Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
1724:
67
Dend
11: Febr: blef holden almindelig Høste og Waar ting paa Gielmervig for
Skaanevigs skibr:
oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden
Peder Gielmervig med eftter skrefne
Lougret, Rasmus Løvig, Siur Millieteigen, Wier Fiære, Lars yttre Næss, Job
Ebne, Siur Maalnes, Halvor SæverEide og Johanes Tielflaat sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undals skrivelse til Fogden dat: 20 Decembr: 1723: angaaende een Morder som i Walders øster i
Norge har begaaet et Mord,
Publiceret
det satte Capitels Taxt for afvigte aar 1723: dat: 18: Novembr: 1723:
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen i dette skibr: om dennem ej vitterlig er at dend
pladtz Blaateigen
1724:
67b
kaldet som skylder aarlig udj
Landskyld og skatter 12 Mrk: Sm: saa og
Bouge ½ L: Sm: begge pladtzer Kongens eget beholden godtz i lige
maade i i!! Bouge 2 pd: Sm:
Halsnøe Closteret til hørende
avigte aar 1723: laag øde, af ingen blef brugt og besidet, saa at der
\af/ ej er betalt ringeste skilling enten i skatter, Landskyld, Leeding eller
anden Rettighed,
Almuen der till svarede, at det dennem i alle
maader vitterlig er, at sam/m/e Jorde parter, saa som Blaateigen 12 Mrk: Sm: udi Bouge ½ L:
Sm: og der for uden i sam/m/e gaard
Bouge Halsnøe Closteret til hørende 2
pd: Sm: avigte aar 1723: saa vell som før laag øde sam/m/e Jordeparter er ej heller af nogen
bleven brugt og besidet, saa at slet indted der af til deris May: Foget er
bleven betalt enten skatter, Landskyld,
Leding eller anden rettighed,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem beskreven meddeelis, som ham ej kunde benegtes,
Endnu
tillspurte Kongl: May: Foget Almuen og meenige Mand paa Tinget, om de er
vitterlig at afvigte aar 1723: i dette skibr: nogen af eftter nefnte Kongl:
indkomster er forefalden, nemblig, arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod
Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, Engeslaatte skatt,
skatt af oprødede pladtzer, forlofspenge for arfs afførsel Videre end dend opleste Specification
om melder till sam/m/en 3 rdr: hand
tilspurte dem her for uden om i skibredet findes nogen Strandsidere, HandVerkes
Folck,
1724:
68
Pebber
svenne, bønder Sønner, eller Huus Mend uden allene dend eene Huus Mand Willum
Andersen som boer inde i Skaanevig der aarlig betaller een half Rixdaller, som give eller kand give nogen skatt till
deris May:
Almuen svarede der till at avigte aar 1723:
slet indted af alle desse poster som Fogden op reignede i dette skibrede avigte aar er
forefalden og ej videre end dend eene
Huus Mand Willum Andersen i Skaanevig
som aarlig een half Rixdaller betaller,
og frem stod for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Paal
Skaalnes som ved Eed testerede, at det
saaledes i ald sandhed er som Almuen forklaret haver,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem beskreven meddeelis, som ham ej kunde veigres,
Publiceret
Torgier Haldorsen Hamerslands udstede bøxsel seddel till Peder Torgiersen
Teigland paa 18 Mrk: Sm: i ytre Teigland, dat: 11: Febr: 1724:
Hr:
Johanes Weile Sogne
Prest her till Skaanevig hafde ladet
stefne de 6 Huus Mend for dags arbeide
Nemblig Ysten og Ole Berge, Tøris
Kyrping, Johanes til holder paa Aackre,
Torbiørn till holder paa Indre
Matre og Lars tilholder paa Teigland!! (Teigendal), med
formoding at eftter som de har veret modstridig at giøre deris dags arbeide eftter Lougens tilhold, de da bør betalle sam/m/e
deris arbeide med penge tillige med
foraarsagede omkostning
Skafferen Gunder paa Ebne og Anders Mortvet
hiemlede ved Eed at de louglig har stefnt Lars Teigendal i denne Sag,
1724:
68b
Tollef
og Halvor Sæveride!! (SæverEide) {hafde} hiemlede ved Eed at de louglig stefnet
Ysten og Ole Berge og Tøris Kiørping Lars Øfstebøe og Tøris paa Øfstebøe
har louglig stefnet Johanes Aackre, men forklarede der hos at hand tilholder
paa Baroniets godtz, Skafferen
forklarede at Torbiørn Indre Matre icke er stefnet saa som hand henhører under Halsnøe
Closteret,
Sogne Presten paastod at de bør til Kiendes
deris dags arbeide at betalle fra dend tid de bleve giftte indtil denne tid,
saa som de icke noget betalt haver, men kunde ej erindre hvor mange aar det er,
men formodede at naar de frem kom/m/er for Retten bør de Self der om giør
forklaring,
ingen af de indstefnte møtte tilstede,
Denne sinde saaledes forafskeediget,
Som
befindes at Ysten og Olle Berge, og Tøris Kiørping louglig er Citeret og dog ej
møder til Sagen at svare
i lige maade Lars Teigendall, saa bør de til neste ting at møde,
og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er, hvad sig angaar de 2de Huus Mend Johanes paa Aackre og Torbiørn Indre Mattre,
da {eftter} som dend eene Nemblig
Johanes Aackre henhører under Baronietz
Jurisdixtion og dend anden Nemlig Torbiørn Indre Matre under Halsnøe Closteretz, da naar de till deris werneting louglig stefnet
bliver gaaes vell der hvis ret er.
Sogne
Presten Hr: Johanes Weil hafde ladet stefne Lars Næss formedelst hand driver
sine
1724:
69
Smaler
i gienem hans Mark og til Fields i gienem hans gierde med formoding at hand ej allene bør
forbydes at drive sine Smaler igienem hans Mark, men og beiter med sin Smale i
det Field hvor hand ingen Lod eier, der for uden er der et lougligt skiftte i
mellem Preste gaardens Mark og Næss, hvor over hand formeener at Lars Næss icke
bør gaa med nogen af sine Creaturer, paastod der fore at Lars Næss bør holde
sig fra ej allene beitet i Fieldet men
og fra dend Vei hand bruger med at opdrive sin smale till fieldet, paastod der
fore at saadant ham bør forbydes, men end og at betalle ham denne prossesses
omkostning,
Lars Næss møtte til Sagen at svare og forklarede
at hans ForMend, Mand eftter Mand som har boet paa Næss, har nøt og eiet dette
Fielbeite, saa og op kiørt deris Smaler sam/m/e Vej som hand sine smaler
opkiørt haver, saa formodede hand at hand nyder sam/m/e ret som de, og det som
hans paaboende gaard tilhører, dette
brug kand hand med mange Vidner bevise, men forskiød sig till Aasteden og naar hand did bliver stefnt skall hand føre louglige Vidner der om {og naar} før kand hand icke svare til denne
Sag
Sogne Presten formente at Lars Næss icke kand
have ret til at beite udj et frem/m/et Field og kiøre sine Creaturer igienem
hans Mark, og der fore paastod Dom at Lars Næss bør til døm/m/es sig baade fra
beitet og fra veien at fra holde,
1724:
69b
Lars Næss som tilforen paastod at Sagen bør
stefnes til Aasteden, før det skeer kand hand \ej/ svare till denne Sag,
Denne sinde saaledes forafskeediget,
Eftter
dj at Lars Næss foregiver her for Retten at det Brug hand bruger med at beite
med sine Smaler i Fieldet, og dend Vei hand driver sine Smaller till Fields
\paa/ har veret hans ForMends brug og at til høre hans brugende gaard
Næss, der paa lover hand og \at/ forskaffe Vidner og bevis, og der fore
forskyder sig fra dette ting till Aasteden, Da som Sagen der for uden er een
Aastedtz Sag, saa kand for denne ret i Sagen ej noget Kiendes eller døm/m/es
for!! (før) Sagen til Aasteden bliver indstefnt
og naar det louglig skeer, skall og da gaaes om alt hvis Loug og
billighed medfører,
Jon
Dallen hafde ladet stefne Jens Ersland for skields Maal der fore at bøde eftter Lougen, hafde
og ladet stefne til Vidne Lars Matre, {Helge} Tarald Helgesen tiener hos Siur Wiig,
Jens Ertzland blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hans veigne,
Skafferen Gunder Huusm: paa Ebne tillige med Ole Adskildsen tiener LensManden Peder Gielmervig hiemlede ved Eed at de louglig har stefnet
Jens Ertzland i denne Sag,
1724:
70
denne sinde afsagt saaledes,
eftter
dj Jens Ertzland louglig er Citeret og dog ej møder, saa paalegges ham til
neste ting at Comparere, til hvilcken tid Vidnerne og har at møde sin forklaring i denne Sag at
giøre og skall saa gaaes der udj hvis
ret er.
Mons
Sandvigen paa Gudmund Larsens veigne hafde ladet stefne Rasmus Løvig, for 3
rdr: 3 Mrk: 8 s: som
hand hannem paa 7 rdr: 3 Mrk: 8 s: som
hand hannem Rester og skyldig var, saa som hand tilforen har betalt 4 rdr: med formoding at hand sam/m/e rest bør
tildøm/m/es tillige med omkostning at betalle,
Rasmus Løvig møtte til sam/m/en!! (Sagen) at svare og forklarede
at hand har voren bemelte Gudmund Larsen skyldig bemelte og de paa stefnte 7
rdr: 3 Mrk: 8 s: hvor paa hand har
betalt 4 rdr: men hvad resten som hand
krever angaar betaller hand icke før end
Karlen self kom/m/er tilstede og giør med ham afreigning, saa som hand icke
antager Mons Sandvigen for nogen ret fuldmegtig i denne Sag før end hand
fremviser een louglig Fuldmagt fra Citanten
og Citanten der for uden beviser louglig sit Kraf, saa som hand ingen
lunde tilstaar ham meere at vere skyldig end som betalt er,
Mons Sandvigen paastod at Rasmus bør til
døm/m/es at betalle hvis hand ha/nnem/ skyldig er, tillige med foraarsagede
omkostning
1724:
70b
Rasmus Løvig Refererede sig til sit forige
svar, og naar Gunder!! Larsen kom/m/er til stede og giør med ham een rigtig
afreigning, saa skall hand
om hand hannem noget skyldig bliver det rigtig betalle, men saa lenge det icke
skeer, eller een rigtig og louglig FuldMagt fra ham frem vises betaller hand slet indted meere end som
allerede betalt er
Afsagt,
Eftterdj
at Rasmus Løvigen forskyder sig till een rigtig afreigning med Gunder Larsen,
saa og at Mons Sandvigen frem skaffer fra Hoved Manden bemelte Gunder Larsen een louglig FuldMagt, denne Sag at
prosudere og der hos louglig beviser
dette paastefnte Kraf, saa vill hand først svare til Sagen, Thj Kiendes for ret, at Gunder Larsen bør at
giøre med Rasmus Løvig een rigtig afreigning, eller og tillige med louglig
bevis paa sit Kraf give til Mons Sandvigen een louglig Fuldmagt denne Sag paa hans veigne i mod Rasmus Løvig
at udføre, og naar det skeer og Sagen igien til neste ting indkom/m/er saa skall gaaes om {helt} alt hvis ret er.
Kongl:
May: Foget hafde \ved/ LensManden ladet stefne Anders Aarvig ved Ebne, Fartein
Molnes, Ellias ved Garsenden
og Niels Millie for
medelst de i mod forbud selger øll, og det
1724:
71
mest
om Søndagene ved Kierken naar gud tienisten der holdes, der fore at anseeis
till straf,
ingen af de indstefnte møtte til Sagen at
svare,
skafferen Gunder Baarsen og Anders Mortvet
hiemlede ved Eed at de louglig hafde stefnt Niels Millie, Ellias Garsenden og
Fartein Maalnes,
Gunder skaffer og Ole Torkildsen Ebne hiemlede ved Eed at de
louglig hafde Citeret Anders Aarvig,
Kongl: May: Foget paastod at desse inCiterede
øll Krem/m/ere bør paalegges til neste ting at møde
afsagt
som
bevises at Anders Aarvig, Fartein Maalnes, Ellias Garsenden og Niels Millie
louglig er Citeret og dog ej møder, saa opsettes Sagen til første holdende
Ting, til hvilcken tid de har at møde og skall saa gaaes i Sagen hvis ret
er.
Lensmanden
Peder Gielmervig hafde ladet stefne Svend Aasem for Skiels maal der fore at bøde eftter Lougen,
Svend Aasem møtte icke ej heller nogen paa hans veigne,
Lensmanden hafde og ladet stefne till Vidner
i denne Sag, Sogne Presten Hr: Johanes Weile og Steen Ebne,
Svend Aasem blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hans veigne,
Skafferen Gunder Ebne og Anders Mortvet
hiemlede ved Eed at Svend Aasem louglig i denne Sag er Citeret.
1724:
71b
[afsagt]
Eftterdj
Svend Aasem louglig er Citeret og ej møder, saa paalegges ham til neste Ting at
møde, til hvilcken tid de indstefnte Vidner haver at Comparere, og skall da
gaaes i Sagen hvis ret er
Fredrick
Rafdal og Ole Olsen Waagen blef befallet at reise till Loug tinget at aflegge
deris Lougretes Eed,
Der
eftter frem kom for Retten Johanes Diuvigen og paa Jone!! Nielsen Frette af
Tungesvigen hans veigne frem viste deris Kongl: May: aller Naadigste bevillings
bref dat:
Kiøbenhafns Slaatt dend 10de Septembr: 1723:
at bemelte Jon Nielsen Frette maatte have till ægte Alis Jons datter,
u-anseet at Jon Tungesvigens første afdøde Huustru var i 2det og 4de Leed
beslegtiget til hans nu forlaavede Allis Jons datter, frem eskede og for Retten de 2de ærlige
Dannemend Jon Nielsen Millie som i lige
maade boer paa Tungesvig og Johanes
Svendsen som boer paa Næss, hvilcke hand
begierede at maatte giøre Eedlig forklaring om sam/m/e slegtskab, Og fremstod bemelte 2de Mend som ved eed og
opragte Fingre der om giorde deris Forklaring saaledes,
een Mand til foren boende paa dend gaard Waagen
her i SkaaneVigs Skibrede Ved Nafn Jon
Larsen var rette Fader till dend qvinde
Guri Jons datter som Jon Nielsen Frette
paa Tungesvigen
1724:
72
till
foren hafde till Huustru og nu ved døden er afgangen,
denne Mand bemelte Jon Larsen Waagen hafde een Søster ved Nafn Ingerj Lars datter,
sam/m/e Ingeri Lars datter hafde een datter [ved] Nafn Haldis Lars datter
Waagen, og hafde denne Haldis Lars datter een datter ved Nafn Taaron Peders
datter hvilcken qvinde var Moder till
denne Pige Haldis Jons datter som nu
skall have till ægte Jon Nielsen Frette af Tungesvig, saa at denne Haldis Jons
datter og Jon Nielsen Frettes første Sl: qvinde Guri Jons datter ej ere hin
anden nermere beslegtiget end i 2det og 4de Leed,
dette begierede Johanes Diuvigen paa Jon
Nielsen Frettes veigne at maatte gives hannem under Rettens forseiglinger
beskreven, som ham ej kunde weigres,
Dend
14: Febr: \blef/ holden Almindelig Waarting paa Fietie for Etne skibredes
Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, med eftterskrefne
Lougrett, Knud Brendeland, Aslack og Tørres Rygg, Peder Ram/m/e, Olle Grønstad,
Even Høyland, Hans Skieldall og Iver Østrem sambt Almue fleere som Tinget søgte
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de ordres og breve som for hen findes indført,
1724:
72b
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen af Etne Skibrede om dennem ej vitterlig er at
avigte Aar 1723: laag øde de 2de Jordeparter Halsnøe Closter tillhørende Nemblig
Gundegier 1 L: og 12 Mrk: Sm: og
udj Gierde 6 L: 18 Mrk: Sm: hvor af
ingen skatter, Landskyld, Leeding eller anden rettighed betalt er,
Almuen svarede der till, at det i alle maader
er sandferdigt at desse 2de Jorder avigte aar laag øde og af ingen blef brugt
eller besidet, saa ingen findes som af dennem i ringeste skilling enten i
skatter, Landskyld, Leeding eller anden rettighed betaller, og fremstod for Retten Lensmanden
Johanes Fietie og Ole Larsen Støle som
ved Eed testerede at det i alle maader som Almuen berettede er sandferdigt,
Dette begierede Fogden Sr: Ole Larsen at
maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde negtes,
Dend
15: Febr: blef atter holden almindelig Waarting paa Silde med Etne skibredes
Lænes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden
Johanes Fietie med for indførte Lougrets mend,
Publiceret
de for anførte breve og befallinger,
Kongl:
May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,
Kongl:
May: Foget till spurte Meenige Mand paa Tinget om dennem ej vitterlig er at
avigte aar 1723: laag øde \udj/ deris May: Jord Grindem 1 L: 2 pd: 15 Mrk: hvor af avigte
aar
1724:
73
ej
blef betalt ringeste skilling, enten i skatter, Landskyld eller anden Rettighed, hand
tilspurte dem og, om de ej er vidende at af Aslack Grindems brug avigte aar
meere er bleven betalt end penge 2 rdr:
Almuen der til svarede at det er i alle
maader vist at sam/m/e 1 L: 2 pd: 15 Mrk: Smør i Grindem deris May: tilhørende nestleden aar laag øde, af ingen blef beboed
eller brugt, saa at af sam/m/e Jorde part till deris May: Foget ej det aller
ringeste enten i Skatter, Landskyld eller anden rettighed er bleven
betalt, De er og vidende at af det brug
i Grindem som Aslack Grindem bruger ej
meere forleden aar er bleven betalt end som de sedvanlige 2 rdr: som hand
aarlig pleier at betalle, og frem stod
for Retten Lensmanden Johanes Fietie og Torbiørn Østrem som ved Eed testerede, at ej allene dend
Jorde part i Grindem Nemblig 1 L: 2 pd:
15 Mrk: Sm: avigte aar laag øde, og af ingen er bleven brugt eller besidet, saa
at slet indted i Landskyld, skatt eller anden rettighed betalt er, men de veed
ogsaa, at af Aslack Grindems brug ej mere afvigte aar har betalt end de
sedvanlige 2 rdr:
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem beskreven meddeelis som ej kunde negtes,
1724:
73b
Publiceret
Esaias Bugge og Gunder Tollefsen deris udgifne bøxsel seddel till Baar
Jonsen paa 3de wætters Landskyld i dend gaard Grygg!! (Rygg) dat: 3: April 1720,
Publiceret
Daniel Danielsen Trosmevig og Rasmus Danielsen Ommeland deris udgifne bøxsel seddel till Baar
Jonsen paa 1 Vætt Korens Landskyld i gaarden Rygg, dat: 14: Septembr: 1722:
Publiceret
Størkor Olsen Tesdal, Olle Olsen Eegeland, Lambregt Torgiersen Grindem og Niels
Andersen Ousnes deris
udgifne skiøde till Lars Andersen paa 1 L: Sm: uden bøxsel i dend gaard
Haarreland her i Etne dat: 4: Januarj 1724:
Publiceret
Høy Edelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Andreas Undalls udgivne Frihed for
Otte Nielsen paa gastgæberiet her i Etne ved Gierde, dat: Hillisvig dend 21:
Aug: 1723:
Publiceret
Stifttambtskriver Severin Svanenhielms udgifne skiøde till Ellias Ingemonsen
paa 3 L: Sm: og 1 Vog Koren udj dend gaard Lille Dalle her i Etne, dat: 18 Januarj 1723:
Publiceret
Hr: Carsten Diurhuuses udstede Skiøde till Niels Knudsen paa 1 L: 2 pd: 6 Mrk:
Sm: med bøxsel i dend gaard Tesdal, dat: Skaarpens Prestegaard dend 3: Aug:
1722:
Kongl:
May: Foget till spurte dend gandske Almue om dennem ej vitterlig er at Johanes
1724:
74
Evensen som boer her udj
Gierde deris Kongl: May: og Halsnøe
Closters gaard, icke er saadan Fattig og Eelendig Mand og saa forarmet, at hand ej er god fore at
betalle enten skatter eller Rettigheder for det aar 1722: som hannem Rester, Nemblig skatter 5 rdr: 9
Mrk: 13 s: og Landskyld med Leeding 5
rdr: 1 Mrk: 7 s: u-anseet at hand hannem
nogle gange med Millitair Excecution har ladet besøge,
Almuen der til svarede at det dennem alle
nock som er bekiendt, at denne Johanes Evensen Giære er saa Fattig at det er
ham u-muelig sam/m/e Rest at betale, Excecutionen har og voren hos hannem, men
af mangel paa betalling og eiendom har maatte wige der fra, nu siden i denne winter har og gud og
hiem søgt denne stackels Mand med een u-løckelige Ildebrand, hvor ved hands
gaards Huuse gandske ere afbrente, saa at hans Fattigdom, og Eelendighed er at
bejamre, og fremstod for Retten
Lensmanden Johanes Fitie og Jon Giere
som ved Eed testerede at det i alle maader forholder sig saaledes som
Almuen om denne Fattige Mand haver berettet,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem beskreven meddeelis som ham ej kunde veigres,
End
nu till spurte Kongl: May: Foget dend meenige Mand paa Tinget, om de ere
1724:
74b
vidende
at nogen af eftterskrefne Kongl: indkomster avigte aar 1723: her i skibredet er
forefalden, Nemblig
arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, 6te og 10de penge for uden
riges førte Midler, 60 Lod Sølfs bøder, eller noget saadant saa som skatter af oprødede pladtzer,
Engeslaatte skatt, skatt af oprødede pladtzer,
Endnu tilspurte hand dennem om i dette Skibrede findes nogen
Strandsidere, HandVerkes Folck, Pebber Svenne, bønder Sønner eller Huus Mend
som nogen skatt til deris May: avigte aar enten har betalt eller bør betalle,
dend gandske Almue der til svarede at avigte
aar 1723: aldelis indted af alt dette er forefalden, og ej det allerringeste af
Fogden {af alt} i dette tilfelde er oppe baaren {ej heller er noget saadant} og frem stod for Retten Lensmanden Johanes
Fitie og Torben Østrem som ved Eed
testerede at alt hvis Almuen her om haver forklaret er sandferdigt i alle
maader,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem beskreven meddeeles som ej kunde negtes,
Publiceret
Rector Erich a Mønichens udstede bøxsel seddel till Aasmund Abrahamsen paa 2:
Løber Sm: i Steene, dat: 9: Martj 1723:
Der
eftter frem kom for Retten dend Fattige Mand Johanes Evensen som beboer og bruger een deris May: og
Halsnøe Closteres tilhørende Jorde part i Giære her i Etne skylder aarlig udj Landskyld og at skatte
eftter 1 L: 18 Mrk: Smør
1724:
75
og
sig høylig beklagede at nest avigte 4 uger for Juul er hand een Natt med een
u-løckelige Ilde brand hiemsøgt, hvor ved alle hans gaards i boende og til
hørende Huuse
undtagende FæHuus og Høelade
er lagt i Aske, begierede at
Almuen der om ville give deris sandferdige forklaring, i forhaabning at deris
May: som Jorden er eiende skall findes saa Naadig at hannem nogle aars
skatte Frihed maatte forundes,
Almuen over alt paa Tinget svarede der till,
at det er alt for sandt at denne Fattige Mand Johanes Evensen har lidet denne
store skade, saa at alle hans i boende Huuse undtagende Fæhuus og Lade 4 uger for Juul nest avigte er ved Ildebrand
lagt i aske, forklarede og at sam/m/e
Fattige Mand till foren var saa forarmet og i saadan stor Fattigdom at hand ej
har voren god fore sine skatter og Rettigheder at betalle, saa hand nu aldeelis
er geraaden i saadan Fattigdom, at om deris May: og dend Høye øfrighed ej sig
over ham i Naade ville forbarme hand da
aldeelis maa gaa fra gaarden i største armod og tigge sit brød, forklarede og at til sam/m/e gaard ej er eett
eeniste træ at finde til Huusernes opbyggelse,
og frem stod for Retten Lensmanden Johanes Fitie og Lambert Grindem som ved Eed forklarede at det sig saaledes i
ald sandhed forholder, og at dend stackels Mand
1724:
75b
denne
store u-løcke er overgaaen,
dette begierede dend Fattige Mand Johanes
Evensen Giere at maatte indføris og hannem af retten beskreven meddeelis som hannem
ej kunde veigres,
Publiceret
Sussane Sal:
Herman Møllers udstede bøxsel seddel til
Iver Larsen paa 2 pd: 21 Mrk: Sm: i Kaldem, dat: 15: Octobr: 1723:
Publiceret
Ellias Ingemonsen Lille Dalles udgifne skiøde till Tom/m/es Tollefsen Eckrem
paa 1 L: 14 Mrk: Smør med bøxsel i hans paa boende gaard Eckrem, till hvilcken
Jord hand self er oddels Mand till hvor fore hand har betalt penge 86
rdr: dat: 15 Febr: 1724:
Publiceret
Britte Tollefs datter
Sl: Tor Torkildsen Winnies eftter latte Encke, Tollef Olsen
LøverEide, Ole Halvorsen Øyen og Ellias Ingemonsen Lille Dalle deris udgifne skiøde till Halvor Torkildsen
Tvette paa 2 Løber Sm: i Winnis (Winnies) øfre Tuun i mod penge for hver Mrk: Sm: 5 Mrk: danske,
alt med bøxsell, dat: 15 Febr: 1724:
Publiceret
Otte Nielsen Ouestad og Evind Ericksen Høyland som Formynder for {for} min
Myndling Maren Ottes datter
deris udgifne skiøde till Tieran Nielsen Ouestad paa ½ L: Sm: og
½ H: i hans paaboende gaard Ouestad med bøxsel
og over bøxsel till 1/3 L: Sm: og 3 Mrk:
Halsnøe Closteret til hørende i
mod penge 20 rdr: dat: 15 Febr: 1724:
1724:
76
Iver
Raalqvam (Roalqvam) og Biørn Eegeland af Wigedals skibrede i Ryefylcke Fogderie
hafde ladet stefne Aslack Tesdal og Samuel Halleland for medelst de uden deris
Forlof skall have flecket Næver udj deris til sam/m/en eiende udmark, med
formoding at Aslack Tesdal og Samuel Halleland ej allene bør betalle dend skade
de der ved giort haver, men end og bøde og lide der fore eftter Lougen og betalle
dennem deris omkostning, hafde og ladet
stefne til Vidne her om Britte Asbiørns datter
til huus hos Johanes Grindem, som skall have seet desse Mend at vere
kom/m/en fra deris Mark med Næver, og det nest avigte Som/m/er i lige maade er og stefnt til Vidne Størkor
Tesdall som og skall giøre forklaring om
denne Flegte Næver,
Lambrigt Grindem og Baar skaffer, hiemlede
ved Eed at de louglig ej allene har Citeret Aslack Tesdal og Samuel Helleland!!
i denne Sag, men og de 2de Vidner Britte Aslacks!! datter og Størkor Tesdall,
Citanterne paastod at Vidnerne under straf
bør paalegget!! til neste ting at møde deris Vidne at aflegge,
denne sinde her om saaledes Forafskediget,
Eftterdj
Aslack Tesdal og Samuel Halleland befindes louglig at vere Citeret og ej møder,
saa paalegges dennem till neste Ting at Comparere, i lige maade haver og de 2de
Vidner Britte Aslacks datter og {Samuel Hall} Størkor Tesdal under 2 rdr: een
hver for sig at kom/m/e til stede til sam/m/e tid deres sandhed i denne Sag at
vidne og skal saa gaaes videre i Sagen
hvis ret er.
1724:
76b
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Ane Torstens Datter for Leiermaal med Wigleick
Wigleiksen Øfstebøe af Aackre Fiorden i Skaanevigs skibrede der fore at bøde eftter Lougen
Ane Tostens datter møtte til stede og vedstod
sin begangne forseelse, men Wigleik Wigleiksen Øfstebøe er ej stefnt,
Kongl: May: Foget paastod Dom til bødernes
betalling,
Ane Tostens datter forklarede indted at vere
eiende hvor med hun bøderne kand betalle, som og dend ganske Almue med hende
bevidnede.
Kongl: May: Foget paastod end nu at eftterdj
hun indted haver at bøde med
hun da bør straffes paa Kroppen eftter deris May: Fording!!
(Forordning)
afsagt,
Eftterdj
Ane Tostens datter Self for Retten tilstaar sit begangne Leiermaal med Wigleick
Wigleigsen Øfstebøe at have begaaen og indted til bøders betalling skall
vere eiende saa bør hun at straffes paa
Kroppen med arbeide udj Spindehuuset og
det alt saa lenge indtill at hendes Bøder 6 rdr: eftter sam/m/e deris May:
aller Naadigste Forordning i saa maader er bleven fylist giort,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Hillebor Sæbiørns datter for begangen Leiermaal
med Niels Tollefsen Skieldal
der fore at bøde eftter Lougen,
Niels Tollefsen Skieldal er icke stefnt for
dj hand skall vere Soldat,
Hillebor Sæbiørns datter møtte icke men blef af
Lensmanden berettet at var Svag, og der fore ej kunde møde
Skafferen Baar Halvorsen hiemlede ved Eed at
hand tillige med Even Johanesen Grindem
1724:
77
louglig
har stefnt bemelte qvindes Person Hillebor Sæbiørns datter, men Even Grindem
var ej til stede,
Kongl: May: Foget paastod at qvindfolcket bør
møde og at
Niels Tollefsen i lige maade bør stefnes
denne Sag at tilsvare
afsagt denne sinde,
Hillebor
Sæbiørns datter bør møde til neste ting, til hvilcken tid Niels Tollefsen ogsaa
bør stefnes til Vedermæle
og skal saa gaaes i Sagen hvis ret er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet ved Lensmanden stefne Marte Niels datter for begangen
Leiermaal med een Soldat ved Nafn Halvor Johansen ved Elven der fore at bøde eftter Lougen,
Lensmanden forklarede at ej enten
qvindfolcket eller Soldaten er Citeret, beklagede sig at det blef forsømt,
afsagt den/n/e sinde
till
neste ting bør baade Soldatten Halvor Johansen og qvindfolcket Marete Niels
datter louglig stefnes, og skall saa gaaes hvis ret er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne et qvindfolck ved Nafn Inger Niels datter [for
begangen Leiermaal] med een Soldat Nafnlig Niels Larsen Ousvaag der fore at bøde eftter Lougen
Inger Niels datter møtte til Sagen at svare
og vedstod sin begangne Leiermaals forseelse, sagde slet indted at eie til
bøders betalling, som
og Almuen med hende testerede,
LensManden forklarede ellers at Soldatt(en)
icke er Citeret
1724:
77b
Kongl: May: Foget paastod Dom till straf paa
Kroppen i steden for bøder,
afsagt,
som
Inger Lars Datter som
sit Leiermaal tilstaar {bør} og indted til bøders betalling er eiende bør med arbeide at straffes udj Spindehuuset
indtill at hendes bøder 6 rdr: i saa maader eftter deris May: Forordning bliver
fylist giort, og bør Soldatten Niels Larsen Ousvog til neste Ting at stefnes
\for/ dette sit Leiermaal at tilstaa eller at fra gaa
Johanes
Fiøsne og Lars Rifaasen blef befallet at reise till Lougtinget at aflegge sin
Lougrettes Eed,
Dend
17: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Fielbergs skibredes
Halsnøe Closters Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Closter
Lensmanden Kaald Tvet
med eftterskrefne Lougrett, Anders Frønsdal, Mickel Hetland, Olle
ibd: Ole Larsen og Ole Ole!! Olsen
Steensland, Lars Indbiue, Tørris Skartland og Jørgen ibid:,
sambt Almue flere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
Tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: Forordninger og andre befallinger som for hen findes Specificerede
Hr:
Lieut: Orning paa egen og sin Søster Zidselle Marie Ornings veigne hafde ladet
stefne Zidselle Hemings datter Svalland for skiels maal paa Lieut: Søster som skall ej
allene angaae hende men sambtlig hans
Famillie med formoding at hun der fore
bør straffes
1724:
78
eftter
Lougen og betalle de foraarsagede omkostninger, hafde og stefnt til Vidne Marite
Rickols datter Svaland og Elj Johanes
datter Lars Gulicksens Huustru paa
Svalland, sambt og Siri Samsons datter
tiener hos Anders Svalland,
paa Sidselle Hemings datter Svallands Veigne
møtte hendes Mand Torkild Jacobsen Svalland, de 3de indstefnte Vidner møtte ogsaa
tilstede,
og begierede Lieut: Orning tillige med hans Søster som i lige
maade var tilstede at de indstefnte
Vidner maatte taget!! til Examen og forhør, sambt at giøre Eed paa hvis de i
denne Sag ved at vidne, der paa bleve
Vidnerne frem kaldet og Eeden for dennem oplæst med formaning at udsige deris
Sandhed, og giorde een hver af dennem deris forklaring paa eftter følgende
maade,
Marte Rickols datter møtte icke self til stede men hendes egen
Mand Anders Monsen Svalland sambt Knud Torkildsen Svaland møtte paa hendes
veigne og forklarede at hun var saa Svag at hun ej kunde kom/m/e till
Tinget sit Vidne at aflegge saa som hun icke ved sig nogen time frj for
at giøre barsel, tj hun gaar paa Faldende Fod og ej tør give sig ud af Stuen,
langt mindre til Tinget, de forklarede
at hun for dem ved hendes Salligheds Eed har forklaret saaledes at nest avigte Som/m/er i slaatten nogen tid
eftter Ste: Hans tid paa Salland!! (Svalland) i forstue døren
1724:
78b
da
kom Lieut: Ornings Søster Zidselle Marie Orning og Zidselle Hemings datter
Svalland i ord sam/m/en og var vrede, da i blant anden skienderie sagde endelig
Zidselle Hemings datter Svalland til Zidselle Marie Orning, at hun icke var di
Folck som Zidselle Marie Orning var af som var rested Remmer af baade for og
bag, videre viste hun ej at giøre
forklaring om,
Ellj Johanes Datter Svalland eftter giorte
Eed forklarede at nest avigte Som/m/er i slaatten var de til sam/m/en i Stuen, og da kom
Zidsele Marie Orning og Zidselle Hemings datter Svalland i Clam/m/eri og ord
til sam/m/en om een Stamp som Fisk laag i blød udj hvilcke Stamp Zidsele Orning hafde laant af
Zidsele Hemings datter, som hun vilde have igien, men Zidselle Orning ej ville
miste, omsider brast det ud til et stort
skielderie, Zidsele Orning kalte Zidselle Hemings datter for Langelaar, Heste
Læbe og andet meere dend anden skielte
hende igien, men da de kom ud i Forstu døren sam/m/en sagde Zidselle Hemings datter till Zidsele
Marie Orning, Jeg er icke af det slags Folck som du er af der er skaaren Reem/m/er af baade faar og
bag, videre viste hun icke at vidne i
denne Sag
Zidselle Marie Orning svarede her till at hun
kand icke negte at have kaldet Zidselle Hemings datter Langelaar, det skeede
fordj at hun i gaarden
før de kom i stuen optog
hendes skiørt og viste hende sine bare laar, hvilke skee til foragt mod
hende, videre ved hun
1724:
79
icke
at have talt,
Siri Samsons datter eftter giorte Eed vidnede
at sam/m/e tid som før er melt nest avigte Som/m/er i Slaatten paa Svalland i Forstu
døren da saag hun at Zidselle Marie
Orning og Zidselle Hemings datter Svalland var i ord af sam/m/en, og hun hørde
icke hvor af deris Clam/m/erie kom, men dette hørde hun at Zidselle Hemings datter sagde til Zidsele
Marie Orning du er af de Folck som de
har respet remmer af baade faar og bag,
videre viste hun icke at vidne i denne Sag,
Hr: Lieut: Orning paastod at Zidselle Hemings
datter bør for saadan sine skiels ord at miste sin ære og betalle ham sine
omkostninger, ellers begierede hand opsettelse i Sagen med begiering at Zidselle Hemings
Datter bør self at møde for Retten till Sagens afhandling enten ved forlig
eller Dom,
Denne Sinde afsagt saaledes,
Sagen
beroer till først holdende Ting till hvilcken tid Zidselle Hemings
datter i egen Person bør møde i Retten
sit overbeviste skielderie at til svare, tillige med hende bør og hendes
Mand Torkild Jacobsen Svalland at Comparere, og skall saa gaaes i Sagen hvis
ret er.
Kongl:
May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget om dennem ej er vitterlig at avigte aar
1723: laag øde eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder i dette skibrede Nemblig Tvet
1 L: 18 Mrk: Sm: Hixdall, 1 L: 2
pd: 6 Mrk: Sm: Dyrem 2 L: 22 ½ Mrk: Sm:
1724:
79b
Indbiue 5 L: 1 pd: 12 Mrk:
Sm: og Svalland 2 L: 1 p: 21 Mrk: Smør hvor af aldeelis ingen Skatter, Landskyld,
Leeding eller anden rettighed til hannem betalt er.
Almuen der til svarede at det dennem i alle
maader nocksom vitterlig er at bemelte Halsnøe Closters Jordeparter avigte aar
laag øde af
ingen er bleven brugt eller besidet, saa at slet indted der af till deris May:
Foget enten skatter, Landskyld, Leeding
eller anden rettighed betalt er, og
frem stod for Retten Lensmanden Kaal Tvet og Goute Stangeland som ved Eed testerede at det sig i alle
maader saaledes forholder som Almuen svaret haver.
Dette begierede Kongl: May: Foget at hannem
under Rettens forseiglinger beskreven maatte meddeelis som ham ej kunde veigres,
Samuel
Haaland af Etne og Jon Eickaasen af Fielbergs skibrede blef befallet at reise
till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,
Dend
19: Febr: blef holden almindelig Waar ting paa Killisvigen med Fielbergs
skibredes Lænetz Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde
Lensmanden Lars Killisvig
med eftterskrefne Lougret, Erick Espeland, Knud Wiieland, Ellias
ibid:, Halvor Dueland, Stephen og Colben Berge, \og/ Johanes N: Lunde, samt
Almue fleere som Tinget søgte
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
Tingfred som sedvanligt,
1724:
80
Publiceret
de for indførte ordre og befallinger,
Publiceret
Steener Jensen Stangeland
hans udgifne skiøde till Peder Tostensen Stangeland paa 1 L: 1
pd: 3 Mrk: Sm: [i gaarden Stangeland] med bøxsel i mod penge 75 rdr: dat: 3 Decembr: 1720:
Publiceret
Peder Tostensen Stangelands udgifne skiøde till Ole Reiersen Stangeland paa 1
L: 1pd: 3 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard bemelte Stangeland i mod penge 47: rdr: dat: Killisvig dend 18: Febr: 1724:
Publiceret
Steener Jensen boende
paa Næsse i Fiære skibrede hans udgifne
skiøde till Mallene Andfinds datter [paa] 1 L: Sm: uden bøxsel udj øfre
Stangeland her i Fielbergs Skibrede i
mod penge 40 rdr: dat: 11 Febr: 1724:
Helge
Waagen Sl:
Adskild Waagens eftterlatte Encke hafde
ladet stefne sin Stif Søn Niels Waagen for medelst at da hun afstod gaarden for
hende!! (ham) hand da laavede hende
nogen wilkor og underholdning hos ham paa gaarden hendes lifs tid, som hand nu
fra gaar og ej vill holde, formodede at hvis hand i saa maade har laavet og
ingaaet hand og bør holde, saa som hun
ej paa anden maade for hannem afstod sin bøxslede Jord, hun hafde og ladet stefne til Vidne her om
Mickel Hetland og Jon Alne som deris
forligelse har hørt,
1724:
80b
hand
skall og u-billig opslaget og opbrut dend stue dør hvor udj hun hafde sin
Værelse, bort taget fra hende 2de Kister, udslaget
hendes Mad hun der hafde paa gulvet, med paastand hand og der for bør lide og
undgielde som vedbør,
begge parter møtte for Retten, saa og de 2de
Vidner,
Mickel Hetland eftter giorte Eed vidnede at i
denne Venter!! (Vinter) nu er 4re aar siden hørde de at Helge Waagen opsagde sin
Jord for sin Stefsøn Niels Waagen og
eftter forligelse i mellem dem skulle hendes Stif Søn Niels Waagen give hende
aarlig frj huus Verelse med ild, warme og huus werelse, hendes lifs tid, aarlig
skulle hand føde for hende Een Koe, og der for uden tilsee hende med alt gaat i
hendes alderdom, om Sygdom og alderdom hende skulle paa kom/m/e,
Jon Alne og Olle Reiersen Stangeland widnede
ved Eed de sam/m/e ord,
Helge Waagen beklagede sig og at hand hafde opslaget hendes Stue
dør og bort taget fra hende 2de Kister og slaget hendes Mad paa gulvet,
Niels Waagen der til svarede at hand kand
icke negte at hand jo opslog hendes Dør paa Lemmen over Senge boen, saa som hun
hafde tillagt!! (tillugt?) døren for sig, og Self var inden fore og ej med gode
vilde oplade for ham døren
endog hand nogle gange bad hende lucke op, men som hun icke
vilde, saa slog hand døren op,
1724:
81
og
tog først een Kiste som tilhørte hans broder Johanes Adskildsen som baade da var og endnu er i deris
May: tieniste for BaasMand paa Holmen i Kiøbenhafn, hvilcke Kiste hannem i
skifttet eftter hans Sl: Fader var tillagt, og hun ej vilde med det gode fra
sig levere, dend anden var een gl: Kiste
uden nogen Verdj som ej i skifttet var
wurderet, og der fore tilhørte sambtlig hende og hendes Stifbørn, hand
forklarede og at i dend Kiste som hans broder til hørde var ingen Mad
uden noget lidet brød som hand tog op og lagde paa Lem/m/en, formodede
at eftterdj at dend eene Kiste til hans!! (tilhørde hans) broder, dend anden
var u-skifttet hand da hafde ret at tage
dem naar hun icke eftter mange venlige anmodninger ville dem fra sig levere, hvad sig dend Koe angaar som hand for hende
skulle føde, da som hun icke bliver fornøyet med Fosteret vill hand heller betalle hende een daller for
Fosteret end føde dend for hende, saa kand hun lade dend føde hvor hun
ville, icke heller har hand laavet hende
huus Verelse lenger end hand med hende kand foreenis og ej lenger,
Helge Waagen forskiød sig till de førte
Vidners forklaring for saa vit wilkore angaar, med formodning hand bør det
eftter leve og holde hendes lifs tid, hvad sig angaar de bort tagne Kister,
da formodede hun at dend eene Kiste som hans broder ej tilhørde bør hende igien
1724:
81b
til
bage leveres og
at Niels Waagen bør anseeis til straf for sin woldsom omgang med hende, og der
paa begierede Dom
afsagt,
Nils
Adskildsen Waagen bør eftter sin udgifne forpligt og forliig holde dend
foreening som i mellem hannem og hans StifModer Helge Waagen om wilkor paa
gaarden sluttet er, hvor ved hun aarlig nyder hendes lifs tid eller saa lenge hun er Encke, fri
Huusverelse med {war} fornøden warme og Ild, samt om hun for alderdom eller
anden Svaghed bliver hiem søgt, med fornøden røgt og tilsiun, alt eftter
widnernes der om giorte forklaring, i lige maade bør hand eftter sam/m/e sit
løftte aarlig og {u-} forsvarlig føde for hende paa gaarden Waagen Een Koe hende til tieniste, saa som hun beviser paa
dend maade at have opsagt sin Jord for ham, dend hun fremdeelis self kunde have
beholdet om hun vilde alt dette bør af
ham eftter kom/m/es uden {Kl} billig Klagemaal i alle maader, hvad sig angaar de 2de Kister hand fra hende
har bort taget, da som hand self tilstaar at hand har opbrut dend dør hvor hun
hafde sit tøy og hun Self var inden
for og udtagen 2de Kister, dend eene
hans broder Johanes til hørende dend
anden som skall vere u-Vurderet og
u-skifttet eftter hans Sl: Fader, da
1724:
82
som
saadan handel og gierning er een wolsom handel, saa bør hand inden 15ten dage
at levere fra sig til hans Stifmoder Helge Waagen dend eene Kiste som hand siger at vere u-skifttet eller i mangel af Kisten betale der fore 1
Mrk: 8 s: den anden Kiste hans broder tilhører beholder hand
og der fore giør reigenskab for sin broder, og for medelst hand har
begaaet denne u-louglige gierning bøder
hand denne sinde till deris May: 2 rdr:
og der for uden betaller hand til sin Stif moder i denne prossesses
omkostning 2 Mrk: 8 s: det i lige maade
inden 15ten dage under dend adfer Lougen om for melder.
Ellias
Wieland hafde ladet stefne Ingerj Ørland for medelst at hendes datter Elj
Anders datter hafde Fested sig i tieniste hos hannem og tiente hannem et aar og paa dette aar
som nu er tiente hun hannem alt til i
Korn skuren nest avigte høst, og foer saa hiem fra sin tieniste og kom icke
meer igien, formodede der fore at hun bør svare der fore, saa paastod hand og
at Ingerj bør indestaa ham for dj at hun bort leiede hendes anden datter
Ingelef Anders datter og ej lod hende
kom/m/e i hendes Søsters sted, paastod der fore at hun bør betalle dend skade
hand der over lidt haver,
Ingerj Ørland møtte till Sagen at svare og forklarede
at da hendes datter Elj kom hiem siug fra Ellias Wieland, (maatte?) hun tage
mod hende, og end nu alt (siden?)
1724:
82b
har
voren Svag, og formodede at Ellias Wieland bør stefne hende Self at hun og self kand svare til sin Sag,
om hand noget i mod hende haver at tale,
videre viste hun icke til Sagen at svare,
Halvor Dueland og Niels Waagen var af Ellias
Dueland!! (Wieland) til Vidne i Sagen ind stefnt, hvilcke begge Mend møtte og forklarede
at de icke veed andet at vidne end da de til spurte Ingerj Ørland om hendes
datter, at hun skulle sige hvor fore hun ej kom i tieniste igien, da svarede
Ingerj, at hun forneme at saa bliver een og saa een anden Reiet siug fra
ham videre viste de icke at vidne,
Ingerj Ørland paastod at hendes datter bør
stefnes og self svare til Sagen,
Afsagt,
Eftterdj
Elj Anders datter Ørland i denne Sag ej er stefnet, saa fordj Sagen hende allene Self angaar, saa bør Ellias Wieland saa fremt hand noget over Eli Anders Datter
haver at klage, stefne hende louglig, og naar det skeer, skall i Sagen Kiendes
hvis ret er.
Johanes
Colbensen og Niels Tollefsen Udbiue blef befallet at reise till Loug tinget at
aflegge deris LougrettesEed,
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen over alt paa Tinget om dennem er vitterlig at
afvigte aar 1723: er forefalden nogen af desse eftter nefnte deris May: indkomster,
Nemblig (arve)løs
godtz, forbrut oddels godtz, 6te og 10de (penge)
1724:
83
for
uden riges førte Midler, 60 Lod Sølfs bøder eller noget saadant, saa som skatter
af oprødede pladtzer, Engeslaatte skatt
med meere saadant, Hand
tilspurte dem og om i dette skibrede, findes nogen Strandsidere,
Handverkesfolck, pebber Svenne, bønder Søn/n/er eller Huus Mend, som nogen
skatter till deres till deris!! May: enten betalt haver, bør betalle eller kand
betalle
Almuen der til svarede ingen af alle desse
skatter eller indkomster afvigte aar i dette skibrede er forefalden, icke
heller findes her enten Strandsidere, pebber Sven/n/e, Handverkes folck, bønder
Sønner eller Huus Mend som enten har skattet eller kand skatte, Og frem stod for Retten Goute Stangeland
og Niels Dregernes som ved eed testerede
at alt hvis Almuen i dette fald har forklaret
i alle maader findes sandferdigt,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde negtes,
Publiceret
Karj Lars datter Sl:
Størkor Lundes eftter leverske hendes
udgifne skiøde till Anders Andersen Frønsdall paa 18 ¾ Mrk: Sm: med bøxsel i
Lunde og udj dend under gaarden
beliggende øde gaard Kaatte øde
kaldet 2 ½ Mrk: Sm: uden bøxsel i mod penge 15 rdr: dat: 10 Decembr: 1721:
Publiceret
Tollef Paalsen Eies udstede bøxsel seddel till Orm Siursen paa 1 L: S: 1 H: (i gaarden)
Eie dat: 19: Febr: 1724:
1724:
83b
Publiceret
Orm Siursen Eies skiøde udgiven til Tollef Eie paa 1 L: Sm: og 1 H: i Eie dat: 18: Febr:
1724:
Dend
23: Febr: blef holden Almindelig Waar ting paa Haaversholm for Halsnøe Closters
Almue af Fiere skibrede, over verende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen med
eftterskrefne Lougrett, Eiluf Haavers Holm
Halsnøe Closters bunde Lensmand,
Niels Tveitte, Lars Møcklevold, Lars Øckeland, Gunder ibd: Aanun Biørgen, Ellend UlfEbne, \og/ Peder
Apeland, sambt Almue fleere som Tinget søgte
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de anordninger og befallinger som for hen findes Specificerede,
Chresten
Weastad hafde ladet stefne Ole westre Braatvet for 5 Mrk: 10 s: som hand i
Munderings penge hand har betalt for 3de aar som hand boede paa Weastad af 3 spand
Sm: aarlig 1 Mrk: 14 s: til sam/m/en 5 Mrk: 10 s: der for uden Resterende Landskyld og
rettighed 1 rdr: tillige med
foraarsagede omkostning,
Ole westre Braatvett møtte till Sagen at
svare og tilstod at vere skyldig de paastefnte Munderings penge 5 Mrk: 10 s: men dend eene
Rixdr: skal dependere af Fløtting som
hand formoder at vere fri fore
Chresten Weastad formente at eftterdj Olle
Braatvet ej har villet fløtte
da formente (hand) at hand bør betalle aarlig 3 Mrk: ellers
1724:
84
kand
hand ej gaat giøre at desse penge er paa nogen Fløtings rest men paa rettigheden og der paa formente at nyde Dom til
betalling,
Afsagt,
Ole
Vestre Braatvet bør inden 15ten dage at betalle till Chresten Weastad de af
Chresten for ham betalte 5 Mrk: 10 s: \Munderings penge/ i lige maade 1 rdr: paa Resterende Rettighed
og Fløting tillige
med foraarsagede omkostning 2 Mrk: 8 s:
alt under excecution eftter Lougen,
Publiceret
Fogden Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Johanes Larsen paa ½ L: Sm: ½ H: i
Møcklevold dat: 2 Febr: 1724:
Publiceret
Fogden Ole Larsens bøxsel seddel till Mattis Larsen paa ½ L: Sm: 1 buckesk: i Halsnøe Closters Jord
Fodsell, dat: 4de Januarj 1724:
Publiceret
Fogden Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Lars Larsen paa ½ L: Sm: ½ H: i Halsnøe
Closters gaard Møcklevold paa dend
Condition at som gaarden har ligget øde
hand da skall nyde sam/m/e part fri for Skatt og Landskyld i toe aar,
dat: 24 Febr: 1724:
Publiceret
Fogden Sr: Ole Larsens udstede bøxsel seddel till Erick Tronsen paa 2 L: Sm: 1 Hud i Halsnøe
Closters gaard Østvig paa dend Condition
at som dend halve Hud og 1 L: Sm: i nogen tid har ligget øde, saa nyder hand
sam/m/e øde part fri for skatt og Landskyld i 3 aar dat: 4 Januarij 1724:
1724:
84b
Dend
25: Febr: blef holden Almindelig Waar ting paa Bielland for Føyens og Fiere
skibr: Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen med eftter skrefne Lougret, Næll
Hysingstad Lensmand i Føyens
skibrede, Otte Aadland, Heine Rometvet,
Sæbiørn Øckeland, {Olle} Johans{en} Olsen Nordhuglen, Jon Brandvigen, Anders
Kyvig, Sæbiørn Stue, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de andordninger og befallinger som for hen findes indført,
Publiceret
Sr: Hendrich von Rechen
borger udj Bergen hans
udgifne skiøde till Lars Olsen paa dend gaard Traavaag i Fiere skibrede paa 18
Mrk: Sm: eller 1 Vætt Koren med
bøxsell dat: Bergen dend 15 Junij 1723:
Publiceret
Stifttambtskriver Svanenhielms udstede bøxsel seddel till Jonas Nielsen paa 1
L: Sm: 1 Hud i
gaarden Lunds Werket!! (Lundmandsverket?) i Føyens skibrede, dat: 11: Decembr:
1722:
Iver
Hinderlj hafde ladet stefne Frans Sveen formedelst hand nest avigte Høst 5 á 6 uger for
Juul skall have af wred Hue med sin Foed
spent ham udj hans Mund saa der eftter
blod gick ud, og hand i lang tid der eftter hafde een stor skade i sin Mund,
formodede der fore at Frans Sveen ej allene bør lide eftter Lougen for saadan
sin u-billige afder, (men) end og betalle ham for sin skade og for(aarsage)de
omkostning
1724:
85
Frands Sveen blef paaraabt men ej møtte, ej
heller nogen paa hans veigne,
Lensmanden Tollef Houland forklarede at Frans
Sveen lougligt er warslet af Knud Nordskog og Hans Aase, ingen af dennem møtte til stede som
Stefnemaalet burde afhiemle, hvor fore indted i denne Sag kand fore tages,
endog at begge Vidnerne Ole Jørgensen og Ole Hendricksen Braatvet møtte i
rette, hvor fore Sagen igien louglig bør
stefnes,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Balser Pedersen!! (Peder Balsersen) Isdall for
Leiermaal med Ane Mortens datter Aalfaaren der fore at bøde eftter Lougen,
Peder Balsersen møtte till Sagen at svare og
vedstod Leiermaalet at have begaaet, men som hand er een Kongl: inruleret Matros saa formodede
hand for bøder at vere befriet, men forklarede at hand ej hafde sin inrulerings
patent eller pass med sig, icke heller
møtte qvindfolcket til stede, men blef af Lensmanden berettet at hun er i Waags
skibrede og der fore ej af hannem
stefnt,
afsagt,
Peder
Balsersen Iisdal bør til neste ting at møde og der frem vise ej allene sit
paaberaabte pass men
og at med have een atest fra sin Sogne Prest Mag: Tom/m/es Skeen, paa hvilcken
tid hand med sin Kone er bleven trolovet, saa og paa dend tid barnet som {af} med hannem og qvindfolcket Ane
Mortens datter er bleven døbt, og skall saa videre i Sagen gaaes hvis ret er.
Publiceret Hr: Fridrick Christi(ansen?)
(Christensen?)
Holbergs udstede bøxsel seddel till R(…..?)
1724:
85b
Hansen
paa ½ L: Sm: ½
H: udj Føyen Encke Fattig huuset i
Bergen til hørende dat: 14: Decembr:
1723:
Publiceret
Iver Gram Erich
Ottesen som Formynder for Anders Gram og
Hans Gram, Søren Gram paa egne og sin
Søster Karen Grams veigne samt Nicolay Gram deris udgifne skiøde till Knud Iversen Gram
paa eftter skrefne Jordegodtz alt
sam/m/en i Føyens skibrede beliggende
Nemblig Holme ½ L: 3 Mrk: Sm: og 1 Hud med underliggende andeel i Laxsevaagen BlaaMulen kaldet, Øckeland
Sm: 2 pd: 4 2/25 Mrk: Sm:
Breche Sm: ½ L: ½ H: og 18: Mrk: Tørfisk, Wickenes
Sm: 1 pd: Petterteig 12 Mrk: Sm:
alt med bøxsel dat: 18: Martj
1723:
Jon
Lj og Ole Hofde blef befallet at reise till Loug tinget at aflegge deris
Lougrettes Eed, og det af Fiære skibrede Lars Lillebøe og Lars Petterteigen
af Føyens Skibr: blef og befallet at reise til Loug tinget at aflegge deris
Lougrettes Eed,
Publiceret
Marie Cronmond Sl:
Hans Skrøders udstede bøxsel seddel till
Lars Olsen paa dend gaard Siggervaag her i Føyens Skibrede skylder aarlig i Landskyld ½ Løb Sm: dat: 4 Januarj 1724:
Kongl:
May: Foget Sr: Ole Larsen tilspurte Almuen paa Tinget baade af Fiære og Føyens
skibreder om avigte aar 1723: er fore
falden noget af eftterskrefne Kongl: indkomster
saa som arveløs godtz, for(bru)t
oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og (10de) penge for uden Riges førte
Midler, Enge-
1724:
86
slaatteskatt,
skatt af oprødede pladtzer,
Ilige maade om fleere Strandsidere findes end sedvanligt som
skatte bør, saa og om her findes nogen Pebber Svenne, bønder Sønner eller Huus
Mend som skatte bør eller kand ej heller
fleere HandsVerkes Folck end skredderen paa Leervigen her i Føyens
Skibrede Nafnlig Jan Børs som aarlig har givet og aarlig bør betalle
Toe Rixdaller siger 2 rdr:
Almuen der til svarede at ingen af de før
anførte og Specificerede indkomster i desse 2de Skibreder i avigte aar 1723: er
fore falden, Strandsidere er slet ingen i Fiære
skibrede, ej heller fleere Strandsidere i Føyens skibrede end sedvanligt Handverkes Folck ej heller fleere uden allene Skredderen Jan Børs paa
Leervigen som aarlig baade har betalt og
aarlig betaller Toe Rixdaller, Pebber Svenne, Bønder Sønner og Huusmend findes
slet ingen som enten kand skatte, eller skattet haver, Og frem stod for Retten Ole Lunde og Lars
Nyesetter som ved Eed forklarede at hvis
i saa maader af Almuen forklaret er i
alle maader er sandferdigt,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde veigres,
Kongl:
May: tilspurte endnu Almuen af begge desse skibreder om dem ej vitterlig er
\at/ afvigte aar 1723: laag øde eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder, hvor af
slet indted avigte aar er betalt, enten skatter, Landskyld eller anden
rettighed, saa som udj
1724:
86b
Fiære skibrede,
Østvig Sm: 1 L: 9 Mrk: Sm: Møcklevold
2 pd: Sm: {Urong} wester
Braatvet 1 L: 2 pd: 12 Mrk: Sm: østre Braatvet 1 L: 1 pd: 18 Mrk: Sm: og Apeland
1 pd: 12 Mrk: Sm:
Føyens skibrede,
Grindem 3 Løber Sm: Urong
1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm:
Steensbøe 1 L: 2 pd: Sm: Lørhammer
1 L: Sm: og Mælland 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm:
Almuen af begge skibreder der til svarede at
det er i ald sandhed vest at desse før Specificerede Halsnøe Closters Jorder
avigte aar laag øde, af ingen blef brugt eller besidet saa aldeelis indted af dennem avigte
aar till deris May: Foget enten skatter, Landskyld, Leeding eller anden
rettighed betalt er, og fremstod for
Retten Halsnøe Closters bunde Lensmand Knud Iversen Søre Huglen og Johanes
Hysingstad af Føyens skibrede og af
Fiere skibrede Lensmanden Tollef Hougland og Iver Hinderlj som ved Eed testerede at hvis Almuen her om
forklaret haver i alle maader er
sandferdigt,
dette begierede Kongl: May: Foget af Retten
beskreven, som ej kunde negtes,
Endnu
till spurte Fogden Sr: Ole Larsen Almuen af begge skibreder om dennem ej
vitterlig er at de 2de Jorder
deris May: til hørende saa
som Flotnes (Flatnes) i Fiære skibr: 1
L: 9 Mrk: Sm: og Sælle af Føyens
skibrede ½ L: Sm: afvigte aar 1723: laag øde og af ingen blef
brugt eller besidet saa at der af
1724:
87
ingen
skatter, Landskyld eller anden rettighed betalt er,
Almuen af begge skibreder der till svarede at
det er sandferdig vist at desse 2de Jorde parter i Flatnes og Sælle afvigte aar
laag øde af
ingen blef brugt eller besidet, saa at ej det ringeste enten i skatter,
Landskyld eller anden Rettighed der af betalt er, og frem stod for Retten Lensmanden af Fiære
skibrede Tollef Hougland og Iver Hinderlj, af Føyens skibrede Daniel Stue og
Sæbiørn Øckeland som alle ved Eed
testerede at det i ald sandhed sig saaledes forholder som Almuen forklaret
haver,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
hannem beskreven meddeelis, som ham ej kunde veigres,
Haldor
Jacobsen Spidsøen hafde ladet stefne Ingebregt Nøckling formedelst at hand det
aar 1722 indtog ham paa gaarden hos sig og overlod ham helten i gaarden Nøckling som var ½ L:
Sm: till at bruge i sam/m/e brug eiede bemelte Haldor Self 9
Mrk: Sm: 9 Mrk: S: eiede Paal Berøen og 18 Mrk: eiede Ingebregt Nøckling og da hand eet aar hafde brugt Jorden og
mente at side i rolighed, da fratog Ingebregt ham sine egne 18 Mrk: Smørs brug
igien, og som det øfrige icke var meer end 18 Mrk: saa var det forlet!! (forlite) for ham at føde
sig af og der fore maatte forlade
Jorden saa som ald Jorden ickun til
foren hafde voren een Mands brug
1724:
87b
formodede
og paastod der fore at Ingebregt Nøckling baade bør betalle skatten og
Rettigheden af hans 9 Mrk: Sm: saa og siden bøxsle og bruge det som
før
Ingebregt Nøckling møtte og tilstod alt hvis
Haldor forklarede men
som hand Self var misholden med dend anden halve Løb, saa tog hand sine 18 Mrk:
i brug og lod Haldor beholde de øfrige
18 mrk: som ej vilde bruge men forlod
Jorden øde formodede at Haldor som forlod Jorden øde bør Self betalle skatten, forklarede og at
Haldor her eftter maa giøre af sine 9 Mrk: Sm: i gaarden hvor hand vill, saa
som hand ej vill bruge dem, tilstod dog at hand til foren altid har brugt
gaarden ald sam/m/en lige som hans Sl: Fader Ole Nøckling for ham brugte
Haldor paastod Dom at Ingebregt bør betalle skatten for
avigte aar dend laag øde og her for uden
altid her eftter bruge hans eiende 9 Mrk: Sm: i mod børste!! (første) bøxsel og
aarlig rettighed,
Afsagt,
Ingebregt
Nøckling som
till foren baade i sin tid har brugt ald gaarden Nøckling som og hans Sl: Fader Ole Nøckling for ham
brugt haver, og med Villie og Venskab overlod dend Halve gaard for Haldor
Jacobsen Spidsøen og der eftter fra tog
ham helten af bruget, hvor over de omtvistede 9 Mrk: Sm: blef øde liggende Da Kiendes for Rett at eftterdj Ingebregt Nøckling saaledes
bemegtigede sig een deel af bruget bør
hand og
1724:
88
betalle
avigte aars skatter af Haldor Jacobsens eiende 9 Mrk: Sm: og der for uden Rettigheden af sam/m/e
til Haldor sambt og antage bemelte 9
Mrk: til brugs og betalle i første
bøxsel til Haldor 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: og
siden aarlig Landskyld og rettighed som een Leilending, her for uden betaller
hand og i foraarsagede omkostning til Haldor Spidsøen 2 Mrk: 8 s: alt dette under dend adfer Lougen om
formelder.
Dend
28: Febr: blef holden Almindelig Waar ting paa Sioe for Skaanevigs \og Opdals/
skibreders Halsnøe Closters Almue oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole
Larsen, {over verende} Closter Lensmændene Johanes Sioe og Tosten Skaarpen med eftterskrefne Lougret, Johanes og Niels
Eie, Anders Sæbøe, Anders og Mons Toftte, Johanes Qvidevold, Lars Rasmusen og
Giør Olsen Lande, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de ordre og befallinger som for hen er indført,
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen af Opdals Skibrede, om dennem ej viterlig er at
afvigte aar 1723: eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder laag øde af ingen blef brugt eller besidet Nemblig
Mit Waage 1 L: 1 p: 12 Mrk:
Sm: og Øfre Waage 1 L: Sm:
hvor af slet ingen skatter, Landskyld,
1724:
88b
Leeding
eller anden Rettighed betalt er
Almuen der til svarede at det er nock i ald
sandhed vest at begge desse Halsnøe Closters Jorder afvigte aar laag øde af ingen blef
brugt eller besidet, saa at slet ingen skatter eller anden Rettigheder af
dennem er bleven betalt, Og frem stod for Retten Closter Lensmanden
Tosten Skaarpen og Niels Tvet som Eedlig
testerede at det sig saaledes i ald sandhed forholder som Almuen forklaret
haver
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
ind føris og hannem beskreven meddeelis som ham ej kunde weigres,
Johanes
Fleisien hafde atter ladet stefne Ole Johanes!! ytre Tungesvig for begangen
slags maal paa hannem
som fra forige ting til nu blef optagen, og møtte nu udj Rette
Johanes Fleisien som Sagen i Retten frem
Eskede og paastod at Ole Johansen bør lide eftter Lougen for hvis hand paa
hannem brut haver tillige med
foraarsagede omkostninger
Ole Johansen Tungesvig blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hans veigne,
Johanes Sioe og Hans Johansen til huus her paa Soe!! (Sioe) hiemlede ved Eed at de louglig har
stefnt Ole Johansen Tungesvig, men hand var icke hieme, men baade da og end nu
Continuerer i sin arrest paa Slottet i Bergen, hvor han fra Som/m/er tinget fra
1724:
89
Gielmervigen
eftter HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings Mandens ordre blef hen ført, og
svarede Olle Johansen Tungesvigens Kone at hun icke kunde svare til denne Sag Men formodede at
hendes Mand Self der til bør svare naar hand kom/m/er i sin frihed.
Johanes Fleisien som Citant forklarede at
hand icke andet har kundet giøre end at stefne Olle Johansen ved sin boepæl,
men ej der om advaret hannem i hans arrest hvor hand nu paa slottet i Bergen er
besidende, hand paastod Dom till bøders betalling og omkostnings erleggelse,
denne sinde saaledes forafskeediget,
Ole
Johansen yttre Tungesvig er blefven nest avigte Som/m/er ting fra Gielmervigen
ført i arrest till Bergens Fæstning, hvor hand alt siden har sidet og endnu der
er besidende, {hand} \hannem/ icke heller i denne sin arrest dette stefne maal
er bleven till Kiende givet, Saa beroer endnu Sagen till neste Ting, og bør
Johanes Fleisien advare hannem lougligen om Sagen ej allene for hans boepæl,
men end og om
hand icke inden dend tid tinget igien holdes
hiem kom/m/er da og forkynde ham
Stefnemaalet hvor hand i arrest er besidende
og skall saa gaaes i Sagen videre hvis ret er
Jon
Meehuus og Paal Bouge blef befallet at reise till Lougtinget at aflegge sin
Lougretes Eed,
Kongl:
May: Foget till spurte Meenige Mand paa Tinget af Skaanevigs Skibrede, om
1724:
89b
dennem
ej er Vitterlig, at dend Fattige Mand \Lars Clausen/ som boer paa dend gaard Sættre Halsnøe Closteret tilhørende her paa Closterøen icke er saa forarmet at hand u-muelig er god
for at betalle hans Resterende skatter og Rettigheder for 1722 saa som Skatter 4 rdr: 5 Mrk: 3 s: og Landskyld 5 rdr: 1 Mrk: 4 s: endog hand hannem med Milletair Excecution
har hiemsøgt
Almuen der till svarede at det er sandferdig
vist at denne Mand Lars Clausen Sættre er skyldig bleven for 1722 ovennefnte
skatter og Landskyld, og at hand dennem for armod skyld ej er god for at
betalle, de ved og at hos ham har voren Militair Excecution men for medelst hand ej noget hafde at
betalle med maatte de avige, og fremstod for Retten Lensmanden Johanes
Sioe og Søren Fielland som Eedlig
forklarede at det sig saaledes i alle maader forholder som Fogden og Almuen
forklaret haver.
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
hannem af Retten beskreven meddeelis som ej kunde negtes,
Dend
2dend Martj blef holden almindelig Waar ting paa Helvigen for Qvindheretz
skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden
Iver Helvigen med
eftterskrefne Lougrett, Anders Helvigen, Paal Kierland, Niels Skaarpen, Knud
Grødstøll, Olle Hougland, Johanes Feet, Søren Møcklebust og Rickert
Museland samt Almue fleere som Tinget
søgte,
1724:
90
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
Tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de ordre og befallinger som før anfindes
Specificerede,
Publiceret
Prousten Hr: Willum Frimands udgifne Caution for Chrestian Bager som af HøyEdel baarne Hr:
Stifttbefallings Manden er antagen til Forvalter over Baroniet Rosenthal for
bemelte Baronietz indtrader for indverende aar 1724: Dat: Malmanger Prestegaard dend 31: Januarij
1724:
Publiceret
Stifttskriveren Hans Widtz udstede bøxsel seddel till Brynild Nielsen paa dend
gaard Skaarpen Onerems
Kierke til hørende skylder aarlig 1 L:
Sm: 1 H:
dat: 30 Junij 1723.
Publiceret
Prousten Hr: Willum Frimands udstede bøxsel seddel till Soldaten Anders
Hermandsen paa 3 spand Sm:
¾ H: i gaarden Bieland, dat: 9 Febr: 1723:
Publiceret
Prousten Hr: Willum Frimands udstede bøxsel seddel till Aslack Heinesen paa ½
L: Sm: ½ H: i
dend gaard Bielland, dat: 24: Martj 1723:
Publiceret
Prousten Hr: Willum Frimands udstede bøxsel seddel till Omund Knudsen paa 1 L: Sm: 1 H: i
Bielland dat: 29: Decembr: 1722:
Anders
Hermandsen Bielland frem kom for Retten og paa Lars Torsen Bogsnæs og Olle
Knudsen Unnerems weigne lyste deris Penge mangel till at indløse deris for-!!
(forfedres?)
1724:
90b
Oddel
udj dend gaard Møcklebust i Omvige Dallen, som bruges af Knud og Mattis, og eies nu af Baron RosenCrantes arvinger hvilcke hand begierede at maatte i Protocolen
indføris dennem i fremtiden till
eftterrettning, som hannem ej kunde veigres,
Niels
Kaldestad hafde ladet stefne Halvor Berge for Skieldsord der fore at lide eftter Lougen, hafde
og [ladet] stefne till Vidne Hendrik Hougland, Knud Feet og Gudmund øfre
Feet, Niels Kaldestad {blef} paastod at
Halvor Berge bør anseeis, saa som hand har skieldet ham paa sin ære som skeede nest avigte Som/m/er nylig for Ste: Hans dag, \og/ som indted Sage
ting siden dend tid er holden, saa har hand ej tilforen kundet stefne Sagen ind
Halvor Berge blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hans veigne,
Jon Tvet og Abel Iversen Helvig, hiemlede ved
Eed at Halvor Berge louglig er Citeret, de hiemlede og ved Eed at de louglig
haver stefnet Vidnerne, men de 2de Mend Knud Feet og Gudmund Øfrefeet lod svare
at de icke Comparerede før de blef stefnet till deris werneting saa som de begge ere under Baroniet
Rosendals jurisdiction,
Denne sinde saaledes forafskeediget,
Halvor
Berge som
befindes louglig at vere stefnet og dog ej møder, bør till neste Ting at
Comparere, saa og det eene Vidne Hendrik Hougeland, men hvad de 2de andre
Vidner angaar Nemblig Knud og Gudmund
Feet
1724:
91
da
som de begge ere af Baronietz Rosendals godtz, stefnes de til deris Verneting,
og naar det skeer skall videre i Sagen gaaes hvis ret er.
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om de er vidende at avigte aar 1723
nogen af eftterskrefne Kongl: indkomster i dette skibrede er forefalden Nemlig, arveløs godtz, forbrut oddels
godtz, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, 60 Lod Sølfs bøder,
Skatter af oprødede pladtzer, Engeslaatte skatt, eller saadant meere hand tilspurte dem og om i dette skibrede
findes nogen Strandsidere, Pebber Svenne, HandVerkes Folck, Huus Mend eller
bønder Sønner, som enten har skattet, skatte bør eller skatte kand,
Almuen der till svarede at avigte aar 1723:
slet indted af aldt dette som Fogden opreignet haver i dette skibrede er forefalden og frem
stod for Retten Lensmanden Iver Helvigen og {Ive} Willum Haavig som ved [Eed] testerede at hvis af Almuen her
om er forklaret i alle maader er
sandferdigt,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem beskreven meddeelis som hannem ej kunde veigres,
Publiceret
Jacob Olsen
tilholdende paa Dysseland her i Qvindheretz skibrede hans udgifne skiøde till Biørn Olsen paa 1
pd: 17 1/5 Mrk: Sm: med bøxsel i Døsseland
tillige med oddel og Aasæde Retten
hvilcke
1724:
91b
ham
som ælste broder ellers er tilhørende, dat: Helvigen dend 2 Martj 1724:
Dend
3 April blef holden Almindelig Waarting paa Homelvig
for Opdals og Waags skibreders Almue, oververende paa Kongl: May: Foget Sr: Ole
Larsens veigne hans tiener Niels Bager, Bunde Lensmendene Gunder Ambland og
Sallamon Windenes med eftterskrefne
Lougrett, Biørn Nesse, Niels og Knud Fladerager, Tomes Unnerem, Olle Meevattne,
Jacob Unerem, Madtz Tvet og Hans Epland,
Publiceret
de for indførte ordre og befallinger
Niels
Bager paa Fogdens veigne tillspurte Almuen af Waags skibrede om dem ej
vitterlig er at avigte aar 1723: laag øde eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder Nemblig Lande
1 ½ Løber Sm: Toftteland ½ L: Sm:
Skomsnes 1 p: 21 Mrk: Sm: og Tvett
2 pd: 6 Mrk: Sm: af ingen blef
brugt og besidet, saa at der af til Fogden aldeelis indted er betalt, enten
Skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed
Almuen der till svarede at det nock er vist
at de opnefnte Halsnøe Closters Jorde parter avigte aar laag øde af ingen blef beboed eller brugt, saa
ingen fantis som der af till Fogden betallede ringeste skilling enten i
Skatter, Landskyld, Leeding eller anden rettighed, og frem stod for Retten Lensmanden Sallamon
Windenes og Tarald Leevog som ved Eed
hiemlede at dette sig saaledes i alle maader forholder som forklaret er
hvilcke og Niels Bager paa Fogdens veigne
1724:
92
begierede
at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis som ej kunde negtes,
Endnu
till spurte Kongl: May: Fogets Tiener Niels Bager Almuen af Opdals skibrede om
dennem ej vitterlig er, at afvigte aar 1723: laag øde udj dend gaard Kleppe deris May:
tilhørende 2 pd: 8 Mrk: Sm: hvor af ej allerringeste skilling enten
Skatter, Landskyld, eller anden rettighed er bleven betalt,
Almuen der til svarede at det er i ald
sandhed vist at sam/m/e Jorde part i Kleppe deris May: tilhørende avigte aar laag øde, af ingen blef brugt
eller besidet, saa at aldeelis indted der af til Fogden enten i Skatter eller
Rettigheder er bleven betalt, og frem
stod for Retten Lensmanden Gunder Ambland og Samuel Ambland som ved Eed testerede, at det sig saa i ald
Sandhed forholder som Almuen berettet haver
Dette begierede Fogdens Tiener at maatte
indføris og hannem beskreven at meddeelis som ej kunde veigres,
Hr:
obr: Lieut: Green hafde atter ladet stefne Jon yttre Wee for at eftter kom/m/e
sin giorte foreening med hannem om et best som hos hannem paa Foster bort døde,
hvilcke Sag var for Retten indkaldet dend 2dend Novembr: 1722: og for Retten sam/m/e tid blef
foreenet om at betalle dend halve skade
som var 1 rdr: 3 Mrk: og paastod
nu obr: Lieut: at hand sam/m/e penge tillige med omkostning bør betalle
1724:
92b
Jon yttre Wee blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hans veigne,
Corporal Axsell Wee og Jon Indre Wee hiemlede
ved Eed at hand nu louglig er Citeret, saa vell som 2de gange till foren baade avigte
Høste ting og Som/m/er tinget forleden aar, men hand ingen sinde har villet
møde, hvor fore obr: Lieut: paastod Dom till betalling og omkostning,
Afsagt,
1722: dend 2den Novembr: blef Jon yttre Wee for Retten med Hr: obr:
Lieut: Green foreenet at skulle betalle ham for det bort døde Foer best 1 rdr:
3 Mrk: penge, sam/m/e sit Løftte har hand ej siden eftter kom/m/et, men ladet
sig der fore 3de gange stefne og ingen
sinde mødt til Sagen at svare, Thj bør
Jon yttre Wee at eftter kom/m/e sam/m/e sin giorte foreening og betalle till
obr: Lieut: Green de paastefnte 9 Mrk: danske
og udj foraarsagede omkostning udj alt 2 Mrk: 8 s: alt dette inden 15ten dage under excecution
eftter Lougen
Johanes
Unnerem hafde ladet stefne Sallamon Sollem for medelst at nest leden aars Høst eet aar
siden skall hand have taget feil till
een Kalf som gick i hans Mark paa Unnerem hos een af hans Kalve, og da Sallamon
hentede sin Kalf tog hand feil og tog i
steden for sin egen een hans Kalf som
1724:
93
var
mesten af sam/m/e Farve, formodede at Sallamon Sollem maa forklare
hvor der med er til gaaen, og at hand igien till Citanten maatte blive til
funden at til bage levere ham sin rette Kalf,
hafde og her om ladet stefne till Vidne, Tom/m/es og Jacob Unnerem, Lars
Monsen Unnerem og Chrestj Ols datter Berge
som alle nerverende vare til stede,
Sallamon Sollem møtte og til stede Sagen at til
svare,
Tomes Unnerem eftter giorte Eed vidnede at
afvigte Høst eller Som/m/er
et aar siden kom der een
fremed Kalf i Unnerems Mark og gick der om Som/m/eren, som var een Stud
Kalf sam/m/e Kalf {h} var vid!!
(hvid) og røde øren og een liden rød fleck bag paa denne Kalf,
dend sam/m/e tid gick og i Marken een Stud Kalf {h} var hvid og graa paa ørene var og hornet, denne Kalf hentede Sallamon
Sollem og dend anden Kalf som var fremet gick igien,
videre viste hand icke at vidne,
Jacob Unnerem eftter giorte Eed vidnede det
sam/m/e som Tom/m/es Unerem vidnet haver i alle maader fra første til siste, og
ej meere er vidende i denne Sag,
Lars Monsen Unnerem vidnede ved Eed lige som
de andre i alle maader
Chrestj Ols datter Berge eftter giorte Eed
vidnede lige de sam/m/e ord som de andre vidnet haver i alle maader
Sallamon Sollem tilbød sig at ville giøre sin
Eed at hand
icke rettere ved end dend Kalf som hand tog var hans egen,
1724:
93b
ellers
forklarede Sallamon Sollem, saa og Citanten at dend Kalf som tvistes om er død paa
Sollem og nu ej meere till,
Johanes Unnerem paastod at Sallamon Sollem
bør beholde sin egen Kalf som end nu er i live og er hos ham self og at hand og Self bør betalle det
eene aars Foster till Tom/m/es Unnerem, og betalle ham sin Kalf tillige med
Sagen omkostning
ingen af Parterne hafde videre at frem føre men paastod een
endelig Dom
og blef der fore i Sagen Kiendt, Dømbt og
afsagt,
Johanes
Unnerem har med Lougfaste Vidner bevislig giort at dend omtvistede Kalf som
Sallamon Sollem fra Unnerem har hiem hentet til hørde Citanten Johanes
Unnerem hvilcke Kalf nu er død hos
Sallamon Sollem, Sallamon Sollem
tilbyder sig og for Retten at vil giøre sin Salligheds Eed paa det at hand ej
andet viste eller er vidende end at dend Kalf hand hiem hentede var hans egen hiem føding, Saa bør da Sallamon Sollem beholde dend Kalf
som nu er i live og hos ham Self og der
i mod betalle dend døde Kalf til Johanes Unnerem med penge 5 Mrk: danske og der for uden og Self betalle till Tom/m/es
Unnerem Fosteret for denne Kalf som hand nu haver og Self beholder med penge
for Foster og tilsiun udj alt 5 Mrk: og
der
1724:
94
for
uden betaller Sallamon Sollem till Johanes Unnerem i foraarsagede omkostning 4
Mrk: danske hvor
af Johanes Unnerem da svarer og betaller de Mend som nu til dette ting Sagen
har indstefnt, og bør saa denne Sag ej at kom/m/e nogen af Parterne till
nackdeel eller wanære i ringeste maader,
publiceret
Winsens Olsen Killens udstede bøxsel seddel till Olle Larsen paa dend gaard
Siglevig her i Opdals skibrede beliggende skylder aarlig udj landskyld ½ L:
Sm: ½ Hud dat: 1te April 1723:
Publiceret
Lector Bornemands udstede bøxsel seddel till Lars Chrestophersen Aarbacke paa ½
L: Sm: ½ H: i
gaarden Lii Lectoriet i Bergen til
hørende, dat: 9 Martj Ao: 1724:
Fogdens
Tiener Niels Bager till spurte dend gandske Almue paa Tinget af begge desse
skibreder om de er vitterlig at afvigte aar 1723: i desse skibreder er
forefalden noget af desse eftterskrefne indkomster, saa som arveløs godtz, forbrut oddels godtz,
60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden riges førte Midler, Engeslaatte
skatt, skatt af oprødede pladtzer, Qverne skatt
eller noget saadant, i lige
maade om i desse 2de skibreder findes fleere Strandsidere end sedvanligt og
forige aar anført er, Pebber Svenne, Handverkes Folck, bønder Sønner eller Huus
Mend som enten skattet haver eller bør,
1724:
94b
Dend gandske Almue der till svarede at slet
ingen af alle desse opreignede Kongl: indkomster avigte aar er fore falden i desse 2de skibreder, Strandsidere ere ej
fleere i Waags Skibrede end sedvanligt veret haver men i Opdals skibrede slet ingen, ej heller
findes i desse skibreder nogen Pebbersvenne, Handverkes folck, Bønder Sønner
eller Huus Mend som enten har skattet eller kand skatte, og fremstod for Retten af Waags skibrede
{Johan} Lensmanden Sallamon Windenes og Tarald Leevaag, af Opdals skibrede Hans
Lj og Johanes Unerem som ved Eed
forklarede at alt hvis Almuen her om har forklaret i alle maader er sandferdigt,
dette begierede Niels Bager paa Fogdens
veigne at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis, som ej kunde negtes,
Der
eftter frem kom for Retten dend Danne Mand Torben Andersen Møcklebust her af Skibrede som
forklarede at have giort aller underdanigst ansøgning till deris Kongl: May: at
hans Søn ved Nafn Lars Torbiørnsen Møcklebust maatte aller Naadigst tillades at
faa till ægte een Pige af Ous Prestegield
ved Nafn Ingebor Chrestophers datter Oustestad som hin anden i 2det lige Leed ere
beslegtede, og frem Eskede for Retten 2de Dannemend ved Nafn
1724:
95
Haldor
Engelsen Nedre Ham/m/erHoug og Erick Johanesen øfre Ham/m/erhoug som om sam/m/e slegtskab skulle og
kunde giøre forklaring og frem stod
sam/m/e 2de ærlige Mend som med Eed og opragte fingre for Retten forklarede at
de i alle maader vel om dette slegtskab er underrettet, saa at desse 2de
Personer som søger aller Naadigst bevilling till ægteskab ej ere hin anden
anderledes beslegtiget end Fulde Sødskende børn Thj Baarni Hans datter Møcklebust som nu er død og hafde til ægte Torbiørn
Andersen Møcklebust var Moder till Lars
Torbiørnsen, og \hendes broder/
Chrestopher Hansen Oustestad som end nu
lever er Fader til Ingebor Chrestophers
datter Oustestad, saa at desse 2de Personer
Lars Torbiørnsen og Ingebor Chrestophers datter ere hin anden i 2det lige Leed beslegtiget,
dette begierede Torben Møcklebust at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde benegtes,
Publiceret
Jørgen Stølle som
Formynder for Ingerj Øriens datter, Olle
Hollekim som forMynder for sin Søster
Ane Øriens datter og paa egne veigne, Niels Eie af Skaanevigs skibrede som formynder for Chrestj Øriens datter,
deris udgifne skiøde till Ole Hansen Meevattne paa 2 pd: 2 ½ Mrk: Sm: med
bøxsel i hans paaboende gaard
Meevatne i mod penge for hver Mrk: Sm: 1
rdr: dat: 4de April 1724:
1724:
95b
Dend
5: April blef holden Almindelig Waarting paa Nordre Holmefiord for Ous og
StrandVigs Skibreders Almue, oververende paa Fogden Sr: Ole Larsens veigne hans
Tiener Niels Bager, Bunde Lensmendene Hans Lundervig og Hans Giøen med eftterskrefne Lougret Nemblig
Niels Norbøe, Johanes Helleland, Asbiørn og Lasse Goupholm, Lars
Holmefiord, Mons Tvet, Willum Langeland og Jørgen Bouge,
Publiceret
de ordres og befallinger som for hen findes indførte,
Niels
Bager paa Fogdens veigne till spurte Almuen paa Tinget af begge desse skibreder
om avigte aar 1723: forefalt nogen af desse eftternefnte Kongl: indkomster, som
arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60: Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for
uden riges førte midler, Engeslaatte skatt, skatt af oprødede pladtzer, qverne
skatt eller noget deslige,
ilige maade om i desse 2de skibreder findes nogen Strandsidere,
Pebbersvenne, Handverkes folck, bønder Sønner eller Huus Mend som skatte kand
eller bør
Almuen af begge Skibreder der til svarede at
aldeelis indted af alt det som opreignet er afvigte aar er forefalden, icke
heller findes i desse 2de skibreder enten Strandsidere, Pebber Svenne, Handverkes
folck, Bønder Sønner eller Huus Mend, som enten har skattet eller kand skatte, Og frem stod
for Retten af Ous skibrede Lensmanden Hans Lundervig og Jacob Sandvig
1724:
96
af
Strandvigs Skibrede Hans Giøen Lensmand samestedtz og Torkild Berge som Eedlig testerede at hvad Almuen paa dette
spørsmaal har svaret i alle maader er
sandferdigt
dette begierede Niels Bager paa Fogdens veigne
at maatte indføris og beskreven meddeelis som ej kunde negtes,
Publiceret
Jacob Olsen Sandvigens udstede bøxsel seddell till Niels Jonsen Lien paa 1 pd:
21 Mrk: Sm: i Sandvigen, dat: 5 April 1724:
Publiceret
Ole Mortensen SkogsEides udstede bøxsel seddel till hans Søn Corporal Gietle Olsen paa ½ L: Sm: i
SkigsEide, dat: 6 Januarj Ao: 1724:
Publiceret
Haldor Hansens Tvettes udgifne ofver dragelse eller transport paa et pantebref
paa dend gaard Meehuus i Mundemsdallen udgifven af Knud Engelsen Eie paa
Capital 74 rdr: dat: 5 April 1724:
Publiceret
et Mageskiftte bref i mellem Torkild Jonsen Berge og Jon Torgilsen Giøen som Formynder
for Engell Engelsen øfre Bolstad, hvor ved Torkild Berget tilskiftter sig ½ L:
9 Mrk: Sm: i Leersteen og Engel Engelsen
øfre Bolstad der i mod bekom/m/er 3 Spand Sm: i Berge, dat: 8 Januarj 1724:
Publiceret
Ole Samsonsen SæverEides udstede bøxsel seddel till Haldor Hansen Tvette paa
een hall Nøst grund paa Sævereide i mod aarlig grundeleie 8 s: dat: 18: 8br: 1724:
1724:
96b
Publiceret
Peder Hansens udstede bøxsel seddel till Lars Tostensen paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Langeland dat: 24
Martj 1724:
Publiceret
Sl: BisCop Smidtz Enckes udstede bøxsel seddel till Asbiørn Rasmusen paa ½ pd: Sm: ½ Giedskind i
gaarden Lj dat: 21 Martj 1724:
Torkild
Berge hafde atter ladet stefne Olle Nielsen Aarre for skielsord paa hannem nest
avigte Som/m/erting paa Strandvigen hvilke paa forige ting var
indstefnt men Olle Aarre tillige med
Vidnerne møtte icke, og møtte nu begge parter
i Rette tillige med Vidnerne de
indstefnte Vidner Baar Teigland og Anders Braatthuus møtte i lige maade som
Vidner i Sagen,
Parterne blefve for Retten forEenede paa dend
maade, at Ole Nielsen Aarre bekjendte for Retten at hvad ord hand kand have
talt enten till eller om Torkild Berge, er ham ej allene gandske u-vitterlig,
saa som hand da
desse ord skall vere talt {er skeed} var
saa overstadig Drocken at hand ej viste af sig Self, ej heller hvad hand
tallede, bad der fore Torkild Berge at hand icke ville tencke paa saadane ord,
saa som hand aldeelis icke veed nogen skiel eller føye till det at kunde talle,
tj hand ved ej andet med Torkild Berge og alle hans paarørende end ald det som
een ærlig og skickelig Mand vell søm/m/er og anstaar
1724:
97
og
bad der fore atter at hand hannem sin forseelse ville tilgive, Hvor paa Torkild Berge tilgaf og
eftterlod Olle Nielsen Aarre sam/m/e sin forseelse og laavede ej meere at tencke der paa, og
bleve parterne ellers foreenede at Olle Aarre skall give Torkild Berge for sin
omkostning og reise nu 2de gange til Tinget i denne Sag tillige med Stefne og teigne penge inden 14 dage 1 rdr: penge hvor i mod Sagen gandske skall vere
ophævet og de alle tider som til foren
at vere gode venner, hvor paa de ragte hver anden deris hender, og bør saa icke
de ord som kand vere talt kom/m/e nogen af parterne till æris forkleinelse i
nogen maade,
Fogden
Sr: Ole Larsen hafde ladet stefne Olle Sæfvereide for u-tilbørlige ord i mod
Anders SæverEide der
fore at lide,
Olle SæverEide møtte icke ej heller nogen paa hans veigne hvor fore Sagen till neste ting beroer,
Ole
Skiørsand hafde ladet stefne Anders Eegeland for at reste paa een gield som
hand till hans Moder Ingebor Ols datter skulle vere skyldig nemblig 7 rdr: 1 Mrk: med paastand hand dem bør betalle,
Anders Egeland møtte og forklarede at hand
negter icke at have voren skyldig Citantens Sl: Moder som var hans Søster een deel
men for lang tid siden igien betalt, og som det er meere end 36: aar
siden, saa formodede hand at eftter saa lang tids forløb
1724:
97b
ej
kand til Kiendes dend gield som baade er betalt og ej meere er
vidende om,
Ole Skiørsand svarede der til at sam/m/e
gield er vell nogle og 30: aar gam/m/el, men hand formente at hvis som rester
bør betalles
Anders Eegeland sagde lige som før at sam/m/e
gield er lenge siden betalt
og hand ej ved at vere 1 skilling der paa skyldig paastod der fore een fri Kiendelses Dom,
Afsagt,
Ole
Andersen Skiørsand tilstaar Self at det er meere end 30 aar siden hans Sl:
Moder skall have haftt denne Kraf hos Anders Egeland, at fordre, og ej frem
viser der paa de bevisligheder som Lougen omtaler saa bliver Anders Eegeland frj for
denne Søgning
Dend
25: April blef retten betient paa dend gaard Nedre Eegeland udj StrandVigs Skibrede oververende
bunde Lensmanden Hans Engelsen Giøen med
eftterskrefne Lougret Engel Øfre
Bolstad, Anders Tomre, Sverke Hiartnes, Chrestopher Oustestad, Knud Knudsen
Eie, Olle SæverEide og Johanes Miaanes, sambt Paal Opsall
Till
hvilcken tid Olle Siursen Sørtvet ved skrefttlig Stefning hafde ladet stefne
Olle Knudsen boende
her paa Nedre Eegeland formedelst hand ej
har villet med gode og uden videre prosses annam/m/e penge for ½ L: og een half
8de deel Mrk: Smørs Landskyld med bøxsel
i bemelte gaard Eegeland som hans
Sl: Fader
1724:
98
Siur
Sørtvet har bort solt til hannem i Citantens u-Myndige aar, saa som sam/m/e
Jordepart er hans rette oddel
og der fore formeener det igien som oddels Mand at indløse, sam/m/e Stefning dat: Sørtvet dend 26:
Novembr: 1723: paastod ellers Mundtlig
at eftterdj dette paastefnte godtz er hans rette oddel Ole Egeland da bør i mod tage de penger som
hand for gaarden givet haver, Refererede sig ellers til deris May: Loug, som
bevilger at naar een Fader selger sit oddel, da kand hans børn naar de ere u-Myndige løse sam/m/e oddel 10 aar eftter at de ere
Myndige, vilde der fore forvente Dom till godses igien løsning tillige med
omkostnings erstatning,
Till Sagen at svare møtte Ole Knudsen
Eegeland i rette som
tilstod louglig at vere stefnet, og frem viste sit bekomne skiøde paa desse
paastefnte ½ L: Sm: i Nedre Egeland
tillige med meere, sam/m/e skiøde
dat: 12: Octobr: 1696: med formeening at
hand har haftt det u-paa ancket alt siden dend tid og der fore formente at nyde det u-behindret
her eftter, indlagde der nest et Mage
skiftte bref i mellem {Olle} Haldor Olsen Tvette i Haalands Dallen og hans
Fader Knud Olsen Nedre Eegeland som var
dend inCiterede Olle Knudsen Eegelands Fader
paa dend anden side, udj hvilcke Mage skiftte Haldor Olsen som ælste søn eftter sin Fader fra skiftter sig Aasede Retten udj Egeland
til sin yngre broder Knud Olsen Eegeland, hvor i mod
1724:
98b
Haldor
Olsen bekom dend gaard Tvette at eie og beboe med Aasede retten der till, og
videre Conditioner som sam/m/e Mage skiftte bref inde holder, dat: 12: Octobr: 1674: indleverede
der hos en atest fra Sogne Presten Hr: Niels Leganger angaaende Citanten Olle
Siursens Alder og Fødsel, dat: 19: April 1724:
formodede der fore at gaarden hannem fremdeelis her eftter u-behindret
bør følge till eiendom og brug, helst eftterdj hand er Aasede berettiget til
gaarden, og gaarde parten der for uden er af Citantens Fader solt lenge før
Citanten blef føed, og paastod Dom til at beholde godtzet u-behindret,
ingen af parterne hafde videre at frem føre men paastod Dom,
Denne sinde forafskeediget,
Sagen
optages til i Morgen
hvor da parterne haver at møde
Dom at anhøre,
Anders
Olsen Femanger hafde ladet stefne Olle Knudsen Eegeland till at i mod tage
penge for ½ L: og een half 8 deel Mrk: Sm: i Nedre Eegeland som hans Fader Fader Alf Olsen Skaar
skall have pantsat og hand der for uden
var oddels berettiget til, formodede der fore at hand bør annam/m/e penge for
sam/m/e godtz tillige med omkostning
ellers forklarede hand mundtlig at hand icke ved hvor pantebrevet
er ej heller har hand sett det, men hand
har hørt saa sige og hans Fader Fader
Alf Olsen Skaar foregiver det at saa skall vere skeed, videre ved hand
1724:
99
icke
der af at sige, ellers
paastod hand at Olle Knudsen Eegeland bør frem forskaffe det skifttebref eftter
Olle Knudsens Fader Fader hvor af kunne
seeis hvor meget godtz det var og hvad een hver broder er til falden,
Olle Knudsen Eegeland møtte til Sagen at
svare, og tilstod louglig at vere stefnet, og frem viste sit skiøde paa Eegeland dat: 12:
Octobr: 1696: hvor udj findes indført at
Winsens Windenes selger 2de brødre laadder til hannem som var 29 5/11 Mrk: Sm: i mod penge 24 rdr: videre ved hand ej at sige, begierede at
Anders Olsen Femanger maatte bevise enten sin foregivende i sin Stefning at det
er pant till Windsens Windenes eller og
at hand meere eller andet godtz her i gaarden Eegeland er eiende, og som hand
nu alt siden dend tid u-behindret og u-paa ancket har eiet og brugt gaarden
Eegeland eftter sit skiødes formeld, hand da og fremdeelis her eftter bør nyde
det u-paa ancket, her for uden er Alf
Olsen Skaar endnu i Live, som skall have pantsat gaarden til sin broder Winsens
Olsen Windenes, og aldrig hverchen før eller nu stefnet der paa, tj formente
hand at blive frj for Citantens tiltalle,
hvad sig angaar det paa anckede skifttebref eftter afgangne Haldor Olsen
Eegeland som var Citantens Faders Fader
Fader,, da vil hand ved Sallighed bekreftte at hand aldrig enten ved at have
seet det eller ved hvor det er at finde,
og der fore
1724:
99b
icke
[kan]? forskaffe det, og formente hand der for uden at de self bør frem skaffe
baade det skifttebref og andet meere hvor med de vill fra vinde ham dette
paastefnte godtz,
paastod der fore Dom till befrielse for Anders Olsens Stefnemaal,
ingen af Parterne hafde videre at frem føre men var Dom
begierende,
Denne sinde saaledes forafskeediget,
Sagen
beroer till i Morgen
hvor da Parterne haver at møde Dom at anhøre,
Dend
26: April blef Retten atter betient paa Nedre Eegeland udinden desse 2de Sager,
og møtte parterne paa alle sider som ej videre hafde i retten at
indgive end de allerede hafde frem ført, men allene paastod een endelig Dom i
Sagerne,
Hvorfore eftter deris May: aller Naadigste
udgangne Forordning anføris de giorte bekostninger som Citanterne paastod dem
af Olle Knudsen Nedre Eegeland maatte til Kiendes, og bestaar de i eftter følgende Sorenskriverens
2de dages Forrettning 4 rdr: Sorenskriverens 2de dages reises
fortæring 1 rdr: 2 Mrk: fløtting fra og till Aasteden 2 ½ Mil 3 Mand er tilsam/m/en 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: de 8 Lougrettes Mend for deris reise og
Forrettning á 3 Mrk: er 4 rdr:
Fogden for befalling till Mend 1
rdr: Lensmanden for sin u-mage at
stefne og stefnevidnernes u-mage der
ved 1 rdr: 2de Stefninger at skrive med det forseiglede papir tilsam/m/en 1 rdr: 2 Mrk: 12 s:
1724:
100
hvilcke
de alt sam/m/en formodede at Olle Eegeland dem bør til døm/m/es at betalle, for
uden 5 rdr: de har maatt givet ham for dette tings fortæring, og der om paastod
Dom,
Thj blef udj begge desse Sager saaledes
Dømbt og afsagt,
udj
dend Sag af Ole Siursen Sørtvet indstefnt Contra Ole Knudsen Nedre Eegeland
blef saaledes
afsagt,
{Siur
Olsen} \Ole Siursen/ Sørtvet lader Stefne Ole Knudsen Nedre Eegeland till at
annam/m/e penge for ½ L: og een half 8tende deel Mrk: Smørs Landskyld i gaarden
Nedre Eegeland som
hans Fader afgangne Siur Olsen Sørtvet skal have arfvet eftter sin Fader afgangne {Knud Olsen} \Ole Knudsen/ Nedre
Eegeland og siden solt til sin broder
Søn benefnte Ole Knudsen Eegeland som nu gaarden beboer, med formeening at som
sam/m/e omtvistede gaarde part har voren og var hans Faders rette og sande
oddell, og eftterdj deris May: Loug bevilger børnene at indløse det oddel som
deris Forældre i deris u-Myndige aar har bort solt, og at Ole Knudsen Eegeland
da bør til Kiendes at annam/m/e penge for dette paastefnte godtz og det siden at følge hannem som Citant og
rette oddels Mand i sin Faders sted angerløs
1724:
100b
till
oddel og eie, her
i mod frem legger Ole Knudsen Nedre Eegeland sit skiøde paa sam/m/e omtvistede
godtz, udj hvilcke skiøde blant meere godtz som Olle Eegeland kiøbte og findes
indført ½ L: og 8/11 Mrk: Smør som Siur Olsen Sørtvet hannem solt haver for
penge 38 rdr: sam/m/e Skiøde er udsted
den 12: Octobr: anno 1696: hand
fremviser og et Mageskiftte bref dat: 12: Octobr: 1674: i mellem hans Sallig
Fader Knud Olsen Eegeland og hans Elste broder Haldor Olsen Tvette hvor ved Knud Olsen som yngre broder ej
allene er til skifttet Elste broders Ret og Aasæde retten i Nedre Eegeland men end og 22 Mrk: Smørs Landskyld som hannem da i gaarden Eegeland til hørte i mod 22 Mrk: Sm: i Tvette som Knud Olsen der var eiende og for ælste broders rett 6 trær \aarlig/ at
hugge {aarlig} i Nedre Eegelands skoug
og det baade for sig Self og sine eftter kom/m/ere saa lenge de boer paa
Tvette, med meere sam/m/e bref indeholder,
end nu fremlegger hand een atest af Sogne Presten Hr: Niels Leganger paa
hvad tid Citanten Ole Siursen Sørtvet er fød og døbt, dat: 19 April 1724: formeenende der fore at have bevislig giort,
først, at vere dend rette arving till Aasædet Nedre
1724:
101
Eegeland
som ælste Søn eftter sin Fader afgangne Knud Olsen Eegeland, hvilcke
i ald sin tid har beboed og brugt gaarden i Elste broders sted som sig Aasædes retten hafde tilskiftt, hand formeener og at eftter di hand med et
rigtig skiøde beviser at hans Fader broder
afgangne Siur Olsen Sørtvet
hannem sin andeel i gaarden solt haver
hand og det alt siden dend tid u-paa ancket har eiet og beboed hand da desse paastefnte ½ L: og 8/11 Mrk:
Sm: i Eegeland fremdeelis u-behindret bør beholde aller helst fordi at det baade ligger i hans
Aasæde som hand eftter Lougen formeener
u-behindret at Eide og bruge, saa og fordi at afgangne Siur Olsen Sørtvet har
solt denne Jorde part da Citanten Olle Siursen endnu icke var føed, med videre
hans paastand her om, Da eftterdi at
Ole Knudsen Nedre Eegeland beviser at hand rettelig eier og besider Aasædet Eegeland hvor udj desse om tvistede 36 8/11 Mrk: Smør
er beliggende som hans Fader afgangne Knud Olsen og hand Self nu meere end 50 aar u-ancket har
beboed, Saa og befindes at hand
ovennefnte og paa anckede Jorde part sig louglig har till forhandlet, og dend
u-behindret noget over 27: aars tid eiet, Citanten Ole Siursen Sørtvet var ej
heller da hans Fader Siur Olsen
1724:
101b
Jorde
parten bort solte fød
til verden, tj skiødet findes at vere udsted dend 12: Octobr: 1696: og Olle Siursen blef ej føed eller døbt før
end dend 10 Septembr: 1698: som var
moxsen 2 aar der eftter, hvor fore det ej kand siges at godtzet var solt i hans
u-Myndige aar, Thj Kiendes for Rett at
Ole Knudsen Eegeland som saaledes baade
er Aasæde berettiget til ald gaarden Nedre Eegeland og der for uden som rette oddels Mand og
Aasæde berettiget sig dette paastefnte godtz har til forhandlet, bør beholde
det fremdeelis her eftter u-ancket for Citantens tiltale i alle maader, udj omkostning betaller Ole Siursen Sørtvet
til Rettens betientere og hvad videre dette stefnemaal vedkommer 7 rdr:
og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen
udj dend Sag af Anders Olsen Femmanger
\indstefnt/ Contra Olle Knudsen Nedre Eegeland blef saaledes
afsagt,
Eftterdj
Anders Olsen Femanger ej i nogen maade bevislig giør at de paastefnte ½ L: og
een half 8tende deel Mrk: Sm: Landskyld udj Nedre Eegeland nogen sinde till
nogen er pantsat, hans Fader Fader Alf Olsen Skaar der endnu er i levende live det icke heller beviser
1724:
102
eller
i ringeste maader noget denne Sag vedkom/m/ende i Retten indgiver, ej heller
Self enten har stefnet og ancket der paa eller nu ancker og stefner, Der i mod beviser Ole Knudsen Nedre Eegeland
med rigtig Mageskiftte bref at hand er Aasæde berettiget til gaarden Nedre
Eegeland, hvor udj dette omtvistede godtz er beliggende, og med rigtig skiøde
gaat giør at hand det louglig har kiøbt, dog ej een half Løb og een half 8tende
deel Mrk: Sm: eftter Citantens formeening og Stefnemaal men ickun 14 8/11 Mrk: Smør som hans Fader Fader Alf Olsen Skaar allene
var eiende, og hans broder afgangne
Winsens Olsen Windenes tillige med sin
egen broderlaad som var lige saa meget solt haver, hvilcke skiøde er udgiven till
Ole Knudsen Nedre Eegeland dend 12: Octobr: 1696: saa at Ole Knudsen Eegeland har eiet og
besidet denne paa stefnte gaardepart over 27 aars tid, som er over dend tid
Lougen taller om hæfd og det u-tiltalt
og u-paa ancket af Alf Olsen Skaar som
dend før har eiet og endnu er i levende live,
Thj bliver Ole Knudsen Nedre Eegeland fri for Citanten Anders Olsen
Femmangers tiltale her udinden og
fremdeelis beholder det paa stefnte eller det sig til kiøbte godtz, u-ancket og
angerløs i alle maader, udj omkostning
1724:
102b
betaller
Anders Olsen Femanger till Rettens betientere udj alt 7 rdr: og det inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen.
Dend
23: Maij blef Retten betient paa dend gaard Millie i Skaanevigs Skibrede,
oververende eftterskrefne Lougretts Mend, Mons Sandvig, Steen Ebne, Aad Axsland,
Siur Maalnes, Østen og Anders Mortvet,
Paa hvilcken tid sig for Retten fremstillede
Præste Encken her till Skaanevigs Prestegield Margrette Heltberg Sal: Hr: Ellias Elliesens som indleverede een hendes till HøyEdle og
Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand og Justitz-Raad Andreas Undall indgifne
Memorial dat: 10: Martj 1724: hvor udj hand!! (hun?) giør beklagelse over
dend store skade som hendes paaboende gaard Millie ved Elvebrud nest avigte
winter er paa kom/m/en, med begier at sam/m/e Skade louglig maatte besigtiges
og taxeris till formodentlige aftag med
videre des indhold, hvor paa var teignet Høybemelte Hr: Stifttbefallings Mands
udstede Resolution dat: 27: Martj nest
eftter, hvor ved hende sam/m/e besigtelse bevilges,
Der paa begierede hun at Vj sambtlig ville
sam/m/e paa kommende skade besee, siune og taxere, beviste ellers at hendes paaboende
gaard skylder aarlig at skatte eftter 3 L: 2 pd: Sm: men udj Landskyld 2 Løber Sm: 11: Woger Koren hvor af hun self eier 1 Løb Sm: 9 Voger Koren Prousten Hr: Willum Frimand ½ L: Smør, Skaanevigs Kierke ½ td: Koren og Sogne Presten till Skaanevig Benificeret
½ td: Koren, men hun Self
1724:
103
eier
bøxsel Retten over ald gaarden.
paa Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsens veigne
møtte eftter gifne Fuldmagt Bunde Lensmanden her i Skibredet Peder Gielmervig, som paa Fogdens
veigne Refererede at naar denne besigtelse foretages der da derved maatte i agt tages om icke dend
skade som skeed er staar till forbedring
og Reparation, og om det ej er at forbedre
i alt da hvor meget der af kand forbedres, og endelig om gaarden allige vell uden dend erlidte skade
kand blive staaende ved sin forige skyld, videre sagde hand icke paa Fogdens
veigne at have at proponere uden allene
paastod at Mand i lemfeldigste maade med aftaget om noget skeede maatte omgaaes,
Derpaa
forføyede Vj os ud paa Marcken skaden at Siune og besigtige og eftter nøye grandskning, befant Vj at ved
Gaarden Millie nedrinder 2de Elver, een paa dend væstre side af gaarden et lidet støcke fra gaardens Huuse kaldes Tielde Elven, dend anden paa dend
østre side af Huusene imellem
Præstegaarden her i Skaanevig og Millie
kaldes Kirke Elven, desse 2de Elver nedkommer igiennem eendeel trange
Houger og Backer, da der nu næst leden
vinter, dagen for Hellig tre konger aftten, eftter at tilforen een Mangfoldig
haaben Snee var nedfalden, indfalt et meget hastig Tøeveir med overflødig
Reign, saa at begge desse 2de Elver udj een stor hast saaledes blef opfylt, at
dend langt oppe udj udmarcken hvor de
imellem desse førbenefnte trange Backer og Houger saaledes med Vand bleve
opfylte, at vandet og Elvene medtog store Træer med sine Rødder, een stor deel
af udmarcken paa begge sider af Elvene, med mange store Steene, hvorover vandet
saaledes blef indelugt og demmet, at det ej fick sin frj gang og Løb, derpaa
udbrød de paa een tid med saa stor Magt at vandet tilligemed Træer, Rødder og
Steene nedfoer over gaardens
1724:
103b
Ager
og Enge og eftterlod sig paa dend slette Marck neden for Huusene, saa
mangfoldig Steene og store Trær, med sine Rødder at de dermed over skyldede ald dend
slette Marck, og eftterlod sig Magfoldig store Steene, Gruus og store Trær med
sine rødder, at de fordervede Engen imellem begge Elvene, og da vandet som sagt er
nedkom paa Engen og dend flade Marck, brød begge Elvene tilsammen, og
derover giorde sig een Nye gang og udløb, eftterladende sig saa mange store
Steene og Trær, at derved dend bæste Eng saaledes blef overdecket med Steen og
Træer at dend eftterdags aldrig meere
eftter Menneskelig øyen at see, kand tiene til nogen Eng eller Slotte, mens
bliver een fordervelse for Gaarden som icke staar til at Reparere, dend væstre Elv som kaldes Tielde Elven har giort dend største Skade paa Eng og Ager,
thj hun har begynt at overskylle Engen langt op ved Jerdes gaarden for
Tielde og siden paa begge sider udbrøt
og overskyldet een stor deel Eng, bort tog dend over Elven liggende Broe, og
neden for Broen udbrøtt af gaardens bæste ager over 5 tønde Qvarteers Sædeland,
som aldrig meere staar til at forbedre, fordj at hvor Ageren og dend tycke Eng
før var, rinder nu dend Stride Elv, Lenger neden fore har samme Elv taget mange
Veie, saa at i stæden for at dend tilforen hafde sin gang allene paa et stæd,
gaar dend nu ned i mange greener alt ned til Søen, dend østre Elv begyndte at giøre skade
straxst oven for Gaardens Huuse, udtog der et stort stycke Eng, og omtrent een
half tønde Sæd i Ager, og hafde icke dend gode Gud Naadelig afvendt u-Løckken
ved Elvens Demming, og derved ført hende een anden Vej ind paa Præstegaardens
Eng og Engeslaatte, hafde ej voren andet at formode end alle gaardens Huuse,
med alt hvis der i var hafde bleven borttagen og af denne Elv bortskylt, og som
dend endelig som melt er opfyldede dend trange Gang med Steen, Trær og
rødder, og saaledes neden for Huusene borttog dend over samme Elv liggende Broe
1724:
104
derved
deelte dend sig i mange parter og nedfoer over dend slette Marck, og alle
stæder eftterlod sig og overskyllede Engen og Bøen med u-tallige store Steene,
Trær og Rødder, beskadigede dend paa Præstegaarden staaende Flom Soug,
tilhørende PræsteEncken her paa Millie, hvilcken siden dend tid med stor
beckostning nogenledes igien er Repareret, dend anden Elv Tielde Elven kaldet udbrød og dend der staaende flom Qvernes Stæm
og Dam, som illigemaade nogenledes dog
med stor beckostning er bleven forbedret,
og som da begge desse Elve har giort saa stor skade, saa Gaarden Millie
derved meget forringet, saa Vj i ald Sandferdelighed kand forklare at dend har
i det ringeste lidet skade paa 9 Kiøers Foster og paa 7 t:der havre Korns
avling, foruden dette er gaardens udmarck baade paa græsbeite og i sin brendeved skoug forringet til een Merckelig deel, alt
dette baade paa udmarcken og paa Engeslaatte
med Agerland, staar ej til at forbedre, vel er herforuden adskillige stæder
meere skade paa Engen og Bøen, men det kand dog med tiden ved stor Arbeide og
bekostning forbedres, hvilcke Vj alt lader blive ved sin verdj og derfore ej reigner samme skade til nogen
aftag, men eftter dend skade som skeed er
der ej staar til at Reparere, bliver dend og er i det allerringeste til
een Løb Smørs Leie anseet saa at gaarden
her eftter ej er god fore at skatte meere end af 2 Løber 2 pd: Sm: og det saafremt dend i fremtiden skall blive
bestandig, thj ald dend øvrige Eng og Bøe som er i behold og uden skade, er
icke andet end tørre Houger, Skarv og Mosse Marck, hvor gandske ringe Høe kand
falde, men dend bæste og tyckeste Eng som hafde sin Tøe og hæfd fra gaarden er gandske borte og ej meere til
nogen nytte eller hielp for gaardens Opsidere enten nu eller i fremtiden, foruden dette saa rinder nu
1724:
104b
begge
desse forbenefnte Elve mange stæder under Jorden iblandt desse mange store
steener og Trær, og igien opkommer paa andre stæder hvor ved stor skade er foraarsaget,
eftter vores Skiønsomhed seer det endnu meget farlig ud, saa at naar Høsten
kommer med meget reign og vand eftter desse Stæders viis og maade vil Elvene endnu giøre meere skade, som Vj
dog nu ej kand reigne, men allene beskrive,
indstiller ellers alting for Resten udj deris Kongl: May: og dend Høye
Øfrigheds Naade om samme aftag saaledes maa {for}blive bestaaende
Sam/m/e
dag med sam/m/e Lougrettes Mend blef Retten betient paa Prestegaarden i
Skaanevigs Skibrede,
Paa hvilcken tid dend Welærverdig og Hederlig
Mand Hr: Johanes Weile sig for Retten presenterede og anviste HøyEdle og
Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand og Justitz-Raad Andreas Undalls bevilling
paa bemelte Hederlige Mands ansøgning om at Preste gaarden maatte siunis og
besigtiges, og dend skade at taxeris som Prestegaarden nest leden vinter ved
Field skrede og Ælvebrud er paa kom/m/en sam/m/e Resolution er dat: 6 April
1724:
sam/m/e tid møtte tilstede
paa Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsens weigne Bunde Lensmanden her i
Skibredet Peder Gielmervig, som paa
Fogdens veigne ej andet hafde at Referere, end at hand begierede det skaden
saaledes maatte siunis, at der ved observeredes hvis igien stod til
forbedring og ellers indstelde resten
till Rettens Middels skiønsomhed,
1724:
105
Og begierede deris welærverdighed Sogne
Presten at Vj ville sam/m/e skade som skeed er saa vell ved Field skræde som ælvebrud
besigtige og taxere,
Hvor paa Vj sambtlig forføyede os ud paa Marken skaden at
besee, Og befant Vj først at udj udMarcken
eller Koe Hagen og beitet, straxst oven for Gaardens Bøe Gierde var udfalden et stort field, som tillige med
Muld, Gruus og Steen har bort taget et stort støcke af udMarckens Fæbeite og meget
af brendeved skoug, hvilcket vil foraarsage Sogne Præsten Mangel paa brendeved,
thj som Fieldet, og vandet som nedfulte, da det gick løst har borttaget og bortskyldet ald Jorden med
sine Træer og Skoug ned paa det bare berg, saa kand paa samme stæd ingen sinde
meere enten woxse græs eller Træer, Da
Vj dette hafde beseet gick Vj først
igien till een liden Beck som ned rinder østen for Præstegaardens Huuse kaldes Lier Becken der har samme Beck næstleden vinter brøt paa
begge sider af becken men dog ej af nogen
\stor/ betydenhed, der fra forføyede Vj
os till een anden beck noget større end
dend forrige, rinder tet ved gaardens Huuse Synden fore der har dend afvigte vinter giort een
temmelig stor skade udbrøt Jorden paa
begge sider af samme beck alt oven fra Bøegaarden mod gaarden Aasene og ned til Søen, paa een part stæder
over skyldet Engen og Bøen med store steene, Sand og Gruus, hvoraf Engen har
taget merckelig skade, dend har og udbrøtt Kiørsel veien, og broen over becken
beskadiget, hvor over nu til Kiørsel Vej igien maa indtages et stort stycke af
dend der ved liggende Ager hvor ved et
q:rters Sædeland medgaar, og er det ingen raad til at dend skade som denne bæck
har giort igien kand forbedres, men
foraarsager vel med tiden meere skade, saa fremt det ej i tide forekommes, som
dog med stor
1724:
105b
beckostning
vil skee, Dereftter
besaag Vj dend skade som dend store Elv
kaldes Kircke Elven der nedrinder
imellem Præstegaarden og dend gaard Millie, samme Elv har afvigte hellig tre
Konger giort een uboedelig stor skade baade paa Præstegaarden og Millie, i det
at dend nedrinder igiennem nogle trange Houge og Backer og har oppe udj udMarcken \ud/brøtt paa begge
sider af Elven een deel Jord, store Træer med sine rødder hvor med er fult store steene, som alt
tilsammen har indedemmet vandet og forhindret Elvens frj Løb, indtil at dend i
forferdelig maade er udbrusten med overflødig vand, store steene, store Trær
med rødder og Greene, samt Jord Sand og
Grus og dermed nedfaret og overskyldet
Engen og Bøen, eftterladende sig saa mange store steene og trær at de aldrig
derfra er at bort faa, omendskiønt Mand derpaa vilde giøre allerstørste
bekostning, ved samme store vandløb har
vandet og Steenene illigemaade overskyldet een af Præstegaardens Agre nede ved
Søen hvorpaa der kunde Saaes eet
Qvarteer hafre Korn, foruden dette er og
langst op eftter Elven udbrøt store støcker Marck og Eng og bøe, som aldrig
meere staar til at hielpe eller forbedre, saa at denne skade ej ringere kand ansees /: saa vel dend som er skeed uden
gierdes som dend der skeed er paa Engen
og Ageren :/ end til een half Løb Smørs
Leie, u-anseet hvad ringe skade som endnu med tiden kand forbedres og med
bekostning Repareres, og bliver da Præstegaarden udj sin Skyld var 3 Løber Smør her eftter ickun 2 ½ Løber Smør hvilcke Vj alt sam/m/en underdanigst
henstiller til dend Høye Øfrigheds Naadige Villie,
1724:
106
Dend
22: Julij blef holden almindelig Sommerting paa Aackre i Strandebarms Skibrede
og Qvindheretz skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen,
Bunde Lensmanden Erick Aackre
med eftterskrefne Lougret, Jens Aarsand, Lars Giære, Knud og Baar
Bondhuus, Anders Huckenes, Godskalck Sundall, HierMund Hiartnes og Anders Tvet,
sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl:
May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Postens afgang fra Chrestiania,
Bergen, Chrestiansand og Trundhiem, dat: 31 Martj 1724:
Publiceret
deris May: aller Naadigste Forordning om Sørge dragten, dat: 24 Martj 1724:
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om naar Sigtelses eller
benegtelses Eeder \maa/ paa legges dat: 5 Novembr: 1723
Publiceret
extract af deris Excell: HøyEdle og welbaarne Hr: Ober Hof Marskalck Von
Holstens som ober Directeur for Matriculeringen i Norge hans giorte anstalt om Suplicher for
dem som over dend Matriculs indrettelse har aarsage at klage, dat: 27 Maij anno
1724:
Publiceret
Jorand Johan/n/es datter Store Fosse og Ole Hendricksen Belsnes deris udgifne skiøde till Lars
Pedersen paa 18 Mrk: Sm: i dend gaard Store Fosse, dat: 16: Decembr: 1723:
1724:
106b
Dend
opsatte Sag i mellem Anders og Hans øfre Waage Contra Samson Traa, angaaende
det før paastefnte Spanske røer som fra forige Høsteting blef
opsatt og møtte nu begge parter og frem
Eskede Citanterne Sagen i rette, og frem førde sine indstefnte Vidner Nemblig Peder Grønevig, Svend Øfsthuus, Erick Dybsland
og Svale øfre Waage,
Peder Grønnevig eftter giorte Eed vidnede at
for omtrent 21 aar siden
da hand var brudgom
lante!! (laante) hand denne stock hos Sl: Hans Andersen øfre Vaage og leverede ham stocken igien, men ellers
viste hand og \at/ Ellend Skielnes eiede stocken i medens hand levede og bar og brugte dend altid naar hand gick
till Kierke, videre viste hand ej enten
hvem stocken eiede eller videre her om i
nogen maade,
Svend Øfsthuus eftter giorte Eed vidnede at
hand for 29 aar siden tiente hos Sl: Hans øfre Waage og var der i 10 aars tid, i dend tid
var stocken paa Waage og er det nu
omtrent 20 aar siden hand foer der fra, men hand ved ej videre enten Sl: Hans i
Waage eide stocken eller ej, videre
viste hand icke at vidne,
Erick Dybsland ved Eed forklarede at for 16
aars tid siden lante!! (laante) hand stocken af Hans øfre Vaage da hans broder
Herlof Skielnes var brudgom
og leverede Stocken paa sam/m/e sted igien videre viste hand icke enten hvem der eiede
stocken eller {hv} videre der om,
Svale Vaage møtte icke for Svagheds skyld men Erick og
Ole Tvet forklarede at de i afttes hørde Svale Vaages ord som ved Eed forklarede for dem at Sl: Hans
Waage har
1724:
107
haftt
denne omtvistede stock alt siden Sl: Ellend Skielnes døde og der fra kom hand hiem med Stocken,
Samson Traa her i mod svarede at Svale Waage
er Citanternes Fader broder
og aparte tillige med har prosses og trette i mod hannem udj een
Markegang hvor over i mange aar har i
mellem dennem veret een stor u-Eenighed, som nu paa først kommende Mandag skall
til Aasteden foretages og formente der
fore at hans Vidne som et villigt Vidne kand anseeis,
her i mod at svare møtte Contraparten Samson Traa som tilstod
louglig at vere stefnet, og hafde indstefnt til Vidne Torkild Skielnes, Herlof
Skielnes, Peder Aakre og Andgunde
Dybsland som er giftt med Paal Dybsland,
som og alle nerverende vare tilstede,
Torkild Skielnes eftter giorte Eed vidnede at
eftter Ellend Skielneses død
som eiede denne Stock for omtrent 40: aar siden da brugte hand denne Stock da hand var
brudgom, og da fick hand dend til lands!! (laands) hos Lars Nedre Waage som var Samson Traas Fader og ved hand at sam/m/e stock tilhørde Lars
Nedre Waage og leverede hand Stocken
sam/m/e tid till Lars Nedre Waage igien, og saa lenge {h} Lars N: Waage
levede ved hand icke rettere end stocken
var hos ham og var hans,
Herlof Skielnes eftter giorte Eed vidnede at
hand tit og oftte har hørt siden afgangne Hans øfre Waage døde
at Samson Traa har manglet paa
denne stock og siden kom stocken till
Anders Mundem {og} videre viste hand
icke her om at vidne,
Andgunde Dybsland eftter giorte Eed vidnede
1724:
107b
at
hun er vidende at Sl: Ellend Skielnes som var Samson Traaes Moder
broder Eiede denne omtvistede stock, og
det i ald dend tid hand levede men
hvorledes stocken siden hans død er hen kom/m/en eller hvem dend siden eiede ved hun icke, og ej ved videre i denne Sag at
vidne
Peder Aackre eftter giorte Eed vidnede at
hand for omtrent 30 aars tid siden kom een gang till Lars N: Vaage
og var i boen hos Larses
Encke da saag hand denne omtvistede
Stock stod i Stuen da spurde hand hende
om det var Sl: Ellend Skielneses Stock, da svarede hun ja at det var dend sam/m/e, videre viste hand ej her om at vidne,
ellers forklarede Samson Traa at som hand tit
og oftte krevede denne stock hos Hans og Anders øfre Waage, da paa dend tid
hand var brudgom krevede hand atter stocken, da bar Hans Waage stocken till
hannem og leverede ham stocken som Samsons eiendom, der paa tilbød hand sig at
giøre sin æd,
men Hans Waage forklarede at Samson lante!!
(laante) stocken og
hand fick dend siden \ej/ igien, og der paa erbød hand og at giøre sin Eed,
siden dend tid har Samson beholt stocken
og ej har kundet faaet dend igien,
Samson Nedre Vaage!! (Traa) forklarede at
hand siden dend tid hand fick stocken har beslaget dend med Sølf, og som
stocken ej paa skifttet eftter Citanternes Sl: Fader ej enten er blefven
vurdeeret eller udlagt saa formente hand at det var et teign
til at Stocken ej dend Sl: Mand tilhørde,
Hans og Anders Waage tilstod at stocken ej
blef vurdeeret saa
som dend til foren ej nogen tid paa noget skiftte har veret vurderet
1724:
108
Citanterne formente at som deris Sl: Fader i
saa lang tid har haftt stocken i sit være Stocken ham da bør til høre,
Samson Traa formente der i mod at eftter dj
Sl: Ellend Skielnes eiede stocken og hans Moder Ingebor Samsons datter
var denne hendes broders arving ham da
stocken vere og blive tilhørende
afsagt,
Det
bevises af de fleste Vidner at denne om tvistede og paastefnte Stock har voren
afgangne Ellend Skielnes tilhørende som uden nogen Lifs arvinger er bordt
død, siden hans død er denne stock bleven hos de 2de brødre Hans øfre Vaage og
Lars Nedre Vaage og ej bevises hvem af
dem Stocken rettelig har voren tilhørende, og Samson Traaes Moder Ingebor
Samsons datter var rette arving eftter Ellend Skielnes, Da skifttet holtis eftter afgangne Hans øfre
Waage som var Citanternes Fader, er ej
denne stock enten vurderet eller til nogen udlagt som burde have voren skeed om Citanterne om
dend vilde have ført nogen prosses, tj
bør denne paa stefnte Stock at til høre Samson Nedre Waage angerløs i alle
maader og bliver saa Samson Traa udinden
denne Sag fri for Citanternes tiltale,
Der
eftter frem kom for Retten dend ærlige og Mandhafttige unge Karl Soldat Olle Elliesen Presthuus af
Qvindheretz Prestegield og frem viste
deris Kongl: May: aller Naadigste benaadings bref at hand med det qvindfolck
Lisbet Hans datter Løning af sam/m/e Prestegield maa i ægteskab sam/m/en
kom/m/e u-anseet at de med hin anden i
3die lige Leed ere beslegtigede, sam/m/e
aller Naadigste bevilling dat: Kiøbenhafn dend 24: Martj 1724: og som hand
1724:
108b
ved
de 2de Dannemend Johanes Huckenes og Paal Jusland agter at bevise at de hin
anden ej nermere i Slegtskab er paarørende end som deris May: aller Naadigste
bref om formelder, saa begierede hand at sam/m/e Mends Forklaring der om Eedlig
maatte {forhøris} \antages/ Hvorfore
{sam/m/e} desse Mend for Retten blef frem kaldet, og {eftter at} \giorde/ de
med Eed og opragte Fingre der om eftterfølgende Forklaring Nemblig,
Paa dend gaard Tuftt i Ølves Kierke Sogn i
før benefnte Prestegield boede een qvinde ved Nafn Elj Ols datter, og Paa dend
gaard Præsthuus i sam/m/e Sogn boede hendes Kiødelig broder Olle Olsen, {El..} Eli
Ols datter Tuftt hafde een datter ved Nafn Karj Hans datter som boede paa dend \gaard/ Ulvenes,
sam/m/e qvinde var Moder til Lisbet Hans datter Lønning, som nu er bevilget at
ægte Soldatten Olle Elliesen Presthuus,
Ovennefnte Olle Olsen Presthuus som var Elj Ols datter Tufttes
broder hafde een Datter ved Nafn Gyrj
Ols datter Presthuus, og denne Gyri Ols datter Presthuus var Moder til denne
udj deris May: aller Naadigste bref ommelte Ole Elliesen, Saa at desse 2de Personer Ole Elliesen Presthuus og Lisbet Hans Datter
Løning ej anderledes ere beslegtigede
end de med hin anden ere udj 3de Lige Leed {beslegtigede},
Dette begierede Ole Elliesen Presthuus at
hannem under Rettens Forseiglinger beskreven maatte meddeelis, som hannem og
her med bevilges,
Dend
24: Julij blef retten udinden een Aasted Sag betient paa øfre Waage i
Strandebarms Skibrede
hvor da møtte eftter skrefne Lougret Nemblig
1724:
109
Erick
Aackre Lensmand
i Strandebarms skibrede Godskalck
Sundall, Brynild Lj, Ole Tvet, Anders Huckenes og Helge Skelnes Eedsorne Lougretts Mend sam/m/estedtz,
Hvor sig da for Retten frem stillede de
Dannemend Lars, Hans og Anders øfre Waage som udj Retten indleverede een
skrefttlig stefning over de Dannemend Samson Traa og Anders Nedre Waage
formedelst at de haver bemegtiget sig een part udj dend Skougeteig Hisdallen kaldet dem til hørende og der udj hugget tøm/m/er, dog der skall
befindes at sam/m/e deris part er skilt fra dend part i sam/m/e skouge teig som
de er eiende, med paastand at sam/m/e hugster maatte besigtiges og skouge
teigen med steene og Merker at maatte adskilles, og de at betalle hvis de i saa
maader i deris skouge part hugget haver,
hafde og ladet stefne til Vidne om bruget at giøre forklaring Peder Grønnevig, Aanund Nedre Waage, Svend
Øfsthuus, Morten Dybsland og Lars Sandvig
sam/m/e stefning dat: 22 Junij 1724:
her for uden hafde og Citanterne ladet stefne til Vidne Giert Kierevig
og Dirick Jørgens: i lige maade Torben
Svindland og Anders Øfsthuus, Tom/m/es i Traa og Ambraham Kierevig,
Till Sagen at svare møtte Samson Traa paa egne
og sin broder Anders Nedre Waages veigne som tilstod louglig at vere
stefnet, og hafde ladet stefne til
Vidne, Svend Øfsthuus, Erick Tvet, og Paal Dybsland, som alle vare tilstede,
Samson Traa indlagde udj Retten sit
skrefttlige indleg dat:
22 Julij 1724:
1724:
109b
hand
indleverede her for uden een Dom om denne Skougeteig dat: 1: octobr: 1707: i lige maade een Dom dat: 20: Febr: 1717:
Videre hafde parterne denne sinde ej at udgive men Citanterne
begierede at Vj louglig ville besigtige Skouge teigen og der anhøre deis
Vidner, i lige maade med louglige merker adskille deris parter, paa det de i
fremtiden og her eftter for videre prosses og trette kunde blive forskaanet, og
i det øfrige Refererede sig till deris udgifne Stefning, Formodede og at de inCiterede Samson Traa og
Anders Nedre Waage bør til Kiendes at betalle ej allene de 2de tylter
Sougtøm/m/er som de for 7 aars tid siden huggede i deris partes Skoug som Dom/m/en dat: 20 Febr: 1717:
ommelder saa vell som de trær de nu
avigte aar hugget haver og det eftter
louglig wurdeering, saa som de formeener louglig at skall bevise at sam/m/e er
hugget i deris eiendeele, tillige og at betalle denne prossesses omkostning,
Der eftter forføyede Vj os sambtlig udj
samtlig parternes og Vidnernes nerverelse hen till Hisdallens Skougeteig som ligger
noget meere end eend!! (een) Fierdings Vei her fra Waage inde ved et Field kaldes Hesten hvor af Skougeteigen har sit Nafn, og kom Vj
først till een liden Elf eller beck som rinder ned i sam/m /e Skougeteig kaldes Hisdals Elven der gick Vj paa Land og fuldte sam/m/e Elf
op eftter alt op eet sted kaldes øvre
Wae der antog Vj alle Vidnernes
forklaring og giorde een hver for sig
deris forklaring eftter at Eeden for
dennem lydeligen hieme paa Waage var
1724:
110
oplæst
og dem forklaret, med formaning at de deris Sandhed saaledes ville udsige som
de for gud viste sandferdigt at vere og de siden med een god samvittighed med
deris Eed vilde testere, som da een hver for sig forklarede saaledes som eftter
følger,
1: Peder Grønnevig nu boende paa dend gaard Øye her paa Warils
øen forklarede at vere 60 aar gl: og at hand for 38: aar siden tiente hos
afgangne Hans Andersen Øfre Vaage som
var Citanterne Hans og Anders Vaages Fader
og Lars Waages Fader broder og
det i 2 aars tid, og i midlertid hand tiente ham huggede hand tit og mange gange i denne
Hisdals Skougeteig, og andrig huggede hand anden stedtz end paa dend ytre Side eller paa dend syndre side af Hisdals
Elven alt op till øvre Wae og siden paa dend østre side af Kiørselveien
som op gaar fra sam/m/e øfre Wae og Nord op igienem Renne dallen alt op i Giellet og op paa Fieldet i dend
østre part af Skougen lige fra Gielet og
hen i mod skifttet eller Eiendommen paa Øyerhafn og Fluedall, og aldrig i dend
tid kom enten hand eller hans Husbonde at hugge i dend anden part som Ellend
Skielnes dend tid eiede, som streckede sig paa dend Nordre side af Hisdals
Elven op til øfre Wae og siden neden
eller westen for Kiørsel veien eller Renne dallen op til Gielet og saa videre fort til merket mod Øyerhafn,
og holt begge desse Mend sig altid eftter sam/m/e merke og var ingen trette der om i hans tid, icke
heller har hand hørt nogen trette der om siden før end
1724:
110b
nu
paa nogle Aar eftter Hans øfre Vaages død da Samson Traa og Anders Nedre
Vaage som nu eier dend part i teigen som
afgangne Ellend Skielnes eiede huggede
de før paa stefnte 2 tylter tøm/m/er i dend part som desse Citanter sig
tilholder, videre veed hand icke i denne
Sag at Vidne,
2: Aanund Nedre Waage een Mand paa 75 Aar som er Fader broder baade till desse 3de
Citanter og til Contra parterne
forklarede at hand for gud vil vidne sin Sandhed, saa som alle parter er
ham lige nær paarørende og icke har avind eller had til nogen af dem, men som
hand ved Skouge teigens beskaffenhed og brug baade i hans Sl: Fader Anders øfre
Waages tid og siden, saa kand hand icke dølge hvad hand der om veed eftterdj
hand til Vidne er indkaldet, og forklarede hand at hand var hieme hos sin Sl:
Fader og hos sin Moder eftter hans
Faders død i 29 aar og i ald dend tid eiede hans Fader og Moder
dend part i Skougeteigen som nu Citanterne er eiende da gick skifttet i sam/m/e teig i mellem
denne part og Ellend Skielneses og Svend Skielnes deris part som nu eies af Samson Traa og Anders Nedre
Waage langst op fra Søen lige eftter
Hisdals Elven op till øfre Wae og Eiede
de Mend paa Skielnes dend inderste eller Nordre part af Elven!! (Skougeteigen) og hans
Sl: Fader dend Søre eller ytre part
siden gick skifttet ligge af becken ved øfre Wae og op eftter dend
Kiørsel Vei som nu er, og videre lige Nord og op igienem Rennedallen alt op i Gielet og siden lige mod skifttet
1724:
111
paa
Øyerhafn og Fluedall, lige eftter sam/m/e merker huggede begge Eiere i Skougen,
hans Sl: Fader paa dend eene side og de benefnte Mend paa Skielnes paa dend
anden side og
det i ald deris tid og ingen trette
eller u-eenighed falt der om paa nogen af siderne, siden hans Sl: Faders og Moders død eiede hans
Sl: Broder Hans Waage og Svale
Vaage dend part og hans Sl: broder Lars Waage og hans Huustru
Ingebor dend anden part og har de i lige
maade rettet sig eftter sam/m/e skiftte
og ingen af dem hugget udj dend andens part, men om sam/m/e skiftte har
levet fredelig indtil nu for faa aar
siden at der her om er kom/m/en u-eenighed i mellem desse nu verende
eiere, videre viste hand icke at vidne,
3: Svend Øfsthuus een Mand paa 50 aar forklarede at hand for 28 aar siden kom at
tiene hos afgangne Hans øfre Waage og
tiente hos ham i 10 aars tid og i ald
dend tid hand tiente der huggede hand
altid i Skougeteigen Hisdallen og ved
hand at merkerne i mellem denne part som Citanterne nu eier og dend anden part som Contraparterne
eier gaar i alle maader lige som de
andre 2de før indførte Vidner forklaret haver fra nederste till øverste, eftter sam/m/e merker huggede de paa begge
sider uden nogen Clam/m/er, u-eenighed eller trette, men een hver holt sig til
sin part og ej huggede i dend andens part
uden een gang huggede Sl: Hans øfre Vaage nogle trær paa dend anden part
neden
1724:
111b
og
synden for Elven, hvor om straxst kom Clam/m/er og trette, og forklarede Citanterne at dend!!
(det) var i dend tid deris Fader mente at eie ald skougen allene, hvor om dend
Dømt dend 1te Octobr: 1707: videre giør forklaring, og skeede det ej heller
ofttere enten før eller siden, Samson
Traa formente at afgangne Hans øfre Vaage for sam/m/e hugsters skyld self hafde
brut det skiftte som før var og formente
at det der fore ej for noget rett skiftte kand anseeis, Svend Øfsthuus viste ej videre i denne Sag
at vidne,
4: Morten Dybsland een Mand paa 56 aar forklarede at hand for omtrent 30 aar siden
tiente hos Contraparternes Sl: Moder Ingebor Nedre Waage som da eiede dend part i Hisdals Skougeteig
som hendes 2de Sønner Samson Traa og Anders Nedre Waage nu eier og det paa et aars tid da nedkiørte hand een deel tøm/m/er som hun
hafde ladet hugge i Hisdalen, men det var hugget paa dend part som de forige
Vidner forklaret haver at til høre Contraparterne siden for 17 aar siden tiente hand hos afgangne Hans øfre Vaage 1
aar, da huggede hand for hannem i dend anden part som hand sig self til
eignede, og ej i nogen af desse tider kom at hugge i dend anden part og ved hand at skifttet i dend tid streckede
sig lige som de forige Vidner opreignet haver fra nederste til øverste, for
uden dette at hand i de tider Self saag og viste desse skiftter saa hørde hand sige af Sl: Jørgen Dybsland
1724:
112
at
merkerne i mellem begge desse omtvistede skouge parter gick langst op eftter
Elven og op i øfre Wae, hvor af dend ytre og Syndre part til hørde afgangne
Hans øfre Waage og
dend inderste og Nordre part afgangne Lars Nedre Waages børn, siden sagde hand
for ham at skifttet fra øfre Wae gick lige Nord op eftter Renne dallen op
igienem Gielet og Nord mod Øyerhafns eiendeele
hvor af Hans Waage eiede den østre og øverste paar!! (part) og de andre paa Nedre Waage dend Vestre og
nederste part videre viste hand icke i
denne Sag at vidne,
5: Lars Sandvig een Mand paa 48 aar forklarede at hand tit og mange [gange] siden
kiørde Tøm/m/er ned for afgangne Hans øfre Vaage i Hisdallens Skouge teig og altid fant hand at hvis tøm/m/er hand
hafde hugget var huggen i dend part som
Vidnerne forklarer hannem at vere til hørende, men aldrig i dend anden
part, videre om skifttet ved hand ingen
forklaring at giøre, ej heller ved meere i denne Sag at vidne,
6: Paal Dybsland een Mand paa 52 aar forklarede at hand tiente hos Svale øfre
Vaage som er dend eene Citantes Lars
øfre Waages Fader i 5 aar, og er det nu
omtrent 25 aar siden hand foer af dend tieniste
og viste hand at i dend tid gick skiftterne og merkerne lige som før
forklaret er, saa at Hans og Svale øfre Waage eiede og brugte dend Syndre og
ytre part paa Hidals!! Elven
alt op til øfre Wae og de
Mend paa nedre Waage dend anden part paa dend anden side af Elven, og siden
oven
1724:
112b
oven!!
for øfre Vae brugte de paa øfre Waage dend østre part ved Rennedallen nord og
op til Giellet og
siden videre til Øyerhafns eiendeele og
de paa Nedre Vaage dend Westre part hvor
eftter de paa begge sider huggede i dend tid hand der tiente og aldrig hørde hand nogen trette eller
u-eenighed der om i nogen maade, videre
viste hand ej at vidne,
7: Torben Svindland forklarede at hand
for 14 aar siden huggede noget tøm/m/er for Sl: Hans øfre Waage i Hisdals
Skougeteig, da huggede hand i det støcke Mark som er synden for Elven og østen
for Rennedallen, een anden gang sam/m/e aar kiørte hand ned til Søen noget
tøm/m/er i Hisdalen som Sl: Hans Waage hafde ladet hugge da fornam hand at sam/m/e tøm/m/er var hugget
i sam/m/e part videre hvor skiftterne
er ved hand ingen forklaring om, og ej heller ved meere i denne Sag at vidne,
8: Giert Kiere Vig forklarede at hand for
otte aar siden nedkiørte af Hisdals Skouge teig de 8 trær som af Samson Traa og
Anders Nedre Waage var huggen i dend nu om tvistede part som Citanterne til
hører \af/ hvilcke trer de 2 tylter
tøm/m/er er kommen som siden gick Dom om
det aar 1717 videre viste hand icke at
vidne, og tilstod Samson Traa nu self
at de var hugget i dend part som Citanterne sig til eigner,
9: Dirick Øfsthuus een Mand paa 26 aar forklarede at have tient hos Svale øfre Waage
paa 8te aars tid og er det nu 3 aar
1724:
113
siden
hand foer der fra i
dend tid hand der tiente gick skiftterne i mellem desse 2de Skougeteiger i
Hisdallen fra nederste til øverste lige
som de forige Vidner forklaret haver, der eftter har og begge parter holt sig
eftterrettlig for uden nu paa nogle aar
at Contra parterne dem har over gaaen,
videre viste hand icke at vidne,
10: Anders Øfsthuus een Mand paa 32 aar gl: forklarede at have tient hos Sl: Hans øfre
Waage i 2 aars tid og er det nu 12 aar
siden hand foer fra hans tieniste i
dend tid ved hand at skiftterne i \mellem/ desse 2de Skougeteiger i Hisdal gick
lige som forige Vidner forklaret haver fra nederste til øverste, og der eftter
brugte de og huggede i skougen paa alle sider, og ingen u-eenighed eller trette
hørde hand der om i nogen maade, videre
viste hand icke at giøre forklaring om,
Og som ingen fleere Vidner af nogen af
parterne var indkaldet om skiell og skiftte at giøre forklaring, saa blef alle
Vidnerne igien frem kaldede og aflagde een hver i sær deris
Corporlige Eed at de haver vidnet sandferdelig, og at de icke veed rettere og
sandere for gud at udsige i nogen maade,
og som da alle Vidnerne ere eenstem/m/ige saa blef skiftter og merker efteer deris
eenstem/m/ig forklaring oprettet saaledes,
Skifttet gaar først fra Søen langst op dend
Elf som kaldes Hisdals Elf
alt op til øfre Wae saa at
Citanterne skall
1724:
113b
eie
dend yste og Syndre part ved Elven og Contraparterne dend indste og
Nordre part af sam/m/e Elf, alt op til øfre Wae, og som samtlig Vidnerne
forklarer at dend Kiørsel Vei som gaar op fra øfre Wae skiller skiftterne og
Skouge parterne fra hin anden saa blef
der paa begge sider af weien tet nede
ved Elven i 2de smaa slette berger
hugget 2de Kaarse et oven for
Veien og et neden fore saa at skifttet
der oppe skal begynde met i mellem desse 2de Kaarse som staar paa de 2de smaa
bergers Flade side i mod Elven, omtrent
et steen Kast lenger op i Nord i Renne
dallen blef i et berg hugget et Kaars, noget lenger op i sam/m/e Linie blef der
atter udj et berg hugget et Kaars, endnu
i sam/m/e Linie noget lenger op i Renne
dallen i et Diuf og straxst oven for sam/m/e Diuf udj et hvit,
flat berg blef hugget et Kaars, videre lige op eftter i Nord i sam/m/e Renne
dall op eftter een liden beck som der
nedrinder der blef udj \et/ berg paa
dend østre side af Dallen hugget et Kaars, lige der fra op eftter sam/m/e
dall alt i øverste Enden af Renne
dallen der blef ned satt een Steen med
Kul under og sine 2de Vidner hos, der
fra gaar skifttet videre Nord over een liden Dall op i een rust
og i høyeste rusten som Mand kand
see fra øverste ende fra forberørte Dahl
blef nedsat een steen med Kull under og sine 2de Vidner hos der fra gaar skifttet lige til Øyerhafns
eiendeele, og Eier saa Citanterne fra
Søen op langst Elven
1724:
114
som
før er melt, men oven for øfre Wae eier Citanterne dend østre og øverste part og
Contraparterne dend westre og nederste part,
der paa forføyede Vi os hiem till øfre Waage,
og som dagen gandske var forløben saa beroede Sagen till anden dagen,
Ellers blef og besigtiget paa Weien ned af
Skougen dend paa anckede og paastefnte skade som Citanterne forklarer
Contraparterne har hugget i deris skouge part, og befantis der at vere hugget
12 trær, hvor af kunde hugges 2 tylter Sougtøm/m/er, som Citanterne paastod
Samson Traa og Anders Nedre Waage dennem bør betalle, saa som de har ladet det
skiere og bordene bortsolt,
Dend
25 Julij blef Retten paa Øfre Waage udinden denne Sag
atter betient, og møte begge parter atter til Sagen at svare,
og paastod Citanterne Dom paa det oprette
skifttes stadfestelse, i lige maade at dennem maatte {af} til Kiendes af
Contraparterne at nyde betalling for dend skade de udj deris Skouge part har giort baade dend
første gang eftter Dom/m/en 1717 dens
formeld saa vel som det tøm/m/er afvigte
aar hugget er tillige med denne
prosseses store bekostning som de ej
kand reigne til mindre end 24 rdr:
Samson Traa der i mod svarede at hand icke
har hugget meere forleden aar end 10 stuer hvor af er hugget 20 stocker Soug
tømmer og 2de stuer er ej af hannem
hugget
1724:
114b
hvilcke
baade da og forige gang er skeed af dend aarsage at de baade mente at Skougen
var til felles og u-skifttet
saa og viste de ej heller merkerne, forklarede og at Citanternes
Fader afgangne Hans øfre Waage 2de gange til foren har hugget i dend part
dennem nu til hører formente der fore at
det eene da kunde opløbe i mod det andet
og der fore paastod at vere fri for dette hugne tøm/m/er at betalle,
Citanterne der i mod svarede at det er dem
gandske u-Vitterlig at deris Sl: Fader noget udj deris part hugget haver uden een gang
nogle trær hvor om den prosses og trette
falt de aar 1707 og 1708: som dend i
rette lagde Dom om melder, videre er dem
ej vitterlig, og om saa var, saa bør de dend gang have søgt dend skade, som
dennem nu ej vedkom/m/er at til svare, og der for uden dem gandske icke er
vitterlig, paastod der fore Dom i Sagen
og Refererede sig til sit forige indgivende,
Ingen af parterne hafde videre at proponere
eller at fremføre, hvor fore eftter deris May: aller Naadigste udgangne
Forordning her anføris Forrettningens bekostning saa som Sorenskriverens 2de dages
forrettning 3 rdr: hans Fløtting frem og til bage 1 rdr: 3 Mrk: Fortæring 2 dage 1 rdr: 2 Mrk: de 6 Lougrettes Mend i 2 dage á 2 Mrk: er 1 rdr:
Lensmanden aparte 3 Mrk: her for uden foregaf Citanterne at have
givet for befalling til Mend 1 rdr: for Stefningen med forseiglet papir 4 Mrk: 6 s:
for at stefne
1724:
115
parterne
og Vidnerne 1
rdr: 2 Mrk: deris Vidners reise og u-mage 2 rdr:
for uden dette Rettens betienters og Vidnernes underholdning med Mad og
drecke i medens Retten har voren holden
i det ringeste 10 rdr: som de
alt formodede at Sagvolderne dennem bør erstatte og betalle,
Og blef da Saaledes endelig udj Sagen Kiendt,
Dømbt og
Afsagt,
Eftter
Alle Vidnernes giorte Forklaring fornemmes, at i forige og
gamble tider {a} har voren giort skiftte og deeling i mellem desse 2de
omtvistede Skouge teiger i Hisdallen, hvor fore og Mærkerne her eftter som
tilforen skall forblive og gaar saa
Skifttet nede fra Søen lige langst op eftter Hisdals Elven alt op till øvre Wae, saa at Citanterne,
Lars, Hans og Anders Øfre Waage eier dend ytre og Søre part, og Samson Traa med
Lars!! (Anders) Nedre Waage dend Indre og Nordre part, Ved før bemelte øfre Wae blef af os
hugget 2de Kaarse tet ved Elven og skall
saa skifttet gaa i mellem bemelte 2de Kaarse lige op og Nord i gienem
Rennedallen alt op i Diuvet lige langst de af os hugne 4re Kaarse og
nedsatte 2de steene og fra dend siste
Steen til Øyerhafns og Fluedals eiendeele,
og eier saa Citanterne dend østre og øverste part og Samson Traa med Anders nedre Waage dend
westre og nederste part
1724:
115b
eftter
hvilcke oprettede Merker Eierne paa alle sider sig haver at holde eftterrettlig, Og som
da fornemes at Samson Traa med Anders Nedre Waage for nogle aar siden har
hugget i Citanternes partes Skoug 2 tylter Souge tøm/m/er, hvor paa var stefnet
og Dømbt dend 20 Febr: 1717: saa
betaller de sam/m/e tøm/m/er til Citanterne eftter Dom/m/ens formeld, og det
med penge 2 rdr: Der befindes og at de
afvigte aar 1723: i lige maade har hugget 10 trær i sam/m/e {deris}
\Citanternes/ eiende skoug hvor af er
huggen 20 Souge tøm/m/er stocker, saa betaller de i lige maade sam/m/e tøm/m/er
til Citanterne med 1 rdr: 4 Mrk: Ved
saadan deris adfer og u-louglige hugster over de rette Merker og skiftter har
Samson Traa og Anders Nedre Waage givet aarsage til denne prosses og
trette tj betalle de begge til Citanterne
i foraarsagede omkostning 14 rdr: alt
dette inden 15ten dage under dend adfer Lougen om formelder.
Dend
23 Aug: blef Retten betient paa Fogdegaarden Hoepe over verende Kongl: May: Foget Sr: Ole
Larsen, Bunde LensManden Chresten Møcklestad
med eftter skrefne Lougret, Elling Houckefær, Mons Bruntvet, Knud
Møcklestad, Niels Giøvaag, Peder Ersvær, Rasmus Homelvig, Jørgen Wernøe og Siur
Toe,
Paa hvilcken tid Kongl: May: Foget ved
LensManden lod frem føre een Landstryger Tore Ericksen for medelst Landstrygerie er paa
greben der fore at straffes eftter deris
May: Loug,
1724:
116
og
eftter at hand for Retten blef frem kaldet blef hand af Retten tilspurt
eftterfølgende,
1: blef hand tilspurt hvor gl: hand
er, hand svarede at hand er omtrent 55:
aar gam/m/el,
2: hand blef til spurt paa hvad sted hand
er fød, hand gaf til giensvar at vere
fød ved Dram/m/en paa et sted kaldes Hougsund
i Eeger Prestegield,
3: blef hand tilspurt hvad hans Fader
var hand svarede at hand var Soldat i 5
aars Krigen og døde ude i Kongens
tieniste, siden dend tid hafde hans Moder ingen boepæl, men stedtze foer om
kring og da hun nogen tid eftter hans
Faders død ogsaa ved døden af gick, da var hand omtrent 10 eller 12 aar
gl: siden et aar eftter hans Moders død kom hand i tieniste hos Hr: Chrestopher Gram
paa Ullensager 4 Mile fra
Chrestiania og tiente for gietle dreng
hos ham og hans Encke i 2 aar, reiste saa der fra op igienem Walders over Fille Field Ned til Lerdal i Sogn, der fra til Bergen og det i selskab med een anden Fattig Mand og da hand kom til Lerdal skiltes hand ved sam/m/e Fattig Mand ved Nafn Anders som var een Mesing smed paa sit HandVerk, og
da den/n/e Tore kom til Bergen blef hand
der om winteren og tiggede sit brød, og som icke var ved hilsen!! (helsen) saa tilbød hand sig icke i tieniste hos
nogen der fra reiste hand til Etne
Preste gield her i Sundhordlen foer saa
der i bøygden en tid lang uden at tiene nogen Mand i midlertid foer hand om kring baade i
Wigedals Prestegield, i Suldals Prestegield, var og i Røldal, der
1724:
116b
gaf
hand til Røldals Kaarset nogle band som blef sat om alter Kledet, foer saa
stedtze om kring i Ryefylcke Fogderie og Stavanger Ambt i 6 aar, i midlertid
var mange gange i Røldal og Suldal, men bød sig i midler tid i!! (ej) til
Tieniste hos nogen saa
som hand var svag for sit brøst, dog blef hand noget bedre da hand gaf desse
band til Røldals Kaarset, da hand var 33 aar
siden gifttede hand sig og fick til ægte eet qvindfolck Karj Simens datter hun er fød paa Jederen i Haa Prestegield ved
Bøe anex, hun kom reisende med sin Moder i Etne
og der blef hand sam/m/en wied med hende af Sl: Hr: Hans Kampstrup der eftter
for omtrent 10 eller 12 aar siden
lærte hand Messinge smede handverk hos een Mand ved Nafn Mickel
Siursen som skall vere fød ved Dusevig i
Stavanger ambt, som i lige maade er een Mand af sam/m/e HandVerk og har et huus staaende paa Aackre i Aackre
Fiorden paa Baroniet Rosentals
godtz, siden har hand stedtze faeret her
om kring og mest boed i Etne endelig foer hand med Kone og børn øster til
Kongsberget og blef der øster i 1 ½ aars
tid og kom saa her hid nest avigte waar,
foer saa til Bergen og kiøbte adskillig smaa tøy at selge saa som band, Kniplinger og Messing som hand igien vilde selge der fra foer hand her hiem og endelig blef tagen i arrest og ført til
Lensmanden, hand forklarede at have 6
børn i live 2de Søner og 4re døttre de 2 elste døttre er dend eene 20 aar og dend
anden 18 aar, de andre 2de ere 7 og paa 5te aar, den ælste Søn 12 aar gl: og dend yngste 1 ½ aar gl: men ingen af dem
1724:
117
har
tient hos nogen uden
dend Elste datter Inger Tors datter hun
tiente hos Paal Sergiant paa Mælland i Etne i 14 dage saa kom hun der fra, og det for medelst
svagheds skyld, frem viste der paa mange
seddeler fra een deel Prester hvor hand har gaaen til Herrens Nadere 10 udj tallet
som alle af ingen er paa teignede
og ham til bage leverede
der eftter blef siuns!! (siunit) og
besigtiget hvis denne Landstryger hafde med sig
som bestod der udj 1 liden
bom/m/e med een deel Mesinge arbeide udj saa som Mesing Sølger og spender, nogle staal
ringer og Fiiler til sam/m/en af verdj 3
rdr: een gl: Færings baad af verdj 1
rdr: eet lidet strylæres Seigl for 1
Mrk: 8 s: til sam/m/en 4 rdr: 1 Mrk: 8
s:
Kongl: May: Foget paastod at denne
Landstryger Tor Ericksen bør for sin leddig gang fra
sin barndom op til denne tid at straffes paa Kroppen med arbeide, og hans
qvinde og børn at forvises Fogderiet og
der for uden at betalle de paa ham giorte bekostninger,
Landstrygeren Tor Ericksen hafde indted
videre at frem føre til sin befrielse,
ellers var og til stede ej allene hans qvinde bemelte Karj
Simens datter men end og alle hans
børn 2de woxsne døttre og 4 af mindre aar
og wexst,
Afsagt,
Af
Tor Ericksens egen bekiendelse fornemes at hand fra Barns been alt til denne
tid har opholdet sig med ledig gang og løsgerie!! (løsgengerie) og stedtze streppet om Landet med
betlerie og Landstrygerie endog hand
icke har haftt nogen Svaghed eller anden
1724:
117b
Aarsage
sig med Leddig gang at oppeholde, Thj bør \hand/ for saadan sit
Landstrygerie at straffes med arbeide udj Jern paa Bergen Huuses Fæstning i 3de
aar, og naar bemelte 3 aar har ende bør
hand sig straxst og u-fortøvet sig her fra Ambted begive, og saa fremt hand
siden her nogen stedtz antreffes at
straffes eftter deris Kongl: May: aller Naadigste Loug, hans qvinde og børn som i lige maade sig altid med leddig gang
har oppeholdet og ej nogen stedtz erbødet sig till Tieniste, hvor af een deel
ere saa store og føre at de uden leddig gang sit brød kand fortiene, bør i lige
maade nu straxst uden ringeste ophold sig og her fra Ambtted begive {og} saa fremt de ej ogsaa eftter deris May:
Loug vill anseeis og straffes hvad sig
angaar de eiendeele de med fører bør at
vere Confischverede hvor af betalles
dend omkostning som paa \hans/ arrest, underholdning og fortæring giort er, i
lige maade Rettens betient for deris møye, Reise og u-mage, hvilcke befindes ej
at vere meere end og ej til dend giorte bekostning kand opstrecke,
Og
herved er året 1724 til ende – noko avkorta. For det manglar 9 sumarting og 11
haustting.