Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 34 1735-1738 for Sunnhordland

Året 1736

 

 

1736: (55b)

 

Ao: 1736  d: 6 Martij  blev holden almindelig Waar  Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig, for Ous og Strandvigs Skibreders Almue  oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemlig  Johannes Toedtland, Peder ibid:  Peder Hage, og udj Erick Qvitingens sted Hans Hansen Lundervig, Anders Raalsvogen, Ole Larsen Frøeland, Hans Løningsdahl, og Gunder Svendsdahlen  med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget same tid Søgte.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Skatte forordning for Ao: 1736.

 

Publiceret Deris Mai:ts forordning, angaaende dend tilvoxende Ungdoms Confirmation udj Deris Daabes Naade  dat: 13 Janvarij 1736.

 

Publiceret Deris Mai:ts forordning om Hafnernis i Standsettelse i Norge  dat: 16 Septembr: 1735.

 

Publiceret Deris Mai:ts forordning angaaende en Justitz Casses indretning  dat: 23 Decembr: 1735.

 

Publiceret Deris Mai:ts forordning om Lovens Skierpelse imod Temere Litigantes, samt u-Retvise Dommere og Procuratores  dat: 23 Decembr: 1735.

 

Publiceret Deris Mai:ts forordning om nøyere Kirke Dischiplin  dat: 23 Decembr: 1735.

 

Publiceret Deris Mai:ts Generale Pardon for alle fra Norges Rige undvigte Disserteurer  dat: 21 Novembr: 1735.

 

Publiceret Deris Mai:ts forordning om de Desserteurer som i Danmarck og Norge nogle midler eftterlade  dat: 12 Decembr: 1735.

 

Publiceret Høyeste Rettes Patent  dat: 23 Septembr: 1736.

 

Publiceret Deris Mai:ts Placat angaaende Toldens forhøyelse paa Krap og Kartebollers Indførsell  dat: 31 Octobr: 1735.

 

Publiceret Deris Mai:ts forordning angaaende Jernverkerne udj Norge, og hvad der af udj Tiende skal svares  dat: 9 Janv: 1736.

 

Publiceret forordningen for dem som her eftter nye Kaaber  blye og Sølv haltige Ertz gruber udj Norge ville optage  dat: 19 Decembr: 1735.

 

Publiceret forordningen anlangende hvilcke Persohner her eftter af Rettens betienter i Trundhiems Stiftt, skall hendømmes til arbeide i Trundhiems Tugt og Verkhuus  dat: 25 Novbr: 1735.

 

Publiceret Hr: Admiralens bref til fogden Heyberg  at en Rie foeget!! (Ridefogd)  Nafnlig Abraham Brasch  er Rømt fra sin Principalinde Frue Geheime Raadinde Raben, skall paagribes om dend her i Districtet opholder sig.  dat: 8 Decembr: 1735.

 

Publiceret Hr: Admiral Kaases brev til fogden Heyeberg, at en Dellinqvent  Nafnlig Erick Knudsen Haavold  skall vere undviget og bort Rømt fra det Løckenske Kaaberverk  og er dat: 22de Febr:j 1736.

 

1736: 56

 

 

Publiceret Deris Excellence Hr: Stadtholder Rantzous Skrifvelse till Hr: Admiral Kaas angaaende gastgiæberierne og Kroeholdere  dat: 2 Decembr: 1735.

 

Publiceret Joen Tvedts udstedde Skiøde paa 1 pd: 8 Mrk: Smør udj gaarden Tvet, till Mickel Joensen  som der for haver betalt 55 rdr:  og er dat: 10 Novembr: 1735.

 

Publiceret Mickel Jonsen Tvedts udgifne Pandte obligation paa 56 rdr: 3 Mrk: till Berje Olsen Femanger, som er sadt til underpant 1 pd: 8 Mrk:r Sm: udj Tvedt  dat: 10 Novembr: 1735.

 

Publiceret Peder Baggesens udstedde Skiøde paa 4 ½ Mrk: Sm:  1/16 huud udj gaarden \Søre/ Strønen til Lars Pofvelsen  som der for haver betalt 11 ½ rdr:  dat: 31 Octobr: 1735.

 

Johannes Hansen Noertvet hafver indstefnt 2de vidner  Ingell Henanger, og Berje Femanger, under Eed at forklare at Citanten Johannes Hansen Nortvet, som agter at begifve sig udj Egteskab med Karj Joensdatter, ere ej med Citantens Sl: huustrue Guroe Olsdatter nermere end udj 2det og 3die Led beslegtiget.

  Thj fremckom Vidnet Ingell Henanger for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede saaledes

  Der boede en Mand paa Haavig i Strandvigs Skibrede, Nafnlig Steen Larsen, som hafde 2de døttre, Nafnlig Marithe Stensdatter, og Ingebor Stensdatter,  Marithe Stensdatter hafde till æcte Ole Lygre, hvor med hun auflede et Pigebarn Nafnlig Guroe Olsdatter, som hafde Citanten Johannes Hansen,   dend anden datter Ingeboer Stensdatter hafde till æcte Anders Lassesen, hvor med hun auflede en Søn Nafnlig Joen Andersen  som er fader till Karj Joensdatter som agter at begifve sig udj æcteskab med Johannes Hansen Noertvet,  Saa at Karj Joensdatter  som agter at æcte Johannes Nortvet, er ej nermere med Johannes Nortvets første huustrue  Sl: Guroe Olsdatter, end udj 2det og 3die Leed beslægtiget.

  Det andet vidne Berje Femanger, fremckom for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede i allemaader, lige som forrige vidne wundet og udsagt haver.

  Johannes Nortvet om hvis passeret er, hand et lovskicket Tingsvidne af Retten var begierende  som blev bevilget.

 

d: 7 Martij blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend;

 

Jaen Torgildsen Eide fremckom for Retten og anviste en Ulfs Goupe Skind, som Lars Andersen Biøndahl hafver Skudt 3de Uger eftter Juell, i Strandvigs Skibrede, hvilcken var gandske fuldvoxen, hvor fore fogden for Retten betalte 2 rdr: til anviseren.

 

Publiceret Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Sm: udj gaarden Hatvig, till Hans Olsen, som der for haver betalt bøxelen eftter Loven  dat: 25 Novembr: 1735.

 

Niels Pofvelsen og Siur Pofvelsen Biøndahl haver till dette Ting indstefnt, Anders Leygeland, Knud Boelstad, Haldoer Tvedte og Hans Nerhofde, at paahøre Vidner  de 2de Mend Halfvor Lassesen Rangestvet og Elling Svendsen ibid:  under Eed at forklare, om Citanterne Niels Pofvelsen og Siur Pofvelsen, icke ere Størk Hansen Biøndahl

 

1736: 56b

 

og Lars Hansen Engevigens Sødstrebørn, alleene til et Tingsvidnes Erholdelse.

  Stefnings Mendene Pofvell Larsen og Engell Hansen Giøen, hiemlede ved Eed og opragte fingre eftter Loven, at have till dette Ting indstefnt, Anders Leigeland, Knud Boelstad, Haldoer Tvedte og Hans Nerhofde med 14 dagers Kald og Varsell.

  de indstefnte Contraparter blef paaraabt eftter Loven, men møtte icke,

  Citanterne paastod at de indstefnte Vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

  Thj blev vidnet Halfvor Lassesen Rangestvet paaraabt, som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafver aflagt, vandt og forcklarede at vere 77 aar gammell, og Sagde at der boede en Mand Nafnlig Hans Størksen paa gaarden Biøndahl i Strandvigs Skibrede som hafde 3de børn  2de Sønner og 1 datter,  Sønnen Størk Hans: og Lars Hansen, samt Anna Hansdatter, som fick till æcte Pofvell Heljesen, hvor med hun auflede 2de Sønner  som er Citanterne, Niels Pofvelsen, og Siur Pofvelsen,  Saa at vidnet forklarede at Niels Pofvelsen og Siur Pofvelsen, ere i all Sandhed Størk Hansen Biøndahl og Lars Hansen Engevigens Rette og Sande Sødster barn;

  Det andet vidne Elling Svendsen Rangestvet, blev paaraabt  som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede at vere 71 aar gammell, og ellers forklarede i allemaader, ligesom forrige widne wundet og udsagt haver.

  hvor om hvis Passeret er, Citanterne et lovskicket Tingsvidne af Retten var begierende  som blev bevilget.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting indstefnt Lars Hegland og Karj Christophersdatter atter till dette Ting  for eftter forrige tiltale, og at de har haftt Legemlig omgiengelse med hin anden  at Lide Dom till bøder og Straff.

  Tøesen Karj Christophersdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.

  Lars Hegland møtte icke, men faderen Christen Hegland møtte paa Sønnens vegne, og vedstod at Sønnen till dette Ting haver faaet lovlig Kald og warsell.  Faderen Sagde at hans Søn Lars Hegland er ickun i sit 19de aar gammell;

  Karj Christophersdatter møtte for Retten og vedstod at hun hafver haftt Legemlig omgiengelse med Lars Hegland, men icke veret frugtsommelig, ej heller haver hun auflet barn med hannem,  hun ellers tilstod at Lars Hegland haver haftt Legemlig omgiengelse med hinde 2 â 3 ganger og icke mere i aaret 1734 dend 4de dag Juell  og siden haver de icke søgt nogen Legemlig omgiengelse med hin anden;

  Fogden Satte i Rette at som de nu begge for Retten har tilstaaet at have haftt legemlig omgiengelse med hver andre, og saaledes begaaet Leyermaall tilsammen, de da bør tilfindes at bøde, og straffes med Kirke Dischiplin eftter Lovens 6te Bogs 13de Capitel 1 art:  hvor (om) hand forvendtede Dom.

thj blev saaledes

 

1736: 57

 

for Retten Kiendt  Dømt og afsagt.

Som Lars Hegland og Karj Christophersdatter tilstaar at have haftt Legemlig omgiengelse med hin anden, Saa tilfindes de begge at staae aabenbare Skriftte i Kirken, Saa og tilfindes hand for saadan sit u-tugtige Lefnet at betale sine Leyermaals bøder 12 rdr:  og qvinde Mennisket 6 rdr:  eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 1te articul, 15 dager eftter denne doms lovlige forkyndelse.

 

Fogden blev meddelt Tingsvidne at ingen første bøxell paa Halsnøe Closter godz 1735 i Strandvigs Skibrede er falden.

  Fogden betalte eller godtgiorde Anders Larsen og Ole SæverEide Skatterne for deris afbrendte gaard SæverEid  No: 17  for Ao: 1735, hvor paa Fogden Tingsvidne blev meddelt.

  dend første Termins Restandz for 1736 blev oplæst  hvor paa Tingsvidne blev udsted.

  Restandsen for 1735 udj Ous Skibrede er 4 rdr: 5 Mrk: 15 s:  og udj Strandvigs Skibrede 17 rdr: 2 Mrk: 7 s:  hvor paa Tingsvidne blev udsted.

  odelskats Mandtallet for Ous Skibrede blev oplæst, lige saa odelskats Mandtallet for Strandvigs Skibrede, hvor paa Fogden blev Tingsvidne meddelt.

 

 

 

Ao: 1736  d: 9 og 10 Martij  blev holden almindelig Waar- Skatte og Sageting paa gaarden Hummelvig for Waags og Opdals Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig  Ingebregt Backe, Rasmus Grimsland, Anders Gierstad, Anders Vaage, Hans Ferrevog, Mickel Landerøen, Anders Espevig og Ole Haarnenes, tillige med Lænsmændene Salomon Windenes, og Christen Møcklestad, med fleere Almue af begge Skibreder, som Tinget samme tid Søgte;   Fogden Satte Retten som Sædvanlig.

 

Publiceret alle Kongl: forordninger og befahlinger og høye øfrighedz ordre som paa forrige Tingsted.

 

Endnu paa dette Ting Publiceret tilhende \ckom/m/ende/ Kongl: forordninger  som ere

  Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste forordning angaaende det oprettede General Landets Oeconomie og Commerce Collegium  dat: 30 Decembr: 1735.

  Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste forordning anlangende en inqvisition over det Sølv Tyverie, som ved Kongsberg Sølf werk vorder forøvet.  dat: 27 Janv: 1736.

  Publiceret Stiftts befahlingsmand Hr: Ulrich Kaases Resolution at Anders Bachesund forbydes at præjudicere Bendt Olrich udj sin giæstgiæberlig handel  dat: 28 Septembr: 1735.

 

Publiceret Jens Hansen Mejers udgifne Pandte obligation Stoer 400 Rdr:  som hand af Niels Nielsen Høybye haver til Laans beckommet, hvore!! Sr: Meyer Setter til underpant udj gaarden Søre Aareland 2 bispd: fisk og 12 Skilling Penger,  Nordre Aareland 1 ½ Vog fisk

 

1736: 57b

 

og 14 Skilling Penger,  Qvalvogen 12 Mrk:r Smør,  udj gaarden Havrøen 1/7 deell  udlagt ham for 100 rdr:,  halfvedelen udj Østevolds og Møgster Kirker med sin tilhørrige Tiende godz og andre Pertinentier  alt fornefnte udj Waags Skibrede og Sundhordlehns Fogderie beliggende  saa og første Prioritet udj Sr: Meyers, Guld  Sølv, Mæssing  Kaaber  huuse og bygning  indtil Niels Nielsen Høybye og arfvinger fornøyelig betaling nyder for Capital og Rendter  dat: 2 Aug: 1735.

 

Publiceret høy welbaarne Hr: Admiral Kaases udstedde giæstgiæber bestalning paa Næshafn, till forrige Lieutenant Orning  dat: 22 Februarij 1736.

 

Publiceret Encken Roesemunde Eefvindsdatter  Sl: Villum Nielsens, udstedde Skiøde paa 2 pd: 15 Mrk: Sm: udj gaarden Anugelen, till Morten Gidtlesen Noertvet og Ole Engelsen ibid:  som der for haver betalt 110 rdr:  dat: 12 Novbr: 1735.

 

Publiceret Endre Eplandz udstedde bøxelseddell paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj Store Ambland till Berent Jacobsen  dat: 9 Martij 1736.

 

Publiceret Jan Eide, Knud Boelstad og Ole Hellandz udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Aarbache till Isach Olsen  dat: 6 Martij 1736.

 

Fogden Heyberg haver atter udj forrige indstefnte Sag indstefnt Ørje Midahlen for fortiilig Sammenleye med sin qvinde, til Doms Lidelse eftter Loven,

  Ørje Medalen møtte for Retten og vedgick till dette Ting at have faaet lovlig Kald og warsell.

  Sagen blef for Retten med Fogden forligt.

 

Arne Hillesvig er af Fogden Heyberg indstefnt for begangne Leyermaall med Margrethe Windenes;

  Stefnings Mendene Lænsmanden Salomon Windenes, og Johannes Joensen Drifvenes, fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve indstefnt Margrethe Windenes till dette ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.

  paa Arne Hillesvigens vegne møtte udj Retten hans Svoger!! (Svigersønn) Rasmus Hillesvigen og vedstod at hans Svigerfader haver faaet lovlig Kald og Varsell.

  Margrethe Vindenes blev paaraabt men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne til Sagen at svare.

  Rasmus Hillesvigen, svarede paa sin Svigerfader Arne Hillesvigens Vegne, og sagde at hans Svigerfader icke haver haftt nogen Legemlig omgiengelse med hinde.

  Fogden Heyberg Proponerede at som Margrethe Vindenes vogen nu icke møder, og Sagen er af dend beskaffenhed, at Arne Hillesvigen Persohnlig maa vere tilstede, og anhøre hindes beskyldning  med videre omstendigheder som hun kunde have at fremføre, uden hvilcken Examination dend Rette Sandhed er vendtelig  icke bliver at Erholde, Saa begierede hand at begge Personer till neste Ting maatte forelegges at møde.

Eragtet.

Fogden Heyberg hafver till Sommertinget at indstefne Arne Hillesvig og Margrethe Vindenes, till hvilcken tid de eftter lovlig indvarsling forelegges at møde og svare til Sagen.

 

1736: 58

 

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Jacob Olsen Vogen og hans huustrue for ofverlast mod Halvor Larsen Møgster og hans huustrue, samt hindes Klæders Sønder Rifvelse, saa og at paahøre Vidner Mons og Herlef Møgster  som er indstefnt til dette Ting under Eed at aflegge sin Sandhedz forklaring, og der eftter at lide Dom eftter Loven, til bøder og strafs Lidelse.

  Jacob Olsen Vogen møtte for Retten Paa Eegne og sin huustrues Vegne, og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.

  Fogden Heyberg paastod at de indstefnte vidner matte!! Edfæstes og afhøres.

  widnet Mons Møgster blev paaraabt  som fremstod [for] Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafver aflagt  vandt og forklarede saaledes.  i høeslaatten nestleden Sommer 1735 stod vidnet med Herlef i høeladen \paa Møgster/ og Ristet høe, da kommer Jacob Vogen kiørendes med et las høe i høeladen, da Halfvor Møgster kom med en børre høe, og sagde til Jacob  du maatte vell ladet mig beholde hesten i dag, da blev svaret af Jacob Vogen, Skulle hesten staae og tiene for dig, da svarede Halfvor  du er icke mere Mand end Jeg er, {da Jaco} saa sagde Jacob  vill du tage fafntag i dag  saa kom, hvor paa Halfvor kom frem, da Jacob tog fafntag med ham og kast ham ned i høet, men slog icke hin anden, de ware ej heller wred, uden Halfvor var lidet grætten,  der paa Jacob gaar fra ham og kaster høet af slæden, saa kom Halfvor til ham igien, da {de atter} Jacob atter tog faufntag med ham  og blef Halfvor liggendes i et Kaer, da Jacob sprang fra ham igien,  og forklarede vidnet at Jacob slog ham icke, ej heller war det af wred hue;   Vidnet paa spørsmaall vidste ej mere at forklare.

  det andet Vidne, Herlef Møgster blev paaraabt  som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede saaledes.  i høeslaatten forleden Sommer 1735, stod vidnet i høeladen paa Møgster og Ristet høe, da Jacob kom kiørendes i løen med et las høe, hvor eftter Halfvor Møgster kom gaaendes, og vidnet icke Erindrer, om hand bar noget, og siger till Jacob  du kunde ladet mig beholde hesten  at Jeg kunde kiøre 2 â 3 læs høe med, saa svarede Jacob, er du saadan en Herre at hesten Skulle staae og bie, indtil din tid var, da sagde Halfvor  du er icke mere Mand end Jeg er, der paa sagde Jacob, har du løst at tage faufne tag i dag, da tog Jacob ham i armene og kast ham ned i høe Tuftten, saa gick Jacob fra ham til slæden igien  og slog ham icke, ej heller kunde vidnet see det var af vred hue, saa {kom} gick Halfvor till Jacob igien, da Jacob tog Halfvor i armene, og Skufvede ham op i et Kar som stod i høe Tuftten, men slog ham icke, ej heller Ref ham i haaret,   paa videre Spørsmaall forklarede vidnet at Jacob kastet Halfvor 2de gange ned i høetuftten, førend Halfvor blef Skufvet i Karet, som forhen er forklaret, men af alt som passerede kunde vidnet icke fornem/m/e at vere sked af wred hue; Men hvad ellers kunde veret dem imellem vidste vidnet icke at give nogen forklaring om;  Siden  da de gick ud af løen, og vidnet kom hiem i stuen  Sagde vidnet at Halfvor sagde for ham, at Jacob Skufvede ham ned i digcke uden for løe døeren, men vidnet saag det icke, uden at Halfvors Skiorte var Skiden;   paa videre Spørsmaall, vidste vidnet icke mere at forklare.

  Fogden lod tilføre at som det med 2de Eenstemmige Vidner er bevislig giort, at der hafver veret Dispute

 

1736: 58b

 

og Trætte imellem Jacob Vogen og Halfvor Møgster, og at Jacob Vogen der paa, en og anden gang haver forøfvet Jordskufv, mod Halfvor Møgster, saa satte fogden i Rette over Jacob Vogen, eftter Lovens 6 Bogs 7 Capit: 8 art:

  Jacob Vogen svarede, det maatte vere ham tilladt, at Skufve Halfvor i fra sig.

  Fogden paastod Dom.

thj blev saaledes Kiendt  Dømt og Afsagt.

Widnerne Mons og Herlef Møgster forklarer, at Jacob Vogen og Halfvor Møgster tog faufnetag, og endelig at Halfvor blev nedlagt i et Kaer, dog med dend forklaring der hos, de indtet kunde fornemme at saadant Skeede af wred hue imod hin anden, ej heller er bevist at endten af dennem har begienget hin anden, endten med haandslag eller haargreb, udj hvilcken henseende Jacob Vogen bliver her med frifunden.

 

Fogden Heyberg hafver atter till dette Ting ladet indstefne Berthe Studsvig, for begangen Leyermaall med Soldat Joen Pedersen Grønaas, At lide Dom till straf og bøder eftter Loven.

  Stefnings Mendene Lænsmanden Christen Møcklestad og Ole Holleckim blef paaraabt  som fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven, at have Berthe Stusvig till dette Ting indstefnt med mere end 14 dagers Kald og Varsell.

  Fogden paastod Dom.

Thj blev Eragtet.

Berthe Stusvig forelegges, eftter lovlig varsell, till neste ting at møde og Svare til Sagen  eller og da at lide Dom.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting indstefnt Ingebrigt Lunde og Christj Giøevaag, for begangne Leyermaall med hin anden  till Doms Lidelse eftter Loven.

  Ingebrigt Lunde og Christj Giøevog møtte for Retten og vedstod at vere lovlig Stefnt.   Ingebrigt Lunde, benegtede aldeles  icke at have haftt Legemlig omgiengelse med hinde,   Christj Giøevaag Sagde at hand hafde omgiengelse med hinde waarvinden 1735, og dend sidste gang Skulle hand haftt med hinde at bestille om Sancte Hans dags tider nest eftter.   Ingebrigt Lunde negter aldeeles hand icke haver haftt Legemlig omgiengelse med hinde.   paa tilspørgelse sagde hand at vere 19 aar gammell,   qvindemennisket sagde at vere 17 aar gamel, og de hafver begge icke gaaet til Guds bord.   Christj Giøvog Sagde ellers paa tilspørgelse at vere frugtsommelig;   Ellers kunde mand icke see, nogen teign till at det Skulle vere saaledes beskaffet med hinde;   Qvinde Mennisket Sagde at vendte sig i barselseng till gamle Vorfruemis  som er d: 5 April førstckom/m/ende.   Widere paa Spørsmoll Sagde hun  icke at vere frugtsommelig, ej heller haver Ingebregt Lunde haftt Legemlig omgiengelse med hinde, men at hun saadant haver beskyldtet ham for, Sagde hun at have giort i dend Meening hun Skulle faae ham till æcte;

  Fogden  i henseende till qvinde Menniskets ungdom og taabelig vanckundighed, paastod Dom over hinde eftter Sagens beskaffenhed.

 

1736: 59

 

Thj blev saaledes for Retten Kiendt  Dømt og afsagt.

Qvinde Mennisket Christj Giøevaag haver beskyldet Ingebregt Lunde, at have haftt legemlig omgiengelse med hinde  og hun af hannem at vere besvangret og vendtet sig i Barselseng om 3de Uger, hvilcket alt er lige saa u-Rimelig som u-Sandferdig, i henseende til hindes videre giorde giorde!! forklaring, hun saadan{t} digt og u-sandferdighed, alleene haver paahittet for i Mening at faae Persohnen till æcte,  Da som hindes unge aar, og taabelig Vanckundighed \har/ till slig barnagtig paafund hinde forleedet, Saa frifindes hun for dend straff som Loven Dicterer over saadanne u-blue Mennisker, der befindes at vere ved sin fulde forstand, Men i dend sted tilfindes hindes fader  /: for saadan hindes u-blue beskyldning :/  at straffe hinde med Riis, {hvor} udj Lænsmanden og 2de Mændz oververelse, hvor med hand Skall Pidske hinde med 27 slag, hvilcket bør at eftterkommes inden 15 dager \eftter denne Doms lovlige forkyndelse./   der imod bør hindes u-Sandferdige beskyldning imod Ingebregt Lunde vere død og magtesløs, og icke kom/m/e ham till nogen præjudice eller forkleinelse.

 

Johannes Olsen Dahlen og Lars Jensen Dahlen  Bunde odell, under No: 45 i Matriculen, fremckom for Retten og tilspurte dend Meenige Almue af Opdals Skibrede, om det icke er dennem alle vitterlig, at Deris gaardz huuser med alt hvad de var Eiende, blev af Een u-Løckelig Ildz Vaade Natten eftter Hellig 3 Konger dag 1736 \lagt i aske/, da de icke vare hiemme eller tilstede, hvor om de forlangte at Almuen af Opdals Skibrede wille gifve sit Sandferdige Vidnesbyrd til et Tingsvidnes erholdelse, hvor eftter de, allerunderdanigst ville giøre ansøgning om nogle aars Skatte frihed, till nogenledes hielp og Redning.

  der till dend gandske Almue Eenstemmig svarede at det disvere er alt for Sandt, at Johannes Olsen {Dahlen} og Lars Jensens paaboende gaard Dahlen  /: Hans Opheim udj Hardanger fogderie tilhørende :/  under No: 45 i Matriculen, blev om natten eftter Hellig 3 Konger dag, af en u-Løckelig Ildz vaade andtendt, og lagt i aske, 2de Stuehuuser \med et Cam/m/er hos/, 1 Madboe, en Sengeboe, og 1 boe  9 alen lang  samt 1 Ildhuus med Cam/m/er hos, og et Smaele eller faaerehuus, med 10 levende faaer som

 

1736: 59b

 

opbrendte  og 2de brendeskygger!! (vedskykkjer?), {med} hvor udj begge opsidderne vare lige lodtagne, og blev i samme ildz vaade opbrendt og fortæret alle de fattige Eiendeler de vare Eiende  saa at deris huustruer maatte løbe ud i deris bare Serck, og fick Reddet Soldatens Kiole og 1 Skoe, men dend anden Munderings Skoe blev i Ilden fortæret, hvilcket Skeede {om M} eftter Mid Nadts tider, da Mændene vare borte fra sit huus,  hvor fore Almuen ønskede at Deris Mai:t allernaadigst ville forunde disse fattige opsiddere nogle aars Skattefrihed, till nogenledes opreisning igien.

  begge opsidderne om hvis Passeret er, war et lovskicket Tingsvidne af Retten begierende  som blev bevilget.

 

dend af Sr: Søfren Larsen Gaid paastefnte og Reiste Sag till afvigte Høsteting, mod welærværdig Hr: Pastor Heyberg, Eskede Sr: Gaid wed sin Fuldmægtig Mons:r Blechinberg i Rette till Endelig Dom, og forestillede Comparenten Blechinberg at Hr: Lars Heyberg  siden Sagen Seeniste Gang war i Rette  paa Capitalen haver ladet betale ved Comparenten 80 rdr:  som hannem ved Endelig betaling Skall kom/m/e til Decourtation, paastod altsaa Dom till betalning for den Resterende Capital, samt paaløbende og Resterende Rendter, till Endelig betaling Skeer  saa vell som og Processens omckostninger, foruden forrige Regning, for denne Rettergang.  i henseende till forrige Rettens Kiendelse betreffende beviis om obligationens opsigelse, da indstiller Comparenten till Retten, om icke de for Sagen udstedde Stefnemaaler, for tilstreckelig opsigelse bør ansees, eller i det mindste Dommens Termin till betalling, maae Passere for Endelig og eftterretlig opsigelse.

  Procurator Ottesen møtte udj Rette for welærværdig Hr: Lars Heyberg, og Sagde, eftterdj Citanten ej beviser  følgelig Rettens Ergangne Kiendelse  at have lovlig opsagt, hans i hændehafvende obligation, saa formente hand at vere aldeles u-skyldig i denne Process, allerheldst hand aldrig har wegret sig for mindelig betalling

 

1736: 60

 

at Præstere, men allerreede paa Summen eller Capitalen eftter Citantens forestillelse haver betalt, lige som hand og Erbyder sig, dend eftterstaaende Rest uden videre Dom eller Lovmaall i Mindelighed at Erlegge, thj paastod hand med alle at vorde frickiendt for de af Citanten paastaaende Processes beckostninger, og at hannem maatte ske vederlaug for de ham, ved denne Processes tilføyede omckostninger.

  Blechinberg forestillede end videre at de paa Capital Erlagde 80 rdr: ere betalt dend 26 Novembr: 1735, till hvilcken tid hand paastaar Rendter af obligationens fulde {betalling} Capital  og widere Rendter af dend Resterende Capital eftter sin forrige paastand.

Thj blev saaledes for Retten Kiendt  Dømt og Afsagt.

Welærværdig Pastor till Tysnæs Præstegield Hr: Lars Heyberg bliver af Sr: Søfren Larsen Gaid, Søgt ved Stefnemaall till afvigte Høsteting, at lide Dom till sin udgifne obligations indfrielse med Sagens paagaaende omckostninger at Erstatte, og da Producerede de 2de Mend Ole Eyberg og Christian Dreyers attest, at hand ifølge Hr: Pastor Heybergs forskrifvelse, ham Capitalen Skulle lovlig have opsagt, som denne Redt ej har kundet anseet for at vere paalidelig, med mindre dito 2de Mend samme Deris Deposition under Eed inden Retten for deris Forum Skulle Stadfæste, hvilcket og Retten ved sin da gifne Kiendelse tilholdte Sr: Søfren Larsen Gaid, nu i Retten at Producere, som icke er eftterkommet;   Alligevell haver Hr: Pastor Heyberg, siden Stefnemaalets udstedelse, udj Mindelighed indfundet sig med at afbetale paa Capitalen 80 rdr: d: 26 Novembr: 1735, hvor af Sees Hr: Pastor Heyberg icke med forsædt har villet belaste Sr: Søfren Larsen med nogen slags omckostninger till at føre denne Process   Saa Kiendes for Redt at Hr: Pastor Heyberg bør betale Rendten af {Capitalen} dend fulde Capital fra d: 18 Febr:j 1732 till d: 26 Novembr: 1735  som er 13 rdr: 4 Mrk: 8 s:  Saa og de Resterende 20 rdr: med sine Rendter {till} 2 Mrk: 8 s:  som i alt udgiør dend Summa 34 rdr: 1 Mrk:  som Hr: Pastor Heyberg tilfindes inden 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse at udrede og betale under adferd eftter Loven,   Og som denne Redt anseer Sr: Gaid var pligtig \saadan lovlig adferd/ i følge forskrifvelsen Hr: Heyberg Capitalen lovlig at opsige, og dog forbjgaaet, Saa frifindes Hr: Pastor Heyberg for denne Processes foraarsagede omckostning, som Sr: Gad giør Prætention paa.

 

Sr: Foermand hafver ved sin Fuldmegtig Mons:r Blechinberg till dette Ting ved Skrifttlig Stefnemaall ladet indkalde Sr: Jochum Roggen till at betale 17 rdr: 2 Mrk: 4 s:, {hvor} med videre som dito Stefnemaall forklarer  hvilcket er dat: 14 Febr:j 1736  saa meldende.

 

1736: 60b

 

  Sr: Jochum Roggen blef paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Berendt Jacobsen og Ole Nielsen  boende i Bergen, blev paaraabt  som fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve denne Stefning for hans boepæell i hans Kierestes eller huustrues paahøer forkyndt d: 20 Febr:j afvigt.

  Procurator Blechinberg Erindrede om Lauvdags foreleggelse for Sr: Roggen till neste Ting.

Eragtet.

Till forestaaende Sommerting haver Sr: Formand lovlig at indvarsle Jochum Roggen, till hvilcken tid Sr: Roggen og forelegges at møde og svare till Sagen.

 

Publiceret Madame Clara  Sl: Mag:r Hr: Abels  udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj Flyensfær till Sivert Berjesen  som der for haver betalt 41 rdr: 3 Mrk: 12 s:  dat: 29 Febr:j 1736.

 

Publiceret Hr: Lars Heybergs udstedde bøxelseddell paa 18 Mrk: Sm:  ¼ huud  ½ g:skind til Hans Johans:  dat: 17 Decembr: 1735.

 

Publiceret Madame  Sl: Oluf Lars:  udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: udj Søre Giøvaag til Lars Povelsen  dat: 12 Decembr: 1734.

 

Fogden blev meddelt Tingsvidne paa odelskats Mandtalet 1735 for Opdals Skibrede,  iligemaade blev Fogden meddelt Tingsvidne for Waage Skibrede 1735.

  Fogden blev meddelt Tingsvidne at udj gaarden Øfre Waage ½ Løb Sm:  ¼ huud er bøxlet, i Opdals Skibrede beliggende  til Jacob Jacobsen  som der af svarer bøxel 6 rdr: 24 s:  som blev bøxlet d: 12 Novembr: 1735.

  Restandsen paa dend første Termin 1736 for Opdals og Waags Skibreder blev for Retten oplæst og af ingen modsagt.

  Restandsen for 1735 for Waags og Opdals Skibreder blev lydeligen oplæst for Retten og af ingen modsagt.

 

 

 

Ao: 1736  d: 12 og 13 Martij  blev holden almindelig Waar- Skatte og Sageting paa Gaarden øfre Waage for Strandebarms og Qvindherretz Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemlig  Guldbrand Nedrevaage, Hagtor øfre Waage, Zackarias Fuurhofde, Lars Øfsthuus, Wigckling Houckenes, Knud Nerenæs, udj Johannes Dybslandz Sted Joen Stoere Eckre, og udj Isack Leerstens sted Giert Kierrevigen, med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befalinger som paa de andre Tinge.

 

Publiceret Brynild Didrichsens udstedde obligation 51 rdr: 3 Mrk:  som hand af Hr: Ole Gierdrum til Laans haver beckommet, hvor fore hand Pandtsetter

 

1736: 61

 

sin Eiende gaard  Skyldende 1 Løb 3 Mrk: Sm:  ½ huud i Ohmme  till Hr: Ole Gierdrum indtil at Capital og Rendter vorder betalt  dat: 31 Octobr: 1735.

 

Publiceret Taarbiørn Ifversens udstedde obligation Stor 60 rdr:  som hand af Ole Gierdrum til Laans haver beckommet, hvor fore Taarbiørn Iversen setter til underpant sin gaard Rørvig  Skyldende 2 pd: 6 Mrk: Sm:  med andel i Saugen, til et trygt underpant indtil at Capital og Rendter vorder betalt  dat: 31 Octobr: 1735.

 

Publiceret Skiftte forretningen  dat: 3 Novembr: 1735, eftter Sl: Karj Olsdatter  hvor af Moderen blev udlagt i gaarden Røsseland i Qvindherretz Skibrede 13 Mrk:r Sm:  og paa det Sl: Menniskes broder udj Røsseland 19 Mrk: Sm:  og paa hver af de 2de Sødstre 5 Mrk:r Sm: udj Røsseland.

 

Publiceret Anders Hansens udstedde Skiøde paa 1 pd: 14 3/5 Mrk: Sm: udj Øfre Waage, till hans broder Lænsmanden Hans Hansen  som eftter forEening hannem haver betalt  dat: 12 Martij 1736.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting indstefnt Lars Joensen Scharvethun, af Qvindherretz Skibrede, som eftter Provsten Hr: Willum Frimands attest, dat: 30 Decembr: 1734, Skall som en æctemand have begaaet Leyermaall dito aar med Ingeboer Joensdatter, som og eftter Provstens attest dito aar skall have veret Soldatt.

  Lars Joensen møtte for Retten, og siger at hand var icke hiemme da hand var stefnt, men da hand kom hiem fick hand høre hand var indstefnt.

  Stefnevidnerne Hendrich Olsen Houland og Lænsmanden Søfren Møcklebust hiemlede ved [Eed] eftter Loven at have Lars Joensen Scharvethuun till dette Ting [indstefnt] med mere end 4re Ugers Kald og warsell,

  Fogden Proponerede  at da hannem war indløben Provsten Frimands attest  af dat: 30 Decembr: 1734, om æctemand Lars Skarfvetuuns Leyermaall, udj hvilcken attest hand var anført for Soldatt, har fogden følgelig høye ordres, under 1 Maij 1735, Communiceret Hr: obrister Schlanbusch samme Leyermaall, og der om till sit allerunderdanigste beleg forlanget hans attest, hvor paa welbem:te Hr: obriste Schlanbusch under 27 Junij nest eftter har Communiceret Fogden at Leyermaals begangeren Lars Joensen udj aarret 1734 fra Regimentet{et} var Demiteret, og altsaa icke hafde med ham at bestille;  i des anledning var hand Fogden foraarsaget indtil Justitiens befordring og sig for ansvar at befrie, at indstefne hannem til Strafs Lidelse for denne Rett;   Producerede ellers i Retten dend paaberaabte Communication til obristen  hvor paa hans attest er tegnet  dat: 27 Junij 1735.

  Lars Joensen Skarfvetuun svarede, at dend tid hand begick Leyermaalet, da stod [hand] udj Deris

 

1736: 61b

 

Mai:ts Tieniste som Soldatt, ligesaa paa dend tid hun kom i Barselseng, og i dend henseende formeener hand eftter de Kongelige Anordninger, for bøder og strafs  Lidelse at vorde befriet;

  Fogden paastod at dend indstefnte bør paalegges til neste Ting at bevise med hans erholdte Pass hvad tid hand fra Krigs tienisten blev Dimiteret, og med Præstens attest, hvad tid Barnet er blefven døbt.

Eragtet.

Lars Skarfvetuun will till neste Ting lovlig indkaldes, till hvilcken tid hand forelegges at Producere sit Pass som hand fra Sessionen haver erholdet, samt at Producere Provsten Hr: Willum Frimands attest hvad tid barnet blev døbt.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting indstefnt Rasmus Larsen Muuseland for begangne Leyermaall med Marithe Olsdatter Muuseland, begge af Qvindherretz Skibrede  till bøder og Strafs Lidelse eftter Loven.

  Rasmus Larsen Muuseland og Marithe Olsdatter ibid: blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;

  Stefnevidnerne Søfren Møcklebust og Hendrick Olsen Houland, fremstod for Retten og hiemlede ved Eed og opragte Fingre eftter Loven, at have Rasmus {og Marithe Muuseland} til dette Ting indstefnt med mere end 4 ugers Kald og Varsell.

Eragtet.

Rasmus Muuseland foerelegges Lavdag til neste Ting.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting indstefnt Gislaug Olsdatter Tveit, for begangne Leyermaall med Soldat Carl Andersen Helvig, som og er Stefnt til Vedermæele at lide Dom eftter Loven.

  Gislaug Olsdatter og Carl Andersen blev paaraabt men møtte icke,

  Stefnevidnerne Lænsmanden Søfren Møcklebust og Hendrick Olsen Houland hiemlede ved Eed eftter Loven at have Gislaug Olsdatter og Soldatt Carl Anders: indstefnt til dette Ting med mere end 4 ugers Varsell.

Eragt:

Carl Andersen og Gislaug Olsdatter forelegges Lavdag till neste ting at møde og svare till Sagen.

 

Fogden Heyberg tilspurte Almuen af Strandebarms Skibrede, om her i dette Skibrede er falden nogen bøxler uden af 1 pd: uden bøxell paa Deris Mai:ts godz 1735,  udj Qvindherretz Skibrede er ingen bøxeler for 1735 falden.

  Fogden blev meddelt Tingsvidne at opsideren Knud Knudsen {Nern} paa dend afbrendte gaard Nernes, er godtgiort Skatterne for 1735 af 1 Løb Sm:  1 huud  3 rdr: 3 Mrk: 15 2/3 s:

  Restandsen for Strandebarms Skibrede 1735 beløber 10 rdr: 4 Mrk: 7 s:   udj Qvindherretz Skibrede 14 rdr: 5 Mrk: 8 s:

  Fogden blev meddelt Tingsvidne over odelskatten, saa vell af Strandebarms som Qvindherretz Skibreder, og af ingen modsagt.

 

1736: 62

 

 

 

Ao: 1736  d: 16 og 17 Martij  blev holden Almindelig Waar  Skatte og Sageting paa Gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemlig, Niels Løevigen, Biørne Vigcke, Hugne Thoersen Wigcke, Ole Ericksen ibid:  Ole Handeland, {udj} Ole Haldoersen ibid:  Joen ibid:  og Aamund Ersland  med fleere Almue, som Tinget samme tid Søgte

 

Publiceret dend Kongl: forordning om Adskilligt Justitien og Rettens betiente i Norge Vedkommende  dat: 19 aug: 1735.

  Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning anlangende at vedkom/m/ende Arvinger, udj Sterfboer, i Danmark og Norge, maa forundes aar og dag eftter at Proclama er bleven Publiceret, for at ærklære sig om de arv og gield ville vedblive eller frasige  dat: 19 aug: 1735.

  Publiceret Hr: Admiral Kaases ordre og befahling, at indtet Liig maa indestaae lengere end Loven dicterer, under straf eftter Forordningen dat: 7 Novembr: 1682.  hvilcken ordre er dat: 1 augustij 1735.

  Publiceret Deris Excellence Hr: Stadtholder Rantzous ordre, at udj de Poster, hvor Loven og Forordninger, Expresse dicterer aabenbare Skrifttemaall, Skall Dommeren Rette sig dereftter, lige som hidindtil Sked er, Men udj de tilfelde, hvor Loven og forordningerne indtet melder der om, Skall de ej dømme der till, saa som Skrifttemaall ey skall vere nogen arbitrair Straff, hvor til enhver Dom/m/ere kand Dømme,  Ligeledes er hans Mai:ts allernaadigste vilje og befahling at alle Sager, som kand give Schandal, og ey maa Publiceres, Skall her eftter ageres inden lugte Dørre  dat: 27 aug: 1735.

  hvilcke ovenskrefne forordninger og ordres icke paa afvigte høsteting bleve Publicerede, formedelst weirligets wanskeligheds skyld at fogden og Sorenskrifveren icke var god for at kom/m/e til høstetinget.

 

Publiceret alle Kongl: forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger, lige som paa de forrige findes anført

 

Publiceret Johannes Taarmoesen Tvedtes udstedde {Pandte obligation Stor} Skiøde paa ½ Løb 6 Mrk:r Smør udj gaarden Melchevigen til Mickell Hagtorsen  som der for haver betalt 46 rdr:  dat: 9 Decembr: 1735.

 

Publiceret Ole Andersøn Houges udstedde Pandte Obligation Stor 34 rdr:  som hand haver faaet \til/ Laans af Johannes Bertelsen Rosseland, som for ermelte Capital haver Debitors Eiende gaard Houge  Skyldende 1 Løb 1 pd: 12 Mrk:r Smør til underpant, Indtil at Capitalen med sine Rendter bliver betalt  dat: 23 9br: 1735.

 

Publiceret Encken Anna Olsdatter, Lars Siursen, Elfver Ebne, Johannes Størcksen og Eling Wieskiers udstedde Skiøde paa 1 pd: 16 Mrk:r Sm: udj gaarden Wiich, til Ole Siursen  som der for haver bet: 18 rdr:  og Self er Ole Siursen Arfvelig tilfalden 20 Mrk: Sm:  saa at Ole Siurs: nu i alt er Eiende 2 pd: 12 Mrk: Sm: i Wiich  dat: 9 Janv: 1735.

 

Publiceret Madz Indresens udstedde Skiøde paa 1 Løb 2 pd: 16 Mrk:r Smør udj Gaarden Ersland till Ole Jensen, som der imod Skall give Madz Indresen og hans huustrue aarlig 9 W:r Korn og 2 rdr: 3 Mrk: i Penge  samt føde 2de Kiør og 6 Souver  dat: 11 Janv: 1735.

 

Publiceret Ingebor Siursdatter, Sl: Erick Siursens eftterlefverske   Siur Ericks:   Wiar Siurs:  Siur Siurs:  og Elling Vieskiers  deris udstedde Skiøde paa 2 pd: Sm: udj Gaarden Wiche, til Ole Erichsen  som der for haver betalt 23 rdr: 1 Mrk: 8 s:  og self er hand Eiende 12 Mrk: Sm: i dito gaard  dat: 15 Febr:j 1735.

 

1736: 62b

 

 

Publiceret Johannes Siursen, Siur Siurs:, Taarbiørn Taarbiørnsen, Siur Siurs:  deris udstedde Skiøde paa 9 Mrk: Sm: udj Meteigen till Siur Siurs:  som der for haver betalt 9 rdr:  dat: 7 Janv: 1735.

 

Publiceret Margrethe Heltbergs udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: udj Schromme til Dagfind Biørnes:  dat: 25 octobr: 1735.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne {Lars Haldoersen} Peder Heltberg, for hand haver draget Knif af wred hue til Pofvel Skaalnes, og willet giort hannem Skade,  samt vidnerne Svend AasEim, Knud Tielle og Niels Skancke,  og i det øfrige at lide Dom eftter Sagens beskaffenhed.

  Peder Milje blev paaraabt eftter Loven Men møtte icke, ej heller nogen paa hans weigne til Sagen at svare.

  Stefnevidnerne Lænsmanden Christopher Pedersen Gielmervig og Elias Pedersen ibid:  hiemlede ved Eed eftter Loven, at have Peder Heltberg till dette Ting indstefnt med mere end 14 dagers Kald og Varsel.

  Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres

  Thj blev widnet Svend AasEim paaraabt, som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forcklarede saaledes;  8te dager for Michaelj tider 1735 var vidnet hos Niels Skancke og drack en Potte øell, hvor Pofvel Skaalnes og Peder Heltberg var i ord sammen, om at Heltberg, som Pofvel Skaalnæsses JordEiere  paastod at Pofvell skulle giøre arbeide, og deslige, med flere ord som vidnet siger sig icke at Erindre,  og saag vidnet at Peder Heltberg stod ved døren og holte en Knifv i haanden, og hvad endten at Knifven falt ham af haanden  eller, nogen tog dend af hans haand  vidste vidnet icke at forcklare, og hørte icke vidnet at hand ville giøre Pofvell Skaalnes nogen Skade med Knifven,  dog hørte vidnet forud at Peder Heltberg paastod Lydighed i wred hue af Povel Skaalnes, saa og talte om Qvernehuus og Elfven, hvor imod Pofvel Skaalnes sagde, at naar hand betaler sin Landskyld, saa mente hand at vere frj, med flere, ord og mere, saa som vidnet da var noget drucken, icke kand Erindre alt hvad som blev Passeret,  saa og stod vidnet op fra bordet, og gick til Heltberg, hvor Niels Skancke stod og holte haanden paa Heltberg, som hand holte Knifven udj, og sagde  staar du her og ville kaste eller slenge Knifven i folck, da Peder Heltberg svarede  Jeg har icke drucket dues med dig  men nu vill Jeg, hvor paa hand bant sig i Clamerie med vidnet,  videre hafde vidnet icke at forklare;

  det andet vidne, Knud Tielle blev paaraabt, som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede.  8te dager for Michaelj tider 1735  paa en Løverdag  var vidnet hos Niels Skancke, og hørte vidnet icke andet, end at Pofvel Skaalnes, sagde til Peder Heltberg, bær dig ad som en mand, og icke som en Nar,  videre hørte Vidnet icke, men vidnet saag at Peder Heltberg var drucken og noget Ifrig,  videre hafde widnet icke at forklare.

  det 3die Vid:!!   Endnu forklarede widnet at der blev sagt \i same tid af folckene i huuset/ at Peder Heltberg drog Knifv till {Peder Heltberg} \Povel Skaalnes/, men hvem der dette fortalte, vidste vidnet icke, at forklare;

  det 3die vidne Niels Skancke blef paaraabt  som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede;  8te dager for Michaelj tider 1735  paa en Løverdag, kom Lieutnant Bendtsen til vidnet, og skickcket bud eftter Pofvel Skaalnes, og Svend Aasem  som kom der hen at accordere om nogen trælast,  hvor eftter Peder Heltberg kom der hen, da hand og vidnets huustrue kom i ord om en Qvern eller Mølle, som hørte Pofvel Skaalnes til, dog staaende paa Præstens grund, og sagde at Qvernen hindrer ham Sagvandet, hvor for hand ville Rifve Qvernhuuset ned, og Størte vandet over vidnets huus,  der nest Sagde Peder Heltberg at Pofvell Skaalnes Skulle ej allene betale fløtning, men end og giøre fløtning, hvor till Pofvell Skaalnes svarede, at naar hand betaler sin Rettighed og fløtning  da vill hand icke føre ham, da Peder Heltberg sagde hand skulle fløtte ham 3de gange om aaret, og vis icke hand vill, Skulle hand faae hug till, hvor paa Pofvel Skaalnes svarede, naar Jeg betaler Jer fløtningen, da fløtte Jer fanden Jer fandt, da blev Peder Helt-

 

1736: 63

 

berg vred, og gick og drefv paa Gulvet, og imidlertid ville trecke paa Knifven 2de gange, men blef hindret af sin Koene, og vidnet, som ville føre ham ud, og da hand  Heltberg  kom til døren som stod aaben  tregte Heltberg paa Knifven og holt dend i handen, som hand sagde ville slenge i dend gamle Skielm, da vidnet tog ham over haanden og bad Heltbergs Koene, ville tage Knifven  som hun og tog fra ham og kastet hen i en Krog,  da kom Svend AasEim, og tog ham i brøstet  hvor eftter det som da Passerte imellem Peder Heltberg og Svend AasEim er noget, som af vidnerne, i dend â parte indstefnte Sag, her nest bliver forklaret.

  Fogden paastod Lavdag for Peder Heltberg;  {Peder}

Eragtet.

Peder Heltberg forelegges Lavdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa Deris Mai:ts gaard Fatland  Skyldende 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm:  till Thoer Nielsen  som der af haver bøxlen betalt med 15 rdr:  dat: 16 Martij 1736.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa Deris Mai:ts Closter godz udj Indre Matre  1 Løb Sm:  till Knud Johansen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 16 Martij 1736.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Peder Milje for slagsmaall med Svend AasEim, saa og at anhøre vidner Knud Tielle og Niels Skancke, og der nest at lide Dom eftter Loven;

  Peder Heltberg blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare,

  Stefnevidnerne Christopher Pedersen Gielmervig og Eelias Pedersen ibid: hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Peder Heltberg {med} til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.

  Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

  widnet Knud Tielle blev paaraabt, som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede;  at 8te dager eftter Michaelj tider \1735/  paa en Løfverdag om Middags tider, var vidnet hos Niels Skancke, da saag vidnet at Svend AasEim laae i gulfvet, og der blev Raabt, at folck skulle \skille/ dem ad, og da Svend kom op, saag vidnet at Peder Heltberg tog af wred hue, Svend AasEim i haaret med begge Næfverne og lejede ham hen til bordet i stuen, og derfra hen til Sengen eftter haaret, og sagde hand skulle giøre ende paa dem alle i hob, da vidnet tog Heltberg, og satte ham paa bencken, da indtet mere Clam/m/erie blev øvet:

  det andet vidne Niels Skancke blev paaraabt, som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede;  8te dager eftter Michaelj tider 1735  en Løverdag Middags tider, var Peder Heltberg hos vidnet, da Svend AasEim gick frem og tog Heltberg i brøstet og Sagde  will du slenge Knifven i folck, da tog Peder Heltberg ham i haaret og slog Svend AasEim i gulfvet, da widnet Reiste ham op, saa tog Peder Heltberg ham atter i haaret og førte ham hen til bordet i stuen, da de atter blev Skilt ad, og hørte vidnet at Peder Heltberg sagde hand skulle giøre ad med dem alle i hop, da Knud Kielle tog Heltberg og satte ham ned paa bencken, da det blev stille, og hørtes icke mere brack eller bulder.  vidnet hafde icke videre at forklare.

  Fogden paastod Lavdag for Peder Heltberg.

Eragtet.

Peder Heltberg forelegges Lavdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.

 

Fogden hafver till dette Ting ladet stefne Erick Backe for slagsmaall med Aslack Skaalnes, saa og at anhøre vidner  Johannes Pedersen sin huustrue Karj Halstensdatter  og Lars Eeg(emoe)

 

1736: 63b

 

og der nest at lide Dom eftter Loven;

  Erick Backe og vidnerne blev paaraabt eftter Loven men møtte icke;

  Stefne vidnerne Gunder Baardsen Rabben, og Lars Olsen Huusevigen, fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Eerick Backe, samt vidnerne, Lars Eegemoe, og Karj Halstensdatter till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.

  Fogden paastod Lavdag for de indstefnte;

Eragtet.

Eftterdj Erick Backe, tillige med Vidnerne er lovlig Stefnt, saa gifves ham, og Vidnerne, Lars Eegemoe og Karj Halstensdatter Lavdag till neste Ting.

 

Lars Larsen Biørck, hafver till dette Ting ladet indstefne Tollef Hammersland, at imodtage Penge for 18 Mrk:r Smør udj gaarden Øde Jord kaldes yttre Tegland, som hans fader haver Eiet, hvor til Citanten formener at vere Odels berettiget, hvor paa hand Producerede sin Sl: faders Lodseddel  dat: 14 April 1683, hvor udj dito Jordepart, er Citantens Sl: fader arvelig tilfalden,  og der nest at lide Dom.  Citanten paastod Dom i Sagen;

  Tollef Hammerslandz huustrue, møtte for Retten og vedgick at hindes Mand haver faaet lovlig Kald og Varsell;

Eragtet.

Som denne Sag deriserer!! (deciderer?) af odel og Eiendoms Rettighed, saa henvises Citanten, at paatale Sagen till aaestæden eftter Loven.

 

Mons:r Wenwich som Sr: Foermands Fætter, eftter Aachre Kirckes Almues tilstaaelse paa afvigte Sommerting, at ville uden videre Kald eller warsell, anhøre Dom, udj dend af Formand paastefnte, imellem ham og dito Almue verende Sag og Dispute, Eskede Sagen i Rette till paafølgende Endelig Dom og paackiendelse.

  Mons:r Wenwich forklarede at Endskiønt Sr: Foermand Ved Rettens Seeniste Kiendelse, blev paalagt at Producere Kirkestoelen udj Retten, saa er det ham dog u-Muelig samme at eftterkomme, eftterdj dend  følgelig Deris Kongl: Mai:ts, om Kirkerne i Norge, allernaadigst udgangne Forordning, till Stifttsbefahlingsmanden og Biscoppen er indlefveret, fra hvem hand ej heller har erholdet, dend anbefahlede Copie Expederet tilbage, dog ville hand for saa vit Almuens Dispute om Tiende Restandsens Rigtighed angaar  /: eftterdj de icke kand benegte, at de joe yder lige Tiende  /: saa vell till Kirken som Kongen og Præstens andell :/  som og er Conform med Lovens pag: 417 art 4  som siger at Tienden Skall delis i 3de liige deeler :/  her udj Retten Producere et Sr: Foermand, af forige Foeget  afgangne Oluf Larsen  som Passes har Kongens anpart Tiende, meddelte Mandtall, hvilcket, naar det i mod dend i Retten Producerede Restandse Confronteris, da vill Comparenten (for)meene, at Retten Skall Erfahre, det begge Mand(tal)ler, saa vell Kongens som Kirkens  er Eenstem-

 

1736: 64

 

mende, som hand i Retten Producerede  og er dat: 25 augustij 1725  saa Lydende.

  Till dend øfrige af Almuen paa afvigte Sommerting giorde paastand, holdt hand u-nødig widere at svare, men ansaae samme ickun som udflugter og Kroglofver, samt hofvet Sagen i sig self aldelis u-Vedkommende, hvilcket nocksom kand Erfahres, der af, at Almuen haver beraabt sig paa Eendell Vidners førelse, som dog endnu icke er fremckommen  ej heller af dennem paasøgt eller indstefnt, og de eftter hans formeening langt mindre kand bringe till veye, thj paastod hand en u-opholdelig Dom udj Sagen till betahlings Erholdelse, saa vell for de 3de aars tiende, som Processens omckostninger.

  paa Almuens Vegne møtte for Retten Lars Larsen Øfstebøe, Joen Milje Tungesvigen, Ole Ericksen Vigcke, Biørne Wigcke, Peder Rullestad og Siur Rullestad, og paastod at Sagen maatte udsettes till høstetinget førstckommende  eftterdj nu saa faae af Almuen ere tilstæde;

  Mons:r Wenwich paa Sr: Foermands vegne Prostered!! (Protestered) i krafttigste maader imod dend af Almuen begierede opsettelse  og Reserverede sig alle loulige Reservanda till paatale i fald samme Skulle blive dennem tilladet, thj lod vere her ickun faae af Almuen er tilstede, saa formente hand aarsagen at vere hos dem self, eftterdj de icke har eftterckommet, deris tilstaaelse inden Retten Seeniste Rettis dag, og nu en gang for alle paastaar Endelig Dom udj Sagen.

  de tilstede verende Mend paa Almuens vegne Sagde \og/ tilstod at paa afvigte høsteting var Almuen af Aachre Kirkesogn alle tilstede, men dog icke sine vidner till dend tid indstefnede, ej heller indstefnt sine vidner till dette Ting, saa som dend største Almue nu icke er tilstede, og i dend henseende er de endnu paastaaende at Sagen til høstetinget førstckommende maatte udsettes.

  Mons:r Wenwich endnu som før Protesterede imod dend af Almuen paastaaende udsettelse, og paastod Dom udj Sagen.

Thj blev saaledes for Retten Kiendt  Dømt og Afsagt.

Paa afvigte waarting d: 28 Febr:j 1735 fick Almuen \eftter paastand/ opsettelse i Sagen, till Sommertinget nest eftter  da dennem og atter eftter paastand blev tilladt anstand i Sagen till afvigte høsteting at indstefne sine paaberaabte vidner, til hvilcken tid de heller ingen vidner indstefnede, icke heller for weyrligets vanskelighed Skyld, kunde Fogden og Soren-

 

1736: 64b

 

skrifveren da komme till Tinget, hvor fore Sagen icke før nu igien kunde foretages, og Almuen endnu icke till dette Ting har indstefnt sine paaberaabte vidner, men er enda andstand i Sagen paastaaende, som denne Rett nu icke eftter saa mange Almuen bevilgede udsettelser, tør understaae sig imod Contrapartens Protestation, fleere opsettelser i Denne Sag at bevilge,   Thj befindes denne Sag eftter afveiende, af saadan beskaffenhed;   Almuen af Aachre Kirkesogn, wegrer at betale Kirken 3de aars Tiende, af den aarsage, at KirkeEieren \Sr: Formand/ icke i 5 aars tid skall have ladet dito Kirke endten Reparere eller opbygge, Saa Almuen formeener at dito Kirke Tiende burde Decourteres eller komme dennem till beholdning eller til gode, for de adskillige omckostninger som de udj fornefnte aarringer beraaber sig paa at skall vere ibragt, ved det de har maattet søgt Guds Tieniste, med stor besvering og lange veye udj andre Kirkesogner, uden for deris District;   da som Almuen aldelis icke her om, paa denne deris beskyldning, i denne Redt, har Produceret noget slags beviis, icke heller i denne Sag af dennem er paastefnt, Saa kand Retten her om ej denne sinde gifve nogen Kiendelse, lige som og denne deris paastand icke paa denne tid kand komme Sr: Foermand till nogen Last udj hans Søegemaall,  Men saa fremt det sig saaledes skulle forholde, og Almuen trøster sig till samme at paatale, saa Reserveres Almuen sligt, paa lovlig maade at giøre bevist og søge Erstatning og Restitution hos hannem for de omckostninger som de formeener at hans forhold i denne Casu dennem skall have foraarsaget,   Saa Kiendes for Redt at Almuen af Aachre Kirkesogn, saa mange som Sorterer under Sundhordlehns Jurisdiction, bør i følge høyEdle og welbaarne Hr: Admiral Kaases 2de Resolutioner  dat: 10 Decbr: 1732  betale de 3de aar, 1731, 1732 og 1733 aars Resterende Aachre Kirketiende, till dito Kirke Eiere Sr: Formand {eftter det Specificerede Tiende Register} 2 pd: 16 Mrk:r Korn  og 2 2/3 s: i smaatiende af hver Løb Smør, som fra gammell tid Sædvanlig haver veret,  og udj denne Processes beckostning betaler Almuen 5 rdr:  alt under Namb og Vurdering udj deris Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Publiceret Barbroe Olsdatter  Sl: Erick Haldorsens eftterlefverske, samt Thommes Biørnsen paa sin huustrues vegne, samt Thore Diufvenes paa

 

1736: 65

 

sin Myndtling Marithe Ericksdatters Vegne, deris udstedde Skiøde paa 2 pd: 19 Mrk:r Sm: udj yttre Matre, till Haldor Ericksen  som der for haver betalt 47 rdr: 4 Mrk: 8 s:  og self er Haldoer Ericksen arfvelig tilfalden 23 Mrk:r Sm:  saa hand nu i alt er Eiende 1 Løb 18 Mrk:r Sm: udj yttre Matre, samt overbøell!! til en Løb Smør udj yttre Matre  dat: 16 Martij 1736.

 

Restandsen for 1735 blev oplæst og af ingen modsagt, beløber 166 rdr: 9 s:

  Almuen tilstod at ingen fleere bøxeler er forefalden \for 1735/, end af 1 Løb Sm: i Indre Matre, som blev bøxlet til Knud Johans:  som der af bøxelen haver betalt 10 rdr:    udj Lande d: 25 Julij bøxlet 1 pd: 21 Mrk:r Sm:  5/8 huud, hvor af bøxell 9 rdr: 36 s:  til Hagtor Giermundsen.    saa og er Jørgen Nielsen tiladt 1 Løb Sm:  1 huud udj Eide til brug, imod at sette gaarden og dendz huuser i stand, uden bøxels erleggelse.

  Restandsen paa dend 1ste Termin blev oplæst, og af ingen modsagt.

  Odels og SelfEier Mandtalet blev oplæst, og af ingen modsagt, som er for afvigte aar 1735.

 

 

 

Ao: 1736  d: 19 og 20 Martij  blev holden Almindelig Waar  Skatte og Sageting paa gaarden Lunde for Fieldbergs og Etnes Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemlig, Torger Nere Lunde, Knud Noere Stuemoe, Alvall Hamre, Gunder Tindeland, Gunder Weastad, Ole Gierevigen, Knud Søre Wieland, og udj Anders Gierevigens Sted Elias Wieland, med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte

 

{Haldor Tvedte haver atter til dette Ting ladet ind}

 

Publiceret Alle Kongl: forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger, lige som paa de andre Tinge.

 

{Hal} Publiceret Joen Tungesvig, og Niels Tvedts, udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm: udj gaarden Winje, med underliggende Pladz Heggeløf, udj Etnes Skibrede beliggende  till Haldoer Torgelsen Tvedt, som der for haver betalt 4 Mrk: for hver Mark Smør.  dat: 11 Decembr: 1735.

 

Publiceret Hr: Jochum Althands udstedde Skiøde paa 1 ½ Løb Sm: udj gaarden Stølle til Knud Knudsen  som der for haver betalt 78 rdr:  dat: 9 Decembr: 1735.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm:  ½ huuds Landskyld udj gaarden Wiig  Halsnøe Closters godz  til Taarbiørn Taarbiørnsen  dat: 19 Martij 1736.

 

Publiceret Encken  Sl: Ole Reiersen  Borgela Jacobsdatters udstedde Skiøde paa 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: i gaarden Stangeland till Velagt Niels Christensen  dat: 3 Decembr: 1735.

 

Publiceret Encken Borgela Jacobsdatters udstedde Skiøde paa 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Stangeland til Peder Ifversen  som der for haver betalt 25 rdr:  dat: 3 Decembr: 1735.

 

Publiceret slutningen af dend Excecutions forretning som Fogden Ohnsorg haver eftter erhverfvede Dom af Hr: Ahlthand, forrettet hos Hans Hans!! Qvandal udj hans Eiendeler, og lyder dendz slutning saaledes;   Thj blev saaledes sluttet at welærværdig Hr: Jochum Althand saa vell til Hans Qvandals Eiendom udj Tesdal, som til forommelte Skougeteig, bliver Prioriteret og Ei(ende)

 

1736: 65b

 

for (sin) fordring, indtil saa lenge Hans Qvandal, for Skougeteigen lovformelig fremviser Rigtighed, at hans broder ham har udløst   Tesdal d: 11 Maj 1730.   Test:r Hans Seehuusen.

 

Haldoer Tvedte haver till dette Ting udj forrige indstefnte Sag, atter indstefnt til dette Ting Samuell Haaim till Doms Lidelse,  da eftter lang mellemtale blev Parterne indbyrdes med hin anden forEenet, saaledes, at Samuell Haaim ærklærede for Retten at [de] udtalte ord, war af hastig u-besindighed, icke der med ment Citanten Haldor Tveidte til nogen forkleinelse, Men om ham er indtet vidende uden alt hvad som ere og godt er, og imod forhaabning at Samuel Haaimb eftter denne dag, Skulle paa \saa/dan maade {eftter denne dag} Citanten Haldoer Tveidte begiegne, da Sagen at staae Samuel Haaimb lige aaben til Strafs lidelse, og ellers nu med haandreckning paa begge sider Stadfæstede at ville vere gode venner, imod at Samuel Haaimb udj omkostning betaler til Haldoer Tveite 1 rdr: 3 Mrk:  hvor med denne Sag er ophæfvet.

 

Haldoer Tveite hafver till dette Ting indstefnet Tiærran Øfrenæs for Skieldsord imod Citanten, samt at paahøre vidner Haldor Flocketvet og Erick Winje, og der nest at lide Dom til bøder og straff, samt at Erstatte Sagens forvolte omckostning

  Tierran Øfrenes blev paaraabt eftter Loven men møtte icke  ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.

  Stefnevidnerne Erick Tørresen og Søren Colbendtsen hiemlede ved Eed eftter Loven, at have Tieran Øfrenes till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.

  Citanten paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.   thj blev Edens forklaring for widnerne oplæst, og formaenet at Sige sin Sandhed, og formanet at vogte sig for MeenEed.  Saa blev

  widnet Halfvor Flocketvet paaraabt  som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede,  at 8te dager for høstetinget 1735 var vidnet tillige med vidnet Erick Winje, samt Haldoer Tvete, og Tierran Øfrenes i begrafvelse paa Liusnes i Etnes Skibrede, da vidnet Sagde {at} og hørte at Tierran Øfrenes Sagde till Haldor Tvedte  du er en {Mærre flaaere} hunde gielder,  mere vidste vidnet icke at forklare.

  det andet vidne Erick Vinje blev paaraabt, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede {i allemaader} at i ovenbenefnte begrafvelse, hørte vidnet at Tierran Øfrenes Sagde till Haldoer Tvedte, du din hunde gielder.  vidnet hafde ej mere at forklare.

Eragtet.

Haldor Tveite haver till neste Ting lovlig at indstefne Tierran Øfrenes, som til dend tid forelegges at møde og svare till Sagen.

 

Lars Lunde haver till dette Ting ladet indstefne Tierran Øfrenes for Skieldz ord, samt at anhøre vidner Halfvor Flocketvet og Erick Winje, saa og at lide Dom til Straf, og Processens omkostning at betale.

  Tierran Øfrenes blev paaraabt eftter Loven Men

 

1736: 66

 

møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare

  Stefnevidnerne Erick Tørresen og Søfren Colbendtsen blev paaraabt, som hiemlede ved Eed eftter Loven at have Tierrand Øfrenæs till dette Ting indstefnt med mere end 14 dagers lovlig Kald og warsell.

  Citanten paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres,  da eftter at Edens forklaring for vidnerne var oplæst, og formanet at sige sin Sandhed, og at vogte sig for MedEed, fremstod

  vidnet Halfvor Flocketvet, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede  8te dager før høstetinget 1735 var vidnet tillige med vidnet Erick Vinje, Lars Lunde og Tierran Øfrenes med flere Almue forsamlet i begrafvelse paa gaarden Liusnes i Etnes Skibrede  da hørte vidnet at Citanten og Tierran Øfrenes Skiendtes  og hørte at Tierran Øfrenes Sagde till Citanten Lars Lunde  du er en Tiufs unge,  videre vidste vidnet icke at forklare.

  det andet widne Erick Vinje, eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede i alle maader lige som forrige vidne vundet og udsagt haver.

Eragtet.

Lars Lunde haver at indstefne Tierran Øfrenes {eftter} med lovlig varsell til neste Ting, til hvilcken tid hand og forelegges at møde og svare til Sagen.

 

Hans Pedersen Schrunes haver till dette Ting indstefnt sin svoger Johannes Espeland, fordj hand ville {opsette} Selge sin paaboende gaard Espeland till en fremmet, som hand formeener er u-lovlig, og wille paastaae at hans svoger Johannes Espeland bør tilbyde Citanten Hans Pedersen gaarden Espeland tilckiøbs, siden Citanten paa sin huustrues vegne er odels og aaesæde berettiget till gaarden.

  der eftter blev Hans Pedersen Schrunes og Johannes Espeland udj Mindelighed med hin anden forEenet, saaledes, at Hans Pedersen Skrunes, tilstod at hans Svoger Johannes Espeland, maa gierne vere tilladt, at selge sin gaard Espeland till hvilcken Mand hand Self will  og giøre sig dend saa nøttig som hand best ved \og/ kand, uden paa anckning af Hans Pedersen  hans huustrue og arfvinger, saa som Svogeren Johannes Espeland haver betalt ham for sin odels Rettighed til gaarden Espeland eftter forEening, hvor i mod Hans Pedersen Skrunes icke kiender sig nogen Redt till gaarden Espeland eftter denne dag, saa at baade Svogeren Johannes Espeland, og {de} hvilcken Mand som gaarden Espeland af ham maatte Kiøbe, Skall i allemaader af Hans Pedersen og huustrue vere og blive angerløs eftter denne dag.

 

1736: 66b

 

 

Haagcken Engelsgier, hafver till dette Ting ladet indstefne Marithe Isacksdatter, samt hindes fader Isack Skiendsvold, fordj hand har betinget Marithe Isachsdatter i sin tieniste, og der paa gifvet hinde \eller faderen/ fæstepenge, 10 s: Sommeren 1735  paa dend maade at hun skulle kom/m/e i tieniste hos Citanten i dette foraar,  og ellers at lide Dom eftter Loven.

  Isack Skiendsvold møtte for Retten og vedgick at have faaet lovlig Kald og Varsell, men Sagde hans datter Marrithe Isacksdatter er icke till dette Ting indstefnt;

  Citanten Haagen Engelsgier møtte for Retten og sagde at hafve af Isack Skiendzvold betinget hans datter Marithe Isacksdatter i sin tieniste Sommeren 1735, at hun Skulle træde i Citantens tieniste Vorfrue mis i dette aar 1736, og der paa gaf ham i fæstepenge 10 s:  som hand annammede, Men 14 dager eller 3 uger der eftter bar Isack Skiendsvold sin Koene fæstepengerne tilbage, og opsagde tienistepigens tieniste,  og \om/ høsten  da høe og Korn var inde, fæstede Citanten Haagen Engelsgier Pigen Marithe Isacksdatter self, og gaf hinde paa haanden 10 s:  og siden hafver faderen giort hinder der udj  at hun icke Skall komme i hans tieniste, og der fore paastaar at Isack Skiendsvold maatte tilfindes at lade datteren komme i Citantens tieniste, siden hand engang fæstepengerne haver annammet;

  Isack Skiendsvold tilstaar at hand haver fæstet sin datter i Tieniste hos Citanten til Vorfruemis 1736, da hun i tienisten Skulle indtræde, men kort der eftter siger at have fæste Pengerne hiembaaret, for sine aarsager Skyld, som hand formener at vere lovlig nock, at datteren icke imod hans wilje Skall komme i Citantens tieniste.

  thj blev saaledes begge parter forEenet, At Isack Skiendsvold tilstod at ville lade Datteren til Vorfruemis 1736 førstckom/m/ende komme i Citantens tieniste, hvor imod Isack svarer 2 Mrk: 8 s: i omckostning till Citanten,  hvor med denne sag er sluttet og forEenet.

 

odelskats Mandtallet for Etnes Skibrede 1735 blev forseglet  ligesaa for Fieldbergs Skibrede for 1735.

  blev Fogden meddelt Tingsvidne  at ingen flere bøxeler af deris Mai:ts Halsnøe Closters godz er falden end allene for 1735, ½ Løb Sm:  ½ huud udj gaarden Wiig imod bøxel 7 rdr: 48 s: {till}

  Restandsen for Etnes og Fieldbergs Skibreder blev inden Retten paa dend 1ste Termins Skatter 1736 oplæst, hvor imod ingen hafde noget at sige.

 

1736: 67

 

 

Publiceret Christen Olsen Weastads udstedde Skiøde paa 1 Løb 9 Mrk: Sm: udj Weastad, i Fieldbergs Skibrede beliggende  till hans Søn Torsten Christensen  som same haver betalt eftter forEening  dat: 19 Martij 1736.

 

Publiceret Lænsmanden Hans Engelsen Giøens udstedde Pandte obligation Stor 100 rdr:  som hand af Fogden Sr: Andreas Heyberg til Laans beckommet haver  og der fore Pandtsetter till underPandt 106 rdr: i Etnes Kongetiende, samt en Sølfckande  ungefæhr 35 rdr:s verdie, hos Hans Giøen Self beroende  indtil at Capital og Rendter 5 proCento vorder betalt  dat: 1 Janvarij 1736.

 

Publiceret Hr: Erland Mickelsens udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Løb Smør udj gaarden Nore Stumoe, tillige med dend øde Pladz Myhr øde kaldet  till Knud Heljesen  dat: 20 Decembr: 1735.

 

Publiceret Johannes Colbendtsens udstedde Skiøde paa 1 ½ Løb Smør udj Udbioe, till Nicolaus Bendtsen  som der for hafver betalt 72 rdr:  dat: 2 Decembr: 1735.

 

Fogden blev meddelt Tingsvidne  at Leylendingen Hans Hansen paa dend affelte gaard Schiedsvold, dets aftag, Skatterne er ham godtgiort 4 rdr: 4 Mrk: 8 3/32 s:

 

Publiceret Eelj Grebsdatters udgifne Gafvebrev paa sin halfve hovedlod eftter sin død till sin Mand Aanen Torstensen Wee  dat: 16 Martij 1736.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Sm: udj Lien  Kongens godz  till Johannes Gunders:  dat: 20 Martij 1736.

 

Fremstillede sig opsidderne paa gaarden Indbioe  under No: 23 i Matriculen, udj Fieldbergs Skibrede beliggende, Aamund Albregtsen, Peder Albregtsen, Ole Torgckels:  Ifver Ifversen, Taarben Larsen, Knud Tollacksen, og Berent Eriksen, {som e} becklagede sig at deres paaboende gaardz huuser af en u-Løckelig Ildebrand er opbrendt og lagt i aske Mandagen eftter  Kyndelmisse dag 1736,  Saa at paa Aamund og Peder Albrigtsens brug, Larsebruget kaldet, der Skylder udj Skatt 2 Løber 2 pd: 6 Mrk: Sm:  og i Landskyld 2 Løber Sm:  1 ¾ huud, hvilcket de har antaget med 4re aars Skatte og Landskyldz frihed, og nu nogenledes hafde ophuuset, icke blev mere tilbage, end en høelade  som dog  i det de ville Redde dend fra branden, blev gandske Spoleret    paa Ole Torkelsen og Ifver Ifversens brug, som skylder i allemaader lige som forrige brug, og hvor af de nu nogle aar har svaret deris Mai:t Skatt og Landskyld, hvor af heller icke blev videre tilbage end en gl: Lade, som og ved sam/m/e Ruptuur blev Spolleret,   Paa Taarbiørn Larsen og Knud Taarlacksens brug, Knudsbruget kaldet, Skyldende i Skatt og Landskyld som ovenmelt, hvilcket de 1734 antog med 5 aars Skatt og Landskyldz frihed, og nu ved hielp af hans

 

1736: 67b

 

Mai:ts Skoug, var bleven bebygget, blev heller indtet Reddet uden høe Laden og fæehuuset, som og blev gandske Spolleret,   og Paa det øde Stephens brug  som Berendt Ericksen hafde tilbudet sig at antage, Skyldende i Skatt 2 Løber 2 pd: 6 Mrk: Sm:  og i Landskyld 2 Løber Smør  1 ¾ huud, hvis huuse til største delen forhen var ned Raadnet  undtagen fæehuuset, som de 2de Leylendinger Ole Torckelsen og Ifver Ifversen, der har haftt dette brug for aarlig græsleje 1 rdr:  igien hafver om høsten 1735 opbygget, blev ej videre bierget end dito af dem opbygte fæehuus,  under hvilcken u-Løckelig tilfelde de da mistede, saa vell deris Ringe Eiendeler, som deris optærskede Konn!! (Korn), som alt var indbragt i huuserne, som branden overgick, ja end ogsaa deris Creatuurers  Foer, som till størstedelen var indlagt i de huuse som afbrendte,

  denne deris forklaring bevidnede dend gandske Almue af Fieldbergs Skibrede, saaledes dis verre, i all Sandferdighed at forholde sig, saa at disse Leylendingers fattigdom og Eelendighed er større end Mand kand beskrifve, og Almuen siden har maattet Recke dennem haanden med Nødtørfttig Mad og dricke, samt laant dennem huus, til sig og sine smaa børn.

  Fogden Heyberg tilspurte da samlig!! (samtlig) Leylændingerne, om de icke, naar de kand nyde hielp, af Kongens Skouger, till bygnings Tømmer, saa og nogenlededes!! hielp till Næfverteckning  og ved allerunderdanigst ansøgning till Deris Mai:ts om nogle aars Skatte og Landskyldz frihed, wille blive ved at bruge og dørke gaarden, og igien opbygge dendz huuser, hvor til de svarede,  de 2de Leylendinger Aamund og Peder Albregtsen svarede, at der som Fogden wil see dem forhiulpet med Tømmer og Næfver, til gaardens opbyggelse, og hans Mai:t allernaadigst ville forunde dem 2de aars Skatt og Landskylds frihed, foruden de frihedz aaringer, dennem forhen er accorderet, wille de i gudz Nafn, hvor tungt det end maatte falde dem, blive ved gaarden og see dendz huuser igien opbygd,   opsidderne Ole Torgckelsen og [Ifver] Ifversen svarede det samme, dog wille de formoede at som de forhen ingen frihedz aar hafde, dennem nu allernaadigst maatte blive bevilget 3de aars Skatt og Landskyldz frihed.   de 2de Leylændinger Taarbiørn Larsen og Knud Tollacksen, Sagde, at som de till denne tid, hafde tilsat deris Størcke og welferdt, paa gaarden, og det nu er gaaet dem saa u-Løckelig, saa kand de dend icke lengere vedblive  men nødes till dend gandske at forlade;   ydermere tilspurte Fogden Berendt Ericksen, om hand fremdeles ville blive ved hans giorde bud, og svare hans Mai:t aarlig de 10 rdr:s afgiftt, og om hand med nogen slags Conditioner ville paatage sig at opbygge gaardens huuser,  der til hand svarede, at der som fogden ville tilstaae ham, hand straxen maa tiltræde gaarden, nyde dend et aar aldeles frj for afgiftt, og Tømmer af Deris Mai:ts Skouger (til) gaardens opbyggelse, samt siden beholde gaarden

 

1736: 68

 

sin Lifves tid, mod aarlig afgiftt 10 rdr: i steden for Skatt og Landskyld, wille hand paatage sig at sette gaarden udj louvfør hæfd og stand, men ellers ingenlunde,   Fogden sagde, hand her paa indtet kunde svare ham, førend hans tilbud blev høyere øfrighed forestillet, og der paa Deris Resolution indhendtet,   der til Berendt Ericksen svarede, at siden Fogden icke nu strax kand sette ham i fuld Possesion af gaarden, saa kunde hand heller icke forsickre, her eftter gaarden at vedblive, i fald om nogen anden Leylighed kunde forefalde, som hand bliver tient med, da agtet hand samme at antage, uden at forbinde sig till ofvenbenefnte brug;   Fogden tilspurte Almuen om de vidste paa nogen anden maade at denne gaard kunde komme i stand, eller om de ved nogen anden, som gaarden kunde eller ville antage og i standsette,  der till Almuen svarede Nej, thj formedelst at gaarden er mere i Skatt og Landskyld ansatt, end dend er god for at svare, er der ingen der trøster sig till dend at antage till brug.

  Fogden og opsidderne om hvis Passeret er et Lovskickcket Tingsvidne af Retten begierende  som blev bevilget

 

Restandsen for Etnes og Fieldbergs Skibreder for 1735 blev oplæst og af ingen modsagt

 

 

 

Ao: 1736  dend 22 og 23 Martij  blev holden almindelig Waar  Skatte og Sageting paa gaarden Bielland, for Føyens og Fiere Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend af Fiere Skibrede, Nemlig, Johannes Emberland, Endre Olsen Bue, Knud Bue, Jochum Vaage, Hans Dynje, Lars Møcklevold, Ole ibid:  og udj Johannes Qvalvogs sted Ole Eesvig (Ersvig), med fleere Almue {so} af begge Skibreder som Tinget sam/m/e tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: forordninger og høye øfrighedz foranstaltninger og befahlinger, lige som paa de andre Tinge.

 

Publiceret Martha  Sl: Knud Ifversens  udgifne Obligation Stor 50 rdr:  som hun haver faaet til Laans af Niels Nielsen Høybye, og for dito Capital Pandtsettet ham en gaard Fagerland  Skyldende 2 pd: 11 Mrk: Sm:  ¾ huud og 4 Spand Koren, dat: 17 Maij 1735.

 

Publiceret Maren Schachtaffel  Sl: Hr: Falchqvor Smitis  udstedde obligation Stor 30 rdr:  som hun af Niels Nielsen Høybye til Laans beckommet haver, og der fore setter til underpandt, Tre Voger Tin, en Nye Cartuns ofverdyne, med Nye æderduun udj, Thoe hoved Puder af olmerdug fyldt med duun, Thoe lange hoved dyner, en underdyne af hollandsk vær, en anden nye underdyne af andet godt wæhr, et Cartuns omheng til en Seng,  dat: 1 Septembr: 1735.

 

Publiceret Madame  Sl: Mag:r Schrøders  udstedde bøxelseddel paa huusmandz pladset Eide  Skylder 9 Mrk: Sm:  till Isack Abrahamsen  dat: 15 Novembr: 1735.

 

1736: 68b

 

 

Publiceret Niels Hougelands udstedde Skiøde paa ½ Løb Smør udj gaarden Hougeland udj Føyens Skibrede  till sin Søn Baard Nielsen, som der for har bet: 36 rdr:  dat: 13 Julij 1735.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Ole Strømøen og Baard Siursen Selsaas, till dette Ting, til Doms Lidelse at betahle sine æcteskabsbøder.

  Ole Strømøen og Baard Selsaas, blev paaraabte, men møtte icke  ej heller nogen paa deris vegne til Sagen at svare.

  Thj fremckom Stefnevidnerne Tollef Hougeland og Guldbrand Vehofde, hiemlede ved Eed at have [indstefnt] Ole Strømøen og Baard Selsaas till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.

  Fogden paastod Lavdag for de indstefnte.

Eragtet.

Fogden forelegges lovligen at indstefne Ole Strømøen og Baard Selsaas till neste Ting.

 

Publiceret, Ole Johansen Lothen, og Jens Hans: Oucklandz udstedde Skiøde paa 19 41/51 Mrk:r Sm: udj gaarden Lochne till Lars Larsen  dat: 8 Janv: 1735.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Lars Biørnsen Spitzøen og Marrithe Nielsdatter ibid: at anhøre de 2de Vidner  Brithe  tienende Madame  Sl: Hr: Ohmsens, og Hans Findaaeses Koene Sirj Olsdatters Eedelige forklaring, hvad de om Hans Findaases beskyldning mod bemelte Lars og Marithe Spitzøen har seet og hørt, {hvilcke} hvor eftter Dom afvartes eftter Sagens beskaffenhed.

  Lars Spitzøen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.  da som dend indstefnte Marithe Nielsdatter, icke møder, ej heller \det Eene/ Stefnevidne Aamund Eegckeland icke møtte  saa opsettes \Sagen/ til i Morgen.

 

Sr: Jørgen Neumand hafver til dette Ting ved Skrifttlig Stefning ladet indstefne, Ingebrigt Løckling og Sønnen Mickell, samt Hans Hille med sin søn Daniell Sille  med fleere som dito Stefnemaall formelder  dat: 5 Martij 1736  saa Lydende.

  Stefnevidnerne Hafvor!! (Halfvor) Grønaas, og Elling Toedtland hiemlede ved Eed eftter Loven, at have denne stefning for de udj Stefningen Mentionerede Persohner forkyndt med mere end 14 dagers Kald og warsell.

  de indstefnte møtte icke eftter paaraab  ej heller nogen paa deris vegne till Sagen at svare.

  Sr: Neumand paastod at de indstefnte Vidner maatte Eedfæstes og afhøres;  thj blev Edens forklaring af Lovbogen for Vidnerne, oplæst, og formanet at vogte sig for MeenEed.

  widnet Jacob i Vogen blev paaraabt, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  wandt og forklarede,  at 3die Paaskedag \1735/ fulte vidnet, Ole Nielsen og Lars med Sr: Neumand til Espevær, og 4de dag Reiste de til Geitung og Skulle hiemhendte det wrag godz, og taugverck, som Sr: Neumand kiøbte paa Vaartinget, og som Sr: Nymand!! oplugte Søeboeden og ville udtage Taug vercket, da tog Ingebrigt Løckling og Hans Hille fatt paa Sr: Jørgen Neumand og Støtte ham ofver Ende  eller støtte ham Ned, saa at Pauqve og hadt faldt fra ham, og sagde hand skulle icke faae Tougvergcket førend hand lod dennem faae dend 3die part af Tougverket

 

1736: 69

 

fick det heller icke, hvilcket de alle vare Eenstem/m/ende udj  og tog nøgelen fra Sr: Neumand, som de indstefnte hos sig beholdt, hvor ofver, Sr: Neumand maatte Reise hiem uden at faae toug verket med sig, og fra dend dag de Riste!! (Reiste) {hiem} fra sit hiem der ud, og indtill de kom hiem igien  var det 4re dager, og er fra Spitzøen till Geitung vngefehr 3de Miile,  videre vidste vidnet icke at forklare.

  det andet vidne Ole Nielsen, eftter aflagde Eed vandt og forklarede, i alle maader lige som forrige vidne vundet og udsagt haver, undtagen at dette vidne Sagde, icke saag at Ingebrigt Løckling og Hans Hille støtte Sr: Neumand ned til Jorden.  videre vidste vidnet icke at forklare.

Eragtet.

\Vid:/ Lars Jørgensen forelegges till neste Ting, at aflegge sit vidnis byrd i Sagen,  til samme tid forelegges Ingebrigt Løckling, Mickell Ingebrigtsen, Hans Hille, Daniel Hansen Sille, Niels Gietung, Halfvor ibid:  Ole ibid:  og Christen Sælje, at møde og anhøre Dom udj Sagen eftter lovlig indvarsling af Citanten.

 

Sr: Jørgen Neumand hafver udj forrige indstefnte Sag, atter ladet till dette Ting indvarsle Ingebrigt Løckling till Doms Lidelse og Sagens omckostninger at Erstatte.

  Ingebrigt Løckling blev paaraabt, men møtte icke  ej heller nogen paa hans Vegne till Sagen at svare.

  Stefne vidnerne Halfvor Grønaas og Elling Todtland, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have Ingebrigt Løckling, till dette Ting indvarslet med mere end 14 dagers Kald og Varsell.

Eragtet.

Ingebrigt Løckling forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen, og at anhøre Dom eftter lovlig indvarsling af Citanten.

 

d: 23 Martij blev Retten atter betient med Laugrettes Mendene af Føyens Skibrede  Nemlig  Ole Espeland, Helje Toedtland, Arent ibid:  Carsten Tiaang, Hans Berje, Niels Vorland, Ingebregt Holme og Lars Holme, med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

for dend Tingsøgende Almue af Føyens Skibrede som i gaars dag var tilstede  blev alle Kongl: forordninger, for begge Skibreders Almue Publiceret, som forhen er Specificeret og anført.

 

Publiceret høy welbaarne Hr: Admiral Kaases udstedde giæstgiæber Privilegier paa Bømelhafn till Hans Erichsen Rosenlund, og er dat: 6 Decembr: 1736.

 

Publiceret Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa ½ pd: Sm: og 2 pd: Korn udj Trovaas, till Endre Rasmusen  dat: 5 Janv: 1736.

 

Publiceret Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm:  ½ huud  1 Vog Korn udj gaarden Tvedte, till Endre Thomesen  dat: 24 Novembr: 1735.

 

1736: 69b

 

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa deris Mai:ts Halsnøe Closter godz  ½ Løb Sm:  ½ huud i Nordhugelen till Torsten Olsen  dat: 14 Julij 1735.

 

dend i Gaarsdag opsatte Sag, blev igien i dag Esket i Rette, af Fogden Heyberg, men som det Eene Stefnevidne eftter paaraab  Aamund Eegckeland, icke møtte for Retten, Sagde fogden hand maatte paastaae Sagen udsadt till neste Ting for at faae de indstefnte Vidner afhørte,

Thj blev Eragtet.

Eftterdj det Eene stefnevidne Aamund Eegckeland icke møder, som og Marithe Nielsdatter, der er indstefnt  vidnernis udsagn at paahøre  icke møder, og Stefnemaalets forkyndelse, icke formedelst dito Stefnevidnes udeblifvelse, icke eftter Loven kand afhiemles, saa kand de nu indstefnte vidner til Edelig forklaring \icke/ antages, hvor fore Fogden forelegges til neste Ting vedkommende lovlig at indstefne.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa deris Mai:ts gaard  18 Mrk:r Sm:  ¼ huud i Schomnes i Waags Skibrede, till Johannes Størksen  dat: 19 Julij 1735.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Sara  Sl: Taarbiørn Larsens, at lide Dom til at betahle 65 rdr: 1 Mrk: 14 s:  som hendes Sl: Mand hafde paataget sig for forrige Foeget Sr: Ohnsorg at in Cassere af deris Mai:ts tilhørende Halsnøe Closters godz i Stavanger amt, Ryfylche og Giederens fogderier for 1729.

  Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  blev paaraabt, og møtte paa hindes wegne udj Retten, Sønnen Lars Taarbiørnsen, som vedstod at hans Moder till dette Ting er lovlig indstefnt.

  Fogden Heyberg i Rette lagde Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  till høyEdle og welbaarne Hr: Admiral og Stifttsbefahlings Mand Kaases indgifne Memorial, dat: 2 Septbr: 1734  saa Lydende  med welbemelte Stifttsbefahlings Mandens paategning at fogden sig der paa skulle ærklære,   Saa og dend der udj paaberaabte fuldmagt, som Sl: Taarbiørn Larsen ud af Fogden Ohnsorg d: 28 Janv: 1729 er bleven meddelt, saa Lydende.   Endnu Producerede fogden dend udj Memorialen paaberaabte Dessignation, over de 13 rdr: 5 Mrk: 2 s: som {fogden} Sl: Taarbiørn Larsen haver in Casseret, og till Fogden Harberg 1734 d: 24 Martij haver leveret  saa Lydende   Lige saa Producerede hand og, Copie af dend Restandsen, som Sl: Taarbiørn d: 24 Martij 1733 til Fogden Harberg har ofverlefveret, paa de Resterende Rettigheder af Stawanger amt Pro 1728, 1729 og 1730, som Sl: Taarbiørn Larsens var i hendegifvet till in Cassation, men fremdeles Skall vere bleven staaende u-betalt, hvor af dend udforderende Restandse 65 rdr: 1 Mrk: 14 s: Skall vere beroende  saa Lydende.

 

1736: 70

 

Men som Sl: Taarbiørn Larsen, baade har Negligeret, dend af hannem modtagne fuldmagt, at inddrifve pengerne till Rette tid, og alligevell taget sin betaling der for eftter accord, saa og Negligeret, eftter fuldmagtens indhold, at ofverlevere fogden Ohnsorg Restandz Register, paa de Skyldige, førend eftter 3 â 4 aars forløb, da de Skyldige til dels udj armod vare bortdøde  till dels fløttet fra gaarderne, og til dels vare overkomne andre u-Løckelige hendelser, saa indtet, eftter dend tid, hos de Skyldige var at beckomme, og fogden Heyberg nu ved saa mange høye ordres er befahlet, Pengerne at inddrifve, eftter de ham ofverlefverede Restandz Registere, hvor udj Sl: Taarbiørn Larsen, og ingen anden for de Resterende 65 rdr: 1 Mrk: 14 s: er Debiteret,  Saa eftterdj det er Penge som straxen udj Deris Mai:ts Cassa Skall erlegges, til afdrag for fogden Ohnsorgs Debet till Deris Mai:t  Saa paastod fogden Heyberg at Taarbiørn Larsens Encke, som eftter Kongl: Allernaadigst bevilgning Sidder i u-Skifttet boe eftter hindes Mand, nu bør tilfindes, de paastefnte 65 rdr: 1 Mrk: 1 Mrk:!! 14 s: at betahle;  hand anviste ellers dend paa Restandsen tegnede ordre till hannem, Restandsen u-opholdelig med Militair Excecution at inddrifve, hvilcket hand dog holdt betenckelig uden foregaaende Dom at fuldføre, eftterdj Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  der imod fører sin indsigelse, og der paa Producerede dend hannem seeniste indløbne ordre om Pengernis inCassation  dat: 14 Octobr: 1735  saa Lydende.

  Paa Encken Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  vegne, indleverede Sønnen Lars Taarbiørnsen, Encken  sin Moders  Skifttlige indlæg eller forsædt, under Enckens haand, som er dat: 22 Martij 1736  saa Lydende.

  Fogden Heyberg her imod Replicerede, at dend i Rette lagde Copie af Sl: Taarbiørn Larsens Eegen forfattede, og eftter saa lang tidz forløb, til fogden Harberg ofverleverede Restance, viser baade for hvad aar, og hos hvem, det Resterende henhører, till det øfrige agtede fogden u-nødig at svare, men eftter sin forrige i Rettesettelse paastod Dom udj Sagen.

  Lars Taarbiørnsen, paastod at Encken  hans Moder  maatte gifves tid till Sagens udsettelse till neste Ting, da hun wille fremckomme med sine bevisligheder.

Eragtet.

Sagen  eftter {Sl:} Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  [begiering] udsettes till Sommertinget førstckommende, da hun forelegges at Producere {et} \Een/ Rigtig Dissignation paa alle de gaarders opsiddere, som hindes Sl: Mand eftter fogden Ohnsorgs instrux, antog sig at oppeberge Landskyld Rettigheden af i Stavanger ambt, med forklaring hvad aar, og hvor meget enhver der paa haver betalt, samt hvad enhver opsidder i sær for sig for hvert aar haver Resteret og u-betalt, till hvilcken forbem:te tid og sted fogden Heyberg forelegges Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  {at} lovligen at indstefne, med de af Sagen Deperende bevisligheder at Producere  og i mangell der af, da at lide og anhøre Dom.

 

1736: 70b

 

 

Der nest blef af dend Constituerede Domer Proc: Hans Ottesen Nideros foretagen dend af Madame Maren  Sl: Valqvort Smitz  imod Hr: Sorenskriver Randulph  og bemelte Hr: Sorenskriver med Contra stefning indstefnte Sag eftter forige tiltale

  Hr: Sorenskriver Randulf producerede hands til Madame Smit  følgelig Rettens ergangne foreleggelse  gifne warsel  som blef oplæst,  hvor paa stefnevidnerne Nel Torstensen Hysingstad og Thomas Lundmandswærk under æed forklarede at de hende sam/m/e skrifttlige varsel har forkyndt med meere end 14 Dages varsel  og talt med hende Self udj hendes eget Huus.  Men endskiønt hun trende gange blef paaraabt, saa mødte dog hvercken hun Self eller nogen paa hendes vegne.

  Hr: Sorenskriver Randulf Producerede Special Reig: over de af udj denne Sag anvendte omkostninger, af denne Dags Dato, og hvor eftter hand paastod Endelig Dom i Sagen,

forafskeediget,

Sagen optages til brevenis Revision og Endelig Dom  som i Dag eftter Middag skal vorde afsagt.

 

Der eftter blev Retten betient af Sorenskrifver Randulff

 

Publiceret, Guttorm Sortland, paa Eegne og Sl: Helga Mogesdatters Vegne, Joen Øckland, Encken  Sl: Haldoer Olsens eftterlefverske, og Gabriel Aarskougs, udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: i gaarden Sortland till Johannes Mogesen Søevold  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt.  dat: 29 Julij 1735.

 

Publiceret Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm:  ½ huud  ½ fierding Koren  udj Nedre Rom/m/etvet til Baard Gundersen  dat: 30 April 1732.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 16 Mrk: Sm: og 2 pd: 16 Mrk: fisck i gaarden Sælle till Rasmus Olsen og Niels Olsen  Deris Mai:ts godz  uden bøxels erleggelse  dat: 21 Janv: 1736.

 

Publiceret Sl: Jesper Ohmsens udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: udj gaarden Meehuus til Carl Hans:  dat: 22 Junij 1733.

 

Publiceret Stifttsbefahlings Mandens Resolution, at Jochum Roggen Skall ickun vere formynder for 2de af Sl: Niels Andersens børnemidler for 1 Søn og 1 datter  dat: 30 Novembr: 1735.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Helje Haarneland at betale sine Ectebøder, for fortiilig Sammenleje med sin huustrue.

  Helje Haarneland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Warsell.   Helje Haarneland tilstod at hand hafde brøllup med sin Koene om S:te Hans dags tider 1735  og kom hans huustrue i barselseng 14 dager for Juell.

  Fogden Heyberg paastod Dom over Helje Haarneland till bødernis betaling, eftter Lovens 6 bogs 13 Capt: 1 art:

thj blev Eragtet.

 

1736: 71

 

Sagen udsettes till Sommertinget førstckommende, til hvilcken tid Fogden Heyberg forelegges at Producere Præsten Hr: Johan Korens attest, hvad tid Helje Haarneland blev Troelofvet samt Copuleret med sin huustrue, till hvilcken tid Helje Haarneland maa af Fogden Heyberg indvarsles.

 

Madame  Sl: Hr: Ohmsens  hafver till dette Ting ladet indstefne Rasmus Stafveland, udj forrige paastefnte Sag, at betale dend omtvistende Kirkeckoe  med Sagens forvolte omckostninger;

  Rasmus Stafvelands Søn Lars Rasmusen møtte udj Retten og vedstod at hans fader er lovlig Stefnt.

  Bertell Wadbech møtte udj Retten paa Madame  Sl: Hr: Ohmsens Vegne, og Sagde, at hun finder udj sin Sl: Mandz bog at Rasmus Stafveland hafver 3de Kirkeckiør, hvor af hand siger hand ickun haver 2de Kiøer, men dend 3die Koe paaskyder hand at Skall vere lefveret tilbage, som Encken benegter, og der fore paastaar at Rasmus Stafveland maa tilfindes at betale dend omtvistende Koe, tillige med Sagens omckostninger;

  Lars Rasmusen Sagde at hans fader hafver till dette Ting indstefnt sine vidner Johannes Johans: og Rangnela Tollacksdatter.

  Bertell Wadbech paa Encken Madame  Sl: Hr: Ohmsens  vegne, lod tilføre, eftterdj hand paa nermere underretning {at} denne omtvistende Koe, at vere af Rasmus Stafveland till Sl: Præsten og hans huustrue lefveret, saa  uden at yppe mere Vidløfttighed paa begge sider, efttergaf hand sagen paa Madame  Sl: Hr: Ohmsens  Vegne, at hun eftterdags vill icke giøre nogen prætention paa Rasmus Stafveland for dito omtvistende Koe, men Sagen paa begge sider her med ophæfves.

 

Madame  Sl: Hr: Ohmsens  hafver till dette Ting ladet indstefne Knud i Mosterhafn til Doms Lidelse at betale {Skyldig} de Penge hand till Citantinden er Skyldig.

  Knud i Mosterhafn blev paaraabt, Men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til sagen at svare;

  Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad og Aamund Eegckeland, hiemlede ved Eed eftter Loven at have [indstefnt] Knud Mosterhafn till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.   Ellers sagde Stefnevidnerne at det er 7 rdr: de haver indstefnt Knud Mosterhafn at betale.

  Bertell Wadbech paa Citantindens Vegne paastod Lavdag till neste ting for dend indstefnte.

Eragtet.

Knud Mosterhafnen forelegges Lavdag til neste Ting at møde og svare till Sagen, hvor til Citantinden ham lovligen haver at indstefne.

 

Madame  Sl: Hr: Ohmsens  haver till dette Ting ladet indstefne, Baltzer Meland og Albregt Meland for Resterende Tiende og Præsteholds Penge, saa som Albrigt Meland er Skyldig 2 rdr: 3 Mrk: og Baltzer Meland 3 rdr:  og tillige at betale processens beckostninger;

  Baltzer og Albrigt Meland blev paaraabt men møtte icke,

  Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hysingstad og Joen Hallerager, hiemlede ved Eed eftter Loven at have de indstefnte til dette Ting indstefnt med mere end 14 dagers Kald og Varsell.

  Bertell Wadbech paa Citantindens Vegne paastod Lavdag for de indstefnte till neste Ting.

Eragtet.

Baltzer og Albrigt Mæland Gives Lavdag til neste Ting at møde og svare til Sagen, hvor till Citantinden haver dennem lovligen at indstefne.

 

1736: 71b

 

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Hans Lundahl till dette Ting for begangne Leyermaall med Karen Gabrielsdatter, hvilcken stefning er dat: 3 Maij 1736  saa Lydende.

  paa Hans Lundals Vegne møtte udj Retten Bertel Wadbech og indleverede Hans Lundals Skrifttlige forsædt  dat: 23 Martij 1736  saa Lydende.

  Fogden war Dom udj Sagen paastaaende.

thj blev saaledes for Retten Kiendt  Dømt og afsagt.

Eftterdj Hans Lundahl tilstaar at vere barnefader till Karen Gabrielsdatters barn, Saa tilfindes hand eftter Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1 art: at betale sine Leyermaals bøder med 12 rdr: under adferd eftter Loven, ved Namb og Vurdering udj hans Eiendeler 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Fogden Heyberg blev meddelt Tingsvidne, at ej flere bøxeler paa Deris Mai:ts Halsnøe Closters godz er falden 1735 udj Fiere, Føyens og Waags Skibreder, end dend der om oplæste beregning indeholder.

  Fogden blev meddelt Tingsvidne at hand haver betalt biergerne for wrag godsets biergning 2 rdr: 67 1/3 s:  og Lænsmanden med 2de Mend for wragets Vurdering  tilsamen 4 Mrk: 8 s:

  Fogden blev meddelt Tingsvidne at Gregorius Berge bortdøde i største armod, og at der ved Execution icke fandtes Ringeste betalling for de Resterende Skatter 3 rdr: 1 Mrk: 13 s:  og at Berge laag øde 1729 og aldeles under fæfoed.

  Fogden blev meddelt Tingsvidne paa odels og SelfEier godset udj Fiere og Føyens Skibreder for 1735  hvilcke blev for Retten oplæst og af ingen modsagt.

  Restandsen paa dend 1te Termin udj Fiere og Føyens Skibreder og Wogs Skibrede for 1736 blev oplæst og af ingen modsagt.

 

Publiceret høy welbaarne Hr: Admiral Kaases udstedde giæstgiæberlige friheder paa Sundstabøevogen till Bertell Wadbech  dat: 17 Febr:j 1736.

 

Publiceret Marta  Sl: Knud Ifversens  udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj Grindem til Rasmus Pedersen  dat: 22 Martij 1736.

 

Der nest blef af dend Constituerede Dom/m/er Nideros udj forbemelte Sag imellem Madame  Sl: Hr: Valqvort Smites  og Hr: Sorenskriver Randulf

saaledes for Rett Dømt og afsagt.

De prætentioner som begge sides parter ved Reigning og gienReigning  beskickelser og Stefnemaaler imod hin anden har formerit, herrører af Kost  underholdning og Logemente som Contra Citanten Hr: Sorenskriver Randulf i 4 aars tid fra Ao: 1730 for sig Self og sin tiener har nødt hos Hoved Citantjnden Madame Maren  Sl: Hr: Valqvort Smittes, foruden en del Mobilier som hand hos hende har bekomet, Samt af hvis Hr: Sorenskriveren der imod imidlertid til hende haver betalt og i andre maader Assisterit med alt eftter dend af Hr: Sorenskriver Randulph: under dato 13 Febr: 1734 forfattet og Hoved Citantjnden overleverede Speciale Reigning paa Debit og Credit, eftter hvilcken hannem kom til gode 140 Rixdr: 4 s:  og paa gienparten af sam/m/e Reigning har hand (fo)rsiunet sig med Hoved Citantjndens egenhændige skrefne

 

1736: 72

 

Approbation  for uden at hun der eftter for dend skyldig blefne Summa 140 rdr: til Contra Citanten har udgivet hendes Obligation af dato 5 Martj 1734  og tinglyst d: 20 Augustij nest eftter, hvor udj hun til forsickring har overdraget ham hendes allernaadigst forundte pension aarlig 10 rdr:  Icke dis mindre har hun dog under beskickelse af 23 Maij 1735 Insinuerit Hr: Sorenskriven hendes Contra Reigning bestaaende af 15 Poster, eftter hvilcken hende skulle kom/m/e til gode 17 rdr: 1 Mrk: 10 s:  foruden at hun æsker in Natura tilbage de Mobilier som hende forhen udj Hr: Sorenskr: Reigning er godtgiordt  og da hun af hands Svar paa beskickelsen fornam at hand ej har villet ansee sam/m/e hendes Reigning anderledis end u-Rigtig og u-lovlig, har hun paa ansøgning faaet Hr: Sorenskriver Tønder til satte!! (sette) Dom/m/er beskicket, og til det af ham d: 9 Sept: nestl: beram/m/ede Extra Ting ladet Hr: Sorenskriver Randulf indkalde for at lide Dom til betaling eftter forbemelte hendes Contra Reigning  og tillige indkaldet 3de Vidner til forklaring ang: at hands tiener Stedze udj 3de aar laae hiem/m/e og hos hende nød undeholdning,  Men Vidnernis forklaring er falden saaledis at tienneren Mastendeel af benefnte tid har været hiem/m/e i sin principals Logemente hos hoved Citantjnden og hos hende nødt underholdning, og dis imellem været ude paa nogle faa Skiftte at forrette.   Eftter at nu Hr: Sorenskriver Randulf hafde ved Indlæg af 9 Sept: sidst afvigt, protesterit saavel imod Stefnemaalet som Madame Smittes i Rette lagde Contra Reigning  og Reserverit sig Contrastefning i Sagen  som eftter hands begiær blef udsat til hvad tid Dom/m/eren kunde finde beleiligt, har hand ved beskickelse af 28 Sept: 1735 æsket mindelig betaling hos hoved Citantjnden for de 140 rdr: hun eftter hands af hende approberede og ved udstæde obligation Confirmerede Reigning var skyldig bleven, tillige med en deel udj beskickelsen Specificerede Creaturer og goeds som hand hende skal have laant og i forvaring leveret, beløbende til 50 rdr: 4 s:, hvor af hun dend største deel ved hendes paa beskickelsen af beskickelse Vidnerne teignede Svar har benægtet, og en deel Poster tilstaaet at være hendes børn foræret af Hr: Sorenskriveren da hand tog afskeed med hende, og ang: obligationen svaret, det hun formeente hun hafde til gode hos Sorenskriveren  og hand ej hos hende, af hvis aarsage hun dend ej kunde betale.   Hr: Sorenskriver Randulf har da ved sin til Afvigte aars Høste ting udstæde Contra stefning og producerede Indlæg, alleene tilholdt sig hands af hoved Citantjnden approberede og formedelst hendes udstæde obligation Confirmerede Liqvidations Reigning  (med) paastand at alt deris mellemværende der ved er Liqvi(derit)

 

1736: 72b

 

og ej tilstaar videre af Madame Smittes Contra Reigning end de der udj anførte og siden Liqvidations Reigningens slutning hos hende bekomne 26 tyldter 7 stocker tømmer, hvilcke hand udj sin beskickelse har tilbuden hend at godt giøre og lade sig Decourtere udj de 50 rdr: 4 s: hand prætenderer for det hende laante og i forvaring leverede gods  pr: tylt 3 Mrk:  følgelig de der om førte Vidners aflagde æedelige forklaringer  og som hand paa obligationen har afskreven de af hendes allernaadigst tillagde pension hos Høyærværdigige Hr: Biscop Borneman oppebaarne 10 rdr:, saa har hand ickun ved sin Contra stefning paasøgt Dom til betaling for obligationens og Liqvidations Reigningens øfrige Sum/m/a 130 rdr:  tillige med det meere hand eftter beskickelsens formæld skulle tilkom/m/e   Hvad sig nu angaar Madame Smittes prætentions Reigning, da i stæden for de udj Liqvidations Reigningen godt giordte 60 rdr: aarlig  og dis uden Descretionerede 100 Rixdr:, opfører hun for Kost og Logemente aarlig 120 rdr:, som for alle 4re aar, tillige med de fleere poster hun fører Contra Citanten til Debit  i alt giør dend Sum/m/a 548 rdr: 1 Mrk: 14 s:, og eftter at hun der udj har Decourterit alt hvis Sorenskriveren udj sin af hende opproberede Reigning, haver hende Debiterit, skulle hun enda til gode kom/m/e de paastefnte 17 rdr: 1 Mrk: 10 s:  for uden de Meubler hun in Natura æsker tilbage; Men eftterdj hun ved sin paateigning har tilstaaet Liqvidations Reigningens Rigtighed  og der eftter at blive skyldig dends Billance 140 rdr: 4 s:  samt 3 uger der eftter sam/m/e Confirmerit ved hendes udstæde og tinglyste obligation, uden at have Reserverit sig nogenslags Contraprætention, hun ej heller imod Contrastefningen og de i Rettelagde bevisligheder med noget er frem komen  aldskiønt hun paa begiær har nødt Sagens udsættelse fra afvigte aars Høste ting indtil nu, men alleene ladet Excipere imod dend af Høy ædle og velbaarne Hr: Admiral og Stifttsbefahlings Mand Kaas seenist udstæde Consistution, det og icke befindes at noget har været hende og Sorenskriveren imellem siden Liqvidations Reigningens slutning  uden det som Hr: Sorenskriveren som for bemelt har tilstaaet og i mindelighed har villet godtgiøre;   Da eftter saadan Sagens beskaffenhed Døm/m/es for Rett, at Madame Schachtafel  Sl: Hr: Valqvort Smittes  /: for hvis tiltale Hr: Sorenskriver Iver Randulf med alle frikiendis :/  har været aldelis u-beføyet til denne process at formere tvert imod dend af hende approberede og siden ved obligation Confirmerede Liqvidations Reigning, i hvis følge hun tilfindes at betale til Contra Citanten Hr: Sorenskriver Iver Randulf dend af ham paastefnte Resterende Capital, som, eftter at de af ham for tømmeret tilstaaede 13 rdr: 1 Mrk: 8 s: Decourteris  bliver 116 rdr: 4 Mrk: 12 s:  tilligemed processens omkostninger eftter hands i Rette lagde Speciale Reigning  29 rdr: 5 Mrk:, Og Endelig eftter dend Kongl: forordning om temere Litigantes af 23 Decbr: 1735  at erlegge i Justitz Cassen 5 Mrk: 4 s:, alt inden 15 Dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under adferd eftter Loven.   Hvad sig ellers (anga)ar de af Contra Citanten udj sin beskickelse æskede

 

1736: 73

 

og siden paastefnte Creaturer og goeds  eller der for anførte og prætenderede 50 rdr: 4 s:, da for uden at Hoved Citantjnden dend største deel der af benægter at have faaet eller afvide, Saa har hand ej heller sig noget der om udj Liqvidations Reigningen forbeholdet;   Thj bliver Hoved Citantjinden for sam/m/e prætention i alt frikiendt.

 

 

Ao: 1736  dend 30 April  blev Retten betiendt paa Præstegaarden Findaas udj Føyens Skibrede beliggende, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med de der till af Fogden opnefnte Laugrettes Mend  Anders Deggernes, Niels Hougland,  \udj/ Lars Peterteigens Sted Halfvor Wigckenes, Gunder Kanneløening, Lars Lillebøe og Tollack Langeland, till hvilcken tid welærværdig Pastor for Findaas Præstegield  Hr: Johan Christopher Haar, haver udvirket HøyEdle og welbaarne Hr: Admiral og Stifttsbefahlings Mand Kaases Resolution og befahling till Fogden og Sorenskrifveren med behørrige Laugrettes Mend, at siune  besigtige og Taxere Findaas Præstegaardz huusers brøstfeldighed, hvilcken høye ordre er dat: 20 Janv: 1736.  som læst blev og lyder saaledes.

  Hr: Pastor Haar møtte Persohnlig for Retten og Producerede dend udtagne Stefningsseddell  dat: d: 11 April Ao: 1736.  som læst blev og lyder saaledes.

  Paa Encken Madame Sara  Sl: Hr: Ohmsens  Vegne møtte udj Retten {Pro} hindes Broder  Provsten {Sl:} Hr: Johan Koren, som vedstod at denne stefning er Madame  Sl: Hr: Ohmsens  lovlig forkundt.

  Hr: Pastor Haar paastod og forlangede at Retten wille tage Præstegaardens huuser udj siun og besigtelse, og dendz brøstfeldighed eftter fornødenhed Taxere og wurdere.

  hvor eftter Retten begaf sig ud at besigtige Præstegaardens huuser, saa vit af huuserne som Encken tilckommer at Reparere, udj begge parters oververelse,

  Provsten Hr: Johan Koren tilstod at Madame  Sl: Hr: Ohmsens  eller hindes Sl: Mand  aarlig haver oppebaaret 4 s: af hver boesiddende Mand, till Præstegaardens huusers aarlige Reparation.

 

1736: 73b

 

hvor eftter huuserne blef taget udj øyesiun  saa mange som Præstegaarden tilhører og Encken tilckommer at Reparere, hvilcke var først.

Det Huus Skoelen kaldet.

Taget er bedervet og vil afrives, hvortil vil medgaae

1 ½ Tylt Sperrer á 2 Mrk:                                                                               0   -    3   -     0

till Trov og bordtag, vil medgaae 7 tylter Skallebord á 1 Mrk: 8 s:               1   -    4   -     8

3 tylter Samfæng bord til Lem eller Loftt gulf  á 2 Mrk: 4 s:  er                   1   -    0   -   12

1 Renne paa 15 al: á 3 s:                                                                                 0   -    2   -   13

2 Torv hael  hvert stk: 14 al: lang á 12 s:  er                                                   0   -    1   -     8

20 woger Næfver á 1 Mrk:                                                                             3   -    2   -     0

Arbeidz Lønnen til at indlegge Lofttgulfvet                                                             1   -    0   -     0

Arbeidz Løn til at Troe tæcke og bordklæde Skoelen  4 Mand

i 5 dager paa sin egen Kost  á 20 s:  er                                                           4   -    1   -     0

at Reparere Skoersteenen og sam/m/e at Kalck slage  dessen Arbeidz Løn              0   -    4   -     0

Dertill 3 tønder Kalck á 10 s:                                                                         0   -    1   -   14

2 Vindues Ram/m/er á 6 s:                                                                             0   -    0   -   12

14 glas Ruder á 2 s:                                                                                        0   -    1   -   12

                                                                                                                      -------------------

                                                                                                                      13   -    5   -   15

Korn og Høeladen.

8 wog:r Næfver á 1 Mrk:                                                                                1   -    2   -     0

1 Torfhael  12 al: Loug                                                                                   0   -    0   -     6

2 bord til Vindskeier                                                                                      0   -    0   -     4

4 bord til brun trov                                                                                         0   -    0   -     8

2 tylter hun til bordtagets forbedring                                                                         0   -    1   -     4

3 Mand 1 dag  dessen at arbeide  á 20 s:                                                       0   -    3   -   12

Korn eller Ladegulfvet, dertil 5 Træer  11 al: lang  til gulf

og Lov asker  á 1 Mrk:                                                                                   0   -    5   -     0

Arbeidz Løn Lovgulfvet at lade Skiere og Klyve paa Sagen  og sam/m/e

at nedlegge  1 Mand i 2de dager paa egen Kost  daglig 1 Mrk: 4 s:                         0   -    2   -     8

                                                                                                                      -------------------

                                                                                                                        3   -    3   -   10

Floeren eller Fæehuuset.

3 Sperrer  8 al: lang  á 4 s:  er                                                              0   -    0   -   12

10 Voger Næfver á 1 Mrk:                                                                             1   -    4   -     0

2 tylter bord til Trov  á 1 Mrk: 8 s:                                                                 0   -    3   -     0

5 tylter hun til bordtag eller bordtæckning  á 10 s:                                        0   -    3   -     2

1 tylt Skalle bord til bordtag i brøstet                                                            0   -    1   -     8

dessen Arbeidz Løn Floeren at Reparere  i alt 2de Mand i 3 dager

paa sin egen Kost  á 1 Mrk: 4 s:                                                                     1   -    1   -     8

                                                                                                                      -------------------

                                                                                                                        4   -    3   -     6

1 anden liden Høelade

fadtes til Reparation 9 tylter hun á 10 s:                                                        0   -    5   -     6

1 tylt Skallebord til bruntrov og vinsckeeder                                                 0   -    1   -     8

13 Sperrer  7 al: lang                                                                                       0   -    1   -   10

10 Voger Næfver á 1 Mrk:                                                                             1   -    4   -     0

2 Torvhael  11 al: lang                                                                                    0   -    0   -   12

dessen Arbeids Løn, denne høelade at forferdige  2de Mand i 6 dager,

paa deres egen Kost  daglig 1 Mrk: 4 s:                                                         2   -    3   -     0

Smalehuuset  som af Stav var opbygget, var nedrevet og igien af

Tøm/m/er opbygt paa een anden Tuftt, dessen brøstfeldighed

kand Repareres med                                                                                       0   -    0   -     8

                                                                                                                      -------------------

                                                                                                                        5   -    4   -     4

1 liden Hestestald

er nu hefttet udj forbemelte Smalehuus, er Nyt og befindes udj

lovlig hæfd og Stand.

Børrestuen,

vil forbedres med 3 tylter hun og (?) tylt Skallebord, til

bordtag  eller Sval for døren                                                                          0   -    3   -   10

3 Voger Næfver á 1 Mrk:  er                                                                          0   -    3   -     0

 

1736: 74

 

Arbeidsløn dette at forfærdige, een Mand i 3 dager paa sin egen

Kost  daglig 1 Mrk: 4 s:  er                                                                             0   -    3   -   12

2 tylter hun til gulf i borrestuen                                                                      0   -    1   -     4

                                                                                                                      -------------------

                                                                                                                        1   -    5   -   10

Tiendeboen  som bruges til Melcheboe,

2 tylter hun til bordtæckning  á 10 s:  er                                                        0   -    1   -     4

1 tylt Skallebord til bordtæckning                                                                 0   -    1   -     8

1 wog Næfver til Tagetz forbedring                                                              0   -    1   -     0

dessen arbeidsløn  1 Mand 1 dag paa sin egen Kost                                                 0   -    1   -     4

                                                                                                                      -------------------

                                                                                                                        0   -    5   -     0

Ildhuuset

er af Nye opbygget, og fandtes inttet paa Taeg eller træeværck,

undtagen bagerofnen, hvor bunden er bedervet og kand Repareres

med 50 Muursteen                                                                                          0   -    1   -     0

1 ½ t:de Kalck                                                                                                            0   -    0   -   15

dessen Arbeidzløn                                                                                          0   -    4   -     0

                                                                                                                      -------------------

                                                                                                                       0   -    5   -   15

Baade Nøstet.

er til deels forraadnet, dog kand Repareres og forferdiges med

3 stocker 10 al:  hver Stock á 12 s:  er                                                            0   -    2   -     4

2de Staflejer  18 al: lang  á 2 Mrk:  er                                                            0   -    4   -     0

2 tylter Sperrer  9 al: lang  á 2 Mrk: 8 s:  er                                                    0   -    5   -     0

18 tylter hun til Trov og bordtag  á 10 s:                                                        1   -    5   -     4

3de Voger Næfver til Møening  á 1 Mrk:                                                      0   -    3   -     0

60 børrer Spon til Taeg paa Nøstet  á 6 s:                                                      3   -    4   -     8

4 støcker Torfhael, 9 al: lang  á 5 s:                                                                0   -    1   -     4

Arbeidz Lønnen til dessen opbyggelse  4 Mand i 6 dager paa

deres egen Kost  á 1 Mrk: 4 s:                                                                        5   -    0   -     0

                                                                                                                      -------------------

                                                                                                                      13   -    1   -     4

Een daglig Stue, med derhos Ammestuen og 2de Cammere

vil forbedres med efttersckrevne.  Vil opveyes paa dend Nordre Kandt,

dessen beckostning af Mendene Taxeres for                                                             1   -    3   -     0

i begge Cammerserne, og Ammestuen vil gulfvet forbedres med

4 Tølter Samfeng bord  á 2 Mrk: 4 s:  er                                                        1   -    3   -     0

i dagligstuen vil indlegges til gulf 4 Tølter Samfæng bord  á 2 Mrk: 4 s:      1   -    3   -     0

Snidkeren for dessen Arbeidsløn á tylten 1 Mrk: 8 s: at nedlegge  er           2   -    0   -     0

Kiøckendørren er bedervet og vil af Nye giøres,

dessen beckostning med bordene                                                                   0   -    4   -     0

1 Tølt Samfeng bord til gulfv og Lems forbedring i Kiøckenet                    0   -    2   -     4

2 woger Næfver til Møening og Runden om Skorstenen                              0   -    2   -     0

                                                                                                                      -------------------

                                                                                                                        7   -    5   -     4

Een Nye Stuve med Loftt oven over, som er Rød Mahlet,

hvilcken af dend Samptlige Almue til Præstegaardens fornødenhed er

foræret, og som dend Sal: Mand for dito Huus udj forrige besigtelse,

haver af Almuen oppebaaret aaboedz faldet, saa blifver Encken nu for

dessen Reparation ansvarlig, hvilcket udj efttersckrevne er bestaaende.

2de Render  16 al: lang  á 3 Mrk:  er                                                              1   -    0   -     0

4re Tølter Skallebord til bordtaeg  á 1 Mrk: 8 s:                                            1   -    0   -     0

9 glas Ruuder á 2 s:                                                                                        0   -    1   -     2

Arbeidz Lønnen til at oplægge Renderne  og bordtecke  2de Mand i

2de dager paa sin egen Kost  á 1 Mrk: 4 s:                                                    0   -    5   -     0

                                                                                                                      -------------------

                                                                                                                        3   -    0   -     2

  Fleere Huuser fandtes icke paa Præstegaarden, som gaarden var tilhørende  og bedrager sig saa Prestegaardens Huusers brøstfeldighed i alt til penge   (ingen sluttsum anført)

  Ellers findes paa Prestegaarden som dend forige Sogneprest  Sl: Hr: Jesper Ohmsen  self tilckom og er Eiende efttersckrevne Huuser  Nemblig.

1.  Kiøckenet ved Daglig Stuen, samt det derhos bestaaende wasckerhuus.

2.  Een Svale imellem dend Daglig stue og den Store Nye Stuve,

 

1736: 74b

 

som Almuen kiøbte og Præstegaarden har foræret.

3.  Een Qværn med Qværnehuus, og Reedsckab.

4.  Een bord Saug med sin tilhørende Reedsckab.

5.  Eet Stabur opbygget paa øde Tuftt.

6.  Eet Nyt Cam/m/er paa dend Vestre side oven over Trappen i Gangen eller Svalen.

7.  Een liden Søeboed.

8.  Eet baadeNøst staaende paa AarEide.

  Nock 3de Jernckagelofner  Een i daglig Stuen, een dito i Am/m/estuen  og een dito i Skoelen.

  Foranførte Specificerede Eiendeeler, Encken{de} tilhørende, tilbød Enckens broder  Provsten Hr: Johan Korn  itzige Sognepræst Hr: Johan Christopher Haar at kiøbe, saa fremt hand det skulle forlange.

  welærværdig Pastor Hr: Haar hertil svarede  hand nu icke i dette Moment, dertil kunde Resolvere, men forlangede at Encken ville gifve om dissen accord 2 á 3 Maaneders Dillation, da saafremt hand imidlertid icke skulle blive sindet dennem at beholde, ville hand derpaa icke drage nogen fortrydelse, om hun eftter dend tid, foranførte Eiendeeler her fra Stedet bortfløtter.

  Enckens Laverge og broder  Provsten Hr: Johan Koren  Proponerede at i andleedning af Lovens 2den bogs 12 Capit: 1 art: formeener Encken at hun Materialerne til Prestegaardens Reparation er berettiget at tage af Prestegaardens og Præsteboeletz Skoug, ligesom hendes Sl: Mand Endnu Lefvede,  i det øfrige negter hun icke at hendes Sl: Mand haver oppebaaret, de Sædvanlige 4 s: af hver boesidende Mand, till Huusernes Reparation og vedligeholdelse  og har hun icke vaaret vegerlig  om det hafde bleven forlanget  i Mindelighed saadant med Sognepresten at afgiøre for at Menagere u-mage og omckostninger  om det har kundet ladet sig giøre;

  welærværdig Hr: Pastor Haar hertil svarede, at saafremt Prestegaardens Skoug, eftter lovlig siun og besigtelse, befindes udj saadan hæfd og tilstand at dend kand taale at Materialerne kunde deraf uden Skougens forlis tagis, da ville hand, saavit Lov og forordning tillader, derimod inttet despensere, eller vere Encken veigerlig.

  Hvoreftter denne forretnings beckostning blev anført som følger:

  Fogden prætenderede for sin umage og Reises beckostning inttet.   Sorensckriverens Reise fra sit hiem til aasteden  3 Mile med 3de Mand  á 8 s: Milen  er 4 Mrk: 8 s:   Sorensckriverens fortæring 1 dag undervejs til aasteden  4 Mrk:   Sorenskriverens Sallarium for den første dags forretning  3 rdr:,   Stemplet papir til denne forretning  1 Mrk: 8 s:   for denne forretnings besckrivelse  1 rdr:   for Sorensckriverens Reise fra aastæden til sit hiem  4 Mrk: 8 s:   for een dags fortæring undervejs  4 Mrk:   De 6 Lougrettes mænd for deres u-mage og forretning  hver Mand 1 Mrk: 8 s:   Lænsmanden for sin umage ved denne forretning  2 Mrk:

 

 

 

Ao: 1736  d: 5 og 6 Julij  blev holden almindelig Sommer- Skatte og Sageting paa gaarden Lundervig [for Ous og Strandvigs Skibreders Almue], da og Høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlingsmand Kaahs (Kaass) Retten bivaanede og var Nerverende, saa og var oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend, Asbiørn Lien, Joen Sæfvell, Rasmus Holdhuus, Peder Klæppe, Halfvor Skaatte, Anders BallersEim, Anders Raalsvogen og Anders Eide, med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget same tid Søgte

 

1736: 75

 

 

Publiceret deris Kongl: Mai:ts allernaadigste forordning og forbud Paa Juveler, samt guld og Sølf at bære, med videre  som er dat: 16 Aprilis 1736.

 

Høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Manden tilspurte Laugrettet, og dend tilstedeverende Almue som af begge Skibreder var tilstede, om de hafde noget paa Fogden og Sorenskrifveren at klage,  hvor till Almuen svarede Nej, at de icke hafde noget paa Fogden og Sorenskrifveren at klage,   det samme tilspurte Høy welbaarne Hr: Admiral  om Almuen hafde noget at klage paa Lænsmændene af begge Skibreder   hvor till de svarede Nej.

  Høy welbaarne Hr: Admiral Kaass tilspurte Almuen om Kirkerne her i Præstegieldet er i lovlig Stand,  der till Almuen svarede at deris Kirker er i lovlig hæfd og Stand.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste forordning anlangende hvorledes med Examinibus Juridicis ved Universitetet udj Kiøbenhafn  dat: 10 Februarij 1736.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Reschript  at ingen Dom som Liv og ære paagielder maa Exceqveris førend det Remiteris till Deris Mai:ts allernaadigste Resolution, men de andre \ober Rettes/ Domme som angaaer boeslod, fred eller visse aars arbeide, kand Exceqveres, foruden at indberette det til Cancelliet, naar de Skyldige ærklærer sig med Dommen at vere fornøyet.  dat: 23 Martij Ao: 1736.

 

Publiceret {af} hans høy grefvelig Excellence Hr: Stadtholder Rantzous Skrifvelse till høy welbaarne Hr: Admiral Kaass  dat: 27 Janv: 1736  at alle Tyve som indtet Self er Eiende, og hvem vedkommende ej heller formaaer at forfølge, Skall af Fogderne paa Justitiens wegne tiltales, og af Lænsmændene tages under forvaring, imod at de ved Sagens uddrag nyder Tyvens underholdnings og varetegts Penge, eftter Loven, med 3 Rixort ugentlig godtgiort, hvilcke Penge det heele Sogn, uden anseende, af geistlige  Militaire eller andre Sædegaarder Skall paalignes, og af Fogden og Sorenskrifveren med LavRetten Reparteres, eftter enhver gaardz Skyld, og saadan Repartition der eftter af Ambtmanden Revideres og Approberes, dog at Fogden og Sorenskrifveren eller Dommeren, som indtet nyder for deris u-mage med slige Sager, der alle paa slet Papir føres, for deris Eegne gaarder icke inddrages  dat: 27 Janv: 1736.

 

Publiceret Stadtholder Rantzous Skrifvelse til høy welbaarne Hr: Admiral Kaass, at de gamle Munderinger eftter!! Skall i Lægderne forblifve, som Soldatterne Skall bruge ved Kierke Excercitier,   2.  at af de til Officerernis qvarterer, udlagde frigaarder  aldeles ingen saa kaldede Service eftterdags Skall betaeles, og alleene lade sig nøye med de dennem for deris frigaarder Allernaadigst tillagde 20 rdr:  som Deris Mai:t allernaadigst haver Resolveret d: 21 Janvarij 1735.

 

Publiceret Stiftts befahlings Mand og Hr: Admiral Kaases ordre angaaende Hollandske Skibe, som afhendter graae Steene  at de ved anckomsten bør giøre angifvelse og lade sig inqvirere, dat: 13 Junij 1736.

 

Publiceret Deris Høy Grefvelig Excellence og Stadtholder Rantzous ordre til Hr: Admiral og Stiftts Befahlingsmand Kaase angaaende dend u-muelighed der Skall vere udj for Landsaatterne at eftterleve dend allernaadigste Forordning af d: 7 Novembr: 1682 om Liigs begrafvelse  saa vidt d: 7 og 10de art: angaar, alt saa seer Jeg icke Sickrere end at naar Forordningens 7de art: af u-omgiengelig fornødenhed anløber til 8te dage  og 10 art: til 14 dage i det høyeste, daa  naar ovenmelte tid er medgaaen  (Mrkn.:  Tydelegvis manglar det noko her, men det står ikkje meir i originalen)

 

1736: 75b

 

dat: 3 Julij 1736.

 

Publiceret Stadtholder Rantzous Placat i anledning af Deris Mai:ts allernaadigste Resolution af 9 Martij 1736, at de af Søefolckene, som forlanger at gaae uden landz for at Søge Hyre  maa tillades at fare med frem/m/ede Skibe, imod at de forsiuner sig med de anordnede bevillinger, samt at de som ere u-giftte des uden Stiller Caution af 20 rdr: eller mere, som de hafver Venner eller Eefne till  for deris tilbageckomst  dat: 23 Martij 1736.

 

Publiceret Biscop Bornemandz udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 4 Mrk:r Smør udj Indre Houland till Mons Torstensen  dat: 13 Junij 1736.

 

Publiceret Anders Stensen Lillevigs udstedde bøxelseddell paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Opsahl till Eelænd Nielsen  dat: 5 Martij 1736.

 

Publiceret Sl: Hr: Thomas Fastings udstedde bøxelseddell paa 2 pd: Smør udj gaarden Hage, till Svend Hansen  dat: 24 April 1736.

 

Kaare Andersen Hougervold forlangede af Retten et lovlig Tingsvidne  at det qvinde Menniske Synnefve Lassesdatter, som hand agter at begifve sig udj Egteskab med, ere ej hin anden nermere end udj 3die og 3die Lige Leed beslægtigede, hvor om hand fremstillede for Retten 2de godvillige Vidner, Johannes Lassesen Hougervold og Niels Bendtsen Vandvig, som der om godvillig under Eed ville gifve sit Sandferdige Vidnesbyrd

  Thj blev vidnet Johannes Lassesen Hougervold, paaraabt, som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede saaledes,

  at der boede en Mand paa gaarden Giøen  Nafnlig Elling  udj Strandvigs Skibrede, som hafde 1 Søn og 1 datter   Sønnen Alf Ellingsen og Lisbeth Ellingsdatter;   Sønnen Alf Ellingsen auflede 1 Søn {og 1 datter}, Nafnlig Anders Alfsøn Hougervold  som er fader till Kaare Andersen, som agter at begifve sig udj Egteskab med Synnefve Lassesdatter;    og Lisbet Ellingsdatter kom udj Egteskab med Ole Lassesen Nerhofde, hvor med hun auflede 1 Søn  Nafnlig Lasse Olsen Nerhofde, som er fader till Synnefve Lassesdatter, der agter at begifve sig udj Egteskab med Kaare Andersen, saa at vidnet forklarede, at Kaaere Andersen og Synnefve Lassesdatter, der med hin anden agter at begive sig udj Egteskab, ere ej hin anden nermere end udj 3die og 3die Liige Led beslægtigede.

  det andet Vidne Niels Bendtsen Vandvig fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede i allemaader lige som forrige Vidne vundet og udsagt haver.

  hvor paa Kaare Andersen om hvis passeret er, var et lovskicket Tingsvidne af Retten begierende, Som blev bevilget.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting indkaldet Sogne Præsten  welærværdig Hr: Niels Leganger, med de Jordebøger, og hvad andet beviis hand maatte have for, at Wigen under Gaarden Særvold udj \Ous/ Skibrede beliggende  under Matriculens No: 13, er Ous Præsteboell allernaadigst Beneficeret, alt till et lovligt Tingsvidnes Erholdelse, og till beleg ved hans allerunderdanigste Regenskab;

  Paa Hr: Niels Legangers vegne møtte udj Retten hans Søn Mons:r Iwer Leganger, og i Rettelagde sin faders Hr: Niels Legangers Skrifttlige Demonstration  dat: 4 Julij 1736, saa Lydende.   Saa og de i hans Demonstration paaberaabte Jordebøger over Ous Præsteboels gods af Ao: 1668 og 1682 og

 

1736: 76

 

Ao: 1700.  af Jordebogen Ao: 1620, saa og Antegnelse paa dito Præsteboels gods Ao: 1661.  lige saa af en Antegnelse paa dito Præsteboels gods af Anno 1697 findes anført at dito Ous Præsteboel er \og har veret/ tilhørende i Særvold 1 Spand Smør, hvilcket eftter Spørsmaal af Mons:r Ifver Leganger, til Almuen blev svaret af en gammell Mand Anders Strønøen  64 aar gammell, og Lænsmanden Hans Engelsen Lundervig  77 aar gammell, at for 56 aar siden tiente dito Lænsmand paa gaarden Molde, da boede der paa Særvold en opsider, som svarede sin Rettighed til sin Eiere, og paa Særvoldsvigen boede en Mand Nafnlig Jørgen Kypper, som svarede sin Landskyld og 3die tage till Ous Præsteboell, {og} og eftter at dito opsidder Jørgen Kipper og hans huustrue fradøde Særvoldswigen, da blev det icke der eftter beboet eller dørcket af nogen opsider, men siden brugt eller afslaget høet af da verende Præst  Sl: Hr: Christopher Garmand, og ført till Præstegaarden  og der bleven af dissen Creatuurer fortæret, og eftter hans død, er det paa samme maade af hans efttermand Hr: Niels Leganger bleven brugt till denne dag,  og forcklarede disse 2de gamle Mend at denne Jordepart udj Særvold, som fra Arrildz tid haver fult Ous Præsteboell  er det Selfsamme pladz Særvoldswigen  som ved Seeniste Matricul Commission d: 15 Julij 1723 blef lagt udj Skatt for 9 Mrk: Smør;

  Fogden Heyberg  om hvis Passeret er, var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende  som blev bevilget.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne {Morten} \Hans Hans: Giøen/ for øfvet slagsmaall mod Morten Olsen SkogsEide, saa og til Vedermæele er indstefnt Morten SkogsEide;

  Stefnevidnerne, Johannes Hougervold og Kaare Andersen ibid: blev paaraabt, som tillige forklarede at have indstefnt widner Lars Biøndahl, Brynild Tomre, og Svend Svendsen Thomre, og forklarede Stefnevidnerne at have forbenefnte Persohner indstefnt med mere end 14 dagers Kald og warsell, hvilcket de under Eed for Retten forklarede

  der eftter blev Morten SkogsEide paaraabt, som møtte icke, og ingen af de indstefnte vidner  uden Brynild Tomre  som fremstod for Retten  og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede saaledes.  i afvigte foraar  in Martij 1736  da Vidnet var i følge med flere Almue, som var i Liig begiengelse med Anders Eides Sl: huustrue, kom vidnet gaaendes  og blev Seende at Hans Hansen Giøen holdte Morten SkogsEide under sig med haanden i brøstet paa Morten SkogsEide  Men slog ham icke, og vidnet forstod icke andet end det var af wred hue,  det og Hans Hansen Self tilstod,  videre vidste vidnet icke at forklare.

  her imod haver Hans Hansen Giøen Contra ladet indstefne Morten Olsen SkogsEide at paahøre vidnerne Rasmus Holdhuus og Jacob Hansen Giøen

 

1736: 76b

 

som Saag at Morten Olsen forbenefnte tid Red i Veyen, og som Hans Giøen gick af weyen, Red Morten SkogsEide {eftter} af Veyen eftter Hans Giøen, saa at Hans Giøen falt i Marken i Sneen;

  Rasmus Holdhuus og Jacob Giøen blev paaraabt men møtte icke nu, men blev svaret at det ene vidne kommer i Morgen,  hvor fore Sagen blev udstillet til i morgen,  dog blev \først/ Stefnevidnerne Johannes og Kaare Andersen Hougervold paaraabt, som fremstod for Retten, og med Eed og opragte fingre eftter Loven forklarede at have indstefnt Morten SkogsEide till at paahøre disse 2de Vidner Rasmus {og} Holdhuus og Jacob Giøens forklaring hvad forfang hand giorde Hans Giøen, da de kom i slagsmaall, med mere end 14 dagers Kald og Varsell.

  Vidnet Rasmus Holdhuus og Jacob Giøen blev paaraabt, men møtte icke, hvor fore Sagen till i morgen udsettes, da dend igien skall foretages for at afhøre saa mange vidner paa begge parters Side, som da maatte møde.

 

Publiceret Lasse Andersen Oustestad, Steffen Stephensen Backe, Siur Olsen Refne, Ellend Nielsen Opsahl og Christian Tvedt  deris udstede Skiøde paa 2 pd: 7 5/7 Mrk: Sm: i gaarden Berje  som der for haver betalt 128 rdr: 2 Mrk:  af Stephen Stephensen  dat: 10 Novbr: 1735.

 

d: 6 Julij  om Morgenen  blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend;

 

hvor da Hans Hansen Giøen møtte for Retten og sagde at det Eene af hans indstefnte Vidner  Rasmus Holdhuus  møder nu og for Retten er tilstede, hvor fore hand paastod at dito vidne maatte Eedfæstes og afhøres,

  Thj blev vidnet Rasmus Holdhuus paaraabt  som fremstod for Retten;

  dend indstefnte Morten SkogsEide blev paaraabt men møtte icke, ej heller nogen paa hans Vegne til Sagen at Svare;

  widnet Rasmus Holdhuus blev paaraabt, som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede saaledes;  dend samme dag som Vaartinget stod paa Lundervig  som var d: 5 Martij 1736 afvigt, gick vidnet med Liigbegiengnelsen Anders Edes!! (Eides) Sl: Koene, og fultes med Jacob Hansen Giøen og Hans Hansen Giøen, da Morten SkogsEide kom Ridendes i Veyen eftter Vidnet og hans følge, og som vidnet kiendte at øcken støtte ham i Ryggen, gick Vidnet og Jacob Giøen paa dend Eene Side af weyen, og Hans Hansen Giøen Sprang paa dend anden Side af weyen, da Saag vidnet at Morten SkogsEide Red af weyen eftter Hans Hansen Giøen  og Reed saa nær paa ham at øgcken Støtte Hans Hansen Giøen ned til Jorden, eftter at Hans Giøen var gaaet af weyen, da der paa brugte de

 

1736: 77

 

nogen ord  men vidnet hørte icke hvad ord som passerede, hvor paa Morten SkogsEide Reed weyen frem eftter fra dem, og da Liiget var nedsadt, Spurdte vidnet Morten SkogsEide om hand giorde dette af Spøgerie eller Løstighed, eller hand giorde det med alfvaar, hvor til hand indtet svarede, men gick fra vidnet till Hans Hansen Giøen  som stod lengst borte paa Marken, da vidnet hørte at de talte af wred huue, men vidnet hørte icke ordene, men vidnet saag at Morten SkogsEide gick ind paa Hans Hansen Giøen og wille slaae ham, men Hans Hansen Giøen gick 2 â 3 Skridt tilbage fra ham, da Morten SkogsEide gick med Knøtte Næfve ind paa ham, da Hans Hansen Giøen Skufvede Morten SkogsEide fra sig saa hand falt i Sneen till Marken;  der eftter kom Brynild Thomre og wille tage ham med sig, men Morten SkogsEide sleed sig fra ham og gick liige till Hans Hansen Giøen og tog ham i begge axlerne med begge henderne, da Hans Hansen Giøen {gick og} ville gaae fra ham  og gick 4 â 5 Skridt tilbage, men kunde icke slippe fra ham, saa som Morten SkogsEide holdte ham i begge axlerne, da Hans Hansen Giøen tog i Morten SkogsEide og kastet ham ned til Jorden, men vidnet saag icke at Hans Hansen sloeg ham, hvor paa de skiltes ad og ej videre mellem dennem passerede;  widere widste vidnet icke at forklare.

  de øfrige indstefnte vidner blev paaraabt, men møtte icke,

  hvor fore Fogden Heyberg paastod at widnerne maatte gifves Lavdag at møde till neste Ting.

Thj blev Eragtet.

De ude blefne Vidner Lars Biøndahl, Svend Svendsen Thomre, Jacob Giøen,  Saa og Contraparten Morten SkogsEide  gifves Lavdag till neste Ting at møde og aflegge sit vidnes byrd, og Morten SkogsEide til samme tid forelegges at møde og svare til Sagen.

 

Restandsen for Ous Skibrede blev oplæst  og beløber 229 rdr: 1 Mrk:    Restandsen for Strandvigs Skibrede blev oplæst  og beløber 227 rdr: 3 Mrk: 4 s:

 

 

 

Ao: 1736  dend 9de og 10 Julij  blev holden almindelig Sommer  Skatte og Sageting paa gaarden Hummelvig for Opdals og Waags Skibbreders Almue, da og Høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaas ved sin høye Nerverelse Retten samme tid bivaanede, saa og var ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig  Mickell Landerøen, Ingebrigt Backe, Rasmus Grimsland, Anders Espevig, Ole Haarnenes, Anders Vogen, Anders Gierstad og Lars Haaland, med begge Lænsmændene, og fleere Almue af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye

 

1736: 77b

 

øfrighedz ordre og foranstaltninger lige som paa forrige Ting.

 

Høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand tillspurte Almuen af begge Skibreder, om de haver noget at klage paa Fogden og Sorenskrifveren, de nu da ville saadant angifve, og udsige, hvor till Almuen af begge Skibreder svarede at de haver indtet paa Fogden eller Sorenskrifveren at klage;   iligemaade giorde høy welbaarne Hr: Admiralen samme Spørsmaall till Almuen, om de haver noget at klage paa Lænsmændene og Skydz Skafferne, hvor til de Svarede Nej.

 

Publiceret høy welbaarne Hr: Admiral Kaases udstedde Giestgiæber brev paa Bechervigen i Waags Skibrede beliggende  till Sr: Nathanael Mathiesen  dat: 9 Janvarij 1736.

 

Publiceret WelEdle Hr: Lieutenant Wilhelm Ornings udstede Pandte Obligation, hvor udj hand tilstaar at have beckommet til Laans 50 rdr: af Fogden Andreas Heyberg, hvor fore hand til underpant Pantsetter sine i Næshafn staaende huuse Vaaninger, indtil at Capital og Rendter vorder betalt  dato 4 April Ao: 1736.

 

Publiceret Madame  Sl: Oluf Larsens  udstedde Skiøde paa 10 Mrk: Sm:  1/6 huuds Landskyld udj gaarden Erritzwær i Opdals Skibrede beliggende  till Hans Johansen  gastgiæber udj Gravens Sogn  dat: 30 Junij 1736.

 

Publiceret Ragna Opdahl  Sl: Størk Boetels: eftterlefverske, Rolf Boetelsen, Boetel Berjesen og Siur Berjesens udstedde Skiøde paa 1 pd: 6 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Opdahl till Boetel Colbendtsen  som der for har betalt 30 rdr: 3 Mrk:  dat: 5 Martij 1736.

 

Publiceret Ole Jacobsen Gierswig og Ole Christophersen Thoe, paa deris Myndtlingers Vegne, Udstedde Skiøde paa 18 Mrk:r Smør  ¼ huud udj gaarden øfre Gierstad  med overbøxel till 18 Mrk: Sm:  ¼ huud, till Ole Andersen  som os der for haver betalt 18 rdr:  dat: 4 Novembr: 1735.

 

Publiceret Madame  Sl: Mag:r Hans Abels  udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm:  ½ huud udj øfre Gelland till Torsten Emmingsen, og er dat: 10 Februarij Ao: 1736.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Smør udj Gaarden Nesse till Hans Christophersen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt.  Halsnøe Closters godz  dat: 4 April 1736.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting indstefnt Arne Hillisvig for begangne Leyermaall med Margrethe Vindenes  udj forrige indstefnte Sag;

  dend indstefnte Margrethe Vindenes Vogen møtte for Retten og vedstod at vere lovlig stefnt:   Paa Arne Hillesvigens Vegne møtte Svogeren Rasmus Hillisvigen og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell;

  Margrethe Vindenes Vogen fremkom for Retten og Sagde at Arne Hillesvigen kom till hinde forleden Sommer 1735 om Sancte Olstider  om Midnats tid  og begierede huus  som hun tilsagde ham, og da hand kom ind begierede hand 1 pott øell

 

1736: 78

 

og imidlertid siger hun at ville lade ham ligge i Nøstet og bære Sengecklæder til ham, og som hun ville ind i Nøstet fick hun icke døeren op, da Arne Hillesvigen tog hinde i fanget og sagde hand er Enckemand og du er Encke, gid du ville have mig   der till hun svarede  I er fremmet for mig og Jeg er fremet [for] Eder, gud ved om det ladet sig giøre,  og i blant anden Samtaele de hafde med hin anden begierede hand atter 1 potte øell  som hand fick,  imidlertid Reede hun Seng paa bordet till ham, hvor hand lagde sig, og Margrethe laag i Sengen i samme stue, og imidlertid sagde, Jeg seer Jeg faaer til Sengen, da Springer hand af bordet og i Sengen, og som hun tog Klæderne om sig, Refv hand Klæderne fra, og tog sin haand i bringien eller brøstet paa hinde, og siger {ha} de icke Skall spilde Egteseng for hin anden, hand Skall icke Skidne andet end hand agter at giøre Reent, og der paa fick hand sin vilje med hinde, og hafde Legemlig omgiengelse med hinde, og førend det kom der till lovede hand hinde Egteskab, og om Morgenen  da hand toeg afsked med hinde  Sagde hand hun skulle have øell till hand kommer igien med nogen Stafv som hand har lovet Niels Vindenes Vogen, og da hand kom igien  siger hun hand bød hinde 3 Mrk: i penge i forliigelse;

  Rasmus Hillesvigen paa sin Svigerfaders Vegne, svarede at hans Svigerfader, icke har haftt Legemlig omgiengelse med hinde;

  Margrethe Vindenes Vogen Sagde at Arne Hillesvigen har tilstaaet for Johannes Uglenes og Willum Leenes;

  Fogden paastod at Arne Hillesvigen maatte forelegges at møde Persohnlig till neste Ting;

Eragtet.

Fogden Heyberg hafver till Høstetinget førstckommende at indstefne de af Margrethe Vindenesvogen Nafngifne Vidner Johannes Uglenes og Willum Leenes, saa og Arne Hillesvigen og Margrethe Vindenes Vogen til Vedermæele  vidnernis udsagn at paahøere, hvilcke og till forbem:te tid og sted forelegges Persohnlig at møde og Svare till Sagen.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Britha Stusvigen for begangne Leyermaall med Soldatt Joen Pedersen Grønaas;

  Britha Stusvigen blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at svare.

  Stefnevidnerne Christen Møcklestad og Colbendt GrødtEide hiemlede med Eed og opragte fingre eftter Loven at have indstefnt Britha Stusvigen till dette Ting med mere end med 14 dagers Kald og Varsell.

  Fogden Heyberg pastod!! at eftterdj Britha Stus-

 

1736: 78b

 

vigen nu 3die gang har veret indstefnt og icke nogensinde mødet, saa var hand paastaaende Dom over hinde til bødernis betalling.

  Lænsmanden forcklarede at Britha Stusvigen gick i Barselseng om Michaelj tider 1735, og er Barnet sadt till opfostring hos Jacob Onerim.

thj blev saaledes for Retten Kiendt  Dømt og afsagt.

Britha Stusvigen er nu till dette Ting 3de sinde lovlig indstefnt for begangne Leyermaall, og dog icke møder,  da eftterdj det er baade vitterlig og bevislig at hun haver auflet Barn og gaaet i Barselseng Michaelj tider 1735,  Saa tilfindes Britha Stusvigen eftter Lovens {13de Ca} 6te Bogs 13de Capit: 1 art: at betale sine Leyermaals bøder med 6 Rdr: under namb og wurdering 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Eellend Gabrielsen Tvedt, Self Eieris gods, hvor udj Encken er udlagt 1 pd: 4 Mrk: Sm: udj gaarden Tvedt, og som Encken haver 2de Sønner og 2de døttre, saa kom paa hver søns lod 9 Mrk: Sm: og paa hver datter 4 Mrk: Sm: udj Tvedt.  og er Skifttebrevet dat: 14 April 1736.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ole Madsen Ouchand!!, som hafver 2de Sønner og 2de døttre, hvor af dend ældste Søns Søn er udlagt 10 ¼ Mrk: Sm: udj gaarden Wevatne  og Sønnen Ole Olsen er udlagt 10 Mrk: Sm: og Anna Olsdatter udlagt 5 Mrk: Sm: og Rangnele Olsdatter er udlagt 5 Mrk: Sm:  alt udj Wevatne  dat: 19 April 1736.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Marj Nielsdatter og hindes Søn Ole Nielsen  som blev udlagt 10 Mrk:r Sm: udj gaarden Lande  â 3 Mrk: Marken  dat: 18 April 1736.

 

{Jacob} Hans Jacobsen Nedre Drange fremckom for Retten og tilspurte Almuen af Opdals Skibrede om dem icke alle er witterlig at gaarden Nedre Drange  Skyldende i Skatt 1 ½ Løb Sm:  og i Landskyld 1 Løb Sm:  under Matriculens No: 55, hvor af gamle Jacob Thommesen Self Eier og bruger dend halfve deell  2 pd: 6 Mrk:  og Vnge Jacob Thommesen bruger dend anden halfve Part  2 pd: 6 Mrk: Sm:  som Lars Haaeland er Eiende, at for Vngefehr for 3de Uger siden  paa en Tiisdag  var et forferdelig Torden Weyr med Torden og Liunild, Vnger!! (Vngefehr) Klocken 3 slet  som kaldes Noons tider  da folcket var inde og Spiisede  og som folckene kom ud igien  da stod en forferdelig Ildz Liun i Røstet aller øverst opunder Taget paa {Høeladen} \fæehuuset eller floeren/, som udj en hast af Een forferdelig Storm og Østenvind saa hefttig antendte og opbrændte og lagde i Aske 2de Stafbuur, 2de floerer, 1 Sengeboe, 1 borrestue,

 

1736: 79

 

3de Kofver og 1 Ildhuus, tillige med Mæstendeelen af deris fattige og faae Eiendeeler, undtagen nogle faae Klæder de fick bierget, og som begge opsidderne  dend Eene af dem blev i sit ansigt noget forbrendt, og disuden er nu begge opsidderne paa denne tid udj Sot og Svaghed Sengeliggende, og i dend henseende er Sønnen Hans Jacobsen begierende Almuen her om ville give sit sandferdige vidnisbyrd, till Eet Tingsvidnis Erholdelse;

  Almuen af Opdals Skibrede her till enstemmig Svarede, at det disverre forholder sig i all Sandhed at opsidderne paa Gaarden Nedre Drange, forbenefnte alle deris huuser paa en Tiisdag for 3de Uger siden, af en forferdelig Tordenslag og Liunild, i en forferdelig Storm af Østenvind, med Soelskin og heede, blev antent Klocken 3 slet paa dagen  som kaldes Noons tider  imedens folckene Spiisede, og eftter Maaltid de kom ud, var ilden antent øfverst i Røstet paa floeren, da alle forbenefnte huuser af dend forferdelig ildz Lue blev opbrendt og lagt i aske, og kand Almuen icke andet slutte, end denne u-løckelig Ildebrand af Torden er foraarsaget  siden ingen Mand paa Middags tider hafde nogen slags warme optent i floeren, Tillige blev og disse fattige folckes f!! dend Mæstendel af deris fattige Eiendeler opbrendt og fortæret, undtagen at de fick nogle faae Klæder bierget;  Almuen der fore ønskede at Deris Mai:t af Naade ville forunde disse fattige folck nogle aars Skatte og Landskyld frihed, till nogenledes opreisning igien.

  Hans Jacobsen paa opsidernis Vegne, om hvis Passeret er, var et lovskickcket Tingsvidne begierende, Som blev bevilget.

 

Restandsen for Opdals Skibrede blev oplæst  og beløber 422 rdr: 2 Mrk: paa dend anden Termin, og Restandsen paa den Sidste Termin 1735 bedrager 45 rdr: 7 s:    Restandsen paa den anden Termin for Waags Skibrede blev oplæst  og beløber 226 rdr: 4 Mrk: 1 s:   lige saa Restandsen for dito Skibrede paa dend sidste Termin 1735 beløber 1 rdr: 5 Mrk: 14 s:

 

 

 

Ao: 1736  dend 12 og 13 Julij  blev holden Almindelig Sommer  Skatte og Sageting paa gaarden Øfre Waage \for Strandebarms og Qvindherretz Skibreders Almue/  da og HøyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaas ved sin høye Nerverelse

 

1736: 79b

 

Retten samme tid bivaanede, saa og var ofververende udj Retten, Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig, Lars Lassesøn Øfsthuus, Knud Knudsen Nærenæs, Isack Leersteen, Vigcking Houckenes, Johannes Joensen Dybsland, Hagtor Brynildsen Øfre Waage, Guldbrand Andersen Nedre Vaage, og Zackarias Andersen Fuurhofde, samt begge Lænsmændene, og fleere Almue af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og befahlinger Samt høye øfrighedz ordres, lige som paa forrige Tinge.

 

HøyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Manden tilspurte Almuen af Strandebarm og Qvindherretz Skibreder, om de haver noget at klage paa Fogden og Sorenskrifveren, hvor till Almuen af begge Skibreder Svarede at de hafver indtet at klage, men tacker Fogden og Sorenskrifveren ære og godt;   Saa og blefv samme Spørsmaall giort till Almuen, om de haver noget at klage paa Lænsmændene og Skydzskafferne, hvor til Almuen svarede Nej.   Høy welbaarne Hr: Admiralen giorde Spørsmaall till Almuen om de haver noget at klage, at Deris Kirker icke ere i god Stand, der till Almuen Svarede at Kirkerne  som ere 3de, er Præsten Hr: Ole Gierdrum tilhørende, hvor af hand de 2de Kirker haver opbygget af Nye, og dend Tredie Kirke forbedret.

 

Publiceret Henrich Hansen Foermans udstedde Skiøde paa Thysnes hoved Kirkis tilliggende Annex  Onnerims Kirke kaldet, med dends ornamenter, og ald dend Kirkes tilliggende Pertinentier, saasom Jordegodz, till Brynils Nielsen Schorpen, saa som Jordegodz, Nemblig  hans Eegen paaboende gaard Schorpen i Qvendherret, som Skylder 1 Løb Sm: og 1 huud,   Solaas i Aalfiord  18 Mrk:r Smør  ½ Vog Korn, alt med bøxell,   Grundeleye af Solaas Sag, aarlig 1 ort, nock uden bøxell   Midtwaage  ½ Løb Smør  ½ tynde Korn, dend anden halfve Part Skall vere øde,   Anduglen  18 Mrk:r Smør,   Samt Tienden og alt hvad denne Kirke, i andre maader med Rette tilckommer, Leie Kiørene undtagen, hvilcke af mig forhen till andre er Solt og afhendet, og som bemelte Brynild Nielsen Schorpen haver for denne Kirke {betalt mig} med dessens tilliggende betalt mig dend accorderede Summa Penge, mindste med Mæste

 

1736: 80

 

Skilling, Nemlig  Courant Myndt 180 Rdr:  Siger Eet Hundrede og Fiiresindz Tiuge Rixdahler,  Saa Skall bemelte Onerims Kircke med tilliggende herligheder, følge atterbeme:te Brynild Nielsen Schorpen og hans Arvinger till Eiendom, u-igienckaldet af mig og mine Arfvinger, og det med samme Conditioner som Jeg dend haftt haver, eftter det Kongelige Skiødes og andre Seenere udgangne Kongelige allernaadigste forordningers formeld.  og kiender Jeg da saaledes for mig og mine arvinger, ingen ydermere Lod, deell, Rett, eller Rettighed at have till eller udj fornefnte Kirke eller dendz tilliggende herligheder som ovenmelt, men det alt at Skall følge ofttbemelte Brynild Nielsen Skorpen og hans arfvinger, till Retmæssig Eiendom, u-igienckaldet af mig og mine arfvinger,   Dette till beckræfttelse under min haand og hostrøgte Sædvanlige Zignete, og der hos tienstvenligen ombedet Velærværdige Hr: Niels Leganger og hans Søn Mons:r Iwer Leganger dette med mig till Vitterlighed ville underskrifve og forseigle.   Actum LiuseClosters hovedgaard d: 29 Decembr: 1735.

                     H: Foermand.             Til vitterlighed.  Niels Leganger og Iwer Leganger.

 

Publiceret Lodvig Taarbiørnsens, Anders Taarbiørnsens, Ifver Salomonsens, Christopher Peders: Koltvet, Anders Taarbiørnsens udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Rørvig med anpart udj Sougen  till Taarbiørn Ifversen  som der for har bet: 63 rdr:  dat: 31 Octobr: 1735.

 

Publiceret Abel Ifversens udstedde obligation Stoer 23 ½ rdr:  som hand af Johannes Bertelsen Røsseland haver beckommet, og er dat: 23 Martij 1736.

 

Publiceret Encken Else Samsonsdatter  Sl: Richert Muuselands eftterlefverske, Giert Gitlesen Kierevigen og Tørres Eegck  Selger og Skiøder 1 pd: Smør udj Nedre Waage, till Lars Andersen  som der for har betalt 30 rdr: 4 Mrk:  dat: 12 Martij 1736.

 

Hr: Major Schnel fremckom for Retten og tilspurte Almuen af Qvindherrets Skibrede om det icke er dem alle vitterlig, at Aaret 1733  fiorten dager for S:te Hans dag, da gaarden øfre Kaldestad {af} i Qvindherrets Schibrede beliggende  under Matriculens No: 46, af en u-Løckelig Ildebrand blev fortæret og lagt i aske, om det icke er dennem og vitterlig at en Soldats \Ole Haralds:/ Mundering, udj samme u-løckelige Ildebrand blev lagt i aske og opbrendt, hvor paa Hr: Major Schnel lefverede en Specification, som bestod af eftterfølgende  1 Kiole, 1 par buxer, 1 par Strømper, 1 par Skoe, 1 Skiorte, 1 Hals Klud og 1 hatt,  og forlangede at Almuen der om wille gifve sit Sandferdige vidnisbyrd, till et lovskickcket Tingsvidnis Erholdelse;

  Almuen af Qvindherrets Skibrede der til svarede, at det er dem ej alleene vitterlig at gaarden Kaldestads huuser blev aaret 1733  fiorten dage for Sancte Hans dag  blev af en u-Løckelig Ildebrand fortæret og lagt i aske, men end og at dend forbenefnte

 

1736: 80b

 

Mundering, uden at der \af/ blev Reddet det allermindste, i sam/m/e u-Løckelig ildebrand blev opbrendt og fortæret,  hvilcket og Lægsmanden Niels Kaldestad Testerede og tilstod, at dito Soldatt Mundering paa dito tid og i samme Ildebrand blev opbrendt, hvilcket hand alletider udj Sandferdighed med Sahligheds Eed, om paafordres, ville gestendige og beckreftte.

  welEdle og welbyrdige Hr: Major Schnel  om hvis Passeret er, var af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende  Som blev bevilget.

 

Urbanus Gietzman hafver till dette Ting indstefnt Anna Maria Knudsdatter for hun haver Skaaret Næesen af Citantens huustrue  saa og indstefnt hindes Mand Christian Clausen Hogshafn Loos, til Vedermæele,  saa og er indstefnt der om at paahøre eftterskrefne vidner, Capitain des armes Carl Heim, Knud Nætteland, Thommes Femstenvigen, Joen Siursen Boegeland, Britha Johansdatter Giermushafn, Brynild Houge, Erlof Houge og Siur Bogeland.

  Christian Clausen Loos og hans huustrue Anna Maria møtte for Retten, og Sagde at Endskiøndt at hand og hans huustrue ickun hafver faaet 8te dagers warsell till dette Ting, Saa wille hand og huustrue dog tage Samme varsell for lovlig, samt tage till gienmæele udj Sagen, uden i tiden der paa at ancke;

  Citanten Urbanus Gietzmand i!! Møtte for Retten og Producerede sit Skrifttlige indleg  dat: 11 Julij 1736.   Der eftter paastod Citanten at de indstefnte Vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

  Thj blev vidnet Capitain des armes Carl Heim paaraabt, som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede;  Eeftter at Edens forklaring af Lovbogen for de tilstede verende Vidner blev oplæst  hvor eftter widnerne blev udviset, og en eftter anden indkaldet,  da vidnet Carl Heinn!! (Heim) eftter aflagde Eed forklarede,  i nest afvigte Søndags  8te dager siden  Reiste vidnet med Brynild Houge till Giermushafnen, for at accordere med Een feltskier Nafnlig Jørgen Bærnhardt, som Skulle tage Brynild Houges svage huustrue under Cuuer, Men som de icke kom till accord, Reiste vidnet 2de gange imellem, og anden gang  da vidnet Reiste hiem, Spurte Vidnet eftter Urbanus, hvor hand var, da blev svaret hand laag eller hafde lagt sig ned, paa en

 

1736: 81

 

benck saa vel som Vertinden, hvor paa Vidnet Reiste hiem og Skrev et par brever, imidlertid kommer Urbanus Gietzmand sin dreng og begierer at vidnet ville Strax komme till Citanten, hvor paa vidnet strax Reiste till Giermushafnen, og da møtte børnene vidnet og græd og Sagde, at Anna Maria Knudsdatter, hafde Skaaret Næsen af deris Moder, og som vidnet kom ind i Stuen  saag vidnet at Næesen paa vertinden var Skaaren igiennem paa dend Eene Side, og Skaaret igiennem brusken, og var da tilsyed af feltskier Jørgen Bernhardt  hvor till vidnet var og med at forbinde Næsen, behielpelig, og hørte vidnet Klagemaall af vertinden over denne u-Løcke,  og vidste vidnet her om [ej]? mere at forklare  saa som Anna Maria Knudsdatter alt var bort Reist dend tid vidnet kom sidste gang til Giermundzhafnen.

  det 2det vidne Thommes Femstenvig blev paaraabt  som fremstod [for] Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede;  nu i Seeniste Afvigte Søndag 8te dager siden, stod vidnet i Kiøckenet i Giermushafn  da kom Anna Maria Knudsdatter af daglig Stuen i Kiøckenet og Sagde till sin Søn, du har lovet at ville fare med Urbanus till Hardanger for 8 s: Miilen, og der nest Sagde, fanden Skulle følge ham, Jeg Skall Skaffe dig en Mand som du Skall faae 1 mark for Miilen, da Sønnen Svarede, ja  naar hand kommer ind i Hardanger faaer hand 4 Mrk: for miilen, der eftter kom Urbanuses huustrue i Kiøckenet og Sagde till Anna Maria, har du icke andet at bestille end at gaae her og bandes, saa kand du gaae hiem din fyldemær, og tog hinde i axlerne og førte hinde ud om Kiøckendøren da vertinden wille lucke Kiøckendøren igien, men Anna Maria Knudtsdatter vendte sig og fick haanden i Kiøckendøeren, saa vertinden fick dend icke igienlugt  og Sagde  diefvelen Skall Regiere dig, og i det samme saag vidnet at vertinden blødde og var Skoren i Næesen, dog saa dybt at brusken i Næesen var megen Skaaren, samt Rispet neden for Næsen, som visedes Rødt og blodigt,   Urbanus tilspurte vidnet, om vidnet icke Saag at Anna Maria holdte en Knif i haanden som var blodig,  der til vidnet svarede, at eftter at det passerede som forhen {var} er forklaret, kom Anna Maria Knudsdatter ind i Kiøckenet og satte sig i Skaarsteenen, da vidnet blev Seende hun holte en Knifv i haanden, men Saag icke om dend var blodig.  videre hafde Urbanus icke vidnet at tilspørge.

  det 3die vidne Britha Johansdatter Giermushafn blev paaraabt, som fremstod for Retten, og eftter at hun sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede, at

 

1736: 81b

 

i Seeniste afvigte Søndag 8te dager Siden, stod vidnet i Kiøckenet og hørte Anna Maria Knudsdatter Sagde, till sin Søn  nu skall du icke følge Urbanus, diefvelen følger ham, og sagde  nu skall jeg skaffe dig 1 Mand som du skall faae 1 mark for miilen hos, saa slog sønnen det af med Løstighed og gick ud,  da vertinden kom af Stuen og ind i Kiøckenet og sagde till Anna Maria Knudsdatter, og fanden følge Jer og faer der med hiem, saa tog hun i Axlerne paa hinde og førde hinde ud om Kiøckendøeren da vertinden vilde lucke Kiøckendøeren till og vendte sig, da vidnet hørte at Anna Maria Knudsdatter Sagde, nu skall og diefvelen annamme dig, i det samme saag vidnet at vertinden blødde og holt paa Næesen  og hørte vertinden klagede sig og Sagde at Anna Maria Knudsdatter hafde skaaret Næesen af hinde, som vidnet og blev Seende at Næsen var oventill igienem brusken skaaret og Ned i giennem Næesen paa dend Eene Side, hvor eftter Anna Maria Strax der paa gick ind i Kiøckenet og Satte sig \i/ Grufsteen\en/ at karfve toback med {Kn} en Knifv som hun holdte i haanden, dend vidnet saag var blodig  saa vell som hindes haand;   widere Sagde Urbanus Gietzmand icke Eragtede nødig vidnet at tilspørge;

  det 4de vidne Erlof Houge blev paaraabt, som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede.  at i {Søndag} seeniste afvigte Søndag 8te dager siden var vidnet i Giermushafn hos Urbanus Gietzman, og saag vidnet at vertindens Næese var skaaren tvers over, Ned igiennem paa dend Eene Siide, da feltskeren syede dend till, imendens vidnet holdt hinde, da Næesen blev forbunden.  videre forklarede vidnet at vertinden blødde meget.   Urbanus Gietzmand hafde vidnet icke videre at tilspørge.

  det 5te vidne Siur Boegeland blev paaraabt, som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede,  at i Søndags 8te dager siden stod vidnet i Kiøckenet i Giermushafn hos Urbanus Gietzman, og hørte at Anna Marja Knudsdatter Sagde at diefvelen skulle følge Urbanus, og baer et Støcke toback i haanden, og skar tobacken i haanden, saa kom Urbanus sin huustrue i Kiøckenet, og tog i Anna Maria Knudsdatter og førte hinde uden om Kiøckendøeren, da hørte vidnet at Anna Maria Knudsdatter Sagde, diefvelen skall annamme dig, da saag vidnet i det samme at blodet Rendte af Urbanus Gietzmandz huustrue, saa at blodet Spirte paa gulfvet, og saag at Næesen var afskaaren,   videre vidste vidnet icke at forklare.

  de 2de vidner  Knud Nætteland er Soldatt  og vidnet Joen Siursen Boegeland som er Tambuur  blev paaraabt men møtte icke, hvilcke Citanten paastod maatte forelegges till Høstetinget førstckommende, at aflegge sit vidnis-

 

1736: 82

 

byrd [i] Sagen;

  Christian Clausen  till sagen at svare  indgaf sit skrifttlige indleg dat: 11 Julij 1736  saa Lydende.

  Urbanus Gietzman benegtede all dend beskyldning ej at vere passeret, som Christian Clausen udj sit indleg har anført.

  Anna Maria Knudsdatter møtte for Retten {og} og eftter at hun blev formanet at sige sin Sandhed  forklarede hun at Urbanus Gietzmands huustrue skufvede hinde ud af døren da hun stod og karfvede Thoback, og da hun var udkommen slog hun eftter Urbanuses Koene med haanden som hun holdt Knifven udj, og da mueligens imod sin Vilje, Rammet hinde med Knifven i Næesen,

  Fogden Heyberg lod tilføre  at naar Sagen mellem Parterne er ud Procederet, vill hand have sig Reserveret sin i Rettesettelse till bøder for hans Mai:t  begierede imidlertid, at de indstefnte og udeblefne vidner maatte forelegges Lavdag till neste Ting.

thj blev Eragtet.

Urbanus Gietzmand forelegges till neste ting lovliigen at indstefne vidnerne Knud Nætteland og Joen Siursen Boegeland, saa og Christian Clausen og hans huustrue  dito vidners udsagn at paahøre.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting indstefnt \Baard Tvet/ for hellig dags brøde, at hand har skaaren bord paa Christj himmelfarts dag paa Saugen,  till vidne indstefnt Ole Siursen Døsvig.

  Baard Tvedt møtte for Retten og tilstod at vere lovlig Stefnt.

  Fogden Heyberg paastod at det indstefnte vidne maatte Eedfæstes og afhøres.

  Vidnet Ole Siurs: Døsvig blev paaraabt  som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede;  at Christj Himmelfartz dag 1736 kom vidnet med fleere Roende paa baaden, Berje Siursen Fladebøe, Lars Knudsen Fladebøe og Salomon Larsen ibid:  med 4re andre Persohner, till Westervigs Saug, i Soeleglad om afttenen, da de gick op paa Sagen, og fandt Baard Tvedt, da Sag!! (Saag) vidnet at en Saug stock laag for Sagbladet, hvor paa var skaaren 3de hun paa 3de sider af Stocken, og Saugbladet stod paa dend 4de.

  Ellers forklarede Baard Tvedt Self at dend Eene huun paa Stocken var skaaren dagen forud, og de 2de huuner tilstod hand at have skaaret, Christj him/m/elfarts dags aftten,   Paa Spørsmaall hvor lang Vey Baard Tvedt hafden hiemmenfra till Saugen, svarede Baard Tvedt Self 1 fierdings veis,  paa videre

 

1736: 82b

 

Spørsmaall hvem hand hafde med sig dend dag paa Saugen, Svarede  hand hafde sin dreng Ole Hendricksen Dybsland med sig, og at hand var med eftter Baard Tvets ordre;

  Fogden paastod at eftterdj Baard Tvet, Self for Retten har maadt tilstaaet sin forseelse, hand da følgelig Loven og forordningerne bør tilfindes saa vel for sig Self, som for sin dreng hand har forledet, for denne sinde at bøde hellig brøde, og for følgende tid under yderligere Straf at endtholde sig fra slig forargelse.

  Baard Tvedt svarede hand hafde ej videre till Sagen at Svare.

Thj blev saaledes Dømt og afsagt.

Vidnerne og Baard Tvedt self forklarer at det var noget silde paa Christj himmelfarts dags aftten at hand var paa Sagen, dog tilstaar Baard Tvedt Self at hand og drengen var paa Sagen dend helligdags aftten og skaer 2de huun, saa er det icke noget Fundement til hans befrielse, i henseende Deris Mai:t i \sin/ Lov allernaadigst forbyder alt arbeide paa Sabathen, i Sær at Contraparten ej kand godtgiøre, at det var i nøds {og} fald, Men saadant ansees for at vere sked till hans fordeell og vinding, i hvilcken henseende Baard Tvedt tillfindes eftter Lovens pag: 899 art: 1. at bøde saa vell for sig self som sin dreng tilsamen 6 Lod Sølf, som er 3dre!! (rdr:)  under Namb og vurdering i hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Knud Nærenes, til doms lidelse eftter Loven, formedelst hand hand!! har arbeidet med bord {paa en Sk}  og dennem udlefveret paa anden Pindse dag till en Skaatt.

  Knud Nærenes møtte udj Retten  og uden videre Lovmaall betalte sin hellig brøde inden Retten till Fogden med 1 rdr: 3 Mrk:   hvor med Sagen er ophæfvet.

 

Restandsen for Strandebarms Skibrede blev lydeligen oplæst  og bedrager dendz Suma 163 rdr: 5 Mrk: 3 s:   Lige saa blev Restandsen for Qvindherretz Skibrede oplæst  som beløber 288 rdr: 3 Mrk: 15 s:

 

1736: 83

 

 

Ao: 1736  d: 16 Julij  blev Retten betient paa gaarden Houckenes udinden en Aastædz Sag som Citanten eller opsidderen Pofvell Houckenes, haver Reist mod Encken Aaese  Sl: Joen Brandvigens eftterlefverske, angaaende at Store Brandvigens opsiddere skall have frataget en udmarck fra Houchenes  med widere etc:   hvor da Retten med eftterskrefne Laugrettes Mend blev betient  Nemlig, Madz Floernes, Rasmus Seløen, Anders Espevig, Ole Flache, Anders Tofte, Mogens Toftte, Ole Toftte, og Hans Hvidevold;

  hvor da Citanten møtte for Retten og Producerede sit udtagne Stefnemall!! dat: 27 Maij 1736  saa Lydende.

  Stefnings Mendene Hans Skaarpen og Jacob Lauckhammer møtte for Retten og hiemlede ved Eed og opragte fingre eftter Loven at have alle de udj denne Stefning Mentionered Persohner indstefnt till dette aaestedz Ting med mere end med 14 dagers Kald og Varsell;

  Paa Encken  Sl: Joen Brandvigens  vegne møtte og var tilstede, Johannes Nordhuglen,  Paa Sl: Joen Brandvigens u-Myndige børns vegne var tilstede og møtte for Retten eftterskrefne formyndere, Hafvor!! Arnevigen, Mons Olsen Nordhuglen, Anders Larsen Nordhuglen, Aslack Møcklebust, Ole Nielsen Onerem, Knud Mickelsen Waage og Simen Brandvigen;

  Citanten Pofvell Axell!! Houckenes møtte for Retten og paastod at hans indstefnte vidner som nu møder, maatte Eedfæstes og afhøres;

  Paa Fogden Heybergs wegne møtte udj Retten Lænsmanden Ifver Knudsen Søerhuglen.

  hvor eftter widnerne  saa mange som var tilstede  blev paaraabt og fremstod for Retten, da Eedens forklaring af Lovbogen blev for widnerne oplæst, hvor eftter vidnerne blev udviset og en eftter anden indkaldet;  hv: paa vidnet

  Villum Houckenes, som er Citantens Svigerfader  blev paaraabt  som fremstod for Retten og forklarede at vere 80 aar gammell, og haver boed paa gaarden Houchenes i 40 aar  og imidlertid haftt vindterbeite paa Store Brandvigens grund udmark  eller Store Brandvig Næsse, og forklarede ellers imidlertid at hafve Eendell aarringer betalt windterbeite Eller vindterbeite hage leye till Store Brandvigens Eiere, og Eendell aarringer svarede {in} eller betalte ingen hageleye, ligesom de i dend tid kunde vere venner till;  og dend Skifttes gaer som Staar i Søer \i Houchenesvogen/  er dend Skifttes gaer som er Skillerom imellem Houchens!! Bøe og Store Brandviges Næsse, saa at {hve} Store Brandvigs Næsse  som ligger paa dend Søre side af Skifttes garen  haver i ald dend tid vidnet har boet paa gaarden hørt Store Brandvigen till, og det som har ligget Norden for Skifttes garen haver hørt Houchenes till,  saa og kand vidnet Erindre at der haver boet 3de huusmend paa Store Brandvigs Næsse, hvilcke  i all dend tid som vidnet haver boet paa Houchenes, haver svaret sin

 

1736: 83b

 

huusmandz grundeleye eller Rettighed till Store Brandvigens Eiere og opsiddere,  og forklarede vidnet at \have hørt af/ en Mand Nafnlig Joen i Træet, som for lang tid siden er død, at Skifttet {imellem} till fieldz imellem Store Brandvigen og Houchenes tager sin begyndelse fra Røsse Stegen  saa at alt hvad som ligger paa dend {Nordre} \Søndre/ side side!! {ska} af Røsse Steegen skall have hørt Store Brandvigen till, og det som ligger {Sønden} \Norden/ for Røsse Steenen skall have hørt Houchenes till;  End nu forklarede vidnet at fieldbeidet haver Stedse veret fælles om Sommeren, og i dend tid kunde det hende sig at 3 â 4 Creatuurer fra Store Brandvigen, kom i hiemmehagen paa Houchenes  og der kunde gaae og beite 3 â 4 Ugers tid;  videre havde vidnet icke at forklare.

  det andet vidne Johannes Sletteskogen, haver Citantens huustrues Sødster till æcte, fremstod for Retten og forcklarede at vere 50 aar gammell, og sagde at have hørt af Ellend Haarnenæsse, at Skifttet imellem Store Brandvigen og Houchenes skall have gaaet fra Svoehellen  /: hvor paa en gammell Lim eller Kalckeofn er staaende :/  og liige op eftter till Røsse Steegen  og skall der fra Svoehellen \have/ veret opsadt en Skifttes gaer, som har gaaet liige op under fieldet, hvilcken vidnet sagde  Nemlig Ellend Haarnenæsse  skall have sagt, at i hans barns tid, drog hand Stegckene af Skifttesgaren op, men vidnet sagde hvercken ved at dend der haver staaet  ej heller seet, men ved icke videre end hvad hand haver hørt af Sl: Ellend Haarnenæsse;  videre hafde vidnet icke at forklare.

  det 3die vidne, Joen Skiellevigen  hafver Citantens huustrues Sødster till æcte, blev paaraabt og forklarede at vere 58 (68?) aar gammell, og Sagde, at have hørt af Sl: Claus Sætre, at Skifttet imellem Store Brandvigen {skall} og Houchenes, skall gaae fra Svoehellenn og i fieldet, hvilcket vidnet sagde at have hørt, at vere Sagt af Sl: Claus Sættre, saa og at Brandvigs Næsse skall have hørt Houchenes till,  videre havde ej vidnet at forklare.

  det 4de vidne, Marthe Engelsdatter er halfsødster till Citantens huustrue, fremckom for Retten og forklarede at vere 52 aar gammell, og Sagde at have hørt af sin Sl: Broder  Sl: Ellend Haarnenes  at Skifttet imellem Store Brandvigen og Houchenes skall have taget sin begyndelse fra Svoehellen, till Røsse Steenen,  videre hafde ej vidnet at forklare.

  det 5te vidne Britha Engelsdatter er og halfsødster till Citantens huustrue, fremckom for Retten og forklarede at vere 44 aar gammell, og sagde at have hørt af sin Sl: Broder  Sl: Ellend Haarnenes, at Skifttes garen {skall} imellem Store Brandvigen og Houchenes skall gaae fra Svoehellen og i Røsse Steegen, og sagde at hindes Sl: Broder i sin Barndom optog Steegene i Skifttes garen,   videre vidste vidnet icke at forklare.

  det 6te vidne Lars Clausen Sættre blev paaraabt, som fremstod for Retten og Sagde at vere 65 aar gammell, og forklarede at have hørt af en Persohn som tiente for fuldmegtig hos Sl: Frimand  Nafnlig Niels Olsen  at vere Sagt paa Sættre, at der som Villum Houckenes ville nu faere fort med sin Sag imod Ole Store Brandvigen, da skulle hand siige ham hvor Skifttene gaaer, saa som hand hafde læst de gamle Closter Kalfskind, at Skifttene gaaer fra Svoehellen {..le} imellem Store Brandvigen og Houchenes,

 

1736: 84

 

men hvor dend Svoehelle laag, blev icke nefnt af ham.  videre Sagde vidnet, ej vidste at forklare;   Ellers Sagde vidnet at have hørt at Store Brandvigs opsiddere ville have haegeleje af Houchenes opsiddere.

  det 7de vidne Johannes Onerem fremstod for Retten og forklarede at vere 46 aar gammell, og Sagde at have hørt af sin Sl: fader  Sl: Ole Langeland, at have Sagt, at med Gud og Retten skulle icke Næsse høre Store Brandvigen till, men Skifttet skulle gaae uden i Næsse  \inden/ i dend gamle Kalckeofn.   videre hafde ej vidnet at forklare.

  det 8de vidne Endre Flacke møtte for Retten og forklarede at vere 85 aar gammell, og Sagde at have hørt af sin gamle huusbunde Anders Lauckhammer, har Sagt at Skifttet imellem Store Brandvigen og Houchenes skall gaae fra Svoehellen i høyeste fieldet  men paa hvad sted dend Svoehellen laag  vidste vidnet icke, ej heller hørte der om blev talt,   videre vidste vidnet icke at forklare.

  det 9de vidne Jacob Onerem, fremstod for Retten og forklarede at vere 70 aar gammell, og Sagde at hand førte eller fløttet engang Sl: Frimandz Tiener  Nafnlig Niels Olsen, og da de kom for Brandvig Næsse, Spurde hand hvor Svoehellen war, da vidnet Sagde vidste det icke, svarede hand at Villum {Hack} Houckenes har bedet ham om at see eftter hvor Skifttene gaar, imellem Store Brandvigen og Houchenes, og sagde hand har fundet det, og Skifttet skulle gaae i Svoehellen; men hand vidste icke  ej heller vidnet  paa hvad sted {Soe} Svoehellen skulle ligge.  videre vidste vidnet icke at forklare.

  det 10de vidne Ole Larsen Lande, møtte icke, hvilcket Citanten Eragtede u-nødig at lade føere.

  hvor eftter alle forbenefnte widner fremstod for Retten og med opragte fingre under Eed eftter Loven, Sagde at de icke Rettere eller Sandere ved at udsige, end de allerreede {for} wundet og udsagt haver.

  Encken Aaese Svendsdatter  Sl: Joen Brandvigens eftterlefverske  hafver till dette Ting, ladet Contra indstefne Pofvell Houchenes, liige saa for Processen Skyld indstefnt Fogden Sr: Andreas Heyeberg, at paahøre eftterskrefne vidners forcklaring om hvor Skiell og Skiftte er imellem Store Brandvigen og Houchenes  med videre som af denne Sag her Rører,  hvilcke vidner ere, Bertell Nordhuglen, Ole Johansen Nordhuglen, Anders Larsen Nordhuglen, Johannes Olsen Nordhuglen, Niels Salomonsen Stursøen og Johannes Vaage, Karj Olsdatter Boesnes, og Anna Olsdatter Nordhuglen.

  Pofvell Houckenes møtte for Retten og vedstod at vere lovlig stefnt at paahøre de indstefnte vidners udsagn, undtagen Karj Boesnes og Anna Nordhuglen, til hvilckes forklaring hand af Contrapartinden icke har veret Stefnt  men for vidløfttighed at forbigaae tilsteder hand at de 2de sidste med de første vidner maa sin forklaring aflegge  hvilcket af god vilje \hand/ ville tilstaae og tage til giemæele!! (gienmæele) udj Sagen, uden der paa at ancke  for at faae Endelig slutning paa Sagen;

  Lænsmanden Ifver Knudsen Huglen møtte for Retten paa Fogden Heybergs vegne  Sagde at have faaet lovlig Kald og warsell

 

1736: 84b

 

hvor eftter widnerne blev paaraabt  som fremstod for Retten, da Enckens forklaring af Lofbogen for dennem blev oplæst, og {sid} formanet at vogte sig for MeenEed; hvor eftter vidnerne blev udviiset og en eftter anden paaraabt,  Saa fremstod

  vidnet Bertell Nordhuglen  som forklarede at vere 75 aar gammell, og sagde at have hørt at i {Jegte Næsse} \Houchenesvogen/  hvor Houchenes bøegaer nu Staar, der fra gaar Skiellemercket imellem Store Brandvigen og Houchenes op i fieldet;  vidnet forcklarede at have hørt at der hafver boet 3de huusmænd, Villum, saa og Johannes, samt itzige opsider Anders, {som vid} paa Store Brandvigs Næsse, som stedse haver svaret sin grundeleye till Store Brandvigs opsiddere;   videre vidste vidnet icke at forklare.

  det andet vidne Ole Johansen Nordhuglen fremstod for Retten og forklarede at vere 78 aar gammell, og sagde at have hørt fra hand var et lidet barn at have hørt, at Store Brandvigen Eier fra Bøegaeren som Staar i Houckenes\vogen/ {Bøe gaer}, paa hvilcken Søndre Side Store Brandvigen er tilhørende, og Norden for dito Bøe gaer hører Houchenes till, og Sagde vidnet at Brandvige Næsse har ligget under Store Brandvigen, og dessen huusmænd stedse svaret sin Grundeleye til Store Brandvigs opsiddere, og sagde vidnet aldrig at have hørt at Skifttet hafver gaaet fra Svoehellen.

  det 3die vidne Anders Larsen Nordhuglen fremstod for Retten og forklarede at vere 76 aar gammell, og Sagde at fra \sin/ Barndom have altid hørt at fra hvor Bøegaeren nu staaer i Houchenes Vogen, der fra haver Skifttet imellem Store Brandvigen og Houchenes gaaet, op under fieldet, saa at alt som ligger paa dend Søndre side af Skifttes gaeren haver hørt Store Brandvigen till, og paa dend Nordre side af Skifttes gaeren haver hørt Houchenes till, og icke andet ved End Brandvige Næsset haver hørt Store Brandvigen till  Samt disse forbenefnte 3de huusmænd som der har boet, har og svaret sin Grundeleye fremdeles till Store Brandvigens Eiere;

  det 4de vidne Johannes Olsen Nordhuglen fremstod for Retten og forklarede at vere 52 aar gammell, og Sagde aldrig hafde andet hørt end at Skifttet har gaaet fra hvor Bøegaarden nu Staar i Houckenes Vogen {af} fra Søen i fieldet, og ej heller det haver hørdt end at Brandvigs Næsset stedse haver ligget under Store Brandvigen, og de 3de huusmend der haver boet, altid haver svaret sin Grundeleye till Store Brandvigs Eiere og opsiddere;

  det 5te vidne Niels Stursøen blev paaraabt, som fremstod for Retten og forklarede at vere 58 aar gamel

 

1736: 85

 

og Sagde at have hørt Brandvig Næsset icke har {vet} \veret/ Nefnt anderledes end Brandvigenæsset, og naar der har veret kastet i Houchenes Vogen, har vidnet hørt at Landlodten har hørt Store Brandvigens opsiddere og Houchenes opsidere  hver af dennem helftten till,   videre vidste vidnet icke at forcklare;

  det 6te vidne, Johannes Vaage, fremstod for Retten og forklarede at vere 66 aar gammell, og Sagde vidnet at have hørt  naar der blev kastet i Houchenes Vogen, da Skifttede Store Brandvigens opsidder og Houchenes opsidder Landz Lodten imellem sig.   videre hafde vidnet icke at forklare.

  det 7de vidne Karj Boesnes fremstod for Retten og forklarede at vere 66 aar gammell, og Sagde at vere fød paa Brandvigen, og fra hindes barndom ej andet ved end at Skiftte imellem Store Brandvigen {har} og Houchenes, har gaaet fra Skifttes gaeren som {St} nu Staar i Houchenes Vogen  og der fra op under Skaarret i fieldet, saa \at/ alt som har ligget paa dend Søndre Side af Skifttes gaeren, haver hørt Store Brandvigen till, og alt som paa dend Nordre side af Skifttes garen hafver hørt Houchenes opsiddere till, og kand vidnet {som} Erindre 3de huusmend som har boet paa Brandvige Næsset, hvilcke stedse haver svaret sin grundeleye till Store Brandvigens opsiddere.  videre vidste vidnet icke at forklare.

  det 8de vidne Anna Nordhuglen fremstod for Retten og forklarede at vere 60 aar gammell, og barnfød i Store Brandvigen, og forklarede i allemaader liige som nest forrige vidne vundet og udsagt haver.

  \disse/ vidner blev tilspurt om de nogen sinde haver hørt at Skifttet imellem Store Brandvigen og Houchenes har taget sin begyndelse fra Svoehellen og op eftter fieldet,  der til alle disse sidste vidner her \til/ Eenstemmig svarede, de aldeles icke {saadant haver hørt  ej heller} ved {der af} at Skifttet haver gaaet fra Svoehellen  ej heller ved der af dend \førend i dag/

  Widnerne fremstod alle for Retten og under Eed med opragte fingre forklarede og Sagde icke Rettere eller Sandere ved, end de nu allerreede wundet og udsagt haver.

  Der eftter fremckom Lænsmanden Iwer Knudsen Huglen og under fogden Heybergs haand fremlagde en {attest} Extract af Ao: 1667 aars Matricul angaaende Store Brandvigen og Houcheness,  dato 30 Junij 1736  saa Lydende.

  Halfvor Arnevigen begierede at disse 4re brever om Store Brandvigen {maatte} og Houchenes maatte oplæsses og udj acten indføres, og ere dat: Ao: 1452, Ao: 1453, samt Ao: 1452, og Ao: 1453  saalydende.

  og som dagen er nu forløben  saa kunde Retten icke

 

1736: 85b

 

foretage sig nogen siun eller besigtelse i aftten, hvor fore med forretningens videre fortfarelse till i Morgen tiilig bliver beroende.

 

Om Morgenen d: 17 Julij blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend;

  hvor eftter Retten begaf sig ud at siune og besigtige enhver af parternis hiemmebeite, saa vell som fieldbeite, udj begge parters og vidnernis oververelse, da vj begaf os hen till Endeskifttet Biønhien  som i Nord tager sin begyndelse imellem Houchenes og Nordhuglen modstøder, og der fra Søer eftter i liige linje  Og besigtede Houchenes hiemmebeite  som var temmelig godt till faaer og Smaler, og till Kiøer ej mere end paa en 8te dagers tid, hvilcket hiemmebeite gaaer op till fields Enden, hvor en liden field eller haegegaer er opckast, der fra begynder fieldbeitet som er tilfælles for Hochenes!! og Store Brandvigens opsidere,  og liige \saae/ siunet Store Brandvigens hiemmebeite eller hiemmemark  som er Brandvigs Næsse, hvilcket vj anseer for at vere Større og bedre end Houchenes hiemmebeite.

  der eftter blev anført denne Processes og Rettens Sollariums beckostning,   Sorenskrifverens Solarium for dend første forretnings dag  2 rdr:   for Sorenskrifverens Reise til aaestæden  3de Mand 1 Miil  1 Mrk: 8 s:   1 dags fortæring underveis  4 Mrk:   dend anden dags forretning  1 rdr:   lige saa for hiemreisen  5 Mrk: 8 s:   de 8te Laugrettes Mend  hver Mand 2 Mrk:

  Og som Sorenskrifveren og Laugrettet icke kom ofverEns udj sin Dom, Saa gaf Sorenskrifveren og afsagde sin Dom, for Retten saaledes  og der eftter blev Laugrettets Votum og Kiendelse udj Pennen forfattet {………..}, som her eftterfølger.

(Sorenskriverens dom)

Citanten Povel Houckenes haver indstefnt eendeel vidner, dend fleeste deel af sit eget Svaagersckab, hvilcke vidnesbyrds forcklaring allene gaar ud paa, hvad ord og løs talle, de haver hørt af een og anden Person har veret sagt af løs Mund for mange aar her forud;   Derimod haver Encken Aase  Sl: Joen Brandvigens  indstefnt 8te u-partiscke vidner, som alle forcklarer at Skifttet imellem Store Brandvigen og Houckenes tager sin begyndelse fra Houckenes bøegaer  som staar i Houckenes vaagen tet ved Søen  og derfra op Vest eftter under fieldet, saa at Store Brandvigens opsidere har brugt alt hvad som er Sønden for denne Skifttes eller Houckenes vog Bøe gaer, og alt hvad som er Norden for dito bøegaer har veret Houckenes opsideres brug, nu over i 40 u-paaancket, i dend Stand eenhver af disse gaarders brug nu befindes, hvilcket vidnet Willum Guttormsen Houckenes  som gaarden Houckenes i ovenbenefnte tid self har brugt  /: og for Citanten opladet :/  og under Saligheds Eed Stadfæstet, i hvilcken langsam/m/elig tid Brandvigs Næsset  som er Store Brandvigens hiem/m/emarck eller fæehage haver ligget under Store Brandvigens brugelig hæfd, u-kiært og u-søgt, som Enckens førte vidner udtrøckelig forcklarer, hvilcket ej allene overEens Stem/m/er med vidnet Villum Houckenesses forcklaring, men end og kom/m/er overEens med de i rettelagde ældgamle brever, som i acten er inddraget, at Houckenes opsidere har svaret hageleje til Store Brandvigens opsiddere for Vindter beitet paa Brandvigs Næsse;  Da eftter saadan

 

1736: 86

 

Sagens besckaffenhed, understaar ieg mig icke, ved Mercker at afckorte Store Brandvigs opsidderes brug, som de i saa lang tid uckiert haver haftt.   Saa Kiendes for Rett, at Merckesckiellet imellem Store Brandvigen og Houckenes bør forblifve eftter dend ældgam/m/ele omvundne bøegaer som nu er staaende  og Strecker sig i Houckenes Vaagen og derfra op eftter i lige ljnie under fieldet, saa at Store Brandvigen schal tilhøre alt hvad som ligger paa dend Søndre side af dito bøegaer, og alt hvad som ligger paa dend Nordre side af bøegaeren schal tilhøre Houckenes opsiddere, ligesom deres gaars brug fra gam/m/el tid og til nu fuldt haver, eftter Lovens pag: 799 art: 4de:,  Men hvad sig Houckenes Mackrel Vaag er angaaende, da som Store Brandvigens opsidere sckal have tilEgnet sig Landz Lodder af, da dog det bevises med extract af Matriculen Ao: 1667 at dito Mackrel vaag er allene under Houckenes beliggende, Saa skal Houckenes opsiddere nyde ermelte Mackrel vaag uhindret, paa hvad Sted eller til hvilcket Land de Noeden maatte opdrage, uden deraf at ydde nogen Landz Lod til Store Brandvigs opsiddere.   udj Processens omckostning betaler eenhver 3 rdr: 4 Mrk: 8 s:

Laugrettes Mendenes Votum og Kiendelse er saalydende:

Eftter nøye Siun og besigtelse haver vij Laugrettesmænd befunden denne Sag af saadan besckaffenhed at Store Brandvigens fieldbeite er noget Mindre end Houckenes fieldbeite, Men som fieldbeitet er tilfelles, saa er det begge disse parter til fælles nøtte;  Derimod befinder vij at Houckenes hiem/m/emarck eller fæebeite er ickun tienlig til Smale beite, og Store Brandvigs hiem/m/ebeite er langt støre og bedre, i hvilcken henseende uagtet de af begge Partters førtte vidners forcklaring, om eenhver gaards hæfd og brug til denne tid;  Saa siunes vij for Rett, at Skiel og Skiftte schal hereftter vere dennem til eftterretning, saavit hiem/m/ebeitet paa Brandvigs Næsse angaar, eftter de af os oprettede Mercker  som tager sin begyndelse fra Ruust Steegen  hvorudj er hugget et Kaars, som gaar derfra lige i Ruustemyer Eggen, hvor der blev hugget et Kaars udj et fast bierg, i lige linje derfra i Blegckhoug, hvor i bierget blef hugget et Kaars  og derfra i Rænhoug  hvor i et Kaars udj dette faste berg blef hugget  som gaar derfra til Skarvhoug, og udj det faste berg blef hugget et Kaars, og derfra i Skaarehædden, hvorudj et Kaars blev hugget et Kaars!! i det faste bierg  som gaar derfra i Bierckehoug, hvorudj et Kaars blev hugget  som gaar derfra i Graaeberget, hvorudj blev hugget et Kaars  som gaar derfra og i yderste NæsTangen tet ved Søen, hvorudj blev hugget et Kaars,  hvilcke oprettede Mercker skal vere begge parter til eftterretning  saa at alt som findes paa dend Søndre side af Merckerne sckal tilhøre Brandvig opsidere  og alt som findes paa dend Nordre side af Merckerne sckal tilhøre Houckenes opsidere.   Og som dette er begge parter til nøtte, Saa siunes vij eenhver af dennem at betale udj Processens omckostning 3 rdr: 4 Mrk: 8 s:   Saaledes af os Laugrettesmænd paa aaesteden at vere Voteret og Skiønnet.   Test:r vij underteignede Laugrettesmænd med vores her under trøgte Signeter.

H: A: S:,   A: P: S:,   M: A: S:,   O: J: S:,   R: P: S:,   A: I: S:,   M: N: S:,   O: H: S:

   L: S:          L: S:         L: S:         L: S:        L: S:         L: S:        L: S:          L: S:

 

 

 

Ao: 1736  dend 1 og 2 Augustij  blev holden almindelig Sommer  Skatte og Sage Ting paa gaarden Sioe for Schaanevigs Skibredes [og Fieldbergs? Skibrede Halsnøe Closters?] Almue, paa hvilcken tid HøyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Herr: Ulrich Kaas ved sin høye Nerverelse Retten samme tid bievaanede, og var ofververende udj Retten

 

1736: 86b

 

Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Guttorm Qvitevold, Hans Lande, Christen Lande, Svend Fielland, Lars Indreboege, Knud Indre Matre, Erick Kielmeland og Helje Ølfvestvet, med begge Lænsmændene og fleere Almue som Tinget same tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre og foranstaltninger ligesom paa de forige Tinge.

 

Publiceret Deris Mai:ts udgangne allernaadigste Placat angaaende Handelen med Hamborg  som igien bevilgis  dat: Althona d: 3 Julij 1736.

 

HøyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlingsmanden, tillspurte Samtlige Almuen om de haver noget at klage paa Fogden og Sorenskrifveren, hvor till Almuen Svarede at de hafde aldelis indten!! paa Fogden og Sorenskrifveren at klage.

 

Publiceret HøyEdle og Velbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befalings Mand Hr: Ulrich Kaases udstedde Bestalning paa Hans Hansen Seehuus at vere Suppliqve Skrifver for Almuen udj, Qvindherret, Etne, Fieldberg, Fiere og Føyens Skibreder, samt udføre Retmæssige Sager for dennem  Saa fremt de det skulle forlange  dat: 6 Junij Ao: 1736.

 

Publiceret Jacob Gierings udstedde Pandte obligation Stor 20 rdr:  som hand af Mathias Dahl haver faaet till Laans, hvor fore hand Pandtsetter alt hvad hand Eier af løst og fast  dat: 26 Martij 1736.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting udj forrige indstefnte Sag, Atter ladet indstefne Peder Heltberg Milje for øfvede Slagsmaall med Pofvell Skaalnes.

  dend indstefnte Peder Heltberg møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.

  Pofvell Skaalnes møtte for Retten og vedstod at vere loflig Stefnt.

  Peder Heltberg møtte for Retten, og eftter tilspørgelse hvad hand til forsvar hafde i Sagen at fremføre, og Sagde at dend beskyldning som er ført imod hannem kand hand icke tilstaae, med det som af vidnerne forklaret er, maa beroe paa deris ansvar om de Rettelig har vidnet eller icke, og ellers Refererede sig till Rettens Kiendelse.

  Fogden lod tilføre at Loven taeler udtrøckelig, om dend Straff som dend bør at lide, der drager Knifv af vred hue, altskiønt hand ingen Skade giør der med, hvilcken forseelse Fogden formente med vidner at vere afbevist, og hvor fore hand satte i Rette over Peder Heltberg till Bøders Erleggelse eftter Loven, og var Dom paastaaende;

thj blev afsagt.

Sagen optages till i Morgen, da udj Sagen skall blive Dom afsagt.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Sm:  1 huud udj gaarden Eide, til Jørgen Nielsen, som Knud Larsen for armod maatte frafløtte  dat: 3 Octobr: 1735.

 

1736: 87

 

 

Fogden Heyberg hafver udj forige paastefnte Sag, atter indstefnt Peder Heltberg till Doms Lidelse for øfvede Slagsmaall med Svend Aaseim;

  Peder Heltberg møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell;   Saa og Svend AasEim møtte for Retten;

  Peder Heltberg havde indtet at Svare, uden at hand Refererede sig till hvad vidnerne haver forklaret.

  Fogden Satte i Rette over Peder Heltberg i denne Sag eftter Lovens 7 C!! 6 Bogs 7 Capt: 8 art:  med formodning at enhver forseelse i Sær ved Endelig Dom vorder observeret  og der eftter paastod Dom.

Afsagt:

denne Sag udsettes till i Morgen, da udj dend Dom skall blive afsagt.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Erick Backe for Slagsmaall med Aslack Skaalnes, hvor om widnerne Lars Eegemoe og Lars Glømie, er indstefnt at bære vidne;

  de indstefnte blev paaraabt eftter Loven men møtte icke,

  Thj blev!! Stefnevidnerne Gunder Baardsen og Lars Huusevigen hiemlede ved Eed eftter Loven, at have {forbenefnte Persohner} \Erick Backe og Lars Eegemoe/ till dette Ting indstefnt med mere end med 14 dagers Kald og Varsell.

  Fogden paastod Lavdag for de indstefnte;

Eragtet.

Till forestaaende Høsteting forelegges Fogden Heyberg at indstefne Aslack Skaalnes til Vedermæele i Sagen, saa og at indstefne vidnet Lars Glømje, tillige med vidnet Lars Eegemoe, Till hvilcken forberørte tid Erick Backe forelegges at møde og svare till Sagen, samt at paahøre widnernis udsagn, Sagen betreffende.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Ole Berge for hand haver Refvet Skiægget af Lars Øfstebøe;

  Stefnevidnerne Gunder Baardsen og Lars Huusevigen fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Ole Berge till dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell;

  Ole Berge blev paaraabt men møtte icke,  thj paastod Fogden Lovdag for ham til neste Ting.

Eragtet.

Ole Berge forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen, till hvilcken tid Fogden Heyberg forelegges at indstefne till Vedermæele Lars Øfstebøe.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Lars Øfstebøe og Lars Aarthuun for Skieldzord imod hin anden  hvor om till vidner er indstefnt Ole Ericksen Wigcke og hans huustrue Inger Larsdatter;

  de indstefnte blev paaraabt men møtte icke;

  Stefnevidnerne Gunder Baardsen og Lars Huusevigen hiemlede ved Eed at hafve forbenefnte Persohner till dette Ting indstefnt med 14 dagers Kald og Varsell.

  Fogden Heyberg paastod Lavdag till neste Ting.

Eragtet.

Lars Øfstebøe og Lars Aarthuuen, forelegges til neste ting at møde og Svare til Sagen,  til forbem:te tid og Sted forelegges widnerne Ole Vigcke med huustrue at aflegge sit vidnesbyrd udj Sagen.

 

1736: 87b

 

 

Om Morgenen d: 2 Augustij blev Retten atter Sadt igien, da og HøyEdle og Velbaarne Hr: Admiral Kaas ved sin høye Nerverelse Retten bievaanede, saa og var ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med forbenefnte Laugrettes Mend:

 

Thj blev da udj dend Sag imellem Fogden Heyberg  Pofvel Skaalnes Contra Peder Heltberg, Saaledes

Dømt og afsagt.

Vidnet Svend Aaseim forklarer at der blev vexlet adskillige ord om arbeide og deslige, imellem Peder Heltberg og Pofvell Skaalnes, og vidnet saag at Peder Heltberg holte en Knifv i haanden imedens hand Stod ved døren, men forklarer der hos icke \hørte/ hand wille giøre Pofvell Skaalnes nogen Skade med Knifven;   det andet vidne Knud Tielle forklarer at der wanckede Dispute imellem Parterne om fløtning og disliige, og hørte der blev Sagt hand skulle Trocket Knifv till Povell Skaalnes, men Saag det icke, ej heller ved at forklare hvem det Sagde,   Og Endelig det 3die Vidne Niels Skancke forklarer at baade Saag og hørte at Peder Heltberg track Knifv till Pofvell Skaalnes, med Tilleg hand ville Slenge dend i dend gamle Skielm;   da eftter saadan Sagens beskaffenhed, befinder Retten at vidnisbyrdenis forklaring ere alle u-ofverEensstemmende, og u-Stadige, Saa at her icke findes noget lovlig bevis over Heltberg at hand skall hafve Trecket Knifv eller ville kaste dend udj Pofvel Skaalnes, uden allene det sidste og Eeniste vidnis udsagn, hvilcket icke imod Peder Heltbergs benegtelse hannem till nogen Last kand paagielde, udj hvilcken henseende Peder Heltberg for Fogdens prætention her med frifindes, og i det øfrige hvad Nærgaaende ord af dend Eene Part imod dend anden, paa dito tid og Sted, maatte vere Passeret, da bør saadant at vere død og magtesløs, og icke komme dennem till mindste Præjudice paa Endten af Siderne.

 

udj dend Sag imellem Fogden  Svend Aaseim Contra Peder Heltberg, er Saaledes for Retten

Kiendt  Dømt og afsagt.

Det bevises med begge vidnernis overEens Stemmende forklaring at Peder Heltberg af wred hue tog Svend AasEim i haaret og førte ham fra et sted till et andet i Stuen, hvor fore Peder Heltberg eftter Lovens Pag: 930 art: 8 tilfindes at betale til Deris Mai:ts Cassa sine slagsmaals bøder med 9 Rdr: under Namb og Vurdering udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne ved skrifttlig Stefning Niels Skancke formedelst hand ved Kirken holder u-tilladelig Kroehold med øell og Brendevins Sahl med mere  som dend udtagne Stefning videre forklarer, hvilcken er dat: 12 Junij 1736  saa Lydende

  Mons:r Seehuus i Wahlen møtte i Retten paa Niels Schanches vegne og vedstod at hans Principal till dette Ting haver faaet lovlig Kald og Varsell,

 

1736: 88

 

og begierede ellers at de indstefnte vidner icke maatte denne sinde afhøres, forinden hans Principal Self kommer tilstede,

  Fogden Heyberg lod tilføre at eftterdj Niels Schanche er lovlig Stefnt, vidnernis udsagn at anhøre, Saa ville hand til Sagens skyndige Expedition paastaae, at de indstefnte vidner mattes!! (maatte) Eedfæstes og Examineris.

{Eragtet.}

Endnu  og foruden de i Stefnemaalet anførte vidner, haver Fogden âparte indstefnt Niels Skancke at paahøre eftterskrefne vidner, desangaaende till dette Ting  Nemblig  Knud Tielle, {Anders} \Anna/ Skoemagers, og Niels Skanckes huusholderske Johanna Jacobsdatter, hvilcke vidners udsagn, Mons:r Seehuus tilstod at hans Principal og er lovlig tilckaldet at paahøre, Men Refererede sig till sin forrige Proposition at vidnerne icke maatte blive afhørte forinden hans Principal Self maatte komme tilstede, hvor om hand Rettens Kiendelse var paastaaende.

Eragtet.

Eftterdj fuldmegtigen Mons:r Hans Seehuus Self tilstaar at hans Principal Niels Schanche er lovlig Stefnt till dette Ting at paahøre de indstefnte vidners udsagn, Saa eragter Retten for billig at de indstefnte vidner, nu for Retten sin Sandheds vidne \bør/ {at} aflegge.

  hvor eftter vidnerne blev fremckaldet for Retten, da Eedens forklaring for dennem blev oplæst og formaenet at vogte sig for MeenEed, hvor eftter vidnerne blev udviset og en eftter anden indkaldet, hvor eftter

  vidnet Peder Heltberg fremstod og aflagde sin Eed eftter Loven, vandt og forklarede paa første qvæstion, at det sted hvor Niels Skancke har oprettet gastgiefverie, og er boende, er ickun 200 Skridt fra Kirken, og icke nøttigt for Reisende, men skadelig for Stedets Almue, som der ved forføris till drick  Klammerj og anden u-sømmelighed, formedelst det øell og brendevins Sahl som der holdes;   paa dend 2den qvæstion svarede, at er meget vel beckiendt at Niels Skancke paa Søndage og andre hellige dage, baade for, under og eftter Prædicken har udtappet øell og brendevin till fylderie for mange Mennisker,   paa 3die Spørsmaall forklarede vidnet at Niels Skancke siden Seeniste Vaarting og indtil Lænsmanden eftter Fogdens ordre Seqvestrerede hans Eiendeler  har fortfaret med dette hans Kroehold.   videre hafde vidnet icke at forklare.

  det 2det vidne Christopher Gielmervig blev paaraabt  som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede, at Stedet som Niels Skancke holder Kroehold er ickun eftter vidnets Meening vngefehr 100 Skridt fra Kirken, aldeles icke Nøttig for Reisende, men Skadelig for Stedetz Almue, som ved samme Kroehold forføres till drick  Klammerie og anden u-Sømmelighed, saa og er vidnet vitterlig at Niels Skancke haver udtappet øell og brendevin saa vell paa Søndage og hellige dage, som andre dager i ugen, har og seet druckne folck er kommen fra dette huus paa hellige dager eftter Præ-

 

1736: 88b

 

dicken;   paa videre Spørsmaall forklarede vidnet \at hand nogen stund for Vaartinget/  tillige med sin broder Eellias Pedersen  [var] hos Niels Skancke, og eftter Fogdens ordre forkyndede hans høygrefvelig Excellences ordre af dat: 2 Decembr: 1735 i hans  Niels Skanckes huus, hvilcken grunder sig paa en Kongelig allernaadigst Reschript af d: 18 Novembr: nest forhen, at alle u-bevilgede og u-nøttige Kroehuuser  Særdeles de der ligger Nær ved Kirken  straxen skulle afskaffes, og eftter samme høye ordres forbød vidnet Niels Skancke paa det sted at holde Kroehuus, hvor paa hans huustrue svarede, at naar alle andre blifver afskaffede, saa ville hand og vere ferdig at holde op,  videre forklarede vidnet at hand og var i Tingstuen paa Vaartinget, da fornefnte høye ordre blev Publiceret, og hørte at Fogden inden Retten, der paa forbød i hans Mai:ts høye og hellige Nafn, at Niels Skancke icke maatte holde Kroehold paa det sted, hvor hand nu boer, da vidnet hørte at Niels Skancke Sagde  \hand siuntes/ der stod icke Kongens haand under dend ordre som blev oplæst, og videre sagde vidnet at vere vitterlig, at Niels Skancke siden forbudet og eftter Vaartingets holdelse har holt øel og brendevins Sahl indtill dend tid at vidnet eftter Fogdens ordre Seqvestrerede hans Midler i hans huus.

  det 3die vidne Eelias Pedersen fremckom for Retten og aflagde sin Eed eftter Loven, og forklarede, at Stedet som Niels Skancke paaboer og holder Kroehuus, er icke nøttig for Reisende, men meget skadelig for Stedets Almue, som der ved forføres till drick og Slagsmaall, siden Kroeholdet icke er lengere end vngefehr 2de børskud fra Kirken, og i det øfrige forklarede udj alt ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver, undtagen at dette  vidne var icke i Tingstuen tilstede da forbem:te høye ordre blev oplæset, og i dend henseende er icke vidende hvad som i Tingstuen Passerede.

  det 4de vidne Aamund Erritzland fremckom for Retten  \og eftter at hand sin Eed haver aflagt/  og forklarede at {Niels} vidnet var i Tingstuen  da og Niels Skancke stod paa gulfvet frem for Ting bordet  \paa afvigte Vaarting/ da Deris høy grefvelig Excellences ordre som ovenmelt er, blev Publiceret og oplæst, hvor paa Fogden der eftter i hans Mai:ts høye Nafn forbød Niels Skancke hand icke her eftter maae holde øell eller brendevins Sahl paa det sted hand boer, hvor paa vidnet hørte at Niels Skancke svarede, og Sagde, om hand icke maa boe i landet, og der nest sagde, hand siuntes icke at Kongens haand stod under dend forbem:te oplæste ordre,   videre holte Fogden u-nødig at qvæstionere dette vidne.

  det 5te vidne Peder Klocher fremckom for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede, at Kroen som Niels Skancke boer udj, er icke lengere end 2 â 3 børseskud fra Kirken, hvilcket Kroehold er skadelig for dito Kirkesogns Almue, som der ved forføres till drick og Klammerie, og er beckiendt at dito Kroehold

 

1736: 89

 

er icke nøttig for Reisende, langt mindre for Almuen, er og vitterlig at Niels Skancke eftter Vaartingets holdelse haver holt øell og brendevins Sahl, indtill at Lænsmanden Seqvestrerede hans Midler, da der med ophørte

  Fogden Heyberg declarerede at hand till denne Sags oplysning icke behøfvede flere vidner afhørte, men paastod at Niels Skancke maatte forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen, da og Fogden vill i Rettelegge, dend Passerede Seqvestrations forretning, og giøre sin Endelig paastand i Sagen.

Eragtet.

Niels Schanche forelegges till neste Ting at møde og Svare till Sagen.

 

Joen Nielsen Tungesvig hafver till dette Ting ladet indstefne Anders Skoge at lide Dom till at betale 2 rdr: som hand till Citanten skall vere skyldig, hvor om er indstefnt vidner, Joen Frette og Haldoer Søehuus;

  Anders Skoege blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.

  Stefnevidnerne Gunder Baardsen, og Lars Huusevigen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Anders Skoege till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell;

  Joen Nielsen Tungesvig paastod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres;

  Widnet Joen Frette blev paaraabt  som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede, at for 10 aar siden var {Citanten} Anders Skoge i Citantens huus, og hørte vidnet at Citanten siger till Anders Skoege, at der som Nedslaget kommer paa Pengerne, da vill Jeg have dem, da Anders Skoege svarede at ville betalle Citanten dennem, og Citanten skall icke aarsages at Stefne der paa, men vidnet kand icke sige hvor mange Penger der stod dem imellem.   videre havde vidnet icke at forklare.

  det 2det vidne Haldoer Søehuus møtte for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede, at vidnet tillige med Joen Frette blev for 10 aar siden indkaldet hos Citanten, hvor Anders Skoege var inde, da hørte vidnet at Joen Nielsen  eller Citanten  sagde, Jeg tvifler  Anders Skoege, at saa fremt Pengerne kommer i Nedslag, saa maa Jeg Stefne dig for de 2 Rdr: du er mig skyldig, da Anders Skoege sagde  det skall aldrig skee, men Jeg skall betale dem godvillig.   videre hafde vidnet icke at forklare.

thj blev Eragtet.

Anders Skoege forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen.

 

Publiceret Madame  Sl: Oluf Larsens  udstedde Skiøde paa dend halfve dell af Schaanevigs Skibredes Kongetiende, som hun haver Solt till Capitain Muller og Mathias Dahl  som der for haver betalt 430 Rdr:  og er dat: 21 Julij 1736.

 

1736: 89b

 

 

Restandsen for Schaanevigs Skibrede blev læst, samt Restandsen for Opdals Skibrede Halsnøe Closters godz, paa dend 2den Termin   Lige saa for 1735, og af ingen modsagt, hvilcken in allis beløber 633 rdr: 7 s:

 

Formynderen Ole Eegckeland, lod ved Lænsmanden Johannes Sioe, lyese inden Retten sin Myndtling Anna Tørresdatters Arfvemidler  som er 17 Rdr:  om nogen Mand ville tage dem paa Rendte eftter Loven, men som ingen anmeldte sig var hand begierende og paastaaende at Pengerne af Retten maatte forsegles, som og skeede, og der eftter lefveret till Johannes Sioe.

 

 

 

Ao: 1736  dend 6 og 7 Augustij  blev holden almindelig Sommer  Skatte og Sageting paa gaarden Fiddie for Etnes og Fieldbergs Skibreders Almue, Paa hvilcken tid HøyEdle og Velbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Kaas ved sin høye Nerverelse Retten samme tid bivaanede, saa og var oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Neml:  Erick Silde, Eerick NoerEim, Niels Tæsdahl, Niels Ousvog, Johannes Ousnes, Pofvell Ramme, Halle Ramme og Eefven Østrem, tillige med Lænsmænderne og fleere Almue af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrigheds ordres og foranstaltninger, lige som paa forrige Tinge

 

HøyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaas tilspurte Almuen af begge Skibreder om de haver noget paa Fogden og Sorenskrifveren at klage, de nu saadant ville udsige,   Almuen af begge Skibreder her til Eenstemmig Svarede at, de indtet hafver paa Fogden og Sorenskrifveren at klage, men tacker dennem ære og godt.

 

Publiceret høyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaases udstedde bestalning till Hans Hansen Seehuus at vere Suppliqve Skriver for Almuen, i Schaanevigs, Qvindherretz, Etnes, Fieldberg, Fiere og Føyens Skibreder  dat: 6 Junij 1736.

 

Halfvor Tvete haver udj forrige indstefnte Sag atter till dette Ting ladet indstefne Tierran Øfrenes til Doms Lidelse eftter Loven for de Nergaaende ord hand haver begiengnet ham med, samt

 

1736: 90

 

at Erstatte ham Sagens forvoldende omckostninger.

  Tierran Øfrenes møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.

  Haldoer Tvedte møtte for Retten og paastod Dom eftter Loven till bøder og Strafs Lidelse, med Sagens foraarsagede omckostninger.

  Fogden Heyberg paa Justitiens Vegne Satte i Rette over Tierran Øfrenes, eftter Lovens 6 Bogs 21 Capt: 4 art:

  Tierran Øfrenes her til Svarede, at det hand har talt  er talt i druckenskab, men dog siger at det er sandt at der har veret gieldet hunde der paa gaarden Tvedt, og ellers icke ved andet med Haldoer Tvedte end alt ære og godt.

  Haldoer Tvedte war tillige med Tierran Øfrenes Dom udj Sagen paastaaende.

Thj blev Saaledes Kiendt  Dømt og Afsagt.

De afhørte widner begge Eenstemmig forklarer, at Tierran Øfrenes i begrafvelsen paa gaarden Liusnæs, Sagde till Haldoer Tvedte, du er en hundegielder;  da  foruden det om saadan gierning af Citanten haver veret forrettet, da burde ham icke saadant till mindste foract foreckastes, under høy Straff eftter forordningen af 21 Martij 1685,  Thj tilfindes Tierran Øfrenes saa vell for sin øvede formastelse imod forbenefnte allernaadigste Forordning, som dend u-sømmelig tillæg {d} med dend Nærgaaende Expression hand har begiegnet Citanten med, at bøde for denne gang till Deris Mai:ts Cassa 10 Rdr:  og i det øfrige bør de udtalte ord at vere død og magtesløs og icke komme Haldoer Tvedte  hans huustrue og børn till allermindste Præjudice eller æres forkleinelse i nogen maade.   udj Processens omkostning bør Tierran Øfrenes betale 2 rdr:  hvilcket alt hand tilfindes at udrede under Namb og Vurdering udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige anvisning.

 

Lars Lunde hafver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Tierran Øfrenes till Doms Lidelse eftter Loven for ærrørige Skieldzord, saa og at Erstatte Sagens forvoldende omckostning;

  Tierran Øfrenes møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting;

  Citanten Lars Lunde møtte for Retten og paastod Dom udj Sagen;

  Contra-

 

1736: 90b

 

parten Tierran Øfrenes paastod at Sagen maatte udsettes till Høstetinget førstckommende, till hvilcken tid hand paastod at wille indstefne sine widner, Viar SæfverEide og Zackarias Næsse, till Sagens videre oplysning.

Thj blev Eragtet.

Sagen udsettes till Høstetinget førstckommende, till hvilcken tid Tierran Øfrenes hafver sine paaberaabte vidner lovlig at indstefne.

 

Knud Knudsen Uhren eller Stølle, fremckom for Retten og anviste en voxen stor og fuldkommen biørnehuud, hvilcken hand har skiødt for Pindse tider 1736,  Saa og haver hand skiødt end nu en biørn, hvis huud hand for fattigdom skyld haver soldt, og samme ej nu kand for Retten anvise, men Almuen af Etnes Skibrede vidnede med ham at det forholder sig i all Sandhed at hand haver skudt dend anden biørn med,  hvor fore Fogden Heyberg for Retten betalte Knud Uhren 2 Rdr: for hver biørn, som er i alt 4 Rdr:

 

Hans Jørgen Althand fremckom for Retten og paa Erick Knudsen, Gvarder i deris Mai:ts Tieniste, hans vegne og lyeste sin odel og Pengemangels Lysnings Redt till Gaarden Ramsvigen, som Jacob Haldoersen paaboer, hvilcken hand Sagde at ville indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.

 

Godtskalck Skiold haver indstefnt Niels Frette till dette Ting for medell!! (formedelst) Skieldz ord,  og eftter nogen mellemtaele blev parterne med hin anden forEenede, saaledes at Niels Frette declarerede for Retten, at hvad hand haver talet sin Grande og Naboe Godtskalck Skiold till fornermelse, det haver hand talet uden nogen slags aarsage, i et Ruus af øel og brendevin, og er ellers indtet om ham vidende uden dett som ærligt og vell anstændigt er,  hvor med denne Sag haver sin Endelig slutning uden videre paa anckning paa Endten af siderne.

 

Publiceret Johannes Ingebrigtsens udstedde Pandte obligation Stor 50 rdr:  som hand haver beckommet till Laans af Niels Nielsen Ourdahl, hvor imod Johannes Ingebrigtsen Pandtsetter sin Eiende gaard 1 ½ Løb 6 Mrk: Sm: udj gaarden Espeland, indtill at Capital og Rendter vorder betalt  dat: 17 Janvarij 1736.

 

Johannes Jørgensen Tesdahl fremckom for Retten og anviste en biørnehuud Med 2de biørne unger, som Ole Jørgensen Tesdahl haver skudt ved Pindse tider 1736,  hvor fore Fogden Heyberg tiltaalte!! (betalte) ham for Retten tilsammen 3 Rdr:

 

1736: 91

 

 

Johannes Jørgensen Tesdahl haver till dette Ting ladet indstefne Robbert Wasenden fordj hand haver udspred et ondt Røgte om Citanten, saa og er Stefnt till Vedermæele Mons Stølle, saa og er indstefnt vidner, Hans Skiedzvold, Robbert WasEndens huustrue Anna Jacobsdatter og Ole Baardsen Tesdal, deris vidners udsagn at anhøre, og at Erstatte Sagens forvoldende omckostninger.

  Contraparten Robbert VasEnden møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

  {Vi} Johannes Jørgensen Tesdahl møtte for Retten og paastod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres;

  de indstefnte vidner blev paaraabt men ingen møtte,

thj blev Eragtet.

Sagen udsettes till Høstetinget førstckommende, till hvilcken tid Citanten haver Contraparterne lovlig at indstefne, saa og til forberørte tid og Sted forelegges de indstefnte vidner eftter lovlig indvarsling at aflegge deris vidnesbyrd udj Sagen.

 

Publiceret Encken Valborg Nervigs Encke!!, og Alvall Siursens udstedde Skiøde paa 1 Løb Sm: till Ole Siursen  som der for haver betalt.  dat: 14 Janv: 1736.

 

Publiceret Ole Siurs: Hamres udstedde Skiøde paa 1 Løb Sm: udj Hamre till Allvall Siurs:  som der for haver betalt  dat: 14 Janvarij 1736.

 

Restandsen for Etnes Skibrede er lydeligen oplæst  og bedrager 537 rdr: 2 Mrk: 10 s:   og Restandsen udj Fieldbergs Skibrede blev oplæst  som beløber 599 rdr: 4 Mrk: 2 s:

 

 

 

Ao: 1736  dend 10 og 11te Augustij  blev holden Almindelig Sommer  Skatte og Sageting paa gaarden Bielland, for Føyens og Fiere Skibreders Almue, da og HøyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftt Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaas, Ved sin høye Nerverelse Retten samme tid bivaanede, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemlig, Helje Toedtland, Aarne ibid:  Ole Espeland, Ingebrigt Holme, Lars ibid:, Niels Worland, Hans Berje og Carsten Tiaang  med Lænsmændene og fleere Almue af begge Skibreder som Tinget same tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: forordninger og høye Øfrigheds ordres og foranstaltninger lige som paa forrige Tinge.

 

1736: 91b

 

 

Publiceret HøyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og StifttsbefahlingsMand Kaasses udstedde Bestalning paa Hans Hansen Seehuus at vere Suppliqve Skrifver for Almuen af Schaanevig, Qvindherritz, Etnes, Fieldberg, Fiere og Føyens Skibreder  dat: 6 Junij 1736.

 

HøyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaas tilspurte Almuen, om de haver noget at klage paa Fogden og Sorenskrifveren, de nu wille sige og angifve det,   der till Almuen af begge Skibreder Eenstemmig svarede, at de aldelis icke hafde noget at klage paa Fogden og Sorenskrifveren.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Taarbiørn Kallevog og hans huustrue, formedelst at deris barn skall vere saa Pludselig død funden, og der om indstefnt at paahøre eftterskrefne vidner, Berthe og Erick Kallevog, Roer Kallevog, Ane huusKoene, Jørgen Kallevog og Sønnen Hans Jørgens:   Hans Kallevog og Britha Andersdatter,  Saa og indstefnt de Mænd som det dødfundne barn har besigtiget, saa som Biørne Espever, Jørgen Worland, Torsten Worland og Niels ibid:  alleene till et Tingsvidnis Erholdelse.

  Taarbiørn Kallevog med huustrue blev paaraabt  som møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Warsell.

  Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris.   da Eedens forklaring af Lovbogen for vidnerne blev oplæst, og siden udviset, hvor eftter en eftter anden blev af vidnerne paaraabt, og fremckom

  vidnet Erick Kallevog  som eftter aflagde Eed eftter Loven forklarede,  at i Vindter i fastens tider, kom Taarbiørn Kallevog om Morgenen til vidnet, og begierede at vidnet ville komme till ham og giøre en Liigckiste till hans barn Halrj Taarbiørnsdatter, som var død Natten forud, som og blev giort af vidnet, og vidnet paa samme tid tillige med Berthe lagde Liiget i Kisten, og var dito barn vngefehr 16 aar gammell;  saa og forklarede at nogen tid {der} eftter at dette var forrettet, hørte vidnet af andre folck Sagt, at barnet gick om {afttenen} \dagen/ till Bømmelhafnen, og som barnet skulle gaae der fra og hiem, døde barnet paa Veyen om Natten,  og paa Spørsmaall, vidste icke om barnet gick af sig Self eller eftter faderens ordre till Bømmelhafnen;  Sagde ellers at barnet var ellers altid Svagelig;

  det andet vidne Roer Kallevog aflagde sin Eed eftter Loven og forklarede  at i fastens tider i Vindter 1736 gick vidnet i Marken og ledte eftter Creatuurerne, da og faderen Taarbiørn Kallevog gick og paa dend veyen som gaar til Bøm-

 

1736: 92

 

melhafn  og ledte eftter Barnet, imidlertid Raaber Taarbiørn paa vidnet, som kom til ham, og da de kom noget paa hiemveyen till Kallevog blev de barnet seende, som laag Næsgrues med henderne om hin anden lagt under Munden, men var død, 2 â 3 eller 4 børseskud fra gaarden,  vidnet forklarede at blef seende at barnet gick hiemmenfra Søndagen Klocken 12 slet til Bømmelhafnen, og neste Mandag eftter middag blev hun død funden af vidnet og faderen,  og Sagde vidnet at det Sl: Menniske nogle gange klage sig at faderen var noget streng med hinde, og var det Sl: Menniske aldtid Syg og Svagelig, og som et mis Minde;

  det 3die vidne Ane huusKoene, aflagde sin Eed eftter Loven, og forklarede at barnet kom til vidnet i Vindter i fastens tider, saasom barnet var saaer i sit hovet, at vidnet skulle hinde Cuurere, og da vidnet som Sædvanlig hafde giort ved hindes hovet, formaenede vidnet, barnet at gaae hiem  som og skeede, og hørte icke at barnet klagde over faderen, og gick barnet hiem fra vidnet 1!! Søndag eftter middagen  Klocken Vngefehr 4 slet, i fra Bømmelhafnen, hvor vidnet er boende, og forklarede ellers at barnet var svagelig i mange aar, og hørte vidnet neste Mandag der eftter at barnet var død.

  det 4de vidne Jørgen Kallevog blev paaraabt og møtte for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede, at i Vindter i fastens tider var vidnet i sit baade Nøst fra Mandags Morgen till afttenen, og da vidnet kommer gaaendes hiem  kommer vidnets barn og forteller at Taarbiørn sin datter er død funden og hiembaaret af faderen, ellers Sagde vidnet at barnet var 16 aar gammell, og var ellers i nogle aar noget svagelig.   videre hafde vidnet icke at forklare.

  Vidnerne som haver besigtet det døde barn, saa som vidnet Anbiørn Espever aflagde sin Eed eftter Loven og forklarede  at da vidnet tillige med Jørgen Vorland, Torsten Vorland og Niels Vorland besigtigede dette barn 12te dag eftter at barnet var død, da saag vidnet hvercken Meen eller Lyde paa barnet,

  de øfrige vidner Jørgen og Niels Vorland aflagde sin Eed eftter Loven, og forklarede i alle maader som \nest/ forrige vidne vundet og udsagt haver.

  Fogden Declarerede at hand agtede unødig at føre fleere vidner i denne Sag.

 

Endre Haavigen hafver till dette Ting indstefnt welærværdig Hr: Jan Christopher Haaer, fordj hand skulle sagt til Citanten at hand haver hugget i Præstens Skoug paa en Søndag,  saa og indstefnt vidner, Torsten og Lars Spitzøen og Hendrick Samuelsen Røgsund at forklare under Eed, at de saadant af Præsten haver hørt.

  Hr: Pastor Haar møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

  Endre Haavigen møtte for Retten og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres,  der eftter blev Edens forklaring af Lovbogen for

 

1736: 92b

 

Vidnerne oplæst og formaenet at vogte sig for MeenEed,  der eftter blev vidnerne udviset og en eftter anden indraabt, hvor da

  vidnet Torsten Spitzøen blev paaraabt, som aflagde sin Eed eftter Loven og forklarede;  at Marie besøgelse dag var vidnet hos gasgiæfveren i Spitzøen  da Præsten Hr: Haar kom der, da hørte vidnet at Præsten Hr: Haar Sagde til vidnet og Lars Spitzøen, at Raasmanden Hans Findaas har Sagt ham at Endre Haavig {har hugget og} kiørte {i Præstens Skoug} paa en Søndag, og hugget i Præstens Skoug.

  det andet vidne Lars Spitzøen blev paaraabt  som aflagde sin Eed eftter Loven og forklarede,  at Maria besøgelse dag i Spitzøen  da Præsten Hr: Haar kom der hen, hørte vidnet at Præsten Sagde, at Raasmanden Hans Findaas {Sagde} har Sagt at Endre Haavigen har hugget og kiørt i Præstens Skoug paa en Søndag.   videre hafde vidnet icke at forklare.

  det 3die vidne Henrick Røgsund møtte icke, hvilcket Endre Haavigen Eragtede u-nødig at lade føre.

  Raads Manden Hans Findaas tilstod for Retten at hand haver Sagt dette for Præsten som vidnerne har forklaret, og det blev ham af Peder Siggervogen fortaalt.

  Peder Siggervogen møtte for Retten og godvillig tilstod, at hand hørte af sin grande og Naboe Lars Staacke, som fortaalte og Sagde, at Gudterne till Endre Haavigen kiørte Løverdags aftten Natten til Søndag paa Peder Siggervogens bøe eller fiere.

  Endre Haavigen paastod Dom udj Sagen.

thj blev saaledes Kiendt  Dømt og afsagt.

Citanten Endre Haavig haver indstefnt welærværdig Hr: Pastor Haar, fordj hand skall have sagt at Citanten haver kiørt og hugget paa en Søndag, hvor om hand haver ført 2de vidner, som forklarer at saadant haver veret Hr: Pastor Haar forkyndt af Raasmanden Hans Findaas, som samme haver tilstaaet, med tillæg hand det haver hørt af Peder Siggervogen, som ligesaa tilstaar om denne handell at have giort Eendell forklaring till Hans Findaas, eftter Snack som ham skall vere sagt af en anden Hans!! (hans) Naeboe,  Saa at Retten Seer {og} at denne Sag og dends grundvold er icke Sammencknøttet af andet end snack og waas som dend Eene af {den E} dend andens Mund hørt og ført haver;   da som Hr: Pastor har ickun fortalt hvad ham haver veret berettet om denne Skoug hugst  og icke der ved tillagt Citanten der udj at vere giernings Mand \eller Sagskyldig/  hvor fore Hr: Pastor Haar for Citantens Søegemaall frifindes, og som her icke findes noget bevis at Endre Haavigen skall endten have hugget eller kiørt paa en Søndag, saa bør hand for denne Sag at vere og blive i allemaader

 

1736: 93

 

angerløs, og som Hans Findaas og Peder Siggervogen frivillig for Retten haver tilstaaet at de {som} haver som hovet Mend {ved Snick} ført denne Sag ved snack og taele eftter andres Mund, til denne Extrimitet, Saa tilfindes Hans {Sig} {H} Findaas og Peder Sigervogen enhver af dennem at betale 4 Mrk: danske udj Processens beckostning till Citanten, under Namb og Vurdering udj deris Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Baard Siurs: Biordahl, SelfEieris gods udj Fiere Skibrede, hvor Sønnen Siur Baardsen er udlagt udj Biordal 6 vætter Korn med bøxell og herlighed for 108 rdr:   udj gaarden Errisland (Eerisland)  i Søere parten 1 pd: 7 Mrk: Sm:  og i Nordre Parten ½ Løb Sm:  4 Spand og 5 Mrk:r Korn  for 42 rdr:   og datteren Sirj Baardsdatter udlagt udj gaarden Mølster 2 Vætter og 4 Spand Korn for 48 rdr:  og udj gaarden Errisland 2 pd: 7 Mrk: Smør for 27 rdr: 3 Mrk:   og Helje Harraldsen udlagt 5 Mrk: Sm: udj gaarden Eerisland  i Søre parten for 2 rdr: 3 Mrk:   dat: 25 Maij 1736.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Marithe Knudsdatter Alsvog  SelfEiers godz udj Føyens Skibrede beliggende, hvor udj datteren Molfrje Johansdatter er udlagt 12 Mrk: Sm: i Alswog   og Helga Johansdatter udlagt 12 Mrk: Sm: i Alswog for 12 rdr:   dat: 4 Junij 1736.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Troen Troensen, hvor udj broderen Taarbiørn Troensen blev udlagt 13 Mrk: Sm: i Wig i Fiere Skibrede beliggende for 10 rdr: 5 Mrk:   dat: 26 Maij 1736.

 

Publiceret Mad:  Sl: Garmandz  udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm:  ½ huud udj gaarden Soelhaug, til Elling Isacksen  dat: 2 April 1735.

 

Publiceret Mad:  Sl: Garmands  udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm:  1 huud i øfre Escheland til Isack Aslacksen  dat: 1 Novbr: 1734.

 

Publiceret Baard Joens: udstedde Skiøde paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: udj Gaarden Lochne {til} i Fiere Skibrede beliggende  till Joen Baardsen  dat: 22 Martij 1736.

 

Fogden Heyberg haver atter udj forrige indstefnte Sag ladet indstefne Hans Findaases Koene Sirie Olsdatter  og Britha  tienende Madam  Sl: Hr: Ohmsens, at forklare under Eed hvad de er vidende om Hans Findaaeses beskyldning mod Lars Biørnesen Spisøen og hans Tieniste \Pige/ Marthe Nielsdatter,  Saa og er indstefnt til Vedermæle Hans Findaas, Lars Biørnesen Spitzøen og Marthe Nielsdatter  Vidnernis udsagn at anhøre;

  Stefnevidnerne Næll Torstensen Hyestad og Aarne Toedtland, forklarede at de alle fornefnte Persohner til dette Ting haver lovlig indstefnt  undtagen vidnet Britha, saa som hun nu tiener udj Ryfylche Fogderie.   de øfrige indstefnte Persohner møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.

  Fogden Heyberg paastod at Hans Findaases huustrue maatte Eedfæstes og afhøres, hvis udsagn da siden vill komme paa Rettens Kiendelse, hvor vit dend Sagen kand Reise eller fælde

 

1736: 93b

 

  belangende vidnet Britha Larsdatter  som Lænsmanden nu har forsømt at indstefne, fordj hun er fløttet till næste gaard i Ryfylche Fogderie, og dog i Findaas Præstegield, da paastod Fogden at Hans Findaas maatte paalegges at faae dette vidne ført, endten her eller i Ryfylche Fogderie, saa fremt hand meener der af have nogen Størcke till sin Sags tarv, og vill da Fogden ved Sagens slutning observere, om der noget paa Justitiens Vegne kunde vere at i agt tage;

  Thj blev vidnet Sirj Olsdatter paaraabt, som hiemlede og aflagde sin Eed eftter Loven og der eftter forklarede;

  med det samme at vidnet skulle aflegge sin Eed, blev af Hans Findaas Proponeret at hand frafalder dend beskyldning som hand \har/ paalagt Lars Spitzøen og Marthe Nielsdatter, siden hand det icke kand beviise, med de vilckaar at Lars Spitzøen og Marthe Nielsdatter efttergiver dend for beskyldningen Reiste Sag.

  der paa declarerede Lars Spitzøen at hand ville efttergifve Sagen, og dends beskyldning, dog saaledes at Hans Findaas maa tilfindes at betaele Sagens omckostning, og at hand ved Dom maatte frickiendes.

  Fogden tillige med parterne var Dom paastaaende.

Thj blev saaledes for Retten Kiendt  Dømt og afsagt.

Raadzmanden Hans Findaas haver eftter vidnernis udsagn beført dend æcte giftt Mand Lars Spitzøen, for Præsten  Sl: Hr: Ohmsen, og \sagt/ at hand for Paasketider skulle have ligget hos sin tienistetøs Marthe Nielsdatter, og haftt sine gierninger med hinde som æcte folck, hvilcket hand!! (Hans) Findaas til neste Høsteting der eftter tilstod dito vidners forklaring, og nu for Retten frafalder {sin} denne sin beskyldning, eftterdj hand dend icke kand bevise, over alt saa haver dog Hans Findaas ført disse sine Contraparter udj bøgde Røgte og disliige,  da som det er u-lovlig og u-bevislig, Saa frifindes og frickiendes Lars Spitzøen og Marthe Nielsdatter for denne paasagn, hvilcket bør at vere som død og u-talt og icke at komme Lars Spitzøen og Marthe Nielsdatter till Mindste æres forkleinelse eller præjudice i nogen maade;  og tilfindes Hans Findaas som dette Spargement har udstrød, at betale udj Mulct till deris Mai:ts Cassa 1 rdr:   Samt at betahle udj Processens beckostning 3 rdr:  hvilcket alt hand tilfindes at udReede ved Namb og Vurdering udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting atter ladet indstefne Sahra Høyland  Sl: Taarbiørn Larsens, at betale de Resterende 65 Rdr: 1 Mrk: 14 s:

  paa Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  vegne møtte udj Retten hindes Søn Lars Taarbiørnsen og tilstod at hans Moder til dette Ting haver faaet lovlig Kald og Varsell;

  Fogden declarerede at hand siden Seeniste Ting nermere har undersøgt dend af Sl: Taarbiørn Larsen til Fogden Harberg overlefverede Restandse, paa de paastefnte 65 rdr: 1 Mrk: 14 s:  og da befunden at eftterskrefne Poster har veret u-giørlig for Taarbiørn Larsen at

 

1736: 94

 

indbeckomme, Nemlig   Faas Eegeland, Giermund Jacobsens Restandz 7 rdr: 4 s: pro 1728 og 1729, og 3 rdr: 2 Mrk: for 1730, eftterdj gaarden var afbrendt og Leylændingen var i Største Armod, hvorover hand og omsider forlod dend øde,   for det andet  Bydberg  de der af Resterende Rettigheder pro 1728, 1729 og 1730  beløbende sig 10 rdr: 1 Mrk: 11 s:  eftterdj Leylændingerne vare saa forarmede, at aldeles indtet hos dem var at beckomme,   hvilcket Fogden Sagde der af at have fornummet at hand icke i sin betienings tid har kundet faaet de mindste Penge hos dem, paa de Kongelige Jorddrottelige Rettigheder, altskiønt de med Militair Excecution har veret belagt, men at de forlod gaarden øde da hand samme med haardhed ville inddrive.   3die  af gaarden Riove, de der af Resterende Rettigheder 25 rdr: 20 s:  eftterdj samme gaard var afbrendt og Leylændingen var i en forarmet tilstand, saa hans Mai:t End og for nogle eftterfølgende aaringer eftter allerunderdanigst ansøgning efttergaf dend Eene opsidder 2de aars Rettigheder, uden hvilcken lemfeldig omgang, og denne gaard hafde bleven øde,  hvad det øfrige 22 Rdr: 2 Mrk: 11 s: angaaer, da Sagde Fogden at hand formente det samme vell kunde indkommet, og de i tide, om de med Force havde blevet paadrefvet, i dend sted nu indtet hos de skyldige er at beckomme, Refererede sig der for til sin forrige giorde paastand  og paastod Dom.

  Lars Høyland paa sin Moders vegne Proponerede, at hun icke kand lade sig nøye med Ohnsorgs blaatte antegnelse, hendes Sl: Mand at Reste saa mange Penge, uden videre beviis, eftterdj Ohnsorgs Restandse i saa mange andre ting er befunden u-Rigtig, og kand da icke Hr: Foeget Heyberg med andet beviis Ligimitere Kravet, end med Ohnsorgs opskriftt, begierede hand paa sin Moder Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  Vegne opsettelse till neste Ting, da hun vell Self agter det anderledes at beviise, og till en prøve der paa Produceris her hos Een Copie  af hans Sl: fader med Eegen haand skreven  af en frelse Seddel, som Fogden Oluf Zackariesen haver udgifven till Faas Eegelands opsiddere  af dato 27 Septembr: 1728.  som udj hendis Krav for fuld betaling er indført, og Reserverer sig paa sin Moders Vegne til neste Ting at See Sagen afgiort med sine bevisligheder;

  Fogden Heyberg paastod Dom eftter Rettens Seeniste Kiendelse.

Thj blev Saaledes for Retten Kiendt  Dømt og afsagt.

Forrige Foeget Sr: Adam Levin Ohnsorg haver til høyEdle og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlingsmand Hr: Ulrich Kaass, indlefveret et Restandse Register dat: 4 Septembr: 1732, paa endell i Fogderiet og Stavanger ambt udestaaende Kongl: Rettigheders Restandse af Halsnøe Closters godz, hvor udj Sl: Taarbiørn Larsen er inddraget, hvis eftterlatte Encke Sara Melboe, Fogden Heyberg indstefner til Doms Lidelse, alskiønt høy Welbaarne Hr: Admiral Kaas forud ved sin paa dito Restandse Register, ved sin da verende fuldmegtig  Sl: Lars Ørbech Tegnede ordre dat: 27 Julij 1734, udtrøckelig tilholder og befahler Fogden Heyberg dito Restance ved Militair Excecution at inddrifve, hvilcken høye ordre og befahling denne Redt ej maa eller kand understaae sig at paadømme, da som Fogden Heyberg icke samme høye ordre, haver sig eftterretlig holdet, Saa tilfindes hand at indhendte Deris Excellence og høye Deputerede Herrer for Financerne og udj Cammer Collegio  Deris ordre og foranstaltning hvorledes hand med dessen Restandses inddrifvelse sig skall forholde.

 

1736: 94b

 

 

Jockum Roggen haver till dette Ting ladet indstefne, Peder Løning, Erick Thyese, Sæbiørn Øckland, Ifver Watne, Knud Haege og Ole Hyesingstad for gield till Sl: Niels Andersens børn, hvilcken er paa de u-myndige børn udlagt, hvilcket Jochum Roggen som foresatte formynder har veret aarsaget ved Stefnemaall at paataele  og til dend Ende indstefnt benefnte Persohner til Doms Lidelse at betale, samt at Erstatte Sagens forvoldende omckostninger.

  Stefnings Mendene Næll Torstensen Hyesingstad og Johannes Nielsen Hyesingstad, hiemlede ved Eed eftter Loven at have forbenefnte Persohner indstefnt till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell, {saa som} undtagen Ifver Vatne og Knud Hage  som icke er indstefnt.

  Peder Løenning møtte for Retten og sagde hand haver Clareret sin gield med Sl: Niels Andersens Eencke.

  Citanten Jockum Roggen møtte for Retten og beviste med dend ham overleverede Lodseddell Paa sine Myndtlinger Anders Nielsens og Magtele Nielsdatters arfvemidler  hvor udj findes anført, Erick Tyese at vere skyldig 1 rdr: 8 s:   Ifver Watne at vere skyldig 1 rdr: 5 Mrk: 4 s:   Sæbiørn Øckland 1 rdr: 4 s:   og Peder Løening skyldig 3 Mrk: 14 s:   og Ole Hyestad skyldig 8 s:   hvilcken Lodseddell er dat: 22 Febr: 1736.   de øfrige indstefnte møtte icke,

thj blev Eragtet.

Sagen udsettes till Høstetinget førstckommende, til hvilcken tid Peder Løening, Erick Tyse, Sæbiørn Øckland og Ole Hyesingstad forelegges at møde og Svare till Sagen.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Sahra Høyland, fordj hun paa Maria Bebudelse dag om Morgenen med sin dreng Joen Olsen lod kiøre Rims fra sit hiem till Leervigen till Skaatterne,  og till vidner er indstefnt Næll Hyesingstad og Andfind Odland,  Saa og indstefnt drengen Joen Olsen  widnernes udsagn at paahøre  og tillige at lide Dom eftter Loven.

  Stefnevidnerne blev paaraabt men møtte icke.

  Lars Taarbiørnsen møtte for {Rest} Retten paa sin Moders vegne og tilstod at hans Moder tillige med drengen Joen Olsen till dette Ting har faaet lovlig Kald og warsell.

  Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres;

  Widnet Andfind Odland blev paaraabt og aflagde sin Eed eftter Loven, og forklarede, at Maria bebudelses dag \1736/ saag vidnet tillige med Lænsmanden Næll Hyesingstad at Sahra Høylands dreng Joen Olsen kom kiørendes til Leervigen med et Las Rems, da vidnet med Lænsmanden af Fogden blev befahlet at gaae til ham, som de og giorde, og Spurde drengen Joen Olsen hvad hand kiørte  og hvem har befahlet ham at kiøre paa en hellig dag,  da svarede drengen at det var Rims, og hans Madtmoder Sara  Sl: Torbiørn Larsens  har befahlet ham;

  det 2det vidne Næll Torstensen Hyesingstad hiemlede ved Eed eftter Loven {at have} og forklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.

{Eragtet.}

{Sara Høy}   Fogden paastod Dom udj Sagen;

Thj blev saaledes for Retten {Dom} Eragtet.

Sahra Høyland og hindes dreng Joen Olsen forelegges till neste ting at møde og Svare till Sagen.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Peder Løening og hans dreng Jens Olsen, fordj hand Maria bebudelses dag om Morgenen skall hafve hugget fafneved,  saa og till vidne indstefnt Otte Odland, Hans ibid: og Andfind Odlandz huustrue,   Men som Fogden haver faaet nermere underretning, at dend indstefnte icke har hugget paa fornefnte

 

1736: 95

 

hellige dag, men Eendell andre Mend paa Walvatne skall dette Søndags arbeide have forrettet, hvor fore hand till næste Ting agter at indstefne de skyldige.

 

Ingebrigt Løckling haver till dette Ting Contra ladet indstefne Jørgen Spitzøen eller Neumand at anhøre Eendell widner om hvad som Passerete imellem Neumand {og}  da hand wrag godset wille annamme  og Citanten i Geitung;   ved mellemtaele blev Parterne imellem hin anden indbiurdes forEenet, paa de Conditioner at Ingebrigt Løckling med de øfrige indstefnte betaler 1 rdr: 3 Mrk:   hvor med denne Sag er Endelig sluttet og i Mindelighed afgiort og sluttet.

 

Sr: Jørgen Neumand hafver atter till dette Ting ladet Indstefne Ingebrigt Løckling for Resterende warer 3 rdr: 4 Mrk: 11 s:  till Doms Lidelse.

  Ingebrigt Løckling møtte for Retten og vedstod dend af Neumand i Rettelagde Regning  som hand Sagde at ville betale, men ingen omckostning, og der paa begierede Dom.

  Sr: Neumand paastod Dom udj Sagen;

Thj blev saaledes udj Sagen Dømt og afsagt.

Effterdj Ingebrigt Løckling tilstaar Regningens Rigtighed, Saa tilfindes Ingebrigt Løckling at betale de Resterende 3 rdr: 4 Mrk: 11 s: till Jørgen Neumand, Saa og at betale udj Processens omckostning 2 rdr:   hvilcket alt hand bør at udrede 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.

 

Hr: Fogden Heyberg hafver atter udj forrige indstefnte Sag ladet indstefne Hilje Haarneland for fortiilig Sammenleye med sin huustrue;

  Helje Haarneland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig warsell.

  Fogden Heyberg Producerede Sogne Præsten Hr: Johan Korens attest dat: 21 Junij 1736, eftter hvilcken Helje Haarneland er Troelofvet d: 13 Janvarij 1735 og Copuleret d: 24 Julij nest eftter, item at barnet var dødføed, men for at beviise at Helje Haarnelands huustrue var frugtsommelig da hun var brud, begierede hand Sagens udsettelse till neste Ting.

Eragtet.

Sagen eftter Fogdens paastand udsettes till neste høsteting  till hvilcken tid fogden haver de paaberaabte vidner at indstefne,  till samme tid og Sted forelegges Helje Haarneland at møde og Svare till Sagen.

 

Publiceret Encken Anna  Sl: Troen Størksens Wigcks eftterlefverske, Siur Heljesen Aasebøe (Aasbøe) og Torsten Christensen Veastadz udstedde Skiøde paa 1 Løb 2 pd: 13 Mrk: Sm: udj Øfrevig udj Fiere Skibrede beliggende  till Taarbiørn Troensen  som der for har betalt 5 Mrk: for hver Mark Sm:  som er 110 rdr: 5 Mrk:   og som hand self er Eiende 23 Mrk: Sm:  saa er hand nu udj alt Eiende 2 Løber 12 Mrk: Sm: udj Øfre Wiig  dat: 13 Martij 1736.

 

Publiceret Knud Ifversens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm:  ½ huud  og tørfisk 18 Mrk:  udj Breche  disligeste 1/3 part af Øchlands Laxevoger  till Niels Pedersen  dat: 16 Decembr: 1734.

 

1736: 95b

 

 

Fogden Heyberg  i anledning af de ham til inddrifvelse lefverede Restandser fra forrige Foeget Sr: Adam Levin Ohnsorgs betienings tid, hvor udj Arne Grønaas er Debiteret for Resterende Skatter pro 1730  2 rdr: 3 Mrk: 6 s:  indkaldet Arne Grønaas med sin Skattebog  eller hvad andet bevis hand maatte have, for samme Skatters afbetaling, og i Mangell af beviis at Præstere Prompte betaling,

  Arne Grønaas møtte og i Rettelagde hans Skattebog  begyndt 1722 og Continueret till denne tid, hvor eftter nock bemelte Arne Grønaas sine Skatter pro 1730 eftter qvittering af 4 Novembr: 1731 Rigtig haver afbetalt med 2 rdr: 3 Mrk: 1 s:

  Fogden  om hvis Passeret er, var af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende  som blev bevilget.

 

Restandsen for Føyens og Fiere Skibreder blev for Retten lydelig oplæst  og beløber udj alt til 782 Rdr: 1 Mrk: 15 s:

 

 

 

Ao: 1736  d: 31 Octobr: og 2den Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Øfre Waage for Strandebarms Skibbredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemlig, Lars Lassesen Øfsthuus, Vigcking Hougckenes, Hagtor Øfre Waage, Isack Leersteen, Knud Nærenes, Baard Tvedt og Zackarias Fuurhofde og Guldbrand Nedre Vaage, med flere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Resolution at Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen, af Birke Dommeren over Laurvigens Grevskab, afsagt Dom, hvor ved de ere tilfunden,  hun, som dend der i sit Egteskab, har aulet en Hore Unge, og siden med bemelte Ole Hansen, aulet 3de u-Egte Børn, at Stryges til Kaegen, og med børnene at forvises Laurvigens District eller grevskab,  Saa er nu Deris Mai:ts allernaadigste vilje, at Stiftts befahlingsmanden Hr: Admiral Kaas føyer dend Anstalt, at forbemelte 2de Persohner, ej her eftter tillige opholder sig i det dig!! eller Bergens Stiftt.  dat: 9 Aug: 1736.

 

Publiceret Wincentz Galtungs udstedde Mageskiftte brev  hvor udj hand bort mageskiftter sin Eiende Gaard Gougsvigen  Skyldende 1 Løb 12 Mrk: Sm:  med overbøxel til 1 pd: Sm:, till Hans Knudsen Hafneraas, som iligemaade bortmageskiftter sin Eiende Gaard Giersvig  Skyldende 1 ½ Løb Sm: med bøx!! og herlighed, til Wincentz Galtung, saa og haver hand  Wincentz Galtung, beckommet til vederlaug 100 Rdr: af Hans Knudsen Hafneraas  dat: 12 Septembr: 1736.

 

Publiceret Peder Fuurebergs, Godtskalck Bondhuus og Anders Knudsen Bondhuus, deris udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Smør udj Gaarden Bondhuus till Taarbiørn Knudsen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt med 9 Rdr:  dat: 13 Decembr: 1735.

 

Urbanus Gietzmand hafver till dette Ting udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne, Christian Loos sin huustrue (Ann)a Maria, till Doms Lidelse for dend Skade hun har

 

1736: 96

 

tilføyet Citantens huustrue, saa og indstefnt hindes Mand Christian Loos til vedermæhle,  iligemaade indstefnt dennem till at paahøre eftterskrefne vidner, Joen Tambour.

  Christian Loos og huustrue Anna Maria, møtte for Retten, og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell,

  Citanten paastod at det indstefnte Vidne maatte Eedfæstes og afhøres,

  Thj blev Vidnet Joen Tambour paaraabt, som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede, at eftter Sancte Hans tider 1736  en Søndag eftter middag som Vidnet var i Giermushafnen, og gick ud af huuset hen ved Staburet  og der eftter kom strax ind  /: da Vidnet tilforne saag at Christian Loos sin Koene gick og karfvet toback i haanden med en liden Knifv :/  blev Vidnet Seende at Urbanus Gietzmandz Koene var blodig og skaaret Næssen paa hinde tvertz over, og vidste icke  ej heller saag  hvem Skaden giorde, men hørde af Urbanusis børn at Christian Loos sin huustrue, har skaaret hinde over Næesen,  videre hafde vidnet icke at forcklare.

  Urbanus Gietzmand paastod og Sagde at hand Refererede sig till de førte vidners forklaring, saa vell som till Christian Loeses huustrues Eegen tilstaaelse paa afvigte Sommerting, og paastod eftter Lovens 6 Bogs 7 Capit:  1ste  \4de/  15 og 16 art.

  Urbanus Gietzmand lagde Jørgen Bernhardtz sin attest i Retten  at det har kostet ham i Badskerløn 10 rdr:  dat: 15 Julij 1736.

  Urbanus Gietzmand eftter widere mellemtaele efttergaf sin Prætention og alleene paastod i omckostning 6 Rdr:  hvor paa hand paastod Dom.

  Christian Loos og hans huustrue tilstod med god wilje at ville betale Citanten de forlangte 6 Rdr:

Thj blev saaledes her for Retten Kiendt  Dømt og afsagt;

for dend Skade som Christian Looeses huustrue haver tilføyet Citantens huustrue, haver Citanten i henseende til Straffen eftterladet, for denne Gang,  dog tilholdes Christian Loos og hans huustrue, eftterdags at opføre sig skickelig og ærbødig imod Citanten og hans Huus, og saa fremt imod forhaabning Loesens huustrue nogensinde her eftter skulle begaae eller foraarsage nogen slags Skade imod Citanten og hans eftter denne dag, da skall hun der for tilbørlig ansees, og desuden denne sag at stande dennem aaben till bøder og Strafs Lidelse eftter Loven,  og tilfindes Christian Loeses huustrue at betale Citanten, noget af sine beckostninger med 6 Rdr: under Namb og Vurdering udj deris Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

1736: 96b

 

 

Ole Hiortaas hafver till dette Ting indstefnt Urbanus Gietzmand, for et baade Nøst, som hand har ladet opsette paa Citantens tilhørende Bogelands Grund,  saa og haver Citanten indstefnt eftterskrefne Vidner, Ole Bogeland, Jana Madsdatter Bogeland, Brønnell Houge, og Lars Skoge og Erick Gotte, at vidne, hvor meget Urbanus Gietzmands formand brugte i Giermushafnen;

  Urbanus Gietzmand møtte for Retten og vedstod at, have faaet lovlig Kald og warsell, og sagde, at eftterdj at Ole Hiortaas vil erkiende sig nogen Redt til det sted hvor hans Nøst er Staaende, formoder hand at Sagen maatte blive henvist till Aaesteden;

Eragtet.

Eftterdj denne Sag herrører af siun og grandskning, i henseende her tvistes om, hvis grund, som Nøstet paastaar, hvem af parterne dend skall tilhøre, saa henvises Sagen til Aaesteden, hvor Citanten haver denne Sag eftter Loven at indrette, og in Caminere

 

Peder Giere haver skudt en biørn, hvis huud eller biørneskind af Lænsmanden her for Retten blev anvist, men som Almuen forklarede at biørnen er skudt paa Rosentahls Grund, saa blev anviseren, der henvist at tage sin betalling.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Steffen Isacksen Homb, SelfEieris godz, hvor af de 7 børn  1 Søn og 6 døttre, er udlagt  saasom Sønnen Isack Stephensen er udlagt 21 5/6 Mrk: Sm:  og hver af de 6 døttre er udlagt 11 Mrk: Sm:  som giør det gandske brugs beløb 1 Løb 15 5/6 Mrk: Sm: med bøxell og herlighed  og er dat: 24 Septembr: 1736.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Peder Johansen Fuushofde, SelfEieres godz, hvor udj Encken er tilfalden 1 pd: 4 6/7 Mrk: Sm: udj en Skougeteig kaldes Furhofde  32 Rdr: 3 Mrk:   dend ældste Broder Peder Peders: udlagt 13 Mrk: Sm:  dend yngre broder Aamund Pedersen udlagt 10 Mrk: Sm:  og dend yngste sødster udlagt 6 Mrk: Sm:  alt forskrefne udj Fuurhofde \med bøxell/  som giør det heele brug 2 pd: 9 6/7 Mrk: Sm:   datteren Magdela Pedersdatter udlagt 7 Mrk: Sm: udj Indre Børseim  dat: 16 Martij 1736.

 

Erick Netteland fremckom for Retten, og for Myndtlingen Ole Olsen Hiortaas, lyesede Odels og Pengemangels Lysnings Redt, till grunden eller gastgiæber Pladset Giermus hafnen, som Urbanus Gietzmand paaboer, som Erick Netteland sagde, er Ole Olsens Rette og Sande odell, sa(mme?) Ole Olsen  der nu er ickun 9 â 10 aar gammell, naar hand kommer til sine aar, og hand faaer saa mange Penge, wille hand denne Pladz indløese.

 

1736: 97

 

 

Torkell Nielsen BørsEim fremckom for Retten og lyesede sin Odels og Pengemangels Lysnings Redt til 5 Spand Smør, {som} udj Mit Børseim, som Lars Arnesen paaboer og bruger  som hand Sagde er sin Rette og Sande odell, hvilcken hand sagde saa snart hand kand saa mange Penge beckomme  wille hand ermelte 1 Løb 18 Mrk:r Smør indløese.

 

Johannes Samsonsen Store Faasse, fremckom for Retten og lyesede sin Myndtling Christj Mickelsdatters Sl: fader arv 35 Rdr: 3 Mrk: Contant, som hand opbød inden Retten om nogen wille antage Pengerne paa Rendte, imod sicker underpant, men som ingen eftter tilspørgelse eller opbud anmelte sig at ville antage dennem paa Rendte  saa war hand begierende at Retten ville Pengerne forsegle, paa det hand for Renters svarelse, eftter denne tid kunde forskaanes,  {hvilcket} thj blev Pungen som Pengerne var udj forseiglet af Sorenskrifveren  og formynderen Johannes Store Faasse tilbage leveret.

 

Publiceret Fogden Heybergs fred Lyesning, over Waraldsøe udmark og fæbeite, at ingen i hvor det vere maa, som icke boer paa samme Øe og der haver virkelig Jordebrug, maa icke i forommelte udmarker hensette nogen slags Creatuurer, hvad endten en eller anden der till maatte give dennem forlov;  Skulle nogen understaae sig imod denne fredlyesning at handle, maa de forvendte dend Straf som Loven dicterer, for dem der anmasser sig fredlyste Ting  dat: 2 Novembr: 1736.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indkalde Sr: Lars Galtung, till Doms Lidelse eftter forordningen, fordj hand for Opsidderne paa Gaarden Svaasand har forfattet Een Suppliqve paa slet Papir, till høy welbaarne Hr: Admiral Kaas, at hand ville tillade dennem at opsette en flom eller Bæckcke Saug paa deris Eegen Odels Grund.

  Mons:r Galtung blev paaraabt, og møtte paa hans [Vegne] Svoger Mons:r Lemvig som hans Svoger, og paa hans Vegne tager till gienmæele udj Sagen, og ellers tilstod at Galtung till dette ting har faaet lovlig Kald og Varsell.

  Fogden Heyberg i Rette lagde dend paastefnte Suppliqve dat: 14 Julij 1736, med høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Kaases Resolution af d: 16 ejusdem  hvor eftter hand wille forvendte at Dommeren Tracterer Sagen som lovlig.

  Mons:r Lemvig paa Galtungs Vegne indleverede bemelte Galtungs skrifttlige indgifne till hans for-

 

1736: 97b

 

mentlige forsvar i Sagen  dat: 31 Octobr: 1736  saa lyd:  hvor til hand sig paa bemelte Galtungs Vegne Refererer;

  Fogden anviste dend omtvistende allernaadigste forordning at vere Publiceret at vere Publiceret!! paa alle holdende Høstetinge udj Sundhordlehns og Hardanger Fogderier 1735.

  Mons:r Lemvig for det øfrige indstillede till Dommerens Redtsindige overveyende at naar nu Galtung eftter det i dag for Retten indleverede Skrifttlige indleg, har som melt voren vidende om denne af hans Kongl: under 19 Aug: 1735 udgangne allernaadigste Forordning, falder det vell eftter hans u-forgribelig Meening af sig Self, at Galtung langt meere har voren u-vidende om hvis allerhøyst bem:te forordning, allernaadigst Dicterer i henseende till Vedkommende, som saadanne eller dislige Memorialer allernaadigst at forfatte,  eftter saadan beskaffenhed formoder Galtung ved Retferdig Decision, som u-Skyldig, u-Vidende, i den/n/e Casu at vorde frickiendt, samt Dom forvendtende.

  Fogden indstillede till Retten, om nogen undskyldning med u-Videnhed om en Forordning som paa sine behørige steder er Publiceret  kand gielde, og om end forordningen af d: 19 Aug: 1735 var ham u-beckiendt, saa formeente Fogden at Forordningen om det Stemplede Papir var ham vell beckendt  hvor eftter Fogden indlod Sagen till Doms;

  Mons:r Lemvig formente det at vere Krafttig og Raisong og undskyldning paa hans Side, at Galtung Præsenterer sig under Sahlighedz Eed at beckreftte at hand har veret u-Vidende om dend allernaadigste Forordning af d: 19 Aug: 1735  og hvad dend af Hr: Foget Referede Papirs Forordning angaaer, da formoder Lemvig at dend der om af Fogden formerede paastand, icke her kand komme i Consideration, allerheldst, det af Galtung formerede og paastefnte Skriftt, icke eftter hans for-

 

1736: 98

 

meening, kand Extenderis videre, end som et blot og bart, Spørsmaall till Stedetz allernaadigst anfortroede Stiftts Befahlings Mand, og lod vere at om Skrifttet skulle hentydes paa saadan maade som Fogden ville have det Extenderet, saa er det dog beckiendt, at det Stemplede Papir icke var ved haanden, hvor paa samme Suppliqve kunde vorde forfattet, allerheldst Hr: Stiftts Befahlings Manden samme tid var Nerverende paa Landet; og uden videre at svare till Sagen begierede hand Dom.

  Fogden Replicerede at ansøgningen icke var saa høy nødvendig paa dend tid Stiftts Befahlings Manden var Nerverende, at dend joe kunde opholdes till Stemplet Papir hafde veret at beckomme, og hafde Sr: Galtung henvist bønderne med deris Suppliqve at skrive, till Stedets Sorenskriver  som samme tid var Nerverende, da hafde baade Stemplet Papir veret at beckomme  og Sr: Galtung veret uden fortred.

  Lemwig formente Tydelig og Krafttig at have bevist Galtungs undskyldning i denne Post, saa at hand uden videre at svare till Sagen, indstillede dend til frickiendelses Dom.

  Hvor eftter opsidderne paa Gaarden Svaasand, Ifver Berjesen, Siur Ingelsen og Erick Olsen, som og till dette ting er indstefnt till Vedermæhle udj Sagen, møtte udj Rette og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, og Sagde de icke vidste at have forseet sig der udj, at de forlangte Galtung till at skrifve for sig, dend omtvistende og i Rettelagde Suppliqve till Stiftts Befahlings Manden.

Hvor eftter saaledes udj Sagen blev Kiendt  Dømt og Afsagt

Formedelst Sr: Lars Galtung haver forfattet en Memorial for Swaasands opsidere i Hardanger Fogderie paa slet Papir, og der udj forlanger at Høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts

 

1736: 98b

 

Befahlingsmand Kaas, ville tillade dito opsiddere at opbygge sig en flom eller Bæckesaug paa sin Eegen odels Grund, hafver Fogden Heyberg ham till dette Ting ladet indstefne till Doms Lidelse, som Vingckel Skrifver, der tvert imod Justitz Forordningen, lader sig bruge till at forfatte Memorialer for Almuen;   Sr: Galtung udj skrifttlige indgifne forsædt, formeener at vere og blive befriet, for all tiltaele, ved det hand siger sig at vere u-Vidende om dend allernaadigste Forordnings bydende, hvilcket icke kand undskylde ham i denne Cassu, allerheldst at den Kongelig allernaadigste Forordning saa lang tid forud paa afvigte Høstetinge udj Sundhordlehns Fogderier 1735 haver veret Publiceret,  da som hand tilstaar at have skrevet dend i Rettelagde paa slet Papir skrefne Suppliqve, for opsidderne paa Svaasand, og icke som Concipist skrevet sin haand eller Nafn under Suppliqven, Saa tilfindes Lars Galtung i følge dend allernaadigste Forordning dat: 19 Aug: 1735  dendz 15 art:  hos Lænsmanden Hans Waage at hensidde paa Vand og brød i 3de Uger, hvilcke\n/{t} \Straf/ hand tilfindes at udstande 15 dager eftter denne Doms lovlige anvisning.   Hvad sig Supplicanterne betreffer, som udj Hardanger er boende, da haver Fogden over dennem for deris Forum at hende Dom.

 

Almuen af dette Skibrede blev tilspurt om de icke er betalt Ting skydsen af Fogden og Sorenskrifveren till og fra Tingene dette aar,  der til Almuen svarede at de haver faaet betaling for Fogdens 4 Mand, saa vel som betaling af Sorenskrifveren for hans 4 Mand.

 

Fogden Heyberg blev meddelt Tingsvidne paa at hand haver godtgiordt opsidderen paa dend afbrendte Gaard Næreness  Skylder 1 Løb 12 Mrk: Sm:  Skatter for indeverende aar 1736  som er 3 Rdr: 3 Mrk: 15 2/3 s:

 

Almuen af dette Skibrede blev tilspurt,

  om Almuen dette aar har funden eller bierget noget slags wrag eller strandet godz,  hvor til de svarede Neij.

 

1736: 99

 

  2.  om indeverende aar er i dette Skibrede paa hans Mai:ts Eeget og beholdne og det Beneficerede godz falden nogen forlofs Penger for Arfs afførsell;  Der till Almuen svarede, at dennem ej er vitterlig, at nogen forlofs Penger dette aar er falden.

  3.  om nogen forbrudt boeslodder, arfveløs eller forbrudt odels godz  6te og 10de Penger, for uden Rigs førte Midler, eller dislige indkomster her i Skibredet dette aar er falden,  hvor til de alle Svarede Nej.

  4.  Om her i Skibredet findes nogen Rødnings Pladser eller forbedrede Jorder, Skouger, Laxevoger, Sildevaager, Qverner eller deslige, herligheder, som foruden Gaardernis Skyld â parte kand Skatte till hans Mai:t   Der til de Eenstem/m/ig Svarede, at af slige qvæstionerede herligheder findes aldeles ingen her i Skibbredet.

  5.  hvad sauger her paa bord skiæres,  Nemlig  8te bord Sauger   Øyerhafns, Rørvigs Saug, Torsnes, Aarvigs, Echenes, Aackre, Svinlands eller Waage, og Næss flomsaug, pa hvilcke 3de Sauger er skaaret paa hver Saug 400 bord; Torsnes Saug 600 bord, og paa de øfrige er skaaret 200 bord, paa enhver Saug.

  6.  om Indeverende aar har veret nogen Huusmend, Strandsiddere, Leedige Karle, som bruger Kiøbmandskab,  Daglønnere, og handVerks folck, som eftter Forordningen bør skatte til hans Mai:t   hvor til de Eenstemmig svarede, at ingen slige Persohner dette aar, har opholdet sig her i Skibredet.

 

Laugrettes mendene som skall besidde Retten 1737 ere disse  Isack Stephensen Homb, Niels Taarbens: yttre Ohma, Hans Brynildsen indre Ohma, Knud Torgiers: Brue, Ole Pedersen Nedre Brue, Samson Johansen Store Fosse, Lars Endresen Engedahl og Jacob Røen.

 

Restandsen blev lydelig læst  og bedrager 39 rdr: 2 Mrk: 13 s:  hvilcken blev udsted under Rettens forsegling.

 

 

 

Ao: 1736  dend 3 Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Møchlebust, for Qvindherrets Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemlig  Abell Helvigen, Ole Knudsen Grødstøell, Ole Nielsen Onderem, Ole Johans: ibid:  Halfvor Heinesen {D..} Møcklebust, Johannes Johansen Rørvig, Aamund Knudsen Bielland, og udj Niels Halfvorsen Berjes Sted, Hendrick Olsen Houland, med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.

 

1736: 99b

 

 

Publiceret høy welbaarne Hr: Admiral Kaases ordre med Extract af Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste befahling om Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen  dat: 9 Aug: 1736.

 

Publiceret Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste \udstedde/ Skiøde paa 1 Løb Smør og 1 huuds Landskyld med bøxell  udj Gaarden Grødstøl till Thor Knudsen  som der for hafver betalt 90 Rdr:  dat: 1 Martij 1732.

 

Publiceret Hr: Willum Frimands udstedde bøxelseddel paa 1 Løb  1 huud i Liustvedt till Ole Olsen  dat: 3 Janv: 1736

 

Publiceret Wilhelm Frimand, Provst over Sundhordlehn, hans udgifne bøxellseddel paa ½ Løb 9 Mrk: Smør udj gaarden Omvigen till Lars Ellings:  dat: 22 Octbr: 1736

 

Abel Ifversen Helvigen fremckom for Retten paa Myndtlingerne, Jacob Olsen, Knud Olsen og Lars Olsen, og lyessede deris odels og Pengemangels Lysnings Redt till 45 Mrk: Smør udj gaarden Møcklebust, som opsidderen Mathias Jensen paaboer og Lars Boesnes er Eiende, hvilcken Jordepart Abel Helvigen sagde, er forbenefnte 3de Persohners Rette og Sande odel, som de agter, saa snart de saa mange Penge kand beckomme, sig self till odel og brug agter at indløese, hvilcket hand var begierende udj Protocollen maatte indføres  som blev bevilget.

 

Almuen blev tilspurt om de icke haver faaet betaling for Ting Skydsen till og fra Tingene indeverende aar  saa vel som for Fogdens 4 Mand 4 s: Miilen  som og for Sorenskrifverens 4 Mand 4 s: Miilen,  der til Almuen Svarede ja  at de haver faaet Rigtig betaling,  hvor om Fogden var Tings vidne begierende  som blev bevilget.

 

Fogden blev meddelt Tingsvidne paa aftaget 1 Løb 9 Mrk: Sm:  1 huud og 1 giedskind udj gaarden Møcklebust, hvor eftter Leylendingskatten  Proviantskatten og Munderings pengene, samt odelskatten og Rostienisten allerunderdanigst til udgiftt beregnis.

 

1736: 100

 

 

Fogden blev meddelt Tingsvidne paa aftaget 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Møcklebust, hvor eftter Leedingen allerunderdanigst till afdrag beregnis.

 

Almuen af dette Skibrede blev tilspurt,

  om noget wrag eller Strandet gods, indeverende aar, i dette Skibrede er falden   der till Almuen Svarede Nej.

  2.  om paa hans Mai:ts Eeget beholdne og det beneficerede godz, dette aar her i Skibredet er falden nogen forlofs Penger for arfs afførsell,  der til Almuen svarede Nej.

  3die  om her i Skibredet indeverende aar, er falden nogen forbrudte boeslodder, arveløs eller forbrudt odels godz  6te og 10de Penger, for uden Rigs førte Midler,  der til Almuen svarede Nej.

  4.  om her findes nogen Rødnings Pladser, eller forbedrede Jorder, Skouger, Laxevoger, Sildevoger, Qverner, og deslige herligheder, som kunde taaele at Skyldsettes, till de Kongl: Skatters Svarelse,  hvor til de svarede at af slige herligheder findes ingen i dette Skibrede.

  5.  hvad Sauger her findes i dette Skibrede, samt paa hvad Grund de ere Staaende, og paa hvilcken tid opbygt, saa og hvor meget derpaa dette aar er skaaret, og endelig  fra hvis Skouge de med tømmer forsiunes,  der til Almuen svarede, at her i Skibredet er ej fleere end følgende 2de Sauger   Helvigens flomsaug  som ungefehr 91 aar siden er opbygt, og staar paa Odels Grund, der paa er dette aar af det fra odels Skouge tilførte Tømmer i høyeste skaaren 100 bord.   Onerims flom Saug, som Staar paa Lectoratets Grund, og eftter Ambtmandens bevilgning er for 46 aar siden opbygt, har dette aar i høyeste skaaren 100 bord, hvor til Tømeret fra odels Skouge er fremført.

  6.  om her i Skibredet dette aar har veret nogen Huus Mend, Strandsiddere, Leedige Karle, som bruger Kiøbmandskab, Daglønnere eller handverks folck, som eftter Skatte forordningen, burde skatte til hans Mai:t   der til de alle svarede Nej.

 

Restandsen udj dette skibrede er lydelig bleven læst og tagen under forsegling  hvilcken beløber 130 rdr: 2 Mrk: 14 s:

 

Laugrettes mendene som skall besidde Retten tilckommende aar 1737 ere disse;  Johannes Sunde, Ole Bielland, Ole Haavigen, Tørres Haavigen, Halfvor Fugleberg, Samson Løefald, og Lars Omvig.

 

1736: 100b

 

 

 

Ao: 1736  d: 5, 6, og 7 Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Haavigen, for Strandvigs Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemlig, Rasmus Holdhuus, Anders Lille BallesEim, Peder Klæppe, Lars ibid:  Taarbiørn Aackre, Knud Vindenes, Anders Skaathuun og Halfvor ibid:  med fleere Almue, som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret eftter Admiral og Hr: Stiftts Befahlings Mand Kaases ordre, Extract af Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste befahling angaaende Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen  {dat} lige som paa de andre Tinge  Dateret d: 9 Augustij 1736.

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Ingebor Johansdatter Eide, Skyldende 2 pund 21 Mrk: Smør, hvilcket er af Enckemanden Anders Eide Pandtsadt, till Brynild og Engell Thombre for 150 Rdr:  dat: 23 Junij 1736.

 

Opsidderne paa Store, og Lille Viig  Steen Andersen, Anders Steensen, Christopher Johansen Lilleviig, Anders Larsen Storevig, Aarne Olsen ibid:  og Eelias Johansen ibid:  haver till dette Ting ladet indstefne opsidderne, Joen Hansen Qvale, Peder Larsen ibid:  Thommes Joensen og David Jørgensen ibid:  till Doms Lidelse formedelst de icke wille gierde haagaer for sin Engebøe, i henseende at opsidderne paa Qvale, deris Creatuurer om Høsten gaar ind paa opsidderne paa Storre og Lille Viigs Engebøe beite, og beiter beitet ud for dennem

  Opsidderne paa Qvaele møtte Persohnlig for Retten og tilstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell.

  eftter lang mellemtaele blef Parterne saaledes med hin anden forEenede, at opsidderne paa Qvaele lovede enhver for sin Engebøe at opbygge haaegar imellem sig og sine Naboer paa Lille og Store Viig,  hvilcket og begge parter, saa vel Citanterne og Contraparterne

 

1736: 101

 

tilfindes, enhver for sin brugende Jordepart at oprette haaegaer, till {Res} Gammell Kaarsmisse førstckommende, under straf eftter Loven, for hvilcken {s.} â parterne som der udj Nacklæssig befindes,  Processens omckostninger ophæfves.

 

Publiceret Jan Torgildsen Eides udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj Gaarden Berland till Lars Olsen  dat: 21 Octobr: 1736.

 

Publiceret Jaen Torgils: Eies, udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj gaarden Berlands Tvet till Engel Ifversen  dat: 21 Octobr: 1736.

 

Publiceret Anders Andersen Eides udstedde Pandte obligation Stor 150 Rdr:  som hand haver faaet till laans af, Brynild Andersen og Engell Andersen Tombre, hvorfore hand Pandtsetter dennem sin Eiende og paaboende gaard Eide  Skyldende 2 pd: 21 Mrk: Sm:  indtil at Capital og Rendte vorder betalt  dat: 5 Novembr: 1736.

 

Mons Johansen SøerEid haver ladet till dette Ting indstefne Ole Litlelie, at fremckomme eller fremviise Skiødet paa Sør Eide udj Opdals Skibrede beliggende;

  Ole Litlelie blev 3de Sinde eftter Loven paaraabt, men møtte icke  ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.

  Stefnevidnerne Johannes Haaland og Johannes Røe, hiemlede ved Eed eftter Loven at have Ole Litlelie till dette Ting indstefnt med 14 dagers Kald og warsell.

  Lænsmanden Hans Engelsen Giøen møtte udj Rette paa Ole Litlelies vegne, og tilspurde Citanten Mons Johansen SøerEide, om de icke er vitterlig at Johannes Monsen SøerEide haver beckommet Penge 54 Rdr: till Laans af Ole Litlelie,  der til Mons Johansen SøerEide svarede at det saaledes i Sandhed forholder sig.   Lænsmanden videre paastod at naar Laaneren Johannes Monsen SøerEid, will sine Penge  Nemlig 54 Rdr:  betale til Ole Litlelie, skall hannem hans overlefverede Skiøde paa SørEid Extraderis.

  Mons Johansen paastod at Ole Litlelie maatte fremvise Skiødet paa SøerEide

  Lænsmanden svarede at Ole Litlelie icke haver laant Mons SøerEide nogen Penger, og i dend henseende formener hand ej at vere pligtig at levere Skiødet til ham, men til dend af hvilcken hand det annamet haver  Nemlig af Johannes Monsen SøerEide, som endnu icke dis angaaende mod ham haver Reist nogen slags Dispute.

 

1736: 101b

 

thj blev saaledes afsagt.

Som Citanten Self tilstaar \icke/ at have beckommet nogen Penge, men hans fader Johanes Monsen Pengerne 54 rdr: at have af Ole Litlelie beckommet, som der imod haver annammet Johannes Monsens Skiøde, og i saa maade Seer denne Redt Citanten Mons Johansen u-beføyet at Reise nogen Sag og Sigtelse imod Contraparten Ole Litlelien dis angaaende,  og Citanten Mons Johansen tilfindes at bøde till Justitz Cassen 1 rdr: 3 Mrk: under Namb og Vurdering i hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Knud Knudsen Boelstad fremckom for Retten og lyesede for sin Myndtling Samson Engelsen øfre Boelstad, Odels og Pengemangels Lysnings Redt till gaarden Marchuus, som Knud Knudsen Sagde er Myndtlingens Redte og Sande odell, dend hand saa snart hand saa mange Penge kand beckomme, ville hand dend till sig indløese, saa snart hand er eller bliver sine fulde 25 aar gammell.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Hans Giøen for Klammerie med Morten SkoegsEide  som og er Stefnt til Vedermæele udj Sagen,  saa og er indstefnt at paahøre Vidner, Lars Biøndahl, Svend Tomre og Corporal Engell Tombre;

  Stefnevidner Niels og Endre Biøndahl fremckom for Retten og hiemlede ved Eed at have indstefnt Hans Hansen Giøen og Morten SkougsEide til dette Ting med mere End 14 dagers Kald og Varsell, forcklarede at have stefnt Hans Giøen for Clammerie eller slagsmaall med Morten SkogsEide, og Morten SkogsEide haver de indstefnt for Jenskufv  og begge at anhøre de forindførte og indstefnte vidners forklaring.

  Vidnet Lars Biøndahl blev paaraabt  som eftter aflagde Eed wandt og forklarede,  i foraaret eftter Kyndelsmisse tider 1736 fulte vidnet Anders Eides Sl: huustrues Liig med fleere till Kirken, og som de kom af Kirken, blev der tale imellem Morten SkogsEide og Hans Hansen Giøen, at Morten SkogsEide vil Ride paa Hans Giøen, som Morten SkogsEide benegtede, og imidlertid de saaledes kiecklede mod hin anden, saag Vidnet at Hans Giøen skufvede Morten SkougsEide saa hand falt Ned i en Snehoug,  da vidnet med en anden hialp ham op igien, da Morten gick

 

1736: 102

 

til Hans Hansen Giøen igien, og Sagde, du giorde {s..rt} dog icke som en braf Karl, men du giorde som et Skarn at du skulle skufve mig saaledes, da tog Hans Giøen i Morten SkougsEide og slog ham ned i sneen atter igien,  videre hafde vidnet icke at forklare.

  det 2det Vidne Svend Thomre eftter aflagde Eed forklarede,  at da hand fulte med Liiget  Anders Eides Sl: huustrue  til Kirken med det øfrige Liige følge, og da vidnet var kommen af Kirken  saag vidnet at Lars Biøndahl Ristede Sneen af Morten Olsen SkougsEide, og en Stund der eftter Saag vidnet at Morten SkougsEide laag i Sneen paa Marken, da stod Hans Giøen hos ham, men vidnet saag ingen skufve eller kaste Morten SkougsEide i Sneen,  videre hafde vidnet icke at forklare.

  Endnu haver Morten SkougsEide ladet indstefne Hans Hansen Giøen at paahøre eftterskrefne vidner Johannes Joensen og Engell Joensen  deris ædelige forklaring dette slagsmaall angaaende;

  Hans Giøen møtte for Retten og vedstod at vere lovlig Stefnt;

  widnet Johannes Joensen eftter aflagde Eed forklarede, eftter at hand med dito Liige følge var kommen af Kirken, saag vidnet at Morten Olsen SkougsEide laag i Sneen paa Kirkegaarden, og Hans Hansen Giøen stod hos, men saag icke hvem eller nogen kastede ham ned i Sneen,  videre vidste vidnet icke at forklare.

  det andet vidne Engell Joensen blev paaraabt men møtte icke, hvor fore Morten Olsen SkougsEide paastod at dito vidne maatte forelegges til neste Ting at møde og aflegge sit Vidnesbyrd udj Sagen;  Saa og Reserverede Morten Olsen SkougsEide sig till neste Ting at ville indstefne endnu et vidne, Johannes Lassesen Hougervold.

  Hans Hansen Giøen hafver Contra till dette Ting ladet indstefne Morten Olsen SkougsEide, at paahøre Jacob Hansen Giøens widnisbyrd, dette Clammerie betreffende.

  Morten Olsen SkougsEide møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

  Lænsmanden Hans Engelsen Giøen møtte udj Retten paa Hans Hansen Giøens Vegne, og sagde at det er beckiendt at vidnet Jacob Hansen Giøen, er i wirckelig Tieniste hos Høy og Welbaarne Hr: Admiral Kaas, udj hvilcken henseende, vidnet er formeent og icke Per-

 

1736: 102b

 

sohnlig kand møde for Retten, men som dito vidne Self kand skrifve og læese, saa har vidnet Jacob Hansen Giøen forfattet sit vidnesbyrd i Pennen, under hans Eegen haand og Nafn, og formodede at det udj Retten vorder antagelig, i henseende hans lovlige forfald, hand icke Persohnlig kand Comparere, og derpaa indlefverede vidnets skrifttlige Vidnesbyrd  dat: 6 Octobr: 1736, saa lydende

  Morten Olsen SkougsEide Protesterede imod Vidnets skrifttlige vidnisbyrd, det icke udj Retten maatte antages, men paastod at widnet maatte blifve imponeret for Retten Persohnlig  sit vidnesbyrd at aflegge.

  Lænsmanden Hans Engelsen Giøen i følge sin forrige forklaring, paastod at vidnets skrifttlige Deposition maatte udj Retten for lovlig antages.

Eragtet.

Som det er beckiendt at vidnet Conditionerer hos Høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Kaases tieniste i Bergen, alt saa er det vidnet u-muelig at Reise uden Permission af sin Herres tieniste fra Byen, her til Tinget,  men som Retten er tilfulde underrettet, at vidnet med sin Eegen haand dett i Rettelagde {vidnet} vidnesbyrd haver skrifttlig forfattet og skrevet, saa bliver det i denne Cassu, i Retten for lovlig antaget, og i denne act indragen, allerheldst Morten SkougsEide Self tilstaar der till at vere lovlig Kaldet og Varslet.

  Der eftter paastod Fogden at som Sagen er Hans Giøen nocksom overbevist  da paastod Fogden Dom over Hans Giøen eftter Lovens pag: 930 art: 8  og Eragter u-nødig at føre fleere vidner i denne Sag.

  Eftter at Sagen saaledes var ud Procederet, fremckom \Hans Hansen Giøen/ for Retten og Erbød sine penge og bøder 9 Rdr: udj Mindelighed, hvor med Fogden var fornøyet, og i saamaade denne Sagen uden videre Dom og Kiendelse ophævet.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Haldor Uglehuus, hvor Encken blev Uglehuus  Skylder 1 pd: 3 Mrk: Smør  udlagt for 40 Rdr: 3 Mrk:   er dat: 25 Septembr: 1736.

 

1736: 103

 

 

Men hvad sig Sagen imellem Morten SkogsEide og Hans Hansen Giøen er betreffende, da tilstod Fogden at dend Sag til neste Ting maatte udsettes indtil at Morten SkogsEide maatte føre sine Vidner.

Eragtet.

Vidnet Engell Joensen forelegges till neste ting at møde og Svare till Sagen.

 

Peder Hansen Klæppe hafver till dette Ting ladet indstefne opsidderne, Anders Engelsen Store BallesEim, Johannes Joensen ibid:  og Engell Joensen ibid:  formedelst de skall have Jaeget Citantens hester af fieldbeitet, som dog er tilfælles, og fordj at Contraparterne kiøber Creatuurer og Setter i fieldbeitet, hvor over Citantens Creatuurer lider Mangell,  hvor om Citanten haver indstefnt Vidner Lars Klæppe, Siur Baartvet, Ole ibid:  Peder Svinesteen, Ole ibid:  Hans ibid:  og Ole Pedersen Refne, at forklare om icke field beitet har veret fra gammell tid tilfelles saa vell for opsidderne paa Klæppe  deris øgcker og Creatuurer  med Store BallesEims øgcker og Creatuurer, saa og at Store BallesEims opsiddere har {befund} i fieldbeitet indført kiøbe Creatuurer  med videre som de des angaaende kand blifve tilspurt om,   Endnu haver Citanten indstefnt Vidner, Villum Søertvet, Johan Corporal og Heine BaldesEim, at vidne og forklare hvad de haver hørt og Seet Passere imellem Citanten og Contraparterne, hvor om alt hand var Endelig Dom paastaaende.

  Citanten Peder Hansen Klæppe møtte for Retten og paastod at hans widner maatte Eedfæstes og afhøres.

  Contraparterne Anders Engelsen Store BallesEim, Johannes Joensen ibid:  og \paa/ Engell Joensens Vegne møtte faderen Joen Engelsen BallesEim  hvilcke alle tilstod at have faaet lovlig Kald og Varsell  som og tilstod

 

1736: 103b

 

at vere lovlig indstefnt at paahøre forbenefnte widners Eedelige udsagn og forklaring.

  Citanten Peder Klæppe indleverede sit skrifttlige indleg dat: 5 Novembr: 1736  saa lydende.   Citanten paastod at saa mange af de indstefnte Vidner, som befindes at vere tilstede, paastod hand at maatte Eedfæstes og afhøres.  Thj blev widnerne fremckaldet, da Edens forklaring af Lovbogen for dennem blev oplæst  og der paa en eftter anden paaraabt, saa som

  Vidnet Lars Klæppe, der eftter aflagde Eed vandt og forklarede,  at heste eller øgckebesterne paa Klæppe, liige saa heste og øgckebesterne {har} Paa Stoere BallesEim, har stedse gaaet i fælles beite i {fi} Waagckefieldet, i all dend tid som vidnet kand mindes, men Creatuurerne for disse benefnte 2de gaarder, har aldrig, og kommer heller icke i dette fieldbeite at beite, dog har vidnet Seet at Store BallesEims opsiddere har kiøbt Creatuurer {i dett} og ladet dennem gaae og beite, i dette felles øgckebeite i dette aar, som er opsidderne paa Klæppe till hinder og forfang for deris øgckers beite, saa og hafver vidnet Seet at Creatuurerne som {ti} opsidderne paa Store BallesEim har kiøbt, har i dette aar gaaet og beitet, i opsidderne paa Kleppe deris buehage og Støls beite.  Videre hafde Vidnet icke at forklare.

  det 2det Vidne Ole Baartvet blev paaraabt, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede, om øgckebeitet i fieldet lige som forrige Vidne vundet haver, og ellers forklarede i allemaader ligesom forrige Vidne vundet og udsagt haver.

  det 3die Vidne Hans Svinesteen blev paaRaabt, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede i allemaader ligesom første Vidne vundet og udsagt haver,

  ellers forklarede vidnerne, at Eendell af de Creatuu-

 

1736: 104

 

rer som blev seet og fundet i øgckebeitet i fieldet, saa vell som i Klæppe opsidderes fæehage og Støls beite, var Store BallesEims opsiddere tilhørende Kiøbebester, men hvem og hvor mange af dennem, enhver i Sær af opsidderne paa BallesEim \tilhørte/  er Vidnerne u-Vidende om.

  det 4de Vidne Ole Pedersen Refne, eftter aflagde Eed forklarede at øgckebeitet er tilfælles, saa vell for Klæppe som Store BallesEims opsiddere, i all dend tid vidnet kand mindes, og haver aldrig hørt at fæe eller qvæg er kommen eller har gaaet i dito beite, førend nu paa nogle aar at Vidnet har hørt at det er skeed for 2de aar Siden.

  det 5te Vidne Corporal Johan Nielsen fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafver aflagt, wandt og forklarede, at Engell Joensen for Michaelj tider nest afvigt Sagde, till Citanten  at hand, eller med det ord, Mee kiører Klæppe opsidderes øigcker inden eller øst om Sødte dahlen   saa og hafver Peder Klæppe indtaget og indsadt en oxe som tilhørte Johannes og Engel Joensønner Store BallesEim, {dend Peder Klæ} i henseende dend gick paa Peder Klæppes Engebøe, hvilcken hand Spurde Engel Joensen om hand ville udløese, og betale dend Skade hand har giort, da hørte Vidnet at Engell Joensen Store BallesEim Sagde, hand icke ville udløese dend;

  det 6te Vidne Heine BallesEim eftter aflagde Eed, forklarede i alle maader, lige som nest forrige Vidne Corporal Johan Nielsen forklaret haver, med dette tillæg  at Engel Joensen Sagde paa Peder Klæppes Spørsmaall om oxens udløsning  Svarede, hand løeser ham icke dend første gang, thj hand Sagde at Peder Klæppe burde advaret ham, og saa fremt dend der eftter skulle kommet paa hans Engebøe, skulle hand dend have udløst.

  Citanten Peder Klæppe holdte u-nødig at lade føre de udeblefne Vidner, og war Endelig Dom udj Sagen paastaaende, og paastod at Store BallesEims opsiddere

 

1736: 104b

 

maatte icke blive tilladt at kiøbe Creatuurer, og Sette dennem i fieldbeitet hvor hesterne skall, hvilcket eftter widnernis forklaring er u-Sædvanlig, og en Nye optagen Skick af Store BallesEims opsiddere, till Klæppes opsidderis Skade.

Thj blev saaledes udj Sagen for Retten Kiendt  Dømt og Afsagt.

De afhørte widner enstemmig forklarer at i Waagckefieldet haver veret fælles øgcke beite saa vell for Klæppes som for Store BallesEims opsiddere, dog icke og aldrig veret, dend brug eller maade fra gammell, at endten af disse Gaarders opsiddere har ladet nogen Creatuurer gaae i dette øgckebeite, undtagen Store BallesEims opsiddere, eftter vidnernis forklaring, haver nu paa 1 â 2 aar paafundet, at hensette i dette fieldbeite Eendell Creatuurer som de imidlertid sig haver tilckiøbt, hvor af er givet Aarsag og Anledning, ej alleene for Mengden af Creatuurerne som der udj er indsadt, at fieldbeitet for øgckerne er bleven udbeitet meere end sædvanlig, men end og af sam/m/e Anledning, jaget opsidderen eller Citantens øgcker af beitet, saa og dissen {i s} didsatte Creatuurer kommet ned paa Klæppes Stølsbeite og fæehage, Klæppes opsidder till fornermelse;  da som Store BallesEims opsiddere haver understaaet sig imod dend gamle Skick og Sædvane, at kiøbe Creatuurer, og samme hensadt udj dette omtvistede fieldbeite,  Saa tilfindes, Anders Engelsen Store BallesEim, Johannes Joensen ibid:  og Engell Joensen ibid: {at}  Eenhver for sig for denne deris Nye {opt} og Eegen Raadig Skick at betale till deris Mai:ts Cassa 4 Mrk: danske  tillsamen 2 rdr:  med tilhold de eftter denne dag icke imod dend ældgammell Skick og Sædvane hensetter nogen Creatuurer i øgcke

 

1736: 105

 

fieldbeitet  under Straf af 1 Mrk: 8 s: for hvert Creatuur som der udj maatte befindes, foruden Anden Skade eftter lovlig omgang at Erstatte og betale,  Saa og tilfindes enhver af de indstefnte Store BallesEims opsiddere at betale 4 Mrk: danske udj Processens omckostning till Peder Klæppe, hvilcket alt de bør at udreede ved Namb og Vurdering udj deris Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Lænsmanden Hans Engelsen Giøen fremckom for Retten, og paa Knud Olsen Nedre Eegeland  hans huustrues Martha Samsonsdatters Vegne lader lyese sin Odels og Pengemangels Lysnings Redt, till Gaarden Tveete, som opsidderne Haldor Hansen og Hans Haldoersen paaboer  hvilcken gaard hand sagde at vere dito Knud Olsens huustrues Sande odell, som hand Sagde til sig agter at indløese, saa Snart hand saa mange Penge kand beckomme.

 

Opsidderne paa dend afbrendte gaard Sævereid, Anders og Ole, er af Fogden godtgiort Skatten for indeverende aar af deris brug  i Skat 1 ½ Løb Smør  og i Landskyld 1 Løb Sm: og 1 huud  in allis 4 rdr: 3 Mrk: 10 s:  hvor om ham Tingsvidne under Rettens forsegling blev meddelt.

 

Saa og blev Almuen tilspurt om de icke har faaet betalling for Ting skydsen till og fra Tingene  4 s: Miilen  saa vel for Fogdens 4 Mand  som for Sorenskrifverens 4re Mand,  hvor till Almuen Svarede ja,  og der paa blev Tingsvidne under Rettens forsegling meddelt.

 

Almuen af dette Skibrede blev tilspurt om her i dette Skibrede er fundet noget wrag,  der til de svarede Nej.   paa dend 2den qvæstion svarede Nej,   paa dend 3die qvæstion svarede Nej.   paa dend 4de qvæstion Svarede Nej.   paa dend 5te qvæstion svarede  her findes ickun 3de Sauger, saa som   Biøndals flomsaug, staar paa odels grund  skieris ickun 100 bord.

 

1736: 105b

 

Femanger Saug staar paa odels grund, og faaer Tømmer fra odels Skouge, dette aar skaaret 550 bord.   Sundfiords Saug staar paa odels Grund, faaer tømmer fra odels Skouge, dette aar skaaret 200 bord.   paa dend 6te qvæstion Svarede Almuen  her findes ickun 2de bønder Sønner som bruger Kiøbmandsskab, Nemlig   Joen Haaeland og Engell Joensen Balleseim  fleere Sagde Almuen her findes icke som bruger handell,  hvor om Fogden Tingsvidne blev meddelt Tingsvidne!! under Rettens forsegling.

 

Restandsen udj dette Skibrede er lovlig oplæst, og ej af dend tilstede verende Almue modsagt,  hvor om Fogden blev meddelt Tingsvidne  og beløber 42 rdr: 7 s:

 

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckommende aar 1737 ere disse, Ole Joensen Foer, Elling Nielsen Opsahl, Niels Nielsen Haaland, Knud Olsen Eegeland, Niels Nielsen Biøndahl, Johannes Joensen Dalland, Ole Andersen Skiørsand og Lars Andersen Skiørsand.

 

 

 

Ao: 1736  dend 9 og 10 Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Lundervig for Ous og Strandvigs!! Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend, Neml:  Mickell Bouge, Joen Pedersen Sæfvell, Hans Christophersen Ørn, Mons Hacktorsen Aaland, Anders Nielsen Rolsvog, Ole Helland, Ole Larsen Hafskaaer og Ole Olsen Noervig  med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret deris Mai:ts allernaadigste {og} ordre og befahling, angaaende Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen  som paa forrige Tinge  dat: 9 Aug: 1736.

 

Publiceret Lars Monsen yttre Drange, Rasmus Ols: ibid:  Niels Olsen ibid:  Stephen Monsen Kuven og Joen Joensen Storum  deris udstedde Skiøde paa 6 Mrk: Sm: og 3 Mrk: huud, i gaarden Hiemdahl i Ous Skibrede beliggende  Samt udj gaarden Lie  12 Mrk: Sm: og 6 Mrk:r huud, udj Opdals Skibrede beliggende, till Rasmus Elliasen Søvigen  som der for haver betalt 18 Rdr:  (dat:) 14 Septembr: 1736.

 

1736: 106

 

 

Publiceret Siur Bendtsen Hellands udstedde odels Skiøde paa 1 Løb 22 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Helland  som hand Transporterer till Ole Johansen Helland  som der for haver betalt 95 Rdr:  dat: 9 Novembr: 1736.

 

Publiceret Knud Larsen Vindenes, Lars Larsen Opsahl, og Hans Hansen Windenes  deris udstedde Skiøde paa 1 pd: 10 1/3 Mrk: Sm: udj gaarden Hafschaar till Ole Larsen  som haver betalt 1 rdr: 2 Mrk: for hver Mark Smør  og er dat: 5 Julij 1736

 

Publiceret Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm:  ¼ huud udj gaarden Sundøen, till Ole Endresen  som bøxelen eftter Loven haver betalt, dat: 10 Decembr: 1735.

 

Publiceret Joen Pedersen Sæfvels udstedde Skiøde paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Sæfvel, til sin Søn Peder Joensen  som der for haver bet: 60 rdr: 4 Mrk: 8 s:  dat: 5 Julij 1736.

 

Publiceret Vindsentz Vindenes, Ole Knudsen Eegeland, Lars Knudsen, Ole Hafskaaer, Lars Opsahl, Knud Windenes og Hans Windenes, deris udstedde Contract for 90 Rdr:  som Steen Knudsen Hatvig til forbenefnte sine Arfvinger hafver betalt, hvor imod de indtet af hans eftterladenskaber eftter hans dødelig frafald skall arfve  ej heller paastaae, {med} \men/ det at tilhøre Hans Olsen Hatvig  som Steen Olsen med underholdning skall opholde  dat: 12 Martij 1736.

 

Publiceret Peder Hansens udstedde bøxelseddel paa 1 Spand Smør i Qvittingen till Lars Joensen, som bøxelen eftter Loven haver betalt, dat: 4 Octobr: 1736.

 

Publiceret Ole Baardsen Meehuuses udstedde Skiøde paa 9 Mrk: Smør udj gaarden Reistad till sin Søn Anders Olsen  som der for haver betalt 12 Rdr:  dat: 14 Junij 1736,   der eftter tilstod Ole Baardsen Meehuus for Retten at hand for 2 ½ aar siden haver solt benefnte 9 Mrk:r Smør udj gaarden Reistad til Ole Nielsen Reistad, og tilstod Ole Meehuus der for at have annammet og oppebaaret fuld werd og betalling 12 Rdr: 3 Mrk: af dito Ole Nielsen Reistad.

 

Fogden Heyberg paa Anders Olsen Meehuuses Vegne, lyesede odels og Pengemangels Lysnings Redt till 18 Mrk:r Smør udj Gaarden Reistad, som Ole Nielsen Eier og bruger  hvilcke hand agter at ville indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.

 

1736: 106b

 

 

Publiceret Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddel paa 2 Rdr: i penge i gaarden Hetleflot, till Ole Gudmundsen  dat: 21 Novembr: 1735.  (Mrkn.: Hetleflot ligg i Skånevik skipr.)

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Engel Engelsen Hoepe  hvor Encken er udlagt 1 pd: 3 Mrk:r Sm: udj gaarden Nordre Holmefiord,  Sønnen Engel udlagt 8 Mrk: Sm:   Hans Engels: udlagt 8 Mrk:r Sm:   Peder Engelsen udlagt 7 Mrk: Sm:  og Anna Engelsdatter udlagt 4 Mrk: Smør  dat: 7 Julij 1736.

 

For Almuen udj Ous Skibrede blev fremsadt Spørsmaall om i dette Skibrede er fundet wrag eller Strandet Gods, der til Almuen svarede Nej.   2.  blev svaret at ingen forlofs Penger er falden.   3.  at ingen forbrudte boeslodder  6te og 10de Penger er falden.   4.  at ingen oprødede Pladser, Laxevoger, Sildevaager, Qværner eller dislige, er forefalden Nye oprettede  hvor af kand skattes.   5te  Fosse eller Houchenes Saug  [opbygt] for 100 siden, hvor paa dette aar er skaaret 400 bord.   6te  ingen Strandsiddere eller bøndersønner som bruger handell,  hvor om Fogden Tingsvidne blev meddelt.

 

Almuen tilstod at have beckommet betaling for Tingskydsen till og fra Tingene dette aar, saa vell for Fogdens som Sorenskrifverens 4 Mand  4 s: Miilen,  hvor om Fogden Tingsvidne under Rettens forseigling blev meddelt.

 

Publiceret Restandsen, som blev tilstaaet af Almuen Rigtig at vere, og beløb 19 Rdr: 4 Mrk: 4 s:  hvor om Fogden Tingsvidne under Rettens forseigling blev meddelt.

 

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten for aar 1737 ere opnefnte  Halfvor Holmefiord, Fridrick Olsen Tvedt, Lars Olsen Røsvold, Størck Meehuus, Hans Olsen Hatvig, Lars Pofvels: Strønnen, Svend Halfvorsen Røtting og Niels Thomes: Gielle.

 

Lars Joensen Røiting fremckom for Retten og lyesede og opbød sin Myndtling Ole Johansens tilfaldende Arfvelod 12 Rdr: 3 Mrk: 6 s:  om nogen ville antage dennem imod Pandt, og Renters svarelse, men ingen anmeldte sig at ville antage dito børne Penge paa Rente, saa var formynderen Ole Joensen begierende at dette opbud inden Tinge maatte udj Protocollen indføres og hannem beskreven gives.

 

1736: 107

 

 

 

Ao: 1736  dend 12, 13 og 14 Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Nedre Hummelvig for Opdals Skibredes Almue, Oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend, Mickel Landerøen, Anders Espevig, Ingebrigt Backe, Anders Gierstad, Ole Haarnenes, Hans Ferrevog, Rasmus Grimsland og Anders Waage  med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret Extract af Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste ordre og befahling angaaende Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen, som paa de andre Tinge, dat: 9 Augustij 1736.

 

Publiceret Salomon SoelEims, Taarbiørn Tvedt paa sin huustrue og Myndtling Ingebor Johansdatters Vegne, og Ole Mortvet paa sin Søn Ingell Olsens Vegne, {S} deris udstedde Skiøde paa 17 1/3 Mrk: Smør udj gaarden Øfre Stølle till Erick Jørgensen Sundvor  som der for haver betalt 17 Rdr: 2 Mrk:  dat: 5 Novembr: 1736.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør  ¼ huud udj Øfre Waage  deris Mai:ts Halsnøe Closters Godz  til Lars Johans:  dat: 12 Novembr: 1736.

 

Publiceret Hr: Lieutenant Cucherons udstedde fæstebrev paa Huusmands Pladset Samshage, paa Hofland, till Christen Grøning  dat: 2 Aug: 1736.

 

Publiceret Hans Ericksen Liens udstedde Skiøde paa 2 pd: 10 1/2 Mrk: Sm:  1/4 Vog Korn udj Gaarden Lie, med bøxell og herlighed  till Erick Hansen  som der for haver betalt 50 Rdr: 2 Mrk: 8 s:  dat: 8 Martij 1736.

 

Publiceret Erick Hansen Lies udstedde Pandte obligation Stor 40 Rdr:  som Ole Gierrevigen hannem laant og forstract haver, og setter til underpant sin Eiende Gaard  2 pd: 10 ½ Mrk: Sm: {udj}  ¼ Vog Korn udj Lie  dat: 18 Martij 1736.

 

Publiceret Mad:  Sl: Mag:r Hr: Abels  udstedde bøxelseddell paa 2 Løber Sm:  2 huuder og 18 Mrk:r Sm: udj Tysnæs Præstegaard  til Hr: Lars Heyberg  dat: 28 Martij 1736.

 

Publiceret Gidtle Knudsen Oustefiordens udstedde Skiøde paa 1 Løb 13 Mrk: Smør udj Gaarden Giersvig med bøxel og herlighed  til Hans Knudsen  som der for haver betalt 85 Rdr:  og er dat: 22 Junij 1736.

 

1736: 107b

 

 

Publiceret Hans Knudsen Hougsvigs udstedde Skiøde paa 1 ½ Løb Smør udj Gaarden Lille Giersvig, till Ole Jørgensen Sundfiord  som der for haver betalt 120 Rdr:  dat: 10 Septembr: 1736.

 

Publiceret Torsten Torgersen, Ole Christophersen, Villum Storevigen, Mickel Christophersen Aackre, Aamund Olsen Helgelands udstedde Skiøde paa 2 pd: 17 5/11 Mrk: Sm: udj Gaarden Frøchendal med bøxell og herlighed  till Wermund Olsen  som der for haver betalt 43 Rdr: 4 Mrk:  dat: 8 Julij 1736.

 

Publiceret {Samson Andersen,} Rasmus Jacobsen Ouckland, Ole Christophersen Hofland og Ole Olsen Wevatne  deris udstedde Skiøde paa 20 Mrk:r Sm: udj Gaarden Wevatne med bøxel og herlighed  till Samson Andersen  dat: 10 Julij 1736.

 

Publiceret Pofvel Lars: Broxes udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Hofdenes till Peder Gullacksen  dat: 7 Septembr: 1736.

 

Publiceret Bendt Olrichs udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm: og ½ huud udj gaarden Wermedahl, til opsidderen Hans Andersen  som der for haver betalt 70 Rdr:  dat: 3 Octobr: 1736.

 

Welærværdig Pastor till Tysnes Præstegield  Hr: Lars Heyberg  fremckom for Retten og Producerede en forEening, som eftter HøyEdle og Welbaarne Hr: Stiftts Befahlings Mand Hr: Undahls Resolution af d: 28 Novembr: 1725  er af Sl: Fogden Oluf Larsen og Sorenskrifver Sl: Peder Heyberg, bleven Reparteret og forEenet paa et almindeligt Høsteting d: 11 Novembr: 1726, imellem hans formand  afgangne Jørgen Jestrup  og Almuen af Tysnæs og Opdals Sogner, hvilcken blev for Retten for dend Tingsøgende Almue lydelig oplæst, og Almuen af Hr: Pastor Heyberg tilspurt om de wille holde dend samme forEening og gifve ham aarlig hver Mand 6 s: for sin fløtning af fornefnte 2de Sogner, som dito forEenings Verk indeholder;  der till Almuen Eenstemmig Svarede, at de godvillig vill gifve Præsten hver Mand for hans fløtning 2 s: og icke mere;   Præsten  welærværdig Hr: Lars Heyberg declarerede, at Endskiøndt forbenefnte forEenings Verck tilholder ham 6 s: af hver Mand, saa ville hand, naar det kunde ske med g(o)dhe(d  ve)re fornøyet med 4 s: af hver Mand,

 

1736: 108

 

 

Fogden Heyberg hafver indstefnt Arne Hillesvig till Windenes forestaaende Høsteting  som er berammet at holdes paa Gaarden Windenes d: 16 og 17 Novembr: førstckommende  som holdes for Waags Skibredes Almue, der at anhøre widnerne Johannes Uglenes og Willum Bleenes, deris udsagn og forklaring, angaaende dend Sag og Sigtelse Margrethe Vindenes Vogen mod hannem Reist haver, Neml:  at hand skall have haftt legemlig omgiengelse med hinde, og at hand der paa skall have lovet hinde Egteskab med videre,   hvor om Fogden paastod at Stefnevidnerne  Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og Hans Færrevog, maatte nu for dette deris werneting, der om Eedfæstes og afhøres til et Tingsvidnis Erholdelse.

  Stefnings Mendene  Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og Hans Færrevog fremstod for Retten og hiemlede med Eed eftter Loven at have indstefnt Arne Hillesvig at møde till Windenes Ting med 3de Ugers warsell.

 

Joen BallesEim haver till dette Ting ladet indstefne Elling Bruntvet till at afstaae et Stafbuuer, som er Staaende paa Gaarden Bruntvet, og er dessen opsidderes brugende Jordepart tilhørende, og som Contraparten ej haver noget brug i Gaarden, langt mindre ved Eiendom dito Stafbuur tilckommet, men uden Citanten som JordEiere  hans Minde  taget dito Stafbuur till brug, saa haver Citanten indstefnt Contraparten till Doms Lidelse at afstaae dito Stafbuuer;

  Stefnings Mendene  Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og Ole Holleckim {haf} hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Elling Bruntvedt till dette Ting med med!! meere end 14 dagers Kald og Varsell.

  Citanten Joen BallesEim møtte for Retten og Sagde at dette omtvistende Stafbuur hører till Gaarden Bruntvedts huuser, og altsaa er opsidderne tilhørende  Men Contraparten Elling Bruntvet er icke Jordbrugende paa gaarden, men taget sig Self Stafbuuret till, uden Citanten eller opsiddernis Minde   og i dend henseende paastod at hand maatte blifve tilfunden at afstaae Stafbuuret

 

1736: 108b

 

till gaardens opsiddere  som det er tilhørende, hvor imod Citanten wille tilstaae Elling Bruntvet af god wilje, for sin svaghed og fattigdom Skyld, at hand skall nyde sin wærelse paa gaarden i Borgestuen, og dis uden ville â parte lade ham beholde en Kaafve, som er opbygt i Stufvedøren.

  Elling Bruntvet blev paaraabt men møtte icke  ej heller nogen paa hans Vegne till Sagen at Svare;

  Citanten Joen BallesEm paastod Dom udj Sagen.

Eragtet.

Elling Bruntvet  som befindes at vere lovlig Stefnt  forelegges til neste Ting at møde og svare til Sagen.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Johannes Høfviskeland  hvor udj Encken er tilfalden 21 Mrk: Smør udj Høfviskeland med bøxel  for 21 rdr:   Sønnen Jens Johansen tilfalden 14 Mrk: Sm: udj Høfvischeland for 14 Rdr:  og datteren Britha Johansdatter er tilfalden 8 Mrk: Smør udj gaarden Høfviskeland for 8 Rdr:  dat: 6 Septembr: 1736.

 

Publiceret Axel Christiansen Lamberg, og hans huustrue Maren Sørensdatter, boende udj Godøesundet, deris med hin anden oprettede Testamente saaledes, at dend lengst lefvende af dennem skall nyde dend afdødes halfve hovedlod, naar som heldst boens boens!! bortskyldige Gield forud er fradragen og afbetalt, i følge Lovens 5te Bogs 4 Capt: 14 Art:  under begge deris hender og Zigneter  dat: 18 Junij 1736.

 

Almuen blev tilspurt om de icke haver faaet deris betaling for Ting Skydsen till og fra Tingene, saa vel for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand  4 s: Miilen,  der til Almuen svarede joe  at de haver faaet sin betalling 4 s: Miilen saa vell for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand.

 

forindførte Spørsmaaler   1.  om indeverende aar her i Skibredet er funden wrag eller Strandet Godz   der till Almuen svarede Nej.   2.  om her i dette Skibrede er falden nogen forlofs Penger for arfs afførsel fra hans Mai:ts Eeget beholdne og Beneficerede Gods,  der til Almuen svarede Nej.

 

1736: 109

 

3.  om nogen forbrudte boeslodder, arveløs eller forbrudt Odels gods, 6te og 10de Penger for uden Rigs førte Midler  eller dislige indkomster, er her i Skibredet dette aar falden til hans Mai:t   der til Almuen Eenstemmig svarede Nej.   4.  svarede Almuen at ingen \nye/ opryddede pladser eller forbedrede Jorder, Skouger, Laxevoger, Silde Voger, Qværner og dislige, som foruden Gaardernis Skyld kand â parte Taxeres,  hvor til Almuen svarede Nej.   [5.]  Almuen enstemmig svarede at i dette Skibrede er ej fleere end eftterfølgende Sauger  Nemlig.  Fladerager Saug  staar paa Odels Grund og er for Mands Mindelige tider opbygt, der paa er dette aar ej skaaren over 300 bord, hvor till Tømmeret fra odels Skouge er fremført.   Hoepe Saug  staar paa Odels grund og er Vngefehr for 19 aar siden opbygt, har dette aar af det fra odels Skouge tilførte Tømmer i høyeste skaaret 100 bord.   6.  om nogen huusmend  Strandsiddere  Leedige Karle, som bruger Kiøbmandskab,  daglønnere eller handtverks folck, som eftter Forordningen burde skatte til hans Mai:t  der til har opholdet sig dette aar, her i Skibredet,  hvor til Almuen svarede Nej.

 

Almuen blev tilspurt om det icke er dennem vitterlig at udj Gaarden Nedre Kleppe er ødeliggende i {Sky} Skatteskyld 2 pd: 8 Mrk: Sm:  i Landskyld ½ Løb Smør  ½ huud

 

for dend afbrendte gaard Dahlen  Proprietarie Godz  Skyldende i Skatteskyld 1 Løb 2 pd: 12 Mrk: Smør  og i Landskyld 1 Løb 18 Mrk: Sm:  1 huud og 1 giedskind, er opsidderne Johannes Olsen Dahlen og Niels Ericksen godtgiort Skatterne 5 rdr: 1 Mrk: 2 2/3 s:  saa og af Jorddrotten godtgiort odelskatten og Rostienisten 2 rdr: 2 Mrk: 9 7/8 s:   hvor om alt Fogden Tingsvidne blev under Rettens forseigling meddelt.

 

Laugrettes Mendene som ere opnefnte at besidde Retten 1737 ere Anders Hofdenes, Sæbiørn Ferrevog, Knud Bruntvet, Thormoe Bruntvet, Taarbiørn Lande, Lars Valde, Halvor Grepne, og Guttorm Lunde.

 

Restandsen blev lydelig oplæst og taget under Rettens forsegling  og beløber sig dend Summa 248 Rdr: 5 Mrk: 13 s:

 

 

 

Ao: 1736  dend 16 og 17 Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Windenes for Waags Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemlig, Anders Niels: Veyevogen, Niels Larsen Salthellen, Niels Haagckensen Grasdahlen, {Johannes} \Ole/ Jørgens: GougsEim, Johannes Jørgensen Vigck,

 

1736: 109b

 

Jacob Ericksen Stangeland, Johannes Olsen Hæfverøen og Niels Baardsen Grasdahlen  med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste ordre angaaende Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen, som paa de andre Tinge  dat: 9 Aug: 1736.

 

Publiceret Bendt Olricks udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 12 Mrk: Sm: udj Østevold til Niels Olsen  dat: 8 Janv: 1736.

 

Publiceret Daniel Morups udstedde Skiøde paa 2 ½ Rdr:  foruden ½ Rdr: af Laxevogen og 1 rdr: udj Sæeterleye  udj gaarden Stangeland paa Stolmen, samt ½ Løb Smør  ½ huud med bøxel  i gaarden Wermedal i Opdals Skibrede beliggende  till Sr: Bendt Olrich, som der for haver betalt 186 Rdr:  dat: 18 Septembr: 1736.

 

Sr: Daniell Morups udstedde Obligation Stor 200 Rdr:  Udgifvet til Sr: Matz Formand  blev anvist i Retten  og er dat: 25 Januarij 1734  med paategnet Sr: Mads Foermands qvittering at Ermelte Capital med sine Renter er hannem af Sr: Bendt Olrich betalt paa Daniel Morups Vegne  dat: 6 Octobr: 1735.

 

Publiceret Michel Olrichs udstedde Skiøde paa hans tilhørende andell udj dend Gaard Hæfverøen med underliggende Laxevoger  till Sr: Bendt Olrich  som der for haver betalt 165 Rdr:  dat: 6 Octobr: 1735.

 

Publiceret Ulrich Friderich  Lieutenant, saa og Michel Møller, deris udstedde Skiøde paa 2 pd: 14 9/14 Mrk: Sm: udj gaarden Windenes, og udj gaarden Hæfverøen 6 Spand fisk med underliggende Fugeløen, som skylder og skatter aarlig 2 rdr: i Penge  og 1/7 deell udj gaarden Bache i Store Karlsøen  som er 21 Mrk: Smør  med underliggende Laxevoger, til Sr: Bendt Olrich  som der for haver betalt 200 Rdr:  dat: 13 Septembr: 1736.

 

Publiceret Bendt Olrichs udstedde bøxelseddel paa ½ Vog fisk udj Lille Karlsøen till Ole Olsen  dat: 14 Janv: 1735.

 

Publiceret Niels Klæpsvigens udstedde bøxelseddel paa 2 pd: ? Mrk: fisk i Klepsvigen til Niels Niels:  dat: 16 Novembr: 1736.

 

Publiceret Anders Vevogs udstedde bøxelseddel paa 18 Mrk:r fisk udj gaarden Wevog til Niels Anders:  dat: 16 Novbr: 1736.

 

Publiceret Bendt Olrichs udstedde bøxelseddell paa ? ½ Spand fisk udj Waage till Christopher Olsen  dat: 13 Novembr: 1736.

 

Publiceret paa et almindeligt Høsteting Hr: Friderich Holbergs udstedde bøxelsedel paa dend part udj Lundøyen (som) Niels Olsen haver brugt og opsagt for

 

1736: 110

 

Beder!! (Peder) Biørnsen  dat: 17 Octobr: 1736.

 

Publiceret Ingeboer Halfvorsdatters  Sl: Knud Halfvorsen Hildes eftterlefverske, Niels Halfvorsen Hilde, Joen Halfvorsen Skaar, Mons Olsen Leerøen og Aarent Halfvorsen Kleppe, deris udstedde Skiøde paa 27 2/8 Mrk:r Smør med bøxell  udj Gaarden Hilde, till Halfvor Knudsen  som der for hafver betalt 87 Rdr: 3 Mrk:  dat: 12 Julij 1736.

 

Publiceret Peder Indresen Hamres udstedde bøxelseddel paa 13 ½ Mrk: Smør udj gaarden Tarrang till Hans Viglicksen  dat: 16 Novembr: 1736.

 

Lars Rødland hafver till dette Ting ladet Stefne, Hilje Tislevold till Doms Lidelse at frafløtte Jorden Tislevold,

  Hilje Tislevold blev paaraabt men møtte icke, ej heller nogen paa hans Vegne

  Stefnevidnerne Niels Knudsen Bocken og Knud Jensen Rødland hiemlede ved Eed eftter Loven at have till dette Ting indstefnt Hilje Tislevold med 14 dagers Kald og warsell.

  Lars Rødland møtte for Retten og Sagde at hand haver indstefnt Hilje Tislevold at frafløtte gaarden, for dend Skyld at Citanten wille hans Søn Niels Larsen skall boe paa gaarden, hvor paa Citanten paastod Dom.

Eragtet.

Som det bevises at Hilje Tislevold er lovlig Stefnt, saa forelegges hand till Vaartinget førstckommende at møde og Svare till Sagen.

 

Fogden lod tilspørge Almuen om i dette Skibrede er fundet noget Wrag eller Strandet Gods,  hvor til Almuen Svarede Nej.   2.  om i dette Skibrede er forefalden nogens forlofs penger for arfs afførsell fra hans Mai:ts Eeget, og paa det Beneficerede Gods,  der till Almuen Svarede Nej.   3.  om her i Skibredet er falden nogen forbrudte Boeslodder, arveløs eller forbrudt odels gods  6te og 10de Penge for uden Rigs førte Midler,  der til Almuen svarede Nej.   4de  om her findes nogen Rødnings Pladser eller forbedrede Jorder, Skouger, Laxevoger, Sildevoger, Qværner og deslige, som foruden Gaardernis Skyld â parte kand skatte,  hvor til Almuen Eenstem/m/ig Svarede Nej,  undtagen de faae Laxevoger som ved dend paa Vaartinget 1734 holdte Examination blev forklaret at kunde skatte, Nemlig

Snogdals og Schumsnes Laxevoger                                                 3 rdr:               48 s:

Hanøen Laxevog                                                                              2

Clamerholmens Laxevog                                                                  1                      48

No: 68 Møgsters 3de Laxevoger  Nemlig

            Schiervet                                            3 rdr:

            Haage Kalven og Wandersholmen    2                                 5

                                                                       -------

 

1736: 110b

 

No: 63 Hæverøens Laxevoger

            Steberget, Torvet og Løng Hæverøen  tilsamen                   2 rdr:

No: 19 Fiddies tilhørende 4 Laxevoger  Nemlig

            Store Haabøe Holmen                       1                      48

            Lille Haabøe Holmen                                                48

            Thorsdagsøen                                     1

            Egøen                                                 1                      48        4                      48

                                                                       ---------------------

Store Holmens Laxevog                                                                   4

Nordholmen og Kieretz Laxevoger  tilsamen                                   2

Aalfoer Klubbens Laxevog                                                                                      24

 

5.  Rydlands Saug, som staar paa odels grund og er for 13 aar Siden opbygt, har dette aar af det fra odels Skouge tilførte Tømmer ej skaaren meere end 100 bord.

6.  om her i Skibredet har dette aar veret nogen huus Mend, Strandsiddere, Ledige Karle som bruger Kiøbmandskab  Daglønnere og handtverks folck som eftter Forordningen bør at skatte   der til Almuen svarede findes ingen, undtagen Nathanael Mathiesen i Beckervigen  der Ernærer sig som en Strandsidder,  hvor om alt Fogden blev meddelt Tingsvidne under Rettens forsegling.

 

Almuen paa Spørsmaall svarede at de er betalt for Ting Skydsen indeverende aar  saa vell for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand  4 s: Miilen   hvor om Fogden Tingsvidne blev meddelt under Rettens forsegling.

 

Restandsen blev oplæst for Almuen, og tilstaaet Rigtig at vere, og beløber 168 rdr: 1 Mrk:, som blev Fogden meddelt under Rettens forseigling.

 

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1737 ere  Vindsens Drønnen, Isack Drønnen, Jacob Heyemarcke, Mickell Nøshelle, Torrald (Tarrald) Sandvigen, Knud Larsen Rødland, Knud Jensen ibid:  og Ole Anders: Mit Engevigen.

 

 

 

Ao: 1736  dend 19 Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa gaarden Søer Huglen for Føyens Skibrede Halsnøe Closters godses Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heybergs fuldmegtig Mons:r Kofod  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemlig  Lars Hetlesetter, Indre Bielland, Johannes Hiljesen Tvedt, Johannes Olsen Tvedt, Simen Brandvig, Østen Grof, Mons Grof, og Jens Næs, tillige med Lænsmanden Ifver Knudsen Huglen, med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

1736: 111

 

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Befahling og der paa fulte ordre fra høywelbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaases ordre angaaende Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen  at de icke skall opholde sig begge udj dette Bergenhuus Stiftt  dat: 9 Augustij 1736.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Samson Hetlesetter for Leyermaall begaaet med Anna Sæbiørnsdatter  at lide Dom till bøder eftter Loven.

  ellers forklarede Stefnevidnerne  Lænsmanden Ifver Knudsen Huglen og Lars Olsen, at de haver Stefnt dend indstefnte Samson Hettlesetter at lide Dom paa Leyermaals bøder, eller og paa Egtbøder  lige som Fogden optager Sagen till, og hiemlede Stefnevidnerne med Eed eftter Loven at de haver indstefnt Samson Hetlesetter til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.

  Samson Hetleseter blev paaraabt men møtte icke  ej heller nogen paa hans vegne at svare til Sagen.

  Mons:r Kofod paastod Laugdags foreleggelse till neste Ting for dend indstefnte Samson Hetlesetter.

Eragtet.

Siden det bevises at Samson Hetleseter er lovlig Stefnt, saa forelegges hand til neste Ting at møde og svare til Sagen.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Rasmus Mæland til Doms Lidelse at svare sine bøder for fortiilig Sammenleye med sin huustrue,

  Stefnevidnerne  Lænsmanden Ifver Knudsen, var icke med, men Bertell Eide og Erick Eide, hiemlede ved Eed eftter {lovlig} Loven at have indstefnt Rasmus Mæland till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell.

  Rasmus Mæeland blev paaraabt men Møder icke,

thj blev Eragtet.

Rasmus Mæeland forelegges till neste ting at møde og Svare till Sagen.

 

Almuen blev tilspurt om de 6 Poster som paa de andre Tinge  hvor til Almuen svarede at indtet af saadanne ting dette aar er forefalden, undtagen nogle wrag bord, som paa Vaartinget paa Bielland blev auctioneret, hvilcket Auctions foretningen udviser   hvor om Fogden blev meddelt Tingsvidne under Rettens forsegling;

 

Almuen paa Spørsmall!! svarede at de indeverende aar er betalt Ting skydsen til og fra Tingene, saa vell for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand  4 s: for Miilen,  hvor om Fogden blev Tingsvidne meddelt.

 

Restandsen blev oplæst  og beløber  (ope rum )  som blev taget under Rettens forsegling.

 

1736: 111b

 

 

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1737 er Madz Lillebøe, Lars Dahle, Sæbiørn Grofv, Jens Hage, Aslack Eide og Hans Rønholm, Peder Urang og Lars Andahl.

 

Pofvell Houckenes fremckom for Retten og Sagde at de Effecter som Encken Brandvigen eftter Dom af 19 Novembr: 1735 lod ved Fogden Heyberg ud Exceqvere af hans Boe dend d:!! 16 Octobr: 1736  som er ½ tønde Jerngryde for 3 Rdr:   1 underseng for 1 rdr: 3 Mrk:   1 hoved dynne 2 Mrk:  og 2de værer for 5 Mrk: 12 s:, haver dend dannemand Willum Johansen Hegland till sig indløst og Pengerne der for betalt, Men \{Johan} Villum Johansen Hegland/ nu lader Comparenten samme Effecter udj sit Boe beholde som et Laaen, indtil hand det fra Comparenten Pofvell Houckenes vill lade afhendte, og declarerede Pofvell Houckenes at ingen er Eiere till forskrefne Effecter uden Willum Hegland, som eftter aftaele lader ham  Comparenten  beholde som et Laaen.

 

 

 

Ao: 1736  dend 21, 22 og 23 Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Bielland for Fiere og Føyens Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemlig  Eeseckiell Wigcke udj Hilje Totlands sted, Carsten Tiaang, Hans Berje, Niels Woerland, Aarne Toedtland, Lars Holme, og Ingebrigt ibid:  \og Ole Espeland/  med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste udgangne Anordning angaaende adskilligt om dend om forbud paa Juveler samt Guld og Sølf at bære med videre, udgangne aallernaadigste Forordning af d: 16 April nest afvigt  dat: 6 Octobr: 1736.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste ordre og befahling angaaende Ole Hansen og Kirsten Bendixdatter  liige som paa de andre Tinge.

 

Publiceret Madame Birgitha  Sl: Oluf Larsens  udstedde obligation Stor 1000 Rdr:  som hun af Sr: Mathias Dahl till Laans beckommet hafver, hvor fore hun Setter ham till under Pandt sin Eiende og tilhørende Konge Tiende af Storøens Skibrede eller Præstegield, hvilcken Konge Tiende Forvalteren Sr: Mathias Dahl og hans Arfvinger skall nyde og beholde

 

1736: 112

 

till en fuldkommen forsickring og skadesløs underpandt indtill Ermelte Capital et Tuusinde Rixdaler med sine Rendter og omckostninger  dend Mindste Skilling med dend Største  nøyagtig vorder betalt  dat: 31 Octobr: 1736.

 

Publiceret Madame Maren  Sl: Hr: Falchqvor Smitis  udstedde Pandte obligation Stoer 80 Rdr:  som hun af Pastor Hr: Christen Thunboe till Laans haver beckommet, hvor fore hun setter ham till underpandt sin paaboende gaard Watne, dog hindes 3de Pigebørns Sl: fader arv 280 Rdr: 4 Mrk: 1 ½ s: først Prioriteret  indtill at Capital og Rendter vorder betalt  dat: 21 Junij 1736.

 

Publiceret Knud Halfvorsens udstedde Skiøde paa sine i Bømmelhafnen Staaende Vaanhuuser, som hand haver Solt till Hans Ericksen Roesenlund  som der for haver betalt 190 Rdr:  dat: 10 Octobr: 1736.

 

Publiceret Jørgen Neumands udstedde obligation Stor 122 Rdr:  som hand af Sr: Henrich Jansen Fasmer haver til Laans beckommet, og der fore setter till underpant sine i Betlehiem Staaende Vaanhuuser  dat: 1 Martij 1734.

 

Publiceret Gustavus Wilhelm Seegelkens udstede Skiøde paa 1 pd: Smør med bøxell  udj gaarden Wichenes, till Sorenskrifveren Ifver Randulff  dat: 6 Martij 1736.

 

Publiceret Pastor Hr: Johan Christopher Haars udstedde bøxelseddell paa 2 pd: 6 Mrk: Smør udj gaarden Rolsnæs till Niels Vespestad  dat: 2 Novembr: 1736.

 

Jochum Roggen hafver atter udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Peder Løening \til Doms Lidelse/ for 3 Mrk: 14 s:  som hand skall have veret skyldig till Sl: Niels Andersen Leervigen, hvilcke er udlagt i Skiftte paa Myndtlingen Marthe Nielsdatter, hvilcken Jochum Roggen er ordineret at vere formynder for.

  Peder Løening møtte for Retten og tilstod at vere lovlig Stefnt till dette Ting.

  Mons:r Jochum Roggen møtte for Retten og Sagde at de Persohner som tillige med Peder Løening var Stefnt til afvigte Sommerting, hafver imidlertid indfundet sig med Mindelig betaling.

  Peder Løening begierede at Sagen maatte udsettes till neste Ting, til hvilcken tid han Sagde at ville indstefne Sl: Niels Andersens Encke tillige med hindes Mand Knud Krog, da hand formeener at de skall tilstaae at hand haver betalt.

  Jockum Roggen paastod Dom udj Sagen,

Thj blev Eragtet.

Sagen udsettes till neste Ting, {d..} til hvilcken tid Peder

 

1736: 112b

 

Løening forelegges at i Rette komme med bevisligheder som hand till Sagens oplysning nødig Eragter.

 

Publiceret Hr: Johan Haars udstedde bøxelseddel paa ½ Løb 9 Mrk: Sm: udj Gaaseland till Ole Hansen; dat: 12 Novembr: 1736.

 

d: 22 Novembr: blev Retten atter Sat igien med forbemelte Laugrettes Mend, med tilstedeverende Almue af Føyens og Fiere Skibreder, hvor da først blev

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning Angaaende Klædedragter  dat: 6 Octobr: 1736.

 

Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Befahling angaaende Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen, at de icke begge her udj Stifttet maa opholde sig   dato 9 Aug: 1736.

 

Publiceret Madame  Sl: Hr: Ohmsens  udstedde bøxelsedel  eller paa hindes vegne af Fogden Heyberg udsted  paa ½ Løb Smør udj gaarden Wiiche till Jens Ericksen  dat: 22 Novembr: 1736.

 

Efter Hr: Admiral og Stiftsbefalingsmand Kaases Constitution under 23 Oct: 1736  tegnet paa afgl: Foget over Nordhordlehn Jens Lems Sterfboes Fuldmægtig Seig:r Jens á Møinichens Reqvisition af 20de dito, blef Rætten Administreret, af Henrich Pilegaard, som Constitueret Sorenskriver i een Sag mellem bemelte afgl: Foget Lems Encke og Sterfboe paa den eene, og Hr: oberste Gren paa den anden side, anlangende Gields Fordring,  og blef berørte Reqvisition lydelig for Rætten oplæst, tillige med den paategnede Resolution.

  Seig:r Jens á Møinichen Producerede det udstyrede Stævnemaal af 24 Oct: 1736:, som for Rætten blef læst, og vedstoed Sorenskriveren  Ædle Seig:r Iver Randulf  paa Hr: Oberste Greens Vegne, at Stævnemaalet for Velbemelte Hr: oberste Green er lovlig forkyndet, samt udj øfrigt ville afvarte hvad Citanten til beviis for Fordringen hafde at Producere. Møinichen ervartede Hr: Sorenskriver Randulfs paa sin Svigerfader Hr: oberste Greens Vegne  hands betænckning om hand noget imod Søgemaalet hafde at erindre

 

1736: 113

 

førend hand ville opholde Rætten med nogen Vidtløftighed;

  Sorenskriveren Seig:r Randulf paastoed, at Rætten ville imponere Mons:r Møinichen som Citant i Sagen, at Legitimere sin Sag og Sigtelse mod Hr: oberste Green, med de behøvende Reqvisita, hvorefter Sorenskriveren Seig:r Randulf paa Hr: oberste Greens Vegne agter at Svare til Sagen.

  Seig:r Møinichen fandt sig dertil strax Villig, og under Procurator Ole Rømer Storms haand Producerede Vidimerede Gienparter af Hr: oberste Greens Reverser for 200 Rd: af 30de Janv: 1720,  Item: af hands Søns Friderick Hansen Greens beviis af 11 Junij 1722 for 50 Rd:,  Item: af Hr: Oberste Greens Missive af 7 Junij 1722, der beviiser 30 og 20 Rd: Gield,  Ligeledes Producerede hand Hr: Oberste Greens Originale Missive af 30 Janv: 1720,  fremdelis hands Missive af 5 Febr: 1731,  end jndleverede hand under Procurator Storms haand Vidimeret Gienpart af Hr: Oberstens Skrivelse de dato 30 Julij 1721, hvorudj forlanges 20 Rd:,  og ville altsaa Comparenten ervarte hvad jndsigelse Hr: Sorenskriver Randulff agtede at giøre.

  Hr: Sorenskriver Randulff i Rætte lagde Hr: oberste Greens Skriftlige Forsæt af dato 21 Nov: 1736, som for Rætten blef læst, og dernest Deponerede udj Rætten de udj jndlægget Mentionerede 10 Rd: 8 s:, med tilbud om Mons:r Møinichen dennem ville imodtage.

  Seig:r Møinichen Replicerede at hands Stævnings begyndelse  der fører all Sandhed udj sig  nocksom beviiser hvorlidet Redeban Hr: Oberste Green har været til Søgemaalets afbetaling, enten til deels eller udj alt, og for at forsickre Rætten desmere derom, Producerede Comparenten Hr: oberste Greens frugtesløse Skrivelse til Sig af 20 Aug: 1736,  hand Erklærede dernest, at de originale beviiser og

 

1736: 113b

 

Reverser for samme Søgemaal icke fantes udj Fogden Lems Sterfboe, saasom samme vare Procurator Ole Rømer Storm ved Stævnemaal og Dom at jndsøge  overleverede, og naar Rætten behager at Confrontere med de Producerede Gienparter Hr: Oberste Greens Missive til Fogden Lem in Februario 1731, som var just det sam/m/e Aar da ermelte Foget ved Døden afgick, formodede Comparenten dette at være klart nock beviist  og Søgemaalet Hr: Oberste Green overtydet, Giørende Sig den faste tancke, at hvercken Sal: Fogden Lems Dødsfald, eller anden Anleedning der har nægtet Originalerne tilbage at leveres, ey skulle giøre Sterfboet nogen hindring udj sin rætmæssige Fordring; hand var ellers Villig til, til afdrag at annamme de Producerede 10 Rd: 8 s:, endskiøndt hvercken disse, eller mindste Skillings Værd  til mindelig betaling førend denne stund har været anPræsenteret,  paastod sluttelig Dom for den i Stævnemaalet Mentionerede Capital 280 Rd: 8 s: med Renter fra paatalings dato, og denne Processes bekostnings erstatning,  hvor over hand under Dags dato jndleverede sin Speciale beregning, alt i den faste formodning, at Rætten Saae hvor nødtvungen Sterfboet, der daglig ængstes for Kongl: Prætentioner  har været nødt at gribe til Stævnemaal.

  De af Hr: Sorenskriver Randulff deponerede 10 Rd: 8 s: Tog Seig:r Jens á Møinichen til sig til afdrag paa Fordringen.

  Hr: Sorenskriver Randulff for Hr: oberste Green Refererede Sig til det i Rætte lagde Skriftlige forsæt, og derefter var endelig Dom i Sagen begierende.

  Seig:r Møinichen Refererede Sig ligeledes til hands Procedur og fremlagde beviiser, hvorefter hand var Dom begierende.

 

1736: 114

 

Afskediget

Sagen optages til Doms, og skal Parterne betimelig vorde varslet at anhøre endelig Dom og Sententz

 

Procurator Johan Reutz møtte for Retten paa VelEdle og Velbyrdige Hr: Cammer Raad og General Toldforvalter Floers Vegne og Producerede et skrifttlig Stefnemaall imod Hans Ericksen Roesenlund  Gastgiæber i Espevær  under dato 5 Novembr: 1736  som hand for Retten begierede oplæst  og er saa lydende.

  Comparenten forestillede der nest at udj Stefnemaalet er af en hastig forseelse skrefven ½ oxehofved Rinsk wiin  da det dog skall vere ½ oxehofvet fransk brendevin  som ved dette Stefnemaall er paatalt og af Toldbetienterne paa Espever forefunden, og som de indstefnte Hans Erichsen hafver paateignet eller ladet paateigne Stefningen at samme d: 12 Novembr: sidstleden er hannem forkyndt, saa ville hand nu fornemme, hvad dend indstefnte till Sagen maatte have at svare.

  Procurator Blechinberg møtte for Hans Erichsen Rosenlund, som  /: altskiønt hand fornemmer at Citantens fuldmægtig icke er forvisset om, hvad Endten dend paa Stefnemaalet befindende paateigning af indstefnte Hans Ericksen Rosenlund er skreven eller icke, bemelte Stefnemaall eftter saadan paategning icke skulle vere forckyndt, med mere end 10 dagers Varsell :/  dog icke vill Excipere mod Rettergangen, men forestillede at hand holdte dend af de i Stefnemaalet benefnte Betientere, udj Hans Ericksen Rosenlunds Boepæell foretagne Confischation, dennem gandske u-Vedkommelig, saa som det er Passeret uden det dem allernaadigst underlagde district, og at de icke kand beviise sig med nogen slags instrux till dislige forretninger, der uden for endten berettigede eller beordrede,  icke dis mindre, og for at beviise sin u-Skyldighed, lod Hans Ericksen Roesenlund ved Comparenten fremlegge først Sr: Johan Frøichen udj Bergen  hans qvittering af d: 6 April indeverende aar, hvor iblandt og findes anført ½ oxehofvet fransk bren-

 

1736: 114b

 

devin,  der nest Producerede hand og dend af bem:te Frøchen paa samme halfve oxehofvet brendevin under 5te Aprilis udtagne Passeer Seddell,  Endelig  betreffende det i Stefnemaalet ommelte Salt, Producerede Comparenten Sr: Johan von der Felde udj Bergen, hans qvitterede Regning af d: 18 Junij indeverende aar, hvor Retten kand fornemme, at indstefnte Rosenlund hos hannem alleene paa en kort tid hafver tilforhandlet sig langt Større qvantum frans Salt, end af Betienterne til Confischation er vorden arresteret, og alt saa vilde hand formeene nock som at have afbevist at det paastefnte brendevin bør for Citantens tiltahle fri at vere, og hvad Saltet betreffer, da som sliige Varer af Byen frit udføres uden nogen slags Passeer Sedler, finder dend indstefnte sig icke Pligtig, der om videre Regenskab at giøre, men vill haabe at Betienterne for saadan u-Vedkommelig Registratuer vorder tilstreckelig Mulcterede  Samt tilfundne at Erstatte Processen,  Endelig vill hand formoede at Betienterne  som eftter Stefnemaalet Self ere giernings Mend, icke till nogen slags vidnis byrd vorder Admiterede.

  Procurator Reutz Replicerede, at naar Toldordonancens tilhold  pag: 20 art: 16  og pag: 33 art 17 Post!! (fast?) overveyes, da befindes vell at de Kongl: Told Betientere der af har haftt anledning til Confischations paataele at anholde eller annotere det forfundne halfve oxehovet brendevin, saa som der paa icke kunde anvises nogen Passeer Seddell  som u-forbigiengelig bør følge alle disliige Varer;   hvad sig den fremlagde Seddel fra Sr: Jan von der Felde angaar, da formeente Comparenten at dend er gandske u-tilstreckelig till virkelig at beviise at det anholte og nu paastefnte Salt, er det Self samme som udj Espewer er forefunden, lige som og samme Seddell icke forklarer, hvor samme Salt er kiøbt  endten i Byen eller paa Leeden, da det dog kand vere lige saa snart ventelig at samme kand vere udtagen af Skiberommene paa Leeden

 

1736: 115

 

lige saa snart som det kand vere udført fra Byen   ellers begierede Reutz at de indstefnte Confischations Vidner som nu for Retten er tilstede, maatte vorde antagen till forklaring eftter Stefnemaalet, og hvor om hand Refererede sig til Forordningen af d: 30 Junij 1723, der allernaadigst befahler, at de som Confischation forretter, tilliige skall vidne,

  Procurator Blechinberg Replicerede at hand nødig ville opholde Retten med vidløfttighed, men som Citantens Fuldmegtig Urgerer at faae sine saa kaldede vidner ført, maatte Comparenten forestille, at dend heele Confischation og hvad der ved Passeret er, behøver ingen slags beviis  thj dend indstefnte tilstaar at vere Eier till alt det som i hans huus er forefunden, og af widnerne anseet at vere Confischabel, saa og at hand icke samme tid har haftt ved haanden Passeer Seddell at foreviise formedelst hans huustrues fraverelse  /: hvilcket hand og om waerer!! (varer)  som hos hannem som en Gastgiæber  beroer nesten udtappet, icke kand finde fornøden :/  Videre forklaring ved Comparenten icke af de indstefnte kand forlanges, denne Sag Consernerende, saa som hand icke finder nogen Sigtelse i Stefnemaalet, ej heller eftter Stefnemaalets udviis er kaldet endten disse eller andre vidner at anhøre,

  Procurator Reutz begierede [vidnerne] uden nogen slags vidløfttighed afhørede, saa som de ved deris forklaringer, nermere skall oplyese Sagen.

thj blev Eragtet.

de indstefnte vidner bør sin Eedelig forklaring aflegge.

  der paa blev widnet

  Christen Hansen Lønborg fremckaldet  som efter aflagde Eed eftter Loven forklarede, paa Spørsmaall som af Procurator Reutz blev fremsadt,  først  om icke Hans Ericksen Rosenlund, ved inqvisitionen paa hans gaard Espever d: 30 Septembr: sidst afvigt, foregaf at det paastefnte halfve oxehovet brendevin, var ført af byen paa hans Eegen baad, eller Jegt;   for det an-

 

1736: 115b

 

det  om icke bemelte Rosenlund skrifttligen forpligtede sig det hand ville lade fremvise paa Bergens ToldCammer, dend paaberaabte Passeer Seddel, saa snart hans huustrue, der icke da var tilstede, hiemckom, Samt, om hand icke tillige i dissen Mangell  tilforpligtede sig at ville vere ansvarlig, for alle de der af gaaende Told Rettigheder, item om hand icke liigeledes lovede at viise Rigtighed paa Told Cammeret for det paastefnte Salt;  hvor till vidnet paa alt svarede ja  at vere saa Passeret.

  det andet vidne Peder Jensen Allerup eftter aflagde Eed forklarede i allemaader liige som forrige vidne vundet og udsagt haver.

  det 3die vidne Halfvor Dahl eftter aflagde Eed forcklarede i allemaader som det første vidne vundet og udsagt haver.

  Procurator Reutz der paa  i anledning af dend Producerede Passeer Seddell, kunde icke andet, end frafalde Søgningen og Stefnemaalet, dog for saa vidt det paastefnte brendevin angaaer, eftterdj dend indstefnte nu for Retten beviser samme at have veret fra Byen udført, men angaaende det paastefnte Salt, da kunde Comparenten i ingen maade finde at dend Producerede Seddell fra Sr: Jan von der Felde kand vere tilstreckckelig beviis at samme fra Byen er udført, men u-forbigiengelig er og maa vere udtagen paa Leeden, og hvor fore Comparenten  i Kraftt af dend Kongl: forordning af d: 8 Augustij 1691  samt Told ordonancen Pag: 36, paa Citanten Hr: Cammer Raad Floers Vegne paastod Dom over dend indstefnte Hans Ericksen till at ud Reede de i allerhøyst bemelte forordning og Citerede Told Roulens pag: dicterede Strafbøder, og som bemelte Hans Ericksen saaledes  i mangel af at eftterkom/m/e sit Løftte  Self haver paaført sig de beckostninger, som till denne Sags udfør er anvendt og vill anvendes, hvilcket alt kunde have veret besparet, der som hand i følge af sin forpligt i Mindelighed hafde ladet fremviise de nu først Producerede Passeer Seddell, saa paastod hand i ligemaade Dom, Saaledes at bem:te

 

1736: 116

 

Rosenlund vorder tilfunden samme beckostninger at ud Reede, eftter Special Regning som Comparenten Producerede, tilsamen med 23 Rdr: 5 Mrk: 14 s:  og ellers Refererede sig till Told ordonansen  der tilholder at slige Sager inden 3de Soelemerker, eller Strax uden ophold skall paadømmes;

  Procurator Blechinberg forestillede at Hans Ericksen Rosenlund siden d: 30 Septembr: hvercken har haftt leylighed, saa og icke heller holdet fornøden at foretage sig nogen saadan Reise till Bergen, som Citanten vill formeene, Men om Confischations giørerne eftter Told ordonancens bydende pag: 20 hafde funden sig berettiget, at henføre det paastefnte godz, til Storøen som nermeste Toldsted, kunde det vell bleven eftterkommet,  ellers formeener hand at hverken det paastefnte brendevin er saadan godz som eftter Told ordonansens sigelse pag: 36 er befunden paa u-lovlige steder at vere losset eller paa anden maade fordult, mens i Eiermandens boepæell antreffet, og icke af Citanten i mindste maader bevist, uden Toldz Erleggelse, der at vere henført, og alt saa anseer Comparenten Citantens i Rettesettelse for gandske en rept(?) og u-passelig  og kand icke formoede at det allerringeste der paa vorder Reflecteret  og saaledes bliver u-fornøden noget mod dend i Rettelagde Regning at besvare.

  Procurator Reutz  uden at opholde Retten med nogen vidløfttig Repliqve till Mons:r Blechenbergs tilførte  formeente, at saa lenge det icke fuldkommen bevises at Saltet virckelig er bragt fra Bergen, saa falder det vell af sig Self, at det Confischation og paafølgende bøder bør vere undergiven   Thj Refererede Comparenten sig till hans forrige paastand, og udbad sig at Retten en skyndigst Dom saaledes som

 

1736: 116b

 

forhen er paastaaet.

Thj belv saaledes for Retten Kiendt  Dømt og afsagt.

WelEdle Hr: Cammer Raad Floer haver ladet indstefne Hans Ericksen Rosenlund, till bøder og Strafs Lidelse, for det af Betienterne, Christen Hansen Lønborg, Peder Jensen Allerup og Halfvor Dahl, i Hans Roesenlunds huus d: 30 Septembr: 1736 paa en Søndag forefundne halfve oxehofvet brendevin, samt 3de Læster fransk og Spansk Salt, som de dito tid haver anholdet under Confischation, paa Fundement at Hans Roesenlund da icke Strax kunde der paa forevise Passeer Seddell;   Da eftter Sagens overveyende befinder Retten at Hans Rosenlund eftter Regning fra Sr: Frøchen  dat: 6 April  hafver kiøbt det omtvistende halfve oxehofvet brendevin, saa og i henseende till dend derhos Producerede Passeer Seddell dat: 5 April 1736:  de øfrige 3de Læster Salt beviiser Hans Rosenlund med sin Kiøbmand Sr: Jan von der Feldes Regning dat: 18 Junij 1736 iligemaade lovlig at vere tilckommet og at have kiøbt,  Saa at Retten icke Seer at Betienterne till denne giorde Confischation har haftt nogen lovlig adgang, alskiønt Citantens fuldmegtig vill dend gyldig giøre under det paaskud og præsumption, at Saltet skall vere udtagen paa Leeden, hvilcken paastand ej for lovlig kand ansees, eftterdj det icke bevises at vere funden hvercken i fiorder eller paa udhafner, Men i Hans Rosenlunds huus,   Thj Kiendes denne af Betienterne giorde Seqvestration paa forbemelte warer som u-lovlig, og icke bør komme Hans Rosenlund till mindste hinder eller last, i ligemaade frifindes Hans Rosenlund for Hr: Cammer Raad Flors øfrige prætention herudinden;   Betienterne  som denne forretning haver øvet paa en Sabaths dag, bør \Hans Rosenlund/ for deris forhold, Søge sin tiltahle till dennem eftter Landzloven  enhver af dennem for sit Forum, saa fremt hand det nødig befinder,   Processens omckostninger paa begge sider ophæfves

 

Publiceret Michel Olrichs udstedde bøxelseddel paa ½ bispd: Smør udj Gaarden Wordenes til Biørne Nielsen  dat: 12 Novembr: 1736.

 

Procurator Bleginberg fremstillede sig paa Consumptions forpagteren paa Landet udj Bergens Stiftt og fremlagde en skrifttlig Stefning af d: 20 Julij indeverende aar, med Comparentens Seenere paategning af d: 1 Novembr: sidstleden  hvor ved hand till dette Ting har ladet indkalde welærværdig Hr: Johan Koren fordj hand udj af det Citanten meddelte Consumptions Mandtall for afvigte aar 1735 har udeladt welbaarne Hr: obriste Hans Fridrich Greens Familie og Tienere, hvilcket er saa Lydende.

 

1736: 117

 

  Welærværdig Hr: Johan Koren møtte for Retten og tilstod at dend i Retten oplæste Stefning er hannem till dette Høsteting lovlig forkyndt.

  der paa Producerede Citanten et af Hr: Johan Koren Consumptions forpagteren tilstillede Mandtaell af dato 13 Maij Ao: 1735,   Saa og welbemelte Hr: Johan Korens Missive af 28 Julij samme aar, begge deele in Copia, og anviste orriginalerne till Conference, paa hvilcken Copie og var tegnet Extract af Citantens Missive til Hr: Johan Koren af d: 3 Julij 1735, hvor ved Citanten har paaskadiget dend paastefnte Mislighed i Mandtallet, Samt veret forlangende Mandtall over Hr: obriste Greens Familie, og som det saaledes befindes at Hr: Johan Koren uden mindste anledning af Consumptions Forordningen først haver udladt Hr: obriste Greens Familie og Tienere  /: hvor till hand dog ingenlunde kunde vere beføyet  med mindre, Consumptions Forordningen hannem med Familie og Tienere for deslige udgiftter befriede :/  hand og Siden paa Consumptions Forpagterens Mindelige Erindring af d: 3 Julij ved giensvar af d: 28 Julij nest eftter har viist sig Veygerlig, saadan Consumptions forpagterens forlangende at eftterkomme,  Saa paastaar Comparenten at Hr: Johan Koren ved Dom vorder tilfunden, till Citanten at betale eftter Consumptions Forordningens bydende og Stefningens formeld 10 Rdr: for hver Persohn som befindes udj Hr: obriste Greens Familie og brød  som ere Hr: obriste Green med Frue, og Sødsterdatter Jomfrue Lim, 3de Tieniste Piger, Maren Jonsdatter, Britha Knudsdatter og Giertrud Tierrandsdatter, 2de drenge  Amund Johansen og Peder Zackariesen  i alt med dend Summa 80 Rdr:   ellers Producerede og Comparenten Extract af dend Citanten allernaadigst forundte Forpagtnings Contract, som allegerer Deris Mai:ts

 

1736: 117b

 

allernaadigste Resolution af 23 April 1731  som allernaadigst byder at med de officerer som eftter Eegen ansøgning have Erholdet Deris Dimission  skall forholdes eftter Consumptions Forordningen   og Endelig paastod Comparenten at Hr: Johan Koren vorder tilfunden at Erstatte denne Processes beckostning, Saa som  foruden Stefningen og Dommens beskrifvelse  Comparentens Reise og u-mage, alt under et beregnet i det mindste med 12 Rdr:   og Refererede sig  betreffende sagens skyndige Expedition  til hvis Consumptions Forordningen udj 2det Capt: 10de art: allernaadigst foreskrifver.

  Provsten Hr: Johan Koren Sagde, i steden for at tage till gienmæele udj denne Sag for denne Respective Redt vill hand kun kortelig Protestere imod dend Formalitet Citanten behager at bruge, at indstefne mig for dend verdslige Redt eller verdslige Dommere, forinden forsøgt er om Sagen icke for Provsten først kunde bilegges, Thj Lovens 1 Bogs 2 Capt: 12 art: udtrøckelig melder, at hvad Sager som for Provsten bielegges kand, bør ej for nogen Verdslig Dommer indkomme,  paastaar der for  for Vidløfttighed at undgaae  omckostninger at Spare  og Sagen om mueligt i Mindelighed at afgiøre, allerhøyst allegerede Lovens art: i agt tagis, hvor om Ervartes Dommerens Eragtning.

  Procurator Blechinberg  som fornemmer at Hr: Johan Koren henskyder sig till Lovens 1 Bogs (2) Capt: 12 art:  med formeening at Citanten (fø)rst burde have Søgt denne Sags mindelige bileggelse for Provsten, forinden hand hannem for denne Redt indkaldede, Replicerede at Citanten nock som af Hr: Johan Korens i Rettelagde Missive, har veret under-

 

1736: 118

 

Rettet, at Hr: Johan Koren icke engang i Mindelighed har veret at formaae, till at eftterckomme Consumptions Forordningens bydende, udinden det paastefnte Mandtaell at Specificere, og saaledes langt mindre har kundet forestille sig det hand i Mindelighed skulle ville beqvemme sig, dend i forordningen Dicterede Straf at udrede,  der for uden forretter og welbem:te Johan Koren Provstens Embede i dette District, hvor fore Comparenten formoder at saadan Hr: Johan Korens paaskud icke kommer i Consideration,  will Ellers Hr: Johan Koren Strax i Mindelighed beqvemme sig at Erlegge de paastefnte 80 Rdr:  og saaledes bielegge Sagen, da vill Citanten for vidløfttighed at flye frafalde sin paastand om Processens omckostninger, dog med saa skiell at dette tilbud  saa fremt det icke accepteris, eftter Lovens 1 Bogs 15 Capt: 3 art: icke ved Doms afsigelse kommer Citanten till Nackdeell.

  Provsten Hr: Johan Koren Replicerede at paa hvad maade i Sagen i Mindelighed kunde afgiøres naar det kom for sit behørrige Forum  kand mand her ej Raisonere over, og endskiøndt Jeg betiener Provstens Embede her i Districtet, er her dog en virkelig Provst  for hvilcken Tingen kunde indkomme,  Refererede sig der for kun eftter Lovens medføer till dend forrige paastand.

Eragtet.

Consumptions forpagteren Mons:r Refdahl, bør Velærværdig Hr: Johan Koren i denne Sag først for Provsten lade indkomme  om dend i Mindelighed der kand afgiøres eftter Lovens pag: 13 art: 12, og i mod forhaabning dend icke for Provsten skulle blifve bilagt, da skall for denne Redt eftter lovlig Søgemaall af Consumptions forval-

 

1736: 118b

 

teren, udj Sagen Kiendes og Dømmes  Loven gemæs.

 

Publiceret, Esaias Spitzøens, Aamund Aamundsen Eegeland, Roald Hansen Føyen, Jens Knudsen Rødland og Encken Anna  Sl: Indre Olsens eftterlefverske, deris udstedde Skiøde paa 23 Mrk: Smør udj gaarden Folgerøen, till deris broder og Svoger Niels Arnesen  som der for haver betalt 23 Rdr:  dat: 21 Novembr: 1736.

 

Publiceret Marta  Sl: Knud Ifversens  udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Løb Smør  ½ huud, tørfisk 12 Mrk: \udj Øchland/, till Ole Olsen  dat: 22 Novembr: 1735.

 

Publiceret Tørres Øckland, Ole Jørgens: Valvatne, Tollef Hougeland, Mathias Nyesæeter  deris udstede Skiøde paa 1 pd: 23 ½ Mrk: Smør med bøxell  udj gaarden Iisdahl  till Hans Jørgensen Øckland  som har dennem betalt 4 Mrk: 8 s: for hver Mark Smør  dat: 21 Novembr: 1736.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Anders og Ole Valvatne, samt deris Tieniste drenge Jørgen og Giermund ibid:

  opsidderen Ole Valvatne møtte i Retten paa Eegne og sin Naboe Anders Valvatne, og de 2de tieniste drenge Jørgen og Giermunds Vegne, og tilstod at hand og de øfrige indstefnte til dette ting haver faaet lovlig Kald og varsell,  saa og er indstefnt vidner Otte Odland og Hans Gregoriussen Odland, at vidne, at de haver hørt at der blev hugget i Valvatne Marken paa en Søndag.

  Vidnet Otte Odland eftter aflagde Eed vandt og forklarede, at paa Maria bebudelses dag hørte hand  som hand stod i sin Eegen gaard, at vngefer paa 1 miil fra ham, at der hug i Skougen, men hvem det var, vidste vidnet icke.

  og eftterdj at vidnerne icke vidste at forklare hvem der haver hugget paa forbem:te hellig dag, da frafalt hand Sagen, hvor med dend nu haver sin Endskab.

 

Sahra Høylandland!! (Høyland) og hindes dreng Joen Olsen er udj forrige indstefnte Sag, angaaende Kiørselen paa Maria bebudelses dag, af fogden Heyberg indstefnt til Doms bøder og Strafs Lidelse.

  Sahra Høyland og hindes dreng Joen Olsen blev paaraabt eftter Loven men møtte icke  ej heller nogen paa hindes \eller hans/ Vegne;

  Stefnings Mendene Næll Torstensen Hysingstad

 

1736: 119

 

Tollack Langeland hiemlede ved Eed at have dennem indstefnt till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.

  Fogden Heyberg var Dom udj Sagen paastaaende.

thj blev Saaledes Kiendt  Dømt og Afsagt.

Drengen Joen Olsen  som eftter vidnernis forklaring hafver kiørt Rems paa en hellig dag, tilfindes eftter forordningen af d: 12 Martij 1735  dendz 2 art:  at bøde 4 s:   og som Joen Olsens beskyldning paa sin Madmoder Sara Høyland, icke hinde kand paagielde  saa bliver hun her med frifunden,  og haver Joen Olsen forskrefne bøder at udrede 15 dager eftter denne Doms forkyndelse.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting atter ladet indstefne Madame Sara  Sl: Taarbiørn Larsen Høylandz  eftter forrige tiltahle at betale hendes Sl: Mands Debet till Fogden Ohnsorg eftter dend i Rettelagde Restance og hans forrige giorde paastand.

  Sahra Høyland blev paaraabt eftter Loven men møtte icke  ej heller nogen paa hindes Vegne til Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Næll Torsteinsen Hyesingstad og Tollack Langeland, hiemlede ved Eed eftter Loven at have {denn} Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  til dette Ting indstefnt med mere end 14 dagers Kald og warsell.

  Fogden Heyberg lod tilføre at som denne Redt ved interlocotori Kiendelse d: 11 Aug: sidstleden har negtet at dømme i denne Sag, og det i anledning af en paa Fogden Ohnsorgs forfattede u-Rigtige Restance, paategnede bevilling till Excecution, Saa har Fogden veret foraarsaget ved Memorial af d: 30 Aug: sidstleden at udvirke Stedetz Stiftts Befahlings Mands Resolution og ordre til Dommeren  dat: 8 Septembr: nest eftter, denne og andre dislige Sager at paadømme,  hvilcken Memorial og Resolution Fogden i Rettelagde  og er saaledes Lydende.

  Hvor eftter Fogden  følgelig hans forige

 

1736: 119b

 

i Sagen giorde paastand  forvendtede Dom, till hans Kongl: Mai:ts høye Tienistes befordring.

Eragtet.

Siden Fogden Heyberg nu haver Erholdet høye øfrighedz ordre till denne Redt, at dømme udj denne Sag, som mueligens dend indstefnte Sara Høyland er u-beckiendt, og hun heller icke denne sinde møder, saa understaar denne Redt sig icke nu at ofveriile hinde med Dom, og i dend henseende forelegges hun till neste Ting at møde og svare til Sagen.

 

Almuen af Føyens Skibrede blev tilspurt om om!! her i Skibredet findes wrag eller Strandet godz paa Leenitz godz dette aar,  der til Almuen svarede Nej,   2.  paa Spørsmaall svarede at ingen forlofs penger dette aar er falden;   3.  paa Spørsmaall svarede at ingen forbrudte boeslodder, arveløs eller forbrudte odelsgodz, 6te og 10de Penge for uden Rigs førte Midler.   4.  ingen âparte oprøddede Pladser eller Silde vooger!! findes, uden eftterskrefne Laxevoger som er lagt i Skatt.  No: 95 Holmens Laxevog Blaamulen kaldet  48 s:    Giøens Laxevog  24 s:    Tenurens Laxevog  48 s:   Nappens Laxevog  32 s:    Geitungs Laxevoger  40 s:    KullesEid Skougeteig  16 s:    Øcklandz Laxevoger  56 s:    SolRustens Skougeteig  32 s:    Gaadenesset  1 rdr: 48 s:    Augdesteens Saug, staar paa odels grund, og bliver med tømmer fra odels Skouge forsiunet, i dette aar skaaret 200 bord.    Aadlands Saug  staar paa odels grund, i dette aar skaaret 200 bord.    Berøens Saug  staar paa odels grund  i dette aar skaaret 300 bord.    Ornings gaardz Saug, staar paa odels grund  skaaren 300 bord.    Walvatne eller Saevaags Saug, staar paa odels grund  skaaret 500 bord.    Høylands Saug  Staar paa odels grund, skaaret 100 bord.     om her i Skibredet har veret nogen Huusmend, Strandsidere, ej videre end det der om fogden meddelte Tingsvidne ommelder.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Niels Pofvelsen Øfrebøe og Gurj Larsdatter Troevaagen for begangne Leyermaall med hin anden.

  Stefnevidnerne møtte icke.

  Niels Povelsens Øfrebøes Stiffader betalte bøderne i Mindelighed  12 Rdr:

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Ole Strømøen og Baard Siurs: Selsaas for fortiilig Sammenleye med sine huustruer.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne \Soldadt/ Indre Nielsen (Ei)dzvaag, Siur Nielsen ibid: og Aslack Olsen ibid: for øfvede overlast imod Ole Sigfusen ibid:  og der om indstefnet dennem at paahøre vidner, Colbent Vahlen, Gunder Vahlen og Ole Mickelsen;

  de 3de indstefnte møtte og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

  Vidnet Colbendt Vahlen blev paaraabt  som eftter aflagt Eed eftter Loven wandt og forklarede

 

1736: 120

 

og Saag at Soldatt Indre Nielsen tog Ole Sigfuusen i Nackcken, men ej videre hvercken saag eller hørte Passere.

  det 2det Vidne Gunder Tvedt eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forklarede, at vidnet var i Barselstue Christj Himelfartz dag hos Joen Houskier, og som de Sidder og taeler  hørte vidnet at Aslack Olsen Eisvog Sagde en gang till Ole Sigfusen, din Svarte Tiufv,  videre vidste vidnet icke at forklare.

  det 3die Vidne Ole Mickelsen eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forklarede  at i foromrørte Barselstue Saag Vidnet at Soldatt Indre Nielsen leyede Ole Sigfuusen ud af Stuen,  widere hafde vidnet icke at forklare.

hvor eftter udj Sagen saaledes blef Kiendt  Dømt og Afsagt.

det Eene Vidne forklarer at Aslack Olsen Eisvog skall have sagt din Svarte Tiuv till Ole Sigfuusen, men de øfrige Vidner forklarer ej saadanne ord af Aslack Ols: haver hørt, og i dend henseende kand samme forklaring icke anckomme Aslack Olsen till nogen nackdell, men i fald at saadanne ord skulle vere Passeret, da bør de at vere død og magtesløs, og icke at komme Ole Sigfuusen till Mindste æres forkleinelse i nogen maade;  i det øfrige bliver saa vell Aslack Olsen som Siur Nielsen, tillige med Indre Nielsen for Ole Sigfussens tiltale her med frifunden.

 

Maritha Olsdatter Hoepe haver till dette Ting ladet Stefne Simon Wahlen Vahlen!!, at betale hinde sin Sl: fader arfv og 9 aars Løn;

  Stefnevidnerne  Lænsmanden Tollef Hougeland og Gunder Tvedte hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Simon Vahlen till dette Ting med 14 dagers Kald og varsell.

  Simon Wahlen blev paaraabt men møtte icke  ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at Svare.

  Marithe Olsdatter møtte for Retten og Sagde at hun er tilfalden i Sl: fader arv 6 Rdr:  som hos hindes Stiffader Simen Valen er beroende, og der paa ej meere beckommet end 1 qvige for 2 rdr: 3 Mrk:, 1 Tinfad  vigt 3 Mrk:  og i brøllupsgier 1 tønde hafre Korn for {1 rdr:} 4 Mrk: 8 s:   saa og Sagde hun at hafve tient ham i 9 aar, og der for ej andet haver faaet end saa mange Klæder hun sled, og da hand kom i ægteskab med hindes Moder  var hun

 

1736: 120b

 

12 aar gammell, fra hvilcken tid og indtil at hun var 21 aar gammell tiente hun hos Stiffaderen  hvor fore hun paastaar at nyde Løn, men for fredelighed skyld will hun icke begiere Løn for meere end 6 aar, der af for 2de aar â 2 Mrk:  er 4 Mrk:  og for de øfrige 4 aar â 3 Mrk:  er 2 rdr: 4 Mrk: tilsammen  som hun paastod at nyde betalling for, eftterdj hand icke gaf hinde brøllup eller brøllupsgier,

thj blev Eragtet.

Simen Nielsen Vahlen forelegges till neste Ting at møde og svare til Sagen.

 

Restandsen blev oplæst for Føyens Skibrede  og beløber i alt 159 Rdr: 5 Mrk: 11 s:

 

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten 1737 ere Peder Sørenesse, Ole ibid:  Halfvor Geitung, Gullick Hidsken, Hans Hilde, Gabriell Lundøen, Gunder Saxeide og Erick Alsvog

 

d: 23 Novembr: blef Retten atter Sadt igien  og blef da Retten betient af Laugrettes Mendene for Fiere Skibrede  da og Skattetinget blev holdet for dito Skibrede, og de endnu u-afgiorte Sager for begge Skibreder foretaget, og ere Laugrettes Mend som Retten betiener  Nemlig, Johannes Imberland, Jacob Waage, Knud Bue, Gunder Ulfverager, Gunder Tvedte, Hans Dønnie, Niels Vehofde og Colbendt Wahlen  med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret Deres Kongl: Mai:ts Allernaadigste Forordning angaaende Klædedragten  dat: 6 Octobr: 1736.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste ordre og befahling at Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen icke skall opholde sig begge udj Bergens Stiftt  dat: 9 Aug: 1736.

 

Publiceret Madame Clara Hanning  Sl: Mag:r Hans Abels  udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Smør og 1 Vog Korn udj gaarden Ersvog udj Fiere Skibrede beliggende  till Endre Nielsen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 4 Julij 1735.

 

Procurator Blechinberg Producerede Een skrifttlig Stefning af 27 Octobr: Sidstleden, hvor ved hand indkalder Hr: Messieurs Thomas Kletgaard tillige med Betiendtere paa Leeden, Christen Hansen Lønborg, Peder Jensen Allerop og Halfvor Dahle, for Eendell

 

1736: 121

 

Gods som de Sidst afvigte Michalj aftten, haver bemægtiget sig, udj dend Priviligerede gastgiæber udj Betlehiem  Jørgen Neumands Boepæll, og dend paafølgende Michaelis dag, der fra bortført, og nogen tid der eftter paa Bergens Toldboed oplagt,  Saa og Hr: Cammer Raad og General Told forvalter Christen Floer  og Tolderen ved Sundhords Toldsted  Sr: Andreas Krag till Vedermæele  hvilcket er dat: 27 Octobr: 1736  saa Lydende.

  Stefnevidnerne Tyege Jensen og Niels Hendricksen  begge boende i Bergen, fremckom for Retten,

  Men Procurator Reutz møtte paa de indstefnte 3de Kongl: Betienteris Vegne, som høyligen maa forundre sig over Citanten Jørgen Neumands udstedde og nu oplæste Stefning  først, i det hand nu eftter mere end 4 Ugers forløb  Tverdt imod Told Rullens bydende  pag: 20 art: 16  Stefner paa dend Confischation som de udj Neumands huus formentlig og høyst beføyet haver forrettet, i mangell af wedbørlig bevisligheder eller Passeer Sedler, som ved Godset formentlig u-forbiegiengelig burde følge,  for det andet  i det Citanten uden for deris Rette Forum lader anhengig giøre denne Sag,   hvad sig dend første Post angaaer, da eftterdj det vedkommer Hr: Cammer Raad og general Toldforvalter Flor at paatahle alle slige Confischations Sager, da vill Vj lade dend Post  der er dem u-Vedkommelig  beroe paa welbem:te Hr: Cammer Raadens Eeget forsvar og godtbefindende,  Mens angaaende det sidste, i det de er draget fra deris Rette Forum, da Exciperer de sig aldeles fra, at tage til Gienmæele for saa vit dend i Stefnemaalet ommelte og med truende Satisfactions indtalelse angaaer, og videre befatter sig icke med i denne Sag at tage till gienmæele, som de og nu Self Persohnlig er tilstede  saa som Christen Hansen, Peder Jensen Allerup og Halfvor Dal, som vedtager lovlig warsell,

  bemeldte Procurator Reutz indfandt sig ellers for WelEdle og Velbyrdige Hr: Cammer Raad og General Toldforvalter Christen Floer, som ved skrifttlig Contra Stefning, till dette Ting har ladet indstefne Jørgen Neumand till Doms Lidelse og bø-

 

1736: 121b

 

ders ud Reedelse, formedelst dend paa hans gastgieberstæde Betlehiem, d: 28 Septembr: sidstleden, af de Kongl: Toldbetientere Christen Hansen Lønborg, Peder Jensen Allerup og Halfvor Dahl  tillige med Cammer Raadens fuldmegtig  forrettede Confiscahtion, hvilcken Stefning Comparenten Producerede under dato 5te hujus  og fandtes paateignet med Jørgen Neumands Eegen haand, udj hans huus d: 10 dito at vere forkyndt,  i samme Stefnemaall er og indstefnt som vidner om Confischationen, bemelte 3de betientere, som og for Retten var tilstede,  hvilcket blev oplæst og er saa Lydende.

  der hos Erindrede Reutz till eftterretning, at det halfve oxehovet fransk wiin, som i Stefnemaalet Staar melt, at vere med det øfrige henført till Bergens Toldboed  er udj Jørgen Neumands Eegne Verelser beroende, men det øfrige i Stefnemaalet ommelte gods, er paa ToldCammeret i Bergen forvaret.

  Procurator Blechinberg  som hoved Citantens fuldmegtig  begierede at de fornefnte Stefnevidner maa tages till Eedelig afhiemling, om dend varsell som er givet Thomas Klitgaard, eftterdj ingen for hannem warselen haver tilstaaet,  hvor paa Stefnevidnerne Tyege Jensen og Niels Hendricksen fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at have Mons:r Neumands udtagne Stefnemaall dat: 27 Octobr: 1736 for Mons:r Klitgaard i Bergen forkyndt, dagen for Jubelfæsten  som var d: 29 Octobr: nest afvigt.   Der nest forestillede Blechinberg, at som Tolder Krag Self haver paategnet Stefnemaalet, og de øfrige indstefnte vidner for Retten ere Nerverende  Saa forlangede hand ingen videre afhiembling  og ellers Sagde hand at hand will formeene i hvad end de indstefnte Betiente vill forestille at hoved Citanten har Stefnet baade till Rette Ting i anledning af Told ordinansens pag: 20  eftterdj det Jørgen Neumand fratagne og till Confischation anholdte gods burdte veret henlagt paa Sundhords som nermeste Toldsted

 

1736: 122

 

Saa og i Rette tide Conform Told ordinansens bem:te pag: 20.  Thj dend af Contra Citanten i Rettelagde Contra Stefning viiser at ingen forklaring fra Confischations giørerne er indkommen forinden under dat: 4 Octobris, og mueligens Godset først der eftter paa ToldCammeret bleven oplagt, fra hvilcken henlegelses og forvarelses tid, Told ordonancen omstendelig, giver vedkommende Eiere tilladelse till inden 4 Uger at paatahle, Saa at Betienternis indsigelse icke kand walidere, allerheldst Hr: General Told forvalteren saadant langt fornufttigere har ofverveyet, og ved Contra Stefning Agnoceret Rettergangen.

  Saa har og Citanten Stefnt med Lofvlig warsell  i betragtning at slige Sager icke kand Tracteris paa anden maade end gieste Rettes Sager, hvor icke behøfves videre varsell, end at vedkommende kand faae beqvem tid at Comparere for Retten   der nest Producerede Blechinberg først en Passeer Sedell af 11te Maij paa et ancker fransk brendevin, udtagen dette aar hos Capitain Fasting, og til Betlehiem henført, med forestillelse at Anckeret ved hiemkomsten har veret saa læck, at hand har veret nød till at slaae samme paa ½ oxehofvet, hvor paa hand tilforne Een Slump Brendevin hafde beliggendes,  for det andet  en Passeer Seddell af 9 Decembr: 1735 paa 2de halfve oxehofveder fransk wiin, udtaget hos Sr: Dirich Balleur i Bergen, og till Bogholmen henført, {h} af hvilcke Sr: Bendt Olrich d: 13 Decembr: nest eftter med Samme Passeer Seddell har Transporteret det Eene halfve oxehovet till Sr: Jørgen Neumand, og som det var Solt uden Træet, er det bleven omtappet paa det heele oxehofvet, som Stefnemaalet ommelder, hvor paa og tilforne var en Slump med fransk wiin,  hvad sig Eedicken betreffer  da har hoved Citanten icke nogen Passeer Seddell [kundet]? forefinde, men hand er i dend tancke, at hvercken hand eller andre, er forpligtet eftter Told ordonancens bydende Passeer Sedler lengere at forvare, end for dend tid som Godset underveis forfløt-

 

1736: 122b

 

[tes]  det wille og blive et gandske u-paalidelig beviis, til Deris Mai:ts Told Rettigheders Conservation, eftterdj enhver som ickun ville giemme gamle Passeer Sedler, da alletider kunde vere forsiunet for et Anseelig qvantum  alskiøndt under saadan Skin meget Toldforsveget gods kunde Siunes at vere frie,   Endelig, Producerede Comparenten  /: i hvor vell hand icke er Pligtig, at giøre Betienterne paa Leeden, eller nogen Anden, foruden hans vedkommende Kiøbmend  Rigtighed, endten for Kiøb eller Sall, om hand sine Varer haver betalt eller Crediteret :/  først  Sr: Hans Rødbergs qvittering for dend hos ham befundende Jern Kackelofn  som formelder, at samme er kiøbt i Bergen  og indført øster fra Werkerne,  der nest Sr: Godtfridt Jørgensens qvittering for ½ oxehofved Sirup  af dato 22 Novembr: 1735,  for det 3die  Giert Dissenthuuns qvittering paa 2 Læster frans Salt  af Jørgen Neumand ved Bergens Toldsted indtaget, under hans Skibes Læsning, qvitteringen dat: 16 Octobr: nu Sidstleden,  4de  Poulus von der Lippes Regning for 300 Alen Muskofvisk Læret  dato 4 Julij 1736.   og for det øfrige begierede de indstefnte vidner afhørte, till paafølgende nermere i Rettesettelse.

  Procurator Reutz Replicerede at hand vill lade det anckomme paa Rettens Eegen forsorg og ansvar, hvor vidt {Thomas} indstefnte Thomas Klitgaard  følgelig Lovens 1 Bogs 4 Capit: 8 art:  till denne Sag kand have faaet lovlig warsell eller icke, hvilcket alt er Comparenten  som dend der ingen ordre fra bemelte Klitgaard haver at svare i Sagen, u-Vedkommelig,  hvad sig angaar de af Sr: Neumand fremlagde Sedler  da vill Comparenten samme ved Sagens Endelige Slutning besvare, og imidlertid begierede hand de indstefnte vidner afhørte.

Eragtet.

 

1736: 123

 

Told Roulens Pag: 21 art: 20 Siger Clart nock at Dommeren med 3de Eed Sorne Mænd inden 3de Soelemerker skall Dømme  naar som heldst at Sagen, icke till ordinair, men Extra ordinair, Ting bliver indstefnt, Men der ved forstaaes icke at Vedkommende skall nyde kortere Kald og Varsell end Lovens Pag: 38 art: 8 forskrifver, Som  alskiønt Fuldmegtigen Mons:r Blechinberg icke haver observeret  dog ville formeene at de af ham indstefnte Vidners forklaring, angaaende Mons:r Klitgaards  forretning, da hand dog icke befindes at vere lovlig Stefnt, med de øfrige indstefnte, angaaende det udj Sr: Neumands huus Confischerede godz skall vorde antagelig, hvilcket af Retten denne sinde icke tillades eller tilstedes; Men de af Sr: Neumand indstefnte vidners forklaring for saa vid!! (vit) dend betreffer Betienterne Christen Hansen, Peder Jensen Allerup og Halfvor Dahl  /: der har taget til Gienmæele udj Sagen :/  deris forretning og forhold om det Seqvestrerede Godz, skall blifve antaget, og naar hoved Citantens vidner ere afhørte, skall nermere om Contrapartens vidners førelse, afskediges.

  Der nest blev de indstefnte vidner paaraabt, og var tilstede Lars Musterhafn, Barbra Monsdatter, Peder Grønaas og Jacob i Vogen, for hvilcke Eedens forklaring af Lovbogen blev oplæst, og blev da

  Vidnet Lars Musterhafnen paaraabt, som eftter aflagde Eed vandt og forklarede  at i Sl: Isack  /: som var Jørgen Nymands, formand i Spitzøen :/  udj hans tid, har vidnet Seet Staaende 2de Casser, Stoed paa bue Lemmen, men hvad der var i bem:te Casser  vidste vidnet icke at forklare, ej heller har hand hørt at der udj har veret Steen førend nu;  widnet hafde ej meere at forklare;

  det andet Vidne Barbra Monsdatter blev paaraabt, som eftter aflagde Eed vandt og forklarede  at {B} Paa Bue Lemmen i Betlehiem  før Jørgen Neumand kom der at boe, har vidnet seet 2de Casser Staaende, men i dend tid var vidnet ej vitterlig hvad der udj var, men for 2de aar siden var vidnet i Betlehiem paa dito Bue Lem  og da blev atter Seende dito 2de Casser, hvor om vidnet Spurde Madam Neumand hvad der var i dennem, og Sagde  gid de var Paacker i vold.  widnet hafde ej meere at forklare.

 

1736: 123b

 

  det 3die Vidne Peder Grønaas blev paaraabt, som eftter aflagde Eed vandt og forklarede,  at Reisede med Sr: Neumand forleden høst till Stavanger Market \høsten 1735/  da Saag widnet at Sr: Neumand kiøbte 16 Tønder \frans/ Salt af Børre Fallentinsen i Stavanger, saa og kiøbte hand en qvantum Læret, paa Markede, endell Støcker Læret for 4 s: Alen, nogle Støcker for 8 â 10 s: Alen, og var vidnet paa baaden med fra Stavanger, da dette Gods blev hiemført till Betlehiem, men kunde icke forklare hvor mange allen Læret der var i hvert Støcke,   Procurator Reutz  som i Retten anviste et af de Confischerede Støcker Læret, som øyensiunlig kunde ansees at vere et helt Støcke, tilspurte vidnet, om hand till Visse kand vide, eller nogenledes præsumere at samme Læret er virkeligen af det Self samme slag som Neumand eftter hans forklaring har kiøbt paa Markenet.  widnet Svarede, det er nu aar og dag siden at Neumand kiøbte det omvundne Læret i Stavanger, og kand alt saa icke vide, om det nu i Retten anviste Støcke Læret, er en af de Støcker som Neumand dend tid fra Stavanger hiemførte;   ellers  og for at bevise det samme nu anviste Støcke Læret er et af de Støcker som af Betienterne i Betlehiem er Confischeret, da anviste hand Stempleren Mons:r Ole Rasches attest fra Bergens ToldCammer  dat: 17 Novembr: 1736  som Mons:r Reutz ickun anviste i Retten, men dend til sig igien annammede.

  det 4de Vidne Jacob i Vogen blev paaraabt, som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede, at forleden høst 1735 var vidnet, tillige med forrige vidne Peder Grønaas, Reist med Sr: Neumand till Stavanger Market, da vidnet tilfulde vedste at Sr: Neumand kiøbte paa det holdende Market 16 Tønder Salt, og en hoben eller en temmelig deell Støcker Læret, en del Støcker Læret for 4 s: alen, nogle Støcker Læret for 8 â 10 s: Alen;   Mons:r Reutz tilspurte dette vidne om til visse kand vide, om det Støcke Læret hand nu i Retten anviser, om det er et af de Støcker Læret, som Sr: Neumand førte fra Stavanger med sig forleden høst 1735,  widnet Sagde kunde icke till visse Sige om det var en af de Self samme Støcker, som hand  Neumand  kiøbte avigte høst, dog siuntes vidnet at dette \i Retten/ anviste støcke Læret, lignede at vere af det slags Læret som Neumand

 

1736: 124

 

førte med sig fra Stavanger Market.

  Mons:r Blechinberg tilspurte nestforrige vidne Peder Grønaas, om hand icke siunes at det nu i Retten anviste Støcke Læret, er lige som et af de støcker Læret Neymand kiøbte paa Stavanger Market forleden høst 1735,  der til vidnet svarede, at \det/ ligner nock som det skulle vere et støcke, af dito Læret, men vidnet kunde icke sige till visse, om det er en af de samme Støcker, som forbem:te tid blev hiemført.

  Parterne hafde ej mere vidnet at tilspørge.   Hvor med her nest skall videre udj Sagen foretages.

 

Udj Sagen mellem Seig:r Jens Møinichen paa Fogden  afgangne Jens Lems Sterfboes Vegne, og Hr: Oberste Green, blef af den Constituerede Sorenskriver Henrich Pilegaard i overværelse af bemelte Seig:r Jens Møinichen og Hr: Sorenskriver Randulff paa Hr: Oberste Greens Vegne, saaledes

Dømt og Afsagt

Forrige Foget over Nordhordlehns Fogderie  afgangne Jens Lems Sterfboes Fuldmægtig Seig:r Jens á Møinichen søger og tiltaler Hr: Oberste Hans Friderich Green for den Summa 280 Rd:, som hand hos bemelte Foget  afgangne Jens Lem paa diverse tiider og imod Diverse beviiser til Laans skal have bekommet, Saasom:  Den 30 Janv: 1720 imod Revers 200 Rd:,  Den 11 Junij 1722 imod hands Søns Friderich Greens Qvitering og efter Hr: Oberstens forlangende Ved Missive af 7de dito  50 Rd:,  Den 30 Julij 1721 efter begiering Ved Missive af samme dato  20 Rd:,  og endelig  for een baad at lade bygge  10 Rd: 8 s:;   Af hvilcken Fordring Hr: Oberste Green har tilstaaet de sidst ommelte 10 rd: 8 s:, som hand Ved sin Sviger-Søn Hr: Sorenskriver Randulff for Rætten til Citanten haver ladet betale, hvorved den Post alt saa har sin rigtighed;  De øfrige 270 Rd: har Hr: oberste Green hvercken

 

1736: 124b

 

tilstaaet eller fragaaet, Thj Ved hands jndlæg af af!! 21 huius Nægter hand icke at hand joe samme til Fogden  afgangne Jens Lem har Været skyldig, Men hand melder, at hand Veed icke rættere end at de forlængst ere betalte, Dog uden at røre enten om tiiden eller maaden, og siger derhos, at hand er pligtig at jndfri sine og sin Søns beviiser, Naar de in originali Produceris;   Hvad nu de af Citanten udj Stævnemaalet paaberaabte beviiser anbelanger, Da har hand ickuns produceret Gienparter deraf, Vidimeret af Procurator Ole Rømer Storm, som original Documenterne skal have til sig taget for at jndsøge betalingen derefter Ved Dom, og skal icke have leveret Dem fra sig igien Ved sin bortreyse, hvorfore Citanten formeener og paastaar, at Hr: Oberste Green skal Vorde pligtig funden at betale Fordringen eftter de jndkomne Vidisser;  Men som deslige Gienparter icke efter Loven kand Ansees for gyldige i Dom, Saa kand og Hr: Oberste Green ey efter de Producerede Vidisser endelig Obligeris at betale Fordringen;  jcke destomindre som Hr: oberste Greens i Rætte Komne Original Missive til Fogden Lem under 5 Febr: 1731 Viiser, at hand den tiid af Procurator Storm paa Fogden Lems Vegne Var bleven Stævnet, Saa er det troeligt, at bemelte Storm har faaet Original Documenterne til sig imod de nu i Rætte Komne beviiser, og at det dermed saaledes Kand Være tilgaaet som Citanten har forklaret, særdelis da Fogden Lem i samme Aar Ved døden afgick, og Hr: oberste Green icke, som hand i berørte sin Skrivelse Offererede sig til, Solte sin Gaard til fordringens afbetaling, ey heller under Proceduren positive og directe har benægtet Gielden, mindre har giordt forklaring enten om tiiden eller maaden paa hvilcken hand Pengene

 

1736: 125

 

skulle have betalt, skiøndt hand tilstaar at have Været dem skyldig, Ligesom hand og icke Ved sin Skrivelse til Citanten under 20de Aug: indeværende Aar har ladet sig mercke med, at hand allerede skulle have fornøyet Fordringen, Og at Citantens bref  hvorpaa berørte Hr: Oberstens Skrivelse er Giensvar, har handlet om denne in Qvæstione Værende Fordring, er icke under Proceduren bleven benægtet;   hvilcke omstændigheder giver Vis formodning om, at de af Citanten paaberaabte beviiser icke endnu ere Vorden indfriede,    Thj Kiendes for Ræt, At Hr: Oberste Hans Friderich Green efter Lovens 1 bogs 14 Capt: 6 art: bør enten Ved Eed for Rætten bekræfte, at hand de søgende 270 Rd: rigtig har betalt, og det efter Lovlig foregaaende Stævnemaal til Citanten paa Fogden  afgangne Jens Lems Sterfboes Vegne, som bør forkyndes inden 15ten Dage eftter denne Doms Lovlige forkyndelse, Eller og hand til Fogden  afgangne Jens Lems Sterfboe bør erlægge samme toe hundrede og halvfierdesends tiuge Rixd: inden femten Dage efter denne Doms forkyndelse, med Rente fra Dato, hvorimod hands passerede beviiser bør Være Mortificerede og Kraftesløse hvor de findes,  Og i fald hand icke den paalagde Eed skulle Præstere, bør hand erstatte Citanten de paa Processen anvente Omkostninger med 24 Rd: 4 Mrk: 10 s:, som ligeledes erlægges inden 15ten Dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse, under Videre Lovlig Adfærd.

  Hr: Sorenskriver Randulff forlangede Domen beskreven, og der til leverede Stemplet Papier, jligemaade begierede Citanten Dommen beskreven.

 

Mons:r Reutz der eftter paastod at hans indstefnte Vidner, eftter dend udtagne Contra Stef-

 

1736: 125b

 

ning maatte Eedfæstes og afhøres.

  Procurator Bleginberg for hoved Citanten vill icke vidløfttig excipere imod de indstefnte vidner, Thj Acten wiiser nock som at de baade ere hofved Mend saa vel som og eftter Told ordonencens bydende Participantere udj hvis Confischationer af dennem giøres, men will alleene indstille saadant till Rettens Lougmæssigste behandling, dog om de mod forhaabning skulle til forklaring admiteris, will vell indtet andet der af følge, end at de ved sin Eegen Eed overtyder sig Self deris Eegen u-Lovlige behandling, hvor om da Comparenten well heller icke vorder negtet, under deris forklaring at faae oplyst, alle de omstendigheder som ved deris foretagende kand vere forefalden.

  Procurator Reutz agtede u-nødig noget vidløfttig till Procurator Blechinbergs Exception at Svare, thj naar Dommeren overveyer Forordningen af d: 30 Junij 1723  da befindes nock at de der forretter Confischationer, Særdelis naar ingen andre vidner haves, skall tillige vidne i samme Sager, og vill det ved deris forklaringer vell oplyeses, at de icke skall vidne om sig Self, men om de ord som af Neumand ved Confischations Forretningen er udsagt,  hand paastod der fore, vidnerne eftter Contra Stefningen afhørte.

Eragtet.

Som Mons:r Blechinberg ej benegter at hand eller hans Principal, joe {en} er till de omtvistede Vidners udsagn og forklaring angaaende det Seqvestrerede gods, lovlig kaldet og varslet, Saa kand Retten ej heller weygre de indstefnte vidner at afhøre.

  Der paa blev

  widnet Mons:r Christen Hansen paaraabt, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forklarede

 

1736: 126

 

og ellers blef widnet af Procurator Reutz tilspurt, om icke Jørgen Neumand, da vidnet med de øfrige \2de/ Toldbetientere forrettede Confischationen i Betlehiem, tilstod og declarerede at fordj dend anholte wiin var slet, foregaf hand dette at vere u-fornøden, der paa at tage nogen Passeer Seddell, Samt om hand icke tillige bad widnet og de andre Betientere at de skulle lade det fahre og icke agte det,   for det 2det  om icke Neumand samme tid foregaf at de paastefnte Kackelofns Steene var af hannem Self, forskrefvet fra Holland udj aaret 1729   for det 3die  om hand icke iligemaade foregaf at hafve kiøbt det omstefnte Læret hos Een Koene i Bergen.   till dend første Post Svarede vidnet joe, det forholder sig saa i Sandhed;   Till dend anden Post svarede og forklarede vidnet  \Jørgen Neumand sagde/ at Steenen i de 2de Casser har Staaet i Betlehiem fra Ao: 1729  og der nest Sagde de der har Staaet siden 1728.   till dend Tredie Post forklarede vidnet at Jørgen Neumand Sagde, at hand har kiøbt Læret i Byen, og lige saa kiøbt Læret i Stavanger  og hos omreisende qvindfolck  og ellers forklarede at det omtalte Læret skall hand hafve kiøbt hos en Koene i Bergen, som hand Nefnte  og da godset Stod i baaden  som vidnet ville Reise  Spurde vidnet Jørgen Neumand om hand haver Passeer Seddell paa Brendevinet og vinen, da hand svarede  icke nu,   Saa og forklarede vidnet at dend Seqvestrerede Jern Kackelofn, Sagde Jørgen Neumand at have kiøbt af Mons:r Rødberg i Bergen, iligemaade det halfve oxehofved Sirup  Sagde hand at have kiøbt hos Sr: Godtfridt Jørgensen, og om Saltet forklarede vidnet at Neumand Sagde der af noget at have kiøbt i Bergen  og Eendell i Stavanger    Blechinberg tilspurte vidnet om hand og de fleere  Peder Jensen Allerup og Halfvor Dal  som var med hannem, har antreffet de till Confischation anholdte waade varer, endten i hafn  fiorder eller

 

1736: 126b

 

Søeveis, eller Seet det føre fra noget Skiberom  og forfult det till Jørgen Neumands Boepæell  om de icke haver, antreffet alt det paastefnte Gods, inden Jørgen Neumandz Luckelser, og det der fra bort ført,   for det 3die  om nogen af Alle de bortførte Fustagier  vere sig Viin  Brendevin, Edicke eller Sirups Fustagier, vare fulde, eller forhen anstuckne, saa en Stor deell aftappet, till hvilcke qvæstioner, som Comparenten formeener Eegentlig at Consernere Confischationen, hand og Esker forklaring af de fleere vidner;   Vidnet forklarede til dend første qvæstion at de hafver forefundet de vaade varer i Sr: Neumands huus, saa vell som allt det omtvistende Seqvestrerede gods,   till dend 3die qvæstion svarede vidnet at Fustagierne vare icke fulde, men fattes noget paa, hvor meget vidste vidnet icke, og ellers Sagde at Fustagierne blev Rult!! (dult?) i Betlehiem førend de Reiste der fra, hvor af de Self Self!! beholte en Rue stock, og Sr: Neumand dend anden,   Parterne hafde ej videre vidnet at tilspørge.

  det andet widne Peder Jensen Allerup blev paaraabt, og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafde aflagt, forklarede i allemaader ligesom forrige vidne Wundet og udsagt haver.

  det 3die widne Halfvor Dahl blev paaraabt, som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede i allemaader lige som første widne vundet og udsagt haver, undtagen dend Post om Steenen i de 2de Casser forklarede vidnet at Neumand Michaelj aftten Sagde at hafve dend Self fra Holland forskrefvet 1729, og om Morgenen Sagde hand at Steenen har Staaet i Betlehiem fra Ao: 1728.

  Blechinberg for hofvet Citanten erklærede sig at i hvor vell hand icke vendter at

 

1736: 127

 

det skall komme i Consideration, hvad Dischours der kand vere forefalden imellem hannem og de forbemelte vidner, d: 28 og 29 Septembris, da hand icke lidet har veret bestørtzet over deris u-Vendtelige medfart, ved hvilcket hand og blev forhindret paa en hellig dag fra sit Gudelige forsædt, i at komme till Kirke og till Herrens Nadvere, saa dog agnogerer hand widnernis forklaringer  undtagen at hand nægter hvad Halfvor Dahl Eenlig om de paastefnte Steene haver udsagt, at Citanten for hannem skulle have tilstaaet bemelte Steene Self at have foreskreven, saa og benegter hand samtlige vidners forklaringer, om Passeer Seddell over Viinen, thj om end Citanten under Dischours kunde have udladt sig, wiinen at vere slet, at dend icke var verdt at tage Passeer Seddell paa, kand det dog ingenlunde hentydes til nogen tilstaaelse paa hans Siide, at hand bemelte wiin uden Passeer Seddell skulle have hiemført.   Ellers Satte Comparenten saaledes i Rette   Primo  haver Contra Citanten aldeles indtet bevist at de anholdte varer ere befundne paa u-Lovlige Steder, hvor eftter de kunde ansees Confischable eftter Told ordonancen,   Sec:  formeener Comparenten at paa de anholdte waade varer, haver Citanten icke veret pligtig  endten ved anholdelsen eller siden  at foreviise nogen slags Passeer Seddell,   de andre varer in Gennere ere saadanne varer, som frit Passerer uden Passeer Seddell fra Kiøbsted till alle Vedkommende fra Landet boende, allerheldst det anholte Sirup og Salt in Specie betreffende,  dend paastefnte Kackelofn, da haver hoved Citan-

 

1736: 127b

 

tanten!! till ofverflødighed fremlagt, Sr: Hans Rødbergs beviis, som hand formeener at vere lovlig hiemmell, lige som hand og saa vell ved Poulus von der Lippes Regning  som de 2de vidner Peder Grønaas og Jacob i Vogen, har skaffet loulig hiemmell paa Større qvantum af Læret end hos hannem er forefunden, uden at taele om det bemelte Læret till en Stor dell er Fabriqveret her i Landet, som uden Told Seygl over alt Passerer, og Resten ickun ere Smaae Stuer, till 4 â 6 alen ogsaa fremdelis,  Betreffende anholdte Kackelofn Steene, da har samme langsommelig tid udj Betlehiem veret Staaende, end og forinden Citanten kom der at boe, hvilcket udfindes af Lars Mosterhafn og Barbra Monsdatters forklaringer, og saaledes indtet af det til Confischation anholdte godz veret nogen slags Confischation undergifne, og som det der imod af Confischations giørerne nu inden Retten Eedelig er bekrefttet, at de af hoved Citantens huuse Verelser paa en hellig dag, uden fornødenhed, og uden nogen lovlig Præsumption har understaaet sig uden for deris District, og Consiqventer uden for deris Embeder  at bemegtige sig Citantens Eiendeler, hvilcke hand deels till huusetz fornødenhed fornemmelig till sit Priviligerede brugs fortsettelse har veret forsiunet med  og det fra hans hiem at bortføre  og icke saaledes, som Told ordonancen pag: 20 byder, till nermeste Toldsted  jae  hvad det groveste og u-erhørt

 

1736: 128

 

er, uden nogen Rette Vedkommende Justitz Betienteris oververelse, Saa paastaar Comparenten, først frickiendelses Dom, for Varenis Confischation  samt de paastefnte bøder, der nest \at/ de 3de nu for Retten Nerverende Betientere, saa vell som Thomas Klitgaard vorder tilfunden en for alle og alle for Een, paa Eegen beckostning at tilstille Citanten alt det paastefnte og til Confischation anholdte Godz, og saa fremt noget der af, endten maatte vere bederfvet eller formindsket, da at erstatte hannem dets nøyagtige værd, eftter u-Villige Mendz Sigelse, saa og till nogenledes Restouration for dend hinder og forfang Citanten der ved har veret tilføyet i sit Priviligerede brug, Nærings og Credits Spilde, at betale hannem i det allermindste 400 Rdr:  og Endelig  for deris forgribelse imod Justitien og u-Lovlige ofverfald, at betale enhver for Sig, saa vell 3de 40 Lod Sølf  som bøde hellig dags bøder og for huusfred, Samt betale till Citanten denne Kostbare Rettergang, saa vell som hans Reiser  med 24 Rdr:

  Procurator Reutz for Contra Citanten  baade i henseende till dagen er forleden og nu over 8te slet, saa og i henseende til denne Sags temmelige vidløfttighed, begierede af Retten at hannem maatte forundes tid, till hans Edution skrifttlig at formere  till i Morgen Klocken 8 slet eller 9 slet  da hand udj alt der med skall blive ferdig, hvilcken hans begiering hand formoder icke vorder ham negtet.

Eragtet.

Sagen eftter Mons:r Reutzes paastand udsettes till i Morgen Klocken 8 slet, da parterne Præcise ville indfinde sig at Proceqvere Sagen skyndeligst till Doms slutning, udj hvilcken mangell, Retten  som eller[s] er occuperet med Thuuren i de Terminerede høsteting Reiser, icke {diso..} skall aarsages at udsette denne Sag til Doms afsigelse, eftter høstetingernes til Endebringelse.

 

1736: 128b

 

 

Publiceret Biørn Joensen Hofda, boende udj Hielmelands Skibrede, hans udstedde Skiøde paa 12 Mrk: Smørs Landskyld udj gaarden Løngholmen, udj Føyens Skibrede beliggende  till Commerce Assessor Peder Wallentinsen  som det eftter forEening haver betalt  dat: 5 Julij 1736.

 

Publiceret Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 6 Mrk: Smør udj gaarden Lindland till Aage Knudsen  dateret 23 Novembr: 1736

 

Publiceret Jørgen SoelEims udstede bøxelseddell paa 1 ½ Løb Smør udj gaarden Aldahl till Christen Svendsen  dat: 22 Novembr: 1736.

 

Publiceret Hr: Johan Korens udstedde Skiøde paa Wallestrands Annex Kirke udj Storøens Præstegield, till Hr: Tolder Andreas Krag, som der for haver betalt 230 Rdr:  dat: 17 Novembr: 1736.

 

Publiceret Hr: Johan Korens udstedde obligation Stoer 95 Rdr:  som hand af Hr: Tolder Andreas Krag til Laans haver beckommet, og der fore Setter till underpandt gaarden Nedre Øchland udj Føyens Skibrede beliggende  dat: 20 Novembr: 1736.

 

Publiceret Sr: Bendt Olrichs Transport paa Sr: Nathanael Broeses udgifne Pandte obligation Stoer 230 Rdr: till Sr: Andreas Krag  som samme till sig haver indløst  dat: 18 Octobr: 1736.

 

Publiceret Nathanael Broeses udstedde Pandte obligation Stoer 230 Rdr: till Sr: Bendt Olrich udgifven, hvor udj hand Pandtsetter sin Eiende og paaboende gaard Øchland i Fiere Skibrede beliggende  som skylder 4 ½ Løb Smør, med Fæe og Qvæg   og er dat: 29 Junij 1725.

 

Publiceret Nicolay Fleuryes udgifne obligation Stor 45 Rdr:  som hand af Hr: Tolder Andreas Krag haver till Laans beckommet, og der for Setter til underpandt sine i boende huuse  Staaende i Folgerøen  dat: 20 Novembr: 1736.

 

d: 24 Novembr: blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend,

  da begge Procuratorerne Blechinberg og Reutz for Retten Comparerede; Men wisitererne vare bort Reiste.

  Procurator Reutz møtte og indgaf for Contra Citanten, hans skrifttlige forestillelse og paastand under denne dags dato 24 Novembr: 1736  saalydende,

 

1736: 129

 

tillige med dend der udj paaberaabte widimerede Copie af Jørgen Neumands udgifne forpligt  med hos føyet Copie forklaring fra Toldbetienterne, indgiven till Hr: Cammer Raad Floer, hvilcke 2de Documenter  undtagen det sidste som er insigneret og vedkommer en anden Sag, hand begierende i acten inddragen,  hand Producerede og Speciel Regning over omckostningerne, og der eftter var Endelig Dom begierende,

  Procurator Blechinberg for hoved Citanten {at b} fandt ufornøden at besvare Sr: Reutzis forestillelse  men vilde i alt Referere sig till sin forrige Proceduer  med dette tilleg, at hvad dend i Rettelagde saa kaldede forpligt angaar, da er dend baade indrettet af Confischations giørerne Self  og haver Sr: Neumand weret forceret samme at underskrifve, med mindre hand som {hand} Eier for godset vilde følge dennem med godset til Byen  og ved hand icke heller at bem:te forpligt Tiener till andet end till beviis om hans tilstaaelse at hand er dend Rette Eier, og hvad de ord angaar  at i fald hand icke godtgiør at det anholdte godz var frigiort, hand da skulle svare fuld Kongl: {Rett} Told Rettigheder med videre, kand icke ansees andet, end en Reservation paa Sr: Neumands Side, sin Sag paa lovlig maade at forfølge, hvilcket hand nu formeener for denne Redt at have giort, og fremført langt mere bevisligheder end hand kunde vere forbunden till, og till videre kand denne forskrifvelse ham icke forpligte.

  Procurator Reutz Refererede sig till sit forrige  og var Endelig Dom paastaaende;

  Sagen udsettes till paa Mandag førstckommende, da Dom udj Sagen paa Tingstedet Bielland skall vorde afsagt, imidlertid assisterer nock Fogden med Laugrettes Mendenis udnefnelse  at de tillige med Fuldmegtigerne paa begge sider betim/m/elig indfinder sig.

 

1736: 129b

 

 

Almuen af Fiere Skibrede blev tilspurt om de icke haver beckommet betalling for Ting skydsen  4 s: Miilen  saa vell for Fogdens som Sorenskrifverens 4 Mand indeverende aar till og fra Tingerne,  der til Almuen Svarede jae

  Almuen blev tilspurt om icke Fogden har anvendt all flid at faae de 2 tønder Korns Landskyld udj Flatnes bortbøxlet   de og om det dette aar icke har aldeles ligget øde uden nogen slags afgiftt,  der till Almuen svarede joe.

  Almuen af dette Skibrede blev tilspurt forbemelte 6 Poster som i Føyens Skibrede,  hvor till de svarede, till hver Post i Sæer, som det der om udtagne Tingsvidne formelder.

 

Restandsen blev for Almuen oplæst og af dennem ej modsagt, men befindes Rigtig at vere  og beløber 129 rdr: 4 Mrk: 12 s:

 

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten Retten!! 1737, Peder Eltervog, Mathias Norskoug, Mickel Houckaas, Osmund ibid:  Christopher Lie, Ole Søer Axland, Aasmund Lars: Braatvet og Johans Qvalvog.

 

 

Udj dend Sag imellem Citant  giæstgiæber Jørgen Neumand, Contra WelEdle og Velbyrdige Hr: Cammer Raad og General Toldforvalter Floer paa Wisitererne Christen Hansen Lønborg, Peder Jensen Allerup og Halfvor Dahl  blev saaledes, Eeftter at Retten var sadt  og blef d: 26 Novembr: paa det ordinaire Tingsted Bielland holdet, og da Retten betient af eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig, Næll Torstensen Hyesing Stad, Ole Hiljesen ibid:  Johannes Nielsen ibid:  Otte Odland, Hans ibid:  Anfind Ottesen ibid:  Sæbiørn Ouckland og Taallack Langeland, men ingen!!

blef Saaledes Dømt og Afsagt.

Betienterne paa Leeden  Christen Hansen Lønborg, Peder Jensen Allerup og Halfvor Dahl, kommer till gastgiæberen Jørgen Neumand  boende i Betlehiem  Ste: Michaelj aftten nest afvigt, og forefinder hos ham som en gastgiæber og handelsmand  1 oxehofvet frans wiin, icke fult, ½ oxehofvet dito, ½ oxehofvet fransk Brendevin, ½ oxehofvet wiinEdicke, og ½ oxehofvet med Sirup

 

1736: 130

 

alle disse Fustagier med Slumper udj; Endnu 36 {Støcker} Smaa Støcker Groftt Læret, 2de Casser med flade hollandske Steener, 1 Jern Kackelofn, der foruden 1 binge med fransk Salt, Vngefehr 50 Tønder, hvilcket alt forbemelte Wisiterere hafver anholt till Confischation, Som har foraarsaget Gastgiæberen Jørgen Neumand, samme Confischation for denne Redt at paaskadige,  og for det første beviser med Passeer Seddell af d: 11 Julij 1736 paa et ancker fransk brendevin udtagen hos Capitain Fasting, som for dito anckers brøstfeldighed, ved hiemckomsten har maattet Slaget det paa det halfve oxehofvet brendevin  /: som og er Confischeret [:/], hvor paa forhen en Slump haver veret beliggendis,  for det andet beviser med Passeer Seddell af d: 9 Decembr: 1735 paa 2de halfve oxehofveder fransk wiin, udtaget hos Sr: Dirrich Balleur till Bogholmen henført, hvilcken dend der boende Borger Sr: Bendt Olrich d: 13 Decembr: nest eftter med dito Passeer Seddell, har Transporteret det Eene halfve oxehofvet till Citanten, som det haver ladet omtappe paa det heele oxehofvet, hvor paa forud har ligget en Slump wiin;  for dend till Confischation anholte Jern Kackelofn, beviiser Citanten, dend at have kiøbt i Bergen af Sr: Rødberg eftter Regning dat: 15 Octobr: 1736  at vere øster fra indført,  der nest beviiser det halfve oxehofvet Sirup at have kiøbt af Godtfridt Jørgensen eftter i Rettelagde Regning og qvittering dat: 22 Novembr: 1735,  saa og med qvittering fra Giert Dischenthuun  dat: 16 Octobr: nu sidstleden, beviiser Citanten at have kiøbt 2de Læster frans Salt,  Nock beviser med Paulus von der Lippes Regning for 300 Alen Muskofvisk Læret  dat: 4 Julij 1736  som Citanten af ham kiøbt haver;  der nest forklarer de af Citanten indstefnte vidner, først  at de 2de Casser hollask!! (hollandsk) Steen, der ingenlunde er af det eftter forordnigen af d: 25 Febrj: 1727 forbudne hollandske Porcellin, men dito {hollandske Seqvestrerede} \Confischerede/ hollandske Steen-

 

1736: 130b

 

tøy, er icke andet end Tynde og flade 4re kandtede \Muur/ Steen  \hvor af nogle i Retten blev anvist/  som bruges till at fast Muures paa Siderne af Skaarsteenen, hvor Kackelofner ere {opsa} eller bliver opsatte i folckis huuser, hvilcke haver veret i mange aar i Betlehiem Staaende i fra 1728 og 1729, som og af wisiterernis forklaring bestørckes,  lige saa forklarer widnerne at hovet Citanten paa Stavanger Market, haver nest afvigte høst kiøbt en temmelig deell Salt, samt en qvantum Læret  som vidnerne vngefehr betyder skall vere et af de Self samme Støckcker Læret, som nu i Retten blev anvist, og af wisitererne till Confischation anholdet;   Og naar nu overveyes wisiterernis eller fuldmegtigens {fork} ærcklæring angaaende det Confischerede Salt, og 36 støcker Læret, hvor om de paastaar der for skulle produceris Passeer Seddell {paa}, som og dito Støcker Læret at vere Stemplet, da kand Retten ej ansee saadan deris Fundament at vere lovlig, eftterdj der ej er {maade} paabudet eller befahlet at de Kiøbende paa disse Varer skall tage nogen Passeer Seddell, Saa det well af dennem kunde Erfahres, at {Effecterne,} de forefundne Smaa Støcker gemeene groftt Læret till, 4 â 8 og 10 s: al:  hvilcket paa Landet af bønder folck og andre Fabriqveris, og af dennem saa vell som andre om Reisende faaes till fals eller til Kiøbs uden at paa slige Ting endten kand faaes eller beckommes Passeer Seddeler;  dog alt saadant u-anseet haver Wisitererne eftter Eegen Præsumption, under skin {af} at hoved Citanten icke hafde Passeer Seddeler paa dette gods ved haanden, det ej alleene Confischeret, Men end og uden Rettens Middels oververelse bemægtiget sig Eendell af samme godz, og udførmet det af Citantens huus og henført till Bergens ToldCammer, i dend sted det dog bur-

 

1736: 131

 

de bleven henført til {nef} nermeste Sundhords Toldsted, som ickun er ½ Miil fra Betlehiem, da dog wisitererne i følge Told Rullen, ickun og alleene er berettiget at inqvirere hos hoved Citanten, om nogen u-fortoldede varer maatte befindis at vere oplagt, {og naar de da u-fortoldet gods} tilckom dennem ej paa Eegen haand saadant gods at Confisqvere og bort føre af Citantens huus, men de burde have Søgt Rettens assistence, og ladet sig det af Justitien i hende lefvere, og uden saadan foregaaende lovlig omgang, vill slige af Wisitererne foretagne forretninger, u-forbigiengelig i tiden medføre skadelige Conseqventzer,  da som Wisitererne Christen Hansen Løborg!! (Lønborg), Peder Jensen Allerup og Halfvor Dahl, haver forbigaaet slig lovmæssig maade, og paa en Eegen u-lovlig omgang dette omtvistende gods Confischeret, {da} Endskiønt de icke haver haftt nogen lovmæssig adgang der till, i henseende hovet Citanten beviser med vedkommende Borgeris attester og Regninger, Samt vidners forklaring, at vere lovlig tilckommet, det {Seqvestrerede} \Confischerede/ gods, Saa i henseende till Wisiterernis u-lovlige omgang, Kiendes dend af dennem giorde {Seqvestration} \Confischation/ u-lovlig at vere, og ej bør komme hoved Citanten till mindste Last eller Nackdeell, Men bem:te Wisiterere tilfindes paa sin Eegen omckostning at henføre det fratagne gods, u-beskadiget till hoved Citantens huus, under Straff  om maatte befindes endten bederfvet eller formindsket, det skadesløs at Erstatte inden 15ten dager eftter denne Doms loflige forkyndelse;   hvad sig disse benefnte Wisitereris u-lovlige forhold med dissen godsis udtagelse af hofved Citantens huus paa en Sabats dag  Samt til dels Credits og Nærings Spilde og paa Sagen anvendte omckostninger

 

1736: 131b

 

er anbelangende, da er det noget som icke paa denne tid kand ordelis, i henseende de icke under dette Ting Laug er Sorterende, Men det Reserveris Citanten, enhver af dennem for sit Rette Forum og Werneting eftter Loven at {paa}\til/tale.

 

 

 

Ao: 1736  dend 26 Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Sioe for Schaanevigs og Opdals Skibredes Halsnøe Closters gods, oververende udj Retten Fogdens Fuldmegtig Mons:r Kofod  med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig, Hans Qvidevold, Svend Fielland, Christen Lande, Hans Lande, Lars Johans: Bouge, Knud Indre Matre, Erick Giel!! Tielmeland og Hilje Ølfvestvet  med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning om Klædedragten  dat: 6 Octobr: 1736.

 

Publiceret høy Welbaarne Hr: Admiral Kaases ordre med Extract af Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste ordre om Kirsten Bendixdatter og Ole Hansen  at de icke begge maa opholde sig udj Bergens Stiftt.

 

Udj Opdals Skibrede er af gaarden Nedre Waage aftaget ½ huud  og aftaget udj Skatterne opsidderne godtgiort,  hvor om Fogden blev Tingsvidne under Rettens forsegling godtgiort.

  Ligesaa at Ledingen eftter aftaget paa denne gaard er opsidderne godtgiort,  hvor fogden Tingsvidne under Rettens forsegling blev meddelt.

  iligemaade blev Fogden meddelt Tingsvidne at Skatterne af fornefnte gaard er opsidderne godtgiort.

 

Almuen blev tilspurt om de icke er betalt for Tingskydsen til og fra Tingerne dette aar, saa vel for Fogdens 4 Mand {og}  som for Sorenskriverens 4 Mand  4 s: Miilen,  hvor til Almuen svarede joe  at de har nødt sin betalling og indtet haver at klage.

 

Opsidderne paa Gaarden yttre Bouge i Schaanevigs Skibrede tilstod for Retten at Landskylden for indeverende aar er dennem godtgiort,  hvor om Fogden Tingsvidne under Rettens forsegling blev meddelt.

 

Forbemelte 6 Spørsmaaler blev Spurt Almuen i disse 2de Skibreder ligesom paa de andre Tingsteder,  og Almuen Svarede at indtet af slige ting er forefalden udj disse Skibreder

 

Restandsen for begge disse Skibreder  {hvi} blev læst for Retten og af Almuen tilstaaet Rigtig at vere  og beløber dend Summa 377 Rdr: 2 Mrk: 7 s:

 

1736: 132

 

 

 

Ao: 1736  dend 28 og 29 Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sage Ting paa Gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibredes Almue, oververende udj Retten Fogden Heybergs Fuldmegtig Mons:r Kofod, med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig, Joen Handeland, Hougne Vicka, Biørne Wigcka, Ole Ericksen ibid:  Ole Haldoersen Handdeland, Niels Løevig, Ole Larsen Handeland, og Aamund Erridzland, med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning og høye øfrighedz ordre som paa de forrige Tinge.

 

Publiceret Hr: Ellias Heltbergs udstedde Skiøde paa 1 Løb Sm:  1 huud med bøxell  udj gaarden Aaseim  med overbøxell til ½ Løb Sm:  ½ huud tilhørende Schaanevigs Præsteboell,   udj Elgervig med bøxel  ½ Løb Sm:  et Giedskind,   udj Bogstøe uden bøxel  18 Mrk: Sm:  till Hr: Johan Koren  som der for har betalt 139 Rdr: 3 Mrk:  dat: 10 Febrj: 1735 (1736?).

 

Publiceret Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm:  1 Giedskind udj gaarden Elgervig till Siur Andersen  som der af bøxelen har betalt  dat: 10 Martj 1736.

 

Publiceret Anders Aamundsens udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Smør udj Wich till Taallack Hofversen  som der af bøxelen haver betalt  dat: 7 April 1736.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Ole Berge for hand skall have Revet Skiegget af Lars Øfstebøe, og til vidner er indstefnt Peder Tegland, Ole Rafdahl, og Siur Vogen, og till Doms Lidelse,

  Stefnevidnerne  Lænsmanden Christopher Gielmervig og Ole Mortvet, heimlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Ole Berge till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.

  paa dend indstefntes vegne, møtte hand icke Self, ey heller nogen paa hans vegne.

  {Paa} Mons:r Kofod paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

  widnet Ole Rafdahl eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forklarede, at i Barselet hos vidnet Self \avigte høst 1735/, var Lars Øfstebøe og Ole Berge u-Venner, ind i Stuen  og hørte vidnet der blev sagt at de slos ude paa gaarden, imidlertid vidnet var i Stuen, og vidnet saag at Skiegget var revet af Lars Øfstebøe  men saag icke hvem det giorde, saag icke heller at de sloges, og da de kom i Stuen  hørte vidnet de skiendtes med hin anden, noget lidet.

 

1736: 132b

 

  det andet vidne Siur Vaagen Eftter aflagde Eed vandt og forklarede, at var i Barselet hos Ole Rafdahl, og hørte at Ole Berge og Lars Øfstebøe var u-Ven/n/er og sloeges udj forstue døren  saa at vidnet saag de holdte hver andre i Klæderne, og kunde vidnet icke andet forstaae end det var af wred hue, og da de skiltes ad, var Skiegget af Lars Øfstebøe af Refven.

  Mons:r Kofod paastod Lofdag for de udeblefne.

Eragtet.

Ole Berge forelegges til neste Ting at møde og svare till Sagen,  til forbem:te tid forelegges Peder Tegland at møde og aflegge sit vidnis byrd i Sagen.

 

Mons:r Jens Møinichen Wenwich møtte for Retten paa sin Principal Hr: Foget Sr: Andreas Heybergs Vegne, og Sagde, at Fogden vell till dette Ting hafde eftter forrige tiltaele, indstefnt Niels Jacobsen Schanche till Doms Lidelse till dette Ting, Men formedelst paafaldende Svaghed, kand hand ej Sagen mod hannem nu fuldføre, Men Reserverede Fogden Heyberg sig, i følge Forordningen af d: 19 Aug: 1735 till et Extra Ting  som allerhøystbemelte Forordning i Justitz Sager tillader, og Fogden paa behørrige Steder agter at udvirke ordre till at fuldføre.

  Procurator Hans Ottesen møtte paa Niels Schanchis Vegne, som og Persohnlig var tilstede, og fremlagde hans udj Sagen till dette Ting udtagen Contra Stefning af dato 20 Octobr: sidstafvigt  Saa Lydende.

  Stefnevidnerne  Lænsmanden Christopher Gielmervig og Anders Løevig hiemlede ved Eed eftter Loven at have denne Stefning forkyndet i Fogden Heybergs huus og for Hans Seehuus, med 4 Ugers Ugers!! Varsell.

  Mons:r Ottesen der nest Sagde at Contra Citanten Niels Jacobsen Schanche, aldrig endten Mundtlig eller Skrifttlig har givet Mons:r Hans Seehuus ordre, endten at møde for sig i Rette  eller

 

1736: 133

 

noget for sig i Rette at svare, hvilcket ellers for hannem var u-mueligt, eftterdj hand ej Self var beckiendt om noget Stefnemaall, som 6 â 7 Ugers tid, eftter at hand var bort Reist, uden Laug dømmet, var udsted, Thj paastod hand i Kraftt af dend Kongl: Forordning af d: 19 Augustj 1735 at bemelte Hans Seehuus for saadan sin u-loflige opførsell inden Retten for denne Sinde, med en tilstreckelig Penge Mulct til de fattige vorder anseet;  Lige saa benegtede Niels Jacobsen at have veret det allermindste vidende, endten om dend udj hans Boe skeede Seqvestration, det der eftter af Fogden udstedde Stefnemaall eller de førte vidners forklaringer, førend over 8te dager eftter at Sagen till afvigte Sommerting har veret i Rette, og hand fra Nordland var hiemckommen, hand Sagde og ej at vide sig skyldig udj dend hannem af Fogden Heyberg gifne Sigtelse, ej heller kand hand der fore begribe hvorledes de paa hans Baeg, og uden hans lovlige tilckaldelse afhørte vidner, har kundet giøre saadan forklaring som udj Protocollen findis tilført, da hand dog icke andet ved, end at dend gandske Skaanevigs Kirke Almue ej andet paa hannem skall kunde sige, end hand Stedse udj sit huus, har opført sig Sømmelig og udj all skickelighed, hvor om hand og i Rettelagde dend attest som hannem paa hans skrifttlige Reqvisition af d: 8 Septemb: nestleden af alle 3de Kirkesogners Almue meddelt, og hvilcken tillige findis underskreven af Mons:r Peder Heltberg, Peder Olsen Klocker, og Aamund Jensen Erritzland, altskiønt de forhen har aflagt, deris vidne i Sagen.   Ligesaa fremlagde Procurator Ottesen Sogne Præsten for Schaanevigs Præstegield  Welærværdige Hr: Johannes Weyles attest, af d: 27 hujus, Paa

 

1736: 133b

 

Contra Citantens skrifttlige begier af samme dato  saa Lydende   og som Comparenten icke skulle paatvile at joe Fogden Heyberg allereede har i Rettelagt, dend af ham giorde og til Confirmation indstefnte Seqvestrations forretning, Saa wille hand skride till Endelig slutning med Sagen, og till dend Ende Producerede sit skrifttlige forsædt, af denne dags dato 28 Novbr:  saa Lydende.   Saa Producerede dend udj indlegget paaberaabte Munster Skrifver Kierulfs attest  dat: 21 Novembr: 1736  saa Lydende   Till hvilcket alt Procurator Ottesen sig Refererede  og Protesterede imod dend af Fogden begierte udsettelse, allerheldst da Fogden Self till dette Ting har indvarslet Sagen till Doms, og dend af ham allegerede Kongl: Forordning, icke giver Parterne  men alleene Dommeren, frihed til udsettelses Tinger, naar hand formedelst mange indfaldende Sager og forretninger icke kand overkom/m/e alle at paadømme.

  Mons:r Jens Wenwich paa sin Principals Vegne Replicerede at Fogden icke formedelst dend  som forermelte  ham paafaldende Svaghed, denne sinde kand vere Nerverende till Sagens afgiørelse, lige som hand og icke kand for denne Redt lade sig actionere for sine Embedes forretninger, eftterdj Cammer Retz ordningen Siger tydelig hvor hans Forum i slige tilfelde er,  Paastod ellers at icke med Sagens afgiørelse fortfares, eftterdj hovet Citanten ej er Nerverende at tage till gienmæele, mod det af Contra Citanten udferdigede Contra Stefning,  Paastod der fore Sagen udsadt, till et Extra Ting eftter dend forhen allegerede allernaadigste Forordning, med forestillelse at som denne Sag er en Polletie Sag, udj hvilcken eftter Polletie Anordningen, ingen Procu-

 

1736: 134

 

rator maa brugis, men dend skyldige Self at Svare for sig:  Niels Skancke da maatte foreleggis til bem:te Extra eller udsettelses Ting Persohnlig at møde, og Self svare till Sagen,

  Procurator Ottesen formente at hovet Citanten i denne Sag, giorde Exception icke er grundet eller kand finde Rettens bifald, Men Comparenten Refererede sig till Lovens 1 Bogs 2{1} Capt: 20 art:  og der eftter paastod Dom.

  Mons:r Wenwich Referede sig till sin forrige paastand  og paastod at Sagen maatte udsettes till det paaberaabte udsettelses Ting.

  Eftterdj her Tvistes om, hvad endten at Citantens Stefnemaall dat: 12 Junij 1736 er bleven for Contraparten Niels Skancke lovlig forkyndt till afvigte Sommerting paa giorde!! (gaarden) Sioe d: 1te og 2den Augustj nest afvigt, Saa fandt Retten for nødig at lade Kaldsmendene afhiemle dito Stefnemaals forkyndelse, samt om de vare vitterlige at Niels Skancke paa dend tid endten var hiemme eller bort Reist.

  Stefnings Mendene Christopher Gielmervig og Ellias Gielmervig hiemlede ved Eed at have Citantens skrifttlige Stefnemaall forkyndt i Niels Skanckes huus for hans huusholderske Johanna, 6 Uger for Sommertinget  som blev holdet paa Sioe d: 1te og 2den Augustij nest afvigt, og sagde dend tid at hørte at en og anden fortaalte af Naboerne at Niels Skancke var bort Reist till Bergen  og der fra \ville Reise til!!/ till Nordland, naar Nordfahrer kom.

  Mons:r Seehuus møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig varsell, og tog till gienmæele udj Sagen.   Mons:r Seehuus fremckom for Retten og imod forhen giorde af Niels Schanche, eller hans fuldmegtig Mons:r Ottesen førte Proceduer, som for indbemelt udj acten er anført, ved hand sig icke skyldig i Ringeste maader at have forseet sig imod Niels Schanche, uden at hemme fortred paa Skangckes Side, og hvor fore hand  Comparenten  eftter Niels Skanckes Broders indstendige anmodning paa nestleden Sommerting  som holdtes paa Sioe  indfandt sig for Retten og svarte till Sagen paa Niels Skanckes Vegne

  Mons:r Ottesen  i Anledning af hvis Mons:r Seehuusen har Proponeret, Sagde, at bemelte Proposition er aldeles u-Rigtig, Thj Erick Jacobsen  som Self for Retten er tilstede  siger sig ej andet

 

1736: 134b

 

at have begiert af Mons:r Seehuus, end at hand vilde taele till det bæste, paa hans fraverende Broder Niels Skanckes Vegne, men ingenlunde af ham forlanget at møde i Rette, og Endskiøndt saa hafde veret, at Erick Jacobsen hafde kundet begiert af Seehuusen at møde i Rette, for at hemme vidnernis førelse i absence af hans Broder  som indtet vidste om Sagen, Saa burde det, Mons:r Seehuusen at have tilført det hand mødte eftter begier af Erick Jacobsen for at give tilckiende, at Niels Skancke var bort Reist og icke haver faaet nogen varsell, i steden hand har mødt paa dendz Vegne hand aldrig haver talt med, eftter at Stefnemaalet udgick,  thj Refererede hand sig till hans i Rettesettelse som hand forhen haver tilført, og ellers i Anledning af Mons:r Wenwichs giorde Exception, fremlagde høyEdle og Velbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Kaases Resolution af d: 21 Novembr: nestleden  ved hvilcken Comparenten er authoriceret at gaae i Rette i denne Sag for Contra Citanten, og er saalydende

  Mons:r Seehuus der imod Replicerede at hand Endelig vil bevidne naar paa Eskis, det indbemelte Erick Jacobsen udj Eegen Persohn og med beEngstelse ej alleeniste haver begieret Comparenten at taele till det bæste for hans broder Niels Skancke, Men end og naar Sommertinget blev holden, med øfrighed at mage det saa, at icke Vidner blev afhørt, og som Comparenten i denne Sag, uden all Redt og billighed for at tiene ham som Een Ven og Familie, u-vendtelig er kommen i fortred, alleeniste for Jeg i hans absence og eftter hans Broders begier som melt, Comparerede nestleden Sommerting, for at foreckomme Store omckostninger med videre, saa skulle Comparenten formoede at dend Gunstige og Retsindige øfrighed, ham for omckostninger og incomodation befrier, eftter som Stefnevidnerne i dag for Retten er afhørt.

Thj blev Eragtet.

denne Sag  i anledning af dend allernaadigste forordning dat: 19 Aug: 1735  udsettes till d: 15 Decembr: førstckommende

 

1736: 135

 

till hvilcken tid Parterne haver at i Retteckomme med dend omtvistende Seqvestrations forretning, {Saa fremt at da icke} da udj Sagen bliver Dom afsagt, eftter hvis Documenter allerreede udj Sagen Produceret er, og till forbemelte tid og sted haver Laugrettes Mendene som nu Retten besidder  her paa det ordinaire tingsted Gielmervig tillige med Parterne betimelig at møde.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Lars Øfstebøe og Lars Aarthuuen for Skields ord imod hin anden  at lide Dom,  og till vidner er indstefnt Ole Ericksen Vigcke og Inger Larsdatter.

  Lars Øfstebøe og Lars Aarthuun møtte begge for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.

  Mons:r Kofod paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

  Vidnet Ole Ericksen Vigcke hiemlede ved Eed eftter Loven, og forklarede, at i Barselet hos vidnet om Helgemis tider 1735 var Lars Øfstebøe og Lars Aarthuun forsamlede, men vidnet forstod icke at de vare u-Venner, icke heller hørte at de skifttede et ondt ord imellem hin anden, langt mindre blev paa dend tid af dennem øvet nogen slags last eller tomult.

  det andet vidne Inger Larsdatter blev paaraabt, men møtte icke;

Eragtet.

Vidnet Inger Larsdatter forelegges til neste Ting at aflegge sit Vidnisbyrd udj Sagen.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Erick Backe, for Slagsmaall med Aslack Skaalnes, till Doms Lidelse,  og til vidner er indstefnt Lars Eegemoe og Lars Glaamen.

  Stefnevidnerne {Lars Eegemoe}  Lænsmanden Christopher Gielmervig og Ole Mortvet hiemlede ved Eed eftter Loven, at have de\nd/ indstefnte \Erick Backe/ till dette ting indstefnt med mere end 14 dagers Kald og Varsell.

  Mons:r Kofod paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres,   thj fremckom

  Vidnet Lars Eegemoe, som eftter aflagde Eed vandt og forklarede, at i Barselet hos vidnets huusmand paa Eegemoe, for Vngefehr 2 aar siden, var Erick Backe og Aslack Skaalnes der forsamlet, og som de sad ved bordet eftter de har Spiset,

 

1736: 135b

 

Saag vidnet at Erick Backe tog eftter Aslack Skaalnes  men om hand fick i ham eller ej, Saag vidnet icke,  videre vidste vidnet icke at forklare.

  det andet vidne Lars Glaamen eftter aflagde Eed forcklarede, i allemaader lige som forrige vidne vundet og udsagt haver.

  Mons: Kofod ophæfvede sagen, siden indtet beviis er eller kand føres om denne sags beskaffenhed.

 

Pastor Hr: Johannes Weyle hafver till dette Ting ladet indstefne Mons:r Peder Heltberg, til Doms Lidelse at betale Endell Landskyld af gaarden Milje  1 pd: 1 1/3 Mrk: Smør  i 4re aar, der af aarlig 4 Mrk: 12 s:  beløber i alt 3 rdr: 1 Mrk:  saa og Sagens forvoldende omckostning;

  Hr: Pastor Weyle møtte for Retten og paastod at Mons:r Peder Heltberg maatte blive tilfunden at betale dend Resterende Landskyld med Sagens foraarsagede omckostninger,

  Mons:r Peder Heltberg tilstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting, og tilstod at {Mons:r} vere pligtig at betale dend paastefnte Landskyld og Rettighed.   Mons:r Heltberg tilbød sig at ville betahle de paastefnte Penge i aftten uden videre Dom.

  Hr: Pastor Weyle war Dom paastaaende,

Thj blev saaledes for Retten Kiendt  Dømt og afsagt.

Eftterdj Mons:r Heltberg tilstaar fordringens Rigtighed  Saa tilfindes hand at betahle de paastefnte 3 Rdr: 1 Mrk:  samt udj Processens omckostning 2 Rdr:  alt at ud Reede 15 dager eftter denne Doms loflige forkyndelse.

 

Mons:r Peder Heltberg haver till dette Ting ladet indstefne Pastor Hr: Johannes Weyle for Resterende Rettighed af Opeim Øde udj Præstegaarden Berge beliggende; till Doms Lidelse, at svare af 2de {Vætter} \Voger/ Næfver  som er 2 pd: Smør, som er aarlig Landskyld 4 Mrk:r 8 s:  beløber 8 aars Resterende Rettighed \med 4de Penge/ tilsammen 8 Rdr: \2 Mrk: 5 1/3 s:/  tillige med Sagens forvoldende omckostninger.

  Hr: Pastor Weyle møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, Men

 

1736: 136

 

forklarede ellers at hand ickun {var} Er Stefnt till at fremckomme med sine bevisligheder till Opeim Øde, i Skaanevigs Præstegaard Berge er beliggende,

  Mons:r Heltberg Producerede et Skiøde dat: 18 Aug: 1662  saa Lydende.   Mons:r Heltberg Producerede et Skriftt til Efttersiun  og er dat: 19 Novembr: 1718  saa Lydende.   Endnu Producerede Mons:r Heltberg en Seddel dat: 18 Octobr: 1648  saa Lydende.   Mons:r Heltberg Producerede sin Moders Bog i Retten, hvor udj Hr: Pastor Weyle har skrefvet med Eegen haand, og godtgiort Madame  Sl: Heltbergs  Landskylden af 2 Voger Næfver  aarlig 4 Mrk: 8 s:  for de aar 1722, 1723, 1724, og indtill 1727 Landskylden godtgiort, samt till 1728 aars udgang, og for de paafølgende eller eftterckommende aarringer var indtet udj dito bog om denne Rettigheds betalling afskrefvet.

  Hr: Pastor Weyle svarede at hand paastaar at Mons:r Heltberg bør bevise at Opeim øde er i Præstegaarden beliggende;

  Mons:r Peder Heltberg paastod Dom udj Sagen,

Thj blev Eragtet.

Som Mons:r Heltberg icke haver indstefnt Hr: Pastor Weyle til Doms Lidelse at betale dend Resterende Rettighed  Men alleene til at Producere sine bevisligheder Opeim øde betreffende, Saa kand icke om Rettighedens svarelse Opeim øde angaaende denne sinde ordeles, men i dend henseende Sagen udsettes till Vaartinget førstckommende, till hvilcken tid Mons:r Heltberg forelegges sagen paa lovlig maade at in Caminere  samt til bemelte tid og sted Producere dend af ham paa beraabte Hiemtings Dom Opeim øde betreffende, hvor eftter Dom udj Sagen skall blive afsagt.

 

Welærværdig Hr: Pastor Weyle haver till dette Ting ladet indstefne Svend Aaseim till at betale Grundeleye af et ham tilhørende Nøst  som paa Præstegaardens Grund skall vere bestaaende, samt at Erstatte Sagens forvoldende omckosteninger.

  Svend AasEim møtte for Retten og tilstod at vere lovlig Stefnt, men aarsagede sig hand icke kunde svare till Sagen, førend hans Eiere till Sagen bliver lovlig kaldet og

 

1736: 136b

 

varslet.

  Hr: Pastor Weyle Replicerede at denne Sag er dend indstefnte Svend Aaseims JordEiere u-Vedkommende, og ellers paastod at Nøstet  som har Staaet paa hans Grund i 19 aar, og imidlertid indtet der for betalt, paastod hand at Svend Aaseim maatte blive tilfunden aat!! betaele i aarlig Grundeleye 1 Mrk: 8 s:  som i alt beløber 4 Rdr: 4 Mrk: 8 s:

  Svend AasEim Sagde at dette omtvistende Nøst, har veret af hans formend paa Præstegaardens Grund opsadt, og ved hand aldrig der for at Grundeleye af dito Nøst, har endten veret fordret i Hr: Pastor Weyles formendz tid, ej heller af Svend AasEims formend der for noget betalt, førend nu af Hr: Pastor Weyle at det fordres.

  Hr: Pastor Weyle paastod Dom udj Sagen, og paastod at Svend AasEim tillige maatte tilfindis at betale Processens omckostning.

  Svend AasEim begierede at Sagen maatte udsettes till Vaar tinget førstckommende, siden hans Eiere icke er Stefnt till Sagen.

thj blev Eragtet.

Sagen eftter Svend AasEims paastand udsettes till Vaartinget førstckommende, till hvilcken tid Svend AasEim haver sin Eiere lovlig at indkalde, saa fremt hand det nødig till Sagens tarf og oplysning Eragter.

 

Ole Olsen Vaagen  som formynder for Hagtor Knudsens og Rackell Knudsdatters Arfvelodder, som in allis beløber 16 Rdr: 1 Mrk: 11 3/7 s:  fremckom for Retten og opbød sin Myndtling {Ole Ol} Hagtor Knudsens Arfvelod 10 Rdr: 5 Mrk: 2 2/7 s:  Samt opbød sin Myndtling Rackell Knudsdatters Arfvelod 5 rdr: 2 Mrk: 9 1/7 s:  om nogen wille antage disse børnepenge paa Rendte, men som ingen tilbød sig at ville pengerne paa Rendte antage, Saa var Ole Olsen Vaagen begierende, at Pengerne maatte af Retten forseigles, og blev saa Pengerne  enhvers arvelod  udj 2de aparte Punger af Sorenskrifveren forseiglet, og leveret formynderen Ole Ols: Vaagen.

 

1736: 137

 

 

Joen Milje eller Tungesvig, Eskede dend forrige indstefnte Sag i Rette  som hand og till dette Ting haver indstefnt, da og Contraparten Anders Skoege møtte for Retten og i Mindelighed betalte for Retten til Joen Milje 1 rdr: 5 Mrk: 4 s:  hvor med Parterne med hin anden vare forEenede, og alle Lovmaall denne Sag betreffende her med ophæfvet.

 

Almuen blev tilspurt om de icke dette aar til og fra Tingene har faaet sin betalling for Ting Skydsen dette aar  Saa vell for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand  4 s: Miilen,  hvor til Almuen svarede de har faaet sin Rigtige betalling.

 

Almuen blev tilspurt om dend part 12 Mrk: Sm: udj gaarden Blaateigen  om dend icke har ligget øde dette aar, og om der er svaret nogen Græsleye der af dette aar,  der til Almuen svarede at dend indeverende aar ej alleene har ligget øde, men end og ingen Græsleye der af har veret at beckomme.

 

det blev bevist med Fogdens Cassabog at opsidderne paa Rullestad er gotgiort aftaget paa deris Jordeparter  saa vell i Skatteskylden som Ledingen,  hvor om Fogden blev meddelt Tingsvidne under Rettens forsegling.

 

Fogden blev meddelt Tingsvidne at Skatternis afgang for det affelte godz i dette Skibrede er opsidderne godtgiort.

 

Fogden indlagde Vedkommendes qvittering for 90 Voger Næfver, som er brugt til gaarden Indbioes opbygning  hvor for hand har betalt â 1 Mrk:  tilsam/m/en 15 Rdr:  som Almuen sagde Rigtig at vere.

 

de 6 Sædvanlige Spørsmaall blev Allmuen paa dette som forrige Tinge tilspurt,  da blev svaret at ingen af de Ting som Tingsvidnet indeholder, er i dette Skibrede dette aar forefalden.

 

Restandsen blev oplæst  og beløber dend Summa  ( ope rum )

 

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten till aaret 1737 ere disse  Johannes Handeland, Johannes Ferrevig, Siur Matre, Johan/n/es Indre Næsse, Lars yttre Næs, Svend AasEim, Knud Tielle og Lars Tielle.

 

1736: 137b

 

 

 

Ao: 1736  dend 1 og 3die Decembr:  blev holden almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Fiddie for Etnes Skibredes Almue, Oververende udj Retten Fogden Sr: Heybergs fuldmegtig Mons:r Kofod  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig  Erick NoerEim, Pofvell Ramme, Eefven Østrem, Halle Ramme, Erick Silde, Niels Ousvog, Johannes Ousnes og Niels Tæsdahl, tillige med Lænsmanden og Almue fleere som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste forordning og høye øfrighedz ordre, som paa forrige Tinge

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Christj Torsdatter  hvor udj Enckemanden Zackarias Thoersen er udl: udj Bache 15 5/6 Mrk: Sm:   Sønnen Thoer Zackariesen er udlagt i Bache 7 5/6 Mrk: Sm:   paa døttrene Christj og Brynele er paa hver af dennem udlagt 3 5/6 Mrk: Sm: i Bache  dat: 16 Maij 1736.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Britha Tollefsdatter  imellem hindes eftterlatte Mand Siur Olsen Bierkenes  som Er udlagt 1 Løb 1 pd: Sm: med bøxell  udj Bierchenes,   Hr: Johan Koren udlagt til Pandt 1 Løb Smør med bøxel udj Bierchenes for 60 Rdr:   dend afgangne qvindes Moder  Sl: Tollef SkelDals Encke  udl: 16 Mrk: Sm: i Bierchenes for 13 Rdr:   dend Sl: qvindis Broder Niels Tollefsen udlagt 12 Mrk: Sm: i Løevigen for 12 Rdr:  Nock udj Bierchenes 6 Mrk: Sm: for 5 Rdr:   og Broderen Erick Tollefsen udlagt 11 Mrk: Sm: med bøxel i Skieldal for 11 Rdr:  Nock udj Bierchenes 8 Mrk: Sm: med bøxell for 6 Rdr: 4 Mrk:  dat: 23 og 24 Julij 1736.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Elj Olsdatter Haaland  imellem hindes eftterlatte Mand Rasmus Godtskalcksen  som er udlagt 2 pd: 19!! (18) Mrk: Sm: udj gaar-

 

1736: 138

 

den Haaland med bøxel og herlighed for 55 Rdr:  som er 5 Mrk: for hver Mark Smør,   Sønnen Johannes Rasmusen er udlagt 1 pd: 9 Mrk: Sm: i Haaland med bøxel og herlighed for 27 Rdr: 3 Mrk:   og Sønnen Godtskalck Rasmusen er udlagt 1 pd: 9 Mrk: Sm: udj gaarden Haaland for 27 Rdr: 3 Mrk:  og er dat: 21 Julij 1736.

 

Publiceret Madame Garmans udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Løb Sm: udj Bierchenes till Johannes Jobsen  dat: 22 Novembr: 1736.

 

Johannes Fiøsne fremckom for Retten og anviste 5 Ulfve Ungers feld eller skind  som hand i fieldet i Sommer haver dræbt, hvor fore Fogdens Fuldmegtig haver betalt ham 2 rdr: 3 Mrk:

 

Alvall Haaland haver till dette Ting ladet indstefne Haldor Neernes for 2de Kiøers foester og 8te Voger Korn som hand Rester for 2de aar, till Citantens Sviger Moder  Sl: Brønnelle NeerNæsse, at betale, till Doms Lidelse tillige med Sagens forvoldende omckostning.

  Citanten møtte for Retten og paastod at dend indstefnte Haldoer Nernes maatte tilfindes at betahle dito vilckaar, som hand aarlig skulle vere pligtig at betale till hans Sl: Sviger Moder.

  Haldor Neernes møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell,

  Citanten Sagde, at hans Sviger Moder  Sl: Brynnele Næsse  opsagde sin brugende part udj gaarden Neernæsse for sin Søn  Sl: Thoer Larsen, hvilcken der imod lovede sin Moder at give hinde udj aarlig wilckaar 1 Koe og 4 Voger Korn, og eftter at denne hindes Søn ved døden afgick, blev dend indstefnte Haldor Nernæsse bøxslet dito hindes Søns brug og fick Encken till Egte, hvor fore Citanten paastaar at Haldor Neernæsse skall vere pligtig at betale de samme vilckaaer till hans Sviger Moder Brønnelle Næsse som hindes Søn med hinde har indgaaet og betalt, siden hand fick gaarden eftter hindes Sl: Søn.

  Haldoer Neernæsse der til svarede at hand hafve bøxlet sin Gaard Neernæsse og gifttet sig med Citanten[s] Sviger Moders Søns Encke, men ingenlunde haver tilstaaet at betale Encken nogen aarlig wilckaar, og saa fremt Citanten

 

1736: 138b

 

kand beviise at hand haver Gaarden antaget paa saadanne udlofvede wilkaar  fandt hand sig icke veigerlig samme at eftterkomme, men som hand aldrig haver tilstaaet at ville give saadanne vilckaar aarlig som af Alvall Haaland er paastaaet  og icke heller med vidner kand bevise, saa paastod Haldoer Neernæsse for Citantens paastand og prætention at blive frifunden.

  Citanten Alvall Haaland tilstaar hand icke haver nogen bevis for denne sin fordring, men hand formeener at Siden Haldor Neernæsse kom ind paa Jorden eftter sin Sviger Moders Sl: Søn, hand da skall vere pligtig at betale de samme vilckaaer som hindes Sl: Søn haer udlovet,

  begge parter var Dom udj Sagen paastaaende;

Thj blev saaledes Kiendt  Dømt og afsagt.

Alvall Haaland indstefner Haldoer Neernæs at betale till sin Sviger Moder  Sl: Brynelle Næsse  for 2de aars Resterende wilckaar  som skall vere 2de Koe foster og 8te Voger Korn, paa det formendtlige fundament, at eftterdj Citantens Sviger Moders Søn  Sl: Thoer Larsen  for Jordebrugets opgifvelse {har de} skall disse forbenefnte wilckaaer sin Moder have tilstaaet at ville give, det da skulle vere følgelig at indstefnte Haldor Næsse, som Sl: Tor Larsens Encke er kommen udj Egteskab med  og der ved Gaarden til bøxell Erlanget  hand da dito vilckaar af dend aarsage skulle blive forbunden at betahle,  da som Haldoer Næsse aldeles benegter hand icke gaardebruget paa nogen slags accord om de fordrende vilckaars svarelse har antaget, saa og Citanten Alvall Haaland Self tilstaar hand ej her paa haver noget bevis,  alt saa kand icke Haldor Næsse imod sin benegtelse, forbindes at svare de vilckaar som Sønnen med sin Moder i saa maade indgaaet haver, men Haldor Næsse for Alvall Haalands tiltale frifindes, og processens omckostninger paa begge sider ophæfves.

 

1736: 139

 

 

Publiceret Erich Johans: Berges udstedde Skiøde paa 4 Mrk: Smør udj gaarden Grindem till Johannes Efvindsen  som der for haver betalt 1 rdr: 2 Mrk:  dat: 6 Augustij 1736.

 

Publiceret Erick Johansen Berjes udstedde Skiøde paa ½ Løb Smør udj Gaarden Grindem till Erick Oddesen  som der for haver betalt 12 Rdr:  dat: 6 Augustij 1736.

 

Johannes Tesdahl hafver atter udj forrige indstefnte Sag ladet indstefne Rubbert WasEnden, til Doms og Strafs Lidelse fordj hand skall have udspred et ondt Rygte om Citanten, hvor om hand er indstefnt at anhøre widnernis forklaring, Neml:  Ole Tesdahl, Hans SkiedzVold, og Rubbert VasEndens huustrue.

  Rubbert VasEnden blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke  ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.

  Stefnevidnerne Søren Colbendtsen Fiddie, og Christen Christensen Silde, hiemlede ved Eed eftter Loven at have Rubbert VasEnden till dette Ting indstefnt med meere end 14 dagers Kald og Varsel

  Citanten Johannes Tesdahl paastod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres  og eftter at Edens forklaring for vidnerne var bleven oplæst og formanet at vogte sig for MeenEed, blev

  vidnet Ole Tesdal paaraabt  som eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forklarede, at Johannes Tesdahl og vidnet kom i fasten 1736 til Rubbert VasEnden, da Johannes Tesdahl tilspurte Rubbert VasEnden om hand wille tilstaae de ord hand haver talt, hvor paa Rubbert svarede, hand kunde icke holde for ørene hand joe haver hørt Sladder og Wask, og haver hørt det af medhielperen,  videre hafde vidnet icke at forklare.

  det andet vidne Hans SkiedzVold eftter aflagde Eed vandt og forklarede at i afvigte vindter i fasten gick Rubbert og vidnet til Kirken, da Rubbert spurde vidnet om hand var talsmand for Pofvell Hougen, {paa Hall} paa Halleland, svarede vidnet  Gud ved hvor det Staar till, da svarede Rubbert VasEnden, kunde hand icke

 

1736: 139b

 

finde nogen anden end disse Hallelandz hoererne, da svarede vidnet, att dette er icke andet end afvindz Snack, og spurde hvem skall det vere, da sagde Rubbert VasEnden, det var Johannes, broder till Spillemanden i Tesdahl;  videre hafde vidnet icke at forklare.

  det 3die vidne  Rubbertes huustrue  møtte icke, som Citanten paastod motte forelegges till neste Ting at møde, og aflegge sit Vidnisbyrd udj Sagen.

Eragtet.

Vidnet Rubbertus huustrue Anna Jacobsdatter forelegges till neste Ting, at aflegge sit Vidnis byrd, om hvad ord der passerede imellem Johannes Tesdal og hindes Mand, dend tid vidnet Ole Tesdahl var Nerverende.

 

Lars Lunde hafver atter udj forrige indstefnte Sag ladet indstefne Tierran Øfrenes, till Doms Lidelse eftter Loven, for de ærrørige Skieldz ord hand hafver begiegnet hannem med, saa og at betahle Sagens forvoldende omkostninger.

  Tierran Øfrenes blev paaraabt eftter Loven men møtte icke  ej heller nogen paa hans vegne at Svare till Sagen.

  Stefne Vidnerne Søfren Colbendtsen Fiddie og Christen Christensen Sille, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Tierran Øfrenes till dette Ting med mere end med 14 dagers Kald og warsell.

  Mons:r Kofod paa Fogden Heibergs Vegne paastod eftter de afhørte vidners forklaring at Tierran Øfrenes maatte tilfindes at lide eftter Lofvens 6 Bogs 21 Capt: 2 art:

  Lars Lunde paastod Dom over sin Contrapart eftter Loven.

thj blev saaledes for Retten Kiendt  Dømt og afsagt.

Tierran Øfrenes hafver veret 3de sinde af Citanten indstefnt for ærrørige tilsagn, og møtte Self till afvigte Sommerting til Sagen at svare,

 

1736: 140

 

og da begierede udsettelse i Sagen till dette Ting for at føre sine paaberaabte vidner udj Sagen  som hannem blev bevilget, og dog hverken self møder, ej heller indstefnt vidner till dette Ting  eller dennem ladet føere, hvor fore denne Redt ej understaar sig Sagen lengere paa saa løese paaskud at udsette,  da som de 2de indstefnte vidner Eenstemmig forklarer, at Tierran Øfrenes hafver tilsagt Citanten Lars Lunde udj begrafvelsen paa Liusnes gaard, at hand er en Tiufs unge, Saa tilfindis Tierran Øfrenes for saadan hans ærrørige Skieldzmaall og tilsagn imod Citanten, hvor ved hand og haver fornermet Citantens forældre som ligger i Graf, at bøde denne gang till Deris Mai:ts Cassa 20 Rdr:  med tilhold hand her eftter hverken i nogen hederlig forsamling eller andre steder ofttere befindes at ofverskielde folck, saa fremt hand icke ville vendte i yderste maade i følge Loven at blive anseet; \og ellers de udtalte ord ej at komme Citanten til nogen æres forkleinelse i Mindste maader/   udj Processens omckostning tilfindes Tierran Øfrenes at betale til Citanten Lars Lunde 4 Rdr:  hvilcket alt hand tilfindes at ud Reede 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Knud Støele haver till dette Ting ladet indstefne, sin huusmand Gunder Tierransen og hans huustrue Giertrud Ols-

 

1736: 140b

 

datter, for at de haver ofverfalden \Citanten/ med u-fred  og sagt at hand haver besveget brødet fra dennem, hvor om Citanten dennem haver beskickcket med Siur Støele og Joen Torgelsen Støele  som og er indstefnt at aflegge sit vidnis byrd udj Sagen, till hvilcken ende Contraparterne er indstefnt  vidnernis udsagn at anhøre.

  Gunder Tierransen og hans huustrue blev paaraabt men møtte icke, ej heller nogen paa deris vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Siur Støele og Søfren Colbendtsen hiemlede ved Eed eftter Loven ickun at hafve indstefnt Gunder Tierransens huustrue till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell, men icke indstefnt hindes Mand.

  Knud Støele paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

Eragtet.

eftterdj Citanten eftter Kaldz Mendenis forklaring ickun haver indstefnt Contrapartens huustrue, og icke hindes Mand, da dog Manden Er qvindes forsvar, Saa kand de indstefnte vidner icke af Retten denne sinde blive antaget till nogen Edelig forklaring, forinden Citanten Sagen paa lovligere maade end sked er in Caminerer.

 

Almuen paa tilspørgelse tilstod at have faaet Rigtig betaling for Ting Skydsen  saa vell for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand  4 s: Miilen.

 

1736: 141

 

 

de 6 Sædvanlige Spørsmaall som paa forrige Ting er Spurt om, blev fremsadt for Almuen, som svarede at indtet af saadanne Ting dette aar er her i Skibredet forefalden.

 

Almuen blev tilspurt om icke opsidderne paa Gaarderne Bierch, Gierde, Schiedsvold, Hougen, Dynniebachen og Sæbøe, er godtgiort aftaget,  hvor till Almuen svarede Joe.

  Almuen paa Spørsmaall svarede at aftaget paa Ledingen er opsidderne godtgiort paa fornefnte Gaarder.

 

{Als} Almuen paa spørsmaall sagde at i Gaarden Grindem har dette aar ligget øde 1 ½ Løb Sm:  9 Spand Korns Landskyld, og der af ej mere beckommet end 3 Rdr: græsleye.

  opsidderne tilstod at Landskylden  aarlig tagen og Arbeidz pengerne er dennem efter aftaget godtgiort.

 

Publiceret Sigge Taarbiørnsen Graelsæters udstedde Skiøde paa 1 Løb Smør udj gaarden Aasbøe med bøxell og herlighed  till Rasmus Siursen  som der for haver betalt 82 Rdr:  dat: 3 Decembr: 1736.

 

Restandsen er lydelig oplæst  og bedrager sig i alt dend Summa 285 Rdr: 1 Mrk: 6 s:  hvilcken blef tagen under Rettens forsegling.

 

 

 

Ao: 1736  d: 5 og 6 Decembr:  blev holden almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Lunde for Fieldbergs Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heybergs Fuldmegtig Mons:r Kofod  med eftterskrefne Laugrettes Mend, Neml:  Knud Wieland, Ellias ibid:  Ole Gierrevigen, Knud Noere Stuemoe, Torgier Nedre Lunde, Gunder Tindeland, Gunder Weastad og Alvall Hamre  med fleere Almue som Tinget same tid Søgte.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste forordning og høye øfrigheds ordre som paa forrige Tinge.

 

1736: 141b

 

 

WelEdle Hr: Capitain Henrich Grewe haver till dette Ting ladet indstefne Corporal Aanund Johannesen at anhøre Eendell widners forklaring, om hvad som skall vere Passeret imellem Ermelte Corporal Aamund Johannesen og en Østmand Nafnlig Thore in Junij afvigt 1736  till et Tingsvidnis Erholdelse, med videre som dend i Rettelagde skrifttlige Stefning omformelder  dat: 19 Novembr: 1736  saa Lydende.   Endnu haver Hr: Capitain {indk} Greve ladet indkalde fleere vidner til dette Ting om forbem:te Passagie at aflegge sin Edelige forklaring  saa som Niels Hougeland, Daniell OpEim, Ole Rabben og Johanna Tieniste pige  Tienende hos gastgiæberen Joesep Andersen.

  Corporal Aamund Johannesen møtte Persohnlig for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, og ellers var vell fornøyet med at forbem:te widner, sin Sandheds forklaring maatte aflegge;

  Paa Hr: \Capit:/ Greves weigne møtte for Retten Sergiant Aarent Larsen Hiemberg og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres,  hvor da Eedens forklaring af Lovbogen blev for vidnerne oplæst, og formaenet at vogte sig for MeenEed;

  Hvor paa Mons:r Berent Bredal  Capitain des Armes  paa vidnerne Joesep Andersen og hans huustrues wegne fremkom for Retten og sagde at som de ere saadanne folck der icke pleyer at søge Ting, saa hafver de ved ham ladet i Retten fremlegge deris skrifttlige vidnisbyrd dat: 5 Decembr: 1736  saa Lydende.

  welEdle Hr: Lieutenant Berrig indfandt sig for Retten paa welEdle Hr: Capitain Greves vegne for widnernis udsagn at anhøre.

  Der nest blev widnet Niels Eie paaraabt, som eftter aflagde Eed eftter Loven forklarede, at eftter Pindsetider laag vidnet Syg  og en Morgen tiilig paa samme tid kom Corporal Aamund Johannesen ind i vidnets huus og hilsede, og tendte ild i en Pibe Toback, og i det samme kommer en Østmand

 

1736: 142

 

ind og Siger till Corporalen, du skall følge mig till Siøen, og sagde at saa mange som var ved Siøen i Nadt skall nu blive eller vere der, hvor til Corporalen svarede joe  og fulte Østmanden til Siøen, og der eftter  noget ud paa dagen  saag vidnet at Corporalen sprang  og 2de østmender eftter ham, op eftter bøen  saa at vidnet der eftter icke saag dem mere,  videre sagde vidnet ej hafde at forklare.

  Vidnet Niels Tvedt fremckom for Retten  og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forcklarede, at eftter Pindse tider 1736 var vidnet hos gastgiæberen  hvor 3de østmender var inde, og som vidnet har sidet noget ud paa Natten  kom Corporal Aamund Johannesen der ind, og som hand har sidet en stund, kom Corporalen Aamund og østme\n/dene til at Spille kort sammen, og som det lysede af dagen imod Morgenen, lagde dend Eene østmand sig till at sove i Bencken, og lidet der eftter Reiste de 2de østmender sig op, og bad dend som i bencken laag, farvell, og Rørte ved ham og villet haftt ham vaagen  Men hand hørte det icke, hvorpaa de gick ud  og vidnet fulte dem ud paa døren, da Corporal Aamund Johannesen {Sa} Sad inde i Stuen  saa vel som Tieniste Pigen Johanna  som Sadt og Sov ved Kalckelofnen, og som vidnet kom ind igien sad Corporalen paa bencken, og de forbenefnte Sov end nu, imidlertid kiøbte widnet og Corporalen en Potte øell  som de drack ud, da Corporalen ville gaae, men vidnet gick hen og weckede paa Østmanden som laag i bencken  da Corporalen sagde  det er Synd at wecke ham, og der paa gick ud, og som vidnet veckede østmanden op, sagde vidnet til Østmanden, der som du icke vill Jeg skall føre dig nu til Fieldberg Sundet  saa vil Jeg icke føre dig, da østmanden Strax Reiste sig op og lafvet sig til at ville Reise, og som hand gick paa gulfvet en Stund, Safnede hand sin Pung  hvor udj hand sagde var 20 Rdr:  og leedte saa vidnet samt Østmanden eftter Pengepungen under bordet og paa gulf-

 

1736: 142b

 

vet, men fandt dend icke, da hand Spurde vidnet hvor hans Cammerater er, som svarede at de Reiste Søer paa SandEidet, {og som} hvor paa vidnet skulle følge ham der hen, og som de kom till gaarden Nerem  lagde Østmanden sig der  og bad vidnet at wille alleene Reise eftter dem, som vidnet og giorde, og fandt dennem paa SandEidet, da begge Østmendene fuldte med vidnet tilbage til gastgiæberen igien, da var Østmanden Thoer og Corporalen der inde, hvor paa dend Eene Østmand  Hilje  siger til Corporalen  om hand vill følge ham ud  hand ville taele med ham, da de gick ud, og som de har veret ude en times tid, hen op i buskene  saag vidnet at de haandckramtes, men var strax skildt ad, da østmanden kom tilbage med en Sønderhugget Pung som var Penger udj, og var hugget i dend Eene finger, og i Mund Lippen ved Næesen, da Pengerne blev efttertaalt, og fattedes vngefer 6 â 7 Rdr:   videre vidste vidnet icke at forklare.

  Vidnet Johanna Tieniste Pige eftter aflagde [Eed] eftter Loven vandt og forklarede, at imellem Pindse og Sancte Hans tider indeverende aar, var de forbenefnte 3de Østmend samt Corporalen hos gastgiæberen, og som de sad oppe om Natten, Sadt vidnet i Stuen hos dem og Sov ved Kackelofnen, imidlertid gick de 2de Østmend bort, og dend 3die Østmand lagde sig til at sove i Bencken, og som vidnet vaagnede  saag vidnet at Corporalen stod henne ved bencken hos Østmanden, og var da ingen fleere i Stuen, der paa kommer Niels Hougen ind og væcker paa Østmanden, og dis midlertid gaar Corporalen bort, og som Østmanden vaagnede, tager hand med haanden ved siden, og siger  Mine Penge, da vidnet sagde at de søgte eftter Pengerne i Stuen  men fandt dem icke, hvilcket vidnet gick i Cammeret til sin huusbonde  gastgiæberen  og for ham forkyndede, at disse Penge var bortckommen, og som vidnet kom ind igien, gick Østmanden og Niels Hougen eftter Corporalen,  og der nest vidste vid-

 

1736: 143

 

net ej mere at forklare.

  Widnet Tambour Johannes Olsen eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forklarede, at imellem Pindse og Sancte Hans tider, kom Corporal Aamund Johannesen med ordre til vidnet at skulle møde paa Nestrand, og imidlertid kom 3de østmend og talede med Corporalen i gaarden, hvor paa de gick ned paa Niels Eies Engebøe  og vidnet fulte med, hvor Pengerne laag paa Marken, da Corporalen tog pengerne op og lefverede Østmendene dennem  hvilcke vare 5 Rdr:  og sagde at de der paa bleve med hin anden om Pengerne forEenede, at de icke skulle tale meere der om.  videre vidste vidnet icke paa spørsmaall at svare.

  Widnet Rasmus Eye blev paaraabt men møtte icke, hvilcket Hr: Lieutenant Berrig og Eragtede u-nødig at lade føre

  Widnet Pofvell Larsen NerEim møtte for Retten og tilstod at vere lovlig Stefnt, men som hand icke haver nogen ordre fra sin Capitain  VelEdle Hr: Mouritzen, saa understod [han] sig icke at aflegge nogen Edelig forklaring i denne Sag, hvilcket og WelEdle Hr: Lieutenant Berrig Eragtede u-nødig at lade føre.

  Vidnet Orm Eye eftter aflagde Eed vandt og forklarede, at imellem Pindse og Sanchte Hans tider, indeverende aar, var Corporalen hos vidnets huusmand Ole Skaffer eller Rabben, da der kom 2de Østmend og bad Corporalen Aamund Johannesen, med det gode ville gaae med sig, og lade dennem faae sit igien,  videre vidste vidnet icke at forklare.

  Widnet Daniell OpEim eftter aflagde Eed forklarede, at eftter Pindse tider indeverende aar kom vidnet till gastgiæberen, og saag at Corporal Aamund Johannesen Sad uden for dørren, og en Østmand hos, der paa de gick ind, og der nest kom 2de Østmend til i Stuen som begierede et glas brendevin, og lidet der eftter gick dend Eene Østmand og Corporalen ud, og gick op om Elfven, i buskerne, og blef seende at de begyndte at handckramses, men strax skiltes ad, da Corporalen gick sin vey Søer eftter, Men Østmanden gick op i buskerne, hvor de 2de Østmend tillige med vidnet gick til ham,

 

1736: 143b

 

da hand klagede sig at Corporalen hafde hugget ham, og saag vidnet at hand var hugget paa de 2de fingre og i Lippen, hvor paa toe af østmendene Reiste eftter Corporalen, men kom tilbage og Sagde at de fandt ham icke, og sagde østmanden at hand holdte Penge Pungen i haanden, og som Corporalen hug til ham, møtte østmanden imod med haanden, da Pungen blev hugget og de 2de fingre paa ham;  vidnet Spurde {hvor pe} østmanden hvor Pengerne laag, da svarede, at de laag under Stufven i en hoele, som hand viisede vidnet, men vidnet vidste [icke]? hvad Penge det var og om Corporalen har lagt dennem der, vidste icke noget om.  videre vidste vidnet icke at forklare.

  Vidnet Johannes Olsen  som forhen haver sit vidnis byrd aflagt, kom atter frem for Retten og sagde at hand forglemte at forklare, at de omvundne 5 Rdr: laag under en Stufv i en hoele med en Maasse daatt over, og som oustmanden sagde hand tager icke imod disse penge førend de bliver fyldest, da saag vidnet at Corporalen leverede østmanden Een Guld Ring, som hand skulle have for de Penger som fattes,  videre hafde vidnet icke at forklare.

  Widnet Ole Rabben eftter aflagde Eed forklarede, at hand om denne Passagie er aldelis u-Vidende, og ved indtet her om at forklare.

  WelEdle Hr: Lieutenant Berrig indleverede et Skriftt under Einer Nedrehelle, Arent Larsen Hiember og Carl Kierseboms hender, hvor udj er indført Corporal Johannesens Eegen beckiendelse for sin Capitain  WelEdle Hr: Henrich Grewe, hvilcket er dat: 3 Decembr:  saa Lydende.

  Hvor eftter Corporalen Aamund Johannesen paa tilspørgelse for Retten, tilstod at hans beckiendelse for sin Hr: Capitain er saaledes som dette benefnte Skriftt indeholder i allemaader er Rigtig.

  hvor eftter WelEdle Hr: Lieutenant Berrig begierede dette Tingsvidne sluttet, samt hvis Passeret er, ham paa WelEd-

 

1736: 144

 

le Hr: Capitain Grefves Vegne, war et lovskicket Tingsvidne begierende, Som blev bevilget.

 

Publiceret Ingel Knudsen Giere, Thomes Hansen Hiorteland og Ole Jørgensen Sundfiord  deris udstedde Skiøde paa 1 Løb Smør, till Hans Knudsen Hafneraas, som der for haver betalt 72 Rdr:  dat: 12 Aug: 1736.

 

Publiceret Hans Hafneraaeses, og Johan Winsentz Galtungs med hin anden indgaaende odels Mageskifttebrev, hvor udj Hans Hafneraas Mageskiftter 1 ½ Løb Smør udj gaarden Giersvig med bøxel  till Johan Winsentz Galtung, hvor imod Johan Vinsentz Galtung haver Mageskifttet 1 ½ Løb Smør udj gaarden Gougsvigen med bøxel  udj Strandebarms Skibrede beliggende  till Hans Knudsen Hafneraas, som till vederlaug har givet og betalt 100 Rdr: till Winsentz Galtung  dat: 12 Septembr: 1736.

 

Publiceret Otto Erichsens udstedde Skiøde paa gaarden Wiig  1 ½ Løb Smør med bøxell, till Siur Gulleifsen og hans Søn Hans Siursen  dat: 5 Martij 1736.

 

Publiceret Siur Gulleifsen Wiig og Hans Siursen ibid:  deris udstedde obligation Stoer 40 Rdr:  som de haver beckommet till Laans af Sr: Otto Erichsen, og der for setter ham til underpant sin Eiende og paaboende gaard Wiig  skyldende 1 ½ Løb Smør med bøxel, indtil at Capital og Rendter vorder betalt  dat: 5 Mars 1736.

 

Od Monsen SiursEide fremckom for Retten og lyesede sin odel og Pengemangel Lysnings Redt till gaarden Giersvig  Skyldende 1 ½ Løb Smør med bøxell, som Anders Andbiøndsen paaboer, hvilcken hand sagde er hans Rette og Sande odell, som hand agter til sig at ville indløese, saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.

 

Publiceret Steen Larsen Ebne, Hans Nielsen Hofland, Thoer Larsen Storhaag, Hagtor Aamundsen Tvedt, Ole Olsen Vogen og Tierran Rasmusens udstedde Skiøde paa 1 Løb 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: udj Udbioe till Encken Daardj Tollacksdatter  som der for haver betalt 69 Rdr: 2 Mrk: 8 s:  dat: 2 Aug: 1736.

 

{W} Johan Winsentz Galtung hafver som Eiere til Giersvig, indstefnt opsidderen Anders Andbiønsen at frafløtte gaarden Giersvig till faerdag førstckommende 1737

 

1736: 144b

 

till Doms Lidelse, at indRømme Citanten gaarden  siden hand Self er Boets Liidz mand.

  Anders Anbiørnsen møtte for Retten, og tilstod at vere lovlig Stefnt.

  Johan Winsentz Galtung møtte for Retten og Sagde at som hand Self \er/ Boets Lis mand, saa haver \hand/ veret nødsaget till dette Ting at indstefne sin Leylænding Anders Andbiønsen til Doms Lidelse at frafløtte Gaarden Giersvigen, till faerdag førstckom/m/ende 1737, med Sagens forvoldende omckostninger.

  Anders Andbiørnsen Sagde at hand med Citanten Johan Wincentz Galtung er i Mindelighed forEenet paa saadan maade  at Galtung har i Mindelighed betalt ham 18 Rdr:  og i det øfrige skall opsidderen Anders Andbiørnsen vere frj for gaardens huusers Reparation og aaboed, hvor imod Leylændingen Anders Andbiørnsen Sagde at hand till faerdag førstckommende skall fratræde og indRømme sin brugende Part i Giersvig till faerdag førstckommende 1737, for sin Eiere Johan Winsentz Galtung  som tillckommende aar, dito brug til beboelse skall antage, hvor med de saaledes for Retten bleve forEenede, og der paa med haand Reckning for Retten samme deris forEening beckrefttede.

 

Publiceret Elling Jørgensens udstedde odels og aasædes Transport paa 1 ½ Løb Smør udj Gierevig, till Od Monsen  dat: 20 Octobr: 1727.

 

Peder Johansen Lande  Soldat under WelEdle Hr: Major Schnels Compagnie, hafver til dette Ting ladet indstefne Ole Faedtland til Doms Lidelse for hand skall have kaldet Citanten for en Tyfv, og der om indstefnt Contraparten Ole Fadtland at anhøre widnerne Lars Larsen Noerhuus og Johannes Andersen Tofttes Edelig forklaring des angaaende, samt at lide Dom till

 

1736: 145

 

denne Sags forvoldende omckostninger.

  Stefnevidnerne Mons Noerhuus og Siur Noerhuus hiemlede ved Eed eftter Loven at have Ole Faedtland til dette Ting indstefnt for mere end med 14 dagers Kald og warsell, at svare till dend Sag hand har skieldt Soldat Peder Johansen Lande, Men icke indstefnt ham till at anhøre widnernis forklaring.

  Ole Faedtland møtte for Retten og Sagde at eftterdj hand icke till dette Ting er indstefnt at anhøre de indkaldte vidners forklaring, saa Protesterede hand imod widnernis føerelse.

  Sergiant Singelberg paa Soldaten Peder Johansen Landes vegne paastod at de nu for Retten mødende vidner, maatte Eedfæstes og afhøres.

Eragtet,

Som Kaldzmendene forklarer at Ole Fadtland icke er indstefnt widnernis forklaring \at anhøre/  saa kand {de} \vidnerne/ icke denne sinde afhøris forinden Citanten indretter sit Stefnemaall i denne Sag eftter Lovens pag: 33 art: 1.

 

Knud Frønsdahl haver till dette Ting ladet indstefne Johannes Espeland med sin huustrue Anna Espeland fordj hun skall have skieldet Citanten at hand skall have Raadet hindes Mand at Tractere hinde med hug og slag med videre  som de der om indstefnte vidner, Halfvor Faenebøe, Eelias Wiland, Ole Rabben, Jon Frønsdahl og Helga Halfvorsdatters Eedelig skall forklare, hvor om hun og hindes Mand er indstefnt til at paahøre vidnernis udsagn, og der eftter at lide Dom til bøder og Strafs Lidelse, samt at betale Processens omckostning.

  Kaldsmendene blev paaraabt men møtte icke, men blev svaret at de kommer i Morgen.

  Johannes Espeland og hans huustrue blev paaraabt, men møtte icke  ej heller nogen paa deris veigne til Sagen at svare.

Eragtet.

Sagen udsettes til i Morgen  da dend igien skall foretages.

 

1736: 145b

 

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter afgangne Qvinde Sirj Eerichsdatter Siovangen, hvor udj Enckemanden Niels Olsen er udlagt 12 Mrk: Smør  1/3 giedskind med bøxell og herlighed, for 15 Rdr:   og Datteren Magdele Harraldzdatter er udlagt 12 Mrk:r Smør med bøxell for 12 Rdr:  alt forskrefne udj gaarden Siovangen, og er dat: 23 og 24 Maij 1736.

 

d: 6 Decembr: om Morgenen blev Retten atter Sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend.

 

hvor da Citanten for Retten fremckom for Retten!! og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

  Contraparten Anna Espeland og hindes Mand Johannes Espeland blev paaraabt eftter Loven, Men møtte icke  ej heller nogen paa deris veigne til Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Ole Johansen Rabben og Niels Askelsen Vogen blev paaraabt, som fremckom for Retten, da de hiemlede ved Eed \eftter Loven/ at have indstefnt Anna Espeland og hindes Mand till dette Ting, som det for indførte oplæste Stefnemaall for Retten ommelder  med 14 dagers lovlig Kald og Varsell.

  Hvor eftter Edens forklaring for vidnerne blev oplæst og formanet at sige sin Sandhed og at vogte sig for MeenEed.

  hvor paa vidnet Halfvor Fannebøe eftter aflagde Eed vandt og forklarede at Knud Frønsdahl  eller Citanten  begierede at vidnet og Eelias Wieland ville følge med ham till Anna {Svin} Espeland og tilspørge hinde om hun wille tilstaae det som hun haver beskyldt Citanten for, for hans Tienere, hvor paa de fultes ad, og da de kom til Espeland ind i Stuen, var Johannes Espeland og hans huustrue inde, da Knud Frønsdal tilspurte Anna Espeland om hun ville tilstaae de ord som hun har Sagt for hans Tienere, men blev icke nefnt hvad

 

1736: 146

 

ord det var, da svarede Anna Espeland at hun ved icke der af, og hun har icke skieldet nogen for noget, men sagde hun har saa fundet, Knud Frønsdal har lagt i hindes Mand at hand skulle slaae hilsen af hinde, og sagde hun kiender folcket, hand  Niels Lunde  din broder, har icke andet at æde paa i et versskab end Anna Espeland, og hafde Johannes Espeland  hindes Mand  1 følje gaaendes i Frønsdals Marken  som var dræbt af skrubben eller ulfven, som Anna Espeland sagde at Knud Frønsdall har tygget saa lenge paa, nu har hand dend i sig,  widere vidste vidnet icke at forklare,  uden at de tilspurte hinde om dette  og hørte hun sagde dette Vngefehr 4 Uger for dette Høsteting.

  Widnet Eelias Wieland fremckom for Retten  og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede at 4re Uger for dette Høsteting blev vidnet tillige med forrige vidne begieret af Knud Frønsdal at følge med ham till Johannes Espeland og tilspørge hans huustrue Anna Espeland  og tilspørge hinde om hun ville tilstaae det hun haver beskyldt Citanten Knud Frønsdall for, for hans Tienere, hvor paa de fultes ad, og da kom ind i Stuen paa Espeland var hindes Mand Johannes og hans huustrue Anna Espeland i Stuen, da Knud Frønsdal tilspurte Anna Espeland om hun ville tilstaae de ord hun har sagt for hans tienere om ham, og om hans tienere icke maa gaae i fred for hinde, da svarede hun at hun icke har sagt noget om ham, og ved icke der af, og i blant mere tale som falt dennem imellem, var der en følje som Johannes Espeland  hindes Mand  tilhørte, haftt gaaendis i Frønsdals Marken, som var dræbt af skrubben, sagde Anna Espeland till Knud Frønsdall, du har nu saa lenge tygget paa dj, nu har du dj der, og sagde det har hun fundet, Knud Frønsdall har lagt ilt i hindes Mand, og Sagde maa kiende folcket, hand  Niels Lunde, Bror din, hand hafde indtet andet at æde paa i

 

1736: 146b

 

et værsskab, end Anna Espeland,  videre vidste vidnet icke at forklare.

  Widnet Ole Rabben eftter aflagde Eed forklarede, at 4re Uger for dette Høsteting sagde Anna Espeland at Knud Frønsdahl har undsagt hindes Mand, Men der var ingen fleere folck hos uden vidnet Alleene, dend tid hun dette Sagde,  widere vidste vidnet icke at forklare.

  de øfrige 2de vidner  Joeren!! (Jon) Frønsdal og Helga Halfvorsdatter  blev paaraabt men møtte icke, hvilcke og Citanten holdte u-nødig at lade føre.

  Citanten Knud Frønsdahl paastod at de indstefnte \Contraparter/ maatte forelegges Lavdag til neste Ting.

Eragtet.

Anna {Frønsdall} \Espeland/ forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen,  till forbem:te tid og sted forelegges hindes Mand at møde till Vedermæele udj Sagen.

 

Publiceret Pofvel Joensen Aalands forskrifvelse  at det Løsøre  38 Rdr: 3 Mrk:, samt gaarden Lille Nerem, som hans Svoger Cornelius Joensen paa Auctionen d: 20 Martij nest afvigt, eftter Sl: Jørgen Olsen Nerem blev som høystbydende tilslagen for 83 Rdr: 2 Mrk: 10 s:  tilsammen 121 Rdr: 5 Mrk: 10 s:  haver hand  saa fremt icke forskrefne Summa til Janvarij Maanets udgang 1737 førstckommende icke bliver betalt, skall hand vere forpligtet samme at betale till Sorenskrifveren Randulff med videre  og er dat: 5 Decembr: 1736.

 

Fogden Heyberg tilspurde Almuen om icke det affelte paa Gaarden Kaate er opsidderne godtgiort, hvilcket da blev Confereret med bøndernis bøger og Jordebogen, som befandtes Rigtig,  hvor om Fogden blev Tingsvidne meddelt under Rettens forsegling,

  Lige saa er Ledingen for aftaget Kaate bleven opsidderne godtgiordt,  hvor om Fogden blev meddelt Tingsvidne under Rettens forseigling.

  End nu er ligesaa Landskyld og aarlig tagens samt Arbeids Pengernis afgang for det affeldte udj gaarden Kaate, opsidderne godtgiodt,  hvor om Fogden blev meddelt Tingsvidne under Rettens forseigling.

 

Almuen blev tilspurt om icke de er betalt Tingskydsen for indeverende aar till og fra Tingene, saa vell for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand  4 s: for hver Miill,  hvor till Almuen Svare-

 

1736: 147

 

de, at de for Tingskydsen indeverende aar har faaet betalling  saa vell for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand  4 s: Miilen,  hvor om Fogden blev meddelt Tingsvidne under Rettens forseigling.

 

de 6 Sædvanlige Spørsmaaler blev for Almuen i dette Skibrede fremsadt som paa forrige Tinge, og blev svaret till enhver Post i Sæer som det der om udtagne Tingsvidne ommelder, som blev under Rettens forseigling taget.

 

Restandsen blev lydelig for Retten oplæst og af dend tilstedeverende Almue tilstaaet Rigtig at vere, og bedrager Restandsen sig af Leenets og Halsnøe Closters Gods tilsammen 474 Rdr: 1 Mrk: 9 s: hvor om Fogden blev meddelt Tingsvidne under Rettens forsegling.

 

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten for tilckommende aar 1737 ere Christen Nere Axdall, Carsten Weastad, Steen Hetland, Knud Sioevangen, Thoer Hetland, Halfvor Dueland, Helje Bersvog og Colbendt Berge.

 

 

Ao: 1736  dend 15 Decembr:  blev Retten betient paa det ordinaire Tingsted Gielmervig udj dend Sag Fogden Sr: Heyberg hafver Reist Contra Niels Jacobsen Schanche, hvor da Retten blev betient med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemlig  Aamund Eresland, Ole Larsen Handeland, Niels Løevig, Joen Handeland, Hougne Thoersen Vigcke, Ole Ericksen Wigcke, Ole Haldoersen Handeland og Biørne Wigcke.

  hvor da møtte udj Retten paa Fogden Sr: Heybergs Vegne Mons:r Wenwich og gaf tilckiende at welbem:te hans Principal endnu er meget Svag, og har siden Tinget her holdtes, icke veret megtig at Expedere nogen af sine Embedes forretninger, Endten i denne Sag  /: hvis udfald paa Seeniste Ting icke er bleven Fogden vitterlig førend i dag 8te dage, eftterdj indtet bud der om før til hannem var at faae :/  eller andre affaire.   Comparenten Sagde ellers at have ordre at lade tilføre dette, at Fogden icke, kand icke giøre nogen i Rettesettelse over Niels Schanche forinden Retten giver sit interlocotorium

 

1736: 147b

 

paa Schanches Exception, mod det første Stefnemaals forkyndelse, thj i fald Retten skulle finde fornøden at kiende det bemelte Stefnemaall icke var Schanche loulig forkyndt, maa Fogden till Justitiens befordring ved et Continuations Stefnemaall, indvarsle saa vell bemelte Schanche som i Sagen forhen de afhørte vidner, hvor om hand nu wille Ervarte Rettens Kiendelse   imidlertid Producerede hand i Retten dend hos Niels Schanche Passerede inqvisitions og Seqvestrations forretning  og var ellers begierende at de 2de acter mod Peder Heltberg  som d: 1 Augustij 1736 er paadømt, hvor af dend Eene betreffer, det af bemelte Heltberg forøvede Knifdrag imod Pofvell Schaalnes i Schanchis huus  dend anden angaaer det af Ermelte Heltberg i Schanchis huus øfvede slagsmaall imod Svend Aaseim,  i denne act maatte inddrages, paa det at høyere Retter, om Sagen der maatte indkomme  der af kand Erfahre hvad onde Svitter det af Schanche af Eegen Myndighed oprettede Kroehuus forvolder,

  Niels Schanche tillige med hans fuldmegtig og beskickede Procurator Ottesen, møtte for Retten  og forestillede da bemelte Ottesen at det kommer ham noget underlig for det Fogden  som en beckiendt fornufttig Mand, tencker till at vill faae omgiort hvad som af ham u-Loflig tilforne kand vere forrettet, uden der for at staae videre til ansvar og taaele Dom, Thj det  hvor om Fogden forlanger Rettens interlocotorie Kiendelse, er just det samme som Niels Schanche ved Contra Stefning til Endelig Doms og Satisfactions Erholdelse haver paa ancket, ligesom hand og under Rettergangen har oplyst  og med Fogdens Eeget Stefnemaall godtgiordt  at Fogden icke har veret u-beckindt Contra Citantens bort(Reise?) forinden Seqvestrationen skeede

 

1736: 148

 

og hans Stefnemaall udgick, der som nu Fogden icke hafde vidst hvor bemelte Schanche  som er en Matroes og i Kongens tieniste enrouleret Søefahren Mand  der giemeenlig maa Søge sit brød med at fahre til Søes baade inden og udenlandz, var at finde, saa viser Loven pag: 39 art: 12 hvad warsell hand burde haftt, hvilcken findes hand ej haver Nødt, og alligevell er saa Store Ting med grofve beskyldninger, hans Boes Seqvestration og Vidners førelse udj hans langt fraverende  mod hannem bleven Tracteret, hvor fore det vell falder af sig Self, at Fogden paa ingen slags lovlig maade kand vendte at finde Rettens biefald udj sit forsædt till at udstede Continuations Stefning, og der ved at give Contra Citanten louligere varsell eftter at vidnerne dog forhen uden saadant varsell som Loven Dicterer allerreede ere førdte, forinden at Dom i Sagen ganget er eftter Contra Stefningens indhold;   hvad sig angaaer de 2de acter eller Domme som skall vere Passeret over Peder Heltberg for Slagsmaall eller Knifs Treckelse udj Contra Citantens huus, da formeener Comparenten at samme ligesaa lidet er fornøden i denne Sag at inddragis, som det er Contra Citanten u-Vedkommelig at undgielde for, hvad andre i hans huus og imod hans wilje kunde have Pecceret,   Af det nu i Retteckomne Seqvestrations Verck, Sees vell, at Fogden skall have haftt welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Ulrich Kaases ordre eller foranstaltning, Men foruden at samme er udsted eftter Fogdens andragelse  og der fore og vill anckomme paa hans Eeget ansvar, Saa befindes det ej heller  endten at Stiftts Befahlings Mandens foranstaltning eller Fogdens der eftter udstedde skrifttlig ordre till Lænsmanden  paa Forretnings Stedet er blefven oplæst, joe der som Contra Citanten hafde forskyldt at hans Boe skulle Seqvestre-

 

1736: 148b

 

streris!!  /: endog Lovens 1 Bogs 19 Capt: 21 art: tillader icke at nogen vederhefttig Mand endten paa Persohn eller godz bør Arresteris :/  da skulle det icke Manqveret ham  følgelig forbemelte allegerede Lovens Bogs og Capit: 7 art:  at Stille Borgen for sig, lad og vere at Contra Citanten af ingnosange og i sin Eenfoldighed icke har forstaaet sig paa at dend af hans høy Grefvelig Excellence Hr: Stadtholder Rantzous {Naadige be} udstede og oplæste Naadige befahling skulle paagielde ham eller andre enroulerede Matroser, eller og kand have forespurdt sig om det var Kongens anordning som var bleven oplæst, saa skulle hand dog u-forgribelig formeene at hand der ved og dis formedelst kunde have sig saa høyligen forbrudt, at hand paa Persohn eller gods, skulle arresteris, allerheldst hand aldrig har giort nogen Fæit af at holde nogen øelckroe, men alleene undertiden  naar hand har voren hiemme ved sit huus  læsket en eller anden, med en ½ kande øell, som hand dels har skiencket og dels taget betaling for, hvor imod det er beckiendt, at andre end og i dette Præstegield, sider i god Roe  end og dels nest ved Kircken, og bruger daglig øell og brendevins Sahl;   i det øfrige fremlagde Comparenten dend till underckiendelse indstefnte Seqvestrations forretning, og tillige indlefverede Speciel Regning paa Sagens omckostninger  hvor eftter hand uden videre ophold paastod Endelig Dom udj Sagen.

  Mons:r Wenwich Sagde Endnu som tilforn icke at kunde endten svare till Mons:r Ottesens giorde mange forestillelser og udflugter  ej heller giøre nogen i Rettesettelse forinden Dommeren som melt hafde givet dend af ham forlangende Eragtning,  Erindrede dog Retten at saafremt Stefnemaalets forkyndelse icke bliver for loulig anseet, Fogden da maatte forundes

 

1736: 149

 

anstand i Sagen til nestckommende Vaarting  paa det hand til Justitiens befordring med Continuations Stefning kand forfriske Sagen.

  Procurator Ottesen Sagde at hand ej kunde ansee denne af Mons:r Wenwich atter igientagne paastand for andet end det, hvor ved Søges udflugter till at faae Contra Citanten ved vidløfttig langvarig kostbaer Process udmattet  og mueligens saaledes at faae ham afskrecket fra at Søge dend Redt og forsvar, som Loven ham allernaadigst tillader, Thj Protesterede Comparenten imod all udsettelse under Reservation til vedbørlig paa ancke, om ham endnu videre og u-Lov forsvarlig ophold skulle ske.

Thj blev Eragtet.

Denne Sag blev paa afvigte Høsteting eftter Mons:r Wenvichs paastand paa Fogdens Vegne udsat i følge dend allernaadigste Forordning dat: 15 Aug: 1735. till denne Rettes dag, til Doms afsigelse, med foreleggelse, at fremckomme med de bevisligheder parterne finder fornøden, om ellers icke Dom eftter de i Rettelagde Documenter, skulle afsiges, till dend Ende og ellers icke, er dette udsettelses Ting der till Nomineret, hvor fore Mons:r Wenvich Paalegges denne sinde at Proceqvere Sagen till Endskab, {saa fremt at Dom udj Sagen} og i mangell der af bliver Sagen \{…..}/ til Doms optagen.

  Mons:r Wenwich paa sin Principal Hr: Foeget Heybergs Vegne Sagde at eftterdj Retten ved dend gifne Eragtning obligerer ham at Tractere Sagen till Doms, som hand dog vill lade anckomme, paa Dommerens Eeget ansvar i fremtiden, saa fremt Justitiens befordring der under maatte lide noget skaar eller hinder, Saa lod hand tilføre at eftterdj det med 5 enstemmige Vidner er bleven Niels Schanche overbevist at hand  baade førend deris høy grefvelig Excellence Hr: Stadtholder Rantzous ordre under 2 Decembr: 1735  som grundet sig paa et allernaadigst Reschript, af 18 Novembr: nest forhen, blev

 

1736: 149b

 

hannem baade at Lænsmanden Christopher Gielmervig udj hans huus forelæst, saa og inden Retten paa det sidstholdte Waarting Publiceret, da hand og samme tid, nemlig paa Tinget  blev af Fogden i kraftt af høyst bemelte ordre, udj hans Mai:ts høye og hellige Nafn forbuden all Kroehold {udj} Paa det Sted Schaanevigs Kirke  hvor hans huus er Staaende, som og siden dend tid  og eftter forbudet skeede  høy formastlig har ofvertraaed hans høy Grefvelig Excellences ordre, som og det af Fogden giorde forbud, ved sit Kroehold som hand atter Continuerede med, indtill hans Effecter og Eiendeeler, eftter høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mandens foranstaltning blev Seqvestreret,  Vidnerne Christopher Pedersen Gielmervigen, Aamund Erretzland og Peder Klocker forklarer og hvorledes bem:te Niels Skancke, inden Retten haver opført sig, og oponeret sig imod høy bem:te Hr: Stadtholder Rantzous ordre, da dend for Retten blev Publiceret, det hand og Self tilckiendegiver, hvor liden Respect hand har haftt der fore, saa vell som for det af Fogden ham inden Retten forkyndte forbud, naar hand eftter des forkyndelse fremdelis  eftter Vidnernis forklaring og udsagn  med sit u-tilladelig Kroehold Continuerede, jae  merbem:te femb Eenstemmige Vidner forklarer og hvor u-tilladelig og høyst skadelig dette hans Kroehold er, som for Almuen som der ved forføris til drick, fylderie, Clamerie og slagsmaall, Særdelis paa Søn og hellige dage, da de oftte skall have Seet mange komme fra bemelte Schanchis huus meget drucken,  Saa satte hand i Rette over bem:te Niels Schanche, eftter Lovens Pag: 911 art: 13.  som en der haver opsadt sig imod hans Kongl: Mai:ts og høye øfrighedz ordre, da de inden Retten blev Publiceret, der for og eftter bem:te Lovens allegerede art: at undgielde, saa

 

1736: 150

 

og fordj hand haver forbrudt sig, imod det hannem af Fogden giorde forbud, ved det hand med sit øelsahl haver Continueret, formente Comparenten hand burde ansees till Straf eftter Lovens 1 Bogs 19 Capt: 17 art:,  i øfrigt begierede Comparenten, dend indstefnte og eftter høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlingsmand Kaases foranstaltning, hos Niels Schanche forrettede inqvisitions og Seqvestrations forretning, som fra Ting till andet loulig er forfult, af Retten Confirmeret, lige som hand og wille forhaabe, at Retten observerer at det er hans Mai:ts allernaadigste vilje, det alle u-bevilgede Kroer, og Særdeles de som ved Kirken er boende, skall afskaffes,  Niels Schanche  vis huus eftter vidnernis forklaring ickun er Staaende nogle 100de skridt fra Kirken, da maatte tilfindes at ophæfve all Kroehold paa det Sted.

  Procurator Ottesen for Contra Citanten Sagde at hand icke uden med forundring har anhørt hvorledes Fogdens Fuldmegtig her for Retten har Repeteret grove beskyldninger hvor med Fogden hannem haver belastet med, da hand dog nyelig tilforne har villet haftt Sagen udsadt for at give Contra Citanten loulig Kald og Varsell, till Vidnerne at anhøre, som forhen paa hans Baeg ere førte, det forbyde Gud, at Contra Citanten skulle have endten Self, eller forført andre, til at giøre sig opsetzig imod Kongens allernaadigste udgangne befahlinger, eller giort sig Strafskyldig eftter dend af Mons:r Wenvich allegerede 13 art: af Lovens 6 Bogs 4 Capt:  thj om saa hafde været, da hafde vell

 

1736: 150b

 

Fogden icke forsømt at lade hannem paa Persohn angribe og fængslig forvare, Men kand icke Fogden hannem overbevise lovlig, som uden tvil vil falde saa u-muelig, som Contra Citanten ved sig, baade i sin Samvittighed og for alle Sandrue Mennisker  frj og u-skyldig  at hand  Nemlig Contra Citanten  har begaaet slige grofve og høyst Straffverdige formaestelser at hand burde taaele at lide Dom eftter denne af Fogden giorde i Rettesettelse, saa vill hand u-feylbahrlig krafttigst paastaae, at Fogden for saadan sin u-passelige haarde og u-milde som u-forsvarlig i Rettesettelse, vedbørlig vorder anseet og Mulcteret,  widere agtede Comparenten u-nødig at svare till dend vitløfttige af Mons:r Wenvich paa sin Principals vegne giorde forestillelse og paastand  som forhaabentlig henfalder krafttesløs som de vidners forklaringer, hvor paa samme i Rettesettelse er grundet, icke kand ansees, eller komme udj Mindste Consideration imod Contra Citantens benegtelse, hvor om hand Refererede sig til hvis hand forhen haver forestillet, og paastaaet, og der eftter indlod Sagen till en lovmæssig Dom.

hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt  Dømt og Afsagt.

Fogden Sr: Andreas Heyberg haver ved skrifttlig Stefning ladet indstefne Niels Jacobsen Schanche till afvigte Sommerting  som holdtes paa gaarden Sioe d: 2 Augustij for Schaanevigs Skibredes Almue, ej alleene till vidners afhørelse om hans forhold paa Vaartinget for Retten, da deris høy grefvelig Excellence Hr: Stadtholder Rantzous ordre blev Publiceret, at

 

1736: 151

 

all u-tilladelig Kroehold, allerheldst de ved Kirckerne Nærboende, skulle afskaffes, saa og at lide Dom till Bøder og Straff eftter Loven, samt at dend af Fogden hos Niels Schanche forrettede Seqvestrations forretning skall vorde Stadfæstet, med videre som dito udtagne Stefnemaall ommelder;   hvor da for Retten fremstillede sig paa Niels Schanches vegne Mons:r Hans Seehuus som tog till gienmæle udj Sagen, og tilstod at Niels Schanche haver faaet lovlig Kald og warsell, udj hvilcken anledning de indkaldte widner ej da kunde nægtis af Retten joe maatte føeris og afhøris, som og skede eftter actens udvis;   Der eftter haver Niels Schanche till nest afvigte Høsteting Contra indstefnt Fogden Heyberg med paastand at de over ham førte Vidners forklaringer, samt dend af Fogden Heyberg paa hans Midler, ved Lænsmand og Mænd giorde Seqvestration, icke skall komme ham til nogen præjudice, i henseende hand 6 ugers tid forud  dend 30 April  med sin huustrue skall have veret henreist uden Laugdømmet till Nordland for at besøge sine Venner, saa at hand aldelis skall have veret u-Vidende, saa vell om dend i hans Boe giorde Seqvestration, som om Fogdens udtagne Stefnemaall, og dessens till afvigte Sommerting Vidners førelse, hvilcket og Kaldsmændene Christopher Gielmervig og Ellias Gielmervig under Eed haver paa Seeniste afvigte Høsteting afhiemlet, at da de Fogdens Stefnemaall des angaaende forkyndte for Niels Schanchis boepæll 6 uger for Sommertinget, i hans Tieniste Pigis paahøer, da hørte de at Naboerne Sagde at Niels Schanche, {da} var Reist till Bergen  for at wille Reise till Nordland naar Noerfahrene kom;   Mons:r Seehuus paa afvigte Høsteting har ej heller ligitimeret, at hand fra Niels Skancke haver haftt nogen ordre at gaae i Rette, Men nu Siger at Broderen Erick Schanche haver det

 

1736: 151b

 

af ham forlanget, som hand aldelis benegter, Men vell begieret at Seehuus villet taele till det bæste for sin fraverende Broder Niels Schanche;   Og som befindis at Niels Schanche allerreede var bort Reist till Nordland uden Laugdømmet forinden dend udj hans Boe giorde Seqvestration  og forinden det af Fogden Heyberg udtagne Stefnemaall till afvigte Sommerting for hans boepæell blev forkyndt, som ej alleene er bevist med Kaldz Mendenis afhiembling, men end og med hans Præst og Siæelesørger Hr: Johannes Weyles attest, Saa at Niels Schanche icke i denne Cassu har faaet dend varsell som Lovens pag: 38 art: 9 byder og allernaadigst befahler, hvilcket ellers Fogden burde have behandlet eftter Lovens pag: 39 art: 12  \saa fremt hand icke har veret vidende hvor Schanche var at finde/  eftterdj hand udj sit udtagne Stefnemaall, Self tilstaar Niels Jacobsen var bort Reist,   udj hvilcken henseende dend af Fogden Heyberg paa Niels Schanches boehafve giorde Seqvestration og Vidners afhørelse og giorde forklaringer udj hans fraverelse, till nest afvigte Sommerting, ej kand paagielde Niels Schanche till nogen Last  som eftter Lovens 1 Bogs 4 Capt: 1 art: icke har veret lovligen kaldet till Vedermaals Ting, Men frafaldes og som u-loflig ophæfves.   Fogden Heyberg for denne lovstridige behandling tillfindes at betahle till Niels Schanche till nogenledis opreisning for Tort og Skade, 12 Rdr:  og naar Fogden Heyberg ved nye Rettergang og Stefnemaall, i følge Loven, eftter sit mod Niels Schanche formerede Søgemaall og paastand indretter, da skall der udj Kiendes og Dømmes Lov og Forordninger følgelig;   Mons:r Hans Seehuus  som paa afvigte {Høsteting} Sommerting har møtt udj Retten paa Niels Schanches Vegne, og ej der till haver haftt nogen ordre

 

1736: 152

 

fra Niels Schanche Self, som her om har veret u-Vidende, tilfindes for denne sinde at betale udj Mulct till Stedets fattige 2 Rdr:   udj Processens omckostning tilfindes Fogden at betale till Niels Schanche 24 Rdr:  hvilcket forskrefne, enhver for sig, tilfindes at udrede ved Namb og Vurdering udj deris Boe 15ten dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

 

 

Avskrivars merknader: Året 1736 herved til ende.