Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
På
dei fyrste sidene fylgjer ein linjeskiftet som i originalen. Dette grunna
skadde parti, som vert markert med ( ).
1735:
1
in Nomine Jesu
Ao:
1735 d: 19
April blev Re(tten)
betient
paa Gaarden Aachre udj
Strandvigs
Skibrede beliggende, udin-
den
en Odels og Eiendoms Prætention paa
gaarden
Aachre som
Soldatt Ole Olsen (Fe-)
nnanger
hafver Reist imod Opsidderen S(er-)
giant
Siur Olsen Lothe, hvor da Retten blev
betient
med de af Fogden opnefnte Laugre(ttis)
Mend Nemlig Hans Hiartnes, Knud
Refn(e?,)
Isack
Eegckeland, Hans Skilbregt, Niells (…..,)
Johannes
Hougervold, Mickell Aaese og Ell(…)
Hatletvedt.
Citanten Ole Olsen Femmanger møtte for Retten
(og)
Producerede
sit udtagne Stefne maall
som (blev lest)
dat:
13 Novembr: 1734 saa
lydende
Sergiant Siur Olsen Lothe møtte for Retten
o(g vedstod)
at
denne Stefning blev hannem lovlig for(kyndt 14?)
dager
for Juell 1734, og Erbød sig at v(ille tage)
till
gienmæle udj Sagen.
der næst Producerede Ole Olsen Fenmang(er Eet)
Indleg dat: 19 April 1735 saa lydende
(der)
nest blev Produceret et Skifttebr(ev eftter Anders)
(T)orbiørnsen forrettet
d: 13 Octobr: (…. ………..)
(….) Siur Lothes Sl: Huustrues før(….
…………….)
(……) Ole Olsen at Retten kand de(………………..)
(……) omtvistende gaard Aachre (………………...)
hans
fædres ædtlæg siden hans Mo(der? …………..)
(..)ne
tid 44 aar foruden
at hans (…………………..)
lefvende
Lifv beboede denne omtviste(nde gaard)
(Aachre)
udj 18 aars tid saa
at gaarden haver (veret)
(Ci)tantens
Sl: Moder faders ædtlæg til denne (tid?)
(……..) at Citanten formeener og pa(astaar ……..)
(………..) Eefvindelig a(…………………………..)
1735:
1b
(End
nu) till efttersin!! i Retten blev Produceret et S(kiftte)
(b)rev forrettet eftter
Citantens Sl: Moder Moders (…..)
den
afdøde Mand Sergiant Mogens Davidsen Toftte,
(En)d
nu blev Produceret Skiftteforretningen forrettet ef-
(tte)r
Citantens Moder Moder
Sl: Mette Clausdatter, hvor
af
Sees at Citanten Ole Olsen er Sl: Anders Toorbiørn-
sen
og Sl: Mette Clausdatters ældste datter Søn,
hvilcket
Skifttebrev er forrettet d: 18 (28?) Julij 1734.
Sergiant Siur Lothe Producerede i Retten sin
udtagne
(C)ontra
Stefning dat:
12 Janvarij 1735 saa lydende.
(Ste)fnings Mendene Toorbiørn Houge og Joen
Qvaele blev paa-
(raa)bt,
som fremstod for Retten og afhiemlede Stefnemaa-
let
eftter Loven, og forklarede at hafve denne Stefning
(for)
alle de Persohner udj Stefningen Nefnt ere, forkyndt
(for)
enhvers boepæell d: 14, 15 og 17 Janvarij 1735.
(Contr)aparten Sergiant Siur Lothe
Producerede i Retten et
(Pandte)brev
paa Eendell gaarder
Cronen eller Deris May:t til-
(høren)de,
hvilcke gaarder af Owe Bielcke paa Deris Mai:ts
(den?)
tid verende Stadtholders ordre haver Pandtsadt till
(Toorbiø)rn
Torgiersen hvilcket
Pandtebrev er dat: 18 Junij 1649
(saa
lydende).
(……)de Siur Olsen
Lothe at her af dette Producerede
(Pandte
bre)v kand Sees at denne omtvistende gaard Aack-
(re
………) odels gods, Men Cronen eller Kongen tilhør-
(ende
…..) at Contraparten formente at til denn-
(em
…………) ingen Løsnings Herre uden Kongen
(………………..) var Do(m) udj Sagen paastaaende.
(…………………….)rs
tilspurte om de paa begge Sider
(……………………….) mere at Producere eller Pro-
(……………………….) og oplysning, de da sad(…)
(………………………) med, hvor
til begg(e)
(………………………) haver ej videre at Produ(cere)
(………………… …..)ende, med allerreede P(…..)
(…………….) war ellers Endelig Dom paa begg(e)
(…… begiere)nde. thj
blev anført denne Sags omkost-
(ninger
eftte)r det Kongl: Reglement. for
Sorenskrif-
(verens
Re)ise fra sit hiem till aastæden 4 Miill 3nde
(Mænd 8 s. hv)er
M(and) for Miilen er 1 rdr: Sor(enskrif-
(verens
fortæring un)derveis 1 dag
4 Mrk: S(………..)
(………………………..) dend første forre(tning …….)
1735:
2
dag 2 rdr: Lænsmanden for sin u-mage ved
forretningen (……)
for
Sorenskriverens Reise fra aaestæden till sit hiem (4 Miil)
med
3de Mand 1
rdr: for 1 dags fortæring
underveis (……..)
de
8 Laugrettes Mend hver
af dennem 1 Mrk: er 1 rdr: 2 Mrk:
Thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og
afsagt.
Af
de i Retten Producerede Skifttebrever Sees og Erfahres at d(end)
omtvistende
Jordepart som
er 2 pd: 12 Mrk: Smør udj Gaarden (Aackre)
haver
veret Skifttet og deelet imellem Arfvingerne som
odels
og Eiendoms Gods, og i dend henseende haver Citan-
ten
Ole Olsen Femanger som ældste Dattersøn af Sl: Anders
Taarbiørnsen
udtaget Stefning till Aaestæden med p(aa-)
stand
at denne omtvistende Jordepart udj Aackre Skylder
2
pd: 12 Mrk: Smør, Skall tilhøre ham som Redte odels
Arfving
Der imod haver Contraparten Siur Olsen Lothe
P(ubli-)
ceret
2de Pandtebrever dat:
17 Febr: 1746 og dat: 18 Junij 1649 af
Henrick
Tott og Owe Bielcke udsted, hvor udj Pandtsettes
af
Cronens Godz, Nemlig Aackre
Skylder 2 Løber Smør 1
huud, O(….)
Skylder
1 Løb Smør 1
huud, Miaanes Skylder ½ Løb Smør og ½ huud,
Skiøsand ½ Løb 6 Mrk: Sm: og 1
buckeskind, og i Engewig 1 p(d: Smør)
till
Sl: Taarbiørn Torgersen
som der paa haver laant til
Deris
Mai:ts 240 rdr: og 200 Lod Sølf, Saa at her af Sees
at
ingen er Løsnings Herre till denne omtvistende
Gaard
Aackre uden
Kongen alleene, Saa Kiendis
for
Redt eftter det Kongl: Resckript af d: 25 Junij 1723,
at
{Citanten}
Contraparten Siur Lothe
som denne (omtvi-)
stende
Jordepart i hændehafver, dend maa b(eholde og)
beboe
for sig og sine arfvinger, uden hind(ring eller …-)
fang
af Citanten, imod aarlig landskyld o(g Rettig-)
hedz
svarelse till de øfrige LodsEiere, \og i det øfrige Citantens Søgemaall
her
udinden som aldeles u-lovlig af v(erdi?)/
(og hvad)
sig
angaar dend post Contraparten haver ved Contra
ladet
indstefne Lods Eierne at selge og Transportere
sine
arvelodder udj Aackre til ham, da er det (noget)
som
her paa Aastæden ej kand paaskiønes, Men (Contra-)
parten
der med henvises at søge vedkommen(de sitt)
Rette
Forum; udj
denne Processes (foraarsage-)
de omkostning betaler Citanten Ole O(lsen Fem-)
manger
till Contraparten Siur Lothe (…………….)
under
Namb og Vurdering 15 dager eftter (Dommens)
lovlige forkyndelse.
Ao:
1735 d: 20
April blev Retten Betien(t paa gaarden
………)
udj
Ous Skibrede beliggende, med de af fogden (opnevnte)
Laugrettes
Mend Nemblig
Ole Helleland, Anders (……..)
(…. …..), Ole ibd: Jørgen Danielsen Boege, (…...)
(….., E)ngell Øfre Dahlen og Rasmus Holand, (tillige)
(med)
Lænsmanden Hans Engelsen Lunder(vig)
1735:
2b
(til)
hvilcken tid WelEdle Hr: Major {have} Pritzier hafver
(…)vircket
Høybaarne Hr: Admiral og StifttsBefahlings
Mand
Herr: Ulrick Kaases ordre till dette Extra Tings
Holdelse,
for at lade opsette Skifttes gaer imellem Wel-
(bem)elte
Hr: Major Pritziers paaboende gaard Molde
og
Klyve under Sundhorlehns Jurrisdiction beliggen-
de og imellem sine Naboer
paa Gaarden Bøe, un-
der Lieuse Closters Jurrisdiction Sorterende
(hv)or om WelEdle Hr: Major Pritzier Producerede
høystbemelte
Hr: Stiftts Befahlingsmandens ordre
af
dato 2den Octobr: 1734
som læst blev og lyder saaledes.
WelEdle Hr: Major Pritzier møtte for Retten
og Producere-
de
det udtagne Stefnemaal
som er dat: 11 Martij 1735
(som)
læst blev og lyder saaledes.
(Forv)alteren Sr: Foermand blev paaraabt
\eftter Loven/ men møtte icke
(ej
helle)r nogen paa hans wegne til Sagen at svare.
(Op)sidderne paa gaarden Bøe blev paaraabt
\eftter Loven/ men møtte icke
(ej)
heller nogen paa deris wegne at svare till Sagen.
(St)efnings Mendene Anders Helleland og Ole
Hafskaar
(ble)f
paaraabt, som møtte for Retten og hiemlede
(Stefnemaalet
med) opragte fingre eftter Loven, at hafve den-
(ne
Stefn)ing for alle de Persohner udj Stefningen Nefnt,
(Samme
for)kyndt d: 15 og 16 Martij 1735 som er til i dag of-
(ver
14 dage)rs Kald og Warsell.
(Alle de ner)verende Vidner tilstod at hafve
faaet lov-
(lig
Kal)d og warsell.
(WelEdle) Hr: Major Pritzier paastod at
Widnerne eftter Stef-
(nemaal)ets
formeld maatte Eedfæstes og afhørres.
(Saa blev W)idnet Baard øfre Eide paaraabt som frem-
(kom
for Re)tten og
eftter at hand sin Eed eftter Loven haf-
(de
aflagt, og) wandt og forklarede, at vere 57 aar gam-
(mell,
og b)eboet og brugt gaarden Molde i 22 aar, og
(op)ideres
brug taget sin begyndehlse fra Moldestøen
(…
wæ)stre side op om en halfteigs {ager}, ved Kirckeveyen
(i
Nord ost till Kalfvetr)æet, og der fra till Klyvesten, videre
(…………….. …..)kbare.
det andet Vidne Elsebor
(…………… …….)bt, som fremstod for Retten, og forklar-
(ede
at) vere 62 aar gammell, og forklarede i allemaader
(som
fo)rrige Vidne, vundet og udsagt haver.
(Det 3die W)idne Arne Arnesen øfre Tiestad
blev paa-
(raabt,
som) fremstod for Retten og forklarede at vere
(..
aar gam)mell, og haver tient paa gaarden (Molde)
1735:
3
i
7 aar, og Sagde at Molde opsiddere haver haftt sin
slaa(tte)
Eeng
fra dend wæstre Side paa Moldestøen, hvor de laa
med
baader, og der fra til Halfteigen ved Kirke-weyen
i
Nord ost till Kalfvetræet, og der fra till Klyvestee(nen)
q(?) og Engeskifttet
imellem Gaarden Klyve og gaarden Bøe tager sin (be-)
gryndelse!!
fra Klyvesteenen ofven for floers Tuftten til
KirkeLeet og der fra till Bøe
træet, og Skoegeskifttet imel-
lem
gaarden Klyve og gaarden Bøe tager sin begyndelse fra
Bøetræet,
i lige Linje til høyeste field Rusten, og der
(fr)a
till Ræfskaeret og
der fra till høyeste Ræfskaer
Campen,
og der fra SnouCampene hvor Mærkesteenerne
Staar hvor endeskifttet er, og
gaarden Berje modtager.
Videre
hafde Vidnet{…} icke at forklare.
det 4de widne, Arne Heggeland blev paaraabt og
forklarede at
vere
53 aar gammell, og Sagde i sin ungdom at have hørt af
sine
forældre som boede paa Klyve, at Klyve Skogeskiftte tog
sin
begyndelse fra høyeste field Rusten imellem gaarden
Bøe,
og videre vidste vidnet icke at forklare.
det 5te vidne Rangnille Røe, blev paaraabt,
som frem-
stod
for Retten og forklarede at vere 42 aar gammell
og
forklarede vidnet at Engeskifttet imellem gaarden
Klyve
og Gaarden Bøe, tager sin begyndelse fra Klyfve-
steenen
ofven for Floers Tuftten till KirkeLeet
og
der fra till Bøetræet, og Skoegeskiftt(et imel-)
lem
gaarden Bøe og gaarden Klyve tager (sin be-)
gyndelse
fra Bøe Træet, i lige Linje til hø(yeste)
field
Rusten, og der fra till Ræfskaar(et i)
høyeste
Ræfskars Campen og
der fra till Sn(ouCam-)
pene,
hvor Markesteenerne Staar, hvo(r Ende-)
skifttet
er og gaarden Berje modtager. Vid(ere vid-)
ste
Vidnet icke at forklare. det 6te
Vi(dne)
Lars
Moeberg, declarerede Hr: Major Pritzier (….-)
ig
at lade føre, siden vidnet lod sige ej ha(fve)
Lejlighed
formedelst sit svage Huus, at ku(nde)
vere
med at giøre nogen Anvisning ved (denne)
forretning. Der eftter paastod welEdle
Hr:
Major Pritzier at Retten wille udj L(augRet-)
tets
og widnernis oververelse (grand-)
ske Siune og besigtige
Markeskiftterne (saa)
Vell
imellem Engebøen imellem Molde (og)
Bøe saa og imellem Bøe og
Klyve, (……)
(…….) med Skoegeskiftte og der eftter (at)
1735:
3b
begge
parter maatte blive tilfunden at opsette
skifttes
eller bøegar, saa vell paa Engebøen
som
Skougen, hvor
eftter Retten med Laug-
rettet
og Widnerne, udj Hr: Major Pritziers
oververelse
begaf sig ud og besigtede hvor fra
opsidernis
brug paa Molde haver taget sin be-
gyndelse. forbemelte widner blev fremckaldet
som
for Retten hiemlede wed Eed, icke at vide Rettere
eller
Sandferdigere at forklare om dessens be-
skaffenhed
end de allereede forklaret og udsagt
hafver. da vi begaf os ud og besigtigede baa-
de
Skoug og Marck, og imidlertid som vj besaag
(Lej)lighederne
saa vell paa Engebøen som Skougen
kom
Sr: Formands fuldmegtig Mons:r Formand
som
en kort tid der eftter absenterede sig fra
forretningen,
hvor eftter vj med forretnin-
gen dends siun og besigtelse
Continuerede indtil
at
det blev afttenen, hvor vj da befandt at
(formed)elst
indted gierde eller Skifttes gaer var
(opsadt)
imellem gaarden Molde og Bøe, og lige
(saa
a)t ingen Skifttes gaer imellem Bøe og
(Klyve)
var opsadt, haver gaarden Klyve og Mol-
(de
l)it temmelig Skade, af gaarden Bøes
(opsid)eres
Creatuurer, som om høsten beiter
(paa
h)iemme Bøen, Saa og paa gaarden Kly-
(ves)
Skoug, og som
afttningen var paa haanden
(blef)
forretningen udsadt till i Morgen.
(Om) Morgenen d: 21
April blev Retten atter
(satt)
igien med forbemelte Laugrettes Mend
(hvor
paa) Major Pritzier Proponerede at hannem
(en
u)-taalelig Skade i disse aarringer eer til-
(føye)t
af sine Naboer, ved det at deris Crea-
(tuurer)
beiter hans Bøe Nemlig
Molde og Klyve {Ee-}
(deri)s
Engebøe om høsten forinden hand kand
(faae
s)it Korn og Høe indhøstet, og i des
(anled)ning
haver hand weret beføyet og
(….)et at forlange og begiere Skiell
1735:
4
og
Skiftte Gars opsettelse imellem Molde og Klyve
gaarder
og gaarden Bøe, saa vell imellem Enge-
bøerne
som Skougen, og Eftterdj Retten nu ved
siun
og besigtelse haver Erfahret hvor nødigt
det
er, formoder hand, at omtvistede gaar-
ders
opsiddere maa blifve tilfunden at opbyg-
ge
Skifttes gaer, og siden aarlig Continuere med
dends ved lige holdelse. thj blev først denne
forretnings
med gaaende omckostninger eftter det
Kongelige
Reglemang anført som
er for, Soren-
skrifverens
Reise fra sit hiem till aaestæden 5 Miile
med
3de Mand â 8 s:
Miilen er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: for Sorenskrifve-
rens
fortæring underveis 1 dag til aaestæden 4 Mrk:
for
Sorenskrifverens
Sallarium for dend første dags
forretning 2 rdr: for dend anden dags forret-
ning 1 rdr, for Lænsmandens u-mage
ved
forretningen 4
Mrk: for de 8te Laugrettes
Mænds
forretning og u-mage i 2de dager
â
2 Mrk: er 2
rdr: 4 Mrk: for Sorenskrifverens
hiemreise
fra aaestæden 5
Miile med 3de Mænd
â
8 s: Miilen er
1 rdr: 1 Mrk: 8 s: for Sorenskrif-
verens
fortæring underveis 1 dag
4 Mrk:
Endnu
lod Hr: Major Pritzier tilføre at som gaa(rden)
Molde
Skylder ickun 1 Løb Smør og 1 Huud, og g(aar-)
den
Klyve ickun Skylder 1 Løb Smør og 1 Huud, (og)
Gaarden
Bøe derimod Skylder 3 Løber og 3 Hu(uder)
der
da maatte blive foresadt enhver ga(ards)
opsiddere,
hvor mange fafner af enhv(er)
af
gierdes garen Skall opbygge og ved li(ge)
holde,
till eftterretning for enhver ga(ards)
opsiddere,
fremdeles eftter denne dag
saa
at Molde opsidere eftter formening ej bør gier(de)
og
holde ved lige meere end 1/3 part af gierdes gaarden
imod
Bøe opsiddere, og Klyve opsiddere ej at gi(er-)
de
eller holde ved liige af Skifttes garen (meere)
end
1/3 part, og Bøe opsiddere de 2de par(ter)
af
gierdes gaarden, Saa som gaarden M(ol-)
des
opsiddere haver sin gierdes gaard paa dend
Søndre
side imod (…………..) at holde (ved)
(l)ige.
1735:
4b
hvor
eftter saaledes for Retten blev Kiendt Dømt
og
Afsagt. Eftter nøye sin!! (siun) og
grandskning befin-
der
vj at vere høyt fornøden, at Skifttes gaer imellem
Gaarden
Bøe og Molde, som og imellem Gaarden Klyve
og
gaarden Bøe, worder opsadt till Skiell og Skiftte imel-
lem
opsidderne, paa det de ej skall vere hin anden
till
fortrengsell; Thj
wj befandt at baade gaar-
den
Molde og gaarden Klyve, u-omgiengelig haver
taget
Skade, og med tiden maatte meere præjudice
tilføyes,
om Skifttes gaer imellem gaarderne saa
vell
imellem Engebøen som Skougen icke blev op-
rettet,
eftter enhver opsidders brug, som de fra
gammell
tid brugt haver; Og
i dend hense-
ende
haver vj først oprettet Engebøe Skifttet imel-
lem
gaarden Molde og gaadren Bøe, som tager sin
begyndelse
wæsten fra Moldestøen eller baadelæn-
dingen,
i Næste dahlen som
kaldes Halteigslaatten
hvor
en Markesten med sine Vidner af os blef
Nedsadt,
hvor fra Merket gaar til første berg Nob-
ben,
hvor udj er hugget et Kaars, som viiser til
(….)ste Halteig hougen, hvor en Markesten med
(sine)
Vidner blev Nedsadt, som viser i Nord len-
(gere)
ind i Halteighougen, hvor udj er hugget et
(Kaa)rs,
som viser der fra i Nord Ost i Halteigs
(…..)n, hvor 2de gamle Markestener stod tet
(…….) anden, som viiser i Ost Nord Ost i Hal-
(teig)shougen,
hvor en gammell Markesten
(be)fandtes {som} og der
fra i Ost Nord Ost i Hal-
(teig)shougen,
hvor en gammell Marckesten
(st)od,
som af os paa samme sted blev opreist med
(si)ne
Vidner, som viser der fra til Kircke Veyen
(hv)or
en gammell Markesten er Staaende
(so)m
viser till Skourn kaldet, hvor en Marke-
(sten)
er Nedsadt, som viser hen til Træscklof-
(….) og lige hen til Endeskifttet imellem
(gaarden)
Bøe og Molde hvor
Markesten er
(ne)dsadt,
som viser lige i Søer til Klyvesten-
en,
hvor gaarden Klyve modtager,
Saa
(tilfi)ndes
opsidderne paa gaarden Bøe og opsid-
(dern)e
paa gaarden Molde at opbyge Skifttes gaer
(eftter)
disse Marckesteenernes opsettelse fra
1735:
5
dend
første og indtill dend Sidste som her udj benefnt er, hvor da gaarden Bøes
opsiddere beholder alt hvad som ligger paa dend Nordre side af disse oprettede
Marckestener eller Skifttesgaer og Molde opsiddere at beholde alt hvad
som ligger paa dend Syndre Side af Skifttesgaeren, Saa at dito Skifttes gaer
skall vere imellem opsidderne till Een Eefvig eftterretning og Rettesnoer, paa
det dend Eene ej skall vere dend anden till fortrengsell, Og som ved Maalning befandtes, fra dend
første Marckestens begyndelse imellem gaarderne Bøe og Molde og indtil Sidste
Marckesten at vere 388 fafner langt Saa
tilfindes opsidderne paa gaarden Bøe som
hafver 6 Teiger Jord, imod gaarden Molde
som ickun er 2 Teiger Jord, af fornefnte Engebøe Gaer, at opbygge og
fremdeles vedligeholde 2de Parter af gierdes gaarden Nemlig 254 fafner, og det saa lovlig og
forsvarlig, Og Molde opsiddere,
fremdeles at opbygge og vedligeholde 134 fafner af fornefnte Skifttes gaer, saa
lovlig som de det ville ansvare. Skoug
og Engebøe Skifttet imellem gaarden Klyve og gaarden Bøe, tager
sin begyndelse lidet oven for Klyvestenen fra Træe kaldet, hvor en Marckesten
blev Nedsadt, som viiser lige i Øst till Floers Tuftten, hvor et Kaars er
hugget udj berg axelen, som gaar till Kirkeledet, hvor en Marckesten er
nedsadt og gaar lige hen til Bøe Træe,
hvor i berg axelen blev hugget et Kaars, som viser lige hen til Bøetræet, hvor
et Kaars er hugget udj en Stoer Steen, som viser lige op i fieldet, i Een (træe?)stub,
hvor udj blev hugget et Kaars, som viser lengere op i fieldet i Nord Ost i
Halsen kaldet, hvor fra Merket gaar op under høyden paa Halsen hvor en Marckesten er nedsadt med sine
Vidner, og der fra paa høyeste field Rusten, hvor udj blef hugget et Kaars, som
viiser lige op til heidene hvor en Marckesten
blev opsadt med sine Vidner som viiser
lengere op i fieldet Rusten hvor under
er hugget et Kaars, og der fra lengere ind i <høyeste> field Rusten, hvor
en Marckesten er nedsadt, hvor fra Mercket gaar lige i Ost Nord Ost ind eftter
i høyeste Rust i en berg axell hvor
1735:
5b
udj
blev hugget et Kaars
og der fra lige paa hilleren
hvor en Marckesten blev nedsadt, hvor fra Mercket gaar lenger op i field
Rusten, hvorudj er hugget et Kaars paa dend Søere side og der fra lige i Ost Nord Ost till øfste
Rindene hvor i fieldet er hugget et
Kaars som viser lengere ind paa Rindene uden for Ræfskare, hvor et Kaars er
hugget udj fieldet, og der fra til Ræfskaret
hvor en Marckesten er opsadt som
viiser lige Ned i Ræfskaer dahlen, hvor en Marckesten er opsadt, og der fra
lige op till Ræfskaerckampen hvor udj er
hugget et Kaars og der fra op i høyeste
Klyveckampen, hvor der fandtes eftter vores Skiønsomhed en gammell Marckesten,
som vi paa samme sted opreiste og opsadte, og der fra i høyeste Klyveckamp,
hvor et Kaars blev hugget i fieldet, som viser videre ind eftter i Klyveckampen hvor atter et Kaars blev hugget og der fra widere ind eftter i Ost Nord Ost i
Klyveckampen hvor udj blev hugget et
Kaars og der fra Mercket gaar lige Øst
eftter i Klyveckamp hvor en Marckesten
blev opsadt, og viser der fra lige ned eftter Klyveckampene, hvor et Kaars blev
hugget i fieldet, og der fra lige ned i Klyveckampene, hvor en Marckesten blev
nedsadt, hvor fra Mercket gaar lengere ned i Klyveckampene, hvor udj blev hugget
et Kaars udj et Biercketræe, og der fra videre ned i Klyveckampene hvor en Markesten blev opsadt, hvor fra
Mercket gaar lige Ned i Klyveckamperne, hvor vj forefandt en gammell Marckesten,
som vi optog og nedsatte paa sit samme sted, hvilcken viser der fra lige hen i
Klyveckamp hvor udj blev hugget et
Kaars, hvor fra Merket gaar i Inderste Klyveckampen hvor et Kaars blef hugget i et fuurretræe,
hvorhos stod en gammell Marckesten, som viiser lige Ned i Klyvebrecken, hvor vj
forefant en Rigtig Marckesten, hvor endeskifttet er imellem Bøe og Klyve hvor gaarden Berje modtager. Thj tilfindes Bøe opsiddere {eftter disse}
og Klyve op-
1735:
6
siddere
at holde sig disse af os oprettede Marckestene eftterretlig og fra dend første Marckestens
begyndelse og indtill den sidste at opbygge en lovlig Skifttesgaer og dend fremdeles at vedligeholde, hvilcken
Skifttes gaer skall for dennem vere en Eevig eftterretning, Saa at alt hvad som
ligger paa dend Nordre side af Marckestenerne eller Skifttes gaeren skall
tilhøre opsidderne paa Bøe, og hvad som er beliggende paa dend Søndre side
skall tilhøre opsidderne paa Klyve, og
som ved Maalning fra dend første Marckestens begyndelse imellem Bøe og Klyve,
indtill dend sidste Marckesten at vere 1316 fafner langt, Saa tilfindes
opsidderne paa Bøe af fornefnte Skifttes gaer at opbygge 2/3 parter siden de bruger 6 teiger Jord, og Klyve som der imod er ickun 2 Teiger Jord opbygger 1/3 part af gierdes gaarden, saa som
Bøe opsiddere \skal/ vere pligtig at opbyge og fremdeles at vedlige holde 876
fafner gierdes gaer og Klyve opsiddere
{at} tilfindes at opbygge 440 fafner af fornefnte Jerdes eller Skifttes gaer,
hvilcke {haver Skiftte} fornefnte opsiddere tilfindes at opbygge og forferdige
bemelte Skifttes gaer till Mickaelj tider førstckommende; Og tilfindes Bøe opsiddere at betale denne
Processes beckostning til Hr: Major Pritzier med 10 rdr: 1 Mrk: under Namb og
Vurdering udj Deris Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse
Ao:
1735 dend 25
April blev Retten Betient paa Gaarden
Kierland udj Qvindherrets Skibrede beliggende, med eftterskrefne af fogden
opnefnte Laugrettes Mend Neml: Anders Larsen Nordhuglen, Johannes Larsen
ibid:, Mogens Olsen ibid:, Hans Øckland, Anders Degernes, Ole Hysingstad,
Andfind Aadland og Næll Larsen Hysingstad, udinden en Odels prætention som Samson
Pofvelsen hafver Reist mod Lænsmanden Søfren Rickertsen Møcklebust paa 1 Løb 2
pd: 15 Mrk: Sm:
1735:
6b
udj
Gaarden Kierland som
Contraparten Søfren Møcklebust sig haver tilforhandlet og kiøbt af \Sl:/!!
Baronesse RosenCrantz
Paa Citantens vegne møtte udj Rette Abel
Ifversen Helvigen og Producerede det udtagne Stefnemaall i Rette denne Odels Prætention
betreffende som er dat: 11 Decembr:
1734 hvilcket læst blev og lyder
saaledes.
Contraparten Søfren Rickertsen Møcklebust
møtte for Retten og vedgick at denne Stefning er hannem lovlig forkyndt 14
dager for Juell 1734.
Abell Ifversen Helvigen paa Citantens vegne
Producerede en Continuations Stefning i Retten som till denne Tægte dag er falden i
Rette, dat: 31 Martij 1735 som lyder
saaledes.
Søfren Rickertsen Møcklebust møtte for Retten
og vedgick og tilstod at denne Continuations Stefning er hannem forkyndt for
mere end med 14 dagers lovlig Kald og warsell.
Abell Ifversen Producerede Stiftts!! Hr:
Admiral og StifttsBefahlings Mand Kaasses ordre og befahling at gaae i Rette
for Citanten og
er dat: 28 Martij 1735.
Wenvick paa Søfren Møcklebustes vegne
fremstod for Retten og vedgick at de 2de stefnemaaler er hans Principal lovlig
forkyndt, men som hand maa forundre sig over at
Citanten udj hoved Stefnemaalet haver inddraget, baade en odels Sag, og
besigtelse forretning om fæbeite, og at Citanten om det Sidste Nemlig det af ham saa kaldede u-lovlig
fæebeite, agter for denne Redt at føre en haaben vidner, saa er Comparenten
u-vidende hvad hovedsagen af disse 2de Poster skall vere, formente og dete at
vere 2de Sager, som enhver for sig bør Tracteris, henstillede der for till
Rettens Kiendelse hvilcken af disse paa denne tid skulle foretages.
Abel Ifversen paa Citantens vegne
Proponerede, og sagde, at odelsindløsnings prætentionen paa dend omtvistende 1
Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm:
det er hoved Sagen, som hand paastaar bør Proceqveres og ordeles men hvad sig fæebeitet og de der om
indstefnte vidner angaar, da frafalder hand ej allene det omtvistende fæebeites
siun og besigtelse, men end og holder u-nødig de der om indstefnte vidner denne
sinde at lade afhøre Men Reserverer sig
sin lovlige paatale fæebeitet angaaende, paa en anden lovlig tid, der om vidner
at lade føre og Dom at paastaae.
Der nest Wenvick Proponerede, at som hand nu
maa fornem/m/e at Citantens fuldmægtig for denne sinde frafalder dend
indstefnte Sag om fæebeitet
og agter allene at ordele dend paastefnte odels og indløsnings
Prætention till 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm:
som Lænsmanden Sæfren Møcklebust er Eiende og sig af Welbrne: Frue Sl: Baron Rosencrantzes hafde
1735:
7
tilforhandlet,
saa ville hand førend
hand videre svarede till Sagen, først fornemme, hvor med Citanten agter at
ligitimere sig odels og indløsnings berettiget at vere;
Abel Ifversen paastod at de indstefnte 2de
Vidner Johannes Ericksen og Isack Mortensen, som nu er tilstede
for Retten maatte Eedfæstes og afhøres.
thj blef Vidnet Johannes Ericksen paaraabt som fremstod
for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes. at vidnet tillige med Isack Mortensen, fulte
med Samson Pofvelsen Kierland Vngefehr 14 dager for Juell og gick till Lænsmanden Søfren
Møcklebust og bad ham at tage imod Penge for denne omtvistende Jordepart i
Kierland, hvor paa Søfren Møcklebust svarede
Jeg har icke kiøbt af Samson Pofvelsen, af dig eller dine, hvor fore Jeg
heller icke haver nødig at tage Penge af dig, og vidnet vidste icke hvor mange
Penge det var.
det andet vidne Isack Mortensen blev paaraabt som fremstod
for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede i alle maader lige som forrige
vidne vundet og udsagt haver.
Abell Ifversen declarerede og holdt u-nødig
fleere vidner i denne Sag at lade føre.
der eftter Producerede Abell Ifversen en Extract af Sundhordlehns Ting
Protocoll under Hr: Admiral og Stiftts BefahlingsMand Kaases haand at Samson Pofvelsen hafver lyst \sin/
odels og Pengemangels Lysnings Redt till denne omtvistende Jordepart, hvilcket
er dat: 28 Martij 1735 saa lydende.
Abell Helvigen Proponerede og Sagde at
Endskiøndt hand haver declareret ej at lade føre flere vidner, da er det
alleene Ment hand ej {f} ville lade fleere vidner føre om fæebeitet og Penge
tilbydelsen, end allerrede indført er, Men de indstefnte Odels vidner som ere Anders
Andersen Helvigen og Niels Johansen Lille Houeland, som nu møder for Retten paastod hand maatte Eedfæstes og afhøres.
Wenvick paa Contrapartens vegne Proponerede
og forestillede Retten om det kand kaldes billig og lougmæssig at Abell
Helvigen først her for en sidende Redt paa Citantens Vegne declarerer at hand
holdte u-nødig fleere Vidner udj denne Sag at føre, og nu siden med Krogelov og
forevendinger, og ickun for at hindre Søfren Møcklebust hans havende Redt, det
i andre maader vill forklare, hvilcket Comparenten
siuntes at vere tvert imod Lovens allernaadigste bydende at nogen skall
frafalde hvis hand Eengang for en Sidende Redt har tilstaaet
1735:
7b
og
declareret, der om hand alting indstillede till denne Rettes Retsindige og
Lougmæssige Kiendelse.
Abell Helvigen Refererede sig till sin giorde
forklaring at
hand icke agter flere Vidner at føre om fæebeitet og Pengebydelsen, end
allerrede ført er, men vidnerne som er indstefnt at vidne om odels Retten,
paastod hand maatte Eedfæstes og afhøres.
Eragtet;
Endskiøndt
Abel Helvigen haver declareret hand icke flere vidner ville lade føre, saa
forklarer hand dog, at der med ej andet maatte vere at forstaae end hand icke
ville lade føre føre!! flere vidner om Penge Lysningen og fæebeitet ført er, Men som Stefnemaalet
klarlig melder om odels vidnernis førelse, som hovet Sagen Eegentlig
paagielder, Saa Eragtes for Redt at de indstefnte odels vidner, her for Retten
skall aflegge sin Sandheds forklaring.
der eftter blev Vidnet Anders Helvigen paaraabt som fremstod
for Retten og forklarede at vere 70 aar gammell; og sagde at Citantens fader
fader Samson Larsen boede her paa Kierland og brugte 3 Løber 2 pd: 6 Mrk:r saa
lenge hand lefvede og Encken eftter hans
død saa lenge hun lefvede, hvor eftter Encken blev giftt med Sl: Giert
Pedersen som frafløttede Kierland og Sl: Samson Larsens Børn Nemlig Pofvel Samsonsøn \tiltræde og brugte/ af aaesædet indtill
denne tid haver brugt og endnu bruger 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: og datteren Else Samsons datter som hafde till æcte Sl: Anders Andersen brugte 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: og war Sl: Anders Andersen og huustrue Eiere
for disse 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Smør, som de brugte i 18 aar, hvor eftter Sl:
Anders Andersen Solte denne omtvistende Jordepart till Sl: Baron RosenCrantz. Wenvick tilspurte vidnet om hand self er
vidende hvad tid godset
eller de omtvistende 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: er kommen under Citantens fædres ædtlæg, og
hvem der var dend første, af dem som haver Eiet gaarden. Vidnet paa tilspørgelse sagde at have hørt
af sine forældre at Sl: Samson Larsens fader Sl: Lars Kierland haver Eiet og brugt det all sin tid; Vidnet blev tilspurt om [hand] ved hvor
lenge det er siden at Sl: Samson Larsen beckom denne omtvistende Jordepart af
sine forældre, der til vidnet svarede Nej
ved icke hvor lenge det er siden;
Parterne hafde ej {flere} mere vidnet at tilspørge.
det 2det vidne, Niels Johansen Lille Houeland
blev paaraabt som
fremstod for Retten og forklarede at vere 83 aar gammell, og Sagde at {Sl:}
Citantens Sl: fader fader Sl: Samson
Larsen boede her paa Kierland og brugte
en part i Kierland, men hvor meget hand endten var Eiende eller hvor meget hand
brugte, det kand icke vidnet forklare,
og da Sl: Samson Larsens Børn
Pofvel Samsonsøn kom til Jorden brugte hand det halfve aaesæde 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Smør og datteren Else Samsonsdatter som hafde till æcte Anders Andersen boede paa dend anden halfve aasæde som er 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: og enhver af dennem var Eiere for sine brugende
Par-
1735:
8
ter,
og boede og brugte Sl: Anders Andersen og hans huustrue sin Eiende part i 20 aar, widnet svarede
paa Spørsmaall icke ved hvor lenge at
Kierland var brugt af Sl: Samson Larsen;
vidnet svarede icke ved hvor
lenge det er siden at Sl: Samson Larsen beckom Kierland af sin Sl: fader Lars
Kierland.
Widnerne Anders Helvigen og Niels Lille
Houeland blev paaraabt, som fremstod for Retten og hiemlede ved Eed at [de] ej
ved Rettere eller Sandere at vidne, end de nu allerreede forklaret haver.
Endnu Producerede Abel Helvigen en for Retten
giorde forEening imellem Pofvel Samsonsen og Giert Kierland sluttet d: 28 Aprilis 1685 till efttersiun i Retten, hvor med hand ville
bevise at Kierland haver veret Citantens fædres odel{s} fra gammell tid. der eftter paastod Abel Helvigen at vidnerne
som ere indstefnte at
giøre forklaring om i hvad stand gaarden var dend tid at Sl: Anders Andersen
Solte denne omtvistende Jordepart til Sl: Baron Rosencrantz
der eftter blev vidnet Johannes Hansen Nedre
Fedt paaraabt som
fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed efter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes, vidnet vidste icke at forklare i hvad Stand
at Jorden Kierland var, da Sl: Anders Andersen dend Solte, men vidnet sagde at
Jorden siden dend tid er bleven beskadiget af Elfvebrud. mere hafde ej Parterne vidnet at tilspørge.
det andet vidne Lars Johansen Skaarpen blev paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og
forklarede saaledes. at gaarden Kierland
er nu i samme stand med Ager og Eng og huuse bygninger ligesom i dend tid da
Sl: Anders Andersen dend Solte, undtagen at ageren kaldes Leere er noget beskadiget af Elfvebrud. Videre hafde ej Parterne vidnet at tilspørge.
det 3die vidne Erick Døsseland blev paaraabt,
men møtte icke, ej heller agtede Citanten det nødig dito vidne at lade føre.
Mons:r Wenwick Producerede paa sin Principals
Vegne et Skrifttlig indleg
dat: 25 April 1735
saalydende. Der nest Producerede
Mons:r Wenvick Provsten Hr: Willum Frimands attest {dat:} under Provstens haand saa meldende. Mons:r Wenvick Producerede Sl: Anders
Andersens og Citantens fader Pofvel Samsonsen Kierlandz udstede Skiøde till Sl:
Baron RosenCrantz dat:
10 og 17 Decembr: 1703 saa lydende. Mons:r Wenvick Producerede
Frue Sl: Baron RosenCrantzes udstedde Skiøde til Lænsmanden Søfren
Møcklebust dat: 10 Janv: 1731 saa lydende.
1735:
8b
Mons:r
Wenvick Proponerede at naar Retten vill behage at eftertencke hvad tid dend af
Citanten ved hans fuldmegtig i Retten Producerede Pengemangels Lysning da skall det
nock befindes at det ej er Passeret i lovlig tid, følgelig Lovens 5 Bogs 3
Capt: 2 art: som udtrøckelig Siger er
odels arving u-myndig da maa hans
formynder lyese for hannem og vis det
forsøm/m/es, da saa snart hand kommer
til Lavalder maa hand Self lyese sit
forfald, naar nu tiden da Lysningen er
Passeret, mod dend udj Retten Producerede {Rettens} \Provstens/ attest,
Confronteris, da haaber Comparenten det nock som skall befindes at
Citanten i steden for at lyese sin
Pengemangell eller odel og indløsnings Redt saa snart hand blev Myndig, haver
ladet det henviile indtill omtrent 2 ½ aar eftter dend tid og alt saa ville Comparenten formene, som
hand og paastod, at denne af Citanten giorde odels Lysning bør gandske som
u-lovlig ansees eftterdj dend ej i
lovlig tid er observeret, og at denne omtvistede Jordepart, bør følgelig Lovens
5te Bogs 3 Capt: 3 art: endnu som tilforn at følge Søfren Møcklebust, eftter de
forhen i Retten Producerede Skiøder og bevisligheder, og Samson Kierland ej
Ringeste odels prætention der till at kunde have.
der eftter paastod Abell Helvigen at
Laugrettes Mendene maatte siune og besigtige denne omtvistende part i Kierland,
og Taxere dend eftter sin Bonite og werdie, hvor paa Retten forføyede sig ud
med Laugrettet {og} i begge Parters ofververelse, da vj nøye besigtigede gaarden og kunde
icke See eller fornemme andet end at gaarden Kierland er joe i sin fulde hæfd
og Stand, undtagen at ageren er lidet beskadiget af Elfvebrud, og hvad sig
Wurderingen paa Jorden angaar, da sagde Laugrettes Mendene, at Kiøbebreverne
melder om hvad for gaarden er givet og betalt.
Abell Helvigen Proponerede og sagde at
eftterdj Sl: Baronens Encke Frue Soldte gaarden, da formente hand at hun først
burde have tilbudet Citanten det.
Wenwick her imod Replicerede at som gaarden
Kierland var ved lovhæfd bleven Sl: Baronen og hans arfvinger till odell og der
paa fanget Eiendoms hæfd
saa formente hand at hvercken Citanten eller hans arfvinger havde
der paa ej mere odels Redt end en fremmed, og i dend henseende formente
1735:
9
hand
at hans Principal som
der eftter af dend odels berettigede
Nemlig af Sl: Baronens Encke Frue, haver der paa beckommet lovlig
hiemmell, maa dend beholde som sin Rette Eiendom, u-præjudiceret eller hindret
af Citanten, indtill hand af Sl: Baronens arfvinger der om skulle Søget, ellers paastod Wenwick at som Samson Kierland
eftter hans formeening er gandske fremmet till gaarden Kierland og hand dog saa u-lovlig haver Reist denne
Sag, Retten da følgelig Lovens pag: 764 art: 7 wille forelegge Samson Kierland,
ved Eed at beckreftte, om hand agter at indløse denne omtvistende Jordepart for
Eegne Penge og sig Self till odell, og ej dend siden till nogen anden endten
selge eller Pandtsette.
Citanten Samson Pofvelsen møtte for Retten og
Sagde at hand vell wille aflegge sin Eed hand wille løse sig dend till odell,
men hand ved icke om hand kand beholde dend lenge, og
saa fremt hand skulle Pandtsette dend bort for gield, da ville hand Pandtsette
dend till sine frender, som hand formeener er lige saa vell odels berettiget
som hand.
Wenwick Proponerede at som hand maa fornemme
at Citanten er meget wariabel udj sin Eds tilbydelse Saa henstillede hand {dette} hoved
Sagen til Endelig Dom, uden at Citanten skulle aflegge sin Eed i henseende hand
dend Erbyder sig paa Conditioner at aflegge,
des uden Eragter Comparenten [ej]? at Eske nogen Eds afleggelse af
Citanten, thj hand Eier indtet mindre \end/ Odels Redt i Kierland, men dend er
og bliver vell for alle Ober Retter Sl: Baronen tilhørende, og Refererede sig
til de i Retten Producerede bevisligheder, hvor eftter hand udj Sagen var
Endelig Dom paastaaende med Sagens
forvoldende omckostning.
Abell Helvigen Proponerede og paastod Endelig
Dom udj Sagen.
begge parter blev tilspurt om de hafde noget
mere till deris Sags opliusning i Rette at Producere, de da der med ville fremckomme,
hvor paa Parterne svarede, de indtet videre til Sagens oplysning hafde at
Producere, uden hvad som allerrede Produceret er, og der nest war begge Parter
udj Sagen Endelig Dom paastaaende
1735:
9b
Saa blev denne Processes medgaaende
omckostning anført eftter det Kongl: Reglement af Ao: 1708. Saa som for Sorenskrifverens Reise fra sit
hiem till aaestæden 2
½ Mill med 3de Mand er 3 Mrk: 12 s: for Sorenskrifverens fortæring fra sit hiem
1 dag till aaestæden 4 Mrk: Sorenskrifverens Sallarium for forretnings
dagen 2 rdr: for Sorenskrifverens hiemreise fra aaestæden
med 3de Mand 3 Mrk: 12 s: for 1 dags fortæring underveis [4 Mrk:],
de 8te Laugrettes Mænd fra Føyens Skibrede, for deris Reise og u-mage
ved forretningen hver Mand 3 Mrk:
danske er 4 rdr:
thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Med
det gamle forEenings werck dat: 28. April 1685 som og med Vidnernis forklaring,
bevises nock at denne omtvistende Jordepart 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: i Kierland,
hafver ligget under Sl: Samson Larsens brug og Aasæde, men eftter hans
dødsfald, er aaesædet af hans Børn
Pofvell Samsonsøn og datteren Else Samsonsdatter som hafde till æcte Sl: Anders Andersen,
bleven af begge beboet og enhver af
dennem haver haftt hver sin halfve Part af Aasædet Kierland till Eiendoms brug
1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: Saa at Sl:
Samson Larsens ældste Søn, som er Citantens fader Pofvell Samsonsøn till denne tid ickun haver brugt og Eiet dend
halfve Part 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: af sin Sl: Faders Aaesæde, og Sødsteren Else Samsonsdatter som hafde till æcte Sl: Anders Andersen Eiede og brugte dend anden halfve Part 1 Løb
2 pd: 12!! Mrk: Sm: fra Ao: 1686 Indtill aaret 1703 da hand d: 10 Decembr: Skiøder og
bebrefver sin Eiendoms Part udj Kierland till høy welbaarne Sl: Baron
Rosencrantz, hvor paa Citantens fader
Pofvell Samsonsøn, Selger og Skiøder sin odels Redt till denne omtvistende part
udj Kierland till welbaarne Sl: Baron Rosencrantz 7 dager der eftter som var d: 17 Decembr: 1703; Der eftter lader Sønnen eller Citanten Samson Pofvelsen lyese sin odels og Pengemangels Lysnings Redt
till dito gaard Kierland d: 9 Novembr: 1722 og d: 6 Novembr: 1732, og nu
paastefner gaarden Kierland med paastand
ved Dom her till at blive Løsnings Retten tilhørende; Der imod beviser Contraparten Søfren
Rickertsen Møcklebust først med Sl: Anders Andersen Kierlandz Skiøde af d: 10
og 17 Decembr: 1703 at Sl: Ba-
1735:
10
ron
RosenKrantz haver haftt denne omtvistende part udj Kierland i 27 aar, og der
eftter haver Contraparten Søfren Møcklebust, beckommet et lovlig Skiøde paa
denne omtvistende 1 Løb 2 pd: 12!! Mrk: Sm: af welbaarne Baronesse Sl: RosenKrantzes dat: 10 Janv: 1731, hvor eftter Contraparten
paastaar at gaarden Kierland bør følge ham og hans arfvinger till odell og
Eiendom, Da eftter saadan Sagens
beskaffenhed, befindes det at Citanten Samson Pofvelsen, icke i følge Loven
haver ladet lyese sin odels og Pengemangels Lysnings Redt, da hand hafde
opnaaet sin Lavalder, men 2de aar der eftter, som var hans alders 27de
aar; Endnu bevilger Loven, at eftterdj
Kierland war Solt udj Citantens u-Myndige aar, at paatale sin odels Jord till
indløsning 10 aar eftter at hand var bleven Myndig, hvilcket Citanten
iligemaade haver forbjgaaet, og ej eftter Loven paatalt sin Løsnings Redt,
førend nu som er 15 aar eftter at hand
er bleven Myndig som er i hans alders
40de aar, hvilcket bevises med dend i Rettelagde Provsten welærværdig Hr: Willum Frimands attest, Saa
at Citanten udj Løsnings Redts Søgning, ej haver fult Lofvens bydende; Da som Lovens Pag: 797 art: 1 Siger, at dend
odelsjord som haver ligget under et ædtlæg Tyve windtre eller lenger, dend maa
ingen Lov Søge fra dend ædt, Da som det
nu bevises med Sl: Anders Andersen Kierlands Skiøde af d: 10 Decembr: 1703 at
Sl: Baron RosenKrantz hafde allerrede fanget 27 aars lovlig hæfd paa Gaarden
Kierland, forin(den) dend af welbaarne Baronesse Sl: RosenKrantzes blev till Contraparten S(øfren) Rickertsen
Møcklebust overdr(aget, skiø)det og bebrefvet,
Saa Kien(des for)
1735:
10b
Redt
at Sl: Baron RosenKrantz og hans Arfvinger eftter Lovens forhen allegerede
Pagina og articul, till denne omtvistende part udj gaarden Kierland 1 Løb 2 pd: 12 Mrk:r Smør er alleene odels berettiget, hvor fore
Contraparten Søfren Rickertsen Møcklebust beholder denne omtvistende part udj
gaarden Kierland, till Eefvig odell og Eiendom for sig og sine Arfvinger, frit
og u-hindret af Citanten, og dend icke fraviger for hvem af \Citantens/
Arfvinger{ne} end her paa ville giøre nogen prætention, undtagen for Sl: Baron
RosenKrantzes arfvinger, som sin Løsnings Redt eftter Lands Loven er
Reserveret og udj denne Processes foraarsagede
omckostning betaler Citanten Samson Pofvelsen Kierland till Contraparten med 8
rdr: 3 Mrk: 8 s: ved Namb og Vurdering udj sin Boe 15 dager eftter denne Doms
lovlige forkyndelse.
Ao:
1735 dend 1 og
2den Junij blev Retten betient paa
Gastgiæberlejet Leervigen med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemlig Anders Dæggernes, Tollack Langeland, Baltzer
Isdahl, Hans Odland, Anders Watne, Andfind Odland, Ole Heljesen Hyesingstad og
Hans Øckland.
Till hvilcken tid weEdle!! og Velbyrdige Hr:
Capitain Møllerup t!! (et) Nicol, af høybaarne Hr: Admiral Kaas, till denne
Tegtedag, haver udvirket et Extra Tings holdelse, Contra forrige Controleur Mouritz
Luftt, angaaende en af ham udstedde Caution till Deris Mai:t, Hvor om Procurator Sr: Bleginberg, paa
Hr: Capitain Møllerups og Hr: Lieutenant Nicols wegne, hand i Retten
(Prod)ucerede høybaarne Hr: Admiral Kaases (Resol?)ution dat: 19 Martij saa lydende.
(Procurator) Bleginberg, Producerede i Retten
det udtagne (Stefnem)aall Contra Controleur Luftt, og er dat: (.. ….) 1735
saa lydende. (Der nest)
fremlagde bemelte Bleckinberg en inden (Bergen) Byes Byetings Ret d: 31
Janvarij 1735
1735:
11
Ergangne
Kiendelse, hvor ved eftter Hr: Controleur Lufttes Exceptioner, hoved Sagen,
hvor vit Controleur Luftt
\hvor vit/ for hans udstedde Caution, kand blive kiendt till
Ansvar, er henvist til Controleur Lufttes Værneting, og som det haver veret
Citanten beckiendt at Controleur Luftt, baade haver afhendet sit Embede og faste
Eiendeler, og saaledes icke kunde ansees, anderledes end Een Løs og Ledig
Persohn, dend Mand icke kunde vide, hvor hand i sin tid kunde blive forfløttet,
Saa haver Citanten givet hannem Varsell, udj hans Sidste boepæll og Logemente,
paa Gaarden Kaarrevigen, hvor om hand paastod Stefnings Mendene, at maatte
tages till Edelig afhiemling.
Stefnings Mendene Ole Heljesen Hyesingstad og
Ole Andersen ibid: blev paaraabt, som fremstod for Retten og hiemlede ved Ed at
hafve denne Stefning for Hr: Controleur Luftt paa Kaarevigen i hans Eegen
Persohns Nærværelse forckyndt for mere end 14 dager siden.
Controleur Luftt blev paaraabt eftter Loven,
men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.
End fremlagde Bleckinberg til at Ligitimere
Søgemaalet Controleur Lufttes Eegenhendige underskrefne Cautions brev af 12
Septembr: 1731 saa
lydende Saa og bem:te Lufttes giensvar
paa Citanternis beskickelse af 31 Janvarij 1733
saa lydende
Og till ofverflødighed haver Citanten
indkaldet till Eedlig forklaring, de 2de Lænsmænd, Næll Torstensen Hyesingstad
og Johannes Sioe, hvilcke hand forlangede till Eedlig forklaring eftter
Stefnemaalet maatte antages.
Widnet Lænsmanden Næll Torstensen Hyestad!!
(Hyesingstad) blev paaraabt
som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven
haver aflagt, wandt og forklarede saaledes, at da Fogden Ohnsorgs Eiendeler
blev af Rettens Middell Registeret og wurderet
saag Vidnet at Controleur Luftt var tilstede som Cautionist og paastod at Eiendelerne maatte fremko(mme)
1735:
11b
det andet widne Johannes Sioe, blev paaraabt,
som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt wandt og
forklarede saaledes. At da Fogden Ohnsorgs Eiendeler blev af Rettens Middel
Registeret og wurderet, da saag widnet at Controleur Luftt var tilstede, widere
vidste Vidnet icke at forklare.
End fremlagde Procurator Bleginberg Cammer
Collegii Skrifvelse till Hr: Capitain Møllerup et Nicol, af d: 14 Martij 1733 saa lydende Endnu Produceret en der udj indsluttet Copie
under samme dato 14 Martij 1733 saa
lydende. hvor ved, Stifttsbefahlings Manden
beordres imod betalningen, fra Møllerup et Nicol, till dennem at Extradere
Controleur Lufttes Caution, og hans Skrifttlige forsædt, paa Citanternis beskickelse,
till deris Regresses Søgelse, der eftter giorde Bleginberg, Saadan
forestillelse og paastand till Doms, at som Controleur Mouritz Luftt, som
Fuldmyndig Mand, under dato 12 Septembr: 1731 har udgiven sin forløfttnings
bref, i Citanternis (St)ed, for dend Summa 200 rdr: i fald fogden Ohnsorg, paa de Kongl:
intraders oppebørseler, noget, skulle till kort kom/m/e, og hand end ydermere,
saadan sin forskrifvelse vedstaar med paategning, paa Citanternis beskickelse
under 31 Janvarij 1733, det og bevises med Stifttbefahlings Mand Kaases
paategning paa den originale Caution, under 19 Martij 1735 at (be)melte 2de Documenter Lieutenant Nicol
til Regresse Søgelse er Extraderet, formedelst hand sin andell i Stifttamtstuen
haver Erlagt /: thj Capitain Møllerup
Vedtager og sin andell eftter (C)ammeretz foranstaltning udj sin faldende Gage
og (A)fregninger, at lade Decourtere mod lige Reggresses Søgelse :/ Hr: Controleur Luftt da, lige eftter Lovens
5te Bogs 1 Capt: 2 art: vorder tilfunden, denne sin puure forskrifvelse at
eftterleve (na)ar hannem først eftter Lovens tilhold lov(lig) [Varsel]? er
gifvet, da Comparenten, uden
1735:
12
widere
at Reflectere paa hvad udflugter og indvendinger hand end maatte fremckomme
med, vill ervarte Een Endelig Dom, og Controleur Luftt der ved tilfunden at
betale dend Summa 200 rdr: till Citanterne og udj denne Processes omckostninger,
indberegnet Comparentens Reise med 20
rdr: at Erstatte.
thj blev anført denne dags forretnings
Sallarium for Rettens betientere eftter det Kongl: Reglement, Sorenskrifveren for dend første dags
forretning 3 rdr: for de 8 Laugrettes Mend, 1 Mrk: hver af
dennem er 1 rdr: 2 Mrk: og for denne forretnings beskrifvelse 1
rdr: og Lænsmanden
thj blev Saaledes Eragtet.
Controleur
Luftt Søges for sin udstedde Caution af Capitain Møllerup og Lieutenant Nicoll
at lide Dom till betalling,
Men som Controleur Luftt allerreede fra dette sted \med/ Huus og
Børn samt Eiendeler, er forfløtt og till Bergen henreist, hvor og Citanterne,
denne Dispute betreffende haver ladet
giort arrest paa 250 rdr: som hos
welbaarne Frue Sl: obrister Lieutenant
Grans i Bergen skall vere beroende,
Controleur Luftt tilhørende, Saa
forelegges Citanterne eftter Lovens Pag: 151 art: 21 at indstefne Controleur
Luftt for sit Werneting i Bergen, hvor hand nu holder dueg og disk, og der for
dette sit Søgemaall, tillige med arrest Sagen over hannem at hænde Dom.
Ao:
1735 d: 13, 14
og 15 Julij blev holden almindelig
Sommerting paa gaarden Bielland for Føyens og Fiere Skibreders Almue oververende udj Retten Kongl: Mai:ts foeget
Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend, Næll Torstensen Hyesingstad, Peder Siggervogen, Christopher
Stocken, Tollack Langeland, Jacob og Lars Tvete, Anders Watne og Baltzer
Isdahl, Med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
Deris Kongl: Mai:ts Allernaadigste Forordning om Søn og Helligdagenes helligholdelse dat:
12 Martij 1735.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Løning
till Thommas Siursen
som der for i bøxel og Støfvelhuud haver bet: 8 rdr: 3 Mrk: dat: 30 Decembr: 1733.
Publiceret
Ysten Gundersen og Ingebregt Pofvelsens udstedde bøxelseddell paa en Laxevog
kaldes u-Sletteøen
till Biørn Biørnsen Rolfsnæs og Lars Mogensen ibid: dat: 11 Octobr: 173(?).
1735:
12b
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Karen Gabrielsdatter,
tilholdende paa Leervigen, for begangne Leyermaall, med Hans Lundahl, som er
bort Reist til Bergen
det indstefnte qvinde Menniske Karen
Gabrielsdatter møtte for Retten, og vedgick at have faaet lovlig Kald og
Varsell till dette Ting. Karen
Gabrielsdatter tilstod at hafve begaaet Leyermaall med Hans Lundahl.
Fogden Heyberg paastod at Karen
Gabrielsdatter maatte ved Dom blifve tilfunden at betahle sine Leyermaals
bøder.
thj blef Afsagt.
Eftterdj
Karen Gabrielsdatter her for Retten tilstaar at hafve beganget Leyermaall og
auflet barn med Hans Lundahl, Saa tilfindes hun eftter Lovens pag: 965 art: 1
at betale sine Leyermaals bøder med 12 Lod Sølf som er i penge 6 rdr: som hun tilfindes ved Namb og wurdering i
hendes Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige Anvisning at udrede og betale.
Jacob
Mosterhafnen ladet till dette Ting indstefne, Knud og Lars Mosterhafnen, for de haver Solt øell og brendevin, Toback og andre vahrer, ham
till præjudice og Nackdell som Priviligeret gastgiæber.
Knud og Lars Mosterhafn, blev paaraabt men
møtte icke, ej heller nogen paa deris veigne til Sagen at Svare.
thj blev Stefnevidnerne Lænsmanden Næll
Torstensen Hyesingstad og Halfvor Grønaas paaraabt, som fremstod for Retten og
hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve Knud og Lars Mosterhafn, till dette Ting
indstefnt mere end med 14 dagers lovlig Kald og warsell.
Citanten Jacob Jansen Mosterhafn Producerede
høywelbaarne Hr: Admiral og Stifttsbefahlings Mand Ulrick Kaasses, giæstgiæber
Privilegium for ham
dat: 17 Septembr: 173(?) (1733?)
saa lydende.
Citanten paastod Lavdag for Contraparterne,
og Reserverer sig at føre Vidner till at overbevise dennem at de haver solt
adskillige Varer.
Eragtet.
Eftterdj
{at} det bevises at Knud og Lars Mosterhafn hafver faaet lovlig Kald og Varsell
till dette Ting, Saa forelegges dennem till neste ting at møde og svare til
Sagen, till hvilcken tid Citanten forelegges sine paaberaabte Vidner at
indstefne
Joen
Store Brandvigens Encke Aasa Stensdatter hafver till dette Ting indstefnt,
Pofvell Axelsen Houckenes till dette Ting, at anhøre eftterskrefne Vidners forklaring \Johannes
Olsen Tvedt, og Johannes Hiljesen Tvedt/
om det Mercke som er hugget i dend sten som ligger (paa) gaarden Store
Brandvigens grund, som Citant(en) formeener hvercken har veret ej \heller/ skall blifve
1735:
13
anseet
for at vere nogen Rigtig Marckesten, saasom Rettens Middell dend icke til nogen
Marckesten haver ordineret, fra saa lang tid som Erindres kand, hvor om \Encken/
et Tingsvidne var paastaaende.
Pofvell Houckenes blev paaraabt men møtte
icke,
Encken paastod eller Halfvor Arnevigen paa hindes
vegne, at de indstefnte Vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
{Thj blev Vidnet, Johannes Olsen Tvedt}
Stefnevidnerne Lænsmanden Ifver Knudsen
Huglerøen og Jacob Aasebøe, blev paaraabt som fremstod for Retten og hiemlede
ved Eed eftter Loven at have indstefnt Pofvell Houckenes till dette Ting, at
paahøre disse indstefnte Vidners forklaring, med mere end 14 dagers lovlig Kald
og warsell.
Widnet Johannes Olsen Tvedt, blev paaraabt,
som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt
og forklarede saaledes. At for 2de aar siden gick Vidnet med Johannes Heljesen,
eftter Citantinden Sl:
Joen Store Brandvigens Encke Aasa Stensdatters begiering, at besee og besigtige
et Kaars som var hugget udj en Stor Steen i Brun!! (Brunen?) i Store
Brandvigens fæbeite, som widnet siuntes at vere Nyelig hugget i dito Steen, og
var Kaarset Blaat lige
som Steenen er i sig Self, om
heljeMistider 1733, og i Jueletider dito aar besaag Vidnet dito Kaars som da var Sort, og for 8te dager siden
besaag Vidnet det igien, da Kaarset i dito Steen var Rødt ligesom Rust, og forklarede Vidnet aldrig
ved ej heller haver hørt at dito Sten
haver veret ordineret till nogen Marckesten, ej heller er Vidnet vidende, at
[i] dito Sten haver veret hugget noget Kaars udj førend Vidnet med Johannes Hiljesen blev det
seende for 2de aar siden, da Kaarset eftter Vidnets skiønsomhed, Nyelig udj
dito Steen var hugget.
det andet vidne Johannes Heljesen blev paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og
forklarede i alle maader ligesom forrige Vidne vundet og udsagt haver.
Halfvor Arnevigen paa Enckens wegne tilspurte
vidnerne om de ere vitterlig hvilcken Mand som dette Kaars udj dend omvundne
sten hafver hugget,
der til vidnerne svarede Nej, der om ere de indtet vidende.
Halfvor Arnevigen paa Enckens vegne om vis
passeret er, var et lovskicket Tingsvidne begierende, Som blev bevilget.
1735:
13b
Fogden
Heyberg Proponerede at hand i andledning af Byefogden i Stavanger Sr: Søfren
Ringholms fra ham indløbne Skrivelse og begier, at efttersøge en Persohn ved
Nafn Jonas Jacobsen Hielm, som udj Stavanger skulle have begaaet Leyermaall og førend
bøderne hos hannem kunde Erholdes, Escaperede der fra till hans Moster som er boende paa Hidschen i Sundhordlehns
fogderie og Føyens Skibrede, ladet bem:te Persohn, ved Bøigde Lænsmanden og
medhaftte Mend efttersøge men icke kunde
hvercken paa det eller andet sted opfinde
og paa det hand her om kunde Erholde Tingsvidne, hafde fogden Heyberg,
ladet indkaldet Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad, der om at giøre Nermere
forklaring hvor paa Lænsmanden Næll
Torstensen Hyesingstad fremstod for Retten, og eftter at hand sin \Eed/ Eftter
Loven havde aflagt vandt og forklarede
saaledes. saa snart hannem fogden Heybergs ordre var
indløben, har hand med 2de Mend forføyet sig til Hidsken, hvor Jonas Hielms
Moster er boende og
nøye inqvirerte, om bem:te Persohn, der eller anden stedz her i Fogderiet
maatte vere at finde, Men fornam da i Sandhed at bem:te Jonas Hielm, var
afreist till Holland og ingen Eiendeler
hos bem:te Moster haver eftterladet sig, hvercken i penge eller penges
verdie. Fogden om hvis Passeret er, var et lovskicket
Tingsvidne begierende, som blev bevilget.
Lars
Biønsen Spitzøen hafver till dette Ting ladet indstefne Hans Troensen Findaas
for Nærgaaende beskyldning, at skall hafve beført Citanten for sin Præst afgangne Hr:
Jesper Ohmsen, at Citanten skall hafve haftt legemlig omgiengelse med et
qvindemeniske, Marithe Nielsdatter.
Contraparten Hans Troensen Findaas blev
paaraabt, men møtte icke,
Saa og hafver Citanten indstefnt som vidner
Præstens medhielpere Salomon Hille og Indre Børøen, her om at aflegge deris
Vidnes byrd saa
og Torgier Grønnevigen og Aaemund Eegckeland, hvor om Citanten er indstefnt at
anhøre disse vidners udsagn, om forberørte beskyldning.
Hans Troensen Findaas blev paaraabt, men
møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare,
Stefningsmendene Lænsmanden Næll Torstensen
Hyesingstad, Mickell Toedtland og Halfvor Grønaas blev paaraabt som fremstod for Retten og hiemlede
ved Eed eftter Loven at have {d} indstefnt Hans Troensen Findaas till dette
Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
der eftter paastod Citanten at de indstefnte
vidner maatte Eedfæstes og af-
1735:
14
høres. Thj blev vidnerne paaraabt som fremstod for Retten, da Eedens
forklaring af Dommeren for Vidnerne blev oplæst, og der eftter formaenet at
sige sin Sandhed, hvor eftter widnerne blev udviset, og en eftter anden siden
paaraabt, hvor da Vidnet
Salomon Hille blev paaraabt, som fremstod for
Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes. 8te dager for Paaske 1735 da Præsten kom fra Bremnes Kircke til
Vidnet og begierede Vidnet ville følge med ham og tilspørge Hans Findaas om
hand wille tilstaae de ord som hand om Citanten Lars Biønsen Spitzøen haver
talt, og som Præsten med Vidnet kom til Findaas, tilspurte Præsten Hans Findaas
om hand ville tilstaae de ord hand haver talt om Lars Spitzøen, da svarede hand
joe, og sagde hand til Præsten, endnu ville sige ham mere, at Lars Spitzøen
laae hos tøesen \Marithe Nielsdatter/ og hafde sine gierninger med hinde som
æcte folck, og sagde at Koenen saag det Een Nadt, og Tøesen Nemlig Hans Findaaeses Tieniste Pige Saag det dend anden Nadt. videre hafde icke vidnet at
forklare.
det andet vidne Indre Berøen blev paaraabt,
som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt,
vandt og forcklarede saaledes. at
Præsten Sagde til Lars Spitzøen hand skulle icke søge Sacramentet og lige saa om Tøesen Marithe
Nielsdatter, førend Sagen var \i forhøret/ til Endebragt, saa og hørte Vidnet at Hans Findaas siger til
Een anden Mand hand ville tilstaae de
ord hand haver talt, men hørte icke ordene Nefne hvad det var for ord. Videre hafde Vidnet icke at forklare.
det Tredie Vidne, Torgier Grønnevigen blev
paaraabt, som fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver
aflagt, vandt og forklarede saaledes. at
Vidnet var hos Hans Findaas eftter Paaske, da hørte Vidnet at Hans Findaas
Sagde at Lars Spitzøen laag en Nadt paa Findaas i Stuen hos Tøesen Marithe
Nielsdatter, og sagde Hans Findaas at ville Staaet op af Sengen, Men Koenen
holt ham om Lifvet hand icke kom op af Sengen.
videre vidste vidnet icke at forklare, uden at de var alleene, og ingen hos,
da dette blev fortaalt, uden Hans Findaases Koene.
det 4de Vidne Aamund Eegckeland blev paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes. at have hørt af Hans Findaas som fortalte til Vidnet at Lars
Spitzøen laag hos tøsen Marithe Nielsdatter i Hans Findaases Stue hvilcket Hans Findaas fortaalte i Vidnetz
Huus eftter at hand var Stefnt till dette Ting.
videre hafde vidnet icke at forklare.
1735:
14b
der eftter paastod Citanten Dom over
Contraparten.
Eragtet.
efttersom
Hans Findaas befindes at vere lovlig Stefnt till dette Ting, Saa forelegges
Hans Findaas till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Publiceret
Haachen Hofde, og Lars Thoersen Andahls udstedde Skiøde paa ½ Løb 1 Mrk: Sm:
udj Berøen med
bøxell og herlighed, till sin Svoger Indre Indresen som der for haver betalt 37 rdr: dat: 10 Janvarij 1735.
Publiceret
Christj Sl:
Taarbiørns eftterlefverske, Taarbiørn Taarbiørnsen, Endre Taarbiørnsen, Peder
Larsen Mæling \og/ Erick Kollevogs {Er} udstedde Skiøde paa 22 2/3 Mrk:r Sm:
udj Habbestad til Hans Fylchesnes som
der for haver betalt 36 rdr: dat: 14
Julij 1735.
Publiceret
Jesper Ohmsens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb 3 Mrk:r Sm: {till P} i Culleseid
til Peder Stephensen
dat: 14 Julij 1732.
Hans
Fylches!! (Fylchesnes) fremkom for Retten og lyesede sin odels og Pengemangels
Lysnings Redt till 1 Løb Smør i Habbestad, som opsidderen Lars Olsen beboer og
bruger, som hand sagde er hans Sande odell, som hand agter at indløse saa snart
hand er god for at bekomme saa mange Penge.
Sr:
Jørgen Neumand hafver till dette Ting ladet indstefne Ingebregt Løckling og
hans Søn Mickell Ingebregtsen, samt Daniell Sæle, Hans ibid: og Christen ibid:
till Doms lidelse til straf og bøders betaling for de haver forment ham det
wrag godz som hand paa Auction paa Nest afvigte Vaarting kiøbt haver, samt at
Erstatte Processens beckostning.
Stefnings Mendene Lænsmanden Næll Hyestad!!
(Hyesingstad) og Ole Sørenæs blev paaraabt, som fremstod for Retten og hiemlede
ved Eed at \have/ indstefnt forbemelte Persohner til dette ting med mere end 14
dagers Kald og warsell.
Jørgen Neumand Proponerede, at hand tillige
med sin dreng {og en Mand} Ole Nielsen og Jacob i Vogen, Reiste til Geitung for
at afhendte det wrag godz som hand offentlig paa seeniste Waarting 1735 holdte
Auction sig hafver tilckiøbt
Neml: et Skibs vandt og
tougverck, som i Geitung var beliggende i Michel Olrichs Huuser, hvor till
Michel Olrich laante ham Nøgelen, og da Nøstet var oplucket tog Ingebregt
Løckling Nøgelen fra ham; der till de
indstefnte svarede at Sr: Neumand Sagde og lod sig forstaae lige som de skulle
have taget noget af wraget, hvor ofver de sagde at Sr: Neumand skall icke faae
vraget førend Lænsmanden kommer og ofverseer om noget af wraget er bort kommen,
og i dend henseende blev Sr: Neumand hindret wraget dend gang, at hand icke
dend gang fick det med sig
1735:
15
Sr: Neumand her imod Replicerede og Sagde,
hand wille med vidner bevise at hand icke haver
beskyldet dennem for at have taget noget af wraeget, og i dend henseende
paastod hand udsettelse i Sagen til Høstetinget, til hvilcken tid hand wille
indstefne sine Vidner, Ole Nielsen Spitzøen, Jacob i Vogen og Lars
Huusmand i Hidsken. Sr: Neumand
Sagde at de som haver hindret ham wraget, ere de 4re indstefnte Mend, og 4re
Mend till som hand icke ved Nafn paa.
de indstefnte Reserverede sig om fornøden
giøres, at bevise det Sr: Neumand haver beskylt dennem som allerrede Refereret og indført er.
Eragtet.
Sagen
udsettes till Høstetinget førstckommende, till hvilcken tid Sr: Neumand haver sine paaberaabte Vidner lovligen at instefne.
Sr:
Neumand haver till dette Ting ladet indstefne Ingebregt Løckling for beckomne
varer 3 rdr: 3 Mrk: 15 s: til Doms lidelse at betale, saa vell som Sagens
omkostning.
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hystad!!
(Hyesingstad) og Ole Søerenæs blev paaraabt som fremstod for Retten og hiemlede
ved Eed eftter Loven, at have Ingebregt Løckling til dette Ting indstefnt med
mere end 14 dagers Kald og Varsell
Sr: Neumand i Rette lagde en Regning paa de
varer Ingebregt Løckling haver beckommet hvilcken er dat: 6 April 1735 saa lydende.
Sr: Neumand paastod Dom over Contraparten;
Eragtet;
Som
det er bevist at Ingebregt Løckling er lovlig Stefnt, Saa forelegges hannem
till Høstetinget førstckommende at møde og svare till Sagen.
Mons:r
Wenwich paa Hans Glisborgs Enckes Vegne, haver atter i forrige indstefnte Sag,
indstefnt Frands Sveen til Doms lidelse.
Frands Sveen blev paaraabt som møtte for Retten, og wedgick at
have faaet lovlig Kald og Varsell.
Frands Sveen Proponerede og Sagde at hand haver for sin Sl: fader arf
annammet Jordegodz
Nemlig en gaard i Ryefylche fogderie i Wats Skibrede
\Sørhuus Skyldende 3 Løb Sm:/ som og paa sine 2de Sødstres vegne i dito
gaard for deris tilfaldende arfvelod, saa som for Johanne 2 ½ Spand
og for Maren 3 Spand, og hafde
gaarden i opsiun till aaret 1723 da hand
Solte dito gaard Sørhuus skyldende 3
Løber Smør hvor fore hand beckom 80
rdr: bøxell af gaarden haver hand icke
oppebebaaret, og ej heller haver hand af øfrigheden veret ordineret til
formynder ej heller ved hand at have
udgifvet saadant afckald {soned} til sin Stiffader Lieutenant Treubler, som
dend i Retten Producerede Copie lyder.
Wenvich lod tilføre
at omskiønt Contraparten Frand!! Sveen benegter
1735:
15b
icke
at have udgifvet noget afkald til sin Stiffader Hr: Lieutenant Treubler, saa
haver hand dog utvungen og frivilig for denne sidende Redt tilstaaet at have
annammet det ommelte Jordegodz og samme antaget under sin
forvaltning, og at hand som sine Sødstres broder eftter Loven var fød werge,
will Comparenten formeene at vere aldeles u-imodsigelig, thj formente hand at
denne benegtelse som aldeles icke accorderer
med Frands Sveens forrige tilstaaelse, aldeles icke kand Svecke dend af
Comparenten forhen Producerede Copie af Frands Sveens afckald til Hr:
Lieutenant Treubler udgifvet, allerheldst samme, langt mere kom/m/er ofverEens
med hans tilstaaelse end hans benegtelse,
ellers hvad Frands Sveen forklarer, og Siger at skall have Solt, hans
Myndtlingers tilhørende Jordegodz i gaarden Sørhuus, da ville Comparenten
formeene, at samme icke finder biefald med Loven, som forbyder {at selge} en
formynder at selge sin Myndtlings tilfaldende Jordegodz, icke dis mindre som
tit bem:te Frand!! Sveen icke haver Produceret noget bevis for denne hans udsigende saa er
Comparenten u-vidende om samme medfører Sandhed eller ej, hvor fore hand
Refererede sig til dend udj Retten Producerede Regning forhaabende at Frands Sveen, naar en
forvendtende Endelig Dom udj Sagen bliver afsagt, vorder tilfunden, {da} at
betale Citanten, de paa Jordegodset Jorddrottelig Rettigheder Endnu Resterende
22 rdr: Ellers begierede Comparenten,
det Retten ville imponere Frands Sveen, at gifve forklaring hvad bøxler som paa
Jordegodset kand vere falden, imedens hand samme gaard hafde under forvaltning,
saa og hvor meget samme sig kunde beløbe, da hand formente at samme lige saa vel som de øfrige interesser af
Jordegodset, bør vere Citanten tilhørig.
Frands Sveen her til svarede at imedens hand
haver haftt gaarden Sørhuus under forvaltning falt ingen bøxler indtill hand dend
bortsolte aarret!! 1723.
Mons:r Wenvich Reserverede sig at ville
undersøge om denne Frands Sveens forklaring er Sandferdig eller icke.
Frands Sveen blev tilspurt om Sødsteren {Joh}
Maren Johansdatter icke tilfalt nogen Arfvelod eftter sin Sl: fader fader. Frands Sveen Sagde at
1735:
16
hvercken
hun eller andre sødskende er nogen arfvelod tilfalden eftter Sl: faderfaderen,
og at hand som Broder har forbundet sig at føde og underholde Stiffaderen saa
lenge hand levede, og lige saa at betahle hans skyld og gield blev hans fattige eftterlatte
Eiendeler til ham af faderfaderen Transporteret, hvor om Frands Sveen
Producerede Sl: fader faderens Transport
af dato d: 18 Decembr: 1704 saa
lydende. Endnu Producerede Frands Sveen
sin Sødster Marens {Mandz} forrige afdøde Mand Sl: Michel Holms fuldmegtiges Sr:
Aagaards udstedde afckald at Frandz
Sween for dend Pretenderende Arfvelod udj Sørhuus haver aflagt god
Rigtighed dat: 20 Janvarij 1723 saalydende.
Endnu Sagde Frands Sveen, hvad sig angaar de 2 ½ Spand Sm: som Sødsteren
Johanna tilfalt i gaarden Sørhuus, da er Samme giort i penge, og som Sødsteren
Johanna var svagelig til hilsen, saa at hun icke kunde tiene for sit brød maatte hun
indtage hos en Mand Nafnlig Taarmund i
Mølstrevogen hvor hun var till huus
verelse \i 12 aar/ og imidlertid hafver
hun til Lifves ophold fortæret sin Sl: fader arf, og war hun saa fattig og
udsel nogle aar før hun døde, at hun maatte bede almisse hvilcket hand sagde at wille med Almuen
bevise i sin tid om forlanges, og i saa maade var ingen Midler eftter hinde
forefunden som hindes sødskende eftter hindes død kunde arfve.
Mons:r Wenvich Replicerede at som denne
Frands Sveens udsagn udfordrer bedre afbeviselse, saa begierede hand at Retten
ville forelegge Frands Sveen til Høstetinget at fremkomme, med en Rigtig
Special beregning over hvis hans Sl: Sødster og Myndtling Johanna
Johannesdatter tid eftter anden af sine arvemidler haver oppebaaret, og samme
med vedbørlig Rigtighed afbevise. og
som nu Frands Sveen er fremckom/m/en med u-Vendtelige beviser Saa begierede hand Copie af hvis
passeret er, og paastod udsettelse i Sagen til Høstetinget førstckom/m/ende,
paa det hand imidlertid kunde Communicere sin Principalinde Sagens
beskaffenhed, saa og indhendte hindes ordre, om hand Sagen yderligere end sked
er skall Proceqvere.
Eragtet.
Eftter
Sr: Wenviches paastand udsettes Sagen till Høstetinget førstkomende.
Ole
Pofvelsen hafver till dette Ting ladet indstefne Sagen blev i mindelighed for Retten
{..} imellem Parterne forEenet.
1735:
16b
Johannes
Emberland haver indstefnt, Johannes Aasebøe for Agerskade, till Doms lidelse samt at
betahle Processens omckostning.
Johannes Aasebøe møtte for Retten og vedstod
at have faaet lovlig Kald og warsell.
Johannes Emberland Sagde hand haver ladet
Lænsmanden og Skafferen See paa dend skade hand haver
taget paa sin ager ved det at Johannes Aasebøes Creatuurer haver indbrødt paa
hans bøe og Ager, som hand paastod maatte Eedfæstes og afhøres.
Johannes Aasebøe Sagde hand icke er indstefnt
at paahøre Lænsmandens og Skafferens forklaring hvor fore hand paastod de icke til Eed
maatte antages forinden hand af Citanten bliver lovlig lovlig!! Stefnet og
Kaldet til at paahøre deris udsagn.
Eragtet.
Citanten
Johannes Emberland forelegges til neste Ting at indstefne sine Vidner at
forklare hvad Skade hand paa sin ager taget haver, samt forelegges med vidner
lovli!! (lovlig) at bevise om gieres garen for hans bøe og udmark {lovlig} da
var i loflig hæfd, dend tid de omtvistende Creaturer sig paa hans Engebøe skall
have indtrenget, till hvilcke vidners udsagn, hand Contraparten lovligen haver
at indstefne.
Johannes
Johansen Mølstre og Gunder Christensen Hofland hafver till dette Ting indstefnt
Siur Emberland till at giøre forklaring om de 20 rdr: Ifver Jensen Søerhuus af
Sl: Gunder Espever laant hafver, {hv} for hvilcke Penge Ifver Søerhuus haver
ladet Passere sin qvittering
dato 15 Martij 1725. til
Doms lidelse at betale, saa og Processens omckostning at Erstatte.
Siur Emberland møtte for Retten og wedgick at
have faaet lovlig Kald og varsell.
Johannes Johansen Mølstre og Gunder
Christensen Hofland møtte begge for Retten hvor da Johannes Johansen Proponerede
og sagde at da Skiftte og deeling eftter Sl: Gunder Espever blef af Rettens Middell
forrettet d: 18 Septembr: 1733, da fandtes Ifver Jensen Søerhuuses qvittering i
Sterfboet at hand till Sl: Gunder
Espever war Skyldig 20 rdr: hvor fore
disse Penge i Skifttebrevet blev anført, og deelet paa Arfvingerne, og som
{dito} af dito Penge er udlagt paa Gyrj Christensdatter 4 rdr: hvor fore Johanes Mølstre er ordineret til
formynder, udj hvis henseende hand er nødsaget at paasøge Pengerne hvad beskaffenhed det sig med samme Penge
maatte have, hvad endten (d….e) for hans Myndtling Gurj Christensdatter
1735:
17
att
faae heller icke, og som Comparenten eller formynderen, haver anmodet Ifver
Jensen Sørhuus om samme Pengers betaling, og er bleven svaret at hand ved Siur
Emberland haver betalt disse 20 rdr: til Sl: Gunder Espever 7 â 8 aar førend
hand ved døden afgick, saa hafver hand som formynder for sin Myndtling, tilige
med Myndtlingens Broder Gunder Christensen veret nødsaget at indstefne Siur
Emberland till dette Ting at svare till Pengerne, Saa som Pengerne paa Myndige
og u-Myndige Arfvinger er udlagt, Saa som paa Gunder Christensen er af disse
Penge udlagt 6 rdr:
Paa Peder Christensen er udlagt 6 rdr: paa Anna Christensdatter er udlagt 2
rdr: paa Gyrj Christensdatter udlagt 4
rdr: og paa Magdalena Pedersdatter
udlagt 2 rdr:
Gunder Christensen Refererede sig til
forestaaende proposition og med formynderen Johannes Mølstre var paastaaende at
Siur Emberland bør ved Dom blive tilfunden at betale.
Siur Emberland møtte for Retten og Sagde at
hand af Ifver Søerhuus annammede disse 20 rdr: hvilcke hand betalte paa en Søndag ved
Bømle Kirke till Sl: Gunder Espever Self \7 â 8 aar førend hand døde/ og leverede ham pengerne 20 rdr: i sin Eegen
haand paa Ifver Søerhuuses Vegne, og som hand ej var vidende at Ifver Søerhuus
for disse Penge haver ladet passere sin qvittering, saa kunde hand dend heller
icke {kunde} afhendte, og i dend henseende haver dito qvittering som fandtes i Sterfboet eftter Sl: Gunder
Espever foraarsaget denne Confussion at
Pengerne er Sterfboet till Indtegt beregnet, og paa arfvingerne udlagt. Hvor paa Siur Emberland Erbød sig at ville
aflegge sin Sahlighedz Eed at denne hans forklaring er i allemaader
Sandferdig. hvormed formynderen og
Gunder Christensen var fornøyet naar som heldst at Siur Emberland ville
{paa den/n/e} \denne/ sin forklaring med Sahlighedz Eed Stadfæste; hvor eftter de war Dom Paastaaende.
Siur Emberland fremstod for Retten og med
Sahlighedz Eed beckrefttede sin forhen giorde forklaring at have de 20 rdr: paa
Ifver Søerhuuses Vegne betalt till Sl: Gunder Espever 7 â 8 aar førend hand
døde.
Citanterne war Dom paastaaende.
thj blev saaledes for Retten Kiendt dømt og afsagt.
Af
Citanterne er Siur Emberland indstefnt at tilsvare de 20 rdr: som Ifver
Sørhuuses {forefundne} qvittering {og Revers} i Sl: Gunder Espevers Sterfboe er
forefunden, og i dend henseende er dito Penge udj Skifttebrevet Sterfboet til
Indtegt bereg-
1735:
17b
net,
og paa Eendell af Arfvingerne udlagt, iblandt disse arfvinger er 4 rdr: udlagt
paa Myndtlingen Gyrj Christensdatter, hvor fore dend foresatte formynder Johannes
Mølstre, tillige med Gunder Christensen som paa sin Lod er udlagt af dito
Penge 6 rdr: haver veret aarsaget
{disse} denne prætention at paatahle,
Men som Siur Emberland her for Retten haver declareret og forklaret at
disse omtvistende Penge er af ham paa Ifver Søerhuuses Vegne till Sl: Gunder
Espever betalt 7 â 8 aar førend hand ved døden afgick, og end ydermere denne
sin forklaring her for Retten Persohnlig med sin Sahligheds Eed
Stadfæstet, Saa bliver Siur Emberland
for Citanternis Søgemaall her udinden frifunden, og formynderen for disse 4 rdr:s ansvar for
sin Myndtling, angerløs; og som befindes
at disse omtvistende 20 rdr: er nesten!! (mesten?) paa Møderne arfvingerne
udlagt, Saa skall Ermelte Penge paa alle Sterfboets Arfvinger decourteres paa det dend Eene med dend anden kand nyde
Jefnet, og i dend henseende bliver Citanterne tilholdet at indkomme til
Sorenskrifveren med dito Skiftte brev, da denne irring skall blive Corrigeret,
till eftterretning for Arfvingerne.
Processens omkostninger paa begge sider ophæfves.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Sm: 1 Huud i gaarden Rafneberg i Fiere
Skibrede beliggende, till Johannes Aanundsen
som der for haver bet: bøxel 15 rdr:
dat: 14 Julij 1735.
Publiceret
Heine Joensens udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Eritzland til Jacob Haagckens: dat: 14
Julij 1735.
Publiceret
Hans Joens: udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Eritzland till Niels Thomesen dat: 14 Julij
1735.
Knud
Erfvesvog haf!! (hafver) udj forrige indstefnte Sag Atter till dette Ting ladet
indstefne Steener Næsse fordj hand hafver Slaget ham, saa og u-Lovlig hugget i
hans Skoug, og till dend Ende haver Citanten indstefnt Contraparten till Doms
og strafs Lidelse samt
at betale Processens beckostning.
Steener Næsse møtte for Retten og vedgick at
hafve faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting, og sagde hand icke haver
slaget ham, og hvad sig dend brendeved angaar eller 2de Læs brendeved som hand hueg
i Knud Erfvesvogs Skoug da haver hand
der til Lov af Eieren, hvor om hand Producered Eierens Johannes Nielsens bevis
at hand hafde forlof at hugge i Skougen bemelte ved, hvilcken er dat: Decembr:
1735 saalydende
1735:
18
Knud Erfvesvog og Steener Næsse blev for
Retten med hin anden Saaledes forEenede, at Steener Næsse lofvede for Retten at
betale till Knud Erfvesvog 3 rdr: hvor imod all prætention og Lovmaall
denne Sag betreffende, skall imellem dennem vere ophævet, hvor paa de med haand
Regckning for Retten blev forEenede med hin anden, og var Knud Erfvesvog paa
dette imellem dennem oprettede forliig Dom paastaaende,
thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt;
Som
Steener Næsse her for Retten hafver udj forEening lofvet og tilfredz stille{t}
Knud Erfvesvogs Søgemaall, ved det hand haver tilsagt
i god vilje at ville betahle 3 rdr: Saa
bliver all Dispute {og} denne Sag betreffende af Citanten, mod Contraparten
ophæfvet, hvor imod Steener Næsse tilfindes at betahle de udlofvede 3 rdr: till
Knud Erfvesvog inden 15 dager ved Namb og Vurdering udj hans Boe, eftter denne
Doms lovlige forkyndelse.
Mons:r
Wenwich tilckiendegaf for Retten, at dend af ham paa Sl: Knud Ifversens
arfvingers Vegne Reiste Sag imod Wiciterer Nathanael Broese, bliver nu af ham
paa dito arfvingers Vegne frafalden, saa at de icke {paa} dend søgende
Prætention hos hannem nu mere agter at Proceqvere, saa som Sr: Nathanael Broce
for dito Prætention hafver tilfredz stillet Sl: Knud Ifversens Arfvinger, ved det hand till dennem haver ofverlefveret det Reqvirende!!
afckald fra Sl: Michel Grams Børn hvor
med de i allemaader er fornøyet.
Fogden
Heyberg blev meddelt Tingsvidne at Findaas Præsteboell at!! (er?) Beneficeret
12 Mrk: Smør udj gaarden Fylchesnes.
dend
sidste Termins Restance for 1734 udj Føyens Skibrede bedrager dend Summa 298
rdr: 5 Mrk: 12 s: hvor
paa Fogden blev Tingsvidne meddelt, Lige
Restandsen paa dend sidste Termin 1734 udj {Føy} Fiere Skiberede 235 rdr: 5 Mrk: 1 s:
Ao:
1735 d: 19, 20
og 21 Julij blev holden Almindelig
Sommer Skatte og Sage Ting paa gaarden
Fiddie for Etnes og Fieldbergs Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl:
Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend, Anders Østrem, Lars Østrem, Niels Frette,
Halfvor Biørck, Niels Grindem, Niels Aslachsen Ryg, Biørn Kaldem og Eerick
Ouestad, med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget sam/m/e tid Søgte
1735:
18b
Publiceret
Deris Mai:ts Allernaadigste Forordning om Sabatens og andre hellige dages
tilbørlige helligholdelse
dat: 12 Martij 1735.
Publiceret
Deris Mai:ts Allernaadigste udgangne Placat angaaende Toldens forhøyelse paa
Top og andet Raffineret Sucker Samt Sirupper som fra fremmede steder till begge Rigerne
anføres Dat: 25 April 1735.
Publiceret
høy welbaarne Hr: Admiral Kaases udgangne Placat at ingen af Almuen {paa} i Sundhordlen
og Hardanger Fogderie maa selge barck till Skotter eller andre fremmede uden Rigs
folck, men vere forbunden at selge dend til Skoemagerlauget i Bergen dat: 18 Martj 1735.
Publiceret
Sorenskrifver Randulfs og Iwer Melboes auctions Skiøde paa Gaarden Sundnes Skyldende 1
Løb 18 Mrk: Smør med bøxel og herlighed
til Ole Hansen Fadtland som der
for blev høystbydende for 181 rdr: dat:
31 Decembr: 1734.
Publiceret
Johannes Tielmelandz og Niels Øyes udstedde Skiøde paa 1 Løb 2 pd: 21 Mrk:r Sm:
udj Caldem till Biørne Tollefsen dat: 21 Janvarij 1734.
Fogden
Heyberg haver i anledning af Cammer Collegii antegnelser i hans
allerunderdanigste aflagde Regenskab for 1733 dessen 13de Postes 5te art: indkaldet Klockeren till Fieldbergs
Præstegield Lyder Giæven at giøre bevislig hvorledes gaarden
Breche No: 53 i Fieldbergs Skibrede,
Skyldende ½ Løb Smør er blefven Klocker
Gaard, og hvor lenge dend har fult Klocker eftter Klocker for Klockerboelig.
Lyder Gieven møtte for Retten og forklarede
at da hand for 15 aar siden blef kaldet at vere Klocker til Fieldbergs
Præstegield, har hand ligesom hans formend tiltrædet Klockerboeligen Breche,
till Virkelig Eiendom brug og boelse, og saaledes bliver Klockergaarden eftter
hans død, leveret till dend som i hans sted bliver Klocker, Ellers forklarede Klockeren Lyder
Giæven at hand icke hafde noget Skrifttlig at fremlegge, hvor med hand endten
kunde bevise, hvor lenge dend endten haver veret Klockergaard, eller hvem der
har skiencket eller gifvet dend till Klockerboelig, Men hand fremstillede for
Retten Gamle Mend, som med Almuen i allmindelighed forklarede at saa vit de er
vitterlig, og af deris for-
1735:
19
færdre
fra ældgammell tid har hørt; er og har gaarden Breche, veret Klockerboelig for
Klocker eftter Klocker over 100 aar, og maaske vell i 200 aar saa og at de dend till Eiendom brug og
beboelse har antaget, naar de till Klocker Embedet er bleven beskickcket, men
hvem som dito gaard haver givet og skiencket till Klockerboelig, kand Almuen
fra saa lang tid icke Erindre.
Klockeren Lyder Giæven forklarede end ydermere, at hand aldrig som hans
Skattebøger kand udvise, er bleven fordret af nogen Foeget, odelskatt eller
Rostieniste af denne gaard, førend nu denne itzige Foeget Heyberg, der om giør
anfordring, og haaber hand allerunderdanigst at denne Klockerboelig,
allernaadigst vorder beskyttet ved dend frihed, som dend fra ældgammell tid
haftt haver.
Fogden war paastaaende at hvad som for Retten
Passeret er, maatte hannem beskreven under Rettens forsegling meddeles Som blev
bevilget.
Ole
Wettestøe hafver atter indstefnt udj forrige indstefnte Sag, Siur Wettestøe og
Huustrue, for det ofverfald som {Vi} imod Citantens Huustrue er øfved i hans
fraverelse, og endskiøndt Citanten lod sig forliige paa Høstetinget saa dog haver Citanten siden dend tid
ej fornummet nogen Eenighed eller forligelse af sin Contrapart siden dend tid,
hvor fore Citanten her om haver atter ladet indstefne Contraparten med sin
Huustrue til Doms Lidelse bøder og straf
eftter Sagens beskaffenhed, samt at Erstatte Sagens forvolte omckostninger.
Citanten Ole Wettestøe møtte for Retten og
var [Dom]? udj Sagen paastaaende.
Contraparten Siur Wettestøe møtte for Retten
og vedgick at have faaet lovlig Kald og warsell. og sagde Siur Wettestøe at hand Protesterer
imod widnet Britha Ingebregtsdatters Vidnesbyrd og forklaring, saa som hun er
Citantens Broders Huustrue, og er ham saa nær beslægtiget og hafde hand icke nu indstefnt nogen
widner, men sagde hand ville indstefne Vidner
men vidste icke at Nafngifve Vidnerne, saa som Sagen er icke Siuer
Wettestøe men hans Huustrue vedkommende;
Citanten Ole Wettestøe Replicere-
1735:
19b
de
og Sagde, at denne Contrapartens proposition at ville føre widner, men icke
ved, at Nafngive vidnerne, kand sees og befindes er af Contraparten Siur
Vettestøe icke andet end et u-loflig og u-grundet paaskud, Sagen til ophold, og
Comparenten till omckostning,
thj Contraparten med sin Huustrue blev indstefnt til afvigte
Vaarting, og af Retten forelagt at møde og svare till Sagen till dette
Somerting, hvor till Contraparten ydermere af Citanten er indstefnt og hafde da Contraparten agtet at føre flere
vidner, saa hafver hand haftt tid nock vidnerne till dette Ting at indstefne,
men som det ej er eftterkommet, saa anseer Comparenten, Contrapartens
proposition ickun og alleene for et u-lovlig paaskud, og i dend var Dom udj
Sagen paastaaende.
Contraparten Refererede sig till sin forrige
proposition.
thj blev Eragtet.
Sagen
udsettes till Høstetinget førstckommende, til hvilcken tid Siur Wettestøe
forelegges sine paaberaabte Vidner at indstefne.
Ole
Vettestøe hafver atter udj forrige indstefnte Sag indstefnt Siur Wettestøe
angaaende de 6 Klage Poster hand haver udj Fogden Heybergs brev dat: 28 Septembr: 1734 ladet ancklage Citanten for, og i mangell af
bevis haver Citantanten!! indstefnt Contraparten til Doms Lidelse samt at betahle Processens beckostning.
Citanten møtte for Retten og paastod at de
besigtelse Mend, som haver besigtiget Jorden, ageren og beslige maatte Eedfæstes og afhøres.
Contraparten Siur Wettestøe møtte for Retten
og vedgick at have faaet lovlig Kald og warsell. og paastod at hand maatte faae Sagen udsadt
till Høstetinget da
hand wille indstefne Vidner at bevise de mod Citanten beskylte Poster. og tilstod Siur Vettestøe at hand haver
beført og ancklaget Citanten for Fogden, og der paa begierte af Fogden at hand
wille Lænsmanden,!! som det ommelte brev af 28 Septembr:
1734 melder om.
Eragtet.
Siur
Wettestøe og Ole Vettestøe forelegges till Høstetinget førstckom/m/ende at
indstefne sine Vidner till Sagens oplysning.
Publiceret
Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste udstedde Skiøde paa 1 Løb 1 pd: 9 Mrk: Sm:
udj Teisdahl, till Hr: Jochum Althand som der for haver bet: 52 rdr: 3
Mrk: dat: 31 Janvarij 1735.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste udstedde Skiøde paa 1 ½ Løb Smør 1 Tønde Korn udj gaarden Stølle til
Hr: Jochum Althand som der for haver
betalt 78 rdr: dat: 31 Janvarij 1735.
1735:
20
Ole
Nielsen lader ved Welærværdig Hr: Jochum Althand lyese sin Odels og
Pengemangels Lysnings Redt, till dend Jordepart udj gaarden Østrem, som Lars
Taarbiørnsen paaboer og bruger 2 Løber 18 Mrk:r Smør som hand Sagde at vere sin Rette og Sande
odell, hvilcket hand saa snart hand kand
faae saa mange Penge, til sig ville indløese.
Publiceret
Hr: Ellias Heltbergs udstedde Skiøde paa 2 Løber Sm: ½ Huud i gaarden Romsøe i Fieldbergs
Skibrede beliggende til Johannes
Tørresen som der for haver betalt 350
rdr: dat: 24 Maij Ao: 1735.
Publiceret
Berthe Halfvorsdatter
Sl: Otter Nielsens
udstedde Skiøde paa sine i boende Huuser staaende paa Gierde grund, till
Joesep Andersen, som der for haver betalt 60 rdr: dat: 15 April 1735.
Publiceret
Fogden Heybergs udstede Skiøde paa Madame Sl: Hr: Eillias Heltbergs, Peder Heltbergs og Margrethe Heltbergs vegne
udstedde Skiøde paa 1 Løb Sm: 1 tde:
Korn med bøxel udj gaarden Roa till Hr: Erland Michelsen, som der for haver
bet: 108 rdr: dat: 20 Aprilis 1735.
Publiceret
Tollef LoufverEides udstedde Skiøde paa 2 Løber 1 Huud udj Teisdahl med bøxell till Ole Jørgensen Bustethuun som der for haver betalt 85 rdr: dat: 18 Julij 1735.
Publiceret
Hr: Jochum Althands udstedde Skiøde paa 2 Løber 6 Mrk: Sm: og overbøxel til 6 Mrk:r Sm: udj Teisdahl till Ole Baardsen og Jacob
Olsen som der for haver betalt 63
rdr: dat: 30 Martij 1735.
Publiceret
Daniel Rafnsbergs udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Sm: 1 Huud udj gaarden Fosse til Jonas
Jensen dat: 6 Decembr: 1734.
Fogden
Heyberg paa Lars Smithis Vegne i Stavanger haver till dette Ting ladet
indstefne Sl: Otte Nielsens Encke for Resterende Landskyld og Rettighed af
gaarden Ouestad, som hun til Sr: Lars Smith i Stavanger er Skyldig 37 rdr: 3
Mrk: 8 s: der
af at betale \sin/ andel som er dend
halve Part 18 rdr: 4 Mrk: 12 s: og 4de Penge af Landskylden for gaarden Ouestad, eftter andell, ved Dom
at vorde tilfunden at betale med Processens omckostning.
Encken Britha Halfvorsdatter Sl: Otter Nielsens
eftterlefverske møtte for Retten og
vedgick at have faaet lovlig Kald og warsell.
Mons:r Kofod møtte udj Retten {og} Paa Sr:
Lars Smithis Vegne og Producerede Sr: Lars Smithis Regning in originalj dato d: 3
Junij 1735 saa lydende. Saa og det der udj Regningen paaberaabte
Skifttebrev forfattet over Skifttet eftter Otter Nielsens forrige Huustrue d: 13 Junij 1718, hvor af Sees at til Resterende Landskyldz
Rettighede til Christiansands Kircke er udlagt 31 rdr: 8 s: Men som Otter Nielsen beboede gaarden Ouestad
3de aar der eftter, saa er Rettigheden opløben til dend udj Regningen opførte
Summa 37 rdr: 3 Mrk: 8 s:
1735:
20b
Og
som Encken ved holdte Skiftte og deeling eftter sin Sl: Mand Otter Nielsen dend
1 Maij 1734 icke haver angifvet gielden, ej heller
frasagt sig arfv og gield eftter sin Sl: Mand
langt mindre omgaaet med Sterfboen eftter hendes Sl: Mandz død Saaledes
at hun kunde frasige sig arfv og gield, saa er Sr: Lars Smitis paastand, at
Encken Berthe Halfvorsdatter bør tilfindes at betale dend halfve dell af de
Resterende Landskyldz Rettigheder med 18 rdr: 4 Mrk: 12 s: foruden 4de Penge og denne Processes forvolte
omckostning.
Encken kand icke fragaae gielden, men
becklagede at hun af glemsomhed Erindrede icke at angifve gielden paa Skifttet
eftter sin Sl: Mand da det blev holdet d: 1 Maj 1734, og i henseende till
hindes fattigdom og Svaghed formoedede hun at Sr: Lars Smit efttergifver hinde
noget af gielden, og till dend Ende begierede hun udsettelse i Sagen til
Høstetinget førstkommende, da hun imidlertid agter at taele med Sr: Lars Smith
i Stavanger og
meener at komme med hannem udj mindelig forEening.
thj blev Eragtet.
Sagen
udsettes till Høstetinget førstckommende.
Halfvor
Tvete hafver till dette Ting ladet indstefne Samuel Haaim till Doms og Strafs
Lidelse for øfvede Skieldz ord imod Citanten, hvor om Samuel Haaim er indstefnt
at paahøre widnernes Joen Haaimsnes og Lars Lundes udsagn og widnesbyrd, samt
at Erstatte Processens beckostning.
Samuell Haaim blef paaraabt eftter Loven, men
møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Erick Tørresen og Engemon
Olsen Wae, blev paaraabt, som fremstod for Retten og hiemlede ved [Eed] eftter
Loven, at have indstefnt Samuel Haaim till dette Ting med mere end 14 dagers
Kald og Varsell.
Halfvor Tvete paastod at hans indstefnte
vidner maatte Eedfæstes og afhøres. thj
blev vidnerne for Retten fremckaldet, da Edens forklaring af Lovbogen for
vidnerne blev oplæst, hvor eftter det Eene vidne blev udviset, imidlertid at
widnet Joen Haaimsnes fremstod for Retten, og
eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes. At Halfvor Tvete Samuel Haaim tillige med vidnet fulte
Sl: Erick Winje till graven d: 24 Martij 1735
med flere Almue, og som Liige følget gick fra Kirken Saag og hørte
1735:
21
Vidnet
at Samuel Haaim paa weyen \til/ WasEnden, Raabte og Sagde, Halfvor Tveite, gack du hiem
og giælde hunden din hvor paa strax
Samuell Haaim skiltes fra Ligefølget og
kom icke hiem till Sørgehuuset. videre
vidste Vidnet icke at forcklare.
det 2det Vidne Lars Lunde blev paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter \at/ hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes. vidnet, tillige med det {andet} første vidne
Joen Haaimsnes, Halfvor Tveite, og Samuell Haaim med fleere Almue, fulte Sl:
Erick Winje till graven, d: 24 Martij 1735, og som Ligefølget gick fra Kirken
og var kommen mod WasEnden, {de} da gick Samuel Haaim med vidnet, og kom
Halfvor Tveite eftter
som Sagde hielper Gud
her, tack sagde vidnet, men Samuel Haaim taugde stille,
og der nest Sagde Samuel Haaim till Halfvor Tveite, du er altid ond med mig, og
da Samuell Haaim skiltes fra Haldoer!! Tveite, hørte Vidnet at Samuell Haaim
Sagde till Haldoer Tveite, gack du hiem og giælde hunden din. hvor vidnet skiltes fra Ligefølget, og er
icke Mere vidende end forklaret er.
Citanten Halfvor Tveite paastod Lavdag for
Samuell Haaim.
thj blev Eragtet.
Samuell
Haaim forelegges till Høstetinget førstckom/m/ende at møde og svare til Sagen.
Engemund
Olsen Wae, haver atter udj forrige indstefnte Sag, ladet indstefne Eefvind
Olsen Østrem til Doms Lidelse, samt at betahle Processens omckostning.
Citanten møtte i Retten og Erklærede hand
icke fleere Vidner agter at fremføre, end de vidner allerrede afhørte ere, og
der fore war en u-opholdelig Dom udj Sagen paastaaende.
Contraparten Eefvin Olsen Østrem møtte for
Retten og vedgick at have faaet lovlig Kald og warsell, og som hand icke møtte
paa Høstetinget, formedelst forfald, og nu hand haver hørt det Eene vidne skall
have forklaret at {Con} hand
Contraparten, skall have kaldet Citanten de omvundne ord, Saa Sagde Contraparten nu at hand i alt
benegter Vidnet Mons Stølles udsagn, og i ingen maade ved at have talt saadanne
ord, og i det øfrige var Dom udj Sagen
paastaaende.
thj blev Saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Ingemund
Olsen Vae hafver till afvigte Høsteting indstefnt Eefven Ol-
1735:
21b
sen
Østrem for ærrørige ord hand skulle haftt begiengnet Citanten med i Brølluppet
paa Stølle 8te dager for Michaelj 1734 eller afvigte aar, hvor \om/ det Eene widne Johannes Udstuen
Edelig haver forcklaret, hand hørte at Citanten Raabte, og skiød til widne det hører I paa hand skielder mig for en Tiuv, men vidnet
haver der hos forklaret icke hørte saadanne ord af Contraparten Eefvin Olsen Østrem, det andet widne Mons Stølle forklarer at
Citanten og Contraparten vare begge \noget/ drucken, og hørte Vidnet at
Contraparten Efven Olsen Østrem skall have {sagt} breigdet Citanten Ingemund
Olsen Wae for Een hoereplug, Men som det
er ickun et widne der saadane ord skall hafve hørt, hvilcket og Contraparten nu
for Retten aldeles benegter dette vidnes udsagne, Saa kand icke heller dette
Eene widnes Deposition paagielde Contraparten till nogen ansvar, imod hans
giorde benegtelse, og i dend henseende Eefvin Olsen Østrem frifindes for
Citantens Søgemall!! her udinden; Og
imod forhaabning de omvundne ord skulle vere talt eller udsagt, da bør de at
vere død og magtesløse og ej at komme Citanten till mindste æres forckleinelse
eller præjudice i nogen maade.
Processens omkostninger paa begge sider ophæfves.
Madame Sl: Hr: Hans
Camstrups haver till dette Ting ladet
indstefne opsidderne paa Stølle Nemlig,
Mons Stølle, Siur Stølle, Joene Stølle og Knud Stølle, til bøders og Strafs
Lidelse for de icke haver opsadt sin gieres gar i fæebeitet, imellem gaarden
Stølle og gaarden Camboe, som Citantinden paaboer hvor ved hun af Contraparternes Creatuurer
haver lidt en Stoer Skade i sin fæehage, hvor om alt hun formeener de ved Dom
skall vorde tilfunden at betale hinde sin Erlidte Skade, samt Processens
foraarsagede omckostning.
Stefnevidnerne Erick Tørresen, og Joen
Christensen blev paaraabt, som fremstod for Retten, og hiemlede ved Eed at have
Mons Stølle, Siur Stølle, Joen Stølle og Knud Stølle till dette [Ting]
indstefnt med mere end 14 dagers lovlig Kald og varsell.
Opsidderne paa Stølle blev paaraabt men møtte
icke, ej heller nogen paa deris Vegne til sagen at svare.
Mons:r Bredal paa Madame Sl: Hr: Camstrups Vegne paastod Lovdag for Contraparterne, till
hvilcken tid hand og paa Engckens Vegne Reserverede sig Vidner at føre.
Eragtet.
Opsidderne
paa Stølle forelegges til neste Redt at møde og svare til Sagen.
1735:
22
Lars
Stuemoe af Fieldbergs Skibrede, haver indstefnt Jørgen Nerem for Skiendz ord,
der om til Vidner indstefnt Gunder Hougeland og Knud Svendsen Hamern, Rasmus
Eie og Halfvor Nerem, og Anna Nereim.
Stefnings mendene Thoer Heyebøe og Ole
Johansen Rabben, blev paaraabt som fremstod for Retten, og hiemlede
ved Eed at have Vidnerne indstefnt till dette Ting med mere end 14 dagers
lovlig Kald og varsell;
Contraparten Jørgen Neremb møtte for Retten
og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Citanten paastod at saa mange af de
indstefnte Vidner som ere tilstede, maatte Edfæstes og
afhøres.
Thj blev widnet Gunder Hougeland paaraabt som fremstod
for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt wanst og forklarede saaledes. Sidst in Mayo 1735 da der blev kiørt Tømmer till Øhlens
Kirke, da Vidnet kiørte tømmer ind paa Kirkegaarden, da kom Jørgen Neremb og
Lars Stuemoe til tals om en Sadell, og som Vidnet kiørte lengere hen og læssede
af sit Læs, og kom tilbage, hørte Vidnet at Jørgen Neremb Siger till Lars
Stuemoe, du er en Skielm og en hunsvaatt, hvor paa Vidnet hørte at Lars Stuemoe
Sagde til Jørgen Neremb du er en Skielm
og en hunsvaatt indtil du beviser det;
og iblandt fleere ord som icke vidnet Erindrer hørte vidnet at Jørgen Nerem Sagde til Lars
Stuemoe din forbandede
StrandeTiufv, da sagde Lars haver Jeg Staalen {for} \frem med/ dine
Strender, der paa svarede Jørgen, hvad
du icke haver giort med mig det har du
giort med mine forældre. Videre hafde
icke Parterne Vidnet at tilspørge.
Det andet Vidne Knud Svendsen Ham/m/ern blev paaraabt som fremstod
for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og
forklarede saaledes. paa dend tid da der
blev kiørt Tømmer til Øhlens Kirke i foraaret 1735, hørte vidnet at Jørgen
Neremb og Lars Stuemoe talte med hin anden om en Sadell, som Lars negtede icke
var nogen Redskab udj, og der paa hørte vidnet at Lars Stuemoe Skielte Jørgen
Neremb for en Reipackieftt og Sloetryene, hvor paa Vidnet hørte at Jørgen Neremb
Sagde till Lars Stuemoe, du er en Skielm og en hunsvaatt, hvor paa Lars Stuemoe Sagde till
Jørgen Neremb, du er en Skielm og en hunsvaatt indtil du beviser det, da Skielte Jørgen Neremb Lars Stuemoe for en
StrandeTiuv, hvor paa Lars Stuemoe
Sagde Har Jeg faren frem ved dine
Strender, da Svarede Jørgen
1735:
22b
Neremb,
har du icke giort det ved mig, saa har du giort det med mine forældre, widere hafde icke Parterne Vidnet at
tilspørge.
det 3die Vidne Anna Neremb møtte for Retten
og eftter at hun sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede
saaledes. Jørgen Neremb hafde en Sadell
fra Rasmus Eie, som Lars Stuemoe kom og begierte dito Sadell, som laag i høe og
Kornladen hvor
Øhlens Kirkes ornamenter laag forvaret udj
og var igienlæst, hvilcken Sadel Jørgen Negtede at Lars icke skulle faae, der paa Vidnet lugte løedøren op saa at Lars
Stuemoe fick Sadelen ud, og fra Løverdagen og till Mandags Morgen Stod Løen
aaben, forinden Laaset blev sadt for døren.
Videre hafde icke Vidnet icke at forklare.
Widnerne Rasmus Eie og Halfvor Neremb blev
paaraabt men møtte icke.
thj blev Eragtet.
Citanten
Lars Stuemoe, forelegges at indstefne sine vidner, Rasmus Eie og Halfvor Neremb
til Høstetinget førstckommende;
Eftter at saaledes var afskediget, blev
Parterne for Retten med hin anden forEenede, og de udtalte ord mod hin anden
paa begge sider, ærklærede de begge at vere talt af hastig ofveriilelse, og
icke af nogen slags Aarsage, saa som de indtet med hin anden er vidende uden
det som ærligt og sømmeligt er.
Ao:
1735 d: 25 og
26 Julij blev holden almindelig
Sommer Skatte og Sageting paa Gaarden
Sioe for Schaanevigs Skibredes Almue, Leenets og Halsnøe Closters godz oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget
Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemlig, Indre Sioe, Joen
Meehuus, Taarbiørn Skarfveland, Johannes Sioe, Niels Eie, Anders Toftte, Ole
Toftte og Jacob Mehuus,
Publiceret
Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordre lige som paa forrige Tinge.
Publiceret
Henrich Formands udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Sm: udj Indre Svendsland til
Ole Biørnsen dat:
14 Maij 1735.
Mons:r
Wenvich paa Sr: Foermands Vegne, atter udj forrige indstefnte Sag, ladet till
dette Ting indstefne Aachre Kirckesongs!! (-sogns) Almue, til Doms Lidelse at
betale til Aachre Kirke 3de aars Resterende Tiende, med Sagens forvolte
omckostning.
Endell af Almuen, saa som Christopher
Hillestad, Lars Aarthuen, Ole Erickesen Wicke og Ole Siursen Vigcke med fleere,
møtte for Retten paa Eegne og Samtlig Almuens Vegne, tilstod
1735:
23
at
{vere} \dend/ Samtlig \Almue er/ lovlig Stefnt till dette Ting.
Mons:r Wenvich paa Mons:r Formands vegne
Proponerede at eftterdj Samtlig Aachre Kirkesogns Almue, ved deris Seeniste
Rettes dag udj Retten Producerede Skrifttlig Indleg først siger, at da hans
Kongl: Mai:t Reiste Thour her i Norget skeede, i aaret 1733 skulle de have indgifvet Deris
Allerunderdanigste Memorial, ofver Kirke Eierens eftter deres formeening
u-lovlig adferd, med Aachre Kirke der
nest siger de og at paa sam/m/e deris Allerunderdanigste Memorial skall en
Kongelig Allernaadigste Resolution vere vedkom/m/ende tilskicket, som skulle
vere KirkeEieren og dem till allerunderdanigste eftterretning, men ej
forklarer, hvem de vedkommende skall vere, eller hvem Resolutionen skall vere
tilskicket, da som slig deres
angifvende, er Sr: Formand u-beckiendt, Saa formente Comparenten, at Almuen her
inden Retten bør forklare hvem Resolutionen haver Erholdet, og eftter deris
videre Proposition i forbemeldte Indleg, ej eftter allerunderdanigst Pligt
haver kundbargiordt dend, paa det Sr: Foermand sam/m/e Resolution sig
allerunderdanigst kunde eftterretligholde, kand Almuen icke giøre anvisning paa dend som
sam/m/e Resolution haver Erholdet, eller Resolutionen i sig self, da ville
Comparenten paa Sr: Foermandz Vegne forvendte en Endelig og Retsindig Dom,
eftter Stefnemaalet, og hans forhen i Retten giorde paastand.
de Mend paa Samtlig Aachre Kirkesongs!! Almue
Comparerede
Replicerede her imod at hvad Almuen udj deris indgifne indleg har
Proponeret, om dend forvendtende allernaadigste Resolution, paa deris
allerunderdanigste indgifne Suppliqve, er alleene skeed eftter formodning da de har hørt at alle andre som indgaf nogen
Suppliqve, har der paa erholdet allernaadigst Resolution Men de kand icke giøre anvisning paa hvem som
dend skall have Erholdet. de Refererer
sig i øfrigt till deris i Rettelagde indleg, og Reserverer sig till næste Ting,
med lovfaste vidner at bevislig giøre hvad de der udj til sit forsvar har
fremsadt, i Særdeleshed, at Aachre Kirke var udj dend Stand da Formand kiøbte dend at der som hand
Straxen og siden aarlig har forsynet dend med fornøden Reparation langsammelig
tid der eftter; till samme vidner at
føre paastod Almuen tid till neste Ting, da de og Reserverer sig at giøre deris
øfrige paastand i Sagen, og oplyse Retten hvor u-muelig det er for dennem at
Tiende till
1735:
23b
Kirken,
som icke har haftt nogen Kirke till deris Gudz tieniste nu i 5 aars tid, Men
med stor beckostning møye og Lifs fahre, har maatt Søgt
andre Sogners Kirker {â} 3, 4 â 5 Miile Veis fra deris boepæll og Rette
Kirkested, ellers paastod Almuen at
Formand maatte paalegges, at Producere Kirkestoelen i Retten, paa det der af
baade kand sees Kirkens tilstand da hand kiøbte dend, saa og Kirketiendens
beløb, om hvilcket alt de forvendtede Rettens Kiendelse;
Mons:r Wenwich Protesterede imod dend af
Almuen begierte udsettelse, Saa som de paa afvigte Vaarting blev tilladt
anstand i Sagen till dette Ting, og formente Almuen ej kunde tillades 2de
opsettelser i en Sag i mod Contrapartens Protestation. Mons:r Wenwich tilspurte Almuen om de icke
har betalt Kirketienden, nestleden aar 1734, ligesom af gammel tid som paa dend
fremlagde Liste er anført. der til
Almuen svarede at de af ældgammell tid og endnu har svaret og svarer af hver
Løbs brug 8 bispd: Korn till Kongen Kirken og Præsten, og naar de icke har
haftt Korn in Natura da 2 Mrk: danske
for Vogen, og {er} 3 s: af Vogen \smaatiende/
der imod har de indtet at sige, og anderledes vill de icke vendte at
Formand har opført sin Restance, for saa vit Kierkens andell Tiende angaaer,
som er af hver Løb Sm: 2 pd: 16 Mrk: Korn {1 s:} og 2 2/3 s: i Smaatiende.
Wenvich proponerede at som Almuen nu icke
fragaar, at Almuen saadan tiende som Restandsen formelder tilforn haver betalt, saa formente
hand, det at vere u-nødig udj Retten at Producere Kirckestoelen, eftterdj
Almuens paastand der om, alleene hensigter till udflugter, hvor ved Sagen kand
forlenges, og Mons:r Foermand der ved tid eftter anden, adskillige
omckostninger paaføres, ved Stefnemaaler, saa og u-mage ved Correspondence ved
sin her for Retten Comparerede fuldmegtig, i øfrigt Proponerer hand, at Almuen Self er
aarsage udi, om de eftter sin proposition, haver maatt tage lang Vej, till
anden Kirke, thj hafde de i allerunderdanigst følge det Kongl: Allernaadigst
udgangne Reschript af 3 Maij 1704, Strax eftter at besigtelsen af dend
Constituerede Sorenskrifver Sr: Hans Riisbrech og medhaftte Laugrettes og Vurderings
Mend var passeret, over dend gamle og forælde-
1735:
24
de
Aachre Kirke, forskaffet de fornødne Timmer Materialier paa stedet, da skulle
de aaret eftter haftt en Nye Kirke, i fuldkom/m/en stand, saa de der udj kunde
holdet deris Kirketieniste, men i mangell af slig tilbørlig føyelighed, har
Mons:r Foermand veret foraarsaget, {saa vel fo} at Erhverfve saa mange
Resolutioner des angaaende, som i Sagen forhen er Produceret; af alt dette kand da Retten Erfahre,
at alt vis Almuen til sin undskyldning haver fremført, er de self aarsage udj,
hvor nest hand Refererede sig till sin forhen indførte paastand.
Almuen her till svarede, at de her eftter i
denne Sag icke ville besverge Sr: Foermand, med at indstefne dennem ofttere
hverken till Høstetinget, eller om Sagen formedelst adskillige \fornødne/
omstendigheder, skulle behøve fleere udsettelser, men tilstod uden fleere
indvarslinger af Foermand {eftt} i denne Sag, at ville ej allene tage til
gienmæele i Sagen, men end og afhøre Dom i Sagen, eftter at de som melt maatte
tillades tid og Rum at føre sine paaberaabte vidner. Ellers Sagde Almuen at Retten nocksom kand
fornemme, at det har veret Kirke Eierens og icke Almuens Nacklæssighed, at
Kirken icke i tide er komen i fuldkommen Stand, thj altSkiøndt dend nestleden
aar 1734 er bleven opbygget med sit Tømmerverk, og Kirke Eieren for samme aar
har nødt sin Tiende, saa Staar dend dog uden bordklædning, uden Stoeler i
Kirken, uden Tiærebrædning
og med saa slet Taeg at Allmuen icke paa noget sted i Kirken kand
sidde tør for draaber og Regn, og begynder allerrede det nyelig opbygde
formedelst saadan Skiødesløshed igien paa nye at forfalde og forraadne. for Resten Refererede sig til sit forrige og
forvendtede dend begierte Kiendelse.
Wenvich Replicerede at om endskiønt hand
tilforn hafde indladet Sagen til Endelig Dom saa maatte hand dog til vis som Almuen
nu haver ladet indføre, svare og forestille Retten, om det er Mons:r Foermands
Pligt, at forferdige en Kirke som Almuen saa modvillig indeholder indkomsterne
for, Vel tilholder dend Seeniste
Allernaadigste
1735:
24b
udgange!!
Forordning KirkeEierne at bringe Kirken i Stand, men dog at Almuen saa vit dem er vedkommende, hannem der
udj skall vere behielpelig, men Almuen haver tvert imod icke villet beckoste
eller forskaffe Tømmeret till Kirkens opbygning, hvor fore hand Reserverer sig
sin tiltale til Almuen, for Timmetes!! (Timmerets) beckostning, og obligerede
Sr: Formand sig inden en kort tid at Sette Kirken i Stand.
Eragtet.
Sr:
Foermand forelegges till Høstetinget førstckommende at Producere Kirkestoelen
Aachre Kirke vedkommende
till hvilcken tid Aachre Kirkes Almue, haver sine vidner lovlig
at indstefne, og indkomme med sin Endelig paastand i Sagen.
Johannes
Johannes: Landa som
er formynder for Myndtlingen Johannes Godtskalcksen Bringedals arfvemidler som er 5 rdr: 4 Mrk: 8 s: lyese og opbød hand inden Retten for Almuen
om nogen samme børnepenge ville paa Rendte antage imod godt Pandt, hvor paa Almuen svarede at ingen ville antage
Pengerne paa Rendte, thj var formynderen
paastaaende at dito Penger maatte forsegles, af Retten, som og skede;
Fogden
blev meddelt Tingsvidne paa Restandsen.
Ao:
1735 d: 28 og
29 Julij blev holden almindelig
Sommer Skatte og Sageting paa gaarden
Windenes for Opdals og Waags Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl:
Mai:ts foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend, Knud RemberEide, Christopher Pofvelsen
ibid: Aadne Mickelsen Tveite, Rasmus Pofvelsen
RemberEide, Salom!! Larsen Hocksted, Lars Biønsen Helland, Lars Johansen Tveite
og Ole Biønsen Aarbøe, med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget sam/m/e
tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: forordninger og høye øfrigheds ordres, lige som paa forrige Tinge
Publiceret
Madame Sl: Oluf
Larsens udstedde Skiøde paa gaarden
Bruntvet udj Opdals Skibrede beliggende
till Mons Olsen, som der for haver betalt 200 rdr: dat: 17 Julij 1735.
Publiceret
Madame Birgitha Sl:
Oluf Lars: udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm:
i Tofteland til Lars Nielsen som der for
haver betalt 28 rdr: dat: 23 Julij 1735.
Publiceret
Sæbiørn Knudsens udstedde Skiøde paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: udj Leite til Hans Knudsen dat: 12
Martij 1735.
1735:
25
Publiceret
Hans Knudsens udstedde Skiøde paa 1 pd: 21 Mrk: Smør udj gaarden Leite till
Sæbiørn Knudsen dat:
12 Martij 1735.
Publiceret
Zackarias Fæsters, paa Hr: Justitz Raad Krogs Vegne udstedde bøxelseddell paa
1/3 part udj Fiddie gaard till Knud Rasmusen dat: 4 Febr: 1735.
Publiceret
Knud Jensen Rødland, Lars Johans: Tvedte og Niels Olsen Taarrang deris udstedde Skiøde paa 22 Mrk:r Sm:
udj gaarden Aarschoug till Gabriel Olsen
som der for haver betalt 22 rdr:
dat: 2 Novembr: 1734.
Publiceret
Hr: Justitz Raad Krogs paa hans Vegne Zackarias Fæsters udstedde bøxelseddel
paa Tranøen til Asbiørn Knuds: dat: 15 April 1735.
Jacob
Olsen Møgster haver till dette Ting ladet indstefne, Sl: Halfvors Huustrue Ane,
for øvede u-tidige Skiendz ord imod Citantens Sødster Zirie Olsdatter, og til
vidner er indstefnt Herloug Herlougsen, og Berthe Biønsdatter;
Sl: Halfvors Encke Anna Ifversdatter blev
paaraabt eftter Loven men møtte icke.
Stefnevidnerne Mickell Kalvenes og Lars yttre
Rabben blev paaraabt, som fremstod for Retten og hiemlede ved Eed at have
indstefnt Anna Ifversdatter till dette Ting med 14 dagers lovlig Kald og
warsell
Citanten Jacob Olsen møtte icke, men hans
huustrue Mette Hansdatter møtte udj Retten paa hans vegne, og paastod at de
indstefnte vidner maatte Edfæstes og afhøres.
Widnet Herloug Herlougsen blev paaraabt, som
fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og
forklarede saaledes. 8 â 14 dager eftter
Nye aar 1735 hørte Vidnet at Halfvors Ane Sagde til Zirj Olsdatter, du haver
taget Ved fra mig i Min Svaell, widnet vidste {icke} og at forklare,
at Halfvors Ana sagde, og det var lige saa vel din Madmoders vilje som din
vilje. videre vidste Vidnet icke at
forklare.
det 2det vidne Berthe Biønsdatter blev paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter at hun sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og
forklarede saaledes. imellem 8 â 14
dager eftter Nye aar 1735 hørte Vidnet at Anna Ifversdatter Sagde till Zirj
Olsdatter at hun har taget Ved fra hinde udj hindes Brendevedsvaell, og sagde
dette der hos at hun maatte tage dend om hun skulle tage dend i helfveden!!
(helvetet?). Vidnet vidste icke mere at
forklare.
Citantens huustrue paastod at Contraparten
maatte forelegges Lavdag.
Eragtet.
Halfvors
Ane eller Anna
Ifversdatter forelegges at møde og svare
til Sagen til Høstetinget førstckommende.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Johannes Svendsen øfre Vaage og
Martha Mogensdatter for begangne Leyermaall med hin anden, samt at
qvindemennisket skall have fød i dølsmaall, og som hun er tienende hos Jens
Hansen Qvalvogen, Saa er som vidner indstefnt Jens Hansen Meyer, Ingeboer
Torstensdatter, Anna Hans-
1735:
25b
datter
Meyer, Catharine Hansdatter Meyer, her om at aflegge sin Sahlighedz Eedz
forklaring, hvorledes med hindes barnaufling er tilgaaet. Johannes Svendsen er Syg og Sengeliggende saa
hand for dend aarsage icke kand møde.
Martha Mogensdatter møtte for Retten og forklarede at hun blev
frugtsommelig om Michaelj tider 1734 og foer ilde i Barselseng imellem
Juell og Nyeaaret.
Ved Lænsmanden Salomon Vindenes lod Jens
Hansen Meyer under sin haand indlevere sit skrifttlige Vidnesbyrd dat: 20 Julij 1735 saa lydende.
Ingebor Torstensdatter blev paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter at hun sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og
forklarede saaledes. at 5te dag Juell
blev widnet ombedet af Martha Mogensdatter Aarland at følge med hinde, i
ildhuuset, og da vidnet kom i Ildhuuset, da foer Martha Mogensdatter ilde, og det som kom fra hinde laag paa ildhuus gulfvet, og
\var/ det {same} Menniske lignelse, dog icke lengere end en finger lang, saa
tog Martha Mogensdatter dette u-tidige foester, og bar det hen og lagde det i
sin Kiste, og icke \af frøgt/ aabenbarede dette for de øfrige folck i huuset vare,
førend 3de Uger der eftter da hindes
fæstemand Johannes Svendsen øfre Waage kom hiem fra Byen, da foesteret blev
seet af ham, og som hand Reiste til fiskeriet og var 4 uger borte saa lod Martha Mogensdatter eftter 7 ugers
forløb, forsteret blive Seet af alle folckene som i huuset vare, {widere} hvor
eftter det blev begrafvet. widere hafde icke vidnet at forklare. Fosteret blev frembaaret i Retten, og war det
Netto 1 finger lang,
paa tilspørgelse Sagde Martha Mogensdatter at hun icke vidste
hvor af hun foer ilde.
Fogden paastod at de øfrige vidner maatte
forelegges at møde og svare til Sagen og aflegge sit Sandhedz vidnisbyrd.
Eragtet.
widnerne
Anna Hansdatter og Catharina Hansdatter, forelegges til Høstetinget
førstkommende, at aflegge sit vidnesbyrd i Sagen, til samme tid forelegges
Johannes Svendsen at møde og svare til Sagen.
Publiceret
Lamberth von der Ohes udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Winnes til
Morten Biønsen dat:
12 Julij 1735.
Sr:
Nathanael Mathiesen Bechervigen, hafver till dette Ting ladet indstefne Sr:
Jens Hansen Meyer for øfvede Slagsmaall imod Citanten paa Hellig 3 Kongersdag
1735 i Meyers Eeget huus
hvor om til vidner er indstefnt, Anna Hansdatter Meyer og
Catharina Hansdatter Meyer.
Stefnevidnerne Mickell Nielsen Kalfvenes og
Lars Olsen yttre Rabben blev paaraabt som fremstod for Retten og hiemlede
ved Eed at have indstefnt Jens Hansen Meyer, saa og de anførte vidner till
dette Ting med 14 dagers lovlig Kald og Varsell. Stefnevidnerne forklarede at Jens Hansen
Meyer ved Stefningens forkyndelse svarede hand icke møder til dette Ting
Jens Hansen Myer blev paaraabt {som fremstod for} men møtte icke, ej
heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare. de indstefnte vidner blev paaraabt {som fremstod for Retten} men ingen af
dennem
1735:
26
møtte
for Retten.
Sr: Nathanael Mathiesen paastod at Jens
Hansen Meyer, tillige med de indstefnte vidner, maatte forelegges til Høstetinget
førstckommende at møde, og aflegge sit vidnesbyrd i Sagen, og til dend tid
Reserverede Citanten sig at føre flere vidner.
Eragtet.
Sr:
Jens Hansen Meyer, forelegges til Høstetinget førstckommende at møde og svare
till Sagen, saa og forelegges Vidnerne til samme tid og sted at aflegge sit
vidnesbyrd i Sagen.
Publiceret
Madame Birgitha Sl:
Oluf Larsens udstedde bøxelseddell paa ½
pund Smør ¼ Huud udj gaarden Bechervig
til Mons Johans: dat: 18 Maij 1735.
Publiceret
Deris Mai:ts Allernaadigste Confirmation paa Sr: Bendt Olrichs Kremmer og
Giestgiæberlig Privilegier udj Østre og Vestre Bagholmen dat: 22 Octobr: 1734.
Sr:
Bendt Olrich haver till dette Ting ved {Skrifttlig} \Mundtlig/ Stefning ladet
indstefne Jacob Biønsen Kleppe og Aarendt Halfvorsen Kleppe, til Doms og Strafs
Lidelse, formedelst at opsidderne paa Kleppe haver for sit Land opsedt een
Laxevog, hvor udj de haver sidet nu paa 3die aar som er Citanten som Eiere till Gaarden
Hilde til Præjudice, det Citanten trøster sig til med en ældgammell Laugtings
Dom at bevise, det opsidderne paa Hilde er tilladt at bruge Laxevog, men icke
opsidderne paa Kleppe, og till vidner er indstefnt Niels Øckland, Niels
Meelingen og Albrigt Arnesen Tarrang, Edelig at aflegge sit vidnes byrd at
opsidderne paa Kleppe Jacob Biønsen og
Aarent Halfvorsen, haver sidet i Laxevogen paa Hilde!! (Kleppe) nu i 2 â 3 aar hvor om
opsidderne paa Kleppe er indstefnt tillige at Erstatte Processens forvolte
omckostning.
Opsidderne eller Contraparterne Jacob og
Aarent Kleppe, møtte begge for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og
warsell.
Sr: Bendt Olrich paastod at de indstefnte
Vidner maatte Eedfæstes og afhøres,
da vidnet Niels Øckland blev blev!! paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes. at Jacob og Aarent Kleppe haver oprettet
Laxevog ved gaarden Kleppes Land, hvor udj de nu haver sidet i 3de aar, Vidnet paa
tilspørgelse sagde, icke er vitterlig om det er gaarden Kleppes Grund, hvor
deris oprettede Laxevog er sadt, men af opsidderne haver vidnet hørt sige at det
skall vere deris Eeget Land. widnet
forklarede ellers at ved det at opsidderne {Sett} paa Kleppe Setter Laxe Noedt ud da skeer
opsidderne paa Hilde der ved præjudice og afgang udj deris Laxefiskende, med
denne forklaring at naar opsidderne paa Kleppe udsetter sin Laxe Noedt
1735:
26b
udj
deris oprettede Laxevog, da sidder de liige i Rendselen eller lige i Laxeløbet for Hilde opsiddere, og der ved hindres sit
Løb til Hilde Laxevog; vidnet forklarede
at {de p} opsidderne paa Hilde haver brugt deris Laxevog i all dend tid som
Vidnet kand mindes i 30 aar, Men der imod er vidnet icke vitterlig at
opsidderne paa Kleppe har haftt eller brugt nogen Laxevog for Kleppe Land, uden
i vidnets barndom reiste engang Kleppelandet forbje, da saag vidnet at Knud Halfvorsen
sad i Laxevogen for Kleppe, men er ej vitterlig om hand eller andre \før eller/
siden dend tid har der siddet i Laxevogen
uden disse indstefnte Jacob og Arent Kleppe som nu paa 2 â 3 aar haver sidet i denne
omtvistende Laxevog.
det 2det Vidne Niels Meelingen blev paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og
forklarede {saaledes} at Knud Halfvorsen
som vidnet haver hørt, skall have sidet i Laxevogen ved gaarden Kleppe,
men om det varede kort tid eller lengere, er vidnet icke vitterlig, Men
opsidderne paa Hilde haver brugt sin Laxevog udj all dend tid som vidnet kand
mindes udj 25 aar, og i det øfrige
forklarede vidnet udj alt lige som forrige Vidne wundet og udsagt haver.
det 3die Vidne Albrigt Arnesen Tarrang blev paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede i alle maader lige som
forrige widne wundet og udsagt haver.
Sr: Bendt Olrich Producerede sit skrifttlige indleg som er dat: 29
Julij 1735 saa lydende Endnu Producerede Sr: Bendt Olrich dend
omtvistende orriginal Laugtings Dom dat:
4 Julij 1644, hvis afsigt udj denne act inddrages. der nest paastod Sr: Bendt Olrich, at eftter
de udj Retten Producerede bevisligheder, samt eftter de førte Vidners
forklaring, war hand Endelig Dom udj Sagen begierende.
opsidderne paa Kleppe eller Contraparterne var Endelig Dom udj Sagen paastaaende.
thj blef saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Sr:
Bendt Olrich haver till dette Ting indstefnt opsidderne Jacob og Aarent Kleppe,
formedelst de nu 2 â 3 aar haver sidet i Laxevog for Kleppe Land, opsidderne
paa Hilde udj deris Laxe fiskerie der med at fornerme, som Citanten med en
ældgammell Laugtings Dom
dato 4 Julij Ao: 1644 vill
bevise, at Kleppe opsiddere icke, men alleene opsidderne paa gaarden Hilde, der
till berettiget, og i dend henseende er paastaaende at Klæppe opsiddere for
tilføyede præjudice bør betahle 50 rdr:
Klæppe opsiddere der imod formeener og paastaar, at det maatte icke vere
dennem forment at sidde i Laxevog for deris Eeget Land. da som dend Ergangne Laug Tings Dom tydelig
forklarer at bønderne paa Hilde haver haftt og brugte Laxefiskeriet fra arrildz
tid, som er nu till denne tid over 100 aar at de sit
1735:
27
Laxe
fiskerie udj hæfd og brug haftt haver, Men der imod {bevises} er icke i dend
tid, ej heller nu bevist at opsidderne paa Kleppe haver endten haftt eller
maattet brugt Laxefiskerie for Kleppeland uden med tvist og u-Roelighed som i
denne tid, at de indstefnte opsiddere paa Kleppe nu paa 2 â 3 aar haver
foretaget sig at Sidde i Laxevogen, som eftter vidnernis giorde forklaring, er
nedsadt liige i Laxe Rendselen eller Laxeløbet for Hilde opsiddere, som der ved
i sit lovlige Laxe fiskerie præjudiceres, da dog dend ældgamle Laugtings Dom
udtrøckelig Siger at Hildes opsiddere bør ej at hindres udj deris Laxefiskeries
Roelig hæfd; Saa Kiendes for Rædt, at
Kleppe opsiddere eftter denne dag ej maa understaae sig at udsette Laxe Noedt,
eller bruge dend nu paa 3die aar isidende Laxevog for Kleppe Land under 10 rdr:s straf, naar det dennem maatte
ofverbevises; Men Hilde Opsiddere eftter
denne dag at bruge og beholde sine fra arrildz tid brugte Laxevoger i sin
Roelig hæfd, uden hinder eller fornermelse af opsidderne paa Klæppe. Og som Sr: Bendt Olrich icke beviser at have
dend ældgamle Laugtings Dom for Klæppe opsiddere forkyndt, og Contraparterne i
saa maade i disse 3de aar brugte deris Laxefiskerie, som u-vitterlig og
u-vidende om, Hilde opsiddere, der med at have fornermet, udj hvilcken
henseende Kleppe opsiddere for Citantens paastaaende pengestraf, denne sinde
bliver frifunden, Dog
tilfindes Contraparterne Jacob og Aarent Kleppe at betale udj denne Processes
beckostning 3 rdr: under Namb og vurdering udj deris boe 15 dager eftter denne
Doms lovlige forkyndelse.
Ao:
1735 d: 1 og 2
Augustij blev holden Almindelig
Sommer Skatte og Sageting paa Gaarden
Haavig for Ous og Strandvigs Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl:
Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend, Haldoer Haaevig, Jaen Eide, Anders SkogsEide, Joen Haavig,
Lars Lioetuen, Ole Sundfiord, Hans Engelsen Lundervig og Hans Giøen, med fleere
Almue, som Tinget same tid Søgte.
Publiceret
fogden Heybergs fred Lysning i Deris Mai:ts høye Nafn over Hoeps Skoug, Peder Hansen
Tøsse tilhørende dat:
1 aug: 1735.
Hr:
Tomas Fasting haver indstefnt Siur Helland, for øvede Skielden og banden og
ofverlast imod Præstens huustrue, og imod Præsten Self dog hand var fraverende, till Doms
Lidelse at vorde straffet eftter Loven, samt at betale Processens beckostning.
Siur Helland Møtte for Retten og vedgick at
have faaet lovlig Kald og warsell.
Saa og er indstefnt som Vidner Olle Helleland
og Engell Øfredahlen, hvor om Siur Helland er indstefnt, deris vidnes byrd
angaaende dend øfvede overlast og Skieldzord imod Præstens huustrue, der om at
vidne og forklare;
Hr: Fendrick Krog møtte udj Retten paa sin
Svoger Hr: Fastings Vegne, og paastod
1735:
27b
at
de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
thj blev vidnet Olle Helland paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes. 8te dager eftter Sancte Hans dag d: 12 Julij
afvigte, Reiste Præsten Hr: Fastings huustrue, og var vidnet paa baaden med,
tillige med Engel Øfredahlen og Siur Helland, og Reisten fra brøllupet [paa]
Lundervigen, till Præstegaarden Fuuse, da vidnet hørte underveis at Siur
Helland Spørger Præsteckonen hvor gammel hun var, og hvorlenge hun har boet paa
Præstegaarden Fuuse, da Præsteckoenen svarede at hun haver boet paa Fuuse i 16
aar, da Siur Helland svarede, ja saa
gammell er dend svarte Mærra mj, og der paa kaldte hand Præsteckoenen
Skindticke og SvorEetar, saa og Skindvengie, og Sioer, og hørte hand at vidnet
brugte Eeder og banden, og som Præsteckoenen formanede Siur Helland hand icke
skulle bande og sværge, da Sagde hand
Jeg gifver dig og Præsten døeden og diefvelen, og sagde til
Præsteckoenen Jeg skall dycke dig, hvor
paa hand lagde Aarene ind, og ville gaae agter i baaden till
Præsteckoenen. Vidnet hafde icke mere at
forklare.
det 2det Vidne Engell Øfredahlen blev paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og
forklarede saaledes. at forbemelte d: 12 Julij da var
vidnet paa baaden med Præsteckoenen, og imidlertid de vare underveis, hørte
vidnet at Siur Helland, Sagde til Præsteckoenen
du er en Gnager, Skindskafvar, med mange andre u-beqvems ord, som vidnet
icke kand Erindre, og da Præsteckoenen formanede ham hand icke skulle bande og
sverge, da sagde Siur Helland till Præsteckoenen, Jeg gifver dig og Præsterne,
døden og diæfvelen, Jeg var her paa betengt, før Jeg Reiste hiem/m/en fra; widnet widste icke widere at forklare.
Siur Helland hafde indtet i sagen at svare,
uden hand bad om Naade og icke om Retten.
Hr: Fendrich von Krog indlefverede Hr:
Fastings indlæg dat:
30 Julij 1735 som læst blev og lyder
saaledes. Hr: Fendrich von Krog paastod
Endelig Dom i Sagen.
thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Det
beviises med de afhørte vidners forklaring at Siuer Helland uden allermindste
aarsage eller anledning, haver paa baaden d: 12 Julij
afvigt fra Lundervig underveis till Fuuse, ofverfaldet Præsteckoenen Hr: Fastings huustrue med u-sømmelige ord, at hun var en Skintick,
en gnager, og Skindskafver, med mange fleere u-sømmelige og u-beqvems ord, jae
paa formaening, hand icke skulle bande, og \icke/ holde saadant syndigt væsen,
svarer Præsteckoenen hand gifver hinde
og Præsten, døden og diefvelen, og {paa} \med/ saadan u-lovlig og u-sømmelig omgang
begiegnet Præstens huustrue, Thj
tilfindes Siur Helland for saadan sin dierfvelig og onde ferd imod
1735:
28
Præstens
huustrue og {sin} imod Præst og siæle Sørger at betahle till deris Mai:ts Cassa 6
rdr: og bør de udtalte u-beqvems ord ej
at komme Præsten, eller hans huustrue, till mindste æres forkleinelse eller
præjudice i nogen maade, men vere som død og u-talte. og udj denne Processes beckostning betaller
Siur Helland till Præsten med 2 rdr:, under Namb og
Vurdering udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Hr:
Major Pritzier haver till dette Ting ladet indstefne Joen Haaland for endel
hester hand haver opsadt at beite i Hr: Major Pritziers Holmer u-lovlig, og
uden Hr: Majorens minde og Samtøcke, hvor fore hand haver ham indstefnt til
Doms, bøder, og Strafs Lidelse tillige med Sagens forvolte omckostninger.
Joen Haaland møtte for Retten, og vedstod at
have faaet lovlig Kald og Varsell, og paa tilspørgelse tilstod Joen Haaland
at hand satte 5 hester i Majorens Holmer
som gich i holmene og beitet i 2de dager og Nætter, Nock 2de hester som i alt er 7 hæster som gick i holmene dend anden dag;
Hr: Major Pritzier paastod icke nogen
betaling for dend Skade hand udj holmenes beidte haver lidt, men var
paastaaende Dom til omckostningernis betaling og at hand maatte holde sig fra hans
Eiendoms grændser og icke her eftter at beite med sine Creatuurer i hans
holmer.
thj blev saaledes Kiendt Dømt og Afsagt.
Joen
Haaland tilstaar her for Retten at hand hafver opsadt 5 hæster 1 dag og 7
hæster dend anden dag at beite udj Hr: Major Pritziers holmer, og uden Hr:
Majorens Minde og Samtycke, og tilfindes Joen Haaland at betale til stedets
fattige 1 rdr: 4 Mrk: fordj hand uden Eierens Minde og forlov haver ladet sine
hæster beite udj Hr: Majorens holmer, og tilfindes Joen Haaland at betale
til Hr: Major Pritzier udj denne Processes foraarsagede omckostning 4 rdr:
under Namb og Vurdering udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige
forkyndelse.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Torgildz Boelstad for Slagsmaall
med Dag Ellingsen Hatletvet, till Vidner er indstefnt Peder Nielsen og Anders
Olsen Aarre, og at lide Dom til bøder og straf eftter Loven.
Stefnevidnerne Jacob Giøen og Johannes Olsen
Kiøen blev paaraabt som
fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Torgils
Boelstad till dette Ting med 14 dagers lovlig Kald og warsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner maatte
Eedfæstes og!!
1735:
28b
Torgildz Boelstad blev paaraabt men møtte
icke, ej heller nogen paa hans vegne til Sagen at svare.
Widnet Peder Nielsen Aarre blev paaraabt som fremstod
for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes. udj duene!! paa Nere
Boelstad 1734 saag vidnet at Torgils Boelstad tog begge henderne i haaret paa
Dag Engelsen og Røstede ham i hovedet, Men Dag Rørte sig icke, uden tog med
haanden for sig;
det 2det Vidne Anders Olsen Aarre blev paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes. i slaatteduenen paa Nere Boelstad 1734 saag
vidnet at Torgels Boelstad kom med en brand i haanden, som hand kastet paa Dag
Ellingsen og Ramte ham der med paa Kinden eller i Ansigtet, hvor paa Torgildz
Boelstad sloeg Dag Ellingsen et øerefigen, og tog ham i haaret, og Dag
Ellingsen slog icke igien, men tog for sig med haanden. Hvor paa de skiltes ad.
Eragtet.
Torgils
Boelstad og Dag Ellingsen forelegges til Høstetinget førstckommende at møde og
svare till Sagen.
Ao:
1735 d: 4 og 5
Augustij blev holden Almindelig
Sommer Skatte og Sageting paa gaarden
Øfre Waage for Strandebarms og Qvindherretz Skibredes Almue, oververende udj
Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg
med eftterskrefne Laugrettes Mend
Nemlig Erick Netteland, Peder
Houckenes, Peder Giære, Torkel Skielnes, Jens Fladebøe, Joen Eegckenes og Joen
Braathuun og Hans Hafneraas, med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget
same tid Søgte.
Publiceret
Deres Mai:ts allernaadigste Forordninger, saa og høye øfrigheds ordres som paa
andre Tinge.
Elling
Ellingsen Aarre af Ous Præstegield, fremckom for Retten og gaf tilckiende at
have indstefnt 2de vidner
Morten Soelbiør og Arne Berje, at aflegge {sit} sin Eedelige
forklaring at Ingeborg Tørresdatter som
Citanten skall æcte, er ej med Bodille Tollefsdatter /: som Citanten forhen skall have begaaet
Leyermaall med :/ nermere end udj andet
og Tredie Leed beslægtiget, hvor om Citanten paastod de indstefnte vidner
maatte Eedfæstes og afhøres.
Thj blev vidnet Morten Soelbiør paaraabt som fremstod
for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes der boede en Mand Nafnlig Ole Indresen
Siusetter i Strandebarms Skibrede, som hafde 2de Sønner Nafnlig Wiglick Olsen, og Torgier Olsen; Sønnen Wiglich Olsen boende paa gaarden Brue, som auflede en
datter
1735:
29
Nafnlig
Anna Wiglichsdatter, som hafde till æcte Tollef Siursen, hvor med hun auflede
et Pigebarn Nafnlig Bodille Tollefsdatter, som {C} er det qvinde Meniske
Citanten haver begaaet Leyermaall med, som er udj andet og Tredie Led
beslægtiget med Ingeborg Torgiersdatter som Citanten skall æcte, dend anden Broder Torgier Olsen auflede udj
sit æcteskab et Pigebarn Nafnlig Ingeborg Torgiersdatter, som Citanten skall
æcte, hvilcken er udj andet og 3die Leed beslegtiget med Boddille
Tollefsdatter, som Citanten Elling Ellingsen forhen haver begaaet Leyermaall
med, Saa at vidnet forklarede at
Ingebor Torgiersdatter som agter at
begive sig udj æcteskab med Citanten, er ej med Boddille Tollefsdatter nermere
end udj andet og 3die Led beslegtigede.
det 2det widne Arne Berje blev paaraabt, som
fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt
og forklarede i allemaader lige som forrige Vidne vundet og udsagt haver.
Publiceret
Madame Birgitha Sl:
Oluf Larsens og Mad:me Anna Rasch Sl: Heybergs, deris udstedde Skiøde paa
Strandebarms Kongetiende, till Hans Hansen øfre Waage, Anders Guldbrandsen
Mundem, Samson Larsen Traae, Peder Hagtorsen Aackre, Erick Andersen Aackre og
Hactor Brynildsen Øfsthuus, som der for haver betalt 654 rdr: dat: 15 Junij Ao: 1735.
Publiceret
høybaarne Hr: Admiral og Stiftts befahlings Mand Hr: Ulrich Kaases udstedde
gastgiæberlig Privilegier paa Giermunshafn till Urbanus Gietzman dat: 10 Maij 1734.
Publiceret
Anders Guldbarndsen MundEims udstedde Skiøde paa helftten af hans Eiende Konge
Tiende med Smaatiende
som er 10 Voger 1 pd: Korn, til Niels Knudsen Næs, som der for
haver betalt 54 rdr: 3 Mrk: dat: 4
Augustij 1735.
Publiceret
Mathias Dals udstedde bøxelseddell paa 1 Løb ½ Spd: Sm: udj gaarden Løning, til
Elias Knudsen dat:
29 April 1735.
Arne
Hofversen Berje fremckom for Retten og Lyesede sin odels og Pengemangels
Lysnings Redt till 3 Løber Smør udj gaarden Nedre Berje, som Sverckje Olsen, og
Lars Pedersen beboer og bruger, hvilcket er hans Rette og Sande odell som hand sagde
at ville til sig indløese saa Snart hand saa mange Penge kand beckomme.
Fremkom
for Retten Lænsmanden Hans Hansen Waage paa welærværdig Hr: Ole Gierdrums
vegne, og tilspurte Almuen af Strandebarms Skibrede, om der paa Warelsøe Kierke
fra gammell tid haver Staaet Taarn paa Kirken, og om Kirken kand Taale
1735:
29b
eller
bære Taarnbygning
eller om en Stuppell oven paa Taget kand bygges, hvor udj
Klockerne skulle henge, uden der med Kirketaget at bederfve, og om Kirken staar
saaledes ved Søeckanten at dend kand vere de Søefarende till eftterretning
eller Søe Merke.
Almuen af Strandebarms Skibrede her till
Eenstemmig svarede at Warelsøe Kirke, som welærværdig Hr: Ole Gierdrum haver
kiøbt paa auctionen er
Staaende langt fra Søen ind i forden!! (fiorden) paa en houg eller høy backe,
saa dend icke kand vere de Søefarende till nogen eftterretning eller Tegn i
Søen; Paa Kircken haver aldrig veret Taarn
bygt fra arrildz tid det de kand
mindes ej heller kand Kirketaget Taale
Taarnbygning, uden at Kirken i sig self, saa vell som Kirketaget der ved maatte
Ruineris og bederfves, af Stert!! (Sterkt) weyrlig, Særdeles {Sødstost og} \af/
Sødoust og Nordostlige Vinder, saa som Kirken staar paa en meget høy backe
eller houg hvor alle slags Stormvinde Stormer paa Kircken og i dend henseende kand hvercken
Taarn eller Stuppell paa Kirketaget bygges;
{Aaret som} \da/ Hr: Ole Gierdrum sig Kirken tilckiøbte, var dend i
grund forraadnet hvor fore hand igien
{for} lod Kirken af nye opbygge fra grunden af, 9 alen i høyde, saa at Kirken
er nu i saa god en stand {som den Almuen} at dend aldrig kand hverken vere
eller blive i bedre stand end dend nu er.
og formedelst forommelte aarsager er indtet Taarn eller Stuppell bygget
paa Taget, saa som Kirken uden des er i bedre {behold} og sickreste behold.
Hans
Asbiørnsen Sandver, lod ved Jens Fladebøe, og Peder Giere, anvise 2de voxne
Biørnehuuder, som Almuen vidnede at vere skudt i Strandebarms Skibrede in Junij
Maanet 1735, hvor fore Fogden Sr: Heyberg for Retten, betallede, till Anviserne
2 rdr: Støcket
tilsammen 4 rdr:
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Ingeboer Knudz datter for
begangne Leyermaall med en omstrippende fandt;
Ingeboer Knudz datter møtte for Retten og
vedgick at have faaet lovlig Kald og warsell.
Ingeboer Knudsdatter blev tilspurt hvem som er hindes barnefader, der
til hun svarede at det var en oustmands fandt som hun icke vidste Nafn paa, og
{v} dend 27 Septembr: 1734 var hun hos Ole Bogelandz Vogen, da denne
1735:
30
Persohn
skulle haftt legemlig omgiengelse med hinde og d: 26 Julij kom hun i barselseng,
Fogden Heyberg tilspurte Almuen, om dennem er
vitterlig om her i Skibredet paa de tider høsten 1734 var nogen fremmet østmand, der till,
Almuen svarede Nej, de ingen fremmet østmand ved paa de tider at have veret her
i Skibredet, Fogden Proponerede at som det
af Almuens forklaring kand fornemmes, at saadant Menniske, som qvinde Mennisket
udlegger for barnefader, icke har veret her i bøygdelavet, dend af hinde
omtalte tid, det og af hendes forklaring at hun skall vere bleven besvangret
2de dager for Michaelj dag 1734 og komen i barselseng d: 26 Julij 1735 hvilcket [er] mod Naturen at en qvinde kand
gaae 4 uger over tiden med sit foster,
nock som er at fornem/m/e at hendes beckiendelse er Løgnagtig, det
disforuden er et bøygde Røgte, at Ole Boegelandz Vogen er hindes Rette
barnefader, Saa sagde Fogden at vere
foraarsaget, saafremt hun icke her for Retten kand bringes til Sandhedz
beckiendelse, at holde hinde i forvaring, indtill neste Ting, at da baade Ole
Boege\landz Vogen/ kand indstefnes, og vidner kand føres for Retten til Sagens
Rette oplysning.
d:
5 Augustij blev Retten om Morgenen atter Sadt igien
med forbenefnte Laugrettes Mend,
da Ingeboer Knudsdatter for Retten u-blocket
og u-tvungen blev fremstillet for for!! Retten og eftter nogen tidz Examination,
Sagde Ingebor Knudsdatter, at hun haver ingen anden Barnefader end Ole
Boegelandz Vogen, og laag hand hos hinde en Løverdags aftten som hun kom fra en
gaard Houe, til Bogelandsvogen, da laag hand hos hinde samme {aft} Løfverdags
aftten paa {hou} en Houg oven for Korn og høe Løen, 8te dager for Heliemisse
dag d: 23 Octobr: 1734. da Ole BogelandzVogens Koene eller Huustrue var i
Brøllup paa Gierevig.
Fogden begierede Sagens udsettelse till neste
Ting at Ole
Boegelandz Vogen kand blive indkaldet;
Eragtet.
Sagen
udsettes till Høstetinget førstkommende til hvilcken tid Fogden lader Ole
Boegelandz Vogen indstefne.
Lænsmanden
Hans Hansen Waage, haver udj forrige indstefnte Sag atter till dette Ting ladet
indstefne sin Broder Anders Hansen, ved Dom at blive tilfunden at imodtage
Penger for de 1 pd: 14 4/5 Mrk: Sm: ham udj Citantens
Aasæde øfre Waage er udlagt, samt at betale denne Processes
1735:
30b
foraarsagede omckostning.
Anders Hansen møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig Kald og Varsell. der
nest Anders Hansen Producerede sit skrifttlige indleg dat: 2 augustij, saa meldende. Anders Hansen indlefverede skifttebrevet
eftter sin Sl: Moder till efttersiun dat: 24 Octobr: 1707. Endnu indlefverede Anders Hansen et
Skifttebrev eftter Sl: Christj Andersdatter till efttersiun at gaarden øfre Waage Ao: 1684 haver
Skyldet 2 Løber Smør 2 Huuder med underliggende, Støeler Nøtzvig,
Noedtevold, Dybedahlen, og Øfrestøelen.
Endnu Producerede Comparenten en Aaestædz Dom dat: 9 Aprilis 1662 till efttersiun udj Retten des angaaende.
Wenwich paa Lænsmanden Hans Hansens Vegne
Proponerede at hvad Anders Hansen, udj sit indleg omrører, og de udj Retten
fremlagde Documenter, da er samme, denne Sag u-Vedkommende, thj Lænsmanden har
alleene indstefnt Anders Hansen at modtage de Penger som dend udj
Skifttebrefvet eftter hans Sl: fader, inddragne u-svæckede Decision tilholder
hannem tilfinder!! at modtage Penge for hans anpart udj Aasædet øfre Waage hvilcken
u-svæckede Kiendelse Comparenten forlangede nu af Retten Confirmeret. thj agter Anders Hansen noget mere udj
gaarden Waage at tilvinde sig end ham udlagt er i Skifttebrevet, da naar hand louvlig
stefner der paa, skall der til videre blive svaret.
Anders Hansen begierede at vide hvem der er
Eiere till dend øfrige Part i gaarden.
Wenvich Refererede sig till sit forrige.
Anders Hansen Proponerede og paastod at de 1
pd: 14 3/5!! Mrk: Sm:
som ham udj Skifttebrevet eftter sin Sl: fader udj Aaesædet Waage
er udlagt, maa blive ham tilfunden at beholde fremdeles som Eiere, hvor udj
hand agter at hugge i Skougen i følge Loven
saa vidt som hans Lod kand taaele, og i det øfrige var Endelig Dom udj
Sagen paastaaende. Anders Hansen Spurde at om hand
skulle afvises fra sin arv og Eiendom, Saa wille hand Spørge hvor hand da
skulle henvises.
begge
Parter var Endelig Dom udj Sagen paastaaende.
Lænsmanden Hans Hansen Sagde at eftterdj hand
haver tilbudet sin Broder Anders Hansen, saa
Raisonabelt mindelig forliig som hand af yderste Eefne kunde afsted komme, og
Anders Hansen haver der imod fundet
1735:
31
sig
weigerlig, icke samme forliig at ville modtage, Saa var hand nødsaget tillige
at begiere og paastaae Dom udj Sagen.
thj blev saaledes udj Sagen Kiendt Dømt og Afsagt.
Saa
og blev anført og Produceret Skifttebrefvet eftter Sl: {An} Hans Andersen Waage dat: 28 Octobr:
1715. hvor af her i dene act bliver
Extrakeret Anders Hansens udleg udj Aaesædet Øfre Waage som er 1 pd: 14 3/5 Mrk: Sm: med der hosføyet Sl: Sorenskrifver Heybergs
Kiendelse, saa lydende.
hvor eftter blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Contraparten
Anders Hansen paastaar at hvoe Odell vill løese skall eftter Loven paatales for
Juell paa Aaestæden, i henseende hand formeener paa de eftter Skifttebrevet ham
udlagde 1 pd: 14 3/5 Mrk: Smør udj Aasædet Øfre Waage at have fanget hæfd. Liige saa paastaar hand at eftterdj dend
ældste Broder vill have ham udløst af Aaesædet, at gaarden eller Aaesædet paa
nye skall Taxeris og wurderes; Men naar Rettelig ofverveyes, da er
det billig at dend yngste Broder bør af Aaesædet lade sig af sin ældste Broder
udløse, heldst eftterdj dend yngste Broder Anders Hansen, nu allerrede sin
fulde Lav alder haver opnaaet, thj ellers maatte Aasædet i adskillige maader i
tidens lengde bederfves, i henseende dend yngste Broder Anders Hansen, som
medEiere udj Aaesædet, wille hugge udj Skougen, saa meget hans Lod kand taale
eftter Loven, og naar {saaledes} Aaesædet saaledes aar eftter andet saa vell af
dend ældste som yngere broder skulle ofverfares og behandles, da maatte
Aaesædet slet forrøckes og i tiden blive Ruineret for dend ældste Broder og
hans Qvidsell, Da dog denne Redt
formeener, at Aaesædet ej bør vere eller blive under fleere arfvingers, end
alleene i dend ældste Broders Hæfd og Eiendoms brug; Well er det ungefehr 20 aar siden at Skiftte
og deeling eftter disse 2de Brødres Sl: Fader er bleven holdet, og imidlertid
dend ældste broder, ej dend yngere Broder haver udløst, dog hafver Aaesædet
veret beboet og brugt under dend ældste Broders brugelig hæfd, Nesten all dend
tid, og fordj dend yngste broder haver i denne tid veret Eiere for de ham
udlagde 1 pd: 14 3/5 Mrk: Sm: udj Øfre Waage, for dend ældste broders
Pengemangell Skyld, er det icke følgelig Loven, At dend yngste Broder will der
af Statuere og formeene, at arve meget eller lidet sig till formendtlig odell i
Aasædet fra dend ældste Broder, som der til alleene eftter Landzloven for sig
og sine Børn er
1735:
31b
Odels
og Aasæde berettiget;
Aaesædet Øfre Waage er af Sl: Sorenskrifveren Heyberg og
Eedsoerne Laugrettes Mend Vurderet og Taxeret paa Skifttet eftter Parternis Sl:
Fader for 1 rdr: hver Marck Smør eftter Land Taxten, med Kiendelse i
Skifttebrevet, at dend yngre Broder skall lade sig udløese; og som Contraparten
Anders Hansen paastaar, at gaarden er af mere werdie end dend er wurderet for,
og der fore paastaar at gaarden paa Nye skall Taxeris og Vurderes da er det {en post} noget som denne Redt icke
understaar sig at forandre en 20 aars u-sveckede Rettes forhandling Saa i henseende til Sl: Sorenskrifver
Heybergs Kiendelse udj Skifttebrevet dat: 28 Octobr: 1715 og at gaarden øfre Waage kand blive {udj}
\under/ et Samlet Aaesæde, Saa tilfindes
Dend yngre broder Anders Hansen, for de ham udj Skifttebrevet udlagde 1 pd: 14
3/5 Mrk: Sm: udj Aaesædet Waage, at modtage Pe-!! Pengerne eftter Vurderingen 38 rdr: 3
Mrk: 9 s: af sin ældste broder Hans
Hansen till 3de uger for Juell førstkommende,
dog bør Anders Hansen for sin Eiende part nyde Landskyld og 3die tage af
sin ældste Broder for indeverende aar,
og imod Pengernis annammelse, tilfindes Anders Hansen at meddele et
lovlig Skiøde paa denne omtvistende part till dend ældste Broder Hans Hansen. Og som Anders Hansen icke haver paastefnt de
udj hans indleg fremførte Poster, at gaarden Waage skall have skyldet mere, end
dend paa Skifttet er anført for, saa og paa ancker {Støfvelhuud} bøxell og 3die
aars tage, da er det noget som denne Redt nu icke kand gifve nogen Kiendelse
udj, Men Anders Hansen Reserveres sin Redt og tiltale des angaaende, imod
vedkommende, eftter foregaaende lovlig omgang.
Processens omkostning paa begge sider ophæfves.
Ao:
1735 dend 31
Octobr: og 2den Novembr: blev holden
Almindelig Høste- Skatte og Sageting paa Gaarden øfre Waage for Strandebarms
Skibredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas
Heyberg med eftterskrefne Laugrettes Mend
Nemblig Eerick Netteland, Peder
Houckenes, Baard Tvedt, Jens Fladebøe, Joen Eickenes, Joen Braathun, Torkel
Skielnes og Hans Knudsen Hafneraas med
fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
Deris Mai:ts Allernaadigste Forordning om Justitien og Rettens betiente i Norge dat: 19 Aug:
1735.
1735:
32
Publiceret
Deris Mai:ts Allernaadigste Forordning og forbud paa alle slags frem/m/ede Korn
vares Indførsell udj Dannemarck, samt Syndenfieldz i Norge dat: 16 Septembr: 1735.
Publiceret
Deris Mai:ts Allernaadigste Forordning at arf og gieldz fragaaelse skall Publiceris
aar og dag eftter at Placater ere udslagne og Publicerede for Laugtings og
under Retten dat:
19 Augustij 1735.
Publiceret
høybaarne Hr: Admiral og Stifttsbefahlingsmandens ordre at 901 Madskræpper
skall forskaffes dat:
15 aug: 1735.
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Rescript af d: 17 Junij
1735 at ingen frem/m/ede Collecteur
{paa} maa sig paa nogen sted endten i Norge eller Danmark opholde, ej heller
nogen Collectering af frem/m/ede eller udenlandske Lotterier at maa imodtages
Publiceret
hans høy Grefvelig Excellence Rantzous Rescript dat: 27 Augustij 1735 til Hr: Admiral Kaass, at udj de Poster hvor
loven og forordninger Expresse Dicterer aabenbare Skrifttemaall, Skall Dommerne
Rette sig der eftter, ligesom hid indtil sked er, Men udj de tilfelde hvor
Loven og forordningerne indtet melder der om, skall de ej Døm/m/e der till, saa
som skrifttemaall ej skall vere nogen arbritrair!! Straff, hvor till enhver
Dommere kand Dømme.
Publiceret
Hr: Admiral Kaases ordre
dato 13 Octobr: 1735, at en Mojeng(?) skall indsendes paa hvad
maade at Betlere i et hvert District skall forsiunes uden at omstrippe til at
bætle.
Publiceret
Hr: Admiral Kaases ordre at af Synd og Nordfiords Fogderie er en Persohn
Nafnlig Jacob Andersen Selvig
fød paa Lien i Aschevolds Skibrede skall vere bort Rømt formedelst hand 3die
gang i sit Egteskab skall have begaaet Leyermaall og sidste gang med Inger Christiandatter
Systad som hannem udj 3die Leed skall
vere beslegtet, hvilcke Persohner skall paagribes hvor de findes dat: 10 Octobr: 1735.
Publiceret
Hr: Admiral Kaases ordre, at en Persohn af Indre Sogns Fogderie nafnlig Henrich Østebøe, skall vere
ved Knifvsting i hielstucket af en dreng udj Lærdahl, hvilcken skall paagribes
hvor hand maatte findes dat: 10
Septembr: 1735.
Publiceret
Justitz Raad Knagenhielms udstedde bøxelseddel paa 18 Mrk: Smør udj Laugmandz
Teigen til Torchel Larsøn
dat: 18 appril!! 1735.
Publiceret
Ole Siursens udstedde Skiøde paa 2 pd: Sm: 1 giedskind udj gaarden Teigland til
Peder Nielsen som der for haver betalt
57 rdr: dat: 2 Novembr: 1735.
Formynderen
Ifver Bergesen Svaasand lyesede inden Tinge sin Myndtling Ingeboer
Kittelsdatters arfvemidler 8 rdr: 2 Mrk: om nogen wille tage dennem paa Rendte
imod underpant, Men som ingen anmeldte sig pengerne paa Rente at ville antage,
saa Paastod formynderen at Pengerne maatte af Retten blive forseiglet, som og
skeede, og blev formynderen tilbage lefveret.
Kongl:
Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg hafver ladet indstefne Ole Boegelandz Vogen som udj sit
æcteskab haver begaaet Leyermaall og auflet barn med Ingebor Knudsdatter, till
Doms Lidelse eftter Loven.
Ole Bogelandz Vogen tilstod at vere lovlig
Stefnt.
Ole Boegelandz Vogen {tils} blev tilspurt om
hand vedstaar at vere Barnefader till Ingeboer Knudsdatters barn,
1735:
32b
der
till hand svarede jae
og ydermere tilstod der paa at have staaet Skriftt eller Kirkens
Dischiplin;
Fogden Heyberg Paastod Dom over Ole
Boegelandz vogen eftter Lovens 6te Bogs 13 Capit: 25 art:
Ole Boegelandzvogen bad om Moderation og icke
at maatte lide Dom.
Thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt;
Med
det Løse og Ledige qvindemenniske Ingeboer Knudsdatter {til} som haver auflet \et/ barn tilstaar Ole BogelandzVogen som en æctegiftt Mand her for Retten samme barnaufling med hinde at
have begaaet, hvor over Retten d: 6 Augustij afvigt haver indfundet sig udj
hans huus og Registreret hans Eiendeler
der ickun udj alt bedrager sig til 17 rdr: 4 Mrk: 10 s: og dend bortskyldige gield til 12 rdr: 5
Mrk: Saa tilfindes Ole Boegelandz Vogen
eftter Lovens pag: 916 art: 25 at bøde for dette begangne Leyermaall sin
yderste formue som beløber eftter
Registrations forretningen 4 rdr: 5 Mrk: 10 s:
15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse
Taarbiørn
Endresen Øyerhafn {ha} er af Fogden Heyberg indstefnt
for begangne Leyermaall med Guroe Samsonsdatter
hvor om Fogden paastod at Taarbiørn Indresen bør Lide Dom til betaling
eftter Loven.
Taarbiørn Endresen møtte for Retten og
vedstod at vere lovlig stefnt, som og tilstod at have begaaet Leyermaall med
Guraae Samsonsdatter
Fogden paastod Dom udj Sagen,
thj blev saaledes Kiendt og Dømt udj Sagen.
Som
Taarbiørn Endresen tilstaar at have begaaet Leyermaall med Guroe Samsonsdatter,
Saa tilfindes hand eftter Lovens pag: 965 art: 1 at betale sine Leyermaals
bøder med 12 rdr: under adferd eftter Loven.
Lars
Soelbiør hafver till dette Ting ladet indstefne sin Broder Morten Soelbiør,
fordj hand haver tiltaget sig et Sølfbelte, som dend ældste broder Lars
Soelbiør haver for sine Penge indløst.
Morten Soelbiør møtte for Retten og tilstod
at vere lovlig stefnt.
Citanten Lars Soelbiør møtte for Retten og
indgaf sit Skrifttlige indleg
dat: 29 Octobr: 1735 saa
lydende. saa og haver Citanten
indstefnt vidner Hans Brue og Anders Mundem.
Morten Soelbiørg sagde hand icke er indstefnt
at paahøre de indstefnte vidners forklaring, hvor fore vidnerne denne sinde
icke kand afhøres, førend Contraparten der til bliver lovlig warslet. Morten Soelbiør tilstaar at broderen Citanten
Lars Soelbiør haver indløst \Sølfbeltet/
for sine Eegne Penge, men at hand Morten
Soelbiør indeholder beltet, er af dend
aarsage hand formeener at komme saa meget til gode paa sin arv hos broderen
Lars Soelbiør.
1735:
33
Morten
Soelbiør Sagde at hand haver betalt i Bergen paa sin Sl: Moders gield 3 rdr: 3
Mrk: til Joen Rytter, som hand formeener Citanten bør betale ham, Endnu siger Morten Soelbiør at ham
eftter sin Sl: fader er udlagt i dito Sølfbelte 3 rdr: 3 Mrk: og i dend henseende paastaar hand Sølfbeltet
at beholde;
begge Parter var Dom paastaaende, thj blev eftter videre forestillelse
af begge Parter om det paastefnte Smidested som Morten haver til sig taget. Morten Soelbiør Sagde Ellers icke at vere
stefnt at Lide Dom angaaende Smidestedet
Thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Udj
Sølfbeltet er Morten Soelbiør udlagt udj Sl: fader arf 3 rdr: 3 Mrk: som og paastaar
at have betalt 3 rdr: 3 Mrk: paa sin Sl: Moders gield i Bergen til Jaen
Rytter, {Men eftter Sagens beskaffenhed
er dend af saadan Sammenheng;} Og i dend
henseende formeener Morten Soelbiør Sølfbeltet at beholde; Men som Morten Soelbiør var sine fulde
Myndige aar dend tid at Skiftte og deeling eftter hans Sl: Moder blev holdet,
Saa sees at hand {paa} da hafde beckommet sin fulde Sl: faderarv paa 1 rdr: 2
Mrk: Nær, som hannem udj Skifttet eftter sin Sl: Moder med mere er godtgiort,
og altsaa er dito Sølfbelte igien udj Skiftte og deeling eftter Moderen med fleere Midler Registeret, saa at der af fornemmes at Morten
{udj} Soelbiør udj andre Eiendeler er bleven aflagt for de 3 rdr: 3 Mrk: ham
udj Sølfbeltet eftter faderen var udlagt,
Og som dito Sølfbelte eftter begge Parters Moder er udlagt Eendel der af
udj Skiftte Sallarium og Eendell der af
paa Creditorerne, som broderen Morten Soelbiør tilstaar at Lars Soelbiør for
Eegne Penger haver indløst, alt saa
kand denne Rett icke finde for billigt at Morten Soelbiør haver dito omtvistede
Sølfbelte indeholdet paa fundement {at} og meening saa meget som detz verd at
Reste paa fader arf, som og 3 rdr: 3 Mrk: hand siger paa sin Sl: Moders gield
at have betalt, Da som af Lodseddelen
eftter parternis Moder bevises at Morten haver faaet sin fulde fader arv, og
hand der paa indtet Rester, ej heller findes bevislig hand de halffierde
Rixdahler paa sin Sl: Moders gield betalt haver, som ellers icke dend ældste
broder var pligtig at Erstatte ham, Saa
Kiendes for Redt at Morten Soelbiør bør lefvere Sølfbeltet u-skad i allemaader
till sin Broder Lars Soelbiør. Hvad sig
Smidestedet angaar, da kand der om Retten icke denne sinde give nogen Kiendelse
forinden Parterne der paa giør lovlig Søgning.
udj
1735:
33b
denne
Processes beckostning tilfindes Morten Soelbiør at betale till Lars Soelbiør
med 2 rdr: hvilcket
alt hand tilfindes at udrede under Nam og Vurdering udj hans Boe 15 dager
eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Publiceret
Samson Traaes udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Smør udj gaarden Indre Børsem til
Ole Taarbiørnsen, som der imod hafver givet sin qvittering dat: 31 Octobr: 1735.
Publiceret
Samson Traaes grundeseddel paa Svinlands Sauge Grund till Guldbrand Andersen
Nedre Vaage dat:
31 Octobr: 1735.
Publiceret
Samson Larsen Traaes udstedde bøxelseddell till Ole Taarbiørns: som bøxelen haver betalt dat: 31 Octobr: 1735.
Fogden
Sr: Heyberg blev meddelt Tingsvidne at Tingskydsen er Almuen betalt 4 s: for
hver Miill till og fra Tingerne. Fogden
Sr: Heyberg blev meddelt Tingsvidne at indtet wrag i dette Skibrede er falden, 2. Ligeledes at ingen forlofs Penger paa Deris
Mai:ts eller Beneficerede gods for arfs afførsell. 3. ingen forbrudte boeslodder, arfveløs
eller forbrudt odelsgodz, 6te og tiende penge for uden Rigs førte Midler er dette aar icke falden. 4. i dette Skibrede findes ingen Nye
Rødnings Pladser, eller forbedrede Jorder, Laxevoger, Sildevoger, Qverner,
eller dislige herligheder, som foruden gaardernis skyld à parte kand
Skatte. 5. Øyerhafns Saug som staar paa Odels grund er med tømmer af Odels Skouge forsiunet og er opbygt for over 100 aar siden, har
dette aar skaaret i høyeste 400 bord. Rørvigs
Saug er saa gammell at ingen kand forklare, hvad tid
dend er opbygd, men er over 100 aar gam/m/el, dend staar paa Odels grund og af odelsskouge tilførte Tømmer skaaret 400
bord. Thorsnes Saug staar paa odels
grund og fra u-mindelig tid opbygt har fra odelsskouge tilførte Tømmer
skaaren 600 bord. Aarvigs Saug staar paa
Odels Grund og er fra u-mindelige Tider opbygd og fra odelsskouge førte Tømmer
skaaren 400 bord. Echenes Saug staar paa
Odels grund, saa gamel at ingen kand mindes hvad tid dend er opbygd, og har
skaaret 200 bord. Aachre Saug staar paa
Odels grund, og over 100 aar siden dend blev opbygt har dette aar fra Odels Skouge førte
Tømmer skaaren 200 bord. Svindlands
eller øfre Waage flom Saug, staar paa Odels grund omtrent 90 aar siden dend blev opbygt,
og af tømer fra odels Skouge ført skaaret 200 bord, Næss liden flom Saug, er eftter
Stifttamtmandens bevilgning for 3 aar siden paa Odels grund opbygt, og af
Tømmer fra odels Skouge skaaret 100 bord.
fleere Sauger findes icke her i Skibredet endten smaae eller Store, findes ingen huusmend som kand svare
Skatt. Fogden Heyberg blev meddelt
Tingsvidne paa Restandsen
som er 37 rdr: 1 Mrk: 14 s:
Laugrettes
Mendene som skal besidde Retten 1736 ere opnefnte Guldbrand Andersen Nedre Vaage, Hagtor
Brynildsen øfre Vaage, Zackarias Fuurhofde, Johannes Dybsland, Lars Lassesen
Øfsthuus, Vigcking Guttormsen Houckenes, Knud Nærenes og Isack Stephensen
Haafn.
Ao:
1735 dend 3die
og 4de Novembr: blev holden Almindelig
Høste Skatte og Sageting paa gaarden
Møchlebust, for Qvindherretz Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl:
Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend
1735:
34
Nemblig Johannes Feedt, Brynild
Skaarpen, Hagtor StorEgckre, Joen Fugleberg, Knud Døsseland, Hendrick Houeland,
Christopher Lille Egckern og Christopher Piile
Publiceret
alle Kongelige Forordninger og høye øfrighedz ordres og foranstaltninger, som
paa forrige Ting.
Publiceret
Stifttsbefahlingsmandens ordre og befahling, at i følge hans høy Grefvelig
Excellence Hr: Stadtholderens foranstaltning dat: 2 Junij at ved Liigs begrafvelse skall Deris Mai:ts
allernaadigste Forordning af 7 Novembr: 1682 allerunderdanigst eftterleves og saa fremt nogen dend skulle overtræde
forordningen, da at lide og straffes paa de bøder som sam/m/e forordning
Dicterer. dat: 1
Augustij 1735.
Publiceret
Samson Pofvelsen Kierlands oprette forEenings Contract med Lænsmanden Søfren
Møcklebust, og tilstaar at Søfren Møcklebust maa beholde
1 Løb 2 pd: 12 Mrk: udj Kierland eftter dend afsagde hiemtings Dom d: 25 April
1735 upaa ancket af ham og hans
arfvinger dat: 7 Maij 1735.
Publiceret
Søfren Rickertsens udstedde obligation Stoer 90 Rdr: til forvalteren Mathias Dahl, hvor udj
Søfren Rickertsen for Ermelte Capital setter til underpant sin gaard Kierland,
Skylder 1 Løb 2 pd: 12 Mrk: Sm: indtil
at Capital og Rendter vorder betalt.
dat: 6 Augustij 1735.
Publiceret
Lars Samsonsens, Lars Olsens, Ole Johansens og Ole Johansens, Samson Larsens
udstedde Skiøde paa 1 Løb Sm: til Thore Samsonsøn som der for haver betalt dennem eftter
accord i Stufveland. og er dat: 2 Janvarij 1733.
Publiceret
Hr: Willum Frimands udstedde bøxelseddell paa 3 Spand Sm: ¾ Huud udj gaarden Bielland til Ole
Olsen dat: 18 Novbr: 1734.
Publiceret
Lector Londemands udstedde bøxelseddell paa 3 Spand Sm: i gaarden Unerim till
Ole Nielsen dat:
31 Decembr: 1733.
Publiceret
Lars Johansens udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 21 Mrk: Sm: udj gaarden Sunde til
Johannes Johansen dat:
3 Novembr: 1735.
Ole
Fugleberg haver till dette Ting ladet indstefne Joen Fugleberg for øvet
slagsmaall imod Citanten, hvor om til vidner er indstefnt Karj {Brynildz}\Rasmus/datter,
Guroe Hansdatter og Ane Johansdatter
Joen Fugleberg møtte for Retten og vedgick at
have faaet lovlig Kald og warsell.
Widnet Karj Rasmusdatter blev paaraabt som fremstod
for Retten og eftter at hun sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og
forklarede saaledes. i denne høstte 1735 nogen tid for
Michallj tider Sag!! (Saag) vidnet at
Joen Fugleberg hyttet til Ole Fugleberg, og saag vidnet at Ole Fugleberg laag
paa Knæe og ville Reise sig,
ligesaa saag vidnet at {Jeg} Joen Fugleberg tog en Kiæp og truet
Ole med vred hue, og saag vidnet icke videre slagsmaall.
det andet vidne Gruroe!! (Guroe) Hansdatter
blev paaraabt som
fremstod for Retten og eftter at hun sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes. eftter at Korn og
1735:
34b
Høe
var indhøstet 1735
Saag vidnet at Ole Fugleberg Sagde at Joen Fugleberg skulle icke
gaae nogen stedz førend hand haver seet de nøder som Citanten haver hendtet, og
Joen Fugleberg fortrød paa, da gick vidnet fra dem, og da vidnet kom
tilbage saag Vidnet at Joen Fugleberg
hafde Ole Fugleberg under sig og stod med Knæerne paa ham, og slog ham i
Ansigtet, der eftter skiltes de ad, da
Ole wille tage fast paa Joen igien da
saag vidnet at Joen Fugleberg tog og sloeg {Joe} Ole Fugleberg ned til Jorden hvilcket widnes forklaring Joen Fugleberg
tilstod at vere saa i Sandhed.
Fogden Heyberg Proponerede at hand holdt
u-fornøden at føre fleere vidner i denne Sag, men eftter Joen Fuglebergs
tilstaaelse, om det Eene vidnes Sandferdige udsagn, satte i Rette over ham
eftter Lovens 6 Bogs 7 Capt: 8 art:
Joen Fugleberg hafde icke videre i denne Sag
at indgive eller Proponere.
thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
Eftter
Joen Fuglebergs Eegen tilstaaelse for Retten at hand hafde Ole Fugleberg under
sig og slog ham, Saa
tilfindes hand at bøde til Deris Mai:t slagsmaalsbøder eftter Lovens 6 Bogs 7
Capt: 8de art: 3de 6 Lod Sølf som er i penge 9 rdr: saa og tilfindes hand at betale udj
Processens beckostning til Ole Fugleberg 2 rdr:
hvilcket alt Joen Fugleberg tilfindes at udrede 15 dager eftter denne
Doms lovlige forckyndelse under Namb og Vurdering udj hans boe.
Lars
Nielsen hafver till dette Ting indstefnt Knud Tvedt til Doms lidelse fordj at
Knud Tvedt indeholder ½ aars Løn for Citanten;
Knud Tvedt blev paaraabt men møtte icke,
Stefnings Mendene Lænsmanden Søfren
Møcklebust og Johannes Johansen Fedt blev paaraabt som fremstod for Retten og hiemlede
ved Eed at have til dette Ting indstefnt Knud Tvedt med mere end med 14 dagers
lovlig warsell.
Lars Nielsen møtte for Retten og sagde at
hand hafver 1734 tient Knudt Tvedt ½ Aar, og der for skulle haftt i Løn 1 rdr: 1 Skiorte til 2
½ Mrk: 1 boxe til 3 Mrk: 1 par Skoe til 3 Mrk:, hvor paa alt hand
tilstaar hos Knud Tvedt at have beckommet 3 Mrk: Men Resten sagde Citanten at Contraparten
icke ville betale ham, og i dend henseende paastaar hand Dom over Contraparten.
Eragtet.
Som
Knud Tvedt befindes at vere lovlig Stefnt, saa forelegges hand til Vaartinget
førstckommende at møde og svare til Sagen {først}
1735:
35
Publiceret
Joen Johansen Tvedts udstedde Pandte obligation paa 42 rdr: til Lars Boesnes og
Johannes Bertelsen Røsseland
hvor fore Joen Tvedt til Ermelte Capitals forsickring Pandtsetter
1 Løb Smør udj gaarden Tvedt indtil at Capital og Rendter vorder betalt. dat: 3 Novembr: 1735.
Fogden
Heyberg blev meddelt Tingsvidne at Almuen er betalt Tingskydsen indeverende
aar, til og fra Tingerne 4 s: Miilen saa vell Fogdens 4 Mand som
Sorenskrifverens 4 Mand.
Almuen af dette Skibrede blev tilspurt
forbemelte 6 Spørsmaaler lige som i Strandebarms Skibrede, hvor paa de svarede
at indtet wrag eller Strandet gods, ej heller forlofs Penge, forbrudte
boeslodder, 6te eller 10de penge for uden Riget førte Midler, dette aar er falden. i dette Skibrede findes ingen fleere Sauger end Helvigens liden
flom Saug, som staar paa odels Grund og
har dette aar af det fra odels Skouge fremførte Tømmer i høyeste skaaret 100
bord. Onnerims Saug som Staar paa
Lectorratets Grund er
for 50 aar siden med Ambtmandens bevilgning opbygt og har i høyeste skaaret 100 bord hvor til tømmeret er taget af odels
Skougen, ingen huusmend ingen Strandsiddere, Leedige Karle, som
bruger Kiøbmandskab, Daglønnere, handtvercks folck, eller dislige Persohner,
som eftter Forordningen til Deris Mai:t Skatte, Sagde Almuen findes ingen, i
dette Skibrede som opholder sig.
Fogden blev meddelt Tingsvidne at aftaget paa
Møchlebust, i Skatt og Leding er Leylendingerne godtgiort.
Fogden Heyberg blev meddelt Tingsvidne at
Skatteskylden er af aftaget paa gaarden Møchlebust Leylendingerne godtgiort.
Fogden Heyberg blev meddelt Tingsvidne at
Leylendingerne paa dend afbrendte gaard Kaldestad, Neml: Anders Andersen og Niels
Torckelsen er godtgiort Skatterne for
indeverende aar 1735 med 7 rdr: 76 s:
Laugrettes
mendene ere opnefnte som skall besidde Retten 1736, Halfver Møchlebust, Niels Berje, Abel
Helvigen, Ole Onerim, Ole Niels: ibid:
Johannes Rørvig, Thore Grødtstøel og Amund Bielland.
Restandsen
udj Qvindherretz Skibrede beløber 70 rdr: 5 Mrk:
Ao:
1735 dend 7 og
8 Novembr: blev holden almindelig
Høste Skatte og Sageting paa Gaarden
Lundervig, for Ous Skibredes Almue
oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig
Lars Houeland, Mons Hagtorsen Aadland, Jørgen Hansen Buege, Daniell
Danielsen Odland, Moens Houeland, Johannes Pedersen Tveteraas, Anders Olsen
Qvernes og Hans Lundervig med fleere
Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.
Publiceret
alle Kongelige Forordninger og høye øfrighedz befahlinger og foranstaltninger,
lige som paa forrige Tinge.
Publiceret
Johannes Nielsen Odlandz udstedde Skiøde paa 13 ½ Mrk: Sm: 3/16 huud udj gaarden Hafschaar, till
Svend Mogensen som der for hafver betalt
19 rdr: 3 Mrk: dat: 7 Novembr: 1735.
Publiceret
Hr: Caspar Rømers udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: og ½ huud udj gaarden
Berje, til Hans Joens:
dat: 14 April 1735
Publiceret
Lars Samsonsøn Røens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ giedskind udj gaarden Børdal til
Besse Thomes: som der af bøxelen eftter
Loven haver betalt og er dat: 29
Augustij 1735.
1735:
35b
Publiceret
Hr: Lector Londemans udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: og ½ huud udj gaarden
Hegland till Pofvel Hans:
dat: 19 Maij 1734.
Publiceret
Hr: Holbergs udstedde bøxellseddell paa ¼ Løb Sm: ¼ huud udj Gaarden Soelberg till Niels
Olsen dat: 3 Maij 1735.
Publiceret
Thom/m/es Anders: Ole
Thomes: Ole Olsens og Knud Halstens:
Boeges udstedde Skiøde paa 18 Mrk: Sm: ¼
huud ¼ giedskind udj gaarden Norvig till
Mogens Torstensen dat: 7 Novembr: 1735.
Publiceret
Hr: Lector Londemands udstedde bøxellseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Hægland til Ole
Christensen dat: 19 Maij 1734.
Publiceret
Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddel paa 2 ½ Spd: Sm: og 2 ½ giedskind til
Peder Johans: dat:
21 Febr:j 1735 udj Odland.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Lars Christensen Hegland for
begangne Leyermaall med Karj Christophersdatter Stabell;
Stefnings Mendene Ole Walle og Niels Storeim
blev paaraabt som
fremstod for Retten og med Eed eftter Loven forklarede at have dennem til dette
Ting indstefnt med meere end med 14 dagers lovlig Kald og warsell.
Lars Hegland møtte for Retten og vedgick at
have faaet lovlig Kald og warsell.
Karj Christophersdatter blev paaraabt, men
møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at svare;
Lars Hegland tilstod at hand haver haftt
legemlig omgiengelse med hinde, men hun er icke frugtsommelig.
Fogden paastod Lavdags foreleggelse for Karj
Christophersdatter Stabell;
Thj blev Eragtet.
Eftterdj
Karj Christophersdatter Stabel befindes at vere lovlig Stefnt, saa forelegges
hun tillige med Lars Hegland at møde till Waartinget førstckom/m/ende
Fogden
Heyberg haver till dette Ting indstefnt Knud Isacksen Sloxøen for begangne
Leyermaall med Ingebor Nielsdatter Lien.
Stefningsmendene Anders Olsen Qvernes og
Johannes Tveteraas blev paaraabt som fremstod for Retten og hiemlede
ved Eed eftter Loven at hafve disse Persohner til dette Ting indstefnt med mere
end 14 dagers Kald og warsell.
Knud Sloxøen møtte for Retten og tilstod at
have begaaet Leyermaall med Ingeboer Lien, som blev paaraabt og møtte icke, ej
heller nogen paa hindes Vegne till Sagen at svare.
Eragtet.
Ingeboer
Lien tillige med Knud Sloxøen forelegges till Vaartinget førstckommende at møde
og svare til Sagen.
Hr:
Major Pritzier hafver till dette Ting ved Mundtlig Kald og Varsell ladet
indstefne sin Tieniste Pige Martha Larsdatter Frøeland {till} fordj hun imedens hun var i
hans brød og tieniste haver begaaet
Leyermaall med hans Søn, till Doms Lidelse som for aa-!!
1735:
36
aabenbare
u-troeskab at afstraffes.
Stefnevidnerne Anders Qvernes og Johannes
Tveteraas, blev paaraabt, som fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter
Loven at have till dette Ting indstefnt Martha Larsdatter Frøeland med mere end
14 dagers lovlig Kald og varsell.
Hr: Major Pritzier møtte for Retten og
paastod at eftterdj Martha Frøeland med hans Søn haver begaaet Leyermaall i dend
tid hun tiente i Hr: Majorens brød, hun da i følge forordningen dat: 5 Martij
1734 maa tilfindes at Straffes, som for aabenbare u-troeskab.
Martha Larsdatter Frøeland blev paaraabt
eftter Loven, Men møtte icke
ej heller nogen paa hindes Vegne till Sagen at svare;
Eragtet.
Eftterdj
Martha Frøeland befindes at vere lovlig Stefnt, saa forelegges hinde till
Vaartinget førstckom/m/ende at møde og svare til Sagen.
Fogden
Heyberg haver ladet till dette Ting indstefne Lars Pofvelsen Søre Strønnen till
Doms Lidelse fordj hand mod Excecutanterne Capitain des armes Thomas Smith,
haver ham med u-sømmelige ord begegnet da hand hos Lars Søre Strøn/n/en skulle
indfordre Kongens Skatter, og till widner er indstefnt Arne Arnesen Klyve og
Aamund Christophersen Søre Strøene.
Lars Pofvelsen Søre Strøenen møtte for Retten
og vedgick at have faaet lovlig Kald og warsell.
Capitain des armes Smith møtte for Retten, og
paastod at de indstefnte widner maatte Eedfæstes og afhøres. thj blev Edens forklaring af Lovbogen for vidnerne
oplæst, og formaenet at sige sin Sandhed og at vogte sig for MeenEed, hvor paa
Widnet Aamund Christophersen Søre Strøenen
fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og
forklarede saaledes. 3de Uger for
Sommertinget kom Capitain des armes paa gaarden Søre Strønnen og skulle
udExceqvere Kongens Skatter hos Lars Pofvelsen, da Capitain des armes Smith
forlangede at vidnet og Arne Arnesen Klyve skulle vere med ham for at høre og
vidne hvad som Passerede, da hørte vidnet at Capt: des armes
Smith spurde Lars Søre Strøenen om hand ville betalle ham Excecutions gebyer,
som Lars Søre Strøenen negtede, og Sagde hand at des armes Smith var ingen
Excecutoor og som hand hafde tid at
slette om gaarden, saa hafde hand icke tid der till, og da Capt: des armes
Smith leverede Lars Søre Strøenen et brev fra Majoren som hand til Lænsmanden skulle levere, da
svarede Lars Søre Strønnen, hand hafde andet at giøre, end at føre {Smithis}
hoerebrever, der eftter pastod!!
(paastod) Smit at Lars Strønnen skulle betale ham Excecutions gebyhr som hand sagde hand hafde ingen Redt till, da
Smith udpandtede Executions gebyhren;
det andet vidne Arne Arnesen Klyve blev paaraabt som fremstod
for Retten
1735:
36b
og
eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forcklarede saaledes; 3de Uger for Somertinget 1735 kom Capit: des
armes Smith til Søre Strønen, og begierede vidnet tillige med det andet vidne
at vere oververende, og begierte at Lars Søre Strøenen ville betahle ham Excecutions
gebyhr, hvor paa hand svarede at Smith var icke Excecutant ej heller burde hand have Excecutions gebyhr
forinden Somertinget har staaet, og sagde hand icke betaler Excecutions gebyhr
om Smith ville tage 10 Soldater med sig, og om du har tid at slette omckring
gaardene saa har Jeg icke tid der till,
og sagde hand {ick} hafde andet at giøre end at føre horebrever; widere hafde widnet icke at forklare.
Sagen blev imellem Parterne forEenede og tilsagde
Lars Søre Strønen at ville betale till Capit: des armes Smit 2 rdr: hvor med Sagen er ophæfvet.
Peder
Olsen hafver indstefnt till dette Ting Peder Johansen Sundøens Encke, at
Producere sine adkomst brever till 18 Mrk:r Sm: i
gaarden Søre Strønen som opsidderen
Anders paaboer;
Peder Olsen møtte for Retten og Producerede
Pengerne 26 rdr: till at indløese benefnte 18 Mrk:r Smør udj Søre Strøenen, saa
som hand formeener at vere nermeste odelsberettiget der till;
Peder Johansens Encke blev paaraabt men møtte
icke, Men paa hindes vegne møtte hindes broder, og tilstod at hun haver faaet
lovlig Kald og Varsell.
thj blev Eragtet.
Som
denne Sag angaar odels og Eiendoms Løsnings Redt, Saa henvises Sagen till
aastæden, hvor Citanten dend lovlig haver at in Caminere.
Publiceret
Fogden Heybergs fredLysning over gaarden Koldals ind og udmark, samt all anden
herlighed som der tilligger udj hans Mai:ts høye Nafn, saaledes at ingen i hvoe
det vere maae, her eftter maa understaae sig at tilføye opsidderen Siur Koldahl
nogen indpas, endten ved beede eller i andre maader dat: 8 Novembr: 1735.
Fogden
Heyberg tilspurte Almuen
1. om i dette Skibrede
indeverende aar er funden eller bierget noget slags wrag eller Strandet gods,
hvor til Almuen svarede Nej. 2. om i dette
Skibrede eller detz Almue, indeverende aar er vitterlig at vere falden nogen
forlofs Penger for arfs afførsell fra det Beneficerede godz, der til de svarede
Nej. 3. om i dette Skibrede indeverende aar
falden nogen forbrudte boeslodder, arveløs eller forbrudt odels godz, 6te og
tiende penge, for uden Rigs førte midler, eller deslige indkomster, der til de
Eenstemmig svarede Nej. 4. om her i dette
Skibrede findes nogen Rødnings Pladser eller forbedrede Jorder, Laxevoger,
silde voger, qværner og dislige, som foruden gaardernes Skyld â parte kand
Skatte til hans Mai:t hvor til de
Eenstemmig svarede Nej. 5. hvad Sauger hvor paa bord Skiæres her i Skibredet findes samt hvad aar og paa hvad {tid} grund de ere
opbygde, item hvor meget der paa er Skaaren, og hvor fra de med tømer
forsiunes, der til de svarede, at udj
dette Skibrede er ej fleere Sauger end Tøsse Saug, som wngefehr for 100 aar
siden er opbygt paa odelsgrund, men haver Damstock paa Beneficeret grund, og
med tøm/m/er af odels Skouge forsiunet, hvor af dette aar er i høyeste maader Skaaren
3 â 400 bord. 6. om i dette Skibrede indeverende aar,
har veret nogen huusmend, Strandsiddere, Ledige Karle, som bruger Kiøbmandskab
med slagtefæe eller andet, Daglønnere eller handtverks folck, som eftter
forordningen burde Skatte til hans Mai:t
hvor til Almuen svarede at ingen forskrefne Persohner findes som kand
svare Skatt.
Fogden Heyberg blev meddelt Tingsvidne at
Ting skydsen er Almuen betalt indeverende aar til og fra Tingene 4 s: hver miill Saa vell for
Fogdens som Sorenskrifverens 4 Mand.
Fogden Heyberg blev meddelt Tingsvidne at
Jørgen Danielsen og Johannes Joensen, Jørgen Hansen og Mickel Rasmusens øfre
Bouges Skatter for deris afbrendte brugende Jordeparter er dennem dette aar
godtgiort i alt med 8 rdr: 3 Mrk: 1 4/6 (7 4/6) s:
1735:
37
Fogden blev meddelt Tingsvidne paa Restandsen
i dette Skibrede som
beløber 28 rdr: 5 Mrk: 14 s:
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten tilckom/m/ende aar 1736 ere disse Nemlig
Johannes Toedtland, Peder Toedtland, Peder Haege, Erick Qvittingen,
Anders Rolsvogen, Ole Larsen Frøeland, Hans Christophersen Løeningsdahl og
Gunder Svendsdahlen.
Ao:
1735 d: 9 og 10
Novembr: blev holden almindelig
Høste Skatte og Sageting paa Gaarden
Haavig for Strandvigs Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts
Foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend
Nemblig Siur Refne, Knud Haege,
Ole Sundfiord, Lars Liutun, Joen Haaevig, Lars Biøndall, Engell øfre Boelstad
og Anders SkougsEide
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz foranstaltninger lige som paa
forrige Tinge
Publiceret
Encken Lisbeth Pedersdatter
Sl: Hans Holdhuuses eftterlefverske Ole Johansen Helland, Joen Torgildsen Eide,
Knud Knuds: Boelstadz udstedde Skiøde paa 20 Mrk:r Sm: udj gaarden Holdhuus,
till Rasmus Hansen som der for haver
betalt 1 rdr: for hver Marck Sm: dat: 5
Janv: 1735.
Publiceret
Hr: Niels Legangers udstedde bøxellseddell paa ½ Løb Sm: 6 ¾ Mrk: Sm: ½ huud
½ giedskind 1 Kalfskind udj
gaarden Schiørsand till Lars Andersen dat:
3 Maij Ao: 1735.
Publiceret
Haldoer Hammerhaag og Isack Leerstens udstedde Skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj
gaarden Refne til Ole Pedersen som der for haver bt: 40 rdr: 4 Mrk: 8
s: dat: 11 Novembr: 1734.
Publiceret
Jacob Mickelsen Moens udstædde odels Transport paa gaarden Selsvolds halfve
brug till Ole Stensen ibid:
som der for haver betalt 10 rdr:
dat: 21 Octobr: 1735.
Fogden
Heyberg haver ladet indstefne Gidtle og Engell øfre Boelstad for øfvede
slagsmaall med hin anden, hvorom til vidner er indstefnt, Haldoer og Ifver
Tvedte og Hans Pofvelsen øfre Boelstad.
Stefnevidnerne Jacob Hansen og Pofvel Giøen,
blev paaraabt som
fremstod for Retten, og hiemlede ved Eed eftter Loven, at hafve alle
forbenefnte Persohner til dette Ting indstefnt med mere end med 14 dagers
lovlig Kald og warsell.
Gitle og Engell øfre Boelstad møtte for Retten; Men ingen af
widnerne,
thj blev Eragtet,
Haldoer
og Ifver Tvete samt Hans øfre Boelstad forelegges til Vaartinget førstckommende
at aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen, iligemaade forelegges Gitle og Engel øfre
Boelstad til samme tid at møde og svare til Sagen.
Niels
Pofvelsen Biøndahl haver ladet Stefne Knud Boelstad at afstaae odels Retten til
Gaarden Teigland, som Citanten formeener at vere odels berettiget till.
Knud
Boelstad blev paaraabt men møtte icke,
Stefnings Mendene Jacob Hansen og Pofvel
Giøen blev paaraabt, som fremstod for Retten og hiemlede ved Eed at have Knud
Boelstad til dette Ting indstefnt med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Citantens \broder Siur Povelsen/ Sagde at
have indstefnt Knud Boelstad at fremckom/m/e med sine odels og adkomst brever
til Teiglands halve brug
hvor med bøxelen følger.
thj blev Eragtet.
Som
denne Sag Reiser sig af odels og Aasædes søgning, Saa henvises Sagen till Aastæden,
hvor Citanten haver Sagen lovligen at in Caminere.
Jacob
Opsahl haver til dette Ting indstefnt Pofvell Kiilen fordj {hand} at Citanten
haver maattet {af} gaae fra sin bøxlede Jordepart, og Pofvell Kiilen træde till
Jordebruget
1735:
37b
og
Citanten maatte gaae fra Jorden uden at nyde betalling for bøxelen og i den henseende haver Citanten
indstefnt Pofvell Kiilen at lide Dom till Ermelte bøxels betaling med Sagens
forvolte omkostninger. Citanten Sagde at i dend tid hand hafde eller boede paa
gaarden {Kiilen} \Opsahl/ brugte hand 2 pd: 6 Mrk: Smør, og sagde saae det halfve
brug 1 pd: 3
Mrk: Sm: op for sin Sl: Svoger, {Ander}
Halfvor Sundøen, og var de siden ickun et aar tilsamen paa Opsal, da Pofvell
Kiilen {det} aaret eftter fløttede til Opsal, da Pofvell Kiilen betalte
Svogeren Sl: Halfvor sin bøxell igien, men Citanten fick ingen
bøxell igien;
Pofvell Kiilen møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig Kald og Varsell, og Sagde at Citanten Jacob haver opsagt sit
heele brug 2
pd: 6 Mrk: Sm: i Opsal til sin Sl:
Svoger Halfvor Sundøen, og da hand ville træde til gaarden da betalte hand til Sl: Halfver bøxelen for
det heele brug 2 pd: 6 Mrk: Sm: med 14 rdr:
Eragtet.
Pofvell
Kiilen forelegges til Vaartinget førstckommende, at beviise endten Skrifttlig,
bøxelseddell, eller med vidner at Sl: Halfvor Sundøen hafver faaet opsigelse
{af} og bøxelseddell af JordEieren paa Citantens heele brug 2 pd: 6 Mrk: Sm: i
Opsal, og at Citanten ej udj dito Opsal hafvde noget brug, da Contraparten
Pofvel Kiilen gaarden Opsal tiltrædde og brugte.
Publiceret
Svend Joens: Houckefær, Joen Christophersen Haaland, Gurj Andersdatter Sl: Ole Torstensens
eftterlefverske deris udstedde Skiøde
paa 1 Løb 9 Mrk: Sm: udj Faar, till Andersen!! (Anders) Nielsen dat: 9 Novembr: 1735.
Ole
Hansen Litlelie, hafver till dette Ting indstefnt Ole Engelsen Faar, for 27 rdr: som Ole Engelsen
Faar, till Citanten er Skyldig.
Stefnings Mendene Jacob Hansen Giøen og Ole
Andersen Skiørsand, hiemlede ved Eed eftter Loven at have til dette ting
indstefnt Ole Engelsen Faar til Doms Lidelse at betale 27 rdr:
med Mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Ole Engelsen Faar blev paaraabt men møtte
icke.
Citanten Sagde at have laant Contraparten
disse 27 rdr: som
hand oftte i Mindelighed har fordret tilbage
men bleven wegret, hvor fore hand nu paastod Dom med Sagens forvoldende
omkostninger.
Eragtet.
Ole
Engelsen Faar forelegges til neste ting at møde og svare til Sagen.
Fogden
Heyberg haver haver!! udj forrige indstefnte Sag indstefnet Torgildz Boelstad
for øfvede slagsmaall mod Dag Ellingsen \som er 18 aar gamel og møtte for
Retten/ till Doms lidelse eftter de paa
Sommertinget førte vidners forklaring.
Torgildz Boelstad møtte for Retten og vedstod
at vere lovlig Stefnt;
Fogden Proponerede at som med de 2de
Eenstemmige Vidner er bevist at Torgildz Boelstad har forøfvet slag og haardrag
imod Dag Ellingsen saa
satte hand i Rette ofver ham eftter Lovens 6 Bogs 7 Capt: 8 art: hvor om hand nu forvendtede Dom, thj hvad sig angaar at Torgildz Boelstad
agter at føre vidner, om dend overlast som Dag Ellingsen skall have forøfvet,
da kand dend Sag eftter Fogdens formeening vere ham forbeholden paa lovlig
maade at udføre.
Torgildz Boelstad hand ville beviise med vidner som hand
till dette Ting haver indstefnt Ole
Johansen Aarre og Maritha Haldoersdatters at giøre
1735:
38
forklaring,
at Dag Ellingsen ofverfaldte ham, hvilcke Vidner nu icke møder, og i dend
henseende paastod at Sagen till Vaartinget maatte blive
udsadt, da hand wille faae sine vidner ført.
Eragtet.
Widnerne
Ole Johansen Aarre og Marithe Haldorsdatter haver Citanten til Vaartinget
førstckom/m/ende lovligen at indstefne saa og till Vedermæele at indstene!!
(indstefne) Peder Nielsen Aarre og Anders Olsen ibid: disse vidners udsagn at anhøre.
Lænsmanden
Hans Engelsen Giøen haver till dette Ting indstefnt sin Naboe Hans Torgildsen
Giøen fordj hand har optaget en u-Sædvanlig fæedriftt Vey med sine Mælcke
Creatuurer, til Sæteren om waaren og høsten, samt at anhøre de af Lænsmanden
der om indstefnte vidners forklaring Saa og det hos ham Passerede forbud,
som af Fogden er Authoriceret og ere
widnerne Ingeboer, og Aagaatha
Berlandztvet, Karj Kiøen, Giertrud Hougevold og Ingeboer Holdhuus \og Sirj
Henanger/ hvor om Stefnevidnerne, Størk
DragEide og Indre Biøndahl, møtte for Retten og hiemlede ved Eed at have
forbenefnte Persohner til dette Ting indstefnt med mere end 14 dagers Kald og
warsell. Endnu indstefnt 2de vidner Christj Vigck og
Boetelle Teige, hvor til Stefnevidnerne Ole Tuftt og Eelias Wick, fremstod for
Retten og hiemlede ved Eed at have disse 2de vidner indstefnt med mere end 14
dagers Kald og warsell till dette Ting
\stefne/vidnerne forklarede ellers icke at have indstefnt Hans Giøen til
at anhøre de 2de sidste Vidner Christj Vick og Boetele Teiges Eedelige udsagn
eller forklaring.
Hans Torgildsen Giøen møtte for Retten og
vedstod at vere lovlig Stefnt.
Lænsmanden Hans Engelsen Giøen paastod at
hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. hvor da Edens forklaring af Lovbogen blev for
vidnerne oplæst og formanet at vogte sig MeenEed; hvor paa
vidnet Ingeboer Berlandztvet fremstod for
Retten og med Eed og opragte fingre forklarede saaledes. at hun er 76 aar gamell, og tiente hos
Torgildz Giøen som
brugte dend part i gaarden Giøen som nu Hans Torgelsen Giøen paaboer, og forklarede at drifve sine Creatuuer i de
tider till Sæterstøelen, paa dend Vey som kaldes Botne veyen, baade waar og
høst. Men Naboen Engell Giøen i Søre Thuune, dref sine Creatuurer till
Sæterstøelen høst og waar, paa dend vey til og fra Sæterstøelen som kaldes Studseckleifven, Lænsmanden
tilspurte vidnet, om dj i Noerethuunet dref sine Creatuurer over Elfven eller
broen og om Elfven var dem
hinderlig, R/espon/s (=svar) i dend tid hindret icke Elfven, og sielden
dref Creatuurerne over Qvernehuus broen, saa og \om/ de dref Creatuurerne af nødverge
over broen eller at Creatuurene søgte
self ofver broen af deris gamle vaene,
Vidnet svarede at Creatuurene stundum af sig self gick over broen, men
ellers var Elfven dem aldrig hinderlig, og ellers forklarede at det er nu 35
aar siden at vidnet tiente paa Giøen.
det 2det vidne Aagaatha Berlandztvet,
fremstod for Retten og hiemlede ved Eed med opragte fingre eftter Loven saaledes, at vere
over 60 aar gam/m/ell og tiente i 13 aar
i Noerethuunet hos Engell Giøen, og da drf!! (dref) Creatuurerne til
Sæterstøelen baade høst og foraar op og ned paa Botneveyen, og dj folck som boede i Søere Thuune vare
Lænsmandens forældre, hvor nu Lænsmanden boer paa, dref sine Creatuurer til
Sæterstøelen Studtseckleif veyen
1735:
38b
og
er det nu 25 aar siden at Vidnet tiente paa Giøen. paa de qvæstioner som til forrige Vidne er
fremsadt, svarede vidnet at Creatuurerne blev aldrig drefvet over broen, men
over Elven som
aldrig var hinderlig i de tider.
Det 3die vidne Karj Kiøen blev paaraabt som fremstod
for Retten og eftter at hun sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes, at vere 63 aar gammell, og Tiente i
Noerethuunet hos Torgildz Giøen et aar, og i Søre thuunet hos Engell Giøen {hv}
i 17 aar, hvor nu Lænsmanden boer, og i dend tid forklarede vidnet at de folck
som boede i Noerethuunet dref sine Creaturer till Sæterstøelen høst og waar op
og ned paa Botne Veyen, og de folck som beboede Sørethuunet dref sine
Creatuurer til Sæterstøelen vaar og høst Studtzeckleif veyen, som er nu 22 aar
siden og paa Spørsmaall forklarede
ligesom som det første vidne.
det 4de vidne Giertrud Hougevold, blev
paaraabt, som eftter aflagde Eed forklarede saaledes, at vere 60 aar gammell,
og tiente i Søre thuunet hos Engell Giøen, da Sørethuunets Creaturer \blev/
drefven till Sæterstølen høst og vaar, Studtzeckleiv weyen, og Noerethuunetz
Creatuurer blev drefven til Sæterstøelen høst og waar Bodtneveyen, og paa Spørsmaall forklarede ligesom
{forrige} \første/ vidne.
widnet Karj Kiøen blev atter af Lænsmanden
tilspurt, om Hans Torgildsen Giøen var kom/m/en at boe paa Giøen i dend tid
vidnet der tiente, og om hand da dref sicke sine Creatuurer Botneveyen til
Sæterstøelen. Vidnet svarede ja at Hans Torgelsen
Giøen boede og brugte Norethuunet /: som
hand endnu bebor :/ i 2de aar imidlertid
Vidnet tiente hos Sl: Engell Giøen, og i dend tid dref Hans Torgildsen sine
Creatuurer til Sæterstøelen Botneveyen som fra gamell tid sædvanlig.
det 5te vidne Ingebor Holdhuus møtte for
Retten og eftter aflagde Eed forklarede saaledes at vere 40 aar gammell, og
Sagde tiente i Sørethuunet hos Lænsmandens Moder i 7 aar, og i Noerethuunet hos
Hans Torgildsen Giøens Moder i 3de aar, og i disse 10 aar forklarede Vidnet at
Noerethuunetz Creatuurer blev til Sæterstøelen høst og vaar drevet Botneveyen,
og Sørethuunetz Creathuurer blev till Sæterstøelen drefven høst og vaar Studtzeckleivene,
og er nu 15 aar siden Vidnet tiente paa Giøen, og blev vidnet tilspurt om Hans
Torgildsen {Gi} boede paa Giøen i de 10 Aar vidnet der tiente, og hvad vey hand
drev sine Creatuurer til Sæterstøelen,
der til svarede vidnet og sagde, at da vidnet kom til Giøen og tiente,
da boede og brugte Hans Torgildsen {Giøen} halfveparten i sin faders Jord Giøen
med sin Moder, og i dend tid dref hand sine Creatuurer tillige med Moderen, til
sæterstøelen høst og vaar Botne Veyen, og var Elfven ej hinderlig.
Lænsmanden proponerede at det indstefnte
Vidne Christj Vigck, som nu møder maatte Eedfæstes og afhøres, og der om
afvartede Rettens Eragtning.
Thj blev Eragtet;
Stefnevidnerne
Ole Tuftt og Eelias Vigck tilstaar at have indstefnt vidnerne Christj Vigck og
Boetele Teige Men
der hos forklaret at Contraparten Hans Torgildsen Giøen ej er indstefnt
vidnernis udsagn
1735:
39
at
anhøre, i hvilcken anledning Lænsmandens paastand i denne Post som u-lovlig
afviises, med tilhold at saa fremt hand disse sine vidner ville have ført, da
maa hand sig Lovens pag: 33 art: 1 eftterretligholde.
der nest Producerede Lænsmanden sit
Skrifttlige indlæg dat:
9 Novembr: 1735 saa lydende. der nest Producerede Lænsmanden Hans
Engelsen Giøen det omrørte forbud dat: 26 augustij 1735 saa lydende.
Parterne blev for Retten imellem hin anden
saaledes forEenede at Hans Torgelsen Giøen tilstod hand aldrig her Eftter skall
drifve sine Creatuurer fra Kickedahlen paa de Sædvanlige tider 3de Uger for Ste: Hans dag, till
Sæterstøelen igiennem Studtseckleiven, Men Botneveyen med sine Melcke
Creatuurer, og saafremt at Elfven paa de Sædvanlige tider 3de Uger for Ste: Hans dag skulle blive saa stor at {de} Hans Torgildsen
icke kand drifve sine Creatuurer over Elfven til Sæterstøelen, da skall
Lænsmanden tillige med Hans Torgelsen begge med sine Creatuurer fortøfve i
Kickedahlen 8 dager der over, og bliver da Elfven imidlertid saa udfaldet at
Creatuurerne kand komme over, saa blifver Hans Torgildsen tilforpligtet at
oppasse dend drive sine Creatuurer Botne
Veyen og Lænsmanden sine Creaturer
Studtze Kleiven, Men skulle wandet blive
i forbemelte 8 dage, eftter ofnente!! (ofvennenfnte) Rette drifttetid, Staaende,
da skall Hans Torgildsen vere tilladt at drifve sine Creatuurer {op ti} med Lænsmandens
Studtzeckleiven till Sæterstøelen, {Men} \og/ fra Sætterstøelen om høsten skall
med fæedriftten i alle maader forholdes som oven anført, hvilcket forliig for Retten af Lænsmanden {og}
Hans Engelsen Giøen og Hans Torgildsen Giøen med haand Reckning blev i
mindelighed indgaaet og tilstaaet, u-bødelig {at holdes og} \sig at/
eftterretlig holde og tilstod Hans
Torgildsen Giøen at betale til Lænsmanden udj Processens omckostning 4
rdr: hvor med denne Sag imellem Parterne
i Mindelighed er afgiort og Endelig sluttet.
Publiceret
Taarbiørn Engelsen Houge, Gidtle Siursen Holmefiordz, Siur Joens: Braatvets
udstede Skiøde paa 2 pd: 12(?) Mrk: Sm: i Store Ballesem til Anders Ingelsen dat: 10
Novbr: 1735.
Publiceret
Engel Hoepe, Siur Baartvedz udstede Skiøde paa 2 pd: 4 ¼ Mrk: Sm: udj Store
Ballesem till Joen Engelsen
og er dat: 10 Novembr: 1735.
1735:
39b
Publiceret
Pofvel Kiilen og Anders Størksens udstede Skiøde paa 1 pd: 1 4/9 Mrk: Sm: udj
Kiilen till Anders Povels:
dat: 10 Novembr: 1735.
Publiceret,
Encken Anna Lygre, Haldor Skaar, Anders Opsahl, Sten Lygre, Samson ibid: Haldoer
Haaevig, Hans Stens: Øren og Anders Stensen Vigck deris udstedde Skiøde paa 1 pd: 11 ¼ Mrk: Sm:
udj gaarden Selswold til Ole Stens: dat:
10 Novembr: 1735.
Publiceret
Joen Nielsen, Engell Nielsens udstedde Skiøde paa 16 ½ Mrk: Smør udj gaarden
Lille Ballesem {udj} till Anders Niels: dat: 10 Novbr: 1735.
Publiceret
Ellend Nielsens udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Opsal till Anders
Stensen Vigck dat:
10 Novembr: 1735.
Fogden
Heyberg blev meddelt Tingsvidne at Ting Skydsen er betalt Almuen til og fra
Tingene 4 s: Miilen
saa vell for Fogden som Sorenskrifveren, hvilcket Almuen tilstod
at have faaet sin bet: Almuen paa dette
ting som i Strandebarms Skibrede blev tilspurt om de 4 første poster, hvor til
Almuen svarede at indtet findes hvor af noget kand svares. til dend 5te Post svarede Almuen at her
findes icke fleere end Biøndals Saug, Femanger Saug og Sundfiordz Saug som staar paa
odels grunder. Joen Haaland Soldat
som bruger handel svarer 2 rdr:
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten aaret 1736 ere disse Anders Niels: BaldesEim, Peder Kleppe,
Lars ibid: Taarbiørn Aackre, Knud
Vindenes, Anders Skaathuun, Halvor ibid:
og Rasmus Holdhuus
Ao:
1735 d: 12 og
14 Novembr: blev holden Almindelig
Høste Skatte og Sageting paa gaarden
Hummelvig for Opdals Skibredes Almue
oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne Laugrettes Mend, Johannes
Lande, Clemmet ibid: Ole Andersland,
Daniell Giersvig, Ingebregt ibid: Hans
Dalland, Joen Dalland og Colbendt GrødtEide
med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongelige forordninger og høye øfrighedz foranstaltninger lige som paa
forrige Tinge.
Publiceret
Ifver Olsen Utnes udstedde Skiøde paa 1 pd: 14 Mrk: Sm: udj Gaarden Reigsem
till Fogden Sr: Heyberg
som der for haver betalt 50 rdr:
dat: 26 Martij Anno 1735.
Publiceret
Madame Birgitha Sl:
Oluf Larsens udstedde Auctions Skiøde
paa 1 ½ Løb Smør og 1 ½ huud i gaarden Malchenes til Berje Femanger som der for \til hinde/ haver betalt 141 rdr: dat: 9 Junij 1735.
Publiceret
Madame Sl: Oluf
Larsens udstedde Auctions Skiøde paa 1 ½
Løb Sm: 1 ½ huud udj gaarden Malchenes
til Hans Hiartnes som der for til hinde
haver betalt 141 rdr: dat: 9 Junij 1735.
Publiceret
Hr: Capitain Mullers udstedde Skiøde paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: udj gaarden Berje
til Niels Olsen som
der for haver betalt 30 Rdr: dat: 1
Junij 1735.
Publiceret
Madame Clara Sl:
Mag:r Abels udstedde Skiøde paa
12 317/336 Mrk: Sm: udj gaarden Andersland til Oluf Pedersen som der for haver betalt 10 rdr: 5 Mrk: dat: 4 Julij 1735.
1735:
40
Publiceret
Gidtle Knudsen Østerfiordz udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj
gaarden Giersvig til Jens Jacobsen dat: 1 Maij 1735.
Publiceret
Anders Larsen SæfverEide og Ole Olsen SæfverEide deris udstedde Skiøde paa 1 Løb Smør
udj gaarden Lillestuen till Joen Eefvindsen Haaland som der for har betalt 90 rdr: dat: 9 Janv: 1735.
Publiceret
Jens Hans: Meyers udstede bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj gaarden
Storesæter til Jacob Christophersen dat: 3 Janv: 1735.
Publiceret
Hr: Biscop Bornemands udstedde bøxelseddell paa 3 Spand Sm: udj gaarden Lie,
till Joen Johans: dat:
25 Maij 1735.
Madame
Clara Mag:r Sl:
Hr: Abels till dette Ting ladet
indstefne welærværdig Pastor Hr: Lars Heyberg med Skrifttlig Stefning at betale
første bøxell af 2 Løber 2 huuder i
Tysnæs Præstegaard hvilcken er dat: 17
Octobr: 1735 saa Lydende.
Paa dito Stefning findes Hr: Lars Heybergs
Eegenhændige paateigning at Stefningen er hannem lovlig forkyndt.
Procurator Blechinberg møtte paa Hr: Lars
Heybergs vegne udj Retten
formedelst hans fraverelse udj Bergen, som for det første ville
formeene, at Citantindens forestillelse udj Stefnemaalet betreffende hvad
adgang Hr: Heyberg kand have till at bruge de hende tilhørende 2de Løber og 2
huuder i Tysnæs Præstegaard kand icke
have sted i henseende at Citantinden er beckiendt at bemelte hindes Eiendom i
Præstegaarden tillige med det mere hannem allernaadigst er bevilget og
Beneficeret Skattefrie til Præstegaard, lige som og Madame Abel af hannem skall
have oppebaaret Landskyld, hand har ej heller aldrig nægtet, eller endnu nægter
bøxell for saa vidt hun der til er berettiget, men formedelst hans fraverelse,
haver Comparenten icke ved haanden de behøfvende bevisligheder till yderligere
forestillelse, hvor fore hand Sagens anstand var begierende, for at tage
Communication af hvis fra Citantinden i Rette kom/m/er.
Procurator Ottesen møtte udj Retten paa
Citantindens Vegne og Replicerede, at ved det Beneficium som allernaadigst kand
vere forundt Præsten till befrielse for Skatternis betaling, er Madame Sl: Mag:r
Abels icke i Mindste maader betagen dend
Redt, som hende følgelig Loven som en Jorddraatt tilckommer for hindes Eiende 3
Løber Sm: i Præstegaarden, og i saadan anledning er hun af dend formeening at
hans velærværdighed Hr: Lars Heyberg icke kunde vere beføyet, at bruge bem:te
hendes Jordepart og tilhørende huuser, forinden hand samme af hinde hafde
bøxlet, at hun har modtaget Landskyld og 3die tage det tilstaaes, og som Sagen i det øfrige paa
Citantindens Side er Klaer og Reen, og dend indstefnte Self tilstaar at ville
bøxle hindes
1735:
40b
Eiende
Part i Præstegaarden, saa kand det icke vere nogen videre oplysning, som dend
indstefnte Endelig skulle have fornøeden at fremføre, at Sagen der fore till
nestholdende Vaarting skulle udsettes, Protesterede der fore imod dend begierte
opsettelse og
der nest indlefverede paa Citantindens vegne, hendes Skrifttlige forsædt og
beregning ofver Sagens omckostninger
hvilcken er dat: 14 Novembr: 1735
saa Lydende.
Procurator Ottesen Erindrte!! ellers at i
Indlægget er icke observeret at tilføre noget for Støflehuden som Loven
tillader, for hvilcken Citantinden ogsaa ved Dom vendter at blive tillagt betaling saa vit
Domeren det for billigt befinder, og i fald dend indstefnte, skulle vorde imod
Comparentens protestation dend begierte udsettelse [tillatt]?, bliver det hans Eegen
Skyld at omckostningerne bliver des større, som Comparenten paa Citantindens
Vegne vill have sig Reserveret forinden Dom gaar at Specificere og paastaae
Erstattet.
Procurator Blechinberg Refererede sig till
sit forrige.
thj blev Eragtet.
Eftter
Procurator Blechinbergs paastand, bliver Sagen udsadt til Vaartinget
førstckom/m/ende
Søferen!!
Larsen Gaid som
tilsiunsMand for Sl: Hendrick Larsen Smitis arfvinger, hafver ved Skrifttlig
Stefnemaall til dette Ting ladet indstefne welærværdighed Pastor Hr: Lars
Heyberg at Lide Dom med Sagens forvoldende omckostninger at betale sin udstedde obligation Stor 100
rdr: hvilcken Stefnemaal dat: 6 Octobr:
1735 saa Lydende.
Stefnemaalet findes af Hr: Lars Heyberg
paateignet at vere hannem lovlig forkyndt;
Procurator Blechinberg møtte udj Retten paa
Citantens Vegne og fremlagde en Attest fra Skiftte Commissarierne, udj afgangne
Hendrich Larsens Sterfboe
till beviis at Citanten er dend som Obligationen til indtaelelse
loulig i hende haver og er dat: 10 Novbr:
1735 saa Lyd: der nest en widimeret gienpart af dend
paastefnte obligation hvor om hand
orriginalen till Conference anviste, hvilcken er dat: 18 Febrj: 1732 saa Lydende.
Saa og Raadstue Tienerne udj Bergen Ole Eiberg og Christian Dreyers Attest
om bemelte Obligations opsigelse, hvilcket er dat: 8 augustij 1735 saa Lydende.
og Endelig Regning for Processens medgangne omckostninger af dat: 14 Novembr: 1735. saa Lydende
og der nest paastod Dom eftter Stefnemaalet til betalning for obligationens
Capital og paaløbende Renter til betaling skeer, samt omckostninger eftter i
Rettelagde Regning, og det eftter foregaaende Lavdags fore-
1735:
41
leggelse,
saa fremt ingen for Hr: Heyberg nu skulle møde.
Procurator Ottesen møtte for Deris Velærværdighed
Hr: Lars Heyberg og gaf tilckiende bem:te Hr: Heybergs forfald med at vere
Reist til Byen for at søge underretning om hvor vidt Citanten kunde vere
berettiget i afgangne Hendrick Larsens sted eller paa hans Arfvingers Vegne, at
oppebære bem:te Sl: Henrick Larsens eftter obligation tilckom/m/ende Capital og
Rendter, og som Citanten nu først har ladet i Rette legge,
hvis, hvor med hand ville Ligitimere sig at vere Committeret till Pengernis
inCassation, saa formeener Comparenten at dend indstefnte icke kand blive
skyldig i de omckostninger som Citanten kand have anvendt eftter i Rette lagde
Regning imod hvilcken som og hvad Hr: Heyberg imod opsigelsen kand
have at Erindre, vill have ham Reserveret sin vedbørlige indsigelse till
nestholdende waarting at fremføre, till hvilcken tid hand begierede Sagen
udsadt;
Thj blev Eragtet.
Sagen
eftter Procurator Ottesens paastand udsettes til Vaartinget førstckommende, til
hvilcken tid Sr: Søren Larsen forelegges lovlig at bevise med opsigelse
mendenes Edelige forcklaring om Hr: Pastor Heyberg var i Bergen og paa dend tid Logerede hos Sr:
Christopher Nagel, som deris fremlagde attest ommelder.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Ørje Medalen og Johannes Onnerem
for fortiilig samenleye med deris huustruer.
ingen af de indstefnte møtte, ej heller nogen
paa deris vegne at møde og svare till Sagen.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Møcklestad
og Ole Andersland møtte for Retten og hiemlede ved Eed, at have Ørje Medahlen
og Johannes Onnerim til dette Ting indstefnt med mere end 14 dagers Kald og
warsell.
thj blev Eragtet.
Ørje
Medahlen og Johannes Onnerim forelegges at møde till Vaartinget førstckommende.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting indstefnt Berete Tørresdatter Stusvig for
begangne Leyermaall med Soldatt Joen Pedersen Grønaas at lide Dom eftter Loven
til bødernis betaling.
Stefnevidnerne Ellend Videvold Næsset og
Isack Onnerim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Britha
Tørresdatter til dette Ting med mere end 14 dagers lovlig warsell.
dend indstefnte Britha Tørresdatter møtte
icke, ej heller nogen paa hindes vegne.
thj blev Eragtet.
Britha
Tørresdatter forelegges til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Publiceret
Knud Fladeragers udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Fladerager samt ¼
part udj Fladeragers Saug, til Steen Olsen
som der for haver betalt 116 rdr: 4 Mrk:
dat: 12 Novbr: 1735
Publiceret
Anna Rasmusdatter og Jacob Larsens udstedde Skiøde paa 1 pd: 5 Mrk: Sm: udj
gaarden øfre Stølle til Aamund Larsen som der for haver betalt 21 Rdr: dat: 12 Novembr: 1735.
1735:
41b
Fremckom
for Retten Mons:r Falch Andreas Heyberg paa sin Broder welærværdig Pastor Hr: Lars Heybergs
wegne, og tilspurte Almuen af Tysnæs og Opdals Kirckesogner, om de eftter dend
Ergangne Dom ville betale till Præsten Hr: Heyberg fløtnings Penge 6 s: hver
Mand, i betaling for dend fløtning hand Self beckoster sig till Opdals og
Onerims Kirker.
Almuen af Tysnæs og Opdals Kirkesogner her
till Eenstemmig svarede, at de wille icke nægte Præsten Hr: Lars Heyberg,
endten penge eller fløtning, hvilcket af deelerne hand skulle ville forlange, Men naar
Almuen eftter denne hans paastand skall blive pligtig endten at føre ham till
Kirkerne, eller i dend sted betale ham med Penge, da Sagde Almuen at de icke
Kiender sig pligtig at betahle noget Skriftte offer till ham eftter denne dag,
hvilcket de Sagde aldeles af forbem:te 2de Kirkesogner at ville Korte,
indeholde og icke betale ham, og ellers udj alt som de hannem skall betale,
will de betahle hannem eftter Loven og
icke mere.
Mons:r Falch Andreas Heyberg var paa sin
broder Hr: Lars Heybergs vegne om hvis Passeret er, et Tingsvidne paastaaende som blev
bevilget.
af
welærværdig Hr: Lars Heyberg er indstefnt, Peder, Niels Møcklestad Mons ibid: \og Joen/ fordj de {skall} have\r/ {plucket Nødder paa
en Løverdag} haver,!! icke søgt Kirken paa en Løverdag, og Simen Gierstad fordj
hand haver Maelet paa en Søndag, og Endelig
alle opsidderne paa gaarden Lande;
Præsten møtte icke;
opsidderne paa Lande møtte for Retten og
ærklærede sig at de aldeles icke haver plucket nogen nøder paa Søndag.
og blev ellers denne Sag for Retten nøye Examineret og som
indtet bevis fandtes at de beskyldte var Skyldige, som og at opsidderne paa
Møcklestad haver sidet hiemme fra Kirken paa en Vørckedag, saa sees icke at de
i anledning af dend allernaadigste forordning dennesinde kand Mulcteres.
Publiceret
Anders Ellingsen, Ole Vevatne, Niels Tegland og Salomon SoelEims udstedde
Skiøde paa 1 Løb 13 Mrk: Sm: udj gaarden nedre Stølle till Hans Jørgensen som der for
haver betalt 1 rdr: for hver Mrk: Sm:
dat: 14 Septembr: 1735.
Jens
Hansen Holleckim haver indstefnt Jørgen Landerøen at lide Dom at betahle
Citanten sin Sl: fader arv, hvor fore Jørgen Landerøen haver veret ordineret
til formynder.
Stefnevidnerne Haagcken Lie og Hans Færrevog
hiemlede ved Eed at have till dette Ting indstefnt Jørgen Landerøen med mere
end med 14 dagers lovlig Kald og Warsell.
1735:
42
Ole Holleckim møtte udj Retten paa Citanten
Jens Hansens Vegne og Producerede Skifttebrevet eftter Citantens Sl: fader,
hvor udj befindes at Myndtlingen Jens Hansen er udj Sl: fader arv udlagt 4 rdr:
1 Mrk: 12 ½ s: hvor
fore Jørgen Landerøen af Skiftteforvalteren er ordineret till at vere
formynder og er dito Skifttebrev dat: 21
Martij Ao: 1711.
Jørgen Landerøen blev paaraabt men møtte icke ej heller nogen
paa hans vegne til Sagen at svare.
Eragtet.
Jørgen
Landerøen forelegges til Vaartinget førstckommende at møde og svare till Sagen.
Opsidderne
Johannes og Tommes Lille Braattetvet tilstod at Skatterne af deris brugende
parter der!! (er?) dennem for indeverende aar godtgiort in allis med 4 rdr: 8 s: hvor paa Fogden
blev Tingsvidne meddelt.
Almuen
af dette Skibrede blev tilspurt om indeverende aar er funden eller bierget
noget slags wrag eller Strandet godz, hvor til Almuen svarede Nej. 2det: om indeverende aar er falden nogen
forlofs Penger for arfs afførsell fra hans Mai:ts Eeget beholdne eller
Beneficerede godz i dette Skibrede, hvor til Almuen svarede Nej; 3die
om nogen forbrudte boeslodder
arveløs eller forbrudt odels gods, 6te og 10de Penger for uden Rigs
førte Midler og deslige indkomster indeverende aar, i dette Skibrede er falden,
der til Almuen ligeledes svarede Nej. 4de om i dette
Skibrede dette aar har veret nogen Rødnings Pladser eller forbedrede Jorder,
Laxevoger, Sildevoger, Qverner eller dislige, som foruden gaardernis Skyld â
parte kand Skatte til hans Mai:t hvor
til de iligemaade svarede Nej. 5. hvad Sauger hvor paa bord Skiæres, indeverende aar har
været i dette Skibrede, samt paa hvad tid og paa hvad Grund de ere opbygde,
item hvor meget der paa dette aar er skaaren, og hvor fra de med Tømmer
forsiunes, hvor til saa well [af]?
Almuen som SaugEierne blev forklaret, at her i Skibredet har dette aar veret
eftterskrefne 2de Sauger
Nemblig Fladerager
Saug som staar paa Odels grund og er saa gammell at ingen Mand kand Erindre
hvad tid dend er opbygt har dette aar af
det fra Odels Skouge tilførte Tømmer i høyeste maader Skaaret 300 bord. Hoepe Saug er ungefehr for 18 aar siden paa
Odels Grund opbygt, og bliver med Tømmer af odels Skouge forsiunet hvor af i høyeste maader 100 bord
dette aar er Skaaret. Fleere Sauger
findes icke i dette Skibrede
endten smaae eller Store.
6. om
indeverende aar i dette Skibrede har veret nogen huusmænd, Strandsiddere,
Leedige Karle som bruger Kiøbmandskab med slagtefæe eller andet, Daglønnere
eller handtverks folck, som eftter Forordningen burde Skatte til hans
Mai:t hvor til de alle Eenstem/m/ig
Svarede: at af slige Persohner har ingen
i Skibredet dette aar opholdt sig. hvor
paa Fogden blev Tingsvidne meddelt.
Almuen i dette Skibrede tilstod at
Tingskydsen i dette aar til og fra Tingerne er dennem betalt 4 s: for hver
Miil, saa vell for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand, hvorpaa fogden blev Tingsvidne
meddelt.
udj gaarden Nedre Kleppe er ødeliggende i
Skatteskyld 2 pd: 8 Mrk: Sm:
og i Landskyld ½ Løb Sm: ½
huud Konges!! beholdne godz, hvor af
indtet er dette aar svaret, Skatt eller Landskyld, saa som det ligger under
fæefoed, hvor om Fogden blev meddelt
Tingsvidne.
Restandsen udj dette Skibrede blev oplæst og beløber 232
rdr: 8 s: hvor [om] Fogden blev
Tingsvidne meddelt.
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten 1736 ere Ingebrigt Backe, Rasmus Grimsland,
Anders Gierstad, Anders Vaage, Hans Ferrevog, Mickell Landerøen, Anders Espevig
og Ole Hornenes
Ao:
1735 dend 16 og
17 Novembr: blev holden almindelig
Høste Skatte og Sageting paa gaarden
Windenes for Waags Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget
Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemblig, Christopher
Pofvelsen RemberEide, Salomon Hofsted, Lars Tuftteland, Rasmus
1735:
42b
RemberEide,
Lars Helland, Lars Tveite, Jacob Kleppe og Ole Aarbøe med fleere Almue som Tinget same tid
Søgte.
Publiceret
alle Kongl: forordninger og høye øfrighedz ordres og foranstaltninger lige som
paa forrige Tinge.
Publiceret
Hans Størksen, Johannes Ingebregtsen, og Baard Ingebregtsens udstedde Skiøde
paa 19 2/7 Mrk: Sm: udj gaarden Store Tufteland till Niels Ingebregtsen som der for haver betalt 4 Mrk: 8 s:
for hver Mrk: Sm: dat: 14 Martj 1735.
Publiceret
Sr: Zacharias Fæsters udstedde bøxelseddel paa Pladset Strømøen, til Tørres Olsen dat: 29 Junij
1735.
Publiceret
Zackarias Fæsters udstedde bøxelseddell paa huusmandz Pladset Svinetræe till
Arne Mickels: dat:
18 April 1735.
Publiceret
Peder Hamres udstedde bøxelsedell paa 1 ½ Spand fisk eller 13 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Kalve til Jacob Efvensen dat: 16 Novembr: 1735.
Publiceret
Peder Indresen Hamres udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Spd: fisk eller 13 ½ Mrk:r Sm: udj gaarden Kalve til Hans Halfvors: dat: 16 Novbr: 1735.
Jacob
Olsen Møgster haver atter i forrige indstefnte Saug indstefnt til dette Ting
Ane Ifversdatter at lide Dom for hindes giorde beskyldning imod Sirj Olsdatter,
eftter de for indførte vidners forklaring, tillige med Sagens forvolte
omckostninger
paa Ane Ifversdatters Vegne møtte for Retten
hindes Mand Halfvor Larsen Møgster og vedgick at hans huustrue er lovlig
Stefnt, og tog till gienmæele udj Sagen.
Jacob Olsen Møgsters huustrue møtte for
Retten og paastod Dom udj Sagen.
Halfvor Larsen Møgster Producerede sit
Skrifttlige indleg i Retten
dat: 15 Novbr: 1735
saalyd:
der eftter var begge Parter Dom paastaaende.
thj blev saaledes for Retten Kiendt Dømt og afsagt.
{b..}
de 2de førte vidner haver Eenstemmig forklaret at Anne Ifversdatter hafver
beskyldet Ziri Olsdatter at havfe taget Ved fra Anne Ifversdatter, thj bliver Anna Ifversdatter tilfunden
for denne sin u-beviselige beskyldning at bøde 64 s: till Deris Mai:ts Casse,
og udj processens omkostning betaler hun til Jacob Olsen 1 ½ rdr: alt under Namb og Vurdering udj hindes
Eiendeler 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse, hvad sig angaar det Halfver Larsen udj sit
indleg omrører at skall vere imellem ham og Jacob Olsen Passeret, da som dend
post icke er paastefnt, henvises samme till lovlig paasøgning.
Publiceret
Zackarias Fæsters udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud udj Otteraaen til Johannes
Berjesen dat: 12 Novembr: 1735.
Publiceret
Bendt Olrichs udstedde bøxelseddell paa en part udj Østevold til Niels Olsen dat: 15
Septembr: 1735.
Jens
Hansen Meyer hafver till dette Ting ladet indstefne Aanund Drifvenes til Doms
Lidelse at betale de 3 rdr: 3 Mrk: 12 s: hand til Citanten er Skyldig med Sagens
forvoldende omckostninger.
Stefnings Mendene Anders Nielsen Veyvogen og
Mickell Nielsen Kalfvenæsset hiemlede ved Eed at have til dette Ting indstefnt
Aanund Drifvenes med mere end 14 dagers lovlig Kald og
1735:
43
Warsell.
Citanten Jens Meyer møtte for Retten og
paastod Dom over Debitor.
Aamund Drifvenes blev paaraabt men møtte icke ej heller nogen
paa hans Vegne;
Eragtet
Aamund
Drifvenes forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Publiceret
Biscop Bornemands udstedde bøxelseddell paa 9 Mrk: Sm: 18 Mrk: fisk til Mons Arnesen dat: 14 Octobr: 1735.
Publiceret
Bendt Olrichs udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Spand fisk udj Lille Karlsøen till
Lars Olsen dat:
15 Janvarij 1735.
Almuen
i dette Skibrede blev tilspurt om foreskrefne 5 Poster som paa forige Tinge hvor til Almuen
svarede Nej at indtet i dette Skibrede
findes. Men eftterskrefne Laxevoger hvor
af aarlig svares, Nemblig
Snogdals og Schumsnes Laxevoger
3 rdr: 48 s: Hanøens
Laxevog 2 rdr: Clammerholmens Laxevog 1 rdr: 48 s:
No: 68 Møgsters underliggende 3de Laxevoger Nemlig
Schiervet 3 rdr: HaargeKalven og Wandersholmen 2 rdr:
Hæverøens underliggende 3de Laxevoger
Steeneberget, Tørvet, og Lønghæverøen
tilsam/m/en 2 rdr: Fiddies
underliggende 4re Laxevoger Nemlig Store Hobøeholmen 1 rdr: 48 s:
Lille Hobøeholmen 1 rdr: 48
s: Torsdagsøen 1 rdr:
Eegøen 1 rdr: 48 s: Storholmens Laxevog 4 rdr:
Nordholmen og Kierretz Laxevoger
tilsamen 2 rdr: Aalfoer Klubbens
Laxevog, som tilforn har veret gaarden Steenevig No: 56 underliggende Synden for Sælbiørns fiorden 24 s:
i dette Skibrede findes ingen uden Rydlands Saug som for 19 aar siden blev bevilget at
opbygges men ej kommen i stand førend
for 12 aar siden, dend staar paa Odelsgrund
og bliver med tømmer af odels skouge forsiunet, her findes ingen huusmand, Strandsiddere som
bruger handel, daglønnere eller handtvercks folck som eftter forordningen bør
Skatte, till hans Mai:t hvor til Almuen
svarede Nej at her findes ej fleere end
Nathanael Mathiesøn der ærnærer sig som
en Strandsidder.
Almuen paa tilspørgelse Sagde at hafve
beckommet deris betaling for Ting skydsen til og fra Tingene 4 s: Miilen saa vel for
Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4re Mand.
Publiceret
Nathanaell Mathiesens udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Spandz teig udj gaarden
Østevold til Johannes Joens:
dat: 16 Novbr: 1735.
Publiceret
Anders Niels: udstedde bøxelseddel paa 16 Mrk: Smør udj Weevog til Ole Nielsen som der for
haver betalt bøxelen dat: 16 Novembr:
1735.
Restandsen
i dette Skibrede blev for Retten oplæst som af Almuen blef tilstaaet Rigtig at
vere beløber 169 rdr:
Laugrettes
Mendene som Skall besidde Retten tilckom/m/ende aar 1736. Villum Larsen Kalvenes, Mickell Nielsen ibid: Hans Hougeland,
Ole Niels: Meelingen, Abraham Ouckland, Kaare Tarrang og Lars Vindsends: ibid:
Ao:
1735 d: 18 og
19 Novembr: blev holden almindelig
Høste Skatte og Sageting paa Gaarden
Sørhuglen for Føyens og Waags Halsnøe Closters Almue, oververende udj Retten
Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg
med eftterskrefne Laugrettes Mend
nemlig Joen Wespestad, Anders
ibid: Halfvor Næsse, Søfren ibid: Hans Urang, Ole Bertelsen Steensbøe, Ole
Kiølfsen \ibid:/ og Erick Laurhammer, med fleere Almue som Tinget same tid
Søgte.
Publiceret
alle Kongelige Forordninger og høye øfrighedz foranstaltninger og ordres,
ligesom paa forrige Tinge.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa ½ Vog fisk udj gaarden Lodden Halsnøe
Closters godz till Peder Søfrens: dat: 8 Junij 1734.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ¾ huud udj gaarden Børtvet Halsnøe Closters godz til Baltzer Halfvors: dat: 8 Julij 1735.
Publiceret
fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa 6 Mrk: Sm: udj gaarden Klubbepladset
till Erick Knudsen
Halsnøe Closters godz dat:
3 April 1734.
1735:
43b
Publiceret
paa et almindeligt Høsteting Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa 1 pd: Sm: 5/16 huuds
Landskyld i gaarden Lørhammer till Torben Joensen der af betalt bøxel 6 rdr: dat: 29 Octobr: 1734.
Encken
Aaese Svendsdatter Sl:
Joen Olsen Store Brandvigens eftterlefverske, hafver udj forrige indstefnte
Sag, atter til dette Ting indstefnt Pofvell Houckenes for dend Resterende
fæehageleje aarlig 3 Mrk: og at
Houckenes opsiddere alletider haver svaret aarlig for deris Creatuurers beite
om vindteren og foraaret till Store Brandvigens opsiddere, der om haver hun
ladet indstefne Vidner Anders Larsen Nordhuglen og Ole Johansen Nordhuglen
\samt Villum Houckenes/ saa og indstefnt
ham til at betale Sagens forvoldende omkostninger.
Stefne Vidnerne Lænsmanden Ifver Knudsen
Huglen og Madz Christensen Huglen, hiemlede ved Eed at have Pofvel Houckenes
til dette Ting indstefnt med 14 dagers Kald og Varsel
Pofvell Houckenes blef paaraabt eftter
Lofven, men møtte icke
ej heller nogen paa hans wegne til Sagen at svare.
Halfvor Arnevigen møtte for Retten paa
Citantinden Encken Brandvigens vegne og paastod at de indstefnte Vidner maatte
Eedfæstes og afhøres.
Vidnet Anders Nordhuglen blev paaraabt som fremstod
for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt vandt og forklarede saaledes, at vere over 70 aar gammell, og forklarede at
i all dend tid hand haver boet paa Nordhuglen
som er 40 aar, haver vidnet aldrig andet hørt end at Houckenes opsiddere
aarlig har svaret fæehageleje, till Store Brandvigens opsiddere aarlig 3
Mrk: videre hafde icke vidnet at
forklare.
det andet vidne Ole Johansen Nordhuglen blev paaraabt som fremstod
for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver {betalt} aflagt, vandt
og forcklarede saaledes. at vere 77 aar
gammell, og Sagde at hand hafver hørt det af sin Sl: fader, saa og i 55 aar
vidnet hafver boet paa Nordhuglen, hafver vidnet stedse hørt at Houckenes
opsiddere for vindterhaegeleje til deris Creatuurer, aarlig haver svaret til
Store Brandvigens opsiddere aarlig 3 Mrk: danske. Videre hafde vidnet icke at forklare.
Pofvell Houckenes fremckom for Retten, og
Sagde at hand betaler ingen hageleje førend hand faaer Skifttes gaer imellem
Houckenes og Store Brandvigen.
Halfvor Arnevigen Eragtede u-nødig at føre
det udeblefne vidne Villum Houckenes, men eftter vidnernis udsagn, og de i
Rette lagde Documenter.
thj blev saaledes Kiendt Dømt og afsagt.
Af
de i Rette lagde Documenter sees og Erfahres at for mere end 100 aar siden
hafver af Houckenes opsiddere veret betalt for deres
1735:
44
Creatuurers
windterbeite, till Store Brandvigens opsiddere aarlig en vis penge som de haver
imellem hin anden i de gamle tider veret forEenet om, nu til ydermere beckræfttelse beviises
med vidnernis udsagn, at Houckenes opsiddere aarlig haver betalt 3 Mrk: danske
for {ha} dito haegeleje till Store Brandvigens opsiddere, hvilcket itzige opsidder Pofvel Houckenes
vegrer icke at ville betahle, Da eftter
saadan Sagens beskaffenhed tilfindes Pofvell Houckenes at betahle Resterende
2de aars fæehaegeleye med 1 rdr: samt
tilfindes her eftter aarlig at betale till Store Brandvigens opsiddere aarlig i
hageleye 3 Mrk: danske som fra gammell
tid Sædvanligt haver veret, Saa og tilfindes Pofvel Houckenes at betale udj
Processens omkostning 2 rdr: \alt/ ved Namb
og Vurdering udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud udj Kallevog till Taarbiørn
Taarbiørns: dat: 18 Novbr: 1735.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 18 Mrk: Sm: ¼ huud udj øfre Næsse til Søfren
Rasmusen dat: 18 Novembr: 1735.
Almuen
blev tilspurt forbemelte 6 Poster som paa de øfrige Tinge hvor til de svarede Nej at ingen af saadanne ting dette aar er
falden.
Almuen paa tilspørgelse tilstod at vere
betalt Tingskydsen til og fra Tingene 4 s: milen, saa vel for Fogdens 4 Mand
som Sorenskrens!! (Sorenskrifverens) 4 Mand.
de ødeliggende Jorder \udj/ Nedre Grindem 1 ½ Løb Sm: 1 huud
i Schomsnes ½ Løb Sm: ½ huud og udj Hageberg 18 Mrk:r Sm: ¼ huud
hvor af Almuen svarede at ingen græsleje der af dette aar er svaret.
Laugrettes
Mendene som skall besidde Retten til aaret 1736 ere Colbendt Urang, Peder ibid: Ole Eide, Knud Hofland, Gabriell ibid: Thomas Lønning, Peder Lodden og Lars Andahl.
Ao:
1735 dend 21,
22 og 23 Novembr: blev holden almindelig
Høste Skatte og Sageting paa gaarden
Bielland for Fiere og Føyens Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl:
Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemlig Torger Endstavold, Niels Hoepe, Jørgen
ibid: Anders Vigcke, Mons Svendsbøe,
Reier Ulfverager, Gunder Tvedt og Johannes Aasebue med fleere Almue som Tinget Søgte af Fiere
Skibrede.
Publiceret
alle Kongl: forordninger og høye øfrighedz foranstaltninger og ordres ligesom
paa forrige Tinge.
Publiceret
Sara Melboe Sl:
Taarbiørn Larsens udstedde Skiøde paa et
Støcke Pladz eller Grund af hindes paa!! paaboende gaard Høyland underliggende,
hvilcken Anders Joensen tilforen hafver beboet, till Mons:r Knud Krog, som der
for haver betalt 20 (70?) rdr: dat: 10
Martj 1735.
Publiceret
Ifver Mickelsen Gram, Anders Mickelsen Grams, Søfren Mickelsen Gram, Nathanaell
Mickelsen Gram, paa deres Eegen og tillige paa deris Sl: broder Hans Mickelsen
1735:
44b
Grams
Encke Else Linds vegne, Anders Valvatne paa sin huustrue Abel Mickelsdatter
Grams vegne, og Endelig
Knud Halfvorsen Bømmelhafn paa sin huustrue Karen Mickelsdatters
vegne udgifne afckald for sin Sl: fader arv till sin Sl: faderbroder Knud
Ifversen Gram og hans arfvinger dat: 20
April Ao: 1735.
Publiceret
Madame Clara Haning Sl:
Mag:r Hans Abels udstedde bøxelseddell
paa 1 Løb Sm: 1 vog Korn til Siur
Niels: dat: 4 Julij 1735.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 18 Mrk:r Sm: ¼ huud udj gaarden Nordre Rønholm till
Hans Olsen dat: 9 April 1735.
Sara
Melboe Sl:
Taarbiørn Larsens hafver till dette Ting
indstefnt Madame Sl: Mag:r Thomas
Scheens Encke Lisbet Brandal, til at betale 10 rdr: till Doms Lidelse med Sagens forvolte
omckostning.
Stefnevidnerne Lænsmanden Tollef Hougeland og
Torgier Endstavold fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at
hafve Madame Sl:
Mag:r Scheens til dette Ting indstefnt
med 14 dagers Kald og Varsell.
Madame Sl: Mag:r Scheens blev paaraabt, men møtte icke ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen
at svare.
Procurator Blechinberg paa Citantindens Vegne
Producerede Madame Sl:
Mag:r Scheens bevis af 12 Junij
1727 saa Lydende. og paastod Dom eftter Loven.
Eragtet.
Madame Sl: Mag:r Scheens forelegges till neste Ting at møde og svare
til Sagen.
Hans
Roesenlund hafver till dette Ting indstefnt Eftterskrefne Vidner
Jørgen Kallevog, Hans Kallevog,
Taarbiørn Kallevog, Joen Wespestad, Anders Vespestad, Bertell Eide, Ole Eide,
Anbiørn Espever og Niels Hille, till dette Ting
under Eed at forklare, at Bømmelhafnen og Espever er begge udj Føyens
Skibrede \og Bømelens Kirkesogn/ og hvor
langt de er beliggende fra hin anden, og at Hans Rosenlunds huustrue i Eendell
aaringer haver forflæget begge hafnerne med alt som kunde fornødiges till alle
Reisende, alt til Eet Tingsvidnes
Erholdelse.
forskrefne vidner undtagen Anbiørn Espever og Niels
Hille, møtte for Retten og vedstod at vere lovlig Stefnt, hvilcke Vidner som nu for Retten møder, Hans Rosenlunds
huustrue paastod maatte Eedfæstes og afhøres.
Eragtet.
de
af Citanten indstefnte vidner forelegges till i Morgen at møde da Retten bliver holdet af Laugrettes
Mendene for Føyens Skibredes Almue.
d:
22 Novembr: blev Retten atter sadt igien med forbemelte Laugrettes Mend,
da
Almuen af Fiere Skibrede tilstod at have beckom/m/et
betaling for Tingskydsen till og fra Tingerne 4 s: for hver Miill saa vell for Fogdens 4 Mand som for
Sorenskrifverens 4 Mand.
Fogden blev meddelt Tingsvidne
at i gaarden Flatnes er
ødeliggende 2 t.der Korn, og at der af ingen afgiftt (hans Mai:st?) er svaret
dette aar.
Fogden Heyberg tilspurte
1735:
45
1. Almuen blev tilspurt om her i Skibredet er
falden noget wrag, der
til de svarede Nej, 2. om her i dette Skibrede er falden nogen
forlofs Penger for arfs afførsell fra Kongens eller det Beneficerede godz, der til Almuen svarede Nej. 3. om i dette Skibrede indeverende aar er
falden nogen forbrudte boeslodder, arveløs eller forbrudt odelsgodz, 6te og
10de penge for uden Rigs førte midler,
der til Almuen svarede Nej. 4de om her i
Skibredet findes nogen Rødnings Pladser eller forbedrede Jorder, Laxevoger,
Sildevaager, Qverner eller deslige, som foruden gaardernis Skyld â parte kand
Skatte til hans Mai:t Der til blev
svaret Nej. 5. Øfrevigs Saug staar paa odels grund er 40 aar
gl: og faaer tøm/m/er fra odels Skouge,
hvor paa er Skaaret 200 bord. Nedre Wigs
Saug, staar paa beneficeret godses grund, faaer Tømer fra odels Skouge opbygt
1670 og dette aar Skaaren 200 bord. Svendsbøe liden flom Saug, staar paa odels
grund, opbygt for over 100 aar siden faaer tømer fra odelsskouge, i dette
aar Skaaret 100 bord. Drange flomsaug,
opbygt siden 40 aar, staar paa odels grund, faaer Tøm/m/er fra odels Skouge, i
høyeste Skaaret dette aar 1 ½ hundrede bord.
Ersvigs Saug, staar paa Odels grund, er saa gam/m/el at ingen kand
Erindre, faaer tømer fra odels Skouge.
om i dette aar har opholdet sig nogen Strandsiddere, Huusmend, Leedige
Karle, som bruger Kiøbmandskab, daglønnere eller handverks folck som eftter
forordningen burde Skatte til hans Mai:t, hvor til de Eenstemmig svarede Nej.
opsidderne paa gaarden Breistie, Eefvind
Nielsen og Alfv Joensen, tilstod at Fogden Heyberg haver godtgiordt dennem
Skatterne for indeverende aar
tilsamen 3 rdr: 5 Mrk: 6 s:
hvor paa Fogden blev Tingsvidne meddelt.
Restandsen for Fiere Skibrede blev for Retten
oplæst som
beløber 134 rdr: 3 Mrk: 13 s:
og
som nu indtet videre er at forrette, saa blev Laugrettes Mendene af Fiere
Skibrede Dimiteret, og der nest blef Retten sadt igien med Laugrettes Mende:
af!! dog
forinden blef Laug Rettes Mendene som Skall besidde Retten for Fiere Skibrede
til aaret 1736 opnefnte og anførte som
ere Johannes Emberland, Endre Olsen Bue,
Knud ibid: Jockum Vaage, Johannes
Qvalvog, Hans Dynje, Lars Møcklevold og Ole ibid:
Hvor
paa blev Retten sadt igien og betient af Laugrettes Mendene for Føyens
Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend, Jacob Tvedte, Lars Tvedte, Anders Vatne, Baltzer
Isdahl, Tollef Langeland, Christopher Mielckevig, Peder Siggervogen og Niels
Spitzøen.
Publiceret
Fogden Heybergs paa Madame
Sl: Hr: Ohmsens Vegne
udstedde bøxell seddell paa ½ Løb Sm: 2
Voger Korn udj gaarden Nordschoug till Mathias Mickelsen dat: 21 Novembr: 1735.
Publiceret
Sl: Hr: Jesper Ohmsens udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Sm: udj nordre
Skim/m/eland, till Svend Lars: dat: 27 Maij 1734.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa Madame Sl: Hr: Ohmsens vegne 12 (17?) Mrk: Sm: 6 Spand Korn udj Tvedtelie til Christen
Hans: dat: 21 Novbr: 1735.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Sm: 1 huud udj gaarden Braatvet till
Aasmund Lars: dat: 2 Octobr: 1734.
Publiceret
Sl: Hr: Jesper Ohmsens udstedde bøxelseddel paa 1 pd: Sm: udj Biørnevig til
Erick Helges: dat:
11 Janv: 1734.
Publiceret
Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb 6 Mrk: Sm: ½ huud udj gaarden Nedre Øchland till
Biørn Rasmusen dat: 12 Novembr: 1733.
1735:
45b
Publiceret
høyEdle Hr: Estatz Raad Fosses udgifne afckald til Sorenskrifver Iver Randulff
og Michel Olrich for Sl: Tolder Kofods Børns fader arv 67 rdr: 5 Mrk: 10 s: dat: 8 Septembr:
1735.
Publiceret
Jørgen Neumands udgifne Revers Stor 20 rdr: till Christopher Melckevig dat: 19 Octobr: 1735.
Publiceret
høy welbaarne Hr: Admiral Kaases udstedde Lænsmandz bestalning til Næll
Torstensen for Føyens Skibrede dat: 21 Janv: 1735.
Publiceret
Ingeboer Jørgensdatters
Sl: Lodvig Larsens eftterlefverskes udstedde Skiøde paa 2 pd: Sm: udj gaarden
Wichenes till Sorenskrifver Ifver Randulff
som der for haver betalt 60 rdr:
dat: 9 Augustij 1735.
Publiceret
Høy welbaarne Hr: Admiral og Stifttsbefahlings Manden Hr: Ulrich Kaases ordre
og Resolution at Jochum Roggen skall antage sig formynderskabet for Sl: Niels
Andersen Leervigens børn eftter Sorenskrifveren Randulfs foranstaltning dat: 20 Octobr: 1735. hvilcken ordre og Resolution er Jochum Roggen
anvist d: 19 Novbr: nest eftter og ham
der af en Copie lefveret, som paa originalen findes antegnet af Næll Torstensen
Hysingstad, Johannes Niels: ibid: og
Andfind Ottesen Odland dat: 21 Novembr:
1735.
Citanten
Hans Rosenlunds huustrue møtte for Retten og paastod at hindes indstefnte
vidner maatte afhørres, og gaf tilckiende at de 2de vidner Andbiørn Espever og
Niels Hille i dag kom til Tinget og nu med de øfrige Vidner for Retten er tilstede. thj
tilstod alle vidnerne at vere lovlig Stefnt.
Eragtet.
de
indstefnte vidner tillades at aflegge sit vidnesbyrd hvor langt Bømmelhafnen
{og} fra Espever er beliggende, og om {de} Espever og Bømmelhafnen ere begge
udj Føyens Skibrede \og Bømelens Kirkesogn/ beliggende, og ellers
om de godvillig vill forklare hvorledes Citanten og huustrue haver forfleget
giestgiæberiet udj Espevers district, Men de øfrige paastefnte poster anseer
Retten for er noget der Consernerer dend udj Bømmelhafnen boende Priviligeret
gastgiæber, hvilcken til saadan Vidnernis forklaring icke er indstefnt til
Vedermæele eller paahør, og i dend henseende tillades ej widnerne der om at
aflegge nogen forklaring.
for alle vidnerne blev Edens forklaring af
Lovbogen for Retten oplæst og formanet at sige sin Sandhed. der Paa fremckom
Vidnet Jørgen Kallevog og eftter at hand sin Eed eftter Loven
hafde aflagt wandt og forklarede
saaledes. Vidnet blev tilspurt om icke
Espever og Bømmelhafn ere begge udj Bømmelens Kirkesogn beliggende der til Vidnet svarede Ja. 2. vidnet blev tilspurt hvor langt
Bømmelhafn, fra Espewer er beliggende
der til vidnet svarede ½ Miill og icke lengere.
1735:
46
3. blev widnet tilspurt
hvorledes Hans Roesenlund og hans huustrue Mette Espever, icke altid har holdt
det dem allernaadigst forundte giestgiæfverie og Kremmerleje Espewer i
forsvarlig Stand, og altid handlet Reedelig og Erlig med de af Almuen som med
hinde haver Kiøbslaget. der till widnet
svarede at giestgiæberen og huustrue haver alletider handlet Redelig og ærlig
med alle folck som med dennem haver handlet;
Vidnet Hans Kallevog fremstod for Retten, og
eftter at hand sin Eed eftter Loven hafver aflagt wandt og forklarede i allemaader lige
som forrige vidne vundet og udsagt haver.
de øfrige vidner Taarbiørn Kallevog, Joen Wespestad, Anders
ibid: Bertell Eide, Ole Eide, Anbiørn
Espever, og Niels Hille, fremstod for Retten og eftter at de alle hafver eftter
Loven aflagt sin Eed, wandt og forklarede i allemaader lige som det første
widne wundet og forklaret haver.
Citantens huustrue paastod om alt Passeret
er, et lovskicket Tingsvidne at blive meddelt som blev bevilget.
Publiceret
høy welbaarne Hr: Admiral Kaases Resolution at saafremt Knud Halfvorsen,
Bømelhafn, endten ved døden skulle afgaae, eller blive til sindz at ofverdrage
sine huuser, til nogen anden, da skall Hans Rosenlund blive andraget udj
Consideration til Bømelhafns giestgiæberie
dat: 15 Octobr: 1735.
Publiceret
høy welbaarne Hr: Admiral Kaases Udstedde giestgiæber Privilegier till Hans
Rosenlund paa Mønsterwaag paa 1 Miill paa dend Nordre side af Bergen dat: 17
Augustij 1735, saa og Publiceret Amtmand de Fines giæstgiæberbrev paa dito
Mønstervog paa 1 miil Synden for Bergens amt til Hans Rosenlund dat: 12 Septbr: 1735.
Jacob
Mosterhafn hafver atter udj forrige indstefnte Sag ladet indstefne Lars og Knud
Mosterhafn, for de haver Solt øell og brendevin,
Toback og deslige, Citanten som Priviligeret gastgiæber till præjudice, hvor om
till vidner er indstefnt Hendrick og Niels Grindem.
Stefnevidnerne Niels Spitzøen og Lænsmanden
Næll Torstensen Hyesingstad hiemlede ved Eed at have indstefnt Lars og Knud
Mosterhafn till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.
Knud Mosterhafnen møtte for Retten. Lars Mosterhafnen blev paaraabt men møtte
icke, ej heller nogen paa hans vegne at svare til Sagen
Citanten Jacob Mosterhafn møtte for Retten og
paastod at hans indstefnte vidner maatte afhøres.
widnet Hendrick Grindem blev paaraabt som fremstod
for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og
forklarede saaledes. At Lars Mosterhafns
huustrue hafver Solt øell til vidnet, saa og og!! hafver vidnet seet at hun
haver Solt øell till andre folck, men vidnet forklarede icke ved at {have} Knud Mosterhafn
haver solt øell eller brendevin.
det 2det vidne Niels Grindem fremstod og
aflagde sin Eed eftter Loven, og forklarede vidnet at hafve kiøbt en Potte øell
hos Lars Mosterhafn
1735:
46b
saa
og haver vidnet seet at en anden Mand haver og kiøbt
en Potte øell hos Lars Mosterhafn, men er ej vidende om Knud Mosterhafn haver
Solt øell eller brendevin.
Fogden Proponerede at som det er hans Embede
og Conform Jacob Jensens gastgiæber brev, at hand bør maintinere dend
Priviligerede gastgiæber ved de ham forundte
Privilegier, saa vill hand paastaae, at Lars og Knud Musterhafn, ved Een
forvendtende Dom blifver tilfunden under en vis og tilstræckelig straf at
Eendtholde sig fra all gastgiæberlig brug og Næring [i] Musterhafns district,
saa vell som og at vere forpligtet at fløtte der fra stedet om de der med
skulle betrædes.
thj blev saaledes Dømt og Afsagt.
med
de førte vidner er Lars Mosterhafn overbevist at have solt øell, dog hand der
til icke er Priviligeret, Citanten der ved udj sin Loflige Næring præjudiceres,
hvor fore hand med billighed burde blive Mulcteret, Men som Een u-løckelig
ildebrand er overgaaet hans huus og hiem i denne høst saa bliver hans formastelse for denne
gang overseet af medynck, Med tilhold at
saa fremt det her eftter ofverbeviises Knud og Lars Musterhafn at de holder
fall!! (fal/til salgs) endten med øell, brendevin, Toback, og deslige, da skall
de vere forfalden, udj 6 Rdr:s mulct, eftter loflig omgang. processens omkostninger paa
begge sider ophæves.
Elling
Toedtland hafver till dette Ting ladet indstefne, Arne Toedtland med sin
huustrue for ærrørige ord imod Citantens huustrue, og till vidner er indstefnt,
Hilje Toedtland, Mickell ibid: og Knud ibid:
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hyestad!! og
Niels Spitzøen, hiemlede ved Eed at have indstefnt Arne Toedtland med sin
huustrue till dette Ting med mere end med 14 dagers Kald og Varsell.
Arne Toedtland blev paaraabt, med huustrue men møtte
icke, ej heller nogen paa deris vegne at svare til Sagen.
Citanten Elling Toedtland paastod at de indstefnte
vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Vidnet Hilje Toedtland blev paaraabt som fremstod
for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt wandt og forklarede saaledes. at for 4 uger siden hørte vidnet at Arne
Toedtlandz huustrue Karj Sagde, at Citantens huustrue haver beløyet, hindes
Mand Arne og alt deris folck.
det andet vidne Mickell Toedtland Eftter
aflagde Eed forklarede, at Arne Toedtland sagde till Citantens huustrue at hun
var et Skaam.
det 3die vidne Knud Toedtland eftter aflagde
Eed forklarede, hand ved indtet at forklare.
Eragtet.
Arne
Toedtland med huustrue forelegges til neste Ting at møde og svare til Sagen.
1735:
47
Dend
23 Novbr: blev Retten atter sat og administreret ligesom nest forige Rettes
dag,
Men
i Sagen imellem Madame Maren
Sl: Falqvor Smittes og Hr: Sorenskriver Iver Randulph, blef, som
Constituerit Dom/m/er, i stæden for Hr: Sorenskriver Michael Tønder, \Retten/
betient af Procurator Hans Ottesen Nideros
og det i følge af Høyædle og Velbaarne Hr: Admiral og Stiftts
befahlingsMand Ulrich Kaasis Constitution af 6 Octobr: sidstl: teignet paa velbemelte Hr: Sorenskriver
Randulfs Memorial af 4 Dito, som for Retten blef oplæst:
Der nest producerede Hr: Sorenskriver
Randulph hands i Sagen udstæde Contra stefning Daterit 4 Novbr: nest afvigt, hvor ved
hand har indkaldet Madame Maren Sl:
Smittes med hendes Laugværge og til Vidner Nelle Torstensen Hysingstad og
Ole Helliesen ibid:m, som i ligemaade blef oplæst. Contra Citanten erindrede at udj
Stefnemaalet var skrevet feil
og i stæden for d: 20 Augustij
da Obligationen var publicerit, skrevet d: 20 Octobr: 1734, hvilcket
hand siden til først bemelte rette dato har forandret.
Procurator Blechingberg fremstillede sig paa
Madame Maren Schachtafel
Sl: Hr: Valqvart Smitz vegne
og for det første tilstod at Velb:te Madame Smit til dette ting har
erholdet saa lang Varsel som Loven tilholder, Men i henseende til at hvercken
hun eller Compar!! (Comparenten) som hendes fuldmægtig nogen sinde har været Communicerit dend
proc: Ottesen insinuerede Consistution før end nu dette Moment inden Rette, Saa
nødsages Comparenten der om at giøre saadan forestillelse at Madame Smit, ved
Missive af 2? Novbr: sidst afvigte haver tilmeldet Comparenten det hun har ved
Spargement saadant skulle have fornum/m/et, og til dend Ende
1735:
47b
Comparentens
hiem Reise forlangende
for i saadan uformodentlige ulyckelige hændelser at gaae hende
til hænde. Naar nu Comparenten observerer Hr: Ottesens medhavende Consistution og de
fundamenter hvor paa sam/m/e er udvirket, da er samme fornem/m/elig denne at
Cont:-Citanten Sorenskriver Randulf eftter dend seeniste allernaadigst udgangne
forordning har villet formeene at det allerrede for lengst til denne Extra Rett
gifne bevilgning icke lengere kand Continuere formedelst dend Constituerede
Sorenskr: Tønder formedelst indfaldende
høste tinge udj hands eget Districkt icke
kunde administrere Retten til det ordinaire beram/m/ede Ting udj dette Skibr: da dog Comparenten der tvert imod aller
underdanigst uforgribelig skulle formeene at aller høyst bemelte forordning
icke skall kunde Extenderis til saadanne Sager hvor Sagen paagielder dend
ordinaire Dom/m/er, hvor til en anden satte (sette?) Dom/m/er behøves og er
bevilget, aller helst dend mellem Parterne verserende Sag er en gields og Penge
Sag udj hvilcke tilfelde dend forhen
allegerede forordning allernaadigst bevilger udsættelse til anden for Dommeren
beleilig tid, uden for de ordinaire Tinge,
Saa fremlagde og Comparenten dend i Sagen Constituerede Sorenskriver
Tønders Missive af 10 Novbr: sidst avwigt, hvor i hand paa Comparentens
skrifttlige begiær svarer, at hannem er gandske uvitterlig, at nogen af Stiftts
befahlingsmanden er Constituerit udj dend Sag imellem Mad:me Smit og Hr:
Sorenskr: Randulf, hvilcken Missive ogsaa blef oplæst, Der for uden befindes (det) at dend nu i
Rette komne Consistution, er udstedt
1735:
48
d:
6 octobr: og
saaledis Rum tid eftter at dend aller høyst allegerede forordning af 19 Aug:
baade har været Hr: Stiftts befahlings manden bekiendt saa og for adskillige Retter Publicerit, men
af høybemelte Hr: Stiftts befalings manden icke i agt taget, at eftter dends
nermere tilhold ingen Procurator maa lade sig bruge til Commissarius /: og eftter Comparentens u-forgribelige
tancke, langt mindre til Dommer allene udj nogen Sag :/ saa finder Madame Smit sig høyst beføyet,
saadan foranstaltning, hvor om hun nu aller først er bleven vidende, aller
helst hun i dette tilfelde icke accepterer eller underkaster sig nogen
procurator Ottesens Kiendelse at forestille paa sine vedbørlige Høyere
Stæder til hvilcken Ende Comparenten var
gienpart begiærende af Consistutionen under Sr: Ottesens videmation, formoder
og, og protesterede paa at forinden saadant skeer icke noget videre i Sagen vorder
foretaget hvilcken hun heller icke er i
Stand nu her at Tractere formedelst hun
til dato icke har seet sig beføyet fra Sorenskriver Tønder at affoerdre de for
ham i Rette lagde hoved Documenter, og i saadan henseende i det mindste vil
formode at vorde Assisterit med Sagens udsættelse paa 8te uger eller og til Waar tinget 1736.
Hr: Sorenskr: Randulf Replicerede og
formeente at høyvelbaarne Hr: Stiftts befahlings mandens Resolution af 6
octobr: 1735, der grunder sig paa dend allegerede allernaadigste udgangne
forordning af 19 Aug: sid(stleden) og ej allene tilsidesætter M:r Blechingbergs
1735:
48b
giorde
jndsigelse, men end og byder og befaler at denne Sag, eftter Consistutionen bør
ved Endelig Dom afgiøres, i hvilcken anledning hand eftter sit i Rette lagde
Stefnemaal \paastod/ de jndstefnte vidner maatte afhøres og videre med Sagen fortfares, hvor om
hand Rettens Kiendelse vil afvarte.
Blechingberg vedblef sit forige og bad Retten
med Retsindighed vilde Considerere at Madame Smit icke saa betimelig er bleven
bekiendt om Constitutionen
at hun om dends forandring har kundet giøre nogen ansøgning.
Forafskeediget:
I
hvor meget end Procurator Blechingberg paa Madame Smittes Vegne, ved saa
ufornøden vitløfttig protocollation, har bemødet sig med at Excipere og
protestere imod høy ædle og velbaarne Hr: Admiral og Stifttsbefahlings mandens
i Dag oplæste Consistution, Saa Dog kand Retten ej andet, end, til følge af
høybemelte Consistution, der hensigter til denne Sags dis skyndigere
afhandling, at fuldføre Sagen til Endelig Doms afsigelse, til hvilcken Ende
Madame Smittes fuldmægtig Proc: Blechingberg paalegges at tage til gienmæhle
mod Hr: Sorenskriver{s} Randulfs i Rette lagde Contra Stefning, eftter hvilcken
de jndkallede Vidner antages til forklaring, og naar Contra Citanten har i
Rette lagt og frem ført hvad hand paa sin side kand agte fornøden, skall om
Sagens udsættelse videre vorde paaskiønnet.
Proc: Blechingberg, under alle vedbørlige
Resevationer, absenterede sig fra Retten.
Hr: Sorenskriver Randulf der paa producerede
dend i Contra Stefningen paaberaabte beskickelse af 28 Sept: 1735
med Madame Smittes af beskickelse
vidnerne der paa teignede Svar som blef
oplæst i beskskickelsevidnerne!! Lensmand Neld Torstensen Hysingstad og Ole
Helgesens paahør som
med Æed eftter Loven bekræfttede deris paa beskickelsen teignede af Madame Smit
gifne Svar.
Dernest fremstod Lensmand Nel Torstensen og følgelig
Stefnemaaletz videre formæld eftter
aflagde Æed forklarede
1735:
49
at
hand tillige med Tørres Øcklands eftter Hr: Sorenskriver Randulfs begiær, var i
Watne gaards Skou, imod foraarets tider nest afvigte aar 1734
for at besee en deel tømmer som
velbemelte Hr: Sorenskriveren hos Madame Smit hafde betinget og da befandt hand nedhuggen i Sneen liggende
ungefær til 26 tyldter som ickun var afRøddet
noget lit oven for Roden, og barcken jndtørret, saa at han ej kunde ansee det
af dend tilstand det da befandtis udj, end til 3 Mrk: tyldten i det høyeste,
saa som ham er bekiendt at Sorenskriveren Self paa sin egen bekostning har
ladet det afRydde og hiem føre, sagde ellers at have talt med Madame Smit der
om, men hun udlod sig icke med hvad endten hun med Prisen som for bemelt, var
fornøyet eller icke.
Ligesaa fremstod det andet Vidne Tørres
Øckland, som eftter aflagde Æed forklarede ord fra ord lige som det forige
Vidne vundet haver,
begge Vidner sagde ellers at de hørte af
Madame Smit det hun afstod bemelte 26 tyldter tømmer til Sorenskriveren og at hand det Self af Skouen skulle
hiemføre.
Hr: Sorenskr: Randulf Producerede, under dend
forige i denne Sag Constituerede Dommer Hr: Sorenskriver Tønders vidimation, en
Extract af Protocollen af alt hvis i Sagen forhen d: 9 Sept: nestl: er bleven protocollerit,
tillige med gienpart af de da i Rette lagde Documenter. Endelig fremlagde hand og hands skrifttlige
Indlæg dat: 22 hujus tilligemed hands under dato 13 Febr:
1734 forfattede og ved Madame Smittes
paateigning d: 15 Dito approberede
Billance!! (Ballance?) Reigning hvor med hun tilstaar at være til Hr:
Sorenskr: Randulf Skyldig 140 rdr: 2 Mrk: 4 s:
lige saa producerede hand Madame Smittes til hannem for same Summa d: 5
Martj 1734 udstæde og d: 20 Aug: nest
eftter tinglyste obligation, hvor paa
fandtis afskreven d: 30 Sept: at være betalt 10 rdr: af d(end) til ham
overdragne Madame Smittes pension
1735:
49b
Til
hvilcket alt hand sig Refererede og endnu frem kallede det eene Vidne
Tørres Øchland, som under sin forige aflagde Æed tilstod og udsagde at have
hørt det Sorenskriver Randulf skulle beholde det omvundene tømmer for 3 Mrk:
tyldten men icke af Madame Smit
Self, hvor nest Hr: Sorenskriver Randulf
paastod Sagen med Endelig Dom Ecpiderit!!
Derpaa blef ang: dend af Blechingberg
begiærte udsættelse
Eragtet:
at
i henseende til de i Dag af Hr: Sorenskriver Randulf producerede Documenter og paa det
Madame Smit der af kand erholde Communication til dessen besvarelse, bliver
Sagen, i allerunderdanigste følge af dend Kongl: forordning daterit 19 Aug:
sidstl: dends 1ste og 8 Art: udsat til anstundende Waarting her paa
gaarden Bielland, til hvilcken tid Madame Smit med Laugværge igien vil gives
lovlig warsel at frem kom/m/e med alt hvis hun agter fornøden paa sin side at
frem føre, saa fremt ej Dom eftter hvis allereede i Rette lagt er skal blive
afsagt
Der
eftter blev Retten betient af Sorenskrifver Randulff
Hvor
da anmeldte sig Jørgen Neumand som till dette Ting hafver ladet
indstefne, Ingebregt Løckling med sin Søn {Hans} \Mickell/ Hans Seele, Daniell Seele, Niels Gietung,
Halfvor Gietung og Ole Gietung
formedelst de {paa afvigte} hafver hindret ham at beckomme det wrag
gods, som hand paa Vaartinget afvigt d: 8 Martij for Retten vedholdende Auction
blef som høyeste Kiøbere tilslagen; hvor om til widner er indstefnt Jacob i
Vogen, Ole Nielsen Folgerøen og Lars Hidsken.
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad,
møtte alleene, og icke det andet Stefnevidne;
Eragtet.
Siden
Stefnevidnerne icke møder, saa kand de indstefnte vidner ej tages i Edelig
afhørelse, førend de paagieldende \over/bevises at vere lovlig indstefnt widnernis
udsagn at paahøre.
Publiceret
Fogden Heybergs paa Madame Sara Sl: Hr: Ohmsens Vegne udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: ¼ huud udj gaarden Nodteland till Mickel
Heinesen dat: 22 Novembr: 1735.
Publiceret
Niels Berges og Haagen Hofdes udstedde bøxelseddell (paa ?)3
Mrk: Sm: i gaarden Hofde til Siur Giermunds:
dat: 14 Novbr: 1735.
Publiceret
Madame Sl:
Mag:r Schrøders udstedde bøxelsedel paa
(….)vesøen till Daniel Størcksen, icke
dat:
Publiceret
Hr: Holbergs udstedde bøxelseddel paa ½ part udj gaar-
1735:
50
den
Stafland til Lars Rasmusen
dat: 3 Decembr: 1734.
Publiceret
Esarias Indresens udstedde bøxelsedel paa 1 pd: 2 Mrk: Smør udj {Spitzøen}
Børøen til Ingebregt Pofvels:
dat: 12 Julij 1735.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: ½ huud udj gaarden Wespestad til Ole
Lars: dat: 18 Novembr: 1735.
Publiceret
Hr: Jesper Ohmsens udstedde bøxelseddel paa 18 Mrk: Sm: 18 Mrk: Fisk till Ingebregt Olsen dat: 19 Decembr: 1731.
Fogden
Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Joen Nordthuun for Slagsmaall med
Jacob Halleroger, der om til vidner indstefnt, Bertell Vadbeck, Gunder
Sortland, Peder Nordthuun, og Casper {Søn} Meeling. Alle indstefnte møtte for Retten og vedstod
at have faaet lovlig Kald og warsell.
Vidnet Bertel Vadbeck eftter aflagde Eed
forklarede at for 3de aar siden var vidnet i Peder Noerthuuns brøllups Aftten
og ville gaae ud, da saag vidnet at Jacob Halleroger og Joen Nordtvet!! kom i
trette med hin anden, hvor paa Jacob Halleroger med begge henderne i Joen
Nordthuun, saa de kom hen i en Krog i stuen af vred hue. videre saag icke vidnet.
Gunder Sortland eftter aflagde Eed forklarede; widnet
saag ingen sloeges, hørte icke heller nogen Skendtes, men vidnets svigerfader
Reiste Jacob Hallerager op af gulfvet, men vidste icke hvem som haver slaget
ham ned.
forrige vidne Bertel Vadbeck forklarede ydermeere dito aftten
saag vidnet at Jacob Halleroger hafde Guttorm Sortland under sig, og Guttorm
var dend som ville skille Jacob Halleroger og Joen {Sortland} \Nordthun/ ad, da
Jacob haver slaget Guttorm under sig, og som Vidnet kom i Joen Nordthuuns
stue som da blødde og var blodig i
Sengen, da vidnet Spurde hvor staar till, da svarede Joen Nordthuun at hand
ville slæbe gulfvet med mig som de andre, {men} Hallerager Mendene, men hand
skall faae liige for Ret.
Vidnet Peder Nordthuun haver forhen aflagt
sit vidne.
Casper Mæeling eftter aflagde Eed forklarede,
at Jacob Halleroger og Joen Nordthuun var i Trætte om ager Skade, og dog saag
vidnet at Jacob Hallerager med vered!! (vred) huue tref til Joen Nordthuun, og
kom bort i en Krog, og videre saag vidnet icke.
Jacob Halleroger møtte for Retten og tilsagde
med god vilje at ville for denne sin forseelse betale til de fattige 3 rdr: hvor paa hand nu
betalte 2 rdr: Og Joen Nordthuun bet: 1
rdr: hvor med Sagen er ophæfvet.
Lars
Spitzøen hafver till dette Ting ladet indstefne Hans Findaas for Nærgaaende ord
hand skall have talt om Citanten og Marj Nielsdatter.
Hans Findaas møtte for Retten og tilstod at
have faaet lovlig Kald og Varsell.
paa Lars Spitzøens vegne møtte Sr: Jørgen
Neumand i Retten, og paastod Dom over Hans Findaas.
Hans Findaas tilstod vidnernis forklaring, og
Sagde at vere saa i Sandhed, og Spasserte!! (passerte) \dette/ om Mid Nadts
tid, i Vaarfiske tider, da de laag tilsammen i halm paa Gulfvet, og hørte hand
at de hafde legemlig omgiengelse med hin anden, men saag det icke, saasom det
var mørckt i Stuen.
Fogden Proponerede at som denne Sag, er af temelig
betydenhed, og hand til Justitiens befordring gierne vill see dend oplyst saa
meget mueligt er, Saa begierede hand dendz udsettelse till neste Ting, paa det
hand imidlertid kand undersøge hvad widner hand kand faae.
Eragtet.
Sagen
eftter Fogden Heybergs paastand udsettes till Vaartinget førstckommende.
Lars
Musterhafn fremckom for Retten og tilspurte Almuen af Føyens Skibrede, om dett
icke er dem alle
1735:
50b
vitterlig
at Natten till d: 11 Octobr: antendtendtes!! en u-Løckelig ildebrand i hans
huus, paa Musterhafn, om Natten Klocken 12 slett, hvor da hans Stuehuus med
med!! 2de Cammere og Kiøcken og \en/ Sahl oven over, tillige med Ildhuus Høelade og
fæehuus alt af dend forfærdelige Ilds
Lue blev fortæret og lagt i aske, og uden at hand med huustrue og Børn kunde
berge eller Redde det mindste af sine Klæder
men maatte fløgte nøgen ud Paa aaben Mark med børnene, hvor om hand bad Almuen ville give sit
Sandferdige Vidnesbyrd, till et Tingsvidnes Erholdelse.
Almuen af Føyens Skibrede her til Eenstemmig
Svarede, at det er disverre alt for sandt, at Een u-Løckelig Ildebrand Natten
till dend 11 Octobr: nest afvigt antendtes i Lars Musterhafns huuser \og lagde i
aske/ en Stue med 2de Cammere, og Kiøcken, et Ildhuus med fæehuus høe og Kornlade, og det om Natten Klocken 12
slett, saa at Manden med huustrue og børn maatte fløgte nøgen af sin Seng, uden
at faae bierge eller Redde det allerringeste af de faae \og fattige/ Eiendeler
de hafde, hvilcket alt af dend grumme Ildz Lue blev fortæret og i aske lagt saa at de maa nu bede sig om almisser hos
medlidende Mennisker.
Om alt Passeret er, Lars Musterhafnen var af
Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget.
Madame Sl: Hr: Ohmsens hafver till dette Ting indstefnt {Torckell}
\Lars/ Stafveland, fordj hand uden forlof haver taget Kirkestien, og beholt
dend heele Sommeren, saa at Citantinden icke vidste hvor Stien var, og der over
maatte lade giøre 2de andre Stier.
{Torkell} \Lars/ Stafveland møtte for Retten
og vedgick at have faaet lovlig Kald og Varsell og sagde hand icke haver taget
Kirkestigen, Mens hans broder Torkell Stafveland som møtte for Retten og tilstod at have taget
og hendtet Kirkestigen fra Kircken.
Ellers siger Lars og Torkell {og} \at de med/ Johannes og Ole Stafveland
haver brugt Stigen fra Tysdagen eftter bededagen og beholdte dend indtill over Michaelj
tider, da de bar dend hen til Kirken hvor dend tilforne stod.
hvilcke 4 Mænd Bertel Vadbeck paa Enckens
Vegne Sagde at ville indstefne till Vaartinget førstckommende.
Eragtet
Sagen
udsettes til Vaartinget.
Madame Sl: Hr: Ohmsens haver till dette Ting indstefnt Rasmus
Stafveland for at betale en Kirke Koe som hand negter at tilbage lefvere, af de
3de Kiør hand hafver haftt paa Leye.
Sønnen Lars tilstod at faderen (var) lovlig
Stefnt, og Sagde at faderen haver leveret dend omtvistende Koe tilbage till
Præsten.
1735:
51
hvilcket
de meener med vidner at bevise,
Fogden paastod at Rasmus Stafveland maa
forelegges til Vaartinget at bevise at Præsten haver Koen beckomet.
Eragtet.
Rasmus
Stafveland forelegges at indstefne sine vidner til Vaartinget førstckom/m/ende,
saa og at indstefne Præste Encken Vidnernis udsagn at paahøre.
Almuen
tilstod at have beckomet 4 s: for hver Miill som haver Skydset till og fra Tingene saa vell for
Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand.
Fogden giorde spørsmaaler til Almuen om hvad
wrag og Strandet gods er falden med mere, som fogden blev meddelt Tingsvidne
paa.
Ao:
1735 d: 25 og
26 Novembr: blev holden almindelig
Høste Skatte og Sageting paa gaarden
Sioe med Schaanevigs og Opdals Skibredes Halsnøe Closters Almue, oververende
udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne Laugrettes Mend,
Christopher Hillesdahl, Askell Matre, Haagcken Eegckenes, Heine Holmedahl,
Stephen Svelland, Lars Udager og Pofvell Boege
og Lænsmanden Johannes Sioe for Andfind Bogstøe.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz foranstaltninger og ordres ligesom
paa de forrige Tinge.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: 5/8 huudz udj gaarden Lande til Hagtor
Giermunds: dat: 25 Julij 1735.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 21 Mrk: Sm: 5/8 huud i gaarden Lande, til Jens
Pedersen dat: 25 Julij 1735.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Opstvet
til Halvor Biørnsen
dat: 28 Febr:j 1735.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa 3 Løber Sm: udj gaarden Eide till
Anders Jørgens: uden
bøxels bet: dat: 23 Martij 1734.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelsedel paa 2 Løb 9 Mrk: Sm: udj Holmedal til Ølver
Gundmunds: dat:
16 Decembr: 1734.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: 1 hd: udj gaarden Fielland till Svend
Endresen dat: 12 Febr:j 1735.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa {g} ½ Løb Sm: udj gaarden Røen til
Jonas Larsen dat:
22 Junij 1734.
Fogden
blev meddelt Tingsvidne at opsidderne paa yttre Boge er godtgiort Skatterne for
dette aar tilsam/m/en
8 rdr: 23 1/3 s:
Fogden blev meddelt Tingsvidne at Ledingen
for det affelte udj gaarden Nedre Waage i Opdals Skibrede er opsidderne
godtgiort.
Fogden Heyberg blev meddelt Tingsvidne at
aarlig tage og arbeidz Pengernes afgang for det affeldte Halsnøe Closters godz
i Opdals Skibrede som
vedkomende Leylendinger er godtgiort.
Fogden Heyberg blev meddelt Tingsvidne at
Leylendingskatten, Proviantskatten og Munderings Pengerne samt odelskatten og
Rostienistens afgang for det affelte udj gaarden Nedre Waage i Opdals Skibrede er
opsidderne godtgiort.
till Almuen blev giort de 5 Spørsmaaler som
paa de andre Tinge, hvor til de svarede at indtet af de Sorter findes i dette
Skibrede. 6te at ingen huusmend
1735:
51b
mend!!
i Opdals Skibrede findes, og i Schaanevigs Skibrede ingen uden Otte von Kappel en huusmand i Tofttevogen som bruger
Skræderhandtverck
Fogden Heyberg blev meddelt Tingsvidne at
Tingskydsen er Almuen betalt till og fra Tingene 4 s: miilen, saa vell for
Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand.
Restandsen af Schaanevigs Skibrede blev inden
tinge Publiceret
og bedrager 247 rdr: 3 Mrk: 8 s:
Ligesaa Publiceret Restandsen udj Opdals Skibrede som er 102 rdr: 3 Mrk: 4 s:
Laugrettes
Mendene som Skall besidde Retten tilckomende aar 1736 Guttorm Qvidtevold, Christen Lande,
Hans ibid: Svend Endresen Fielland,
Erick Kielmeland, Helje Ølfvestvet, Lars Johansen Indre Bouge, Og Knud yttre
Matre.
Ao:
1735 d: 28 og
29 Novembr: var Tinget berammet paa gaarden Gielmervig for Schaanevigs
Skibredes Almue, og som i samme dage indfaldt saa forferdelig Gudz weirlig at
hvercken fogden Heyberg eller Sorenskrifveren kunde komme frem till Tingstedet,
saa blev Tienerne till Tingstedet fremsendt
Skatterne at oppeberge,
Og
da blev eftterskrefne af Fogden forlangte Tingsvidner for Almuen oplæst og
taget under Laugrettes Mendenes forsegling.
Nemlig.
Fogden blev meddelt Tingsvidne om aftaget,
paa gaarden Rullestad
1 Løb 18 Mrk: Smør og om
aftaget paa gaarden Milje 1 Løb Sm: hvorfore Skatterne og Ledingen er opsidderne
godtgiort.
At opsidderen Niels Lundalen er er!!
godtgiort Skatten for indeverende aar for sin afbrendte gaard, Indeverende aar,
er Fogden Tingsvidne meddelt.
Gaarden Blaateigen er indeverende aar som forhen ligget øde, og der af indtet faaet.
Tingskydsen tilstod Almuen dette aar at vere
dennem betalt, 4 s: Miilen till og fra Tingene, saa vel for Fogdens 4 Mand som
Sorenskrifverens 4 Mand.
Restandsen som er taget under forseigling
beløber 149 rdr: 8 s:
Till Almuen er bleven fremsadt, de forrige
Spørsmaaler som paa de andre Tinge men svaret at indtet af de Sorter
fandtes.
Laugrettes
Mendene som Skall besidde Retten till 1736.
Niels Løevigen, Biørne Vigcke, Hugne Vigcke, Ole Vigcke, Ole Lars:
Handeland, Ole Haldors: ibid:
Joen ibid: og Aamund
Eresland.
Ao:
1735 dend 30
Novembr: og 1 Decembr: blev holden
almindelig Høste Skatte og Sageting paa
gaarden Fiddie Med Etnes Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts
Foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend Nemlig,
Niels Aslacksen Ryg, Niels Frette, Anders Østrem, Biørn Kaldem, Erick Ouestad,
Niels Grindem, Haldoer Biørck og Lars Østrem, med flere Almue som Tinget
sam/m/e tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz foranstaltninger og ordres som paa
forrige Tinge.
Haldoer
Tveite hafver atter till dette Ting, udj forrige indstefnte Sag, indstefnt
Samuel Haaim till Doms Lidelse for de Nærgaaende ord hand haver begiengnet
Citanten med, hvor(til) vidnerne haver allerreede giort forklaring samt at Erstatte Sagens forvolte
omckostninger.
Samuell Haaim blev paaraabt eftter Loven, men
møtte icke, ej heller nogen paa hans Vegne till
1735:
52
Sagen
at svare;
Stefnevidnerne Niels Østrem og Erick
Tørresen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have Samuell Haaim till dette Ting
indstefnt med mere end 14 dagers lovlig Kald og warsell. Stefnevidnerne forklarede ellers at Samuell
Haaim Reiste till byen, eftter at Stefningen var ham forckyndt.
Citanten Haldor Tvete paastod at Samuell
Haaim maatte forelegges til neste Ting at møde og Svare til Sagen.
Eragtet.
Samuell
Haaim forelegges till neste Ting at møde og Svare til Sagen, eller og at lide
Dom eftter lovlig indvarsling.
Publiceret
Hr: Jochum Althands bøxelseddell paa 1 Løb Sm: i Flochetvet till Halfvor Ericksen dat: 22
April 1735.
Ole
Larsen Wettestøe haver atter till dette Ting udj forrige indstefnte Sag, ladet
indstefne Siur Wettestøe, for de beskyldninger hand
haver indgifvet till Fogden Heyberg over Citanten, hvor om Citanten haver
indstefnt vidner Lars Hamre, Eelj Stafve Næs, Ane Hansdatter og Berthe
Ingebregtsdatter;
Siur Vættestøe møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig Kald og warsell.
Widnet Ane Hansdatter fremstod for Retten og
eftter aflagde Eed eftter Loven forklarede at der Render Een bæck paa Siur sin
Engebøe, hvor af Citanten Ole Vettestøe og Siur Vettestøe tager sit Kaagevand
till fælles brug, hvor udj vidnet haver seet at vere kastet en Skiden Skiorte
og et par Skoe staaende at blødes, som vidnet forklarede Kiendte at høre Siur
Vettestøe till, men vidnet saag eller vidste icke endten Siur eller hans folck
haver kastet Skiorten eller Skoene i bæcken.
eftter videre mellemtaele blev parterne for
Retten imellem hin anden saaledes forEenede, at Contraparten Siur Wettestøe declarerede
og Sagde at hand af Eenfoldighed haver klaget for Fogden over Ole Vettestøe
\lige/som hand af hannem Skulle vere nogen u-Rett tilføyet, men som Fogden
tillige med Kyndige Mend haver befundet at Ole Vettestøe er u-Skyldig beført
for de af Siur Vettestøe giorde beskyldninger, Saa ærklærede Siur Vettestøe at
hand same Klagemaall fortryder og bad Ole Vettestøe der for icke
ville over hannem bære nogen fortrydelse, og ærklærede der hos hand indtet med
Ole Vettestøe er vidende, uden alt hvad som ærligt og Skickeligt er, og lovede
der hos at ville leve fredelig og Kierlig med hin anden eftter denne dag, og imod forhaabning at Endten af Parterne
eftter denne tid Skulle endten yppe eller gifve anledning till nogen
fortrydelse had og u-Eenighed, da (…) over
hvilcken saadan u-Eenigheds begyndelse {fin} maatte findes bevislig der till at
vere ophafv eller Stiftter, Skall dend
foruden Sagens Rette bøder, vere pligtig at betaele 15 rdr: iligemaade er og den/n/e Sag som parternes
huustruer har veret imellem, tilige død og magtesløs, og hvad ord som maatte
imod hin
1735:
52b
anden
vere Passeret, Skall icke komme Endten af dennem eller deris huus og familie
till mindste forkleinelse i nogen maader, og tilstod Siur Vettestøe frivillig og
uden fortrydelse at ville betale 4 rdr: udj Processens beckostning till Ole
Vettestøe, og till ydermere Stadfæstelse
{at} \er/ denne mellem handling med begge parters wilje {er} indgaaet og
Samtyckt, med haand Reckning for Retten, og forpligt at ville her eftter leve
som fredsommelige grander og Naboer.
Welærværdig
Hr: Jochum Althand hafver till dette Ting ladet indstefne Roesemunda Tieniste
Pige fordj hun hafver løbet af hans tieniste, saa og indstefnt Johannes Grindem
fordj hand antog hinde udj arbeide, eftter at hun
u-loflig haver løbet af Citantens Tieniste,
iligemaade indstefnt Joen Støele fordj hand haver fæstet hinde i sin
tieniste, uden at hun hafde loflig bevis fra Citantens tieniste.
Roesemunda Tieniste Pige, Johannes Grindem og
Joen Støele møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.
Hr: Pastor Althand paastod Dom over dend
indstefnte Tieniste Pige Roesemunda fordj hun haver u-lovlig løbet af hans
tieniste, saa og paastod Dom over Johannes Grindem som hinde udj sin tieniste og arbeide antog; som og over Joen Støele, som hinde i sin
tieniste hafver fæstet eftter Michaelj tider 1735.
Tieniste pigen Roesemunda møtte for Retten og
Sagde at hun løb af Tienisten fordj at børnene var onde med hinde, men lidde
hvercken hunger eller Sult.
Johannes Grindem forklarede at Mandagen løb
Roesemunda af Tienisten
og kom til ham Tisdags Morgen, da Johannes Grindem siger at gick
op med Pigens Moder og bød Præsten, at Tieniste pigen Skulle gaae i sin
Tieniste igien, Men Præsten svarede at dersom hun ville Skaffe ham en anden
Tieniste Pige i sin Sted, saa ville hand vere tilfredz og \icke/ tiltale
Rosemunda fordj hun løb af Tienisten, Men Præsten fick ingen Tieniste Pige i
steden. hvor paa Roesemunda blev hiemme
der eftter hos sin Moder i otte dager uden tieniste, da hun der eftter blev
antagen udj Johannes Grindems Sommer arbeide till
Michaelj tider som hand Self
tilstod. Johannes Grindem Sagde at hand
antog hende i sit arbeide 8te dager eftter gamle Ste
Hans dags tider, og for 8te dager forud var hun fra Præstens Tieniste
bortløbet.
Joen Stølle forcklarede at Moderen og
Johannes Grindem tilbød ham Roesemunda i Tieniste eftter Michaelj tider, hvor
paa hand fæstede hinde i sin Tieniste.
Hr: Pastor Althand paastod Dom over de 3de
indstefnte eftter Loven og Eftter Sagens beskaffenhed.
thj blev saaledes Dømt og afsagt.
1735:
53
Tieniste
Pigen Roesemunda som
Self for Retten tilstaar uden sin hosbonde og Madmoders vidende og vilje, at
have løbet af Tienisten, tilfindes eftter Lovens pag: 591 \art: 11/ at betale
sin halfve aars Løn som beløber i Klæder
og penge 2 rdr: der af 1 rdr: till Deris
Mai:t og dend anden halfve dell till sin
huusbunde 1 rdr: Johannes Grindem
tilstaar at have tilbudet Tienistepigen i Præstens tieniste igien, men blev
svaret at Præsten forlangte en Tienistepige udj hindes sted, som icke blev
eftterkommet, saa at Johannes Grindem i saa fald var vell beckiendt at
Roesemunda Tienistepige paa en u-lovlig maade haver undviget Præsten sin huusbondz tieniste, og dog der eftter
antager hinde udj sin Tieniste og arbeide till Michaelj tider afvigt, Thj tilfindes Johannes Grindem for saadan sin
u-Lovlig forhold, for denne gang, at betale til Præsten for hindring udj sit
Sommer arbeide eftter Lovens pag: 591 art: 12
1 rdr: 4 Mrk: saasom dend der
haver antaget anden Mands tiener uden lovlig afsked fra sin forrige
huusbonde. Joen Stølle som Med Roesemundes seeniste hosbonde
Johannes Grindems vidende og vilje, hafver fæstet hinde udj sin Tieniste,
bliver for Hr: Pastor Althands prætention frifunden, og tillfindes Roesemunda
Tienistepige at betale udj Processens beckostning 2 rdr: hvilcket alt forskrefne bør at udredes af
vedkommendes Eiendeler under Namb og Vurdering udj deris boe, 15 dager eftter
denne Doms lovlige forkyndelse.
Publiceret
Ifver Knudsen Grams udstedde Skiøde paa sin huustrues arfvelig tilfaldende
anpart eftter sin Sl: Moder udj Kongetienden i Etne Præstegield, till Hr:
forvalteren Mons:r Mathias Dahl, som der for haver betalt 23 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 22 Septembr:
1735.
Publiceret
Halle Tollefsens udstedde Skiøde paa 1 pd: 10 ¾ Mrk: Sm: udj gaarden Ramsvigen,
till Jacob Haldoers:
dat: 15 Janvarij 1735.
Publiceret
Niels Aslacksen Rygs udstedde Skiøde paa 1 pd: 8 Mrk: Sm: udj gaarden Grindem,
till Aslack Lars: dat:
30 Novembr: 1735.
Publiceret
Siur Tollefsen, og Biørn Tollefsens udstedde Skiøde paa 1 pd: 1 Mrk: Sm: udj
gaarden Echrem till Erick Tollefsen NoerEim som der for haver betalt 25 rdr: dat: 20 April 1735.
Publiceret
Joen Taarbiørnsen, Anders Ifversen Østrems og Peder Arnesen Waldres udstedde
Skiøde paa 1 ½ Løb Sm: udj gaarden Østrem, till Lars Taarbiørns: dat: 30 Novembr: 1735.
Publiceret,
Niels Grindems, Siur Stølles, Jens Tæsdals, Ole Tungesvigs, Siur Støeles,
Samuell Haalandz, Haldor Næsse, Gunder Uhren, Torkel Hugnesens udstedde Skiøde
paa 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: udj gaarden Haaland till Rasmus Godtskalcksen som der eftter forEening vedkommende
haver betalt dat: 17 April 1735.
1735:
53b
Publiceret
Encken Walborg Nervigs, Gunder Hougelandz og Holger Holgers: udstedde Skiøde
paa 1 Løb 9 Mrk: Sm: ¾
tønde Korn udj gaarden Stølle til till!! Joen Taarbiørnsen dat: 29 April 1735.
Publiceret
Hr: Johan Korens udstedde Skiøde paa dend halve dell udj Grindems Kirke med
hvis dend tilhører, till dend welagte Mand Godschalch Johansen Skiold som der for
haver bet: 30 rdr: dat: 10 Decembr:
1733.
Biørne
Aasebøe som
formynder for Myndtlingerne Siur Siursen, Magdela Siursdatter, Ingeboer
Siursdatter og Marithe Siursdatter
fremkom for Retten og opbød disse sine Myndtlingers arfvemidler som er i alt 8 rdr: 1 Mrk: 12 s: om nogen ville antage dennem paa Rendte imod
sickert underpant, og som ingen eftter opbudet anmeldte sig at ville tage Pengerne
paa Rendte, saa for at blive befriet
Self for Rendters svarelse, begierede hand at Pengerne af Retten maatte forsegles, hvilcke og af
Sorenskrifveren blev forseglet, og Biørne Aasebøe igien lefveret.
Sr:
Lars Smith hafver atter till dette Ting ladet indstefne Encken Berthe Sl: Otte
Nielsens eftterlefverske, till Doms lidelse at betahle till Christiansands
Kircke dend Resterende Landskyld som
beløber 18 rdr: 4 Mrk: 12 s: tillige med
Processens foraarsagede omckostning.
Encken Berthe Sl: Otte Nielsens møtte for Retten og tilstod at have faaet
lovlig Kald og warsell.
Mons:r
Kofod paa Sr: Lars Smitis wegne paastod Dom eftter de i Retten till efttersiun
forhen Producerede Documenter.
Encken Berthe Halfvorsdatter Sagde hun er
icke god for at bethle!! (betahle) noget, i henseende till hindes fattige
tilstand.
hvor eftter Saaledes blev Kiendt Dømt og afsagt.
Af
Encken Berthe Halfvorsdatter
Sl: Otte Nielsen Kremmers eftterlefverske, hindes tilstaaelse,
Erfahres nock at denne hindes Sl: Mandz Debet till Christiansands Kirke, icke
hafver veret Encken u-Vitterlig, ved det hun Self i \sin/ Sl: Mands levende
Live haver i de aarringer Anno 1726, 1729 og 1731 haver paa fordringen betalt
12 rdr: Saa at der paa Endnu Rester 37
rdr: 2 ort 8 s: hvilcken fordring Encken
udj Skifttedelingen eftter sin Sl: Mand d: 1 Maij 1734 burde hafve
angifvet, Men som Encken imod sin bedre
vidende haver saadan lovlig omgang overseet, og forbjgaaet Saa tilfindes Encken Berthe Halfvorsdatter at
betahle dend halfve {del} Part af fordringer till Sr: Lars Smith paa
Christiansands Kirckes Vegne med 18 rdr: 4 Mrk: 12 s: og udj Processens omckostning 2 rdr: hvilcket alt hun bør at udrede ved Namb og
Vurdering udj hindes Eiendeler 15 dager eftter denne Doms Lovlige anvisning.
Erick
Tollefsen NoerEim hafver till dette Ting indstefnt sin Broder Niells Tollefsen
Løføen!! at holde sit Løftte, i det at hand forleden høst 1733 hafver indgaaet
og tilsagt at ville Transportere sin odels og aaesæde Redt till gaarden
Schieldal, till sinn Broder
Citanten Erick NorEim
1735:
54
imod
at Erick NorEim Skulle Transportere og Mageskiftte sin odels og aaesæde Rett
udj gaarden Løvig till sin broder Niels Løevigen!! som der paa af Citanten haver till
vederlaug oppebaaret 28 rdr: og som
Niels Løføen icke samme Løftte ville eftterkomme, saa hafver Citanten indstefnt
sin broder Niels Løføen ved Dom at blive tilfunden samme Contract at fuldkomme,
og der om till Vidner er indstefnt Alvall Taarbiørnsen Haaland og Halfvor
Ericksen Næsse.
Niels Løfvigen møtte for Retten og vedstod at
hafve faaet lovlig Kald og Versell.
Erick NoerEim møtte for Retten og paastod at
de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres. og eftter at Eedens forklaring for vidnerne
var oplæst, fremstod
Vidnet Alvall Taarbiørnsen Haaeland som eftter aflagde Eed forklarede, at
Niels Løevigen sagde at hand var med sin broder Erick NorEim forligt om godz og
Redt, og at hand skulle hafve der for hos sin broder Eerick NoerEim 28
rdr: men hand Nefnte icke hvad godz det
var, og forklarede vidnet at dette passerede om høstetinget 1733.
det andet vidne Halfvor Næsse fremstod for
Retten og eftter aflagde Eed wandt og forklarede, at paa høstetinget 1733 stod
vidnet og Alvall Haaeland i Tingstue døeren og blev Paaraabt af Lænsmanden at de Skulle
komme hen i daglig Stue døeren, og da vidnet kom der hen, hørte vidnet at
Lænsmanden Sagde at de Skulle vere vitterlig at Niels Løevigen og Erick NorEim
var forEenet om Godset og Retten till gaarden Schieldahl og Løevigen, og at
Niels Løevigen der for Skulle have hos sin broder 28 rdr: men vidnet hørte indtet af Niels
Løevigen ej heller af Erick NoerEim som
da stod hos, uden at de med hin anden holte haand i haand, eller af dennem blev
giort haand Reckning; og der eftter hørte vidnet at Niels Løevigen Sagde, Jeg staar
mig nu vell som haver Solt Retten min, om Jeg bliver drefven fra Løevigen. Niels Løevigen Svarede at hand haver indgaaet
forliig om godset med sin broder paa saadann maade, at hand ville afstaae sin
odels og aaesæde Rett til gaarden Schieldal, till sin broder Erick NoerEim,
imod at Erick NorEim Skulle ofverdrage sin Redt till Løvigen till Niels
Løevigen, dog saaledes, at indtill saa lenge at Niels Løevigen icke Self af
odelsEiere blifver ved Lov og Dom uddrefven fra Løvigen, da Niels der eftter
vill have sig sin odels og aaesæde Redt Reserveret till gaarden Schieldal som hand da
agter at ville tiltræde og beboe, og der paa tilstod Niels Tollefsen at have af
sin broder Erick annammet 28 rdr: fordj at Schieldal Skall vere af større
Bonite end gaarden Løevigen.
Erick NoerEim tilspurte vidnerne om de hørte
saadanne ord af Niels Løevigen blev talt, da forEeningen blev sluttet, som nu
af ham Protocolleret er,
der till vidnerne svarede, at de icke hørte saadanne ord, ej
heller haver de hørt eller ved videre at vere Passeret end de allerreede forklaret
haver.
1735:
54b
Ellers declarerede Niels Løevigen, Endnu at
ville eftter hans forindførte Deposition, udstedde Mageskiftte brev paa
Schieldal till sin broder Erick NoerEim, om hand det ville modtage, men paa
anden maade vill hand ingenlunde sin odels og aaesæde Rædt till Schieldal sig fraskrifve; Ellers
Sagde Niels Løevigen at have vidner, paa hvad maade hand Pengerne af sin broder
haver annammet, og til dend Ende var hand paastaaende udsettelse i Sagen, til
neste ting, da hand vidnerne ville indstefne, der om at giøre forklaring.
Eragtet.
Sagen
udsettes til neste Ting, til hvilcken tid Niels Løevigen forelegges sine vidner
lovligen at indstefne
Almuen
blev tilspurt om de 6 Poster som paa andre Tinge, hvor til Almuen svarede Nej,
hvor paa Fogden blev Tingsvidne meddelt.
Almuen tilstod at have faaet betaling for
Ting skydsen til og fra Tingene 4 s: Miilen dette aar, saa vell for Fogdens 4
Mand som Sorenskrifverens 4 Mand.
Fogden blev meddelt Tingsvidne at i øfre
Grindem er ødeliggende 3 Løber 1 pd: 12 Mrk: Sm: og der af dette aar ej mere faaet i
græsleje end 3 rdr:
Fogden Heiberg blev meddelt Tingsvidne at
Gundegier og Gierde er ødeliggende, og der af ej mere i græsleje beckomet end 6
rdr:
Fogden Heyberg blev meddelt Tingsvidne at Bierch Halsnøe
Closters gods der udj er {ødeliggende}
\aftaget/ ½ Løb Sm: hvor af Skatterne
dette aar er Leylændingerne godtgiort dette aar; Ligeledes at Landskyld og aarlig tage og
arbeidzpengerne er opsidderne godtgiort
Ligeledes at Ledingen eftter aftaget er opsidderne godtgiordt.
Restandsen blev oplæst og bedrager 189 rdr: 5 Mrk: 14 s: Leenetz godz og Halsnøe Closter godz
Restands: 110 rdr: 5 Mrk: 7 s:
Laugrettes
Mendene som Skall besidde Retten till aaret 1736 ere Erick Silde, Eerick
NoerEim, Niels Tæsdahl, Niels Ousvog, Johannes Ousnes, Pofvell Ramme, Halle
Tollefs: Ramme og Eefven Østrem.
Ao:
1735 dend 2 og
3 Decembr: blev holden almindelig
Høste Skatte og Sageting paa gaarden
Lunde for Fieldbergs Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts
Foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig,
Niels Stuemoe, Hans Klungland, Halfvor Fafnebøe, Johannes Ixdahl, Erick Ryen,
Johannes Roa, Joen DøerEim og Stephen Berge, med fleere Almue som Tinget samme
tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz foranstaltninger og ordres som paa
de forrige Tinge.
Publiceret
Niels Mortensens udgifne Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Nedre Axdahl
till Ifver Thoersen
dat: 2 Decembr: 1735.
Publiceret
Knud Tindelands udstedde Skiøde paa ½ Løb 9 Mrk: Sm: udj gaarden Wache till
Svend Taarbiørnsen dat:
2 Maij 1735.
Publiceret
Steen Opeim, Tørres Hougen, Knud Biørns: og Aann!! Stephens: (..)eims udstedde
Skiøde paa 1 Løb 1 pd: 1 ½ Mrk:r Sm: udj gaarden øfre Lunde till Gunder Anders: hvis
formynder der for haver betalt 70 rdr:
dat: 2 Decembr: 1735.
Lænsmanden
Niels Lunde, fremkom for Retten og Louv bød 1 Løb 18 Mrk:r Sm: udj gaarden Wache som Johannes
Romse er Eyende, om nogen af de odelsbaarne det ville
1735:
55
ville!!
Kiøbe, da ville Eieren Johannes Romse det bortselge
da Johannes Sandvigen paa Svend Wache sine
vegne fremckom og lyesede hans Pengemangell, at hand sam/m/e 1 Løb 18 Mrk:r Sm:
i Wache ville kiøbe og indløse, saasnart hand saa mange penge kand beckomme.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Torgier Nere Lunde for fortiilig
sammenleye med sin huustrue, till Doms Lidelse eftter Loven
Torgier Nedre Lunde møtte for Retten og
vedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell.
Fogden begierede andstand i Sagen till neste
Ting.
Torgier Nedre Lunde sagde at hans Koene gick
icke sin tid ud, men fødde barnet for tiden, og i dend henseende formeener hand
at hans huustrue icke kom fortiilig.
Eragtet.
Torgier
Nedre Lunde forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Fogden
blev meddelt Tingsvidne at Tingskydsen er betalt til og fra Tingene dette aar,
hvilcket Almuen tilstod, 4 s: Miilen, saa vel for Fogdens 4 Mand som
Sorenskrifverens 4 Mand.
Fogden blev meddelt Tingsvidne, at Skatt og
Leding og Landskyld er Leylendingerne for aftaget paa Kaate er godtgiort.
Fogden blev meddelt Tingsvidne paa det
ødeliggende i Døreim 1
Løb 1 pd: 15 Mrk: i Indbioe 8 Løber 18
Mrk: udj Svaland 1 Løb 1 pd: 3 Mrk:
Sm: der af ingen afgiftt for dette aar
at beckom/m/e Men for DørEim er betalt
græsleye 1 rdr: og af Stephens brug i
Indbioe er svaret i græsleye dette aar 1 rdr:
og ej videre.
Almuen i dette Skibrede blev tilspurt de
ordinaire 5 poster som paa de andre Tinge, men Almuen svarede Nej.
Berent
Erichsen Udbioe fremstod for Retten og proponerede at dersom Fogden wille
tilstaae ham paa hans Mai:ts Vegne, det øde Stephens brug udj gaarden Indbioe Skyldende i
aarlig Skatt 2 Løber 2 pd: 6 Mrk: Sm: og
i Landskyld 2 Løber Smør 1 ¾ huud uden nogen bøxell till brug og beboelse sin Lifves tid, Saa hand
icke Skulle blive dreven der fra af nogen anden, wille hand svare hans Mai:t i
Steden for Skatt og Landskyld, aarlig 10 rdr:, der af, samt vere forpligtet at
optage Jorden, sette gaardens huuser og gierder i Louvfør Stand, samt at svare
till dend udredning som af Lægderne allernaadigst maatte paabydes;
Fogden Sr: Heyberg her til svarede at førend
hand faar Referere høy øfrighed dette af Berent Erichsen giorde tilbud og der om
indhendte deris Naadige tilladelse
understod hand sig her paa indtet at svare, Men hand tilspurte dend
samtlige tilstedeverende Almue, om nogen wille antage forbem:te øde brug, paa
andre Conditioner, saa som foruden bøxell, samt nogle aars Skatt og Landskyldz
frihed, og siden at svare fuld Rettighed der af,
der \til/ Almuen svarede, at ingen Mand kand
antage det øde brug, paa anden eller høyere Conditioner end Ermelte Berent
Erichsen haver tilbudet,
Fogden Heyberg om hvis Passeret er, war af
Retten forlangende, at maatte blifve beskrefven meddeelet som blev bevilget.
Publiceret
Ole Hans: Fadtlandz udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Sm: ½ huud
4 ½ Spand Korn udj gaarden Axdal
dat: 3 Decembr: 1735.
1735:
55b
Laugrettes
Mendene som Skall besidde Retten till aaret 1736 ere Torgier Nedre Lunde, Knud
Noere Stuemoe, Alval Hamre, Gunder Tindeland, Gunder Veastad, Ole Gierevigen,
Anders ibid: og
Knud Søre Vieland.
Restandsen
blev oplæst som
i allis beløber 443 rdr: 8 s: som Fogden
blev meddelt under Rettens forsegling.