre, men eftter hans Meening var det paa en Løverdag; 2. om widnet ved nogen Anden som har hørt Samuel Haaim sige saadanne ord, at hand skulle gifve ham en blaae Ryg. Rs: Nej. for det 3die om vidnet ved at Anders Steene var Syg eller Sengeliggende, førend dette Passerede, Rs: Nej, ved det icke, men saag hand Reed omckring i bøigden eftter Mad, og saag hand saae ilde og svagelig ud, ved ellers icke om hand har ligget til Sengs af Svaghed. Widere hafde parterne icke dette vidne at tilspørge.

det Andet vidne Tollack Gundersen eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver, undtagen dette vidne hørdte at Samuell Haaimb Sagde, saafremt Anders Steene med goede har komet og begieret Mackreell, wille hand givet ham 6 â 7 støcker paa ovenstaaende \3de/ qvestioner svarede dette vidne ligesom forige vundet og udsagt haver. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge. (Vidnet) paa Spørsmaall svarede, icke vidste om Samuel

1741: 44

Haaimb Reiste samme dag till Anders Steene, som hand holdte denne samtale med vidnet og de andre hos verende.

Vidnet Karj Hansdatter eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at i Kornskaaren 1741 kom Sl: Anders Steene Ned til Søen hvor vidnet er boende, og gick ind i vidnets baade Nøst for at udtage 1 qvarter Mackreel hand der hafde staaende, imidlertid kom vidnet til ham da hand har taget sin Mackrel og spurde om hand icke kunde faae see Samuel Haaimbs Mackreel der til vidnet svarede jae og wiste ham dend, hvor af hand tog en Mackckreell satte sig ned skar i dend noget for at prøfve dend, der paa skaer dend i 2de støcker hvor af hand lefverede vidnet et støcke og det andet beholte hand, indtill hand hafde optaget sin Eegen Mackreel da leverede hand vidnet det andet støcke af {M} dito Mackreell med, hvilcke begge støcker vidnet strax nedlagde i det Mackrel qvarter Samuel Haaimb var tilhørende, der eftter gick hand ud af Nøstet og vidnet saag icke hand tog noget med sig af Samuell Haaimbs Mackreell, og 8te dager der eftter paa en Løfverdag kom Samuel Haaimb til vidnet for [at] afhendte det qvarter Mackreell hand der hafde staaende, og da sagde vidnet at der war noget borte af Mackreelen, sagde til ham hvorledes Anders Steene hafde baaret sig ad med hans Samuell Haaimbs Mackreell, da svarede Samuell Haaimb, at Anders Steene skall Smaege ham paa Ryggen {sig} sin, ja hand skall Smage ham Saart nock, og sagde wille sam/m/e dag Reise op till Anders Steene som og Skeede; da dette blev talt \af Samuel Haaimb/ forcklarede at ingen war tilstede uden vidnet alleene. Videre hafde parterne dette vidne icke at tilspørge.

Widnet Sl: Anders Steenes Encke Anna Knudsdatter eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at i Koren skaaren 1741 paa en Løverdag kom Samuell Haaimb til gaarden Steene om eftter Middagen, og møtte vidnet og spurde om hindes Mand var hiemme, svarede ja hand ligger op i Sengebuen, spurde om hand war syg Svarede vidnet jae, hand har veret svag af Lifsyge og nu af hoved Piine, drog saa fra vidnet og bad en af børnene sige til Anders Steene skulle komme ud, Samuell Haaimb ville taele med ham, der paa gick hindes Mand saa svag hand var ud til ham, imidlertid som vidnet hafde at bestille med nogle vaade klæder bagen om et huus hørdte hun de blev høimæelet og at Samuell Haaimb Sagde till hindes Mand at have taget af

1741: 44b

hans Mackckreell, som vidnets Mand negtede aldelis for icke have taget noget fra ham, der paa gick vidnet frem till dem og blef Seende at Samuell Haaimb Slog hindes Mand over Armerne, og stundum laag Manden paa Jorden og op igien, og sagde vidnet at hindes Mand var saa svag, at hun tencker at saa snart Samuell Haaimb kom til og Rørde ham, saa faldt hand over Ende, og i det Samuel slog ham siger hand til Anders Steene at skulle beckiende \dend Tiufven/ at have taget Mackreell, som vidnets Mand benegtede, og saaledes mellemstunder Slog Samuell Haaimb Anders Steene {og stun} over Armene og stundum truede ham med ord, at skulle beckiende, {eftter} vidnet Sagde at hindes Sl: Mand var syg tilforne, men eftter dend tid at Samuell Haaimb slog ham, blev hindes Mand Anders Steene Svagere; hørdte ellers icke at hindes Mand anckede paa Samuell Haaimb saa meget som paa de der har ført denne wrange beretning om Mackreelen for ham, Søndagen der eftter som war dagen eftter at Samuel Haaim slog ham, Reed hindes Sl: Mand paa Een haarse eller øgck op til gaarden Støele Vngefer ½ fierding veis der fra for at taele med Joen Støele som har kiøbt et qvarter Korn for ham fra Byen, Red saa der fra og hiem igien og lagde sig strax till Sengs indtill det leed noget ud paa Mandagen, da hand stod op og gick ud at wille slaae høe, og stundum satte sig ned og stundum lagde sig ned paa Marcken og stundum slaag!! (slog) med Liaaen som var gandske lidet for hans svaghed skyld og kom icke hiem førend imod afttens da hand gick till Sengs og siden stedse holdte ved Sengen med stor svaghed indtill Natten till Fredagen der eftter da hand døde; imidlertid Manden war saa svag siger vidnet til sin Mand om hand icke ville hun skulle sende bud eftter folck for at besee hans krop hvorledes Samuell Haaimb haver handlet med ham, Svrede der paa hand hafde icke hofvet till at bræele {der} eller taele der om, thj Samuell Haaimb har veret i hop baade med høye og lafve, og har icke hørt nogen har vundet nogen Stregck mod ham.

1741: 45

Fogden tilspurde vidnet først hvor lenge hindes Mand hafde veret svag af Mafve Pine og hoved Pine, førend dend tid eftter hindes forcklaring Samuell Haaimb slog ham, Rs: hafde denne Svaghed fra Pindse tider i Sommer som lagde til med ham hver dag. 2det om hand hafde dend Svaghed samme dag Samuell Haaimb kom til ham paa Steene, og siden hand Reiste der fra, Rs: jae. 3die om dend Kiep som Samuel Haaimb Slog hindes Mand med, war stoer, Svarede wed icke Rettelig at Erindre hvor stor eller tyck Kieppen war, men som hun siuntes war dend noget mindre end en staf eller Kiep som bønderne pleyer at gaae med. 4de om widnet saag da hun kom til Clammeriet imellem hindes Mand og Samuel Haaim at bem:te hindes Mand war blodig eller blaae nogenstedz paa legemet, Rs: Saag hand war blodmeltet i ansigtet \paa det Eene Kind/ og siden da hand hindes Mand kom i Sengen om afttenen og afklæde sig, saag hun hand war blaae paa begge armerne, oven for armbuen. 5te om hun ved at hans bloemildtet kind og blaae armer, kom af det slag Samuell Haaimb hafde gifvet ham eller om hand hafde stødt sig Self, Svarede vidste icke hindes Mand hafde stødt sig, ved heller icke hand blev blaa af andet end Samuell Haaimb Slog ham. 6te om der war nogen fleere som Saag paa at Samuell Haaimb Sloeg hindes Mand, eller og nogen taelede med hannem siden hand hafde faaet slaegene, og om hand hindes Mand for noget Menniske klagede sig, at Samuell Haaim har giort ham skade, eller har veret hans baenemand, og endelig {mens} om nogen medens hindes Mand levede, saag ham vere blaaeslaegen; Rs: Gud ved hvem der saag det uden hindes ældste datter Britha Larsdatter 14 â 15 aar gammell, men har icke gaaet till Guds bord, som saag Samuel Haaim slog faderen og for dend skyld gick bort og græd. Vide: sagde ellers ved icke at hindes Mand klagde sig for nogen, {at} eftter dend tid at Samuell Haaim Slog ham. Vidste heller icke at nogen Menniske Saag paa hans amer!! (armer) at de var blaae, eftter at hun saag det, imedens hand levede, og kom hun sig heller icke saa meget for, at lade andre folck see det, siden hindes Mand icke Self nefnede det. 7de hvem vidnet først gaf tilckiende at Samuel Haaim hafde slaget hindes Mand og hvad tid. Rs: hindes Mand døde Natten til fredags og løfverdags Morgenen der

1741: 45b

eftter gick hun till sin Sl: Mandz Moderbroder Størcker Tesdal og gaf tilckiende hvorledes passeret war; og bad ham skulle Spørge sig for, hvorledes det skall vere med dette. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.

Widnet Aasmund Steene eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede at i Korn skaaren 1741 paa en løfverdag som vidnet war kom/m/en fra Støelen lagde hand sig ned paa Marcken [med] huen under hovedet, og som hand hafde ligget {et} Een stund hørdte vidnet at folck taelede, stod saa op og blef seende Samuell Haaimb kom gaaende og holdte Sl: Anders Steene i armen og sagde til ham du har taget Mackreelen og nødde Anders Steene at gaae med sig, men hand wille icke og sagde Jeg haver icke taget nogen Mackreell fra dig, og som hand icke ville gaae lengere slippede Samuell Haaimb ham af haanden, da Anders Steene faldt baglengs paa Ryggen og stod op igien, saa Sagde Samuell Haaimb du har taget Mackreelen hvor til hand svarede Nej, Sagde Samuell Haaimb, staar du icke til at have taget Mackreelen saa skall Jeg piske dig, dend anden {svarede} \sagde/ fremdelis Nej icke har taget dend, Saa sagde Samuell Haaimb Staar du icke till at have taget Mackreelen, saa skall Jeg saa Piske dig at du skall glemme baade fader og Moder, din Tiufs Maje, forcklarede og at Sl: Anders Steenis huustrue war icke tilstede paa denne tid da dette passerede, der paa gick Samuel Haaimb og Anders Steene hen paa Marcken hvor Mackreele qvarteret stod, og som de der var eller stod en stund, steeg Samuell Haaimb till hest tog Mackreell qvarteret med sig og Reed bort. Vidnet Sagde at Anders Steene war svag i all Sommer, og eftter at Samuell Haaimb hafde fadt paa ham, hørdte vidnet at Sl: Anders Steene neste Søndag der eftter Reed op till gaarden Støele, og Mandagen saag vidnet hand var ude paa Marcken at ville slaae, og hvad endten hand kunde arbeide lidet eller meget vidste vidnet icke i henseende hand icke taelede med ham men var ude paa Marckenen indtill afttenen dog siden blev stedse liggende till Sengs, i hvilcken tid widnet war 2 â 3 gange hos ham, hørdte imid-

1741: 46

lertid icke at Sl: Anders Steene Nefnte Samuell Haaims Nafn og klagede indtet over ham, war og hos ham Nadten till fredagen da hand bortdøde i dagningen, og imens hand war saa syg viisede hand icke vidnet at vere blaae paa armerne men eftter hand war død saag vidnet at Sl: Anders Steene war blaae paa begge armerne over for armbuen og paa dend wendstre arm {war} tet ved axelen war kiødet blodmeltet. Fogden tilspurde vidnet om hand Saag, imedens Anders Steene lefvede, at hand war beskadiget i ansigtet eller blaae slagen paa kindet, Rs: imedens hand lefvede saag vidnet icke hand skadde noget, men da hand var død, saag vidnet at huuden war af det Eene kind, lige som Een kunde sette en finger der paa. 2. at som dette vidne boer paa sam/m/e gaard som afdøde Anders Steene, om hand da hørdte, endten af Anders Steenis huustrue eller nogen af deris huus, becklage sig endten for vidnet Self, eller for nogen af hans huuses folck, imedens Manden lefvede, at Samuell Haaim hafde slaget ham, Rs: hørdte aldrig at koenen som var Self tilstede paa de tider vidnet war hos ham, at hun endten klagede eller Nefnede dete som war passeret imellem {dend} hindes Mand og Samuell Haaimb. Videre hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.

Widnet Tierran Ingebrigtsen Øckland 17 â 18 aar gammell hafver gaaet till Guds bord, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt wandt og forcklarede, at i Kornskaaren paa en løfverdag om Noenstider Klocken 2 eller 3 slet paa dagen, kom vidnet Ridendes igiennem Gaarden Steene og blef seende at Samuell Haaimb og Sl: Anders Steene stod i gaarden og hørdte at Samuell Haaim Tyfckiendte ham og sagde at Anders Steene har Staalet Mackreell fra ham, og endten Sl: Anders Steene sad paa Jorden eller hand stod paa knæe for et Mackreell qvarter der stod hos ham, vidste vidnet icke, men imedens holdte Sl: Anders Steene en Mackreell i haanden og Sagde til Samuell Haaimb er dette liigt din Mackreell, og som vidnet Reed liige sin vey igiennem gaarden uden at standse saa widste widnet icke meere her om at forcklare.

Barnet Britha Larsdatter som Moderen har forcklaret at have Seet hvorledes Stiffaderen Sl: Anders Steene blev med handlet af Samuel Haaimb Comparerede for Retten og wille aflegge sit widnes byrd, hvor imod Samuel Haaim Protesterede i henseende hand icke

1741: 46b

er lovligen indstefnt hindes vidnesbyrd at anhøre, hvor fore hindes widnes byrd ej denne sinde bliver til forcklaring antagen, men beroer indtill Fogden Heiberg Contraparten lovlig indstefner hindes widnes byrd og udsagn at anhøre.

Widnet Eerick Olsen Grindem eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at i Kornskaaren 1741 paa en løfverdag kom vidnet kiørende med et læs høe og Samuell Haaim mødte ham Ridende med 1 qvarter, som hilsede ham og widnet spurde hvad {eller} slag hand Reide eller førte, svarede det war noget halfstaalet gods hand Reide eller førte, saa spurde vidnet om det var Mackreell hand Reiede, jae svarede Samuel Haaim, dend første floen er {eendeell af dend} \saa godt som/ bortstaalet, og holdte en kiep i haanden, men om dend var stor eller liden vidste vidnet icke, og hørdte hand Samuell Haaim Sagde denne har hand Smagt; videre sagde vidnet icke blev talt af Samuell Haaim Vidnet sagde at dette passerede paa gaarden Grindems Grund, hvor vidnet er boende, og i weyen till Samuell Haaims hiem.

Widnet Johannes Træe eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at fredagen som Sl: Anders Steene døde, kom Aasmund Steene om Morgenen tiilig før Soelen Randt till vidnet og Sagde at Anders Steene var død, bad der for vidnet følge med sig der hen for at legge Liiget frem som og skeede, fuldte strax med, og som de Reiste Liiget op for at klæde Skiorte paa, laag der høe klemt till hans eller Liigets Ryg, som vidnet bad koenen eller Encken ville aftørre, og som det var giordt blef vidnet Seende at Liiget war blaae fra sin armbue op till axelen, hvor paa koenen eller Encken tog med haanden og sagde, dette har hand faaet eller beholdt fra dend tid det stygge beiste war i fer med ham, saa Spurde widnet hvem det var, der paa hun svarede det war Samuell Haaimb, og blev der indtet videre talt om denne Materie af Encken eller andre, saa som vidnet skyndte \sig/ der fra, for at komme hiem til sit arbeide,

Widnet Lænsmanden Johannes Eericksen Fiddie eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at neste Søndag eftter at Sl: Anders Steene var død, war vidnet ved Grindems Kircke, og som Gudz tienisten var ude {kom} at Præsten saa vell som dend største deell af tilhørerne var Reiset fra Kircken, kom Størcker Tæsdal till Vidnet og Spurde hvorledes hand skulle bære sig ad

1741: 47

med det, at Sl: Anders Steenes Koene var hos ham i gaar og Sagde at hindes Sl: Mand war saa ilde med faret af Samuell Haaimb, da ingen war tilstede hos vidnet uden Niels Rygg og Ingebrigt Øckland som widnet spurde om de har hørt at Samuell Haaim skall have slaet Sl: Anders Steene, hvor til de svarede ja at have hørdt det, begge disse mend war og ved Retten tilstede, forcklarede Ingebrigt Øckland at have hørdt det af Størcker Tæsdall, og Niels Ryg forcklarede at have {hørdt} i et Verskab hørt af Johannes Træe sagt at det mun icke vere alt af svaghed Sl: Anders Steene døde; widere forcklarede Lænsmanden og spurde Størcker Tesdall paa dito tid, hvor fore hand icke sagde dette paa dend tid at Præsten war tilstede som og andre folck, bad ham der for strax Ride eftter Præsten, og spurde om vidnet ville besigte Liiget, der paa Reed Størcker Tæsdal till Præsten og angaf det, og widnet Reed til Østrem hvor Størcker Tæsdall talte med Præsten, hvilcke tillige med Lars Østrem Reed till gaarden Steene og tog Aasmund Steene med sig till at besigte Liiget som befandtes at vere blaae paa begge armerne, og paa Ryggen under axelbladet war kiødet blodmeltet, og paa dend Eene arm war {huden} \Liiget/ noget hudesløs, lige saa huden af det Eene kindbeen dog ej meere end som mand kunde sette en finger paa; Fogden tilspurde Lænsmanden om hand icke nogenledes kunde See, da hand besigtede Liiget, hvad endten de blaae armer, og det blodmeeltede over Ryggen, war kommen af slag eller af dødsens arbeid; svarede kunde icke see eller vide andet end det war af slag eller af det hand var slaaet, siden icke anderledes war angifvet, men om det var saa eller icke, kunde vidnet ej sickerlig vide, undtagen paa Ryggen under axelbladet hvor kiødet war blodmeltet, war icke af andet end af slag saa vidt hand kunde see eller forstaae, hørdte ellers at Encken sagde hun formaenede Samuell Haaim ej skulle slaet hindes Mand og om hand skulle have giort ham noget imod, kunde hand finde ham paa en anden maade, med mangt meere hun taelede, som vidnet nu icke Erindrer, og hafde vidnet ej meere at forcklare, Parterne hafde ej heller dette vidne meere at tilspørge.

Widnet Lars Østrem eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, at paa foromvundne Søndag fuldte vidnet med Lænsmanden og besigtiget Liiget paa gaarden Steene, og forcklarede der om i allemaader som forrige widne wundet og udsagt haver, og at Liiget war blaa paa begge armerne, samt kiødet blodmeltet paa Ryggen, under axell bladet, har vidnet

1741: 47b

icke andet tengt end det war af slag, siden saaledes for vidnet har veret angifvet, men om det er saa eller icke, kand vidnet ej til vished sige;

Fogden lod tilføre at som vidnet Aasmund Steene allerreede haver aflagt sit vidne saa vell hvad ham om Sagen har veret vitterlig, som hvorledes hand forefandt Liiget eftter Mandens død, saa holdt hand u-fornøden at giøre videre qvæstion till ham.

Samuell Haaimb Reserverede sig at ville indstefne Encken Sl: Anders Steenes eftterlefverske som og Karj Hansdatter for deris beskyldning mod hannem.

Fogden lod tilføere at hand endnu finder fornøden at lade indstefne eftterskrefne vidner till forcklaring i denne Sag Nemlig Ole Thoersen Giere, Mickell Larsen Corporal, Niels Troelsen Giere, Joen Eericksen Støele og afdøde Anders Steenis Stifdatter Britha Larsdatter, som hand till Waartinget førstckommende vil eftterckomme. imidlertid begierede Fogden at hannem et udtog af Protocollen saa snart mueligt er, om hvis er Passeret, Som blev meddeelt.

Aftaget paa dend gaard Birch 1 pd: 18 Mrk: i skatteskyld og 1 pd: 18 Mrk: i Landskyld, samt for aftaget i gaarden Gierde 4 Løber 2 pd: Sm: og 7 huuder er opsidderne godtgiort i skatterne som og i Rettighederne. Almuen blev tilspurt om Wrag eller Strandet gods er funden der til de svarede Nej. Udj gaarden Gundegier er ødeliggende 1 Løb 12 Mrk: i skatteskyld og 1 Løb Sm: 1 Væt og 1 Vog Næver i Landskyld, som Lænsmanden Johannes Fiddie har dette aar svaret i græsleye 4 rdr: Ledingen af de aftags gaarder er lige saa opsidderne godtgiort. udj gaarden øfre Grindem er dette aar ødeliggende 1 ½ Løb Sm: 9 Spd: Korn hvor ej mere er beckomet end gresleye 3 rdr: udj gaarden øfre Grindem 2 ½ Løb Smør og [?] Spd: Korn hvor af ingen bøxel er falden i denne Foegets tid. Affeldingerne er Leylændingerne godtgiort, Almuen sagde at Ting skydsen er dennem betalt, saa mange, som haver ført til og fra tingerne dette aar. Opsidderne paa dend afbrendte gaard Echrem er skatterne dette aar godtgiort 9 rdr: 82 1/6 s:

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckomende aar 1741!! (1742) ere Ingebrigt Oesnes, Taarbiørn Sande, Tørres Øyen, Ifver Skieldall, gamle Alvall Haaland, Rasmus indere Haaland, Samuel(?) Haaland og Tollef LoufverEide.

Publiceret Erick NorEims udstede bøxelsedel paa 1 Løb Smør 1 huud og 2 Voger Korn i gaarden Echrem till Jacob Haldoersen som bøx: har bet: dat: 11te Julij 1741.

1741: 48

Hans Hofland som ordineret formynder for Myndtlingen Lusie Rasmusdatters Arfvemidler til mod 6 rdr: som hand inden Retten opbød om nogen ville antage dem paa Rendte men som ingen anmeldte sig war hand begierende at Domeren wile sam/m/e forsegle som og skeede, og ham tilbage leveret.

Publiceret dend imellem Halle Ramme og Jacob Ramsvigen afsagde Dom dat: 22 April 1741. hvor udj Halle Ram/m/e er tildømt 1 pd: 14 Mrk: Sm: og Resten at indsøge hos de øfrige arfvinger for 3 Mrk: Marcken.

Ao: 1741 d: 23 og 24 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Lunde for Fieldbergs Skibbredes Almue ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heiberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Joen DørEim, Steen OpEim, Daniell Huustvet, Knud Stuemoe, Johannes Ixdall, Torckell Stangeland, Niels DørEim og udj Hans DørEims Svaghed Torgier Nedre Lunde tillige med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres som paa forrige Tinge.

Publiceret Hr: Morten Ruuses udstede {obligation} bøxelseddell paa en ødegaard Øchland till Knud Hiljesen som af ½ Løb Smør skall aarlig Svare 10 rdr: dat: 22 Martij 1741.

Publiceret Svanche Sl: Pouel Joensens arf og gieldz fragaaelse i hindes Sl: Mandz Sterfboe dat: 22 Novembr: 1741.

Publiceret Niels Knudsen og Peder Joensens udstedde skiøde paa 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: udj gaarden Stangeland till Taarbiørn Taarbiørnsen som der for har betalt 52 rdr: dat: 14 Martij 1741.

Publiceret Jacob Thorsens odels og Pengemangels Lysnings Redt til 3 Spand Smør udj gaarden Berge som hans fader Thor Anbiørnsen haver soldt till Niels Østrem, hvilcket hand Comparenten til sig will indløese, saa snart hand saa mange Penge kand beckom/m/e dat: 21 Septembr: 1741.

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Niels Olsen Siovangen hvor udj Encken {Helga Nielsdatter} Guroe Larsdatter er udl: 8 Mrk: Sm: for 8 rdr: Ole Nielsen udlagt 3 Mrk: Sm: for 3 rdr: Britha Nielsdatter udl: 2 Mrk: Sm: for 2 rdr: Helga Nielsdatter udl: 2 Mrk: Sm: for 2 rdr: alt forskrefne udj Siovangen dat: 31 Maij 1741.

Publiceret Hr: Morten Ruuses udstede bøxelseddell paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: i gaarden Lille Nerim til Steen Anders: dat: 22 Martij 1741.

Publiceret Gurj Larsdatters Sl: Niels Siovangens eftterlefverske {Sel} med fleere interessentere selger 12 Mrk: Sm: 1/3 giedskind i gaarden Siovangen till Knud Sioevangen som der for haver betalt 15 rdr: dat: 15 Julij 1741

Peder Tørresen haver till dette Ting ladet ind stefne sin Svigerfader Niels Drægernes at lide Dom till at

1741: 48b

betale till ham Citantens Sl: huustrues hiemmegiftte liige imod hvad svigerfaderen haver givet sin Anden datter Britha Nielsdatter som haver till æcte Tarrald Knudsen Tvedt, som begge ere indstefnte at aflegge sin æedelige forcklaring under sine faldz maals bøder hvad hiemmegiftte hand med sin huustrue haver beckommet, hvilcke widners forcklaring Svigerfaderen er indstefnt at anhøre og der eftter Dom at lide samt at betale Processens beckostninger.

Contraparten Niels Drægernæs møtte for Retten og wedstod at have faaet lovlig Kald og warsell, og begierede at Sagen maatte udsettes till Vaartinget førstckommende, da hand wille i Rettelegge sit skrifttlige Indleg i Sagen, som hand ellers nu icke kand svare til siden hand er en enfoldig Bundemand.

Widnet Tarrald Knudsen Tvedt med sin huustrue blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, og blev Sagt hand nu war underveis paa Reisen fra Bergen.

Stefnevidnet Ole Rabben sagde at da hand stefnede disse Persohner hafde hand med sig til Stefnevidne Eerick Ryen som nu icke er tilstede men formoedentlig kommer i dag eller Morgen.

Eragtet.

till dend Ende at Stefnevidnet maatte møde, udsettes Sagen til i Morgen, da dend igien skall blive foretaget.

d: 24 Novembr: om Morgenen blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend, da begge Parter for Retten Comparerede.

Citanten paastod at Stefnevidnerne maatte afhiemle Stefnemaalet eftter Lofven,

der paa blev Stefnevidnerne Ole Rabben og Eerick Ryen paaraabt som for Retten Comparerede \og/ eftter aflagde Eed eftter Loven sagde at hafve indstefnt Britha Nielsdatter med sin Mand Tarrald Knudsen Tvedt, till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og warsell.

Contraparten Niels Drægernes møtte for Retten og sagde at Referere sig til sit svar i gaars dag, hand nu icke denne sinde Mundtlig kand svare till Sagen, førend till Waartinget, da hand wille Producere sit skrifttlige Indleg.

Citanten Peder Tørresen Hougen sagde, at da hand kom udj æcteskab med Contrapartens datter sin nu Sl: huustrue, tilbød Svigerfaderen eller Contraparten at wille till lefvere ham hiemmegiftte og Jefnet imod hvad hand hafver gifvet sin ældste datter Britha Nielsdatter med sin Mand till udstyr, Men som hand paa dend tid icke hafde beckommet noget Jordebrug som vis tilhold war hand

1741: 49

begierende at Svigerfaderen wille beholde dito hiem/m/egiftte hos sig Self indtill hand kunde beckom/m/e en vis boepæl endten till Leye eller till Eie, da hand dend wille modtage, imidlertid war hand ey udj æcteskab med hinde end fra hellig 3 Konger dag indeverende aar da hand og hun blev Copuleret og bortdøde vngefer 5 uger eftter Paaske 1741 {….} og nogen tid forud kom hun om Kyndelmisse tider d: 2 Febrj: i Barselseng med et Pigebarn som 5 dager eftter Moderen ved døden afgick, hvilcke begges begrafvelse hand Sagde Self at have maattet beckoste, med 9 Rdr: 3 Mrk: 6 s: eftter hvilcken tid hand haver begieret og forlanget at Svigerfaderen wille lade ham beckom/m/e hiemmegiftte imod hvad hans ældste datter faaet haver, saa som hand formeener at vere arfving eftter sit barn, hvilcket Svigerfaderen eftter datterens død nu benegter ej wille udlefvere under paaskud at Citanten haver besvangret sin huustrue førend hand begierte hinde af Svigerfaderen, som Citanten formeener at stride mod Lov og billighed, allerheldst hand Self haver maattet giøre beckostningen til sin Sl: huustrues og Sl: Barns begrafvelse, og for at faae oplysning om hvad hiemmegiftte hand sin ældste datter givet haver, har hand till dette Ting ladet indstefne Contrapartens datter med sin Mand under Eed der om till dette Ting at aflegge sin forcklaring, hvilcke nu icke møder og der for er paastaaende at de till neste Ting maa forelegges Lauvdag under deris faldz maals bøder at møde og aflegge sin forcklaring udj Sagen.

Eragtet.

Eftter Contrapartens paastand udsettes sagen till neste Waarting førstckommende, til hvilcken tid hand hafver med sit paaraabte indleg at indkomme, till samme tid og sted forelegges Britha Nielsdatter tillige med Tarrald Knudsen hindes Mand \Laufdag/ at aflegge sin forcklaring udj Sagen.

Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelseddell paa 1 Løb Sm: udj gaarden Schartland til Ole Ingebrigtsen dat: 24 Novembr: 1741.

Publiceret Fogden Heibergs udstede bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ b:skind {till} udj gaarden Steensland til Ole Goutesen dat: 24 Novembr: 1741.

Hr: Morten Ruus haver till dette Ting ladet indstefne huusmenderne med sine huustruer til Doms Lidelse at giøre Høstedags arbeide Ole Nervig Rester for 3de aar, Iver Størckersen Roe for 3de aar Hans Tørresen Muuele for 3 aar Eerick Aamundsen Espeland for 1 aar, og Ole Kaattebøe for 3 aar, som og at betale processens beckostning.

de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa deris vegne till Sagen at Svare.

Stefnevidnerne Ole Rabben og Eerick Ryen eftter aflagde Eed eftter Loven

1741: 49b

forcklarede at have indstefnt forbemelte huusmend till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsel.

Lænsmanden Niels!! (Niels Lunde) i Rettelagde Citantens skrifttlige indleg dat: 23 Novembr: 1741.

Eragtet.

Som Stefnevidnerne haver afhiemlet at de indstefnte till dette Ting haver faaet lovlig Kald og Varsell, saa forelegges Ole Pedersen Nervig, Ole Kaatebøe, Ifver Roe, Hans Muuele og Eerick Espelandzpladset til neste Ting Laufdag at møde og svare til Sagen.

Hr: Assessor Peder Wallentinsen haver till dette Ting ladet ved Mundtlig Kald og Varsell indstefne Hans Torckelsen Klungland for at anhøre eftterskrefne vidner Thoer Heyebøe og Johannes Lille Gierrevig angaaende Contrapartens gaardz huusers aaboed med widere, dis angaaende, denne sinde alleene till et Tingsvidnis Erholdelse.

dend indstefnte Hans Klungland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.

Lænsmanden Niels Lunde paa Citantens vegne paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

Widnet Thoer Heyebøe eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at forleden eller afvigte høst 1740 eftter Hr: Assessor Wallentinsens begier war vidnet tillige med Lænsmanden Niels Lunde, og Johannes Lille Gierrevig hos Welbem:te Hr: Assessor Wallentinsens Landbunde eller Leylænding Hans Torckelsen paa gaarden Klungland og tog gaardens huuser i øyesiun og dissen brøstfeldighed paa et hvert huus i Sæer, Taxerede, hvor eftter all gaardens huusers aaeboed beløb sig till imod 43 Rdr: Enndnu!! forcklarede widnet i denne høst indeverende aar, eftter Hr: Assessor Wallentinsens forlangende, at hafve tillige med forbemelte 2de Mend atter indfundet sig hos bemelte Leylænding paa gaarden Klungland for at siune og Erfare om hand siden Seeniste tagne aaboeds fald, haver gaarden Repareret, Men befandt dend i Self samme slette tilstand som forleden aar, og gaardens huuser icke [i] mindste maader forbedret. Widere hafde Parterne dette vidne icke at tilspørge.

det Andet vidne Johannes Lille Gierrevig, eftter aflagde Eed

1741: 50

eftter Loven, wandt og forcklarede at huuse besigtelsen paa gaarden Klungland afvigte høst 1740 og indeverende aar, i alle maader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver. Widere hafde Parterne dette vidne ej heller at tilspørge.

Lænsmanden Niels Lunde paa Citantens vegne, om hvis Passeret er, war af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.

Leylændingerne paa dend afbrendte gaard Indbioe er af Fogden godtgiort skatterne af deris Jordebrug 6 Løber Sm: 5 ¼ huud med 9 rdr: 2 Mrk: 4 s: hvor fore de haver givet ham sin qvittering som af Retten blev attesteret. Almuen saa mange som skydset haver till og fra Tingerne dette aar tilstod at have beckommet sin betalling saa vell af Fogden som Sorenskriveren 4 s: Miilen. Aftagerne paa gaarderne Døreim og Kaathe, er Landskylden, aarlig tagen, og arbeids Pengerne, opsidderne for indeverende aar godtgiort. det ødeliggende udj gaarden Indbioe Stephens brug 2 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm:, dette brug har endnu ingen til virckelig brug villet antage, men der af er dette aar svaret græsleye 1 rdr: udj gaarden Svaland 1 Løb 1 pd: Sm: 3 Mrk: Sm: og i Landskyld 1 Løb Sm: 1 huud, dette brug er d: 30 Septembr: 1738 overdraget Samtlig gaardens opsiddere med 5 aars skatte og Landskyldz frihed som Expirerer ved 1743 aars udgang. udj gaarden Huustvet Heljes brug 1 Løb Sm: hvilcket brug er dend 14 Novembr: 1739 bortbøxlet till Daniell Taarbensen med 2de aars skatte og Landskyldz frihed som udrinder ved dette 1741 aars udgang. Leedingen paa aftagerne paa fornefnte gaarder er opsidderne godtgiordt. Almuen blev tilspurt om Wrag eller Strandet godz er falden dette aar, hvor til de svarede Nej med videre etc:

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckomende aar 1742. Thoer Olsen Romse, og Rasmus Larsen Arnevig, gamle, Hans Eide, Tor Heyebøe, Gunder Houeland, Johannes Lille Gierrevig, Ole Gierrevig, Lars Gierrevig;

Restandsen blev oplæst som beløber ( ope rum )

Publiceret Madame Marie Sl: Hr: Erland Michelsens udstedde Skiøde paa Aalunds og Wigebøigds Annex Kircker i Fieldbergs Præstegield med underliggende Jordegodz til Aalunds Annex Dueland 1 Løb Smør, Teigland!! (ei seinare tilføying i boka seier Teigendal) i Schaanevigs Skibbrede 18 Mrk: Sm: med bøxell og over bøxell till 3 Spand bundegodz og af et huusmandz Sæde under Teigendal penge 2 Mrk: 12 s: og af et huusmandz Plads i Kircketeigen kaldet Ratvold penge 3 Mrk: alt med bøxell, nock uden bøxell Ølfarnes i Schaanevigen et faaer i Ouckland 2 pd: Korn og til Wigebøigds Annex Kircke Selsaas 18 Mrk: Smør og ½ Vog Korn med bøxell, uden bøxell Førre ½ Vog, till Hr: Pastor Morten Ruus som der for haver betalt med tilhørende Jordegodz og Tiender Leyeckiøer og andre Rettigheder in allis 200 Rdr: der nest hindes Eiende Gaard Ørland skyldende

1741: 50b

1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: med bøxell, og der for betalt 72 Rdr: hvilcket skiøde er dat: 28 Martij 1741.

Ao: 1741 dend 4de og 5te Decbr: blev Rætten betiendt paa Giestgiæberstædet Qvalvogen i Waags Skibrede med eftterskrefne Laug-Rættes Mænd Nemblig Lars Rabben, Jacob Steenevigen, Niels Salthellen, Albrigt Hafverøen, Johannes jbd: Ole Orland, Jacob Stangeland og Niels Stangeland, eftter Høy ædle og Welbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mandens ordre af dat: 2de Decbr: 1741, saaledes lydende.

Fremstod for Rædten Skipper Jens Jordt fra Flensborg, og forestillede at have med sit førende Skib Sanct Johannes kaldet drægtig 42 læster, Reiset fra Trundhiem d: 5te Ocbr: afvigt, og der med agtet sig hiem til Flensborg, og som hand underveis løb jnd til Fosund, hvor hand jndtog Resten af sin Ladning, som j alt mestendeell bestod udj Tørfisk, Tran, hvor og Sild med videre etc: tog ud fra hafnen Scharholmen ½ Mill Synden for Bergen, Mandagen dend 27de Novbr: nestleden om Morgenen for at gaae ad hafvedt eller Søen till, blev hand paa Kaarsfiorden med sin jndehavende Loods og Skibsfolkes Samtykke Resolveret at Seyle Stolmesundet ud ad Siøen til, hvor hand arriverede løkkelig klocken ungefehr 3 sledt efttermiddagen, hvor Skipperen Clarerede Loodsen fra Skibet, som da var paa aller yderste kandt ud fra alle Skier og Grunder, paa hvilken tid veyrliget med Eens blef gandske stille, og derfor maatte Raabe Loodsen tilbage, som og strax kom til Skibet jgien, jmidlertid som Strømmen gik ud og Søen var Svar!! (Svær?) og Stoer, dref Skibet alt nermere Landet, og Endskiøndt hand med Laadsen!! (Loodsen) og sine Skibsfolk brugte all muelig flid at gaae ad hafved til, kunde det dog jcke lade sig giøre, lod hand løese et Canon Skud, i tanke at faae Redning med baader og folk at Boxere sig endten ad Siøen til eller og at naa hafn jgien; Men som jngen baader med folk kom ham til hielp, Sadte Strømmen og Søen Skibet paa Landet, hvor det sloges og tumlede i Brendingerne, da hand med Loodsen og Skibsfolkene udj Største lifsfare maatte forlade Skibet og fløgte j Jollen uden at faae Reddet det allermindste af Ladningen, og end ikke sine Documenter og Brefskaber uden alleene Een Pung med 500 Marker Lybsck, nogle faae Gang Klæder, som hand og folkene kunde i saadan Skyndig hast hitte at føere med sig, med meeget meere som vad!! (hvad) denne u-Løckelig tildragelse er Passeret, som hand for at faae bevislig giordt, veret foraarsaget at lade udvirke høystbem:te forestaaende ordre till dette Extra-Tings holdelse, med paastand at Loodsen og hans Skibsfolk, om denne u-Løkkelig hendelse, maa blifve Æedfæstede og afhørdte, for dereftter et lovskicket Tingsvidne at Erholde.

Hvorpaa Loodsen \tillige/ med Passigneer Skipper Knud Molderup og samtlige Skibs folckene blev paaraabt, som for Rætten fremstod, hvorda Æedens forklaring af Dommeren for alle Vidnerne blev oplæst og derhos befalet med formahning at udsige sin Sandhed om Skibet Sanct Johannes og dends Ladnings foru-Lyckelse, og at wogte sig for Meen Eed.

Derefter Producerede Vidnerne sit Vidnesbyrd, forfattet udj Pennen, med deris henders underskrifvelse dat: 30te Novbr: 1741 af følgende Formeld. Hvilket forestaaende Skrifttlige Vidnesbyrd, som for Rætten blev oplæst, alle Vidnerne med Corporlig Eed bekræfttede, at saaledes j all Guds sandhed forholder sig; Og end under samme aflagde Æed declarerede alle Vidnerne, at endskiøndt de j denne u-Løckelige tilfælde Søgte all muelig flid at faae saa vel Skibet som Ladningen bierget, var der dog aldeelis jngen

1741: 51

Raad eller Reedning der til; formeedelst dend udj deres Vidnesbyrd manglende Assistence. Ligesaa under forrige aflagde Eed, declarerede Skibsfolkene at Tiisdagen eftter at Skibet var foru-Løcket forføyede 5 Mand af Skibs folckene sig, tillige med andre frem/m/ede folck som for betaling følgede med eftter Skipperens ordre, over fiorden til Leevehlen for at erfahre om noget wrag kunde vere kommen der j Land, nogen steds omkring, men fandt jkke noget, uden et stor windspoeg med Strop udj; Saa de jkke Rettere eller Sandere veed, end at Wraget med alt er nedsiunken.

Ellers til desmeere bekræftelse Erbød Skipperen sig, om Rætten det maatte forlange, herpaa at ville aflægge sin Corporlig Æed, at det med hans førende Skib St: Johannes og dends Ladnings foru-Lykelse, j allemaader at vere tilgaaet, som af widnerne forhen forklaret og omvundet er.

Skipperen dernest j Rettelagde gienpart af Styermandens holdte Journal over Reisen fra Trundhiem til Scharholmen; hvilken i Rætten lydelig blev oplæst, som alle vidnerne tilstod Rigtig at være hvor af Skipperen forlangede, udj denne forretning maatte Extraheres og jndføres, hvad tid hand lettede Anker fra Trundhiem og siden fremdeles; hvilken var dat: 29de Novbr: 1741, saalydende.

Extract

Af Styermand Anders Bruns holdte Journal om bord paa Skibet St: Johannes, Comminderet af Skipper Jens Jort fra Flensborg paa vores Reyse fra Trundhiem til Flensborg.

1741 d: 5te Octr: Torsdagen om Morgenen klocken 2 slet, lettet vores Anker, og Seildte fra Munkholmen med godt veir, vinden Oost:, jmod Middag blev en forflyfvende Storm af W:Z:W: duegede op og kom til Anckers jgien under Munchholmen, hvor vj blev liggende for mod wind.

d: 8de dito Søndagen Reign og stille, jmod middag fik vj winden af Z:W: eftter middag Klocken 3. kom til Anckers under Røeberg paa 7 fafner wand.

d: 10de dito Tiisdagen kom wj till Stngnes.!!

d: 13de dito kom wj till Fosund, hvor vj tog Resten af wores Ladning jnd, og for mod wind blev liggende till.

d: 25de dito Onsdagen Seilede Fuglen ud til Siøes, og om Morgenen var vj uden for Smørholmen og holdte Siøen jndtill.

d: 28de dito da vj om aftenen gik til Ankers under Walderhoug hvor vj blev liggende jndtill.

d: 6te Novbr: da wj derfar lettede Ancker klocken 9 slet formiddag, og holdte Siøen indtill.

d: 12te dito kom Hennesund jnd Norden for Bergen i hafn kaldes Noerd i Sundet hafver saa veret paa Leyen till.

d: 26de dito om Afttenen vj kom til Anckers j Scharholmen; hvorfra vj lettede Ancker.

d: 27 dito om Mandagen lettede vj Anker, og gik Stolmesund ud, da Skibet foru-Løckede. Qvalvog dend 29de Novbr: 1741. Anders Brun.

dernest forestillede Skipperen Jens Jordt, at siden Skibets foru-Løkkelse, haver hand maattet underholde Skibs folckene med Logemente Mad og øll til Nødtørftt, sampt leiet folk til at leede eftter vraget, om noget der af kunde veret kommen j Land, Sampt maattet bekoste 5 Mand Expresse til Bergen, for at jndhendte ordre fra Stiftts befahlingsmanden til dette Extra-Tings holdelse, sampt for at lade hendte med baad og folk Hr: Cancellie-Raad og Sorenskrifver Randulff, fra sit hiem til Qvalvogen, der fra hiem igien, som og for Spisning til Rættens betientere, jmedens denne forretning holdtes, sampt Rættens betienteres Sallarium, og for denne forretnings beskrifvelse, udj alt bekostet med 55 rd:

disuden Skibs folkene, som forestaar en lang Reise her fra til Flensborg, der

ere fast som nøgne, kunde hand ikke uden medynk lade tage herfra, med

mindre hand til deres forflegning, og Reisens fortsettelse maatte lade dennem

bekomme in allis 16 rd:

--------

Summa 71 Rdr:

Hvor eftter om hvis Passeret er, Skipperen var et lov skikket Tings Vidne begiærende, som blev bevilget.

Året 1741, det fyrste i tingbok nr. 35, er med dette ferdig avskrive. Av i alt 11 skipreide i Sunnhordland futedøme er berre 4 av vårtinga å finna her. Det manglar altså vårting for 7 skipreide som truleg skal vera i protokollen framføre. Men den er fråverande.