Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
1736:
(55b)
Ao:
1736 d: 6 Martij blev holden almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig, for
Ous og Strandvigs Skibreders Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Johannes Toedtland, Peder ibid: Peder Hage, og udj Erick Qvitingens sted Hans Hansen Lundervig, Anders
Raalsvogen, Ole Larsen Frøeland, Hans Løningsdahl, og Gunder Svendsdahlen med fleere Almue af begge Skibreder som
Tinget same tid Søgte.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Skatte forordning for Ao: 1736.
Publiceret
Deris Mai:ts forordning, angaaende dend tilvoxende Ungdoms Confirmation udj
Deris Daabes Naade dat: 13 Janvarij
1736.
Publiceret
Deris Mai:ts forordning om Hafnernis i Standsettelse i Norge dat: 16 Septembr: 1735.
Publiceret
Deris Mai:ts forordning angaaende en Justitz Casses indretning dat: 23 Decembr: 1735.
Publiceret
Deris Mai:ts forordning om Lovens Skierpelse imod Temere Litigantes, samt
u-Retvise Dommere og Procuratores dat:
23 Decembr: 1735.
Publiceret
Deris Mai:ts forordning om nøyere Kirke Dischiplin dat: 23 Decembr: 1735.
Publiceret
Deris Mai:ts Generale Pardon for alle fra Norges Rige undvigte
Disserteurer dat: 21 Novembr: 1735.
Publiceret
Deris Mai:ts forordning om de Desserteurer som i Danmarck og Norge nogle midler
eftterlade dat: 12 Decembr: 1735.
Publiceret
Høyeste Rettes Patent dat: 23 Septembr:
1736.
Publiceret
Deris Mai:ts Placat angaaende Toldens forhøyelse paa Krap og Kartebollers
Indførsell dat: 31 Octobr: 1735.
Publiceret
Deris Mai:ts forordning angaaende Jernverkerne udj Norge, og hvad der af udj
Tiende skal svares dat: 9 Janv: 1736.
Publiceret
forordningen for dem som her eftter nye Kaaber blye og Sølv haltige Ertz gruber udj Norge ville optage dat: 19 Decembr: 1735.
Publiceret
forordningen anlangende hvilcke Persohner her eftter af Rettens betienter i
Trundhiems Stiftt, skall hendømmes til arbeide i Trundhiems Tugt og
Verkhuus dat: 25 Novbr: 1735.
Publiceret
Hr: Admiralens bref til fogden Heyberg at en Rie foeget!! (Ridefogd) Nafnlig Abraham Brasch er Rømt
fra sin Principalinde Frue Geheime Raadinde Raben, skall paagribes om dend her
i Districtet opholder sig. dat: 8
Decembr: 1735.
Publiceret
Hr: Admiral Kaases brev til fogden Heyeberg, at en Dellinqvent Nafnlig Erick Knudsen Haavold skall vere undviget og bort Rømt fra det
Løckenske Kaaberverk og er dat: 22de
Febr:j 1736.
1736:
56
Publiceret
Deris Excellence Hr: Stadtholder Rantzous Skrifvelse till Hr: Admiral Kaas
angaaende gastgiæberierne og Kroeholdere dat: 2 Decembr: 1735.
Publiceret
Joen Tvedts udstedde Skiøde paa 1 pd: 8 Mrk: Smør udj gaarden Tvet, till Mickel
Joensen som der for haver betalt 55
rdr: og er dat: 10 Novembr: 1735.
Publiceret
Mickel Jonsen Tvedts udgifne Pandte obligation paa 56 rdr: 3 Mrk: till Berje
Olsen Femanger, som er sadt til underpant 1 pd: 8 Mrk:r Sm: udj Tvedt dat: 10 Novembr: 1735.
Publiceret
Peder Baggesens udstedde Skiøde paa 4 ½ Mrk: Sm: 1/16 huud udj gaarden \Søre/ Strønen til Lars
Pofvelsen som der for haver betalt 11 ½
rdr: dat: 31 Octobr: 1735.
Johannes
Hansen Noertvet hafver indstefnt 2de vidner Ingell Henanger, og Berje Femanger, under Eed at forklare at Citanten
Johannes Hansen Nortvet, som agter at begifve sig udj Egteskab med Karj
Joensdatter, ere ej med Citantens Sl: huustrue Guroe Olsdatter nermere end udj
2det og 3die Led beslegtiget.
Thj fremckom Vidnet Ingell Henanger for
Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og
forklarede saaledes
Der boede en Mand paa Haavig i Strandvigs
Skibrede, Nafnlig Steen Larsen, som hafde 2de døttre, Nafnlig Marithe
Stensdatter, og Ingebor Stensdatter, Marithe Stensdatter hafde till æcte Ole Lygre, hvor med hun auflede et
Pigebarn Nafnlig Guroe Olsdatter, som hafde Citanten Johannes Hansen, dend
anden datter Ingeboer Stensdatter hafde till æcte Anders Lassesen, hvor med hun
auflede en Søn Nafnlig Joen Andersen som
er fader till Karj Joensdatter som agter at begifve sig udj æcteskab med
Johannes Hansen Noertvet, Saa at Karj
Joensdatter som agter at æcte Johannes
Nortvet, er ej nermere med Johannes Nortvets første huustrue Sl: Guroe Olsdatter, end udj 2det og 3die
Leed beslægtiget.
Det andet vidne Berje Femanger, fremckom for
Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og
forklarede i allemaader, lige som forrige vidne wundet og udsagt haver.
Johannes Nortvet om hvis passeret er, hand et
lovskicket Tingsvidne af Retten var begierende som blev bevilget.
d:
7 Martij blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend;
Jaen
Torgildsen Eide fremckom for Retten og anviste en Ulfs Goupe Skind, som Lars
Andersen Biøndahl hafver Skudt 3de Uger eftter Juell, i Strandvigs Skibrede,
hvilcken var gandske fuldvoxen, hvor fore fogden for Retten betalte 2 rdr: til
anviseren.
Publiceret
Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Sm: udj gaarden Hatvig,
till Hans Olsen, som der for haver betalt bøxelen eftter Loven dat: 25 Novembr: 1735.
Niels
Pofvelsen og Siur Pofvelsen Biøndahl haver till dette Ting indstefnt, Anders
Leygeland, Knud Boelstad, Haldoer Tvedte og Hans Nerhofde, at paahøre
Vidner de 2de Mend Halfvor Lassesen
Rangestvet og Elling Svendsen ibid: under Eed at forklare, om Citanterne Niels Pofvelsen og Siur Pofvelsen,
icke ere Størk Hansen Biøndahl
1736:
56b
og
Lars Hansen Engevigens Sødstrebørn, alleene til et Tingsvidnes Erholdelse.
Stefnings Mendene Pofvell Larsen og Engell
Hansen Giøen, hiemlede ved Eed og opragte fingre eftter Loven, at have till
dette Ting indstefnt, Anders Leigeland, Knud Boelstad, Haldoer Tvedte og Hans Nerhofde
med 14 dagers Kald og Varsell.
de indstefnte Contraparter blef paaraabt
eftter Loven, men møtte icke,
Citanterne paastod at de indstefnte Vidner
maatte Eedfæstes og afhøres.
Thj blev vidnet Halfvor Lassesen Rangestvet
paaraabt, som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafver
aflagt, vandt og forcklarede at vere 77 aar gammell, og Sagde at der boede en
Mand Nafnlig Hans Størksen paa gaarden Biøndahl i Strandvigs Skibrede som hafde
3de børn 2de Sønner og 1 datter, Sønnen Størk Hans: og Lars Hansen, samt Anna
Hansdatter, som fick till æcte Pofvell Heljesen, hvor med hun auflede 2de
Sønner som er Citanterne, Niels
Pofvelsen, og Siur Pofvelsen, Saa at
vidnet forklarede at Niels Pofvelsen og Siur Pofvelsen, ere i all Sandhed Størk
Hansen Biøndahl og Lars Hansen Engevigens Rette og Sande Sødster barn;
Det andet vidne Elling Svendsen Rangestvet,
blev paaraabt som fremstod for Retten,
og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede at
vere 71 aar gammell, og ellers forklarede i allemaader, ligesom forrige widne
wundet og udsagt haver.
hvor om hvis Passeret er, Citanterne et lovskicket
Tingsvidne af Retten var begierende som
blev bevilget.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting indstefnt Lars Hegland og Karj Christophersdatter
atter till dette Ting for eftter forrige
tiltale, og at de har haftt Legemlig omgiengelse med hin anden at Lide Dom till bøder og Straff.
Tøesen Karj Christophersdatter møtte for
Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Lars Hegland møtte icke, men faderen Christen
Hegland møtte paa Sønnens vegne, og vedstod at Sønnen till dette Ting haver
faaet lovlig Kald og warsell. Faderen
Sagde at hans Søn Lars Hegland er ickun i sit 19de aar gammell;
Karj Christophersdatter møtte for Retten og
vedstod at hun hafver haftt Legemlig omgiengelse med Lars Hegland, men icke
veret frugtsommelig, ej heller haver hun auflet barn med hannem, hun ellers tilstod at Lars Hegland haver
haftt Legemlig omgiengelse med hinde 2 â 3 ganger og icke mere i aaret 1734 dend
4de dag Juell og siden haver de icke
søgt nogen Legemlig omgiengelse med hin anden;
Fogden Satte i Rette at som de nu begge for
Retten har tilstaaet at have haftt legemlig omgiengelse med hver andre, og
saaledes begaaet Leyermaall tilsammen, de da bør tilfindes at bøde, og straffes
med Kirke Dischiplin eftter Lovens 6te Bogs 13de Capitel 1 art: hvor (om) hand forvendtede Dom.
thj blev saaledes
1736:
57
for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
Som
Lars Hegland og Karj Christophersdatter tilstaar at have haftt Legemlig
omgiengelse med hin anden, Saa tilfindes de begge at staae aabenbare Skriftte i
Kirken, Saa og tilfindes hand for saadan sit u-tugtige Lefnet at betale sine
Leyermaals bøder 12 rdr: og qvinde
Mennisket 6 rdr: eftter Lovens 6 bogs 13
Capt: 1te articul, 15 dager eftter denne doms lovlige forkyndelse.
Fogden
blev meddelt Tingsvidne at ingen første bøxell paa Halsnøe Closter godz 1735 i
Strandvigs Skibrede er falden.
Fogden betalte eller godtgiorde Anders Larsen
og Ole SæverEide Skatterne for deris afbrendte gaard SæverEid No: 17 for
Ao: 1735, hvor paa Fogden Tingsvidne blev meddelt.
dend første Termins Restandz for 1736 blev
oplæst hvor paa Tingsvidne blev udsted.
Restandsen for 1735 udj Ous Skibrede er 4
rdr: 5 Mrk: 15 s: og udj Strandvigs
Skibrede 17 rdr: 2 Mrk: 7 s: hvor paa
Tingsvidne blev udsted.
odelskats Mandtallet for Ous Skibrede blev
oplæst, lige saa odelskats Mandtallet for Strandvigs Skibrede, hvor paa Fogden blev
Tingsvidne meddelt.
Ao:
1736 d: 9 og 10 Martij blev holden almindelig Waar- Skatte og
Sageting paa gaarden Hummelvig for Waags og Opdals Skibreders Almue,
oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig Ingebregt Backe, Rasmus Grimsland, Anders Gierstad, Anders Vaage, Hans
Ferrevog, Mickel Landerøen, Anders Espevig og Ole Haarnenes, tillige med
Lænsmændene Salomon Windenes, og Christen Møcklestad, med fleere Almue af begge
Skibreder, som Tinget samme tid Søgte; Fogden Satte Retten som Sædvanlig.
Publiceret
alle Kongl: forordninger og befahlinger og høye øfrighedz ordre som paa forrige
Tingsted.
Endnu
paa dette Ting Publiceret tilhende \ckom/m/ende/ Kongl: forordninger som ere
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste
forordning angaaende det oprettede General Landets Oeconomie og Commerce
Collegium dat: 30 Decembr: 1735.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste
forordning anlangende en inqvisition over det Sølv Tyverie, som ved Kongsberg
Sølf werk vorder forøvet. dat: 27 Janv:
1736.
Publiceret Stiftts befahlingsmand Hr: Ulrich
Kaases Resolution at Anders Bachesund forbydes at præjudicere Bendt Olrich udj
sin giæstgiæberlig handel dat: 28
Septembr: 1735.
Publiceret
Jens Hansen Mejers udgifne Pandte obligation Stoer 400 Rdr: som hand af Niels Nielsen Høybye haver til
Laans beckommet, hvore!! Sr: Meyer Setter til underpant udj gaarden Søre
Aareland 2 bispd: fisk og 12 Skilling Penger, Nordre Aareland 1 ½ Vog fisk
1736:
57b
og
14 Skilling Penger, Qvalvogen 12 Mrk:r
Smør, udj gaarden Havrøen 1/7 deell udlagt ham for 100 rdr:, halfvedelen udj Østevolds og Møgster Kirker
med sin tilhørrige Tiende godz og andre Pertinentier alt fornefnte udj Waags Skibrede og
Sundhordlehns Fogderie beliggende saa og
første Prioritet udj Sr: Meyers, Guld Sølv, Mæssing Kaaber huuse og bygning indtil Niels Nielsen Høybye og arfvinger
fornøyelig betaling nyder for Capital og Rendter dat: 2 Aug: 1735.
Publiceret
høy welbaarne Hr: Admiral Kaases udstedde giæstgiæber bestalning paa Næshafn,
till forrige Lieutenant Orning dat: 22
Februarij 1736.
Publiceret
Encken Roesemunde Eefvindsdatter Sl:
Villum Nielsens, udstedde Skiøde paa 2 pd: 15 Mrk: Sm: udj gaarden Anugelen,
till Morten Gidtlesen Noertvet og Ole Engelsen ibid: som der for haver betalt 110 rdr: dat: 12 Novbr: 1735.
Publiceret
Endre Eplandz udstedde bøxelseddell paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj Store Ambland
till Berent Jacobsen dat: 9 Martij 1736.
Publiceret
Jan Eide, Knud Boelstad og Ole Hellandz udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk:
Sm: i Aarbache till Isach Olsen dat: 6
Martij 1736.
Fogden
Heyberg haver atter udj forrige indstefnte Sag indstefnt Ørje Midahlen for
fortiilig Sammenleye med sin qvinde, til Doms Lidelse eftter Loven,
Ørje Medalen møtte for Retten og vedgick till
dette Ting at have faaet lovlig Kald og warsell.
Sagen blef for Retten med Fogden forligt.
Arne
Hillesvig er af Fogden Heyberg indstefnt for begangne Leyermaall med Margrethe
Windenes;
Stefnings Mendene Lænsmanden Salomon
Windenes, og Johannes Joensen Drifvenes, fremstod for Retten og hiemlede ved
Eed eftter Loven at hafve indstefnt Margrethe Windenes till dette ting med mere
end 14 dagers Kald og warsell.
paa Arne Hillesvigens vegne møtte udj Retten
hans Svoger!! (Svigersønn) Rasmus Hillesvigen og vedstod at hans Svigerfader
haver faaet lovlig Kald og Varsell.
Margrethe Vindenes blev paaraabt men møtte
icke, ej heller nogen paa hindes vegne til Sagen at svare.
Rasmus Hillesvigen, svarede paa sin Svigerfader
Arne Hillesvigens Vegne, og sagde at hans Svigerfader icke haver haftt nogen
Legemlig omgiengelse med hinde.
Fogden Heyberg Proponerede at som Margrethe
Vindenes vogen nu icke møder, og Sagen er af dend beskaffenhed, at Arne
Hillesvigen Persohnlig maa vere tilstede, og anhøre hindes beskyldning med videre omstendigheder som hun kunde have
at fremføre, uden hvilcken Examination dend Rette Sandhed er vendtelig icke bliver at Erholde, Saa begierede hand at
begge Personer till neste Ting maatte forelegges at møde.
Eragtet.
Fogden
Heyberg hafver till Sommertinget at indstefne Arne Hillesvig og Margrethe
Vindenes, till hvilcken tid de eftter lovlig indvarsling forelegges at møde og
svare til Sagen.
1736:
58
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Jacob Olsen Vogen og hans
huustrue for ofverlast mod Halvor Larsen Møgster og hans huustrue, samt hindes
Klæders Sønder Rifvelse, saa og at paahøre Vidner Mons og Herlef Møgster som er indstefnt til dette Ting under Eed at
aflegge sin Sandhedz forklaring, og der eftter at lide Dom eftter Loven, til
bøder og strafs Lidelse.
Jacob Olsen Vogen møtte for Retten Paa Eegne
og sin huustrues Vegne, og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden Heyberg paastod at de indstefnte
vidner matte!! Edfæstes og afhøres.
widnet Mons Møgster blev paaraabt som fremstod [for] Retten og eftter at hand
sin Eed eftter Loven hafver aflagt vandt
og forklarede saaledes. i høeslaatten
nestleden Sommer 1735 stod vidnet med Herlef i høeladen \paa Møgster/ og Ristet
høe, da kommer Jacob Vogen kiørendes med et las høe i høeladen, da Halfvor
Møgster kom med en børre høe, og sagde til Jacob du maatte vell ladet mig beholde hesten i
dag, da blev svaret af Jacob Vogen, Skulle hesten staae og tiene for dig, da
svarede Halfvor du er icke mere Mand end
Jeg er, {da Jaco} saa sagde Jacob vill
du tage fafntag i dag saa kom, hvor paa
Halfvor kom frem, da Jacob tog fafntag med ham og kast ham ned i høet, men slog
icke hin anden, de ware ej heller wred, uden Halfvor var lidet grætten, der paa Jacob gaar fra ham og kaster høet af
slæden, saa kom Halfvor til ham igien, da {de atter} Jacob atter tog faufntag
med ham og blef Halfvor liggendes i et
Kaer, da Jacob sprang fra ham igien, og
forklarede vidnet at Jacob slog ham icke, ej heller war det af wred hue; Vidnet paa spørsmaall vidste ej mere at
forklare.
det andet Vidne, Herlef Møgster blev
paaraabt som fremstod for Retten og
eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes. i høeslaatten forleden Sommer 1735, stod
vidnet i høeladen paa Møgster og Ristet høe, da Jacob kom kiørendes i løen med
et las høe, hvor eftter Halfvor Møgster kom gaaendes, og vidnet icke Erindrer,
om hand bar noget, og siger till Jacob du kunde ladet mig beholde hesten at Jeg kunde kiøre 2 â 3 læs høe med, saa svarede Jacob, er du saadan en
Herre at hesten Skulle staae og bie, indtil din tid var, da sagde Halfvor du er icke mere Mand end Jeg er, der paa
sagde Jacob, har du løst at tage faufne tag i dag, da tog Jacob ham i armene og
kast ham ned i høe Tuftten, saa gick Jacob fra ham til slæden igien og slog ham icke, ej heller kunde vidnet see
det var af vred hue, saa {kom} gick Halfvor till Jacob igien, da Jacob tog
Halfvor i armene, og Skufvede ham op i et Kar som stod i høe Tuftten, men slog
ham icke, ej heller Ref ham i haaret, paa videre Spørsmaall forklarede vidnet at Jacob kastet Halfvor 2de
gange ned i høetuftten, førend Halfvor blef Skufvet i Karet, som forhen er
forklaret, men af alt som passerede kunde vidnet icke fornem/m/e at vere sked
af wred hue; Men hvad ellers kunde veret dem imellem vidste vidnet icke at give
nogen forklaring om; Siden da de gick ud af løen, og vidnet kom hiem i
stuen Sagde vidnet at Halfvor sagde for
ham, at Jacob Skufvede ham ned i digcke uden for løe døeren, men vidnet saag
det icke, uden at Halfvors Skiorte var Skiden; paa videre Spørsmaall, vidste vidnet icke mere at forklare.
Fogden lod tilføre at som det med 2de
Eenstemmige Vidner er bevislig giort, at der hafver veret Dispute
1736:
58b
og
Trætte imellem Jacob Vogen og Halfvor Møgster, og at Jacob Vogen der paa, en og
anden gang haver forøfvet Jordskufv, mod Halfvor Møgster, saa satte fogden i
Rette over Jacob Vogen, eftter Lovens 6 Bogs 7 Capit: 8 art:
Jacob Vogen svarede, det maatte vere ham
tilladt, at Skufve Halfvor i fra sig.
Fogden paastod Dom.
thj blev saaledes Kiendt Dømt og Afsagt.
Widnerne
Mons og Herlef Møgster forklarer, at Jacob Vogen og Halfvor Møgster tog
faufnetag, og endelig at Halfvor blev nedlagt i et Kaer, dog med dend
forklaring der hos, de indtet kunde fornemme at saadant Skeede af wred hue imod
hin anden, ej heller er bevist at endten af dennem har begienget hin anden,
endten med haandslag eller haargreb, udj hvilcken henseende Jacob Vogen bliver
her med frifunden.
Fogden
Heyberg hafver atter till dette Ting ladet indstefne Berthe Studsvig, for
begangen Leyermaall med Soldat Joen Pedersen Grønaas, At lide Dom till straf og
bøder eftter Loven.
Stefnings Mendene Lænsmanden Christen
Møcklestad og Ole Holleckim blef paaraabt som fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven, at have Berthe
Stusvig till dette Ting indstefnt med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Fogden paastod Dom.
Thj blev Eragtet.
Berthe
Stusvig forelegges, eftter lovlig varsell, till neste ting at møde og Svare til
Sagen eller og da at lide Dom.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting indstefnt Ingebrigt Lunde og Christj Giøevaag,
for begangne Leyermaall med hin anden till Doms Lidelse eftter Loven.
Ingebrigt Lunde og Christj Giøevog møtte for
Retten og vedstod at vere lovlig Stefnt. Ingebrigt Lunde, benegtede aldeles icke at have haftt Legemlig omgiengelse med hinde, Christj Giøevaag Sagde at hand hafde
omgiengelse med hinde waarvinden 1735, og dend sidste gang Skulle hand haftt
med hinde at bestille om Sancte Hans dags tider nest eftter. Ingebrigt Lunde negter aldeeles hand icke
haver haftt Legemlig omgiengelse med hinde. paa tilspørgelse sagde hand at vere 19 aar gammell, qvindemennisket sagde at vere 17 aar gamel,
og de hafver begge icke gaaet til Guds bord. Christj Giøvog Sagde ellers paa tilspørgelse at vere frugtsommelig; Ellers kunde mand icke see, nogen teign till
at det Skulle vere saaledes beskaffet med hinde; Qvinde Mennisket Sagde at vendte sig i
barselseng till gamle Vorfruemis som er
d: 5 April førstckom/m/ende. Widere paa
Spørsmoll Sagde hun icke at vere
frugtsommelig, ej heller haver Ingebregt Lunde haftt Legemlig omgiengelse med
hinde, men at hun saadant haver beskyldtet ham for, Sagde hun at have giort i
dend Meening hun Skulle faae ham till æcte;
Fogden i henseende till qvinde Menniskets ungdom og taabelig vanckundighed,
paastod Dom over hinde eftter Sagens beskaffenhed.
1736:
59
Thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
Qvinde
Mennisket Christj Giøevaag haver beskyldet Ingebregt Lunde, at have haftt
legemlig omgiengelse med hinde og hun af
hannem at vere besvangret og vendtet sig i Barselseng om 3de Uger, hvilcket alt
er lige saa u-Rimelig som u-Sandferdig, i henseende til hindes videre giorde
giorde!! forklaring, hun saadan{t} digt og u-sandferdighed, alleene haver
paahittet for i Mening at faae Persohnen till æcte, Da som hindes unge aar, og taabelig Vanckundighed
\har/ till slig barnagtig paafund hinde forleedet, Saa frifindes hun for dend
straff som Loven Dicterer over saadanne u-blue Mennisker, der befindes at vere
ved sin fulde forstand, Men i dend sted tilfindes hindes fader /: for saadan hindes u-blue beskyldning :/ at straffe hinde med Riis, {hvor} udj
Lænsmanden og 2de Mændz oververelse, hvor med hand Skall Pidske hinde med 27
slag, hvilcket bør at eftterkommes inden 15 dager \eftter denne Doms lovlige
forkyndelse./ der imod bør hindes
u-Sandferdige beskyldning imod Ingebregt Lunde vere død og magtesløs, og icke
kom/m/e ham till nogen præjudice eller forkleinelse.
Johannes
Olsen Dahlen og Lars Jensen Dahlen Bunde
odell, under No: 45 i Matriculen, fremckom for Retten og tilspurte dend Meenige
Almue af Opdals Skibrede, om det icke er dennem alle vitterlig, at Deris gaardz
huuser med alt hvad de var Eiende, blev af Een u-Løckelig Ildz Vaade Natten
eftter Hellig 3 Konger dag 1736 \lagt i aske/, da de icke vare hiemme eller
tilstede, hvor om de forlangte at Almuen af Opdals Skibrede wille gifve sit
Sandferdige Vidnesbyrd til et Tingsvidnes erholdelse, hvor eftter de,
allerunderdanigst ville giøre ansøgning om nogle aars Skatte frihed, till
nogenledes hielp og Redning.
der till dend gandske Almue Eenstemmig
svarede at det disvere er alt for Sandt, at Johannes Olsen {Dahlen} og Lars
Jensens paaboende gaard Dahlen /: Hans
Opheim udj Hardanger fogderie tilhørende :/ under No: 45 i Matriculen, blev om natten eftter Hellig 3 Konger dag, af
en u-Løckelig Ildz vaade andtendt, og lagt i aske, 2de Stuehuuser \med et
Cam/m/er hos/, 1 Madboe, en Sengeboe, og 1 boe 9 alen lang samt 1 Ildhuus med
Cam/m/er hos, og et Smaele eller faaerehuus, med 10 levende faaer som
1736:
59b
opbrendte og 2de brendeskygger!! (vedskykkjer?), {med}
hvor udj begge opsidderne vare lige lodtagne, og blev i samme ildz vaade
opbrendt og fortæret alle de fattige Eiendeler de vare Eiende saa at deris huustruer maatte løbe ud i deris
bare Serck, og fick Reddet Soldatens Kiole og 1 Skoe, men dend anden Munderings
Skoe blev i Ilden fortæret, hvilcket Skeede {om M} eftter Mid Nadts tider, da
Mændene vare borte fra sit huus, hvor
fore Almuen ønskede at Deris Mai:t allernaadigst ville forunde disse fattige
opsiddere nogle aars Skattefrihed, till nogenledes opreisning igien.
begge opsidderne om hvis Passeret er, war et
lovskicket Tingsvidne af Retten begierende som blev bevilget.
dend
af Sr: Søfren Larsen Gaid paastefnte og Reiste Sag till afvigte Høsteting, mod
welærværdig Hr: Pastor Heyberg, Eskede Sr: Gaid wed sin Fuldmægtig Mons:r
Blechinberg i Rette till Endelig Dom, og forestillede Comparenten Blechinberg
at Hr: Lars Heyberg siden Sagen Seeniste
Gang war i Rette paa Capitalen haver
ladet betale ved Comparenten 80 rdr: som
hannem ved Endelig betaling Skall kom/m/e til Decourtation, paastod altsaa Dom
till betalning for den Resterende Capital, samt paaløbende og Resterende
Rendter, till Endelig betaling Skeer saa
vell som og Processens omckostninger, foruden forrige Regning, for denne
Rettergang. i henseende till forrige
Rettens Kiendelse betreffende beviis om obligationens opsigelse, da indstiller
Comparenten till Retten, om icke de for Sagen udstedde Stefnemaaler, for
tilstreckelig opsigelse bør ansees, eller i det mindste Dommens Termin till
betalling, maae Passere for Endelig og eftterretlig opsigelse.
Procurator Ottesen møtte udj Rette for
welærværdig Hr: Lars Heyberg, og Sagde, eftterdj Citanten ej beviser følgelig Rettens Ergangne Kiendelse at have lovlig opsagt, hans i hændehafvende
obligation, saa formente hand at vere aldeles u-skyldig i denne Process,
allerheldst hand aldrig har wegret sig for mindelig betalling
1736:
60
at
Præstere, men allerreede paa Summen eller Capitalen eftter Citantens
forestillelse haver betalt, lige som hand og Erbyder sig, dend eftterstaaende
Rest uden videre Dom eller Lovmaall i Mindelighed at Erlegge, thj paastod hand
med alle at vorde frickiendt for de af Citanten paastaaende Processes
beckostninger, og at hannem maatte ske vederlaug for de ham, ved denne
Processes tilføyede omckostninger.
Blechinberg forestillede end videre at de paa
Capital Erlagde 80 rdr: ere betalt dend 26 Novembr: 1735, till hvilcken tid
hand paastaar Rendter af obligationens fulde {betalling} Capital og widere Rendter af dend Resterende Capital
eftter sin forrige paastand.
Thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Welærværdig
Pastor till Tysnæs Præstegield Hr: Lars Heyberg bliver af Sr: Søfren Larsen
Gaid, Søgt ved Stefnemaall till afvigte Høsteting, at lide Dom till sin udgifne
obligations indfrielse med Sagens paagaaende omckostninger at Erstatte, og da
Producerede de 2de Mend Ole Eyberg og Christian Dreyers attest, at hand ifølge
Hr: Pastor Heybergs forskrifvelse, ham Capitalen Skulle lovlig have opsagt, som
denne Redt ej har kundet anseet for at vere paalidelig, med mindre dito 2de
Mend samme Deris Deposition under Eed inden Retten for deris Forum Skulle
Stadfæste, hvilcket og Retten ved sin da gifne Kiendelse tilholdte Sr: Søfren
Larsen Gaid, nu i Retten at Producere, som icke er eftterkommet; Alligevell haver Hr: Pastor Heyberg, siden
Stefnemaalets udstedelse, udj Mindelighed indfundet sig med at afbetale paa
Capitalen 80 rdr: d: 26 Novembr: 1735, hvor af Sees Hr: Pastor Heyberg icke med
forsædt har villet belaste Sr: Søfren Larsen med nogen slags omckostninger till
at føre denne Process Saa Kiendes for
Redt at Hr: Pastor Heyberg bør betale Rendten af {Capitalen} dend fulde Capital
fra d: 18 Febr:j 1732 till d: 26 Novembr: 1735 som er 13 rdr: 4 Mrk: 8 s: Saa og
de Resterende 20 rdr: med sine Rendter {till} 2 Mrk: 8 s: som i alt udgiør dend Summa 34 rdr: 1
Mrk: som Hr: Pastor Heyberg tilfindes
inden 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse at udrede og betale under
adferd eftter Loven, Og som denne Redt
anseer Sr: Gaid var pligtig \saadan lovlig adferd/ i følge forskrifvelsen Hr:
Heyberg Capitalen lovlig at opsige, og dog forbjgaaet, Saa frifindes Hr: Pastor
Heyberg for denne Processes foraarsagede omckostning, som Sr: Gad giør
Prætention paa.
Sr:
Foermand hafver ved sin Fuldmegtig Mons:r Blechinberg till dette Ting ved
Skrifttlig Stefnemaall ladet indkalde Sr: Jochum Roggen till at betale 17 rdr:
2 Mrk: 4 s:, {hvor} med videre som dito Stefnemaall forklarer hvilcket er dat: 14 Febr:j 1736 saa meldende.
1736:
60b
Sr: Jochum Roggen blef paaraabt eftter Loven,
men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Berendt Jacobsen og Ole
Nielsen boende i Bergen, blev
paaraabt som fremstod for Retten og
hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve denne Stefning for hans boepæell i hans
Kierestes eller huustrues paahøer forkyndt d: 20 Febr:j afvigt.
Procurator Blechinberg Erindrede om Lauvdags
foreleggelse for Sr: Roggen till neste Ting.
Eragtet.
Till
forestaaende Sommerting haver Sr: Formand lovlig at indvarsle Jochum Roggen,
till hvilcken tid Sr: Roggen og forelegges at møde og svare till Sagen.
Publiceret
Madame Clara Sl: Mag:r Hr: Abels udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj
Flyensfær till Sivert Berjesen som der
for haver betalt 41 rdr: 3 Mrk: 12 s: dat: 29 Febr:j 1736.
Publiceret
Hr: Lars Heybergs udstedde bøxelseddell paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud ½ g:skind til Hans Johans: dat:
17 Decembr: 1735.
Publiceret
Madame Sl: Oluf Lars: udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: udj Søre
Giøvaag til Lars Povelsen dat: 12
Decembr: 1734.
Fogden
blev meddelt Tingsvidne paa odelskats Mandtalet 1735 for Opdals Skibrede, iligemaade blev Fogden meddelt Tingsvidne for
Waage Skibrede 1735.
Fogden blev meddelt Tingsvidne at udj gaarden
Øfre Waage ½ Løb Sm: ¼ huud er bøxlet, i
Opdals Skibrede beliggende til Jacob
Jacobsen som der af svarer bøxel 6 rdr:
24 s: som blev bøxlet d: 12 Novembr:
1735.
Restandsen paa dend første Termin 1736 for
Opdals og Waags Skibreder blev for Retten oplæst og af ingen modsagt.
Restandsen for 1735 for Waags og Opdals
Skibreder blev lydeligen oplæst for Retten og af ingen modsagt.
Ao:
1736 d: 12 og 13 Martij blev holden almindelig Waar- Skatte og
Sageting paa Gaarden øfre Waage for Strandebarms og Qvindherretz Skibreders
Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Guldbrand Nedrevaage, Hagtor øfre Waage, Zackarias Fuurhofde, Lars
Øfsthuus, Wigckling Houckenes, Knud Nerenæs, udj Johannes Dybslandz Sted Joen
Stoere Eckre, og udj Isack Leerstens sted Giert Kierrevigen, med fleere Almue
af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befalinger som paa de
andre Tinge.
Publiceret
Brynild Didrichsens udstedde obligation 51 rdr: 3 Mrk: som hand af Hr: Ole Gierdrum til Laans haver
beckommet, hvor fore hand Pandtsetter
1736:
61
sin
Eiende gaard Skyldende 1 Løb 3 Mrk:
Sm: ½ huud i Ohmme till Hr: Ole Gierdrum indtil at Capital og Rendter
vorder betalt dat: 31 Octobr: 1735.
Publiceret
Taarbiørn Ifversens udstedde obligation Stor 60 rdr: som hand af Ole Gierdrum til Laans haver
beckommet, hvor fore Taarbiørn Iversen setter til underpant sin gaard
Rørvig Skyldende 2 pd: 6 Mrk: Sm: med andel i Saugen, til et trygt underpant
indtil at Capital og Rendter vorder betalt dat: 31 Octobr: 1735.
Publiceret
Skiftte forretningen dat: 3 Novembr:
1735, eftter Sl: Karj Olsdatter hvor af
Moderen blev udlagt i gaarden Røsseland i Qvindherretz Skibrede 13 Mrk:r
Sm: og paa det Sl: Menniskes broder udj
Røsseland 19 Mrk: Sm: og paa hver af de
2de Sødstre 5 Mrk:r Sm: udj Røsseland.
Publiceret
Anders Hansens udstedde Skiøde paa 1 pd: 14 3/5 Mrk: Sm: udj Øfre Waage, till
hans broder Lænsmanden Hans Hansen som
eftter forEening hannem haver betalt dat: 12 Martij 1736.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting indstefnt Lars Joensen Scharvethun, af
Qvindherretz Skibrede, som eftter Provsten Hr: Willum Frimands attest, dat: 30
Decembr: 1734, Skall som en æctemand have begaaet Leyermaall dito aar med
Ingeboer Joensdatter, som og eftter Provstens attest dito aar skall have veret
Soldatt.
Lars Joensen møtte for Retten, og siger at
hand var icke hiemme da hand var stefnt, men da hand kom hiem fick hand høre
hand var indstefnt.
Stefnevidnerne Hendrich Olsen Houland og
Lænsmanden Søfren Møcklebust hiemlede ved [Eed] eftter Loven at have Lars
Joensen Scharvethuun till dette Ting [indstefnt] med mere end 4re Ugers Kald og
warsell,
Fogden Proponerede at da hannem war indløben Provsten Frimands
attest af dat: 30 Decembr: 1734, om æctemand
Lars Skarfvetuuns Leyermaall, udj hvilcken attest hand var anført for Soldatt,
har fogden følgelig høye ordres, under 1 Maij 1735, Communiceret Hr: obrister
Schlanbusch samme Leyermaall, og der om till sit allerunderdanigste beleg
forlanget hans attest, hvor paa welbem:te Hr: obriste Schlanbusch under 27
Junij nest eftter har Communiceret Fogden at Leyermaals begangeren Lars Joensen
udj aarret 1734 fra Regimentet{et} var Demiteret, og altsaa icke hafde med ham
at bestille; i des anledning var hand
Fogden foraarsaget indtil Justitiens befordring og sig for ansvar at befrie, at
indstefne hannem til Strafs Lidelse for denne Rett; Producerede ellers i Retten dend paaberaabte
Communication til obristen hvor paa hans
attest er tegnet dat: 27 Junij 1735.
Lars Joensen Skarfvetuun svarede, at dend tid
hand begick Leyermaalet, da stod [hand] udj Deris
1736:
61b
Mai:ts
Tieniste som Soldatt, ligesaa paa dend tid hun kom i Barselseng, og i dend
henseende formeener hand eftter de Kongelige Anordninger, for bøder og
strafs Lidelse at vorde befriet;
Fogden paastod at dend indstefnte bør
paalegges til neste Ting at bevise med hans erholdte Pass hvad tid hand fra
Krigs tienisten blev Dimiteret, og med Præstens attest, hvad tid Barnet er
blefven døbt.
Eragtet.
Lars
Skarfvetuun will till neste Ting lovlig indkaldes, till hvilcken tid hand
forelegges at Producere sit Pass som hand fra Sessionen haver erholdet, samt at
Producere Provsten Hr: Willum Frimands attest hvad tid barnet blev døbt.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting indstefnt Rasmus Larsen Muuseland for begangne
Leyermaall med Marithe Olsdatter Muuseland, begge af Qvindherretz Skibrede till bøder og Strafs Lidelse eftter Loven.
Rasmus Larsen Muuseland og Marithe Olsdatter
ibid: blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;
Stefnevidnerne Søfren Møcklebust og Hendrick
Olsen Houland, fremstod for Retten og hiemlede ved Eed og opragte Fingre eftter
Loven, at have Rasmus {og Marithe Muuseland} til dette Ting indstefnt med mere
end 4 ugers Kald og Varsell.
Eragtet.
Rasmus
Muuseland foerelegges Lavdag til neste Ting.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting indstefnt Gislaug Olsdatter Tveit, for begangne
Leyermaall med Soldat Carl Andersen Helvig, som og er Stefnt til Vedermæele at
lide Dom eftter Loven.
Gislaug Olsdatter og Carl Andersen blev
paaraabt men møtte icke,
Stefnevidnerne Lænsmanden Søfren Møcklebust
og Hendrick Olsen Houland hiemlede ved Eed eftter Loven at have Gislaug
Olsdatter og Soldatt Carl Anders: indstefnt til dette Ting med mere end 4 ugers
Varsell.
Eragt:
Carl
Andersen og Gislaug Olsdatter forelegges Lavdag till neste ting at møde og
svare till Sagen.
Fogden
Heyberg tilspurte Almuen af Strandebarms Skibrede, om her i dette Skibrede er
falden nogen bøxler uden af 1 pd: uden bøxell paa Deris Mai:ts godz 1735, udj Qvindherretz Skibrede er ingen bøxeler
for 1735 falden.
Fogden blev meddelt Tingsvidne at opsideren
Knud Knudsen {Nern} paa dend afbrendte gaard Nernes, er godtgiort Skatterne for
1735 af 1 Løb Sm: 1 huud 3 rdr: 3 Mrk: 15 2/3 s:
Restandsen for Strandebarms Skibrede 1735
beløber 10 rdr: 4 Mrk: 7 s: udj
Qvindherretz Skibrede 14 rdr: 5 Mrk: 8 s:
Fogden blev meddelt Tingsvidne over
odelskatten, saa vell af Strandebarms som Qvindherretz Skibreder, og af ingen
modsagt.
1736:
62
Ao:
1736 d: 16 og 17 Martij blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa Gaarden Gielmervig for
Schaanevigs Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr:
Andreas Heyberg med eftterskrefne Laugrettes
Mend Nemlig, Niels Løevigen, Biørne
Vigcke, Hugne Thoersen Wigcke, Ole Ericksen ibid: Ole Handeland, {udj} Ole Haldoersen
ibid: Joen ibid: og Aamund Ersland med fleere Almue, som Tinget samme tid Søgte
Publiceret
dend Kongl: forordning om Adskilligt Justitien og Rettens betiente i Norge
Vedkommende dat: 19 aug: 1735.
Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste
Forordning anlangende at vedkom/m/ende Arvinger, udj Sterfboer, i Danmark og
Norge, maa forundes aar og dag eftter at Proclama er bleven Publiceret, for at
ærklære sig om de arv og gield ville vedblive eller frasige dat: 19 aug: 1735.
Publiceret Hr: Admiral Kaases ordre og
befahling, at indtet Liig maa indestaae lengere end Loven dicterer, under straf
eftter Forordningen dat: 7 Novembr: 1682. hvilcken ordre er dat: 1 augustij 1735.
Publiceret Deris Excellence Hr: Stadtholder
Rantzous ordre, at udj de Poster, hvor Loven og Forordninger, Expresse dicterer
aabenbare Skrifttemaall, Skall Dommeren Rette sig dereftter, lige som hidindtil
Sked er, Men udj de tilfelde, hvor Loven og forordningerne indtet melder der
om, Skall de ej dømme der till, saa som Skrifttemaall ey skall vere nogen
arbitrair Straff, hvor til enhver Dom/m/ere kand Dømme, Ligeledes er hans Mai:ts allernaadigste vilje
og befahling at alle Sager, som kand give Schandal, og ey maa Publiceres, Skall
her eftter ageres inden lugte Dørre dat:
27 aug: 1735.
hvilcke ovenskrefne forordninger og ordres
icke paa afvigte høsteting bleve Publicerede, formedelst weirligets
wanskeligheds skyld at fogden og Sorenskrifveren icke var god for at kom/m/e
til høstetinget.
Publiceret
alle Kongl: forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger, lige som paa
de forrige findes anført
Publiceret
Johannes Taarmoesen Tvedtes udstedde {Pandte obligation Stor} Skiøde paa ½ Løb
6 Mrk:r Smør udj gaarden Melchevigen til Mickell Hagtorsen som der for haver betalt 46 rdr: dat: 9 Decembr: 1735.
Publiceret
Ole Andersøn Houges udstedde Pandte Obligation Stor 34 rdr: som hand haver faaet \til/ Laans af Johannes
Bertelsen Rosseland, som for ermelte Capital haver Debitors Eiende gaard Houge Skyldende 1 Løb 1 pd: 12 Mrk:r Smør til
underpant, Indtil at Capitalen med sine Rendter bliver betalt dat: 23 9br: 1735.
Publiceret
Encken Anna Olsdatter, Lars Siursen, Elfver Ebne, Johannes Størcksen og Eling
Wieskiers udstedde Skiøde paa 1 pd: 16 Mrk:r Sm: udj gaarden Wiich, til Ole
Siursen som der for haver bet: 18
rdr: og Self er Ole Siursen Arfvelig
tilfalden 20 Mrk: Sm: saa at Ole Siurs:
nu i alt er Eiende 2 pd: 12 Mrk: Sm: i Wiich dat: 9 Janv: 1735.
Publiceret
Madz Indresens udstedde Skiøde paa 1 Løb 2 pd: 16 Mrk:r Smør udj Gaarden
Ersland till Ole Jensen, som der imod Skall give Madz Indresen og hans huustrue
aarlig 9 W:r Korn og 2 rdr: 3 Mrk: i Penge samt føde 2de Kiør og 6 Souver dat: 11 Janv: 1735.
Publiceret
Ingebor Siursdatter, Sl: Erick Siursens eftterlefverske Siur Ericks: Wiar Siurs: Siur Siurs: og Elling
Vieskiers deris udstedde Skiøde paa 2
pd: Sm: udj Gaarden Wiche, til Ole Erichsen som der for haver betalt 23 rdr: 1 Mrk: 8 s: og self er hand Eiende 12 Mrk: Sm: i dito
gaard dat: 15 Febr:j 1735.
1736:
62b
Publiceret
Johannes Siursen, Siur Siurs:, Taarbiørn Taarbiørnsen, Siur Siurs: deris udstedde Skiøde paa 9 Mrk: Sm: udj Meteigen
till Siur Siurs: som der for haver
betalt 9 rdr: dat: 7 Janv: 1735.
Publiceret
Margrethe Heltbergs udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: udj Schromme til
Dagfind Biørnes: dat: 25 octobr: 1735.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne {Lars Haldoersen} Peder
Heltberg, for hand haver draget Knif af wred hue til Pofvel Skaalnes, og willet
giort hannem Skade, samt vidnerne Svend
AasEim, Knud Tielle og Niels Skancke, og
i det øfrige at lide Dom eftter Sagens beskaffenhed.
Peder Milje blev paaraabt eftter Loven Men
møtte icke, ej heller nogen paa hans weigne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christopher
Pedersen Gielmervig og Elias Pedersen ibid: hiemlede ved Eed eftter Loven, at have Peder Heltberg till dette Ting
indstefnt med mere end 14 dagers Kald og Varsel.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte
Eedfæstes og afhøres
Thj blev widnet Svend AasEim paaraabt, som
fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forcklarede saaledes; 8te dager for Michaelj tider 1735 var vidnet
hos Niels Skancke og drack en Potte øell, hvor Pofvel Skaalnes og Peder
Heltberg var i ord sammen, om at Heltberg, som Pofvel Skaalnæsses JordEiere paastod at Pofvell skulle giøre arbeide, og
deslige, med flere ord som vidnet siger sig icke at Erindre, og saag vidnet at Peder Heltberg stod ved
døren og holte en Knifv i haanden, og hvad endten at Knifven falt ham af
haanden eller, nogen tog dend af hans
haand vidste vidnet icke at forcklare,
og hørte icke vidnet at hand ville giøre Pofvell Skaalnes nogen Skade med
Knifven, dog hørte vidnet forud at Peder
Heltberg paastod Lydighed i wred hue af Povel Skaalnes, saa og talte om
Qvernehuus og Elfven, hvor imod Pofvel Skaalnes sagde, at naar hand betaler sin
Landskyld, saa mente hand at vere frj, med flere, ord og mere, saa som vidnet
da var noget drucken, icke kand Erindre alt hvad som blev Passeret, saa og stod vidnet op fra bordet, og gick til
Heltberg, hvor Niels Skancke stod og holte haanden paa Heltberg, som hand holte
Knifven udj, og sagde staar du her og
ville kaste eller slenge Knifven i folck, da Peder Heltberg svarede Jeg har icke drucket dues med dig men nu vill Jeg, hvor paa hand bant sig i
Clamerie med vidnet, videre hafde vidnet
icke at forklare;
det andet vidne, Knud Tielle blev paaraabt,
som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt,
wandt og forklarede. 8te dager for
Michaelj tider 1735 paa en Løverdag var vidnet hos Niels Skancke, og hørte vidnet
icke andet, end at Pofvel Skaalnes, sagde til Peder Heltberg, bær dig ad som en
mand, og icke som en Nar, videre hørte
Vidnet icke, men vidnet saag at Peder Heltberg var drucken og noget Ifrig, videre hafde widnet icke at forklare.
det 3die Vid:!! Endnu forklarede widnet at der blev sagt \i
same tid af folckene i huuset/ at Peder Heltberg drog Knifv till {Peder
Heltberg} \Povel Skaalnes/, men hvem der dette fortalte, vidste vidnet icke, at
forklare;
det 3die vidne Niels Skancke blef
paaraabt som fremstod for Retten, og
eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede; 8te dager for Michaelj tider 1735 paa en Løverdag, kom Lieutnant Bendtsen til
vidnet, og skickcket bud eftter Pofvel Skaalnes, og Svend Aasem som kom der hen at accordere om nogen
trælast, hvor eftter Peder Heltberg kom
der hen, da hand og vidnets huustrue kom i ord om en Qvern eller Mølle, som
hørte Pofvel Skaalnes til, dog staaende paa Præstens grund, og sagde at Qvernen
hindrer ham Sagvandet, hvor for hand ville Rifve Qvernhuuset ned, og Størte
vandet over vidnets huus, der nest Sagde
Peder Heltberg at Pofvell Skaalnes Skulle ej allene betale fløtning, men end og
giøre fløtning, hvor till Pofvell Skaalnes svarede, at naar hand betaler sin
Rettighed og fløtning da vill hand icke
føre ham, da Peder Heltberg sagde hand skulle fløtte ham 3de gange om aaret, og
vis icke hand vill, Skulle hand faae hug till, hvor paa Pofvel Skaalnes
svarede, naar Jeg betaler Jer fløtningen, da fløtte Jer fanden Jer fandt, da
blev Peder Helt-
1736:
63
berg
vred, og gick og drefv paa Gulvet, og imidlertid ville trecke paa Knifven 2de
gange, men blef hindret af sin Koene, og vidnet, som ville føre ham ud, og da
hand Heltberg kom til døren som stod aaben tregte Heltberg paa Knifven og holt dend i
handen, som hand sagde ville slenge i dend gamle Skielm, da vidnet tog ham over
haanden og bad Heltbergs Koene, ville tage Knifven som hun og tog fra ham og kastet hen i en
Krog, da kom Svend AasEim, og tog ham i
brøstet hvor eftter det som da Passerte
imellem Peder Heltberg og Svend AasEim er noget, som af vidnerne, i dend â
parte indstefnte Sag, her nest bliver forklaret.
Fogden paastod Lavdag for Peder
Heltberg; {Peder}
Eragtet.
Peder
Heltberg forelegges Lavdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa Deris Mai:ts gaard Fatland Skyldende 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: till Thoer Nielsen som der af haver bøxlen betalt med 15
rdr: dat: 16 Martij 1736.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa Deris Mai:ts Closter godz udj Indre
Matre 1 Løb Sm: till Knud Johansen som der af bøxelen eftter Loven haver
betalt dat: 16 Martij 1736.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Peder Milje for slagsmaall med
Svend AasEim, saa og at anhøre vidner Knud Tielle og Niels Skancke, og der nest
at lide Dom eftter Loven;
Peder Heltberg blev paaraabt eftter Loven men
møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare,
Stefnevidnerne Christopher Pedersen
Gielmervig og Eelias Pedersen ibid: hiemlede ved Eed eftter Loven, at have
indstefnt Peder Heltberg {med} til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og
warsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte
Eedfæstes og afhøres.
widnet Knud Tielle blev paaraabt, som
fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt
og forklarede; at 8te dager eftter
Michaelj tider \1735/ paa en Løfverdag
om Middags tider, var vidnet hos Niels Skancke, da saag vidnet at Svend AasEim
laae i gulfvet, og der blev Raabt, at folck skulle \skille/ dem ad, og da Svend
kom op, saag vidnet at Peder Heltberg tog af wred hue, Svend AasEim i haaret
med begge Næfverne og lejede ham hen til bordet i stuen, og derfra hen til
Sengen eftter haaret, og sagde hand skulle giøre ende paa dem alle i hob, da
vidnet tog Heltberg, og satte ham paa bencken, da indtet mere Clam/m/erie blev
øvet:
det andet vidne Niels Skancke blev paaraabt,
som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt,
vandt og forklarede; 8te dager eftter
Michaelj tider 1735 en Løverdag Middags
tider, var Peder Heltberg hos vidnet, da Svend AasEim gick frem og tog Heltberg
i brøstet og Sagde will du slenge
Knifven i folck, da tog Peder Heltberg ham i haaret og slog Svend AasEim i
gulfvet, da widnet Reiste ham op, saa tog Peder Heltberg ham atter i haaret og
førte ham hen til bordet i stuen, da de atter blev Skilt ad, og hørte vidnet at
Peder Heltberg sagde hand skulle giøre ad med dem alle i hop, da Knud Kielle
tog Heltberg og satte ham ned paa bencken, da det blev stille, og hørtes icke
mere brack eller bulder. vidnet hafde
icke videre at forklare.
Fogden paastod Lavdag for Peder Heltberg.
Eragtet.
Peder
Heltberg forelegges Lavdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Fogden
hafver till dette Ting ladet stefne Erick Backe for slagsmaall med Aslack
Skaalnes, saa og at anhøre vidner Johannes Pedersen sin huustrue Karj Halstensdatter og Lars Eeg(emoe)
1736:
63b
og
der nest at lide Dom eftter Loven;
Erick Backe og vidnerne blev paaraabt eftter
Loven men møtte icke;
Stefne vidnerne Gunder Baardsen Rabben, og
Lars Olsen Huusevigen, fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at
have indstefnt Eerick Backe, samt vidnerne, Lars Eegemoe, og Karj
Halstensdatter till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Fogden paastod Lavdag for de indstefnte;
Eragtet.
Eftterdj
Erick Backe, tillige med Vidnerne er lovlig Stefnt, saa gifves ham, og
Vidnerne, Lars Eegemoe og Karj Halstensdatter Lavdag till neste Ting.
Lars
Larsen Biørck, hafver till dette Ting ladet indstefne Tollef Hammersland, at
imodtage Penge for 18 Mrk:r Smør udj gaarden Øde Jord kaldes yttre Tegland, som
hans fader haver Eiet, hvor til Citanten formener at vere Odels berettiget,
hvor paa hand Producerede sin Sl: faders Lodseddel dat: 14 April 1683, hvor udj dito Jordepart,
er Citantens Sl: fader arvelig tilfalden, og der nest at lide Dom. Citanten
paastod Dom i Sagen;
Tollef Hammerslandz huustrue, møtte for
Retten og vedgick at hindes Mand haver faaet lovlig Kald og Varsell;
Eragtet.
Som
denne Sag deriserer!! (deciderer?) af odel og Eiendoms Rettighed, saa henvises
Citanten, at paatale Sagen till aaestæden eftter Loven.
Mons:r
Wenwich som Sr: Foermands Fætter, eftter Aachre Kirckes Almues tilstaaelse paa
afvigte Sommerting, at ville uden videre Kald eller warsell, anhøre Dom, udj
dend af Formand paastefnte, imellem ham og dito Almue verende Sag og Dispute,
Eskede Sagen i Rette till paafølgende Endelig Dom og paackiendelse.
Mons:r Wenwich forklarede at Endskiønt Sr:
Foermand Ved Rettens Seeniste Kiendelse, blev paalagt at Producere Kirkestoelen
udj Retten, saa er det ham dog u-Muelig samme at eftterkomme, eftterdj dend følgelig Deris Kongl: Mai:ts, om Kirkerne i
Norge, allernaadigst udgangne Forordning, till Stifttsbefahlingsmanden og
Biscoppen er indlefveret, fra hvem hand ej heller har erholdet, dend
anbefahlede Copie Expederet tilbage, dog ville hand for saa vit Almuens Dispute
om Tiende Restandsens Rigtighed angaar /: eftterdj de icke kand benegte, at de joe yder lige Tiende /: saa vell till Kirken som Kongen og
Præstens andell :/ som og er Conform med
Lovens pag: 417 art 4 som siger at
Tienden Skall delis i 3de liige deeler :/ her udj Retten Producere et Sr: Foermand, af forige Foeget afgangne Oluf Larsen som Passes har Kongens anpart Tiende, meddelte
Mandtall, hvilcket, naar det i mod dend i Retten Producerede Restandse
Confronteris, da vill Comparenten (for)meene, at Retten Skall Erfahre, det
begge Mand(tal)ler, saa vell Kongens som Kirkens er Eenstem-
1736:
64
mende,
som hand i Retten Producerede og er dat:
25 augustij 1725 saa Lydende.
Till dend øfrige af Almuen paa afvigte
Sommerting giorde paastand, holdt hand u-nødig widere at svare, men ansaae
samme ickun som udflugter og Kroglofver, samt hofvet Sagen i sig self aldelis
u-Vedkommende, hvilcket nocksom kand Erfahres, der af, at Almuen haver beraabt
sig paa Eendell Vidners førelse, som dog endnu icke er fremckommen ej heller af dennem paasøgt eller indstefnt,
og de eftter hans formeening langt mindre kand bringe till veye, thj paastod
hand en u-opholdelig Dom udj Sagen till betahlings Erholdelse, saa vell for de
3de aars tiende, som Processens omckostninger.
paa Almuens Vegne møtte for Retten Lars
Larsen Øfstebøe, Joen Milje Tungesvigen, Ole Ericksen Vigcke, Biørne Wigcke,
Peder Rullestad og Siur Rullestad, og paastod at Sagen maatte udsettes till
høstetinget førstckommende eftterdj nu
saa faae af Almuen ere tilstæde;
Mons:r Wenwich paa Sr: Foermands vegne
Prostered!! (Protestered) i krafttigste maader imod dend af Almuen begierede
opsettelse og Reserverede sig alle
loulige Reservanda till paatale i fald samme Skulle blive dennem tilladet, thj
lod vere her ickun faae af Almuen er tilstede, saa formente hand aarsagen at
vere hos dem self, eftterdj de icke har eftterckommet, deris tilstaaelse inden
Retten Seeniste Rettis dag, og nu en gang for alle paastaar Endelig Dom udj
Sagen.
de tilstede verende Mend paa Almuens vegne
Sagde \og/ tilstod at paa afvigte høsteting var Almuen af Aachre Kirkesogn alle
tilstede, men dog icke sine vidner till dend tid indstefnede, ej heller
indstefnt sine vidner till dette Ting, saa som dend største Almue nu icke er
tilstede, og i dend henseende er de endnu paastaaende at Sagen til høstetinget
førstckommende maatte udsettes.
Mons:r Wenwich endnu som før Protesterede
imod dend af Almuen paastaaende udsettelse, og paastod Dom udj Sagen.
Thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Paa
afvigte waarting d: 28 Febr:j 1735 fick Almuen \eftter paastand/ opsettelse i
Sagen, till Sommertinget nest eftter da
dennem og atter eftter paastand blev tilladt anstand i Sagen till afvigte
høsteting at indstefne sine paaberaabte vidner, til hvilcken tid de heller
ingen vidner indstefnede, icke heller for weyrligets vanskelighed Skyld, kunde
Fogden og Soren-
1736:
64b
skrifveren
da komme till Tinget, hvor fore Sagen icke før nu igien kunde foretages, og
Almuen endnu icke till dette Ting har indstefnt sine paaberaabte vidner, men er
enda andstand i Sagen paastaaende, som denne Rett nu icke eftter saa mange
Almuen bevilgede udsettelser, tør understaae sig imod Contrapartens
Protestation, fleere opsettelser i Denne Sag at bevilge, Thj befindes denne Sag eftter afveiende, af
saadan beskaffenhed; Almuen af Aachre
Kirkesogn, wegrer at betale Kirken 3de aars Tiende, af den aarsage, at
KirkeEieren \Sr: Formand/ icke i 5 aars tid skall have ladet dito Kirke endten
Reparere eller opbygge, Saa Almuen formeener at dito Kirke Tiende burde Decourteres
eller komme dennem till beholdning eller til gode, for de adskillige
omckostninger som de udj fornefnte aarringer beraaber sig paa at skall vere
ibragt, ved det de har maattet søgt Guds Tieniste, med stor besvering og lange
veye udj andre Kirkesogner, uden for deris District; da som Almuen aldelis icke her om, paa denne
deris beskyldning, i denne Redt, har Produceret noget slags beviis, icke heller
i denne Sag af dennem er paastefnt, Saa kand Retten her om ej denne sinde gifve
nogen Kiendelse, lige som og denne deris paastand icke paa denne tid kand komme
Sr: Foermand till nogen Last udj hans Søegemaall, Men saa fremt det sig saaledes skulle
forholde, og Almuen trøster sig till samme at paatale, saa Reserveres Almuen
sligt, paa lovlig maade at giøre bevist og søge Erstatning og Restitution hos
hannem for de omckostninger som de formeener at hans forhold i denne Casu
dennem skall have foraarsaget, Saa
Kiendes for Redt at Almuen af Aachre Kirkesogn, saa mange som Sorterer under
Sundhordlehns Jurisdiction, bør i følge høyEdle og welbaarne Hr: Admiral Kaases
2de Resolutioner dat: 10 Decbr:
1732 betale de 3de aar, 1731, 1732 og
1733 aars Resterende Aachre Kirketiende, till dito Kirke Eiere Sr: Formand {eftter
det Specificerede Tiende Register} 2 pd: 16 Mrk:r Korn og 2 2/3 s: i smaatiende af hver Løb Smør,
som fra gammell tid Sædvanlig haver veret, og udj denne Processes beckostning betaler Almuen 5 rdr: alt under Namb og Vurdering udj deris Boe 15
dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Publiceret
Barbroe Olsdatter Sl: Erick Haldorsens
eftterlefverske, samt Thommes Biørnsen paa sin huustrues vegne, samt Thore
Diufvenes paa
1736:
65
sin
Myndtling Marithe Ericksdatters Vegne, deris udstedde Skiøde paa 2 pd: 19 Mrk:r
Sm: udj yttre Matre, till Haldor Ericksen som der for haver betalt 47 rdr: 4 Mrk: 8 s: og self er Haldoer Ericksen arfvelig
tilfalden 23 Mrk:r Sm: saa hand nu i alt
er Eiende 1 Løb 18 Mrk:r Sm: udj yttre Matre, samt overbøell!! til en Løb Smør
udj yttre Matre dat: 16 Martij 1736.
Restandsen
for 1735 blev oplæst og af ingen modsagt, beløber 166 rdr: 9 s:
Almuen tilstod at ingen fleere bøxeler er
forefalden \for 1735/, end af 1 Løb Sm: i Indre Matre, som blev bøxlet til Knud
Johans: som der af bøxelen haver betalt
10 rdr: udj Lande d: 25 Julij bøxlet 1
pd: 21 Mrk:r Sm: 5/8 huud, hvor af
bøxell 9 rdr: 36 s: til Hagtor
Giermundsen. saa og er Jørgen Nielsen
tiladt 1 Løb Sm: 1 huud udj Eide til
brug, imod at sette gaarden og dendz huuser i stand, uden bøxels erleggelse.
Restandsen paa dend 1ste Termin blev oplæst,
og af ingen modsagt.
Odels og SelfEier Mandtalet blev oplæst, og
af ingen modsagt, som er for afvigte aar 1735.
Ao:
1736 d: 19 og 20 Martij blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Lunde for
Fieldbergs og Etnes Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts
Foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig,
Torger Nere Lunde, Knud Noere Stuemoe, Alvall Hamre, Gunder Tindeland, Gunder
Weastad, Ole Gierevigen, Knud Søre Wieland, og udj Anders Gierevigens Sted
Elias Wieland, med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte
{Haldor
Tvedte haver atter til dette Ting ladet ind}
Publiceret
Alle Kongl: forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger, lige som paa
de andre Tinge.
{Hal}
Publiceret Joen Tungesvig, og Niels Tvedts, udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm: udj
gaarden Winje, med underliggende Pladz Heggeløf, udj Etnes Skibrede
beliggende till Haldoer Torgelsen Tvedt,
som der for haver betalt 4 Mrk: for hver Mark Smør. dat: 11 Decembr: 1735.
Publiceret
Hr: Jochum Althands udstedde Skiøde paa 1 ½ Løb Sm: udj gaarden Stølle til Knud
Knudsen som der for haver betalt 78
rdr: dat: 9 Decembr: 1735.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: ½ huuds Landskyld udj gaarden Wiig Halsnøe Closters godz til Taarbiørn Taarbiørnsen dat: 19 Martij 1736.
Publiceret
Encken Sl: Ole Reiersen Borgela Jacobsdatters udstedde Skiøde paa 2
pd: 19 ½ Mrk: Sm: i gaarden Stangeland till Velagt Niels Christensen dat: 3 Decembr: 1735.
Publiceret
Encken Borgela Jacobsdatters udstedde Skiøde paa 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: udj
gaarden Stangeland til Peder Ifversen som der for haver betalt 25 rdr: dat: 3 Decembr: 1735.
Publiceret
slutningen af dend Excecutions forretning som Fogden Ohnsorg haver eftter
erhverfvede Dom af Hr: Ahlthand, forrettet hos Hans Hans!! Qvandal udj hans
Eiendeler, og lyder dendz slutning saaledes; Thj blev saaledes sluttet at welærværdig Hr: Jochum Althand saa vell til
Hans Qvandals Eiendom udj Tesdal, som til forommelte Skougeteig, bliver
Prioriteret og Ei(ende)
1736:
65b
for
(sin) fordring, indtil saa lenge Hans Qvandal, for Skougeteigen lovformelig
fremviser Rigtighed, at hans broder ham har udløst Tesdal d: 11 Maj 1730. Test:r Hans Seehuusen.
Haldoer
Tvedte haver till dette Ting udj forrige indstefnte Sag, atter indstefnt til
dette Ting Samuell Haaim till Doms Lidelse, da eftter lang mellemtale blev Parterne
indbyrdes med hin anden forEenet, saaledes, at Samuell Haaim ærklærede for
Retten at [de] udtalte ord, war af hastig u-besindighed, icke der med ment
Citanten Haldor Tveidte til nogen forkleinelse, Men om ham er indtet vidende
uden alt hvad som ere og godt er, og imod forhaabning at Samuel Haaimb eftter
denne dag, Skulle paa \saa/dan maade {eftter denne dag} Citanten Haldoer
Tveidte begiegne, da Sagen at staae Samuel Haaimb lige aaben til Strafs
lidelse, og ellers nu med haandreckning paa begge sider Stadfæstede at ville
vere gode venner, imod at Samuel Haaimb udj omkostning betaler til Haldoer
Tveite 1 rdr: 3 Mrk: hvor med denne Sag
er ophæfvet.
Haldoer
Tveite hafver till dette Ting indstefnet Tiærran Øfrenæs for Skieldsord imod
Citanten, samt at paahøre vidner Haldor Flocketvet og Erick Winje, og der nest
at lide Dom til bøder og straff, samt at Erstatte Sagens forvolte omckostning
Tierran Øfrenes blev paaraabt eftter Loven
men møtte icke ej heller nogen paa hans
vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Erick Tørresen og Søren
Colbendtsen hiemlede ved Eed eftter Loven, at have Tieran Øfrenes till dette
Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Citanten paastod at de indstefnte vidner
maatte Eedfæstes og afhøres. thj blev
Edens forklaring for widnerne oplæst, og formaenet at Sige sin Sandhed, og
formanet at vogte sig for MeenEed. Saa
blev
widnet Halfvor Flocketvet paaraabt som fremstod for Retten, og eftter at hand
sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede, at 8te dager for høstetinget 1735 var vidnet
tillige med vidnet Erick Winje, samt Haldoer Tvete, og Tierran Øfrenes i
begrafvelse paa Liusnes i Etnes Skibrede, da vidnet Sagde {at} og hørte at
Tierran Øfrenes Sagde till Haldor Tvedte du er en {Mærre flaaere} hunde gielder, mere vidste vidnet icke at forklare.
det andet vidne Erick Vinje blev paaraabt, og
eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede {i
allemaader} at i ovenbenefnte begrafvelse, hørte vidnet at Tierran Øfrenes
Sagde till Haldoer Tvedte, du din hunde gielder. vidnet hafde ej mere at forklare.
Eragtet.
Haldor
Tveite haver till neste Ting lovlig at indstefne Tierran Øfrenes, som til dend
tid forelegges at møde og svare till Sagen.
Lars
Lunde haver till dette Ting ladet indstefne Tierran Øfrenes for Skieldz ord, samt
at anhøre vidner Halfvor Flocketvet og Erick Winje, saa og at lide Dom til
Straf, og Processens omkostning at betale.
Tierran Øfrenes blev paaraabt eftter Loven
Men
1736:
66
møtte
icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare
Stefnevidnerne Erick Tørresen og Søfren
Colbendtsen blev paaraabt, som hiemlede ved Eed eftter Loven at have Tierrand
Øfrenæs till dette Ting indstefnt med mere end 14 dagers lovlig Kald og
warsell.
Citanten paastod at de indstefnte vidner
maatte Eedfæstes og afhøres, da eftter
at Edens forklaring for vidnerne var oplæst, og formanet at sige sin Sandhed,
og at vogte sig for MedEed, fremstod
vidnet Halfvor Flocketvet, og eftter at hand
sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede 8te dager før høstetinget 1735 var vidnet
tillige med vidnet Erick Vinje, Lars Lunde og Tierran Øfrenes med flere Almue
forsamlet i begrafvelse paa gaarden Liusnes i Etnes Skibrede da hørte vidnet at Citanten og Tierran
Øfrenes Skiendtes og hørte at Tierran
Øfrenes Sagde till Citanten Lars Lunde du er en Tiufs unge, videre
vidste vidnet icke at forklare.
det andet widne Erick Vinje, eftter at hand
sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede i alle maader lige som
forrige vidne vundet og udsagt haver.
Eragtet.
Lars
Lunde haver at indstefne Tierran Øfrenes {eftter} med lovlig varsell til neste
Ting, til hvilcken tid hand og forelegges at møde og svare til Sagen.
Hans
Pedersen Schrunes haver till dette Ting indstefnt sin svoger Johannes Espeland,
fordj hand ville {opsette} Selge sin paaboende gaard Espeland till en fremmet,
som hand formeener er u-lovlig, og wille paastaae at hans svoger Johannes
Espeland bør tilbyde Citanten Hans Pedersen gaarden Espeland tilckiøbs, siden
Citanten paa sin huustrues vegne er odels og aaesæde berettiget till gaarden.
der eftter blev Hans Pedersen Schrunes og
Johannes Espeland udj Mindelighed med hin anden forEenet, saaledes, at Hans
Pedersen Skrunes, tilstod at hans Svoger Johannes Espeland, maa gierne vere
tilladt, at selge sin gaard Espeland till hvilcken Mand hand Self will og giøre sig dend saa nøttig som hand best
ved \og/ kand, uden paa anckning af Hans Pedersen hans huustrue og arfvinger, saa som Svogeren
Johannes Espeland haver betalt ham for sin odels Rettighed til gaarden Espeland
eftter forEening, hvor i mod Hans Pedersen Skrunes icke kiender sig nogen Redt
till gaarden Espeland eftter denne dag, saa at baade Svogeren Johannes
Espeland, og {de} hvilcken Mand som gaarden Espeland af ham maatte Kiøbe, Skall
i allemaader af Hans Pedersen og huustrue vere og blive angerløs eftter denne
dag.
1736:
66b
Haagcken
Engelsgier, hafver till dette Ting ladet indstefne Marithe Isacksdatter, samt
hindes fader Isack Skiendsvold, fordj hand har betinget Marithe Isachsdatter i
sin tieniste, og der paa gifvet hinde \eller faderen/ fæstepenge, 10 s:
Sommeren 1735 paa dend maade at hun
skulle kom/m/e i tieniste hos Citanten i dette foraar, og ellers at lide Dom eftter Loven.
Isack Skiendsvold møtte for Retten og vedgick
at have faaet lovlig Kald og Varsell, men Sagde hans datter Marrithe
Isacksdatter er icke till dette Ting indstefnt;
Citanten Haagen Engelsgier møtte for Retten
og sagde at hafve af Isack Skiendzvold betinget hans datter Marithe
Isacksdatter i sin tieniste Sommeren 1735, at hun Skulle træde i Citantens
tieniste Vorfrue mis i dette aar 1736, og der paa gaf ham i fæstepenge 10
s: som hand annammede, Men 14 dager
eller 3 uger der eftter bar Isack Skiendsvold sin Koene fæstepengerne tilbage,
og opsagde tienistepigens tieniste, og
\om/ høsten da høe og Korn var inde,
fæstede Citanten Haagen Engelsgier Pigen Marithe Isacksdatter self, og gaf
hinde paa haanden 10 s: og siden hafver
faderen giort hinder der udj at hun icke
Skall komme i hans tieniste, og der fore paastaar at Isack Skiendsvold maatte
tilfindes at lade datteren komme i Citantens tieniste, siden hand engang
fæstepengerne haver annammet;
Isack Skiendsvold tilstaar at hand haver
fæstet sin datter i Tieniste hos Citanten til Vorfruemis 1736, da hun i
tienisten Skulle indtræde, men kort der eftter siger at have fæste Pengerne
hiembaaret, for sine aarsager Skyld, som hand formener at vere lovlig nock, at
datteren icke imod hans wilje Skall komme i Citantens tieniste.
thj blev saaledes begge parter forEenet, At
Isack Skiendsvold tilstod at ville lade Datteren til Vorfruemis 1736
førstckom/m/ende komme i Citantens tieniste, hvor imod Isack svarer 2 Mrk: 8 s:
i omckostning till Citanten, hvor med
denne sag er sluttet og forEenet.
odelskats
Mandtallet for Etnes Skibrede 1735 blev forseglet ligesaa for Fieldbergs Skibrede for 1735.
blev Fogden meddelt Tingsvidne at ingen flere bøxeler af deris Mai:ts Halsnøe
Closters godz er falden end allene for 1735, ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Wiig imod bøxel 7 rdr: 48
s: {till}
Restandsen for Etnes og Fieldbergs Skibreder
blev inden Retten paa dend 1ste Termins Skatter 1736 oplæst, hvor imod ingen
hafde noget at sige.
1736:
67
Publiceret
Christen Olsen Weastads udstedde Skiøde paa 1 Løb 9 Mrk: Sm: udj Weastad, i
Fieldbergs Skibrede beliggende till hans
Søn Torsten Christensen som same haver
betalt eftter forEening dat: 19 Martij
1736.
Publiceret
Lænsmanden Hans Engelsen Giøens udstedde Pandte obligation Stor 100 rdr: som hand af Fogden Sr: Andreas Heyberg til
Laans beckommet haver og der fore
Pandtsetter till underPandt 106 rdr: i Etnes Kongetiende, samt en
Sølfckande ungefæhr 35 rdr:s verdie, hos
Hans Giøen Self beroende indtil at
Capital og Rendter 5 proCento vorder betalt dat: 1 Janvarij 1736.
Publiceret
Hr: Erland Mickelsens udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Løb Smør udj gaarden Nore
Stumoe, tillige med dend øde Pladz Myhr øde kaldet till Knud Heljesen dat: 20 Decembr: 1735.
Publiceret
Johannes Colbendtsens udstedde Skiøde paa 1 ½ Løb Smør udj Udbioe, till
Nicolaus Bendtsen som der for hafver
betalt 72 rdr: dat: 2 Decembr: 1735.
Fogden
blev meddelt Tingsvidne at Leylendingen
Hans Hansen paa dend affelte gaard Schiedsvold, dets aftag, Skatterne er ham
godtgiort 4 rdr: 4 Mrk: 8 3/32 s:
Publiceret
Eelj Grebsdatters udgifne Gafvebrev paa sin halfve hovedlod eftter sin død till
sin Mand Aanen Torstensen Wee dat: 16
Martij 1736.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Sm: udj Lien Kongens godz till Johannes Gunders: dat: 20
Martij 1736.
Fremstillede
sig opsidderne paa gaarden Indbioe under
No: 23 i Matriculen, udj Fieldbergs Skibrede beliggende, Aamund Albregtsen,
Peder Albregtsen, Ole Torgckels: Ifver
Ifversen, Taarben Larsen, Knud Tollacksen, og Berent Eriksen, {som e}
becklagede sig at deres paaboende gaardz huuser af en u-Løckelig Ildebrand er
opbrendt og lagt i aske Mandagen eftter Kyndelmisse dag 1736, Saa at paa
Aamund og Peder Albrigtsens brug, Larsebruget kaldet, der Skylder udj Skatt 2
Løber 2 pd: 6 Mrk: Sm: og i Landskyld 2
Løber Sm: 1 ¾ huud, hvilcket de har
antaget med 4re aars Skatte og Landskyldz frihed, og nu nogenledes hafde
ophuuset, icke blev mere tilbage, end en høelade som dog i det de ville Redde dend fra branden, blev
gandske Spoleret paa Ole Torkelsen og
Ifver Ifversens brug, som skylder i allemaader lige som forrige brug, og hvor
af de nu nogle aar har svaret deris Mai:t Skatt og Landskyld, hvor af heller
icke blev videre tilbage end en gl: Lade, som og ved sam/m/e Ruptuur blev
Spolleret, Paa Taarbiørn Larsen og Knud
Taarlacksens brug, Knudsbruget kaldet, Skyldende i Skatt og Landskyld som
ovenmelt, hvilcket de 1734 antog med 5 aars Skatt og Landskyldz frihed, og nu
ved hielp af hans
1736:
67b
Mai:ts
Skoug, var bleven bebygget, blev heller indtet Reddet uden høe Laden og
fæehuuset, som og blev gandske Spolleret, og Paa det øde Stephens brug som Berendt Ericksen hafde tilbudet sig at
antage, Skyldende i Skatt 2 Løber 2 pd: 6 Mrk: Sm: og i Landskyld 2 Løber Smør 1 ¾ huud, hvis huuse til største delen forhen
var ned Raadnet undtagen fæehuuset, som
de 2de Leylendinger Ole Torckelsen og Ifver Ifversen, der har haftt dette brug
for aarlig græsleje 1 rdr: igien hafver
om høsten 1735 opbygget, blev ej videre bierget end dito af dem opbygte
fæehuus, under hvilcken u-Løckelig
tilfelde de da mistede, saa vell deris Ringe Eiendeler, som deris optærskede
Konn!! (Korn), som alt var indbragt i huuserne, som branden overgick, ja end
ogsaa deris Creatuurers Foer, som till
størstedelen var indlagt i de huuse som afbrendte,
denne deris forklaring bevidnede dend gandske
Almue af Fieldbergs Skibrede, saaledes dis verre, i all Sandferdighed at
forholde sig, saa at disse Leylendingers fattigdom og Eelendighed er større end
Mand kand beskrifve, og Almuen siden har maattet Recke dennem haanden med
Nødtørfttig Mad og dricke, samt laant dennem huus, til sig og sine smaa børn.
Fogden Heyberg tilspurte da samlig!!
(samtlig) Leylændingerne, om de icke, naar de kand nyde hielp, af Kongens
Skouger, till bygnings Tømmer, saa og nogenlededes!! hielp till Næfverteckning og ved allerunderdanigst ansøgning till Deris
Mai:ts om nogle aars Skatte og Landskyldz frihed, wille blive ved at bruge og
dørke gaarden, og igien opbygge dendz huuser, hvor til de svarede, de 2de Leylendinger Aamund og Peder Albregtsen
svarede, at der som Fogden wil see dem forhiulpet med Tømmer og Næfver, til
gaardens opbyggelse, og hans Mai:t allernaadigst ville forunde dem 2de aars
Skatt og Landskylds frihed, foruden de frihedz aaringer, dennem forhen er
accorderet, wille de i gudz Nafn, hvor tungt det end maatte falde dem, blive
ved gaarden og see dendz huuser igien opbygd, opsidderne Ole Torgckelsen og [Ifver] Ifversen svarede det samme, dog
wille de formoede at som de forhen ingen frihedz aar hafde, dennem nu
allernaadigst maatte blive bevilget 3de aars Skatt og Landskyldz frihed. de 2de Leylændinger Taarbiørn Larsen og Knud
Tollacksen, Sagde, at som de till denne tid, hafde tilsat deris Størcke og
welferdt, paa gaarden, og det nu er gaaet dem saa u-Løckelig, saa kand de dend
icke lengere vedblive men nødes till
dend gandske at forlade; ydermere
tilspurte Fogden Berendt Ericksen, om hand fremdeles ville blive ved hans
giorde bud, og svare hans Mai:t aarlig de 10 rdr:s afgiftt, og om hand med
nogen slags Conditioner ville paatage sig at opbygge gaardens huuser, der til hand svarede, at der som fogden ville
tilstaae ham, hand straxen maa tiltræde gaarden, nyde dend et aar aldeles frj
for afgiftt, og Tømmer af Deris Mai:ts Skouger (til) gaardens opbyggelse, samt
siden beholde gaarden
1736:
68
sin
Lifves tid, mod aarlig afgiftt 10 rdr: i steden for Skatt og Landskyld, wille
hand paatage sig at sette gaarden udj louvfør hæfd og stand, men ellers
ingenlunde, Fogden sagde, hand her paa
indtet kunde svare ham, førend hans tilbud blev høyere øfrighed forestillet, og
der paa Deris Resolution indhendtet, der til Berendt Ericksen svarede, at siden Fogden icke nu strax kand
sette ham i fuld Possesion af gaarden, saa kunde hand heller icke forsickre,
her eftter gaarden at vedblive, i fald om nogen anden Leylighed kunde forefalde,
som hand bliver tient med, da agtet hand samme at antage, uden at forbinde sig
till ofvenbenefnte brug; Fogden
tilspurte Almuen om de vidste paa nogen anden maade at denne gaard kunde komme
i stand, eller om de ved nogen anden, som gaarden kunde eller ville antage og i
standsette, der till Almuen svarede Nej,
thj formedelst at gaarden er mere i Skatt og Landskyld ansatt, end dend er god
for at svare, er der ingen der trøster sig till dend at antage till brug.
Fogden og opsidderne om hvis Passeret er et
Lovskickcket Tingsvidne af Retten begierende som blev bevilget
Restandsen
for Etnes og Fieldbergs Skibreder for 1735 blev oplæst og af ingen modsagt
Ao:
1736 dend 22 og 23 Martij blev holden almindelig Waar Skatte og Sageting paa gaarden Bielland, for
Føyens og Fiere Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget
Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend af Fiere Skibrede, Nemlig, Johannes Emberland, Endre Olsen Bue,
Knud Bue, Jochum Vaage, Hans Dynje, Lars Møcklevold, Ole ibid: og udj Johannes Qvalvogs sted Ole Eesvig
(Ersvig), med fleere Almue {so} af begge Skibreder som Tinget sam/m/e tid
Søgte.
Publiceret
alle Kongl: forordninger og høye øfrighedz foranstaltninger og befahlinger,
lige som paa de andre Tinge.
Publiceret
Martha Sl: Knud Ifversens udgifne Obligation Stor 50 rdr: som hun haver faaet til Laans af Niels
Nielsen Høybye, og for dito Capital Pandtsettet ham en gaard Fagerland Skyldende 2 pd: 11 Mrk: Sm: ¾ huud og 4 Spand Koren, dat: 17 Maij 1735.
Publiceret
Maren Schachtaffel Sl: Hr: Falchqvor
Smitis udstedde obligation Stor 30
rdr: som hun af Niels Nielsen Høybye til
Laans beckommet haver, og der fore setter til underpandt, Tre Voger Tin, en Nye
Cartuns ofverdyne, med Nye æderduun udj, Thoe hoved Puder af olmerdug fyldt med
duun, Thoe lange hoved dyner, en underdyne af hollandsk vær, en anden nye
underdyne af andet godt wæhr, et Cartuns omheng til en Seng, dat: 1 Septembr: 1735.
Publiceret
Madame Sl: Mag:r Schrøders udstedde bøxelseddel paa huusmandz pladset
Eide Skylder 9 Mrk: Sm: till Isack Abrahamsen dat: 15 Novembr: 1735.
1736:
68b
Publiceret
Niels Hougelands udstedde Skiøde paa ½ Løb Smør udj gaarden Hougeland udj
Føyens Skibrede till sin Søn Baard
Nielsen, som der for har bet: 36 rdr: dat: 13 Julij 1735.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Ole Strømøen og Baard Siursen
Selsaas, till dette Ting, til Doms Lidelse at betahle sine æcteskabsbøder.
Ole Strømøen og Baard Selsaas, blev
paaraabte, men møtte icke ej heller
nogen paa deris vegne til Sagen at svare.
Thj fremckom Stefnevidnerne Tollef Hougeland
og Guldbrand Vehofde, hiemlede ved Eed at have [indstefnt] Ole Strømøen og
Baard Selsaas till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Fogden paastod Lavdag for de indstefnte.
Eragtet.
Fogden
forelegges lovligen at indstefne Ole Strømøen og Baard Selsaas till neste Ting.
Publiceret,
Ole Johansen Lothen, og Jens Hans: Oucklandz udstedde Skiøde paa 19 41/51 Mrk:r
Sm: udj gaarden Lochne till Lars Larsen dat: 8 Janv: 1735.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Lars Biørnsen Spitzøen og
Marrithe Nielsdatter ibid: at anhøre de 2de Vidner Brithe tienende Madame Sl: Hr: Ohmsens,
og Hans Findaaeses Koene Sirj Olsdatters Eedelige forklaring, hvad de om Hans
Findaases beskyldning mod bemelte Lars og Marithe Spitzøen har seet og hørt,
{hvilcke} hvor eftter Dom afvartes eftter Sagens beskaffenhed.
Lars Spitzøen møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig Kald og Varsell. da
som dend indstefnte Marithe Nielsdatter, icke møder, ej heller \det Eene/
Stefnevidne Aamund Eegckeland icke møtte saa opsettes \Sagen/ til i Morgen.
Sr:
Jørgen Neumand hafver til dette Ting ved Skrifttlig Stefning ladet indstefne,
Ingebrigt Løckling og Sønnen Mickell, samt Hans Hille med sin søn Daniell
Sille med fleere som dito Stefnemaall
formelder dat: 5 Martij 1736 saa Lydende.
Stefnevidnerne Hafvor!! (Halfvor) Grønaas, og
Elling Toedtland hiemlede ved Eed eftter Loven, at have denne stefning for de
udj Stefningen Mentionerede Persohner forkyndt med mere end 14 dagers Kald og
warsell.
de indstefnte møtte icke eftter paaraab ej heller nogen paa deris vegne till Sagen at
svare.
Sr: Neumand paastod at de indstefnte Vidner
maatte Eedfæstes og afhøres; thj blev
Edens forklaring af Lovbogen for Vidnerne, oplæst, og formanet at vogte sig for
MeenEed.
widnet Jacob i Vogen blev paaraabt, og eftter
at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt wandt og forklarede, at 3die
Paaskedag \1735/ fulte vidnet, Ole Nielsen og Lars med Sr: Neumand til Espevær,
og 4de dag Reiste de til Geitung og Skulle hiemhendte det wrag godz, og
taugverck, som Sr: Neumand kiøbte paa Vaartinget, og som Sr: Nymand!! oplugte
Søeboeden og ville udtage Taug vercket, da tog Ingebrigt Løckling og Hans Hille
fatt paa Sr: Jørgen Neumand og Støtte ham ofver Ende eller støtte ham Ned, saa at Pauqve og hadt
faldt fra ham, og sagde hand skulle icke faae Tougvergcket førend hand lod
dennem faae dend 3die part af Tougverket
1736:
69
fick
det heller icke, hvilcket de alle vare Eenstem/m/ende udj og tog nøgelen fra Sr: Neumand, som de
indstefnte hos sig beholdt, hvor ofver, Sr: Neumand maatte Reise hiem uden at
faae toug verket med sig, og fra dend dag de Riste!! (Reiste) {hiem} fra sit
hiem der ud, og indtill de kom hiem igien var det 4re dager, og er fra Spitzøen till Geitung vngefehr 3de
Miile, videre vidste vidnet icke at
forklare.
det andet vidne Ole Nielsen, eftter aflagde
Eed vandt og forklarede, i alle maader lige som forrige vidne vundet og udsagt
haver, undtagen at dette vidne Sagde, icke saag at Ingebrigt Løckling og Hans
Hille støtte Sr: Neumand ned til Jorden. videre vidste vidnet icke at forklare.
Eragtet.
\Vid:/
Lars Jørgensen forelegges till neste Ting, at aflegge sit vidnis byrd i
Sagen, til samme tid forelegges
Ingebrigt Løckling, Mickell Ingebrigtsen, Hans Hille, Daniel Hansen Sille,
Niels Gietung, Halfvor ibid: Ole
ibid: og Christen Sælje, at møde og
anhøre Dom udj Sagen eftter lovlig indvarsling af Citanten.
Sr:
Jørgen Neumand hafver udj forrige indstefnte Sag, atter ladet till dette Ting
indvarsle Ingebrigt Løckling till Doms Lidelse og Sagens omckostninger at
Erstatte.
Ingebrigt Løckling blev paaraabt, men møtte
icke ej heller nogen paa hans Vegne till
Sagen at svare.
Stefne vidnerne Halfvor Grønaas og Elling
Todtland, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have Ingebrigt Løckling, till dette
Ting indvarslet med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Eragtet.
Ingebrigt
Løckling forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen, og at anhøre
Dom eftter lovlig indvarsling af Citanten.
d:
23 Martij blev Retten atter betient med Laugrettes Mendene af Føyens
Skibrede Nemlig Ole Espeland, Helje Toedtland, Arent
ibid: Carsten Tiaang, Hans Berje, Niels
Vorland, Ingebregt Holme og Lars Holme, med fleere Almue som Tinget samme tid
Søgte.
for
dend Tingsøgende Almue af Føyens Skibrede som i gaars dag var tilstede blev alle Kongl: forordninger, for begge Skibreders
Almue Publiceret, som forhen er Specificeret og anført.
Publiceret
høy welbaarne Hr: Admiral Kaases udstedde giæstgiæber Privilegier paa Bømelhafn
till Hans Erichsen Rosenlund, og er dat: 6 Decembr: 1736.
Publiceret
Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa ½ pd: Sm: og 2 pd: Korn udj Trovaas,
till Endre Rasmusen dat: 5 Janv: 1736.
Publiceret
Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud 1 Vog Korn udj gaarden Tvedte, till Endre Thomesen dat: 24 Novembr: 1735.
1736:
69b
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa deris Mai:ts Halsnøe Closter godz ½ Løb Sm: ½ huud i Nordhugelen till Torsten Olsen dat: 14 Julij 1735.
dend
i Gaarsdag opsatte Sag, blev igien i dag Esket i Rette, af Fogden Heyberg, men
som det Eene Stefnevidne eftter paaraab Aamund Eegckeland, icke møtte for Retten, Sagde fogden hand maatte
paastaae Sagen udsadt till neste Ting for at faae de indstefnte Vidner afhørte,
Thj blev Eragtet.
Eftterdj
det Eene stefnevidne Aamund Eegckeland icke møder, som og Marithe Nielsdatter,
der er indstefnt vidnernis udsagn at
paahøre icke møder, og Stefnemaalets
forkyndelse, icke formedelst dito Stefnevidnes udeblifvelse, icke eftter Loven
kand afhiemles, saa kand de nu indstefnte vidner til Edelig forklaring \icke/
antages, hvor fore Fogden forelegges til neste Ting vedkommende lovlig at
indstefne.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa deris Mai:ts gaard 18 Mrk:r Sm: ¼ huud i Schomnes i Waags Skibrede, till Johannes Størksen dat: 19 Julij 1735.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Sara Sl: Taarbiørn Larsens, at lide Dom til at
betahle 65 rdr: 1 Mrk: 14 s: som hendes
Sl: Mand hafde paataget sig for forrige Foeget Sr: Ohnsorg at in Cassere af
deris Mai:ts tilhørende Halsnøe Closters godz i Stavanger amt, Ryfylche og
Giederens fogderier for 1729.
Sara Sl: Taarbiørn Larsens blev
paaraabt, og møtte paa hindes wegne udj Retten, Sønnen Lars Taarbiørnsen, som
vedstod at hans Moder till dette Ting er lovlig indstefnt.
Fogden Heyberg i Rette lagde Sara Sl: Taarbiørn Larsens till høyEdle og welbaarne Hr: Admiral og
Stifttsbefahlings Mand Kaases indgifne Memorial, dat: 2 Septbr: 1734 saa Lydende med welbemelte Stifttsbefahlings Mandens paategning at fogden sig der
paa skulle ærklære, Saa og dend der udj
paaberaabte fuldmagt, som Sl: Taarbiørn Larsen ud af Fogden Ohnsorg d: 28 Janv:
1729 er bleven meddelt, saa Lydende. Endnu Producerede fogden dend udj Memorialen paaberaabte Dessignation,
over de 13 rdr: 5 Mrk: 2 s: som {fogden} Sl: Taarbiørn Larsen haver in
Casseret, og till Fogden Harberg 1734 d: 24 Martij haver leveret saa Lydende Lige saa Producerede hand og, Copie af dend Restandsen, som Sl: Taarbiørn
d: 24 Martij 1733 til Fogden Harberg har ofverlefveret, paa de Resterende
Rettigheder af Stawanger amt Pro 1728, 1729 og 1730, som Sl: Taarbiørn Larsens
var i hendegifvet till in Cassation, men fremdeles Skall vere bleven staaende
u-betalt, hvor af dend udforderende Restandse 65 rdr: 1 Mrk: 14 s: Skall vere
beroende saa Lydende.
1736:
70
Men
som Sl: Taarbiørn Larsen, baade har Negligeret, dend af hannem modtagne
fuldmagt, at inddrifve pengerne till Rette tid, og alligevell taget sin
betaling der for eftter accord, saa og Negligeret, eftter fuldmagtens indhold,
at ofverlevere fogden Ohnsorg Restandz Register, paa de Skyldige, førend eftter
3 â 4 aars forløb, da de Skyldige til dels udj armod vare bortdøde till dels fløttet fra gaarderne, og til dels
vare overkomne andre u-Løckelige hendelser, saa indtet, eftter dend tid, hos de
Skyldige var at beckomme, og fogden Heyberg nu ved saa mange høye ordres er
befahlet, Pengerne at inddrifve, eftter de ham ofverlefverede Restandz
Registere, hvor udj Sl: Taarbiørn Larsen, og ingen anden for de Resterende 65
rdr: 1 Mrk: 14 s: er Debiteret, Saa
eftterdj det er Penge som straxen udj Deris Mai:ts Cassa Skall erlegges, til
afdrag for fogden Ohnsorgs Debet till Deris Mai:t Saa paastod fogden Heyberg at Taarbiørn
Larsens Encke, som eftter Kongl: Allernaadigst bevilgning Sidder i u-Skifttet boe
eftter hindes Mand, nu bør tilfindes, de paastefnte 65 rdr: 1 Mrk: 1 Mrk:!! 14
s: at betahle; hand anviste ellers dend
paa Restandsen tegnede ordre till hannem, Restandsen u-opholdelig med Militair
Excecution at inddrifve, hvilcket hand dog holdt betenckelig uden foregaaende
Dom at fuldføre, eftterdj Sara Sl:
Taarbiørn Larsens der imod fører sin
indsigelse, og der paa Producerede dend hannem seeniste indløbne ordre om
Pengernis inCassation dat: 14 Octobr:
1735 saa Lydende.
Paa Encken Sara Sl: Taarbiørn Larsens vegne, indleverede Sønnen Lars Taarbiørnsen,
Encken sin Moders Skifttlige indlæg eller forsædt, under
Enckens haand, som er dat: 22 Martij 1736 saa Lydende.
Fogden Heyberg her imod Replicerede, at dend
i Rette lagde Copie af Sl: Taarbiørn Larsens Eegen forfattede, og eftter saa
lang tidz forløb, til fogden Harberg ofverleverede Restance, viser baade for
hvad aar, og hos hvem, det Resterende henhører, till det øfrige agtede fogden
u-nødig at svare, men eftter sin forrige i Rettesettelse paastod Dom udj Sagen.
Lars Taarbiørnsen, paastod at Encken hans Moder maatte gifves tid till Sagens udsettelse till neste Ting, da hun wille
fremckomme med sine bevisligheder.
Eragtet.
Sagen eftter {Sl:} Sara Sl: Taarbiørn Larsens [begiering] udsettes till Sommertinget
førstckommende, da hun forelegges at Producere {et} \Een/ Rigtig Dissignation
paa alle de gaarders opsiddere, som hindes Sl: Mand eftter fogden Ohnsorgs
instrux, antog sig at oppeberge Landskyld Rettigheden af i Stavanger ambt, med
forklaring hvad aar, og hvor meget enhver der paa haver betalt, samt hvad
enhver opsidder i sær for sig for hvert aar haver Resteret og u-betalt, till
hvilcken forbem:te tid og sted fogden Heyberg forelegges Sara Sl: Taarbiørn Larsens {at} lovligen at indstefne, med de af Sagen
Deperende bevisligheder at Producere og
i mangell der af, da at lide og anhøre Dom.
1736:
70b
Der
nest blef af dend Constituerede Domer Proc: Hans Ottesen Nideros foretagen dend
af Madame Maren Sl: Valqvort Smitz imod Hr: Sorenskriver Randulph og bemelte Hr: Sorenskriver med Contra
stefning indstefnte Sag eftter forige tiltale
Hr: Sorenskriver Randulf producerede hands
til Madame Smit følgelig Rettens
ergangne foreleggelse gifne warsel som blef oplæst, hvor paa stefnevidnerne Nel Torstensen
Hysingstad og Thomas Lundmandswærk under æed forklarede at de hende sam/m/e
skrifttlige varsel har forkyndt med meere end 14 Dages varsel og talt med hende Self udj hendes eget Huus. Men endskiønt hun trende gange blef paaraabt, saa
mødte dog hvercken hun Self eller nogen paa hendes vegne.
Hr: Sorenskriver Randulf Producerede Special
Reig: over de af udj denne Sag anvendte omkostninger, af denne Dags Dato, og
hvor eftter hand paastod Endelig Dom i Sagen,
forafskeediget,
Sagen
optages til brevenis Revision og Endelig Dom som i Dag eftter Middag skal vorde afsagt.
Der
eftter blev Retten betient af Sorenskrifver Randulff
Publiceret,
Guttorm Sortland, paa Eegne og Sl: Helga Mogesdatters Vegne, Joen Øckland,
Encken Sl: Haldoer Olsens
eftterlefverske, og Gabriel Aarskougs, udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: i
gaarden Sortland till Johannes Mogesen Søevold som der af bøxelen eftter Loven haver betalt. dat: 29 Julij 1735.
Publiceret
Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud ½ fierding Koren udj Nedre
Rom/m/etvet til Baard Gundersen dat: 30
April 1732.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 16 Mrk: Sm: og 2 pd: 16 Mrk:
fisck i gaarden Sælle till Rasmus Olsen og Niels Olsen Deris Mai:ts godz uden bøxels erleggelse dat: 21 Janv: 1736.
Publiceret
Sl: Jesper Ohmsens udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: udj gaarden Meehuus til
Carl Hans: dat: 22 Junij 1733.
Publiceret
Stifttsbefahlings Mandens Resolution, at Jochum Roggen Skall ickun vere formynder
for 2de af Sl: Niels Andersens børnemidler for 1 Søn og 1 datter dat: 30 Novembr: 1735.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Helje Haarneland at betale sine
Ectebøder, for fortiilig Sammenleje med sin huustrue.
Helje Haarneland møtte for Retten og vedstod
at have faaet lovlig Kald og Warsell. Helje Haarneland tilstod at hand hafde brøllup med sin Koene om S:te
Hans dags tider 1735 og kom hans
huustrue i barselseng 14 dager for Juell.
Fogden Heyberg paastod Dom over Helje Haarneland
till bødernis betaling, eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 1 art:
thj blev Eragtet.
1736:
71
Sagen
udsettes till Sommertinget førstckommende, til hvilcken tid Fogden Heyberg
forelegges at Producere Præsten Hr: Johan Korens attest, hvad tid Helje
Haarneland blev Troelofvet samt Copuleret med sin huustrue, till hvilcken tid
Helje Haarneland maa af Fogden Heyberg indvarsles.
Madame Sl: Hr: Ohmsens hafver till dette Ting ladet indstefne Rasmus
Stafveland, udj forrige paastefnte Sag, at betale dend omtvistende
Kirkeckoe med Sagens forvolte
omckostninger;
Rasmus Stafvelands Søn Lars Rasmusen møtte
udj Retten og vedstod at hans fader er lovlig Stefnt.
Bertell Wadbech møtte udj Retten paa
Madame Sl: Hr: Ohmsens Vegne, og Sagde,
at hun finder udj sin Sl: Mandz bog at Rasmus Stafveland hafver 3de Kirkeckiør,
hvor af hand siger hand ickun haver 2de Kiøer, men dend 3die Koe paaskyder hand
at Skall vere lefveret tilbage, som Encken benegter, og der fore paastaar at
Rasmus Stafveland maa tilfindes at betale dend omtvistende Koe, tillige med
Sagens omckostninger;
Lars Rasmusen Sagde at hans fader hafver till
dette Ting indstefnt sine vidner Johannes Johans: og Rangnela Tollacksdatter.
Bertell Wadbech paa Encken Madame Sl: Hr: Ohmsens vegne, lod tilføre, eftterdj hand paa nermere
underretning {at} denne omtvistende Koe, at vere af Rasmus Stafveland till Sl:
Præsten og hans huustrue lefveret, saa uden at yppe mere Vidløfttighed paa begge sider, efttergaf hand sagen
paa Madame Sl: Hr: Ohmsens Vegne, at hun eftterdags vill icke giøre
nogen prætention paa Rasmus Stafveland for dito omtvistende Koe, men Sagen paa
begge sider her med ophæfves.
Madame Sl: Hr: Ohmsens hafver till dette Ting ladet indstefne Knud i
Mosterhafn til Doms Lidelse at betale {Skyldig} de Penge hand till Citantinden
er Skyldig.
Knud i Mosterhafn blev paaraabt, Men møtte
icke, ej heller nogen paa hans vegne til sagen at svare;
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Torstensen
Hyesingstad og Aamund Eegckeland, hiemlede ved Eed eftter Loven at have
[indstefnt] Knud Mosterhafn till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og
Varsell. Ellers sagde Stefnevidnerne at
det er 7 rdr: de haver indstefnt Knud Mosterhafn at betale.
Bertell Wadbech paa Citantindens Vegne
paastod Lavdag till neste ting for dend indstefnte.
Eragtet.
Knud
Mosterhafnen forelegges Lavdag til neste Ting at møde og svare till Sagen, hvor
til Citantinden ham lovligen haver at indstefne.
Madame Sl: Hr: Ohmsens haver till dette Ting ladet indstefne,
Baltzer Meland og Albregt Meland for Resterende Tiende og Præsteholds Penge,
saa som Albrigt Meland er Skyldig 2 rdr: 3 Mrk: og Baltzer Meland 3 rdr: og tillige at betale processens beckostninger;
Baltzer og Albrigt Meland blev paaraabt men
møtte icke,
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hysingstad og
Joen Hallerager, hiemlede ved Eed eftter Loven at have de indstefnte til dette
Ting indstefnt med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Bertell Wadbech paa Citantindens Vegne
paastod Lavdag for de indstefnte till neste Ting.
Eragtet.
Baltzer
og Albrigt Mæland Gives Lavdag til neste Ting at møde og svare til Sagen, hvor
till Citantinden haver dennem lovligen at indstefne.
1736:
71b
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Hans Lundahl till dette Ting for
begangne Leyermaall med Karen Gabrielsdatter, hvilcken stefning er dat: 3 Maij
1736 saa Lydende.
paa Hans Lundals Vegne møtte udj Retten
Bertel Wadbech og indleverede Hans Lundals Skrifttlige forsædt dat: 23 Martij 1736 saa Lydende.
Fogden war Dom udj Sagen paastaaende.
thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
Eftterdj
Hans Lundahl tilstaar at vere barnefader till Karen Gabrielsdatters barn, Saa
tilfindes hand eftter Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1 art: at betale sine Leyermaals
bøder med 12 rdr: under adferd eftter Loven, ved Namb og Vurdering udj hans
Eiendeler 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Fogden
Heyberg blev meddelt Tingsvidne, at ej flere bøxeler paa Deris Mai:ts Halsnøe
Closters godz er falden 1735 udj Fiere, Føyens og Waags Skibreder, end dend der
om oplæste beregning indeholder.
Fogden blev meddelt Tingsvidne at hand haver
betalt biergerne for wrag godsets biergning 2 rdr: 67 1/3 s: og Lænsmanden med 2de Mend for wragets
Vurdering tilsamen 4 Mrk: 8 s:
Fogden blev meddelt Tingsvidne at Gregorius
Berge bortdøde i største armod, og at der ved Execution icke fandtes Ringeste
betalling for de Resterende Skatter 3 rdr: 1 Mrk: 13 s: og at Berge laag øde 1729 og aldeles under
fæfoed.
Fogden blev meddelt Tingsvidne paa odels og
SelfEier godset udj Fiere og Føyens Skibreder for 1735 hvilcke blev for Retten oplæst og af ingen
modsagt.
Restandsen paa dend 1te Termin udj Fiere og
Føyens Skibreder og Wogs Skibrede for 1736 blev oplæst og af ingen modsagt.
Publiceret
høy welbaarne Hr: Admiral Kaases udstedde giæstgiæberlige friheder paa
Sundstabøevogen till Bertell Wadbech dat: 17 Febr:j 1736.
Publiceret
Marta Sl: Knud Ifversens udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj
Grindem til Rasmus Pedersen dat: 22
Martij 1736.
Der
nest blef af dend Constituerede Dom/m/er Nideros udj forbemelte Sag imellem
Madame Sl: Hr: Valqvort Smites og Hr: Sorenskriver Randulf
saaledes for Rett Dømt og afsagt.
De
prætentioner som begge sides parter ved Reigning og gienReigning beskickelser og Stefnemaaler imod hin anden
har formerit, herrører af Kost underholdning og Logemente som Contra Citanten Hr: Sorenskriver Randulf
i 4 aars tid fra Ao: 1730 for sig Self og sin tiener har nødt hos Hoved
Citantjnden Madame Maren Sl: Hr:
Valqvort Smittes, foruden en del Mobilier som hand hos hende har bekomet, Samt
af hvis Hr: Sorenskriveren der imod imidlertid til hende haver betalt og i
andre maader Assisterit med alt eftter dend af Hr: Sorenskriver Randulph: under
dato 13 Febr: 1734 forfattet og Hoved Citantjnden overleverede Speciale
Reigning paa Debit og Credit, eftter hvilcken hannem kom til gode 140 Rixdr: 4
s: og paa gienparten af sam/m/e Reigning
har hand (fo)rsiunet sig med Hoved Citantjndens egenhændige skrefne
1736:
72
Approbation for uden at hun der eftter for dend skyldig
blefne Summa 140 rdr: til Contra Citanten har udgivet hendes Obligation af dato
5 Martj 1734 og tinglyst d: 20 Augustij
nest eftter, hvor udj hun til forsickring har overdraget ham hendes
allernaadigst forundte pension aarlig 10 rdr: Icke dis mindre har hun dog under beskickelse af 23 Maij 1735 Insinuerit
Hr: Sorenskriven hendes Contra Reigning bestaaende af 15 Poster, eftter
hvilcken hende skulle kom/m/e til gode 17 rdr: 1 Mrk: 10 s: foruden at hun æsker in Natura tilbage de
Mobilier som hende forhen udj Hr: Sorenskr: Reigning er godtgiordt og da hun af hands Svar paa beskickelsen
fornam at hand ej har villet ansee sam/m/e hendes Reigning anderledis end
u-Rigtig og u-lovlig, har hun paa ansøgning faaet Hr: Sorenskriver Tønder til
satte!! (sette) Dom/m/er beskicket, og til det af ham d: 9 Sept: nestl:
beram/m/ede Extra Ting ladet Hr: Sorenskriver Randulf indkalde for at lide Dom
til betaling eftter forbemelte hendes Contra Reigning og tillige indkaldet 3de Vidner til
forklaring ang: at hands tiener Stedze udj 3de aar laae hiem/m/e og hos hende
nød undeholdning, Men Vidnernis
forklaring er falden saaledis at tienneren Mastendeel af benefnte tid har været
hiem/m/e i sin principals Logemente hos hoved Citantjnden og hos hende nødt
underholdning, og dis imellem været ude paa nogle faa Skiftte at forrette. Eftter at nu Hr: Sorenskriver Randulf hafde
ved Indlæg af 9 Sept: sidst afvigt, protesterit saavel imod Stefnemaalet som Madame
Smittes i Rette lagde Contra Reigning og
Reserverit sig Contrastefning i Sagen som eftter hands begiær blef udsat til hvad tid Dom/m/eren kunde finde
beleiligt, har hand ved beskickelse af 28 Sept: 1735 æsket mindelig betaling
hos hoved Citantjnden for de 140 rdr: hun eftter hands af hende approberede og
ved udstæde obligation Confirmerede Reigning var skyldig bleven, tillige med en
deel udj beskickelsen Specificerede Creaturer og goeds som hand hende skal have
laant og i forvaring leveret, beløbende til 50 rdr: 4 s:, hvor af hun dend
største deel ved hendes paa beskickelsen af beskickelse Vidnerne teignede Svar
har benægtet, og en deel Poster tilstaaet at være hendes børn foræret af Hr:
Sorenskriveren da hand tog afskeed med hende, og ang: obligationen svaret, det
hun formeente hun hafde til gode hos Sorenskriveren og hand ej hos hende, af hvis aarsage hun
dend ej kunde betale. Hr: Sorenskriver
Randulf har da ved sin til Afvigte aars Høste ting udstæde Contra stefning og
producerede Indlæg, alleene tilholdt sig hands af hoved Citantjnden approberede
og formedelst hendes udstæde obligation Confirmerede Liqvidations Reigning (med) paastand at alt deris mellemværende der
ved er Liqvi(derit)
1736:
72b
og
ej tilstaar videre af Madame Smittes Contra Reigning end de der udj anførte og
siden Liqvidations Reigningens slutning hos hende bekomne 26 tyldter 7 stocker
tømmer, hvilcke hand udj sin beskickelse har tilbuden hend at godt giøre og
lade sig Decourtere udj de 50 rdr: 4 s: hand prætenderer for det hende laante
og i forvaring leverede gods pr: tylt 3
Mrk: følgelig de der om førte Vidners
aflagde æedelige forklaringer og som
hand paa obligationen har afskreven de af hendes allernaadigst tillagde pension
hos Høyærværdigige Hr: Biscop Borneman oppebaarne 10 rdr:, saa har hand ickun
ved sin Contra stefning paasøgt Dom til betaling for obligationens og
Liqvidations Reigningens øfrige Sum/m/a 130 rdr: tillige med det meere hand eftter
beskickelsens formæld skulle tilkom/m/e Hvad sig nu angaar Madame Smittes prætentions Reigning, da i stæden for
de udj Liqvidations Reigningen godt giordte 60 rdr: aarlig og dis uden Descretionerede 100 Rixdr:,
opfører hun for Kost og Logemente aarlig 120 rdr:, som for alle 4re aar, tillige
med de fleere poster hun fører Contra Citanten til Debit i alt giør dend Sum/m/a 548 rdr: 1 Mrk: 14
s:, og eftter at hun der udj har Decourterit alt hvis Sorenskriveren udj sin af
hende opproberede Reigning, haver hende Debiterit, skulle hun enda til gode
kom/m/e de paastefnte 17 rdr: 1 Mrk: 10 s: for uden de Meubler hun in Natura æsker tilbage; Men eftterdj hun ved
sin paateigning har tilstaaet Liqvidations Reigningens Rigtighed og der eftter at blive skyldig dends Billance
140 rdr: 4 s: samt 3 uger der eftter
sam/m/e Confirmerit ved hendes udstæde og tinglyste obligation, uden at have
Reserverit sig nogenslags Contraprætention, hun ej heller imod Contrastefningen
og de i Rettelagde bevisligheder med noget er frem komen aldskiønt hun paa begiær har nødt Sagens
udsættelse fra afvigte aars Høste ting indtil nu, men alleene ladet Excipere
imod dend af Høy ædle og velbaarne Hr: Admiral og Stifttsbefahlings Mand Kaas
seenist udstæde Consistution, det og icke befindes at noget har været hende og
Sorenskriveren imellem siden Liqvidations Reigningens slutning uden det som Hr: Sorenskriveren som for
bemelt har tilstaaet og i mindelighed har villet godtgiøre; Da eftter saadan Sagens beskaffenhed
Døm/m/es for Rett, at Madame Schachtafel Sl: Hr: Valqvort Smittes /: for
hvis tiltale Hr: Sorenskriver Iver Randulf med alle frikiendis :/ har været aldelis u-beføyet til denne process
at formere tvert imod dend af hende approberede og siden ved obligation
Confirmerede Liqvidations Reigning, i hvis følge hun tilfindes at betale til
Contra Citanten Hr: Sorenskriver Iver Randulf dend af ham paastefnte Resterende
Capital, som, eftter at de af ham for tømmeret tilstaaede 13 rdr: 1 Mrk: 8 s:
Decourteris bliver 116 rdr: 4 Mrk: 12
s: tilligemed processens omkostninger
eftter hands i Rette lagde Speciale Reigning 29 rdr: 5 Mrk:, Og Endelig eftter dend Kongl:
forordning om temere Litigantes af 23 Decbr: 1735 at erlegge i Justitz Cassen 5 Mrk: 4 s:, alt
inden 15 Dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under adferd eftter
Loven. Hvad sig ellers (anga)ar de af
Contra Citanten udj sin beskickelse æskede
1736:
73
og
siden paastefnte Creaturer og goeds eller der for anførte og prætenderede 50 rdr: 4 s:, da for uden at Hoved
Citantjnden dend største deel der af benægter at have faaet eller afvide, Saa
har hand ej heller sig noget der om udj Liqvidations Reigningen forbeholdet; Thj bliver Hoved Citantjinden for sam/m/e
prætention i alt frikiendt.
Ao:
1736 dend 30 April blev Retten betiendt paa Præstegaarden
Findaas udj Føyens Skibrede beliggende, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts
Foeget Sr: Andreas Heyberg med de der
till af Fogden opnefnte Laugrettes Mend Anders Deggernes, Niels Hougland, \udj/ Lars Peterteigens Sted Halfvor
Wigckenes, Gunder Kanneløening, Lars Lillebøe og Tollack Langeland, till
hvilcken tid welærværdig Pastor for Findaas Præstegield Hr: Johan Christopher Haar, haver udvirket
HøyEdle og welbaarne Hr: Admiral og Stifttsbefahlings Mand Kaases Resolution og
befahling till Fogden og Sorenskrifveren med behørrige Laugrettes Mend, at
siune besigtige og Taxere Findaas
Præstegaardz huusers brøstfeldighed, hvilcken høye ordre er dat: 20 Janv:
1736. som læst blev og lyder saaledes.
Hr: Pastor Haar møtte Persohnlig for Retten
og Producerede dend udtagne Stefningsseddell dat: d: 11 April Ao: 1736. som
læst blev og lyder saaledes.
Paa Encken Madame Sara Sl: Hr: Ohmsens Vegne møtte udj Retten {Pro} hindes
Broder Provsten {Sl:} Hr: Johan Koren,
som vedstod at denne stefning er Madame Sl: Hr: Ohmsens lovlig forkundt.
Hr: Pastor Haar paastod og forlangede at
Retten wille tage Præstegaardens huuser udj siun og besigtelse, og dendz
brøstfeldighed eftter fornødenhed Taxere og wurdere.
hvor eftter Retten begaf sig ud at besigtige
Præstegaardens huuser, saa vit af huuserne som Encken tilckommer at Reparere,
udj begge parters oververelse,
Provsten Hr: Johan Koren tilstod at
Madame Sl: Hr: Ohmsens eller hindes Sl: Mand aarlig haver oppebaaret 4 s: af hver
boesiddende Mand, till Præstegaardens huusers aarlige Reparation.
1736:
73b
hvor
eftter huuserne blef taget udj øyesiun saa mange som Præstegaarden tilhører og Encken tilckommer at Reparere,
hvilcke var først.
Det Huus Skoelen kaldet.
Taget
er bedervet og vil afrives, hvortil vil medgaae
1
½ Tylt Sperrer á 2 Mrk: 0 - 3 - 0
till
Trov og bordtag, vil medgaae 7 tylter Skallebord á 1 Mrk: 8 s: 1 - 4 - 8
3
tylter Samfæng bord til Lem eller Loftt gulf á 2 Mrk: 4 s: er 1 - 0 - 12
1
Renne paa 15 al: á 3 s: 0 - 2 - 13
2
Torv hael hvert stk: 14 al: lang á 12
s: er 0 - 1 - 8
20
woger Næfver á 1 Mrk: 3 - 2 - 0
Arbeidz
Lønnen til at indlegge Lofttgulfvet 1 - 0 - 0
Arbeidz
Løn til at Troe tæcke og bordklæde Skoelen 4 Mand
i
5 dager paa sin egen Kost á 20 s: er 4 - 1 - 0
at
Reparere Skoersteenen og sam/m/e at Kalck slage dessen Arbeidz Løn 0 - 4 - 0
Dertill
3 tønder Kalck á 10 s: 0 - 1 - 14
2
Vindues Ram/m/er á 6 s: 0 - 0 - 12
14
glas Ruder á 2 s: 0 - 1 - 12
-------------------
13 - 5 - 15
Korn og Høeladen.
8
wog:r Næfver á 1 Mrk: 1 - 2 - 0
1
Torfhael 12 al: Loug 0 - 0 - 6
2
bord til Vindskeier 0 - 0 - 4
4
bord til brun trov 0 - 0 - 8
2
tylter hun til bordtagets forbedring 0 - 1 - 4
3
Mand 1 dag dessen at arbeide á 20 s: 0 - 3 - 12
Korn
eller Ladegulfvet, dertil 5 Træer 11 al:
lang til gulf
og
Lov asker á 1 Mrk: 0 - 5 - 0
Arbeidz
Løn Lovgulfvet at lade Skiere og Klyve paa Sagen og sam/m/e
at
nedlegge 1 Mand i 2de dager paa egen
Kost daglig 1 Mrk: 4 s: 0 - 2 - 8
-------------------
3 - 3 - 10
Floeren eller Fæehuuset.
3
Sperrer 8 al: lang á 4 s: er 0 - 0 - 12
10
Voger Næfver á 1 Mrk: 1 - 4 - 0
2
tylter bord til Trov á 1 Mrk: 8 s: 0 - 3 - 0
5
tylter hun til bordtag eller bordtæckning á 10 s: 0 - 3 - 2
1
tylt Skalle bord til bordtag i brøstet 0 - 1 - 8
dessen
Arbeidz Løn Floeren at Reparere i alt
2de Mand i 3 dager
paa
sin egen Kost á 1 Mrk: 4 s: 1 - 1 - 8
-------------------
4 - 3 - 6
1 anden liden Høelade
fadtes
til Reparation 9 tylter hun á 10 s: 0 - 5 - 6
1
tylt Skallebord til bruntrov og vinsckeeder 0 - 1 - 8
13
Sperrer 7 al: lang 0 - 1 - 10
10
Voger Næfver á 1 Mrk: 1 - 4 - 0
2
Torvhael 11 al: lang 0 - 0 - 12
dessen
Arbeids Løn, denne høelade at forferdige 2de Mand i 6 dager,
paa
deres egen Kost daglig 1 Mrk: 4 s: 2 - 3 - 0
Smalehuuset som af Stav var opbygget, var nedrevet og
igien af
Tøm/m/er
opbygt paa een anden Tuftt, dessen brøstfeldighed
kand
Repareres med 0 - 0 - 8
-------------------
5 - 4 - 4
1 liden Hestestald
er
nu hefttet udj forbemelte Smalehuus, er Nyt og befindes udj
lovlig
hæfd og Stand.
Børrestuen,
vil
forbedres med 3 tylter hun og (?) tylt Skallebord, til
bordtag eller Sval for døren 0 - 3 - 10
3
Voger Næfver á 1 Mrk: er 0 - 3 - 0
1736:
74
Arbeidsløn
dette at forfærdige, een Mand i 3 dager paa sin egen
Kost daglig 1 Mrk: 4 s: er 0 - 3 - 12
2
tylter hun til gulf i borrestuen 0 - 1 - 4
-------------------
1 - 5 - 10
Tiendeboen som bruges
til Melcheboe,
2
tylter hun til bordtæckning á 10 s: er 0 - 1 - 4
1
tylt Skallebord til bordtæckning 0 - 1 - 8
1
wog Næfver til Tagetz forbedring 0 - 1 - 0
dessen
arbeidsløn 1 Mand 1 dag paa sin egen
Kost 0 - 1 - 4
-------------------
0 - 5 - 0
Ildhuuset
er
af Nye opbygget, og fandtes inttet paa Taeg eller træeværck,
undtagen
bagerofnen, hvor bunden er bedervet og kand Repareres
med
50 Muursteen 0 - 1 - 0
1
½ t:de Kalck 0 - 0 - 15
dessen
Arbeidzløn 0 - 4 - 0
-------------------
0 - 5 - 15
Baade Nøstet.
er
til deels forraadnet, dog kand Repareres og forferdiges med
3
stocker 10 al: hver Stock á 12 s: er 0 - 2 - 4
2de
Staflejer 18 al: lang á 2 Mrk: er 0 - 4 - 0
2
tylter Sperrer 9 al: lang á 2 Mrk: 8 s: er 0 - 5 - 0
18
tylter hun til Trov og bordtag á 10 s: 1 - 5 - 4
3de
Voger Næfver til Møening á 1 Mrk: 0 - 3 - 0
60
børrer Spon til Taeg paa Nøstet á 6 s: 3 - 4 - 8
4
støcker Torfhael, 9 al: lang á 5 s: 0 - 1 - 4
Arbeidz
Lønnen til dessen opbyggelse 4 Mand i 6
dager paa
deres
egen Kost á 1 Mrk: 4 s: 5 - 0 - 0
-------------------
13 - 1 - 4
Een daglig Stue, med derhos Ammestuen og 2de Cammere
vil
forbedres med efttersckrevne. Vil
opveyes paa dend Nordre Kandt,
dessen
beckostning af Mendene Taxeres for 1 - 3 - 0
i
begge Cammerserne, og Ammestuen vil gulfvet forbedres med
4
Tølter Samfeng bord á 2 Mrk: 4 s: er 1 - 3 - 0
i
dagligstuen vil indlegges til gulf 4 Tølter Samfæng bord á 2 Mrk: 4 s: 1 - 3 - 0
Snidkeren
for dessen Arbeidsløn á tylten 1 Mrk: 8 s: at nedlegge er 2 - 0 - 0
Kiøckendørren
er bedervet og vil af Nye giøres,
dessen
beckostning med bordene 0 - 4 - 0
1
Tølt Samfeng bord til gulfv og Lems forbedring i Kiøckenet 0 - 2 - 4
2
woger Næfver til Møening og Runden om Skorstenen 0 - 2 - 0
-------------------
7 - 5 - 4
Een Nye Stuve med Loftt oven over, som er Rød Mahlet,
hvilcken
af dend Samptlige Almue til Præstegaardens fornødenhed er
foræret,
og som dend Sal: Mand for dito Huus udj forrige besigtelse,
haver
af Almuen oppebaaret aaboedz faldet, saa blifver Encken nu for
dessen
Reparation ansvarlig, hvilcket udj efttersckrevne er bestaaende.
2de
Render 16 al: lang á 3 Mrk: er 1 - 0 - 0
4re
Tølter Skallebord til bordtaeg á 1 Mrk:
8 s: 1 - 0 - 0
9
glas Ruuder á 2 s: 0 - 1 - 2
Arbeidz
Lønnen til at oplægge Renderne og
bordtecke 2de Mand i
2de
dager paa sin egen Kost á 1 Mrk: 4 s: 0 - 5 - 0
-------------------
3 - 0 - 2
Fleere Huuser fandtes icke paa Præstegaarden,
som gaarden var tilhørende og bedrager
sig saa Prestegaardens Huusers brøstfeldighed i alt til penge (ingen sluttsum anført)
Ellers findes paa Prestegaarden som dend
forige Sogneprest Sl: Hr: Jesper
Ohmsen self tilckom og er Eiende
efttersckrevne Huuser Nemblig.
1. Kiøckenet ved Daglig Stuen, samt det derhos
bestaaende wasckerhuus.
2. Een Svale imellem dend Daglig stue og den
Store Nye Stuve,
1736:
74b
som
Almuen kiøbte og Præstegaarden har foræret.
3. Een Qværn med Qværnehuus, og Reedsckab.
4. Een bord Saug med sin tilhørende Reedsckab.
5. Eet Stabur opbygget paa øde Tuftt.
6. Eet Nyt Cam/m/er paa dend Vestre side oven
over Trappen i Gangen eller Svalen.
7. Een liden Søeboed.
8. Eet baadeNøst staaende paa AarEide.
Nock 3de Jernckagelofner Een i daglig Stuen, een dito i
Am/m/estuen og een dito i Skoelen.
Foranførte Specificerede Eiendeeler,
Encken{de} tilhørende, tilbød Enckens broder Provsten Hr: Johan Korn itzige
Sognepræst Hr: Johan Christopher Haar at kiøbe, saa fremt hand det skulle
forlange.
welærværdig Pastor Hr: Haar hertil
svarede hand nu icke i dette Moment,
dertil kunde Resolvere, men forlangede at Encken ville gifve om dissen accord 2
á 3 Maaneders Dillation, da saafremt hand imidlertid icke skulle blive sindet
dennem at beholde, ville hand derpaa icke drage nogen fortrydelse, om hun
eftter dend tid, foranførte Eiendeeler her fra Stedet bortfløtter.
Enckens Laverge og broder Provsten Hr: Johan Koren Proponerede at i andleedning af Lovens 2den
bogs 12 Capit: 1 art: formeener Encken at hun Materialerne til Prestegaardens
Reparation er berettiget at tage af Prestegaardens og Præsteboeletz Skoug,
ligesom hendes Sl: Mand Endnu Lefvede, i
det øfrige negter hun icke at hendes Sl: Mand haver oppebaaret, de Sædvanlige 4
s: af hver boesidende Mand, till Huusernes Reparation og vedligeholdelse og har hun icke vaaret vegerlig om det hafde bleven forlanget i Mindelighed saadant med Sognepresten at
afgiøre for at Menagere u-mage og omckostninger om det har kundet ladet sig giøre;
welærværdig Hr: Pastor Haar hertil svarede,
at saafremt Prestegaardens Skoug, eftter lovlig siun og besigtelse, befindes
udj saadan hæfd og tilstand at dend kand taale at Materialerne kunde deraf uden
Skougens forlis tagis, da ville hand, saavit Lov og forordning tillader,
derimod inttet despensere, eller vere Encken veigerlig.
Hvoreftter denne forretnings beckostning blev
anført som følger:
Fogden prætenderede for sin umage og Reises
beckostning inttet. Sorensckriverens Reise
fra sit hiem til aasteden 3 Mile med 3de
Mand á 8 s: Milen er 4 Mrk: 8 s: Sorensckriverens fortæring 1 dag undervejs
til aasteden 4 Mrk: Sorenskriverens Sallarium for den første
dags forretning 3 rdr:, Stemplet papir til denne forretning 1 Mrk: 8 s: for denne forretnings besckrivelse 1 rdr: for Sorensckriverens
Reise fra aastæden til sit hiem 4 Mrk: 8
s: for een dags fortæring
undervejs 4 Mrk: De 6 Lougrettes mænd for deres u-mage og forretning hver Mand 1 Mrk: 8 s: Lænsmanden for sin umage ved denne
forretning 2 Mrk:
Ao:
1736 d: 5 og 6 Julij blev holden almindelig Sommer- Skatte og
Sageting paa gaarden Lundervig [for Ous og Strandvigs Skibreders Almue], da og
Høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlingsmand Kaahs (Kaass) Retten bivaanede
og var Nerverende, saa og var oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr:
Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend, Asbiørn Lien, Joen Sæfvell, Rasmus Holdhuus, Peder Klæppe,
Halfvor Skaatte, Anders BallersEim, Anders Raalsvogen og Anders Eide, med
fleere Almue af begge Skibreder som Tinget same tid Søgte
1736:
75
Publiceret
deris Kongl: Mai:ts allernaadigste forordning og forbud Paa Juveler, samt guld
og Sølf at bære, med videre som er dat:
16 Aprilis 1736.
Høy
welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Manden tilspurte Laugrettet, og
dend tilstedeverende Almue som af begge Skibreder var tilstede, om de hafde
noget paa Fogden og Sorenskrifveren at klage, hvor till Almuen svarede Nej, at de icke hafde noget paa Fogden og
Sorenskrifveren at klage, det samme
tilspurte Høy welbaarne Hr: Admiral om
Almuen hafde noget at klage paa Lænsmændene af begge Skibreder hvor till de svarede Nej.
Høy welbaarne Hr: Admiral Kaass tilspurte
Almuen om Kirkerne her i Præstegieldet er i lovlig Stand, der till Almuen svarede at deris Kirker er i
lovlig hæfd og Stand.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste forordning anlangende hvorledes med Examinibus
Juridicis ved Universitetet udj Kiøbenhafn dat: 10 Februarij 1736.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Reschript at
ingen Dom som Liv og ære paagielder maa Exceqveris førend det Remiteris till
Deris Mai:ts allernaadigste Resolution, men de andre \ober Rettes/ Domme som
angaaer boeslod, fred eller visse aars arbeide, kand Exceqveres, foruden at
indberette det til Cancelliet, naar de Skyldige ærklærer sig med Dommen at vere
fornøyet. dat: 23 Martij Ao: 1736.
Publiceret
{af} hans høy grefvelig Excellence Hr: Stadtholder Rantzous Skrifvelse till høy
welbaarne Hr: Admiral Kaass dat: 27
Janv: 1736 at alle Tyve som indtet Self
er Eiende, og hvem vedkommende ej heller formaaer at forfølge, Skall af
Fogderne paa Justitiens wegne tiltales, og af Lænsmændene tages under
forvaring, imod at de ved Sagens uddrag nyder Tyvens underholdnings og
varetegts Penge, eftter Loven, med 3 Rixort ugentlig godtgiort, hvilcke Penge
det heele Sogn, uden anseende, af geistlige Militaire eller andre Sædegaarder Skall paalignes, og af Fogden og
Sorenskrifveren med LavRetten Reparteres, eftter enhver gaardz Skyld, og saadan
Repartition der eftter af Ambtmanden Revideres og Approberes, dog at Fogden og
Sorenskrifveren eller Dommeren, som indtet nyder for deris u-mage med slige
Sager, der alle paa slet Papir føres, for deris Eegne gaarder icke
inddrages dat: 27 Janv: 1736.
Publiceret
Stadtholder Rantzous Skrifvelse til høy welbaarne Hr: Admiral Kaass, at de
gamle Munderinger eftter!! Skall i Lægderne forblifve, som Soldatterne Skall
bruge ved Kierke Excercitier, 2. at af de til Officerernis qvarterer, udlagde
frigaarder aldeles ingen saa kaldede
Service eftterdags Skall betaeles, og alleene lade sig nøye med de dennem for
deris frigaarder Allernaadigst tillagde 20 rdr: som Deris Mai:t allernaadigst haver Resolveret d: 21 Janvarij 1735.
Publiceret
Stiftts befahlings Mand og Hr: Admiral Kaases ordre angaaende Hollandske Skibe,
som afhendter graae Steene at de ved
anckomsten bør giøre angifvelse og lade sig inqvirere, dat: 13 Junij 1736.
Publiceret
Deris Høy Grefvelig Excellence og Stadtholder Rantzous ordre til Hr: Admiral og
Stiftts Befahlingsmand Kaase angaaende dend u-muelighed der Skall vere udj for
Landsaatterne at eftterleve dend allernaadigste Forordning af d: 7 Novembr:
1682 om Liigs begrafvelse saa vidt d: 7
og 10de art: angaar, alt saa seer Jeg icke Sickrere end at naar Forordningens
7de art: af u-omgiengelig fornødenhed anløber til 8te dage og 10 art: til 14 dage i det høyeste,
daa naar ovenmelte tid er medgaaen (Mrkn.: Tydelegvis manglar det noko her, men det står ikkje meir i originalen)
1736:
75b
dat:
3 Julij 1736.
Publiceret
Stadtholder Rantzous Placat i anledning af Deris Mai:ts allernaadigste
Resolution af 9 Martij 1736, at de af Søefolckene, som forlanger at gaae uden
landz for at Søge Hyre maa tillades at
fare med frem/m/ede Skibe, imod at de forsiuner sig med de anordnede
bevillinger, samt at de som ere u-giftte des uden Stiller Caution af 20 rdr:
eller mere, som de hafver Venner eller Eefne till for deris tilbageckomst dat: 23 Martij 1736.
Publiceret
Biscop Bornemandz udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 4 Mrk:r Smør udj Indre
Houland till Mons Torstensen dat: 13
Junij 1736.
Publiceret
Anders Stensen Lillevigs udstedde bøxelseddell paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden
Opsahl till Eelænd Nielsen dat: 5 Martij
1736.
Publiceret
Sl: Hr: Thomas Fastings udstedde bøxelseddell paa 2 pd: Smør udj gaarden Hage,
till Svend Hansen dat: 24 April 1736.
Kaare
Andersen Hougervold forlangede af Retten et lovlig Tingsvidne at det qvinde Menniske Synnefve Lassesdatter,
som hand agter at begifve sig udj Egteskab med, ere ej hin anden nermere end
udj 3die og 3die Lige Leed beslægtigede, hvor om hand fremstillede for Retten
2de godvillige Vidner, Johannes Lassesen Hougervold og Niels Bendtsen Vandvig,
som der om godvillig under Eed ville gifve sit Sandferdige Vidnesbyrd
Thj blev vidnet Johannes Lassesen Hougervold,
paaraabt, som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver
aflagt, vandt og forklarede saaledes,
at der boede en Mand paa gaarden Giøen Nafnlig Elling udj Strandvigs Skibrede, som hafde 1 Søn og 1
datter Sønnen Alf Ellingsen og Lisbeth
Ellingsdatter; Sønnen Alf Ellingsen
auflede 1 Søn {og 1 datter}, Nafnlig Anders Alfsøn Hougervold som er fader till Kaare Andersen, som agter
at begifve sig udj Egteskab med Synnefve Lassesdatter; og Lisbet Ellingsdatter kom udj Egteskab
med Ole Lassesen Nerhofde, hvor med hun auflede 1 Søn Nafnlig Lasse Olsen Nerhofde, som er fader
till Synnefve Lassesdatter, der agter at begifve sig udj Egteskab med Kaare
Andersen, saa at vidnet forklarede, at Kaaere Andersen og Synnefve
Lassesdatter, der med hin anden agter at begive sig udj Egteskab, ere ej hin
anden nermere end udj 3die og 3die Liige Led beslægtigede.
det andet Vidne Niels Bendtsen Vandvig
fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt
og forklarede i allemaader lige som forrige Vidne vundet og udsagt haver.
hvor paa Kaare Andersen om hvis passeret er,
var et lovskicket Tingsvidne af Retten begierende, Som blev bevilget.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting indkaldet Sogne Præsten welærværdig Hr: Niels Leganger, med de
Jordebøger, og hvad andet beviis hand maatte have for, at Wigen under Gaarden
Særvold udj \Ous/ Skibrede beliggende under Matriculens No: 13, er Ous Præsteboell allernaadigst Beneficeret,
alt till et lovligt Tingsvidnes Erholdelse, og till beleg ved hans
allerunderdanigste Regenskab;
Paa Hr: Niels Legangers vegne møtte udj
Retten hans Søn Mons:r Iwer Leganger, og i Rettelagde sin faders Hr: Niels
Legangers Skrifttlige Demonstration dat:
4 Julij 1736, saa Lydende. Saa og de i
hans Demonstration paaberaabte Jordebøger over Ous Præsteboels gods af Ao: 1668
og 1682 og
1736:
76
Ao:
1700. af Jordebogen Ao: 1620, saa og
Antegnelse paa dito Præsteboels gods Ao: 1661. lige saa af en Antegnelse paa dito Præsteboels gods af Anno 1697 findes
anført at dito Ous Præsteboel er \og har veret/ tilhørende i Særvold 1 Spand
Smør, hvilcket eftter Spørsmaal af Mons:r Ifver Leganger, til Almuen blev
svaret af en gammell Mand Anders Strønøen 64 aar gammell, og Lænsmanden Hans Engelsen Lundervig 77 aar gammell, at for 56 aar siden tiente
dito Lænsmand paa gaarden Molde, da boede der paa Særvold en opsider, som
svarede sin Rettighed til sin Eiere, og paa Særvoldsvigen boede en Mand Nafnlig
Jørgen Kypper, som svarede sin Landskyld og 3die tage till Ous Præsteboell,
{og} og eftter at dito opsidder Jørgen Kipper og hans huustrue fradøde Særvoldswigen,
da blev det icke der eftter beboet eller dørcket af nogen opsider, men siden
brugt eller afslaget høet af da verende Præst Sl: Hr: Christopher Garmand, og ført till Præstegaarden og der bleven af dissen Creatuurer fortæret,
og eftter hans død, er det paa samme maade af hans efttermand Hr: Niels
Leganger bleven brugt till denne dag, og
forcklarede disse 2de gamle Mend at denne Jordepart udj Særvold, som fra
Arrildz tid haver fult Ous Præsteboell er det Selfsamme pladz Særvoldswigen som ved Seeniste Matricul Commission d: 15
Julij 1723 blef lagt udj Skatt for 9 Mrk: Smør;
Fogden Heyberg om hvis Passeret er, var af Retten et
lovskicket Tingsvidne begierende som
blev bevilget.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne {Morten} \Hans Hans: Giøen/ for
øfvet slagsmaall mod Morten Olsen SkogsEide, saa og til Vedermæele er indstefnt
Morten SkogsEide;
Stefnevidnerne, Johannes Hougervold og Kaare
Andersen ibid: blev paaraabt, som tillige forklarede at have indstefnt widner
Lars Biøndahl, Brynild Tomre, og Svend Svendsen Thomre, og forklarede
Stefnevidnerne at have forbenefnte Persohner indstefnt med mere end 14 dagers
Kald og warsell, hvilcket de under Eed for Retten forklarede
der eftter blev Morten SkogsEide paaraabt,
som møtte icke, og ingen af de indstefnte vidner uden Brynild Tomre som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver
aflagt vandt og forklarede
saaledes. i afvigte foraar in Martij 1736 da Vidnet var i følge med flere Almue, som
var i Liig begiengelse med Anders Eides Sl: huustrue, kom vidnet gaaendes og blev Seende at Hans Hansen Giøen holdte
Morten SkogsEide under sig med haanden i brøstet paa Morten SkogsEide Men slog ham icke, og vidnet forstod icke
andet end det var af wred hue, det og
Hans Hansen Self tilstod, videre vidste
vidnet icke at forklare.
her imod haver Hans Hansen Giøen Contra ladet
indstefne Morten Olsen SkogsEide at paahøre vidnerne Rasmus Holdhuus og Jacob
Hansen Giøen
1736:
76b
som
Saag at Morten Olsen forbenefnte tid Red i Veyen, og som Hans Giøen gick af weyen,
Red Morten SkogsEide {eftter} af Veyen eftter Hans Giøen, saa at Hans Giøen
falt i Marken i Sneen;
Rasmus Holdhuus og Jacob Giøen blev paaraabt
men møtte icke nu, men blev svaret at det ene vidne kommer i Morgen, hvor fore Sagen blev udstillet til i
morgen, dog blev \først/ Stefnevidnerne
Johannes og Kaare Andersen Hougervold paaraabt, som fremstod for Retten, og med
Eed og opragte fingre eftter Loven forklarede at have indstefnt Morten
SkogsEide till at paahøre disse 2de Vidner Rasmus {og} Holdhuus og Jacob Giøens
forklaring hvad forfang hand giorde Hans Giøen, da de kom i slagsmaall, med
mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Vidnet Rasmus Holdhuus og Jacob Giøen blev
paaraabt, men møtte icke, hvor fore Sagen till i morgen udsettes, da dend igien
skall foretages for at afhøre saa mange vidner paa begge parters Side, som da
maatte møde.
Publiceret
Lasse Andersen Oustestad, Steffen Stephensen Backe, Siur Olsen Refne, Ellend
Nielsen Opsahl og Christian Tvedt deris
udstede Skiøde paa 2 pd: 7 5/7 Mrk: Sm: i gaarden Berje som der for haver betalt 128 rdr: 2 Mrk: af Stephen Stephensen dat: 10 Novbr: 1735.
d:
6 Julij om Morgenen blev Retten atter Sadt igien med forbemelte
Laugrettes Mend;
hvor
da Hans Hansen Giøen møtte for Retten og sagde at det Eene af hans indstefnte
Vidner Rasmus Holdhuus møder nu og for Retten er tilstede, hvor fore
hand paastod at dito vidne maatte Eedfæstes og afhøres,
Thj blev vidnet Rasmus Holdhuus paaraabt som fremstod for Retten;
dend indstefnte Morten SkogsEide blev
paaraabt men møtte icke, ej heller nogen paa hans Vegne til Sagen at Svare;
widnet Rasmus Holdhuus blev paaraabt, som
fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt
og forklarede saaledes; dend samme dag
som Vaartinget stod paa Lundervig som
var d: 5 Martij 1736 afvigt, gick vidnet med Liigbegiengnelsen Anders Edes!!
(Eides) Sl: Koene, og fultes med Jacob Hansen Giøen og Hans Hansen Giøen, da
Morten SkogsEide kom Ridendes i Veyen eftter Vidnet og hans følge, og som
vidnet kiendte at øcken støtte ham i Ryggen, gick Vidnet og Jacob Giøen paa
dend Eene Side af weyen, og Hans Hansen Giøen Sprang paa dend anden Side af
weyen, da Saag vidnet at Morten SkogsEide Red af weyen eftter Hans Hansen
Giøen og Reed saa nær paa ham at øgcken
Støtte Hans Hansen Giøen ned til Jorden, eftter at Hans Giøen var gaaet af
weyen, da der paa brugte de
1736:
77
nogen
ord men vidnet hørte icke hvad ord som
passerede, hvor paa Morten SkogsEide Reed weyen frem eftter fra dem, og da
Liiget var nedsadt, Spurdte vidnet Morten SkogsEide om hand giorde dette af
Spøgerie eller Løstighed, eller hand giorde det med alfvaar, hvor til hand
indtet svarede, men gick fra vidnet till Hans Hansen Giøen som stod lengst borte paa Marken, da vidnet
hørte at de talte af wred huue, men vidnet hørte icke ordene, men vidnet saag
at Morten SkogsEide gick ind paa Hans Hansen Giøen og wille slaae ham, men Hans
Hansen Giøen gick 2 â 3 Skridt tilbage fra ham, da Morten SkogsEide gick med
Knøtte Næfve ind paa ham, da Hans Hansen Giøen Skufvede Morten SkogsEide fra
sig saa hand falt i Sneen till Marken; der eftter kom Brynild Thomre og wille tage ham med sig, men Morten
SkogsEide sleed sig fra ham og gick liige till Hans Hansen Giøen og tog ham i
begge axlerne med begge henderne, da Hans Hansen Giøen {gick og} ville gaae fra
ham og gick 4 â 5 Skridt tilbage, men
kunde icke slippe fra ham, saa som Morten SkogsEide holdte ham i begge axlerne,
da Hans Hansen Giøen tog i Morten SkogsEide og kastet ham ned til Jorden, men
vidnet saag icke at Hans Hansen sloeg ham, hvor paa de skiltes ad og ej videre
mellem dennem passerede; widere widste
vidnet icke at forklare.
de øfrige indstefnte vidner blev paaraabt, men
møtte icke,
hvor fore Fogden Heyberg paastod at widnerne
maatte gifves Lavdag at møde till neste Ting.
Thj blev Eragtet.
De
ude blefne Vidner Lars Biøndahl, Svend Svendsen Thomre, Jacob Giøen, Saa og Contraparten Morten SkogsEide gifves Lavdag till neste Ting at møde og
aflegge sit vidnes byrd, og Morten SkogsEide til samme tid forelegges at møde
og svare til Sagen.
Restandsen
for Ous Skibrede blev oplæst og beløber
229 rdr: 1 Mrk: Restandsen for
Strandvigs Skibrede blev oplæst og
beløber 227 rdr: 3 Mrk: 4 s:
Ao:
1736 dend 9de og 10 Julij blev holden almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Hummelvig for
Opdals og Waags Skibbreders Almue, da og Høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts
Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaas ved sin høye Nerverelse Retten samme tid bivaanede,
saa og var ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas
Heyberg med eftterskrefne Laugrettes
Mend Nemblig Mickell Landerøen, Ingebrigt Backe, Rasmus
Grimsland, Anders Espevig, Ole Haarnenes, Anders Vogen, Anders Gierstad og Lars
Haaland, med begge Lænsmændene, og fleere Almue af begge Skibreder som Tinget
samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye
1736:
77b
øfrighedz
ordre og foranstaltninger lige som paa forrige Ting.
Høy
welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand tillspurte Almuen af begge
Skibreder, om de haver noget at klage paa Fogden og Sorenskrifveren, de nu da
ville saadant angifve, og udsige, hvor till Almuen af begge Skibreder svarede
at de haver indtet paa Fogden eller Sorenskrifveren at klage; iligemaade giorde høy welbaarne Hr:
Admiralen samme Spørsmaall till Almuen, om de haver noget at klage paa
Lænsmændene og Skydz Skafferne, hvor til de Svarede Nej.
Publiceret
høy welbaarne Hr: Admiral Kaases udstedde Giestgiæber brev paa Bechervigen i
Waags Skibrede beliggende till Sr:
Nathanael Mathiesen dat: 9 Janvarij
1736.
Publiceret
WelEdle Hr: Lieutenant Wilhelm Ornings udstede Pandte Obligation, hvor udj hand
tilstaar at have beckommet til Laans 50 rdr: af Fogden Andreas Heyberg, hvor
fore hand til underpant Pantsetter sine i Næshafn staaende huuse Vaaninger,
indtil at Capital og Rendter vorder betalt dato 4 April Ao: 1736.
Publiceret
Madame Sl: Oluf Larsens udstedde Skiøde paa 10 Mrk: Sm: 1/6 huuds Landskyld udj gaarden Erritzwær i
Opdals Skibrede beliggende till Hans
Johansen gastgiæber udj Gravens
Sogn dat: 30 Junij 1736.
Publiceret
Ragna Opdahl Sl: Størk Boetels:
eftterlefverske, Rolf Boetelsen, Boetel Berjesen og Siur Berjesens udstedde
Skiøde paa 1 pd: 6 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Opdahl till Boetel Colbendtsen som der for har betalt 30 rdr: 3 Mrk: dat: 5 Martij 1736.
Publiceret
Ole Jacobsen Gierswig og Ole Christophersen Thoe, paa deris Myndtlingers Vegne,
Udstedde Skiøde paa 18 Mrk:r Smør ¼ huud
udj gaarden øfre Gierstad med overbøxel
till 18 Mrk: Sm: ¼ huud, till Ole
Andersen som os der for haver betalt 18
rdr: dat: 4 Novembr: 1735.
Publiceret
Madame Sl: Mag:r Hans Abels udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: ½ huud udj øfre Gelland till Torsten Emmingsen,
og er dat: 10 Februarij Ao: 1736.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Smør udj Gaarden Nesse till
Hans Christophersen som der af bøxelen
eftter Loven haver betalt. Halsnøe
Closters godz dat: 4 April 1736.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting indstefnt Arne Hillisvig for begangne Leyermaall
med Margrethe Vindenes udj forrige
indstefnte Sag;
dend indstefnte Margrethe Vindenes Vogen
møtte for Retten og vedstod at vere lovlig stefnt: Paa Arne Hillesvigens Vegne møtte Svogeren
Rasmus Hillisvigen og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell;
Margrethe Vindenes Vogen fremkom for Retten
og Sagde at Arne Hillesvigen kom till hinde forleden Sommer 1735 om Sancte
Olstider om Midnats tid og begierede huus som hun tilsagde ham, og da hand kom ind
begierede hand 1 pott øell
1736:
78
og
imidlertid siger hun at ville lade ham ligge i Nøstet og bære Sengecklæder til
ham, og som hun ville ind i Nøstet fick hun icke døeren op, da Arne Hillesvigen
tog hinde i fanget og sagde hand er Enckemand og du er Encke, gid du ville have
mig der till hun svarede I er fremmet for mig og Jeg er fremet [for]
Eder, gud ved om det ladet sig giøre, og
i blant anden Samtaele de hafde med hin anden begierede hand atter 1 potte
øell som hand fick, imidlertid Reede hun Seng paa bordet till
ham, hvor hand lagde sig, og Margrethe laag i Sengen i samme stue, og
imidlertid sagde, Jeg seer Jeg faaer til Sengen, da Springer hand af bordet og
i Sengen, og som hun tog Klæderne om sig, Refv hand Klæderne fra, og tog sin
haand i bringien eller brøstet paa hinde, og siger {ha} de icke Skall spilde
Egteseng for hin anden, hand Skall icke Skidne andet end hand agter at giøre
Reent, og der paa fick hand sin vilje med hinde, og hafde Legemlig omgiengelse
med hinde, og førend det kom der till lovede hand hinde Egteskab, og om
Morgenen da hand toeg afsked med
hinde Sagde hand hun skulle have øell
till hand kommer igien med nogen Stafv som hand har lovet Niels Vindenes Vogen,
og da hand kom igien siger hun hand bød
hinde 3 Mrk: i penge i forliigelse;
Rasmus Hillesvigen paa sin Svigerfaders
Vegne, svarede at hans Svigerfader, icke har haftt Legemlig omgiengelse med
hinde;
Margrethe Vindenes Vogen Sagde at Arne Hillesvigen
har tilstaaet for Johannes Uglenes og Willum Leenes;
Fogden paastod at Arne Hillesvigen maatte
forelegges at møde Persohnlig till neste Ting;
Eragtet.
Fogden
Heyberg hafver till Høstetinget førstckommende at indstefne de af Margrethe
Vindenesvogen Nafngifne Vidner Johannes Uglenes og Willum Leenes, saa og Arne
Hillesvigen og Margrethe Vindenes Vogen til Vedermæele vidnernis udsagn at paahøere, hvilcke og till
forbem:te tid og sted forelegges Persohnlig at møde og Svare till Sagen.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne
Britha Stusvigen for begangne Leyermaall med Soldatt Joen Pedersen Grønaas;
Britha Stusvigen blev paaraabt eftter Loven,
men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Christen Møcklestad og
Colbendt GrødtEide hiemlede med Eed og opragte fingre eftter Loven at have
indstefnt Britha Stusvigen till dette Ting med mere end med 14 dagers Kald og
Varsell.
Fogden Heyberg pastod!! at eftterdj Britha Stus-
1736:
78b
vigen
nu 3die gang har veret indstefnt og icke nogensinde mødet, saa var hand
paastaaende Dom over hinde til bødernis betalling.
Lænsmanden forcklarede at Britha Stusvigen
gick i Barselseng om Michaelj tider 1735, og er Barnet sadt till opfostring hos
Jacob Onerim.
thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
Britha
Stusvigen er nu till dette Ting 3de sinde lovlig indstefnt for begangne
Leyermaall, og dog icke møder, da
eftterdj det er baade vitterlig og bevislig at hun haver auflet Barn og gaaet i
Barselseng Michaelj tider 1735, Saa
tilfindes Britha Stusvigen eftter Lovens {13de Ca} 6te Bogs 13de Capit: 1 art:
at betale sine Leyermaals bøder med 6 Rdr: under namb og wurdering 15 dager
eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Eellend Gabrielsen Tvedt, Self Eieris gods, hvor udj
Encken er udlagt 1 pd: 4 Mrk: Sm: udj gaarden Tvedt, og som Encken haver 2de
Sønner og 2de døttre, saa kom paa hver søns lod 9 Mrk: Sm: og paa hver datter 4
Mrk: Sm: udj Tvedt. og er Skifttebrevet
dat: 14 April 1736.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Ole Madsen Ouchand!!, som hafver 2de Sønner og 2de
døttre, hvor af dend ældste Søns Søn er udlagt 10 ¼ Mrk: Sm: udj gaarden
Wevatne og Sønnen Ole Olsen er udlagt 10
Mrk: Sm: og Anna Olsdatter udlagt 5 Mrk: Sm: og Rangnele Olsdatter er udlagt 5
Mrk: Sm: alt udj Wevatne dat: 19 April 1736.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Marj Nielsdatter og hindes Søn Ole Nielsen som blev udlagt 10 Mrk:r Sm: udj gaarden
Lande â 3 Mrk: Marken dat: 18 April 1736.
{Jacob}
Hans Jacobsen Nedre Drange fremckom for Retten og tilspurte Almuen af Opdals
Skibrede om dem icke alle er witterlig at gaarden Nedre Drange Skyldende i Skatt 1 ½ Løb Sm: og i Landskyld 1 Løb Sm: under Matriculens No: 55, hvor af gamle Jacob
Thommesen Self Eier og bruger dend halfve deell 2 pd: 6 Mrk: og Vnge Jacob
Thommesen bruger dend anden halfve Part 2 pd: 6 Mrk: Sm: som Lars
Haaeland er Eiende, at for Vngefehr for 3de Uger siden paa en Tiisdag var et forferdelig Torden Weyr med Torden og
Liunild, Vnger!! (Vngefehr) Klocken 3 slet som kaldes Noons tider da folcket
var inde og Spiisede og som folckene kom
ud igien da stod en forferdelig Ildz
Liun i Røstet aller øverst opunder Taget paa {Høeladen} \fæehuuset eller
floeren/, som udj en hast af Een forferdelig Storm og Østenvind saa hefttig
antendte og opbrændte og lagde i Aske 2de Stafbuur, 2de floerer, 1 Sengeboe, 1
borrestue,
1736:
79
3de
Kofver og 1 Ildhuus, tillige med Mæstendeelen af deris fattige og faae
Eiendeeler, undtagen nogle faae Klæder de fick bierget, og som begge
opsidderne dend Eene af dem blev i sit
ansigt noget forbrendt, og disuden er nu begge opsidderne paa denne tid udj Sot
og Svaghed Sengeliggende, og i dend henseende er Sønnen Hans Jacobsen
begierende Almuen her om ville give sit sandferdige vidnisbyrd, till Eet
Tingsvidnis Erholdelse;
Almuen af Opdals Skibrede her till enstemmig
Svarede, at det disverre forholder sig i all Sandhed at opsidderne paa Gaarden
Nedre Drange, forbenefnte alle deris huuser paa en Tiisdag for 3de Uger siden,
af en forferdelig Tordenslag og Liunild, i en forferdelig Storm af Østenvind,
med Soelskin og heede, blev antent Klocken 3 slet paa dagen som kaldes Noons tider imedens folckene Spiisede, og eftter Maaltid
de kom ud, var ilden antent øfverst i Røstet paa floeren, da alle forbenefnte
huuser af dend forferdelig ildz Lue blev opbrendt og lagt i aske, og kand
Almuen icke andet slutte, end denne u-løckelig Ildebrand af Torden er
foraarsaget siden ingen Mand paa Middags
tider hafde nogen slags warme optent i floeren, Tillige blev og disse fattige
folckes f!! dend Mæstendel af deris fattige Eiendeler opbrendt og fortæret,
undtagen at de fick nogle faae Klæder bierget; Almuen der fore ønskede at Deris Mai:t af Naade ville forunde disse
fattige folck nogle aars Skatte og Landskyld frihed, till nogenledes opreisning
igien.
Hans Jacobsen paa opsidernis Vegne, om hvis
Passeret er, var et lovskickcket Tingsvidne begierende, Som blev bevilget.
Restandsen
for Opdals Skibrede blev oplæst og
beløber 422 rdr: 2 Mrk: paa dend anden Termin, og Restandsen paa den Sidste
Termin 1735 bedrager 45 rdr: 7 s: Restandsen paa den anden Termin for Waags Skibrede blev oplæst og beløber 226 rdr: 4 Mrk: 1 s: lige saa Restandsen for dito Skibrede paa
dend sidste Termin 1735 beløber 1 rdr: 5 Mrk: 14 s:
Ao:
1736 dend 12 og 13 Julij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Øfre Waage
\for Strandebarms og Qvindherretz Skibreders Almue/ da og HøyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og
Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaas ved sin høye Nerverelse
1736:
79b
Retten
samme tid bivaanede, saa og var ofververende udj Retten, Kongl: Mai:ts Foeget
Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemblig, Lars Lassesøn
Øfsthuus, Knud Knudsen Nærenæs, Isack Leersteen, Vigcking Houckenes, Johannes
Joensen Dybsland, Hagtor Brynildsen Øfre Waage, Guldbrand Andersen Nedre Vaage,
og Zackarias Andersen Fuurhofde, samt begge Lænsmændene, og fleere Almue af begge
Skibreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og befahlinger Samt høye øfrighedz ordres, lige som
paa forrige Tinge.
HøyEdle
og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Manden tilspurte Almuen af
Strandebarm og Qvindherretz Skibreder, om de haver noget at klage paa Fogden og
Sorenskrifveren, hvor till Almuen af begge Skibreder Svarede at de hafver
indtet at klage, men tacker Fogden og Sorenskrifveren ære og godt; Saa og blefv samme Spørsmaall giort till
Almuen, om de haver noget at klage paa Lænsmændene og Skydzskafferne, hvor til
Almuen svarede Nej. Høy welbaarne Hr:
Admiralen giorde Spørsmaall till Almuen om de haver noget at klage, at Deris
Kirker icke ere i god Stand, der till Almuen Svarede at Kirkerne som ere 3de, er Præsten Hr: Ole Gierdrum
tilhørende, hvor af hand de 2de Kirker haver opbygget af Nye, og dend Tredie
Kirke forbedret.
Publiceret
Henrich Hansen Foermans udstedde Skiøde paa Thysnes hoved Kirkis tilliggende
Annex Onnerims Kirke kaldet, med dends
ornamenter, og ald dend Kirkes tilliggende Pertinentier, saasom Jordegodz, till
Brynils Nielsen Schorpen, saa som Jordegodz, Nemblig hans Eegen paaboende gaard Schorpen i
Qvendherret, som Skylder 1 Løb Sm: og 1 huud, Solaas i Aalfiord 18 Mrk:r Smør ½ Vog Korn, alt med bøxell, Grundeleye af Solaas Sag, aarlig 1 ort, nock
uden bøxell Midtwaage ½ Løb Smør ½ tynde Korn, dend anden halfve Part Skall vere øde, Anduglen 18 Mrk:r Smør, Samt Tienden og
alt hvad denne Kirke, i andre maader med Rette tilckommer, Leie Kiørene
undtagen, hvilcke af mig forhen till andre er Solt og afhendet, og som bemelte
Brynild Nielsen Schorpen haver for denne Kirke {betalt mig} med dessens
tilliggende betalt mig dend accorderede Summa Penge, mindste med Mæste
1736:
80
Skilling,
Nemlig Courant Myndt 180 Rdr: Siger Eet Hundrede og Fiiresindz Tiuge
Rixdahler, Saa Skall bemelte Onerims
Kircke med tilliggende herligheder, følge atterbeme:te Brynild Nielsen Schorpen
og hans Arvinger till Eiendom, u-igienckaldet af mig og mine Arfvinger, og det
med samme Conditioner som Jeg dend haftt haver, eftter det Kongelige Skiødes og
andre Seenere udgangne Kongelige allernaadigste forordningers formeld. og kiender Jeg da saaledes for mig og mine
arvinger, ingen ydermere Lod, deell, Rett, eller Rettighed at have till eller
udj fornefnte Kirke eller dendz tilliggende herligheder som ovenmelt, men det
alt at Skall følge ofttbemelte Brynild Nielsen Skorpen og hans arfvinger, till
Retmæssig Eiendom, u-igienckaldet af mig og mine arfvinger, Dette till beckræfttelse under min haand og
hostrøgte Sædvanlige Zignete, og der hos tienstvenligen ombedet Velærværdige
Hr: Niels Leganger og hans Søn Mons:r Iwer Leganger dette med mig till
Vitterlighed ville underskrifve og forseigle. Actum LiuseClosters hovedgaard d: 29 Decembr: 1735.
H: Foermand. Til vitterlighed. Niels Leganger og Iwer Leganger.
Publiceret
Lodvig Taarbiørnsens, Anders Taarbiørnsens, Ifver Salomonsens, Christopher
Peders: Koltvet, Anders Taarbiørnsens udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj
gaarden Rørvig med anpart udj Sougen till Taarbiørn Ifversen som der
for har bet: 63 rdr: dat: 31 Octobr:
1735.
Publiceret
Abel Ifversens udstedde obligation Stoer 23 ½ rdr: som hand af Johannes Bertelsen Røsseland
haver beckommet, og er dat: 23 Martij 1736.
Publiceret
Encken Else Samsonsdatter Sl: Richert
Muuselands eftterlefverske, Giert Gitlesen Kierevigen og Tørres Eegck Selger og Skiøder 1 pd: Smør udj Nedre Waage,
till Lars Andersen som der for har
betalt 30 rdr: 4 Mrk: dat: 12 Martij
1736.
Hr:
Major Schnel fremckom for Retten og tilspurte Almuen af Qvindherrets Skibrede
om det icke er dem alle vitterlig, at Aaret 1733 fiorten dager for S:te Hans dag, da gaarden
øfre Kaldestad {af} i Qvindherrets Schibrede beliggende under Matriculens No: 46, af en u-Løckelig
Ildebrand blev fortæret og lagt i aske, om det icke er dennem og vitterlig at
en Soldats \Ole Haralds:/ Mundering, udj samme u-løckelige Ildebrand blev lagt
i aske og opbrendt, hvor paa Hr: Major Schnel lefverede en Specification, som
bestod af eftterfølgende 1 Kiole, 1 par
buxer, 1 par Strømper, 1 par Skoe, 1 Skiorte, 1 Hals Klud og 1 hatt, og forlangede at Almuen der om wille gifve
sit Sandferdige vidnisbyrd, till et lovskickcket Tingsvidnis Erholdelse;
Almuen af Qvindherrets Skibrede der til
svarede, at det er dem ej alleene vitterlig at gaarden Kaldestads huuser blev
aaret 1733 fiorten dage for Sancte Hans
dag blev af en u-Løckelig Ildebrand
fortæret og lagt i aske, men end og at dend forbenefnte
1736:
80b
Mundering,
uden at der \af/ blev Reddet det allermindste, i sam/m/e u-Løckelig ildebrand
blev opbrendt og fortæret, hvilcket og
Lægsmanden Niels Kaldestad Testerede og tilstod, at dito Soldatt Mundering paa
dito tid og i samme Ildebrand blev opbrendt, hvilcket hand alletider udj
Sandferdighed med Sahligheds Eed, om paafordres, ville gestendige og
beckreftte.
welEdle og welbyrdige Hr: Major Schnel om hvis Passeret er, var af Retten et
lovskickcket Tingsvidne begierende Som
blev bevilget.
Urbanus
Gietzman hafver till dette Ting indstefnt Anna Maria Knudsdatter for hun haver
Skaaret Næesen af Citantens huustrue saa
og indstefnt hindes Mand Christian Clausen Hogshafn Loos, til Vedermæele, saa og er indstefnt der om at paahøre
eftterskrefne vidner, Capitain des armes Carl Heim, Knud Nætteland, Thommes
Femstenvigen, Joen Siursen Boegeland, Britha Johansdatter Giermushafn, Brynild
Houge, Erlof Houge og Siur Bogeland.
Christian Clausen Loos og hans huustrue Anna
Maria møtte for Retten, og Sagde at Endskiøndt at hand og hans huustrue ickun
hafver faaet 8te dagers warsell till dette Ting, Saa wille hand og huustrue dog
tage Samme varsell for lovlig, samt tage till gienmæele udj Sagen, uden i tiden
der paa at ancke;
Citanten Urbanus Gietzmand i!! Møtte for
Retten og Producerede sit Skrifttlige indleg dat: 11 Julij 1736. Der eftter
paastod Citanten at de indstefnte Vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Thj blev vidnet Capitain des armes Carl Heim
paaraabt, som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver
aflagt vandt og forklarede; Eeftter at Edens forklaring af Lovbogen for
de tilstede verende Vidner blev oplæst hvor eftter widnerne blev udviset, og en eftter anden indkaldet, da vidnet Carl Heinn!! (Heim) eftter aflagde
Eed forklarede, i nest afvigte
Søndags 8te dager siden Reiste vidnet med Brynild Houge till
Giermushafnen, for at accordere med Een feltskier Nafnlig Jørgen Bærnhardt, som
Skulle tage Brynild Houges svage huustrue under Cuuer, Men som de icke kom till
accord, Reiste vidnet 2de gange imellem, og anden gang da vidnet Reiste hiem, Spurte Vidnet eftter
Urbanus, hvor hand var, da blev svaret hand laag eller hafde lagt sig ned, paa
en
1736:
81
benck
saa vel som Vertinden, hvor paa Vidnet Reiste hiem og Skrev et par brever,
imidlertid kommer Urbanus Gietzmand sin dreng og begierer at vidnet ville Strax
komme till Citanten, hvor paa vidnet strax Reiste till Giermushafnen, og da
møtte børnene vidnet og græd og Sagde, at Anna Maria Knudsdatter, hafde Skaaret
Næsen af deris Moder, og som vidnet kom ind i Stuen saag vidnet at Næesen paa vertinden var Skaaren
igiennem paa dend Eene Side, og Skaaret igiennem brusken, og var da tilsyed af
feltskier Jørgen Bernhardt hvor till
vidnet var og med at forbinde Næsen, behielpelig, og hørte vidnet Klagemaall af
vertinden over denne u-Løcke, og vidste
vidnet her om [ej]? mere at forklare saa
som Anna Maria Knudsdatter alt var bort Reist dend tid vidnet kom sidste gang
til Giermundzhafnen.
det 2det vidne Thommes Femstenvig blev
paaraabt som fremstod [for] Retten, og
eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede; nu i Seeniste Afvigte Søndag 8te dager siden,
stod vidnet i Kiøckenet i Giermushafn da
kom Anna Maria Knudsdatter af daglig Stuen i Kiøckenet og Sagde till sin Søn,
du har lovet at ville fare med Urbanus till Hardanger for 8 s: Miilen, og der
nest Sagde, fanden Skulle følge ham, Jeg Skall Skaffe dig en Mand som du Skall
faae 1 mark for Miilen, da Sønnen Svarede, ja naar hand kommer ind i Hardanger faaer hand 4 Mrk: for miilen, der
eftter kom Urbanuses huustrue i Kiøckenet og Sagde till Anna Maria, har du icke
andet at bestille end at gaae her og bandes, saa kand du gaae hiem din
fyldemær, og tog hinde i axlerne og førte hinde ud om Kiøckendøren da vertinden
wille lucke Kiøckendøren igien, men Anna Maria Knudtsdatter vendte sig og fick
haanden i Kiøckendøeren, saa vertinden fick dend icke igienlugt og Sagde diefvelen Skall Regiere dig, og i det samme saag vidnet at vertinden
blødde og var Skoren i Næesen, dog saa dybt at brusken i Næesen var megen
Skaaren, samt Rispet neden for Næsen, som visedes Rødt og blodigt, Urbanus tilspurte vidnet, om vidnet icke
Saag at Anna Maria holdte en Knif i haanden som var blodig, der til vidnet svarede, at eftter at det
passerede som forhen {var} er forklaret, kom Anna Maria Knudsdatter ind i Kiøckenet
og satte sig i Skaarsteenen, da vidnet blev Seende hun holte en Knifv i
haanden, men Saag icke om dend var blodig. videre hafde Urbanus icke vidnet at tilspørge.
det 3die vidne Britha Johansdatter
Giermushafn blev paaraabt, som fremstod for Retten, og eftter at hun sin Eed
eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede, at
1736:
81b
i
Seeniste afvigte Søndag 8te dager Siden, stod vidnet i Kiøckenet og hørte Anna
Maria Knudsdatter Sagde, till sin Søn nu
skall du icke følge Urbanus, diefvelen følger ham, og sagde nu skall jeg skaffe dig 1 Mand som du skall
faae 1 mark for miilen hos, saa slog sønnen det af med Løstighed og gick
ud, da vertinden kom af Stuen og ind i Kiøckenet
og sagde till Anna Maria Knudsdatter, og fanden følge Jer og faer der med hiem,
saa tog hun i Axlerne paa hinde og førde hinde ud om Kiøckendøeren da vertinden
vilde lucke Kiøckendøeren till og vendte sig, da vidnet hørte at Anna Maria
Knudsdatter Sagde, nu skall og diefvelen annamme dig, i det samme saag vidnet
at vertinden blødde og holt paa Næesen og hørte vertinden klagede sig og Sagde at Anna Maria Knudsdatter hafde
skaaret Næesen af hinde, som vidnet og blev Seende at Næsen var oventill
igienem brusken skaaret og Ned i giennem Næesen paa dend Eene Side, hvor eftter
Anna Maria Strax der paa gick ind i Kiøckenet og Satte sig \i/ Grufsteen\en/ at
karfve toback med {Kn} en Knifv som hun holdte i haanden, dend vidnet saag var
blodig saa vell som hindes haand; widere Sagde Urbanus Gietzmand icke Eragtede
nødig vidnet at tilspørge;
det 4de vidne Erlof Houge blev paaraabt, som
fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede. at i {Søndag} seeniste afvigte Søndag 8te
dager siden var vidnet i Giermushafn hos Urbanus Gietzman, og saag vidnet at
vertindens Næese var skaaren tvers over, Ned igiennem paa dend Eene Siide, da
feltskeren syede dend till, imendens vidnet holdt hinde, da Næesen blev
forbunden. videre forklarede vidnet at
vertinden blødde meget. Urbanus
Gietzmand hafde vidnet icke videre at tilspørge.
det 5te vidne Siur Boegeland blev paaraabt,
som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt,
vandt og forklarede, at i Søndags 8te
dager siden stod vidnet i Kiøckenet i Giermushafn hos Urbanus Gietzman, og
hørte at Anna Marja Knudsdatter Sagde at diefvelen skulle følge Urbanus, og
baer et Støcke toback i haanden, og skar tobacken i haanden, saa kom Urbanus
sin huustrue i Kiøckenet, og tog i Anna Maria Knudsdatter og førte hinde uden
om Kiøckendøeren, da hørte vidnet at Anna Maria Knudsdatter Sagde, diefvelen
skall annamme dig, da saag vidnet i det samme at blodet Rendte af Urbanus
Gietzmandz huustrue, saa at blodet Spirte paa gulfvet, og saag at Næesen var
afskaaren, videre vidste vidnet icke at
forklare.
de 2de vidner Knud Nætteland er Soldatt og
vidnet Joen Siursen Boegeland som er Tambuur blev paaraabt men møtte icke, hvilcke Citanten paastod maatte forelegges
till Høstetinget førstckommende, at aflegge sit vidnis-
1736:
82
byrd
[i] Sagen;
Christian Clausen till sagen at svare indgaf sit skrifttlige indleg dat: 11 Julij
1736 saa Lydende.
Urbanus Gietzman benegtede all dend
beskyldning ej at vere passeret, som Christian Clausen udj sit indleg har
anført.
Anna Maria Knudsdatter møtte for Retten {og}
og eftter at hun blev formanet at sige sin Sandhed forklarede hun at Urbanus Gietzmands huustrue
skufvede hinde ud af døren da hun stod og karfvede Thoback, og da hun var
udkommen slog hun eftter Urbanuses Koene med haanden som hun holdt Knifven udj,
og da mueligens imod sin Vilje, Rammet hinde med Knifven i Næesen,
Fogden Heyberg lod tilføre at naar Sagen mellem Parterne er ud
Procederet, vill hand have sig Reserveret sin i Rettesettelse till bøder for
hans Mai:t begierede imidlertid, at de
indstefnte og udeblefne vidner maatte forelegges Lavdag till neste Ting.
thj blev Eragtet.
Urbanus
Gietzmand forelegges till neste ting lovliigen at indstefne vidnerne Knud
Nætteland og Joen Siursen Boegeland, saa og Christian Clausen og hans huustrue dito vidners udsagn at paahøre.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting indstefnt \Baard Tvet/ for hellig dags brøde, at
hand har skaaren bord paa Christj himmelfarts dag paa Saugen, till vidne indstefnt Ole Siursen Døsvig.
Baard Tvedt møtte for Retten og tilstod at
vere lovlig Stefnt.
Fogden Heyberg paastod at det indstefnte
vidne maatte Eedfæstes og afhøres.
Vidnet Ole Siurs: Døsvig blev paaraabt som fremstod for Retten og eftter at hand sin
Eed eftter Loven haver aflagt vandt og
forklarede; at Christj Himmelfartz dag
1736 kom vidnet med fleere Roende paa baaden, Berje Siursen Fladebøe, Lars
Knudsen Fladebøe og Salomon Larsen ibid: med 4re andre Persohner, till Westervigs Saug, i Soeleglad om afttenen,
da de gick op paa Sagen, og fandt Baard Tvedt, da Sag!! (Saag) vidnet at en
Saug stock laag for Sagbladet, hvor paa var skaaren 3de hun paa 3de sider af
Stocken, og Saugbladet stod paa dend 4de.
Ellers forklarede Baard Tvedt Self at dend
Eene huun paa Stocken var skaaren dagen forud, og de 2de huuner tilstod hand at
have skaaret, Christj him/m/elfarts dags aftten, Paa Spørsmaall hvor lang Vey Baard Tvedt
hafden hiemmenfra till Saugen, svarede Baard Tvedt Self 1 fierdings veis, paa videre
1736:
82b
Spørsmaall
hvem hand hafde med sig dend dag paa Saugen, Svarede hand hafde sin dreng Ole Hendricksen Dybsland
med sig, og at hand var med eftter Baard Tvets ordre;
Fogden paastod at eftterdj Baard Tvet, Self
for Retten har maadt tilstaaet sin forseelse, hand da følgelig Loven og
forordningerne bør tilfindes saa vel for sig Self, som for sin dreng hand har
forledet, for denne sinde at bøde hellig brøde, og for følgende tid under
yderligere Straf at endtholde sig fra slig forargelse.
Baard Tvedt svarede hand hafde ej videre till
Sagen at Svare.
Thj blev saaledes Dømt og afsagt.
Vidnerne
og Baard Tvedt self forklarer at det var noget silde paa Christj himmelfarts
dags aftten at hand var paa Sagen, dog tilstaar Baard Tvedt Self at hand og
drengen var paa Sagen dend helligdags aftten og skaer 2de huun, saa er det icke
noget Fundement til hans befrielse, i henseende Deris Mai:t i \sin/ Lov
allernaadigst forbyder alt arbeide paa Sabathen, i Sær at Contraparten ej kand
godtgiøre, at det var i nøds {og} fald, Men saadant ansees for at vere sked
till hans fordeell og vinding, i hvilcken henseende Baard Tvedt tillfindes
eftter Lovens pag: 899 art: 1. at bøde saa vell for sig self som sin dreng
tilsamen 6 Lod Sølf, som er 3dre!! (rdr:) under Namb og vurdering i hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige
forkyndelse.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Knud Nærenes, til doms lidelse
eftter Loven, formedelst hand hand!! har arbeidet med bord {paa en Sk} og dennem udlefveret paa anden Pindse dag
till en Skaatt.
Knud Nærenes
møtte udj Retten og uden videre Lovmaall
betalte sin hellig brøde inden Retten till Fogden med 1 rdr: 3 Mrk: hvor med Sagen er ophæfvet.
Restandsen
for Strandebarms Skibrede blev lydeligen oplæst og bedrager dendz Suma 163 rdr: 5 Mrk: 3 s: Lige saa blev Restandsen for Qvindherretz
Skibrede oplæst som beløber 288 rdr: 3
Mrk: 15 s:
1736:
83
Ao:
1736 d: 16 Julij blev Retten betient paa gaarden Houckenes
udinden en Aastædz Sag som Citanten eller opsidderen Pofvell Houckenes, haver
Reist mod Encken Aaese Sl: Joen
Brandvigens eftterlefverske, angaaende at Store Brandvigens opsiddere skall
have frataget en udmarck fra Houchenes med widere etc: hvor da Retten
med eftterskrefne Laugrettes Mend blev betient Nemlig, Madz Floernes, Rasmus Seløen, Anders Espevig, Ole Flache, Anders
Tofte, Mogens Toftte, Ole Toftte, og Hans Hvidevold;
hvor da Citanten møtte for Retten og
Producerede sit udtagne Stefnemall!! dat: 27 Maij 1736 saa Lydende.
Stefnings Mendene Hans Skaarpen og Jacob Lauckhammer
møtte for Retten og hiemlede ved Eed og opragte fingre eftter Loven at have
alle de udj denne Stefning Mentionered Persohner indstefnt till dette aaestedz
Ting med mere end med 14 dagers Kald og Varsell;
Paa Encken Sl: Joen Brandvigens vegne møtte
og var tilstede, Johannes Nordhuglen, Paa Sl: Joen Brandvigens u-Myndige børns vegne var tilstede og møtte for
Retten eftterskrefne formyndere, Hafvor!! Arnevigen, Mons Olsen Nordhuglen,
Anders Larsen Nordhuglen, Aslack Møcklebust, Ole Nielsen Onerem, Knud Mickelsen
Waage og Simen Brandvigen;
Citanten Pofvell Axell!! Houckenes møtte for
Retten og paastod at hans indstefnte vidner som nu møder, maatte Eedfæstes og
afhøres;
Paa Fogden Heybergs wegne møtte udj Retten
Lænsmanden Ifver Knudsen Søerhuglen.
hvor eftter widnerne saa mange som var tilstede blev paaraabt og fremstod for Retten, da
Eedens forklaring af Lovbogen blev for widnerne oplæst, hvor eftter vidnerne
blev udviset og en eftter anden indkaldet; hv: paa vidnet
Villum Houckenes, som er Citantens
Svigerfader blev paaraabt som fremstod for Retten og forklarede at vere
80 aar gammell, og haver boed paa gaarden Houchenes i 40 aar og imidlertid haftt vindterbeite paa Store
Brandvigens grund udmark eller Store
Brandvig Næsse, og forklarede ellers imidlertid at hafve Eendell aarringer
betalt windterbeite Eller vindterbeite hage leye till Store Brandvigens Eiere,
og Eendell aarringer svarede {in} eller betalte ingen hageleye, ligesom de i
dend tid kunde vere venner till; og dend
Skifttes gaer som Staar i Søer \i Houchenesvogen/ er dend Skifttes gaer som er Skillerom
imellem Houchens!! Bøe og Store Brandviges Næsse, saa at {hve} Store Brandvigs
Næsse som ligger paa dend Søre side af
Skifttes garen haver i ald dend tid
vidnet har boet paa gaarden hørt Store Brandvigen till, og det som har ligget
Norden for Skifttes garen haver hørt Houchenes till, saa og kand vidnet Erindre at der haver boet
3de huusmend paa Store Brandvigs Næsse, hvilcke i all dend tid som vidnet haver boet paa
Houchenes, haver svaret sin
1736:
83b
huusmandz
grundeleye eller Rettighed till Store Brandvigens Eiere og opsiddere, og forklarede vidnet at \have hørt af/ en
Mand Nafnlig Joen i Træet, som for lang tid siden er død, at Skifttet {imellem}
till fieldz imellem Store Brandvigen og Houchenes tager sin begyndelse fra
Røsse Stegen saa at alt hvad som ligger
paa dend {Nordre} \Søndre/ side side!! {ska} af Røsse Steegen skall have hørt
Store Brandvigen till, og det som ligger {Sønden} \Norden/ for Røsse Steenen
skall have hørt Houchenes till; End nu
forklarede vidnet at fieldbeidet haver Stedse veret fælles om Sommeren, og i
dend tid kunde det hende sig at 3 â 4 Creatuurer fra Store Brandvigen, kom i
hiemmehagen paa Houchenes og der kunde
gaae og beite 3 â 4 Ugers tid; videre
havde vidnet icke at forklare.
det andet vidne Johannes Sletteskogen, haver
Citantens huustrues Sødster till æcte, fremstod for Retten og forcklarede at vere
50 aar gammell, og sagde at have hørt af Ellend Haarnenæsse, at Skifttet
imellem Store Brandvigen og Houchenes skall have gaaet fra Svoehellen /: hvor paa en gammell Lim eller Kalckeofn er
staaende :/ og liige op eftter till Røsse
Steegen og skall der fra Svoehellen
\have/ veret opsadt en Skifttes gaer, som har gaaet liige op under fieldet,
hvilcken vidnet sagde Nemlig Ellend
Haarnenæsse skall have sagt, at i hans
barns tid, drog hand Stegckene af Skifttesgaren op, men vidnet sagde hvercken
ved at dend der haver staaet ej heller
seet, men ved icke videre end hvad hand haver hørt af Sl: Ellend
Haarnenæsse; videre hafde vidnet icke at
forklare.
det 3die vidne, Joen Skiellevigen hafver Citantens huustrues Sødster till æcte,
blev paaraabt og forklarede at vere 58 (68?) aar gammell, og Sagde, at have
hørt af Sl: Claus Sætre, at Skifttet imellem Store Brandvigen {skall} og
Houchenes, skall gaae fra Svoehellenn og i fieldet, hvilcket vidnet sagde at
have hørt, at vere Sagt af Sl: Claus Sættre, saa og at Brandvigs Næsse skall
have hørt Houchenes till, videre havde
ej vidnet at forklare.
det 4de vidne, Marthe Engelsdatter er
halfsødster till Citantens huustrue, fremckom for Retten og forklarede at vere
52 aar gammell, og Sagde at have hørt af sin Sl: Broder Sl: Ellend Haarnenes at Skifttet imellem Store Brandvigen og
Houchenes skall have taget sin begyndelse fra Svoehellen, till Røsse Steenen, videre hafde ej vidnet at forklare.
det 5te vidne Britha Engelsdatter er og
halfsødster till Citantens huustrue, fremckom for Retten og forklarede at vere
44 aar gammell, og sagde at have hørt af sin Sl: Broder Sl: Ellend Haarnenes, at Skifttes garen
{skall} imellem Store Brandvigen og Houchenes skall gaae fra Svoehellen og i
Røsse Steegen, og sagde at hindes Sl: Broder i sin Barndom optog Steegene i
Skifttes garen, videre vidste vidnet
icke at forklare.
det 6te vidne Lars Clausen Sættre blev
paaraabt, som fremstod for Retten og Sagde at vere 65 aar gammell, og
forklarede at have hørt af en Persohn som tiente for fuldmegtig hos Sl:
Frimand Nafnlig Niels Olsen at vere Sagt paa Sættre, at der som Villum
Houckenes ville nu faere fort med sin Sag imod Ole Store Brandvigen, da skulle
hand siige ham hvor Skifttene gaaer, saa som hand hafde læst de gamle Closter
Kalfskind, at Skifttene gaaer fra Svoehellen {..le} imellem Store Brandvigen og
Houchenes,
1736:
84
men
hvor dend Svoehelle laag, blev icke nefnt af ham. videre Sagde vidnet, ej vidste at
forklare; Ellers Sagde vidnet at have
hørt at Store Brandvigs opsiddere ville have haegeleje af Houchenes opsiddere.
det 7de vidne Johannes Onerem fremstod for
Retten og forklarede at vere 46 aar gammell, og Sagde at have hørt af sin Sl:
fader Sl: Ole Langeland, at have Sagt,
at med Gud og Retten skulle icke Næsse høre Store Brandvigen till, men Skifttet
skulle gaae uden i Næsse \inden/ i dend
gamle Kalckeofn. videre hafde ej vidnet
at forklare.
det 8de vidne Endre Flacke møtte for Retten
og forklarede at vere 85 aar gammell, og Sagde at have hørt af sin gamle
huusbunde Anders Lauckhammer, har Sagt at Skifttet imellem Store Brandvigen og
Houchenes skall gaae fra Svoehellen i høyeste fieldet men paa hvad sted dend Svoehellen laag vidste vidnet icke, ej heller hørte der om
blev talt, videre vidste vidnet icke at
forklare.
det 9de vidne Jacob Onerem, fremstod for
Retten og forklarede at vere 70 aar gammell, og Sagde at hand førte eller
fløttet engang Sl: Frimandz Tiener Nafnlig Niels Olsen, og da de kom for Brandvig Næsse, Spurde hand hvor
Svoehellen war, da vidnet Sagde vidste det icke, svarede hand at Villum {Hack}
Houckenes har bedet ham om at see eftter hvor Skifttene gaar, imellem Store
Brandvigen og Houchenes, og sagde hand har fundet det, og Skifttet skulle gaae
i Svoehellen; men hand vidste icke ej heller
vidnet paa hvad sted {Soe} Svoehellen
skulle ligge. videre vidste vidnet icke
at forklare.
det 10de vidne Ole Larsen Lande, møtte icke,
hvilcket Citanten Eragtede u-nødig at lade føere.
hvor eftter alle forbenefnte widner fremstod
for Retten og med opragte fingre under Eed eftter Loven, Sagde at de icke
Rettere eller Sandere ved at udsige, end de allerreede {for} wundet og udsagt
haver.
Encken Aaese Svendsdatter Sl: Joen Brandvigens eftterlefverske hafver till dette Ting, ladet Contra indstefne
Pofvell Houchenes, liige saa for Processen Skyld indstefnt Fogden Sr: Andreas
Heyeberg, at paahøre eftterskrefne vidners forcklaring om hvor Skiell og
Skiftte er imellem Store Brandvigen og Houchenes med videre som af denne Sag her Rører, hvilcke vidner ere, Bertell Nordhuglen, Ole
Johansen Nordhuglen, Anders Larsen Nordhuglen, Johannes Olsen Nordhuglen, Niels
Salomonsen Stursøen og Johannes Vaage, Karj Olsdatter Boesnes, og Anna
Olsdatter Nordhuglen.
Pofvell Houckenes møtte for Retten og vedstod
at vere lovlig stefnt at paahøre de indstefnte vidners udsagn, undtagen Karj
Boesnes og Anna Nordhuglen, til hvilckes forklaring hand af Contrapartinden
icke har veret Stefnt men for
vidløfttighed at forbigaae tilsteder hand at de 2de sidste med de første vidner
maa sin forklaring aflegge hvilcket af
god vilje \hand/ ville tilstaae og tage til giemæele!! (gienmæele) udj Sagen,
uden der paa at ancke for at faae
Endelig slutning paa Sagen;
Lænsmanden Ifver Knudsen Huglen møtte for
Retten paa Fogden Heybergs vegne Sagde
at have faaet lovlig Kald og warsell
1736:
84b
hvor
eftter widnerne blev paaraabt som
fremstod for Retten, da Enckens forklaring af Lofbogen for dennem blev oplæst,
og {sid} formanet at vogte sig for MeenEed; hvor eftter vidnerne blev udviiset
og en eftter anden paaraabt, Saa
fremstod
vidnet Bertell Nordhuglen som forklarede at vere 75 aar gammell, og
sagde at have hørt at i {Jegte Næsse} \Houchenesvogen/ hvor Houchenes bøegaer nu Staar, der fra gaar
Skiellemercket imellem Store Brandvigen og Houchenes op i fieldet; vidnet forcklarede at have hørt at der hafver
boet 3de huusmænd, Villum, saa og Johannes, samt itzige opsider Anders, {som
vid} paa Store Brandvigs Næsse, som stedse haver svaret sin grundeleye till
Store Brandvigs opsiddere; videre
vidste vidnet icke at forklare.
det andet vidne Ole Johansen Nordhuglen
fremstod for Retten og forklarede at vere 78 aar gammell, og sagde at have hørt
fra hand var et lidet barn at have hørt, at Store Brandvigen Eier fra Bøegaeren
som Staar i Houckenes\vogen/ {Bøe gaer}, paa hvilcken Søndre Side Store
Brandvigen er tilhørende, og Norden for dito Bøe gaer hører Houchenes till, og
Sagde vidnet at Brandvige Næsse har ligget under Store Brandvigen, og dessen
huusmænd stedse svaret sin Grundeleye til Store Brandvigs opsiddere, og sagde
vidnet aldrig at have hørt at Skifttet hafver gaaet fra Svoehellen.
det 3die vidne Anders Larsen Nordhuglen
fremstod for Retten og forklarede at vere 76 aar gammell, og Sagde at fra \sin/
Barndom have altid hørt at fra hvor Bøegaeren nu staaer i Houchenes Vogen, der
fra haver Skifttet imellem Store Brandvigen og Houchenes gaaet, op under
fieldet, saa at alt som ligger paa dend Søndre side af Skifttes gaeren haver
hørt Store Brandvigen till, og paa dend Nordre side af Skifttes gaeren haver
hørt Houchenes till, og icke andet ved End Brandvige Næsset haver hørt Store
Brandvigen till Samt disse forbenefnte
3de huusmænd som der har boet, har og svaret sin Grundeleye fremdeles till
Store Brandvigens Eiere;
det 4de vidne Johannes Olsen Nordhuglen
fremstod for Retten og forklarede at vere 52 aar gammell, og Sagde aldrig hafde
andet hørt end at Skifttet har gaaet fra hvor Bøegaarden nu Staar i Houckenes
Vogen {af} fra Søen i fieldet, og ej heller det haver hørdt end at Brandvigs
Næsset stedse haver ligget under Store Brandvigen, og de 3de huusmend der haver
boet, altid haver svaret sin Grundeleye till Store Brandvigs Eiere og
opsiddere;
det 5te vidne Niels Stursøen blev paaraabt,
som fremstod for Retten og forklarede at vere 58 aar gamel
1736:
85
og
Sagde at have hørt Brandvig Næsset icke har {vet} \veret/ Nefnt anderledes end
Brandvigenæsset, og naar der har veret kastet i Houchenes Vogen, har vidnet
hørt at Landlodten har hørt Store Brandvigens opsiddere og Houchenes
opsidere hver af dennem helftten
till, videre vidste vidnet icke at
forcklare;
det 6te vidne, Johannes Vaage, fremstod for
Retten og forklarede at vere 66 aar gammell, og Sagde vidnet at have hørt naar der blev kastet i Houchenes Vogen, da
Skifttede Store Brandvigens opsidder og Houchenes opsidder Landz Lodten imellem
sig. videre hafde vidnet icke at
forklare.
det 7de vidne Karj Boesnes fremstod for
Retten og forklarede at vere 66 aar gammell, og Sagde at vere fød paa
Brandvigen, og fra hindes barndom ej andet ved end at Skiftte imellem Store
Brandvigen {har} og Houchenes, har gaaet fra Skifttes gaeren som {St} nu Staar
i Houchenes Vogen og der fra op under
Skaarret i fieldet, saa \at/ alt som har ligget paa dend Søndre Side af
Skifttes gaeren, haver hørt Store Brandvigen till, og alt som paa dend Nordre
side af Skifttes garen hafver hørt Houchenes opsiddere till, og kand vidnet
{som} Erindre 3de huusmend som har boet paa Brandvige Næsset, hvilcke stedse
haver svaret sin grundeleye till Store Brandvigens opsiddere. videre vidste vidnet icke at forklare.
det 8de vidne Anna Nordhuglen fremstod for
Retten og forklarede at vere 60 aar gammell, og barnfød i Store Brandvigen, og
forklarede i allemaader liige som nest forrige vidne vundet og udsagt haver.
\disse/ vidner blev tilspurt om de nogen
sinde haver hørt at Skifttet imellem Store Brandvigen og Houchenes har taget
sin begyndelse fra Svoehellen og op eftter fieldet, der til alle disse sidste vidner her \til/
Eenstemmig svarede, de aldeles icke {saadant haver hørt ej heller} ved {der af} at Skifttet haver
gaaet fra Svoehellen ej heller ved der
af dend \førend i dag/
Widnerne fremstod alle for Retten og under
Eed med opragte fingre forklarede og Sagde icke Rettere eller Sandere ved, end
de nu allerreede wundet og udsagt haver.
Der eftter fremckom Lænsmanden Iwer Knudsen
Huglen og under fogden Heybergs haand fremlagde en {attest} Extract af Ao: 1667
aars Matricul angaaende Store Brandvigen og Houcheness, dato 30 Junij 1736 saa Lydende.
Halfvor Arnevigen begierede at disse 4re
brever om Store Brandvigen {maatte} og Houchenes maatte oplæsses og udj acten
indføres, og ere dat: Ao: 1452, Ao: 1453, samt Ao: 1452, og Ao: 1453 saalydende.
og som dagen er nu forløben saa kunde Retten icke
1736:
85b
foretage
sig nogen siun eller besigtelse i aftten, hvor fore med forretningens videre
fortfarelse till i Morgen tiilig bliver beroende.
Om
Morgenen d: 17 Julij blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes
Mend;
hvor eftter Retten begaf sig ud at siune og
besigtige enhver af parternis hiemmebeite, saa vell som fieldbeite, udj begge
parters og vidnernis oververelse, da vj begaf os hen till Endeskifttet
Biønhien som i Nord tager sin begyndelse
imellem Houchenes og Nordhuglen modstøder, og der fra Søer eftter i liige linje Og besigtede Houchenes hiemmebeite som var temmelig godt till faaer og Smaler,
og till Kiøer ej mere end paa en 8te dagers tid, hvilcket hiemmebeite gaaer op
till fields Enden, hvor en liden field eller haegegaer er opckast, der fra
begynder fieldbeitet som er tilfælles for Hochenes!! og Store Brandvigens
opsidere, og liige \saae/ siunet Store
Brandvigens hiemmebeite eller hiemmemark som er Brandvigs Næsse, hvilcket vj anseer for at vere Større og bedre
end Houchenes hiemmebeite.
der eftter blev anført denne Processes og
Rettens Sollariums beckostning, Sorenskrifverens Solarium for dend første forretnings dag 2 rdr: for Sorenskrifverens Reise til aaestæden 3de Mand 1 Miil 1 Mrk: 8 s: 1 dags fortæring underveis 4 Mrk: dend anden dags forretning 1 rdr: lige saa for hiemreisen 5 Mrk: 8 s: de 8te Laugrettes Mend hver Mand
2 Mrk:
Og som Sorenskrifveren og Laugrettet icke kom
ofverEns udj sin Dom, Saa gaf Sorenskrifveren og afsagde sin Dom, for Retten
saaledes og der eftter blev Laugrettets
Votum og Kiendelse udj Pennen forfattet {………..}, som her eftterfølger.
(Sorenskriverens dom)
Citanten
Povel Houckenes haver indstefnt eendeel vidner, dend fleeste deel af sit eget
Svaagersckab, hvilcke vidnesbyrds forcklaring allene gaar ud paa, hvad ord og
løs talle, de haver hørt af een og anden Person har veret sagt af løs Mund for
mange aar her forud; Derimod haver
Encken Aase Sl: Joen Brandvigens indstefnt 8te u-partiscke vidner, som alle
forcklarer at Skifttet imellem Store Brandvigen og Houckenes tager sin
begyndelse fra Houckenes bøegaer som
staar i Houckenes vaagen tet ved Søen og
derfra op Vest eftter under fieldet, saa at Store Brandvigens opsidere har
brugt alt hvad som er Sønden for denne Skifttes eller Houckenes vog Bøe gaer,
og alt hvad som er Norden for dito bøegaer har veret Houckenes opsideres brug,
nu over i 40 u-paaancket, i dend Stand eenhver af disse gaarders brug nu
befindes, hvilcket vidnet Willum Guttormsen Houckenes som gaarden Houckenes i ovenbenefnte tid self
har brugt /: og for Citanten opladet
:/ og under Saligheds Eed Stadfæstet, i
hvilcken langsam/m/elig tid Brandvigs Næsset som er Store Brandvigens hiem/m/emarck eller fæehage haver ligget under
Store Brandvigens brugelig hæfd, u-kiært og u-søgt, som Enckens førte vidner
udtrøckelig forcklarer, hvilcket ej allene overEens Stem/m/er med vidnet Villum
Houckenesses forcklaring, men end og kom/m/er overEens med de i rettelagde
ældgamle brever, som i acten er inddraget, at Houckenes opsidere har svaret
hageleje til Store Brandvigens opsiddere for Vindter beitet paa Brandvigs
Næsse; Da eftter saadan
1736:
86
Sagens
besckaffenhed, understaar ieg mig icke, ved Mercker at afckorte Store Brandvigs
opsidderes brug, som de i saa lang tid uckiert haver haftt. Saa Kiendes for Rett, at Merckesckiellet
imellem Store Brandvigen og Houckenes bør forblifve eftter dend ældgam/m/ele
omvundne bøegaer som nu er staaende og
Strecker sig i Houckenes Vaagen og derfra op eftter i lige ljnie under fieldet,
saa at Store Brandvigen schal tilhøre alt hvad som ligger paa dend Søndre side
af dito bøegaer, og alt hvad som ligger paa dend Nordre side af bøegaeren schal
tilhøre Houckenes opsiddere, ligesom deres gaars brug fra gam/m/el tid og til
nu fuldt haver, eftter Lovens pag: 799 art: 4de:, Men hvad sig Houckenes Mackrel Vaag er
angaaende, da som Store Brandvigens opsidere sckal have tilEgnet sig Landz Lodder
af, da dog det bevises med extract af Matriculen Ao: 1667 at dito Mackrel vaag
er allene under Houckenes beliggende, Saa skal Houckenes opsiddere nyde ermelte
Mackrel vaag uhindret, paa hvad Sted eller til hvilcket Land de Noeden maatte
opdrage, uden deraf at ydde nogen Landz Lod til Store Brandvigs opsiddere. udj Processens omckostning betaler eenhver 3
rdr: 4 Mrk: 8 s:
Laugrettes Mendenes Votum og Kiendelse er saalydende:
Eftter
nøye Siun og besigtelse haver vij Laugrettesmænd befunden denne Sag af saadan
besckaffenhed at Store Brandvigens fieldbeite er noget Mindre end Houckenes
fieldbeite, Men som fieldbeitet er tilfelles, saa er det begge disse parter til
fælles nøtte; Derimod befinder vij at
Houckenes hiem/m/emarck eller fæebeite er ickun tienlig til Smale beite, og
Store Brandvigs hiem/m/ebeite er langt støre og bedre, i hvilcken henseende
uagtet de af begge Partters førtte vidners forcklaring, om eenhver gaards hæfd
og brug til denne tid; Saa siunes vij
for Rett, at Skiel og Skiftte schal hereftter vere dennem til eftterretning,
saavit hiem/m/ebeitet paa Brandvigs Næsse angaar, eftter de af os oprettede
Mercker som tager sin begyndelse fra
Ruust Steegen hvorudj er hugget et Kaars,
som gaar derfra lige i Ruustemyer Eggen, hvor der blev hugget et Kaars udj et
fast bierg, i lige linje derfra i Blegckhoug, hvor i bierget blef hugget et
Kaars og derfra i Rænhoug hvor i et Kaars udj dette faste berg blef
hugget som gaar derfra til Skarvhoug, og
udj det faste berg blef hugget et Kaars, og derfra i Skaarehædden, hvorudj et
Kaars blev hugget et Kaars!! i det faste bierg som gaar derfra i Bierckehoug, hvorudj et Kaars blev hugget som gaar derfra i Graaeberget, hvorudj blev
hugget et Kaars som gaar derfra og i
yderste NæsTangen tet ved Søen, hvorudj blev hugget et Kaars, hvilcke oprettede Mercker skal vere begge
parter til eftterretning saa at alt som
findes paa dend Søndre side af Merckerne sckal tilhøre Brandvig opsidere og alt som findes paa dend Nordre side af
Merckerne sckal tilhøre Houckenes opsidere. Og som dette er begge parter til nøtte, Saa siunes vij eenhver af dennem
at betale udj Processens omckostning 3 rdr: 4 Mrk: 8 s: Saaledes af os Laugrettesmænd paa aaesteden
at vere Voteret og Skiønnet. Test:r vij
underteignede Laugrettesmænd med vores her under trøgte Signeter.
H:
A: S:, A: P: S:, M: A: S:, O: J: S:, R: P: S:, A: I: S:, M: N: S:, O: H: S:
L: S: L: S: L: S: L: S: L: S: L: S: L: S: L: S:
Ao:
1736 dend 1 og 2 Augustij blev holden almindelig Sommer Skatte og Sage Ting paa gaarden Sioe for
Schaanevigs Skibredes [og Fieldbergs? Skibrede Halsnøe Closters?] Almue, paa
hvilcken tid HøyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Herr:
Ulrich Kaas ved sin høye Nerverelse Retten samme tid bievaanede, og var
ofververende udj Retten
1736:
86b
Kongl:
Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend Guttorm
Qvitevold, Hans Lande, Christen Lande, Svend Fielland, Lars Indreboege, Knud
Indre Matre, Erick Kielmeland og Helje Ølfvestvet, med begge Lænsmændene og
fleere Almue som Tinget same tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre og foranstaltninger ligesom
paa de forige Tinge.
Publiceret
Deris Mai:ts udgangne allernaadigste Placat angaaende Handelen med Hamborg som igien bevilgis dat: Althona d: 3 Julij 1736.
HøyEdle
og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlingsmanden, tillspurte Samtlige
Almuen om de haver noget at klage paa Fogden og Sorenskrifveren, hvor till
Almuen Svarede at de hafde aldelis indten!! paa Fogden og Sorenskrifveren at
klage.
Publiceret
HøyEdle og Velbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befalings Mand Hr: Ulrich Kaases
udstedde Bestalning paa Hans Hansen Seehuus at vere Suppliqve Skrifver for
Almuen udj, Qvindherret, Etne, Fieldberg, Fiere og Føyens Skibreder, samt
udføre Retmæssige Sager for dennem Saa
fremt de det skulle forlange dat: 6
Junij Ao: 1736.
Publiceret
Jacob Gierings udstedde Pandte obligation Stor 20 rdr: som hand af Mathias Dahl haver faaet till
Laans, hvor fore hand Pandtsetter alt hvad hand Eier af løst og fast dat: 26 Martij 1736.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting udj forrige indstefnte Sag, Atter ladet indstefne
Peder Heltberg Milje for øfvede Slagsmaall med Pofvell Skaalnes.
dend indstefnte Peder Heltberg møtte for
Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.
Pofvell Skaalnes møtte for Retten og vedstod
at vere loflig Stefnt.
Peder Heltberg møtte for Retten, og eftter
tilspørgelse hvad hand til forsvar hafde i Sagen at fremføre, og Sagde at dend
beskyldning som er ført imod hannem kand hand icke tilstaae, med det som af
vidnerne forklaret er, maa beroe paa deris ansvar om de Rettelig har vidnet
eller icke, og ellers Refererede sig till Rettens Kiendelse.
Fogden lod tilføre at Loven taeler
udtrøckelig, om dend Straff som dend bør at lide, der drager Knifv af vred hue,
altskiønt hand ingen Skade giør der med, hvilcken forseelse Fogden formente med
vidner at vere afbevist, og hvor fore hand satte i Rette over Peder Heltberg
till Bøders Erleggelse eftter Loven, og var Dom paastaaende;
thj blev afsagt.
Sagen
optages till i Morgen, da udj Sagen skall blive Dom afsagt.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Eide, til Jørgen Nielsen,
som Knud Larsen for armod maatte frafløtte dat: 3 Octobr: 1735.
1736:
87
Fogden
Heyberg hafver udj forige paastefnte Sag, atter indstefnt Peder Heltberg till
Doms Lidelse for øfvede Slagsmaall med Svend Aaseim;
Peder Heltberg møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig Kald og Varsell; Saa
og Svend AasEim møtte for Retten;
Peder Heltberg havde indtet at Svare, uden at
hand Refererede sig till hvad vidnerne haver forklaret.
Fogden Satte i Rette over Peder Heltberg i
denne Sag eftter Lovens 7 C!! 6 Bogs 7 Capt: 8 art: med formodning at enhver forseelse i Sær ved
Endelig Dom vorder observeret og der
eftter paastod Dom.
Afsagt:
denne
Sag udsettes till i Morgen, da udj dend Dom skall blive afsagt.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Erick Backe for Slagsmaall med
Aslack Skaalnes, hvor om widnerne Lars Eegemoe og Lars Glømie, er indstefnt at
bære vidne;
de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men
møtte icke,
Thj blev!! Stefnevidnerne Gunder Baardsen og
Lars Huusevigen hiemlede ved Eed eftter Loven, at have {forbenefnte Persohner}
\Erick Backe og Lars Eegemoe/ till dette Ting indstefnt med mere end med 14
dagers Kald og Varsell.
Fogden paastod Lavdag for de indstefnte;
Eragtet.
Till
forestaaende Høsteting forelegges Fogden Heyberg at indstefne Aslack Skaalnes
til Vedermæele i Sagen, saa og at indstefne vidnet Lars Glømje, tillige med
vidnet Lars Eegemoe, Till hvilcken forberørte tid Erick Backe forelegges at
møde og svare till Sagen, samt at paahøre widnernis udsagn, Sagen betreffende.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Ole Berge for hand haver Refvet
Skiægget af Lars Øfstebøe;
Stefnevidnerne Gunder Baardsen og Lars
Huusevigen fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at have
indstefnt Ole Berge till dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell;
Ole Berge blev paaraabt men møtte icke, thj paastod Fogden Lovdag for ham til neste
Ting.
Eragtet.
Ole
Berge forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen, till hvilcken tid
Fogden Heyberg forelegges at indstefne till Vedermæele Lars Øfstebøe.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Lars Øfstebøe og Lars Aarthuun
for Skieldzord imod hin anden hvor om
till vidner er indstefnt Ole Ericksen Wigcke og hans huustrue Inger Larsdatter;
de indstefnte blev paaraabt men møtte icke;
Stefnevidnerne Gunder Baardsen og Lars
Huusevigen hiemlede ved Eed at hafve forbenefnte Persohner till dette Ting
indstefnt med 14 dagers Kald og Varsell.
Fogden Heyberg paastod Lavdag till neste
Ting.
Eragtet.
Lars
Øfstebøe og Lars Aarthuuen, forelegges til neste ting at møde og Svare til
Sagen, til forbem:te tid og Sted
forelegges widnerne Ole Vigcke med huustrue at aflegge sit vidnesbyrd udj
Sagen.
1736:
87b
Om
Morgenen d: 2 Augustij blev Retten atter Sadt igien, da og HøyEdle og Velbaarne
Hr: Admiral Kaas ved sin høye Nerverelse Retten bievaanede, saa og var
ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med forbenefnte Laugrettes Mend:
Thj
blev da udj dend Sag imellem Fogden Heyberg Pofvel Skaalnes Contra Peder Heltberg, Saaledes
Dømt og afsagt.
Vidnet
Svend Aaseim forklarer at der blev vexlet adskillige ord om arbeide og deslige,
imellem Peder Heltberg og Pofvell Skaalnes, og vidnet saag at Peder Heltberg holte
en Knifv i haanden imedens hand Stod ved døren, men forklarer der hos icke
\hørte/ hand wille giøre Pofvell Skaalnes nogen Skade med Knifven; det andet vidne Knud Tielle forklarer at der
wanckede Dispute imellem Parterne om fløtning og disliige, og hørte der blev
Sagt hand skulle Trocket Knifv till Povell Skaalnes, men Saag det icke, ej
heller ved at forklare hvem det Sagde, Og Endelig det 3die Vidne Niels Skancke forklarer at baade Saag og hørte
at Peder Heltberg track Knifv till Pofvell Skaalnes, med Tilleg hand ville
Slenge dend i dend gamle Skielm; da
eftter saadan Sagens beskaffenhed, befinder Retten at vidnisbyrdenis forklaring
ere alle u-ofverEensstemmende, og u-Stadige, Saa at her icke findes noget
lovlig bevis over Heltberg at hand skall hafve Trecket Knifv eller ville kaste
dend udj Pofvel Skaalnes, uden allene det sidste og Eeniste vidnis udsagn,
hvilcket icke imod Peder Heltbergs benegtelse hannem till nogen Last kand
paagielde, udj hvilcken henseende Peder Heltberg for Fogdens prætention her med
frifindes, og i det øfrige hvad Nærgaaende ord af dend Eene Part imod dend
anden, paa dito tid og Sted, maatte vere Passeret, da bør saadant at vere død og
magtesløs, og icke komme dennem till mindste Præjudice paa Endten af Siderne.
udj
dend Sag imellem Fogden Svend Aaseim
Contra Peder Heltberg, er Saaledes for Retten
Kiendt Dømt og
afsagt.
Det
bevises med begge vidnernis overEens Stemmende forklaring at Peder Heltberg af
wred hue tog Svend AasEim i haaret og førte ham fra et sted till et andet i
Stuen, hvor fore Peder Heltberg eftter Lovens Pag: 930 art: 8 tilfindes at
betale til Deris Mai:ts Cassa sine slagsmaals bøder med 9 Rdr: under Namb og
Vurdering udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne ved skrifttlig Stefning Niels
Skancke formedelst hand ved Kirken holder u-tilladelig Kroehold med øell og
Brendevins Sahl med mere som dend
udtagne Stefning videre forklarer, hvilcken er dat: 12 Junij 1736 saa Lydende
Mons:r Seehuus i Wahlen møtte i Retten paa
Niels Schanches vegne og vedstod at hans Principal till dette Ting haver faaet
lovlig Kald og Varsell,
1736:
88
og
begierede ellers at de indstefnte vidner icke maatte denne sinde afhøres,
forinden hans Principal Self kommer tilstede,
Fogden Heyberg lod tilføre at eftterdj Niels
Schanche er lovlig Stefnt, vidnernis udsagn at anhøre, Saa ville hand til
Sagens skyndige Expedition paastaae, at de indstefnte vidner mattes!! (maatte)
Eedfæstes og Examineris.
{Eragtet.}
Endnu og foruden de i Stefnemaalet anførte vidner,
haver Fogden âparte indstefnt Niels Skancke at paahøre eftterskrefne vidner,
desangaaende till dette Ting Nemblig Knud Tielle, {Anders}
\Anna/ Skoemagers, og Niels Skanckes huusholderske Johanna Jacobsdatter,
hvilcke vidners udsagn, Mons:r Seehuus tilstod at hans Principal og er lovlig
tilckaldet at paahøre, Men Refererede sig till sin forrige Proposition at
vidnerne icke maatte blive afhørte forinden hans Principal Self maatte komme
tilstede, hvor om hand Rettens Kiendelse var paastaaende.
Eragtet.
Eftterdj
fuldmegtigen Mons:r Hans Seehuus Self tilstaar at hans Principal Niels Schanche
er lovlig Stefnt till dette Ting at paahøre de indstefnte vidners udsagn, Saa
eragter Retten for billig at de indstefnte vidner, nu for Retten sin Sandheds
vidne \bør/ {at} aflegge.
hvor eftter vidnerne blev fremckaldet for
Retten, da Eedens forklaring for dennem blev oplæst og formaenet at vogte sig
for MeenEed, hvor eftter vidnerne blev udviset og en eftter anden indkaldet,
hvor eftter
vidnet Peder Heltberg fremstod og aflagde sin
Eed eftter Loven, vandt og forklarede paa første qvæstion, at det sted hvor
Niels Skancke har oprettet gastgiefverie, og er boende, er ickun 200 Skridt fra
Kirken, og icke nøttigt for Reisende, men skadelig for Stedets Almue, som der
ved forføris till drick Klammerj og
anden u-sømmelighed, formedelst det øell og brendevins Sahl som der
holdes; paa dend 2den qvæstion svarede,
at er meget vel beckiendt at Niels Skancke paa Søndage og andre hellige dage,
baade for, under og eftter Prædicken har udtappet øell og brendevin till
fylderie for mange Mennisker, paa 3die
Spørsmaall forklarede vidnet at Niels Skancke siden Seeniste Vaarting og indtil
Lænsmanden eftter Fogdens ordre Seqvestrerede hans Eiendeler har fortfaret med dette hans Kroehold. videre hafde vidnet icke at forklare.
det 2det vidne Christopher Gielmervig blev
paaraabt som fremstod for Retten, og
eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede, at Stedet som Niels
Skancke holder Kroehold er ickun eftter vidnets Meening vngefehr 100 Skridt fra
Kirken, aldeles icke Nøttig for Reisende, men Skadelig for Stedetz Almue, som
ved samme Kroehold forføres till drick Klammerie og anden u-Sømmelighed, saa og er vidnet vitterlig at Niels
Skancke haver udtappet øell og brendevin saa vell paa Søndage og hellige dage, som
andre dager i ugen, har og seet druckne folck er kommen fra dette huus paa
hellige dager eftter Præ-
1736:
88b
dicken; paa videre Spørsmaall forklarede vidnet \at
hand nogen stund for Vaartinget/ tillige
med sin broder Eellias Pedersen [var]
hos Niels Skancke, og eftter Fogdens ordre forkyndede hans høygrefvelig
Excellences ordre af dat: 2 Decembr: 1735 i hans Niels Skanckes huus, hvilcken grunder sig paa
en Kongelig allernaadigst Reschript af d: 18 Novembr: nest forhen, at alle
u-bevilgede og u-nøttige Kroehuuser Særdeles de der ligger Nær ved Kirken straxen skulle afskaffes, og eftter samme høye ordres forbød vidnet
Niels Skancke paa det sted at holde Kroehuus, hvor paa hans huustrue svarede,
at naar alle andre blifver afskaffede, saa ville hand og vere ferdig at holde
op, videre forklarede vidnet at hand og
var i Tingstuen paa Vaartinget, da fornefnte høye ordre blev Publiceret, og
hørte at Fogden inden Retten, der paa forbød i hans Mai:ts høye og hellige
Nafn, at Niels Skancke icke maatte holde Kroehold paa det sted, hvor hand nu boer,
da vidnet hørte at Niels Skancke Sagde \hand siuntes/ der stod icke Kongens haand under dend ordre som blev
oplæst, og videre sagde vidnet at vere vitterlig, at Niels Skancke siden
forbudet og eftter Vaartingets holdelse har holt øel og brendevins Sahl indtill
dend tid at vidnet eftter Fogdens ordre Seqvestrerede hans Midler i hans huus.
det 3die vidne Eelias Pedersen fremckom for
Retten og aflagde sin Eed eftter Loven, og forklarede, at Stedet som Niels
Skancke paaboer og holder Kroehuus, er icke nøttig for Reisende, men meget
skadelig for Stedets Almue, som der ved forføres till drick og Slagsmaall,
siden Kroeholdet icke er lengere end vngefehr 2de børskud fra Kirken, og i det
øfrige forklarede udj alt ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver,
undtagen at dette vidne var icke i
Tingstuen tilstede da forbem:te høye ordre blev oplæset, og i dend henseende er
icke vidende hvad som i Tingstuen Passerede.
det 4de vidne Aamund Erritzland fremckom for
Retten \og eftter at hand sin Eed haver
aflagt/ og forklarede at {Niels} vidnet
var i Tingstuen da og Niels Skancke stod
paa gulfvet frem for Ting bordet \paa
afvigte Vaarting/ da Deris høy grefvelig Excellences ordre som ovenmelt er,
blev Publiceret og oplæst, hvor paa Fogden der eftter i hans Mai:ts høye Nafn
forbød Niels Skancke hand icke her eftter maae holde øell eller brendevins Sahl
paa det sted hand boer, hvor paa vidnet hørte at Niels Skancke svarede, og
Sagde, om hand icke maa boe i landet, og der nest sagde, hand siuntes icke at
Kongens haand stod under dend forbem:te oplæste ordre, videre holte Fogden u-nødig at qvæstionere
dette vidne.
det 5te vidne Peder Klocher fremckom for
Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede, at Kroen som Niels
Skancke boer udj, er icke lengere end 2 â 3 børseskud fra Kirken, hvilcket
Kroehold er skadelig for dito Kirkesogns Almue, som der ved forføres till drick
og Klammerie, og er beckiendt at dito Kroehold
1736:
89
er
icke nøttig for Reisende, langt mindre for Almuen, er og vitterlig at Niels
Skancke eftter Vaartingets holdelse haver holt øell og brendevins Sahl, indtill
at Lænsmanden Seqvestrerede hans Midler, da der med ophørte
Fogden Heyberg declarerede at hand till denne
Sags oplysning icke behøfvede flere vidner afhørte, men paastod at Niels
Skancke maatte forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen, da og
Fogden vill i Rettelegge, dend Passerede Seqvestrations forretning, og giøre
sin Endelig paastand i Sagen.
Eragtet.
Niels
Schanche forelegges till neste Ting at møde og Svare till Sagen.
Joen
Nielsen Tungesvig hafver till dette Ting ladet indstefne Anders Skoge at lide
Dom till at betale 2 rdr: som hand till Citanten skall vere skyldig, hvor om er
indstefnt vidner, Joen Frette og Haldoer Søehuus;
Anders Skoege blev paaraabt eftter Loven men
møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Gunder Baardsen, og Lars
Huusevigen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Anders Skoege till
dette Ting med 14 dagers Kald og warsell;
Joen Nielsen Tungesvig paastod at hans
indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres;
Widnet Joen Frette blev paaraabt som fremstod for Retten og eftter at hand sin
Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede, at for 10 aar siden var
{Citanten} Anders Skoge i Citantens huus, og hørte vidnet at Citanten siger
till Anders Skoege, at der som Nedslaget kommer paa Pengerne, da vill Jeg have
dem, da Anders Skoege svarede at ville betalle Citanten dennem, og Citanten
skall icke aarsages at Stefne der paa, men vidnet kand icke sige hvor mange
Penger der stod dem imellem. videre
havde vidnet icke at forklare.
det 2det vidne Haldoer Søehuus møtte for
Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede, at vidnet tillige med
Joen Frette blev for 10 aar siden indkaldet hos Citanten, hvor Anders Skoege
var inde, da hørte vidnet at Joen Nielsen eller Citanten sagde, Jeg tvifler Anders Skoege, at saa fremt Pengerne
kommer i Nedslag, saa maa Jeg Stefne dig for de 2 Rdr: du er mig skyldig, da
Anders Skoege sagde det skall aldrig
skee, men Jeg skall betale dem godvillig. videre hafde vidnet icke at forklare.
thj blev Eragtet.
Anders
Skoege forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Publiceret
Madame Sl: Oluf Larsens udstedde Skiøde paa dend halfve dell af
Schaanevigs Skibredes Kongetiende, som hun haver Solt till Capitain Muller og
Mathias Dahl som der for haver betalt
430 Rdr: og er dat: 21 Julij 1736.
1736:
89b
Restandsen
for Schaanevigs Skibrede blev læst, samt Restandsen for Opdals Skibrede Halsnøe
Closters godz, paa dend 2den Termin Lige saa for 1735, og af ingen modsagt, hvilcken in allis beløber 633
rdr: 7 s:
Formynderen
Ole Eegckeland, lod ved Lænsmanden Johannes Sioe, lyese inden Retten sin
Myndtling Anna Tørresdatters Arfvemidler som er 17 Rdr: om nogen Mand ville tage dem paa Rendte eftter Loven, men som ingen
anmeldte sig var hand begierende og paastaaende at Pengerne af Retten maatte
forsegles, som og skeede, og der eftter lefveret till Johannes Sioe.
Ao:
1736 dend 6 og 7 Augustij blev holden almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Fiddie for
Etnes og Fieldbergs Skibreders Almue, Paa hvilcken tid HøyEdle og Velbaarne Hr:
Admiral og Stiftts Befahlings Mand Kaas ved sin høye Nerverelse Retten samme
tid bivaanede, saa og var oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr:
Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Neml: Erick Silde, Eerick NoerEim, Niels Tæsdahl,
Niels Ousvog, Johannes Ousnes, Pofvell Ramme, Halle Ramme og Eefven Østrem,
tillige med Lænsmænderne og fleere Almue af begge Skibreder som Tinget samme
tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres og foranstaltninger, lige som
paa forrige Tinge
HøyEdle
og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaas tilspurte
Almuen af begge Skibreder om de haver noget paa Fogden og Sorenskrifveren at
klage, de nu saadant ville udsige, Almuen af begge Skibreder her til Eenstemmig Svarede at, de indtet
hafver paa Fogden og Sorenskrifveren at klage, men tacker dennem ære og godt.
Publiceret
høyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaases
udstedde bestalning till Hans Hansen Seehuus at vere Suppliqve Skriver for
Almuen, i Schaanevigs, Qvindherretz, Etnes, Fieldberg, Fiere og Føyens
Skibreder dat: 6 Junij 1736.
Halfvor
Tvete haver udj forrige indstefnte Sag atter till dette Ting ladet indstefne
Tierran Øfrenes til Doms Lidelse eftter Loven for de Nergaaende ord hand haver
begiengnet ham med, samt
1736:
90
at
Erstatte ham Sagens forvoldende omckostninger.
Tierran Øfrenes møtte for Retten og vedstod
at have faaet lovlig Kald og warsell.
Haldoer Tvedte møtte for Retten og paastod
Dom eftter Loven till bøder og Strafs Lidelse, med Sagens foraarsagede
omckostninger.
Fogden Heyberg paa Justitiens Vegne Satte i
Rette over Tierran Øfrenes, eftter Lovens 6 Bogs 21 Capt: 4 art:
Tierran Øfrenes her til Svarede, at det hand
har talt er talt i druckenskab, men dog
siger at det er sandt at der har veret gieldet hunde der paa gaarden Tvedt, og
ellers icke ved andet med Haldoer Tvedte end alt ære og godt.
Haldoer Tvedte war tillige med Tierran
Øfrenes Dom udj Sagen paastaaende.
Thj blev Saaledes Kiendt Dømt og Afsagt.
De
afhørte widner begge Eenstemmig forklarer, at Tierran Øfrenes i begrafvelsen
paa gaarden Liusnæs, Sagde till Haldoer Tvedte, du er en hundegielder; da foruden
det om saadan gierning af Citanten haver veret forrettet, da burde ham icke
saadant till mindste foract foreckastes, under høy Straff eftter forordningen
af 21 Martij 1685, Thj tilfindes Tierran
Øfrenes saa vell for sin øvede formastelse imod forbenefnte allernaadigste
Forordning, som dend u-sømmelig tillæg {d} med dend Nærgaaende Expression hand
har begiegnet Citanten med, at bøde for denne gang till Deris Mai:ts Cassa 10
Rdr: og i det øfrige bør de udtalte ord
at vere død og magtesløs og icke komme Haldoer Tvedte hans huustrue og børn till allermindste
Præjudice eller æres forkleinelse i nogen maade. udj Processens omkostning bør Tierran Øfrenes
betale 2 rdr: hvilcket alt hand
tilfindes at udrede under Namb og Vurdering udj hans Boe 15 dager eftter denne
Doms lovlige anvisning.
Lars
Lunde hafver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Tierran Øfrenes
till Doms Lidelse eftter Loven for ærrørige Skieldzord, saa og at Erstatte
Sagens forvoldende omckostning;
Tierran Øfrenes møtte for Retten og vedstod
at hafve faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting;
Citanten Lars Lunde møtte for Retten og
paastod Dom udj Sagen;
Contra-
1736:
90b
parten
Tierran Øfrenes paastod at Sagen maatte udsettes till Høstetinget
førstckommende, till hvilcken tid hand paastod at wille indstefne sine widner,
Viar SæfverEide og Zackarias Næsse, till Sagens videre oplysning.
Thj blev Eragtet.
Sagen
udsettes till Høstetinget førstckommende, till hvilcken tid Tierran Øfrenes
hafver sine paaberaabte vidner lovlig at indstefne.
Knud
Knudsen Uhren eller Stølle, fremckom for Retten og anviste en voxen stor og
fuldkommen biørnehuud, hvilcken hand har skiødt for Pindse tider 1736, Saa og haver hand skiødt end nu en biørn, hvis
huud hand for fattigdom skyld haver soldt, og samme ej nu kand for Retten
anvise, men Almuen af Etnes Skibrede vidnede med ham at det forholder sig i all
Sandhed at hand haver skudt dend anden biørn med, hvor fore Fogden Heyberg for Retten betalte
Knud Uhren 2 Rdr: for hver biørn, som er i alt 4 Rdr:
Hans
Jørgen Althand fremckom for Retten og paa Erick Knudsen, Gvarder i deris Mai:ts
Tieniste, hans vegne og lyeste sin odel og Pengemangels Lysnings Redt till
Gaarden Ramsvigen, som Jacob Haldoersen paaboer, hvilcken hand Sagde at ville
indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.
Godtskalck
Skiold haver indstefnt Niels Frette till dette Ting for medell!! (formedelst)
Skieldz ord, og eftter nogen mellemtaele
blev parterne med hin anden forEenede, saaledes at Niels Frette declarerede for
Retten, at hvad hand haver talet sin Grande og Naboe Godtskalck Skiold till
fornermelse, det haver hand talet uden nogen slags aarsage, i et Ruus af øel og
brendevin, og er ellers indtet om ham vidende uden dett som ærligt og vell
anstændigt er, hvor med denne Sag haver
sin Endelig slutning uden videre paa anckning paa Endten af siderne.
Publiceret
Johannes Ingebrigtsens udstedde Pandte obligation Stor 50 rdr: som hand haver beckommet till Laans af Niels
Nielsen Ourdahl, hvor imod Johannes Ingebrigtsen Pandtsetter sin Eiende gaard 1
½ Løb 6 Mrk: Sm: udj gaarden Espeland, indtill at Capital og Rendter vorder
betalt dat: 17 Janvarij 1736.
Johannes
Jørgensen Tesdahl fremckom for Retten og anviste en biørnehuud Med 2de biørne
unger, som Ole Jørgensen Tesdahl haver skudt ved Pindse tider 1736, hvor fore Fogden Heyberg tiltaalte!!
(betalte) ham for Retten tilsammen 3 Rdr:
1736:
91
Johannes
Jørgensen Tesdahl haver till dette Ting ladet indstefne Robbert Wasenden fordj
hand haver udspred et ondt Røgte om Citanten, saa og er Stefnt till Vedermæele
Mons Stølle, saa og er indstefnt vidner, Hans Skiedzvold, Robbert WasEndens
huustrue Anna Jacobsdatter og Ole Baardsen Tesdal, deris vidners udsagn at
anhøre, og at Erstatte Sagens forvoldende omckostninger.
Contraparten Robbert VasEnden møtte for
Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
{Vi} Johannes Jørgensen Tesdahl møtte for
Retten og paastod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres;
de indstefnte vidner blev paaraabt men ingen
møtte,
thj blev Eragtet.
Sagen
udsettes till Høstetinget førstckommende, till hvilcken tid Citanten haver
Contraparterne lovlig at indstefne, saa og til forberørte tid og Sted
forelegges de indstefnte vidner eftter lovlig indvarsling at aflegge deris
vidnesbyrd udj Sagen.
Publiceret
Encken Valborg Nervigs Encke!!, og Alvall Siursens udstedde Skiøde paa 1 Løb
Sm: till Ole Siursen som der for haver
betalt. dat: 14 Janv: 1736.
Publiceret
Ole Siurs: Hamres udstedde Skiøde paa 1 Løb Sm: udj Hamre till Allvall
Siurs: som der for haver betalt dat: 14 Janvarij 1736.
Restandsen
for Etnes Skibrede er lydeligen oplæst og bedrager 537 rdr: 2 Mrk: 10 s: og Restandsen udj Fieldbergs Skibrede blev oplæst som beløber 599 rdr: 4 Mrk: 2 s:
Ao:
1736 dend 10 og 11te Augustij blev holden Almindelig Sommer Skatte og Sageting paa gaarden Bielland, for
Føyens og Fiere Skibreders Almue, da og HøyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og
Stiftt Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaas, Ved sin høye Nerverelse Retten samme
tid bivaanede, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas
Heyberg med eftterskrefne Laugrettes
Mend Nemlig, Helje Toedtland, Aarne
ibid: Ole Espeland, Ingebrigt Holme,
Lars ibid:, Niels Worland, Hans Berje og Carsten Tiaang med Lænsmændene og fleere Almue af begge
Skibreder som Tinget same tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: forordninger og høye Øfrigheds ordres og foranstaltninger lige som
paa forrige Tinge.
1736:
91b
Publiceret
HøyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og StifttsbefahlingsMand Kaasses udstedde
Bestalning paa Hans Hansen Seehuus at vere Suppliqve Skrifver for Almuen af
Schaanevig, Qvindherritz, Etnes, Fieldberg, Fiere og Føyens Skibreder dat: 6 Junij 1736.
HøyEdle
og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaas tilspurte
Almuen, om de haver noget at klage paa Fogden og Sorenskrifveren, de nu wille
sige og angifve det, der till Almuen af
begge Skibreder Eenstemmig svarede, at de aldelis icke hafde noget at klage paa
Fogden og Sorenskrifveren.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Taarbiørn Kallevog og hans
huustrue, formedelst at deris barn skall vere saa Pludselig død funden, og der
om indstefnt at paahøre eftterskrefne vidner, Berthe og Erick Kallevog, Roer Kallevog,
Ane huusKoene, Jørgen Kallevog og Sønnen Hans Jørgens: Hans Kallevog og Britha Andersdatter, Saa og indstefnt de Mænd som det dødfundne
barn har besigtiget, saa som Biørne Espever, Jørgen Worland, Torsten Worland og
Niels ibid: alleene till et Tingsvidnis
Erholdelse.
Taarbiørn Kallevog med huustrue blev
paaraabt som møtte for Retten og vedstod
at have faaet lovlig Kald og Warsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte
Eedfæstes og afhøris. da Eedens
forklaring af Lovbogen for vidnerne blev oplæst, og siden udviset, hvor eftter
en eftter anden blev af vidnerne paaraabt, og fremckom
vidnet Erick Kallevog som eftter aflagde Eed eftter Loven
forklarede, at i Vindter i fastens
tider, kom Taarbiørn Kallevog om Morgenen til vidnet, og begierede at vidnet
ville komme till ham og giøre en Liigckiste till hans barn Halrj
Taarbiørnsdatter, som var død Natten forud, som og blev giort af vidnet, og
vidnet paa samme tid tillige med Berthe lagde Liiget i Kisten, og var dito barn
vngefehr 16 aar gammell; saa og
forklarede at nogen tid {der} eftter at dette var forrettet, hørte vidnet af
andre folck Sagt, at barnet gick om {afttenen} \dagen/ till Bømmelhafnen, og
som barnet skulle gaae der fra og hiem, døde barnet paa Veyen om Natten, og paa Spørsmaall, vidste icke om barnet gick
af sig Self eller eftter faderens ordre till Bømmelhafnen; Sagde ellers at barnet var ellers altid
Svagelig;
det andet vidne Roer Kallevog aflagde sin Eed
eftter Loven og forklarede at i fastens
tider i Vindter 1736 gick vidnet i Marken og ledte eftter Creatuurerne, da og
faderen Taarbiørn Kallevog gick og paa dend veyen som gaar til Bøm-
1736:
92
melhafn og ledte eftter Barnet, imidlertid Raaber
Taarbiørn paa vidnet, som kom til ham, og da de kom noget paa hiemveyen till
Kallevog blev de barnet seende, som laag Næsgrues med henderne om hin anden
lagt under Munden, men var død, 2 â 3 eller 4 børseskud fra gaarden, vidnet forklarede at blef seende at barnet
gick hiemmenfra Søndagen Klocken 12 slet til Bømmelhafnen, og neste Mandag
eftter middag blev hun død funden af vidnet og faderen, og Sagde vidnet at det Sl: Menniske nogle
gange klage sig at faderen var noget streng med hinde, og var det Sl: Menniske
aldtid Syg og Svagelig, og som et mis Minde;
det 3die vidne Ane huusKoene, aflagde sin Eed
eftter Loven, og forklarede at barnet kom til vidnet i Vindter i fastens tider,
saasom barnet var saaer i sit hovet, at vidnet skulle hinde Cuurere, og da
vidnet som Sædvanlig hafde giort ved hindes hovet, formaenede vidnet, barnet at
gaae hiem som og skeede, og hørte icke
at barnet klagde over faderen, og gick barnet hiem fra vidnet 1!! Søndag eftter
middagen Klocken Vngefehr 4 slet, i fra
Bømmelhafnen, hvor vidnet er boende, og forklarede ellers at barnet var
svagelig i mange aar, og hørte vidnet neste Mandag der eftter at barnet var
død.
det 4de vidne Jørgen Kallevog blev paaraabt
og møtte for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede, at i Vindter i fastens
tider var vidnet i sit baade Nøst fra Mandags Morgen till afttenen, og da
vidnet kommer gaaendes hiem kommer
vidnets barn og forteller at Taarbiørn sin datter er død funden og hiembaaret
af faderen, ellers Sagde vidnet at barnet var 16 aar gammell, og var ellers i
nogle aar noget svagelig. videre hafde
vidnet icke at forklare.
Vidnerne som haver besigtet det døde barn,
saa som vidnet Anbiørn Espever aflagde sin Eed eftter Loven og forklarede at da vidnet tillige med Jørgen Vorland,
Torsten Vorland og Niels Vorland besigtigede dette barn 12te dag eftter at
barnet var død, da saag vidnet hvercken Meen eller Lyde paa barnet,
de øfrige vidner Jørgen og Niels Vorland
aflagde sin Eed eftter Loven, og forklarede i alle maader som \nest/ forrige
vidne vundet og udsagt haver.
Fogden Declarerede at hand agtede unødig at
føre fleere vidner i denne Sag.
Endre
Haavigen hafver till dette Ting indstefnt welærværdig Hr: Jan Christopher
Haaer, fordj hand skulle sagt til Citanten at hand haver hugget i Præstens
Skoug paa en Søndag, saa og indstefnt
vidner, Torsten og Lars Spitzøen og Hendrick Samuelsen Røgsund at forklare
under Eed, at de saadant af Præsten haver hørt.
Hr: Pastor Haar møtte for Retten og vedstod
at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Endre Haavigen møtte for Retten og paastod at
de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres, der eftter blev Edens forklaring af Lovbogen
for
1736:
92b
Vidnerne
oplæst og formaenet at vogte sig for MeenEed, der eftter blev vidnerne udviset og en eftter
anden indraabt, hvor da
vidnet Torsten Spitzøen blev paaraabt, som
aflagde sin Eed eftter Loven og forklarede; at Marie besøgelse dag var vidnet hos gasgiæfveren i Spitzøen da Præsten Hr: Haar kom der, da hørte vidnet
at Præsten Hr: Haar Sagde til vidnet og Lars Spitzøen, at Raasmanden Hans
Findaas har Sagt ham at Endre Haavig {har hugget og} kiørte {i Præstens Skoug}
paa en Søndag, og hugget i Præstens Skoug.
det andet vidne Lars Spitzøen blev
paaraabt som aflagde sin Eed eftter
Loven og forklarede, at Maria besøgelse
dag i Spitzøen da Præsten Hr: Haar kom
der hen, hørte vidnet at Præsten Sagde, at Raasmanden Hans Findaas {Sagde} har
Sagt at Endre Haavigen har hugget og kiørt i Præstens Skoug paa en Søndag. videre hafde vidnet icke at forklare.
det 3die vidne Henrick Røgsund møtte icke,
hvilcket Endre Haavigen Eragtede u-nødig at lade føre.
Raads Manden Hans Findaas tilstod for Retten
at hand haver Sagt dette for Præsten som vidnerne har forklaret, og det blev
ham af Peder Siggervogen fortaalt.
Peder Siggervogen møtte for Retten og
godvillig tilstod, at hand hørte af sin grande og Naboe Lars Staacke, som
fortaalte og Sagde, at Gudterne till Endre Haavigen kiørte Løverdags aftten
Natten til Søndag paa Peder Siggervogens bøe eller fiere.
Endre Haavigen paastod Dom udj Sagen.
thj blev saaledes Kiendt Dømt og afsagt.
Citanten
Endre Haavig haver indstefnt welærværdig Hr: Pastor Haar, fordj hand skall have
sagt at Citanten haver kiørt og hugget paa en Søndag, hvor om hand haver ført
2de vidner, som forklarer at saadant haver veret Hr: Pastor Haar forkyndt af
Raasmanden Hans Findaas, som samme haver tilstaaet, med tillæg hand det haver
hørt af Peder Siggervogen, som ligesaa tilstaar om denne handell at have giort
Eendell forklaring till Hans Findaas, eftter Snack som ham skall vere sagt af
en anden Hans!! (hans) Naeboe, Saa at
Retten Seer {og} at denne Sag og dends grundvold er icke Sammencknøttet af
andet end snack og waas som dend Eene af {den E} dend andens Mund hørt og ført
haver; da som Hr: Pastor har ickun
fortalt hvad ham haver veret berettet om denne Skoug hugst og icke der ved tillagt Citanten der udj at
vere giernings Mand \eller Sagskyldig/ hvor fore Hr: Pastor Haar for Citantens Søegemaall frifindes, og som her
icke findes noget bevis at Endre Haavigen skall endten have hugget eller kiørt
paa en Søndag, saa bør hand for denne Sag at vere og blive i allemaader
1736:
93
angerløs,
og som Hans Findaas og Peder Siggervogen frivillig for Retten haver tilstaaet at
de {som} haver som hovet Mend {ved Snick} ført denne Sag ved snack og taele
eftter andres Mund, til denne Extrimitet, Saa tilfindes Hans {Sig} {H} Findaas
og Peder Sigervogen enhver af dennem at betale 4 Mrk: danske udj Processens
beckostning till Citanten, under Namb og Vurdering udj deris Boe 15 dager
eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Baard Siurs: Biordahl, SelfEieris gods udj Fiere
Skibrede, hvor Sønnen Siur Baardsen er udlagt udj Biordal 6 vætter Korn med bøxell
og herlighed for 108 rdr: udj gaarden
Errisland (Eerisland) i Søere parten 1
pd: 7 Mrk: Sm: og i Nordre Parten ½ Løb
Sm: 4 Spand og 5 Mrk:r Korn for 42 rdr: og datteren Sirj Baardsdatter udlagt udj gaarden Mølster 2 Vætter og 4
Spand Korn for 48 rdr: og udj gaarden
Errisland 2 pd: 7 Mrk: Smør for 27 rdr: 3 Mrk: og Helje Harraldsen udlagt 5 Mrk: Sm: udj gaarden Eerisland i Søre parten for 2 rdr: 3 Mrk: dat: 25 Maij 1736.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Marithe Knudsdatter Alsvog SelfEiers godz udj Føyens Skibrede
beliggende, hvor udj datteren Molfrje Johansdatter er udlagt 12 Mrk: Sm: i
Alswog og Helga Johansdatter udlagt 12
Mrk: Sm: i Alswog for 12 rdr: dat: 4
Junij 1736.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Troen Troensen, hvor udj broderen Taarbiørn Troensen
blev udlagt 13 Mrk: Sm: i Wig i Fiere Skibrede beliggende for 10 rdr: 5
Mrk: dat: 26 Maij 1736.
Publiceret
Mad: Sl: Garmandz udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Soelhaug, til Elling
Isacksen dat: 2 April 1735.
Publiceret
Mad: Sl: Garmands udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk:
Sm: 1 huud i øfre Escheland til Isack
Aslacksen dat: 1 Novbr: 1734.
Publiceret
Baard Joens: udstedde Skiøde paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: udj Gaarden Lochne {til} i
Fiere Skibrede beliggende till Joen
Baardsen dat: 22 Martij 1736.
Fogden
Heyberg haver atter udj forrige indstefnte Sag ladet indstefne Hans Findaases
Koene Sirie Olsdatter og Britha tienende Madam Sl: Hr: Ohmsens, at forklare under Eed hvad
de er vidende om Hans Findaaeses beskyldning mod Lars Biørnesen Spisøen og hans
Tieniste \Pige/ Marthe Nielsdatter, Saa
og er indstefnt til Vedermæle Hans Findaas, Lars Biørnesen Spitzøen og Marthe
Nielsdatter Vidnernis udsagn at anhøre;
Stefnevidnerne Næll Torstensen Hyestad og
Aarne Toedtland, forklarede at de alle fornefnte Persohner til dette Ting haver
lovlig indstefnt undtagen vidnet Britha,
saa som hun nu tiener udj Ryfylche Fogderie. de øfrige indstefnte Persohner møtte for Retten og vedstod at have faaet
lovlig Kald og Varsell till dette Ting.
Fogden Heyberg paastod at Hans Findaases
huustrue maatte Eedfæstes og afhøres, hvis udsagn da siden vill komme paa
Rettens Kiendelse, hvor vit dend Sagen kand Reise eller fælde
1736:
93b
belangende vidnet Britha Larsdatter som Lænsmanden nu har forsømt at indstefne,
fordj hun er fløttet till næste gaard i Ryfylche Fogderie, og dog i Findaas
Præstegield, da paastod Fogden at Hans Findaas maatte paalegges at faae dette
vidne ført, endten her eller i Ryfylche Fogderie, saa fremt hand meener der af
have nogen Størcke till sin Sags tarv, og vill da Fogden ved Sagens slutning
observere, om der noget paa Justitiens Vegne kunde vere at i agt tage;
Thj blev vidnet Sirj Olsdatter paaraabt, som
hiemlede og aflagde sin Eed eftter Loven og der eftter forklarede;
med det samme at vidnet skulle aflegge sin
Eed, blev af Hans Findaas Proponeret at hand frafalder dend beskyldning som
hand \har/ paalagt Lars Spitzøen og Marthe Nielsdatter, siden hand det icke
kand beviise, med de vilckaar at Lars Spitzøen og Marthe Nielsdatter efttergiver
dend for beskyldningen Reiste Sag.
der paa declarerede Lars Spitzøen at hand
ville efttergifve Sagen, og dends beskyldning, dog saaledes at Hans Findaas maa
tilfindes at betaele Sagens omckostning, og at hand ved Dom maatte frickiendes.
Fogden tillige med parterne var Dom
paastaaende.
Thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
Raadzmanden
Hans Findaas haver eftter vidnernis udsagn beført dend æcte giftt Mand Lars
Spitzøen, for Præsten Sl: Hr: Ohmsen, og
\sagt/ at hand for Paasketider skulle have ligget hos sin tienistetøs Marthe
Nielsdatter, og haftt sine gierninger med hinde som æcte folck, hvilcket hand!!
(Hans) Findaas til neste Høsteting der eftter tilstod dito vidners forklaring,
og nu for Retten frafalder {sin} denne sin beskyldning, eftterdj hand dend icke
kand bevise, over alt saa haver dog Hans Findaas ført disse sine Contraparter
udj bøgde Røgte og disliige, da som det
er u-lovlig og u-bevislig, Saa frifindes og frickiendes Lars Spitzøen og Marthe
Nielsdatter for denne paasagn, hvilcket bør at vere som død og u-talt og icke
at komme Lars Spitzøen og Marthe Nielsdatter till Mindste æres forkleinelse
eller præjudice i nogen maade; og
tilfindes Hans Findaas som dette Spargement har udstrød, at betale udj Mulct
till deris Mai:ts Cassa 1 rdr: Samt at
betahle udj Processens beckostning 3 rdr: hvilcket alt hand tilfindes at udReede ved Namb og Vurdering udj hans
Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting atter ladet indstefne Sahra Høyland Sl: Taarbiørn Larsens, at betale de
Resterende 65 Rdr: 1 Mrk: 14 s:
paa Sara Sl: Taarbiørn Larsens vegne møtte
udj Retten hindes Søn Lars Taarbiørnsen og tilstod at hans Moder til dette Ting
haver faaet lovlig Kald og Varsell;
Fogden declarerede at hand siden Seeniste
Ting nermere har undersøgt dend af Sl: Taarbiørn Larsen til Fogden Harberg
overlefverede Restandse, paa de paastefnte 65 rdr: 1 Mrk: 14 s: og da befunden at eftterskrefne Poster har
veret u-giørlig for Taarbiørn Larsen at
1736:
94
indbeckomme,
Nemlig Faas Eegeland, Giermund
Jacobsens Restandz 7 rdr: 4 s: pro 1728 og 1729, og 3 rdr: 2 Mrk: for 1730,
eftterdj gaarden var afbrendt og Leylændingen var i Største Armod, hvorover
hand og omsider forlod dend øde, for
det andet Bydberg de der af Resterende Rettigheder pro 1728,
1729 og 1730 beløbende sig 10 rdr: 1
Mrk: 11 s: eftterdj Leylændingerne vare
saa forarmede, at aldeles indtet hos dem var at beckomme, hvilcket Fogden Sagde der af at have
fornummet at hand icke i sin betienings tid har kundet faaet de mindste Penge
hos dem, paa de Kongelige Jorddrottelige Rettigheder, altskiønt de med Militair
Excecution har veret belagt, men at de forlod gaarden øde da hand samme med
haardhed ville inddrive. 3die af gaarden Riove, de der af Resterende
Rettigheder 25 rdr: 20 s: eftterdj samme
gaard var afbrendt og Leylændingen var i en forarmet tilstand, saa hans Mai:t
End og for nogle eftterfølgende aaringer eftter allerunderdanigst ansøgning
efttergaf dend Eene opsidder 2de aars Rettigheder, uden hvilcken lemfeldig
omgang, og denne gaard hafde bleven øde, hvad det øfrige 22 Rdr: 2 Mrk: 11 s: angaaer, da Sagde Fogden at hand
formente det samme vell kunde indkommet, og de i tide, om de med Force havde
blevet paadrefvet, i dend sted nu indtet hos de skyldige er at beckomme,
Refererede sig der for til sin forrige giorde paastand og paastod Dom.
Lars Høyland paa sin Moders vegne
Proponerede, at hun icke kand lade sig nøye med Ohnsorgs blaatte antegnelse,
hendes Sl: Mand at Reste saa mange Penge, uden videre beviis, eftterdj Ohnsorgs
Restandse i saa mange andre ting er befunden u-Rigtig, og kand da icke Hr:
Foeget Heyberg med andet beviis Ligimitere Kravet, end med Ohnsorgs opskriftt,
begierede hand paa sin Moder Sara Sl:
Taarbiørn Larsens Vegne opsettelse till
neste Ting, da hun vell Self agter det anderledes at beviise, og till en prøve
der paa Produceris her hos Een Copie af
hans Sl: fader med Eegen haand skreven af en frelse Seddel, som Fogden Oluf Zackariesen haver udgifven till
Faas Eegelands opsiddere af dato 27
Septembr: 1728. som udj hendis Krav for
fuld betaling er indført, og Reserverer sig paa sin Moders Vegne til neste Ting
at See Sagen afgiort med sine bevisligheder;
Fogden Heyberg paastod Dom eftter Rettens
Seeniste Kiendelse.
Thj blev Saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
Forrige
Foeget Sr: Adam Levin Ohnsorg haver til høyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og
Stiftts Befahlingsmand Hr: Ulrich Kaass, indlefveret et Restandse Register dat:
4 Septembr: 1732, paa endell i Fogderiet og Stavanger ambt udestaaende Kongl:
Rettigheders Restandse af Halsnøe Closters godz, hvor udj Sl: Taarbiørn Larsen
er inddraget, hvis eftterlatte Encke Sara Melboe, Fogden Heyberg indstefner til
Doms Lidelse, alskiønt høy Welbaarne Hr: Admiral Kaas forud ved sin paa dito Restandse
Register, ved sin da verende fuldmegtig Sl: Lars Ørbech Tegnede ordre dat: 27 Julij 1734, udtrøckelig tilholder
og befahler Fogden Heyberg dito Restance ved Militair Excecution at inddrifve,
hvilcken høye ordre og befahling denne Redt ej maa eller kand understaae sig at
paadømme, da som Fogden Heyberg icke samme høye ordre, haver sig eftterretlig
holdet, Saa tilfindes hand at indhendte Deris Excellence og høye Deputerede
Herrer for Financerne og udj Cammer Collegio Deris ordre og foranstaltning hvorledes hand
med dessen Restandses inddrifvelse sig skall forholde.
1736:
94b
Jockum
Roggen haver till dette Ting ladet indstefne, Peder Løning, Erick Thyese,
Sæbiørn Øckland, Ifver Watne, Knud Haege og Ole Hyesingstad for gield till Sl:
Niels Andersens børn, hvilcken er paa de u-myndige børn udlagt, hvilcket Jochum
Roggen som foresatte formynder har veret aarsaget ved Stefnemaall at paataele og til dend Ende indstefnt benefnte Persohner
til Doms Lidelse at betale, samt at Erstatte Sagens forvoldende omckostninger.
Stefnings Mendene Næll Torstensen Hyesingstad
og Johannes Nielsen Hyesingstad, hiemlede ved Eed eftter Loven at have
forbenefnte Persohner indstefnt till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og
warsell, {saa som} undtagen Ifver Vatne og Knud Hage som icke er indstefnt.
Peder Løenning møtte for Retten og sagde hand
haver Clareret sin gield med Sl: Niels Andersens Eencke.
Citanten Jockum Roggen møtte for Retten og
beviste med dend ham overleverede Lodseddell Paa sine Myndtlinger Anders
Nielsens og Magtele Nielsdatters arfvemidler hvor udj findes anført, Erick Tyese at vere skyldig 1 rdr: 8 s: Ifver Watne at vere skyldig 1 rdr: 5 Mrk: 4
s: Sæbiørn Øckland 1 rdr: 4 s: og Peder Løening skyldig 3 Mrk: 14 s: og Ole Hyestad skyldig 8 s: hvilcken Lodseddell er dat: 22 Febr:
1736. de øfrige indstefnte møtte icke,
thj blev Eragtet.
Sagen
udsettes till Høstetinget førstckommende, til hvilcken tid Peder Løening, Erick
Tyse, Sæbiørn Øckland og Ole Hyesingstad forelegges at møde og Svare till
Sagen.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Sahra Høyland, fordj hun paa
Maria Bebudelse dag om Morgenen med sin dreng Joen Olsen lod kiøre Rims fra sit
hiem till Leervigen till Skaatterne, og
till vidner er indstefnt Næll Hyesingstad og Andfind Odland, Saa og indstefnt drengen Joen Olsen widnernes udsagn at paahøre og tillige at lide Dom eftter Loven.
Stefnevidnerne blev paaraabt men møtte icke.
Lars Taarbiørnsen møtte for {Rest} Retten paa
sin Moders vegne og tilstod at hans Moder tillige med drengen Joen Olsen till
dette Ting har faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte
Eedfæstes og afhøres;
Widnet Andfind Odland blev paaraabt og
aflagde sin Eed eftter Loven, og forklarede, at Maria bebudelses dag \1736/
saag vidnet tillige med Lænsmanden Næll Hyesingstad at Sahra Høylands dreng
Joen Olsen kom kiørendes til Leervigen med et Las Rems, da vidnet med Lænsmanden
af Fogden blev befahlet at gaae til ham, som de og giorde, og Spurde drengen
Joen Olsen hvad hand kiørte og hvem har
befahlet ham at kiøre paa en hellig dag, da svarede drengen at det var Rims, og hans Madtmoder Sara Sl: Torbiørn Larsens har befahlet ham;
det 2det vidne Næll Torstensen Hyesingstad
hiemlede ved Eed eftter Loven {at have} og forklarede i allemaader ligesom
forrige vidne vundet og udsagt haver.
{Eragtet.}
{Sara
Høy} Fogden paastod Dom udj Sagen;
Thj blev saaledes for Retten {Dom} Eragtet.
Sahra
Høyland og hindes dreng Joen Olsen forelegges till neste ting at møde og Svare
till Sagen.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Peder Løening og hans dreng Jens
Olsen, fordj hand Maria bebudelses dag om Morgenen skall hafve hugget
fafneved, saa og till vidne indstefnt
Otte Odland, Hans ibid: og Andfind Odlandz huustrue, Men som Fogden haver faaet nermere
underretning, at dend indstefnte icke har hugget paa fornefnte
1736:
95
hellige
dag, men Eendell andre Mend paa Walvatne skall dette Søndags arbeide have
forrettet, hvor fore hand till næste Ting agter at indstefne de skyldige.
Ingebrigt
Løckling haver till dette Ting Contra ladet indstefne Jørgen Spitzøen eller
Neumand at anhøre Eendell widner om hvad som Passerete imellem Neumand
{og} da hand wrag godset wille
annamme og Citanten i Geitung; ved mellemtaele blev Parterne imellem hin
anden indbiurdes forEenet, paa de Conditioner at Ingebrigt Løckling med de
øfrige indstefnte betaler 1 rdr: 3 Mrk: hvor med denne Sag er Endelig sluttet og i Mindelighed afgiort og
sluttet.
Sr:
Jørgen Neumand hafver atter till dette Ting ladet Indstefne Ingebrigt Løckling
for Resterende warer 3 rdr: 4 Mrk: 11 s: till Doms Lidelse.
Ingebrigt Løckling møtte for Retten og
vedstod dend af Neumand i Rettelagde Regning som hand Sagde at ville betale, men ingen omckostning, og der paa
begierede Dom.
Sr: Neumand paastod Dom udj Sagen;
Thj blev saaledes udj Sagen Dømt og afsagt.
Effterdj
Ingebrigt Løckling tilstaar Regningens Rigtighed, Saa tilfindes Ingebrigt
Løckling at betale de Resterende 3 rdr: 4 Mrk: 11 s: till Jørgen Neumand, Saa
og at betale udj Processens omckostning 2 rdr: hvilcket alt hand bør at udrede 15 dager eftter denne Doms lovlige
forckyndelse.
Hr:
Fogden Heyberg hafver atter udj forrige indstefnte Sag ladet indstefne Hilje
Haarneland for fortiilig Sammenleye med sin huustrue;
Helje Haarneland møtte for Retten og vedstod
at have faaet lovlig warsell.
Fogden Heyberg Producerede Sogne Præsten Hr:
Johan Korens attest dat: 21 Junij 1736, eftter hvilcken Helje Haarneland er
Troelofvet d: 13 Janvarij 1735 og Copuleret d: 24 Julij nest eftter, item at
barnet var dødføed, men for at beviise at Helje Haarnelands huustrue var
frugtsommelig da hun var brud, begierede hand Sagens udsettelse till neste
Ting.
Eragtet.
Sagen
eftter Fogdens paastand udsettes till neste høsteting till hvilcken tid fogden haver de paaberaabte
vidner at indstefne, till samme tid og
Sted forelegges Helje Haarneland at møde og Svare till Sagen.
Publiceret
Encken Anna Sl: Troen Størksens Wigcks
eftterlefverske, Siur Heljesen Aasebøe (Aasbøe) og Torsten Christensen Veastadz
udstedde Skiøde paa 1 Løb 2 pd: 13 Mrk: Sm: udj Øfrevig udj Fiere Skibrede
beliggende till Taarbiørn Troensen som der for har betalt 5 Mrk: for hver Mark
Sm: som er 110 rdr: 5 Mrk: og som hand self er Eiende 23 Mrk: Sm: saa er hand nu udj alt Eiende 2 Løber 12 Mrk:
Sm: udj Øfre Wiig dat: 13 Martij 1736.
Publiceret
Knud Ifversens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud og tørfisk 18 Mrk: udj
Breche disligeste 1/3 part af Øchlands
Laxevoger till Niels Pedersen dat: 16 Decembr: 1734.
1736:
95b
Fogden
Heyberg i anledning af de ham til
inddrifvelse lefverede Restandser fra forrige Foeget Sr: Adam Levin Ohnsorgs
betienings tid, hvor udj Arne Grønaas er Debiteret for Resterende Skatter pro
1730 2 rdr: 3 Mrk: 6 s: indkaldet Arne Grønaas med sin Skattebog eller hvad andet bevis hand maatte have, for
samme Skatters afbetaling, og i Mangell af beviis at Præstere Prompte betaling,
Arne Grønaas møtte og i Rettelagde hans
Skattebog begyndt 1722 og Continueret
till denne tid, hvor eftter nock bemelte Arne Grønaas sine Skatter pro 1730
eftter qvittering af 4 Novembr: 1731 Rigtig haver afbetalt med 2 rdr: 3 Mrk: 1
s:
Fogden om hvis Passeret er, var af Retten et lovskickcket Tingsvidne
begierende som blev bevilget.
Restandsen
for Føyens og Fiere Skibreder blev for Retten lydelig oplæst og beløber udj alt til 782 Rdr: 1 Mrk: 15 s:
Ao:
1736 d: 31 Octobr: og 2den Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Øfre Waage for
Strandebarms Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr:
Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemlig, Lars Lassesen
Øfsthuus, Vigcking Hougckenes, Hagtor Øfre Waage, Isack Leersteen, Knud
Nærenes, Baard Tvedt og Zackarias Fuurhofde og Guldbrand Nedre Vaage, med flere
Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Resolution at Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen,
af Birke Dommeren over Laurvigens Grevskab, afsagt Dom, hvor ved de ere
tilfunden, hun, som dend der i sit
Egteskab, har aulet en Hore Unge, og siden med bemelte Ole Hansen, aulet 3de
u-Egte Børn, at Stryges til Kaegen, og med børnene at forvises Laurvigens
District eller grevskab, Saa er nu Deris
Mai:ts allernaadigste vilje, at Stiftts befahlingsmanden Hr: Admiral Kaas føyer
dend Anstalt, at forbemelte 2de Persohner, ej her eftter tillige opholder sig i
det dig!! eller Bergens Stiftt. dat: 9
Aug: 1736.
Publiceret
Wincentz Galtungs udstedde Mageskiftte brev hvor udj hand bort mageskiftter sin Eiende Gaard Gougsvigen Skyldende 1 Løb 12 Mrk: Sm: med overbøxel til 1 pd: Sm:, till Hans
Knudsen Hafneraas, som iligemaade bortmageskiftter sin Eiende Gaard
Giersvig Skyldende 1 ½ Løb Sm: med bøx!!
og herlighed, til Wincentz Galtung, saa og haver hand Wincentz Galtung, beckommet til vederlaug 100
Rdr: af Hans Knudsen Hafneraas dat: 12
Septembr: 1736.
Publiceret
Peder Fuurebergs, Godtskalck Bondhuus og Anders Knudsen Bondhuus, deris
udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Smør udj Gaarden Bondhuus till Taarbiørn
Knudsen som der af bøxelen eftter Loven
haver betalt med 9 Rdr: dat: 13 Decembr:
1735.
Urbanus
Gietzmand hafver till dette Ting udj forrige indstefnte Sag atter ladet
indstefne, Christian Loos sin huustrue (Ann)a Maria, till Doms Lidelse for dend
Skade hun har
1736:
96
tilføyet
Citantens huustrue, saa og indstefnt hindes Mand Christian Loos til
vedermæhle, iligemaade indstefnt dennem
till at paahøre eftterskrefne vidner, Joen Tambour.
Christian Loos og huustrue Anna Maria, møtte
for Retten, og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell,
Citanten paastod at det indstefnte Vidne
maatte Eedfæstes og afhøres,
Thj blev Vidnet Joen Tambour paaraabt, som
fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede, at eftter Sancte Hans
tider 1736 en Søndag eftter middag som
Vidnet var i Giermushafnen, og gick ud af huuset hen ved Staburet og der eftter kom strax ind /: da Vidnet tilforne saag at Christian Loos
sin Koene gick og karfvet toback i haanden med en liden Knifv :/ blev Vidnet Seende at Urbanus Gietzmandz
Koene var blodig og skaaret Næssen paa hinde tvertz over, og vidste icke ej heller saag hvem Skaden giorde, men hørde af Urbanusis
børn at Christian Loos sin huustrue, har skaaret hinde over Næesen, videre hafde vidnet icke at forcklare.
Urbanus Gietzmand paastod og Sagde at hand
Refererede sig till de førte vidners forklaring, saa vell som till Christian
Loeses huustrues Eegen tilstaaelse paa afvigte Sommerting, og paastod eftter
Lovens 6 Bogs 7 Capit: 1ste \4de/ 15 og 16 art.
Urbanus Gietzmand lagde Jørgen Bernhardtz sin
attest i Retten at det har kostet ham i
Badskerløn 10 rdr: dat: 15 Julij 1736.
Urbanus Gietzmand eftter widere mellemtaele
efttergaf sin Prætention og alleene paastod i omckostning 6 Rdr: hvor paa hand paastod Dom.
Christian Loos og hans huustrue tilstod med
god wilje at ville betale Citanten de forlangte 6 Rdr:
Thj blev saaledes her for Retten Kiendt Dømt og afsagt;
for
dend Skade som Christian Looeses huustrue haver tilføyet Citantens huustrue,
haver Citanten i henseende til Straffen eftterladet, for denne Gang, dog tilholdes Christian Loos og hans
huustrue, eftterdags at opføre sig skickelig og ærbødig imod Citanten og hans
Huus, og saa fremt imod forhaabning Loesens huustrue nogensinde her eftter
skulle begaae eller foraarsage nogen slags Skade imod Citanten og hans eftter
denne dag, da skall hun der for tilbørlig ansees, og desuden denne sag at
stande dennem aaben till bøder og Strafs Lidelse eftter Loven, og tilfindes Christian Loeses huustrue at
betale Citanten, noget af sine beckostninger med 6 Rdr: under Namb og Vurdering
udj deris Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
1736:
96b
Ole
Hiortaas hafver till dette Ting indstefnt Urbanus Gietzmand, for et baade Nøst,
som hand har ladet opsette paa Citantens tilhørende Bogelands Grund, saa og haver Citanten indstefnt eftterskrefne
Vidner, Ole Bogeland, Jana Madsdatter Bogeland, Brønnell Houge, og Lars Skoge
og Erick Gotte, at vidne, hvor meget Urbanus Gietzmands formand brugte i
Giermushafnen;
Urbanus Gietzmand møtte for Retten og vedstod
at, have faaet lovlig Kald og warsell, og sagde, at eftterdj at Ole Hiortaas
vil erkiende sig nogen Redt til det sted hvor hans Nøst er Staaende, formoder
hand at Sagen maatte blive henvist till Aaesteden;
Eragtet.
Eftterdj
denne Sag herrører af siun og grandskning, i henseende her tvistes om, hvis
grund, som Nøstet paastaar, hvem af parterne dend skall tilhøre, saa henvises
Sagen til Aaesteden, hvor Citanten haver denne Sag eftter Loven at indrette, og
in Caminere
Peder
Giere haver skudt en biørn, hvis huud eller biørneskind af Lænsmanden her for
Retten blev anvist, men som Almuen forklarede at biørnen er skudt paa
Rosentahls Grund, saa blev anviseren, der henvist at tage sin betalling.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Steffen Isacksen Homb, SelfEieris godz, hvor af de 7
børn 1 Søn og 6 døttre, er udlagt saasom Sønnen Isack Stephensen er udlagt 21
5/6 Mrk: Sm: og hver af de 6 døttre er
udlagt 11 Mrk: Sm: som giør det gandske
brugs beløb 1 Løb 15 5/6 Mrk: Sm: med bøxell og herlighed og er dat: 24 Septembr: 1736.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Peder Johansen Fuushofde, SelfEieres godz, hvor udj
Encken er tilfalden 1 pd: 4 6/7 Mrk: Sm: udj en Skougeteig kaldes Furhofde 32 Rdr: 3 Mrk: dend ældste Broder Peder Peders: udlagt 13 Mrk:
Sm: dend yngre broder Aamund Pedersen
udlagt 10 Mrk: Sm: og dend yngste
sødster udlagt 6 Mrk: Sm: alt forskrefne
udj Fuurhofde \med bøxell/ som giør det
heele brug 2 pd: 9 6/7 Mrk: Sm: datteren Magdela Pedersdatter udlagt 7 Mrk: Sm: udj Indre Børseim dat: 16 Martij 1736.
Erick
Netteland fremckom for Retten, og for Myndtlingen Ole Olsen Hiortaas, lyesede
Odels og Pengemangels Lysnings Redt, till grunden eller gastgiæber Pladset
Giermus hafnen, som Urbanus Gietzmand paaboer, som Erick Netteland sagde, er
Ole Olsens Rette og Sande odell, sa(mme?) Ole Olsen der nu er ickun 9 â 10 aar gammell, naar hand
kommer til sine aar, og hand faaer saa mange Penge, wille hand denne Pladz
indløese.
1736:
97
Torkell
Nielsen BørsEim fremckom for Retten og lyesede sin Odels og Pengemangels
Lysnings Redt til 5 Spand Smør, {som} udj Mit Børseim, som Lars Arnesen paaboer
og bruger som hand Sagde er sin Rette og
Sande odell, hvilcken hand sagde saa snart hand kand saa mange Penge beckomme wille hand ermelte 1 Løb 18 Mrk:r Smør
indløese.
Johannes
Samsonsen Store Faasse, fremckom for Retten og lyesede sin Myndtling Christj
Mickelsdatters Sl: fader arv 35 Rdr: 3 Mrk: Contant, som hand opbød inden
Retten om nogen wille antage Pengerne paa Rendte, imod sicker underpant, men
som ingen eftter tilspørgelse eller opbud anmelte sig at ville antage dennem
paa Rendte saa war hand begierende at
Retten ville Pengerne forsegle, paa det hand for Renters svarelse, eftter denne
tid kunde forskaanes, {hvilcket} thj
blev Pungen som Pengerne var udj forseiglet af Sorenskrifveren og formynderen Johannes Store Faasse tilbage
leveret.
Publiceret
Fogden Heybergs fred Lyesning, over Waraldsøe udmark og fæbeite, at ingen i
hvor det vere maa, som icke boer paa samme Øe og der haver virkelig Jordebrug,
maa icke i forommelte udmarker hensette nogen slags Creatuurer, hvad endten en
eller anden der till maatte give dennem forlov; Skulle nogen understaae sig imod denne fredlyesning at handle, maa de
forvendte dend Straf som Loven dicterer, for dem der anmasser sig fredlyste
Ting dat: 2 Novembr: 1736.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indkalde Sr: Lars Galtung, till Doms
Lidelse eftter forordningen, fordj hand for Opsidderne paa Gaarden Svaasand har
forfattet Een Suppliqve paa slet Papir, till høy welbaarne Hr: Admiral Kaas, at
hand ville tillade dennem at opsette en flom eller Bæckcke Saug paa deris Eegen
Odels Grund.
Mons:r Galtung blev paaraabt, og møtte paa
hans [Vegne] Svoger Mons:r Lemvig som hans Svoger, og paa hans Vegne tager till
gienmæele udj Sagen, og ellers tilstod at Galtung till dette ting har faaet
lovlig Kald og Varsell.
Fogden Heyberg i Rette lagde dend paastefnte
Suppliqve dat: 14 Julij 1736, med høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts
Befahlings Mand Kaases Resolution af d: 16 ejusdem hvor eftter hand wille forvendte at Dommeren
Tracterer Sagen som lovlig.
Mons:r Lemvig paa Galtungs Vegne indleverede
bemelte Galtungs skrifttlige indgifne till hans for-
1736:
97b
mentlige
forsvar i Sagen dat: 31 Octobr:
1736 saa lyd: hvor til hand sig paa bemelte Galtungs Vegne
Refererer;
Fogden anviste dend omtvistende
allernaadigste forordning at vere Publiceret at vere Publiceret!! paa alle
holdende Høstetinge udj Sundhordlehns og Hardanger Fogderier 1735.
Mons:r Lemvig for det øfrige indstillede till
Dommerens Redtsindige overveyende at naar nu Galtung eftter det i dag for
Retten indleverede Skrifttlige indleg, har som melt voren vidende om denne af
hans Kongl: under 19 Aug: 1735 udgangne allernaadigste Forordning, falder det
vell eftter hans u-forgribelig Meening af sig Self, at Galtung langt meere har
voren u-vidende om hvis allerhøyst bem:te forordning, allernaadigst Dicterer i
henseende till Vedkommende, som saadanne eller dislige Memorialer allernaadigst
at forfatte, eftter saadan beskaffenhed
formoder Galtung ved Retferdig Decision, som u-Skyldig, u-Vidende, i den/n/e
Casu at vorde frickiendt, samt Dom forvendtende.
Fogden indstillede till Retten, om nogen
undskyldning med u-Videnhed om en Forordning som paa sine behørige steder er
Publiceret kand gielde, og om end
forordningen af d: 19 Aug: 1735 var ham u-beckiendt, saa formeente Fogden at
Forordningen om det Stemplede Papir var ham vell beckendt hvor eftter Fogden indlod Sagen till Doms;
Mons:r Lemvig formente det at vere Krafttig
og Raisong og undskyldning paa hans Side, at Galtung Præsenterer sig under
Sahlighedz Eed at beckreftte at hand har veret u-Vidende om dend allernaadigste
Forordning af d: 19 Aug: 1735 og hvad
dend af Hr: Foget Referede Papirs Forordning angaaer, da formoder Lemvig at
dend der om af Fogden formerede paastand, icke her kand komme i Consideration,
allerheldst, det af Galtung formerede og paastefnte Skriftt, icke eftter hans
for-
1736:
98
meening,
kand Extenderis videre, end som et blot og bart, Spørsmaall till Stedetz
allernaadigst anfortroede Stiftts Befahlings Mand, og lod vere at om Skrifttet
skulle hentydes paa saadan maade som Fogden ville have det Extenderet, saa er
det dog beckiendt, at det Stemplede Papir icke var ved haanden, hvor paa samme
Suppliqve kunde vorde forfattet, allerheldst Hr: Stiftts Befahlings Manden
samme tid var Nerverende paa Landet; og uden videre at svare till Sagen
begierede hand Dom.
Fogden Replicerede at ansøgningen icke var
saa høy nødvendig paa dend tid Stiftts Befahlings Manden var Nerverende, at
dend joe kunde opholdes till Stemplet Papir hafde veret at beckomme, og hafde
Sr: Galtung henvist bønderne med deris Suppliqve at skrive, till Stedets
Sorenskriver som samme tid var
Nerverende, da hafde baade Stemplet Papir veret at beckomme og Sr: Galtung veret uden fortred.
Lemwig formente Tydelig og Krafttig at have
bevist Galtungs undskyldning i denne Post, saa at hand uden videre at svare
till Sagen, indstillede dend til frickiendelses Dom.
Hvor eftter opsidderne paa Gaarden Svaasand,
Ifver Berjesen, Siur Ingelsen og Erick Olsen, som og till dette ting er
indstefnt till Vedermæhle udj Sagen, møtte udj Rette og vedstod at have faaet
lovlig Kald og Varsell, og Sagde de icke vidste at have forseet sig der udj, at
de forlangte Galtung till at skrifve for sig, dend omtvistende og i Rettelagde
Suppliqve till Stiftts Befahlings Manden.
Hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt Dømt og Afsagt
Formedelst
Sr: Lars Galtung haver forfattet en Memorial for Swaasands opsidere i Hardanger
Fogderie paa slet Papir, og der udj forlanger at Høy Welbaarne Hr: Admiral og
Stiftts
1736:
98b
Befahlingsmand
Kaas, ville tillade dito opsiddere at opbygge sig en flom eller Bæckesaug paa
sin Eegen odels Grund, hafver Fogden Heyberg ham till dette Ting ladet
indstefne till Doms Lidelse, som Vingckel Skrifver, der tvert imod Justitz
Forordningen, lader sig bruge till at forfatte Memorialer for Almuen; Sr: Galtung udj skrifttlige indgifne forsædt,
formeener at vere og blive befriet, for all tiltaele, ved det hand siger sig at
vere u-Vidende om dend allernaadigste Forordnings bydende, hvilcket icke kand
undskylde ham i denne Cassu, allerheldst at den Kongelig allernaadigste
Forordning saa lang tid forud paa afvigte Høstetinge udj Sundhordlehns
Fogderier 1735 haver veret Publiceret, da som hand tilstaar at have skrevet dend i
Rettelagde paa slet Papir skrefne Suppliqve, for opsidderne paa Svaasand, og
icke som Concipist skrevet sin haand eller Nafn under Suppliqven, Saa tilfindes
Lars Galtung i følge dend allernaadigste Forordning dat: 19 Aug: 1735 dendz 15 art: hos Lænsmanden Hans Waage at hensidde paa Vand og brød i 3de Uger,
hvilcke\n/{t} \Straf/ hand tilfindes at udstande 15 dager eftter denne Doms
lovlige anvisning. Hvad sig
Supplicanterne betreffer, som udj Hardanger er boende, da haver Fogden over
dennem for deris Forum at hende Dom.
Almuen
af dette Skibrede blev tilspurt om de icke er betalt Ting skydsen af Fogden og
Sorenskrifveren till og fra Tingene dette aar, der til Almuen svarede at de haver faaet betaling for Fogdens 4 Mand,
saa vel som betaling af Sorenskrifveren for hans 4 Mand.
Fogden
Heyberg blev meddelt Tingsvidne paa at hand haver godtgiordt opsidderen paa
dend afbrendte Gaard Næreness Skylder 1
Løb 12 Mrk: Sm: Skatter for indeverende
aar 1736 som er 3 Rdr: 3 Mrk: 15 2/3 s:
Almuen
af dette Skibrede blev tilspurt,
om Almuen dette aar har funden eller bierget
noget slags wrag eller strandet godz, hvor til de svarede Neij.
1736:
99
2. om
indeverende aar er i dette Skibrede paa hans Mai:ts Eeget og beholdne og det
Beneficerede godz falden nogen forlofs Penger for Arfs afførsell; Der till Almuen svarede, at dennem ej er
vitterlig, at nogen forlofs Penger dette aar er falden.
3. om
nogen forbrudt boeslodder, arfveløs eller forbrudt odels godz 6te og 10de Penger, for uden Rigs førte
Midler, eller dislige indkomster her i Skibredet dette aar er falden, hvor til de alle Svarede Nej.
4. Om
her i Skibredet findes nogen Rødnings Pladser eller forbedrede Jorder, Skouger,
Laxevoger, Sildevaager, Qverner eller deslige, herligheder, som foruden
Gaardernis Skyld â parte kand Skatte till hans Mai:t Der til de Eenstem/m/ig Svarede, at af slige
qvæstionerede herligheder findes aldeles ingen her i Skibbredet.
5. hvad sauger her paa bord skiæres, Nemlig 8te bord Sauger Øyerhafns, Rørvigs Saug, Torsnes, Aarvigs,
Echenes, Aackre, Svinlands eller Waage, og Næss flomsaug, pa hvilcke 3de Sauger
er skaaret paa hver Saug 400 bord; Torsnes Saug 600 bord, og paa de øfrige er
skaaret 200 bord, paa enhver Saug.
6. om
Indeverende aar har veret nogen Huusmend, Strandsiddere, Leedige Karle, som
bruger Kiøbmandskab, Daglønnere, og
handVerks folck, som eftter Forordningen bør skatte til hans Mai:t hvor til de Eenstemmig svarede, at ingen
slige Persohner dette aar, har opholdet sig her i Skibredet.
Laugrettes
mendene som skall besidde Retten 1737 ere disse Isack Stephensen Homb, Niels Taarbens: yttre Ohma, Hans Brynildsen indre
Ohma, Knud Torgiers: Brue, Ole Pedersen Nedre Brue, Samson Johansen Store
Fosse, Lars Endresen Engedahl og Jacob Røen.
Restandsen
blev lydelig læst og bedrager 39 rdr: 2
Mrk: 13 s: hvilcken blev udsted under
Rettens forsegling.
Ao:
1736 dend 3 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Møchlebust,
for Qvindherrets Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget
Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemlig Abell Helvigen, Ole Knudsen Grødstøell, Ole
Nielsen Onderem, Ole Johans: ibid: Halfvor Heinesen {D..} Møcklebust, Johannes Johansen Rørvig, Aamund
Knudsen Bielland, og udj Niels Halfvorsen Berjes Sted, Hendrick Olsen Houland,
med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
1736:
99b
Publiceret
høy welbaarne Hr: Admiral Kaases ordre med Extract af Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste
befahling om Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen dat: 9 Aug: 1736.
Publiceret
Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste \udstedde/ Skiøde paa 1 Løb Smør og 1 huuds
Landskyld med bøxell udj Gaarden
Grødstøl till Thor Knudsen som der for
hafver betalt 90 Rdr: dat: 1 Martij
1732.
Publiceret
Hr: Willum Frimands udstedde bøxelseddel paa 1 Løb 1 huud i Liustvedt till Ole Olsen dat: 3 Janv: 1736
Publiceret
Wilhelm Frimand, Provst over Sundhordlehn, hans udgifne bøxellseddel paa ½ Løb
9 Mrk: Smør udj gaarden Omvigen till Lars Ellings: dat: 22 Octbr: 1736
Abel
Ifversen Helvigen fremckom for Retten paa Myndtlingerne, Jacob Olsen, Knud
Olsen og Lars Olsen, og lyessede deris odels og Pengemangels Lysnings Redt till
45 Mrk: Smør udj gaarden Møcklebust, som opsidderen Mathias Jensen paaboer og
Lars Boesnes er Eiende, hvilcken Jordepart Abel Helvigen sagde, er forbenefnte
3de Persohners Rette og Sande odel, som de agter, saa snart de saa mange Penge
kand beckomme, sig self till odel og brug agter at indløese, hvilcket hand var
begierende udj Protocollen maatte indføres som blev bevilget.
Almuen
blev tilspurt om de icke haver faaet betaling for Ting Skydsen till og fra
Tingene indeverende aar saa vel som for
Fogdens 4 Mand 4 s: Miilen som og for
Sorenskrifverens 4 Mand 4 s: Miilen, der
til Almuen Svarede ja at de haver faaet
Rigtig betaling, hvor om Fogden var
Tings vidne begierende som blev
bevilget.
Fogden
blev meddelt Tingsvidne paa aftaget 1 Løb 9 Mrk: Sm: 1 huud og 1 giedskind udj gaarden Møcklebust,
hvor eftter Leylendingskatten Proviantskatten og Munderings pengene, samt odelskatten og Rostienisten
allerunderdanigst til udgiftt beregnis.
1736:
100
Fogden
blev meddelt Tingsvidne paa aftaget 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Møcklebust,
hvor eftter Leedingen allerunderdanigst till afdrag beregnis.
Almuen
af dette Skibrede blev tilspurt,
om noget wrag eller Strandet gods,
indeverende aar, i dette Skibrede er falden der till Almuen Svarede Nej.
2. om
paa hans Mai:ts Eeget beholdne og det beneficerede godz, dette aar her i
Skibredet er falden nogen forlofs Penger for arfs afførsell, der til Almuen svarede Nej.
3die om her i Skibredet indeverende aar, er falden nogen forbrudte
boeslodder, arveløs eller forbrudt odels godz 6te og 10de Penger, for uden Rigs førte Midler, der til Almuen svarede Nej.
4. om
her findes nogen Rødnings Pladser, eller forbedrede Jorder, Skouger, Laxevoger,
Sildevoger, Qverner, og deslige herligheder, som kunde taaele at Skyldsettes,
till de Kongl: Skatters Svarelse, hvor
til de svarede at af slige herligheder findes ingen i dette Skibrede.
5. hvad Sauger her findes i dette Skibrede, samt paa hvad Grund de ere
Staaende, og paa hvilcken tid opbygt, saa og hvor meget derpaa dette aar er
skaaret, og endelig fra hvis Skouge de
med tømmer forsiunes, der til Almuen
svarede, at her i Skibredet er ej fleere end følgende 2de Sauger Helvigens flomsaug som ungefehr 91 aar siden er opbygt, og staar
paa Odels Grund, der paa er dette aar af det fra odels Skouge tilførte Tømmer i
høyeste skaaren 100 bord. Onerims flom
Saug, som Staar paa Lectoratets Grund, og eftter Ambtmandens bevilgning er for
46 aar siden opbygt, har dette aar i høyeste skaaren 100 bord, hvor til Tømeret
fra odels Skouge er fremført.
6. om
her i Skibredet dette aar har veret nogen Huus Mend, Strandsiddere, Leedige
Karle, som bruger Kiøbmandskab, Daglønnere eller handverks folck, som eftter
Skatte forordningen, burde skatte til hans Mai:t der til de alle svarede Nej.
Restandsen
udj dette skibrede er lydelig bleven læst og tagen under forsegling hvilcken beløber 130 rdr: 2 Mrk: 14 s:
Laugrettes
mendene som skall besidde Retten tilckommende aar 1737 ere disse; Johannes Sunde, Ole Bielland, Ole Haavigen,
Tørres Haavigen, Halfvor Fugleberg, Samson Løefald, og Lars Omvig.
1736:
100b
Ao:
1736 d: 5, 6, og 7 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Haavigen, for
Strandvigs Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr:
Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemlig, Rasmus Holdhuus,
Anders Lille BallesEim, Peder Klæppe, Lars ibid: Taarbiørn Aackre, Knud Vindenes, Anders
Skaathuun og Halfvor ibid: med fleere
Almue, som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
eftter Admiral og Hr: Stiftts Befahlings Mand Kaases ordre, Extract af Deris
Kongl: Mai:ts allernaadigste befahling angaaende Kirsten Bendixdatter og Ole
Hansen {dat} lige som paa de andre
Tinge Dateret d: 9 Augustij 1736.
Publiceret
Skifttebrefvet eftter Sl: Ingebor Johansdatter Eide, Skyldende 2 pund 21 Mrk:
Smør, hvilcket er af Enckemanden Anders Eide Pandtsadt, till Brynild og Engell
Thombre for 150 Rdr: dat: 23 Junij 1736.
Opsidderne
paa Store, og Lille Viig Steen Andersen,
Anders Steensen, Christopher Johansen Lilleviig, Anders Larsen Storevig, Aarne
Olsen ibid: og Eelias Johansen
ibid: haver till dette Ting ladet
indstefne opsidderne, Joen Hansen Qvale, Peder Larsen ibid: Thommes Joensen og David Jørgensen ibid: till Doms Lidelse formedelst de icke wille gierde
haagaer for sin Engebøe, i henseende at opsidderne paa Qvale, deris Creatuurer
om Høsten gaar ind paa opsidderne paa Storre og Lille Viigs Engebøe beite, og
beiter beitet ud for dennem
Opsidderne paa Qvaele møtte Persohnlig for
Retten og tilstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell.
eftter lang mellemtaele blef Parterne
saaledes med hin anden forEenede, at opsidderne paa Qvaele lovede enhver for
sin Engebøe at opbygge haaegar imellem sig og sine Naboer paa Lille og Store
Viig, hvilcket og begge parter, saa vel
Citanterne og Contraparterne
1736:
101
tilfindes,
enhver for sin brugende Jordepart at oprette haaegaer, till {Res} Gammell
Kaarsmisse førstckommende, under straf eftter Loven, for hvilcken {s.} â
parterne som der udj Nacklæssig befindes, Processens omckostninger ophæfves.
Publiceret
Jan Torgildsen Eides udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj Gaarden
Berland till Lars Olsen dat: 21 Octobr:
1736.
Publiceret
Jaen Torgils: Eies, udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj gaarden
Berlands Tvet till Engel Ifversen dat:
21 Octobr: 1736.
Publiceret
Anders Andersen Eides udstedde Pandte obligation Stor 150 Rdr: som hand haver faaet till laans af, Brynild
Andersen og Engell Andersen Tombre, hvorfore hand Pandtsetter dennem sin Eiende
og paaboende gaard Eide Skyldende 2 pd:
21 Mrk: Sm: indtil at Capital og Rendte
vorder betalt dat: 5 Novembr: 1736.
Mons
Johansen SøerEid haver ladet till dette Ting indstefne Ole Litlelie, at
fremckomme eller fremviise Skiødet paa Sør Eide udj Opdals Skibrede beliggende;
Ole Litlelie blev 3de Sinde eftter Loven
paaraabt, men møtte icke ej heller nogen
paa hans vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Johannes Haaland og Johannes
Røe, hiemlede ved Eed eftter Loven at have Ole Litlelie till dette Ting
indstefnt med 14 dagers Kald og warsell.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøen møtte udj
Rette paa Ole Litlelies vegne, og tilspurde Citanten Mons Johansen SøerEide, om
de icke er vitterlig at Johannes Monsen SøerEide haver beckommet Penge 54 Rdr:
till Laans af Ole Litlelie, der til Mons
Johansen SøerEide svarede at det saaledes i Sandhed forholder sig. Lænsmanden videre paastod at naar Laaneren
Johannes Monsen SøerEid, will sine Penge Nemlig 54 Rdr: betale til Ole
Litlelie, skall hannem hans overlefverede Skiøde paa SørEid Extraderis.
Mons Johansen paastod at Ole Litlelie maatte
fremvise Skiødet paa SøerEide
Lænsmanden svarede at Ole Litlelie icke haver
laant Mons SøerEide nogen Penger, og i dend henseende formener hand ej at vere
pligtig at levere Skiødet til ham, men til dend af hvilcken hand det annamet
haver Nemlig af Johannes Monsen
SøerEide, som endnu icke dis angaaende mod ham haver Reist nogen slags Dispute.
1736:
101b
thj blev saaledes afsagt.
Som
Citanten Self tilstaar \icke/ at have beckommet nogen Penge, men hans fader Johanes
Monsen Pengerne 54 rdr: at have af Ole Litlelie beckommet, som der imod haver
annammet Johannes Monsens Skiøde, og i saa maade Seer denne Redt Citanten Mons
Johansen u-beføyet at Reise nogen Sag og Sigtelse imod Contraparten Ole
Litlelien dis angaaende, og Citanten
Mons Johansen tilfindes at bøde till Justitz Cassen 1 rdr: 3 Mrk: under Namb og
Vurdering i hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Knud
Knudsen Boelstad fremckom for Retten og lyesede for sin Myndtling Samson
Engelsen øfre Boelstad, Odels og Pengemangels Lysnings Redt till gaarden
Marchuus, som Knud Knudsen Sagde er Myndtlingens Redte og Sande odell, dend
hand saa snart hand saa mange Penge kand beckomme, ville hand dend till sig
indløese, saa snart hand er eller bliver sine fulde 25 aar gammell.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Hans Giøen for Klammerie med
Morten SkoegsEide som og er Stefnt til
Vedermæele udj Sagen, saa og er
indstefnt at paahøre Vidner, Lars Biøndahl, Svend Tomre og Corporal Engell
Tombre;
Stefnevidner Niels og Endre Biøndahl fremckom
for Retten og hiemlede ved Eed at have indstefnt Hans Hansen Giøen og Morten
SkougsEide til dette Ting med mere End 14 dagers Kald og Varsell, forcklarede
at have stefnt Hans Giøen for Clammerie eller slagsmaall med Morten SkogsEide,
og Morten SkogsEide haver de indstefnt for Jenskufv og begge at anhøre de forindførte og
indstefnte vidners forklaring.
Vidnet Lars Biøndahl blev paaraabt som eftter aflagde Eed wandt og
forklarede, i foraaret eftter Kyndelsmisse
tider 1736 fulte vidnet Anders Eides Sl: huustrues Liig med fleere till Kirken,
og som de kom af Kirken, blev der tale imellem Morten SkogsEide og Hans Hansen
Giøen, at Morten SkogsEide vil Ride paa Hans Giøen, som Morten SkogsEide
benegtede, og imidlertid de saaledes kiecklede mod hin anden, saag Vidnet at
Hans Giøen skufvede Morten SkougsEide saa hand falt Ned i en Snehoug, da vidnet med en anden hialp ham op igien, da
Morten gick
1736:
102
til
Hans Hansen Giøen igien, og Sagde, du giorde {s..rt} dog icke som en braf Karl,
men du giorde som et Skarn at du skulle skufve mig saaledes, da tog Hans Giøen
i Morten SkougsEide og slog ham ned i sneen atter igien, videre hafde vidnet icke at forklare.
det 2det Vidne Svend Thomre eftter aflagde
Eed forklarede, at da hand fulte med
Liiget Anders Eides Sl: huustrue til Kirken med det øfrige Liige følge, og da
vidnet var kommen af Kirken saag vidnet
at Lars Biøndahl Ristede Sneen af Morten Olsen SkougsEide, og en Stund der
eftter Saag vidnet at Morten SkougsEide laag i Sneen paa Marken, da stod Hans
Giøen hos ham, men vidnet saag ingen skufve eller kaste Morten SkougsEide i
Sneen, videre hafde vidnet icke at
forklare.
Endnu haver Morten SkougsEide ladet indstefne
Hans Hansen Giøen at paahøre eftterskrefne vidner Johannes Joensen og Engell
Joensen deris ædelige forklaring dette
slagsmaall angaaende;
Hans Giøen møtte for Retten og vedstod at
vere lovlig Stefnt;
widnet Johannes Joensen eftter aflagde Eed
forklarede, eftter at hand med dito Liige følge var kommen af Kirken, saag
vidnet at Morten Olsen SkougsEide laag i Sneen paa Kirkegaarden, og Hans Hansen
Giøen stod hos, men saag icke hvem eller nogen kastede ham ned i Sneen, videre vidste vidnet icke at forklare.
det andet vidne Engell Joensen blev paaraabt
men møtte icke, hvor fore Morten Olsen SkougsEide paastod at dito vidne maatte
forelegges til neste Ting at møde og aflegge sit Vidnesbyrd udj Sagen; Saa og Reserverede Morten Olsen SkougsEide
sig till neste Ting at ville indstefne endnu et vidne, Johannes Lassesen
Hougervold.
Hans Hansen Giøen hafver Contra till dette
Ting ladet indstefne Morten Olsen SkougsEide, at paahøre Jacob Hansen Giøens
widnisbyrd, dette Clammerie betreffende.
Morten Olsen SkougsEide møtte for Retten og
vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøen møtte udj
Retten paa Hans Hansen Giøens Vegne, og sagde at det er beckiendt at vidnet
Jacob Hansen Giøen, er i wirckelig Tieniste hos Høy og Welbaarne Hr: Admiral
Kaas, udj hvilcken henseende, vidnet er formeent og icke Per-
1736:
102b
sohnlig
kand møde for Retten, men som dito vidne Self kand skrifve og læese, saa har
vidnet Jacob Hansen Giøen forfattet sit vidnesbyrd i Pennen, under hans Eegen
haand og Nafn, og formodede at det udj Retten vorder antagelig, i henseende
hans lovlige forfald, hand icke Persohnlig kand Comparere, og derpaa
indlefverede vidnets skrifttlige Vidnesbyrd dat: 6 Octobr: 1736, saa lydende
Morten Olsen SkougsEide Protesterede imod
Vidnets skrifttlige vidnisbyrd, det icke udj Retten maatte antages, men paastod
at widnet maatte blifve imponeret for Retten Persohnlig sit vidnesbyrd at aflegge.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøen i følge sin
forrige forklaring, paastod at vidnets skrifttlige Deposition maatte udj Retten
for lovlig antages.
Eragtet.
Som
det er beckiendt at vidnet Conditionerer hos Høy Welbaarne Hr: Admiral og
Stiftts Befahlings Mand Kaases tieniste i Bergen, alt saa er det vidnet
u-muelig at Reise uden Permission af sin Herres tieniste fra Byen, her til Tinget, men som Retten er tilfulde underrettet, at
vidnet med sin Eegen haand dett i Rettelagde {vidnet} vidnesbyrd haver
skrifttlig forfattet og skrevet, saa bliver det i denne Cassu, i Retten for
lovlig antaget, og i denne act indragen, allerheldst Morten SkougsEide Self
tilstaar der till at vere lovlig Kaldet og Varslet.
Der eftter paastod Fogden at som Sagen er
Hans Giøen nocksom overbevist da paastod
Fogden Dom over Hans Giøen eftter Lovens pag: 930 art: 8 og Eragter u-nødig at føre fleere vidner i denne
Sag.
Eftter at Sagen saaledes var ud Procederet,
fremckom \Hans Hansen Giøen/ for Retten og Erbød sine penge og bøder 9 Rdr: udj
Mindelighed, hvor med Fogden var fornøyet, og i saamaade denne Sagen uden
videre Dom og Kiendelse ophævet.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Haldor Uglehuus, hvor Encken blev Uglehuus Skylder 1 pd: 3 Mrk: Smør udlagt for 40 Rdr: 3 Mrk: er dat: 25 Septembr: 1736.
1736:
103
Men
hvad sig Sagen imellem Morten SkogsEide og Hans Hansen Giøen er betreffende, da
tilstod Fogden at dend Sag til neste Ting maatte udsettes indtil at Morten
SkogsEide maatte føre sine Vidner.
Eragtet.
Vidnet
Engell Joensen forelegges till neste ting at møde og Svare till Sagen.
Peder
Hansen Klæppe hafver till dette Ting ladet indstefne opsidderne, Anders
Engelsen Store BallesEim, Johannes Joensen ibid: og Engell Joensen ibid: formedelst de skall have Jaeget Citantens
hester af fieldbeitet, som dog er tilfælles, og fordj at Contraparterne kiøber
Creatuurer og Setter i fieldbeitet, hvor over Citantens Creatuurer lider
Mangell, hvor om Citanten haver
indstefnt Vidner Lars Klæppe, Siur Baartvet, Ole ibid: Peder Svinesteen, Ole ibid: Hans ibid: og Ole Pedersen Refne, at forklare om icke field beitet har veret fra
gammell tid tilfelles saa vell for opsidderne paa Klæppe deris øgcker og Creatuurer med Store BallesEims øgcker og Creatuurer,
saa og at Store BallesEims opsiddere har {befund} i fieldbeitet indført kiøbe
Creatuurer med videre som de des
angaaende kand blifve tilspurt om, Endnu haver Citanten indstefnt Vidner, Villum
Søertvet, Johan Corporal og Heine BaldesEim, at vidne og forklare hvad de haver
hørt og Seet Passere imellem Citanten og Contraparterne, hvor om alt hand var
Endelig Dom paastaaende.
Citanten Peder Hansen Klæppe møtte for Retten
og paastod at hans widner maatte Eedfæstes og afhøres.
Contraparterne Anders Engelsen Store
BallesEim, Johannes Joensen ibid: og
\paa/ Engell Joensens Vegne møtte faderen Joen Engelsen BallesEim hvilcke alle tilstod at have faaet lovlig Kald
og Varsell som og tilstod
1736:
103b
at
vere lovlig indstefnt at paahøre forbenefnte widners Eedelige udsagn og
forklaring.
Citanten Peder Klæppe indleverede sit
skrifttlige indleg dat: 5 Novembr: 1736 saa lydende. Citanten paastod at
saa mange af de indstefnte Vidner, som befindes at vere tilstede, paastod hand
at maatte Eedfæstes og afhøres. Thj blev
widnerne fremckaldet, da Edens forklaring af Lovbogen for dennem blev oplæst og der paa en eftter anden paaraabt, saa som
Vidnet Lars Klæppe, der eftter aflagde Eed
vandt og forklarede, at heste eller
øgckebesterne paa Klæppe, liige saa heste og øgckebesterne {har} Paa Stoere
BallesEim, har stedse gaaet i fælles beite i {fi} Waagckefieldet, i all dend
tid som vidnet kand mindes, men Creatuurerne for disse benefnte 2de gaarder,
har aldrig, og kommer heller icke i dette fieldbeite at beite, dog har vidnet
Seet at Store BallesEims opsiddere har kiøbt Creatuurer {i dett} og ladet
dennem gaae og beite, i dette felles øgckebeite i dette aar, som er opsidderne
paa Klæppe till hinder og forfang for deris øgckers beite, saa og hafver vidnet
Seet at Creatuurerne som {ti} opsidderne paa Store BallesEim har kiøbt, har i
dette aar gaaet og beitet, i opsidderne paa Kleppe deris buehage og Støls
beite. Videre hafde Vidnet icke at
forklare.
det 2det Vidne Ole Baartvet blev paaraabt, og
eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede, om
øgckebeitet i fieldet lige som forrige Vidne vundet haver, og ellers forklarede
i allemaader ligesom forrige Vidne vundet og udsagt haver.
det 3die Vidne Hans Svinesteen blev paaRaabt,
og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede i
allemaader ligesom første Vidne vundet og udsagt haver,
ellers forklarede vidnerne, at Eendell af de
Creatuu-
1736:
104
rer
som blev seet og fundet i øgckebeitet i fieldet, saa vell som i Klæppe
opsidderes fæehage og Støls beite, var Store BallesEims opsiddere tilhørende
Kiøbebester, men hvem og hvor mange af dennem, enhver i Sær af opsidderne paa
BallesEim \tilhørte/ er Vidnerne
u-Vidende om.
det 4de Vidne Ole Pedersen Refne, eftter
aflagde Eed forklarede at øgckebeitet er tilfælles, saa vell for Klæppe som
Store BallesEims opsiddere, i all dend tid vidnet kand mindes, og haver aldrig
hørt at fæe eller qvæg er kommen eller har gaaet i dito beite, førend nu paa
nogle aar at Vidnet har hørt at det er skeed for 2de aar Siden.
det 5te Vidne Corporal Johan Nielsen fremstod
for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafver aflagt, wandt og
forklarede, at Engell Joensen for Michaelj tider nest afvigt Sagde, till
Citanten at hand, eller med det ord, Mee
kiører Klæppe opsidderes øigcker inden eller øst om Sødte dahlen saa og hafver Peder Klæppe indtaget og
indsadt en oxe som tilhørte Johannes og Engel Joensønner Store BallesEim, {dend
Peder Klæ} i henseende dend gick paa Peder Klæppes Engebøe, hvilcken hand
Spurde Engel Joensen om hand ville udløese, og betale dend Skade hand har giort,
da hørte Vidnet at Engell Joensen Store BallesEim Sagde, hand icke ville
udløese dend;
det 6te Vidne Heine BallesEim eftter aflagde
Eed, forklarede i alle maader, lige som nest forrige Vidne Corporal Johan
Nielsen forklaret haver, med dette tillæg at Engel Joensen Sagde paa Peder Klæppes
Spørsmaall om oxens udløsning Svarede,
hand løeser ham icke dend første gang, thj hand Sagde at Peder Klæppe burde
advaret ham, og saa fremt dend der eftter skulle kommet paa hans Engebøe,
skulle hand dend have udløst.
Citanten Peder Klæppe holdte u-nødig at lade
føre de udeblefne Vidner, og war Endelig Dom udj Sagen paastaaende, og paastod
at Store BallesEims opsiddere
1736:
104b
maatte
icke blive tilladt at kiøbe Creatuurer, og Sette dennem i fieldbeitet hvor
hesterne skall, hvilcket eftter widnernis forklaring er u-Sædvanlig, og en Nye
optagen Skick af Store BallesEims opsiddere, till Klæppes opsidderis Skade.
Thj blev saaledes udj Sagen for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
De
afhørte widner enstemmig forklarer at i Waagckefieldet haver veret fælles øgcke
beite saa vell for Klæppes som for Store BallesEims opsiddere, dog icke og
aldrig veret, dend brug eller maade fra gammell, at endten af disse Gaarders
opsiddere har ladet nogen Creatuurer gaae i dette øgckebeite, undtagen Store
BallesEims opsiddere, eftter vidnernis forklaring, haver nu paa 1 â 2 aar
paafundet, at hensette i dette fieldbeite Eendell Creatuurer som de imidlertid
sig haver tilckiøbt, hvor af er givet Aarsag og Anledning, ej alleene for
Mengden af Creatuurerne som der udj er indsadt, at fieldbeitet for øgckerne er
bleven udbeitet meere end sædvanlig, men end og af sam/m/e Anledning, jaget
opsidderen eller Citantens øgcker af beitet, saa og dissen {i s} didsatte Creatuurer
kommet ned paa Klæppes Stølsbeite og fæehage, Klæppes opsidder till
fornermelse; da som Store BallesEims
opsiddere haver understaaet sig imod dend gamle Skick og Sædvane, at kiøbe
Creatuurer, og samme hensadt udj dette omtvistede fieldbeite, Saa tilfindes, Anders Engelsen Store
BallesEim, Johannes Joensen ibid: og
Engell Joensen ibid: {at} Eenhver for
sig for denne deris Nye {opt} og Eegen Raadig Skick at betale till deris Mai:ts
Cassa 4 Mrk: danske tillsamen 2
rdr: med tilhold de eftter denne dag
icke imod dend ældgammell Skick og Sædvane hensetter nogen Creatuurer i øgcke
1736:
105
fieldbeitet under Straf af 1 Mrk: 8 s: for hvert Creatuur
som der udj maatte befindes, foruden Anden Skade eftter lovlig omgang at
Erstatte og betale, Saa og tilfindes
enhver af de indstefnte Store BallesEims opsiddere at betale 4 Mrk: danske udj
Processens omckostning till Peder Klæppe, hvilcket alt de bør at udreede ved
Namb og Vurdering udj deris Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Lænsmanden
Hans Engelsen Giøen fremckom for Retten, og paa Knud Olsen Nedre Eegeland hans huustrues Martha Samsonsdatters Vegne
lader lyese sin Odels og Pengemangels Lysnings Redt, till Gaarden Tveete, som
opsidderne Haldor Hansen og Hans Haldoersen paaboer hvilcken gaard hand sagde at vere dito Knud
Olsens huustrues Sande odell, som hand Sagde til sig agter at indløese, saa
Snart hand saa mange Penge kand beckomme.
Opsidderne
paa dend afbrendte gaard Sævereid, Anders og Ole, er af Fogden godtgiort
Skatten for indeverende aar af deris brug i Skat 1 ½ Løb Smør og i Landskyld 1 Løb Sm: og 1 huud in allis 4 rdr: 3 Mrk: 10 s: hvor om ham Tingsvidne under Rettens
forsegling blev meddelt.
Saa
og blev Almuen tilspurt om de icke har faaet betalling for Ting skydsen till og
fra Tingene 4 s: Miilen saa vel for Fogdens 4 Mand som for Sorenskrifverens 4re Mand, hvor till Almuen Svarede ja, og der paa blev Tingsvidne under Rettens
forsegling meddelt.
Almuen
af dette Skibrede blev tilspurt om her i dette Skibrede er fundet noget
wrag, der til de svarede Nej. paa dend 2den qvæstion svarede Nej, paa dend 3die qvæstion svarede Nej. paa dend 4de qvæstion Svarede Nej. paa dend 5te qvæstion svarede her findes ickun 3de Sauger, saa som Biøndals flomsaug, staar paa odels
grund skieris ickun 100 bord.
1736:
105b
Femanger
Saug staar paa odels grund, og faaer Tømmer fra odels Skouge, dette aar skaaret
550 bord. Sundfiords Saug staar paa
odels Grund, faaer tømmer fra odels Skouge, dette aar skaaret 200 bord. paa dend 6te qvæstion Svarede Almuen her findes ickun 2de bønder Sønner som bruger
Kiøbmandsskab, Nemlig Joen Haaeland og
Engell Joensen Balleseim fleere Sagde
Almuen her findes icke som bruger handell, hvor om Fogden Tingsvidne blev meddelt Tingsvidne!! under Rettens
forsegling.
Restandsen
udj dette Skibrede er lovlig oplæst, og ej af dend tilstede verende Almue
modsagt, hvor om Fogden blev meddelt
Tingsvidne og beløber 42 rdr: 7 s:
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten tilckommende aar 1737 ere disse, Ole Joensen
Foer, Elling Nielsen Opsahl, Niels Nielsen Haaland, Knud Olsen Eegeland, Niels
Nielsen Biøndahl, Johannes Joensen Dalland, Ole Andersen Skiørsand og Lars
Andersen Skiørsand.
Ao:
1736 dend 9 og 10 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Lundervig for
Ous og Strandvigs!! Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts
Foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend, Neml: Mickell Bouge, Joen Pedersen Sæfvell, Hans Christophersen Ørn, Mons Hacktorsen
Aaland, Anders Nielsen Rolsvog, Ole Helland, Ole Larsen Hafskaaer og Ole Olsen
Noervig med fleere Almue som Tinget
samme tid Søgte.
Publiceret
deris Mai:ts allernaadigste {og} ordre og befahling, angaaende Kirsten
Bendixdatter og Ole Hansen som paa
forrige Tinge dat: 9 Aug: 1736.
Publiceret
Lars Monsen yttre Drange, Rasmus Ols: ibid: Niels Olsen ibid: Stephen Monsen
Kuven og Joen Joensen Storum deris
udstedde Skiøde paa 6 Mrk: Sm: og 3 Mrk: huud, i gaarden Hiemdahl i Ous
Skibrede beliggende Samt udj gaarden
Lie 12 Mrk: Sm: og 6 Mrk:r huud, udj
Opdals Skibrede beliggende, till Rasmus Elliasen Søvigen som der for haver betalt 18 Rdr: (dat:) 14 Septembr: 1736.
1736:
106
Publiceret
Siur Bendtsen Hellands udstedde odels Skiøde paa 1 Løb 22 ½ Mrk: Sm: udj
gaarden Helland som hand Transporterer
till Ole Johansen Helland som der for
haver betalt 95 Rdr: dat: 9 Novembr:
1736.
Publiceret
Knud Larsen Vindenes, Lars Larsen Opsahl, og Hans Hansen Windenes deris udstedde Skiøde paa 1 pd: 10 1/3 Mrk:
Sm: udj gaarden Hafschaar till Ole Larsen som haver betalt 1 rdr: 2 Mrk: for hver Mark Smør og er dat: 5 Julij 1736
Publiceret
Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: ¼ huud udj gaarden Sundøen, till Ole Endresen som bøxelen eftter Loven haver betalt, dat:
10 Decembr: 1735.
Publiceret
Joen Pedersen Sæfvels udstedde Skiøde paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: udj gaarden
Sæfvel, til sin Søn Peder Joensen som
der for haver bet: 60 rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 5 Julij 1736.
Publiceret
Vindsentz Vindenes, Ole Knudsen Eegeland, Lars Knudsen, Ole Hafskaaer, Lars
Opsahl, Knud Windenes og Hans Windenes, deris udstedde Contract for 90
Rdr: som Steen Knudsen Hatvig til
forbenefnte sine Arfvinger hafver betalt, hvor imod de indtet af hans eftterladenskaber
eftter hans dødelig frafald skall arfve ej heller paastaae, {med} \men/ det at tilhøre Hans Olsen Hatvig som Steen Olsen med underholdning skall
opholde dat: 12 Martij 1736.
Publiceret
Peder Hansens udstedde bøxelseddel paa 1 Spand Smør i Qvittingen till Lars
Joensen, som bøxelen eftter Loven haver betalt, dat: 4 Octobr: 1736.
Publiceret
Ole Baardsen Meehuuses udstedde Skiøde paa 9 Mrk: Smør udj gaarden Reistad till
sin Søn Anders Olsen som der for haver
betalt 12 Rdr: dat: 14 Junij 1736, der
eftter tilstod Ole Baardsen Meehuus for Retten at hand for 2 ½ aar siden haver
solt benefnte 9 Mrk:r Smør udj gaarden Reistad til Ole Nielsen Reistad, og
tilstod Ole Meehuus der for at have annammet og oppebaaret fuld werd og
betalling 12 Rdr: 3 Mrk: af dito Ole Nielsen Reistad.
Fogden
Heyberg paa Anders Olsen Meehuuses Vegne, lyesede odels og Pengemangels
Lysnings Redt till 18 Mrk:r Smør udj Gaarden Reistad, som Ole Nielsen Eier og
bruger hvilcke hand agter at ville
indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.
1736:
106b
Publiceret
Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddel paa 2 Rdr: i penge i gaarden
Hetleflot, till Ole Gudmundsen dat: 21
Novembr: 1735. (Mrkn.: Hetleflot ligg i
Skånevik skipr.)
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Engel Engelsen Hoepe hvor Encken er udlagt 1 pd: 3 Mrk:r Sm: udj gaarden Nordre
Holmefiord, Sønnen Engel udlagt 8 Mrk:
Sm: Hans Engels: udlagt 8 Mrk:r
Sm: Peder Engelsen udlagt 7 Mrk:
Sm: og Anna Engelsdatter udlagt 4 Mrk:
Smør dat: 7 Julij 1736.
For
Almuen udj Ous Skibrede blev fremsadt Spørsmaall om i dette Skibrede er fundet
wrag eller Strandet Gods, der til Almuen svarede Nej. 2. blev svaret at ingen forlofs Penger er falden. 3. at
ingen forbrudte boeslodder 6te og 10de
Penger er falden. 4. at ingen oprødede Pladser, Laxevoger,
Sildevaager, Qværner eller dislige, er forefalden Nye oprettede hvor af kand skattes. 5te Fosse eller Houchenes Saug [opbygt] for 100 siden, hvor paa dette aar er skaaret 400 bord. 6te ingen Strandsiddere eller bøndersønner som bruger handell, hvor om Fogden Tingsvidne blev meddelt.
Almuen
tilstod at have beckommet betaling for Tingskydsen till og fra Tingene dette
aar, saa vell for Fogdens som Sorenskrifverens 4 Mand 4 s: Miilen, hvor om Fogden Tingsvidne under Rettens forseigling blev meddelt.
Publiceret
Restandsen, som blev tilstaaet af Almuen Rigtig at vere, og beløb 19 Rdr: 4
Mrk: 4 s: hvor om Fogden Tingsvidne
under Rettens forseigling blev meddelt.
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten for aar 1737 ere opnefnte Halfvor Holmefiord, Fridrick Olsen Tvedt,
Lars Olsen Røsvold, Størck Meehuus, Hans Olsen Hatvig, Lars Pofvels: Strønnen,
Svend Halfvorsen Røtting og Niels Thomes: Gielle.
Lars
Joensen Røiting fremckom for Retten og lyesede og opbød sin Myndtling Ole
Johansens tilfaldende Arfvelod 12 Rdr: 3 Mrk: 6 s: om nogen ville antage dennem imod Pandt, og
Renters svarelse, men ingen anmeldte sig at ville antage dito børne Penge paa
Rente, saa var formynderen Ole Joensen begierende at dette opbud inden Tinge
maatte udj Protocollen indføres og hannem beskreven gives.
1736:
107
Ao:
1736 dend 12, 13 og 14 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Nedre
Hummelvig for Opdals Skibredes Almue, Oververende udj Retten Kongl: Mai:ts
Foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend, Mickel Landerøen, Anders Espevig, Ingebrigt
Backe, Anders Gierstad, Ole Haarnenes, Hans Ferrevog, Rasmus Grimsland og
Anders Waage med fleere Almue som Tinget
samme tid Søgte.
Publiceret
Extract af Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste ordre og befahling angaaende
Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen, som paa de andre Tinge, dat: 9 Augustij
1736.
Publiceret
Salomon SoelEims, Taarbiørn Tvedt paa sin huustrue og Myndtling Ingebor Johansdatters
Vegne, og Ole Mortvet paa sin Søn Ingell Olsens Vegne, {S} deris udstedde
Skiøde paa 17 1/3 Mrk: Smør udj gaarden Øfre Stølle till Erick Jørgensen
Sundvor som der for haver betalt 17 Rdr:
2 Mrk: dat: 5 Novembr: 1736.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør ¼ huud udj Øfre Waage deris Mai:ts Halsnøe Closters Godz til Lars Johans: dat: 12 Novembr: 1736.
Publiceret
Hr: Lieutenant Cucherons udstedde fæstebrev paa Huusmands Pladset Samshage, paa
Hofland, till Christen Grøning dat: 2
Aug: 1736.
Publiceret
Hans Ericksen Liens udstedde Skiøde paa 2 pd: 10 1/2 Mrk: Sm: 1/4 Vog Korn udj Gaarden Lie, med bøxell og
herlighed till Erick Hansen som der for haver betalt 50 Rdr: 2 Mrk: 8
s: dat: 8 Martij 1736.
Publiceret
Erick Hansen Lies udstedde Pandte obligation Stor 40 Rdr: som Ole Gierrevigen hannem laant og forstract
haver, og setter til underpant sin Eiende Gaard 2 pd: 10 ½ Mrk: Sm: {udj} ¼ Vog
Korn udj Lie dat: 18 Martij 1736.
Publiceret
Mad: Sl: Mag:r Hr: Abels udstedde bøxelseddell paa 2 Løber Sm: 2 huuder og 18 Mrk:r Sm: udj Tysnæs
Præstegaard til Hr: Lars Heyberg dat: 28 Martij 1736.
Publiceret
Gidtle Knudsen Oustefiordens udstedde Skiøde paa 1 Løb 13 Mrk: Smør udj Gaarden
Giersvig med bøxel og herlighed til Hans
Knudsen som der for haver betalt 85
Rdr: og er dat: 22 Junij 1736.
1736:
107b
Publiceret
Hans Knudsen Hougsvigs udstedde Skiøde paa 1 ½ Løb Smør udj Gaarden Lille
Giersvig, till Ole Jørgensen Sundfiord som der for haver betalt 120 Rdr: dat: 10 Septembr: 1736.
Publiceret
Torsten Torgersen, Ole Christophersen, Villum Storevigen, Mickel Christophersen
Aackre, Aamund Olsen Helgelands udstedde Skiøde paa 2 pd: 17 5/11 Mrk: Sm: udj
Gaarden Frøchendal med bøxell og herlighed till Wermund Olsen som der for
haver betalt 43 Rdr: 4 Mrk: dat: 8 Julij
1736.
Publiceret
{Samson Andersen,} Rasmus Jacobsen Ouckland, Ole Christophersen Hofland og Ole
Olsen Wevatne deris udstedde Skiøde paa
20 Mrk:r Sm: udj Gaarden Wevatne med bøxel og herlighed till Samson Andersen dat: 10 Julij 1736.
Publiceret
Pofvel Lars: Broxes udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Hofdenes till
Peder Gullacksen dat: 7 Septembr: 1736.
Publiceret
Bendt Olrichs udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm: og ½ huud udj gaarden Wermedahl,
til opsidderen Hans Andersen som der for
haver betalt 70 Rdr: dat: 3 Octobr:
1736.
Welærværdig
Pastor till Tysnes Præstegield Hr: Lars
Heyberg fremckom for Retten og
Producerede en forEening, som eftter HøyEdle og Welbaarne Hr: Stiftts
Befahlings Mand Hr: Undahls Resolution af d: 28 Novembr: 1725 er af Sl: Fogden Oluf Larsen og Sorenskrifver
Sl: Peder Heyberg, bleven Reparteret og forEenet paa et almindeligt Høsteting
d: 11 Novembr: 1726, imellem hans formand afgangne Jørgen Jestrup og Almuen
af Tysnæs og Opdals Sogner, hvilcken blev for Retten for dend Tingsøgende Almue
lydelig oplæst, og Almuen af Hr: Pastor Heyberg tilspurt om de wille holde dend
samme forEening og gifve ham aarlig hver Mand 6 s: for sin fløtning af fornefnte
2de Sogner, som dito forEenings Verk indeholder; der till Almuen Eenstemmig Svarede, at de
godvillig vill gifve Præsten hver Mand for hans fløtning 2 s: og icke
mere; Præsten welærværdig Hr: Lars Heyberg declarerede, at
Endskiøndt forbenefnte forEenings Verck tilholder ham 6 s: af hver Mand, saa
ville hand, naar det kunde ske med g(o)dhe(d ve)re fornøyet med 4 s: af hver Mand,
1736:
108
Fogden
Heyberg hafver indstefnt Arne Hillesvig till Windenes forestaaende
Høsteting som er berammet at holdes paa
Gaarden Windenes d: 16 og 17 Novembr: førstckommende som holdes for Waags Skibredes Almue, der at
anhøre widnerne Johannes Uglenes og Willum Bleenes, deris udsagn og forklaring,
angaaende dend Sag og Sigtelse Margrethe Vindenes Vogen mod hannem Reist haver,
Neml: at hand skall have haftt legemlig
omgiengelse med hinde, og at hand der paa skall have lovet hinde Egteskab med
videre, hvor om Fogden paastod at
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen
Hansen Møcklestad og Hans Færrevog, maatte nu for dette deris werneting, der om
Eedfæstes og afhøres til et Tingsvidnis Erholdelse.
Stefnings Mendene Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og Hans
Færrevog fremstod for Retten og hiemlede med Eed eftter Loven at have indstefnt
Arne Hillesvig at møde till Windenes Ting med 3de Ugers warsell.
Joen
BallesEim haver till dette Ting ladet indstefne Elling Bruntvet till at afstaae
et Stafbuuer, som er Staaende paa Gaarden Bruntvet, og er dessen opsidderes
brugende Jordepart tilhørende, og som Contraparten ej haver noget brug i
Gaarden, langt mindre ved Eiendom dito Stafbuur tilckommet, men uden Citanten
som JordEiere hans Minde taget dito Stafbuur till brug, saa haver
Citanten indstefnt Contraparten till Doms Lidelse at afstaae dito Stafbuuer;
Stefnings Mendene Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og Ole
Holleckim {haf} hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Elling
Bruntvedt till dette Ting med med!! meere end 14 dagers Kald og Varsell.
Citanten Joen BallesEim møtte for Retten og
Sagde at dette omtvistende Stafbuur hører till Gaarden Bruntvedts huuser, og
altsaa er opsidderne tilhørende Men
Contraparten Elling Bruntvet er icke Jordbrugende paa gaarden, men taget sig
Self Stafbuuret till, uden Citanten eller opsiddernis Minde og i dend henseende paastod at hand maatte
blifve tilfunden at afstaae Stafbuuret
1736:
108b
till
gaardens opsiddere som det er
tilhørende, hvor imod Citanten wille tilstaae Elling Bruntvet af god wilje, for
sin svaghed og fattigdom Skyld, at hand skall nyde sin wærelse paa gaarden i
Borgestuen, og dis uden ville â parte lade ham beholde en Kaafve, som er opbygt
i Stufvedøren.
Elling Bruntvet blev paaraabt men møtte
icke ej heller nogen paa hans Vegne till
Sagen at Svare;
Citanten Joen BallesEm paastod Dom udj Sagen.
Eragtet.
Elling
Bruntvet som befindes at vere lovlig
Stefnt forelegges til neste Ting at møde
og svare til Sagen.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Johannes Høfviskeland hvor udj Encken er tilfalden 21 Mrk: Smør udj Høfviskeland med
bøxel for 21 rdr: Sønnen Jens Johansen tilfalden 14 Mrk: Sm:
udj Høfvischeland for 14 Rdr: og datteren
Britha Johansdatter er tilfalden 8 Mrk: Smør udj gaarden Høfviskeland for 8
Rdr: dat: 6 Septembr: 1736.
Publiceret
Axel Christiansen Lamberg, og hans huustrue Maren Sørensdatter, boende udj
Godøesundet, deris med hin anden oprettede Testamente saaledes, at dend lengst
lefvende af dennem skall nyde dend afdødes halfve hovedlod, naar som heldst
boens boens!! bortskyldige Gield forud er fradragen og afbetalt, i følge Lovens
5te Bogs 4 Capt: 14 Art: under begge
deris hender og Zigneter dat: 18 Junij
1736.
Almuen
blev tilspurt om de icke haver faaet deris betaling for Ting Skydsen till og
fra Tingene, saa vel for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand 4 s: Miilen, der til Almuen svarede joe at de
haver faaet sin betalling 4 s: Miilen saa vell for Fogdens 4 Mand som
Sorenskrifverens 4 Mand.
forindførte
Spørsmaaler 1. om indeverende aar her i Skibredet er funden
wrag eller Strandet Godz der till
Almuen svarede Nej. 2. om her i dette Skibrede er falden nogen
forlofs Penger for arfs afførsel fra hans Mai:ts Eeget beholdne og Beneficerede
Gods, der til Almuen svarede Nej.
1736:
109
3. om nogen forbrudte boeslodder, arveløs eller
forbrudt Odels gods, 6te og 10de Penger for uden Rigs førte Midler eller dislige indkomster, er her i Skibredet
dette aar falden til hans Mai:t der til
Almuen Eenstemmig svarede Nej. 4. svarede Almuen at ingen \nye/ opryddede
pladser eller forbedrede Jorder, Skouger, Laxevoger, Silde Voger, Qværner og
dislige, som foruden Gaardernis Skyld kand â parte Taxeres, hvor til Almuen svarede Nej. [5.] Almuen enstemmig svarede at i dette Skibrede er ej fleere end
eftterfølgende Sauger Nemlig. Fladerager Saug staar paa Odels Grund og er for Mands
Mindelige tider opbygt, der paa er dette aar ej skaaren over 300 bord, hvor
till Tømmeret fra odels Skouge er fremført. Hoepe Saug staar paa Odels grund
og er Vngefehr for 19 aar siden opbygt, har dette aar af det fra odels Skouge
tilførte Tømmer i høyeste skaaret 100 bord. 6. om nogen huusmend Strandsiddere Leedige Karle, som bruger Kiøbmandskab, daglønnere eller handtverks folck, som eftter Forordningen burde skatte
til hans Mai:t der til har opholdet sig
dette aar, her i Skibredet, hvor til
Almuen svarede Nej.
Almuen
blev tilspurt om det icke er dennem vitterlig at udj Gaarden Nedre Kleppe er ødeliggende
i {Sky} Skatteskyld 2 pd: 8 Mrk: Sm: i
Landskyld ½ Løb Smør ½ huud
for
dend afbrendte gaard Dahlen Proprietarie
Godz Skyldende i Skatteskyld 1 Løb 2 pd:
12 Mrk: Smør og i Landskyld 1 Løb 18
Mrk: Sm: 1 huud og 1 giedskind, er
opsidderne Johannes Olsen Dahlen og Niels Ericksen godtgiort Skatterne 5 rdr: 1
Mrk: 2 2/3 s: saa og af Jorddrotten
godtgiort odelskatten og Rostienisten 2 rdr: 2 Mrk: 9 7/8 s: hvor om alt Fogden Tingsvidne blev under
Rettens forseigling meddelt.
Laugrettes
Mendene som ere opnefnte at besidde Retten 1737 ere Anders Hofdenes, Sæbiørn
Ferrevog, Knud Bruntvet, Thormoe Bruntvet, Taarbiørn Lande, Lars Valde, Halvor
Grepne, og Guttorm Lunde.
Restandsen
blev lydelig oplæst og taget under Rettens forsegling og beløber sig dend Summa 248 Rdr: 5 Mrk: 13
s:
Ao:
1736 dend 16 og 17 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Windenes for
Waags Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas
Heyberg med eftterskrefne Laugrettes
Mend Nemlig, Anders Niels: Veyevogen,
Niels Larsen Salthellen, Niels Haagckensen Grasdahlen, {Johannes} \Ole/
Jørgens: GougsEim, Johannes Jørgensen Vigck,
1736:
109b
Jacob
Ericksen Stangeland, Johannes Olsen Hæfverøen og Niels Baardsen Grasdahlen med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste ordre angaaende Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen,
som paa de andre Tinge dat: 9 Aug: 1736.
Publiceret
Bendt Olricks udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 12 Mrk: Sm: udj Østevold til Niels
Olsen dat: 8 Janv: 1736.
Publiceret
Daniel Morups udstedde Skiøde paa 2 ½ Rdr: foruden ½ Rdr: af Laxevogen og 1 rdr: udj Sæeterleye udj gaarden Stangeland paa Stolmen, samt ½
Løb Smør ½ huud med bøxel i gaarden Wermedal i Opdals Skibrede
beliggende till Sr: Bendt Olrich, som
der for haver betalt 186 Rdr: dat: 18
Septembr: 1736.
Sr:
Daniell Morups udstedde Obligation Stor 200 Rdr: Udgifvet til Sr: Matz Formand blev anvist i Retten og er dat: 25 Januarij 1734 med paategnet Sr: Mads Foermands qvittering
at Ermelte Capital med sine Renter er hannem af Sr: Bendt Olrich betalt paa
Daniel Morups Vegne dat: 6 Octobr: 1735.
Publiceret
Michel Olrichs udstedde Skiøde paa hans tilhørende andell udj dend Gaard
Hæfverøen med underliggende Laxevoger till Sr: Bendt Olrich som der for
haver betalt 165 Rdr: dat: 6 Octobr:
1735.
Publiceret
Ulrich Friderich Lieutenant, saa og
Michel Møller, deris udstedde Skiøde paa 2 pd: 14 9/14 Mrk: Sm: udj gaarden
Windenes, og udj gaarden Hæfverøen 6 Spand fisk med underliggende Fugeløen, som
skylder og skatter aarlig 2 rdr: i Penge og 1/7 deell udj gaarden Bache i Store Karlsøen som er 21 Mrk: Smør med underliggende Laxevoger, til Sr: Bendt
Olrich som der for haver betalt 200
Rdr: dat: 13 Septembr: 1736.
Publiceret
Bendt Olrichs udstedde bøxelseddel paa ½ Vog fisk udj Lille Karlsøen till Ole
Olsen dat: 14 Janv: 1735.
Publiceret
Niels Klæpsvigens udstedde bøxelseddel paa 2 pd: ? Mrk: fisk i Klepsvigen til
Niels Niels: dat: 16 Novembr: 1736.
Publiceret
Anders Vevogs udstedde bøxelseddel paa 18 Mrk:r fisk udj gaarden Wevog til
Niels Anders: dat: 16 Novbr: 1736.
Publiceret
Bendt Olrichs udstedde bøxelseddell paa ? ½ Spand fisk udj Waage till
Christopher Olsen dat: 13 Novembr: 1736.
Publiceret
paa et almindeligt Høsteting Hr: Friderich Holbergs udstedde bøxelsedel paa
dend part udj Lundøyen (som) Niels Olsen haver brugt og opsagt for
1736:
110
Beder!!
(Peder) Biørnsen dat: 17 Octobr: 1736.
Publiceret
Ingeboer Halfvorsdatters Sl: Knud
Halfvorsen Hildes eftterlefverske, Niels Halfvorsen Hilde, Joen Halfvorsen
Skaar, Mons Olsen Leerøen og Aarent Halfvorsen Kleppe, deris udstedde Skiøde
paa 27 2/8 Mrk:r Smør med bøxell udj
Gaarden Hilde, till Halfvor Knudsen som
der for hafver betalt 87 Rdr: 3 Mrk: dat: 12 Julij 1736.
Publiceret
Peder Indresen Hamres udstedde bøxelseddel paa 13 ½ Mrk: Smør udj gaarden
Tarrang till Hans Viglicksen dat: 16
Novembr: 1736.
Lars
Rødland hafver till dette Ting ladet Stefne, Hilje Tislevold till Doms Lidelse
at frafløtte Jorden Tislevold,
Hilje Tislevold blev paaraabt men møtte icke,
ej heller nogen paa hans Vegne
Stefnevidnerne Niels Knudsen Bocken og Knud
Jensen Rødland hiemlede ved Eed eftter Loven at have till dette Ting indstefnt
Hilje Tislevold med 14 dagers Kald og warsell.
Lars Rødland møtte for Retten og Sagde at
hand haver indstefnt Hilje Tislevold at frafløtte gaarden, for dend Skyld at
Citanten wille hans Søn Niels Larsen skall boe paa gaarden, hvor paa Citanten
paastod Dom.
Eragtet.
Som
det bevises at Hilje Tislevold er lovlig Stefnt, saa forelegges hand till
Vaartinget førstckommende at møde og Svare till Sagen.
Fogden
lod tilspørge Almuen om i dette Skibrede er fundet noget Wrag eller Strandet
Gods, hvor til Almuen Svarede Nej. 2. om
i dette Skibrede er forefalden nogens forlofs penger for arfs afførsell fra
hans Mai:ts Eeget, og paa det Beneficerede Gods, der till Almuen Svarede Nej. 3. om
her i Skibredet er falden nogen forbrudte Boeslodder, arveløs eller forbrudt
odels gods 6te og 10de Penge for uden
Rigs førte Midler, der til Almuen
svarede Nej. 4de om her findes nogen Rødnings Pladser eller
forbedrede Jorder, Skouger, Laxevoger, Sildevoger, Qværner og deslige, som
foruden Gaardernis Skyld â parte kand skatte, hvor til Almuen Eenstem/m/ig Svarede Nej, undtagen de faae Laxevoger som ved dend paa
Vaartinget 1734 holdte Examination blev forklaret at kunde skatte, Nemlig
Snogdals
og Schumsnes Laxevoger 3
rdr: 48
s:
Hanøen
Laxevog 2
Clamerholmens
Laxevog 1 48
No:
68 Møgsters 3de Laxevoger Nemlig
Schiervet 3 rdr:
Haage Kalven og Wandersholmen 2 5
-------
1736:
110b
No:
63 Hæverøens Laxevoger
Steberget, Torvet og Løng
Hæverøen tilsamen 2 rdr:
No:
19 Fiddies tilhørende 4 Laxevoger Nemlig
Store Haabøe Holmen 1 48
Lille Haabøe Holmen 48
Thorsdagsøen 1
Egøen 1 48 4 48
---------------------
Store
Holmens Laxevog 4
Nordholmen
og Kieretz Laxevoger tilsamen 2
Aalfoer
Klubbens Laxevog 24
5. Rydlands Saug, som staar paa odels grund og
er for 13 aar Siden opbygt, har dette aar af det fra odels Skouge tilførte
Tømmer ej skaaren meere end 100 bord.
6. om her i Skibredet har dette aar veret nogen
huus Mend, Strandsiddere, Ledige Karle som bruger Kiøbmandskab Daglønnere og handtverks folck som eftter
Forordningen bør at skatte der til
Almuen svarede findes ingen, undtagen Nathanael Mathiesen i Beckervigen der Ernærer sig som en Strandsidder, hvor om alt Fogden blev meddelt Tingsvidne
under Rettens forsegling.
Almuen
paa Spørsmaall svarede at de er betalt for Ting Skydsen indeverende aar saa vell for Fogdens 4 Mand som
Sorenskrifverens 4 Mand 4 s: Miilen hvor om Fogden Tingsvidne blev meddelt under
Rettens forsegling.
Restandsen
blev oplæst for Almuen, og tilstaaet Rigtig at vere, og beløber 168 rdr: 1
Mrk:, som blev Fogden meddelt under Rettens forseigling.
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten 1737 ere Vindsens Drønnen, Isack Drønnen, Jacob Heyemarcke, Mickell Nøshelle,
Torrald (Tarrald) Sandvigen, Knud Larsen Rødland, Knud Jensen ibid: og Ole Anders: Mit Engevigen.
Ao:
1736 dend 19 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa gaarden Søer Huglen
for Føyens Skibrede Halsnøe Closters godses Almue, oververende udj Retten
Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heybergs fuldmegtig Mons:r Kofod med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig Lars Hetlesetter, Indre Bielland, Johannes Hiljesen Tvedt, Johannes
Olsen Tvedt, Simen Brandvig, Østen Grof, Mons Grof, og Jens Næs, tillige med
Lænsmanden Ifver Knudsen Huglen, med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
1736:
111
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Befahling og der paa fulte ordre fra høywelbaarne
Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaases ordre angaaende
Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen at de
icke skall opholde sig begge udj dette Bergenhuus Stiftt dat: 9 Augustij 1736.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Samson Hetlesetter for Leyermaall
begaaet med Anna Sæbiørnsdatter at lide
Dom till bøder eftter Loven.
ellers forklarede Stefnevidnerne Lænsmanden Ifver Knudsen Huglen og Lars Olsen,
at de haver Stefnt dend indstefnte Samson Hettlesetter at lide Dom paa
Leyermaals bøder, eller og paa Egtbøder lige som Fogden optager Sagen till, og hiemlede Stefnevidnerne med Eed
eftter Loven at de haver indstefnt Samson Hetlesetter til dette Ting med mere
end 14 dagers Kald og warsell.
Samson Hetleseter blev paaraabt men møtte
icke ej heller nogen paa hans vegne at
svare til Sagen.
Mons:r Kofod paastod Laugdags foreleggelse
till neste Ting for dend indstefnte Samson Hetlesetter.
Eragtet.
Siden
det bevises at Samson Hetleseter er lovlig Stefnt, saa forelegges hand til
neste Ting at møde og svare til Sagen.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Rasmus Mæland til Doms Lidelse at
svare sine bøder for fortiilig Sammenleye med sin huustrue,
Stefnevidnerne Lænsmanden Ifver Knudsen, var icke med, men
Bertell Eide og Erick Eide, hiemlede ved Eed eftter {lovlig} Loven at have
indstefnt Rasmus Mæland till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell.
Rasmus Mæeland blev paaraabt men Møder icke,
thj blev Eragtet.
Rasmus
Mæeland forelegges till neste ting at møde og Svare till Sagen.
Almuen
blev tilspurt om de 6 Poster som paa de andre Tinge hvor til Almuen svarede at indtet af saadanne
ting dette aar er forefalden, undtagen nogle wrag bord, som paa Vaartinget paa
Bielland blev auctioneret, hvilcket Auctions foretningen udviser hvor om Fogden blev meddelt Tingsvidne under
Rettens forsegling;
Almuen
paa Spørsmall!! svarede at de indeverende aar er betalt Ting skydsen til og fra
Tingene, saa vell for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand 4 s: for Miilen, hvor om Fogden blev Tingsvidne meddelt.
Restandsen
blev oplæst og beløber (ope rum ) som blev taget under Rettens forsegling.
1736:
111b
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten 1737 er Madz Lillebøe, Lars Dahle, Sæbiørn
Grofv, Jens Hage, Aslack Eide og Hans Rønholm, Peder Urang og Lars Andahl.
Pofvell
Houckenes fremckom for Retten og Sagde at de Effecter som Encken Brandvigen
eftter Dom af 19 Novembr: 1735 lod ved Fogden Heyberg ud Exceqvere af hans Boe
dend d:!! 16 Octobr: 1736 som er ½ tønde
Jerngryde for 3 Rdr: 1 underseng for 1
rdr: 3 Mrk: 1 hoved dynne 2 Mrk: og 2de værer for 5 Mrk: 12 s:, haver dend
dannemand Willum Johansen Hegland till sig indløst og Pengerne der for betalt,
Men \{Johan} Villum Johansen Hegland/ nu lader Comparenten samme Effecter udj
sit Boe beholde som et Laaen, indtil hand det fra Comparenten Pofvell Houckenes
vill lade afhendte, og declarerede Pofvell Houckenes at ingen er Eiere till forskrefne
Effecter uden Willum Hegland, som eftter aftaele lader ham Comparenten beholde som et Laaen.
Ao:
1736 dend 21, 22 og 23 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Bielland for
Fiere og Føyens Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget
Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemlig Eeseckiell Wigcke udj Hilje Totlands sted,
Carsten Tiaang, Hans Berje, Niels Woerland, Aarne Toedtland, Lars Holme, og
Ingebrigt ibid: \og Ole Espeland/ med fleere Almue af begge Skibreder som
Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste udgangne Anordning angaaende adskilligt om
dend om forbud paa Juveler samt Guld og Sølf at bære med videre, udgangne
aallernaadigste Forordning af d: 16 April nest afvigt dat: 6 Octobr: 1736.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste ordre og befahling angaaende Ole Hansen og Kirsten
Bendixdatter liige som paa de andre
Tinge.
Publiceret
Madame Birgitha Sl: Oluf Larsens udstedde obligation Stor 1000 Rdr: som hun af Sr: Mathias Dahl till Laans
beckommet hafver, hvor fore hun Setter ham till under Pandt sin Eiende og
tilhørende Konge Tiende af Storøens Skibrede eller Præstegield, hvilcken Konge
Tiende Forvalteren Sr: Mathias Dahl og hans Arfvinger skall nyde og beholde
1736:
112
till
en fuldkommen forsickring og skadesløs underpandt indtill Ermelte Capital et
Tuusinde Rixdaler med sine Rendter og omckostninger dend Mindste Skilling med dend Største nøyagtig vorder betalt dat: 31 Octobr: 1736.
Publiceret
Madame Maren Sl: Hr: Falchqvor
Smitis udstedde Pandte obligation Stoer
80 Rdr: som hun af Pastor Hr: Christen
Thunboe till Laans haver beckommet, hvor fore hun setter ham till underpandt
sin paaboende gaard Watne, dog hindes 3de Pigebørns Sl: fader arv 280 Rdr: 4
Mrk: 1 ½ s: først Prioriteret indtill at
Capital og Rendter vorder betalt dat: 21
Junij 1736.
Publiceret
Knud Halfvorsens udstedde Skiøde paa sine i Bømmelhafnen Staaende Vaanhuuser,
som hand haver Solt till Hans Ericksen Roesenlund som der for haver betalt 190 Rdr: dat: 10 Octobr: 1736.
Publiceret
Jørgen Neumands udstedde obligation Stor 122 Rdr: som hand af Sr: Henrich Jansen Fasmer haver
til Laans beckommet, og der fore setter till underpant sine i Betlehiem
Staaende Vaanhuuser dat: 1 Martij 1734.
Publiceret
Gustavus Wilhelm Seegelkens udstede Skiøde paa 1 pd: Smør med bøxell udj gaarden Wichenes, till Sorenskrifveren
Ifver Randulff dat: 6 Martij 1736.
Publiceret
Pastor Hr: Johan Christopher Haars udstedde bøxelseddell paa 2 pd: 6 Mrk: Smør
udj gaarden Rolsnæs till Niels Vespestad dat: 2 Novembr: 1736.
Jochum
Roggen hafver atter udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Peder
Løening \til Doms Lidelse/ for 3 Mrk: 14 s: som hand skall have veret skyldig till Sl: Niels Andersen Leervigen,
hvilcke er udlagt i Skiftte paa Myndtlingen Marthe Nielsdatter, hvilcken Jochum
Roggen er ordineret at vere formynder for.
Peder Løening møtte for Retten og tilstod at
vere lovlig Stefnt till dette Ting.
Mons:r Jochum Roggen møtte for Retten og
Sagde at de Persohner som tillige med Peder Løening var Stefnt til afvigte
Sommerting, hafver imidlertid indfundet sig med Mindelig betaling.
Peder Løening begierede at Sagen maatte
udsettes till neste Ting, til hvilcken tid han Sagde at ville indstefne Sl:
Niels Andersens Encke tillige med hindes Mand Knud Krog, da hand formeener at
de skall tilstaae at hand haver betalt.
Jockum Roggen paastod Dom udj Sagen,
Thj blev Eragtet.
Sagen
udsettes till neste Ting, {d..} til hvilcken tid Peder
1736:
112b
Løening
forelegges at i Rette komme med bevisligheder som hand till Sagens oplysning
nødig Eragter.
Publiceret
Hr: Johan Haars udstedde bøxelseddel paa ½ Løb 9 Mrk: Sm: udj Gaaseland till
Ole Hansen; dat: 12 Novembr: 1736.
d:
22 Novembr: blev Retten atter Sat igien med forbemelte Laugrettes Mend, med
tilstedeverende Almue af Føyens og Fiere Skibreder, hvor da først blev
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Forordning Angaaende Klædedragter dat: 6 Octobr: 1736.
Publiceret
deris Mai:ts allernaadigste Befahling angaaende Kirsten Bendixdatter og Ole
Hansen, at de icke begge her udj Stifttet maa opholde sig dato 9 Aug: 1736.
Publiceret
Madame Sl: Hr: Ohmsens udstedde bøxelsedel eller paa hindes vegne af Fogden Heyberg
udsted paa ½ Løb Smør udj gaarden Wiiche
till Jens Ericksen dat: 22 Novembr:
1736.
Efter
Hr: Admiral og Stiftsbefalingsmand Kaases Constitution under 23 Oct: 1736 tegnet paa afgl: Foget over Nordhordlehn Jens
Lems Sterfboes Fuldmægtig Seig:r Jens á Møinichens Reqvisition af 20de dito,
blef Rætten Administreret, af Henrich Pilegaard, som Constitueret Sorenskriver
i een Sag mellem bemelte afgl: Foget Lems Encke og Sterfboe paa den eene, og
Hr: oberste Gren paa den anden side, anlangende Gields Fordring, og blef berørte Reqvisition lydelig for Rætten
oplæst, tillige med den paategnede Resolution.
Seig:r Jens á Møinichen Producerede det
udstyrede Stævnemaal af 24 Oct: 1736:, som for Rætten blef læst, og vedstoed
Sorenskriveren Ædle Seig:r Iver Randulf paa Hr: Oberste Greens Vegne, at Stævnemaalet
for Velbemelte Hr: oberste Green er lovlig forkyndet, samt udj øfrigt ville
afvarte hvad Citanten til beviis for Fordringen hafde at Producere. Møinichen
ervartede Hr: Sorenskriver Randulfs paa sin Svigerfader Hr: oberste Greens
Vegne hands betænckning om hand noget
imod Søgemaalet hafde at erindre
1736:
113
førend
hand ville opholde Rætten med nogen Vidtløftighed;
Sorenskriveren Seig:r Randulf paastoed, at
Rætten ville imponere Mons:r Møinichen som Citant i Sagen, at Legitimere sin
Sag og Sigtelse mod Hr: oberste Green, med de behøvende Reqvisita, hvorefter
Sorenskriveren Seig:r Randulf paa Hr: oberste Greens Vegne agter at Svare til
Sagen.
Seig:r Møinichen fandt sig dertil strax Villig,
og under Procurator Ole Rømer Storms haand Producerede Vidimerede Gienparter af
Hr: oberste Greens Reverser for 200 Rd: af 30de Janv: 1720, Item: af hands Søns Friderick Hansen Greens
beviis af 11 Junij 1722 for 50 Rd:, Item:
af Hr: Oberste Greens Missive af 7 Junij 1722, der beviiser 30 og 20 Rd:
Gield, Ligeledes Producerede hand Hr:
Oberste Greens Originale Missive af 30 Janv: 1720, fremdelis hands Missive af 5 Febr: 1731, end jndleverede hand under Procurator Storms
haand Vidimeret Gienpart af Hr: Oberstens Skrivelse de dato 30 Julij 1721,
hvorudj forlanges 20 Rd:, og ville
altsaa Comparenten ervarte hvad jndsigelse Hr: Sorenskriver Randulff agtede at
giøre.
Hr: Sorenskriver Randulff i Rætte lagde Hr:
oberste Greens Skriftlige Forsæt af dato 21 Nov: 1736, som for Rætten blef
læst, og dernest Deponerede udj Rætten de udj jndlægget Mentionerede 10 Rd: 8
s:, med tilbud om Mons:r Møinichen dennem ville imodtage.
Seig:r Møinichen Replicerede at hands
Stævnings begyndelse der fører all
Sandhed udj sig nocksom beviiser hvorlidet
Redeban Hr: Oberste Green har været til Søgemaalets afbetaling, enten til deels
eller udj alt, og for at forsickre Rætten desmere derom, Producerede
Comparenten Hr: oberste Greens frugtesløse Skrivelse til Sig af 20 Aug: 1736, hand Erklærede dernest, at de originale
beviiser og
1736:
113b
Reverser
for samme Søgemaal icke fantes udj Fogden Lems Sterfboe, saasom samme vare
Procurator Ole Rømer Storm ved Stævnemaal og Dom at jndsøge overleverede, og naar Rætten behager at
Confrontere med de Producerede Gienparter Hr: Oberste Greens Missive til Fogden
Lem in Februario 1731, som var just det sam/m/e Aar da ermelte Foget ved Døden
afgick, formodede Comparenten dette at være klart nock beviist og Søgemaalet Hr: Oberste Green overtydet,
Giørende Sig den faste tancke, at hvercken Sal: Fogden Lems Dødsfald, eller
anden Anleedning der har nægtet Originalerne tilbage at leveres, ey skulle
giøre Sterfboet nogen hindring udj sin rætmæssige Fordring; hand var ellers
Villig til, til afdrag at annamme de Producerede 10 Rd: 8 s:, endskiøndt
hvercken disse, eller mindste Skillings Værd til mindelig betaling førend denne stund har
været anPræsenteret, paastod sluttelig
Dom for den i Stævnemaalet Mentionerede Capital 280 Rd: 8 s: med Renter fra
paatalings dato, og denne Processes bekostnings erstatning, hvor over hand under Dags dato jndleverede
sin Speciale beregning, alt i den faste formodning, at Rætten Saae hvor
nødtvungen Sterfboet, der daglig ængstes for Kongl: Prætentioner har været nødt at gribe til Stævnemaal.
De af Hr: Sorenskriver Randulff deponerede 10
Rd: 8 s: Tog Seig:r Jens á Møinichen til sig til afdrag paa Fordringen.
Hr: Sorenskriver Randulff for Hr: oberste
Green Refererede Sig til det i Rætte lagde Skriftlige forsæt, og derefter var endelig
Dom i Sagen begierende.
Seig:r Møinichen Refererede Sig ligeledes til
hands Procedur og fremlagde beviiser, hvorefter hand var Dom begierende.
1736:
114
Afskediget
Sagen
optages til Doms, og skal Parterne betimelig vorde varslet at anhøre endelig
Dom og Sententz
Procurator
Johan Reutz møtte for Retten paa VelEdle og Velbyrdige Hr: Cammer Raad og
General Toldforvalter Floers Vegne og Producerede et skrifttlig Stefnemaall
imod Hans Ericksen Roesenlund Gastgiæber
i Espevær under dato 5 Novembr:
1736 som hand for Retten begierede
oplæst og er saa lydende.
Comparenten forestillede der nest at udj
Stefnemaalet er af en hastig forseelse skrefven ½ oxehofved Rinsk wiin da det dog skall vere ½ oxehofvet fransk
brendevin som ved dette Stefnemaall er
paatalt og af Toldbetienterne paa Espever forefunden, og som de indstefnte Hans
Erichsen hafver paateignet eller ladet paateigne Stefningen at samme d: 12
Novembr: sidstleden er hannem forkyndt, saa ville hand nu fornemme, hvad dend
indstefnte till Sagen maatte have at svare.
Procurator Blechinberg møtte for Hans
Erichsen Rosenlund, som /: altskiønt
hand fornemmer at Citantens fuldmægtig icke er forvisset om, hvad Endten dend
paa Stefnemaalet befindende paateigning af indstefnte Hans Ericksen Rosenlund
er skreven eller icke, bemelte Stefnemaall eftter saadan paategning icke skulle
vere forckyndt, med mere end 10 dagers Varsell :/ dog icke vill Excipere mod Rettergangen, men
forestillede at hand holdte dend af de i Stefnemaalet benefnte Betientere, udj
Hans Ericksen Rosenlunds Boepæell foretagne Confischation, dennem gandske
u-Vedkommelig, saa som det er Passeret uden det dem allernaadigst underlagde
district, og at de icke kand beviise sig med nogen slags instrux till dislige
forretninger, der uden for endten berettigede eller beordrede, icke dis mindre, og for at beviise sin
u-Skyldighed, lod Hans Ericksen Roesenlund ved Comparenten fremlegge først Sr:
Johan Frøichen udj Bergen hans
qvittering af d: 6 April indeverende aar, hvor iblandt og findes anført ½
oxehofvet fransk bren-
1736:
114b
devin, der nest Producerede hand og dend af bem:te
Frøchen paa samme halfve oxehofvet brendevin under 5te Aprilis udtagne Passeer
Seddell, Endelig betreffende det i Stefnemaalet ommelte Salt,
Producerede Comparenten Sr: Johan von der Felde udj Bergen, hans qvitterede
Regning af d: 18 Junij indeverende aar, hvor Retten kand fornemme, at
indstefnte Rosenlund hos hannem alleene paa en kort tid hafver tilforhandlet
sig langt Større qvantum frans Salt, end af Betienterne til Confischation er
vorden arresteret, og alt saa vilde hand formeene nock som at have afbevist at
det paastefnte brendevin bør for Citantens tiltahle fri at vere, og hvad Saltet
betreffer, da som sliige Varer af Byen frit udføres uden nogen slags Passeer
Sedler, finder dend indstefnte sig icke Pligtig, der om videre Regenskab at
giøre, men vill haabe at Betienterne for saadan u-Vedkommelig Registratuer
vorder tilstreckelig Mulcterede Samt
tilfundne at Erstatte Processen, Endelig
vill hand formoede at Betienterne som
eftter Stefnemaalet Self ere giernings Mend, icke till nogen slags vidnis byrd
vorder Admiterede.
Procurator Reutz Replicerede, at naar
Toldordonancens tilhold pag: 20 art:
16 og pag: 33 art 17 Post!! (fast?)
overveyes, da befindes vell at de Kongl: Told Betientere der af har haftt
anledning til Confischations paataele at anholde eller annotere det forfundne
halfve oxehovet brendevin, saa som der paa icke kunde anvises nogen Passeer
Seddell som u-forbigiengelig bør følge
alle disliige Varer; hvad sig den
fremlagde Seddel fra Sr: Jan von der Felde angaar, da formeente Comparenten at
dend er gandske u-tilstreckelig till virkelig at beviise at det anholte og nu
paastefnte Salt, er det Self samme som udj Espewer er forefunden, lige som og
samme Seddell icke forklarer, hvor samme Salt er kiøbt endten i Byen eller paa Leeden, da det dog
kand vere lige saa snart ventelig at samme kand vere udtagen af Skiberommene
paa Leeden
1736:
115
lige
saa snart som det kand vere udført fra Byen ellers begierede Reutz at de indstefnte Confischations Vidner som nu for
Retten er tilstede, maatte vorde antagen till forklaring eftter Stefnemaalet,
og hvor om hand Refererede sig til Forordningen af d: 30 Junij 1723, der
allernaadigst befahler, at de som Confischation forretter, tilliige skall
vidne,
Procurator Blechinberg Replicerede at hand
nødig ville opholde Retten med vidløfttighed, men som Citantens Fuldmegtig
Urgerer at faae sine saa kaldede vidner ført, maatte Comparenten forestille, at
dend heele Confischation og hvad der ved Passeret er, behøver ingen slags
beviis thj dend indstefnte tilstaar at
vere Eier till alt det som i hans huus er forefunden, og af widnerne anseet at
vere Confischabel, saa og at hand icke samme tid har haftt ved haanden Passeer
Seddell at foreviise formedelst hans huustrues fraverelse /: hvilcket hand og om waerer!! (varer) som hos hannem som en Gastgiæber beroer nesten udtappet, icke kand finde
fornøden :/ Videre forklaring ved
Comparenten icke af de indstefnte kand forlanges, denne Sag Consernerende, saa
som hand icke finder nogen Sigtelse i Stefnemaalet, ej heller eftter
Stefnemaalets udviis er kaldet endten disse eller andre vidner at anhøre,
Procurator Reutz begierede [vidnerne] uden
nogen slags vidløfttighed afhørede, saa som de ved deris forklaringer, nermere
skall oplyese Sagen.
thj blev Eragtet.
de
indstefnte vidner bør sin Eedelig forklaring aflegge.
der paa blev widnet
Christen Hansen Lønborg fremckaldet som efter aflagde Eed eftter Loven
forklarede, paa Spørsmaall som af Procurator Reutz blev fremsadt, først om
icke Hans Ericksen Rosenlund, ved inqvisitionen paa hans gaard Espever d: 30
Septembr: sidst afvigt, foregaf at det paastefnte halfve oxehovet brendevin,
var ført af byen paa hans Eegen baad, eller Jegt; for det an-
1736:
115b
det om icke bemelte Rosenlund skrifttligen
forpligtede sig det hand ville lade fremvise paa Bergens ToldCammer, dend
paaberaabte Passeer Seddel, saa snart hans huustrue, der icke da var tilstede,
hiemckom, Samt, om hand icke tillige i dissen Mangell tilforpligtede sig at ville vere ansvarlig,
for alle de der af gaaende Told Rettigheder, item om hand icke liigeledes
lovede at viise Rigtighed paa Told Cammeret for det paastefnte Salt; hvor till vidnet paa alt svarede ja at vere saa Passeret.
det andet vidne Peder Jensen Allerup eftter
aflagde Eed forklarede i allemaader liige som forrige vidne vundet og udsagt
haver.
det 3die vidne Halfvor Dahl eftter aflagde
Eed forcklarede i allemaader som det første vidne vundet og udsagt haver.
Procurator Reutz der paa i anledning af dend Producerede Passeer
Seddell, kunde icke andet, end frafalde Søgningen og Stefnemaalet, dog for saa
vidt det paastefnte brendevin angaaer, eftterdj dend indstefnte nu for Retten
beviser samme at have veret fra Byen udført, men angaaende det paastefnte Salt,
da kunde Comparenten i ingen maade finde at dend Producerede Seddell fra Sr:
Jan von der Felde kand vere tilstreckckelig beviis at samme fra Byen er udført,
men u-forbigiengelig er og maa vere udtagen paa Leeden, og hvor fore
Comparenten i Kraftt af dend Kongl:
forordning af d: 8 Augustij 1691 samt
Told ordonancen Pag: 36, paa Citanten Hr: Cammer Raad Floers Vegne paastod Dom
over dend indstefnte Hans Ericksen till at ud Reede de i allerhøyst bemelte
forordning og Citerede Told Roulens pag: dicterede Strafbøder, og som bemelte
Hans Ericksen saaledes i mangel af at
eftterkom/m/e sit Løftte Self haver
paaført sig de beckostninger, som till denne Sags udfør er anvendt og vill
anvendes, hvilcket alt kunde have veret besparet, der som hand i følge af sin forpligt
i Mindelighed hafde ladet fremviise de nu først Producerede Passeer Seddell,
saa paastod hand i ligemaade Dom, Saaledes at bem:te
1736:
116
Rosenlund
vorder tilfunden samme beckostninger at ud Reede, eftter Special Regning som
Comparenten Producerede, tilsamen med 23 Rdr: 5 Mrk: 14 s: og ellers Refererede sig till Told
ordonansen der tilholder at slige Sager
inden 3de Soelemerker, eller Strax uden ophold skall paadømmes;
Procurator Blechinberg forestillede at Hans
Ericksen Rosenlund siden d: 30 Septembr: hvercken har haftt leylighed, saa og
icke heller holdet fornøden at foretage sig nogen saadan Reise till Bergen, som
Citanten vill formeene, Men om Confischations giørerne eftter Told ordonancens
bydende pag: 20 hafde funden sig berettiget, at henføre det paastefnte godz,
til Storøen som nermeste Toldsted, kunde det vell bleven eftterkommet, ellers formeener hand at hverken det
paastefnte brendevin er saadan godz som eftter Told ordonansens sigelse pag: 36
er befunden paa u-lovlige steder at vere losset eller paa anden maade fordult,
mens i Eiermandens boepæell antreffet, og icke af Citanten i mindste maader
bevist, uden Toldz Erleggelse, der at vere henført, og alt saa anseer
Comparenten Citantens i Rettesettelse for gandske en rept(?) og u-passelig og kand icke formoede at det allerringeste
der paa vorder Reflecteret og saaledes
bliver u-fornøden noget mod dend i Rettelagde Regning at besvare.
Procurator Reutz uden at opholde Retten med nogen vidløfttig
Repliqve till Mons:r Blechenbergs tilførte formeente, at saa lenge det icke fuldkommen bevises at Saltet virckelig
er bragt fra Bergen, saa falder det vell af sig Self, at det Confischation og
paafølgende bøder bør vere undergiven Thj Refererede Comparenten sig till hans forrige paastand, og udbad sig
at Retten en skyndigst Dom saaledes som
1736:
116b
forhen
er paastaaet.
Thj belv saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
WelEdle
Hr: Cammer Raad Floer haver ladet indstefne Hans Ericksen Rosenlund, till bøder
og Strafs Lidelse, for det af Betienterne, Christen Hansen Lønborg, Peder
Jensen Allerup og Halfvor Dahl, i Hans Roesenlunds huus d: 30 Septembr: 1736
paa en Søndag forefundne halfve oxehofvet brendevin, samt 3de Læster fransk og
Spansk Salt, som de dito tid haver anholdet under Confischation, paa Fundement
at Hans Roesenlund da icke Strax kunde der paa forevise Passeer Seddell; Da eftter Sagens overveyende befinder Retten
at Hans Rosenlund eftter Regning fra Sr: Frøchen dat: 6 April hafver kiøbt det omtvistende halfve oxehofvet brendevin, saa og i
henseende till dend derhos Producerede Passeer Seddell dat: 5 April 1736: de øfrige 3de Læster Salt beviiser Hans
Rosenlund med sin Kiøbmand Sr: Jan von der Feldes Regning dat: 18 Junij 1736
iligemaade lovlig at vere tilckommet og at have kiøbt, Saa at Retten icke Seer at Betienterne till
denne giorde Confischation har haftt nogen lovlig adgang, alskiønt Citantens
fuldmegtig vill dend gyldig giøre under det paaskud og præsumption, at Saltet
skall vere udtagen paa Leeden, hvilcken paastand ej for lovlig kand ansees,
eftterdj det icke bevises at vere funden hvercken i fiorder eller paa udhafner,
Men i Hans Rosenlunds huus, Thj Kiendes
denne af Betienterne giorde Seqvestration paa forbemelte warer som u-lovlig, og
icke bør komme Hans Rosenlund till mindste hinder eller last, i ligemaade
frifindes Hans Rosenlund for Hr: Cammer Raad Flors øfrige prætention
herudinden; Betienterne som denne forretning haver øvet paa en
Sabaths dag, bør \Hans Rosenlund/ for deris forhold, Søge sin tiltahle till
dennem eftter Landzloven enhver af
dennem for sit Forum, saa fremt hand det nødig befinder, Processens omckostninger paa begge sider
ophæfves
Publiceret
Michel Olrichs udstedde bøxelseddel paa ½ bispd: Smør udj Gaarden Wordenes til
Biørne Nielsen dat: 12 Novembr: 1736.
Procurator
Bleginberg fremstillede sig paa Consumptions forpagteren paa Landet udj Bergens
Stiftt og fremlagde en skrifttlig Stefning af d: 20 Julij indeverende aar, med
Comparentens Seenere paategning af d: 1 Novembr: sidstleden hvor ved hand till dette Ting har ladet
indkalde welærværdig Hr: Johan Koren fordj hand udj af det Citanten meddelte
Consumptions Mandtall for afvigte aar 1735 har udeladt welbaarne Hr: obriste
Hans Fridrich Greens Familie og Tienere, hvilcket er saa Lydende.
1736:
117
Welærværdig Hr: Johan Koren møtte for Retten
og tilstod at dend i Retten oplæste Stefning er hannem till dette Høsteting
lovlig forkyndt.
der paa Producerede Citanten et af Hr: Johan
Koren Consumptions forpagteren tilstillede Mandtaell af dato 13 Maij Ao:
1735, Saa og welbemelte Hr: Johan
Korens Missive af 28 Julij samme aar, begge deele in Copia, og anviste
orriginalerne till Conference, paa hvilcken Copie og var tegnet Extract af
Citantens Missive til Hr: Johan Koren af d: 3 Julij 1735, hvor ved Citanten har
paaskadiget dend paastefnte Mislighed i Mandtallet, Samt veret forlangende
Mandtall over Hr: obriste Greens Familie, og som det saaledes befindes at Hr:
Johan Koren uden mindste anledning af Consumptions Forordningen først haver
udladt Hr: obriste Greens Familie og Tienere /: hvor till hand dog ingenlunde kunde vere beføyet med mindre, Consumptions Forordningen hannem
med Familie og Tienere for deslige udgiftter befriede :/ hand og Siden paa Consumptions Forpagterens
Mindelige Erindring af d: 3 Julij ved giensvar af d: 28 Julij nest eftter har
viist sig Veygerlig, saadan Consumptions forpagterens forlangende at
eftterkomme, Saa paastaar Comparenten at
Hr: Johan Koren ved Dom vorder tilfunden, till Citanten at betale eftter Consumptions
Forordningens bydende og Stefningens formeld 10 Rdr: for hver Persohn som
befindes udj Hr: obriste Greens Familie og brød som ere Hr: obriste Green med Frue, og Sødsterdatter Jomfrue Lim, 3de
Tieniste Piger, Maren Jonsdatter, Britha Knudsdatter og Giertrud
Tierrandsdatter, 2de drenge Amund
Johansen og Peder Zackariesen i alt med
dend Summa 80 Rdr: ellers Producerede
og Comparenten Extract af dend Citanten allernaadigst forundte Forpagtnings
Contract, som allegerer Deris Mai:ts
1736:
117b
allernaadigste
Resolution af 23 April 1731 som
allernaadigst byder at med de officerer som eftter Eegen ansøgning have
Erholdet Deris Dimission skall forholdes
eftter Consumptions Forordningen og
Endelig paastod Comparenten at Hr: Johan Koren vorder tilfunden at Erstatte
denne Processes beckostning, Saa som foruden
Stefningen og Dommens beskrifvelse Comparentens Reise og u-mage, alt under et beregnet i det mindste med 12
Rdr: og Refererede sig betreffende sagens skyndige Expedition til hvis Consumptions Forordningen udj 2det
Capt: 10de art: allernaadigst foreskrifver.
Provsten Hr: Johan Koren Sagde, i steden for
at tage till gienmæele udj denne Sag for denne Respective Redt vill hand kun
kortelig Protestere imod dend Formalitet Citanten behager at bruge, at
indstefne mig for dend verdslige Redt eller verdslige Dommere, forinden forsøgt
er om Sagen icke for Provsten først kunde bilegges, Thj Lovens 1 Bogs 2 Capt:
12 art: udtrøckelig melder, at hvad Sager som for Provsten bielegges kand, bør
ej for nogen Verdslig Dommer indkomme, paastaar der for for
Vidløfttighed at undgaae omckostninger
at Spare og Sagen om mueligt i
Mindelighed at afgiøre, allerhøyst allegerede Lovens art: i agt tagis, hvor om
Ervartes Dommerens Eragtning.
Procurator Blechinberg som fornemmer at Hr: Johan Koren henskyder
sig till Lovens 1 Bogs (2) Capt: 12 art: med formeening at Citanten (fø)rst burde have Søgt denne Sags mindelige
bileggelse for Provsten, forinden hand hannem for denne Redt indkaldede,
Replicerede at Citanten nock som af Hr: Johan Korens i Rettelagde Missive, har
veret under-
1736:
118
Rettet,
at Hr: Johan Koren icke engang i Mindelighed har veret at formaae, till at
eftterckomme Consumptions Forordningens bydende, udinden det paastefnte
Mandtaell at Specificere, og saaledes langt mindre har kundet forestille sig
det hand i Mindelighed skulle ville beqvemme sig, dend i forordningen Dicterede
Straf at udrede, der for uden forretter
og welbem:te Johan Koren Provstens Embede i dette District, hvor fore
Comparenten formoder at saadan Hr: Johan Korens paaskud icke kommer i
Consideration, will Ellers Hr: Johan
Koren Strax i Mindelighed beqvemme sig at Erlegge de paastefnte 80 Rdr: og saaledes bielegge Sagen, da vill Citanten
for vidløfttighed at flye frafalde sin paastand om Processens omckostninger,
dog med saa skiell at dette tilbud saa
fremt det icke accepteris, eftter Lovens 1 Bogs 15 Capt: 3 art: icke ved Doms
afsigelse kommer Citanten till Nackdeell.
Provsten Hr: Johan Koren Replicerede at paa
hvad maade i Sagen i Mindelighed kunde afgiøres naar det kom for sit behørrige
Forum kand mand her ej Raisonere over,
og endskiøndt Jeg betiener Provstens Embede her i Districtet, er her dog en
virkelig Provst for hvilcken Tingen
kunde indkomme, Refererede sig der for
kun eftter Lovens medføer till dend forrige paastand.
Eragtet.
Consumptions
forpagteren Mons:r Refdahl, bør Velærværdig Hr: Johan Koren i denne Sag først
for Provsten lade indkomme om dend i
Mindelighed der kand afgiøres eftter Lovens pag: 13 art: 12, og i mod
forhaabning dend icke for Provsten skulle blifve bilagt, da skall for denne
Redt eftter lovlig Søgemaall af Consumptions forval-
1736:
118b
teren,
udj Sagen Kiendes og Dømmes Loven gemæs.
Publiceret,
Esaias Spitzøens, Aamund Aamundsen Eegeland, Roald Hansen Føyen, Jens Knudsen
Rødland og Encken Anna Sl: Indre Olsens
eftterlefverske, deris udstedde Skiøde paa 23 Mrk: Smør udj gaarden Folgerøen,
till deris broder og Svoger Niels Arnesen som der for haver betalt 23 Rdr: dat: 21 Novembr: 1736.
Publiceret
Marta Sl: Knud Ifversens udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Løb Smør ½ huud, tørfisk 12 Mrk: \udj Øchland/, till
Ole Olsen dat: 22 Novembr: 1735.
Publiceret
Tørres Øckland, Ole Jørgens: Valvatne, Tollef Hougeland, Mathias Nyesæeter deris udstede Skiøde paa 1 pd: 23 ½ Mrk: Smør
med bøxell udj gaarden Iisdahl till Hans Jørgensen Øckland som har dennem betalt 4 Mrk: 8 s: for hver
Mark Smør dat: 21 Novembr: 1736.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Anders og Ole Valvatne, samt
deris Tieniste drenge Jørgen og Giermund ibid:
opsidderen Ole Valvatne møtte i Retten paa
Eegne og sin Naboe Anders Valvatne, og de 2de tieniste drenge Jørgen og
Giermunds Vegne, og tilstod at hand og de øfrige indstefnte til dette ting
haver faaet lovlig Kald og varsell, saa
og er indstefnt vidner Otte Odland og Hans Gregoriussen Odland, at vidne, at de
haver hørt at der blev hugget i Valvatne Marken paa en Søndag.
Vidnet Otte Odland eftter aflagde Eed vandt
og forklarede, at paa Maria bebudelses dag hørte hand som hand stod i sin Eegen gaard, at vngefer
paa 1 miil fra ham, at der hug i Skougen, men hvem det var, vidste vidnet icke.
og eftterdj at vidnerne icke vidste at
forklare hvem der haver hugget paa forbem:te hellig dag, da frafalt hand Sagen,
hvor med dend nu haver sin Endskab.
Sahra
Høylandland!! (Høyland) og hindes dreng Joen Olsen er udj forrige indstefnte
Sag, angaaende Kiørselen paa Maria bebudelses dag, af fogden Heyberg indstefnt
til Doms bøder og Strafs Lidelse.
Sahra Høyland og hindes dreng Joen Olsen blev
paaraabt eftter Loven men møtte icke ej
heller nogen paa hindes \eller hans/ Vegne;
Stefnings Mendene Næll Torstensen Hysingstad
1736:
119
Tollack
Langeland hiemlede ved Eed at have dennem indstefnt till dette Ting med mere
end 14 dagers Kald og Varsell.
Fogden Heyberg var Dom udj Sagen paastaaende.
thj blev Saaledes Kiendt Dømt og Afsagt.
Drengen
Joen Olsen som eftter vidnernis
forklaring hafver kiørt Rems paa en hellig dag, tilfindes eftter forordningen
af d: 12 Martij 1735 dendz 2 art: at bøde 4 s: og som Joen Olsens beskyldning paa sin Madmoder Sara Høyland, icke hinde
kand paagielde saa bliver hun her med
frifunden, og haver Joen Olsen
forskrefne bøder at udrede 15 dager eftter denne Doms forkyndelse.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting atter ladet indstefne Madame Sara Sl: Taarbiørn Larsen Høylandz eftter forrige tiltahle at betale hendes Sl:
Mands Debet till Fogden Ohnsorg eftter dend i Rettelagde Restance og hans
forrige giorde paastand.
Sahra Høyland blev paaraabt eftter Loven men
møtte icke ej heller nogen paa hindes
Vegne til Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Næll Torsteinsen Hyesingstad
og Tollack Langeland, hiemlede ved Eed eftter Loven at have {denn} Sara Sl: Taarbiørn Larsens til dette Ting indstefnt med mere end 14
dagers Kald og warsell.
Fogden Heyberg lod tilføre at som denne Redt
ved interlocotori Kiendelse d: 11 Aug: sidstleden har negtet at dømme i denne
Sag, og det i anledning af en paa Fogden Ohnsorgs forfattede u-Rigtige
Restance, paategnede bevilling till Excecution, Saa har Fogden veret
foraarsaget ved Memorial af d: 30 Aug: sidstleden at udvirke Stedetz Stiftts
Befahlings Mands Resolution og ordre til Dommeren dat: 8 Septembr: nest eftter, denne og andre
dislige Sager at paadømme, hvilcken
Memorial og Resolution Fogden i Rettelagde og er saaledes Lydende.
Hvor eftter Fogden følgelig hans forige
1736:
119b
i
Sagen giorde paastand forvendtede Dom,
till hans Kongl: Mai:ts høye Tienistes befordring.
Eragtet.
Siden
Fogden Heyberg nu haver Erholdet høye øfrighedz ordre till denne Redt, at dømme
udj denne Sag, som mueligens dend indstefnte Sara Høyland er u-beckiendt, og
hun heller icke denne sinde møder, saa understaar denne Redt sig icke nu at
ofveriile hinde med Dom, og i dend henseende forelegges hun till neste Ting at
møde og svare til Sagen.
Almuen
af Føyens Skibrede blev tilspurt om om!! her i Skibredet findes wrag eller Strandet
godz paa Leenitz godz dette aar, der til
Almuen svarede Nej, 2. paa Spørsmaall svarede at ingen forlofs
penger dette aar er falden; 3. paa Spørsmaall svarede at ingen forbrudte
boeslodder, arveløs eller forbrudte odelsgodz, 6te og 10de Penge for uden Rigs
førte Midler. 4. ingen âparte oprøddede Pladser eller Silde
vooger!! findes, uden eftterskrefne Laxevoger som er lagt i Skatt. No: 95 Holmens Laxevog Blaamulen kaldet 48 s: Giøens Laxevog 24 s: Tenurens Laxevog 48 s: Nappens Laxevog 32 s: Geitungs Laxevoger 40 s: KullesEid Skougeteig 16 s: Øcklandz Laxevoger 56 s: SolRustens Skougeteig 32 s: Gaadenesset 1 rdr: 48 s: Augdesteens Saug,
staar paa odels grund, og bliver med tømmer fra odels Skouge forsiunet, i dette
aar skaaret 200 bord. Aadlands
Saug staar paa odels grund, i dette aar
skaaret 200 bord. Berøens Saug staar paa odels grund i dette aar skaaret 300 bord. Ornings gaardz Saug, staar paa odels
grund skaaren 300 bord. Walvatne eller Saevaags Saug, staar paa
odels grund skaaret 500 bord. Høylands Saug Staar paa odels grund, skaaret 100 bord. om her i Skibredet har veret nogen
Huusmend, Strandsidere, ej videre end det der om fogden meddelte Tingsvidne
ommelder.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Niels Pofvelsen Øfrebøe og Gurj
Larsdatter Troevaagen for begangne Leyermaall med hin anden.
Stefnevidnerne møtte icke.
Niels Povelsens Øfrebøes Stiffader betalte
bøderne i Mindelighed 12 Rdr:
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Ole Strømøen og Baard Siurs:
Selsaas for fortiilig Sammenleye med sine huustruer.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne \Soldadt/ Indre Nielsen (Ei)dzvaag,
Siur Nielsen ibid: og Aslack Olsen ibid: for øfvede overlast imod Ole Sigfusen
ibid: og der om indstefnet dennem at
paahøre vidner, Colbent Vahlen, Gunder Vahlen og Ole Mickelsen;
de 3de indstefnte møtte og vedstod at have
faaet lovlig Kald og Varsell.
Vidnet Colbendt Vahlen blev paaraabt som eftter aflagt Eed eftter Loven wandt og
forklarede
1736:
120
og
Saag at Soldatt Indre Nielsen tog Ole Sigfuusen i Nackcken, men ej videre
hvercken saag eller hørte Passere.
det 2det Vidne Gunder Tvedt eftter aflagde
Eed eftter Loven vandt og forklarede, at vidnet var i Barselstue Christj
Himelfartz dag hos Joen Houskier, og som de Sidder og taeler hørte vidnet at Aslack Olsen Eisvog Sagde en
gang till Ole Sigfusen, din Svarte Tiufv, videre vidste vidnet icke at forklare.
det 3die Vidne Ole Mickelsen eftter aflagde
Eed eftter Loven vandt og forklarede at
i foromrørte Barselstue Saag Vidnet at Soldatt Indre Nielsen leyede Ole
Sigfuusen ud af Stuen, widere hafde
vidnet icke at forklare.
hvor eftter udj Sagen saaledes blef Kiendt Dømt og Afsagt.
det
Eene Vidne forklarer at Aslack Olsen Eisvog skall have sagt din Svarte Tiuv
till Ole Sigfuusen, men de øfrige Vidner forklarer ej saadanne ord af Aslack
Ols: haver hørt, og i dend henseende kand samme forklaring icke anckomme Aslack
Olsen till nogen nackdell, men i fald at saadanne ord skulle vere Passeret, da
bør de at vere død og magtesløs, og icke at komme Ole Sigfuusen till Mindste
æres forkleinelse i nogen maade; i det øfrige
bliver saa vell Aslack Olsen som Siur Nielsen, tillige med Indre Nielsen for
Ole Sigfussens tiltale her med frifunden.
Maritha
Olsdatter Hoepe haver till dette Ting ladet Stefne Simon Wahlen Vahlen!!, at
betale hinde sin Sl: fader arfv og 9 aars Løn;
Stefnevidnerne Lænsmanden Tollef Hougeland og Gunder Tvedte
hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Simon Vahlen till dette Ting
med 14 dagers Kald og varsell.
Simon Wahlen blev paaraabt men møtte
icke ej heller nogen paa hans vegne til
Sagen at Svare.
Marithe Olsdatter møtte for Retten og Sagde
at hun er tilfalden i Sl: fader arv 6 Rdr: som hos hindes Stiffader Simen Valen er beroende, og der paa ej meere
beckommet end 1 qvige for 2 rdr: 3 Mrk:, 1 Tinfad vigt 3 Mrk: og i brøllupsgier 1 tønde hafre Korn for {1 rdr:} 4 Mrk: 8 s: saa og Sagde hun at hafve tient ham i 9 aar,
og der for ej andet haver faaet end saa mange Klæder hun sled, og da hand kom i
ægteskab med hindes Moder var hun
1736:
120b
12
aar gammell, fra hvilcken tid og indtil at hun var 21 aar gammell tiente hun
hos Stiffaderen hvor fore hun paastaar
at nyde Løn, men for fredelighed skyld will hun icke begiere Løn for meere end
6 aar, der af for 2de aar â 2 Mrk: er 4
Mrk: og for de øfrige 4 aar â 3
Mrk: er 2 rdr: 4 Mrk: tilsammen som hun paastod at nyde betalling for,
eftterdj hand icke gaf hinde brøllup eller brøllupsgier,
thj blev Eragtet.
Simen
Nielsen Vahlen forelegges till neste Ting at møde og svare til Sagen.
Restandsen
blev oplæst for Føyens Skibrede og
beløber i alt 159 Rdr: 5 Mrk: 11 s:
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten 1737 ere Peder Sørenesse, Ole ibid: Halfvor Geitung, Gullick Hidsken, Hans Hilde,
Gabriell Lundøen, Gunder Saxeide og Erick Alsvog
d:
23 Novembr: blef Retten atter Sadt igien og blef da Retten betient af Laugrettes Mendene for Fiere Skibrede da og Skattetinget blev holdet for dito
Skibrede, og de endnu u-afgiorte Sager for begge Skibreder foretaget, og ere
Laugrettes Mend som Retten betiener Nemlig, Johannes Imberland, Jacob Waage, Knud Bue, Gunder Ulfverager,
Gunder Tvedte, Hans Dønnie, Niels Vehofde og Colbendt Wahlen med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
Deres Kongl: Mai:ts Allernaadigste Forordning angaaende Klædedragten dat: 6 Octobr: 1736.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste ordre og befahling at Kirsten Bendixdatter og Ole
Hansen icke skall opholde sig begge udj Bergens Stiftt dat: 9 Aug: 1736.
Publiceret
Madame Clara Hanning Sl: Mag:r Hans
Abels udstedde bøxelseddell paa 1 Løb
Smør og 1 Vog Korn udj gaarden Ersvog udj Fiere Skibrede beliggende till Endre Nielsen som der af bøxelen eftter Loven haver
betalt dat: 4 Julij 1735.
Procurator
Blechinberg Producerede Een skrifttlig Stefning af 27 Octobr: Sidstleden, hvor
ved hand indkalder Hr: Messieurs Thomas Kletgaard tillige med Betiendtere paa
Leeden, Christen Hansen Lønborg, Peder Jensen Allerop og Halfvor Dahle, for
Eendell
1736:
121
Gods
som de Sidst afvigte Michalj aftten, haver bemægtiget sig, udj dend
Priviligerede gastgiæber udj Betlehiem Jørgen
Neumands Boepæll, og dend paafølgende Michaelis dag, der fra bortført, og nogen
tid der eftter paa Bergens Toldboed oplagt, Saa og Hr: Cammer Raad og General Told forvalter Christen Floer og Tolderen ved Sundhords Toldsted Sr: Andreas Krag till Vedermæele hvilcket er dat: 27 Octobr: 1736 saa Lydende.
Stefnevidnerne Tyege Jensen og Niels
Hendricksen begge boende i Bergen,
fremckom for Retten,
Men Procurator Reutz møtte paa de indstefnte
3de Kongl: Betienteris Vegne, som høyligen maa forundre sig over Citanten
Jørgen Neumands udstedde og nu oplæste Stefning først, i det hand nu eftter mere end 4 Ugers forløb Tverdt imod Told Rullens bydende pag: 20 art: 16 Stefner paa dend Confischation som de udj
Neumands huus formentlig og høyst beføyet haver forrettet, i mangell af wedbørlig
bevisligheder eller Passeer Sedler, som ved Godset formentlig u-forbiegiengelig
burde følge, for det andet i det Citanten uden for deris Rette Forum
lader anhengig giøre denne Sag, hvad
sig dend første Post angaaer, da eftterdj det vedkommer Hr: Cammer Raad og
general Toldforvalter Flor at paatahle alle slige Confischations Sager, da vill
Vj lade dend Post der er dem
u-Vedkommelig beroe paa welbem:te Hr:
Cammer Raadens Eeget forsvar og godtbefindende, Mens angaaende det sidste, i det de er draget fra deris Rette Forum, da
Exciperer de sig aldeles fra, at tage til Gienmæele for saa vit dend i
Stefnemaalet ommelte og med truende Satisfactions indtalelse angaaer, og videre
befatter sig icke med i denne Sag at tage till gienmæele, som de og nu Self Persohnlig
er tilstede saa som Christen Hansen,
Peder Jensen Allerup og Halfvor Dal, som vedtager lovlig warsell,
bemeldte Procurator Reutz indfandt sig ellers
for WelEdle og Velbyrdige Hr: Cammer Raad og General Toldforvalter Christen
Floer, som ved skrifttlig Contra Stefning, till dette Ting har ladet indstefne
Jørgen Neumand till Doms Lidelse og bø-
1736:
121b
ders
ud Reedelse, formedelst dend paa hans gastgieberstæde Betlehiem, d: 28
Septembr: sidstleden, af de Kongl: Toldbetientere Christen Hansen Lønborg,
Peder Jensen Allerup og Halfvor Dahl tillige med Cammer Raadens fuldmegtig forrettede Confiscahtion, hvilcken Stefning Comparenten Producerede
under dato 5te hujus og fandtes
paateignet med Jørgen Neumands Eegen haand, udj hans huus d: 10 dito at vere
forkyndt, i samme Stefnemaall er og
indstefnt som vidner om Confischationen, bemelte 3de betientere, som og for
Retten var tilstede, hvilcket blev
oplæst og er saa Lydende.
der hos Erindrede Reutz till eftterretning,
at det halfve oxehovet fransk wiin, som i Stefnemaalet Staar melt, at vere med
det øfrige henført till Bergens Toldboed er udj Jørgen Neumands Eegne Verelser beroende, men det øfrige i
Stefnemaalet ommelte gods, er paa ToldCammeret i Bergen forvaret.
Procurator Blechinberg som hoved Citantens fuldmegtig begierede at de fornefnte Stefnevidner maa
tages till Eedelig afhiemling, om dend varsell som er givet Thomas Klitgaard,
eftterdj ingen for hannem warselen haver tilstaaet, hvor paa Stefnevidnerne Tyege Jensen og Niels
Hendricksen fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at have Mons:r
Neumands udtagne Stefnemaall dat: 27 Octobr: 1736 for Mons:r Klitgaard i Bergen
forkyndt, dagen for Jubelfæsten som var
d: 29 Octobr: nest afvigt. Der nest
forestillede Blechinberg, at som Tolder Krag Self haver paategnet Stefnemaalet,
og de øfrige indstefnte vidner for Retten ere Nerverende Saa forlangede hand ingen videre
afhiembling og ellers Sagde hand at hand
will formeene i hvad end de indstefnte Betiente vill forestille at hoved
Citanten har Stefnet baade till Rette Ting i anledning af Told ordinansens pag:
20 eftterdj det Jørgen Neumand fratagne
og till Confischation anholdte gods burdte veret henlagt paa Sundhords som
nermeste Toldsted
1736:
122
Saa
og i Rette tide Conform Told ordinansens bem:te pag: 20. Thj dend af Contra Citanten i Rettelagde
Contra Stefning viiser at ingen forklaring fra Confischations giørerne er
indkommen forinden under dat: 4 Octobris, og mueligens Godset først der eftter
paa ToldCammeret bleven oplagt, fra hvilcken henlegelses og forvarelses tid,
Told ordonancen omstendelig, giver vedkommende Eiere tilladelse till inden 4
Uger at paatahle, Saa at Betienternis indsigelse icke kand walidere,
allerheldst Hr: General Told forvalteren saadant langt fornufttigere har
ofverveyet, og ved Contra Stefning Agnoceret Rettergangen.
Saa har og Citanten Stefnt med Lofvlig
warsell i betragtning at slige Sager
icke kand Tracteris paa anden maade end gieste Rettes Sager, hvor icke behøfves
videre varsell, end at vedkommende kand faae beqvem tid at Comparere for Retten der nest Producerede Blechinberg først en
Passeer Sedell af 11te Maij paa et ancker fransk brendevin, udtagen dette aar
hos Capitain Fasting, og til Betlehiem henført, med forestillelse at Anckeret
ved hiemkomsten har veret saa læck, at hand har veret nød till at slaae samme
paa ½ oxehofvet, hvor paa hand tilforne Een Slump Brendevin hafde beliggendes, for det andet en Passeer Seddell af 9 Decembr: 1735 paa 2de
halfve oxehofveder fransk wiin, udtaget hos Sr: Dirich Balleur i Bergen, og
till Bogholmen henført, {h} af hvilcke Sr: Bendt Olrich d: 13 Decembr: nest
eftter med Samme Passeer Seddell har Transporteret det Eene halfve oxehovet
till Sr: Jørgen Neumand, og som det var Solt uden Træet, er det bleven omtappet
paa det heele oxehofvet, som Stefnemaalet ommelder, hvor paa og tilforne var en
Slump med fransk wiin, hvad sig Eedicken
betreffer da har hoved Citanten icke
nogen Passeer Seddell [kundet]? forefinde, men hand er i dend tancke, at
hvercken hand eller andre, er forpligtet eftter Told ordonancens bydende
Passeer Sedler lengere at forvare, end for dend tid som Godset underveis
forfløt-
1736:
122b
[tes] det wille og blive et gandske u-paalidelig
beviis, til Deris Mai:ts Told Rettigheders Conservation, eftterdj enhver som
ickun ville giemme gamle Passeer Sedler, da alletider kunde vere forsiunet for
et Anseelig qvantum alskiøndt under
saadan Skin meget Toldforsveget gods kunde Siunes at vere frie, Endelig, Producerede Comparenten /: i hvor vell hand icke er Pligtig, at giøre
Betienterne paa Leeden, eller nogen Anden, foruden hans vedkommende Kiøbmend Rigtighed, endten for Kiøb eller Sall, om hand
sine Varer haver betalt eller Crediteret :/ først Sr: Hans Rødbergs
qvittering for dend hos ham befundende Jern Kackelofn som formelder, at samme er kiøbt i
Bergen og indført øster fra
Werkerne, der nest Sr: Godtfridt
Jørgensens qvittering for ½ oxehofved Sirup af dato 22 Novembr: 1735, for det
3die Giert Dissenthuuns qvittering paa 2
Læster frans Salt af Jørgen Neumand ved
Bergens Toldsted indtaget, under hans Skibes Læsning, qvitteringen dat: 16
Octobr: nu Sidstleden, 4de Poulus von der Lippes Regning for 300 Alen
Muskofvisk Læret dato 4 Julij 1736. og for det øfrige begierede de indstefnte
vidner afhørte, till paafølgende nermere i Rettesettelse.
Procurator Reutz Replicerede at hand vill
lade det anckomme paa Rettens Eegen forsorg og ansvar, hvor vidt {Thomas}
indstefnte Thomas Klitgaard følgelig
Lovens 1 Bogs 4 Capit: 8 art: till denne
Sag kand have faaet lovlig warsell eller icke, hvilcket alt er Comparenten som dend der ingen ordre fra bemelte
Klitgaard haver at svare i Sagen, u-Vedkommelig, hvad sig angaar de af Sr: Neumand fremlagde
Sedler da vill Comparenten samme ved
Sagens Endelige Slutning besvare, og imidlertid begierede hand de indstefnte
vidner afhørte.
Eragtet.
1736:
123
Told
Roulens Pag: 21 art: 20 Siger Clart nock at Dommeren med 3de Eed Sorne Mænd
inden 3de Soelemerker skall Dømme naar
som heldst at Sagen, icke till ordinair, men Extra ordinair, Ting bliver
indstefnt, Men der ved forstaaes icke at Vedkommende skall nyde kortere Kald og
Varsell end Lovens Pag: 38 art: 8 forskrifver, Som alskiønt Fuldmegtigen Mons:r Blechinberg icke
haver observeret dog ville formeene at
de af ham indstefnte Vidners forklaring, angaaende Mons:r Klitgaards forretning, da hand dog icke befindes at vere
lovlig Stefnt, med de øfrige indstefnte, angaaende det udj Sr: Neumands huus
Confischerede godz skall vorde antagelig, hvilcket af Retten denne sinde icke
tillades eller tilstedes; Men de af Sr: Neumand indstefnte vidners forklaring
for saa vid!! (vit) dend betreffer Betienterne Christen Hansen, Peder Jensen
Allerup og Halfvor Dahl /: der har taget
til Gienmæele udj Sagen :/ deris
forretning og forhold om det Seqvestrerede Godz, skall blifve antaget, og naar
hoved Citantens vidner ere afhørte, skall nermere om Contrapartens vidners
førelse, afskediges.
Der nest blev de indstefnte vidner paaraabt,
og var tilstede Lars Musterhafn, Barbra Monsdatter, Peder Grønaas og Jacob i
Vogen, for hvilcke Eedens forklaring af Lovbogen blev oplæst, og blev da
Vidnet Lars Musterhafnen paaraabt, som eftter
aflagde Eed vandt og forklarede at i Sl:
Isack /: som var Jørgen Nymands, formand
i Spitzøen :/ udj hans tid, har vidnet
Seet Staaende 2de Casser, Stoed paa bue Lemmen, men hvad der var i bem:te
Casser vidste vidnet icke at forklare,
ej heller har hand hørt at der udj har veret Steen førend nu; widnet hafde ej meere at forklare;
det andet Vidne Barbra Monsdatter blev
paaraabt, som eftter aflagde Eed vandt og forklarede at {B} Paa Bue Lemmen i Betlehiem før Jørgen Neumand kom der at boe, har vidnet
seet 2de Casser Staaende, men i dend tid var vidnet ej vitterlig hvad der udj
var, men for 2de aar siden var vidnet i Betlehiem paa dito Bue Lem og da blev atter Seende dito 2de Casser, hvor
om vidnet Spurde Madam Neumand hvad der var i dennem, og Sagde gid de var Paacker i vold. widnet hafde ej meere at forklare.
1736:
123b
det 3die Vidne Peder Grønaas blev paaraabt,
som eftter aflagde Eed vandt og forklarede, at Reisede med Sr: Neumand forleden høst till Stavanger Market \høsten
1735/ da Saag widnet at Sr: Neumand
kiøbte 16 Tønder \frans/ Salt af Børre Fallentinsen i Stavanger, saa og kiøbte
hand en qvantum Læret, paa Markede, endell Støcker Læret for 4 s: Alen, nogle
Støcker for 8 â 10 s: Alen, og var vidnet paa baaden med fra Stavanger, da
dette Gods blev hiemført till Betlehiem, men kunde icke forklare hvor mange
allen Læret der var i hvert Støcke, Procurator Reutz som i Retten
anviste et af de Confischerede Støcker Læret, som øyensiunlig kunde ansees at
vere et helt Støcke, tilspurte vidnet, om hand till Visse kand vide, eller
nogenledes præsumere at samme Læret er virkeligen af det Self samme slag som
Neumand eftter hans forklaring har kiøbt paa Markenet. widnet Svarede, det er nu aar og dag siden at
Neumand kiøbte det omvundne Læret i Stavanger, og kand alt saa icke vide, om
det nu i Retten anviste Støcke Læret, er en af de Støcker som Neumand dend tid
fra Stavanger hiemførte; ellers og for at bevise det samme nu anviste Støcke
Læret er et af de Støcker som af Betienterne i Betlehiem er Confischeret, da
anviste hand Stempleren Mons:r Ole Rasches attest fra Bergens ToldCammer dat: 17 Novembr: 1736 som Mons:r Reutz ickun anviste i Retten, men
dend til sig igien annammede.
det 4de Vidne Jacob i Vogen blev paaraabt,
som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt,
wandt og forklarede, at forleden høst 1735 var vidnet, tillige med forrige
vidne Peder Grønaas, Reist med Sr: Neumand till Stavanger Market, da vidnet
tilfulde vedste at Sr: Neumand kiøbte paa det holdende Market 16 Tønder Salt,
og en hoben eller en temmelig deell Støcker Læret, en del Støcker Læret for 4
s: alen, nogle Støcker Læret for 8 â 10 s: Alen; Mons:r Reutz tilspurte dette vidne om til
visse kand vide, om det Støcke Læret hand nu i Retten anviser, om det er et af
de Støcker Læret, som Sr: Neumand førte fra Stavanger med sig forleden høst
1735, widnet Sagde kunde icke till visse
Sige om det var en af de Self samme Støcker, som hand Neumand kiøbte avigte høst, dog siuntes vidnet at dette \i Retten/ anviste
støcke Læret, lignede at vere af det slags Læret som Neumand
1736:
124
førte
med sig fra Stavanger Market.
Mons:r Blechinberg tilspurte nestforrige
vidne Peder Grønaas, om hand icke siunes at det nu i Retten anviste Støcke
Læret, er lige som et af de støcker Læret Neymand kiøbte paa Stavanger Market
forleden høst 1735, der til vidnet
svarede, at \det/ ligner nock som det skulle vere et støcke, af dito Læret, men
vidnet kunde icke sige till visse, om det er en af de samme Støcker, som
forbem:te tid blev hiemført.
Parterne hafde ej mere vidnet at
tilspørge. Hvor med her nest skall
videre udj Sagen foretages.
Udj
Sagen mellem Seig:r Jens Møinichen paa Fogden afgangne Jens Lems Sterfboes Vegne, og Hr: Oberste Green, blef af den
Constituerede Sorenskriver Henrich Pilegaard i overværelse af bemelte Seig:r
Jens Møinichen og Hr: Sorenskriver Randulff paa Hr: Oberste Greens Vegne,
saaledes
Dømt og Afsagt
Forrige
Foget over Nordhordlehns Fogderie afgangne Jens Lems Sterfboes Fuldmægtig Seig:r Jens á Møinichen søger og
tiltaler Hr: Oberste Hans Friderich Green for den Summa 280 Rd:, som hand hos
bemelte Foget afgangne Jens Lem paa
diverse tiider og imod Diverse beviiser til Laans skal have bekommet,
Saasom: Den 30 Janv: 1720 imod Revers
200 Rd:, Den 11 Junij 1722 imod hands
Søns Friderich Greens Qvitering og efter Hr: Oberstens forlangende Ved Missive
af 7de dito 50 Rd:, Den 30 Julij 1721 efter begiering Ved Missive
af samme dato 20 Rd:, og endelig for een baad at lade bygge 10 Rd:
8 s:; Af hvilcken Fordring Hr: Oberste
Green har tilstaaet de sidst ommelte 10 rd: 8 s:, som hand Ved sin Sviger-Søn
Hr: Sorenskriver Randulff for Rætten til Citanten haver ladet betale, hvorved
den Post alt saa har sin rigtighed; De
øfrige 270 Rd: har Hr: oberste Green hvercken
1736:
124b
tilstaaet
eller fragaaet, Thj Ved hands jndlæg af af!! 21 huius Nægter hand icke at hand
joe samme til Fogden afgangne Jens Lem
har Været skyldig, Men hand melder, at hand Veed icke rættere end at de
forlængst ere betalte, Dog uden at røre enten om tiiden eller maaden, og siger
derhos, at hand er pligtig at jndfri sine og sin Søns beviiser, Naar de in
originali Produceris; Hvad nu de af
Citanten udj Stævnemaalet paaberaabte beviiser anbelanger, Da har hand ickuns
produceret Gienparter deraf, Vidimeret af Procurator Ole Rømer Storm, som
original Documenterne skal have til sig taget for at jndsøge betalingen
derefter Ved Dom, og skal icke have leveret Dem fra sig igien Ved sin
bortreyse, hvorfore Citanten formeener og paastaar, at Hr: Oberste Green skal
Vorde pligtig funden at betale Fordringen eftter de jndkomne Vidisser; Men som deslige Gienparter icke efter Loven
kand Ansees for gyldige i Dom, Saa kand og Hr: Oberste Green ey efter de
Producerede Vidisser endelig Obligeris at betale Fordringen; jcke destomindre som Hr: oberste Greens i
Rætte Komne Original Missive til Fogden Lem under 5 Febr: 1731 Viiser, at hand
den tiid af Procurator Storm paa Fogden Lems Vegne Var bleven Stævnet, Saa er
det troeligt, at bemelte Storm har faaet Original Documenterne til sig imod de
nu i Rætte Komne beviiser, og at det dermed saaledes Kand Være tilgaaet som
Citanten har forklaret, særdelis da Fogden Lem i samme Aar Ved døden afgick, og
Hr: oberste Green icke, som hand i berørte sin Skrivelse Offererede sig til,
Solte sin Gaard til fordringens afbetaling, ey heller under Proceduren positive
og directe har benægtet Gielden, mindre har giordt forklaring enten om tiiden
eller maaden paa hvilcken hand Pengene
1736:
125
skulle
have betalt, skiøndt hand tilstaar at have Været dem skyldig, Ligesom hand og
icke Ved sin Skrivelse til Citanten under 20de Aug: indeværende Aar har ladet
sig mercke med, at hand allerede skulle have fornøyet Fordringen, Og at
Citantens bref hvorpaa berørte Hr:
Oberstens Skrivelse er Giensvar, har handlet om denne in Qvæstione Værende
Fordring, er icke under Proceduren bleven benægtet; hvilcke omstændigheder giver Vis formodning
om, at de af Citanten paaberaabte beviiser icke endnu ere Vorden indfriede, Thj Kiendes for Ræt, At Hr: Oberste Hans
Friderich Green efter Lovens 1 bogs 14 Capt: 6 art: bør enten Ved Eed for
Rætten bekræfte, at hand de søgende 270 Rd: rigtig har betalt, og det efter
Lovlig foregaaende Stævnemaal til Citanten paa Fogden afgangne Jens Lems Sterfboes Vegne, som bør
forkyndes inden 15ten Dage eftter denne Doms Lovlige forkyndelse, Eller og hand
til Fogden afgangne Jens Lems Sterfboe
bør erlægge samme toe hundrede og halvfierdesends tiuge Rixd: inden femten Dage
efter denne Doms forkyndelse, med Rente fra Dato, hvorimod hands passerede
beviiser bør Være Mortificerede og Kraftesløse hvor de findes, Og i fald hand icke den paalagde Eed skulle
Præstere, bør hand erstatte Citanten de paa Processen anvente Omkostninger med
24 Rd: 4 Mrk: 10 s:, som ligeledes erlægges inden 15ten Dage efter denne Doms
Lovlige forkyndelse, under Videre Lovlig Adfærd.
Hr: Sorenskriver Randulff forlangede Domen
beskreven, og der til leverede Stemplet Papier, jligemaade begierede Citanten
Dommen beskreven.
Mons:r
Reutz der eftter paastod at hans indstefnte Vidner, eftter dend udtagne Contra
Stef-
1736:
125b
ning
maatte Eedfæstes og afhøres.
Procurator Bleginberg for hoved Citanten vill
icke vidløfttig excipere imod de indstefnte vidner, Thj Acten wiiser nock som
at de baade ere hofved Mend saa vel som og eftter Told ordonencens bydende
Participantere udj hvis Confischationer af dennem giøres, men will alleene
indstille saadant till Rettens Lougmæssigste behandling, dog om de mod
forhaabning skulle til forklaring admiteris, will vell indtet andet der af
følge, end at de ved sin Eegen Eed overtyder sig Self deris Eegen u-Lovlige
behandling, hvor om da Comparenten well heller icke vorder negtet, under deris
forklaring at faae oplyst, alle de omstendigheder som ved deris foretagende
kand vere forefalden.
Procurator Reutz agtede u-nødig noget
vidløfttig till Procurator Blechinbergs Exception at Svare, thj naar Dommeren
overveyer Forordningen af d: 30 Junij 1723 da befindes nock at de der forretter Confischationer, Særdelis naar
ingen andre vidner haves, skall tillige vidne i samme Sager, og vill det ved
deris forklaringer vell oplyeses, at de icke skall vidne om sig Self, men om de
ord som af Neumand ved Confischations Forretningen er udsagt, hand paastod der fore, vidnerne eftter Contra
Stefningen afhørte.
Eragtet.
Som
Mons:r Blechinberg ej benegter at hand eller hans Principal, joe {en} er till
de omtvistede Vidners udsagn og forklaring angaaende det Seqvestrerede gods, lovlig
kaldet og varslet, Saa kand Retten ej heller weygre de indstefnte vidner at
afhøre.
Der paa blev
widnet Mons:r Christen Hansen paaraabt, og
eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede
1736:
126
og
ellers blef widnet af Procurator Reutz tilspurt, om icke Jørgen Neumand, da
vidnet med de øfrige \2de/ Toldbetientere forrettede Confischationen i
Betlehiem, tilstod og declarerede at fordj dend anholte wiin var slet, foregaf
hand dette at vere u-fornøden, der paa at tage nogen Passeer Seddell, Samt om
hand icke tillige bad widnet og de andre Betientere at de skulle lade det fahre
og icke agte det, for det 2det om icke Neumand samme tid foregaf at de
paastefnte Kackelofns Steene var af hannem Self, forskrefvet fra Holland udj
aaret 1729 for det 3die om hand icke iligemaade foregaf at hafve
kiøbt det omstefnte Læret hos Een Koene i Bergen. till dend første Post Svarede vidnet joe,
det forholder sig saa i Sandhed; Till
dend anden Post svarede og forklarede vidnet \Jørgen Neumand sagde/ at Steenen i de 2de Casser har Staaet i Betlehiem
fra Ao: 1729 og der nest Sagde de der
har Staaet siden 1728. till dend Tredie
Post forklarede vidnet at Jørgen Neumand Sagde, at hand har kiøbt Læret i Byen,
og lige saa kiøbt Læret i Stavanger og
hos omreisende qvindfolck og ellers
forklarede at det omtalte Læret skall hand hafve kiøbt hos en Koene i Bergen,
som hand Nefnte og da godset Stod i
baaden som vidnet ville Reise Spurde vidnet Jørgen Neumand om hand haver
Passeer Seddell paa Brendevinet og vinen, da hand svarede icke nu, Saa og forklarede vidnet at dend Seqvestrerede Jern Kackelofn, Sagde
Jørgen Neumand at have kiøbt af Mons:r Rødberg i Bergen, iligemaade det halfve
oxehofved Sirup Sagde hand at have kiøbt
hos Sr: Godtfridt Jørgensen, og om Saltet forklarede vidnet at Neumand Sagde
der af noget at have kiøbt i Bergen og
Eendell i Stavanger Blechinberg
tilspurte vidnet om hand og de fleere Peder Jensen Allerup og Halfvor Dal som var med hannem, har antreffet de till Confischation anholdte waade
varer, endten i hafn fiorder eller
1736:
126b
Søeveis,
eller Seet det føre fra noget Skiberom og forfult det till Jørgen Neumands Boepæell om de icke haver, antreffet alt det
paastefnte Gods, inden Jørgen Neumandz Luckelser, og det der fra bort
ført, for det 3die om nogen af Alle de bortførte Fustagier vere sig Viin Brendevin, Edicke eller Sirups Fustagier, vare fulde, eller forhen
anstuckne, saa en Stor deell aftappet, till hvilcke qvæstioner, som Comparenten
formeener Eegentlig at Consernere Confischationen, hand og Esker forklaring af
de fleere vidner; Vidnet forklarede til
dend første qvæstion at de hafver forefundet de vaade varer i Sr: Neumands
huus, saa vell som allt det omtvistende Seqvestrerede gods, till dend 3die qvæstion svarede vidnet at
Fustagierne vare icke fulde, men fattes noget paa, hvor meget vidste vidnet
icke, og ellers Sagde at Fustagierne blev Rult!! (dult?) i Betlehiem førend de
Reiste der fra, hvor af de Self Self!! beholte en Rue stock, og Sr: Neumand
dend anden, Parterne hafde ej videre
vidnet at tilspørge.
det andet widne Peder Jensen Allerup blev
paaraabt, og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafde aflagt, forklarede i
allemaader ligesom forrige vidne Wundet og udsagt haver.
det 3die widne Halfvor Dahl blev paaraabt,
som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt,
wandt og forklarede i allemaader lige som første widne vundet og udsagt haver,
undtagen dend Post om Steenen i de 2de Casser forklarede vidnet at Neumand
Michaelj aftten Sagde at hafve dend Self fra Holland forskrefvet 1729, og om
Morgenen Sagde hand at Steenen har Staaet i Betlehiem fra Ao: 1728.
Blechinberg for hofvet Citanten erklærede sig
at i hvor vell hand icke vendter at
1736:
127
det
skall komme i Consideration, hvad Dischours der kand vere forefalden imellem
hannem og de forbemelte vidner, d: 28 og 29 Septembris, da hand icke lidet har
veret bestørtzet over deris u-Vendtelige medfart, ved hvilcket hand og blev
forhindret paa en hellig dag fra sit Gudelige forsædt, i at komme till Kirke og
till Herrens Nadvere, saa dog agnogerer hand widnernis forklaringer undtagen at hand nægter hvad Halfvor Dahl Eenlig
om de paastefnte Steene haver udsagt, at Citanten for hannem skulle have
tilstaaet bemelte Steene Self at have foreskreven, saa og benegter hand
samtlige vidners forklaringer, om Passeer Seddell over Viinen, thj om end
Citanten under Dischours kunde have udladt sig, wiinen at vere slet, at dend
icke var verdt at tage Passeer Seddell paa, kand det dog ingenlunde hentydes
til nogen tilstaaelse paa hans Siide, at hand bemelte wiin uden Passeer Seddell
skulle have hiemført. Ellers Satte
Comparenten saaledes i Rette Primo haver Contra Citanten aldeles indtet bevist
at de anholdte varer ere befundne paa u-Lovlige Steder, hvor eftter de kunde
ansees Confischable eftter Told ordonancen, Sec: formeener Comparenten at paa
de anholdte waade varer, haver Citanten icke veret pligtig endten ved anholdelsen eller siden at foreviise nogen slags Passeer
Seddell, de andre varer in Gennere ere
saadanne varer, som frit Passerer uden Passeer Seddell fra Kiøbsted till alle
Vedkommende fra Landet boende, allerheldst det anholte Sirup og Salt in Specie
betreffende, dend paastefnte Kackelofn,
da haver hoved Citan-
1736:
127b
tanten!!
till ofverflødighed fremlagt, Sr: Hans Rødbergs beviis, som hand formeener at
vere lovlig hiemmell, lige som hand og saa vell ved Poulus von der Lippes
Regning som de 2de vidner Peder Grønaas
og Jacob i Vogen, har skaffet loulig hiemmell paa Større qvantum af Læret end
hos hannem er forefunden, uden at taele om det bemelte Læret till en Stor dell
er Fabriqveret her i Landet, som uden Told Seygl over alt Passerer, og Resten
ickun ere Smaae Stuer, till 4 â 6 alen ogsaa fremdelis, Betreffende anholdte Kackelofn Steene, da har
samme langsommelig tid udj Betlehiem veret Staaende, end og forinden Citanten
kom der at boe, hvilcket udfindes af Lars Mosterhafn og Barbra Monsdatters
forklaringer, og saaledes indtet af det til Confischation anholdte godz veret
nogen slags Confischation undergifne, og som det der imod af Confischations
giørerne nu inden Retten Eedelig er bekrefttet, at de af hoved Citantens huuse
Verelser paa en hellig dag, uden fornødenhed, og uden nogen lovlig Præsumption
har understaaet sig uden for deris District, og Consiqventer uden for deris
Embeder at bemegtige sig Citantens
Eiendeler, hvilcke hand deels till huusetz fornødenhed fornemmelig till sit
Priviligerede brugs fortsettelse har veret forsiunet med og det fra hans hiem at bortføre og icke saaledes, som Told ordonancen pag: 20
byder, till nermeste Toldsted jae hvad det groveste og u-erhørt
1736:
128
er,
uden nogen Rette Vedkommende Justitz Betienteris oververelse, Saa paastaar
Comparenten, først frickiendelses Dom, for Varenis Confischation samt de paastefnte bøder, der nest \at/ de 3de
nu for Retten Nerverende Betientere, saa vell som Thomas Klitgaard vorder
tilfunden en for alle og alle for Een, paa Eegen beckostning at tilstille
Citanten alt det paastefnte og til Confischation anholdte Godz, og saa fremt
noget der af, endten maatte vere bederfvet eller formindsket, da at erstatte
hannem dets nøyagtige værd, eftter u-Villige Mendz Sigelse, saa og till
nogenledes Restouration for dend hinder og forfang Citanten der ved har veret
tilføyet i sit Priviligerede brug, Nærings og Credits Spilde, at betale hannem
i det allermindste 400 Rdr: og
Endelig for deris forgribelse imod
Justitien og u-Lovlige ofverfald, at betale enhver for Sig, saa vell 3de 40 Lod
Sølf som bøde hellig dags bøder og for
huusfred, Samt betale till Citanten denne Kostbare Rettergang, saa vell som
hans Reiser med 24 Rdr:
Procurator Reutz for Contra Citanten baade i henseende till dagen er forleden og
nu over 8te slet, saa og i henseende til denne Sags temmelige vidløfttighed,
begierede af Retten at hannem maatte forundes tid, till hans Edution skrifttlig
at formere till i Morgen Klocken 8 slet
eller 9 slet da hand udj alt der med
skall blive ferdig, hvilcken hans begiering hand formoder icke vorder ham
negtet.
Eragtet.
Sagen
eftter Mons:r Reutzes paastand udsettes till i Morgen Klocken 8 slet, da
parterne Præcise ville indfinde sig at Proceqvere Sagen skyndeligst till Doms
slutning, udj hvilcken mangell, Retten som
eller[s] er occuperet med Thuuren i de Terminerede høsteting Reiser, icke
{diso..} skall aarsages at udsette denne Sag til Doms afsigelse, eftter
høstetingernes til Endebringelse.
1736:
128b
Publiceret
Biørn Joensen Hofda, boende udj Hielmelands Skibrede, hans udstedde Skiøde paa
12 Mrk: Smørs Landskyld udj gaarden Løngholmen, udj Føyens Skibrede
beliggende till Commerce Assessor Peder
Wallentinsen som det eftter forEening
haver betalt dat: 5 Julij 1736.
Publiceret
Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 6 Mrk: Smør udj gaarden
Lindland till Aage Knudsen dateret 23
Novembr: 1736
Publiceret
Jørgen SoelEims udstede bøxelseddell paa 1 ½ Løb Smør udj gaarden Aldahl till
Christen Svendsen dat: 22 Novembr: 1736.
Publiceret
Hr: Johan Korens udstedde Skiøde paa Wallestrands Annex Kirke udj Storøens
Præstegield, till Hr: Tolder Andreas Krag, som der for haver betalt 230
Rdr: dat: 17 Novembr: 1736.
Publiceret
Hr: Johan Korens udstedde obligation Stoer 95 Rdr: som hand af Hr: Tolder Andreas Krag til Laans
haver beckommet, og der fore Setter till underpandt gaarden Nedre Øchland udj
Føyens Skibrede beliggende dat: 20
Novembr: 1736.
Publiceret
Sr: Bendt Olrichs Transport paa Sr: Nathanael Broeses udgifne Pandte obligation
Stoer 230 Rdr: till Sr: Andreas Krag som
samme till sig haver indløst dat: 18
Octobr: 1736.
Publiceret
Nathanael Broeses udstedde Pandte obligation Stoer 230 Rdr: till Sr: Bendt
Olrich udgifven, hvor udj hand Pandtsetter sin Eiende og paaboende gaard
Øchland i Fiere Skibrede beliggende som
skylder 4 ½ Løb Smør, med Fæe og Qvæg og er dat: 29 Junij 1725.
Publiceret
Nicolay Fleuryes udgifne obligation Stor 45 Rdr: som hand af Hr: Tolder Andreas Krag haver
till Laans beckommet, og der for Setter til underpandt sine i boende huuse Staaende i Folgerøen dat: 20 Novembr: 1736.
d:
24 Novembr: blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend,
da begge Procuratorerne Blechinberg og Reutz
for Retten Comparerede; Men wisitererne vare bort Reiste.
Procurator Reutz møtte og indgaf for Contra
Citanten, hans skrifttlige forestillelse og paastand under denne dags dato 24
Novembr: 1736 saalydende,
1736:
129
tillige
med dend der udj paaberaabte widimerede Copie af Jørgen Neumands udgifne
forpligt med hos føyet Copie forklaring
fra Toldbetienterne, indgiven till Hr: Cammer Raad Floer, hvilcke 2de
Documenter undtagen det sidste som er
insigneret og vedkommer en anden Sag, hand begierende i acten inddragen, hand Producerede og Speciel Regning over
omckostningerne, og der eftter var Endelig Dom begierende,
Procurator Blechinberg for hoved Citanten {at
b} fandt ufornøden at besvare Sr: Reutzis forestillelse men vilde i alt Referere sig till sin forrige
Proceduer med dette tilleg, at hvad dend
i Rettelagde saa kaldede forpligt angaar, da er dend baade indrettet af
Confischations giørerne Self og haver
Sr: Neumand weret forceret samme at underskrifve, med mindre hand som {hand}
Eier for godset vilde følge dennem med godset til Byen og ved hand icke heller at bem:te forpligt
Tiener till andet end till beviis om hans tilstaaelse at hand er dend Rette
Eier, og hvad de ord angaar at i fald
hand icke godtgiør at det anholdte godz var frigiort, hand da skulle svare fuld
Kongl: {Rett} Told Rettigheder med videre, kand icke ansees andet, end en
Reservation paa Sr: Neumands Side, sin Sag paa lovlig maade at forfølge,
hvilcket hand nu formeener for denne Redt at have giort, og fremført langt mere
bevisligheder end hand kunde vere forbunden till, og till videre kand denne
forskrifvelse ham icke forpligte.
Procurator Reutz Refererede sig till sit
forrige og var Endelig Dom paastaaende;
Sagen udsettes till paa Mandag
førstckommende, da Dom udj Sagen paa Tingstedet Bielland skall vorde afsagt,
imidlertid assisterer nock Fogden med Laugrettes Mendenis udnefnelse at de tillige med Fuldmegtigerne paa begge
sider betim/m/elig indfinder sig.
1736:
129b
Almuen
af Fiere Skibrede blev tilspurt om de icke haver beckommet betalling for Ting
skydsen 4 s: Miilen saa vell for Fogdens som Sorenskrifverens 4
Mand indeverende aar till og fra Tingerne, der til Almuen Svarede jae
Almuen blev tilspurt om icke Fogden har
anvendt all flid at faae de 2 tønder Korns Landskyld udj Flatnes
bortbøxlet de og om det dette aar icke
har aldeles ligget øde uden nogen slags afgiftt, der till Almuen svarede joe.
Almuen af dette Skibrede blev tilspurt
forbemelte 6 Poster som i Føyens Skibrede, hvor till de svarede, till hver Post i Sæer, som det der om udtagne
Tingsvidne formelder.
Restandsen
blev for Almuen oplæst og af dennem ej modsagt, men befindes Rigtig at
vere og beløber 129 rdr: 4 Mrk: 12 s:
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten Retten!! 1737, Peder Eltervog, Mathias
Norskoug, Mickel Houckaas, Osmund ibid: Christopher Lie, Ole Søer Axland, Aasmund Lars: Braatvet og Johans
Qvalvog.
Udj
dend Sag imellem Citant giæstgiæber
Jørgen Neumand, Contra WelEdle og Velbyrdige Hr: Cammer Raad og General
Toldforvalter Floer paa Wisitererne Christen Hansen Lønborg, Peder Jensen
Allerup og Halfvor Dahl blev saaledes,
Eeftter at Retten var sadt og blef d: 26
Novembr: paa det ordinaire Tingsted Bielland holdet, og da Retten betient af
eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig,
Næll Torstensen Hyesing Stad, Ole Hiljesen ibid: Johannes Nielsen ibid: Otte Odland, Hans ibid: Anfind Ottesen ibid: Sæbiørn Ouckland og Taallack Langeland, men
ingen!!
blef Saaledes Dømt og Afsagt.
Betienterne
paa Leeden Christen Hansen Lønborg,
Peder Jensen Allerup og Halfvor Dahl, kommer till gastgiæberen Jørgen
Neumand boende i Betlehiem Ste: Michaelj aftten nest afvigt, og
forefinder hos ham som en gastgiæber og handelsmand 1 oxehofvet frans wiin, icke fult, ½ oxehofvet
dito, ½ oxehofvet fransk Brendevin, ½ oxehofvet wiinEdicke, og ½ oxehofvet med
Sirup
1736:
130
alle
disse Fustagier med Slumper udj; Endnu 36 {Støcker} Smaa Støcker Groftt Læret,
2de Casser med flade hollandske Steener, 1 Jern Kackelofn, der foruden 1 binge
med fransk Salt, Vngefehr 50 Tønder, hvilcket alt forbemelte Wisiterere hafver
anholt till Confischation, Som har foraarsaget Gastgiæberen Jørgen Neumand,
samme Confischation for denne Redt at paaskadige, og for det første beviser med Passeer Seddell
af d: 11 Julij 1736 paa et ancker fransk brendevin udtagen hos Capitain
Fasting, som for dito anckers brøstfeldighed, ved hiemckomsten har maattet
Slaget det paa det halfve oxehofvet brendevin /: som og er Confischeret [:/], hvor paa forhen en Slump haver veret
beliggendis, for det andet beviser med
Passeer Seddell af d: 9 Decembr: 1735 paa 2de halfve oxehofveder fransk wiin,
udtaget hos Sr: Dirrich Balleur till Bogholmen henført, hvilcken dend der
boende Borger Sr: Bendt Olrich d: 13 Decembr: nest eftter med dito Passeer
Seddell, har Transporteret det Eene halfve oxehofvet till Citanten, som det
haver ladet omtappe paa det heele oxehofvet, hvor paa forud har ligget en Slump
wiin; for dend till Confischation anholte
Jern Kackelofn, beviiser Citanten, dend at have kiøbt i Bergen af Sr: Rødberg
eftter Regning dat: 15 Octobr: 1736 at
vere øster fra indført, der nest
beviiser det halfve oxehofvet Sirup at have kiøbt af Godtfridt Jørgensen eftter
i Rettelagde Regning og qvittering dat: 22 Novembr: 1735, saa og med qvittering fra Giert
Dischenthuun dat: 16 Octobr: nu
sidstleden, beviiser Citanten at have kiøbt 2de Læster frans Salt, Nock beviser med Paulus von der Lippes
Regning for 300 Alen Muskofvisk Læret dat: 4 Julij 1736 som Citanten af
ham kiøbt haver; der nest forklarer de
af Citanten indstefnte vidner, først at
de 2de Casser hollask!! (hollandsk) Steen, der ingenlunde er af det eftter
forordnigen af d: 25 Febrj: 1727 forbudne hollandske Porcellin, men dito
{hollandske Seqvestrerede} \Confischerede/ hollandske Steen-
1736:
130b
tøy,
er icke andet end Tynde og flade 4re kandtede \Muur/ Steen \hvor af nogle i Retten blev anvist/ som bruges till at fast Muures paa Siderne af
Skaarsteenen, hvor Kackelofner ere {opsa} eller bliver opsatte i folckis
huuser, hvilcke haver veret i mange aar i Betlehiem Staaende i fra 1728 og
1729, som og af wisiterernis forklaring bestørckes, lige saa forklarer widnerne at hovet Citanten
paa Stavanger Market, haver nest afvigte høst kiøbt en temmelig deell Salt, samt
en qvantum Læret som vidnerne vngefehr
betyder skall vere et af de Self samme Støckcker Læret, som nu i Retten blev
anvist, og af wisitererne till Confischation anholdet; Og naar nu overveyes wisiterernis eller
fuldmegtigens {fork} ærcklæring angaaende det Confischerede Salt, og 36 støcker
Læret, hvor om de paastaar der for skulle produceris Passeer Seddell {paa}, som
og dito Støcker Læret at vere Stemplet, da kand Retten ej ansee saadan deris
Fundament at vere lovlig, eftterdj der ej er {maade} paabudet eller befahlet at
de Kiøbende paa disse Varer skall tage nogen Passeer Seddell, Saa det well af
dennem kunde Erfahres, at {Effecterne,} de forefundne Smaa Støcker gemeene
groftt Læret till, 4 â 8 og 10 s: al: hvilcket paa Landet af bønder folck og andre Fabriqveris, og af dennem
saa vell som andre om Reisende faaes till fals eller til Kiøbs uden at paa
slige Ting endten kand faaes eller beckommes Passeer Seddeler; dog alt saadant u-anseet haver Wisitererne
eftter Eegen Præsumption, under skin {af} at hoved Citanten icke hafde Passeer
Seddeler paa dette gods ved haanden, det ej alleene Confischeret, Men end og
uden Rettens Middels oververelse bemægtiget sig Eendell af samme godz, og
udførmet det af Citantens huus og henført till Bergens ToldCammer, i dend sted
det dog bur-
1736:
131
de
bleven henført til {nef} nermeste Sundhords Toldsted, som ickun er ½ Miil fra
Betlehiem, da dog wisitererne i følge Told Rullen, ickun og alleene er
berettiget at inqvirere hos hoved Citanten, om nogen u-fortoldede varer maatte
befindis at vere oplagt, {og naar de da u-fortoldet gods} tilckom dennem ej paa
Eegen haand saadant gods at Confisqvere og bort føre af Citantens huus, men de
burde have Søgt Rettens assistence, og ladet sig det af Justitien i hende
lefvere, og uden saadan foregaaende lovlig omgang, vill slige af Wisitererne
foretagne forretninger, u-forbigiengelig i tiden medføre skadelige
Conseqventzer, da som Wisitererne
Christen Hansen Løborg!! (Lønborg), Peder Jensen Allerup og Halfvor Dahl, haver
forbigaaet slig lovmæssig maade, og paa en Eegen u-lovlig omgang dette
omtvistende gods Confischeret, {da} Endskiønt de icke haver haftt nogen
lovmæssig adgang der till, i henseende hovet Citanten beviser med vedkommende
Borgeris attester og Regninger, Samt vidners forklaring, at vere lovlig
tilckommet, det {Seqvestrerede} \Confischerede/ gods, Saa i henseende till
Wisiterernis u-lovlige omgang, Kiendes dend af dennem giorde {Seqvestration}
\Confischation/ u-lovlig at vere, og ej bør komme hoved Citanten till mindste
Last eller Nackdeell, Men bem:te Wisiterere tilfindes paa sin Eegen omckostning
at henføre det fratagne gods, u-beskadiget till hoved Citantens huus, under
Straff om maatte befindes endten
bederfvet eller formindsket, det skadesløs at Erstatte inden 15ten dager eftter
denne Doms loflige forkyndelse; hvad
sig disse benefnte Wisitereris u-lovlige forhold med dissen godsis udtagelse af
hofved Citantens huus paa en Sabats dag Samt til dels Credits og Nærings Spilde og paa Sagen anvendte
omckostninger
1736:
131b
er
anbelangende, da er det noget som icke paa denne tid kand ordelis, i henseende
de icke under dette Ting Laug er Sorterende, Men det Reserveris Citanten,
enhver af dennem for sit Rette Forum og Werneting eftter Loven at
{paa}\til/tale.
Ao:
1736 dend 26 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Sioe for
Schaanevigs og Opdals Skibredes Halsnøe Closters gods, oververende udj Retten
Fogdens Fuldmegtig Mons:r Kofod med
eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig, Hans Qvidevold, Svend Fielland, Christen
Lande, Hans Lande, Lars Johans: Bouge, Knud Indre Matre, Erick Giel!!
Tielmeland og Hilje Ølfvestvet med
fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Forordning om Klædedragten dat: 6 Octobr: 1736.
Publiceret
høy Welbaarne Hr: Admiral Kaases ordre med Extract af Deris Kongl: Mai:ts
allernaadigste ordre om Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen at de icke begge maa opholde sig udj Bergens
Stiftt.
Udj
Opdals Skibrede er af gaarden Nedre Waage aftaget ½ huud og aftaget udj Skatterne opsidderne
godtgiort, hvor om Fogden blev
Tingsvidne under Rettens forsegling godtgiort.
Ligesaa at Ledingen eftter aftaget paa denne
gaard er opsidderne godtgiort, hvor
fogden Tingsvidne under Rettens forsegling blev meddelt.
iligemaade blev Fogden meddelt Tingsvidne at
Skatterne af fornefnte gaard er opsidderne godtgiort.
Almuen
blev tilspurt om de icke er betalt for Tingskydsen til og fra Tingerne dette
aar, saa vel for Fogdens 4 Mand {og} som
for Sorenskriverens 4 Mand 4 s: Miilen, hvor til Almuen svarede joe at de har nødt sin betalling og indtet haver
at klage.
Opsidderne
paa Gaarden yttre Bouge i Schaanevigs Skibrede tilstod for Retten at
Landskylden for indeverende aar er dennem godtgiort, hvor om Fogden Tingsvidne under Rettens
forsegling blev meddelt.
Forbemelte
6 Spørsmaaler blev Spurt Almuen i disse 2de Skibreder ligesom paa de andre
Tingsteder, og Almuen Svarede at indtet
af slige ting er forefalden udj disse Skibreder
Restandsen
for begge disse Skibreder {hvi} blev
læst for Retten og af Almuen tilstaaet Rigtig at vere og beløber dend Summa 377 Rdr: 2 Mrk: 7 s:
1736:
132
Ao:
1736 dend 28 og 29 Novembr: blev holden Almindelig Høste Skatte og Sage Ting paa Gaarden Gielmervig
for Schaanevigs Skibredes Almue, oververende udj Retten Fogden Heybergs
Fuldmegtig Mons:r Kofod, med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig, Joen Handeland, Hougne Vicka, Biørne
Wigcka, Ole Ericksen ibid: Ole
Haldoersen Handdeland, Niels Løevig, Ole Larsen Handeland, og Aamund
Erridzland, med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Forordning og høye øfrighedz ordre som paa de
forrige Tinge.
Publiceret
Hr: Ellias Heltbergs udstedde Skiøde paa 1 Løb Sm: 1 huud med bøxell udj gaarden Aaseim med overbøxell til ½ Løb Sm: ½ huud tilhørende Schaanevigs
Præsteboell, udj Elgervig med bøxel ½ Løb Sm: et Giedskind, udj Bogstøe uden
bøxel 18 Mrk: Sm: till Hr: Johan Koren som der for har betalt 139 Rdr: 3 Mrk: dat: 10 Febrj: 1735 (1736?).
Publiceret
Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: 1 Giedskind udj gaarden Elgervig till Siur
Andersen som der af bøxelen har betalt dat: 10 Martj 1736.
Publiceret
Anders Aamundsens udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Smør udj Wich till Taallack
Hofversen som der af bøxelen haver
betalt dat: 7 April 1736.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Ole Berge for hand skall have
Revet Skiegget af Lars Øfstebøe, og til vidner er indstefnt Peder Tegland, Ole
Rafdahl, og Siur Vogen, og till Doms Lidelse,
Stefnevidnerne Lænsmanden Christopher Gielmervig og Ole
Mortvet, heimlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Ole Berge till dette
Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
paa dend indstefntes vegne, møtte hand icke
Self, ey heller nogen paa hans vegne.
{Paa} Mons:r Kofod paastod at de indstefnte
vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
widnet Ole Rafdahl eftter aflagde Eed eftter
Loven vandt og forklarede, at i Barselet hos vidnet Self \avigte høst 1735/,
var Lars Øfstebøe og Ole Berge u-Venner, ind i Stuen og hørte vidnet der blev sagt at de slos ude
paa gaarden, imidlertid vidnet var i Stuen, og vidnet saag at Skiegget var
revet af Lars Øfstebøe men saag icke
hvem det giorde, saag icke heller at de sloges, og da de kom i Stuen hørte vidnet de skiendtes med hin anden,
noget lidet.
1736:
132b
det andet vidne Siur Vaagen Eftter aflagde
Eed vandt og forklarede, at var i Barselet hos Ole Rafdahl, og hørte at Ole
Berge og Lars Øfstebøe var u-Ven/n/er og sloeges udj forstue døren saa at vidnet saag de holdte hver andre i
Klæderne, og kunde vidnet icke andet forstaae end det var af wred hue, og da de
skiltes ad, var Skiegget af Lars Øfstebøe af Refven.
Mons:r Kofod paastod Lofdag for de udeblefne.
Eragtet.
Ole
Berge forelegges til neste Ting at møde og svare till Sagen, til forbem:te tid forelegges Peder Tegland at
møde og aflegge sit vidnis byrd i Sagen.
Mons:r
Jens Møinichen Wenwich møtte for Retten paa sin Principal Hr: Foget Sr: Andreas
Heybergs Vegne, og Sagde, at Fogden vell till dette Ting hafde eftter forrige
tiltaele, indstefnt Niels Jacobsen Schanche till Doms Lidelse till dette Ting,
Men formedelst paafaldende Svaghed, kand hand ej Sagen mod hannem nu fuldføre,
Men Reserverede Fogden Heyberg sig, i følge Forordningen af d: 19 Aug: 1735 till
et Extra Ting som allerhøystbemelte
Forordning i Justitz Sager tillader, og Fogden paa behørrige Steder agter at
udvirke ordre till at fuldføre.
Procurator Hans Ottesen møtte paa Niels
Schanchis Vegne, som og Persohnlig var tilstede, og fremlagde hans udj Sagen
till dette Ting udtagen Contra Stefning af dato 20 Octobr: sidstafvigt Saa Lydende.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christopher Gielmervig og Anders
Løevig hiemlede ved Eed eftter Loven at have denne Stefning forkyndet i Fogden
Heybergs huus og for Hans Seehuus, med 4 Ugers Ugers!! Varsell.
Mons:r Ottesen der nest Sagde at Contra
Citanten Niels Jacobsen Schanche, aldrig endten Mundtlig eller Skrifttlig har
givet Mons:r Hans Seehuus ordre, endten at møde for sig i Rette eller
1736:
133
noget
for sig i Rette at svare, hvilcket ellers for hannem var u-mueligt, eftterdj
hand ej Self var beckiendt om noget Stefnemaall, som 6 â 7 Ugers tid, eftter at
hand var bort Reist, uden Laug dømmet, var udsted, Thj paastod hand i Kraftt af
dend Kongl: Forordning af d: 19 Augustj 1735 at bemelte Hans Seehuus for saadan
sin u-loflige opførsell inden Retten for denne Sinde, med en tilstreckelig
Penge Mulct til de fattige vorder anseet; Lige saa benegtede Niels Jacobsen at have veret det allermindste
vidende, endten om dend udj hans Boe skeede Seqvestration, det der eftter af
Fogden udstedde Stefnemaall eller de førte vidners forklaringer, førend over
8te dager eftter at Sagen till afvigte Sommerting har veret i Rette, og hand
fra Nordland var hiemckommen, hand Sagde og ej at vide sig skyldig udj dend
hannem af Fogden Heyberg gifne Sigtelse, ej heller kand hand der fore begribe
hvorledes de paa hans Baeg, og uden hans lovlige tilckaldelse afhørte vidner,
har kundet giøre saadan forklaring som udj Protocollen findis tilført, da hand
dog icke andet ved, end at dend gandske Skaanevigs Kirke Almue ej andet paa
hannem skall kunde sige, end hand Stedse udj sit huus, har opført sig Sømmelig
og udj all skickelighed, hvor om hand og i Rettelagde dend attest som hannem
paa hans skrifttlige Reqvisition af d: 8 Septemb: nestleden af alle 3de
Kirkesogners Almue meddelt, og hvilcken tillige findis underskreven af Mons:r
Peder Heltberg, Peder Olsen Klocker, og Aamund Jensen Erritzland, altskiønt de
forhen har aflagt, deris vidne i Sagen. Ligesaa fremlagde Procurator Ottesen Sogne Præsten for Schaanevigs
Præstegield Welærværdige Hr: Johannes
Weyles attest, af d: 27 hujus, Paa
1736:
133b
Contra
Citantens skrifttlige begier af samme dato saa Lydende og som Comparenten
icke skulle paatvile at joe Fogden Heyberg allereede har i Rettelagt, dend af
ham giorde og til Confirmation indstefnte Seqvestrations forretning, Saa wille
hand skride till Endelig slutning med Sagen, og till dend Ende Producerede sit
skrifttlige forsædt, af denne dags dato 28 Novbr: saa Lydende. Saa Producerede dend udj indlegget paaberaabte Munster Skrifver Kierulfs
attest dat: 21 Novembr: 1736 saa Lydende Till hvilcket alt Procurator Ottesen sig Refererede og Protesterede imod dend af Fogden begierte
udsettelse, allerheldst da Fogden Self till dette Ting har indvarslet Sagen
till Doms, og dend af ham allegerede Kongl: Forordning, icke giver
Parterne men alleene Dommeren, frihed
til udsettelses Tinger, naar hand formedelst mange indfaldende Sager og
forretninger icke kand overkom/m/e alle at paadømme.
Mons:r Jens Wenwich paa sin Principals Vegne
Replicerede at Fogden icke formedelst dend som forermelte ham paafaldende Svaghed, denne sinde kand vere
Nerverende till Sagens afgiørelse, lige som hand og icke kand for denne Redt
lade sig actionere for sine Embedes forretninger, eftterdj Cammer Retz
ordningen Siger tydelig hvor hans Forum i slige tilfelde er, Paastod ellers at icke med Sagens afgiørelse
fortfares, eftterdj hovet Citanten ej er Nerverende at tage till gienmæele, mod
det af Contra Citanten udferdigede Contra Stefning, Paastod der fore Sagen udsadt, till et Extra
Ting eftter dend forhen allegerede allernaadigste Forordning, med forestillelse
at som denne Sag er en Polletie Sag, udj hvilcken eftter Polletie Anordningen,
ingen Procu-
1736:
134
rator
maa brugis, men dend skyldige Self at Svare for sig: Niels Skancke da maatte foreleggis til bem:te
Extra eller udsettelses Ting Persohnlig at møde, og Self svare till Sagen,
Procurator Ottesen formente at hovet Citanten
i denne Sag, giorde Exception icke er grundet eller kand finde Rettens bifald,
Men Comparenten Refererede sig till Lovens 1 Bogs 2{1} Capt: 20 art: og der eftter paastod Dom.
Mons:r Wenwich Referede sig till sin forrige
paastand og paastod at Sagen maatte
udsettes till det paaberaabte udsettelses Ting.
Eftterdj her Tvistes om, hvad endten at
Citantens Stefnemaall dat: 12 Junij 1736 er bleven for Contraparten Niels
Skancke lovlig forkyndt till afvigte Sommerting paa giorde!! (gaarden) Sioe d:
1te og 2den Augustj nest afvigt, Saa fandt Retten for nødig at lade
Kaldsmendene afhiemle dito Stefnemaals forkyndelse, samt om de vare vitterlige
at Niels Skancke paa dend tid endten var hiemme eller bort Reist.
Stefnings Mendene Christopher Gielmervig og
Ellias Gielmervig hiemlede ved Eed at have Citantens skrifttlige Stefnemaall
forkyndt i Niels Skanckes huus for hans huusholderske Johanna, 6 Uger for
Sommertinget som blev holdet paa Sioe d:
1te og 2den Augustij nest afvigt, og sagde dend tid at hørte at en og anden
fortaalte af Naboerne at Niels Skancke var bort Reist till Bergen og der fra \ville Reise til!!/ till Nordland,
naar Nordfahrer kom.
Mons:r Seehuus møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig varsell, og tog till gienmæele udj Sagen. Mons:r Seehuus fremckom for Retten og imod
forhen giorde af Niels Schanche, eller hans fuldmegtig Mons:r Ottesen førte
Proceduer, som for indbemelt udj acten er anført, ved hand sig icke skyldig i
Ringeste maader at have forseet sig imod Niels Schanche, uden at hemme fortred
paa Skangckes Side, og hvor fore hand Comparenten eftter Niels Skanckes Broders
indstendige anmodning paa nestleden Sommerting som holdtes paa Sioe indfandt sig
for Retten og svarte till Sagen paa Niels Skanckes Vegne
Mons:r Ottesen i Anledning af hvis Mons:r Seehuusen har
Proponeret, Sagde, at bemelte Proposition er aldeles u-Rigtig, Thj Erick
Jacobsen som Self for Retten er
tilstede siger sig ej andet
1736:
134b
at
have begiert af Mons:r Seehuus, end at hand vilde taele till det bæste, paa
hans fraverende Broder Niels Skanckes Vegne, men ingenlunde af ham forlanget at
møde i Rette, og Endskiøndt saa hafde veret, at Erick Jacobsen hafde kundet
begiert af Seehuusen at møde i Rette, for at hemme vidnernis førelse i absence
af hans Broder som indtet vidste om
Sagen, Saa burde det, Mons:r Seehuusen at have tilført det hand mødte eftter
begier af Erick Jacobsen for at give tilckiende, at Niels Skancke var bort
Reist og icke haver faaet nogen varsell, i steden hand har mødt paa dendz Vegne
hand aldrig haver talt med, eftter at Stefnemaalet udgick, thj Refererede hand sig till hans i
Rettesettelse som hand forhen haver tilført, og ellers i Anledning af Mons:r
Wenwichs giorde Exception, fremlagde høyEdle og Velbaarne Hr: Admiral og
Stiftts Befahlings Mand Kaases Resolution af d: 21 Novembr: nestleden ved hvilcken Comparenten er authoriceret at
gaae i Rette i denne Sag for Contra Citanten, og er saalydende
Mons:r Seehuus der imod Replicerede at hand
Endelig vil bevidne naar paa Eskis, det indbemelte Erick Jacobsen udj Eegen
Persohn og med beEngstelse ej alleeniste haver begieret Comparenten at taele
till det bæste for hans broder Niels Skancke, Men end og naar Sommertinget blev
holden, med øfrighed at mage det saa, at icke Vidner blev afhørt, og som
Comparenten i denne Sag, uden all Redt og billighed for at tiene ham som Een
Ven og Familie, u-vendtelig er kommen i fortred, alleeniste for Jeg i hans
absence og eftter hans Broders begier som melt, Comparerede nestleden
Sommerting, for at foreckomme Store omckostninger med videre, saa skulle
Comparenten formoede at dend Gunstige og Retsindige øfrighed, ham for
omckostninger og incomodation befrier, eftter som Stefnevidnerne i dag for
Retten er afhørt.
Thj blev Eragtet.
denne
Sag i anledning af dend allernaadigste
forordning dat: 19 Aug: 1735 udsettes
till d: 15 Decembr: førstckommende
1736:
135
till
hvilcken tid Parterne haver at i Retteckomme med dend omtvistende
Seqvestrations forretning, {Saa fremt at da icke} da udj Sagen bliver Dom
afsagt, eftter hvis Documenter allerreede udj Sagen Produceret er, og till
forbemelte tid og sted haver Laugrettes Mendene som nu Retten besidder her paa det ordinaire tingsted Gielmervig
tillige med Parterne betimelig at møde.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Lars Øfstebøe og Lars Aarthuuen
for Skields ord imod hin anden at lide
Dom, og till vidner er indstefnt Ole
Ericksen Vigcke og Inger Larsdatter.
Lars Øfstebøe og Lars Aarthuun møtte begge
for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.
Mons:r Kofod paastod at de indstefnte vidner
maatte Eedfæstes og afhøres.
Vidnet Ole Ericksen Vigcke hiemlede ved Eed
eftter Loven, og forklarede, at i Barselet hos vidnet om Helgemis tider 1735
var Lars Øfstebøe og Lars Aarthuun forsamlede, men vidnet forstod icke at de
vare u-Venner, icke heller hørte at de skifttede et ondt ord imellem hin anden,
langt mindre blev paa dend tid af dennem øvet nogen slags last eller tomult.
det andet vidne Inger Larsdatter blev
paaraabt, men møtte icke;
Eragtet.
Vidnet
Inger Larsdatter forelegges til neste Ting at aflegge sit Vidnisbyrd udj Sagen.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Erick Backe, for Slagsmaall med
Aslack Skaalnes, till Doms Lidelse, og
til vidner er indstefnt Lars Eegemoe og Lars Glaamen.
Stefnevidnerne {Lars Eegemoe} Lænsmanden Christopher Gielmervig og Ole
Mortvet hiemlede ved Eed eftter Loven, at have de\nd/ indstefnte \Erick Backe/
till dette ting indstefnt med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Mons:r Kofod paastod at de indstefnte vidner
maatte Eedfæstes og afhøres, thj
fremckom
Vidnet Lars Eegemoe, som eftter aflagde Eed
vandt og forklarede, at i Barselet hos vidnets huusmand paa Eegemoe, for
Vngefehr 2 aar siden, var Erick Backe og Aslack Skaalnes der forsamlet, og som
de sad ved bordet eftter de har Spiset,
1736:
135b
Saag
vidnet at Erick Backe tog eftter Aslack Skaalnes men om hand fick i ham eller ej, Saag vidnet
icke, videre vidste vidnet icke at
forklare.
det andet vidne Lars Glaamen eftter aflagde
Eed forcklarede, i allemaader lige som forrige vidne vundet og udsagt haver.
Mons: Kofod ophæfvede sagen, siden indtet
beviis er eller kand føres om denne sags beskaffenhed.
Pastor
Hr: Johannes Weyle hafver till dette Ting ladet indstefne Mons:r Peder
Heltberg, til Doms Lidelse at betale Endell Landskyld af gaarden Milje 1 pd: 1 1/3 Mrk: Smør i 4re aar, der af aarlig 4 Mrk: 12 s: beløber i alt 3 rdr: 1 Mrk: saa og Sagens forvoldende omckostning;
Hr: Pastor Weyle møtte for Retten og paastod
at Mons:r Peder Heltberg maatte blive tilfunden at betale dend Resterende
Landskyld med Sagens foraarsagede omckostninger,
Mons:r Peder Heltberg tilstod at have faaet
lovlig Kald og Varsell till dette Ting, og tilstod at {Mons:r} vere pligtig at
betale dend paastefnte Landskyld og Rettighed. Mons:r Heltberg tilbød sig at ville betahle de paastefnte Penge i aftten
uden videre Dom.
Hr: Pastor Weyle war Dom paastaaende,
Thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
Eftterdj
Mons:r Heltberg tilstaar fordringens Rigtighed Saa tilfindes hand at betahle de paastefnte 3 Rdr: 1 Mrk: samt udj Processens omckostning 2 Rdr: alt at ud Reede 15 dager eftter denne Doms
loflige forkyndelse.
Mons:r
Peder Heltberg haver till dette Ting ladet indstefne Pastor Hr: Johannes Weyle
for Resterende Rettighed af Opeim Øde udj Præstegaarden Berge beliggende; till
Doms Lidelse, at svare af 2de {Vætter} \Voger/ Næfver som er 2 pd: Smør, som er aarlig Landskyld 4
Mrk:r 8 s: beløber 8 aars Resterende
Rettighed \med 4de Penge/ tilsammen 8 Rdr: \2 Mrk: 5 1/3 s:/ tillige med Sagens forvoldende omckostninger.
Hr: Pastor Weyle møtte for Retten og vedstod
at have faaet lovlig Kald og Varsell, Men
1736:
136
forklarede
ellers at hand ickun {var} Er Stefnt till at fremckomme med sine bevisligheder
till Opeim Øde, i Skaanevigs Præstegaard Berge er beliggende,
Mons:r Heltberg Producerede et Skiøde dat: 18
Aug: 1662 saa Lydende. Mons:r Heltberg Producerede et Skriftt til
Efttersiun og er dat: 19 Novembr: 1718 saa Lydende. Endnu Producerede Mons:r Heltberg en Seddel dat: 18 Octobr: 1648 saa Lydende. Mons:r Heltberg Producerede sin Moders Bog i Retten, hvor udj Hr: Pastor
Weyle har skrefvet med Eegen haand, og godtgiort Madame Sl: Heltbergs Landskylden af 2 Voger Næfver aarlig 4 Mrk: 8 s: for de aar 1722,
1723, 1724, og indtill 1727 Landskylden godtgiort, samt till 1728 aars udgang,
og for de paafølgende eller eftterckommende aarringer var indtet udj dito bog
om denne Rettigheds betalling afskrefvet.
Hr: Pastor Weyle svarede at hand paastaar at
Mons:r Heltberg bør bevise at Opeim øde er i Præstegaarden beliggende;
Mons:r Peder Heltberg paastod Dom udj Sagen,
Thj blev Eragtet.
Som
Mons:r Heltberg icke haver indstefnt Hr: Pastor Weyle til Doms Lidelse at
betale dend Resterende Rettighed Men
alleene til at Producere sine bevisligheder Opeim øde betreffende, Saa kand
icke om Rettighedens svarelse Opeim øde angaaende denne sinde ordeles, men i
dend henseende Sagen udsettes till Vaartinget førstckommende, till hvilcken tid
Mons:r Heltberg forelegges sagen paa lovlig maade at in Caminere samt til bemelte tid og sted Producere dend
af ham paa beraabte Hiemtings Dom Opeim øde betreffende, hvor eftter Dom udj
Sagen skall blive afsagt.
Welærværdig
Hr: Pastor Weyle haver till dette Ting ladet indstefne Svend Aaseim till at
betale Grundeleye af et ham tilhørende Nøst som paa Præstegaardens Grund skall vere bestaaende, samt at Erstatte
Sagens forvoldende omckosteninger.
Svend AasEim møtte for Retten og tilstod at
vere lovlig Stefnt, men aarsagede sig hand icke kunde svare till Sagen, førend
hans Eiere till Sagen bliver lovlig kaldet og
1736:
136b
varslet.
Hr: Pastor Weyle Replicerede at denne Sag er
dend indstefnte Svend Aaseims JordEiere u-Vedkommende, og ellers paastod at
Nøstet som har Staaet paa hans Grund i
19 aar, og imidlertid indtet der for betalt, paastod hand at Svend Aaseim
maatte blive tilfunden aat!! betaele i aarlig Grundeleye 1 Mrk: 8 s: som i alt beløber 4 Rdr: 4 Mrk: 8 s:
Svend AasEim Sagde at dette omtvistende Nøst,
har veret af hans formend paa Præstegaardens Grund opsadt, og ved hand aldrig
der for at Grundeleye af dito Nøst, har endten veret fordret i Hr: Pastor
Weyles formendz tid, ej heller af Svend AasEims formend der for noget betalt,
førend nu af Hr: Pastor Weyle at det fordres.
Hr: Pastor Weyle paastod Dom udj Sagen, og
paastod at Svend AasEim tillige maatte tilfindis at betale Processens
omckostning.
Svend AasEim begierede at Sagen maatte
udsettes till Vaar tinget førstckommende, siden hans Eiere icke er Stefnt till
Sagen.
thj blev Eragtet.
Sagen
eftter Svend AasEims paastand udsettes till Vaartinget førstckommende, till
hvilcken tid Svend AasEim haver sin Eiere lovlig at indkalde, saa fremt hand
det nødig till Sagens tarf og oplysning Eragter.
Ole
Olsen Vaagen som formynder for Hagtor
Knudsens og Rackell Knudsdatters Arfvelodder, som in allis beløber 16 Rdr: 1
Mrk: 11 3/7 s: fremckom for Retten og
opbød sin Myndtling {Ole Ol} Hagtor Knudsens Arfvelod 10 Rdr: 5 Mrk: 2 2/7
s: Samt opbød sin Myndtling Rackell
Knudsdatters Arfvelod 5 rdr: 2 Mrk: 9 1/7 s: om nogen wille antage disse børnepenge paa Rendte, men som ingen tilbød
sig at ville pengerne paa Rendte antage, Saa var Ole Olsen Vaagen begierende,
at Pengerne maatte af Retten forseigles, og blev saa Pengerne enhvers arvelod udj 2de aparte Punger af Sorenskrifveren
forseiglet, og leveret formynderen Ole Ols: Vaagen.
1736:
137
Joen
Milje eller Tungesvig, Eskede dend forrige indstefnte Sag i Rette som hand og till dette Ting haver indstefnt,
da og Contraparten Anders Skoege møtte for Retten og i Mindelighed betalte for
Retten til Joen Milje 1 rdr: 5 Mrk: 4 s: hvor med Parterne med hin anden vare forEenede, og alle Lovmaall denne
Sag betreffende her med ophæfvet.
Almuen
blev tilspurt om de icke dette aar til og fra Tingene har faaet sin betalling
for Ting Skydsen dette aar Saa vell for
Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand 4 s: Miilen, hvor til Almuen
svarede de har faaet sin Rigtige betalling.
Almuen
blev tilspurt om dend part 12 Mrk: Sm: udj gaarden Blaateigen om dend icke har ligget øde dette aar, og om
der er svaret nogen Græsleye der af dette aar, der til Almuen svarede at dend indeverende aar ej alleene har ligget
øde, men end og ingen Græsleye der af har veret at beckomme.
det
blev bevist med Fogdens Cassabog at opsidderne paa Rullestad er gotgiort
aftaget paa deris Jordeparter saa vell i
Skatteskylden som Ledingen, hvor om
Fogden blev meddelt Tingsvidne under Rettens forsegling.
Fogden
blev meddelt Tingsvidne at Skatternis afgang for det affelte godz i dette
Skibrede er opsidderne godtgiort.
Fogden
indlagde Vedkommendes qvittering for 90 Voger Næfver, som er brugt til gaarden
Indbioes opbygning hvor for hand har
betalt â 1 Mrk: tilsam/m/en 15 Rdr: som Almuen sagde Rigtig at vere.
de
6 Sædvanlige Spørsmaall blev Allmuen paa dette som forrige Tinge tilspurt, da blev svaret at ingen af de Ting som
Tingsvidnet indeholder, er i dette Skibrede dette aar forefalden.
Restandsen
blev oplæst og beløber dend Summa ( ope rum )
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten till aaret 1737 ere disse Johannes Handeland, Johannes Ferrevig, Siur
Matre, Johan/n/es Indre Næsse, Lars yttre Næs, Svend AasEim, Knud Tielle og
Lars Tielle.
1736:
137b
Ao:
1736 dend 1 og 3die Decembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Fiddie for
Etnes Skibredes Almue, Oververende udj Retten Fogden Sr: Heybergs fuldmegtig
Mons:r Kofod med eftterskrefne Laugrettes
Mend Nemblig Erick NoerEim, Pofvell Ramme, Eefven Østrem,
Halle Ramme, Erick Silde, Niels Ousvog, Johannes Ousnes og Niels Tæsdahl,
tillige med Lænsmanden og Almue fleere som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste forordning og høye øfrighedz ordre, som paa forrige
Tinge
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Christj Torsdatter hvor udj Enckemanden Zackarias Thoersen er udl: udj Bache 15 5/6 Mrk:
Sm: Sønnen Thoer Zackariesen er udlagt
i Bache 7 5/6 Mrk: Sm: paa døttrene
Christj og Brynele er paa hver af dennem udlagt 3 5/6 Mrk: Sm: i Bache dat: 16 Maij 1736.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Britha Tollefsdatter imellem hindes eftterlatte Mand Siur Olsen
Bierkenes som Er udlagt 1 Løb 1 pd: Sm:
med bøxell udj Bierchenes, Hr: Johan Koren udlagt til Pandt 1 Løb Smør
med bøxel udj Bierchenes for 60 Rdr: dend afgangne qvindes Moder Sl:
Tollef SkelDals Encke udl: 16 Mrk: Sm: i
Bierchenes for 13 Rdr: dend Sl: qvindis
Broder Niels Tollefsen udlagt 12 Mrk: Sm: i Løevigen for 12 Rdr: Nock udj Bierchenes 6 Mrk: Sm: for 5
Rdr: og Broderen Erick Tollefsen udlagt
11 Mrk: Sm: med bøxel i Skieldal for 11 Rdr: Nock udj Bierchenes 8 Mrk: Sm: med bøxell for 6 Rdr: 4 Mrk: dat: 23 og 24 Julij 1736.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Sl: Elj Olsdatter Haaland imellem hindes eftterlatte Mand Rasmus
Godtskalcksen som er udlagt 2 pd: 19!!
(18) Mrk: Sm: udj gaar-
1736:
138
den
Haaland med bøxel og herlighed for 55 Rdr: som er 5 Mrk: for hver Mark Smør, Sønnen Johannes Rasmusen er udlagt 1 pd: 9 Mrk: Sm: i Haaland med bøxel
og herlighed for 27 Rdr: 3 Mrk: og Sønnen Godtskalck Rasmusen er udlagt 1 pd:
9 Mrk: Sm: udj gaarden Haaland for 27 Rdr: 3 Mrk: og er dat: 21 Julij 1736.
Publiceret
Madame Garmans udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Løb Sm: udj Bierchenes till
Johannes Jobsen dat: 22 Novembr: 1736.
Johannes
Fiøsne fremckom for Retten og anviste 5 Ulfve Ungers feld eller skind som hand i fieldet i Sommer haver dræbt, hvor
fore Fogdens Fuldmegtig haver betalt ham 2 rdr: 3 Mrk:
Alvall
Haaland haver till dette Ting ladet indstefne Haldor Neernes for 2de Kiøers
foester og 8te Voger Korn som hand Rester for 2de aar, till Citantens Sviger
Moder Sl: Brønnelle NeerNæsse, at
betale, till Doms Lidelse tillige med Sagens forvoldende omckostning.
Citanten møtte for Retten og paastod at dend
indstefnte Haldoer Nernes maatte tilfindes at betahle dito vilckaar, som hand
aarlig skulle vere pligtig at betale till hans Sl: Sviger Moder.
Haldor Neernes møtte for Retten og vedstod at
hafve faaet lovlig Kald og warsell,
Citanten Sagde, at hans Sviger Moder Sl: Brynnele Næsse opsagde sin brugende part udj gaarden
Neernæsse for sin Søn Sl: Thoer Larsen,
hvilcken der imod lovede sin Moder at give hinde udj aarlig wilckaar 1 Koe og 4
Voger Korn, og eftter at denne hindes Søn ved døden afgick, blev dend
indstefnte Haldor Nernæsse bøxslet dito hindes Søns brug og fick Encken till
Egte, hvor fore Citanten paastaar at Haldor Neernæsse skall vere pligtig at
betale de samme vilckaaer till hans Sviger Moder Brønnelle Næsse som hindes Søn
med hinde har indgaaet og betalt, siden hand fick gaarden eftter hindes Sl:
Søn.
Haldoer Neernæsse der til svarede at hand
hafve bøxlet sin Gaard Neernæsse og gifttet sig med Citanten[s] Sviger Moders
Søns Encke, men ingenlunde haver tilstaaet at betale Encken nogen aarlig
wilckaar, og saa fremt Citanten
1736:
138b
kand
beviise at hand haver Gaarden antaget paa saadanne udlofvede wilkaar fandt hand sig icke veigerlig samme at
eftterkomme, men som hand aldrig haver tilstaaet at ville give saadanne vilckaar
aarlig som af Alvall Haaland er paastaaet og icke heller med vidner kand bevise, saa paastod Haldoer Neernæsse for
Citantens paastand og prætention at blive frifunden.
Citanten Alvall Haaland tilstaar hand icke
haver nogen bevis for denne sin fordring, men hand formeener at Siden Haldor
Neernæsse kom ind paa Jorden eftter sin Sviger Moders Sl: Søn, hand da skall vere
pligtig at betale de samme vilckaaer som hindes Sl: Søn haer udlovet,
begge parter var Dom udj Sagen paastaaende;
Thj blev saaledes Kiendt Dømt og afsagt.
Alvall
Haaland indstefner Haldoer Neernæs at betale till sin Sviger Moder Sl: Brynelle Næsse for 2de aars Resterende wilckaar som skall vere 2de Koe foster og 8te Voger
Korn, paa det formendtlige fundament, at eftterdj Citantens Sviger Moders
Søn Sl: Thoer Larsen for Jordebrugets opgifvelse {har de} skall
disse forbenefnte wilckaaer sin Moder have tilstaaet at ville give, det da
skulle vere følgelig at indstefnte Haldor Næsse, som Sl: Tor Larsens Encke er
kommen udj Egteskab med og der ved
Gaarden til bøxell Erlanget hand da dito
vilckaar af dend aarsage skulle blive forbunden at betahle, da som Haldoer Næsse aldeles benegter hand
icke gaardebruget paa nogen slags accord om de fordrende vilckaars svarelse har
antaget, saa og Citanten Alvall Haaland Self tilstaar hand ej her paa haver
noget bevis, alt saa kand icke Haldor
Næsse imod sin benegtelse, forbindes at svare de vilckaar som Sønnen med sin
Moder i saa maade indgaaet haver, men Haldor Næsse for Alvall Haalands tiltale
frifindes, og processens omckostninger paa begge sider ophæfves.
1736:
139
Publiceret
Erich Johans: Berges udstedde Skiøde paa 4 Mrk: Smør udj gaarden Grindem till
Johannes Efvindsen som der for haver
betalt 1 rdr: 2 Mrk: dat: 6 Augustij
1736.
Publiceret
Erick Johansen Berjes udstedde Skiøde paa ½ Løb Smør udj Gaarden Grindem till
Erick Oddesen som der for haver betalt
12 Rdr: dat: 6 Augustij 1736.
Johannes
Tesdahl hafver atter udj forrige indstefnte Sag ladet indstefne Rubbert
WasEnden, til Doms og Strafs Lidelse fordj hand skall have udspred et ondt
Rygte om Citanten, hvor om hand er indstefnt at anhøre widnernis forklaring,
Neml: Ole Tesdahl, Hans SkiedzVold, og
Rubbert VasEndens huustrue.
Rubbert VasEnden blev paaraabt eftter Loven,
men møtte icke ej heller nogen paa hans
vegne til Sagen at svare.
Stefnevidnerne Søren Colbendtsen Fiddie, og
Christen Christensen Silde, hiemlede ved Eed eftter Loven at have Rubbert
VasEnden till dette Ting indstefnt med meere end 14 dagers Kald og Varsel
Citanten Johannes Tesdahl paastod at hans
indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres og eftter at Edens forklaring for vidnerne var bleven oplæst og formanet
at vogte sig for MeenEed, blev
vidnet Ole Tesdal paaraabt som eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og
forklarede, at Johannes Tesdahl og vidnet kom i fasten 1736 til Rubbert
VasEnden, da Johannes Tesdahl tilspurte Rubbert VasEnden om hand wille tilstaae
de ord hand haver talt, hvor paa Rubbert svarede, hand kunde icke holde for
ørene hand joe haver hørt Sladder og Wask, og haver hørt det af
medhielperen, videre hafde vidnet icke
at forklare.
det andet vidne Hans SkiedzVold eftter
aflagde Eed vandt og forklarede at i afvigte vindter i fasten gick Rubbert og
vidnet til Kirken, da Rubbert spurde vidnet om hand var talsmand for Pofvell Hougen,
{paa Hall} paa Halleland, svarede vidnet Gud ved hvor det Staar till, da svarede Rubbert VasEnden, kunde hand
icke
1736:
139b
finde
nogen anden end disse Hallelandz hoererne, da svarede vidnet, att dette er icke
andet end afvindz Snack, og spurde hvem skall det vere, da sagde Rubbert
VasEnden, det var Johannes, broder till Spillemanden i Tesdahl; videre hafde vidnet icke at forklare.
det 3die vidne Rubbertes huustrue møtte icke, som Citanten paastod motte
forelegges till neste Ting at møde, og aflegge sit Vidnisbyrd udj Sagen.
Eragtet.
Vidnet
Rubbertus huustrue Anna Jacobsdatter forelegges till neste Ting, at aflegge sit
Vidnis byrd, om hvad ord der passerede imellem Johannes Tesdal og hindes Mand,
dend tid vidnet Ole Tesdahl var Nerverende.
Lars
Lunde hafver atter udj forrige indstefnte Sag ladet indstefne Tierran Øfrenes,
till Doms Lidelse eftter Loven, for de ærrørige Skieldz ord hand hafver
begiegnet hannem med, saa og at betahle Sagens forvoldende omkostninger.
Tierran Øfrenes blev paaraabt eftter Loven
men møtte icke ej heller nogen paa hans vegne
at Svare till Sagen.
Stefne Vidnerne Søfren Colbendtsen Fiddie og
Christen Christensen Sille, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt
Tierran Øfrenes till dette Ting med mere end med 14 dagers Kald og warsell.
Mons:r Kofod paa Fogden Heibergs Vegne
paastod eftter de afhørte vidners forklaring at Tierran Øfrenes maatte
tilfindes at lide eftter Lofvens 6 Bogs 21 Capt: 2 art:
Lars Lunde paastod Dom over sin Contrapart
eftter Loven.
thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
Tierran
Øfrenes hafver veret 3de sinde af Citanten indstefnt for ærrørige tilsagn, og
møtte Self till afvigte Sommerting til Sagen at svare,
1736:
140
og
da begierede udsettelse i Sagen till dette Ting for at føre sine paaberaabte
vidner udj Sagen som hannem blev
bevilget, og dog hverken self møder, ej heller indstefnt vidner till dette
Ting eller dennem ladet føere, hvor fore
denne Redt ej understaar sig Sagen lengere paa saa løese paaskud at
udsette, da som de 2de indstefnte vidner
Eenstemmig forklarer, at Tierran Øfrenes hafver tilsagt Citanten Lars Lunde udj
begrafvelsen paa Liusnes gaard, at hand er en Tiufs unge, Saa tilfindis Tierran
Øfrenes for saadan hans ærrørige Skieldzmaall og tilsagn imod Citanten, hvor
ved hand og haver fornermet Citantens forældre som ligger i Graf, at bøde denne
gang till Deris Mai:ts Cassa 20 Rdr: med
tilhold hand her eftter hverken i nogen hederlig forsamling eller andre steder
ofttere befindes at ofverskielde folck, saa fremt hand icke ville vendte i
yderste maade i følge Loven at blive anseet; \og ellers de udtalte ord ej at
komme Citanten til nogen æres forkleinelse i Mindste maader/ udj Processens omckostning tilfindes Tierran
Øfrenes at betale til Citanten Lars Lunde 4 Rdr: hvilcket alt hand tilfindes at ud Reede 15
dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Knud
Støele haver till dette Ting ladet indstefne, sin huusmand Gunder Tierransen og
hans huustrue Giertrud Ols-
1736:
140b
datter,
for at de haver ofverfalden \Citanten/ med u-fred og sagt at hand haver besveget brødet fra
dennem, hvor om Citanten dennem haver beskickcket med Siur Støele og Joen
Torgelsen Støele som og er indstefnt at
aflegge sit vidnis byrd udj Sagen, till hvilcken ende Contraparterne er
indstefnt vidnernis udsagn at anhøre.
Gunder Tierransen og hans huustrue blev
paaraabt men møtte icke, ej heller nogen paa deris vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Siur Støele og Søfren
Colbendtsen hiemlede ved Eed eftter Loven ickun at hafve indstefnt Gunder
Tierransens huustrue till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell, men icke
indstefnt hindes Mand.
Knud Støele paastod at de indstefnte vidner
maatte Eedfæstes og afhøres.
Eragtet.
eftterdj
Citanten eftter Kaldz Mendenis forklaring ickun haver indstefnt Contrapartens
huustrue, og icke hindes Mand, da dog Manden Er qvindes forsvar, Saa kand de
indstefnte vidner icke af Retten denne sinde blive antaget till nogen Edelig
forklaring, forinden Citanten Sagen paa lovligere maade end sked er in
Caminerer.
Almuen
paa tilspørgelse tilstod at have faaet Rigtig betaling for Ting Skydsen saa vell for Fogdens 4 Mand som
Sorenskrifverens 4 Mand 4 s: Miilen.
1736:
141
de
6 Sædvanlige Spørsmaall som paa forrige Ting er Spurt om, blev fremsadt for
Almuen, som svarede at indtet af saadanne Ting dette aar er her i Skibredet
forefalden.
Almuen
blev tilspurt om icke opsidderne paa Gaarderne Bierch, Gierde, Schiedsvold,
Hougen, Dynniebachen og Sæbøe, er godtgiort aftaget, hvor till Almuen svarede Joe.
Almuen paa Spørsmaall svarede at aftaget paa
Ledingen er opsidderne godtgiort paa fornefnte Gaarder.
{Als}
Almuen paa spørsmaall sagde at i Gaarden Grindem har dette aar ligget øde 1 ½
Løb Sm: 9 Spand Korns Landskyld, og der
af ej mere beckommet end 3 Rdr: græsleye.
opsidderne tilstod at Landskylden aarlig tagen og Arbeidz pengerne er dennem
efter aftaget godtgiort.
Publiceret
Sigge Taarbiørnsen Graelsæters udstedde Skiøde paa 1 Løb Smør udj gaarden
Aasbøe med bøxell og herlighed till
Rasmus Siursen som der for haver betalt
82 Rdr: dat: 3 Decembr: 1736.
Restandsen
er lydelig oplæst og bedrager sig i alt
dend Summa 285 Rdr: 1 Mrk: 6 s: hvilcken
blef tagen under Rettens forsegling.
Ao:
1736 d: 5 og 6 Decembr: blev holden almindelig Høste Skatte og Sageting paa Gaarden Lunde for
Fieldbergs Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr:
Andreas Heybergs Fuldmegtig Mons:r Kofod med eftterskrefne Laugrettes Mend, Neml: Knud Wieland, Ellias ibid: Ole
Gierrevigen, Knud Noere Stuemoe, Torgier Nedre Lunde, Gunder Tindeland, Gunder
Weastad og Alvall Hamre med fleere Almue
som Tinget same tid Søgte.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste forordning og høye øfrigheds ordre som paa forrige
Tinge.
1736:
141b
WelEdle
Hr: Capitain Henrich Grewe haver till dette Ting ladet indstefne Corporal
Aanund Johannesen at anhøre Eendell widners forklaring, om hvad som skall vere
Passeret imellem Ermelte Corporal Aamund Johannesen og en Østmand Nafnlig Thore
in Junij afvigt 1736 till et Tingsvidnis
Erholdelse, med videre som dend i Rettelagde skrifttlige Stefning omformelder dat: 19 Novembr: 1736 saa Lydende. Endnu haver Hr: Capitain {indk} Greve ladet indkalde fleere vidner til
dette Ting om forbem:te Passagie at aflegge sin Edelige forklaring saa som Niels Hougeland, Daniell OpEim, Ole
Rabben og Johanna Tieniste pige Tienende
hos gastgiæberen Joesep Andersen.
Corporal Aamund Johannesen møtte Persohnlig
for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, og ellers var vell
fornøyet med at forbem:te widner, sin Sandheds forklaring maatte aflegge;
Paa Hr: \Capit:/ Greves weigne møtte for
Retten Sergiant Aarent Larsen Hiemberg og paastod at de indstefnte vidner
maatte Eedfæstes og afhøres, hvor da
Eedens forklaring af Lovbogen blev for vidnerne oplæst, og formaenet at vogte
sig for MeenEed;
Hvor paa Mons:r Berent Bredal Capitain des Armes paa vidnerne Joesep Andersen og hans
huustrues wegne fremkom for Retten og sagde at som de ere saadanne folck der
icke pleyer at søge Ting, saa hafver de ved ham ladet i Retten fremlegge deris
skrifttlige vidnisbyrd dat: 5 Decembr: 1736 saa Lydende.
welEdle Hr: Lieutenant Berrig indfandt sig
for Retten paa welEdle Hr: Capitain Greves vegne for widnernis udsagn at
anhøre.
Der nest blev widnet Niels Eie paaraabt, som
eftter aflagde Eed eftter Loven forklarede, at eftter Pindsetider laag vidnet
Syg og en Morgen tiilig paa samme tid
kom Corporal Aamund Johannesen ind i vidnets huus og hilsede, og tendte ild i
en Pibe Toback, og i det samme kommer en Østmand
1736:
142
ind
og Siger till Corporalen, du skall følge mig till Siøen, og sagde at saa mange
som var ved Siøen i Nadt skall nu blive eller vere der, hvor til Corporalen
svarede joe og fulte Østmanden til
Siøen, og der eftter noget ud paa
dagen saag vidnet at Corporalen
sprang og 2de østmender eftter ham, op
eftter bøen saa at vidnet der eftter
icke saag dem mere, videre sagde vidnet
ej hafde at forklare.
Vidnet Niels Tvedt fremckom for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver
aflagt, vandt og forcklarede, at eftter Pindse tider 1736 var vidnet hos
gastgiæberen hvor 3de østmender var
inde, og som vidnet har sidet noget ud paa Natten kom Corporal Aamund Johannesen der ind, og
som hand har sidet en stund, kom Corporalen Aamund og østme\n/dene til at
Spille kort sammen, og som det lysede af dagen imod Morgenen, lagde dend Eene
østmand sig till at sove i Bencken, og lidet der eftter Reiste de 2de østmender
sig op, og bad dend som i bencken laag, farvell, og Rørte ved ham og villet
haftt ham vaagen Men hand hørte det
icke, hvorpaa de gick ud og vidnet fulte
dem ud paa døren, da Corporal Aamund Johannesen {Sa} Sad inde i Stuen saa vel som Tieniste Pigen Johanna som Sadt og Sov ved Kalckelofnen, og som
vidnet kom ind igien sad Corporalen paa bencken, og de forbenefnte Sov end nu,
imidlertid kiøbte widnet og Corporalen en Potte øell som de drack ud, da Corporalen ville gaae,
men vidnet gick hen og weckede paa Østmanden som laag i bencken da Corporalen sagde det er Synd at wecke ham, og der paa gick ud,
og som vidnet veckede østmanden op, sagde vidnet til Østmanden, der som du icke
vill Jeg skall føre dig nu til Fieldberg Sundet saa vil Jeg icke føre dig, da østmanden Strax
Reiste sig op og lafvet sig til at ville Reise, og som hand gick paa gulfvet en
Stund, Safnede hand sin Pung hvor udj
hand sagde var 20 Rdr: og leedte saa
vidnet samt Østmanden eftter Pengepungen under bordet og paa gulf-
1736:
142b
vet,
men fandt dend icke, da hand Spurde vidnet hvor hans Cammerater er, som svarede
at de Reiste Søer paa SandEidet, {og som} hvor paa vidnet skulle følge ham der
hen, og som de kom till gaarden Nerem lagde Østmanden sig der og bad
vidnet at wille alleene Reise eftter dem, som vidnet og giorde, og fandt dennem
paa SandEidet, da begge Østmendene fuldte med vidnet tilbage til gastgiæberen
igien, da var Østmanden Thoer og Corporalen der inde, hvor paa dend Eene
Østmand Hilje siger til Corporalen om hand vill følge ham ud hand ville taele med ham, da de gick ud, og
som de har veret ude en times tid, hen op i buskene saag vidnet at de haandckramtes, men var
strax skildt ad, da østmanden kom tilbage med en Sønderhugget Pung som var
Penger udj, og var hugget i dend Eene finger, og i Mund Lippen ved Næesen, da
Pengerne blev efttertaalt, og fattedes vngefer 6 â 7 Rdr: videre vidste vidnet icke at forklare.
Vidnet Johanna Tieniste Pige eftter aflagde
[Eed] eftter Loven vandt og forklarede, at imellem Pindse og Sancte Hans tider
indeverende aar, var de forbenefnte 3de Østmend samt Corporalen hos
gastgiæberen, og som de sad oppe om Natten, Sadt vidnet i Stuen hos dem og Sov
ved Kackelofnen, imidlertid gick de 2de Østmend bort, og dend 3die Østmand
lagde sig til at sove i Bencken, og som vidnet vaagnede saag vidnet at Corporalen stod henne ved
bencken hos Østmanden, og var da ingen fleere i Stuen, der paa kommer Niels
Hougen ind og væcker paa Østmanden, og dis midlertid gaar Corporalen bort, og
som Østmanden vaagnede, tager hand med haanden ved siden, og siger Mine Penge, da vidnet sagde at de søgte
eftter Pengerne i Stuen men fandt dem
icke, hvilcket vidnet gick i Cammeret til sin huusbonde gastgiæberen og for ham forkyndede, at disse Penge var bortckommen, og som vidnet kom
ind igien, gick Østmanden og Niels Hougen eftter Corporalen, og der nest vidste vid-
1736:
143
net
ej mere at forklare.
Widnet Tambour Johannes Olsen eftter aflagde
Eed eftter Loven, wandt og forklarede, at imellem Pindse og Sancte Hans tider,
kom Corporal Aamund Johannesen med ordre til vidnet at skulle møde paa
Nestrand, og imidlertid kom 3de østmend og talede med Corporalen i gaarden,
hvor paa de gick ned paa Niels Eies Engebøe og vidnet fulte med, hvor Pengerne laag paa Marken, da Corporalen tog
pengerne op og lefverede Østmendene dennem hvilcke vare 5 Rdr: og sagde at
de der paa bleve med hin anden om Pengerne forEenede, at de icke skulle tale
meere der om. videre vidste vidnet icke
paa spørsmaall at svare.
Widnet Rasmus Eye blev paaraabt men møtte
icke, hvilcket Hr: Lieutenant Berrig og Eragtede u-nødig at lade føre
Widnet Pofvell Larsen NerEim møtte for Retten
og tilstod at vere lovlig Stefnt, men som hand icke haver nogen ordre fra sin
Capitain VelEdle Hr: Mouritzen, saa
understod [han] sig icke at aflegge nogen Edelig forklaring i denne Sag,
hvilcket og WelEdle Hr: Lieutenant Berrig Eragtede u-nødig at lade føre.
Vidnet Orm Eye eftter aflagde Eed vandt og
forklarede, at imellem Pindse og Sanchte Hans tider, indeverende aar, var
Corporalen hos vidnets huusmand Ole Skaffer eller Rabben, da der kom 2de
Østmend og bad Corporalen Aamund Johannesen, med det gode ville gaae med sig,
og lade dennem faae sit igien, videre
vidste vidnet icke at forklare.
Widnet Daniell OpEim eftter aflagde Eed
forklarede, at eftter Pindse tider indeverende aar kom vidnet till
gastgiæberen, og saag at Corporal Aamund Johannesen Sad uden for dørren, og en
Østmand hos, der paa de gick ind, og der nest kom 2de Østmend til i Stuen som
begierede et glas brendevin, og lidet der eftter gick dend Eene Østmand og
Corporalen ud, og gick op om Elfven, i buskerne, og blef seende at de begyndte
at handckramses, men strax skiltes ad, da Corporalen gick sin vey Søer eftter,
Men Østmanden gick op i buskerne, hvor de 2de Østmend tillige med vidnet gick
til ham,
1736:
143b
da
hand klagede sig at Corporalen hafde hugget ham, og saag vidnet at hand var
hugget paa de 2de fingre og i Lippen, hvor paa toe af østmendene Reiste eftter
Corporalen, men kom tilbage og Sagde at de fandt ham icke, og sagde østmanden
at hand holdte Penge Pungen i haanden, og som Corporalen hug til ham, møtte
østmanden imod med haanden, da Pungen blev hugget og de 2de fingre paa ham; vidnet Spurde {hvor pe} østmanden hvor
Pengerne laag, da svarede, at de laag under Stufven i en hoele, som hand
viisede vidnet, men vidnet vidste [icke]? hvad Penge det var og om Corporalen
har lagt dennem der, vidste icke noget om. videre vidste vidnet icke at forklare.
Vidnet Johannes Olsen som forhen haver sit vidnis byrd aflagt, kom
atter frem for Retten og sagde at hand forglemte at forklare, at de omvundne 5
Rdr: laag under en Stufv i en hoele med en Maasse daatt over, og som oustmanden
sagde hand tager icke imod disse penge førend de bliver fyldest, da saag vidnet
at Corporalen leverede østmanden Een Guld Ring, som hand skulle have for de
Penger som fattes, videre hafde vidnet
icke at forklare.
Widnet Ole Rabben eftter aflagde Eed
forklarede, at hand om denne Passagie er aldelis u-Vidende, og ved indtet her
om at forklare.
WelEdle Hr: Lieutenant Berrig indleverede et
Skriftt under Einer Nedrehelle, Arent Larsen Hiember og Carl Kierseboms hender,
hvor udj er indført Corporal Johannesens Eegen beckiendelse for sin
Capitain WelEdle Hr: Henrich Grewe,
hvilcket er dat: 3 Decembr: saa Lydende.
Hvor eftter Corporalen Aamund Johannesen paa
tilspørgelse for Retten, tilstod at hans beckiendelse for sin Hr: Capitain er
saaledes som dette benefnte Skriftt indeholder i allemaader er Rigtig.
hvor eftter WelEdle Hr: Lieutenant Berrig
begierede dette Tingsvidne sluttet, samt hvis Passeret er, ham paa WelEd-
1736:
144
le
Hr: Capitain Grefves Vegne, war et lovskicket Tingsvidne begierende, Som blev
bevilget.
Publiceret
Ingel Knudsen Giere, Thomes Hansen Hiorteland og Ole Jørgensen Sundfiord deris udstedde Skiøde paa 1 Løb Smør, till
Hans Knudsen Hafneraas, som der for haver betalt 72 Rdr: dat: 12 Aug: 1736.
Publiceret
Hans Hafneraaeses, og Johan Winsentz Galtungs med hin anden indgaaende odels
Mageskifttebrev, hvor udj Hans Hafneraas Mageskiftter 1 ½ Løb Smør udj gaarden
Giersvig med bøxel till Johan Winsentz
Galtung, hvor imod Johan Vinsentz Galtung haver Mageskifttet 1 ½ Løb Smør udj
gaarden Gougsvigen med bøxel udj
Strandebarms Skibrede beliggende till
Hans Knudsen Hafneraas, som till vederlaug har givet og betalt 100 Rdr: till
Winsentz Galtung dat: 12 Septembr: 1736.
Publiceret
Otto Erichsens udstedde Skiøde paa gaarden Wiig 1 ½ Løb Smør med bøxell, till Siur Gulleifsen og hans Søn Hans
Siursen dat: 5 Martij 1736.
Publiceret
Siur Gulleifsen Wiig og Hans Siursen ibid: deris udstedde obligation Stoer 40 Rdr: som de haver beckommet till Laans af Sr: Otto Erichsen, og der for
setter ham til underpant sin Eiende og paaboende gaard Wiig skyldende 1 ½ Løb Smør med bøxel, indtil at
Capital og Rendter vorder betalt dat: 5
Mars 1736.
Od
Monsen SiursEide fremckom for Retten og lyesede sin odel og Pengemangel
Lysnings Redt till gaarden Giersvig Skyldende
1 ½ Løb Smør med bøxell, som Anders Andbiøndsen paaboer, hvilcken hand sagde er
hans Rette og Sande odell, som hand agter til sig at ville indløese, saa snart
hand saa mange Penge kand beckomme.
Publiceret
Steen Larsen Ebne, Hans Nielsen Hofland, Thoer Larsen Storhaag, Hagtor
Aamundsen Tvedt, Ole Olsen Vogen og Tierran Rasmusens udstedde Skiøde paa 1 Løb
1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: udj Udbioe till Encken Daardj Tollacksdatter som der for haver betalt 69 Rdr: 2 Mrk: 8
s: dat: 2 Aug: 1736.
{W}
Johan Winsentz Galtung hafver som Eiere til Giersvig, indstefnt opsidderen
Anders Andbiønsen at frafløtte gaarden Giersvig till faerdag førstckommende
1737
1736:
144b
till
Doms Lidelse, at indRømme Citanten gaarden siden hand Self er Boets Liidz mand.
Anders Anbiørnsen møtte for Retten, og
tilstod at vere lovlig Stefnt.
Johan Winsentz Galtung møtte for Retten og
Sagde at som hand Self \er/ Boets Lis mand, saa haver \hand/ veret nødsaget
till dette Ting at indstefne sin Leylænding Anders Andbiønsen til Doms Lidelse
at frafløtte Gaarden Giersvigen, till faerdag førstckom/m/ende 1737, med Sagens
forvoldende omckostninger.
Anders Andbiørnsen Sagde at hand med Citanten
Johan Wincentz Galtung er i Mindelighed forEenet paa saadan maade at Galtung har i Mindelighed betalt ham 18
Rdr: og i det øfrige skall opsidderen
Anders Andbiørnsen vere frj for gaardens huusers Reparation og aaboed, hvor
imod Leylændingen Anders Andbiørnsen Sagde at hand till faerdag førstckommende
skall fratræde og indRømme sin brugende Part i Giersvig till faerdag
førstckommende 1737, for sin Eiere Johan Winsentz Galtung som tillckommende aar, dito brug til beboelse
skall antage, hvor med de saaledes for Retten bleve forEenede, og der paa med haand
Reckning for Retten samme deris forEening beckrefttede.
Publiceret
Elling Jørgensens udstedde odels og aasædes Transport paa 1 ½ Løb Smør udj
Gierevig, till Od Monsen dat: 20 Octobr:
1727.
Peder
Johansen Lande Soldat under WelEdle Hr:
Major Schnels Compagnie, hafver til dette Ting ladet indstefne Ole Faedtland
til Doms Lidelse for hand skall have kaldet Citanten for en Tyfv, og der om
indstefnt Contraparten Ole Fadtland at anhøre widnerne Lars Larsen Noerhuus og
Johannes Andersen Tofttes Edelig forklaring des angaaende, samt at lide Dom till
1736:
145
denne
Sags forvoldende omckostninger.
Stefnevidnerne Mons Noerhuus og Siur Noerhuus
hiemlede ved Eed eftter Loven at have Ole Faedtland til dette Ting indstefnt
for mere end med 14 dagers Kald og warsell, at svare till dend Sag hand har skieldt
Soldat Peder Johansen Lande, Men icke indstefnt ham till at anhøre widnernis
forklaring.
Ole Faedtland møtte for Retten og Sagde at
eftterdj hand icke till dette Ting er indstefnt at anhøre de indkaldte vidners
forklaring, saa Protesterede hand imod widnernis føerelse.
Sergiant Singelberg paa Soldaten Peder
Johansen Landes vegne paastod at de nu for Retten mødende vidner, maatte
Eedfæstes og afhøres.
Eragtet,
Som
Kaldzmendene forklarer at Ole Fadtland icke er indstefnt widnernis forklaring
\at anhøre/ saa kand {de} \vidnerne/
icke denne sinde afhøris forinden Citanten indretter sit Stefnemaall i denne
Sag eftter Lovens pag: 33 art: 1.
Knud
Frønsdahl haver till dette Ting ladet indstefne Johannes Espeland med sin
huustrue Anna Espeland fordj hun skall have skieldet Citanten at hand skall
have Raadet hindes Mand at Tractere hinde med hug og slag med videre som de der om indstefnte vidner, Halfvor
Faenebøe, Eelias Wiland, Ole Rabben, Jon Frønsdahl og Helga Halfvorsdatters
Eedelig skall forklare, hvor om hun og hindes Mand er indstefnt til at paahøre
vidnernis udsagn, og der eftter at lide Dom til bøder og Strafs Lidelse, samt
at betale Processens omckostning.
Kaldsmendene blev paaraabt men møtte icke,
men blev svaret at de kommer i Morgen.
Johannes Espeland og hans huustrue blev
paaraabt, men møtte icke ej heller nogen
paa deris veigne til Sagen at svare.
Eragtet.
Sagen
udsettes til i Morgen da dend igien
skall foretages.
1736:
145b
Publiceret
Skifttebrefvet eftter afgangne Qvinde Sirj Eerichsdatter Siovangen, hvor udj
Enckemanden Niels Olsen er udlagt 12 Mrk: Smør 1/3 giedskind med bøxell og herlighed, for 15 Rdr: og Datteren Magdele Harraldzdatter er udlagt
12 Mrk:r Smør med bøxell for 12 Rdr: alt
forskrefne udj gaarden Siovangen, og er dat: 23 og 24 Maij 1736.
d:
6 Decembr: om Morgenen blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes
Mend.
hvor
da Citanten for Retten fremckom for Retten!! og paastod at de indstefnte vidner
maatte Eedfæstes og afhøres.
Contraparten Anna Espeland og hindes Mand
Johannes Espeland blev paaraabt eftter Loven, Men møtte icke ej heller nogen paa deris veigne til Sagen at
Svare.
Stefnevidnerne Ole Johansen Rabben og Niels
Askelsen Vogen blev paaraabt, som fremckom for Retten, da de hiemlede ved Eed
\eftter Loven/ at have indstefnt Anna Espeland og hindes Mand till dette Ting,
som det for indførte oplæste Stefnemaall for Retten ommelder med 14 dagers lovlig Kald og Varsell.
Hvor eftter Edens forklaring for vidnerne
blev oplæst og formanet at sige sin Sandhed og at vogte sig for MeenEed.
hvor paa vidnet Halfvor Fannebøe eftter
aflagde Eed vandt og forklarede at Knud Frønsdahl eller Citanten begierede at vidnet og Eelias Wieland ville
følge med ham till Anna {Svin} Espeland og tilspørge hinde om hun wille
tilstaae det som hun haver beskyldt Citanten for, for hans Tienere, hvor paa de
fultes ad, og da de kom til Espeland ind i Stuen, var Johannes Espeland og hans
huustrue inde, da Knud Frønsdal tilspurte Anna Espeland om hun ville tilstaae
de ord som hun har Sagt for hans Tienere, men blev icke nefnt hvad
1736:
146
ord
det var, da svarede Anna Espeland at hun ved icke der af, og hun har icke skieldet
nogen for noget, men sagde hun har saa fundet, Knud Frønsdal har lagt i hindes
Mand at hand skulle slaae hilsen af hinde, og sagde hun kiender folcket, hand Niels Lunde din broder, har icke andet at æde paa i et versskab end Anna Espeland,
og hafde Johannes Espeland hindes
Mand 1 følje gaaendes i Frønsdals
Marken som var dræbt af skrubben eller
ulfven, som Anna Espeland sagde at Knud Frønsdall har tygget saa lenge paa, nu
har hand dend i sig, widere vidste
vidnet icke at forklare, uden at de tilspurte
hinde om dette og hørte hun sagde dette
Vngefehr 4 Uger for dette Høsteting.
Widnet Eelias Wieland fremckom for
Retten og eftter at hand sin Eed eftter
Loven haver aflagt vandt og forklarede
at 4re Uger for dette Høsteting blev vidnet tillige med forrige vidne begieret
af Knud Frønsdal at følge med ham till Johannes Espeland og tilspørge hans
huustrue Anna Espeland og tilspørge
hinde om hun ville tilstaae det hun haver beskyldt Citanten Knud Frønsdall for,
for hans Tienere, hvor paa de fultes ad, og da kom ind i Stuen paa Espeland var
hindes Mand Johannes og hans huustrue Anna Espeland i Stuen, da Knud Frønsdal
tilspurte Anna Espeland om hun ville tilstaae de ord hun har sagt for hans
tienere om ham, og om hans tienere icke maa gaae i fred for hinde, da svarede
hun at hun icke har sagt noget om ham, og ved icke der af, og i blant mere tale
som falt dennem imellem, var der en følje som Johannes Espeland hindes Mand tilhørte, haftt gaaendis i Frønsdals Marken, som var dræbt af skrubben,
sagde Anna Espeland till Knud Frønsdall, du har nu saa lenge tygget paa dj, nu
har du dj der, og sagde det har hun fundet, Knud Frønsdall har lagt ilt i
hindes Mand, og Sagde maa kiende folcket, hand Niels Lunde, Bror din, hand hafde indtet andet
at æde paa i
1736:
146b
et
værsskab, end Anna Espeland, videre
vidste vidnet icke at forklare.
Widnet Ole Rabben eftter aflagde Eed
forklarede, at 4re Uger for dette Høsteting sagde Anna Espeland at Knud
Frønsdahl har undsagt hindes Mand, Men der var ingen fleere folck hos uden
vidnet Alleene, dend tid hun dette Sagde, widere vidste vidnet icke at forklare.
de øfrige 2de vidner Joeren!! (Jon) Frønsdal og Helga
Halfvorsdatter blev paaraabt men møtte
icke, hvilcke og Citanten holdte u-nødig at lade føre.
Citanten Knud Frønsdahl paastod at de
indstefnte \Contraparter/ maatte forelegges Lavdag til neste Ting.
Eragtet.
Anna
{Frønsdall} \Espeland/ forelegges till neste Ting at møde og svare till
Sagen, till forbem:te tid og sted
forelegges hindes Mand at møde till Vedermæele udj Sagen.
Publiceret
Pofvel Joensen Aalands forskrifvelse at
det Løsøre 38 Rdr: 3 Mrk:, samt gaarden
Lille Nerem, som hans Svoger Cornelius Joensen paa Auctionen d: 20 Martij nest
afvigt, eftter Sl: Jørgen Olsen Nerem blev som høystbydende tilslagen for 83
Rdr: 2 Mrk: 10 s: tilsammen 121 Rdr: 5
Mrk: 10 s: haver hand saa fremt icke forskrefne Summa til Janvarij
Maanets udgang 1737 førstckommende icke bliver betalt, skall hand vere
forpligtet samme at betale till Sorenskrifveren Randulff med videre og er dat: 5 Decembr: 1736.
Fogden
Heyberg tilspurde Almuen om icke det affelte paa Gaarden Kaate er opsidderne
godtgiort, hvilcket da blev Confereret med bøndernis bøger og Jordebogen, som
befandtes Rigtig, hvor om Fogden blev
Tingsvidne meddelt under Rettens forsegling,
Lige saa er Ledingen for aftaget Kaate bleven
opsidderne godtgiordt, hvor om Fogden
blev meddelt Tingsvidne under Rettens forseigling.
End nu er ligesaa Landskyld og aarlig tagens
samt Arbeids Pengernis afgang for det affeldte udj gaarden Kaate, opsidderne
godtgiodt, hvor om Fogden blev meddelt
Tingsvidne under Rettens forseigling.
Almuen
blev tilspurt om icke de er betalt Tingskydsen for indeverende aar till og fra
Tingene, saa vell for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand 4 s: for hver Miill, hvor till Almuen Svare-
1736:
147
de,
at de for Tingskydsen indeverende aar har faaet betalling saa vell for Fogdens 4 Mand som
Sorenskrifverens 4 Mand 4 s:
Miilen, hvor om Fogden blev meddelt
Tingsvidne under Rettens forseigling.
de
6 Sædvanlige Spørsmaaler blev for Almuen i dette Skibrede fremsadt som paa
forrige Tinge, og blev svaret till enhver Post i Sæer som det der om udtagne
Tingsvidne ommelder, som blev under Rettens forseigling taget.
Restandsen
blev lydelig for Retten oplæst og af dend tilstedeverende Almue tilstaaet
Rigtig at vere, og bedrager Restandsen sig af Leenets og Halsnøe Closters Gods
tilsammen 474 Rdr: 1 Mrk: 9 s: hvor om Fogden blev meddelt Tingsvidne under
Rettens forsegling.
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten for tilckommende aar 1737 ere Christen Nere
Axdall, Carsten Weastad, Steen Hetland, Knud Sioevangen, Thoer Hetland, Halfvor
Dueland, Helje Bersvog og Colbendt Berge.
Ao:
1736 dend 15 Decembr: blev Retten betient paa det ordinaire
Tingsted Gielmervig udj dend Sag Fogden Sr: Heyberg hafver Reist Contra Niels
Jacobsen Schanche, hvor da Retten blev betient med eftterskrefne Laugrettes
Mend, Nemlig Aamund Eresland, Ole Larsen
Handeland, Niels Løevig, Joen Handeland, Hougne Thoersen Vigcke, Ole Ericksen
Wigcke, Ole Haldoersen Handeland og Biørne Wigcke.
hvor da møtte udj Retten paa Fogden Sr:
Heybergs Vegne Mons:r Wenwich og gaf tilckiende at welbem:te hans Principal
endnu er meget Svag, og har siden Tinget her holdtes, icke veret megtig at
Expedere nogen af sine Embedes forretninger, Endten i denne Sag /: hvis udfald paa Seeniste Ting icke er
bleven Fogden vitterlig førend i dag 8te dage, eftterdj indtet bud der om før
til hannem var at faae :/ eller andre
affaire. Comparenten Sagde ellers at
have ordre at lade tilføre dette, at Fogden icke, kand icke giøre nogen i
Rettesettelse over Niels Schanche forinden Retten giver sit interlocotorium
1736:
147b
paa
Schanches Exception, mod det første Stefnemaals forkyndelse, thj i fald Retten
skulle finde fornøden at kiende det bemelte Stefnemaall icke var Schanche
loulig forkyndt, maa Fogden till Justitiens befordring ved et Continuations
Stefnemaall, indvarsle saa vell bemelte Schanche som i Sagen forhen de afhørte
vidner, hvor om hand nu wille Ervarte Rettens Kiendelse imidlertid Producerede hand i Retten dend
hos Niels Schanche Passerede inqvisitions og Seqvestrations forretning og var ellers begierende at de 2de acter mod
Peder Heltberg som d: 1 Augustij 1736 er
paadømt, hvor af dend Eene betreffer, det af bemelte Heltberg forøvede Knifdrag
imod Pofvell Schaalnes i Schanchis huus dend anden angaaer det af Ermelte Heltberg i Schanchis huus øfvede
slagsmaall imod Svend Aaseim, i denne
act maatte inddrages, paa det at høyere Retter, om Sagen der maatte
indkomme der af kand Erfahre hvad onde
Svitter det af Schanche af Eegen Myndighed oprettede Kroehuus forvolder,
Niels Schanche tillige med hans fuldmegtig og
beskickede Procurator Ottesen, møtte for Retten og forestillede da bemelte Ottesen at det kommer ham noget underlig for
det Fogden som en beckiendt fornufttig
Mand, tencker till at vill faae omgiort hvad som af ham u-Loflig tilforne kand
vere forrettet, uden der for at staae videre til ansvar og taaele Dom, Thj det hvor om Fogden forlanger Rettens
interlocotorie Kiendelse, er just det samme som Niels Schanche ved Contra
Stefning til Endelig Doms og Satisfactions Erholdelse haver paa ancket, ligesom
hand og under Rettergangen har oplyst og
med Fogdens Eeget Stefnemaall godtgiordt at Fogden icke har veret u-beckindt Contra
Citantens bort(Reise?) forinden Seqvestrationen skeede
1736:
148
og
hans Stefnemaall udgick, der som nu Fogden icke hafde vidst hvor bemelte
Schanche som er en Matroes og i Kongens
tieniste enrouleret Søefahren Mand der
giemeenlig maa Søge sit brød med at fahre til Søes baade inden og udenlandz,
var at finde, saa viser Loven pag: 39 art: 12 hvad warsell hand burde haftt,
hvilcken findes hand ej haver Nødt, og alligevell er saa Store Ting med grofve
beskyldninger, hans Boes Seqvestration og Vidners førelse udj hans langt
fraverende mod hannem bleven Tracteret,
hvor fore det vell falder af sig Self, at Fogden paa ingen slags lovlig maade
kand vendte at finde Rettens biefald udj sit forsædt till at udstede
Continuations Stefning, og der ved at give Contra Citanten louligere varsell
eftter at vidnerne dog forhen uden saadant varsell som Loven Dicterer
allerreede ere førdte, forinden at Dom i Sagen ganget er eftter Contra
Stefningens indhold; hvad sig angaaer
de 2de acter eller Domme som skall vere Passeret over Peder Heltberg for
Slagsmaall eller Knifs Treckelse udj Contra Citantens huus, da formeener
Comparenten at samme ligesaa lidet er fornøden i denne Sag at inddragis, som
det er Contra Citanten u-Vedkommelig at undgielde for, hvad andre i hans huus
og imod hans wilje kunde have Pecceret, Af det nu i Retteckomne Seqvestrations Verck, Sees vell, at Fogden skall
have haftt welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Ulrich Kaases ordre
eller foranstaltning, Men foruden at samme er udsted eftter Fogdens
andragelse og der fore og vill anckomme
paa hans Eeget ansvar, Saa befindes det ej heller endten at Stiftts Befahlings Mandens
foranstaltning eller Fogdens der eftter udstedde skrifttlig ordre till
Lænsmanden paa Forretnings Stedet er
blefven oplæst, joe der som Contra Citanten hafde forskyldt at hans Boe skulle
Seqvestre-
1736:
148b
streris!! /: endog Lovens 1 Bogs 19 Capt: 21 art:
tillader icke at nogen vederhefttig Mand endten paa Persohn eller godz bør
Arresteris :/ da skulle det icke
Manqveret ham følgelig forbemelte
allegerede Lovens Bogs og Capit: 7 art: at
Stille Borgen for sig, lad og vere at Contra Citanten af ingnosange og i sin
Eenfoldighed icke har forstaaet sig paa at dend af hans høy Grefvelig
Excellence Hr: Stadtholder Rantzous {Naadige be} udstede og oplæste Naadige
befahling skulle paagielde ham eller andre enroulerede Matroser, eller og kand
have forespurdt sig om det var Kongens anordning som var bleven oplæst, saa
skulle hand dog u-forgribelig formeene at hand der ved og dis formedelst kunde
have sig saa høyligen forbrudt, at hand paa Persohn eller gods, skulle
arresteris, allerheldst hand aldrig har giort nogen Fæit af at holde nogen
øelckroe, men alleene undertiden naar
hand har voren hiemme ved sit huus læsket en eller anden, med en ½ kande øell, som hand dels har skiencket
og dels taget betaling for, hvor imod det er beckiendt, at andre end og i dette
Præstegield, sider i god Roe end og dels
nest ved Kircken, og bruger daglig øell og brendevins Sahl; i det øfrige fremlagde Comparenten dend till
underckiendelse indstefnte Seqvestrations forretning, og tillige indlefverede
Speciel Regning paa Sagens omckostninger hvor eftter hand uden videre ophold paastod Endelig Dom udj Sagen.
Mons:r Wenwich Sagde Endnu som tilforn icke
at kunde endten svare till Mons:r Ottesens giorde mange forestillelser og
udflugter ej heller giøre nogen i
Rettesettelse forinden Dommeren som melt hafde givet dend af ham forlangende
Eragtning, Erindrede dog Retten at
saafremt Stefnemaalets forkyndelse icke bliver for loulig anseet, Fogden da
maatte forundes
1736:
149
anstand
i Sagen til nestckommende Vaarting paa
det hand til Justitiens befordring med Continuations Stefning kand forfriske
Sagen.
Procurator Ottesen Sagde at hand ej kunde
ansee denne af Mons:r Wenwich atter igientagne paastand for andet end det, hvor
ved Søges udflugter till at faae Contra Citanten ved vidløfttig langvarig kostbaer
Process udmattet og mueligens saaledes
at faae ham afskrecket fra at Søge dend Redt og forsvar, som Loven ham
allernaadigst tillader, Thj Protesterede Comparenten imod all udsettelse under
Reservation til vedbørlig paa ancke, om ham endnu videre og u-Lov forsvarlig
ophold skulle ske.
Thj blev Eragtet.
Denne
Sag blev paa afvigte Høsteting eftter Mons:r Wenvichs paastand paa Fogdens
Vegne udsat i følge dend allernaadigste Forordning dat: 15 Aug: 1735. till
denne Rettes dag, til Doms afsigelse, med foreleggelse, at fremckomme med de
bevisligheder parterne finder fornøden, om ellers icke Dom eftter de i
Rettelagde Documenter, skulle afsiges, till dend Ende og ellers icke, er dette
udsettelses Ting der till Nomineret, hvor fore Mons:r Wenvich Paalegges denne
sinde at Proceqvere Sagen till Endskab, {saa fremt at Dom udj Sagen} og i
mangell der af bliver Sagen \{…..}/ til Doms optagen.
Mons:r Wenwich paa sin Principal Hr: Foeget
Heybergs Vegne Sagde at eftterdj Retten ved dend gifne Eragtning obligerer ham
at Tractere Sagen till Doms, som hand dog vill lade anckomme, paa Dommerens
Eeget ansvar i fremtiden, saa fremt Justitiens befordring der under maatte lide
noget skaar eller hinder, Saa lod hand tilføre at eftterdj det med 5 enstemmige
Vidner er bleven Niels Schanche overbevist at hand baade førend deris høy grefvelig Excellence
Hr: Stadtholder Rantzous ordre under 2 Decembr: 1735 som grundet sig paa et allernaadigst
Reschript, af 18 Novembr: nest forhen, blev
1736:
149b
hannem
baade at Lænsmanden Christopher Gielmervig udj hans huus forelæst, saa og inden
Retten paa det sidstholdte Waarting Publiceret, da hand og samme tid, nemlig
paa Tinget blev af Fogden i kraftt af
høyst bemelte ordre, udj hans Mai:ts høye og hellige Nafn forbuden all Kroehold
{udj} Paa det Sted Schaanevigs Kirke hvor hans huus er Staaende, som og siden dend tid og eftter forbudet skeede høy formastlig har ofvertraaed hans høy
Grefvelig Excellences ordre, som og det af Fogden giorde forbud, ved sit
Kroehold som hand atter Continuerede med, indtill hans Effecter og Eiendeeler,
eftter høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mandens foranstaltning
blev Seqvestreret, Vidnerne Christopher
Pedersen Gielmervigen, Aamund Erretzland og Peder Klocker forklarer og
hvorledes bem:te Niels Skancke, inden Retten haver opført sig, og oponeret sig
imod høy bem:te Hr: Stadtholder Rantzous ordre, da dend for Retten blev
Publiceret, det hand og Self tilckiendegiver, hvor liden Respect hand har haftt
der fore, saa vell som for det af Fogden ham inden Retten forkyndte forbud,
naar hand eftter des forkyndelse fremdelis eftter Vidnernis forklaring og udsagn med sit u-tilladelig Kroehold Continuerede,
jae merbem:te femb Eenstemmige Vidner
forklarer og hvor u-tilladelig og høyst skadelig dette hans Kroehold er, som
for Almuen som der ved forføris til drick, fylderie, Clamerie og slagsmaall,
Særdelis paa Søn og hellige dage, da de oftte skall have Seet mange komme fra
bemelte Schanchis huus meget drucken, Saa satte hand i Rette over bem:te Niels Schanche, eftter Lovens Pag:
911 art: 13. som en der haver opsadt sig
imod hans Kongl: Mai:ts og høye øfrighedz ordre, da de inden Retten blev
Publiceret, der for og eftter bem:te Lovens allegerede art: at undgielde, saa
1736:
150
og
fordj hand haver forbrudt sig, imod det hannem af Fogden giorde forbud, ved det
hand med sit øelsahl haver Continueret, formente Comparenten hand burde ansees
till Straf eftter Lovens 1 Bogs 19 Capt: 17 art:, i øfrigt begierede Comparenten, dend
indstefnte og eftter høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlingsmand Kaases
foranstaltning, hos Niels Schanche forrettede inqvisitions og Seqvestrations
forretning, som fra Ting till andet loulig er forfult, af Retten Confirmeret,
lige som hand og wille forhaabe, at Retten observerer at det er hans Mai:ts
allernaadigste vilje, det alle u-bevilgede Kroer, og Særdeles de som ved Kirken
er boende, skall afskaffes, Niels
Schanche vis huus eftter vidnernis
forklaring ickun er Staaende nogle 100de skridt fra Kirken, da maatte tilfindes
at ophæfve all Kroehold paa det Sted.
Procurator Ottesen for Contra Citanten Sagde
at hand icke uden med forundring har anhørt hvorledes Fogdens Fuldmegtig her
for Retten har Repeteret grove beskyldninger hvor med Fogden hannem haver
belastet med, da hand dog nyelig tilforne har villet haftt Sagen udsadt for at
give Contra Citanten loulig Kald og Varsell, till Vidnerne at anhøre, som
forhen paa hans Baeg ere førte, det forbyde Gud, at Contra Citanten skulle have
endten Self, eller forført andre, til at giøre sig opsetzig imod Kongens
allernaadigste udgangne befahlinger, eller giort sig Strafskyldig eftter dend
af Mons:r Wenvich allegerede 13 art: af Lovens 6 Bogs 4 Capt: thj om saa hafde været, da hafde vell
1736:
150b
Fogden
icke forsømt at lade hannem paa Persohn angribe og fængslig forvare, Men kand
icke Fogden hannem overbevise lovlig, som uden tvil vil falde saa u-muelig, som
Contra Citanten ved sig, baade i sin Samvittighed og for alle Sandrue Mennisker frj og u-skyldig at hand Nemlig Contra Citanten har
begaaet slige grofve og høyst Straffverdige formaestelser at hand burde taaele
at lide Dom eftter denne af Fogden giorde i Rettesettelse, saa vill hand
u-feylbahrlig krafttigst paastaae, at Fogden for saadan sin u-passelige haarde
og u-milde som u-forsvarlig i Rettesettelse, vedbørlig vorder anseet og
Mulcteret, widere agtede Comparenten
u-nødig at svare till dend vitløfttige af Mons:r Wenvich paa sin Principals
vegne giorde forestillelse og paastand som forhaabentlig henfalder krafttesløs som de vidners forklaringer,
hvor paa samme i Rettesettelse er grundet, icke kand ansees, eller komme udj
Mindste Consideration imod Contra Citantens benegtelse, hvor om hand Refererede
sig til hvis hand forhen haver forestillet, og paastaaet, og der eftter indlod
Sagen till en lovmæssig Dom.
hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt Dømt og Afsagt.
Fogden
Sr: Andreas Heyberg haver ved skrifttlig Stefning ladet indstefne Niels
Jacobsen Schanche till afvigte Sommerting som holdtes paa gaarden Sioe d: 2 Augustij for
Schaanevigs Skibredes Almue, ej alleene till vidners afhørelse om hans forhold
paa Vaartinget for Retten, da deris høy grefvelig Excellence Hr: Stadtholder
Rantzous ordre blev Publiceret, at
1736:
151
all
u-tilladelig Kroehold, allerheldst de ved Kirckerne Nærboende, skulle
afskaffes, saa og at lide Dom till Bøder og Straff eftter Loven, samt at dend
af Fogden hos Niels Schanche forrettede Seqvestrations forretning skall vorde
Stadfæstet, med videre som dito udtagne Stefnemaall ommelder; hvor da for Retten fremstillede sig paa
Niels Schanches vegne Mons:r Hans Seehuus som tog till gienmæle udj Sagen, og
tilstod at Niels Schanche haver faaet lovlig Kald og warsell, udj hvilcken
anledning de indkaldte widner ej da kunde nægtis af Retten joe maatte føeris og
afhøris, som og skede eftter actens udvis; Der eftter haver Niels Schanche till nest afvigte Høsteting Contra
indstefnt Fogden Heyberg med paastand at de over ham førte Vidners
forklaringer, samt dend af Fogden Heyberg paa hans Midler, ved Lænsmand og Mænd
giorde Seqvestration, icke skall komme ham til nogen præjudice, i henseende
hand 6 ugers tid forud dend 30
April med sin huustrue skall have veret
henreist uden Laugdømmet till Nordland for at besøge sine Venner, saa at hand
aldelis skall have veret u-Vidende, saa vell om dend i hans Boe giorde
Seqvestration, som om Fogdens udtagne Stefnemaall, og dessens till afvigte
Sommerting Vidners førelse, hvilcket og Kaldsmændene Christopher Gielmervig og
Ellias Gielmervig under Eed haver paa Seeniste afvigte Høsteting afhiemlet, at
da de Fogdens Stefnemaall des angaaende forkyndte for Niels Schanchis boepæll 6
uger for Sommertinget, i hans Tieniste Pigis paahøer, da hørte de at Naboerne
Sagde at Niels Schanche, {da} var Reist till Bergen for at wille Reise till Nordland naar
Noerfahrene kom; Mons:r Seehuus paa
afvigte Høsteting har ej heller ligitimeret, at hand fra Niels Skancke haver
haftt nogen ordre at gaae i Rette, Men nu Siger at Broderen Erick Schanche
haver det
1736:
151b
af
ham forlanget, som hand aldelis benegter, Men vell begieret at Seehuus villet
taele till det bæste for sin fraverende Broder Niels Schanche; Og som befindis at Niels Schanche allerreede
var bort Reist till Nordland uden Laugdømmet forinden dend udj hans Boe giorde
Seqvestration og forinden det af Fogden
Heyberg udtagne Stefnemaall till afvigte Sommerting for hans boepæell blev
forkyndt, som ej alleene er bevist med Kaldz Mendenis afhiembling, men end og
med hans Præst og Siæelesørger Hr: Johannes Weyles attest, Saa at Niels
Schanche icke i denne Cassu har faaet dend varsell som Lovens pag: 38 art: 9
byder og allernaadigst befahler, hvilcket ellers Fogden burde have behandlet
eftter Lovens pag: 39 art: 12 \saa fremt
hand icke har veret vidende hvor Schanche var at finde/ eftterdj hand udj sit udtagne Stefnemaall,
Self tilstaar Niels Jacobsen var bort Reist, udj hvilcken henseende dend af Fogden Heyberg paa Niels Schanches
boehafve giorde Seqvestration og Vidners afhørelse og giorde forklaringer udj
hans fraverelse, till nest afvigte Sommerting, ej kand paagielde Niels Schanche
till nogen Last som eftter Lovens 1 Bogs
4 Capt: 1 art: icke har veret lovligen kaldet till Vedermaals Ting, Men
frafaldes og som u-loflig ophæfves. Fogden Heyberg for denne lovstridige behandling tillfindes at betahle
till Niels Schanche till nogenledis opreisning for Tort og Skade, 12 Rdr: og naar Fogden Heyberg ved nye Rettergang og
Stefnemaall, i følge Loven, eftter sit mod Niels Schanche formerede Søgemaall
og paastand indretter, da skall der udj Kiendes og Dømmes Lov og Forordninger
følgelig; Mons:r Hans Seehuus som paa afvigte {Høsteting} Sommerting har
møtt udj Retten paa Niels Schanches Vegne, og ej der till haver haftt nogen
ordre
1736:
152
fra
Niels Schanche Self, som her om har veret u-Vidende, tilfindes for denne sinde
at betale udj Mulct till Stedets fattige 2 Rdr: udj Processens omckostning tilfindes Fogden
at betale till Niels Schanche 24 Rdr: hvilcket forskrefne, enhver for sig, tilfindes at udrede ved Namb og
Vurdering udj deris Boe 15ten dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Avskrivars merknader: Året
1736 herved til ende.