Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 33 1728-1729 for Sunnhordland

Året 1729

1729: 98

Dend 25: April blef holden almindelig Waarting paa Lundervig for Ous og Strandvigs Skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ohnsorg, Lensmendene Hans Lundervig og og!! Hans Giøen med eftterskrefne Lougret, Hans Engelsen Lundervig, Hans Engelsen Giøen, Engell Eegeland, Hans Torgildsen Giøen, Jon Eie, Haldor Haavig, Ole Eie, og Anders Helleland, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt,

Publiceret alle de Kongl: breve og Forordninger sambt andre befallinger som Fogden lod anvise,

Publiceret Ole Andersen Gierevigs udstede bøxsel seddel til Niels Torbiørnsen paa ½ L: Sm: og 3 Mrk: ½ H: og 5/16 giedskind udj dend gaard Storem her i Ous Skibrede dat: 11: octobr: 1728:

Publiceret Ane Sal: Hr: Hans Pedersens Hoepe hendes udgifne bøxsel seddel till Engel Engelsen paa dend gaard Hoepe som skylder aarlig i Landskyld, 2 pd: 6 Mrk: Sm: dat: 17: april 1728:

Publiceret Arne Olsen Qvernes og Ole Arnesen Frøland deris udgifne skiøde till Ole Nielsen Eie paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Reigstad som Arne Olsen selger i mod penge 40 rdr: og oddels Retten til sam/m/e part selges af Ole Arnesen Frøland for penge 10 rdr: dat: 23: april 1729:

1729: 98b

Publiceret Micel Monsen Leigland paa egne og som Formynder for hans Søstre Karj, Siselle og Aagaate Anders døttres veigne sambt Steen Andersen Wiig som Formynder for Anders Nielsen, deris udgifne skiøde till Endre Ericksen Backe paa 18 Mrk: Sm: og 1 giedskind udj dend gaard Biøndal i mod penge 62 rdr: dat: 25: april 1729:

Publiceret Haldor Olsen Neerhofde og Hans Knudsen Leigland deris med hin anden giorte Mageskiftte bref, saaledes at Haldor Olsen Neerhofde fra sig bort MageSkiftter til Hans Knudsen Leigland 1 pd: Sm: uden bøxsel i gaarden Neerhofde, som er antagen for 30 rdr: der i mod bort Mage skiftter Hans Knudsen Leigland til Haldor Olsen Neerhofde 2 pd: Smør med bøxsel i dend gaard Backe, begge beliggende i Strandvigs Skibrede af verdj 48 rdr: og saa som Backe er høyere af verdj end Neerhofde 18 rdr: saa nyder Haldor Olsen Neerhofde de 18 rdr: for sin bøxsel og for gaardens rødig giørelse til aaret 1730: dat: 25: april 1729:

Publiceret lige lydende Mageskiftte bref af sam/m/e Dato,

Publiceret Engel Larsen boende paa øfre Bolstad i Strandvigs Skibrede hans udgifne Obligation til sin Søn Torgils Engelsen øfre Bolstad paa Capital 250 rdr: for hvilcke Summa hand pantsetter sin paaboende gaard øfre Bolstad 1 ½ L: Sm: med bøxsel dat: 25 april 1729:

1729: 99

Publiceret Jon Jonsen Haavigs udstede bøxsel seddel till hans Stif Fader Haldor Steensen Haavig paa ½ L: Sm: i Haavig dat: 12 Decembr: 1728.

Kongl: May: Foget Sr: Ohnsorg till spurte Almuen af begge desse Skibreder om dem er vitterlig at noget af eftterskrefne Kongl: indkomster afvigte aar 1728: er forefalden saa som, om nogen nye oprødede pladtzer findes som ej endnu ere satte i skyld, om nogen har betalt skatt af Qverner, om her findes i desse 2de Skibreder nogen Strandsidere, Handverks folck, Pebber Svenne, bønder Sønner eller Huusmend som enten har givet skatt eller skatte bør, om her er falden noget strandet godtz eller wrag, om her er forefalden 60 eller 3de 40: Lods Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden riges førte midler, forbrut oddels godtz, arveløs godtz, om her er forefalden nogen Straf bøder, forbrute boeslaadder, Leiermaal af ægtefelder, andre Leiermaals bøder som over gaar 20 rdr:, Forlofs penge uden hvad Sorenskriverens oplæste forteignelse ommelder, eller nogen anden slags indkomster som deris May: kunde tilkom/m/e, i lige maade om de affelte gaarder er i bedre stand end til foren, eller og udj een eller anden maade ere forbedrede til de Kongl: Skatters formeerelse

Almuen over alt der till svarede, at aldeelis ingen af alle desse indkomster forige aar

1729: 99b

i desse 2de Skibreder er forefalden, og frem stod begge Lensmendene Hans Lundervig og Hans Giøen tillige med Jon Haavig og Hans Helleland som Eedlig testerede at Almuens svar paa Fogdens Spørsmaal i alle maader er sandferdigt,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis som hannem ej kunde negtes,

Endnu till spurte Kongl: May: Foget Almuen af desse 2de Skibreder om avigte aar 1728 er falden nogen bøxsler paa Halsnøe Closteres godtz,

Almuen der til svarede at aldeelis ingen bøxsler er falden i saadan tilfelde, tj i desse 2de Skibreder er ej fleere Halsnøe Closters Jorder uden allene dend eene gaard Tuftt som ligger i Strandvigs Skibrede, og fremstod Lensmanden Hans Giøen og Jon Haavig som dette ved [Eed] testerede,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde negtes,

Publiceret Chrestopher Hansen Oustestad hans udgifne skiøde till hans Hustrues broder Jon Jonsen Haavig paa 12 Mrk: Sm: i hans paaboende gaard Haavig i mod penge 24 rdr: dat: 25: april 1729

Publiceret Albregt Jansens udstede skiøde till Ole Johansen Helleland paa oddels Retten til hans brugende Jordepart i Helleland som skylder i aarlig Landskyld med bøxsell 1 L: 22 ½ Mrk: Sm: i mod

1729: 100

penge 12 rdr: dat: 25: april 1729:

Dend opsatte Sag i mellem deris Kongl: May: Foget og det besaavede qvindfolck Martte Jons datter Qvale af Strandvigs Skibrede angaaende det begangne Leiermaal med afgangne Samson Torgildsen Giøen som fra forige ting til nu blef opsat, og som Hans Torgilsen Giøen hafde dend afdødes drengs midler i sit huus og lod det af Drengens Fader Torgils Huckaas {be} i mod arest og forbud bortage der fore at skulle varsles, Saa møtte nu bemelte Hans Torgilsen Giøen og forkladerede!! at denne Drengs Fader Torgils Huckaases Søn!! bort tog desse dend dødes Drengs Kleder i hans fraverelse og formente der fore at vere frj for dend pretention som der af kand falde, og blef i mellem ham og Fogden aftalt at Hans Torgilsen Giøen til Vaartinget i Strandebarm skulle møde, saa at hand og Torgils Huckaas som der er varslet kunde begge møde paa een tid og sted for at fornem/m/e hvem i desse Kleders afførsel i mod aresten er skyldig, som og Hans Torgilsen godvillig i mod tog, og beroer der fore Sagen till dend tid

Kongl: May: Foget Sr: Ohnsorg hafde ved Lensmanden ladet stefne Baarnj Jons datter for begangen Leiermaal med Soldaten Daniel Jørgensen Bouge at bøde sine Leiermaals bøder eftter Lougen,

1729: 100b

bemelte qvindfolck Baarnj Jons Datter blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hendes veigne til Sagen at svare,

Lensmanden Hans Lundervig og Haldor Hansen hiemlede ved Eed at de hende louglig haver stefnet og dend gang var hun paa Øren og tiente hos Hans ibid: og Soldatten i lige maade tiente paa sam/m/e sted, men nu berettede Lensmanden at hun er faren der fra til hendes Fader paa Teige som er under Rosenthals godtz,

denne sinde forafskeediget,

Qvindfolcket Baarnj Jons datter paalegges til neste ting at møde, og skal saa i Sagen Kiendes hvis ret er.

Niels Andersen Faar af Strandvigs Skibrede haver ladet stefne Jacob Nielsen Rols Vaagen som er hans Leilending at giøre gaarden Rødig for hans Søn Anders Nielsen Faar till nest kom/m/ende aar 1730:,

Jacob Nielsen Rolsvaag blef paaraabt men ej møtte

Ole Faar og Hans Øren hiemlede ved Eed at Jacob Rolsvaag louglig er varslet

der eftter indgaf Niels Faar sin Søn Anders Nielsens skiøde paa gaarden Raalsvaag dat: 12 Novembr: 1728: indlagde og Jacob Rolsvaags Contra bøxselseddel dat: 20: octobr: 1719:

1729: 101

der eftter paastod hand een endelig Dom i Sagen,

denne sinde forafskeediget,

som Jacob Rolsvaag louglig er varslet og dog ej møder, saa forelegges ham at møde till neste ting, og skall saa gaaes i Sagen videre hvis ret er

Engel Engelsen Øvre Dale hafde ladet varsle een huus qvinde tilholdende paa gaarden Øfre Dale formedelst at hun har negted at betalle 1 rdr: aarlig for huus verelse paa gaarden Øfre Dale for sig self sine Folck og for een deel Creaturer hun der har haftt, og det for 14 aars tid, med formoding hun sam/m/e rest bør betalle tillige med foraarsagede omkostning

Marj Hans datter blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hendes veigne til Sagen at svare,

Lensmanden Hans Lundervig og Haldor Hansen hiemlede ved Eed at hun louglig er varslet, hvor fore hende paalegges til neste ting at møde

Lars og Torgils Goupholm blef befallet at reise till Lougtinget for at aflegge sin Lougrettes Eed,

Dend 28: april blef holden almindelig Vaarting paa Nedre Homelvig for Opdals og Waags Skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Ohnsorg Bunde Lensmanden af Opdals Skibrede

1729: 101b

Chresten Møcklestad med eftterskrefne Lougret, Madtz Tvet, Ole Ærsvær, Knud og Ole Hollekim, Ole Reisem, Lars og Niels Haaland, og Chresten Møcklestad, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve som forhen er indført,

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Elling Houkefær til at giøre forklaring om hans Datter Chrestj Ellings Datter till at giøre forklaring hvorledes det er til gaaen med hendes død, saa som hun nest afvigte skiertorsdag er bleven død funden i Søen,

bemelte Mand som er Fader til dend død funden Pige møtte i Rette og hafde ladet stefne til Vidne om hendes Svaghed de 2de Mend, Haacken Gieland, Lars Gielland, Ingebregt Mortensen Aases qvinde Ane Simens datter, som alle møtte tilstede

og eftter at Eeden for dem blef oplæst og de blef formanet at sige deris sandhed i denne sag, frem kom først

Haaken Gielland som eftter giorte Eed forklarede, at hand saa vit dette døde Meneskes Svaghed angaar ej noget er vidnede uden hand har hørt af mange sige at hun var svag og u-rolig i sit Hovet mis tviflede om guds Naade og i mange maader tallede u-anstaaelige ting, men skiertorsdag sist leden da hun u-formo-

1729: 102

dentlig var bort kom/m/en af sin Faders gaard foer hand tillige med Lars Gielland eftter hendes Fader Elling Houkefers begiering at leede eftter hende og eftter lang søgning fant de hende liggende i Søen paa Houckefærs grund i dens udmark, og de lod hende ligge indtil Lensmanden med Ole Hollekim kom og lod tage hende op af Søen og hendes Fader lod giøre til hende een Kiste hvor udj hun end nu er beliggende og end nu staar i hendes Faders Huus,

Lars Gielland eftter giorte Eed forklarede at hand ved at denne døde Pige var underlig i sit Hovet, hun tviflede altid om guds Naade talede mange fortviflede ord, som hand self har hørt af hendes Mund, og har hun voren saa underlig alt siden i Høst, og da hendes Fader fornam denne Svaghed af hende, fulte hand med hendes Fader Elling Houkefer tillige med Datteren nu seeniste i Fasten till Sogne Presten Hr: Jørgen Jestrop, for af!! (at) faa trøst af hannem mod hendes Svaghed, og talede Sogne Presten med hende og i mange maader trøstede hende af guds ord, hvor eftter \hun/ i nogen kort tid var noget skickelig, men siden blef hun lige eens igien, indtil nu blef hun vere!! (verre), \og/ saaledes ombragte sig self, og var hand med Haacken Giellan og fant hende i Søen som \før/ er forklaret,

der eftter frem kom Ane Aase og eftter giorte Eed vidnede at hun i avigte

1729: 102b

[Aar]? har fornomet at denne døde Pige nest afvigte Vinter har voren meget u-rolig i sit Hovet og fortviflet i sin samvittighed som hun tit har hørt af hendes Mund hun ved og at hun var hos Sogne Presten for at trøstes, men hun blef siden lige eens u-rolig, indtil hun nu nest afvigte skiertorsdag fantes død i Søen

hendes Fader Elling Houckefer frem lagde Sogne Prestens atest om hendes Svaghed, dat: 22: april nestleden, hvor udj ogsaa atesteris hendes Svaghed paa sam/m/e maade som før er melt,

der eftter frem kom Lensmanden Chresten Møcklestad og Ole Hollekim som Eedlig testerede at de eftter ordre foer til Houckefer og besigtigede dette døde Meniske og de fant hende liggende i Søen og de lod tage hende op og besaag hende men de fant ej paa hendes legeme dend aller ringeste skade i andre maader, uden at de ej andet kunde fornem/m/e end at hun af sig self haver sprunget i Søen videre viste de ej at forklare,

Videre hafde Manden ej at frem føre, men vilde formode at hans datter maatte blive begraven i Chresten Jord, og beklagede hand sig meget der over at hans Datter har voren saa underlig i sit Hovet, og hand lod bevaagte hende, men i hvor meget hand hende lod bevaagte saa haver hun dog nest avigte Skertorsdag Morgen hemelig gaaen af gaarden og blef borte, og siden mod afttenen

1729: 103

fant de hende liggende i Søen,

Kongl: May: Foget begierede at maatte ved Dom foranstaltes hvorledes med hendes begravelse skal forholdes,

Afsagt,

det befindes baade af de førte Vidners forklaring og af Sogne Prestens gifne atest, at dette døde Qvinde Meniske Chrestj Ellings datter har af fortviflelse og Raserie self størtet sig i Søen og ombragt sig, Saa eftter andledning af deris May: Loug bør hun inden Kierke gaarden begraves,

Johanes Lande hafde ladet stefne Jon Vee for een Kiste som hand bort solte {af} paa Lerdalsøren da hand som Soldat bort gick i deris May: tieniste for Soldat, sam/m/e Kiste tilhørte bemelte Johanes Lande, og formodede Lensmanden paa hans veigne at Jon Wee Kisten bør betale,

Jon Wee møtte icke ej heller nogen paa hans veigne, hvor {paa} fore ham paalegges til neste ting at møde, eftterdj Lensmanden og Ole Hollekim hiemlede ved [Eed] at hand louglig er varslet,

Dend forige Constituerede Foget Monss: Niels Bager haver ladet stefne Niels Størksen Helland for Resterende skatter og anden tilhørende Rettighed for aar 1726: og 1727: aarlig 2 rdr: 3 Mrk: 14 s: det at betale tillige med foraarsagede omkostning

Niels Helland møtte icke ej heller nogen paa hans veigne, ej heller indfant sig enten Lensmanden Sallamon Windenes eller

1729: 103b

de Stefne Vidner som Sagen haver indstefnet hvor fore udj Sagen louglig vil igien vil!! varsles,

Siur Larsen øfre Dalle af Hardanger i Gravens Sogn hafde ladet stefne Haaver Olsen Teigland til at giøre forklaring og reede for sin \Stif/ Datter Ane Tollefs d:[s] arvemidler, som er 14 rdr: 2 Mrk: 1 ¼ s: og indgaf der hos een reigning lydende paa 22 rdr: 2 Mrk: hvilcke Haaver Teigland gandske negtede med fore givende at hand alt sam/m/en har leveret, og der fore ej videre ville svare til Sagen

denne sinde forafskeediget

Siur Larsen øfre Dale bør til neste ting at møde og at med sig tage de 2de paaberaabte Vidner Ole Lusand og Wicking Dallen, og skal saa videre gaaes hvis ret er

der eftter tilstod Haaver Teigland at ville betale af denne arf 9 rdr: 4 Mrk: 3 s: videre icke,

Møcklestads opsidere Chresten, Knud, Peder, Niels, og Jon hafde ladet stefne opsiderne paa Reisem, Tom/m/es, Tosten og Ole formedelst de med deris Creaturer beiter i deris Houge, saa og hugger brende ved der udj med paastand at de det bør forbydes og betale skaden med omkostning,

paa de Mend paa Reisems veigne møtte ingen uden dend eene Mand Ole Reisem som ej kunde negte at jo deris Creaturer om vinteren har gaaen i Møcklestads udmark men ej andre tider, men at de har huggen brendeved der veed hand icke at vere

1729: 104

skeed, tj hand for sin part er der fore aldeelis frj, og eftter mellem tale blef saaledes besluted at hvad skade de Mend paa Reisen!! (Reisem) til denne tid, enten udj een eller anden maade har giort i Møcklestads houge beite, enten med deris Creaturer eller paa skougen det skall vere eftter given, og der i mod laavede Ole Reisem at det ej eftter dags skall skee, og hvis det skeer skall de vere forbunden ej allene at svare dend skade som hid til dags skeed er, men end og ald det som her eftter skeer daabelt og der for uden alle paagaaende omkostninger, hvor ved Citanterne lod sig benøye,

Sogne Presten Hr: Jørgen Jestrup hafde ladet stefne Lars Kleppe for resterende Preste Tiende tillige med smaa tiende for de 2de aar 1727 og 1728: af 4 pd: Koren hvert aar er 8 pd: for waagen 2 Mrk: 4 s: og i smaa tiende for waagen 3 s: giør til sam/m/en 1 rdr: 8 s: paastod der for uden Dom til omkostning

Lars Kleppe møtte til Sagen at svare og vedstod sam/m/e Tiende at vere skyldig, men begierede Delation een kort tid saa vil hand sam/m/e rest gierne betale

Sogne Presten vilde ingen Dillation bevilge men paastod Dom

afsagt

Lars Kleppe tilstaar self for Retten de paastefnte 2de aars Korn tiende til Sogne Presten Hr: Jørgen Jestrop at vere skyldig, saa til Kiendes hand

1729:104b

sam/m/e 2de aars tiende med penge 1 rdr: 8 s: at betale tillige med omkostning 1 Mrk: 8 s: alt inden 15ten dage under Nam og Vurdering i sin boe,

Kongl: May: Foget Sr: Ohnsorg till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej vitterlig er at udj dend gaard Kleppe liggende her i Opdals Skibrede deris May: til hørende ej avigte aar 1728: laag øde 2 pd: 8 Mrk: Sm: hvor af icke er blefven betalt til Fogden enten Skatter eller anden Rettigheder,

Almuen over alt der til svarede, at det dennem nocksom vitterlig er at sam/m/e 2 pd: 8 Mrk: Smør avigte aar lige som forige aaringer laag øde, og indted der af til deris May: Foget enten skatter eller nogen slags Rettigheder er bleven betalt, og frem stod for Retten Lensmanden Chresten Møcklestad og Lars Kleppe som ved Eed {hielm} hiemlede at det saaledes er i ald sandhed,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven medeelis som ham ej kunde negtes,

Endnu tilspurte Kongl: May: Foget Almuen af Opdals Skibrede om avigte aar 1728: er falden nogen bøxsel af deris May: Eiende gaard Rolsem, tj fleere gaarder deris May: til hørende findes icke i nogen af desse 2de Skibreder

Almuen svarede at aldeelis ingen bøxsel af sam/m/e gaard falden er, som og Lensmanden Chresten Møcklestad og Lars Kleppe ædlig testerede

1729: 105

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis som ej kunde veigres

Hand till spurte dem og om noget af eftterskrefne indkomster avigte aar 1728: i desse 2de Skibreder er forefalden saa som, om nogen nye oprydde pladtzer findes som ej end nu ere satte i skyld, om her findes nogen Engeslaatter {som} \hvor af/ gives skatt, om nogen har betalt skatt af Qverner, om her er falden noget Strandet godtz eller wrag, om her [er] forefalden nogen 60 Lod eller 3de 40 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte midler, forbrut oddels godtz, arveløs godtz, nogen Straf bøder, forbrute boes laadder, Leiermaal af ægtefæller, andre Leiermaals bøder som over gaar 20 rdr: forlofs penge fleere end Sorenskriverens oplæste Specification mentionerer, endnu om i desse skibreder findes, nogen Strandsidere udj Waags Skibrede fleere end sedvanligt veret haver, tj udj Opdals Skibrede findes slet ingen, om i begge Skibreder findes nogen handverkes Folck, pebber Svenne, bønder Sønner eller Huus mend som enten skattet haver eller skatte bør, i lige maade om de affelte gaarder er i bedre stand end til foren, eller udj een eller anden maade forbedrede, til deris May: skatters formeerelse,

Almuen af begge Skibreder der til svarede at aldelis indted af alt det som Fogden

1729: 105b

opreignede i desse 2de Skibreder afvigte aar er forefalden, hvilcket og Lensmanden Chresten Møcklestad med Lars Kleppe, Niels Rønholm og Tosten Wiig af Waags Skibrede ædlig bekrefttede

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis som ej kunde negtes,

Dend 16: Maij blef holden almindelig Waarting paa Aackre for Strandebarm og Qvinheretz skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Adam Livin Ohnsorg Bunde Lensmanden Erick Andersen Aackre med eftterskrefne Lougret, Erick Aackre, Baar og Knud Bundhuus, Kitel Braatun, Anders Huckenes, Isack Giære, Sverke Berge, Anders Nedre Vaage, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes indført,

Publiceret Sallamon Isacksen Berge paa egne, og som Formynder for sin Søster Chrestj Isacks datters veigne deris udgifne skiøde till Lars Pedersen Berge paa 18 Mrk: Sm: i bemelte Berge i mod penge 16 rdr: og for oddels Retten 14 rdr: som giør tilsam/m/en 30 rdr: dat: Aackre dend 10 Januarij 1729.

Publiceret Svale Guldbrandsen Meehuus, Iver Torbiørnsen Backe, Godskalck Torbiørnsen og Torbiørn Torbiørnsen deris udgifne skiøde til Kietil Olsen Braatun paa 1 pd: Sm: og 1 giedskind i Meehuus tillige med oddels

1729: 106

Retten til sam/m/e part beliggende i Meehuuses øvre gaard i mod penge eftter forening nemblig for gaarde parten i sig self 34 rdr: og for oddels Retten 5 rdr: dat: 16 Maij 1729:

Publiceret Ole Siursen Næss hands udgifne skiøde till hans broder Knud Siursen Næss paa 24 ¾ Mrk: Sm: med bøxsel i Næss som Knud self bruger i mod penge 55 rdr: 4 Mrk: 2 s: dat: 13 {Maij} Martj 1724:

Publiceret Lars Andersen Indre Børsem paa egne og som Formynder for Ane, Guro og Giertrud Lars døttres veigne hans udgifne skiøde till, saa vel som og Peder Larsen Utne Sergiant, Morten Østensen Dybsland paa hans Huustrues Marte Lars datters veigne og Hagtor Helgesen Børsem paa sin Huustrues Britte Lars datters veigne {paa} till Samson Larsen Traa paa ½ L: Sm: med bøxsel i dend gaard Børsem i mod penge 30 rdr: og breves bekostning 1 rdr: 3 Mrk: til sam/m/en 31 rdr: 3 Mrk: dat: 28: aug: 1728:

Publiceret Mickel Godskalcksen Fladebøe, {so} paa egne veigne og som Formynder for sine Søstre, Magdele og Chrestj Godskalcks døttres veigne og Jens Jonsen Fladebøe paa sin Huustrues Sidsele Godskalcks datters veigne deris udgifne skiøde till Samson Godskalcksen paa 1 L: 7 2/7 Mrk: Smør med bøxsel [i gaarden ?? ] og over bøxel eftter anpart udj det u-bøxlede godtz i sam/m/e gaard Qvindheres Kierke til hørende i mod penge 1 rdr: for Marken, dat: 10 Maij 1728:

1729: 106b

Publiceret Magdele Sæbiørns datter afgangne Torgier Olsen Houckaas[es] hendes udgifne skiøde till Knud Torgiersen Haabrecke paa 6 Mrk: Smør med bøxsell og [overbøxsel]? udj det u-bøxslede godtz eftter anpart udj dend gaard Siusetter, dat: 16 Maij 1729:

Publiceret Sallamon Isacksen boende i Bergen hans udgifne skiøde till Sverke Olsen Berge paa 18 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard Berge med sin oddels Rett i mod penge for gaarde parten 16 rdr: og for oddels Retten 14 rdr: til sam/m/en 30 rdr: dat: 10 Januarij 1729:

Publiceret Hans Knudsen Hafneraas hans udstede bøxsel seddel till Ole Ellisen paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i dend gaard Løning i Qvindheretz Skibrede dat: 2: octobr: 1728:

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Jorne Ome for begangen Leiermaal med Peder Pedersen Berge begge at bøde eftter Lougen

ingen af de indstefnte møtte til Sagen at svare, men Lensmanden Erick Aackre og Anders ibid: hiemlede ved Eed at de bemelte qvindfolck louglig har varslet, men Peder Pedersen Berge var bort reist lenge før bemelte Leiermaal blef aabenbaret, og ingen ved hvor hen hand reist er, uden at der siges at hand med een Haalandsk Ham/m/erbyse skal vere afreist till Haaland,

denne sinde forafskeediget,

Qvindfolcket Jorne Om/m/e som louglig er varslet bør til neste ting at møde, men Peder Berge som nu ej vides hvor er vil varsles naar hand tilstede kom/m/er

1729: 107

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Peder Qvil.ge(?) Hamerens qvinde An/n/e Ols datter for at vere kom/m/en for tilig med sin Mand bemelte Peder som er Soldat,

Qvindfolcket Ane Ols datter blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hendes veigne,

Lensmanden og Anders Aackre hiemlede ved Eed at hun louglig er varslet, hvor fore hende paalegges til neste ting at møde,

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Johanes Berge og hans qvinde Rosemunde for at vere kom/m/en for tillig, og sam/m/e skeede da de begge allerede tiente paa Preste gaarden Ivershuus, deris ægte bøder at betale,

ingen af dem møtte til stede,

Lensmanden og Anders Aackre hiemlede at de begge louglig er varslet, hvor fore dennem paalegges til neste ting at møde,

Dend forige Constituerede Foget Monss: Niels Bager hafde ladet varsle Monss: Winsens Galtung for Resterende skatter af hans paaboende gaard Gouxsvig som skylder aarlig i Landskyld 4 pd: Sm: for {Res} de aar 1725: 6 rdr: 2 Mrk: 2 s: for 1726: 6 rdr: 1 Mrk: 12 s: sog!! (saa og) for 1727: 6 rdr: 11 s: tilsam/m/en 18 rdr: 4 Mrk: 10 s: med paastand at hand sam/m/e skatter bør betale eller lide Dom til Nam og indførsel i hans eiendeele, her for uden rester hand og skatt 3 Mrk: Monss: Bager indleverede og i Retten hans udgifne Revers for sam/m/e penge nemblig

1729: 107b

19 rdr: 3 Mrk: dat: Gouxsvig dend 29 Maij 1728: hvor udj hand setter til forsickring 1 pd: 6 Mrk: Sm: med bøxsel udj hans eiende og paaboende gaard Gouxsvig til betallingen skeer,

Lensmanden Erick Aackre og Anders ibid: hiemlede ved Eed at hand louglig her om er varslet, og hand gaf dem til giensvar at hand tilstod skatterne at vere skyldig og laavede dem med forderligst at betale,

Monss: Niels Bager paastod Dom till betalling eller og at blive indført i hans eiendeele,

Afsagt,

Winsens Galtung har udgivet sin Revers till Niels Bager paa de Resterende Kongl: Skatter 19 rdr: 3 Mrk: af dato Gouxsvig dend 29 Maij 1728: sam/m/e gield har hand og eftter Stefne Vidnernes forklaring tilstaaet da hand blef stefnet, Thj til Kiendes hand desse 19 rdr: 3 Mrk: eftter sin Reverses lydelse inden 15ten dage at betale under Nam og Vurdering i sin boe og formue enten Løsøre eller faste godtz indtil Summen till fyldeste bliver betalt, tillige med foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske,

Torbiørn Wigen haver ladet stefne Winsens Galtung for Crediteret penge og Creaturer til sam/m/en 12 rdr: 1 Mrk: for uden Renter, med paastand hand det bør betale, indleverede i Retten hans der paa gifne seddel dat: 11 April 1724, lydende paa 18 rdr: hvor paa er betalt 6 rdr: saa der endnu Rester 12 rdr: 1 Mrk:

1729: 108

og paastod Torbiørn Wigen Dom til betalling baade for Capital, Rente og omkostning,

Winsens Galtung blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans veigne.

Isack Giære hiemlede at hand tillige med Knud Om/m/e stefnede Winsens Galtung, men Knud Steensen Om/m/e var ej tilstede,

forafskeediget

Winsens Galtung møder icke til Sagen at svare, og det eene stefne widne Knud Steensen Om/m/e er ej heller tilstede som Stefnemaalet burde afhiemle, hvor fore {udj} Sagen paa ny louglig vil indstefnes, og naar det skeer skall gaa i Sagen hvis ret er,

Zacarias Skaale hafde ladet stefne Peder Furhofde til at annam/m/e penge for 3: Spands Sm: i Furhofde, og tilspurte ham for Retten om hand uden videre prosses og trette pengene vil annam/m/e,

Peder Furhofde som møtte tilstede her til svarede at hand har eiet sam/m/e gaarde part i langsam/m/elig tid og der fore nu ingen penge vil eller kand annam/m/e forskiød sig till Aasteden, og naar hand der bliver indstefnt vill hand bevise sin ret til gaarden, før kand hand ej meere svare till denne Sag,

forafskeediget,

denne Sag Dependerer af oddels løsning og er een oddels Sag, tj hen vises dend

1729: 108b

till Aasteden Furhofde, og naar Sagen der eftter Lougen bliver indstefnt saa skall der om Kiendes hvis ret er,

Anders Giertsen Kierevig frem kom for Retten og lyste sin penge mangel til at indløse 2 Løber Sm: i dend gaard Mundem her i Strandebarm, som hans Fader Giert Gitlesen till hans Stif Fader Anders Mundem har bortsolt, hvilcke hand begierede i Tingbogen maatte blive anteignet, som og her med skeer.

Rasmus Andersen Fugleberstøe hafde ladet stefne Rasmus Olsen Skarvetun for at giøre ham gaarden røddig saa som hand tiltrenger gaarden self at beboe, efttersom hand er eier i gaarden for dend halve deel nemblig 21 Mrk: Sm:

Rasmus Skarvetun møtte icke ej heller nogen paa hans veigne,

ellers fremviste Rasmus Støen skifttebrevet eftter hans Huustrues Fader Ellias Nætteland dat: 30 Maij 1709, hvor udj findes indført at hans qvinde Ingebor Jons datter har arvet i Skarvetun 21 Mrk: Smør uden bøxsel hvilcke er de sam/m/e 21 Mrk: Sm: som Rasmus Skarvetun beboer, og skall have bøxslet af Hans Oppeim i Hardanger som raader for bøxselen over ald gaarden, og formente hand at om endskiønt hand ingen bøxsel ret har i gaarden og i dend part Rasmus Skarvetun bruger, Rasmus dog allige vel bør levere ham gaarden til brugs

denne sinde forafskeediget,

Rasmus Skarvetun bør møde til neste ting

1729: 109

og med sig have og i Retten fremvise sin bekomne bøxsel seddel, og skal da gaaes videre i Sagen hvis ret er, till hvilcken tid bøxsel Herren Hans Oppeim i lige maade vil varsles med sin adkomst till bøxsel retten

Kongl: May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget af begge desse skibreder om dennem vitterlig er at afvigte aar 1728: forefalt noget af eftterskrefne Kongl: indkomster saa som om nogen ny oprydede pladtzer findes som ej endnu er sat i skyld, om nogen har betalt skatt af Qverner, om her findes i desse 2de Skibreder nogen Strandsidere, Handverkes Folck, Pebber Svenne, Bønder Sønner eller Huusmend, som enten har givet eller bør at give skatt, om her er falden noget strandet godtz eller wrag, om her er fore falden nogen 60 eller 3de 40 Lod Sølfs bøder, uden allene Lars Torsen Biødnebøle af Qvinheretz skibrede som er dømbt till sine wolds bøder hvilcke dend der om udstede Dom videre Mentionerer, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, forbrut oddels godtz, arveløs godtz, om her er falden nogen straf bøder videre end Sorenskriverens oplæste Specification om melder, forbrute Boeslaadder, Leiermaal af ægte Fælder, andre Leiermaals bøder som \over/ gaar 20 rdr: Forlofs penge videre end dend oplæste Sorenskrivers forteignelse om melder

1729: 109b

eller nogen anden slags indkomster som deris May: kunde til kom/m/e, i ligemaade om de affelte gaarder er i bedre stand end tillforen, eller og udj een eller anden maade ere forbedrede til de Kongl: Skatters formerelse,

Almuen over alt her til svarede at aldeelis ingen af desse indkomster forige aar i desse 2de Skibreder er forefalden uden allene det som Fogden før har meldet, og frem stod for Retten Lensmanden Erick Aackre og Torkild Skielnes af Strandebarms Skibrede, Ellias Liustvet og Matis Møcklebust af Qvindheres Skibrede som Eedlig testerede at Almuens Svar her om er sanden,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen af begge desse Skibreder om de er vidende at afvigte aar 1728: er falden nogen bøxsler af Halsnøe Closters godtz

Men Almuen der til svarede at afvigte aar aldeelis ingen bøxsler af Halsnøe Closteres godtz er falden, og frem stod for Retten de 2de Mend af Qvindheres Skibrede Ellias Liustvet og Matis Møcklebust som Eedlig bekrefttede at det er sanden, udj Strandebarms Skibrede ligger aldeeles ingen Halsnøe Closters gaarder

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde negtes

1729: 110

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen, om de er vidende at afvigte aar 1728: er falden nogen bøxsel af deris May: eget eiendombs godtz, men Almuen der til svarede at aldeelis ingen bøxsler af deris May: eget beholne!! godtz avigte aar er falden, dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris, og fremstod for Retten Ellias Liustvet og Matis Møcklebust som Eedlig testerede at saa er i ald Sandhed,

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget om nogen Leiermaals bøder afvigte aar paa Halsnøe Closteres godtz falden er, Men de svarede Nej at slet ingen er forefalden,

Monss: Niels Bager paa Fogde Enken Mad: Ole Larsens veigne tilspurte Almuen af desse Skibreder om dem er vitterlig at det aar 1725: forefalt nogen bøxsler af deris Kongl: May: tilhørende eiendombs godtz

Almuen svarede at det aar aldeelis ingen bøxsler paa sam/m/e godtz forefalt og frem stod for Retten Ellias Liustvet og Matis Møcklebust som testerede ved Eed at Almuens svar her om er sanden, dette begierede Monss: Niels Bager at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som Vj hannem ej viste at kunde benegte

Endnu tilspurte hand dennem om de

1729: 110b

er vidende at det aar 1726: er falden nogen bøxsler af deris May: eget beholden eiendombs godtz, Men Almuen svarede at slet ingen bøxsler sam/m/e aar af deris May: beholden godtz er falden, og frem stod for Retten Ellias Liustvet og Matis Møcklebust som Eedlig testerede at Almuens svar der om er sanden, dette begierede Monss: Bager at maatte blive indført og hannem af Retten beskreven meddelt, som ham ej kunde veigres,

Der eftter frem kom for Retten de 2de Dannemend Peder og Anders Furhofde her af Strandebarms Skibrede, og wemodelig beklagede sig, hvorledes Gud dend aller høyeste nestleden Vinter har hiem søgt deris Huus og hiem med dend skadelige Ildebrand, i det at een Nattes tid da alle Folck hafde lagt sig till rolighed og de self ej var hiem/m/e men paa et andet sted i ærinde optentes Ilden og tog i een hast saadan overhand at alle deris Huuse undtagende Høeladen og Fæhuuset blef lagt i Aske, hvor ved de ej allene meste alle deris Faar og Gieder, men end og nogle andre bester som stod uden Fæhuuset paa et andet sted, og som de mesten hafde aftersket deris Koren og det var lagt hieme i deris Stafboe, blef det og af Ilden fortæret tillige med deris meste og fleste eiendeele, og der over i Fattigdom er geraaden, bad dend gandske Almue paa Tinget at de her om ville

1729: 111

give deris sandferdig forklaring, i forhaabning at de maatte der ved nyde aller Naadigst befrielse for nogle aar[s] skatter,

Almuen over alt der till svarede at det er alt for sanden at denne store u-løcke desse 2de Mend Peder og Anders Furhofde nest avigte winter nylig for Juul er over gaaen, saa at deris paa boende gaard som aarlig er skyldende at Skatte eftter 1 ½ Løber Smør dens Huuse med alle deris eiendeele er lagt i aske, ønskede at Gud sig over dem i Naade ville forbarme, Og fremstod for Retten Lensmanden Erick Aackre og Torkild Skielnes som ved Eed testerede at det sig saaledes i alle maader forholder

dette begierede de Dannemend Peder og Anders Furhofde at maatte indføris og dennem under Rettens forseiglinger meddeelis, som dem ej kunde veigres helst eftterdj sambtlig saa vel som dend meenige Mand ved at det sig saaledes forholder.

Dend 19: Maij blef holden almindelig Waarting paa Sioe for Skaanevigs skibredes Lænetz Almue saa og for Halsnøe Closters Almue af bemelte Skaanevigs og Opdals Skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Adam Levin Ohnsorg, Bunde Lensmanden Peder Gielmervig, Johanes Sioe og Tosten Skaarpen med eftterskrefne Lougret, Niels Eie, Mons Toftte, Johanes Qvidevold, Anders Tuftte, Olle Eegeland, Giør og Lars Rasmusen Lande

1729: 111b

sambt Johanes Sioe, med Almue fleere som tinget søgte

Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve, Forordninger og andre befallinger som for hen findes indført

Publiceret dend Placat angaaende Halsnøe Closters og Kongens eget beholdne godtzet[s] Auction, dat: Bergen d: 18: April 1729:

Publiceret Aad Tieransen Axsland og Anders Larsen Mortvet deris med hin anden giorte Contract, som er saaledes Aad Axsland har dend 6 Martj 1719 solt till Anders Larsen Mortvet 1 pd: 7 ½ Mrk: Sm: med bøxsel i Mortvet i mod penge for hver Mrk: Sm: 3 Mrk: saa giver Anders Motvet!! (Mortvet) endnu till Aad Axsland 7 rdr: penge, paa dend Condition at hand sider u-rørt paa sam/m/e sin gaard Mortveit indtil Aad Axslands Søn Ole Aadsen trenger eller vil dend indløse da skall Anders Mortvet afstaa gaarden baade i mod de første og de siste pengers betalling, og om Ole Aadsen vil selge sin oddels Rett da til ingen anden end opsideren Anders, og om Anders vil selge gaarden da til ingen anden end til Aad eller hans Søn, dat: 18: Martj 1729.

Niels Bager haver ladet stefne Sogne Presten Hr: Johanes Weile for Resterende skatter af een Presten aller Naadigst Benificeret gaard Entvet liggende i Skaanevigs Skibrede skylder aarlig at skatte eftter ( ope rum ) for det aar 1726: in alles med alle smaa redsler 5 rdr: 3 Mrk: 11 s: med paastand og formoding at hand sam/m/e tillige med omkostning bør betale,

1729: 112

Sogne Presten Hr: Johanes Weile møtte icke ej heller nogen paa hans veigne,

Lensmanden forklarede at Gunder skaffer og Colben Leite louglig har stefnet Sogne Presten i denne Sag, Gunder skaffer møtte tilstede men ej Colben Leite, Gunder skaffer hiemlede ved Eed at hand med Colben Leite louglig har Citeret Sogne Presten i denne Sag, ellers forklarede Lensmanden at hand ej allene har voren paa Entvet og krevet Encken Sirj Halsteins datter men indted faaen hos hende, men end og Sogne Presten self men ej skatterne har kundet bekom/m/et, og var med ham paa Entvet hans Søn Chrestopher, som nu ej er til stede, hand har og voren med Millitair Excecution hos Sogne Presten forleden aar 1728: men hand vilde ej noget betale hvor over excecutionen igien afvigede, men ingen af dem som med var var tilstede,

denne sinde forafskeediget,

Sogne Presten Hr: Johanes Weile paalegges til neste ting at møde til Sagen at svare og som Niels Bager fore giver at Sogne Presten Reigning er meddeelt saa anviser hand dend i Retten og skall saa videre i Sagen gaaes hvis ret er.

Monss: Niels Bager hafde ladet stefne Aslack Skaalnes for Resterende skatter for 1725: 1726: og 1727: til sam/m/en 6 rdr: 5 Mrk: 3 s: med paastand at hand sam/m/e Rest med omkostning bør betale,

1729: 112b

Aslack Skaalnes blef paaraabt men møtte icke ej heller nogen paa hans veigne,

Lensmanden og Gunder skaffer hiemlede ved Eed at Aslack Skaalnes louglig er varslet, hvor fore ham paalegges til neste ting at møde,

Monss: Niels Bager hafde ladet stefne Niels Sættre for Resterende skatter for 1728: til sam/m/en 5 rdr: 1 Mrk: 8 s:

Niels Sætre blef paaraabt men ej møtte

Lensmanden Johanes Sioe og Niels Eie hiemlede ved Eed at Niels Sætre louglig er varslet, hvor fore ham paalegges til neste ting at møde,

Sogne Presten Hr: Johanes Weile hafde ladet stefne Jacob Walen for 50 rdr: penge hand eftter obligation skyldig er, og møtte Klockeren Peder Olsen paa Sogne Prestens veigne og Sagen i Rette fordrede,

Jacob i Wallen blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans veigne

Niels Berhoug og Tom/m/es ibid: hiemlede ved Eed at Jacob i Wallen louglig i denne Sag er Stefnet, hvor for ham paalegges til neste ting at møde,

Lensmanden har stefnet Rasmus Løvig for slagsmaal med Tieran øvre Næs til Vidne er stefnet Ane Lars datter som er gastgeberen Niels Skanckes Kone, ellers forklarede Lensmanden at Knud Bryndland i Etne er i lige maade et Vidne men som hand icke Sorterer under dette skibrede, saa har hand ham [ej] kundet stefne

Rasmus Løvig møtte icke, ej heller nogen

1729: 113

paa hans veigne

Lensmanden Peder Gielmervig og Gunder skaffer hiemlede ved Eed at Rasmus Løvig louglig er varslet, hvor fore ham paa legges til neste ting at møde, saa bør og det eene Vidne Ane Lars datter at møde sit Vidne at aflegge, og det under 2 rdr: bøder till deris May:

Ole Østensen Mortvet hafde ladet stefne Rasmus Løvigen for lante!! (laante) penge 10 Mrk: 8 s: dennem med omkostning at betale, og møtte Lensmanden i Rette paa Olle Mortvets veigne, men Rasmus Løvig møtte icke,

Peder Gielmervig og Gunder skaffer hiemlede ved Eed at Rasmus Løvig louglig er varslet, hvor fore ham paa legges til neste ting at møde,

Monss: Niels Bager paa Fogde Encken Mad: Ole Larsens veigne hafde ladet stefne Rasmus Løvig for Resterende Tiende baade for avigte aar 1728: og gl: Restantz det at betale, tillige med omkostning, Rasmus Løvig blef paaraabt men ej møtte,

Lensmanden og skafferen Gunder hiemlede ved Eed at hand louglig er stefnet hvor fore ham paalegges til neste at møde

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget om dennem er vitterlig at afvigte aar 1728 forefalt noget af desse eftter nefnte Kongl:

1729: 113b

indkomster saa som om nogen ny oprydede plaser findes som ej endnu er sat i skyld, om nogen har betalt skatt af Qverner, om her findes i desse skibreder nogen Strandsidere, Hand Verkes Folck, Pebber Svenne, Bønder Sønner eller andre Huusmend {med} \uden/ Willum Andersen i Skaanevig som eftter sedvane betaler 3 Mrk: danske som enten har givet eller bør give skatt, om her er falden noget strandet godtz eller wrag, om her er forefalden 60 eller 3de 40 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden riges førte midler, forbrut oddels godtz, arveløs godtz, om her er falden nogen Straf bøder videre end Sorenskriverens oplæste forteignelse om melder, forbrute boeslaadder, Leiermaal af ægte felder videre end {af} Lars Aartun af Lænes godtz som dend af Sorenskriveren gifne Specification videre forklarer, andre Leiermaals bøder som over gaar 20 rdr: Forlofs penge uden de som Sorenskriverens forteignelse Mentionerer, eller nogen anden slags indkomster som deris May: kunde til kom/m/e, i ligemaade om de affelte gaarder er i bedre stand end til foren, eller og udj een eller anden maade ere forbedrede til de Kongl: Skatters formeerelse

Almuen over alt der til svarede, at aldeelis ingen af desse indkomster forige aar i desse Skibreder er forefalden videre end som melt er, og frem stod Lensmendene Peder Gielmervig, Johanes Sioe og Tosten Skaarpen sambt Niels Berhoug, Johanes Eie og Madtz Flornes som Eedlig testerede at Almuens forklaring her om er sanden,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte

1729: 114

indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen over alt om af deris May: eiende og beholdne Jorde godtz er falden nogen første bøxsler avigte aar 1728:

Almuen der til svarede at avigte aar aldeelis ingen bøxsler i saa maade falden er, og frem stod for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Niels Berhoug som Eedlig forklarede at det saaledes er i alt sandhed,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis som Vj ej viste at kunde negte.

Lars Walle hafde ladet stefne Niels Holme for Resterende Løn og Kleder for Lars Valles Søn Daniel Larsen som tiente hos hannem udj et aar, med paastand at hannem det bør betalle tillige med omkostning, Niels Holme møtte icke ej heller nogen paa hans veigne,

Lensmanden Tosten Skaarpen og Endre Flacke hiemlede ved Eed at hand louglig er varslet, hvor fore ham paalegges til neste ting at møde,

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget af begge desse skibreder om afvigte aar 1728: paa Halsnøe Closteres godtz er falden nogen bøxsler, Men Almuen svarede at aldeelis ingen bøxsler afvigte aar falden er, og frem stod Lensmendene Johannes Sioe og

1729: 114b

Tosten Skaarpen som Eedlig testerede at Almuens forklaring her om er sanden, dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde veigres,

Monss: Niels Bager tilspurte Almuen paa Tinget om det aar 1725: forefalt nogen bøxsler af deris May: eiende godtz, Almuen der til svarede at aldeelis ingen bøxsler det aar 1725: paa Kongens beholdne godtz er forefalden, og fremstod for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Niels Berhoug som Eedlig testerede at Almuens svar her om er sanden, dette begierede Monss: Niels Bager at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis som ej kunde negtes,

Monss: Niels Bager tilspurte Almuen paa Tinget om dem er vitterlig at det aar 1726: paa deris May: eiendoms godtz er falden nogen bøxsler, Almuen svarede at aldeelis ingen bøxsler det aar 1726: af Kongens godtz falden er og fremstod for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Niels Berhoug som ved Eed forklarede at Almuens svar her om er sanden, dette begierede Monss: Niels Bager at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget Sr: Ohnsorg till spurte Almuen af Skaanevigs Skibrede om dem ej vitterlig er af!! (at) avigte aar 1728: laag øde udj deris

1729: 115

May: og Halsnøe Closteres gaard Bouge 1 L: 2 pd: Smør, og af ingen er bleven brugt og besidet, hvor fore hand af sam/m/e Jordepart ej det ringeste enten i Skatter eller anden Rettigheder haver bekom/m/et,

Almuen svarede der till at sam/m/e Jordepart i Bouge afvigte aar laag øde, og at Fogden der af aldeelis ingen skatter, Landskyld eller anden Rettighed har bekom/m/et,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ham ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget Sr: Ohnsorg till spurte Almuen af Skaanevigs Skibrede om dennem ej vitterlig er at afvigte aar 1728: laag øde af deris May: eget beholdne godtz eftter skrefne 2de Jorder saa som udj Bouge 1 L: 1 pd: 21 Mrk: Sm: og Blaateigen 12 Mrk: Sm: hvor af aldeelis ingen Skatter, Landskyld eller anden Rettighed er betalt,

Almuen der till svarede at desse 2de Jorder afvigte aar laag øde, og at Fogden aldeelis indted der af er betalt enten skatter, Landskyld eller anden Rettigheder, og frem stod for Retten de 2de Lensmend Peder Gielmervig og Johanes Sioe som ved Eed testerede at dette sig saaledes i ald Sandhed forholder,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes,

1729: 115b

Dend 23 Maij blef holden almindelig Waarting paa Lunde for Fielberg og Etne Skibredes Almue baade af Lænetz og Halsnøe Closteres Godtz, over verende Kongl: May: Foget Sr: Adam Levin Ohnsorg, Bunde Lensmendene Niels Lunde, Johanes Fitie, og Mogens Nordhuus med eftterskrefne Lougret, Niels Stumoe, Niels Waagen, Halvor Dueland, Helge Bersvaag, Colben Berge, Stephen Berge, Johanes Lunde og Johanes Killisvig, sambt Almue fleere som Tinget søgte.

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og andre befallinger som for hen findes indført,

Publiceret Sogne Presten i Etne Hr: Jocum Ahltans udgifne obligation til Mad: Sl: Otte Frederich Warbergs paa 200 rdr: Capital for hvilke Capital hand pantsetter hans Naadsens aar, og aarlig for uden Retternes!! (Renternes) erleggelse at betale 20 rdr: paa Capitalen dat: Bergen d: 20: octobr: 1728:

Publiceret Lieut: Jørgen Bensens udgifne skiøde till till!! Hans Olsen Kaldem paa 1 L: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard bemelte Kaldem i mod penge 30 rdr: dat: 23 Maij 1729:

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget af desse skibreder om de er vitterlig at noget af eftterskrefne Kongl: indkomster avigte aar 1728: er forefalden, saa som om nogen Nye oprøddede pladtzer findes som endnu ej er sat i skyld,

1729: 116

om nogen har betalt skatt af Qverner, om her findes i desse skibreder nogen Strandsidere, Handtverkes Folck, Pebber Svenne, bønder Sønner, eller Huusmend, som enten har givet skatt eller Skatte bør, om her er falden noget Strandet godtz eller wrag, om her er falden 60 eller 3de 40 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte midler, forbrut oddels godtz, arveløs godtz, om her er falden nogen straf bøder videre end Sorenskriverens forteignelse om melder, forbrute boeslaadder, Leiermaal af ægtefelder, andre Leiermaals bøder som over gaar 20 rdr: Forlofspenge meere end Sorenskriverens oplæste Specification formelder, eller nogen anden slags indkomster som deris May: kunde tilkom/m/e, i lige maade om de affelte gaarder er i bedre stand end til foren, eller og udj een eller anden maade ere forbedrede til de Kongl: Skatters formeerelse,

Almuen over alt der til svarede, at aldeelis ingen af alle desse indkomster forige aar i desse 2de Skibreder er forefalden videre end som melt er, og fremstod for Retten Lensmendene Niels Lunde, Johanes Fiete og Mons Norhuus som Eedlig testerede at Almuens forklaring her om er sandferdigt

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes,

1729: 116b

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen af begge desse Skibreder om de veed at avigte aar 1728: er falden nogen bøxsler af deris May: eget eiendoms godtz, men Almuen svarede at afvigte aar aldeelis ingen bøxsler paa deris May: Godtz er forefalden, og frem stod for Retten LensMendene Niels Lunde og Mons Norhuus som Eedlig testerede at det sig saa i ald sandhed forholder,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde veigres,

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen af begge desse Skibreder om avigte aar 1728: er falden nogen bøxsler af Halsnøe Closters godtz, Almuen svarede at ingen bøxsler af Halsnøe Closteres godtz avigte aar falden er, og frem stod Lensmendene Niels Lunde, Johanes Fitie og Mons Norhuus som ved Eed forklarede at Almuens forklaring her om er sanden,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis som ej kunde veigres,

Monss: Niels Bager tilspurte Almuen paa Tinget af begge desse Skibreder om de er vidende at det aar 1725: er falden nogen bøxsler paa deris May: eget

1729: 117

eiendoms godtz, Men Almuen svarede at slet ingen bøxsler af deris May: beholden Jordegodtz det aar 1725: forefalt og fremstod for Retten Lensmendene Niels Lunde, Johanes Fitie og Mons Norhuus som Eedlig testerede at saaledes er i sandhed,

dette begierede Monss: Niels Bager at maatte indføris og ham af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes,

Monss: Niels Bager till spurte Almuen paa Tinget af begge desse Skibreder om de er vidende at det aar 1726: forefalt nogen bøxsler af deris May: beholdne eiendoms godtz

Almuen svarede, at sam/m/e aar 1726: af deris May: beholdne godtz forefalt aldeelis ingen bøxsler, og fremstod Lensmendene Niels Lunde, Johanes Fitie og Mons Nordhuus som ved Eed bekrefttede at ingen bøxsler det aar er forefalden,

dette begierede Monss: Niels Bager at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ej kunde negtes.

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget af Etne skibrede, om de ej er vitterlig at avigte aar 1728 laag øde udj deris May: eiende gaard

1729: 117b

Grindem udj Etne 1 L: 2 pd: 15 Mrk: Sm: hvor af ej ringeste skilling enten i Skatter, Landskyld eller anden Rettighed er bleven betalt, her for uden tilspurte hand Almuen om de og er vidende at Aslack Grindem har betalt afvigte aar, af sin brugende part i Grindem meere end de sedvanlige 2 rdr:

Almuen gaf till giensvar, at det er i ald sandhed vest at deris May: eiende part i Grindem 1 L: 2 pd: 15 Mrk: Sm: afvigte aar laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa at aldeelis der af ej i nogen maade enten Landskyld, skatter eller anden rettighed betalt er, de er og vidende at Aslack Grindem af sin brugende Jordepart ej meere avigte aar betalte end de sedvanlige 2 rdr: og fremstod for Retten Lensmanden Johanes Fitie og Hans Kaldem som ved Eed testerede at Almuens Svar her om er sandferdig,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget tillspurte Almuen baade af Lænes og Halsnøe Closteres godtz, om dennem ej vitterlig er at afvigte aar 1728 laag øde af Halsnøe Closteres godtz eftterskrefne Jorder Nemblig af

Etne skibrede

udj Giere 6 Løber og 18 Mrk: Sm: Gundegier 1 L: 12 Mrk: Sm:

1729: 118

Fielbergs Skibrede

udj Dørem 2 Løbr: 22 ½ Mrk: Sm: Indbiue 1 L: 1 pd: 7 Mrk: Sm: og udj Svalland 2 L: 1 pd: 21 Mrk: Sm:

Almuen der til svarede at sam/m/e Jordeparter baade udj Etne og Fielbergs Skibreder Halsnøe Closteret tilhørende avigte aar 1728: laag øde hvor af ej ringeste skilling i Skatter, Landskyld eller andre Rettigheder till Fogden er betalt, og fremstod for Retten Lensmendene Mogens Norhuus, Johanes Fietie og Niels Lunde som Eedlig testerede at Almuens forklaring der om er sandet

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ham ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne een Mand ved Nafn Aslack Ouesen Tesdall udj Etne skibrede som een ægte Mand for Leiermaal med et løst qvindfolck ved Nafn Helge Ols datter Halleland som hin anden i 2det lige Leed er beslegtiget, der fore at lide med bøder og Rømning eftter Lougen, og der for uden begge at bøde eftter deris May: Loug,

begge desse Personer møtte for Retten og tilstod deris forseelse og med hin anden begangne Leiermaal og tilstod de begge for Retten at dette qvindfolck Helge Ols datter med Aslack Tesdal er kiødelig Sødskende børn,

Kongl: May: Foget tilspurte qvindfolcket hvad hun eier till deris May: Leiermaals

1729: 118b

bøders betalling.

Qvindfolcket Helge Ols datter sagde indted self at eie, mens hendes Stef Fader Samuel Halleland fremstod og forsickrede Fogden om hendes Leiermaals bøder som er 6 rdr: till Som/m/er tinget at betale,

hvad sig Manden Aslack Tesdals bøder angaar, da fremleverede Fogden i Rette een Registering holden i hans boe, og paastod Fogden at de begge bør anseeis med straf eftter Lougen,

de indstefnte hafde ej videre at frem føre men Fogden paastod een endelig Dom i Sagen,

Afsagt,

Aslack Tesdal tillige med Helge Ols datter Halleland tilstaar for Retten Self, at de med hin anden Leiermaal har begaaet, og at Helge Ols datter med Aslack Tesdals qvinde Randvej Ols datter ere fulde Sødskende {og} børn Thj tilfindes Aslack Tesdal at bøde sin halve boe og Helge Ols datter sone Leiermaals bøder 6 rdr: og de begge eftter deris May: Loug at røm/m/e dette ambt i 4re aar Aslack Tesdal till Kinds Prestegield i Syndfiord og Helge Ols datter till Skudenes Prestegield i Stavanger ambt, og naar de med Presternes atest igien eftter forommelte tid med {ham} deris atest hiem kom/m/er maa de opholde sig hvor dem løster,

1729: 119

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Ingebor Niels datter for Leiermaal med een Soldat ved Nafn Jens Jensen Axsdal under Hr: Capit: Rams Compagnie, til at bøde sine Leiermaals bøder eftter Lougen, ellers forklarede Lensmanden Johanes Fitie at Soldaten ej er varslet till Veder melle i denne Sag, Qvindfolcket Ingebor Niels datter møtte icke ej heller nogen paa hendes veigne,

Lensmanden Johanes Fitie hiemlede ved Eed at hand tillige med Johanes Fiøsne louglig har stefnet hende, men Johanes Fiøsne møtte icke stefnemaalet at afhiemle,

forafskeediget,

Ingebor Niels datter vill paa nye stefnes {og} at møde til neste ting, til sam/m/e tid vill og Soldatten Jon!! Jensen warsles till wedermele, og skall da skee hvis ret er.

Svend Wacke hafde ladet stefne Chresten Kipper for Skields ord som skall vere passeret for om trent 3 uger siden, hafde og ladet stefne til Vidne Elj Mortens datter tilholdende paa Wacke og Susane Hans datter i lige maade tilholdende paa Wacke, hvilcke begge Vidner møtte Personlig til stede,

Chresten Kipper møtte icke ej heller nogen paa hans veigne,

Svend Wacke paastod at hans Vidner maatte blive førte saa som de ere til stede og Chresten Kipper louglig er varslet,

1729: 119b

der paa blef Vidnerne frem kaldet og Eeden for dem af Lougbogen oplæst med formaning at vidne sin sandhed, og fremstod først Elj Mortens datter som eftter giorte Eed vidnede,

Elj Mortens datter eftter giorte Eed vidnede at for om trent 3 uger siden paa Wacke hvor denne Chresten Kipper og Svend Wacke var til stede, brugte børnene paa Wacke een og anden løstighed med Kipperen endelig var og Svend Wackes tieniste dreng Johanes Olsen i sam/m/e løstighed, og!! (men) hvad imellem dem passerede veed hun ingen beskeeden om, men Kipperen blef vred paa Sven Wackes tieniste dreng og sagde til ham, {d.} ieg skall slae dig saaledes at du ej skall giøre gafn i denne Vinde da svarede Svend Wacke slaer du min dreng saaledes, da skall du staa mig for Winden og betale dend skade ieg der af haver, da svarede Chresten Kipper tig du stille, du haver veret kaldet for een Racker Knegt, og du drog fra Kiøbenhafn som eet skaren uden pas og beskeed der paa skiød Svend Wacke dem til Vidne, videre viste hun icke at vidne,

Susane Hans Datter eftter giorte Eed vidnede at hun og sam/m/e tid var tilstede paa Wacke for 3 uger siden og fornam at det passerede i mellem Chresten Kipper og Svend Wacke i alle maader lige som Elj Mortens Datter vidnet haver, og meere viste hun ej at vidne,

Svend Wacke paastod at Chresten Kipper bør lide for sine skields ord, tillige og

1729: 120

at betale ham sine omkostninger, hand frem viste og udj Retten sin bekomne pass for sin Konges tieniste fra Admiralitetet i Kiøbenhafn dat: 6: octobr: 1723: hvor ved hand ville bevise at hand ærlig og vel har tient,

denne sinde forafskeediget,

Eftter dj Chresten Kipper paa Wacke befindes louglig at vere varslet, Saa paalegges ham til neste ting at møde, og skall saa i Sagen Kiendes hvis ret er.

Johanes Killisvig hafde ladet stefne Tørres Slettenes paa Dregernes formedelst hans datter Karj Tørres datter haver tilsagt ham tieniste nest avigte Waar og gaf hende i Feste penge 4 s: men hun kom ej i sin tieniste hvor over hand er bleven misholden formodede at hendes Fader og hun bør svare hannem til hvis skade hand der over haver lidt,

Tørres Slettenes blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans veigne,

Skafferen Ole Johansen Rabben og Niels Dregernes hiemlede ved Eed at Tøris Slettenes louglig i denne Sag er varslet, hvor fore hannem paalegges til neste ting at møde til sam/m/e tid bør og Pigen Karj Tøris datter warsles og skall saa Kiendes i Sagen hvis ret er.

Dend forige Constituerede Foget Monss: Niels Bager paa sin Principal{s}indes og egne veigne hafde ladet stefne

1729: 120b

eftter skrefne for Resterende skatter af Etne skibrede nemblig,

Niels Nielsen øfre Grindem \for 1727/ skatt 1 rd: 5 Mrk: 6 s: Johanes Kaldem for 1727: skatt 5 rdr: 1 Mrk: 12 s: og for 26: skatt 4 rdr: 12 s: Hougne Liustvet!! (Liusnes) for 1727: skatt og Landskyld 6 rdr: 5 Mrk: 13 s: Tørris Hougen for 1727: 9 rdr: 3 s: baade skatt og Landskyld, for 1726: skatt og Landskyld 5 rdr: 5 Mrk: 13 s: Johanes Grind[em] Resterende bøder 2 rdr: Tørres Hougen Resterende bøder 1727: 2 rdr: Anders Flaaden for Resterende bøxsel 6 rdr: Torgier Dynge backe for Resterende bøxsel 6 rdr: og det for 1726:,

som hand paastod Dom ej allene til betalling for forindførte Kraf, men og for foraarsagede omkostning,

Niels Nielsen øfre Grindem møtte icke Johanes Kaldem møtte icke heller, Hougne Liusnes icke heller, Johanes Grindem møtte icke, Anders Flaaden icke heller,

Tørres Hougen møtte till Sagen at svare og tilstod sin gield i alle maader som beløber sig til penge 17 rdr: og forklarede Monss: Bager at hans Creaturer for sam/m/e gield saa vit de til strecker er tagen i forsickring som dog er i hans egen være,

Torgier Dyngebacke tilstod og sin fordrende gield lovede dend at betale, Men Monss: Bager paastod Dom til betalling,

Lensmanden Johanes Fitie og Baar Halversen skaffer hiemlede veed Eed at alle desse indførte louglig er varslet

1729: 121

undtagende Hougne Liustvet!! (Liusnes), og forklarede skafferen ved Eed at hand tillige med Tollef Løvereide ham louglig har varslet men Tollef Løvereide møtte icke tilstede som tillige med Baar Skaffer Stefnemaalet burde afhiemle,

Monss: Bager paastod [Dom] till Restantzens betalling og paagaaende omkostning,

de 2de til stede verende hafde indted at fore bringe uden at de begierede Dilation,

Afsagt,

Tørres Hougen som tilstaar sin fordrende Kraf 17 rdr: og Torgier Dyngebacke som i lige maade sit Kraf 6 rdr: vedgaar, bør inden 15ten dage deris tilstaaende gield till Niels Bager at betale tillige med omkostning een hver for sig 2 Mrk: danske og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, Men Niels Nielsen øfre Grindem, \Johanes ibd:,/ Johanes Kaldem, \og/ Anders Flaaden som louglig er varslet bør møde til neste ting, men Hugne Liustvet!! vill end nu eengang louglig varsles og skall saa gaa!! (gaaes) saa vit dem angaar hvis ret er,

Dend 27 Maij blef holden almindeligt Waarting paa Bielland for Føyens Og Fiære skibr: Almue baade af Lænetz og Halsnøe Closteretz godz, sambt Halsnøe Closters Almue af Waags Skibreede, Overværende Kongel: May: Foget Sr: Adam Levin Ohnsorg Bunde Lensmendene Knud Iversen Sørhuglen, Næll Hysingstad og Tollef Hougland med eftter skrefne Lougrett Joen Brandvigen, Anders og Johannes Nordhuglen, Sæbiørn Øckeland, Johanes og Ole Hysingstad, Otte Aadland og Iver Watne sambt Almue fleere som Tinget søgte

1729: 121b

Kongel: May: Foget satte Ting og liuste Tingfreed som Sædvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og andre befallinger, som for hen findes indførte.

Publiceret Contra Leur Luftes udgifne Obligation til Hr: G: Toldforvalter Garman paa 200 rdr: hvor for hand ham pandsetter sin paa boende gaard Kaarevigen dat: 3de Januarij 1727.

Publiceret Contraleur Luftes udgifne Obligation til Hr: G. Toldforvalter Garman paa 100 rdr: der for er pandsatt hans paa boende gaard Kaarevig dat: 16 Junij 1728.

Publiceret, Johanes Larsen Lillebøe, Ole Ingemorsen Helland, Endre Danielsen Haavig og Madz Pedersen Dyvig deris udgifne skiøde til Gunder Johansen Kaneløning [paa] 2 pund 7 5/24 Mrk: Smør Self har hand paa sin Huustrues veigne arvet 16 14/24 Mrk: Smør saa hand nu er ejende i bemelte Kaneløning 1 Løb Sm: med bøxsel dat: 27 Maij 1729.

Publiceret Ellias Halvorsen, Mons Christensen Heggedalen, Giesse Halvorsdatter afgl: Zacharias Sagslandtz og Jørgen Andersen Skartland, deris udgifne skiøde til Halvor Rasmusen Eegeland paa 24 ¾ Mrk: Sm: med bøxsel for penge 18 rdr: 3 Mrk: og det udj dend gaard Allendal dat: 3 Decembr: 1728.

Kongel: May:ts Foget tilspurte Almuen af desse skibreeder om dem vitterlig er at afvigte aar 1728: nogen af eftter skrefne Kongl: indkomster er forefalden saa som, om nogen nye oprydede pladser findes som end nu ey er satte i skyld, om her er falden noget Strandet godz eller wrag, om her er falden 60 eller 3de 40 lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden riges førte midler, Forbrute oddels gods eller Arveløs godz, om her findes fleere Strandsidere i Føyens Skibreede end Sædvanligt her udj Fiære skibreede findes aldeelis ingen sambt og om udj begge desse skibreeder findes nogen Handvercks Folck, Bønder Sønner, Pebber Svenne, eller Huusmend fleere end som dend ene Huusmand Jan Børs, som giver i aarlig skatt ½ Rdr:, som skattet har eller bør,

1729: 122

i ligemaade om her er forefalden nogen Straf bøder, {forbrute Boes Laader} videre end dend eene Mand Tosten Spidsøen \i Føyens skibr:/ som blef Dømbt at betale til deris May: 6 rdr:, forbrute Boes Laader, Lejermaal af ægte Fælder, andre Lejermaals bøder som over gaar 20 rdr:, skatt af qverner eller engeslaater, fleere Forlofs penge end dend oplæste Sorenskriverens Forteignelse Formelder, eller nogen slags andre indtegter som deris May: burde beregnes, sambt og om de{n} affelte gaarder er i bedre stand end tilforen eller og udj een eller anden maader ere forbedrede til de Kongl: Skatters formeerelse

Almuen over alt af desse skibreeder der til svarede at indted af alt dette i desse skibr: er fore falden afvigte aar ej heller fleere strandsidere i Føyens Skibrede end sædvanligt været haver men i Fiære skibreede aldeelis ingen, ej heller fleere Forlofs penge end Sorenskriverens oplæste Specification ommelder, ej heller fleere end dend eene Huusmand Jan Børs som betaler aarlig 3 Mrk: og fremstod for Retten Lensmanden af Føyens skibrede Næll Hysingstad og med ham Sæbiørn Øckeland, sambt af Waags Skibreede Lensmanden Tollef Hougland og Erick Eidswaag, som Eedelig testerede at Almuens forklaring her om er sanden

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføres og hannem under Rettens forseigling beskreven meddeelis, som ej kunde negtes.

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen af desse skibreeder om de veed at afvigte aar 1728 er falden nogen bøxsler paa deris May: eget eiendoms godz.

Almuen over alt der til svarede, at afvigte aar paa deris May: eget ejendoms godz ingen bøxsler falden er, og fremstod for Retten Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef Hougland og med dem Sæbiørn Øckeland og Erick Eidsvaag som Eedelig testerede at det {sig} saaledes er i ald sandhed

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføres og hannem beskreven meddeelis, som ej kunde negtes

1729: 122b

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa tinget af desse skibreeder, om dennem \ej/ vitterlig er at afvigte aar 1728: laag Øde af deris May: eget beholdne godz de 2de Jorder Nemlig Flatnes i Fiere skibreede 1 L: 9 Mrk: og \udj/ Sælle i Føyens Skibrede ½ Løb Smør, af ingen er bleven brugt eller besidet, saa af dem ej er betalt allerringeste enten Landskyld Leeding eller skatter.

Almuen der til svarede at det er i alle maader sandferdigt at bemelte 2de Jorde parter afvigte aar laag øde, saa deraf till Fogden ej det ringeste er bleven betalt enten skatter Landskyld eller anden Rettighed er bleven betalt, og fremstod for Retten Lensmendene Næll Hysingstad Tollef Hougland og Eelluf Haaversholm som Eedelig testerede at det er sandfærdigt som Almuen forklaret haver.

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris, og han/n/em under Rettens Forseigling beskreven meddeelis som ej kunde negtes.

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa tinget af desse skibreeder om dem ej vitterlig er at afvigte aar 1728 laag øde eftter skrefne gaarder Halsnøe Closteret tilhørende af ingen blef brugt eller besidet som deraf betaler enten Landskyld skatter eller anden Rettigheed saa som udj

Føyens Skibr:

Grindem 3 Løb:r Smør Urang 1 ½ L: Sm: Stensboe 1 L: 2 pd: Sm: Mælland 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: og LørHammer 1 L: Sm:

Fiære skibr:

Østvig 1 L: 9 Mrk: Sm: Østre Braatvet 1 L: 1 pd: 18 Mrk: og Apeland 1 pd: 12 Mrk: Sm:

Waags Skibr:

Lande 1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm: \og/ Skomsnes 1 pd: 12 Mrk: Sm:

Almuen der til svarede at det er i ald sandhed vist at alle desse fornefnte Halsnøe Closters Jorder afvigte aar 1728 laag øde saa der af ej det ringeste enten i skatter Landskyld eller anden Rettighed til Fogden

1729: 123

er bleven betalt, og frem stod for Retten C:!! (Closter) Lensmanden Knud Iversen Huglen med ham Christen Spidsøen, af Fiære Skibreede Lensmand: Eilluf Haaversholm og Tollef Hougland som aflagde deris Eed, at Almuens Forklaring her om er sanden.

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem under Rettens forseigling beskreven meddeelis, som ej kunde negtes.

Kongel: May: Foget tilspurte Almuen af desse Skibreeder om afvigte aar 1728 er falden nogen bøxsler paa Halsnøe Closteretz godz.

Almuen der til svarede af!! (at) afvigte aar paa Halsnøe C: godz aldeelis ingen bøxsler falden er i desse skibreeder, og fremstod for Retten Lensmendene Knud Iversen Huglen med ham Christen Spidsøen og Eilluf Haaversholm og med ham Tollef Hougland, som Eedelig testerede at hvis Almuen forklaret haver, er sanden.

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem under Rettens forseigling beskreven meddeellis som ej kunde negtes.

Monss: Niels Bager tilspurte Almuen paa Tinget \af desse skibr:/ om det aar 1725 fore falt nogen bøxsler paa deris May: eget Eiendoms godz.

Almuen der til svarede at ingen bøxsler sam/m/e aar af deris May: eget beholdne godz falden er, og frem stod for Retten Lensmendene Knud Iversen Huglen Næll Hysingstad og Tollef Hougland som Eedelig testerede at Almuens svar her om er sandfærdig,

dette begierede Monss: Bager at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis som ej kunde negtes.

1729: 123b

End nu tilspurte ham dem om de er vitterlig at det aar 1726 paa deris May: eget beholdne godz fore faldt nogen bøxsler.

Men Almuen gaf til giensvar at det aar 1726 paa deris May: eget beholdne godz aldeelis ingen bøxsler falden er, og frem stod for Retten Lensmendene Knud Iversen Huglen Næll Hysingstad og Tollef Hougland som ved Eed testerede at Almuens forklaring her om er sanden,

dette begierede Monss: Bager at maatte indføris og hannem under Rettens forseigling beskreven meddeelis som ej kunde negtes.

1729: 124

Som/m/er-Tingene Anno 1729

Dend 4. 5. og 6. Julij blev holden almindeligt Skatte og Sage falds Ting for Schaanevig, Etne og Fieldbergs Skibbreders Almue paa dend Gaard Gelmervigen udi Schaanvigs Skibbr: nerverende ved Retten Kongl: May:ts Foget over Sundhorlehn Sr: Adam Levin Ohnsorg og eftterskrevne bundelehns mænd: Peder Gielmervigen, Johannis Fitje, Niels Lunde, Johannis Sioe, og Mons Nordhuus med de opnefnte LaugRettes Mænd, nefnl: Joen Milie, Joen Frette, Wier Fiere, Siur Milieteigen, Fridrick Rafdahl, Halver SeverEid, Johannis Tielflaat, og Johannis Næss, som Retten same Tiid tillige med mig betiente; tillige med dend anden Tingsøgende Almue

dereftter blev publiceret eftterfølgende.

1. Publiceret Stifttsbefahlings Mand August Vilhelm von der Ostens Constitution til Sr: Hans Risbrich paa at forrette Sorenskriverens Embede udi dend afdøde Sorenskriver Peder Heibergs Sted, indtil det allernaadigst maatte behage hans Kongl: May:t ham eller en anden betiensøger at conferere, dateret d: 4. Junij 1729.

2. En bøxelseddel udsted af Capit: Uldrich Lilienschiold paa 1 Løb smørs Landskyld udi gaarden Handeland udi Schaanvigs Skibb: som til Ole Haldorson er bortbøxlet, d: 21. Decembr: 1728.

3. Haldor Ericksons fæste brev paa 1 Løb 9 Mrk: smørs Landskyld udi gaarden Handeland, som af Capt: Uldrich Lilienschiold er udsted paa hans veigne, d: 4. Junij 1729.

4. Joen Nielsons bøxelseddel, som hanem af Capit: Lilienschiold er meddeelt paa 1. Løb smørs Leje udi gaarden Handeland d: 27. Decembr: 1728.

Dend 5te dito blev Auctionen over hans Kongl: May:ts eget beholdne og Halsnøe Closteres usolte godz af de Hr:er Committerede, som Denem eftter Kongl: May:ts allernaadigste vilje var befahlet udi indeverende aar inden Tinge skulle foretagis, holden

Dend 6te dito Nesteftter blev med Sage-Tinget for forommelte Skibbreder continueret

hvor da for Retten indfandt sig Lensmanden Peder Hielmervigen for Jørgen Neuman, som hafde indstevnt og i Rette kaldet Jacob Biering for gield af 73 rdr: 1 Mrk: 12, hvorpaa hand hanem Reigning hafde tilstillet, alt til doms erholdelse og forvolte Processis omkostnings erstatning

1729: 124b

bem:te Peder Gielmervig paa Jacob Neumans veigne frem stod personlig for Retten, og for det første refererede sig til Stevne Maaletz Indhold

Contra parten blev eftter Loven paaraabt, men mødte iche ej heller nogen paa hans veigne, som til Sagen eller Stevne maalet vilde svare

Kaldsmændene Gunder Baarsen, og Anders Jacobsen fremgick for Retten, og louglig bevidne, at dend nu paaberaabte Jacob Biering er bleven rigtig for denne Sag nu til dette Ting louglig stevnt med 14. dagis varsel.

Citantens fuldmegtig var begierende at dend indstevnte mødte!! (maatte) foreleggis Lougdag til neste Ting

Denne sinde forafskeediget

Dend indstevnte Jacob Biering, som eftter Stevne Vidnernis afhiemling befindes louglig at vere varslet, foreleggis til neste ting at møde, og udi Sagen at svare; iligemaade tilholdis Citanten Jørgen Neuman for Retten at producere hans Reigning til at beviise sin retmessige Krafvs fordring, hvor da viidere der eftter skal gaais hvis Loug og Ret medfør

Til sam/m/e Tiid hafde Ole Østenson Mørtvedt ladet indstevne Rasmus Løvigen for en gields fordring nefnl: 10 Mrk: 8 s: som hand hanem udi Reede penge laandt haver

Citanten fremstod for Retten og refererede sig til Stevne maalet, med paastand at erholde Dom til skadesløs betalning.

Dend indstevnte eftter 3de gangers paaraabelse mødte icke, ej heller nogen paa hans veigne

Kaldsmændene fremstod for Retten og afhiemlede at dend indstevnte for bem:te gields fordring louglig med 14. dagis varsel var indstevnt.

Citanten forlangede at hanem maatte foreleggis Lougdag til neste Ting.

Denne sinde forafskeediget

Eftterdj dend indstevnte Rasmus Løvigen, som louglig eftter afhiemlet Stevnemaal er varslet, saa foreleggis hanem til neste Ting at møde og udi Sagen at svare, saa fremt hand icke vil vente at lide dom til fordringens betalning med viidere

1729: 125

Fremkom for Retten dend forhen constituerede Foget Sr: Niels Bager, og udi andledning af Camer Collegii anteignerlser!! vedkomende afgl: Foget Oluf Larsens allerunderdanigste aflagde Regenskaber for forrige aaringer, og tilspurte LougRettet og dend tilstede verende Almue eftterfølgende poster

1. om denem er vitterligt, at udi disse 3de Skibbreder er faldet noget Strandet godz eller wrag det aar 1720 hvor af deris Kongl: May:t noget til Indtegt allerunderdanigst kunde blive bereignet. Dend af desse 3de Skibbreder tilstede verende Almue hertil svarede, at denem icke er vitterligt at forskrevne er falden hvor af deris Kongl: May:t allerunderdanigst noget kunde bereignes.

2. Om Almuen er viidende, at nogensinde enten i de forrige aaringer og forpagteres tiider, eller til Fogden Sl: Oluf Larsens tiid, eller eftter hans tiid aarlig haver givet, eller forskaffet nogen forpagter brendeveed til Halsnøe Closteretz Hoved gaards fornødenhed, eller om de derfor, eller i dend sted kiørt en dags Møg, eller for Resten givet Een slet marck. Dend tilstedeverende Halsnøe Closters Almue af bem:te 3de Skibbreder svarede, at aldrig haver noget saadant enten til de forrige, eller itzige Forvaltere veret svaret, men at de aarlig har svaret 2 Mrk: udi arbeids penge af Løben og inted viidere

3. Om denem er vitterligt, at udi aaret 1720, er udi desse 3de Skibbreder Matriculen icke det ringeste bleven forbedret enten ved nye oprydninger, eller i andre maader, saa og om nogen affeldninger kand saaledis vere forbedret, saa deraf Kongl: Skatter og Contribution kand svaris. Almuen hertil svarede, at denem aldeelis icke er vitterligt at Matriculen ved nye oprydninger, eller i nogen maade er bleven forbedret, iche heller er nogen af de affeldnings gaarder komen i disse Skibbreder i bedre Stand, saa deris Kongl: May:ts contributioner deraf kunde allerunderdanigst blive bereignet

4. Ligeledes pro Anno 1719

Og var da bem:te Constituerede Foget Niels Bager begierende, at hanem herom {et} Tingsviidner fra Retten beskreven maatte meddeelis som og blev udsted under Rettens forseigling

Eftter at Tinget var saa ner til ende at ingen fleere enten ved Skatter eller Sager at procedere sig indfandt blev Restancen paa 1ste og 2den Termin af dette indeverende aars 1729 Kongl: Skatter og Contributioner udi bem:te Skibbreder beløbende sig til dend Summa ( ope rum ) af Kongl: May:ts Foget Adam Levin Ohnsorg udi Retten fremlagt, med begiering at sam/m/e nu for Retten maatte blive oplæst og examineret,

1729: 125b

Hvilcket og saaledis ordlydende skeede, og som da ingen befandtis som derimod noget hafde at sige eller indvende uden det ioe saaledis som forskrevet staar i alle maader befindes ret og rigtigt, blev det af Retten paateignet, beviidnet og forseiglet.

Waags, Opdalhs, Fiere og Føyens Schibbr:

d: 8. 9. og 11 Julij blev holden et almindeligt Skatte og Sagefalds Ting for forbem:te Schibbreder paa dend gaarden Bielland udi Føyens Schibbr: nerverende ved Retten Kongl: May:ts Foget Sr: Adam Levin Ohnsorg og eftterskrevne bunde Lensmend: Nell Hysingstad, Tollefv Hougland, Eilefv Hoversholm, Tosten Skorpen, Christen Møckelstad med eftterfølgende 8te LaugRettis Mænd, Joen Brandvig, Anders Larson og Johannis Olson NordHuglen, Sæbiørn Øckeland, Johannis og Ole Hysingstad, Otte Aaland og Iver Vatne som Retten sam/m/e tiid tillige med mig betiente, med mere Ting søgende Almue

derftter blev eftter følgende publiceret

1. blev publiceret Stifttamtmand von der Ostens Constitution hvorved Sr: Hans Risbrich er beskicket ad interim det vacante Sorenskriverie udi Sundhorlehn, det[s] forretninger at beobagte. dat: d: 4. Junij 1729

2. Johannis Jacobson[s] fæste brev paa 1 pd smør ½ buckschind udi Gaarden Sunde, udsted af dend constituerede Foget Niels Bager, d: 20. Decembr: 1727

3. Eet Skiøde paa 2 pd: 12 Mrk: smør med bøxel og overbøxel til ½ Løb smør /: som Sognepræsten til Tysnæs allernaad: er benificeret :/ som er solt til Anders Samsonsøn Teigland, af Knud Siurson, Niels Siurson og Ole Siurson Næss nefnl: Knud 22 ½ Mrk: smør, Niels 15 Mrk: sm: og Ole 15 Mrk: sm: tilsamens 2 pd: 12 Mrk: udi gaarden Ersvær beliggende paa Regsteren udi Opdahls Skibbrede, Dateret Homelvig d: 5. Januarij 1729 vide Pante bogen Folio 1.

4. Publiceret Eet Skiøde udgifven af Commerce Raad Magnus Schiøtte hvorved hand afhender dend gaard Sigervaag, skyldende ½ Løb smør med bøxsel beliggende i Føyens Schibbrede til dend velagte danemand Peder Larson Smid. Dat: d: 16. Decembr: 1728 vide Pante bogen Folio 1.

1729: 126

Til same Sted og Tiid hafde ObristLieutnant Hans Fridrich Green ladet indstevne Rasmus Ingebrigtson for ord hand skal have sagt \at have hørt/ nefnl: at Soldaten Bottel Flygensfer har efttergivet sin Løn, som hand hafde til gode hos obristL: for at obristL: ikke angribe for det at dend anden Soldat Ole Haaland, som følgede bem:te Soldat Bottel Flygensfer hiem fra Munstringen paa baad sam/m/en, som skal vere falden eftter {dends} bem:te Soldat Bottel Flygensfers foregivende; ud og bleven borte.

Paa obristL: Grens veigne fremstod for Retten Lars Fiøsne og Refererede sig til Stevnemaalet.

Dend Indstevnte Rasmus Ingebrigtsen mødte, og sagde eftter tilspørgelse at vere louglig stevnt, men svarede ellers paa stevnemaalet, at de ord som hand er stevnt for dem haver hand hørt ved Tysnæs Kircke af Endeel Almue som stod paa Kircke backen og snacke derom men sagde sig icke at erindre hvem same haver veret og derpaa vilde hand gierne aflegge sin Eed,

Lars Fiøsne var paa obristL: veigne begierende, at eftter som Rasmus Ingebrigtsen har giort sit udsigende her om for Retten, og sam/m/e dependere af Soldaten og er ham paagieldende, saa begierede hand opsettelse i Sagen til neste Ting for at lade indkalde bem:te Soldat til veder mehle.

Denne sinde forafskeediget

Eftter Citantens begier opsettis Sagen til neste Ting, til hvilcken tiid dend indstevnte haver at møde, hvor da eftter hvis Paastand som da i Sagen kand blive giort og beviist skal Kiendes hvis Ret er.

Publiceret Eet gave brev af Juditha de la Rohe de Creqvi Sl: Hr: Peder Schavenii, paa et guld arm baand, som hun haver forEeret til Jomfrue Mette Chatharine Green. Dat: 8. Junij Ao: 1729 vide Pantebogen Fol: 2.

Til same Tiid hafde Mads Omundsen Mæland ladet stevne Ole Øfre Waage for at betale ham dend Kvige som hand for ham hafde paa foster, og af sult skal vere død, samt at tilbage levere Fosterlønen 5 Mrk: som bem:te Ole øfre Waage hafde oppebaaret, saa vel som at erstatte ham dend forvulte Process omkostning

1729: 126b

Paa Citantens veigne mødte Stosten!! (Tosten) Skorpe, og for det første Refererede sig til Stevnemaaletz Indhold.

Dend Ole øfre Waage blev eftter Loven paaraabt, men mødte icke, ej heller nogen paa hans veigne som udi Sagen vilde svare.

Kaldsmendene Niels Olson Langeland og Torsten Skorpe fremstod for Retten og louglig afhiemlede, at dend paaberaabte Ole øfre Vaage for bem:te Sag til dette Ting med 14 dagis varsel var indstevnt.

Tosten Skorpe paa Citantens veigne begierede at dend indstevnte maatte foreleggis Lougdag til høste Tinget til hvilchen tiid hand vilde føre widner til Sagens oplysning.

Denne sinde for[af]skeediget.

Som Citanten icke møde, og Kalsmendene vidner{ne} at hand er louglig Stevnt, saa foreleggis dend Indstevnte til neste Ting at møde, og til Sagen at svare, saa fremt hand icke vil vente at blive dømt eftter Stevne maaletz Indhold: Til sam/m/e Tiid haver Citanten at føre de Viidner, som h:d!! (hand) agter til Sagens oplysning, hvor da skal Kiendis hvis Lov og Ret medfører

For denne Ret lod Hr: Lieutnant Orning Publicere, de 3de hans brødres overdragelse og afstaaelse til Ornings gaards Indløsning og odelsRett, som til bem:te Wilhelm Orning af forbem:te hans 3de brødre Bendt Orning, Haagen Otto Grønvold, og F: C: Grønvold Ao: 1719. d: 21. Aug: udi Champementet paa Vig siden var overdraget. Same tiid lod hand igientage sin paa høste Tinget d: 9. Decembr: 1728. lyste odels Løsnings Rett paa bem:te Ornings gaard, som obristL. Green nu Ejer og beboer, med underliggende Kattetvedt, og derhos sin pengemangel, saasom hand i sin tid agter bem:te Ornings gaard at vil indløse, med alt andet godz, som hand kand vere odels berettiget til, hvilchet hand begierede udi Ting Protocollen at maatte blive anteignet. vide Pante bogens folio 3. hvor same ordlydende er indført

Publiceret En bøxelseddel af Hr: Jesper Omsen udsted hvorved Endre Knuds: festis ½ Løb og 6 Mrk: smør udi Gaarden Gauseland (Gaaseland?), som har ligget øde, med vilckor

1729: 127

at nyde 5. aars Landskylds, fløtnings og 3die aars tages frihed imod at hand skal ophuuse gaarden og føre dend udi lougfør Stand, dat: d: 13. april 1729

Dend 9. Julij blev med Skatte og Sage tinget for Fiere og Føyens Skibbreders Almue continueret,

Same dag blev Auctionen over det usolte Halsnøe Closters og Kongens eget beholdne godz af de Hr:r Committerede Hr: General Major Tuchsen og Commerce Raad Schiøtte foretagen og forrettet.

Til same Tiid blev eftterfølgende forretninger fuldført, og blev da 1st

Publiceret Aadne Grønaas Skiøde paa 1 Løb smør udi gaarden Grønaas, udi Føyens Skibbrede, som hand til Hr: Jesper Omsen haver solt og skiødet. Dat: d: 9. Julij 1729 vid: Pantebogen Folio 3

Publiceret En bøxelseddel udsted af Lougmanden Niels Knagenhielm paa Justitz Raad Krogs veigne, hvorved Thomas Olson bliver fæsted dend pladz Torsdags Øen under Fittie gaard beliggende. Dat: d: 7. Maij 1729

Til sam/m/e Tiid og sted hafde Hr: Commerce Raad og Raadmand Magnus Schiøtte hafde ladet stevne Salemon Hille fordi hand har hugget udi gaarden Sirvaags!! (Sigervaags) underliggende Skoug, saa velsom og fordi hand haver ladet borttage det Tømer, som dend paaboende gaards Encke Margrete Lars datter hafde ladet hugge.

Commerce Raad Schiøtte fremstod for Retten og for det 1ste Refererede sig til Stevnemaaletz Indhold.

Salemon Hille mødte og vedtog at svare udi Sagen og derhos sagde at hvad hand haver hugget formeen hand icke at vere hugget i dend Marck og Skoug som Sigervaag tilhører: hand tilstod ellers at have bort ført de bielcker som Enken hafde ladet hugge eftterdi hand forhen hafde ladet den som huggede bielcherne tilsige, at det kunde icke tilkome hende at lade hugge der, saasom dend Marck og Skoug icke tilhørte gaarden Sigervaag

Encken Margregete!! (Margrete) Lars datter som mødte for Retten benegtede at hende aldrig haver af ham saadant veret bekiendt giort

Commerce Raad Skiøtte fremstod for Retten, som Refererede sig til Loven pag: 799. artic: 5te og om altskiønt, at Salemon Hille, kunde have formeent at have nogen Ejendom derpaa stedet,

1729: 127b

saa burde hand dog, holt sig Lovens bydende pag. 7. art 29 eftterretlig, og eftterdi at Comparenten haver Ejendomen i possession, saa paastaar ieg nu, at Salemon Hille her for Retten fører sine beviisligheder frem med louglig adkomster og Skiøder, hvor eftter hand agter at vinde Ejendomen fra SigerVaags Marck

Salemon Hille sagde at hand haver Skiøde paa Kircke teigen som hører til Moster Kircke, som Hr: Jesper Omsen af hvem hand haver kiøbt, af hans Kongl: tillige med Kirchen bortskiødet, men same Skiøde sagde hand iche at have med sig, ellers vilde hand ydermere med viidner beviise at dend omtvistede Marck iche underligger Sigervaag.

Citanten paastod, at Salemon Hille maatte foreleggis for Retten at producere sit adkomst brev med Lougdag til neste Ting

Denne sinde forafskeediget

Som dette {icke} er en Sag, som icke her inden Tinge kand paaskiønnis, saa henviises Citanten at føre Sag og Søgning herom under domer og danemænds besigtelse paa aasteden, hvor da Salemon Hille haver for Retten at fremviise sit adkomst brev, saa velsom og at føre de viidner, som hand agter til Sagens oplysning at vere fornøden, og skal dereftter blive udi alt kiendt og dømbt saa viidt Lov og Ret kand medføre

Publiceret Hr: Jesper Omsens fæstebrev paa ½ Løb smør udi gaarden Teigland i Føyens Schibbrede, som Hans Hansen Wadbeck er tilbøxlet d: 29. Decembr: 1728

Siur Erickson Kallevog fremkom for Retten, og tilspurte dend paa Somertinget tilstede verende Almue, og i sær dem af Føyens Skibbrede, om denem icke er vitterligt at hans paaboende Jorde part udi gaarden Kallevog, som skylder udi Skatt 2 pd: smør og udi Landskyld ½ Løb smør ½ Huud, Halsnøe Closteret tilhørende beliggende udi Føyens Skibbrede om Natten

1729: 128

i ugen eftter Hellig 3. Konge dag er overkomen en meget uløckelig Ildebrand, saa at ej allene disse hans gaarde part tilhørende og paastaaende Huuse nefnl: Ild Huuset, Baarestuen, hvor udi hand laae, og en svale som hand hafde høe beliggende er bleven lagt udi adske, saavelsom hans fattig Ejendeele, saa at inted af alt fra ildens lue blev bierget, men aldeelis forteret og opbrendt, saa hand neppe med Kone og børn und kom fra Ilden, hvor over dene stackels mand er geraaden i Fattigdom og Elendighed, saa at hand ej det ringeste er ejende, saa hand hart ad, saa fremt godt fock!! (folck) iche hafde recket ham haanden maatte have crepered, hvorom hand begierede at Almuen herom vilde give deris sandferdige Vidne, saasom hand agter allerunderdanigst at giøre ansøgning om nogle aars Skatte frihed i andledning af skatte brevet

Almuen og i sær Føyens Skibbredes, saa mange som vare tilstede svarede hertil at det er alt for meget sanden, at denne uløckelige Ildebrand nestl: ugen eftter Hellig 3 Konge dag er overgangen hans paaboende gaards paastaaende Huuser om Natte Tiide, da de laae i deris Seng og Sov, saa de selv ner hafde bleven indebrendt, hvorved dene Stackels Mand som saal: mistede alle sine fattige Ejendeele er komen i en slet og fattig Tilstand. Hvilchet ydermere med disse tvende Danemænds nefnl: Hans Kallevog, og Aamund Aslagson, som fremstod for Retten og med Eed og opragte fingre attesterede at det sig saal: med denne uløchelige Ildebrand haver sig tildraget, \om/ hvilcket Siur Erickson Kallevog var begierende et sandferdigt, og lougformeligt forseiglet Tingsviidne maatte blive meddeelt under Rettens forseigling, som Retten hanem icke kunde negte

Publiceret Aamund Johansens fæste brev paa 1 Løb smør 1 hud udi gaarden Otterøen udi Føyens Skibbrede Halsnøe Clostret tilhørende, udsted af d: constituerede Foget Sr: Niels Bager. d: 31. octobr: 1727

Publiceret et Skiøde udgiven af Sæbiørn Jacobson, Helje Olson og Peder Smed, som selger ½ Løb smørs Leje, som denem og deris Søskende eftter deris fader 1699 haver arvet udi dend gaard Aadland, d: 9. Julj 1729 vide pante bogen folio 4.

1729: 128b

Publiceret Eet Skiøde paa dend gaard Ockland, skyldende 2 Løber 18 Mrk: smør, udi Opdahls Skibbrede beliggende, som er bleven solt af Madame Clara Hanning Sl: Magist: Hans Abels Eftterleverske for dend Summa 324 rdr: til dend erlige og forstandige Mand Haldor Engelsen, dat: d: 28. Novembr: Ao: 1728. vide Pante bogen Folio 4.

For Retten fremstillede sig paa Madame Birgita Sl: Oluf Larsens veigne dend constituerede Foget Niels Bager og tilspurte Almue af disse Skibbreder paa Halsnøe Closteretz godz i andledning af de hende for forrige aaringer opsendte anteignelses poster vedkomende hendis Sl: Mands allerunderdanigste aflagde Regenskaber om de nogen sinde enten i forrige Forpagterers eller i Fogden Sl: Oluf Larsons Tiid, eller eftter hans tiid aarlig haver givet eller forskaffet nogen Forpagter brende til Halsnøe Closteretz Hoved gaard[s] fornødenhed, eller om de derfore eller i dens sted kiørt en dags Møg, eller for Resten givet en Slet Marck.

dend tilstede verende Halsnøe Closters Almue svarede, at hvercken i forrige Forpagters, eller til Sl: Fogden Oluf L: haver svaret nogen brende til Hoved\2/ Closteretz\1/ gaards\3/ fornødenhed haver svaret, ej heller i dends sted kiørt nogen Møg, men som af gameld tiid givet deris arbeids p:/enge aarlig 2 Mrk: á Løben og icke nogen ting viidere

Noch tilspurte Niels Bager Almuen om denem er vitterligt at Matriculen udi de aaringer 1719. og 1720 udi det ringeste er bleven forbedret, enten ved nye Oprydninger eller i andre Maader, saa og om nogen affeldninger kand vere forbedret, saa Kongl: Skatter og Contributioner deraf kunde svaris.

dend af bem:te Skibbreder tilstedeverende Almue svarede hertil at denem icke er vitterligt, at Matriculen ved nye oprydninger eller i nogen anden maade er bleven forbedret, icke heller nogen af de affeldnings gaarder i disse Skibbreder komen i bedre stand, saa deraf deris Kongl: May:ts Skatter kunde bereignis

1729: 129

Nock tilspurte N: Bager dend tilstedeverende Almue om denem vitterligt er at viidere strandet godz eller wrag udi disse Skibbreder er falden udi aaret 1720 og 1721 at bereigne, end de 6 ½ td: hvalspeck som blev funden 1720. ved gaarden Ockelands grund i Føyens Schibbrede, som da blev bereignet til 16 rdr: og det ved gaarden Espevær fundne Toug werck 1721. og andet Skibs Redskab, som deris Kongl: May:t blev bereignet med 19 rdr: 34 s:

Hertil svarede Almuen, at det er saa i ald guds sandh:d vist at icke noget strandet godz eller vrag udi bem:te 2de aar er funden, uden det som specificeret er

Dette altsamen var N: Bager begierende at maatte ind føris, og af Retten beskreven meddeelis, som hanem icke kunde negtis

Eftter at Tinget var saa ner til ende, at ingen fleere enten med Skatter at betale eller Sager at procedere sig indfant blev Restancen paa dend 1ste og 2den Termin af dette indeverende aar 1729. Kongl: Skatter og Contributioner her udi benefnte Skibbreder beløbende til dend Summa ( ope rum ) af Kongl: May:ts Foget Sr: Adam Levin Ohnsorg udi Retten fremlagd, med begier at same nu for Retten maatte blive oplæst og examineret, hvilchet og saaledis ordlydende skeede, og som da ingen befandtis som noget der imod hafde at sige eller indvende, uden det ioe saaledis, som foreskrevet staar i alle maader befindes Rett og rigtigt, blev det af Retten paateignet beviidnet, og forseiglet.

Qvindherret og Strandebarms Skibbreder

Anno 1729. d: 14. og 15. Julij blev holden paa gaarden Aackre udi Strandebarms Skibbrede et almindeligt Som/m/er Skatte og Sage Ting for bem:te 2de Skibbreders Almue, hvor da var ved Retten nerverende Kongl: May:ts Foget Sr: Adam Levin Ohnsorg, tillige med bundelænsmanden Erick Aackre med de opnefnte Otte LaugRettismand nefnl: Peder Øye, Brynild Øfsthuus, Peder Toredahlen, Morten Solberg, Kiettel Braathun, Anders Aasem, Anders Houckenes, og Erick Aackre, som Retten tillige med mig betiente med mere og fleere tingsøgende Almue

1729: 129b

Publiceret Stifttambtmand von der Ostens Constitution til Sr: Hans Risbrich, som er beskicket at forrette Sorenskriver-Embedet udi Sundhorlehn. dat: d: 4. Junij 1729

Publiceret Lars Larson[s] fæstebrev og bøxelseddel paa ½ Løb smør ½ huud udi gaarden Schage beliggende udi Strandebarms Skibbrede, udsted af Steen Erickson d: 12. oct: 1728.

Publiceret Hans Ericksøns bøxelseddel paa 3. spand sm: udi gaarden Solberg udi Strandebarms Skibbrede udsted af Hans Rasmusen dend 8. Julij 1729

Til sam/m/e Tiid og sted hafde Godskalck og Samson Sunde paa Knud Meehuusis veigne ladet stefne hans grander Svale Meehuus, Mons og Iver Backe, fordi at de vil formeene Knud Meehuus at have saa mange bedster i fellis fæe have, som paa hans gaarde part anpart kand tilkom/m/e ligge!! (lige) med dem

de Indstevnte {mødte} nefnl: Svahle Meehuus, Mons og Iver Backe mødte og vedtog louglig at vere stevnt og svarede at de inted haver forment ham at have bedster udi haugen, men fordi at hand hafde antaget hos Godtskalck og Samson Sunde saadane bedster som giør Skade paa deris bedster, hvilcket de formeen at vere utilladelig og at hand saadant icke bør giøre, men at de vil gierne, om hand selv icke er god for at have bedster, betale ham for hauge leje, saasom de icke vil have fremmede bedster udi deris fellis hauge og derhos sagde at have betalt Knud Meehus Leje for lige saa mange bedster, som hand fra bem:te Samson og Godtschalck Sunde, paa det hand inted derover skulle have at klage.

Citanten Knud Meehuus kunde icke negte at ioe hos denem hafde faaet Lejen, men dog modtog dem mod sin vilje.

Godschalck og Samson Sunde paastod at eftterdi de haver betalt Knud Meehuus Lejen for dette aar, og de haver maat tage deris bedster i aar der i fra, at Knud Meehuus et andet aar maae lade saa mange bedster i fæehaugen

1729: 130

Kiendt og afsagt

Enhver Landdrot og Ejer bør conform Loven benøtte sig sin Ejendom som hand bedst veed og kand altsaa kand Knud Meehuus icke af hans ind stevnte grander formeenis, at lade saa mange bedster gaae i fellis fæe Haugen som paa hans Lod kand kom/m/e; hvorfore Kiendis for Ret denesinde at Knud Meehuus ubehindret af de indstevnte hans Grander maae antage og sette i fæehaugen saa mange bedster som hans andeel kand til kom/m/e, dog bør hand at have saadane bedster som icke kand giøre denem Skade og hinder paa deris bedster eller i andre maader, saa fremt hand icke vil vente sig der for eftter Loven tiltalt og anseet. Ellers efttersom \hand af/ Gotschalck og Samson Sunde haver oppebaaret Leye for de bedster, som dette aar var satt udi hans hauge og de denem haver maat tage tilbager[s], saa tilfindes Knud Meehuus nestkomende aar for dend oppebaarne Leje at antage og lade gaae til fæebeite udi hans fæehauge saa mange bedster som de haver betalt for, dog at det bliver saadane bedster eller Creaturer som icke tilføyer de indstevnte nogen Skade paa deris Creaturer, hvormed de Indstevnte skal vere fornøyed med

Kongl: May:ts Foget Sr: Adam Levin Ohnsorg hafde ladet stevne Torgier Laugaas, fordi hand ved hans Søn Joen Torgierson haver ladet tage nogen gang Klæder bort hvorpaa \af/ fogden for dend afdøde Samson Torgierson[s] Lejer maals bøder var giort arrest paa, og var beroende paa Giøen hos Hans Torgierson

Dend indstevnte mødte og tog til gienmehle i Sagen og svarede hertil at hand kunde icke fra gaae at hand ved sin Søn Joen hafde ladet afhendte bem:te Klæder, som hand sagde at Sønen godvillig var leveret, sagde ellers derhos at ham var uviidende at derpaa var giordt arrest af fogden

Fogden var begierende at Sagen maatte udsettis indtil hand først hafde faaet Sagen nermere for Hans Torgiersen Giøens Forum examineret

1729: 130b

denne sinde forafskeediget

Sagen udsettes til Næste ting, imidlertid fuldføre Fogden Sagen for Hans Torgierson Giøens forum og dend der lader examinere, som nu dend 2. aug: førstkomende foretagis, til hvilchen tiid og sted dend indstevnte foreleggis til vedermehle at møde saavelsom hans Søn Joen Torgierson

For Retten fremstillede sig dend forige constituerede Foget Niels Bager og tilspurte Almuen, om de nogensinde haver forskaffet Forpagterne eller afgl: Foget Oluf Larsen brende veed til Halsnøe Closteretz Hoved gaard[s] fornødenhed, eller om de derfore eller i dens sted haver kiørt Een dags Møg eller givet 1. slet Marck dend tilstedeverende Halsnøe Closteretz Almue svarede, at de hvercken i forrige forpagteres eller til Sl: Fogden Oluf Larsen haver svaret nogen brendeveed, ej heller kiørt nogen Møg, eller slet Marck, men vel som af gameld tiid af givet deris arbedspenge nefnlig aarlig 2 Mrk: danske

Nock tilspurte hand Almuen om denem er vitterligt at Matriculen udi de aaringer 1719 og 1720. er forbedret enten ved nye oprydninger eller i andre maader med viidere som for er melt. dend tilstede verende Almue svarede at denem icke er vitterligt at Matriculen ved nye oprydninger i bem:te 2de aar er bleven forbedret, icke heller at affeldningerne kand vere saa forbedret at Kongl: Skatter og contributioner deraf kunde svaris

Endnu tilspurte bem:te N: Bager Almuen, om denem er vitterligt at noget Strandet gods eller vrag udi bem:te 2de Skibbreder udi de aaringer 1720 og 1721. er falden, hvoraf deris May:t noget til Indtegt kunde bereignis. Dend tilstedeverende Almue svarede hertil, at udi de aaringer 1720 og 1721 er iche det ringeste Strandet godz eller vrag udi dito skibbreder falden;

dette alt var dend constituerede forrige Foget Niels Bager begierende at maatte indføris, og af Retten beskreven meddeelis, som hanem icke kunde negtis,

Eftter at Tinget var saa ner til ende, at ingen fleere enten med Skatter at betale, eller Sager at procedere sig indfandt, blev Restancen paa dend 1ste og 2den Termin

1729: 131

for dette indeverende aars Kongl: Skatter og contributioner her udi desse 2de Skibbreder beløbende til dend Sum[ma] ( ope rum ) af Kongl: May:ts Foget Adam Levin Ohnsorg udi Retten fremlagt, med begier at same nu for Retten maatte blive oplæst og examineret, som og ordlydende skeede, og som der ingen fandtis, som der imod noget hafde at sige eller indvende, blev same af Retten paateignet, beviidnet og forseiglet.

Aastæden SeverEide udi Strandvigs Skibbrede.

Anno 1729. den 25. Julij var ieg tillige med eftterskrefne af Kongl: May:ts foget over Sundhorlehn og Hardanger Adam Levin Ohnsorg opnefnte Laug Rettis Mænd nefnl: Christopher Austestad, Anders Vindenes, Hans Giertnes, Haldor Haavigen, Johannis Nordtvedt, og Steen Viig forsamlede paa Gaarden SeverEid, eftter Ole SeverEids ansøgning og begiering baade for at bringe dend Sag til fuldkomen Rigtighed, som hans grande Anders SeverEide, anl: grundelejen af en Nøste Tompt, hafde rejst mod Niels SkougsEide d: 13. Nov: 1728 paa høste Tinget, saavelsom og for at faae retteligen uddeelt og udbytted hans Jordepart fra Anders[es] brugende og Ejende Jorde part baade udi ager og sedeland, samt Engen inden gierdz, saavelsom ald anden Marck uden gierdz, saasom dend aldrig tilforn af Rettens middel har veret fra hiin anden deelt og skiftt.

Citanten nefnl: Ole SæverEide fremstod for Retten og forklarede at eftterdi hans grande seeneste høste ting ved Kiendelse blev paalagt at fuldføre paa aasteden hans Rejste Sag imod Niels SkougsEide ang: benefnte Nøste Tompt, og dessens grundeleje, og I same til dato iche haver villet eftterlever, har hand veret foraarsaget at stevne Eder paa aasteden, alt til et louglig Skilsmisse imellum Eders og hans Jordepart, for derved at faae beviist at hanem tilkom/m/er grunden, hvor dette nøst er satt, saavelsom aarlig grundelejen deraf, med viidere af hans Stefnings Indhold, som for Retten blev oplæst og befandtis Stefningen for vedkomende ved paateignelse at vere louglig forkyndt. dat: d: 20. Junij 1729. producerede og derhos dend i Stevningen paaberaabte foraf-

1729: 131b

skeedigelse, hvilcken og for Retten blev oplæst, frem lagde og sit adkomst brev paa dend halve part udi gaarden, som hand hafde bekom/m/et af hans verfader, saasom hand dertil har veret odels berettiget. datert d: 12 Martij 1705 som blev oplæst

Dend indstevnte Anders SeverEide mødte for Retten og sagde, at det schal befindes, at Nøstet, som hand prætendere grundeleje af, staar paa hans bøes Eng og Ejendomb, og disformedelst er paastaaende, at Niels SkougsEide som benøtter sig same grund til hans derpaa satte Nøst, bør betale til ham grundelejen eftterdj Tompten er eftter hans formeening, hanem tilhørende. og desforuden fremlagde en Contra Stevning. dat: 6. Julij 1729, hvorved Ole SeverEide var contra citeret, som blev oplæst: Nock frem lagde hand et Mageskiftte brev paa sin Ejende og brugende Jordepart udi SeverEide udsted af Hans Anderson øfre Vaage og Lars SeverEide. dat: d: 10. Octobr: Ao: 1698. som blev læst for Retten Noch hans faders bøxelseddel som Wigleck Eye hafde bøxlet; saa som hand dend tiid har veret Ejer for ald gaarden. dat: d: 12. oct: 1676. hvormed hand vil beviise at det er dend sam/m/e part som hand nu ejer og bruger. Enda indlagde hand, hans skrifttlige formeening og Indlegg udi Sagen, af dene dags dato, saal: formeldende, som blev oplæst

Dend indstevnte Niels SkougsEide mødte og for Retten, [og frem lagde]? de 3de grunde og fæste sedler, som hand hafde erholdet paa bem:te Nøste Tompt, dend 1ste udsted af Steen Johanson d: 8. Maij 1675, hvorpaa fandtis paateignet at Lars Olson Aarre, som siden haver veret der med tilfredz og bevilget, dog uden Datum, og den 3die udsted af Citanten Ole Samsonsons!! SeverEide, dat: d: 25. april 1715. formeenende at dend hæfd, hand haver haftt paa Nøste grunden, befrier ham for at give grundeleje til Anders SeverEide men vel til Ole SverEide!! (SeverEide), som har fæsted ham grunden og grundeleje aarlig betalt baade til Citanten og hans \ver/fader Lars Aarre, for resten indstillede

1729: 132

Comparenten til Rettens Skiønsomhed, om icke Anders SeverEide for det ulouglige forbud, som hand forleden aar giorde paa Nøstedz forbedrelse, eftter Loven bør liide, og derforuden betale ham de forvulte omkostninger, som hand fastelig vil formode eftter dend ergangne Kiendelsis formeld bliver paaschiønnet

Ole SeverEide Refererede sig til Niels SkougsEides paastand ang: Nøste Tompten, og derhos paastaar, at eftter som deris Ejende Jordeparter icke nogensinde retteligen af Rettens middel er blev[en] deelt og skilt fra hiin anden, men saadant kuns af Mænd, saal: som det nu forefindes at vere adschilt udi 8te spans teiger nefnlig 4re paa hver part hvoreftter Enhver dog icke uden stedse paa-ancke haver brugt, med hvilchet hand nu icke længere kand finde sig holden, eller fornøjed med, altsaa var hand nu paastaaende at dend gandske gaards agre og Eng maatte kom/m/e under Rettens louglige Siun og grandskning, og denem eftter billighed deelis imellum, saa at hand kand nyde saa viidt som paa dend halve gaard, som er hans lod og leje boel kand med Rette tilkom/m/e, saa vel inden gierdz i ager og Eng som uden gierdz udi Marck og skoug paa det de med hiin anden hereftterdags kand leve udi fred og Roelighed

Anders SeverEide paastod at Ole SeverEide skulle fremviise hvad adkomst hand i serdeleshed kunde have til grunde Tompten, som omtvistes, sagde ellers at hand icke haver tilholdet sig mere udi ager og Eng til brugs, end just det selv sam/m/e, som hans formend brugt haver, og denem haver veret tildeelt, formeente altsa at Jorden icke viidere maatte kom/m/e til deeling, men hand at beholde hvad hand og hans fader eftter bøxelseddel brugt haver og nu er Ejer for, saasom hand same haver \med/ Rødning og giødning forbedret og vedliige holdt, var ellers begierende at hans førende viidner maatte afhøris, hvormed hand vil beviise at Nøste Tompten {staar paa} \er af/ hans Eng og bøe.

Ole Sævereide svarede herpaa at hand ligesaavelsom Anders haver forbedret dend part som hand haver brugt, som noch skal beviises, naar Retten overfahrer Marcken og dend eftterseer, og altsaa formoder hand at Retten iche {….?.....} negter hannem, som begierer

1729: 132b

Skiftte, eftter Loven, bør nyde Skiftte, og deeling eftter Rettens billige Skiønsomhed, hvor om hand vil afvarte og forvente Rettens Kiendelse

Herom haver Retten eragted at give denne eragtning førinden med forretningen viidere kunde fortfaris.

afsagt

Eftterdj de i Retten af Part og Contra part producerede adkomst brever, icke egentlig Mentionerer nogen viis parter, men kuns dend halve deel udi gaarden SeverEide til hvers Ejendom, og Ole SeverEide nu begierer Skiftte, og saadant icke til denne tid er schied af Rettens Middel; saa findes for Ret at dend gandske Jord bør efttersees og Rettelig deelis i følge af Lovens 3. bogs 12. Capit: 15. artic. og saal: kom/m/e under Rettens louglige Siun og grandskning, for at see hvem der haver for lidet eller formeget, paa det denem kand schie og vederfahris dend deel som Ret er, og dend som har forlidet kand faae tilleg og Jefning fra dend som har for meget, dog med saa skiel at Enhver meste muligt beholder sine gl: agre og Engeteiger Rydning og dørckning, og Endelig om da Een kand fattis noget imod dens andens Rødning, at da dend kand tilmeelis og udviises saa megen Enge Marck i steden som dertil kand behøvis, saa at de begge eftter lod og leje boel kand faae ret og schiel udi ager og Eng, saa at ingen eftter denne dag kand faae noget paa hin anden [at] kiere. og for saa viidt bliver parternis førende wiidner til forrige schiel og skiftte imellum de 8te spans teiger som Jorden schal vere forhen deelt udi, at anviise antegne men icke til at følge udi deris anviisning uden for saa viidt som Retten billigt kand eragte.

De indstevnte viidner, som Anders SeverEide hafde indstevnt til at giøre forklaring om Jordens uddeelte Spans teiger og dessens forhen giorte, dog uden Rettens middel, udbytning, samt hvad teiger, som dereftter til dato under hver part, dog iche uden stedse paa-ancke haver veret brugt, vare foruden Oles vidne Lars store Bøe disse

1729: 133

{vare} eftterfølgende, nefnl: Niels Hatletvedt, og Elling Hatletvedt, Peder Frandsen Rennevigen, Lars Lares:, Marithe Endres datter, Magdele Ole SeverEids datter, Ole SkougsEide, og Endre Hougen, men som Retten af deris førende forklaring icke kunde have nogen samling eller nøtte, uden paa Marcken, naar desse forhen uddeelte Spans teiger skulle efttersees, \og/ forfahris hvorvidt de kunde føre billighed med sig, saa blev vidnerne iche inden Retten afhørte, men denem paalagt veed hver spans teigs uddeeling at give deris forklaring derom. dog blev de 2de sidste vidner nefnl: Endre Hougen, og Ole SkougsEide afhørte saa vidt de var viidende om det omtvistede Nøste Tompt.

Endre Hougen fremstod for Retten og forklarede at Lars Aarre har tilholt sig denne Nøste Tompt, og at Lars Aarre var Ejer dend tiid for dend part, som Ole nu haver, men derhos sagde at same Tompt var taget af dens Spans teig Sio-aar spansteig kaldet, som Anders haver under sit brug, disforuden sagde hand at Lars Aare hafde givet forlof til at 2de andre Nøster, hvoraf Eendeel staar paa dend ager, som Oles part underligger, og udi Sio-aar teigen er beliggende, og dend andeel paa Engen af bem:te teig, som Anders til hører, hvorpaa hand viidere sagde at ville giøre anviisning.

Ole SkogsEide, som var 82. aar gam/m/eld forklarede om det omtvistede Nøste Tompt, og sagde at det var satt paa Sio-ar spans teigens tilhørende Eng, og dend tid same blev opsatt var der Eng neden for ved Søen, som siden af Elven er udtagen; sagde og at udi Steen Houges tiid, som da ejede ald Jorden SeverEid stod ved Søen 2de Nøst, {som} hvoraf Niels SkogsEide tilhørte det Eene, som hand hafde kiøbt af Joen Helleland, som forhen haver veret ejer til gaarden, som bygge det Nøst, som siden er bort fløt, og grunden beliggende nu tom, det andet bygde Villick Eje med Steen Haavigens forlov, som endnu er bestaaende fleere nøst var icke dend tiid, men siden haver Steen Houge som Ejede ald gaarden omtrent for 54. aar siden givet forlov til Gietle SkogsEide og Lars Aarre, at bygge det Nøst, som staar paa dend omtvistede Tompt, siden haver Lars Aarre da hand blev Ejer ladet paa sin egen Ejendom, som var paa dend ager, som ligger ved Søen udi Sio-ar teigen ladet opsette 2de Nøst, det Eene til sig selv og det andet bøxlet til Joen Boldstad, som nu Ejes af Haldor Tveidte, og viidere forklaring om desse Nøste tompte

1729: 133b

vedste hand icke at giøre, men naar Retten begav sig ud at efttersee Teigerne vilde hand viidere giøre hans anviisning eftter hans forklaring

Derpaa begav vi os nermere at træde til forretningen og over foer dend gandske Jords tilliggende agrer og Eng, og lod os anviise af viidnerne hvorledis Teigene vare deelte, hvis forklaring paa mange steder faltt ulige thi Een deel af viidnerne sagde, og giorde anviisning til Teigernis Skiftte paa et sted, og andre paa et andet sted nogle skriftt!! (skritt) derfra.

Først begav vi os til Søen hvor Sio-aar spans Teigen er beliggende for at erfahre eftter anviisning det omtviistede Nøste Tompts beskaffenhed, og befandt vi, som øyensiunlig var at see, at dette Niels SkogsEides tilhørende Nøst er bleven satt i begyndelsen paa Sioaar spans teigs bøe som Anders under sit brug haver tilhørt, og viiste det sig at der haver veret Eng og Marck, og icke nogen Fiere, men Elven hafver siden dend tid taget same Marck ud, saa det ansees nu at staae udi fieren. disforuden hafde Anders et nøst digt!! (tett?) ved staaende som ham selv tilhørte, Nock var der 2de Nøste, som Oles part tilhører, og er sam/m/e bleven opsatt paa Oles ager, som udi same Sio-aar teig er beliggende dog staar de med dend nederste Ende mod Søen paa andet bøe af bem:te Teig, unden!! (uden?) for same Nøste ligger dend øde grund, hvor nøst tilforn schal have staaet men nu icke kand blive bebygt, saasom same da vilde hindre fieren, der stod ellers der borten for mod bierget et Nøst, {som} \hvis grund/ af Anders[es] formand var bleven solt

der eftter erfohr vi hvor viidt denne Sio-aar teig strecker sig, og begynder dend fra Søen paa dend Eene Siide mod Elven, langs op igienem, hvor Oles ager støder an, og schal have taget schade af Elven, hvor fore Ole Slar!! (slaar) saa viidt agereen, som schaden er tilføyet, ellers strecker Sio-ar teigen langs Elven

1729: 134

alt op under en liden field bache eftter Endre Hougens forklaring, men andre sagde at det schulle vere nogle schrit neden for udi nogle StockEnder, som ligger i Elven, og saa gaar det lige op igienem {og} Optags agrene, som hører Ole til, og strecker sig op i Stofve hougen under Storageren og saal: schillis Sio-ar teigen paa dend Kant fra Spans dale teigen. paa dend anden side strecker sig dene teig alt op til hiørnet udi Stofvager Reenen ved Søevejen, hvor Ole(?) oven for udi Reenen slar!! (slaar), som ligger under Humblebreck Spans teigen. der eftter forfor vi Spans dahls teigen, som tager sin begyndelse ved Elven der Sioaar teigen Endis, og strecker sig op langs Elven op til Humle brecke teigen som schifttes hen ved Anders sin ager, som udi same Dahle spans teig er beliggende, og op mod Huuserne under Stofageren udi en ask ellers blev forklared at neden under bem:te Andersis ager, slaaer hand Reenen, siden Elven haver giort Skade paa ageren. Humble breck teigen som Oles part er tillagt strecker sig paa dend Eene Kant langs Elven alt op til der broen til forn haver ligget, som nu neden for var forfløtted, og lagt, paastod Ole at maatte igien forfløttis til sit gamle sted saasom smalen giør ham største skade paa hans tyckeste bøe udi Humblebreck Spansteigen, og erbød, at i fald Elven siden schulle tage dend bort, og dend icke der oppe skulle blive beliggende, vil hand lade dend selv igien paa egen bekostning oprette dend igien: siden strecker sig denne teig alt op til Thunet og omkring Huuserne og ad mod Myhre teigen. Nest ved Humble brecke spans teigen er oven i Elven begynder Træetz spans teig som strecker sig liige op mod bøegaarden, hvilchen teig Anders bruger. derpaa begav vi os hen til Myhre spans teigen, begyndes neden for agrene Sydost fra Huuserne ved et Skorv eftter anviisning og strecker sig paa dend vestre Kant kangs høieste field til et geel!! (gjel) hvor Tøm/m/er spans teigen begynder, og siden langs ved field Nubberne alt ned i Vandet ved et gierde for giedderne!! (geitene), som Anders hafde opreist, hvor laae ned ved en grøftt en Steen som var, som sagdis, en schiftte

1729: 134b

Steen, hvor ved denne Myre teig paa denne Kant schillis fra Tøm/m/er spans teigen oven for denne Teig ligger {Humle breck} \Skorpe/ Teigen imellum Myre teigen neden for og Støls teigen oven for streckende sig ne i Vandet same teig tilhører Oles brug Støls spans teigen begynder udi en Jordfast steen ved Enden af Schorpeteigen og streckende sig alt ind til Smale bruus becken, er Ole[s] brug forhen tillagt. Skorpe teigen strecker sig lige hiem ad alt hend til \mod/ floren, hvor Humble brecks spans teigen modtager, og saal: haver viidnerne forklaret, dog undertiden med nogen difference paa nogle skrit om hvor disse teige støder imod hiin anden tilsam/m/en.

Og som vi nu saal: hafde forfahret begge parters underliggende Teiger, og deris godhed imod hiin anden overvejed: nefnl: Sioar spans teigen {med} som Anders[es] brug til hører, er lagt imod Dahle teigen eller Tycke spans teigen, som Ole bruger, da har vi befunden at same kand vere lige gode, dog schulle vel Sio-ar spans teigen vere bedst. Mod Myhre teigen som Anders haver, derimod er Oles \part/ forhen tillagt Humble brecke spans teigen, da er eftter voris Skiønsomhed Myre teigen meget bedre /: og til deels giøder sig selv :/ end Humble breck teigen, som icke kand meere forbedris, men derimod kand endnu Myre teigen meget blive forbedret. Skorpe spans teigen, som Anders bruger er lagt imod Støls spans teigen, er nesten lige god, dog er Skorpe teigen beleigligere, og kand ved tiden forbedris ved giødning, ellers er derpaa tildeels tyndt gres, derimod kand Støls teigen neppe giøris bedre end dend er. Mod Træets Teig som Anders tilhører og brugt haver, er lagt mod {Humble bre} Tømer spans teigen, da er Tøm/m/er teigen bedre end Træets Teig thi Treetz Teig er meget steenigt, og slem slotter og som vi saal: haver forefundet parternis bru-

1729: 135

gende Teigers beskaffenhed, saa skal same teiger hereftter dags, som forhen følge hvers part, dog som vi haver befundet nogen defference udi, som dog icke er meget nefnl: at Anders[es] teiger ere vel saa gode, som Oles, saa schal same ved skiel og skifttes nedsettelse blive observeret, saa Ole schal Een eller anden stedz nyde noget lidet veder loufv!! (vederlag), saa vidt billigt kand eragtis.

Og som nu alt saal: af os er bleven over vejet, saa begav vi os ud paa Marcken igien for at med schiel og skiftte at deele teigene fra hiin anden, hvilchet vi paa eftter skrevne Maade, til begge parters Eftterretlighed hereftter dags, haver forretted: angaaende Sioar spans teigen, som strecker sig paa vestre side lans!! (langs) Elven fra Søen, og paa dend østre side langs op alt til hiørnet i Stofager Reenen \ved vejen/, hvor Een steen med sine tvende viidner blev nedsatt, og oven for modtager Humble breche teigen paa vestre side langs Elven alt op til Sag Nulten hvorudi blev hugget et Kaars Mercke, og oven paa Optaacke Nulten et Kaars, ved Optage ageren blev og mercket X, der i fra gaar Skiel og schiftte op udi Stofve hougen hvor og et Kors blev indgugget, imellum disse tvende sidste Mercker blev opreist imellum tvende beliggende agre nedsatt en Merckesteen med sine 2de Viidner, som viiser hvor viidt Ole og Anders der maae slaae imod hiin anden. ved dette Skiftte blev Sio-ar teigen deelt fra Dahle spans teigen. derfra forføyede vi os til Sandkielde bierget, hvor under Myhre spans teigen tager sin begyndelse og blev da der hugget et Mercke og saa fandt vi forgodt at forandre det forrige schiftte og lod schiel og skiftte gaae langs biergKnulterne, hvor her og der blev hugget Kaars, og udi Giøle eller Svaae som gaar ned til Myre teigen, der blev ned satt een Marcke Steen med sine tvende viidner, som viiser hvor langt de bør slaae mod hiin anden, og siden schiftter høieste biergKnulterne, hvorpaa blev merchet,

1729: 135b

og nederst i Enden under biergKnulterne hvor de endis blev og sat et Kaars, og siden derfra blev mercket et Kors udi Een Jordfast steen kaldis Bollverck steenen ved skiegaarden, og derfra ned i Vandet Det støcke eng som Anders her mistede blev lagt til Tømerviigs teigen, som nu udi dend Ende strecher sig udi Humble brecke teigen, og saal: er Myhre teigen bleven skilt fra Tømer spans teigen. som Ole tilhører derpaa forføyede vi os hen at deele Støls spans teigen fra Skorpe teigen, som mod hiin [anden]? ved Enden støder tilsamens udi et Skorv hvor et mercke blev hugget, som er lige over en bierg Knult hvor et Kaars blev og hugget derved schillis paa dend Kant Tømer teigen fra Skorpe teigen, og siden langs bierg Knulterne hiem ad følger schifttet. strax oven for bem:te Skorv findes En Jord fast steen, hvor mercke blev hugget og ligger der over i bierget i En Reve blev hugget et Kaars, som Skiftter paa dend Kandt Skorpe spans teigen fra Støls teigen, ellers Slar!! (slaar) Ole oven paa dette bierg langs {Nutterne} Vejen under Nutterne og hamrerne der, men der over slaar Anders, som hører Skorpeteigen til aldt op udi Fænasmuget, men under Fænasmuget slar Ole alt indtil Støls becken, hvor Støls spans teigen endis. Skorpe teigen strecker sig ellers alt hiem til floren, hvor Humble brecken tager udi mod. paa Enden af bierg Noven, som schiller {schiller} Humble brecke teigen fra Skorpe teigen blev huget et Mercke og derfra schal schiftte vere liige i flors Noven, dog beholder Ole det lille støcke bøe som der inden for ligger og hand tilforn haver brugt, samt det støcke af hans ager som ligger borten for

1729: 136

Vejen mod bierget og er indegierdet, men det støcke Eng bag floren slaar Anders, og schal ligge under Schorpe teigen. Imellum Dals teigen og Homble brecke Teigen som strecker sig langs Elven paa dend Kant, paa dend nordvestre Kant ligger dend teig kaldet Træes spans teigen, da er schiftte der imellum begyndt mod Elven hugget et Kaars udi et bierg kaldet Schalle Kloufven lige derfra udi øst, staar huggen et Kaars paa et bierg kaldis Kollebodt Knulten, lidet bedre udi ost staar et Kaars huggen udi et bierg vesten udi en hviid hilder, og same Kaars staar at see til for en Sydvest, saa at dend Nordre part tilhører Træe spans teigen, og dend syndre part tilhører Humble breck teigen, som dermed er fra hiin anden schilt, ellers strecker sig siden Treetz spansteig alt op til giededs!! (gierdes?) gaarden. Hvad sig dend holme er belangende, som ligger udi Elven, da, beholder Ole sam/m/e til Slotte under Dahls og Humble brecke spans teigen, i ligemaade beholder Ole slaatten under \Anders[es]/ aacker Renne{n} som ligger ved Elven udi Dahls spans teigen, imod at hand nefnl: Ole mister sin slotte under hans ager Reene, som ligger ved Elven neden udi Sio-ar spans teigen

Og som dagen da var til Ende blev forretningen opsatt til dagen eftter som var d: 26. Julj en Tisdag

Dagen eftter fuldførte vi viidere voris forretning, og deelte vi parterne først imellum ang: deris Slotte ved alle mandz Vejen; nefnl: sin begyndelse fra vandet og gaar paa søndre siden af Vejen hafde \de/ tilsamens, hvilchet blev schifttet ved 3de Kaars, som blev hugget i Tynne Hollen og gick saa op i dale!! (alle) mands vejen, med fleere Skiftter langs vejen

Og som nu Enhvers Engeteiger og Slotter inden gierdz paa bøen var skifttet og deelt fra hiin anden, Saa foretog vi os at efttersee og forfahre Enhvers ager, og som same icke kunde forandris til schiftte eller deeling, efttersom Enhver hafde forbedret og Røddet ny ager, saa blev agrene

1729: 136b

som tilforn dend tilhørende som sam/m/e til den tid haver haftt, men som Een deel agre laae udi \den/ andens Slotte Teiger, og der blev paakieret at deris bøe udi Spans teigerne var gaaen formeget med og rene indpaa, saa foretog Rettens Middel eftter viidnernis forklaring og udsigende hvorl: agrene af formaals tiider haver veret, ved pelers nedsettelse saadant at anmercke, hvilcket begge parterne blev tilholt, til førstkomende vaar, at dereftter igien legge til bøe, og Eng, hvis de ved deris agre Een anden paa sin bøe hafde fornermet. og bestod same ved eftter følgende agre nefnl: 1ste ved dend ager som kaldis Stofv ageren og ligger paa Humble brecks teigen, befandtis at vere udlagt udi lengden 32. fod, og udi bredden 2 til 3. fod, og denne part udi ageren var Anders tilhørende ved same ager blev nedsatt 5 pæler, hvor eftter ageren schulle til vaaren igien leggis, udi denne Stofve ager kaldet gick et schiftte mit igienem, og blev huggen udi en Jordfast steen et Kaars og nedsett 2de pæller som gick op bagen udi Anders sin Stue, som en fafn fra brøsted, og saal: blev denne ager deelt dem imellem. Ole hafde Een ager ved Nafn Krogen liggendis paa Sio-ar spans teigen, same ager befandtis at vere udlagt 15. fødder i længden og en fafn udi Bredden, der samestedz blev hugget et Kaars udi en høi bierg Knult, og ved hiørnerne nedset 3de pæhler, end nu ved sam/m/e ager paa dend østre Kant paa Een liden Klos, var ogsaa udlagt en ringe Ting(?) (Teig?) hvor og blev nedsatt 3de paaler Anders hafde En ager kaldis Dahls ageren, og ligger paa Dahls spans teigen, sam/m/e ager befandtis at vere udlagt paa en og anden sted, og til dessens forandring blev nedsatt 8. paaler

1729: 137

Ole hafde en ager ved Nafn Sio-ar ageren, og ligger paa Sio-ar teigen, same ager befandtis at vere udlagt en og anden stedz, og til dens forandring og igienleggelse til vaaren blev nedsatt 12 pæhler, og blev huggen et Kaars udi en Jordfast Steen, som ligger ved Ole SeverEids østre Nøst {Tompt} Nofv viidere ved agrene at rette befandtis icke, hvilcket alt bør skie af Enhver som desse agre tilhører til vaar!! (vaaren), hvormed Lensmanden Hans Engelsen Giøen i vaar haver at efttersee med 2de Mænd, og dersom same icke eftterkom/m/et er, da for Retten at indstevne og tiltale dend modvillige

Og som nu baade ager og Eng er bleven delt og schilt parterne imellum saa beholder Ole hereftterdags disse eftterfølgende teiger, saal: som de nu ere blevne udsteente og udschiftte og foran melt er, nefnl: Dahls spans teigen, Humble breck teigen, Tømer spans teigen, og Stols spands teigen tillige med alle de agre som hand tilforn haver haft røddet, forbedret og optaget. Og Anders hereftter dags beholder til sin Jordepart Sioar spans teigen, Myre teigen, Skorpe teigen, og Træetz spans teigen saal: som de nu findes fra de andre ved Mercker og skiel, udbytted, og de same agre som hand hiid til dags haver haftt dem beholder hand, naar kuns i vaar Endris hvis de paa Oles bøe kand vere udkommen, hvoreftter de urygeligen hereftterdags bør rette sig, saafremt de iche vil vente sig at blive tiltalt og straffet eftter Loven. Humble gaarden blev og denem deelt imellum eftter gl: Skiftte, og nedsatt Mercke Steene, hvormed de begge vare fornøjede. Hvad sig dend slotte Marck uden for Smale becken og Støls teigen beliggende, da eftter Parternis Samtøcke bliver dend denem til deels og brug paa dend same Maade som de forhen dend haver brugt og slaget. Ligeledis bruger de hereftterdags uden gierdz {de} omfare Teigerne {b..} paa dend selv same [maade]? som hiidindtil dags Skied er og af dem brugt er, hvad dend anden Skoug og Marck er da beholder Enhver hvad hand hiidtildags sig tilholdt haver

1729:137b

Skulle nogen af Parterne /: som dog dermed nu ere fornøjede :/ siden ville have schiftte imellum sig, da naar ieg der om af dem bliver anmodet, schal ieg strax eftter lejlighed mig her paa Aasteden igien indfinde som tiden formedelst andre forretninger icke denne sinde tillader mig at fuldføre Skiftte og deeling uden gierdz

Angaaende dend omtvistede Nøste Tompt, da falder Rettens Kiendelse og eragtning saaledes. Vel haver Ole SeverEide ved de producerede, og udi Retten fremlagde fæste seddeler, formeent og paastaaet at sam/m/e vare kraftige beviiser, at dend om tvistede Nøste Tompt schulle tilhøre hans gaardepart men derom haver hand inted noget fuldkomen adkomst fremviist eftter Anders[es] paastand, altsaa naar eftterfølgende omstendigheder overvejes, nefnlig 1ste at dend ældste grundesedel {af} er udgifven af Steen Johanson, som dend tiid var Ejer for ald gaarden og icke for {Oles} \dend/ part allene som Ole nu beboer og Ejer, for det andet den/n/e Nøste Tompt er satt af begyndelsen paa Sio-ar teigens underliggende Eng, conform med viidnernis udsigende, som og af Retten selv ved eftterforskningen og grandskningen er erfahret, for det 3die at Ole SeverEide haver tvende nøst ved Søen Staaende, og endskiønt de ere sat paa hans Jordepart[s] underliggende ager saa staar de dog med dend nederste Ende ved Søe Kanten og fieren paa Sioarteigens Eng og bøe og for det fierde at bemelte Sio-ar teigs Eng her udover har taget skade og afgang udi bøen, saa kand ej Ole SeverEide tilkom/m/e at have noget Ret til denne omtvistede Tompt, som er taget af Sioar teigens Eng, som Anders nu er Ejer for og tilhører, thi Kiendis for Ret at Anders SeverEide sam/m/e Nøste Tompt

1729: 138

bør tilhøre, og at Niels SkougsEide af hans derpaa staaende Nøst bør hereftterdags betale til Anders SæverEide hereftterdags dend sedvahnlige svarende grundeleje aarlig, imod at Nøsted derpaa bliver staaende saa lenge Niels SkogsEide selv ejer det og skulle hand det ville selge schal hand tilbyde Anders sam/m/e. Og som Niels SkogsEide same Tompt forhen haver fæsted, saa bliver hand befriet for nogen første fæste til Anders at erlegge. Ellers hvad leje og fæste Ole til dato haver af Niels SkogsEide oppebaaret, som af hans formeenende Ejendomb beholder Ole, og haver Anders SeverEide iche noget derpaa at fordre, ang: Niels SkogsEides paastand ang: forbudet, da bliver Anders derfor {be}fri{et}, saa velsom for at svare Niels SkogsEide nogen omkostning. Endelig til Slutning siden Ole haver mist dene omtvistede grund, og hand er Ejer til dend halve \udi gaarden/, og ingen anden stedz paa hans Ejendomb hand have nogen lejlighed til Søes, saa haver Retten forundt og tillagt ham neden i fieren imellum <Anders> SeverEids og det omtviste Nøst En grund 8 al: langt og 6. alen bredt til et notte!! (nøtte) Huus, dog maae hand saaledes bygge det at ingen bliver dermed fornermet, som haver deris Nøst staaende der, hvilcket Anders uden paa-anke lader ham nyde uden nogen grundelejes svarelse, allerhelst siden Anders haver nott!! (nøtt) og nyder dend halve homble hage, som ligger paa Oles Ejendomb

belangende ald denne forretnings bekostning som er for

Sorenskriverens Forretning udi 2de dage eftter Kongl: May:ts allernaadigste

Reglement og anordning 4 rdr:

for Sorenskriverens Reise og besværing samt for Skytsen frem og tilbage 2 - 0

Lensmanden for hans haftte umage med Stevningernis forkyndelse, og Mends

opnefnelse, samt haftte umage i tvende dage paa aasteden 2 – 0

1729: 138b

6. Laug Rettis Mænd for deris Reise og umage ved forretningen

udi 2de dage, hver 4 Mrk: er 4 rdr.

for Wercketz beskrivelse med Stemplet papir skriver og

forseiglings penge eftter Loven 1 – 3

--------

er 13 – 3

Da eftterdi Anders SeverEide ved Rettens Kiendelse som paa høste tinget blev afsagt var paalagt at stevne paa aasteden, og hand haver taget contra Stevning i Sagen, for uden at skiell og skiftte saa vel er til hans Nøtte, som Citanten Ole SeverEide, og deris Jordeparter ved fuldkomen Skiel og skiftte \nu/ til deris eftterretlighed hereftter dags er \bleven/ udsteente og uddeelte saa bør hver at svare og betale halv omkostning nefnl: 6 rdr: 4 Mrk: 8 s: inden 15 dage hereftter eftter Lovens adferd

Til sam/m/e Tiid og sted indfandt sig for Retten dend unge Person Siur Siursen Søetveidt, og var begierende at de 2de Danne mænd Niels Hatletveidt og Poul Kiilen som hand for Retten hafde ladet fremkalde maatte giøre deris Eedlige forklaring om hvorviidt hand var beslegtiget til dend unge pige Marithe Ols datter Fænanger, saasom hand agter at begive sig udi Egteskab med hende, og derom allerunderdanigst at søge Deris Kongl: May:ts aller naadigste bevilgning

Disse bem:te 2de Mænd Niels Hatletvedt og Poul Kiilen eftter aflagde Eed, giordis deris forklaring saal:

at dend bonde Mand ved Nafn Siur Olson Søetveidt som for lengst er død, er fader til denne unge person Siur Siurson, som nu vil søge allerunderdanigst bevilgning at egte pigen Marithe Ols datter Fænanger

Forbemelte Siur Olson Søetveidt, hafde en broder som nu er død, af Nafn Alf Olson boende paa Fænanger {hvis datter bem:te}, sam/m/e eftterlod sig en Søn, som hed Olle Olson Fænanger, hvis datter bemelte pige Marithe Olsdatter er, som forbenefnte Siur

1729: 139

Siurson Søetveidt begierer til egte;

og saaledis ere desse tvende personer hiin anden beslegtiget, og icke nermere enten i Slegt eller Svogerskab hiin anden anrørende end udi andet og 3die leed.

Dette var Siur Siurson begierende af Retten, at maatte under dens forseigling ham meddeelis beskreven, hvilchet vi hanem icke kunde negte

Aastæden SkogsEide udi Strandvigs Skibbrede

Anno 1729. d: 27. Julij var ieg tillige med eftterschrevne af Kongl: May:ts foget over Sundhorlehn og Hardanger Sr: Adam Levin Ohnsorg opnefnte Laugrettis Mænd, nefnl: Elling og Niels Hatletveidt, Torbiørn Skottum, Johannis Nordtveidt, Anders Vindenes og Torbiørn Tveidt paa aastæden SchogsEide forsamlede eftter opsiddernis nefnl: Niels, Morten, og Gietle SkogsEide deris begiering, som hafde ladet stevne Haldor Uglhuus, som er deris neste grande, for et gierde hand denem til fortrengsel hafde opsatt, saa og for at faae et rigtig skiftte og bytte imellum deris og hans paa boende gaard Uglhuus med viidere som Stevningen formelder, dend de udi Retten fremlagde, som blev oplæst, og befandtis same ved paateigning lougligen at vere forkyndt. dat: 20. Junj 1729.

Citanterne fremstod personlig for Retten og Refererede sig til Stevningens Indhold, med begier at de viidner som de haver indstevnt til at giøre forklaring om Skiel og Skiftte imellum deris Ejende og paa boende gaard, og Uglhuus Marker, maatte under Eed blive afhørte

Dend indstevnte Haldor Uglhuus mødte for Retten og fremlagde en contra stevning udi sagen. dat: d: 9. Julij 1729. som befandtis ved paateignelse louglig at vere for vedkom/m/ende forkyndt, som blev oplæst var ellers begierende at de udi Stevningen paaberaabte viidner maatte giøre deris forklaring eftter Stevningens formeld

Citanternis Indstevnte viidner vare Joen Biørndahl, Poul Kalvenæss, Erick Backe, Svend Hennanger, Morten Larsen Giøen Og som alle disse

1729: 139b

Wiidner saavelsom Contra Citanten Haldor Uglhuusis viidner tilbød sig at viise os hvor Skiftterne imellum SkogsEide og Uglhuus befindes, bleve de alle frem kaldede og Eeden med dens forklaring for dem oplæst, med alvorlig formaning, deris Sandhed at udsige, som de, for gud, med en god Samvittighed kand vere bekiendt, hvor eftter Enhver af dem giorde deris forklaring saal: først Citantens viidner

1. Joen Biørndahl, en gameld mand mod 70. aar sagde at have tient for 40. aar siden paa SkogsEide, forklarede at Skiftte imellum desse gaarder begynder neden i fra Skifttesgaarden udi Rogne Lien og gaar langs derved op igien alt til en bierg Kult, Hatleflette Knulten kaldet; og derfra igien udi Graae Knulten eller Nutten kaldet, og derifra alt op i høieste field, hvor Døsvigs udMarck modtager. Retten tilspurte viidnet om hand vedste paa hvad Sted Døsvigens \tver/ Marck tog her imod dette Skiftte? Attestanten svarede at derom kunde hand ingen viis forklaring give, men naar hand komer paa steden, skal hand viidere giøre anviisning eftter hans aflagde viidne.

2. Poul Kalvenes en Mand paa 63. aar, der forklarede at have tient paa SkogsEide udi 9. aar, omtrent for en 40. aar siden, sagde iligemaade at Skiftte imellum disse 2de {omtvistede} gaarder tager sin begyndelse neden fra Skifttes gaarden, og gaar lige op i Hatleflet Knulten, derifra udi Graae Nutten, og siden hen op alt til Døsvigs tver Marck tager imod, men paa hvad sted same Døsvigs udMarck der anstøder vedste hand iche egentlig at forklare, viidere sagde hand iche i denne Sag at viide at viidne

3. Erick Backe en gameld Mand omtrent 70. aar sagde at have tient et aar paa SkogsEide, men siden har hand boet paa Backe, hvor hand end nu

1729: 140

boer, som er nest ved SkogsEide, saa hand daglig kand see, og veed om hvor skiel og skiftte er holdet imellum SkogsEide og Uglhuus; Hand forklarede ellers at det begyndis fra skifttes gaarden, udi Rogne{lds}-Lien staaende og gaar Skiftte derifra op udi Hatleflet Knulten, og siden igien udi Graae Nutten, og siden alt op til Døsvigs Marcken paa tvert modtager, men steden hvor same er eller skal vere vedste hand iche at sige enten det ram/m/er, eftter Sagn, som for ham er sagt, udi Marckesteenen imellum Uglhuus og Døsvig paa Hilleren, eller andensteds. og viidere sagde hand icke at viide end hand forklaret haver herom.

4. Svend Hennanger, /: som og er et af Contracitantens Viidner :/ en eldgameld mand over 75. aar, forklarede at have boet paa Uglhuus udi 18. aar, og siden hand fløttede derfra paa Backe og SkogsEide paa en 5. aars tiid, viidnede: at Skifttet tager sin begyndelse [i]? Skifttes gaardens Ende, op udi Hatle Knulten, siden op til Graae Nutten, og siden derifra til Langhelleren hvor Døsvigs Marck tager imod, sagde derhos at der schal vere Marcke steen, men om den var imellum Uglhuus og SkogsEide vedste hand icke, men vel imellum Døsvigs Marcken. Viidere forklaring sagde hand icke at kunde give

5. Morten Larson Giøen, der var 52. aar gameld og for 36. aar siden haver tient paa SkogsEide udi 6. aar Hans forklaring var Een stem/m/ig med deponenten Poul Kalvenes giorde forklaring og viidere vedste icke attestanten at sige

Dereftter bleve Contra Citantens [Viidner] fremkaldede, og giorde enhver af dem deris forklaring paa eftterfølgende Maade

6. Christi Hennanger mødte icke, hendis Mand Svend Hennanger sagde at hun for alderdoms Svaghed icke kunde møde, berettede ellers at hendis forklaring komer overEens i alle maader saaledis som hand selv viidnet haver, og viidere ved hun iche i denne Sag at vidne

1729: 140b

7. Eli Meehuus, en gameld Kone af 63. aar sagde at have tienet baade paa SkogsEide og Uglhuus, hvor hun er opaflet, forklarede at skifttet imellum desse 2de gaarder skal begynde neden fra Elven der Skifttesgaarden er, og gaar saa Lien op igienem til Hatleflet Knulten, og der ifra udi Kløve paa Graae Nutten, og siden veed hun inted at sige hvor skifttet endis, men meener det tager Ende hvor Døsvigs Marck modtager, ellers sagde hun at der var en Marcke steen paa Langhelleren med 2de andre, som skiller Døsvig og Uglhuus og meente hun at same Marcke steen skulle anviise Skiftte der imellum Uglhuus og SkogsEide, viidere her om kunde hun inted viidne

8. Giertrud Berge gameld 73. aar, sagde at have tient baade paa Uglhuus og SkogsEide forklarede at Skifttet begynder der Skifttesgaarden staar neden udi Lien viidere vedste hun inted om skiftte at sige uden at de paa Uglhuus dend tiid slae udi Rost Skaare, og det var alt hvad hun kunde forklare thi dend tiid var ingen trette om Skiftte

Dernest blev de 2de af Contra Citanten indstevnte Viidner nefnl: Knud Næss og Joen Gierde, ang: det forliig, som imellum Peder Døsvig og de 2de Mænd paa SkogsEide nefnl: Morten og Niels SkogsEide forleden aar var slutted, betreffende et gierde at opsette, som kunde hindre at deris qveg icke skulle recke paa dend andens Ejendom for Retten fremkaldet og tilholdt deris Sandhed at udsige

1. Knud Næss forklarede at for 2de aar siden var Morten og Niels SkogsEide samlede paa dend sted som kaldis Hilleren, hvor hand tillige [med] Joen Gierde var og tilstede, og som bem:te 2de SkogsEides Mend talte om hvor de kunde faae opsetted et gierde under Hilleren paa Skindstøe kaldet, og andet stedz, som kunde hindre deris Creaturer at kome for hviidt ind paa hver andres Ejendom sluttede et forliig at der schulle opsettes et gierde ned under Hilderen paa Skindstøen, og siden sagde Attestanten at de talte om viidere at indrette gierde

1729: 141

hvor de bedst og beleiligst kunde see at vere giørligt, men hvor det skulle vere sagde ingen, viidere veedste viidnet herom ej at sige

2. Joen Gierde, som og sam/m/e tiid sagde at vere tilstede da dette paastevnte forliig var slutted, viidne det selv same som Knud Næss haver sagt

Dend til vedermehle indkaldede Peder Døsvig indstillede sig for Retten, og sagde, at efttersom Retten nu af de 2de viidners forklaring haver erfahret om forliiget, og hand i andledning deraf siden SkogsEids Mendene icke indfant sig at gierde haver foretaget sig først at opsette et gierde neden under Hilleren paa Skindstøen, og siden taget med sig Haldor Uglhuus at gierde udi breckerne opad, hvilcket er det, som SkogsEids Mændene nu paaancher, saa vil hand dog formode at hand med Haldor Uglhuus denem eftter forliiget icke haver fornermet siden hand saae icke at gierdet knappere eller paa et beleiligere Sted kunde opsettis end skied er; og altsaa skyder under Rettens billige Skiønsomhed om icke same maae paa dend sted hvor det opsatt og begyndt er maae blive staaende, dog at Ingens Ejendom derved fornermis, eller at liide skade i sin tiid.

Haldor Uglhuus fremstod for Retten og Refererede sig til viidnernis forklaring, med formeening at, som SkogsEids Mendene med Peder saal: vare forliigte, og hand haver fellis Marck med Peder Døsvig, og hand i dend andledning haver gierdet med Peder Døsvig, Comparenten da for SkogsEids Mendernis prætentioner maae vorde befriet, og ellers Refererede sig til bem:te Peder Døsvigs paastand, med begier, at som hand saaledis er uskyldig udi dette hand da for denne processis omkostning maae blive befriet

Morten og Niels SkogsEide Replicerede herimod, at de haver vel veret forliigt med Peder Døsvig om at det gierde neden under Hilderen, maatte opsettis, \hvor med de endnu vare fornøjede/ men icke at Gierdet skulle opsettis paa de andre steder, som Haldor Uglhuus og Peder Døsvig haver foretaget sig, og som same er dem til fortrengsel og Skade, og paa deris Jords tilliggende Ejendom, som naar skiel og skiftte er skied nocksom skal befindes, saa paastaar de at hvis som gierdet er, maae igien kuldkastis, men dersom de paa andre belejlige steder med Contraparterne kand blive forEenede

1729: 141b

at opsette gierde vil de icke alleneste same tillade, men end og selv med denem gierde, dog med forbeholdenhed at Ejendomen iche præjudiceres derved, om gierdet kand blive paa Een eller andens tilhørende Marck. paastod ellers at Haldor Uglhuus, som haver ved dette støche gierdes Oprettelse foraarsaget dem denne Process maatte tilfindes ej allene at betale Processens omkostning, men end og at erstatte denem for bekostning de har haftt med at underholde Retten og LaugRetted, samt viidnerne, som de alt indstiller under Rettens billige Skiønsomhed

Gietle SkogsEide comparerede for Retten, og sagde, at som det forliig er skied og indgaaet uden hans minde som en LodsEjer udi SkogsEide, og hand dermed iche er tilfredz /: dog vil hand iche vere imod at det oprettede gierde under Hilleren paa Skindstøe bliver bestaaende :/ saa paastaar hand at det andet gierde maae blive af ingen verdie, Refererede sig i det øfrige til Morten og Niels SkougsEides ventilation hvorpaa hand ervarter, naar schiel og skiftte imellum begge gaarder er bleven udviist, Rettens billigmessige Eragtning

Og som dagen gandske var forløben kunde ej med nogen Marchegang foretagis, men \med/ forretningen blev til anden dagen opsatt

Dend 28. nesteftter blev atter Retten igien satt og betient paa aasteden SkogsEide udi indbem:te Sag og vare parterne paa begge siider med deris Viidner \igien/ forsamlede

Først lod Retten alle viidner fremkalde, og eftter at denem var bleven Eedens haarde og strenge Forklaring foreholt, maatte Enhver for sig aflegge deris Eed paa at de har sagt Sanden, saa viidt de vedste, og at de der eftter nu i dag vilde giøre anviisning

Derpaa forføyede vi os samtlige i Parternis og Viidnernis medfølge til Marcken, Mercker og schiftter at eftter søge, og begyndte vi fra dend af viidnerne omtalte Merchis gaard, som haver sin begyndelse neden udi Elven under Rogne Lien, som viidnerne giorde anviisning paa, derpaa pegede de op udi Hatleflet Knulten hvorhen schifttet

1729: 142

her i fra skulle streche sig, som var omtrent 1 ½ Compas streg fra Østen mod Norden, derfra forføyede vi os paa Hatleflet Knulten, hvor viidnerne giorde anviisning ved Een der staaende birck, dog var der 2de viidner som sagde skiftted var et par skrit \lenger/ hen{den} for, og pegede saa viidnerne der ifra op udi Graae Nutten, hvor de vilde anviise Skiftte, der paa begav vi os der op, og giorde de fledste viidner anviisning paa dend mellumste Knult, som strecker sig ned til Hatleflet Knulten just paa contrastregen, nefnl: 1 ½ streg af Compasset Synden for Vesten, siden sagde viidnerne [ej]? at kunde giøre nogen forklaring hvor schifttet gaar udi fieldet eller tager imod Døsvigs tver Marck, hvorpaa Retten fandt for billigt at følge same Compas streg og icke at vige derfra, men gick lige udi en Osten til Norden og en halv streg Nordligere alt ned til et Skar hvor Døsvig Marck eftter Peder Døsvigs og SkogsEides opsidderis og Ejeris vilje skulle modtage, som og blev Rettet eftter en paa Hilleren befindende Marcke steen med sine 2de viidner udi en N.N.West derfra, sam/m/e Marcke steen skiller paa dend Kant udi enden Døsvigs Marck fra SkogsEides Marck, som kom/m/er imod dend paa tvert. Og sam/m/e Tiid blev det oprettede gierde anviist Retten til overvejelse hvor viidt sam/m/e kunde findes billigt for SkogsEids Menderne, med viidere som parterne derom paa steden Wentilerede mod hiin anden

Dereftter forføyede vi os ned til det om melte Skar igien og begyndte da at oprette Skiftterne Saal:

1. Udi dette Skaar, som ligger Syd Syd ost fra dend fundne Marcke steen paa Hilleren blev hugget 3de Kaars eftterdj alle 3de gaarders nefnl: Uglhuus paa dend Syndre Siide, og SkogsEide paa dend Nordre Siide, og Døsvigs tver Marck paa dend Østre side støder tilsamens, som blev det 1ste Skiftte udi Fieldet, til skilsmisse imellum forbemelte gaarder fornemelig SkogsEide og Uglhuus.

2. det andet Skiftte gick derfra udi West dog 1 ½ streg Sydligere udi Een Houg inden for Høystacken, hvor en Marcke steen med sine tvende viidner blev{en} nedsatte

3. det 3die Mercke blev udi en houg bent op af Høistacke Myhren, udi same Compas Streg, nedsatt en Marcke steen med 2de viidner.

4. derfra lengere op alt følgende bem:te Compas Streg blev hugget et Kors udi en liden Skarv Knult som blev det fierde Marckeschiell

1729: 142b

5te: Synden i Graae Nutten strax neden for det høieste blev udi et Skarv hugget 2de Kaars, som er det 5te Skiftte

6te: udi Nederste Graae Nulten, som var dend sted, hvor Viidnerne giorde deris anviisning blev hugget et Kaars, som er det 6te Mercke

7. siden blev sat imellum Graae Nulten og Hatleflet Knulten eftter følgende mercker. først blev satt udi Roseskaaret en Marcke steen med sine 2de Viidner, som er det 7de Mercke

8. og siden udi et skaar neden for Rote Kleifven udi Lien blev hugget et Kaars, er det 8de Merche

9. og derfra forføyede vi os Synden udi Rosestefne hvor og blev hugget et Kaars. er det 9de Merche.

10. siden derfra i Lien oven for Hatleflet Enden blev og hugget et Kaars udi et Skarr er det 10de Merche

11. Saa forføyede vi os ned paa Hatleflet Knulten hvor de 3de viidner Poul og Morten Giøen og Joen Biørndahl serdelis hafde giort deris anviisning, og neden for en der staaende birck paa det yderste bratte hugget et Kaars, og 12 skrit oven for udi en bierg Nofv blev hugget et andet Kaars som er det Ellefte Mercke

12. Nu forføyede vi os derfra og ned eftter alt til dend øverste Ende af Skifttes gaarden i Rogne Lien staaende, hvor strax oven for udi et bierg, Synden for et hvidt blick blev hugget et Kaars som er det 12. Merche og endelig til

13. Slutning ved nederste Enden af same Skifttes gaard ved Elven blev sat En Marcke Steen med sine 2de Viidner. som er det sidste Merche.

og strecher alle disse nedsatte Marckesteener sig udi Osten til Norden og en halv streg Nordligere fra dene sidste Marcke steen at reigne

Og blev da til Slutning om alt saaledis

Kiendt dømbt og afsagt

Eftter flittig Siun, grandskning og besigtelse, samt og eftter Viidnernis giorte forklaring er Skifttet og Merchet imellum dise 2de gaarder SkogsEide og Uglhuus oprettet og schal strecke sig fra Merche{t} Steenen neden ved Skifttes

1729: 143

gaarden op ritte!! (eftter) udi en Osten til Norden En halv streg Nordligere alt hen op i vilde fieldet til det sidste Mercke, som støder an paa Dødvigs tver Marck, hvor der findes 3de Kaars udi et Skaar hugget, som for er melt, hvor imellum findes 3de Marche \Steene/ og 8 steder hugget Kaars, som skiller Uglhuus Marck og Ejendomb fra SkogsEides paa dend Syndre Siide, hvilchet Enhver hereftterdags schal holde sig eftterretlig. Og som da fornemis at det oprettede gierde, som er sat udi Noverne Norden paa Hilleren er de Mend paa SkogsEides Ejendomb tilhørende, og dend Eene af SkogsEides \Lods/ Ejer nefnl: Gietle icke haver veret med at slutte noget forliig om at opsette noget gierde, og Haldor Uglhuus ej heller haver veret tilstede da forliget er schied, og bem:te Gietle saavelsom de andre siger icke at vere tilstede eller fornøjed med at gierdet paa dend sted er opretted, og det befindes at same kand vere SkogsEides Ejendom til fornermelse, med viidere som parterne haver udi acterne ventileret, Saa Kiendis for Ret at dette udi <berg> Nofverne oprettede og paa-anckede gierde af Haldor Uglhuus bør ned kastis igien, men hvad sig gierdet under Hilleren paa Skindstøet, som der er oprettet da som alle parter dermed er fornøjet, saa bliver same bestaaende, dog schal ingens Ejendom derved forkrenckis, som og maae vere i fald de om at gierde samen nogen andenstedz, kunde blive forEenede, og same kunde falde ind paa Een eller andens Ejendomb. Skulle der ellers icke blive gierdet, men deris bedster at gaae fellis i Marck samen, da om Eens Creaturer komer ind paa dend andens lejeboel og Ejendom maae ingen dend andens Creaturer forjage, eller derpaa Hunde at hidse, men Enhver schal med ald sagtmodighed Creaturerne fra eller af sin Ejendom uddrive, saa fremt de iche eftter Lovens bydende vil vente sig vedbørligere at blive straffet, hvilchet alle parter sig haver at eftterretlig holde

1729: 143b

Hvad sig denne Processis bekostning angaar nefnl:

til Sorenskriveren for 2de dagis forretning med største umage, og Møje 6 rdr:

for Sorenskriverens Rejse, og fløtning fra og til aasteden 2 – 0

Til fogden for Mends opnefnelse 1 – 0

Lensmanden for sin hafte umage med Parternis Stevninger at

forkynde, Mendenes opnefnelse, og hans umage i desse 2de dage 2 – 0

6. LaugRettis Mend for deris haftte umage udi 2de dage og for

deris Rejse hver 4 Mrk: 4 – 0

For 2de forretningers beskrivelse til begge parter, med stemplet

papir, dom og forseiglings penge 3 rdr: 0 Mrk:

------------------

tilsamens 18 rdr:

Da eftterdj Haldor Uglhuus haver veret forvoldende udi at Citanterne haver maat stevne paa aasteden formedelst det opsette og omtviste gierde /: som hand dog i andledning af det sluttede forliig haver opsatt og derfor ved Retten frikiendis for dend strafv som derpaa kunde følge eftter Loven :/ og hand udi Sagen igien har contra Stevnet, saa bør hand at betale de halve omkostninger nefnlig 9 rdr: og de 3de Mænd paa SkogsEide, som icke kand befries for at betale omkostninger, eftterdi Skiel og schiftte er til deris Nøtte og Ejendoms forsvar her eftterdags, betaler dend anden halve deel nefnl: hver af dem 3 rdr: 0 Mrk: alt inden 15. dage eftter Lovens adferd

Somer Tingene

for

Strandvigs og Ous Schibbrede.

Anno 1729. d: 2. Augustj blev holden almindelig Skatte og Sagefalds Ting for Strandvigs og Ous Skibbreders Almue paa Gaarden Giøen udi bem:te

1729: 144

Strandvigs Skibbrede, hvor da var nerverende ved Retten Kongl: May:ts Foget Over Sundhorlehn og Hardanger Sr: Adam Levin Ohnsorg, og bøygdelensmende for bem:te 2. Skibbreder nefnl: Hans Engelsen Giøen og Hans Lundervigen, tillige med de opnefnte Laug Rettis mend sc:!! (saasom) Hans Giøen, Hans Lundervigen, Engel Hennanger, Hans Holdhuus, Hans Hammeland, Hans Torgierson Giøen, Jaen Eye, og Knud nedre Bolstad, som Retten sam/m/e Tiid tillige med mig betiente, med fleere tingsøgende Almue Mænd,

Og eftter [at] Retten af Kongl: May:ts Foget Sr: Adam Levin Ohnsorg var bleven sadt, blev eftterfølgende publiceret.

Publiceret Stifttsbefahlingsmand von der Ostens Constitution for Sr: Hans Risbrick, at betiene og beobagte Sundhorlehns Sorenskriverie til en anden dertil allernaadigst vorder beskicket. dat: d: 4. Junij 1729

Publiceret Lars Isackson[s] Skiøde dat: 25. april 1729, hvorved hand overdrager og afhender 3 spand Smør udi gaarden Marckuus beliggende udi Strandvigs Skibbrede, og odels Retten i ligemaade til Samson Hanson Marckuus ordlydende Indført udi Pante bogen under folio 5

Til Sam/m/e Tiid og Sted hafde Engel Engelsen øfre Dahl ladet Stevnt Jørgen Hansøn Øfre Bouge fordi hand skal med adskillige ærørige ord begiengne ham \og/ overskieldet ham udi et bryllup paa øfre Bouge omtrent for en Maaneds Tiid siden. Citanten fremstod personlig for Retten, og Refererede sig for det første til Stevne maalet

Dend Indstevnte, blev eftter Loven paaraabt, men mødte iche ej heller nogen paa hans Veigne, som til Sagen eller Stevne maalet vilde svare.

Kaldsmendene Hans Lundervigen og Knud Aslagson fremgick for Retten, og louglig bevidnede at dend paaraabte Jørgen Hansen for denne Sag og til dette Ting lougligen med 14. dages Varsel var indstevnt og varslet.

Citanten var begierende at ham maatte foreleggis Laugdag til neste Ting, til hvilchen Tiid hand vilde fremføre sine om disse ærørige ord mod Jørgen Hansen, viidnesbyrd.

Da blev dene sinde forafskeediget

dend Indstevnte Jørgen Hansen, som eftter afhiemlet

1729: 144b

Stevnemaal, icke møder, foreleggis til Neste Ting at møde og til Sagen at svare, til sam/m/e Tiid haver Citanten Engel Engelson at føre de Viidner, som hand agter at overbeviise dend indstevnte hvad ærørige ord hand paa hanem haver talet, og schal da eftter Sagens omstendighed blive Kiendt og dømt hvis Lov og Ret medføre

Noch eftter forrige Tiltale hafde Niels Anderson Faar ladet indvarsle{t} Jacob Nielson Rolsvaag, som er hans Lejlending at giøre ham gaarden raadig, saa som hand icke paa anden maade er ham tilbøxlet uden paa de Conditioner at afstaae gaarden naar hand eller hans kunde have behov \og fornøden/ same at til træde Citanten fremstod for Retten og Refererede sig til hvis hand forhen udi Retten haver produceret.

Dend Indstevnte Jacob Nielson Rolsvaag mødte for Retten og tilstod louglig at vere Stevnt, fremlagde dend ham meddeelte bøxsel seddel dat: d: 20. oct: 1719 Nock producerede Stifttamtmand Wilhelm Tønsbergs Resolution, Indeholdende at hans fader Niels Rolsvaag iche schulle forskydes dat: d: 23. Sept: 1707. Noch Eet brev fra forstanderen for Encke fattighuuset til Hans Lundervigen. dat: d: 6. Decembr: 1710. Paastod at hand maatte blive besiddende paa dend Jord hand haver fæsted, sin livetz Tiid, eller og at forundes udi Nogle aar at sidde til et omraad, og icke at blive udkiørt paa en bar Houg med Kone og mange smaae umyndige børn

Citanten producerede et Skiøde udgiven af Fattighuuset[s] forstander Joachim Kaae, stadfested af Patronerne dat: d: 2. Martij 1699 Noch et Mageskiftte brev at hand sig gaarden haver Mageskifttet til. dat: 11. April 1702. war derhos paastaaende at hand Jorden Motte Røddig giøre, saasom hand nu selv er bleven opsagt sin Jord af sin Stifsøn

Eftter lang samtale imellum Part og Contrapart bleve de til Slutning saaledis forEenede, at Jacob Nielson skal beholde gaarden udi 2de aar dette aar undtagen, saa at hand skal giøre gaarden røddig til Korsmisse 1732. og schal hand

1729: 145

da erholde sin erlagte bøxel eftter Loven tilbage dog bliver korted hanem der udi 2 rdr: udi de forvuldende process Omkostninger, skulle hand før inden bem:te Tiid faae sig nogen raad til Jord, schal Citanten imodtage Jorden og levere ham bøxelen tilbage, saal: som for er melt, hvormed begge Parterne vare fornøjede, og derpaa for dend siddende Rett, gav hver andre deris hender til Stadfelse at eftterleve det giorte forliig.

Nock hafde Sr: Niels Bager paa Eschild Loemans Veigne ladet indstevne Hans Øren, for at indfrie sin udgifne Revers af Capital ( ope rum ) og derhos at betale ham de ved denne process medgaaende omkostninger.

dend Indstevnte Hans Øren blev eftter Loven paaraabt men mødte iche, ej heller nogen paa hans veigne, som til Stefne maalet og Sagen vilde svare

Kalds Mændene Hans Lundervigen og Knud Adslags: fremstod for Retten og eftter Loven under Eed afhiemlede Stefnemaalet, og sagde at hand louglig med 14 dages Varsel til dette Ting var bleven stevnt og warslet

Sr: Niels Bager begierede opsettelse udi Sagen, og at dend Indstevnte maatte foreleggis Lougdag.

Denne sinde forafskeediget

Eftterdi det befindes med Kaldsmendenis forklaring at Hans Øren louglig er stevnt, og hand icke Møder, saa foreleggis ham til nestholdende høste Ting at møde og til Sagen at svare; til same Tiid haver Citanten at producere dend indstevntes udgifne Revers, og schal da gaaes i Sagen hvis Ret er.

Eftter forrige Tiltale paa høste Tinget 1728. hafde Anders SeverEide indvarslet Ole SeverEide for det forøvede Slagsmaal hand paa hanem hafde forøved, med at tilfindes eftter Loven at bøde, og omkostninger at betale

Dend indstevnte Ole SeverEide mødte iche eftter paaraabelse iche heller nogen paa hans Veigne, som

1729: 145b

til Sagen vilde svare

Paa Citantens veigne mødte Lensmanden og begierede at Sagen til neste ting maatte udsettis eftterdi det Eene viidne Ole Hennanger iche er tilstede, saa og at Ole SeverEide maatte foreleggis at Møde

Kaldsmendene ( ope rum ) fremstod for Retten og beviidnede under Saligheds Eed at Ole SeverEide til dette Ting for omrørte Slaugs maal louglig med fiorten dages Varsel var stevnt

Denne sinde forafskediget

Sagen eftter Citantens begier udsettis til Neste høste Ting, {hvor da} dend Indstevnte, som dene sinde, som er dend anden gang hand er stevnt, icke møder foreleggis til neste Ting at møde, og till Sagen at svare, saafremt hand icke vil vente sig eftter de udi Sagen allerrede førdte Viidner at blive dømt. det Eene udeblivende Viidne haver Citanten til same tiid igien at indkalde, som sit Vidne for Retten haver at udsige, hvor eftter siden skal blive Kiendt og dømt hvis Lov og Ret medfør

Kongl: May:ts foget hafde ladet anden gang stevne Marithe Jons datter Qvale for begangne Lejermaal med dend unge Karl ved Nafn Samson Torgields: Houckaas af Strandebarms Skibbrede, som nu er død, og var domb begierende eftter Loven

Dend Indstevnte Kvindes person, der nu schal tiene udi Bergen, mødte icke, ej heller nogen paa hendis Veigne, som til Stevnemaalet og Sagen vilde svare

Kaldsmendene afhiemlede Stefnemaalet

Endelig indfandt sig hendis broder \Ole Jons:/ og sagde at hun hafde inted at betale med, formeente eftterdi dend afdøde hafde lovet hende Egteskab, at hun icke kunde tilkom/m/e at bøde mere end Egtebod,

Kongl: May:ts Foget Replicerede der imod at eftterdi inted Egteskabs baand er bleven slutted, saa kunde denne hendis Undskyldning icke befrie hende for Lejermaals bøder, og derpaa var dom begierende eftter tilspørgelse blev svaret at hun hafde alt udstaaen Kirckens Desciplin

1729: 146

Kiendt, Dømt og Afsagt.

Dend indvending Marithe Jons datter for Retten haver \vel/ ladet fremføre, at dend afdøde hendis barnefader Samson Torgieldsen hafde lovet hende Egteskab, hvor udover hun formeente at vere frie for Lejermaals bøder at udgive, men siden Barnefaderen er nu død og saadant iche med hans tilstaaelse kand blive \tilstreckelig/ beviist, og det disforuden er befunden at dend Geistlige Ret iche haver villet imodtage same Raisons for gyldig, men hun haver allerede maatt udstaaet Kirchens desciplin, saa kand hun lige saa lidet befries for dend verslige Straf, som hun for Kirche desciplinen \er befriet/ Thi Kiendes for Ret at dend Indstevnte Marithe Jons datter Qvahle eftter Lovens 6te bogs 13. Capit: 1. artic: for det begangne Lejermaal med Samson Torgildson Houkaas bør betale tolv Lod Sølv inden 15. dage eftter Lovens adferd, eller og i mangel deraf at straffes med at staae udi gabStochen 3de Søndage eftter hiin anden ved Strandvigs Kircke eftter forordningen

Nock haver Ole Frandsens Rennesvigen ladet stevne Niels SkogsEide fordi hand icke vil betale ham for 4 t:der Afhofdet(?) Somer Sild, som hand for en 3 aar [siden] haver afkiøbt ham, og betalt paa haanden 3 Mrk: saa nu Resterer 13 Mrk: som hand søger ham for, hvilchet hand paastaar at Niels SkogsEide maae blive tilfunden at betale ham med process omkostning.

Dend Indstevnte Niels SkogsEide blev eftter Loven paaraabt, men mødte icke, ej heller nogen paa hans veigne, som udi Sagen vilde svare

Stefne viidnerne ere icke heller tilstede.

Denne Gang afsagt,

Eftterdi Stefne Viidner icke møder at afhiemle Stefnemaalet, saa bør Sagen ved Nyt Stefnemaal forfrisches

Publiceret Et Skiøde paa 24 ½ Mrk: smør udi Tombre beliggende udi Strandvigs Skibbrede, som er solt til Peder Svends: Tombre for 10 Mrk: hver Mrk: [Smør] af Svend Michels:, Michel Svends:, Svend Svendsen og Ole Svendsen. dat: d: 21. Junij 172(9?) vide pante bogen folio 6

1729: 146b

Dend 3. augustj blev Retten igien holden og blev da

publiceret Engel Larson[s] udgifne Skiøde paa gaarden Bolstad, som hand til sin ældste Søn Gietle Engelsen som nermest odelsberetiget, for dend Summa 170 rdr: som var gived for de 1 ½ Løb smør udi bem:te øfre Boldstad dat: d: 3. augustj 1729 indført ordlydende udi Pante bg: f: 7.

Dernest fremkom for Retten paa Madame Birgitha Sl: forrige Foget Oluf Larsons Eftterleversche hendis Veigne, Sr: Niels Bager og tilspurte Laug Retted og dend tilstede verende Almue, om denem er vitterligt at de nogensinde, enten i de forrige Forpagteres tiider eller til fogden Sl: Oluf Larson haver givet er!! (eller?) forschaffet nogen forpagter brende til Halsnøe Closteretz Hoved gaards fornødenhed, eller om de derfore eller i dend Sted, haver kiørt Een dags Møg, eller for Resten givet En slet Marck dend tilstede verende Halsnøe Closters Almue af disse 2de Skibbreder svarede: at de hverchen i forrige forpagteris, eller til Sl: Fogden Oluf Larson haver svaret nogen brendeved, eller andet i dends sted, men vel som af gameld Tiid deris arbeidspenge nefnl: 2 Mrk: af Løben og inted viidere.

Noch blev Almuen tilspurt, om de vedste at Matriculen udi disse 2de Skibbreder pro A:is 1719 og 1720 er bleven forbedret, enten ved nye Oprydninger eller i andre Maader, saa og om nogen affeldninger kand vere forbedret, saa at de Kongl: Skatter og Contributioner deraf kand svaris Almuen svarede at denem iche Vitterligt er, at Matriculen ved nye oprydninger eller i andre Maader er bleven forbedret, iche heller er nogen af de affelte gaarder kom/m/en i bedre Stand, saa deris Kongl: May:ts Contributioner deraf kunde bereignis og svaris

Noch blev Almuen tilspurt: om denem vitterligt er, at udi disse 2de Skibbreder udi de aaringer 1720 og 1721. er faldet noget Strandet godz eller Vrag hvoraf deris Kongl: May:ts noget til allerunderdanigst Indtegt kunde blive bereignet,

1729: 147

dend af desse 2de Skibbreder tilstede verende Almue, svarede at denem iche er vitterligt at noget af forskrevne saasom Strandet godz eller Vrag udi desse ommelte 2de aar er faldet, hvoraf deris Kongl: May:t noget til Integt allerunderdanigst kunde blive bereignet

dette begierede Niels Bager paa Madame Birgitha Sl: Oluf Larsons Veigne at maatte indføris, og af Rettens Middel beskreven meddeelis, som icke kunde negtis

Eftterat Tinget var saa ner til ende, at ingen fleere enten med Skatter at betale, eller Sager at procedere sig indfandt, blev Restancen paa 1ste og 2den Termin af dette indeverende aars 1729 Kongl: Skatter og Contributioner her udi Skibbrederne der beløber sig til dend Summa ( ope rum ) af Kongl: May:ts foget Sr: Adam Levin Ohnsorg udi Retten fremlagt, med begier at same nu for Retten maatte blive oplæst og examineret, hvilchet og saaledes ordlydende skeede, og som da ingen befandtis, som noget derimod hafde at sige eller indvende, uden det ioe saaledis, som forskrevet staar i alle maader befindes Ret og rigtigt, bliver det af Retten paateignet, bevidnet og forseiglet

Aastædet Giøen

udi

Strandvigs Schibbrede

Anno 1729. d: 4. Augustj var Jeg tillige med eftter skrevne af Kongl: May:ts Foget over Sundhorlehn og Hardanger Sr: Adam Levin opnefnte Laug Rettis mend Hans Holdhuus, Engel Hennanger, Hans Ham/m/eland, Hans Torgierson Giøen, Jaen Eje og Knud nedre Boldstad eftter Hans Engelson Giøens Ansøgning og begiering paa Gaarden Giøen forsamlede, hvor til bem:te Hans Engelsen Giøen hafde ladet Stevnt Hans Torgierson, for hand paa en ulouglig maade over bem:te Hans Giøens bøe og Eng driver og kiører sit Qveg, saa og at I bemegtiger sig at tilholde bekken alleene, som er deris begges Nøtte og formeld med viidere eftter dend skrifttlige Stefnings formeld dat: d: 14. Julij 1729. som af Citanten udi Retten blev indlagt, same befandtis for Hans Torgielson

1729: 147b

louglig at vere forkyndt, blev og for Retten oplæst:

Begge Parter mødte for Retten og sagde at vere imellum sig selv forEenede og forliigte, dog var de begierende at deris oprettede forEening og accord maatte udi Protocolen indføris, og denem siden under Rettens forseigling beskreven meddeelis

Dend imellum dem selv indbyrdis Sluttede ForEening som skrifttlig var opretted, var af eftterfølgende Indhold:

Kiendis vi underteignede, Jeg Hans Engelsen Giøen og Jeg Hans Torgildson Giøen, og hermed vitterligt giør, at som imellum Os haver veret en liden Tvistighed, da paa det ald u-Eenighed imellum Os som Grander og Naboer kand blive dempet: ere vi kom/m/en udi en venlig forEening paa eftterfølgende Maade; at udi voris samen Ejende Sætter Marck, schal iche med frie Wilje nogen af os sette nogen gield bester, som kand kom/m/e dend anden til Fortrængsel hos deris Melcke-Kiør: Dend omtvistede fæe Kiørsel, som var fra Hans Torgildsøns fæe Huus ere \vi/ saaledis forEenede om, at hand kiører alle sine Creaturer hvor hand vil til dend nye Korsmisse, som er dend 3die Maij. men eftter dend Tiid icke at kiøre om det Leed, som kaldis Træes Lee, tillige med Hans Torgildsons Øcker Reining fraholder hand sig og det same Lee, til dend underliggende bøe bliver slagen, og siden at Ride og leede dem hvor hand lyster. Høe Kiørningen, kiører Hans Torgilsen hiem imellum dend ager som kaldis Buxsene og Hugen tillige med en Kiørsel Vej over Hugen; Saa og maae Hans Torgildsøn see til med sine Folck, naar de kiører Møg til Flotten, at der icke bliver over bøen kiørt til fordervelse saa vel at hvad der bliver oprøddet, at det iche

1729: 148

bliver paa bøen beliggende. becken beholder vi hver dend halve deel af Vandet, og icke dend Eene at Veite fra dend anden, men skiftte wandet om kring bøen paa dend bedste maade, som de kand forEenis om, Men Høst og Winter schal vi begge hielpe til at det kand gaae sin rette vej. Og endelig at vi tilseer paa begge sider at aldting bliver skichelig og Søm/m/eligt kiørt \og medhandlet/ baade uden og inden gierdz, og at sam/m/e schal af os begge Eftterleves, saa underteignis dette voris forEening af os begge.

Hans Engelsen Giøen. Hans Torgildsen Giøen.

Og som begge Parter med hin anden saaledis vare bleven forEenede, saa Sluttede Retten denne forretning, med denne Slutning at begge Parter fornøjer Rettens betienter for deris Hafte Umage, nefnl: hver dend halve deel

Besigtelses Forretning paa Præstegaarden Sund.

Dend 6te augustj 1729. blev Retten betient paa Præste gaarden Sund udi Sartor Schibbrede Nordhorlehns Fogderie hvor da var tilstede og nerverende Kongl: May:ts Foget over Nordhorlehn og Woss Sr: Jens Lem, og eftter skrevne Laug Rettis mænd: Halvor Biørndahl, Poul Byenæss, Arne Totland, Wintzens Tiistad, Lars Bynæss og Niels Skage, som Retten tillige med mig betiente:

Til hvilchen Tiid itzige Sogne Præst til Sund Præstegield Hr: Hendrick á Møinicken hafde ladet varsle forrige Sogne Præst afgangne Otto Friderick Warberg, hans eftterladte Encke i andledning af hendis egen begier til Stifttamtmand von der Osten, og derpaa fuldte Resolution til at overlevere en louglig besigtelse paa Præste gaardens Huuse og deris brøstfeldighed, med formodning at hun dertil bør vere ansvarlig med viidere.

Hr: Hendrick á Møinicken mødte for Retten og først producerede Welbaarne Hr: Stifttsbefahlings Mand von der Ostens Resolution dat: 21. Maij 1729 paa welbem:te Hr: Hendrick á Møinickens begier. dat: d: 10. Maij 1729 Noch indleverede en anden til Stifttsbefahlingsmanden over givet Memorial dat: d: 20. Junj 1729 med derpaa fuldte Resolution dat: d: 26. Julj 1729

1729: 148b

Noch paastod Hr: Hendrick at Madame Warberg maatte producere Hendis til Stifttamtmanden von der Osten Indgifne Memorial, med dend derpaa fuldte Resolution til afgl: Sorenskriver Sr: Peder Heiberg Nock producerede Citanten En Skrifttlig Stevning dat: d: 11 Junj Ao: 1729. som befandtis ved paateigning for ved!! wedkomende louglig at vere varslet. same blev for Retten lydelig oplæst.

Paa PræstEncken Madame Magdelena Chatharina Smiths veigne mødte hendis Laugverge ædle og Welviise Raadmand udi Bergen Lars Nagel, og svarede: ang: Stifttsbefahlings mandens paa hendis Memorial indsendt Resolution da erklærer Enchen sig at dend icke er udi hendis vere og at hun dend icke haver igien bekom/m/et, eller dend seet siden hun Sl: Sorenskriveren Peder Heiberg dend tilstillede, svarede ellers til Stevnemaalet, at \Enchen/ deris welærverdighed Hr: Hendrick á Møinicken for 6. a 7. uger siden haver anviist dend seeneste af fogden Søren Glad og Constituerede Sorenskriver Hans Teiste, besigtelsis forretning paa bem:te Sunds Præstegaards Huuse dat: d: 6. Maij 1706. hvorudi specialiter er andført alle de Huuser som Præstegaarden egentlig tilhører, tillige med Jordebogen og andet tilhørende inventarium, da og Encke!! (Encken) paa alt tilbød mindelig Leverantze, hvilchen forretning hand udi Retten fremlagde, viidere Jordebog eller andet mere hendis Sl: Mand ei er tillevered, formoder derfore at som hun villig har villet rettet for sig, bliver befriet for omkostninger at svare.

Hr: Hendrick tilstod at Madame Warberg hafde mindelig tilbødet ham leverantze paa inventaria, hvilchet hand syntis lougstridigt at vere, efttersom hans formand til sin Præcaution hafde erholdet besigtelse saa vilde hand iligemaade see sig og sine præcaveret med sam/m/e.

Paa Sunds Præstegields Almues veigne mødte: Mickel Golten, Ole Leerøen og Peder Hambre af Sunds Sogn, Ifver Fielde, Lars Landraae og Peder Laackøen af Fields Sogn, Johannis

1729: 149

Sandtorfv, Niels Østervold, og Niels Mellingen af Østervolds Sogn, Knud Hille paa Store Carlsøen, Niels Backe ibidem, og dend yngre Mons Monsøn Kalve af Mygster Sogn Og sagde at dennem icke viidere tilkom/m/er at holde vedliige af de paa Præstegaarden staaende Huuser, end bore stuen allene, og viidere haver Almuen icke af arildz Tiid veret forbunden til at holde ved liige; erbød sig {at} sam/m/e eftter dend aabod, som derpaa kunde findes, at føre udi forsvarlig og lougfør Stand

Derpaa begav vi os ud Huuserne at besee og siune, og deris befindende brøstfeldighed eftter Taxation og wurdering at beskrive som befantis udi Eftterfølgende Tilstand: og blev begyndt først paa

Borestuen, som Almuen allene eftter gameld Skick og Sedvahne, hvilchet og den forrige besigtelses Forretning udviiser, bør holde ved liige, og viidere af Præste gaardens bygning tør vi iche understaae os, følgelig Lovens 2. bogs 12. Capit: 4. artic: Almuen at bebyrde med til Reparation og vedligeholdelse. Denne Borrestue er siden dend seeneste besigtelsis forretning af nye opbygt, og befantis dend nu af størrelse udi lengden 18 norsche alne og udi bredden 16 al: med bord og bencke Runden om, uden om dend var en Svale runden omkring, som var under et Torve-Tag med borestuen; brøstfeldigheden eller hvad som til dens lougføre i Stand settelse kunde behøvis vare. 8. Oplendinger, som dend paa alle Siider maae forsynes med, á støchet 1 Mrk: er 8 Mrk:; Til gulvet udi Stuen og uden for Døren udi Svalen fornødiges 10. tylter bord á tylten 2 Mrk: er 3 rdr: 2 Mrk: Til Tillaaser 1 rdr: 2 Mrk: Til Taget at forbedre og draber!! (draaber) at udtage vil medgaa 8. Voger Næfver á 1 Mrk: vogen er 1 rdr: 2 Mrk: Bord til bortaget uden om Svalerne at forbedre behøvis 3 tylter bord, á 2 Mrk: er 1 rdr: Til en Klincke for døren 8 s: Til arbeidsløn tillige med de omkostninger, som vil med gaae at forschaffe foreskrefne Materialier med Kiørsel og førsel paa steden 6 rdr: som giør tilsamens 14 Rdr: 2 Mrk: 8 s:, hvilcken Aabod Sund Præstegields Almue og Meenighed bør tilsvare, og haver de straxens førinden vinteren kom/m/er, for aaboden \at/ see og føre bem:te borgestue udi lougfør og forsvarlig Stand

1729: 149b

Dereftter foretog vi os at siune og besigtige de Huuser, som eftter seeneste besigtelsis Forretning egentlig schal vedkome og tilhøre Præstegaarden, som Præsterne dend Eene eftter dend anden conform Loven bør holde ved liige, hvilche ere som følger

1. Nordre Lofttet med Een boed under, /: som udi forrige besigtelse findes under No: 2 :/ til dessens Reparation behøvis 2de Torveld paa 12 al: á 1 Mrk: er 2 Mrk: 6. øpsøe Kroger 6 s: 6. Voger Næfver til Taget at forbedre á 1 Mrk: er 1 rdr: 5 ½ tylt bord til bordtaget at forbedre á 2 Mrk: er 1 – 5 – 0, spiger 1 Mrk: arbeids Lønnen, med Materialiernis tilveje bringelse paa stedet med viidere ansees for 4 rdr: tilsamens 7 Rdr: 2 Mrk: 6 s: der fandtis vel paa dend Eene siide et parr Nofver afstødt, men saasom icke var af nogen betydning, saa blev det icke anseet af nogen Verdi

2. Det verelse Midlofted kaldet, med 5. vinduer udi, var en Svale ved Siden, og En gameld boed der under hvorudi var inted gulv /: udi sam/m/e boed hafde afgangne Hr: Otto Frid: Warberg ladet muure en liden Kielder, som af Vurderings mendene blev anseet af Verdi 10 rdr: hvilche 10 rdr: Enckens Lougverge Raadmand Nagel formeente at schulle blive udi aaboden decorteret, saasom sam/m/e var for de eftterkomende Præster serdelis nøttig; Sognepræsten Hr: Hendrick á Møinicken sagde at same Kielder icke kunde vere ham til stor nøtte, og altsaa kunde icke tilstaae hende for dend nogen godtgiørelse udi aaboden, dog eftter Mellum handling, og eftterdi det vilde vere hende til liden nøtte og fordeel same at nedrive, tilstod hand hende frievillig at vilde give 5 rdr: 5 Mrk: og sam/m/e udi aaboden at decortere :/ Lofted befandtis at vere paneelet inden til, saa velsom og under bielcherne, hvor eftter Præstens forlangende blev løsnet for at efttersee bielcherne, som befandtis nye og gode, og var bem:te Loftt forsvarligen men til Svalen udenfor behøvedis til

Gulv, samt til bordtaget at forbedre 4 tylter bord á 2 Mrk: 1 Rdr: 2 Mrk:

2. Voger Næfver til at tage draaber ud med á 1 Mrk: er 2 -

Arbeidz Lønnen, med viidere 3 -

------------------

tilsamens 2 rdr: 1 Mrk:

Til gulv at legge under neden udi boen frem/m/en for

Kielderen vil medgaae 3 tylter bord er 3 Mrk:

------------------

tilsamens 2 rdr: 4 Mrk:

1729: 150

Det 3die Eet Loftt der nest paa Østre Ende med 5. Vinduer udi fattedis ingen Reparation. der under var en boed som er giort til en Stue, veggene rundt om saa velsom bielcherne vare panelede, med et afskud panelet lille Kam/m/er; udi bem:te boed eller Stue vil et nyt gulv leggis, hvortil behøvis 5. støcker Tiljaaser á 10 s: er 3 rdr: 2 Mrk: og 4 tylter bord á 2 Mrk: er 1 rdr: 2 Mrk: derforuden 7 støcher bielcher saasom de panelede bielcher under Lofttet var gandske forraadnede, á 1 Mrk: er 1 rdr: 1 Mrk: 6 støcher oplendinger til begge brøstene, 10 al: lang á 1 Mrk: er 1 rdr: arbeidslønnen Med Materialiernis tilførsel paa stedet 1 rdr: 3 Mrk: er tilsamens 5 rdr: 3 Mrk: 2 s: Og som disse 2de Loftt med understaaende boder ere under Eet Tag og bordtag saa behøvis til dessens Repa\ra/tion: nefnl: nefnlig!! 8. tylter bord til bord-Tag og windskier á 2 Mrk: er 1 rdr: 4 Mrk: En Rende med Torvald 5 Mrk: 2de Voger Næfver til øpsøe nefver under Rennerne er 2 Mrk: arbeidz Lønnen med viidere 1 rdr: 2 Mrk: er tilsamens 5 rdr: 1 Mrk:

4. Ildhuuset staaende vesten for de andre Huuser bort paa Marcken af Stafv, er saa godt som gandsche forfalden, taget vil gandsche af, hvortil vil medgaae 8. Voger Nefver á 1 Mrk: er 1 rdr: 2 Mrk: 2de Torvald paa 9. al: á 12 s: er 1 Mrk: 8 s: 4re tylter bord á 2 Mrk: er 1 rdr: 2 Mrk: En Sole for 8 s: arbeids Løn med viidere 1 rdr: 3 Mrk: Er tilsam/m/ens 4 rdr: 3 Mrk:

5. Dend Store Floer 25. alen Lang og 10 al: bred med En Svale paa dend østre Siide, som Hr: Otto Warberg udi hans Tiid haver ladet tilsette, og bruges til et smale Huus nu. Taget paa Floren fandtis meget slet og brøstfeldigt, som uforbiegiengelig for Vinteren vil Repareris dertil vil vere fornøden 15 p: Sperr, /: som alle ere uduelige :/ á 9 og 8. alninger á 6 s: støchet er 1 Rd: 5 Mrk: 4 s: 30. voger Nefver á 1 Mrk: er 5 rdr: 5 tylter bord til Troe á 1 Mrk: 8 s: er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: 4. Torvald til begge Siderne á 18 s: er 4 Mrk: 8 s: arbeids Lønen saavelsom Materialiernis frembringelse til Stedet med viidere 6 rdr: 3 Mrk: er tilsamens 15 rdr: 2 Mrk: 4 s:

1729: 150b

6te: En liden floer, til dens forefundne brøstfeldighed at lade Reparere vil medgaae: En Stock paa 10. al: lang og Een paa 7. alen Lang for 2 Mrk: 12. voger Nefver á 1 Mrk: er 2 rdr: 5 tylter bord á 2 Mrk: er 1 rdr: 4 Mrk: 2de Torvald paa 15. alen á 1 Mrk: 8 s: er 3 Mrk: arbeids Lønnen med Materialiernis frembringelse, Kiørsel og førsel udi alt 3 rdr: tilsamens 7 rdr: 3 Mrk:

7. Dend Store Lade, til dens Reparation behøvis 6. voger Næfver til at tage draber!! (draaber) ud med, og at forsee Møningen med, á 1 Mrk: er 1 rdr: Et Torvald paa 12 al: á 1 Mrk: 2 s: 3 ½ tylt bord á 2 Mrk: er 1 rdr: 1 Mrk: arbeids Lønnen med viidere 4 Mrk: tilsamens 3 rdr: 2 s:

8. Dend lille Lade eller udLøen staaende ned i dalen ved Søe-Vejen, behøver til Reparation: 10. tylter bord á 2 Mrk: er 3 rdr: 2 Mrk: 3. støcher á 10. al: lang er 3 Mrk: En Sole 13 al: Lang er 1 Mrk: 8 s: En Ryeholt 1 Mrk: 2de Torvald er 2 Mrk: ½ tylt Standere 2 Mrk: 6. Voger Næfver er 1 rdr: Til arbeidz Løn med Materialiernis fremførsel til stedet udi alt 6 rdr: er tilsamens 10 rdr: 5 Mrk: 8 s:

9. Et Smalhuus staaende ved dend østre Ende af dend store Lade, som nu er giort til en Heste Stald; til dessens Reparation fornødiges Et Torvald 10 al: L: 1 Mrk: 1 tylt bord 2 Mrk: 2 voger Nefver 2 Mrk: arbeids løn etc. 3 Mrk: tilsam/m/ens 1 rdr: 2 Mrk:

10. Som Intet Tørcke Huus endnu findes opsatt, saa svarer PræstEnchen Madame Warbergs eftter forrige besigtelsis wercks Taxation derfor 2 rdr:

11. Fiskeboden ved Søen, som Hr: Otto Warberg haver forschaffet findes meget brøstfeldig, og af Saare liden Verdie /: blev ellers af Mendene anseet for at vere Verd, som dend nu befindes 3 rdr: :/ og som dens Reparation er anseet til 3 rdr: saa bliver fiske boden Enchens, og haver hun sig same at giøre saa nøttig som hun vil og bedst ved, men derimod svarer hun til itzige Sogne Præst eftter forrige besigtelsis forretning penge derfor 3 rdr: 3 Mrk:

1729: 151

Til bryggens Reparation kand ingen aabod leggis saasom same iche udi forrige taxation og besigtelsis forretning er Mentioneret

12. Nøsted ved Søen, til detz forefundne brøstfeldighed at Reparere vil medgaae og fornødiges: Et Torvald for 1 Mrk: 8 s: En under Sole for 1 Mrk: 8 s: Et underslag for 1 Mrk: 8 s: En tylt bord til bordtag 2 Mrk: 1 ½ tylt bord til 2de døre for Nøsted 2 Mrk: 8 s: 4. voger Nefver til Taget 4 Mrk: arbeidsLøn med viidere 1 rdr: tilsamens 3 rdr: 1 Mrk:

13. Et Qvernhuus, dertil behøvis 3. voger Næfver 3 Mrk: 2de Torvald 1 Mrk: 1 tylt bord 2 Mrk: Et Sie bord 1 Mrk: Svillen under døren vil forbedris 8 s: arbeids løn med viidere 3 Mrk: tilsamens 1 rdr: 4 Mrk: 8 s: udi dette Qvernhuus fandtis en gl: qvern med spruchen underSteen, og Jernbaand omkring, ellers fandtis inted Redskab dertil uden Teene og Meel-Kiste

Til Spenseler paa forbem:te Huusers tager behøvis nødvendig 2. tylter 9. á 10 al: á 1 Mrk: støchet er 2 rdr:

beløber saa dend gandske aaboed paa Præste gaardens tilhørende Huuser, som PræstEncken bliver ansvarlig til nefnlig 75 rdr: 5 Mrk:

De andre paa Præstegaarden bestaaende wohnHuuser hører Madame Magdelene Chatharina Schmidt Sl: Hr: Otto Warbergs Til, hvilcke hendis Laug werge for Retten sagde at have kosted hende 300 rdr: for uden det Synden for Kircken staaende Smalhuus, som og tilhører hende, og derhos tilbød itzige Sogne-Præst Hr: Hendrich á Møinicken sam/m/e tilkiøbs. Sognepræsten Hr: Hendrich á Møinichen svarede dertil: at hand saae det gierne, om hand med hende der om kunde blive foraccorderet, hvis icke da fick hun at giøre sig sine Huuser saa nøttig som hun bedst ved og kand; Ellers paastod velbem:te Sognepræst at nyde fri Verelse udi sam/m/e Huuser, indtil saa lenge de andre Præstegaardens Huuser kunde blive Reparerede, hvilcket Retten biefaldt at hand skulle nyde til Michalie førstkom/m/ende, saasom de andre Præste gaardens vedkomende Huuser førinden icke kand blive Reparerede

Enckens Laug werge Raadmand Nagel for Hende, at hun vilde have sig Reserveret, hvad enten hun vilde vere fornøjet med denne besigtelsis forretning, eller dend paa-ancke

1729: 151b

eller og selv for dend paalagde aabod, Huusene selv at lade Reparere. Retten paalagde Laugvergen strax at erklære sig, enten hun selv for aaboden vil føre Huuserne udi Lougfør Stand, eller aaboden til Sognepræsten at erlegge. Hvortil hand svarede, at han nu icke paa Enckens Veigne kunde give noget fuldkomen Svar, men at hun fick først efttersee og igienemlese same, saa vilde hun inden 2de dage derpaa erklære sig

Dereftter giorde tidtbem:te PræstEncke Leverantze for Præstegaardens tilhørende inventaria, alt eftter forrige besigtelsis Forretning hvorudi same findes anført saa velsom Præsteboletz Jordebog, og viidere Leverantze sagde hun icke at kunde giøre, end hvis hun haver annam/m/et: Og blev da itzige Sognepræst over lefveret 4. Kiør og En Oxe, som hand selv blev tilladt at udvelge af hendis Creaturer, Iligemaade En ung Hest eller folle, hvormed hand var fornøjet Iligemaade Eet Karr, /: omtrent verd 2 Mrk: :/ som under No: 2. udi dend seneste besigtelsis forretning er Mentionered

Dend udi forrige besigtelsis forretningerne ommelte Jordebog over Sunds Præstegield underliggende Mensal godz lyder saaledes:

Sandtorf, skyldende 1. Løb smør og 1. faar, giver udi landskyld 4 rdr:

Nordfielde, Skylder 2. voger fisk, giver udi Landskyld 2 ½ Rdr:

Heye Marcken, skylder 1 Løb smør 1 huud giver Landskyld 4 rdr: 1 ort

Paa Heye Marckens udmarck er optagen 4. øde gaarder, som er lagt for Skatt og Landskyld: nefnlig:

Kolbiørnsvig, skylder ½ Løb smør 1 Huud, giver udi Landskyld 16 ½ Mrk:

Drønnen, skylder ½ Løb smør 1. Huud, giver udj Landskyld 16 ½ Mrk:

1729: 152

Wassnes, 1 pd: smør: giver Landskyld 1 Rdr:

Bussesund, 1. spand Smør giver Landskyld 5 Mrk:

Er tilsamens 3. Løber smør, 3 Huuder, 2. voger fisk og 1 faar

Nock eftter Magist:r Stabels forklaring tilhører Præstebolet i Nedre Børnæss Landskylds penge 2 Mrk:

Eftter itzige Sogne Præst Hr: Hendrich á Møinickens paastand overleverede PræstEncken til hanem nogle arringers Tiende Mandtaller, som dog kuns vare Chaetegoer(?), og andre Sagde hun icke at have, saasom hendis Sl: Mand Hr: Otto Warberg ingen ved Leverantzen hafde bekom/m/et.

Og som ingen af Parterne viidere hafde at proponere eller indvende, og denne besigtelsis forretning af os eftter ordre var udi alt fuldført, er til slutning derom saaledis

Kiendt, Dømt og afsagt

Det befindes eftter dend giordte Besigtelse, at alle Præstegaardens til hørende og Præst eftter Præst vedkomende Huuser at lade Reparere, dessens brøstfeldighed opløber til dend Summa 75 rdr: 5 Mrk: hvilcke PræstEncken Madame Magdalena Catharina Schmidt Sl: Hr: Otto Warbergs, bør tilsvare; Dog skal det stande hende frit for, om hun selv vil føre Huuserne for benefnte aabod udi lougfør og forsvarlig Stand, eller hun til itzige Sognepræst Hr: Hendrick á Møinicken vil aaboden erlegge; hvor om hun inden 2de dage haver sig at erklære eftter hendis giordte forestillelse; og hvis hun det icke giør, da bør hun /: allerhelst siden Reparationen vil schie førinden Mickaeli Tider :/ ermelte aabod 75 rdr: 5 Mrk: til Sognepræsten at betale inden 15. dage {her}eftter Lovens adferd

belangende denne Forretnings bekostning, som er for

Rd: Mrk: s:

Fogden Sr: Jens Lems Fortæring En dag til stedet 4

for Forretnings dagen 3

for Mændz opnefnelse 1

for 3. Mand i fløtning fra hans Hiem og til Sund, som er 3. Miile 4 8

ligeledis til hans Hiem igien 4 8

--------------------

Er 6 rdr: 1 Mrk:

1729: 152b

Transp: 6 1

For En dags Rejses fortæring og besvering 4

For Een dags Forretning til Sorenskriveren 3

for 3. Mændz fløtning fra Hope til Sund som er 2. Miil er 3

ligeledis tilbage 3

For Forretningens beskrivelse med Stemplet papir, Skriver

og forseiglingspenge eftter Loven 1 3

6. Laug Rettis Mend for denne dags umage og for deris Tids

forsøm/m/else disse aarsens tiider ved deris Rejse frem og

tilbage hver af dem 2 Mrk: 8 s: er 2 3

--------------------

tilsam/m/ens in allis 14 rdr: 5 Mrk:

Da eftterdi begge parter denne besigtelsis forretning haver veret begierende, for uden det, at Aabod paa Præstegaardens Huuse er bleven be.te.den(?), hvortil PræstEnchen bliver ansvarlig, og det at Forretningen er til Sognepræsten, som udi Sagen haver stevnt hans {og} \eller/ hans eftterladtes præcaution i sin Tiid, saa tilfindis hver at svare helftten udi forommelte omkostninger, Hvortil Sunds \Præstegields/ Almue bør kome til Hielp med 2 rdr: 5 Mrk: eftterdi der paa borrestuen som denem allene vedkom/m/er at holde ved liige, ogsaa blev lagt aaboed; og saaledis betaler

PræstEncken udi forbenefnte omkostninger 6 rdr:

ligeledis Sognepræsten, nefnl: 6 rdr:

og Sund Præstegields Almue resten nefnl: 2 rdr: 5 Mrk:

----------------------

som giør dend fulda Summa 14 rdr: 5 Mrk:

alt at udreedis og betalis inden 15. dage eftter Lovens adferd

Besigtelsis og Taxations forretning

paa Eendeel Huuse Staaende paa Tælholmen udi Engesund

Anno 1729. d: 30. Augustj {vare} eftter Sr: Jochum Roggens begiering udi andledning af Een imellum hanem og Pernille afgl: Daniels Larsens ergangne Ober-

1729: 153

hofRettis Kiendelse af dato 19 april ejusdem Anni for i følge af forbem:te doms Slutning at taxere og wurdere dend andeel nefnl: 16 rdr: 3 Mrk: 6 2/3 s: som bem:te Pernille Piil eftter sin Sl: Moder udi de paa Tælholm Staaende Huuser, som eftter Skiftte brevet er forhen anseet og vurderet for 60 rdr: arveligen er tilfalden, vare eftterskrevne Laug Rettis og wurderings Mænd nefnl: Niels Nielson Wick, Biørne Olson Windenæs, Lars Knudsen Uglenæss, Jørgen Johans: Gousereid, Johannis Olson Drivnes, og Biørne Larson Gouseid, hvilke Retten med mig betiente, paa Tælholmen forsamlede.

Og eftter at Retten var satt, fremstillede sig Sr: Jochum Roggen og producerede OberhofRettens Dom og Ret, hvis final blev for Retten oplæst; Sr: Jochum Roggen sagde ellers, at hand formoder at retten foretager sig forretningen, endskiønt Pernille Sl: Daniel Larsens icke er tilstede, som hendis pige Sagde same morgen at vere rejst til byen, hand forklarede og derhos at hand d: 16. Julj da høistbem:te OberhofRettens dom blev hende forkyndt, lod hand iligemaade tilsige hende at vere tilstede dend tiid, naar Huuserne i følge af OberhofRettens Dom schulle vurderes Endskiønt Madame Pernille Daniel Larsens icke er tilstede, saa finder dog Retten for billigt at med taxationens forretningen schal fortfahris

Derpaa begav vi os til at siune, gransche og besigtige Huuserne, og siden dem at taxere og wurdere støckviis, og begyndte saa først paa

1. Eet lidet Huus bestaaende af Een Stue med 6. gl: vinduer udi og Een gameld Kackelofn af liden nøtte Stuen var panellet om Veggene, ellers befandtis Tøm!! (Tømmer) weggene paa 2de Siider af Stuen udi et hiørne gandsche forraadnet, ved Stuen er et lidet Kiøcken med Skorsteen, og Steen gulv udi, med 2de gamle vinduer, weggen paa dend Søre Siide var gandsche forraadnet, nock var ved Stuen et lidet Kamer med et afskott hos uden gulv, bielcker og sperr med samt {Taget} \Lofttet/ var, saavels: weggene paa alle Siider var gandsche forraadnet og icke til det ringeste kunde nøttis, uden for døren til Stuen var en panelet Svahle, som var nogen ledis god, det gandsche Tag var brøstfeldigt.

1729: 153b

Og som dette Huus er i saa slet og brøstfeldig tilstand det same icke kand {vere} \blive/ at Reparere, men maae i grund nedrives, saa kand vi icke ansee og vurdere same for mere end 10 rdr:

2. Nest derved stod et gameld Ild huus af Standerverck uden Tag, og som udi same inted er nøttigt uden nogle faae opstandere, og fast icke til anden nøtte end til brende, saa blev same kuns anseet og taxeret for 1 rdr:

3. Eet lidet Huus bestaaende af en liden Stue med vinduer paa 2de Siider omtrent 7. al: udi firkant, der ved stod og et lidet Senge Kam/m/er med 2de vinduer udi, dog vare de skilt fra hiin anden, og hafde hvert sit seperate Torvetag, og vare same paa de 3de sider med bordtag uden om; disse begge tilhaabe blev wurderet og anseet for 20 rdr:

4. En liden floer af Tømer med Svale paa de 2de Siider, som bruges at legge Høe udi. weggen paa Søre Siden var noget brøstfeldig, og paa dend anden Ende ved Svalen hafde taget forskiøt sig. dette floer kand vi icke taxere for mere end 4 rdr:

5. Een Salte boed af Tømer ved Søen staaende, med et Loftt oven paa af Tøm/m/er, paa de 2de Siider deraf var en Svale, Taget paa same er paa dend syndre Siide meget brøstfeldig, og blev same anseet af werdie for 16 rdr:

6. Et gl: Nøst af Tømer. Kand vere verdt 2 rdr:

Er saa alle de paa Telholmen bestaaende Huuse, som udi Skiftte brevet er bleven taxeret for 60 rdr: hvorudi Pernille Daniel Lars:s haver arvet 16 rd: 3 Mrk: 6 2/3 s: nu kuns befunden at vere af verdie 53 rdr: Og kand saa Pernille Sl: Daniels Larson for hendis tilkomne andeel derudi, /: som har veret 16 rd: 3 Mrk: 6 2/3 s: :/ icke bekom/m/e nu mere end 14 rdr: 3 Mrk: 13 4/45 s:, som Sr: Jochum Roggen eftter oberhofRettens dom hende

1729: 154

bør fornøje og betale

Denne Taxations forretnings bekostning er

til Sorenskriveren for en dags fortæring paa rejsen til Stedet Tælholmen 4

for en dags forretning 2

for Skytzen til 3. Mand fra Hope til Telholmen er 2. Miil 3

ligel: for Skytzen til hiem Rejsen 3

for en dags fortæring paa hiemrejsen 4

Til fogden for Mendz opnefnelse 4

6. Laug Rettis og wurderings Mænd for deris umage hver 1 Mrk: er 1

Til Stemplet papir og denne forretnings beskrivelse etc: 1 2 8

----------------------

tilsam/m/ens 7 rdr: 2 Mrk: 8 s:

Sr: Jochum Roggen var paastaaende, at bemelte Pernille Sl: Daniel Larsens denne bekostning bør betale, eftterdi hun selv haver eftter hendis Paastand for Retterne veret dend forvuldende hvilchet hand fastelig formoder at Retten tilfinder hende sam/m/e at fornøje

Efttersom forretningen nu eftter OberhofRettens ergangne Kiendelse er bleven fuldført, saa er til Slutning saaledis bleven

Afsagt.

Eftterdi Pernille Sl: Daniels Larsens Eftterleversche icke lougligen af Sr: J: Roggen, til disse Omkostninger at betale, er bleven stevnt, saa kand Retten denne sinde derudinden icke decidere, Men Sr: Jochum Roggens Paastand i dend tilfelde henviises til louglig Stevnemaal, og naar det schier, skal viidere derudinden kiendis og døm/m/es, hvis Loug, Ret og billighed medfør; Imidlertid betaler Sr: Jochum Roggen, som Taxationen haver forlanget, denne forretnings bekostning med 7 rdr: 2 Mrk: 8 s: som forhen Specificeret er inden 15 dage under Lovens adferd

1729: 154b

Høste-Tingene

Dend 7. og 8. Octobr: blev holden et aldmindeligt Skatte og Sage Ting for Qvindherretz Skibbredes Almue paa dend gaard Møcklebust udi bem:te Skibbrede. Nerverende ved Retten Kongl: May:ts Foget over Sundhorlehn og Hardanger, Sr: Adam Levin Ohnsorg, hans fuldmægtig Hans Christopher Ohnsorg, saavelsom bunde Lensmanden Søren Møchelbust tillige med eftterskrevne LaugRettis Mænd Knud Johans: Møchlebust, Ole Olson øfre Toftte, Anders Olson Lustvedt, Knud Nielson Fret, Berge Nielson Røseland, Ole Knuds: Onereimb, Giert Hanson Natterstad og Niels Torchelson Kallestad, som Retten tillige med mig betiente, med mere Tingsøgende Almue,

og eftter at Tinget var bleven satt, blev eftterschrevne Documenter publicerede

Stifttamtmand von der Ostens bestalning, at Søren Møchelbust skal vere Lensmand for Qvindheretz Skibbredes Almue, dat: d: 28. Sept: 1729.

Et Skiøde udsted af Lars Olson Habestad paa 1 pd: 2 101/192 Mrk: smør udi dend gaard Sunde beliggende udi Qvindherretz Skibbr: som er solt til Hans Olsens Sunde, d: 19. Maj 1729.

Abel Iverson Hellevigen fremstillede sig for Retten og var begierende, at hans pengemangel matte!! (maatte) lyses paa ½ Løb og 9 Mrk: smør udi gaarden Møchelbust, som Lensmanden Søren paaboer, og er beliggende udi Utschedahlen, som hans afgl: fader haver solt, saavelsom og for hans ældste broder Anders Iverson, som nu er udenLandz

af Indstevnte Sager blev foretagen;

Søren Fielland haver ladet stevne Richert Museland for Landskyld og Rettighed af 9 9/32 Mrk: smør udi gaarden Museland, som indlegget viidere formelder.

de 2de Stevneviidner, Halvor og Hans Sunde

1729: 155

som Eedlig afhiemlede Stevnemaalet at Richert Museland louglig var bleven med 14. dages varsel stevnt:

Paa Søren Fiellands veigne mødte i Retten Sr: Owe Nagel og indleverede Citantens Skrifttlige forsett dat: d: 30. Sept: Ao: 1729 som blev for Retten oplæst.

Richert Museland mødte for Retten med sig havende Anders Hanson øfre Vaage, som svarede i Retten og sagde at Sl: Sorenskriver Peder Heiberg for 2de aar siden haver dømt udi Sagen at Richert schulle betale godzet, som og er eftterkomet, og derpaa fremlagde sit skrifttlige Indlæg af saadan formeld: som blev lest

Mons:r Nagel var paa Citantens veigne paastaaende at eftterdi det ved Sorenskriverens forhen afsagde Dom, er til dømt Citanten at betalis godzet, saa formoder hand at hanem Rettigheden til dend Tiid hand annamede Penge, maatte blive tilfunden at betalis af dend indstevnte som haver brugt godzet, thi hand haver icke før kundet paatale Indkom/m/en for!! (før) godzet var ham tilfunden, i det øfrige indleverede hand sin formerende Reigning 11 – 2 – 6 derpaa, og for Resten Refererede sig til sit indlæg

Afsagt

Imod dend af Sorenskriver \P: H:/ udi aaret 1727 afsagde Dom, hvorved Richert Museland er tilfunden at betale til Søren Fielland for de 9 9/32 Mrk: Marcher!! smør, som bem:te Søren Fielland[s] Kone arveligen udi Museland er tilfalden, kand ingen forandring giøris, men staar ved Magt, hvorfore dend forlangede Eed af Richert Museland iche bliver antagelig, aller helst hand og allerrede haver fyldest giort same Dom, Men hvad sig angaar Rettigheden af bem:te 9 Mrk: smør, da finder Retten for billigt at Richert Museland bør svare Rettigheden af bem:te 9 9/32 Mrk: smør udi Museland fra 1710 af

1729: 155b

til 1727. aars udgang, da Pengene for bem:te godz eftter Sorenskriverens ergangne Kiendelse blev betalt som aarlig beløber sig til /: naar odel og Rostieneste fragaar :/ 18 s: og er saa in allis 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: noch for bøxelen som 1711 faldt 1 – 1 – 12 til samens 4 rdr: 5!! (4) Mrk: saavelsom og at betale udi Processens omkostning til Søren Fielland med 2 Mrk: hvilchet alt at svaris og udreedis inden 15. dage {eftter} under Lovens adferd

Jaen Bertelson hafde ladet Stefne Erick Larson for Løn, som hans fader var ham skyldig for et ½ aar hvilchet hand eftter faderens død fordrede, da Sønen Erick tog hans eftterladenschab, men vil ham iche betale, hvilchet ½ aars Løn beløber sig in allis til 11 Mrk: danske.

Stefne viidnerne nefnl: Tørris Sandvigen, og Lars store Omvigen, afhiemblede Edlig Stefnemaalet louglig at vere forkyndt for Erick Lars: med 14. dagis warsel.

dend indstevnte Erich Larson eftter paaraabelse mødte iche, ej heller nogen paa hans veigne til Sagen at svare

Denne sinde forafskeediget

Dend Indstevnte Erick Larson, som denne gang, eftter afhiemlet Stefnemaal icke møder foreleggis Laugdag til neste Ting at møde, hvis hand iche vil vente at lide dom eftter Stefnemaaletz Indhold

Lars Bogsnæs har ladet Stefne sin broder Lars Biørnebøhle for en qvige, som hand haver taget fra hans Lejlending Mathias Møchelbust, som gick der udi Hage udi Som/m/er

de 2de Stefne viidner Tørris Søevigen, og Christian Lande, afhiemlede Stefnemaalet at det var louglig stevnt med 8 dagis varsel

Lars Biørnebøle mødte, men sagde icke at tage til gienmele, saasom hand icke louglig var bleven stevnt

1729: 156

afsagt denne sinde

Efttersom dend indstevnte Lars Biørnebøhle icke louglig er bleven stevnt, saa bør Citanten Sagen at forfriske med nyt Stevne maal, og naar det schier, schal viidere udi Sagen blive kiendt og dømt som ret medfør

Lars Hermundsen hafde ladet Stefne sin broder Ole Rosteland for hand indesidder med hans arve Jordegodtz, og iche vil give ham Landskyld eller giøre ham Reede og Rigtighed for arveparten, som hand som en formynder bør giøre hvilchen Møderne arv bedrager sig in allis med løsøret og de 15 Mrk: smør udi Rosseland, til 10 rdr: 2 Mrk: 1 s:

de 2de Stevne viidner \nefnl: Niels Oneremb og Lars Oneremb/ forklarede Eedlig at Ole Roseland for indbem:te Sag louglig med 14. dagis varsel var bleven stevnt

dend indstevnte Ole Roseland mødte icke, ej heller nogen paa hans veigne til Sagen at svare

denne Sinde afsagd

Dend Indstevnte Ole Roseland, som iche eftter afhiemlet Stevnemaal møder, foreleggis Laugdag til neste Ting saa fremt hand iche vil vente sig da, dom eftter Sagens beskaffenhed, og Stevnemaaletz indhold, at lide.

Anno 1729. d: 8. octobr: dagen eftter er Retten atter bleven administreret, og er eftterfølgende passeret:

Publiceret Eet pante brev udsted af Thore Johanson til Knud Johansen Møcklebust, paa 70 rdr: skriver siuti Rixdaler, for hvilchen capital til forsickring er pantsatt ½ Løb 9 Mrk: smør udi Store Omvigen dat: d: 8. oct: 1729

noch publiceret Et Skiøde paa 13 ½ Mrk: smør udi gaarden Lille Dahlen, som Johannis Pedersen Lille Dahlen haver solt til Lars Johans: Stordahlen, dat: d: 8. oct: 1729

Kongl: May:ts foget Adam Levin Ohnsorg tilspurte Almuen udi dette Skibbrede om dennem er noget vitterligt at afvigte aar 1729. nogen af eftterskrevne Kongl: Indkomster er forefalden, saasom 1. om nogen nye oprydnings Pladser findes som endnu ej er satt i Skat og Skyld, 2de om her i Skibbredet er falden noget strandet godz

1729: 156b

eller wrag. 3tio om her i Skibbredet er falden nogen 60 Lod Sølfvs, eller 3de 40. Lod Sølvs bøder, 6te og Tiende penge for uden Riiges førte midler, forbrudt odels eller arveløst godz. 4to om her findes nogen Strandsiddere, Handtvercks folck, bønder Sønner, Peber Svener eller huusmænd, som enten har givet Skatt eller bør schatte 5to om her er forefalden nogen Strafbøder for forbrudte boes lodder, Lejermaaler af Egtefælder, andre Lejermaals bøder, som overgaar 20 rdr: forlofs penge uden hvad Sorenskriverens opleste forteignelse ommelder, eller nogen anden slaugs Indkomster som deris May:t kunde tilkom/m/e. 6to om de affeldte gaarder er i bedre Stand, end tilforn, eller udi en eller anden maade forbedrede til de Kongl: Skatters formerrelse.

dend tilstede verende Almue svarede over alt her til at aldeelis ingen af alle disse Indkomster udi dette aar her i Skibbredet forefalden [er]; hvilchet de welagte danemend Lensmanden Søren Møchelbust tillige med Adslack Møchelbust og Biørne Olson Døsseland, som fremstod for Retten, og Eedlig condecterede!! (contesterede) Almuens Svar; hvilcket Kongl: May:ts foget var begierende at maatte indføris, og hanem beschreven meddeelis, som Retten icke kunde negte

Noch tilspurte Kongl: May:ts foget Sr: Adam Levin Ohnsorg Almuen, om udi dette Skibbrede pro Ao: 1729. er falden nogen første bøxler paa Halsnøe Closteretz [godz]

Hvortil dend tilsteverende!! Almue svarede at aldeeles ingen førstebøxler i saadane tilfelde er falden, thi i dette aar er ej nogen af de her beliggende Jordegodz af Halsnøe Closteret bleven til bøxel ledige, hvilcket Lensmanden Søren Møchelbust tillige med Adslack Møchelbust og Biørne Olson Døsseland, som for Retten fremstillede sig og under Eed contesterede, Dette begierede Kongl: May:ts foget at maatte indføris og af Retten under forseigling hanem meddeelis beskreven, hvilchet Retten icke haver kundet negte

1729: 157

For Retten fremstillede sig paa Madame Oluf Larsens Veigne dend forhen constituerede foget Niels Bager, og tilspurte Almuen /: i andledning af de for forrige aaringer opsendte anteignelses Posters besvarelse :/ her af dette Skibbrede baade af Leehnetz og Halsnøe Closteretz godz om udi de aaringer fra 1719 til 1726. aars udgang, nogen af eftterskrefne Kongl: Indkomster ere forefaldne, enten paa meerbem:te Lehnetz eller Halsnøe Closteretz godz, saasom om her udi dette Skibbrede er skeed nogen nye oprydninger, hvorved Matriculen skulle kunde blive forbedret, Om nogen haver betalt Skat af Qverner, om her findes nogen Strandsiddere, Handwercks folck, Peber Svenne, bønder Sønner, eller Huusmænd, som enten haver givet, eller giver Skatt, saa og om noget Strandet godz eller wrag er falden, Iligemaade om nogen 60 eller 3de 40 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de Penge, for Uden-Rigs førte midler, forbrudt Odels godz, arveløst gods, eller nogen andre Straf bøder, Lejermaal af Egtefelder, og andre Lejermaals bøder, som overgaar 20 rdr: Forlofs penge, Slags eller Skieldmaals bøder viidere end Regenskaberne om formelder, som denem for Retten nu blev bekiendt giordt. Derpaa svarede Almuen, at slet ingen af sliige benefnte Kongl: Indkomster er falden hverchen paa Lehnetz eller Halsnøe Closteretz gods udi forbenefnte aaringer fra 1719 til 1726. inclus:

Ligeledes tilspurte dend Constituerede Foget Niels [Bager] Almuen for 1727. ang: same poster, som svarede det selv same.

Hvilchet bem:te Niels Bager begierede, at hanem af Retten under forseigling beskreven maatte meddeelis, som hanem iche kunde Negtes.

Noch tilspurte Niels Bager Almuen af dette Skibbrede, om denem ej er vitterligt at udi de aaringer fra 1719 til 1726. inclusive fleere bøxler ere faldne af deris Kongl: May:ts eget beholdne Jordegodz end af 1 ½ Løb smør udi gaarden Kallestad for 15 rdr: som aaret 1722. blev bortbøxlet Dend tilstede verende Almue svarede at denem ret gansche vel er vitterligt og bekiendt at ingen flere første bøxler udi bem:te aaringer ere falden, end forbenefnte er paa Kongens eget beholdne Jordegodz

Ligel: var hand og begierende Tings vidne for 1727 hvortil Almuen svarede at ingen første bøxler 1727. paa Kongens eget beholdne godz er falden

1729: 157b

som hand forlangede under Rettens forseigling beskreven maatte meddeelis, som blev bevilget.

Noch tilspurte Niels Bager Almuen om Denem ej vitterligt er, at dend Halsnøe Closters bunde Lars Fugleberg, haver veret og endnu er en slet forarmed Mand, der udi Een 5 á 6. aars Tiid jae mere haver haftt stor wanløche, med sine Creaturer, I det at de iche haver villet trifves for ham men bort død, saa snart Almuen hanem noget til Creaturer af barmhiertighed haver forhiulpet, ere de straxens bort døde, saa at baade Creaturer og mere, som hand kunde vente sig noget af, ere aar eftter andet hanem ved serdelis vanløche frakomen, saa hand derover er geraaden udi største armod og fattigdom, hvilcken hans store vanløche haver forvoldet, at hand endnu indesidder og er skyldig Kongl: Skatter, Landskyld og anden Rettighed fra 1724. til 1726. aars udgang med 10 rdr: 4 Mrk: 14 s:

Almuen svarede hertil at det denem gandsche vel er bekiendt og vitterligt at same wanløche haver treffet Lars Fugleberg og at hand er skyldig deris Kongl: May:t Skatter og Rettighed, ej allene for 1724 til 1726. inclusive /: men end og for eftterfølgende aar /: thi denem er iche vitterligt at hand nogensinde haver betalt ringeste skilling udi forbem:te aaringer paa de Kongl: Skatter :/ saavelsom og at hand iche det ringeste dertil er ejende hvor af same kunde erholdis, same under Eed forklarede Lensmanden Ifver Hellevigens Søn, Abel Ivers:, som udi sin faders Svaghed haver veret hos Lars Fugleberg 1727. med Executantere, men iche fandt det ringeste hvorved denne Restance \saavels: forrige/ kunde blive betalt, forklarede og \ at h/an/d / tillige med 2de Mænd paa sin faders veigne, eftter dend Constituerede Fogetz ordre hafde veret hos Lars Fugleberg, for at giøre beslag paa hvis

1729: 158

Korn hand kunde have aflet af Jorden, som hos hanem iche heller fandtes, saasom hand i Nogle aar haver haftt misvext, det hand iche siden haver igien bekomet, hvilchen Jordens Slethed har forvuldet at ingen same Jordepart haver villet antage for bøxel til brug, i hvorvel dend Constituerede foget Niels Bager haver dend oftte ladet opbyde. Hvilchet alt dend gandsche tilstede verende Almue contesterede

Hvorpaa Niels Bager var begierende at 2de Mend ville fremstaae, og same med saligheds Eed attestere og fremstillede sig da Abel Ifverson Hellevig og Ole Olson Fugleberg, som bekrefttede under Eed Almuens forklaring i alle maader saaledis at vere, som melt er, sandferdig. Hvilcket Niels Bager var begierende under Rettens forseigling at maatte blive hanem beskreven meddeelt, som Retten bevilgede for 1727. udtog hand ligel: Tings viidne om at ingen Kongl: Skatter eller contributioner af Lars Fugleberg var bliven betalt eftter Almuens sandferdige forklaring

Eftter at Tinget nu saa ner var til Ende, at ingen fleere enten med Skatter at betale eller Sager at procedere, sig indfandt; blev Restancerne paa 3die og sidste Termin for indeverende {aar} 1729. aars Kongl: Skatter og Contributioner her udi Skibbredet som bedrager sig af Lehnetz godz til 183 rdr: 4 Mrk: og af Halsnøe Closteretz godz til 24 – 4 – 0 af Kongl: May:ts foget Adam Levin Ohnsorg udi Retten fremlagd med begier at {hand} same nu for Retten maatte blive oplæst og examineret hvilchet og saaledis ordlydende skeede, og som der ingen befandtis, som noget der imod hafde at sige eller indvende, uden det ioe saal: som forskrevet staar i alle maader befundet Ret og Rigtigt, bliver det af Retten paateignet, beviidnet og forseiglet.

Publiceret Lars Jons: bøxelseddel paa en ½ Løb smør udi gaarden Roseland Halsnøe Closteretz godz udsted af dend Constituerede foget Niels Bager. d: 17. febr: 1728

1729: 158b

Til Slutning blev da opnefnt de Laug Rettis Mænd som tilkomende aar Retten schal betiene og vare eftterskrevne Jens Richersson Museland, Ole Ols: Hougland, Mathis Jenson Møchlebust, Niels Niels: Fusk, Lars Hanson Onereimb, og Isack Clemensen Roalstveidt, og disforuden opnefnt 2de nye: nefnl: Aslag Haraldson Møcklebust og Biørne Oslon Døsseland, som blev befahlet at rejse til nestholdende Laug Ting og der aflegge deris Laug Rettis Eed

Strandebarms Schibbrede.

Anno 1729. d: 10 og 11. Octobr: blev holden et aldmindeligt Høste- Skatte- og Sage Ting for Strandebarms Skibbredes Almue paa Gaarden Aachre udi bem:te Skibbr: Nerverende udi Retten Kongl: May:ts Foget /: Adam Levin Ohnsorg :/ over Sundhorlehns fogderie hans fuldmegtig Tiener Hans Christopher Ohnsorg tillige med bundeLensmanden Erick Aachre, tillige med de Opnefnte 8te Laugrettis Mænd: nefnl: Lars Solbiør, Morten Solbiør, Peder Tordahlen, Joen Aarvigen, Anders Aarsand, Peder Eickenes, Kietel Braathuun, og Anders Tveidt i hans sted Erich Aakre, som Retten tillige med mig paa dene tiid betiente, tillige med dend anden tilstedeverende og Tingsøgende Almue,

Og eftter at Retten udi hans May:ts høje Nafn var bleven satt, blev eftterfølgende Documenter Tinglyst.

Vice Biskob Tanckes udstede bøxel Seddel til Lars Endreson paa 4 Mrk: smør og 1/3 deel huud udi gaarden Engedall: dat. d: 31. Aug: 1729. blev anviist Reversen af same dato

Biskob Marcus Mullers udstede bøxelseddel paa ½ Løb smør ½ huud udi gaarden Houchenæs, til Peder Torbiørnsen dat: d: 7. April 1728

Wincentz Galtungs udgifne Skiøde paa 2 pd 6 Mrk: smør \3. gedsch:/ med bøxel og overbøxel til 18 Mrk: smør i!! (1) giedschind: udj gaarden Gousvig. hvilche 2 pd: 6 Mrk: smør 3. giedschind og overbøx: til 18. Mrk: smør og Eet giedschind er solt

1729: 159

til welærverdige Hr: Willum Frimand, Proufst udi Sundh: og Sognepræst til Qvindherretz Kald, samt til forvalteren over Rosenthal Sr: Mathias Dahl: for dend Summa 83 rdr: af dato 18(?). Octobr: 1729.

De indstevnte Sager

Kongl: May:ts Foget hafde ved Lensmanden ladet indstevnt Brynild Houge for fortiilig samen leje med hans Kone Aagatte Lars datter.

Kaldsmendene Peder Aakre og Lensmanden Erick Aakre, fremgick for Retten og louglig bevidnede at dend paaberaabte Brynild Houge for denne Sag til dette Ting louglig med 14. dagis Warsel er ind kaldet

dend Indstevnte mødte for Retten og sagde at hand meente at blive modereret eftterdi at hans brylup maatte opsettis formedelst hendis fader Døde, fra St: Hans dag til Michelj Tiider, og altsaa var formodende at fogden ville moderere hanem udi desse bøder

Kongl: May:ts foget paastod Dom eftter Loven, og sagde at dend indvending som Brynild Houge haver giort kand icke blive antagelig

Afsagt.

Dend Indvending Brynild Houge haver ladet giøre, hvor ved hand meener at nyde Moderation, kand icke Retten biefalde, men finder for billigt i følge af Lovens 6. bogs 13. Capit: 1 artic: at Brynild Houge bør betale 4 ½ Lod Sølv for sig og 2 ¼ Lod for sin Hustrue til Kongl: May:ts foget Sr: Adam Levin Ohnsorg, og det inden 15. dage under adferd eftter Loven

Nock hafde Kongl: May:ts foget indstevnt Jan Furhofde for Egte bøder.

Kalds Mendene Erick Aackre og Peder Aakre fremstod for Retten og ved Eed forklarede at dend indstevnte louglig med 14. dages varsel var indstevnt.

dend Indstevnte mødte og tilstod at hand hafde derudinden forseet sig, men bad om fordrag.

Kongl: May:ts foget var dom begierende

Afsagt

I følge af Lovens 6. bogs 13. Capit: 1. artic: bør Jan Furhofde betale til Kongl: May:ts foget A: Levin Ohnsorg 3 rdr: 2 Mrk: 4 s:, alt at udrerdis!! (udredis) inden 15. dage eftter Loven under adferd og Nafn.

1729: 159b

Niels Knudsen Ness udi Strandebarms Skibbrede frem kom for Retten og var begierende at de 2de Danne Mænd Anders Mundeimb og Giert Gietleson Kierrevig, som hand for Retten hafde ladet fremkalde maatte giøre deris Eedlig forklaring, hvorviidt hand var beslegtiget til dend unge pige Marithe Gietles Datter Mundeimb, som hand agter, om gud vil, at Egte og dertil at søge hans Kongl: May:ts allernaadigste vilje og tilladelse.

bem:te 2de danemend Anders Mundeimb og Giert Kierrevig eftter at de hafde aflagd deris Eed om at giøre deris Sandferdige forklaring om forommelte 2de unge Personers Slegtskab, giorde denne forklaring: at Knud Siursen, som boer paa Næss og er Niels sin fader, er brøder til Herboer Siurs datter, som er\1/ \til/ dend\3/ unge pige Marithe Gietles datter{s} Moder\2/, som dend tiidtbem:te unge Person Niels Knudsen \vil/ søge{r} allernaadigst bevilgning paa at egte: Og saaledis ere disse 2de personer ej nermere enten udi Slegt eller Svogerskab anrørende end udi andet Leed.

Dette begierede Niels Knudsen at maatte blive indført og hanem under Rettens forseigling beskreven meddeelt, hvilchet Retten bevilgede.

Noch fremstod for Retten Niels Knuds: Nes, og for dend unge Person Siur Gietleson Mundeimb var begierende, at de 2de Dannemænd Anders Mundemb og Giert Kierrevig, som for Retten var bleven fremkaldet af ham, for at forklare under deris Saligheds Eed, hvor ner hand var beslegtiget til dend unge Pige Karie Niels datter Næss som hand tæncher at begive sig udi Egteskab med og derom agter at søge deris Kongl: May:ts allernaadigste bevilgnings brev.

de 2de Indvarslede Dannemend Sc: Anders Mundeimb og Giert Kierevigen

1729: 160

eftter at de hafde aflagt deris Saligheds Eed, forklarede: at Herboer Siurs datter er Moder til Siur Gietlesen Mundeimb og Søster til Niels Siursen Ness, som er Karie Niels datter Nessis fader; Og altsaa er desse 2de unge Personer som hin anden agter at ægte og derom at søge Kongl: Tilladelse, hiin anden icke nermere enten i Slegtschab eller Svogerskab, end udi andet Leed beslegtigede Hvilcket blev begiert at maatte udi Protocollen anteignes, og hanem under Rettens forseigling beskreven meddeelis; som Retten icke kunde negte ham.

Kietel Olson Braathun frem kom for Retten og var begierende at Eet af ham i Retten fremlagde Marcheschiftte brev, imellum de gaarder Braathun, Eeckenes og Gieris teigen, som var gandsche for ældet, maatte for Retten oplæsis, og ordlydende indføris og fornyes og hannem under Rettens forseigling Copie af udstedis hvilchet Retten bevilgede: Same Ma\r/cheskiftte brev var af eftterfølgende Indhold.

Christen Bertelsen Sorenskriver udi Sundhorlehn, Lauritz Hiortaas, Lensmand i Strandebarms Skibbrede, Sifver Netteland, Joen Engedahl, Siver Omme, Johannis store Lunge (Liinge), og Ole Gierde Laug Rettis mænd i bem:te Skibbrede eftter louglig anfordring forsamlede paa Braathun udi Gidings dahlen i Moranger d: 25. Maij Ao: Christj 1654. Nerverende Erlig, dyderig og gudfrøgtige Matrone Lisspet Ottis datter Orning, welforneme Mand Lars Johans: til Korsnæss, anlangende et lougligt Marche skiftte at giøre imellum Braathun, Eekenes, og Gieres teigen

om dis Lejlighed og til Oplysing om same omtvistede Skiftte var stevnt med Skrifttlig Citation disse eftterskrevne nefnl: Sifver Olson paa Øvre, paa hvis veigne mødte Hans Svoger Heine Anderson paa Øvre, som berettede at hans werfader var icke nu god for at proufve formedelst hans store Svaghed og alderdoms Skyld, Laurs Bundhuus fremkom og proufvet, at hand hafde hørt hans fader Sl: Peder Aarsand sige, at schifttet imellum Braathun og Gieresteigen begynder udi dend store Elv, som løber over Braathuns bøe og følger saa Tver Elven liige op igienem fieldskaaret og derfra Ret frem liige udi høyeste fielden, Saa

1729: 160b

Braathun skulle eje sin tilliggende part inden for field Elven, og skifttet der oven for, Og Gieris teigen og Eckenes skulle eje deris parter uden for same schiftte Brithe Morangers Næss fremkom og proufvede ligesaa som forbem:te Lars Bundhuus proufvede, viidere proufvede hun, at imidlertiid hun boede paa Braathun, da hafde hun sit fæe oppe ved Hilleren, men hvem der aatte dend pladtz, det sagde hun sig icke at viide Same Tiid fremkom Ole Anderson paa Eckeland og tilspurte hende om hun og hendis Mand iche hafde det i deris minde som dend Tiid boede paa Eickenes, hvortil hun svarede at de hafde det i Asbiørn Eickenes hans Minde

Dereftter begav vi oss paa Hiemen, saavelsom paa udMarcken, og forfoer des leilighed og egentlige beskaffenhed Og som os retteste og sandeste siunis kunde; da bør Skifttet at vere paa de Steder, som forbem:te Proufv omformelder, dend af gameld Tiid veret haver, hvorfore vi nu for Ret eragted, at Elven fremdeelis hereftter skal vere dend rette skiftte imellum forbem:te Jorder og begynde ved forskrevne store Elv, som løber over Braathuns bøe, og følger Tuer Elven liige op igienem fieldskaaret, indtil dend krøger noget lidet ind paa Braathuns Siide, der skal skifttet først begynde at bryde fra same Elv, og gaae saa ret frem inden for Eckenes, Sælbøe (Salbøe) og over Elven, som fossen støder først Under(?), hvor der blev huggen et Kors udi en Steen, derfra og liige frem i bedre paa braatet paa Klippen, hvor vi satte Een Steen med viidner hos, og for det sidste sadte vi en Sten, oppe under dend store svarte hamre. Inden for en Uhr der ligger under, udi hvilchen forbem:te sidste nedsatte Steen blev og hugget et Kors, Og blev saal: forefunden, og for godt eragted: at Ole Braathun og hans Eftterkom/m/ere for dend part skal gierde

1729: 161

halvparten af saavidt som kand gierdis op til fielden, hvor dend første Steen blev satt, og de andre paa dend anden side ligesaa meget, Og hvilche af Parterne det icke eftterkommer, naar de derom bliver advaret, da iche alleneste der for at bøde eftter Lougen, men end og at give En halv tønde Meel til de fattige. Hvilchet Ejerne paa begge sider da til stede værende og Samtyckte, saaledes at bør og skal holdis og eftterkommis.

dis til witterlighed at saaledis passerede, som forskrevet staar, haver vi voris Zigneter her neden paa trøckte. Actum Anno, die & loco ut supra

Christen Bertels: L:S L:S L:S L:S L:S L:S L:S

der neden paa fandtis teigned

Lest for Retten paa Dybsland til aldmindeligt Vaarting d: 14. Martij Ao: 1655.

Christen Bertelsen Houge

Torbiørn Wigen hafde ladet stevne Wincentz Galtung for Crediterede penge tilsamens 12 rdr: 1 Mrk: som hand ham endnu er skyldig.

Kaldsmendene Erich og Anders Aakre frem stod for Retten og Eedlig afhiemlede deris Stevnemaal nefnl: at Vincentz Galtung lougligen med 14. dages varsel var for disse Citantens penge 12 rdr: 1 Mrk: indstevnt.

Citanten paastod Dom til betalning baade for Capital og Renter, samt for ibragte Process omkostning.

dend Indstevnte Vincentz Galtung blev 3de gange paaraabt, men ingen mødte paa hans veigne til sagen at svare.

Denne sinde forafskeediget

Wincentz Galtung som hvercken nu eller seeneste gang har villet møde her for Retten, eller til Sagen ladet svare, eftter nu afhiemlet Stevnemaal, foreleggis Laugdag til nest holdende vaarting, og til Sagen at svare, hvis dom icke udi Sagen eftter Stevne maaletz Indhold icke skal blive afsagt

Publiceret et Mage skiftte brev opretted imellum Poul Anderson Hafneraas og Iver Bergeson Svasand, hvorudi Poul Anders: overdrager 1 pd: 19 Mrk: smør udi dend gaard Opdalh udi Opdahls Skibbr: imod 12 Mrk: smør udi Reisem i bem:te Opdahls Skibb: og 1 pd: 9 Mrk: smør udi Beltestad tillige med 5 rdr:s vederlaug for godzet[s] bonitet udi Opdahl

1729: 161b

som Iver Bergeson til Poul Anders: vederlegger. dat: d: 10. octobr: 1729.

Allerunderdanigst læst og Publiceret hans Kongl: May:ts allernaadigste udgangne forordning ang: forhold med de Assignationer, som paa de Kongl: Casser udsteddis. dat: Fredensborgs Sloth d: 26. Julj 1729.

d: 11. Octobr: blev Retten igien administreret,

hvor da for Retten fremkom dend forhen constituerede Foget Niels Bager, som paa Madame Birgitte Oluf Larsens veigne tilspurte Almuen i andledning af de Hende for forrige aaringer tilstillede anteignelser om nogen af disse eftterskrevne Kongl: Indkomster de aaringer fra 1719 til 1726. inclusive er forefalden, saasom om her i Skibb: enten paa Lehnetz eller Halsnøe Closteretz godz er skied nogen nye oprydninger, hvorved Matriculen skulle kunde blive forbedret. Om nogen haver betalt Skatt af Qverner om her i dette Skibbrede findes nogen Strandsiddere, Hantvercks folck, Peber Svenne, bønder sønner, eller Huusmænd, som enten har givet eller giver Skatt? saa og om her er forefalden noget Strandet godz eller Vrag? Iligemaade om her er forefalden 60 eller 3de 40. Lod Sølvs bøder, 6te og 10de Penge for Uden-Rigs førte Midler? forbrudt Odelsgodz, arveløs godz? Om her er falden nogen nogen!! Straf bøder, forbrudte boes lodder, Lejermaal af ægte felder, eller andre Lejermaals bøder som overgaar 20 rdr:? Forlofs Penge, Slags eller Skieldsmaals bøder, videre end Regenskaberne omformelder, som her for Retten blev bekiendt giort?

Derpaa eftter foranførte og giorte Tilspørsler svarede Almuen, at slet ingen af foromskrevne Kongl: Indkomster ere falden hvercken paa Lehnetz eller Halsnøe Closteretz godz de aaringer fra 1719 til 1726. inclusive.

dette begierede bemelte Niels Bager at maatte indføris, og hanem

1729: 162

beskreven meddeelis, som icke kunde nægtis. Saal: i dag at vere passeret.

Ligel: var hand Tings viidne begierende pro Ao: 1727, hvortil Almuens svar falt ligeledis, som og under Rettens forseigling blev udsted

Kongl: May:ts Foget Adam Levin Ohnsorg tilspurte iligemaade Almuen om denem vitterligt er at udi indeverende aar 1729. er falden noget af eftterskrevne, hvor af hans Kongl: May:t[s] \intrader/ allerunderdanigst kunde blive til bereignet, saasom om nogen nye Oprydnings pladser findes, som endnu ej er satt udi Skyld, hvorved Matriculen kunde forbedres, om Nogen har betalt Skatt af Qverner? om her findes i dette Skibbrede, nogen Strandsiddere, Hantvercks folck, Pebber svenne, bønder Søn/n/er eller Huusmænd, som har givet, eller kand give Skatt? om noget Strandet godz eller Vrag er funden? om nogen er tildømt 60 rdr:s, eller 3de 40 Lod Sølvs bøder? eller om nogen 6te og 10de penge for Uden Rigs førte Midler ere faldne? eller forbrudt Odelsgodz, arveløs godz? om her er falden nogen anden Straf bøder viidere end Sorenskriverens oplæste Specification ommelder? forbrudt boes lodder, Lejermaal af Ægtefælder, eller andre Lejermaals bøder, som overgaar 20 rdr: forlofs penge, viidere end dend oplæste Sorenskriverens forteignelse om formelder, eller nogen anden Slags Indkomster, som deris May:t kunde tilkom/m/e? Iligemaade om de affeldte gaarder er i bedre Stand end tilforn, eller og udi Een eller anden Maade forbedrede til de Kongl: Skatters formeerelse?

Almuen over alt hertil svarede, at aldeelis ingen af alle disse Indkomster i dette aar udi dette skibbrede er forefalden, og fremstod for Retten Erick Aakre og Morten Solbiør, som Eedlig testerede at Almuens Svar her om er sanden,

dette begierede Kongl: May:ts foget at maatte indføris, og hanem af Retten beskreven meddeelis, som ej kunde negtis.

Eftterat Tinget var saa ner til Ende, at ingen flere enten med Skatter at betale, eller Sager at procedere, sig indfandt, blev dette aars 1729. Kongl: Skatter og Contributioners udestaaende Restance her udi Strandebarms Skibbrede, som beløber sig til 111 rdr: 1 Mrk: 9 s:

1729: 162b

af Kongl: May:ts foget Adam Levin Ohnsorg udi Retten fremlagt, med begier at same nu for Retten maatte blive oplæst og Examineret, hvilchet og saaledis ordlydende skeede, og som da ingen befandtis, som noget derimod hafde at sige eller indvende, uden det ioe saaledis, som forskrevet staar i alle maader befindes Rett og rigtigt, blev det af Retten paateigned, beviidnet og forseiglet.

Publiceret et Skiøde udsted af Anders Svilland, Roal Indre Omme og Ole Jans: Tuedt, som bortskiøder til Anders Willumsen Hauckaas hver 10 4/5 Mrk: smør udi gaarden Tuedt beliggende udi Waraldsøe sogn Strandebarms Skibb: dat: d: 11. Oct: 1729.

Kongl: May:ts foget Sr: Adam Levin Ohnsorg lod eftter welærverdige Magister Ole Gierdrums Skrifttlige forlangende dat: 9. oct: 1729. fredlyse dend hanem allernaadigste benificerede Præstebohl Traaes Skoug, som Lejlendingerne til upligt, eftter hans foregivende forhugger.

derpaa blev Samson Traae, som var nerverende fremkaldet for Retten og af Kongl: May:ts Foget tilholdet og forbøden icke at bruge eller hugge \lade/, udi hans Jordepartz underliggende Skoug viidere end deris May:ts allernaadigste Lovs 3 bogs ( ope rum ) tillader Een Lejlending, nefnl: til hans halve Landskyld, hvilchet hand sin Jord Herre Magist: Ole Gierdrum \først have/ at tilbyde, og hvis hand viidere skulle uloglig hugge Skougen maae hand vente sig, eftter Lovens bydende pag: ( ope rum ) at blive straffet

Kongl: May:ts foget Adam Levin Ohnsorg tilspurte Almuen af dette Skibbrede om Denem ej er [vitterligt] at afvigte aar 1728. har [hand] betalt denem som har skytset fra og til Tingene, baade saavel Sorenskriverens 4. Mand, som egne 4. Mand

1729: 163

hver mand hver Miil 4re skilling danske, hvilchet denem eftter deris May:ts allernaadigste udgangne skatte brev er forundt.

Almuen af dette Skibb: svarede dertil, at det er denem gandske vitterligt, at fogden udi afvigte aar 1728. rigtigt har betalt denem, som skytsede til og fra Tingene, hver Mand, hver Miil 4 schl: danske saa vel for sin egen Person, som for Sorenskriveren Og fremstod for Retten af bem:te Strandebarms Skibb: Lensmanden Erick Aackre, tillige med Lars Solberg og Morten Solberg, som Eedlig attesterede, at Almuens forklaring herom udi alle Maader er sandferdig

Ligeledis var fogden Almuens Tilstaaelse [begierende] udinden dette spørsmaal for indeverende aar 1729. som paa same Maade giorde deris forklaring, som og blev attestered.

dette begierede Kongl: May:ts foget at maatte indføris, og af Retten beskreven beskreven!! meddeelis, som hanem ej kunde Negtis

Til Slutning blev opnefnt de Laug Rettis Mænd som nestkomende aar 1730. Retten skal betiene og vare eftterskrevne gamle, nefnl: Mons Backe, Anders Flatebøe, Gotsckalck Sunde, Knud og Baar Bundthuus og Peder Furreberg og 2de Nye nefnl: Poul Hafneraas og Mickel Flatebøe, som til nestholdende Laugting haver at indrejse og aflægge deris LaugRettis Eed,

Besigtelsis forretning paa Aachre Kircke.

Anno 1729. d: 17. Octobr: var ieg tillige med eftterskrevne og af Kongl: May:ts foget over Sundhorlehn Adam Levin Ohnsorg opnefnte LaugRettis og Vurderings Mænd nefnl: Aad Axland, Job Johans: Ebne, Ole Ebne, Ander[s] Mortvedt, Ole Mortvedt og Anders Skoge \alle af Schonevigs Sogn/ forsamlede paa gaarden Aachre, for i andledning af Mons:r Hendrich Formans, som Ejer for Aachre Kirche hans underdanige begier til welbaarne

1729: 163b

Hr: Stifttsbefahlings Mand von der Osten, og hans derpaa udstede Resolution, at bem:te Aachre Kirche skulle besigtiges, deraf at tage bem:te Kirche udi efttersiun, og besigtigelse, og dens befundne brøstfeldighed at beskrive med viidere eftter høistbem:te Ræsolutions formeld

derpaa blev Retten satt.

Paa Mons:r Hendrich Formans Veigne mødte hans fuldmegtig Andreas Sæbye og producerede dend af Stifttamtmand von der Osten erhvervede Resolution til bem:te Kirches besigtigelse dat: 21. April 1729, som blev oplæst

Paa Aackre Kirche Sogns Almues Veigne mødte eftterskrevne Dannemend: Viar Aarthun, Ingebrigt Aahre, Johannis Viche, Ole Aakre, Erich Øfstebøe, Lars Siurs: Vickene, Hugne Olson Viche, Lars Aarthun, Halver Viche, og Biørn Wiche, Hugne Tors: Wichne, Ole Leiren, ellers sagde bem:te Mænd: at Kirchen nu udi 6. aars tiid siden Mons:r Forman fick dend udi eje, iche det ringeste haver ladet Reparere Kirchen, som kunde vere aarsage til at en nye Kirche kunde forraadne, disheller denne som har veret en æld gameld Kirche, hvorfore, de vare formodende, det de og fastelig haaber, at de icke kom/m/er at koste til en nye Kirckes opbyggelse, men gierne vil vere villig til at frembringe Materialierne til steden med Kiørsel og førsell, og viidere inted, allerhelst siden Kirche Kiøberen udi saa mange aar uden ringeste schilling til Reparation at legge paa Kirchen, men indtaget Kirchens Indkomste

Mons:r Sæbye Replicerede herimod, at som dene Kirche er en æld gameld Kirche, og af ælde er forraadned, hvorfore dend og, som vitterligt

1729: 164

er, at dend {……} lenge før Kircherne bleve soldte haver veret paaklaget at schulle casseris, og en nye opbyggis og derhos producerede en Copie af deris May:ts allernaadigste ergangne Rescript dat: d: 3. Maij 1704. som hand bad for Retten maatte blive oplæst, som og scheede og udi forretningen indføris derpaa tilspurte Mons:r Sæbye Almuen\3/ af\2/ de tilstede verende\1/ om de vilde eftterleve dend allernaadigste Kongl: befahling som nu for dem var oplæst, i at forskaffe Materialierne til en ny Kirche? Almuen dertil svarede, at de paa denne Tiid iche kunde tilsige det, men endnu, som før formeente at det denem icke kunde tilkom/m/e, dog var de fornøjed med og deris høie øfrighed denem saadant schulle ville tilsige, Mons:r Sæbye svarede at efttersom Almuen iche udi mindelighed vilde lade sig her til beqvem[e], saa fick hans Principal Mons:r Forman derom giøre ansøgning hos welbaarne Hr: Stifttsbefahlingsmand, for at indhendte hans Resolution derpaa, var ellers begierende at med besigtelsen maatte fortfahris:

Derpaa begav Retten sig ud, udi oververelse af Sr: Sæbye og de tilstede verende Danemend af bem:te Achre Kirche Sogns Almue, bem:te Kirches brøstfeldighed at efttersee, begrandsche og forfahre, og dend at beskrive: som saaledis befandtes: bem:te Kirche var en ældgameld Stafve, som eftter berettning var vel nogle hundrede aar gameld; Mesten alle dens Stafver vare til deels af ælde og til deels af draabe fald udi Enderne baade oven og neden til forraadnede: Taget med samt Sperrelauget var i ligemaade piil raaden, Staflejerne ligeledis oven til det man kunde kiøre henderne igienem dem, Svalen paa dend Søndre Side var forraaden og nedblæst saa at der var inted noget gafnligt tienligt uden Een stor deel af bordtaget, og af bielcher og bindingerne, samt Eendeel af Stafverne som til

1729: 164b

Een nye Kirche kunde blive nøttet. Og saaledis eftter voris Skiønsomhed kunde vi iche see at same Kirche kunde blive Repareret, men maae i grund nedrives, og en nye af Tøm/m/er igien oprejses, jae de tilstede verende Almue mend forklarede, at Præsten haver Een gang udi hart blæst, med dend gandsche Kirche Almue forleden 2den Juledag midt under prædichen maatt fløgte af Kirchen, saasom dend bevegede og forskiød sig da saa meget, at Klocherne i taarned begyndte deraf at Klemte.

og som dagen var forleden blev forretningen opsatt til dagen nest eftter

Tisdagen dernest d: 18. octobr: blev med Taxations forretningen til en nye Kirches opbyggelse foretaget.

Til saadan en nye Tøm/m/er Kirche, som til Almuen[s] Storhed og tiltagelse uforbiegiengeligen maae blive 36. norske alen lang, og udi Bredden midt paa 18 al: lang men saa viidt som Choret er bliver dend kuns 12. al: udi Kant: \og udi høiden 18. omfahr/ vil medgaae eftterfølgende Materialier

1. 14. tylter Tømer /: for uden de gamle Stafver som til Sviller

kand ophuggis :/ 13 á 14. al: langt at!! (ad?) tylten 13 Mrk: er 30 rdr: 2 Mrk:

2. 2. tylter nydt Tømer til bindings Tømer,

vil blive 19 al: langt á 3 ½ rdr: er 7

3. 1. tylter bielcker 13 al: lang er 2 3

4. 2. tylter dito 17. al: á 18 al. lang á 4 rdr: 8

5. 1 tylt dito til sperrelaug 4

6. 4. tylter Sperr á 15 eller 16 al: lang á 2 rdr: 8

7. 2 tylter dito 12 al: lang á 9 Mrk: er 3

8. 2 tylter til hanebaand á 9 eller 10 al: á 1 rdr: 2

9. 2 tylter Stormbaand á 3 Mrk: 1

10. 1 tylt Stafver eller Standere til en Svale 2

11. 6. tylter oplendinger á 7 al: á 1 rdr: er 6

12. 1000. Eege Nagler á 8. [skl. pr.] Hundrede er 5

--------------------------

tilsamens 74 rdr: 4 Mrk:

1729: 165

Noch vil medgaae til bordtag, Suetag, gulv og Lem/m/ med

viidere eftterfølgende:

1. til Taget 40. tylter Kiøbmands bord á 3 Mrk: er 20

2. til bordtag paa dend Eene Side, thi af det gamle findes

saa meget, som kan nøttis til dend Eene side 10. tylter

Siide bord á 8 al: á 1 rdr: 2 Mrk: er 13 2

3. til gulv, Lem, og gafler 64. tylter samfeng

bord á 2 Mrk: 8 s: er 26 4

4. 8. tylter bord til Svalen á 8 Mrk: 10 4

5. Til 120. hage spiger, som behøvis udi oplendingerne vil

med gaae 6. voger Jern á 9 Mrk: og arbeids lønen á 9 Mrk: er 18

6. 24. dito Store, til sperrelaget á 6 Mrk: Jern á 24 s: er 6

7. 10000 spiger til Suetaget og panderne etc: á 24 s: er 15

8. 6. tylter Rafter á 14 al: á 3 Mrk: er 3

9. 50. tylter lægter á 12 s: tylten 6 1 8

10. 6. tynder Tiere til braae at bræde bord taget med á 9 Mrk: er 9

11. Til Hengsler, Laas, til Dørrer og Lugener!! (Luger), samt

Vindues beslag, med viidere, anseet til 16

12. Tolv Winduer á 1 rdr: er 12

--------------------------

Er tilsamens 155 5 8

5000 pander á 9 Rdr: [pr. hundre] 45

Arbeids løn for Opbygningen, Taget at legge, bordtag at

opsette, gulver og loftter at legge, dørrer og lugener at giøre,

\pander at oplegge,/ Klocherne at ophejse, er anseet at vil

koste in allis 150 rdr:

--------------------------

Er saa denne Nye Kirches Materialier, og arbeidsløn in allis

tilsamens, beløbende eftter voris Skiønsomhed til 425 3 8

Foruden hvad det vil koste med andet smaat arbeide som inden udi Kirchen vil falde at giøre, saasom ved prædiche Stolen, funten, alteret med viidere, som icke af os egentlig kand taxeris.

Disforuden vil det og koste at tage dend gamle Kirche ned i fald Almuen derudinden sig schulle ville verge og derfore iche af os beskreven

1729: 165b

Icke heller er noget af os ansett for Materialiernis fremførsel paa Steden, saasom Sognetz Almue eftter Loven, det de tilstede verende Almue mænd og tilstod at ville giøre, er pligtig med Kiørsel og førsel same at frembringe paa Steden

Og som vi nu saaledis dend os anbefahlede besigtelse og taxations forretning haver fuldført, saa bliver til Slutning anført denne Forretnings bekostning, som bestaar udi eftterfølgende

1. Til Sorenskriveren eftter Kongl: anordning og Reglement,

for hans Skytz fra hans hiem Hoope til til!! Aachre, som er

7. Miil og der til 3. Mand á 8 s: Miilen er 1 rdr: 4 Mrk: 8 s:

2. for 2de dagis fortæring paa rejsen 1 2

3. for forretnings dagen 3

4. for Skytzen paa tilbage rejsen 1 4 8

5. for hans fortæring paa [til]bage rejsen 1 2

6. Til Kongl: May:ts Foget Sr: Adam Levin Ohnsorg

for Mændz opnefnelse 1

7. til Lensmanden for at tilsige de 6. Laugrettis og

taxations Mend 4

8. Til de 6. Laugrettis Mænd, for deris rejse, umage ved

forretningen, og for deris kost hver 3 Mrk: er 3

9. Til Stemplet papir og denne forretnings beskrivelse 1 3

---------------------------

Tilsamens 15 rdr: 2 Mrk:

Hvilche 15 rdr: 2 Mrk: Mons:r Hendrich Forman haver at betale inden 15. dage eftter Lovens adferd

Wed dend allernaadigste til Embedet beskickede Sorenskriver Sr: Iver Randulf[s] ankomst og antrædelse til Embedets forretningerne sluttes Protocolen herved af mig som har veret Constitueret udi afgl: Sorenskriver Peder Heibergs Sted Hans Rishug

1729: 166

Udi denne Protocol som indeholder Tre Hundrede Firesindstiuge og Een Nummererede igiennemdragne og forseiglede blade Haver Kongl: May:ts Sorenskriver over Sundhorlehn og Halsnøe Closters godz Sr: Peder Heyberg efter sin bestalling, Eed og Embedes pligt at indføre alt hvis som for Retten udi Hans allernaadigst anfortroede Sorenskriverie forefalder, og ellers det uden Tinge efter foregaaende befaling passerer og forrætted bliver, og det saa lovlig og forsvarlig som eragtes kand.

Naar denne Protocoll er fuldskreven, haver hand den igien at indlevere og een anden under behørig forseigling igien at udtage.

Bergen den 14 Januarij 1728

A.Undall

Året 1729 herved til ende, og med det den heile tingbok nr. 33.