Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
(1737:
152)
Ao:
1737 dend 11, 12 og 13 Martij blev holden almindelig Waar Skatte og Sageting paa Gaarden Bielland for
Føyens og Fiere Skibreders Almue, Oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget
Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemblig af Føyens Skibrede, Peder Søere Næsse, Ole
Søre Næsse, Halfvor Geitung udj Gullick Hidskens Sted, Jacob Knudsen Hille, Hans
Hilde, Gabriell Lundøen, Ifver Aanenes og Erick Alsvog, med fleere Almue som
Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
Skatte Forordningen for 1737 dat: 6
Novembr: 1736.
Publiceret
deris Mai:ts allernaadigste Forordning
at de ordinaire i Retterne beskickede Skrifvere, som med Skiftterne
haver at bestille, skall nyde deris Skrifverøn!! (-løn) eftter Loven dat: 21 Decembr: 1736.
Publiceret
deris Mai:ts allernaadigste Forordning, at maa vere Bønderne paa Landet tilladt
at holde deris brølluper Troelofvelser
og børne daab om Søn og hellige dage, saa og at deris gilder og giestebuder,
samt Spill og Leeg paa de dage skall aldeles vere afskaffede, og om de samme
vill holde skall det ske paa en Søgne
dag i Ugen, saa at end icke heller paa dend dag noget til Guds fortørnelse og
Menighedens forargelse begaaes dat: 14
Decembr: 1736.
Publiceret
Placat Angaaende endel Kongl: Indkomsters Forpagtning Nordenfieldz udj Norge,
bliver udj Rendte Cammeret ved offentlig Auction d: 17 Julij førstckommende
till forpagtning, for de 3de nest eftterfølgende aarringer 1738, 1739 og 1740
foretagen, og de høyst bydende ved Kongl: Mai:ts nermere allernaadigste
Approbation overdragen, saa som 1. Bergens Byes Consumption og Folckeskat, 2.
Consumption af Wiin, fremmet brendevin og ViinEdicke etc: dat: 13 Octobr: 1736.
1737:
152b
Publiceret
Præces og Dirrecteurerne, for det Kongl: Octroyerede Danske Westindiske og
Guineiske Compagnie her med beckiendt giør, deris Mai:ts allernaadigste
bevilling, at hvem af giftte og u-giftte Persohner, Smeder, Snidkere, og
dislige samt de som have løst at Plandte
Plantagier, da de skall nyde fri Transport did, som og fri underholdning af mad
og dricke underveis, indtil de kommer till Landet, hvor dem som ville vere
Plantere skal blive anviste tilstreckelige Grunde til ovenmelte Cutivering!!
(Cultivering) og saadanne Grunde dem
forundes til Eefvindelig Eiendom, imod dend Stipulerede billige betalling med
videre etc: dat: 11 Janv: 1735.
Publiceret
Fogden Sr: Andreas Heybergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør og ½ huuds
Landskyld i Eide dat: 9 Novembr:
1736. till Aamund Axlacksen.
Publiceret
Sorenskrifver Randulffs udstedde bøxelseddel paa 2 pd: Smør udj Wichenes i
Føyens Skibrede beliggende till Hans
Ifversen Skarland dat: 28 Decembr: 1736. og lige saa Publiceret Leylendingens Reverce
paa dend lige lydende gienpart af dito bøxelseddell af dito dato.
Publiceret
Niels Seehles udstedde bøxelseddel paa 1 pd: Sm: i Nore Næsse till Gunder
Hansen dat: 11 Martij 1737.
Publiceret
Madame Alida Sl: Svanenhielms og Assessor Hansen, samt Stifttamtskrifver
Heybergs udgifne Mortification paa en af Obriste Hans Friderich Green udgifne
Obligation Stor 900 Rdr: till afgangne
Stifttamtskrifver Seeverin Svanenhielm, og som dito obligation ej findes in
orriginalj, saa Mortificerer de obligationen død og magtesløs at vere hvor dend
findes, saa som dito obligations Capital med sine Rendter er af Hr: obrister
Green Rigtig bleven afbetalt mindste med
mæste Skilling, og i dend henseende, er ofvenbenefnte Mortification inden
Retten Publiceret, till dito obligations udslettelse i Pandtebogen, med hos
hefttet Deris Excellence H:rrer og høye
Deputerede Herrer for Financerne og udj Cammer Collegio Deris aflate Skrifvelse
dis angaaende till Assessor Wilhelm Hansen
dat: 6 Octobr: 1736. og
Mortificationen er dat: 1 Febr: 1737.
Skipper
Mons:r Hans Lude, fremckom for Retten og Paastod at hans Styremand, samt Skips
folckene og Loedsen maatte under Sahlighedz Eed aflegge forklaring her for Retten,
hvorledes er tillgaaet med hans førende Skib
Jomfrue Anna kaldet, som i Spitzøe Hafnen foru-Løckedes dend 1 Martij om
Natten Klocken 12 slet, og der paa fremstillede sine Skibsfolck for Retten, saa
som Styremanden David Holtermand, Matroser Ole Reiersen og Peder Johansen,
Kockcken Peder Olsen og Lodsen Hans Monsen, som Skippe-
1737:
153
ren
Hans Lude begierede at maatte Eedfæstes og afhøris.
hvor paa Styremanden og folckene samt Loodsen
hafver forfattet sin forklaring udj Pennen og der paa indlefverede sin skrifttlige
forklaring som de Self hafde underskrefvet, hvilcket er saaledes ordlydende som
følger
forbenefnte Skriftt blev for Retten af
Styremanden oplæst aabenbare for Retten, hvor eftter Styremanden David
Holtermand, Peder Johansen, Ole Reiersen, Peder Olsen, og Loodsen Hans Monsen
for Retten aflagde sin Corporlig Eed eftter Loven, at det saaledes i allemaader
med Skibet Jomfrue Anna dends
foru-Løckelse i Spitzøen eller Betlehiem Hafnen er forbem:te tid og sted
tilgaaet, som indbenefnte deris skrifttlige forklaring indeholder.
Skipper Hans Lude om hvis Passeret er, var af
Retten et lovskicket Tingsvidne begierende
som blev bevilget.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Smør 1 huud udj Søre Bielland till Ole Madsen dat: 17 Decembr: 1736.
d:
12 Martij om Morgenen blev Retten atter Sadt igien med forbenefnte Laugrettes
Mend af Føyens Skibrede samt Fogden Sr:
Andreas Heyberg, med fleere af dend tilstedeverende Almue.
Fogden
Heyberg atter udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Encken Sara Sl: Taarbiørn Larsens till Doms Lidelse at betale dend udj Fogden
Ohnsorgs formerede Restance Lista, udsatte Restance.
Encken Sara
Sl: Taarbiørn Larsens blev
paaraabt, og møtte paa hindes vegne udj Retten hindes Søn Lars Taarbiørnsen, og
tilstod at hans Moder till dette Ting har faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden Heyberg Sagde hand ville afvarte hvad
Encken Sara Sl: Taarbiørn Larsens hafde till Sagen at Svare.
Lars Taarbiørnsen indlefverede sin Moders
skrifttlige forsædt dat: 11 Martij
1737 som læst blef og lyder
saaledes. Endnu indlefverede Lars
Taarbiørnsen et forseiglet brev \til Sorenskriveren/ som ved aabning, befand-
1737:
153b
tes
dends indhold at herrøre af denne Sag, og i dend henseende udj denne act
inddrages, hvilcket er dat: 5te Febr: Ao: 1737
saa Lydende Endnu inddrages udj
denne act, dend udj Ermelte bref paaberaabte {Restance} \oppebørsels/ Lista
under Sl: Taarbiørn Larsens haand, hvilcken er dat: 26 Julij 1731 saa Lydende.
Fogden Heyberg lod tilføre at som hand af
Fogden Ohnsorgs nu i Retteckomne Missive fornemmer at dend af bem:te Foeget
Ohnsorg opførte Restance paa Sl: Taarbiørn Larsen Høyland, bestaar af dend Sl:
puure oppebørsler paa Ohnsorgs Vegne, eftter hans der for til Ohnsorg udgifne
og i Rette komne oppebørsels Lista, under Sl: Taarbiørn Larsens Eegen haand,
saa vill Fogden begiere Sagen udsadt till neste Ting for baade at indkalde
Fogden Ohnsorg till Vedermæle i Sagen, som og for at faae Sl: Taarbiørn Larsens
Encke ved Rettens Kiendelse paa lagt, at indkomme til samme tid, med hvad bevis
hun maatte have for de i dend i Retteckomne oppebørsels Lista Anførte Pengers
betaling, hvor om hand og var Rettens Kiendelse begierende.
Eragtet.
Eftter
dend af Fogden Ohnsorg formerede Restandse Lista haver hand Debiteret Sl:
Taarbiørn Larsen for 79 Rdr: 1 Mrk:
under forstaaelse, at Sl: Taarbiørn Larsen under dend ham anbetroede
oppebørsell, skall have ladet dito Summa u-paafordret hos de skyldige indestaae,
Paa hvilcken grund Fogden Heyberg og har Reist denne Søgning imod Encken Sl: Taarbiørn Larsens, Men som Fogden udj sit
indkomne brev af dat: 5 Febrj: 1737 med
indsluttet oppebørsels Lista af Sl: Taarbiørn Larsen, lige som at denne
prætention, skall Reise sig af, at Sl: Taarbiørn Larsen icke skall have aflagt
Rigtighed for {den} oppebørselen til dend
1737:
154
Summa
78 Rdr: 3 Mrk: udj hvilcken henseende
denne Sag udsettes till Sommertinget førstckommende da det vill fornødiges, at Fogden Heyberg
till dend tid indkalder Fogden Ohnsorg till Vedermæle udj Sagen, med tilhold
hand klart Ercklærer sig hvad Endten Prætentionen Dirriverer af Mislig betaling
af de penge Sl: Taarbiørn Larsen har oppebaaret, eller og at dend skall vere
{eller} fordj at hand dend udestaaende Restandse icke skall have indfordret.
Rætten
blev dernest Administreret af Henrich Pilegaard, som Constitueret Sorenskriver
i efterfølgende Sag, og det i følge af Høyædle og Welbaarne Hr: Admiral og
Stiftsbefalingsmand Kaases Constitution af 19de Januarij sidstleden, tegnet paa
Kongel: May:ts Foget Ædle Seig:r Andreas
Heibergs Reqvisition under 17de Ejusdem, som blev læst og skal følge Acten.
Fogden
Ædle Seig:r Andreas Heiberg Producerede hands i Sagen udstyrede
Stævnemaal af 5te Febr: 1737, som blev læst og skal følge Acten.
Fogden Heiberg gav Rætten tilkiende, at hand
icke alleene ved de tvende Mænd Steen og Ole Ebene Julletider nestleden har
ladet jndstævne Niels Schanche at anhøre Hr: Sorenskriver Randulfs Vidnesbyrd i
denne Sag, men end og siden ved Lænsmanden Johannes Sio, Endre ibid: og Anders
Sæbøe ladet ham forkynde det nu i Rætte lagde Skriftlige Stævnemaal, hvilcke
Mænd, som nu alle for Rætten Comparerer, Fogden begierede maatte blive paalagt
at afhiemle Stævne maalet.
Kalds mændene \Steen og Ole Ebene/ derpaa
fremstod og med Eed og opragte Fingre bevidnede, at de 8te Dage for Juul
1737:
154b
sidstleden
lovlig har jndstævnet Niels Jacobsen Schanche til at anhøre Hr: Sorenskriver
Randulfs Vidnes byrd her for Rætten i Dag, ligesom Stævnemaalet forklarer, og
til kiende gav de at have talt med Schanches broder og tieniste pige paa hands
Boepæl.
Lænsmanden Johannes Sioe med de tvende Mænd
Endre Sioe og Anders Sæbøe fremstod dernest og ved Eed med opragte Fingre
forklarede at de for halv fierde uge siden har oplæst og forkyndt det nu i
Rætten oplæste Stævne maal udj Niels Jacobsen Schanches Huus og det i hands tieniste Piges overværelse og
paahør.
Niels Jacobsen Skancke blev af Rætten
paaraabt, men møtte icke, ey heller nogen paa hands Vegne.
Fogden
Seig:r Heiberg proponerede, at hvad sig angaar de tvende Rættens Acter,
som hand har udj sit Stævnemaal forlanget at!! (af?) Sorenskriveren i Rætte
lagt, da har Comparenten samme allerede erholdet, hvilcke og ved hoved Sagens
Procedur skal vorde i Rætte lagt, Men for det øvrige begierede hand at
Sorenskriverens Viidnes byrd følgelig Stævnemaalet maatte blive afhørt, og at
hvis paa Vaar tinget 1736 om denne Affaire blev protocolleret maatte komme i
Rætte, og i denne Tingsviidne Act jnd drages.
Sorenskriveren Seig:r Iver Randulf møtte og tilstod at være
lovlig jnd varslet til Vidnes byrds aflæggelse eftter Stæfnemaalets formed!!
(formeld) og derved jndleverede sit
Skriftlige forsæt dateret 11 Martij 1737
hvorpaa hand Sig
1737:
155
udj
denne Sag fra Rætten Absenterede.
Fogden Heiberg i Rætte lagde den af
Sorenskriver Randulff udj hands forsæt paaberaabte Dom, som af hannem skal være
afsagt, der baade udviiser at her end nu icke er aar siden \Vaar/ tinget holtes
paa Hielmervigen, Men at det var d: 16 Martij 1736, Saa og at hoved Sagen mod
Niels Schanche aldrig er bleven paadømt, Men henviist til nye Rættergang og
Stævnemaal, Sagde ellers, at hand icke
kunde begribe hvorledes Sorenskriver Randulff udj sit forsæt lige som vil Agere
Procurator for Niels Schanche, Men begierede at Sorenskriver Randulff maatte
paalægges sit Eedelige Viidnes byrd i Sagen at aflægge, at icke Fogden som Sorenskriveren i sit fremlagde siger har været intentioneret at Chicanere ham, Men
at de ord Rættere burde Retorqneres paa ham Selv, haaber Comparenten af den i
Rætte lagde Act nocksom er at fornemme
Eragtet
Efterdj
det med den fremlagde Dom, som d: 15de Decembr: 1736 af Sorenskriver Randulf er
afsagt, beviises, at Sagen, som Fogden Heiberg intenderer at føre Viidner om,
da er vorden afviist til nye Stævnemaal og Søgning, det og, saavel af
Sorenskriver Randulfs jndkomne Skriftlig Exception, som af den forberørte Doms
Act kand erfares, at det end nu icke er Aar siden de ord af Niels Schanche skal
være udtalt, som Stævnemaalet om formelder, Saa kand Sorenskriver Randulf icke
1737:
155b
imod
Loven befries for at aflægge sit Viidnes byrd i Sagen, Men hand paalægges udj
saavidt at fyldestgiøre Stævnemaalet.
Hvad derimod den i Stævnemaalet ommelte Extract af Justits Protocollen
Angaar, Anlangende hvad d: 16 Martij 1736 ved Schaanevigs Ting skal være
passeret betræffende den om u-Nyttige Kroers afskaffelse Publicerede høye
ordre, Da kand Sorenskriveren icke Obligeres samme her at {Publicere}
\Producere/, Men Fogden henviises at tage beskreven hvis hand i saamaade til
hoved Sagens oplysning maatte eragte fornøden
Sorenskriver Randulff undslog sig end nu
ydermere fra at viidne i Sagen, hvorfore Fogden forbeholdes efter Loven at jnd
stævne hannem til ober Rætten, og ellers at omgaaes med hannem som hand
lovligst eragter
Fogden begierede beskreven hvis passeret er,
og Hr: Sorenskriver Randulf ligeledes
Der
eftter blev Retten samme dag atter igien administreret af dend ordinaire
Dommer,
Publiceret
Madame Sara Sl: Hr: Jesper Ohmsens udstedde Skiøde paa 2de Løber Smør udj dend
gaard Nedre Rommetvet og ½ Løb Smør udj
dend gaard Nedre Øchland udj Storøens Sogn og Føyens Skibrede beliggende, till
Provsten VelErværdig Hr: Johan
Koren som der for haver betalt 150
Rdr: dat: 28 Novembr: 1736.
Fogden
Heyberg blev meddelt Tingsvidne at hand hafver betalt til Lænsmanden Næll
Torstensen Hyesingstad omckostninger som er med gaaet till Dellinqventinden Øloug
Knudsdatters underholdning og varetegt
1737:
156
eftter
dend i Rettelagde Specification 4 Rdr:
28 s: som Lænsmanden for Retten tilstod
at have beckommet.
Lænsmanden
annammede af Fogden Heyberg biergelønnen af de fundne vragbord som paa afvigte
Vaarting 1736 blev auctioneret, som og oppebaaret 2 Mrk: for Taxations Mendenes
u-mage 2 Mrk: hvilcket af Retten blev
attesteret.
Odelskats
Mandtallet for Føyens Skibrede er lydelig læst for Retten og befandtes Rigtig,
hvor fore det af Retten blev attesteret og forseglet.
dend
Specification paa det ødeliggende Halsnøe Closters gods udj Føyens Skibrede
blev for Retten oplæst og befandtes Rigtig at vere, hvorfore dend af Retten
blev attesteret og forseglet.
førstebøxels
Mandtaelet paa Halsnøe Closters gods udj Føyens Skibrede og Fiere Skibrede blev
lydelig for Retten oplæst og af ingen modsagt, hvor fore dend Dissignation
inden Retten blev attesteret og forseiglet.
Lænsmanden
Næll Torstensen Hyesingstad hafver till dette Ting ladet indstefne 2de
vidner Jacob Hille og Andfind Odland,
under Eed at forklare hvor lenge eller hvor mange aar at Dellinqventinden
Øeloug Knudsdatter, har veret fengslet og hos Citanten nødt underholdning og
varetegt, indtil hun blev henrettet og Justificeret, alleene till et
Tingsvidnes Erholdelse.
Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad
paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Thj blev widnet Jacob Hille paaraabt som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver
aflagt vandt og forklarede, at vngefehr
for 9 aar aar!! siden \om foraaret/ blef fangen Øeloug Knudsdatter \fengslig/
henført till Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad {og fængslet} og der haver hos ham veret indtill aaret
1736 d: 4de Septembr: da hun blev henrettet og Justificeret, udj
hvilcken tid som er 8 aar og nogle
maaneder, som hun hos Lænsmanden haver veret, har hun nødt sin underholdning og
varetegt, widere hafde vidnet icke at
forklare.
det andet vidne Andfind Odland fremstod for
Retten og eftter at hand sin Eed eftter
Loven haver aflagt, wandt og forklarede i allemaader lige som forrige vidne
vundet og udsagt haver.
hvor om
Lænsmanden om hvis Passeret er var et
lovskicket Tingsvidne begierende som
blev bevilget.
1737:
156b
Jørgen
Hoepe hafver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne sin Koenes
Stiffader Simen Wahlen for hindes Resterende Sl: fader arv {og} 6 Rdr: at lide Dom till betalling med Sagens
forvoldende omckostninger.
Simen Vahlen møtte for Retten og tilstod at
have faaet lovlig Kald og Varsell.
Jørgen Hoepes huustrue Marithe Olsdatter
møtte for Retten og Sagde hun haver oftte ladet fordre sin fader arv hos sin
Stiffader, men dend icke kundet beckomme, hvor fore hun paastod at hand maa
blive tilfunden dend at betale
Simen Wahlen tilstod at hun haver fordret sin
fader arv, eftter dend tid at hans huustrue og hindes Moder ved døden var
afgangen, og imidlertid hans huustrue, hindes Moder lefvede, vidste hand icke
at hun hafde nogen fader arv at fordre, ej heller fordrede hun eller hindes
Mand denne omtvistende fader arv udj Skiftteretten da dend blev holdet eftter
hans huustrue d: 17 Julij 1727. hvorpaa
hand Lodseddell eller Extract af Skiftte Retten Producerede.
Marithe Olsdatter blev tilbuden af
Stiffaderen i god vilje 1 Rdr: hvor med
hun var fornøyet, og sagen saaledes imellem dennem ophæfvet.
Publiceret
Ole Olsen Kringeland og Roal Osens!! (Olsens) udstede Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk:
Sm: udj Biordahl, till Ole Reiersen som
der for haver betalt 56 Rdr: og er dat: 12
Martij 1737.
Publiceret
{paa et} Siur Biordahls udstedde Skiøde paa 28 Mrk:r Smør udj Biordal till Roal
Olsen, som der for haver betalt 28 Rdr:
dat: 15 Janv: 1737.
Publiceret
Hr: Johan Christopher Haars udstedde bøxelseddell paa ?1 Mrk:r Smør udj gaarden
NordSchow till Samson Ingebrigtsen dat:
5 Martij 1737.
Publiceret
Hr: Dominichus Nagels udstedde bøxelseddel paa 18 Mrk: Smør ½ Wet Korn udj Feraas till Elling
Povelsen dat: 11 Octobr: 1737.
1737:
157
Af
Fogden blev forlanget Tingsvidne om dend henrettede Dellinqventinden Øeloug
Knudsdatter var nogen formue Eiende hvor
till Almuen svarede, at hun var fattig og hafde aldeles ingen Eiendeler, men
Lænsmanden, i dend tid hun har sidet hos ham, motte forskaffe hinde fornødne
Klæder.
Restandsen
for 1736 for Føyens og Fiere Skibreder
Leenets og Halsnøe Closters Gods
blev for Retten oplæst, og af dend tilstede verende Almue tilstaaet
Rigtig at vere og beløber 130 Rdr: 4
Mrk: 11 s:
Odelskats
Mandtallet for Fiere Skibrede blev lydelig for Retten oplæst og befandtes
Rigtig at vere, hvor fore det af Retten
blev attesteret;
Ao:
1737 dend 15 og 16 Martij blev holden Almindelig Vaar Skatte og Saegeting paa gaarden Gielmervig
for Schaanevigs Skibredes Halsnøe Closters godses og Leenets Almue, oververende
udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg, med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemblig, Pofvell
Skaalnes, Svend AasEim, Anders Skoege, Siur Matre, Johannes Ferrevig, Johannes
Handeland, Knud Tielle, og Lars Næs med
fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste udgangne Forordninger og høye øfrighedz ordres og
befahlinger, som paa nest forhen holdte Ting, udj Protocollen findes
Registrerede.
Publiceret
høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaases bref
till Fogden Heyberg, med Extract af Deris Kongl: Mai:ts Allernaadigste
befahling at Fogderne skall paategne de Skifttebreve, i Stifttamtmandens Sted,
hvor af til Justitz Cassen skall betales
dat: 9 Janvarij 1737.
Publiceret
forvalter Mathias Dahls udstedde bøxelseddel paa 1 ½ Løb Smør udj gaarden
Læchnes, till Kieran Rasmusen som der af
bøxelen eftter Loven haver betalt dat:
24 Julij 1734.
Joene!!
(Joen) Nielsen Milje Tungesvig hafver till dette Ting ladet indstefne Haldoer Pedersen
\Soeldat/ for Skieldz ord imod Citanten, samt ham indstefnt der om at anhøre
vidner, Erich Øfstebøe og Knud Aarthun
till et Tingsvidnis Erholdelse.
{H} Soldat Haldor Pedersøn, under Hr: Major
Schnels Compagnie blev paaraabt eftter
Loven, men møtte icke ej heller nogen
paa hans vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christopher Pedersen Gielmervig,
og Ole Torkelsen Ebne, hiemlede ved Eed
1737:
157b
og
opragte fingre eftter Loven, at have indstefnt Haldor Pedersen till dette Ting
med mere end med 14 dagers Kald og Varsell, till at anhøre de indstefnte
vidners forklaring, angaaende de Nærgaaende ord hand haver skieldet Citan!!
(Citanten) for en buckeTiuf.
Joene Tungesvig møtte for Retten og paastod
at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor paa vidnerne blev fremckaldet for
Retten da Edens forklaring af Lovbogen
for dennem blev oplæst og formanet at vogte sig for MeenEed. det Eene vidne blev udviset, imidlertid det
andet vidne aflagde sin forklaring,
thj blev vidnet Erick Øfstebøe paaraabt, som
fremstod for Retten og eftter at hand
sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede, Søndagen for Juell 1736 kom vidnet og Knud
Aarthuun Reisende till gaarden Tungeswig, da vidnet og Knud, blev anmodet af Joen
Tungesvig, at de ville gaae med ham till Haldor Pedersøn, og tilspørge ham om
hand ville vedstaae de ord hand skielte Citanten for dagen tilforne som var Løfverdagen, da de tillige med Joen
Tungesvig gick til ham og spurde om hand ville tilstaae de ord som hand skielte
ham for i gaarsdag, da hørte vidnet at
Haldor Pedersen svarede, Jeg har icke skielt ham for andet, end det mange andre
har skieldet ham for, der paa spurte
Joen Tungesvig ham og Sagde, du har joe
skiælt mig for en bucke Tiufv, da svarede Haldor Pedersen, atter igien, Jeg har
icke skieldet dig for andet end det mange andre har skieldet dig for, der paa sagde Joen Tungesvig kand du bevise det, da svarede Haldor
Pedersen ja, og hans huusbund skall og vidne det, da Joen Tungesvig bad ham skulle bede sin
huusbond komme ud, og gick Haldor Pedersøn ind
og kom ud igien og Sagde, hans huusbond anser indte om at gaae ud denne
gang, videre hafde vidnet icke at forklare.
det 2det vidne, Knud Aarthuun blev
paaraabt som møtte for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafde
aflagt, vandt og forklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt
haver.
Joen Tungesvig om hvis Passeret er, var af
Retten et lov skicket Tingsvidne begierende
som blev bevilget.
1737:
158
Mons:r
Peder Heltberg hafver till dette Ting ladet indstefne Welærværdig Pastor Hr:
Johannes Weyle med skrifttlig Stefning till dette Ting, angaaende Opeim Øde,
som videre dend skrifttlige Stefning dato 26 Febrj: 1737 om formelder.
Hr: Pastor Weyle møtte for Retten og
forlangte at Stefnevidnerne, skulle afhiemle Stefnemaalet.
Stefnevidnerne, Eelias Pedersen Gielmervig og
Anders Skoege hiemlede med Eed og opragte fingre eftter Loven, at have denne
Stefning med mere end 14 dagers Kald og Varsell forkyndet for Hr: Pastor Weyle.
Peder Heltberg møtte for Retten og
indlefverede sit skrifttlige indleg dat: 15 Martij 1737 saa Lydende
Endnu Producerede en insinuation disangaaende som er dat: 7 janvarij 1737 saa Lydende
Peder Heltberg paastod at beskickelse vidnerne
maatte Eedfæstes og afhøres.
der paa blev Lænsmanden Christopher
Gielmervig fremckaldet, som eftter aflagde Eed forklarede at for 6 uger siden
insinueret hand og Colbendt Leyte, som og ved Eed forklarede at {forb} have for
forbem:te 6 ugers tid siden med Lænsmanden insinueret Hr: Pastor Weyle oven
indførdte beskickelse, og fick til svar, at Peder Heltberg saa fremt hand har nogen Redt, hand da skulle
søge dend paa dend maade hand bæst ved.
der nest Producerede Peder Heltberg Extract
af Ting Protocollen angaaende Hr: Pastor Weyles bøxelseddell som til Tinge er Publiceret, hvilcket er dat:
18 Decembr: 1736 saa Lydende. der nest Producerede Peder Heltberg gienpart
af Een Hiemtings Dom dat: 8 Septembr: 1718, hvor af afsigten her blifver
indragen og er saa Lydende.
Hr: Pastor Weyle svarede at ham icke af
Madame Sl: Hr: Heltbergs Citantens Moder, er til lefveret noget
Stemplet Papir till bøxelseddell, og hvad videre Peder Heltberg beraaber sig paa at hand Comparenten
har betalt i lang tid Landskyld af Opeim {øde}!! til hans Sl: Moder, det
er mere sked af føyelighed eftter dend Sl: qvindes forebringende, end af en
pligtig Redt, foruden dis saa bevises af dend Sædel Heltberg paa
afvigte Høsteting indlefverede, at Opem har vaaren Præsteboels gods, lenge
førend Skiødet blev udsted, hvor fore det følger af fornødenhed at ingen kunde
kiøbe det fra Præstegaarden, som
1737:
158b
Kongen
allernaadigst har forundt og tillagt dend.
over alt saa vises det af gaardens udmark at det icke kunde skilles fra
Præstegaarden.
Hr: Pastor Weyle Sagde at i denne Sag kand
icke afsiges Dom udj for dette Ting i henseende at det er en Aaestædz Sag. og sagde der hos at Heltbergs Skiøde
forklarer icke at Opem ligger i Schaanevigs Præstegaard, men vell at dend
ligger i Schaanevigs Præstegield.
Peder Heltberg paastod Dom udj Sagen.
Hr: Pastor Weyle Sagde at naar godset icke
følger Skiødet, da skall Skiødet heller icke gielde, till bevis at godset icke haver fult Skiødet,
da skall det icke befindes at der er svaret nogen odelskatt og Rostieniste,
nogen sinde. Men skulle hand blive
fremtuurende i sin paastand, da nødes hand at søge dend høye øfrighed.
Endnu Producerede Peder Heltberg Regning des
angaaende dat: 15 Martij 1737 saa Lydende
Hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt Dømt og afsagt
Peder
Heltberg indstefner Hr: Pastor Weyle for Resterende Landskyld og Rettighed af 2
voger Næfver udj Opeim øde som udj Sogne
Præstens Præstegaard er beliggende, hvor om Præsten af Peder Heltberg ved
beskickelse er besøgt og anmodet om Mindelig betaling, for at evitere process,
Men icke paafult; Hr: Pastor Weyle
siger sig icke at have af Citantens Sl: Moder beckommet Stemplet Papir till
bøxelseddell, ville og sige at Opeim øde icke ligger i Skaanevigs Præstegaard,
som icke kand ansees for andet end et løst paaskud, Men som det ej alleene bevises med dend {er}
Ergangne Dom dat: 8 Septembr: 1718 at Hr: Pastor Weyle er tilfunden at betale
Landskyld og tredie tage af dito 2 voger Næver udj Opeim øde, till Citantens
Sl: Moder, men end og Hr: Pastor Weyle der paa taget bøxelseddell d: 13 Ap-
1737:
159
pril
1719 som hand dito aar d: 19 Aug: \nest
eftter/ haver ladet til Tinge Publicere, og fra dend tid indtill aaret 1728
betalt dend vedbørende Rettighed der af, men siden veret veygerlig og dend
indeholdet; Saa i følge dend gamle
Ergangne u-svæckede Dom tilfindes Hr: Pastor Johannes Weyle at betale Landskyld
og 3die tage samt 4de Penge af \de 2 voger Næver i/ Opeim øde udj Schaanevigs
Præstegaard beliggende fra 1729 till 1736 aars udgang till Peder Heltberg i alt
med 8 Rdr: 2 Mrk: 5 1/3 s: iligemaade
tilfindes Hr: Pastor Weyle at betale til Justitz Cassen 1 Rdr: 3 Mrk: 12
s: Saa og bør Hr: Pastor Weyle betale
udj denne Processes omkostning till Citanten med 8 Rdr: hvilcket alt Hr: Pastor Weyle tilfindes under
Namb og Vurdering udj {sit} \sin/ Boe at betale 15 dager eftter denne Doms
lovlige forkyndelse.
Hr: Pastor Weyle begierede Domen
beskreven iligemaade Citanten,
Fogden
Heyberg hafver ladet ved Lænsmanden ladet fængsle Een Persohn som er anckommen
øster fra till Een Mand her i Præstegieldet boende Peder Heltberg, samme fremmede Persohn Siger
at hans Nafn er Aafvall Torstensen, som løs og ledig blev fremstillet for
Retten, for over ham og hans forhold at tage et forhøer, og i hvilchen
Anledning Fogden formaenede bem:te fremmede Persohn at udsige sin Sandhed,
baade om hans fødested og Rette hiem, som og af hvad Anledning hand øster fra,
er hid kommen.
der paa bem:te Persohn Aafvall Torstensen
forklarede at vere fød paa en gaard kaldet Wihuus i Omesdals Annex og Seljords
Præstegield i hvis Sogne Præst som nu skall vere død Nafnlig Hr: Peder Brun, og Cappellanen i
Kaldet hans Nafn er Hr: Torgius Grøgaard
1737:
159b
item
Lænsmandens Nafn er Halfvor Søfrensen Løfschaar, hos hvem Tinget {pleyer}
\bliver/ holdet, men vidste icke nafn paa Fogderiet, uden hand meente det
skulle vere Tellemarchens Fogderie, og vidste icke at Nafngive endten Fogden eller
Sorenskrifveren, men sagde at Fogden er boende i Scheen, ydermere forklarede hand at hans sidste
tilhold var paa en gaard kaldet Nesqvam i forbem:te Omesdals Annex og at hand er Soldatt under Hr: Capitain
Bruns Compagnie, hvilcken hans Capitain er boende i Hiartdals Præstegield. forklarede ellers at om Sancte Olstider
1736 nogle uger der eftter var hand kommen i et Præstehold paa en gaard
kaldes Svartdahl, i Fladdals Kirkesogn, og som hand stod i forstuesvalen, kom
hand i ordckast med en Kielling, som var drucken hindes Nafn er Zidsele Storstøell, der slog
ham i hovedet med en øelckande, hvor paa hindes Søn Halfvor Gundersen, tog fat
paa ham og greb ham i haaret, og sprang der fra hen till døren og ville ud, men
dend anden holte ham, {da denne} og Manede ham ud, og som hand icke ville ud
med ham, tog denne Persohn Aafvall
Torstensen sin Knif ud og stack dend i
Halfvor Gundersen, som da slap ham og gick ud ved Veggen, og som det var om
Natten eftter at alle folck hafde lagt
sig till hviile, ved hand icke paa hvad sted hand stack Halfvor Gundersen endten at hand Ramte ham i Armen eller i
Livet; og der paa Rømte hand Strax der fra her over, af frøgt at {dend}
Persohnen af samme Knifsting skulle døe, og eftter hand var hid
1737:
160
kommen Reiste hand till Bergen og kom i tieniste hos
Commerce Raad Krøppelin Michaelj tider 1736
hvor hand forblev indtil 3de Uger eftter Juell, gaf sig saa an hos Hr: Genral Major
Weidemand, at ville vere Soldat under Slaattet, og som ingen Pladz var strax
ledig for ham, bad hand sig forlof at Reise paa Landet, og med det samme Reiste
hand ind i Schaanevigs fiorden till en gaard Nafnlig Fiere, og der fra Reiste
hand hen till Peder Heltberg boende paa
Milje, hvor hand opholdt sig paa 3die Uge, da hand eftter Fogdens ordre, blev
af Lænsmanden fængslig hidført till Gielmervig
som hand har siddet 10 dager
Fogden fremckalde Lænsmanden Christopher
Gielmervigen og Eelias Pedersen ibid:
der eftter Fogdens befaling har overhørt ham, i medens hand var paa
gaarden Milje, der forklarede at denne fremede Persohns udsagn her for Retten,
er dend self samme som hand for dennem forkyndet haver.
Fogden begierede at hvad Passeret er matte!!
(maatte) hannem beskreven meddeles,
Peder
Heltberg haver till dette Ting ved skrifttlig Stefning ladet indstefne Pastor
Hr: Johannes Weyle, hvilcken Stefning er dat: 26 Febrj: 1737 saa Lydende.
Procurator Ottesøn møtte udj Retten paa Hr:
Pastor Weyles Vegne og vedstod at hans Principal till dette ting har faaet
lovlig Kald og Varsell.
Peder Heltberg
Producerede Extract af Anno 1667 aars Matricull, under Fogden Heybergs haand
angaaende Wandnes {dat:} uden dato.
Leylændingen Stephen
Larsen Vandnes møtte for Retten og Producerede sin ham gifne bøxel og
fæsteseddell udsted af Madame Sl: Margaretha Heltberg Sl: Hr: Eliæsens dat: 16 April 1717 saa Lydende.
Procurator Ottesen møtte og Replicerede at
Citanten tager merckelig feill udj denne hans mod Præsten ham formerede
prætention ligesom dend der griber eftter
Skyggen
1737:
160b
Thj
saa lenge hand ej kand producere anden adkomst end dend allerreede Extract af
Matriculen saa kand hand vell aldrig
blive berettiget till dend paastefnte pladz Wandnes, og saa meget dis mindre
har hans Moder haftt Redt till samme at bortbøxle, men at samme Pladz fra
Arrildz tid har ligget under Schaanevigs Præstegaard, det bevises med Een af
Sl: Hr: Eelias Andersen under dato 17 Febrj: 1680 till Hr: Amts forvalter og
Commissarius indgifne Memorial og
høybem:te Amts forvalters paategnede Resolution
som in originalj fremlegges. Saa
vel som af Een anden Hr: Ellias Andersens Memorial till Hr: Cancellie Raad og
Stifttamtmand Lars Lindenou af dat: 14 Aug: 1682 med paategnet Resolution af 4de Septembr:
nest eftter, og findes at vere publiceret her paa Tingstedet Gielmervig d: 1
Decembr: 1733 saa Lydende. hvilcke 2de Documenter tillige med hvad som ved des Tingliusning dis
angaaende er Protocolleret hand
begierede i denne forvendtende Doms Act inddragen, og der nest paastod
frickiendelse for Citantens tiltale, samt at Pladsen Wandnes maatte blive
Præsteboelets underliggende tilckiendt.
Leylændingen Producerede Een Landskyld eller
Qvitterings bog som ham er given fra Madame Margrethe Sl: Hr: Eilises for de aaringer 1727, 1728, 1729, 1730, 1731,
1732 og 1733 saa Lydende i ligemaade Producerede Leylændingen dend
ham {qv} gifne qvitterings bog fra Hr: Pastor Weyle for de aarringer 1733,
1734, 1735 og 1736, som Leylændingen Stephen Larsen begierede i acten maatte
inddrages.
Peder Heltberg Sagde at Mit Wandnes som opsidderen Madz Larsen paaboer og bruger,
samt yttre Wandnes som Leylændingen
Torgiell Thoersen paaboer, der under Præsteboelet er beliggende, hvor om de af
Pastor Weyle ved sin Procurator, Producerede attester er betreffende, er noget
som Comparenten aldrig har bemødet sig med at paastaae eller forlange nogen
Land-
1737:
161
skyld
eller Rettighed af, saa som det er icke ham men Præsteboelet tilhørende; Men som Præsten har bemægtiget sig
u-Vedkommelig Landskylden af Wandnes som
er underliggende huusmandz pladz under Comparentens gaard Milie, er noget som
hand paastod af Præsten bør Erstattes og betales.
Thj blev der eftter saaledes udj Sagen Kiendt Dømt og afsagt.
Till
dette Ting hafver Peder Heltberg indstefnt Pastor Hr: Johannes Weyle fordj hand
skall hafve bemægtiget sig Landskyld eller Rettigheden af {Comparentens}
huusmand Stephen Larsen som er boende
paa huusmandz pladzet Wandnes, under Milje Gaard beliggende i de aarringer 1733, 1734, 1735 og 1736. hvor imod Hr: Pastor Weyle haver ladet
Producere 2de attester dat: 17 Febrj:
1680 og dato 14 Augustij 1682, hvor eftter hand ville formeene at dette
omtvistede Wandnes skall vere et af de Wandnes som Præsteboelet eftter dito
attesters udvis skall vere tilhørende,
Men ved overveyende befindes det anderledes og af en anden beskaffenhed,
thj Extracten af 1667 aars Matricul viiser at Mit Wandnes og {et} Endnu et Nest ved ere de Wandnes som {er} Præsteboelet er
tilhørende, af hvilcke og disse opsiddere Madz Larsen Mit Vandnes og Torgier
Thoersen Yttre Vandnes \Hr: Pastor Weyle/ oppebærer Rettigheden af aar eftter
andet lige som hans formend u-hindret af
Comparenten, Da som Wandnes hvor om nu tvistes der Leylændingen Stephen Larsen paaboer, og
haver sin fæstesæddell af Madame Margrethe
Sl: Heltbergs beckommet, befindes
eftter dend i Acten Producerede Extract af dito ældgamle Matricul at vere et
huusmands Pladz \lagt for 12 Mrk: Smør/ under Milje gaard som Ermelte Madame Sl: Hr: Eliesens har
1737:
161b
veret,
og, nu hindes Søn \Citant:/ Peder
Heltberg {eller Citant} er Eiere till, saa at Hr: Pastor Weyle uden foregaaende
Lov og Dom \imod Lovens pag: 5 art: 3/ har indtrenget sig at oppeberge og
annam/m/e Rettigheden af denne Milje Gaardz huusmand Stephen Larsen, som er ham
u-Vedkommende og Præsteboeletz godz icke
Vedkommende, Saa tilfindes Hr: Pastor Weyle
at betale Ermelte oppebaarne Landskyld i fornefnte aarringer med 1 rdr: 5 Mrk:
4 s: till Citanten Peder Heltberg, hvor af Heltberg skall gotgiøre opsidderen
et aars Rettighed, saa som af begge Parters beviser og qvitteringer \Erfares/
at Leylændingen haver maattet erlegge Rettigheden for 1733 saa vell till Hr:
Weyle som til Citantens Moder. hvor nest
Hr: Pastor Weyle tilfindes at betale till Justitz Cassen 1 Rdr: 3 Mrk: 12
s: og {till} udj Processens omckostning
tilfindes Hr: Pastor Weyle at betale till Citanten med 4 Rdr: og Leylændingen tilfindes eftter denne dag
at betale sin Rettighed till Miljes Eiere
som er Peder Heltberg, hvilcket
alt forskrefne Hr: Pastor Weyle tilfindes at udrede under Namb og Vurdering udj
hans Boe 15ten dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse
Publiceret
Guroe Encken Peder Torkelsens og Torkel Faasses udstedde Skiøde paa 1 Løb
18 Mrk: Sm: til Peder Aarnesen udj Waldre
dat: 20 Febrj: 1737.
1737:
162
Hr:
Pastor Weyle hafver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Svend
AasEim til Doms Lidelse at betale Grundeleye af et baade Nøst, som Svend Aaseim
haver Staaende paa Citans!! (Citantens) Grund
som der har veret Staaende siden 1717
aarlig 1 Mrk: 8 s:
Lænsmanden Christopher Pedersen Gielmervig
møtte{n} i Retten paa Hr: Pastor Weyles Vegne og paastod Dom udj Sagen med
forvoldende omckostninger.
Svend Aaseim møtte i Retten og Sagde at hand
er lovlig Stefnt, og svarede at af Ermelte Nøstegrund haver hand /: End{og}a icke paaboet eller brugt sin
Gaard over 4re aar :/ eller hans formend
aldrig veret fordret eftter nogen betaling af dito Nøstegrund, førend nu at
hand af Hr: Pastor Weyle er indstefnt, og i fald hand eftter Præstens paastand
skulle blive pligtig at betale Leye der af, formente hand ej at tilsvare eller
betale for flere aarringer end hand haver veret boesiddende Nemlig 4 aar, og der eftter var Dom udj Sagen
paastaaende.
Thj blev saaledes udj Sagen Kiendt Dømt og afsagt.
Hr:
Pastor Weyle giør paastand at Contraparten for det baade Nøst som er Staaende
paa Præsteboelets grund skall blive
pligtig at betale Grundeleye der af fra Ao: 1717 till denne tid, Men derimod formener Contraparten
1737:
162b
at
Siden der aldrig af dito Nøstegrund har endten veret fordret eller betalt
Grundeleye af dito baade Nøst endten af hans formend eller i Contrapartens tid
nu paa 5te aar før end nu at hand der om
er indstefnt, saa formeener hand fremdeles at blifve befriet for dissen
afgiftt, da eftterdj Contraparten ej
Disputerer eller kand nægte at det joe er Præsteboelets Grund som hans brugende
og Eiende baade Nøst paastaar, Saa tilfindes Contraparten at betale Grunde Leye
for de 4re aar fra 1733 till 1736 aars udgang i alt til Hr: Pastor Weyle 32
s: Saa og tilfindes Svend Aaseim at
betale udj aarlig Grundeleye af dito Nøstegrund 8 s: danske {hvor imod} eftter denne dag, hvor imod Contraparten haver frihed at
Reparere det der staaende baade Nøst, og naar det af ælde skulle forraadne og
Nedfalde, da hafver hand frihed et Nyt baade Nøst i Stæden at opsette, imod
ovenben:te aarlige afgiftt; Men for de
øfrige paastaaende og Resterende grundeleyer frifindes Svend AaEim; Processens omckostninger Ophæfves paa begge
sider, og ovenstaaende grundeleye haver Svend AasEim at betale inden 15 dager
eftter denne Doms lovlige forkyndelse under adferd eftter Loven.
Fogden
Producerede odelskats Mandtallet, som befandtes Rigtig, undtagen Thoer Berthun,
som icke dend beboer men brugis af
Sønnen Haagcken Thoersen Eichenes, Saa og var anført som Eiere Johannes for en
part udj Wiche hvilcken hand er
frafløt og i steden bruges Eies og beboes alf!! (af) Halfvor
Torgiersen; udj Mortvet var Capit:
Lillienschiold indført, men for dend part hand har veret Eiende, er nu Sl:
Johannes Joensens Encke Eiende og beboende
hvilcket Retten udj odels Mandtalet haver antegnet.
1737:
163
Fogden
lod tilspørge Almuen og Lænsmanden om der er falden nogen bøxler paa Halsnøe
Closters gods udj dette Skibrede for 1736,
der til Lænsmanden svarede Ney
som blev af Retten attesteret.
Restandsen
for 1736 blev oplæst og af dend tilstedeverende Almue icke modsagt, hvor fore dend af Retten blev attesteret og bedrager 207 Rdr: 4 Mrk: 1 s:
Restandsen for Leenetz og Halsnøe Closters gods dend 1te Termin blev lydelig for Retten oplæst og af dend
tilstædeverende Almue icke modsagt, hvor fore dend af Retten blef attesteret og
forseiglet.
Ao:
1737 d: 18 og 19de Martij blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting {blev holden} paa Gaarden
Lunde for Etnes og Fieldbergs Skibreders Almue, Oververende udj Retten Kongl:
Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig, Christen Axdahl, Torsten Westad, Steen
Hetland, Thoer Hetland, Halfvor Dueland, Helje Bersvog, Cobendt!! (Colbendt)
Berge og udj Knud Sioevangens Sted,
Torgier Nedre Lunde.
Publiceret
alle Kongl: forordninger og høye Øfrighedz ordre og befahlinger, lige som paa
de forrige Tinger ere Publicerede.
Soldatt
Peder Johansen Landa hafver till dette Ting \ved/ Mundtlig \Kald og Varsell
{ladet}/ ladet indstefne Ole \Hansen/ Fadtland till Doms Lidelse eftter Loven
formedelst hand skall hafve skieldet Citanten for Een Tiuv og saa og der om indstefnt ham till at anhøre
vidnerne, Lars Larsen, og Johannes Andersen, begge Soldatter deris Edelige udsagn og forklaring, og at
betale Processens omckostninger.
Ole Hansen Fadtland møtte for Retten og
vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten Peder Johansen Landa møtte for
Retten og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhørres.
Soldatt
eller vidnet Lars Larsen og Johannes Andersen blef fremckaldet for
Retten hvor paa Edens forklaring af
Lovbogen for vidnerne blev oplæst, og formaenet, at vogte sig for MeenEed; Thj blev det Eene vidne udviset imedens at
det andet vidne
1737:
163b
aflagde
sin forklaring,
der eftter fremstod vidnet Lars Larsen, som
eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forklarede, at Tiisdagen eftter Michaelj tider 1736, var
vidnet tillige med vidnet Johannes Andersen, saa og Citanten, paa Mønstring paa
gaarden Sioe paa Halsnøen og da
Lieutenant Ehlj hafver Excerceret Soldatterne en Stund paa dagen om Middags
tider, gaf Lieutenanten Soldatterne forlof at gaa hiem till gaarden Sioe for at
Spiise eller faae sig Mad, og eftter at de har faaet sig Mad, Spurte Ole Hansen
Fadtland, Soldaten Peder Johansen Lande, hvad det var for Een hadt hand hafde
paa, og der nest Spurde hvor hand hafde faaet dend hatten, og der hos Sagde, du
skulle faae skam paa dig Peder, at du har taget hatten af skibet paa min hafn,
hvor til Peder Svarede Jeg har icke
Staaelet nogen hadt, da Ole Hansen Fadtland Sagde, joe du har Staalet hatten, hvilcket Peder Sagde,
det skall du bevise, da Sagde Ole Hansen Fadtland hand skulle bevise det, du
har Staaelet hatten, og du er en Tiuv og du skall blive en Tiuv, videre Sagde vidnet icke hafde at forklare.
det 2det vidne Johannes Andersen, eftter
aflagde Eed eftter Loven vandt og forklarede, at Tiisdagen eftter Michaelj
tider 1736, nogen tid som deris Lieutenant Ehlj, hafver Excerceret Soldatterne
som var forsamlet paa Gaarden Sioe, imod Middags tider, fick Soldatterne forlov
at gaae hiem i gaarden at Spiise, og som de haver faaet sig Mad var Ole Fadtland, vidnet, og Lars Larsen samt
Peder Johansen Lande med fleere \andre folck/ i Stuen hos Lænsmanden Johannes
Sioe, hørte vidnet Ole Fadtland Spurde Peder Johansen Lande, hvor hand haver
faaet dend hatten hand hafde, det dend hatten du Stael fra Skaatten som laag
paa hafnen Min, hvor till
1737:
164
Peder
Johansen enda indtet svarede, men de andre Soldattere Sagde, hand skulle tage
Prov eller Vidner paa ham, da sagde Peder Johansen hand hafde icke Staaelet nogen hadt, hvilcket
Ole Fadtland sagde skulle overbevise ham, med tilleg at Peder Johansen var en
Tiuf og hand skulle blifve en Tiuv;
videre hafde vidnerne icke at forklare, ej heller hafde Ole Faedtland,
meere disse vidner at tilspørge.
Ole Fadtland hafver till dette Ting \Contra/
ladet indstefne {Contra} Peder Johansen Lande, at anhøre de indstefnte vidner,
Ingebrigt Halfvorsen og Tørres Halfvorsen \Arnevigen/ deris forklaring om hvad som passerte imellem
Skaatten og Peder Johansen Lande, om en hadt.
Peder Johansen Lande vedstod at have faaet
lovlig Kald og warsell.
Widnerne Ingebrigt Halfvorsen og Tørres
Halfvorsen blev paaraabt men møtte icke, og blef svaret, at dend Eene af dennem
liger Syg og er Sengeliggende, og dend anden er til fiskeriet.
Ole Fadtland sagde at som widnerne nu icke
møder, begierede hand at maatte faae tid til neste Ting sine vidner at
indstefne
Eragtet.
Sagen
udsettes til Sommertinget førstckommende, til hvilcken tid Ole Hansen Fadtland
forelegges sine vidner at indstefne, og tillige at indstefne Peder Johansen
Lande, vidnernis udsagn at anhøre, da vidnerne skall blive eftter foregaaende
lovlig omgang afhørte
Knud
Frønsdahl haf: udj forrige indstefnte Sag atter til dette Ting ladet indstefne
Anna Espeland tillige med hindes Mand Johannes Espeland til Doms Lidelse;
Johannes
1737:
164b
Espeland
møtte for Retten og vedstod at hand og huustrue till dette Ting er lovlig
indstefnt.
Knud Frønsdall møtte for Retten og paastod
Dom udj Sagen.
Johannes Espeland paastod at maatte faa tid
til at indstefne Knud Frønsdals tienere, at giøre forklaring; {de}
Eragtet
Sagen
udsettes till Sommertinget førstckommende, til hvilcken tid hand \Johannes Espeland/ hafver sine paaberaabte vidner at indstefne.
Johannes
Espeland haver till dette ting ladet indstefne Halfvor Fafnebøe till dette Ting
for Slagsmaall, og der om indstefnt vidner Siur Biørnesen, og Christj Eegeland,
samt indstefnt Baard Eegeland, Knud Vieland og Eelias ibid: er indstefnt til Vedermæle udj Sagen.
Halfvor Fafnebøe møtte for Retten og vedstod
at have faaet lovlig Kald og Varsell
de indstefnte vidner møtte icke, og blev
forklaret at vidnerne ere boende i Ryefylche Fogderie.
Eragtet.
eftterdj
vidnerne er boende uden Laugdømmet, saa haver Citanten at indstefne vidne til
sit Verneting og Contraparten Halvor
Fafnebøe, vidnernis udsagn at anhøre.
Eftter at forestaaende Eragtning for Retten
var afsagt, kom Citanten Johannes Espeland og forkyndede at hans indstefnte
vidner Siur Biørnesen og Christj Eegeland møtte nu her for Retten, der
godvillig vill aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen, og der fore paastod de maatte
Eedfæstes og afhøres, og som Contraparten vedstod at have faaet lovlig Kald og
Varsel vidnernis udsagn at anhøre, Saa
blef vidnerne fremckaldet, og der paa
vidnet Siur Biørnesen eftter aflagde Eed
vandt og forklarede, eftter Kornskaaren afvigte Høst 1736 stod vidnet og Halfver
Fafnebøe og arbeidede og sloe, imidlertid kom Johannes Espeland og sagde til
Halfvor Fafnebøe at hand vill maele, og der for vill have vandet op, da sagde
Halfvor Fafnebøe i dag (faa)er du det
icke op men vell i Morgen, hvor (til)
Johannes Espeland svarede, Jeg giver
1737:
165
dig
diefvelen, Jeg tager vandet op og maeler, saa gick Johannes Espeland hen og tog
sluserne op, hvor eftter vidnet fornam Halfvor Fafnebøe blev wred og sagde hand
skulle slaae hilsen af ham, sprang saa hen till Johannes Espeland og førde ham
fra sig, saa hand falt till Jorden.
videre sagde vidnet icke hafde at forklare.
det andet vidne Christj Eegeland fremstod for
Retten og eftter at hun sin Eed eftter
Loven haver aflagt vandt og forklarede,
at afvigte Høst eftter Kornskaaren kom vidnet gaaende fra Eegeland og wille
gaae til gastgieveren, blev hun
vidnet seende at Johannes
Espeland gick paa dend Eene side af Elfven, og hørte Halfvor Fafnebøe
Sagde Jeg skall slaae hilsen af dig, og
der paa satte Liaaen i Marken, og blev seende at Halfvor Fafnebøe gick til
Elfven, {og} dend vey hen hvor Johannes Espeland gick, men vidnet saag icke at
Halvor slog Johannes Espeland, saa som vidnet gick sin wey lige frem og var
noget langt der fra.
Halfvor Fafnebøe tilstaar self at hand førte
Johannes Espeland fra sig, og sagde hand icke ved om hand faldt need till
Jorden eller ej
hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt Dømt og afsagt.
begge
vidnerne forklarer at have hørt at Halfvor Fafnebøe Satte Liaaen fra sig og
sagde hand ville slaae hilsen af Johannes Espeland, og det Eene vidne saag hand
skuffede eller førte ham fra sig saa at Johannes Espeland faldt till Jorden, og
self tilstaar Halfvor Fafnebøe hand førte Johannes Espeland fra sig, men siger
icke ved om hand falt till Jorden eller ej, saa det er \{nesten}/ formodning
hand {her} i denne handell icke er aldeles frj,
thj bliver Halfvor Fafnebøe for denne u-loflige behandling tilfunden at
betale til deris Mai:ts Cassa 2 Rdr: og
udj Processens omckostning 1 rdr: alt at
udrede 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
1737:
165b
Provsten Welærværdig Hr: Johan Koren paa Egne og
samtlige Tiende Participanternis vegne, hafver till dette Ting indstefnt,
samtlige opsidderne paa Indbioe, for Resterende Tiende aaret 1736, till Doms
Lidelse saa og till at betale processens
omckostninger, med videre som det udtagne Stefnemaall dat: ? Martij 1737
forklarer, saa Lydende.
Opsidderne, Knud, Ifver, Ole, Aamunds Encke,
og Peder Indbioe møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og
warsell.
Lænsmanden Niels Lunde Producerede Provsten
Hr: Johan Korens skrifttlige indleg dat: ? Martij 1737.
Opsidderne bad om dillation till
Sommertinget, og imidlertid wille de bede Hr: Johan Koren, saa vel som Hr:
Erland, ville efttergive dennem noget af Tienden, siden at dend u-Løckelige
Ildebrand er dennem ofvergaaen, hvor de mistede alle sine Eiendeler.
Eragtet.
Sagen
till Sommertinget udsettes og haver
opsidderne till dend tid udj mindelighed med Tiende Participanterne, Sagen at
afgiøre i hvilcken mangell, da Dom udj
Sagen bliver afsagt.
Publiceret
Provsten Hr: Johan Korens udstedde Skiøde paa Christ hoved Kirke i Etnes
Præstegield, med alle sine Pertinentier af ornamenter, Tiende, Jordegods, og
Leyeckiøer, liige eftter Kirkestoelens formelding, till de welagte Dannemænd
Halvor Svendsen Arnevig og Ole Hansen Fatland
som eftter forEening der for haver betalt 200 Rdr: dat: 22 Junij Ao: 1736.
Odelskats
Mandtalet for Etnes og Fieldbergs Skibreder blev oplæst for Retten og af dend
tilstede verende Almue ej modsagt, hvor fore det af Retten blev attesteret og
forseglet.
Mandtalet
over det øde gods udj Etnes og Fieldbergs Skibreder blev oplæst for Retten og
af ingen modsagt hvor fore det af Retten
blev forseiglet og attesteret.
Almuen
blev af Fogden tilspurt om {hand} nogen bøxler for det aar 1736 er falden udj
Etnes og Fieldbergs Skibbreder paa Halsnøe Closters godz, der til Almuen svarede Nej,
Ole
Torkelsen Indbioe og Iver Iversen ibid: er godtgiort Skatterne af deris
brug 18 Rdr: 10 1/12 s:, hvor fore de
haver ladet Passere sine qvitteringer og
samme dato af Retten attesteret.
Publiceret
Skifttebrefvet eftter Sl: Jørgen Olsen Nerem, og blev gaarden Store
(Ne)rem skyld: 2 Løber 18 Mrk: Smør paa Autionen!! tilslagen Jørgen Neumand for
86 Rdr: 4 Mrk: 8 s: (Lig)eledes gaarden
Nedre Nerem skyldende 1 Løb 18 Mrk:
Sm: paa Auctionen Cornelius (..)nse(n)
tilslagen for 8? Rdr: 2 Mrk: 10 s:
auctionsforret: dat: 19 og 20 Martij 1736.
1737:
166
Restandsen
paa dend 1te Termin blev lydelig for Retten oplæst saa vell for Fieldbergs som Etnes Skibreder,
og af dend tilstæde verende Almue icke modsagt, hvor fore dend af Retten blev
attesteret.
Restandsen
for Etnes og Fieldbergs Skibreder 1736 er lydelig for Retten bleven oplæst, og
af dend tilstede verende Almue icke modsagt men befandtes Rigtig at vere og blev af Retten attesteret.
Ao:
1737 d: 22 og 23 Martij blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa Gaarden Hummelvig med
Waags og Opdals Skibreders Almue
oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Guttorm Lunde, Lars Walde, Sæbiørn
Ferrevog, Halfvor Grepne, Knud Bruntvedt, Taarmoe ibid: Taarben Lande, og Anders Hofdenæs, med fleere
Almue af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye Øfrighedz ordre og befahlinger ligesom paa de
forrige Tinge.
Publiceret
Hans Vindsiantzen Hiartnæsses udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Smør og ½
huud udj gaarden Gripne udj Opdals Skibrede beliggende till Johannes Johansen som der af bøxelen eftter Loven haver
betalt dat: 6 Octobr: 1736.
Publiceret
Hans Hiartnesses udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Smør ½ huud udj gaarden Gripne udj Opdals Skibrede
beliggende till Joen Aamundsen dat: 6 Octobr: 1736.
Publiceret
Lieutenant Ulrick Bagers udstedde bøxelseddell paa ½ pund Smør udj Rønnebachen
till Lars Larsen, udj Opdals Skibrede beliggende dat: 7 Martij 1737.
Publiceret
Lieutenent Bager, og Sr: Bendt Olrichs udstedde Skiøde og Mageskifttebrev, hvor
udj Bendt Olrich paa sin Myndtling Petreche Møllers vegne Mageskiftter til
Lieutenent Bager, samt Michel Møller Selger til Lieutenent Bager hver sin andel
udj de 2de gaarder Rønnebachen og Store Sætre i Opdals Skibrede beliggende tilsamen for dend Summa 68 Rdr: Bendt Olrich paa sin Myndtlings Vegne og for
hindes Petreche Møllers andel faaet til Vederlag og Mageskifttet
Gaarden Bache i Waags Skibbrede, hvis skyld er Ej benefnt, og Michel Pettersøn
Møller for sin andell i disse 2de Gaarder er fornøyet med Rede Penge dat: 2 Novembr: 1736.
Publiceret
Johan Albert Laucherings udgifne obligation Stoer 100 Rdr: til Madame Osia de
Fine, hvilcken er dat: 9 Martij 1734 og
af ham betalt, hvor fore Madame Osia de Fine haver paa Obligationen Eegenhendig
qvitteret saa vell for Capitalen som de forfaldne Renter d: 9 Martij 1736, hvor
fore obl: til udslettelse i Pandtebogen er i Retten anvist.
1737:
166b
Publiceret
Johan Albert Laucherings udstedde Obligation Stoer 100 Rdr: som Madame Catharine Osia de Fines
haver laant og forstract hannem med, hvor imod hand setter hinde till
underpant 2de gaarder nemlig Græsdalen
skylder 1 ½ Vog fisk saa og
Fagerbachen med underliggende Lax wog
skylder 1 ½ Vog fiskes Landskyld, begge med bøxell og herlighed udj
Waags Skibrede beliggende dat: 10
Decembr: 1736.
Publiceret
Johannes Maansen SøerEides udstedde Skiøde paa 1 Løb 9 Mrk:r Smør udj Gaarden
Søreide udj Opdals Skibrede beliggende
till sin Søn Maans Johansen som
der for hafver betalt 54 Rdr: dat: 22
Martij 1737.
Publiceret
Ole Taarbiørnsen Houckefer, Jacob Christophersen og Ole Andersen Gierstadz
udgifne Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Smør udj gaarden Færrevog udj Opdals Skibrede
beliggende till deris Svoger Hans
Taarbiørnsen som der for haver betalt
dem 40 Rdr: 3 Mrk: dat: 22 Martij 1737.
Opsidderne
paa Dahlen No: 45 er af Fogden godtgiort Skatterne for 1736 af
deris brug 1 Løb 18 Mrk: Sm: 1 huud og 1 giedskind tilsamen 8 Rdr: 40 13/24 s: hvor fore Lænsmanden paa opsiddernis
vegne Christen Hansen Møcklestad haver qvitteret, hvilcket opsidder: blev af
Retten forseglet.
Opsidderne
paa Drange No: 55 er godtgiordt Skatterne af deris afbrendte
gaardebrug skyldende 1 Løb Smør 1 huud
tilsamen 5 rdr: 93 5/12 s: hvor
fore Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad paa opsiddernis vegne haver
qvitteret, hvilcket af Retten blev forseglet og attesteret.
Gaarden
Næsse ½ Løb Smør er d: 4 April 1736 af Fogden bortbøxlet till
Hans Christophersen, som der af til Deris Mai:t haver betalt bøxelen med 5 Rdr: udj Opdals Skibrede beliggende, hvilcket af
Retten blev attesteret,
Lige saa 18 Mrk: Smør ¼ huud som har veret ødeliggende Halsnøe Closters Godz udj Waags Skibrede beliggende er d: 12 Febrj: 1736 [bortbøxlet] til
Johannes Pedersen, imod de aarlige Rettigheders svarelse, uden bøxels
Erleggelse
Gaarden
Schomsnes udj Landskyld ½ Løb Smør ½ huud
Halsnøe Closters godz udj Waags
Skibrede beliggende, haver aaret 1736 aldeles ligget øde under fæefod, saa der
af ingen afgiftt haver veret at beckomme, hvilcket af Retten blev attesteret.
Odelskats
Mandtallet blev lydelig for Retten oplæst og af dend tilstede verende Almue ej
modsagt, hvilcket af Retten blev forseiglet
1737:
167
Skatterne
for aftaget paa Gaarden Nedre Waage
Halsnøe Closters gods udj Opdals
Skibrede som er 1 pd: 6 Mrk: Smør, er
opsidderne [godtgiort] for 1736
Skatterne som beløber 3 Rdr: 2
s: imod deris qvittering som af Retten blev attesteret.
Publiceret
Hr: Lars Heybergs udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Løb Smør udj Gaarden Thoe,
Præsteboels gods, udj Opdals Skibrede beliggende till Lars Wærmedahl som der af bøxelen eftter Loven haver
betalt dat: 21 Martij 1737.
Odelskats
Mandtalet for Waags Skibrede blev lydelig for Retten oplæst og af dend
tilstedeverende Almue tilstaaet Rigtig at vere, hvilcket af Retten blev taget
under forsegling.
Anna
Ørjensdatter, som er svag till sin hilsen, fremckom for Retten og declarerede
og sagde, at eftterdj hun er svag og icke kand fortiene sit brød, saa hafver
hun nu i henseende till sin alder og Svaghed begifvet sig till sin broder Ole
Ørjesen Holleckim, som hun wille forblifve hos sin lifves tid og hos hannem niude sin underholdning med Mad
og dricke og fornødne Klæder, indtill hindes dødedag, hvor imod hun declarerede
og sagde at ofvergifve till dito sin Broder Ole Holleckim, alle sine faae og
fattige Eiendeeler som hun er arfvelig tilfalden udj Løsøre og Jordegodz,
hvilcke Midler er bestaaende udj Løsøre 14 Rdr: 5 s: og udj Gaarden Mewatne 11 Mrk:r Sm: hvilcket hun till ham overgifver paa
fornefnte maade, at hun skall hos hannem nyde lifves ophold og en Sømmelig
begrafvelse som hand skall lade beckoste, imod at hand for sin beckostning
skall nyde hindes fattige Eiendeler till Vederlaug, uden at nogen af hindes
øfrige Arfvinger, der af endten noget maa prætendere eller arfve \eftter hindes
død/ eftterdj her icke nu nogen af de
øfrige Arfvinger her inden Retten, eftter hindes tilbud har anmeldet sig, Paa
ovenskrefne Conditioner hinde at wille antage till at føde og underholde
\hinde/ saa lenge hun lefver, hvilcket
hindes frivillige Samtyckte tilbud, hun begierede maatte i Protocollen indføres
og hinde der paa Rettens attest meddeles, som blev bevilget.
1737:
167b
Restandsen
for Opdals og Waags Skibreder blev for Retten oplæst og af dend tilstedeverende
Almue tilstaaet Rigtig at vere for 1736, hvilcken af Retten blev taget under
forsegling.
Ligesaa
blev Restandsen paa dend 1te Termin 1737 for Retten oplæst og af dend tilstede
verende Almue icke modsagt, hvilcken af Retten blev forseglet og attesteret.
Ao:
1737 dend 26 og 27 Martij blev holden almindelig Waar Skatte og Sageting paa Gaarden Haavig for Ous
og Strandvigs Skibreders Almue, Oververende udj Retten Kongelig Mai:ts Foeget
Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemblig Haldor Haavig, Joen Haavig, Eellend Opsahll,
Niels Haaland, Niels Biøndahl, Johannes Dalland, Hans Engelsen Giøen og Ole
Olsen Noervig med fleere Almue af begge
Skibreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye Øfrighedz ordre, som paa de forrige Tinge.
Publiceret
Einer Ellingsen Wold og hans huustrue Margrete Ellingsdatter Ech, deris med hin
anden oprettede Gafve brev eftter Loven, hvor udj dend først afdøde, bebrefver
dend eftterlefvende, naar Skyld og Gield er betalt, sin halfve hoved Lod dat: 23 Martij 1737.
Odelskats
Mandtallet for Ous og Strandvigs Skibreder blev for Retten oplæst og af dend
tilstædeverende Almue icke modsagt, men befandtes Rigtig at vere hvilcket blev taget under forsegling af
Retten.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Ole Steensen Selsvold udj Strandvigs Skibrede
beliggende, SelfEieris Gods og er dat:
d: 27 og 28 Septembr: 1736, hvor udj Encken er udlagt helftten 14 ¼ Mrk:r Smør med bøxel udj Selswold for 28
Rdr: 3 Mrk: hvor imod de 2de Sønner er
udlagt begge 12 Mrk:r Smør udj Selswold for 24 Rdr: og de 3de døttre tilsamen udlagt 9 Mrk:r
Smør for 18 Rdr:
Publiceret
eller oplæst for Almuen af Strandvigs Skibrede om paa Halsnøe Closters gods er
falden nogen bøxell for afvigte aar 1736,
hvor till Almuen Svarede, at ingen bøxeler for avigte aar 1736 er falden
paa Halsnøe Closters Gods, hvilcket af Retten blev attesteret og taget under
forsegling.
1737:
168
Restandsen
for Ous og Strandvigs Skibreder for 1736 blev lydelig for Retten oplæst, og af
dend tilstedeverende Almue tilstaaet Rigtig at vere, hvor fore dend og blev
taget under Rettens forsegling.
Termins
Restandsen paa den 1te Termin 1737 blev for Retten oplæst, for Almuen, som
tillstod dendz Rigtighed, hvor fore dend blev af Retten forseglet.
Ao:
1737 d: 29 og 30 Martij blev holden Almindelig Waar Skatte og Sage Ting paa Gaarden Øfre Waage
for Qvindherretz og Strandebarns Skibbreders Almue, Ofververende udj Retten
Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg
med eftterskrefne Laugrettes Mend
Nemlig Niels Taarbiørnsen yttre
Ohnna!! (Ohma), Isack Stephensen Hombn!!, Hans Brynildsen Indre Ohma, Samson
Johansen Storefaasse, Knud Torgiersen Brue, Ole Pedersen Brue, Jacob Nielsen
Røen, og Lars Indresen Engedahlen, med begge Lænsmændene og fleere Almue af
begge Skibbreder, som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye Øfrighedz ordres og befahlinger, lige som paa
forrige Tinge.
Publiceret
Skifttebrefvet eftter Sl: Aagaatha Larsdatter d!! paa gaarden Houge udj Strandebarms
Skibrede beliggende, hvor udj Enckemanden er udlagt det heele Jordebrug som er 3 Spand Smør, hver Mark Smør wurderet
for 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: tilsamen 67 Rdr:
3 Mrk: dat: 17 Octobr: 1736.
Publiceret
Ole Hansen Eegckeland paa sin huustrue, og sine Myndtlinger Guroe
Steffensdatter og Taarbiør Stephensdatters Vegne, samt Niels Knudsen Næs, paa
sin Myndtling Baarnj Stephensdatters Vegne, saa og Isack Torkelsen Leersten paa
sin Myndtling Johanna Stephensdatters Vegne, samt Ingiell Torkelsen Uglehuus
paa sin Myndtling Britha Stephensdatters Vegne, hvilcke tilsammen Selger 2 pd:
18 Mrk: Smør udj gaarden Hombn med bøxell og herlighed till Isack Stephensen som haver betalt for hver Mark Smør 1 Rdr: 3
Mrk: tilsammen 99 Rdr: dat: 31 Octobr: 1736.
1737:
168b
Publiceret
Engel Hansen Eegeland og Jan Torgildsen Eides udstedde bøxelseddel paa ½ Løb
Smør udj Store Faasse til Hr: Lieutenant Heyerdal, som der af bøxelen har
betalt dat: 31 Octobr: 1736.
Publiceret
Siur Zackariesen Øyes udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Smør udj gaarden
Øye i Strandebarms Skibrede beliggende
till Lars Joensen som der af
bøxelen eftter Loven haver betalt dat:
31 Octobr: 1736.
Publiceret
Johannes Thormoesen Tvedtes udstedde Skiøde paa 6 Mrk: Smør udj gaarden Store Faasse
till Encken Eelisabeth Sl: Hans
Holdhuusis eftterlefverske, som der for haver betalt 5 Rdr: dat: 5 Novembr: 1736.
Publiceret
Samson Nielsen, med sin huustrues Vilje og Samtycke, samt Anders Jensen
Aarsand, paa sin Myndtling Magdela Nielsdatters Vegne, samt Ifver Taarbiørnsen
Backe, paa sin Myndtling Ingebor Nielsdatters Vegne, saa og Godtskalck Heinesen
Øfrehuus paa sin huustrue Herboer Nielsdatters Vegne \deris udstedde Skiøde hvor udj de/ Selger og Skiøder 1 Løb Smør med
bøxell og herlighed udj gaarden Neerhuus udj Strandebarms Skibrede beliggende,
till Samson Axelsen som der for haver
betalt 72 Rdr: dog paa de Conditioner at
hand skall gifve Samson Nielsen Neerhuus og huustrue, udj vilckor og lefve
Midler aarlig 2de Tønder hafre Korn og
føde 2de Kiøer om Vindteren og ickun 1 Koe om Sommeren samt 2de gieder og 2de Soufver som hand aarlig skall vere pligtig at føde og
Erlegge indtill Samson Nielsen og huustrue begge ved døden er afgangen, i
hvilcken tid og indtill de ved døden afgaaer skall de hafve sin boepæell og
tilhold paa Gaarden Neerhuus dat: Øfre
Waage dend 12 Martij Ao: 1736.
Publiceret
Joen Torkelsen Møcklevolds udstedde Skiøde paa 1 pd: 11 1/8 Mrk: Smør udj
gaarden BreEbne udj Strandebrams Skibrede beliggende, till Troen Samsonsøn, som
der for haver betalt 35 Rdr: 12 s: dat:
31 Decembr: 1735.
Publiceret
Tørres Echs beskickckelse till Povell Samsonsen Kierland, Samson Povelsen
Kierland,
1737:
169
Christian
Powelsen Landa, Hans Povelsen Kierland, Giert Gitlesen Kierrevig og Lars Andersen
Corporal og er dat: 19 Novembr:
1735. og forkyndt paa gaarden Kierland
for Samson Paalsen, d: 17 Decembr: nest eftter
og for de øfrige d: 3 Decembr: 1736.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Magdalena Knudsdatter Schaale,
for begangne Leyermaall med Soldatt under Hr: Capitain Mouritzens
Compagnie Nafnlig Johannes Olsen till Doms Lidelse eftter Loven, som og indstefnt Christen Knudsen Schaale
eller Volden, som hindes formynder till
Vedermæele udj Sagen;
Stefnevidnerne Samson Løffald og Lars
Edlendsen Store Omvigen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt
Magdalena Knudsdatter og hindes Broder till dette Ting med 4re Ugers Kald og
Varsell.
Magdalena Knudsdatter Schaale blev paaraabt
tilige med hindes Broder Christen Knudsen eftter Loven, men ingen af dennem
møtte, ej heller nogen paa deris vegne till Sagen at svare.
Fogden paastod Lavdag for den indstefnte till
næste Ting.
Thj blev Eragtet.
Magdalena
Knudsdatter tillige med hindes formynder Christen Knudsen forelegges till neste
Ting at møde og Svare till Sagen.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Herboer Gundersdatter for
begangne Leyermaall med Æctegiftt Mand Johannes Feedt, till Doms Lidelse eftter
Loven.
Faderen Gunder Arnesen møtte paa sin datter
Herboer Gundersdatters vegne og tilstod at hans datter till dette Ting haver
faaet lovlig 4re Ugers Varsell {till} og
sagde at hun tiente hos (Johannes) Feedt, udj hvilcken tid hand hinde haver
(besvangret)
Fogden Heyberg var Dom paastaaende
(thj) saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt o(g afsagt)
Eftterdj
faderen Gunder Arnesen tilstaar (at datteren) er besvangret af Johannes Feedt,
(saa tilfindes) Herbor Gundersdatter at betale sine (Leyermaals) bøder eftter
Lovens pag: 965 art: 1: m(ed 6 Rdr: under) adferd eftter Loven.
1737:
169b
Lænsmanden
Hans Hansen Waage fremckom for Retten og anviste en woxen Biørnehuud, som Peder
Giere af Strandebarms Skibbrede haver skudt i afvigte Høst 1736, hvor fore
Fogden betalte till Lænsmanden 2 Rdr:
Publiceret
Lars Galtungs udstedde bøxelseddell paa 2 Løber 1 pd: 6 Mrk: Smør udj Thorsnes
i Strandebarms Skibbrede beliggende till
Paal Andersøn, som der af bøxelen eftter Loven haver betalt dat: 11 Janvarij 1737.
Tørres
Eeg hafver ved skrifttlig Stefning, under sin antagne Procurator Cramers haand
indstefnt Lænsmanden for Qvindherretz Skibbrede
Søfren Richertsen Møchlebust till
dette Ting at anhøre vidner angaaende Kierlands indløsning, till et Tingsvidnes
Erholdelse, med videre som Stefningen udviser, hvilcken læst blev og er dateret d: 30 Janvarij Ao: 1737 saa Lydende.
Søfren Richertsøn Møchlebust møtte for Retten
og Sagde at denne Stefning er ham icke lovlig forkyndt og paastod hand at widnerne icke maatte
antages till forklaring, forinden at hand vorder lovlig kaldet og warslet
eftter Loven.
hvor paa Stefnevidnerne Aslack Møcklebust og
Brynild Nielsen Schaarpen blev paaraabt
som fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at have denne
Stefning forckyndt i Søfren Rickertsen Møcklebustes huus {for} \udj/ hans 2de
Sønner og Koenes paahør og hand var icke
Self hiemme, for mere end 14 dager siden,
lige saa dito Stefning for (vidne)rne forkyndt med Vngefehr 3de Ugers
(varsell).
(Tørres Jen)sen Eeg møtte for Retten og
paastod (at de ind)stefnte vidner maatte Eedfæstes (og afhøre)s.
thj blev Eragtet.
Som
Kaldz (Mendene e)rklærer at Lænsmanden Søfren Møckle(bust ick)un haver til
dette Ting faaet (14 dagers v)arsell
eller nogle faae dager der (over?/under?, i) hvilcken henseende, siden
1737:
170
Lænsmanden
Søfren Rickertsen Møcklebust er udj et andet, og uden Ting Lafvet boende Saa kand de indstefnte vidner imod hans
Protestation icke denne sinde till Edelig forklaring antages, forinden Citanten
indretter Stefnemaalets forkyndelse eftter Lovens 1 Bogs 4 Capit: 8 art:
Restandsen
for Strandebarms og Qvindherrets Skibbreder for 1736 blef for Retten
oplæst som beløber 32 rdr: 5 s: hvilcken icke af Almuen blev modsagt men
tilstaaet Rigtig at vere, og i dend henseende blev dend taget under Rettens
forsegling.
Fogden
tilspurte Lænsmanden og Almuen af Qvindherretz Skibbrede om nogen første bøxell
paa Halsnøe Closters godz 1736, hvor til
de svarede Nej. hvor om Fogden
Tingsvidne blev meddelt.
Odelskats
Mandtallet for Strandebarms og Qvindherretz Skibbreders Almue blef for Retten
oplæst og af dend tilstedeverende Almue ej modsagt, hvilcket blev taget under
Rettens forsegling.
der
eftter fremckom Tørres Eeg for Retten og begierede {det} det i Rettelagde
Stefnemaall som var dat: 30 Janvarij 1737 af Retten tillbage, hvilcket og paa
forlangende blev ham till lefveret, hvilcket Laugrettet er vidne till.
Restandsen
for Strandebaerms og Qvindherrets Skibreder paa dend 1te Termin for 1737 blev
lydelig for Retten oplæst og af dend tilstedeverende Almue ej modsagt Men
tilstaaet Rigtig at vere hvor fore dend
af Retten blev taget under forsegling.
Ao:
1737 d: 8 og 9de Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sage Ting paa Gaarden Fiddie for
Etnes og Fieldbergs Skibreders Almue, Oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget
Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Lars Grønstad, Aslach
Grindem, Anders Steine, Torgier Dynjebacken, Ole Jørgensen Thesdahl, Joen
Faasse, Jens Tæsdahl, og udj Lars Lundes sted Erich Zachariesen Silde, med
fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
1737:
170b
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Forordning angaaende forbud paa fremmet Smaat Saltz
Indførsell udj Dannemarch dat: 29 Martij
1737.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Forordning anlangende hvorledes dend Norske Lovs
5te Bogs 2 Capt: 63 art: eftterdags skall forstaaes dat: 31 Maij 1737.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Reglement om Sørge dragten, og hvad slags Klæder
der til skall bæres, dat: 3 Maij 1737.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Placat angaaende dend af Sl: og høyloflig
Ihueckommelse ved Placat 1728 d: 1
Decembr: at alle som tilforn formedelst
Branden har maattet udfløtte fra Kiøbenhafn, nu der igien kand finde behøvende
huus Rum og Leyhed!! (Leylighed), er det deris Mai:ts Vilje at
Consumptions Familie og folckeskats
frihed fra dette indeverende aars begyndelse
aldelis for dennem skall vere ophævet med videre etc: dat: 27 Maij 1737.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Forordning hvorledes med de fra Dantzig, Kønigsberg
og de der omckring liggende hafne Dat:
13 Maij 1737.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Reschript til høy Velbaarne Hr: Admiralen angaaende
dend grasserende Sygdom i Konigsberg og de deromckringliggende hafner dat: 13 Maij 1737.
Publiceret
høy Welbaarne Hr: Admiralens ordre om Eege Lig Kister icke at maa bruges, under
de eftter Forordningen af d: 30 Novembr: 1717 dicterede Mulct dat: 17 April 1737.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Bestalning til Cancellie Raad Bager at vere
Laugmand over Bergens Stiftt og er dat:
22 Febrj: 1732.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Ole Haagensen Bierchenes Eide udj Wache 10 Mrk: Sm: som er udlagt i huuse aaboden dat: d: 3 Junij 1737.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Ole Ols: Steensland
som Eiede udj Gaarden Søre Berje 9 Mrk: Sm: som Sønnen Ole Olsen arvelig er tilfalden
eftter Skiftte brev dat: 5 og 5 Junij 1737.
Publiceret
Johannes Sioes udstedde Skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Smør udj Gaarden Lille
Gierevig udj Fieldbergs Skibbrede till
Johannes (.…)gesen som der for haver
betalt 90 Rdr: dat: 19 Martij 1736.
Fallentin
Noreim fremckom for Retten eller paa
hans Vegne Vegne!! Aamund Colbentzhoug
og opbød Myndtlingen Eelj Gudmundsdatters Arfvelod udj Løsøre 89 Rdr: 1
½ s: med Rente 9 Rdr: tilsam/m/en 98 Rdr: 1 ½ s: om nogen wille dennem antage mod sicker
underpandt og Rendters svarelse, og som ingen anmeldte sig dennem paa Rente at
ville antage, saa blev dito Penge af mig forseiglet, og Aamund Colbendzhoug
tilbage leveret.
1737:
171
Niels
Thoersen Røen fremckom for Retten og opbød sin Myndtling Pofvell Ericksens Sl:
Fader og Sl: Moder arfv 11 Rdr: 4 Mrk: 2 s:
om nogen ville {at} antage dennem mod Renters svarelse, og som ingen
anmeldte sig, saa blev Pengerne af Sorenskrifveren forseiglet og formynderen
Niels Røen igien leveret.
Publiceret
Encken Magdela Sl: Tollef Skieldals
eftterlefverske Niels Løevigen, Erick
NoerEim, Alval Siurs: Hamre og Aasmund Huuse
Selger og Skiøder 2 pd: Smør udj Bierchenes til Siur Olsen som der for har betalt 40 Rdr: dat: 5 Martij 1737.
Knud
Frøndsdahl af Fieldbergs Skibbrede hafver atter udj forrige indstefnte Sag,
indstefnt Johannes Espelandz huustrue at lide Dom, eftter de vidners forklaring
som paa Høstetinget ere afhørte.
Contraparten Johannes Espeland med huustrue
møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, og Sagde ellers
at hafve till dette Ting \Contra/ indstefnt Knud Frønsdahl at anhøre
beskickelse Mendene Eelias Wieland og Halfvor Fafnebøe, deris ædelig udsagn og
forklaring, hvad Knud Frønsdahl da hand
kom til eller i Johannes Espelandz huus, Sagde till Johannes Espeland og
huustrue, afvigte Høst, og Eskede Anna Espelandz svar og tilstaaelse, om de ord
hun skulle have talt till Knud Frønsdals tienere;
Knud Frønsdahll møtte for Retten og vedstod
at have faaet lovlig Kald og Varsell, at anhøre vidnernis udsagn.
Johannes Espeland paastod at de indstefnte
vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Widnet Halfvor Fafnebøe paa tilspørgelse af
Johannes Espeland, under forrige Eedz afleggelse, hvad ord Knud Frønsdal
taelede till Anna Espeland, hvor paa vidnet svarede og forklarede at hand hørte
at Knud Frønsdall sagde til Anna Espeland, jae
naar du kommer for Børn og u-mage, saa taeler du saa meget at der kommer
icke mere paa, hvilcket hand forklarede saa i Sandhed at vere, og ej ved icke
heller kand Erindre sig mere at vere Passeret, {hv} end hand nu og forhen haver
paa afvigte Høsteting forklaret.
det andet vidne Eelias Vieland forklarede
hand icke Erindrer mere at vere Passeret, end hand paa afvigte Høsteting under
hans Eed forklaret er, hvor om de begge
endnu ydermere Erbød sig at aflegge Nye Eed
om maatte forlanges.
1737:
171b
Contraparten Johannes Espeland paastod at de
indstefnte vidner maa aflegge sin Eed at de forbemelte tid og Sted 4 Uger for afvigte Høsteting, icke hørte at
Knud Frønsdahl talede till Anna Espeland, noget u-Anstændigt, i nogen maade,
imedens de vare oververende i Stuen og hørte, at de taelede med hin anden. hvor paa forbenefnte beskickelse Mænd
aflagde sin Eed eftter Loven, at de forbenefnte tid icke hørte at Knud
Frønsdahl, tilltaelede Anna Espeland et u-finlig ord.
hvor eftter Citanten var Dom udj Sagen
paastaaende.
og blev da saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
Fire
Uger for afvigte Høsteting 1736 tager Knud Frønsdahl beskickelse Mendene Eelias
Wieland og Halfvor Fafnebøe med sig, og tilspørger Anna Espeland, om hun ville
tilstaae de ord hun har talt om Citanten for hans Tienere, hvor paa hun Svarer,
at hun indtet om ham har talt, Men Sagde at Citanten har lagt ondt i hindes
Mand mod hinde og at Citanten har nu saa
lenge tygget paa hindes følje, at hand har dend nu i sig, hvor om beskickckelse
Mendene haver deris Eedelige forklaring aflagt, som acten udviiser. hvor imod Johannes Espeland till dette Ting
haver indstefnt{e} dito beskickelse vidner {till det} at bære vidne om hvad
u-anstændige ord Knud Frønsdahl maatte samme tid have talt til Contrapartens huustrue,
hvor paa de under Sahlighedz Eed haver forklaret og vundet at forben:te tid og
sted hørte de icke at Knud Frønsdal tilsagde Anna Espeland et u-fiinlig ord,
som hinde kunde vere til fornermelse.
da eftter Saadan Sagens beskaffenhed, tilfindes Anna Espeland for sine
u-beviislige beskyldninger og u-beqvems (ord) imod Citanten at bøde till deris
Mai:ts 4 Rdr: (og) dis uden bør hindes
u-bevislige beskyldninger imod Citanten, samt imod Lænsmanden Niels Lunde vere
død og magtesløs og ey at komme den/n/em \til/ mindste forckleinelse paa Gode
Nafn og Røgte saa og tilfindes Anna
Espeland at betale udj Processens omckostning til Citanten med 2 Rdr: alt forskrefne at ud Reede under Namb og
Vurdering udj hindes Boe 15 dager eftter denne Doms lovlig forkyndelse.
1737:
172
Publiceret
Ole Nielsen Strømøens udstede Skiøde paa hans odels Redt till Siovangen skyldende ½ Løb Smør og 1 giedskind, till sin
halfsødsters Mand Knud Nielsen Sioevangen, paa dend maade at Ole Nielsens fader
Niels Olsen Sioevangen skall beboe sin brugende part till sin dødedag dat: 30 April 1737.
Johannes
Killesvig haver till dette Ting ladet indstefne Svend og Eelias Vacke for de
haver nedslaget hans Skifttes Gaer, og hugget i hans Skoug.
Svend og Eelias Vacka møtte for Retten og
vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Citanten Sagde at hand havde ved Lænsmand og
Mænd ladet besigtige skougehugsten, som og at gieres garen er nedslagen, og der
paa begierede og paastod Dom.
thj blev Eragtet.
Citanten
beviiser icke at hannem ved dend af Contraparterne \øvede/ skoughugst, er
tilføyet nogen skade, eller afgang, ej heller om det er hans Markegrændser hvor
om tvistes at vere hugget, till med er dette en Sag som beroer paa siun og
grandskning, og icke i dend henseende af denne Sags Samenheng kand ordelis, Men
saa fremt Citanten befinder sig beføyet dette sit søgemaall videre at paa
ancke, saa henvises hand at in Caminere Sagen, till aaestæden, hvor eftter
skall kiendes og dømmes, lov forsvarlig.
Johannes
Tesdahl hafver atter til dette Ting ladet indstefne Robbert WasEnden till Doms
Lidelse, og indstefnt Robbertes huustrue at aflegge sit viednisbyrd udj Sagen,
saa og indstefnt Rubbert WasEnden till dette Ting at anhøre hindes udsagn;
Rubbert VasEnden og hans huustrue blev
paaraabt, og møtte Manden men icke
Koenen i henseende til hindes alderdom
og Svaghed, hun icke kand gaae till tinge.
Rubbert VasEnden møtte og vedstod at hand og
hans huustrue er lovlig Stefnt, men hans huustrue er gammell og Svag og icke
kand gaae till Tinge.
Citanten
1737:
173b!! (172b)
Johannes
Tæsdahl Sagde hand icke er god for at Stefne lengere paa Sagen, og ellers
Eragtede u-nødig at lade føre hindes vidne, men paastod Dom eftter de vidners
udsagne som allerreede ført er,
hvor fore udj Sagen saaledes for Retten blev Kiendt Dømt og afsagt.
Citanten
Johannes Tesdahl tillige med vidnet Ole Tæsdahl, i fastens tider 1736 og Spurde Rubbert VasEnden om hand ville
tilstaae de Ord hand haver Sagt, hvor hand svarede icke kand holde for ørene, {at} hand joe hafver
hørt Sladder og vask, Hans Skiedzvold
forklarer at forleden Vindter 1735 gick med Rubbert till Kirken og spurdte om
vidnet var talsmand for Pofvell Hougen, og sagde kunde hand icke finde nogen anden end disse
Hallelandz horer, hvor om vidnerne Ole Tæsdall og Hans Skiedz Vold haver aflagt
hver for sig sin Eedelig forklaring, da
som her icke bevises at {Citanten} Rubbert VasEnden haver nafngifvet Citanten
for noget u-anstændigt, saa blifver Rubbert VasEnden, for Citantens tiltale
frifunden, og bør icke dette u-bevislige bøigde Røgte komme Citanten till
mindste Nackdel eller forkleinelse i nogen maade, men vere død og
magtesløs, og Processens omckostninger
paa begge sider ophæfves.
Welærværdig
Hr: Pastor Althand hafver till dette Ting ladet indstefne Johannes Tæsdahl,
fordj hand nest afvigte 3die Pindse dag
da hand gick till Skriftte, eftter at Præsten haver skrifttet ham, gick
fra Skrifttestoelen uden absolution eller Præstens haandz paaleggelse hvor om Præsten haver indstefnt vidner Niels
Ryg og Aamund Silde, og Johannes Tæsdahl at paahøre vidnernis udsagn
1737:
173
disangaaende,
alleene till et Tingsvidnis Erholdelse.
Johannes Tæsdahl møtte for Retten og vedstod
at vere Stefnt til dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell.
Eftter meere mellemtale blev Præsten og
Johannes Tæsdahl forEenet, og bad Præsten om forladelse, hvor med denne Sag er
forEenet og sluttet.
Johannes
Støele hafver 4de dag Pindsetider slaget 5 Ulfunger i hiell, hvilcke 5 Ulfunger
felder hand ved Søfren Colbendtsen loed anviise for Retten, hvor fore Fogden
betalte 3 Mrk: for støcket som er in
allis 2 rdr: 3 Mrk:
Restandsen
for Etnes Skibbrede Leenetz godz blev for Retten oplæst og ej af dend tilstede
verende Almue modsagt som beløber 486
Rdr: 5 Mrk: 7 s: Restandsen paa
Halsnøe Closter godz 92 rdr: 1 Mrk: 14 s:
Lige saa blev Restandsen for Fieldbergs Skibbrede oplæst, og ej af dend
tilstæde verende Almue modsagt, som beløber paa Leenetz Godz 367 Rdr: 1 Mrk: 13
s: og paa Halsnøe Closter godz 152
Rdr: 5 Mrk: 8 s: Restandsen for 1736
for Etnes Skibrede blev oplæst og af ingen modsagt, Ligesaa Restandsen for Fieldbergs Skibrede
for 1736 blev for Retten oplæst og der
eftter med de øfrige Restandser taget under Rettens forseigling.
Ao:
1737 d: 29 og 30 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa Gaarden Øfre Waage for
Strandebarms og Qvindherretz Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl:
Mai:ts Foget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig,
Isack Stephensen Hombn, Hans Rasmusen Brue, Niels Taarbiørnsen Ohma, Hans
Brynildsen ibid: Knud Torgiersen Brue,
Samson Johansen Store Faasse, Lars Indresen Engedahlen og Jacob Nielsen
Røen med fleere Almue af begge Skibreder
som Tinget Søgte.
Publiceret
Deris Kongl: Mai:ts Allernaadigste Forordninger, og høye øfrighedz ordres og
Foranstaltninger, som paa forrige ting er anført.
1737:
172b!! (173b)
Publiceret
Hr: Ole Gierdrum, som beskicket formynder for Ole Broese, hans Arfvemidlers
opbydelse, at ville samme Capital, til Vedkommende som Penge maatte have nødig
paa Rendte at beckomme ville hand samme
udlaaene, imod Sufficent Pandt og Rendters svarelse dat: 27 Julij 1737.
Publiceret
Provsten Hr: Wilhelm Frimands udstede Skiøde paa ½ Løb Smør udj gaarden Phile
med bøxell, udj Nedre Rørvigen ½ Løb
Smør ½ huud med bøxell udj gaarden Bache ½ Løb Smør og udj Store Omvigen ¼ Løb Smør 4 ½ Mrk: Sm: med bøxell til sin Svoger Mathias Dahl som der for haver betalt 155 Rdr: 12
Skilling dat: 27 Junij 1737.
Publiceret
Elisabet Pedersdatter Holdhuusses udstedde Skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Smør udj
Store Linge udj Strandebarms Skibrede beliggende till sin Søn Jaen Hansen som der for haver betalt 115 Rdr: dat: 10 Maij 1737.
Publiceret
Rasmus Hansen Store Linge, og Jan Hansen Holdhuuses til hin anden udstedde
Mageskifttebrev, saa at Rasmus Hansen Mageskiftter 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: udj
Holdhuus til Jan Hansen og betalt ham
Penge 17 Rdr: 5 Mrk: 5 s: hvor imod Jan
Hansen Mageskiftter 1 Løb 2 pund Sm: udj Store Linge till Rasmus Hansen, som
for odels Retten tillige haver beckommet 48 Rdr: dat: 18 Maij 1737.
Publiceret, Pofvell Andersen, Selger og Skiøder 10 ½ Mrk:
Sm: udj Gaarden Hafneraas, Gitle
Knudsen Oustefiord selger og Skiøder 6 4/5 Mrk: Sm: till Od Ericksen som der for har betalt 43 Rdr: 1 Mrk: 8
s: og som hand self med sin huustrue er
Eiende ½ Løb 4/5 Mrk: Sm: saa er hand nu
udj alt Eiende 2 pd: 6 Mrk: Sm: med bøxell og herlighed udj gaarden
Hafneraas dat: 12 Martij 1737.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Svercke Torchelsen, hvor Jordegodset udj Røsaas 4 Mrk: Sm: er udlagt paa Isack
Torkelsen og 4 ¼ Mrk: Sm: paa Engell
Torkelsen 2 5/8 Mrk: Sm: udj gaarden
Refne dat: 6 Junij 1737.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Siur Zackariesen Øye, hvor Joen Joensen Giere tilfalt
udj arv 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Øye,
og Peder Johansen arvede 1 pd: 1 ½ Mrk: Sm: udj Gaarden Mit Børseim dat: 29 Maij 1737.
Publiceret
Skifttebrevet eftter dend Sl: Qvinde Barbroe Larsdatter Røsseland, hvor
Enckemanden Johannes Bertelsen er tilfalden udj Gaarden Røsseland 2 pd: 22 1/8
Mrk: Sm: og Sønnen Hermand er udj
Gaarden Røsseland
1737:
174
Arfvelig
tilfalden 2 pd: 21 Mrk: Sm: samt Martha
Johansdatter tilfalden 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj Rødsteen og Britha Johansdatter tilfalden 1 pd: 3
Mrk: Sm: udj Rødsteen for 13 rdr: 3 Mrk:
dat: 3 og 4 Julij 1737.
Hemming
Gabrielsen Sundevigen fremckom for Retten og lyesede Paa Eegne og sine Børns
Vegne sin Odels og Pengemangels Lysnings Redt till 2 pd: 6 Mrk: Smør udj
Gaarden Netland, som hand siger er hans Sande odell som hand sagde til sig og sine børn at ville
indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.
Publiceret
Laugmand Knagenhielms udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Sm: og 1 huud udj Gaarden
Schaale i Qvindherretz Skibbrede beliggende
til Christen Knudsen dat: 6 Maij
1733.
Publiceret
Justitz Raad Knagenhielms udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Sm: 1 huud udj Gaarden Schaale till Godtschalck
Tørresen som bøxelen eftter Loven haver
betalt dat: 6 Octobr: 1736.
Publiceret
Justitz Raad Knagenhielms udstedde bøxelseddel paa 1 ½ Løb Sm: 1 ½ huud udj Gaarden Schaale till Petter
Pettersen, som bøxelen eftter Loven haver betalt dat: 15 Sept: 1736.
Publiceret
Justitz Raad Knagenhielms udstedde bøxelsedel paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: og 1 ¼ huud
udj Gaarden Schaale till Joen Ericksen
dat: 11 Octobr: 1734.
Publiceret
Justitz Raad Knagenhielms udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Sm: 1 huud udj Schaale till Salomon
Christophersen dat: 6 Octobr: 1736.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Godtschalck Tørresen Schaale,
till Doms Lidelse for fortiilig Sammenleye med sin huustrue;
Godtschalck Tørresen møtte for Retten og
vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell,
Fogden Heyberg i Rettelagde Provsten Hr:
Wilhelm Frimandz attest som melder at
Godtschalck Tørresen Schaale blev fæst 1te Pindse dag 1736 Copuleret d: 17 Junij 1736 og hans Barn døbt d: 19 Septembr: 1736. hvor eftter Fogden var paastaaende Dom over
dend indstefnte eftter Loven.
Godtschalck Tørresen Schaale møtte for Retten
og Sagde hand hafver betalt sine æcteskabs bøder till sin Jorddraats Fuldmægtig
1737:
174b
og
der fore paastod for bøderne at blive frifunden,
Fogden Replicerede, hand icke haver givet
Godtskalck Tørresen[s] Jorddraats Fuldmægtig nogen ordre at oppeberge hans
bøder, og ellers var Dom paastaaende.
Thj blev saaledes Kiendt
Dømt og afsagt.
Endskiøndt
Godtschalch Tørresen eftter Sigende haver betalt æcteskabs bøderne till sin
Jorddraats Fuldmægtig, da er det noget som hannem icke dennesinde kand befrie
hannem at svare, men her med tilfindes at betale sine æcteskabs bøder eftter
Lovens pag: 965 art: 1. med 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: till Fogden Heyberg, under Namb
og Excecution udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse, og i det øfrige haver Godtschalch Tørresen,
de af ham forhen betalte Penge, hos Vedkommende at indsøge, saa fremt hand det
nødig Eragtet.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet Indstefne Christen Knudsen Volden till Doms
Lidelse for fortiilig sammenleye med sin huustrue.
Christen Knudsen blev paaraabt men mødte
icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Giert Hansen Naeterstad og
Johannes Olsen ibid: hiemlede ved Eed eftter Loven at have Christen Knudsen
till dette Ting indstefnt med 5 Ugers Kald og Varsell.
Fogden Heyberg Producerede Provstens attest som melder at Christen Knudsen blev fæst d:
26 Decembr: 1734. Copuleret d: 6 Janvarij 1735
og hans barn døbt d: 27 Julij 1735.
hvor eftter Fogden Heyberg for dend indstefnte var Lavdag paastaaende.
Eragtet.
Siden
Christen Knudsen till dette Ting haver faaet lovlig Kald og Varsell saa forelegges hannem till neste Ting at møde
og svare till Sagen.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Mallene Knudsdatter Volden for
begangne Leyermaall med Soldat Johannes Olsen Hielmeland, som iligemaade til
Veder-
1737:
175
mæele
er indstefnt \tillige med hindes
formynder Christen Knudsen/ till at lide
Dom till sine Leyermaals bøders betalling.
Mallene Knudsdatter blev paaraabt men møtte
icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Giert Hansen Naeterstad og
Johannes Olsen ibid: \hiemlede ved Eed eftter Loven at/ have{r} till dette Ting
indstefnt Malene Knudsdatter, Johannes Hielmeland og hindes Broder Christen
Knudsen Volden med 5 Ugers Kald og Varsell.
Fogden Heyberg war Dom over dend indstefnte
paastaaende.
Thj blev Saaledes Kiendt
Dømt og Afsagt.
Som
Mallene Knudsdatter 2de gange lovlig haver veret Sigtet og Saggifvet for hindes
begangne Leyermaall og Barne Aufling og
End nu icke møder, Saa kand med Sagen icke fleere udsettelser tilstedes Men Mallene Knudsdatter for sit begangne Leyermaall
med Soldatt Johannes Hielmeland, tillfindes eftter Lovens pag: 965 art: 1 at
betale sine Leyermaals bøder med 6 Rdr:
som Broderen Christen Knudsen Skaale tilfindes at ud Reede af hindes
Arfvelod eller Arfvemidler under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms
lovlige forkyndelse
Thoer
Stufveland {fr} hafver skudt en Biørn for 4re Uger siden udj Qvindherrets
Skibbrede, hvis feld eller Biørnehuud hand her for Retten lod anviise ved Giert
Naeterstad, hvor fore Fogden betalte ham 2 Rdr: for Retten.
Tørres
Jensen Eeg hafver ved skrifttlig Stefning till dette Ting ladet indstefne
Lænsmanden Søfren Rickertsen Møcklebust at anhøre Een deell vidner, angaaende
en Odels prætention Citanten paa sine børns vegne formerer paa Gaarden
Kierland som Læns-
1737:
175b
manden
Søfren Rickertsen er Eiende, alleene till et Tingsvidnis Erholdelse, som dito
udtagne Stefnemaall dat: 25 Junij 1737 vidløfttigere forcklarer, og er saaledes
Lydende.
Stefnevidnerne Biørne Olsen Døsseland og Knud
Samsonsøn Døsseland af Qvindherretz Skibbrede, hiemlede ved Eed eftter Lofven
at hafve denne Stefning forkyndt for alle de Persohner udj Stefningen ere Mentionerede
og {Stefnte} Nefnte for deris {b} og Eenhver deris boepæell till dette Ting med
5 ugers warsell.
Tørres Jensen Eeg møtte for Retten og
pastod!! (paastod) at de indstefnte beskickckelse vidner maatte Eedfæstes og
afhørris
Lænsmanden Søfren Rickertsen Møcklebust møtte
for Retten og Sagde hand icke var hiemme da hand blef Stefnt; hvor paa Stefnevidnerne for Retten
forklarede, at dagen som de forkyndte denne Stefning for Lænsmanden Søfren Møcklebustes
boepæll talte de med Sønnen eller Lænsmandens Søn, som Sagde at hans
fader var icke hiemme men i brøllup paa en gaard kaldes Steenslet, ½ fiering
veis fra Lænsmandens Boepæell.
af de øfrige indstefnte møtte Giert
Kierrevigen og Lars Nedre Vaage; de
øfrige indstefnte møtte icke.
Hvor eftter Edens forklaring af Lovbogen for
Retten blev oplæst for beskickelses vidnerne og formaenet at vogte sig for
MeenEed.
Hvor paa beskickckelse Mendene \Abel Helvigen
og Peder Larsen Kierland/ under aflagde Eed eftter Loven forklarede, at dend
beskickelse som Stefningen ommelder, oplæste de for gamle Pofvell Samsonsen
Kierland og huustrue og tilspurde om de
ville paataele odels Retten till Kierland, hvor til de svarede Ney, men sagde
at hand haver tilladet sin Søn at taele der paa, og lige saa gaf ham penge at
hand skulle lyese sin Pengemangell, men Pofvel Samsonsøn skref ej under
beskickelsen, ej heller Samson Pofvelsen, og i dend henseende haver
beskickckelse Mendene tegnet Samson Pofvelsens svar paa beskickelsen eftter
1737:
176
dendz
udviis, og ellers forklarede
beskickckelse Mendene at dend gamle Pofvell Samsonsøn Sagde hand tviflede for
at Sønnen Samson Pofvelsøn kunde indløese, dend, hvor fore hand \lod/ Sønnen
lyese sin odels og Pengemangels Lyesnings Redt, paa det at om Samson Pofvelsen
icke kunde indløese gaarden, at dend Lyesning kunde da komme de øfrige odels
berettigede till hielp.
Ellers Sagde Tørres Eeg hand holdte u-nødig
at lade dend ommelte beskickckelse udj {dette} \denne/ Tingsvidne \Act/
indrage.
hvor eftter beskickelse Mende!! (Mendene)
iligemaade forklarede at Hans Pofvelse!! (Pofvelsen) paa tilspørgelse
svarede Gud give hand var god for at
beholde det hand haver og giver gierne
sin odels Redt, om hand haver endten meget eller lidet der udj, till Tørres
Eeg, saa og sagde at Christian Pofvelsen Svarede paa tilspørgelse, Gud gifve
hand var god for at Stræfve for dend Gaard hand haver, og dend Redt som hand
haver til gaarden, ofvergifver hand gierne till Tørres Eeg som er 1 Løb 2 pd: 12 Mrk: Smør i Kierland.
Tørres Eeg tilspurde beskickelse Menden om de
ere icke vitterlige at Pofvell Samsonsøn Kierland, og Else Samsdatter!!
(Samsonsdatter), ere kiødelige Sødskende, hvor till de svarede joe, at de ere
kiødelige Sødskende og at Else
Samsonsdatter er kiødelig Moder till Tørres Eegs Sl: huustrue Anna
Andersdatter, som haver eftterladet sig 4 Børn, Nafnlig Else, Sirj, Johanna og
Karj Tørresdøttre. Tørres Eeg Sagde ej
at have meere at tilspørge beskickelse vidnerne, end nu allerrede forklaret er,
og der nest var paastaaende, at om {som} \hvad/ nu for Retten er Passeret
er maatte hannem et lovskickcket
Tingsvidne meddeelis som blev bevilget.
1737:
176b
Restandsen
for Strandebarms Skibbrede paa 1te og 2den Termin blev lydelig for Retten
oplæst og beløber 179 Rdr: 3 Mrk: 11
s: samt Restandsen for Qvindherretz
Skibbrede som og lydelig for Retten blev
oplæst og beløber 312 Rdr: 1 s: hvilcke begge
siden de befandtes Rigtige blev
taget under Rettens forseigling.
Ao:
1737 d: 1 og 2 Augustij blef holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa Gaarden Haavigen for
Strandvig og Ous Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts
Foeget Sr: Andreas Heybergs Fuldmægtig Mons:r Jens Weinwich, med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemblig, Ole Skiøersand,
Lars ibid: Johannes Refne, Haldoer
Haavigen, Johannes Dallan, Ole Joensen Foor, og Joen Haaevigen og Hans
Oustestad, med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres {fra} lige som paa forrige
Tinge.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Bestalnings Bref, for Cancellie Raad Johan Bager at
ver!! (vere) Laugmand over Bergens Stiftt dat: 22 Febrj: 1732.
Publiceret
Hr: Ole Gierdrums opbydelse, Nemblig hans Myndtling Ole Broeses Arfve
Capital om nogen ville have dem paa
Rendte mod 5 proCto: dat: 27 Julij 1737.
Publiceret
Peder Hansen Tysses udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Smør og ½ huud udj gaarden
Hoop till Gidtle Olsen som der af
bøxelen med 7 rdr: 3 Mrk: har betalt
dat: 22 Maij 1737.
Publiceret
Jacob Hansen Giøens Skiøde og Transport paa hans forældres aaesæde Rædt [i]
gaarden Giøen udj Strandvigs Skibbrede beliggende till sin Broder Engel Hansen som for aaesæde Retten har betalt ham 50
Rdr: og dat: 8 April 1737.
Publiceret
Elisabeth Holdhuuses udstedde Skiøde paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Holdhuus
udj Strandvigs Skibbrede beliggende til
sin Søn Rasmus Hansen som der for haver
betalt 54 Rdr: og er dat: ?? Maij 1737.
1737:
177
Publiceret
Encke Marta Christophersdatter afgangne
Peder Joensen Berges eftterlefverske, Eefven Nielsen Leqven, Peder Nielsen
Lunde og Lars Joensen Rottingen (Røttingen)
deris udstedde Skiøde paa 18 Mrk: Smør udj Gaarden Søre Strønnen udj Ous
Skibbrede beliggende till Peder Olsen Brems som der for haver betalt 27 Rdr: dat: 9 Novembr: 1736.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Britha Olsdatter Refne i Strandvigs Skibbrede, og er
gaarden Refne skyldende 1 Løb 1 pd: 21 Mrk: Smør, hvor udj Enckemanden Ole
Pedersen er udlagt 24 Rdr: 4 Mrk: 1 s:
og Resten i gaarden er er!! udlagt till Creditorer og Arfvinger dat: 26 og 27 Martij 1737.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Joen Olsen Høyseter og Anna
Andersdatter Øfsta, som ere kiødelige Sødskende børn, begge af Ous Præstegield
og Skibbreede, som med hin anden haver begaaet Leyermaall og auflet barn
tilsamen till Doms Lidelse eftter Lofven.
Joen Olsen Høyseter og Anna Andersdatter
møtte begge Persohnlig for Retten, og wedstod at hafve faaet lovlig Kald og
warsell.
Joen Olsen Høyseter paa tilspørgelse tilstod
at vere fader till det barn som Anna Andersdatter hafver auflet for 5 uger
siden, iligemaade tilstod hand at hans
fader Ole Hougnesen, er kiødelig Broder till Pigen Anna Andersdatters
Moder Nafnlig Gurj Hougnesdatter.
Pigen Anna Andersdatter tilstod iligemaade at
hun hafver auflet barn med fornefnte Persohn Joen Olsen Høysæter som er hindes kiødelig Sødskende barn, og kom
i Barselseng med en Søn for Vngefehr 5 uger siden, hvilcken {eftter} 3de uger
eftter fødselen bortdøde.
begge disse Persohner forklarede ej at vere
mindste formue Eiende, uden de Klæder de gaaer og Staaer udj, hvilcket den
1737:
177b
Samtlige
Almue, bevidnede, at det saaledes i Sandhed forholder sig at de indtet er
Eiende.
Mons:r Wenwich paastod at disse 2de Unge
Persohner Joen Olsen Høysæter som er 17 aar gammell og Qvinde Mennisket Anna Andersdatter
Øfsta 19 aar gammell der eftter Eegen tilstaaelse og eftter
Almuens Vidnis byrd ere kiødelige Sødskende børn, at de for deris begangne
Leyermaall og barne Aufling bør straffes eftter Lofvens Pag: 971 art: 13de:
Thj blev Saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
Joen
Olsen Høysæter og Anna Andersdatter Øfsta, der eftter Eegen tilstaaelse ere
kiødelige Sødskende børn og haver med hin anden begaaet Leyermaall og barne
Aufling, i henseende till saadan \deris/
begangne blodskams forargelse, Tilfindes Joen Olsen Høysæter at henreise till
Schrofvens fiskevær udj Saltens Fogderie udj Nordlandz Ambt, der udj 3de aar at
forblifve; Saa og tilfindes qvinde
Mennisket Anna Andersdatter Øfstae, at forblifve udj 3de aar paa fiskeleyen udj
Hitterens fiskevær og Præstegield i Stoere Foesens Fogderie i Trundhiems
Ambt. i ligemaade tilfindes Joen Olsen
Høysæter at bøde eftter yderste formue 4 Rdr:
Saa og qvinde Mennisket Anna Andersdatter tilfindes eftter yderste
formue at bøde 2 Rdr: hvilcket \alt/
forskrefne de begge tilfindes at eftterkomme {eftter} og udrede eftter Lovens 6
Bogs 13 Capt: 13de art: under Namb og
Excecution eftter Loven 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Engell Engelsen øfre Boelstad,
hafver til dette Ting ladet indstefne sin Broder Giedtle Engelsen Boelstad for
øfvede Slagsmaall imod Citanten, saa og at paahøre vidnet Tienistepigen Marj Christiansdatter og der eftter at lide Dom eftter Loven.
Giedtle Engelsen øfre Boelstad blev paaraabt
men møtte icke, lige saa Marj Chri-
1737:
178
stiansdatter,
men ingen af dennem møtte hvor paa
Stefnevidnerne Joen Torgildsen Eide og Hans Knudsen Nerhofde hiemlede ved Eed
eftter Loven, at have Gitle øfre Boelstad till dette Ting indstefnt med meere
end 14 dagers Varsel.
Engell Engelsen øfre Boelstad paastod Lavdag
till neste Ting for dend indstefnte.
Eragtet.
eftterdj
Gitle Engelsen øfre Boelstad, er lovlig Stefnt
saa forelegges hand til neste ting at møde og svare til Sagen, till samme tid \og sted/ forelegges vidnet
Marj Christiansdatter at møde og aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen. Pag: 276.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Martha Haldorsdatter for begangne
Leyermaall med Soldatt under obriste Lieutenent Segelkees Compagnie, Samson
Engelsen Brathuus, som og er Stefnt till Vedermæele udj Sagen, og som disse 2de
indstefnte Persohner er udj 2det og 3die Leed beslægtiget, saa er
qvindemennisket indstefnt till Doms Lidelse eftter Loven.
Soldatt Samson Engelsen Brathuus, tillige med
qvinde Mennisket Martha Haldorsdatter, møtte for Retten og vedstod at have
faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.
Soldatt Samson Engelsen Sagde hand kand icke
fragaae hand joe har haftt legemlig omgiengelse med hinde, men hand ved icke om
hand er hindis Barnefader, siden hun endnu icke er gaaet i Barselseng; og
forklarede at hand er i 3die Led til hinde, og hun qvinde Mennisket i Andet Leed till hannem beslægtiget Saa at Samson Engelsens Moder Moder Marithe
Torkelsdatter var kiødelig Sødster til dette qvinde Menniskes Martha
Haldoersdatters Fader Haldoer Torkelsen, saa at disse 2de Persohner Soldatt Samson Engelsen Brathuus og Martha
Haldors-
1737:
178b
datter,
der med hin anden haver begaaet Leyermaall, ere udj 2det og 3die Liige Leed,
hin anden beslægtigede.
Qvinde Mennisket Martha Haldoersdatter møtte
for Retten og tilstod at vere frugtsommelig
og at Soldatt Samson Engelsen er hindes Rette Barnefader, og vendter sig
i Barselseng om Michaelj tider førstckommende, som og tilstod at vere til
hannem udj 2det og 3die Leed beslægtiget, som forhen forklaret er; forklarede ellers at hun hafver udstaaet
Kirkens dischiplin.
Fogdens Fuldmægtig Mons:r Wenwich var Dom udj
Sagen paastaaende.
Eragtet.
Eftterdj
Soldatt Samson Engelsen beraaber sig paa hand ej kand vide om hand er
Barnefader till Martha Haldorsdatters Barn som hun gaar frugtsommelig og
vendter sig i Barselseng med till Michaelj tider førstckommende, Saa Eragtes
Sagen i dend henseende udsadt till Høstetinget førstckommende, da Dom udj Sagen
skall blive afsagt.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Britha Haagensdatter Bouge, for
begangne Leyermaall med Soldatt Elling Ellingsen Hatletvet, som og till Vedermæle
er indstefnt, og at hun skall lide Dom eftter Loven.
Stefnevidnerne Haldoer Haaevig og Johannes
Refne hiemlede ved Eed eftter Loven at have Britha Haagensdatter Bouge og
Soldat Elling Ellingsen indstefnt till dette Ting med meere end 14 dagers Kald
og Varsell,
Britha Haagensdatter og Soldatt Elling
Ellingsen blev paaraabt men møtte
1737:
179
icke ej heller nogen paa deris Vegne till Sagen at
Svare.
Eragtet.
Britha
Haagensdatter som er bevist at vere
loflig Stefnt, forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen,
iligemaade forelegges Soldatt Elling Ellingsen til samme tid og sted at møde
till wermæele!! (wedermæele) udj Sagen.
Taarbiørn
Riisa hafver till dette Ting ladet indstefne Pofvell Kiilen, for hand skall
have Mærket en Koe, som Citanten er tilhørende, og var paa Leye hos Citantens
Moder Sirj Larsdatter boende paa
huusmandz Pladset under Hilleren 5 uger
for Juell 1736, saa og indstefnt at paahøre Vidner Peder Rænnisvigen, Anna
Endrisdatter, Anders Kiilen og hans Qvinde Ragna Brynildzdatter, {dis} deris
udsagn og Edelig forklaring angaaende dend foromrørte Koes Merkning med
videre og der eftter at lide Dom eftter
Loven, som og at Erstatte Sagens forvoldende omckostning.
Pofvell Kiilen blev paaraabt eftter Loven men
møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Jaen Torgildsen Eide og Hans
Knudsen Nerhofde hiemlede ved Eed eftter Lofven at have Pofvell Kiilen
indstefnt som og at paahøre de
indstefnte vidners udsagn, till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Taarbiørn Riisa møtte for Retten og paastod
at de indstefnte vidner, saa mange som møder, maatte Eedfæstes og afhøres.
hvor da ingen fleere af de indstefnte vidner
møtte end Peder Rænnes Vigen, og eftter at hand forud blef formaenet at vogte
sig for MeenEed, og Edens forklaring for hannem af Lovbogen blev oplæst, eftter
aflagde Eed vandt og forklarede, at afvig-
1737:
179b
vigte!!
høst 5 uger \for/ Juell 1736, var Pofvell Kiilen hos Encken Sirj
Larsdatter boende paa huusmandz Pladset
Hilleren, da Encken icke, men hindes datter Anna Indresdatter var hiemme, da
Pofvell Kiilen Raabte vidnet til sig at ville taele med vidnet, og da vidnet
kom der hen, bad hand vidnet gaae hen og tage en af Kiørne, som hand sagde at
ville merke paa Kirkens vegne, hvor till vidnet svarede Nej og ville icke tage
Koen, gick saa Pofvell Kiilen self hen
paa Marken og tog Koen, og bad vidnet ville holde Koen {og} hand skulle self svare der till, og som
vidnet holdt Koen i det ene Horn, da Merkede Pofvell Kiilen Koen og skaer begge
ørene af Koen; Eellers førend hand Merkede Koen talte Pofvell Kiilen till datteren og sagde
hand ville hafve sin Grundeleye for huusmandz Pladset som hindes Moder bruger,
hvor paa datteren lefverede ham Rettigheden 4 Mrk: hvor af hand tog 1 Mrk: af, som hand sagde
skulle vere for brød og wiin for Moderen og datteren, og som datteren wille icke
tilstaae ham desse 16 s: kastede hand
Pengerne fra sig i Marken, da gick hand der eftter hen og Merkede Koen som
forhen forklaret er, og ellers blev ham Sagt at Koen var icke Encken, men
hindes Søn Taarbiørn Riisa tilhørende.
Videre Sagde vidnet icke hafve at forklare.
de øfrige vidner blev paaraabt men møtte
icke;
Thj blev Eragtet.
Pofvell
Kiilen forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen, Till samme tid
og Sted foreleggges!! widnerne, Anna Endresdatter, Anders Kiilen, og Ragna
Brynildsdatter at møde og aflegge sit widnisbyrd.
Publiceret
Hans Holmes udstedde bøxelseddell paa 22 ½ Mrk: Sm: udj Gaarden Nedre Bouge udj
Ous Skibrede beliggende til Niels
Peder!! (Pedersen) som bøxelen haver
bet: dat: 1 Aug: 1737.
1737:
180
Engell
Engelsen Boelstad haver ladet Stefne sin Broder Torgils Engelsen Brathuus, At
betale 3 Rdr: som Citanten hannem laant haver, hvor om hand vill afvarte Dom
tillige med Sagens forvoldende omckostning.
Torgils Engelsen Brathuus blev paaraabt
eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at
Svare.
Stefnevidnerne Joen (Jaen) Torgilsen Eide og
Hans Knudsen Neerhofde hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve indstefnt Torgils
Engelsen Brathuus till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Engell Engelsen Boelstad møtte for Retten og
sagde at hand for 6 â 7 aar siden haver laant sin Broder Torgils Engelsen
Boelstad disse paastefnte 3 Rdr: som
hand nu veigrer icke i Mindelighed ville betale, hvor fore Citanten sagde at
vere nødsaget at indstefne ham till Doms Lidelse som og at Erstatte Sagens forvoldende
omckostninger, og ellers var Dom udj Sagen paastaaende.
Eragtet.
Som
det er bevislig giort at Torgils Engelsen till dette ting haver faaet lovlig
Kald og Varsell, Saa forelegges hannem till neste ting, eftter foregaaende
lovlig indvarsling, at møde og Svare till Sagen.
Lænsmanden
Hans Engelsen Giøen haver till dette Ting ladet indstefne sin Naboe Hans
Torgilsen Giøen ved skrifttning!! till dette Ting, som og at paahøre vidnerne
Morten Larsen med fleere som dend
skrifttlige Stefning videre forklarer
hvilcken læst blev og er dat: 15 Julij 1737 saa Lydende.
Endnu haver Lænsmanden \mundtlig/ indstefnt
Hans Torgilsen Giøen denne Sag
betreffende at anhøre eftter Skrefne
vidners Edelige forklaring saa som, Morten
Larsen, Pofvell Larsen Giønenæsset, Anna Andersdatter, Johannes Hougervold, og
Ole Mathiesen Indre Røe, deris vidnisbyrd om dend fæedriftte Vey som Hans
Torgilsen
1737:
180b
drifver med meere denne Sag betreffende, som vidnerne
kand blive tilspurt om;
Hans Torgilsen Giøen møtte for Retten og
tilstod at dend skrifttlige Stefning er hannem lovlig forkyndt, iligemaade
tilstod hand at vere lovlig indstefnt till at paahøre de indstefnte vidners
udsagn.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøen tilspurte sin
Naboe Hans Torgilsen Giøen, hvor for hand icke udj Mindelighed vilde betale ham
de af hannem tilstaaende udj omckostning 4 Rdr:
som Høstetinget 1735 d: 9 og 10
Novembr: blev tilstaaet,
Hans Torgilsen Giøen her till svarede, at saa
fremt hand haver beckommet dend paaberaabte Contract, skulle hand gierne de 4
Rdr: have betalt Men som hand icke haver
faaet Contracten har hand
omckostningerne heller icke kundet betale.
Lænsmanden her imod declarerede hvem hand
haver begieret Contracten af, saa og at nafn gifve hans paaraabte vidner, og om
hand haver betalt Pengerne til Stemplet Papir, og Rettens gebyr, og naar det ey
af hannem kand bevises, ville hand paastaae at nyde de udj Contracten ham af
Hans \Torgilsen/ Giøen tilstaaende 4 Rdr:, hvor om hand wille paastaae Rettens
Eragtning, saa vell om denne som fleere Poster hand i denne Sag agter at
fremføre.
Lænsmanden tilspurte Hans Torgilsen Giøen Af
hvad aarsage hand icke holdte sig dend Contract 1735 eftterretlig. hvor
till Hans Torgilsen Giøen svarede at dend dag som Lænsmanden dref sine
Creatuurer om Pindse tider Studse Kleiven, var Elfven saa Stor hand icke kunde
drifve sine Creatuurer Botne Veyen, for Elfven var for stoer og dyb at Creatuurerne
icke kunde komme over Elfven, og som Lænsmanden icke oppebiede de 8te dager som
Contracten indeholder, saa maatte hand drifve sine Creatuurer Studse
1737:
181
Kleiven
dend samme dag Lænsmanden lod drifve sine Creatuurer till Sæeteren af Kickckedahlen.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøen tilspurte Hans
Torgilsen Giøen, af hvad aarsage hand icke haver holdet sig dend Contract
eftterretlig 1729 d: 4 Aug: Hans Torgilsen Giøen svarede at hand haver
holdet Contracten saa lenge Lænsmanden holdte sig dend eftterretlig, og som
Lænsmanden Self først brød Contracten dat: 4 Aug: 1729 med at lade {g. beidte}
sine {C} Smaeler beite udj Hans!! (hans) Sæetermarch saa blev hand Hans Torgilsen foraarsaget {at}
der eftter at giøre lige saa, om hand ellers skulle kunde beholde sin Sæeter
March i fred eftter Contracten, det hand trøster sig till med vidners førelse
paa Aaesteden at afbeviise, og i dend henseende ville hand formeene at siden
Lænsmanden icke eftter Contracten oprettet 1735 haver forbiet og Tøfvet de der
udj forelagde 8 lægerdager, till Elfven kunde blive saa liden at Creatuurerne
kunde wae der over, {og} hvor om alt Hans Torgelsen Giøen Reserverede sig at
føre vidner till Aaesteden, at Lænsmanden self har brudt begge
Contracterne dend første dat: 4 Aug:
1729 som og dend seeniste dat: 9 og 10
Novembr: 1735, hvor fore hand formeente at disse Contracter ej for denne Redt
nu kand ordeles, forinden Retten ved siun og grandskning paa Aaestæden kand
Erfahre Sagens beskaffenhed, hvor hen hand og paastaar Sagen til paackiendelse
maa blive henviset.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøen proponerede
(at) hand icke kunde indvillige Hans Torgilsens forlangende, med at lade Sagen
(Indstefne?)
1737:
181b
paa
Aaestæden, men i Lofvens krafttigste maader Protesterede der imod med paastand at Hans Torgilsen Giøen bliver
tildømt at holde sig Contracterne eftterretlig, for efttertiden som er hoved Posten Stefnemaalet Sigter till
med videre, eftter det i Indlegget paastaaende, som hand Refererer sig till i almindelighed,
og paastod uden lengere opsettelse Dom, Mens
om Dommeren imod forhaabning skulle biefalde Hans Torgilsens paastand declarerede hand at hvad omckostninger der
paa maatte anvendes, blifver for hans Eegen Regning, eftterdj hand hand!! ingen
part der i \fant/ for sig;
Hvor paa Hans Engelsen Giøen indlefverede sit
skrifttlige indleg dat: 1 Augustij 1737
saa Lydende. der paa Producerede
Lænsmanden dend imellem ham og hans Contrapart sluttede Contract dat: 4 Aug:
1729 som læst blev og lyder
saaledes. Lige saa Producerede Hans
Engelsen Giøen, dend imellem ham og Contraparten sluttede forEenings werch dat:
9 og 10 Novembr: 1735 saa meldende Endnu Producered Lænsmanden sit giorde forbud
denne Sag betreffende, af Fogden Heyberg Authoriceret dat: 29 Julij 1737.
Lænsmanden paastod at hans indstefnte vidner
maatte Eedfæstes og afhøres. Hvor paa
vidnerne saa mange som var tilstede blev fremckaldet for Retten da Eedens forklaring af Lovbogen blev oplæst
og formanet at vogte sig for MeenEed,
og fremstod
vidnet Pofvell Larsen Giønenæsset som eftter aflagde Eed vandt og forklarede
Men som vidnet skulle afhørres Protesterede
Hans Torgilsen Giøen og Sagde hand icke var indstefnt at paahøre de Mundtlig
indstefnte vidners udsagn, hvor paa
Stefne vidnerne Joen (Jaen) Eide og Hans Knudsen Nerhofde, hiemlede ved Eed
eftter Loven (at h)ave indstefnt Hans Torgilsen Giøen at an(høre de) foranførte
vidners udsagn, men (…….)te og nefnte icke for Hans Torgilsen (Giøen at)
vidnerne skulle bære vidne
1737:
182
det
de icke ordene eller Materien Eegentlig ord for ord kand Erindre, Men de blev
af Lænsmanden lefveret en Sæddell paa Stefnevidnerne hvor de ere anførte, og
{der} ligesom dend Sæddell indeholder, haver de i Hans Torgildsens huus oplæst
for mere end 14 dager siden, {dend de læst} og saaledes indstefnt Hans
Torgilsen Giøen at paahøre widnernis udsagn, hvilcken Sæddell blev i Rettelagt
og er af denne indhold. Hans Torgildsen
bliver Stefnt af Lænsmanden med skrifttlig Stefning, Endnu Stefnis till vidner Morten Larsen, Anna
Andersdatter, Pofvell Larsen Giønenæsset, for at giøre forcklaring, hvorledes
og hvad Vej Hans Torgilsen har ladet kiørt og Redet fra og til sine huuser, om
Vaaren og Sommeren; Endnu Stefnis
Johannes Hougervold og Ole Mathiesen Indre Røe, at giøre forklaring hvad
tilstand de forefandt Elfven udj, da de dend var begiert at besigtige; Lænsmanden lader Stefne Morten Larsen for at
giøre forklaring om Hans Torgilsen sin fæedriftt og øcke Ridning for og eftter
Kaarsmisse der eftter forcklarede
Stefnevidnerne, at da de disse Sedler for Hans Torgilsen Giøen haver oplæst,
Stefnte de ham forommelte vidners udsagn
at anhøre.
Eragtet.
Eftterdj
Stefnevidnerne haver afhiemlet Stefnemaalet paa forommelte maade, Mundtlig for
Hans Torgildsen Giøen at have forkyndet, Saa eragter {Ste} Retten Stefnemaalet
for lovlig, og i saa maade bør de indstefnte vidner sin Sandhedz vidne at
forklare.
der paa blev widnet Pofvell Larsen
Giøenenæsset fremckaldet som eftter
aflagde Eed eftter Loven forklarede, at om foraaret imidlertid \Hans Torgilsens/ Creatuurer{ne
er} gaaer og beiter i hiemmesæteren da
drifves de hiem om afttene og i Sæter
Marken om Morgenen over Lænsmandens bøe
og Eng paa en 16 Stenger lang, indtill gl: Kaars Misse tider at de fører deris
Crea-
1737:
182b
tuurer
till Kickckedahlen, hvilcken fæedriftte vey kaldes Træsle Veyen, og lige
saaledes Rider Hans Torgilsen sine øcker fra foraaret og heele Sommeren
igiennem, Træsle weyen, saa som de Stedse beiter udj hiemme Sæter Marken, eller
udj Hans Torgilsens hiemmemarch, og Sommetider Rider hand øckerne Store Leedet,
lige som folckene kand finde øckerne gaaende i Marken eller beitet, enten langt
Noer da de Rider Træsle Veyen, og naar
de finder øckerne gaaende Søer i Marken
Rider de igiennem Store Leedet, hvor det icke er {endten} \dend Eene/ af
Parterne \mere/ till hinder eller skade paa eng eller Bøe end dend anden, saa
som dend Vey og Engebøe er dennem begge tilhørende. videre hafde Citanten ej heller Contra parten, vidnet at tilspørge,
hvor fore widnet blev forløfvet.
det andet widne Anna Andersdatter fremckom,
Men imidlertid fremckaldte Lænsmanden {dito}
forrige vidne Pofvell Giøenenæsset, og tilspurte vidnet, at denne øckevey og
fæedrifttevey igiennem Træsle Veyen, hvor lenge eller hvor mange aar Hans
Torgilsen Giøen dend haver brugt, der
til vidnet svarede, nu Vngefehr 3 â 4 aar, og i hiemmesæter Marken {haver} som Lænsmanden er tilhørende haver Hans Torgilsen Giøen nu i 2de aar kiøbt
20 â 30 Støcker Smaeler eller Souver, {som} aarlig som hand haver ladet giædte
og Beite {i} der i Marchen som var 1735
og 1736. hvor eftter widnet ej hafde
mere at forklare.
det andet vidne Anna Andersdatter eftter
aflagde Eed vandt og forklarede at om foraaret indtil Kaarsmisse d: 3 Maij som Creatuurerne gaaer og beiter i hiemme
Sæter Marchen drifver Hans Torgilsen
Giøen sine Creatuurer tillige med øgckerne om Sommeren Træsle Veyen, og
Storeleedet, liige som forrige vidne vundet og udsagt haver, og ellers
forklarede at Hans Torgilsen haver paa 2de aar kiøbt Smaeler aarlig til 20 â 30
støcker som hand haver ladet aaret 1735
og 1736, Beite i Lænsmandens hiem/m/e Sætermarch, {saa} og sommetider gick de i
Hans Torgilsens hieme March, dog saaledes beitet {at der} i Lænsmandens
Sætermarch, at der var saa godt som Reent udbeitet at indtet var till overs
endten for Lænsmandens Smaeler {og} \eller/ Kiøer. Videre hafde ej vidnet at forklare.
1737:
183
Widnerne Johannes Lassesen Hougervold og Ole
Mathiesen Indre Røe, eftter aflagde Eed eftter Lofven forklarede at Onsdagen
for Pinstj 1737 eftter Lænsmanden Hans
Engelsen Giøens begier, gich de op till Elfven om Morgenen tiiliig som Soelen
var Runden i fiellet, for at see om Elfven var saa Stoer at ingen Creatuurer
kunde wae over Elfven, og dend tid de kom der hen, da var Elfven ej Større end
joe Creatuurerne kunde wae der over, Men Natten forud till onsdag {pa} da det var paa det mørkeste, var Hans
Torgilsen med sin fæedriftt faeren fra Kickckedahlen med sine Creatuurer Studse
Kleiven
Morten Larsen Aarre som var indstefnt till at vidne, møtte icke
eftter paaraab, hvortil Lænsmanden svarede at saa fremt Sagen bliver ført till
Aaestæden, saa Reserverede hand sig samme widnes forklaring \med fleere {at}
till Sagens oplysning at lade føre.
Hans Engelsen Giøen war ellers Dom
paastaaende samt at Hans Torgildsen
maatte imponeris at Nafngifve sine vidner som hand till Aaestæden agter at lade
føre, hvor paa Hans Torgilsen Giøen
Nafngaf widnerne Pofvell Larsen Giøenenæsset, Eelen Giønenæssit, Britha Tvedt,
Thommes Kiøen, Morten Larsen Aarre, Inger Pedersdatter, Christj Engelsdatter,
Ole Kiøen, Anders Hougland, Johannes Tomre
med fleere vidner som hand nu icke kand Erindre; og paastod at Sagen
maatte henvises til Aaestæden, da hand wille ofverbevise at Lænsmanden kiøerer
over hans Bøe, u-lovlig, med mere, som hand paastod paa Aaestæden at bevise;
Eragtet.
eftterdj
Hans Torgilsen paastaar Sagen till Aaestæden Giøen Henviset, Saa paalegges hand
at inCaminere Sagen ved lovlig Stefnemaall till Aaestæden Giøen forinden Høste-
1737:
183b
tingets
holdelse førstckommende, og saa fremt Hans Torgielsen Giøen det \icke/
eftterkommer da bliver Dom {till Høstetinget}
paa forestaaende Høsteting udj Sagen afsagt.
Hans
Torgelsen Giøen og Knud Knudsen Boelstad fremckom for Retten og begierede at
deris med hin anden Sluttede Contract og Mageskiftte de med hver andre haver
indgaaet [og]? sluttet maatte blive udj
Protocollen indført, Saa at Hans
Torgilsen Giøen Mageskiftter sin odels og Eiendoms Gaard Giøen \med bøxel og
herlighed/ skyldende 2 Løber 12 Mrk:r med Kickedalen og underliggende Skoegeteig
Qvandals botten med en odels Eiende Nøstegrund med paastaaende baade!! (båt)
Nøst, og huuse Vaaninger, samt et
ferrings baade Nøst staaende paa Giøens Grund, hvilcken Gaard med alt
forskrefne og alle herligheder som fra Arrildz tid der tilligget hafver, bort
mageskiftter Hans Torgilsen Giøen till Knud Boelstad, hans huustrue børn og Arfvinger till Eevig odell og
Eiendom. Der imod Knud Knudsen Boelstad
bortmageskiftter sin paaboende Gaard Nedre Boelstad med bøxell og herlighed skyldende 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Smør med paastaaende huuse Vaaninger, et ferrings
Nøst staaende paa Aarre Grund, {samt} \og/ dito \Nøste/ Grund \{saa og et Nøst og Noet huus paa Sæverej
Grund}/ samt underliggende fæebeite
kaldes Oese Dahlen, med Skoug og Mark
fiskevand og herligheder, som fra Arrildz tid der tilligget haver, bort
mageskiftter Knud Knudsen Boelstad fra sig og sine Arfvinger till Hans
Torgilsen Giøen hans huustrue Børn og Arfvinger till Eefvig odell og
Eiendom \med et baade Nøst og helftten i
et Noedtehuus med dendz grund paa Sævereide/
hvilcken forEening og sluttede Mageskiftte de med hin anden haver
sluttet inden Retten u-brødelig at holde, og {der} lofvet her paa at gifve hin
anden {M} loulig Mageskifttebrev till Høstetinget
1737:
184
førstckommende,
og hvem af dennem skulle befindes at bryde denne Contract skall vere forbunden at betale till dend
Anden 20 Rdr:
Lasse
Joensen Berje haver til dette Ting ladet indstefne 2de vidner Hans Oustestad og Ole Joensen Foor, at
aflegge sin Eedelig forcklaring at Citanten Lasse Joensen Berje og Anna
Larsdatter, som agter at Egte hin anden, ere ej nermere end i andet og andet
Leed, hin anden beslægtigede, hvilcke vidner hand paastod maatte Eedfæstes og
afhøres. hvorpaa widnet Hans Lassesen
Oustestad eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forklarede, at der boede en
Mand i Gierevigen i Strandvigs Skibbrede beliggende Nafnlig Ole Larsen som hafde 2de børn 1 Søn og 1 datter, Sønnen
Lars Olsen, er fader till Anna Larsdatter
som agter at begive sig udj Egteskab med Lasse Joensen, Datteren
Karj Olsdatter som hafde till æcte Joen
Andersen Berje, auflede hun denne Søn Lasse Joensen Berje som agter at begive sig udj Egteskab med Anna
Larsdatter, Saa at vidnet forcklarede at Lasse Joensen Berje og Anna Larsdatter som agter at begifve sig udj Egteskab med hin
anden, ere ej hin anden nermere end udj 2det og 2det liige Led beslægtigede; det andet vidne Ole Joensen Foor eftter
aflagde Eed eftter Loven vand og forklarede i allemaader lige som forrige vidne
vundet og udsagt haver
1737:
184b
Ole
Faaer fremviste 2de biørne unger som Knud Pedersen Tøsse i Samnanger haver
skudt, hvis 2de skind for Retten blev anvist
hvor fore Fogdens fuldmægtig betalte 1 Rdr:
Restandsen
for begge Skibbreder blev lydeligen oplæst
og beløber 454 rdr: 4 Mrk: 14 s:
Ao:
1737 dend 5 og 6 Augustij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa Gaarden Windenes for
Waags og Opdals Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget
Sr: Andreas Heybergs fuldmægtig Mons:r Jens Weinvich med eftterskrefne Laugrettes Mend, Neml: Jacob Johansen Tarrang, Ole Kaarresen
ibid: Abraham Johansen Øckland, Hans
Windsendsen Hougeland, Lars Windsendsen Øckland, Mickel Nielsen Kalfvenæsse,
Willum Larsen ibid: og Ole Nielsen Mæelingen
med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye Øfrighedz ordres, som paa de forrige Tinge
Publiceret
Cancellie Raad Johan Bagers Bestalling paa at vere Laugmand udj Bergens
Stiftt hvilcket er dat: 22 Febrj: 1732
Publiceret
Hr: Oluf Gierdrums opbydelse paa Reede Penge, som hand ville udlaaene imod
Suffisant Pandt og 5 proCto: Rendters svarelse, hvilcke Penge er hans Myndtling
Ole Broeses Arfve Capital er dat: 27
Julij 1737.
Publiceret
Jens Hansen Meyers udstedde Pandte obligation Stor 50 Rdr: som hand haver faaet til Laans af Sr: Warner
Hosswinchel, hvor fore Jens Meyer sætter till underpandt sin Eiende Gaard
Aarreland og Stølle kaldet og er dat: 13
Novembr: 1734.
1737:
185
Publiceret
Endre Simensen RemberEides udstedde Skiøde paa 2 pd: 18 Mrk: Sm: udj Gaarden
Rembereide till Samson Olsen, som der for haver betalt eftter forEening. dat: 22 Martij 1737.
Publiceret
Willum Heglands udstedde Skiøde paa 11 ¼ Mrk: Smør udj gaarden Elsager, till
Samuel Olsen som der for haver betalt 12
rdr: dat: 6 Novembr: 1734.
Publiceret
Hr: Hans Abels udstedde Skiøde paa 1 ½ Løb Sm: udj Gaarden øfre Flyensfær, till
Johannes Ørjesen som der for haver
betalt 83 Rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 29 Julij
1737.
Publiceret
Hr: Lars Heybergs udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: i Schibervig, samt
en liden Wiig som Kierrefiordz opsiddere haver brugt till Amund Larsen dat: 3 Augustij 1737.
Publiceret
Adolph Reupers udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i gaarden Flyensfær till
Hans Johansen som der for har betalt 42
rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 29 Julij 1737.
Publiceret
Skifttebrefvet eftter Sl: Hans Arnesen Hillisvig hvor Encken er tilfalden udj Ferrevog 5 1/15
Mrk: Sm: for 5 Rdr: 12 s: og dend Sl:
Mandz Søn Hans Hansen er tilfalden 3 3/5 Mrk: Smør udj gaarden Hillisvigen dat: 25 Maij 1737.
Publiceret
Skifttebrefvet eftter Sl: Indre Tarraldsen Leevog hvor Encken og Arfvingerne er Gaarden Levog
tilfalden som skylder 2 pd: 11 Mrk:
Sm: for 59 Rdr: dat: 3 Maij 1737.
Publiceret
Skifttebrefvet eftter Sl: Giertrued Ingebrigtsdatter Schaar, hvor Enckemanden
er tilfalden 1 pd: 3 ½ Mrk: Sm: udj Schaar for 27 Rdr: 3 Mrk: Sønnen Tørres Monsen 3 ½ Mrk: Sm: [for] 3
rdr: 4 Mrk: 11 s: Rangnele 3 ½ Mrk: Ingebor 3 ½ Mrk: Sm: Lars 2 Mrk: Sm: Niels 2 Mrk: Sm: Albrigt 2 Mrk: Sm: Marithe 1 Mrk: Sm: Karj 1 Mrk: Sm: Niels 5 Mrk: Sm: og Allis 2 ½ Mrk: Sm: dat: 1 Maij 1737.
Mickell
Øckland lader lyese sin Søn Ole Mickelsens odels og Pengemangels Lysnings Redt
till 18 Mrk: Sm: udj Gaarden Øchland som
Niels Øckland beboer og bruger, hvilcket hand sagde er hans Sande odell, som
hand agter til sig at indløse saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.
1737:
185b
Peder
Indresen lader ved sin Stiffader Lars Haaeland lyese sin odels og Pengemangels
Lysnings Redt till 3de Løber Smør udj Gaarden Haaeland, som hand Siger er sin
Rette og Sande odell, hvilcken hand agter till sig at ville indløese saa snart
hand saa mange Penge er god for at beckomme.
Publiceret
Hr: Fridrich Holbergs udstedde bøxelseddel paa dend part udj Wiig som Wiching
Larsen forhen har opgifvet hvilcken hand
igien haver sig tilbøxlet dat: 19 Julij
1737.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet Stefne Knud Holleckim for fortiilig
sammenleye med \sin/ huustrue, till Doms Lidelse eftter Loven.
Knud Hollekim blev paaraabt eftter Loven Men
møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.
Stefnings Mendene Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og
Anders Houckenes hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Knud Holleckim
till dette Ting med meere end 4re ugers Kald og Varsell.
Mons:r Wenwich paastod Lavdag for dend
indstefnte Knud Holleckim.
Eragtet.
eftterdj
Knud Holleckim befindes at vere lovlig Stefnt, saa forelegges ham eftter lovlig
indvarsling till neste Ting at møde og Svare till Sagen.
Publiceret
Adolph Reupers udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Smør udj Gaarden Nedre
Flyensfær till Morten Christophersen som
der for haver betalt 45 Rdr: dat: 3
Augustij 1737.
Publiceret
Adolph Reupers udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj Gaarden Flyensfær, till
Bottolff Bergesen som der for haver
betalt 45 Rdr: dat: 3 Augustij 1737.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Rasmus Øckland og Marrithe
Stusvig for begangne Leyermaall
1737:
186
med
hin anden, till Doms Lidelse eftter Loven
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og
Anders Houckenes, hiemlede ved Eed eftter Loven at have till dette ting
indstefnt Rasmus Øckland og Marrithe Stusvig med mere end 4re ugers Kald og
Varsell.
Marrithe Stusvig blev paaraabt eftter Loven
men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne til Sagen at svare.
Rasmus Øckland møtte for Retten og tilstod at
hand er fader till det Barn hun er kom/m/en i Barselseng med, og forklarede
ellers at de begge tiente hos Capitain des Armes Lars Fiøsne, som er boende paa
Gaarden Øckland Lieuse Closters
godz som Sorterer under Lieuse Closters
Jurrisdiction.
Capitain des Armes Fiøsne møtte for Retten og
tilstod at de indstefnte Rasmus Øckland
og Marrithe Stusvig tiente hos ham i dend
tid at dette Leyermaall er begaaet, saa at dette Leyermaall er begaaet paa
Lieuse Closters godz hvor Fiøsne er boende
som Sorterer under Liuse Closters Jurrisdiction
Mons:r Wenwich paastod at dend indstefnte
Marrithe Stusvig maatte forelegges at møde till neste Ting.
Eragtet.
Marithe
Stusvig {er indst} forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Niels Aarvig for fortiilig
sammenleye med sin huustrue, til Doms Lidelse eftter Loven,
Niels Aarvig møtte for Retten og vedstod at
hand 3de uger er komen for tiilig med sin huustrue, er ellers saa fattig hand
maa søge sit brød
1737:
186b
at
gaae omckring at bede Almisse hos medlidende Mennisker;
thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
Eftterdj
Niels Aarvig tilstaar at vere kommen fortiilig med sin huustrue, Saa tilfindes
hand eftter Lovens pag: 965 art: 1 at betale 3 Rdr: 2 Mrk: 4 s: under Namb og
Vurdering {ef} 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Hans Haldorsen Støele og Martha
Monsdatter for begangne Leyermaall med hin anden til Doms Lidelse eftter Loven.
Stefningsmendene Jonas Drifvenes, og Johannes
Joensen Drifvenes møtte for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve
indstefnt Hans Haldorsen og Martha Monsdatter till dette ting med {Meere end} 4
ugers Varsell.
Hans Haldoersen møtte for Retten og tilstod
hand er fader till Martha Monsdatters barn som hun er kommen i Barselseng med.
Martha Monsdatter blev paaraabt men møtte,
icke, ej heller nogen paa hindes vegne til Sagen at Svare.
Eragtet.
Martha
Monsdatter tillige med Hans Haldoersen forelegges till neste Ting at møde og
svare til Sagen.
Restandsen
for 1736 for Opdals Skibbrede blev oplæst
og beløber 46 rdr: 1 Mrk: 9 s:
hvilcken blev tagen under Rettens forsegling. Restandsen for Opdals og Waags Skibbreder
blev lydelig for Retten oplæst og
beløber Restandsen af Opdals Skibbrede sig dend Summa 476 Rdr: 12 s: og Restandsen for Waags Skibbrede beløber sig
dend Summa 209 Rdr: 13 s: hvilcke
Restandser blev under Rettens forsegling udsted.
1737:
187
Ao:
1737 dend 8, 9de og 10de Augustij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa Gaarden Bielland for
Føyens og Fiere Skibreders Almue, Ofververende Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas
Heyberg med eftterskrefne Laugrettes
Mend Nemblig for Gulleif Hidskens udj hans Sted Lænsmanden
Næll Torstensen Hyesingstad, Peder Sørenæsse, Ole ibid: Hans Hille, Ifver Haarnenæsse, Halfvor
Gietung, Erich Alsvog og Gabriell Lendøen, med fleere Almue af begge Skibbreder
som Tinget samme tid Søgte
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye Øfrighedz ordre og befahlinger som paa de
andre Tinge.
Publiceret
Cancellie Raad Johan Bagers allernaadigste \meddelte/ Bestalnings brev paa at
vere Laugmand over Bergens Laugstoell
dat: 22 Febrj: 1732.
Publiceret
Falch Johan Piils udstedde Skiøde paa gaarden Folgerøen og dissen Giæstgiæber
Sæde med paastaaende huuse Vaaninger, till Tønnes Axelsen som der for haver betalt 400 Rdr: dat: 2 Maij 1737.
Publiceret
Tønnes Axelsøns udstedde Pandte obligation Stor 320 Rdr: som hand haver faaet \til/ Laans af Apotecher
Sr: Johan Petter de Besche, og der for Tønnes Axelsen Pandtsetter sin Gaard
Følgerøen (Folgerøen) samt giestgiæberstedet med paastaaende Vaaene huuser dat: 3 Maij 1737.
Publiceret
Hr: Ole Gierdrums opbydelse paa sin Myndtling Ole Broeses Arfvemidler, imod
Suffisent Pant at udsette imod lovlig Rente 5 proCto: dat: 27 Julij 1737.
Publiceret
høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befalingsmandz Resolution /: tegnet paa Hans Rosenlunds Memorial dat:
16 Julij 1737 :/ at Laxemændene udj dito
District, skall levere sin Lax med videre
dat: 24 Julij 1737.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør ½ huud udj Otterøen Deris Mai:ts Halsnøe Closters godz till welagte og forstandige Mand Sioval
Johansøn Lepsøe som bøxelen haver
bet: dat: 4 Febrj: 1737.
1737:
187b
Publiceret
Anna Olsdatter Sl: Ole Pedersen Odlandz
eftterlefverske, Selger og skiøder 1 pd: Sm:
og Otte Olsen øfre Odland Selger og skiøder 2 pd: Smør alt forskrefne udj gaarden øfre Odland till Gunder Ottesen som der for haver betalt 72 Rdr: dat: 15 Januarij 1737.
Publiceret
Ole Gabrielsøn Alsvogs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør udj gaarden Sortland
till Ole Andersen dat: 11 Aug: 1736.
Publiceret
Hr: Obrister Hans Fridrich Greens udstedde Obligation Stoer 2500 Rdr: som hand af Sr: Bendt Olrich haver beckommet
till Laans og der for Pandtsetter sin
Eiendoms Gaard Nedre Odland eller Orninggaard
skyldende 1 ½ Løb Smør og 2 huuder
med underliggende Kattetvet og dend Kongl: Priviligerede Giæstgiæber
Grund Leervig, og de øfrige underliggende Grunder og Pladser, Med sine
afgiftter som hidindtill veret haver, Samt Saug og Møllestøe, med dend Grund
Muurede Saugstem, samt Gaardens paastaaende huuse Vaaninger, med videre dendz
indhold dat: 5 Augustij 1737 med det der hos annecterede Inventarium som
Specificeret er anført dat: 5 Augustij
1737.
Publiceret
Rasmus Ingemonsens udstedde Skiøde paa 1 pd: 2 Mrk: Smør udj Gaarden Haarneland
till Helje Andersøn som der for haver
betalt 37 Rdr: 3 Mrk: dat: 3 Maij 1737.
Publiceret
Hr: Fridrich Holbergs udstedde bøxelseddel paa Ole Rasmusens part udj Staveland
till Lars Joensen dat: 15 Maij 1737.
Publiceret
Michel Olrichs udstedde bøxelseddell paa 2 pd: Smør udj Gaarden Steensvog, till
Peder Hans: dat: 6 Aug: 1737.
Publiceret
Hr: Jørgen Abels udstedde Skiøde paa 1 Løb Sm: og 1 Vog Korn udj Gaarden Ersvog
till Christopher Gudøen som der for
haver betalt 121 Rdr: 3 Mrk: dat: 31
Julij Ao: 1737.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør udj Næsse deris Mai:ts Halsnøe Closters Godz till Aamund Tørresen dat: 15 Febrj: 1737.
Publiceret
Skifttebrefvet eftter Sl: Daarthe Johansdatter Hage hvor Enckemanden Thomas Troelsen er tilfalden
18 Mrk: Smør udj gaarden Hage; saa og
dend Sl: Qvindes Sødster Herbor Johansdatter
1737:
188
Arfvelig
tilfalden udj gaarden Hage 18 Mrk: Smør for 18 Rdr: og dat: 9 April 1737.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Sirj Knudsdatter Øchland udj Føyens Skibbrede hvor
Enckemanden Joen Ellingsen er tilfalden 6 Mrk: Sm: udj Søevold for 5 Rdr: og enhver af hindes 5 børn er udlagt de
øfrige 7 4/11 Mrk: Sm: i Søvold for 6 Rdr: 13 1/11 s: dat: 19 Junij 1737.
Publiceret
Skifttebrefvet eftter Sl: Ingebrigt Pofvelsen Stoutland hvor Encken er tilfalden 16 Mrk: Sm: udj
Stoutland saa og hindes datter udlagt
16 Mrk: Sm: udj Stoutland for 10 Rdr: 4 Mrk:
dat: 22 Junij 1737.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Ole Johansen Kyevigen for
fortiilig Sammenleye med sin afdøde huustrue.
og som dend indstefnte ej heller
Stefne Vidnerne, icke møder, saa blev sagen henviset till lovligere omgang.
Jens
Hansen Qvalvogen haver till dette Ting ladet indstefne Christense
Christensdatter fordj hun haver modtaget Fæstepenge og icke komen eller
indfundet sig i Tienisten, med videre som dend udtagne skrifttlige Stefning
ommelder dat: 10 Junij 1737 saa meldende
Tiniste!! (Tieniste) pigen Christense
Christensdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell. forklarede ellers at have annammet
fæstepenge, og villet indfinde sig i Tienisten, men som hand icke har sendt
baad og folck eftter hinde ej heller
haver hun self leylighed at lade fløtte sig med baad og folck, der hen, af
hvilcken Aarsage hun icke har kundet komme i sin tieniste icke heller haver hun siden dend tid stedet
sig i tieniste hos nogen Anden;
Controleur Gran endskiønt hand icke er indstefnt, Sagde hand
icke haver antaget hinde udj sin tieniste, uden at hun haver nogle dage
arbeidet for ham for dagløn.
Lænsmanden Næll Hysingstad paastod Dom udj
Sagen.
Thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Som
Tieniste Pigen Christense Christensdatter til-
1737:
188b
staar
at have paa sin tilsagde Tieniste hos Jens Hansen Meyer annammet fæste penge 1
Mrk: og der eftter icke sig udj
Tienisten indfunden udj hvilcken
henseende hun tilfindes at betale till Jens Hansen Meyer, fæste pengerne 1
Mrk: samt 4de Parten af hindes
Tienisteløn 4 Mrk: 8 s: eftter Lovens pag: 592 art: 14 og udj Processens beckostning 2 Rdr: under Namb og wurdering udj hindes Eiendeler
15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Ragnele Larsdatter for begangne
Leyermaall med Guttorm Ottesen.
Rangnele Larsdatter møtte for Retten og
vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Paa Spørsmaall svarede at en Persohn Nafnlig Guttorm Ottesen \Skaalevig/
er hindes Barnefader hvilcken Persohn er
udskrefven till Matroes, og afreist i Kongens tieniste indeverende aar.
Fogden Heyberg Sagde, at førend dend
Nafngifne Guttorm Ottesen Skaalevig bort Reiste i Kongens tieniste, haver hand
udj oververelse af Lænsmanden Næll Hyesingstad og de 2de!! Mænd Ole Andersen
Hyesingstad om denne Passagie Examineret og tilspurt om hand og er hindes Rette
Barnefader, da hand det aldelis benegtede, Sigende sig, ickun engang at have
haftt legemlig omgiengelse med hinde Nemlig
eftter Sancte Hans dag 1736. og som
Qvindemennisket Rangnele Larsdatter er kommen i Barselseng Kyndelmisse tider
1737 med et fuldkom/m/en drenge barn, Saa er det at formoede at hindes her for
Retten giorde beckiendelse, icke maa vere gandske Rigtig allerheldst da her er fuldkommen Bøigde Røgte
at hendis Rette Bar-
1737:
189
nefader
skall vere en Persohn, ved Nafn Christopher Knudsen Seljevogen som er hinde i 2det og 2det liige [Leed]
beslægtiget, hvilcken Persohn ogsaa er udCommanderet i deris Mai:ts Søe
Tieniste ved Holmen, Thj var Fogden
aarsaget eftterdj hand her for Retten
ingen fuldkommen beckiendelse af hinde kand beckomme, at begiere Sagen udsadt
till neste Ting.
Eragtet.
Sagen
eftter Fogdens paastand udsettes till Høstetinget førstckommende.
Jochum
Roggen hafver till dette Ting atter ladet indstefne Peder Løening till dette
Ting til Doms Lidelse eftter hans forrige i Rettesettelse i Sagen angaaende de
3 Mrk: 14 s: som hand befindes at vere skyldig till Niels Andersens Sterfboe,
og sam/m/e paa hans Myndtling udj Arf udlagt.
Peder Løening møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig Kald og Varsell.
Peder Løening haver till Vedermæele udj denne
Sag indstefnt Knud Krog og hans huustrue.
Knud Krogs skrifttlige Svar blev af Peder
Løening indlefveret hvilcket er dat: 8
Aug: 1737 saa Lydende.
Jockum Roggen war Dom paastaaende.
Peder Løening benægter icke at have veret noget skyldig till
Sterfboet, Men var i Sterfboet og giorde Clarering paa sin Sl: Faders vegne,
Men vidste icke self at vere noget skyldig,
Jockum Roggen war endnu Dom udj Sagen
paastaaende tillige med Sagens
forvoldende omckostninger.
1737:
189b
Thj blev Saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Ved
skiftte og deelings holdelse eftter Sl: Niels Andersen Leervigen, blev dend Sl:
Mandz holdte Bog paa Debet og Credit nøye eftterseet og Examineret, da og
Debitorerne dend fleeste deell af dennem udj Sterfboet indfandt sig till
afreigning hvor eftter enhver Debitor
som {der} udj \dito bog/ fandtes Anført, blev for det Resterende udj Skiftte
Registrationen anteignet, till Debet tillige
med Peder Løening som i dend Sl: Mandz
bog var tegnet til Debet for beckomne Varer 3 Mrk: 14 s: og af alle Vedkommende tilstaaet Rigtig at
vere undtagen Peder Løening som ej ville tilstaae at vere {det opf} de fodrende!!
(fordrende) 3 Mrk: 14 s: skyldig, men tilstaar hand Comparerede i Sterfboet, og
Liqviderede hvad hans Sl: fader till Sterfboet var skyldig; Da som alle de øfrige Anførte Skyldmænds
Debet, eftter dend Sl: Mandz holdte bog befindes og befandtes at vere Rigtig,
Saa er det og en u-paatviflet fast formodning at dend Sl: Mand har ej meere
u-Sandhed Paaført Peder Løening, end de øfrige Debitorer, Hvor fore Peder Løening tilfindes at betale
de {3} paastefnte og skyldige 3 Mrk: 14 s: {till} som paa Myndtlingen Closgie Nielsdatter er
udlagt, till formynder Jochum Roggen, saa og udj Processens omckostninger 2
Rdr: under Namb og Vurdering udj hans
Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
1737:
190
Procurator
Blechinberg Producerede sin Principal Mons:r Refdahls udstedde Stefnemaall,
hvor udj hand indstefner Hr: Johan Koren for Bøders betaling med videre som
dend udtagne Stefning dat: 17 Julij 1737 vidløfttigere forklarer og er saaledes meldende.
Niels Klaacker møtte udj Retten paa Hr: Johan
Korens vegne og vedstod at Stefningen er hannem lovlig forkyndt, og tillige
Producerede Hr: Johan Korens skrifttlige forsædt dat: 9 Aug: 1737.
Procurator Blechinberg der nest fremlagde sin
skrifttlige i Rettesettelse till Doms, med hoshefttede Provsten welærværdige Hr: Willum Frimands Missive af
21 Junij sidstleden, som hand for Retten begierede oplæst, og endelig i henseende till det fra Hr: Johan Koren
indlefverede skrifttlige Exception imod Rettergangen Replicerede, at som Citanten vell nogenledes
har føyet sig eftter Rettens Seeniste Kiendels, Men ingenlunde underkastet sig
samme till nogen eftterlefvelse, lige som hand og der over Reserverer sig, sin
vedbørlige paa Ancke, Saa declarerer hand og end nu at i hvad end og Retten
vilde kiende, paa Hr: Johan Korens forestillelse, om videre indkaldelse for
Provste Retten, uden for Endelig Dom i Sagen, da agter Citanten der af udj
denne Sag, som Consernerer Deris Mai:ts Citanten under forpagtning ofverdragne
interesse, aldeles indtet at eftterkomme, Men alleeniste af Retten i saadan
henseende, vill Eske saadan Endelig Dom, hvor ved Hr: Johan Koren eftter Sagens
omstendigheder, vorder kiendt skyldig eller u-skyldig, eller og Sagen formedelst Citantens
1737:
190b
u-Villighed,
udinden Rettens interlocotorier at eftterkomme, med alle ved Endelig Dom vorder
afvist, Saa Dommen kand Erholdes beskrefven, og der paa vedbørlig Appelleris,
till hvilcken Ende hand og strax Præssenterede Penge till det Stemplede Papir
till Dommens beskrifvelse: hvilcke af
Mons:r Blechinberg Erbudne Penge icke blev imod tagen.
Obriste Green ved Lænsmanden lod svare at
hand lovlig till Vedermæele udj Sagen var indvarslet.
Thj blev Eragtet.
Mons:r
Refdahl paalegges at eftterkomme Rettens Seeniste paa afvigte Høsteting 1736
gifne Kiendelse udj denne Sag, og udj dend henseende blev de af Blechinberg
Erbudne Penge i Retten, icke denne sinde modtaget.
Publiceret
Michel Olrichs udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Smør udj gaarden Alsvog
till Aslack Dannielsen og er dat: 5 Aug:
1737.
Mons:r
Blechinberg begierede gienpart eller udtog \af/ Protocollen \paa Stemplet
Papir/ under Rettens haand af hvad som i denne Sag er Passeret, hvilcket Retten billigede Mons:r Blechinbergs
paastand for saa vit som er passeret skall paa anfordring meddeeles, till
underretning, men kand samme icke udstede under Rettens haand, forinden Dom udj
hoved Sagen afsagt er i følge dend der om udgangne Forordning.
Publiceret
Maans Næsses, Joen Nordthuun, Jens Pedersen Næsses udstedde bøxelseddel paa 1
pd: 20 8/11 Mrk: Sm: udj Søevold til Erick Maans: dat: 18 Junij 1737.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ved skrifttlig \Continuations/ Stefning ladet
indstefne Sara Høyland Encken Sara Sl: Taarbiørn Larsens angaaende dend af forige Foget Onsorg anførte
Sl: Taarbiørn Larsen \til/ Debet, udj hans udstedde Restance
1737:
191
Lista
til høy welbaarne Hr: Admiral Kaas, saa
og til Vedermæle indstefnt Mons:r Ohnsorg med videre som det udtagne
Stefnemaall ommelder dat: 13 Junij 1737 saa Lydende Paa Stefningen findes paategnet af Mons:r
Ohnsorg self, at vere ham forkyndt.
Paa Sara Høylands Vegne møtte udj Retten
hindes Søn Lars Høyland som vedstod at
denne Stefning er hans Moder lovlig forkyndt.
Lars Taarbiørnsen Høyland Producerede sin Moders skrifttlige indleg dat: 8 Aug: 1737. saa meldende. saa og Producerede dend der udj paaberaabte
oppebørsels Lista under Sl: Taarbiørn Larsens hand!! (haand), hvilcken findes
paategnet og qvitteret af Fogden Ohnsorg Self at dend {Summa} fordrende Summa
Penge er hannem betalt og er dat: 26
Julij 1731 og Fogden Ohnsorgs der paa
tegnede qvittering er dat: 20 Janvarij 1732
saa Lydende.
Fogden Heyberg lod tilføre at omendskiønt
Fogden Ohnsorg ved sin paategning d: 3 Julij 1737 paa dend i Rettelagde Continuations
stefning, har begieret Copie af alt hvis i denne Sag forhen er Passeret, saa
har bemeldte Ohnsorg dog ved Seenere Skrifvelse til Fogden Heyberg af d: 18
Julij 1737 begieret at Fogden Heyberg ville Protestere imod all opsettelse, og
{ey} See Sagen till Endelig Doms befordret, eftterdj hand Nemlig Ohnsorg til Dommeren skall have indsendt alt hvad
hand i denne Sag kand have at sige eller fremlegge hvilcken Missive till Rettens efttersiun i
Rettelagde, og er saa Lydende
Og som Fogden Heyberg, saa u-Vendtelig maa
fornemme at der ligger Onsorgs puure qvittering til Sl: Taarbiørn Larsen for de
96 Rdr: 2 Mrk: 13 s: som Onsorg udj
1737:
191b
hans
till Retten indkomne Demonstration og paastand af d: 5 Febrj: 1737 Debiterer
Sl: Taarbiørn Larsen at vere skyldig for inCasserede Kongl: Rettigheder af
Halsnøe Closters godz udj Stavanger Ambt, saa vill nu Fogden indstille till
Retten, hvad Taarben!! (Taarbiørn) Larsens Encke kand blive tilfunden at betale
af dend i Ohnsorgs Restance oppførte fordring.
Refererede sig til sit forrige i Rettelagde og paastod Dom.
Fogden Ohnsorg haver under Convolute till
Dommeren fremsendt Eendel Documenter denne sag betreffende, hvilcke ere udj det
medfuldte indleg Specificerede og er
dat: 13 Julij 1737 saa Lydende de udj indlegget Mentionerede Documenter som i Retten er indlefveret til efttersiun ere
Jordebogen
over Halsnøe Closters godz udj Stavanger ambt
dat: 8 Julij 1737.
Een
oppebørsels Lista Lit: A: under Taarbiørn Larsens haand og Seygl dat: 23 April 1729 paa 445 rdr: 3 Mrk: 3 s:
Lit: B: dat: 14
Decembr: 1729 paa 30 Rdr: 1 Mrk: 6 s:
Lit: C: dat: 11
April 1730 paa 420 rdr: 3 Mrk: 15 s:
Lit: D: dat: 24
Novembr: 1730 paa 73 rdr: 1 Mrk: 7 s:
Lit: E: dat: 21
Martij 1731 paa 350 rdr: 2 Mrk: 5 s:
Fogden Heyberg Sagde
at naar dend af Taarbiørn Larsens Encke, i dag i Rette lagde qvittering paa 96
Rdr: 5 Mrk: 13 s: hvilcken Fogden
Ohnsorg udj sin Regning icke haver godtgiort Sl: Taarbiørn Larsens Encke,
fradrages Fogden Ohnsorgs nu førende Prætentions Summa 169 Rdr: 12 s: da skulle Taarbiørn Larsens Encke ickun blive
skyldig 63 Rdr: 1 Mrk: 3 s: saa at hand
da u-Rettelig i dend till Stiftts Ambtmanden indlefverede Restantz Lista har
anført 79 Rdr: 1 Mrk: i steden for denne Resterende Summa. Fogden Refererede sig der for til sin forhen i
Sagen giorde paastand og paastod Dom.
1737:
192
thj blev Eragtet.
Sagen
udsettes till d: 15 Aug: førstckommende, da Dom udj Sagen \paa det ordinaire
Tingsted Bielland/ skall blive afsagt
til hvilcken tid Fogden Heyberg opnefner de till Retten behøfvende
Laugrettes Mend af de Nermeste omboende, betimmelig \paa/ forbemelte tid og
sted sig at indfinde.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør ½ huud [i] Deris Mai:ts Halsnøe Closters godz
Hage till Niels Johansen dat: 9 Aug: 1737.
Publiceret
Elisabeth Hynnemeur Sl: Moeses
Hansens udstede obligation Stoer 180
Rdr: som hun till Laans af Hr: Johan
Koren beckommet haver hvor fore hun
setter til underpandt Gisøen skyldende 1
pd: Smør i Fiddie Sogn beliggende med Paastaaende huuser og bygning med
videre og er dat: 1 Julij 1737.
Restandsen
for Føyens Skibbrede paa 1736 aars sidste Termin blev lydelig for Retten oplæst og beløber 32 rdr: 4 Mrk: 9 s: Lige saa Restandsen for Fiere Skibbrede paa
dend sidste Termin 1736 blev for Retten oplæst
og beløber 15 rdr: 2 Mrk: 1 s:
hvilcke begge Restandser saa som
de icke af dend tilstedeverende Almue blev modsagt, blev de taget under Rettens
forsegling. Restandsen for Føyens
Skibbrede paa de 2de indeverende aars Terminer blev for Retten lydelig oplæst
og af dend tilstedeverende Almue icke modsagt, hvilcken beløber dend Summa 383
rdr: 5 Mrk: 4 s: og blev af Retten
forseiglet. Ligesaa blev Restandsen
for Fiere Skibbrede lydeligen for Retten oplæst
og som dend ej af dend tilstedeverende Almue \blef/ modsagt, saa blev
Restandsen taget under Rettens forseigling
og beløber Restandstandsen!! dend Summa 387 rdr: 5 Mrk: 10 s:
Ao:
1737 d: 12 og 13 Aug: blev holden almindelig Sommer Skatte og Sageting paa Gaarden Sioe for
Schaanevigs Skibbredes Almue Halsnøe
Closters og Leenetz Almue, Oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr:
Andreas Heyberg med eftterskrefne Laugrettes
Mend Nemblig, Maans Toftte, Anders
ibid: Ole ibid: Viar SæfverEide, Ole SæfverEide, Christopher
Hillestad, Johannes Sioe, og Anders Sæbøe
med fleere Almue som Tinget same tid Søgte.
1737:
192b
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger, som paa de
andre Tinge.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste udstedde Bestalning for Cancellie Raad Bager at
vere Laugmand over Bergens Laugstoell
dat: 22 Febrj: 1732.
Publiceret
Hr: Ole Gierdrum, som formynder for Myndtlingen Ole Broese, hans opbydelse at
ville udlaane dito Myndtlings Arfve Capital imod Suffisent Pandt dat: 27 Julij 1737.
Publiceret
Hans Hansen Seehuusens udstedde Skiøde paa dend halfve deell udj Gaarden
Handeland skyldende 2 ¼ Løb Smør till Mons:r Mathias Dahl som der for haver betalt 240 Rdr: dat: 26 April 1737.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Smør 1 huud udj Gaarden Nedre Tofte till Baard
Jacobsen som bøxelen haver betalt 15
Rdr: og er dat: 17 April 1737.
Publiceret
Ole Olsen Vogen, Heine Hagtors: Holmedall, Ole Ole!! Vogen, Hagtor Knudsens
arvelod, Heine Jonsen Ersland, Ifver Hagtorsen Sætre, deris udstedde Skiøde paa
dend halfve Part udj Holmedals Kirke {paa} till Hagtor Aamundsen, som der for
haver betalt 83 rdr: 2 Mrk: saa at hand
nu er Eiende all Holmedals Kirke med tilhørende Jordegodz og er dat: 11 Martij 1737.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Niels Lars: Fielland
hvor Børnene 3de Sønner og 2de
døttre er udlagt Jordegodset 9 Mrk: Smør
udj Aasbøe med bøxell og herlighed for 4 rdr: 3 Mrk: dat: 17 Septembr: 1736.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Johannes Mortvet
hvor Jordegodset ½ Løb 9 Mrk:
Sm: er udlagt paa Encken Lusi
Jacobsdatter og hendes 2de børn dat: 15
Octobr: 1736.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Barbroe Teigland
hvor Jordegodset 1 ½ Løb Smør udj
Teigland er udlagt paa Enckemanden Peder
Torgiersen og deris 5 Børn dat: 31 Maij
og 1 Junij 1737.
1737:
193
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Karj Siursdatter Ebne, hvor Enckemanden Lars Mathiesen
og hans 6 Børn 4 Sønner og 2de døttre,
er \udlagt/ Jordegodset 2 pd: 19 ½ Mrk:
Sm: udj Ebne for 33 rdr: 4 Mrk: 8
s: dat: 16 Octobr: 1736.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Christj Harraldzdatter Mortvet, hvor Enckemanden Ole
Østensen og dend Sl: Qvindes Arfvinger er udlagt Jordegodset 1 Løb 6 Mrk: Smør udj Gaarden Mortvet for 39 Rdr: dat: 4 Junij 1737.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Britha Biørnsdatter, hvor hindes broder Svend
Biørnesen er udlagt 4 Mrk: Smør udj Gaarden Hegland med bøxell og herlighed for
2 rdr: 4 Mrk: dat: 2 Junij 1737.
Publiceret
Sl: Capitain Liljenschiolds Encke Dorothea
Sl: Liljenschiolds, udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm: 1 Vog Korn udj gaarden Mortvet med bøxell og
herlighed till Johannes Joensen som der for har betalt 30 Rdr: dat: 6 Julij 1737.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Lisbeth Christophersdatter for
begangne Leyermaall med Soldat under Capitain Mouritzens Compagnie Thoer Alsager.
Stefnevidnerne Hougne Thoersen Vigcke, og Ole
Ericksen Wigcke, hiemlede ved Eed eftter Loven at have Lisbeth Christophersdatter
till dette Ting indstefnt med 14 dagers Kald og Varsell.
Lisbeth Christophersdatter blev paaraabt men
møtte icke, og blev af Stefnevidnerne forklaret at hun ligger paa Barselseng.
Fogden Heyberg paastod Lavdag for dend
indstefnte.
thj blev Eragtet.
Lisbeth
Christophersdatter forelegges till neste Ting at møde og Svare till Sagen.
Lars
Mathiesen Mit Æbne er af Fogden Heyberg indstefnt for Hellig brøde for hand hafver holdet sit fæsterøell
1737:
193b
paa
en Søndag.
Lars Mathiesen Mit Ebne blev paaraabt eftter
Loven, men møtte icke ey heller nogen
paa hans vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Anders Skoege og Ole Ebne
hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Lars Mathiesen till dette Ting
med 14 dagers Kald og Varsell.
Fogden Heyberg paastod Lavdag for dend
indstefnte Lars Mathiesen.
Eragtet.
Lars
Mathiesen forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Welærværdig
Hr: Johannes Weyle haver till dette Ting ladet indstefne 2de vidner Joene Nielsen Milje eller Tungesvig, saa og
Lars Fielland, till at aflegge sit Eedelig vidnis byrd angaaende Wandnes og
Mitwandnes samt yttre Wandnes, saa og er
Peder Heltberg indstefnt at anhøre vidnernis udsagn.
Peder Heltberg møtte for Retten og vedstod at
hafve faaet lovlig Kald og Varsell.
Hr: Pastor Weyle Comparerede for Retten og
paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor eftter vidnerne blev fremckaldet for
Retten, {og} da Eedens forklaring af Lovbogen for vidnerne blev oplæst, og
formaenet at vogte sig for MeenEed. der
eftter fremstod
vidnet Joene Nielsen Milje eller Tungesvig,
og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forcklarede.
Ellers Protesterede Peder Heltberg imod disse
vidners førelse i henseende med formeening at Hr: Pastor Weyle burde have
paasøgt at faae disse
1737:
194
vidner
afhørt, imedens Sagen stod under wentilation for under Retten og forinden at Dom der sammestedz angaaende
Wandnes blev afsagt, og i saa maade er Peder Heltbergs paastand at Hr: Pastor
Weyle bør aflegge sin Eed {for} at hand icke var vidende om disse vidners
forklaring førend eftter at Dom udj Sagen var afsagt, og i vidrige tilfelde
Protesterede hand imod vidnernis førelse.
Hr: Pastor Weyle Replicerede hand var nock
underrettet at baade disse indstefnte vidner
som og fleere af hans Kirckesongs!! Almue, var vidende \hvad
Sam/m/enheng/ det hafde med Wandnes, Men hand
som en Præstemand, Meente at de bevisligheder hand hafde om Wandnes \i
Retten Produceret/ formeentlig at vere Præsteboelet tilhørrende, var ham nock,
og i saa maade meente hand ej hafde der om videre oplysning, ved vidners
førelse fornøden, førend nu eftter \at/ Dom udj Sagen er afsagt, Eragter hand
det nødig, {vid} de indstefnte vidner at lade afhøre till ydermere beviis, saa
vell for oberRetten, som for Sagens Sande og aabenbare oplysning i sig Self.
Eragtet.
Eftterdj
Hr: Pastor Weyle Erklærer sig at hand som en Præstemand icke forstod hand hafde
nødig at føre {fleere} vidners forklaring, om Wandnes, \medens Sagen stod under
Proceduer/ men meente at vere ham
oplysning nock, de da i Retten der om Producerede beviser, og {siden} nu til
sagens oplysning Eragter nødig disse vidner at lade føre, da som Peder Heltberg tilstaar at hand er
lovlig stefnt till Vedermæele udj Sagen og vidnernis udsagn at anhøre, saa bør
de indstefnte vidner sin Sandhedz forklaring at aflegge.
1737:
194b
Vidnet Joen Nielsen Milje eller Tungesvig
fremstod for Retten og eftter at hand
sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt
og forklarede, at, vidnets fader som
boede paa gaarden Milje for 80 aar siden
da var Sl: Hr: Jens Bugge Eiere for gaarden Milje, saa vell som huusmands
Pladset Wandnes, men kand (icke) Erindre hvor lenge hans Sl: fader beholdte
(Sl:) Hr: Jens Bugge, som var Pastor til Legangers Præstegield i yttre Songns!!
(Sogns) Provstie, till Landdraat, men der eftter kiøbte Sl: Hr: Ellias
{Andersøen} \Eeliesen/!! gaarden Milje, af Sl: Hr: Jens Bugge, og forklarede
vidnet at i dend tid Sl: Hr: Jens Bugge var Eiere for Milje gaard og for huusmandz
Pladset Wandnes, da hafde vidnets fader tilladelse af Eieren at hugge i
huusmandz Pladset Wandnes Skoug till fornødenhed, Men da Sl: Hr: Elias Andersen
fich Wandnes fra Sl: Hr: Jens Bugge, da blev vidnets fader som boede paa gaarden Milje formeent at hugge i huusmandz Pladset Wandnes
Skoug, Men vidste icke paa hvad maade at Sl: Hr: Eelias Andersen fick det fra
Sl: Hr: Jens Bugge, endten det var ved Kiøb eller ved Process, og eftter at Sl:
Hr: Ellias Andersen var død, kiøbte Sønnen Hr: Eellias Eeliasen Gaarden Milje
af Sl: Hr: Jens Bugges Søn som var
Lieutenent i deris Mai:ts Tieniste som
nu Vngefehr kand vere 34 aar siden, siden
dend tid og saa lenge Sl: Hr: Eelias
Eeliasen lefvde blef saa vell af Milje
Gaard, som af huusmandz Pladset Wandnes, Rettigheden Eller Landskylden svaret
till Sl: Hr: Eellias
1737:
195
Eelliasen,
men eftter hans død vidste vidnet icke at forklare, om Rettigheden er svaret af
huusmands Pladset Wandnes til Sl: Hr: Eelias Eeliases Encke, eller till Præsten
Hr: Johannes Weyle. Hr: Pastor Weyle
tilspurde \om/ vidnet icke er vidende, at Sl: Hr: Eelias Andersen vandt huusmandz
Pladset Wandnes ved Process fra Sl: Hr: Jens Bugge, hvor til vidnet svarede icke er vidende paa
hvad maade hand fick det fra Sl: Hr: Jens Bugge
Endten som det skulle tilhøre Præstegaarden Schaanevig, eller Sl: Hr:
Eelias Andersen fick det som sin Eiendom, med Vilje og Venskab. Videre spurde Præsten vidnet hvor lenge
eller mange aar Sl: Hr: Eelias Andersen hafde huusmandz Pladset Wandnes indtill
dend tid at {Sl:} Sønnen Sl: Hr: Eelias
Eeliasen kiøbte gaarden Milje, der till vidnet svarede Vngefehr i 40 aar. Og \om/ Miljes Eiere i denne tid oppebar
nogen Rettighed af Wandnes, der til vidnet svarede Nej, hand der om icke er
vidende. Men hand ved at Sl: Hr: Eelias {Eeliasen} \Andersen/ oppebar
Rettigheden af Wandnes, Men om Sl: Hr: Eelias {Eeliasen} \Andersen/ betalte
denne Rettighed af Wandnes till Sl: Hr: Jens Bugge eller hans Encke, vidste
vidnet icke at give forklaring om. Hr:
Johannes Weyle tilspurte vidnet om dette Pladz Wandnes som Sl: Hr: Elias Andersen beckom fra Sl: Hr:
Jens Bugge icke er det Wandnes som nu
Stephen Larsen paaboer, hvor til vidnet
svarede jae, og i dend omvundne tid boede paa dette Pladz en huusmand Nafnlig
Torkell. videre hafde
1737:
195b
vidnet
icke at forklare, ej heller Præsten havde vidnet [videre] at tilspørge.
Det andet vidne Lars Nielsen Fielland eftter at hand sin Eed eftter Loven
[aflagde] vandt og forklarede i
allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.
Hr: Pastor Weyle om hvis Passeret er var af Retten et lovskickcket Tingsvidne
begierende som blev bevilget.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: ¾ huud i gaarden Lande, till Peder
Johansen som der af bøxelen haver betalt
med 11 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 11 Maij
1737.
Fogden
Heyberg fremlagde i Retten Cammer Collegii Extraherede Poster af forrige Foeget
Adam Levin Ohnsorgs {An} Regenskabs Anteignelser pro 1731 eftter hvis 3die Post Fogden Heyberg er
befahlet følgelig Cammer Collegii der om
Ergangne Decision at inddrifve de bøder,
som eftterskrefne Persohner, udj dend Sag Tolder Krog paa dend Eene Side, og
Hofjuncker Liljenschiold med fleere paa dend anden Side af høyeste Redt d: 19 Junij 1731 er tilfunden
at betale, Nemblig Hofjuncker Sigfred Liljenschiold, Volds bøder
40 Rdr: Slagsmaals bøder 9 Rdr: Hellig brøde 1 rdr: 3 Mrk: Capitain Fridrich Liljenschiold Volds bøder 40 Rdr: Slagsmaals bøder 9 Rdr: Hellig brøde 1 rdr: 3 Mrk: Capitain Hans Liljenschiold, Voldsbøder 40
Rdr: Hellig brøde 1 Rdr: 3 Mrk: Siur Halfvorsen
1737:
196
Voldz
bøder 40 Rdr: Slagsmaals bøder 9 Rdr: Hellig brøde 1 rdr: 3 Mrk: Aamund Moodzdalen iligemaade som nest
forbemelte, Johan Jacobsen
ligesaa og Anders Baardsen ligesom de
3de forbemelte Persohner og Endelig at
indsøge hos Sigfred Liljenschiold, Capitain Fridrich Liljenschiold og Capitain
Hans Liljenschiold, hvad som de øfrige \for/benefnte Persohner icke kunde
formaae at betale, Og som fornefnte
Cammer Collegii Decision tilholder Fogden Heyberg at afbevise, hvad hand icke
af fornefnte bøder icke kunde indbeckomme, Saa begierede hand at Lænsmændene og
dend Samtlig Tingsøgende Almue ville give deris Sandferdige forklaring om alle
forskrefne Persohners tilstand, og om det er Fogden mueligt, at faae noget af
disse bøder inddrefen.
Der till de Eenstemmig svarede at for
Vngefehr 2 aar siden, Reiste Hofjunker Liljenschiold her fra Fogderiet, og var
da i saa slet og fattig tilstand at hand icke engang formaade at betale
Skatterne af hans brugende Gaard Sandvold
Halsnøe Closters {ggard} Gods, eller dend aaeboed som samme Gaard fattedes
da hand Reiste bort, men at der til blev udvurderet, alle de Eiendele som kunde
vides hannem at vere tilhørig, hvilcket og paa nogle
1737:
196b
og
{Trefd} Trædefve Rixdahler icke var tilstreckelig, hvor for Fogden maatte tage
gaarden fra hans her tilbage verende huustrue
som da levede i Største Armod, og bort bøxlet dend till Een Anden, og Endelig
at de icke er vidende at Hofjuncker Liljenschiold er Eiende det
allerringeste, hvor udj Fogden kunde giøre Excecution til forskrefne bøders
betalling. Capitain Fridrich
Liljenschiold har icke veret her paa stedet eller i Stifttet siden aar
1728 og er dem icke vitterlig hand her
paa Steden har nogenslags Eiendeeler, hvor udj Excecution kunde skie. Capitain Hans Liljenschiold har icke veret
her i Stifttet siden aar 1726, har og icke her eftterladt sig allerringeste
Eiendeeler. Siur Halfvorsen, er en
Een!! bætlere gaaer om bøigden og beder
Almisse, saa hand haver aldeeles ingen Eiendeler Aamund Moosdahlen, er og en bætlere, som
beder Almisse till sin Lifves føde, og aldeles ingen formue er Eiende Anders Baardsen er for mange aar siden i
største armod og fattigdom bortdød, og har sig aldeles ingen Eiendeeler
eftterladt. Madz Joensen er for 3 â 4
aar siden indreist till Bergen hvor hand
var drager og i Stør-
1737:
197
ste
Armod bortdød. Johannes Jacobsen er en
fattig udarmet Mand, som icke er Eiende det allerringeste, hvor udj indførsell
eller Excecution kand giøres, men nyder sit ophold hos medlidende Mennisker.
Fogden
om hvis Passeret er, var Tingsvidne begierende, Som blev bevilget.
Restandsen
af Schaanevigs Skibrede blev oplæst for 1736
og beløber 55 Rdr: 14 s: saa og
for Opdals Skibrede 1736 og beløber 27
Rdr: 4 s: Restandsen for Schaanevigs
Skibrede blev oplæst og ey modsagt
beløber 384 Rdr: 1 Mrk: 12 s:
og paa Halsnøe Closter godz beløber 202 rdr: 5 Mrk: 6 s: hvilcke forskrefne Restandser blev taget
under Rettens forsegling
Peder
Milje eller Heltberg lod anvise sin udgifne obligation Stor 70 Rdr: till Sr:
Matz Foormand, som befindes af Peder Heltberg betalt, som beviises med Matz
Foormandz paategnet qvit: dat: 15 Julij 1737.
Ao:
1737 d: 15 Augustij blev Retten betient paa det ordinaire
Tingsted Bielland med eftterskrefne Laugrettes Mend af Fogden Heyberg opnefnt,
Nemblig. Lænsmanden Næll Torstensen
Hyesingstad, Sæbiørn Stue, Gunder Kanneløening, Ole Heljesen Hyesingstad, Indre
Bielland, Hans Gregoriusen Odland, Andfind Ottesen Odland og Tollach Langeland.
Paa Fogden Heybergs wegne møtte ingen.
Paa Encken Sara Sl: Taarbiørn Larsens wegne, Comparerede hindes Søn Lars
Taarbiørnsen Melboe
1737:
197b
Hvor da udj dend Sag optagen till Doms
imellem Fogden Heyberg et: Fogden Adam Levin Ohnsorg Contra Encken Sara Sl: Taarbiørn Larsens blef for Retten Saaledes Kiendt Dømt og
Afsagt.
Udj
aaret 1732 d: 4 Septembr: forfatter forrige Foeget Sr: Adam Levin
Ohnsorg et Restandse Register, hvor udj hand Debiterer Sl: Taarbiørn \Larsen/
for 79 Rdr: 1 Mrk: uden forklaring hvor
udj skulle bestaae eller herrøre, hvilcken Fogden Heyberg med tillagde ordre
fra Høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts befalings Mand Hr: Ulrich Kaas er
befahlet samme Restandse at indfordre og inddrifve, hvor paa Fogden Heyberg till Vaartinget 1736
indstefner Sara Sl: Taarbiørn
Larsens at betale Ermelte Penge under
det Nafn af udestaaende Restandse hos opsidderne paa Halsnøe Closters Godz udj
Ryfylche, Giederen og Dalerens Fogderier udj Stavanger ambt, paa hvilcken
Fundament Sagen er under Proceduer Continueret indtil afvigte Waarting
1737 da Fogden Ohnsorg med indkomne
Skrifvelse till Retten under dato d: 5
Febrj: 1737 med Een indlagt oppebørsels
Lista under Sl: Taarbiørn Larsens haand
dato 26 Julij 1731. hvor eftter
befindes af dend Sl: Mand at vere oppebaaret og in Casseret 78 Rdr: 2 Mrk: 13
s: saa og Een førstebøxell 18 Rdr: 3
Mrk: udj alt 96 Rdr: 5 Mrk: 13 s: som Fogden Ohnsorg udj Ermelte sin Skrifvelse
paastaar at Sl: Taarbiørn Larsens \Encke/ skall tilsvare, og eftter saadan Sagens Sammenheng var Fogden
Heyberg aarsaget at faae Sagen udsadt til dette Sommerting for at indkalde
Fogden Ohnsorg till Vedermæele udj Sagen, Till hvilcken Rettes dag hand
indkommer eller {eller} ladet indsende Jordebogen over Halsnøe Closters godz
udj Stavanger ambt, hvor over hand giør beregning eftter sit i Rette lagde
indlæg dat: 16 Julij 1737. at oppebørselens Summa skall vere for de
aarringer 1728, 1729 og 1730.
1737:
198
in
allis 1547 Rdr: 4 Mrk: 8 s: hvor paa
hand tilstaar at Sl: Taarbiørn Larsen skall have in Casseret og ey mere betalt
end 1355 Rdr: 4 s:, saa og godtgiør ham for de afbrendte Gaarder Foss Egeland
og Riowe 23 rdr: 3 Mrk: 8 s: med Paastand at Sl: Taarbiørn Larsens Encke,
skall nu Endelig blive Pligtig at betahle dend øfrige Rest 169 Rdr: 12 s: Men naar fra oppebørselens Summa 1547 Rdr: 4
Mrk: 8 s: Subtraheris først dend eftter
Fogden Ohnsorgs tilstaaelse udj hans Seeniste skrifttlige forsædt dat: 16 Julij 1737 dend betalling Sl: Taarbiørn Larsen haver
aflagt med 1355 Rdr: 4 s: der nest
Godtgiørelsen for Foss Eegeland og Riove
23 Rdr: 3 Mrk: 8 s: samt de af
Sl: Taarbiørn Larsen till Fogden Harberg betalte 13 Rdr: 5 Mrk: 2 s: paa dend
udestaaende Restandse 1730, Saa blifver
ickun till Endelig Rest hvor om Disputeris i alt 155 Rdr: 1 Mrk: 10 s: hvor af Fogden Heyberg, formedelst Fogden
Ohnsorgs foranderlige indvendinger i Sagen
ickun eftter sin Seeniste udtagne Continuations Stefning dat: 13 Junij 1737 alleene haver paasøgt denne Sinde at faae
paadømt dend Summa Penge 96 Rdr: 5 Mrk: 13 s:
som Sl: Taarbiørn Larsen eftter sin forbenefnte oppebørsels Lista dato 26 Julij 1731 haver oppebaaret og hvor om Fogden Ohnsorg till afvigte
Waarting formerte sit Søgemaall \og paastand/ imod Encken Sl: Taarbiørn Larsens eftter hans Skrifvelse dat: 5 Febrj: 1737 at skulle tilsvare og betale; Da eftterdj Encken Sara Sl: Taarbiørn Larsens beviiser med Een ligelydende oppebørsels
Lista under sin Sl: Mandz haand dato 26
Julij 1731 med Fogden Ohnsorgs
Eegenhendige der paa Tegnede qvittering
dat: 20 Janvarij 1732 at have
disse fordrende Penge dend Summa 96 Rdr:
5 Mrk: 13 s: af Sl: Taarbiørn Larsen,
Self annammet og beckommet, Saa blifver Encken Sara Sl: Taarbiørn Larsens for denne Fogden Ohnsorgs Søgende Prætention
her med frifunden, hvad sig dend øfrige
Rest 58 Rdr: 1 Mrk: 13 s: er anbelangende, kand der om /: i henseende at hvercken Fogden Heyberg,
eller Fogden Ohnsorg samme haver paastefnt :/
ingen Kiendelse denne Sinde afskediges, før end der paa bliver giort
lovlig Søgning
1737:
198b
Ao:
1737 d: 18 og 19 Septembr: blev Retten betient paa Gaarden Haavig udj
Qvindherretz Skibbrede, med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig Madz Axelsen Floenæs, Christopher
Christophersen Wattedahl, Ole Ifversen Haarnenes, Anders Pedersen Espevig, Lars
Christophersen Lie, og Ole Christophersen Anugelen
Till hvilcken tid Ole Willumsen Haaevigen ved
skrifttlig Stefning haver indstefnt sin Grande og Naeboe Tørres Halfvorsen
Haaevigen, at anhøre Dom till {M} Engebøen og Skougen at blive Rigtig skifttet
og delet imellem dennem, med videre som det udtagne Stefnemaall formelder,
hvilcket er dat: 3 Augustij 1737 som
læst blef og lyder saaledes.
Contraparten Tørres Halfvorsen Haaevigen
møtte for Retten og vedstod at denne Stefning er for hannem lovlig forkyndt.
begge Jorddrotterne Christopher Godøen og Anders SæfverEide møtte begge for Retten og vedstod at denne
Stefning er den/n/em lovlig forkyndt.
Johannes og Eerick Øfrehoug Møtte for Retten
og Sagde at Endskiøndt de icke er Stefnt
saa møder de dog nu for Retten og ville tage till giænmæle udj Sagen,
for saavit Sagen dennem kand paagielde.
Tørres Halfvorsen paa Eegen og sin JordEieris
vegne haver indstefnt Eendeell vidner at giøre forklaring om, hvorledes Jorden
(….) Gaarden Haavigs brug har veret (skiftte)t og deelet af Sl: Sorenskrifver
1737:
199
Bendix
Diurhuus og Laugrettes Mænd, hvilcke vidner ere, Britha Johansdatter Haavigen,
Karj Larsdatter Haavigen, Lars Larsen, Ole Knudsen Præsthuus, Eelias
Christophersen, Hans Ellingsen Neerhuus, og Ole Eeliasen Huustvet, hvilcke
vidner Contra parten Tørres Halfvorsen paastod at maatte blive Eedfæstet og
afhørte.
Citanten Ole Villumsen Haaevigen Sagde hand
icke er indstefnt at anhøre de indstefnte widners udsagn, hvor fore hand
formeener at de indstefnte vidner icke denne sinde kand blifve afhørte, Men
ellers for at begge opsidderne icke
skulle komme udj widløfttig Process med hin anden, tilsagde begge parter
{hinan} at ville blifve udj Eenighed med hver andre forligt paa dend maade at
Sorenskrifveren og Laugrettes Mendene ville efttersee de gamle Kann og Skiftter
som haver veret imellem Engebøe og Skoug fra gammel tid, og hvad som maatte
Erfares, at dend Eene haver lidt skade eller afgang paa Skoug eller
Engebøe maatte nu ved Marckeskiell og
Skiftte oprettes, till Eftterretning for dennem begge, hvor med de udj God
forEening og fredsommelighed paa begge sider ville vere fornøyet, og till dend
Ende war de begge paastaaende at Retten ville
1737:
199b
foretage
sig denne forretning at ligne dennem imellem, uden Doms afsigelse, till en
Endelig forligelighed, hvilcket og eftter parternis begiering, og udj deris
Nerverelse blef dette forEenings Verch foretaget, siunet og besigtiget først
Stoer Ageren
som blev{et} deelet paa dend østre ckandt imellem opsidderne, og Nedsadt
3de Marckesteener, og er Ole Villumsen tilhørende dend østre Part, og Tørres
Halfvorsen Mit Parten af ageren paa dend Westre side, Men Ageren paa dend
Vestre Kandt \er Ole Vilumsen Eiende/
undtagen Ager Reenen Nest bæcken, er Tørres tilhørende, {me} hvilcken
Ager Reen Tørres Halfvorsen haver ofverdraget till Ole Villumsen, saa at Ageren
med Ager Reenen indtil Bechen hvor en
Marchesteen er nedsadt, er Ole Villumsen tilhørende, hvor imod till wederlaug
for Ager Reenen Ole Villumsen haver gifvet Tørres Halfvorsen et Støcke Engebøe
af dend Nederste part af Buckesvolden som gaaer til Smieberget, hvor 2de
Marckesteener er Nedsadt.
i Lien blev Nedsadt {Mar} 4 Paaeler for dend
Spandz Teig som Tørres er tilhørende, som wiser hvor vit hand skall slaae, saa
at hand icke skall slaae ind paa dend Engebøe, de aarlig wexler med hin anden.
Haugs Ageren
som Tørres Halfvorsen er tilhørende
ligger paa Ole Villumsens Engebøe, hvor blef Nedsadt 4re Markesteener
lige i Nord yderst paa Ageren.
i inderste Kandten paa Ole Slaatten, blev
sadt Een Markesteen, hvor Ole Villumsen slaaer paa dend Østre og Søndre side,
og Tørres Halfvorsen slaaer paa den Væstre side.
Ved Stor Elfvebæcken gaaer en wey, hvor af
dend halfve Part som gaaer Søer eftter
til Elfven, (hø)rer Ole Villumsen till, og dend anden (halfve part) vey som gaaer i Øst, er Tørres Halfvorsen
tilhørende hvor hos
1737:
200
{er}
2de Markesteener er Nedsadt.
Gaers Stuen blefve de saaledes forEenede om,
at de begge skall vere Pligtige at holde dend ved hæfd og liige, baade med bord
og Taegteckning.
Der eftter begaf Retten sig, udj begge
opsidderne samt begge Jord Eiernis ofververelse, at besigtige Skoug og Mark for
at oprette Skiell og Skiftte till deris eftterretning, hvor da Østen fra NyeVeyen blev opsadt en
Markesteen som gaar der fra West eftter
till Aaesen, hvor en Markesteen blev Nedsadt, som wiiser der fra i WasEggen,
hvor Een Marchesteen er Nedsadt, som gaar lige Nord i Ende Mercket Dybevigen
kaldet, hvor Ole Villumsen er tilhørende alt som ligger paa dend Nordre Side,
og Tørres Halfvorsen tilhører alt paa dend Søndre Side, i Wasveyedahlen blev Nedsadt en
Markesteen som gaar liige i Nord oust
eftter Tørhønne Eggen hvor Een
Markesteen blev opsadt, som viser der fra i VasVigcke Veyen, hvor en Markesteen
blev Nedsadt, som er Endeskifttet paa dend Nord Østre Side, hvor Ole Villumsen
tilhører alt hvad som ligger paa dend Nordre Side, og Tørres Halfvorsen
tilhører alt det som ligger paa dend Søndre Side, Og fra sidstbenefnte Markesteen, som i
WasVigckeveyen er opsadt, gaaer Skifttet, gaaer Skifttet!! der fra og Søer
eftter lige till Bøe Gars Leet, hvor Ole Villumsen er tilhørende alt hvad som
ligger paa dend Østre side, og Tørres Halfvorsen tilhører alt hvad som ligger
paa dend Væstre Side; Fra Breckeveyen som gaaer lige Søer i Stoere Myren blev Nedsadt en Markesteen, som gaar der fra
lige Oust eftter en Dahl kaldes SaxEggen
som er Endemerket paa dend Østre Kandt, hvor Ole Villumsen er tilhørende
alt hvad som ligger paa dend Søre Side, og Tørres Halfvorsen tilhører alt hvad
som ligger paa dend Nordre Side; der
eftter gaaer Skifttet fra Stoere Myeren i Nord Vest til BeckVeyen, hvor en
Markesteen er Nedsadt, som gaaer der fra lige Nord i Svarteberget, hvor blev
hugget et Kaars, som gaaer der fra til G(o..-)
1737:
200b
ofvEggen,
hvor et Kaars blev hugget i det faste berg, som gaar lige der fra Nord eftter
GockofsEggen hvor et Kaars blev hugget i
et høyt Berg, hvor fra Skifttet gaaer lige Nord og tvert over en Stoer Dahl,
hvor et Kaars blev hugget i et Stort berg, som gaaer der fra og lige Ned i
Wandet eller Midt i Braatholms Sundet
som er Endemerket hvor Ole
Villumsen er tilhørende alt hvad som ligger paa dend Wæstre Side, og Tørres
Halfvorsen er tilhørende alt hvad som ligger paa dend Østre Side; Wed Goeckaafven blev Sadt en Marckesteen, som
gaaer der fra Søer op eftter Bæcken till Heste Myeren, hvor en Markesteen blev
Nedsadt, som gaaer der fra Søer eftter, lige i Blaaebærhougen, hvor en
Markesteen er Nedsadt, som gaar der fra lige i Søer med Blaaebær Eggen hvor en Markesteen i Myren er Nedsadt, hvor
fra Skifttet gaaer alt Søer eftter till Haavige Wandet hvor en Markesteen er Nedsadt ved NoerEggen i
Søere Wasvigen som er Endemerket paa
dend Søere Kandt, hvor Ole Willumsen er tilhørende alt hvad som ligger paa dend
Østre Side, og er Tørres Halfvorsen tilhørende alt hvad som ligger paa dend
Westre Side; udj Øst i inderste
Stoerhoug Enden, blev sadt Een Markesteen, som gaaer der fra lige i Storhoug
Røstet, hvor udj blev hugget et Kaars, som gaaer der fra Søer eftter till et
Stort fuurretræe, hvor udj blev hugget et Kaars, som gaaer der fra lige Søer i
Storhoug Enden, hvor Een Markesteen er Nedsadt, som gaar der fra Søer eftter
till en Jordfast Steen, hvor udj blev hugget et Kaars, som gaar der fra lige
Ned i Storhoug Kleiven, hvor et Kaars blev hugget i et fast Berg, som gaar der
fra lige Søer i en Stoer fuurre, hvor udj
1737:
201
blev
hugget et Kaars, hvor Ole Villumsen er tilhørende alt hvad som ligger paa dend
Væstre Side, og Tørres Halfvorsen tilhørende alt det som ligger paa dend Østre
Side; Der eftter begynder Skifttet fra
Oust i inderste Storhoug Enden lige eftter Veyen Søer eftter i Lyes
Olderkierret ved en Stoer fuurre, hvor udj er hugget et Kaars udj et fast Berg,
som gaaer lige der fra Søer eftter Eggen, hvor er hugget et Kaars udj det faste
Berg, som gaaer der fra lige i Storhoug Klaafven, hvor udj blev hugget et
Kaars, som gaaer lige i Søed Oust till Beine Myrdahlen hvor et Kaars er hugget i et fuurretræe som gaaer der fra og lige Søer i Beinemyren,
hvor en Markesteen er Nedsadt, hvilcken er Endemerket paa begge Skiftterne hvor Ole Willumsen er tilhørende alt hvad som
ligger paa dend Østre Side, og Tørres Halfvorsen er tilhørende alt hvad som
ligger paa dend Westre Side.
Een Øe under Haavig beliggende kaldes Norøen, ere begge opsidderne saaledes
forEenede om, at {de} Een af dennem beholder dend hver et aar till brug,
denne forretning med sine Markeskiell som nu
anført er, war begge opsidderne saa vell
som deris JordEiere i alle maader vell
fornøyet med, hvilcket og opsidderne for Retten tilstod at wille holde sig
eftterretlig saa lenge de lever og
aldrig eftter denne dag, wille Søge noget Lovmaall denne Sag betreffende, men
enhver pa(rt?)
1737:
201b
{paa}
for sig, lofvede i fredsommelighed med hin anden eftterdags at leve, eftter
dend Mindelig forEening {og} som nu eftter deris anmodning og begier, af Retten
imellem dennem har sluttet og afgiort som for anført er, med dette tillæg at dend som først {gifve} maatte gifve aarsag
till dette vercks eller sluttede forEenings brydelse, dend skall foruden andre af Sagen Dependerende bøder og
omckostninger â parte betale 6 Rdr:
Ao:
1737 d: 30 og 31 Octobr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Øfre Waage,
med Strandebarms Skibbredis Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget
Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Hans Brynnildsen Ohma,
Samson Johansen Stoere Faasse, Lars Indresen Engedahlen, Knud Torgiersen Brue,
\Ole Pedersen Brue,/ Isack Stephensen Hambre, Niels Taarbiørnsen Ohma og Anders
Taarbiørnsen Ohma, med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
deris Mai:ts allernaadigste Patent, anlangende at det Paabud og de Anstalter,
som formedelst dend der hen udj Polen og adskillige paa grændsende Lande, i
Østersøen Grasserende Smitsom Sygdom ere giorte, om de fra Dantzig, Kønigsberg,
og andre der omckring liggende hafner kommende Skibe, Passagerer og Vahrer,
skall ved indeverende Augustij Maanetz udgang vere ophæfvet dat: Fredensborg Slot d: 9 Augustij 1737.
1737:
202
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Forordning Anlangende hvorledes Auctions Salarium
af Jordegodses, Tienders, og andre dislige Forpagtninger skall betalis dat: 19 Julij 1737.
Publiceret
deris Mai:ts allernaadigste Forordning Anlangende Dellinqventers henrettelse og
deris henrettede Legemers begrafvelse
dat: 9 Aug: 1737.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Forordning Angaaende dend udj Kiøbenhafn oprettede
Assignations Vexel og Laaene Banqve, dat: 8 Martij 1737.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Placat og forbud, at Mæssing Plader og andet
u-forarbeidet Mæssing, samt Mæssing Traad icke udj Dannemarch og Norge fra
fremmede Stæder maa indføris dat: 12
Julij 1737.
Publiceret
Gienpart af Hr: Stadtholder Rantzous Skrifvelse til Hr: Admiral Kaas dat: 30 Aug: 1737, angaaende deris Mai:ts
allernaadigste befahling, at de omstrippende som angifve sig at have veret
fangne i Tørckiet angaaer, da, naar og hvor de antreffes, skal de straxens
anholdis, og eftter øfrighedens foranstaltning, fra et til andet sted, ved
bøigde Lænsmendene henføris til Grændserne, og af Landet forviises, og dennem
der hos udtryckeligen betyde at om de igien sig der lader finde, skall de som
fredløese vorde Anseet og Straffet.
Publiceret
høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Kaases Placat, at deris
Mai:t har allernaadigst beskickcket Johan Georg von Lange, og Frands Philip von
Lange, till Forstmæstere udj Norge, som skall befahre alle Skofvene udj
allmindelighed, endten de hands {Self} Kongl: Mai:ts Selv, eller andre ere
tilhørrende, og der eftter at indsende deris allerunderdanigste udførlige
Relation om Skofvenis tilstand, beskaffenhed og Situation, og som hans Kongl:
Mai:t dis uden ved Reschript under 31 passato, allernaadigst haver anbefahlet
{mig} at alle i Stifttet og Ambtet værende Magistrats Persohner, byefoegder,
Fogder, Sorenskrifvere, og andre Betientere, samt Proprietarier, odels bønder,
og alle uden forskiell, at de forbemelte
Forstmestere, med all forlangende oplysning, om Skofvene og deris beskaffenhed,
gaar til-
1737:
202b
haande,
og ellers u-fortøvet paa Anfordring beviiser dem all muelig Assigstence, med
videre dat: 23 Aug: 1737.
Publiceret
Hans Rasmusen Brue og Hans Torgildsen Giøens udstedde bøxelseddell paa 1 Løb
Smør udj Gaarden Brue till Hans Torgersen
dat: 29 Octobr: 1737.
Publiceret
Lars Andersen Tangeraases udstedde Skiøde paa 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: udj Gaarden
Mit Bersem till Torchel Nielsen Thordahlen, som der for haver betalt 68
Rdr: dat: 28 Septembr: 1737.
Publiceret
Torchel Nielsen Thordahlen, og Hendrich Olsen Dybsland, deris udstedde
bøxelseddell paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj Gaarden Mit Bersem till Tron Nielsen,
som der af bøxelen eftter Loven haver betalt
dat: 5 Novembr: 1737.
Jacob
Nielsen Røen hafver till dette Ting ladet indstefne till dette Ting, Roald
Olsen Lille Linge, for hans Creatuurer haver brudt ind over Citantens
gierisgaer og giort ham Skade paa hans Ager, hvilcken af Taxations Mend er
wurderet till 2 rdr: der om er hand
indstefnt at anhøre widnernis!! (vidnerne) Hans Rasmusen Brue og Lars Pedersen
Berge, iligemaade er Contraparten
indstefnt fordj hand ej holder sin gierisgaer ved liige, hvor om hand tillige
er indstefnt at anhøre vidnernis Torgier Brue og Amund Linge Næsset, deris
udsagn, som og at Erstatte Processens
omckostning.
Roald Lille Linge møtte for Retten og vedstod
at have faaet lovlig Kald og Varsell.
eftter widere mellemtaele blef Parterne med
hind Anden udj Mindelighed forEenede, paa saadan maade, at Roald Lille Linge
lofvede ej alleene at opsette aarlig dend Part af Gieresgaren, som ham
tilckommer, paa dend side som er for Citantens Bøe, og Contrapartens (U)dmarch,
uden at ham der for noget Lovmaall skall ofvergaae, som og betale
1737:
203
Citanten
for dend paa hans Korn Ager Erlidte skade 1 rdr: samt udj omckostning 1 rdr: som \i/ alt beløber 2 rdr: hvor med denne Sag hafver taget sin Endskab,
uden widere vidløfttighed eller Pengespilde paa begge sider.
Hans
Rasmusen Brue hafver till dette Ting ladet indstefne Aamund Sverckesen Berge Soldat
fordj hand hafver med Slagsmaall ofverfaldet Citantens Sønnesøn Hans
Rasmusen Berge er u-Myndig, iligemaade indstefnt Lars Svergckesen
Berge Soldat /: begge under Hr: Obriste Lieutenent
Segelkens Compagnie Staaende :/ fordj hand
dito tid og Sted, haver ofverskieldet Hans Rasmusen Berge med ærrørige ord,
hvor om de begge ere indstefnte at anhøre vidnernis udsagn, Nafnlig Arne
Hofversen Berge og Lars Pedersen Berge, alleene till Eet Tingsvidnis
Erholdelse.
Stefnevidnerne Ole Pedersen Brue og Lars
Torgiersen Berge, hiemlede ved Eed, at hafve \indstefnt/ Soldatt Aamund Sverckesen
Berge og Soldatt Lars Sverckesen Berge, at anhøre forbemelte vidners udsagn,
till dette Ting med mere end 4re ugers Kald og Varsell. Endnu forklarede Stefnevidnerne ved Stefnemaalets forkyndelse, at Lars
Sverckesen Berge Sagde till Citanten Gud
gifve du har veret der paa samme tid, da skulle Jeg hafve dengt Eder begge.
Aamund Svergckesen Berge og Lars Sverckesen
Berge, blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, dog var faderen Svergcke
Berge Nerverende.
Citanten Hans Rasmusen Brue paastod at de
indstefnte vidner maatte Edfæstes og afhøres,
Thj blev
1737:
203b
vidnerne
fremckaldet for Retten, hvor da Edens forcklaring af Lovbogen for dennem af
Dommeren blev oplæst, og formanet at udsige Sandhed og vogte sig for
MeenEed. Hvor paa
widnet Arne Hofversen Berge blev
paaraabt som fremstod for Retten, og
eftter at hand sin Eed eftter Loven haver {betalt} aflagt, wandt og
forcklarede at 5 dager for Michaelj nest
afvigt paa gaarden Berge udj Strandebarms Skibbrede, var vidnet tillige med
Lars Pedersen Berge, Seende at Aamund Sverckesen Berge, sloeg Hans Rasmusen
Berge Een Kind dask, eller et ørefigen, og tog ham i haaret og slog ham Ned
till Jorden og træde foeden paa hans hals \og Spendte ham med foeden i
siden/ og der eftter {træge h} Stod Hans
Rasmusen Berge op, da gich Aamund Svergckesen bort fra ham, der eftter kom Broderen Lars Svergckesen vred
og forbitret og Sagde till Hans Rasmusen Berge, at skulle lemslaae ham, at hand
icke skulle giøre gafn paa aar og dag, og i det samme skielte \ham/ {ham} og
Sagde at skulle lemslaae dend Hunden og \dend/ Kieltrings Mogen, men sloeg ham
icke, videre vidste vidnet icke at
forcklare. forcklarede ellers, at dette
skeede, paa dend tid som Hans Rasmusen Berge ville kiøre Korn, over Ageren som Svercke
deris fader var tilhørende,
hvilcken Vey Hans Rasmusen icke kiørede.
det andet vidne Lars Pedersen Berge eftter
aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i allemaader lige som forrige
vidne vundet og udsagt haver.
Hvor eftter Citanten om hvis Passeret er, var af Retten et
lovskickcket Tingsvidne begierende Som
blev Bevilget.
1737:
204
Eftter at Tingsvidnet saaledes var sluttet,
paastod Svergcke Berge at vidnerne maatte forcklare hvad aarsage at dette
slagsmaall Reiste sig,
da vidnet \Arne Hofversen/ forcklarede, at da
Hans Rasmusen Berge kom paa Ageren at ville kiøre Korn, da var nogle Stenger
opsadt paa hans Moders Engebøe, som hand Sagde at Svercke hafver opsadt, tog
saa Stengerne alle tilsammen og Ned Ref,
i det samme kom Svergcke Berge og Spurde Hans Rasmusen om hand icke
ville {kiøre} \begive/ dend veyen som Lænsmanden hafde forbudet ham, hvor paa
Hans Rasmusen indtet svarede, ej heller kiørede dend forbudne Vey, men sagde
til Svercke Berge, du har sadt Stengerne paa mit Leyeboell det skall Jeg ofverbevise dig, men Jeg skall
komme dem ned igien, og saaledes pleyer du at giøre med {Mercherne} \paaler og
byte/ din forbandede Rue Nacke og Rue
Svin, og som Sønnen Aamund dette hørde
gich hand till Hans Rasmusen Berge, og sloeg ham som forhen er forcklaret.
om dette vidste det andet vidne Lars Pedersen
Berge, ej andet at forcklare og icke
hørde andet end Hans Rasmusen Sagde till Svercke Berge din Rue Nackcke og Ruue Svin, hvor paa det
ommelte slagsmaall og skieldz ord passerede
hvor om allerrede er forcklaret og omvundet.
Publiceret
Hans Rasmusen Brue og Johannes Johansen Bersem
deris udstedde bøxellseddell paa 21 Mrk: Sm: udj Gaarden Giersteigen
till Anders Olsen som der af bøxelen
eftter Loven haver betalt dat: 28
Octobr: 1737.
Almuen
af Strandebarms Skibrede blev tilspurt om noget Vrag eller Strandet godz er
funden eller bierget dette aar, hvor
till de svarede Ney: om i dette aar er
falden nogen forlofs Penger, der till
Svarede Almuen Ney: 3. om hans Mai:t er tilfalden nogen forbrudte
Boeslodder, Arveløs godz, 6te og 10de Penge for uden Rigs førte Midler, hvor till Almuen svarede Ney: 4. om
her i Skibbredet findes nogen u-Skyldsatte Rødnings Pladser, Skouger,
Laxevoger, Sildevoger, Qverner eller dislige herligheder. og icke mere end 8
Sauger hvor paa
1737:
204b
bord
skieres. noch ingen handverchs folck eller Strandsidere som bruger handell.
Almuen
paa tilspørgelse vedstod at have faaet betalling for Tingskydsen dette aar saa vel af Fogden som Sorenskrifveren 4 s: Miilen.
Publiceret
Mandtalet over det Beneficerede godz.
Publiceret Ledings Mandtalet paa Halsnøe Closters godz. Publiceret Ledings Mandtalet, over Lenetz
gods, samt fredtold og giengier Pengerne
af Halsnøe Closters Godz, {paa} alle
disse Mandtaler blev taget under Rettens forsegling.
Restandsen
for dette Skibbrede blev lydeligen oplæst og af dend tilstedeverende Almue
tilstaaet Rigtig at vere. hvilcken blev
tagen under Rettens forsegling.
Laugrettes
Mendene som ere opnefnte at besidde Retten tilckommende aar 1738 ere Torsten Thoerdalen, Taarckell ibid: Hans Soelbiøer, Roald Lille Linge, Peder
Andersen Aarsand, Taarbiørn Knudsen Bondhuus, Heine Knudsen (Tve?)dt og Lars
Andersen Nere Vaage.
Ao:
1737 d: 2 Novembr: blev holden Almindelig \Høste/ Skatte og Sageting blev holden!! paa Gaarden
Møchlebust, for Qvindherretz Skibbredes Almue
oververende Kongl: Mai:ts Foeget {ove} udj Retten Sr: Andreas
Heyberg med eftterskrefne Laugrettes
Mend Nemblig, Christian Lande, Haldoer
Onerim, Lars Omvig, Tørris Haavig, Halfvor Fugleberg \og udj/ Samson Løefald\s sted Hendrick Houland/ Ole Haaevig, og Ole Berje, med fleere Almue,
som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz foranstaltninger som paa andre Tinge
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Forordning Angaaende de til undersaatternis
Conservation og bæste, i et hvert Stiftt allernaadigst vill beskicke Særdelis
Fischaler dat: 30 Aug: 1737.
Publiceret
deris Mai:ts allernaadigste Forordning om Eege Liigckisters brug og er dat: 13 Septembr: 1737.
1737:
205
Publiceret
høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Kaases Repschript till
Fogden Heyberg angaaende 2de Persohner
Lucas Fridrichsen Corporal og Hans Wilhelm Bøyesen at paagribes hvor de findes dat: 8 Octobr: 1737.
Publiceret
Hr: Assessor og Lector Londemans udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Løb Sm: udj
Gaarden Onerim till Jacob Olsen dat: 12
Octobr: 1737.
Publiceret
Lars Boesnæsses udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Rødsteen till Joen
Olsen som der af bøxelen eftter Loven
haver betalt dat: 3 Janv: 1734.
Publiceret
Hans Pofvelsen Opeims udstedde bøxelseddel paa Gaarden Scharfvetuun skyldende 1 pd: ¼ huud
till Lars Joensen som der af
bøxelen eftter Loven haver betalt dat:
12 April 1735.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Christen Knudsen Vold, for
fortiilig Sammenleye med sin huustrue, eftter forrige tiltael, till Doms
Erholdelse.
Christen Knudsen Vold blev paaraabt eftter
Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans wegne.
Stefnevidnerne Johannes Naeterstad og Lars
Lund, hiemlede ved Eed eftter Loven at have till dette Ting indstefnt Christen
Knudsen Vold med mere end 5 ugers Kald og Varsell.
Fogden Heyberg war Dom udj Sagen paastaaende
uden videre ophold.
hvor fore udj denne Sag saaledes blev Kiendt Dømt og Afsagt.
det
er bevist med første og andet Stefnemaall at Christen Knudsen Vold, haver faaet
lovlig Kald og Varsell og dog icke møder, hvor ofver Retten ej fleere
udsettelser (udj) denne Sag tilade, Men saa (Er)fahres af Hr: Profvsten (……..s)
1737:
205b
i
Rettelagde Attest at Christen Knudsen Vold haver Søgt legemlig omgiengelse
Vngefehr 2 Maaneder før dend tid hand af Præsten blef fæst, med sin huustrue,
hvor fore Christen Knudsen Vold tilfindes eftter Lovens pag: 965 art: 1 udj alt at betale sine
æcteskabs bøder med 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: under Namb og Excecution udj hans Boe 15
dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Britha Nielsdatter for begangne
Leyermaall med Soldatt Joen Pedersen Grønaas.
Britha Nielsdatter møtte for Retten og
vedstod at hafve faaet lovlig Kald og Varsell, Sagde og at Soeldath Joen
Pedersen Grønaas er hindes Barnefader, og er det nu Vngefehr et aar siden at
hun gich i Barselseng.
Fogden war Dom udj Sagen Paastaaende.
thj blev Saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Eftterdj
Britha Nielsdatter tilstaaer at at!! hafve begaaet Leyermaall og auflet barn
med Soeldath Joen Grønaas, Saa tilfindes hun eftter Lovens Pag: 965 art: 1 at
betale sine Leyermaals bøder med 6 Rdr: under Namb og Vurdering udj hindes Boe
15 dager eftter denne Doms loflige forckyndelse.
(Lars)
Tordsøn Møchlebust hafver ved sin (af øf)righeden ordinerede fuldmæg(tig lad)et
indstefne Mathias Jensen
1737:
206
Møchlebust
og Knud Johansen Møchlebust for de med hug og Slag skall hafve ofverfaldet hans
Søn Lars Larsen med widere som det
udtagne Stefnemaall dat: 14 Octobr: 1737 [ommelder] hvilcken læst blev og lyder saaledes.
Knud Møcklebust møtte for Retten, og Jens
Mathiesen møtte paa sin fader Mathias Jensens Vegne, og Sagde at dend oplæste
Stefning er icke forkyndt for dennem med mere end 8te dagers Kald og Varsell,
Men allige well for omckostning og vidløfttighed at spare, wille de antage dend
gifne warsell for lovlig og tage till
Gienmæele udj Sagen.
der eftter Producerede Citantens fuldmegtig
Mons:r Hans Seehuusen, Deris Mai:ts allernaadigste Dispensation dat: 7 Mai 1735 som læst blev og lyder saaledes. der nest Producerede Fogden Heybergs ordre
till Mons:r Seehuus at udføere Lars Tordsøn Møcklebustes Sag dat: 19 Martij 1737 saa Lydende.
Knud Johansen Møcklebust, og Jens Mathiesen
paa sin fader Mathias Jensen Møcklebustes Vegne, Sagde og benegtede begge at
ingen af dennem haver Rørt Lars Tordsøn Møcklebustes Søn med en finger, end
sige med deris hender, de og fastelig formeente hand dennem aldrig saadant
skulle kunde overbevise.
Mons:r Seehuus Sagde hand icke var
underrettet at indstefne nogen vidner ej
heller angaf hans Principal Lars Tordsen Møchlebust ved stefningens udstedelse
nogen vidner till dette
1737:
206b
Ting,
men tilspurde nu sin Principal hvad hand haver, til at bevise, at Mathias og
Knud Møcklebust haver ofverfaldet hans Søn med hug og Slag, hvor till hand
svarede, at det er Joen Knudsen og Britha Knudsdatter Møcklebust som ere
vidner, Ellers declarerede Lars Tordsøn
Møcklebust at Knud Møcklebust haver ingen ofverlast øfvet mod hans Søn. Mons:r Seehuus i henseende til sin Principals paaberaabte
vidners førelse begierede Sagen udsadt
till neste Ting.
Eragtet.
Eftter
Mons:r Seehuuses paastand udsettes sagen till neste Ting, till hvilcken tid
hand lader de {ind} paaberaabte vidner lovligen indstefne.
Mandtalet
over aftaget paa gaarden Møchlebust som
er 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: hvilcken blev
taget under Rettens forsegling.
Mandtalet over Ledingens aftag paa Gaarden Møchlebustes aftag som blev taget under Rettens forsegling.
Mandtallet
over odelskatten og Rostienistens befrielse af det Beneficerede gods som er taget under Rettens forsegling.
Mandtallet
over Ledingen paa Halsnøe Closters gods
som blef taget under Rettens forsegling.
Almuen
tilstod at have beckommet betalling for Tingskydsen til og fra Tingene 4 s: Miilen, saa vell for Fogdens 4 Mand som
Sorenskrifverens 4 Mand, som blev taget under Rettens forsegling.
Almuen
blev tilspurt om her i Skibredet indeverende aar er funden noget wrag eller
Strandet godz, hvor til Almuen svarede
1737:
207
Nej, icke heller findes nogen handtverchs folck,
ledige Karle, som kand betale skatt, til deris Mai:t med videre, som dito
Tingsvidne, der under Rettens forsegling er taget, videre forklarer.
Ledings
Mandtallet over Leenetz Godz samt
fredtolden af Halsnøe Closters godz, som blev taget under Rettens forsegling
Johannes
Bertelsen Røsseland som ordineret
formynder for sine Eegne 2de u-Myndige Pigebørn
Marrithe og Britha Johansdøttre, fremckom for Retten og tilbød Almuen
inden Retten forommelte sine 2de børns tilfaldende Sl: Moder Arfvemidler som er 92 rdr: 6 s: om nogen ville antage dennem paa Rendte imod
Suffisent Pandt, Men som ingen af Almuen Erbød sig at ville annamme nogen af
disse Penge paa Rendte, saa var hand af Retten begierende at Ermelte Penge
eller Capital 92 rdr: 6 s: maatte forseiglis, hvilcket og blev eftterckommet,
og Pengerne af Sorenskrifveren blev forseyglet, og formynderen Johannes Bertelsen
Røsseland igien eller tilbage lefveret
Ao:
1737 d: 4, 5 og 6te Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Nedre
Hummelvig for Opdals Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts
Foget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend Guttorm
Lunde, Halfvor Gripne, Sæbiørn Færrevog, Knud Bruntvet, Anders Hofdenæs,
Taarmoe Bruntvet, Lars Walde og Taarbiørn Lande, med fleere Almue som {S}
Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befalinger
1737:
207b
som
paa forrige Tinge ere Publicerede.
Publiceret,
Pofvell Andersen Hafneraas og Siur Pedersen Øyerhafn samt Erich Tvet paa sin huustrue og sin
Myndtlings {Ve} Baarnj Knudsdatters Vegne
Selger og Skiøder 1 Løb 8 Mrk: Sm: udj Gaarden Reiseim till Siur Knudsen
og Anders Knudsen som der for haver
betalt 4 Mrk: for hver March Smør og som
de Self er Eiende 1 pd: 8 Mrk: Sm: saa
er de nu i alt Eiende 1 ½ Løb Sm: dat:
31 Octobr: 1736.
Publiceret
Peter Andersøn Helvigens udstedde Pandte Obligation Stor 30 Rdr: som hand af Hans Windsendsen Hiartnes til
Laans haver beckommet, og der fore setter til underpandt udj sin Eiende Gaard
Barmen 2 Spand Smør indtil at Capital og Rendter vorder betalt. dat: 5 Novembr: 1737.
Publiceret
Ingebor Andersdatter Sl: Eellend
Gabrielsen Tvedtz eftterlefverske, selger 1 pd: 4 Mrk: Sm: udj Gaarden Tvedt,
till Knud Eelends: som der for haver
betalt 21 rdr: 4 Mrk: 8 s: Anders
Ellendsen Hofland Selger og Skiøder paa sin Myndtling Sirj Eellendsdatters og
Eegne Vegne 13 Mrk: Sm: samt odel og
aaesæde Retten til all Gaarden Tvet
skyldende 2 pd: 6 Mrk: til sin
Broder Knud Eellendsen, som der for udj alt haver betalt 25 Rdr: 1 Mrk: 8
s: og Arne Rønholm paa sin huustrues
Vegne Selger og Skiøder 4 Mrk: Sm: till sin Svoger Knud Ellendsen som der for haver betalt 3 rdr: 3 Mrk: 7
s: og som hand self er Eiende 9 Mrk:
Sm: Saa er nu Knud Ellendsen udj alt
Eiende 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Tvedt
og er dat: 10 Julij 1736.
Publiceret
Hr: Lars Heybergs udstedde bøxelseddell paa 2 ½ Løb Sm: udj Gaarden Thoe,
Præsteboels Gods till Lars
Wermedahl som der af bøxelen eftter
Loven haver betalt dat: 2 Novembr: 1737.
1737:
208
Publiceret
Hans Andersen og Amund Larsens udstedde Skiøde paa 2 pd: 2 Mrk: Sm: udj Gaarden
Stølle till Jacob Larsen som der for
haver bet: 35 Rdr: 2 Mrk: dat: 5 Martij
1737
Publiceret
Raadmand Abels udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm:
½ huud udj Gaarden Gielland till Torsten Hem/m/ingsen som der for haver betalt 36 Rdr: dat: 2 Septebr: 1737
Publiceret
Ole Mickelsen og Knud Fladerager paa sine Myndtlingers Vegne, Indre Epland, Ole
Michelsen Opdahl deris Myndtlinger og
huustruers Vegne Selger og Skiøder 1 pd:
18 Mrk: Sm: med bøxell, udj Gaarden Opdal til Knud Michelsen Holleckim, som der
for haver betalt 42 rdr: dat: 5 Novembr:
1737.
Publiceret
Hans Johansen Flyensfærs udstedde Pandte Obligation Stoer 45 Rdr: som hand af Indre Stør(ck)sen Nedre Gielland
haver beckommet til Laans og der fore
Pandtsetter sin Eiende Gaard 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Gaarden Øfre Flyensfær, indtil
at Capital og Rendter vorder betalt dat:
5 Aug: 1737.
Publiceret
Johannes Ørjesen Flyensfærs udstedde Pandte Obligation paa 90 Rdr: hvor af hand haver beckommet til Laans hos
Ole Ersvær 50 Rdr: og hos Johannes
Siursen Gielland 40 Rdr: og der fore Pandtsetter
dennem sin Eiende Jordepart 1 ½ Løb Sm: udj Gaarden Flyensfær, indtill at
Capital og Rendter vorder betalt dat: 5
Aug: 1737.
Publiceret
Raadmand Abels udstedde Skiøde paa bøxel Retten till ½ Løb Sm: ½ huud udj Gaarden Gielland som Lars Gielland beboer, till Johannes
Larsen som der for haver betalt 14 Rdr: dat: 29 Aug: 1737.
Publiceret
Hr: Lars Heybergs udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Smør 1 huud udj Gaarden Louchhammer till Johannes
Bertelsen som der af bøxelen haver
betalt dat: 2 Novembr: 1737.
Publiceret
Christopher Wattedals udstedde bøxelseddell paa 2 pd: 1 ½ Mrk: Sm: udj Gaarden
Breche till Jon Hansen som der af
bøxelen eftter Loven haver bet: dat: 22
Martij 1737
1737:
208b
Publiceret
Lars Thoes udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj Gaarden Wermedahl
till Jens Hansen dat: 22 Maij 1737.
Publiceret
Christopher Olsen Godøens udstedde bøxelseddell paa 1 pd: Sm: udj Gaarden Lille
Godøen till Hans Hansen dat: 5 Novembr:
1737.
Publiceret
Lars Taarbiørnsen Gierstads udstedde bøxelseddell paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj
Gaarden Møchlebust, till Johannes Eefvindsen paa 12 aars tid bøxelen betalt dat: 22 Maij 1737.
Publiceret
Knud Siursens udstedde bøxelseddel paa (1/2 L)øb Sm: ½ huud i øfre Beltestad tilligemed helftten (udj) dend underliggende
Fiskevog till Axell Johansen dat: 26 April 1735.
Lars
Wahla hafver till dette Ting ladet indstefne Magdelae Encken
Sl: Joen Heglands eftterlefverske, for hindes Sl: Mand haver Annammet 1
Kaaberckiedell Vigt: 2 ½ bispd: i Pant for 6 Rdr: som Citanten der paa beckom till Laans, og eftter widere mellemtaele blev Parterne
saaledes med hin anden i Mindelighed forEenet, at Aamund Johansen Hegland
vedtoeg at betahle til Citanten 1 rdr: 2 Mrk: for dito Kaaberckiedell, hvor med
Parterne om denne Sag blev i Mindelighed forEenet og Sagen Endelig Sluttet
Publiceret
Raadmand Abel, Hr: Hans Abel og Hr: Jørgen Henrich Abel, deris udstedde Skiøde
paa 2 Løber Smør 2 huuder og 18 Mrk:
Smør i Saaten {till Hr: Lar} udj Tysnæs Præstegaard beliggende med bøxell og herlighed till welærværdig Hr: Lars Heyberg som der for haver betalt 204 Rdr: og er dat: 24 Julij 1737.
Publiceret
Ledings Mandtalet for Opdals Skibbrede
hvilcket af Almuen blev tilstaaet Rigtig at vere hvilcket blev taget under Rettens forsegling.
Mandtallet
over det Beneficerede Godz, som af Almuen blev tilstaaet Rigtig at vere, og
blef taget under Rettens forsegling.
1737:
209
Almuen
i dette Skibrede som paa de andre Tinge blef tilspurt, om noget Wrag eller
Strandet gods, er falden, hvor til de
svarede Nej, ej heller er nogen forlofs
Penge dette aar forfalden, ingen forbrudte boeslodder, arfveløs gods, 6te og
10de Penge, for uden Rigs førte midler \er/ ej i dette aar udj dette Skibrede
forefalden. icke heller findes nogen
u-Skyldsatte Rødnings Pladser eller forbedrede Jorder, Skouger, Laxevoger,
Sildevoger, Qverner og dislige som
foruden Gaardernis Skyld â parte kand skatte.
er ingen flere end 2de Sauger
Fladerager Saug staar paa odels Grund og faaer Tømmer fra odels
Skouge. Hoepe Saug ligesaa. ej heller findes huusmend, Strandsiddere,
Ledige Karle, som bruger Kiøbmandskab,
Daglønnere og handverchs folck, som eftter Forordningen bør skatte.
Almuen
paa tilspørgelse svarede at have beckom/m/et Tingskydsen 4 s: Miilen til og fra
Tingene, saa vell for Fogden som Sorenskrifverens 4 Mand.
Skatterne
af dend afbrendte Gaard Drange, er opsidderne for indeverende aar godtgiort af
1 ½ Løb Smør, som er 5 rdr: 93 5/12 s:
hvor fore de gafv sin Qvittering
som blev taget under Rettens forsegling.
ligesaa af dend afbrendte Gaard Dalen 1 Løb 18 Mrk: Sm: 1 huud og 1 giedskind tilsamen 5 rdr: 40 13/24 s:
beregningen paa dend ødeliggende Gaard
Kleppis Skatter som er 1 rdr: 25 1/3 s: Leding 81 s:
Laugrettes
Mendene som ere opnefnte at besidde Retten for Ao: 1738. hvilcke ere
Peder Møcklestad, Joen ibid:
Niels ibid: Maans ibid: Taarbiørn Fladerager, Steen ibid: Jens Tornes, og Jacob ibid: hvilcke ere tilsagde betimelig at indreise
till Bergen at aflegge sin Eed for Hr: Cancellie Raad og Laugmand Bager.
Publiceret
Skifttebrefvet eftter afgangne Samson Rasmusen Lande, hvor Jordegod-
1737:
209b
set
2 pd: 6 Mrk: smør ½ huud i Lande med
bøxell og herlighed, er udlagt till Engel Eegeland, till underpandt for 36
Rdr: og er dat: 9 Aug: 1737.
Publiceret
Michell Svinedahlen, Ingebrigt Malckenes, Samson Hofland, Joen Gripne og Christj Høfviskelands Sl: Thommes Thommesens eftterlefverske, deris
udstedde Skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: uden bøxell {till} udj Gaarden
Gierstad til Morten Nielsen som der for haver betalt 22 rdr: 2 Mrk: dat: 5 Novembr: 1737.
Restandsen
blev oplæst og af dend tilstedeverende Almue tilstaaet Rigtig at vere og beløber 311 rdr: 3 Mrk: 91 s:
Ao:
1737 dend 8 og 9de Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Haavigen for
Strandvigs Skibredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr:
Andreas Heyberg, med eftterskrefne Laugrettes Mend Elling Opsahl, Ole Skiørsand, Lars ibid: Niels Haaeland, Ole Joensen Foor, Niels
Biøndahl, Johannes Dalland og Peder ibid:
med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
Deris Kongl: Mai:ts Allernaadigste forordninger og høye Øfrigheds Anstalter
lige som paa forrige Tinge.
Publiceret
Sl: Hr: Thomas Fastings udstedde bøxelseddell paa 3 Spands teiger udj Gaarden
Haege till Lars Olsen som der af bøxelen
eftter Loven haver betalt. dat: 26
Martij 1736.
Publiceret
Fogden Heybergs fredlysning over Fuuse og Strandvigs Kirckes Skouger, Høy Edle
Hr: Obriste Lieut: Segelke tilhørende
dat: 8 Novbr: 1737.
Publiceret
Niels Nielsen Biøndahl, Lars Andersen ibid:
og Endre Endresen deris udstedde
bøxelseddell paa en Saugsted Grund udj (fr?)a Gaarden Reinisvig Grund till Corporal Anders Størchsen DragEide og
Ole
1737:
210
Engelsen
Henanger, som der af bøxelen haver betalt
dat: 28 Martij 1737.
Publiceret
Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddel paa 2 pd: Smør og ½ huud udj gaarden Brothuus!!
(Brathuus), till Torgils Engelsen dat:
20 Octobr: 1736.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting atter ladet indstefne Marrithe Haldoersdatter for
begangne Leyermaall med hindes Nær Sødskendebarn Soldatt Samson Engelsen, nu tienende paa
Brathuus, hvilcken og till Werdermæele!! (Weder-) udj Sagen er indstefnt til
Doms Lidelse eftter Loven
Stefnevidnerne Joen Eide og Johannes
Beinevigen, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Marithe
Haldoersdatter, og Soldatt Samson Engelsen til dette ting med meere end 14
dagers Kald og warsell.
Paa dend indstefnte Soldatt Samson Engelsens
Vegne, møtte udj Retten Broderen Torgils Engelsen Brathuus{es Vegne} som Sagde at hans Broder Soldatt Samson Engelsen tilstaar at vere Rette Barne fader till det
Barn som Marithe Haldorsdatter er kommen udj Barselseng med.
Marrithe Haldoersdatter blev paaraabt eftter
Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hindes Vegne till Sagen at svare.
Fogden Heyberg Sagde at eftterdj Marrithe
Haldoersdatter paa nest afvigte Sommerting tilstod at have beganget Leyermaall
med sit Nær Sødskendebarn, Soldath Samson Engelsen, saa var hand Dom udj Sagen
paastaaende eftter Lovens {pag} 6 Bogs 13 Capit: 13de art:
Stefnevidnerne paa tilspørgsel Sagde at dend
indstefnte Marithe
1737:
210b
Haldoersdatter
gich i Barselseng for Vngefehr 4 Uger siden.
Eragtet.
Sagen
optages till Revision og skall Dom udj
Sagen i Morgen blive afsagt.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Britha Haagensdatter for begangne
Leyermaall med {E} Soldath Elling Ellingsen Hatletvet, og som ingen af de indstefnte møtte, ej
heller Stefnevidnerne, saa blev denne Sag opsadt til i Morgen, da dend igien
skall foretages.
Taarbiørn
Riisa hafver atter udj forrige indstefnte Sag, ladet indstefne Pofvell Kiilen
at anhøre widnerne, Anna Endresdatter, Anders Kiilen og hans huustrue Rangna
Brynnildsdatters deris Edelig
forcklaring om dend Koe Pofvel Kiilen skall have mercket, Citanten, tilhørende,
og veret hensadt paa Leye hos Citantens Moder.
Pofvell Kiilen møtte for Retten og vedstod at
hafve till dette Ting faaet lovlig Kald og warsell
Citanten Taarbiørn Riisa, møtte for Retten og
paastod at de indstefnte widner maatte Eedfæstes og afhøris, thj blev widnerne fremckaldet for Retten, da
Eedens forcklaring af Lovbogen for dennem af Dommeren blev oplæst, formaenet at
sige sin Sandhed og wogte sig for MeenEed,
hvor eftter
widnet Anna Endrisdatter blev paaraabt som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og
forcklarede, at 5 uger for Juell 1736 kom Pofvell Kiilen till huusmands Pladset
under Helleren under gaarden Rennisvig, till vidnets Moder Encken
Sl: Indre under Hellerns eftterlefverske
og spurde om hun var hiemme, hvor paa widnet svarede Nej, hun var hos
sin datter boende i Strandvig, saa spurde hand om hand icke skulle faae sin
Rettighed, widnet svarede hand skulle faae dend, saa gich hand ud, og sagde
hand hafde bevilgning at Mercke \naar hand icke faar sin Rettighed/ og gich saa hen tog fat paa vidnets Koe, men vidnet Sagde det
1737:
211
var
sin Koe, slap saa dend, og tog fat paa Een Koe som vidnets Moder hafde paa Leye
fra sin Søn vidnets Broder Citanten Taarbiørn Riisa tilhørende men saa icke om hand Merchede dend, imidlertid
og førend Pofvell Kiilen gich hen till Koen, Raabte vidnet ham ind og
tiltaalte ham Rettigheden paa bordet, 4 Mrk: danske, 2 â 3 gange førte Pengerne
paa bordet till ham, men wille icke tage dem, i henseende hand icke fich 1 Mrk:
i penge till, for brød og wiin till Kircken som hand fordrede, og gich der paa
Ud paa Marchen till Koen som forhen
forcklaret er, widnet forcklarede at da
Pofvell Kiilen første gang var inde og taelede disse omwundne ord, war ingen
fleere i stuen end widnet og Pofvell Kiilen;
widnet sagde at huusmandz Pladset under Hellern som Moderen paaboer er {Dahlens} HaalandsDahls Kirckes godz, som
Pofvell Kiilen er Eiere for. Widnet
hafde ej meere at forcklare.
det andet widne Anders Pofvelsen Kiilen
fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafver aflagt wandt og forcklarede, at Taarbiørn Riisa, kom
till Kiilen 3de Uger for Juell og tilspurdte vidnets fader Pofvell Kiilen hvor
fore hand Merckede hans Koe, da svarede Pofvell Kiilen at hafve mercket Koen
paa Kirckens Vegne, hvor till Citanten
eller Taarbiørn Riisa sagde, du
burde \du/!! icke hafve Mercket min Koe, siden Jeg icke var hiemme, vidnetz
fader sagde at Taarbiørns sødster gaf ham en u-forskammende Mund, og wiisede
ham did og did i vold, hvilcket Taarbiørn undskyldede sig for icke vidste der
af, siden hand icke var hiemme, og Sagde
du burde hafve kræfvet mig eftter Rettigheden, hvor imod faderen Pofvell
Kiilen sagde, hvor skall Jeg kræfve dig, som er boende {paa} lang Vey hen paa
Gaarden Riisa, og samme tider er du under Slaattet i Byen, hvor fore Jeg icke
kand Reise till dig eftter Rettigheden.
Videre sagde vidnet icke hafde at forcklare;
Fogden tilspurde Pofvell Kiilen om det saa i
Sandhed forholder sig som hans Søn wundet
1737:
211b
og
forcklaret haver, hvor till hand svarede Joe.
at hand hafver Mercket Koen Paa Kirckens Vegne indtill at Retten skiller
dem ad.
Taarbiørn Riisa war Dom udj Sagen
paastaaende.
Pofvell Kiilen Sagde at wille med widner
beviise at Taarbiørn Riisa har lofvet at wille betaele Rettigheden af huusmandz
Pladset Hellern for sin Moder. og i dend
henseende paastod hand at Sagen maatte udsettis till Waartinget, da hand sine
vidner ville indstefne.
Fogden proponerede at som her under denne
Sag, hviiler hans Mai:ts Sigt, og Fogden hafde nødig at (er?)ckyndige sig
ydermere om Sagen, saa begierede hand dendz udsettelse till i Morgen, da hand
wille lade føre sin Endelig paastand i Sagen.
Pofvell Kiilen blev tilspurt hvad widner hand
vill hafve indstefnt til Waartinget, da sagde hand icke wille paastaae Sagen
udsadt, men war tilfredz med at udj Sagen nu blifver Dom afsagt.
Eragtet.
Sagen
udsettes till i Morgen, da dend igien skall foretagis.
Pofvell
Kiilen haver till dette Ting ladet indstefne Encken Sirj Larsdatter Hillern at
fremvise sin fæsteseddell till dette Ting i Retten, og for at hun holder
u-loflige \Smaele/ Creatuurer.
Pofvell Kiilen møtte for Retten og sagde at
hand wille føre vidner som ere Ole
SæfverEide og Anders ibid:;
Encken Sirj Larsdatter møtte for Retten og
Sagde at hun er lovlig stefnt med 14 dagers Varsell till dette Ting at
Producere sin fæste Sæddell, og for at hun holder u-lovlig Smaele, men er icke
indstefnt at anhøre widnernis udsagn;
hvor fore Pofvell Kiilen paastod at sagen
maatte udsettes til Waartinget førstckomende, da hand wille forbenefnte vidner
indstefne.
Eragtet.
Sagen
udsettes til Vaartinget førstckommende, til hvilcken tid Pofvell Kiilen haver
sine paaberaabte widner lovligen at indstefne.
Publiceret
Skiftteb: eftter Sl: Marithe Tvedt, hvor Enckemanden Taarbiørn Hans: er udl: 2
pd: 1 Mrk: Sm: og Sønnen Johanes udl: 5
Mrk: Sm: i gaarden Tvet for 63 Rdr: Nock udl: saa og Sønnen Ole, Hans, Ingebor,
Marithe og Gurj Taarbiørnsdøttre, tilsammen udlagt i gaarden Nordtvet (…. 1/2
Mrk: for ialt?) 51 Rdr: 5 Mrk: 8 s:
dateret 7de og 9de Aug: 1737.
1737:
212
Pofvell
Kiilen hafver till dette Ting ladet indstefne Anna Endresdatter for
modvillighed samt for en u-billig taelemaade,
der om at anhøre vidnet Peder Rænnisvigen.
Anna Endrisdatter møtte for Retten og vedstod
at hafve faaet lovlig Kald og warsell.
Pofvell Kiilen møtte for Retten og paastod at
det indstefne!! vidne maatte Eedfæstes og afhøris.
Widnet Peder Rænnisvigen fremstod for Retten
og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt wandt og forcklarede, at 5 uger for Juell
1736. {da} fordrede Pofvell Kiilen win og brød til Kircken da vidnet hørte at Anna Endrisdatter sagde,
fanden tage dend som baade betaler og fordrer
Videre hafde vidnet icke at forcklare.
Pigen Anna Endrisdatter møtte for Retten og
benegtede dette vidnis udsagn.
thj Postod!! (paastod) Pofvell Kiilen Dom udj
Sagen,
hvor da saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og Afsagt.
det
Eene widnis byrd som Citanten hafver ladet føre, forcklarer at Pigen Anna
Endrisdatter skall hafve svaret Pofvell Kiilen da hand fordrede brød og wiin
for Kircken, fanden tage dend som baade betaler og fordrer, hvilcket icke kand
paagielde hinde til nogen last imod hindes giorde benegtelse, Men i dend
henseende for Pofvell Kiilens tiltaele her udinden frifindes, og imod
forhaabning saadanne ord skulle vere Passeret, bør de at vere død og
magtesløs, Processens Omckostninger paa
begge sider ophæfves.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Anders SæfverEide for Skieldz
ord om Niels og Gidtle SkogsEide i deris fraverelse, paa Kiilen, og der om at
anhøre vidner Engell Henanger, samt Ole Nielsen Aarre, og Joen Nielsen Aarre;
Anders SæfverEide møtte for Retten og vedstod
at hafve
1737:
212b
faaet
lovlig Kald og warsell.
Fogden Heyberg paastod at de indstefnte
vidner maatte Eedfæstes og afhøris.
Widnerne fremstod for Retten da
Edens forcklaring for dennem af Dommeren blev oplæst og formaenet at udsige
Sandhed og vogte sig for MeenEed. hvor
eftter widnerne blev udviset
og widnet Engell Henanger eftter aflagde Eed
eftter Loven wandt og forcklarede, at i foraaret Vngefehr i fastens tider, var vidnet tillige
med Ole Nielsen Aarre og Joen ibid: med fleere forsamlede paa gaarden Kiilen i
begrafvelse, {da} talede Anders SæfverEide og Gitle SkougsEide om et Nøst hvor om de trettedis, og hørte vidnet at
Anders Sagde, at Niels SkogsEide kom engang og liskede et qvarter salt \fra
ham/ Videre vidste vidnet icke at
forcklare.
det andet vidne Joen Nielsen Aarre eftter
aflagde Eed vandt og forcklarede, at, paa ofvenbenefnte tid talede Anders
SæfverEide med Gidtle SkougsEide om et Nøst, og der hos sagde, at Niels
SkougsEide kom Eengang og liskede et qvarter Salt fra ham, og ellers Sagde
Anders SæfverEide, dj giør wold og Raen paa mig, tag daagckers Nøst fra mig,
eller fra min Eiendom, og faer daackers Vey i Guds nafn; videre hafde dette vidne icke at forcklare.
Fogden der paa tilspurde forrige vidne Engell
Henanger, om hand icke ogsaa hørte Anders SæfverEide sige, at, de giorde wold
og Raen paa ham, hvor till widnet svarede Joe.
det 3die widne Ole Nielsen Aarre, eftter
aflagde Eed wandt og forcklarede i alle maader lige som forrige widne vundet og
udsagt haver.
1737:
213
Anders SæfverEide sagde at denne taele og
Dischours hafde hand og Gidtle imellem sig, af Aarsage Niels SkougsEide hafver
haftt et Nøst Staaende paa Anders SæfverEidis Grund i 8 â 9 aar, som Sønnen
Gidtle SkougsEide brugte med faderen og
imidlertid icke betalt Anders SæfverEide som Grunde Eiere, mindste GrundeLeye
der af, udj hvilcken henseende hand Sagde at de hafver giort wold og Raen paa
ham Eftter hans Eenfoldige Meening.
Fogden lod tilføere at som det baade med
Eenstemmige vidner er bevislig giort og af Anders SæfverEide tilstaaet at hand
hafver beskylt Niels og Gidtle SkougsEide for wold og Raen, hvilcke ord Fogden
formeente at vere ærrørige, eftterdj at woldz mend icke alleene er u-gild till
at gaae i Rette mod nogen men endog
Eftter Loven bør bøde sine 3 Mrk: om de
icke inden 6 uger eftter Dom gangen er
Retter for sig og Anders
SæfverEide, ingenlunde har kundet beviise saadan paasagn hand da for saadan hans grofve beskyldning
maatte tilfindes at Erlegge en Anseelig Penge Mulct till hans Mai:t følgelig Lovens 6te Bogs 21 Capt: 2den
3die og 4de art: hvor om hand
forvendtede Dom.
Eragtet.
Sagen
udsettes til i Morgen da Dom skall
blifve afsagt.
Om
Morgenen blev Retten atter sadt igien d: 9 Novembr: med forbemelte Laugrettes
Mend,
hvor da udj denne Sag saaledes blev Kiendt Dømt og Afsagt
1737:
213b
Udj
begrafvelsen paa Gaarden Kiilen i fastens tider indeverende aar, er Anders
SæfverEide og Gidtle SkougsEide, kommen i Dischours om et SøeNøst, som Gidtle
Nielsen SkougsEidis!! haver haftt Staaende paa Anders SæfverEides Grund udj 8 â
9 aaer, uden der for at Erlegge nogen GrundeLeye till ham som GrundeEiere, og
der fore siger at de haver der udj giort wold og Raen paa ham; hvor udaf
Erfaris at Anders SæfverEide med disse udtalte ord, icke haver Tengt eller
Meent Niels og Sønnen Gidtle Nielsen SkougsEide till deris last eller æris
forckleinelse i nogen maade, Men befinder at ved dett Niels og Gidtle
SkougsEide i saa mange aar haver haftt deris tilfællis brugende og paa Anders
SæfverEides Grund Staaende Søe Nøst, uden GrundeLeyes Svarelse, at Anders
SæfverEide af u-Taalmodighed og af puur Eenfoldighed over denne deris u-loflige
omgang icke det anderledis haver forstaaet, end lige som ham der ved af dennem
skulle vere Vold og Raen overgangen, Saa at disse af Eenfoldighed udtalte ord
ingenlunde kand hentydes, eller extenderis till, hand dennem der med skulle paa
Ære eller Læmpe haver willet præjudicere,
hvor fore {Retten denne af} Anders SæfverEide \for denne/ af Eenfoldighed
begangne forseelse, {icke kand ansees at} tilfindes at betale til Stedetz
fattige 1 Rdr: hvor imod de udtalte ord
bøer vere død og magtesløs, og ej at komme Gidtle eller Niels SkogsEide till
mindste Last eller forckleinelse.
1737:
214
[Afsagt]
udj
dend Sag Fogden Heyberg haver indstefnt Marithe Haldoersdatter, der hafver
begaaet Leyermaall og auflet barn med hindes Næer Sødskende barn Soldatt Samson Engelsen. Eftterdj Qvinde Mennisket Marithe
Haldorsdatter, haver for Retten tilstaaet at hafve begaaet Leyermaall med
Soldatt Samson Engelsen Brathuus, som ere udj Andet og 3die Leed beslægtiget,
Saa tilfindes hun Qvinde Mennisket
Marithe Haldoersdatter eftter Lovens
Pag: 971 art: 13 at betale udj Straf eftter yderste formue 16 Lod Sølf, eller
udj dets Mangell at Staae udj halsjernet
2de Timmer for og eftter Prædicken i
anledning af Forordningen af d: 19 Augustij 1724 og i øfrigens eftter forhen Allegerede Lovens
art: at forføye sig till Bue fiskevær i {Sundmørs} \Romsdalens/ Fogderie 1 aar,
som alt skeer eftter Lovens adfær;
Soldatt Samson Engelsen, for sin forseelse Søgis for sit Forum, som
henhører under dend Militaire Jurrisdiction.
dend
i afttes opsatte Sag imellem Citanten Taarbiørn Riisa og Pofvell Kiilen blef
foretaget, og møtte begge Parter for Retten
hvor da Fogden begierede at som
hand den/n/e sinde icke kand faae dend behøfvende oplysning om Sagen, dend da for saa vidt Kongens Sigt maatte betreffe,
maatte udsettes til neste Ting, at hand de øfrige
1737:
214b
vidner
kand faae indkaldet, formenende at Parternis Dispute, nu for Retten endten ved
Dom eller forliig kand afgiøres.
Parterne eftter widere Mellemtaele blev med
hin anden for Retten forEenede, saaledes at Pofvell Kiilen eftter 4 Ugers
forløb fra dato skall betale till Citanten for dend omtvistende Koe og
paagaaende omckostninger i alt 6 Rdr: 3 Mrk:
hvor imod Koen skall vere Pofvell Kiilen tilhørende hvor med de paa begge sider med haand
Regning for Retten om denne Sag i Mindelighed blev forEenet og sluttet; at
ingen meere Lovmaall om denne Sag imellem dennem skall yppes eller moveris.
dend
i gaarsdag udsatte Sag, angaaende Britha Haagensdatter, som haver begaaet
Leyermaall med Soldatt Elling Ellingsen Hatletvedt, som iligemaade till
Vedermæele udj Sagen er indstefnt.
Britha Haagensdatter møtte for Retten og
tilstod at have faaet lovlig Kald og Varsell;
Paa dend indstefnte Elling Ellingsens vegne
møtte for Retten Broderen Ole Ellingsen
som vedstod at hans Broder Elling Hadtletvedt haver faaet lovlig warsell
till dette Ting som og tilstaar at vere
Barnefader.
Fogden Heyberg war Dom udj Sagen paastaaende.
thj blev Saaledes afsagt.
Britha
Haagensdatter som tilstaar at hafve
begaaet Leyermaall med Soldat Elling Ellingsen Hadtletvedt tilfindes eftter Lovens Pag: 965 art: 1 at
betale
1737:
215
sine
Leyermaals bøder med 6 Rdr: under adferd eftter Loven.
Publiceret
Johannes Hansen Tvedts udstedde Skiøde paa sin anpart udj Femmangers Saug og
Saug Grund till sin Broder Taarbiørn
Hansen Tvedt, som der for haver betalt 7 Rdr: 3 Mrk: dog paa dend maade at Johannes Hansen sin
Lifves tid skall frit og u-behindret nyde og bruge Saugen uden nogen afgiftt,
alleene at hand betaler de Kongl: Contributioner, hvilcket Broderen Taarbiørn
Hansen med sine børn haver forpligtet sig med sin forpligtelse paa dito
Skiøde og samme beckræfttiget med sine
undertrøgte boemercker dat: 9 Aug: 1737.
Engell
Torgildsen Uglehuus fremckom for Retten og lyesede sin odels og Pengemangels
Lysnings Redt, till helftten udj gaarden {Øfr} Nedre Boelstad, som hand med
sine Sødskende siger sig at vere deris Rette og Sande odell, som hand sagde
till sig og sine Sødskende at ville indløese saa snart hand eller Sødskende saa
mange Penge kand beckomme hvilcket hand
begierede udj Protocollen maatte indføris.
Hans
Torgildsen Giøen, og Paa Knud Knudsen Nedre Boelstadz vegne Jaen Torgildsen
Eide, fremckom for Retten og Declarerede at dend af dennem nestleden Sommerting
d: 1 og 2 Aug: indgaaende Contract, at Knud Boelstad skulle træde till Giøen og
Hans Torgildsen Giøen træde till Boelstad
skall vere imellem \dennem/ gandske og aldeelis ophæfvet, saa at Eenhver
beholder sin Eiendom, uden at (Eenhver) af dennem skall her eftter (med?)
mindste Prætention (overgaaes?)
1737:
215b
Men
skall vere ophæfvet død og
Magtesløs og eftter denne dag af ingen
Verdie.
Publiceret
Elling Hatletvets udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 3 Mrk: Smør udj Gaarden
Hatletvet till sin Søn Ole Ellingsen som
der af bøxelen haver betalt dat: 9
Novembr: 1737.
Publiceret
Morten Nortvets udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: udj Gaarden
Hiortacher till Ole Siursen som der af
bøxelen eftter Loven haver betalt dat: 8
Novembr: 1737.
Joen
Aarre hafver ladet Stefne till dette Ting Ole Ellingsen Aarre, for hand skall
hafve hugget Eendeell hatle baand udj gaarden Aarris Marck, kaldes Stoere
Baatnen, samt der om at paahøre vidner, Ole Nielsen Aarre, Anders Olsen Aarre,
som haver talt Bandene, Johannes Rangistvet, Ole Johansen Boelstad og Peder
Gidtlesen øfre Boelstad.
Ole Ellingsen Aarre møtte for Retten og
vedstod at hafve faaet lovlig Kald og Varsell;
Joen Aarre møtte for Retten og paastod at de
indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris.
Widnerne blev fremckaldet for Retten hvor da, Edens forcklaring af Lovbogen for
dennem blev oplæst, og formaenet at sige sin Sandhed, og wogte sig for MeenEed, hvor eftter
vidnet Ole Nielsen Aarre, eftter aflagde Eed
eftter Loven wandt og forcklarede, tillige med hans dreng Anders Olsen (som eftte)r aflagde Eed eftter Loven,
forckla(rede at) Joen Aarre forlangte af dennem (at for 3) â 4 uger siden
skulle besigtige (hvor mange) hadtlebaand, som war
1737:
216
hugget
udj Aarre Skoug, da de befandt at vere huugget ved efttertelling 610
hatlebaand, og saag at Ole Ellingsen kastede disse hadtlebaand ned for fieldet
og førdte dennem hiem; widere hafde de
icke her om at forcklare, men det Eene vidne Ole Nielsen forcklarede at denne
Skougeteig haver hørt dend Jordepart till som Citanten paaboer og bruger,
hvilcket vidne er Broder till Citanten.
Widnet Johannis Rangistvet eftter aflagde Eed
wandt og forcklarede, at i dend tid vidnet tiente hos Gidtle Aarre, da hug
Gidtle Aarre i Store Baatne alleene, som blev paa ancket af Ole Nielsen Aarre,
hvor imod Gidtle Aarre gaf Ole Nielsen et støcke Skoug igien som kaldes
LilleskaarKroen videre hafde ej vidnet
at forcklare.
{det} Vidnet Ole Johansen Boelstad eftter
aflagde Eed vandt og forcklarede, at i dend tid hand tiente Citanten, hug hand
i Store Baatten 1000 Band, hvilcket Ole Ellingsen Aarre var u-fornøyet med, og
sagde til Citanten at har du nu hugget
denne gang, saa skall du vide at Jeg ville hugge en anden gang \hvilcket er Passeret for 2 aar siden/ videre hafde vidnet icke at forcklare.
Widnet Peder Gidtlesen Boelstad eftter
aflagde Eed forcklarede, i dend tid for
5 aar siden at vidnet tiente hos Gidtle
Aarre, hug widnet Vngefehr 1000 hadtlebaand i Store baadtne, videre hafde vidnet icke at forcklare.
Her imod hafde Ole Ellingsen Aarre Contra
ladet indstefne Joen Aarre at anhøre widner angaaende denne om-
1737:
216b
tvistende
hadtlebaand hugst udj Skougetegen Store Baatne kaldet, hvilcke vidner ere Ole
Berland, Karj Kleiven, Boetele Halfvorsdatter Aarre.
Joen Aarre møtte for Retten og vedstod at
hafve faaet lovlig Kald og warsell.
{J} Ole Ellingsen Aarre paastod at hans
indstefnte og nu Nerverende vidner maatte Eed fæstes og afhøris.
disse widner med de forrige fremstod for
Retten da Eedens forcklaring for dennem
blev oplæst, og fremstod for Retten
widnet Ole Berland som eftter aflagde Eed wandt og forcklarede,
at Vngefehr for 40 aar siden at vidnet tiente hos Lars Olsen Aarre, som i dend
tid boede paa dend Part som nu Joen Nielsen paaboer da huggede {icke} hand icke i Skougeteigen
Stoere Baatne kaldet, men i FaasseLien, Men Naboen Ole Olsen Aarre som er Contra Citantens fader fader, som i
dend tid boede paa dend Jordepart som nu Contra Citanten Ole Ellingsen paaboer,
hand hug hatlebaand i Skougeteigen Store Baatne kaldet, Widere hafde widnet icke at forcklare.
det 2det vidne Karj Kleiven eftter aflagde
Eed, wandt og forcklarede at Vngefehr for 32 aar siden var vidnet hos sine
forældre som sadt paa et huus Mands
Pladz paa Gaarden Aarre, da vidnet imidlertid var hiemme, og kand erindre at
alle opsidderne paa gaarden Aarre i dend tid hug i Skougeteigen Store Botne
tilfelles, videre vidste vidnet icke at
forcklare.
1737:
217
det 3die widne Boetele Halfvorsdatter Aarre
eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, eftter paaraab møtte vidnet icke;
Ole Ellingsen Sagde at dend Skougeteig Store
Baatne har veret fra gammell tid tilfelles, og i dend henseende hafver \hand
{hugget}/ hugget i tilfelles Skoug, og saa fremt Citanten Joen Aarre will
formeene Contraparten der at hugge, saa maa hand ved Retten lade Store Baatne
deele hver sin Lod till, saa vill sees og Erfahres hvem som har hugget paa hin
anden til Skade,
Eragtet.
Her
tvistes af part og Contrapart, dend Eene at have hugget paa dend andens brug og
Eiendom, hvor om dog de førte vidner ej
heller Citanten ved nogen slags bevis
kand godtgiøre om Skougeteigen Store Baatne er dend Eene, eller alle opsidderne
paa Aarre tilhørende, hvor fore Retten heller icke her udj kand kiende og dømme
forinden der blifver siunet og grandsket dissen beskaffenhed, udj hvilcken
henseende Sagen till Aaestæden af Citanten maa indkaldes, saa fremt hand det
nødig Eragter.
Publiceret
Skifttebrefvet eftter afgangne Rangna Indresdatter Uglehuus, SelfEieris godz,
hvor udj {Br} Creditor Britha Stephensdatter for 40 Rdr: til underpant er
udlagt 14 Mrk: Sm: Creditor Morten
SkougsEide er til underpant udlagt 3 Mrk: Sm: for 10 Rdr: datteren Martha Engelsdatter er udlagt i
gaarden
1737:
217b
Uglehuus
30 Rdr: dat: 3 og 4 Septembr: 1737.
Publiceret
Skifttebrefvet eftter afgangne Mand Johannes Larsen paa Gaarden Refne SelfEieris Gods, hvor Encken er udlagt 1 pd:
Sm: med bøxell, Sønnen Johannes udlagt
15 Mrk: Sm: \i Særvold/ Ole Johansen
udlagt 15 Mrk: Sm: i Særvold, Ingebor
Johansdatter udlagt 7 Mrk: Sm: i Særvold,
Anna Johansdatter 7 Mrk: Sm: i Særvold,
Helga Johansdatters!! udlagt i Særvold 7 Mrk: Sm: dat: 6 og 7 Aug: 1737.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Anna Andersdatter Sævereide, hvor Sønnen Anders Larsen er
udlagt 1 pd: 9 4/8 Mrk: Sm: i Haavig,
Creditorerne udlagt 5 Mrk: Sm:
Brodersønnen Ole Olsen udlagt 2 pd: 11 2/8 Mrk: Sm: i Haavig dat: 5 Aug: 1737.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Martha Johansdatter Tvedt, SelfEieris godz udj
Strandvigs Skibbrede hvor Enckemanden er
udlagt 2 pd: 1 Mrk: Sm: i Tvedt, Sønnen
Johannes udlagt i Tvedt 5 Mrk: Sm:, i
Nortvet 6 Mrk: Sm: Ole udlagt i
Nordtvet 11 Mrk: Sm: Hans udlagt 11
Mrk: Sm: i Nordtvet, Ingeboer udlagt 6
Mrk: Sm: i Nordtvet, Marithe udlagt 5 ½
Mrk: Sm: og Gurj 5 Mrk: Sm: i Nordtvet dat: 7 og 9 Aug: 1737 for 1 rdr: 1 Mrk: Sm:
Publiceret
Ledings Mandtallet som befandtis Rigtig,
og blev taget under Rettens forsegling.
Publiceret
Mandtallet over det Beneficerede Godz
som befandtes Rigtig at vere
hvilcket blev taget under Rettens forsegling
Publiceret
eller oplæst Mandtalet om Wrag og Strandet Godz, som befandtis Rigtig at vere.
Almuen
paa tilspørgelse tilstod at vere Tingskydsen betalt till og fra Tingene dette
aar 4 s: Miilen saa vel for Fogden som
Sorenskrifverens 4 Mand, hvilcket blev taget under Rettens forsegling.
Publiceret
Mandtallet over Ledingen paa Halsnøe Closters godz som blev taget under Rettens forsegling.
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten for tilckommende aar 1738 (ere)
1737:
218
Thomes
Qvale, Jacob Dahlen, Maans Vindenes, Steen Vandvig, Anders Toftt, Hans Aackre,
Ole Skaatun og Johannes Store BallesEem
Restandsen
for dette Skibrede beløber 40 rdr: 3 Mrk: 5 s:
hvilcken blev taget under Rettens forsegling.
Ao:
1737 d: 11 og 12 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Lundervig for
Ous Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget ofver
Sundhordz Fogderie Sr: Andreas Heyberg
med eftterskrefne Laugrettes Mend
Nemblig, Niels Thommesen Gielle, Hans Hatvig, Lars Søre Strønnen, Svend
Røitingen, Fridrich Tvedt, Lars Røssevold, Halfvor Holmefiord, og Størch
Meehuus, med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret
alle Kongelige Forordninger saa vell som høye øfrighedz ordres og befahlinger
som paa de andre Tinge
Publiceret
høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaases udstedde
Bestalning paa Hans Hansen Lundervig at vere Lænsmand for Ous Skibbrede, udj
afgangne Hans Engelsøn Lundervigs Sted
hvilcket er dat: 30 Septembr: 1737.
Engel
Hansen Steensland fremckom for Retten og lyesede sin odell og Pengemangels
Lysnings Redt till helftten udj Gaarden Lundervig 1 Løb Sm:
som Encken Sl: Hans Engelsens
eftterlefverske paaboer, som hand siger
er sit Rette og Sande odell som hand
agter sig at ville indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.
1737:
218b
Publiceret
Lars Goubpholm, Hans Stensland og Samuell Udskaatt deris udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 18 Mrk:
Sm: i Frøland till Ole Nielsen som der
af bøxelen eftter Loven haver betalt
dat: 11 Novembr: 1737.
Publiceret
Lars Goubpholm, Hans Stensland og Samuell Udskatt, deris udstedde bøxelseddell
paa 1 pd: 18 Mrk: Smør udj Gaarden Frøland till Anders Svendsen, som der af
bøxelen eftter Loven haver betalt dat:
11 Novembr: 1737.
Publiceret
Torgils Hansens udstedde Skiøde paa 18 Mrk:r Sm: udj gaarden Frøland till Samuel
Udskaatt, som der for haver betalt 38 Rdr:
dat: 12 Julij 1737.
Publiceret
Engel Hansøn Eegeland og Anders Hansen Hellands udstedde Skiøde paa ½ Løb Smør
udj Gaarden {Helland till} Frøland till Lars Hansen Goupholm, som der af
bøxelen eftter Lofven haver betalt, {dat: icke} som der for haver betalt eftter Accord
80 Rdr: dat: 11 Novbr: 1737.
Publiceret
Lars Hansen Goupholms udstedde Skiøde paa 14 Mrk: Sm: udj gaarden Helland till
Anders Hansen, som der for haver betalt 28 rdr:
dat: 11 Novbr: 1737.
Niels
Skelbrey, Elling Hadtletvet og Isach Hafn hafver till dette Ting ladet indstefne
Engel Engelsen øfre Dahlen, till doms lidelse at betale 3 Rdr: som hand skall
have laant af Sl: Niels Olsen Skelbrey,
Engel Engelsøn øfre Dahlen blev paaraabt men
møtte icke ej heller nogen paa hans
vegne till Sagen at Svare.
{Citanterne} Stefnevidnerne Hans (….)sen
Lundervig, og Stephen An(de)ersen Lundervig hiemlede ved Eed eftter Loven at
have Engell Engelsen
1737:
219
Øfredahlen
till dette Ting indstefnt til dette Ting!!, med mere end 14 dagers Kald og
warsell.
Stefnevidnerne forcklarede at Engell Engelsen
Øfredahlen, ved Stefnemaalets forckyndelse, tilstod at hafve laant 4 Rdr: af
Sl: Niels Skelbrey paa sin Moders wegne, men der af betalt 1 Rdr: til Elling
Haftletvet, og mente ellers at hans Sødskende skulle komme till at betale nogle
af disse Penge.
Citanterne Niels Nielsen Skelbrey og Isach
Hafn forcklarede at for 8 â 9 aar siden, laante Engell Engelsen øfre Dahlen
disse omtvistede 4 Rdr: af deris Sl: fader Niels Olsen Skelbrey, med Løftte at
skulle betale dennem igien, som ej skeede i dend tid deris Sl: fader lefvede,
Men eftter deris Sl: faders død, blev \ved/ Skifttes holdelse disse 4 rdr:
udlagt paa Arfvingerne, saa som Elling Hatletvet er der af udlagt 2 rdr: hvor af Engell Øfredahlen haver betalt 1
rdr: Isach Hafn er udlagt 1 Rdr: og Niels Nielsen Skelbrey er udlagt 1 Rdr:
hos Contraparten Engell Engelsen Øfredahlen;
Thj blev Eragtet.
Eftterdj
Engel Engelsen Øfredahlen befindes at vere loflig Stefnt saa forelegges hannem till neste Ting at møde
og svare till Sagen, till hvilcken tid Citanterne foreleggis at Producere, det
eftter deris Sl: fader forrettede Skifttebref, disse fordrende Penge
betreffende.
1737:
219b
Almuen
tilstod at Ting skydsen er Almuen betalt 4 s: Miilen, saa vell, for Fogden som
Sorenskrifverens 4 Mand.
Ledings
Mandtalet blev Publiceret og af Almuen tilstaaet Rigtig at vere, hvilcket blev
taget under Rettens forsegling.
Mandtallet
over det Beneficerede som og Kongens
godz i dette Skibbrede, som er frj for
odelskat og Rostieniste.
paa
dette som forrige tinge blev Almuen tilspurt om noget Wrag eller Strandet Godz,
samt forlofs Penger i dette Skibrede er forefalden, hvor til Almuen svarede Nej, lige saa at ingen fleere Sauger hvor paa bord
skieris end Tøsse Saug, lige saa at
ingen Nye oprøddede Pladser, Qverner, Laxevoger, Fiskevoger, eller dis lige, ej heller bøndersønner som bruger
handell, hvor til Almuen svarede
Nej. hvilcket blev taget under Rettens
forsegling.
Restandsen
for dette Skibbrede beløber 60 rdr: 2 Mrk: 13 s: som blev taget under Rettens forsegling.
Ao:
1737 d: 15 og 16 Novembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Windenes for
Waags Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr:
Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemblig Ole Andersen Mit Engevig, Tarrald Johansen
Sandvig, Willum Storevig, Knud Jensen Rødland, Jacob (….)sen Heyemarch, Mickell
Larsen Neutzheller, Windsendz Monsen Drønnen og (….) Albrigtsen ibid: med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
1737:
220
Publiceret
Deris Kongl: Mai:ts Allernaadigste Forordninger, samt høye øfrigheds ordres og
befahlinger, som paa forrige Tinge;
Publiceret
Bendt Olrichs udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: udj Østevold till Lars
Knudsen som der af bøxelen haver betalt dat: 18 Novembr: 1737.
Publiceret
Peder Endresen Hamres udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden
Kalve, til Johannes Nielsen som bøxelen eftter
Loven haver betalt dat: 15 Novbr: 1737.
Publiceret
Mickel Olsen Øcklandz udstedde Skiøde paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Øchland
til sin Søn Ole Michelsen som der for
haver betalt 30 Rdr: dat: 12 Octobr:
1737.
Publiceret
Deris høy Grefvelig Excellence og Stadtholder Hr: C: Rantzous Ergangne
Skrifvelse till HøyEdle Hr: Justitz Raad Krogs Frue dat: 1 Septembr: 1737, at Hr: Justitz Raad
Krog som Eiere til Fiddie gaard, eller dis forpagter icke skall vere forment at oppeberge saa
megen Lax, som til huus fornødenhed behøfves.
Publiceret
Jochum Roggens udstedde bøxelseddel paa ½ deelen udj Gaarden Iversøen eller 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Fiddie Songn!! (Sogn) beliggende till Lars Monsen som der af bøxelen eftter Loven haver
betalt dat: 12 Aug: 1737.
Publiceret
Jens Hansen Meyers udstedde bøxelsedel paa 3 Mrk: i penge eller 18 Mrk: Smør saa vel som 1/8 part udj dend under gaarden
Søre Aareland liggende Laxevog till
Niels Pedersen som der af bøxelen eftter
Loven haver betalt dat: 25 Decembr:
1736.
Publiceret
Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddel paa ½ Løb og 9 Mrk: Sm: udj gaarden
Sæterbøe till Aamund Johansen som der af
bøxelen eftter Loven haver betalt dat:
14 Novembr: 1737.
1737:
220b
Publiceret
Jochum Roggens udstedde bøxelseddell paa ¼ del udj gaarden Wiig till Lars
Joensen som der af bøxelen eftter Loven
haver betalt dat: 18 Septembr: 1737.
Publiceret
Bendt Olrichs udstedde Skiøde paa 2 pd: 14 9/14 Mrk:r Sm: udj Gaarden Windenes
till Sl: Niels Nielsen Windenesses eftterlatte Encke Anna Ellingsdatter som der for haver betalt 240 Rdr: dat: 4 Maij 1737.
Publiceret
Knud Olsens Revers til Encken Sl: Mo(ses?)
Hansens dat: 2 Septembr: 1737.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Hans Haldoersen Støele og Marithe
Maansdatter for med hin anden begangne Leyermaall og barne Aufling, till Doms
Lidelse eftter Loven.
Hans Haldoersen Støele og Marithe Maansdatter
blev paaraabt, og møtte dend indstefnte Hans Støele Self, og paa Marithe Maansdatters
vegne møtte faderen Maans Søre Aareland
som paa hindes wegne tilstod, de begge at have faaet lovlig Kald og
Varsell.
Fogden Heyberg paastod Dom eftter Loven
thj blev saaledes Kiendt
Dømt og Afsagt.
Eftterdj
Marithe Maansdatters fader Maans Søre Aarland tilstaar at hans datter haver
beganget Leyermaall med Hans Haldoersen Støele, som og samme haver
tilstaaet Saa tilfindes Hans Støele,
eftter Lovens Pag: 965 art: 1 at betale sine Leyermaals bøder med 24 Lod
Sølf eller 12 Rdr: Lige saa tilfindes Marithe Maansdatter at
betale sine Leyermaals bøder med 12 Lod Sølf
eller 6 Rdr: Eftter Lovens forhen
Allegerede Pag: og art: under adferd eftter Loven.
1737:
221
Niels
Fagerbacken haver till dette Ting ladet indstefne Gurj Hougen og hindes Mand
Asbiørn Jacobsen Drivenes for øfvede Skieldz \ord/ om Citanten, hvor om vidner
er indstefnt Jonas Drivenes, Britha Aamundsdatter, {gl: Johannes Huusevig St}
Gurj Hougen og hindes Mand Asbiørn Jacobsen
Drivenes blev paaraabt eftter Loven men møtte icke ej heller nogen paa deris vegne til Sagen at
svare.
Stefne vidnerne Jonas Jacobsen Drifvenes og
Erich Joensen Windenes, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Gurj
Hougen og hindes Mand til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsel men haver icke indstefnt dennem at anhøre de
indstefnte vidners forcklaring.
Citanten Niels Fagerbacken møtte for Retten
og {ved}\paa/stod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris.
Thj blev Eragtet.
Eftterdj
Kaldz mændene forcklarer, icke at have indstefnt Gurj Hougen og hindes Mand til
at anhøre de indstefnte widners udsagn, saa kand vidnerne icke denne sinde till
forcklaring antages, for inden Stefnemaalet for Vedkommende indrettes eftter
Lovens pag: 33 art: 1.
HøyEdle
Hr: Justitz Raad Krogs Frue haver till dette Ting ladet indstefne Eendeell
huusmænd i Fiddie Songn for Resterende Rettighed till Fiddie Kircke aarlig 8 s:
hvilcke ere Peder Viig Rester for
5 aar 2 Mrk: 8 s: Lars Eie for 3 aar 1
Mrk: 8 s: Daniell {U} Ølfvesøen Rester
1 Mrk: 8 s: (for) 3de aar, Lars Ejøen
for 3de aar 1 Mrk: 8 s: Vnge Hans
Qvarfven Rester for 3de aar 1 Mrk: 8 s:
Thomas Wiigen Rester 3de aar 1 Mrk: 8 s:
1737:
221b
Lars
Viigen Rester for 3de aar 1 Mrk: 8 s:
Lars Qverne Rester for 3de aar 1 Mrk: 8 s: Niels Vindenesvog Rester for 3de aar 1 Mrk:
8 s: Wahl Engevig Rester for {3de} 5
aar 2 Mrk: 8 s: Lars Skaaren Rester
for 5 aar 2 Mrk: 8 s: Pofvell Wiigen
Rester for 3de aar 1 Mrk: 8 s: Jens
Qverne Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:
{Thomas Qverne Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:} Johannes Wig Rester for 5
aar 2 Mrk: 8 s: {Lars Hielmens} Eelias
Græsdahlen Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:
Svend Brandasund Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s: Jacob Qvernenæsset Rester for 5 aar 2 Mrk:
8 s: Jørgen Blænæset Rester for 5 aar
2 Mrk: 8 s: Margrethe Vindenesvogen
Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s: og Eelias
Sæteret, alle indstefnt till Doms
Lidelse eftter Loven.
de indstefnte blev paaraabt men ingen møtte.
Paa Frue Justitz Raad Krogs Vegne møtte udj
Retten \Berent Hochmand/ og paastod Dom udj Sagen.
Stefnevidnerne blev paaraabt, hvor af ickun
det Eene Stefnevidne Jacob Nielsen Hafn \møtte/
Men det andet Stefnevidne Ole Waas kunde icke møde fordj hand var
behefttet med Svaghed.
Thj blev Eragtet.
Siden
her ickun er en af Stefnevidnerne som møder, saa ansees ej Stefnemaalet for
lovlig Men Citanten forelegges Sagen med
lovlig Stefnemaall at forfriske till neste Ting.
Procurator
Reutz møtte for Retten paa Mons:r (Mic?)hel Møllers Vegne, og Producerede et
skrifttlig Stefnemaall under dato Bergen d: 13 Octobr: 1737 nestleden, hvor
1737:
222
ved
hand till dette Ting hafde ladet indstefne Sr: Jens Hansen Meyer, til Doms
Lidelse for Een Summa af Capital og Rendter till Stefnemaalets dato 258
Rdr: med videre Rendter og omckostninger
indtill betaling skeer, till Vedermæele
var og indkaldet Bergens Byes oberformyndere Sr: Jochum Smit og Mons:r Fridrich
Ehlers, som for Retten blev oplæst.
Og der nest fremstillede hand de 2de Stefnevidner
Didrich Bascher og Peter Ech(off) Bascher, med begiering de om warselen og
dends lovlige forckyndelse maatte aflegge Edelig forcklaring.
Stefnevidnerne Didrich Bascher og Peter
Echoff Bascher, hiemlede ved Eed eftter Loven at have denne Stefning for
Vedkommende forckyndt, eftter dend af dennem paa Stefnemaalet tegnede
forcklaring.
Mons:r Jens Hansen Meyer blev paaraabt eftter
Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans Vegne til Sagen at svare.
Der paa Producerede Reutz dend ham af Citanten saa vell til Sagens udføer som till Pengenis
in Cassation, meddelte fuldmagt in Capiam
af dato d: 16 Aug: 1737 og ellers
anviste orriginalen till Conforence.
Endnu fremlagde hand Sr: Jens (Hansen) Meyers Eegenhendige skrefne og
(un)derskrefne Vergemaals Regning de
paastefnte Arfvemidler betref-
1737:
222b
fende dat: Qvalvogen d: 10 Martij 1737 hvor udj hand tilstaar Citanten at
tilgodeckomme Capital 250 Rdr: med Rendter
lige eftter Stefnemaalet, og eftterdj det fornemmis at dend indstefnte
eftter paaraabelse, hvercken møder eller lader møde for sig, saa var
Comparenten i slig henseende foraarsaget, at indstille till Retten, hvor lang
Lavdag dend indstefnte, i denne saa Reene og klaere Gieldz Sag kand forundis.
Men hand paastod at saadan Lovdag maatte skee, till dend tid Retten igien
vorder sadt, eller i det allerlengste till det førstckommende Vaarting.
Thj blev Eragtet.
Eftterdj
det bevises med Kaldsmændenis afhiemling at Sr: Jens Hans Meyer tillige med
Oberformynderne ere till dette Ting lovlig indstefnte, Saa foreleggis Sr: Jens
Hansen Meyer at møde till Vaartinget førstckommende, at svare til Sagen; iligemaade indvarsles oberformynderne till
dito tid og sted for saa vit Sagen dennem vedkommer.
Ledings
Mandtallet blev for Almuen oplæst og af dend tilstede verende Almue ej
imodsagt.
Almuen
paa tilspørgelse Sagde at have faaet (betal)ing for Tingskydsen 4 s:
Miilen (saa vell) for Fogdens som for
Sorenskrif(vere)ns 4 Mand.
Almuen
blev tilspurt om noget Vrag eller Strandet Godz er funden her i Skibbredet,
hvor til de svarede Nej
1737:
223
ej
heller nogen forlofs Penger dette aar forefalden. icke heller flere Laxevoger end
Mandtallet som blev oplæst indeholder,
ej heller fleere Strandsidere end Nathanael Bechervig.
Mandtalet
over det Beneficerede saa og Halsnøe
Closters Godz som er frj for odelskat og
Raastieniste blev oplæst og taget under
forsegling af Retten.
Jens
Hansen Meyer hafver till dette Ting ladet indstefne eftterskrefne for gield,
saa som Windsendz Arnesen Østevold for Resterende
12 Rdr: 2 Mrk: 3 s:, Ni(els) Larsen
Fagerbacken at betale det Resterende som Citanten er udlagt paa Skifttet eftter
hans Sl: Koene, Jacob Thommesøn
Sandvigens Encke for Resterende 1 rdr: 10 s:
og Haagen Biørnsen Græsdahlen for Resterende 5 Mrk: 1 s: samt Ellias Sættre for Resterende 4 Rdr: 1
Mrk: 7 s: till Doms Lidelse med Sagens
forvoldende omckostninger.
De indstefnte blev paaraabt men møtte
icke ej heller nogen paa deris vegne
till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Jonas Jacobsen Drifvenes og
Erick Johansen Huusevigen hiemlede ved Eed eftter Lofven at hafve indstefnt
ofvenskrefne {till} Contraparter till dette Ting med meere end 14 dagers Kald
og warsell.
Lænsmanden paa Citantens Vegne paastod Dom:
thj blev Eragtet.
Eftterdj
det bevises med Kaldz mændenis forcklaring at de indstefnte haver faaet lovlig
Kald og warsell, saa forelegges Vinds(ens) Arnesen Østevold, Jacob Sandvigens
Encke, (Haa)gen Græsdahlen, Eelias Sætre
og Niels Fagerbacken at producere sin Sl: huustrues Skifttebrev og samtlige at møde og svare til Sagen till
neste Ting
1737:
223b
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud udj Gaarden Tvedte till Rasmus
Berjesen som der af bøxelen eftter Loven
haver betalt dat: 16 Novembr: 1737.
Procurator
Blechinberg paa sin Principal Jørgen Neumands vegne, hafver ved skrifttlig
Stefning ladet indstefne Wisiteererne paa Leeden i anledning af Een Ergangen
Hiemtings Dom dat: 21, 22 og 26 Novbr: 1736.
Christen Hansen Lønborg og Peder Jensen Allerup for dend af dennem dito aar udj Jørgen
Neumands huus paa Eendell warer giorde Confischation at Erstatte Citanten hans der paa anvendte
beckostninger, med videre, som dito Stefnemaal {ommelder} dat: 21 Octobr: 1737 ommelder, som læst blef og lyder saaledes.
{Ste} de indstefnte Christen Hansen Lønborg
og Peder Jensøn Allerup blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller
nogen paa deris vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Niels Heljesen Spitzøen og
Pofvell Arnesen Spitzøen hiemlede ved Eed eftter Loven at have denne Stefning
for Christen Hansen Lønborg og Peder Jensøn Allerup forckyndt for mere end 14
dagers Kald og Varsell.
Procurator Blechinberg der nest Producerede
sit skrifttlige Indleg af denne dags dato
med dend der udj paaberaabte Doms (A)ct
saa vell som Regning over det paastefnte Godsis beløb, saa og Regning
(ove)r Processens beckostning over begge (Rett)ergange, hvor eftter hand eftter
foregaaende foreleggelse, for de indstefnte indlader Sagen till Doms.
1737:
224
Endnu
blev Produceret de udj Indlegget ommelte Documenter, saa som dend afsagde Doms
acta Probata dat: 26 Novbr: 1736. Regning paa det Confischerede og bederfvede
bortførte Gods dat: 16 Novembr:
1737 under Sr: Neumandz haand, saa
Lydende Endnu blev Produceret Regning
paa omckostningerne for begge Retter
dat: 16 Novbr: 1737, saameldende.
Eragtet.
Eftterdj
det beviises med Kaldz mendenis afhiemling at de indstefnte till dette Ting
hafver faaet lovlig Kald og warsell, Saa forelegges og gifves Christen Hansen
Lønborg og Peder Jensøn Allerup Lavdag till Waartinget førstckommende at møde
og Svare till Sagen.
Restandsen
blev lydelig for Retten oplæst og af dend tilstedeverende Almue icke modsagt,
hvilcken beløber 197 Rdr: 3 Mrk: 13 s:
og blev taget under Rettens forsegling.
Ao:
1737 d: 18 Novembr: var Høsteting berammet paa Søer Huglen for
Halsnøe Closters Almue af Waags, Opdals og Føyens Skibreder{s A} Men for weyrligets u-Roelighed, kunde icke
Fogden og Sorenskrifveren komme till Tinget, Undtagen Fogdens Tienere kom der
hen, som de fornødne Tingsvidner for Almuen for Retten oplæsede og der eftter af Retten forseglede.
Ao:
1737 d: 20, 21, 22 og 23 Novembr: blev almindelig Høste Skatte og Sageting holden paa Gaarden
Bielland for Føyens og Fiere Skibreders Almue, og i Fogden Sr: Heybergs
Svaghedz forfald war oververende udj Retten hans Fuldmægtig (tie-)
1737:
224b
ner
Mons:r Jens Wenwick, med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig Peder Søre Næsse, Ole ibid: Hans Hilde, Gulleif Hidsken, Halfvor Geitung,
Erich Alsvog, Ifver Aannenæs, og Gabriell Lindøen, med flere Almue af begge
Skibreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og foranstaltninger, som paa
de andre Tinge.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Rangnelle Kloven for begangne
Leyermaall med Christopher Knudsen Seljevogen, eller Guttorm Ottesen
Skaaelevig som begge ere i Kongens
Tieniste, till Doms Lidelse eftter Loven.
{St} Rangnele Kloven blev paaraabt, lige saa
Stefnevidnerne, men blev svaret at de kommer icke førend i Morgen; hvor for og
Sagen udsettes til i Morgen, da dend igien skall foretagis.
Publiceret
Maren Niels Ibsens udstedde Skiøde paa 1 pund Smørs Leye i
Røgsund udj Føyens Skibbrede og Findaas Præstegield, till Hans Larsøn som sam/m/e eftter deris sluttede accord
haver betalt hvilcket er dat: 11
Novembr: 1737.
Publiceret
Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddel (paa) 1 Løb Smør udj Hilde til Peder
Rasmusøn (som der) af bøxelen haver
betalt dat: 19 Novbr: 1737.
(Publice)ret
Michel Olrichs udstedde bøxelsed(dell paa) 12 Mrk: Sm: i gaarden Tverbarvigen
till (…. ..)nsen, dat: 9 Aug: 1737.
1737:
225
Publiceret
Hr: Fridrich Holbergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: udj gaarden Steensvog,
till Simon Hansøn dat: 18 Decembr: 1733.
Publiceret
Casper Warners udstedde Skiøde paa ½ Løb Smør og 6 Mrk: Sm: tillige med Gaardens Anpart eftter advenant udj
Laxevogen Goddenæsset, till Bertel Hansøn Wadbech som der for haver betalt 42 Rdr: dat: 20 Octobr: 1737.
Michel
Olrich Borger og handelsmand til
Hidschen hafver till dette Ting ved
skrifttlig Stefning ladet indstefne Hans Erichsøn Espewer, at anhøre Eendeell
vidners forcklaring, at hand og hans formend haver haftt handelen saa vell paa
Hidschen som Geitungs districh!! udj Findaas Præstegield, som dend udtagne
Stefning videre forcklarer, dat: 24 Octobr: 1737 som læst blev og lyder saaledes.
Contraparten Hans Erichsøn Espewer
Comparerede for Retten og vedstod at dend oplæste Stefning er lovlig for hannem
forckyndt.
Procurator Blechinberg tillige med Citanten
møtte for Retten og Producerede et af høyloflig hueckommelse Kong Fridrich dend
Fierde, under dat: 9de Novembr: 1714. Citantens Moder Maren Sl: Michel Olrichs allernaadigst forundte Privilegium, saa og
dend der paa Allernaadigst paafuldte Kongl: Confirmation af 6 Octobr: 1731, saa
vell som og Extract af det udj Sterfboeden, eftter afgangne Maren \Sl:/ Michel Olrichs d: 3 Maij 1729, sluttede Skifttebrev alt in Copia, og anviste de forbemelte
originaler till Conference, og som Citanten der med foruden hvis de indstefnte vidner kand
forcklare, formeener u-igiendrifvelig at have afbevi(st) først!
det dend Handell, som af h(ans) forfædre og Moder har veret dre(fvet)
1737:
225b
ved
Hidschen der ved eftter allerhøyst
bem:te Privilegier, skall følge hannem og med Arfvinger, saa og der nest at Hidschen med tilhørrende
ved Skiftte eftter hans Sl: Moder, hannem in Specie arfvelig er tilfalden, saa
wilde hand nu eftter Stefnemaalets indhold fornemme, hvad indstefnte Hans
Erichsøn Espewer haver at Producere, hvor med hand vill formeene at kunde
Prætendere handell, med Eierne eller Opsidderne udj de i Stefnemaalet benefnte
Laxevoger.
Hans
Erichsøn Espewer Producerede Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste Privilegium for
Jon Torcchelsøn!! paa Espewer dat: 10
Augustij 1731 saa lydende Der nest Producerede hand Høy Welbaarne Hr:
Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaases Resolution, tegnedt paa
Hans Erichsøn Espevers underdanigste indgifne Memorial eller Suppliqve,
hvilcken Resolution er dat: 24 Julij 1737.
Procurator Blechinberg i henseende till at dend af Hans Erichsen
Espewer, nu fremlagde Memorial /: hvor
paa Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Kaases Resolution er indhendtet
:/ icke medfører Concipistens paategning
saaledes, som Forordningen af (..) Augustij Ao: 1735 allernaadigst Dic(terer),
Saa fandt hand sig beføyet at paastaae, det Hands!! (Hans) Erichsen Espewer,
bør (tilste)des at giøre Reede og Rigtighed, hvem (som) for hannem haver
forfattet, paa (det Com)parenten og de fleere aller(naad)igst beskickede
Procuratories
1737:
226
dend
u-Vedkommelig Vingckelskrifver, der for til deris Embeders Conservation, loulig
kand tiltale.
Hans Erichsøn Espewer her til svarede, at
hans huustrue, har ladet skrifve denne Memorial, men hvem hun har formaaet at
skrifve dend, widste hand icke.
Procurator Blechinberg paastod at de
indstefnte widner maatte Edfæstes og afhøris.
Thj blev widnerne paaraabt og
fremckom
Niels Folgerøen og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver
aflagt wandt og forcklarede paa
eftterfølgende qvæstioner som Citanten for dette, som de fleere vidner
fremsatte. 1. om icke vidnet \er/ beckiendt at Eierne og
til dels opsidderne udj de 3de LaxeVoger, Blaamulen, Gisøen og Thenuren, Stedse
har handlet, med Citanten og hans formend, ved Hidschen og det Gamle
KremmerLeye Getung; 2. hvor lenge vidnet saadan handell kand
Erindre, eller har hørt, at denne handell har Continueret, 3: om
hand nogensinde har hørt eller fornummet at nogen har veret berettiget Prætenderet, eller nødt, Laxen af bemelte
Voger, till Espewer, eller nogen andenstedz
end till fornefnte Hidschen eller Geitungs Eiere og de som der haver
holdt Salterie. till dend første qvæstion
svarede vidnet, i Citantens
Moderfader Sl: Bendt Michelsen
(Sand)bechs tid Vngefehr i 68 aar som
vidnet (Erindrer?) optog bem:te Sandbech
Laxen af, Blaamulen og Gisøen, i hvilcken tid hand var Bor(ger) i Møgsters
district, og boede i Bagholmen og eftter
hans død, fich Sønnen Lars Bendt-
1737:
226b
sen som boede i Getung, samme Laxe handell
indtill hand døde, hvor eftter Søfren Nagell
som fick Encken til æcte, brugte denne Laxe handel indtil hand Handelen
forlod, hvor eftter Nathanael Hynnemeur beckom denne Laxehandel hvor med hand Continuerede indtil hand ved
døden afgick, hvis eftterlatte Encke Citanten er kommen udj Egteskab med, som
denne Laxehandell har vedholdet till denne tid udj 18 aar; widnet forcklarede ellers at Tenurens Laxevog,
er Seenere optaget end de forbenefnte, {for Vngefehr} men vidste icke hvor
mange aar siden, dog ved vidnet at fra dend tid at denne Laxevog er
optaget har opsidderne alletider leveret
dend fangne Lax, till Hidschens handels Mend
som og til Citanten i ald dend tid hand har boet der. Till dend 3die qvæstion svarede widnet
aldrig at have hørt, at dend {som} eller de som har boet i Espewer, haver icke
haftt nogen Laxehandling, langt mindre ved at vere begieret af dennem, som i
forbenefnte Laxevoger er sidende, Men Laxehandelen stedse fult de handels Mend
i Hidschen boende. Videre hafde ej
begge parter vidnet at tilspørge
det 2det vidne Helge Haavigen blev
paaraabt og eftter at hand sin Eed
eftter Loven haver aflagt wandt og
forcklarede, at vere 72 aar gammell, og forcklarede paa første og anden qvæstion
som forrige vidne wundet haver. (paa)
3die qvæstion forcklarede lige som (forrig)e widne vundet og udsagt haver. (Vide)re hafde icke endten af Parterne
vidnet at tilspørge.
det 3die widne Colbendt Skimmeland blev
paaraabt som fremstod for Retten og
eftter at (han)d sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt
1737:
227 (Talet 226 er også nytta på blad
227. Denne forskyvinga går igjen framover til blad 245. Då vert avviket på 2
nr. I avskrifta nyttar eg sidenummer med
utgangspunkt i det siste leselege nummer oppe til høgre på blada.)
og
forcklarede at vere 70 aar gammell, og till dend første og anden qvæstion, udj
alt forcklarede som forrige vidner vundet og udsagt haver, till dend 3die qvæstion forcklarede vidnet,
lige som forige vidner.
det 4de vidne Aslack Uhren, tilstod Citanten
at vere beckiendt, at vere i Svaghedz forfald, og i henseende till hand
formeener at \er/holde tilstreckelig forcklaring af de øfrige indstefnte
vidner, ville begifve sig hans forcklaring.
det 5te vidne Hans Tverborvigen blev
paaraabt som fremstod for Retten, og
eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forcklarede at vere
78 aar gammell, og till dend første og anden qvæstion svarede og forcklarede
lige som forrige vidne vundet og udsagt haver,
Sagde Ellers at Tenurens Laxevog er {for} Vngefehr for 29 aar siden
optagen, og i all dend tid, har dend Laxehandell ligget till Hidschens
handelsted og de der boende Handels Mend
en eftter anden til denne dag.
till dend 3die qvæstion svarede og forcklarede vidnet, lige som første
vidne vundet og udsagt haver.
det 6te vidne Aamund Stockvigen fremstod for
Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafde aflagt vandt og forcklarede, at vere 70 aar gammell,
og till første og anden qvæstion svarede og forcklarede udj alt lige som nest
forrige vidne. og till dend 3die qvæstion
forcklarede lige som forrige vidne vundet haver.
det 7de vidne Aasteen Alsvog, fremstod for
Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og
forcklarede
1737:
227b
at
vere 64 aar gammell, og till første og anden qvæstion forcklarede ligesom
forrige vidne vundet og udsagt haver,
men hvad sig Tenurens Laxevog betreffer, vidste vidnet icke Eegentlig
\{icke}/ hvor mange aar det er siden at dend blev optagen, {men} dog fra første
tid der begyndtes at sidde, og fange Lax, i bem:te Laxevog, har dend
Laxehandell fremdeeles ligget till Hidschens handelsted. till dend 3die qvæstion forcklarede widnet,
lige som forrige vidner wundet og udsagt haver.
det 8de vidne Joen Mæeland fremstod for
Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt wandt og forcklarede, at vere 58 aar gammell,
dog icke fød udj Hidskens Kirckesogen, men stedse veret der fra hans alders
18de aar, og kand Erindre at Laxehandelen hafde Lars Bendtsen og saa fremdeeles, som forrige vidner vundet
og udsagt haver, og om Tenurens Laxevog,
forcklarede hand lige som nest forrige vidne wundet haver. till dend 3die qvæstion svarede og
forcklarede, som forrige vidner vundet og udsagt haver.
de øfrige indstefnte saa som Rasmus Holme (var og) tilstede, og svarede paa Eegne og
sin (medhave?)nde søn Ingebrigt Holme\s Vegne/
paa Lars (Hol)mes vegne møtte Broderen {Niels} Hilje Thoedtland, saa og Eetzeckiell Wiigcke declarerede for Retten at de hafver Stedse
ydet sin Laxehandell med Ci-
1737:
228
tanten,
og er well fornøyet med ham, lovede og fremdelis at ville handle med hannem,
hvor eftter Citanten begierede Tingsvidnet
sluttet, og begierede beskrefven, hvad som passeret er.
Hans {Ros} Erichsøn Espewer, tilspurte {Een}
forbenefnte vidner, om icke disse 3de Laxevoger, Blaamulen, Gisøen, og Tenuren
icke ligger udj Bømmelens Kirckesogn, hvor till de svarede ja. der eftter begierede hand Tingsvidnet
sluttet, hvilcket bevilges parterne beskreven.
Niels
Nielsen Høybye paa Jochum Roggens Vegne som ordineret formynder for Myndtlingen
Anders Nielsens Arfve Capital 106 Rdr: 1 Mrk:
som hand inden Retten opbød om nogen wille antage samme Capital paa
Rendte imod sickert underpant, Men som ingen af dend tilstede verende Almue
anmeldte sig at wille imod tage Capitalen imod Aarlig Rendte, saa blev dito
Capital, Niels Nielsen Høybye tilbage lefveret.
dend
i gaarsdag opsatte Sag angaaende Rangnelle Klofven, for begangne Leyermaall med
Christopher Knudsen Seljevogen eller Guttorm Ottesen Skaalevig som begge ere i Kongens tieniste;
Rangnele Kloven blef paaraabt eftter Loven
men møtte icke ej heller nogen paa
hindes vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne blev paaraabt, hvor af ickun
dend Eene Hans Holland møtte, men det andet Stefnevidne Anders
Godden møtte (icke)
Eragtet.
Eftterdj
her icke bevises at Rangnele Kloven til dette ting er lovlig indstefnt saa henvises Sagen till lovlig indvarsling
till neste Ting
1737:
228b
Publiceret
Madame Margarethe Bugge Sl: Christen
Arrildz udstedde Skiøde, paa de huuser
som er staaende paa Folgerøeholmen, till Sr: Nicolai Flury, saa vel som Røddeboels
Retten till dito Ø Folgerøen, hvor fore hand hinde eftter Accord haver
betalt dat: 5 April 1737.
Publiceret
Niels Arentsen Folgerøens udstedde bøxelseddell till Kongl: Mai:ts Wisiteer Sr:
Fleury, dend Ø Folgerøen dat: 20 Novbr:
1737
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Sara Sl: Taarbiørn Larsens, eftter Een Ergangen
Hiemtings Dom afsagt d: 15 Aug: afvigt
at betale 58 Rdr: 1 Mrk: 13 s: at
hun Samme skall blifve tilfunden at betale,
dend indstefnte Sara Sl: Taarbiørn Larsens wed sin Tiener Joen Olsen, lod i Rettelegge
sit skrifttlige Indleg dat: 20 Novembr:
1737 saa Lydende
hvor eftter Fogdens fuldmægtig Mons:r Wenvig
Producerede i Retten dend foromrørte underRettis Dom med sin fulde Act in
originalj og som hand wil formoede, at
Dommeren der af udfinder all dend oplysning som om denne Sag behøfves, saa
indloed hand Sagen till Rettens paackiendelse med Endelig Dom.
Thj blev Eragtet.
Fogden
Ohnsorg eftter dend i Rettelagde Dom haver alleene indgifvet en General
beregning af dend fordring hand søger indtalt hos Sara Sl: Taarbiørn Larsens, men der udj ej giør
nogen Distiction eller forcklaring hvor udj (er) bestaaende, till Rettens og
Sagens oplysning, hvor fore till Sagens lovlige afhandling Fogden Heyberg
forelegges till neste Ting at ind-
1737:
229
stefne
Fogden Ohnsorg till Weder(mæe)le udj Sagen, og dend fornødne oplysning om
Sagens beskaffenhed at Producere, till hvilcken tid Sara Sl: Taarbiørn Larsens vill indvarsles.
Publiceret
Michel Olrichs udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: udj Gaarden Waage till
Haldoer Vaage, som bøxelen eftter Loven haver betalt dat: 19 Novbr: 1737.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne dend æctegiftt Mand Samson
Høyland, som hafver beganget Leyermaall \{indeverende aar}/ med sin Tieniste
Pige Liwe Endresdatter \som indeverende
aar er gaaet i barselseng/ till Doms
Lidelse eftter Loven.
Samson Høyland blef paaraabt, og møtte {paa
hans} icke ej heller nogen paa hans
vegne at svare till Sagen.
Stefnevidnerne Anders Høyland og Lænsmanden
Næll Torstensen Hyesingsted hiemlede ved Eed eftter Loven, at have till dette
Ting indstefnt Samson Høyland {till dette Ting} med meere end 14 dagers Kald og
warsell.
Fogdens fuldmægtig Mons:r Wenwig paastod
Lavdags foreleggelse till næste Ting, for dend indstefnte Samson Høyland.
Eragtet.
Samson
Høyland forelegges Lavdag till n(este) Ting at møde og svare till Sagen.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting l(adet) indstefne Lars Noeteland, for fortii(lig
Sam)menleye med sin i tiden vendtende Koene.
Lars Noeteland blev paaraabt men møtte
(icke) ej heller nogen paa hans vegne
till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad og
Peder Grøna(as) hiemlede ved Eed eftter Loven at have
1737:
229b
indstefnt
Lars Noedteland till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell. Kaldsmændene forcklarede ellers at hafve
indstefnt Lars Noedteland till Doms Lidelse for fortiilig sammenleye.
Fogdens fuldmægtig Mons:r Wenvig paastod
udsettelse i Sagen till Neste Ting for at forfriske Sagen med Nydt Stefnemaall,
eftterdj Lars Noedteland icke hafver æctet dend som hand haver auflet barn med.
Eragtet.
Till
Neste Ting gifves Lars Noedteland Lavdag
till hvilcken tid Fogden paa lovlig maade indstefner Sagen.
Knud
i Noedtelandz Vogen hafver till dette Ting ladet indstefne sin Grande Hans
Noedteland for Citantens Koe hand haver ladet indsette og icke warslet der om,
som og fordj at Hans Noedteland skall villet videre fortred paaføre ham.
Eftter
mere Samtaele for Retten bleve Parterne imellem hin anden forEenet og forligt
Paa dend maade (at) Hans Noedteland tilstod at ville betale (till Ci)tanten 1
rdr: 4 Mrk: saaledes at saa (fremt)
Contraparten eftter denne dag (skul)le overiile Citanten, {da v} med no(gen
slags) u-fred, da wille Citanten till (Contraparte)n have sin tiltaele
Reserveret.
(Fogdens) fuldmægtig Mons:r Wenwig
(Res)erverede Fogden Heybergs tiltaele for saa vit Justitzien og Kongens sigt
vedkom/m/er i denne Sag.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Gundela (Thomm?)esdatter Folgerøen, SelfEieris Gods,
hvor Enckemanden er tilfalden (..) Mrk: Sm: udj Gaarden Folgerøen, og udj
1737:
230
Gaarden
Uren 12 Mrk: Sm:, Sønnen \Stephen/
Nielsen 6 Mrk: Sm: i Folgerøen, Ole
Nielsen 4 Mrk: Sm: i Folgerøen,
Suusanna Nielsdatter udlagt 2 Mrk: Sm: i Folgerøen og Ingrj Nielsdatter udlagt 2 Mrk: Sm: i
Folgerøen dat: 30 Aug: 1737.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Roald Føyen
hvor Encken er udlagt 2 Mrk: Sm: i Folgerøen dat: 17 Octobr: 1737.
Almuen
blev tilspurt om icke Ting Skydsen saavel for Fogdens som Sorenskrifverens 4
Mand till og fra dette Ting, er betalt, 4 s: Miilen, hvor til Almuen svarede
jae.
Mandtallet
om Wrag og Strandet Gods, samt Laxevog, Strandsidere og dislige, sagde Almuen
findes icke fleere, end anført er, hvilcket blev taget under Rettens
forsegling.
Mandtallet
over Kongens og det Beneficerede Gods, som er frj for odelskat og Rostieniste,
er oplæst for Retten, og blev taget under Rettens forsegling.
Ledings
Mandtalet \blef/ oplæst og af dend tilstede verende Almue vedstaaet Rigtig at
vere.
Laugrettes
Mendene for tilckomende aar 1738 som skall besidde Retten Ere Mons Alsvog, Torckell Staveland, Lars
Sortland, Gunder ibid: Johannes
ibid: Knud Øckland, Salomon Habbestad og
Peder Sæverud.
Publiceret
Ellisabet Sl: Moeses Hansen Brandesunds
eftterlefverske, hindes udstedde Pandte Obligation udgifvet till Sr: Johan
Henrich (R...) som hinde haver laant
dend Suma 300 Rdr: hvor fore hun Pandtsetter
hannem sin Eiende og paaboende odels gaard Brandesund paa Iitzøen!! (Gisøy?)
beliggende tillige med dissen tilhørende
Laxevoger, tillige med
1737:
230b
Gaardens
paastaaende huuser, og dessen Inventarium
dat: 21 Octobr: 1737.
Restandsen
for Føyens Skibrede blev taget under Rettens forseygling og beløber 237 Rdr: 1 Mrk: 12 s:
d:
22 og 23 Novembr: blev Retten atter Betient paa Gaarden Bielland for Fiere
Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Heybergs fuldmægtig
Mons:r Jens Wenwig med eftterskrefne
Laugrettes Mend Ole Apeland, Peder
Eltrevog, Christopher Lie, Mathias Wandeskoug, Aasmund Houckaas, Johannes
Qvalvog, Michell Houckaas, og Aasmund Braatvet
med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger som paa de
forrige Tinge.
Publiceret
Hr: Johan Haars udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Sm: udj gaarden Aase till
Rasmus Mickelsen som der af bøxelen
haver betalt og er dat: 12 Novembr:
1737.
Publiceret
Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Escheland till Peder
Olsen dat: 28 Decembr: 1736.
Publiceret
Nathanael Andersen Broeses udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Hoepe till Niels
Erichsen dat: 18 Novembr: 1735.
(Pub)liceret
Wermund Fagerlandz udstedde Skiøde (paa) 1 Løb 19 ½ Mrk: Sm: udj Wihofde till
Lars Lindaas som haver betalt 4 Mrk: for
hver Marck Sm: dat: 15 Martij 1737.
Welbaarne
Hr: Obriste Lieutenent von Krog hafver indstefnt, Gunder Toedtsvold, Thommes
Haege og Siur Haege, Daniell Allendahl, Christen ibid: og Thorgiers Encke, for de eftter tilsigelse
1737:
231
icke
har willet kiøre Materalier till Schiolds Kircke, till Doms Lidelse for deris
forsømmelse.
Stefnevidnerne Helje Olsen Haavig og
Guldbrand Haaevig hiemlede ved Eed at have indstefnt forbenefnte med 11 â 12
dagers Kald og warsell till dette Ting.
Eragtet.
Som
Kaldsmendene haver forcklaret ickun haver indstefnt Contraparterne med 11 â 12
dagers Varsell, saa afvises Sagen, till lovligere indstefnelse.
Endre
Næsse haver till dette Ting ladet indstefne Michell Mølstrevogen for 4 Mrk: 8
s: som hand till Citanten skall vere
Pligtig;
Parterne bleve med hin anden forEenede paa
dend maade at Mickel Mølstrevogen lovede at betale 4 Mrk: 8 s: til Citanten med
god wilje uden videre Stefnemaall.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Ole Ingebrigtsen Sætre for
begangne Leyermaall med Martha Baarsdatter Loochne, till Doms Lidelse eftter
Loven, som og indstefnt faderen
Ingebrigt Samsonsen Sætre som Coutionist for Bøderne, at betale.
Faderen og Sønnen møtte begge for Retten og
vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Faderen Ingebrigt Samsonsøn Sætre benegtede icke at have Caveret for sin Søns bøder, til
med er hand alt for fattig der till, saa som hand maae betle om bøygden eftter
Almisse. Ole Ingebrigtsen tilstod at
have haftt legemlig omgiengelse med Martha Baardzdatter.
Fogdens fuldmægtig paastod at Sagen maatte
udsettes til neste ting for saa vit som {C} faderens Caution for bøderne er
(be)treffende, Men udj hoved Sagen var hand Dom paastaaende, og i mangell der
af, da at tilfindes at
1737:
231b
lide
paa Kroppen.
Thj blev Saaledes Kiendt
Dømt og afsagt.
Ole
Ingebrigtsen Sætre som eftter
tilstaaelse for Retten haver haftt legemlig omgiengelse med Martha
Baardzdatter, tilfindes eftter Lovens 6 Bogs 13 Capit: 1 art: at betale sine
Leyermaals bøder med 24 Lod sølf eller
12 Rdr: og i Mangell der af tilfindes
hand at Stande i gabestocken 1 Time for Prædichen og ½ time eftter Prædichen,
som eftterckommes under adferd eftter Loven.
Ledings
Mandtalet paa Deris Mai:ts Halsnøe Closters gods, blev oplæst og taget under
Rettens forsegling.
Mandtalet
over det ødeliggende gods udj dette skibrede blev for Retten oplæst, og taget
under Rettens forsegling.
Ledings
Mandtalet over det ødeligende gods udj dette Skibrede, blev taget under Rettens
forsegling.
Mandtalet
over Wrag og Strandet godz med videre blev oplæst, som blev taget under Rettens
forsegling.
Almuen
tilstod at Ting skydsen er dennem saa vel for Fogdens som Sorenskrifverens 4
Mand Almuen betalt 4 s: Miilen;
Mandtallet
over Kongens og det Beneficerede Gods, som er frj for odelskat og Rostieniste.
Ledings
Mandtalet over Leenets gods blev oplæst og taget under Rettens forsegling.
Mickell
Houckaas, Aasmund Houckaas og Berendt (.)unslie, fremckom for Retten og anviste
feldene (af) 7 ulfve unger, som de haver slaget og fanget Christj him/m/elfartz
dag indeverende aar 1737 hvor fore
dennem inden Retten af Fogdens fuldmægtig Mons:r Wenwig blev till lefveret og
betalt (3) Mrk: for hvert støcke, som var in allis 3 Rdr: 3 Mrk:
1737:
232
Velærværdig
Hr: Pastor till Gloppens Præstegield Hr:
Peder Ottesen Schrøder, ved indkomne Skrifvelse fra Hr: Pastor Nagel Dato 21 Novembr: til Retten, og lader lyese sin Odels og
Pengemangels Lysnings Redt till Gaarden øfre Bøe \Skyldende/ 1 Løb Smør i Landskyld, som hand
Siger er sit Rette og Sande odell som
hand agter till sig at indløese, hvilcken {han} Hr: Pastor Schreuders odels
Løsnings Redt, Publiqve inden Retten blev kundgiort og eftter begier udj
Protocollen indført, hvilcket her med gifves beskrefven.
Publiceret
Johannes Imberlandz udstædde Skiøde paa 4 ½ Mrk: Sm: udj gaarden øfre Wihofde
till Niels øfre Wihofde som der for
haver betalt 4 Rdr: 3 Mrk: dat: 23
Novembr: 1737.
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten tilckomende aar 1738 ere Siur Eidsvog, Endre ibid: Ole Wadslien, Ole Flaaden, Svend Stoupe,
Taarbiørn Wiig, Joen Flotnes og Abraham Løfaas.
Restandsen
for Fiere Skibrede blev taget under Rettens forsegling og beløber dend Summa 234 rdr: 1 Mrk: 15 s:
Ao:
1737 d: 25 og 26 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Sio for
Schaanevigs og Opdals Skibbreders Halsnøe Closters Almue, ofververende udj
Retten Kongl: [Mai:ts] Foeget Sr: Andreas Heybergs fuldmægtig Mons:r Jens
Wenwich med eftterskrefne Laugrettes
Mænd, Lænsmanden Johannes Sioe i Ole Tieransen Tungisvigs Sted, Maans Toftte i
Askell Matres sted, Anders Toftte i steden for Ole {Tvedte} Wattedal, Ole
Toftte i steden for Pofvell Bøye, Kn(ud) Matre {fo} i steden for Ole
SæfverEide, Helje Ølfvestvet i Wiar SæfverEides Sted
1737:
232b
Rasmus
Sæbøe, og Christopher Hillestad med
fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger lige som paa
andre Tinge.
Mickell
Ifversen Gram hafver till dette Ting ladet indstefne Joen Mæeland, for hand
hafver kiøbt Een Børste af Citantens Sl: fader, men endnu icke betalt dend
eftter accord 1 Rdr: 1 Mrk: til Doms
Lidelse med Sagens forvoldende omckostninger.
Parterne blef imellem hin anden forEenede,
saaledes at Joen Mæeland lofvede at betale de paastefnte 1 rdr: 1 Mrk: till
Citanten, hvor med denne Sag imellem dennem er ophæfvet.
Rasmus
Sæbøe hafver till dette Ting ladet indstefne Guttorm Qvitevold, fordj hand
hafver øfverfaldet Citanten med hug og Slaeg, og der om indstefnt widner,
Tollef Sæbøe og Hans Lande, till Doms Lidelse med Sagens forvoldende
omckostninger.
Guttorm Qvitevold blev paaraabt eftter Loven
men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Lænsmanden Johannis Sioe, og Indre Sioe,
hiemlede ved Eed eftter Loven, at have {st} indstefnt Guttorm Qvitevold till
dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell og tillige indstefnt Guttorm Qvitevold at
anhøre de indstefnte vidners forcklaring, anlangende dette slagsmaall.
Rasmus Sæbøe møtte for Retten og paastod at
(ha)ns indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris. Thj blev vidnerne fremckaldet, og fremstod
Vidnet Tollef Sæbøe som eftter aflagde Eed vandt og forcklarede
1737:
233
at
i Sommer tiilig om Morgenen, soelen enda
icke oprunden, blef kastet med Noeden for Sæbøe Landet, da vidnet tillige med
vidnet Hans Lande, samt Citanten og Guttorm Qvidtevold, med fleere folck var
tilstede, og som Noedten var draget i Land, {saag} \saa/ blev vidnet Seende at
Guttorm Qvidtevold gick till Citanten Rasmus
/: som stod og holdte Noedtearmen i haanden :/ og Støtte ham med haanden for brøstet 2de
gange og Sagde, er det dig som har folck
paa Tinge, da slap Rasmus Noedt Armen og vendte sig eller saaeg op, da saag widnet at Guttorm
Qvidtevold slog Rasmus 2de basker i ansigtet med haanden saa at hand bløde,
hvor paa Rasmus tog i Guttorm Qvittevold og holdte ham fra sig, og hørte at
Guttorm Sagde, will du icke \gifve/ dig, men Rasmus Sagde, Jeg gifver mig icke
paa Sandhed, da Guttorm Sagde, saa slaaer Jeg dig u-Løckelig, og som Rasmus
stod lav{ere}t og Guttorm stod høyere paa en steen, blev vidnet seende at
fødderne gick eller Rørtes paa Guttorm, men saag icke hand Spendte Rasmus, som
dog var blodig paa dend høyre foed, hvor paa hand hafde icke hoeser eller Skoe,
og som de saaledes skildtes ad, sagde Guttorm, ja ja Goe Kaerl, hvad du icke
har faaet nu skall du faae en anden
gang. Videre hafde icke Citanten vidnet
at tilspørge.
det andet vidne Hans Lande eftter aflagde Eed
eftter Loven, vandt og forcklarede, at forbemelte dag om Morgenen tiilig,
Eftter at Noedten var draget i Land, kunde vidnet for Mengde af Mennisker icke
see hvad som Passerede, (men) {at} vidnet saag at Rasmus holdte Guttorm (fra)
sig og saag at {Guttorm var b} Rasmus var
(blo)dig i ansigtet, og hørte at Guttorm Qvidtevold sagde till ham, vill du
icke sl(ip)pe, men Rasmus sagde Nej, jeg staar paa min Sandhed, da sagde
Guttorm, slipper
1737:
233b
du
icke saa slaaer Jeg dig, og slaar Jeg dig
saa slaaer Jeg dig sløesen.
Videre vidste vidnet icke at forcklare.
Citanten Reserverede sig at ville føere
fleere vidner till Waartinget førstckommende, till denne Sags videre oplysning.
Eragtet.
Sagen
udsettes till Waartinget førstckommende, till hvilcken tid Citanten haver sine
vidner at indstefne saa og at indstefne
Contraparten till samme tid og sted, widnernis udsagn at anhøre. till hvilcken tid Contraparten foreleggis
Lavdag at møde og svare till Sagen.
Publiceret
Margrethe Christophersdatter Sl: Ole
Nielsen Langelandz eftterlefverske,
Jeg Anders Pedersen Espevig, paa
mine Myndtlinger, Rasmus Nielsen og Jorona Nielsdatters vegne, Jeg
Johannes Olsen Onerem paa min Myndtling, Marithe Nielsdatters vegne, Ole Jacobsen Flacka paa sin Myndtling Britha
Nielsdatters vegne, og Ole Mevatne paa
sine Myndtlinger Niels Olsen, Marithe Olsdatter{s vegne} og Rangnele Olsdatters
vegne, deris udstede Skiøde paa 12 Mrk:r
Sm: [udj] Tvet øde kaldet, en fæehaege, udj Opdals Skibrede beliggende till Niels Olsen og Lars Hermandsen
Langeland, som der for haver bet: 9 Rdr:
dat: 21 Apr: 1736
Publiceret
Fogden Heybergs udstede bøxelseddell paa 1 Løb Sm: i Gaarden Svinland i
Schaanevigs Skibrede beliggende till
Lars Nielsen dat: 25 Febrij: 1737.
Fogden
Heyberg blev meddelt Tingsvidne at Gaarden Mit (Va)age i Opdals Skibrede, som
af ildebrand er opgaaet (ej?) haver veret at faae beboet, endten af
Leylændingerne eller andre, end skiøndt Fogden Heyberg, haf(ver) ladet opbygge
1 Nye stue, 1 Høe eller Kornlade samt fæehuus,
hvor om tingsvidnet som der om
blev taget under Rettens forsegling for
Retten blev oplæst, og af Almuen tilstaaet (saa)ledes i alle maader at forholde
sig som
1737:
234
dito
Tingsvidne indeholder.
Almuen
som i de andre Skibbreder blev tilspurt om her er fundet noget Wrag
eller Strandet gods, om nogen forbrudte boeslodder, 6te og 10de Penge, for uden
Riget førte Midler, samt, om nogle nye oprøddede Huusmandz Pladser, Skouger,
Laxevoger, hvor til Almuen enstemmig
svarede Nej. iche heller nogen
Strandsiddere, Handverchs folck, eller Daglønnere, som kand skatte eftter
Forordningen.
Ledings
Mandtallet blev for Retten oplæst og (af) dend tilstedeverende Almue ej
modsagt.
Almuen
blev tilspurt om icke de af Almuen som hafver ført Fogden og Sorenskrifveren
till og fra Tingene indeverende aar, der
til Almuen svarede at de haver Rigtig faaet sin betalling af Fogden saa vel som
Sorenskrifveren 4 s: for Miilen.
Restandsen
blev taget under Rettens forsegling og
beløber 318 Rdr: 2 Mrk: 3 s:
Leylændingerne
paa yttre Bouge er godtgiort Landskyld Rettighederne for indeverende aar 8 Rdr: 23 1/3 s: hvor fore de haver ladet passere sin
Qvittering, som blev taget under Rettens forsegling.
det
affeldte Gods paa Nedre Vaage, kand icke taale paaleg, saa som dend aarlig
beskadiges. Arbeids Pengenis afgang for
Nedre Waage som blev taget under Rettens
forsegling. Lige saa over Ledings
afgang paa dito gods.
Ao:
1737 d: 29 og 30 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Gielmervig for
Schaanevigs Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: [Mai:ts] Fogets
fuldmegtig Mons:r Jens Wenwich, med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Pofvell Sk(aal)nes, Joen Hegland,
Svend AasEim, Anders Skoege, Lars Kielle, Johannes Handeland, Johannes
Ferre(vig) og Lars Næs med fleere Almue
som Tinget (sam)me tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger, ligesom paa
forrige Tinge.
1737:
234b
Publiceret
Mathias Dahl og Hans Seehuus deris
udstedde bøxelseddell paa 1 Løb 9 Mrk: Smør udj Gaarden Handeland till Johannes
Jacobs: dat: 26 Novembr: 1736.
Publiceret
Villum Heglandz udstedde bøxelseddel paa 1 pd: Sm: i gaarden Lien till Anders
Jensen som der af bøxelen eftter Loven
haver betalt dat: 14 Martij Ao: 1735.
Publiceret
Madame Sl: Hr: Ohmsens og Margrethe Gellinger Sl: Peder Sleens, udstedde Skiøde paa 1 Løb 8
Mrk: Sm: udj Gaarden Leite eller Lechnes till Johannes Knudsen Sioe, som der
for haver betalt 67 Rdr: 4 Mrk: dat: 31
Julij 1737.
Publiceret
Skifttebrefvet eftter Sl: Karj Siursdatter Ebne, hvor Enckemanden Lars
Mathiesen er tilfalden 1 pund 11 ½ Mrk: Sm: i Ebne, Sønen!! Siur tilfalden 6 Mrk: Sm: for 3
Rdr: Sønnen Mathias 6 Mrk: Sm: for 3
Rdr: Maans Larsen 6 Mrk: og Ole Larsen 6 Mrk: Sm: Baarnj Larsdatter 4 Mrk: Sm: og Ingebor Larsdatter 4 Mrk: Sm: dat: 16 Octobr: 1736.
Fogden
Heyberg haver atter till dette Ting ladet indstefne Lars Mathiesen Mit Ebne for
hand haver holdet \eller drucket/ fæsterøell paa en Søndag, der om til vidner
indstefnt Job Ebne og Steen Ebne.
Lars Mathiesen møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig Kald og warsell.
Fogdens fundmegtig paastod at de indstefnte
vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Vidnet Job Ebne blev paaraabt, og eftter at
hand sin Eed eftter Loven hafver aflagt, vandt (og fo)rcklarede, i afvigte vaar
eller foraar før (pl)ougetiden, lod Lars
Ebne sig fæste med sin huustrue paa Een Løfverdag, i Fieldbergs Kircke, og
nogle dage forud bad Eendell folck følge sig, som (og) vidnet, og huustrue, Steen
Ebnes huustrue (O)le Vigck og huustrue,
2de smaa børn som {var} (o)g Tarrald
Ødegaarden, som var fæstepigens Sødskende, saa og fæste Pigens Sødster Ingrj, (G)under
Skytz skaffer, hvilcke alle fuldte
1737:
235
till
Kircken, undtagen dend sidstnefnte Gunder Skaffer, kand vidnet icke erindre om
fulte med, og Løfverdags Aftten gick hver hiem till sig undtagen fæsterpigens sødskende blev liggende
paa gaarden Ebne hos Contraparten Lars Ebne,
om Søndags Morgen, kom fæstemanden Lars Ebne og bad vidnet, med de
øfrige at kome hiem til sig og Spiise froeckaast, som de og giorde, og var alle
forbenefnte Lars Ebnes venner og paarørørende!! Svogerskab, undtagen vidnet og
Steen Ebnes huustrue, og forcklarede vidnet, at der blev icke drucket till
u-sømmelighed dog war de lidet drucken,
og som de kom der høyeste dag, saa gick de der fra imod Afttenen, men blef
ingen slagsmaall, eller ingen u-sømmelighed forøfvet; widere hafde icke vidnet at forcklare.
det andet vidne, Steen Ebne, eftter aflagde
Eed {eftter} wandt og forcklarede, ligesom forrige vidne vundet og udsagt
haver, undtagen at vidnet icke var hos Lars Ebne Søndagen, men alleene
Løfverdags Aftten.
Lars Ebne forcklarede at det forholder sig saaledes
som vidnerne haver forcklaret, og blef ingen liggende, Paa gaarden hos ham uden Stiffaderen Knud Teindahl, og Lars Ebnes
huustrues fadersødsters Mand Ole Vigcke.
Vidnerne paa tilspørgelse forcklarede ellers
at ingen Kircketieniste paa forbemelte Søndag, blef holdet udj deris
Kirckesogn.
Fogdens fuldmægtig lod tilføre at som de
førte vidner enstemmig haver forcklaret, det Lars Mathiesen Mit Ebne, paa Een
Søndag, ej allene haver holdt tilbage, nogle af de folck som med hannem till
Kircken var følgagtig, da hand Løverdagen tilforn var fæst, men endog til sig
budet Eendell af hans Grander og Naboer, hvilcke tillige med de fra Løfverdags
1737:
235b
Aftten
ofverblefne folck, bem:te Lars Mit Ebne, haver Tracteret indtill Søndags
Aftten da de eftter vidnernis udsagn
skall have veret noget beskencket, det atter Ermelte Lars mit Ebne, Self for
Retten har tilstaaet, med ydermere tilleg, at hand endog Self var noget
beskiencket, og at de 2de Mend Ole
Vigcke og Knud Teigendahlen hos hannem
hafde forblefvet Natten over till mandags Morgen, hvilcket Fogdens Fuldmægtig
formente at vere høyst Stridende imod deris Kongl: Mai:ts allernaadigste
udgangne Forordning af d: 12 Martij 1735 og 13 Decembr: 1736, saa satte hand i Rette over bemelte Lars Mit
Ebne til Strafs Lidelse eftter de forhen allegerede Forordninger og Paastod Dom.
Lars Ebne tilstod at hand var lidet
beskencket.
thj blef saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Dend
allernaadigste Forordning forbyder at ingen maa holde gilder eller brølluper med
Spill og Leeg paa Søndagene, alligevell
befindes at Lars Ebne haver budet sit Svogerskab, og 1 â 2 af sine Naboer til
sig til at Spise Søndagen, eftter hand forud om Løfverdag var Trolofvet med sin
huustrue, dog forcklarer vidnerne at der icke blev begaaet mindste
u-sømmelighed, undtagen at de var lidet beskenckede, da som dend allernaadigste Forordnings
Eegentlig Mening, er, at ingen drick paa hellige dage maa øfves, saa bliver
Lars Ebne for denne sinde tilfunden eftter Forordningen af 12 Martij 1735 at
betale 4 s: danske, med tilhold hand og ingen maa øfve nogen slags drich paa de
anordnede Sabaths dager.
1737:
236
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Groe Andfindsdatter for begangne
Leyermaall med Soldat Niels Maalnes;
Groe Andfindsdatter blev paaraabt eftter
Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at svare;
Stefnevidnerne Anders Skoege, og Ole Ebne
hiemlede ved Eed eftter Loven at have Groe Andfindsdatter till dette Ting
indstefnt med 14 dagers Kald og warsell.
Fogdens Fuldmegtig paastod Lavdags
foreleggelse for dend indstefnte Groe Andfindsdatter.
Eragtet.
Groe
Andfindsdatter forelegges Lavdag till neste ting at møde og svare till Sagen,
till hvilcken tid Soldat Niels Maalnes indstefnes till Vedermæele udj Sagen.
Fogden
Heyberg haver atter till dette Ting ladet indstefne Lisbet Christophersdatter
for begangne Leyermaall med Soldatt Thoer Alsaeger, som og til Vedermæele er
indstefnt till Sagen; hun Lisbet Christophersdatter er indstefnt till at lide Dom eftter Loven.
Stefnevidnerne, Hugne Thoersen Vigcke og Ole
Eerichsen Wigcke, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Thoer Alsager
till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell.
Lisbeth Christophersdatter møtte for Retten
og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Fogdens Fuldmægtig paastod at hun maatte
tilfindes at betale sine Leyermaals bøder eftter Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1
art:
Lisbeth Christophersdatter tilstod at have
begaaet Leyermaall med Thoer Alsager, som er barnefader till barnet, som hun
holdte paa armen for Retten.
Thj blev Dømt og Afsagt.
Lisbeth
Christophersdatter som tilstaaer at have
begaaet Leyermaall med Soldat, Thoer Alsager, tilfindes eftter Lovens 6 Bogs 13
Capt: 1 art: at betale sine Leyermaals bøder med 12 Lod Sølf eller 6 Rdr: under adferd eftter Loven.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Siur Skromme, fordj hand haver
holdet sin datters brøllup paa en Søndag
1737:
236b
hvor
om till vidner er indstefnt Hougne Fuurdahl, og Aamund Ambland. og der eftter at lide Dom.
Siur Skromme møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.
Vidnet Aamund Ambland paastod Fogdens
Fuldmægtig at maatte afhøres, siden det andet vidne icke møder;
Thj blev vidnet Aamund Ambland, paaraabt, som
eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at Siur Skrom/m/es
datter stod brud Søndagen i Aachre Kircke, og var vidnet med, men saag icke at
nogen af brudefølget var drucken, icke heller hafde de Spill eller Tromme, uden
en fierding Veys paa Veyen hos Klockeren, som boede ½ Miill fra Kircken hvor de lagde Spill og Tromme fra sig, Men da
de gich fra Kircke og Reisede hiem eftter, følgede alt brøllups folcket med, og
hvor mange der var kunde vidnet icke Erindre, men da de kom til brøllups
gaarden var det skumpt eller mørckt om
afttenen, da folcket skulle til bords
maatte de have Lyes, og eftter Maaltid, hafde de Spill og dans: og eftter maaltid gich vidnet og lagde sig ned,
og vidste icke om nogen var drucken, uden at vidnet siger var træt og af øell kiendte sig lidet beskiencket, da dagen var opckommen som var Mandagen, da Maaltidet var endt, hvor
eftter de begyndte at Spille og danse:
videre hafde widnet icke at forcklare.
Fogdens Fuldmægtig qvæstionerede dend
indstefnte Siur Skromme, hvor mange
folck og hvilcke folck der var till hans datters brøllup, Siur Skromme, {kan} svarede hand icke Erindre
at der var over (..) Mand, og Resten var unge drenger og Piger, hvilcke vare,
Niels Svinland, Hilje Ølfvestvet, (T)hoer Søehuus, Aamund Ambland og Thore
Nielsen (F)adtland; Vnge drenger Christopher Hillestads 2de (Sø)nner, Johannes
og Gudmund. videre kand hand icke Erindre, men Koener og Piger var Eendell, som
hand icke kand opregne (hv)or mange de vare.
Noch blef til-
1737:
237
spurt,
om hand icke hafde indbudet bemelte brøllups folck, hos sig till Løfverdags
Afttenen forud, og om de icke samme tid eftter indbydelsen hos hannem var
samlet, der til svarede hand joe, at
budet mod hans vilje bad folckene komme Løfverdags Aftten, som og kom der forsamlet. Noch hvor lenge hand forud bad folcket til
Brøllups, svarede at hand lod bede
folckene 8te dager forud. 4de om hand icke hafde tid at skicke dem bud
tilbage, eftterdj samme indbydelse var skeed tvert imod dend Kongl:
allernaad:te befaling, og for hvad aarsage det ej skeede; svarede at BrudGommen som {v} er Soldat maatte Reise till Munstring, Tisdagen der
eftter, og paafølgende Onsdag maatte Siur Skrom/m/e som Lægsmand Reise till
Sessionen, og for dend aarsage siger hand at hand var nødsaget at beramme
brøllupet paa Søndagen, og af dend aarsage icke kunde skicke atter bud,
Fogden[s] Fuldmægtig paastod Lavdag for det
udeblefne vidne Hougne Furdahl, till neste ting at maatte foreleggis Lavdag. Og
Reservered Fogden Endnu at indstefne fleere vidner till Sagens oplysning.
Ligesom hand og paastod at dend indstefnte Siur Skromme, maatte paalegges till
neste ting at møde og Sagen at tilsvare.
Eragtet.
Vidnet
Hougne Fuurdall forelegges Lavdag till neste ting at aflegge sit vidnesbyrd udj
Sagen, till hvilcken tid de fornødne vidner indstefnis, som og Siur Skromme
till forbe:nte tid foreleggis at møde og svare til Sagen.
1737:
237b
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Thoer Storhoug, for hand haver
holdet {sit} brøllup till sin datter paa en hellig dag, som er Marie besøgelse
dag, hvor om er indstefnt till vidner Hagtoer Tvedt og {Johannes Ferrevig}
\Heine Holmedall/, og der eftter at lide Dom eftter Lofven.
Haldor Thoersen Storhoug møtte for Retten paa
sin faders vegne, og vedstod, at hans fader er lovlig Stefnt.
Fogdens fuldmegtig paastod at de indstefnte
vidner maatte Eedfæstes og afhøris.
Vidnet Hagtor Tvedt blev paaraabt, og eftter
at hand sin Eed eftter Loven hafde aflagt
vandt og forcklarede, at Marie besøgelse dag 1737 holdte Thoer Storhoug
Brøllup till sin datter, og var vidnet indbuden at komme till Løfverdags
Afttningen, men kom der icke, dog fulte fra Kircken till Brøllups gaarden, med
det øfrige Brøllups følge og kand icke
Erindre hvad det leed paa dagen eller Afttenen, da de kom till Brøllups
huuset hafde heller icke tromme eller
Spill underveys hvercken till eller fra
Kircke, førend de kom till Brøllups gaarden, da blev der trommet og Spillet, og
naar de hafde holt Maaltid, stundede det till Natten, da der blef Spillet og
danset, og var det forsamlet af Naboelafvet eller Naboerne, Ølfver Holmedall,
Askell Matre, Ole Vogen, Johannes Stockedahl, af Watz Skibrede i Ryfylche
Fogderie, Een dreng fra vidnet Nafnlig
Johannes, og en Tieniste Pige Anna Nielsdatter
(fle)ere kunde vidnet icke Erindre, men var dog fleere Mennisker
forsamlet, videre hafde vidnet icke at
forcklare.
1737:
238
det 2det vidne Heine Holmedahl blev paaraabt som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og
forcklarede, lige som forrige vidne vundet og udsagt haver.
Haldoer Stoerhoug møtte for Retten, og sagde
at Brøllups folckene blef budet till Brøllups, Eendell 14 dager, Eendell 8, 6 â
4 dager forud ligesom de vare langt og
kort Vey boende fra Brøllups huuset, till at komme Afttenen tilforne, hvor \af/
Eendell kom, og icke fleere end de som vare till huuset besvogrede, Afttenen
tilforne,
Fogdens fuldmægtig paastod at Sagen maatte
udsettes till neste Ting til hvilcken
tid \hand/ Reserverede sig at føere fleere vidner till Sagens oplysning, som og
at Thoer Stoerhoug maatte forelegges at møde og svare till Sagen.
Eragtet.
Sagen
udsettes till neste Ting til hvilcken
tid de paaberaabte vidner lovlig indstefnis, till hvilcken tid Thoer Stoerhoug
forelegges Lavdag at møde og Svare till Sagen.
Gurj
Nielsdatter hafver till dette Ting ladet indstefne, Groe Andfindsdatter fordj
hun hafver slaget Citantinden, hvor om hun er indstefnt at anhøre vidnerne,
Peder Heltbergs huustrue og hindes Sødster Mette Biørnsdatter, og Svend
Svendsen, og der eftter at lide Dom eftter Loven.
Groe Andfindsdatter blev paaraabt eftter
Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Anders Skoege og Ole Ebne,
hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt ovenskrefne Persohner till
dette Ting med 14 dagers Kald og warsell.
1737:
238b
Gurj Nielsdatter møtte for Retten, og paastod
at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris. de indstefnte vidner blev paaraabt, men
ingen møtte,
thj blev Eragtet.
Groe
Andfindsdatter forelegges Lavdag till neste Ting at møde og Svare till Sagen,
till hvilcken tid og sted de indstefnte vidner forelegges at møde og aflegge
sit vidnisbyrd udj Sagen.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Anders Gundersen, for hand haver
holdet sit Brøllup paa en Søndag, hvor om till vidner er indstefnt Knud
Teigendahl og Ole Vigen, og der eftter at lide Dom eftter Loven.
Anders Gundersen blev paaraabt eftter Loven
men møtte icke ej heller nogen paa hans
vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Anders Skoge, og Ole Ebne,
hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Gunder \Gunders:/ Vigen men icke Anders Gundersen med 14 dagers Kald og Varsell till dette
Ting.
Fogdens fuldmegtig paastod at Sagen maatte
udsettes till Waartinget førstkommende
til hvilcken tid hand Reserverede sig at ville indstefne Sønnen Anders
Gundersen tillige med faderen Gunder Gundersen Vigen at anhøre de indstefnte
vidners udsagn, till hvilcken tid hand og ville {de} lade føre de indstefnte
vidner.
Eragtet
Som
Anders Gundersen icke er indstefnt at anhøre vidnernis udsagne, saa kand heller
icke vidnerne denne sinde antagis till afhørelse, og der fore Sagen udsettes
till Vaartinget førstckom-
1737:
239
mende,
till hvilcken tid vidnerne Knud Teigendall og Ole Vigen forel(eggis) Lavdag
till neste ting at aflegge sit vidnis byrd udj Sagen, till hvilcken tid Gunder
Gundersen Vigen og Sønnen Anders Gundersen, lovligen indstefnis {till} widnernis udsagn at anhøre.
Niels
Schanche hafver till dette Ting ladet indstefne, Peder Heltberg, at betale 1
Eege øelltræe, som Citanten eftter Lodseddell er udlagt for sin gield eftter
Peder Heltb(ergs) Sl: Moder, og som Citanten icke kan(d formaae?) \Peder
Heltberg/ at fra sig levere dette øeltræ, (samt alt det?) Øfrige udleg Eftter
Lodseddelen, (saa har) hand veret aarsaget at indstef(ne hannem till) dette
Ting till Doms Lidelse, (at betale?) dito øeltræe eftter Vurderin(g ansatt for)
2 Mrk: 8 s:, som og at betale Sagen(s forvol)dende omckostninger.
Peder Heltberg blev paaraabt e(ftter Loven)
men møtte icke, ej heller nogen (paa hans) vegne till Sagen {till} at Svare.
Stefnevidnerne Anders Skoege og Ole Ebne
hiemblede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Peder Heltberg till dette
Ting med 14 dagers Kald og Varsell,
Niels Schanche møtte for Retten og
Producerede, sin af Profvsten meddelte Lodseddell paa hans udleg, eftter Peder
Heltbergs Sl: Moder Margrethe Sl: Hr:
Elias Heltbergs, hvilcken Lodseddell viiser at det omtvistede Eege øeltræe er
Citanten udlagt for 2 Mrk: 8 s: og som
Peder Heltberg har funden sig Pligtig
1737:
239b
at
udlefvere alt det øfrige udleg eftter dito Lodseddels udvis till 30 Rdr: og
me(er)e, saa skulle Comparenten formeene at Peder Heltberg lige saa er Pligtig
at udlefvere øeltræet, Men som hand samme har vegret paastod hand at Peder Heltberg ved Dom maa
tilfindes at betale det eftter {Loven} Vurderingen 2 Mrk: 8 s: samt at Erstatte Proces(sen)s beckostning.
Eragtet.
Som
(det befind)es at Peder Heltberg er lovlig stefnt saa forelegges hannem Lavdag (til neste) Ting
at møde og svare till Sagen.
(Madame
Sara Sl: Hr:) Jesper Ohmsens hafver till dette (Ting ladet in)dstefne Joen
Milje Tungesvig (for Resterende) Landskyld, og at Producere (sin Landskyld)
Bog, og der eftter at betale (den Rester)ende Rettighed, tillige med (de
forvo)ldende omckostninger.
(Joen Milje) Tungesvig møtte for Retten og
vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.
Christopher Gielmervig møtte for Retten paa
Madame Sl: Hr: Ohmsens vegne, og paastod at Joen Milje Tungesvig
maatte tilfindes at betale dend Resterende Rettighed.
Joen Milje Tungesvig Producerede Madame Sl: Hr: Ohmsens Seeniste afregning med Joen Milje, som Rester
Rettighed [af]? 1 Løb Sm: for 1733, 1734, 1735 og 1736, hvilcken er dat: 31
Octobr: 1736 saa meldende.
1737:
240
Joen Milje her imod sagde at hand negter icke
for at Reste Rettigheden for de 4 aarringer, Men det er af dend aarsage, at
hand hafver 2de JordEiere og bruger 2 Løber, eller 1 Løb Sm: og 2 huuder, der
af Eier Madame Sl: Hr: Ohmsens 1 Løb Smør
og forvalter Dahl Eier 2 huuder, hvor af hand siger icke er Pligtig at
svare meere udj fløtnings Penge aarlig af sit brug end 3 Mrk: som er en Giengs maade og brug ofver det
heele Stiftt ej mere at betale hvad endten Jordebruget {ell} er meere eller
mindre og nu siger hand i 10 â 12 aar at
have betalt fløtnings Penge till Eieren Madame
Sl: Hr: Ohmsens aarlig 3
Mrk: og till Eieren forvalter Dahl aarlig 1 Mrk: 8 s: saa hand ville formenne!! at hun bør at
godtgiøre ham i denne Resterende Landskyld 1 Mrk: 8 s: aarlig i de 12 aar hun
har (an)nammet 3 Mrk: og i dend
hensee(nde) har hand indeholdet Rettigheden, siden hun har vegret, icke samme
fløtnings Penge at ville godtgiøre ham.
Christopher Gielmervig giorde beregning over
dend Resterende Rettighed eller Landskyld, naar odelskat og Rostieniste fradrages
aarlig 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: som Leylendingen haver betalt, beløber saa
Landskylden
for 1733 i penge 1
rdr:
Aarlig
tage 2
Mrk:
4de
Penge 1
Mrk:
------------------
tilsamen 1 rdr: 3
Mrk:
1737:
240b
samt
aarlig fløtnings Penge 3 Mrk: er for
aaret 2 rdr: 8 s: beløber saa dend
Resterende Rettighed for de 4re aar i alt 8 Rdr: 2 Mrk: som hand paastod Joen Milje maa tilkiendes at
betahle, Ellers Sagde Lænsmanden at
skiønt Joen Milje Tungesvig her inden Retten fremfører at {Madame} Sl: Hr:
Jesper Ohmsens i medens hand
lefvede og hans eftterlatte Encke eftter
hans død lige som skall have aftvunget
ham dend af ham aarlig betalte half Rixdaler fløtning, saa forholder det sig
dog ej saaledes, Men Joen Milje haver aarlig for de forbjgangne aarringer til
1732 aars udgang, godvillig svaret (….)tts fløtnings Penger, hvor f(ore) Madame Sl: Hr: Ohmsens siunes som Eiere at vere berettiget allerheldst hun der till haver medhold, af
Lovens Pag: 499 art: 19 som siger at en
Leylænding skall Skydse sin JordEiere 3de Miile Veys tillige og det 4 gange om
aaret, og naar samme Skydz ferd till Penger beregnis 8 s: Miilen, beløber det
sig 1 Rdr: aarlig, hvor af Sl: Hr: Ohmsen og hans eftterlatte Encke aarlig som
Eier til dend
1737:
241
halfve
deell [i] Joen Miljes brug har i steden
for fløtning in Natura ickun oppebaaret de halfve fløtnings Penge 3 Mrk: eftterdj Leylændingen boede dem saa langt fra
haanden at de ej kunde Recke hannem, naar de hans Skydzferd behøfvede, hvilcket
og Leylændingen som forhen melt, i
formaals tider dennem godvillig har tilstaaet, i hvilcken henseende, hand
paastod at Joen Milje Tungesvig nu ved Endelig Dom, maa bleive tilfunden at
betale till Eieren Madame Sl: Hr: Ohmsens de forhen Registrerrede og Resterende
Jorddraattelig Rettigheder med 8 Rdr: 2 Mrk:
samt denne Processens beckostning med 4 Rdr:
Joen Milje Tungesvig paastod Endnu som før,
at hand icke er Pligtig at betale til begge sine Eiere udj alt 3 Mrk:
aarlig hvor eftter Joen Milje \anmodede
om/ Retten ville unde ham Dillation till neste ting sagen at udsette, da hand ville Sagen udj
Mindelighed med Encken Sl: Hr:
Ohmsens uden foregaaende Dom afgiøre.
Lænsmanden Christopher Gielmervig
Protesterede imod denne af Joen Milje begierende udsettelse, eftterdj hand
1737:
241b
ej
nu i lang tid haver villet liqvidere med sin JordEiere, om der til hafde veret
villig, men er endog for nogle uger siden advaret, at indfinde sig hos hindes
Broder Provsten Velærværdig Hr: Koren,
som hafde ordre paa hendes vegne at modtage dend Resterende Rettighed, men hand
har udj alt saadant, veret gandske veygerlig, thj maatte det behage Retten her
af at Erfahre at dette Joen Tungesvig eller Miljes paaskud, icke hensigter till
andet, end udflugter hvor med tiden dis
lengere kunde Trainere, i dissen
Anledning Lænsmanden endnu som tilforne Submiterede Sagen under Endelig Dom.
(thj) blev Eragtet.
Eftter
Joen Miljes paastand udsettes Sagen till Vaartinget førstckommende, till
hvilcken tid hand haver Sagen udj Mindelighed at afgiøre, og saa fremt hand det
icke eftterckommer, skall {hand} eftter lovlig indsvarsling udj Sagen afsiges
Endelig Dom, og till dend Ende forelegges ham Lavdag til neste Ting Dom udj Sagen at anhøre.
Publiceret
Johannes Torstensen Kalvigen og hans beskickckede formynder Johannes Tierransen
Ferrevigens udstedde Skiøde
1737:
242
paa
sin tilfaldende Arfvelod eftter hans Sl: fader af Jordegods 18 Mrk:r Sm: udj
Gaarden Kalvigen /: dog odels Retten
u-forckrencket :/ samt Løsøre eftter Skifttebrefvets formeld, till sin
Stiffader Niels Torgiersøn Kalvigen som
der for haver betalt ham 27 Rdr: 4 s:
dat: 27 Novebr: Ao: 1737.
Hugne
Halstensen Eegckemoe fremckom for Retten og anviste Een voxen Biørne huud som
hand og Halsten Torchelsøn Eintveit hafver skudt i denne høst, da Kornet blef
skaaren, i Teiglands Dahlen, hvor fore Fogdens fuldmegtig betalte ham inden
Retten 2 Rdr:
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Thor Rasmusen og Soldatt Haldor
Pedersen begge tienende hos Jon Frette
paa Tungesvig for øfvet Jordeskuf og
Slagsmaall mod Joen Milje eller Tungesvig, og der om at anhøre eftterskrefne
vidner, Giermund Jørgensen og Lisbeth Jørgensdatter, som og er indstefnt deris ædelige forcklaring (i Sa)gen at
aflegge, saa og er Jon Frette
(ind)stefnt till Vædermæele, om Sagen noget hannem skulle paagielde.
Stefnevidnerne Ole Erichsen Vigcke og Hug(ne)
Thoersen Wigcke, hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve foranførete Stefnemaal
for Vedkommende forckyndt till dette Ting med 3de Ugers Kald og warsell.
Af de indstefnte møtte ingen, undtagen paa
Jon Frettis vegne møtte Rasmus Løevigen, som tilstod at Joen Frette er lovlig
Stefnt.
Fogdens Fuldmegtig paastod Lavdag for de
udeblefne, som lovlig ere ind-
1737:
242b
stefnte.
Eragtet.
Thor
Rasmusen og Haldoer Pedersen \samt Joene Frette/ forelegges Lavdag till neste Ting
at møde og svare till Sagen, saa og forelegges widnerne Giermund Jørgensen og
Lisbeth Jørgensdatter til samme tid og sted \Lavdag/ at aflegge sit vidnes byrd
udj Sagen.
Oplæst
Mandtallet over, Kongens, og det Beneficerede gods som for odelskadt og
Rostieniste er befriet
Ligesaa
Ledings Mandtallet oplæst for hvad enhver gaard er lagt i Leding for, som af
dend tilstedeverende Almue ej blef modsagt.
oplæst
Mandtallet paa aftaget paa Ledingen paa de aftagne gaarder Rullestad og
Milje som af dend tilstedeverende Almue
ej blev modsagt.
Mandtallet
over aftaget paa Rullestad og Milje hvor
eftter Leylendingskatten, Proviantskatten (og Mun)derings Pengerne, samt odelskat
og Rostienisteen!! afdrages.
Mandtalet
over det ødeliggende af Kongens (Be)holdne Jordegodz udj Blaateigen 12 Mrk: Smør
(Alm)uen
blev tilspurt om noget Wrag eller Strandet gods er funden i dette Skibrede,
hvor till Almuen svarede Nej ej heller nogen
forlofs Penger er dette Aar forefalden
ej heller er nogen forbrudte boes lodder
6te og 10de Penge, for uden Rigs førte Midler. icke heller findes nogen u-skyldsatte Nye
oprøddede Pladser, eller forbedrede Jorder, Skouger, Laxevoger, eller dislige, Sauger hvor paa bord skieris findes ingen fleere end det oplæste Mandtal
(in)deholder.
Almuen
paa tilspørgelse tilstod, at have faaet betalling, saa mange som dette aar
haver
1737:
243
ført
Fogden og Sorenskrifveren till og fra Tingerne 4 s: Miilen, saa vel for Fogden
som Sorenskrifverens 4 Mand.
Knud
Teindahlen som beskickcket formynder for
Myndtlinge{n}\rne/ Magdalene Nielsdatter \og Magdela Nielsdatters/ [lod] lyese for Retten og opbød denne sin\e/
Myndtling{s}\ers/ tilfaldende fader Arfvelodder
som in allis er 8 Rdr: og som
ingen Erbød sig at at!! ville antage dennem paa Rendte, saa begierede hand, at
Perngerne maatte af Retten forseigles, som blev eftterckommet og hannem tilbage
lefveret.
de
som skall besidde Retten tilckommende aar 1738 ere Ole Eerisland, Hougne Fuurredahl, Aamund
Ambland, Ole Svinland, Tollef Wigcke, Colbendt Leyte, Ole Legcknes og Knud
Teindahlen.
Restandsen
er for Retten oplæst, og af dend tilstedeverende Almue tilstaaet Rigtig at
vere hvilcken beløber dend Summa 149 Rdr:
2 Mrk: 12 s:
Ao:
1737 dend 2 og 3die Decembr: blev holden (alminde)lig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Fiddie for
(Etne) Skibbredes Almue, ofververende udj Rette(n Kongl:) Mai:ts Foegets
fuldmægtig Mons:r Jens Wenwich med
eftterskrefne Laugrettes Mend (Nemlig) Lars Grønstad, Ole Jørgensen Tesdahl, Aslack
(Grin?)dem, Anders Steene, Joen Faasse, Jens Tesd(ahl,) Torgier Døngebacke og
Lars Lunde med fleere Almue som Tinget
samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger som paa de
forrige Tinge.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Baarnj Larsdatter for begangne
Leyermaall med Sergiant Hans Hansen, til Doms Li-
1737:
243b
delse
eftter Loven.
Baarnj Larsdatter blev paaraabt eftter Loven,
men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Christen Christensen Hage og
Sølfren Colbendtsen Jueleskaar, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have
indstefnt Baarnj Larsdatter till dette Ting med 14 dagers lovlig Kald og
warsell.
Fogdens fuldmægtid paastod Lavdag for dend
indstefnte.
Eragtet.
Baarnj
Larsdatter foreleggis Lavdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Samuel
Haaimb hafver till dette Ting ladet indstefne Alvald Haaland for øfvede Skields
ord \og slagsmaall/ imod Citanten, og der om at anhøre eftterskrefne vidner
Haldor Nesse, Zackarias Næsse og Anne Wee, og der eftter at lide Dom eftter Loven, saa og at betale Sagens forvoldende
omckostninger.
dend indstefnte Alvald Haaland blev paaraabt,
Men (møtte) icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen (at s)vare, og blev
ellers svaret hand var Syg:
(Stef)nevidnerne Christen Christensen Haege,
(og Sø)fren Colbendtsen Jueleskaar hiemlede (ved E)ed eftter Loven at have
Alvald Haaland til (dette) Ting \indstefnt/ med 14 dagers Kald og warsell.
Samuel Haaim møtte for Retten og paastod at
de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Thj blev wid: Haldoer Næsse paaraabt som fremstod for Retten, og eftter at hand
sin Eed eftter Loven hafde aflagt wandt
og forcklarede, at Samuel Haaim var hos widnet eftter Jueletider 1736 og besaag
en hest som hand af vidnet ville kiøbe, og blev saa sidende en Stund paa dagen,
og gick der fra til Naboen Zackarias Næsse, hvor Alvall Haaland war inde, og
nogen
1737:
244
tid
der eftter, som vidnet sad, noget eftter afdag, hørte vidnet et Skrig ude i gaar(den) at der blev Raabt vold, og da vidnet kom ud,
sad Samuell Haaim under en trap, hvor Aldvald Haaland stod og holte ham under
Trappen hvor paa vidnet tog Aldvald der
fra, saa at Samuel kom frem paa gaarden, og som de brugte Munden, hørte vidnet
at Alvald Haaland sagde till Samuel Haaim, gaae nu din Skielm og din Hoereplug,
hvor eftter Samuel Haaim gick sin Vey hiem, og Zackarias Næsse stod hos, da
dette Passerede. Videre hafde icke
vidnet at forcklare;
de øfrige widner møtte icke, men Citanten
begierede at sagen maatte udsettes till i Morgen, da widnerne formodentlig
møder; hvor fore sagen blev udsadt till
i Morgen, da dend igien skall foretages
Ole
Fadtland og Haldoer Arnevigen som Eiere
till Støele Kircke, haver till dette Ting ladet indstefne Knud Brendeland og
Anders Østrem at betale Kirckens Smaatiende in Natura, og der om at anhøre
eftterskrefne widner Mogens Stølle og Torbiørn Wae, at forcklare [hvorledes]?
tiende i formaals tider er gifvet, endten i Penge eller in Natura, og der
eftter at lide Dom eftter Loven.
Knud Brendeland og Anders Østrem møtte for
Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald (og) warsell,
Ole Faedtland og Haldoer Arnevigen mø(tte
udj) Retten, og Paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris.
Widnet Maans Støele blev paaraabt
{eftter} som fremstod for Retten og
eftter at hand sin Eed eftter Loven, hafde aflagt wandt og forcklarede, at vere 40 aar gammell,
og sagde at saa lenge som hand kand Mindis, haver veret svaret af 2 Voger Korn,
i Smaatiende 5 Mrk: Smør till Kircken, saa vell i dend tid at Kircke
1737:
244b
(R)eveneurer
var paa Regenskab, som eftter dend tid at dend blev Solt till Hr: Johan Koren,
og saalenge hand dend som Eiere beholdte.
Videre hafde vidnet icke at forcklare.
det andet widne Torbiørn Wae, fremstod for
Retten og eftter at hand sin Eed eftter
Loven hafde aflagt, wandt og forcklarede at vere 80 aar gammell, og at have {1
L} gifvet i sin tid af sin gaard 8 Mrk: Sm: Smør!! i smaatiende till Kircke og
Præst, men vidste icke hvad Almuen haver gifvet i smaatiende till Kircken. Vidnet hafde icke mere at forcklare.
Citanterne Reserverede sig at føre fleere
vidner till Waartinget førstckommende
till hvilcken tid de begierede Sagen udsadt.
Contraparterne Erbød sig, at wille gifve
Citanterne det samme i smaatiende, til Kircken
som de gifver Kongen, eller de som paa Kongens vegne annammer Tienden,
som er 5 s: af hver Løb Smørs brug.
Eragtet.
Sagen
eftter Citanternis paastand (udse)ttes till neste ting, til hvilcken tid de
(ha)ver sine paaberaabte vidner lovligen (at in)dstefne
(Biø)rne
Kaldem hafver till dette Ting ladet (indste)fne Thomas Eckrem for 5 Rdr: 3 Mrk:
9 3/5 s: (som) hand og Sødskende {er
udlagt} tilckomer h(os) Thomas Eckrem, som hand vegrer at betale till Doms Lidelse, med Sagens forvoldende
omckostning.
Thommes Eckrem møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig Kald og warsell, (og) Sagde ellers at have betalt
ofvenstaaende Penge till Citanten Biørne Kaldem,
Biørne Kaldem Protesterede her imod (ic)ke at have hvercken faaet eller be-
1737:
245
ckommet
disse penge, og i dend henseende haver hand paastefnt, at Thomas Eckrem
Erme(lte) Penge ved Dom skall blive tilfunden at betale.
Thomas Eckrem hafver till dette Ting Contra
ladet indstefne Biørne Caldem, till at aflegge {sidt} \sin Eed/ at hand de paastefnte penge icke hafver
annammet eller beckommet.
Biørne Caldem tilstod at vere lovlig
Stefnt som og frivillig Erbød sig at
wille aflegge sin Eed, hand, aldrig har beckommet disse Penge;
Eragtet.
Sagen
opsettes till i Morgen, da dend igien skall foretagis.
d:
3 Decembr: om Morgenen blev Retten atter Sadt igien med forbemelte
Laugrettes Mend.
da
Thommes Eckrem og Biørne Caldem fremstillede sig for Retten, {Thommes Eckrem,
o} og paastod at Broderen, Biørne Caldem maatte aflegge sin Eed, hvor med hand
wilde vere fornøyet, og Pengerne betale;
denne Sag eftter videre Samtaele bleve med
hin anden paa dend maade forEenede at Thomas Eckrem skall betaele til dend
fraverende Broder Thoer Lilledahlen 1 Rdr: 2 Mrk: 6 s: og Broderen Biørne Kaldem efttergifver sin
Pretention og betaler sin Sødster
Ingeb(or) {Vogen} \Vae/ 4 Mrk: 3 s: og
Siur efttergifver sin (Pre)tention og
betaler disuden til sin S(ødster) Marithe Vogen 4 Mrk: 3 s: hvor paa de med h(aands) Regckning sluttede
Sagen og bleve for(ligte.)
Samuel
Haaim eftter Rettens Kiendelse i Gaars dag, fremckom for Retten og Sagde at
hans indstefnte vidner icke kommer eller møder till dette Ting, hvor fore hand
paastod at de maatte forelegges Lavdag till neste Ting at møde
1737:
245b
og
Svare till Sagen.
Eragtet.
Zacharias
Næsse og Anna Wee foreleggis {till} Lavdag till neste Ting at aflegge sit
vidnis byrd, som og Alvald Haaland forelegges Lavdag till samme tid og sted {at
Lavdag} at møde og Svare til Sagen.
Velærværdig
Hr: Pastor Althand haver till dette Ting ladet indstefne Samuel Haaimb for
øfvede Skieldzord imod Citans!! (Citantens) huustrue, hvor till widner hand er
indstefnt at anhøre Regiment Smedens
huustrue Britha Pedersdatter, Ole Thoersen Giere, Gunder Rogtvedt, Ole Fosse,
Lars Sørem, Guroe Flotte og Ingebor ibid:
der eftter at lide og anhøre Dom eftter Loven tillige med Sagens forvoldende omckostninger
at betale.
Samuell Haaimb møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig Kald og Varsell.
Hr: Pastor Altand Comparerede for Retten og
paastod at de indstefnte vidner maatte (Eedf)æstes og afhøris. (Hvor p)aa Eedens forcklaring af Lovbogen
for vid(nerne) af Dommeren blev oplæst og for(ma)enet at Sige sin Sandhed og
vogte sig (for Me)enEed. hvor paa
vidnet Britha Pedersdatter eftter aflagde
{eftterla} Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at vere udj (3)die Leed
beslægtiget med Præsteckoenen, og Sagde at i et Brøllup paa Gaarden Flaadte
(…)dagen eftte!! Sancte Hans dag indeverende (aar) 1737, hvor Præsteckoenen var
brud(eckoene), og Samuel Haaim med mange fleere brøllups folck var forsamlet
1737:
246
og
om afttenen, kom Samuel Haaim ind i Brøllups stuen og Sagde till
Præsteckoenen du er klaer, hand er
klaer, {t} der (till) sagde Præsteckoenen
hvad har da Præsten giort eftterdj hand skall vere klaer, der paa svarede Samuel Haaim, hand har slaget
mig og mit folck i Skrifttestoelen, de diefvelen Regiere dend hunden, der til sagde Præsteckoenen, kand du bevise
det, der til hand svarede, det kand Jeg, da sagde Præsteckoenen, du vill haves nu i
hende igien, kand du mindes Samuel for nogle aar siden du maatte bøde 8 Rdr: for
Munden din, da svarede Samuel Jeg har 8, 10 â 12 Rdr: at gifve ud Jeg di
fenta, Præsteckoenen svarede, Gud ske Lof
her er Lof og Redt till som skall skille os ad,
der till Samuel Haaim Sagde, Jeg giver Lov og Redt diefvelen og tog sig igien og Sagde, Gud velsigne
Kongen, Jeg har tient Kongen Jeg, (der) paa sagde Præsteckoenen, naar du g(ifver?)
Kongens Lov og Redt saadant, saa ka(nd) Vj icke vendte andet, {d} og sagde du er altid høflig imod mig, der paa sagde Samuel Haaim, ja kys du mig i R(øf)ven
din Cannalje, og som Præsteckoenen sad
ved bordet og Samuel i ben(cken) lagde
Præsteckoenen haanden paa b(ordet) hvor
paa Samuel Haaim Slog (til) Præsteckoenens haand saa den blev blaae, hvor paa
vidnet O(le) Thoersen Giere slog Samuel Haa(im)
1737:
246b
paa
haanden og Sagde, du Snacker dig bort,
(der?) paa svarede Samuel, skall Jeg tie for dend Fenta, da sagde Præsteckoenen, Jeg kand icke andet
sige, end du er meget høflig imod mig,
hvor paa Samuel Haaim {stod op}, {eller} helte sig nær eller tet till
hindes ansigt, hvor fore Præsteckoenen Reiste sig op, og vile!! (ville) gaae, da
Samuel Haaim slog hinde med haanden paa Axelen, at dend blev blaae, og i det
samme falt bencken ned som Præsteckoenen sad paa, og hun gick ud, {hv} vidnet paa tilspørgelse Sagde at da
dette Passerede, var vidnet Ole Thoersen Giere og Gunder Rogtvet, var i stuen
tillige med vidnet, som (Pr)æsteckoenen skiød till vidne. Fogdens fuldmægtig lod tilføre, at som (udj)
denne Sag hviler hans Mai:ts (bøder?), saa fandt hand fornøden, till Justitiens
befordring at Spørge vidnet, om icke hørte eller var vidende at Samuel Haaim
till denne hans Comportement imod Madame Althand, (om) af Madame Althand endten
ved (Een) eller i Andre maader gifvet (nogen) slags Anledning der till, (hvor) till vidnet svarede Nej, icke (hør)te
eller ved meere, at vere (Pas)seret, end allerrede forcklaret er.
det 2det vidne Ole Thoersen Giere blev
(pa)araabt, som fremstod for Retten, og
1737:
247
eftter
at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt
wandt og forcklarede, at i Brølluppet paa Gaarden Flaadte, eftter Sancte
Hans dag \1737/ hvor Præsteckoenen var
brudeckoene, og om Afttenen hørte vidnet at Samuel Haaim, sagde \til
Præsteckoenen/ du er klaer, hand er
klaer, hand har slaget mig og mit folck i Skrifttestoelen, de diefvelen Regiere
dend hunden, og blev ellers talt om
Penge, og hørte vidnet der blev nefnt 8 Rdr:
men Erindrer icke, hvor danne det var, saa som vidnet var drucken, og som {vid} Præsteckoenen sad frem for bordet
paa bencken eller forsædet og holdte Armen paa bordet, hvor paa Samuel Haaim
slog hinde med dend Eene Haand, paa Armen, og med dend anden Haand paa
Axelen; icke heller Erindrer vidnet hvem
som var inde i Stuen, da dette Passerede.
Mons:r Wenwich giorde samme spørsmaall til dette som forrige vidne, hvor till vidnet svarede Nej. Videre hafde icke Parterne vidnet at
tilspørge
det 3die vidne Gunder Rogtvet, eftter aflagde
Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at dagen eftter Sancte Hans dag 1737
holdtes Brøllup paa Gaarden Flaatte, hv(or) Præsteckoenen var brudeckoene, og
(om) Afttenen hørdte vidnet at Samuel Haaim Sagde til Præsteckoenen, hand skall
(ve)re klaer, {der} \da/ Sagde Præsteckoe(nen)
hvad har da Præsten giordt, sva(rede) Samuel Haaim, hand har slaget
m(ig) og mit folck i Skrifttestoelem, diefvelen Regiere dend hunde(n)
1737:
247b
da
sagde Præsteckoenen kand I bevise det hvor til Samuel Haaim Sagde Jeg skall beviise det; Præsten tilspurdte vidnet om icke saag at
Samuel Haaim Slog Præsteckoenen, hvor till vidnet Svarede Ja, at Samuel Haaim
Slog Præsteckoenen paa haanden, og der eftter Sagde Præsteckoenen Vj haver Lov og Redt som skall skille os ad,
hvor paa Samuel Haaim Siger, Jeg giver Lov og Redt, men sagde der hos, Gud
velsigne Kongen, Mons:r Wenwich
tilspurte vidnet om hørte at Præsteckoenen gaf Samuel Haaim nogen slags aarsag,
till denne sin øfvede opførsell, hvor til vidnet svarede Nej. Vidnet vidste icke at der var fleere i stuen
da (de)tte Passerede, end Smedeckoenen Britha Pedersdatter og Ole Thoersen
Giere, saa og nogle børn, men hvem det var, og hvor mange de vare, vidste vidnet
icke.
det 4de vidne \Ole/ Fosse eftter aflagde Eed
vandt (og) forcklarede, at i brølluppet paa (ga)arden Flaatte, om Afttenen,
Raabte Præ(stec)koenen paa vidnet og spurte om (de)t var vidnet som sagde hun
skulle (kysse ham) i Rumpen, hvor til vidnet sva(rede Nej) vendter i sligt af mig Moeder, da (svare)de, hun, endten var det,
dig eller (Sa)muel Haaim som Sagde det, der til (Vi)dnet sagde, naar I hørte
det blef (ta)lt, saa hørte I vell og hvem som sagde det.
1737:
248
Videre
vidste vidnet icke at forcklare.
det 5te vidne Lars SøerEim eftter aflagde Eed
eftter Loven wandt og forcklarede, at i Brølluppet paa gaarden Flaatte dagen
eftter Sancte Hans dag 1737 hvor
Præsteckoenen var {Præsteckoene} brudeckoene, da vidnet som Spillemand i
brøllupet om afttenen begyndte at Spille, eftter at de har holdet Maaltid, og
folckene ville danse, da sagde Præsteckoenen till vidnet, holt op at Spille,
indtill Maden er taget af bordet, og lad os læese for Maden og gifve Gud sin
ære, hvor till Samuel Haaim svarede, kys mig i Ræfven; videre hafde vidnet icke at forcklare.
de øfrige vidner blev paaraabte, men møtte
icke, for hvilcke Hr: Pastor Althand paastod Lougdags foreleggelse.
Eragtet.
Vidnerne
Guroe Flaatte og Ingebor ibid: foreleggis Lavdag til neste ting at møde og {svare}
aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen.
Hr:
Pastor Althand hafver till dette Ting ladet indstefne Niels Østrem, for hand
tog sin Søn af Præstens tieniste, med (sig) fra Kircken, saa og at anhøre
vidner Maans Støele og Siur ibid: og
d(er eftter at) lide Dom eftter Loven, tillig(e med) Sagens forvoldende
omckostning(er) at tilsvare.
Niels Østrem møtte for Retten og
1737:
248b
vedstod
at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Hr: Pastor Althand paastod at de indstefnte
vidner maatte Eedfæstes og afhøris.
Thj blev vidnet Maans Stølle paaraabt som eftter aflagde Eed vandt og forcklarede,
at for 4re uger siden blev holden Kircketieniste ved Grindems Kircke, eftter Kircketienisten var ude, sendte
Præsten bud eftter vidnet og Siur Støele, at de skulle gaae op till Niels
Østrem og tilspørge ham hvor fore hand tog sin Søn, Ole Nielsen af Præstens
tieniste, paa Kirckeveyen hiem till sig, uden at gifve ham det tilckiende, som de og giorde, og da de kom til Østrem med
dette budskap svarede Niels Østrem, at
hand tog barnet hiem, fordj at de vare unde med Barnet, og der paa fuldte Niels
Østrem og hans huustrue till Præstegaarden om afttenen og Morgenen der eftter gich disse vidner
eftter Præstens begiering atter op til Østrem, at besigtige Barnet, om det har
faaet nogen Skade, men de befandt (ic)ke at Barnet hafde faaet nogen (Skad)e,
og sagde vidnet at dette Barn (ha)ver veret i Præstens Tieniste 6 ½ aar, (og)
var 6 aar gammell da hand kom i tie(nisten)
og forcklarede at et barn paa (6? aar) kand følge i Marcken med
Creatuu(rern)e, lige saa 7 aar gammell, da de (gi)ør lidet gafn for Maden og
Klæderne (m)en naar Barnet er 8 â 9 aar
gam/m/ell (da) faaer det Lønn, samt Mad
og
1737:
249
Klæder,
Lønnen 1 Mrk: eller 1 Mrk: 8 s: ligesom
Barnet er hurtig til sin gierning.
ellers forcklarede vidnet, at som Barnetz Moder var fra sin forstand i
dend tid Præsten tog barnet til sig, hafde hun 3de smaa Børn hvor fore Præsten af medynck, tog dette Barn,
og andre folck tog de øfrige 2de børn till sig at forsørge. Videre hafde vidnet icke at forcklare.
det andet vidne Siur Støele, eftter aflagde
Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i alle maader, ligesom forrige vidne
vundet og udsagt haver, med dette tilleg, at som vidnet gick fra Kircken og kom
imod Østrem, Raabte Niels Østrem paa sin Søn
/: som gich og ville gaae til Præstegaarden :/ at skulle komme till ham, Men Barnet ville
icke, da vidnet sagde gaae til din
fader, Præsten kommer icke saa snart eftter, hvor paa Sønnen gich till faderen,
og hørte vidnet at Niels Østrem Sagde, Jeg tror icke hand skall kom/m/e Ned i
Præstegaarden igien, thj de slog ham i forleden aftten. Videre hafde vidnet icke at forcklare.
Hr: Pastor Althand paastod at wille have
foesterløn for barnet for 4 aar, 4 Rdr: aarlig
som i alt er 16 Rdr:
Niels Østrem Sagde at da Præsten tog (Bar)net
til sig i Tieniste, war han(ds) fader for Barnet icke hiemme Men tiente hos Guroe Waldre i Schaanevigs
Skibrede, saa at
1737:
249b
hand
widste icke af paa hvad maade eller naar Præsten tog Barnet i tieniste, førend
nogen tid der eftter, og sagde hand er en fattig Mand, og hafver icke sadt ham
til Præsten for foesterløn, langt mindre er hand God for dend at betahle.
hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt Dømt og (A)fsagt.
Det
er af vidnerne forcklaret at Niels Østrem Pludeselig tog sin Søn Ole Nielsen
hiem til sig, af Præstens tieniste, uden lovlig at opsige tienisten, hvor fore
{hand} Niels Østrem tilfindes at betale {sa} dend halfve aars Løn som en saadan
ung dreng paa 12 â 13 ar!! gifves i Løn 1
Mrk 8 s: der af halfve deelen tilfalder
Kongen og dend anden halfve deel till Citanten, Saa og tilfindes Niels Østrem
at betale dobbelt saa meget som drengens \halve aars/ Løn kand beløbe som er ½ Rdr:
till Citanten, eftter Lovens Pag: 591 art: 11, hvad sig foesterløn(nen) er betreffende, da
som Præsten (hav)er antaget Barnet i sin Tieniste (u)den faderens Minde, og ey
heller (her) eftter bevist, at hafve med fa(dere)n afhandlet, hvor lenge
Bar(ne)t i hans Tieniste skulle forblifve, Saa kand denne Redt icke ansee, at
Præsten meere kand tilckomme \i/ fosterløn
1737:
250
end
for et eller det første aar 2 Rdr:
de øfrige aarringer haver Barnet eftter sine aar og kræftter giort gafn
for sin Mad og Klæder, og i saamaade Præsten indtet for dend øfrige Prætention
kand godtgiøres, hvilcke forskrefne
Penge udj alt 2 Rdr: 4 Mrk: 8 s: samt 2 Rdr: udj Processens beckostning Niels Østrem tilfindes at betale 15 dager
eftter denne Doms lovlige forckyndelse ved Namb og Vurdering eftter Lovens
adferd.
Samuel
Haaimb fremckom for Retten og anviste en voxen biørne huud, som hand haver
Skudt, i høst om Michaelj tider (dette aar?)
Fogdens fuldmegtig betalte (ham udj) Retten 2 Rdr:
Publiceret
Fogden Heybergs udste(dde bøxelseddel) paa 1 ½ Væt Korn og 1 Løb Smør udj
G(aarden Gun?)degier, till Joen Ols:
dat: 22 Oc(tobr: 1737)
Publiceret
Fogden Heybergs uds(tedde bøxel)seddel paa 1 ½ Løb Sm: 1 buckeskind og (……….) udj Gaarden Liusnes,
till Taarbiørn (…………) dat; 7 Janvarij
1737.
Publiceret
Anna Johansdatter og medEiere (deris)
udstedde Skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: i gaarden Grindem til Aasmund
Rasmusen og er dat: 4 Martij 1737
Publiceret
Anna Knudsdatter Sl: Taarbiørn Tørresens
eftterlefverske, hindes (og med)Eieres udstedde Skiøde paa 2 Løber 1 pd: Sm: udj
gaarden Silde til Erich Zackariasen dat:
3 Martij 1737.
1737:
250b
Taarbiørn
Sande hafver till dette Ting indstefnt Samuel Haaim till at betale 8 Rdr: 3
Mrk: med Rendter, samt 1 Rød Klædes Stack
med Sagens forvoldende omckostninger.
Samuel Haaimb møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig Kald og warsell. Saa
og haver Citanten indstefnt Samuell Haaimb at anhøre widnerne Hans Qvamme og
Joen Høisnes deris forcklaring, om
bemeldte Rød Klædes Stack hvor om Samuel
Haaim tilstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Widnerne blev paaraabt men møtte icke, hvor
fore Citanten paastod at de maatte foreleggis Lovdag at møde (til ne)ste Ting.
(Samuel) Haaimb Sagde hand har icke neg(tet
at betal)e Pengerne, hvilcke hand (ville betale) saa snart hand dennem (kunde
skaffe?) og lofvede at betale Pen(gerne
til) Kyndelmisse tider først(ckommende.)
(Eragtet.)
Till
neste Ting foreleggis (vidnerne) Lavdag at møde og afleg(ge sit vid)nisbyrd udj
Sagen, lige (saa S)amuel Haaimb till samme tid (og st)ed forelegges Lavdag at
møde.
Almuen
tilstod at have faaet betaling for Tingskydsen dette aar, saa vel for Fogdens
(som) Sorenskrifverens 4 Mand 4 s: Miilen.
Almuen her som paa de forige Tinge blev (tilsp)urt, om Wrag og Strandet godz med
(vid)ere, hvor til blev svaret som det
der om tagne tingsvidne ommelder.
Mandtaelet
over det Godz som er frj (for) odelskat og Rostieniste blev
1737:
251
oplæst; Lige saa Mandtalet over enhver Gaardz
Leding, Lige saa over Halsnøe Closters
Godz, Lige saa over aftaget paa
Ledingen paa de aftagne Gaarder, Lige
saa Mandtallet over det ødeligende Halsnøe Closters Godz, Restandsen blev oplæst og beløber ( ope rum)
d:
4 Decembr: blev Retten atter Sat igien med forbemelte Laugrettes Mend;
da
Fogden {i An} Heybergs fuldmegtig i anledning af de ordres og Befahlinger
fogden Heyberg hans Principal er indløbne, angaaende, det QvindeMenniske
Ingebor Hendrichsdatter fra Trundhiem hidkommen i Etne Præstegield og hos
sammestedz verende Sogne Præst Hr: Jochum Althands huus logerende qvinde
Menniske \og lod {at} tilsige {hende}/
Ingebor Hendrichsdatter{s Børne aufling}
om hum!! (hun) {till} godvillig wille Comparere for Retten at udsige sin
Sandhed \om hindes barne aufling/ uden foregaaende lovlig Kald og warsell som og Hr: Pastor Althand at møde til
Vedermæele, for saa vidt Sagen hannem kand paagielde, ved Spør(smaal) og
giensvar \til/ Sagens Sande {at} oply(sning) at Erlange.
Qvinde Mennisket Ingeboer Hendric(hsdatter)
Comparerede for Retten, og sagde at (hun) gierne uden videre foregaaende
lo(vmaal?) eller Stefnemaall møder for Re(tten) for at udsige sin Sandhed \om
sin barne au(fling)/ her for (denne) Publiqve sidende Redt, som hun forud
Publiqve haver aabenbar(et) i Kircken for Sogne Præsten Hr: (Al)thand.
1737:
251b
Lige saa Comparerede Hr: Pastor Althand for
Retten, godvillig, og uden foregaaende Stefnemaall vill tage til gienmæele udj
Sagen.
Hvor nest Fogdens fuldmægtig Producerede dend
hans Principal Hr: Fogden Heyberg, dend ham fra høy welbaarne Hr: Stiftts
Befahlings Mand Kaas, denne Materie betreffende, indløbne ordre af d: 9 Octobr:
1737 tillige med dend udj høybemelte Hr:
Admiralens ordre paa beraabte Copie, af Hr: Stiftts Befahlings Mand Hr: Estatz Raad Nissens Skrifvelse af d: 14
Septembr: 1737. Eftter hvilcke høye ordres Fogdens fuldmægtig formerede till
Qvinde Mennisket Ingebor Hendrichsdatter, følgende qvæstioner.
(1.) hvem
som er hindes Rette Barne fader, der
till hun svarede, at Otte Larsen (en
hand?)elsmand og æctegiftt Mand som
(have)r till æcte Lars Raas\ses datter/, og hans (hu)ustrues Nafn er Giertrud
Lars(da)tter Raas, boende i Trundhiem.
(2.) (Saa
blev) hun tilspurt, hvor fore hun, da (hun?) d: 9 Julij sidst afvigt, at!!
(af?) Fogden (Hey)berg udj Præstens Hr: Althands huus (ud)j oververelse af
Lænsmanden Johannes (S?)ildie og 2de Laugrettes Mend, Ole Jørgensen Tesdahl og
Aslach Grindem blev Examineret, Sagde det var Een ung Persohn i Trundhiem ved Nafn
Otte Ottesen, som gich i dend
1737:
252
Latinske
Skoele, {eller} og forinden hindes afreise fra Trundhiem, hafde forladt
Skoelen, og da opholdt sig udj hendes Moster Anna Christiansdatters huus. hvor till Qvinde Mennisket Ingebor
Hendrichsdatter svarede, at dend dag Fogden Heyberg kom till Præstegaarden med
forbenefnte Mend og tilspurte hinde hvem hindes Barne fader var, da var hun
ickun Vngefehr {ickun for} 14 dager {forud opstaaet} \gamel/ af Barselseng, \og
nyelig komen paa sine føder/ og blev
gandske forferdet og bestørset!! (bestørtet?) eller Altereret ofver Fogdens
anckomst og hans Spørsmaall, kiendte heller icke hvem hand var, siuntes og hun
icke var Pligtig at lade sig i Præstens huus paa dend tid af ham Examinere,
icke heller vidste hun paa dend tid at vere pligtig at giøre beckiendelse hvem
hindes Barnefader var, Men saa fremt at Fogden dend tid som nu hafver maenet
{hinde} eller Eske(t) hinde for Een Publiqve Redt, (…..) eller inden Tinge,
haver hun (…..) sig skyldig dend tid saa
vel som (at) {al} aabenbare \at/ udsig{t}e hvem som hi(ndes) Barnefader, \var/,
Men som hun den (gang) blev gandske altereret, vidste hund (icke) self hvad hun
sagde, var der (fore) gandske afmægtig og Svag af (sin) Barselseng, og sagde
der hos a(t) dend beckiendelse hun nu her for Retten har aflagt skall befindes
1737:
252b
udj
all Sandhed.
3.
Eftterdj hun siger at Fogden ved anckomsten icke var hende beckiendt,
eller hun icke vidste at hun hannem for stedets Foeget skulle ansee, om hun
icke da Fogden forud og forinden hand qvæstionerede om hindes
Barnefader hafde till hinde formeret 6
qvæstioner, om hendes afckom Slægt og
byrd samt hindes afreise fra Trundhiems
Bye, hvor till hun hafde gifvet giensvar, var bleven beckiendt at hand
allernaadigst var beskicket till Foeget her paa stedet, og \om/ hun der om skulle have baaret Ringeste
tvifvl, hvj hun da, icke lod sig der (o)m indformere, paa det hun om denne
qvestion saa vel som hun til (de) forrige haver svaret, kunde (gif?)vet sin
Sandferdige forcklaring. (hvor) till hun
svarede, som forhen, at (hun v)ar saa Altereret, at hun icke (visste) hvad hun
svarte, ej heller Erind(ret) sig at eftterspørge hvem hand (var)
(Hr:) Pastor Althand i Rettelagde sin
At(test), at Ingebor Hendrichsdatter Publi(qve) er Absolveret, hvilcken er dat
3 Decembr: (173)7
(Eftte)r at welærværdig Hr: Pastor Althand
hafde Produceret i Retten, hans Attest om qvinde Mennisket Inge(bor)
Hendrichsdatters beckiendelse
1737:
253
og
hvem hun till Barnefader haver udlagt, da hun af ham Publiqve blev Absolveret,
fandt Fogdens fuldmegtig for nødig, at begiere Hr: Althands svar paa følgende
qvæstioner,
1. om
qvinde Mennisket Ingebor Hendrichsdatter, da hun till ham anckom, og udj hans
huus blev antaget at logere, for ham beckiendte hvem hindes Barnefader
var. hvor till Præsten Hr: Althand
svarede at da hun kom i hans huus, beckiendte hun for ham, at en \æcte/ Mand
boende i Trundhiem Nafnlig Otte
Larsen var hindes Barnefader.
2.
hvor fore Welbem:te Hr: Althand
da hand tillige med Kieresten af Fogden under Examinationen d: 9 Julij
afvigte, blev tilspurt, om de vidste at gifve nogen anden og Sandere
oply(sning) om denne Passagie, svarede
at de(nne) unge Persohn, som hun till Barnefader hafde forcklaret, heede Otte
Larsen, og vj!! (hvj) hand da icke
tillige forcklarede at dend Persohn, eftter hendis for ham giorde
beckiendelse skulle vere en æcte giftt
Mand fra Trundhiem. hvor till Præsten
Svarede, at hand dend tid icke f(orstod) sig Pligtig at Nafngifve (om? han?)
var æctegiftt Mand eller icke, føre(nd)
1737:
253b
Qvinde
Mennisket Ingebor Hendrichsdatter haver staaet aabenbar Kirckens Disschiplin,
saa ham dend tid icke var mere angelegen, end alleene at gifve Barnefaderens
Rette Nafn tilckiende, som og da blev Rettelig Nafngifvet,
3. om
Qvinde Mennisket icke fra første tid, hunn!! kom udj Hr: Althands huus at
logere, og indtill hun af ham blev absolveret, har stedse vedblevet hindes for
ham giorde beckiendelse at dend æcte giftt Mand Otte Larsen i Trundhiems Bye er
hendis Barnefader, eller om hun der udj nogensinde af hannem funden
wariabel. der till svarede Hr: Pastor
Althand (at) qvinde Mennisket Ingebor Hendrichsdatter, fra sin første anckomst
har beckiendt forbenefnte Otte Larsen
som boende i Trundhiem at vere
hindes Barnefader, det hun (…) har stadfæstet, da hun udstod Kirckens
Dischiplin, eftter hans (he)r om i Rettelagde attest.
(4)de
\Sludtelig/ tilspurde Fogdens fuldmegtig (qvin)de Mennisket Ingebor
Hendrichsdatter, eftterdj hun ved hindes giensvar, paa Fogdens d: 9 Julij
formerende 9de qvæstion till hinde,
1737:
254
har
svaret, at hindes hidReise fra Trundhiem, skeede alleene for at holde sit
Svangerskab dult, om det da, er skeed af dend aarsage, at hindes Barnefader var
en Egte giftt Mand, eller hun der till hafde anden Raisong. der till hun svarede, at hun Reiste fra Trundhiem,
for at holde sit Svangerskab dult, og at hun bar blusell og undseelse for sine
Venner og slægtninger, at de skulle faae vide at hun af forbenefnte æctegiftt
Mand skulle ladet sig besvangre hvilcket
og war Eendell aarsage tillige med
hindes svaghed og paafaldte Alteration da Fogden d: 9 Julij afvigt hinde {tils}
Examinerede, at hun da af sindets Confussion, tog feilt af Nafnet og Nefnte u-Rettelig Otte Ottesen i steden
for dend {Som} Rette og Sande (Bar)nefader
ægtegiftt Mand Otte Larsøn i Trundhiem boende hvilcken den(ne) hindes Sandferdige
beckiendelse (er) Conform med hindes Eedelige a(ttest?) om hindes
Barne{fødsell}\aufling/, som h(un) før sin afreise fra Trundhiem eftter(lod)
sig hos sin Broder Christian Henrich(sen) Schinderlein, hvilcken hun (for)modentlig
vil formeene at d(en) hindes Broder, eftter hindes forlan(gende) til Sogne Præsten, for Vorfrue
1737:
254b
Kircke \Hr: Pastor Niels Tønder/ haver ofverlefveret.
Fogdens fuldmægtig følgelig høyvelbaarne Hr: Admiral Kaases
ordre, begierede denne Examinations forretning, under Sorenskrifverens og
Laugrettes Mendenis forseygling beskreven, Som blef bevilget.
Ao:
1737 d: 5 og 6 Decembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Lunde for
Fieldbergs Skibredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr:
Heybergs fuldmegtig Mons:r Jens Wenwich
med eftterskrefne Laugrettes Mend, Halfvor Wigck, Halfvor Dufveland,
Steen Hedtland, Knud Sioevangen, Torsten Veastad, Thoer Hedtland, Hilje Bersvog
og Colbendt Berge, med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
(Publ)iceret
alle Kongl: Forordninger og høye (øfr)ighedz ordre og foranstaltninger lige som
paa de forrige Tinge.
Publiceret
Sorenskrifveren Randulfs som Auc(tions) Dirrecteur, udstedde Auctions Skiøde
(paa gaar)den Nedre Nerim skyldende 1
Løb 18 Mrk:r (Smør) till Pofvell Joensen
Aaland som (der for) haver betalt 83
Rdr: 2 Mrk: 10 s: hvilcket er dat: 2
Martij 1737.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxel(sed)dell paa ½ Løb Smør ½ buckeskind udj gaar(den) Steensland, till
Ole Goutesøn og er dat: 8 Julij 1737.
Publiceret
Aase Sl: Joen Brandvigens
1737:
255
og
Daarte Taallachsdatter Udbioe, deris udstedde bøxelseddell paa 1 Løb 4 Mrk:
Smør udj Gaarden Udbioe till Joen Samsonsen
dat: 5 Junij 1737.
Publiceret
Giertrud Jensdatters udstedde Skiøde paa 1 Løb Smør udj Gaarden Sæbøe, till sin
Søn Samson Torgiersen som der for haver
betalt 24 Rdr: dat: 21 Julij 1737.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa Gaarden Asche ham Self tilhørende, till Joe(n)
Halfvorsen som der af bøxelen eftter
Loven haver betalt dat: 11 Maij 1737.
Niels
Røen haver till dette Ting Ladet indstefne, Tør(res) Underhougen, fordj hand
{har} skall have skaaret, Seehlebrøstet i Støcker paa Citantens øgck, og der om
indstefnt ham at anhøre eftterskrefne vidners udsagn Johannes Hixdahl, Peder ibid: Lars Stangeland og Haldoer ibid: Contrapartens huustrue Britha Nielsdatter,
Erick Ryen og Hilje Huustvet, og der eftter at lide Dom eftter Loven.
Tørres Underhougen blev paaraabt men møtte
icke ej heller nogen paa hans vegne,
till Sagen at svare.
Der eftter fremckom Tørres Hougen for Retten
og vedstod at hand well er indstefnt med lovlig wars(ell) men icke indstefnt at anhøre vidnernis
uds(agn) ej heller er for ham Nafngifvet
hvor om vi(dnerne) skall bære vidne.
Ole Rabben og Hans Eide Stefne vidner
hiemlede v(ed) Eed eftter Loven at hafve indstefnt Tørris Hougen till
dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell f(or) Seehlebrøstet hand skall have i
støcker skaare(t, men) icke indstefnet ham till at anhøre de in(dstefnte)
vidners forcklaring der om, uden saaledes (at) de har forckyndet Stefnemaalet
for ham, da (sagde?) de at de sagde til Tørres Hougen at de har indstef(net)
ovenskrefne vidner, som de Nefnede for ham, at skulle der om vidne.
Niels Røen paastod at de indstefnte vid(ner)
maatte Eedfæstes og afhøris.
thj blev vidnet Johannes Hixdal paaraabt (som) eftter aflagde Eed eftter Loven vandt
(og forckla-)
1737:
255b
rede,
i afvigte foraar 1737, kom Citanten kiørendes
og Tørris gich for i veyen og
Niels Røen kom kiørendes der eftter, men hvercken saag eller hørte, at Tørres
Hougen endten tallede, eller hvad hand giorde.
Widnet Peder Hixdall eftter aflagde Eed
eftter Loven vandt og forcklarede, at i afvigte foraar {h} kiørte vidnet et las
for folck, og som Niels Røen kom kiørendes
hørte vidnet at Tørris Hougen talede udj veyr og vind, hand vill skiere,
Sæelebrøstet af Niels Røens øgck, men vidste \icke/ om andre hørte det, uden
vidnet alene men saag icke hand giorde
Niels Røen nogen hinder. Vidnet hafde
icke videre at forcklare.
Lars Stangeland hiemlede ved Eed eftter
Loven, at hand (den) forbemelte dag i afvigte foraar, hvercken var paa
(ste?)den, ej heller, hørte, at Tørres Hougen talede till Niels Røen eller
andre om dette Seehlebrøst.
Haldoer Stangeland eftter aflagde Eed vandt
og forcklarede, ligesom nest forrige vidne vundet og udsagt haver.
Vidnet Erick Ryen eftter aflagde Eed eftter
Loven vandt og forcklarede, at forbenefnte foraar kom vidnet kiørendes (fr)a
Skougen, og Niels Røen kom kiørendes op eftter fra Søen og saag at brøstet i Seehlen paa øgcken var i
støcker skaaren men saag icke hvem som
har skaaret dend i støcker, videre hafde
icke vidnet at forcklare.
(Vi)dnet Hilje Huustvet ligger Syg:
(Vi)dnet Britha Nielsdatter eftter aflagde
Eed eftter Loven (vandt) og forcklarede, icke at have seet hvem som denne
(om)wundne Seehle har i støcker skaaret, ej heller saag (hun) at dend var (i)
støcker skaaret.
Der eftter begge Parter var Dom udj Sagen
paastaaende
(thj blev saale)des Kiendt
Dømt og afsagt.
Af
Alle (de indstefnte) vidners forcklaring findes icke op(lyst at) Tørres Hougen
har skaaret det af (Niels R)øen paastefnte Seehlebrøst i støcker paa (øgcken),
ej heller at Tørres Hougen har sagt at (ville) skiere det i støcker, uden
alleene det Eene (vid)ne Peder Hisdahl, hvilcket ej kand paagielde
(Con)traparten till nogen Last, hvor fore Tørres (Hou)gen, for Niels Røens
tiltale herudinden (fr)ifindes, og
tilfindes Niels Røen for (ube?)føyede førte Process, eftter Justitz
for(ordnin)gen af 23 Decembr: 1735 at betale
1737:
256
till
Justitz Cassen 1 Rdr: 3 Mrk: under Namb og Vurdering udj hans Boe 15 dager
eftter denne Doms lovlige forckyndelse, og Processens omckostninger {paa} paa
begge sider ophæves.
Tørres
Underhougen hafver till dette Ting ladet indstefne Niels Røen for u-Lovlig
kiørsell over Citantens Bøe eller Eng, og der om at anhøre eftterskrefne
vidners udsagn, Nemblig, Lars Stangeland, Ole Gieresvig, Haldoer Stangeland og
Johannes Raa, og der eftter at lide Dom eftter Loven.
Niels Røen møtte for Retten og vedgich at
have faaet lovlig Kald og warsell.
Tørres Underhougen møtte for Retten og
paastod at de indstefnte widner maatte Edfæstes og afhøris.
Vidnerne Lars Stangeland og Haldoer ibid:
eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, eftter T(ør)res Hougens
begiering, gich de op til Citantens g(aard) \i vaar eller foraaret for plougtiden/
og besaag, dend Vey som var kiørt over Citantens ager og Eng, baade paa østre
og wæstre side, som (en) u-Sædvanlig Vey, som ligger Jefnsides med dend Re(tte)
Landevey, som naar dend er meget vaad og
dyb i Reignveyr, kiøres for beqvemmelighed skyld, paa Citantens Eng og bøe, men
vidnerne kand icke sige hvem denne {vey} u-Sædvanlige Vey haver kiørt eller
optaget, hvilcket de icke haver Seet, {Men} var ilde overfahret.
fleere eller øfrige vidner Eragtede Citanten
u(-nø)dig at lade føre.
thj blev Eragtet.
Eftterdj
de(nne) Sag, beroer paa siun og grandskning
saa kand dend (icke) denne sinde ordeelis, Men Citanten tilholdes (at)
foreleggis at indstefne Sagen til Aaestæden, hvor da eftter lovlig omgang,
skall kiendes (som?) Lov medfører.
Publiceret
Ole Fadtland og de øfrige formynderis (ud)stede Skiøde paa 2 pd: Sm: udj
Gaarden øfre (…..) till Madz Torgiersen
som der for haver bet(alt) 24 Rdr:
dat: 13 Martij 1737.
Publiceret
Thoer Heyebøe og med formynderis udstede Skiøde paa 2 pd: 8 ½ Mrk: Sm: i
G(aar-)
1737:
256b
den
Tvet, till Tarrald Knudsen som der for
hafver betalt 37 Rdr: 2 Mrk: dat: 7
Martij 1737.
Sønnefve
Næsset ladet Stefne Tørris Ulfvenes af øfvede Skieldz ord imod Citantinden, og
der om at anhøre Jacob Kaatte og Thoer Gierrevig, og der eftter at lide Dom
eftter Loven.
Stefnevidnerne blev paaraabt, hvor af møtte
iche mere end det Eene Stefnevidne Ole Skaffer
thj blev Sagen udsat til i Morgen da dend igien skall foretages
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Tol(la)ch Qvamme og Torsten
Weastad for øfvede slagsmaall og Skieldz ord imod hin anden, og der om at
anhøre vidner Taarfind Dyerenes, Ole (Pl)adse og Eerick Alna, og der eftter at
lide Dom (eftt)er Loven.
(Tol)lach Qvamme og og!! Torsten Weastad møtte
(udj) Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Fogdens fuldmegtig paastod at de indstefnte
vidner maatte Eedfæstes og afhøris
Vidnet Taarfind Dyerenes fremstod for Retten
og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafde aflagt vandt og forcklarede, 14 dager eftter Sancte (Han)s dag 1737 i
Brølluppet paa Gaarden Alna (sag)de
Tallach Qvamme, till Torsten Weastad (at) hand har ligget hos Lænsmandens Koene
\paa Hougen i Een busk,/ {(hvor) paa Taarsten Weastad} og der for betalt (..
R)dr: hvor paa Torsten Weastad
svarede (To)llach Qvamme har ligget hos
sin Tieni(stetø)s, uden for bøegars Leet, og hans Koene (s)to(d) og græd over
dem, og Tollach Qvamme Slog Torsten Weastad en ørebask, men hand (Torsten)
slog icke igien. Videre vidste vidnet
(icke) at forcklare.
(det) 2det vidne, Ole Pladse eftter aflagde
Eed vandt (og) forcklarede ligesom forrige vidne vundet (og ud)sagt haver, med
dette tilleg at Torsten (Weastad) bad 3
â 4 gange om fred, men hand
1737:
257
fick
icke fred, videre vidste vidnet icke at
forcklare.
det 3die vidne Erich Alna eftter aflagde Eed
eftter Loven vandt og forcklarede, ligesom forrige vidne vundet og udsagt
haver, undtagen at dette vidne {v} forcklarer at Tollach Qvamme var dend som
gav aarsag till dette Clammerie,
paa Spørsmaall forcklarede samtlige vidnerne
at Tollach Qvamme og Taarsten Weastad vare overstadige druchen da dette
Passerede.
Fogdens fuldmægtig Paastod Sagen udsadt til
neste Ting, at Fogden Self kand giøre paastand for saavidt Kongens Sigt
betreffer.
Eragtet.
Sagen
udsettes till neste Ting, til hvilcken tid Tollach Qvamme og Torsten Veastad
forelegges at møde og svare till Sagen.
Karj
Alna hafver till dette Ting ladet indstefne Johannes Alna for hand haver taget
fadt paa hin(de) i Marchen eller Skougen og trøgt hinde fo(rd)erfvet, hvor om
hand er indstefnt at anhøre widnerne Johannes Domasnæs og Reier Pladse, {og}
deris Edelige forcklaring, og der eftter at lide Dom eftter Loven, med Sagens
forvoldende omckostning.
Johannes Alna møtte for Retten og vedstod at
(have) faaet lovlig Kald og warsell.
Karj Alna møtte for Retten og paastod at de
indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris.
Vidnet Johannes Domasnes, eftter aflagde Eed
va(ndt) og forcklarede, at Vngefehr 14 dager eftter Michaelj (ti)der afvigt var
vidnet i Skougen paa Domasnes og hørte
et Skrig, i {gaa} Alna gaardz Skoug, omtrent ½ fierding veis, men hvem som
Skreg, vidste (vid)net icke, men hørte det var et Menniske som Sk(reg) men saag indtet Menniske. Videre (vidste) vidnet icke at forcklare.
det an(det) vidne møtte icke.
Eragtet,
Sagen
(ud)settes till neste Ting, til hvilcken tid Karj Alna haver sine vidner at
indst(efne) til Hvilcken tid Johannes
Alna forelegges at mø(de og svare til Sagen)
1737:
257b
Johannes
Sandvigen fremckom for Retten, Paa sin Myndtling Johannes Harraldsens vegne, og
lyesede odels og Penge mangels Lyesnings Redt till 1 ½ Løb Smør udj Gaarden
Udbioe, som Nicolas Wacha paaboer, hvilcket hand sagde er hans Myndtlings Rette
og Sande odell, som hand, saa snart hand saa mange Penge kand beckom/m/e agter til sig at indløese
Nicolas
Wacha fremckom for Retten og tilbød alle nermeste odelsarfvinger till sin
paaboende Gaard 1 ½ Løb Smør udj Gaarden
Udbioe, om nogen af dennem ville til sig dend indløese, da er hand Reede(..)n,
der for af dennem at annam/m/e (Pe)nge, {saa} Naar som heldst de dennem ville
betale.
Publiceret
Knud Nielsen Siovangens udstede Skiøde paa Gaarden Siovangen at Niels Siovangen maa beboe dito hans
brugende part saa lenge hand lever dat:
30 April 1737.
(Pub)liceret
Skifttebrefvet eftter Sl: Harrald Tors(sten)sen Stangeland og hans Sl: huustrue
Magdalena Andfindzdatter, hvor Gaarden (Stan)geland 1 Løb 18 Mrk: Smør for 26 Rdr: er Cre(di)torerne udlagt dat: 5 Julij 1737
(Pu)bliceret
Hr: obriste Lieutenent von Krogs (udste)dde bøxelseddel paa 1 Vet Korn 18 Mrk: Sm: udj Gaarden Fafnebøe til Halfvor
Halfvorsen dat: 25 Novembr: 1737
(Den
i) Gaarsdag opsatte Sag imellem Synnefve (Næss)e og Tørres Ulfvenes, blef igien
paa(raa)bt, hvor da Stefnevidnerne Ole (…)sen og Pofvell Nerem hiemlede (ved
Ee)d eftter Loven at have indstefnt
1737:
258
Tørris
Ulfvenes till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell,
Synnefve Næsse fremstillede sig for Retten og
paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris,
Tørres Ulfvenes blev paaraabt, men møtte
icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare
Widnet Thoer Gierevig eftter aflagde Eed vandt
og forcklarede, at Tørris Ulfvenes hafver forud betinget Eendell Mackrell hos
Synnefve Næsse og da hun kom till Tørres
Ulfvenes i slaattens tid med dito Mackckrell
vill hand icke beholde dend, men sagde
Laup fanden i vold din Sa(…)mendske Landtæfve, videre vidste vidnet icke at forcklare.
Vidnet Jacob Kaaete blev paaraabt, men møtte
icke,
Thj blev Eragtet.
Vidnet
Jacob Kaaete forelegges Lavdag til neste Ting at møde og aflegge sit
vidnisbyrd, til samme tid og sted foreleggis Tørris Ulfvenes Lavdag at møde og
svare till Sagen.
Johannes
Alna hafver till dette Ting ladet indstefne Karj Alna for hun hafver Redet hans
hest u-L(ovlig) i fra føllet og for hun
haver skieldet ham for en Sko(ug) Røfver og Een Morder, hvor om hun er
indstefnt at anhøre vidner Johannes Domasnes og Christopher Pladse, samt
indstefnt hinde for en Studt som hun haver ladet for ham forckomme.
Karj Alna møtte for Retten og vedstod at
hav(e faaet) lovlig Kald og Varsell.
Johannes Alna møtte for Retten og paastod at
de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og (afhø)ris,
thj blev vidnet Johannes Dom(asnes) paaraabt,
som eftter aflagde Eed eftter Lo(ven) vandt og forcklarede, at 14 dager eftter
1737:
258b
Michaelj
tider 1737 gick vidnet paa Engebøen paa Domasnes og hørte at \et/ qvindemenniske som hand og paa et langt støcke der i fra,
saag at hun Sagde til en Mand som stod i
Nøstet paa Alna, du er en Skoug Røfver og en Morder, men kiendte icke dend som
Sagde det til ham, icke heller kiendte Manden som det var sagt till, videre vidste vidnet icke at forcklare.
det Andet vidne Christopher Pladse eftter
aflagde Eed vandt og forcklarede, at Vngefehr 14 dager for Michaelj tider stod
vidnet (ho)s sin Broder Erick Pladse og træsket, hørte vidnet 2de Mennisker paa
gaarden Alna, ude ved Wige Wigen, Sagde dend Eene til dend Anden du er en Skog Røfver og Een Morder, Men
vidste icke hvem dette Sagde, ej heller kiendte dennem. Videre vidste vidnet icke at forcklare.
Eftter videre mellemtale bleve Parterne
imellem hin anden forEenede, at denne saa vell som forige (Sag?) skall v(ere)
død og magtesløs, og indtet meere Lovmaall imellem dennem her om yppes eller
(forme?)ris
Publiceret
Pofvel Jonsøn Aalands udstedde Pandte Obligation Stor 64 Rdr: som hand till Sorenskrifver Randulff er
skyldig, hvor fore hand setter till (underp)ant sin Eiende og paaboende
gaard 1 Løb 18 Mrk: Sm: i Nedre Nerim,
samt hvad Løsøre hand er Eiende (alt)
til at Ermelte Capital med sine Skadesløs (Ren)dter er bleven betalt dat: 5 Decembr: 1737.
(Pu)bl(ic)eret
Johannes Romsøe, Johannes Jobsen Birckenes og Lars Siursen Stangeland deris udstede Skiøde paa 2 Løber 1 pd: 12
Mrk: Sm: i Wacha, till Svend Taarbiørnsen
dato 22 Novembr: 1737.
(Mons:r)
Jørgen Neumand hafver till dette Ting ladet (inds)tefne Pofvell Joensen Lille
Nerim at betale (.. R)dr: 2 Mrk: 4 s: for crediterede Varer saa og (at tilf)indes at betale Processens
omckostning
1737:
259
Pofvell Joensen Nedre Nerim blev paaraabt
eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Ole Rabben, og Pofvell Lille
Nerim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Pofvell Joensen Nedre
Nerim till dette ting med 14 dagers Kald og Varsell
Mons:r Jørgen Neumand møtte for Retten og
paastod Dom under Excecution.
Eragtet.
Pofvell
Joensen Nedre Nerim foreleggis Lafdag till neste Ting at møde og svare till
Sagen.
Mons:r
Jørgen Neumand hafver till dette Ting ladet indstefne Madame Sl: Capitain Bredals Encke till at betale 8 Rdr: som Citantens Sl: huustrue hinde laant og
forstract haver, og tillige at betale Sagens forvoldende omckostninger.
Madame
Sl: Bredals blef paaraabt eftter
Loven men møtte icke ej heller nogen paa
hindes vegne at svare till Sagen.
Stefnevidnerne Ole Rabben og Jens Nielsen
Lunde, hiemlede ved Eed eftter Lofven at hafve for 14 dager siden forckyndet
Stefnemaallet for Madame Sl:
Bredals Boepæll for 14 dager siden, Men
hverchen hun self eller hindes (folck) var hiemme \men bort Reiste/ dend tid,
saa at de icke (talede?) hverchen med hinde eller hindes folck;
Mons:r Jørgen Neumand Comparerede for
R(etten) og paastod Dom udj Sagen.
Eragtet.
Eftterdj
Kaldz mendene forcklarer at Madame Sl:
Bredals icke var hiemme men b(or)t
Reist, saa og hindes folck, da de Stefnemaalet for(kyndte) saa henvises Sagen till Nyt Stefnemaal till
neste Ting.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting la(det) indstefne Knud Søere Vieland fordj h(and)
ved Skoughug, skall have fornermet D(eris) Kongl: Mai:ts Halsnøe Closters
Gaa(rd)
1737:
259b
(H)etland,
i det hand skall have gaaet ofver Rette Mercker, og der ved tilEignet, og lagt
under sin paaboende gaard Søre Wiland et støcke Marck, som med Rette burde at
tilhøre hans Kongl: Mai:ts gaard Hetland
samt fordj hand paa bemelte Hetlands grund skall have opsadt et
Møllested uden der till at have forlov
af Fogden som Godsis forvalter. saa og
indkaldet Eelias Noere Viland till vedermæle udj Sagen at giøre forcklaring om
hand for sin paaboende Gaard, haver brugt eller tilEignet sig samme støcke
Marck.
Stefnevidnerne Ole Rabben og Niels Vogen blev
paaraabt, og icke mere end det Eene Stefnevidne Ole Rabben, men det Andet
Stefnevidne Niels Vogen møtte icke.
Fogdens fuldmegtig Mons:r Wenvig begierede
Sagen udsat till neste Ting, og forbeholdt Fogdens tiltaele till det udeblefne
Stefne vidne.
(Erag)tet.
Eftterdj
Stefnevidnerne icke (….)e møder at afhiemle Stefnemaalet, saa henvises Sagen,
till Nyt Stefnemaall, i følge {fo} Loven at (in) Cammineris
(Ledin)gs
Mandtalet over Leenetz godz er oplæst og (af den) tilstede verende Almue
tilstaaet Rigtig at vere.
(Oppsi)ddernis
paa Indbioe deris qvittering for
Skatter(nis) godtgiørelse dette aar.
(Mand)talet
\over/ det ødeliggende Halsnøe Closters godz (blev) oplæst og af Almuen
tilstaaet Rigtig at (være.)
(Sp)ecification
paa aftags gaarderne blev (opl)æst som
befandtes Rigtig
1737:
260
Almuen
Sagde at ingen {fleere} forbrudte Boeslodder eller arfveløst godz \er/
forefalden dette aar
Mandtalet
over Ledingen over Halsnøe Closters Gods.
Restandsen
er lydelig for Retten oplæst, og af dend tilstede verende Almue tilstaaet
Rigtig at vere.
Almuen
tilstod at de som hafver af Almuen ført eller fløttet Fogden og Sorenskrifveren
till og fra Tingerne dette aar {er} haver faaet sin Rigtige betalling saa vell
\for/ Fogdens som Sorenskrifverens 4 Mand
4 s: Miile
Ao:
1737 dend 9 Decembr: blev Retten Betient paa Gaarden Kiellandswig,
udj Fieldbergs Skibbrede beliggende, med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig Ole Fatland, Haldoer Stangeland, Colbendt
Berge, Helje Bersvog, Tørres Underhougen og Lars Siursen Stangeland
Hvor da Johannes Kiellandswig som Eiere og
opsider paa Gaarden Kiellandswig, hafv(er) Citanten Johannes Kielleswig!!
indstefnt sine Naboer Eelias Thoersen Wacha og Svend ibid: till at ved Liige holde dend imellem Wacha
(og) Tiellesvig!!, oprettede Skifttes gaer, som hafv(er) staaet over 40 aar, og
der om indst(efnt) Contraparterne at anhøre vidner (med) videre etc: som det der om af Citanten Producerede, og/
udtog (som? til)lige Stefnemaal dat: 4 Novembr: 1(737) (om)melder og lyder saaledes.
Contraparterne Ellias Wacha og Svend (ibid:)
Comparerede for Retten og vedstod at (det) i Retten oplæste Stefnemaall er
lovlig for dennem forckyndt.
1737:
260b
foruden de i Stefnemaalet omrørte vidner
haver Citanten Johannes Kielleswig ved Mundtlig Stefning ladet ind stefne
Contraparterne at anhøre 2de vidner
Alvall Tørresen og Karj Nielsdatter
at forcklare, at Ellias Wacha hafver forbuden Citantens hyrde at giete eller med Creatuurerne at beite i fælles
Marck.
Contraparterne Ellias Wacha og Svend Wacha
tillstod tillige at de lovligen ere indstefnte, till at anhøre disse sidst
benefnte vidners udsagn.
Johannes Kielleswig paastod at hans
indstefnte widner maatte afhøres og der nest Eedfæstes eftter Loven.
Stefnevidnerne Jacob Kaatte og Joen Øfrebøe
hiemlede ved Eed eftter Loven, at hafve indbenefnte Stefnemaall, for alle de
udj Stefningen Mentionerede Persohner (lovli)gen forckyndt med 3de ugers
varsel, (Li)ge saa indstefnt med
Mundtlig varsell (vid)nerne Alvall Tørresen og Karj Niels(datter), at forcklare
om Eelias Vacke haver (forbude)t Johannes Kiellesvigs hyrde at (giete i deris
fe)lles Marck, som og indstefnt (Eelias)
og Svend Wacha dito vidners udsagn at
anhøre.
(De)r eftter blev Eedens forcklaring for
vidner(ne) af Dommeren for Retten oplæst, og (form)aenet at sige sin Sandhed,
og vog(te) sig for MeenEed.
1737:
261
Gunder øfre Houge eftter aflagde Eed eftter
Loven, widnede og forcklarede, at for 4re Uger siden var vidnet, af Johannes
Kielles(vig) begieret at gaae op og besee \det Støcke af/ Skifttes garen oppe i
Wacha braattet, som var Ned Refvet, hvor vidnet saag at der var gieret Sønden
eller Østen paa Wacha Leyeboel, et støcke af gieris garen, noget fra dend gamle
gieres gieres!! gars braatte som Endnu ligger till at see, og forcklarede
vidnet at forbemelte Nyelig opsatte støcke gieresgaer var Nedckast, og fandtes
icke træe paa det sted hvor hand haver Staaet,
vidnet vidste heller icke hvem samme støcke Nye {ops} gieresgaer, endten
har opsadt eller Nedrefvet. forcklarede
og der hos at g(ie-) {Vidnet} ris garen nedenfor, paa Kiellisv(igs) Leyeboell var, icke gieret i aar, men v(ar?) lige som
Braatelagt, og gieris garen Neden for til Søen som Wacha opsiddere skall holde
ved Liige, {v har} var gieret, dog (..) lovlig, saa at Kiellesvigs gieris
gar so(m) var ickun braatelagt, war
eftter vidnets Skiønsomhed, end nu bedre end Wac(has gie)res gaer, der nest forcklarede vidne(t at) ofvenbemelte
tid, saag og Erfahrede at (der) var hugget 14 træer eller stod 14 afhug(ne) Stufver, paa Nordre
side af dend gamle g(ar)moe, paa Kiellisvigs Leyeboell, men v(id)ste icke, hvem
samme træer hugg(ede el)ler Ned feldet haver.
Videre hafde vidnet icke at forcklare.
det Andet vidne Ole Geervig eftter aflagde
Eed eftter Loven, wand(t og) forcklarede, at imellem Pidse!! (Pindse)
1737:
261b
og
S(anc)te Hans tider \1737/ var vidnet eftter Johannes Kiellisvigs begiering, at
besee Ermelte Nye opsatte støcke gieresgaer, oppe i Waccha!! braattet, som
vidnet eller dette vidne giorde forcklaring om, som {vidn} forrige
vidne vundet haver, Menn!! hvad sig
gieresgaren Neden for anlanger som staar
paa Kiellesvigs Grund eller Leyeboel, da var dend icke gieret men braattelagt, dog i god stand, Men dend
gieresgaer neden for som af Wacha
opsiddere holdes ved Liige, var gieret med (R)iis Ved, og siuntes vidnet dend
da (va)r i temmelig god Stand; {om} de
Stub(be)r som befandtes at vare hugne, befandt (dette) {Vacke} vidne ickun at
vere 10 støcker og i øfrigt {for}
forcklarede dette vidne (de)r om, som forr(ig)e vidne udsagt hafver.
begge forbemelte vidner forcklarede at
Johannes Kiellesvig hafver (for) dennem tilstaaet at hans folck, var (tilsag?)t
at opsette gieresgaren, Men under (self?)samme haver de ham u-Vidende
(gier)et østen for dend gamle garmoe, (for s)narhed Skyld, hvilcket er
det selfsam/m/e (stø)cke Nye gierisgaer, som omvundet er,
(Johan)nes Kiellesvig tilstod ellers, at
(det) støcke Nye gieris gaer er af hans folck
(ham) u-Vidende, opsadt for 2 aar siden.
(Vi)dnet Siur Abelsen blev paaraabt Men (mø)dte
icke
(Vid)net Ole Steensen Wacha eftter aflag(de
Ee)d eftter Loven, vandt og forcklarede (ej a)t vere vidende hvem som hafver
1737:
262
Ned
Refvet det {Ny} støcke \nye/ opsatte gierisgaer, op under Wacha Braatet
forleden foraaer 1737, ej heller var opsadt, men laag {er} en stang her og der
af gieres garen, som var gandske Nedlagt, og u-hegnet, Videre Spurde Johannes Kiellesvig om vidnet
har veret befahlet \af Eelias Wacha/ at hugge paa Citantens Leyeboell, og om vidnet der noget hugget haver
indeverende aar. Vidnet svarede var befahlet af Eelias Wacha at hugge Gaer
Ved till gamle Skiftte gars Enden og inden, men icke uden for, hug og i
foraaret 3 â 4 Læs noget bragcke og
noget Bierckestenger og gierede Skifttes
garen me(d) \og hug/ op eftter i Lige
Linje med dend gamle Gieris gaer \og der
inden for/ haver vidnet hugget, forbemelte gaer Ved, og icke Norden for \dend
gamle/ Ski(fttes)gaer, eftter vidnets Meening.
Vidnet Ingebrigt Stafvenes eftter aflagde Eed
eftter Loven wandt og forcklarede, at have for og eftter Vorfruemis forleden
aar 1736 og indeverende aar \1737/ Seet Wacha opsidderes Creatuurer, er
indkommen over gieresgaren som Wacha
opsiddere bør holde ved L(iige) og ind i
Killeswigs hiemmebeite, {sam/m/e} hvor oftte forleden aar kand vidnet icke
for(ckla)re \uden/ sommetider 2 â 3
gange om ugen, før (det) var gieret, og nogle gange der eftter, Liige saa
indeverende aar, og saa oftte som vidnet haver seet \Wacha/ Creatuurerne komme
ind i Kiellisvigs hiemmebeite, haver v(idnet) Jaget dennem der fra, og befunden
at de er ofverckommen gieres garen som Wacha opsiddere tilhører, og naar vidnet
haver gaaet tilbage hiem eftter igi(en)
haver vidnet seet Wacha opsidder(es) Giedtle børn i Killiswig Marcken
1737:
262b
kommet
frem af buskerne eller Skougen, Ligesaa
forcklarede vidnet at disse omvundne Creatuurer, er og indkommen i Kiellesvigs
hiemmebeyte eftter at Gieresgaren haver veret opsadt, om Sommeren før slaatten,
sommetider 2 â 3 ganger om ugen, og heell uge, de icke er indkommen, men saa
oftte vidnet har det seet, har vidnet drefvet dennem tilbage, og lagt gieres
garen /: som tilhører Wacha opsidere :/ op eftter dem igien, og sagde vidnet at i Vinde eller Plougtiden
indeverende aar, kom Wacha Creatuurerne i Kiellesvig Marcken eller beitet (da?) kom Johannes Kielisvigs gietlebarn
(hen) til vidnet og sagde, at der ligger Een qvige i aaevelte som hørte hindes
fader til, hvor paa vidnet gich der hen, da vidnets {datt} gietlebørn med det
andet gietlebarn haver faaet dend op igien \da vidnet kom der hen/ Men vidnet skilte Creatuurerne ad, og Jaget
Wacha Creatuurer {till} igienem (Lee)t paa gieris garen, og sagde vid(net) icke
ved om de haver giort nogen (Ska)de paa Beitet disse tider, som om(vun)det er,
i henseende de icke haf(ve)r faaet leylighed at gaae der og (gie?)te end half
eller heell time nogensin(de) saa som
vidnet hafver strax Jaget dennem af Marcken paa alle de tider som omvundet er,
saa snart (vi)dnet haver seet {de} eller fornummet dennem at vere i dito beite
indkommen. Videre (til)spurde Johannes
Kiellesvig, om icke
1737:
263
vidnet
var med Citanten \en dag/ i Ploug tiden \1737/ og tilsagde Eelias Wacha og hans
Naboe, at opsette sin gieris gar, Mandagen førstckommende og hvis icke hand det giorde, skulle Eellias
Wacha og hans Grande, betale Citanten alt hvad skade hand der over maatte
tage; hvor imod Ellias Wacha og Svend
ibid: Protesterede at de icke er indstefnt a(t a)nhøre vidnets forcklaring
dette spørsmaal betreffende, hvor fore de og ville formode at vidnet bliver
icke tilstedet der om at aflegge nogen forcklaring
Eragtet.
Stefnemaalet
udviser at vidnet er alleene indstefnt, at bære vidne om Wacha opsidderes
Creatuurer som er indkommen udj Kiellisvigs hiemmebeite, Men icke indkaldet, nu
at giøre forcklaring at, Ellias Wacha og hans Grande, i Plougtiden i foraaret
1737 var{s} tilsagt at (ops)ette sin gierdes gaer, som da skulle vere foresagd;
hvor om heller icke findes af stefnemaalet at Wacha opsiddere {til} er
indkaldet dito forcklaring {eller} at
anhøre, hvor fore Retten icke heller, kand imponere, eller tilstede vidnet, paa
denne \Citantens/ omrørte qvæstion at gifve eller giøre nogen forcklaring
i det øfrige Sagde Citanten, hand icke hafde
meere dette vidne at tilspørge.
Vidnet Eelj Stafvenes blev paaraabt, (men)
blev svaret at hun war svag, hvor fore begge Parter var fornøyede med at 2de
Laugrettes Mend skulle gaae till hinde og {Eedelig} afhøre hindes \Eedelige/
udsagn hvor paa Retten udnefnte
Lænsmanden Niels Christensen Lunde, og Hal(doer)
1737:
263b
Stangeland,
at afhøre hindes vidnisbyrd udj Contraparternis oververelse, hvor eftter
fornefnte 2de eftter aflagde Eed eftter Loven forcklarede, at Eelj Stafvenes,
udj oververelse af Eelias Wacha for
dennem Edelig forcklarede, at hun har (fu)nden Wacha opsidderis Creatuurer i
Kiellisvigs hiemmebeite, og jaget dennem der i fra, og som hun gick hiem eftter
igien, har hun fornumet dito Wacha opsidderis giedtlebørn i Kiellesvigs
beitehage, at vere der i Skougen. Videre
hørte de icke af hinde, og sagde hun hafde icke meere at forcklare.
Widnerne Alvall Tørresen Ulfvenes og Karj
Nielsdatter Wacha, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at om
Sa(ncte) Hans dags tider i sommer 1737, stod de begge i Wacha March i Lien
Neden for fieldgaren, der gick Kiellesvigs giedtle dreng og giedte deris
Smaeler og gieder, i Plomliehougen (som
er Wacha opsidderis hiemmebeyte, (og) hørte vidnerne at Eellias Wacha sagde
(ti)l gietledrengen, gaae af Lien med Smalerne, {h..t} og der hen hvor fæn(ne)ne
gaar, og gaaer du icke der op skall
(jeg) stryegcke dig med Luuren, hvor eftter (hand) icke fornam hand fløttet sig
med Smaelerne (men) gudten blev staaende
en times tid paa samme sted hand stod, og fløttet sig icke af steden, hvor
eftter vidnet Alvall kiørte (bo?)rt, og omsider fornam de at hand drev
(Sm)aelerne ud ofver till Kiellesvichs (M)arcken, forcklarede og at dett var (ic)ke i
fællesbeite hvor Kielles(vig)s Smaeler Beitede denne gang
1737:
264
Men
{v} det var i Wacha opsidderis hiemmehage eller beite; Videre
hafde ingen af Parterne, {vider} vidnerne meere at tilspørge.
Vidnet Niels Johansen Berhoug Sagde at vere
80 aar gammell, og Sagde at dend gierdes gaer, som nu befindes staaende kand vidnet Erindre at hafve veret som
Skifttes gaer imellem Gaarden Wacha og Gaarden Kiellisvig, Staaende \imod/ {……}
40 Aar, forcklarede og {at} icke at
ville troe dend tid at denne omtvistende gierdesgaer blev opsadt, {skede …}
\og/ Erindrer icke vidnet om fleere end Een Mand var ho(.) og dette ved vidnet at gierdes gaeren er
staaende paa Kiellisvigs Leyeboell og om
Wacha opsiddere og Kiellisvigs opsiddere, vare der om forEenede at denne
gierdes gaer, blev opsadt, paa dend sted som dend nu staar, vidste vidnet icke,
Men for Vngefehr 100 aar forud, før ov(en)nefnte sidstleden 40 aar, g(ick)
Skifttet fra Skifttes Becken øfverst i f(iel)det og Liige \i/ Søen, Vidste
heller icke andet (end) fieldbeitet oven for fieldgaren stedse veret tilfelles
Beite for (Wacha) og Kiellesvigs opsidderis Creat(uurer) i all dend tid vidnet
kand Minnes og videre hafde vidnet icke
at forcklare
det andet vidne Michel Hetland Sagde at vere
81 aar gammell, og Sagde at {ved} i dend tid vidnet var hiemme paa Wacha for 58
aar siden, da gich Skifttet imellem Wacha og Kiellesvig, øfverst i fie(ldet)
fra Marckedaehlen {som} \hvor/ Rinder
Een
1737:
264b
Beck
Langs ned af fieldet igienem Marckedalen, imellem R(a)baaesen og Brackhoug og Noeren paa Nadthoug Lige i Søen, og beitet
var i dend tid tilfelles, \{men var}/ saa vell under {fi} som oven for
fieldet \men var icke Samhaag i
Skougen/ Vidste heller icke om denne
omtvistede Skifttes gar i dend tid, Men eftter at vidnet kom till Hetland,
haver vidnet hørt at denne omtvistede Skifttes gar har veret opsadt, imellem
Wacha og Kiellisvig, men hvor lenge (de)t er Siden, kand vidnet icke
Erindre. Videre hafde vidnet icke at
forcklare
Sidste benefnte \2de/ vidner, med Eed og
opragte fingre eftter Loven, beckrefttede, icke Rettere eller Sandere ved, at
(be)rette, end de nu wundet og udsagt (hav)er.
(Som)
det lider nu Seent paa Afttenen (saa)
blev sagen udsadt til i Morgen (da de)nd
igien skall foretages, til (samme) tid parterne og vidnerne (have)r at indfinde
sig betim/m/elig
(Om
M)orgenen d: 10de hujus blev Retten atter sadt igien med forbemelte Laugrettes
Mend, da begge parter for Retten Comparerede,
hvor da Contraparten Produ(cere)de i Retten
sin udtagne Contra stefning dat: 16 Novembr: 1737. saa Lydende
1737:
265
Johannes Kiellesvig møtte for Retten og
tilstod at denne Stefning er hannem lovlig forckyndt, og des uden i dag wille
tage till gienmæele udj Sagen.
Contraparterne Eelias Wacha og Svend Wacha
Pastod!! (Paastod), at de indstefnte widner maatte Eedfæstes og afhøris
Johannes Kiellisvig paastod iligemaade at de
indstefnte vidner maatte afhøris.
Vidnet Orm Eide blev paaraabt, men blev
svaret at hand er svag og Sengeliggende
i hvilcken henseende Contraparterne hafver ved de 2de Mend Niels
Drægernes og Taarbiørn Lunde, ladet afhøre hans Eedelige udsagn og forcklaring,
hvor med Johannes Kiellisvig var fornøyet, at forbemelte 2de Mend wille under
Eed forcklare widnet Orm Eides widnes byrd,
hvor da forbemelte 2de Mend Niels Drægernæs og Taarbiørn \Lunde/ Eftter
aflagde Eed eftter (Love)n forcklarede at det indstefnte vidne Orm Eide for
dennem saaledes forcklarede at hand
tie(nte) i 6 aar, hos Sl: Lars Kiellisvig, da hug de i Kiellesvig, udj Nore
Marckedahl Braatte i Lige Linje med dend gamle Skifttes gaer, som nu er staaen(de) og naar de hug i Bæcken, da kun(.. ….) og
knoutet Wacha opsiddere der (….) Lige
saa at denne gieres gaer som nu st(aaer)
har staaet i all dend tid hand kand Mindes, og staaet før dend tid a(t)
hand tiente \Sl:/ Lars Kiellisvig, hv(ad)
hand for dennem under si(n Ee)d ha(ver) forcklaret, hand {ej R} icke Rettere
(og)
1737:
265b
Sandere
ved, end det hand udsagt haver.
Citanten Lars!! (Johannes) Kiellisvig tilstod
for Retten at siden forbenefnte vidne Orm Eide tiente hans fader Sl: Lars {Eide} Kiellesvig skall nu vere Vngefehr 30 aar siden, i
hvilcken tid dend Skifttesgaer stod opsadt som nu staaer.
det Andet vidne Rasmus Eide Sagde at vere 66
aar gammell, og boede dette vidnis fader paa gaarden Ulfvenes som ligger tet ved Gaarden Wacha, hvor udj
vidnets fader og brugte en liden part, hvor paa vidnet kom der hen i {nogle}
\26/ aar at boe, og kand vidnet Erindre at denne gieres gaer som nu staaer,
haver veret Skiell og Skifttes gaer imellem Wacha og Kiellesvig udj 49 aar, som
gaar lige fra Søen og bent op til Brackehougs Braattet Norden for Becken, og
hug de paa Wacha alt paa østre Side (i) Lige Linje {till} \med/ gieris gars
Braattet (so)m end nu viiser sig og er
staaende {de paa} Opsideren paa Kiellisvig,
hug Lige saa paa Nordre side af Skifttes gae(ren) i Lige Linje med fornefnte
(Ski)fttes gars Braat, udj hvilcken (…)d der var god forEening og forstaaelse,
imellem Wacha og Kiellesvigs opsiddere, saa at {dend Ee} in(ge)n fortrydelse
hørtes imellem (den)nem, om denne deris hugster (paa be)gge sider af gieris
gaeren,
1737:
266
og
{i} \ved/ Enden af dito Skifttesgaers Braat, {….} op i Brackehougs Braattet,
der haver Wacha opsidere opsadt paa dend østre side og sit Eeget Leyeboell, en
\liden/ Beyegaer for sine Creatuurer, for at hindre dennem fra at de icke
skulle gaae \op i braattet/ till fieldz, men holdes nedenfor, og naar de ville
at Creatuurerne skulle gaae op paa fieldet, saa kastet de denne Beyegaer Ned
igien, {s} og {der} saaledes opsatte dend, og Nedckastet dend igien, lige som
de i fornøden tilfelde godtsiuntes, og aller øfverst paa Braattet \stod/ {der
hafver Wacha opsiddere opsadt} en liden Skifttes gaer, i Lige Linje med dend
Gamle Skifttes gaer, for {dend} at Wacha opsidderis Creatuurer {icke} skulle
fraholdes og icke komme paa Kiellesvigs Leyeboell eller beite i fieldet, og for
at Creatuurerne icke saaledes skal gaae vide fieldet over, hvilcken l(ille)
gierisgaer Wacha opsiddere i dend t(id) Self ved Liige holdte. Vidnet forcklarede og, at under eller Neden
f(or) fieldet at alt Beitet som er {østen} (e)ller (fi)ndes østen for dend
omvundne gamle Skifttes gaer, haver hørt alleene Wacha opsiddere till, og alt
det Beite som findes Nor(den) for Skifttes garen, tilhørte Kiellesvigs
opsiddere, hvor om aldrig hørtes nog(en) Disputer imellem Wacha og Kiellesvigs
(Op)siddere; forcklarede og at
Plomliehou(gen) ligger Neden for fieldgaren \paa østre Side/ og paa Wacha Gaards Leyeboell, hvilcket
Creatuur Beite {hører} \er/ Wacha opsidderes hiem/m/ebeite, og icke {er} fellis
beite, V(idere) vidste vidnet icke at
forcklare.
1737:
266b
det 3die vidne Peder Dyrem 48 aar gam/m/ell sagde at hand Tiente sin Broder Rasmus som boede paa Wacha i 7 aar, og der eftter boede paa Wacha i 5
aar, forcklarede der hos at da hand kom i Tieniste hos sin Broder paa
Wacha var vidnet 14 aar gammell, da
Ermelte eller forhen omvundne eller omtvistede Skifttes gaer, dend tid stod og
var opsadt, fra hvilcken tid og indtil denne dag dito Skifttes gaer haver
Staaet, som vidnet Vngefehr kand Erindre
udj 34 aar, og i øfrigt forcklarede {widnet} dette vidne ligesom forrige
vidne vundet og udsagt haver, undtagen at dette vidne Sagde, at dend lille
omvundne Beyegaer i Brackehougs Braattet, blev samme aarringer opsadt og
oplagt, af Wacha opsiddere, og samme aarringer af Kiellesvig opsider, ej heller var dette vidne, vidende om dend
lille og omvundne Skifttes gaer som (staaer) øfverst paa Braattet, Videre vidste vidnet icke at forcklare.
Disse sidst benefnte vidner Rasmus Eide og Peder Dyrem fremckom for Retten (og) med Eed og opragte
fingre eftter Loven (bec)krefttede, at de icke Rettere for Gud (Fad)er Sandere
ved at forcklare, end de nu for Retten vundet og udsagt haver.
Vidnet Ole Gierevig fremckom for Retten (og) eftter at hand sin Eed eftter Loven
hafde (afl)agt, wandt og forcklarede, at hand icke (er) mere vidende om denne
Sag, end (hva)d hand i gaarsdag, wundet og
1737:
267
udsagt
haver.
Vidnet Ingebrigt Stafvenes eftter aflagde Eed
eftter Loven wandt og forcklarede at {for} det bliver nu 2 aar til foraaret,
siden, at vidnet, tillige med Johannes Kiellisvigs Søn og {dreng} \huusmand
Joen Øfrebøe/, var befahlet at giere dend Rette Skifttes gaer som de og giorde, men som de kom op till
Wacha braattet, satte \de/ for snarhed skyld et lidet støcke af gieres garen,
noget meere \i krogck/ paa dend østre side
afsides af dend Rette gamle Skifttes gaer, hvor till de hafde ingen befahling
af Johannes Kiellesvig. Og nu i indeverende aars Plougetid, paa en Søndag var vidnet med Johannes Kiellisvig, paa
Wacha, da Eelias Wacha sagde, {see} til Johannes Kiellesvig, at hand skulle
Nedkaste dette Nye opsatte støcke gieres gaer, og i (den) sted bygge i dend
Rette gamle (Skifttes) gar, som \dend/ tilforn veret haver, (der) imod Johannes
Kiellesvig (sa)gde {dem} dend skulle staae till videre be(…..) videre hafde vidnet icke at forcklare.
Vidnet Christopher Eeghoug, eftter af(lagde
Eed) eftter Loven wandt og forcklarede, (at for) 3de aar siden hafver
giedtlebørne[ne] pa(a Wacha) og Kiellesvig, som giedter Smaelen (og) faaerene
oven for dend gamle Skifttes gaer Ende, imidlertid huer gieftlebørnene til hver
andre ind till de kommer till samen, saa drifver Ki(el)lesvigs giedtledreng
smael(en)
1737:
267b
paa
(…..)ene ned igienem Bierckelie og ned paa Lillefaas i Wacha hiemmebeite, {som}
hvilcket hender sig stundom om waaren og stundom om Som/m/eren Vngefehr 3 â 4 gange om aaret, paa hvilcke
steder, vidnet pleyer aarlig slae høe
men nu {i disse 3de} forleden aar fich de slet indtet, formedelst at
denne Smaele beiter der, og i aar fich hand 2de børrer Raadt græs. Videre vidste vidnet icke at forcklare
Vidnet Anna Eeghoug blev paaraabt, som eftter
aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, lige som \nest/ forrige vidne
vundet og udsagt haver.
(Der) eftter war Parterne paastaaende at
(Retten?) wille efttersee og Erfahre eftter (vidnern)is udsagn og anvisning de
om(vun)dne steder og der eftter Nedsette
Marckesteener, Men som da(gen) war forløben, saa blev forretningen (saa) vit siun og grandskning angaaer (udsad)t til i Morgen.
(Om
M)orgenen der eftter d: 11 Decembr: (blev) Retten atter sadt igien med
(forbe)melte Laugrettes Mend,
hvor eftter Retten eftter parternis paastand
begaf sig ud at siune (og) besigtige, de omvundne (ste)der.
der eftter paastod Citanten at ham maatte
1737:
268
forundes
tid og Dillatio(n till at føre) fleere vidner till sin Sags oplysning.
Thj blev Eragtet.
Citanten
eftter sin paastand forundes tid at indstefne sine paaberaabte vidner till
Sagens oplysning, Men kand nu icke paa denne tid af Retten Termineris nogen vis
dag, naar Sagen kand igien paa Aaesteden foretages, i henseende till Andre
allerrede berammede forretninger, {M} og naar Citanten hafver udtaget sit
Stefnemaall, da skall Retten paa anmodning Terminere tid og Tegtedag til
Aaestæden at foretages.
Eftter videre mellemtale blef Parterne
imel(lem) hin anden foreenet paa dend maade
At (de) paa begge sider ville holde sig eftterRettelig (de) af Retten
nedsatte Marckesteene til sk(iel) og skiftte i mellem Opsiderne paa Wacha (og)
Kiellesvig, hvilcke Skiel og Skiftter af
Retten ere Saaleedes anseede, at paa yderste (og) øfverste Pyndten af
Marckedahlen ved een Beck Nedrinder
strax hos, (blev) sat en Merckesteen med sine vidn(er) som viiser liige Need i Marckeda(hl ……) hvor een Marckesteen er nedsad(t med) sine
vidner, hvilcken viiser lige (ned?) till dend gamle omvundne Skif(ttes gar)moe
paa Skockene, hvor atter een Mar(cke)steen blef Need sadt med sine vidner, som
gaar der fra lige need i Brackhoug back(en)
hvor een Marckesteen med sine v(idner) blef Nedsatt, som viiser derfra
(…..) eller Nederste Enden paa B(…. ……)
hvor udj \I det faste bierg/ er hugget et Kaars (….. ……
der) fra lige ned i Skifttes Gaers braatet (….. ….. …..)
1737:
268b
paa
(…….)ene hvor udj er hugget et
Kaars (.. ….. ….) lige ned eftter dend
gamle omvundne Skifttes gaer som gaar
lige Ned i Søen hvor et Kaars er hugget
i dito Skifttes Gars Ende berg som siules
af Søen naar stoer floe opgaar hvilcken
forskrefne, af Retten oprettede og Nedsatte Marckesteener, skall vere de Rette
og Sande Marckeskiell og skiftter imellem Gaarderne Wacha og Kiellesvig som opsidderne paa begge sider eftter denne
Dag till Efvig tiid skall holde sig eftterrettelig, saa at Wacha opsiddere skall tilhøre alt
Beite saa velsom Skougehugst, som falder
paa dend Østre Side af og indtil disse fornefnte Marckesteener, og Kiellesvigs opsiddere tilhører alt Beite
og Skougehugst som ligger paa dend Nordre Side af disse af Retten i dag
oprettede og nedsatte Marckesteener.
Men ellers ere vi â parte med hin anden saaledes Foreenede, at ieg Johan/n/es Kiellesvig skal opsette og fremdeeles holde vedlige een
liden skifttes gaer, som tager sin begyndelse fra ofven benefnte Skifttes
(gae)rs braattet, som gaar i lige Streckning (..)st op i Braekehoug hvor udj er hugget (et K)aars paa hvilcken liden Skifttes gaer (ska)l vere
et Lee eller Grind hvor i gie(nne)m ieg
skall have min \Rægster eller/ Field vei med mine Cræaturer, som gaar der fra
lige igiennem ilaget, som fra gammel tiid haver veret, hvilcken liden Ilags (….)
af os Elias Thorsen og Svend Wacha skall (ved)ligeholdes; lige saa skall ieg Ellias Thorsøn (og Sve)nd Wacha opsette en gieres eller Skifttes (gaer paa
øfre) Marckedahls braattet som skall (….
…) langt i Søer till fornefnte liden (Skifttes gaer) at Kiellesvigs opsideres Creaturer (skall
…)holde dend samme Rægster vei i fieldet
(som fr)a Arrildz tiid veret og brugt haver, (hvilck)en fornefnte gieris
gaer af os (Self) skall opsettes og vedligeholdes og Kiellisvigs Smaeler skal have sin Rægster
veij (…)ecte Sør tvers over Marcke dahlen,
(….)r op Grønnebackene, og siden til fields
(og sa)mme vei hiem igien Lige
saa (.… ieg) Johannes Kiellesvig at Vacha (…. …. sm)aler maa have sin Rægster (vei
….) i Nord under Kiellesviig Nudten
1737:
269 (Av denne og neste side er ca. 1/3
del vekke/uleseleg. Linjeskiftet fylgjer originalen)
og
samme vei hiem igien; Lige saa
(…………………..)
os
paa begge siider, at holde dend gierd(es gaer ……….)
som
gaar lige fra Søen op til braatte(t ...………………..)
at
vij opsiddere paa Wacha (…) skulle
(…...…………..)
part
af dito \Skifttes gaer/ i en bierck oven for (………..)
eftter
denne dag udj loflig hæfd lige til (……………….)
vore
Creaturer skulle derover gan(ske …… … Killis-)
vigs
Marck, da skall vii vere dend (……………… …-)
ven som Forordningen af d: (.. ….. …. ……….)
dicterer skulle og Kiellesvigs br(…. ………………….)
part
af ditto Skifttes gards u-lof(lig ……………… ….-)
komme
i Wacha Marck og Be(ite ……………………)
samme
straf vere undergifvnen (………………… for-)
nefnte
Forordning omme(lder ………………………..)
fornefnte
gieres gaarders og (………………… ved-)
ligeholdelse,
skall enhver af (dennem ………………)
Eegen
tilhørende Skoug.
Ao:
1737 d: 16 Decembr: blev Retten (sadt paa Gaar-)
den
Westvig udj Waags Skibbrede (………….. over-)
verende
udj Retten paa Kongl: (Mai:ts Foeget Sr:)
Andreas
Heybergs wegne Mo(ns:r Wenwich)
med
eftterskrefne Laugrettes M(end …… ………,)
Salomon
Johansen Vindenes, (Ole ………….,)
Hans
Søre Engevig, Knud Ti(……, …….)
Tuftteland,
Hans Tufttela(nd, ….. ………..,)
Tarrald
Sandvig og Johan(nes ……… …. …)
fra
høy welbaarne Hr: Adm(iral og Stiftts Be-)
fahlings
Mand Hr: Ulrich Ka(as …………….)
indløben
till Retten at holde e(t Extra ting)
till
et Tingsvidnis Erholdels(e ……… …….)
det
eller Arne Olsens huustru(e skall)
vere
i hielslagen med Een Stee(n af Soldat)
Niels
Nielsen, hvilcken høye (…………..)
dat:
17 Octobr: 1737 saa L(ydende)
hvor
da Fogdens fuldmæ(gtig Produ-)
cerede
det udtagne Stef(nemaal)
1737:
269b
(dat:
.. ……. 17)37 saa Lydende.
(Stefnevidn)erne
Ole Brecke og Thommes
(……..
hie)mlede ved Eed at have denne
(Stefning
f)or Soldatt Niels Nielsen for-
(ckyndt
for h)am udj hans arrest for Vnge-
(fehr
.. dager si)den, saa og forckyndt dette
(Stefnemaa)l
for Carsten Eide, Baard Eide
(med
deris huu)struer, saa og for Ole Rønholm
(og
Ingebrigt Rø)nholm med deris huustruer
(samt
Knud) Rønholms Encke Britha
(Knudsdatter)
og tillige indstefnt Sol-
(dattens
fader) dend gamle Niels Nielsen
(Rønhol
med) 5 ugers Kald og Varsell.
(…….
Lie)utenant Ulrich Bager
(møtte
ogsaa fo)r Retten.
(Lige
saa møtte for) Retten Arrestanten Sol-
(datten
Niels Nie)lsen Rønholm.
(Møtte
og i li)gemaade hans fader dend
(gamle
Niels Ni)elsen Rønholm for
(Retten)
(…….
….) Capt: des armes Lars Fiøsne
(Lars
SøerEide, Chri)stopher ibid: og Niels
Eide
(fremstod
fo)r Retten og vedstod at
(have
faaet lovli)g Kald og warsell.
(Dernest
paasto)d Fogdens fuldmægtig at de
(indstefnte
vi)dner maatte Eedfæstes og afhø-
(res)
(Dernest
Eede)ns forcklaring for de tilstede ver-
(ende
vidn)er, blev for Retten oplæst
(og
formaene)t at sige sin Sandhed og vogte
(sig
for Mee)nEed.
(Saa
fremstod) widnet Lars Fiøsne som eftter
(Eedens
forcklaring eftt)er Loven wandt og forcklarede,
(….
………..) 3de Soldattere, Lars SøerEide,
(Christopher
ibi)d: og Niels ibid: om Løfver-
(dags
..…. t)ill Søndag d: 5 Octobr: afvigt
1737:
270
at
tage Soldatt Niels Nielsen Rønholm i Arrest, og gich ind udj Een Sengeboe hvor
hand laag og Sofv, og Siger till Soldatten Niels Nielsen, hvor staaer her til,
hvorledes har du handlet med din Grand Eeller Naeboe Koene, hvor paa hand svarer, Jae Gud bedre mig, Jeg
kom till at kaste eftter en hund med Een Steen og Ramte hinde, eller Koenen, saa gich vidnet med ham, tillige med 3de
forbemelte Soldattere ind i det huus hvor Liiget laag, hvor dend døde Qvindes
Mand \Arne Olsen/ laae i Een Seng, som Siger till Niels Nielsen Rønholm, ja Gud
bedre dig hvor du har handlet med mig,
hvor till Soldatt Niels Nielsen svarede, Gud bedre mig for u-Løcke Jeg
kom udj, Jeg hafde aldrig et \undt/ o(rd) udestaaendes med hinde, ja
Svarte Arne Olsen det er icke
lenge siden du kom op till mig paa Marcken
Jeg stod og sloeg, siger vidnet (icke?) Erindrer, hvad endten Arne Olsen
Siger, du tog Liaaen af mig, eller Niels Nielsen, tog sin E(gen) Liaae, og slog
Arne Olsen til Marchen, som Skiorten endnu viiser, hvilcken var i stø(cker) Refven
paa Armen, Saa siger Soldatt Niels
Nielsen, ver nu icke Tung paa mig, da
svarede Arne Olsen, Jeg giver icke dig saa meget skyld, som dend gamle Skielmen
hand er aarsag {der} till all dend
fortred som er skeed hvor eftter vidnet
Reiste med Soldatte(n og?) Capitainen
VelEdle Hr: Muller, (……..) der
eftter kom vidnet, till Arne Olsen og (til)spørger ham {he} om hand ville gifve
Klage till Obristen Hr: Schlanbusch, hvor paa (hand) svarede, icke kunde gifve
nogen Klage ind f(or)inden hand haver begrafvet sin Koene, som paa Løfverdag
førstckommende, var 8te dager eftter at Soldatten var t(aget) i arrest, eller Mandag
eller Tisdag s(....) hand vere i Byen,
saa siger vidn(et) til Arne Olsen, hafde de ingen O(rd)
1737:
270b
samen,
førend hand kastet hinde med Steenen,
hvor til hand Sagde Nej, men siger at hans huustrue sagde hun stod og
skaer Korn i Ageren og sagde der som hun har vidst eller seet hand willet
kaste til hinde med Steenen, skulle hun taget sig vare at Kastet icke skulle
Ramt hinde. og paa tilspørgelse svarede
vidnet icke have hørt, {at} uden af løst snach, at der nogen tid forud skall
have veret, nogen u-Samdrægtighed, imellem dend gamle Niels Nielsen, dend
Vnge eller arrestant: Niels Nielsen, og dend afdøde qvinde, og
hindes Mand, hvilcket vidnet icke ved nogen vished om, ej heller hafde vidnet (meer)e at forcklare,
uden at dend af(døde) Koene skulle Vngefehr for 10 dager forud veret kastet med
Steenen, paa hvilcken tid hindes Mand sagde at vere ved qvernen, og da hand der
fra kom hiem, var hans huustrue af Niels Nielsen som kastet hinde \af ageren/ indbaaren i Stuen, hvor hun laag.
det 2det vidne {Christopher} Lars SøerEide
eftter aflagde Eed vandt og forcklarede, at paa for(bene)fnte tid da vidnet med Capt: des armes Fiøsne (kom)
til Rønholm og tog Soldat Niels Nielsen (i arrest?) siger Capt: des armes Fiøsne hvor staar (her til) svarer Soldat Niels Nielsen Rønholm (Gud be)dre mig her staar ilde til Jeg er ud(gifv?)en for et feygt Menniske,
{der} og sagde (at Koe)nen stod og skaer i ageren, {hvor} \da/ 2 â 3 Lam (var)
indkomen paa Engebøen, som Koenen hisse(de) hunden paa, hvilcket en liden
tieniste (dren)g som tiente faderen dend gamle Niels (Røn)holm, gich ind og Sagde
till Soldaten (Niels) Nielsen, at Koenen paa disse Lam haver (hiss)et hunden,
og gich saa ud og skulle (se)e om dette, og som hunden icke ville (….), tog
Soldatten Niels Nielsen Een
1737:
271
Steen
og kastet eftter hunden, og Ramte Koenen,
forcklarede og at Koenen skulle vere kastet med steenen paa en Tiisdag,
{som} og 11 dager der eftter paa
\fredags aftten, Natten til/ {en,} Løverdag
skall hun vere død. Sagde og icke
have hørt at nogen Clammerie skall have veret imellem dennem dend dag at
u-Løcken {var} skede, og de icke hafde et \ondt/ ord tilsamen dend dag. ej heller haver vidnet hørt at der forud
haver veret nogen u-Samdregtighed imellem dennem, uden af løst snach, hid og
did, og er icke vidende nogen vished der om.
Vidnet haver hørt, at fra dend tid Koenen var kastet med Steenen, hafver
hun ligget till Sengs, indtill hun døde.
Videre hafde vidnet icke at forcklare.
det 3die vidne Christopher SøerEide, eftter
aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, lig(e som) forrige vidne vundet
og udsagt haver, undtagen at dette vidne icke ved om {tie} dend gamle Niels
Rønholms \lille/ tieniste dreng, gich ind og Sagde {ha} dend Vnge Niels Nielsen
at Smaelen var inde paa Bøen, og da Capt: des armes Fiøsne kom ind till dend
afdøde Koenis Mand Arne Olsen hørte
vidnet hand sagde, her staar ilde till, og treckede kuftten af sig og {sagde},
visede sin Skiorte Arm, som var 2de hull paa
og sagde dette fich Jeg
taarsdagen før tisdag (da) {hans} \Min/
Koene blev kastet med Steenen (den)gang, forcklarede og vidnet at forige Taarsdag forud
hafde Niels Nielsen \eftter Arne Olsens sigende/ S(agt) till Koenen, siger Arne Olsen, at dend
(gamle) Niels Nielsen Sagde, till Sønnen
Soldatt (Niels) Nielsen, at dend {gamle} Skielmen der o(..) staar var og verdt noget, der paa (gich?) dend Vnge Soldatt Niels
Nielsen op (till?) Arne Olsen, som kastede Liaaen fra (ham?/sig?) og lagde sig
ned Næsegrues for (A?….)
1737:
271b
si(t?
a)nsigt (………) da hand sagde fich de 2de
hull paa Siorte Ermen som forhen
forcklaret er. Videre hafde vidnet icke
at forcklare.
det 4de vidne Niels SøerEide, eftter aflagde
Eed eftter Loven vandt og forcklarede, i allemaader lige som nest forrige vidne
vundet og udsagt haver.
det 5te vidne Carsten Eide eftter aflagde Eed
eftter Loven wandt og forcklarede, at onsdagen for Michaelj dag \sidst/ afvigt,
blev vidnet begieret af {Kon} Arne Olsen, at komme till Rønholm, og see i hvad
tilstand hans huustrue laae udj, og var hans Nae(boe) Baaer Eide {hos} \med/,
og da de kom der hen (saa)g de at Koenen
var blodig i Ansigtet og i brøstet ned eftter Klæderne till Skiørtet (og) var gandske Trudten og opsvuelen i
(An)sigtet saa de icke kunde see øyene i
hin(de), og hindes Mand Reiste hinde op i Sengen for at wille see hvor fra
blodet kom, men kunde ingensteds blive det var, uden {dend} (pa)a dend høyre
side øfverst paa øret var (et) lidet hull, og kunde Koenen icke taele (eller)
taelede med dennem, men Man(nen Arn)e Olsen sagde for dem at Soldatt (Niels
N)ielsen Rønholm dagen tilforn (hafde ka)stet hinde med en Steen, og som
(vidne)t med Baaer Eide gich der fra, kom (Sol)dadt Vnge Niels Nielsen Rønholm
(og) Sagde at der gich 3 â 4 Lam i ageren, og (da) hand tog Een Steen og kastet
eftter (hun)den, Ramte hand Koenen, spurde og (vidn)et om mente hun kom till
Lifvet (….), hvilcket vidnet sagde, icke (at vide?); paa tilspørgelse svarede
1737:
272
vidnet
icke vidste, ej heller hørt at der har veret nogen ond forligelse imellem Arne
Olsen hans huustrue, og dend gamle eller
unge Niels Nielsen Rønholm. forcklarede
og at fra dend dag Koenen blev kastet med Steenen og indtil hun døde, var 10
dager, udj hvilcken tid vidnet icke andet ved, end at Koenen stedse holdte ved
Sengen. Vidnet Sagde at hans huustrue er
og indstefnt til vidne, Men som hun er blind, og icke kommer ofttere fra sit
huus, end hand føerer hende til Kircke naar hun gaar til Guds bord, saa har hun
heller icke veret paa steden Rønholm eftter dend tid, at denne u-Løcke er
Passeret, ved heller icke noget her om, kand icke heller for Svaghed kom/m/e
fra sit huus. Videre vidste vidnet icke
at forcklare.
det 6te vidne Baard Eide, eftter aflagde Eed
eftter Loven vandt og forcklarede udj alt ligesom forrige vidne vundet og
udsagt haver, undtagen at da de {g} ville gaae hiem fra Rønholm, kom
Soldatt Vnge Niels Nielsen Rønholm og
klagede sig for vidnet over denne u-Løcke
og sagde at hand k(astet) en Steen, og i det samme ludte K(oenen) sig
ned, og Steenen treffede (hinde,)
forcklarede og at førend denne u-(Løcke skede) haver dend afdøde Koenes
Mand (………) nogle gange tilforne, og sidst i Sø(ndag? kla)get over dend
u-Venskab im(ellem ham) og dend gamle Niels Nielse(n og Sønnen) Niels Nielsen
\veret haver/ haver heller icke hø(rt)
andet end denne afdøde Koene har a(lle)tider opført sig som en skickelig Koene
i Naboelafvet.
1737:
272b
Vidnet
blev tilspurt, om hørte at dend gamle Niels Nielsen skulle med nogen slags
tilskyndelse, have givet Aarsage till nogen u-Eenighed imellem Sønnen Niels
Nielsen og Arne Olsen, hvor till vidnet svarede Nej Videre hafde vidnet icke at forcklare.
det 7de vidne Baaer Eides huustrue Britha Hermandsdatter,
eftter aflagde Eed, vandt og forcklarede, at hun aldeles indtet om denne Sag er
widende, uden at dend afdøde Koene haver levet som en skickelig Koene med sine
Naboer.
det 8de vidne Ole Rønholm eftter aflagde Eed
eftter Loven wandt og forcklarede, at var hos Koenen onsdagen førend hun døde,
og saag at Koenen var opsvullen i ansigtet
og spurdte hinde hvorledes hun lever, da svarede Koenen, det er icke
folck, men de er en qvart verre, og saag vidnet at hun var blaae {og} under det
vendstre øye. Men ellers sagde hun till vidnet
Gud velsigne dig for alt du (har {….} \væred/ till mig, og som Koenen
boede (her? paa?) Rønholm, og vidnet er boende (.… ..…) Rønholm, som kom till
hinde (….. vidn)et sagde icke vidste om Koe(nen …….) dette med
forstand, eller u-(……) forcklarede og
at Arne Olsen (Rønholm) sagde, at Børnene haver (sagt til/fortalt ha)m, da hand
kom hiem fra (…)rnen, at Soldatt Vnge
Niels Nielsen hafde kastet hinde med Een Steen
sagde og at \{lenge … for 6 â 7 aar}/ førend denne u-Løcke skeede (have)r
Arne Olsen klaget sig for vidnet
1737:
273
at
dend gamle Niels Nielsen og Vnge Niels Nielsen, haver oftte lofvet at ville
giøre ondt og u-Løcke paa ham, og for \6 â 7 aars) {nogen} tid siden kom Arne
Olsen til vidnet og visede ham sin finger, som hand sagde dend gamle Niels
Rønholm haver bedt ham udj, og nogle gange er vidnet med fleere, bleven Esket
{og} at See paa Ageren og Bøen hvor Smaelen var indkom/m/en, og hørt de haver
veret udj Skienderie med Munden, og saa oftte Arne Olsen haver klaget sig for
vidnet ofver deris u-Venskab, har hand aldrig klaget paa dend Eene men baade over dend gamle og Vnge Niels
Rønholms fiendskab. forcklarede og at
fra dend tid hun fick dette slag af Steenen var hun stedse Siug i 10 dager til
hun døde og vidste vidnet icke at anden
siugdom var hos hinde, og icke anden Aarsag till hindes død end det slag hun
fick af Steenen, og om dend afdøde Koene vidste vidnet ej andet, end at have
veret skickelig mod Grander og Naboer.
Videre vidste vidnet icke at forcklare, uden at Arne Olsen og hans
huustrue, som boe(de paa) Gaarden nogle aar førend, dend gaml(e og Vnge) Niels
kom paa Gaarden at boe, da (var Ar)ne Olsen og hans afdøde huustrue
(fred)sommelige folck, og hørte aldrig undt (imel)lem Naboerne, førend dend
gamle Niels kom der at boe.
det 9de vidne
Ole Rønholms huustrue Britha Hansdatter, ef(tter) aflagde Eed eftter
Loven, vandt og forcklarede
1737:
273b
at
2 â 3 dager eftter at Koenen var slaget med Steenen, kom vidnet till hinde, da
Koenen Sagde, Gud Naade dem, Jeg giorde dem icke till, og vidnet saag at hun
var trudten og opsvullen i ansigtet, {og} paa dend høyre Kind som hun har faaet
slaget, men paa dend vendstre side var hun icke trudten eller opsvullen, hvor
hun tilforne sagde at have Stødt sig,
forcklarede ellers icke at have hørt noget Klammerie imellem dend gamle
Niels og Vnge Niels Rønholm og Arne Olsen Rønholm, uden at hindes Mand nogle
gange haver veret kaldet der hen som vidne, at skulle see hvad (so)m imellem
dennem kand \have/ veret Passeret, Men hvad det har veret eller hvor udj {at}
Klammeriet har bestaaet, vidste vidnet ingen underretning om, Sagde og, icke vidste {andet,} andet end dend
afdøde Koene, har veret fredelig i all dend tid hun levede med Naboerne (og) fra dend tid hun fich slaget \af
Steenen/ lefvede (hun) 10 dager til hun
døde.
(det 10de) vidne Ingebrigt Rønholm eftter
(aflagde Eed) eftter Loven vandt og forcklarede, (at kom) till Arne Rønholm
dend selfsamme Morgen som Koenen Arne
Olsens huustrue døde, da hun blev
frem(vis)t eftter at hun var død, saag vidnet at hun var blodløbet i
Ansigtet trudten og opsvullen, allermæst
(paa) dend høyre side, paa hvilcken tid (den)d Vnge Niels Nielsen var inde i
(stu)en {og tilstod for vidnet at}
1737:
274
{hand
hafde kastet hin(de …..) Steenen} og
sagde Gud Naade mig at de skulle ta(ge)
sig saa ilde op af dend Steen{en}, at hun skulle døe for min haand, og hun har
levet saa lenge eftter, og skulle alligevell døe, saa Stort Kast har veret
kastet føer og icke taget sig saa ilde op, og saag vidnet icke at dend afdøde qvinde paa
sit Legeme hafde nogen skade, uden i Ansigtet.
forcklarede og at Arne Olsen før
{dend} denne u-Løcke skeede, haver oftte klaget ofver dend gamle Niels Nielsen
Rønholm, saa og over dend Vnge Niels Nielsen, men allermæst ofver dend gamles
u-fredelighed med trudseler at de ville giøre ham Skade, forcklarede ellers at fra dend dag Koenen
fich denne S(kade) laag hun stedse till
Sengs udj 10 ½ dag da hun døde, og før end dend gamle Niels Nielsen kom till
gaarden, hørtes icke andet end Arne Olsen og hans Sl: huustrue lefvede fredelig
med Naboerne, og hørte ingen u-forligelse imellem naboerne førend dend gamle
Niels Rønholm kom till gaarden. Videre
vidste vidnet (icke) at forcklare.
det 11te vidne Ingebrigt Rønholms (huustrue) Britha
Biørnsdatter, eftter aflagde (Eed) eftter Loven wandt og forcklarede, ic(ke) i
mindste maader om denne handell (at) vere noget vidende, og her om ei hørt
eller Seet.
det 12te vidne Encken Knud Rønholms eftterlefverske, Britha
Knudsdatter
1737:
274b
eftter
aflagde Ee(d eftt)er Loven vandt og forcklarede, indtet om denne affaire endten
at have seet eller hørdt i nogen maade.
Fogdens fuldmægtig om hvis Passeret er, war af Retten et
lovskicket Tingsvidne begierende som
blef bevilget.
Året
1737 er med dette ferdig.