Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
1723:
1
Dend
11 Martj blef holden almindelig Waarting paa Gielmervig for Skaanevigs
skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde
LensManden Peder Gielmervig med eftter
skrefne Lougret, Svend Næss, Jon Frette af Tungesvig, Halvor SæverEide, Wier
Fiære, Lars Næss, Steen Ebne, Siur Millgeteig og Siur Maalnes, med Almue fleere
som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
Tingfred som sedvanligt
Hvor
da atter dend opsatte Sag i mellem Procurator Sr: Harder paa Monss: Andreas
Endrops Veigne Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold atter blef
foretagen og møtte Sr: Harder Self i
Retten som Sagen fremEskede,
og møtte paa obr: Lieut: de Lillienschiolds
Veigne Endre Hansen og Aanund Halvorsen, som begge siger sig at tiene hos Hr:
obr: Lieut: de Lillienschiold og
indlagde udj Retten hans skrefttlige forfald, hvor udj hand foregiver ej
formedelst paa kom/m/ende Svaghed ej at kand møde, og der fore begi(erede) een
tilstrekelig og beleilig tid til (Sagen) at svare, sam/m/e hans indleg dat: Bergen dend 6: Martj
1723:
1723:
1b
Monss: Harder der i mod svarede og formente
at obr: Lieut: de Lillienschiold har haftt tid nock till Sagen at svare, hand
beraaber sig ej heller paa nogen afbevisligheder, og Lougen befaller Dom/m/ere
at forkorte prossesser, samt og at forhindre opsettelser, tj protesterede hand
i mod opsettelse men paastod Dom,
Denne sinde afsiges saaledes,
Till
dend 13: Novembr: afvigte aar 1722: er denne Sag først af Lambert Harder som
Fuldmegtig for Andreas Endreop til det ordinarie Høste ting indstefnet, till
hvilcken tid, obr: Lieut: de Lillienschiold lod svare, gandske indted for under
Retten!! (Underretten) at ville svare, men som een der er af Adel og til skiold
og Hielm berettiget forskiød sig till
ober Retten hvor over da blef paalagt ej
allene for denne Rett til Sagen at svare, men og tilfunden at møde i Retten
dend 17: Decembr: nest eftter, til
sam/m/e tid svarer hand ej enda men
bruger sam/m/e undskyldning som før er nefnt, formeener allene at staa u\n/der
ober Rettens Dom og Censsur, hand bliver
atter paalagt at møde till dend 29 Januarj indverende aar endelig at indgive hvis hand i mod denne
pretention kunde have at indvende; till
dend tid møder hand ej endnu men (ved
si)n Memorial till Hr: Stifttbefallings (Mand) Undal formaar Sagens opsetelse
(till de)tte nu i dag holdende Waarting, som (Cit)anten ham godvillig har
tilstaaet
1723:
2
og
som hand i {sin} sam/m/e sin Memorial b(ru)ger dette till Fundament at hand
till denne tid agter at tage Contra Stefning i Sagen, saa fornemes dog at det
ej er skeed, allene nu beraaber sig paa sin Svaghed, og der fore begierer
opsettelse i Sagen, Da i henseende till
denne hans paaberaabte Svaghed gives Sagen rom till dend 14: April till hvilcken tid Parterne ville møde i Rette
her paa Gielmervig, og haver obr: Lieut: de Lillienschiold da endelig uden
videre undskyldning at indgive udj Retten hvis hand i denne Sag agter tienlig,
og skall da gaaes og Kiendes videre hvis ret er.
Publiceret
Rasmus Tieransen Løvigens udstede skiøde till Ole Torkildsen paa 2 pd: 19 ½
Mrk: Sm: med bøxsel des oddel og Aasæde
ret i mod penge 10 rdr: dat: 10 Martj 1723. (Seinare føydd til at garden er Midt-Ebne)
Publiceret
Lars Matisens Sandvigens udstede bøxsel seddel till Madtz Larsen paa 2 pd: 19 ½
Mrk: Sm: i Mit Ebne dat: 11: Martj 1723
Publiceret
deris Kongl: May: Forordning angaaende Moderation paa Cron-Lage saa Vit angaar
Pantsatte gaarder Huuse og
Eiendom/m/e dat: Kiøbenhafn dend 27:
Novembr: 1722:
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning angaaende Forige Felt Casserer
Søre sens!! (Sørensens) Midler og efecter, sambt alt hvis ham i Kiøb og Sall
eller i andre maa(der …..) vere passeret at angive dat: 22: Dec(embr: 1722)
1723:
2b
Publiceret
deris Kongl: May: allernaadigste udgifne Placat angaaende hvorledes
vedkom/m/ende i Norge sig med deris hos hans May: Naadigst havende Fordringer
aller underdanigst haver at forholde
dat: 26: Decembr: 1722:
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Skatternes paabud udj Norge for
1723 dat: 23: Decembr: 1722:
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste udgifne Patent om Hø\y/este Rett for aar
1723: dat: 26: Octobr: 1722:
Publiceret
Stifttbefallings Manden A: Undals udgifne Placat angaaende Forige Casserer Poul
Weyby hans Midler og efecter at
angive dat: 25 Novembr: 1722:
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste udgifne Placat og Pardon for de af Leigderne
undvigte Mandskab i Norge, dat: 14 Decembr: 1722:
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste udgifne Placat angaaende at ingen af Kongens
undersaatter som under fremet Flag med andre Nationers skibe vorder fangen udj
Tørkiet skall enten kunde vente sig
eller nyde ringeste hielp til Rencon af dend danske og Norske Slave Cassa, dat:
15 Januarj 1723:
Publiceret
dend satte Capitels Taxt for avigte aar 1722:
dat: 18: Novembr: 1722:
Publiceret
de Høye Herrer for de Kongl: Finansser og udj Cammer Collegio deris Naadige
ordre at af hver fuld gaard skall for indverende aar betalles till de 3de
Fogderier øster i Norge, Øfre og Nedre Romerige sambt Folloug Fogderier 1 Mrk: 8
s: dat: (.. Janu)arj 1723:
(Publicer)et
Stifttbefallings Mandens skrivelse till
1723:
3
Fogden
Ole Larsen at ingen af Almuen selger
under veigs de varer som de til Byen agter at indføre, før end de till Bergens
bye indkom/m/er dat: 17: Novembr: 1722:
Publiceret
Ølver Larsen Ebnes udgifne skiøde till Lars Matisen paa 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: med
bøxsell i dend gaard Mit Ebne i mod
penge dat: 29de Decembr: 1721:
Publiceret
Rasmus Tieransen Løvigens udgifne Obligation paa 70 rdr: Capital till Siur
Hansen Neervig, for hvis Summa hand pantsetter till et Special underpant hans
paaboende gaard Løvig liggende her i
Skaanevigs skibrede skylder aarlig udj
Landskyld med bøxsel Sm: 2: Løber og 1: Hud, dat: 18: Decembr: 1721:
Dend
opsatte Sag i mellem Jocum Meier i Bergen Contra Marchus Marchusen som fra forige Ting till nu blef opsat, og
møtte nu atter paa Jocom Meiers Veigne Monss: Otte Becher som i retten indleverede dend ny varsel dend
10 Febr: nest avigt,
Paa Markus Markusens Veigne sagde Lensmanden
Peder Gielmervig at have ordre (… …..) saa Vit til Sagen at hand vedstaar (…..) den at vere rigtig,
videre hafde hand ej at forebringe,
Otte Becker forklarede at have andvent paa
Jocum Meiers Veigne store bekostninger tillige med arrester og stefnemaaler
beløber sig till over 7 rdr: form(odede)
der fore at sam/m/e ham og af Markus Markusen her arresterede penge hos Niels
Øfstebøe
1723:
3b
tillige
med Capitalen maatte til Kiendes, og om alt paastod een endelig Dom,
Afsagt.
Eftterdj
at Markus Markusen Self (udj) Hr: obr: Tuxsens paahør har tilstaaet dend
fordrende gield 15 rdr: 2 Mrk: 12 s: till Jocum Meier at vere skyldig, alt saa
til findes ham sam/m/e Summa tillige med omkostning 5 rdr: inden 15ten dage at
betalle, hvilcke penge Jocum Meier af de arresterede penge hos Niels Øfstebøe
bør nyde, under adfer eftter Lougen,
Johanes
Fleisien hafde atter ladet stefne Jon Frette paa Tungesvigen till at vidne hvis
hand om det slags maal i mellem hannem og Ole Johansen Tungesvig som fra forige ting til nu blef opsat, og
møtte nu Jon Frette i Retten sin Sandhed
at forklare, og fremstod hand og eftter giorte Eed forklarede at sam/m/e tid i hans Sallig
qvindes begravelse (i) den første aftten
i begravelsen da kom den(ne) Jon Frette
ind i Stuen, da saag hand at (Ole Johansen) Tungesvig tog Johanes Fleisen (udj
hans Haar og) Skieg og drog ham eftter sig frem paa gulvet, men hvad der var
aarsage till dette Clam/m/erj er ham
u-Vitterlig, om Morgenen der eftter saag
hand atter at Ole Johansen Tungesvig hafde fat paa Johanes Fleisen og holt og
drog ham i Haar (og) skieg, saa at Johanes Fleisen saag ilde (ud), videre viste hand ej at vidne i denne Sag
1723:
4
Johanes Fleisien begierede her om et louglig
tingsvidne som hannem blef bevilget,
Dend
opsatte Sag i mellem Fru Zidsele Kaas og Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold som Ved opsettelse till denne tid blef
forfløt, blef nu atter fremesket, og møtte paa Fruens Veigne Procurator Sr:
Labert!! (Lambert) Harder, paa Hr: obr:
Lieutenantens Veigne hans begge Tieniste Drenge
som ved et skrefttlig indleg fra ham foregaf hans Svaghed og u-muelighed
at møde
Sr: Lambert Harder protesterede i mod
opsettelse og paastod Dom,
Denne sinde forafskediget
Som
dend forige Sag i mellem Andreas Enderop og obr: Lieut: de Lillienschiold til
dend 14: April først kommende er bleven opsatt, og denne Sags beskaffenhed er
lige som dend anden, Saa beroer og med Sagen til sam/m/e tid, og paalegges obr:
Lieut: da endelig at møde til Sagen at svare,
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen om dem ej Vitterlig er, at dend pladtz
Blaateigen som aarlig er skyldende 12
Mrk: Smør saa og Bouge ½ Løb Smør
begge pladtzer Kongens eget beholden godtz, i lige maade i Bouge 2 pd: Sm: Halsnøe Closter til hørende avigte aar 1722: laag øde og af ingen blef
brugt eller besidet, saa at der af ej er be(talt)
1723:
4b
ringeste
skilling enten i Skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed,
Almuen svarede der til, at det dem i alle
maader Vitterlig er at sam/m/e Jordeparter
saa som Blaateigen 12 Mrk: Sm: udj Bouge ½ L: Sm: og endnu i Bouge som hen hører til Halsnøe Closteret 2 pd: Sm:
alt sam/m/en avigte aar 1722 saa vel som før laag øde, det ej heller af
nogen er bleven brugt eller besidet, saa at slet indted der af till deris May:
Foget er betalt enten Skatter, Landskyld, Leeding eller anden rettighed,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som ej kunde negtes,
Endnu
tilspurte Fogden Sr: Ole Larsen Almuen og meenige Mand paa Tinget om de er
Vitterligt at afvigte aar 1722: i dette skibrede noget er forfalden af eftter
skrefne deris May: indkomster Nemblig,
arveløst godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for
uden Riges førte Midler, Engeslaatte skatt, skatt af oprødede pladtzer, Forlofs
penge for arfs afførsel, hand til
spurte dem her for uden om i skibredet findes nogen Strandsidere, HandVerkes
Folck, Pebber Svenne, bønder Sønner eller Huus Mend, uden allene dend eene Huus
Mand Willum Andersen som boer i Skaanevig
der aarlig betaller een half Rixdr:
som giver eller kand give nogen skatt til deris May:
1723:
5
Almuen svarede der til at afvigte aar 1722:
slet indted af alle desse poster som Fogden opreignet haver i dette skibrede
avigte aar er fore falden, og ej videre end dend eene Huus Mand Willum Andersen
i Skaanevig som aarlig een half Rixr:
betaller, og fremstod for Retten
Lensmanden Peder Gielmervig og Niels Berhoug
som ved Eed testerede at dette saa i al sandhed er som Almuen forklaret
haver,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som Vj ham ej kunde benegte,
Dend
13: Martj blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Fielbergs og Etne
skibreders Halsnøe Closters Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole
Larsen, Closter Lensmanden Kaald Tvet
med eftterskrefne Lougrett Goute
Stangeland, Johanes Hixdall, Niels Oppeim, Iver Hegge, Lars Hamre, Endre Hegge,
Ole Ryen og Aslack Lien, sambt Almue flere som Tinget søgte
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
Tingfred som sedvanligt
Publiceret
de Kongl: breve og befallinger som for hen findes Specificerede
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Britte Siurs datter tilholdende paa Alne for Leiermaal med Baar Samsonsen tienende paa Alne (hos) Chresten Alnes Encke,
begge der fore at bøde deris Leiermaals bøder eftter Lougen,
Britte Siurs datter Alne møtte til Sagen
1723:
5b
at
svare og vedstod sam/m/e sin begangne forseelse
med forklaring at hun aldeelis indted til bøders betalling er eiende,
Baar Samsonsen blef paaraabt men ej møtte, og
frem kom Lensmanden Kaald Tvet og skafferen Olle Johansen [som] hiemlede ved Eed at denne Baar
Samsonsen Reiste her fra øster i Norge før end dette Leier maal blef
aabenbaret, ellers er hand og for det første ick(un) et barn af alder, der nest
een Fatig Huus Mands Søn der ej eier det aller ringeste til bøders betalling
Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget
om de ere vidende at dette qvindfolck noget til bøders betalling er eiende, men
de svarede alle sam/m/en at hun ej eier meere end de gl: Kleder hun gaar udj,
og ej kand betalle een eeniste skilling i bøder,
Fogden Sr: Ole Larsen paastod at hun for sin
forseelse bør straffes paa Kroppen eftter deris May: Forordning
Afsagt,
Eftterdj
Britte Siurs datter Alne for sit begangne Leiermaal med Baar Samsonsen indted
til Bøders betalling er eiende, saa bør hun eftter deris Kongl: May: aller
Naadigste udgangne Forordning at straffes med arbeide udj Spindehuuset i
Bergen og det alt saa lenge indtill hun
sine Leiermaals bøder eftter sam/m/e allerhøyst bemelte Forordning i saa maader
har fyllest giort,
Ellias
Biørgen hafde ladet stefne Niels Flaaden formedelst hand for 2 aar siden haver
1723:
6
haftt
een 2 aars gl: grastud for ham paa Foster
sam/m/e Stud har hand sultet i hiel
eller i andre maader for hannem forkom/m/et med paastand at hand sam/m/e best bør betalle
tillige med dend paa denne prosses foraarsagede omkostning
Niels Flaaden møtte til Sagen at svare og forklarede at hand icke louglig er stefnt,
tj hand er ej stefnt til dette hans rette Verneting men till Lænetz ting som paa først kommende
Mandag først skall holdes, men fordj at Sagen nu kunde gribe ende vill hand svare og i modtage hvad Dom over
ham kand falde, ellers tilstod hand
self for Retten at sam/m/e best var paa 3de aar \fra/ høsten før og till waaren
hand døde, hand forklarede og bestet fick undt i halsen og var Siug 4 ugers
tid, men hand lod dend hverken besigtige af Mend som skaden og Siugdom/m/en
kunde have seet, ej heller sente hand bud till Ellias Biørgen som bested eiede at hand det Self kunde see men lod det saaledes Siugt hen staa, tj blef med Citantens bevilling saaledes
afsagt,
Niels
Flaaden bør at betalle till Ellias Biørgen for dette hans bort døde best dend
halve deel af dens Verdj som er 1
rdr: og helten af dend oppebaarne
Forløn som er 1 rixort til sam/m/en 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: hvilcke penge hand til hannem inden Pinsedag
først kom/m/ende alt sam/m/en bør betalle under Nam og wurdering i sin boe
1723:
6b
Kongl:
May: Foget Sr: Ole Larsen till spurte Meenige Almue paa Tinget, om de ej
vidende er at afvigte aar eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder laag øde, og af
ingen er bleven brugt, saa at der af ej till hannem ringeste skilling udj
Skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed er bleven betalt, Nemblig,
Etne Schibr:
Gundegiær
Sm: 1 L: 12 Mrk: og udj Giære Smør 6 Løber og 18 Mrk:
Fielbergs Skibrede
Tvet 1 L: 18 Mrk: Sm: Hixdal
1 L: 2 pd: 6 Mrk: Sm: Dyrem 2 Løber 22 ½ Mrk: Sm: Indbiue
5 Løber 1 pd: 12 Mrk: Sm: og
Svalland 2 L: 1 pd: 21 Mrk: Smør
Almuen der til svarede at det dennem alle
Vitterlig er at sam/m/e Jorder og Jords parter avigte aar 1722 laag øde, af
ingen blef brugt eller besidet, saa at ingen der af ringeste skilling till
Fogden enten i Skatter, Leding, Landskyld eller anden Rettighed betalt haver
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ham ej kunde negtes ellers frem stod for Retten Closter
Lensmanden Kaald Tvet og Niels Flaaden
som Ved Eed testerede at denne Forklaring som Almuen giort haver i alle
maader er Sanden
Der
eftter till spurte Kongl: May: Foget dend gandske Almue paa Tinget om dennem
icke ogsaa er Vitterligt at dend Fattige og gl: Mand Stephen (..)ør(?) {har}
for medelst sin Høye alderdoms {skyld} (sambt) og for hans Store Fattigdom og
slette tilstands skyld
1723:
7
nu
i dette aar har maat forlat sin paaboende Halsnøy Closters gaard og ej er god
fore eller haver ringeste æfne til at betalle hvis hand i deris May: Skatter og
Rettigheder forafvigte aaringer 1720: og 1721 er skyldig bleven nemblig 7 rdr: 66 s: endog hand hannem med Militair Excecution har
besøgt, men de har maat med u-forrettet ærinde gaaen fra hannem og ej noget
bekom/m/et, hand hafde og til foren gaaen fra Jorden hafde medlidende gaat
Folck hannem ej med Sæde Koren forstragt og foræret, hvor ved hand nogle aar
har Continueret,
Hand tilspurte dem og om dennem icke i lige
maade er vidende at Johanes Evensen Giære icke ogsaa er en meget udarm og
Fattig Mand saa at hand aldeelis icke er
god fore at betalle de Resterende skatter og Rettigheder som 1720: og 1721:
eftterstaar saa som skatt for 1721: 5 rdr: 12 s:
Landskyld og Rettighed for 1720: og 1721: 10 rdr: 2 Mrk: 14 s: endog hand hannem nogle gange med execution
har besøgt,
Iligemaade till spurde Fogden Almuen om de ej
dend Fattige Encke paa Engelsgiær, hendes slette tilstand er bekiendt, som
først har mist 2de Mend nu i denne seeniste Krig og der paa geraaden i saadan Eelendighed, at
hun icke de Resterende skatter og Rettigheder for 1720: og 1721 der sig bedrager till 18 rdr: 4 Mrk: 10
s: er god for at betale,
Almuen over alt saa mange som var tilstede svarede her til, at det er alt for sandt at
desse 3de Halsnøe Closters Leilendinger ere saa meget udarmede og saa meget
slette
1723:
7b
at
de u-muelig er god for, at svare de Resterende skatter og Rettigheder som de
saaledes Rester, forklarede og at Fogden 2 á 3 gange har ladet besøge dem
execution og aldeelis indted faaet
ellers berettede Almuen og, at dend største aarsage till deris Ruin er,
at de har mist deres Fæ og qveg af de skadelige ulver, som har neddræbt og
beskadiget dem, saa at deris wilkor ej har været at Kiøbe sig Creaturer
igien, de forklarede og at dend stackels
Encke paa Engelsgiær sider med mange nøgne og u-forsørgede Børn, saa det er een
stor barmhiertigheds gierning hende at assistere, de sagde {og} \endnu/ at de har maat give
desse 3de Fattige Leilendinger saa meget Korn at de kunde faa tillsaaet deris
Jorder afvigte aar og før, og hvis {de} icke de hafde hielp af Almuen da hafde deris paaboende gaarder bleven
øde, Og fremstod for Retten Lensmanden
Kaald Tvet og Ole Dyrem som Ved Eed
forklarede at det sig i alle maader saaledes forholder lige som Fogden har
berettet og Almuen har forklaret,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som hannem ej kunde
veigres,
Dend
15: Martj blef holden Almindelig Waarting paa Killisvig for Fielbergs og Etne
skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde
Lensmendene Lars Killisvig og Johanes Fietie
med eftterskrefne Lougret, Lars Killisvig, Erick Espeland, Ingemon
Dueland, Colben Berge, {Lars} \Johanes/ N: Lunde, Ellias Wieland, {Niels} Knud
Wieland og Siur Svendsen Biue
1723:
8
sambt
Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
Tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: breve, Forordninger og andre befallinger som for hen findes
Specificerede
Kongl:
May: Foget till spurte meenige Mand paa Tinget af Etne skibrede, om dennem ej
Vitterlig er at avigte aar 1722: laag øde udj deris May: eiende gaarde part
Grindem 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: hvor af
afvigte aar ej blef betalt nogen skatter, Landskyld eller anden Rettighed, Saa til spurte hand Almuen og, om dem ej og
er Vitterlig at af Aslack Grindems brug avigte aar meere er betalt end penge 2
rdr:
Almuen der till svarede at det er dem i alle
maader Vitterlig at sam/m/e 1 L: 2 pd: 15 Mrk: Sm: i Grindem deris Kongl: May: til hørende nestleden aar laag øde, af ingen blef beboed
eller brugt, saa at af sam/m/e Jordepart till Kongl: May: Foget ej det
allerringeste enten i Skatter, Landskyld eller Rettighed er bleven betalt, de ere og vidende at af det brug i
Grindem som er Aslack Grindems brug ej meere forleden aar \er/ bleven betalt end
som de sedvanlige 2 rdr: som hand aarlig pleier at betalle, og fremstod for Retten Lensmanden Johanes
Fitie og Tollef Skieldal som ved Eed
Contisterede at ej allene dend gaarde part i Grindem deris May: til hørende nemblig 1 L: 2 pd: (15 Mrk:) Sm: avigte aar laag øde, af ingen er bleven brugt
eller besidet, saa at slet indted der af till Fogden er betalt, men de ved
ogsaa
1723:
8b
er
dem Vitterlig at Aslack Grindem af sit brug ej meere afvigte aar har betalt til
Fogden end de sedvanlige 2 rdr:
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde veigres,
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen af begge desse skibreder om avigte aar 1722: er
forfalden!! (forefalden) noget af desse eftternefnte Kongl: indkomster nemblig, arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 6te og
10de penge for uden Riges udførte Midler, 60 Lod Sølfs bøder, Forlofs
penge meere end eftter Gurj Johans
datter Sandvigen her i Fielbergs skibrede 1 rdr: som dend oplæste Sorenskrivers Specification
omelder, Eller noget saadant, saa som
Skatter af oprødede pladtzer, Engeslaatte skatt, bøxsel af Kongens godtz, med
meere saadant, hand til spurte dem og
om i desse 2de skibreder findes nogen Strandsidere, Handverkes Folck, pebber
Svenne, Bønder Sønner eller Huus Mend som nogen skatter till deris May: enten
betalt haver eller kand betale eller og betalle bør
Almuen af begge skibreder svarede her til, at
afvigte aar 1722: i desse 2de skibreder, ej allene ej det aller ringeste noget
af alt det Fogden opreignet haver forefalden er
uden allene dend eene Rixdaller i Forlofs penge paa Sandvigen men og ingen findes af de før opreignede
gastgebere, Strandsidere, pebber Sven/n/e, bønder Søn/n/er eller Huus Mend som
enten har betalt, er god fore at betalle eller bør betalle noget i denne
tilfelde (Og) fremstod for Retten
Lensmanden af Fielbergs skibrede Lars Killisvig og Jørgen Kicke, af Etne skibrede Lensmanden Johanes Fietie og
Lars
1723:
9
Onesteen som Ved Eed testerede at indted eller meere
af alt det som opreignet er avigte aar enten er forefalden etter betalt,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som Vj hannem ej kunde vide at benegte,
Publiceret
Tron Størksen Wiig af Fiere skbr: og
Niels Steensen Oppeim af Fielbergs skibrede
deris udgifne skiøde till Johanes Torbiørns: Sandvigen paa 2 pd: 20 7/8
Mrk: Sm: med bøxsel i hans \paa/boende
gaard Sandvigen i mod penge 51 rdr: 4
Mrk: 2 s: dat: 6: Januarj 1723:
Publiceret
Johanes Olsen Eie af Fielbergs skibr:
hans udgifne skiøde till Peder Tollefsen Ram/m/e paa 1 pd: 8 Mrk: Sm:
med bøxsel i hans paaboende gaard
Ram/m/e liggende i Etne skibrede i mod penge 17 rdr: dat: 15 Martj 1723:
Sogne
Presten udj Etne hafde ladet stefne Tieran øfre Næss for u-tilbørlig allarm og
slem/m/e ord som hand har ladet sig finde med udj Støle Kierke i Etne for noget
meere end 14ten dage siden, da dend Sal: Mand Tor Winie blef begraven, i lige
maade hieme udj dend Sallig Mands Huus i begravelsen, der fore at lide og
undgielde eftter deris May: Loug, tillige med at betale denne prosseses
paagaaende omkostninger, hafde og ladet
stefne til Vidne Johanes Fietie, Jon Houemsnæs, Mad: Kampstrup, Rasmus Frette,
Samuel Haaheim og fleere som nu ej er
tilstede,
Tieran øfre Næs møtte til stede til Sagen at
svare
1723:
9b
af widnerne møtte ingen uden Johanes Fietie og Jon Haaheimsnes,
Jon Haaheims Næss eftter giorte Eed vidnede
at for omtrent 4re uger siden da Tore
Winie blef begraven i Grindems Kierke da
blant andre Folck som og var med, var og Tieran øfre Næs der til stede, og som
bemelte Tor Winie blef nedsat udj een graf under Stollerne, og Stollene for
dend skyld vare nedbrut begynte Tieran
øfre Næss at bruge een und Mund og var ilde tilfreds fordj at denne Mand blef
begraven i Kierken og at Stollene for
hans skyld bleve nedbrute, og sagde med stor allarm at om hand vilde saa skulle liget ud af Kierken igien, da
sagde een deel af de hos verende at stollerne skulle blive opbygte og ferdige
igien før end guds tieniste eller Predicken blef holden igien, men hand brugte
sin sam/m/e talle og blef ved at larme og skiende, da sagde Sogne Presten Hr:
Jan Koren at der som hand icke holt fred og lod ham have fred i Kierken ved sit
Embede skulle hand lade leede ham ud, da
svarede Tieran øfre Næss, skall hand gaa ud, da skall og Presten ud med, da var
der nogle af de medfølgende Almue som spurde Presten om de skulle leede ham ud,
men Presten svarede Nej at de skulle
lade ham blive, men hvad der passerede
hieme paa Winie i begravelsen ved hand
ingen forklaring om i nogen maade, ej heller ved meere i denne Sag at vidne,
Hr: Johan Koren begierede at med Sagen til
neste ting maatte beroe at hand de andre
Vidner kunde faa indstefnt,
Tieran øfre Næss som var til stede forklarede
1723:
10
at
hand var saa drocken at hand ej kand erindre hvad da passerede ej heller ved hand at hand dend gang eengang
saag Presten med sine øyne,
denne Sinde forafskeediget
Sagen
beroer till først holdende ting, till hvilcken tid Sogne Presten Hr: Jan Koren
sine Vidner haver at indstefne, till hvilcken tid Tieran øfre Næs haver at møde
til Sagen at svare og skall saa gaaes
videre hvis ret er.
Dend
18: Martj blef holden Almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Fiære
skibreders Almue, baade af Lænes og Halsnøe Closters Almue, oververende
Lensmenderne baade af Lænetz og Closters skibrede, Næll Hysingstad, Tollef
Hougland, Knud Iversen Huglen og Eiluf Haaversholm med eftterskrefne Lougret, Næll Hysingstad,
Ole Alsvaag, Jon Nortun, Mons Siovold (Siøvold), Chrestopher Habbestad, Gutorm
Alsvaag, Niels Meckebacke, og Sæbiørn Stue, sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publiceret
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publiceret
Christine Kortcham Sl: Borg: Falck Larsens hendes udgifne obligation till Kongl: May:
Foget Sr: Ole Larsen paa 71 rdr: 1 s:
dat: 28: Aug: 1722:
Publiceret
Lensmanden Næll Tostensen Hysingstads udgifne skiøde till Ole Lunde her paa
Storøen paa ½ L: og 7 Mrk: Sm: med
bøxsel i bemelte gaard Lunde i mod penge
eftter foreening dat: 12 Januarj 1723.
1723:
10b
Publiceret
Torbiørn Johansen Syndføres udstede skiøde till Paal Andersen Øfrebøe paa dend
gaard Øfrebøe skyldende i aarlig
Landskyld med bøxsel 1 L: Sm: i mod
penge 81 rdr: dat: 6: Januarj 1723
Publiceret
Østen Andall og Bottel Rubbestads udgifne Skiøde til Mons Johansen Siøvold, paa
12 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Grøtle
liggende her i Føyens skibrede i
mod penge for hver Mark Smørs Landskyld penge
1 rdr: dat: 7: Januarj 1723:
Publiceret
Jon Gutormsen Sortlands skiøde till Ole Gabrielsen Alsvaag paa 10 ¾ Mrk: Smørs
Landskyld med bøxsel i dend gaard Gietung
liggende her i Føyens skibrede,
tillige med dend 4de part udj dend!! (de) 2de Laxsevaage Skaattingen og Skogen kaldet dat: 9: Novembr: 1722
Publiceret
Knud Iversens udstede bøxsel seddel till Hendrich Michelsen paa ½ L: Sm: ½ H: i øfre Grindem i Føyens skibrede, dat:
4de Febr: 1723:
Publiceret
Mag: Chrestian Kier, Sogne Prest till Skiolds Prestegield hans udgifne bøxsel sedel till Helge Olsen
paa ½ L: Sm: og ½ pd: Korens Landskyld i dend gaar!! (gaard) Haavig i Fiære
skibrede, dat: 22: Decembr: 1722.
Kongl:
May: Foget till spurte dend Meenige Almue paa Tinget baade af Føyens og Fiere skibreder om afvigte aar 1722: er fore falden noget af
eftterskrefne Kongl: indkomster saa som,
arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for
uden Riges førte Midler, Engeslaatte skatt, skat af oprødede pladtzer
1723:
11
Saa
og om fleere forlofs penge er falden end dend oplæste Sorenskrivers
Specification om melder, i lige maade
om fleere Strandsidere findes end sedvanligt, som skatte bør, saa og om her
findes nogen Pebber Svenne eller Huus Mend som skatte bør eller kand ej heller fleere Handverkes Folck end Skredderen
Jon Børs som aarlig giver 2 rdr:
Almuen der till svarede at ingen af de før
omtalte og Specificerede indkomster avigte aar 1722: i desse 2de skibreder er
forefalden, ej heller fleere Forlofs penge end dend oplæste Sorenskriverens
forteignelse om melder, Strandsidere er slet ingen i Fiære skibrede, ej heller
flere i Føyens skibrede end sedvanligt, HandVerkes Folck ej heller uden allene skrederen Jon Børs som aarlig
giver 2 rdr: Pebber Svenner, Huus Mend
eller bønder Sønner findes slet ingen som enten kand skatte eller give skatt
Lensmendene Næll Hysingstad, og Tollef
Hougland, sambt Sæbiørn Stue, af Føyens skibrede og Ole Eitzvaag af Fiære skibrede aflagde deris Eed for Retten at det sig saa i
alle maader forholder,
dette begierede Kongl: May: at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven medddeelis, som hannem ej kunde veigres.
1723:
11b
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen af begge skibreder
saa Vell de af Halsnøe Closter som af Lænet om dennem ej Vitterlig er afvigte aar 1722:
eftterskrefne Jorder laag øde Halsnøe
Closteret til hørende, hvor af slet ingen skatter, Leeding, Landskyld eller
anden Rettighed betalt blef, saa som
Fiære Skibrede
Østvig Sm: 1 L: 9 Mrk: Møcklevold
2 pd: Sm: Wæstre Braatvet 1 L: 2 pd: 12 Mrk: Sm: Østre Braatvet 1 L: 1 pd: 18 Mrk: Sm: og Apeland
1 pd: 12 Mrk: Sm:
Føyens Skibrede
Grindem 3 L: Sm:
Løning 1 pd: 12 Mrk: Sm: Urang
1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm:
Steensbøe 1 L: 2 pd: Lørhammer
1 L: Sm: og Mælland 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm:
Almuen af begge skibreder der till svarede at
det er i ald sandhed vest at desse Halsnøe Closters Jorder afvigte aar laag
øde af ingen er bleven brugt eller
besidet, saa at slet ingen findes som der af till Kongl: May: Foget ringeste
skilling i nogen slags skatter eller Rettigher!! (Rettigheder) har betalt, og frem stod for Retten Closter Lensmanden
af Fiære Skibrede Eiluf Haaversholm og Knud Møcklevold af Føyens skibrede Closter Lensmanden Knud
Iversen og Endre Søre Bielland som
Eedelig testerede at det sig saaledes i alle maader forholder som Almuen om
desse øde Jorder
1723:
12
berettet
haver,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af retten beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes,
Endnu
tilspurte Kongl: May: Foget Almuen af begge skibrederne Føyens og Fiære, om dem
icke er bevust at at!! de 2de Jorder
deris May: til hørende saa som
Flatnes (Flotnes) af Fiere skibrede 1 L:
9 Mrk: Sm: og Sælle af Føyens skibrede ½ Løb Sm:
afvigte aar 1722 laag øde, af ingen blef brugt eller besidet saa at der af ej nogen Skatter, Landskyld
eller anden Rettighed er bleven betalt.
Almuen af begge skibrederne der till svarede
at det er i ald sandhed vist at bemelte 2de Jordeparter deris May: til hørende avigte aar laag øde, og at der af aldeelis
indted enten i Skatter eller anden Rettighed till Kongl: May: Foget er bleven
betalt og fremstod for Retten begge
Lensmendene af Føyens og Fiære skibreder, Næll Hysingstad og Tollef Hougland,
sambt Sæbiørn Stue og Olle Eitzvaag som
Eedlig testerede at det sig saa i alle maader forholder som Almuen her om
forklaret haver,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde negtes
1723:
12b
Dend
3 April blef holden almindelig Waarting paa Nedre Waage for Strandebarm og
Qvindheretz skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen,
bunde Lensmanden Anders Mundem med
eftterskrefne Lougret, Hans Brue, Hans og Arne Berge, Torgier Bru, Lars
Solberg, Peder Ome, Lars og Aanund N: Waage, sambt Almue fleere som Tinget
søgte
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: Breve og andre Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Stifttbefallings Mandens skrivelse til Fogden Sr: Ole Larsen, at advare Almuen
som fører Fiske Vare til Bergen ej at
betalle meere i Fiske tiende end sedvanligt veret haver, dat: Bergen d: 26
Martj 1723:
Kongl:
May: Foget Sr: Ole Larsen paa Procurator Furstenbergs Veigne hafde atter ladet
stefne de 2de Mend Ole Haavig og Torgier Wicken
som neste ting ej møtte, till at giøre forklaring om de poster som Gyrj
Rasmus datter Traavig har klaget over Birke Dommeren Sr: Chrestian Lamberg, og
hannem beskylder fore, hvilcke 2de Mend nu og møtte for Retten deris Vidne at aflegge, og eftter at de for
Retten var frem kom/m/en blef Eeden for
dem af Lougbogen
1723:
13
oplæst
med dends forklaring, saa og formanet deris sandhed udj hvis dem om sam/m/e
bliver til spurt og dennem Vitterligt er at forklare, og eftter aflagde Eed
blef dem af Kongl: May: Foget tilspurt eftter skrefne poster,
1: om
det icke er dem Vitterligt at for omtrent 19 aar siden reiste sig een Desput og
trette i mellem Gyrj Rasmus datter Traavig med hendes Mand, og Birke Dom/m/eren
Sr: Chrestian Lamberg, der till svarede
de begge, at det dennem er u-Vitterlig, og de ej heller saadant kand erindre,
2: om
de icke veed at udj sam/m/e Sag er af Sorenskriveren Heiberg Dømbt, de svarede der till, at de det slet indted
veed,
3: om
de icke er vidende at eftter sam/m/e Dom er skeed excecution hos Gyrj Rasmus
datter, saaledes at icke allene hendes boehave er hende fra vurderet, men end
og hun med hendes Mand støt fra gaarden
der til svarede de begge at de icke der om er vidende, men for omtrent
19 aars tid siden kom Gyri Traavig, hendes Mand og 2de deris børn till hannem
og begierede huus Verelse paa 8te dages tid, som hand dem og tilstede, tj hun
beklagede sig at vere udiaget fra Jorden Traavigen men paa hvad maade det var skeed viste
1723:
13b
hand
icke, men hun blef der hen i mod 8te dage, da kom \Sl:/ Ingebregt Løning som dend tid var Eiere for det Pladtz
Wickene og forbød ham ej at have dem i
mit Huus, og saa fremt ieg giorde det eller beholt dem lenger hos mig skulle ieg miste mit paa boende pladtz, hvor
over hand maatte lade dem gaa fra sig, men hvor de siden foer hen, ved hand
slet indted at giøre forklaring om,
4: om
de icke veed at sam/m/e Sag og Dom er indkom/m/en for Lougmanden og Lougmanden der udj haver Dømbt, de gaf til giensvar at de aldeelis icke der
om er noget vidende,
5: om
dem er Vitterlig at Chrestian Lamberg
eftter at Lougmandens Dom var gaaen
har hindret, forbuden eller formeent Gyri Rasmus datter med hendes Mand
at kom/m/e til deris gaard igien, eller og om de veed at bemelte Gurj Rasmus
datter eftter dend tid /: nemblig eftter
at Lougmandens Dom var falden :/ har
søgt og tilholdet sig at beboe gaarden, og om hun da der fra af ermelte Birke
Dom/m/er er bleven udkastedtet!! (udkastedt) og at da ermelte Birke Dom/m/er hafde forbøden
grenderne at Huuse Gyri Rasmus datter med hendes Mand og børn, der til svarede de begge at de aldeelis
indted ved der om at giøre ringeste Forklaring, tj siden dend første udkastelse
har de ej hørt til nogen
1723:
14
anden
eller videre trette i ringeste maader, ej heller at hun var forbøden at blive i
gren skabet!! (grendeskabet?), videre end det Torgier Wicken før forklarede at
hand af Ingebregt Løning var forbøden hende at huuse, siden dend tid er det dem
vitterlig ej skeed,
Paa alt dette begierede Kongl: May: Foget et
lougligt og forseiglet Tings Vidne,
Torkild
Berge hafde ladet stefne Gunder Leersteen og Encken Giertrud Leersteen, till at
entvige deris paaboende gaard bemelte
Leersteen for ham som Eigere saa som hand Self trenger til at beboe
sam/m/e gaard, med formoding at saa som hand vil forskaffe dem een anden og
bedre gaard at boe paa som er dend gaard
hand nu Self beboer nemblig Berge, de da
bør gaarden at røddig giøre,
Gunder Leersteen og Giertrud Leersteen møtte
icke ej heller nogen paa deris Veigne,
Lensmanden Anders Mundem forklarede at de
begge louglig er varslet ved de 2de Mend Jørgen og Steengrim Torgilstvet, men
ingen af dem var tilstede som Stefnemaalet kunde afhiemle, hvor fore Sagen
beroer til videre louglig Stefnemaal,
Der
eftter frem kom for Retten dend Dannemand Samson Larsen boer paa Traa
som forklarede at have nedsendt og ingivet
1723:
14b
till
deris Kongl: May: sin aller underdanigste Supliche i {f} aller underdanigst
forhaabning at erlange deris Kongl: May: aller Naadigste tilladelse at faa till
Egte een Pige Ved Nafn Johane Anders datter Mundem, som med hannem i 2det og
3die Leed er beslegtiget, og for at bevise, det sam/m/e Pige ej hannem nermere
er beslegtiget end som melt er hafde
hand med sig for Retten 2de Erlige Dannemend som boer her i Skibredet er og fød her paa steden, der og skall vere
vidende om sam/m/e slegtskab, Nemblig Peder Aackre og Mickel Knudsen Øye, og
eftter at sam/m/e 2de Mend for Retten hafde aflagt deris Corporlige Eed om
sam/m/e i Sandhed at giøre forklaring om, giorde de begge eenstemig saadan
underrettning,
Paa dend gaard Øfre Waage her i Sognet boede
een Mand Ved Nafn Anders Hansen Øfre Waage, hafde mange børn i blant dem var 2de børn een Søn og 1 Datter, Sønnens nafn var Lars
Andersen boede her paa denne gaard Nedre
Waage, hand aflede udj sit ærlige ægteskab een Søn ved Nafn Samson Larsen som nu boer neste gaard her ved paa Traa, og
er dend sam/m/e Person som dette Tings Vidne forlanger og begierer,
ovenanførte Anders Hansen øfre Waages Datters
Nafn var Johane Anders datter
1723:
15
var
giftt med een Mand boede paa Neernes
ogsaa i dette Sogn Ved Nafn
Guldbrand Knudsen, hand med hende aflede een Søn Ved Nafn Anders Guldbrandsen som nu lever og boer paa dend gaard Mundem og er Bunde Lensmand her i Skibredet hand har aflet i sit ægteskab een Datter Ved
Nafn Johane Anders datter, hvilcke er dend sam/m/e Pige som Samson Larsen Traa
forlanger at Egte, saa at desse 2de Personer ere hin anden i 2det og 3die Leed
beslegtiget og ej anderledes,
dette begierede Samson Larsen Traa at maatte
indføris og hannem under Rettens Forseigling beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes,
Frem
kom for Retten een Soldat ærlig og
Mandhafttig Karl Paal Andersen
Aackre som forklarede, at hand haver
aller underdanigst giort ansøgning hos deris Kongl: May: at nyde aller Naadigst
tilladelse at ægte een Encke qvinde boer paa dend gaard Hafneraas her i
Skibredet Ved Nafn Rackel Baars datter,
der till foren har haftt till Egte een Mand Ved Nafn Paal Knudsen Hafvneraas,
som nu for nogen tid siden ved døden er afgangen, sam/m/e afdøde Paal Knudsen
var ham i 2det lige Leed beslegtiget og 2de Kiødelige Brødre Sønner, og der
fore frem kaldede for Retten de 2de Mend
1723:
15b
Helge
Bergesen Skielnes og Anders Larsen Nedre Waage, hvilcke 2de Mend for Retten
aflagde deris Corporlige Eed om dette slegtskab og giorde deris forklaring
saaledes
Een Mand
for nogen lang tid siden død boede
paa dend gaard Hafneraas her i skibredet
Ved Nafn Paal Andersen hafde 2de
Sønner, dend eene Ved Nafn Anders Paalsen
boede paa dend gaard Aackre, hand haver een Søn ved Nafn Paal
Andersen som er dend sam/m/e som nu
begierer til Egte dend Encke qvinde paa Hafneraas Rackel Baars datter,
dend anden Paal Andersen Hafneraases Søn var
Knud Paalsen som og boede paa Hafneraas,
hand hafde een Søn ved Nafn Paal Knudsen
som og boede paa Hafneraas og nu
er død, men hafde till Egte Rackel Baars datter, hvilcke er dend sam/m/e qvinde
som Paal Andersen Aackre forlanger og aller underdanigst ansøger om at maa
ægte, hvor af fornemes at Paal Andersen Aackre og Rackel Baars datters afdøde
Mand Paal Knudsen Hafneraas ere Kiødelige Sødskende børn og saaledes ere i 2det lige Leed beslegtiget,
dette begierede Paal Andersen Aackre under
Rettens forseiglinger beskreven, som ham ej kunde veigres,
Publiceret
Lars Galtungs udgifne obligation till Sr: Berent Andreas paa 260 rdr:
Capital for hvilcke Summa hand pant setter
sin paaboende gaard Torsnes, dat: 26: Febr: 1723.
1723:
16
Kongl:
May: Foget Sr: Ole Larsen till spurde dend meenige Almue af begge desse
skibreder om nogen af desse eftterskrefne Kongl: indkomster afvigte aar 1722:
er forefalden saa som, arveløs godtz,
forbrut oddels godtz, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, 60 Lod
Sølfs bøder, Forlofs penge for arfs afførsel
videre end her i Strandebarm 1 rdr: eftter Sorenskriverens oplæste
Specification, Skatter af oprødede pladtzer, Engeslaatte skatt eller saadant
meere, Hand tilspurte dem og om i desse
2de skibreder findes nogen Strandsidere, Pebber Svenne, HandVerkes Folck, Huus
Mend eller bønder Sønner, som enten har skattet til deris May: eller bør og
kand skatte,
Almuen af begge skibreder svarede her til at
afvigte aar 1722 slet indted af alt dette Fogden opreignet haver er
forefalden uden allene dend eene
Rixdaller af Strandebarms skibrede forlofs penge som Sorenskriverens
Specification om melder,
endnu til spurte hand Almuen om nogen bøxsler
paa Kongens godtz afvigte aar er forefalden
videre end som af dend gaard Kaldestad i Qvindheretz skibrede som dend nu paa boende bunde betalt haver af
sam/m/e sin sig til bøxslede Jorde part
1 ½ Løber Smør, hvor fore hand i Første bøxsel betalte penge 15 rdr:
Almuen svarede og her til at slet indted
1723:
16b
ingen
videre bøxsel af Kongens godtz afvigte aar 1722: i nogen maade er forefalden, og frem stod for Retten Lensmanden af
Strandebarms skibrede Anders Mundem og Erick Aackre, af Qvindheretz skibrede Ole Haavig og Torgier
Wicken som Ved Eed testerede at alt hvis
Almuen om Fogdens Spørsmaal har svaret, er i alle maader sandferdigt,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som ham ej kunde negtes,
Dend
8: April blef holden Extra Ting paa gaarden Hysingstad paa Storøen i Føyens
Skibrede, oververende eftterskrefne Lougrettes Mend som Retten betiente,
Nemblig, Tøris Øckland, Iver Wattne, Anders Kyvigen, Johanes Hysingstad, Heine
Rom/m/etvet, Daniel og Sæbiørn Stue sambt Otte Aadland,
Till hvilcken tid Procurator Sr: Poul Jacob
Furstenberg ved skrefttlig Stefning hafde ladet Citere Sogne Presten her till
Storøens Prestegield Mag: Thomas Scheen for een obligations betalling af hannem till
Mademmoisselle Maren Bugge udgiven
lydende paa Capital 100 rdr: med
sine forfaldne Renter fra 1713: og til denne tid, sam/m/e Stefning dat: 6 Martj 1723. indleverede og udj Retten HøyEdle og
welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undalls gifne befalling til dette extra
Ting dat: 25 Febr: 1723: der eftter indleverede Monss: Furstenberg
dend orginal obligation dat: 6 April 1713:
1723:
17
og
gaves der hos till Kiende, at Maren Bugge haver tid eftter anden advaret og
erindret Mag: Scheen om betalling, hvilcke kand fornemes af welbemelte Hr:
Scheens Svar ved Missive af 23 Septembr: 1720:
12: Martj 1721: og 25 octobr:
1721: hvor udj hand laaver forderligst
fra dend eene tid til dend anden at præstere Capital og Renternes betalling,
men ingen betalling er paafult, ellers
producerede hand Mag: Scheens Messive till Comparenten af 31 Martj 1723: hvor udj hand tilstaar af Comparenten at vere
stefnt udinden den/n/e Sag till dette Ting, og tillige declarerer ingen
indsigelse i mod Fordringen at have, men ickun søger till at forhale tiden,
hvilcken Comparenten icke kunde tilstaa, tj begierede hand Dom i Sagen eftter
des fremlagde, till Capitalen, Resterende Renter og Prossens!! bekomstning!!
skadesløs,
Paa Mag: Tomas Scheens Veigne møtte udj Rette
Lensmanden Næll Hysingstad som først
tillige med Rasmus Øckeland afhiemlede Ved Eed at Mag: Scheen louglig i denne
Sag er bleven indstefnt, og som hand ej Self var hieme tallede de med hans Kieriste, forkyndede
stefningen og leverede hende Copie der af
der eftter indleverede hand Mag: Thomas Scheens skrefttlige indleg dat: 7: April 1723: med forklaring at hand Self har leveret ham
dette
1723:
17b
indleg,
med begier at hand det paa hands Veigne i Retten ville indlevere, Videre hafde hand icke paa hans Veigne at
fremføre i nogen maade,
Videre hafde ingen af parterne at
indgive men Sr: Furstenberg paastod uden
videre opsettelse een endelig Dom,
Endnu hafde Sr: Furstenberg bedet ved
skrefttlig stefning indkalde Mag: Thomas Scheen for 91 rdr: 38 s: hand till
Thomas Mølman i Trundhiem skyldig er
tillige med forfaldende Renter til denne tid, sam/m/e Stefning dat: 6 Martj 1723: der eftter indleverede Sr: Fyrstenberg dend
orginal obligation dat: Trundhiem d: 12 aug: 1715: der eftter paastod Comparenten een endelig
Dom saavel paa Capital og Renter, som paa foraarsagede omkostninger skadesløs,
Lensmanden Næll Hysingstad Stad!! tillige med
Rasmus Øckeland hiemlede Ved Eed at Mag: Thomas Scheen i denne Sag louglig er
bleven varslet, men da de var paa Preste gaarden og Stefningen forkyndede, fant
de icke Presten Self, men de tallede med hans Kieriste og Stefningen for hende oplæst og een Copie
der af hende meddeelte, Ellers forklarede
Lensmanden Næll Hysingstad at Mag: Thomas Scheen i gaar leverede ham medfølgende
indleg fra ham, og begierede hand der hos at hand det sam/m/e i Retten ville
indgive, videre viste hand icke her till
at svare ej heller hafde ordre meere at
indvende
1723:
18
Sr: Poul Jacob Furstenberg paastod Dom uden
videre Sagens opsettelse, saa vell paa Capital og Renter som paa prossens!! foraarsagede
omkostninger, Comparenten erindrede
Renten at med de giorte omkostninger maatte observeris hans Reisers bekostninger
med hans Fortæring, Fløtting, procurator Salarium og Stefnemaal, at saa som
Sagen er saa klar i sig Self, og at det er pure obligationer og forskrivelser,
at da og Mag: Scheen bør til Kiendes des vitløfttige omkostninger at betalle,
og blef da udj de indstefnte Sager saaledes
Kiendt og Dømbt udj dend Sag i mellem Procurator Sr: Poul Jacob Furstenberg paa
Madamoiss: Maren Bugges Veigne paa dend eene
og Mag: Thomas Scheen paa dend anden side
afsiges saaledes,
Eftterdj
her udj Retten frem legges Mag: Thomas Scheens pure udgifne obligation till
afgangne Mag: Samuel Bugge forige Proust
over Sognelehn og Pastor till Leganger
dat: 6: April 1713: lydende paa
Capital 100 rdr: hvor paa findes at vere
teignet \renterne/ till dend 6: April 1717: at vere betalt, Mag: Thomas Scheen og ved adskillige sine
Missiver ej allene vedstaar ham sam/m/e Capital at vere krevet, men end og udj
sit
1723:
18b
i
dag indgifne indleg tilstaar fordringen og laaver betalling men allene begierer tid og Dilation till
sam/m/e Fordrings betalling, hvilcke Citanten ham ej vill tilstaa men paastaar
endelig Dom, Thj kand ieg icke i mod
sam/m/e paastaaende i saadan klar og reen Sag ej frafalde Citantens
paastaaende, men her med Kiendes for Rett, at Mag: Thomas Scheen bør inden
15ten dage sam/m/e {Ca} obligations Capital 100 rdr: med sine Resterende Renter
5 proCento at betalle, tillige med foraarsagede omkostning 7 rdr: og det under dend adfer Lougen om formelder
udj dend Sag i mellem Procurator Sr: Poul
Jacob Førstenberg paa Sr: Tomas Mølmans Veigne Contra Mag: Tomas Scheen
afsiges saaledes
Mag:
Thomas Scheen udj sit her i Retten indgifne indleg icke mod siger gielden som
Tommas Mølman eftter pur obligation og forskrivelse hos hannem haver at fordre,
men meere tilstaar Fordringen og ickun begierer Dilation, Thj til findes Mag: Thomas Scheen sam/m/e \sin/
udgifne obligations Summa 91 rdr: 38 s: till Thomas Mølmand tillige med sine forfaldne Renter 5 proCento
til betallingen skeer at betalle,
tillige med foraarsagede omkostninger 7 rdr:
og det alt inden 15ten dage under excecution eftter Lougen,
1723:
19
Dend
9 April blef Retten betient paa dend gaard Hysingstad Ved Sundhords Toldsted i
Føyens skibr: oververende som tillige
med Retten betienede 2de Eedsorne Lougrettes Mend Næll Hysingstad Lensm: i bemelte Skibrede og Johanes Hysingstad,
Till hvilcken tid deris May: Tolder Ved
Sundhords Toldsted Sr: Jacob
Koefoed og Controleiuren sam/m/e
sted Sr: Luft hafde ladet stefne een Skaadsk Skipper Ved
Nafn Robbert Træll kom/m/en fra Lith i
Skaattland med sit førende skiberedebrom!! (skiberom) Fren Schep kaldet som eftter hans udj Retten anviste Maale
bref dat: Øster Risørs Told Cammer dend
27: Julij 1716: er Maalet og brent for
48 Læster, dend gang førende af skipper Robbert Bell formedelst hand skall vere ankomen her till
Sundhordlens Toldstedtz beliggende ladde pladtz
Kalleihafn kaldet ved Hatvig
eller Ous Prestegield, skall og \have/ haftt inde eendeel Korn Vare og Meel som
hand uden at angive sig paa Toldsteden
eller der af betalt ringeste Told eller accissie bort solt, saa og indtaget igien i Skibet een
deel Trælast før end hand det i nogen tilfelde har angivet, og der fore
formente hand baade paa sine egne og Contralleurens veigne, at saadant er
stridende i mod deris Kongl: May: aller Naadigste udgangne Told ordinansse, og
der fore bør at lide ej allene at de
solte Vare og hvis hand i saa maade u-angiven og u-fortoldet har bort solt og
losset bør vere Confisqveret, men end og at skipperen bør betalle dend der af
gaaende
1723:
19b
Told
og acssise!!, men end og vere anden straf undergiven eftter deris May: Told
Rulle og udgangne Forordninger, saa vell som og till alle foraarsagede
omkostninger, og som hand har veret foraarsaget for dessen aarsage skyld at
føre skibet fra sam/m/e ladde pladtz till Told steden og der til har maat bruge Millitair betiente
og assistence saa formente hand at som
Skipperen alt sam/m/en self ved sin u-louglig adfer har veret forvolder der
udj hand da og bør betalle hvis i saa
maader nødvendig er anvent, tillige med denne proseses omkostning skadesløs,
dend indstefnte skipper Robbert Træl møtte
for Retten i egen Person som tillige med
sig hafde for Retten eftter foregaaende Stefnemaal ej allene Hr: Capitain Lyder
Montagnie de Fasting, saa vel som alle sine skibs Folck som hand begierede maatte blive examinerede
om hvis inden skibsborde er passeret saa
ville hand formode at hvis passeret er baade ved hans indseigling paa ladde
pladtzen, ved hans losning og indladning, skal findes at vere skeed af største
Nød og trang hand forklarede end meere
at det lidet Korn Vare hand inden borde hafde
var for medelst u-maadelig Stormvinde og skibes skade og læking saa
bedervet at det ej enten var at angive eller
der af nogen Told eftter hans formening kunde give, tj een stor deel der af
blef tillige med hans borlast som var
Sand udpoppet!! (udpompet?), det som var
till over gandske vaat og af Søen
fordervet, saa at det blef
1723:
20
solt
for gandske lidet og meget for slet
indted bort givet, og paastod der fore at hand som een Fremet Mand der aldrig
her paa steden tilforen har voren enten losset eller laddet at hand icke for saadan ringe aarsage kunde
føris i nogen fortred, helst eftterdj hand med sine skibs Folck skall kunde
bevise at hand icke enten har solt eller udskibet det ringeste deris May: Told der ved at forsvige, men
allene till at Conservere det lidet som var fordervet at det ej gandske skulle bort kom/m/e og til
slet indted vere tientlig, tj hand aldrig hafde i sinde det at fordølge eller at deris May: der af skulle lide nogen
forkort i sin Told, men saa snart som det strenge Veirlig det hafde kundet
tilstede vilde hand ej allene have
angivet saadan fordervede Vares Verdj, men end og gierne betale {sam/m/e}
Tolden der af saa vit der af eftter Told
Rullens tilhold burde betalles, indgaf
der fore et skreftt under skrevet af
alle hans baads Folck hvor udj de giør
forklaring om hvorledes med skibet er tillgaaen
hvorledes det i Søen er bleven beskadiget, hvorledes de Ringe Korn Vare
hand hafde inde er bleven fordervede og
hvad de endelig ere solt fore, formente
der fore at naar hand saadant med sine skibs folck beviser, og de om alt hvis
de skrevet haver giør deris Salligheds Eed
hand da for u-lempe og skade bliver fri Kiendt, og \at/ han ej videre
1723:
20b
kand
paa byrdes at betalle end hvis dend beskadigede Korn Vares told sig eftter Told
Rullen kand bedrage
Skibs folckenes Nafne ere desse Jan Mitkiel, Jan Williumsen, Jorg Gierdword,
Alixander Hardi, William Jonsten, Richert Louden, Joen Gou \og/ Jon Kolman, som
alle møtte for Retten
Tolderen Sr: Kofoed till spurte skipperen
hvad dag hand endelig kom till Ladde pladtzen Koleihafn, hand svarede at hand kom till Ladde pladtzen
Kolleihafn dend 14 eller 15: Febr:
Tolderen Sr: Kofoed \til/spurte ham hvor fore
hand sig ej hos ham paa Toldboeden angaf førend dend 22 Febr: hvor hand da allene ved een af sine Folck lod
ham vide at hand til Ladde pladtzen var ankomen
og ej angaf sig eller nogen Vare at have inde, uden allene frem sente
sit Maale bref, eftter hvilcke hans sende bud hand icke enten kunde i mod tage
Maale brevet eller noget saadant, men sente skipperen bud at hand u-fortøvet
sig her paa Toldsteden med sit skiberom skulle ind finde, før det skeede kunde
hand ej noget i modtage, Skipperen der
til svarede at eftter at hand till Ladde
pladtzen ankom, blef der saadan et forferdelig Veirlig saa at hand u-muelig før till Told steden
kunde bud hensende, langt mindre Skibet Self der hen at bringe, tj hand hafde
agted sig till Bergen med sit førende skib
saa som det var bleven læck, men saa som
1723:
21
hand
paa Leden ved Engesund fant Læcken i skibet
og da allerede var passeret Toldstedet
saa foer hand till Ladde pladtzen, og der eftter var det ham u-muelig at
kom/m/e ud fiorden enten med baad eller skib før end dend tid hand udsende sit
bud,
Tolderen Sr: Jacob Kofoed forklarede at hand
fick Kundskab af sam/m/e skib at det
dend dend!! 13 Januarj nestleden kom till KierNaglen og dend 18: dito gick der fra igien og eftter Toldbetientens Sr: Natanael
Øckelands berettning til ham at sam/m/e skib vilde gaa paa Ladde pladtzen at indtage
Trælast, og hand ej videre fick nogen under rettning der om saa lod hand da Contraleiuren endelig ind
reise i Fiorden til Koleihafn dend 15 Febr: at forhøre om sam/m/e skib, og ej
for det ind faldende haarde Veir kom til bage før end dend 5 Martj, hvor hand
da først fick sicker og forladelig underrettning om sam/m/e skib, skipperen kom vell til Toldsteden dend 4:
Martj for at angifve sit skib, men formedelst at Contraleiuren ej da var hiem
kom/m/en og ej kom før dagen der
eftter saa kunde hand ej for
Contraleiurens til bage komst tage i mod skipperens angivelse, at hand da om
ald des beskaffenhed kunde blive underrettet, og da Contraleuren till bage kom og hand fick at vide at skipperen hafde haftt
inde i skibet een deel Korn Vare som allerede var solt og udlosset saa var hand foraarsaget at giøre ansøgning
om Millitair assistentze at opbringe skibet paa toldsteden, som ej kom her til
Toldstedet
1723:
21b
for
medelst det Haarde Veirliges Continuation før end dend 21 Martj paa hvilcken tid hand ej allene lod belegge
skibet og Skipperen med arrest, men og giorde Sagen anhengig till deris May:
jntreresses!! fornøden Conservation,
Skipperen med Hr: Capitain Fasting
forklarede at da skipperen kom til Ladde
pladtzet Koleihafn, da indfalt først Veirliget meget haart og ej var mueligt at enten skipperen eller
nogen anden kunde frem kom/m/e, der nest blef skipperen Syg som hand med sine Folck skall bevise, og da
endelig hans bud till Tolderen ankom med Maale brevet vilde Tolderen ej i mod tage det, men eskede
skibet til Toldstedet,
Tolderen der til svarede at det var hand nød
til at giøre, eftterdj hand hand!! hafde fornomet af een og anden talle og
Sporgemente at skipperen skulle hafde inde een deel Korn Vare, ia og at hand
skulle have laaset!! (losset) een deel af sam/m/e vare, tj kunde hand icke
enten i mod tage nogen angivelse eller tillade skibet eller skipperen at ligge
paa det sted med!! (men) var foraarsaget
at bruge Rettens Midel og assistence til at bringe ham til dend lydighed som
deris May: Told rulle ham ellers befaller,
der eftter blef oplæst for sambtlig skibs
Folckene deris egen udgifne skreftt
skreven paa Engelsk men over sat
paa dansk, og de blef foreholt at udsige sin Sandhed og formanet at vidne deris
Sandhed, og de svarede alle at alt hvis de her om har skrevet er i Sandhed vist, og der paa erbød sig at
giøre deris Eed, og eftter at Eeden (for)
1723:
22
dem
blef forklaret, aflagde een hver i sær deris Corporlige Eed at hvis de i deris
udgifne skreftt har forklaret sig
saaledes i alle maader forholder,
ellers forklarede sambtlig skibsfolckene at i dend Summa som anført er
var 2 á 3 Secker Meel som blef solte for
7 Mrk: Secken, hvor i mod det andet Meel ganske var forderevet!!, saa at Summen
opløb ej til meere end skrefttet om melder, blant Kornet var og 6 á 7:
tønder som blef solt for 5 Mrk: td: Resten ganske fordervet og solt for saa gaat
som indted, og er Kornet det unde med
det gode sam/m/en reignet til før
indbemelte Summa, hvad Malted angaar, da som ej meere Malt var inde borde end
till hvis de til skibes fornødenhed hafde, det og var fordervet, saa blef
indted der af solt i ringeste maade,
Skipperen tillige med Hr: Capit: Fasting
hafde og ladet varsle Toldbetienten paa Leeden boede ved Tiernaglen ved Nafn NataNael Øckland {og} som og møtte for Retten som {af} saa vell af Tolderen Sr: Koefoed som
af Skipperen blef tilspurt om hand var om bord paa skibet da dette skib laag i
Kiernaglen og hvad hand om den/n/e beskaffenhed
er vidende, hand eftter giorte Eed
forklarede at hand var om bord paa skibet da dette skib laag i Kiernaglen til
anckers, og hand saag ned i skibet igienem Lugerne som da stod aabne, da saag hand at der laag
bag i
1723:
22b
Skibet
paa et Seigl een deel Koren og eftter
hans giesning kunde det vere omtrent 20 eller 24 td: eller lidet meere, ingen
Meel saag hand i skibet ej heller ved
hand om noget Meel var inden borde, skibet fornam hand var Læck, saa som
Folckene Continuerlig pompede skibet, hand hørde og at Capit: Fasting sad oppe
i Kiernaglen og fortalde skipper Daniel Fril fra Bergen hvorledes {han} at dem
i Søen paa kom saadan sterk storm og u-Veir at deris skib blef læck og at de pompede deris borlast af Sand {og}
tillige med Korn ud af skibet, og ellers forklarede at dend talle som Capit:
Fasting hafde med Daniel Fril i alle maader overeens kom/m/er med dend
Forklaring skibs Folckene \i dag/ hafver indgivet
Tolderen tilspurte sambtlig Folckene, om de
er vidende at noget andet godtz har voren inden skibs borde og er udtagen for uden denne paastefnte og omtalte Korn
Vare, men de svarede alle Nej, at slet
indted har voren i skibet uden allene hvis de nu før forklaret haver,
Tolderen paastod at at!! hvis Koren Vare og
Meel som har voren i skibet og
u-fortoldet og u-angiven er solt maatte
blifve Kient Confischabel og at Tolden
der af bør erlegges i lige maade dend
ved skibes opbringelses bekostning eftter indleverede Reigning, for uden
den/n/e prosses Omkostning, saa vell som og till bøder og straf for di hand ej
skibet har angivet men Varene udlaaset
uden at angive
1723:
23
sig
paa Toldboeden, og i det øfrige Refererede sig till deris May: Toldrulle og
andre udgangne Forordninger, og der om udj alt var endelig Dom begierende,
Skipperen paastod at eftterdj hand eftter sin
forrmeening!! indted har forseet sig, men at hand i saa mange tilfelde og i saa
lang tid er bleven opholdet at Tolderen
da bør erstate hannem ald dend foraarsagede omkostning og hands skades lidelse,
ingen af parterne hafde videre i Reten enten
at frem føre eller at ingive, men een hver for sig paastod een endelig Dom,
Thj blef saaledes for Ret Kiendt, Dømbt og
Afsagt,
Skipperen
Robbert Træll er ankom/m/en med sit førende Skiberom Trenschap kaldet, til det ladde pladtz
Kollejhafn liggende her under Sundhordtz
Toldsted, og har indehaftt een deel Korn og Meel til forhandling og udlosning,
paa samme Ladde pladtz har hand udlosset og bort solt samme sine Korne
vahre ej allene før \end/ hand sig paa
Toldboeden har angivet, men end og før hand der af deris Kongl: May: Told og
Accice har betalt, hvilke er stridende imod deres May: Toldordinanse, Tolderen Jacob Koefoed, da hand fick Skibetz
ankomst at vide, og blef underrettet om des beskaffenhed, har hand retmessig
anholdet Skibet og \det/ under arrest til Toldsteden hid ført, og med Skibet og
Skipperen sig eftter deris May: anordninger forholdet, Men som Skipperen med alle sine Folk har
bevislig giort, at Skibet i Søen ved sin overkomst
1723:
23b
fra
Skotland er bleven Læk, og de Indehavende Kornvare, som ej anderledes bevislig
giøres end at have voren omtrent 30 td:
og Meel 15 Sekker, var af Søen saa fordervet, at det er bleven Solt, for
een liden og ringe Priis, Nemblig
Kornet nogle Tønder for 5 Mrk:
tønden, og Resten for lidet saa at det
er opløben eftter Skibsfolkenes Eedlige forklaring til 9 rdr: 12 skl: Meelet
2 á 3 Seker á 7 Mrk: resten for
mindre og des Summa at opløbe til 5 rdr:
8 skl: tilsammen 14 rdr: 1 Mrk: 4
skl: det befindes og af deris May: Told
betienter Natanael Andersens giorte forklaring, at da Skibet først af Søen til
Kiernaglen indkom har hand voren omborde
paa Skibbet og seet at der ej var nogen Ladning af Koren inde, uden allene een
liden deel Koren liggende nede i rommet i Skibbet paa et Seigl, saa og at
Skibet Idelig af Folkene blef pompet, og at have hørt af Capit: Fasting sige
ald deris haftte fortræd i Søen med Storm og u-Veir, og andet meere med Skibes
Skade, lige eftter dend forklaring, som sambtlig Skibsfolkene her for Retten nu
giort haver, saa kand samme i Skibbet verende Koren vare og Meel ej anderledes
ansees end for fordervede og beskadigede vare, og der fore Kiendes og for Retten afsiges, at desse ommelte 30 td: Koren og 15 Seker
Meel burde voren Confisqveret, men som de er bortsolte og nu ej in natura er at
finde, Saa bør Skipperen Robbert Træll samme med penge at betalle eftter des
Verdj som de er solt fore, Nemblig i alt 14 rdr: 1 Mrk: 4 skl: og derforuden af samme Koren og Meel at
betalle deris May: Told som af fordervede ware
nemblig 8 pro Cento, samt og Accise eftter deris May: Told Rulles tilhold,
de anvente omkostninger som Tolder og Contraleuren har anvent paa denne
proses{es} har \de/ voren foraarsaget at giøre
thj bør Skipperen samme til dem at betalle
1723:
24
Eftter
deris Indgifne Reignings tilhold med 52 rdr: 5 Mrk: 8 skl:, og derforuden dette
Tings bekostning med Rettens betienters Salarium og Dommens beskrivelse med hvad videre der af dependerer 12 rdr:
alt dette inden 3de Soele Merker under execution eftter deris May: Loug,
Dend
14: April blef Retten betient paa Gielmervigen udinden de 2de Sager i mellem
Procurator Lambert Harder paa Andreas Endrops Veigne og Paa Fru Zidselle Kaases
Veigne Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie
de Lillienschiold som fra nest avigte
Waarting blef opsatt, og møtte eftterskrefne Lougret som Retten betiente, Peder
Gielmervig, Siur Maalnes, Anders Mortvet, Job og Steen Ebne, Madtz ibd: Aad Axsland og Mons Sandvig,
hvor da atter dend Sag af Andreas Endereup
(Enderup) indstefnt Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold først
blef foretagen, og møtte for Retten Hr: obr: Lieut: Self tillige med hans
Søn Monss: Sigfred Lillienschiold der paa indleverede Hr: obr: Lieut: de
Lillienschiold een Contra Stefning dat: 10: april 1723: og fantis dend paa teignet af Endre Hansen og
Jacob Pedersen for Lambert Harders boepæl at vere forkyndt dend sam/m/e dag som
Stefningen er dateret,
paa Procurator Lambert Harders Veigne møtte i
Rette Heine Olsen tiener hos Fru Kaas,
som i Rette leverede et indleg dat: 12 april 1723: Videre sagde hand ej at have fra Sr: Lambert
Harder enten at indgive eller at talle,
Hr: obr: Lieut: sagde icke at kand svare til
1723:
24b
videre
end skeed er, før end Procurator Lambert Harder eftter hans Contra Stefnings
indhold frem viser sin Fuldmagt, og der foruden stiller ham nøyagtig Caution
for denne Sag, paa det hand kand vide til hvem hand sig paa eftterfølgende
pretentioner skall tilholde, hvad sig
ellers det før indleverede bref fra Endrop til Lambert Harder skreven som hand kalder een Fuldmagt, seer hand icke
at vere gyldig nock i denne Sag, men paastaar een orginal Fuldmagt, saa som
Andreas Endrup haver faleret og ej seer ham Sufisant at raade over sine egne Midler, og der for uden naar Lambert Harder end
skaffer een tilstreckelig FuldMagt saa
formente hand at Lambert Harder der for uden bør stille ham een SufiSant
Caution før end hand til Sagen kunde svare, og indestaa udj Andreas Endrups
sted, alt eftter Lougens tilhold
Denne sinde saaledes forafskeediget
Lambert
Harder haver til foren udj Retten produceret Andreas Endrops Fuldmagt i denne
Sag, hvor fore det der ved forbliver
dend paastaaende Caution af Lambert Harder kand ej bjfaldes, alt saa
ville obr: Lieut: de Lillienschiold indgive i Retten hvis hand i denne Sag
nødig eragter og skall saa gaaes hvis
ret er.
Hr: obr: Leiut: de Lillienschiold begierede
Delation paa een hvis tid og der hos
Copie af Documenterne till eftter siun og besvarelse,
afsiges
Sagen
optages till dend 4 Maij først kom/m/ende
1723:
25
og
skall Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold des for inden eftter forlangende
erlange de begierte Copier,
Der eftter blef dend anden Sag af Fru
Sidselle Kaas indstefnt Contra Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold, blef fore
tagen, og møtte Hr: obr: Lieut: self til Sagen at svare som og i Rette lagde een Contra Stefning dat:
9 april 1723:
Heine Olsen
tienende hos Fru Zidselle Kaas paa Herløe møtte i Rette og indleverede Lambert Harders
skrefttlige indleg dat: 12: April 1723:
Hr: obr: Lieut: begierede Copie af hvad
Documenter til foren af Lambert Harder i denne Sag er indgiven, og der hos een
beleilig tid til dem at besvare, og der foruden paastod at Procurator Lambert
Harder icke bør til stedes at procudere Sager her paa Landet saa som deris May: Loug saadant forbyder som befaller at En hver sin egen Sag der skal
udføre,
forafskeediget
Sagen
gives rom till dend 4 Maij først kom/m/ende
hvor da parterne her igien paa Gielmervigen haver at møde, till Sagens
videre foretagelse, de begierte Copier
skall obr: Lieut: de Lillienschiold for inden tilstilles,
Dend
19: April blef holden almindelig Waarting paa HomelVig for Opdals og Waags
skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr:
1723:
25b
Ole
Larsen, Bunde Lensmendene Gunder Ambland og Sallamon Windenes med eftter skreftte!! Lougret, Gunder
Ambland, Jacob Opdall, Siur Toe, Niels Dallen, Knud Møcklestad, Tomes Reisem,
Samuel Ambland og Johanes WeeVattne, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publiceret
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publiceret
deris May: aller Naadigste udgifne Placat om indrulleringen ved Søe Etaten dat: Kiøbenhafn dend 6te Martj 1723:
Kongl:
May: Foget Sr: Ole Larsen paa Jan van der Feldes Veigne i Bergen haver ladet
stefne Ole Størksen Øckeland og Hans Endresen Epland for 21 rdr: 2 Mrk: 8 s: de
hannem skyldig er, paa een deel penge hand dennem till een deel Trælastes
indkiøb skall vere skyldig bleven med
paastand at de det tillige med foraarsagede omkostning bør betalle,
Hans Epland og Ole Øckeland blef paaraabt men
ingen af dennem møtte,
Lensmanden Gunder Ambland og Samuel Ambland
hiemlede Ved Eed at de baade Hans Epland og Ole Øckeland louglig i denne Sag er
stefnet,
der eftter indleverede Fogden een Reigning
fra Jan von d: Velde paa sam/m/e penge
dat: 10 Febr: 1723: der nest
indleverede Hans Epland og [Ole] Økelands udgifne seddel till v: d: Velde paa
de penger de af han/nem/ til lastens indkiøb har leveret, dat: 17 Julij 1717
1723:
26
Kongl: May: Foget paastod at de indstefnte
bør paalegges at møde, hvor fore denne sinde saaledes blef
forafskediget,
Eftterdj
Hans Epland og Ole Øchland befindes louglig at vere varslet, Saa bør de til
neste holdende Ting at Comparere til Sagen at svare og skall saa gaaes videre i Sagen hvis ret
er.
Ole
Hollekim hafde ladet stefne Lars Hollekim for skielsord som skall vere passeret
paa Hollekim 3 uger for Juul, der fore at lide og undgielde som vedbør, hafde og ladet stefne til Vidne der om Knud Hollekim og Rasmus Rasmusen Homelvig,
Lars Hollekim møtte icke ej heller nogen paa hans veigne,
Niels Dallen og Siur Toe hiemlede ved Eed at
de louglig har stefnt ej allene Lars Hollekim, men og begge Vidnerne baade Knud Haalekim og Rasmus Rasmusen øfre
Homelvig,
Ole Haalekim paastod at baade Lars Haalekim
og begge Vidnerne bør paalegges at møde,
Thj blef denne sinde der om saaledes
forafskeediget,
Lars
Hollekim som louglig er varslet og ej
møder gives Lougdag til neste Ting
eftter deris May: Loug, Men begge
Vidnerne Knud Haalekim og Rasmus
Rasmusen øfre Homelvig der ej møder, som
1723:
26b
og
findes louglig at vere varslet, saa bør de begge een hver for sig under 2 rdr:
bøder till deris May: til neste Ting
eftter louglig Varsel at møde, deris Sandhed at vidne i denne Sag, og skall saa
videre Kiendes hvis ret er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Olle StorSetter og Jacob Unnerem for slags Maal
og drockenskab som skall af dem vere
begaaet nestavigte aar dend almindelige store Beededag udj Stursøen, der fore
begge at bøde eftter deris May: Loug,
begge de indstefnte møtte til Sagen at
svare men negtede gandske enten at have
begaaet Drockenskab eller slagsmaal,
Kongl: May: Foget hafde ladet stefne til
Vidne Ole Flacke og hand qvinde Syneve Flacke, men ingen af dennem møtte, og
som de begge ere af Halsnøe Closters godtz, saa Indstefnes de deris Vidne at
aflegge till deris Rette Forum og naar
det skeer skall gaaes hvis Ret er.
Biørn
Nesse paa egne og Enken Guro Nesses veigne hafde ladet stefne Lensmanden Gunder
Ambland, Johanes Høviskeland, Johanes og Jacob Drange til at eftterleve een Dom
dømbt paa Aasteden bemelte Næsse dend 27: aug: 1720: hvor ved de sambtlig er til dømt at betalle till
dennem begge udj Skouge skade 10 rdr: og
udj foraarsagede omkostning 12 rdr: til
sam/m/en 22 rdr: hvilcke Dom de ej til
denne tid har villet eftterleve,
forklarede og at eftterdj sam/m/e Dom var indkaldet for Lougtings Retten
i Bergen og af LougManden till Aasteden hen vist, som siden ej af desse
Citanter skeede, saa er der ved dend er-
1723:
27
gangne
hiemtings Dom saaledes bleven bestaaende u-exceqveret over dend tid deris May:
Loug eller Forordning til holder, og de ej har sig med nogen betalling villet
indstille, saa har hand paa sine egne og Enkens veigne veret foraarsaget
Dom/m/en til Fornyelse at indkalde paa
det at de begge de store bekostninger som ved dend holte Marke gang skeede kunde bekom/m/e, saa som de dem ej ellers har
villet betalle, paastod og at hvis omkostninger som de nu ved dette Stefnemaal
har foraarsaget i lige maade bør
betalle, og der om udj alt var Dom begierende,
Alle de indstefnte møtte til Sagen at svare
og hafde indted i mod Dom/m/en at sige, uden at Biørn Næsse icke har krevet dem
sam/m/e penge, de tilstod allige vel at
Sagen var till Loug tinget i Bergen indstefnt, og at dend til Aasteden blef hen
vist, men de icke siden stefnede videre paa Sagen,
Biørn Nesse til bød dem sambtlig at om de nu
straxst ville betalle hvis Dom/m/en indeholder
saa vill og er hand der med vel tilfredtz og fornøyet,
Lensmanden forEenede sig med Biørn Næsse at hand hannem skal betalle saa snart hand
hiem kom/m/er, hvilcket Biørn Nesse var fornøyet med, men de andre kunde ej med
hannem der om forEenes, tj begierede Biørn Næsse paa egne og Enkens veigne Dom
til betalling,
og som ingen af Parterne videre hafde at frem
føre i den/n/e Sag,
1723:
27b
Saa
blef Dømbt, Kiendt og
afsagt
Biørn
Næsse paa egne og Enken Næsses veigne frem legger i Retten een orginal Dom,
afsagt paa Aasteden Nesse dend 27: aug: 1720:
Ved hvilcken Dom Gunder Ambland
Lensmand i Opdals Skibrede, Johanes Høviskeland, Johanes og Jacob Drange
er til dømbt at betalle til Biørn og Encken Nesse i Skouge skade 10 rdr: og i foraarsagede omkostning 12 rdr: saa bør de alle sam/m/en eftter sam/m/e Doms
indhold bemelte 22 rdr: till Biørn og Enken Næsse inden 15ten [dage] at
betalle, og som Biørn Nesse med Lensmanden Gunder Ambland om des betalling nu
for Retten er forEenet, men de andre icke, Saa bør de andre Nemblig Johanes Høfviskeland, Johanes og
Jacob Drange end videre at betalle for dette Stefnemaals bekostning tillige med
denne Doms beskrivelse udj alt een hver
for sig een half Rix daller 12 s: inden sam/m/e tid som før er melt under
excecution eftter Lougen
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Morten Andersen Norbusta for medelst hand skall
vere kom/m/en for tillig med sin Kone
der fore at bøde eftter Lougen,
paa Morten Norbustads veigne møtte i Rette
hans Vær Fader Lars Larsen Norbustad, som tilstod at hans Sviger Søn med hans
datter er skyldig i Sagen, men laavede at hans Søn skulle sig hos Fogden
indstille, men som hand var Soldat, saa formente hand for sin person at vere
befriet
Fogden tilstod at Sagen till neste ting
maatte beroe hvor fore og Sagen til
Som/m/er tinget opsettes
1723:
28
Kongl:
May: Foget til spurte Almuen af begge skibreder om dennem ej vitterligt er at
eftter skrefne Jorder Halsnøe Closter
til hørende avigte aar 1722: laag
øde nemblig
Waags skibrede
Lande 1 ½ Løber Sm: Tofteland
½ Løb Sm: Skomsnes 1 pd: 21 Mrk: Sm: og Tvet
2 pd: 6 Mrk: Sm:
Opdals skibrede
Mit
Waage 1 ½ Løber Sm: og Øfre Waage 1 L: Sm:
hvor af ingen skatter eller anden Rettighed
er bleven betalt.
Almuen der til svarede at det er vist at
sam/m/e Jorder afvigte aar 1722: laag øde og af ingen blef brugt eller besidet,
saa at ej heller der af det ringeste enten i skatter, Landskyld eller anden
rettighed till Kongl: May: Foget er bleven betalt, og frem stod for Retten Samson Nedre Vaage
og Aanund Mælland som ved Eed testerede
at det er i sandhed saaledes med desse Jorder som Almuen forklarede,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem beskreven meddelis, som ham ej kunde veigres
Kongl:
May: Foget Sr: Ole Larsen end videre tilspurte Almuen af Opdals skibrede, om
dem ej vitterlig er, at udj dend gaard Kleppe
deris May: tilhørende avigte aar
1722: laag øde og af ingen blef brugt eller besidet, saa at der af ej enten
nogen Landskyld eller skatter til hannem er bleven betalt,
Almuen svarede der til, at det er i Sandhed
vest at sam/m/e 2 pd: 8 Mrk: Sm: i Kleppe
deris
1723:
28b
May:
til hørende afvigte aar laag øde, af
ingen blef brugt eller besidet, saa indted der af till Fogden er bleven betalt,
enten skatter eller anden Rettighed, og
fremstod Lensmanden Gunder Ambland og Samuel Ambland som ved Eed testerede at det sig saa i
Sandhed forholder,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde negtes
Kongl:
May: Foget till spurte dend gandske Almue paa Tinget om dem {ej} er vitterlig
at avigte aar i desse 2de skibreder er fore falden noget af disse eftterskrefne
Kongl: indkomster Nemblig Arfveløs godtz, Forbrut oddels godtz, 60 Lod
Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, Engeslaatte skatt,
skatt af oprødede pladtzer, Forlofs penge
Videre end af Waags skibrede hos eller eftter Lars Størksen Windenes 1
rdr: og eftter Aagaatte Størks datter
Fonden 1 rdr: Qverne skatt, eller noget
deslige, i lige maade om her er i desse
skibreder nogen Strandsidere fleere end
forige aar findes indførte, Pebber Svenne, Handverkes Folck, Bønder Sønner,
eller Huus Mænd som skatte kand eller bør
Dend ganske Almue der til svarede at slet
indted af alle de indkomster som opreignet er avigte aar er forefalden enten i
Opdals eller Vaags Skibrede er forefalden!!,
Strandsidere er slet ingen fleere end som forleden aar i Waags
skibrede men i Opdals skibrede slet
ingen, ej heller fleere Forlofs penge end de 2 rdr: som melt er, hvilcke
Sorenskriverens oplæste Specification videre om melder icke heller findes i nogen af desse skibreder
enten Huus Mend, Handverkes Folck, Pebber Svenne eller bønder Sønner, som
1723:
29
enten
har betalt skatt eller bør skatt betalle,
og fremstod for Retten Haldor Hamerhoug og Torben Møcklebust, som ved
Eed testerede at indted i saa fald her i Opdals skibrede er eller findes, af Waags skibrede testerede ved Eed
Lensmanden Sallamon Vindenes og Halvor Rabben at indted videre end som melt er
i sam/m/e skibrede er falden,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem beskreven meddeeles
som ham ej kunde veigres.
Publiceret
Peder Heibergs paa Stifttambt Skriveren Sr: Svanenhielms veigne udstede bøxsel
seddel till Ole Wermundsen, paa ½ L: Sm:
½ H: i Braattetvet dat: 8: Januarj
1722:
Dend
21: April blef holden almindelig Waarting paa Windenes for Strandvig og
Opdals!! (Ous) skibreders Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen,
Bunde LensManden i Ous Hans
Lundervig med eftter skrefne Lougrett,
Engell Lille Ballesem, Mickel Leigland, Johanes og Morten Nortvet, Steen Wiig,
Winsens Windenes, Hans Torgilsen Giøen og Engell Henanger sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
Tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede.
Publiceret
Hans Mickelsen Giærevigs udgifne skiøde till Lensmanden i Ous skibrede
1723:
29b
Hans
Engelsen Lundervig paa ½ L: Sm: ½ Hud
med bøxsel i dend gaard øfre Egeland i
mod penge eftter forEening og for oddels Retten 10 rdr: dat: 28: 8br: 1722.
Publiceret
Alf Olsen Skaars hans udgifne Skiøde
till hans Søn Ole Alfsen Femanger paa helten udj Femanger Sag i mod penge 25 rdr: dat: 24: april 1722:
Publiceret
Lars Larsen Øfre Hage her i Strandvigs skibrede
hans udgifne skiøde til Knud Larsen paa 23 1/8 Mrk: Sm: med bøxsel i
bemelte gaard Øfre Hage i mod penge 30
rdr: dat: 30: Octobr: 1722:
Publiceret
Gietle Nielsen SkogsEides udgifne transport og over dragelse till hans broder
Morten Gitlesen Nortvet paa Capital 295 rdr:
for hvilcke Capital var pantsat i SkogsEide 1 Løb Sm: med bøxsel dat: 29: Decembr: 1721:
Publiceret
Ole Andersen Nedre Giærevigs udstede bøxsel seddel till Niels Olsen paa ½ L: 3
Mrk: Sm: ½ H: og 5/16 giedskind i dend
gaard Storem dat: 12: Novembr: 1722:
Publiceret
Halvor Svendsen Røttingens udgifne bøxsel seddel till Niels Anders: Wanvig paa
16: Mrk: Smørs Landskyld i gaarden Foor, dat: 29: Decembr: 1723:
Publiceret
Sogne Presten till Ous Hr: Niels
Legangers udstede bøxsel seddel till Sergianten Siur Lote, paa 1 Spand Sm: og 1
giedskind i gaarden Særvold, dat: 7: Januarj 1722:
1723:
30
Sergianten
Siur Lothe paa Engell Samsonsen Markuses veigne lyste hans penge Mangel til at
indløse hans Fader Samson Hansen Markuses rette oddel og Aasæde Rett i gaarden
Tvette liggende i Haalands Dallen som hans Fader broder Haldor Hansen sig har
til forhandlet tillige med nogle trær i Nedre Eegelands Skoug, med begier at
det i Protocholen maatte indføris som
ham ej kunde veigres,
Frem
kom for Retten dend Dannemand Johanes Johanesen Hafskaar Soldat under Hr: Capit: Prisiirs!!
(Pritziers) Compagnie \som/ hafde ladet
indkalde for Retten de 2de ærlige og forstandige Mend Lensmanden udj Ous skibrede Hans Engelsen Lundervig og Erick Olsen Backe till at giøre Eedlig forklaring om et
slegtskab som skulle vere i mellem een qvindes Person ved Nafn Ragne Ols
datter som hand for nogen tid siden
skall have beligget og een enke qvinde
ved Nafn Karj Johanes datter Røe som
hand har faaen deris Kongl: May: aller Naadigste bevilling paa at ægte, bad der
fore at desse 2de Mend der om for Retten maatte giøre deris Eedlig forklaring,
bemelte 2de Mend Lensmand Hans Lundervig og Erick Olsen
Backe blef frem kaldet og eftter at de med opragte Fingre eftter
Lougen hafde aflagt deris Eed, giorde de deris forklaring saaledes
1723:
30b
Paa
dend gaard Aarre her i Skibredet boede een qvinde ved Nafn Marte Ellings Datter
Aarre, hun hafde een Datter ved Nafn Ragne Ols Datter, hvilcke qvindes Person
blef besaavet af Johanes Johanesen Hafskaar
denne Marte Ellings Datter Aarre hafde een
Søster ved Nafn Karj Ellings Datter
boede paa dend gaard Hougevold her i skibredet hun hafde een Søn ved Nafn Johanes Olsen boede paa Berlandstvet, denne Mands Datter er
Karj Johanes Datter Røe som før var
giftt med Peder Axselsen Røe, hvilcke er dend sam/m/e qvinde som nu Johanes
Johanesen Hafskaar begierer till Egte, hvor af seeis at dend qvindes Person
Ragne Ols Datter som Johanes Johanesen
Hafskaar har beligget, er i andet og 3die Leed beslegtiget till dend Encke
qvinde Karj Johanes Datter Røe, som Johanes Johanesen Hafskaar agter at Egte,
og ej meere eller anderledes,
dette begierede Johanes Johanesen Hafskaar at
maatte indføris og hannem der paa et lougligt Tings Vidne meddeelis, som han ej
kunde veigres,
Publiceret
Niels Andersen Eie og Ole Hansen Lien
deris udgifne skiøde til Ole Nielsen Eie paa 1 pd: 20 ½ Mrk: Sm: med
bøxsel tillige med oddels Retten til
sam/m/e Jorde part liggende i Reigstad i
mod penge 62 rdr: dat: 21: April Ao:
1723:
1723:
31
Publiceret
Samuel Engelsen boende i Bergen hans udgifne obligation og forpanting till
Engel Olsen Henanger lydende paa Capital
40 rdr: 4 Mrk: for hvis Summa hand til
brugelig pant over drager sin eiende Jordepart liggende i dend gaard Øfre Dalle
her i Ous skibrede skylder i aarlig
Landskyld med bøxsel Sm: 25 Mrk: dat: 5
Januarj 1723:
Der
eftter frem kom for Retten Bunde Lens Manden i Ous skibrede ærlige og forstandige Mand Hans Engelsen
Lundervig som forklarede at hans Søn
Lars Hansen Lundervig till deris Kongl: May: har nedsent sin aller underdanigste
Supliche i dend aller underdanigste forhaabning at hannem skulle blive tilladt
at faa till Egte een Pige ved Nafn Karj Torgils datter Giøen hvilcke med hin anden i andet lige leed ere
beslegtigede, og der fore frem kaldede de 2de Dannemend Erick Olsen Backe og
Johanes Johanesen Røen begge her i
Prestegieldet beboende, till at giøre forklaring {der} om sam/m/e slegtskab, og
eftter aflagde Corporlige Eed for Retten giorde de deris forklaring at afgangne
Torgils Engelsen Giøen, og Lensmanden {he} i Ous skibrede Hans Engelsen Lundervigen vare 2de kiødelige brødre baade til Fader og
Moder, afgangne Torgils Engelsen Giøen
hafde een
1723:
31b
Datter
ved Nafn Karj Torgils datter, og Hans Engelsen Lundervig haver een Søn ved Nafn
Lars Hansen Lundervig, desse 2de Personer er {det} \de/ som søger deris Kongl:
May: aller Naadigste tilladelse hin anden at ægte, og er saa desse 2de fulde
Sødskende børn,
dette begierede Hans Lundervigen at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som ham ej kunde veigres
Lasse
Andersen Goupholm frem kom for Retten og Tinglyste sin penge Mangel til at
indløse 27 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Foor som Ole Engelsen nu Eier og bruger, hvilcke
27 Mrk: Smørs Landskyld er hans Moders oddel
men solt af hans Fader Anders Goupholm og Niels Samnøen till gl: Ole
{Joha} Jonsen Foor, med begier at det maatte indføris, som ej kunde veigres
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Guro Niels Datter
tilholdende under Berge grund i Haalands Dallen for begangen Leiermaal med Mons Knudsen
Aarre, der fore at bøde saa og at
forklare hvem dend rette barne Fader er
saa som hun skall have bekiendt Paa fleere tilforen,
bemelte Guro Niels datter møtte icke ej heller nogen paa hendes veigne,
Mickel Leiland forklarede at hand tillige med
Størk Drageide hende louglig har Citeret, hvor fore Sagen beroer til neste Ting
Deris
May: Droningens Pærle jnspecteur Sr:
1723:
32
Abraham
Normand hafde atter ladet Citere Klockeren Ole Debergs qvinde Else Brun og
hendes Datter Else Deberg for medelst nogen Pærle Mosler!! (Muslinger) som de
af Ous Elf skall have optaget der fore
at lide eftter deris May: aller Naadigste udgangne Forordninger om Perle
Fangsten, hafde og ladet Citere een
deel Perle Fiskere Chrestopher og Lars
Borgen, Lars og Hans Lunde, Olle og Lars Tøsdall som alle møtte tilstede,
Alle desse Vidner blef tilspurt om de videre
er vidende end de forige ting vidnet haver
men de svarede alle sam/m/en at alt hvis dem i denne Sag er vidende har de forklaret ved deris Eed, og ej videre
er vidende, i ringeste maader, saa blef
dog deris forige Forklaringer for dem oplæst, med tilspørgelse om det ej
saaledes var som nu oplæst blef og de
svarede der til at det sig i alle ting saaledes forholte som oplæst blef, og at
de saaledes vidnet haver, og ej videre ved at vidne,
Lensmanden Hans Lundervigen paa Pærle
jnspecteurens veigne indleverede i Retten hans skrefttlig Stefning dat: 7
Januarj 1723: der nest hans skrefttlige
indleg dat: 19 April 1723:
Paa Klockerens veigne møtte Anders Anders:
Windenes og indgaf hans skrefttlige indleg dat: 20: April 1723: og paastod bemelte Anders Windenes paa hans
veigne een fri Kiendelses Dom.
1723:
32b
Lensmanden Hans Lundervig paa Inspecteurens
veigne paastod een endelig Dom udj Sagen uden videre opsettelse,
Thj blef udj Sagen endelig saaledes
Kiendt Dømbt og
afsagt
Dend
7: Aug: afvigte aar 1722: da denne Sag
af Inspecteuren Abraham Normand var indstefnt, forklarede alle Vidnerne
eenstemig, at de icke nogen tid har seet Klokeren Ole Debergs Kone Else Brun
udj Elven Perleskiel at opfiske, ej
heller nogen anden uden for 6: 7: 8: 13
á 14 aar siden allene seet Klokerens Datter Else Deberg at optage Skiel men ej siden dend tid, bemelte Else Deberg
var og i de tider et ungt barn og en u-Myndig Pige, deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning
om Perle Fangsten, dat: 28 Maij 1718:
var ej heller i de tider udgaaen, tj dend forige aller Naadigste
Forordning om Perlefangsten dat: 14 Maij
1707: melder allene om Perlefiskerierne
i Chrestiansands Stiftt og ej {me…}
anden stedtz i Norge, hvilcket begyndelsen i sam/m/e aller Naadigste
Forordning, saa vell som i dens 1te Paast aller underdanigst er at see og
erfare, Saa kand ieg icke tilfinde Else
Deberg at lide nogen straf for det hun i sine u-Myndige aar kand have begaaet,
eller for det hun i denne paastefnte post kand have giort eller forrettet før
end Perlefiskeriet her i Bergens
1723:
33
Stiftt
aller Naadigst er bleven indrettet, og deris May: aller Naadigste Forordning
der om er udgangen, tj bliver baade Klockerens qvinde Else Brun og Klockerens
Datter Else Deberg frj for Inspecteurens tiltalle i alle maader.
Frem
kom for Retten Asbiørn Goupholm som paa
Johanes Pedersen Sævolds veigne der nu
er i deris May: tieniste og at vere i Kiøbenhafn lysede hans penge Mangell till at indløse 27:
Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Udskaatt
som Samuel paabor og bruger, hvilcke godtz hans Fader Fader Johanes
Udskaatt tilforen har voren eiende og er
ellers hans rette oddel, begierede at det i Tingbogen maatte indføris
Jon
Leckqven hafde atter ladet stefne Anders Johansen Øfstestad for een Leie Koe
som skal vere død, hvilcke fra forige Ting til nu blef opsatt, og møtte nu
begge parter for Retten, og hafde Anders Øfstestad ladet stefne till Vidne i
denne Sag som om dend paastefnte Koes Svaghed og død skall vere vitterlig, der
om at giøre deris forklaring, hvilcke 2de Vidners Nafne er Jon Chrestophersen
Fuuse og Guro Hans datter Hage møtte for
Retten og eftter giorte Eed vidnede de at for 4re aars tid siden een afttens tid saag de begge i Marken ved Ste: Hans dags
tider at denne omtvistede Koe som da var
til Leie hos Anders Øfstestad var Frisk
og uden ringeste Svaghed, om Morgenen
1723:
33b
der
eftter da Koen skulle Malckes var hun svag, dog ej anderledes end hun stod
og Skiælvede, og da de kom hiem fortalte de deris Mad Moder det, da gick hun
straxst tillige med denne Jon Chrestophersen til Marken og leiede Koen hiem og
satte hende i Floren, men sam/m/e dag døde Koen, og de ved slet indted var!!
(hvad) svaghed det var hun døde af, de
tog Huden af Koen som deris Huusbonde
beholt, hvilcke var til lidet tienlig
meere af Koen enten lidet eller meget blef ej nøtted, og paastod Anders
Øfstestad der fore at vere fri fore samme Koe at betalle,
Jon Leqven formente at Koen bør ham
betalles og der paa begierede Dom,
Afsagt,
Eftterdj
begge de indstefnte Vidner eenstem/m/ig bekiender og vidner at dend paastefnte
Koe er bort død uden nogen Meniskes foragt eller ilde tilsiun, men Hastig er
død, Saa bliver Anders Øfstesta fri for sam/m/e Koe at betalle, men som hand
har beholdet Huden af Koen, saa betaller hand sam/m/e Hud till Jon Leckven med
penge 4 Mrk: 8 s: inden 15ten dage under adfer [eftter] Lougen
Ole
Siursen Sørtvet tillige med Ole Alfsen Femanger hafde ladet stefne Ole Knudsen
Nedre Eegeland for ½ L: og half ottendeel af een Mrk: Sm: og Olle Femanger lige saa meget, og som denne
Ole Siursen Sørtvet formeener sig at vere rette oddels Mand till sam/m/e ½ Løb,
og det er solt i hans u-Myndige aar, saa formente hand at Olle Knudsen bør
annam/m/e sine penge for sam/m/e godtz
1723:
34
og
der paa frem bød ham penge for Retten, men Ole Knudsen Egeland som møtte i Retten vilde ingen penge i mod tage formente at som hand det har kiøbt og det for meere end 27 aar siden, saa
formente hand det u-paa ancket at bør beholde, og forskiød sig ellers der om
til Aasteden,
Afsagt,
Eftterdj
Ole Knudsen Eegeland ej pengene som hannem for det paa Stefnte godtz i Nedre
Eegeland af Olle Femanger og Ole Siursen Sørtvete bliver til buden {ej} vil
annam/m/e, men forskyder sig der om til Aasteden, Saa henvises Sagen til
Aasteden, og om Parterne ej i Venlighed kand foreenis da gaaes der
eftter foregaaende louglig Stefnemaal
hvis ret er.
Kongl:
May: Foget tilspurte dend gandske Almue paa Tinget af begge desse skibreder, om
nogen af desse eftternefnte Kongl: indkomster afvigte aar 1722: er forefalden,
saa som Arveløs godtz, Forbrut oddels
godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, Engeslaatte
skatt, skatt af oprødede pladtzer, Forlofs penge videre end af Langeland i Ous skibrede eftter
afgangne Niels Olsen 3 rdr: Qverne
skatt eller noget deslige, i lige maade
om i desse 2de skibreder findes nogen Strandsidere, Pebber Sven/n/e, HandVerkes
Folck, Bønder Sønner
1723:
34b
eller
Huus Mend som Skatte kand eller bør
Almuen af begge desse skibreder der til
svarede at aldeelis indted af aldt dette som Fogden opreignet haver er
forefalden, uden allene de 3 rdr: paa dend gaard Langeland i Ous skibrede i
Forlofs penge, icke heller findes i desse 2de Skibreder nogen Strandsidere,
Pebber Svenne, HandVerks Folck, bønder Sønner eller Huus Mend som enten kand
Skatte eller bør skatte, og fremstod
for Retten Lensmanden af Ous Hans
Lundervig og Lasse Goupholm, af Strandvigs Skibrede Lensmanden Hans Giøen
og Niels Ballesem, som ved Eed testerede at hvis Almuen her om haver forklaret
i alle maader er sandferdigt,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som hannem ej kunde veigres,
Publiceret
Niels Skielbregts udgifne Skiøde till Hans Mickelsen Gierevig paa ½ Løb
Sm: ½ H: i gaarden Skielbregt dat: 27: 8br: 1722
Dend
4de Maij blef Retten paa Gielmervig i SkaaneVigs Skibrede holden, udinden de
2de Sager af Andreas Endrup og Fru Kaas indstefnt Contra Hr: obr: Lieut:
Montagnie de Lillienschiold som til
denne tid blef opsat, og møtte nu eftterskrefne Lougretes Mend Nemblig Peder Gielmervig Lensmand,
Mons Sandvig, Aad Axsland, Madtz Ebne, Steen og Job Ebne, Anders
Mortvet, og Siur Molnes
1723:
35
og møtte nu paa Harders veigne Fru Kaases
tiener Heine Olsen, og Monss: Sigfred Lillienschiold paa sin Faders og egne
veigne, og indleverede hand Nemblig Heine Olsen Sr: Harders skrefttlige indleg dat: Bergen dend 3 Maij 1723: og der for uden Refererede at hand ej videre
hafde at frem føre,
Monss: Sigfred Lillienschiold indgaf i Retten
først udj dend Sag af Andreas Endrop indstefnt
eftterskrefne Documenter Nemblig
1: hans indleg dat: 4 Maij 1723:
2: der nest Monss: Knagenhielms gifne atest dat: Bergen d: 8 April 1723.
3: endnu et bref skreven af ham self af Londen!!
(London) til sin Fader Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold dat: 16: Maij 1718: med paa Teignelsen dat: 12: aug: 1718:
4: der eftter een Reigning paa hvis hand hos
Endrup har oppebaaret dat: 28 Junij
1718:
5: Andreas Endrups bref till Hr: obr: Lieut: de
Lillienschiold dat: Londen dend 7: Junij
1717:
6: der eftter Copie under Notarie Haand af deris
Kongl: May: aller Naadigste Noblitations bref paa de Lillienschiolder, dat:
1670: d: 26: Maij
[7:] endnu een Dom eller afsigt under Raadstue
skriveren i Bergen Tønne Juels
Haand dømt i mellem Andreas Endreup og
Monss: Hans Knagenhielm dend 25 Januarj 1720.
Videre sagde hand icke at have i Retten denne
Sag angaaende at indgive, men Refererede sig til sit indgifne indleg hvor eftter hand var Dom begierende
1723:
35b
Forafskeediget
Sagen
optages till Doms og skall parterne
forinden blive advaret hvor og naar de skall møde Dom at anhøre
Der
eftter blef dend anden Sag foretagen af Fru Kaas indstefnt Contra Hr: obr:
Lieut: de Lillienschiold, og møtte som i Forige Sag nefnet er, paa Lambert
Harders veigne Fru Kaases tiener Heine Olsen, som sagde indted videre at have i
denne Sag at indgive, end det før i Retten i!! (ind) leverede indleg, hvor till
hand sig Refererede,
paa Hr: obr: Lieut: de Lillienschiolds veigne
møtte hans Søn Hof Junker Monss: Sigfred
Lillienschiold som i Retten ingaf
eftterskrefne Documenter saa som
1: Hr: obr: Lieut: de Lillienschiolds indleg dat: 4 Maij 1723:
2: hendes til ham udgifne skiøde paa det
omtvistede Jordegodtz dat: Bergen d: 18:
Febr: 1705:
3: 4re Lodsedler
dat: de 2de dat: 31: Martj
1690: dend 3de dat: 18: Julij 1691: og dend 4de dat: 15: Febr: 1693: sambt dend 5te dat: 29 Januarj 1692:
end
for det 4de indgaf Stifttbefallings Manden
HøyEdel baarne Hr: Stifttbefallings Manden Andreas Undals udgifne
Resolution om opsettelse i denne Sag
dat: 7: Decembr: 1722:
5: indlagde een liden seddel til eftter Rettning
allene uden dato
og
for det 6te een Missive fra Fru Zidsille
Kaas till obr: Lieut: welbaarne
Lillienschiold skreven dat: 20 Maij
1717:
Videre sagde hand ej paa sin Faders veigne at
have i Retten at indgive, men eftter hans indlegs formeld paastod een retmesig
Dom,
1723:
36
forafskeediget
Parterne
skall blive advaret hvor og naar de skall møde
Dom i denne Sag at anhøre
Dend
3 Junij blef Retten udinden een Markegangs Trette i mellem dend gaard Tielflaat
og Fleisien holden paa gaarden Tielflaat i Skaanevigs Skibrede, over verende
Bunde LensManden Peder Gielmervig med
eftterskrefne Lougret, Øysten og Anders Mortvet, Madtz Ebne, {Jo} Aad Axsland, Rasmus
Løvig, Siur Molnes og Peder Waldre
hvor da og til hvilcken tid Johanes Tielflaat
ved skrefttlig Stefning hafde ladet stefne Johanes Fleisien formedelst hand
icke vill eftterleve hvis hands Formend som har boed paa Fleisien for ham til at holde ved lige dend gl: opsatte
gierdesgaard i mellem hans paaboende gaard Fleisien og gaarden Tielflaat, saa
og hafde ladet stefne JordEigeren til Fleisien
Mad: Margrete Sl: Hr: Ellias
Elliesens, samt og Sogne Presten her til Skaanevigs Prestegield Hr: Johanes Weile som eiere til een deel i Tielflaat, end nu har hand ladet stefne eftter skrefne
Vidner Nemblig, Godskalck Skiold, Knud
Aartun, Niels Holmedall, Karj SandEckre, Karj Adskilds datter til holdende ved Indre Næss, Sirj Tørres
datter til holdende paa Biørgen, Karj
Tørres datter til holdende paa N:
SæverEide, Ingelef til holdende paa
Bogstøe, Svend og Johanes Indre Næss, Lars yttre Næss, Niels Torbiørnsen til holder ved Millie Nødsted, Giertrud Tomes
datter til holder ved yttre Næss, sam/m/e Stefning dat: 15 april 1723:
1723:
36b
endnu
hafde hand her for uden ladet stefne eftterskrefne Vidner som i Stefningen ej
er Mentionerede saa som Ole Johansen
TungesVig, Olle Tieransen Tungesvig, Johanes Leite Guro Orms datter Flaate,
Johanes Fleisien møtte till Sagen at
svare og berettede at have stefnet desse
2de Vidner Paal Skaalnes og Guro Lars
datter til holdende paa Slocke, til stod
ellers louglig at vere stefnet,
Alle Citantens Vidner møtte undtagende Niels Holmedal, Niels ved Millie
Nøsted, og Guro Flaatten Contrapartens
Vidner møtte begge toe,
der eftter indleverede Citanten Johanes
Tielflaat een gl: Markegangs Dom, Dømbt af forige Sorenskriver Casten Dyrhuus
med behørig Lougret i mellem Fleisien og
Tielflaat dat: 18: Septembr: 1652:
der eftter blef alle Vidnerne som tilstede
var saa vel Citantens som Contrapartens,
og blef Eeden for dem med dens forklaring oplæst med advarsel at de sig i alle maade forreseer
at udsige deris Sandhed saaledes som de siden ved Eed vil testere, dem blef og
foreholt hvad straf der følger og over gaar dem som Vidner Løgn og Falsk, og
eftter at Eeden saaledes for dem var oplæst
da laavede de alle at ville udsige hvis de om Skiel og skiftte i mellem
Fleisien og Tielflaat er vidende, og hvad de forklarer vil de gierne ved Eed
bekreftte,
ellers møtte paa Sogne Presten Hr: Johanes
Weiles veigne Lars Næss som sagde at
Sogne Presten
1723:
37
ej
Self kunde møde men indstillede Sagen i
Rettens hender der udj at handle eftter billighed, og formodede hand at gaarden
Tielflaat ingen u-ret vederfaris saa vit
hand som Sogne Prest der udj var berettiget,
Mad: Margrete
Sl: Hr: Ellies Elliesens ved sin
Pige indleverede een Missive hvor udj
hun formente at Fleisien som er hendes
eiendom icke skeede nogen u-ret, og der
hos som hun af Johanes Fleisien var varslet at i Rette levere et bref eller een
Markegangs Forrettning, da frem sende hun et
og foregaf indted videre at have end sam/m/e bref, hvilcke bref var et
Profs bref dat: 21 Maij 1625, men sam/m/e bref ickun handlede om Markeskiell og
skiftter i mellem Skaanevigs Prestegaard og Tielflaat, og i saa maader gandske
indted vedkom denne Sag eller denne forrettning og Markegang i mellem Tielflaat
og Fleisien saa blef det paateignet til
bage sendt
der paa forføyede vi os i Marken Merker og skiftter at efttersee og først foer Vj [i] begge parters og alle
Vidnernes nerverelse ind til et sted ved Søen kaldes Waage dallen der nedrand een liden beck, og paa begge
sider af becken var Eng og bøe, paa dend indre side til hørende Fleisien og paa dend yttre side Tielflaat, og foregaf
begge parter at paa det sted ej var nogen trette dennem i mellem, saa som de
alle tider har holt sig dend nedrinde!! (nedrindende) beck for et ret
skiftte saa de begge slaer til Beken een
hver paa sin side alt op til bøegaarden, som et støke
1723:
37b
oppe
i dallen var gierdet og stod tvert over dallen, men oven for sam/m/e bøe gaard
gik een Steen gaard lige op eftter i giennem bemelte Dall, der var det hvor parterne formente een hver
paa sin side at vere skeed u-ret, tj Johanes Tielflaat formente at dend stod
ret i de rette skiftter, men Johanes Fleisien paastod at dend stod for langt
ind paa ham eller paa hans gaards Eiendele, og der fore icke ville holde
sam/m/e gaard ved lige, hvor fore Vj med
parterne og Vidnerne gick langt op i gienem sam/m/e dall oppa een Houg, hvor Johanes Tielflaat
formente at vere dend sted som dend i brevet om melte Sals Hougen skulle vere,
men Johanes Fleisen formente at sam/m/e Sals Houg skulle vere een anden Houg
som laag lenger ud og uden for sam/m/e dall,
der om kunde begge desse parter indted foreenis saa som een hver af dem stod fast paa sit
formenende, hvor fore alle Vidnerne der
blef frem kaldet, og dem atter igien advaret at vidne og forklare deris
Sandhed, og som desse 2de Houger laag een hver for sig een hver paa hver side af dallen og paa een
hver side af det opsatte Jerde, saa giorde Vidnesbyrdene deris Forklaring een
hver for sig som følger,
1:
Godskalck Skiold forklarede at hand om Skiftter i mellem Tieldflaat og
Fleisien ej noget er vidende, uden allene hand ved at i Furre Hougen møder 4re
gaarders skiftter, saa som Preste gaarden her i Skaanevig, Tielflaat, Fleisien
og Strand Øde, videre ved hand ej at
vidne,
1723:
38
2:
Knud Andersen boer paa
Aartun forklarede at hand for 10 eller
11 aar siden tiente Sal: Hr: Ellies Elliesen i Skaanevig eet aar, da hørde hand
af sam/m/e Prest sige at der var 4re gaarders Eiendom udj Furre Hougen, videre viste hand ej at vidne,
3:
Karj Anders Datter SandEckre forklarede at vere 57: aar gl: og fra sit barns been op har voren her i
grenskabet, een tid paa Fleisien, een tid paa Tielflaat, og een paa
Prestegaarden og de andre her om
liggende Jorder, og er vell bekiendt i Marken baade paa Fleisien og
Tielflaat og hun ved at de 2de Houge som
ligger tet inden for Dallen som dend
Steen gaard eller Jerdesgaard staar
kaldes Salshouge, dend nederste ligger paa Fleisiens bøe kaldes Lille eller nedre Salshoug, og dend
anden lenger op ogsaa liggende i
Fleisiens Mark kaldes Store eller øfre
Salshoug, og har dend gierdesgaard som staar langst op eftter dallen uden for
desse 2de houge altid voren holden for
een ret skifttes gaard i mellem Tielflaat og Fleisien sam/m/e gierdesgaard kand hun mindes at have
staaen der som dend nu staar i ald hendes tid i fra hun var et barn, neden for
bøe gaarden som her i dallen tvert over dallen, har begge desse gaarder Flesien
og Tielflaates opsidere slaget høe og græs langst fra Søen og!! (op?) eftter een hver paa sin side af dend i dallen
nedrindende beck, Tielflaat paa dend ytre side og Fleisien paa dend indre side
af sam/m/e beck, og har hun i hendes tid icke hørt nogen trette om sam/m/e
skiftte før end nu paa nogle aars tid,
videre ved hun icke her om at vidne
1723:
38b
4:
Karj Askilds datter till holdende
paa Indre Ness sagde sig at vere i mod
50 aar gl: og for 16: aar siden tiente
hun et aar hos Johanes Tielflaat da slog
begge Mendene saa vel dend som boede paa
Fleisien, som dend Mand paa Tielflaat
som hun tiente i Waage dallen paa
begge sider af becken alt fra Søen og op
til bøe gaarden een hver af dem paa sin
side, Tielflaat paa ytre side, og Fleisien paa indre side af becken, dend steen
gaard eller Jerdes gaar som staar langst op eftter dallen oven for bøe
gaarden stod dend tid som dend nu staar,
og blef holden for een Skifttes gaard i mellem Tielflaat og Fleisien, hun ved
og at de 2de Houge som ligger tet inden for denne Dall eller inden for Steengaarden kaldes Salshougene, dend lille eller
nederste Lille Sals houg og dend øverste kaldes øfre eller Store Sals
houg, og af anden Salshoug ved hun icke at sige, det sam/m/e sagde og det forige Vidne Karj
Anders datter SandEckre at hun ingen
anden eller fleere Houger ved eller kiender som enten kaldes eller har voren
kaldet Salshouge uden desse 2de som hun
før har vidnet om, videre viste Karj
Adskilds datter ej at vidne
5:
Sirj Tørres datter til holdende
paa Biørgen forklarede at vere 73 aar gl: og at vere fød paa et Huus Mands pladtz
kaldes Waage dallen, liggende her i Waage dallen paa dend indre side af dend i
dallen nedrindende beck, og {lag} laag sam/m/e pladtz under Fleisien, og hendes
Fader Tørres Waage dallen slog Høet og græset til becken inden fore, og
Tielflaates opsidere uden for sam/m/e beck,
i dend tid hun var et barn, da var oven for bøe gaarden som staar her
tvert over dallen indted Jerde eller
nogen gierdesgaard, uden allene et lidet støcke garmoe, som siuntis at
1723:
39
have
voren som et gierde, eller lige som der i forige tider kunde have staaet et
gierde, de 2de Houge som ligger tet inden for denne dal som nu Steen gaarden
staar kaldes Sals houge, dend nederste Nedre Sals houg og dend øfverste øvre eller Store Salshog og af andre eller fleere Salshoge end desse
2de ved hun icke, ej heller har hørt sige at andre houge ved det Nafn er
til, videre viste hun icke at vidne
5:
Karj Tøris datter til holdende
paa SæverEide siger!! forklarede at vere
70 aar gl: og er Søster till det neste
før benefnte Vidne, saa hun og er føed paa det Huus Mands pladtz liggende her i
Waage dallen, og sagde hun at i ald dend tid hun kand mindes har skifttet i
mellem Tielflaat og Fleisien voren op eftter becken i Waage Dallen fra Søen og op
i bøe gaarden, og har Fleisiens opsider altid slaget paa indre siden af
becken og Tielflaat paa ytre side, og
dend gierdes gaard som nu staar op eftter dallen oven for bøe gaarden, har
staaen der i mange aar, og har dend voren holdet for een Skifttes gaard i
mellem Fleisien og Tielflaat, dog har gaarden icke alle tider voren holden ved
lige, under tiden og voren fløttet her og der i dallen, men dog altid har
staaet langst op denne dal, de begge Houger som ligger tet inden for denne dal,
eller inden for dette Steen gierde kaldes
Nedre og øfre Salshoug, og veed hun aldrig at have hørt talle eller sige om
andre Sals houge end desse 2de videre
viste hun icke at vidne
7:
Ingelef Johanes datter Bogstøe forklarede at vere noget over 40 aar
gl: og har tient paa
1723:
39b
Tielflaat
hos Johanes i 4re aar og er det nu 8te
aar siden hun foer fra ham, i alle de 4re aar hun tiente hos hannem, da slog
hand høet og græset uden for dend lille beck som nedrinder i Waagedallen og Johanes Fleisien inden for becken og det {alf} alt fra Søen og op i bøe
gaarden, dend Gierdesgaard som staar oven for bøe gaarden langst op eftter
dallen stod dend tid lige som nu og holtes dend af begge Mendene for een
skifttes gaard, de 2de Houge som ligger tet inden for Dallen eller gierdet
kaldes øfre og Nedre Sals houg, og ved hun icke af nogen andre eller fleere
Sals houger at sige end desse 2de videre
viste hun icke at vidne,
8:
Johanes Svendsen Næss forklarede, at hand er vidende at dend
gierdesgaard som staar oven for bøe gaarden i Waage dallen op i gienem
dallen har staaen saaledes som dend nu
staar over 24: aar, som er dend tid hand
kand erindre, hand forklarede og at dend beck som nedrinder i dallen neden for
bøe gaarden har voren et skiftte i
mellem Tielflaat og Fleisien, hvor eftter begge gaarders opsidere har slaget
deris græs og Høe, nemblig Tielflaat paa dend ytre side og Fleisien paa dend
indre side af sam/m/e beck, men hvor Sals hougene er ved hand icke at giøre forklaring om, videre veste hand ej heller at vidne
9:
Lars ytre Næss forklarede at hand icke ved nogen skiftte i mellem
Fleisien og Kieldflaat!! uden at hand
har hørt sige af sin wær Fader nu
afgangne Erick Næss at Fleisien icke
eier lenger op end som hand kand see fra Søen
videre viste hand ej at vidne, her om
10:
Giertrud Tormos datter tilholder
paa yttre Næss forklarede at vere over
70: aar gl: og i sin ungdoms
1723:
40
tid
tiente hun hos gl: Johanes Tielflaat og Chresti Tielflaat i 3 aars tid og er det nu omtrent 50: aar siden hun foer
der fra, og har hun siden voren paa ytre Tungesvig her tet ved, saa og paa
Næss, og i ald dend tid og ald dend stund hun kand mindes da kaltes de 2de Houge som ligger tet inden
for Waage dallen hvor det opsatte Jerdesgaar staar langst op eftter sam/m/e
dal Sals Hougene dend lille
Nederste Salshoug og dend
øfverste Store eller øfre Salshoug, og
de houger som ligger uden for Waage dallen kaldes Sølge Backene, og har
Salshougene alle tider tilhørt Fleisien
og Sølge Backene Tielflaat, og dend Jerdesgaard som nu staar langst op eftter
dallen har staaen der som dend nu staar
saa lenge hun kand mindes og har voren
agted og holdet for een Skifttes gaard i mellem Tielflaat og Fleisien, men dog
kand icke sige til wesse om denne skifttes gaard altid har staaen just paa
denne sted alle steder som dend nu staar, men langst op eftter dallen har dend
altid staaen, neden for bøe gaarden har becken som nedrinder i Waage dallen voren agted og holdet for et Skiftte i mellem
desse 2de før benefnte gaarder Fleisien og Tielflaat og har Tielflats!! opsidere slaget græset
uden for Becken og Fleisiens opsidere
inden fore, og hørde hun ingen trette om merket som nu opregnet er i hendes tid,
videre viste hun icke at vidne
11:
Johanes Olsen Leite een Mand paa
69 aar gl: forklarede at vere fød paa et
Huus Mands pladtz ligger under Tielflaat
kaldes Slaatten men hand foer der
fra da hand ickun var 8 aar gl:
1723:
40b
tiente
siden tet ved paa indre Næs i 5 aar
siden tiente hand her i grenskabet
saa paa et sted og nu paa et
andet sted, og der fore er vel Kiendt her i Marken, og i ald dend tid hand kand
erindre saa har skifttet i mellem
Tielflaat og Fleisien gaaen fra Søen i Waage dallen og op i bøe gaarden lige
eftter dend i sam/m/e dall nedrindende liden beck og slog de{nd} Mænd som har boet paa
Tielflaat greset uden for sam/m/e beck
og de Mend paa Flesien inden for becken, dend Gierdes gaar som staar
oven for bøe gaarden langst op eftter dallen
har staaen som dend nu staar i ald hans tid og saa lenge hand kand
mindes og kaltes af alle Skifttes
gaarden som dend og nu kaldes, inden for denne dal ved skifttes gaarden
ligger de 2de Houge nedre og øfre
Salshoug, og ingen anden houge ved hand er bleven kaldet eller kaldes Sals
houg, uden desse 2de dend Kraag som er
paa Skifttes gaarden mit i dallen blef
giort med Villie paa det at Fleisiens
opsidere som ved gierdet gravede een
brøn eller beck ej skulle gaa over
gierdet eftter deris wand, videre viste
hand icke at vidne,
12:
Ole Tieransen ytre Tungesvig forklarede at vere omtrent 57: aar gl: og har boet paa denne gaard hand nu boer paa
i mange aar og i ald dend tid hand kand
mindes saa ved hand at skifttet i mellem
Tielflaat og Fleisien neden for bøe gaarden har voren langst dend der i Waage
dallen nedrindende beck, saa at Fleisien eier paa indre siden af becken og Tielflaat paa dend ytre side, og har begge
gaarders opsidere altid slaget græset der eftter een hver paa sin side af becken, Jerdesgaarden som staar langst op eftter dallen oven for
bøe gaarden har staaen som dend nu
1723:
41
staar
som hand kand mindes over 30 aars tid og er i ald dend tid bleven kaldet skifttes
gaard og holden for skifttes gaard i mellem Tielflaat og Fleisien, men hvor
Sals hougene er ved hand icke at giøre
forklaring om, videre viste hand ej
heller at vidne,
13:
Ole Johansen Tungesvig forklarede at hand kand mindes nu i 26: aars tid
som hand har boet paa ytre Tungesvig at
dend beck som ned rinder i Waage dallen
har voren et ret skiftte i mellem Tielflaat og Fleisien hvor eftter begge gaarders opsidere sig har
retet saa at een hver af dem har slaget
græset paa sin side af beken alt fra
Søen og lige op i Bøe gaarden, oven for bøe gaarden har dend Jerdesgaard som
der nu staar op eftter dallen altid i dend tid som melt er staaen som dend nu
staar og har voren kaldet Skifttes gaard
og har hand icke nogen tid hør!! (hørt) trette om sam/m/e gaard før nu
for kort tid siden at Johanes Fleisien har ancket paa dend, men hvor
Salshougene er eller ligger ved hand
ingen forklaring om, videre viste hand
ej her om [at] vidne,
fleere Vidner som Citanten hafde stefnet var
ej tilstede, og forklarede begge parter
at hvad skifttet angaar neden for bøe gaarden
da har becken altid voren dem et Merke, og de har rettet sig der eftter og een hver af dem har slaget græset paa sin
side af becken,
Men Johanes Fleisien formente at dend
skifttesgaard som staar oven for bøe gaarden langst
1723:
41b
op
eftter dallen ej at vere ret opsat, men
formente at Sals hougene ej ere de rette Salshouge, men at dend omtviste Sals
houg skall ligge uden for denne gierdes gaard i een anden dall, og der paa
begierede at hands indstefnte Vidner maatte tages \til/ forhør
Hvor fore og hands Vidner blef frem
kaldet som i lige maade blef formanet om
sandhed at udsige, og fremstod
1:
Paal Skaalnes som sagde sig at
vere een Mand paa 54: aar forklarede at
hans Moder tilholte paa ytre Næss og hun
hafde een Koe som om Som/m/eren gick i Tielflaattens til hørende houge
beite og hand gick tit og mange gange op
i Marken og bar Melcken hiem og naar hun
viste ham op saa sagde hun at Koen gick
i Sals hougs braattene og hand gick icke
anden steds end her uden fore i desse backer og houger uden for Waage
dallen eller uden for dette omtviste
Jerde eller skifttes gaard men enten
\at/ det var de rette Sals houge som hand blef vist til eller ej det ved hand icke, ej heller sagde hand at
vide meere i denne Sag at vidne, icke heller viste hand enten dette Jerde op
eftter dallen stod der det nu staar
eller indted gierde stod der om
viste hand ingen flaring!! (forklaring) at giøre, tj hand sagde sig i de tider
ikun at vere et barn, og ej saag eftter noget saadant,
2:
Guro Lars datter Slaacke forklarede at vere een qvinde paa 60 aar
gl: og at vere fød og opfød paa gaarden
Fleisien, og har voren der i hendes meste tid,
i ald dend tid hun der var, da stod denne Jerdesgaard op eftter Waage
dallen som
1723:
42
dend
nu staar, neden for bøe gaarden var altid skifttet i becken langst ned til
Søen, men hvad Salshougene angaar da ved
hun ej rettere der om at forklare end de jo laag uden for Waage dallen og er de Houger som een deel af Vidnerne nu
kalder Sølge Rustene, hvilcke hendes Forældre sagde for hende, ellers boede der paa Tielflaat i forige tider
een Kone ved Nafn Chresti Tielflaat, {og} hun skulle have et gam/m/elt
Markegangs bref som skulle vere i mellem Tielflaat og Fleisien sam/m/e bref skulle hun have bøedet Lars
Fleisien /: som var dette Vidnes Fader
:/ og vilde have for sam/m/e bref een
Bock, men hendes Fader Lars Fleisien vilde ej give hende nogen bock for
brevet hvor fore hand ej heller fick
brevet, dette hørte hun ej Self, men hendes Forældre har fortalt hende det i
sine unge aar, men hvad sam/m/e bref skulle indeholde det ved hun ej heller, videre viste hun icke i denne Sag at vidne,
Johanes Fleisien paastod at Jerdes gaarden ej
staar i de rette skiftter, men at det burde staa udi dend anden dal uden for dend houg Sals houg som hans 2de Vidner har giort anvisning paa,
og det er aarsagen hvor fore hand ej har villet holdet denne skifttes gaard ved
lige, og som paa Jerdet ej er noget Leed eller grind og hand har fri Recke med sine Creaturer til
Fields der igienem, saa har hand maat nedkaste saa meget af Jerdesgaarden som
hans qveg kunde gaa igienem, saa som Johanes Tielflaat ej har villet det tilstede
at hans
1723:
42b
Creaturer
maatte op kom/m/e og Refererede sig der
om till een Dom som er dømbt i mellem Fleisien og Strand øde og frem viste sam/m/e Dom in orginali dat: 28 Aug: Ao: 1721: og paastod eftter dend at nyde fri Sætters
eller Field Vei,
Men Johanes Tielflaat formente at hand i
gienem sin egen gaards tilliggende Mark kunde op kom/m/e, beklagede sig at hand
alle tider afbeite hans græs udj hans houge med sine Creaturer,
Der eftter blef alle Citantens Vidner tagen
til Eed, og aflagde een hver for sig sin Eed med opragte Fingre, at de haver
vidnet sandferdig og at ej meere eller
rettere ved end de vidnet hvar!! (haver),
hvor paa Vj da eftter sam/m/e Vidners
forklaring ej andet kunde giøre end at Vi oprettede Merket og nedsatte steene
fra øfverste Rinden og ned i gienem dallen, hvor dend gl: Skifttes gaard staar,
og blef øverst paa Rinden nedsat een Steen med Kuld under og sine 2de Vidner
hos, lige neden for i Waage dallen paa een Houg uden for skifttes gaarden blef nedsat en Steen med sine 2de Vidner
hos, lige ned i sam/m/e Line udj een liden houg tet ved og inden for skifttes
gaarden blef nedsat een Steen med sine
2de Vidner hos, og gaar saa skifttet fra
sam/m/e steen lige i bøe gaarden, siden
følger skifttet langst beken som nedrinder igienem dallen alt til Søen,
og som paa begge sider af beken nede ved Søen vare 2de Høye bierge et paa hvert side, saa blef der af os paa begge
desse biergers flade side som vender sig til beken, hugget 2de Kaarse et i hvert berg til et teigen
1723:
43
at
mit i mellem desse berge hvor becken nedrinder
skal vere rette skiftte ved Søen,
Der eftter forføyede Vj os hiem af Marken
igien hiem til Aasteden Tielflaat, og
som dagen gandske var forløben beroede
Sagen till dagen der eftter som var dend
4de Junij,
og blef atter Sagen foretagen og beklagede Johanes Tielflaat sig meget over
Johanes Fleisiens forhold med sine Creaturer udj hans houge beite, ja og
formedelst der ingen Jerdes gaard er i mellem deris bøe neden for bøe gaarden i
Waage dallen ned til Søen, saa gaar alle hans Kalver, Smaler og Svin ind paa
hans bøe og til føyer ham aller største skade, og i hvor vel at hand hannem
mange gange har advaret sig der fra at entholde, saa har det dog ej villet
hiulpe, men hand Continuerer der med alle tider, og giør det med fri forset og
villie, saa at hand ingen fred af ham har haftt, tj har hand maat bekoste denne
Markegang for een gang der med at kom/m/e i Fred og Rolighed, skifttes gaarden
har hand icke i nu i nogle aar villet holde ved lige, men Naar Johanes
Tielflaat opsetter gaarden, saa nedkaster Johanes Fleisien dend igien og med Ville!! (Villie) indrifver sine
Creaturer af alle slag udj hans Houge, hand har og endelig med 2de Mend saa som Svend Nesse og Lars Ness ladet ham her om advare men det har ej villet hielpe, sam/m/e 2de
Mend hafde hand og her om ladet varsle,
begge desse Mend forklarede at de eftter Johanes
Tielflaates begiering gick til Johanes Fleisien og til spurte ham hvor fore
hand nedriver skifttes gaarden
1723:
43b
i
mellem Tielflaat og Fleisien, da svarede Johanes Fleisien der til at hand faar
nedrive Jerdesgaarden for at drive sit Fæ der igienem, og der for uden staar ej
denne skifttes gaard paa dend rette sted, men er opsat paa hans eiendeele ham til skade, de tilspurte ham og hvor fore
hand icke ville holde skifttes gaarden ved lige som før, {hvad} hand svarede at
naar Johanes Tielflaat vill opsette gierde eftter det gl: Markegangs bref saa vil hand og tillige med holde skifttes
gaarden ved lige, endnu til spurte de ham hvor fore hand da til foren holt
skifttes gaarden ved lige, hand svarede der til
fordj hand før ej viste bedre der
for holt hand skifttes gaarden ved lige, men som hand har fornam/m/et at
gierdet ej eftter Markegangs brevet er opsat
der fore holder hand det ej ved lige før end gierdet bliver fløt paa
rette sted,
dette alt sam/m/en til\stod/ Johahanes!!
Fleisien at vere sandhed og saaledes passeret og formente end nu som før at Jerdet ej staar
ret
Johanes Tielflaat paastod at Gierdet bør op
rettes eftter det i gaar giorte merke
hvor med hand er fornøyet, og begierede at Johanes Fleisien maatte
paalegges skifttes gaarden at oprette eftter de nu nedsatte steene og siden det tillige med ham at holde ved
lige, ilige maade at der maatte oprettes een Haa gaard eller skifttes gaard i
mellem begge deris bøe og Engeslaatte fra bøe gaarden og ned til Søen, endnu
paastod hand at der maatte opsettes een Field gaard paa det at Johanes Fleisiens Creaturer ej
skulle nedkom/m/e i hans houge, tj hans Creaturer er saa vant i hans houge at
ingen kand
1723:
44
holde
dem der fra uden ved gierde, tj hand har i langsam/m/elig tid ladet malcke sit
qveg i hans houge og der over er
Creaturene kom/m/en i saadan vane at de ej uden gierdes gaard kand holdes der
fra, I det øfrige formente hand at saa
som hand har voren tvungen og nød til dette stefnemaal og denne trette Johanes Fleisien da bør svare alle de paa
sam/m/e prosses anvente bekostninger og
der om var een Endelig Dom begierende
Johanes Fleisien der til svarede at hafde skifttes gaarden voren ret opsat,
saa skulle hand have holt dend ved lige, men som dend icke stod rett, saa kunde
hand ej holde dend sig til eftterrettning
formente der fore at Johanes Tielflaat self bør svare og betalle de
anvente bekostninger
ingen af Parterne hafde videre at indvende
saa anføris her eftter deris May: aller
Naadigste Forordning de pretenderede omkostninger som saaledes ere og til deels
af Citanten opreignes at vere foraarsaget
Nemblig Sorenskriverens 2de
dages Forrettning 3 rdr: hans Reisers bekostning 2de dage {fra} til og
fra Aasteden 1 rdr: 2 Mrk: Fløtting
frem og til bage 4re Miile 3 Mand er 2
rdr: de 6 Lougrettes Mend i 2de dage á
2 Mrk: er 2 rdr: Lensmanden for at Stefne i Sagen
Contraparten og alle Vidnerne tillige
med Stefne Vidnernes u-mage, sambt og hans u-mage nu ved Forrettningen udj alt 1 rdr: 3 Mrk: Fogden for befalling til Mend 1 rdr: her for uden forklarede {at} Citanten
Johanes Tielflaat at have bekosted med Vidnernes Reise
1723:
44b
og
u-mage sambt til underholdning med Mad
og dreke for dennem og Rettens betiente i 2de dage til sam/m/en over 8 rdr: som hand alt paastod og formente at hans
Contra part Johanes Fleisien bør betalle, og der om endnu var Dom begierende
Thj blef om alt saaledes endelig Kiendt Dømbt og
Afsagt,
Eftter
dend i gaar af os giorte besigtelse, Siun og grandsking, og eftter det for os i
Rette lagde Markegangs bref dat: 18: Septembr: 1652: saa vel som og eftter de \fleste/ førte
Vidnernes anvisning og giorte forklaring fornem/m/es at det rette Skiftte og Merke i
mellem Tielflaat og Fleisien har voren og bør vere, nede ved Søen i Waage
dallen og har sin begyndelse i dend der
i sam/m/e dall nedrindende liden beck, og langst sam/m/e beck op eftter til bøe
gaarden, tj blef af os i de 2de paa begge sider af beken liggende berge hugget
2de Kaarse, og det paa siderne af sam/m/e berge, een Kaars paa det inderste
berg ved becken og det andet paa berget
ved Beckens yderste side, saa gaar da Skifttet som før er sagt langst
becken alt op til Bøe gaarden, siden
blef af os om trent et steen Kast oven
for Bøe gaarden lige op for becken udj
een liden Houg tet og inden for Skifttesgaarden
nedsat een Steen med sine 2de Vidner hos, udj hvilcken steen skifttet
skal gaa lige fra Bøe gaarden, der fra skall skifttet og Merket lenger op i
sam/m/e Linie udj een anden Houg noget
støre end dend første neden fore hvor
der uden for {Bøe} \Skifttes/ gaarden blef nedsat een Steen med sine 2de Vidner
hos, og skall saa skifttet
1723:
45
gaa
lige af sam/m/e steen i sam/m/e Linie op i øverste Rinden, hvor der og blef
nedsat een Steen med sine 2de Vidner hos, fra denne steen gaar da skifttet lige
op i Furre Hougen, og strecker sig da skifttet eftter dette merke lige fra Søen
i mellem de 2de Kaarse, langst becken til bøe gaarden og siden fra Steen til
anden lige op i Rinden og der fra til
Furre Hougen som er det øverste skiftte,
der oven fore er Fieldet og sameieres Fellis beite hvor vedkom/m/ende med deris Creaturer møder
Horn mod horn og Kløf mod Kløf, eftter hvilcke Merke gaarden Tielflaat eier
dend ytre part og Fleisien den Indre part, hvor eftter begge gaarders Eiere og
opsidere sig i alle maader haver at holde eftter rettlig, og som da dend gamble
skifttesgaard hvor om tvistes icke just staar opsat eftter dette nu
oprettede Merke, men som/m/e steder for meget ind paa Fleisiens eiendeele og
som/m/e steder ud paa Tielflaates eign, saa bør nu Skifttes gaarden af begge
parter rettes, saa at Jerdet lige eftter de nu nedsatte steene kand have sin
streckning og siden af dem begge een hver eftter sin Jords Storlighed at holdes ved lige, paa sam/m/e gierde bør
Johanes Fleisien self lade opsette et Leed eller een Grind, og sam/m/e Self at
holde ved lige, saa som hand der i gienem opdriver sit qveg til Fields efttersom hand eftter dend af ham i Rette
lagde Dom der til er berettiget, i gienem hvilcke grind eller Leed hand ej
tidere bør kom/m/e med sine Creaturer end naar hand med dem til Fieldet op
farer
1723:
45b
og
om Høsten igien vil nedfare og naar hand
saaledes op og nedfarer bør hand ej
beite i Johanes Tielflaates Houge, men stedtze fare fort med Creaturene enten hand farer med dem op eller ned, hand
bør ej heller malcke sine Creaturer i Tielflaadtz til hørende Houge som hid indtil er skeed men stedtze med dem holde sig paa Fieldet til
hand med dem i sin egen Houge nedfarer, og fordj at hans Creaturer ej i sam/m/e
Houge skall nedkom/m/e bør begge parter
at oprette een Field gaard som sam/m/e kand forhindre, paa hvilcke gierdesgaard
Johanes Fleisien ogsaa bør bekoste et Leed eller grind, og {det} \dend/ self
holde ved lige, saa som Johanes Tielflaat ej med sine Creaturer paa Fieldet op
kom/m/er tj hand der oppe ej haver nogen
Lod eller deel, hvad sig angaar de andre
smaa Creaturer af Kalver, Smaler og Svin
da bør ingen af Parterne med dem ind kom/m/e udj hin andens houge beite,
men een hver at holde sine i hver sin egen houge, og som begge desse 2de
gaarders bøe og engeslaatte ej med nogen Haagaard eller skifttes gaard er fra
hin anden adskilte, saa bør der og eftter Citantens paastand et Gierde
oprettes som af begge parter bør
bekostes een hver eftter sin paaboende
gaards skyld, og siden af dem begge ved lige holdes, og som da skiftterne saaledes med sine Merker
ere oprettede, og der ved erfares at Johanes Fleisien til den/n/e prosses har
givet Citanten een temelig aarsage og andledning i sær ved hans Creaturers u-louglige beite i
Johanes Tielflaates
1723:
46
Houge
og beite, Saa betaller hand og till Johanes Tielflaat til hielp der fore inden
15ten dage 8 rdr: under dend adfer Lougen om formelder.
Dend
7: Junij blef Retten betient paa Gielmervig {for} oververende Lensmanden Peder Gielmervig med
eftterskrefne Lougret, Mons Sandvigen, Od Axland, Steen og Job Ebne, Anders
Mortvet, Madtz Ebne og!!
Paa hvilcken tid dend Sag i mellem Andreas
Endreup Contra Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold blef fore tagen, saa vell som
og dend Sag imellem Fru Zidselle Kaas Contra Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold,
og møtte paa Hr: obr: Lieutenantens veigne Hr: Hof Junker Sigfred
Lillienschiold, men paa Lambert Harders veigne indfant sig ingen,
Sigfred Lillienschiold forklarede ej enten
paa sin Faders eller sine egne veigne noget videre i Retten desse Sager
angaaende at have som kand!! (hand?) kunde proponere men afvartede een endelig og forsvarlig Dom,
Thj blef udj dend Sag af Andreas Endrup indstefnt
Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold saaledes
afsagt
Obr:
Lieut: Montagnie de Lillienschiold har ladet sin Søn Hof Junker Sigfred de Lillienschiold Reise til Londen i Engeland, hvor hand een
tid lang sig har oppeholdet, sam/m/estedtz er hannem af Andreas Endrup som boer till Londen tid eftter anden forstragt til sin fornødenhed
796 rdr: 1 Mrk: 14 s: og der paa udsted
3de wexsler, dend eene
1723:
46b
stor
300 rdr: som af obr: Lieut: de
Lillienschiold er betalt, dend anden
wexsell er af dato 12 Junij 1718: stor
400 rdr: hvor af obr: Lieut: de
Lillienschiold accepterede 100 rdr: de
øfrige 300 rdr: lod protestere, dog alligevel er ej de accepterede 100 rdr:
siden bleven betalt, dend 3die vexsel er
dat: 28 Junij nest eftter stor 96 rdr:
28 s: danske som i lige maade ej er
bleven antagen, men protesteret, og som Hans Knagenhielm de 2de siste wexsler
har enduceret, saa har Andreas Endrup for sam/m/e wexslers Misbetalling reist
Sag mod bemelte Hans Knagenhielm i meening hos hannem sine udlagde penge igien
at skulle ved Dom {for medelst saadan} vorde erstatet, men hand er eftter
fremlagde Bergens Raadstue Dom formedelst saadan hegtelse som hand i sine
u-Myndige aar till een andens fornødenhed og ej til sin egen tarf giort haver,
fri Kiendt, Og som Andreas Endrup saaledes er fra Kiendt den/n/e Fordrende
Summa hos Knagenhielm at erholde, saa har \hand/ nu ved Stefnemaal {ved} vent
sig till Hof Junker Sigfred Lillienschiold som desse penge skall have oppebaaret og
annamet og till hans Fader obr: Lieut: de Lillienschiold som har givet sin Søn Credit hos Andreas
Endrup, i meening sin Skades opreisning der at erlange, till sam/m/e sit Stefnemaal og Sags oplysning
fremviser hand først orginal wexslerne med deris protester, der nest een
Reigning paa alt hvis Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold af hannem har
bekom/m/et, som af ermelte Hof Juncker de Lillienschiold er under skreven og
atesteret
1723:
47
Der
hos og anviser 5: af obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiolds orginal breve,
det 1te dat: Handelands gaard dend 3 Maij 1718:
det andet og af Handeland dat: 5te Junij nest eftter, det 3die uden nogen Dato, det 4de af Sundhords Toldsted dat: 12 Junij
sam/m/e aar og det 5te af Handeland dend
2 Julij der eftter, hand lader og frem
legge extracter af andre 5 breve af ham Self till obr: de Lillienschiold
skreven, hvilcke alle handler om Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold og desse
nu paastefnte og trockne penger, og der fore paastaar Andreas Endreops
Fuldmegtig Procurator Lambert Harder at eftterdj Hof Juncker Sigfred de
Lillienschiold {ved sin till Andreas Endrop skri} har oppe baaret desse
penge og der paa udsted sine wexsler, og
fordi at hans Fader obr: Lieut: de
Lillienschiold ved sine till Endrop
skrefne Missiver og breve har begieret at furnere og forstrecke hans Søn Penger
till fornødenhed, de da begge saa vell
Faderen obr: Lieut: de Lillienschiold som Sønnen
Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold
een for begge og begge for een desse wexslers Summa med wexsel Rente og
hvad videre der med følger saa vell som
og for foraarsagede omkostninger bør til
dømmes at betalle, Her i mod paastaar og
formeener saa vell obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold som Hof Juncker
Sigfred de Lillienschiold, at eftterdj Andreas Endrop har over gaaen dend ordre
ham af obr: Lieut: de Lillienschiold given var
1723:
47b
som
ickun tillod ham at Furnere Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold tid eftter
anden med 100 rdr: hand der fore har
giort meere end hand burde eller ham var given i Commission, hand og har
Crediteret sam/m/e og meere forskute penge til Hof Juncker Sigfred
Lillienschiold som een u-Myndig, der eftter Lougen ej hafde Magt til at optage
meere end hans Faders ordre var, Hof Juncker de Lillienschiold og foregiver at
hand har veret tvungen og truet til af Andreas Endreup at under skrive desse
2de paastefnte wexsler saa og dend i Rette
lagde Reigning, hand da ej kand til Kiendes saadan aftvungen wexsler og
Reignings under skrivelse at eftterleve og betalle, saa som det alt er skeed i
hans u-Myndige aar, Men eftter ald
saadan Sagens beskaffenhed, Saa erfares og seeis af de i Retten indlagde
Documenter, at obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold vel har skreven Andreas
Endrop til dend 8: Decembr: 1717: at forstrecke hans Søn Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold tid eftter anden 100 rdr: hvor paa Andreas Endrop dend 7: Martj nest
eftter sam/m/e obr: Lieutenantens bref
\be/svarede, der eftter betaller obr: Lieut: de Lillienschiold till Andreas
Endrops ordre een hans Søns Hof Juncker
de Lillienschiolds trocken wexsel stor 300 rdr:
og dend 3 Maij 1718: ved sin Missive til Endrop lader ham saadant vide og tacker ham for dend høflighed hans Søn i
saa maader er bleven bevist, begierer der hos
1723:
48
at
hand vil bevise ham og hans Søn dend Faveiur og hielpe ham til hans
forehave\n/de reise vel fra Londen med saa mange penge som til nødvendighed
behøves, lover og \at/ hand den wexsel der paa treckes promte skall betalle, udj de 4re eftterfølgende breve igien tager
obr: Lieut: de Lillienschiold sam/m/e Materie, begierer at Endrop vill hielpe
hans Søn vel fra Londen og lover endnu
som før hvad vexsel i saa maader treckes promte at Honorere, alt saa haver obr: Lieut:
Montagnie de Lillienschiold der ved forbunden sig at betalle hvis hans Søn Hof Juncker De Lillienschiold hos Andreas Endrop oppebar og bekom/m/et
haver, Andreas Endrop beviser og sit
Kraf først med 2de af Hof Juncker Sigfred
de Lillienschiold underskrefne og udgifne wexsler, og \at/ deris Summer rigtig
er leveret, og at Hof Juncker de Lillienschiold des Verdi i Reede penge har
annamet beviser hand med een af Hof
Juncker de Lillienschiold Self under skreven og atesteret reigning, till hvis
underskreftt ej nogen gyldig bevis fremlegges at hand der till har voren
tvungen eller truet, Tj til findes obr:
Lieut: Montagnie de Lillienschiold at betalle till Andreas Endrop begge desse
2de paastefnte og protesterede wexslers Summa 496 rdr: 1 Mrk: 14 s: tillige med wexsel rente een proCento
maanetlig og det i 6 Maaneder fra
protesternes Dato
1723:
48b
og
siden fremdeelis med 5 proCento aarlig indtill betallingen skeer, tillige med
een half proCento udj alt for protestens omkostning, breve port og Factorens
provision eftter Lougens 5te Bogs 13: Capit: 20 art: tillige med foraarsagede omkostning for denne
pross!! 24 rdr: alt dette inden 15ten
dage under excecution eftter Lougen
udj dend Sag af Fru Sidselle Kaas indstefnt
Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold
afsiges saaledes
Dend
18: Febr: 1705 haver Fru Sidselle Kaas
Sallig Cancelie Raad og Ambt Mand Jonas de Lillienschiold afhendet og solt till obr: Lieut: Montagnie
de Lillienschiold een deel Jordegodtz liggende udj Fulset Fiorden i yttre Sogns
Fogderie, hvilcke gaarder i sam/m/e hendes udgifne skiøde Specialiter findes
indført, dend 24 Martj nest eftter i
sam/m/e aar findes een reigning af obr: Lieut: de Lillienschiold som af ham Self skreven og under skrevet er,
oven i sam/m/e hans Reigning tilstaar hand Fru Sidselle Kaas at skulle have for
Fulset Fiordens Jordegodtz 800 rdr: og
der paa dend tid at have betalt till Mester Frans Ustindi Farer, Knud
Gieldmeiden og Hendrick Joresen dend Summa 435 rdr: og der hos self forklarer da at reste 365
rdr: for uden de 30 rdr: som hand
mentionerer at hans Moster Fru Sidselle
Kaas pretenderer, Tolf aar
1723:
49
der
eftter nemblig 1717: dend 3 Junij
fremsender og overleverer obr: Lieut: de Lillienschiold til ermelte Fru
Kaas endnu een anden reigning, i lige maade af ham Self skreven og under
skreven, hvor udj hand igien tager hvis hand til ovennefne!! 3de Personer
eftter Fru Sidselle Kaases assignationer har betalt, og paa denne hans siste
reigning opfører hvad hand videre eftter andre assignationer har erlagt og
betalt, Nemblig till Bye Fogd Enken
afgangne Sussane Sophia Frich, Jomfru Charlotte Lillienschiold og
Frøcken Spechhan(?) til sam/m/en dend
Summa 230 rdr: som da giør udj alt 665
rdr: saa at der da eftter sam/m/e
reignings indhold skulle reste for uden
de før anførte 30 rdr: endnu 135
rdr: der af erfares at Pengene for
sam/m/e Kiøbte godtz ej da skiødet af
Fru Sidselle Kaas var udgiven til fulde
var erlagt og betalt, ej heller beviser
obr: Lieut: de Lillienschiold at hand enten videre eller meere for godtzet har
betalt end som sam/m/e 2de reigninger om formelder, der dog Summen for godtzet
eftter hans egen under skrefven reigning skall vere 800 rdr: Vell er det saa at dend gaard Biordal eftter
det i Rette lagde overdragelses brev{e} af afgangne Borg: Lars Sørensen till
Kongl: May: Foget Hans Blix som er dat:
18 Julij 1691: og er skyldende aarlig
Landskyld 1 L: 2 pd: Sm: taxeret for 66
rdr: 5 Mrk: icke i det skiøde
1723:
49b
som
Fru Sidselle Kaas till obr: Lieut: de Lillienschiold udgivet haver er indført
solt eller afhendet, saa findes der dog andre gaarder som udj udlegs
werkerne ej Mentioneris i sam/m/e skiøde at vere indført og solte, saa som
Eichefiord skylder aarlig 2 ½ Løber
Sm: Lien 18 Mrk: Sm:
sambt udj de 2de Jorder Trædal og Sætre
meere end udlegs Verkerne er indført 35 rdr: 5 Mrk: 10 s: penge, saa at
Fru Sidselle Kaas icke just har solt godtzet eftter udlegs Verkernes formeld,
men een deel Jordegodtz som udlegs Verkerne om formelder udelat
som Biordall, og der i mod solt andre gaarder som før er nefnt der ej udlegs verkerne om formelder, Saa at
obr: Lieut: de Lillienschiold var skyldig eftter sin reigning og Haand at
betalle for det godtz som udj skiødet Specificeres de 800 rdr:
og ej for det godtz som udlegs werkerne om melder, Thj Kiendes og afsiges for Rett at obr:
Lieut: Montagnie de Lillienschiold inden 15ten dage her eftter under dend adfer
Lougen byder, bør betalle till Fru Sidselle Kaas de af ham Self anførte og
u-betalte 135 rdr: og det uden nogen
Rente, hvad sig de 30 rdr: angaar som
Fru Sidselle Kaas udj sit Stefnemaal og reigning anfører at obr: Lieut: de
Lillienschiold hende {her} for uden dend
benefnte Summa skulle vere
1723:
50
skyldig,
da beviser hun icke at obr: Lieut: de Lillienschiold sig til dem at betalle har
forpligted, uden allene hand i sin udgifne reigning siger at Fru Sidselle Kaas
dem pretenderer, Saa bliver obr: Lieut: de Lillienschiold fri for sam/m/e 30
rdr: betalling, I det øfrige betaller
obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold till Fru Sidselle Kaas i foraarsagede
omkostning for denne prosseses paafør 12 rdr:
i ligemaade inden forbenefnte tid under adfer eftter Lougen.
Dend
17: Junij blef holden et extra Ting paa Fogdegaarden Hoepe, hvor da og Retten
blef betient, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden
Gunder Ambland med eftterskrefne
Lougret Jacob Opdall, Siur Toe, Tom/m/es
Høveskeland, Lars Færrevaag, Lars Hollekim, Mickell Knudsen Opdall, Niels
Dallen og Madtz Tvet,
Hvor da Kongl: May: Foget frem førde for
Retten een qvindes Person ved Nafn Guro Tormos datter Brecke her af Opdals
skibrede som skall have fød et barn i
døls maal og sam/m/e barn er nogen tid
eftter Fødselen fundet dødt hos hende, for saadan hendes forseelse og
Misgierning at lide hvis Lougen der om byder, hand
hafde og ladet stefne her om at giøre
deris Forklaring eftter skrefne Nemblig
Ane afgangne Chrestopher
Breckes, Ane afgangne Axsel Klettes,
1723:
50b
Halvor
Brecke tillige med hans Huustru Karj Chrestophers datter, Ingers Ellings datter Singelstad, Niels Singelstads qvinde Marite
Singelstad og Ane Torgiers datter
Singelstad, hvilcke alle nerverende vare tilstede, end nu hafde hand og ladet varsle Lars Chrestophersen
Wattedall, som er Soldat under Hr: obr: Lieut: Greens Compagnie, som ej møtte,
og blef da for Retten frem kaldet først
qvindfolcket benefnte Guro Tormos
datter som tilstod at have aflet et
drenge barn med een Soldat ved Nafn Lars Chrestophersen Wattedal som tiente og endnu tiener paa gaarden Brecke
hos Encken Ane Brecke, og vedstod hun at det barn hun aflede var et fuld
kom/m/en barn som blef død fød og blef
hun forløst med sam/m/e barn Mandagen anden Pinsedag nest avigt, ved Midags
tider om dagen og hun føde det i
Røgstuen i hendes Seng, da hun var gandske allene da Folckene var udj Marken med deris
Creaturer, forklarede og at hun icke aabenbarede det for nogen at hun lagede
til barsel eller at hun var med barn,
men dagen eftter som var 3de Pinse
dag kom til hende een deel Kon/n/er!!
(Koner) som fant hendes barn, og frem
kom de 4re qvinder Nemblig Giertrud Klette, Karj Brecke, Inger
Singelstad og Ane Singelstad, som giorde deris forklaring saaledes,
Ane Brecke er denne indstefnte Guro Tormos
datters Moster, og tiente hun hos bemelte
1723:
51
sin
Moster paa Brecke, hun forklarede at dette qvindfolck tiente hende i 12 aars
tid, og eftter at hun for omtrent 6 aar siden blef Encke, saa laag hun hver Nat
hos hende i hendes Seng, men aldrig viste hun at hun enten var Frugtsomelig
eller at hun føde dette hendes barn, hun saag vel og viste at hun var tyck og hafde undt, men
som hun ej viste eller tenckte at hun lagde til barsell, saa viste hun icke
hvad hendes Svaghed var, 8te dage for
Pinsdag Nemblig Mandag for Pinse
dag da hun var ude paa Marken, og da hun
kom hiem og gick i Stuen, da laag hun i Sengen
da sagde hun det for hende at hun hafde fød et døt barn og hun sagde for hende at {hun} barnet blef
død i Fødsellen, og barnet hafde hun svøbt i et hvid Lin Klæde og lagt det nede
hos sig fremme ved stocken i Sengen nede ved Fødderne hvor og barnet blef liggende til 4de
Pinsedag da een deel Kon/n/er kom og
fant det, men hun saag aldrig hendes barn før end Konerne kom, men det blef
liggende i Kledet og i Sengen, og hun dog alligevel hver Nat laag i Sengen hos
hende oppe ved weggen, og hun med barnet fremmen fore, hun blef tilspurt hvor fore hun icke lod
Folck vide at barnet var fød, hun svarede at eftterdj barnets Moder Guro Tormos
datter ej vilde have det aabenbaret saa
tagde hun der med still,
1723:
51b
Guro Tormos datter tilstod nu for Retten at
hun føde sit barn Mandagen for Pinse dagene
og at hun giemede barnet i Sengen hos sig til det af Konerne blef
funden,
de 4re Koner
nemblig Giertrud Klette, Karj
Brecke, Inger Singelstad, Ane Singelstad og Marite Singelstad, og forklarede
Karj Brecke og Inger Singelstad at dend sam/m/e dag som Guro Tormos datter føde
sit barn, kom de till Brecke og da laag
Guro Tormos datter i Sengen, og som hun foregaf at hun var saa nær død, saa tog
Inger Singelstad sin haand ned paa hendes brøst, da fornam hun at hun enten
hafde barn eller nylig hafde fød barnet
og hun tallede til hende der om, men hun sagde ganske nej at hun icke var med barn ej heller hafde barn, men de maatte sige hvad
de ville saa fick de ej videre at vide
hos hende i saadan tilfelde, der paa gick de fra hende, men aldrig viste de at
hun hafde fød noget barn, 4de Pinse dag
kom de igien tillige med Giertru Klette
Karj Brecke Ane Singelstad og
Marite Singelstad og da de kom da
igien saa tvang de hende til at vise dem
barnet som var et drenge barn og et
fudkom/m/en!! (fuld-) og velskabt barn i alle maader og besaag de barnet og fant ingen ringeste
teign till at barnet hafde nogen skavank
og da de saaledes fant barnet gaf
de det straxst til Kiende og der paa lod
Fogden forvare qvindfolcket ved wagt indtil denne tid
1723:
52
Videre
eller meere viste de icke om denne Sag at giøre forklaring
Qvindfolcket Guro Tormos datter tilstod Self
at alt hvis desse qvinder har forklaret er sandferdigt i alle maader, men hun
forklarede der hos at barne Faderen Lars Chrestophersen Wattedal ej enten viste
at hun var med barn ej heller at hun
hafde fød Barnet, og ej fick hand det at vide før end hand kom til Bergen paa
Batalions Munstringen, icke sagde hun ham det, ej heller spurde hand hende der
om,
Halvor Brecke eftter giorte Eed forklarede
aldeelis icke at vide om denne handell
saa som hand icke viste eller var vidende at Guro Tormos datter var med
barn og at hun hafde fød noget barn,
ellers forklarede de 4re qvinder at de var
hos Guro og lette eftter hendes barn da
negtede hun det gandske for dem, og de gick bort, sam/m/e dag straxst gick de
atter til hende og da de kom igien og
atter spurde hende der om, da først viste hun dem sit barn som da laag i hendes Seng alt dette tilstod Guro Self at vere sandt,
Videre kunde denne sinde icke foretages men Sagen beroer til videre, og skall
vedkom/m/ende blive advaret naar de igien skal møde,
Dend
9 Julij blef holden extra Ting paa Fogde gaarden Hoepe i oververelse af Kongl:
May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden
1723:
52b
Gunder
Ambland med for indførte Lougret for uden Lars Færrevaag, i hans sted indfant
sig Lens Manden Gunder Ambland,
Hvor da dend Sag angaaende dend Fange Guro
Tormos datter Breke atter blef fore tagen, og møtte bemelte Fange, saa vel som
og Soldatten Lars Chrestophersen Wattedal, Ane Brecke, Marite Singelstad og Karj
Brecke,
og blef først frem kaldet qvindfolcket Guro
Tormos datter, hende blef formanet af Retten at udsige sin Sandhed saa vit hun
med een god samvitighed kand forsvare for gud, og ald Chresten øfrighed hun blef til spurt om hun endnu vedstaar at
Soldaten Lars Chrestophersen er Fader til hendes barn, og som
bemelte Lars Chrestophersen var tilstede
saa tilstod hand for Retten Self at vere Fader till hendes barn hand blef til spurt om hand vilde ægte
sam/m/e qvindfolck, Men hand svarede
ganske Nej at hand hende ej haver agted
at ægte, ej heller ægter hende i hvad ende Sagen end faar med hende, hun blef til spurt hvor gam/m/el hun
er, hun gaf til giensvar at hun kand
vere om trent i mod 40 aar gl: om det er
et par aar Mindre kand hun just self icke vide, hun blef atter tilspurt om hun vedstaar sin
forige bekiendelse at hun føde sit
Foster Mandagen for Pinse dag nest avigt,
hun svarede der til at det saa var
og at hun sam/m/e dag som før er
melt føde sit barn, hun blef og til spurt om hun føde et levende
barn eller dødt barn, hun svarede som
før at barnet blef død fød men hun ved
icke rettere end at barnet
1723:
53
døde
i Fødsellen, hun forklarede og at ingen
Menisker var hos hende da hun føde sit barn,
hun blef tilspurt om hun icke aabenbarede for Folck at hun var
Frugtsom/m/elig enten for hand som var
Fader til hendes barn eller for hendes
Moster Ane Brecke hos hvem hun
tiente, Men hun gaf der paa til giensvar
at hun Aabenbarede det for slet ingen Menisker, ej heller for BarneFader Lars
Wattedal som dog tiente med hende paa
gaarden hos sam/m/e hendes Moster, hun
blef til spurt hvor fore hun icke da aabenbarede det for barneFaderen eftterdj hand altid var paa gaarden hos
hende, hun svarede at hun icke torde
aabenbare det for ham, tj hun var bange hand skulle giøre hende noget
undt, Lars Wattedal tilspurte hende
Self hvad undt hun ventede af ham om hun hafde aabenbaret det for ham, hun svarede at hand icke hafde laavet hende
noget undt, men hun torde dog allige vel ej sige ham det, hun forklarede og for Retten eftter
tilspørgelse at hand ej nogen tid har laavet hende ægteskab enten før hand fick hendes villie eller
siden, hun blef til spurt hvor fore hun
icke kaldede sin Moster Ane Brecke til hielp da hun fornam tiden var for
haanden at hun skulle føde sit barn, hun
svarede der til at hun det icke giorde, ej heller kunde hun sige nogen aarsage
der til, uden det var hendes daarlighed,
hun blef endnu tilspurt hvor hun føde sit barn og hvad tid paa dagen det skeede, hun sagde at det skeede Mit paa dagen da
hendes Moster ej var hieme, men i Marken,
1723:
53b
hun
føde det og i Stuen, og det i sin Seng, og eftterløsningen fulte barnet og blef barnet saaledes liggende i
eftterløsningen indtil de qvinder som
før er melt kom og fandt det, hun blef til spurt hvor fore hun dølgede sit
barn siden hun hafde fød det da først
{Marite} Enger!! (Inger) Singelstad var hos hende, og siden for de andre qvinder, hun svarede at hun ved icke hvor fore hun
dulte det for Enger, men da de anden gang eftter 10 dages forløb kom till hende
igien, da sagde hun det, men første gang mente hun at Enger kunde have fundet
det self om hun hafde søgt, tj det laag ej anden stedtz end i hendes Seng, hun blef tilspurt hvad hun ville giøre med
sit Foster eller hvor hun ville kom/m/e
det hen eftterdj at hun i saa mange dage
dulte det, Hun svarede der til at som
Barne Faderen Lars Wattedal var till Batalions Munstringen i Bergen, saa vilde
hun dølge det indtil hand kom hiem, at hand kunde faa det at vide før de
andre og at de da til sammen kunde
aabenbare det, hafde det ellers bleven levende
da vilde hun straxst aabenbare det, men som det var dødt fød saa tagde hun stille der med, og beholt det
saa hos sig i sengen,
Lars Wattedal
som var Fader til hendes barn
forklarede eftter tilspørgelse om hand icke viste hun hafde føed barnet,
saa som det var fød før hand foer till Munstringen i Bergen, tj hand var sam/m/e dag hun føede barnet ej hieme paa gaarden Brecke hvor hun var men var gaaen til sin Fader Chrestopher
1723:
54
Wattedal,
og da hand kom hiem sagde hun ham indted der om, ønskede ellers at hand hafde
noget vist om denne handel, skulle det icke have voren dølt enten før eller
eftter, sagde sig i alle maader at vere fri for alt det som i saa maader skeed
er,
Qvindfolcket Guro Tormos datter tilstod
godvillig at hand er u-skyldig i ald denne Sag og handel og at hand ej heller var hieme da hun føde
sit Foster, ej heller aabenbarede hun noget for ham der om, hun blef af Retten foreholt at udsige om hun
noget er vidende som kand tiene til hendes befrielse eller hielp i denne Sag,
om hun har at klage over noget Meniske som i denne gierning har veret medvidere
og det ej ville aabenbare eller og om
hun ved sig i andre maader nogen befrielse at fore bringe, Men hun svarede at hun icke i dette fald har
at klage eller at ancke over noget Meniske, ej heller kand beskylde nogen uden
sig Self og sin egen store daarlighed,
der eftter blef hendes Moster Ane
Singelstad!! (Brecke) hos hvem hun
tiente frem kaldet og af Retten advaret
at sige sin sandhed hvad hun om denne handel kand vere vidende og blef der eftter tilspurt endnu som før om
hun icke var vidende at Guro Tormos datter var med barn, men hun svarede at hun det aldeelis icke viste
enten at hun var med barn ej heller da
hun føde barnet, tj hun var ej til stede da hun føde barnet men var ude i becken at waske og toe een deel
Kiørlør, hvilcke beck ligger langt fra hendes
1723:
54b
gaards
huuse, men da hun kom ind i sin stue igien fra becken, da hafde hun fød sit
Foster, og da sagde hun hende det straxst,
hun blef til spurt om hun icke da saag hendes barn, ej heller saag hun barnet icke heller vilde hun see det tj hun kunde da ingen hielp giøre saa som hun af Moderen fornam at barnet
allerede var dødt, tj hun sagde det til hende at hendes barn var dødt fød, hun blef til spurt hvor fore hun da dølgede
dette at barnet var fød og ej aabarede!!
(aabenbarede) det for nogen anden, hun
svarede at da hun fornam at barnet var døt
som før er sagt, og Guro Tormos datter sagde for hende at hun ville
gieme barnet til barnetz Fader Lars Wattedal kom fra Bergen saa lod hun det blive der ved og der med taug stille,
Guro Tormos datter forklarede at {hen} Ane
Brette!! (Brecke) icke enten bad hende dølge det, ej heller at hun skulle aabenbare
det, men de lod det begge blive som det var, og sagde der hos at hun icke kand
beskylde hende for det aller ringeste i denne Sag, ej heller har hun voren
medvidere i hendes gierning, uden allene at hun taug stille med hende, siden
hun hafde fød barnet, saa at hun icke er aarsage i nogen ting saa vit dette
dølsMaals fødelse angaar,
Karj Brecke
som og var til stede eftter
tilspørgelse forklarede at hun aldrig viste at Guro Tormos datter var med barn ej heller at hun føde barnet, tj hun dulte det
og for hende, og ej viste hun at barnet var fød før de andre Koner kom og fant
barnet,
1723:
55
barnemoderen
Guro Tormos datter sagde at hvad Karj Brecke der om forklarer er sanden i alle maader, og at hun i alle
ting for denne gierning er fri og u-skyldig,
Karj Brecke blef til spurt, at da hun fornam i de siste dage før Guro
føde barnet at hun hafde saa undt hvor fore hun da icke frettede hende der om,
og ej forfoer hende for at forneme om hendes svaghed, hun svarede at hun tenckte aldrig at hun var
med barn, og der fore ej kunde have dend efttertancke {at} enten at spørge der
om eller at forfare hende, videre sagde
hun icke at vide om ald denne handel, uden hvis hun nu og til foren har
forklaret,
Marite Singelstad som og er Guro Tormos datters Moster forklarede at hun aldeelis indted ved om ald
denne handel, men een 14ten dage om trent før hun føde sit Foster kom hun til hende, og Guro Tormos datter bad
hende kiende paa hendes Mage, hun giorde saa, men kunde ej fornem/m/e noget til
hendes svaghed, tj Guro sagde for hende at hendes svaghed var af hendes egen
tid, og det troede hun, og ej viste andet end det saa var, saa som hun aldrig
self hafde haftt eller fød noget barn,
Guro Tormos datter blef tilspurt hvor fore
hun icke aabenbarede det for sin Moster Marite Singelstad da hun saaledes
forfoer hende og følede paa hendes Mage, at hun lagede til barsel, Men hun gaf til giensvar at hun icke viste
det self, der fore sagde hun det icke til hende, Guro Tormos datter blef tilspurt om hun da
icke viste at det var een syndig gierning,
hun svarede ja at hun viste det,
men hendes
1723:
55b
daarlighed
var saa stor at hun det ej betengte,
hun blef atter til spurt om hun laag hos Lars Wattedal med sin gode
villie eller det skeede med!! (mod) hendes
villie, hun svarede der til at det
skeede ymest icke alle tider med hendes villie, endog {og} det skeede mange
gange, Lars Chrestophersen til spurte
hende self, om hand woldtog hende, men hun svarede Nej, hun blef til spurt hvad hun kand vere eiende
til bøder nogen at betalle, men hun svarede at hun ej meere eier end som staar
hos hendes Moster Ane Brecke hvor hun
tiente 2 aars løn á 3 Mrk: lante!! (laante) penge 2 rdr: 4 skiorter
til sam/m/en 1 rdr: 4 pr: skoe á
2 Mrk: 8 s: er 1 rdr: 4 Mrk: og een liden hane gied af verdi 2 Mrk: 8
s: til sam/m/en 6 rdr: 8 s: Videre sagde hun ej at eie i ringeste maader uden de gl: Kleder hun gaar udj,
ingen af Parterne hafde videre at frem føre,
men Kongl: May: Foget paastod at Guro Tormos datter som saaledes eftter egen bekiendelse har
omgaaet med sin barnefødsel i døls maal
bør anseeis der fore eftter deris May: Loug, og der om var Dom
begierende,
og som ingen af alle Parter videre hafde at
frem føre eller at proponere, saa blef der endelig i Sagen Kiendt, Dømbt og
Afsagt,
Guro
Tormos datter bekiender Self at have fød til Verden et Drengebarn, hvilcke barn
hun har fød i døls maal, og ej aabenbaret enten at hun var Frugtsom/m/elig ej heller kaldet paa hielp i sin barns Nød,
endog hun var og tiente paa gaarden Brecke
1723:
56
hvor
andre Folck boede for uden hendes Moster Ane Brecke i hvis tieniste hun var, hun har og dult
barnetz fødsel eftter det var fød i 10 dages tid indtil {saa} hun saa gaat som blef tvungen
til barnet at aabenbare, hun har og fød det paa saadan maade i hendes Seng med
videre omstendigheder at barnet ej kunde leve
men endskiønt barnet hafde voren levende kom/m/en til Verden, og
saaledes forbi gaaen og foragted de Midler som hende og hendes Foster i saadan
tid og tilfelde kunde vere tienlig, hun og er saa vit ved alder og Forstand at
hun ej kunde eller kand reignes for wanvitig eller barnagtig, tj Kiendes og døm/m/es for Rett at Guro
Tormos datter for saadan sin begangne Misgierning bør straffes eftter Lougens
6te Bogs 6 Capit: 7: og 8de Artictler,
At miste sit Hovet og sam/m/e hendes
Hovet at festes paa een stage og hendes
Hovedlaad at vere forbrut till deris May:
Dend
13: Julij blef holden Almindelig Som/m/er ting paa Lundervig for Ous Skibredes
Almue og med det sam/m/e blef og dend
Nye Mathriculering foretagen, oververende Høy Edle og Welbaarne Hr:
Stifttbefallings Mand Andreas Undall, Sr: Hendrich Frimand, Kongl: May: Foget
Sr: Ole Larsen, Sogne Presten her till Ous
Hr: Niels Leganger, Bunde Lensmanden Hans Lundervig med eftterskrefne Lougretes Mend som Retten
betiente Nemblig, Chresten Søre Strønen,
Ole Eie, Olle Skar, Lasse Goupholm, Torbiørn Wafeet, Mickel Norstrønen, Mons
Svøfteland, og Jørgen Bouge, sambt dend gandske Almue fleere som da Tinget
søgte
1723:
56b
Der paa blef Matriculeringens forrettning
foretagen,
Jens
Pedersen Synderborg lod liuse sin Penge mangel till at indløse de 2de gaarder
Maalde og Klyve liggende her i Ous
Skibrede som Hr: Capit: Pritzir sig har
til kiøbt, og hand formeener paa sin Huustrues Veigne at vere Oddels baaren
til, hvilcke hand begierede i protocolen maatte anteignes,
Dend
19 Julij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Aackre for Strandvigs
Skibredes Almue over verende Høy Edle og
Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undal
Sr: Hendrich Frimand, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen Bunde Lens Manden Hans Engelsen
Lundervigen med eftterskrefne Lougret Engel Henanger, Hans Holdhuus, Anders Tomre,
Winsens Windenes, Gietle Aarre, Olle Lille Lij, Johanes Nortvet og Steen Viig,
sambt dend Meenige Almue som sam/m/e tid Tinget søgte,
Publiceret
Engel Olsen Store Ballesems som
ForMynder for Ole Olsen Store Baartvet
hans udgifne skiøde till Jacob Nielsen paa dend gaard Lille Baartvet skylder aarlig i Landskyld med bøxsell 12
Mrk: Sm: i mod penge 24 rdr: dat: Ballesem dend 5 Januarj 1721.
Frem
kom for Retten Hans Winsensen Kiilen som
forklarede at hand haver nedsent till deris May: sin aller underdanigste
Supliche om Kongl: Naade at maatte blive tillat at ægte een Encke qvinde ved
Nafn Johane Sverkes datter som till
foren har haftt till ægte een Mand ved Nafn Engell Jonsen Haavig med hvilcke hans!! (hendes) afdøde
1723:
57
Mand
hand er i 3de lige Leed beslegted, og der fore fremeskede for Retten de 2de
Dannemend Anders Aakre og Lars Opsall till at giøre Eedlig forklaring om
sam/m/e slegtskab, og eftter aflagde Eed forklarede sam/m/e 2de Mend eenstemig
saaledes
een Mand boede paa dend gaard Giøen her i Ous
Preste gield hand hafde een Datter ved
Nafn Karj Engels Datter som endnu lever
og boer paa dend gaard Haavigen var
giftt med Jon Andersen Haavig forige
bunde Lensmand her i Strandvigs skibrede, sam/m/e qvinde hafde een Søn ved Nafn
Engel Jonsen Haavig som nu er død og
eftterladt sig een Encke ved Nafn Johane Sverkes datter,
ovennefnte Engell Hansen Giøen hafde een
Søster ved Nafn Karj Hans dater Hamre
hun hafde een Søn som endnu lever
ved Nafn Winsens Olsen boer paa
dend gaard Kiilen, denne Mand har een Søn ved Nafn Hans Winsensen som er dend sam/m/e der nu begierer til ægte
Engell Jonsen Haavigs eftter latte Enke Johane Sverkes datter, hvor af seeis at
afgangne Engel Jonsen Haavigs eftter latte Enke
bemelte Johane Sverkes datter og
denne Hans Winsensen Killen er hin anden i 3de lige Leed beslegtiget og ej
videre,
Dette begierede Hans Winsen!! Killen hannem
at maatte beskreven meddeelis som ham ej
kunde negtes
Dend
24: Julij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Homelvig for Opdals
skibredes Almue over verende HøyEdle og
Welbaarne Hr: Stiftt-
1723:
57b
befallings
Mand Andreas Undal, Sr: Hendrich Frimand, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen,
bunde Lensmanden Gunder Ambland med
eftterskrefne Lougret, Ole Ilsager, Ørien Flygensfær, Anders Landerøen, Peder
Ersvær, Olle Frøckedal, Rasmus øfre Homelvig, Johanes Flygensfær og Samson
Nedre Waage, med meenige Almue som sam/m/e tid Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
Tingfred som sedvanligt,
hvor
paa Matriculeringen i dette skibrede blef fore tagen
Dend
31: Julij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Skielnes for Strandebarms
skibredes Almue, oververende Høy Edle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand
Undall Sr: Hendrich Frimand som Comiterede till Matriculerings Commissionen,
Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen Bunde
Lensmanden Erick Aackre med eftter
skrefne Lougret, Torkild Skielnes, Sverke Berge, Peder Om/m/e, Niels Næss,
Samson Øyerhafn, Peder Dysviig, Lars Tvet, og Anders Ludvigsen Tvet, sambt
meenige Mand som tinget søgte,
Dend
6: Aug: blef holden almindelig Som/m/er ting paa Terøen for Qvindheretz
skibredes Almue, oververende HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand
Andreas Undall, Sr: Hendrich Frimand, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen med eftter skrefne Lougret, LensManden Iver
Helvigen, Rickert Muuseland, Paal Kierland, Johanes Omvig, Anders Liustvet, Ole
Hougland, Johanes Røsseland, Jon Lande og Mons Store Eckre, med meenige Mand
som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
1723:
58
Dend
10: Aug: blef holden Almindelig Som/m/erting paa Gielmervig for Skaanevigs
Skibredes Almue, oververende HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand
Undall, Sr: Hendrich Frimand, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen Bunde Lensmanden Peder Gielmervig med eftter skrefne Lougret, Tieran og Halvor
Sunde, Aanund Tvett, Johanes Eie, Tor Storhoug, Niels Eie, Johanes LeerVigen og
Wier Aartun, samt meenige Almue som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Dend
14: Aug: blef holden Almindelig Som/m/erting paa Fietie for Etnes skibredes
Almue, oververende HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undal, Sr:
Hendrich FriMand, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen bunde Lensmanden Johanes Fitie med eftter skrefne Lougret, Knud og Jens
Axdall, Torbiørn Østrem, Ole Wae, Hans Skieldall, Johanes og Ole Støle sambt Ole Helgesen Birckenes med meenige Mand som sam/m/e tid Tinget søgte
Dend
18: Aug: blef holden almindelig Som/m/er ting paa Killisvig for Fielbergs
Skibredes Almue, oververende HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undall,
Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Lars Killisvig med eftterskrefne Lougret, Sven Iversen
Udbiue, Goute Stangeland, Anders Giære Vig, Niels Lunde, Olle Øfrebøe, Tosten
ibid: Siur Alne, Niels Stumoe
1723:
58b
Publiceret
Capit: Pettersens udgifne obligation og forpantings bref till Sr: Eschild
Loemand paa 90 rdr: Capital i mod 5 proCento aarlig for hvis Summa er pant sat hans brugende
gaard Lille Nærem skylder aarlig i
Landskyld med bøxsel 1 L: 18 Mrk: Sm:
tillige med hans i paaboende Huuse paa Hammeren staaende i Ølen paa
bemelte Lille Nerems grund med alt hvis
der udj Muur og Nagel Fast findes dat:
Bergen dend 19 Febr: 1723:
Dend
23: Aug: blef holden Almindelig Sommerting paa Bielland for Fiære skibredes
Almue oververende HøyEdle og Welbaarne
Hr: Stifttbefallings Mand Undall, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde
Lensmanden Tollef Hougland med
eftterskrefne Lougret, Eilluf Haavers Holm, Jacob Hoepe, Frans Sveen, Iver
Biordall, Anders og Even Westvig, Tom/m/es Tvette og Torbiørn Ove, sambt Almue
fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Dend
26: Aug: blef holden almindelig Som/m/er ting paa Bielland for Føyens Skibredes
Almue oververende HøyEdle og Welbaarne
Hr: Stifttbefallings Mand Undall, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen Bunde Lensmanden Næll Hysingstad med eftter skrefne Lougret, Gunder Espever,
Jon Wespestad, Olle og Mons Siøvold, Tørris Øckeland, Lars Wicknes, Størk
Hougeland og Daniel Stue, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Publiceret
Contraleuren Mouritz Luftes udgifne obligation paa 200 rdr: for hvis Summa er Pantsat hans paaboende
gaard Kaarevig med sine paastaaende Huuse
dat: Kaarevigen dend 3 Aug: 1723:
1723:
59
Dend
30: Aug: blef holdelig!! (holden) Som/m/erting paa Windenes for Waags skibredes
Almue oververende HøyEdle og Welbaarne
Hr: Stifttbefallings Mand Undal, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen Bunde Lensmanden Sallamon Windenes med eftter skrefne Lougrett, Olle Stangeland,
Johanes Sandtorf, Knud Hille, Endre Leevaag, Biørn Engevig, Niels Biaanes, Olle
Huckenes, og Halvor Rabben,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Anno
1723 dend 16de Novembr: holdtes Almindelig Høste, Skatte og Sage ting
med Strandvig Skibredes Almue udj Sundhordlehns Fogderie, paa dend Gaard Giøen,
overwærende Kongl: May: Foged Sr: Oluf Larsen, LændsMand Hans Engelsen Giøen,
og eftterskrefne Eedsorne Laug Rættes Mænd som Retten medbetiente, naufnlig Jan
Bolstad, Enge Olsen Hennanger, Anders Andersen Tomre, Hans Torgiersen Giøen,
Wintzentz og Anders Windenes, Poul Opsall, og Jon Stensen Houge, foruden dend
tilstæde værende Almue som Tinget Søgte, og war paa Sorenskriveren Hejbergs
Wegne af Stiftt befalings Manden Constitueret udj hans Loufl: forfald,
Sorenskriveren udj Hardanger,
Tinget som sedvanligt blef af Fogden udj
Kongens Høye Nafn Lyst og Satt,
1723:
59b
Dereftter blef Publiceret
Alf
Olsen Schaars bøxell Seddell paa ½ L: Sm: og ½ hud udj hans Eyende Gaard
Femmanger till sin Sønne Søn Anders Olsen bøxslet, og derfor første bøxsell 8
Rd: betalt,
Et
Skiøde dat: Eje dend 28 Debr: 1721: af Knud Knudsen Eye udgiven till Anders
Andersen paa ½ L: og 15 Mrk: Smør for 172 Rd: 3 Mrk: Reede pengers betaling till Odel og Eyendom at sælge ham og hans
arwinger, og derforuden er 18 Mrk: udj samme Gaard Eye som en Mand Ole Haldorsen beboer, hvilcket naar leedigt bliver, bemelte Anders eller hans
arvinger skall wære forpligted mod 50 Rd:s betaling og et Skiødes erlangelse
derpaa at kiøbe og beholde,
Til
samme ting hafde Baar Teyland ladet I Rætte kalde Olluf Nielsen Aarre fordj
hand paa Reisen fra Sommer tinget dette aar in Julj hafde overfaldet ham med
ubeqvems Ord og Utilbørlig tillæg derfor
at lide eftter Loven og erstatte denne
ham forwoldende Processes omkostning
Hafde og om Sagen Edlig at vidne Indstefnt Baar Teyland og Anders
Brathuus,
Ingen af de Indstefnte møtte, derfore stefne
Vidnerne Hans og Jon Giøen Edlig forklarede at have Stefnt dennem Louflig
1723:
60
Afskeediget
Ole
Nielsen Aare som befindes Loulig at wære
Stefnt, saa og begge de ommelte widner paalegges till neste ting at møde
Ole
Schiørsand hafde Stefnt Anders Echeland at betale Resten af 10 Rd: som hand
hafde bekommet hos Citantens Sal: Moder, og icke betalt derpaa widere, end som
1 Klædes trøye for 1 Rd:, En Naale Kiæde (Klæde) for 9 Mrk: og ½ pd: Smør for 2 Mrk:, mend de Resterende
7 Rd: 1 Mrk: ey eftter Mindelig andfordring kand bekomme, derforuden denne
Processes omkostning med at betale,
Till vidne om Gielden at giøre forklaring Indstefnt Ramsmus!! (Rasmus)
Eckeland og hans Kone Marrite Peders Datter,
Dend Indstefnte saavelsom Vidnerne møtte
icke, thi blef Kalds Mænderne Poul Upsal og Foer!! eftter Loven paalagd Stefne
Maalet Eedlig at bekræftte som og skeede
Derpaa Afsagd
Dend
Indstefnte Anders Echeland som befindes
Loulig at være Stefnt paalegges till
neste ting at møde, desligeste haver og de begge till widner indkaldende at
Comparere deres Vidnes byrd udj Sagen at
aflegge,
Till
slutning som ingen fleere Sager war indstefnt blef 2de nye Loug Rættes Mænd
1723:
60b
Naufnlig
Hans Stendsen Sundfiord og Ole Engelsen
Henanger opnefnte deres Eed for Loug Manden betids at aflegge og med 6 andre gl: Loug Rettes Mænd
tilstundende Aar Retten at betiene,
Fredagen
dend 19de Novembris holtes Almindelig Høste ting paa dend Gaard Helleland udj
Ous Skibrede, overwærende Kongl: May:ts Foged Oluf Larsen, Læns Mand Hans
Lundervig, og eftterskrefbe Eedsorne Loug Rettes Mænd som Retten medbetiente,
naufnl: Lasse og Asbiørn Goupholm,
Johannes Aaland, Mons Tveet, Willem Langeland, Anders Helleland, Anders
Øfredahl og Simon Færrestad, foruden tilstæde dend ting søgende Almue,
Fogden satte [Ting] og Lyste Ting fred som
sedvanligt,
Dernest blef Publiceret
Et
Skiøde udgiven af Johannes Pedersen Sevold, dat: Kiøbenhafn d: 11 Junij 1722,
paa 10 ¾ M:!! (Mrk:) Sm: udj Gaarden Sævold
till sin broder Jon Pedersen Sævold mod 10 Rd: 12 s: Penge betaling til vitterlighed underskrevet og forseylet
af Peder Bamshart (Bamschart), og Mathias Hansen Busch,
Et
dito dat: Lundervig d: 28 oct: 1722 af samtlige arvinger og Creditorer eftter afg:
Brite
1723:
61
Anders
daatter som Skifttebrevet videre
Forklarer, solt og afhændt till dend Danne Mand Daniel Halversen boende paa Gaarden Søre Holmefiord, udj samme
Gaard 14 Mrk: Sm: og self arved 14
Mrk: for det Kiøbte betalt en hver de
selgende 1 Rd: for Mrk:en, til
vitterlighed medforseylet af Hans Lundervig og Lase Goupholm,
En
bøxell Seddell af Sogne Præsten Hr: Niels Leganger udgiven paa 1 Spd Sm: 1 giedschind udj En Præsteboels Jord Hage i
Samnager till Ole Andersen som eftter sin Sal: Fader dend bøxler, dat:
13 Martj 1723
Ligeledes
udj samme Præsteboels Jord 1 Spd Sm: og 1 giedschind till Peder Biørnesen som Rasmus er fra død, dat: 11 Sept: 1723:
Oluf
Cosmussen Bornemands bøxell Seddell dat:
Bergen d: 4 Martj 1723 paa 1 ½ Spand Sm:
og ¾ hud Phanøe Præstebols Gods udj Gaarden Hielløe till Niels Thommesen sin
Lifs tid som hands Fader Thomes Arnesen
har opsagd, saa og dend halve deel udj
Kaarsteyen kaldet, bøxelen eftter Loven
betalt
Fogden
hafde ladet I Rette kaldet Anders Hendrichsen
tienende hos Tomes Giere, for Leyermaal med Anne Lars Datter tilholdende paa Quærnes, begge at bøde eftter
Loven,
1723:
61b
De Indstefnte møtte tilstod Louglig Varsel,
Mand Folcked sagde hand kunde iche sige [sig]
Frj at have io hafd Legemlig Omgiense!! (Omgiengelse) med hende mend viste sig iche skyldig at wære barne
Fader
Qvind Folcked derimod svarede at hun ingen
anden barne Fader afveed, hvorpaa hun og har Staaed aabenbare Skrifte
Fogden tilspurte dem begge om de hafde noged
til bødernes betaling, hvortill de svarede sig ey Eyende, tilspurte og Drengen hvor gammel hand var, som
sagde sig at være 18 aar gammell,
Paastoed Dom eftter Loven,
Derpaa Afsagd
Efttersom
de Indstefnte Persohner befindes at have begaaed Leyermaal med hverandre Hvorfor de eftter Loven bøde bør, Mand
Folcked 24 Lod og Qvind Folcked 12 Lod Sølf, saa Kiendes for Rett og billigt at
de samme bør at betale inden 15 dager under adfærd eftter Loven, og saa fremt
at de ey haver till fyldest betaling at erlegge, saa bør de eftter Kongl:
allernaadigst Forordning af 5te Janvarj 1719 at udstaa widere dend Straf
indtill bøderne kand blive betalte,
Till
samme tid og Sted hafde Morten Sævold paa egne og med Interesenters wegne ladet
Stefne Samuel Udskaat at tage penger for ½ tey
eller 27 Mrk: udj hans paa
1723:
62
boende
Gaard Udskaatt, som de formeen sig at wære odelberettiget till at indløse,
Dend Indstefnte war til stæde svarede at dend halve Jord er hans egen, og
dend anden halve deel sine Stef børns
deres sande Odel, og veed iche Citanterne at have nogen Ræt, forskiød
sig til Loven,
Da blef denne sinde
Forafskeediget
Som
denne Sag Reiser sig af Odels eller Løsnings Rett, og Lovens 5te bogs 3 Capit:
10de Art: befaler at saadanne Sager paa Aastedet skall af handles, saa
hendvises Citanterne i saa maader deris Sag wed Odelstefning at fuld føre, om
de formeen sig nogen Ræt at have, og Louglig bevis og adkomst kand fremføre,
Till
slutning saasom ingen fleere Sager war
indstefnt, blef 2de Mænd opnefnt tilkommende
Aar som Loug Rættes Mænd at betiene Retten med 6 gl: og tilforen deris Loug Rettes [Eed] har
aflagd, dise 2de nye Ere Jon Persen Sævold og Ole Andersen øfre Quærnes, som
bleve tilsagte deres Eed for Loug Manden at giøre,
Dend
22 Novembris blef holden almindelig Høste ting for Opdals Skibredes Almue paa
Homlevig, overwærende Kongl: May:ts Foged Sr: Oluf Larsen, Lænds Mand Gunder Amland saa og Retten med betientes af eftterskrefne
Eedsorne Loug Rættes Mænd, Jacob Opdal
1723:
62b
Knud
Møchlestad, Niels Dahlen, Arne Helleswigen, Ole Meevaten, Niels FladRager,
Thomes Reisem, og Lars Hollekiæm, og derforuden nærwærende Almuen som Tinget
søgte,
Fogden Satte Ting som sedvanligt,
Dereftter
Publiceret
Severin Svanenhielms Skiøde dat: Bergen
d: 2 oct: 1723: till Peder Jensen solt
sin Eyende Gaard Botnen i Opdals Skibrede og Tysnes Gield beliggende Skylder ½ L: Sm: og ½ hud till Evindelig Odell og Eyendom, derfor
betalt eftter Foreening,
Till
samme tid og Stæd hafde \Capit: des Arme Lars Fiøsne/ ved de 2de Mænd Niels og
Johannes Dahlen ladet Stæfne Præste Encken paa Tysnæs Clare
Sal: Magister Hans Abel at Lide
Dom till at holde sit Kiøb for Gaarden Øckland
skylder 2 L: 18 Mrk: og
paastaaende Vaanhuus, ham solt udj hendes Mands Levende Live ved Paaske tid
indeværende Aar, hvorfor hand skulle betale for Marken af Jordegodset 1
Rd: og aparte 100 Rd: for Waan huset,
som hun icke har holdet, derforuden denne Processes forwoldende omkostning,
Præste Enken lod Ingen paa sine Vegne møde,
hvorfore Kald Mændene Eedlig Stefnemaalet afhiemlede,
Denne sinde blef
forafskeediget
Sagen
beror til neste ting til hvilcken tid
Præsten!! (Præste) Enken bør lade for sig møde til Sagen at svare saasom hun Lovlig er Stefnt,
1723:
63
Niels
Hendrichsen Konswig!! hafde ladet ved Mads Tved og Tarald Kondswig!!, Stefne
Samuel Amland, at beholde self sit Øeg som hand hafde Solt Citantens Kone for 4
Rd: udj hans fraværelse og hannem uvidende, hvilcket hand først for 5 uger
siden har bleven war og befindes at det
iche for sit Kiøb er Pengerne Værd,
Dend Indstefnte møtte tilstod Varselen og svarede at Citantens Kone som dend tid var Enke, ved Ste Hans tid
dette aar lod Øeget kiøbe ved hendes broder Jon Samland begiere at holde hende Øeget til haande, og
lade hende beholde det og hafde hand til
hendes Søn paa 14ten aar gl: Sagd Aabørselen fra sig da hand anammede Pengerne,
Citanten fremførte de 2de Mænd Mads Tvet og
Tarald Kongswig, som hafde besigtiged Øeget
og forklarede at samme iche er meere værd end som 3 Rdr:, som de med Eed
ville forklare,
Parterne hafde ey widere at I Rette vende,
Da blef Kiendt dømt og
Afsagd,
Omendskiønt
Enken haver ladet kiøbe øeget af dend Indstefnte paa Løfte og formeening at det
de derfor betalte 4 Rd: skulle wære wærd, saa befindes det dog af de 2de Mænds
forklaring at det er Ringere end som betalingen derfor er udgiven, det har og
woren hos Selgeren og hand iche Lovlig har afsagd det af sin Aabørsel, thi bør
hand enten at beholde sit solte Øeg tilbage igien, heller og levere Citanten En
Rd: igien som forscheldet, er, og det inden 15 dage, her nest eftter,
1723:
63b
Publiceret
Hr: Magister Hans Abels bøxell Seddell paa 28 ½ M: udj Jorden Belt, till Sivert
Larsen sin Lifs tid at bruge som Mickell
Belt for ham har opsagd, dat: Tysnes Præstegaard d: 18 Maj 1723:
Till
samme tid og Stæd hafde Fogden Oluf Larsen ladet i Rette kalde i følge af
Stiftt befalings Mandens ordre, Torbiørn Møchlebust, fordj hand da Matriculeringen holtes sidst in Julj nest
afvigt for Commissionen gaf urigtig om
hands Sæed og aufling med widere, derfor eftter Kongl: Forordning om dend Nye
Matriculs IndRettelse at lide Dom,
Dend Indstefnte møtte og svarede hand viste
sig iche skyldig,
Fogden begierede udj Sagen opsættelse till
næste ting, at forskaffe wedbørlig attest
saawelsom da værende Loug Rættes forklaring till Sagens oplysning,
Forafskeediget
Dend
forlangende opsettelse bevilges till neste ting
til hvilcken tid dend Indstefnte da haver at møde, hvoreftter Endelig
Kiendelse kand paafølge,
Dereftter
blef opnæfnt 2de Nye Loug Rættes Mænd som tilstundende Aar Retten med 6 andre
gamle og sorne Loug Rættes Mænd skulle betiene hvilcke 2de ere Lars i Vaage, og Ole
Økeland som deres Eed for Loug Manden
har at aflegge,
1723:
64
Dend
26 Novembris holtes Almindelig Høste ting med Strandbarms Skibredes Almue paa
dend Gaard Traae, overwærende Fogden Sr: Oluf Larsen, Lænds Manden Erich Aakre,
og Loug Rættes Mænd, Hans og Torbiørn Brue, Hans og Svercke Berge, Hellie
Skieldnes, Peder Ohme, Lars Solberg, og Arne Berge, foruden dend ting søgende
Almue,
Fogden satte Ting, og lyste ting fred som
sedvanligt er,
Og
som Ingen Kongl: Forordninger og andre høye ordres war til at Publiceres, saa
blef de Indstefnte Sager foretagen,
Till
samme tid og Stæd hafde Sr: Wintzents Galtung ladet i Rette kalde Velædle og
Velbyrdig Hr: Capitain Frantz Botler (Butler), till at lide Dom at tage mod Penger
for en Gaard Aarvigen, som Citanten formeener sig nermere berettiget at Indløse
og Eye end som welbe:te hans Svoger,
Velbe:te Hr: Capitain Replicerede at hand
forskiød sig eftter Loven till Aastædet, og da Sagen skall tilsvare,
Da blef forafskeediget
Lovens
5te bogs 3 Capit: 10de Art: befaler at alle Sager andgaaende Odels og Løsnings
Rett skall paa Aastederne af handles, og Hr: Capit: Botler sig dertill Referer,
thi bliver og denne Sag i saa maader til Endelig paakiendelse hendviist,
1723:
64b
Per
Tambur under Capit: Botlers (Butlers) Compagnie hafde ladet i Rette kalde Jon
og Sveen Breim!! (Breiebne), till at Indløse fra dennem deres paaboende Jord,
som skall wære Citantens forfædres Odels Gods og wæret Pandsatt derpaa Dom at erlange,
Af de 2de Indstefnte møtte Svend tilstoed varsell og svarede hand har arved
sin part, og for Jon hafde iche at Svare,
Da blef denne Sinde afskeediget,
Som
denne Sag hendrører af Odels Godsetz Indløsning, og dend Ene Indstefnte Mand
iche Møder til Sagen at Svare, saa beror dend till næste ting at hand møde
kand, hvilcket ham paalegges, og Lougdag dertil gives,
Hafde
og Anders og Hans Hans Sønner øfre Waage ladet Stefned Anders Larsen Nedre
Waage, for 1 tylt tømmer som hand udj deres Umyndige Aar hafde tagen til sig,
hvilken de for 4 aar hafde huggen i deres egen Odels Skoug og kiørt paa Bøen,
hvor hand samme tid tog dend, saaog at legge till bage, af de 10 Mrk: hand
eftter deres Sal: Fader udj Skiftted blef udlagd som iche skulle wæred meere end som 2 Mrk: 12
s: derfor sit Kraf at bevise, Producerede derhos samme Skifttebref dat: 28 oct: 1715,
Dend Indstefnte Svarede at om dend tylt
tømmer, saa war det vederlaug mod En tylt som hand wed Lov war til kient, og
var huggen udj Hisdals teyen, og om de 10 Mrk:
saa war det Laante Penger som Skifttebrevet udviser, saa at de i Rette
tid kunde haft Stefnt ham,
1723:
65
Citanterne forlangede at hand maatte bevise
med Dom hvorledes hand tilkom dend omelte tylt tømmer som hand beraaber sig
paa, og forlangede opsettelse i Sagen,
Afskeediget
Sagen
beroer til neste ting, til hvilcken tid Anders Larsen Nedre Waage haver at
forskaffe denne paaberaabte Kiendelse, til Endelig Doms paafølge,
Anders
og Hans øfre Wage!! (Waage) hafde ladet Stefne Samson Traa, for Et Spanst (Spansk)
Røer som deres Sal: Fader hafde Eyed over 20 aar, og dend Indstefnte tilEgner
sig for Indtet,
Dend Indstefnte svarede at hans Sal:
Morbroder Elling Skelnes haver Eyed Stocken, og Skillet eller forært dend til
hannem førend hand døde, og hans Fader Lars Nedre Vaage hafde Stochen i Mange
aar som ofte laante Citanternes Fader
dend naar hand gick til Kirke, hvorom hand kunde forskaffe vidner at hans Sal:
Morbroder Eyede Staven, og det til neste Rettes dag,
Citanterne vill forskaffe widner at deres
Fader hafde Eyed Stocken, hvor for ind kaldet Per Grønnevigen Svend Østhuus og Erick Dybs Land,
Dend Indstefnte Referede sig til sin
paastand, og Rettens Kiendelse
Afskeediget
Eftterat
Samson Traae vill gotgiøre at Stocken war hans Sal: Morbroders, og hand haver
dend udj sin Eye og hæfd, saa bevilges ham det til neste ting,
Joen
Giere hafde i Rette kaldet Mickell Øye for Retten till det Jordegods udj Øye,
som
1723:
65b
hand
har Sagd at Citanten har overdraged ham, som hand iche afveed, til at producere
Contract
Dend Indstefnte Producerede den Contract af
dato 29 oct: 1687:, dermed sin Ret at bevise
som saaledes lyder,
Citanten svarede at hand ingen Prætention
giør paa de udj breved benefnte 13 ½ Mrk:, mend haver sig sin Odels Rætt
forbeholden till andet Jorde Gods i samme Gaard,
Mickel Øye Replicerede at hand ved Odels
Stefning som berettiged ville Indtale sin Løsning Rett,
videre hafde ingen at Indvende,
Forafskeediget
Saasom
Citanten ingen Prætention haver paa de 9 Marker Smør og 9 Mrk: Varer som
Mickell Øye paa Skiftted eftter Citantens Moder Ao: 1715 haver erlagd Pengerne
27 Rd: for, og ermelte Mickell Øye siger sig at have Odels Rett till meere udj
Gaarden, saa hendvises denne Sag Parterne mellem paa Aastedet eftter Loven at
af handles,
Torgield
Berge paa hvis wegne Lænds Mand Hans
Giøen som Fuldmegtig møtte, hafde i Rette kaldet Gunder Lærsteen, boende paa
Citantens Odels Jord, at ville have hannem till at fløtte paa en anden God og
bedre Jord Berge kaldet beliggende udj Hollands dahl Skylder 1 L: 9 Mrk: og self at beboe forbemelte sin Gaard
Leersteen,
Dend Indstefnte møtte sagde sig gierne at ville tage mod tilbudet
og iche forskyder Berge, mend hand frygtrede at naar hand der
1723:
66
kom
till boende og faae aar hafde siddet udj
Roelighed kunde Eyeren eller Odels
Arvinger wed Loug og Dom trenge ham fra Gaarden og blive nødlidende,
Hans Giøen som hiemmels mand tilstoed at
wille wære borgen for, det saa vell Eyeren for Berge som Oddels Manden Engell
Bolstad og hans børn skulle til forsichring forskaffe Gunder Lersteen Skriftlig
Contract paa Torckell Berges bekostning, det hand saavelsom hans Kone om \hand/ wed døden afgik skulle deres Lifves tid blive Sicker boende
paa Berge, og det til foraared forinden hand
Gunder fløtter till Berge,
bemelte Gunder Berge!! war med dette forlig
til freds og begierede derpaa Dom til
forsichring Citantens Fuldmegtig war
dermed og fornøyed
Kiend Dømt og Afsagt
Det
her for Retten af begge Parterne ind gaaed, bør da til Stadfæstelse at eftterleves,
saa at Gunder Berge bekommer samme Contract Skriftlig under wedkommendes hænder
og Segl, hvor imod hand da tilstundende aar 1724 till Rette fardag, uden widere
tilwarsling bør at fløtte till Berge, som han skall være Rødelig og det for samme sin bøxell som hand for
Lersteens bebyggelse har udgiven, omend skiønt Berge er 9 Mrk: meere, og
saaledes bør hand sit Leye Maal udj Leersteen igien at holde Rydelig for
Torkell Berge at til fløtte,
Samson
og Siur Øyerhaufn ladet Stefne Erick
1723:
66b
Diusland
fordj hand udj deres tilhørende Skoug uden Minde og forlof nest afvigte Sommer
wed Ste Hans dags tider hafde flæcked Næver, der for eftter Loven at lide,
Dend Indstefnte Svarede, at det er ham
gandske Uvitterligt ey heller ved hand i
deris Skoug at have flæcked nogen Næver, mend i!! (en) dag i Sommer har hand
eftter Anders Hugaases forlof flæcked Næver i hands Skoug, og det til Vitterlighed indkaldet be:te Mand,
Som Comparerede og tilstod at hand har gived be:te Erich Diusland forlof i sin
Gaards Skoug at flæcke Næver, widere
icke afvidende,
Citanterne Replicerede at deres dreng
Johannes Svendsen hafde seet dend Indstefnte,
hvilcken og war tilstæde, og sagde hand hafde seet dend Indstefnte oven
for Hugaas Skougs bytted udj Øyerhafns Skougen,
Videre hafde ingen at Indvende,
Dømt og Afsagd,
Efttersom
dend Indstefnte iche kand overbevises at hand med frj willie haver flæcked
Næver udj Øyerhafns Skoug, saasom hannem war Ubekjent byted mellem nestliggende
Hugaas Skoug hvor udj hand hafde forlof
at flæcke Næver, altsaa frj Kiendes hand for Citanternes tiltale,
Till
samme Tid og ting hafde Fogden ved Lænds Manden Erich Aackre og Anders nedre
Waag, Stefned Abraham Omundsen tienende
paa Nedre Vaage, saa og Ragnilde Hovers Datter sammesteds, for begangne
Leyermaal med hver andre, derfore at lide
1723:
67
Dom deres bøder at betale,
De 2de Indstefnte møtte iche, hvorfore Kalds
Mændene eftter Rettens paaleg, wed Eed afhiemlede at de Loulig ware Stefnt,
Kongl: May:ts Foged war opsettelse begierende
Forafskeediget
Sagen
beroer til neste ting, og paalegges de 2de Indstefnte da at møde,
Till
at med betiene Retten andstundende aar af nye Loug Rættes Mænd, blef opnæfnt
Morten Solberg og Peder Tordahlen, hvilcke betids haver hos Loug Manden at
aflegge deres Eed,