Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 32 1723-1725 for Sunnhordland

Året 1725

1725: 117b

Dend 10: April blef Retten betient paa dend gaard SkogsEide i Strandvigs Skibrede hvor da Retten blef betient af eftter skrefne Lougrettes Mend, Nemblig Lensmanden udj Strandvigs Skibrede Hans Engelsen Giøen, Anders Mundem, Lars og Engel Tvet, Knud Nernes, Niels Næss, Peder Om/m/e, Stephen Hoben, og Lars Giære alle Eedsorne Lougrettes Mend af Strandebarms Skibrede.

1725: 118

Till hvilcken tid Morten Olsen SkogsEide ved skrefttlig stefnemaal af 3de Septembr: 1724 hafde ladet stefne sin broder Gietle Olsen Corporal under Hr: Capit: Pritziirs Compagnie formedelst hand sig af deris Fader Ole Mortensen SkogsEide skall have til kiøbt helten udj gaarden Skogseide som er Aasædet og Hovedbøle skyldende aarlig i Landskyld med bøxsel ½ L: Sm: der hand dog formeener hannem som ælste Søn tilkom/m/er baade at eie, kiøbe og beboe, naar deris Fader dend Self enten sig ville fra sige {og} eller at selge, hafde og ladet stefne bemelte sin Fader Ole Skogseide til wedermelle som gaarden baade uden dend at lade lougbyde, saa og till een yngre Søn bort solt, og end i mod protest og forbud, hvor fore hand og der om haver ladet stefne til Vidne Anders Tomre og Niels Skogseide deris Forklaring om sam/m/e protest at giøre med videre,

Contra parterne møtte till Sagen at svare og tilstod louglig at vere stefnet, saa møtte og til stede de 2de Mend Anders Tomre og Niels Skogseide,

der eftter indleverede Citanten i Retten først skifttebrevet eftter hans Sl: Moder Anna Torkilds datter SkogsEide dat: 28 April 1724: endnu hans Fader Ole Skogseides skiøde till hannem udgiven paa een halv Løb i Skogseide dat: 29: Aug: 1718:

der eftter anbød Morten Skogseide de 100 rdr: som hans broder Gietle Olsen haver givet hans Fader for dend halve Løb i Skogseide som Faderen haver solt, Men Gietle Skogseide ville dem ej i mod tage, der eftter till bød Morten sin broder Gietle

1725: 118b

at om hand ville {i} med gode tage desse till bødne penger ville hand lade Sagen falde og tillade ham at beboe gaarden som hand nu bruger ald dend stund hans Fader lever, men Gietle vilde ej sam/m/e tilbud sambtøcke eller i mod tage, men formente baade at bør eje gaarden eftter sit Kiøbe brefs formeld, saa og at bruge gaarden eftter sin bøxsel seddels formeld i rolighed indtill deris Faders død, og naar hand ved døden afgaar da haver Morten {sit} sin Rett u-forkrencket om hand da lever, ellers sagde hand videre at om hand skulle tage i mod penger for sin sig til kiøbte halve Løb saa vill hand tage dem af sin Fader som ham gaarden haver solt og ej af sin broder,

end nu frem satte Ole Skogseide 28 rdr: i Retten som hans Søn Morten Skogseide har givet ham for dend ½ Løb Sm: som hand sig har til kiøbt, saa som at hand vill igien indløse gaarden,

Morten Skogseide der til svarede at hand louglig har kiøbt gaarden og dend betalt eftter sit skiødes formeld, formente at hans Fader i ingen maade kand til bage kalde enten det første Kiøb till ham eller det siste till hans broder Gietle, og paastod der fore at eftterdj Faderen har baade fra sagt sig Jordens brug, dend og wirkelig solt, till eiendom fra sig til sin Søn, hand da som ælste broder bør have ret dend fra sin {ældre} yngre broder at indløse og beboe, paastod der fore at Gietle hans broder bør til Kiendes pengene at i mod tage

1725: 119

saa og gaardens brug at afstaa til ham som ælste broder der till Aasædet er berettiget, formente at hand og bør betale denne prossesses omkostning, og der om var een endelig Dom begierende,

der paa indlagde Ole Skogseide sit skrefttlige indleg dat: 5 april 1725: hvor till hand sig Refererede med begiering om een retmesig Dom, og der for uden paastod at hans elste Søn bør i mod tage penge for sin till kiøbte halve Løb, hvilcke hand nu formedelst dette Stefnemaal vil indløse

end nu indleverede Morten Skogseide et Mageskifttebref paa Skogseide dat: 2: Novembr: Ao: 1683:

Gietle Skogseide indleverede i Retten sit af sin Fader bekomne skiøde paa denne omtvistede halve Løb i Skogseide dat: 25: april 1725: ilige maade sin af hans Fader bekomne bøxsel seddel paa gaarden dat: 6 Januarij Ao: 1724:

Videre hafde ingen af parterne at indgive men een hver paastod Dom,

Sagen beroer till i Morgen, hvor da sambtlig parter haver at møde Dom at anhøre,

Dereftter fremkom for Retten dend ærlige og forstandige unge Karl Haldor Steensen Lygre her af Strandvigs Skibbreede, som berettede at have indgivet til deris Kongl: May: sin allerunderdanigste Supliche det hannem maatte tilstedes at bekomme til Egte een Encke qvinde her i Strandvigs skibreede og Ous Præstegield ved Nafn Karj Engels datter boende paa Haavigen der tilforn har haft til ægte forrige Bunde Lensmand i dette Skibbreede afgangne Joen Andersen Haavig

1725: 119b

Endog at hand med hende er i andet og 3de Leed beslegtiget, saavelsom og til hendes afdøde Mand illigemaade i 2det og 3de Leed, og som hand lever i dend allerunderdanigste forhaabning at samme deris May: allernaadigste tilladelse hannem skulle tilhende komme, saa begierede hand at hannem maatte meddeelis et Lougskicket tings vidne, at sam/m/e slegtskab icke er nermere end som hand allerreede for deris Kongl: May: har angivet, og nu for Retten agter at bevise, og derfore fremEskede for Retten de 2de ærlige Danne Mend, Fød, opfød og beboende her i Skibbreedet og Præstegieldet Nafnlige Hans Hansen Hammerland og Hans Torgildsen Giøen, som begge eftter aflagde Corporlige Eed giorde deris forklaring saaledes,

Een Mand ved Nafn Engel Hansen, som boede paa dend gaard Giøen, og Inger Hans datter som boede paa gaarden Tveite begge her i Skibbreedet beliggende eere fulde og rette Sødskende, Denne benefnte Engel Hansen Giøen var Fader til Karj Engels datter som boer paa Haavig der nu søger at Egte Haldor Steensen Lygre, Hendes Fader Søster Inger Hans datter Tvette var Moder til Maritte Haldors datter Tvette og Maritte Haldors datter Tvette var Moder til denne Haldor Steensen Lygre, som nu forlanger dette Tingsvidne og Søger om Kongl: Naade til at Egte Karj Engels datter Haavig saa at Haldor Steensen Lygre og Karj Engels datter Haavig ej nermere hin anden ere beslegtiget end i andet og 3de Leed,

De forklarede videre at Anders Steensen Haavig var Fader til Karj Engels datters afdøde Mand Joen Andersen Haavig, og Marrite Steens datter var denne Anders Steensen Haavigs Kiødelige Søster, der var Moder til Steen Olsen Lygre, som nu lever og boer paa Lygre, hvis Søn er denne Haldor Steensen Lygre som

1725: 120

begierer at Egte Karj Engels datter Haavig, saa at Karj Engels datter Haavigs afdøde Mand og Haldor Steensen Lygre illigemaade var i andet og 3de Leed beslegtigede, videre eller nermere sagde desse Vidner at Haldor Steensen Lygre og Karj Engels datter Haavig ej enten i Slegt eller Svaagerskab hin anden ere paarørende,

Dette begierede Haldor Steensen Lygre at hannem af Retten beskreven maatte meddeelis, som hannem ej kunde veigres,

Endnu frem kom for Reten dend ærlige og forstandige unge Karl Joen Torgildsen Giøen, som forklarede at have giort allerunderdanigste ansøgning om at bekomme til ægte een Pige ved Nafn Marrite Haldors datter Tvette hvilcke skall være med hannem i 2det og 3de Leed beslegted og derom fremEskede for Retten de 2de Mend Niels SkougsEide og Anders Tomre hvilcke hand begierede ved Eed at maatte forklare dette skegtskab, at hand derpaa et Eedtagen Tingsvidne kunde erlange, og fremstod for Retten bemelte 2de ærlige Mend, som eftter deris Eeds afleggelse med opragte fingre forklarede,

At afgangne Torgils Engildsen, som boede paa Giøen og Knud Engelsen som boede paa Eie vare 2de fulde Brødre, Torgils Engelsen Giøen var Fader til denne Joen Torgilsen Giøen,

Knud Engelsen Eie, som var Torgils Engelsen Giøens broder eftterlod sig een datter ved Nafn Christj Knuds datter, der nu boer paa dend gaard Tvette, hun er Moder til Maritte Haldors datter Tvette, der nu begieres til Egte af Joen Torgildsen Giøen, saa at desse 2de Persohner icke hin anden i andre maader eller anderledes enten i Slegt eller Svaagerskab ere paarørende,

Dette begierede Joen Torgildsen Giøen hannem af Retten beskreven maatte meddeelis som vj hannem ej vidste at kunde benegte

1725: 120b

Nock fremstillede sig for Retten dend ærlige unge Karl Anders Olsen boende paa Femanger, som begierede Tingsvidne paa et Slegtskab imellem hannem og een Pige ved Nafn Guro Siurs datter Søre Tveett, begge her i Ous Prestegield og Strandvigs Skibrede verende, hvilcke Pige hand agter at Egte, saa fremt at deris Kongl: May: eftter hans allerunderdanigste ansøgning det allernaadigst vil tillade, og paa det at hand kunde bevise at dette Slegtskab i mellem dennem ej er nermere end hand allerunderdanigst har foregivet, begierede hand at de 2de erlige Mend Anders Tomre og Niels SkougsEide, som nu for Retten var tilstede, maatte derom til eet lougligt Tingsvidnes erlangelse giøre deris Eedlig forklaring, og eftter at samme Mend for Retten hafde aflagt deris Eed giorde de deris forklaring derom saaledes,

Alf Olsen Skaar og Siur Olsen Sørtveett vare 2de Kiødelige brødre, Alf Olsen Skaar eftterlod sig een Søn ved Nafn Olle Alfsen boede paa Femanger og Olle Alfsen Femanger var Fader til denne Anders Olsen som nu boer paa Femanger, og dette Tingsvidne begierer,

Siur Olsen Søer Tveett var Fader til Guro Siurs datter Sørtveett hvilke er dend samme Pige som Anders Olsen Femanger begierer til Egte, saa at desse 2de forlaavede ej anderledes end udj andet og 3de Leed enten i Slegtskab eller Svaagerskab ere paarørende,

Dette begierede Anders Olsen Femanger at hannem af Retten beskreven maatte meddeelis som ham ej kunde negtes,

Paa samme tid fremkom og for Retten dend DanneMand Niels SkougsEide, som berettede at hand af dend ærlige unge Karl Olle Olsen Eegeland har veret ombudet at hand i dag her for Retten sig paa hans veigne ville indstille, og begiere at hannem et Eedtagen Tingsvidne maatte meddeelis paa dend slegtskab som kunde vere imellem hannem og dend pige Giøron Ols datter Eie, saasom hand

1725: 121

til deris May: har nedsent sin allerunderdanigste Supliche at hand samme Pige maatte til Egte bekomme, endskiøndt de med hin anden i 3de lige Leed ere beslegtigede og derfore fremEskede bemelte Niels SkougsEide for Retten de 2de ærlige og forstandige Mænd Anders Tomre og Morten SkougsEide, som hand begierede maatte tages til forhør og om dette slegtskab at giøre forklaring, og eftter at de begge med opragte fingre deris Corporlige Eed hafde aflagt forklarede de,

at Knud Olsen Eegeland og Haldor Olsen Tvette vare fulde Brødre, Knud Olsen Eegeland var Fader til Olle Knudsen Eegeland, og Olle Knudsen Eegeland fader til denne Olle Olsen Eegeland som Tingsvidnet begierer,

Knud Olsen Eegelands broder Haldor Olsen Tvette var Fader til Olle Haldorsen Eie, og Olle Haldorsen Eie er Fader til Giøron Ols datter Eie som af Olle Olsen Eegeland begieres til Egte, saa at desse 2de forlaavede Persohner hin anden ej nermere enten i slegt eller Svaagerskab paarører end at de ere i 3de Liige Leed beslegtigede,

Dette begierede Niels SkougsEide paa Olle Olsen Eegelands veigne at maatte i Protocolen indføres og hannem af Retten under dens beseiglinger beskreven meddeelis, som hannem ej kunde benegtes,

Dagen dereftter som var dend 11te April blef Retten udinden denne Sag atter holden her paa SkougsEide, og som Parterne der vare tilstede, ej videre hafde at Proponere, saa anføres her eftter deris May: allernaadigste forordnings tilhold de giorte omkostninger nemblig Sorenskriverens 2de Dages forretning 3 Rdr: hans Fløtning til Aastæden 2 ½ miil for 3 Mand 3 Mrk: 12 s: Fortæring 1 Dag 4 Mrk: hiemigien fra Aastædet ligesaa Fløtning 3 Mrk: 12 s: og Fortæring 4 Mrk:, Lensmanden for hafte umage med Mend at tilsige, Sagen at indstefne med meere 1 rdr: 2 Mrk:, de 8 Mend hver 3 Mrk: 8 s: er 4 rdr: 4 Mrk: endnu siger Citanten at have kosted till

1725: 121b

underholdning med Mad og Dricke for Rettens betienter og fleere i det ringeste 12 rdr:, som hand alt paastod hans Broder bør betalle, og om alt var Dom begierende,

Og blef saa udj Sagen endelig Kiendt, Dømbt og

Afsagt,

Denne Sag reiser sig deraf, at Olle Mortensen SkougsEide dend 19de Augustj 1718 til sin Søn Morten Olsen SkougsEide haver bortsolt helten i sin paa boende gaard SkogsEide, skyldende udj aarlig Landskyld med bøxsel ½ Løb Smør, hvor til denne hans Søn eftter bemelte Skiødes indhold er Oddel og Aasæde berettiget, Dereftter har bemelte Olle Mortensen SkougsEide til sin anden og yngre Søn Gittle Olsen bortbøxlet dend anden halve deel i SkougsEide, som illigemaade er een half Løb Smør med bøxsel, hvilcke dend i rette lagde Bøxsel seddel dat: 6te Januarj 1724: videre udviser, dend 28 April nest eftter i samme Aar har hand ved Skiøde bortsolt samme halve Løb Smør til samme sin Søn Gitle Olsen, hvilcke er det som dend ældste Søn Morten Olsen SkogsEide har paa ancket og derfore eftter de 2de Vidner Niels SkougsEides og Anders Tomres Eedlige forklaring imod sin Fader har Protesteret, med formeening at naar hans Fader ej denne Gaardepart self ville beholde til eiendom, hand da som hands eldste Søn der i sin Faders Stæd til ald gaarden er Aasæde berettiget dend var nermeere at kiøbe end hans yngre broder, og derfore ved samme 2de Mend har tilbødet Faderen de samme penge som hans yngre broder ville give og at ville indgaa de samme Vilckor med hans Faders ophold og tilsiun som hans broder laavet og indgaaet haver, helst eftterdj

1725: 122

at gaardens Skyld ej er meere end een Løb Smørs Landskyld som baade har voren beboed af een Mand og ej eftter Lougen maa til meere end een Mand bortbøxsles, men hans Fader Olle Mortensen SkogsEide icke har villet dette sit forehavende forandre, men dend 23de April som var nogle dage for Skiødes dato pengene af sin Søn Gietle Olsen annammet u-agtet at Morten Olsen SkougsEide først in Febr: tilforn ved de benefnte 2de Mend derimod har giort sin indsigelse, dereftter dend 28 Aprill 1724: da Skifttet eftter Olle SkogsEides afdøde Huustrue Anne Torkilds datter blef holden, har Morten SkogsEide tilbødet sin broder de 100 rdr: penge som hand til sin Fader for denne omtvistede halve Løb Smørs Leie i SkogsEide hafde betalt, saa og da tilbødet sin Fader de samme Wilckor ved underholdning og Huuseverelse paa gaarden som hans yngre broder laavet og indgaaet haver, men broderen har ej pengene villet imodtage og Faderen ej heller det giorte forslag af hans Eldste Søn har villet indgaa, som Skifttebrevet videre formelder og udviser, alt saa har hand eftter dend henvisning til Lands Loug og Rett som Skiftte brevet ommelder indstefnt Sagen til denne tid, i dend meening og forhaabning at hans broder Gitle Olsen skulle tilfindes sine udlagde 100 rdr: penge igien at annamme, og dend halve Løb i Aasædet, at følge hannem som ældste Søn, baade til Eiendom og brug med foregivende at dersom hans Fader ej hafde bortsolt denne halve Løb til sin yngste Søn men enten self beholdet dend eller og andre ladet dend bruge enten for Bøxsel eller uden, hand da dermed hafde

1725: 122b

voren tilfrids og aldrig derpaa hafde ancket eller Stefnet, med meere hans paastand derom som Acterne videre udviser, herimod formeener hans Fader Olle Mortensen SkogsEide at hand i sit levende Live have Magt at Despencere over sine midler og Eiendeele, som hannem gaat Siunes, sin ældste Søn u-adspurt, og om denne hans Søn efter hans dødelige afgang siuntes at have nogen ret til Aasædet, entet!! (enten) det at indløse til eiendom eller det at beboe, var ham ej hans rett i saadan tilfelde ved det giorte Kiøb betagen, hands anden Søn Gitle Olsen formeener, at hand bør beholde samme sig af sin Fader tilkiøbte Gaardepart u-paa ancket og u-tiltalt af sin ældste Broder, særlig ald dend stund deris Fader er i levende Live, og derfore ej enten de nu i Retten tilbødne penge ville imod tage eller Gaardens beboelse for sin broder afstaae,

Eftter Saadan Sagens omstendigheder siunes os at Faderen Olle Mortensen SkogsEide ej har giort dend rett imellem desse sine 2de Sønner som hand eftter Lougen var pligtig og Skyldig, thj deris May: Loug udviser klarlig hvorledes med odels Sal og Kiøb skall omgaaes naar dend odels baarne det Selge vill, thj da bør hand først tilbyde dend nermeste det, og dend dernest til odelet er berettiget at kiøbe førend hand odelet til andre bortselger, denne gaard SkougsEide er Olle Mortensen SkougsEides Hovedbøle og Aasæde, og næst eftter ham tilhører dend hans eldste Søn naar hand det forlanger og begierer

1725: 123

og derfore vil give saa meget som een anden, gaarden er icke heller meere i Skyld altsam/m/en end een Løb Smørs Leie, deraf har Faderen til forn soldt dend halve deel til sin ældste Søn Morten Olsen, og da hand nu ej lenger self vilde bruge dend anden halve gaard har hand ej allene bortbøxslet dend til sin yngste Søn Gitle Olsen, men end og straxst derpaa dend gandske ham til Eiendom bort solt, og det end imod dend ældre Søns indsigelser som baade har tilbødet de samme penge at give, som hans yngre broder givet haver, saa og at indgaa de samme vilckor med sin Fader som broderen Gittle Olsen laavede og indgaaet haver, Vj finder icke heller Faderen Olle Mortensen SkougsEides formeenende billig og rett i det hand meener at maa skalte og valte med sit odels godtz i hans levende lifve som hand vil og self behager, thj Lougen giver ham i dend post ej større frihed end een anden, thj skulle det være tilladeligt at een Fader der gandske ung var giftt og auflede Børn og i sine børns spæde aar bortsolte hans Odel, og børnene ej maatte indløse det igien saa lenge deris Fader levede, saa maatte jo børnene midste dend rett deris May: Loug dem bevilger, thj deris Fader kunde leve meere end 50 aars tid eftter at hand odelet Solte, saa var det een u-muelig Ting for børnene at faa det Kiøb tilbage eller det godtz indløst, som i saa lang tid havde været i een andens roelig hæfd, Lougen bevilger og at børnene maa indløse det oddel

1725: 123b

som deris forældre har bortsolt i deris u-Myndige aar og det 10 aar eftter at de ere blefne Myndige nemblig i deris 35 aar og maa de da indløse det, saa anseer Lougen jo icke om Faderen end var i Live, og derfore beholder Faderen icke dend Ret for sig at hand maa handle med sit oddels godtz eftter sin villie saa lenge hand lever, ere da Børnene Myndige paa de tider som forEldrene Selger deris Odel saa er vore Tancker at Børnene straxst kand indtale det igien enten det er imod eller med Faderens villie, saaledes har da Olle Mortensen SkougsEide gaaet imod Lougen og solt sit Aasæde til sin yngre Søn Gitle Olsen og ej til sin ældste Søn Morten Olsen, som Aasædet med rette i Faderens Stæd tilhører, Hvorfore vj ej anderledes i denne Sag kand Kiende og Dømme end jo Olle Mortensens udgifne Skiøde til sin Søn Gitle Olsen bør være af ingen verdj, men Gitle Olsen at imodtage de 100 rdr: penge som hans ældre broder Morten Olsen hannem har tilbødet, og dend halve Løb i Aasædet SkogsEide eftterdags at følge bemelte Eldste Broder Morten Olsen SkougsEide, till Oddel og Eiendom angerløs, men hvad sig ellers angaar bruget paa denne halve Løb, da som Gitle Olsen har bøxslet gaarden af sin Fader paa de vilckor som bøxsel seddelen ommelder, saa bør Gitle Olsen og nyde denne sig af sin Fader tilbøxslede halve Løbs brug i SkogsEide till at bruge, og det ald dend tid hans Fader lever og ej lenger, hvorimod hand er pligtig

1725: 124

at holde sit Løftte, som hand sin Fader om hans underholdning og vilckor giort haver, hvad sig omkostningerne angaar, da eftterdj at baade Faderen Olle Mortensen SkougsEide og Sønnen Gitle, begge ere lige skyldige i denne proses, Faderen fordj hand imod sin ældste Søns indsigelse har Solt Gaarden til sin yngre Søn, og Sønnen Gitle Olsen fordj hand ej har villet afstaa samme Kiøb for sin ældre broder og har negtet pengene at imod tage, da bør de begge een hver for sig at betalle til Citanten Morten Olsen SkougsEide 7 rdr: og det inden 15ten dage under Nam i deris Boe eftter Lougen,

Eftter at Dom/m/en saaledes for parterne var oplest til bød Morten Skogseide sin broder Gietle Olsen, at om hand endnu med gode ville annam/m/e de 100 rdr: penge for gaarden Skogseide som hand hannem nu tilbyder og der for uden bytte hans halve løbs brug som hand sig har til kiøbt og igien tage hans halve løb i gaarden som Morten bruger eller og deele Jordens brug Louglig ville hand lade ham u-behindret beboe sin halve løb i hans Faders lifs tid og det uden ringeste Landskyld, Rettighed og 3de tage til ham at betalle,

Men Gietle Olsen Skogseide svarede Nej at hand det icke giøre ville, men tilholder sig baade gaardens eiendom og brug lige som hand den sig til kiøbt haver,

dette begierede Morten Skogseide at maatte anteignes og at Lougrettet dette hans tilbud ville erindre,

1725: 124b

Dend 13: April blef Retten betient paa dend gaard Møcklebust liggende i Omvige dallen i Qvindheretz Skibrede, hvor da Retten med eftter skrefne Lougret blef betient Nemblig, Paal Kierland, Halvor Sunde, Anders Liustvet, Willum Haavig, Olle Hougeland, Søren Møcklebust, Ole Tvetten og Ole Liustvet,

Paa hvilcken tid sig for Retten frem stillede Lensmanden udj Qvindheretz skibrede Iver Andersen Helvigen som paa Citanterne Lars Torsen Bogsnæses og Olle Knudsen Unnerems veigne først indleverede udj Retten Høyædle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Andreas Undals Gunstige ordre till hannem denne Sag paa bemelte Citanteres veigne at prosudere dat: 21 Martj 1725: der eftter sam/m/e Høyædelbaarne Herres ordre till mig som Sorenskriver i denne Sag at døm/m/e, dat: 11 Febr: 1725: der eftter Citanternes Stefning i Sagen dat: dat:!! 8: Decembr: 1724: tillige med des forkyndelses paateignelse, end nu een Continuations Stefning, hvor FriHerinden af RosenCrantz tillige med var indkaldet dat: 12 Febr: 1724: tillige med dends forkyndelses paateignelse, dat: 20: Febr: nest eftter, Videre hafde icke Iver Andersen Helvigen paa Citanternes veigne at indgive, men som Gaarden lille Møcklebust er Citanternes rette oddel paastod hand paa deris veigne at gaarden dennem i mod de pantsettende penge at maatte tildømmes tillige med prossessens omkostning og paastod at Paal Hafneraases indstefnte

1725: 125

arvinger bør i retten at indlevere og fremvise pantebrevet og deris Skifttebref eftter Sl: Paal Hafneraas at der af kand erfares at deris pretention ere louglig og rigtig, og der eftter frem satte og anviste Citanterne de 40 rdr: penge som gaarden er pantsat fore, med formoding at Panthaverne dem bør til døm/m/es at {betalle} annamme, saa fremt at de dem ej med gode ville annam/m/e,

Paal Hafneraases arvinger møtte til stede nemblig Ole Hiortaas, Niels Næs paa sin Fader Knud Nesses og med interresserendes veigne, og indleverede udj Retten skifttebrevet eftter afgangne Paal Hafneraas dat!! dat: 8: 9: og 10 Junij 1691: Knud Næsses Søn Niels Næsse indleverede udj Retten hans Faders paa egne og sambtlig arvingers veigne hans skrefttlige indleg dat: 7: april 1725: Ole Hiortaas var og til stede og ej videre her til hafde at svare end at Knud Olsen Møcklebust lante!! (laante) af Sal: Paal Hafnernaas!! (Hafneraas) 21 rdr: 5 Mrk: og som hannem sam/m/e penge i Skifttet eftter Sl: Paal Hafneraas tilfalt i arf, saa har hand for meere end 30 aars tid siden annam/m/et sine penge af sam/m/e Mand, og der fore ej har noget videre i denne Sag at svare pante brevet ved hand slet indted af at sige og det icke har seet, formodede der fore alle de tilstede verende arvinger at de for Citanternes tiltalle bør fri at vere,

Lars Bogsnes presenterede udj Rette de 29 rdr: som ham vedkom/m/er saa alle pengene er 69 rdr: som godtzet var pantsat fore,

paa FriHerinden RosenCrantzes veigne møtte

1725: 125b

Forvalteren over Baroniet Rosenthal som paa Welbemelte Fri Herindens veigne indleverede udj Retten først et skiøde udgifven af Lars Torsen og Knud Olsen Møcklebust paa 5 spand Smør i Lille Møcklebust dat: 7: Maij 1698: der nest et Skiøde udgiven af Anders Knudsen Bringedal paa oddels Retten till 3: Spand Smør i Lille Møcklebust dat: 15de Novembr: 1710: der eftter een Contract eller Skiøde af Lars Torsen Lille Møcklebust paa oddels Retten i sam/m/e gaard dat: 18: Aug: 1710: endnu een Qvitering af Knud Johansen paa 30 rdr: penge hand af afgangne Hr: Baron RosenCrantz haver annamet for sin forpantning i Lille Omvigen dat: 14: April 1698:

Der paa tilspurte Iver Helvigen \{paa}/ Paal Hafneraases arvinger om de først har tilbødet oddels Mendene penger for indløsningen før end de tog deris penge af Baronen, de svarede at de tilbød oddels Mendene det, men som Baronen {annamede} \levere dem/ pengene i Lars Torsens oververelse og hand gaf skiøde der paa, og om end skiønt de nu icke saadant kand bevise saa er det dog sant, Refererede sig till sam/m/e skiøde, hand tilspurte dem endnu om de har faaen saa mange penge som skiødet om melder de svarede ja at saa mange penge er dem leveret som de hafde at kreve uden allene Winsens Killen har ej endnu faaet sine penge, alle de andre har annam/m/et hvad de tilkom, Iver Helvigen formente at Lars Torsen Møckle-

1725: 126

bust icke kunde selge eller afhende dend godtz eller det oddel som hand icke var eiere til saa som de 2 ½ Spand Sm: ej var ham vedkom/m/ende, ellers paastod Iver Helvigen at saa som Knud Ols: Møcklebust findes at have solt godtzet tillige med Lars Torsen, og det skall befindes at ingen af dem enten hafde pantsat det eller vedkom at selge det, hvor fore hand paastod at pant haverne bør svare til godtzet,

ellers frem førde Iver Helvigen de Mend Halvor Berge, og Tøris øfre Sandvigen, Samson Stueland paa hvis veigne møtte 2de hans Sønner Lars Samsonsen Stueland og Tore Samsonsen Stueland, Anders Unerem og Lars Knudsen tilholdende paa Feet, og Ingebor Anders datter til huus paa Hielmeland sambt Erick Børkevold, i meening at de skulle giøre forklaring baade at de blef truet at forseigle skiødet saa og at Knud Møcklebust allerede var død da skiødet blef udsted, men som saadanne Vidner er gandske stridende i mod de udgifne skiøder, og Baronen ved døden er afgangen saa kand ingen Vidner eftter saadan beskaffenhed og eftter saa lang tids forløb nu tages eller afhøres,

Forvalteren Monss: Chrestian Bager og protesterede i mod saadane Vidners førelse og der for uden fore gaf at naar Fri Herinden louglig bliver stefnet i denne Sag till oddels godtzes indløsning hun da videre vill svare till denne Sag, tj nu kand hun ej videre svare end allerede skeed er,

Iver Helvigen paastod end nu som før at pant haverne bør svare oddels mendene till

1725: 126b

deris godtz, og at oddels arvingerne maatte til døm/m/es deris oddels godtz at indløse

Videre hafde ingen af parterne at frem føre {med} men een hver for sig paastod Dom i Sagen,

og som parterne ej videre hafde at proponere, saa anføris her de giorte bekostninger nemblig Sorenskriverens Fløting till Aasteden 3 Mille 4 Mrk: 8 s: hans fortæring 4 Mrk: hans eene dags Forrettning 2 rdr: hans fløtning hiem igien 4 Mrk: 8 s: Fortæring 4 Mrk: de 8te Mend hver 1 ort er 2 rdr: Lensmanden for u-mage baade ved stefnemaalet og Mend at tilsige 1 rdr: 2 Mrk: til sam/m/en 8 rdr: 1 Mrk: foruden Dom/m/ens beskrivelse 1 rdr: 3 Mrk: 12 s:

og blef endelig i Sagen saaledes Dømbt og

afsagt,

Eftterd{j} det i Rette lagde skiøde dat: 7 Maij 1698: erfares at gaarden Lille Møcklebust er solt til afgangne Baron Axel RosenCrantz ej af Pant haverne som er {af} Knud Hafneraases arvinger, men af Knud Olsen og Lars Torsen Møcklebust som nu er 27 aar siden, i hvilken tid gaarden er fult Baronen, Saa fri Kiendes Pant haverne Knud Hafneraases arvinger for Citanternes tiltale i alle maader, Og som Citanterne agter at indløse dette Odels godtz i Lille Møcklebust som nu er udj afgangne Baron RosenCrantzes arvingers weigne Da naar Fri Herinden af RosenCrantz tillige med afgangne Baronens Crantzes!! arvinger louglig bliver Citerede, saa skal

1725: 127

udj hovet Sagen om odels Løsningen Kiendes og døm/m/es hvis ret er, i midlertid betaller Citanterne till Rettens betiente i foraarsagede omkostning 8 rdr: 1 Mrk: hvor af een hver af dem betaller dend halve deel, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen

Dend 16: April blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Fiere skibredes Almue saa vell for Lænes som for Halsnøe Closters Almue oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef Hougland med eftterskrefne Lougret, Daniel Stue, Hans og Tøris Øckeland, Ole og Johanes Hysingstad, Lars Lillebøe, Lars Petterteigen, og Iver Wattne, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

Publiceret deris Kongl: May: Aller Naadigste udgangne Skatte Forordning for indeverende aar 1725: dat: 29: Decembr: 1724:

Publiceret deris Kongl: May: Aller Naadigst anordning hvorledes det eftter Forordningen af dend 5te Januarj 1714: skall forholdes med de Personer paa Kongens godtz som har forseet sig med Leiermaal Nemblig at ved Rett og Dom for Sessionerne skall skee aftingning dat: 19: Aug: Ao: 1724:

Publiceret deris Kongl: May: Aller Naadigste anordning angaaende at Kierkernes Contributioner i Norge skall have prioritet frem for andre Creditorer hos Kierke Kiøberne, dat: 21de Octobr: 1724:

Publiceret dend satte Capitels taxt for avigte aar 1724: dat: 18 Novembr: 1724

1725: 127b

Publiceret Knud Iversen i Søre Huglen hans udgifne skiøde till Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen paa dend gaard Wickenes skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 1 pd: Sm: i mod penge 24 rdr: dat: 16: Maij 1723:

Publiceret Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsens udgifne Skiøde till Hr: obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold paa dend gaard Wickenes her i Føyens Skibrede beliggende skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 1 pd: Sm: i mod penge 24 rdr: dat: 28: Febr: 1724:

Publiceret Høyædle og welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand og Justitz Raad Andreas Undals Resolution at Hans Andersen er bevilget gastgeberiet i sin Moder Sare Sal: Anders Erichsens sted at nyde i Mosterhafn, dat: 15 Febr: 1725.

Publiceret Lector Bornemands udstede bøxselseddel till Halvor Hansen Solhoug paa ½ L: Sm: og 1 giedskind i gaarden Førland dat: 16 Febr: 1725:

Publiceret Knud Iversen boende i Sørhuglen hans udgifne skiøde till Rasmus Nielsen Holme paa 2 pd: 9 Mrk: Sm: i Holme med bøxsel med helten i dend \under/ gaarden beliggende Laxse Vaag Blaamulen kaldet, dat: 7: Julij 1723

Publiceret Knud Iversen boende i Søre Huglen hans udgifne Skiøde till Torkild Nielsen Holme paa 1 pd: Smør med bøxsel i Holme, og 1/3 deel i dend under gaarden beliggende Laxsevaag Blaamulen kaldet dat: 7: Julij 1723:

Publiceret Fogden Ole Larsens udstede bøxsel sedel till Siur Ericksen paa ½ L: Sm: ½ Hd: i Halsnøe Closters gaard Kallevaag dat: 7de Decembr: 1724:

1725: 128

Publiceret Hr: obr: Lieut: Greens udgifne grunde seddel till Niels Andersen og hans Huustru paa dend grund paa Leervigen som hans Sl: Fader Anders Nielsens huuse og waaninger paa staar uden nogen Reservation sambt dend liden løcke som kaldes Blege Backen, og det i mod 1 rdr: aarlig udgiftt og i fald begge ved døden skulle afgaa da eftter begier skall sam/m/e grund paa ansøgning deris arvinger blive over dragen i mod Nye grunde eller bøxsel seddel dat: 16: Junij 1724:

Publiceret Høyædle og welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand og Justitz Raad Andreas Undals udgifne bestalling till Niels Andersen paa Gastgæberiet paa Leervigen dat: 27de Januarj 1723:

Publiceret Prousten Hr: Willum Frimands udstede bøxsel seddel till Peder Lagesen paa ½ L: Sm: ½ H: og ½ Fierding Koren i gaarden Rom/m/etvet, dat: 28: Decembr: 1723:

Hr: Assistentz Raad og Precident Krog hafde ladet Citere Hr: Obr: Lieut: Green med skrefttlig Stefning dat: 15: Febr: 1725: hvilcke Sag skulle have voren foretagen paa dend gaard Hysingstad nest avigte 13 Martj, men formedelst sam/m/e tid indfalt eet meget slembt veirlig og Contra Vind for mig som Sorenskriver og ej kunde kom/m/e till beram/m/ede tid, saa blef dend gang Sagen forfløtted till i dag, sam/m/e stefning dat: 15 Febr: 1725: dend fantis og paateignet louglig at vere forkyndt, i lige maade opsettelsen med dens paateignede forkyndelse,

der eftter indlagde Monss: Micael Monsen Lie Hr: Assistentz Raad Krogs skrefttlige indleg dat: 13: April 1725,

1725: 128b

der eftter indlagde hand dend bevilling till Extra Ting af Høyædelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undal udsted dend 12 Febr: 1725: der eftter indlagde hand et indleg som hand siger at have haftt med sig da Sagen forige gang paa Hysingstad skulle have voren foretaget og ej skeede dat: 9 Martj 1725 saa blef af ham indlagt udj Retten Hr: obr: Lieut: Greens 4re skrivelser det første dat: 14 Septembr: 1723: det andet 25 Septembr: nest eftter, det 3de af 7de Novembr: 1723: og det fierde af 18: Decembr: 1723: i lige maade een bereigning over Kierke tiendens beløb af Fitie Kierke endnu een Qvitering af Hr: obr: Lieut: Green till Hr: Assistenz Raad Kraag udgiven paa de 150 rdr: som paa Kierkens Kiøb betalt er dat: 14 Junij 1724: der paa endnu indgaf hand Hr: obr: Lieut: Greens protest og opsigelse dat: 3 Novembr: 1724: tillige med Hr: Assistentz Raad Kraags svar der paa dat: 7: Novembr: nest eftter, endnu indgaf een protest i mod Hr: obr: Lieut: angaaende Kierke Kiøbes opsigelse dat: 21: Novembr: 1724: sambt det der paa teignede svar dat: 25: Novembr: 1724: endnu indgaf een forkyndelse angaaende Fitie Kierke Tiendes betalling dat: 26: Novembr: 1724: der paa indleverede et Consept skiøde med der hos et ark stemplet papir af No: 3: for 1 ½ rdr:, samt med obr: Lieut: paateignelse dat: 24: Maij 1724 saa leverede hand og i Rette et ark forseiglet papir til dend gienpart som hand af Hr: obr: Lieut: Green forlanger af deris May: Skiøde,

paa Hr: obr: Lieut: Greens veigne Comparerede i Rette Lensmanden Næll Hysingstad og indleverede bemelte Hr: obr: Lieut: Greens indleg dat: 15 April 1725: og der hos een forseiglet pung

1725: 129

hvor udj Lensmanden paa obr: Lieut: veigne siger at de 150 rdr: er udj som hand til foren af Hr: Assistens Raad Krog haver annam/m/et,

Monss: Micael Lie vilde ej sam/m/e penge i mod tage, men formodede og paastod at obr: Lieut: bør meddeele Hr: Assistentz Raad Krog eftter sin forskrivelse og løftte et lougligt skiøde paa Kierken Fitie sam/m/e hans bref hvor til hand sig Refererer er dat: 14 Septembr: 1723: under No: 1: ellers paastod hand videre at Sagen ej for vit maatte udsettes, og at han maatte meddeelis Copie af obr: Lieut: i rette lagde indleg,

denne sinde forafskeediget,

Eftter obr: Lieut: Greens forlangende \til/ at udstede Contra Stefning i denne Sag gives hannem tid till først komende dend 29: Maij hvor da parterne paa dend gaard Hysingstad har at møde till Sagens videre foretagelse, i midlertid skall parterne paa begge sider eftter begier meddeelis Copier af hvis \Documenter/ een hver af dem i Retten har indgivet,

publiceret Hr: Jesper Omsens udstede bøxsel seddel till Ole Olsen paa ½ L: 9 Mrk: Sm: i Eegeland i Moster Sogn dat: 16: Novembr: 1724:

Lensmanden Tollef Hougland paa Johanes Monsen Hoepes veigne hafde atter ladet stefne Jacob Hoepe for de penge 9 rdr: som hand ved sin afreise till Kiøbenhafn skal have leveret sin Stif Fader til at hieme!! (hiemme), og der om endnu til Vidne for uden de forige hafde ladet stefne Kari Størkors Datter Teigland som og møtte til stede,

Jacob Hoepe er ved døden afgangen, hvor fore i hans sted var stefnet hans Søn

1725: 129b

Ole Jacobsen Brattestøe som og møtte for Retten tilstede og forklarede icke at vide af denne handel i nogen maade

Kari Størkors datter eftter giorte Eed forklarede at for 9 aar siden tiente hun hos Jacob Hoepe da levede Jacob Hoepes qvinde Tale Hans datter men laag meget syg og sam/m/e tid døde, men een dag eller toe før hun døde lod hun hente ind i stuen til sig een Klede æske og hendes Mand Jacob Hoepe bar dend ind, og da hand opladede Esken fantis i sam/m/e Eske 2de Kluder hvor udj var knødt nogle penger, da spurte Jacob Hoepe sin Kone hvem der eiede desse penge da hørde hun at Jacobs qvinde svarede at det er hendes Søn Johanes Monsens penge, men hvor mange det var eller hvorledes der med var beskaffet er hende u-bevist, videre viste hun icke i denne Sag at vidne,

Lensmanden forklarede at da Jacob Hoepe levede og for desse penge var stefnt i Rette negtede hand icke aldeelis for pengene, men som hand nu er død, saa er paa Skifttet eftter hannem saa meget af hans eftterladte eiendeele Seqvesterert til Sagens udrag paastod der fore Dom udj Sagen til desse penges betalling tillige med omkostning, beraabte sig endnu videre at bevise at desse paastefnte penge er till Jacob Hoepe leveret at giem/m/e,

forafskeediget,

Sagen beroer till neste Ting, i midlertid bliver de Seqvestererede {penge} Midler

1725: 130

af afgangne Jacob Hoepes boe till Sagens endelig udrag bestaaende,

Monss: Willum Koefoed paa Sr: Knud Gielmeidens veigne i Bergen hafde ladet stefne afgangne Tolder Florens Encke Mad: Maria Stempler for 150 rdr: Capital for uden Resterende Renter hun hannem eftter pur obligation skyldig er, med paastand at hun det tillige med prossessens omkostning bør til Kiendes at betale, sam/m/e Stefning dat: 10 Martj 1725: indleverede der hos een Copie af sam/m/e obligation skreven paa dend Sort stemplet papir af No: 20: for 1 rixort, hvor paa fantis paateignet af Mad: Florens hende til opsigelse at vere anvist dend 15: Decembr: 1724: forklarede der hos at hannem ej orginal obligationen er bleven tilsendt, og ej videre haver i Retten at indgive,

Madam Florens blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hendes veigne till Sagen at svare,

Lensmanden Næll Hysingstad og Einer Eldøen hiemlede at Mad: Florens louglig eftter hendes egen paateignelse paa Stefningen {lou} er Stefnt,

denne sinde saaledes afsagt,

Som afgangne Tolder Christian Asmus Florens eftter latte Encke Marie Stempel icke møder till denne Sag at svare endog hun befindes louglig at vere varslet, ej heller anvises orginal obligationen i Rette saa beroer Sagen til neste ting hvor da bemelte afgangne Tolder Florens Encke haver at møde, og til sam/m/e tid haver Knud Gielmeiden dend orginal obligation

1725: 130b

i Retten at indgive og skall saa gaaes i Sagen videre hvis ret er.

Mogens Stocken haver ladet stefne Lars Otterøen for een deel Skiels ord hand skall have talt for Retten her paa Biellands tingsted nest avigte Waarting 1724: og som siden dend gang indted Sage ting er holdet saa har hand ej siden dend tid kundet faaet Sagen indstefnt, hafde og ladet stefne de 3de Mend af Lougretted som dend gang betiente Retten Nemblig, Otte Aadland, Heine Rom/m/etvet og Anders Kyvigen som og vare tilstede,

Lars Otterøen møtte self for Retten og forklarede at nest leden Waarting da een Sag i mellem Hendrick Magnus i Bergen og Mogens i Stocken var indstefnt da sagde Mons i Stocken for Retten, at hand meener at Lars Otterøen hafde angivet til Hendrick Magnus de ord som da var af hannem paastefnt som Mogens i Stocken skulle have talt, Da svarede hand Nemblig Lars Otterøen at det skall een skielm have sagt indtil hand det beviser, saa som hand og sagde sam/m/e tid at hand hafde 2de hierter i sit lif,

De 3de indstefnte Vidner som var tilstede erbød sig at giøre deris Eedlig forklaring om de ord som da paserede, men som Lougen forbyder at ingen maa Vidne føre paa hvis af andens Mund talt er eftter aars forløb,

Mogens i Stocken satte i Rette at Lars Otterøen bør blive een Skielm for de ord hand har talt, hvor i mod Lars Otterøen paastod at Mons i Stocken bør vere een Skielm indtill hand beviser det hand haver sagt,

1725: 131

ingen af parterne hafde videre at frem føre men een hvor!! (hver) af dem paastod Dom baade i Sagen og til omkostninger,

Afsagt

Lars Otterøen tilstaar nu for Retten at hand nest avigte Waarting 1724: da Retten holtis her paa Bielland har sagt at Mogens i Stocken skall blive een Skielm indtill hand beviser det hand hannem da beskyldede fore, nemblig at Lars Otterøen skulle have ført hans ord for Hendrick Magnus og at hand hafde 2 Hierter i sit lif, hvor i mod Mogens Stocken forklarer at Lars Otterøen skall have sagt at hand skulle {blive eller} have sagt \det/ som een Skielm, og der om frem fører af det da verende Lougret 3de Vidner, som ej i mod Lougen til Vidne eftter saa lang tids forløb kand antages, Men som Lars Otterøen endnu i dag for Retten atter paastaar det sam/m/e og absolute siger at Mogens Stocken skall blive een skielm indtil hand beviser de ord hand før talede, saa anseeis desse ord at vere graave og u-tilbørlige talte, Thj bør Lars Otterøen for saadane graave ord at bøde till deris May: 6 rdr: og at give Mogens i Stocken i foraarsagede omkostning 2 rdr: inden 15ten dage under Lougens adfer, og bør ellers de ord som af parterne enten nu eller før kand vere talte, ej at kom/m/e nogen af dem till æres forkleinelse i nogen maade,

Madam Hr: Falchor Smidtz hafde atter ladet stefne, Johanes Tvette, Lars Tvette, Tomes Lund Mands Verket, Johanes ibd: Aanund Lunde, Olle Lunde, \og/ Hans Lunde formedelst de skall

1725: 131b

have hugget i hendes gaard Wattnes Skoug der fore at lide og undgielde eftter Lougen,

Aanund og Hans Lunde og Lars Tvette møtte og gandske negtede noget at have hugget, de andre møtte icke tilstede,

hvor fore Sagen beroer till neste ting og skal saa gaaes hvis ret er

Publiceret Hr: obr: Lieut: Greens udstede bøxsel seddel til Jon Larsen paa dend gaard Tvette her paa Storøen, Storøens Kierke til hørende skylder i aarlig Landskyld 1 L: Sm: og ½ H: dat: 18: Septembr: 1724:

Publiceret Hr: Jesper Omsens udstede grunde seddel till Mons Aanundsen paa dend grund som hans Huuser paastaar i Mosterhafn dat: 1 Decembr: 1720:

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen hafde ved skrefttlig stefning ladet varsle Monss: Niels Poust (Paust) for een deel penge hand eftter 2de obligationer og eftter anden bevis ham er skyldig bleven til sam/m/en 518 rdr: 2 Mrk: 5 s: sam/m/e stefning dat: 9 Martj 1725: Stefningen fantis af ham self paateignet louglig at vere anvist dend 28: Martj 1725, indleverede der hos 2de obligationer dend første dat: 29 Maij 1721: paa Capital 270: rdr: dend anden af dato 18: Aug: sam/m/e aar paa Capital 193 rdr: nock rede laante penge uden beviis eftter afreigning 48 rdr: 2 Mrk: 5 s: Resterende Renter af begge obligationerne 89 rdr: 2 Mrk: 12 s: som giør i alt 607 rdr: 5 Mrk: 1 s: og paastod Fogden Ole Larsen Dom til betalling baade paa Capitalerne og paa Resterende Renter, tillige med omkostninger

1725: 132

Monss: Niels Poust møtte i egen Person for Retten til Sagen at svare og tilstod at vere skyldig till Kongl: May: Foget sam/m/e penger med de opførte og endnu Resterende Renter, begierede at Fogden ville tage denne sin betalling udj de Kongl: obligationer som hannem aller Naadigst er meddeelt, hvor med og Fogden var tilfreds,

Afsagt,

Eftterdj i Rette lagde og \af/ Niels Jacobsen Poust till Fogden Ole Larsen udgifne 2de obligationer dend eene dat: 29 Maij 1721: og dend anden af dato 18: Aug: sam/m/e aar begge lydende paa Capital 470 rdr: Resterende Renter til denne tid 89 rdr: 2 Mrk: 12 s: saa vel som og anden vedgaaende gield eftter afreigning 48 rdr: 2 Mrk: 5 s: som alt sam/m/en af Niels Jacobsen Poust Self tilstaaes, Saa tilfindes meer bemelte Niels Jacobsen Poust sam/m/e penge till Fogden Ole Larsen at betalle med fremdeelis Renter af obligationerne indtil betallingen skeer og det under Nam og indførsel udj de Kongl: aller Naadigste udgifne obligationer eftter begge parters begiering, tillige med omkostning 2 rdr:

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen till spurte meenige Almue af begge desse Skibreder om de icke er vitterligt at avigte aar 1724 laag øde eftter skrefne Halsnøe Closters Jorder, hvor af forleden aar icke det allerringeste enten i Skatter eller anden Rettigheder er bleven betalt, saa som udj

Fiære Skibrede

Østviig 1 L: 9 Mrk: Sm: Møcklevold 2 pd: Sm:

1725: 132b

Westre Braatvet 1 L: 2 pd: 12 Mrk: Sm: Østre Braatvet 1 L: 1 pd: 18 Mrk: Sm: og Apeland 1 pd: 12 Mrk: Sm:

Føyens Skibrede,

Grindem 3 L: Sm: Urang 1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm: Steensbøe 1 L: 2 pd: Sm: Lørhammer 1 L: Sm: og Mælland 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm:

Almuen af begge Skibreder der til svarede at det nock i guds sandhed er vist at sam/m/e Jorder og Jordsparter i desse 2de Skibreder afvigte aar laag øde, af ingen blef brugt eller besidet saa aldelis ingen skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Kongl: May: Foget betalt blef, og frem stod for Retten af Føyens Skibrede Lænes Lensmand Næll Hysingstad saa vel som Halsnøe Closters Bunde Lensmand Knud Iversen Søre Huglen, af Fiære Skibrede Lænetz Bunde Lensmand Tollef Hougland og Closter Lensmanden Eiluf Haaversholm som alle ved Eed testerede, at alle desse Jorder som før er melt avigte aar laag øde, og at indted af dennem i nogen maade til Fogden er bleven betalt,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde negtes,

Endnu tilspurte Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen Almuen af begge Skibreder om dem ej vitterlig er at afvigte aar 1724: {laag} de 2de Jorder deris May: til hørende laag øde og af ingen brugt

1725: 133

eller besidet, saa som Flatnes (Flotnes) i Fiære skibrede skylder aarlig 1 L: 9 Mrk: Sm: og Sælle i Føyens Skibrede skylder ½ L: Sm: hvor af hand slet indted enten i Skatter eller anden Rettigheder har bekom/m/et,

Almuen af begge Skibreder der til svarede, at det i ald sandhed \er/ vist at desse 2de Jorder afvigte aar laag øde, af ingen brugt eller besidet, saa slet indted ingen Skatter, Landskyld eller anden Rettighed till Kongl: May: Foget er bleven betalt og fremstod for Retten de 2de Mend LensManden Tollef Hougland af Fiære skibrede og Iver Hinderlj, af Føyens Skibrede Lensmanden Næll Hysingstad og Jacob Folgerøen som alle Eedlig forklarede at alt hvis Almuen om desse 2de Jorder har berettet det sig saaledes i ald sandhed forholder,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde veigres,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af begge desse Skibreder om avigte aar 1724: er forefalden noget af eftterskrefne indkomster till deris May: saa som arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, Engeslaatte skatt, Skatt af oprødede pladtzer, i lige maade om fleere Strandsidere findes end som sedvanligt der Skatte bør saa og om der findes nogen Pebber Svenne, bønder Søn/n/er, HandVerkes Folck eller Huus mend som Skatte bør eller kand saa og om noget Strandet godtz eller wrag er falden

1725: 133b

Almuen af begge Skibreder svarede her till at ingen af de Specificerede indkomster i desse 2de skibreder afvigte aar 1724 er forefalden, strandsidere er i Fiere skibrede aldeelis ingen, og i Føyens skibrede ej fleere end sedvanligt, Pebber Svenner, bønder Sønner og Huusmend findes aldeelis ingen som enten har givet Skatt eller kand give skatt uden allene een daglønner ved Nafn Jan Børs som boer paa Leervigen i Føyens Skibrede der [er] een meget Fattig Mand som sider med mange smaa børn og lever i armod og der fore ej betaller meere i Skatt end een half Rixdaller, og frem stod for Retten Lensmanden Tollef Hougland og Iver Hinderlj begge af Fiære skibrede, Lensmanden Næll Hysingstad og Jacob Folgerøen af Føyens Skibrede som alle ved Eed forklarede at hvad Almuen her till har svaret og berettet er i alle maader sandferdigt,

Dette begierede Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde veigres,

Monss: Peder Skeen hafde paa sin Moder Preste Encken eftter Sl: Mag: Tomes Scheen ladet stefne eftter skrefne Huus Mend som Rester med deris dags arbeide till Sogne Presten, saa som Isack Baareviig, Gregorius Aadland, Knud Leervigen, Ole Børtvet, Ole Aanundsen, Baar,

1725: 134

David, Peder Gutormsen Leervig, Colbein og Endre Hornelands waagen, Rasmus Grindeviig, Ole Sougvog og Mogens Stocken, med paastand og formoding at de bør tildøm/m/es sam/m/e deris skyldige dags arbeide at betalle tillige med omkostninger,

ingen af desse Mend møtte til stede

Lensmanden Næll Hysingstad forklarede at de alle lougligen vare stefnte till nest avigte Som/m/er ting, og nu atter warslede at møde til dette Ting, hvor fore de gives Lougdag til nest holdende Ting, og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er.

Niels Øfre Wihofde og Knud Nere Wihofde af Fiære skibrede, Esaias Spidsøen og Aanund Eegeland af Føyens Skibrede bleve befallede at Reise till Loug tinget at aflegge deris LougrettesEed,

Kongl: May: Foget till Spurte Almuen af Fiere Skibrede, om de icke er vidende at det qvindfolck Siri Lars Datter som i det aar 1716: kom i Leiermaal med Johanes Aanundsen Egeland, der indted till deris May: bøders betalling var eiende og der fore blef dømbt till straf paa Kroppen, icke blef sidende paa wand og brød i steden for \at/ arbeide i Spindehuuset

Almuen svarede, at det var dem nock viterlig at dette qvindfolck Siri Lars datter samme tid som melt er begick leiermaal med Johanes Eegeland og indted hafde til bøders betalling, og der fore hos Lensmanden

1725: 134b

Tollef Hougland sad i fengsel paa wand og brød, og fremstod bemelte Lensmand, saa vell som Eilluf Haaversholm og aflagde deris Eed at det saaledes skeede i Sandhed som før er melt,

End nu til spurte Fogden Almuen af Føyens Skibrede om icke Helie Larsen Notteland og Simen Skimbeland begge vare Matroser og i deris May: tieniste bort reiste da deris begangne Leiermaale blef Aabenbarede og at denne Simen Skimbeland [ej]? nogen tid siden er her till bage kom/m/en,

Almuen der till svarede at det er i ald guds sandhed vist, at desse 2de Personer Helge Notteland og Simen Skimbeland \der/ begge begick Leiermaal det aar 1715: vare wirkelige Matroser og i deris May: tieniste da Leiermaalet blef aabenbaret bort reiste, og har de siden icke fornamet meere till denne bemelte Simen Skimbeland, icke heller ved de hvor hand nu er at finde og frem kom for Retten Lensmanden Næll Hysingstad og Jacob Folgerøen som Eedlig testerede dette som Almuen her om har berettet,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde veigres,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af Halsnøe Closters godtz udj Føyens og Fiære Skibrede om de ere vidende at det aar 1720 er falden fleere bøxsler af Halsnøe Closters bortbøxslede gaarder, eller og om fleere penger af de bøxslende er betalt

1725: 135

end som her eftter meldes, Nemblig udj Føyens Skibrede, Simen Mickelsen betalt for ½ Løb Sm: og ¼ Huud i gaarden Brandvig 6 rdr: 1 Mrk: 8 s: Johanes Helliesen betalt for ½ L: Sm: ½ H: udj gaarden Tvet 7 rdr: 3 Mrk: Niels Sallamonsen betalt for ½ L: Sm: ¾ Hud i gaarden Huckenes penge 8 rdr: 4 Mrk: 8 s: Mogens Nielsen for ½ L: Sm: og ½ Huud i Tvett 7 rdr: 3 Mrk: Torben Torbensen for ½ L: Sm: ½ H: i Hofland betalt 7 rdr: 3 Mrk: udj Fiere Skibrede ganske ingen Jorder i det aar bort bøxslet,

Almuen \af/ begge skibreder svarede her til at udj Fiære Skibrede ingen bøxsel det aar falt, men i Føyens Skibrede fore falt desse gaarder som Fogden sam/m/e aar bortbøxslede, og som de og veed at de bøxslende ej meere i bøxsel betalt haver end Fogden nu har opreignet, saa kand de ej andet her til svare end det sig saaledes i sandhed forholder, og fremstod for Retten Closter Lensmendene Knud Iversen Søre Huglen og Eilluf Haaversholm som ved Eed bekrefttede at det sig saaledes i alle maader forholder,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris,

Dend 19: April blef holden almindelig Vaar ting paa Killisviig for Fielberg og Etne skibredes Almue baade af Lænetz og Halsnøe Closters godtz, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmendene Lars Killisvig, Johanes Fitie og Closter Lensmanden Mons Nordhuus med eftterskrefne Lougrett, Lars Killisvig, Erick Houge, Even Tindeland, Siur Aasbøe, Siur, Iver, Jon og Jone Alne, sambt Almue fleere som Tinget søgte

1725: 135b

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: Forordninger og Capitels Taxten som før er Specificeret,

Publiceret Hr: Capit: Petter Pettersens udgifne skiøde till Hr: Lieut: Frans Wilhelm von Treiden paa 1 L: 18 Mrk: Sm: i gaarden Lille Neerem her i Fielbergs Skibrede beliggende i mod penge {i mod penge} eftter foreening dat: 24: Decembr: 1724:

Publiceret Hr: Capit: Petter Pettersens udgifne Skiøde till Hr: Lieut: Frans Wilhelm von Treiden paa de huuse som Staar paa Nærems grund her i Ølen i mod penge 140 rdr: dat: 10 octobr: 1724:

Publiceret Anders Helgesen Neerems Kiøbe bref paa 2 L: 18 Mrk: Sm: med bøxsel i gaarden Nærem i mod penge 140 rdr: dat: 28: octobr: 1724:

Publiceret Ole Rasmusen Lunde paa Storøen hans udgifne skiøde til Jørgen Anders: Kicke paa 29 ¼ Mrk: Sm: med bøxsel i Kicke i mod penge for Mrk: Smørs Landskyld 4 Mrk: danske dat: 20: Febr: 1724: siger 20: Febr: 1724:

Publiceret Hr: Erland Michelsens udstede bøxsel seddel till Arent Haldorsen paa 1 L: Sm: og 1 giedsk: dat: 23: Decembr: 1723.

Ingemon Sørem hafde ladet stefne Torbiørn Silde formedelst at hans Søster Barbro Tierands Datter Rester paa sin Løn og Kleder hos hannem 3 rdr: det at betalle tillige med omkostning og som sam/m/e hans Søster ved døden er afgangen og hand tillige med de øfrige arvinger arver hende, saa paastod hand at sam/m/e penge til dem bør betales

1725: 136

Torbiørn Silde møtte til Sagen at svare og tilstod gielden at vere skyldig, men der hos berettede at sam/m/e afdødes piges Stif Fader Niels Sørem er skyldig til hans Formand Zacarias Silde 3 rdr: og mente der med at sam/m/e gield til Pigen at vere betalt,

Citanten der til svarede paa egne og med arfvingers veigne at det icke vedkom/m/er denne Sag saa som Stif Faderen Niels Sørem icke er hendes arving men vel Niels Sørems qvinde arfver hende som een broder hvilcke de gierne vil korte saa vit hendes part angaar men for Resten paastod de Dom, og formente at hvad Torbiørn Silde hos Niels Sørem for Resten {haver} er skyldig hand hos hannem self kand kreve, og forklarede videre at efttersom Pigens arvinger ere først deris Moder Britte, der nest 2de fulde Brødre saa som Ingemon og Ingebregt for uden een half broder ved Nafn Tieran hvor fore deris Moder ej meere arver end een broderlaad som eftter dend deeling bliver paa hendes part 5 Mrk: 2 2/7 s: Resten som er 2 rdr: 13 s: formoder de at nyde,

Videre hafde icke Parterne at proponere men var Dom begierende

afsagt,

Torbiørn Silde bør inden 15ten dage under Nam betalle till Citanten med interresenter 2 rdr: 13 s: tillige med omkostning 1 Mrk: 8 s: men de øfrige 5 Mrk: 3 s: som hendes Moder tilkom/m/er at arve bliver hand b(etalt) fore.

1725: 136b

Siur Birkenes hafde ladet stefne Ingebregt Tieransen Øckeland for 2 rdr: 2 Mrk: hand skall vere skyldig till afgangne Zacarias Silde hvilcke penge skall vere paa Skifttet eftter hannem falden i arf paa Zacarias Sildes datter Ane Zacarias datter for hvilcke pige dend Sl: Mand Tor Winie blef Formynder, og ermelte Tor Vinie og er død og Siur Birkenes har faaen Tor Winies huustru igien til ægte og beraabte sig paa de der om udstede skifttebreve som nu ej ere tilstede,

Ingebregt Øckeland svarede her til at hand desse fordrende 2 rdr: 2 Mrk: har betalt till afgangne Tor Vinie i hans levende live ved Grindems Kierke og der paa gierne vil aflegge sin eed naar begieres,

afsagt,

Sagen beroer till neste ting hvor da begge Skifttebrevene baade eftter Zacarias Silde og Tor Winie bør i Retten fremvises, og skall saa gaaes i Sagen videre hvis ret er.

Kongl: May: Foget till spurt Almuen baade af Etne og Fielbergs Skibreder om de icke er vidende at afvigte aar 1724 laag øde eftter skrefne Halsnøe Closters Jorder af ingen blef brugt eller besidet, saa indted der af enten i Skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed er bleven betalt saa som af

Etne Skibrede

Gundegiær 1 L: 12 Mrk: Sm: og udj Giære 6 L: 18 Mrk: Sm:

Fielbergs Skibrede

(…)tt 1 L: 18 Mrk: Sm: Hixsdal 1 L: 2 pd: 6 Mrk: Sm: Dørem (. … .. …) Sm: Indbiue 5 L: 1 p: 12 Mrk: Sm: \og/ Svaland (. … .)1 Mrk: Sm:

1725: 137

Almuen der till svarede at det i ald sandhed er vist at afvigte aar 1724: laag øde bemelte Jorder og Jords parter Halsnøe Closteret til hørende og at Fogden slet indted af dennem i nogen maade har nødt eller bekom/m/et, saa som sam/m/e Jords parter af ingen er bleven brugt eller besidet, og frem stod for Retten Lensmanden af Etne og Closter Lensmanden sam/m/estedtz Mogens Nordhuus, af Fielbergs Skibrede Lensmanden Lars Killisvig og Closter Lensmanden Mogens Nordhuus som Eedlig testerede at Almuens forklaring der om er sandferdig, og at bemelte Jorder avigte aar laag øde og ej noget af dennem till Fogden betalt blef,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ham ej kunde veigres,

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen baade af Etne og Fielbergs Skibrede om avigte aar 1724: i desse 2de Skibreder er fore falden noget af eftterskrefne Kongl: indkomster saa som arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 6te og 10de penge for uden Riges førte midler, 60 Lod Sølfs bøder eller andre deslige, Skatter af oprødede pladtzer, Engeslaatte skatt, Qverne skatt, Strandet godtz og wrag, sambt om her findes nogen Strandsidere, HandVerkes Folck, Pebber Svenne, bønder sønner og Huusmend som avigte aar enten betalt Skatt, eller skatt burde betale,

Dend gandske Almue der til svarede, at aldeeles indted af alt dette som Fogden opreignede er falden afvigte aar 1724:

1725: 137b

og fremstod for Retten Lensmanden af Etne og Ole Birkenes, af Fielbergs Skibrede LensManden Lars Killisvig og Siur Udbiue, som ved Eed forklarede at Almuens beretning her om er sandferdig, og at Fogden slet indted i saa maader har oppebaaret.

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ham ej kunde veigres.

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen af Etne Skibrede om dem ej vitterligt er at avigte aar 1724: laag øde i deris May: Jord Grindem 1 L: 2 pd: 15 Mrk: Sm: hvor af ej aller ringeste skilling till hannem betalt er enten skatt, Landskyld eller anden Rettighed, hand til spurte dem endnu om de ej er vidende at af Aslack Grindems brug afvigte aar er bleven meere betalt end 2 rdr:

Almuen der til svarede at det i ald guds Sandhed er vist at avigte aar 1724: laag øde i Grindem som deris May: er eiende 1 L: 2 pd: og 15 Mrk: Sm: som af ingen blef brugt eller besidet, saa indted der af till deris May: Foget blef betalt, de ere og vidende at af det brug i Grindem som Aslack Grindem bruger ej meere avigte aar til Fogden er bleven betalt end de sedvanlige 2 rdr: hvilcke hand aarlig pleier at betale, og fremstod for Retten Lensmanden Johanes Fietie og Siur Birkenes som ved Corporlig Eed forklarede, at ej allene denne Jorde part 1 L: 2 pd: 15 Mrk: Sm: i Grindem afvigte aar laag øde, og at indted af dend til deris May: Foget er bleven betalt, men de ved og at af Aslack Grindems part ej meere er betalt end de sedvanlige 2 rdr:

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og han/nem/ beskreven meddeelis som ej kunde negtes,

1725: 138

Kongl: May: Foget til spurte Almuen paa Tinget af begge skibreder om dem ej er vidende at dend Huusmand Johanes Larsen og qvindfolcket Siri Hans datter begge af Fielbergs Skibrede som det aar 1719: med hin anden begick Leiermaal {begick} at bemelte Johanes Larsen var saa fattig at sledt indted hos ham i nogen maade enten var at Registere og vurdere eller i andre maader at bekom/m/e, qvindfolcket Siri Hans datter der blef dømbt til Spindehuuset for mangel af bøder udstod sin Straf paa Vand og brød,

Almuen der til svarede at det sig saa i ald Sandhed forholder, Johanes Larsen var slet indted at faa hos i nogen maade, og qvindfolcket udstod sin straf med Fengsel paa wand og brød hos Lensmanden hvilcket og alt Lensmanden Lars Killisvig tillige med Ole Sæbøe Eedlig testerede,

ilige maade tilspurte hand dem om icke det qvindfolck Marite Tollefs datter her af Fielbergs Skibrede som begick Leiermaal med Soldaten Tor Heiebøe udstod sin Straf paa wand og brød i steden for mangel af bøder, saa og om dette Leiermaal ej var Soldaten{s} Tor Heiebøes første Leiermaal,

Almuen svarede at det var Soldaten Tor Heiebøes første Leiermaal, og at qvindfolket Marete Tollefs datter udstod sin straf paa Kroppen hos Lensmanden paa wand og brød, og fremstod for Retten Lensmanden Lars Killisvig og Ingebregt Dallen som Eedlig testerede at det sig saa i ald sandhed forholder som Almuen berettede,

endnu tilspurte hand Almuen af Fielbergs Skibrede om icke Jørgen Mickelsen og Karen Ellias datter der med hin andet!! (anden) det aar 1720 begick Leiermaal og indted hafde til bøders

1725: 138b

betalling er bleven straffet paa Kroppen med Vand og brød,

Almuen svarede at sam/m/e Person/n/er som med hin anden begick Leiermaal det aar 1720: hafde aldeelis indted at bøde med, og der fore begge udstod deris straf paa wand og brød, og fremstod lensmanden Lars Killisvig og Ingebregt Dallen som Eedlig testerede at Almuens berettning i dette tilfelde er sandferdigt,

Hand tilspurte og Almuen af Etne Skibrede om de icke er vidende det qvindfolck Inger Ols datter som begick Leiermaal med Soldatten Hans Hansen icke i steden for mangel af bøder udstod straf paa Kroppen paa Vand og brød, saa og om icke bemelte Soldat Hans Hansen Steene strax eftter sam/m/e Ting Dom/m/en falt ved døden afgick og sig indted eftterlod,

Almuen der til svarede at det er vest at Soldaten Hans Hansen Steene og qvindfolcket Inger Ols datter i det aar 1720: med hin anden Leiermaal begick, og at qvindfolcket icke hafde noget till bøder at betale, hvor i mod hun sad i Fengsel hos Lensmanden Johanes Fitie paa wand og brød, det er og sanden at Soldaten Hans Steene strax der eftter omtrent 5 uger eftter Tinget bort døde og sig gandske indted eftterlod og frem kom for Retten Lensmanden Johanes Fitie og Siur Birkenes som aflagde deris Eed at det sig saaledes som Almuen berettede forholder i alle maader,

hand tilspurte dem og om icke det qvindfolck Giertru Halvors datter af Etne

1725: 139

som det aar 1720 med Soldaten Torkild Larsen kom i Leiermaal icke i lige maade for mangell af bøder udstod sin Straf paa Vand og brød hos Lensmanden,

Almuen svarede at det er vist at dette qvindfolck Giertrud Halvors datter som med Soldaten Torkild Larsen begick Leiermaal og indted hafde at bøde med blef straffet paa Kroppen og sad hos Lensmanden paa wand og brød, {alt dette begierede} og fremstod for Retten LensManden Johanes Fitie og Siur Birkenes som Eedlig forklarede at det sig saaledes i sandhed forholder som Almuen forklaret haver,

Alt dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen af Halsnøe Closters godtz saa vell af Etne som af Fielbergs Skibrede om det aar 1720: paa Halsnøe Closteres gods forefalt noget af eftterskrefne Kongl: indkom/m/e saa som 3de 40 Lod Sølfs bøder, 60 Lod Sølfs bøder, Slagsmaals bøder, wurdeerings Sigter, arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 6te og 10de penge for uden riges førte Midler, Nye oprydninger, eller noget deslige i andre maader Kongen til indkom/m/e eller Matriculen til forbedring er forefalden, i lige maade om nogen oprydninger det aar 1719: paa Lænes godtz er forefalden

Almuen {svar} baade af Lænetz og Halsnøe Closteres godtz svarede her till, at icke

1725: 139b

noget {det} \de/ aar 1720: eller 1719: af alle de slags indkom/m/er som opnefnt er forefalt i ringeste maader og frem stod for Retten Closter Lensmanden Mons Norhuus og Mickel Hetland som ved Eed forklarede at det sig i alle maader saaledes forholder som Almuen forklaret haver,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven at medeelis som ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen till spurte Almuen af Halsnøe Closters godtz baade af Etne og Fielbergs Skibreder om fleere bøxsler det aar 1720 er falden paa Halsnøe Closters godtz end eftter skrefne Nemblig, Mons Sørensen som bøxslede udj Norhuus 2 L: 29 Mrk: Sm: og gaf i bøxsell 24 rdr: Ole Olsen som bøxslede i Steensland ½ L: Sm: ½ H: og gaf i bøxsel 7 rdr: 3 Mrk: Steen Ericksen som bøxslede i Hetland ½ L: Sm: 1 Vet Koren gaf i Første bøxsel 7 rdr: 3 Mrk: Gudmund Larsen som bøxslede Aarvig 2 L: Sm: 3 Huder og gaf i bøxsell 35 rdr: af Etne slet ingen bøxsler sam/m/e aar, i lige maade om det aar 1719 er falden nogen bøxsel af Kongens eget beholdne godt,

Almuen af begge Skibrede svarede at de ved desse benefnte Mend det aar 1720 bøxslede de opnefnte Jorder og gaf i bøxsel som melt er, fleere bøxsler falt ei i det aar her i Fielbergs Skibrede, og

1725: 140

gandske ingen udj Etne Skibrede, ej heller falt nogen bøxsel af Kongens beholden godtz det aar 1719 enten i Etne eller Fielbergs Skibreder, og fremstod for Retten Closter Lensmanden Mons Norhuus og Anders Frønsdal som Eedlig forklarede at dette som Almuen berettede sig saaledes i sandhed forholder,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven medeelis som ej kunde negtes,

Ole Reiersen Stangeland hafde ladet stefne Mons Axdall formedelst hand har veret forMynder for hans Huustrues broder Ole Jacobsen som døde med formoding at hand bør giøre rede og rigtighed for hvis hand sig eftterlod, indleverede i Retten et skifttebref holden eftter bemelte bort døde drengs Fader Jacob Dyrnes dat: 26 Junij 1709: hvor ved hand er tilfalden i arf 28 rdr: 2 Mrk: 6 s: med paastand at hand der eftter bør svare,

Mons Axdall møtte og svarede der til at eftter sam/m/e hans Myndling er holden skiftte men skifttebrevet har nu ej med sig, begierede Delation till neste ting at hand med skifttebrevet kand giøre bevislig des sam/m/enheng,

Afsagt

Sagen beroer till neste Ting till hvilcken tid Mons Axdall uden videre stefnemaal bør møde, og da at med tage skifttebrevet eftter afgangne Ole Jacobsen og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er.

1725: 140b

Ole Reiersen Stangeland hafde ladet stefne Erick Houge for een Koe som hand annammede eftter hans Sl: werfader Jacob Dyrnes som icke kom till skiftte i mellem Sødskendene med formoding hand dend bør betale, med penge 2 rdr: 4 Mrk:

Erick Houge møtte til Sagen at svare og vedstod at have Koen bekom/m/et, men som der bort døde een deel smaler for boen som børnene eftter Jacob Dyrnes [tilkom]? saa deelte de Koen i mellem sig som Formyndere, nemblig hand Self, Mons Axdall og Johanes Eie, og som Koen var gl: saa slagtede hand Koen, formente at eftterdi børnene led skade paa smalen og de alligevel har svaret børnene, de da bør beholde Koen,

Ole Reiersen paastod Dom at Erick Houge bør betale Koen med omkostning

afsagt,

Eftterdj Erick Houge self tilstaar at have annam/m/et een Koe eftter afgangne Jacob Dyrnes hvilcke Koe icke i Registeringen eller Skifttebrevet er indført dend og har slagted, Saa betaller hand sam/m/e Koe till de 2de Jacob Dyrneses børn Torkild Løning og Borgele Stangeland med penge 15 Mrk: og udj omkostning 1 Mrk: 8 s: inden 15ten dage under excecution eftter Lougen, hvor i mod hand haver sin Regres till de andre Formyndere Mons Axdall og Johanes Eie som hand best ved og kand,

1725: 141

Publiceret Tørres Tollefsen Øckeland paa Storøen, Tollef Tollefsen Hougland LensMand i Fiere skibrede og Svend Tollefsen Hougland deris udgifne skiøde till Tollef Jonsen Ram/m/e i Etne paa oddel og Aasæde Retten till 1 L: 9 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard Ram/m/e i mod penge 6 rdr: dat: Hougland dend 22: Novembr: 1722:

Johanes Romsøe og Hans Øster Eide af Fielbergs Skibrede blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge deris Lougrettes Eed,

Publiceret Orm Siursen Eie af Ølen her i Fielbergs Skibrede hans udgifne skiøde till hans broder Erick Siursen Houge paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Smør med bøxsel i hans paaboende gaard Houge i mod penge for hver Mrk: Smørs Landskyld 1 rdr: dat: 10 Januarij 1724:

Der eftter frem kom for Retten dend Dannemand Lars Siursen Stangeland som paa sin broder Jon Siursens veigne lysede hans penge mangel till at indløse dend gaard øfre Houge liggende her i Fielbergs Skibrede, hvilcke hand begierede i protocolen at maatte indføris, som og her ved skeer.

Dend 21: april blef holden almindelig Waarting paa Gielmervig for Skaanevigs Skibredes Almue baade af Lænetz og Halsnøe Closteres godtz, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmendene Peder Gielmervig og Johanes Sioe med eftterskrefne Lougrett, Abraham Tielle, Aanund Tvet, Steen Ebne, Job ibd: Anders og Østen Mortvet, Aad Axsland og Madtz Ebne, samt Almue fleere som Tinget søgte.

1725: 141b

Kongl: May: Foget satte ting og liuste Ting fred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: Forordninger og breve som for hen findes Specificerede.

Publiceret Madam Mette Legangers og Sæverin Tønders udgifne skiøde till Erick Haldorsen paa 1 L: Sm: i yttre Matre med bøxsell i mod penge 55 rdr: dat: Houge dend 4de Novembr: 1724:

Publiceret Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Tørres Torbensen paa 18 Mrk: Sm: og 1 giedskind udj Skarveland dat: 16: Novembr: 1724:

Publiceret Kongl:!!

Jon Nielsen Millie nu paa ytre Tungesvig boende hafde ladet stefne Rasmus Løvigen for een deel penge 16 rdr: hand hannem har betalt for een deel slagter de 10 rdr: fick hand for 2 aar siden og de øfrige 6 rdr: fick hand nestleden Høst et aar siden, i lige maade for et Haars som hand for et aar siden fick af hannem i mod 1 wettrungs (N)ød og som hand skulle føde dend frem saa fick hand i Forleie 1 Mrk: 8 s: men hand siden dend tid ej har faaen enten sine penger som hand paa slagteret har udgiven, ej slagter, ej heller wettrungen eller ringeste wederlag der fore i nogen maader, paastod og formente at hand ej allene bør betalle hannem sine udlagde penge med sine renter, men end og dend belovede wettrung eller penge der fore tillige med omkostnings erstattning for denne prosses, og der om var Dom begierende,

Rasmus Løvig blef paaraabt men ej

1725: 142

møtte ej heller nogen paa hans veigne,

Lensmanden Peder Gielmervig og Gunder skaffer hiemlede ved Eed og opragte fingre at Rasmus Løvig louglig i denne Sag stefnet er,

Jon Millie indlagde og hans egen udgifne seddel under skreven af Rasmus Løvigen Self,

denne sinde forafskeediget,

Rasmus Løvig eftter Stefne Vidnernes Eedlig giorte forklaring befindes louglig at vere stefnet, men ej møder eller lader svare til Sagen, saa gives hannem Lougdag til neste Ting, hvor hand da haver at møde til Sagen at svare, og skall saa gaaes hvis ret er

Anders Aarvig har ladet stefne Jone Nielsen Millie paa Tungesvig for een deel arf hand eftter Guri Jons datter ytre Bouge tillkom og blef udlagt, som Jon Millie har til sig taget og ej vill tilbage levere, og som ytre Bouge er under Friherskabet Rosendals jurisdiction saa er sam/m/e skiftte forrettet af Birke Dom/m/eren till bemelte FriHerskab Sr: Christian Lamberg, formodede der fore at Jon Tungesvig bør levere fra sig til ham sam/m/e Resterende arf,

Jon Millie møtte til Sagen at svare og forklarede at hand paa sin Huustrues veigne i lige maade var een arving, og ej har meere oppebaaret end ham med rette tilkom, og naar Skifttebrevet bliver frem vist skall fornemes at alting i dend post er rigtig,

Anders Aarvig forklarede at sam/m/e Skiftte bref ej endnu er givet beskreven, og der

1725: 142b

fore ej sam/m/e kand frem vise,

denne sinde forafskeediget,

Anders Aarvig bør til neste ting i Retten at frem vise skiftte brevet eftter afgangne Guri Jons datter ytre Bouge og skall saa i Sagen Kiendes videre hvis ret er.

Johanes Pedersen til holdende paa Teigland haver ladet stefne Siur Millieteigen for at i mod tage penge for sam/m/e pladtz, saa som hand formeener sig til sam/m/e Jord at vere oddels Mand,

Siur Millie teigen møtte til Sagen at svare, og forklarede at om end skiønt at [hand]? icke var pligtig her sine bevisligheder at frem vise, men at Sagen burde som andre oddels Tretter at indstefnes til Aasteden, saa dog for at hindre prosses, Trette og videre omkostninger at spare anviste hand i Retten først et pantebref udsted og udgifven {til} af Johanes Ølversen till Hellie Biørnsen [paa]? sam/m/e pladtz Millieteigen som bemelte Helge Biørnsen var eiende, hvor paa af Johanes Ølversen er laandt 12 rdr: penge, sam/m/e bref dat: Ølvestvet dend 6: Novembr: 1684: og formente der fore at det icke er noget oddel for Citanten, hand indleverede og sin bøxsel seddel paa sam/m /e gaard udgiven af afgangne Johan Frimand dend 8 Martj Ao: 1701: indleverede og sit skiøde paa sam/m/e gaard udgifven af Mickel Johansen boende paa Walbirk i Sigdal i Chrestian Sands Stiftt, dat: 1708: formodede der med at have bevisligt giort at bemelte hans paaboende gaard Millie teigen ej er Citantens oddel, forskiød sig

1725: 143

ellers for Resten till Aasteden som hand formente Sagen at henhøre,

Parterne hafde icke videre i Retten denne sinde at indgive men paastod Dom i Sagen

afsagt

dersom Johanes Pedersen formeener sig at vore!! (vere) oddels berettighed till Millie teigen da haver hand Sagen til Aasteden louglig at indstefne og skall saa gaaes der om hvis ret er.

Paal Ram/m/e hafde ladet stefne Jacob Meehuus af Halsnøe Closters godtz for medelst hand nestleden winter et aar siden straxst eftter Juul hafver solt hannem een qvige som gick med sin Kalf, og gaf ham der fore 3 rdr: 1 Mrk: men om \ sam/m/e / vetteren skall sam/m/e Koe eller qvige vere bort død af hunger og sult, og der fore formeener at Jacob Meehuus Koen bør betale tillige med omkostning,

Jacob Meehuus møtte til Sagen at svare, og vedstod at hand solte Paal Ram/m/e sam/m/e qvige og oppebar som hand siger 3 rdr: 1 Mrk: men bemelte qvige døde sam/m/e vinter af Kalfbur som hand ej heller nogen af hans var aarsage udj, formente at det er Kiøberens Skade, saa som Koen icke af wanrøgt eller sult bort døde, hafde ladet der om stefne til Vidne Erick Houge og Jon Meehuus som og møtte til stede,

bemelte Vidner eftter aflagde Corporlige Eed forklarede at da denne Koe laag i sin Kalving da hafde Jacob Meehuus bud til dem at de ville kom/m/e at see Koen, og de kom der hen og Koen laag i Jacob Meehuuses Flor

1725: 143b

i sin Kalving og de hialp at drage Kalven fra Koen, og befant de at Kalven var meere end maadelig stor og kom baglenges frem {og} dette skeede om dagen eftter Nons tid, men Natten der eftter døde Koen, og saa vit de kunde see saag de icke at Koen hafde anden svaghed i nogen maade, videre hafde de icke i denne Sag at vidne,

Paal Ram/m/e forklarede at Koen var saa arm og ilde fød at hun døde meere der af end af Kalven,

Paal!! (Jacob) Meehuus svarede der til at Koen fatedes slet indted i saadan tilfelde og ej hafde anden Svaghed uden allene hun døde af Kalf,

ingen af Parterne hafde videre at frem føre, uden allene at {Paal} \Jacob/ Meehuus erbød sig for fred og roligheds skyld saa og for dend skade som Paal Ram/m/e har lidt, og fordi hand har beholdet Huden af Koen som paa saadan aarsens tid ej var af nogen verdj hand da ville give Paal Ram/m/e for sin skade 1 rdr: 3 Mrk: og mente der med at Paal maatte lade sig nøye,

Afsagt,

Jacob Meehuus eftter hans egen godvillige tilbydelse betaller till Paal Ram/m/e inden Ste: Hans tid først kom/m/ende, de af hans gode Villie udlaavede 1 rdr: 3 Mrk: og bliver hand for Retten fri for Paal Ram/m/es tiltale, omkostningen ophæves paa begge sider,

Publiceret Rasmus Tieransen Løvigens obligation till Siur Hansen Neervig paa 31 rdr: 3 Mrk: hand han/nem/ forstragt haver for hvis Summa hand pantsetter sin paaboende gaard Løvigen skylder aarlig udj

1725: 144

Landskyld med bøxsell 2 L: Sm: 1 Hud dat: 3de Febr: Ao: 1724:

Publiceret Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Niels Halvorsen paa 3 Spand Sm: i Halsnøe Closters gaard Tielmeland dat: 13: Novbr: 1722:

Anders Frønsdall haver ladet stefne Monss: Sigfred Lillienschiold formedelst hand nestleeden Høst paa Fielbergs Tiende boed da hand der frem kom med sin Tiende overfalt hannem med mange hugg og slag der fore at lide eftter deris May: Loug, saa og at betalle hannem denne prossesses anvente bekostning, her om hand hafde stefnt til Vidne, Tøres Ulvenes, Niels Waagen, Alf Hetland, Paal Ørland, i lige maade stefnt till Vidne om hans Tiende Korns beskaffenhed og godhed, Mickel Hetland og Aanund Kolbenshoug, endnu stefnt til Vidne som saag at hand blef slagen Halvor Dueland og Simen Hammersland, som alle vare tilstede undtagende Simen Ham/m/ersland,

Sigfred Lillienschiold blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans veigne,

{Job} Odd Axsland og Gunder Skaffer hiemlede ved Eed at de louglig Stefnede Monss: Sigfred Lillienschiold i denne Sag nu nest avigte onsdag var 14 dager siden og at de tallede med ham Self,

Tørres Ulvenes eftter giorte Eed vidnede at hand var med fleere af Almuen til stede paa Fielbergs Tiende boed nest leden Høst da Tienden blef leveret, og da Anders Frønsdall frem kom med sin Tiende, tog Joncker Sigfred Lillienschiold noget Koren af Anders Frønsdals Tiende i sin Haand og der med

1725: 144b

gick frem till bordet, da sagde Sigfred Lillienschiold at det var et slet Koren, Anders Frønsdal svarede at hand icke har det bedre, men maa skee at naar hand kom lenger ned i sit Korn Staal skulle det falde noget bedre og sagde der for uden at dersom hand ej ville annam/m/e Kornet ville hand betalle det med penge, da svarede Lillienschiold till ham din Sacramentische Knøs du har brugt een stor Mund før i dag, tog ham saa med dend eene haand i Haaret og slog ham nogle slag med dend anden haand i hovedet, og da Anders Frønsdal vilde gaa ud af Tiende boen kom Sifred!! Lillienschiolds Dreng som var een woxsen bunde Dreng og tog Anders Frønsdal i haaret slog ham mod Jorden og gaf ham mange huug og handlede meget ilde med ham, og da hand kom ud af Tiende boen saag Anders Frønsdall meget ilde ud i sit ansigt og blod baade af Næsen og andre steder i hans ansigt, der paa reiste Anders Frønsdal fra Tiende boeden og tog Tiende Kornet med sig videre viste hand icke i denne Sag at vidne,

Niels Waagen eftter giorte Eed vidnede at hand tillige med Anders Frønsdall og Knud Wiieland fultes ad paa een baad med deris Tiende nest leden Høst till Fielbergs Tiende boed, og da Anders Frønsdal kom frem med sin Tiende da tog dend som weiede Kornet een haand fuld af hans Koren og bar frem paa bordet, da sagde Sigfred Lillienschiold at det var eet slet Koren Anders Frønsdall svarede at hand ej hafde det

1725: 145

bedre, og bød penge for hans Tiende at ville betale, men Sigfred vilde dem ej i mod tage, der paa slog Sigfred Anders Frønsdall med sin baghaand, Anders Frønsdal under øret som hand Saag et slag, Anders Frønsdall vilde der paa gaa ud af Tiende boeden, men Sigfred med sin bunde dreng een woxsen Karl tog ham baglenges til bage igien drog med ham bort i Tiende boeden i een Kraag og der hafde de ham i mellem sig, men hvorledes der til gick ved hand ej at giøre forklaring om, tj der var mange Folck inde og hand stod bagen for dem, hand gick i midlertid til sin baad, men da hand kom op till Tiende boeden igien var Anders Frønsdal udkomen af Tiende boeden og saa noget ilde ud i sit ansigt af blod, og Anders Frønsdal tog sin Tiende med sig i baaden igien og foer der fra med ham og Knud Wieland een stund roede hand med dem, siden maatte hand legge sig i baaden og sagde sig ej at vere god fore at roe lenger, foer saa till Lensmanden i Killisvig og satte der tienden op, og foer saa hiem, meere sagde hand icke at vide i denne Sag at forklare,

Alf Hetland eftter giorte Eed forklarede at hand i lige maade nest leden Høst var paa Fielbergs Tiende bod da Tienden der blef annam/m/et, og da Anders Frønsdall kom frem med sin tiende og dend blef veiet da blef der taget noget af hans Tiende og frem boren til bordet, da gick Sigfred Lillienschiold der til og tog af Kornet

1725: 145b

een haand fuld, og spurte Anders Frønsdal og sagde du Knøs har du ej bedre Koren Anders Frønsdal sagde Nej at hand ej hafde det bedre, da slog Sigfred ham med sin bag haand under øret, da skiød Anders Frønsdal til Vidne at hand blef slagen af Sigfred og der med vilde hand gaa ud af døren, da raabte Sigfred paa sin Dreng at hand skulle tage ham igien, gick og self med og de tog ham begge toe til bage og drog ham i Haaret og slog ham meget ilde, og da Anders Frønsdall kom ud af Tiende boeden saag hand meget ilde ud i hans ansigt af blod og vibler, der paa tog Anders sin Tiende og foer med dend der fra igien, videre viste hand icke at vidne i denne Sag,

Paal Ørland eftter giorte Eed vidnede lige saaledes som Alf Hetland vidnet haver i alle maader,

Halvor Dueland eftter giorde Eed vidnede i alle maader lige som Alf Hetland vidnet haver i alle maader,

Mickel Hetland og Aanund Colbenshoug forklarede ved Eed at de eftter Anders Frønsdals begiering var hos Anders Frønsdall og besaag hans Koren i hans Huus, og de tog noget af hans Koren hieme og førte det med sig till Lensmandens gaarden!! og besaag Tiende Kornet som der stod i mod \det/ de hafde med sig, og kunde icke see nogen forskiel paa Kornet at det eene var saa gaat som det andet, videre viste de icke at vidne,

Anders Frønsdall beklagede sig over dend overlast som skeede og at hand mest har mist sin hilsen af sam/m/e slag og hugg, og dersom icke

1725: 146

Sigfreds broder Hr: Capit: Lillienschiold og Hr: Lieut: Artrum hafde voren tilstede og skilt Sigfred fra ham hafde hand bleven slet forderve slagen, dette forklarede Vidnerne alle sam/m/en at det var sanden,

denne sinde saaledes forafskeediget,

Eftterdj Monss: Sigfred Lillienschiold ej møder eller lader svare til Sagen, endog hand befindes louglig at vere stefnt, {hvor} Saa gives ham Lougdag till neste ting hvor hand da haver at møde og skall saa gaaes i Sagen videre hvis ret er.

Kongl: May: Foget hafde ladet stedne Wigleick Wigleicksen Øfstebøe for 3de Leiermaale med, Ane Tostens datter paa Grindem i Etne, Herbor Ols datter tilholdende paa Wicke og Guro Lars datter Bouge, der fore at straffes og bøde eftter Lougen,

Wigleick Wigleicksen Øfstebøe møtte og vedstod de 2de første Leiermaale med Ane Tostens datter og Herbor Ols datter, men det 3de er hand ganske fri fore hvor paa hand gierne ville aflegge sin Eed, og hvad det første Leier maal angaar da var hand dend gang Soldat, formodede der fore at vere befriet,

Kongl: May: Foget paastod at hand for det andet Leiermaal bør bøde 12 rdr: saa som hand for det første Leiermaal bliver befriet fordj hand var Soldat, og hvad sig det 3de Leier maal er angaaende da begierede hand at der med maatte beroe till qvindfolcket bliver fresk som nu ligger paa Barselseng, det qvindfolck {Ane Tostens} \Herbor Ols/ datter gaar om bøygden at betle og nu ej er stefnet det andet qvindfolck er at vere i Etne og ej her i Skibredet,

1725: 146b

endelig blef Fogden med Wigleick Øfstebøe [foreened] at hand for det andet Leiermaal skall betale i bøder 8 rdr: penge, hvor paa hand straxst betalte 3 rdr: og rester saa 5 rdr.

Afsagt,

Wigleick Øfstebøe bliver for det første Leier maal fri eftter deris May: aller Naadigste Forordning saa som hand da det af ham blef begaaet var virckelig i deris May: Tieniste for Soldat for det andet Leiermaal betaller hand til deris May: i bøder eftter afteigning med Kongens Foget 8 rdr: hvad det 3de Leiermaal angaar da vill qvindfolcket Guro Lars datter stefnes og bør Personlig tillige med Wigleick Øfstebøe at møde i Rette, og skall saa gaaes der om hvis ret er, de øfrige 2de af ham besaavede qvindfolck Ane Tostens datter og Herbor Ols datter vill og louglig varsles til deris straf eftter Lougen eller Forordningen at udstaa,

Jon Dallen hafde atter ladet stefne Jens Ertzland for nogle Skiels ord som af hannem skall vere talt til Jon Dallen, og hafde stefnt til Vidne der om at giøre forklaring, hvilcke og møtte til stede Nemblig Lars Matre og Tarald Helgesen tiener hos Siur Wiig, som begge Eedlig forklarede at det nu avigte Høst er det 2 aar siden desse ord ere talte som de ere stefnte at giøre forklaring om, hvor fore Vidnerne icke i mod Lougen eftter saa lang tids forløb i denne Sag kand tages till forklaring,

1725: 147

Jens Ersland møtte tilstede og negtede gandske at have talt nogen u-skickelig ord enten til eller om Jon Dallen ej heller har haftt der till nogen aarsage, saa som hand ej ved andet med ham end hvis een ærlig Mand vell anstaar,

Afsagt,

Eftterdj det nu er saa lenge siden over 2 aar at de ord skall vere talte som Jon Dallen beskylder Jens Ersland fore, saa kand Vidnerne icke føris, men Jens Ertzland fri Kiendes for Jon Dallens tiltale, og bør hvad ord som kand vere talt icke at kom/m/e Jon {Ersland} \Dallen/ till æres forkleinelse eller nackdeel paa gode Nafn og Røgte i nogen maade, omkostningen ophæves paa begge sider,

Johanes Fleisien hafde atter ladet stefne Ole Johansen Tungesvig for forige tiltale og slagsmaal, med paastand hand der fore bør anseeis til bøder og omkostninger, videre hafde hand icke at frem føre og der om var Dom begierende,

Ole Johansen Tungesvig blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans veigne,

Johanes Fleisien paastod Dom i Sagen,

afsagt,

Af de førte Vidner fornemes at begge parter ere skyldige i det paastefnte Clam/m/eri og slagsmaal, tj bør de begge at bøde til deris May: een hver for sig 2 rdr: inden 15ten dage under excecution eftter Lougen omkostningen ophæves paa begge sider.

Publiceret Hr: Erland Mickelsens udstede bøxsel seddel till Knud Nielsen paa 18 Mrk: Sm:

1725: 147b

med bøxsel over een Løb Sm: i gaarden Teigendall, dat: 10 Febr: 1724:

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen till spurte Almuen af Skaanevigs Skibrede om dennem ej vitterlig er at udj dend gaard Bouge Halsnøe Closteret til hørende laag øde afvigte Aar 1724: 2 pd: Sm: som af ingen blef brugt eller besidet saa der af slet indted er betalt enten skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed,

Almuen der til svarede at det er i gudsandhed vist at sam/m/e 2 pd: Sm: i Bouge Halsnøe Closteret til hørende avigte Aar 1724: laag øde af ingen blef brugt eller besidet, saa at slet ingen Skatter eller nogen slags Rettigheder till Fogden betalt er, og frem stod for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Anders Meehuus som aflagde deris Eed at det sig saaledes som melt er i alle maader forholder,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde veigres,

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen till spurte Almuen om de ej er vidende at de 2de Jorde parter Nemblig dend pladtz Bloteigen kaldet som skylder aarlig at Skatte eftter 12 Mrk: Sm: og udj dend gaard Bouge ½ L: Sm: begge deris May: til hørende nestleden aar 1724: laag øde af ingen blef brugt eller besidet saa indted af dennem enten i Skatter, Landskyld eller anden Rettigheder till hannem er bleven betalt,

Almuen der til svarede at det er sandt at at!! desse 2de Jorde parter Bloteigen 12 Mrk: Sm: og udj Bouge 1 pd: 12 Mrk: Sm: deris May: til hørende afvigte aar laag øde og af ingen blef brugt

1725: 148

hvor fore slet indted enten Skatter eller Rettigheder der af til Fogden betalt er, og frem kom for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Jon Nielsen {ytre} Indre Tungesvig som Eedlig forklarede at det sig saaledes som Almuen forklaret haver i alle maader forholder,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde veigres.

Kongl: Mat: Foget till spurte Almuen af Lænetz godtz her i Skibredet om de er vidende at avigte aar 1724: nogen af eftter skrefne \Kongl:/ indkomster er forefalden saa som, Arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penger for uden riges førte Midler, Engeslaatte skatt, Skatt af oprødede pladtzer, hand tilspurte dem og om udj Skibredet findes nogen Strandsidere, Handverkes Folck, Pebber Svenne, bønder Sønner eller Huus Mend uden allene dend eene Huus Mand Willum Andersen som boer inde i Skaanevig der aarlig betaller een half Rixdaller, som giver eller kand give nogen Skatter till deris May:

Almuen svarede at avigte aar 1724: slet indted af alle desse poster som Fogden opreignede i dette skibrede er forefalden, og ej videre end dend eene Huus Mand Willum Andersen i Skaanevig som aarlig betaller i Skatt een half Rixdaller, og frem stod for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Niels Berhoug som ved Eed forklarede at det sig saaledes i alle maader forholder som Almuen her om forklaret haver,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris

1725: 148b

og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen om de ej er vidende at ½ Løb 9 Mrk: Sm: i ytre Bouge deris May: tilhørende det aar 1720: laag øde og af ingen blef brugt eller besidet, saa der af slet ingen Skatter eller anden rettigheder till hannem sam/m/e aar betalt blef,

Almuen der till svarede at det er i guds sandhed vist at sam/m/e ½ L: 9 Mrk: Sm: i ytre Bouge deris May: til hørende bemelte aar 1720: laag øde og af ingen blef brugt eller besidet, saa at slet indted det aar 1720: til Fogden enten i Skatter eller andre rettigheder betalt blef, og fremstod for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Niels Berhoug som ved Eed forklarede, at det i alle maader er vist som Almuen her om forklaret haver,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ham ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget till spurte dend gandske Almue paa Tinget om icke dend øde Jord Indre Sunde der eftter Matriculen Skylder 2 pd: Sm: og BisCops Teig ligeledes øde Jord der skylder 12 Mrk: Sm: bruges og beboes [af] Selfeierne Tieran og Halvor Sunde og om de nogen tid nogen oddelskatt der af har svaret og betalt,

Almuen der til svarede at desse 2de øde Jorder Indre Sunde 2 pd: Sm: og BisCops teig 12 Mrk: Sm: ligger under Sunde ere 2de u-bebyggede pladtzer der ald sin tid og i Mande minde har voren brugt af Sundes opsidere

1725: 149

som og endnu bruges af itzige opsidere Tieran og Halvor, og har de aldrig af sam/m/e pladtzer betalt ringeste skilling i oddelskatt, saa som de self eier baade Hoved gaarden og pladtzerne, dem og self bruger og besider, og frem stod for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Erick Mattre som ved Eed testerede at det sig saaledes i alle maader forholder,

Endnu tilspurte Fogden Almuen om det pladtz Bergit kaldet enten ligger under dend Halsnøe Closters gaard Tielmeland eller under dend gaard Øfre Sævereide,

Almuen der till svarede at om endskiønt at det {Plax} pladtz Berget i Matriculen kand vere anført ved Tielmeland, saa ligger det dog ved Øfre Sævereide, og i ald sin tid ia i Mande minde har ligget under bemelte Sævereide og veret brugt af sam/m/e gaards opsidere Mand eftter Mand men aldrig har det ligget under Tielmeland ej heller nogen tid veret brugt af Tielmelands opsidere, men som før er sagt ligger og bruges under Øfre Sævereide og fremstod for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Johanes Fleisien, som Eedlig forklarede at det er i ald guds sanhed vist som Almuen her om forklaret haver,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget til spurte Almuen af Halsnøe Closters godtz, om de er vidende at fleere bøxsler det aar 1720: her i Skibredet af Closteres godtz forefalt end af

1725: 149b

Lieut: Orning som sam/m/e aar bøxslede udj Lande ½ L: 6 Mrk: Sm: og gaf i bøxsel 5 rdr: 5 Mrk:

Almuen der til svarede at det er i ald sandhed vist at sam/m/e aar 1720: her i Skibredet ej falt fleere gaarder parter af Halsnøe Closters godtz at bort bøxsle uden allene af ½ L: og 6 Mrk: Sm: i Lande som Lieut: Orning bøxslede og gaf i bøxsel som melt er 5 rdr: 5 Mrk: og frem stod for Retten Ole Tieransen ytre Tungesvig og Jacob Meehuus som ved Eed forklarede at det sig saa i ald Sandhed forholder,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen till spurte Almuen af Halsnøe Closters godtz om det aar 1720: her i skibredet paa Halsnøe Closteres godtz forefalt nogen af desse eftter nefnte indkomster till deris May: saa som 3de 40 Lod Sølfs bøder, 60 Lod Sølfs bøder, Slags maals bøder, wurdeerings Sigt, arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 6te og 10de Penge for uden riges førte midler eller Nye oprydninger, sambt noget andet som deris May: burde veret bereignet eller Matriculen kunde vere forbedret ved, Saa vell som og om paa Lænes godtz det aar 1719 fantis nogen oprødede pladtzer eller i andre maader noget forefalt som deris May: i saa fald kunde vere bereignet,

Almuen der till svarede at aldeelis indted af alt dette som Fogden nu opreignede det aar 1720: i dette skibrede paa Closters godtz forefalt ej heller paa Lænes godtz det aar 1719, og fremstod

1725: 150

for Retten Lensmanden Peder Gielmervig, Ole Tieransen ytre Tungesvig og Jacob Meehuus som Eedlig forklarede at det i alle maader er sandferdigt som Almuen forklaret haver,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde veigres,

Der eftter frem kom for Retten de Fattige Mend Halvor og Tollef Sævereide som sig meget høylig beklagede over dend store u-løcke deris paaboende gaard nest avigte Paaske aftten ved een u-løckelig Ildebrand er ofver gaaen, i det at alle deris Huuse, store og smaa unde og gode blef lagt i Aske og gandske af Ildens Lue fortæret hvor de og miste alle deris eiendeele, saa som Ilden om Natten paa kom, at de icke fick noget berge af deris fattige og ringe eiendeele, bad der fore at Almuen ville give der om deris sandferdige forklaring, at de et lougskicket Tings Vidne der om maatte bekom/m/e paa det de i Naade af deris May: maatte blive anset till nogle Aars Skatte frihed,

Almuen der till svarede at det er alt formeget sandt at desse stackels 2de Mend som bruger ald gaarden Øfre Sævereide der aarlig er skyldende i Skatter 2 L: 2 pd: 12 Mrk: Sm: nestleden Natten till Paaske dag gandske og aldeelis afbrente saa ingen Huuse blef til bage bestaaende, hvor ved desse stackels Folck er geraaden

1725: 150b

i Stor Fattigdom og eelendighed, saa gud dend aller høyeste sig over dem i Naade forbarme, og frem stod for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Jon Nielsen Millie paa Tungesvig som med Eed og opragte fingre forklarede at dette sig saaledes i ald Sandhed forholder,

her paa begierede desse stackels 2de Mend et forseiglet Tings Vidne som dennem ej kunde benegtes,

Endnu frem kom for Retten de Danne Mend Ole Larsen, Lars Siursen og Erick Wicke sambt Lars Øfstebøe som tilspurde Almuen paa Tinget om dennem ej vitterlig er at dend Soug staaende paa Wicke som dennem var til hørende nu icke gandske er øde {og} foraadnet og nedfalden og at dend har voren u-brugelig og øde i 3 fulde aars tid forklarede og at de dend ej heller meere agter at opbygge, med formoding at de eftterdags for skatter af dend at betalle aller Naadigst skulle blive forskaanede, begierede der fore at Almuen der om ville give deris sandferdige forklaring,

Almuen der till svarede at det er i ald Sandhed vest at bemelte Sag paa Wicke her i Skibredet nu aldeelis har voren øde og u-brugt over 3 aars tid dend og nu aldeelis er nedfalden, og har de nock hørt af eierne bemelte Mend at de aldrig meere dend igien vill opbygge, saa som hun var dem for

1725: 151

medelst mangel af Tøm/m/er till gandske ingen nøtte, og ej kunde inportere dem saa meget som de aarlige Skatter og Consumption sig beløb, og frem Eskede de for Retten de 2de Mend Erick og Tøres Øfstebøe som ved fuld Eed forklarede at Sougen paa Wicke gandske er nedfalden og øde, og ej har voren i brug i 3 aars tid,

dette begierede de Dannemend at dennem maatte af Retten \der paa/ meddeeles eet lougligt Tings Vidne, som dennem ej kunde negtes,

Ole Tvet og Ole Houge blef befallet at reise till Lougtinget at aflegge deris Lougrettes Eed,

Dend 24: april blef holden Almindelig Waarting paa Aackre for Strandebarms og Qvindheretz Skibreders Almue baade af Lænetz og Halsnøe Closters godtz, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmendene Erick Aackre, \og/ Iver Helvigen med eftterskrefne Lougrett, Aanund Nedre Waage, Peder Øye, Erick Tvett, Herlof Skielnes, Olle Tvet, hans øfre Waage, Torkild Skielnes og Erick Aackre, samt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede, i lige maade Capitels Taxten for avigte aar,

publiceret Rickert Jonsen Museland hans udgifne Skiøde till hans Søn Jens Rickertsen Eeg paa ½ L: Sm: ½ H: med bøxsel i dend gaard Nedre Museland i Qvindheres skibrede beliggende i mod penge 60 rdr: dat: 14: Novembr: 1724:

1725: 151b

Der eftter fremkom for Retten Lars Svallesen boende paa dend gaard Øfre Waage her i Strandebarms Skibrede og forklarede at hand har erholdet deris Kongl: May: aller Naadigste tilladelse at ægte een Pige ved Nafn Britte Helges datter Skielnes, endskiønt hand med hende ere i 2det og 3de Leed beslegtiget, og frem kaldede for Retten de 2de Dannemend Johanes Huckenes og Paal Hafneraas som om sam/m/e slegtskab skulle giøre forklaring, Og eftter at bemelte 2de Mend for Retten hafde aflagt deris Corporlige Eed der om at giøre een sandferdig underrettning, berettede de at slegtskabet er saaledes,

Svale Andersen Øfre Waage er Fader till denne Lars Svallesen Øfre Vaage, og er dend Person som deris Kongl: May: aller Naadigst har bevilget at ægte Britte Helges datter Skielnes,

Denne før benefnte Svale Andersen Øfre Waage hafde een broder ved Nafn Lars Andersen som boede paa Nedre Waage her i Skibredet hand hafde een datter ved Nafn Johane Lars Datter er giftt med Helge Bergesen og boer paa Skielnes, hendes datter er Britte Helges datter Skielnes som er dend qvindes Person som deris May: aller Naadigste udgifne benaadnings bref formelder at maa have til ægte Lars Svallesen øfre Waage, saa at bemelte 2de Personer Lars Svalesen Øfre Waage og Britte Helges datter ej hin anden nermere er beslegtiget end udj 2det og 3die Leed,

Her paa begierede Lars Svalesen at hannem et {forseiglet} Tings Vidne under Rettens Forseiglinger maatte meddeelis, som hannem ej kunde benegtes

1725: 152

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af begge desse Skibreder om avigte aar 1724: i desse skibreder er forefalden noget af eftter nefnte Kongl: indkomster saa som arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge af uden riges førte midler, Skatter af oprødede pladtz, Engeslaatte skatt, Qverne skatt eller saadant meere, hand til spurde dem og om i desse 2de Skibreder findes nogen Strandsidere, Pebber Svenne, HandVerkes Folck, bønder Sønner eller Huus Mend, som enten kand skatte, skattet haver eller Skatte bør, endnu om afvigte aar forefalt nogen bøxsel af Kongens eget beholden godtz,

Almuen der til svarede at avigte aar 1724: aldeelis indted af alt dette som Fogden opreignede i desse Skibreder er forefalden og frem stod for Retten Lensmanden af Qvindheres Skibrede Iver Helvigen og Rickert Museland, sambt Lensmanden af Strandebarms Skibrede Erick Aackre og Lars øfre Waage, som ved Eed forklarede at det i alle maader er vist som Almuen forklaret haver, og at slet indted af desse indkomster i desse skibreder avigte aar er forefalden,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ham ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen till spurte Halsnøe Closters Almue af Qvindheres Skibr: /: saa som indted Halsnøe Closters godtz findes i Strandebrams Skibrede :/ om det aar 1720: af Halsnøe Closters godtz forefalt nogen af eftterskrefne Kongl: indkomster Nemblig 3de 40 Lod Sølfs bøder, 60 Lod Sølfs bøder, slagsmaals bøder, wurderings Sigt, arveløs godtz,

1725: 152b

forbrut oddels godtz, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, eller Nye opydninger, samt noget andet som deris May: burde veret bereignet eller Matriculen kunde vere forbedret ved saa vell som og om paa Lænes godtz i desse 2de Skibreder fantis nogen oprødede pladtzer det aar 1719: eller andet saadant som kunde vere beregnet til deris May:

Almuen der till svarede at slet indted af alt dette som Fogden opregnet haver bemelte aaringer 1720: og 1719 forefalt, og fremstod for Retten \Closter/ Lensmanden Tosten Skaarpen, Lensmanden Iver Helvigen og Lensmanden Erick Aackre som Eedlig testerede at Almuens forklaring her om i alle maader er sandferdig,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af Halsnøe Closteres godtz om nogen bøxsler det aar 1720: af Halsnøe Closters godtz falden er,

Almuen svarede at aldeelis ingen bøxsler af Halsnøe Closters godtz det aar 1720: i desse Skibreder falt, og frem stod for Retten Halsnøe Closters Bunde Lensmand Tosten Skaarpen og Torben Løfald som Eedlig forklarede at sam/m/e aar af Halsnøe Closteres godtz ej falt nogen bøxsell,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af Strandebarms Skibrede om de ej er vidende at dend ægte qvinde Dorette Peders datter Store Fosse som begick Leiermaal i sit ægteskab med Soldaten Lars Heinesen, icke ude-

1725: 153

stod sin Straf paa wand og brød, saa som hun indted hafde till bøders betalling,

Almuen svarede at bemelte qvinde Dorette Peders datter Fosse som begick Leiermaal med Soldatten Lars {Heis} Heinesen, slet indted noget til bøders betalling var eiende og der fore udstod straf paa wand og brød hos Lensmanden, og fremstod Lensmanden Erick Aackre og Hans Bru som Eedlig forklarede at det sig saa i ald sandhed forholder som Almuen her om forklaret haver,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde negtes,

Anders Nedre Waage hafde ladet stefne Aanund Nedre Waage for 4 rdr: hand hannem eftter Dom skyldig er med paastand og formoding at hand sam/m/e penge tillige med omkostning bør betalle, indlagde i Retten dend paaberaabte Dom Dømbt dend 26: Januarij 1707: og der eftter paastod een endelig Dom,

Aanund Nedre Waage møtte i Rette og tilstod ej desse til dømbte penge 4 rdr: 2 Mrk: 3 s: for uden omkostning 2 Mrk: at have betalt, og berettede at Anders Nedre Waage ej har krævet ham sam/m/e penge, ellers Skulle hand dem have betalt,

Anders Nedre Waage Refererede sig till Dommen og til dens paateignelse 1708: dend 28: Febr: der for uden har hand krevet ham siden, men tiden er af Aanund med løftte bleven oppeholdet,

[Aanund]? formodede at hand bliver fri for Citantens tiltale,

1725: 153b

for uden dette at Anders Nedre Waage giør ham u-ret i hans gaards brug med meere

Anders Nedre Waage paastod Dom till de paastefnte pengers betalling tillige med omkostning,

meere hafde parterne ej at frem føre, Thj blef udj Sagen saaledes Kiendt, Dømbt og

Afsagt,

Som Aanund Nedre Waage self tilstaar ej at have fyllest giort dend af Anders Nedre Waage i Rette lagde Dom som formelder at hand till Citanten er til dømbt at betalle 4 rdr: 2 Mrk: 3 s: for uden omkostning 2 Mrk: Saa bør Aanund Nedre Waage sam/m/e penge till Anders Nedre Waage tillige med omkostning 2 Mrk: inden 15ten dage betale under Nam eftter Lougen,

Johanes Huckenes haver ladet stefne Anders Huckenes formedelst hand skall have hugget udj hans partes til hørende skoug, baade Hasel og Furre med anden Skoug der fore at lide eftter Lougen og at betalle ham omkostning,

Anders Huckenes møtte og her til svarede at hand aldeelis indted har hugget i skougen uden hvis ham og hans gaards part med rette til hører, og icke videre end hans Fader for ham brugt haver, forskiød sig i denne Sag till Aasteden om Johanes noget har at ancke, videre kunde hand denne gang ej svare til Sagen,

Johanes Huckenes hafde ladet stefne till Vidne Thorkild Hansen i Flatesvigen.

Afsagt,

Sagen hen vises till Aasteden, og naar

1725: 154

dend der louglig bliver indstefnt skall gaaes her om hvis Loug og ret medfører,

Jon Aarvig haver ladet stefne Torben Roalsen Wiigen for medelst hand har fragted hans Jegt till Byen nest avigte Vinter, og Jegten kom till skade paa weien till Byen, saa at dend siden icke har voren ham till nøtte,

Torben Roalsen møtte icke Self for Svagheds skyld, men begge hans Sønner Peder og Niels Torben Sønner, som forklarede at deris Fader leiede Jegten nestleden Vinter og de foer een Løverdag hiemen i fra og kom til Jermundshafn som var 1 ¼ Miil da maatte de pompe Jegten 2 gange, siden da de foer fra Giermundshafn pompede de hende 4re gange og dend 5te gang da de kom {till} i Terøen, dend anden dag fick de een maadelig god bør af Sødost og tog til Biørnefiorden, og da de kom forbi Fluøen da blef hun meer og meer læck og da de vilde pompe Jegten vilde icke pompen trecke, hvor over Jegten læckede fuld af wand saa hun sanck, og som vinden var ej meget sterk og de hafde 3de Færings baade med sig, saa tog de een baad og drog ind paa dend anden og Veirligheden var ej sterkere end de kunde roe dend eene baad og hafde dend anden paa baaden hos sig alt til Lands ved Biørnen, der kom og Jegten drivende til Landet, og dend fick skade da dend kom til lands, men de maatte der eftter vende om hiem igien og tog Jegten med sig, og frem førde de 2de Mend nafnlig Hans Bru og Isack Giære som de har begiert at see og siune Jegtens u-døgtighed, hvilcke Mend eftter aflagde Eed giorde deris forklaring saaledes,

1725: 154b

for 8te dage siden var de begge eftter Torben Wigens begiering ved Aarvig og i Jon Aarvigens nerverelse besigtede Jegten, og siuntis de begge at Jegten var saa gam/m/el at dend icke vell var farende paa, saa at ingen af dem vilde for deris Personer fare paa dend, tj dend var forraadnet i alle sine Suer, saa vell som og indveeden, og kunde de icke med nogen samvitighed see at denne Jegt var døgtig at fare med till Bergen, fremviste og noget gl: weed og raaden spoen, saa og nogle Sue som de tog af Jegten, og det paa dend side af Jegten som var u-beskadiget, dend anden side ville de icke tale om, saa som dend hafde faaen Skade,

Jon Aarvig formente at Jegten var saa god at dend kunde vell fares med, uden skade vill og bevise at de som foer paa Jegten foer Self icke rettelig ad som Folck af Tysnæs Prestegield skall have seet deris adfer, vill og bevise med dem som seeniste hafde Jegten før dennem som var Jon Eckenes og Lars Halvorsen tiener paa Meehuus at Jegten var god og brugelig,

denne sinde forafskeediget,

de 2de Mend Jon Eckenes og Lars Halvorsen som hafde Jegten till Leie nest for {de} Torben Wigen dend fragtede bør varsles at møde til neste Ting deris Forklaring om Jegtens Døgtighed at aflegge, og om Jon Aarvig andre Vidner \vil stefne/ som skall have seet dem Seigle i Biørnefiorden da Peder og Niels foer med dend Nord eftter saa gives ham og der til rom til neste Ting, og skall saa videre gaaes i Sagen hvis ret er,

1725: 155

Niels Kaldestad og Berge Røseland af Qvindheret Samson Traa og Lars Øfre Waage af Strandebarms Skibr: blef befallet at reise till Loug tinget at aflegge deris Lougretseed,

Publiceret Johan Winsens Galtungs udgifne obligation till Prousten Hr: Willum Frimand paa 35 rdr: Courant for hvis Summe hand pantsetter sin paaboende gaard Gouxviig skylder aarlig udj Landskyld med bøxsell 1 Løb 9 Mrk: Sm: dat: Gouxsvig d: 6: april 1725:

Dend 16: Maij blef holden Almindelig Waarting paa Biaanes for Ous og StrandVigs Skibredes Almue oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde LensMendene Hans Engelsen Lundervig og Hans Engelsen Giøen med eftterskrefne Lougrett, Jacob og Peder Hougland, Jon Sævild, Jørgen Bouge, Jon Biaanes, Jon Berge, Hans Lundervig og Hans Gøen!! (Giøen), med Almue fleere som tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: Forordninger og breve som for hen findes Specificerede,

Publiceret deris Kongl: May: Aller Naadigste befalling till Hr: Jeheime Raad og Statholder Wibe angaaende jurisdictionen i mellem dend Civile og Militair og dens Forum, dat: 31: Martj 1725:

Publiceret deris Kongl: May: allernaadigste Placat hvorledes med udj Hertug Døm/m/et Slesvig faldende voxsende og fabriqverende

1725: 155b

ware her eftter udj Norge skall forholdes dat: 25: Septembr: 1724:

Publiceret deris Kongl: May: Aller Naadigste Forordning om Lodtz Wæsenet Synden og Norden Fields i Norge, dat: Fridrichsberg dend 5 Martj 1725:

Publiceret Endre Jonsen boe\n/de paa Fridrikshald øster udj Norge hans udgifne skiøde till sin Svoger Johanes Andersen paa dend gaard Miaanes liggende [i] Strandvigs Skibrede, skylder udj aarlig Landskyld med bøxsell 2 pd: 6 Mrk: Smør i mod penge 123 rdr: dat: Homelvig dend 9de Novembr: 1722:

Publiceret Torkild Jonsen Berge, Hans Jonsen Holdhuus, Even Axselsen Sandall, Niels Andersen Lille Ballesem, og Engel Hansen Eegeland, deris udgifne skiøde til deris Elste broder og Svoger Jon Jonsen Nedre Bolstad paa 1 pd: 1 1/6 Mrk: Sm: med bøxsel i Aasædet Nedre Bolstad i mod penge 37: rdr: 5 Mrk: 2 s: dat: 7de Januarij 1724:

Publiceret Niels og Wiggleick Gietlesøner Mundem deris udgifne skiøde till Hr: Major Christian Wilhelm Segelche paa dend gaard EngeVigen kaldet skylder aarlig udj Landskyld med bøxsell 1 pd: Sm: 1 giedskind dat: Mundem dend 15: Febr: 1724:

Publiceret Lars Andersen Gaasdallen, Niels Madtzen Moeberg, Karj Peders datter Sl: Rasmus Hages eftter latte Encke og Marte Ols datter deris udgifne skiøde till Jon Pedersen Sævild paa 21 ½ Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard Sævild dat: 5: april 1725:

1725: 156

Kongl: May: Foget haver stefnet Johanes Miaanes formedelst hand nest avigte Høst skall have arbeidet og Ragt Høe sættet græset sam/m/en, der fore at bøde eftter Lougen,

Johanes Miaanes møtte og svarede at hand icke kand negte jo at have arbeidet med sit Høe een Søndag afvigte Høst, men Solen var da nede og af alle Field, formodede at det icke var nogen Synd saa som det var saa silde om afttenen,

Kongl: May: Foget satte i rette at hand bør bøde hellig dags brøde for sam/m/e sit arbeide,

denne sinde saaledes forafskeediget,

Johanes Miaanes bør till neste ting at bevise hvor silde det var om afttenen da hand arbeidede med sit Høe, og skall saa videre gaaes i Sagen hvis ret er

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen till spurte Almuen af begge desse Skibreder om avigte aar 1724: er forefalden noget af eftterskrefne Kongl: indkomster til deris May: saa som arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, Engeslaatte skatt, Skatt af oprødde pladtzer, i lige maade om her findes nogen Strandsidere, pebber Svenne, bønder Sønner, handverkes Folck eller Huus Mend som Skatte bør eller kand, med videre saadan indkom/m/e,

Almuen af begge Skibreder der til svarede at aldeelis indted af alt det som Fogden haver opreignet afvigte aar 1724: i desse 2de skibreder er forefalden, og fremstod for Retten af Ous Skibrede Asbiørn Lj og Anders Lusand af Strandvigs Skibrede Ole Faar og Johanes Miaanes som ved Eed testerede at Almuens

1725: 156b

Forklaring her om er sandferdig, og at aldeelis ingen af desse opnefnede indkomster avigte aar er forefalden,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven at meddeelis som hannem ej kunde veigres,

Endnu till spurte Kongl: May: Foget dend gandske Almue af Strandvigs skibrede, om de er vidende at dend Lille gaard Drageide skylder meere aarlig at skatte eftter end 12 Mrk: Sm: og om opsiderne nogen tid har betalt meere skatt end af bemelte 12 Mrk: Sm:

Almuen over alt der til svarede at sam/m/e gaard Drageide icke nogen tid saa lenge nogen Mand kand Mindes har staaen for høyere skyld end 12 Mrk: Sm: og de ved fuldkommelig at ingen opsidere af dem som enten har beboed sam/m/e gaard eller dend som nu gaarden beboer, har siden dend gamble Matricul som udgick i aaret 1667: betalt meere skatt end af 12 Mrk: Smør, og fremstod for Retten de 2de Dannemend Jon Berge dend {gl:} unge og Ole Faar, som Eedelig testerede at de ved at saa lenge de kand mindes har ej denne gaard Drageide svaret meere i skatter end af 12 Mrk: Sm: og de har ej heller hørt sige af nogen anden at sam/m/e gaard meere skylder,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven at meddeelis som hannem ej kunde veigres,

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen af Strandvigs Skibrede om de ej er vitterlig at det qvindfolck Karj Tostens datter Vindenes som begick Leiermaal med Soldatten Isack Jørgensen Tveit i det aar 1720

1725: 157

icke i steden for mangel af Leiermaals bøder udstod sin Straf paa vand og brød,

Almuen der til svarede at det i alle maader er sandhed at dette besaavede qvindfolck som af Soldaten Isack Jørgensen blef beligget icke hafde at bøde med, men i steden for bøder sad hos forige afgangne Lensmand Jon Haavig i Fengsel paa wand og brød, og frem stod for Retten Ole Tvet og Johanes Miaanes som Eedlig testerede at Almuens forklaring her om er sandferdigt

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes,

Niels Tvett og Johanes Houckenes af Ous Ole Faar og Jon Eie af Strandvigs Skibrede blef befallet at reise till Loug tinget at aflegge deris Lougrettes Eed,

Dend 24: Maij blef holden Almindelig Waarting paa Nedre Hom/m/elvig for Opdals og Waags Skibreders Almue oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Laresen, Bunde Lensmændene Chresten Møcklestad og Sallamon Windenes, med eftterskrefne Lougrett, Siur Toe, Johanes Unnerem, Even Aarbacke, Chrestopher Haaheim, Niels Dallen, Hans Lj, Niels Giøvaag, \og/ Mons Bruntvet, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og andre befallinger som for hen findes Specificerede,

Publiceret obr: Lieut: Hans Fridrick Grens udstede bøxsel seddel till Knud

1725: 157b

Larsen paa 1 pd: Sm: i dend gaard Rembereide dat: 14: Maij 1725:

Publiceret Clare Sal: Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Sivert Bergesen paa 1 teig Jord i gaarden Flygensfer dat: 6 Januarij 1724:

Publiceret Prousten Hr: Willum Frimands udgifne skiøde till Chrestopher Olsen Store Gudøen paa dend gaard Lille Gudøen skylder udj aarlig Landskyld med bøxsel 1 pd: Sm: dat: 10: Martj 1724:

Publiceret Peder Hofmands udgifne Skiøde till Chrestopher Nielsen Haaheim paa 3 Spand Sm: med bøxsel og een half huud og ½ giedskind udj Hollekim i Opdals Skibr: dat: 7: octobr: 1724:

Publiceret Peder Hofmands udgifne Skiøde till Niels Chrestophersen paa 3 Spd: Sm: ½ H: og ½ Giedskind i Haaheim, dat: 7de octobr: 1724:

Publiceret Niels Tommesen Færresund hans udgifne skiøde till Hendrich WichMand paa de i Færresund staaende Krem/m/er Huuse, dat: 29: april 1724:

Publiceret Hr: obr: Lieut: Hans Fridrich Greens udstede bøxsel seddel till Ole Olsen Fiere paa ½ L: Sm: ½ H: som er dend gaard Skaar i Opdals Skibrede dat: 9de Junij 1724

Publiceret Hr: General Toldforvalter Johan Gaarmands udstede bøxsel seddel til Elling Nielsen paa dend gaard Hvidvols Næset skylder udj aarlig Landskyld 2 pd: Sm: dat: 19: Septembr: 1724

1725: 158

Publiceret Doretea Maria Giesing Sal: BisCop Mag: Clemet Smidtz hendes udgifne bøxsel seddel till Torbiørn Johansen paa ½ L: Sm: ½ H: i bispestolens gaard Grimsland i Opdals Skibrede dat: 2: Novembr: 1724:

Sr: Jocum Roggen i Engesund hafde ladet stefne Hendrick Wickmand boende i Færresundet formedelst hand bruger handdel og Kiøbmandskab inden dend District som hand boer, hannem som preæviligeret!! til skade og fortred, sam/m/e Stefning dat: 6 Maij 1725: der eftter indlagde udj Retten deris Kongl: May: Aller Naadigste bevillings bref paa gastgæberiet og dend Borgelige handel i Engesund dat: Kiøbenhafn dend 9 Januarij 1722: der eftter indlagde hand een Dom dat: 6: Nov: 1703:

eftter lang i mellem handling bleve parterne foreenede at Jocum Roggen i Engesund tillod Hendrick Wickmand at saa lenge hand og denne hans qvinde boer i Færresundet maa bruge deris handel hvor de vill og kand naar det icke skeer i mellem Leevaag, Færresund og Engesund, saa lenge høye øfrighed det vill tillade, men skulle det nogen tid skee at Hendrick Wickmand hans huustru eller børn enten ved sig self eller nogen anden skulle befindes at handle med de bønder eller dend Almue som boer som melt er i mellem Færresundet og Engesundet, da skall de ald deris handling have forbrut, og ingen undskyldning skal hielpe dem till befrielse i nogen maade,

dette sambtøckede parterne paa begge sider, som de/nnem/ begge ved een skrifttl:

1725: 158b

Contract skall mellem handles, og af dette nu sidende Lougret forseigles,

Peder Endresen nu boende paa Prestegaarden Tyse paa Storøen for skielsmaal paa ham som skeede nest avigte Høst i Korn Skuren hvor paa og var stefnet til avigte Høste ting var stefnet, men formedelst at Sorenskriveren da ej var til stede men foreist till till!! Syndmør dend Nye Matricul at udrette saa blef Sagen sam/m/e tid ej indført, icke heller møtte sam/m/e tid til stede Lars Olsen Fitie og hans Moder Britte Fitie, hvor fore hand nu atter har stefnet i denne Sag, berettede at \til/ avigte Høste ting hafde Lensmanden Sallamon Windenes indstefnt Sagen men ingen af de stefne Vidner møtte nu tilstede som Stefnemaalet kunde afhiemle, men nu møtte de stefne Vidner Niels Toftteland og Lars ibd:, men Contraparterne møtte icke ej heller nogen paa deris veigne,

Niels og Lars Toftteland hiemlede ved Eed at Lars Fietie og hans Moder Brite Fiete denne gang er louglig stefnt,

og som Lars Fiete med hans Moder Britte nu ej møder saa paalegges dem til neste Ting at Comparere og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er, hans indstefnte Vidner Mari Mickiks!! (Mickels) datter \og/ An/n/e Abrahams datter, samt Marite Fitie og Tom/m/es Øriensen Windenes,

Ane Abrahams datter eftter giorte Eed vidnede at nest avigte Høst da de stod paa Ageren paa Fitie og skar Koren, da kom Lars Fitie i ord og skielderie men hvor om det var viste hun icke, tj hun stod noget langt der fra

1725: 159

men da de gick alle sam/m/en op eftter ageren og størede Koren da hørde hun at Lars Fitie sagde till Peder hand var een Morder baade paa Heie og Chrestne hvor paa Peder skiød dem som hos var til Vidne, videre viste hun icke at vidne i nogen maade,

Marj Mickels datter tiener hos Hans Rembereide eftter giorte Eed vidnede at hun var og tilstede paa Fiete og dend gang tiente hos Citanten Peder Fitie som var nestleden høst i Korn Skuren og stod og skar paa Ageren, da kom Peder og Lars Fitie sam/m/en i ord, men som hun stod et støcke der fra og skar Koren kunde hun ej høre hvor om deris trette var, men som de møtte hin anden paa ageren og de staurede Koren hørde hun at Lars sagde til Peder du er een Morder baade paa Heie og Krestne, der paa skiød Peder dem til Vidne, videre ved hun icke i denne Sag at vidne i nogen maade

begge Vidnerne forklarede at nest avigte Høst var af Peder Fitie stefnt til Tinge at aflegge deris Vidne i denne Sag, og de møtte paa Tinget for deris Vidne dend gang at aflegge, men som sam/m/e tid icke var nogen Sorenskriver tilstede ej heller møtte Lars Fitie saa blef Sagen ej foretagen,

Publiceret Haldor Alfsen Sundvigen hans udstede bøxsel seddel till Jacob Iversen paa 1 Løb Sm: i Backe i Opdals Skibrede dat: 19 Martj 1725:

Preste Encken Clare Sl: Mag: Hans Abel hafde ladet stefne eftterskrefne for gield saa vell resterende Tiende, Nattehold og Huuse penge

1725: 159b

saa som Jon Dalland 3 Mrk: Hans Dalland 2 Mrk: 4 s: Jørgen Wernøen 1 Mrk: 4 s: Anders Braattetvet 3 Mrk: Anders Braatetvet 3 Mrk: Axsel Ærsver betalte strax Ole Ersvær 1 Mrk: Johanes Ersver 3 Mrk: Mons ibd: 1 Mrk: Encken Ersver 3 Mrk: Encken Ambland 3 Mrk: Encken N: Kleppe 3 Mrk: Jacob Drange 3 Mrk: Hans Leite 3 Mrk: Encken Leite 3 Mrk: Gurj Næsse 1 Mrk: 8 s: Endre Skaar 1 rdr: 4 Mrk: 4 s: Tosten Koste 3 Mrk: Elling Tvet 3 Mrk: Lars Norbusta 3 Mrk: Sæbiørn Søreides Encke 2 Mrk: Gurj Søreide 1 rdr: 9 s: Halvor Brecke 9 Mrk: Anders Espevig 2 rdr: Hans Barmen 3 rdr: 5 Mrk: 8 s:

ingen af dem møtte til stede, men Siur Toe og Rasmus Rolsem, Lensmanden og Niels Møcklestad, Hans Lj og Arne Hansen Lj som alle hiemlede ved Eed at de louglig er varslet hvor paa dennem paalegges til neste ting at møde,

Endre Skaars Encke Britte kom til stede og aflagde sin Eed at have betalt alt sam/m/en og ej noget er skyldig hvor med Hans Klocker paa Preste Enckens veigne var fornøyet,

Mons Bruntvet 8 Mrk: 12 s: Jacob Gudøen 4 Mrk: 6 s: Hans Lille Gudøen 2 Mrk: 3 s: Lars Holme 1 ort Tosten Koste var ej til stede Chrestopher Haaheim 2 Mrk: Hendrick Skiolde 1 rdr: 2 Mrk: Alle desse eftter Enckens begiering og deris egen tilbydelse giorde deris Eed at alting er betalt og ej noget skyldig,

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Niels Skartvet for slagsmaal paa Niels ytre Singelstad saaog for slagsmaal paa Niels Indre Singelstad, til Vidne Jørgen Singelstad, Ane Singelstad ingen af dem møtte, men Niels Skartvet møtte til Sagen at svare og gandske negtede at have slagets med nogen forskiød sig til sine indstefnte Vidner

1725: 160

Chrestopher Haaheim og Niels Dallen møtte og hiemlede ved Eed at de alle louglig ere stefnte, men der hos forklarede at Ane Singelstad er paa Liuse Closteret godtz og der fore ej møder,

Niels Indre Singelstad bør til neste ting at møde, saa haver og det eene Vidne Jørgen Singelstad som er Vidne i denne Sag og er louglig stefnet til først holdende Ting at møde under 2 rdr: straf og skall saa gaaes videre i Sagen hvis ret er,

Johanes Olsen Haaheim har stefnet Chrestopher Haaheim formedelst hand har kiøbt dend gaard hand boer paa som er 1 L: Sm: i Haaheim, saa som hand har hørt sige at hand vill drive ham af sin Jord som hand louglig har bøxslet sin Lifs tid at beboe og bruge, tj der som hand icke maa side med fred agter hand at kiøbe sin Jordepart, og der fore nu begierer hans endelig svar,

Chrestopher Haaheim møtte i Rette og her til svarede at hand icke har kiøbt hans brugende Jordepart i dend tancke hannem der fra at fortrøcke, men hand skall side og gaarden sin Lifs tid beboe uden ancke af hannem eller hans, og det saa fremt at hand vil boe med ham fredelig og skickelig som een anden ærlig grande og Naboe videre her til at svare viste hand icke,

her med var Citanten vell tilfreds og fornøyet med begier det i protocolen maatte indføris,

Hr: obr: Lieut: Green hafde ladet stefne alle Hus Mendene i Fite Sogn i Waags Skibrede som var i tallet eftter Specificationen 45, til at betalle ham eftter Lougen dend Tiende till Kierken

1725: 160b

ingen af dem alle møtte til stede, ej heller møtte Stefne Vidnerne som Stefnemaalet skulle afhiemle, hvor fore i Sagen paa Nye louglig vill stefnes,

Hr: obr: Lieut: Green hafde ladet stefne een deel bønder i Waags Skibrede som har Fietie Kierkes Kiør till Leie i tallet 19 Mend, men ingen af dem alle møtte til stede, ej heller Stefnevidnerne, hvor fore i Sagen igien louglig vil stefnes,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af begge desse Skibreder om avigte aar 1724: er forfalden noget af eftterskrefne Kongl: indko\m/ster, saa som arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, Engeslaatte skatt, Skatt af oprødede pladtzer, i lige maade om fleere strandsidere findes end som sedvanligt der skatte bør, saa og om der findes nogen Pebber Svenne, Bønder Sønner, Handverks Folck eller Huusmend som Skatte bør eller kand, saa og om noget Strandet godtz eller Vrag er funden {er} \eller/ forefalden,

Almuen af begge Skibreder her till svarede at ingen af de Specificerede indkomster i desse 2de Skibreder avigte aar 1724: er forefalden, Strandsidere ej fleere end sedvanligt, indted wrag eller Strandet godtz er funden eller forefalden, ingen Pebber Svenne, bønder Sønner eller Huusmend findes som enten har givet nogen Skatt eller skatte bør,

1725: 161

og fremstod for Retten af Opdals Skibrede Lensmanden Chresten Møcklestad og Johanes Beltestad, af Waags Skibrede Sallamon Windenes og Niels Tuftteland {hermed} fremkom for Retten og ved Eed testerede at Almuens forklaring her om er sandferdig{t}

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ham ej kunde veigres,

Kongl: May: Foget til spurte Almuen af Halsnøe Closters godtz i desse 2de Skibreder om det aar 1720: er falden nogen bøxsler af Halsnøe Closters Jorder,

Almuen svarede at aldeelis ingen bøxsler af Halsnøe Closters gaarder det aar 1720 i desse 2de Skibreder falt, og fremstod for Retten Closter Lensmanden Tosten Skaarpen og Isack Tvett som aflagde sin Eed at ingen bøxsler af desse 2de Skibreder sam/m/e aar falt,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen i begge desse Skibrede af Halsnøe Closters godtz, om det aar 1720: forefalt paa Halsnøe Closteres godtz noget af eftterskrefne Kongl: indkomster saa som 3de 40: Lod Sølfs bøder, 60 Lod Sølfs bøder, Slagsmaals bøder, wurdeerings Sigter, arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 6te og 10de penge for uden Rigs førte Midler, Nye oprødninger

1725: 161b

eller noget deslige i andre maader, Kongen till indkom/m/e eller Matriculen til forbedring i lige maade om nogen oprydninger det aar 1719: paa Lænes godtz er forefalden,

Almuen baade Lænes og Halsnøe Closteret svarede her till at \icke/ noget de aar 1720: eller 1719 af alle de slags indkom/m/er som opnefnet er forefalt, og fremstod for Retten Closter Lensmanden Tosten Skaarpen, Lænes Lensmand Chresten Møcklestad, Lars Tuftteland og Isack Tvet som aflagde deris Eed at Almuens forklaring her om er sandferdig

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde veigres,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af Halsnøe Closters godtz om de icke er vidende at avigte aar 1724: i desse 2de Skibreder laag øde eftter nefnte Halsnøe Closters Jorder hvor af slet ingen Skatter, Landskyld, Leeding eller anden rettighed er bleven betalt saa som udj

Waags Skibrede

Lande 1 ½ Løber Sm: Tofteland ½ L: Sm: Schomsnæs ½ L: 9 Mrk: Sm: og Tvet Sm: 2 pd: 6 Mrk:

Opdals Skibrede

Mit Waage Sm: 1 L: 1 pd: 12 Mrk: Øvre Waage Sm: 1 L: 12 Mrk:

Almuen der til svarede at det er i ald sandhed vist at desse benefnte Jorder afvigte aar laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa at slet ingen skatter, Landskyld eller andre Rettigheder af dem till Fogden blef

1725: 162

betalt, {dette beg} og fremstod for Retten Closter Lensmanden Tosten Skaarpen, Lænes Lænsmendene Chresten Møcklestad og Sallamon Windenes som Eedlig forklarede at det sig saaledes i ald sandhed forholder,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen till spurte Almuen af Opdals Skibrede, om dennem ej vitterlig er at den gaarde part udj Kleppe deris Kongl: May: till hørende skylder aarlig 2 pd: 8 Mrk: Sm: afvigte aar 1724 laag øde og af ingen er bleven brugt eller besidet, saa hand slet ingen skatter, Landskyld eller anden Rettigheder der af har bekom/m/et

Almuen der til svarede at det sig i alle maader saaledes forholder at sam/m/e Jorde part i Kleppe avigte aar laag øde, og af ingen blef brugt eller besidet, saa at Fogden der af ej fick eller til hannem blef betalt nogen Skatter, Landskyld eller anden Rettigheder, og fremstod for Retten Lensmanden Chresten Møcklestad og Johanes Beltestad som Eedlig testerede at det sig saaledes i Sandhed forholder,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen af Opdals Skibrede om dem ej vitterlig er at dend Jordepart i deris May:

1725: 162b

eiende gaard Kleppe ej det aar 1719: laag øde og af ingen blef brugt eller besidet, saa og om icke sam/m/e Jorde part baade det aar og altid til Tinge har voren opbøden til brugs for hvem dend uden bøxsell eller paa andre wisse Conditoner!! ville antage,

Almuen der till svarede at det er i ald guds sandhed vist at bemelte Jord Kleppe deris May: til hørende det aar 1719 laag øde og at der af ej allerringeste enten i Skatter, Landskyld eller andre Rettigheder till Fogden blef betalt, det er og i sandhed vest at Fogden ej allene dette aar 1719 men alle tider aarlig paa Tingerne opbyder Jorden til brugs for uden bøxsel eller paa hvise Conditioner, men ingen till denne tid har indfunden sig dend paa nogen maade at ville antage, og fremstod for Retten Lensmanden Chresten Møcklestad og Johanes Beltestad som Eedlig forklarede at det sig saaledes i ald sandhed forholder som af Almuen svaret er

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen her af Opdals Skibrede om de ej er vidende at det fagne!! (fangne) qvindfolck Gurj Tom/m/es datter ej sad hos ham i Fengsel og Forvaring i fra dend 22 April 1723 da hun for Barnefødsel i dølsmaal blef paagreben og fremdeelis blef sidende i sam/m/e sit Fengsell i ald tid Sagen bleg!! (blef) ageret, baade for

1725: 163

hiemting, Lougting og Høyeste Rett hvor een endelig Dom dend 20 Junij 1724: falt at hun skulle miste sit Lif, og som hun der eftter blef svag og senge liggende maatte hun for dend aarsage skyld fremdeelis forvares i Fengsel indtill dend 13: Octobr: nest eftter hvor hun da eftter sin Doms indhold blef henretted, hand frem kaldede og lensManden Chresten Møcklestad tillige med Mogens Brundtvet som hafde voren oververende og vurderet sam/m/e Delinqventens eftterladte Midler og formue, at de Eedlig ville testere om meere eftter hende fantis end dette eftter skrefne og af eftter nefnte pris, Saa som, hafde paa sin tieniste Løn till gode hos hendes Madmoder Ane Brecke 5 rdr: 4 Mrk: 1 gl: Kiste med Laas for 1 Mrk: 8 s: eet gl: blaat skiørt 2 Mrk: 1 gl: Lagen 1 Mrk: 1 Aacklede 1 rdr: nock een Kiste med Laas 2 Mrk: 8 s: 1 Aacklede 1 rdr: 1 Mrk: 1 Hane gied 2 Mrk: 8 s: een hvid Qvitel 2 Mrk: 2 ½ allen hvit wem/m/el 1 Mrk: 4 s: et stryelagen 1 Mrk: 8 s: 1 blaa trøye 1 Mrk: et Snørlif 10 s: 1 gl: Forklede 6 s: 1 tørklede 8 s: 1 gl: dito 2 s: et lidet forklede med Søm neden \til/ for 1 Mrk: 1 Eske 2 s: hvilcke giør til sam/m/en 10 rdr: 5 Mrk:

Almuen her til svarede at det er i alle maader vist at dette henrettede qvindfolck sad paa Fogde gaarden i Fengsel og Forvaring fra dend tid Fogden melder nemblig dend 22 April 1723, og till dend 13 Octobr: 1724: da hun eftter Høyeste Rettes Dom blef

1725: 163b

henrettet, og aflagde Lensmanden Chresten Møcklestad og Mogens Bruntvet deris Eed, at slet indted meere eftter sam/m/e qvindfolck var at finde og ej heller eiede hun meere end som dette som nu opteignet er, de forklarede og ved Eed at qvindfolcket i ald {det} dend tid som før er melt sad i Fengsel paa Fogde gaarden,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af begge Skibreder

først om icke det qvindfolck Helge Peders Datter der af Anders Larsen Giøvaag eller Holme \det aar 1719/ blef beligget i steden for mangel af Leiermaals bøders betalling blef straffet paa Kroppen med Vand og brød, og som de begge med hin anden i 2det og 3die Leed vare beslegtede \om/ de da icke der fore udstod deris straf eftter Dom/m/ens indhold med at rømme her fra stæden paa Fiskeleierne,

for det andet om dend Huusmand \Knud/ Hafnen og qvindfolcket Krestj Paals Datter Ægøen der begge toe i deris ægteskab med hin anden begick Leiermaal \det aar 1719/ og slet indted eiede till bøders betalling icke har udstanden deris straf paa Kroppen med wand og brød, og at hos ingen af dem det ringeste fantes som kunde Registeris eller vurderes,

for det 3de om icke de 2de Personer Ole Pedersen Ærsvær og Inger Ellings datter der med hin andet!! (anden) det aar 1719 begick Leiermaal og ej noget hafde at bøde med,

1725: 164

icke eftter deris Doms indhold baade har udstanden deris Straf paa Kroppen med wand og brød og fordj de med hin anden i 3die Lige Leed vare beslegtigede ogsaa rømbt til Fiskeleierne,

Almuen der til svarede at det i ald guds Sandhed er vist at desse benefnte Personer Helge Peders datter, Ole Pedersen Ærsvær og Ingerj Ellings datter alle eftter deris Doms indhold har udstaaet deris straf og i steden for at arbeide paa Fæstningen og i Spindehuuset har sidet hos LensManden paa wand og brød, De 2de Personer Knud Hafnen og Kristj Paals datter Ægøen udstod i lige maade deris straf i steden for bøder paa wand og brød hos Lensmanden, og at hos ingen af dem ej noget var at finde som enten Kunde Registeres eller wurdeeres, og frem stod for Retten Lensmanden af Opdals Skibrede Chresten Møcklestad og med ham Johanes Beltestad, af Waags Skibrede LensManden Sallamon Windenes og Lars Tuftteland, som alle aflagde deris Eed, at det sig saaledes som før er melt i alle maader forholder,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis som hannem ej kunde veigres,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af Waags Skibrede om de icke veed at dend Mand Niels Færresundet som det aar 1720: i sit ægteskab begick Leiermaal med Ragnilde Ols datter, i lige maade Ole Larsen Aatteraaen som med det qvindfolck Ane Ols datter ogsaa af Waags Skibrede det aar 1720: begick

1725: 164b

Leiermaal og ingen af dennem noget till bøders betalling var eiende, de da i dend sted udstod deris straf paa Kroppen med wand og brød,

Almuen svarede der til at det er sanden det bemelte 4re Personer icke hafde at bøde med, og der fore sad hos Lensmanden paa wand og brød, og fremstod Lensmanden Sallamon Windenes og Lars Tuftteland som eftter lagde Eed forklarede at det sig saaledes forholder som Almuen beretted haver,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde negtes.

Der eftter frem kom for Retten Lensmanden af Waags Skibrede Sallamon Windenes som paa Mosses Hansens veigne der boer i Brandesundet forklarede at hand i lang tid har voren anseet for een strandsider og der over aarlig har maatt betale i Strandsider Skatt 2 rdr: der hand dog till foren har voren een tiener af sin gl: wermoder Anne Sal: Jocum Hynnemørs og ej haftt videre handel eller Næring uden for saa vit hende som een Borger Encke tilkom, hvor af hun og alle tider har udstaaen ald Borgelige Skatt og Tynge, Men som bemelte hans wermoder forige aar 1723 om Høsten ved Mecali tider ved døden er henfalden og hand i hendes sted ej allene af sine Medarvinger har til forhandlet sig hendes i boende Huuse saa vel som grunden hvor Huusene stod, men end og siden dend tid brugt dend ringe borgerlige handel som paa sam/m/e sted falder

1725: 165

og der af svared all borgerlige Skatt og Contributioner, saa formodede hand fra Strandsider Skatt aller Naadigst at vere befriet, og som hannem fra deris Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen er tilstillet Copie af de Høye Herrer for de Kongl: Financer og udj Cammer Collegio een deris Naadige anteignelses post udj bemelte deris May: Foges!! (Fogeds) Regenskaber angaaende denne Mosses Hansens Strandsider skatt hvilcke anteignelse postes Copie hand nu i Retten producerede, Alt saa begierede Lensmanden Sallamon Windenes paa Moses Hansens weigne at Almuen ville give deris sandferdige forklaring om det sig icke saaledes i alle maader forholder som Mosses Hansen nu har ladet berette og forklare,

Almuen gaf her paa till giensvar at det i alle maader findes sandferdig at Mosses Hansen til forne før hans wermoders død har voren i hendes brød og udj hendes høye alderdom og svaghed forestaaen ald dend ringe handell hun kunde have hvor af hun har svaret ald borgerlig tynge, det er og sanden at hans wærmoder i aaret 1723: ved Mickels dags tider ved døden afgick, og har Mosses Hansen eftter hendes død tillforhandlet sig hendes Huuse og dend pladtz de staar paa, har og der eftter drevet dend ringe handell hun fra døde og der fore veret anseet for een Borger, sambt betalt og svaret alle borgerlige Contributioner,

dette begierede Lensmanden paa Mosses Hansens veigne at maatte indføris og hannem der paa et forseiglet Tings Vidne

1725: 165b

meddeele, og som Vj sambtlig Rettens betienter er vidende at dette i alle maader sig saaledes i sandhed forholder, saa kunde Vj ej saadan hans begiering benegte.

Den 29 Maij blef Retten udinden dend Sag i mellem Hr: Assistentz Raad og Præcident Krog og Hr: obr: Lieut: Green angaaende Fite Kierkes Kiøb, holden paa Hysingstad i Føyens Skibrede, oververende Lensmanden Næll Hysingstad med eftter skrefne Lougrett, Tøris og Hans Øckland, Johanes og Ole Hysingstad, Lars Wickenes, Matis Nysetter, Lars Petterteigen, \og/ Lars Lillebøe,

hvor da Hr: obr: Lieut: Green ved Monss: Knud Krog indleverede udj Retten een Contra Stefning dat: 26: April 1725: sam/m/e stefning fantis paa skreven at vere louglig forkyndt dend 26: April 1725: der nest indleverede hand Hr: obr: Lieut: Greens skrefttlige indleg dat: Ornings gaard dend 29 Maij 1725: der nest indleverede hand deris Kongl: May: Aller Naadigste udgifne skiøde paa Storøen Kierker dat: 21 Aug: 1724: dernest indgaf Hr: Dechmonds og Fogtes Misive dat: Crestiania d: 1 Julij 1724: indlagde een Missive dat: 23 Maij 1724: endnu een Missive dat: 20 Maij 1724 indleverede og et Notorial instrument dat: 7: Novembr: 1724: med des paa teignede Svar dat: 8 Novembr: nest eftter, der eftter indleverede et skreftt eller Klage till Bergen Byes Magistrat over Raadstue tienerer med deris der paa fulte erclering dat: 23 Maij 1725: der nest een assignation till Hr: Assistens Raad Krog til Helle Bang at betale stor 26 rdr: 3 Mrk: dat: 26 Maij 1724, Helle Bangs qvitering at obr: Lieut: dend self haver betalt dat: 18 Septembr: 1724.

1725: 166

endnu een assignation til Hr: Precident af Hr: obr: Lieut: Green {til} udgiven till Johan Herman Schapen at betalle 11 rdr: 4 Mrk: med dend paateignede qvitering at sam/m/e penge af obr: Lieut: self er betalt dend 18 Septbr: 1724. i lige maade een assignation till Susane Sl: Hermand Møllers paa 22 rdr: dat: 26 Maij 1724: som obr: Lieut: self har betalt dend 18 Septembr: 1724: der hos et bref fra Helle Bang dat: 21: Aug: 1724: indleverede og Prousten Hr: Willum Frimands qvitering paa Kierkernes udgiftter til ham for de aar 1723: og 1724: dat: Tyse d: 2 Martj 1725: der Eftter ConRector Harboes qvitering for Con Rectores Løn af Storøens Kierker for 1723: dat: 21 Junij 1724: for Resten begierede hand at {precidentens} \obr: L:/ Tiener Abraham Knudsen maatte tages till Eeds paa hvis ham af precidenten blef svared da hand forledens aars Munstring var i Bergen og hand hos precidenten fordrede penge, og svarede precidenten ham at hans tiener hafde voren ude ald dagen og icke kunde faa penge,

Paa Hr: Assistentz Raad og Precident Krogs veigne møtte hans Fuldmegtig tiener Monss: Micael Lij som i retten indleverede hans Skrefttlig indleg dat: 26 Maij 1725: Videre sagde Monss: Mecael Lij ej at have for sin principal at i Rette legge, men allene begierede Copier af hvis Documenter Hr: obr: Lieut: Green har nu i rette lagdt, og opsettelse sam/m/e at besvare ej lenger i det lengste end 14ten dage,

1725: 166b

Assistens Raad og Precident Krogs begiering angaaende Copier af obr: Lieut: Greens i rette lagde Documenter bevilges, hvor fore og med Sagen beroer till først kom/m/ende dend 18: Junij till hvilcken tid begge parter ville indgive een Special reigning een hver for sig hvad de i desse 2de aar 1723: og 1724: af Fiete Kierkes indkom/m/e har annam/m/et og oppebaaret, i lige maade hvad de till Kierkens Reparation eller andre udgiftter har udlagt og betalt, endelig ville og obr: Lieut: Green i Rette anvise Fitie Kierke stol till efttersiun, og skall saa endelig i Sagen gaaes videre hvis ret er.

Dend 12: Junij blef holden Rettergang paa dend gaard Markuus i Strandvigs Skibrede, hvor da Retten blef betient af eftter skrefne Lougret saa som, Engell og Ole Henanger, Ole Sævereide, Jon Houge, Anders Windenes og Torbiørn Skaattum, saa var og tilstede Lensmanden i bemelte skibrede Hans Engelsen Giøen.

Paa hvilcken tid Eieren og opsideren paa Markuus Samson Hansen hafde ved skrefttlig stefning ladet Citere Knud Larsen og Heine Aanundsen øfre Hage formedelst de u-louglig skall have hugget i hans gaards til hørende skoug, der udj flecket Næver og Bork uden hans tilladelse med formoding at de der fore bør anseeis eftter Lougen, de har og giort arrest og beslag paa nogle stocker eller trær som Knud Jonsen Hougen eftter forlof af hannem har hugget sam/m/e trær er der over bleven beliggende under sam/m/e arrest og bleven fordervet og ej med stefnemaal forfult eftter Lougen, saa hafde hand og ladet stefne

1725: 167

Hages opsidere till at oververe een louglig besigtelse og Markegang paa Skiftterne i mellem desse 2de Jorder Markus og øfre Hage, at der kunde skee een louglig skilsmise i mellem desse 2de gaarders eiendeele, i lige maade var Citeret Niels Røsaas som eiere for een deel i gaarden Hage, endnu var stefnt til Vidner som \om/ Merker i mellem øfre Hage og Markus skulle giøre forklaring saa som Lars Hansen Storebøe, Marte Ols datter Hafnen og Ole Andersen Leervigen, sam/m/e Stefning dat: 22 Maij 1725: for uden de i stefningen om melte Vidner hafde Citanten og her for uden Mundtlig ladet stefne eftter skrefne Johanes Miaanes, Niels Hatletvet, Siur Hage, de 5 Vidner møtte men Siur Hage møtte icke, men blef berettede at verede!! (vere) Svag

Knud og Heine Hage møtte til Sagen at svare som og hafde stefnt til Vidner om skiell og skiftter, Steen Lygre, Ole Siursen Nedre Hage, Isack Kleppe, Ole Steensen Sælsvold, Knud Rebne, Johanes Rebne, Johanes Nielsen Røsaas og Frans Rennesvig, som og alle Nerverende var tilstede, saa møtte og Niels Røsaas og Lars Larsen Hage

Even Sandall og Ole til Huus paa Sandal var og af Samson Markus stefnet til at giøre forklaring om hvis Hugster i hans Mark skeed er saa som de det har besigtiget, hvilcke Mend forklarede at de har besigtiget dend skade skougen er paa ført, men de veed icke hvem skaden giort haver,

Og som alle Vidnerne tilbød sig at vise os her af gaarden skiftterne i mellem Øfre Hage og Markus, saa blef de frem kaldet og Eeden

1725: 167b

med dens forklaring for dem oplæst med advarsell om Sandhed at vidne som de for gud med een god samvittighed kand vere bekiendt, hvor eftter een hver af dem giorde deris bekiendelse saaledes, først Citantens Vidner Nemblig

Lars Hansen Storebøe een Mand paa omtrent 80 aar gl: forklarede at vere føed og opføed paa dend gaard Engevig her tet ved, hvor hand var i lang tid till om trent 30 aar og der fore tit og oftte gick her i Marken hans Forældre boede i ald deris tid paa Engevig, og i dend tid leiede hans Forældre Sætter beite af opsiderne paa Markus, som i dend tid var dend gamble Samson Markus og begyndes da skiftterne i mellem Markus og øfre Hage her oppe i Skaret, og følger saa skifttet øst fra sam/m/e Skar op i øverste brune og siden langst øst eftter høyeste brunen, saa vit op som de kand see her af gaarden og det alt øst till een Kult kaldes Kierke Kulten og der fra lige øst till Skifttet mod dend gaard Henanger, eftter hvilcke skiftte begge desse gaarder øfre Hage og Markuses opsidere holt sig eftter rettlig og ej paa nogen af siderne tilleignede sig meere end melt er, saa at Markus eiede saa vit op alt det som heldede ned til Markus og øfre Hage oven fore, og der om var i ald hans tid ingen Clam/m/er eller trette i nogen maade, videre sagde hand icke at vide,

Marte Ols datter Hafnen een Qvinde paa 56 aar forklarede at vere fød og opfød paa Refne

1725: 168

hvilcke gaards eiendeele strecker sig her i mod Markus at een Mand i dend tid boede paa Refne ved Nafn Siur Olsen, af ham hørde hun sige i hendes Fader Ole Refnes Huus, og i dend tid boede paa Markus gl: Samson Markus, da hende det sig at bemelte Samson Markus kom eengang til Siur Refne og spurte ham om hand icke viste at sige ham Merker og Skiftter i mellem Markus og Øfre Hage, da svarede Siur Refne ham, du har ej fornøden at spørge videre om dine eiendeele, men naar du gaar ud af din Stue paa Markus og i gaarden, saa seer du din eiendeele, som er saa langt du seer op under brunen, og Øfre Hage eier oven paa Brunen, fra Skaret og ind igienem Field brunen, videre sagde hun icke at vide her om at vidne,

Ole Larsen Leervigen een Mand paa 54 aar, forklarede at vere fød i neste gaard paa Engevig og een gang var hand her paa Markus udj Lars Hansen Storebøes Brølup, og da hørde hand at Axsell Sandall spurt gl: Samson Markus hvor skifttet var i mellem Markus og øfre Hage og de stod i gaarden og saag op til Fieldet, da svarede Samson ham, saa vit ieg kand see op her af gaarden saa vit eier ieg op, og øfre Hage oven fore, videre sagde hand icke at vide i denne Sag at vidne,

Johanes Miaanes forklarede at hans wærFader Jon Chrestophersen Jusland var fød her paa Markus, og var nu een meget gl: Mand da hand for et aars tid siden døde af ham hørde hand tit sige at gaarden Markus eiede saa høyt op som de kunde see

1725: 168b

af gaarden i øverste Brunen og ej lenger, og at øfre Hage eiede oven paa Brunen, forklarede og at i øfverste Brunen stod een tør gadd, op til dend gadd huggede hans Fader i dend tid hand boede paa Markus, og boede Jon Juuslands Fader Chrestopher Hiortedal paa Markus i 15 aar og i dend tid holt de sig sam/m/e Skiftte eftter rettlig, og det uden ancke af øfre Hages opsidere, videre viste hand icke at vidne i denne Sag,

Niels Willumsen boer paa Hatletvet her nest hos, forklarede at for omtrent 2 ½ aar siden var hand i et barsel paa Miaanes, der var og Jon Chrestophersen Jusland som var Johanes Miaaneses værFader til stede, der var og denne paa Markus nu boende Samson Hansen tilstede, da spurte Samson Jon Jusland om Skiftterne i mellem Markus og øfre Hage da svarede Jon, du har ej fornøden anden forklaring der om, end naar du gaar af din Stue ud til dit Ildhuus, saa seer du dine eiendeele saa som du eier saa høyt op som du seer øver!! (øverst) paa Brunen, og øfre Hage oven paa Brunen, der paa bad Samson Markus ham, {og} Johanes Miaanes og Siur Hage dette at erindre, videre viste hand ej at vidne,

Niels Røsaas forklarede at hand for nogle aar siden fick laaf af Samson Markus at flecke bark, og hand sagde for ham at hand maatte gaa alt op i Høyeste brunen, men hand fleckede dog neden for, tj hand gick der som mest var at faa og ej heller viste hand nogen forklaring om Skiftterne at giøre,

1725: 169

Lars Larsen Hage som er Contra parten Knud Hages broder forklarede at hand forleden aar fick laaf af Samson Markus til at flecke bork i hans Mark, og hand fleckede nede i Lien mod Markus tj der var meere at faa end oppe i brunen, men om Skiftterne i mellem øfre Hage og Markus, ved hand slet indted,

Knud Jonsen Hougen forklarede at nest leden Som/m/er nu et aar siden fick laaf af Samson Markus at hugge i hans Mark 4re trær furre som hand og giorde de 3de Neden for brunen og det 4de oven paa, og hand meente at Marken till hørde Samson Markus, men straxst kom Knud og Heine øfre Hage med 2de Mend og merkede stockerne og forbød ham at kiøre dem bort, foregaf at det var hugget i deris Mark hvor over sam/m/e trær ligger endnu i Marken men om Skiell og Skiftter ved hand ingen forklaring,

Samson Markus formente at naar Knud og Heine øfre Hage giorde forbud paa desse trær saa burde de og have stefnet der paa, men stockerne er der over ligget og fordervet,

Contra parterne svarede der til at de formeener at sam/m/e 4re trær alle ere hugne i deris Mark der fore giorde de forbud paa dem at bort kiøre, og som de altid hørde at Samson Markus vilde stefne i Sagen till Aasteden saa har de ladet det der ved beroe,

Samson Markus svarede, at da hand fornam at hans Contra parter ej stefnede, men tiden forgick een tid eftter anden, og u-eenigheden i mellem dem om Merkerne jo meere og meere til tog, saa for at kom/m/e der med til rolighed haver hand veret foraarsaget denne

1725: 169b

prosses at begynde, som hand formoder at de bør betale

fleere Vidner hafde Citanten ej stefnet eller var tilstede,

Der eftter bleve Contraparternes Vidner frem kaldede og giorde een hver af dem deris forklaring paa eftterfølgende maade,

Steen Lygre een Mand har till foren for 27: aar siden boed paa Markus og boede der i 15 aar hand forklarede at hand i ald dend tid hand der boede brugte hand ej høyere op end till dend Gierdes gaard som staar i Skaret hvilcke Gierde øfre Hages opsidere har opsat og ved lige holder der fra i een Kult kaldes Fælla, icke aller øverst i Kulten men lidet neden fore, der fra saa gaat som i Brunen till Ransdallen siden langst eftter brunen saa gaat som øverst i Skouge brunen og høyeste i Sveiven indtill et berg kaldes Rougnen hvor der staar et stort Rougne træ, videre viste hand ej at vidne saa som i hans tid ingen trette eller u-eenighed falt i mellem ham og øfre Hages opsidere,

Ole Siursen Nedre Hage een Mand paa 74 aar forklarede icke at kunde Nafn give nogen Skiftter i mellem Øfre Hage og Markus, men hand har hørt sige at skifttet gaar saa ledes som alle Vidnerne forklaret haver, men ej viste at Nafn give nogen Mand eller qvinde som der om har giort forklaring,

Isack Kleppe een Mand paa 44 aar forklarede at vere fød her paa Markus og var gl: Samson Markus hans Fader og var hand da hand foer

1725: 170

fra Markus omtrent 16: aar gl: siden hans Fader døde kom Steen Lygre og fick hans Moder till ægte, og var hos sam/m/e sin Stif Fader i ald dend tid hand boede der i bemelte 16 aar, og da brugte hans Stif Fader Steen Lygre saaledes som hand forklaret haver, videre viste hand icke at vidne i denne Sag i nogen maade.

Ole Steensen Sælsvold som er Steen Lygres Søn forklarede icke at vide noget om skiftterne i mellem Øfre Hage og Markus, men allene at hand har seet Samson Markuses Creaturer beitet i øfre Hages Mark og det een gang vel 30 eller 40: beester videre viste hand icke,

Samson Markus der til svarede at det kand vell icke negtes at hans Creaturer har kundet recke i Øfre Hages Mark, Øfre Hages Creaturer ogsaa i hans Mark, saa som alt Fieldet og Marken er aaben og ej noget Gierde i mellem dem, saa som de der oppe i Fieldet beiter Horn mod horn og Kløf mod Kløf som og alle tider saaledes har voren, hvilcke Contra parterne ej kunde benegte,

Knud Refne forklarede at dend Gierdesgaard som staar her oppe i Gielet eller skaret har staaen der dend nu staar i Mande minde og der eftter har de brugt Marken paa det sted baade paa Øfre Hage og Markus, og hørde hand det sam/m/e sige af gl: Willum Refne som var een meget gl: Mand men nu er død,

Johanes Refne forklarede, at hand icke ved om Skiftterne i mellem Øfre Hage og Markus at giøre forklaring, men allene ved at dend Gierdesgaard som staar her oppe i Skaret har staaen der dend nu staar i Mande minde og voren af øfre Hages opsidere holden ved lige,

1725: 170b

hand har og hørt at opsiderne baade paa Øfre Hage og Markus har rettet sig eftter dend paa det sted men kunde ej erindre af hvem hand har hørt det sige videre viste hand icke at vidne,

Johanes Nielsen Røsaas forklarede icke at vide noget om Merkerne i mellem Øfre Hage og Markus, men allene at hand har seet Samson Markuses Fæ og Creaturer i Øfre Hages Mark videre viste hand ej at vidne,

Samson Markus Refererede sig till sit forige svar der om,

Frans Reinersvig vidnede at hand aldeelis indted om Skiel og skiftte i mellem Øfre Hage og Markus er vidende, men allene er vidende at dend Gierdesgaard som staar her oppe i Skaret har staaen der dend nu staar i Mande Minde men hvor til dend er opsat ved hand icke,

Samson Markus beklagede sig at øfre Hages opsidere har flecket mange trær borken af i hans Mark saa at dend moxsen er Ruineret, og foregaf at hand og hans Søn Engel treffede Heine øfre Hage i Skougen da hand en gang fleckede bork,

Heine Øfre Hage svarede der til at hand ej flekede meere end et træ dend gang, og ej nogen tid meere,

Der paa blef alle Vidnerne frem kaldet og een hver {af} for sig aflagde deris Eed at de har sagt sanden saa vit de viste,

Der paa forføyede Vj os sambtlig i parternes og Vidnernes medfølge till Marken, Merker og skiftter at eftter søge, men ej nogen kunde finde uden dend før omelte Gierdes gaard som icke er lenger end tvert over et lidet skar

1725: 171

om trent 20 eller 30 faufner lang, siden gick Vj eftter Vidnernes og parternes anvisning langst øst eftter brunen og alt ind till Rougnen, og kunde Vj saa see ind till Markus Sæteren, og var der inde ej stor forskiel paa parternes stridighed, tj eftter fulte Vj Widnernes anvisning og oprettede skifttet lige i een Linie fra inderste enden og til Gierdes gaarden som Vj ej kunde Cassere saa som dend alle tider har voren paa det sted et ret merke i mellem Øfre Hage og Markus, Der fore begynte Vj at oprette skiftterne saaledes,

Merket og Skifttet tager sin begyndelse ved dend gaard Heinangers eiendeele Nafnlig oven i Miaaskaar Kulten og der fra lige i west udj et berg kaldes Rougnen hvor der og staar eet stort Rougne{sted}\træ/, der fra et lidet støcke videre Væst et lidet støcke Østen for Svibe Kulten, udj et berg paa hvilcke Bergs Norde side og Fladhed blef hugget et Kaars, der fra end videre i wæst till een stor Steen liggende paa Marken, og et lidet støcke westen for sam/m/e steen blef i et berg paa dend østre side i dends Fladged hugget et Kaars, videre udj wæst et støcke fra Sveiven i et lidet berg vender sig med Fladen i wæst der udj blef hugget et Kaars, der fra lige i væst blef nedsat een Steen med Kull under og sine 2de Vidner hos der fra nederst i Kierke Kulten hvor der og blef nedsat een Steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, end videre lige i wæst paa et sted kaldes Aarre bregen blef udj et hvit berg som vender sig med sin flade side lige i øst hugget et Kaars, lige lengere

1725: 171b

og videre i Vest udj et berg som vender sig med sin Fladhed i NordVest paa sam/m/e sted blef hugget et Kaars, der fra videre i wæst til et sted kaldes Fædlaa paa dend Nordre side nede i Fædlaa blef sat een Steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, videre Vest i dend Væstre ende i Fædlaa udj et berg hvis Fladhed vender sig i wæst der i blef hugget et Kaars, straxst der neden fore i wæst i een liden Houg kaldes Syre Giel hougen udj et berg paa dend Nordre side blef hugget et Kaars, siden bliver dend før omtalte Gierdes gaard skiftte uden allene at gierdes gaarden skall oprettes \west og/ tvert over {og Vest} dend lille Houg, saa som Gierdes gaarden gaar under hougen og berget i steden at det skulle gaa lige i een Linie over Hougen, udj dend westre ende af Gierdes gaarden udj et berg paa dend østre side tet ved og oven for Gierdet blef hugget et Kaars, der fra gaar skifttet i mod dend gaard Refnes eiendeele som grenser sig tet her till, hvilcke Kaars er ende skifttet, og eier saa Markus dend Nedre og Nordre part af sam/m/e Skiftte og Øfre Hage dend Syndre og Øfre part,

Og som Dagen gandske var forløben kunde ej meere foretages, uden allene blef besigtiget dend paa klagede hugster og de trær hvor af barken var af flecket da befant Vj at af de 4re trær som Knud Jonsen Hougen hafde hugget og af Øfre Hages opsidere var merket til kom/m/er Citanten de 2de og Øfre Hages opsidere de andre 2de Vj fant og at birke

1725: 172

skougen var ilde medhandlet og mange trær borken af flecket vell hen i mod nogle og 30: trær, men Contra parterne negtede at det var skeed af dem,

der eftter forføyede Vj os hiem igien till Markus og beroede saa med Sagen till anden dagen,

Dend 13 Junij blef atter Retten betient paa Markus i denne Sag og vare parterne paa begge sider til stede,

Og paastod Samson Markus at Hages opsidere bør svare og betale ham dend skade de i Skougen giort haver, og som de ved det giorte beslag paa de 4re trær hvor paa de ej vilde stefne og for dend daglig fortræd de ved deris hugster ham har tilføyet har foraarsaget denne prosses de da maatte tilfindes hannem een tilstreckelig omkostning at betalle, saa som hand har maatt bekosted ej allene Rettens betiente paa denne forrettning men end og underholt dem sambtlig med de mange Vidner i 2de dage det da ej kunde vere ringere end 20: rdr: og der paa saa vell som om alt var Dom begierende,

Contra parterne der i mod forklarede at de ej har givet nogen aarsage til denne trette men som Samson Markus altid har foregivet at ville stefne denne Sag till Aasteden saa har de det der ved ladet beroe, formente der for, for omkostning at vere befriet

og som ingen af Parterne videre hafde at frem føre eller at proponere, saa anføris deri May: aller Naadigste Forordning For-

1725: 172b

retnings bekostning saa som Sorenskriverens 2de dages forrettning 3 rdr: hans Fløting til og fra Aasteden 4 Mrk: 8 s: {og} hans fortæring til og fra steden 1 rdr: 2 Mrk: de 6 Lougrettes Mend till sam/m/en 3 rdr: Lensmanden for haftte møye og u-mage med Mend at tilsige, Stefningen at forkynde og ved forrettningen at vere tilstede 1 rdr: 2 Mrk:

Og blef saa endelig om alt Kiendt, Dømbt og

Afsagt,

Eftter flitig Siun, {og} grandskning og besigtelse, sambt og eftter de fleste Vidners giorte forklaring er Skifttet og merket i mellem de gaarder Markus og Øfre Hage blefven opretet at skall strecke sig Østen fra dend gaard Hennangers eiendeele fra det sted kaldes Miaaskaar Kulten og det oven i sam/m/e Kult og lige Wæst alt till dend opsatte Gierdes gaard i Skaret her lige op fra Markusses paa staaende Huuse og till dend Kaars som blef hugget i det berg tet ved dend westre ende af Jerdet, som Dom/m/ens acter widløfttig forklarer, i sam/m/e streckning er hugget i de i acten ommelte berge 8 Kaarse og nedsat 3de Steene saa at Marckus till hører dend Nordre part af sam/m/e Merker og Øfre Hage dend Syndre part, hvor eftter Eierne og opsiderne paa desse 2de Jorder sig haver at rette i alle maader, Og som da ved dette oprettede Skiftte fornemes at de 4re Trær som Knud Jonsen Hougen haver hugget

1725: 173

i Marken Og de 2de trær der af tilfalder \øfre/ Hages opsidere og de andre toe Samson Markus til hørende hvor paa af øfre Hages besidere er giort arrest og beslag og det dog ej ved noget stefnemaal forfult hvor over de trær er bleven beliggende og fordervet, saa betaller de der fore till Samson Markus 2 Mrk: danske, og trærne at til høre Samson Markus de øfrige 2de trær som er hugget i øfre Hages Mark beholder øfre Hages opsidere self, og maa de giøre sig dem saa nøttig og gafnlig som de best vil, og der for uden at have deris fri Regres till Knud Jonsen Hougen for denne u-louglige hugster som de best forgaat og louglig kand ansee, hvad sig denne Sags omkostning angaar da eftterdj at Contraparterne har paa mange steder i Marken gaaen for nær ind paa gaarden Markuses eiendeele, og ej fultført dend giorte Arrest ved noget stefnemaal, hvor over Citanten har voren nød til dennem at tiltale, og skiftte at begiere og Merker at oprette, og saaledes foraarsaget ham denne prosses, Thj tilfindes de begge at betalle ham till hielp for denne paaførte trette een hver for sig 6 rdr: alt inden 15ten dage under Lougens adfer,

Dend 18: Junij blef Sagen i mellem Hr: Assistens Raad og Præcident Krog Contra Hr: obr: Lieut: Gren atter foretagen eftter forige opsettelse paa gaarden Hysingstad, til stede verende forige indførte Lougret,

Paa Hr: Assistentz Raad Krogs veigne møtte ingen till stede, men paa Hr: obr: Lieut:

1725: 173b

Greens veigne indfant sig Monss: Knud Krog som i Rette lagde først Hr: obr: Lieut: Greens indleg dat: 18: Junij 1725: der nest een Missive fra Hr: General Toldforwalter Garman angaaende det Kongl: Skiødes opkomst paa Storøens Kierker dat: Bergen dend 5: Decembr: 1724: Videre sagde hand ej paa Hr: obr: Lieut: Greens veigne denne sinde at have at indgive,

og som Precidenten ej lader møde denne gang noget til Sagen at svare saa blef denne sinde

forafskediget,

Jeg Refererer mig till min forige i Retten afsagde forafskeedigelse dend 29 Maij nest avigte, paa hvilcken tid begge parter blef till funden Speciale reigninger at indgive paa Fitie Kierkes indtegt og udgiftt for de 2de aar 1723: og 1724: men som saadant nu ej skeer, Saa opsettes Sagen til først kom/m/ende dend 26 Junij, till hvilcken tid sam/m/e reigninger vill indgives, og skall saa videre gaaes i Sagen hvis ret er.

Dend 26: Junij blef Retten betient paa dend gaard Hysingstad i Føyens Skibrede, hvor da Retten blef betient af de forige Lougrettes Mend som i dend Sag af Hr: Assistentz Raad og Precident Krog Contra Hr: obr: Lieut: Green var indstefnt findes indført,

og møtte paa Hr: Assistentz Raads veigne hans Fuldmegtig tiener Monss: Micael Lij, som udj Retten indgaf Hr: Assistentz Raads Skrifttlige indleg dat: 15 Junij 1725: sambt alle de udj hans indlagd paaberaabte breve og Documenter, sambt og endnu Fitie Kierkes Kierkestoel,

1725: 174

Paa Hr: obr. Lieut: Greens veigne møtte i Rette LensManden Næll Hysingstad som i Retten indgaf hans skrifttlig indleg dat: 26: Junij 1725 samt og een hos føyede reigning paa Kierkens indtegt saa vit af ham skall vere oppebaaret, endnu een Copie af Kierke stollen Fiete Kierke til hørende, Videre sagde Lensmanden ej at have for obr: Lieut: at indgive,

Monss: Micalij paa Hr: Assistentz Raad Krogs veigne begierede een endelig Dom udj Sagen uden videre opsettelse,

denne sinde saaledes forafskeediget

Eftterdj obr: Lieut: Green begierer Copie af de Documenter som Assistentz Raad og Precident Krog i dag lader i retten indgive, og tid till dem at besvare, Saa bevilges ham Delation der til, till først kom/m/ende dend 11 Julij {først kom/m/ende}, hvor da parterne till det almindelige Som/m/er ting paa Bielland som sam/m/e tid \der/ holdes for dette skibredes Almue, ville møde, og da endelig at indgive hvad een hver i Sagen {at} haver at producere og skall saa gaaes \videre/ i Sagen hvis ret er.

Dend 3 Julij blef Retten betient paa dend gaard Millie i Skaanevigs Skibrede, hvor da Retten med eftterskrefne Lougrettes Mend blef betient, Mons Sandvig, Madtz, Steen og Job Ebne, Aad Axsland og [..?..] Mortvet,

Paa hvilcken tid Preste Encken her i Skaanevig Mad: Margrete Heltberg Sal: Hr: Ellies Elliesens frem viste udj Retten et skrefttlig warsel eller Stefning for \med/eierne till hendes paaboende gaard bemelte Millie dat: 1te Junij 1725: som fantes paateignet af vedkom/m/ende at vere anvist

1725: 174b

Der for uden Refererede hun sig till hendes før engang till Høyædle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand og Justitz-Raad Andreas Undall indgifne Memorial med dens paateigning dat: 10 Martj og 27 Martj 1724: endnu blef oplæst Copie af de Høye Herrer for de Kongl: Finanser og udj Cammer Collegio deris Skrivelse till Høyædelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undall dat: Rente Cammeret dend 27: Januarij 1725: saa vell som og Høyædelbaarne Hr: Stifttbefallings Mandens skrivelse till Sorenskriveren Peder Heiberg dat: 16: Febr: 1725:

ingen af Medeierne møtte tilstede ej heller nogen paa deris veigne,

paa Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsens veigne var befuldmegtiget Lensmanden her i Skaanevigs Skibrede Peder Christophersen Gielmervig som og møtte til stede med forklaring at Fogden Refererer sig till sit forige seeniste Rettes dag dend tid Retten her paa gaarden om denne handel var holden, og ej videre her till hafde at indgive,

endelig begierede Margrete Heltberg Sal: Hr: Ellias Elliesens at skaden som paa hendes gaard Millie skeed er igien paa ny maatte siunis og besigtiges, med videre forklaring at begge desse ved gaarden nedrindende Elve nu atter nest leden Vinter paa 2de tider Nemblig ved Mortens dags tider avigte Høst og omtrent 14ten dage eftter Hellig 3 Konger indverende aar atter har giort stor skade paa gaardens ager og Enge slaatte, som hun begierede at Vj og ville siune, besigtige og beskrive,

1725: 175

med Klage maal der hos at saa fremt at hun her eftter skulle betalle skatter og rettigheder af gaarden eftter dend gl: Skatte og Landskyld taxt, var det hende ej muelig at vere bestandig saa som gaarden aarlig og idelig tager skade, og endnu meere er at formode naar Vandløb indfalder,

hvor fore Vj forføyede os ud paa Marken skaden at siune og besigtige og befant skaden at vere lige som dend forige gang er bleven beskreven i alle maader, her for uden er og skeed skade siden dend tid nest leden Høst og Vinter først oppe oven for Huusene \ud/taget meere af gaardens Eng end til foren, neden for Huusene har sam/m/e Elf ud taget een Enge backe og een deel af een Ager kaldes Stor ageren, Elven har og taget sig atter een anden Vei neden for Huusene og der ved giort skade, Dend {øs} westre Elf som kaldes Tielle Elven har og taget sig eet Nyt Løb og gaar nu lenger ud paa Engen end til foren, Preste Encken Mad: Hr: Ellieses har siden Voris seeniste besigtelse anvent stor møye og flid at ville hindre Elvenes videre skade, og ladet opbygge mange bolverke af tømmer og fylt dem med Steen og Jord, men saa snart wandløbet siden er kom/m/en har Elven ej allene over skyldet arbeidet med Stoor steen og gruus, men end og paa andre steder ud brødt og giort stor skade, saa at hendes kostbare arbeide har voren hende til liden hielp og nøtte, og kand Vj med sandferdighed sige at det endnu seer meget farlig ud ej allene for gaardens Huuse men end og for dens {Aag} ager og Enge, Men som denne siste skade som skeed er, er kom/m/en i blant og ved siden af dend

1725: 175b

første store skade, saa er sam/m/e ej saa meget at reigne uden noget lidet paa ageren, hvor fore Vj icke kand reigne dend første og siste anderledes end at det forbliver ved Voris første aftag som var og bliver eftter Voris skiønsomhed 1 L: Sm: baade i sin Skatt og i sin Landskyld,

Denne gaard er Skyldende i sin gamell Landskyld 2 L: Sm: og 11: Voger Koren som giør alt i Smør bereignet 3 Løber 1 pd: 3 Mrk: Eiere for denne gaard er Skaanevigs Kierke eier 2 Voger Koren, Skaanevigs Sogne Prest aller Naadigst Benificeret ½ L: Sm: Prousten Hr: Willum Friman ½ L: Sm: men Opsideren Margrete Sl: Hr: Ellias Elliesens resten som er 1 L: Sm: og 9 Voger Koren med bøxsel over dend heele gaard, Ved dend gamble Matriculs indrettelse har denne gaard voren paalagt i sin Skatteskyld 21 Mrk: Smør, siden dend tid er hun alle tider bleven saaledes bestaaende og ei i midler tid enten paalagt meere eller noget aftage Ved dend Nye Matriculerings Commission blef {hun} \dend/ ej heller enten aftagen eller paalagt, og som dend skade nu af os siunet og beseet er ej kand reignes ringere end till 1 Løb Smør saa fra gaar sambtlig Eiere {es} een hver eftter proportion sin andeel Nemblig Skaanevigs Kierke 1 pd: 18 2/3 Mrk: Koren, Skaanevigs Presteboel 10 2/3 Mrk: Sm: Prousten Hr: Willum Frimand 10 2/3 Mrk: Sm: og opsideren Margrette Sl: Hr: Ellieses 21 1/3 Mrk: Sm: og 2 Voger 1 pd: 21 Mrk: Koren, hvilcke giør til sam/m/en forbemelte 1 Løb Smørs Landskyld, og {eier} \tilhører/ saa Eierne her eftter at eie, Nemblig Skaanevigs Kierke 1 V: 1 pd: 5 1/3 Mrk: Koren, Skaanevigs Presteboel 1 pd: 1 1/3 Mrk: Sm: Prousten Hr: Willum Friman

1725: 176

1 pd: 1 1/3 Mrk: Sm: alt uden bøxsel, og Preste Encken Margrete Heltberg 2 pd: 2 2/3 Mrk: Sm: og Koren 6 Voger 1 pd: 3 Mrk: som alt giort i Smør beregnet 2 L: 1 pd: 3 Mrk: saa at gaardens Skatte skyld nu bliver 2 L: 2 pd: Sm: og Landskylden 2 L: 1 pd: 3 Mrk: Sm: naar Kornet som før er melt til Smør omslages,

Og som Vj saaledes i alle ting har siunet og besigtiget Jordens Skade sambt og dends godhed i \mod/ det beholdne og det som er u-beskadiget, i lige maade beskreven baade Sædens og auflingens mistelse saa vell som Engelandet og Fosteres forminskelse ved Creaturer at føde, hvilcke alt sam/m/en skall findes saa i Sandhed at vere, saa for resten indstiller Vj till dend Naadige og Høye øfrighed om Aftaget som nu af os skeed er maa staa ved Magt, paa hvis Naadige Skiønsomhed alting er bleven foretaget og sluted,

Dend 7: Julij blef holden Almindelig Sommer ting paa dend gaard Sioe for Skaanevigs Skibredes Almue baade af Lænetz og Halsnøe Closteres godtz, sambt Almuen af Halsnøe Closteres godtz udj Opdals Skibrede, over verende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde LensMendene Peder Gielmervig, Johanes Sioe og Tosten Skaarpen med eftterskrefne Lougrett, Johanes Sioe, Anders Sæbøe, Mons Tuftte, Anders ibid:, Johanes Qvidevold, Lars Rasmussen Lande, Giør ibd: og Jon Meehuus, samt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

Publiceret deris Kongl: May: Aller Naadigste udgifne Placat angaaende Sølf-Skuffers oppedagelse udj Norge dat: Fredensborg dend 17: Maij 1725:

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste udgifne Skiøde till hans Excell: Hr: Jeheime Raad

1725: 176b

og Statholder Detlau Wibe paa Rosenthals godtz her i Sundhords Fogderie beliggende, i mod 20000 Rdr: pengers betalling, dat: Friderichsberg dend 26: Martj 1725:

Publiceret de Høye Herrer for de Kongl: Financer og udj Cammer Collegio deris udgifne Placat angaaende een deel af de Kongl: intraders Forpagting i de 3de aar 1726: 27: og 1728: dat: RenteCammeret dend 2 Junij 1725:

Stifttambt skriveren i Bergen Severin Svanenhielm lod ved Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen opbyde alt sit Jordegodtz som her i Fogderiet er beliggende till alle Leilendinger eller opsiderne een hver paa sin gaard, om de deris paaboende gaarder sig vil til forhandle og kiøbe at de sig da saa fremt de gaarderne vill beholde de sig da hos ham ville indfinde inden 6 uger her eftter, saa frembt de gaarderne agter at kiøbe,

Publiceret Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Tambur Samson Johansen paa ½ L: Sm: ½ H: i Halsnøe Closters Jord Øfre Sæbøe, dat: 15: Novembr: 1721:

Publiceret Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel til Hans Andersen paa half andet Spand Sm: i Halsnøe Closters Jord HvideVold, dat: 22 Maij 1724:

Publiceret Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel til Lars Stephensen paa ½ L: Sm: ½ H: i Halsnøe Closters Jord Sioe, dat: 12 Januarij 1724:

Kongl: May: Foget hafde atter ladet stefne Wigleick Øfstebøe for Leier maal med Guri Lars datter sambt og hafde Citeret hende begge til bøders betalling eftter

1725: 177

Lougen,

Wiggleick Øfstebøe blef paaraabt men ej møtte, men Guro Lars datter møtte til stede og tilstod sin forseelse, og sagde at slet ingen anden er Fader till hendes barn end Wigglick Øfstebøe, hvor paa hun vilde døe om det sig ej var sanden,

Lensmanden forklarede at Wiggleick Øfstebøe for uden dette at hand self hørde seeniste afsigt er bleven warslet,

Herbor Ols datter møtte icke heller, endog at Lensmanden hiemlede at hun louglig er stefnet,

denne sinde afsagt,

Wiggleick Øfstebøe som seeniste Rettes dag negtede at have begaaet dette paastefnte Leier maal med Guro Lars Datter og da blef af Retten tilfunden till dette nu holdende ting i egen Person at møde tillige med Qvindfolcket Guro Lars Datter, men hand for sin Person ej sam/m/e forleggelse!! (foreleggelse) eftterkom/m/er og Guro Lars Datter nu her for Retten forklarer og fastelig paastaar at ingen anden end Wiggleick Øfstebøe er Fader till hendes barn saa paalegges ham endnu at møde til neste ting for at befri sig med sin Eed, till sam/m/e tid haver og Guro Lars datter self at møde i Rette, og skall saa videre Kiendes i Sagen hvis ret er, det andet Qvindfolck \Herbor/ Ols datter bør og til neste ting at møde,

dend opsatte Sag i mellem Jon Tungesvig og Rasmus Løvig om det paastefnte Kraf og lod Rasmus indlevere i Retten ved Lensmanden een Contra reigning lydende paa 8 rdr: 1 Mrk: 4 s:

1725: 177b

Jon Tungesvig paastod at Rasmus Løvig bør bevise sin Contra Reigning, men paastod Dom eftter Rasmus Løvigs udgifne haand,

denne sinde saaledes afsagt,

Eftterdj Jon Tungesvig negter Rasmus Løvigens Contra Reigning, saa opsettes Sagen till første Ting, hvor da Rasmus Løvig bør møde sin Reigning at bevise, og skall saa Kiendes i Sagen videre hvis ret er.

Anders Frønsdall hafde atter ladet stefne Monss: Sigfred de Lillienschiold for forige Sag angaaende det paastefnte Slagsmaal, og møtte nu Anders Frønsdal self som i Sagen Eskede Dom,

Sigfred de Lillienschiold møtte icke, ej heller nogen paa hans veigne, men Stefne Vidnerne Aad Axsland og Gunder Skaffer hiemlede ved Eed at de begge var paa Handeland og stefnede Sigfred de Lillienschiold, og hand svarede dem at hand icke møder her paa Sioe saa som det icke er hans rette Werne ting, men naar hand bliver stefnt at møde till Lænes ting i Skaanevig vill hand møde og icke før,

denne sinde afsagt,

Sigfred de Lillienschiold bør varsles til sit rette Werneting som holdes for Lænes godtz udj Skaanevigs Skibrede, og naar det skeer skall gaaes i Sagen hvis ret er.

Anders Sandsøen hafde ladet stefne Johanes Eie for 6 rdr: penge som rester paa een Jegt

1725: 178

som hand for 3 aar siden kiøbte af hannem og skulle give 30 rdr: de 24 rdr: er betalt men de paastefnte 6 rdr: rester,

Johanes Eie møtte tilstede vedstod at Kiøbet i mellem dem var sluted om Jegten og at hand skulle give for dend 30 rdr: hvor paa hand har betalt 24 rdr: de Resterende 6 rdr: har hand ej villet betalle, saa som Jegten da hand dend kiøbte icke var døgtig for de penger, men dend hafde skade i mange tilfelde som hand da ej viste, formodede der fore at vere for sam/m/e paastefnte 6 rdr: [fri]? og der om var Dom begierende, tilstod ogsaa at det er 3 aar siden hand dend kiøbte og dend siden har betallet,

Anders Sandsøen formente at Johanes Eie icke kand bevise at Jegten hafde nogen skade og om saa hafde voren da kunde hand strax have til bage sendt dend til ham, men nu ej eftter 3 aars forløb opfinder dette at besmøke sig med, forklarede og at have giort mange reiser hid at kreve ham desse 6 rdr: og dog ej faaen dem uden i dend sted gode løftter til betalling som ej er paa fuldt, paastod der fore at hand bør betalle ham sin anvente bekostning

Afsagt,

Eftterdj Johanes Eie self tilstaar at vere skyldig Anders Sandsøen paa dend af ham sig til kiøbte Jegt, {som hand siger} 6 rdr: penge, men der i mod foregiver at Jegten hafde skade da hand dend kiøbte og der fore desse 6 rdr: har indeholdet Saa eftterdj at hand Jegten i 3 aars tid u-paa ancket har beholdet, ej heller

1725: 178b

sit forebringende med noget Vidne beviser, saa bør hand betalle till Anders Sandsøen de paastefnte og Resterende 6 rdr: og udj foraarsagede omkostning 1 rdr: 3 Mrk: alt inden 15ten dage under excecution eftter Lougen,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af Halsnøe Closters godtz, saa vell af Skaanevigs Skibrede som af Opdals Skibrede, om dennem ej er vitterlig at fleere bøxsler paa Halsnøe Closters godtz i desse 2de Skibreder er falden for de aaringer 1721: 1722: og 1723: saa som

Skaanevigs Skibrede,

1721:

Niels Halvorsen betalte for 3 Spand Smør og ¼ Hud i gaarden Tielmeland 8 rdr: 3 Mrk: 12 s: Paal Giørsen betalte for ½ L: 9 Mrk: Sm: og 1/8 Hud i gaarden Lande 9 rdr: 2 Mrk: 4 s: Tambur Samson Johanesen for ½ L: Sm: ½ H: i Sæbøe 7 rdr: 3 Mrk:

1722:

Corporal Johanes Sinchelberg for 1 L: Sm: 1 Hud i gaarden Lande 15 rdr: Niels Larsen for 1 L: Sm: i Sættre 10 rdr:

1723:

Helge Nielsen for ½ L: Sm: og 1 bockskind i gaarden Ølvestvet 7 rdr: 3 Mrk: Lars Stephensen for ½ L: Sm: ½ Hud i gaarden Sioe 7 rdr: 3 Mrk:

Opdals Skibrede,

1721

Rolf Pedersen for ½ L: Sm: ½ Hud i gaarden Beltestad 7 rdr: 3 Mrk: Jens Rasmusen for ½ L: Sm: i Fugleberg 5 rdr:

1722:

er slet ingen forefalden

1725: 179

1723:

Johanes Nielsen for ½ L: 6 Mrk: Sm: i gaarden Tvett som hand Self uden bøxsel er eiende 5 rdr: 5 Mrk: Daniel Fredricksen for 18 Mrk: Sm: og ½ Giedskind i gaarden Tuftt 3 rdr: 12 s:

Almuen der til svarede at det er i ald sandhed vist at ingen flere bøxsler ved Halsnøe Closteres godtz i desse 2de Skibrede de 3de benefnte aaringer er forefalden, og har de bøxslende ej heller fleere bøxsel penge betalt end som her anført er, og frem stod for Retten Lensmanden Johanes Sioe af Skaanevigs Skibrede tillige med Johanes Eie, LensManden Tosten Skaarpen af Opdals Skibrede og med ham Ole Øfre Waage, som alle aflagde deris Eed, at Almuens forklaring her om er sandferdig, og ej enten fleere bøxsler er falden ej heller fleere bøxsle penger betalt,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis, som Vj ej viste at kunde benegte.

Kongl: May: Foget tillspurte Almuen af Skaanevigs Skibrede, om dennem ej vitterlig er at dend stackels Huus Mand ved Nafn Willum Andersen som boer nede ved Søen i Skaanevigen paa dend gaard Millie grund nogen tid i alle hans dage har betalt meere i Skatt end aarlig 3 Mrk: danske, saa og om denne Mand icke er een Fattig og Nødlidende Mand, som snart tillige med hans qvinde icke har

1725: 179b

Kleder paa {sin} Krop\en/, saa at hand icke er god fore meere at betale, ej heller har hand nogen tid af Høyædelbaarne Hr: Stifttbefallings Manden vore sat fore meere skatt, og det for hans Fattigdoms Skyld,

Almuen over alt paa Tinget i dette skibrede der til svarede at det er i ald guds sandhed vist at denne Mand Willum Andersen som boer paa Millie grund i Skaanevig er een meget fattig Mand der aldeelis indted er eiende, lever i stor armod og Fattigdom og der fore aldrig har betalt meere i Skatt end aarlig een half Rixdaller har icke heller voren sat for meere, er ej heller god for meere at svare Og fremstod for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Niels Berhoug som ved Corporlige Eed forklarede at Almuens forklaring om denne fattige Mands \slette/ tilstand i alle maader er sanden og at hand er saa meget Fattig at hands qvinde under tiden søger hielp af dend omkring boende Almue,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis som ham ej kunde veigres,

Kongl: May: Foget till spurte dend gandske Almue af begge desse Skibreder om de er vidende at eftter nefnte Kongl: indkomster af desse Skibreder paa Halsnøe Closters godt for de 3de aar 1721: 1722: og 1723: er falden, saa som arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 eller 3de 40 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge

1725: 180

for uden Riges førte Midler, slagsmaal eller straf bøder, sambt Hovet og boes Laadder paa Lænetz og Halsnøe Closteres godtz, eller og om noget andet af desslige intrader bemelte aaringer er falden, For det andet till spurte Fogden dem om nogen Nye oprøddede pladtzer eller oprødninger bemelte 3de aar er falden eller noget saadant som Matriculen kand forbedres med, For det 3de om her er falden i sam/m/e aaringer nogen bøxsel af Kongens eget beholden godtz,

Almuen af begge Skibreder der till svarede at ingen af alle de indkom/m/er som Fogden har opnefnet de 3de aar 1721: 1722: og 1723: i desse Skibreder er forefalden, og fremstod for Retten af Skaanevigs Skibrede Closter Lensmanden Johanes Sioe og Johanes Eie, af Opdals Skibrede Closter Lens Manden Tosten Skaarpen og Ole Øfre Vaage som Eedlig testerede at ingen af alle de slags indkom/m/er som Fogden opreignet haver i bemelte 3 aar er falden, og at Almuens Forklaring der om er sanden,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde negtes,

Stephen Svindland blef befallet at reise till Lougtinget for 1724:!! (1726?) at aflegge sin Lougrettes Eed,

Dend 9: Julij blef holden Almindelig Sommerting paa Fietie for Etne og Fielbergs Skibredes Almue, saa vell af Lænetz som af Halsnøe Closteretz godtz, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen Bunde LensMendene Johanes Fitie, Lars Killisvig og Mons Nordhuus med eftterskrefne Lougret

1725: 180b

Johanes Fitie, Ellias, Hans og Knud Fosse, Lars Rifaasen, Johanes Fiøsne, Olle Grønstad og Hans Skieldall, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve, placater, Forordninger og Kongl: Skiøde som for hen findes indført,

Stifttambtskriveren Severin Svanenhielm lod ved Fogden Sr: Ole Larsen opbyde sit Jordegodtz her i Etne og Fielbergs skibrede beliggende till alle de paa gaarderne boende Leilendinger til kiøbs at de sig inden 6 uger her eftter sig hos hannem ville indfinde saa fremt de icke ville lide at deris Jorder som de beboer till andre fremede bliver bortsolt

Publiceret Hr: Obr: Lieut: Hans Otte Steen hans udgifne skiøde till Lensmanden Johanes Fitie paa dend gaard Øfre Fitie som hand self beboer og bruger, skylder udj aarlig Landskyld 2 L: Sm: med bøxsel i mod penge 240 rdr: dat: Songdall dend 28 Julij 1724:

Publiceret Hr: obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiolds udstede bøxsel seddel till Paal Chrestensen paa 4 pd: Sm: i Ram/m/e her i Etne, dat: 7 Martj 1724:

Publiceret Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Siur Olsen paa Lille Eegeland Halsnøe Closteret tilhørende skylder i aarlig Landskyld 1 Vett Koren, dat: 8 Januarj 1724:

Publiceret Hr: Johan Korens udstede bøxsel seddel til Siur Olsen paa 1 L: Sm: 1 Vog Koren i dend gaard Echeland Gierde Kierke til hørende dat: 3: Novembr: 1724:

1725: 181

Sare Sl: Jens Ørbecks gastgæber i Ølen af Fielbergs Skibrede, hafde ladet stefne Hr: Lieut: von Treden som og boer i Ølen, for medelst hand uden Loug eller Dom har bemegtiget sig een Jord kaldes Neerem liggende i Ølen, som hun af Hr: Capit: Pettersen hafde til bøxslet, og da hun skulle begynde at sette plou i Jorden kom Lieut: og forbød hende og Self saade Jorden, og formodede hun tillige med sin LougVerge Lensmanden i Qvindheretz skibrede Iver Andersen Helvigen at Lieut: bør svare og betalle hende, hendes erlidte skade og forresten eftter Lougen vorde anseet, og som hun bøxsel af Hr: Capit: Pettersen har betalt Nemblig 12 rdr: men ingen bøxsel seddel der paa af ham erlanget, endog hun ham mange sinde der om har anmodet, saa har hun der om indstefnt eendeel Vidner Nemblig, Niels Lunde, Anders Giærevig og Tor Heiebøe, saa var og stefnt til Vidne som var oververende da Lieut: v: Freden!! (Treden) bemegtiget sig Jorden Rasmus Wacke og Ole Berge een Soldat, som tiener hos bemelte Lieutenant,

Hr: Lieut: v: Treden blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans veigne, icke heller møtte nogen af alle de Vidner som er stefnet,

Stefne Vidnerne Gunder Hougeland og Niels Stuemoe møtte icke heller til stede, hvor fore Sagen paa Nye vil stefnes, i lige maade vill og Capit: Pettersen her till louglig warsles, og naar det skeer skall i Sagen gaaes hvis ret er.

Capital der armes Giert Olsen hafde ladet stefne Erick Houge formedelst hand skall have solt een Fiol ham til hørende uden hans Villie

1725: 181b

med formoding hand bør forskaffe ham sin Fiol til bagers, og anseeis fordj hand har taget hans Fiol uden hans Villie,

Erick Houge møtte i rette og svarede her till at Fiolen har hand eftter Capit: des armes Villie solt till een Karl i Aalfiord som er Jon Tvettes Søn og fick for dend een half rdr: i penge, hvilcke penge hand leverede till Capit: des armes, og var Capit: des armes der med fornøyet, mens siden har hand fordj hand krevede ham sin betalling for hans Logement bleven u-fornøyet, og stefnet i Sagen,

Capit: des armes sagde at have faaen een half Rixd: til lans!! (laans) af Erick Houge men det var ej for Fiolen,

denne sinde saaledes forafskeediget,

Sagen beroer till neste Ting inden hvilcken tid Erick Houge Fiolen till Capit: des armes Giert Olsen, {og det} u-skad haver at levere, og hvis det inden dend tid ej skeer, saa skall om dend Kiendes videre hvis ret er, med prossesens omkostning beroer og til sam/m/e tid,

Dend opsatte Sag i mellem Ole Reiersen Stangeland og Mons Axdall angaaende Ole Reiersen Stangelands arvelod for hans Huustrue Bornilde Jacobs datter eftter hendes broder Ole Jacobsen som var under {Erick} Mons Axdals Formynderskab og i midlertid bort døde, der fore at giøre rigtighed, med videre

Mons Axdall møtte og indleverede i Retten det Skifttebref som er holden eftter sam/m/e afdøde Dreng dat: 17: Junij 1717: og formodede at hand ej meere er pligtig at betalle end sam/m/e Skifttebref om formelder, og forklarede Mons Axdall at hand till Formynderne Erick Houge og Johanes Eie har betalt saa vit paa de levende Sødskende er falden, saa hand formente for Ole Reier-

1725: 182

sens {veigne} paastand og søgning [fri at vere]?, og om hand noget haver at fordre hand da bør søge Formynderne og ej ham, Refererede sig til det indleverede Skifttebref,

Afsagt,

Eftterdj at Mons Axdall frem viser et Skifttebref holden eftter Ole Reiersens Huustrues broder afgangne Ole Jacobsen, hvor udj formeldes at Formynderne Erick Houge og Johanes Eie har oppebaaren Citanternes arfve midler, saa fri Kiendes Mons Axdall for Ole Reiersen Stangelands søgning men om Citanterne haver noget at søge da faar de at søge Formynderne der fore, og naar de louglig der om bliver warslet saa gaaes i mellem dem hvis ret er.

Hans Klungland hafde ladet stefne Gunilde Adskils datter for medelst at hun skall have fæsted sig i tieniste hos hannem nest leden aars Høst og fick i Feste penge 12 s: som hun siden tilsente ham igien og gick siden i tieniste till Niels Eie, hvor hun nu tiener, formodede der fore at hun bør der fore lide eftter Lougen og betalle de foraarsagede omkostninger,

Gundele Adskilds datter møtte vedstod at have annamet i Feste penge 12 s: som hun siden til bage sendte, saa som hun icke var god fore at tiene, vedstod dog at hun nu tiener hos Niels Eie, tilstod og at skulle have i aarlig Løn for uden Kleder 5 Mrk: penge,

Hans Klungland paastod Dom,

Afsagt,

Gundele Adskils datter som self tilstaar at have oppebaaret af Hans Klungland

1725: 182b

12 s: Feste penge og dem igien uden aarsage i mod Hans Klunglands Villie til bage sendt, og ej gaaen i sin sam/m/e sin udlaavede tieniste mens der eftter begivet sig udj Niels Eies tieniste, hvilcke alt er i mod Lougen, og som hendes Løn med Kleder kand reignes till aarlig 3 rdr: saa bør hun eftter Lougens tilhold at have forbrut dend halve Løn som er 1 rdr: 3 Mrk: helten til deris May: og helten till Citanten Hans Klungland, og der for uden at betalle till Citanten i foraarsagede omkostning 2 Mrk: alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen

Peder Eegeland af Was Sogn hafde ladet stefne Aanund Wee for medelst at hand allene oppebærer grundeleie af et Huus Mands pladtz som ligger under gaarden Wee hvor af hand aarlig oppebærer i grundeleie 2 rdr: 3 Mrk: og som Citanten eier i gaarden Wee 2 pd: 12 Mrk: Sm: og gaarden er i alt 2 ½ Løber saa hand ejer dend 3de part i gaarden saa formodede hand at hannem til hører dend 3de part af fornefnte grundeleie og der fore paastod at Aanund Wee bør betalle ham sin anpart af bemelte grundeleie tillige maade!! (med) omkostning for denne prosses,

Paa Aanund Wees veigne møtte hans Sviger Søn Sergianten Paal Wigne!! (Wigene) og svarede der till at hans wær Fader ej heller hans ForMend har betalt af sam/m/e pladtz nogen grundeleie til medEigerne men dend stedtze har fult hannem uden nogen vederlag till de andre formente der fore at Peder Eegeland ej noget der af bør have,

Peder Eegeland paastod at vill have aarlig 3 Mrk: saa som de der om tilforen har voren foreenit

1725: 183

Sergianten der til svarede at de aldrig om denne grunde leie har veret foreenet, men for omtrent 14 aar siden, da gaf hand ham for trette at forekom/m/e dend gang 3 Mrk: men ej for nogen aarlig grundeleie at betale, for Resten vill hand slet indted betalle ham noget, men er til freds at pladtzen bliver øde og u-beboed,

Peder Eegeland var og med dette tilfreds at pladtzet maatte øde legges men paastod at eftterdj at Aanund Wee til denne tid har oppebaaret aarlig grundeleie hand da bør give ham sin andeel der af for de aar som er forbi,

Parterne var ej till forening at bevege men de paastod Dom,

[Afsagt]

Sergianten Paal Wiigene tilstaar paa sin WærFader Aanund Wees veigne at hand af det omtvistede pladtz aarlig har oppebaaret 2 rdr: 3 Mrk: grunde leie, og at hans medeier Peder Eegeland som eier 3de part i gaarden Wee slet indted har faaen af sam/m/e aarlig grundeleie uden een gang for mange aar siden een half Rixdaller, begge parter er for medelst videre trette at fore kom/m/et fornøyet med at pladtzet bliver øde igien som før, Saa bør det {Jeg} gierde som om sam/m/e pladtz gierdet er till Høsten naar Høe og Koen er ind høstet slet at nedrives og ej meere at opsettes, ej heller nogen Huuse der at staa men de bør og inden nest kom/m/ende Foraar at bort føres fra steden, og ej enten meere at indgierdes eller der videre Huuse at opsettes uden med begge eieres sambtøcke og Villie,

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen till spurte Almuen af Halsnøe Closters godtz om de er

1725: 183b

vidende af udj desse 2de Skibreder Etne og Fielberg er falden fleere bøxsler de 3de aar 1721: 1722: og 1723: end som {af} det aar 1721: udj

Etne Skibrede

af Knud Olsen Sæbøe i Giære for 1 ½ Løber Sm: 15 rdr:

for 1722: slet ingen,

1723:

betalte Soldatten Samuel Chrestensen for 1 L: Sm: 1 Hud i gaarden Haaland 15 rdr:

Fielbergs Skibrede,

1721: slet ingen,

1722:

betalte Aanund Baarsen Kaalbenshoug for 2 L: Sm: og 1 H: i Kaalbenshoug 25 rdr:

1723:

betalte Jon Berentsen for 1 L: Sm: og 1 Hud i gaarden Alne 15 rdr:

Almuen der till svarede at slet ingen fleere bøxsler de 3de forbenefnte aar i desse 2de Skibreder er forefalden {end som} ej heller fleere penge i bøxsel betalt, Og fremstod for Retten Closter Lensmanden Mons Nordhuus og Jon Giære som ved Eed testerede at det sig saa i ald sandhed forholder,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen over alt paa Tinget om de er vidende at i de 3de aar 1721: 1722: og 1723: er falden nogen af eftter skrefne Kongl: indkomster, saa som Arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60: eller 3de 40: Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden rigs førte Midler, Slagsmaal eller straf bøder, sambt Hofvedlaad og boeslaadder enten

1725: 184

paa Closteres eller Lænes godtz, eller og om noget andet af deslige intrader bemelte aaringer er falden, For det andet til spurte hand dennem om \der/ sam/m/e aaringer var nogen Nye oprøddede pladtzer eller oprødninger hvor ved Matriculen kunde forbedres, for det 3de om her \er/ falden nogen bøxsel af Kongens eget beholden godtz

Almuen der till svarede, at slet ingen af alle desse benefnte indkomster i de aar 1721: 1722: og 1723: er falden, og frem stod for Retten Lensmanden Mons Nordhuus, Lensmanden Lars Killisvig og Lensmanden Johanes Ericksen Nedre Fitie som alle ved Eed testerede at Almuens Forklaring her om er sanden og at slet indted af alt dette de 3de aar er forefalden,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som {hand} hannem ej kunde veigres,

Kongl: May: Foget tilspurte dend gandske Almue af Etne Skibrede, om dend Capit: des armes Chresten Mørk som i hiel stack Lensmanden her udj Etne Zacarias Silde det aar 1721: og straxst der paa bort rømbte og undvigte eftterlod sig nogen Middel eller formue,

Almuen over alt der till svarede, at saa snart denne u-løcke var skeed bortrømte bemelte Drabs Mand, og fantis eftter ham ej det aller ringeste enten till at Registere eller till at Vurdere, men hans qvinde var her nogen tid tilstede og i midlertid levede i armod og Fattigdom, hvor paa hun og her fra steden bort reiste, denne u-giernings Mand var og adskillige steder skyldig, baade her i Bøygden og andre steder

1725: 184b

men de fick alle sam/m/en ej een eeniste skilling for deris udlaante penge, Dend drebtes Encke og arvinger fick icke heller det aller ringeste, ja icke end deris anvente bekostning for Sagens dreftt i mod Drabs Manden, og fremstod for Retten Lensmanden Johanes Fitie som var broder till dend døde Lensmand Zacarias Silde og med ham Tollef Ram/m/e og Siur Birkenes som ved Eed testerede at det sig saaledes som forklaret er i alle maader forholder, og at bemelte Chresten Mørk sig aldeelis indted eftterlod,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes,

Hans Frette og Siur Birckenes blef befallet at reise till Lougtinget at aflegge deris Lougrettes Eed,

Dend 11: Julij blef holden almindelig Som/m/erting for Føyens og Fiere skibredes Almue af Lænetz godtz, sambt og for Fiere skibredes Halsnøe Closters Almue paa dend gaard Bielland, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde LensMendene Næll Hysingstad, Tollef Hougland og Eiluf Haaversholm, sambt Almue fleere som tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: Forordninger, skiøde og placater som for hen findes indført,

Dend opsatte Sag af Fiere Skibrede angaaende de Seqvestererede!! penge eftter afgangne Jacob Hoepe som {fra} \paa/ forige Ting var i Rette, blef nu atter af Lensmanden Tollef Hougland

1725: 185

i Retten frem Esket, og møtte paa afgangne Jacob Hoepes veigne hans Søn Ole Jacobsen Brattestøe som ej videre hafde i Retten at svare, men hand undergaf sig Rettens Kiendelse,

Tollef Hougland paa Citantens veigne paastod een endelig Dom i Sagen,

Afsagt,

Det bevises med \de/ 2de Vidner Mallene Hans Datter Wicken og Karj Størks datter, at de begge paa een tid var tilstede paa Hoepe da Citantens Moder Talle Hans datter som var Jacob Hoepes Huustrue, laag siug og faa dage før hun døde sagde at have i forvaring for sin Søn Johanes Monsen Hoepe 8 rdr: penge, viste dem og pungen eller dugene hvor udj pengerne var indknøtet og laag udj een æske som hun til sig paa sin Siuge Seng ved sin egen Mand Jacob Hoepe lod indbære, endog de icke just Saag pengene eller dem taalte!! (talte), men allene at der i pungen og Kludene var penge som Citantens Moder sagde at vere 8 rdr: hendes Søn tilhørende, hvilcke afgangne Jacob Hoepe dend gang ej i mod sagde, Saa bør Citanten Johanes Monsen at nyde sin betalling Nemblig 8 rdr: af dend paa Skifttet eftter afgangne Jacob Hoepe Seqvestererede Løsøre, tillige med foraarsagede omkostning 1 rdr: alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

Publiceret Clare Sal: Mag: Hans Abels hendes udgifne skiøde till Anders Larsen paa 1 ½ Løber Smør med bøxsel i hans paaboende gaard Nordhuglen i mod penge 78 rdr: dat: 28: Januarij 1725:

1725: 185b

Publiceret Clare Sal: Mag: Hans Abels udgifne skiøde till Ole Olsen paa 1 ½ L: Sm: med bøxsel udj hans paa boende gaard Nordhuglen i mod penge 78 rdr: dat: 28: Januarij 1725:

Publiceret Clare Sal: Mag: Hans Abels hendes udgifne skiøde till Mons Olsen paa 1 ½ L: Sm: med bøxsel i Nordhuglen i mod penge 78 rdr: dat: 28: Januarj 1725:

Publiceret Clare Sal: Mag: Hans Abels {paa} hendes udgifne skiøde till Johanes Olsen paa 1 ½ L: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard Nordhuglen i mod penge 78 rdr: dat: 28: Januarij 1725:

Publiceret Chresten Montagnie paa Hr: BisCop Nyrops veigne hans udstede bøxsel seddel till Lars Olsen paa 1 L: Sm: i Strømøen i Fiere Skibrede beliggende dat: 13 Febr: 1723:

Publiceret Ane Johanes datter Hage af Fiere Skibrede hendes udgifne Skiøde till Jacob Jacobsen paa ½ L: Sm: med bøxsel i hendes eiende gaard Hage, i mod penge 14 rdr: dat: 11 Julij 1725:

Publiceret Isack Arentsen Spidsøens udgifne Skiøde till Ludvig Larsen paa 1 pd: Sm: med bøxsel udj dend gaard Wichenes i mod penge 19 rdr: dat: 18: April 1725:

Publiceret Jon Gutormsen Sortland hans udstede bøxsel seddel till Lars Olsen paa 2 pd: 8 Mrk: Smør i Sortland dat: 11 Julij 1725:

Dend opsatte Sag i mellem Preste Encken paa Tyse Sl: Mag: Skeens og de før indstefnte Hus Mend om deris dags arbeide, var nu atter indkaldede og møtte paa Preste Enckens veigne Lensmanden som paastod Dom paa hver af dem 12 s: og omkostning

1725: 186

de indstefnte møtte til Sagen at svare nemblig Knud Leervig, Ole Børtvet, Baar Leervig, David Leervig, Peder Gutormsen Leervig, Colben Hornelands waagen, Endre Hornelands waagen, Rasmus Grindevigen, og vedstod alle at vere stefnte, de tilstod og at de ej har giort deris sedvanlige dags arbeide till deris Prest, og det af aarsage fordj at Hr: obr: Lieut: Green tog arbeide af dem og mente de der fore at vere fri for det arbeide som Sogne Presten til hørte, videre hafde de icke at svare,

Lensmanden paa Preste Enckens veigne paastod Dom,

afsagt,

de indstefnte HuuMend!! Knud \Leervig/, Ole Børtvet, Baar Leervig, David Leervig, Peder Gutormsen Leervig, Colben Hornelands waagen, Endre Hornelands vaagen og Rasmus Grindevigen, som ej har giort deris dags arbeide till Preste gaarden bør betalle till Preste Encken een hver for sig i steden for deris arbeide 12 s: og een hver af dem i omkostning 4 s: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

Publiceret Aadne Olsen Baasmand i Kiøbenhafn, hans udgifne skiøde till hans 2de brødre Paal Berøen og hans anden broder Ingebregt Nøckling sambt hans broder Søn Ingebregt Paalsen paa 18 Mrk: Sm: i Nøckling og 2 pd: 12 Mrk: Sm: i Mælland alt med bøxsel i mod penge for Mrk: Sm: 4 Mrk: danske dat: 6 Januarij 1723:

Hr: obr: Lieut: Green haver ladet stefne Mickel Løning for een Koe Storøens Kierke tilhørende som hand skall have ladet for

1725: 186b

kom/m/e og bort død, dend tillige med 5 aars Leie at betale,

Mickel Løning blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans veigne,

Lensmanden Næll Hysingstad forklarede at Mickel Løning er stefnt, men ingen af Stefne Vidnerne vare tilstede, hvor fore Sagen paa Nye louglig vil indstefnes, saa fremt parterne ej i mindelighed kand foreenis,

Dend opsette Sag i mellem Hr: Assistentz-Raad og Precident Krog Contra Hr: Obr: Lieut: Green blef nu atter eftter forige opsettelse foretagen men der møtte ingen paa Precidentens veigne tilstede, Men paa Hr: Obr: Lieut: Greens veigne møtte i Rette Lensmanden her i Skibredet Næll Hysingstad, som i Retten indleverede hans Skrefttlige indleg dat: 11te Julij 1725: hvor udj hand begierer opsettelse til at besvare precidents indgivende forige Rettes dag, og sagde indted videre denne sinde at have for ham i Retten at indgive uden allene paastod dend begierte opsettelse

og blef denne sinde saaledes forafskeediget,

Eftterdj ingen paa Assistentz-Raad og Precident Krogs veigne indfinder till Sagen at svare, og Obr: Lieut: Green beklager sig over dend korte tid ham før var given precidentens indgivende at besvare, og der fore nu ej videre svarer till Sagen men allene begierer een tilstrekelig opsettelse, Saa beroer Sagen til først kom/m/ende dend 4de Aug: hvor da parterne

1725: 187

paa dend gaard Hysing!! (Hysingstad) vill møde deris pretentioner i Sagen at indgive, og skall da gaaes videre hvis ret er.

Dend opsatte Sag i mellem Sr: Knud Gilmeiden og Sl: Tolder Florens Encke blef nu atter paa Fordret, og tilstod Monss: Willum Koefoed at Tolderens Encke icke siden seeniste ting er bleven varslet, hvor fore Sagen beroer till Louglig igien stefnet vorder,

Kongl: May: Foget till spurte Halsnøe Closters Almue af Fiere skibrede om de er vidende at fleere bøxsler {det} de aar 1721: 1722: og 1723: af Halsnøe Closters godtz er falden i sam/m/e Skibrede end som det aar

1721:

Johanes Ellufsen betalte for 18 Mrk: Sm: og 1 giedskind udj Aasbøe 3 rdr: 4 Mrk: 8 s:

1722:

betalte Helge Jonsen for 1 L: Sm: og 1 Hud udj gaarden Framnes penge 15 rdr:

i det aar 1723: slet ingen,

Almuen der til svarede at det er i Sandhed vist at udj de 3de bemelte aar ej er falden fleere bøxsler end som melt er, og at ej heller fleere penge betalt er, og frem stod for Retten Closter Lensmanden Eilluf Haaversholm og Lars Møcklevold som ved Eed testerede at Almuens forklaring her om er sanden, og at ej fleere bøxsler i de aar falden er, ej heller fleere bøxsel penge betalt end oven er Specificeret

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes,

1725: 187b

Kongl: May: Foget tillspurte Almuen af Fiære skibrede om dennem vitterlig er at paa Halsnøe Closters godtz de aar 1721: 1722: og 1723: er falden nogen af desse eftter nefnte Kongl: indkomster saa som arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 eller 3de 40 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Rigs førte Midler, slagsmaal eller straf bøder, samt Hovedlaad og boes laadders forbrydelse saa vell paa Lænetz som paa Halsnøe Closters godtz eller og om noget andet af desse intrader bemelte aaringer er falden, For det andet till spurte hand dennem om bemelte aaringer er forefalden nogen ny oprydninger eller oprødnings pladtzer, samt i andre maader noget hvor ved Matriculen kunde forbedres, For det trede om her i sam/m/e aaringer er falden nogen bøxsel af Kongens eget beholden godtz,

Almuen af desse skibreder der til svarede at slet indted af alt dette som nu Fogden opreignede i de 3de benefnte aar er forefalden, og frem stod for Retten LensMendene Tollef Hougland og Closter LensManden Eiluf Haaversholm som Eedlig testerede at Almuens svar og forklaring her om er sanden, og at indted i saa fald er forefalden,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, hvilcke Vj hannem ej kunde weigre,

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen af Føyens Skibrede om dem ej er vitterlig

1725: 188

at udj dend gaard Sælle her i Skibredet beliggende og deris May: til hørende ej laag øde det aar 1723: ½ L: Sm: hvor af hannem ej det aller ringeste er bleven betalt enten skatter eller anden Rettigheder,

Almuen der til svarede at det nock vest at ½ L: Sm: i Sælle deris May: til hørende det aar 1723: laag øde af ingen blef brugt eller besidet, og der fore ej det ringeste enten i Skatter eller anden Rettigheder til Fogden blef betalt, og frem stod for Retten Lensmanden Næll Hysingstad og Olle Teigland som ved Eed bekrefttede at det sig saaledes i ald sandhed forholder,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis som ej kunde negtes,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af Føyens Skibrede om icke det qcindfolck Mallene Ols datter som kom i Leiermaal med Ole Walvatne det aar 1721: {ej} for mangel af bøder har udstaaet sin straf paa Kroppen i Fengsel paa wand og brød,

Almuen der til svarede at det er vest at dette qvindfolck Mallene Ols datter der for sit begangne Leier maal ej hafde at bøde med blef straffet i Fengsel hos Lensmanden paa wand og brød, og fremstod Lensmanden Næll Hysingstad tillige med Johanes Hysingstad som ved Eed bekrefttede at det sig saaledes i sandhed forholder,

dette begierede Kongl: May: Foget

1725: 188b

at maatte indføris og hannem af Retten beskreven at medeelis som ham ej kunde negtes

Kongl: May: Foget till spurte Almuen her af Føyens Skibrede om de icke er vidende Skrederen Jan Børs som boer her nede paa Leervigen icke er een meget fattig Mand der sider med qvinde og 7 u-Myndige børn i armod, og har voren ansat at svare i Skatt aarlig 2 rdr: icke har voren god fore at betalle sam/m/e ansatte skat de aar 1721: 1722: og 1723: men allene har betalt aarlig een half Rixd: og om hand meere er god fore at svare eller betale,

Almuen der til svarede at det er i ald guds sandhed vist at denne Jan Børs er een gandske fattig Mand som sider med Kone og mange u-forsørgede børn og ej har saa meget at hand kand leve af, men er hver Mand skyldig og det aldrig kand betalle, naar hand er nogen stedtz borte at arbeide da maa hans stackels qvinde og mange børn for trang og Nød beede gaat Folck om Mad og føde, saa fremt at de ej skulle hungre til døde, og fremstod for Retten Lensmanden Næll Hysingstad og {Mons} \Endre/ Bielland som Eedlig testerede at det sig saaledes i alle maader forholder, og at denne stackels Mand Jan Børs ej meere er god for at betalle end i det høyeste een half rixd: aarlig skatt,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde veigres,

1725: 189

Lougrettet som i dag Retten betiente ere eftterskrefne, Johanes og Ole Hysingstad, Hans og Tørres Øckeland, Lars Lillebøe, Matis Nyesetter, Lars Wickenes og Lars Petterteigen,

Dend 14: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Huglen for Føyens og Waags Skibredes Halsnøe Closters Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Knud Iversen Huglen med eftter skrefne Lougret, Niels og Mons Lande, Morten og Størk Skomsnes, Jacob Lille Nesse, Knud Toftteland, Arne Tvette og Ole Tvet, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve, skiøde og placater som till foren her foran findes Specificeret

Publiceret Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Lars Johansen paa ½ L: Sm: i Halsnøe Closters gaard Toftteland i Waags Skibrede, og som gaarden har ligget øde, saa er ham given dend bevilling at have gaarden frj for Skatt og Landskyld udj 2de aar, dat: 7: Decembr: 1724:

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af begge desse skibreder om dem er vidende at fleere bøxsler er forefalden i desse 2de Skibrede de aaringer 1721: 1722: og 1723: {eftt} end desse Nemblig

[Føyens Skibrede]

1721:

Mons Børresen betalte for ½ L: Sm: ½ H:

1725: 189b

i gaarden Hofland 7 rdr: 3 Mrk:

1722:

Torkild Pedersen betalte for ½ td: Torsk i Westvig 5 rdr: Hans Jonsen for ½ L: Sm: ½ Hud i Wespestad 7 rdr: 3 Mrk: Aanund Pedersen betalte for ½ L: Sm: ½ H: i gaarden Graaf 7 rdr: 3 Mrk:

1723:

Johanes Olsen betalte for ½ L: Sm: ½ Hud i gaarden Tvet paa Huglerøen 7 rdr: 3 Mrk:

Waags Skibrede

1721:

Lars Johansen betalte for 18 Mrk: Sm: og ¼ Hud i gaarden Hageberg 3 rdr: 3 Mrk:

1722 slet ingen,

1723:

Chrestopher Paalsen betalte for 1 L: Sm: og 1 bukeskind i gaarden øfre Leevaag 12 rdr: 3 Mrk:

Almuen her till svarede at det i alle maader er sandt at \i/ de 3de benefnte aar ej fleere bøxsler i desse 2de Skibreder er forefalden end som nu opreignet er, ej heller fleere bøxsel penge betalt, og fremstod for Retten Closter Lensmanden Knud Iversen Søre Huglen og Lars Eie som ved Eed bekrefttede at ingen fleere bøxsler eller bøxsle penger er falden eller betalt, og at Almuens Forklaring der om er sanden,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde negtes

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af desse 2de Skibreder om de er vidende at \i/ de 3de aaringer 1721: 1722: og 1723 er forefalden

1725: 190

noget af eftter nefnte Kongl: indkomster saa som arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 eller 3de 40 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, Slagsmaals eller Straf bøder, sambt boes eller Hovedlaaders forbrydelse saa vel paa Lænes som paa Halsnøe Closteres godtz, eller og om noget andet af deslige indkomster sam/m/e aaringer er forefalden, for det andet till spurte hand dem om i bemelte aaringer nogen Nye oprødede pladtzer eller oprydninger hvor ved Matriculen kunde forbedres er forefalden i lige maade om Noget Strandet godtz eller wrag er forefalden,

Almuen der til svarede at slet indted af alt dette som Fogden nu opreignede i de benefnte 3de aar er forefalden, og fremstod for Retten lensmanden Knud Iversen Huglen og Knud Hage som Eedlig testerede at Almuens Forklaring her om er sandferdig, og at slet indted af det som Specificeret er er forefalden,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som Vj ej viste at kunde negte,

Dend 16 Julij blef Retten betient paa Prestegaarden Tyse udj Storøens Prestegield i Føyens Skibrede, hvor da var til stede eftterskrefne Lougrettesmend af Findaas Prestegiel i for ermelte Føyens Skibrede,

Till hvilcken tid itzige Sogne Prest her till Storøen Hr: Johan Koren hafde varslet forige Sogne Prest nu afgangne Mag: Tomes Skeens arvinger till at oververe een louglig besigtelse paa Preste gaardens Huuse

1725: 190b

og deris brøstfeldigheder, med formoding at Sterboen der till bør vere ansvarlig, og der paa indleverede Høyædle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand og Jutzitz!! Raad Undals skrefttlige befalling dat: Bergen d: 5 Maij 1725: hvor eftter hand begierede een louglig og forsvarlig besigtelse,

Sogne Presten Hr: Jan Koren paastod at med denne besigtelse ej lenger kand oppeholdes saa som at Enckens Naadsens aar allerede for 6: uger siden er til ende, og hand ej kand tiltrede Huuserne og gaarden uden een louglig besigtelse, og der fore begierede at med dend uden videre opsettelse maatte fort fares,

Ingen af arvingerne møtte tilstede, uden dend Eene Datter Mad: Lisabet Carine Sl: Jan Danielsens, som foregaf ingen underrettning om nogen ting at kand giøre, men allene paa egne og med arvingers veigne lader det beroe wed Rettens forhandling, foregaf og at Encken hendes Moder endnu icke er fra Kiøbenhafn hiem kom/m/en eftter at hun før end hendes Sl: Mand ved døden afgick er der ned reist som er nu meere end 1 ¼ aars tid siden,

ellers møtte eftterskrefne Lougrett, Sallamon og Peder Hilde, Tore og Helge Tottland, Svend Espeland og Ole Teigland,

saa møtte og paa dette Prestegields Almues veigne Lensmanden Næll Hysingstad, Sæbiørn Øckeland og Knud Hage, som forklarede at de paa Almuens veigne indted ved denne besigtelse hafde at sige, saa som de aarlig i ald dend tid afgangne Mag: Tomas Scheen

1725: 191

levede og var deris Sogne Prest har betalt til hannem for Huusenes ved lige holdelse har betalt hannem 4 s: danske, hvilcke og for hans tid i Sl: Hr: Jonas Olsen Hougses tid var brugelig, og formente der fore at vere fri for dend Reparation at betalle, som nu kunde kom/m/e paa de Huuse som Almuen vedkom/m/er at holde ved lige,

Der paa begaf Vj os ud Huusene at besee og siune og deris brøstfeldighed at beskrive, som befant sig i eftter følgende tilstand Nemblig:

Først blef beseet de 4re Huuser som Almuen tillkom/m/er at holde ved lige, hvor fore er aarlig af dem till Sogne Presten betalt de forbemelte 4 s: penge af hver Mand i gieldet, som eftter det i Rette lagde besigtelse werk dat: 19 og 20: Decembr: 1715: ere desse,

1: Daglig Stuen, bestaaende udj een Stue med et Kiøcken hos og et lidet Cam/m/er, till indted andet brug end een nedgang udj Kielderen som der under er Muret, hvilcke Huus eftter for ommelte besigtelse werkes indhold af Forige Sogne Prest afgangne Hr: Dirich Muus er opbygt, sam/m/e Huus fattes nu eftter skrefne Reparation, paa Lem/m/en fattes eet windue som er gandske borte, vill igien indsettes et Nyt som med sin ram/m/e og Jern beslag vill koste 4 Mrk: paa dend østre side i gaarden fattes een rende 14: al: lang vil koste 2 Mrk: 8 s: paa dend westre side fattes til bordtag 6 tylter bord

1725: 191b

á 1 Mrk: 8 s: er 1 rdr: 3 Mrk: i Kielder Kam/m/eret fattes 6 ruder i winduerne 12 s: 2de render paa dend Vestre side vill koste 5 Mrk: 2 torfhold 8 s: i dend Søre ende fattis til bordtag og windskeer 2 tylter bord for 3 Mrk: till Taget fattes 6 Voger Næver á 1 Mrk: er 1 rdr: de 2de Vinduer i Kielder Kam/m/eret fattes for uden de før benefnte 6 ruder endnu 6 andre ruder tillige med Jern over winduene med ram/m/er vil koste tilsam/m/en 2 Mrk: i Stuen er 4 ruder ude i de der staaende Vinduer 8 s: Arbeidsløn alt dette Huus at ferdig giøre med de behøvende Materialer at hente fra Søen at op kiøre og paa Huuset at oplegge vill 2de Mand i 8te dage hver Mand hver dag paa sin egen Kost 1 Mrk: 4 s: er 3 rdr: 2 Mrk: og er saa dette Huuses Reparations bekostning 8 rdr: 5 Mrk: 4 s:

2: Dend Store Stue kaldet som af Sl: Hr: Dirick Muus i lige maade er opbygget og af hans eftter Mand Sl: Hr: Jonas Hougs forbedret fattes i Vinduerne 3de ruder vill koste for deris storlighed á 4 s: er 12 s: till Taget 1 Vog Næver for 1 Mrk: till bordtages Reparation paa alle sider fattes 1 tylt bord for 1 Mrk: 8 s: een rende paa Svallen inde i gaarden 1 Mrk: Arbeids Løn dette at forferdige 3 Mrk: og er saa dette Huuses brøstfeldighed 1 rdr: 1 Mrk: 4 s:

3: Borge Stuen fattes een Nye Liøre Kiste vil koste at forferdige 1 Mrk: paa dend Nordre side fattes til bordtag ½ tylt bord for 12 s: paa Taget fattes 2 Voger Næver for 2 Mrk: dend uden for borgestuen staaende skycke fattes een bielcke 12 al: lang for 12 s: Taget vil teckes af Nye vill till hielp for uden dend gl: Never 10 Voger Nye

1725: 192

Næver á 1 Mrk: er 1 rdr: 4 Mrk: Arbeidsløn vill 2 Mand 2 dage á 20 s: er 5 Mrk: og er saa dette Huuses brøstfeldighed 3 rdr: 1 Mrk: 8 s:

4: 2de FæHuuse staaende udj een Recke og under et Tag, med een gang i mellem dem begge dend østre Floer vill nedrives og igien opbygges till dends Reparation behøves paa dend Nordre side een Svild og 3 lang stocker á 15 allen lang vil koste 4 Mrk: i brøsted fattes 3de stocke 10 al: lange for 1 Mrk: 14 s: i Svalen eller i dend westre ende fattis 15 stocker 10 al: lang for 1 rdr: 3 Mrk: 6 s: till gulf inden udj Floren fattes 3 tylter gode tycke Huun á 12 s: er 2 Mrk: 4 s: 2 Sæstrær 14 al: lang for 12 s: 4 telgaaser 1 Mrk: til hielp paa Taget vil 10 Voger Never for 1 rdr: 4 Mrk: 1 torfhald 15 al: lang for 12 s: 8 soumslirer 1 Mrk: arbeidsløn 2 Mand i 14 dage er 5 rdr: 1 Mrk: 8 s: det østre Fæhuus fatis indted uden til Taget een Vog Never for 1 Mrk:, og beløber sig saa dette Huuses Reparation till penge 10 rdr: 3 Mrk: 8 s:

5: Eet Huus kaldet dend Nye Stue der ved 2de Cam/m/ere nede og oven paa i lige maade 2de Camrer og een Læm med 4re omfar over bielckerne, hvilcke Huus er af Sl: Hr: Dirick Muus opbygt paa øde Tuftt og nu eftter dend seeniste holte besigtelse af dette Prestegields Almue i nu seeniste afgangne Sogne Prest Mag: Thomas Scheens tid kiøbt og till Preste gaarden foræret, paa sam/m/e Huus fattes eftter skrefne, till Taget vill 4re waager Næver for 4 Mrk: oven paa Læmen fatis paa dend westre side et Vindue vill koste i alt 2 Mrk: paa dend westre side fattes een Rende

1725: 192b

for 1 Mrk: 8 s: 5 tylter bord til bordtag og Luger for winduerne á 1 ort er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: 1 torfhald 6 s: til gulves Reparation i Stuen fattes 8 bord for 1 Mrk: 2 telgaaser 1 Mrk: i winduerne fattes 4 ruder 8 s: Arbeidsløn udj alt paa dette Huus vill 2 Mend i 4re dage er 1 rdr: 4 Mrk: og beløber sig saa dette Huuses Reparation till 4 rdr: 3 Mrk: 14 s:

6: Ildhuuset der udj er een Muret bagerofn og een synder indmuret Tørke helle sam/m/e Huus fattes eftter skrefne, 1 tørke helle 4 Mrk: 8 s: til bordtages Reparation runden om vill 1 tylt huun 8 s: 1 torfhald paa dend søre side 6 s: till Taget 6 Voger Næver 1 rdr: Arbeidsløn udj alt 2 Mrk: 8 s: Summa brøstfeldigheden paa dette Huus 2 rdr: 1 Mrk: 14 s:

7: een Nye Floer med smale huus uden for døren vil Repareres med 3 tylter bord till bordtag er 4 Mrk: 8 s: 3 tylter Huun á 8 s: er 1 Mrk: 8 s: 6 soumslirer 1 Mrk: 8 s: Arbeidsløn 3 Mrk: er til sam/m/en paa dette Huus 1 rdr: 4 Mrk: 8 s:

8: Høe og Korn Laden begge under et Tag, og under Laaven een Heste stald sam/m/e fattes, Høe Laden har skiødt sig til west vill igien drives til bage og indsettes 4 lang bord 7 al: lang for 12 s: 4 langbord 5 al: lang 12 s: 1 dito 14 al: lang 1 Mrk: paa dend Nordre side fattes 2de Færinger paa een Staf 8 s: til bordtag over alt 2 tylter bord er 3 Mrk: 1 torfhald 14 al: lang 12 s: til Taget 12 Voger Never 2 rdr: Arbeidsløn udj alt 2 Mand i 5 dage er 2 rdr: 8 s: og er saa dette Huuses Reparation 5 rdr: 2 Mrk:

9: et Stabur staar nede i Hagen med Murede

1725: 193

stolper under, fattes 1 torfhald paa dend westre side 14 al: lang 12 s: til Taget 1 Vog Never 1 Mrk: arbeidsløn 12 s: som giør til sam/m/en paa dette Huus 2 Mrk: 8 s:

10: Spis Cam/m/eret med et Cam/m/ers oven paa staaende tet ved daglig stuen fattes 2 torfhald 10 al: lang for 1 Mrk: 2 render á 11 al: lange for 1 Mrk: 8 s: 3 tylter bord til bordtag 4 Mrk: 8 s: 2 ½ tylter huun for 1 Mrk: 4 s: nock een tylt bord til bordtag inde udj gaarden under Vinduerne 1 Mrk: 8 s: 8 oplenger for 1 Mrk: paa Taget 2 Voger Never for 2 Mrk: arbeidsløn 2 Mand i 3 dage er 1 rdr: 1 Mrk: og er saa dette Huuses brøstfeldighed 3 rdr: 1 Mrk: 12 s:

fleere Huuse er ej paa Prestegaarden, uden allene et Huus staaende for sig self mit i gaarden opbygt af Sl: Mag: Thomas Scheen paa øde tuftte bestaaende udj een boe under og et Cam/m/er oven paa tilhører der fore sam/m/e Huus dend Sl: Mands Sterboe, og ej vedkom/m/er Preste gaardens andre bygninger, hvad Huuse eller!! (ellers) findes uden Prestegaarden enten paa Sætteren eller det Huus staaende ved Søen paa Ornings gaards grund, Nøst eller andet det vedkom/m/er ej heller Prestegaarden, men allene dend Sl: Mands Sterboe, og bedrager sig saa alle desse forskrefne Huusers Reparation og brøstfeldighed til penge, 41 rdr: 4 Mrk:

end nu findes udj dend store Stue een god Jern windofn, som og til hører Prestegaarden,

videre eller meere var ej at forrette, men Sogne Presten Hr: Johan Koren paastod Dom till Aaboedens betalling,

1725: 193b

Thj anføris her eftter deris Kongl: May: aller Naadigste tilhold Forrettningens bekostning, som er Sorenskriverens eene dags forrettning 3 rdr: hans fløting frem og til bage fra og til hans Huus 1 rdr: 3 Mrk: een dag Reises Fortæring 4 Mrk: de 6: Mend hver 2 Mrk: er 2 rdr: Lensmanden for møye, Stefnemaal Mends tilsigelse og meere 4 Mrk: denne Forrettnings beskrivelse med 3 ark stemplet papir 1 rdr: 3 Mrk: 12 s: hvilcke giør til sam/m/en 9 rdr: 2 Mrk: 12 s: som Sogne Presten Hr: Jan Koren i lige maade paastod ham igien bør betalles,

og som indted videre blef udgiven, saa blef Kiendt, Dømbt og

Afsagt,

Det befindes eftter dend giorte besigtelse at Huusene her paa Preste gaarden deris brøstfeldighed er befunden at opløbe till dend Summa 41 rdr: 4 Mrk: Saa bør itzige Sogne Prest Hr: Johan Koren at nyde sin betalling der fore af afgangne Mag: Thomas chens!! (Scheens) Sterboe, og der eftter Self forsvarligen lade Huusene Reparere{re} men dersom noget Huus af desse som nu Specificeret er skulle for alderdoms skyld forraadne alligevel de bliver med Tag og bordtag eftter Lougen forsiunede, da kom/m/er det ej paa Sogne Prestens ansvar, men forholdes der med i dend tilfelde eftter Lougen, denne Forrettnings bekostning til Rettens betiente betalles i lige maade af afgangne Mag: Thomas Scheens Sterboe med penge 9 rdr: 2 Mrk: 12 s:

Dend 19 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Aackre for Strandvigs og Ous Skibreders Al-

1725: 194

mue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmendene Hans Engelsen Giøen og Hans Engelsen Lundervig, med eftterskrefne Lougrett, Hans Engelsen Lundervig, Hans Engelsen Giøen, Samson Lyre, Anders Wiig, Olle Goukstad, Jørgen Bouge, Hans Torgilsen Giøen, og Engell Store Ballesem sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: Forordninger, skiøde og plakat som for hen findes Specificerede.

Publiceret Stephen Isacksen Haabn (Havn i Strandebarm), Niels Johansen Røsaas og Torkild Jonsen Berge deris udgifne Skiøde till Sverke Isacksen Hiartnes paa 20 Mrk: Sm: med bøxsel og over Bøxsel eftter anpart i dend gaard Lygre, i mod penge for hver 5 Mrk: Sm: 8 rdr: 2 Mrk: dat: 25 April 1724:

Publiceret Hr: Major Segelchens udgifne bøxsel seddel till Steen Engelsen Henanger paa 9 Mrk: Sm: og ½ giedskind i een gaard Myr dat: 13 Martj 1725.

Publiceret Engel Olsen Store Ballesem hans udstede bøxsel seddel till sin Søn Anders Engelsen paa 1 L: 18 Mrk: Sm: i Ballesem i mod bøxsel 30 rdr: dat: 5 Januarij 1724:

Lars Engevig frem kom for Retten og paa Hans Nielsen Solaases veigne lyste hans penge mangel till at indløse 1 pd: 3 Mrk: Sm: med bøxsel liggende udj Indre Biøndal her i Strandvigs Skibrede og Haalandsdals Kierke Sogn som Mickel Leigeland nu er eiende, hvilcke hand begierede i protocolen at maatte indføris,

1725: 194b

Frem kom for Retten dend Dannemand Engell Olsen boende paa dend gaard Henanger her i Strandvigs Skibrede som berettede at hans Søn Steen Engelsen Henanger søger deris Kongl: May: Aller Naadigste bevilling at ægte een qvindes Person ved Nafn Chrestj Jons datter Houge hvilcke 2de Personer hin anden i 2det lige Leed ere beslegtigede, og der fore fremeskede for Retten de 2de Mend Morten Olsen boer paa Skogseide og Hans Windsensen boer paa Hiartnes som begge her i Prestegieldet er Fødde og boende, og begierede at de ville Eedlig forklare hvorledes sam/m/e slegtskab i mellem desse 2de Personer sig forholder, og forklarede bemelte 2de Mend eftter at de for Retten hafde her om aflagt deris Corporlige Eed,

at een Mand ved Nafn Steen Jonsen boede paa dend gaard Houge her i Skibredet som hafde til ægte Magdele Heines datter de aflede til sam/m/en 2de børn Nemblig Jon Steensen som nu boer paa Houge og Chrestj!! {Jons} \Steens/ datter giftt med Engel Olsen og boer paa Henanger, Jon Steensen Houge er Fader till Chrestj Jons Datter, og {En Chrestj Jons} \Marete!! Steens/ datter Henanger er Moder till Steen Engelsen, hvilcke ere de 2de Personer som hin anden begierer at ægte, og at de saaledes ere Fulde Sødskende børn, anderledes ere de hin anden icke enten i slegt eller svaagerskab paarørende,

Dette begierede Engel Olsen Hennanger at maatte indføris og hannem under Rettens Forseiglinger beskreven meddeelis, som Vj ej viste hannem at kunde benegte,

1725: 195

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen af desse 2de Skibreder om de ere vidende at i de 3de aar 1721: 1722: og 1723: er forefalden nogen eftter nefnte Kongl: indkomster, saa som arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60: eller 3de 40: Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte midler, Hoved laad og boes laadders forbrydelse eller noget andet af desslige intrader benefnte aaringer, for det andet till spurte Fogden dennem om nogen nye opryddede pladtzer eller oprydninger er falden i desse 3de aar, eller noget saadant som Matriculen kunde forbedres med, For det 3de om her i sam/m/e aaringer er falden nogen bøxsler af Kongens eget beholden godtz,

Almuen af begge skibreder der til svarede at ingen af alle de indkom/m/er som Fogden opreignet haver de 3de aar 1721: 1722: og 1723: i desse Skibreder er forefalden og frem stod for Retten Lensmanden af Ous Skibrede Hans Engelsen Lundervig og med ham Ole Faar, af Strandvigs Skibrede Lensmanden Hans Engelsen Giøen og med ham Hans Hiartnes som ved Eed testerede at Almuens forklaring her om er sanden, og at indted noget af dette opreignede de benefnte 3de aar i desse 2de Skibreder er forefalden,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ham ej kunde veigres,

1725: 195b

Der eftter frem kom for Retten een Soldat ved Nafn Abraham Isacksen som giorde forklaring at have søgt deris Kongl: May: om aller Naadigst bevilling till at ægte een qvindes Person ved Nafn Marte Simens datter som til hannem er beslegtiget i 3de {lige} Leed, og der fore frem kaldede for Retten de 2de Dannemend Anders Aackre og Rasmus Tuftt med begiering at de maatte tages til Eedlig forhøre om dette deris slegtskabs beskaffenhed, og eftter at de begge hafde aflagt deris Eed giorde de eftter følgende Forklaring

Een Mand till foren har boed paa Aackre ved Nafn Anders Simensen hvilcke nu alt er død, og een qvinde ved Nafn Sirj Simens datter boede paa Dyvig vare Kiødelige Sødskende, denne Anders Simensen Aackre hafde een Søn ved Nafn Simen Andersen boede og paa Aackre, denne Simen Aackre var Fader till Marete Simens datter som er dend qvindes Person som Abraham Isacksen begierer til æfte, Forbenefnte afgangne Anders Aackres Søster Sirj Simens datter Dybevig hafde een datter ved Nafn Lusie Halvors datter og boede paa Windenes, hun aflede og er Moder till denne Abraham Isacksen Windenes som nu dette Tings Vidne begierer, saa de begge ej hin anden nermere er beslegtiget end i 3de lige Leed,

Dette begierede Abraham Isacksen at maatte indføris og hannem af Retten beskreven

1725: 196

meddeelis som hannem ej kunde benegtes,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af desse 2de Skibreder, om de er vidende at det aar 1721: i desse skibreder falt nogen Forlofs penge till deris May:

Almuen af begge skibreder der til svarede at sam/m/e aar 1721: aldeelis ingen Forlofs penge falden er, og frem stod for Retten begge Lensmendene Hans Lundervig og Hans Giøen, sambt Ole Faar og Anders Helleland som Eedlig forklarede det sig saaledes i sandhed forholder som Almuen forklarede, og at ingen Forlofs penge sam/m/e aar i desse 2de Skibreder forefalt,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som Vj ej viste ham at kunde benegte,

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af Ous Skibrede om dennem ej er vitterlig at dend qvindes Person Ragnilde Tostens datter der det aar 1721: blef beligget af Lars Hansen icke var af Baronietz Rosenthals godtz og der sine Leier maals bøder betalte,

Almuen svarede der till at dette Leier maal i mellem Lars Hansen og Ragnilde Tostens datter skede det aar 1721: og som qvindfolcket der blef besaavet var paa een Baronietz gaard ved nafn Dalle, hvor og Leiermaalet skeede, saa blef hun for sine Leier maals bøder af Sl: Baron RosenCrantz søgt til Tinge

1725: 196b

og till hannem sine Leiermaals bøder betalte, og frem stod for Retten Lensmanden i Ous Hans Lundervig og Anders Helleland som Eedlig testerede at det er saa i Sandhed vist som forklaret er.

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis som Vj ej viste at kunde benegte,

Dend 21: Julij blef holden almindelig Sommerting paa Aackre for Strandebarm og Qvindheretz skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Erick Aackre med eftter skrefne Lougret, Aanund Nedre Waage, Peder Øye, Herlof Skielnes, Erick Tvett, Ole ibid: Hans øfre Vaage, Helge Skielnes og Torkild ibid: sambt Almue fleere som Tinget søgte

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve, skiøde og placater som for hen findes indført,

Publiceret Hans Torgilsen Giøens udgifne skiøde till Mag: Ole Gierdrum paa 2 pd: 19 ½ Mrk: Smør med bøxsel i Skogesal i mod penge 90 rdr: dat: 7de Januarij 1725.

Publiceret Erick Andersen Aackres udstede bøxsel seddel till Hagtor Heinesen paa 1 spand Sm: i Backe dat: 12 Martj 1725:

Publiceret Otte Gulicksen Øfsthuus med hans Huustrue Guro Mickels datter deris udgifne gave bref til hin anden paa deris Halve Hovedlaad om de uden Lifs arvinger ved døden afgaar, dat: 25 april 1725

1725: 197

WelEdle og Welbr: Hr: Capit: Frans Butler frem kom for Retten og till spurte dend gandske Almue paa Tinget, om dennem ej vitterlig er at for nogen tid \siden/ har staaen een Flom Soug paa hans nu paaboende og eiende gaard Kysnes liggende her i Skibredet, og at sam/m/e Sag nu er nedraadnet og øde

Almuen der til svarede at det er i ald sandhed vist at paa denne benefnte gaard Kysnes som nu beboes og Eies af Hr: Capit: Butler har staaen een Flom Sag men nu for nogen tid siden forfalden og øde, og frem stod for Retten de 2de ærlige Mend Knud Heinesen Bondhuus som er fød paa Kysnes, i lige maade Peder Andersen Dysvig som har een tid lang boed paa sam/m/e gaard, som ved Corporlig Eed forklarede, at det er sandferdig at paa Kysnes har staaen een Flom Sag og at de begge har seet sam/m/e Sag staaende i sin welmagt, men dend er nu nedfalden og forraadnet, og endnu ligger paa grunden til efttersiun een deel stocker og Trævare som Sagen har voren bebygget af, Desse Mend testerede og tillige med dend øfrige Almue at sam/m/e Sag om dend igien maatte tillades at opbygges ej er nogen Mand til Skade, men langt meere till fordeel hvor paa noget lidet under tiden kunde bliven Skaaren till deris paaboende gaarders Huusers Reparation, og hvad Tøm/m/er som tages at skiere icke kom/m/er fra noget Benificeredes \eller Kongens/ skouge

1725: 197b

men allene det meste af Hr: Capit: Butlers egne oddels skouge, og af de om kring boende Naboers egne Eiendoms skouge,

dette begierede Hr: Capit: Butler at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde negtes,

Halstein Nielsen Møcklebust af Uskedallen i Qvindheret hafde ladet stefne Paal Kierland for nogen u-bevislige og nærgaaende ord hand skall have talt til om hans qvinde Marite Matis datter, der fore at lide eftter Lougen, hafde og ladet stefne til Vidne de 2de Mend Niels og Aslack Møcklebust som og begge nerverende vare tilstede, Citanten berettede og at desse ord af Paal Kierland ere talte nest avigte Høst og hand stefnede Sagen \straxst/ till Høste tinget, men som dend gang Sorenskriveren ej formedelst andre Kongl: Forrettninger var til stede paa Tinget saa har Sagen dend tid ej kundet blive fore tagen, siden dend tid har ej noget Sage ting i Qvindheretz Skibrede vorden holden før end nu sam/m/e skibredes Ting er hen ført her i Strandebarm, hvor fore hand formente at hand icke har forsømbt sin Rett men paastod at Vidnerne som nu er tilstede maatte forhøris og til Eeds tages,

Paal Kierland blef paaraabt men ej enten møtte self eller nogen paa hans veigne,

Aslack og Niels Møcklebust hiemlede ved Eed at de tillige med Lensmanden Iver Helvigen louglig haver stefnet Paal Kierland og det for meere end 4re uger siden,

Halstein Møcklebust begierede at hans

1725: 198

indstefnte Vidner maatte tages til før!! (forhør), og som Paal Kierland bevis!! (bevises) louglig at vere Citeret saa blef bemelte 2de Vidner frem kaldet og Eeden for dem med dens Forklaring {fo} oplæst med formaning deris sandhed i denne Sag at udsige, og eftter at de for Retten hafde aflagt deris Eed forklarede de saaledes,

Niels Møcklebust forklarede at hand nest avigte Høst Meckels dags tider eftter at Koren og Høe var indhøsted og Creaturene allerede var paa Bøen hiem sluppen, da blef hand tillige med det andet nerverende Vidne Aslack Møcklebust begieret at skulle gaa hen till Kierland som beskickelses Mend og tilspørge først Paal Kierlands Søn Samson Paalsen om hand vilde vedstaa nogle ord som hand hafde talt, om Halstein Møcklebustes qvinde Marte Matis datter men som hand fra gick indted at have talt forlod de ham og gick til Faderen Paal Kierland og talede med ham og tilspurte ham paa Halstein Møcklebustes veigne om hvad ord hand hafde talt, da svarede Paal Kierland at hans Creaturer og Kiør hafde mest!! (mist/mistet) deris Rumper saa at de vare afskaaren, og hand tillige med hans qvinde ville giøre sin Eed der paa at Halstein Møcklebustes Kon/n/e bemelte Marte Matis datter hafde giort det, hvor over hans Kiør har misted deris Melck, og som Halstein Møcklebust self var med dem, da til spurte Halstein dem om hand har seet at hans Folck hafde giort dette, da svarede

1725: 198b

Paal Kierland der till ja, at hand det har seet, der paa skiød Halstein dem begge til Vidne, og bad dem dette erindre, hvor paa Paal sagde skyd du til Vidne og stefn mig til mit Verne ting der fore,

Aslack Møcklebust forklarede eftter giorte Eed at hand og var med beskickelse viis sam/m/e tid som melt er, og hørde just de sam/m/e ord af Paal Kierland som før forklaret er i alle maader,

Halstein Møcklebust paastod at Paal Kierland bør bevise sine ord eller at lide der fore eftter Lougen,

denne sinde saaledes forafskeediget,

Paal Kierland gives Lougdag till neste Ting at møde for Retten \for/ at indgive hvis hand til sin befrielse i denne Sag kand have at indgive, og skall saa gaaes videre hvis ret er

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Jon Aarvig formedelst hand 8te dage for Pinse tider nest avigte skall have ved Kierken paa Ænes da Predicken der holtis skielt Hans øfre Vaages Kone Magdele Godskalcks datter paa sin ære der fore at lide og undgielde eftter Lougen hafde og ladet stefne til Vidne her om Anders Heinesen tiener hos Tøris Ænes og Godskalck Heinesen Øyre,

Jon Aarvig møtte for Retten og sagde icke at kand erindre at have talt nogle u-søm/m/elige ord i mod eller om Magdele Godskalcks datter øfre Vaage, saa som hand dend gang var drucken og beskiencket,

de indstefnte Vidner møtte icke, saa som de begge ere af Rosenthals godtz,

denne sinde forafskeediget,

Sagen beroer till neste ting hvor da Jon

1725: 199

Aarvig atter bør møde de ude blivende Vidner som igien louglig vil varsles deris forklaring her om at anhøre, og skall saa videre gaaes hvis ret er.

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Mickel Knudsen Øye for slags maal paa Peder Øye som skall vere skeed paa Øye for omtrent 4re eller 5 uger siden, der fore at bøde eftter Lougen, hafde og ladet stefne til Vidne Torben Svindland og Svend Øfsthuus, som og begge møtte,

Mickel Øye møtte for Retten i lige maade Peder Øye, og forklarede Peder Øye ilde at vere slagen sam/m/e tid af Mickel Øye,

Torben Svindland eftter giorte Eed vidnede at hand tillige med Svend Øfsthuus var til stede for omtrent 4re uger siden paa Øye udj een Tecke dune, og ved bordet i Stuen som de sad over bordet, kom nogen ord i mellem Mickel Knudsen Øye og Peder Øye angaaende skougen paa Sundal som de u-Myndige børn der sam/m/e stedtz er eiende at Mickel icke rettelig der hafde handlet med skougen, og eftter nogle ord vexsling som hand ej kunde erindre, slog Mickel Øye Peder Øye 2de slag i ansigted eller paa Munden, og Peder skiød de tilstede verende til Vidne,

Svend Øfsthuus vidnede ved Eed det sam/m/e som Torben Svindland vidnet haver,

Kongl: May: Foget paastod at Mickel Øye bør bøde der fore eftter Lougen,

Mickel Øye vedstod for Retten at hand slog Peder Øye desse 2de slag, og det fordj at hand tallede ham til for skougen, og mente at dend aarsage skulle befri hannem i denne Sag.

1725: 199b

Kongl: May: Foget paastod Dom i Sagen, Peder Øye paastod og omkostning,

Afsagt,

Mickel Knudsen Øye over bevises med 2de Vidner at have slaget Peder Øye paa Munden, det sam/m/e tilstaar hand self for Retten, med dette tilleg at hand var Drocken og ej viste hvad hand giorde hvilcket og de 2de Vidner med ham bekreftter, saa bør hand for sam/m/e slagsmaal denne sinde at bøde til deris May: 6 rdr: og betale i omkostning till Peder Øye i foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

Hans og Anders øfre Waage hafde ladet stefne afgangne Niels Mundems arvinger Jon og Lars Mundem, Herlof Skielnes og Hendrick Dybsland de 2de siste paa deris Huustrues veigne, for 1 rdr: 5 Mrk: som deris Sal: Fader {Ander} Niels Mundem var skyldig til deris Sl: Fader afgangne Hans Andersen Øfre Waage skyldig var, hvilcke hand paastod de bør betalle tillige med omkostning,

Jon Mundem, Herlof Skielnes og Hendrick Dybsland møtte for Retten til Sagen at svare og forklarede icke at vide af sam/m/e gield at sige paastod at Citanterne bør bevise deris gield,

Anders Øfre Waage frem lagde i Retten deris Sl: Faders skifttebref dat: 28: 8br: 1715: hvor udj er indført de fordrende 1 rdr: 5 Mrk: og sam/m/e er udlagt paa børnene, og paastod der fore at de inCiterede bør svare til sam/m/e penge tillige med omkostning,

Contra parterne tilspurte Citanterne hvor fore hand icke krevede desse 11 Mrk: paa Skifttet eftter Niels Mundem,

1725: 200

der til svarede Citanterne svarede!! at de da begge toe vare u-Myndige, og om deris Formyndere forsøm/m/ede at kreve sam/m/e penge paa Skifttet, der fore meente de at de der for icke kand miste dem, paastod der fore Dom i Sagen,

Afsagt,

Citanterne Anders og Hans Øfre Vaage beviser med skifttebrevet eftter deris Sl: Fader Hans Andersen Øfre Waage at desse paastefnte 1 rdr: 5 Mrk: der udj er indført og paa arvingerne udlagt hvilcke gield og dend tid {af} er tilstaaen, og Contra parterne icke beviser at sam/m/e penge siden dend tid ej er betalt, ti tilfindes afgangne Niels Mundems arvinger sam/m/e Fordrende og paastefnte gield at betalle, broder een broderlaad og Søster een Søsterlaad, og een hver af dem i foraarsagede omkostning 12 s: som er til sam/m/en een half rixdr: alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen

Dend opsatte Sag i mellem Jon Aarvig og Torben Wiigen som fra forige Ting til nu blef opsatt, og møtte nu parterne paa begge sider,

Jon Aarvig siger at have stefnet de 2de Mend Jon Eickenes og Lars Halvorsen som neste gang til foren hafde Jegten til byen, men de møtte icke, dend eene af dem siger hand at vere paa Tinget i Terøen Nemblig Jon Eikenes, og dend anden Lars Halvorsen var hieme men nu ej kunde møde, dog forklarede Jon Aarvig at hand dem ej hafde stefnt, men hand talede med dem, og de laavede at skulle møde,

1725: 200b

icke heller hafde hand stefnt nogen Vidner som hand eftter forige Rettes dag laavede at ville stefne som skulle have seet seigladsen i Biørne Fiorden dend tid Jegten kom till u-løcke, ellers hafde hand ladet stefne Knud Heinesen Bondhuus som var med at ophugge Jegten hvilcke Mand møtte og forklarede at [hand] icke veed om Jegten var farende paa, tj hand saag icke Jegten før end dend blef ophuggen, ellers kunde hand icke see at Jegten var farende med, eller louglig,

Contra parterne hafde endnu ladet stefne Erick Dybsland som nylig for Contra parterne hafde Jegten for omtrent nu et aar siden da var hand i selskab med denne Jegt, da var dend gandske forfalden, og at de som var paa Jegten maatte pompe dend alle tider baade dag og Nat, saa hand icke kunde see at Jegten var rettelig farende paa, og icke vilde hand i dend \tid/ fare paa dend, videre viste hand icke at vidne som hand og ved Eed bekrefttede,

Contra parterne forklarede at have mest!! (mistet) paa sam/m/e Reise helten af deris Jegte Farn(?) (Favn?) Veed 20 bunter band, 2 Nye Aackleder, 1 brog 1 børse 1 ½ td: Nødder {for} 17: giedskind 26 wærskind og 1 Kalf skind, 1 trønings Naver, 1 rive Naver, een Færings baad synder slagen ald deris Mad og Kost som de paastod og formente at Jon Aarvig bør betalle dem alt dette og deris skade tillige med omkostning,

Jon Aarvig formente at Contra parterne bør betalle ham Jegten og der paa begierede Dom,

afsagt,

Torben Wiigen bevislig giør med louglige Vidner at Jegten som omtvistes var u-

1725: 201

døgtig og till indted brug tienlig, men hand med alt sit godtz og Føring tillige med Jegten er kom/m/en til skade Mit i Biørne fiorden der dog Veiret icke var sterkere end de eftter at Jegten var fuld af wand tog een Færings baad ind paa een anden Færing og saaledes med desse 2de baade foer over Fiorden, Thj bliver Torbiørn Vigen og hans 2de Sønner, Peder og Niels frj for Jon Aarevigens tiltale, i alle maader, og betaller Jon Aarvigen Torben Wigen i foraarsagede omkostning 1 rdr: inden 14ten dage under adfer eftter Lougen,

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen af Qvindheretz Skibrede om dennem ej er vitterlig at icke dend bunde dreng Hans{en} Hansen som det aar 1722: begick Leiermaal med det qvindfolck Margrette Davis datter Huuse af Halsnøe Closters godtz, icke hen hørde under Barnoiet!! (Baroniet) Rosenthals gods og der sine bøder maatte betalle, og om icke sam/m/e dreng Hans Hansen tiente paa Baronietz gaard Traavig, da Leier maalet skeede,

Almuen der til svarede at det i alle maade er sanden at denne Hans Hansen som kom i Leier maal med Margrette Davis Datter Huuse paa Halsnøe Closters godtz baade før Leier maalet skeede og lenge der eftter wirkelig tiente paa Baronietz gaard Traavig, og at hand ogsaa for sine Leiermaals bøder blef søgt af Baron{ietz} RosenCrantz og der sine bøder betalte, og frem stod for Retten de 2de Mend, Niels

1725: 201b

og Aslack Møcklebust, som Eedlig testerede at det sig saaledes i alle maader forholder som Almuen forklaret haver,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som Vj ej viste hannem at kunde benegte,

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen af begge desse Skibreder om dennem witterlig er at de 3de aar 1721: 1722: og 1723: eftternefnte Kongl: indkomster er forefalden, saa som arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60: eller 3de 40 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte midler, Hoved og boes laadder enten paa Lænes eller paa Closteres godtz, eller og om noget andet af deslige intrader er falden, For det andet om fleere bøxsler i sam/m/e 3de aar er falden af Kongens eget beholdet godtz end allene det aar 1722: som Anders Andersen betalte for 1 L: Sm: og 1 Hud i gaarden Kaldestad 15 rdr: udj Qvindheres Skibrede, for det 3de: tilspurte Fogden dem om [i] de sam/m/e 3de aar er falden nogen oprødede pladser, Engeslaatte skatt eller noget saadant som Matriculen kunde forbedres med,

Almuen der til svarede at det er i ald sandhed at ingen af alle desse indkomster som Fogden opreignet haver i de 3de aar 1721: 1722 og 1723 er i desse 2de Skibreder falden, uden allene dend eene bøxsel som Anders Andersen det aar 1722: betalte for de 1 ½ Løber Sm: i deris May: gaard Kaldestad, og frem stod for Retten Lensmanden af Strandebarms skibrede Erick Aakre og med hannem Anders Mundem, sambt

1725: 202

af Qvindheres skibrede de 2de Mend Niels og Aslack Møcklebust som Eedlig forklarede at Almuens forklaring her om i alle maader er sandferdigt, og at i bemelte 3de aaringer slet indted af de opreignede indkomster falden er uden allene de 15 rdr: af gaarden Kaldestad,

dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven at meddeelis som Vj ej kunde negte,

Dend 4de Aug: blef Retten eftter forige opsettelse betient paa Hysingstad i Føyens Skibrede udinden dend Sag i mellem Hr: Assistentz Raad og Precident Krog Contra Hr: obr: Lieut: Green, og møtte sam/m/e tid det for indførte Lougret som Retten betiente,

Paa Precidentens veigne møtte ingen i Rette till Sagen at svare,

Men paa Hr: obr: Lieut: Greens veigne møtte Monss: Knud Krog som i rette lagde Hr: obr: Lieut: Greens indleg dat: 4: aug: 1725: indlagde der nest Høyædel baarne Hr: Conferens Raad Dechmans skrivelse dat: Kiøbenhafn dend 31: Martj 1724: siden Høybemelte Hr: Dechmands skrivelse dat: 1: Januarj 1724: endnu een skrivelse fra Stifttambtskriver Svanenhielm till Fogden Ole Larsen dat: 21 Januarj 1724: et bref fra Hr: Ambtmand Micael Storm dat: Skieen dend 2 Julij 1725: et bref fra Klockeren her till Storøen Niels Nielsen Høybye dat: 29 Julij 1725: et bref fra Hr: Conferentz Raad Dechman dat: Christiania dend 26: Febr: 1724:

1725: 202b

Videre hafde Monss: Knud Krog ej paa Hr: obr: Lieut: Greens veigne at indgive, men var een endelig Dom begierende,

og som ingen af parterne meere hafde at indgive, saa blef denne sinde

forafskeediget,

Sagen optages till Doms, og skall Parterne blive advaret hvor og naar de skall møde Dom i denne Sag at anhøre,

Dend 14: Septembr: blef holden extra Ting paa Gielmervig udj Skaanevigs Skibrede, oververende eftter skrefne Lougrettesmend som Retten betiente, Aanund Tvett, Rasmus Løvig, Aad Axsland, Steen og Job Ebne, Anders og Ysten Mortvet sambt Peder Gielmervig i Abraham Tielles sted,

Till hvilcken tid Sr: Hendrich Forman ved skrefttlig stefnemaal af dato 24: aug: 1725: hafde ladet stefne Sogne Presten her till Skaanevigs Prestegield Hr: Johanes Weile for medelst hand i desse 2de nest avigte 2de aar 1723: og 1724: skall have oppebaaret Skaanevigs Prestegields Kierkers Tiende af Korn og bu tiende endog hand der till ej enten hafde nogen ordre eller der till af hannem som Eiere for Kierkerne var begieret, med paastand og formoding at hand ved Dom skulle blive tilfunden sam/m/e at betale med videre, indgaf der nest høyædelbaarne Hr: Stifttbefallings Manden Andreas Undals ordre till dette extra Ting dat: 26: april 1725: der nest anviste Monss: Annanias Harberg paa Sr: Hendrich Formans veigne hans skrefttlige indleg dat: LieuseClosteret dend 13 Septembr: 1725: indgaf der hos een reigning paa hvis Tiende og andet som af Hr: Johanes Weile i desse 2de aar har oppebaaret, dat: 13 Septembr: 1725: endnu indgaf et Tiende Mandtal over de 3de Skaanevigs Kierkers Korn tiende og smaa tiende

1725: 203

af Fogden Sr: Ole Larsen atesteret, dat: Hoepe dend 25: Aug: 1725: Videre sagde hand icke at have at fremføre, uden allene begierede at de til stede verende KierkeVerger maatte forhøris, om de icke har veret anmodet om at annam/m/e Tienden, deris Nafne ere for Holmedals Kierke Aanund Tvet og Lars Udager, for Skaanevigs Kierke Jon Ebne og Colben Leite, og for Aackre Kierke, Madtz Markus og Siur Millie teigen, som alle nerverende var tilstede, og til spurte Monss: Harberg dem om de icke møtte paa Tiende boden \for/ at annam/m/e Kierkens Tiende, hvor till de svarede at de var paa Tiende boden om høsten 1723: og vilde have annamet Kierkens Tiende, men som Sogne Presten Hr: Johanes Weile dend antog og annamede, Kunde de sig ej der med befatte men Siur {Skaalnes} \Millie teigen/ sagde icke at vere dend gang tilstede men allene Madtz Markus paa sam/m/e Kierkes veigne, og forklarede bemelte werger end ydermeere, at eftterdj Sogne Presten tog Tienden 1723: møtte de icke det aar 1724: saa som de icke videre kunde befatte sig der med eftterdj Sogne Presten dend sig antog, hand tilspurte dem endnu om de icke har faaen een seddel fra ham angaaende Kierkernes indkom/m/e, hvor til de svarede ja, og at Sogne Presten dend har i forvaring som dend til sig annammede, og Møtte till Sagen at svare Hr: Johanes Weile som i rette lagde sam/m/e seddel dat: Bergen d: 11 Novembr: 1723:

Monss: Harberg tilspurte Kierke Vergerne om icke Hr: Johanes Weile har sagt paa Tiendeboden at hand hafde ordre fra Forman at annam/m/e Tienden, men wergerne der til svarede Nej at de det ej har hørt

1725: 203b

Hr: Johanes Weile fore gaf at det aar 1723: da hand oppebar Tienden skeede af aarsage, at forekom/m/e dend u-rigtighed som ved Tiendens oppebørsel kunde foreholde, efttersom icke alle wergerne fra alle Kierkerne vare sambtlige til stede, mens særdeelis een af dem i det største Sogn icke var tilstede, saa og at Contributionerne af Kierkerne kunde betalles, og der paa frem viste Prousten Hr: Willum Frimands qvitering at sam/m/e er betalt for de 2de aar hvis Summa er 26 rdr: dat: Malmanger d: 4 Septembr: 1725: Hr: Johanes Weile forklarede at som Kierke Vergerne icke annam/m/ede Tienden, saa annammede hand dend paa dend maade at vilde giøre Forman Rigtighed der fore eftter Kierke stollen, og tilspurte hand alle Kierke Vergerne, om de paa anden maade hafde villet anname Tienden end at giøre rigtighed for dend eftter Kierkestollen, sambtlig Kierke Vergerne der til svarede, at de dend ej paa anden maade hafde villet annam/m/e eller oppebære, end for dend som tilforen skeed er at giøre reigning eftter Kierke stollen, her for uden forklarede Hr: Johanes Weile at have bekosted paa Kierkernes Reparation til at holde ornamenterne reene og for Kierkerne at Maie!!(?) aarlig for hver Kierke 1 ort er i desse 2de aar 1 rdr: 3 Mrk: sambt og anden smaa Reparation paa Kierkerne eftter hans reignings udvis 1 rdr: 2 Mrk: 2 s: og svarede Monss: Harberg der till at hand paa sin Principals veigne icke vill giøre der i mod nogen indsigelse,

Kierke Vergeren Colben Leite eftter tilspørgelse af Monss: Harberg forklarede at hand 8te dage før end Tienden 1723 skulle annames tilspurde Sogne Presten om Tiendens annamelse, da svarede Sogne Presten at hand den ville annam/m/e

1725: 204

Sogne Presten forklarede ellers at om wergerne af øfrigheden hafde voren anornet till Kierke Vergere hafde de vel icke voren andornet der til paa anden maade at de for Kierkernes indkom/m/e eftter Kierke stolen skulle giøre regenskab og ej anderledes, mens hand troer vel at Sr: Forman vilde saaledes have dem til Vergere uden paa dend maade at hand vilde have det eftter sin egen meening og ej eftter dend før brugelige maade,

ingen af Parterne hafde videre i Retten at proponere, men Monss: Harberg paastod een endelig Dom udj Sagen.

Thj blef saaledes Kiendt, Dømbt og

Afsagt,

Sogne Presten Hr: Johanes Weile haver eftter egen tilstaaelse oppebaaren Korn tienden {for} af alle 3 Kierkerne udj Skaanevigs Prestegield for de 2de aar 1723: og 1724: der till har hand ej haftt nogen Fuldmagt fra Kierkernes eier Hendrich Forman, Sogne Presten og self siger at Forman det ej af ham har begieret, i lige maade Landskylden af Tvett ved Holmedall, er og skyldig for Landskyld af Neden Kierken som hand self bruger, Kierkens Tiende befindes og at beløbe sig af alle 3 Kierker aarlig naar de 2 pd Koren for Dallen øde i Holmedals Sogn fra drages 166 V: 2 pd: 6 Mrk: Koren som giør til sam/m/en begge aar 333 V: 1 pd: 12 Mrk: Thj till findes Sogne Presten Hr: Johanes Weile sam/m/e Koren till Hendrick Forman at betalle med penge for hver Vog 1 Mrk: 12 s: som giør til sam/m/en 97 rdr: 1 Mrk: 10 s: Smaatienden for hver

1725: 204b

Vog Koren 3 s: penge som er 10 rdr: 2 Mrk: 8 s: sambt og dend oppebaarne Landskyld af Tvet og for Neden Kierken for begge aar 15 rdr: giør til sam/m/en dend Summa 122 rdr: 4 Mrk: 2 s: her fra afgaar for brød og Vin till alle 3 Kierker for begge aar 35 rdr: 2 Mrk: Kierkens {aarlig} udgiftter eftter Prousten Hr: Willum Frimans {qvitering} \reigning/ 26 rdr: andre smaa Reparationer paa Kierkerne som Hendrick Formans Fuldmegtig Annanias Harberg for Retten sambtyckede 1 rdr: 2 Mrk: 2 s: hvilcke afKortninger fra Tienden og Landskyldens Summa afdragen bliver igien penge 60 rdr: {10 s:} hvilcke penge Sogne Presten Hr: Johanes Weile till Citanten Hendrich Forman haver at erlegge og betale tillige med denne prossesses omkostning 8 rdr: alt inden 15ten dage under dend adfer Lougen om formelder.

Dend 17: Septembr: blef Retten betient paa Hysingstad i Føyens Skibrede udinden dend Sag i mellem Hr: Assistentz-Raad og Precident Krog, Contra Hr: obr: Lieut: Green, og møtte det forige benefnte Lougret som Retten betiente,

paa Hr: Assistentz Raad Krogs veigne møtte hans Fuldmegtig tiener Monss: Micael Lij, og paa Hr: obr: Lieut: Greens veigne indfant sig Monss: Knud Krog (Krag),

og forklarede begge parter indted videre i Retten at have at indgive uden allene avartede een endelig Dom og Kiendelse,

Thj blef udj Sagen saaledes endelig Kient, Dømbt og

afsagt,

1725: 205

Denne Sag saa vit for mig er giort bevislig, bestaar der udj, at det aar 1723: in Septembr: Maanet da Auctionen over Kierkerne udj Bergen holtis, er obr: Lieut: Hans Frederich Green som høyst bydende for Storøens Prestegields \3de/ Kierker eftter de da for accorderede Conditioner tilslagen at beholde til eiendom, i mod dend Summa 500 rdr: Danske Croner, eller i mangel af Croner 12 proCento Cron Lagie som giør i Courant 560 rdr: hvad foreening der har veret i mellem obr: Lieut: Green og Assistentz-Raad og Precident Chrestian Krog om Fitie Kierkes Kiøb, er icke for mig bleven bevislig giort, men dend 14tende Septembr: eftter at obr: Lieut: Green er bleven eier for desse 3de Storøens Kierker, til skriver hand Assistentz-Raad Krog, at vere fuldkommen persvaderet at holde dend Contract som dem i mellem udj obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold og Mag: Casper Rømmers nerverelse er giort, angaaende Fitie Kierke till Assistentz-Raad Krog at afstaa til eiendom, i mod de halve pengers betalling som for alle 3 Kierker skulle svares som var 250 rdr: Croner, dend 25: Septembr: nest eftter svarer obr: Lieut: Green Assistentz-Raad Krog paa et af ham obr: Lieut: Green tilskreven bref af 14: Septembr:, hvor ved hand accorderer ham Fitie Kierke for 250 rdr: Courant i mod at nyde sam/m/e aars Korn tiende af Fitie Sogn, hvilcke post og Assistentz-Raad Krog tillader, hvilcke seeis af obr: Lieut: Greens bref dat: 7: Novembr: sam/m/e aar, saa og vedstaar obr: Lieut: Green Kiøbet

1725: 205b

paa Kierken ved et Consepts skiøde med sin paateignelse dat: 24: Maij 1724: dette er ald dend tilforladelig underrettning om Fitie Kierkes Kiøb og om denne Sags beskaffenhed ieg finder i blant alle de for mig i Rette lagde Documenter, Der eftter seeis af Confirentz Raad og Biscop Dechmand (Dechmond), sambt Justitz-Raad og Lougmand Vogtes bref till obr: Lieut: Green, skreven fra Crestiania dend 1te Januarij 1724: at de Høye Herrer for de Kongl: Financer dennem Communicerer, at deris Kongl: May: Aller Naadigst dend 15: Novembr: forige aar har aproberet Auctionerne over Kierkerne udj Bergenhuus Stiftt, saa ingen tvifl meere hafdes om des vished, hvilcke og det Kongl: Aller Naadigste Skiøde yder meere bekreftter, hvor eftter obr: Lieut: Green self allene har besørget og udj Bergens Stifttambtstue betalt dend fulde udlaavede Summa for de 3de Storøens Kierker med 560 rdr: Courant, vell er det saa at obr: Lieut: Green tillsiger Assistentz Raad Krog, at naar det Kongl: Skiøde ham bliver meddeelt skall ham igien i mod dend halve Capitals erleggelse gives skiøde, som da var u-ventelig at det Kongl: Aller Naadigste Skiøde saa lenge skulle udeblive, som ej her till Bergen ankom førend in Decembr: Maanet 1724: hvilcke af General Toldforvalter Garmans bref dat: 5: Decembr: same tid er at erfare, saa har obr: Lieut: Green ej i midlertid tid udsted noget skiøde paa Fitie Kierke till Assistentz-Raad Krog, Assistentz Raad Krog icke heller har betalt eller til bødet sig at ville betalle ringeste skilling paa

1725: 206

dend udlaavede Summa for Fitie Kierke førend dend 14: Junij 1724: da hand betalte 150 rdr: Courant nu er det icke for mig bevislig giort hvorledes Assistentz-Raad Krog med obr: Lieut: Green har voren foreenet hvad tid pengene for Fitie Kierke skulle betalles om det Kongl: Aller Naadigste Skiøde lenge udeblef, eller hvorledes med Fitie Kierkes indkom/m/e i midlertid skulle forholdes, Thj obr: Lieut: Gren eiede Kierken straxst paa Auctions stedet da dend ham var tilslagen og ej Assistentz Raad Krog, og var det obr: Lieut: Green frit fore at oppebære Kierkens indkom/m/e for sam/m/e aar og ej Assistentz Raad Krog førend ham Skiøde af obr: Lieut: Green som rette eier blef meddeelt eller hand de fulde penge hafde betalt, Thj som ingen Contract i mellem dem var giort enten Mundtlig eller Skrefttlig at Assistentz-Raad Krog alligevel hand ingen penge betalte, dog skulle annam/m/e Kierkens indkom/m/e førend det Kongl: Aller Naadigste Skiøde ankom eller og pengene var betalt, saa skulle det vere u-billigt at Assistentz-Raad Krog for inden skulle befatte sig med Kierken og dens intrader, og obr: Lieut: Green som dend hafde kiøbt og betalt skulle lide dend skade at kiøbe og allene betalle Kierken og ej nyde nogen indkom/m/e der af, Thj Assistentz-Raad Krog kunde icke vente at vere berettiget udj Auctions Conditionerne, saa som hand hverken ved Auctionen eller ved det Kongl: Aller Naadigste skiøde till nogen af Storøens Prestegields Kierker

1725: 206b

var bleven eier, men obr: Lieut: Green allene, Hvor fore Jeg icke rettere kand slutte og ved Dom afsige, end at eftterdj obr: Lieut: Green allene ved dend holte Auction var overladt disse tit bemelte Storøens Kierker og ej Assistentz Raad Krog, hand da allene burde nyde de vilkor som de holte Auctions Conditioner hannem bevilgede, indtill dend tid Assistentz-Raad Krog pengene for dend omtvistede Kierke betalte, eller sig tilbød dem at ville betalle, som ej var førend den 14 Junij 1724: Da eftter saadan Sagens omstendigheder tilfindes obr: Lieut: Green eftter sin forpligt dat: 14: Septembr: 1723: sambt og eftter det af ham paateignede Consept skiøde dat: 14: Maij 1724: at meddeele Assistentz-Raad Krog et lougligt og forsvarligt skiøde paa Fitie Kierke og ald dens tilhørende, og der eftter bør Assistentz Raad Krog nyde Kierken til eiendom lige saa frit som dend obr: Lieut: Green eftter det Kongl: Aller Naadigste skiøde dat: 21: Aug: 1724: er tilskiødet, og Assistentz-Raad Krog der i mod at betalle till obr: Lieut: Green dend fulde Summa for Fitie Kierke som er helten for hvad betalt er for alle 3 Storøens Kierker nemblig enten 250 rdr: Croner eller i mangell af Croner 12 proCento Cron Lagie som giør dend Summa 280 rdr: Courant, men hvad sig angaar Fitie Kierkes indkom/m/e, da eftterdi Assistentz-Raad Krog ingen penge for bemelte Kierke har betalt og ej tilbødet sig dem at betalle førend den 14: Junij 1724

1725: 207

endog at deris Kongl: May: Aller Naadigst dend holte Kierke Auction dend 15: Novembr: 1723: haver approberet, Saa kand hand ej til eigne sig nogen indkom/m/e af Kierkens eiendeele for det aar 1723: men dend at følge obr: Lieut: Green udj alle ting baade udj visse og u-visse indkom/m/e, hvor udj og Kierkens Tiende for Fitie gaard er meent som obr: Lieut: Green ved sin Contra Stefning paa ancker, hvor i mod obr: Lieut: Green korter udj dend Resterende Summa som Assistentz Raad Krog endnu er skyldig paa Fitie Kierkes Kiøb, hvad hand paa hans veigne 1723: udj Konge Tienden har oppebaaret og annam/m/et som skall vere 24 rdr: 2 Mrk: hvad Kierkens indkom/m/e for 1724: angaar, da nyder Assistentz-Raad Krog sam/m/e i alle ting saa vell det visse som u-visse, Og som begge parter dette aar har til holdet sig Kierkens indkom/m/e, og der fore begge oppebaaret Kierkens tilhørende indkom/m/e saa meget een hver kunde faa eller overkom/m/e, og ieg eftter 2de foreleggelser ej har kundet bekom/m/e for mig i Retten fra nogen af Parterne nogen tilforladelig Specification eller reigning paa Kierkens indtegt og udgiftter, hvor eftter ieg Parterne i dend post ved Dom kunde adskille, saa beror sam/m/e paa een af dem self imellem giorte Liqvidation eller og der til at formaa sig paa begge sider forstandige og u-villige Mend, hvor ved obr: Lieut: Green korter i Kierkens Kiøbe Summa

1725: 207b

alt hvis hand det aar af Kierkens intrader har oppebaaret naar fra drages hvad hand i Kierkens udgiftter \for {det aar} sam/m/e aar/ har erlagt og betalt, sambt hvis Assistentz-Raad Krog det aar 1723: af Kierkens indkom/m/e har oppebaaret, hvad da, eftter saadan afreigning skeed er Assistentz Raad Krog paa Kierkens Kiøb bliver skyldig det betaller hand till obr: Lieut: Green i mod et brugligt og forsvarligt skiødes medeeling, omkostningerne angaaende, da som ingen reigning der om for mig i Retten er produceret saa betaller obr: Lieut: Green till Assistentz Raad Krog i prossessens omkostning 12 rdr: og det inden 15ten dage under dend adfer deris Kongl: May: Aller Naadigste Loug omformelder.

Dend 6: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Lundervig for Ous Skibr: Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Hans Lundervig med eftterskrefne Lougret, Hans Lundervig, Jørgen Bouge, Olle Qvernes, Jacob Hougland, Asbiørn Lien, Samuel Udskaatt, Johanes og Anders Helleland, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,

Publiceret Martin Moutt deris Kongl: May: General Major og obrister ved Artilleriet udj Danmrk: og Lars Benzon Kongl: May: Estatz Raad og Deputerede for Søe Estatens Genral Commissariat deris udstede placat, at deris Kongl: May: ved sin aller

1725: 208

Naadigste ordre af 31 Maij nest leden aller Naadigst haver befallet at siden der befindes eendeel officerer, Arcelie Mestere Constabler og andre som udj nest afvigte Krigs tid haver staaet udj hans May: tieniste ved Søe Estaten, og icke for hvis de af Amunition har veret anfortroed nogen Regenskab eller Rigtighed aflagt, der da for eengang der med at kom/m/e till endelighed ved een offentlig Placat skall Publiceris, at de afdødes arvinger og saa vit de fra verende angaar, da nogen paa deris veigne sig inden een vis tid skall indfinde og erclere om de vil paa tage sig Regenschaberne til endelighed at befordre, men de som udebliver eller sig Regenskabernes Rigtighed fra siger, for dennem skall ald deris til gode havende til hans May: Cassa vere hiem falden, med videre, at de sig her fra Norge inden 8: Maaneders forløb eftter denne Placats Publication enten self eller ved nogen paa deris veigne paa Tyhuuset udj dend Kongl: Recidentz Stad Kiøbenhafn ville anmelde og udførlig erclere, dat: Kiøbenhafns Tyhuus dend 7: Julij 1725:

Publiceret deris Kongl: May: Aller Naadigste Forbud paa Croner og anden graaf Mynts udførsel af Rigerne dat: Fredensborgs Slott dend 3: Julij 1725:

Publiceret deris Kongl: May: Aller Naadigste udgifne Placat andlangende det ved Crestiania beliggende Sæbe Syderie og ollie Mølle dat: Fridensborg d: 11 Julij 1725:

Publiceret deres Kongl: May: Aller Naadigste Forordning om Skougens Fredning udj Aaardals!!

1725: 208b

Kaabber werkes Circumference dat: Fredensborgs Slot dend 11 Julij 1725:

Publiceret welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undals ordre om 2de Kiøbmend fra Oddevat udj Sverig, Johan Grund Arvidsen og Hans Mickelsen Kock deris bortrøm/m/else fra Sverig at anholdes, dat: 10 Julij 1725:

Publiceret Sr: Hendrich Formands udstede bøxsel seddel till Niels Olsen paa 1 pd: Sm: ¼ H: og ½ giedsk: i gaarden Hofland dat: 21 Septembr: 1725:

Publiceret Hr: Biscop Marcus Møllers udstede bøxsel seddel till Mons Tostensen paa 1 pd: 4 Mrk: Sm: i gaarden Hougland, Bispe stolen til hørende dat: 3: Novembr: 1725:

Sr: Mathias Dreschog hafde ladet stefne Anders Saboe!! (Salboe/Salbue) for medelst hand dend 2dend Maij nest avigt haver over faldet hans Kieriste Boll Lyche med steen at kaste med Knif at trecke, da hun sam/m/e tid vilde der trede paa Land ved hans paaboende gaard bemelte Saboe!! (Salbue), med formodning hand der fore bør anseeis til straf og bøder, hafde og ladet stefne til Vidne Hans Knudsen Troland som roede hans Kone sam/m/e tid, hvilcke Person baade da og nu tiener hos Mathias Dreschou, hvilcke Vidner og møtte til stede,

Anders Sabue!! (Salbue) møtte for Retten og gandske negtede at have begaaet dette hand beskyldes fore forskiød sig der om till louglig beviis,

og eftter at Eeden for Vidnet blef oplæst med dens forklaring og blef advaret sin sandhed at udsige aflagde hand sin Eed og

1725: 209

der eftter giorde eftter følgende forklaring nemblig nest leden Foraar i Maij Maanet vilde hans Mad Moder bemelte Boll Lyche reise ind til Fane Prestegaard, og kom saa roende forbi Salbue, med ham rode sam/m/e tid Tønnes Pettersen som var een liden Dreng og er hans MadModers Datter Søn, hvilcke dreng nu ej er tilstede, da saag hand at nede ved Søen paa Salbue hang et Silde garn paa een Stang, og som hans Huusbonde sam/m/e tid nylig til foren i waar Fisket hafde mist et smaa Silde garn, saa siuntis ham at det var ligt til sam/m/e bort stolne garn, og der fore sagde til sin MadModer der henger et garn, og det er saa ligt til det garn I har mist, da sagde hun til dem som rode at de skulle roe til Landet, saa vilde hun gaa paa Land og see garnet, men som Anders Sabue!! stod ved Søen hos garnet {og} hørde hand hvad hand sagde og spurde dem hvad de vilde paa Landet, og om de mente at det var deris garn, men som de kom nermeere Landet tog hand steene op og kastede eftter dem, men dog icke enten rambte dem eller baaden, men steener falt i Søen tet ved baaden saa at Søen af Steene Kasterne sprang ind til dem i baaden, og hand spurde dem atter hvad de vilde paa Landet, ellers tog Anders Sabue!! till Knif sliren, men hand treckede ingen Knif, ej heller truede hand med den,

Anders Salbue forklarede at hand sad sam/m/e tid i Laxse Vaagen ved Salbue, og

1725: 209b

hand saag een baad kom/m/e roendes, og som de kom til det sted som garnet hang, da hørde hand at dend som roede sagde, Mor der henger et garn videre hørde hand icke, og der paa rode de til Landet da mente hand at det var Folck som enten vilde stæle hans garn eller at giøre anden fortred og som hand sad i LaxseVaagen og hafde steene hos sig som hand bruger i Laxse Vaagen, da tog hand een steen i hver haand og kaste først een og siden een anden, og de falt begge i hans Laxse Nod, og som deris baad laag tet ved kunde det vel vere at Søen af Steene Kastningen sprang i baaden men de rode straxst der fra, og som de kom lidet bedre ind robte hand til dem at de skulle kom/m/e til Landet, men de kom icke igien, hand tilbød sig ellers at ville giøre sin eed paa at hand hvercken kiende hvad Folck det var ej heller hvad deris ærinde var, men allene tenckte at det var nogen unde Folck som vilde stæle garn saa som baade hans eget garn hang der saa og hans Naboes garn,

Matis Dreskougs Huustrue forklarede at da hun kom ved Salbue og drengen saag dette omtvistede garn, og sagde at der henger et garn, og som hun hafde mest eet garn vilde hun see dette garn om det var hendes og da hun kom til landet kaste hand steen paa dem saa de maatte roe der fra, og alle hendes Kleder bleve waade, og da hand kastede dend anden steen, saa tog hun og kastede hendes skiørt over hendes hovet paa det hendes Kleder icke skulle forderves og bad drengen at skulle roe i Een hast der fra som hand og giorde, og formodede og

1725: 210

paastod Matias Dresskoug at Anders Salboe for saadan adfer bør at bøde sine wolds bøder, tillige med foraarsagede omkostning og der om var Dom begierende,

Anders Salboe svarede som før at hand icke kiende dem, men mente at det var tyve som vilde stæle hans garn, og der fore kaste desse 2de steene, formodede der fore at blive fri for Matias Dresskougs tiltale, og der om var Dom begierende,

tj blef i Sagen saaledes Kiendt, Dømbt og

afsagt,

Anders Salbue over bevises icke noget at have begaaet hvor ved hand har fortient enten at bøde sine wolds bøder eller anden straf, saa som hand icke i saa maader noget har forseet sig, tj Matias Dresskougs Kieriste Boll Lyche icke har givet sig an hvem hun var, mens stiltiende baade er rod till og fra Landet ej heller bevises at Anders Sabue!! (Salbue) noget Silde garn har bort taget fra hende, tj bliver hand aldeelis fri for Matias Dreskous tiltale,

Peder Olsen Totland hafde ladet stefne hans Huustrues broder Jacob Sandvigen for 4 Mrk: Jordegodtz som hand besider og bruger i hans paaboende gaard Sandvigen hannem til hørende med formodning og paastand at hand hende bør betalle sam/m/e godtz med penge om hand det ellers vil beholde og der for uden Landskyld og Rettighed der af fra aar 1702: da skifttet eftter hendes første Sl: [Mand]

1725: 210b

holtis till denne tid, tillige med foraarsagede omkostninger, og der paa frem lagde i Retten Skiftte brevet holden eftter hendes Sl: Første Mand Ole Johansen Tottland dat: 20: octobr: 1702: hvor udj staar anført at godtzet i Sandvigen dend gang var 17 Mrk: hvor af Lensmanden Hans Lundervig i gields betalling fick til udleg 13 Mrk: Sm: og Encken paa sin halve boes laad de øfrige 4 Mrk: Sm: og der fore paastod Dom i Sagen at Jacob Sandvigen bør betalle hende baade godtz og Landskyld,

Jacob Sandvigen møtte i Rette og frem lagde et skiøde udgifven af Lensmanden Hans Ludnervig lydende paa 18 Mrk: Sm: i Sandvigen hvor fore hannem af Jacob Sandvigen er betalt 18 rdr: sam/m/e skiøde dat: 14: octobr: 1707: formodede der fore at som hand har kiøbt godtzet ærlig hand og det bør beholde u-ancket baade af sin Søster og andre, og om hans Søster Ane Tottland noget har at søge, hun da bør søge Lensmanden Hans Lundervigen der fore og ej ham,

Ane Totland der til svarede at da skifttet holtes eftter hendes Sl: Mand skulle godtzet vere 18 Mrk: Sm: i Sandvigen som hun eiede men er forseet ved angivelsen paa skifttet at ej meere er indført end 17 Mrk: Sm: hvilke 18 Mrk: Sm: stod til pant hos Lensmanden hvor fore hand fick til udleg for sin fordring 13 Mrk: Sm: men de øfrige 5 Mrk: Sm: tilkom hende Self, paastod der fore endnu som før at hende sam/m/e bør betalles

1725: 211

Jacob Sandvigen svarede som før at godtzet Nemblig 18 Mrk: Sm: som hans Søster eiede i Sandvigen er ham af Lensmanden Solt for 15 rdr: og der for uden har hand betalt til sin Søster for dend eene Mrk: som hun paastaar ej at vere vurderet i skifttet 1 rdr: og der fore ej er vidende hvad sam/m/en heng det haver i mellem Lensmanden og hende forskiød sig der fore till een retmesig Dom,

ellers tilstod begge parter at dette er de sam/m/e 18 Mrk: Sm: som nu tvistes om, og at Ane Tottland icke har eiet meere, og formente Ane Tottland at hun endnu er eiende 4 Mrk: Sm: endog Lensmanden dem har bortsolt,

parterne hafde ej videre at frem føre men var Dom begierende,

Thj blef saaledes Dømbt og afsagt,

Ane Tottland tilstaar Self for Retten at de 18 Mrk: Sm: med bøxsel som hun før eiede i gaarden Sandvigen stod til pant hos Lensmanden Hans Engelsen Lundervigen, det og bevises med det i Rette lagde Skiftte bref eftter Ole Johansen Tottland at Lensmanden sam/m/e tid for sin Fordring er tillagt 13 Mrk: Sm: og at Ane Tottland tilfalt 4 Mrk: Sm: Jacob Sandvigen beviser og med et skiøde dat: 14: octobr: 1707: at Lensmanden til ham har solt de omtvistede 18 Mrk: Sm: i Sandvigen for penge 15 rdr: tj bliver Jacob Sandvigen frj for sin Søster Ane Tottlands tiltalle, men

1725: 211b

der i mod gives Ane Tottland Regres at søge Lensmanden Hans Engelsen Lundervigen for de paa anckede 4 Mrk: Sm: om hun siunis der till at have nogen føye eller adgang,

Publiceret Ane Hans datter Sl: Siur Aadlands hendes udgifne skiøde till Knud Andersen Store Dale paa 3 Spands Sm: med bøxsel i gaarden Aadland i Fuuse Sogn i mod penge 72 rdr: dat: 5: Novembr: 1725:

Sr: Chrestopher Nagel hafde ladet stefne Anders Lars: Særvold for een Koe som hand hafde hos sig paa Foster hvilcke Koe skall vere bort død, dend at betalle tillige med Forlønen som er betalt 1 rdr: 1 Mrk:

Anders Larsen Særvold møtte og sagde icke at vere stefnt og der fore begierede Delation till neste Ting saa vill hand bevislig giøre hvorledes Koen er død og hvorledes det i alle maader med dend er beskaffet, beraabte sig ellers paa eftterskrefne Vidner Joen Stuem, Anders Nielsen Særvold og Marite Særvold, og tilbød hand sig endnu at møde til neste ting uden videre Stefnemaal tillige med sine Vidner,

hvor fore Sagen til neste ting beroer og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er.

Johanes Houckenes og Jon Reistad blef befallet at reise till Loug tinget at aflegge deris LougrettesEed, samt og Niels Sandvigen i steden for Niels Tvetten som afvigte aar skulle have voren til Lougtinget og ej indreiste fordj hand er een Svendske af de Fanger her var og er giftt og nu her boende

Dend 9: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Faar for Strandvigs Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Hans Engelsen Giøen med eftterskrefne Lougret

1725: 212

Hans Engelsen Giøen, Engel Eegeland, Johanes Hans: Nortvet, Anders Wiig, Jon (Jan) Eie, Paal Opsall, Jon Houge og Ole Faar, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve, Forordninger og Placater, sambt andre ordre som for hen findis Specificerede.

Publiceret Mickel Chrestophersen Strønens udgifne bøxsel seddel till Engell Olsen paa ½ L: 6 Mrk: Sm: ½ H: i Aackre, dat: 3: Novembr: 1724:

Publiceret Hr: Niels Legangers udstede bøxselseddel till Olle Olsen Paa 2 pd: Sm: ½ Hud i Prestebolens gaard Brathuus, dat: 12: april 1725:

Frem kom for Retten dend ærlige og forstandige Mand Haldor Steensen Lygre, som paa Jon Jonsen Haavigs veigne forklarede at hand haver erholdet deris Kongl: May: Aller Naadigste bevilling at ægte een Pige ved Nafn Marite Engels datter Giøen som med hin anden i andet lige Leed ere beslegtigede, og der paa frem kaldede de 2de Dannemend Engel Larsen øfre Bolstad og Haldor Olsen Neerhofde som om sam/m/e slegtskab skall giøre forklaring, og der fore begierede at sam/m/e 2de Mend Eedlig maatte forhøris, og da bemelte 2de Mend som sig for Retten frem stillede hafde aflagt deris Corporlige

1725: 212b

Eed, forklarede de dette slegtskab saaledes,

Paa dend gaard Giøen i Haalands Dallen her i Ous Prestegield og Strandvigs Skibrede boede een Mand ved Nafn Engel Hansen som hafde til ægte Chrestj Torgils datter de aflede til sam/m/en i blant fleere børn 1 Søn ved Nafn Engel Engelsen som og boede paa ovennefnte gaard Giøen, og een Datter ved Nafn Karj Engels datter som siden fick til ægte Jon Andersen og boer paa Haavig her i Skibredet, med sam/m/e hendes Mand aflede hun denne hendes Søn Jon Jonsen som begierer til ægte Marte Engels datter Giøen, denne sam/m/e Karls {Sl: Fader Søs} \Moder/ Broder Engel Engelsen Giøen var Fader till dend Pige Marte Engels datter Giøen som hand har søgt deris Kongl: May: Aller Naadigste bevilling at ægte, og ere de saaledes hin anden ej nermere enten i slegtskab eller Svogerskab \paarørende/ end fulde Sødskende børn,

Dette begierede dend Dannemand Haldor Steensen Lygre at maatte Protocholeris og hannem der paa et forseiglet Tings Vidne meddeelis, som Vj hannem ej kunde benegte,

Refnes opsidere Ole Pedersen, Siur Sergiant, Torkild, Johanes og Knud hafde ladet stefne Johannes Miaanes fordi hand beiter i deris Hage og ej vill gierde i mellem deris gaarder, formodede at hand ej allene bør holde gierdet og betale for hvis

1725: 213

som skeed er, og der for uden at betalle dem deris omkostning,

Johanes Miaanes møtte og svarede til Sagen at hans Creaturer har ej giort dem nogen skade i deris udMark,

Refnes opsidere forklarede at Johanes Miaanes ej har gierdet sin gaard eller skifttes gierde, men de har opsat deris gierde, men hand icke,

Johanes Miaanes tilstod for Retten at hand icke har gierdet og det fordj hand ej har voren tilsagt at gierde,

Refnes opsidere paastod Dom at Johanes Miaanes bør til Kiendes at opsette sin anpart Jerde og det inden een viss tid under straf og at betalle dem deris omkostning,

Afsagt,

Johanes Miaanes tilstaar self for Retten at hand ej eftter dend ergangne Markegangs \Doms/ tilhold har opsat sin anpart Gierde i mellem sin gaard Miaanes og Refne, hvor over Creaturene icke kand holde sig udj een hver gaards eiendeele, hand tilstaar og at sam/m/e Dom er ham bleven forkyndet, for uden dette at hand self paa Aasteden Refne hørde dend afsige saa tilfindes ham sin anpart Gierde till først kom/m/ende Kaarsmisse forsvarligen og louglig at opsette, og det under 4 rdr: bøder till deris Kongl: May:

1725: 213b

og inden 15ten dage at betalle till Citanterne i foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske under Nam og Vurdering i sin boe

Peder Hansen Kleppe hafde ladet stefne Johanes Skaattun for medelst hand icke vill underskrive og forseigle et skiøde eller Kiøbebref som hand til ham har udsted paa 2 pd: 6 Mrk: Smørs Landskyld i Kleppe, endog hand de fulde penge 66 rdr: har oppebaaret og annamet, i lige maade fordj hand har ladet forfalde et Huus som var een Kleve ved stuen, dend igien at oprette,

Johanes Skaattun blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans veigne

Dag Mickelsen Kleppe forklarede ved Eed at hand tillige med Jon Tvet louglig har stefnet hannem i denne Sag, men Jon Tvet møtte icke,

Hvor fore Sagen igien louglig vil stefnes til neste ting og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er.

Lars Engevigen til huus paa Liøtaaen hafde ladet stefne Knud Knudsen nedre Bolstad for medelst hand skall tileigne sig dend gandske gaard Teigland liggende her i Skibredet i Haalands dallen, endog hand tillige med sin broder nu afgangne Størk Biøndal [eier]? tilsam/m/en 1 pd: og 6 Mrk: Sm: med bøxsel, og der skall vere giort et Mageskiftte bref af Knud Knudsen[s] Sl: Fader Knud Engelsen Eie hvor ved ham og hans Sl: broder skall vere til skifttet i steden for det pund og 6 Mrk: Sm: i Teigland 1 pd: og 6 Mrk: Sm:

1725: 214

i een gaard ved Nafn Selge 15 Mrk: Sm: og udj dend gaard Aadne tvet 15 Mrk: Sm: begge paa Waas beliggende, af hvilcke Mage skiftte bref hand gandske er u-vidende og der fore ej den aller ringeste Landskyld der af har faaen eller oppebaaret, formodede derfore at ham bør betalles Landskyld der af,

Knud N: Bolstad møtte icke ej heller nogen paa hans veigne,

Lensmanden hiemlede ved Eed at Knud N: Bolstad louglig er varslet, og var med ham som stefnede Engel Engelsen Giøen, som ej var tilstede, hvor fore Sagen igien til neste ting bør stefnes og skall saa gaaes hvis ret er.

Hans Hiartnes og Haldor Haavig blef befallet at reise till Lougtinget at aflegge deris Lougrettes Eed,

Dend 19: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Sioe for Skaanevig og Opdals Skibredes Halsnøe Closters Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen med eftterskrefne Lougret Johanes Sioe, Lars Fielland, Søren ibid:, Giør Lande, Jon Meehuus, Erick Houge, Johanes Qvidevold og Niels Eie, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og andre ordre og befallinger som for hen findes Specificerede

1725: 214b

Publiceret Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Ole Svendsen paa dend gaard Hetlelj Halsnøe Closteret til hørende skylder aarlig udj Landskyld ½ L: Sm: ½ H: og 1 giedskind dat: 26: Maij 1725:

Publiceret Fogden Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Jon Johansen paa dend halve gaard Store Æckre dat: 10 Martj 1725:

Publiceret Fogden Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Hagtor Torbiørnsen paa ½ L: Sm: ½ H: i Store Æckre dat: 8de Febr: 1725:

Publiceret Fogden Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Anders Andersen paa ½ L: Sm: i Store Røsseland og Abelteigen 18 Mrk: Sm: dat: 19: Novembr: 1725:

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Johanes Sletteskog for slags maal paa Elling Haane Neset!! (Haaneset?) der fore at bøde eftter Lougen, hafde og ladet stefne til Vidne Niels Stursøen og hans qvinde Britte,

Ingen af dem møtte hverken Johanes Sletteskog eller Vidnerne,

Lensmanden Tosten Skaarpen og Ole Flacke hiemlede ved Eed at Johanes Sletteskog louglig er stefnt, saa er og Vidnerne varslet men de ere af Føyens Skibrede, hvor fore Johanes Sletteskog paalegges til neste ting at møde,

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Jon Løckham/m/er fordj hand skall have revet Niels Stursøen i skiegget der fore at bøde

1725: 215

Jon Løckham/m/er møtte icke ej heller nogen paa hans veigne, hvor fore Sagen til neste Ting beror,

Ole Iversen Hetlelj hafde ladet stefne Jacob i Wiigen ved Sletteskog fordj hand skall have beskyldet ham for at have taget eller staalet penge fra ham paa Bye Veien det at bevise eller at lide, hafde og ladet stefne til Vidne her om Tosten Skaarpen, Niels Stursøen og hans qvinde Britte,

Jacob i Wicken møtte icke ej heller nogen paa hans veigne, ingen af Vidnerne møtte uden allene Tosten Skaarpen som erbød sig godvillig at vidne om end skiønt hand ej er stefnet,

Lensmanden og Madtz Flornes forklarede at de har stefnet Jacob i Wiigen men det er ickun 8te dage siden, hvor fore hand ej er louglig stefnet, tj beroer Sagen till louglig stefnemaal,

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Anders Olsen Sæbøe her paa Closterøen for begangen Leier maal i sit ægteskab anden gang og nu med et løst qvindfolck ved Nafn Haldis Willums datter tilholder hos sin Fader Willum Torkildsen huus Mand ved Holmedal, der fore at bøde eftter Lougen og at straffes som vedbør, hafde og ladet stefne sam/m/e qvindfolck for sine bøder eftter Lougen,

Anders Sæbøe og bemelte qvindfolck Haldis Willums datter blef paaraabt men ingen af dem møtte til Sagen at svare,

Lensmanden Johanes Sioe,

1725: 215b

Lars Rasmusen Lande og Giør ibd: hiemlede ved Eed at de begge louglige er warslet,

Kongl: May: Foget indlagde udj Retten een Registering paa Anders Sæbøes midler og formue dat: 6: octobr: 1725: og der for uden paastod at de begge bør paalegges til neste ting at møde \saa/ som der befindes at de louglig er stefnte,

denne sinde forafskeediget,

Som Anders Olsen Nedre Sæbøe og qvind Folcket Haldis Willums datter befindes louglig at vere stefnte og denne sinde dog ej møder, saa paalegges dennem begge til neste ting at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er.

Publiceret Fogden Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Helge Nielsen paa ½ L: Sm: 1 bukeskind i gaarden Ølvistvet dat: 12 Januarj 1724

Publiceret Fogden Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Stephen Olsen paa 1 L: Sm: i Svindland dat: 12: april 1724:

Hans Qvidevold og Torben Lande blef befallet at reise til Loug tinget at aflegge deris Lougrettes Eed,

Dend 22: Novembr: blef holden almindelig Høsteting for Skaanevigs Skibredes Almue oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen Bunde Lensmanden Peder Gielmervig, med eftterskrefne Lougret, Aanund Tvet, Tørris Storhoug, Ole Tvette, Ole Houge, Tøris Storhoug, Jens Ersland, Johanes Leervig og Niels Berhoug, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,

1725: 216

Publiceret de Kongl: breve og Forordninger sambt andre befallinger som for hen findes Specificerede.

Publiceret Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsens udgifne skiøde till Aanund Rasmusen paa dend gaard Skaalnes i Aackre Fiorden skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 1 pd: Sm: dat: 22 Novembr: 1725:

Publiceret Torben Johansen Børsems udgifne skiøde till Hougne Olsen paa 2 pd: Sm: med bøxsel med des oddels Rett i dend gaard Wicke i Aackre Fiorden i mod penge 39 rdr: 3 Mrk: dat: 21: april 1725:

Publiceret Stifttambtskriver Severin Svanenhielms udgifne skiøde till Lensmanden Peder Chrestophersen Slee(?) paa 2 L: 6 Mrk: Sm: og 1 Hud med bøxsel i dend gaard Lechnes dat: 14: Aug: 1725:

Publiceret Torgier Halvorsen Hamersland hans udstede bøxsel seddel till Peder Torgiersen Teigland paa 18 Mrk: Sm: i dend øde gaard liggende under Teigland dat: 22: Novembr: 1725:

Kongl: May: Foget hafde atter ladet stefne Wigleick Øfstebøe for Leiermaal med Guro Lars datter der fore at bøde, hafde og ladet stefne Guro Lars Datter for sine bøder eftter Lougen, hvilcke Sag fra forige Ting till nu blef opsatt, og møtte nu for Retten begge parter til Sagen at svare og fra gick Wigleick Øfstebøe ej at vere Fader {h} til hendes barn, hvor paa hand erbød sig at aflegge sin Eed,

1725: 216b

Guro Lars Datter forklarede at ingen anden er Fader till hendes barn uden Wigleick Øfstebøe og der paa vill hun gaa til sin {Eed} død,

Wigleick Øfstebøe erbød sig endnu at giøre sin Eed at hand ej er Fader til hendes barn, og eftter at Eeden med dens forklaring for ham af Retten blef oplæst med formaning sin sandhed at udsige, og eftter at ham og var given tid sig at betenke frem kom hand igien for Retten og aflagde sin Corporlige Eed at hand ej allene var frj for at vere dette qvind Folck Guro Lars datters Barns Fader men end og godvillig giorde sin Eed ej at have legemlige omgiengelse med hende i nogen maade,

afsagt,

eftter dj at Wigleick Øfstebøe har aflagt sin Corporlige Eed at vere frj for dette Leiermaal med Guro Lars datter, saa bliver hand for Sagen og bøders betalling frj, men Guro Lars datter bør bøde sine Leier maals bøder 6 rdr: eftter Lougen, og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen og deris May: Forordning

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Herbor Ols datter for sine Leiermaals bøder med Wigleick Øfstebøe 6 rdr: eller og at lide eftter deris May: Forordning,

Herbor Ols datter møtte for Retten og sagde indted at vere eiende til bøders betalling,

Wigleick Øfstebøe blef foreenet med Fogden at betale for qvindfolckets bøder 4 rdr: og der for uden at forsørge barnet tillige med Moderen, hvor ved det og forbliver,

1725: 217

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Jon Slocke for slagsmaal paa Hans Slocke der fore at bøde, ingen Vidner var stefnet i Sagen,

ingen af parterne møtte til Sagen at svare,

Chrestopher Persen Gielmervig og Gunder skaffer hiemlede ved Eed at de louglig vare stefnte, hvor fore de paalegges til neste ting at møde,

Erick og Tieran Furdal vare og af Fogden indstefnte for slagsmaal paa Jon Slocke der fore at bøde, ingen Vidner var ej heller i denne Sag stefnte,

Erick Furdal og Tieran Furdal møtte icke ej heller nogen paa deris veigne,

Chrestopher Gielmervig og Gunder skaffer hiemlede ved Eed at de vare louglige stefnte, hvor fore dennem paalegges til neste ting at møde,

Jon Nielsen Tungesvig Millie kaldet hafde atter ladet stefne Rasmus Løvig for gield til sam/m/en 16 rdr: 3 Mrk: 8 s: som fra forige ting til nu er bleven opsatt, og møtte nu begge parter i Rette,

Jon Tungesvig Refererede sig till Rasmus Løvigens egen udgifne haand paa desse paa stefnte penge og var Dom begierende at Rasmus Løvig bør til Kiendes sam/m/e penge at betale tillige med omkostning,

1725: 217b

Rasmus Løvig Refererede sig till sin før i Rette lagde Contra reigning og formodede at det paa hans skyld bør afkortes

Jon Tungesvig svarede til dend første post at vere skyldig Paa 5 Nød 2 rdr: 3 Mrk: det ved hand icke af, tj hand har kiøbt 5 Nød og der paa indted er skyldig, dend anden post om vederlag paa dend Qvige og een gield Koe fragaar hand gandske dend 3de Post angaaende Hage leie for 7 best i 2 aar, da er det for de sam/m/e best hand kiøbte hos ham og gick hos ham eftter aftale til Høsten, og formodede der fore at vere frj for det pretenderende Læs Høe, svarede hand at hand gaf ham noget lidet Høe, og der fore formeener at vere frj for sam/m/e at betale,

Rasmus Løvig tilstod at have givet ham sam/m/e høe, men som Jon har krevet Renter hos ham vil hand og have betaling for høet, Jon mente at vere frj der for de rede penge 3 Mrk: 4 s: tilstaar hand at have bekom/m/et, som hand gierne korter i sin fordring, hvad det Kar angaar, da svarede hand at Rasmus gaf ham Karet, men som hand nu fordrer betalling der fore vil hand gierne levere Karet til bagers igien, hvor med Rasmus i dend post var fornøyet, her for uden tilstod hand at vere skyldig for 4 bocker som rester 1 rdr: 5 Mrk: og giør da Summen som Jon fordrer

1725: 218

af Rasmus eftter hans egen seddel og haand 14 rdr: \1 Mrk:/ 8 s: dend Rest paa de 4 bocker 1 rdr: 5 Mrk: til sam/m/en 16 rdr: 8 s: der fra gaar 3 Mrk: 4 s: som Jon tilstaar at have bekom/m/et bliver saa Rasmus endelig skyldig 15 rdr: 3 Mrk: 8 s: paa sam/m/e penge var Jon Tungesvig Dom begierende tillige med omkostning,

Afsagt,

Eftter Rasmus Løvigens egen i Rette lagde seddel saa og eftter giorte afreigning for Retten bliver Rasmus Løvig till Jon Nielsen Millie paa Tungesvig skyldig 15 rdr: 3 Mrk: 4 s: hvilcke penge Rasmus Løvig till Jon Millie tillige med omkostning 4 Mrk: danske inden 15ten dage bør betalle under excecution eftter Lougen,

Mons Nordhuus hafde ladet stefne Rasmus Løvig for 4 rdr: 1 Mrk: som ham skal reste paa een Hest, og møtte paa hans veigne Niels Bager paa hans veigne som paastod Dom till betalling og omkostning,

Rasmus Løvig møtte og vedstod sam/m/e gield sagde i gaar at have betalt 2 rdr: saa der end nu icke rester meere end 2 rdr: 1 Mrk: Resten laaver hand med første at vil betale,

Niels Bager paastod Dom til betalling og omkostning

1725: 218b

Afsagt

Rasmus Løvig bør inden 15ten dage at betale til Mons Nordhuus de Resterende 2 rdr: 1 Mrk: tillige med omkostning 2 Mrk: under adferd eftter Lougen,

Mons Sandvig hafde ladet stefne Ole Øfre Sandvigen formedelst hand icke med gode vil betale ham grunde leie at et nøst som hand har givet ham lof at opbygge paa hans grund Nedre Sandvigen, det at betale,

paa Ole Øfre Sandvigens veigne møtte hans eier Peder Gielmervigen og forklarede at hand icke kand betale nogen grundeleie for Nøsted, førend hand betaller af sin Qvern som til deels staar paa hans grund, forskiød sig ellers om alt til Aasteden,

hvor fore Sagen beroer till dend louglig paa Aasteden stefnet bliver.

Knud Teigendal og Ole Ebne blef befallet at reise till Loug tinget at aflegge deris Lougrettes Eed,

Publiceret Lars Torsen Boxnes og Lars Torsen Biøndnebøle deris udgifne skiøde till Ellias Aadnesen paa 26 11/16 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paa boende gaard Tielle i mod penge 26 rdr: penge og 1 td: hafre Koren dat: 22: Novembr: 1725:

Knud Teigendal og Ole Ebne blef befallet at reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,!!

1725: 219

Dend 27: Novembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Birkenes for Etne Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Johanes Fiete, og eftterskrefne Lougrett, Iver Østrem, Godskalck Skiold, Knud Flaatte, Halvor Tvette, Jacob Ramsvig, Peder Ram/m/e, Tollef Sande, og Ole Grønstad, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede

Publiceret Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Lars Tostensen paa dend gaard Engelsgier Halsnøe Closters godtz skylder 1 L: Sm: 1 H: dat: 9 Julij 1725:

Publiceret Hr: Ellias Elliesens udstede skiøde till Rasmus Nielsen Frette paa oddels Retten i hans paaboende gaard Frette i mod penge 11 rdr: dat: 22: Decembr: 1721:

Publiceret Helge Olsen Halleland paa Sandeidet, Hans Olsen Klungland i Ølen, Tollef Jensen Wigedal i Wigedals Prestegield og Tørris Anbiørnsen Ulvenes deris udstede skiøde till Siur Olsen Birkenes paa 2 L: 1 pd: ½ Mrk: Sm: med bøxsel i Birkenes i mod penge for hver Mrk: Sm: 1 rdr: penge dat: 19 april 1725:

1725: 219b

Publiceret Tollef Larsen Berge og Aslack Aanundsen Rygg som ForMynder for Helge og Helvig Ols døttre deris udgifne skiøde till Jacob Jonsen Halleland paa 3 Spand Sm: med bøxsel i Halleland tillige med oddels Retten till 2 Løber i Halleland, dat: 26: Novembr: 1725:

frem kom for Retten dend Dannemand Iver Østrem som paa sin Stif Søn Siur Jonsens veigne lyste hans penge Mangel til dend gaard Skiold her i Etne hvilcke hand begierede i Tingbogen maatte indføris,

Publiceret Knud Flaaden, Gudmund Opsall, Johanes Sandvigen og Johanes Fietie deris udgifne skiøde till deris broder Aasmud!! (Aasmund?) Gundersen Norem paa 1 L: 1 pd: 9 7/8 Mrk: Sm: med bøxsel i Norem i mod penge for hver Mrk: Sm: 1 rdr: 8 s: dat: 26: Novembr: 1725:

Publiceret Johan Brøgers udgifne skiøde till Samuel Larsen paa 1 L: Sm: og 1 H: i gaarden Haaheim med bøxsel i mod penge 90 rdr: dat: 5 Martj 1725:

Sogne Presten her i Etne Hr: Jocum Alandt hafde ladet varsle Forige Sogne Prest her til Etne nu verende Sogne Prest till Storøen for at over vere een louglig besigtelse paa Etne Preste gaards Huuse og hvad brøst feldighed paa dem findes een hver for sig at Reparere og des aaboed at tilsvare, indleverede udj Retten dend besigtelse i gaar der paa er

1725: 220

giort med formoding at de bør til Kiendes dend tillige med omkostning at betale og tilsvare,

Hr: Johan Koren møtte i egen Person, saa og een deel af Almuen i Etne, og indleverede Hr: Jan Koren et besigtelse werck som udviser at hand dend forige besigtelse har eftter kom/m/et dat: 22: Novembr: 1715: Almuen saa mange som var til stede formente at et hvert Sogn bør holde sit Huus som dem er paa lagt, og der fore paastod at det eene Sogn for det andet Sogns Huuse bør vere befriet, Sogne Presten forklarede at hand aldeelis icke vill befatte sig med Huusernes Reparation men paastod at Almuen over alt gieldet i mellem sig maatte udvelge sig vesse Forstandige Bygnings Mend som baade pengerne till Huusernes brøst feldighed kunde annamme og at Repararere!! Huusene som forsvarligt er lige som de der til self vil ansvare, og der om var een endelig Dom begierende, og der for uden paastod at Huusene maatte Repareris til først kom/m/ende Faar aar betimelig paa det at Huusene ej meere skulle forfaldes ham og dem self till skade, Hvad de Huuser angaar som forige Sogne Prest Hr: Johan Koren till kom/m/er at svare Reparationen fore paastod hand betalling af hannem

1725: 220b

og der om i lige maade var Dom begierende, Hr: Johan Koren Refererede sig till de forige ergangne besigtelser som udviser i hvad tilstand hand dem annam/m/ede og at ham der eftter maatte gaat giøris hvis ret og billigt er, og der fore ej meere til denne Sag at svare,

denne sinde forafskeediget

Sagen optages til Doms til i Morgen hvor paa parterne haver at møde Dom at anhøre,

Sogne Presten Hr: Jocum Altandt hafde ladet stefne eftterskrefne for Resterende tiende for indverende aar, saa som Isack Tesdal for 2 Voger Koren, Rasmus Haaland til Presten og Kierken 5 V: Koren, Halvor Haaland til Presten og Kierken 3 V: Koren, Erick Liusnes 5 spand Koren sambt Offer Meele ½ V: Koren og i smaa tiende 8 s: Hugne Liusnes smaa tiende 8 s: som hand paastod Dom til betalling og omkostning,

De indstefnte møtte og vedstod at vere skyldig dend paastefnte tiende laavede dend at betale,

Hr: Jocum Altandt paastod Dom,

Afsagt,

De indstefnte Mend bør inden 15ten dage betalle till Sogne Presten Hr: Jocum Altandt de\n/ paastefnte og Resterende Tiende for indverende aar Nemblig

1725: 221

Isack Tesdal 2 Vaager Koren med 4 Mrk: Rasmus Haaland 2 ½ V: Koren med 9 Mrk: Haldor Haaland 3 V: Koren med 1 rdr: Erick Liusnes 5 spand Koren med 3 Mrk: {1 Mrk:} 6 s: samt Offer Mæle ½ Vog med 1 Mrk: i smaa tiende 8 s: Hugne Liusnes smaa tiende 8 s: sambt een hver for sig i omkostning 6 s: alt under adfer eftter Lougen, sambt Zacarias Næsse smaa tiende 10 s:

Hr: Johan Koren hafde ladet stefne eftter skrefne for gield nemblig Haldor Nesse 4 rdr: 5 Mrk: 12 s: Hugne Liusnes 8 rdr: 4 Mrk: 11 s: Resterende Tiende for 1722: af 2 {1/2} Vog Koren 4 Mrk: for 1723: for 2 V: Koren 4 Mrk: Zacarias Nesse 2 rdr: 2 Mrk: 4 s: for Resterende Tiende for 1722: 1 ½ V: Koren 3 Mrk: Torben Lund Resterende Tiende for 1723: af 2 V: 12 Mrk: Koren 4 Mrk: 5 s: og Lars Biørk for tiende af 1 ½ V: Koren for 1723: 3 Mrk: Peder Tuftten 4 rdr: 4 Mrk: nock Torben Lund tiende for 1722: af 2 V: 12 Mrk: Koren 4 Mrk: 5 s: og paastod Hr: Johan Koren Dom til betalling hos bemelte Mend tillige med foraarsagede omkostning

Alle desse Mend een hver i sær blef paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa deris veigne til Saagen at svare,

Baar skaffer hiemlede ved Eed at hand tillige med Erick Hage louglig har stefnet alle desse Mend, men Erick

1725: 221b

Hage møtte icke tilstede, hvor fore med Sagen beroer til neste ting,

Samuel Haaland hafde stefnet Rasmus Haaland for bøxsel og Landskyld af dend part hand bruger i Haaland hannem til hørende som er 22 53/64 Mrk: Sm: og hendes!! (hans) Datter Syneve Godskalcks datter 3 1/7 Mrk: Sm: det at betale tillige med omkostning,

Rasmus Haaland møtte til sagen at svare og forklarede at hand som ælste Søn eftter sin Sl: Fader Godskalck Haaland er oddels baaren til dette godtz, og der fore har tilbødet hannem penge for godtzet eftter Vurdeeringen formente der fore at hand ej er pligtig at give nogen bøxsell, og der fore endnu bød pengene i Retten nemblig saaledes som det er vurdeeret fore for hver Mrk: Smør 5 Mrk: danske som giør for de 22 53/64 Mrk: Sm: 19 rdr: 2 Mrk: og eftter samtale med hin anden antog Samuel Haaland godvillig i mod de tilbudne penge, og der for uden giorde de for Retten med hinanden afreigning om dend Resterende Landskyld, hvor da Samuel blef Rasmus skyldig 13 s: og er da der udj ind regnet {hendes} hans Stif datter Syneve Godskalcks datters Landskyld for de 3 1/7 Mrk: Sm: som hun eier i Haaland, hvor med begge parter var benøyet, og der fore Sagen i mellem dem ophævet i alle maader.

1725: 222

Dend 28: Novembr: blef Retten atter betient paa Birkenes i for indførte Lougrettes over verelse, hvor da dend Sag angaaende Preste gaardens Huusers brøst feldighed blef fore tagen, og som ingen af Parterne videre hafde at frem føre saa blef endelig der om saaledes, Kiendt Dømbt og

Afsagt,

Eftter dend giorte besigtelse paa Prestegaardens Huuse, befindes det at de 3de Huuse som Almuen eftter deris May: Loug er pligtig at holde ved lige, ere saa brøst feldige at deris Reparation opløber sig til 130: rdr: 3 Mrk: 6 s:, Saa bør Almuen over alt i det heele Præstegield lade samme Brøstfeldighed Reparere, og det saa snart Waarvinden er Ende i tilkommende aar, og som Sogne Præsten Hr: Jochum Altand ike self vil befatte sig med pengene at oppebære eller at lade Huuserne opbygge, saa bør Almuen imellem sig self at udvelge sig af hvert Sogn 2de Mend som Pengene hos een hver kand indsamble og arbeidet paa desse 3de Huuser ordinere, og som gandske Etnes Præstegields Almue nu bestaar i 128 Mand, saa kommer derpaa hver Mand af desse penge at betalle 1 rdr: 2 s: Hvilke de til de Mend som udvelles at staa for arbeidet haver at betalle under adfærd eftter Lougen, og der foruden

1725: 222b

svarer hver Mand udj foraarsagede omkostning til Sogne Præsten 12 s: inden 15 dage under dend adfærd Lougen om formelder,

Hvad sig de andre Præstegaardens Huuse angaar, da findes deris brøstfeldighed at være 25 rdr: 3 Mrk: 8 s: hvilke penge forrige Sogne Præst Hr: Johan Koren till itzige Sogne Præst Hr: Jocum Altand haver at betale inden dend tid og under dend adfærd Lougen om melder, hvorimod Sogne Præsten Hr: Jochum Altand self de Huuser haver at lade Reparere, men hvad angaar dend Melkeboe som Mentioneres om udj besigtelses werket under No: 3: da som det gl: besigtelse dat: 2dend Maij 1683: forklarer at samme Boe dend tid var gammel og Raaden og i dend anden besigtelse dat: 2dend Maij 1714 var gandske borte, og dend da verende Sogne Præst intet fik for dend nogen vederlag, saa kand hand nu ej heller Svare til dens bort kommelse, dend Melke Bue under No: 4 i dend gl. ovennefnte besigtelse fantis dend tid at være saa gammel at dend stod til nedfalds, hvorfore ej heller samme gang paa dend blef lagt nogen Aaboed, saa var det nu ej andet at formode end at samme Huus jo eftter saa lang tids forløb maatte være forraadnet, hvorfore og forrige Sogne Præst Hr: Johan Koren for dends forraadnelse fri Kiendes,

Publiceret Siur Johansen Østrems ud-

1725: 223

gifne Skiøde til Godskalk Johansen Skiold paa Oddels Retten til Skiold imod penge 20 rdr: dat: 27 Novembr: 1725:

Dend 29: Novembr: blef holden almindelig Høste ting paa Killisvig for Halsnøe Closters Almue af Fielbergs Skibrede, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Closter Lensmanden Mons Nordhuus med eftter skrefne Lougret, Goute Stangeland, Jon Alne, Lars Hambre, Jone Alne, Peder Dalle, Niels Axdall, Hans Giære og Siur Alne, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og andre befallinger som for hen findes Specificerede

Publiceret Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Peder Jørgensen paa 1 L: Sm: 1 H: i Halsnøe Closters gaard Dørem, dat: 29 Maij 1724:

Publiceret Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Torben Jonsen paa 1 L: 20 Mrk: Sm: i Hixdall, dat: 28: Novembr: 1725:

Dend 30: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killisvig for Fielbergs Skibr: Lænes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Lars Killisvig med eftter skrefne Lougret

1725: 223b

Ole Øfrebøe, Halvor Aske, Simen Ham/m/ersland, Bendix Øfsthuus, Halvor Arnevig, Niels Siøvangen, Jørgen Kicke og Tosten Øfrebøe sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og andre Forordninger som for hen findes indført,

Publiceret Ane Pers Datter Hougland, Paal Olsen Røe, Hendrick Olsen Hougland, Halvor Berge, Søren Rickertsen Møcklebust, Axsel Olsen Hougland, Pernele Førland, Anders Larsen Eeg, Ingerj Lars datter Eeg, Jacob Torsen Kaatte paa sin egne og sin Søster Gunele Tors datters Veigne, Tore Toresen Giærevig, Knud Torsen Wiieland og Peder Larsen Kierland deris udgifne skiøde till Ole Torsen Giæreviig paa 1 L: 1 pd: 6 5/8 Mrk: Sm: med bøxsel i Giærevig dat: 14: Septembr: 1722:

Monss: Sigfred Lillienschiold hafde ladet stefne Tosten Udbiue for Resterende Rettighed af sin paaboende gaard Udbiue, penge 17 rdr: 1 Mrk: 6 s: der fore at lide Dom til betalling tillige med omkostning,

Tosten Udbiue møtte til Sagen at svare, og vedstod sin gield indleverede i retten sin Landskyld bog hvor udj befantis at hand eftter afreigning i gaar dend 29: Nov: at vere skyldig 18 rdr: 2 Mrk: 6 s: mens Monss: Sigfred Lillienschiold foregaf at paa sam/m/e rest er betalt som ej i afreigningen er anført 1 rdr: 1 Mrk: saa der ickun Rester som før er mentioneret 17 rdr: 1 Mrk: 6 s: og der

1725: 224

fore paastod Dom til des betalling, Tosten Udbiue hafde indted i mod dend giorte afreigning eller dend paastefnte Fordring at indvende, men beklagede sig indted at eie till sin skylds betalling, berettede og at have giort arrest paa hans Koren, som end nu er utersket, hvor fore hand begierede Dom til betalling baade i saae Koren og i hvis andet hand kunde vere eiende, tilbød ham ellers at om hand vilde stille hannem enten forsickring i hvis hand eier, eller nogen vill gaa i Caution for ham saa vill hand bie ham end nu et heelt aar og lade ham og hans boe blive urørt, Men hand svarede indted at eie uden det arresterede Koren ej heller ved hand at forskaffe Caution for sin skyld enten at betale paa et aar eller fleere, Der fore paastod Monss: Sigfred Lillienschiold Dom till betalling paa dend Resterende Landskyld og paa omkostning.

afsagt,

Tosten Udbiue bør inden et aar her fra at reigne betalle de endnu af ham Resterende Rettighed af sin paa boende gaard Udbiue 17 rdr: 1 Mrk: 6 s: eller og bør hand sin bøxslede gaard til aaret igien at fra vige og Monss: Sigfred Lillienschiold dend igien til andre at bort bøxsle, i midlertid bliver det Seqvestrerede Koren Monss: Lillienschiold til betalling saa vit det kand

1725: 224b

beløbe, som eftter louglig adfer bør vurderis naar dend paagaaende omkostning ved des tersking er afdragen, i prossessens omkostning betaller Tosten Udbiue till Monss: Lillienschiold inden 15ten dage een half Rixdaller under adfer eftter Lougen,

Publiceret Jon Berentsen Waagen, Aanund Baarsen {Waagen} \Colbenshoug/, Knud Jacobsen Wieland, Hans Baarsen Dørem og Niels Askildsen Waagen, deris udgifne skiøde til Lars Baarsen paa 1 ½ L: Sm: uden bøxsel i dend gaard Waagen i mod penge 36 rdr: dat: 29 Novembr: 1725:

Publiceret Reinert Helgesens udgifne Skiøde til Harald Andersen paa 1 L: 9 Mrk: Sm: med bøxsel i gaarden Weeastad i Fielbergs Skibrede i mod penge 50 rdr: dat: 30: Novembr: 1725:

Tosten Matisen Øfrebøe og Ole Fattland blef befallet til at reise till Lougtinget at aflegge deris LougrettesEed,

Dend 4: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Eisvaag for Fiære Skibr: Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Tollef Hougland med eftter skrefne Lougret Ole Førde, Rasmus ibd:, Johanes Eegeland, Even og Anders Westvig, Hans Fagerland, Aadne Flaaden og Lars Strømøen sambt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede

1725: 225

Publiceret Clare Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Gunder Helgesen paa 1 L: Sm: 1 Vaag Koren i Eisvaag dat: 16: Septembr: 1725:

Publiceret Mag: Tomas Scheens udstede bøxsel seddel till Hans Hansen paa ½ L: Sm. i Waslien, dat: 2 Januarij 1723:

Publiceret Natanael Andersen Øckelands udstede bøxsel seddel till Jørgen Olsen paa ½ L: Sm: ½ H: i Hoepe dat: 25: aug: 1723

Publiceret Clare Sl: Mag: Hans Abels udgifne skiøde till Hr: Jesper Omsen Sogne Prest till Findaas paa dend gaard Nunslj i Fiære skibrede skylder udj aarlig Landskyld med bøxsell 2 ½ p:!! pund Smør i mod penge 30 rdr: dat: 15tende Novembr: 1725:

Publiceret Baar Knudsen Waage og Anders Jacobsen Føre deris udgifne skiøde til Frans Johansen Sveen paa 3 Vetter Korens Landskyld med bøxsel i gaarden Sveen dat: 2: Febr: 1723:

Publiceret Ane Baars Datter Tvette i Stavanger Abmbt!!, Halvor Espevær, Jacob Sæbiørnsen og Baar Jacobsen Afløb deris udgifne skiøde till Peder Sæbiørnsen Søre Mølster paa ½ L: Sm: og 8 spand Koren, dat: Eisvaag d: 1 Decembr: 1724:

Publiceret Erick Gundersen Bergelands udstede bøxsel seddel till Olle Olsen paa 1 Vett Koren i Nore Mølster dat: 12 Nov: 1723.

1725: 225b

Publiceret Stifttambtskriver Severin Svanenhielms udgifne skiøde till Johanes Torgiersen paa 1 ½ L: Sm: med bøxsel i Qvalvog dat: 27: 8br: 1724:

Publiceret Rasmus Halvorsen Egeland paa Egne og sine Sødskendes veigne hans udgifne bøxsel seddel till Knud Paalsen paa 1 pd: ¾ Sm: i Allendal dat: 30: November 1725:

Publiceret Peder Heibergs udstede bøxsel seddel till Johanes Torkildsen paa 1 L: Sm: 1 ½ H: i Waage dat: 13 Febr: 1725:

Publiceret Siur Paalsen og Knud Paalsen Allendal deris udgifne bøxsel seddel till Ole Iversen paa 2 ½ Vetter og 13 Mrk: Koren i gaarden Allendal, dat: 3: Decembr: 1725:

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Hans Dynie og Even Knudsen Røe, fordj [de] icke nest avigte Som/m/er møtte enten udj Terøen eller udj Engesund da Compliteringen og udskrivelsen der holtis der fore at bøde og straffes som vedbør,

ingen af de indstefnte møtte till Sagen at svare,

Lensmanden Tollef Hougland og Hans Fagerland hiemlede ved Eed at de louglige ere stefnte, hvor fore de begge paalegges till neste ting at møde,

Mons Svensbøe og Mons Øfrebøe blef befallet at reise till Loug tinget at aflegge deris LougrettesEed,

Johanes Aasbøe og Jørgen Sollem af Halsnøe Closteres godtz, blef i lige maade befallet at reise till Loug tinget deris LougrettesEed at aflegge,

1725: 226

Publiceret Niels Larsen Tvette, Ole Haldorsen Imberland, Frans Johansen Sveen som ForMynder for Niels Wasliens 3de børn, Ole, Ane og Gurj, Tom/m/es Haldorsen Tvette og Endre Traafaas, deris udgifne skiøde till Aanund Haldorsen Imberland [paa] 21 3/14 Mrk: Sm: med bøxsel i Imberland og 3 6/7 Mrk: Sm: med bøxsel i Wihofde dat: 11 Julij 1725:

Dend 7: Decembr: blef holden Almindelig Høste ting paa Bielland for Føyens Skibrede, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen bunde Lensmanden Næll Hysingstad med eftterskrefne Lougret, Tørris Øckland, Olle og Johanes Hysingstad, Lars Lillebøe, Lars Petterteigen, Matias Nyesetter, Hans Øckeland og Lars Wickenes sambt Almue fleere som tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

Publiceret deris Kongl: May: Aller Naadigste patent om Høyeste Rett for til kom/m/ende aar 1726. dat: 8: octobr: 1725:

Publiceret deris Kongl: May: Aller Naadigste Forordning angaaende Tyfagtige Menisker som bestieler Kierkerne og de som med dennem kiøbe, dat: 8: octobr: 1725:

Publiceret dend satte Capitels Taxt for indverende aar 1725,

Publiceret Høyædelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undals anordning at Jon Torkils: skall vere gastgæber i Espever dat: 10 Julij 1725

1725: 226b

Publiceret Knud Iversens udstede bøxsel seddel till Niels Larsen paa ½ L: Sm: ½ H: i gaarden Grindem, dat: 16: october 1725:

Publiceret Knud Iversens udstede bøxsel seddel till Peder Larsen paa ½ L: Sm: ½ H: i Grindem dat: 9 Martj 1724

Publiceret Mag: Oluf Cosmusen Baarnemand Lector i Bergen hans udstede bøxsel seddel till Knud Siursen paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Lectorietz gaard Hallerager dat: 5 Novembr: 1725:

Publiceret Mag: Caspar Rømers udstede bøxsel seddel till Hans Helgesen paa 1 pd: Sm: og 1 pd: Fisk i gaarden Haalund dat: 31: april 1725:

Publiceret Hr: Jesper Omsens udstede bøxsel seddel till Daniel Danielsen paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Worland dat: 15: Septembr: 1725:

Publiceret Hr: Jesper Omsens udstede bøxsel seddel till Tosten Tormosen paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i dend gaard i Worland dat: 6: april 1725:

Publiceret Chrestopher Lillesunds udstede bøxsel seddel till Casten Børresen paa ½ L: Sm: i Tiong dat: 7: Septembr: 1725:

Publiceret Ingebregt Olsen Nøcklings udstede bøxsel seddel till Samuel Knudsen paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Nøckling dat: 7de Decembr: 1725:

Publiceret Niels Samuelsen Berges udstede bøxsel seddel till Hans Sørensen paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Berge dat: 7: Decembr: 1725

Publiceret Maren Sl: Hr: Falchor Smidtz udstede bøxsel seddel till Anders Madtzen paa 1 L: 9 Mrk: Sm: i Wattne dat: 7: Decembr: 1725

1725: 227

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Guro Lars Datter Wicke for Leiermaal med Lars Torkildsen Holme, at bøde sine Leiermaals bøder eftter Lougen,

Guro Lars datter blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hendes veigne,

Lensmanden og Niels Tiong hiemlede ved Eed at hun louglig er varslet, hvor fore hende paalegges til neste ting at møde,

Publiceret Daniel Danielsen Berøens udstede bøxsel seddel till Endre Danielsen paa 22 ½ Mrk: Sm: i Berøen, dat: 7 Decembr: 1725

Publiceret Mickel Oldricks udstede bøxsel seddel till Lars Stephensen paa 2 pd: Sm: i SteensVaag, dat: 21 Aug: 1722:

Niels Andersen paa Leervigen hafde ladet stefne Baar paa Leervigen og Rasmus Øckeland for medelst de nest leden aars Høst foer som leiede Folck med hands baad till Byen, og sam/m/e tid lod bortstielle baade!! (båt) Seiglet, hvor fore hand pretenderede 12 rdr: 4 Mrk: med paastand at de det bør betale tillige med omkostning, og møtte paa hans veigne Lensmanden Næll Hysingstad som i rette lagde Niels Andersens skreftlige indleg dat: 7: Decembr: 1725:

Baar møtte till Sagen at svare, og forklarede at da hand tillige med Niels Andersens pige var i Byen opgaaen fra baaden at forrette deris ærinde var Rasmus Øckeland igien i Baaden som dend skulle forvare, og da de vare bort gaaen er Rasmus og gaaen fra

1725: 227b

baaden og lod Seiglet bort stiele, formente der fore at Rasmus det allene bør betalle og hand at vere frj,

Lensmanden Næll Hysingstad paa Niels Andersens veigne paastod at de begge bør betalle ham Seiglet, og at hvem der var aarsage i Seiglet[s] bort stiellelse vedkom/m/er ej ham, men dennem indbyrdes i mellem,

Baar Leervigen blef med Lensmanden paa Niels Andersens veigne med Baar Leervigen!! foreenet at {…} de begge skulle betalle til Niels Andersen tilsam/m/en 6 rdr: hvor af Baar skulle betalle de 3 rdr: og Rasmus de 3 rdr: som og Rasmus til foren med Niels Andersen var forligt, og om Baar Leervigen siunis at Rasmus der udj allene er aarsage da søger hand hannem der fore ved Lands Loug og ret,

Lars Otterøen har ladet stefne Monss: Knud Krog formedelst hand afvigte Som/m/er skall have slaget hannem der fore at bøde eftter Lougen, hafde og der om ladet stefne til Vidne Ole og Baar paa Leervigen, som begge møtte til stede,

Knud Krog blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans veigne,

Lensmanden Næll Hysingstad og Ole Hysingstad hiemlede ved Eed at [de] for 3 uger siden stefnede Knud Krog at møde her till Tinget paa Bielland,

denne sinde saaledes forafskeediget

Knud Krog er under Halsnøe Closters Jurisdiction, og der fore bør stefnes till hans rette Verneting till Halsnøe Closters Rett, og naar det skeer skall i Sagen Kiendes hvis ret er.

1725: 228

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Lars Otterøen og Hans Andersen i Mosterhafn for slagsMaal paa hin anden, nest afvigte waar som skeede hos Knud Olsen i Mosterhafn hafde og ladet stefne til Vidne, Marie, Dorette og Barbra i Mosterhafn,

Lars Otterøen og Hans Andersen møtte begge i Rette og negtede gandske at have slages med hin anden, paastod det bør bevises,

ingen af de indstefnte Vidner møtte i rette,

Lensmanden Næll Hysingstad og Hendrick Grindem tillige med Johanes Grønaas skall have stefnet [i] denne Sag, men ingen af dem var tilstede, ej heller møtte Vidnerne, hvor fore i Sagen igien louglig vill varsles, og skall saa gaaes hvis ret er.

Publiceret Monss: Sigfred de Lillienschiolds udstede bøxsel seddel till Halvor Larsen paa 1 pd: Sm: i Wigenes dat: 6te Decembr: 1725:

Hr: obr: Lieut: Green haver ladet stefne Mickel Løning for een Kierke Koe som skall vere død, dend at betalle,

Mickell Løning møtte sagde at Koen falt udfore og slaget sif ihiel, Kiødet salted hand og det tillige med Huden leverede forige Sogne Prest Sl: Mag: Tomas Scheen siden har hand atter betalt till Kierke Vergeren Reinert Augdesteen for Huden 4 Mrk: danske, anderledes er det ej til gaaen med denne paastefnte Koe, formente der fore for dens betalling at vere frj

Reinert Augdesteen tillige med dend anden Kierke werge Johanes Olsen

1725: 228b

Nordhuglen var til stede og forklarede at hvad Mickel Lønings forklaring er om Koen er sanden, men de har icke angivet anderledes paa Kierke regenskabet end sandhed var, men hvad Sl: Mag: Thomes Scheens forklaring har voren ved regenskabet er dem u-vitterlig,

afsagt

Mickel Løning bliver frj for dend paastefnte Koe at betalle, men naar obr: Lieut: Green louglig stefner Kierke Vergerne Reinert Augdesteen og Johanes Olsen Nordhuglen saa skall i mellem dem Kiendes hvis ret er,

Publiceret Madam Ellisabet[s] Sal: Mag: Thomas Scheens arf og gields fra gaaelse eftter hendes Sl: Mand afgangne Mag: Thomas Scheen, dat: 6: Decembr: 1725:

Publiceret Hr: Tolder Sr: Andreas Krags udgifne pante obligation till Jacob Jacobsen Møen udj Bergen paa Capital 250: rdr: Courant, for hvis Summa er pantsat sine i boende huuse staaende paa Eldøe Nesset, liggende under Halsnøe Closters gaard Eldøen, dat: 12: Febr: 1725:

Dend 10: Decembr: blef holden almindelig Høste ting paa Søre Huglen for Halsnøe Closters Almue af Føyens og Waags Skibrede oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen Closter Lensmanden Knud Iversen med eftterskrefne Lougret, Knud Huglen, Mons og Niels Lande, Størk Skomsnes og Morten ibid:, Knud Toftteland, Ole Tvet, Jacob Lille Nesse, sambt Almue fleere som tinget søgte,

1725: 229

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og forordninger som for hen findes Specificerede,

Publiceret Høyædlebaarne Hr: Stifttbefallings Mand Andreas Undalls giorte anordning at Jon Torkildsen skall vere gastgæber i Espever, dat: 10 Julij 1725:

Olle Rønholm og Baar Eie blef befallet at reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,

Publiceret Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Østen Gundersen paa 1 L: Sm: 1 H: dat: 8: april 1724:

Dend 17: Decembr: blef holden almindelig Høste ting paa Hom/m/elvig for Opdals Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Chresten Møcklestad med eftterskrefne Lougret, Niels Dallen, Hans Lj, Haldor Ham/m/erhoug, Tom/m/es Unerem, Willum Ilsager, Even Aarbacke, Chrestopher Haaheim og Siur Toe, samt Almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

Publiceret de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes indført

1725: 229b

Publiceret Høyædelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undals gifne frihed til Hans Gabrielsen paa Gastgæberiet udj Gudøesund, dat: 29: Octobr: 1725:

Publiceret Prousten Hr: Willum Frimands udstede bøxsel seddel til Daniel Nielsen paa ½ L: Sm: ½ H: i gaarden Store Giersvig, dat: 10: Septembr: 1725:

Publiceret Hans Tostensens udgifne skiøde till Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen paa 2 L: Sm: 1 H: med bøxsel i dend gaard ytre Wee dat: 12: Aug: 1725:

Publiceret Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Jacob Larsen paa ½ L: Sm: ½ H: i gaarden Malckenes, dat: 10 april 1725:

Publiceret Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Rasmus Rasmusen paa ½ L: Sm: ½ H: i Malckenes dat: 10: April 1725:

Publiceret Knud Knudsen Nedre Bolstad af Strandvigs Skibrede hans udgifne skiøde till Ørien Olsen paa 18 Mrk: Sm: med bøxsel i Midallen i mod penge 22 rdr: 3 Mrk: dat: 21 Maij 1725:

Publiceret Stifttambtskriver Severin Svanenhielms udstede bøxsel seddel till Peder Jensen paa 2 pd: Sm: i Indre Wee dat: 3 Febr: 1724:

Publiceret Stifttambt skriver Svanenhielms udstede bøxsel seddel til Clemet Olsen paa

1725: 230

2 pd: og 6 Mrk: Sm: i gaarden Lande i Opdals skibr: dat: 7: Septembr: 1725:

Publiceret Iver Olsen Utnes udstede bøxsel seddel till Ole Torgiersen paa 1 L: Sm: 1 H: i gaarden Reisem, dat: 6: Febr: 1725:

Publiceret Morten Andersen Norbustad, Johanes Nielsen Sørhuglen paa sin Huustrues Ane Anders dattets veigne, Zidselle Anders datter Sl: Peder Norbustads, Markus Ericksen Colbenshoug i Ølen paa sin Huustrues Ane Anders datters veigne og Lars Andersen som forMynder for Helge Anders datter Og Ole Meevattne deris udgifne skiøde till deris broder Hans Andersen paa 1 L: 8 Mrk: Sm: med bøxsel i Norbustad, dat: 24: Maij 1725:

Publiceret Torben Larsen paa Prousten Hr: Otte Findes veigne hans udstede bøxsel seddel till Ingebregt Hansen paa ½ L: Sm: ½ H: i Store Giersvig dat: 4 Januarj 1725:

Publiceret Hans Andersen Støle, Ole Hans: Støle, Jacob Sæbiørnsen paa sin Myndlings Ole Sæbiørnsens veigne, Rackel Ols datter Sl: Hans Giøvaags og Lars Strømøen deris udgifne skiøde till Johanes Olsen Støle paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard Støle i mod penge for Mrk: Smørs Landskyld 5 Mrk: danske, dat: 17: Decembr: 1725:

PresteEnken Klare Sl: Mag: Hans Abels hafde \atter/ ladet stefne eftter skrefne for gield nemlig Jørgen Wernøen 1 Mrk: 4 s: Encken Ambland Herbor 3 Mrk: Encken Aagate N: Kleppe 3 Mrk:

1725: 230b

Elling Tvet 3 Mrk: Lars Norbustad [3 Mrk:] Sæbiørn Søreides Encke 2 Mrk: Halvor Brecke 2 Mrk: Anders Espevig 1 rdr: Niels Gierstads Encke 1 rdr: 5 Mrk: 5 s: Johanes Ersver 3 Mrk: Mons Ærsver 1 Mrk: Encken Ane Ærsver 3 Mrk: Encken Sidsele Norbustad 3 Mrk: Sallamon Solom!! (Solem) 2 rdr: 10 s: Johanes Kleppe 1 rdr: 1 Mrk: Jacob Unerem 3 Mrk: Chrestopher Berge 1 rdr: 1 Mrk: 1 s: Halvor Brecke 2 Mrk: Encken Giertru Klette 1 rdr: 3 Mrk: Niels Skartvet 2 rdr: 4 Mrk: 2 s:

Lensmanden Chresten Møcklestad, Hans Lj og Even Aarbacke hiemlede ved Eed at de alle desse louglig har stefnet,

Monss: Hans Abel som møtte paa sin Moders veigne og paastod at eftterdj desse benefnte 2de gange har voren stefnte og dog ej møder de da bør til døm/m/es de Resterende penge tillige med omkostning at betalle, og der om var een endelig Dom begierende,

Afsagt,

De skyldige og indførte som nu 2de gange har veret Citerede og ej har mødt till Sagen at svare saa som Encken Herbor Amland 3 Mrk: Encken Aagaate Nedre Kleppe 3 Mrk: Elling Tvet 3 Mrk: Lars Norbustad 3 Mrk: Sæbiørn Sørædes!! (Søreides) Encke 2 Mrk: Halvor Brecke 2 Mrk: Anders Æspevig 1 rdr: Niels Gierstads Encke 1 rdr: 5 Mrk: 5 s: Johanes Ærsver 3 Mrk: Mons Ærsver 1 Mrk: Encken Ane Ærsvær 3 Mrk: Encken Sidselle Norbustad 3 Mrk: Sallamon Sollem 2 rdr: 10 s: Johanes Kleppe 1 rdr: 1 Mrk: Jacob Unnerem 3 Mrk: Chrestopher Berge 1 rdr: 1 Mrk: 1 s: Halvor Brecke 2 Mrk: Encken Giertrud Klette 1 rdr: 3 Mrk: og Niels Skartvet 2 rdr: 4 Mrk: 2 s: bør denne deris Specificerede gield een hver for sig till Preste Encken Clare Sl: Mag: Hans Abels inden 15ten dage at betale tillige med een hver i sær udj omkostning 12 s: under excecution eftter Lougen,

1725: 231

Johanes Dallen hafde ladet stefne Haldis Lars datter tiener Preste Enken paa Tysnes, og Jørgen Støle, formedelst nogen sladder og snack, eller og een u-tilbørlig beskyldning de hannem har tillagt saa som hand skall vere beskyldet for at have opbrødt een Sæter boe paa Preste Enckens Sæter og der opæt Melck og Røm/m/e med meere der fore at giøre forklaring, hafde der om ladet stefne til Vidne, Maren Stuepige paa Tysnes, Ingerj budeie paa Tysnes, {Jørgen Støle,} Iver Andersen paa Waalden ved Heie, Peder Møcklestad,

Haldis Lars datter møtte icke, men Jørgen Støle kom for Retten til stede og negtede aldeelis ej noget i saadan maade at have tallet, men hand aldeelis der fore at vere frj,

Maren Stue pige paa Tysnes Møtte icke, Ingerj budeie icke heller, men Iver Andersen paa Wolden og Peder Møcklestad møtte for Retten til stede,

Lensmanden Chresten Møcklestad forklarede at Niels Dallen og unge Ingebregt Borgen har stefnt Haldis Lars datter, Maren Stuepige og Ingerj budeie, men Ingebregt Borgen som med Niels Dallen skulle have stefnet møtte icke Stefne maalet at afhiemle,

hvor fore i Sagen louglig igien vil stefnes og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er,

Mad: Clare Mag: Hans Abels hafde ladet stefne unge Ingebregt Borgen for een Kalf som hand for hende skall have fød og paa Fosteret bort død, dend at betalle, eller at bevise af hvad Svaghed dend bort død er

1725: 231b

Ingebregt Borgen blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans veigne,

{Joh} Niels Dallen hiemlede uden Eed at hand tillige med gl: Ingebregt Borgen stefnede unge Ingebregt, men gl: Ingebregt møtte icke, hvor fore i Sagen paa ny vil stefnes,

Monss: Hans Abel hafde ladet stefne Rasmus Wermudsen og Daniel Mickelsen fordj hand hafde leiet dem till Bergen nest leden Høst udj et ærinde, og paa sam/m/e deris reise har de i Bergen af baaden ladet bort stiele et pr: Nye støfler som hand gaf til skoemagen!! (skoemageren) for 3 rdr: 2 Mrk: med paastand de dem bør betalle, begge parter møtte i rette og vedstod at støflerne blef bort stollen, men Rasmus forklarede at hand gick op i Byen at forrette sit anbefallede ærinde og Daniel blef ved baaden og i dend tid blef Støflene bort stole formodede der fore at Daniel dem allene at bør betale,

Daniel svarede der til at hand i lige maade gick ærinde i byen og naar Støflene blef bortstollen er ham u-bevust,

Monss: Hans Abel paastod at de begge bør betale hans Støfler, og de at søge i mellem sig self hvem skyld der udj er

afsagt,

Rasmus Wermudsen og Daniel Mickelsen bør begge tillige at betale de bort stolne Støfler till Hans Abel med penge 3 rdr: 2 Mrk: hvor af een hver af dem betaller dend halve part og hvad sig angaar Rasmus Wermudsens pretention i mod Daniel Mickelsen, da naar der om louglig bliver stefnet skall gaaes hvis ret er.

Publiceret Torben Larsen paa Hr: Søren

1725: 232

Madtzens veigne hans udstede bøxsel seddel till Ingebregt Andersen paa ½ L: Sm: ½ H: i gaarden Malkenes dat: 28: april 1725:

Publiceret Hans Larsen boer i Bergen, Jacob Larsen Malckenes, Johanes Madtzen Weevattne som Formynder for Randj Lars Datter, Aanund Mælland som Formynder for Ane Lars datter, og Biørn Goucksem som Formynder for Marite Lars datter deris udgifne skiøde till deris broder Hans Larsen Kattenes paa 1 pd: 18 Mrk: Sm: med bøxsel i Kattenes, dat: 15: Decembr: Ao: 1725:

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Sallamon Sollem for 6 rdr: bøder som hand er skyldig for slagsmaal dem at betalle,

Sallamon Sollem møtte icke ej heller nogen paa hans veigne,

Lensmanden Chresten Møcklestad forklarede at Niels Skartvet og Halvor Brecke har stefnet Sallamon Sollem, men ingen af dem møtte, hvor fore i Sagens!! paa nyt vil stefnes,

Der eftter frem kom for Retten dend Dannemand Niels Colbensen boende paa dend gaard Troland udj Østevolds Sogn i Waags Skibrede og Sunds Prestegield, og anviste udj Retten deris Kongl: May: Aller Naadigste bref og bevilling at maa have till ægte een bunde Pige ved Nafn {Britta Niels} \Helge Johanes/ Datter endog

1725: 232b

hun i 2det og 3die Leed med hans forige afdøde qvinde Britte Niels datter skall vere beslegtiget, sam/m/e deris May: Aller Naadigste bevillings bref dateret Friderichsborgs Slott dend 5te Novembr: 1725: og der fore fremførte med sig for Retten de 2de DanneMend af {Møgst} Østevolds Sougn Arent Mickelsen boer paa Meelingen og Niels Larsen boer paa Birkeland, som hand begierede maatte Eedlig forklare sam/m/e slegtskabs beskafenhed, Og eftter at sam/m/e 2de Mend for Retten hafde aflagt deris Corporlige Eed dette Slegtskab med sandhed at forklare, saa giorde de deris bekiendelse saaledes,

Een mand ved Nafn Niels Jacobsen Hæverøen af Møgster Sogn i ovennefnte Sunds Prestegield hafde een Datter \ved Nafn Syneve Niels datter/ giftt med Johanes Troland hvem med hun aflede een Datter ved Nafn Helge Johanes datter, som er dend sam/m/e pige som Niels Colbensen Troland begierer till ægte,

oven nefnte Niels Jacobsen Hæverøen hafde een Søster ved Nafn Britte Jacobs Datter, som hafde till ægte dend Dannemand Niels Børnes, de hafde til sam/m/en een Datter ved Nafn Britte Niels datter som till foren var ægte giftt med Niels Colbensen Troland men nu ved døden er afgangen, paa anden maade var icke Helge Johanes datter enten

1725: 233

med dend afdøde Britte Niels datter eller med hendes eftterladte Mand Niels Colbensen Troland enten udj Slegtskab eller Svaagerskab paarørende, saa at denne Helge Johans datter som nu Niels Troland begierer till ægte ej var hans afdøde Huustrue nermeere i slegtskab end i 2det og 3die Leed anrørende,

dette begierede Niels Colbensen Troland at maatte i Protocolen indføris og hannem der paa under Rettens forseiglinger et lougligt Tings Vidne meddeelis, som Vj ej viste hannem at kunde benegte, Men at saaledes for Retten er passeret og udj Ting Protocolen indført bevidner Vj sandelig med voris Zigneter.

1725: 233b

Udi denne Protocol, som indeholder Toe Hundrede Firesindstiuge og Otte, Nummererede, igiennemdragne og forseiglede blade haver Kongl: Maj:ts Sorenskriver over Sundhorlehn og Halsnøe-Closter Sr: Peder Heiberg eftter sin Bestalling, æed og Embedz pligt at indføre alt hvis som udj hans allernaad:t anfortrode Sorenskriverie udj de Aaringer 1723, 1724 og 1725 for Rætten forrefalder, som louglig og forsvarlig eragtes kand, og den igien ved bemelte Aaringers udgang indlevere og een anden derimod under behørig forseigling at udtage.

Bergen d: 28 Decembr: Anno 1722. A. Undall.

Og med dette er året 1725 til ende, og likeså den heile tingbok nr. 32.