Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 32 1723-1725 for Sunnhordland

Året 1723

 

 

 

1723: 1

 

Dend 11 Martj blef holden almindelig Waarting paa Gielmervig for Skaanevigs skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde LensManden Peder Gielmervig  med eftter skrefne Lougret, Svend Næss, Jon Frette af Tungesvig, Halvor SæverEide, Wier Fiære, Lars Næss, Steen Ebne, Siur Millgeteig og Siur Maalnes, med Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt

 

Hvor da atter dend opsatte Sag i mellem Procurator Sr: Harder paa Monss: Andreas Endrops Veigne Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold atter blef foretagen  og møtte Sr: Harder Self i Retten  som Sagen fremEskede,

  og møtte paa obr: Lieut: de Lillienschiolds Veigne Endre Hansen og Aanund Halvorsen, som begge siger sig at tiene hos Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold  og indlagde udj Retten hans skrefttlige forfald, hvor udj hand foregiver ej formedelst paa kom/m/ende Svaghed ej at kand møde, og der fore begi(erede) een tilstrekelig og beleilig tid til (Sagen) at svare,  sam/m/e hans indleg dat: Bergen dend 6: Martj 1723:

 

1723: 1b

 

  Monss: Harder der i mod svarede og formente at obr: Lieut: de Lillienschiold har haftt tid nock till Sagen at svare, hand beraaber sig ej heller paa nogen afbevisligheder, og Lougen befaller Dom/m/ere at forkorte prossesser, samt og at forhindre opsettelser, tj protesterede hand i mod opsettelse  men paastod Dom,

Denne sinde afsiges saaledes,

Till dend 13: Novembr: afvigte aar 1722: er denne Sag først af Lambert Harder som Fuldmegtig for Andreas Endreop til det ordinarie Høste ting indstefnet, till hvilcken tid, obr: Lieut: de Lillienschiold lod svare, gandske indted for under Retten!! (Underretten) at ville svare, men som een der er af Adel og til skiold og Hielm berettiget  forskiød sig till ober Retten  hvor over da blef paalagt ej allene for denne Rett til Sagen at svare, men og tilfunden at møde i Retten dend 17: Decembr: nest eftter,  til sam/m/e tid svarer hand ej enda  men bruger sam/m/e undskyldning som før er nefnt, formeener allene at staa u\n/der ober Rettens Dom og Censsur,  hand bliver atter paalagt at møde till dend 29 Januarj indverende aar  endelig at indgive hvis hand i mod denne pretention kunde have at indvende;  till dend tid møder hand ej endnu  men (ved si)n Memorial till Hr: Stifttbefallings (Mand) Undal formaar Sagens opsetelse (till de)tte nu i dag holdende Waarting, som (Cit)anten ham godvillig har tilstaaet

 

1723: 2

 

og som hand i {sin} sam/m/e sin Memorial b(ru)ger dette till Fundament at hand till denne tid agter at tage Contra Stefning i Sagen, saa fornemes dog at det ej er skeed, allene nu beraaber sig paa sin Svaghed, og der fore begierer opsettelse i Sagen,  Da i henseende till denne hans paaberaabte Svaghed gives Sagen rom till dend 14: April  till hvilcken tid Parterne ville møde i Rette her paa Gielmervig, og haver obr: Lieut: de Lillienschiold da endelig uden videre undskyldning at indgive udj Retten hvis hand i denne Sag agter tienlig, og skall da gaaes og Kiendes videre hvis ret er.

 

Publiceret Rasmus Tieransen Løvigens udstede skiøde till Ole Torkildsen paa 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: med bøxsel  des oddel og Aasæde ret  i mod penge 10 rdr:  dat: 10 Martj 1723.  (Seinare føydd til at garden er Midt-Ebne)

 

Publiceret Lars Matisens Sandvigens udstede bøxsel seddel till Madtz Larsen paa 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: i Mit Ebne  dat: 11: Martj 1723

 

Publiceret deris Kongl: May: Forordning angaaende Moderation paa Cron-Lage saa Vit angaar Pantsatte gaarder  Huuse og Eiendom/m/e  dat: Kiøbenhafn dend 27: Novembr: 1722:

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning angaaende Forige Felt Casserer Søre sens!! (Sørensens) Midler og efecter, sambt alt hvis ham i Kiøb og Sall eller i andre maa(der …..) vere passeret at angive  dat: 22: Dec(embr: 1722)

 

1723: 2b

 

 

Publiceret deris Kongl: May: allernaadigste udgifne Placat angaaende hvorledes vedkom/m/ende i Norge sig med deris hos hans May: Naadigst havende Fordringer aller underdanigst haver at forholde  dat: 26: Decembr: 1722:

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Skatternes paabud udj Norge for 1723  dat: 23: Decembr: 1722:

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste udgifne Patent om Hø\y/este Rett for aar 1723:  dat: 26: Octobr: 1722:

 

Publiceret Stifttbefallings Manden A: Undals udgifne Placat angaaende Forige Casserer Poul Weyby  hans Midler og efecter at angive  dat: 25 Novembr: 1722:

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste udgifne Placat og Pardon for de af Leigderne undvigte Mandskab i Norge, dat: 14 Decembr: 1722:

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste udgifne Placat angaaende at ingen af Kongens undersaatter som under fremet Flag med andre Nationers skibe vorder fangen udj Tørkiet  skall enten kunde vente sig eller nyde ringeste hielp til Rencon af dend danske og Norske Slave Cassa, dat: 15 Januarj 1723:

 

Publiceret dend satte Capitels Taxt for avigte aar 1722:  dat: 18: Novembr: 1722:

 

Publiceret de Høye Herrer for de Kongl: Finansser og udj Cammer Collegio deris Naadige ordre at af hver fuld gaard skall for indverende aar betalles till de 3de Fogderier øster i Norge, Øfre og Nedre Romerige sambt Folloug Fogderier 1 Mrk: 8 s:  dat: (.. Janu)arj 1723:

 

(Publicer)et Stifttbefallings Mandens skrivelse till

 

1723: 3

 

Fogden Ole Larsen  at ingen af Almuen selger under veigs de varer som de til Byen agter at indføre, før end de till Bergens bye indkom/m/er  dat: 17: Novembr: 1722:

 

Publiceret Ølver Larsen Ebnes udgifne skiøde till Lars Matisen paa 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: med bøxsell i dend gaard Mit Ebne  i mod penge      dat: 29de Decembr: 1721:

 

Publiceret Rasmus Tieransen Løvigens udgifne Obligation paa 70 rdr: Capital till Siur Hansen Neervig, for hvis Summa hand pantsetter till et Special underpant hans paaboende gaard Løvig  liggende her i Skaanevigs skibrede  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel Sm: 2: Løber og 1: Hud, dat: 18: Decembr: 1721:

 

Dend opsatte Sag i mellem Jocum Meier i Bergen Contra Marchus Marchusen  som fra forige Ting till nu blef opsat, og møtte nu atter paa Jocom Meiers Veigne Monss: Otte Becher  som i retten indleverede dend ny varsel dend 10 Febr: nest avigt,

  Paa Markus Markusens Veigne sagde Lensmanden Peder Gielmervig at have ordre (… …..) saa Vit til Sagen  at hand vedstaar (…..) den at vere rigtig, videre hafde hand ej at forebringe,

  Otte Becker forklarede at have andvent paa Jocum Meiers Veigne store bekostninger tillige med arrester og stefnemaaler beløber sig till over 7 rdr:  form(odede) der fore at sam/m/e ham og af Markus Markusen her arresterede penge hos Niels Øfstebøe

 

1723: 3b

 

tillige med Capitalen maatte til Kiendes, og om alt paastod een endelig Dom,

Afsagt.

Eftterdj at Markus Markusen Self (udj) Hr: obr: Tuxsens paahør har tilstaaet dend fordrende gield 15 rdr: 2 Mrk: 12 s: till Jocum Meier at vere skyldig, alt saa til findes ham sam/m/e Summa tillige med omkostning 5 rdr: inden 15ten dage at betalle, hvilcke penge Jocum Meier af de arresterede penge hos Niels Øfstebøe bør nyde, under adfer eftter Lougen,

 

Johanes Fleisien hafde atter ladet stefne Jon Frette paa Tungesvigen till at vidne hvis hand om det slags maal i mellem hannem og Ole Johansen Tungesvig  som fra forige ting til nu blef opsat, og møtte nu Jon Frette i Retten  sin Sandhed at forklare, og fremstod hand og eftter giorte Eed  forklarede at sam/m/e tid i hans Sallig qvindes begravelse  (i) den første aftten i begravelsen  da kom den(ne) Jon Frette ind i Stuen, da saag hand at (Ole Johansen) Tungesvig tog Johanes Fleisen (udj hans Haar og) Skieg og drog ham eftter sig frem paa gulvet, men hvad der var aarsage till dette Clam/m/erj  er ham u-Vitterlig,  om Morgenen der eftter saag hand atter at Ole Johansen Tungesvig hafde fat paa Johanes Fleisen og holt og drog ham i Haar (og) skieg, saa at Johanes Fleisen saag ilde (ud),  videre viste hand ej at vidne i denne Sag

 

1723: 4

 

  Johanes Fleisien begierede her om et louglig tingsvidne  som hannem blef bevilget,

 

Dend opsatte Sag i mellem Fru Zidsele Kaas og Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold  som Ved opsettelse till denne tid blef forfløt, blef nu atter fremesket, og møtte paa Fruens Veigne Procurator Sr: Labert!! (Lambert) Harder,  paa Hr: obr: Lieutenantens Veigne hans begge Tieniste Drenge  som ved et skrefttlig indleg fra ham foregaf hans Svaghed og u-muelighed at møde

  Sr: Lambert Harder protesterede i mod opsettelse  og paastod Dom,

Denne sinde forafskediget

Som dend forige Sag i mellem Andreas Enderop og obr: Lieut: de Lillienschiold til dend 14: April først kommende er bleven opsatt, og denne Sags beskaffenhed er lige som dend anden, Saa beroer og med Sagen til sam/m/e tid, og paalegges obr: Lieut: da endelig at møde til Sagen at svare,

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen om dem ej Vitterlig er, at dend pladtz Blaateigen  som aarlig er skyldende 12 Mrk: Smør  saa og Bouge  ½ Løb Smør  begge pladtzer Kongens eget beholden godtz,  i lige maade i Bouge 2 pd: Sm:  Halsnøe Closter til hørende  avigte aar 1722: laag øde og af ingen blef brugt eller besidet, saa at der af ej er be(talt)

 

1723: 4b

 

ringeste skilling enten i Skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed,

  Almuen svarede der til, at det dem i alle maader Vitterlig er at sam/m/e Jordeparter  saa som Blaateigen  12 Mrk: Sm:   udj Bouge ½ L: Sm:  og endnu i Bouge  som hen hører til Halsnøe Closteret  2 pd: Sm:  alt sam/m/en avigte aar 1722 saa vel som før laag øde, det ej heller af nogen er bleven brugt eller besidet, saa at slet indted der af till deris May: Foget er betalt enten Skatter, Landskyld, Leeding eller anden rettighed,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som ej kunde negtes,

 

Endnu tilspurte Fogden Sr: Ole Larsen Almuen og meenige Mand paa Tinget om de er Vitterligt at afvigte aar 1722: i dette skibrede noget er forfalden af eftter skrefne deris May: indkomster  Nemblig, arveløst godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, Engeslaatte skatt, skatt af oprødede pladtzer, Forlofs penge for arfs afførsel,   hand til spurte dem her for uden om i skibredet findes nogen Strandsidere, HandVerkes Folck, Pebber Svenne, bønder Sønner eller Huus Mend, uden allene dend eene Huus Mand Willum Andersen som boer i Skaanevig  der aarlig betaller een half Rixdr:  som giver eller kand give nogen skatt til deris May:

 

1723: 5

 

  Almuen svarede der til at afvigte aar 1722: slet indted af alle desse poster som Fogden opreignet haver i dette skibrede avigte aar er fore falden, og ej videre end dend eene Huus Mand Willum Andersen i Skaanevig  som aarlig een half Rixr: betaller,   og fremstod for Retten Lensmanden Peder Gielmervig og Niels Berhoug  som ved Eed testerede at dette saa i al sandhed er som Almuen forklaret haver,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som Vj ham ej kunde benegte,

 

 

 

Dend 13: Martj blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Fielbergs og Etne skibreders Halsnøe Closters Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Closter Lensmanden Kaald Tvet  med eftterskrefne Lougrett  Goute Stangeland, Johanes Hixdall, Niels Oppeim, Iver Hegge, Lars Hamre, Endre Hegge, Ole Ryen og Aslack Lien, sambt Almue flere som Tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt

 

Publiceret de Kongl: breve og befallinger som for hen findes Specificerede

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Britte Siurs datter  tilholdende paa Alne  for Leiermaal med Baar Samsonsen  tienende paa Alne (hos) Chresten Alnes Encke, begge der fore at bøde deris Leiermaals bøder eftter Lougen,

  Britte Siurs datter Alne møtte til Sagen

 

1723: 5b

 

at svare og vedstod sam/m/e sin begangne forseelse  med forklaring at hun aldeelis indted til bøders betalling er eiende,

  Baar Samsonsen blef paaraabt men ej møtte, og frem kom Lensmanden Kaald Tvet og skafferen Olle Johansen  [som] hiemlede ved Eed at denne Baar Samsonsen Reiste her fra øster i Norge før end dette Leier maal blef aabenbaret, ellers er hand og for det første ick(un) et barn af alder, der nest een Fatig Huus Mands Søn der ej eier det aller ringeste til bøders betalling

  Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget om de ere vidende at dette qvindfolck noget til bøders betalling er eiende, men de svarede alle sam/m/en at hun ej eier meere end de gl: Kleder hun gaar udj, og ej kand betalle een eeniste skilling i bøder,

  Fogden Sr: Ole Larsen paastod at hun for sin forseelse bør straffes paa Kroppen eftter deris May: Forordning

Afsagt,

Eftterdj Britte Siurs datter Alne for sit begangne Leiermaal med Baar Samsonsen indted til Bøders betalling er eiende, saa bør hun eftter deris Kongl: May: aller Naadigste udgangne Forordning at straffes med arbeide udj Spindehuuset i Bergen  og det alt saa lenge indtill hun sine Leiermaals bøder eftter sam/m/e allerhøyst bemelte Forordning i saa maader har fyllest giort,

 

Ellias Biørgen hafde ladet stefne Niels Flaaden formedelst hand for 2 aar siden haver

 

1723: 6

 

haftt een 2 aars gl: grastud for ham paa Foster  sam/m/e Stud har hand sultet i hiel  eller i andre maader for hannem forkom/m/et  med paastand at hand sam/m/e best bør betalle tillige med dend paa denne prosses foraarsagede omkostning

  Niels Flaaden møtte til Sagen at svare  og forklarede at hand icke louglig er stefnt, tj hand er ej stefnt til dette hans rette Verneting  men till Lænetz ting som paa først kommende Mandag først skall holdes, men fordj at Sagen nu kunde gribe ende  vill hand svare og i modtage hvad Dom over ham kand falde,   ellers tilstod hand self for Retten at sam/m/e best var paa 3de aar \fra/ høsten før og till waaren hand døde, hand forklarede og bestet fick undt i halsen og var Siug 4 ugers tid, men hand lod dend hverken besigtige af Mend som skaden og Siugdom/m/en kunde have seet, ej heller sente hand bud till Ellias Biørgen  som bested eiede  at hand det Self kunde see  men lod det saaledes Siugt hen staa,  tj blef med Citantens bevilling saaledes

afsagt,

Niels Flaaden bør at betalle till Ellias Biørgen for dette hans bort døde best dend halve deel af dens Verdj  som er 1 rdr:  og helten af dend oppebaarne Forløn  som er 1 rixort  til sam/m/en 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:  hvilcke penge hand til hannem inden Pinsedag først kom/m/ende alt sam/m/en bør betalle under Nam og wurdering i sin boe

 

1723: 6b

 

 

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen till spurte Meenige Almue paa Tinget, om de ej vidende er at afvigte aar eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder laag øde, og af ingen er bleven brugt, saa at der af ej till hannem ringeste skilling udj Skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed er bleven betalt, Nemblig,

Etne Schibr:

Gundegiær   Sm: 1 L: 12 Mrk:  og udj Giære Smør 6 Løber og 18 Mrk:

Fielbergs Skibrede

Tvet  1 L: 18 Mrk: Sm:   Hixdal  1 L: 2 pd: 6 Mrk: Sm:   Dyrem  2 Løber 22 ½ Mrk: Sm:   Indbiue  5 Løber 1 pd: 12 Mrk: Sm:   og Svalland  2 L: 1 pd: 21 Mrk: Smør

  Almuen der til svarede at det dennem alle Vitterlig er at sam/m/e Jorder og Jords parter avigte aar 1722 laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa at ingen der af ringeste skilling till Fogden enten i Skatter, Leding, Landskyld eller anden Rettighed betalt haver

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ham ej kunde negtes   ellers frem stod for Retten Closter Lensmanden Kaald Tvet og Niels Flaaden  som Ved Eed testerede at denne Forklaring som Almuen giort haver i alle maader er Sanden

 

Der eftter till spurte Kongl: May: Foget dend gandske Almue paa Tinget om dennem icke ogsaa er Vitterligt at dend Fattige og gl: Mand Stephen (..)ør(?) {har} for medelst sin Høye alderdoms {skyld} (sambt) og for hans Store Fattigdom og slette tilstands skyld

 

1723: 7

 

nu i dette aar har maat forlat sin paaboende Halsnøy Closters gaard og ej er god fore eller haver ringeste æfne til at betalle hvis hand i deris May: Skatter og Rettigheder forafvigte aaringer 1720: og 1721 er skyldig bleven  nemblig 7 rdr: 66 s:  endog hand hannem med Militair Excecution har besøgt, men de har maat med u-forrettet ærinde gaaen fra hannem og ej noget bekom/m/et, hand hafde og til foren gaaen fra Jorden hafde medlidende gaat Folck hannem ej med Sæde Koren forstragt og foræret, hvor ved hand nogle aar har Continueret,

  Hand tilspurte dem og om dennem icke i lige maade er vidende at Johanes Evensen Giære icke ogsaa er en meget udarm og Fattig Mand  saa at hand aldeelis icke er god fore at betalle de Resterende skatter og Rettigheder som 1720: og 1721: eftterstaar  saa som skatt for 1721:  5 rdr: 12 s:  Landskyld og Rettighed for 1720: og 1721:  10 rdr: 2 Mrk: 14 s:  endog hand hannem nogle gange med execution har besøgt,

  Iligemaade till spurde Fogden Almuen om de ej dend Fattige Encke paa Engelsgiær, hendes slette tilstand er bekiendt, som først har mist 2de Mend nu i denne seeniste Krig  og der paa geraaden i saadan Eelendighed, at hun icke de Resterende skatter og Rettigheder for 1720: og 1721  der sig bedrager till 18 rdr: 4 Mrk: 10 s:  er god for at betale,

  Almuen over alt  saa mange som var tilstede  svarede her til, at det er alt for sandt at desse 3de Halsnøe Closters Leilendinger ere saa meget udarmede og saa meget slette

 

1723: 7b

 

at de u-muelig er god for, at svare de Resterende skatter og Rettigheder som de saaledes Rester, forklarede og at Fogden 2 á 3 gange har ladet besøge dem execution og aldeelis indted faaet  ellers berettede Almuen og, at dend største aarsage till deris Ruin er, at de har mist deres Fæ og qveg af de skadelige ulver, som har neddræbt og beskadiget dem, saa at deris wilkor ej har været at Kiøbe sig Creaturer igien,  de forklarede og at dend stackels Encke paa Engelsgiær sider med mange nøgne og u-forsørgede Børn, saa det er een stor barmhiertigheds gierning hende at assistere,  de sagde {og} \endnu/ at de har maat give desse 3de Fattige Leilendinger saa meget Korn at de kunde faa tillsaaet deris Jorder afvigte aar og før, og hvis {de} icke de hafde hielp af Almuen  da hafde deris paaboende gaarder bleven øde,   Og fremstod for Retten Lensmanden Kaald Tvet og Ole Dyrem  som Ved Eed forklarede at det sig i alle maader saaledes forholder lige som Fogden har berettet og Almuen har forklaret,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som hannem ej kunde veigres,

 

 

 

Dend 15: Martj blef holden Almindelig Waarting paa Killisvig for Fielbergs og Etne skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmendene Lars Killisvig og Johanes Fietie  med eftterskrefne Lougret, Lars Killisvig, Erick Espeland, Ingemon Dueland, Colben Berge, {Lars} \Johanes/ N: Lunde, Ellias Wieland, {Niels} Knud Wieland og Siur Svendsen Biue

 

1723: 8

 

sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: breve, Forordninger og andre befallinger som for hen findes Specificerede

 

Kongl: May: Foget till spurte meenige Mand paa Tinget af Etne skibrede, om dennem ej Vitterlig er at avigte aar 1722: laag øde udj deris May: eiende gaarde part Grindem 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm:  hvor af afvigte aar ej blef betalt nogen skatter, Landskyld eller anden Rettighed,   Saa til spurte hand Almuen og, om dem ej og er Vitterlig at af Aslack Grindems brug avigte aar meere er betalt end penge 2 rdr:

  Almuen der till svarede at det er dem i alle maader Vitterlig at sam/m/e 1 L: 2 pd: 15 Mrk: Sm: i Grindem  deris Kongl: May: til hørende  nestleden aar laag øde, af ingen blef beboed eller brugt, saa at af sam/m/e Jordepart till Kongl: May: Foget ej det allerringeste enten i Skatter, Landskyld eller Rettighed er bleven betalt,  de ere og vidende at af det brug i Grindem  som er Aslack Grindems brug  ej meere forleden aar \er/ bleven betalt end som de sedvanlige 2 rdr: som hand aarlig pleier at betalle,   og fremstod for Retten Lensmanden Johanes Fitie og Tollef Skieldal  som ved Eed Contisterede at ej allene dend gaarde part i Grindem  deris May: til hørende  nemblig 1 L: 2 pd: (15 Mrk:) Sm:  avigte aar laag øde, af ingen er bleven brugt eller besidet, saa at slet indted der af till Fogden er betalt, men de ved ogsaa

 

1723: 8b

 

er dem Vitterlig at Aslack Grindem af sit brug ej meere afvigte aar har betalt til Fogden end de sedvanlige 2 rdr:

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis  som hannem ej kunde veigres,

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af begge desse skibreder om avigte aar 1722: er forfalden!! (forefalden) noget af desse eftternefnte Kongl: indkomster  nemblig,  arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 6te og 10de penge for uden Riges udførte Midler, 60 Lod Sølfs bøder, Forlofs penge  meere end eftter Gurj Johans datter Sandvigen her i Fielbergs skibrede 1 rdr:  som dend oplæste Sorenskrivers Specification omelder,  Eller noget saadant, saa som Skatter af oprødede pladtzer, Engeslaatte skatt, bøxsel af Kongens godtz, med meere saadant,   hand til spurte dem og om i desse 2de skibreder findes nogen Strandsidere, Handverkes Folck, pebber Svenne, Bønder Sønner eller Huus Mend som nogen skatter till deris May: enten betalt haver eller kand betale eller og betalle bør

  Almuen af begge skibreder svarede her til, at afvigte aar 1722: i desse 2de skibreder, ej allene ej det aller ringeste noget af alt det Fogden opreignet haver forefalden er  uden allene dend eene Rixdaller i Forlofs penge paa Sandvigen  men og ingen findes af de før opreignede gastgebere, Strandsidere, pebber Sven/n/e, bønder Søn/n/er eller Huus Mend som enten har betalt, er god fore at betalle eller bør betalle noget i denne tilfelde   (Og) fremstod for Retten Lensmanden af Fielbergs skibrede Lars Killisvig og Jørgen Kicke,  af Etne skibrede Lensmanden Johanes Fietie og Lars

 

1723: 9

 

Onesteen  som Ved Eed testerede at indted eller meere af alt det som opreignet er avigte aar enten er forefalden etter betalt,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis  som Vj hannem ej kunde vide at benegte,

 

Publiceret Tron Størksen Wiig af Fiere skbr:  og Niels Steensen Oppeim af Fielbergs skibrede  deris udgifne skiøde till Johanes Torbiørns: Sandvigen paa 2 pd: 20 7/8 Mrk: Sm: med bøxsel  i hans \paa/boende gaard Sandvigen  i mod penge 51 rdr: 4 Mrk: 2 s:  dat: 6: Januarj 1723:

 

Publiceret Johanes Olsen Eie af Fielbergs skibr:  hans udgifne skiøde till Peder Tollefsen Ram/m/e paa 1 pd: 8 Mrk: Sm: med bøxsel  i hans paaboende gaard Ram/m/e  liggende i Etne skibrede  i mod penge 17 rdr:  dat: 15 Martj 1723:

 

Sogne Presten udj Etne hafde ladet stefne Tieran øfre Næss for u-tilbørlig allarm og slem/m/e ord som hand har ladet sig finde med udj Støle Kierke i Etne for noget meere end 14ten dage siden, da dend Sal: Mand Tor Winie blef begraven, i lige maade hieme udj dend Sallig Mands Huus i begravelsen, der fore at lide og undgielde eftter deris May: Loug, tillige med at betale denne prosseses paagaaende omkostninger,   hafde og ladet stefne til Vidne Johanes Fietie, Jon Houemsnæs, Mad: Kampstrup, Rasmus Frette, Samuel Haaheim  og fleere som nu ej er tilstede,

  Tieran øfre Næs møtte til stede til Sagen at svare

 

1723: 9b

 

  af widnerne møtte ingen  uden Johanes Fietie og Jon Haaheimsnes,

  Jon Haaheims Næss eftter giorte Eed vidnede at for omtrent 4re uger siden  da Tore Winie blef begraven i Grindems Kierke  da blant andre Folck som og var med, var og Tieran øfre Næs der til stede, og som bemelte Tor Winie blef nedsat udj een graf under Stollerne, og Stollene for dend skyld vare nedbrut  begynte Tieran øfre Næss at bruge een und Mund og var ilde tilfreds fordj at denne Mand blef begraven i Kierken  og at Stollene for hans skyld bleve nedbrute, og sagde med stor allarm at om hand vilde  saa skulle liget ud af Kierken igien, da sagde een deel af de hos verende at stollerne skulle blive opbygte og ferdige igien før end guds tieniste eller Predicken blef holden igien, men hand brugte sin sam/m/e talle og blef ved at larme og skiende, da sagde Sogne Presten Hr: Jan Koren at der som hand icke holt fred og lod ham have fred i Kierken ved sit Embede  skulle hand lade leede ham ud, da svarede Tieran øfre Næss, skall hand gaa ud, da skall og Presten ud med, da var der nogle af de medfølgende Almue som spurde Presten om de skulle leede ham ud, men Presten svarede Nej  at de skulle lade ham blive,  men hvad der passerede hieme paa Winie i begravelsen  ved hand ingen forklaring om i nogen maade, ej heller ved meere i denne Sag at vidne,

  Hr: Johan Koren begierede at med Sagen til neste ting maatte beroe  at hand de andre Vidner kunde faa indstefnt,

  Tieran øfre Næss  som var til stede  forklarede

 

1723: 10

 

at hand var saa drocken at hand ej kand erindre hvad da passerede  ej heller ved hand at hand dend gang eengang saag Presten med sine øyne,

denne Sinde forafskeediget

Sagen beroer till først holdende ting, till hvilcken tid Sogne Presten Hr: Jan Koren sine Vidner haver at indstefne, till hvilcken tid Tieran øfre Næs haver at møde til Sagen at svare  og skall saa gaaes videre hvis ret er.

 

 

 

Dend 18: Martj blef holden Almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Fiære skibreders Almue, baade af Lænes og Halsnøe Closters Almue, oververende Lensmenderne baade af Lænetz og Closters skibrede, Næll Hysingstad, Tollef Hougland, Knud Iversen Huglen og Eiluf Haaversholm  med eftterskrefne Lougret, Næll Hysingstad, Ole Alsvaag, Jon Nortun, Mons Siovold (Siøvold), Chrestopher Habbestad, Gutorm Alsvaag, Niels Meckebacke, og Sæbiørn Stue, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publiceret de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Publiceret Christine Kortcham  Sl: Borg: Falck Larsens  hendes udgifne obligation till Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen paa 71 rdr: 1 s:  dat: 28: Aug: 1722:

 

Publiceret Lensmanden Næll Tostensen Hysingstads udgifne skiøde till Ole Lunde her paa Storøen  paa ½ L: og 7 Mrk: Sm: med bøxsel i bemelte gaard Lunde  i mod penge eftter foreening   dat: 12 Januarj 1723.

 

1723: 10b

 

 

Publiceret Torbiørn Johansen Syndføres udstede skiøde till Paal Andersen Øfrebøe paa dend gaard Øfrebøe  skyldende i aarlig Landskyld med bøxsel 1 L: Sm:  i mod penge 81 rdr:  dat: 6: Januarj 1723

 

Publiceret Østen Andall og Bottel Rubbestads udgifne Skiøde til Mons Johansen Siøvold, paa 12 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Grøtle  liggende her i Føyens skibrede  i mod penge for hver Mark Smørs Landskyld  penge 1 rdr:  dat: 7: Januarj 1723:

 

Publiceret Jon Gutormsen Sortlands skiøde till Ole Gabrielsen Alsvaag paa 10 ¾ Mrk: Smørs Landskyld med bøxsel i dend gaard Gietung  liggende her i Føyens skibrede,  tillige med dend 4de part udj dend!! (de) 2de Laxsevaage  Skaattingen og Skogen kaldet  dat: 9: Novembr: 1722

 

Publiceret Knud Iversens udstede bøxsel seddel till Hendrich Michelsen paa ½ L: Sm:  ½ H: i øfre Grindem i Føyens skibrede, dat: 4de Febr: 1723:

 

Publiceret Mag: Chrestian Kier, Sogne Prest till Skiolds Prestegield  hans udgifne bøxsel sedel till Helge Olsen paa ½ L: Sm: og ½ pd: Korens Landskyld i dend gaar!! (gaard) Haavig i Fiære skibrede, dat: 22: Decembr: 1722.

 

Kongl: May: Foget till spurte dend Meenige Almue paa Tinget  baade af Føyens og Fiere skibreder  om afvigte aar 1722: er fore falden noget af eftterskrefne Kongl: indkomster  saa som, arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, Engeslaatte skatt, skat af oprødede pladtzer

 

1723: 11

 

Saa og om fleere forlofs penge er falden end dend oplæste Sorenskrivers Specification om melder,   i lige maade om fleere Strandsidere findes end sedvanligt, som skatte bør, saa og om her findes nogen Pebber Svenne eller Huus Mend som skatte bør eller kand  ej heller fleere Handverkes Folck end Skredderen Jon Børs som aarlig giver 2 rdr:

  Almuen der till svarede at ingen af de før omtalte og Specificerede indkomster avigte aar 1722: i desse 2de skibreder er forefalden, ej heller fleere Forlofs penge end dend oplæste Sorenskriverens forteignelse om melder, Strandsidere er slet ingen i Fiære skibrede, ej heller flere i Føyens skibrede end sedvanligt, HandVerkes Folck ej heller  uden allene skrederen Jon Børs som aarlig giver 2 rdr:  Pebber Svenner, Huus Mend eller bønder Sønner findes slet ingen som enten kand skatte eller give skatt

  Lensmendene Næll Hysingstad, og Tollef Hougland, sambt Sæbiørn Stue, af Føyens skibrede  og Ole Eitzvaag af Fiære skibrede  aflagde deris Eed for Retten at det sig saa i alle maader forholder,

  dette begierede Kongl: May: at maatte indføris og hannem af Retten beskreven medddeelis, som hannem ej kunde veigres.

 

1723: 11b

 

 

Kongl: May: Foget tillspurte Almuen af begge skibreder  saa Vell de af Halsnøe Closter som af Lænet  om dennem ej Vitterlig er afvigte aar 1722: eftterskrefne Jorder laag øde  Halsnøe Closteret til hørende, hvor af slet ingen skatter, Leeding, Landskyld eller anden Rettighed betalt blef,  saa som

Fiære Skibrede

Østvig  Sm: 1 L: 9 Mrk:   Møcklevold  2 pd: Sm:   Wæstre Braatvet  1 L: 2 pd: 12 Mrk: Sm:   Østre Braatvet  1 L: 1 pd: 18 Mrk: Sm:   og Apeland  1 pd: 12 Mrk: Sm:

Føyens Skibrede

Grindem  3 L: Sm:   Løning  1 pd: 12 Mrk: Sm:   Urang  1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm:   Steensbøe  1 L: 2 pd:   Lørhammer  1 L: Sm:   og Mælland  1 pd: 16 ½ Mrk: Sm:

  Almuen af begge skibreder der till svarede at det er i ald sandhed vest at desse Halsnøe Closters Jorder afvigte aar laag øde  af ingen er bleven brugt eller besidet, saa at slet ingen findes som der af till Kongl: May: Foget ringeste skilling i nogen slags skatter eller Rettigher!! (Rettigheder) har betalt,   og frem stod for Retten Closter Lensmanden af Fiære Skibrede Eiluf Haaversholm og Knud Møcklevold  af Føyens skibrede Closter Lensmanden Knud Iversen og Endre Søre Bielland  som Eedelig testerede at det sig saaledes i alle maader forholder som Almuen om desse øde Jorder

 

1723: 12

 

berettet haver,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af retten beskreven meddeelis  som ham ej kunde negtes,

 

Endnu tilspurte Kongl: May: Foget Almuen af begge skibrederne Føyens og Fiære, om dem icke er bevust at at!! de 2de Jorder  deris May: til hørende  saa som Flatnes (Flotnes) af Fiere skibrede  1 L: 9 Mrk: Sm:   og Sælle af Føyens skibrede  ½ Løb Sm:  afvigte aar 1722 laag øde, af ingen blef brugt eller besidet  saa at der af ej nogen Skatter, Landskyld eller anden Rettighed er bleven betalt.

  Almuen af begge skibrederne der till svarede at det er i ald sandhed vist at bemelte 2de Jordeparter  deris May: til hørende  avigte aar laag øde, og at der af aldeelis indted enten i Skatter eller anden Rettighed till Kongl: May: Foget er bleven betalt   og fremstod for Retten begge Lensmendene af Føyens og Fiære skibreder, Næll Hysingstad og Tollef Hougland, sambt Sæbiørn Stue og Olle Eitzvaag  som Eedlig testerede at det sig saa i alle maader forholder som Almuen her om forklaret haver,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis  som hannem ej kunde negtes

 

1723: 12b

 

 

 

Dend 3 April blef holden almindelig Waarting paa Nedre Waage for Strandebarm og Qvindheretz skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, bunde Lensmanden Anders Mundem  med eftterskrefne Lougret, Hans Brue, Hans og Arne Berge, Torgier Bru, Lars Solberg, Peder Ome, Lars og Aanund N: Waage, sambt Almue fleere som Tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: Breve og andre Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publiceret Stifttbefallings Mandens skrivelse til Fogden Sr: Ole Larsen, at advare Almuen som fører Fiske Vare til Bergen  ej at betalle meere i Fiske tiende end sedvanligt veret haver, dat: Bergen d: 26 Martj 1723:

 

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen paa Procurator Furstenbergs Veigne hafde atter ladet stefne de 2de Mend Ole Haavig og Torgier Wicken  som neste ting ej møtte, till at giøre forklaring om de poster som Gyrj Rasmus datter Traavig har klaget over Birke Dommeren Sr: Chrestian Lamberg, og hannem beskylder fore, hvilcke 2de Mend nu og møtte for Retten  deris Vidne at aflegge, og eftter at de for Retten var frem kom/m/en  blef Eeden for dem af Lougbogen

 

1723: 13

 

oplæst med dends forklaring, saa og formanet deris sandhed udj hvis dem om sam/m/e bliver til spurt og dennem Vitterligt er at forklare, og eftter aflagde Eed blef dem af Kongl: May: Foget tilspurt eftter skrefne poster,

  1:  om det icke er dem Vitterligt at for omtrent 19 aar siden reiste sig een Desput og trette i mellem Gyrj Rasmus datter Traavig med hendes Mand, og Birke Dom/m/eren Sr: Chrestian Lamberg,   der till svarede de begge, at det dennem er u-Vitterlig, og de ej heller saadant kand erindre,

  2:  om de icke veed at udj sam/m/e Sag er af Sorenskriveren Heiberg Dømbt,   de svarede der till, at de det slet indted veed,

  3:  om de icke er vidende at eftter sam/m/e Dom er skeed excecution hos Gyrj Rasmus datter, saaledes at icke allene hendes boehave er hende fra vurderet, men end og hun med hendes Mand støt fra gaarden   der til svarede de begge at de icke der om er vidende, men for omtrent 19 aars tid siden kom Gyri Traavig, hendes Mand og 2de deris børn till hannem og begierede huus Verelse paa 8te dages tid, som hand dem og tilstede, tj hun beklagede sig at vere udiaget fra Jorden Traavigen  men paa hvad maade det var skeed  viste

 

1723: 13b

 

hand icke, men hun blef der hen i mod 8te dage, da kom \Sl:/ Ingebregt Løning  som dend tid var Eiere for det Pladtz Wickene  og forbød ham ej at have dem i mit Huus, og saa fremt ieg giorde det eller beholt dem lenger hos mig  skulle ieg miste mit paa boende pladtz, hvor over hand maatte lade dem gaa fra sig, men hvor de siden foer hen, ved hand slet indted at giøre forklaring om,

  4:  om de icke veed at sam/m/e Sag og Dom er indkom/m/en for Lougmanden  og Lougmanden der udj haver Dømbt,   de gaf til giensvar at de aldeelis icke der om er noget vidende,

  5:  om dem er Vitterlig at Chrestian Lamberg  eftter at Lougmandens Dom var gaaen  har hindret, forbuden eller formeent Gyri Rasmus datter med hendes Mand at kom/m/e til deris gaard igien, eller og om de veed at bemelte Gurj Rasmus datter eftter dend tid  /: nemblig eftter at Lougmandens Dom var falden :/  har søgt og tilholdet sig at beboe gaarden, og om hun da der fra af ermelte Birke Dom/m/er er bleven udkastedtet!! (udkastedt)  og at da ermelte Birke Dom/m/er hafde forbøden grenderne at Huuse Gyri Rasmus datter med hendes Mand og børn,   der til svarede de begge at de aldeelis indted ved der om at giøre ringeste Forklaring, tj siden dend første udkastelse har de ej hørt til nogen

 

1723: 14

 

anden eller videre trette i ringeste maader, ej heller at hun var forbøden at blive i gren skabet!! (grendeskabet?), videre end det Torgier Wicken før forklarede at hand af Ingebregt Løning var forbøden hende at huuse, siden dend tid er det dem vitterlig ej skeed,

  Paa alt dette begierede Kongl: May: Foget et lougligt og forseiglet Tings Vidne,

 

Torkild Berge hafde ladet stefne Gunder Leersteen og Encken Giertrud Leersteen, till at entvige deris paaboende gaard  bemelte Leersteen  for ham som Eigere  saa som hand Self trenger til at beboe sam/m/e gaard, med formoding at saa som hand vil forskaffe dem een anden og bedre gaard at boe paa  som er dend gaard hand nu Self beboer  nemblig Berge, de da bør gaarden at røddig giøre,

  Gunder Leersteen og Giertrud Leersteen møtte icke  ej heller nogen paa deris Veigne,

  Lensmanden Anders Mundem forklarede at de begge louglig er varslet ved de 2de Mend Jørgen og Steengrim Torgilstvet, men ingen af dem var tilstede som Stefnemaalet kunde afhiemle, hvor fore Sagen beroer til videre louglig Stefnemaal,

 

Der eftter frem kom for Retten dend Dannemand Samson Larsen  boer paa Traa  som forklarede at have nedsendt og ingivet

 

1723: 14b

 

till deris Kongl: May: sin aller underdanigste Supliche i {f} aller underdanigst forhaabning at erlange deris Kongl: May: aller Naadigste tilladelse at faa till Egte een Pige Ved Nafn Johane Anders datter Mundem, som med hannem i 2det og 3die Leed er beslegtiget, og for at bevise, det sam/m/e Pige ej hannem nermere er beslegtiget end som melt er  hafde hand med sig for Retten 2de Erlige Dannemend som boer her i Skibredet  er og fød her paa steden, der og skall vere vidende om sam/m/e slegtskab, Nemblig Peder Aackre og Mickel Knudsen Øye, og eftter at sam/m/e 2de Mend for Retten hafde aflagt deris Corporlige Eed om sam/m/e i Sandhed at giøre forklaring om, giorde de begge eenstemig saadan underrettning,

  Paa dend gaard Øfre Waage her i Sognet boede een Mand Ved Nafn Anders Hansen Øfre Waage, hafde mange børn  i blant dem var 2de børn  een Søn og 1 Datter, Sønnens nafn var Lars Andersen  boede her paa denne gaard Nedre Waage, hand aflede udj sit ærlige ægteskab een Søn ved Nafn Samson Larsen  som nu boer neste gaard her ved paa Traa, og er dend sam/m/e Person som dette Tings Vidne forlanger og begierer,

  ovenanførte Anders Hansen øfre Waages Datters Nafn var Johane Anders datter

 

1723: 15

 

var giftt med een Mand boede paa Neernes  ogsaa i dette Sogn  Ved Nafn Guldbrand Knudsen, hand med hende aflede een Søn Ved Nafn Anders Guldbrandsen  som nu lever og boer paa dend gaard Mundem  og er Bunde Lensmand her i Skibredet  hand har aflet i sit ægteskab een Datter Ved Nafn Johane Anders datter, hvilcke er dend sam/m/e Pige som Samson Larsen Traa forlanger at Egte, saa at desse 2de Personer ere hin anden i 2det og 3die Leed beslegtiget og ej anderledes,

  dette begierede Samson Larsen Traa at maatte indføris og hannem under Rettens Forseigling beskreven meddeelis  som ham ej kunde negtes,

 

Frem kom for Retten een Soldat  ærlig og Mandhafttig Karl  Paal Andersen Aackre  som forklarede, at hand haver aller underdanigst giort ansøgning hos deris Kongl: May: at nyde aller Naadigst tilladelse at ægte een Encke qvinde boer paa dend gaard Hafneraas her i Skibredet  Ved Nafn Rackel Baars datter, der till foren har haftt till Egte een Mand Ved Nafn Paal Knudsen Hafvneraas, som nu for nogen tid siden ved døden er afgangen, sam/m/e afdøde Paal Knudsen var ham i 2det lige Leed beslegtiget og 2de Kiødelige Brødre Sønner, og der fore frem kaldede for Retten de 2de Mend

 

1723: 15b

 

Helge Bergesen Skielnes og Anders Larsen Nedre Waage, hvilcke 2de Mend for Retten aflagde deris Corporlige Eed om dette slegtskab og giorde deris forklaring saaledes

  Een Mand  for nogen lang tid siden død  boede paa dend gaard Hafneraas her i skibredet  Ved Nafn Paal Andersen  hafde 2de Sønner, dend eene Ved Nafn Anders Paalsen  boede paa dend gaard Aackre, hand haver een Søn ved Nafn Paal Andersen  som er dend sam/m/e som nu begierer til Egte dend Encke qvinde paa Hafneraas  Rackel Baars datter,

  dend anden Paal Andersen Hafneraases Søn var Knud Paalsen  som og boede paa Hafneraas, hand hafde een Søn ved Nafn Paal Knudsen  som og boede paa Hafneraas  og nu er død, men hafde till Egte Rackel Baars datter, hvilcke er dend sam/m/e qvinde som Paal Andersen Aackre forlanger og aller underdanigst ansøger om at maa ægte, hvor af fornemes at Paal Andersen Aackre og Rackel Baars datters afdøde Mand Paal Knudsen Hafneraas ere Kiødelige Sødskende børn  og saaledes ere i 2det lige Leed beslegtiget,

  dette begierede Paal Andersen Aackre under Rettens forseiglinger beskreven, som ham ej kunde veigres,

 

Publiceret Lars Galtungs udgifne obligation till Sr: Berent Andreas paa 260 rdr: Capital  for hvilcke Summa hand pant setter sin paaboende gaard Torsnes, dat: 26: Febr: 1723.

 

1723: 16

 

 

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen till spurde dend meenige Almue af begge desse skibreder om nogen af desse eftterskrefne Kongl: indkomster afvigte aar 1722: er forefalden  saa som, arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, 60 Lod Sølfs bøder, Forlofs penge for arfs afførsel  videre end her i Strandebarm 1 rdr: eftter Sorenskriverens oplæste Specification, Skatter af oprødede pladtzer, Engeslaatte skatt eller saadant meere,   Hand tilspurte dem og om i desse 2de skibreder findes nogen Strandsidere, Pebber Svenne, HandVerkes Folck, Huus Mend eller bønder Sønner, som enten har skattet til deris May: eller bør og kand skatte,

  Almuen af begge skibreder svarede her til at afvigte aar 1722 slet indted af alt dette Fogden opreignet haver er forefalden  uden allene dend eene Rixdaller af Strandebarms skibrede forlofs penge som Sorenskriverens Specification om melder,

  endnu til spurte hand Almuen om nogen bøxsler paa Kongens godtz afvigte aar er forefalden  videre end som af dend gaard Kaldestad i Qvindheretz skibrede  som dend nu paa boende bunde betalt haver af sam/m/e sin sig til bøxslede Jorde part  1 ½ Løber Smør, hvor fore hand i Første bøxsel betalte penge 15 rdr:

  Almuen svarede og her til at slet indted

 

1723: 16b

 

ingen videre bøxsel af Kongens godtz afvigte aar 1722: i nogen maade er forefalden,   og frem stod for Retten Lensmanden af Strandebarms skibrede Anders Mundem og Erick Aackre,  af Qvindheretz skibrede Ole Haavig og Torgier Wicken  som Ved Eed testerede at alt hvis Almuen om Fogdens Spørsmaal har svaret, er i alle maader sandferdigt,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som ham ej kunde negtes,

 

 

Dend 8: April blef holden Extra Ting paa gaarden Hysingstad paa Storøen i Føyens Skibrede, oververende eftterskrefne Lougrettes Mend som Retten betiente, Nemblig, Tøris Øckland, Iver Wattne, Anders Kyvigen, Johanes Hysingstad, Heine Rom/m/etvet, Daniel og Sæbiørn Stue sambt Otte Aadland,

  Till hvilcken tid Procurator Sr: Poul Jacob Furstenberg ved skrefttlig Stefning hafde ladet Citere Sogne Presten her till Storøens Prestegield  Mag: Thomas Scheen  for een obligations betalling af hannem till Mademmoisselle Maren Bugge udgiven  lydende paa Capital 100 rdr:  med sine forfaldne Renter fra 1713: og til denne tid,  sam/m/e Stefning dat: 6 Martj 1723.   indleverede og udj Retten HøyEdle og welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undalls gifne befalling til dette extra Ting  dat: 25 Febr: 1723:   der eftter indleverede Monss: Furstenberg dend orginal obligation dat: 6 April 1713:

 

1723: 17

 

og gaves der hos till Kiende, at Maren Bugge haver tid eftter anden advaret og erindret Mag: Scheen om betalling, hvilcke kand fornemes af welbemelte Hr: Scheens Svar ved Missive af 23 Septembr: 1720:  12: Martj 1721:  og 25 octobr: 1721:  hvor udj hand laaver forderligst fra dend eene tid til dend anden at præstere Capital og Renternes betalling, men ingen betalling er paafult,   ellers producerede hand Mag: Scheens Messive till Comparenten af 31 Martj 1723:  hvor udj hand tilstaar af Comparenten at vere stefnt udinden den/n/e Sag till dette Ting, og tillige declarerer ingen indsigelse i mod Fordringen at have, men ickun søger till at forhale tiden, hvilcken Comparenten icke kunde tilstaa, tj begierede hand Dom i Sagen eftter des fremlagde, till Capitalen, Resterende Renter og Prossens!! bekomstning!! skadesløs,

  Paa Mag: Tomas Scheens Veigne møtte udj Rette Lensmanden Næll Hysingstad  som først tillige med Rasmus Øckeland afhiemlede Ved Eed at Mag: Scheen louglig i denne Sag er bleven indstefnt, og som hand ej Self var hieme  tallede de med hans Kieriste, forkyndede stefningen og leverede hende Copie der af   der eftter indleverede hand Mag: Thomas Scheens skrefttlige indleg  dat: 7: April 1723:  med forklaring at hand Self har leveret ham dette

 

1723: 17b

 

indleg, med begier at hand det paa hands Veigne i Retten ville indlevere,  Videre hafde hand icke paa hans Veigne at fremføre i nogen maade,

  Videre hafde ingen af parterne at indgive  men Sr: Furstenberg paastod uden videre opsettelse een endelig Dom,

  Endnu hafde Sr: Furstenberg bedet ved skrefttlig stefning indkalde Mag: Thomas Scheen for 91 rdr: 38 s: hand till Thomas Mølman i Trundhiem skyldig er  tillige med forfaldende Renter til denne tid,  sam/m/e Stefning dat: 6 Martj 1723:   der eftter indleverede Sr: Fyrstenberg dend orginal obligation dat: Trundhiem d: 12 aug: 1715:   der eftter paastod Comparenten een endelig Dom saavel paa Capital og Renter, som paa foraarsagede omkostninger skadesløs,

  Lensmanden Næll Hysingstad Stad!! tillige med Rasmus Øckeland hiemlede Ved Eed at Mag: Thomas Scheen i denne Sag louglig er bleven varslet, men da de var paa Preste gaarden og Stefningen forkyndede, fant de icke Presten Self, men de tallede med hans Kieriste  og Stefningen for hende oplæst og een Copie der af hende meddeelte,   Ellers forklarede Lensmanden Næll Hysingstad at Mag: Thomas Scheen i gaar leverede ham medfølgende indleg fra ham, og begierede hand der hos at hand det sam/m/e i Retten ville indgive,  videre viste hand icke her till at svare  ej heller hafde ordre meere at indvende

 

1723: 18

 

  Sr: Poul Jacob Furstenberg paastod Dom uden videre Sagens opsettelse, saa vell paa Capital og Renter  som paa prossens!! foraarsagede omkostninger,   Comparenten erindrede Renten at med de giorte omkostninger maatte observeris hans Reisers bekostninger med hans Fortæring, Fløtting, procurator Salarium og Stefnemaal, at saa som Sagen er saa klar i sig Self, og at det er pure obligationer og forskrivelser, at da og Mag: Scheen bør til Kiendes des vitløfttige omkostninger at betalle,

  og blef da udj de indstefnte Sager saaledes Kiendt og Dømbt udj dend Sag i mellem Procurator Sr: Poul Jacob Furstenberg paa Madamoiss: Maren Bugges Veigne paa dend eene  og Mag: Thomas Scheen paa dend anden side

afsiges saaledes,

Eftterdj her udj Retten frem legges Mag: Thomas Scheens pure udgifne obligation till afgangne Mag: Samuel Bugge  forige Proust over Sognelehn og Pastor till Leganger  dat: 6: April 1713:  lydende paa Capital 100 rdr:  hvor paa findes at vere teignet \renterne/ till dend 6: April 1717: at vere betalt,  Mag: Thomas Scheen og ved adskillige sine Missiver ej allene vedstaar ham sam/m/e Capital at vere krevet, men end og udj sit

 

1723: 18b

 

i dag indgifne indleg tilstaar fordringen og laaver betalling  men allene begierer tid og Dilation till sam/m/e Fordrings betalling, hvilcke Citanten ham ej vill tilstaa men paastaar endelig Dom,  Thj kand ieg icke i mod sam/m/e paastaaende i saadan klar og reen Sag ej frafalde Citantens paastaaende, men her med Kiendes for Rett, at Mag: Thomas Scheen bør inden 15ten dage sam/m/e {Ca} obligations Capital 100 rdr: med sine Resterende Renter 5 proCento at betalle, tillige med foraarsagede omkostning 7 rdr:  og det under dend adfer Lougen om formelder

  udj dend Sag i mellem Procurator Sr: Poul Jacob Førstenberg paa Sr: Tomas Mølmans Veigne Contra Mag: Tomas Scheen

afsiges saaledes

Mag: Thomas Scheen udj sit her i Retten indgifne indleg icke mod siger gielden som Tommas Mølman eftter pur obligation og forskrivelse hos hannem haver at fordre, men meere tilstaar Fordringen og ickun begierer Dilation,  Thj til findes Mag: Thomas Scheen sam/m/e \sin/ udgifne obligations Summa 91 rdr: 38 s: till Thomas Mølmand  tillige med sine forfaldne Renter 5 proCento til betallingen skeer  at betalle, tillige med foraarsagede omkostninger 7 rdr:  og det alt inden 15ten dage under excecution eftter Lougen,

 

1723: 19

 

 

Dend 9 April blef Retten betient paa dend gaard Hysingstad Ved Sundhords Toldsted i Føyens skibr:  oververende som tillige med Retten betienede 2de Eedsorne Lougrettes Mend  Næll Hysingstad  Lensm: i bemelte Skibrede  og Johanes Hysingstad,

  Till hvilcken tid deris May: Tolder Ved Sundhords Toldsted  Sr: Jacob Koefoed  og Controleiuren sam/m/e sted  Sr: Luft  hafde ladet stefne een Skaadsk Skipper Ved Nafn Robbert Træll  kom/m/en fra Lith i Skaattland med sit førende skiberedebrom!! (skiberom)  Fren Schep kaldet  som eftter hans udj Retten anviste Maale bref  dat: Øster Risørs Told Cammer dend 27: Julij 1716:  er Maalet og brent for 48 Læster, dend gang førende af skipper Robbert Bell  formedelst hand skall vere ankomen her till Sundhordlens Toldstedtz beliggende ladde pladtz  Kalleihafn kaldet  ved Hatvig eller Ous Prestegield, skall og \have/ haftt inde eendeel Korn Vare og Meel som hand  uden at angive sig paa Toldsteden eller der af betalt ringeste Told eller accissie  bort solt, saa og indtaget igien i Skibet een deel Trælast før end hand det i nogen tilfelde har angivet, og der fore formente hand baade paa sine egne og Contralleurens veigne, at saadant er stridende i mod deris Kongl: May: aller Naadigste udgangne Told ordinansse, og der fore bør at lide  ej allene at de solte Vare og hvis hand i saa maade u-angiven og u-fortoldet har bort solt og losset bør vere Confisqveret, men end og at skipperen bør betalle dend der af gaaende

 

1723: 19b

 

Told og acssise!!, men end og vere anden straf undergiven eftter deris May: Told Rulle og udgangne Forordninger, saa vell som og till alle foraarsagede omkostninger, og som hand har veret foraarsaget for dessen aarsage skyld at føre skibet fra sam/m/e ladde pladtz till Told steden  og der til har maat bruge Millitair betiente og assistence  saa formente hand at som Skipperen alt sam/m/en self ved sin u-louglig adfer har veret forvolder der udj  hand da og bør betalle hvis i saa maader nødvendig er anvent, tillige med denne proseses omkostning skadesløs,

  dend indstefnte skipper Robbert Træl møtte for Retten i egen Person  som tillige med sig hafde for Retten eftter foregaaende Stefnemaal ej allene Hr: Capitain Lyder Montagnie de Fasting, saa vel som alle sine skibs Folck  som hand begierede maatte blive examinerede om hvis inden skibsborde er passeret  saa ville hand formode at hvis passeret er baade ved hans indseigling paa ladde pladtzen, ved hans losning og indladning, skal findes at vere skeed af største Nød og trang   hand forklarede end meere at det lidet Korn Vare hand inden borde hafde  var for medelst u-maadelig Stormvinde og skibes skade og læking saa bedervet at det ej enten var at angive  eller der af nogen Told eftter hans formening kunde give, tj een stor deel der af blef tillige med hans borlast  som var Sand  udpoppet!! (udpompet?), det som var till over  gandske vaat og af Søen fordervet, saa at det blef

 

1723: 20

 

solt for gandske lidet  og meget for slet indted bort givet, og paastod der fore at hand som een Fremet Mand der aldrig her paa steden tilforen har voren enten losset eller laddet  at hand icke for saadan ringe aarsage kunde føris i nogen fortred, helst eftterdj hand med sine skibs Folck skall kunde bevise at hand icke enten har solt eller udskibet det ringeste  deris May: Told der ved at forsvige, men allene till at Conservere det lidet som var fordervet  at det ej gandske skulle bort kom/m/e og til slet indted vere tientlig, tj hand aldrig hafde i sinde det at fordølge  eller at deris May: der af skulle lide nogen forkort i sin Told, men saa snart som det strenge Veirlig det hafde kundet tilstede  vilde hand ej allene have angivet saadan fordervede Vares Verdj, men end og gierne betale {sam/m/e} Tolden der af  saa vit der af eftter Told Rullens tilhold burde betalles,  indgaf der fore et skreftt  under skrevet af alle hans baads Folck  hvor udj de giør forklaring om hvorledes med skibet er tillgaaen  hvorledes det i Søen er bleven beskadiget, hvorledes de Ringe Korn Vare hand hafde inde er bleven fordervede  og hvad de endelig ere solt fore,  formente der fore at naar hand saadant med sine skibs folck beviser, og de om alt hvis de skrevet haver giør deris Salligheds Eed  hand da for u-lempe og skade bliver fri Kiendt, og \at/ han ej videre

 

1723: 20b

 

kand paa byrdes at betalle end hvis dend beskadigede Korn Vares told sig eftter Told Rullen kand bedrage

  Skibs folckenes Nafne ere desse  Jan Mitkiel, Jan Williumsen, Jorg Gierdword, Alixander Hardi, William Jonsten, Richert Louden, Joen Gou \og/ Jon Kolman, som alle møtte for Retten

  Tolderen Sr: Kofoed till spurte skipperen hvad dag hand endelig kom till Ladde pladtzen Koleihafn,   hand svarede at hand kom till Ladde pladtzen Kolleihafn dend 14 eller 15: Febr:

  Tolderen Sr: Kofoed \til/spurte ham hvor fore hand sig ej hos ham paa Toldboeden angaf førend dend 22 Febr:  hvor hand da allene ved een af sine Folck lod ham vide at hand til Ladde pladtzen var ankomen  og ej angaf sig eller nogen Vare at have inde, uden allene frem sente sit Maale bref, eftter hvilcke hans sende bud hand icke enten kunde i mod tage Maale brevet eller noget saadant, men sente skipperen bud at hand u-fortøvet sig her paa Toldsteden med sit skiberom skulle ind finde, før det skeede kunde hand ej noget i modtage,   Skipperen der til svarede  at eftter at hand till Ladde pladtzen ankom, blef der saadan et forferdelig Veirlig  saa at hand u-muelig før till Told steden kunde bud hensende, langt mindre Skibet Self der hen at bringe, tj hand hafde agted sig till Bergen med sit førende skib  saa som det var bleven læck, men saa som

 

1723: 21

 

hand paa Leden ved Engesund fant Læcken i skibet  og da allerede var passeret Toldstedet  saa foer hand till Ladde pladtzen, og der eftter var det ham u-muelig at kom/m/e ud fiorden enten med baad eller skib før end dend tid hand udsende sit bud,

  Tolderen Sr: Jacob Kofoed forklarede at hand fick Kundskab af sam/m/e skib  at det dend dend!! 13 Januarj nestleden kom till KierNaglen  og dend 18: dito gick der fra igien  og eftter Toldbetientens Sr: Natanael Øckelands berettning til ham at sam/m/e skib vilde gaa paa Ladde pladtzen at indtage Trælast, og hand ej videre fick nogen under rettning der om  saa lod hand da Contraleiuren endelig ind reise i Fiorden til Koleihafn dend 15 Febr: at forhøre om sam/m/e skib, og ej for det ind faldende haarde Veir kom til bage før end dend 5 Martj, hvor hand da først fick sicker og forladelig underrettning om sam/m/e skib,  skipperen kom vell til Toldsteden dend 4: Martj for at angifve sit skib, men formedelst at Contraleiuren ej da var hiem kom/m/en  og ej kom før dagen der eftter  saa kunde hand ej for Contraleiurens til bage komst tage i mod skipperens angivelse, at hand da om ald des beskaffenhed kunde blive underrettet, og da Contraleuren till bage kom  og hand fick at vide at skipperen hafde haftt inde i skibet een deel Korn Vare som allerede var solt og udlosset  saa var hand foraarsaget at giøre ansøgning om Millitair assistentze at opbringe skibet paa toldsteden, som ej kom her til Toldstedet

 

1723: 21b

 

for medelst det Haarde Veirliges Continuation før end dend 21 Martj  paa hvilcken tid hand ej allene lod belegge skibet og Skipperen med arrest, men og giorde Sagen anhengig till deris May: jntreresses!! fornøden Conservation,

  Skipperen med Hr: Capitain Fasting forklarede  at da skipperen kom til Ladde pladtzet Koleihafn, da indfalt først Veirliget meget haart  og ej var mueligt at enten skipperen eller nogen anden kunde frem kom/m/e, der nest blef skipperen Syg  som hand med sine Folck skall bevise, og da endelig hans bud till Tolderen ankom med Maale brevet  vilde Tolderen ej i mod tage det, men eskede skibet til Toldstedet,

  Tolderen der til svarede at det var hand nød til at giøre, eftterdj hand hand!! hafde fornomet af een og anden talle og Sporgemente at skipperen skulle hafde inde een deel Korn Vare, ia og at hand skulle have laaset!! (losset) een deel af sam/m/e vare, tj kunde hand icke enten i mod tage nogen angivelse eller tillade skibet eller skipperen at ligge paa det sted  med!! (men) var foraarsaget at bruge Rettens Midel og assistence til at bringe ham til dend lydighed som deris May: Told rulle ham ellers befaller,

  der eftter blef oplæst for sambtlig skibs Folckene deris egen udgifne skreftt  skreven paa Engelsk  men over sat paa dansk, og de blef foreholt at udsige sin Sandhed og formanet at vidne deris Sandhed, og de svarede alle at alt hvis de her om har skrevet  er i Sandhed vist, og der paa erbød sig at giøre deris Eed, og eftter at Eeden (for)

 

1723: 22

 

dem blef forklaret, aflagde een hver i sær deris Corporlige Eed at hvis de i deris udgifne skreftt har forklaret  sig saaledes i alle maader forholder,   ellers forklarede sambtlig skibsfolckene at i dend Summa som anført er var 2 á 3 Secker Meel  som blef solte for 7 Mrk: Secken, hvor i mod det andet Meel ganske var forderevet!!, saa at Summen opløb ej til meere end skrefttet om melder, blant Kornet var og 6 á 7: tønder  som blef solt for 5 Mrk: td:  Resten ganske fordervet og solt for saa gaat som indted, og er Kornet  det unde med det gode  sam/m/en reignet til før indbemelte Summa, hvad Malted angaar, da som ej meere Malt var inde borde end till hvis de til skibes fornødenhed hafde, det og var fordervet, saa blef indted der af solt i ringeste maade,

  Skipperen tillige med Hr: Capit: Fasting hafde og ladet varsle Toldbetienten paa Leeden boede ved Tiernaglen  ved Nafn NataNael Øckland  {og} som og møtte for Retten  som {af} saa vell af Tolderen Sr: Koefoed som af Skipperen blef tilspurt om hand var om bord paa skibet da dette skib laag i Kiernaglen  og hvad hand om den/n/e beskaffenhed er vidende,   hand eftter giorte Eed forklarede at hand var om bord paa skibet da dette skib laag i Kiernaglen til anckers, og hand saag ned i skibet igienem Lugerne  som da stod aabne, da saag hand at der laag bag i

 

1723: 22b

 

Skibet paa et Seigl een deel Koren  og eftter hans giesning kunde det vere omtrent 20 eller 24 td: eller lidet meere, ingen Meel saag hand i skibet  ej heller ved hand om noget Meel var inden borde, skibet fornam hand var Læck, saa som Folckene Continuerlig pompede skibet, hand hørde og at Capit: Fasting sad oppe i Kiernaglen og fortalde skipper Daniel Fril fra Bergen hvorledes {han} at dem i Søen paa kom saadan sterk storm og u-Veir at deris skib blef læck  og at de pompede deris borlast af Sand {og} tillige med Korn ud af skibet, og ellers forklarede at dend talle som Capit: Fasting hafde med Daniel Fril i alle maader overeens kom/m/er med dend Forklaring skibs Folckene \i dag/ hafver indgivet

  Tolderen tilspurte sambtlig Folckene, om de er vidende at noget andet godtz har voren inden skibs borde og er udtagen  for uden denne paastefnte og omtalte Korn Vare,   men de svarede alle Nej, at slet indted har voren i skibet uden allene hvis de nu før forklaret haver,

  Tolderen paastod at at!! hvis Koren Vare og Meel som har voren i skibet  og u-fortoldet og u-angiven er solt  maatte blifve Kient Confischabel  og at Tolden der af bør erlegges  i lige maade dend ved skibes opbringelses bekostning eftter indleverede Reigning, for uden den/n/e prosses Omkostning, saa vell som og till bøder og straf for di hand ej skibet har angivet  men Varene udlaaset uden at angive

 

1723: 23

 

sig paa Toldboeden, og i det øfrige Refererede sig till deris May: Toldrulle og andre udgangne Forordninger, og der om udj alt var endelig Dom begierende,

  Skipperen paastod at eftterdj hand eftter sin forrmeening!! indted har forseet sig, men at hand i saa mange tilfelde og i saa lang tid er bleven opholdet  at Tolderen da bør erstate hannem ald dend foraarsagede omkostning og hands skades lidelse,

  ingen af parterne hafde videre i Reten enten at frem føre eller at ingive, men een hver for sig paastod een endelig Dom,

  Thj blef saaledes for Ret Kiendt, Dømbt og

Afsagt,

Skipperen Robbert Træll er ankom/m/en med sit førende Skiberom  Trenschap kaldet, til det ladde pladtz Kollejhafn  liggende her under Sundhordtz Toldsted, og har indehaftt een deel Korn og Meel til forhandling og udlosning, paa samme Ladde pladtz har hand udlosset og bort solt samme sine Korne vahre  ej allene før \end/ hand sig paa Toldboeden har angivet, men end og før hand der af deris Kongl: May: Told og Accice har betalt, hvilke er stridende imod deres May: Toldordinanse,  Tolderen Jacob Koefoed, da hand fick Skibetz ankomst at vide, og blef underrettet om des beskaffenhed, har hand retmessig anholdet Skibet og \det/ under arrest til Toldsteden hid ført, og med Skibet og Skipperen sig eftter deris May: anordninger forholdet,   Men som Skipperen med alle sine Folk har bevislig giort, at Skibet i Søen ved sin overkomst

 

1723: 23b

 

fra Skotland er bleven Læk, og de Indehavende Kornvare, som ej anderledes bevislig giøres end at have voren omtrent 30 td:  og Meel 15 Sekker, var af Søen saa fordervet, at det er bleven Solt, for een liden og ringe Priis, Nemblig  Kornet  nogle Tønder for 5 Mrk: tønden, og Resten for lidet  saa at det er opløben eftter Skibsfolkenes Eedlige forklaring til 9 rdr: 12 skl:  Meelet  2 á 3 Seker á 7 Mrk:  resten for mindre  og des Summa at opløbe til 5 rdr: 8 skl:  tilsammen 14 rdr: 1 Mrk: 4 skl:   det befindes og af deris May: Told betienter Natanael Andersens giorte forklaring, at da Skibet først af Søen til Kiernaglen indkom  har hand voren omborde paa Skibbet og seet at der ej var nogen Ladning af Koren inde, uden allene een liden deel Koren liggende nede i rommet i Skibbet paa et Seigl, saa og at Skibet Idelig af Folkene blef pompet, og at have hørt af Capit: Fasting sige ald deris haftte fortræd i Søen med Storm og u-Veir, og andet meere med Skibes Skade, lige eftter dend forklaring, som sambtlig Skibsfolkene her for Retten nu giort haver, saa kand samme i Skibbet verende Koren vare og Meel ej anderledes ansees end for fordervede og beskadigede vare,   og der fore Kiendes og for Retten afsiges,  at desse ommelte 30 td: Koren og 15 Seker Meel burde voren Confisqveret, men som de er bortsolte og nu ej in natura er at finde, Saa bør Skipperen Robbert Træll samme med penge at betalle eftter des Verdj som de er solt fore, Nemblig i alt 14 rdr: 1 Mrk: 4 skl:  og derforuden af samme Koren og Meel at betalle deris May: Told som af fordervede ware  nemblig 8 pro Cento, samt og Accise eftter deris May: Told Rulles tilhold, de anvente omkostninger som Tolder og Contraleuren har anvent paa denne proses{es} har \de/ voren foraarsaget at giøre  thj bør Skipperen samme til dem at betalle

 

1723: 24

 

Eftter deris Indgifne Reignings tilhold med 52 rdr: 5 Mrk: 8 skl:, og derforuden dette Tings bekostning med Rettens betienters Salarium og Dommens beskrivelse  med hvad videre der af dependerer  12 rdr:  alt dette inden 3de Soele Merker under execution eftter deris May: Loug,

 

 

Dend 14: April blef Retten betient paa Gielmervigen udinden de 2de Sager i mellem Procurator Lambert Harder paa Andreas Endrops Veigne og Paa Fru Zidselle Kaases Veigne  Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold  som fra nest avigte Waarting blef opsatt, og møtte eftterskrefne Lougret som Retten betiente, Peder Gielmervig, Siur Maalnes, Anders Mortvet, Job og Steen Ebne, Madtz ibd:  Aad Axsland og Mons Sandvig,

  hvor da atter dend Sag af Andreas Endereup (Enderup) indstefnt Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold først blef foretagen, og møtte for Retten Hr: obr: Lieut: Self tillige med hans Søn  Monss: Sigfred Lillienschiold   der paa indleverede Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold een Contra Stefning dat: 10: april 1723:  og fantis dend paa teignet af Endre Hansen og Jacob Pedersen for Lambert Harders boepæl at vere forkyndt dend sam/m/e dag som Stefningen er dateret,

  paa Procurator Lambert Harders Veigne møtte i Rette Heine Olsen  tiener hos Fru Kaas, som i Rette leverede et indleg dat: 12 april 1723:   Videre sagde hand ej at have fra Sr: Lambert Harder enten at indgive eller at talle,

  Hr: obr: Lieut: sagde icke at kand svare til

 

1723: 24b

 

videre end skeed er, før end Procurator Lambert Harder eftter hans Contra Stefnings indhold frem viser sin Fuldmagt, og der foruden stiller ham nøyagtig Caution for denne Sag, paa det hand kand vide til hvem hand sig paa eftterfølgende pretentioner skall tilholde,   hvad sig ellers det før indleverede bref fra Endrop til Lambert Harder skreven  som hand kalder een Fuldmagt, seer hand icke at vere gyldig nock i denne Sag, men paastaar een orginal Fuldmagt, saa som Andreas Endrup haver faleret og ej seer ham Sufisant at raade over sine egne Midler,   og der for uden naar Lambert Harder end skaffer een tilstreckelig FuldMagt  saa formente hand at Lambert Harder der for uden bør stille ham een SufiSant Caution før end hand til Sagen kunde svare, og indestaa udj Andreas Endrups sted, alt eftter Lougens tilhold

Denne sinde saaledes forafskeediget

Lambert Harder haver til foren udj Retten produceret Andreas Endrops Fuldmagt i denne Sag, hvor fore det der ved forbliver   dend paastaaende Caution af Lambert Harder kand ej bjfaldes, alt saa ville obr: Lieut: de Lillienschiold indgive i Retten hvis hand i denne Sag nødig eragter  og skall saa gaaes hvis ret er.

  Hr: obr: Leiut: de Lillienschiold begierede Delation paa een hvis tid  og der hos Copie af Documenterne till eftter siun og besvarelse,

afsiges

Sagen optages till dend 4 Maij først kom/m/ende

 

1723: 25

 

og skall Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold des for inden eftter forlangende erlange de begierte Copier,

  Der eftter blef dend anden Sag af Fru Sidselle Kaas indstefnt Contra Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold, blef fore tagen, og møtte Hr: obr: Lieut: self til Sagen at svare  som og i Rette lagde een Contra Stefning dat: 9 april 1723:

  Heine Olsen  tienende hos Fru Zidselle Kaas paa Herløe  møtte i Rette og indleverede Lambert Harders skrefttlige indleg dat: 12: April 1723:

  Hr: obr: Lieut: begierede Copie af hvad Documenter til foren af Lambert Harder i denne Sag er indgiven, og der hos een beleilig tid til dem at besvare, og der foruden paastod at Procurator Lambert Harder icke bør til stedes at procudere Sager her paa Landet  saa som deris May: Loug saadant forbyder  som befaller at En hver sin egen Sag der skal udføre,

forafskeediget

Sagen gives rom till dend 4 Maij først kom/m/ende  hvor da parterne her igien paa Gielmervigen haver at møde, till Sagens videre foretagelse,  de begierte Copier skall obr: Lieut: de Lillienschiold for inden tilstilles,

 

 

 

Dend 19: April blef holden almindelig Waarting paa HomelVig for Opdals og Waags skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr:

 

1723: 25b

 

Ole Larsen, Bunde Lensmendene Gunder Ambland og Sallamon Windenes  med eftter skreftte!! Lougret, Gunder Ambland, Jacob Opdall, Siur Toe, Niels Dallen, Knud Møcklestad, Tomes Reisem, Samuel Ambland og Johanes WeeVattne, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publiceret de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Publiceret deris May: aller Naadigste udgifne Placat om indrulleringen ved Søe Etaten  dat: Kiøbenhafn dend 6te Martj 1723:

 

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen paa Jan van der Feldes Veigne i Bergen haver ladet stefne Ole Størksen Øckeland og Hans Endresen Epland for 21 rdr: 2 Mrk: 8 s: de hannem skyldig er, paa een deel penge hand dennem till een deel Trælastes indkiøb skall vere skyldig bleven  med paastand at de det tillige med foraarsagede omkostning bør betalle,

  Hans Epland og Ole Øckeland blef paaraabt men ingen af dennem møtte,

  Lensmanden Gunder Ambland og Samuel Ambland hiemlede Ved Eed at de baade Hans Epland og Ole Øckeland louglig i denne Sag er stefnet,

  der eftter indleverede Fogden een Reigning fra Jan von d: Velde paa sam/m/e penge  dat: 10 Febr: 1723:   der nest indleverede Hans Epland og [Ole] Økelands udgifne seddel till v: d: Velde paa de penger de af han/nem/ til lastens indkiøb har leveret, dat: 17 Julij 1717

 

1723: 26

 

  Kongl: May: Foget paastod at de indstefnte bør paalegges at møde, hvor fore denne sinde saaledes blef

forafskediget,

Eftterdj Hans Epland og Ole Øchland befindes louglig at vere varslet, Saa bør de til neste holdende Ting at Comparere til Sagen at svare  og skall saa gaaes videre i Sagen hvis ret er.

 

Ole Hollekim hafde ladet stefne Lars Hollekim for skielsord som skall vere passeret paa Hollekim 3 uger for Juul, der fore at lide og undgielde som vedbør,   hafde og ladet stefne til Vidne der om  Knud Hollekim og Rasmus Rasmusen Homelvig,

  Lars Hollekim møtte icke  ej heller nogen paa hans veigne,

  Niels Dallen og Siur Toe hiemlede ved Eed at de louglig har stefnt ej allene Lars Hollekim, men og begge Vidnerne  baade Knud Haalekim og Rasmus Rasmusen øfre Homelvig,

  Ole Haalekim paastod at baade Lars Haalekim og begge Vidnerne bør paalegges at møde,

  Thj blef denne sinde der om saaledes

forafskeediget,

Lars Hollekim  som louglig er varslet og ej møder  gives Lougdag til neste Ting eftter deris May: Loug,  Men begge Vidnerne  Knud Haalekim og Rasmus Rasmusen øfre Homelvig  der ej møder, som

 

1723: 26b

 

og findes louglig at vere varslet, saa bør de begge een hver for sig under 2 rdr: bøder till deris May:  til neste Ting eftter louglig Varsel at møde, deris Sandhed at vidne i denne Sag, og skall saa videre Kiendes hvis ret er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle StorSetter og Jacob Unnerem for slags Maal og drockenskab  som skall af dem vere begaaet nestavigte aar dend almindelige store Beededag udj Stursøen, der fore begge at bøde eftter deris May: Loug,

  begge de indstefnte møtte til Sagen at svare  men negtede gandske enten at have begaaet Drockenskab eller slagsmaal,

  Kongl: May: Foget hafde ladet stefne til Vidne Ole Flacke og hand qvinde Syneve Flacke, men ingen af dennem møtte, og som de begge ere af Halsnøe Closters godtz, saa Indstefnes de deris Vidne at aflegge till deris Rette Forum  og naar det skeer skall gaaes hvis Ret er.

 

Biørn Nesse paa egne og Enken Guro Nesses veigne hafde ladet stefne Lensmanden Gunder Ambland, Johanes Høviskeland, Johanes og Jacob Drange til at eftterleve een Dom dømbt paa Aasteden  bemelte Næsse  dend 27: aug: 1720:  hvor ved de sambtlig er til dømt at betalle till dennem begge udj Skouge skade 10 rdr:  og udj foraarsagede omkostning 12 rdr:  til sam/m/en 22 rdr:  hvilcke Dom de ej til denne tid har villet eftterleve,  forklarede og at eftterdj sam/m/e Dom var indkaldet for Lougtings Retten i Bergen og af LougManden till Aasteden hen vist, som siden ej af desse Citanter skeede, saa er der ved dend er-

 

1723: 27

 

gangne hiemtings Dom saaledes bleven bestaaende u-exceqveret over dend tid deris May: Loug eller Forordning til holder, og de ej har sig med nogen betalling villet indstille, saa har hand paa sine egne og Enkens veigne veret foraarsaget Dom/m/en til Fornyelse at indkalde  paa det at de begge de store bekostninger som ved dend holte Marke gang skeede  kunde bekom/m/e, saa som de dem ej ellers har villet betalle, paastod og at hvis omkostninger som de nu ved dette Stefnemaal har foraarsaget  i lige maade bør betalle, og der om udj alt var Dom begierende,

  Alle de indstefnte møtte til Sagen at svare og hafde indted i mod Dom/m/en at sige, uden at Biørn Næsse icke har krevet dem sam/m/e penge,  de tilstod allige vel at Sagen var till Loug tinget i Bergen indstefnt, og at dend til Aasteden blef hen vist, men de icke siden stefnede videre paa Sagen,

  Biørn Nesse til bød dem sambtlig at om de nu straxst ville betalle hvis Dom/m/en indeholder  saa vill og er hand der med vel tilfredtz og fornøyet,

  Lensmanden forEenede sig med Biørn Næsse  at hand hannem skal betalle saa snart hand hiem kom/m/er, hvilcket Biørn Nesse var fornøyet med, men de andre kunde ej med hannem der om forEenes, tj begierede Biørn Næsse paa egne og Enkens veigne Dom til betalling,

  og som ingen af Parterne videre hafde at frem føre i den/n/e Sag,

 

1723: 27b

 

Saa blef Dømbt, Kiendt og

afsagt

Biørn Næsse paa egne og Enken Næsses veigne frem legger i Retten een orginal Dom, afsagt paa Aasteden Nesse dend 27: aug: 1720:  Ved hvilcken Dom Gunder Ambland  Lensmand i Opdals Skibrede, Johanes Høviskeland, Johanes og Jacob Drange er til dømbt at betalle til Biørn og Encken Nesse i Skouge skade 10 rdr:  og i foraarsagede omkostning 12 rdr:  saa bør de alle sam/m/en eftter sam/m/e Doms indhold bemelte 22 rdr: till Biørn og Enken Næsse inden 15ten [dage] at betalle, og som Biørn Nesse med Lensmanden Gunder Ambland om des betalling nu for Retten er forEenet, men de andre icke, Saa bør de andre  Nemblig Johanes Høfviskeland, Johanes og Jacob Drange end videre at betalle for dette Stefnemaals bekostning tillige med denne Doms beskrivelse  udj alt een hver for sig een half Rix daller 12 s: inden sam/m/e tid som før er melt under excecution eftter Lougen

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Morten Andersen Norbusta for medelst hand skall vere kom/m/en for tillig med sin Kone  der fore at bøde eftter Lougen,

  paa Morten Norbustads veigne møtte i Rette hans Vær Fader Lars Larsen Norbustad, som tilstod at hans Sviger Søn med hans datter er skyldig i Sagen, men laavede at hans Søn skulle sig hos Fogden indstille, men som hand var Soldat, saa formente hand for sin person at vere befriet

  Fogden tilstod at Sagen till neste ting maatte beroe  hvor fore og Sagen til Som/m/er tinget opsettes

 

1723: 28

 

 

Kongl: May: Foget til spurte Almuen af begge skibreder om dennem ej vitterligt er at eftter skrefne Jorder  Halsnøe Closter til hørende  avigte aar 1722: laag øde  nemblig

Waags skibrede

Lande  1 ½ Løber Sm:   Tofteland  ½ Løb Sm:   Skomsnes  1 pd: 21 Mrk: Sm:   og Tvet  2 pd: 6 Mrk: Sm:

Opdals skibrede

Mit Waage  1 ½ Løber Sm:   og Øfre Waage  1 L: Sm:

  hvor af ingen skatter eller anden Rettighed er bleven betalt.

  Almuen der til svarede at det er vist at sam/m/e Jorder afvigte aar 1722: laag øde og af ingen blef brugt eller besidet, saa at ej heller der af det ringeste enten i skatter, Landskyld eller anden rettighed till Kongl: May: Foget er bleven betalt,   og frem stod for Retten Samson Nedre Vaage og Aanund Mælland  som ved Eed testerede at det er i sandhed saaledes med desse Jorder som Almuen forklarede,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddelis, som ham ej kunde veigres

 

Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen end videre tilspurte Almuen af Opdals skibrede, om dem ej vitterlig er, at udj dend gaard Kleppe  deris May: tilhørende  avigte aar 1722: laag øde og af ingen blef brugt eller besidet, saa at der af ej enten nogen Landskyld eller skatter til hannem er bleven betalt,

  Almuen svarede der til, at det er i Sandhed vest at sam/m/e 2 pd: 8 Mrk: Sm: i Kleppe  deris

 

1723: 28b

 

May: til hørende  afvigte aar laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa indted der af till Fogden er bleven betalt, enten skatter eller anden Rettighed,   og fremstod Lensmanden Gunder Ambland og Samuel Ambland  som ved Eed testerede at det sig saa i Sandhed forholder,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis  som ham ej kunde negtes

 

Kongl: May: Foget till spurte dend gandske Almue paa Tinget om dem {ej} er vitterlig at avigte aar i desse 2de skibreder er fore falden noget af disse eftterskrefne Kongl: indkomster  Nemblig  Arfveløs godtz, Forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, Engeslaatte skatt, skatt af oprødede pladtzer, Forlofs penge  Videre end af Waags skibrede hos eller eftter Lars Størksen Windenes 1 rdr:  og eftter Aagaatte Størks datter Fonden 1 rdr:  Qverne skatt, eller noget deslige,   i lige maade om her er i desse skibreder nogen Strandsidere  fleere end forige aar findes indførte, Pebber Svenne, Handverkes Folck, Bønder Sønner, eller Huus Mænd som skatte kand eller bør

  Dend ganske Almue der til svarede at slet indted af alle de indkomster som opreignet er avigte aar er forefalden enten i Opdals eller Vaags Skibrede er forefalden!!,  Strandsidere er slet ingen fleere end som forleden aar i Waags skibrede  men i Opdals skibrede slet ingen, ej heller fleere Forlofs penge end de 2 rdr: som melt er, hvilcke Sorenskriverens oplæste Specification videre om melder  icke heller findes i nogen af desse skibreder enten Huus Mend, Handverkes Folck, Pebber Svenne eller bønder Sønner, som

 

1723: 29

 

enten har betalt skatt eller bør skatt betalle,   og fremstod for Retten Haldor Hamerhoug og Torben Møcklebust, som ved Eed testerede at indted i saa fald her i Opdals skibrede er eller findes,   af Waags skibrede testerede ved Eed Lensmanden Sallamon Vindenes og Halvor Rabben at indted videre end som melt er i sam/m/e skibrede er falden,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeeles  som ham ej kunde veigres.

 

Publiceret Peder Heibergs paa Stifttambt Skriveren Sr: Svanenhielms veigne udstede bøxsel seddel till Ole Wermundsen, paa ½ L: Sm:  ½ H: i Braattetvet  dat: 8: Januarj 1722:

 

 

 

Dend 21: April blef holden almindelig Waarting paa Windenes for Strandvig og Opdals!! (Ous) skibreders Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde LensManden i Ous  Hans Lundervig  med eftter skrefne Lougrett, Engell Lille Ballesem, Mickel Leigland, Johanes og Morten Nortvet, Steen Wiig, Winsens Windenes, Hans Torgilsen Giøen og Engell Henanger  sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede.

 

Publiceret Hans Mickelsen Giærevigs udgifne skiøde till Lensmanden i Ous skibrede

 

1723: 29b

 

Hans Engelsen Lundervig paa ½ L: Sm:  ½ Hud med bøxsel i dend gaard øfre Egeland  i mod penge eftter forEening og for oddels Retten 10 rdr:  dat: 28: 8br: 1722.

 

Publiceret Alf Olsen Skaars  hans udgifne Skiøde till hans Søn Ole Alfsen Femanger paa helten udj Femanger Sag  i mod penge 25 rdr:  dat: 24: april 1722:

 

Publiceret Lars Larsen Øfre Hage her i Strandvigs skibrede  hans udgifne skiøde til Knud Larsen paa 23 1/8 Mrk: Sm: med bøxsel i bemelte gaard Øfre Hage  i mod penge 30 rdr:  dat: 30: Octobr: 1722:

 

Publiceret Gietle Nielsen SkogsEides udgifne transport og over dragelse till hans broder Morten Gitlesen Nortvet paa Capital 295 rdr:  for hvilcke Capital var pantsat i SkogsEide 1 Løb Sm: med bøxsel  dat: 29: Decembr: 1721:

 

Publiceret Ole Andersen Nedre Giærevigs udstede bøxsel seddel till Niels Olsen paa ½ L: 3 Mrk: Sm:  ½ H: og 5/16 giedskind i dend gaard Storem  dat: 12: Novembr: 1722:

 

Publiceret Halvor Svendsen Røttingens udgifne bøxsel seddel till Niels Anders: Wanvig paa 16: Mrk: Smørs Landskyld i gaarden Foor, dat: 29: Decembr: 1723:

 

Publiceret Sogne Presten till Ous  Hr: Niels Legangers udstede bøxsel seddel till Sergianten Siur Lote, paa 1 Spand Sm: og 1 giedskind i gaarden Særvold, dat: 7: Januarj 1722:

 

1723: 30

 

 

Sergianten Siur Lothe paa Engell Samsonsen Markuses veigne lyste hans penge Mangel til at indløse hans Fader Samson Hansen Markuses rette oddel og Aasæde Rett i gaarden Tvette  liggende i Haalands Dallen  som hans Fader broder Haldor Hansen sig har til forhandlet tillige med nogle trær i Nedre Eegelands Skoug, med begier at det i Protocholen maatte indføris  som ham ej kunde veigres,

 

Frem kom for Retten dend Dannemand Johanes Johanesen Hafskaar  Soldat under Hr: Capit: Prisiirs!! (Pritziers) Compagnie  \som/ hafde ladet indkalde for Retten de 2de ærlige og forstandige Mend  Lensmanden udj Ous skibrede  Hans Engelsen Lundervig  og Erick Olsen Backe  till at giøre Eedlig forklaring om et slegtskab som skulle vere i mellem een qvindes Person ved Nafn Ragne Ols datter  som hand for nogen tid siden skall have beligget  og een enke qvinde ved Nafn Karj Johanes datter Røe  som hand har faaen deris Kongl: May: aller Naadigste bevilling paa at ægte, bad der fore at desse 2de Mend der om for Retten maatte giøre deris Eedlig forklaring,

  bemelte 2de Mend  Lensmand Hans Lundervig og Erick Olsen Backe  blef frem kaldet  og eftter at de med opragte Fingre eftter Lougen hafde aflagt deris Eed, giorde de deris forklaring saaledes

 

1723: 30b

 

Paa dend gaard Aarre her i Skibredet boede een qvinde ved Nafn Marte Ellings Datter Aarre, hun hafde een Datter ved Nafn Ragne Ols Datter, hvilcke qvindes Person blef besaavet af Johanes Johanesen Hafskaar

  denne Marte Ellings Datter Aarre hafde een Søster ved Nafn Karj Ellings Datter  boede paa dend gaard Hougevold her i skibredet  hun hafde een Søn ved Nafn Johanes Olsen  boede paa Berlandstvet, denne Mands Datter er Karj Johanes Datter Røe  som før var giftt med Peder Axselsen Røe, hvilcke er dend sam/m/e qvinde som nu Johanes Johanesen Hafskaar begierer till Egte, hvor af seeis at dend qvindes Person Ragne Ols Datter  som Johanes Johanesen Hafskaar har beligget, er i andet og 3die Leed beslegtiget till dend Encke qvinde Karj Johanes Datter Røe, som Johanes Johanesen Hafskaar agter at Egte, og ej meere eller anderledes,

  dette begierede Johanes Johanesen Hafskaar at maatte indføris og hannem der paa et lougligt Tings Vidne meddeelis, som han ej kunde veigres,

 

Publiceret Niels Andersen Eie og Ole Hansen Lien  deris udgifne skiøde til Ole Nielsen Eie paa 1 pd: 20 ½ Mrk: Sm: med bøxsel  tillige med oddels Retten til sam/m/e Jorde part liggende i Reigstad  i mod penge 62 rdr:  dat: 21: April Ao: 1723:

 

1723: 31

 

 

Publiceret Samuel Engelsen  boende i Bergen  hans udgifne obligation og forpanting till Engel Olsen Henanger  lydende paa Capital 40 rdr: 4 Mrk:  for hvis Summa hand til brugelig pant over drager sin eiende Jordepart liggende i dend gaard Øfre Dalle her i Ous skibrede  skylder i aarlig Landskyld med bøxsel Sm: 25 Mrk:  dat: 5 Januarj 1723:

 

Der eftter frem kom for Retten Bunde Lens Manden i Ous skibrede  ærlige og forstandige Mand Hans Engelsen Lundervig  som forklarede at hans Søn Lars Hansen Lundervig till deris Kongl: May: har nedsent sin aller underdanigste Supliche i dend aller underdanigste forhaabning at hannem skulle blive tilladt at faa till Egte een Pige ved Nafn Karj Torgils datter Giøen  hvilcke med hin anden i andet lige leed ere beslegtigede, og der fore frem kaldede de 2de Dannemend Erick Olsen Backe og Johanes Johanesen Røen  begge her i Prestegieldet beboende, till at giøre forklaring {der} om sam/m/e slegtskab, og eftter aflagde Corporlige Eed for Retten giorde de deris forklaring at afgangne Torgils Engelsen Giøen, og Lensmanden {he} i Ous skibrede  Hans Engelsen Lundervigen  vare 2de kiødelige brødre baade til Fader og Moder,  afgangne Torgils Engelsen Giøen hafde een

 

1723: 31b

 

Datter ved Nafn Karj Torgils datter, og Hans Engelsen Lundervig haver een Søn ved Nafn Lars Hansen Lundervig, desse 2de Personer er {det} \de/ som søger deris Kongl: May: aller Naadigste tilladelse hin anden at ægte, og er saa desse 2de fulde Sødskende børn,

  dette begierede Hans Lundervigen at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis  som ham ej kunde veigres

 

Lasse Andersen Goupholm frem kom for Retten og Tinglyste sin penge Mangel til at indløse 27 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Foor  som Ole Engelsen nu Eier og bruger, hvilcke 27 Mrk: Smørs Landskyld er hans Moders oddel  men solt af hans Fader Anders Goupholm og Niels Samnøen till gl: Ole {Joha} Jonsen Foor, med begier at det maatte indføris, som ej kunde veigres

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Guro Niels Datter  tilholdende under Berge grund i Haalands Dallen  for begangen Leiermaal med Mons Knudsen Aarre, der fore at bøde   saa og at forklare hvem dend rette barne Fader er  saa som hun skall have bekiendt Paa fleere tilforen,

  bemelte Guro Niels datter møtte icke  ej heller nogen paa hendes veigne,

  Mickel Leiland forklarede at hand tillige med Størk Drageide hende louglig har Citeret, hvor fore Sagen beroer til neste Ting

 

Deris May: Droningens Pærle jnspecteur Sr:

 

1723: 32

 

Abraham Normand hafde atter ladet Citere Klockeren Ole Debergs qvinde Else Brun og hendes Datter Else Deberg for medelst nogen Pærle Mosler!! (Muslinger) som de af Ous Elf skall have optaget  der fore at lide eftter deris May: aller Naadigste udgangne Forordninger om Perle Fangsten,   hafde og ladet Citere een deel Perle Fiskere  Chrestopher og Lars Borgen, Lars og Hans Lunde, Olle og Lars Tøsdall  som alle møtte tilstede,

  Alle desse Vidner blef tilspurt om de videre er vidende end de forige ting vidnet haver  men de svarede alle sam/m/en at alt hvis dem i denne Sag er vidende  har de forklaret ved deris Eed, og ej videre er vidende, i ringeste maader,  saa blef dog deris forige Forklaringer for dem oplæst, med tilspørgelse om det ej saaledes var som nu oplæst blef  og de svarede der til at det sig i alle ting saaledes forholte som oplæst blef, og at de saaledes vidnet haver, og ej videre ved at vidne,

  Lensmanden Hans Lundervigen paa Pærle jnspecteurens veigne indleverede i Retten hans skrefttlig Stefning dat: 7 Januarj 1723:   der nest hans skrefttlige indleg dat: 19 April 1723:

  Paa Klockerens veigne møtte Anders Anders: Windenes og indgaf hans skrefttlige indleg dat: 20: April 1723:  og paastod bemelte Anders Windenes paa hans veigne een fri Kiendelses Dom.

 

1723: 32b

 

  Lensmanden Hans Lundervig paa Inspecteurens veigne paastod een endelig Dom udj Sagen uden videre opsettelse,

  Thj blef udj Sagen endelig saaledes Kiendt  Dømbt og

afsagt

Dend 7: Aug: afvigte aar 1722:  da denne Sag af Inspecteuren Abraham Normand var indstefnt, forklarede alle Vidnerne eenstemig, at de icke nogen tid har seet Klokeren Ole Debergs Kone Else Brun udj Elven  Perleskiel at opfiske, ej heller nogen anden  uden for 6: 7: 8: 13 á 14 aar siden allene seet Klokerens Datter Else Deberg at optage Skiel  men ej siden dend tid, bemelte Else Deberg var og i de tider et ungt barn og en u-Myndig Pige,  deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Perle Fangsten, dat: 28 Maij 1718:  var ej heller i de tider udgaaen, tj dend forige aller Naadigste Forordning om Perlefangsten  dat: 14 Maij 1707:  melder allene om Perlefiskerierne i Chrestiansands Stiftt  og ej {me…} anden stedtz i Norge, hvilcket begyndelsen i sam/m/e aller Naadigste Forordning, saa vell som i dens 1te Paast aller underdanigst er at see og erfare,  Saa kand ieg icke tilfinde Else Deberg at lide nogen straf for det hun i sine u-Myndige aar kand have begaaet, eller for det hun i denne paastefnte post kand have giort eller forrettet før end Perlefiskeriet her i Bergens

 

1723: 33

 

Stiftt aller Naadigst er bleven indrettet, og deris May: aller Naadigste Forordning der om er udgangen, tj bliver baade Klockerens qvinde Else Brun og Klockerens Datter Else Deberg frj for Inspecteurens tiltalle i alle maader.

 

Frem kom for Retten Asbiørn Goupholm  som paa Johanes Pedersen Sævolds veigne  der nu er i deris May: tieniste og at vere i Kiøbenhafn  lysede hans penge Mangell till at indløse 27: Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Udskaatt  som Samuel paabor og bruger, hvilcke godtz hans Fader Fader Johanes Udskaatt tilforen har voren eiende  og er ellers hans rette oddel, begierede at det i Tingbogen maatte indføris

 

Jon Leckqven hafde atter ladet stefne Anders Johansen Øfstestad for een Leie Koe som skal vere død, hvilcke fra forige Ting til nu blef opsatt, og møtte nu begge parter for Retten, og hafde Anders Øfstestad ladet stefne till Vidne i denne Sag som om dend paastefnte Koes Svaghed og død skall vere vitterlig, der om at giøre deris forklaring, hvilcke 2de Vidners Nafne er Jon Chrestophersen Fuuse og Guro Hans datter Hage  møtte for Retten og eftter giorte Eed vidnede de at for 4re aars tid siden  een afttens tid  saag de begge i Marken ved Ste: Hans dags tider at denne omtvistede Koe  som da var til Leie hos Anders Øfstestad  var Frisk og uden ringeste Svaghed, om Morgenen

 

1723: 33b

 

der eftter  da Koen skulle Malckes  var hun svag, dog ej anderledes end hun stod og Skiælvede, og da de kom hiem fortalte de deris Mad Moder det, da gick hun straxst tillige med denne Jon Chrestophersen til Marken og leiede Koen hiem og satte hende i Floren, men sam/m/e dag døde Koen, og de ved slet indted var!! (hvad) svaghed det var hun døde af,  de tog Huden af Koen  som deris Huusbonde beholt, hvilcke var til lidet tienlig  meere af Koen enten lidet eller meget blef ej nøtted, og paastod Anders Øfstestad der fore at vere fri fore samme Koe at betalle,

  Jon Leqven formente at Koen bør ham betalles  og der paa begierede Dom,

Afsagt,

Eftterdj begge de indstefnte Vidner eenstem/m/ig bekiender og vidner at dend paastefnte Koe er bort død uden nogen Meniskes foragt eller ilde tilsiun, men Hastig er død, Saa bliver Anders Øfstesta fri for sam/m/e Koe at betalle, men som hand har beholdet Huden af Koen, saa betaller hand sam/m/e Hud till Jon Leckven med penge 4 Mrk: 8 s: inden 15ten dage under adfer [eftter] Lougen

 

Ole Siursen Sørtvet tillige med Ole Alfsen Femanger hafde ladet stefne Ole Knudsen Nedre Eegeland for ½ L: og half ottendeel af een Mrk: Sm:  og Olle Femanger lige saa meget, og som denne Ole Siursen Sørtvet formeener sig at vere rette oddels Mand till sam/m/e ½ Løb, og det er solt i hans u-Myndige aar, saa formente hand at Olle Knudsen bør annam/m/e sine penge for sam/m/e godtz

 

1723: 34

 

og der paa frem bød ham penge for Retten, men Ole Knudsen Egeland  som møtte i Retten  vilde ingen penge i mod tage  formente at som hand det har kiøbt  og det for meere end 27 aar siden, saa formente hand det u-paa ancket at bør beholde, og forskiød sig ellers der om til Aasteden,

Afsagt,

Eftterdj Ole Knudsen Eegeland ej pengene som hannem for det paa Stefnte godtz i Nedre Eegeland af Olle Femanger og Ole Siursen Sørtvete bliver til buden {ej} vil annam/m/e, men forskyder sig der om til Aasteden, Saa henvises Sagen til Aasteden, og om Parterne ej i Venlighed kand foreenis  da gaaes der  eftter foregaaende louglig Stefnemaal  hvis ret er.

 

Kongl: May: Foget tilspurte dend gandske Almue paa Tinget af begge desse skibreder, om nogen af desse eftternefnte Kongl: indkomster afvigte aar 1722: er forefalden, saa som  Arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, Engeslaatte skatt, skatt af oprødede pladtzer, Forlofs penge  videre end af Langeland i Ous skibrede eftter afgangne Niels Olsen 3 rdr:   Qverne skatt eller noget deslige,   i lige maade om i desse 2de skibreder findes nogen Strandsidere, Pebber Sven/n/e, HandVerkes Folck, Bønder Sønner

 

1723: 34b

 

eller Huus Mend som Skatte kand eller bør

  Almuen af begge desse skibreder der til svarede at aldeelis indted af aldt dette som Fogden opreignet haver er forefalden, uden allene de 3 rdr: paa dend gaard Langeland i Ous skibrede i Forlofs penge, icke heller findes i desse 2de Skibreder nogen Strandsidere, Pebber Svenne, HandVerks Folck, bønder Sønner eller Huus Mend som enten kand Skatte eller bør skatte,   og fremstod for Retten Lensmanden af Ous  Hans Lundervig  og Lasse Goupholm,  af Strandvigs Skibrede Lensmanden Hans Giøen og Niels Ballesem, som ved Eed testerede at hvis Almuen her om haver forklaret i alle maader er sandferdigt,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis  som hannem ej kunde veigres,

 

Publiceret Niels Skielbregts udgifne Skiøde till Hans Mickelsen Gierevig paa ½ Løb Sm:  ½ H: i gaarden Skielbregt  dat: 27: 8br: 1722

 

 

Dend 4de Maij blef Retten paa Gielmervig i SkaaneVigs Skibrede holden, udinden de 2de Sager af Andreas Endrup og Fru Kaas indstefnt Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold  som til denne tid blef opsat, og møtte nu eftterskrefne Lougretes Mend  Nemblig  Peder Gielmervig  Lensmand,  Mons Sandvig, Aad Axsland, Madtz Ebne, Steen og Job Ebne, Anders Mortvet, og Siur Molnes

 

1723: 35

 

  og møtte nu paa Harders veigne Fru Kaases tiener Heine Olsen, og Monss: Sigfred Lillienschiold paa sin Faders og egne veigne,  og indleverede hand  Nemblig Heine Olsen  Sr: Harders skrefttlige indleg  dat: Bergen dend 3 Maij 1723:  og der for uden Refererede at hand ej videre hafde at frem føre,

  Monss: Sigfred Lillienschiold indgaf i Retten først udj dend Sag af Andreas Endrop indstefnt  eftterskrefne Documenter  Nemblig

1:  hans indleg  dat: 4 Maij 1723:

2:  der nest Monss: Knagenhielms gifne atest  dat: Bergen d: 8 April 1723.

3:  endnu et bref skreven af ham self af Londen!! (London) til sin Fader Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold  dat: 16: Maij 1718:  med paa Teignelsen dat: 12: aug: 1718:

4:  der eftter een Reigning paa hvis hand hos Endrup har oppebaaret  dat: 28 Junij 1718:

5:  Andreas Endrups bref till Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold  dat: Londen dend 7: Junij 1717:

6:  der eftter Copie under Notarie Haand af deris Kongl: May: aller Naadigste Noblitations bref paa de Lillienschiolder, dat: 1670:  d: 26: Maij

[7:]  endnu een Dom eller afsigt under Raadstue skriveren i Bergen  Tønne Juels Haand  dømt i mellem Andreas Endreup og Monss: Hans Knagenhielm dend 25 Januarj 1720.

  Videre sagde hand icke at have i Retten denne Sag angaaende at indgive, men Refererede sig til sit indgifne indleg  hvor eftter hand var Dom begierende

 

1723: 35b

 

Forafskeediget

Sagen optages till Doms  og skall parterne forinden blive advaret hvor og naar de skall møde  Dom at anhøre

 

Der eftter blef dend anden Sag foretagen af Fru Kaas indstefnt Contra Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold, og møtte som i Forige Sag nefnet er, paa Lambert Harders veigne Fru Kaases tiener Heine Olsen, som sagde indted videre at have i denne Sag at indgive, end det før i Retten i!! (ind) leverede indleg, hvor till hand sig Refererede,

  paa Hr: obr: Lieut: de Lillienschiolds veigne møtte hans Søn  Hof Junker Monss: Sigfred Lillienschiold  som i Retten ingaf eftterskrefne Documenter  saa som

1:  Hr: obr: Lieut: de Lillienschiolds indleg  dat: 4 Maij 1723:

2:  hendes til ham udgifne skiøde paa det omtvistede Jordegodtz  dat: Bergen d: 18: Febr: 1705:

3:  4re Lodsedler  dat:  de 2de dat: 31: Martj 1690:  dend 3de dat: 18: Julij 1691:  og dend 4de dat: 15: Febr: 1693:  sambt dend 5te dat: 29 Januarj 1692:

end for det 4de indgaf Stifttbefallings Manden  HøyEdel baarne Hr: Stifttbefallings Manden Andreas Undals udgifne Resolution om opsettelse i denne Sag  dat: 7: Decembr: 1722:

5:  indlagde een liden seddel til eftter Rettning allene  uden dato

og for det 6te  een Missive fra Fru Zidsille Kaas till obr: Lieut:  welbaarne Lillienschiold skreven  dat: 20 Maij 1717:

  Videre sagde hand ej paa sin Faders veigne at have i Retten at indgive, men eftter hans indlegs formeld paastod een retmesig Dom,

 

1723: 36

 

forafskeediget

Parterne skall blive advaret hvor og naar de skall møde  Dom i denne Sag at anhøre

 

 

Dend 3 Junij blef Retten udinden een Markegangs Trette i mellem dend gaard Tielflaat og Fleisien holden paa gaarden Tielflaat i Skaanevigs Skibrede, over verende Bunde LensManden Peder Gielmervig  med eftterskrefne Lougret, Øysten og Anders Mortvet, Madtz Ebne, {Jo} Aad Axsland, Rasmus Løvig, Siur Molnes og Peder Waldre

  hvor da og til hvilcken tid Johanes Tielflaat ved skrefttlig Stefning hafde ladet stefne Johanes Fleisien formedelst hand icke vill eftterleve hvis hands Formend som har boed paa Fleisien for ham  til at holde ved lige dend gl: opsatte gierdesgaard i mellem hans paaboende gaard Fleisien og gaarden Tielflaat, saa og hafde ladet stefne JordEigeren til Fleisien  Mad: Margrete  Sl: Hr: Ellias Elliesens, samt og Sogne Presten her til Skaanevigs Prestegield  Hr: Johanes Weile  som eiere til een deel i Tielflaat,  end nu har hand ladet stefne eftter skrefne Vidner  Nemblig, Godskalck Skiold, Knud Aartun, Niels Holmedall, Karj SandEckre, Karj Adskilds datter  til holdende ved Indre Næss, Sirj Tørres datter  til holdende paa Biørgen, Karj Tørres datter  til holdende paa N: SæverEide, Ingelef  til holdende paa Bogstøe, Svend og Johanes Indre Næss, Lars yttre Næss, Niels Torbiørnsen  til holder ved Millie Nødsted, Giertrud Tomes datter  til holder ved yttre Næss,  sam/m/e Stefning dat: 15 april 1723:

 

1723: 36b

 

endnu hafde hand her for uden ladet stefne eftterskrefne Vidner som i Stefningen ej er Mentionerede  saa som Ole Johansen TungesVig, Olle Tieransen Tungesvig, Johanes Leite  Guro Orms datter Flaate,

  Johanes Fleisien møtte till Sagen at svare  og berettede at have stefnet desse 2de Vidner Paal Skaalnes  og Guro Lars datter  til holdende paa Slocke, til stod ellers louglig at vere stefnet,

  Alle Citantens Vidner møtte  undtagende Niels Holmedal, Niels ved Millie Nøsted, og Guro Flaatten   Contrapartens Vidner møtte begge toe,

  der eftter indleverede Citanten Johanes Tielflaat een gl: Markegangs Dom, Dømbt af forige Sorenskriver Casten Dyrhuus med behørig Lougret  i mellem Fleisien og Tielflaat  dat: 18: Septembr: 1652:

  der eftter blef alle Vidnerne som tilstede var  saa vel Citantens som Contrapartens, og blef Eeden for dem med dens forklaring oplæst  med advarsel at de sig i alle maade forreseer at udsige deris Sandhed saaledes som de siden ved Eed vil testere, dem blef og foreholt hvad straf der følger og over gaar dem som Vidner Løgn og Falsk, og eftter at Eeden saaledes for dem var oplæst  da laavede de alle at ville udsige hvis de om Skiel og skiftte i mellem Fleisien og Tielflaat er vidende, og hvad de forklarer vil de gierne ved Eed bekreftte,

  ellers møtte paa Sogne Presten Hr: Johanes Weiles veigne Lars Næss  som sagde at Sogne Presten

 

1723: 37

 

ej Self kunde møde  men indstillede Sagen i Rettens hender der udj at handle eftter billighed, og formodede hand at gaarden Tielflaat ingen u-ret vederfaris  saa vit hand som Sogne Prest der udj var berettiget,

  Mad: Margrete  Sl: Hr: Ellies Elliesens  ved sin Pige indleverede een Missive  hvor udj hun formente at Fleisien  som er hendes eiendom  icke skeede nogen u-ret, og der hos som hun af Johanes Fleisien var varslet at i Rette levere et bref eller een Markegangs Forrettning, da frem sende hun et  og foregaf indted videre at have end sam/m/e bref, hvilcke bref var et Profs bref dat: 21 Maij 1625, men sam/m/e bref ickun handlede om Markeskiell og skiftter i mellem Skaanevigs Prestegaard og Tielflaat, og i saa maader gandske indted vedkom denne Sag eller denne forrettning og Markegang i mellem Tielflaat og Fleisien  saa blef det paateignet til bage sendt

  der paa forføyede vi os i Marken  Merker og skiftter at efttersee  og først foer Vj [i] begge parters og alle Vidnernes nerverelse ind til et sted ved Søen kaldes Waage dallen  der nedrand een liden beck, og paa begge sider af becken var Eng og bøe, paa dend indre side til hørende Fleisien  og paa dend yttre side Tielflaat, og foregaf begge parter at paa det sted ej var nogen trette dennem i mellem, saa som de alle tider har holt sig dend nedrinde!! (nedrindende) beck for et ret skiftte  saa de begge slaer til Beken een hver paa sin side alt op til bøegaarden, som et støke

 

1723: 37b

 

oppe i dallen var gierdet og stod tvert over dallen, men oven for sam/m/e bøe gaard gik een Steen gaard lige op eftter i giennem bemelte Dall,  der var det hvor parterne formente een hver paa sin side at vere skeed u-ret, tj Johanes Tielflaat formente at dend stod ret i de rette skiftter, men Johanes Fleisien paastod at dend stod for langt ind paa ham eller paa hans gaards Eiendele, og der fore icke ville holde sam/m/e gaard ved lige,  hvor fore Vj med parterne og Vidnerne gick langt op i gienem sam/m/e dall  oppa een Houg, hvor Johanes Tielflaat formente at vere dend sted som dend i brevet om melte Sals Hougen skulle vere, men Johanes Fleisen formente at sam/m/e Sals Houg skulle vere een anden Houg som laag lenger ud og uden for sam/m/e dall,  der om kunde begge desse parter indted foreenis  saa som een hver af dem stod fast paa sit formenende,  hvor fore alle Vidnerne der blef frem kaldet, og dem atter igien advaret at vidne og forklare deris Sandhed, og som desse 2de Houger laag een hver for sig  een hver paa hver side af dallen og paa een hver side af det opsatte Jerde, saa giorde Vidnesbyrdene deris Forklaring een hver for sig som følger,

  1:  Godskalck Skiold forklarede at hand om Skiftter i mellem Tieldflaat og Fleisien ej noget er vidende, uden allene hand ved at i Furre Hougen møder 4re gaarders skiftter, saa som Preste gaarden her i Skaanevig, Tielflaat, Fleisien og Strand Øde,  videre ved hand ej at vidne,

 

1723: 38

 

  2:  Knud Andersen  boer paa Aartun  forklarede at hand for 10 eller 11 aar siden tiente Sal: Hr: Ellies Elliesen i Skaanevig eet aar, da hørde hand af sam/m/e Prest sige at der var 4re gaarders Eiendom udj Furre Hougen,  videre viste hand ej at vidne,

  3:  Karj Anders Datter SandEckre forklarede at vere 57: aar gl:  og fra sit barns been op har voren her i grenskabet, een tid paa Fleisien, een tid paa Tielflaat, og een paa Prestegaarden  og de andre her om liggende Jorder, og er vell bekiendt i Marken baade paa Fleisien og Tielflaat  og hun ved at de 2de Houge som ligger tet inden for Dallen  som dend Steen gaard eller Jerdesgaard staar  kaldes Salshouge, dend nederste ligger paa Fleisiens bøe  kaldes Lille eller nedre Salshoug, og dend anden lenger op  ogsaa liggende i Fleisiens Mark  kaldes Store eller øfre Salshoug, og har dend gierdesgaard som staar langst op eftter dallen uden for desse 2de houge  altid voren holden for een ret skifttes gaard i mellem Tielflaat og Fleisien  sam/m/e gierdesgaard kand hun mindes at have staaen der som dend nu staar i ald hendes tid i fra hun var et barn, neden for bøe gaarden som her i dallen tvert over dallen, har begge desse gaarder Flesien og Tielflaates opsidere slaget høe og græs langst fra Søen og!! (op?) eftter  een hver paa sin side af dend i dallen nedrindende beck, Tielflaat paa dend ytre side og Fleisien paa dend indre side af sam/m/e beck, og har hun i hendes tid icke hørt nogen trette om sam/m/e skiftte før end nu paa nogle aars tid,  videre ved hun icke her om at vidne

 

1723: 38b

 

  4:  Karj Askilds datter  till holdende paa Indre Ness  sagde sig at vere i mod 50 aar gl:  og for 16: aar siden tiente hun et aar hos Johanes Tielflaat  da slog begge Mendene  saa vel dend som boede paa Fleisien, som dend Mand paa Tielflaat  som hun tiente  i Waage dallen paa begge sider af becken  alt fra Søen og op til bøe gaarden  een hver af dem paa sin side, Tielflaat paa ytre side, og Fleisien paa indre side af becken, dend steen gaard eller Jerdes gaar som staar langst op eftter dallen oven for bøe gaarden  stod dend tid som dend nu staar, og blef holden for een Skifttes gaard i mellem Tielflaat og Fleisien, hun ved og at de 2de Houge som ligger tet inden for denne Dall  eller inden for Steengaarden  kaldes Salshougene, dend lille eller nederste  Lille Sals houg  og dend øverste kaldes øfre eller Store Sals houg, og af anden Salshoug ved hun icke at sige,  det sam/m/e sagde og det forige Vidne Karj Anders datter SandEckre  at hun ingen anden eller fleere Houger ved eller kiender som enten kaldes eller har voren kaldet Salshouge  uden desse 2de som hun før har vidnet om,  videre viste Karj Adskilds datter ej at vidne

  5:  Sirj Tørres datter  til holdende paa Biørgen  forklarede at vere 73 aar gl:  og at vere fød paa et Huus Mands pladtz kaldes Waage dallen, liggende her i Waage dallen paa dend indre side af dend i dallen nedrindende beck, og {lag} laag sam/m/e pladtz under Fleisien, og hendes Fader Tørres Waage dallen slog Høet og græset til becken inden fore, og Tielflaates opsidere uden for sam/m/e beck,  i dend tid hun var et barn, da var oven for bøe gaarden som staar her tvert over dallen  indted Jerde eller nogen gierdesgaard, uden allene et lidet støcke garmoe, som siuntis at

 

1723: 39

 

have voren som et gierde, eller lige som der i forige tider kunde have staaet et gierde, de 2de Houge som ligger tet inden for denne dal som nu Steen gaarden staar  kaldes Sals houge, dend nederste  Nedre Sals houg  og dend øfverste  øvre eller Store Salshog  og af andre eller fleere Salshoge end desse 2de ved hun icke, ej heller har hørt sige at andre houge ved det Nafn er til,  videre viste hun icke at vidne

  5:  Karj Tøris datter  til holdende paa SæverEide  siger!! forklarede at vere 70 aar gl:  og er Søster till det neste før benefnte Vidne, saa hun og er føed paa det Huus Mands pladtz liggende her i Waage dallen, og sagde hun at i ald dend tid hun kand mindes har skifttet i mellem Tielflaat og Fleisien voren op eftter becken i Waage Dallen fra Søen og op i bøe gaarden, og har Fleisiens opsider altid slaget paa indre siden af becken  og Tielflaat paa ytre side, og dend gierdes gaard som nu staar op eftter dallen oven for bøe gaarden, har staaen der i mange aar, og har dend voren holdet for een Skifttes gaard i mellem Fleisien og Tielflaat, dog har gaarden icke alle tider voren holden ved lige, under tiden og voren fløttet her og der i dallen, men dog altid har staaet langst op denne dal, de begge Houger som ligger tet inden for denne dal, eller inden for dette Steen gierde  kaldes Nedre og øfre Salshoug, og veed hun aldrig at have hørt talle eller sige om andre Sals houge end desse 2de  videre viste hun icke at vidne

  7:  Ingelef Johanes datter Bogstøe forklarede at vere noget over 40 aar gl:  og har tient paa

 

1723: 39b

 

Tielflaat hos Johanes i 4re aar  og er det nu 8te aar siden hun foer fra ham, i alle de 4re aar hun tiente hos hannem, da slog hand høet og græset uden for dend lille beck som nedrinder i Waagedallen  og Johanes Fleisien inden for becken  og det {alf} alt fra Søen og op i bøe gaarden, dend Gierdesgaard som staar oven for bøe gaarden langst op eftter dallen  stod dend tid lige som nu  og holtes dend af begge Mendene for een skifttes gaard, de 2de Houge som ligger tet inden for Dallen eller gierdet kaldes øfre og Nedre Sals houg, og ved hun icke af nogen andre eller fleere Sals houger at sige end desse 2de  videre viste hun icke at vidne,

  8:  Johanes Svendsen Næss forklarede, at hand er vidende at dend gierdesgaard som staar oven for bøe gaarden i Waage dallen op i gienem dallen  har staaen saaledes som dend nu staar  over 24: aar, som er dend tid hand kand erindre, hand forklarede og at dend beck som nedrinder i dallen neden for bøe gaarden  har voren et skiftte i mellem Tielflaat og Fleisien, hvor eftter begge gaarders opsidere har slaget deris græs og Høe, nemblig Tielflaat paa dend ytre side og Fleisien paa dend indre side af sam/m/e beck, men hvor Sals hougene er  ved hand icke at giøre forklaring om,  videre veste hand ej heller at vidne

  9:  Lars ytre Næss forklarede at hand icke ved nogen skiftte i mellem Fleisien og Kieldflaat!!  uden at hand har hørt sige af sin wær Fader  nu afgangne Erick Næss  at Fleisien icke eier lenger op end som hand kand see fra Søen  videre viste hand ej at vidne, her om

  10:  Giertrud Tormos datter  tilholder paa yttre Næss  forklarede at vere over 70: aar gl:  og i sin ungdoms

 

1723: 40

 

tid tiente hun hos gl: Johanes Tielflaat og Chresti Tielflaat i 3 aars tid  og er det nu omtrent 50: aar siden hun foer der fra, og har hun siden voren paa ytre Tungesvig her tet ved, saa og paa Næss, og i ald dend tid og ald dend stund hun kand mindes  da kaltes de 2de Houge som ligger tet inden for Waage dallen hvor det opsatte Jerdesgaar staar langst op eftter sam/m/e dal  Sals Hougene  dend lille  Nederste Salshoug  og dend øfverste  Store eller øfre Salshoug, og de houger som ligger uden for Waage dallen kaldes Sølge Backene, og har Salshougene alle tider tilhørt Fleisien  og Sølge Backene Tielflaat, og dend Jerdesgaard som nu staar langst op eftter dallen  har staaen der som dend nu staar saa lenge hun kand mindes  og har voren agted og holdet for een Skifttes gaard i mellem Tielflaat og Fleisien, men dog kand icke sige til wesse om denne skifttes gaard altid har staaen just paa denne sted alle steder som dend nu staar, men langst op eftter dallen har dend altid staaen, neden for bøe gaarden har becken som nedrinder i Waage dallen  voren agted og holdet for et Skiftte i mellem desse 2de før benefnte gaarder Fleisien og Tielflaat  og har Tielflats!! opsidere slaget græset uden for Becken  og Fleisiens opsidere inden fore, og hørde hun ingen trette om merket som nu opregnet er  i hendes tid,  videre viste hun icke at vidne

  11:  Johanes Olsen Leite  een Mand paa 69 aar gl:  forklarede at vere fød paa et Huus Mands pladtz ligger under Tielflaat  kaldes Slaatten  men hand foer der fra da hand ickun var 8 aar gl:

 

1723: 40b

 

tiente siden tet ved paa indre Næs i 5 aar  siden tiente hand her i grenskabet  saa paa et sted  og nu paa et andet sted, og der fore er vel Kiendt her i Marken, og i ald dend tid hand kand erindre  saa har skifttet i mellem Tielflaat og Fleisien gaaen fra Søen i Waage dallen og op i bøe gaarden lige eftter dend i sam/m/e dall nedrindende liden beck  og slog de{nd} Mænd som har boet paa Tielflaat greset uden for sam/m/e beck  og de Mend paa Flesien inden for becken, dend Gierdes gaar som staar oven for bøe gaarden langst op eftter dallen  har staaen som dend nu staar i ald hans tid og saa lenge hand kand mindes  og kaltes af alle Skifttes gaarden  som dend og nu kaldes,  inden for denne dal ved skifttes gaarden ligger de 2de Houge  nedre og øfre Salshoug, og ingen anden houge ved hand er bleven kaldet eller kaldes Sals houg, uden desse 2de  dend Kraag som er paa Skifttes gaarden mit i dallen  blef giort med Villie  paa det at Fleisiens opsidere  som ved gierdet gravede een brøn eller beck  ej skulle gaa over gierdet eftter deris wand,  videre viste hand icke at vidne,

  12:  Ole Tieransen ytre Tungesvig forklarede at vere omtrent 57: aar gl:  og har boet paa denne gaard hand nu boer paa i mange aar  og i ald dend tid hand kand mindes  saa ved hand at skifttet i mellem Tielflaat og Fleisien neden for bøe gaarden har voren langst dend der i Waage dallen nedrindende beck, saa at Fleisien eier paa indre siden af becken  og Tielflaat paa dend ytre side, og har begge gaarders opsidere altid slaget græset der eftter  een hver paa sin side af becken, Jerdesgaarden  som staar langst op eftter dallen oven for bøe gaarden  har staaen som dend nu

 

1723: 41

 

staar  som hand kand mindes  over 30 aars tid  og er i ald dend tid bleven kaldet skifttes gaard og holden for skifttes gaard i mellem Tielflaat og Fleisien, men hvor Sals hougene er  ved hand icke at giøre forklaring om,  videre viste hand ej heller at vidne,

  13:  Ole Johansen Tungesvig forklarede at hand kand mindes nu i 26: aars tid som hand har boet paa ytre Tungesvig  at dend beck som ned rinder i Waage dallen  har voren et ret skiftte i mellem Tielflaat og Fleisien  hvor eftter begge gaarders opsidere sig har retet  saa at een hver af dem har slaget græset paa sin side af beken  alt fra Søen og lige op i Bøe gaarden, oven for bøe gaarden har dend Jerdesgaard som der nu staar op eftter dallen altid i dend tid som melt er staaen som dend nu staar og har voren kaldet Skifttes gaard  og har hand icke nogen tid hør!! (hørt) trette om sam/m/e gaard før nu for kort tid siden at Johanes Fleisien har ancket paa dend, men hvor Salshougene er eller ligger  ved hand ingen forklaring om,  videre viste hand ej her om [at] vidne,

  fleere Vidner som Citanten hafde stefnet var ej tilstede,  og forklarede begge parter at hvad skifttet angaar neden for bøe gaarden  da har becken altid voren dem et Merke, og de har rettet sig der eftter  og een hver af dem har slaget græset paa sin side af becken,

  Men Johanes Fleisien formente at dend skifttesgaard som staar oven for bøe gaarden langst

 

1723: 41b

 

op eftter dallen  ej at vere ret opsat, men formente at Sals hougene ej ere de rette Salshouge, men at dend omtviste Sals houg skall ligge uden for denne gierdes gaard i een anden dall, og der paa begierede at hands indstefnte Vidner maatte tages \til/ forhør

  Hvor fore og hands Vidner blef frem kaldet  som i lige maade blef formanet om sandhed at udsige, og fremstod

  1:  Paal Skaalnes  som sagde sig at vere een Mand paa 54: aar  forklarede at hans Moder tilholte paa ytre Næss  og hun hafde een Koe som om Som/m/eren gick i Tielflaattens til hørende houge beite  og hand gick tit og mange gange op i Marken og bar Melcken hiem  og naar hun viste ham op  saa sagde hun at Koen gick i Sals hougs braattene  og hand gick icke anden steds end her uden fore i desse backer og houger uden for Waage dallen  eller uden for dette omtviste Jerde eller skifttes gaard  men enten \at/ det var de rette Sals houge som hand blef vist til eller ej  det ved hand icke, ej heller sagde hand at vide meere i denne Sag at vidne, icke heller viste hand enten dette Jerde op eftter dallen stod der det nu staar  eller indted gierde stod  der om viste hand ingen flaring!! (forklaring) at giøre, tj hand sagde sig i de tider ikun at vere et barn, og ej saag eftter noget saadant,

  2:  Guro Lars datter Slaacke forklarede at vere een qvinde paa 60 aar gl:  og at vere fød og opfød paa gaarden Fleisien, og har voren der i hendes meste tid,  i ald dend tid hun der var, da stod denne Jerdesgaard op eftter Waage dallen som

 

1723: 42

 

dend nu staar, neden for bøe gaarden var altid skifttet i becken langst ned til Søen, men hvad Salshougene angaar  da ved hun ej rettere der om at forklare end de jo laag uden for Waage dallen  og er de Houger som een deel af Vidnerne nu kalder Sølge Rustene, hvilcke hendes Forældre sagde for hende,  ellers boede der paa Tielflaat i forige tider een Kone ved Nafn Chresti Tielflaat, {og} hun skulle have et gam/m/elt Markegangs bref som skulle vere i mellem Tielflaat og Fleisien  sam/m/e bref skulle hun have bøedet Lars Fleisien  /: som var dette Vidnes Fader :/  og vilde have for sam/m/e bref een Bock, men hendes Fader Lars Fleisien vilde ej give hende nogen bock for brevet  hvor fore hand ej heller fick brevet, dette hørte hun ej Self, men hendes Forældre har fortalt hende det i sine unge aar, men hvad sam/m/e bref skulle indeholde  det ved hun ej heller,  videre viste hun icke i denne Sag at vidne,

  Johanes Fleisien paastod at Jerdes gaarden ej staar i de rette skiftter, men at det burde staa udi dend anden dal  uden for dend houg Sals houg  som hans 2de Vidner har giort anvisning paa, og det er aarsagen hvor fore hand ej har villet holdet denne skifttes gaard ved lige, og som paa Jerdet ej er noget Leed eller grind  og hand har fri Recke med sine Creaturer til Fields der igienem, saa har hand maat nedkaste saa meget af Jerdesgaarden som hans qveg kunde gaa igienem, saa som Johanes Tielflaat ej har villet det tilstede at hans

 

1723: 42b

 

Creaturer maatte op kom/m/e  og Refererede sig der om till een Dom som er dømbt i mellem Fleisien og Strand øde  og frem viste sam/m/e Dom in orginali  dat: 28 Aug: Ao: 1721:  og paastod eftter dend at nyde fri Sætters eller Field Vei,

  Men Johanes Tielflaat formente at hand i gienem sin egen gaards tilliggende Mark kunde op kom/m/e, beklagede sig at hand alle tider afbeite hans græs udj hans houge med sine Creaturer,

  Der eftter blef alle Citantens Vidner tagen til Eed, og aflagde een hver for sig sin Eed med opragte Fingre, at de haver vidnet sandferdig  og at ej meere eller rettere ved end de vidnet hvar!! (haver),

  hvor paa Vj da eftter sam/m/e Vidners forklaring ej andet kunde giøre end at Vi oprettede Merket og nedsatte steene fra øfverste Rinden og ned i gienem dallen, hvor dend gl: Skifttes gaard staar, og blef øverst paa Rinden nedsat een Steen med Kuld under og sine 2de Vidner hos,  lige neden for i Waage dallen  paa een Houg uden for skifttes gaarden  blef nedsat en Steen med sine 2de Vidner hos,  lige ned i sam/m/e Line  udj een liden houg tet ved og inden for skifttes gaarden  blef nedsat een Steen med sine 2de Vidner hos,  og gaar saa skifttet fra sam/m/e steen lige i bøe gaarden,  siden følger skifttet langst beken som nedrinder igienem dallen  alt til Søen,  og som paa begge sider af beken nede ved Søen vare 2de Høye bierge  et paa hvert side, saa blef der af os paa begge desse biergers flade side som vender sig til beken, hugget 2de Kaarse  et i hvert berg  til et teigen

 

1723: 43

 

at mit i mellem desse berge hvor becken nedrinder  skal vere rette skiftte ved Søen,

  Der eftter forføyede Vj os hiem af Marken igien  hiem til Aasteden Tielflaat, og som dagen gandske var forløben  beroede Sagen till dagen der eftter  som var dend 4de Junij,

  og blef atter Sagen foretagen  og beklagede Johanes Tielflaat sig meget over Johanes Fleisiens forhold med sine Creaturer udj hans houge beite, ja og formedelst der ingen Jerdes gaard er i mellem deris bøe neden for bøe gaarden i Waage dallen ned til Søen, saa gaar alle hans Kalver, Smaler og Svin ind paa hans bøe og til føyer ham aller største skade, og i hvor vel at hand hannem mange gange har advaret sig der fra at entholde, saa har det dog ej villet hiulpe, men hand Continuerer der med alle tider, og giør det med fri forset og villie, saa at hand ingen fred af ham har haftt, tj har hand maat bekoste denne Markegang for een gang der med at kom/m/e i Fred og Rolighed, skifttes gaarden har hand icke i nu i nogle aar villet holde ved lige, men Naar Johanes Tielflaat opsetter gaarden, saa nedkaster Johanes Fleisien dend igien  og med Ville!! (Villie) indrifver sine Creaturer af alle slag udj hans Houge, hand har og endelig med 2de Mend  saa som Svend Nesse og Lars Ness  ladet ham her om advare  men det har ej villet hielpe, sam/m/e 2de Mend hafde hand og her om ladet varsle,

  begge desse Mend forklarede at de eftter Johanes Tielflaates begiering gick til Johanes Fleisien og til spurte ham hvor fore hand nedriver skifttes gaarden

 

1723: 43b

 

i mellem Tielflaat og Fleisien, da svarede Johanes Fleisien der til at hand faar nedrive Jerdesgaarden for at drive sit Fæ der igienem, og der for uden staar ej denne skifttes gaard paa dend rette sted, men er opsat paa hans eiendeele  ham til skade, de tilspurte ham og hvor fore hand icke ville holde skifttes gaarden ved lige som før, {hvad} hand svarede at naar Johanes Tielflaat vill opsette gierde eftter det gl: Markegangs bref  saa vil hand og tillige med holde skifttes gaarden ved lige, endnu til spurte de ham hvor fore hand da til foren holt skifttes gaarden ved lige, hand svarede der til  fordj hand før ej viste bedre  der for holt hand skifttes gaarden ved lige, men som hand har fornam/m/et at gierdet ej eftter Markegangs brevet er opsat  der fore holder hand det ej ved lige før end gierdet bliver fløt paa rette sted,

  dette alt sam/m/en til\stod/ Johahanes!! Fleisien at vere sandhed og saaledes passeret  og formente end nu som før at Jerdet ej staar ret

  Johanes Tielflaat paastod at Gierdet bør op rettes eftter det i gaar giorte merke  hvor med hand er fornøyet, og begierede at Johanes Fleisien maatte paalegges skifttes gaarden at oprette eftter de nu nedsatte steene  og siden det tillige med ham at holde ved lige, ilige maade at der maatte oprettes een Haa gaard eller skifttes gaard i mellem begge deris bøe og Engeslaatte fra bøe gaarden og ned til Søen, endnu paastod hand at der maatte opsettes een Field gaard  paa det at Johanes Fleisiens Creaturer ej skulle nedkom/m/e i hans houge, tj hans Creaturer er saa vant i hans houge at ingen kand

 

1723: 44

 

holde dem der fra uden ved gierde, tj hand har i langsam/m/elig tid ladet malcke sit qveg i hans houge  og der over er Creaturene kom/m/en i saadan vane at de ej uden gierdes gaard kand holdes der fra,  I det øfrige formente hand at saa som hand har voren tvungen og nød til dette stefnemaal og denne trette  Johanes Fleisien da bør svare alle de paa sam/m/e prosses anvente bekostninger  og der om var een Endelig Dom begierende

  Johanes Fleisien der til svarede  at hafde skifttes gaarden voren ret opsat, saa skulle hand have holt dend ved lige, men som dend icke stod rett, saa kunde hand ej holde dend sig til eftterrettning  formente der fore at Johanes Tielflaat self bør svare og betalle de anvente bekostninger

  ingen af Parterne hafde videre at indvende

  saa anføris her eftter deris May: aller Naadigste Forordning de pretenderede omkostninger som saaledes ere og til deels af Citanten opreignes at vere foraarsaget  Nemblig   Sorenskriverens 2de dages Forrettning 3 rdr:   hans Reisers bekostning 2de dage {fra} til og fra Aasteden 1 rdr: 2 Mrk:   Fløtting frem og til bage 4re Miile 3 Mand  er 2 rdr:   de 6 Lougrettes Mend i 2de dage á 2 Mrk:  er 2 rdr:   Lensmanden for at Stefne i Sagen Contraparten og alle Vidnerne  tillige med Stefne Vidnernes u-mage, sambt og hans u-mage nu ved Forrettningen  udj alt 1 rdr: 3 Mrk:   Fogden for befalling til Mend 1 rdr:   her for uden forklarede {at} Citanten Johanes Tielflaat at have bekosted med Vidnernes Reise

 

1723: 44b

 

og u-mage  sambt til underholdning med Mad og dreke for dennem og Rettens betiente i 2de dage  til sam/m/en over 8 rdr:  som hand alt paastod og formente at hans Contra part Johanes Fleisien bør betalle, og der om endnu var Dom begierende

  Thj blef om alt saaledes endelig Kiendt  Dømbt og

Afsagt,

Eftter dend i gaar af os giorte besigtelse, Siun og grandsking, og eftter det for os i Rette lagde Markegangs bref dat: 18: Septembr: 1652:  saa vel som og eftter de \fleste/ førte Vidnernes anvisning og giorte forklaring  fornem/m/es at det rette Skiftte og Merke i mellem Tielflaat og Fleisien har voren og bør vere, nede ved Søen i Waage dallen  og har sin begyndelse i dend der i sam/m/e dall nedrindende liden beck, og langst sam/m/e beck op eftter til bøe gaarden, tj blef af os i de 2de paa begge sider af beken liggende berge hugget 2de Kaarse, og det paa siderne af sam/m/e berge, een Kaars paa det inderste berg ved becken  og det andet paa berget ved Beckens yderste side, saa gaar da Skifttet som før er sagt langst becken  alt op til Bøe gaarden, siden blef af os  om trent et steen Kast oven for Bøe gaarden  lige op for becken udj een liden Houg tet og inden for Skifttesgaarden  nedsat een Steen med sine 2de Vidner hos, udj hvilcken steen skifttet skal gaa lige fra Bøe gaarden, der fra skall skifttet og Merket lenger op i sam/m/e Linie  udj een anden Houg noget støre end dend første neden fore  hvor der uden for {Bøe} \Skifttes/ gaarden blef nedsat een Steen med sine 2de Vidner hos, og skall saa skifttet

 

1723: 45

 

gaa lige af sam/m/e steen i sam/m/e Linie op i øverste Rinden, hvor der og blef nedsat een Steen med sine 2de Vidner hos, fra denne steen gaar da skifttet lige op i Furre Hougen, og strecker sig da skifttet eftter dette merke lige fra Søen i mellem de 2de Kaarse, langst becken til bøe gaarden og siden fra Steen til anden lige op i Rinden  og der fra til Furre Hougen  som er det øverste skiftte, der oven fore er Fieldet og sameieres Fellis beite  hvor vedkom/m/ende med deris Creaturer møder Horn mod horn og Kløf mod Kløf, eftter hvilcke Merke gaarden Tielflaat eier dend ytre part og Fleisien den Indre part, hvor eftter begge gaarders Eiere og opsidere sig i alle maader haver at holde eftter rettlig, og som da dend gamble skifttesgaard  hvor om tvistes  icke just staar opsat eftter dette nu oprettede Merke, men som/m/e steder for meget ind paa Fleisiens eiendeele og som/m/e steder ud paa Tielflaates eign, saa bør nu Skifttes gaarden af begge parter rettes, saa at Jerdet lige eftter de nu nedsatte steene kand have sin streckning  og siden af dem begge  een hver eftter sin Jords Storlighed  at holdes ved lige, paa sam/m/e gierde bør Johanes Fleisien self lade opsette et Leed eller een Grind, og sam/m/e Self at holde ved lige, saa som hand der i gienem opdriver sit qveg til Fields  efttersom hand eftter dend af ham i Rette lagde Dom der til er berettiget, i gienem hvilcke grind eller Leed hand ej tidere bør kom/m/e med sine Creaturer end naar hand med dem til Fieldet op farer

 

1723: 45b

 

og om Høsten igien vil nedfare  og naar hand saaledes op og nedfarer  bør hand ej beite i Johanes Tielflaates Houge, men stedtze fare fort med Creaturene  enten hand farer med dem op eller ned, hand bør ej heller malcke sine Creaturer i Tielflaadtz til hørende Houge  som hid indtil er skeed  men stedtze med dem holde sig paa Fieldet til hand med dem i sin egen Houge nedfarer, og fordj at hans Creaturer ej i sam/m/e Houge skall nedkom/m/e  bør begge parter at oprette een Field gaard som sam/m/e kand forhindre, paa hvilcke gierdesgaard Johanes Fleisien ogsaa bør bekoste et Leed eller grind, og {det} \dend/ self holde ved lige, saa som Johanes Tielflaat ej med sine Creaturer paa Fieldet op kom/m/er  tj hand der oppe ej haver nogen Lod eller deel,  hvad sig angaar de andre smaa Creaturer af Kalver, Smaler og Svin  da bør ingen af Parterne med dem ind kom/m/e udj hin andens houge beite, men een hver at holde sine i hver sin egen houge, og som begge desse 2de gaarders bøe og engeslaatte ej med nogen Haagaard eller skifttes gaard er fra hin anden adskilte, saa bør der og eftter Citantens paastand et Gierde oprettes  som af begge parter bør bekostes  een hver eftter sin paaboende gaards skyld, og siden af dem begge ved lige holdes,  og som da skiftterne saaledes med sine Merker ere oprettede, og der ved erfares at Johanes Fleisien til den/n/e prosses har givet Citanten een temelig aarsage og andledning  i sær ved hans Creaturers u-louglige beite i Johanes Tielflaates

 

1723: 46

 

Houge og beite, Saa betaller hand og till Johanes Tielflaat til hielp der fore inden 15ten dage 8 rdr: under dend adfer Lougen om formelder.

 

 

Dend 7: Junij blef Retten betient paa Gielmervig {for}  oververende Lensmanden Peder Gielmervig med eftterskrefne Lougret, Mons Sandvigen, Od Axland, Steen og Job Ebne, Anders Mortvet, Madtz Ebne og!!

  Paa hvilcken tid dend Sag i mellem Andreas Endreup Contra Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold blef fore tagen, saa vell som og dend Sag imellem Fru Zidselle Kaas Contra Hr: obr: Lieut: de Lillienschiold, og møtte paa Hr: obr: Lieutenantens veigne Hr: Hof Junker Sigfred Lillienschiold, men paa Lambert Harders veigne indfant sig ingen,

  Sigfred Lillienschiold forklarede ej enten paa sin Faders eller sine egne veigne noget videre i Retten desse Sager angaaende at have som kand!! (hand?) kunde proponere  men afvartede een endelig og forsvarlig Dom,

  Thj blef udj dend Sag af Andreas Endrup indstefnt Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold saaledes

afsagt

Obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold har ladet sin Søn  Hof Junker Sigfred de Lillienschiold  Reise til Londen i Engeland, hvor hand een tid lang sig har oppeholdet, sam/m/estedtz er hannem af Andreas Endrup  som boer till Londen  tid eftter anden forstragt til sin fornødenhed 796 rdr: 1 Mrk: 14 s:  og der paa udsted 3de wexsler, dend eene

 

1723: 46b

 

stor 300 rdr:  som af obr: Lieut: de Lillienschiold er betalt,  dend anden wexsell er af dato 12 Junij 1718:  stor 400 rdr:  hvor af obr: Lieut: de Lillienschiold accepterede 100 rdr:  de øfrige 300 rdr: lod protestere, dog alligevel er ej de accepterede 100 rdr: siden bleven betalt,  dend 3die vexsel er dat: 28 Junij nest eftter  stor 96 rdr: 28 s: danske  som i lige maade ej er bleven antagen, men protesteret, og som Hans Knagenhielm de 2de siste wexsler har enduceret, saa har Andreas Endrup for sam/m/e wexslers Misbetalling reist Sag mod bemelte Hans Knagenhielm i meening hos hannem sine udlagde penge igien at skulle ved Dom {for medelst saadan} vorde erstatet, men hand er eftter fremlagde Bergens Raadstue Dom formedelst saadan hegtelse som hand i sine u-Myndige aar till een andens fornødenhed og ej til sin egen tarf giort haver, fri Kiendt, Og som Andreas Endrup saaledes er fra Kiendt den/n/e Fordrende Summa hos Knagenhielm at erholde, saa har \hand/ nu ved Stefnemaal {ved} vent sig till Hof Junker Sigfred Lillienschiold  som desse penge skall have oppebaaret og annamet  og till hans Fader  obr: Lieut: de Lillienschiold  som har givet sin Søn Credit hos Andreas Endrup, i meening sin Skades opreisning der at erlange,  till sam/m/e sit Stefnemaal og Sags oplysning fremviser hand først orginal wexslerne med deris protester, der nest een Reigning paa alt hvis Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold af hannem har bekom/m/et, som af ermelte Hof Juncker de Lillienschiold er under skreven og atesteret

 

1723: 47

 

Der hos og anviser 5: af obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiolds orginal breve, det 1te dat: Handelands gaard dend 3 Maij 1718:  det andet og af Handeland dat: 5te Junij nest eftter,  det 3die uden nogen Dato,  det 4de af Sundhords Toldsted dat: 12 Junij sam/m/e aar  og det 5te af Handeland dend 2 Julij der eftter,  hand lader og frem legge extracter af andre 5 breve af ham Self till obr: de Lillienschiold skreven, hvilcke alle handler om Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold og desse nu paastefnte og trockne penger, og der fore paastaar Andreas Endreops Fuldmegtig Procurator Lambert Harder at eftterdj Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold {ved sin till Andreas Endrop skri} har oppe baaret desse penge  og der paa udsted sine wexsler, og fordi at hans Fader  obr: Lieut: de Lillienschiold  ved sine till Endrop skrefne Missiver og breve har begieret at furnere og forstrecke hans Søn Penger till fornødenhed, de da begge  saa vell Faderen  obr: Lieut: de Lillienschiold  som Sønnen  Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold  een for begge og begge for een desse wexslers Summa med wexsel Rente og hvad videre der med følger  saa vell som og for foraarsagede omkostninger  bør til dømmes at betalle,  Her i mod paastaar og formeener saa vell obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold som Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold, at eftterdj Andreas Endrop har over gaaen dend ordre ham af obr: Lieut: de Lillienschiold given var

 

1723: 47b

 

som ickun tillod ham at Furnere Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold tid eftter anden med 100 rdr:  hand der fore har giort meere end hand burde eller ham var given i Commission, hand og har Crediteret sam/m/e og meere forskute penge til Hof Juncker Sigfred Lillienschiold som een u-Myndig, der eftter Lougen ej hafde Magt til at optage meere end hans Faders ordre var, Hof Juncker de Lillienschiold og foregiver at hand har veret tvungen og truet til af Andreas Endreup at under skrive desse 2de paastefnte wexsler  saa og dend i Rette lagde Reigning, hand da ej kand til Kiendes saadan aftvungen wexsler og Reignings under skrivelse at eftterleve og betalle, saa som det alt er skeed i hans u-Myndige aar,  Men eftter ald saadan Sagens beskaffenhed, Saa erfares og seeis af de i Retten indlagde Documenter, at obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold vel har skreven Andreas Endrop til dend 8: Decembr: 1717: at forstrecke hans Søn  Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold  tid eftter anden 100 rdr:  hvor paa Andreas Endrop dend 7: Martj nest eftter  sam/m/e obr: Lieutenantens bref \be/svarede, der eftter betaller obr: Lieut: de Lillienschiold till Andreas Endrops ordre een hans Søns  Hof Juncker de Lillienschiolds trocken wexsel stor 300 rdr:  og dend 3 Maij 1718: ved sin Missive til Endrop  lader ham saadant vide  og tacker ham for dend høflighed hans Søn i saa maader er bleven bevist, begierer der hos

 

1723: 48

 

at hand vil bevise ham og hans Søn dend Faveiur og hielpe ham til hans forehave\n/de reise vel fra Londen med saa mange penge som til nødvendighed behøves, lover og \at/ hand den wexsel der paa treckes  promte skall betalle,  udj de 4re eftterfølgende breve igien tager obr: Lieut: de Lillienschiold sam/m/e Materie, begierer at Endrop vill hielpe hans Søn vel fra Londen  og lover endnu som før hvad vexsel i saa maader treckes  promte at Honorere, alt saa haver obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold der ved forbunden sig at betalle hvis hans Søn  Hof Juncker De Lillienschiold  hos Andreas Endrop oppebar og bekom/m/et haver,  Andreas Endrop beviser og sit Kraf  først med 2de af Hof Juncker Sigfred de Lillienschiold underskrefne og udgifne wexsler, og \at/ deris Summer rigtig er leveret, og at Hof Juncker de Lillienschiold des Verdi i Reede penge har annamet  beviser hand med een af Hof Juncker de Lillienschiold Self under skreven og atesteret reigning, till hvis underskreftt ej nogen gyldig bevis fremlegges at hand der till har voren tvungen eller truet,  Tj til findes obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold at betalle till Andreas Endrop begge desse 2de paastefnte og protesterede wexslers Summa 496 rdr: 1 Mrk: 14 s:  tillige med wexsel rente een proCento maanetlig  og det i 6 Maaneder fra protesternes Dato

 

1723: 48b

 

og siden fremdeelis med 5 proCento aarlig indtill betallingen skeer, tillige med een half proCento udj alt for protestens omkostning, breve port og Factorens provision eftter Lougens 5te Bogs 13: Capit: 20 art:  tillige med foraarsagede omkostning for denne pross!! 24 rdr:  alt dette inden 15ten dage under excecution eftter Lougen

 

  udj dend Sag af Fru Sidselle Kaas indstefnt Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold

afsiges saaledes

Dend 18: Febr: 1705 haver Fru Sidselle Kaas  Sallig Cancelie Raad og Ambt Mand Jonas de Lillienschiold  afhendet og solt till obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold een deel Jordegodtz liggende udj Fulset Fiorden i yttre Sogns Fogderie, hvilcke gaarder i sam/m/e hendes udgifne skiøde Specialiter findes indført,  dend 24 Martj nest eftter i sam/m/e aar findes een reigning af obr: Lieut: de Lillienschiold  som af ham Self skreven og under skrevet er, oven i sam/m/e hans Reigning tilstaar hand Fru Sidselle Kaas at skulle have for Fulset Fiordens Jordegodtz 800 rdr:  og der paa dend tid at have betalt till Mester Frans Ustindi Farer, Knud Gieldmeiden og Hendrick Joresen dend Summa 435 rdr:  og der hos self forklarer da at reste 365 rdr:  for uden de 30 rdr: som hand mentionerer at hans Moster  Fru Sidselle Kaas  pretenderer,  Tolf aar

 

1723: 49

 

der eftter  nemblig 1717:  dend 3 Junij  fremsender og overleverer obr: Lieut: de Lillienschiold til ermelte Fru Kaas endnu een anden reigning, i lige maade af ham Self skreven og under skreven, hvor udj hand igien tager hvis hand til ovennefne!! 3de Personer eftter Fru Sidselle Kaases assignationer har betalt, og paa denne hans siste reigning opfører hvad hand videre eftter andre assignationer har erlagt og betalt, Nemblig till Bye Fogd Enken  afgangne Sussane Sophia Frich, Jomfru Charlotte Lillienschiold og Frøcken Spechhan(?)  til sam/m/en dend Summa 230 rdr:  som da giør udj alt 665 rdr:  saa at der da eftter sam/m/e reignings indhold skulle reste  for uden de før anførte 30 rdr:  endnu 135 rdr:  der af erfares at Pengene for sam/m/e Kiøbte godtz ej  da skiødet af Fru Sidselle Kaas var udgiven  til fulde var erlagt og betalt,  ej heller beviser obr: Lieut: de Lillienschiold at hand enten videre eller meere for godtzet har betalt end som sam/m/e 2de reigninger om formelder, der dog Summen for godtzet eftter hans egen under skrefven reigning skall vere 800 rdr:  Vell er det saa at dend gaard Biordal eftter det i Rette lagde overdragelses brev{e} af afgangne Borg: Lars Sørensen till Kongl: May: Foget Hans Blix  som er dat: 18 Julij 1691:  og er skyldende aarlig Landskyld 1 L: 2 pd: Sm:  taxeret for 66 rdr: 5 Mrk:  icke i det skiøde

 

1723: 49b

 

som Fru Sidselle Kaas till obr: Lieut: de Lillienschiold udgivet haver  er indført  solt eller afhendet, saa findes der dog andre gaarder som udj udlegs werkerne ej Mentioneris i sam/m/e skiøde at vere indført og solte, saa som Eichefiord  skylder aarlig 2 ½ Løber Sm:   Lien  18 Mrk: Sm:   sambt udj de 2de Jorder Trædal og Sætre  meere end udlegs Verkerne er indført 35 rdr: 5 Mrk: 10 s: penge, saa at Fru Sidselle Kaas icke just har solt godtzet eftter udlegs Verkernes formeld, men een deel Jordegodtz som udlegs Verkerne om formelder  udelat  som Biordall, og der i mod solt andre gaarder som før er nefnt  der ej udlegs verkerne om formelder, Saa at obr: Lieut: de Lillienschiold var skyldig eftter sin reigning og Haand at betalle for det godtz som udj skiødet Specificeres  de 800 rdr:  og ej for det godtz som udlegs werkerne om melder,   Thj Kiendes og afsiges for Rett at obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold inden 15ten dage her eftter under dend adfer Lougen byder, bør betalle till Fru Sidselle Kaas de af ham Self anførte og u-betalte 135 rdr:  og det uden nogen Rente,  hvad sig de 30 rdr: angaar som Fru Sidselle Kaas udj sit Stefnemaal og reigning anfører at obr: Lieut: de Lillienschiold hende {her}  for uden dend benefnte Summa  skulle vere

 

1723: 50

 

skyldig, da beviser hun icke at obr: Lieut: de Lillienschiold sig til dem at betalle har forpligted, uden allene hand i sin udgifne reigning siger at Fru Sidselle Kaas dem pretenderer, Saa bliver obr: Lieut: de Lillienschiold fri for sam/m/e 30 rdr: betalling,  I det øfrige betaller obr: Lieut: Montagnie de Lillienschiold till Fru Sidselle Kaas i foraarsagede omkostning for denne prosseses paafør 12 rdr:  i ligemaade inden forbenefnte tid under adfer eftter Lougen.

 

 

Dend 17: Junij blef holden et extra Ting paa Fogdegaarden Hoepe, hvor da og Retten blef betient, oververende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Gunder Ambland  med eftterskrefne Lougret  Jacob Opdall, Siur Toe, Tom/m/es Høveskeland, Lars Færrevaag, Lars Hollekim, Mickell Knudsen Opdall, Niels Dallen og Madtz Tvet,

  Hvor da Kongl: May: Foget frem førde for Retten een qvindes Person ved Nafn Guro Tormos datter Brecke her af Opdals skibrede  som skall have fød et barn i døls maal  og sam/m/e barn er nogen tid eftter Fødselen fundet dødt hos hende, for saadan hendes forseelse og Misgierning at lide hvis Lougen der om byder,   hand hafde og ladet stefne  her om at giøre deris Forklaring  eftter skrefne  Nemblig  Ane  afgangne Chrestopher Breckes,  Ane  afgangne Axsel Klettes,

 

1723: 50b

 

Halvor Brecke tillige med hans Huustru Karj Chrestophers datter,  Ingers Ellings datter Singelstad,  Niels Singelstads qvinde Marite Singelstad  og Ane Torgiers datter Singelstad, hvilcke alle nerverende vare tilstede,  end nu hafde hand og ladet varsle Lars Chrestophersen Wattedall, som er Soldat under Hr: obr: Lieut: Greens Compagnie, som ej møtte,

  og blef da for Retten frem kaldet først qvindfolcket  benefnte Guro Tormos datter  som tilstod at have aflet et drenge barn med een Soldat ved Nafn Lars Chrestophersen Wattedal  som tiente og endnu tiener paa gaarden Brecke hos Encken Ane Brecke, og vedstod hun at det barn hun aflede var et fuld kom/m/en barn som blef død fød  og blef hun forløst med sam/m/e barn Mandagen anden Pinsedag nest avigt, ved Midags tider om dagen  og hun føde det i Røgstuen i hendes Seng, da hun var gandske allene  da Folckene var udj Marken med deris Creaturer, forklarede og at hun icke aabenbarede det for nogen at hun lagede til barsel  eller at hun var med barn, men dagen eftter  som var 3de Pinse dag  kom til hende een deel Kon/n/er!! (Koner) som fant hendes barn,  og frem kom de 4re qvinder  Nemblig  Giertrud Klette, Karj Brecke, Inger Singelstad og Ane Singelstad, som giorde deris forklaring saaledes,

  Ane Brecke er denne indstefnte Guro Tormos datters Moster, og tiente hun hos bemelte

 

1723: 51

 

sin Moster paa Brecke, hun forklarede at dette qvindfolck tiente hende i 12 aars tid, og eftter at hun for omtrent 6 aar siden blef Encke, saa laag hun hver Nat hos hende i hendes Seng, men aldrig viste hun at hun enten var Frugtsomelig eller at hun føde dette hendes barn, hun saag vel  og viste at hun var tyck og hafde undt, men som hun ej viste eller tenckte at hun lagde til barsell, saa viste hun icke hvad hendes Svaghed var,  8te dage for Pinsdag  Nemblig Mandag for Pinse dag  da hun var ude paa Marken, og da hun kom hiem og gick i Stuen, da laag hun i Sengen  da sagde hun det for hende at hun hafde fød et døt barn  og hun sagde for hende at {hun} barnet blef død i Fødsellen, og barnet hafde hun svøbt i et hvid Lin Klæde og lagt det nede hos sig fremme ved stocken i Sengen nede ved Fødderne  hvor og barnet blef liggende til 4de Pinsedag  da een deel Kon/n/er kom og fant det, men hun saag aldrig hendes barn før end Konerne kom, men det blef liggende i Kledet og i Sengen, og hun dog alligevel hver Nat laag i Sengen hos hende oppe ved weggen, og hun med barnet fremmen fore,   hun blef tilspurt hvor fore hun icke lod Folck vide at barnet var fød, hun svarede at eftterdj barnets Moder Guro Tormos datter ej vilde have det aabenbaret  saa tagde hun der med still,

 

1723: 51b

 

  Guro Tormos datter tilstod nu for Retten at hun føde sit barn Mandagen for Pinse dagene  og at hun giemede barnet i Sengen hos sig til det af Konerne blef funden,

  de 4re Koner  nemblig  Giertrud Klette, Karj Brecke, Inger Singelstad, Ane Singelstad og Marite Singelstad, og forklarede Karj Brecke og Inger Singelstad at dend sam/m/e dag som Guro Tormos datter føde sit barn, kom de till Brecke  og da laag Guro Tormos datter i Sengen, og som hun foregaf at hun var saa nær død, saa tog Inger Singelstad sin haand ned paa hendes brøst, da fornam hun at hun enten hafde barn eller nylig hafde fød barnet  og hun tallede til hende der om, men hun sagde ganske nej  at hun icke var med barn  ej heller hafde barn, men de maatte sige hvad de ville  saa fick de ej videre at vide hos hende i saadan tilfelde, der paa gick de fra hende, men aldrig viste de at hun hafde fød noget barn,  4de Pinse dag kom de igien tillige med Giertru Klette  Karj Brecke  Ane Singelstad og Marite Singelstad  og da de kom da igien  saa tvang de hende til at vise dem barnet  som var et drenge barn og et fudkom/m/en!! (fuld-) og velskabt barn i alle maader  og besaag de barnet og fant ingen ringeste teign till at barnet hafde nogen skavank  og da de saaledes fant barnet  gaf de det straxst til Kiende  og der paa lod Fogden forvare qvindfolcket ved wagt indtil denne tid

 

1723: 52

 

Videre eller meere viste de icke om denne Sag at giøre forklaring

  Qvindfolcket Guro Tormos datter tilstod Self at alt hvis desse qvinder har forklaret er sandferdigt i alle maader, men hun forklarede der hos at barne Faderen Lars Chrestophersen Wattedal ej enten viste at hun var med barn  ej heller at hun hafde fød Barnet, og ej fick hand det at vide før end hand kom til Bergen paa Batalions Munstringen, icke sagde hun ham det, ej heller spurde hand hende der om,

  Halvor Brecke eftter giorte Eed forklarede aldeelis icke at vide om denne handell  saa som hand icke viste eller var vidende at Guro Tormos datter var med barn og at hun hafde fød noget barn,

  ellers forklarede de 4re qvinder at de var hos Guro og lette eftter hendes barn  da negtede hun det gandske for dem, og de gick bort, sam/m/e dag straxst gick de atter til hende  og da de kom igien og atter spurde hende der om, da først viste hun dem sit barn  som da laag i hendes Seng   alt dette tilstod Guro Self at vere sandt,

  Videre kunde denne sinde icke foretages  men Sagen beroer til videre, og skall vedkom/m/ende blive advaret naar de igien skal møde,

 

 

Dend 9 Julij blef holden extra Ting paa Fogde gaarden Hoepe i oververelse af Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden

 

1723: 52b

 

Gunder Ambland  med for indførte Lougret  for uden Lars Færrevaag, i hans sted indfant sig Lens Manden Gunder Ambland,

  Hvor da dend Sag angaaende dend Fange Guro Tormos datter Breke atter blef fore tagen, og møtte bemelte Fange, saa vel som og Soldatten Lars Chrestophersen Wattedal, Ane Brecke, Marite Singelstad og Karj Brecke,

  og blef først frem kaldet qvindfolcket Guro Tormos datter, hende blef formanet af Retten at udsige sin Sandhed saa vit hun med een god samvitighed kand forsvare for gud, og ald Chresten øfrighed   hun blef til spurt om hun endnu vedstaar at Soldaten Lars Chrestophersen er Fader til hendes barn,   og som bemelte Lars Chrestophersen var tilstede  saa tilstod hand for Retten Self at vere Fader till hendes barn   hand blef til spurt om hand vilde ægte sam/m/e qvindfolck,  Men hand svarede ganske Nej  at hand hende ej haver agted at ægte, ej heller ægter hende i hvad ende Sagen end faar med hende,   hun blef til spurt hvor gam/m/el hun er,  hun gaf til giensvar at hun kand vere om trent i mod 40 aar gl:  om det er et par aar Mindre kand hun just self icke vide,   hun blef atter tilspurt om hun vedstaar sin forige bekiendelse  at hun føde sit Foster Mandagen for Pinse dag nest avigt,  hun svarede der til at det saa var  og at hun sam/m/e dag  som før er melt  føde sit barn,   hun blef og til spurt om hun føde et levende barn eller dødt barn,  hun svarede som før at barnet blef død fød  men hun ved icke rettere end at barnet

 

1723: 53

 

døde i Fødsellen,  hun forklarede og at ingen Menisker var hos hende da hun føde sit barn,   hun blef tilspurt om hun icke aabenbarede for Folck at hun var Frugtsom/m/elig  enten for hand som var Fader til hendes barn  eller for hendes Moster Ane Brecke  hos hvem hun tiente,  Men hun gaf der paa til giensvar at hun Aabenbarede det for slet ingen Menisker, ej heller for BarneFader Lars Wattedal  som dog tiente med hende paa gaarden hos sam/m/e hendes Moster,   hun blef til spurt hvor fore hun icke da aabenbarede det for barneFaderen  eftterdj hand altid var paa gaarden hos hende,  hun svarede at hun icke torde aabenbare det for ham, tj hun var bange hand skulle giøre hende noget undt,   Lars Wattedal tilspurte hende Self hvad undt hun ventede af ham om hun hafde aabenbaret det for ham,  hun svarede at hand icke hafde laavet hende noget undt, men hun torde dog allige vel ej sige ham det,  hun forklarede og for Retten eftter tilspørgelse at hand ej nogen tid har laavet hende ægteskab  enten før hand fick hendes villie eller siden,   hun blef til spurt hvor fore hun icke kaldede sin Moster Ane Brecke til hielp da hun fornam tiden var for haanden at hun skulle føde sit barn,  hun svarede der til at hun det icke giorde, ej heller kunde hun sige nogen aarsage der til, uden det var hendes daarlighed,   hun blef endnu tilspurt hvor hun føde sit barn  og hvad tid paa dagen det skeede,  hun sagde at det skeede Mit paa dagen da hendes Moster ej var hieme, men i Marken,

 

1723: 53b

 

hun føde det og i Stuen, og det i sin Seng, og eftterløsningen fulte barnet  og blef barnet saaledes liggende i eftterløsningen indtil de qvinder  som før er melt  kom og fandt det,   hun blef til spurt hvor fore hun dølgede sit barn siden hun hafde fød det  da først {Marite} Enger!! (Inger) Singelstad var hos hende, og siden for de andre qvinder,  hun svarede at hun ved icke hvor fore hun dulte det for Enger, men da de anden gang eftter 10 dages forløb kom till hende igien, da sagde hun det, men første gang mente hun at Enger kunde have fundet det self om hun hafde søgt, tj det laag ej anden stedtz end i hendes Seng,   hun blef tilspurt hvad hun ville giøre med sit Foster  eller hvor hun ville kom/m/e det hen  eftterdj at hun i saa mange dage dulte det,  Hun svarede der til at som Barne Faderen Lars Wattedal var till Batalions Munstringen i Bergen, saa vilde hun dølge det indtil hand kom hiem, at hand kunde faa det at vide før de andre  og at de da til sammen kunde aabenbare det, hafde det ellers bleven levende  da vilde hun straxst aabenbare det, men som det var dødt fød  saa tagde hun stille der med, og beholt det saa hos sig i sengen,

  Lars Wattedal  som var Fader til hendes barn  forklarede eftter tilspørgelse om hand icke viste hun hafde føed barnet, saa som det var fød før hand foer till Munstringen i Bergen, tj hand var  sam/m/e dag hun føede barnet  ej hieme paa gaarden Brecke hvor hun var  men var gaaen til sin Fader Chrestopher

 

1723: 54

 

Wattedal, og da hand kom hiem sagde hun ham indted der om, ønskede ellers at hand hafde noget vist om denne handel, skulle det icke have voren dølt enten før eller eftter, sagde sig i alle maader at vere fri for alt det som i saa maader skeed er,

  Qvindfolcket Guro Tormos datter tilstod godvillig at hand er u-skyldig i ald denne Sag og handel  og at hand ej heller var hieme da hun føde sit Foster, ej heller aabenbarede hun noget for ham der om,   hun blef af Retten foreholt at udsige om hun noget er vidende som kand tiene til hendes befrielse eller hielp i denne Sag, om hun har at klage over noget Meniske som i denne gierning har veret medvidere og det ej ville aabenbare  eller og om hun ved sig i andre maader nogen befrielse at fore bringe,  Men hun svarede at hun icke i dette fald har at klage eller at ancke over noget Meniske, ej heller kand beskylde nogen uden sig Self og sin egen store daarlighed,

  der eftter blef hendes Moster Ane Singelstad!! (Brecke)  hos hvem hun tiente  frem kaldet og af Retten advaret at sige sin sandhed hvad hun om denne handel kand vere vidende  og blef der eftter tilspurt endnu som før om hun icke var vidende at Guro Tormos datter var med barn,  men hun svarede at hun det aldeelis icke viste enten at hun var med barn  ej heller da hun føde barnet, tj hun var ej til stede da hun føde barnet  men var ude i becken at waske og toe een deel Kiørlør, hvilcke beck ligger langt fra hendes

 

1723: 54b

 

gaards huuse, men da hun kom ind i sin stue igien fra becken, da hafde hun fød sit Foster, og da sagde hun hende det straxst,   hun blef til spurt om hun icke da saag hendes barn,  ej heller saag hun barnet  icke heller vilde hun see det  tj hun kunde da ingen hielp giøre  saa som hun af Moderen fornam at barnet allerede var dødt, tj hun sagde det til hende at hendes barn var dødt fød,   hun blef til spurt hvor fore hun da dølgede dette at barnet var fød  og ej aabarede!! (aabenbarede) det for nogen anden,  hun svarede at da hun fornam at barnet var døt  som før er sagt, og Guro Tormos datter sagde for hende at hun ville gieme barnet til barnetz Fader Lars Wattedal kom fra Bergen  saa lod hun det blive der ved  og der med taug stille,

  Guro Tormos datter forklarede at {hen} Ane Brette!! (Brecke) icke enten bad hende dølge det, ej heller at hun skulle aabenbare det, men de lod det begge blive som det var, og sagde der hos at hun icke kand beskylde hende for det aller ringeste i denne Sag, ej heller har hun voren medvidere i hendes gierning, uden allene at hun taug stille med hende, siden hun hafde fød barnet, saa at hun icke er aarsage i nogen ting saa vit dette dølsMaals fødelse angaar,

  Karj Brecke  som og var til stede  eftter tilspørgelse forklarede at hun aldrig viste at Guro Tormos datter var med barn  ej heller at hun føde barnet, tj hun dulte det og for hende, og ej viste hun at barnet var fød før de andre Koner kom og fant barnet,

 

1723: 55

 

barnemoderen Guro Tormos datter sagde at hvad Karj Brecke der om forklarer  er sanden i alle maader, og at hun i alle ting for denne gierning er fri og u-skyldig,   Karj Brecke blef til spurt, at da hun fornam i de siste dage før Guro føde barnet  at hun hafde saa undt  hvor fore hun da icke frettede hende der om, og ej forfoer hende for at forneme om hendes svaghed,  hun svarede at hun tenckte aldrig at hun var med barn, og der fore ej kunde have dend efttertancke {at} enten at spørge der om eller at forfare hende,  videre sagde hun icke at vide om ald denne handel, uden hvis hun nu og til foren har forklaret,

  Marite Singelstad  som og er Guro Tormos datters Moster  forklarede at hun aldeelis indted ved om ald denne handel, men een 14ten dage om trent før hun føde sit Foster  kom hun til hende, og Guro Tormos datter bad hende kiende paa hendes Mage, hun giorde saa, men kunde ej fornem/m/e noget til hendes svaghed, tj Guro sagde for hende at hendes svaghed var af hendes egen tid, og det troede hun, og ej viste andet end det saa var, saa som hun aldrig self hafde haftt eller fød noget barn,

  Guro Tormos datter blef tilspurt hvor fore hun icke aabenbarede det for sin Moster Marite Singelstad da hun saaledes forfoer hende og følede paa hendes Mage, at hun lagede til barsel,  Men hun gaf til giensvar at hun icke viste det self, der fore sagde hun det icke til hende,   Guro Tormos datter blef tilspurt om hun da icke viste at det var een syndig gierning,  hun svarede ja  at hun viste det, men hendes

 

1723: 55b

 

daarlighed var saa stor at hun det ej betengte,   hun blef atter til spurt om hun laag hos Lars Wattedal med sin gode villie  eller det skeede med!! (mod) hendes villie,  hun svarede der til at det skeede ymest icke alle tider med hendes villie, endog {og} det skeede mange gange,   Lars Chrestophersen til spurte hende self, om hand woldtog hende, men hun svarede Nej,   hun blef til spurt hvad hun kand vere eiende til bøder nogen at betalle, men hun svarede at hun ej meere eier end som staar hos hendes Moster Ane Brecke  hvor hun tiente  2 aars løn á 3 Mrk:   lante!! (laante) penge 2 rdr:   4 skiorter  til sam/m/en 1 rdr:   4 pr: skoe á 2 Mrk: 8 s:  er 1 rdr: 4 Mrk:   og een liden hane gied af verdi 2 Mrk: 8 s:  til sam/m/en 6 rdr: 8 s:  Videre sagde hun ej at eie i ringeste maader  uden de gl: Kleder hun gaar udj,

  ingen af Parterne hafde videre at frem føre, men Kongl: May: Foget paastod at Guro Tormos datter  som saaledes eftter egen bekiendelse har omgaaet med sin barnefødsel i døls maal  bør anseeis der fore eftter deris May: Loug, og der om var Dom begierende,

  og som ingen af alle Parter videre hafde at frem føre eller at proponere, saa blef der endelig i Sagen Kiendt, Dømbt og

Afsagt,

Guro Tormos datter bekiender Self at have fød til Verden et Drengebarn, hvilcke barn hun har fød i døls maal, og ej aabenbaret enten at hun var Frugtsom/m/elig  ej heller kaldet paa hielp i sin barns Nød, endog hun var og tiente paa gaarden Brecke

 

1723: 56

 

hvor andre Folck boede for uden hendes Moster Ane Brecke  i hvis tieniste hun var, hun har og dult barnetz fødsel eftter det var fød i 10 dages tid  indtil {saa} hun saa gaat som blef tvungen til barnet at aabenbare, hun har og fød det paa saadan maade i hendes Seng med videre omstendigheder at barnet ej kunde leve  men endskiønt barnet hafde voren levende kom/m/en til Verden, og saaledes forbi gaaen og foragted de Midler som hende og hendes Foster i saadan tid og tilfelde kunde vere tienlig, hun og er saa vit ved alder og Forstand at hun ej kunde eller kand reignes for wanvitig eller barnagtig,  tj Kiendes og døm/m/es for Rett at Guro Tormos datter for saadan sin begangne Misgierning bør straffes eftter Lougens 6te Bogs 6 Capit:  7: og 8de Artictler, At miste sit Hovet  og sam/m/e hendes Hovet at festes paa een stage  og hendes Hovedlaad at vere forbrut till deris May:

 

 

 

Dend 13: Julij blef holden Almindelig Som/m/er ting paa Lundervig for Ous Skibredes Almue  og med det sam/m/e blef og dend Nye Mathriculering foretagen, oververende Høy Edle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Andreas Undall, Sr: Hendrich Frimand, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Sogne Presten her till Ous  Hr: Niels Leganger, Bunde Lensmanden Hans Lundervig  med eftterskrefne Lougretes Mend som Retten betiente  Nemblig, Chresten Søre Strønen, Ole Eie, Olle Skar, Lasse Goupholm, Torbiørn Wafeet, Mickel Norstrønen, Mons Svøfteland, og Jørgen Bouge, sambt dend gandske Almue fleere som da Tinget søgte

 

1723: 56b

 

  Der paa blef Matriculeringens forrettning foretagen,

 

Jens Pedersen Synderborg lod liuse sin Penge mangel till at indløse de 2de gaarder Maalde og Klyve  liggende her i Ous Skibrede  som Hr: Capit: Pritzir sig har til kiøbt, og hand formeener paa sin Huustrues Veigne at vere Oddels baaren til, hvilcke hand begierede i protocolen maatte anteignes,

 

 

 

Dend 19 Julij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Aackre for Strandvigs Skibredes Almue  over verende Høy Edle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undal  Sr: Hendrich Frimand, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen  Bunde Lens Manden Hans Engelsen Lundervigen  med eftterskrefne Lougret  Engel Henanger, Hans Holdhuus, Anders Tomre, Winsens Windenes, Gietle Aarre, Olle Lille Lij, Johanes Nortvet og Steen Viig, sambt dend Meenige Almue som sam/m/e tid Tinget søgte,

 

Publiceret Engel Olsen Store Ballesems  som ForMynder for Ole Olsen Store Baartvet  hans udgifne skiøde till Jacob Nielsen paa dend gaard Lille Baartvet  skylder aarlig i Landskyld med bøxsell 12 Mrk: Sm:  i mod penge 24 rdr:  dat: Ballesem dend 5 Januarj 1721.

 

Frem kom for Retten Hans Winsensen Kiilen  som forklarede at hand haver nedsent till deris May: sin aller underdanigste Supliche om Kongl: Naade at maatte blive tillat at ægte een Encke qvinde ved Nafn Johane Sverkes datter  som till foren har haftt till ægte een Mand ved Nafn Engell Jonsen Haavig  med hvilcke hans!! (hendes) afdøde

 

1723: 57

 

Mand hand er i 3de lige Leed beslegted, og der fore fremeskede for Retten de 2de Dannemend Anders Aakre og Lars Opsall till at giøre Eedlig forklaring om sam/m/e slegtskab, og eftter aflagde Eed forklarede sam/m/e 2de Mend eenstemig saaledes

  een Mand boede paa dend gaard Giøen her i Ous Preste gield  hand hafde een Datter ved Nafn Karj Engels Datter  som endnu lever og boer paa dend gaard Haavigen  var giftt med Jon Andersen Haavig  forige bunde Lensmand her i Strandvigs skibrede, sam/m/e qvinde hafde een Søn ved Nafn Engel Jonsen Haavig  som nu er død og eftterladt sig een Encke ved Nafn Johane Sverkes datter,

  ovennefnte Engell Hansen Giøen hafde een Søster ved Nafn Karj Hans dater Hamre  hun hafde een Søn som endnu lever  ved Nafn Winsens Olsen  boer paa dend gaard Kiilen, denne Mand har een Søn ved Nafn Hans Winsensen  som er dend sam/m/e der nu begierer til ægte Engell Jonsen Haavigs eftter latte Enke Johane Sverkes datter, hvor af seeis at afgangne Engel Jonsen Haavigs eftter latte Enke  bemelte Johane Sverkes datter  og denne Hans Winsensen Killen er hin anden i 3de lige Leed beslegtiget og ej videre,

  Dette begierede Hans Winsen!! Killen hannem at maatte beskreven meddeelis  som ham ej kunde negtes

 

 

 

Dend 24: Julij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Homelvig for Opdals skibredes Almue  over verende HøyEdle og Welbaarne Hr: Stiftt-

 

1723: 57b

 

befallings Mand Andreas Undal, Sr: Hendrich Frimand, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, bunde Lensmanden Gunder Ambland  med eftterskrefne Lougret, Ole Ilsager, Ørien Flygensfær, Anders Landerøen, Peder Ersvær, Olle Frøckedal, Rasmus øfre Homelvig, Johanes Flygensfær og Samson Nedre Waage, med meenige Almue som sam/m/e tid Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

hvor paa Matriculeringen i dette skibrede blef fore tagen

 

 

 

Dend 31: Julij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Skielnes for Strandebarms skibredes Almue, oververende Høy Edle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undall  Sr: Hendrich Frimand  som Comiterede till Matriculerings Commissionen, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen  Bunde Lensmanden Erick Aackre  med eftter skrefne Lougret, Torkild Skielnes, Sverke Berge, Peder Om/m/e, Niels Næss, Samson Øyerhafn, Peder Dysviig, Lars Tvet, og Anders Ludvigsen Tvet, sambt meenige Mand som tinget søgte,

 

 

 

Dend 6: Aug: blef holden almindelig Som/m/er ting paa Terøen for Qvindheretz skibredes Almue, oververende HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Andreas Undall, Sr: Hendrich Frimand, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen  med eftter skrefne Lougret, LensManden Iver Helvigen, Rickert Muuseland, Paal Kierland, Johanes Omvig, Anders Liustvet, Ole Hougland, Johanes Røsseland, Jon Lande og Mons Store Eckre, med meenige Mand som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

1723: 58

 

 

 

Dend 10: Aug: blef holden Almindelig Som/m/erting paa Gielmervig for Skaanevigs Skibredes Almue, oververende HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undall, Sr: Hendrich Frimand, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen  Bunde Lensmanden Peder Gielmervig  med eftter skrefne Lougret, Tieran og Halvor Sunde, Aanund Tvett, Johanes Eie, Tor Storhoug, Niels Eie, Johanes LeerVigen og Wier Aartun, samt meenige Almue som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

 

 

Dend 14: Aug: blef holden Almindelig Som/m/erting paa Fietie for Etnes skibredes Almue, oververende HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undal, Sr: Hendrich FriMand, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen  bunde Lensmanden Johanes Fitie  med eftter skrefne Lougret, Knud og Jens Axdall, Torbiørn Østrem, Ole Wae, Hans Skieldall, Johanes og Ole Støle  sambt Ole Helgesen Birckenes  med meenige Mand som sam/m/e tid Tinget søgte

 

 

 

Dend 18: Aug: blef holden almindelig Som/m/er ting paa Killisvig for Fielbergs Skibredes Almue, oververende HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undall, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Lars Killisvig  med eftterskrefne Lougret, Sven Iversen Udbiue, Goute Stangeland, Anders Giære Vig, Niels Lunde, Olle Øfrebøe, Tosten ibid:  Siur Alne, Niels Stumoe

 

1723: 58b

 

 

Publiceret Capit: Pettersens udgifne obligation og forpantings bref till Sr: Eschild Loemand paa 90 rdr: Capital i mod 5 proCento aarlig  for hvis Summa er pant sat hans brugende gaard Lille Nærem  skylder aarlig i Landskyld med bøxsel 1 L: 18 Mrk: Sm:  tillige med hans i paaboende Huuse paa Hammeren staaende i Ølen paa bemelte Lille Nerems grund  med alt hvis der udj Muur og Nagel Fast findes  dat: Bergen dend 19 Febr: 1723:

 

 

 

Dend 23: Aug: blef holden Almindelig Sommerting paa Bielland for Fiære skibredes Almue  oververende HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undall, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Tollef Hougland  med eftterskrefne Lougret, Eilluf Haavers Holm, Jacob Hoepe, Frans Sveen, Iver Biordall, Anders og Even Westvig, Tom/m/es Tvette og Torbiørn Ove, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

 

 

Dend 26: Aug: blef holden almindelig Som/m/er ting paa Bielland for Føyens Skibredes Almue  oververende HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undall, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen  Bunde Lensmanden Næll Hysingstad  med eftter skrefne Lougret, Gunder Espever, Jon Wespestad, Olle og Mons Siøvold, Tørris Øckeland, Lars Wicknes, Størk Hougeland og Daniel Stue, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

 

Publiceret Contraleuren Mouritz Luftes udgifne obligation paa 200 rdr:  for hvis Summa er Pantsat hans paaboende gaard Kaarevig med sine paastaaende Huuse  dat: Kaarevigen dend 3 Aug: 1723:

 

1723: 59

 

 

 

Dend 30: Aug: blef holdelig!! (holden) Som/m/erting paa Windenes for Waags skibredes Almue  oververende HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undal, Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen  Bunde Lensmanden Sallamon Windenes  med eftter skrefne Lougrett, Olle Stangeland, Johanes Sandtorf, Knud Hille, Endre Leevaag, Biørn Engevig, Niels Biaanes, Olle Huckenes, og Halvor Rabben,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

 

 

Anno 1723  dend 16de Novembr:  holdtes Almindelig Høste, Skatte og Sage ting med Strandvig Skibredes Almue udj Sundhordlehns Fogderie, paa dend Gaard Giøen, overwærende Kongl: May: Foged Sr: Oluf Larsen, LændsMand Hans Engelsen Giøen, og eftterskrefne Eedsorne Laug Rættes Mænd som Retten medbetiente, naufnlig Jan Bolstad, Enge Olsen Hennanger, Anders Andersen Tomre, Hans Torgiersen Giøen, Wintzentz og Anders Windenes, Poul Opsall, og Jon Stensen Houge, foruden dend tilstæde værende Almue som Tinget Søgte, og war paa Sorenskriveren Hejbergs Wegne af Stiftt befalings Manden Constitueret udj hans Loufl: forfald, Sorenskriveren udj Hardanger,

  Tinget som sedvanligt blef af Fogden udj Kongens Høye Nafn Lyst og Satt,

 

1723: 59b

 

 

Dereftter blef Publiceret

Alf Olsen Schaars bøxell Seddell paa ½ L: Sm: og ½ hud udj hans Eyende Gaard Femmanger till sin Sønne Søn Anders Olsen bøxslet, og derfor første bøxsell 8 Rd: betalt,

 

Et Skiøde dat: Eje dend 28 Debr: 1721: af Knud Knudsen Eye udgiven till Anders Andersen paa ½ L: og 15 Mrk: Smør for 172 Rd: 3 Mrk: Reede pengers betaling  till Odel og Eyendom at sælge ham og hans arwinger, og derforuden er 18 Mrk: udj samme Gaard Eye  som en Mand Ole Haldorsen beboer, hvilcket  naar leedigt bliver, bemelte Anders eller hans arvinger skall wære forpligted mod 50 Rd:s betaling og et Skiødes erlangelse derpaa at kiøbe og beholde,

 

Til samme ting hafde Baar Teyland ladet I Rætte kalde Olluf Nielsen Aarre fordj hand paa Reisen fra Sommer tinget dette aar in Julj hafde overfaldet ham med ubeqvems Ord og Utilbørlig tillæg  derfor at lide eftter Loven  og erstatte denne ham forwoldende Processes omkostning   Hafde og om Sagen Edlig at vidne Indstefnt Baar Teyland og Anders Brathuus,

  Ingen af de Indstefnte møtte, derfore stefne Vidnerne Hans og Jon Giøen Edlig forklarede at have Stefnt dennem Louflig

 

1723: 60

 

Afskeediget

Ole Nielsen Aare  som befindes Loulig at wære Stefnt, saa og begge de ommelte widner  paalegges till neste ting at møde

 

Ole Schiørsand hafde Stefnt Anders Echeland at betale Resten af 10 Rd: som hand hafde bekommet hos Citantens Sal: Moder, og icke betalt derpaa widere, end som 1 Klædes trøye for 1 Rd:, En Naale Kiæde (Klæde) for 9 Mrk:  og ½ pd: Smør for 2 Mrk:, mend de Resterende 7 Rd: 1 Mrk: ey eftter Mindelig andfordring kand bekomme, derforuden denne Processes omkostning med at betale,   Till vidne om Gielden at giøre forklaring Indstefnt Ramsmus!! (Rasmus) Eckeland og hans Kone Marrite Peders Datter,

  Dend Indstefnte saavelsom Vidnerne møtte icke, thi blef Kalds Mænderne Poul Upsal og Foer!! eftter Loven paalagd Stefne Maalet Eedlig at bekræftte  som og skeede

Derpaa Afsagd

Dend Indstefnte Anders Echeland  som befindes Loulig at være Stefnt  paalegges till neste ting at møde, desligeste haver og de begge till widner indkaldende at Comparere  deres Vidnes byrd udj Sagen at aflegge,

 

Till slutning  som ingen fleere Sager war indstefnt  blef 2de nye Loug Rættes Mænd

 

1723: 60b

 

Naufnlig  Hans Stendsen Sundfiord og Ole Engelsen Henanger  opnefnte  deres Eed for Loug Manden betids at aflegge  og med 6 andre gl: Loug Rettes Mænd tilstundende Aar Retten at betiene,

 

 

 

Fredagen dend 19de Novembris holtes Almindelig Høste ting paa dend Gaard Helleland udj Ous Skibrede, overwærende Kongl: May:ts Foged Oluf Larsen, Læns Mand Hans Lundervig, og eftterskrefbe Eedsorne Loug Rettes Mænd som Retten medbetiente, naufnl:  Lasse og Asbiørn Goupholm, Johannes Aaland, Mons Tveet, Willem Langeland, Anders Helleland, Anders Øfredahl og Simon Færrestad, foruden tilstæde dend ting søgende Almue,

  Fogden satte [Ting] og Lyste Ting fred som sedvanligt,

 

Dernest blef Publiceret

Et Skiøde udgiven af Johannes Pedersen Sevold, dat: Kiøbenhafn d: 11 Junij 1722, paa 10 ¾ M:!! (Mrk:) Sm: udj Gaarden Sævold  till sin broder Jon Pedersen Sævold mod 10 Rd: 12 s: Penge betaling   til vitterlighed underskrevet og forseylet af Peder Bamshart (Bamschart), og Mathias Hansen Busch,

 

Et dito  dat: Lundervig d: 28 oct: 1722  af samtlige arvinger og Creditorer eftter afg: Brite

 

1723: 61

 

Anders daatter  som Skifttebrevet videre Forklarer, solt og afhændt till dend Danne Mand Daniel Halversen  boende paa Gaarden Søre Holmefiord, udj samme Gaard 14 Mrk: Sm:  og self arved 14 Mrk:  for det Kiøbte betalt en hver de selgende 1 Rd: for Mrk:en,  til vitterlighed medforseylet af Hans Lundervig og Lase Goupholm,

 

En bøxell Seddell af Sogne Præsten Hr: Niels Leganger udgiven paa 1 Spd Sm:  1 giedschind udj En Præsteboels Jord Hage i Samnager  till Ole Andersen  som eftter sin Sal: Fader dend bøxler, dat: 13 Martj 1723

 

Ligeledes udj samme Præsteboels Jord 1 Spd Sm: og 1 giedschind till Peder Biørnesen  som Rasmus er fra død, dat: 11 Sept: 1723:

 

Oluf Cosmussen Bornemands bøxell Seddell  dat: Bergen d: 4 Martj 1723  paa 1 ½ Spand Sm: og ¾ hud  Phanøe Præstebols Gods  udj Gaarden Hielløe till Niels Thommesen sin Lifs tid  som hands Fader Thomes Arnesen har opsagd,  saa og dend halve deel udj Kaarsteyen kaldet,  bøxelen eftter Loven betalt

 

Fogden hafde ladet I Rette kaldet Anders Hendrichsen  tienende hos Tomes Giere, for Leyermaal med Anne Lars Datter  tilholdende paa Quærnes, begge at bøde eftter Loven,

 

1723: 61b

 

  De Indstefnte møtte  tilstod Louglig Varsel,

  Mand Folcked sagde hand kunde iche sige [sig] Frj at have io hafd Legemlig Omgiense!! (Omgiengelse) med hende  mend viste sig iche skyldig at wære barne Fader

  Qvind Folcked derimod svarede at hun ingen anden barne Fader afveed, hvorpaa hun og har Staaed aabenbare Skrifte

  Fogden tilspurte dem begge om de hafde noged til bødernes betaling, hvortill de svarede sig ey Eyende,   tilspurte og Drengen hvor gammel hand var, som sagde sig at være 18 aar gammell,   Paastoed Dom eftter Loven,

Derpaa Afsagd

Efttersom de Indstefnte Persohner befindes at have begaaed Leyermaal med hverandre  Hvorfor de eftter Loven bøde bør, Mand Folcked 24 Lod og Qvind Folcked 12 Lod Sølf, saa Kiendes for Rett og billigt at de samme bør at betale inden 15 dager under adfærd eftter Loven, og saa fremt at de ey haver till fyldest betaling at erlegge, saa bør de eftter Kongl: allernaadigst Forordning af 5te Janvarj 1719 at udstaa widere dend Straf indtill bøderne kand blive betalte,

 

Till samme tid og Sted hafde Morten Sævold paa egne og med Interesenters wegne ladet Stefne Samuel Udskaat at tage penger for ½ tey  eller 27 Mrk:  udj hans paa

 

1723: 62

 

boende Gaard Udskaatt, som de formeen sig at wære odelberettiget till at indløse,

  Dend Indstefnte war til stæde  svarede at dend halve Jord er hans egen, og dend anden halve deel sine Stef børns  deres sande Odel, og veed iche Citanterne at have nogen Ræt, forskiød sig til Loven,

  Da blef denne sinde

Forafskeediget

Som denne Sag Reiser sig af Odels eller Løsnings Rett, og Lovens 5te bogs 3 Capit: 10de Art: befaler at saadanne Sager paa Aastedet skall af handles, saa hendvises Citanterne i saa maader deris Sag wed Odelstefning at fuld føre, om de formeen sig nogen Ræt at have, og Louglig bevis og adkomst kand fremføre,

 

Till slutning  saasom ingen fleere Sager war indstefnt, blef 2de Mænd opnefnt  tilkommende Aar som Loug Rættes Mænd at betiene Retten med 6 gl:  og tilforen deris Loug Rettes [Eed] har aflagd, dise 2de nye Ere Jon Persen Sævold og Ole Andersen øfre Quærnes, som bleve tilsagte deres Eed for Loug Manden at giøre,

 

 

 

Dend 22 Novembris blef holden almindelig Høste ting for Opdals Skibredes Almue paa Homlevig, overwærende Kongl: May:ts Foged Sr: Oluf Larsen, Lænds Mand Gunder Amland  saa og Retten med betientes af eftterskrefne Eedsorne Loug Rættes Mænd, Jacob Opdal

 

1723: 62b

 

Knud Møchlestad, Niels Dahlen, Arne Helleswigen, Ole Meevaten, Niels FladRager, Thomes Reisem, og Lars Hollekiæm, og derforuden nærwærende Almuen som Tinget søgte,

  Fogden Satte Ting som sedvanligt,

 

Dereftter

Publiceret Severin Svanenhielms Skiøde  dat: Bergen d: 2 oct: 1723:  till Peder Jensen solt sin Eyende Gaard Botnen i Opdals Skibrede og Tysnes Gield beliggende  Skylder ½ L: Sm: og ½ hud  till Evindelig Odell og Eyendom, derfor betalt eftter Foreening,

 

Till samme tid og Stæd hafde \Capit: des Arme Lars Fiøsne/ ved de 2de Mænd Niels og Johannes Dahlen ladet Stæfne Præste Encken paa Tysnæs  Clare  Sal: Magister Hans Abel  at Lide Dom till at holde sit Kiøb for Gaarden Øckland  skylder 2 L: 18 Mrk:  og paastaaende Vaanhuus, ham solt udj hendes Mands Levende Live ved Paaske tid indeværende Aar, hvorfor hand skulle betale for Marken af Jordegodset 1 Rd:  og aparte 100 Rd: for Waan huset, som hun icke har holdet, derforuden denne Processes forwoldende omkostning,

  Præste Enken lod Ingen paa sine Vegne møde, hvorfore Kald Mændene Eedlig Stefnemaalet afhiemlede,

  Denne sinde blef

forafskeediget

Sagen beror til neste ting  til hvilcken tid Præsten!! (Præste) Enken bør lade for sig møde til Sagen at svare  saasom hun Lovlig er Stefnt,

 

1723: 63

 

 

Niels Hendrichsen Konswig!! hafde ladet ved Mads Tved og Tarald Kondswig!!, Stefne Samuel Amland, at beholde self sit Øeg som hand hafde Solt Citantens Kone for 4 Rd: udj hans fraværelse og hannem uvidende, hvilcket hand først for 5 uger siden har bleven war  og befindes at det iche for sit Kiøb er Pengerne Værd,

  Dend Indstefnte møtte  tilstod Varselen  og svarede at Citantens Kone   som dend tid var Enke, ved Ste Hans tid dette aar lod Øeget kiøbe ved hendes broder Jon Samland  begiere at holde hende Øeget til haande, og lade hende beholde det  og hafde hand til hendes Søn paa 14ten aar gl: Sagd Aabørselen fra sig da hand anammede Pengerne,

  Citanten fremførte de 2de Mænd Mads Tvet og Tarald Kongswig, som hafde besigtiged Øeget  og forklarede at samme iche er meere værd end som 3 Rdr:, som de med Eed ville forklare,

  Parterne hafde ey widere at I Rette vende,

  Da blef Kiendt  dømt og

Afsagd,

Omendskiønt Enken haver ladet kiøbe øeget af dend Indstefnte paa Løfte og formeening at det de derfor betalte 4 Rd: skulle wære wærd, saa befindes det dog af de 2de Mænds forklaring at det er Ringere end som betalingen derfor er udgiven, det har og woren hos Selgeren og hand iche Lovlig har afsagd det af sin Aabørsel, thi bør hand enten at beholde sit solte Øeg tilbage igien, heller og levere Citanten En Rd: igien som forscheldet, er, og det inden 15 dage, her nest eftter,

 

1723: 63b

 

 

Publiceret Hr: Magister Hans Abels bøxell Seddell paa 28 ½ M: udj Jorden Belt, till Sivert Larsen sin Lifs tid at bruge  som Mickell Belt for ham har opsagd, dat: Tysnes Præstegaard d: 18 Maj 1723:

 

Till samme tid og Stæd hafde Fogden Oluf Larsen ladet i Rette kalde i følge af Stiftt befalings Mandens ordre, Torbiørn Møchlebust, fordj hand  da Matriculeringen holtes sidst in Julj nest afvigt  for Commissionen gaf urigtig om hands Sæed og aufling med widere, derfor eftter Kongl: Forordning om dend Nye Matriculs IndRettelse at lide Dom,

  Dend Indstefnte møtte og svarede hand viste sig iche skyldig,

  Fogden begierede udj Sagen opsættelse till næste ting, at forskaffe wedbørlig attest  saawelsom da værende Loug Rættes forklaring till Sagens oplysning,

Forafskeediget

Dend forlangende opsettelse bevilges till neste ting  til hvilcken tid dend Indstefnte da haver at møde, hvoreftter Endelig Kiendelse kand paafølge,

 

Dereftter blef opnæfnt 2de Nye Loug Rættes Mænd som tilstundende Aar Retten med 6 andre gamle og sorne Loug Rættes Mænd skulle betiene  hvilcke 2de ere Lars i Vaage, og Ole Økeland  som deres Eed for Loug Manden har at aflegge,

 

1723: 64

 

 

 

Dend 26 Novembris holtes Almindelig Høste ting med Strandbarms Skibredes Almue paa dend Gaard Traae, overwærende Fogden Sr: Oluf Larsen, Lænds Manden Erich Aakre, og Loug Rættes Mænd, Hans og Torbiørn Brue, Hans og Svercke Berge, Hellie Skieldnes, Peder Ohme, Lars Solberg, og Arne Berge, foruden dend ting søgende Almue,

  Fogden satte Ting, og lyste ting fred som sedvanligt er,

 

Og som Ingen Kongl: Forordninger og andre høye ordres war til at Publiceres, saa blef de Indstefnte Sager foretagen,

 

Till samme tid og Stæd hafde Sr: Wintzents Galtung ladet i Rette kalde Velædle og Velbyrdig Hr: Capitain Frantz Botler (Butler), till at lide Dom at tage mod Penger for en Gaard Aarvigen, som Citanten formeener sig nermere berettiget at Indløse og Eye end som welbe:te hans Svoger,

  Velbe:te Hr: Capitain Replicerede at hand forskiød sig eftter Loven till Aastædet, og da Sagen skall tilsvare,

Da blef forafskeediget

Lovens 5te bogs 3 Capit: 10de Art: befaler at alle Sager andgaaende Odels og Løsnings Rett skall paa Aastederne af handles, og Hr: Capit: Botler sig dertill Referer, thi bliver og denne Sag i saa maader til Endelig paakiendelse hendviist,

 

1723: 64b

 

 

Per Tambur under Capit: Botlers (Butlers) Compagnie hafde ladet i Rette kalde Jon og Sveen Breim!! (Breiebne), till at Indløse fra dennem deres paaboende Jord, som skall wære Citantens forfædres Odels Gods og wæret Pandsatt  derpaa Dom at erlange,

  Af de 2de Indstefnte møtte Svend  tilstoed varsell og svarede hand har arved sin part, og for Jon hafde iche at Svare,

Da blef denne Sinde afskeediget,

Som denne Sag hendrører af Odels Godsetz Indløsning, og dend Ene Indstefnte Mand iche Møder til Sagen at Svare, saa beror dend till næste ting at hand møde kand, hvilcket ham paalegges, og Lougdag dertil gives,

 

Hafde og Anders og Hans Hans Sønner øfre Waage ladet Stefned Anders Larsen Nedre Waage, for 1 tylt tømmer som hand udj deres Umyndige Aar hafde tagen til sig, hvilken de for 4 aar hafde huggen i deres egen Odels Skoug og kiørt paa Bøen, hvor hand samme tid tog dend, saaog at legge till bage, af de 10 Mrk: hand eftter deres Sal: Fader udj Skiftted blef udlagd  som iche skulle wæred meere end som 2 Mrk: 12 s:  derfor sit Kraf at bevise,  Producerede derhos samme Skifttebref  dat: 28 oct: 1715,

  Dend Indstefnte Svarede at om dend tylt tømmer, saa war det vederlaug mod En tylt som hand wed Lov war til kient, og var huggen udj Hisdals teyen, og om de 10 Mrk:  saa war det Laante Penger som Skifttebrevet udviser, saa at de i Rette tid kunde haft Stefnt ham,

 

1723: 65

 

  Citanterne forlangede at hand maatte bevise med Dom hvorledes hand tilkom dend omelte tylt tømmer som hand beraaber sig paa, og forlangede opsettelse i Sagen,

Afskeediget

Sagen beroer til neste ting, til hvilcken tid Anders Larsen Nedre Waage haver at forskaffe denne paaberaabte Kiendelse, til Endelig Doms paafølge,

 

Anders og Hans øfre Wage!! (Waage) hafde ladet Stefne Samson Traa, for Et Spanst (Spansk) Røer som deres Sal: Fader hafde Eyed over 20 aar, og dend Indstefnte tilEgner sig for Indtet,

  Dend Indstefnte svarede at hans Sal: Morbroder Elling Skelnes haver Eyed Stocken, og Skillet eller forært dend til hannem førend hand døde, og hans Fader Lars Nedre Vaage hafde Stochen i Mange aar  som ofte laante Citanternes Fader dend naar hand gick til Kirke, hvorom hand kunde forskaffe vidner at hans Sal: Morbroder Eyede Staven, og det til neste Rettes dag,

  Citanterne vill forskaffe widner at deres Fader hafde Eyed Stocken, hvor for ind kaldet Per Grønnevigen  Svend Østhuus og Erick Dybs Land,

  Dend Indstefnte Referede sig til sin paastand, og Rettens Kiendelse

Afskeediget

Eftterat Samson Traae vill gotgiøre at Stocken war hans Sal: Morbroders, og hand haver dend udj sin Eye og hæfd, saa bevilges ham det til neste ting,

 

Joen Giere hafde i Rette kaldet Mickell Øye for Retten till det Jordegods udj Øye, som

 

1723: 65b

 

hand har Sagd at Citanten har overdraged ham, som hand iche afveed, til at producere Contract

  Dend Indstefnte Producerede den Contract af dato 29 oct: 1687:, dermed sin Ret at bevise  som saaledes lyder,

  Citanten svarede at hand ingen Prætention giør paa de udj breved benefnte 13 ½ Mrk:, mend haver sig sin Odels Rætt forbeholden till andet Jorde Gods i samme Gaard,

  Mickel Øye Replicerede at hand ved Odels Stefning som berettiged ville Indtale sin Løsning Rett,

  videre hafde ingen at Indvende,

Forafskeediget

Saasom Citanten ingen Prætention haver paa de 9 Marker Smør og 9 Mrk: Varer som Mickell Øye paa Skiftted eftter Citantens Moder Ao: 1715 haver erlagd Pengerne 27 Rd: for, og ermelte Mickell Øye siger sig at have Odels Rett till meere udj Gaarden, saa hendvises denne Sag Parterne mellem paa Aastedet eftter Loven at af handles,

 

Torgield Berge  paa hvis wegne Lænds Mand Hans Giøen som Fuldmegtig møtte, hafde i Rette kaldet Gunder Lærsteen, boende paa Citantens Odels Jord, at ville have hannem till at fløtte paa en anden God og bedre Jord  Berge kaldet  beliggende udj Hollands dahl  Skylder 1 L: 9 Mrk:  og self at beboe forbemelte sin Gaard Leersteen,

  Dend Indstefnte møtte  sagde sig gierne at ville tage mod tilbudet og iche forskyder Berge, mend hand frygtrede at naar hand der

 

1723: 66

 

kom till boende  og faae aar hafde siddet udj Roelighed  kunde Eyeren eller Odels Arvinger wed Loug og Dom trenge ham fra Gaarden og blive nødlidende,

  Hans Giøen som hiemmels mand tilstoed at wille wære borgen for, det saa vell Eyeren for Berge som Oddels Manden Engell Bolstad og hans børn skulle til forsichring forskaffe Gunder Lersteen Skriftlig Contract paa Torckell Berges bekostning, det hand saavelsom hans Kone  om \hand/ wed døden afgik  skulle deres Lifves tid blive Sicker boende paa Berge, og det til foraared forinden hand  Gunder  fløtter till Berge,

  bemelte Gunder Berge!! war med dette forlig til freds  og begierede derpaa Dom til forsichring   Citantens Fuldmegtig war dermed og fornøyed

Kiend  Dømt og Afsagt

Det her for Retten af begge Parterne ind gaaed, bør da til Stadfæstelse at eftterleves, saa at Gunder Berge bekommer samme Contract Skriftlig under wedkommendes hænder og Segl, hvor imod hand da tilstundende aar 1724 till Rette fardag, uden widere tilwarsling bør at fløtte till Berge, som han skall være Rødelig  og det for samme sin bøxell som hand for Lersteens bebyggelse har udgiven, omend skiønt Berge er 9 Mrk: meere, og saaledes bør hand sit Leye Maal udj Leersteen igien at holde Rydelig for Torkell Berge at til fløtte,

 

Samson og Siur Øyerhaufn ladet Stefne Erick

 

1723: 66b

 

Diusland fordj hand udj deres tilhørende Skoug uden Minde og forlof nest afvigte Sommer wed Ste Hans dags tider hafde flæcked Næver, der for eftter Loven at lide,

  Dend Indstefnte Svarede, at det er ham gandske Uvitterligt  ey heller ved hand i deris Skoug at have flæcked nogen Næver, mend i!! (en) dag i Sommer har hand eftter Anders Hugaases forlof flæcked Næver i hands Skoug,   og det til Vitterlighed indkaldet be:te Mand, Som Comparerede og tilstod at hand har gived be:te Erich Diusland forlof i sin Gaards Skoug at flæcke Næver,  widere icke afvidende,

  Citanterne Replicerede at deres dreng Johannes Svendsen hafde seet dend Indstefnte,  hvilcken og war tilstæde, og sagde hand hafde seet dend Indstefnte oven for Hugaas Skougs bytted udj Øyerhafns Skougen,

  Videre hafde ingen at Indvende,

Dømt og Afsagd,

Efttersom dend Indstefnte iche kand overbevises at hand med frj willie haver flæcked Næver udj Øyerhafns Skoug, saasom hannem war Ubekjent byted mellem nestliggende Hugaas Skoug  hvor udj hand hafde forlof at flæcke Næver, altsaa frj Kiendes hand for Citanternes tiltale,

 

Till samme Tid og ting hafde Fogden ved Lænds Manden Erich Aackre og Anders nedre Waag, Stefned Abraham Omundsen  tienende paa Nedre Vaage, saa og Ragnilde Hovers Datter sammesteds, for begangne Leyermaal med hver andre, derfore at lide

 

1723: 67

 

Dom  deres bøder at betale,

  De 2de Indstefnte møtte iche, hvorfore Kalds Mændene eftter Rettens paaleg, wed Eed afhiemlede at de Loulig ware Stefnt,

  Kongl: May:ts Foged war opsettelse begierende

Forafskeediget

Sagen beroer til neste ting, og paalegges de 2de Indstefnte da at møde,

 

Till at med betiene Retten andstundende aar af nye Loug Rættes Mænd, blef opnæfnt Morten Solberg og Peder Tordahlen, hvilcke betids haver hos Loug Manden at aflegge deres Eed,

 





 

Hausttinget for Skånevik skipreide 1723 er slått saman med vårtinget 1724. Året 1723 er då kome til endes.