Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
1716:
159b
Ao:
1716: dend 5te April blef holden almindelig Waar ting paa Wangen
paa Waas, i oververelse af StifttbefallingsMandens Secreteres og Fuldmegtig
Monss: Jens Wangsen, Kongl: May: vice Lougmand og Foget Edle Hendrick Hansen Weilant, Bunde
Lensmanden Wicking Tvilde med
eftterskrefne Lougrett, sambt eftterskrefne Lougrett!!, Jon Qvale, Olle Kytte,
Lars Hoele, Niels Eie, Matis Ringheim, Knud Dagestad, Siur Reene, og Jacob
Fære, med Almue fleere som tinget søgte,
Hr: Lougmand Weilandt og Kongl: May: Foget
satte ting og liuste tingfred som sedvanligt.
Till
hvilcken tid og sted Kongl: May: Sorenskriver over Haranger og Waasse Fogderie,
hafde ladet stefne Lars Helleland formedelst hand ej har villet holdet
arveskiftte eftter hans afdøde Huustrue Karj Niels datter som nestleden Ste: Hans dag Eet aar siden Ved
døden er afgangen endog hand hannem
mange sinde der om har advaret, med formoding hand der for bør lide og
undgielde, og at betalle ham eftter Lougen hans Salarium og omkostning for
Reiser og med meere der af dependerer,
Iligemaade ogsaa fordj hand icke hannem sam/m/e dødsfald har till Kiende
givet, men i mod deris May: aller Naadigste Forordning har stilstiende!! hen
sidet i sterboen og der udj skaltet og
valtet eftter egen behag, hand og 2de gange hannem har tilsagt skiftte at
holde, {og} Men ej sig till skiftte har villet beqvem/m/e, med paastand at hand
ej allene bør anseeis for sin ModVillighed i at holde skiftte, men og at
betalle hannem hans Reise 2de gange till Waas, samt og denne prossesses
omkostning,
1716:
160
Sorenskriveren Sr: Svartzcop indgaf der nest
sin till Stifttbefallings Manden indgifne Memorial og besverelse om sam/m/e
Lars Hellelands opsedtzighed, med dend der paa teignede Ressolution begge dat: 7: og 8de Octobr: 1715:
Lars Helleland møtte i egen person og wedstod
louglig i alle maader at vere Citerit, og indted paa stefnemaalet haver at
ancke i nogen maade
Sr: Svartzkop hafde og ladet Citere
Lensmanden Wiking Tville og Anbiørn Greea
som haver veret hos dend inCiterede Lars Helland og paa Sorenskriverens
Veigne hannem tilsagt skiftte at holde, og de!! (det?) 2de gange, hvilcke Mend
og møtte, og eftter giorte Eed forklarede Lensmanden først at nest avigte aar
1715: straxst eftter Juul i Januarj
Maanet eftter Sorenskriverens Mundtlig
begiering tillige med Anbiørn Greea og
Tormoe Helleland og tilsagde Lars
Helleland at holde arve skiftte eftter hans qvinde, og da de talte med ham gaf Lars till giensvar, at hand icke viste at
kunde holde noget arfve skiftte eftterdj hans Eeniste barn var død eftter Moderens
død, og der fore formente indted skiftte at burde holde, sam/m/e tid var og Sorenskriveren med i egen
person, siden atter igien nestleden
Januarj Maanet eftter Juul var de atter tillige med Sorenskriveren paa
Helleland hos Lars og tilbød sig at holde skiftte eftter hans qvinde, og
sam/m/e tid foreleste ham dend ergangne Ressolution, men Lars svarede at hand
icke ville eller kunde holde noget skiftte eftterdj barnet var død, og der fore
maatte de sambtlig Reise der fra med u-forrettet sag, widere sagde hand icke at vide i den/n/e sag,
Anbiørn Gree eftter giorte Eed vidnede at
hand begge ganger som melt er var med Sorenskriveren, Lensmanden, og Tormoe
Helleland hos Lars Helleland da hand blef tilsagt at holde skiftte, men
1716:
160b
Lars
Helleland svarede begge gange lige som Lensmanden før forklaret haver, at som
hans barn var død, ville hand meene indted skiftte at burde holde, og formodede
for skiftte at vere frj,
Dend tredie Mand Tormoe Helleland møtte icke
ej heller lod liuse sit louglig forfald,
Lensmanden og Goulick Saaven(?)
(Sonven/Sonve?) hiemlede veed Eed at Tormoe Helleland louglig her om var
inCiterit
ellers indleverede Monss: SvarsCop Sogne
Presten Hr: Niels Weinvigs atest dat:
Wangens Prestegaard dend 4: April 1716:
hvor udj hand fore giver at Lars Hellelands seeniste qvindes barn kaldet Britta, skall eftter Ministirial
bogens indhold have voren {veret} fra {hen} dens daabs dag og till
graffestingens dag i mod 5 uger, men
Lars Helleland der til svarede at hans barn icke lenger levede end 3 uger og 2
dage, men i mellem daabs dagen og graffestings dagen kand hand icke erindre
hvor lenge det var, hand blef till spurt om hand endnu ville holde
skiftte, men Lars Helleland svarede som før, at hand formeener at indted
skifttet bør holdes saa som hans barn er
død, og hand self arvede barnet,
Sr: Jesper Svartzcop satte i Rette eftterdj
Lars Helland hverken eftter louglig tilsigelse eller varsel sig till
skiftteForvaltningen dend 28 Januarj 1715: første gang har villet beqvem/m/e,
men ved Rettens Middels Comparation paa arvetomten bort løb og ej var at finde,
hvor fore med nogen louglig skiftteForvaltning [ej]? kunde fort fares, men gaf
der (o)ver aarsage till welbr: Stifttbefallings Manden over saadan hans
u-skikelig og modvillige forhold Klage
Memorial at indgive, hvorpaa
1716:
161
fulte
gunstigst Ressolution, nu for Retten producerit at Lars Helleland, hvis
forseelse var in Dublo enten dend af
forsettlighed eller wrangvished eller af
Eenfoldighed var begaaet, hand der fore paa ny till louglig skifttes holdelse
maatte varsles, og forige anvente bekostninger Mindelig at erstatte, ifald her udinden Veigerlig, da ved dend nu
forornede S..e Dom/m/er for hans Modvillighed lide lougmesig Dom, hvor paa hand
anden gange louglig er bleven tilsagt, dend 31 Januarj 1716 sig till skiftte
forrettning ville beqvem/m/e, i dend henseende ieg till sam/m/e dato mig
tillige med forige wurderings Mend Anbiørn og Tormoe Helleland atter paa
Arvetombten indfant, og ved hans til skifttesforvaltningens stridige
forefindende blef Stifttbefallings Mandens Respective Resolution ham forelest
og af medfølgende Mend beskicket og tilspurt, om hand icke louglig var varslet,
og end mindelig till louglig skiftte forvaltning sig ville beqvem/m/e, eller
eftter forermelte Ressolution ville lide Dom till strafs lidelese, hvor paa
hand allene svarede, vell vere louglig varslet, men hverken nu eller igien
tagne varsel og tilsagn [ej]? ville vide af nogen skifttes forvaltning,
formendes!! (formenende) sig des for uden at vere arve berettiget eftter sit
barn, tj sette hand udj Rette, at Lars
Helleland som hverken eftter louglig
Varsel sig till skifttes forrettningen sig ville beqvem/m/e, eller welbr: Hr:
Stifttbefallings Mandens gunstige Resolution eftter leve, allene
1716:
161b
fore
vendede sit barns idelig paa fulte død, der over formente sig uden Rettens
Middel berettighed med Sterboen at skalte og walte, uden at skiftte enten i
mellem sig og barnet, eller sig og sine afdødes qvindes Sødskende, eftterdj
barnet eftter hans foregivende ej over 3 uger eftter fødsellen har levet, da
dog eftter extract af Ministerial bogen anderles fore findes, der for uden
haver hand hverken eftter Lougens 5te B: 2: Cap: 1 art: saa vell som deris Kongl: May: aller
Naadigste Forordning af 10 aug: 1697:
eftter aller underdanigst skyldighed det hørsømeligst øfrigheden at till
Kiende give, maatte der fore eftter aller høyst bemelte deris May: aller
Naadigst Forordning lide Dom till 100 Rdr: bøder, sambt erstatte dend
modvillige foraarsagede prosses og skadesløs omkostning med 12 rdr: og till louglig skiftte forvaltning sig
beqvem/m/e,
eftter lang i mellem handling bleve parterne
forEenede at Lars Helleland for alle de pretentioner som Sorenskriveren i
den/n/e Sag kand have at pretendere
skall betalle ham Reede penge 12 rdr:
de 10 rdr: alt sam/m/en inden høsten, og de 2 rdr: till først kom/m/ende
Waar, hvor med de paa begge sider vell vare forEenede, hvor paa de Ragte hver
andre deris hender, hvor med og den/n/e Sag er ophæfvet, og bør Lars Helleland
hans forpligt at eftterleve, under excecution eftter Lougen,
Dend
24: April blef Retten betient paa Eldøen udj Tolderen Sr: Florenses Huus,
oververende Closter Lensmanden Gunder Graaf
og som Retten tillige
1716:
162
med
betiente Mogens Bielland og Peder Eldøen, Eed sorne Lougrettes Mend udj Føyens
skibrede,
Hvor da Tolderen Sr: Flores og Contraleuren
Sr: Jacob Koefoed hafde ladet Citere Een Haalands!! (Hollandsk) skipper Ved
Nafn Petter Møller kom/m/en fra Ambster
Dam med sit førende skib Constantia
Catrina kaldet nu liggende ved dend
Laddeplatz Arnevig her i Sundhordlen, formedelst at \hos/ sam/m/e skipper i
Skibet skall vere atraperit Een deel u-angifne ware og u-fortollede, for
hvilcke ware hand bør betalle deris May: Told, og warene i sig self at vere
Confisqverit tillige med omkostnings erstattning
Skipperen Petter Møller møtte tillige med
Styremanden Dirich Elliesen som tilstod
louglig i denne Sag at vere Citerit, ellers møtte de 2de Mend Aadne Langelang!!
(Langeland) og Matias Bielland, som Stefnemaalet eftter Lougen afhiemlede,
Kongl: May: Tolder og Contraleur Sr: Flores og
Sr: Koefoed indgaf udj Retten bemelte skipper Petter Møllers angifvelse, da
hand her till Told stedet ankom dat:
Sundhords Told Cam/m/er dend 16 April 1716:
indleverede og der hos een Specification paa de u-angifne vare dat: 24 April nest eftter, og begierede der
hos at de til stede verende Mend eftter deris Kongl: May: Told Rulles tilhold
maatte anbefalles tillige med sam/m/e vare at taxere, som og der paa straxst
skeede, og er de opbragte ware som her i Tolderens huus er beliggende bestaa-
1716:
162b
ende
af eftter følgende Sorter som og for
eftter nefnte pris ere taxerede Nemblig
20stk: Brogede Catun hver støcke holdende 20 allen Taxeris støket for 5 rdr: er
100
rdr:
8 halve ancker Fransk Brendevin som af os blef proberit og fornam icke allene at brendevinen i sig
self var slet, men og at paa sam/m/e anckere var een deel Lecatie, hvor fore Vj
hver halve anckere ej anderledes kand Taxere end for 7 rdr: er 28 rdr:
2 ½ Matte Hollandsk spunden Toback hver Matte Taxerit for 5 ½ rdr: og holder hver Matte 50 pd: er
13 rdr: 4
Mrk: 8 s:
20: pd: løs toback af sam/m/e slags hver pd: 11 s: 2 rdr: 1
Mrk: 12 s:
12 pd: gull hollands Toback hver pd: anslagen for penge 8 s: er 1 rdr:
78: smaa Hand souger af Jern á 1 ort
er
19 rdr: 2 Mrk:
5 graave hatter af hv.xd..(?) (hvoxdug?) hver Hat 1 rdr: er
5 rdr:
6 Knipe tenger ganske smaa
hver støcke af verdj 4 s: er 1 Mrk: 8 s:
Een deel smaat arbeidet Jern fang saa som Hengsler Jern piker
Høfle blader eller Jern, Ild Jern og Hugge Jern veier till sam/m/en 16 pd: af werdj udj alt 1 rdr: 3 Mrk:
widere var icke som ertappet blef og beløber sig saa sam/m/e u-angifne vare
till penge
171 rdr: 2 Mrk: 12 s:
og till stod skipperen Petter Møller at
sam/m/e vare paa hans førende skib af Tolderen og Sr: Koefod er ertappet, og af
de/nnem/ der fra i landført, men der hos forklarede at desse ware hans
BaadsMend var tilhørende og hand icke
self var vidende at de vare i hans skib, hvor fore hand icke dennem har kundet
ved sin ankomst til Toldsteden angive, alle
det Jern fang paa skibet findes har till
foren voren med ham i westinden der at
for handles, men som de vare forderfvede Vare
er det
1716:
163
af
hannem igien der fra udført, og saaledes hos ham tid eftter andet beliggende,
icke i henseende at hand det her ville selge eller bort forhandle, men
alleneste med tog saadant og tengte det
[til]? Skaatland at ville udføre, icke eftter tenkende hvad som i saa maader
her burde veret angifven,
Tolderen Sr: Flores til spurte Skipperen, om
hand icke eftter deris May: aller Naadigste ordre og befaling hannem har
foreholt aller høyst bemelte deris May: willie
og advaret ham om alt hvis hand i skibet hafde Rigtig at angifve før end hand sin angivelse
indleverede, og foreholt ham dend straf og hvad videre der ville følge paa, om
hand noget u-angifvet for sig self beholte,
hvor till skipperen svarede at det indted har feilet at Tolderen jo ham
der om i alle maader advarede, og der over indted hafde sig at besverge, men
alt hvis siden paa hans skib funden er, var hans baadsFolck og ej ham self
tilhørende, ha/nnem/ u-vitterligt at det nogen sinde fantis udj hans skiberom,
formente at saadan wares Confischation ham ej kunde kom/m/e till præjudice i
nogen maade,
Tolderen Sr: Flores tillige med Contraleuren
Sr: Koefoed paastod og formente at saadan skipperens undskyldning icke kand
vere till Ringeste hielp eller befrielse, men at de u-angifne og af dem
atraperede Vare eftter deris May: aller naadigste ville!! (villie) \og/
befaling i Told Rullen bør vere Confisqverit, og hand at betalle dend der af
tilbørlige Told, Consumption og accice, sambt foraarsagede omkostning, og der
paa var een Endelig og Retmesig Dom begierende,
1716:
163b
Tolderen og Contraleuren end \nu/ som til
foren paastod og formente at skipperen icke kand undskylde sig at vere
u-vidende om Varenes angivelse og Toldens betalling, saa som hand der om nock
ved sin indkomst blef advaret
Skipperen formente at som det var ham
u-vidende at sam/m/e Vare fantis udj hans skib, hand da for ald Mistanke bør
forskaanes,
Tolderen og Contraleuren paastod een Endelig
Dom paa alting saa vell som paa
omkostning
ingen af parterne hafde videre i Retten at
indgive eller at proponere, uden allene Tolderen og Contraleuren begierede udj
Sagen till de u-angifne og nu Specificerede Varers Confischation en endelig
Dom,
og blef der fore saaledes endelig Kiendt,
Dømbt og
afsagt
Der
befindes, at Skipper Petter Møller, udj hans førende skib Constantia Catrina \kaldet/, her ved
Sundhords Toldsted og \det/ Ladde pladtz Arnevig beliggende Ved dend giorte
jnqvitition har indehaft {udj sam/m/e} eend eel Vare som af hannem \til deris
May: Tolds betaling/ ej angivet er, og dog {..} af ham self nu tilstaaes i hans
skiberom af deris May: Tolder og Contraleur Sr: Flores og Sr: Koefoed at vere
atraperit, som nu og af os er beseet og taxerit, hvilcke widløfttig udj agterne
findes Specificerit, hvilcke sig er bedrangende!! till dend Summa 171 rdr: 2
Mrk: 12 s: saa bør og sam/m/e
Specificerede Vare eftter deris Kongl: May: aller Naadigste udgangne Told
Rulle, og de der paa fulte Forordninger at vere Confisqverit, og skipperen Sr:
Petter Møller af bemelte
1716:
164
u-fortolede
og u-angifne Varer at betalle deris May: Told, Consumption og accissie eftter
aller høyst bemelte andorningers tilhold, og der for uden at betalle i
foraarsagede omkostning till Tolderen og Contraleuren udj alt tillige med denne
Dombs beskrivelse 10 rdr: inden 3de Solle Merker under excecution eftter
Lougen,
Dend
28: April blef holden almindelig Waarting paa dend gaard øfre Vaage udj
Strandebarms skibrede, oververende paa HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings
Mand Undals weigne hans Fuldnegtig
tiener Monss: Jens Wognsen, Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden
Anders Mundem med eftter skrefne Lougrett,
Anders Huckaas, Erick Aackre, Torkild og Helge Skielnes, Svalle Waage, Aanund
Nedre Waage, Lars Giere og Giert Kierevig
sambt Almue fleere som Tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om skatternes paabud udj Norge,
dat: Kiøbenhafn dend 15 Januarj 1716.
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Patent om Høyeste Rettes holdelse i
Danemrk: dat: 2den Novembr: 1715.
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forbud at ingen skipper, Færgemand, eller andre som
boer ved Søekanten, maa understaa sig at transportere Fremmede betlere fra et
sted till et andet, dat: Hovet qvarteret for Straalsund d: 13: Decembr: 1715:
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste andordning om tørfisk og alle slags Feede
wares udførsel dat: 23: Novembr: 1715:
1716:
164b
Publicerit
de Høye Herre for Financerne deris
udgifne Placat om alle slags Forpagtninger i Norge Nordenfields d: 29: Febr: 1716:
Publicerit
dend satte Capitels Taxt for 1715: dat:
Bergens Dom Capitel d: 20 Novembr: 1715:
Kongl:
May: Foget till spurte dend gandske Almue paa Tinget om i!! de er Vitterligt at
avigte aar i dette skibrede er forefalden nogen Siete og tiende penge for uden
Riges førte Midler, noget arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs
bøder sambt og om noget pladtz avigte
aar fantis saa oprøddet {saa} at det skatt betalle kunde eller burde i lige maade om noget wrag her i skibredet
falden er, endnu om neste!! (nest afvigte)? aar 1715: nogen Forlofs penge
falden er eller om nogen bøxsell af
Kongens Jorder er falden,
Hand till spurte dem og om i dette skibrede
avigte aar fantis nogen HandVercks Folck, Strandsidere eller HuusMend, som
skatt betalte eller betalle kand,
Almuen der til svarede at slet indted noget
saadant i dette skibrede avigte aar forefalden er enten Siete og tiende penge for uden Riges
førte Midler, ej arveløs godtz, ej forbrut oddels godtz ej 60 Lod Sølfs bøder ej nogen oprøddede pladtzer som skatter kand
betalle, icke wrag, ej heller Forlofs penge, ingen bøxsel af Kongens gaarder saa som her i skibret!! (skibredet) ingen
Kongens Jorder findes, icke heller findes i dette skibrede som avigte aar nogen
skatter betalte eller betalle kunde, saa som HandVerks Folck, Strandsidere,
pebbersvenne eller HuusMend
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde
Veigres,
1716:
165
Endnu
til spurte hand Almuen om i dette skibrede nogen qverner findes som skatt
betaller, eller og nogen Engeslaatter, som nogen afgiftt betaller, men Almuen der till i lige maade svarede
Nej, at ingen i dette skibr: af saadant slags findes,
Der
eftter till spurte Stifttbefallings Mandens Fuldmegtig Monss: Wangsen dend
gandske Almue paa Tinget, om dennem er Vitterligt at nogen Huusmend, Pebber
svenne, bønder søn/n/er eller Strandsidere i dette skibrede findes som eftter
deris Kongl: May: aller Naadigste udgangne seeniste Forordning dette aar nogen
skatter kand betalle,
og frem kom der paa for Retten 2de Lensmanden Anders Mundem og Torkild
Skielnes som af Stifttambtmandens
Fuldmegtig særlig begierede af Retten at maatte formanes om forbemelte at giøre
forklaring, og blef de advarede at de sig vell skulle betencke førend de giorde
deris forklaring og Eed, og blef da!! (de) advarede at saa frembt de u-rettelig
giorde deris Eed og forklaring maatte de
vere forvisset at om nogen siden blef oppedaget som burde betalle eftter
Forordningen, de da self for dennem till kom/m/er at svare skatten, og der hos
at anseeis till største straf og Mulct for deris falske Eed og angivelse, Men bemelte 2de Mend eftter at de for Retten deris Eed med opragte
fingre hafde aflagt forklaring, at udj dette skibrede icke findes nogen
Huusmend, Strandsidere, Bønder sønner
Pebber Svenne, Ledige Karle eller andre deslige et:!! (etc:) som eftter deris May: aller Naadigste
Forordning enten 2 rdr: eller 48 s: kand betalle,
Dette begierede Stifttbefallingsmandens
Fuldmegtig at maatte
1716:
165b
indføris
till widere wedkom/m/endes eftterrettning
Peder
Store Dallen hafde ladet stefne Jacob Torbiørns: Ome formedelst hand skall
hafve beskyldet ham for u-ærlig sag og tyfverj
der fore at lide eftter Lougen,
hafde og ladet till Vidne her om inCitere Peder Lille Fosse og Matis
Byrckenes, i ligemaade Peder og Olle
Om/m/e till Vidne,
Jacob Ome blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans Veigne
Svend BreEbne hiemlede Ved Eed at hand
tillige med Mikel Backe og Brynild Ome louglig hafde Stefnet Jacob Ome, men
hverken møtte Mikel Backe eller Brynild Ome,
hvor fore Sagen till neste ting beroer, hvor
da og widnerne har at møde, og om Sagen ej for inden i Mindelighed kand
forEenis skall da gaaes hvis rett er.
Lars
Haaversen til holdende paa Wigedals
Prestegaard i Ryefylcke Fogderie hafde
ladet stefne sin Fader Haaver Dybsland for Resterende Sl: Moder arf og at hans Fader maatte tilholdes at
fremlegge udj Retten skifttebrevet eftter hans Moder afgangne Gundvor Jørgens datter,
Haaver Dybsland møtte og indlagde udj Retten
bemelte skifttebref forrettet af Fordum
Sorenskriveren afgangne Paal
Trolsen dend 3 Julij 1676: hvor udj hannem er til falden udj alt 15 rdr:
3 Mrk: 10 s: forklarede der hos at hans
Leilighed nu icke er noget der af at betalle, lovede at af klarere ham dend
gandske arf tid eftter anden, saa at dend siste Rest skall blive betalt till
Som/m/er tinget 1717: hvor med
Lensmanden Anders
1716:
166
Mundem
paa Lars Haaversens Veigne var benøyet
med saa skiel at hand till først kom/m/ende Som/m/er og neste høst
betaller helten, og siden anden halve deel till Waartinget og Som/m/er tinget
1717: som Haaver Dybsl: ogsaa belaavede,
Lars
Larsen Tveiten hafde ladet stefne Peder Rasmusen Strandebarm formedelst hand
skall have beskylt ham for tyfverj, der fore at lide eftter Lougen, hafde og ladet stefne till Vidne Samson
Rørvig [og] Olle Svendsen til huus paa
Stecke i Jondals Sogn, i lige maade Olle Ugletvet,
Peder Rasmusen blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans Veigne,
Lensmanden Anders Mundem forklarede at hand
tallede med Peder Rasmusen wed Kierken Paaske dag, og laavede hand da at møde
paa Tinget till denne Sag at svare, {med} men de indstefnte Vidner møtte undtagende Olle Svendsen,
Men som Peder Rasmusen icke louglig er
varslet kunde ej enten Vidnernes
forklaring tages ej heller Sagen i sig
self, men beroer till dend louglig stefnt bliver,
Dend
30: April blef holden almindelig Waarting paa Wallen for Skaanevigs skibrede og
Qvindheretz [skibredes] Almue, oververende paa HøyEdle og Welbr: Hr:
Stifttbefallings Mandens weigne Monss: Jens Wongsen, Kongl: May: Foget Sr: Olle
Larsen, Bunde Lensmandene!! Nicolay i Wallen og Iver Helvigen med eftterskrefne Lougrett, Niels Berhoug, Johanes
Leervig, Tøris og Tor Storhoug, Aanund Tvet, Aanund og Jon Dallen, Siur
Wiig med Almue flere som tinget søgte.
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt
1716:
166b
Publicerit
alle de brefve og Forordninger samt andre befalinger som for hen findes Specificerede
Publicerit
Nicolay Bierings udgifne skiøde till Stifttambtskriveren Sr: Søren Seehuusen
paa Holmedal i Skaanevigs skibrede
skylder 2 Løber 18 Mrk: Sm: uden bøxsel, Waldre i sam/m/e skibrede 1 Løb Sm:
½ H: med bøxsel og Ørenes udj
Wigedals skibrede i Ryefylcke Fogderie
skylder ½ Løb Sm: og 13 Spand Koren med bøxsel, dat: 30: octobr: 1715.
Publicerit
Nicolay Bierings udstede obligation till Stifttamptskriveren Sr: Søren
Seehuusen paa Capital 88 rdr: 3 Mrk: for
hvis Summa hand han/n/em till underpant dend gaard Eigemoe liggende her i Skaanevigs skibrede skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 1 ½
Løber Sm: dat: 30 octobr: 1715:
Der
eftter blef frem kaldet Lensmanden af Qvindheretz skibrede Iver Helvigen og Knud Grødstøl som eftter deris aflagde Eed for Retten, med
advarsell sin sandferdig forklaring at giøre, forklarede at udj ganske
Qvindheretz skibrede icke findes enten ledige Karle, Bøndersønner som bruger
handel, Handverks Folck eller Huusmend som Skatter eftter Kongens Forordning
betalle kand, hvilcke Monss: Jens
Wongsen paa HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings Mandens Veigne eftter giorte
Examen begierede at maatte protocoleris
der
eftter blef af Monss: Vangsen (Vongsen) frem kaldet Lensmanden af Skaanevigs
skibrede Nicolay i Wallen, Olle Lars: Wicke og Johanes Tielflaat, som i
lige maade eftter aflagde Eed og advarsel om sandferdig forklaring berettede at
icke i dette skibrede fantis nogen Huusmend
ledige Karle eller bøndersøn/n/er som skatt eftter Forordningen kand
betalle, undtagende een Huusmand boer paa
1716:
167
Skaanevigs
Prestegaards grund udj sit eget Huus ved
Nafn Willum Andersen som kand betalle 48
s: og een anden Ved Nafn Jan (Jon) Bøls som bruger skredder Handverk kand betalle 2 rdr: widere icke,
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej Vitterligt er at udj dend
gaard Bouge Kongen till hørende laag øde afvigte aar ½ Løb Sm: at skatte
eftter, men i Landskyld ½ L: 9 Mrk: Sm:
og Blaateigen 12 Mrk: Sm: af hvilcke 2de gaarde parter ingen skatt
eller Rettighed betalt er,
Almuen der till svarede at det nock er sanden
at sam/m/e 2de Jorde parter afvigte aar saa Vell som før laag øde, og af ingen
er bleven brugt, hvor fore der af till Fogden ej Ringeste skilling i skatter
eller anden Rettigheder betalt er,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis,
Endnu
till spurte hand Almuen over alt paa Tinget af begge desse skibreder, om avigte
aar {fantis} forefalt nogen 6te og 10de penge af uden Riges førte Midler,
arfveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, sambt og om nogen
pladtz forleden aar fantis saaledes oprøddet at der af skatt burde
betalles saa og om noget wrag forefalden
er, Forlofs penge bøxsel af Kongens
godtz, endnu om her fantis i desse 2de skibreder nogen HandVerks Folk eller
HuusMend, Strandsidere eller Pebbersvenne
i lige maade om nogen qverner eller Engepladtzer findes som afgiftt har
givet eller give bør,
Almuen over alt der till svarede, at ingen af
desse deele i begge desse skibrede afvigte aar er bleven befunden, i Ringeste
maader, saa at Fog(den)
1716:
167b
aldeelis
indted af alt saadant har bekom/m/et eller annamet, dette begierede Kongl: May: Foget ogsaa at
maatte indføris,
Hr:
obr: Lieut: Montagnie hafver ladet stefne Olle Larsen Wicke, Lars Øfstebøe,
Paal Nielsen Øfstebøe, Paal Chrestensen
tiener paa Tveitten, formedelst at de skal have nest avigte Vinter om trent 14ten dage eftter Juul Roed forbj hans Land og da med skrig og stor bulder Raabt op till
hans huus adskillige haarde og slem/m/e ord, som hand formoder de bør lide for
eftter Lougen, og till straf anseeis,
her om var stefnt till Vidne Bent Nielsen og hans qvinde Karen Hendricks
datter tilholdende Ved Søen paa
Handeland, som sam/m/e skall have hørt, i ligemaade een Steen hugger sam/m/e
stedtz Ved Nafn Tobias Wilhelm,
till Sagen at svare møtte Olle Larsen Wicke
og Paal Chrestensen, men ingen af de andre,
i lige maade møtte de 2de Vidner Bent Nielsen og Karen Hendricks datter,
men ej Tobias Vilhelm,
Johanes Sioe og Niels Berhoug hiemlede Ved
Eed at de lougligen alle indbemelte beskyldede haver Citerit,
Bent Nielsen eftter giorte Eed vidnede at
nest afvigte Vinter noget eftter Juul i
mod afttenen stod hand og huggede Ved
Søen paa Handeland neden for obr: Lieut:
Montagnies Huuse, paa et støcke træ, og som hand saa stod hørde hand et skrig og som hand {kom} vilde see eftter hvad det
var for skrig, saag hand een baad, og hørte hand at een af baaden Raabte 2de
gange med høyt skrig kom her ud Biørke
strange, Videre viste hand icke i denne
Sag at vidne,
Karen Hendricks datter eftter giorte Eed
vidnede at paa sam/m/e tid som før er melt nestleden
1716:
168
winter
mod afttenen stod hun for døren ved sin
stue og saag een baad kom/m/e Roende, og de som var paa baaden Raabte høyt
nogle gange, kom her ud det Diefvelen fare i dig, men hun hørte icke
fleere ord, enten Bierkestrange eller andet, og dete Raab skeede, med det
sam/m/e baaden Roede forbj obr: Lieut: Montagnies Huus, Videre viste hun icke her om at vidne,
Olle Larsen Wicke som var tilstede forklarede at hand var sam/m/e tid paa
Baaden og sad bag og styrede, og da
hørde hand at 2 eller 3: af desse drenge som var paa baaden Raabte da de kom
for Landet paa een dreng som skulle have
tient paa Handeland fra dend gaard
Birkestrand, som de kaldede Birkestrange, at hand skulle kom/m/e ud, saa som de
vare skrefne till Soldattere og han var
frj, og som de vare drokene og beskienkede, saa viste de icke self hvad de
sagde eller giorde, og sagde end yder meere at hand hverken Raabte eller tallede
noget ord i saa maader, uden hand tallede till de andre at de skulle tige
stille og icke saa Raabe,
Paal Chrestensen som og møtte
forklarede at hand var paa baaden med de andre men de vare alle drokne hvor fore hand icke veed enten hvem som
Raabte eller hvad der blef Raabt, formodede at hand for saadan Raaben er frj i
alle maader,
Peder Jonsen paa obr: Lieut: Veigne paastod
at de bør straffes for saadan deris Raaben, sagde og fleere Vidner till neste
ting kand forskaffes,
afsagt den/n/e sinde saaledes,
eftterdj
de 2de indstefnte Lars Øfstebøe og Paal Nielsen ibd: nu ej møder, det og
befindes de ere louglig varslet, saa beroer Sagen till neste Ting
1716:
168b
hvor
de da paalegges at møde till Sagen at svare
saa haver og det Eene Vidne Tobias Wilhelm at Comparere i egen
person sit Vidne Eedlig for Retten at
aflegge, til sam/m/e tid haver og Olle Larsen Wicke sambt Paal Chrestensen at
møde till Sagens videre foretagelse, og skall saa gaaes der udj hvis rett er.
Erik
Matre hafde ladet stefne Tor Storhoug for medelst hand sig skall have
bemegtiget hans Sl: Moder Ane Lars datters Midler og det ej fra sig vill levere med paastand at hand det bør fra sig
levere beklagede sig ellers at
skifttebrefvet eftter hendes Mand Haaken Storhoug icke er at finde, som skall
vere holden for 19 aars tid siden, hvor udj skall findes een deel godtz som
blef u-skifttet, som hand nu paastaar at bør deelis,
Tor Storhoug møtte og forklarede at sam/m/e
qvinde indgaf sig till ham og var hun
hans Faders Søster og indleverede der om
et bref dat: 25: Novembr: 1699: men
forklarede i lige maade af indted skifttebref at vide, uden allene een løs
Lodseddel paa slet papir, som allene melder om hvis till Creditorene var udlagt
eftter Haacken Storhoug og ej videre,
begierede Erick Matre der fore opsettelse
till neste ting at skifttebrevet kand
opspørges, hvor fore og Sagen till dend tid beroer, hvor da parterne hafver at
møde og skall saa gaaes videre hvis rett
er
Dend
opsatte Sag i mellem Johanes Matre og Erick Døsseland som fra forige ting till nu blef opsatt angaaende hans Søn Svend Ericksens{s som}
bortløbelse af tienisten, og møtte nu parterne paa alle sider till Sagen at
svare, og paastod Johanes Matre at Erick
Døsseland som har taget ham i
forsvar bør betalle ham hans skade
eftter Lougens 3de bogs 21: Capit: 11:
og 12:
1716:
169
art:
indhold, og der om var Dom begierende,
Erick Døsseland møtte, vedstod at hans Søn
Svend Ericksen løb af Johanes Matres tieniste, og at hand kom hiem till ham, og
endog hand bad [ham] gaa igien i sin tieniste, saa vilde hand det dog ej giøre,
formodede at hand ej kand svare der till i nogen maade,
for Retten bleve de forEene!! (forEenede) at
Erick Dysseland skall betalle till Johanes Matre for sin skadelidelse udj alt 1
rdr: hvilcke penge skall betallis i det
seeniste till først kom/m/ende Mickels dag, hvor med de begge vare benøyede, hvilcke
forEening bør eftter kom/m/es under Nam og Vurdering i sin boe,
Niels
Qvandal hafde atter ladet stefne Olle Larsen Wicke for een deel hand skall vere
skyldig hans Kone Magdele Lars datter
som er Olle Larsens egen Søster, saa som i penge 5 Mrk: 8 s: 1 gied, 1 ulden skiorte og 1 Kiste, med
paastand at hand det bør betalle,
Olle Larsen Wicke møtte og der till svarede
at med desse 5 Mrk: 8 s: er saaledes beskaffet at bemelte hans Søster tiente
hos Mickel Grindem, og som Mickel Grindem var skyldig till hannem 5 Mrk: 8 s: og bemelte hans Søster begierede af hannem at
hun sam/m/e penge hos Mickel Grindem maatte annam/m/e, og formente Olle Larsen
der fore at som hun dennem der har annamet
hand da bør vere frj, Niels
Qvandal sagde at hun det icke der har bekom/m/et hvor fore at hund!! (hun) søger sin broder for
de penge, dend gied som Niels krever henger saaledes sam/m/en,
1716:
169b
hun
fick een gied hos sin Sl: Fader, sam/m/e gied hafde hand fra hende paa leie, og
døde gieden da hun skulle kide, og skindet tog hans Søster og solte i byen, her
paa erbød sig at føre Vidne, uldenskiorten
som hand er stefnt fore till
kom/m/er hand med Rette tj eftter deris
Sl: Fader skifttedede!! brødrene dennem sig i mellem og Moderens Kleder skifttede Søstrene sig i
mellem, hvor fore hand formente indted der af at vere skyldig till betaling, Kisten belangende da er med dend beskaffet saaledes at da Olle
Larsen tiente i Preste gaarden i Skaanevig
da kiøbte hand hos sin Sl: Fader een Kiste for 2 Mrk: og self kiøbte hand et Laas for 2 Mrk: till Kisten,
og da deris Fader døde tog hans Søster
Magdele Kisten till sig som dend endnu
har hos sig og dend ej vil fra sig levere, og som \Olle/ Lars: hende er skyldig
for uden denne benefnte gield 4
Mrk: saa holder hand dem inde indtil
hand sin Kiste bekom/m/er, og naar det skeer skall de 4 Mrk: hender leveres og
betalles,
endnu fordrede Niels Qvandal paa sin
Søsters!! (Huustrues) Veigne 1 Vær, der
till svarede Olle Larsen at hendes Sl: Fader var skyldig hende for een wær 2
Mrk: og \for/ sam/m/e wær fick hun i
skifttet til udleg 2 Mrk: og ved
kom/m/er ej ham noget for dend at betalle
hand krevede og for 4 Mrk: uld,
hvor till Olle Larsen svarede at hans Sl: Fader var det skyldig og ved kom/m/er ej ham, og tilstod Niels
Qvandal at hendes Sl: Fader var hende skyldig baade Væren og ulden, men Olle
Larsen skall have beholdet for sam/m/e gield een uldenskiorte, hvilke Olle
gandske benegtede,
Niels Qvandal paastod Dom till ald den/n/e
1716:
170
gields
betalling,
Olle Larsen der i mod mente eftter før giorte
forklaring at vere befriet,
afsagt den/n/e sinde saaledes,
Sagen
beroer till neste ting hvor da Olle
Larsen Wicke med Vidner bør bevise at dend omtvistede gied er død hos ham, saa
og af hvad slags Siugdom dend død er, saa bør hand og til sam/m/e tid bevise at
hans Søster Magdele Lars datter de paastefnte 5 Mrk: 8 s: hos Mickel Grindem
har oppebaaret, og naar parterne da møder igien for Retten skall saa Vell der om som alt det øfrige
Kiendes hvis ret er.
Halsnøe
Closters Forpagter Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Olle Larsen Tveite
for Egtebøder, saa som hand boede paa Halsnøe Closters Jord Lande, og nu er
fløtet hid paa den/n/e gaard Tvetten,
Olle Tvetten blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans Veigne,
Niels Berhoug og Anders Houge hiemlede Ved
Eed at de hannem louglig haver Stefnet, hvor fore hand til neste ting paalegges
at møde og skall saa gaaes hvis ret er.
Publicerit
Tøris Nielsen Storhougs udstede bøxsel seddel till Siur Askilsen paa 1 Spd: og
9 Mrk: Sm: i Wiig dat: 6 Martj 1716:
Siur
Neervigs Sag mod Peder Hielmervig andgaaende dend af hannem fra Siur Neervig
bortagne Stud, som fra forige ting till nu blef optagen blef nu atter paa raabt og møtte icke Siur Neervig ej heller de af ham paa seeniste ting
paaberaabte Vidner, men
1716:
170b
Peder
Gielmervig berettede at hand med Siur Neervig om dend Sag var forligt,
Kongl: May: Foget formente at saadan Sag icke
kunde forliges saa som der Ved er
Kongens Sigt,
afsagt,
eftter
Stefnemaallets indhold som for hen findes indført er Sagen af dend beskaffenhed at dend igien
bør fore kom/m/e med alle sine til bage staaende bevisligheder og naar \dend/ till neste ting af Kongl: May:
Foget bliver indstefnt skall om alt
Kiendes hvis ret er.
Kongl:
May: Foget hafde atter ladet stefne Rasmus Løvig for slags maal som fra forige ting till nu blef opsat till Vidne ladet Citere Fartein Molnes,
Matis Teigendal og Peder Gielmervig,
Rasmus Løvig møtte icke ej heller nogen paa hans Veigne, ej heller
møtte de indstefnte Vidner,
Niels Berhoug eftter giorte Eed hiemlede at
hand tillige med Anders Houge louglig den/n/e Sag haver ind Citerit, med!!
(men) det andet stefne Vidne Anders Houge møtte icke, hvor fore till neste ting
i Sagen louglig vill stefnes og haver da
de indstefnte Vidner tillige med at møde
og skall da gaaes i Sagen hvis rett er.
Dend
2 Maij blef holden almindelig Waarting paa KillisVig for Fielbergs og Etne
skibreders Almue, over verende paa HøyEdle og Welbr: Hr:
Stifttbefallingsmandens weigne Monss: Jens Wongsen, Kongl: May: Foget Sr: Olle
Larsen, Bunde Lensmendene Lars Killisvig og Zacarias Silde, med eftterskrefne
Lougrett, Halvor Aske, Bendix Øfsthuus, Lars Arnevig, Jørgen Kicke, Niels
Siøvangen, Knud Tvett, Lars Stangeland, \og/ Madtz ibid: sambt Almue fleere som Tinget søgte,
1716:
171
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
Tingfred som sedvanligt.
Publicerit
de Kongl: Forordninger, breve og befallinger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Hr: Ellies{en} Elliesens udgifne skiøde till Stifttamptskriveren Søren
Seehuusen paa Hoftun i Soldals Prestegield
skylder aarlig udj Landskyld 2 Løber Sm: udj Soldals Prestegaard ½ Løb Sm: og 1 Løb Sm: og 1 td: Koren i dend gaard
Kaldem i Etne skibrede beliggende, alt med bøxsel dat: 28: April 1716:
der
paa lod Monss: Wongsen frem kalde Lensmanden for Retten af Etne skibrede Zacarias Silde og Olle Monsen Stølle, som aflagde deris Eed
for Retten at ville giøre een sandferdig forklaring, om nogen udj Etne skibrede
findes, enten bønder Sønner, som bruger Kiøbmandskab Leddige Karle, Handverks Mend eller Huus Mend
som eftter Forordningen skatt kand betalle,
sam/m/e Mend blef og advaret at hvis de giorde een Falsk forklaring de da self till kom/m/er at svare skatt for
de Personer de fordølger, og der for uden straffes som de der giøre een Falsk
Eed, Men de forklarede at udj det
gandske Etnes skibr: icke findes nogen af det slags Folck som eftter
Forordningen skatt betalle bør,
der eftter blef frem kaldet Lensmanden af Fielbergs
skibrede Lars Killisvig og Lars Arnevig som i lige maade saaledes blef formanet, og
eftter deris aflagde Eed forklarede at icke nogen findes i dette skibrede som
eftter Forordningen skatter kand betalle, enten bønder Sønner, Ledige Karle
eller Huusmend,
1716:
171b
Publicerit
Hr: Anders Elliesens udstede bøxsel seddel till Askill Johansen paa 1 L:
Sm: 1 H: og 1 Vog Koren i gaarden Søre
Waagen i Fielbergs skibrede beliggende
dat: 16 Martj 1710:
Publicerit
Tollack Olsen Arnevigs udstede bøxsel seddel till Halvor Siursen paa 22 Mrk:
Sm: udj bemelte Arnevig, dat: 24 April 1716.
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen af Etne skibr: om dennem ej Vitterligt er, at udj
dend gaard Grindem icke afvigte aar laag øde 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: {hvor} og at Soldaten Aslack Grindems qvinde
betaller ej meere till hannem af det lidet hun nestleden sloeg paa den/n/e øde
part end 2 rdr:
Almuen der till svarede at det nock er
sandferdigt at sam/m/e Jordepart afvigte aar 1715: saa Vel som før laag øde og
ej af nogen blef brugt, uden allene at Soldatt Aslack Grindems qvinde slog der
paa lidet græs, og der fore betalte till Fogden 2 rdr: og frem stod Lensmanden Zacarias Silde som Ved Eed testerede at hand for bemelte
Soldats qvinde betalte for det græs huun!! (hun) slog til Fogden 2 rdr: og ej meere,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris.
Endnu
till Spurte Kongl: May: Foget Almuen paa Tinget om i desse 2de skibrede afvigte
aar er forefalden nogen 6te og 10de penge for uden Rigs førte Midler, arfveløs
godtz, Forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, saa og om noget pladtz dette
avigte aar saaledes var oprøddet at der af skatt burde betalles, i ligemaade om
noget wrag fore falt, endnu om nogen bøxsel af Kongens Jorder falden er, saa
till spurte hand dem og om
1716:
172
fleere
Forlofspenge i desse skibreder er falden afvigte aar end eftter Sl: Hans
Aarevig her i Fielbergs skibrede 5 rdr:
endnu om her fantis nogen HandsVerks Folck, Huus Mend, Strandsidere
eller Pebbersvene som skatt betalte eller betalle bør, saa og om her fantis
nogen qverner eller Engeslaatter hvor af kunde eller burde skattes eller give
afgiftt,
Almuen over alt der till svarede at afvigte
aar i desse 2de skibreder, aldeelis indted af desse benefnte skatter eller
udgiftter er forefalden i Ringeste maader
undtagende {af} Forlofs penge af Aarevig 5 rdr: og ej meere,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem beskreven at meddeelis
som hannem ej kunde benegtes,
Publicerit
Baar Ousnes af Etne som formynder for
Aasmus Siurs: Lunde Guri Ols
datter tilholdende i Skaanevig Aad Tieransen Axsland, Rasmus Tieransen
Løvig Job Ebne paa sine børns
Veigne Olle Haackesen Birkenes Yusten Andal Gurj Johanesdatter Sl: Aslak Løvigs, \og/ Fartein Molnes deris udgifne skiøde till Erick Siursen Houge
paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: med bøxsel i
hans paaboende gaard Houge i Fielbergs skibrede liggende i mod penge 40 rdr: 3 Mrk: dat: 26: Novembr: 1715:
Dend
4 Maij blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Waags!!
(Fiere) skibreders Almue oververende paa
HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mandens Weigne Monss: Jens Wongsen,
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef
Hougland med eftterskrefne Lougrett, Madtz
Synstabøe, Tore Tottland, Svend Espeland, Endre Haavig, Helge ibd: Colben Skimbeland
1716:
172b
Helge
Tottland og Olle Teigland, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve, Forordninger og befallinger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Lector Bornemands udstede bøxsel seddell till Olle Helgesen Hage paa 1 L: Sm:
og ¾ H: i gaarden Hysingstad i Føyens skibrede, dat: 14: Decembr: 1715:
Publicerit
Olle Jonsen Hofdes udstede bøxselseddel till Ingebregt Andersen paa 2 ½ Vett
Koren i dend gaard Lochne i Fiære skibrede, dat: 12 Novembr: 1715:
Publicerit
Sare Ivers datter Sl: Hr: Natanael
Madtzens udgifne skiøde till Helge
Arnesen yttre Haavig paa ½ Løb Sm: og 6 Mrk: Fisk med bøxsel udj hans paaboende
gaard yttre Haavig i Føyens skibrede beliggende, i mod penge 34 rdr: 3
Mrk: dat: 14 Januarj 1703:
Publicerit
Hr: Peder Ottesen Schreuders udgifne skiøde till Niels Paalsen paa 1 Half Løb
Sm: ½ H: i dend gaard Wihofde i Fiere
skibrede med bøxsel dat: 19 Septembr:
1715:
Publicerit
Hr: Peder Ottesen Schreuders udgifne skiøde till Olle Baarsen paa ½ L: Sm: og ½
H: med bøxsel i dend gaard Wihofde i Fiære skibrede beliggende dat: 19: Septembr: 1715:
Der
eftter blef frem kaldet Lensmanden i Fiære skibrede Tollef Hougland og Halvor Kind, som [eftter] forManing og
advarsel af Monss: Wangsen og Retten at betenke sig om Forklaring at giøre Ved
deris Eed om hvis Huusmend, HandVerks Folck, bønder
1716:
173
sønner
og ledige Karle, i sam/m/e skibrede kunde findes, der hos advaret at hvis de
nogen fordølgede eftter at de deris Eed hafde aflagt, de da ej allene till
kom/m/er for de/nnem/ self at betalle, men og som de der giøre een Falsk Eed at
straffes som vedbør
og eftter at [de] deris Eed for Retten med
opragte Fingre {for} hafde aflagt, forklarede de at i alt dette skibr: icke
findes nogen af saadane Person/n/er som nu Specificerit er, der eftter deris
May: Forordning kand eller bør betalle nogen skatt,
der eftter blef frem kaldet Lensmanden af
Føyens skibrede Næll Hysingstad, Peder Haavig af Moster Sogn Olle Alsvaag af Bremnes Sogn og Samuel Berge af Bøm/m/els Sogn, som i
ligemaade som de Mend af Fiære skibrede om alting blef formanet om een Sandferdig
forklaring at giøre, og eftter at de for Retten sambtlig deris Eed hafde
aflagt giorde de deris Forklaring at
icke enten Huusmen eller leddige Karle ej heller bøndersønner, som skatt eftter
deris May: Forordning betalle kand eller bør,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Johanes Nedre Egeland, formedelst hand som een
Egte Mand der endnu har sin Egte Huustrue levende haver begaaet Leiermaal med et løst
qvindfolck Ved Nafn Rangnilde Leifvers datter
till holdende hos hendes Moder som er Encke og huus qvinde Ved
Drange begge af Fiere skibrede,
begge de indstefnte Personer møtte for Retten
og tilstod deris begangne forseelse, og sagde qvind
1716:
173b
Folcket
sig slet indted till bøder at vere Eiende, men baade gaar og har gaaet om
Bøygden at betle, saa vell for sig self som for sin Fattige Moder,
Kongl: May: Foget till spurte Almuen over
alt, om de er vidende at sam/m/e qvindfolck noget er Eiende men de alle med een Mund svarede, at hun slet
indted eier, uden de gl: Kleder hun gaar udj, men baade hun og hendes Moder
betler deris Føde,
Kongl: May: Foget forklarede at som det nylig
er oppedaget at dette Leiermaal er skeed, saa er icke Johanes Nedre Egelands
Midler og Formue ej endnu eftter seet og opskreven, hvor fore hand begierede i
Sagen opsettelse till neste ting, at hans Eiendeeler kand eftterseeis, hvor
eftter hand kand blive tildømbt at bøde,
Sagen beroer till neste ting inden hvilcken tid Johanes Eegelands boe og
Formue bør opteignes og her i Retten leveres, og skall saa gaaes i Sagen hvis
ret er.
Publicerit
Tolderens Sr: Christian Asmus Florens udgifne obligation till Sr: Knud
Gieldmeiden i Bergen paa Capital 150 rdr:
for hvis Summa med sine paaløbende Renter hand till underpant pant
setter sine i boende huuse, med alt andet hans løsøre og formue Rørende og u-rørende dat: Sundhords Toldsted dend 6 Martj 1716:
Publicerit
Hr: Jesper Osens!! (Omsens) udstede bøxsel seddell till Niels Ericksen paa dend
gaard Biørnevig i Føyens Skibrede beliggende
skylder aarlig udj Landskyld 1 pd: Sm:
dat: Findaas Prestegaard dend 13 Febr: 1716:
Publicerit
Sogne Presten Hr: Jesper Omsens udstede bøxseddel!! (bøxsel seddel) till
Andfind Strømøen paa 1 L: 18 Mrk: Sm: i OlderEide i Føyens skibrede dat: 13 Febr: 1716:
1716:
174
Publicerit
Hr: Jesper Omsens udstede bøxsel seddel till Gunder Torgiersen paa 1 L: Sm: i
dend gaard Aase i Fiære skibrede beliggende
dat: 13: Febr: 1716:
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen af begge desse skibreder om dennem ej Vitterligt
er, at udj dend gaard Flotnes (Flatnes) i Fiære skibrede ej nest afvigte aar
1715: laag øde som før 1 L: 9 Mrk: Sm:
saa og udj Selle her i Føyens skibrede ½ Løb Sm: hvor af ingen skatter eller anden Rettigheder
till hannem betalt er,
Almuen der till svarede at det dennem nocksom
Vitterligt er at begge desse benefnte Jorde parter {i} Flatnes i Fiære skibrede og Selle i
Føyens skibrede avigte aar laag øde, af
ingen bleven brugt eller besidet, saa ingen findes som der af Ringeste skilling
till Fogden enten skatter eller anden Rettigheder betaller.
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris, og hannem af Retten beskreven meddeelis, som hannem ej kunde veigres.
Publicerit
Hr: Otte Findes udgifne skiøde till Torbiørn Larsen paa dend gaard Søre
Selle skylder aarlig udj Landskyld 1 L:
Sm: og 1 Vog Fisk og Søre Nesse skylder aarlig 1 pd: Sm: med under liggende Laxse vaag alt med bøxsel, i Føyens skibrede
beliggende dat: Kaldkildtzvig d: 12
Septembr: 1714:
Knud
Iversen Huglen hafde ladet stefne Willum Øckelands waagen for Resterende
Landskyld af hans brugende Jordepart i Øckeland
som er ½ Løb Sm: ½ H: og 12 Mrk:
Fisk for 1712:
som Rester 1 Mrk: forhøyning 1713: 1 Mrk: 11 s: Waageleie af een Laxsevaag for 1712: 1
rdr: Landskyld for 1714: 1 rdr: 4 Mrk:
12 s: forhøyning for sam/m/e aar 1 Mrk:
11 s: Waageleie sam/m/e aar
1716:
174b
1
Mrk: 8 s: grundeleie af hans huuse
1714: 2 Mrk: Landskyld 1715: 1 rdr: 4
Mrk: 12 s: forhøyning 1 Mrk: 11 s: grundeleie 2 Mrk: waage leie 1 rdr: till
sam/m/en 7 rdr: 3 Mrk: 1 s: hvor paa
nylig er betalt 3 rdr: saa der endnu
Rester 4 rdr: 3 Mrk: 1 s: paastod der fore
Dom [til] betalling tillige med foraarsagede omkostning, saa som hand har maatt
udreise Landskylden at kræfve, nu i lige
maadet 2de gange ladet stefne og Reist till Tinget, gifvet baade Stefne penge
og forseiglings penge i det Ringeste
paastod der fore at Nyde 2 rdr:
Willum Øckelands waagen møtte og vedstod
gielden till deels, mens siger at et aars grunde leie har Knud Iversen ham
eftter givet, men Knud svarede der till
gandske Nej, paastod at Willum det bør bevise,
saa till spurte hand og Willum om hand kand bevise meere at have betalt
end desse benefnte 3 rdr: Willum der
till svarede at hand det ej kand bevise
hvor fore Knud Iversen paastod Dom till skadesløs betalling, tillige med
foraarsagede omkostning,
afsagt,
Eftterdj
Willum Øckelands waagen ej kand bevise med nogen qvitering meere paa dend
fordrende Landskyld og Rettighed till JordEigeren Knud Iversen at hafve betalt
end 3 rdr:, saa bør hand inden 15ten dage de endnu Resterende 4 rdr: 3 Mrk: 1
s: tillige med foraarsagede omkostning 1
rdr: at betalle, under Excecution eftter
Lougen,
Hendrick
Hendricksen som Formynder for Pettriche Marie Heiberg hafde ladet stefne Willum
Svendsen for gield, og paastod Fogden Dom till betalling
1716:
175
eftter
før indlagde Reigning,
Willum Svendsen møtte sagde indted at vere skyldig paastod at det bør bevises,
afsagt
Sr:
Hendrick Hendricksen haver till neste Rettes dag at indlevere under
SkiftteForwalterne i Sl: Anders Heibergs Sterboe \deris hender/ een Forklaring baade af
Skifttebrevet og dend Sl: Mands bog
den/n/e gield angaaende, og skall da der om Kiendes hvis ret er.
Tosten
Øckelands waagen hafde atter ladet stefne Willum Øckelands waagen for
Resterende 3 rdr: som hand hannem eftter deris giorte forEening for een deel
Lax skyldig er, med paastand hand der till bør vere ansvarlig tillige med foraarsagede omkostning
Willum Øckelands Vaagen møtte og svarede her
till at hand er ham sam/m/e penge skyldig, men har lofvet at betalle dem naar
hans leilighed der till bliver, men som hand nu ej finder der til nogen
leilighed saa meener hand at Tosten bør
forvente tiden,
Tosten paastod Dom till betalling saa som hand icke heller lenger har tid at
bie eftter sin betalling
afsagt
Som
Willum Svendsen ej negter dend fordrende gield 3 rdr: till Tosten Øckelands
Vaagen at vere skyldig, saa bør hand dend og till hannem tillige med een half Rixdallers
omkostning inden 15ten dage at betalle
under Nam og Vurdering i sin boe.
Hr:
Jesper Omsen hafde ladet stefne Otte Gaaseland for 5 rdr: 4 Mrk: 3 s: som dependerer af hans paaboende gaards
huuse, og som hand nu har fra sagt sig
1716:
175b
Jorden,
saa paastod Hans Andersen Kloker paa Hr: Jespers Veigne at hand bør til
døm/m/es de paalagde penge till Huusenes Reparation at betalle,
Lensmanden forklarede at hand tillige med
Tosten Alsvog og Rasmus Enver haver siunet og besigtige sam/m/e huusers brøst
feldighed, og befant de Huusene meget brøst feldige, og ej nogen tid mindre
kunde i aaboed paa legge end som skeede,
Otte Gaaseland møtte vedstod at huusenes brøst feldighed var saa
meget som Mendene har opteignet og nu opreignet er, og indted paa besigtelsen
kand have at klage, beklagede sin Fattigdom og forklarede nu at have fra sagt
sig Jordens brug,
Klokeren Hans Andersen forklarede at gaarden
nu dette aar ligger øde, og paastod Dom till desse Huusers brøstfeldigheds
Reparation, sambt og till paagaaende omkostning,
Otte Gaaseland som før beklagede sin
Fattigdom sagde indted at vere Eiende.
afsagt,
Eftterdj
Otte Gaaseland indted i mod dend giorte besigtelse haver at frem føre, ej
heller sig over dend besverger, Saa bør hand sam/m/e bør hand sam/m/e!!
besigtigede Huusers brøst feldighed med 5 rdr: 4 Mrk: 3 s: eftter besigtelse
Mendenes Specification tillige med 2
Mrk: udj omkostning inden 15ten dage at
betalle, hvor i mod Sogne Presten Self de brøst feldige huuse paa Gaaseland
haver at Reparere som hand agter at till svare.
Anders
Larsen Nordhuglen hafde ladet stefne Olle Olsen
1716:
176
Nordhuglen
for medelst hand skall ville tilholde sig ofnen som brendes Kalck udj staaende paa felles grund i Huglen hannem til hørende, særlig og fordj Olle
Olsen allerede nu i denne waar har allerede brent een gang, og endnu vill
brende een gang till, hvor over hand lider skade,
Olle Olsen møtte og svarede at Anders Larsen
brende forleden aar 2 gange, hvor fore hand nu meener at maa brende toe gange,
og eftter lang talle for retten bleve de saa forEenede at eftterdj Olle Olsen
nu allerede dette aar har brent een gang i ofnen, saa skall nu Anders Larsen
brende førend Olle Olsen brender, og saaledes aar fra aar Continuere, at det!!
(den) som et aar sist brender, skall det andet aar brende først, ellers vedtog
de og for Retten, at de begge skulle bekoste at opbygge endnu een ofn saa at naar dend er opbygt, {som} da skall de
een hver for sig beholde hver sin og
siden ingen befatte sig med dend andens ofn, hvor med de paa begge sider Vell
vare til freds og fornøyede,
Kongl:
May: Foget till spurte dend meenige Mand i begge desse skibreder om her udj
nestleden aar fantis nogen Engepladtzer eller qverner som skatt burde betalle,
i ligemaade saadane oprødede pladtzer at der af skatt kunde gives, sambt og om
forefalt nogen 6te og Tiende penge for uden riges førte Midler, arveløs godtz,
Forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, i lige maade om videre wrag er fore
falden end som her udj Føyens skibrede eend(?) een deel gl: tou Verk og hvad
videre medfulte som fantis ved Økelands Vaagen og Næs Vaagen paa Bremnes, som
siden ved offentlig auction i Folgerøen blef solt, hand till spurte dem og om her er falden
nogen Første bøxsell af Kongens godtz videre end som udj Nortun af 1 pd: 3 Mrk:
Sm:
1716:
176b
Iligemaade
om her findes nogen Huusmend, HandVerks Folck eller pebber sven/n/e, som skatt
betalte eller betalle kunde, endnu om fleere Strandsidere findes som skatt
betalte end Anders Nielsen Leervig, Hendrick Piill i Folgerøen Natanael Hynemøe i Geitung, Jacob Jensen i
Bøm/m/elhafn een hver for sig 2 rdr: og Jacob Jensen som melt er
har betalt for 1713: og 1714 aarlig 2 rdr: hand till spurte dem og om fleere Forlofs
penge afvigte aar falden er end udj Brandvig 3 rdr: yttre Haavig 1 rdr: paa Biørnevigen 2 rdr: til sam/m/en 6 rdr: alt sam/m/en udj Føyens skibrede,
Almuen der till svarede at udj Fiære skibrede
aldeelis indted af alt dette som opnefnt er nestleden aar fore falt, ej heller
udj Føyens skibr: andet end de
opReignede Strandsidere, de Specificerede Forlofs penge og det benefnte wrag
som i Folgerøen ved auction solt blef,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris,
Dend
6 Maij blef holden almindelig Waarting paa Molde for Ous og Strandvigs
skibredes Almue, over verende paa HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings
Mandens Veigne Monss: Jens Wongsen, Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Hans Lundervig og Jon Haavig
med eftterskrefne Lougrett,
Ous Skibrede
Mogens
Waage, Niels Norbøe, Jacob Hougeland, Tomes Norvig, Mogens Tveit, Peder Berge,
Baar Strønen og Hans Lundervig,
af Strandvigs skibr:
Johanes
Skaattun, Engell St: Ballesem, Hans Kleppe, Olle Baartvet, Niels Røsaas, Anders
Aackre, Lars Opsall, og Haldor Biøndall,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
alle de Kongl: Breve og Forordninger som
1716:
177
for
hen findes Specificerede,
Publicerit
Ane Ols datter Sl: Mons Aadlands af Ous skibrede og Johanes Nielsen ogsaa paa Aadland, deris med hin anden giorte
Contract og forEening om dend dan/n/e qvindes ophold i hendes alderdom med
meere, dat: 20: Aug: 1715:
der
paa blef frem kaldet 2de Mend af Ous skibrede
dend Eene af Ous og dend anden af Samnanger Chresten Strønen og Knud Norvig, som af
Monss: Wongsen blef formanet at udsige om nogen Huus Mend som bruger HandVerk,
andre Huusmend, Ledige Karle, bønder Sønner som bruger Handel findes i dette skibrede, de det da ville give
till Kiende, formanede dem og at de skulle erindre deris Eed og pligt i dette
fald, og ej nogen forklaring giøre videre end de viste Rett og sandferdigt at
vere, og eftter at de for Retten hafde aflagt deris Eed, forklarede de at i
dette skibrede ej findes enten Huusmend, bønder Sønner eller Leddige Karle som
skatt eftter Forordningen kand betalle,
der eftter frem kom af Strandvigs Sogn!!
(Skibrede) Niels Røsaas af Haalands
dallen Haldor Biøndall af Fuuse
Sogen Lars Opsall og Hans Gouckstad,
som i lige maade blef formanet i alle ting som de af Ous skibrede om atgiøre een sandferdig forklaring, aflagde
deris Eed for Retten, at icke i Strandvigs skibrede findes enten Huusmend,
HandVerks Folck, bønder Sønner eller ledige Karle som eftter Forordningen kand
eller bør betalle nogen skatt,
alt dette begierede Monss: Wongsen at maatte
indføris.
Publicerit
Prousten Hr: Chrestopher Garmands udstede bøxsel seddel till Jon Paalsen paa
dend gaard Miaanes her i Ous skibrede beliggende, skylder aarlig udj Landskyld
½ Løb Sm: ½ H: og 3 giedskind, dat: 26
April 1710:
1716:
177b
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Olle Jonsen HolmeFior og Ane Ols datter Røe for
med hin anden begangen Leiermaal, der fore at bøde eftter Lougen,
Olle Jonsen Holmefiord møtte og vedstod sin
forseelse forklarede allerede till
Fogden paa sine bøder at have betalt 10 rdr:
de 2 rdr: lovede hand med forderligste at betalle, Ane Ols datter møtte ogsaa og vedstod i lige
maade sin forseelse, lovede ogsaa bøderne med første at betalle,
Kongl: May: Foget paastod Dom till bødernes
betalling,
afsagt,
eftter
dj begge desse indstefnte Personer Olle
Jonsen Holmefiord og Ane Ols datter Røe, her for Retten tilstaar deris med
hinanden begangne Leiermaal saa bør de
og begge at bøde deris Leiermaals bøder eftter Lougen, Olle Jonsen 12 rdr: og Ane Ols datter 6 rdr: alt inden 15ten dage under excecution eftter
Lougen,
Kongl:
May: Foget {haf} tillspurte dend gandske Almue paa Tinget af begge desse
skibreder, om de er vidende at afvigte aar 1715: er forefalden nogen 6te og
10de penge for uden Riges førte Midler, arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, 60
Lod Sølfs bøder, wrag eller Strandet godtz, om her findes nogen oprødede
pladtzer som skatte kunde, om her er nogen Engeslaatter eller qverner som afgiftt
betaller eller betalle kand, om af Kongens godtz nogen Første bøxsel falden er,
om her fantis nogen HandVerks Folck, Huusmend, Strandsidere, Pebbersvene eller
leddige Karle som skatt kunde give eller burde, i ligemaade om fleere Forlofs
penge i desse 2de skibreder afvigte aar falden er, end paa dend gaard Sundfiord
i Strandvigs skibrede 3 rdr:
Almuen over alt her till svarede at indted
\af/ alt
1716:
178
dette
som nu opreignet er, udj desse 2de skibreder avigte aar fantis, undtagende de 3
rdr: Forlofs penge af dend gaard Sundfiord i Strandvigs skibrede,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris,
Kongl:
May: Foget lod frem føre et qvindfolck for Retten Ved Nafn Ingebor Hans
datter hvilcke er Egte giftt med een
Mand Haacken Siursen som nu er Soldat og
bort Reist i deris May: tieniste, for medelst hun i Midlertid hendes Mand saaledes har voren
borte har ladet sig beligge \og/ som siges af hendes Egen broder Willum
Hansen der om at giøre forklaring,
Qvindfolcket Ingebor Hans datter møtte i Egen
Person for Retten, men Willum Hansen var ej tilstede men saa snart at det kom i Folcke Munde bort Rømbt,
og vedstod hun for Retten eftter till spørgelse at hendes broder denne Willum Hansen er Fader till hendes barn og er hendes broder paa Faderens side, men de
har hver sin Moder, og er siden hun kom i Barselseng 9 uger, og føde hun et
drengebarn, som ickun levede 1 ½ dag og
blef hiem/m/e døbt af Jon Qvalle og der
paa bort døde barnet men før end hun kom
i barselseng bortrømbte baade hun og denne hendes broder og Reiste omtrent 5: Miill Norden for byen,
og som de icke torde lade sig see af Folck for frøgt at blive obenbaret, ej
heller kunde faa for saadan aarsage deris lifs ophold saa Ressolverede hun at Reise hiem igien till
hendes Fader Hans Boge i Strandvigs skibrede, og som hun bad {Haacken} Willum
Hansen hendes broder at føre sig hiem saa eftter kom hand hendes begiering og de
foer hiem, og blef hand hieme hos hende i 14 dage, men som gaarden Boge ligger
langt oppe fra alle andre gaarder saa holt
de sig der himelig, at de ej blef seet af nogen
men der eftter Reiste hand bort fra hende men hvor hand er hen Reist er hende gandske u-bevust,
1716:
178b
siden
dend tid har hun ingen tidende fra hannem
ej heller lod hand sig for hende Merke hvor hand henreiste, hun blef till spurt om hun i midlertid hun saaledes med ham bort
Rømbte var frj fore at hun ingen
legemlig omgiengelse hafde med ham i sam/m/e deris bort Reise, Der till svarede hun at hun icke i saa maade
er frj, men hun hafde med ham legemlig omgiengelse, og at hun for ham i
midlertid ej fick nogen Rolighed, men maatte sambtøke hans begiering, hun blef till spurt om hun icke viste at det
var een stor Synd hun bedref i det hun sambtøckte i saadan gierning med sin
egen broder, hun svarede, ja at hun det nock viste, mens som gud var viget
fra hende saa eftter tengte hun icke
dend Synd hun i saa maader begick, hun
blef till spurt om de!! (hun) lenge før
End hun blef Frugtsom/m/elig fremturede
med sin broder i dette syndige lefvenet,
hun svarede at hun kand ej self vide hvor tit det skeede, men det skeede
dog nogle ganger, siden at hun viste at hun var frugt som/m/elig skeede det
atter igien, men ej heller ved hvor tit eller hvor lenge det Continuerede, bad
gud bedre sin store daarlighed, hun
blef till spurt om hun icke tencke!! (tenckte) at Røm/m/e bort igien eftter at
hun var kom/m/en [i] barselseng med sit Foster, men hun svarede Nej at hun det ej tenckte, og viste hun icke
hvort!! (hvor) hun skulle hen røm/m/e,
hun blef tilspurt hvem fleere Folck var Nerverende da hendes barn blef
hiem/m/e døbt, hun svarede at tillige
med Jon Qvalle var Anders Larsen Wiig,
Ragnilde Tuftt Baar Tofttes
qvinde, tillige med hendes egne forældre,
Lensmanden Jon Haavig forklarede at da hand
fick at høre at dette qvindfolck Ingebor Hans datter var
1716:
179
hiem
komen igien foer hand op till hende hos
hendes Forældre paa Bouge hvor hun
tilholte, og tog med sig Jon Qvalle og Anders Wiig, og da de kom der op saag og fornam de at hun da hafde undt og
pintes med hendes Foster, og hand lod desse 2de Mend blive hos hende till wagt,
men self Reiste hand hiem igien, og som hun straxst der eftter blef forløst,
saa har siden dend tid stedtze hos hende voren holden wagt, dog straxst hun
blef saa sterk at hun kunde kom/m/e af Sengen
blef hun ført till Lensmanden
hvor hun siden har voren i Forwaring,
Kongl: May: Foget begierte at Sagen maatte
beroe till videre examen, at Mand da om den/n/e Sag kunde opsøge videre
opliusning,
denne sinde saaledes forafskeediget,
Sagen
beroer till videre forhør og examen, og skall udnefnes tid og sted hvor
qvindfolcket Ingebor Hans datter skall møde, og skall ogsaa da udj Sagen
foretages widere som fornøden giøris,
Dend
9 Maij blef holden almindelig Waarting paa Nedre Homelvig for Opdals og Waags
skibredes Almue oververende HøyEdle og
Welbr: Hr: StifttbefallingsMands Fuldmegtig Monss: Jens Wongsen, Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Gunder Ambland og Sallamon
Windenes med eftter skrefne Lougrett,
Ellend Houkefær, Ørien Flyensfær, Johanes FlyensFær, Olle Frøkedal, Madtz Tvet,
Arne Hillisvig, Jørgen Wernøen, \og/ Peder Ersvær, sambt Almue fleere som
tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: Forordninger, brefve og befallinger som for hen findes Specificerede,
1716:
179b
Publicerit
Hr: Lougm: Niels Knags udstede bøxsel seddel till Baar Wespestad og hans Søn
Mickel Baarsen paa dend øe Tranøe
liggende under gaarden Fietie, for aarlig afgiftt 1 rdr: dat: Fietie d: 28: Junij 1715
Publicerit
Jacob Olsen Tislevolds udgifne skiøde till Ane Madtz datter Sl: Jocum Hynemørs eftter latte Encke i Brandesund beboende paa 2 pd: og 6 Mrk: Sm: med bøxsel i dend
gaard Tislevold i Waags skibrede beliggende, dat: 28 April 1716:
Publicerit
Ane Madtz datter Sl: Jocum Hynemørs
eftterlatte Encke hendes udstede bøxsel
seddel till Helge Johansen paa ½ Løb og 5 Mrk: Sm: i dend gaard Tislevold dat: 6 Decembr: 1715:
Der
Eftter lod Stifttbefallings Mandens Fuldmegtig Monss: Vongsen frem kalde for
Retten af Opdals skibrede Lensmanden
Gunder Ambland, af Opdals Sogn, Jan Wee
af Tysnæs Sogn og Johanes Unnerem af
Onerems Sogn, som blef befallet at giøre forklaring om hvad Huus Mend,
Handverks Folck bønder Sønner eller
ledige Karle som eftter Forordningen bør betalle skatt, og det ved Eed som de
vill forsvare, og hvis de noget fordølger
de da at svare for hver Person som de fordølger, og der for uden at
straffes som falske Vidner, og eftter
giorte Eed forklarede de at ingen Huusmend, Handverks Folck eller ledige Karle,
sambt bønder sønner som bruger handel
af Waags skibrede blef frem kaldet Lensmanden
Sallamon Windenes, Olle Tislevold og Olle Økeland, som i lige maade eftter
giorte formaning af Stifttbefallings Mandens Fuldmegtig Ved Eed forklarede at
ingen [i] sam/m/e skibrede findes, enten Huusmend, HandVerks Folck, ledige
Karle eller Bønder Sønner som kunde betalle skatt eftter Forordningen,
1716:
180
Publicerit
Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udstede bøxsel seddel till Knud
Pedersen paa 1 ½ Løb Sm: og 1 ½ H: i Fladerager, dat: 5 Novembr: 1715:
Sr:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne eftter skrefne for Resterende Kierke
Tiende, saa som
Olle Frøckedal for 2de aar 1714: og
1715: aarlig 1 Vaag Koren og Smt:!!
(Smaatiende) 6 s: Olle Frøckedal møtte
og vedstod at vere skyldig for 1715: 1 Vog Koren og 3 s: penge i smaa
tiende men for det forige aar er till
Fogden betalt, som og Fogden tilstod,
Johanes Store Ambland 1715: 1 Vog Koren 3 s: Maatiende!! (Smaatiende), hand møtte icke blef paalagt till neste ting at møde
Johanes
Høveskeland for 1714: 16 Mrk:
K: for 1715 2 pd: K: Smt: 2 s:
hand møtte icke blef paalagt till
neste ting at møde
Jacob Høveskeland ogsaa af Kleppe for begge aar 1 Vog 1 pd: K: Smt: 4 s:
hand møtte ej heller blef paa lagt
at møde,
Hans Leitte
for begge aar 1 pd: K. møtte
icke blef paalagt at møde,
Jacob og Jørgen KongsVig for 1715 hver 1 pd: Koren de møtte icke blef paa lagt at møde,
Endre Skaar
for begge aar 2 V: 12 Mrk: smaat:
7 s: hand møtte icke blef paa lagt at møde
Olle Øckeland
Olle for begge aar 4 Voger K:
smaat: 12 s: møtte icke blef paa lagt at møde,
Niels Fladerager for 1714: 18 Mrk: K: for 1715 4 pd: 18 Mrk: hand møtte icke blef paalagt at møde,
Tosten {Sk} Koste for begge aar 1 Mrk: 11 s:
møtte icke blef paalagt at møde,
Hans øfre Helleland for begge aar 2 V: Koren og Smt: 6 s:
møtte
1716:
180b
icke blef paalagt at møde,
Nordre Holme Simen for begge aar 1 V: 2 pd: K: Smt: 6 s:
møtte icke blef paalagt at møde,
Hans Epland
for 1714: 12 Mrk: K: for 1715 1
V: 1 pd: Smt: 4 s: møtte icke
blef paalagt at møde,
Elling Tvet
for 1714: og 15: 5 pd: K: Smt: 5
s:
Madtz
for 1714: 12 Mrk: K: for 1715 2
pd: 12 Mrk: K: Smt: 3 s: møtte icke
blef paalagt at møde
Jacob Høveskeland for begge aar 2 V: 2 pd: Smt: 8 s:
møtte icke blef paalagt at møde,
Anders SørEide for 1715: 1 V: Koren Smt: 3 s:
møtte icke blef paalagt at møde,
Gregorius Beltestad 2 pd: K:
Smt: 2 s: møtte icke blef paalagt at møde
Rasmus og Encken Rolsem een hver for sig smaat: for 1714 3 s: møtte icke
blef paalagt at møde
Ingebregt Borgen for 1715 2 pd: K: Smaat: 2 s:
møtte icke blef paalagt at møde,
Ingebregt Borgen for begge aar 1 V: 1 pd: K: Smaat: 4 s:
møtte icke blef paalagt at møde,
Jens Reisem
for 1715: 1 V: 1 pd: K: Smt: 8
s: møtte icke blef paa lagt at møde,
Mickel Lille Heie betalt till Fogden,
Peder Øckeland for 1714: 2 pd: K: Smaat: 2 s:
møtte icke blef paalagt at møde,
Peder Johans:
for 1715: 2 pd: K: Smaat: 2
s: møtte icke, blef paalagt at møde,
Jon Siglevig
for 1714: 1 Vog 1 pd: 6 Mrk: K:
1715 2 V: 6 Mrk: K: Smaat: 10 s: møtte icke
blef paalagt at møde,
Lars Dallen
Landskyld 4 Mrk: møtte icke blef paalagt at møde
Olle ogsaa
for et aar 4 Mrk: Fierde penge for begge
2 Mrk: møtte icke blef paalagt at møde,
Jacob og Tomes Høveskeland Landskyld till Fietie Kirke for begge aar 1
rdr: 1 Mrk: 2 s: forhøyning 1 Mrk: 12 s:
1716:
181
af Waags skibrede og Fietie Sogn,
Elsebet Friis i Søre Engevig for 1714: 2 pd: K: møtte icke
blef paalagt at møde af Mit
Engevig 1714: 1 Vog K: Elsebet Friis
svarer,
Peder og Olle Fitie for begge aar 10 V: 2 pd: K: 2 Mrk: Smt:
møtte icke blef paalagt at møde,
Gunder Tvette
af 18 Mrk: Sm: Rester Landskyld
for 1715: 3 Mrk: 6 s: forhøyning 13 s:
Johanes og Endre een hver af 9 Mrk: Sm: for 1715: Rester og for 1714: 1 Mrk: 15 s: møtte icke
blef paalagt at møde,
Tomes
Unnerem og Olle Stor Sætter hafde ladet stefne Niels Skartvet for een Jegt hand
af dem leiede till Bergen, og Jegten der eftter er for u-løcket, dend der fore
at betalle des Werdj, i ligemaade ladet
stefne Johanes Hendricksen KongsVig og Guldbrand Berge, som var paa Jegten da
dend blef for u-løket endnu var Citerit
Mogens Unnerem og Olle Ilsager som
skulle giøre forklaring om Jegtens Werdj,
parterne møtte paa alle sider
undtagende Johanes Kongsvig, icke heller møtte Mogens Unnerem og Olle
Ilsager,
Niels Skartvet forklarede at hand leiede
Jegten og skaffede 2de døgtige Karle paa Jegten i sin sted, og ved aldeelis
indted hvorledes der med er till gaaen i nogen maade, formente, at om hand
noget blef till dømbt at betalle, de da begge som var med Jegten igien bør
erstatte ham sin skade,
Guldbrand Berge forklarede og formente at naar
Johanes Kongsvig møder sin forklaring
tillige med at giøre, saa haaber
1716:
181b
hand
at de skall findes u-skyldige begierede
der fore opsettelse till de kunde sambles,
Citanterne begierede og at Sagen maatte beroe
till de frem kom/m/er som ved Jegtens werdj
afsagt,
Johanes
Kongsvig som var med paa Jegten da dend
blef for u-løket, vill og louglig her til warsles, i lige maade vill og de Mend
stefnes som om Jegtens werdj kand bære Vidne, og naar det skeer, skall udj
Sagen Kiendes hvis ret er.
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej Vitterligt er at nest
afvigte aar laag øde udj dend gaard Kleppe her i Opdals skibrede 2 pd: og 6
Mrk: Sm: som af ingen blef brugt eller
besidet saa ingen findes som der af
nogen skatter eller anden Rettigheder betaller,
Almuen der till svarede at det nock
sandtferdigt er, at sam/m/e Jorde part i Kleppe afvigte aar laag øde, af ingen
blef brugt, hvor fore ej heller der af nogen skatter, Rettigheder eller anden
afgiftt till Fogden betalt blef,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
ind føris og hannem af Retten beskreven at meddeelis som hannem ej kunde weigres,
Endnu
till spurte Kongl: May: Foget sambtlig Almuen baade at Waags og Opdals
skibreder om nestleden aar 1715 i desse skibrede forefalt nogen 6te og Tiende
penge for uden Riges førte Midler, Arfveløs godtz, Forbrut oddelsgodtz, 60 Lod
Sølfs bøder, noget wrag eller strandet godtz, eller og om her findes nogen
saadane oprødede pladtzer
1716:
182
saaledes
oprødede at de skatt betalle kand, i lige maade om nogen Engeslaatter eller
Qverner findes som skatt og afgiftt betaller eller betalle bør, hand till
spurde dem og om nogen første bøxsel af Kongens Jorder falden er, item om nogen
Forlofs penge er falden uden allene af
dend gaard Backe i Opdals skibrede 1 rdr:, i lige maade dem till spurde om her
findes nogen Handverks Folck, Huusmend, \og/ Pebber Sven/n/e som skatte burde
eller kunde, sambt og om flere Strandsidere findes som skatte bør end udj Waags
skibrede Mosses Hansen i
Brandesundet og Matis Ellingsen i
Beckervig som gaf een hver for sig 2
rdr:
Almuen over alt her till svarede at udj
Opdals skibrede gandske indted findes af alt det som opreignet er, hvor af
noget i Ringeste maader betalt blef eller burde, uden allene af dend Eene gaard
Backe udj Forlofs penge 1 rdr: ej heller i Waags skibrede det Ringeste uden de 2de Strandsidere Moses Hansen Brandesund og Matis Ellingsen
Beckervig som betaller deris strandsider
skatt 2 rdr:
alt dette begierede Kongl: May: Foget at
maatte indføris og hannem af Retten under forseigling meddeelis, hvilcket
hannem icke kunde weigres,
Dend
16: Maij blef holden almindelig Waarting paa Sioe for Skaanevigs og Opdals
Halsnøe Closters Almue oververende
Halsnøe Closters Forpagter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmendene Johanes
Sioe og Tosten Skaarpen med eftter
skrefne Lougrett, Olle Sæbøe, Knud ibd:
Johanes Eie, Mogens Toftte, Torbiørn Løfall (i Kvinnherad), Heming Lille
Eckre (i Kv.h.), Mons Store Eckre (i Kv.h.) og Anders Tvet sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og
liuste ting fred som sedvanligt,
1716:
182b
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om skatternes paabud udj
Norge dat: 15: Januarj 1716:
Publicerit
deris Kongl: May: Placat om høyeste Rettes holdelse i Danmrk: dat: 2 9br: 1715:
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Olle Jonsen paa 2 pd: 6 Mrk:
Sm: i dend gaard Wattedal liggende i
Skaanevigs skibrede Halsnøe Closteret
till hørende, dat: 16: Maij 1716:
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidts udstede bøxsel seddel till Johanes Helliesen paa ½ Løb
Sm: og ½ Hud, i dend gaard Tvet paa Huglerøen i Føyens skibrede dat: 5 Julij 1715:
endnu
hafde Monss: Poulus v: d: Lippe paa Hr: Assessor Willum Hansens Veigne ladet
warsle eftter forige opsettelse eftter skrefne Halsnøe Closters Leilendinger
for Resterende Rettighed, og blef nu paaraabt, og møtte nu eftter paaraabelse
Lars Paalsen Fugleberg, vedstod gielden
Albregt Kongsvig møtte icke endnu, er skyldig 3 rdr: 4 Mrk:
Tosten Skaarpen som til foren sagde at Hr: Assessor Willum
Hansen det ham har eftter givet,
Colben Nesthuus forklarede det sam/m/e som før, men Sr: v: d:
Lippe paastod hand det bør bevise,
Elling Skaarpetvet betalte nu 2 rdr: Rester saa 4 rdr: 1 Mrk:
Jon Skiellevigs qvinde møtte icke eftter forige paaleggelse med sin
bog,
Anders Gierstad vedstod gielden,
Rasmus Toftt
betalte 15 s: som hand var skyldig
Alle de andre som før ere Specificerede ere alle borte og fra werende og ej endnu møtte
Monss: Poulus v: d: Lippe paastod Dom till
betaling uden videre opsettelse, og blef der fore saaledes der om
afsagt,
eftter
skrefne Halsnøe Closters Leilendinger som af Hr: Assessor Willum Hansen for
Resterende Rettighed i hans forpagtings tid befindes {skyldig} at vere
skyldig saa som Lars Paalsen Fugleberg 5 rdr: 1 Mrk: 1 s: Olle {Jons}
1716:
183
Johansen
Fugleberg 1 rdr: 5 Mrk: Albregt Kongsvig 3 rdr: 4 Mrk:
Colben Larsen Nesthuus 2
rdr: Elling Skaarpetvet 4 rdr: 1 Mrk:
Jon Skiellevig 2 rdr: 3 Mrk: 2
s: Anders Gierstad 4 rdr: 2 Mrk: 5 s: bør deris gield een hver for sig {sam/m/e
gield} till Hr: Assessor at betalle inden 15ten dage tillige med een hver udj foraarsagede
omkostning 8 s: under execution eftter
Lougen, Tosten Skaarpen som siger at Hr: Assessor Hanssen ham det har
eftter givet, bør det inden Høstetinget med Hr: Assessors qvitering at bevise,
saa frembt hand ej da vill lide Dom till betalling, Alle de andre Leilendinger som udj agterne
findes indført Rettighed at vere
skyldig, befindes at vere døde og fra Jordene, i armod, de beroer till videre stefnemaal, om Hr:
Assessor Hansen dem agter at søge, saa som nu ingen vides hvor de som endnu
lever er at finde,
Hr:
Assessor Hanssen hafde atter ved Monss: v: d: Lippe ladet warsle de skyldige
Halsnøe Closters Leilendinger som paa forige Ting vare stefnte af Skaanevigs
skibrede till betalling som og paastod
Dom till skyldens erleggelse, og møtte
Lars Olsen Lande som frem viste sin bog, hvor udj befantis at
gielden till Sr: Peder Jensen var betalt,
Paal Lande
sagde at hafve paa dend førende gield fød een Hest for 8 Mrk: Resten vedstod hand,
de andre møtte icke endnu
Monss: v: d: Lippe paastod een Endelig Dom,
og blef der fore
afsagt,
Hans
Toftte 1 rdr: 3 Mrk: 4 s: Biørne Hougstøl 14 rdr: 1 Mrk: Peder Huusmands qvinde paa SæfverEide grundeleie 3 Mrk: Lars Sættre
2 rdr: 4 Mrk: 5 s: Stephen Sioe
3 rdr: 3 Mrk: 4 s: Paall Lande
1 rdr: 1 Mrk: 7 s: Chrestopher Hillisdal 2 rdr:
og Tore Fattland 2 rdr: desse benefnte bør denne Spe-
1716:
183b
cificerede
gield till Hr: Assessor tillige med een
hver for sig udj omkostning 10 s: inden
15ten dage at betalle under excecution eftter Lougen, Men hvad sig ellers angaar Paal Lande som siger for Hr: Assessor Hansen at hafve
føed een Hest for 8 Mrk: med sam/m/e
Kraf saa Vit det angaar beroer till Hr:
Assessor der om ingiver sin forklaring
og skall da der om gaaes hvis ret er,
de øfrige som ere fra deris Jorder
een deel i armod og betler, een deel døde i armod, {der} med dem beroer
og till Hr: Assessor videre stefner og kalder, hvor da og om des Kraf skall
Kiendes hvis Loug og ret medfører,
d:
22 Maij blef holden almindelig Waarting paa Graaf for Føyens og Waags skibredes
Halsnøe Closters Almue oververende
Halsnøe Closters Forpagter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Gunder
Graaf med eftterskrefne Lougrett, Mons
Bielland, Peder Eldøen, Jens Næs, Colben Hope, Peder Spidsøen, Peder Graaf,
Willum Huckenes, og Olle Johansen Nordhuglen, sambt Almue fleere som tinget
søgte
Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og
liuste tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publiceret
Forige Forpagter Monss: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till Mons
Mickelsen paa ½ Løb Sm: ½ Hud i Halsnøe
Closters Jord Lande i Waags skibrede beliggende, dat: 16: Januarj 1714:
Monss:
Poulus v: d: Lippe paa Hr: Assessor Hanssens Veigne hafde atter ladet stefne de
for indførte Halsnøe Closters Leilendinger for Resterende Landskyld og anden
Rettighed, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu først
Bertel Otterøen, som sagde at
1716:
184
hand
hafde leveret sin Søn Lars Otterøen een Koe som paa sam/m/e Gield er
betalt, Men Monss: Poulus v: d: Lippe
svarede at hvis af Lars betalt er, det er paa hans egen gield, og ej for hans
Fader Bertel afskreven Refererede sig
till Lars Otterøens egen svar der om paa forige ting,
Lars Otterøen
18 rdr: hand møtte icke, ej
heller nogen paa hans veigne,
Hans Lille Bøe 3 Mrk: 9 s:
Helge Løning
1 rdr: hand møtte endnu men ej hafde med sig nogen bog, eftter forige
opsettelses paaleg,
Baltzer Melland 1 rdr: 2 Mrk:
Johanes Rosbøe 6 rdr: 11 s:
hand møtte icke,
Kiølf Tvet
møtte icke,
Tomes Lande
møtte icke, var ej heller stefnt,
Niels Lande
6 rdr: 1 Mrk: 12 s: hand møtte
og sagde at have leveret till Jens Larsen Eibeck paa sam/m/e gield een Koe, men
hafde ingen qvitering der fore,
Monss: v: d: Lippe paastod Dom till
betalling, og blef der om saaledes
afsagt,
eftterskrefne
Halsnøe Closters Leilendinger bør inden 15ten dage deris Resterende Rettighed
till Forige Forpagter Hr: Assessor Hansen med een hver for sig udj omkostning 10 s: at betalle, saa som Bertell Otterøen 3 rdr: 7 s:
Lars Otterøen 14 rdr: Johanes Raasbøe 3 rdr: 3 Mrk: Hans Lille Bøe 3 Mrk: 9 s: Jon Løning paa sin Fader afgangne Helge Lønings veigne 1 rdr:
Baltzer Mælland 1 rdr: 2 Mrk:
Johanes Raasbøe 6 rdr: 11 s:
Niels Lande 6 rdr: 1 Mrk: 12 s: Jacob Lille Næse 2 rdr:
Hans Huus Mand paa Skomsnes 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: Johanes Skomsnes 12 s: Enken Marte Toftteland 4 Mrk: 15 s:
Niels Baarsen Tvetten 4 rdr: 2 Mrk: 10 s: Niels Westvig 15 Mrk: 4 s:
Størk Skomsnes 5 rdr: 3 Mrk: 2
s: Arne Tvett
4 rdr: 5 Mrk: 11 s: Jørgen Hageberg 7 rdr: 1 Mrk:
Sallamon Levaag 1 rdr: 4 Mrk: 15 s: og det alt under excecution eftter
Lougen, hvad sig de
1716:
184b
øfrige
angaar som nu er fra Jorderne borte, og ej vides hvor er, eller og boer paa
andre proprietarie gaarder med dem
beroer till de louglig stefnet vorder, og skall da gaaes saa Vit dem angaar
hvis ret er.
Knud
Iversen hafde ladet stefne Jacob Jensen
boende i Bømelhafn for 28 rdr: hand
ha/nnem/ eftter Revers skyldig er, og indgaf Knud Iversen sam/m/e hans udgifne
Revers dat: 12: Novembr: 1712: og
paastod Knud Iversen at hand bør til Kiendes sam/m/e penge med Rente og
omkostning at betalle,
Jacob Jensen blef paaraabt men icke møtte, ej
heller nogen paa hans Veigne,
Aanund Eie og Sallamon Vold afhiemlede Ved
Eed at de Jacob Jensen louglig hafde Citerit, hvor fore ham paalegges till
neste ting at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis rett er.
Knud
Iversen hafde ladet stefne Endre
tieniste dreng paa dend gaard Løning i Bømellen, formedelst hand hannem
tieniste hafde tilsagt og oppebaaret udj Fæste penge 8 s: men nu i Faaraaret da hand ventede ham till
tieniste, fornam hand at hand ej allene hafde fra sig leveret bemelte Fæste
penge till een Mand i Bømellen Ved Nafn Anders Hofland, men drengen end ogsaa
der for uden er Reist till Bergen og icke kom i sin tieniste, formodede og
paastod at hand der for bør lide, og undgielde eftter Lougen
bemelte dreng Endre møtte icke, ej heller
nogen paa hans Veigne,
Lensmanden Gunder Graaf og Sallamon Wold
afhiemlede Ved Eed at de ham louglig haver Citerit, hvor fore ham paa legges
till neste ting at møde,
Forordning Om Skatternis Paabud i Norge For Anno 1716
Kiøbenhafn dend 15 Januarj Anno 1716
1716:
185
Wii
Friderich Dend Fierde, af Guds Naade
Konge til Dannemarch og Norge, De Venders og Gothers, Hertug udj Slesvig,
Holsten, Stormarn og Ditmerscken, Grefve udi Oldenborg og Delmenhorst!
Giøre alle witterligt, at vi endnu, ved desse
wanskelige Tiders tilstand U-omgiengelig er foraarsaget udj vort Rige Norge,
for uden Consumptionen udj Kiøbstederne, samt Familie og Folcke Skatten paa
Landet, og dend ordinaire Tiære og Træ Last Tiende, fremdeelis at Paabyde, saa
som vi og her med allernaadigst paabyder og befaller, at for indeverende aar
1716 skal udreedis og betalis udj bemelte vort Rige Norge, eftterskrefne
ordinaire Skatter, saasom
Leilending skatt udi Aggershuus Stift!
Aggershuus
og underliggende Ampter udj Lejlending Skatter, af eftterskrefne Fogderier Nemblig, Aggers, Hurum, og Røgen, Lier, Eger, Buskerud,
Ringerige og Hallingdahlen, Hadeland, Toudten og Walders, Oudahlen, Guldbrands
dahlen, Hedemarcken, Item Øfre og Nedre Rommer Rige at betalis af, Et Skippund Tunge: 5 Rdr: Et Skipd: Salt 3 rdr: 3 ort, Et Bismerpd: Smør Een Rixdaller 3 ort, Een Huud
2 rdr: 2 ort, Men udj Nummedahl
og Sandsverd, saa mange som Svarer til Sølfwerchet med Arbeide, og de Sogner i
Østerdalens Fogderie, saa vit langs grendsen ligger, samt Læssøe gield under
Dofre field og Wangs Annex, under Fiile
field, at Skatte half der imod,
desligeste udj Heggen og Frøeland samt Folloug Fogderie af et Skipd: Tunge 2 rdr:
Et Skipd: Salt 3 rdr: 32 s: Een Hud
2 rdr: Et Bismerpd: Smør 1 rdr: 32 s:
Og i Solløer, Høeland og Wingers Annex, samt eftterskrefne
Grændtz-Ampter og smaa Lehne, nemblig, Idde og Marker, Tuhne, Wembe, Aabøygde
og Hvaløers Skibreder, item Rackestadt, Mos og Oensens Fogderier af et Skipd: Tunge 3 rdr:
Et Skipd: Salt 2 rdr: 1 ort Een Hud
1 rd: 2 ort Et Bismerpd:
Smør 1 rdr:
I Tønsberg Og Brunlanes Amter
Af
et Skipd: Tunge 4 rdr: et Skipd: Salt 3 rdr: 32 s:
Een tønde Korn 2 rdr: Een Hud
2 rdr: Et Bismerpd: Smør eller
Tallig 1 rdr: 32 s:
Christiansands Stift
Og
des Underliggende Ampter og Fogderier
nemblig Nedenes, Mandal, Lister
og Raabøygde Laugets Fogderier af een
Hud 2 rdr: udj Øfre og Nedre TelleMarcken item Bamle Fogderier af een tønde Korn 2 rdr:
Een Hud 2 rdr: Et Bismerpd: Smør eller Tallig 1 rdr: 32 s:,
af Jedderen og Dalerne samt Ryefylcke Fogderier, af et Skipd: Tunge Et Spand eller een Løb Sm: eller 2 t:der hart Korn 3 rdr:
af et Skipd: Tunge eller een Løb Smør
3 rdr:
Bergen Stift Og Ambt!
Norhords
Fogderie, undtagen Waas af En Løb eller
Tre Bismerpd: Smør 3 rdr: 3 ort, Mens af Waas
2 rdr: Sundfiords og Sundmørs
Fogderier af een Løb Smør 3 rdr:
Norfiord, Sundfiord og yttere Sogn uden for Qvamsøe Een Løb Smør
2 rdr: 2 ort, Mens af yttere Sogn
inden Qvamsøe, item indre Sogns, Haranger, Bremager!! (Bremanger), Kind og
Wildnis Sogner udj Sundfiord, samt Selboe gield udj Nordfiords Fogderie Een Løb Smør
2 rdr:
Leerdalen udi Indre Sogn
Een
Løb Smør 1 Rixdaller
Trundhiembs Stift
1716:
185b
Trundhiembs
ampt, Strinden, Guldahlen og Ørckedals Fogderie
af et Spand 5 rdr: Sparboe gield udj Inderøens Fogderie item Selboe i Strindens Fogderie, samt Nordmør
og Foesens Fogderier af et Spand 4 rdr: 2 ort, og Werdalen, Skørdalen og Skougens
Prestegield i Størdalens Fogderie af et
Spand 4 rdr: 1 ort, Opdals gield under Dofre field Skatter der
imod af Et Spand 2 rdr: 1 ort, Frosten, Aasen, Lexvigen og Stranden i
Størdalens Fogderie item Inderøens
Fogderie, Sparboe Undtagen, Holtaalen i Guldalens Fogderie, Nordmør, Romsdallen
og Fosens Fogderier til wandz, Nummedals Eid!! (Namdalseid) og over Hallind(?)
til Landz af et Spand 3 rdr:
Nummedalen til wandz af et
Spand 1 rdr: 2 ort
Norlands Ambt
Undtagen
Tromsøe Fogderie af et Spand 1 rd: 1 ort
Een Vog fisk 60 skl: Tromsøe Fogderie af et Spand
1 rd: Een Vog fisk 48 s:
Ald anden Landskyld, som her iche er benefnt,
anslaaes eftter Taxten, og eftter hver Stedtz brugende maade, enten til Tunge
eller Løber at beReignes, og der eftter at Contribuere.
Oddell Skatten
Betalis
til Fogderne over alt af Jorddrotten eller PanteManden, saa vel af Adelen som
andre, uden forskiell af alt Jordegodtz
i de Fogderier Godtzet er beliggende; og hvor Proprietarius eller PantManden er
fraverendes, betalis oddelskatten af Lejlendingen, som hannem Eftter Fogdens
Sedel igien hos Jorddrotten eller PanteManden, udj hans Landskyld skal komme
til afkortning, dog ere de Proprietarier og oddels Bønder frj for oddelskat af
dend gaard som eenhver Self beboer og besidder, ligesaa ville vi allernaad:st
have forskaanet alt vores Eget godtz, enten det er os Self beholden, eller de
Geistlige og andre der med er Benificeret, for oddels skats svarelse, Hvilche
allene ved Regenskaberne udj dend fulde Summa af Matriculens til Indtegts
BeReignelse, som her eftter skal skee lige ved Lejlending og Proviant Skatten,
eftter Specification af vores Amtmand attestered, til afkortning anseeis, men
de andre betaler som følger.
Aggershuus Stift
Og
underliggende Ampter og Fogderier af Et
Skipd: Tunge 1 rdr: 48 s: Een tønde Korn 3 ort,
Een Huud 57 ½ s: Et Bismerpd: Smør 36 s:
Et Skipd: Salt 1 rdr:
Christiansands Stift
Udj
Øfre og Nedre TelleMarcken samt Bamle Fogderier
af et Skipd: Tunge 1 rdr: 48 s: Een tønde Korn 3 ort
Een huud 57 ½ s: Een Vog fisk
36 s: et Bismerpd: Smør 36 s:
Et Skipd: Salt 1 rdr: Udj Nedenes, Mandal, Lister og Raabøygde
Lauget af et Skipd: Tunge eller 2 tønder
Korn 1 rdr: Een Hud
57 ½ s: een Vog fisk 36 s:
et Bismerp: Smør 36 s:
Stavanger Ambt
Af
et Skipd: Tunge eller 2 tønder Korn een
Løb eller Spand 1 rdr: Een Huud
57 ½ s: een Vog fisk 36 s:
Et Bismerpd: Smør 36 s:
Bergen Og Trundhiembs Stifter
Af
et Skippd: Tunge een Løb eller
Spand 1 rdr: Een Hud
57 ½ s: Een Vog fisk 36 s:
Norlands Ambt!
1
Spand 48 s: Een Vog fisk
18 s: Og ald anden Landskyld at
Reignes til Tunge eller Løben eftter Taxten.
Wardehuus Ambt;!!
1716:
186
At betale dend ordinaire Skat paa dend maade,
Taxten og de omstendigheder tilforn udj Freds Tider haver veret paabudet at
udgive, saa vit Finanrne!! (Financerne) Angaar, eftter dend 5te Post udj voris
Allernaad:ste Forordning af 6te Junij 1691,
Paa det ellers med afgangne udj odelskatten
desto Rigtigere maa tilgaa, saa ville vi allernaad:st, at Mandtallerne saa vel
over Oddelskattens som Rostienistens afkortning, for de gaarder som
Proprietarierne og oddels Bønderne Self beboer, bruger og besidder, Aarlig til
Tinge udj AmptMandens eller Hans Fuldmegtiges oververelse, skal Examineres, og
med Vedkommendes Skiøder og Adkomster Confereris, og eftter dessen Rigtig
befindende af Rettens Middel underskrives og forseigles, og af AmptManden
Attesteres med desse Ord, At samme af Han/n/em inden Tinge er Examinerett, og
kommer overeens med vedkommendes Skiøder og Adkomst Brefve; forinden maa det
iche ved Fogdernis Regenskaber for noget gyldig beviis antages, eller afgangen
uden slig Attest passere.
Proviant Skatten
Betalis
Sønden fieldz uden forskiel af alt Jordegodtz, og lige saa vel af de gaarder,
som til voris Militie er udlagt og Assigneret, som af alle andre, i hvem det og
tilhører, Undtagen de af Numedal og Sandsverd, som Svarer til Sølf werchet med
Arbeide, saa vel som Læssøe Prestegield, under Doffre Field, som og her imod
ichun giver half Proviant skat, membl:!! (nembl:) af et Skipd: Smør eller saa meget Landskyld, som til et Skipd:
Tunge eftter ovenskrefne maade bør beregnis, enten een Half Rixdaller i penge,
eller derfore Femb Skaalpund got Reent Smør, og et Bismerpd: got Saltet eller
Røget Kiød; Ligesaa udj Stavanger Ampt,
mens af Bergen og Trundhiembs Ampter af hver fuld gaard 1 rd: udj penge, saa og
udj Nordlandene af een hver fuld gaard een Half Rixdaller, eller i dens sted
fisk eller anden Proviant, saa som fornødenheden og vores Magazin det udfordrer
og anbefallet vorder.
Soldatternis Mundering
Og
som Vi Self fremdeelis allernaad:st ville lade forsiune Soldatterne med Kioler
og Gevær, saa Skal der imod over alt bemelte Aar 1716 betales eftter voris om
Land Militien i Norge udgangne Forordning af 28de Febr: 1705 dens 50 Art:, og voris paafulte
allernaadigste Resolution af 17 Julij 1705.
af hver Læg 2 rddaller, undtagen udj Norlandene, hvis Indbyggere; Vi for
bemelte Soldatter Kiole Penge, indtil vi anderleedes der om tilsigendes vorder,
Allernad:st ville have forskaanet.
Rostieniste!
Dessen
allernad:ste Paabud i steden for Rosstieniste betales Eftter Voris Allernad:ste
Forordning af 22de Aprilis 1682 fremdeelis udj nerverende Aar af alt det godtz,
som iche udtrøckeligen udj bemelte wores Forordning Exciperis, Geistlighedens gods som pro Officio nydes
allene, Undtagen, som vi der fore
Allernaad:st vil have forskaanet.
1716:
186b
Adskillige Andre Smaa Skatter
Alle
de som nogen Almindinger, Tiende, Laxe Fiskerie, eller deslige af os til Kiøbs,
Pant eller benaadning bekom/m/et haver, som iche tilforne er lagt eller sat for
Landskyld, der af for indeverende Aar at Contribuere Otte pro Cento af Renten,
saa vit dend sig kand beløbe af Capitalen, som samme Tiender og Laxe Fiskerier
udj vores Rente Cammer kand Anslaaes for eftter 6 pro Cento.
Skulle endnu nogle gaarder eller Rødnings
Pladser, Qverner og Sauger findes, som iche eftter vores forrige Allernaad:ste
Skatte bref af Fogden, Sorenskriveren og Sex Laugrettis Mend ere Taxerede og
for vis Landskyld satte, skal de uden ophold for en vis Skyld settis, U-agtet
hvad frihed nogen der paa tilforn sig kunde have tilholdet, som iche af os med
nogen sær Special bref siden Ao: 1680 er Consenteret eller Confirmeret; og det
udj AmptMandens eller hans Fuldmegtiges oververelse, som de vil forsvare, og
nydes iche desto mindre dend Sedvanlige Frihed eftter Loven, hvor eftter da
slig forRetning af dennem samtlig underskrives og forseigles, og strax til
Rente Cammeret indsendes, paa det vedkommende der om kand blive beordrede,
inden det ved Regenskabet som et beviis om Matriculens forbedring fremleggis,
Ellers maa ingen Qverne Huuse hvor af
gives áparte Landskyld eller afgiftt, Regnis under gaardene, men der af
særdeelis Skattes, og af AmtManden og Fogden Observeris, som de vil være
tiltenckt at svare om noget der imod Handles.
Saug Skatten Angaaende, da skal af hver
hundrede bord, som Skiæris paa de Sauger hvor til Tømmeret, enten i vores,
Kierckernis, Præsternis, eller andre Geistlige Skouge og Beneficier eller i voris Almindinger Hugges, desligeste
af de Sauger som enten haver heel eller halv Damb Stock, paa nogen af fornefnte
Grunder, eller og ere bygte, paa nogen af det udlagde gods og iche i Skiøderne expræsse benefnt, som alt
omstændeligt i Saug Skatte Mandtallet skal forklaris, og af hver Saugbrugende
tillige med Fogderne underskrives
betales 1 Rixort, foruden dend sedvanlig Dæle og Trælast Tiende, som
Særdeelis ved udførselen opbærges.
Iligemaade Skall Saugmesterne Skatte af hver
Tusinde Dæler de Skiærer, uden forskiell paa hvad Sauger de skieris, een half
Rixdaller eller af hver Hundrede Femb
Skilling, som ligerviis med een hver Saugbrugendes Specification paa
SaugMesternis Navne og hvor Mange bord
paa hver Saug Aarligen Skiæris skal forklaris, og ved Fogdens Regenskaber
fremlegges.
Alle Huus Mend som bruger Handvercker,
desligeste de enten det er paa Landet, eller udj haunerne!! (havnerne), eller
paa Ladestæderne, samt Strandsidere, som bruger nogen næring med Øltaperie,
eller i andre maader, og dog iche til nogen Kiøbsted ere Borgere, hvad heller
de beboer deris Egne Huuse, eller paa Lejlendingers grund, og enten de haver
Jordebrug, hvor af de Skatte bør eller iche; De previligerede eller til de
Reisendes Nødvendighed beskickede gastgievere allene undtagen, skal Aarlig
betale udj Skat 2 rdr:
De andre HuusMend som iche bruger Handverck,
eller haver nogen næring at leve af, men dog beboer deris Egne Huuse Skal Skatte 48 s: Men de HuusMend som boer paa Lejlendingers
grund og Eiendom, hvor af Lejlendingen Skatter og Skylder, ville vi
allernaad:st have forskaanet
1716:
187
For
noget til os at udgive, enten de boer paa vores Egit eller adres!! (andres)
godtz, men hvis de udgiver allene at komme Lejlendingen til hielp i sine
udgiftter, saa lenge de sig iche med nogen Handverck eller Næring befatter, thj
da bør de at skatte som før er melt,
Peber Svenne eller Ledige Karle, som hverchen ere boesatte eller tiener
i Aars Tieniste, at give 2 rdr: og
dersom de bruge Kiøbmandskab med Heste, Slagte Fæ, eller anden Vahre, at Skatte
derforuden 2 rdr: Bønder Sønner som
bruger Handel at Skatte 2 rdr:
Alle forskrefne Skatter skulle uden nogen Restancer
betalis til de Tider og Terminer, som udj voris Norske Lou Allernaad:st haver
forordnet Skatte Tingene, om Waaren
Midsommer og Høsten udj Norge, at skulle holdes, saaledes som eenhver
for sig agter at Svare og for Skade at tage vare; Og Skal vore betienter og Fogder, som samme
Contributioner ere betroede at oppeberge, her med vere befallet, Pengene iche allene
til de forfaldne Terminer eftter Haanden at indsamble, saa at Assignationerne,
som voris Militie eller andre der paa gives, kand der af Forderligst blive
betalt, men Skal og, om det giøres fornøden, paa det Ting, som holdes saa snart
hver Skatte Termin er forbie, Restancerne af Retten tage beskreven, paa det de
der eftter hos de forsømmelige og eftterladende ved de forordnede Midler, uden
ophold maa indrives, foruden hvilcken Rigtighed aldeelis ingen Execution maa
udsteedis eller bevilges; Og som Voris
Allernaad:ste Forordninger om ødegaardz Jorder, af voris Egne saa vel som Kierckernis og den Fattiges skal vere paa eendeel steder bleven Misbrugt
af Fogderne, i det de icke haver andvent tilbørlig Flid, at faae de øde gaarder
besat, om endskiønt dennem haver været paalagt Skatten der af Fuldkommen at
anskaffe og giøre sig betalt, uden Almuens besværing udj Jordens Aufling ved
egen bekostning, Sæd og Arbeide, mens snarere de dennem beleiglig liggende
Jorder ere bleven af dennem fremdeelis brugte, og af de andre enten indtet,
eller ej Fuldkommen svaret under Forevending, at ingen dennem haver villet
antage, og det dennem Selv var U-mueligt formedelst dette vit fraliggende at
dørcke, saa ville Vi ingenlunde tillade nogen øde Jorder at bruges, af dem ved
sig Self eller andre for Skatterne, men hvo dem vil bruge at bøxle dem hos
AmptManden og Fogden, imod nogen Skatte eller Landgildz Frihed, indtil de
bliver byggede og kommer udj brug; Hvor
de ej skulle kunde bortfestis, skal de leies bort paa Tingene, udj Ambtmandens
Nærværelse, og som det ej er giørligt, da strax til Voris Rente Cammer at giøre
deris forslag, paa hvad maade samme øddegods med minste bekostning kunde
kom/m/e i stand. Skulle og andre
Proprietarier med os, Kiercken eller de Fattig, Eje saadanne øde gaarder eller
Pladtzer, eller og med andre der udj Participere og Skatterne ej der af Rigtigen erlegge, da
skal Voris AmtMand og Foget paa Vores Vegne, dennem enten bortbøxle med nogen
Skatte Frihed og afslag, som forud igien skal tages
1716:
187b
Af
Landskylden, naar dend eftter fæste brevet forfalder, førend Jorddrotten noget
kand nyde, og naar det ej bortbøxsles kand, leje det bort paa lige maade, som
voris Eget, og hvad da mindre der af maatte nydes i leien, end Skatternes
bedrag, Svares os af Eiermændene førend de godtzet igien bekom/m/er, og haver
AmptManden vel at see sig for, og ej Attestere andet om saadant Leiemaall end
som saa Lovligen er skeed i hans Nerverelse, som før er melt, og den som
understaar sig uden bøxel eller Leiebref i een eller anden maade saadanne øde
Jorder at bruge, betale der af tredobbelt skat.
Derforuden Ville vi Allernaad:st at
Jorddrotterne maa vere fri tillat, saa mange voris Fogder for vederhefttig
erkiender, Skatterne af deris Eget Godtz, om de det begierer, ved deris
Fuldmegtige at lade indsamble, og til overskrefne Terminer til Fogden at
levere, hvor imod vores Fogder paa vore Veigne skal have Kaar om enten Jordrot
eller Bønder skal findes eftterladden, og iche til Terminerne Rigtig betale,
enten at blive ved Jorddrotten bunden eller grunden, saa som hand best Eragter
Skatterne til hver Termin Rigtig og uden Restantz at indbringe.
Og paa det imellem Fogden, Landdrotten og
Bonden Kand haves og holdes tilbørlig Rigtighed, om hvis de leverer og betaler,
og hvad de Skyldig bliver; da vil vi Allernaad:st at Fogden saa vel som
Landdrotten eenhver for sig, udj de tilforn Anbefallede Bøger, og naar de ere
fuldskrefne andre i deris sted; Rigtig
Skulle anteigne hvad Bonden skyldig er, og betale skal, og der imod hvad hvad!!
(hand) hver gang der paa betaler, i hvad for Species det er, og for hvad Taxt,
og saa Speciall og forklarlig at hand og eenhver det kand begribe, og have god
under Retning om hvad hand enten kand til gode have eller Skyldig blive,
Hvilche Bøger bør at komme i alle maader over Eens med dend her eftter ommelte
og Anordnede Cassa bog, og ellers med Rigtighed imellem Proprietarierne,
Fogderne og Bønderne at forholdes eftter Vores Allernaad:ste udgangne
Forordning af 26 Junij 1715
De som enten dette iche giøre eller og befindes her udj, vores Undersaatter
til Skade svigagteligen at handle, da
enten det er Fogden, hans Tienere eller
Proprietarien, som der med betrædes, at Straffes og anseeis eftter forberørte
Voris forordning.
De friheder, som vi Allernaadigst ville udj
Forskrefne Skatter, at Skulle anseeis, ere eftterskrefne, Nemblig Grefverne og Friherrerne, hvis Grefskaber og
Friherskaber virckelig ere Erigerede, og der paa deris fulde Jordebøger udj
voris RenteCammer haver indleveret, med dennem forholdes det eftter de dennem Allernaad:ste
givne Previlegier, dog ville vi Allernaad:st, at de drage dend omsorg, at de
øfrige Contributioner af deris Grefskaber og Friherskaber, Og hvis de os
pligtig ere, udj Rette tider Clareris; saa og at de indleverede Specificerede
Jordebøger til Rente Cammeret paa de Respective 300 tønder eller 100 tønder
Korn som de nyder fri eftter
Previlegierne; og eller tilholder deris Fuldmegtiger med voris
Stifttamtskrivere som ere befallede
deris Skatter at annamme ved Aaretz Slutning
tilbørlig og endelig at Liqvidere.
1716:
188
Adelen og de lige ved Adelen Privilegerede
ere, som Adelige Sæde gaarde Eie, nyde allene de Hoved gaarde frj, som de Self
paaboer og holder daglig dug og disk paa, dog skulle de som saadan frihed nyde
vilde, samme gaarder med Rigtige Skiøder, Lodder eller andre gode Adkomst breve
Ædle, at de haver veret Rette Adelige Sædegaarde, fra Aar 1639: og der over,
eller des forinden ved voris Kongel: Benaadnings eller frihedz brefve til
Adelige Sædegaarder oprettede, og imidlertid ej veret i nogen Borgerstandz
Persons werge, enten til Pant eller Eiendom, hvor om eenhver som saadanne
Gaarder besidder og frihed nyde ville, sam/m/e adkomst Breve for wores
Stifttamtskrivere strax in originalj haver at producere, og dennem der af
Copier under deris Haand og Segl meddeele, til at nedsende udj RenteCammeret
til videre Approbation; der som det ej
giørendes vorder, skal ej nogen frihed tilRegnis, men pligtig vere at betale
alle Skatter og Rettigheder, indtil de saadan Rigtighed forskaffer.
Sogne Presterne, saa og Residerende Capellaner
paa Landet, at forstaa i de Sogner, eller paa de steder hvor af Arrildz tid
Capellaner for Kaldenes witløfttighed og besverlighed haver veret bevilget, at
holdes, skulle allene nyde de Præste og Cappelans gaarder, hvor paa de
Reciderer; fri for bemelte Skatter, hvor under og ingen anden Auflsgaarde eller
Jorde parter maa Regnis eller friholdes.
Hvor og Preste Encker findes udj et
Prestegield, maa een, som er fattig, nyde Skatte frihed, Syndenfieldz indtil
paa et Skippund Tunge, og Nordenfieldz indtil paa halfanden Løb eller Spand, om
der ej paa Prestegaardens grunde, findes saadan/n/e Boeliger, som PrestEnckerne
tilforn til deris besiddelse haver nødt.
Desligeste maa Præsterne, Cappellanerne og
Preste Enckerne vere fri for Familie og folckeskat af deris Tieniste folck, som
de bruger til deris Aufling og Bonde arbeid, dog paa det ej, som af nogle hid
til dags skeed er; under dend Prætext alle de Tieniste folck som udj deris
Familie findes, skulle friholdes, mens af de som til nogen Huusgierning bruges,
kand blive betalt, ville vi Allernaad:st at i det Ringeste hver Prest af een
Dreng og een Pige, og Cappellanerne af een Pige, eftter Consumptions
Forordningen skal betale baade Consumption og Folckeskat, saa fremt de denne
Vorris Kongel: Naade fremdeelis agter at nyde.
Sorenskriverne som iche haver anden Løn og
besoldning skulle nyde dend gaard frj for Skatt som de boer paa, dog hvis samme
gaardz Landskyld [er] over Toe Skipd: Tunge Synden fieldz og Trej Spand eller Løb Nordenfieldz beløber,
der af lige ved andre at Skatte og Skylde.
Bonde Lensmendene, hvor af Ickun een i hvert
Hoved Sogn, Tinglav eller Skibrede, skal beskickes og gotgiøres, skulle allene
nyde deris paaboende gaarder frj for Leeding, Føering og Visøre, saa og
Udskrivelse, Knegtehold, Munderings Penge og andre smaa Redsler og Paabud, og
paa det de Voris interesse dis fligtigere maa i agt Tage, have vi bevilget, at
de her eftter som hid indtil Skulle af de Bødemaals Sager, som de kunde opdage,
nyde dend
1716:
188b
Tiendepenge,
som vores Fogder dennem skal gotgiøre, og der paa tage deris beviis, hvor
eftter det i deris Regenskaber paa voris RenteCam/m/er till udgiftt skal
passere, hvor imod de skulle pligtig være, voris interesse nøye at paa agte, og
saa snart de om noget kommer i Erfaring, det voris Fogder strax at tilkiende
give, Befindes de der udj forsømmelige
og fordølger noget, da for saadan U-troeskab at have forbrut 10 rdr: til voris
Qvæsthuus og meere eftter Sagens
beskaffenhed Belangende de Sager som
gaar paa dend Skyldiges Lif og Boeslaad, bør Sorenskriverne eller Laugmændene
ej nyde noget, for Skriver og forseiglingspenge, hvor Bønn ej der tilstrecker,
eftterdj de dog af os i andre maader for deris bestilling ere aflagde.
Post bønderne Skulle Allene Vere frj for Udskrifning
og Knegtehold eller Munderings Penge men
ellers Skatte og Skylde lige ved andre, Og Skal vores Vice Stadtholdere, saa
vel som hver AmtMand i hans District, have nøye indseende, at ingen fleere Post
Bønder ordineris og bevilges, end som endelig fornøden er, og derfore tilholde
Vore Fogder, at de eftter forrige Skatte brefve, ind leverer de An\be/fallede
Specificationer paa alle Postbønder i hvert Fogderie, med hver gaardz
Landskyld, og hvor vidt imellem hver gaardz Skiftter er, paa det der eftter
imellem Postbønderne kunde giøres een Ret lighed, saa at dend eene eftter Hans
besværing og Reise med Posten nyder lige Frihed med den anden, og hvor det
fornøden og billig Eragtes, da at tillegges noget vist af Leding og wisøre
eller deslige Jordebogens Rettigheder,
belangende de gaarder, som ved U-lyckelig
Ildebrand wandløb eller Fieldskred
kommer til Skade, ville vi, at eftter Eedsoerne Tingsvidner af AmptManden
Attesterett, skal synes og beskrives skaden af sine omstendigheder og werdj,
imod det som der af er bleven beholden, dog ej der eftter udj Regenskaberne
uden Vores Allernaad:ste Approbation til afkortning at maa anføris.
Og som vi nu som før er meldet haver ladet Specificere de friheder Vi
allernaad:st udj Skatterne een og anden vil have forundt, saa ville Vi og her
med Allernaad:st have budet og befallet, at ingen i hvem og under hvad prætext
det og være maa, der over maa friholde enten Aufls gaarder, Jorder eller gaarde
parter, Ugedags bønder, Strandsiddere, Tienere eller noget andet som Skatte
bør, men eenhver Proprietarius pligtig være uden afgang og Restandz udj Rette
Tider at Clarere for sig og sit godtz, og om nogen Restances ved Aaretz
Slutning skulle befindes, da saa snart
Fogden, der om indleverer Proprietario eller Bonden Rigtig Restandtz Register
under sin Haand og Seigl, skulle de pligtig vere pengene uden ophold at betale,
og med hannem Liqvidere, saa Fremt det iche hos de forsømmelige ved Execution
skal Søges, Skulle og nogen af vores
Fogder udvircke nogen Execution paa Falske Fundamenter eller U-Rigtige
Restancer, eller paa noget som iche egentlig Vores Skatter vedkommer, da skal
hand iche allene have forbrut hans bestilling, men end og betale dend som
u-skyldig er Exeqveret; foruden Exeqver Pengene, saa meget som dend U-Rigtige Fordring
bedrager, hvor udj voris AmtMænd dend Skadelidende ueftterladelig skal
assistere og til Rette forhielpe, saa fremt de iche Self derfore vil stande os
til Rette.
1716:
189
Belangende Skatternis Opbørsel og Rigtighed,
saa er voris allernaad:st Villie og befaling, at vores Amptmænd, under deris
bestillings fortabelse, saa snart denne vores forordning dennem tilhænde
kommer, eenhver i sit anfortrode Amt, ved vores Fogder skall bestemme Ting og
visse Tider udj hver Fogderie, hvor Almuen skal tilsammen komme, til hvilcke
tider AmptManden eller hans Fuldmegtig, hvor hand Self formedelst andre vores
ForRettninger, ej kand vere tilstede, og Fogden i Egen Persohn tillige med
Sorenskriveren og Laugretten skulle møde, i hvis nerverelse og Almuens
forsambling, AmtManden Skal overlevere Sorenskriveren, vores allernaadigste
Forordning og Skattebref, som det Tydelig og lydelig for Alle skal oplæse, hvor
eftter hand det paaskriver, og i Protocollen ord fra ord indfører, og om nogen
af Almuen der af Copier begierer, dem dennem ej at vigris!! (veigris), naar det er skeed, skal Fogden i AmtMandens
Nerverelse først Examinere og Liqvidere det forløbne Aars Restancer; og der nest
eenhver sine Skatter og udgiftter eftter denne Forordning og Skattebref,
Matriculen og Jordebogen beReigne, og Bønderne til Debet i deris Bøger
indskrive; Hvilcken Debet AmtManden tillige med Fogden for eenhver Bonde med
egne Hænder skal underskrive og Attestere Rigtig at vere beReignet, Og paa det ingen undersleb med HuusMend,
Strandsiddere, Bønder Sønner, Pebber Svenne, Leedige Karle, eller andre deslige
Rettigheder af Sauger, Qverner, Møller, og andet som her udj tilforne
Specificeret er, skal underløbe, Saa ville vi Allernaadigst at alt saadant paa
de Stæder det findes, ved Gaardens Skatter og U-giftter i samme Bøger skal
anteignes og beReignes, eftter hvilche bereigninger Fogden over alt sit
Fogderies beløb et generall Mandtall skal forfatte, hvor udj hand gaard fra
gaard Skal følge Matriculen og det Debet
hand i de forskrefne Bønders Bøger haver indskreven, hvilche Mandtal AmtManden
med samme Bøger i Sorenskriverens og Laugrettens Nerverelse nøye skal
Conferere, og eftter des befundene Rigtighed igiennemdrage, underskrive og
forseigle, og Fogden til vore Skatters og Rettigheders Inddrivelse overlevere,
og Fogden der eftter straxen Rigtig Extract over Fogderietz Indkombsters fulde
beløb at forfatte, og til vores Stifttamptskrivere uden nogen forsømmelse eller
forhal indsende, Der eftter haver hand med allerstørste Flid at paadrive, at
Midlerne til de anbefallede Terminer Rigtig kand indkomme, og til Stiftts
Amptskriverne, særdeelis af Norlandz Amt til StifttAmtskriveren i Bergen leveris, saa
vit iche den af til Militien eller i andre maader er assignerett, hvor over de
Rigtige Extracter hver Maaned og Qvartall til vores RenteCam/m/er haver at
indsende.
Og som vores Fogder eftter deris Eed og
Embede ere forpligtede, med Rigtig Regenskab at svare os til vores Skatter og
Indkomster, eenhver af sit anfortroede Fogderie, saa ville vi allernaadigst
have forbudet, at ej nogen uden de, sig med oppebørselen maa befatte, eller
dennem Hinderlig være, men de allene
enhver for sit Fogderie alle
vores wisse og U-visse Indkomster og oppebørseler at annam/m/e, forestaa og
betiene, som de det ville ansvare
1716:
189b
Hvor
udj vores AmptMand dennem tilbørlig skal Assistere og beforderlig wære.
Belangende Restancerne; da som dend Sidste
betalings Termin iche falder førend ved aaretz udgang, og vores Allernaad:ste
Forordning er, at Fogderne deris Regenskaber til hver Nyt Aars dag skulle
slutte, saa ere vi Allernaad:st Tilfredz, at om det sig skulle hende at nogen
Restancer, formedelst een og anden Tilfelde, Til Høstetinget ej fuldkommen
skulle blive betalt, men vores Fogder, som før er meldet, foraarsagis dennem
enten hos proprietarien eller Bonden at Søge, at de da lader samme Restancer
paa Høstetingene Publicere, og af hver Tinglav et Rigtig Restantz Register og
Tings vidne forhverfve, hvilcket een hver Foget sin AmtMand skal tilstille til
paaskrivelse og attestering, at de kommer over eens med Bøndernes Skatte bøger,
samt dend af os Elskelig Vores Deputerede for Financerne og i Cammer Collegio
hos Fogderne Anordnede Cassa Bog, thi uden sam/m/e saaledes er attestered,
Antages det iche for gyldig, Og om Vores
AmtMænd skulle findes forsømmelige, Fogderne at tilholde Restandtz Registerne
saaledes i Tiide at indlevere, og der eftter dennem som melt at attestere, og
vi der over udj vores Interesse og Rigtighed maatte Tage Skade og ophold hos
nogen Foget, ville vi at vedkommende AmptMænd, da os til Skaden skal være
Ansvarlig, og ellers fordj hand iche haver giort Hans Embede, at stande os til
Rette eftter des beskaffenhed, Helst vi
allernaad:st ville, at slige anordnede Cassa Bøger, hvis bekostning, eftter
Regning med Amtmandens Paateigned Attest Fogderne skal vorde gotgiort, i
behørrig Rigtighed, stedtze skal holdes, til desto meere Sicherhed for Vores
intrader, og om nogen Foget der udj
skulle findes eftterladen, og AmtManden det iche andrager, eller der med seer
igiennem Fingre, skal de da, hvis brøst i saa maade findes, uden ald naade
deris bestilling have forbrut, og for det øfrige forholder AmptManden sig med
deris Attester paa Fogderes Regenskabers Mandtaller, og andre Beviisligheder,
eftter vores til dennem der om allernaad:ste udgangne befalling de Dato 7 Febr:
1705 og ville Vi Allernaad:st at AmptMændenes
Attester paa Regenskaberne eller beviisnerne skal formelde; at det sig saaledes
forholder, og iche som hid indtil er skeed, der paa Tegne, at det er Conform
med Ting Protocolen, eller det paa Fogdens Ansvar vil ankom/m/e, thi slige
Attester ville vi Allernaad:st icke her eftter ved Regenskabernis Revision maa
Antages, mens AmtMændene det strax tilbage Sendes, og om Vores Tieniste eller
Fogdernis Regenskaber der over maatte lide ophold, Skal AmptMændene da derfore
stande os til Ansvar, naar slig
Attestering er Skeed, antages det for gyldig beviis, ved deris Regenskaber, som
de Aarligen inden Februarij Maanedz udgang til vores RenteCam/m/er, og de af
Norlandz Ampt til Stifttamptskriveren i Bergen, paa første Stevne nest eftter,
med fuldkommen Rigtighed, haver at indlevere, og der imod indtil videre Revision
i vores RenteCammer tages hans beviis, Hvilcken Foget det iche Stricte
eftterkommer, eller og findes forsømmelig, enten sine Regenskaber som for er meldet at indlevere eller U-fligtig med hans
Restances at indrifve, eller og i det Ringeste iche haver betalt og Clareret
for ald sit Fogdernes Restancer, for det forløbne Aar, indtil dend nest
paafølgende primo Maij, og de af Norlandz Amt til første Stefne udj Bergen,
hand skal anseeis som nacklæssig og U-døgtig, i hvids sted, saa snart vores
Amtmænd, det i vores RenteCammer tilkiendegiver, Vi Allernaad:st
1716:
190
vil
vere betenckt, at tilsætte andre,som vores Tieniste og Interesse bedre paa agte
kunde, og paa det, det eene iche skal Confundere med det andet, saa skal vores
Stifttamptskrivere eller Fogder ej qvittere for noget nyt førend Restandtzerne
og det gamelt fuldkommen ere betalt; Vi ville og Allernaad:st paa det ingen sig med U-videnhed skal
undskylde, at vore Amptmænd iche allene, denne vores allernaadigste Forordning
og Skatte bref, som for ere meldet paa
Tingene for meenige Almue offentlig skal lade forkynde, men end og Paa alle
Predickestollene eftter Prædicken at oplæssis, de Skulle og an\be/falle
Sorenskriverne at de Bunde LensMendene til Almuens EftterRetning der af Rigtige
Copier uden nogen Skriver Penge meddeeler.
Geistligheden belangende, da skal alle de som
med nogen Beneficus ved Capitulerne ere benaadigede der af Contribuere, som
meenige Capitulares der for foreenis kunde, og eenhver eftter sine Indkomster
med Rette kand tilkomme, saa at af hver Capitul uden videre, afgang eller
afkortning betales proportionaliter af det godtz, som nu ved Capitulerne ere
beholdne imod det der ved befantis, da de blef satte eftter følgende Taxt Nemblig,
Opsloe Dom Capitul 350 rdr: Trundhiembs Dom Capitul 300 rdr:
Bergens Dom Capitul 300 rdr: Christiansands Dom Capitul 150 rdr:
Hvilcket erlegges in Specie eller
Dalere til 100 skl: Courant, hvilche Contributioner af Capitulorum Notariis
skal indkrevis, og til Vores Stiftt Amtskrivere, til de Anbefallede Terminer;
som for er meldet, med tilbørlig Regenskab og Rigtighed Leveris.
Presteskabet betaler Nemblig een hver Prest eller Sogne Prest,
Tolf Rixdaller in Specie eller 100 skl:
Courant for hver Rixdaller, hvilke Penge vores StifttbefallingsMænd og
Supperjntendenter een hver i deres
Stiftt skal ligne Presteskabet imellem,
saa at eenhver Prest, saa vel Tydske som danske eftter hans Kald, Indkomster og
tilliggende Benificier Retteligen bliver lignet og lagt, hvilcken Ligning
leveres af hver Stiftts Superintendent uden ophold in Duplo dend eene til Stiftt Amptskriveren, og den
anden til Fogden, at hand det der eftter hos de vedkommende indfordrer til ovenbemelte
Terminer, og videre til vores Stiftt Amptskrivere uden nogen forsømmelse
indleverer; Paa det ellers Fogderne og
Sorenskriverne des bedre maa befordres og afsted komme, have vi allernaad:st
bevilget, at eenhver udj sit Fogderie til de Almindelige Skatte og Restantz
Tinge af Almuen her eftter skal skydses og fremføres, og der til eenhver for
sig at nyde Frie Heste til Landz, og een baad med Fire Roers Karle til Vandz,
Hvorfor hver Persohn som Skydser til Landz eller Vandz, maa nyde for hver miil
4 Skl: danske, som dennem af Fogden Skal betales, og naar det af AmptManden er
Attesteret; da dennem des beløb udj vores RenteCammer at gotgiøris, hvor imod
dennem Alvorligen skall vere forbudet, ingen videre frj Skydz end til sam/m/e
Almindelige Skatte og Restandtz Tinge, det være sig af willighed eller
Tvang Kort eller Lang vej, under hvad
prætext det og være kand under deris bestillings fortabelse, og Vores General Fiscals
1716:
190b
Tiltale,
enten at begiere eller Tage, Bydendes og
befalendes her med wores Vice Stadtholder, Grefver og FriHerrer,
Stifttbefallings Mend, Superintendenter, AmtMænd, Stiftamptskrivere, Fogder og
Alle andre wedkommende som denne Vores Forordning under vores Cammer Seigl
tilskicket vorder, at de iche allene der over tilbørligen holde og nøye tilsee,
at Vores Kiære og Troe undersaatter og Almue ingen U-ræt, i Skatternis
beRegning eller deris oppebørseler Skeer, men og at de den til alles
eftterRettning strax paa behørige Steder lade læse og forkynde, og sig self saa vit dennem der af vedkommer der eftter Allerunderd:st Retter og forholder,
Givet paa wores Kongel: Residentz udj
Kiøbenhafn d: 15 Januarij Ao: 1716
Under Vor Kongel: Haand Og Zignett
Friderich
R:
L. S.
Rigtig
eftter Originalen Testr: Allerunderd:st
A: Undall
Dend
10 Junij blef Retten betient paa dend gaard Store Linge i Strandebarms
skibrede hvor da Comparerede Lensmanden
Anders Mundem og eftter skrefne Lougrett, Hans og Sverke Berge, Torgier Bru,
Olle Siusetter, Haaver Lille Linge og Hiermund Hiartnes,
Hvor da Peder Rasmusen Store Linge hafde
ladet stefne opsiderne paa dend gaard Rørvig
Ved Nafn Torben Ivers: dend ældre og Torben Iversen dend yngre, for
medelst de for nogen tid siden da hand
var fra verende i Kiøbenhafn haver opsatt
een skifttes gaard i mellem Store Linge og Rørvig, og det uden nogen Rettes
Middels oververelse lige eftter deris
egen willie, og der ved meget fornermet ham, u-agted at till foren stod een
skifttes gaard som i Mande Minde og af gam/m/el tid har voren holdet ved lige,
og var et{t} Rett skiftte i mellem desse 2de Jorder Ved sam/m/e Nye Jerdes gaards oprettelse har
de fra taget ham een stor støcke Mark, sam/m/e støcke gandske udhugget og
Ruinerit, ej agtende enten nogen advarsel eller forligelse som i mellem dennem
siden hans hiem
1716:
191
komst
er skeed, formodede der fore at for saadan deris adfer bør vere straffeldig, og
betalle ham dend skade hand der Ved leedt haver, saa og at til findes dend Nye
opsatte gaard igien at nedrive, og dend gl: gaard at oprette og sig siden der eftter at Rette, sambt og at
oververe et louglig Markeskield at oprette med steene at nedsette, og videre
hvad hand dem i een eller anden maade i sam/m/e Sag kand have at till talle,
saa og at oprette ham denne prosseses bekostning,
begge opsiderne paa Rørvig møtte til stede og
vedstod louglig i denne Sag at vere stefnt, og forklarede at dend Nye opsatte
Jerdes gaard er satt lige eftter de gamble skiftter, saa som dend gl: Jerdes
gaard ickun var eendeel ilag, lagt for Creaturene og ej i de rette gl:
skiftter,
ingen Vidner var af nogen af parterne stefnt,
men Peder Rasmusen forklarede at det gl: Jerde skall klarlig bevise skifttet i
mellem begge gaarder, og der fore icke giortes nødig nogen Vidner at stefne,
Contra parterne formente at dend Nye opsatte
Jerdesgaard skall befindes ret opsatt, og dend at vere giort og bygget med Sl:
Margrette Linges Villie og sambtøcke, og der fore formente at have giort ret,
Monss: Peder Rasmusen till spurte dem eftter
hvis Merker dend Nye Jerdes gaard er opsatt, og hvad Vidner de haver paa Merket
Just skulle vere der hvor gaarden af dem er opsatt, de svarede at gaarden er opsatt eftter gl:
Kand, andre Vidner har de icke, men sagde der hos at alle Folck ved det at
gaarden i de rette Merker er opsatt,
hand till spurde dem endnu om icke dend gl: Jerdes gaard har staaen i
saa lang tid, meere end mod 200 aar og
om opsiderne paa Rørvig og Linge i alld dend tid har holdet sam/m/e gl: gaar
ved lige i mellem sig, de svarede at
sam/m/e gaard har staaen saa lenge, har og voren holdet ved lige af Rørvigs og
Store Linges opsidere af gam/m/el tid
1716:
191b
og
det alt till nu for faa aar siden at de dend Nye Jerdes gaard opsette, saa som
de formente at dend gl: gaard icke stod paa dend rette sted, Men eftter
tilspørgelse hafde ingen Vidner som om sam/m/e paaberaabte Merker kunde bære
Vidnesbyrd icke heller beraabte sig paa
nogen Vidner, uden allene at alle Folck viste at det Nye Jerde stod i de rette
Merker,
Peder Rasmusen formente og paastod at dend
gl: Jerdes gaard som i saa langsam/m/elig tid har staaen der dend nu verende
garMoe udviser, og alle tider af begge desse gaarder har \voren/ holden ved
lige, saa mente hand at Rørvigs opsidere ej hafde nogen magt sam/m/e
Jerdesgaard at lade lige øde, langt Mindre een anden gaard at opsette, formente
der fore at dend Nye gaard bør Casseris, og dend gl: Jerdesgaard igien af
Rørvigs opsidere at oprettes paa Nye som dend var før end dend blef øde, begierede der fore at Vj sambtlig louglig
ville siune og besigtige alle skiftter fra Søen og i Fieldet, og der eftter
steene og Merker opretter till alle deris eftter rettning,
Contraparterne formente som før, at de ingen
u-ret giort haver, saa som Jerdes gaarden nu staar paa det rette sted, og
sam/m/e gaard er opsatt med Peder Rasmusens Sl: Kieristes Villie og sambtøcke,
Peder Rasmusen her til svarede at gaarden
u-rettelig paa et u-ret sted er opsatt
hannem og hans gaard til skade, og hans Sl: Kieriste slet indted om
nogen Merker eller skiftter var vidende, saa som hun aldrig har voren i
Marken og der fore slet indted der
bekiendt, Men Rørvigens opsidere allene i hans fraverelse har Raad sig self, og
giort hvad dem self lustede,
Der eftter forføyede Vi os sambtlig udj
parternes Nerverelse i Marken Merker,
skiftter og Jerdes gaarden at besee, og befant Vj da at dend Nye opsatte
Jerdesgaard staar omtrent et stor steen Kast lenger ind paa Linges Mark meere
end dend gamble gaard, serdeelis nede Ved Søen
men langt oppe udj een bergs Naaf kom/m/er de sam/m/en dend gl: garmoe siuntis endnu fuld kom/m/en,
som gick
1716:
192
lige
op fra Søen over slette Marker, saa ej kunde vides hvor fore sam/m/e gaard i
forige tider skulle have voren opsatt, uden allene till en skifttes gaard i
mellem Rørvig og Store Linge, serlig eftter dj begge parter forklarer at
sam/m/e gaard af begge desse gaarders opsidere altid har voren holdet ved lige, der fra forføyede Vj os lenger op ad Marken og
besaag de andre Merker som Rørvigs opsidere haver oprettet med Kaarser i trær
at hugge, da de dend Nye Jerdes gaard opsatte, befant og sam/m/e Merker ej at
gaa lige op eftter enten dend gl: eller Nye Jerdes gaard, men som/m/e tider
meget ind paa Store Linges Eiendeele, andre steder igien lige eftter dend gl:
Jerdesgaard, og aller øverst oppe i Fieldet ved een sted kaldes Smaags Myren hvor Rørvigs Sætter Mark i mod tager, de!!
(der) vare de Nye giorte Merker meere end et gaat Kulle skud indført paa Store
Linges Mark, og som Vj som melt er icke hafde nogen Vidner for os, eller {af}
parterne om Merker kunde forEenis, saa fore tog Vj os Merker at oprette, og
først ej andet kunde giøre end fra Søen op følge dend gamble Jerdes gaard, som
i saa mange aar har voren holt ved lige, og alle tider holdet for een Merkes
gaard i mellem Store Linge og Rørvig, hvor fore Merket der eftter opfølger
langst gaarden op i een bek kaldes Tver
beken oppe udj een Houg kaldes Jons
Hougen nede i enden af sam/m/e Houg paa
dend østre side af Tver beken udj et skarf, der blef hugget et Kaars, {lidet}
bedre op i Jons Hougen tett ved og inden
for Kiørsel Veien udj et skarf blef hugget et Kaars, lidet lenger op i Jons
Hougen tet inden for Kiørsel Veien blef
nedsatt een steen med Kuld under og sine 2de Vidner hos, lidet bedre op under
og op i Jons Hougen tet ved og paa dend
Sødøste side af Kiørsel Veien blef nedsatt een steen med Kull under og sine 2de
Vidner hos, oppe i Naaven paa østre side
i Naaven og i Høyeste Jons Hougen blef hugget et Kaars, lidet
1716:
192b
lidet!!
bedre op og Sør udj Giet Hougen, blef udj et Svaa eller berg hugget et Kaars,
neden for Lille Tver Myren udj een berg
Naaf blef hugget et Kaars, lidet bedre op udj een Houg kaldes Mose Hougen paa et skarf hvor een stor Steen er
liggende i sam/m/e steen blef hugget et
Kaars, nede i Tvere Myre udj een liden
dall blef nedsatt een steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, neden for
Skittnes dals {Myren} Rusten udj et Svaa
eller berg blef hugget et Kaars, oppe i Skittnedals Rusten paa øverste Hougen
blef nedsatt een steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, lenger op øverst og høyest [i] Snørlis Hougen blef
nedsatt een steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, indhold paa Smugs
Hougen paa dend søre side udj et svaa
eller berg blef hugget et Kaars, aller øverst opp i Marken ved Smaags
Myren paa dend Søre side af Myren lidet synden og oven for Dam/m/en i et berg Naaf blef hugget et Kaars, der fra
gaar skifttet igien udj een gl: garmoe, som streker sig i mellem Store Linges
Mark og Rørvigs Sætter Mark eller Støls beite, hvor nu ingen trette er om
skifttet, og till hører saa Store Linge
paa dend yttre og westre side Marken, og Rørvig paa dend indre og østre
siden alt fra bemelte Steen eller
Dam langst forbemelte Merker alt ned udj
Søen,
og da Vj igien gick ned af Marken i mod Søen,
uden og Vesten for dend Nye opsatte Jerdes gaard anviste Rørvigs opsidere os een steen, som de
mente at vere een Markesteen, men da dend af Mendene blef beseet, forNam de at
sam/m/e steen icke i nogen maade for een Markesteen kunde antages, tj det var
een stor steen meere Vigtig!! (Vegtig)
end 2 eller 3 Heste kunde drage stod løs
i een ur for sig self og ingen teign
eller Vidne hos saa dend der fore af os
blef Casserit,
der fra forføyede Vj os hiem igien till
Linge Retten at betiene, hvor da
parterne og møtte for Retten, og paastod da Peder Rasmusen at Rørvigs opsidere
bør till findes dend gl: Jerdes gaard paa deris egen bekostning at oprette,
1716:
193
saa
som de og ingen anden har ladet dend forfalde hannem till aller største skade og fortred,
og som de har udhugget hans skoug ved de nye oprettede Merker, de da og maa
tilfindes hannem hans skade at oprette og betalle,
Rørvigs opsidere her till svarede at de kand
icke negte at jo Torbiørn Iversen dend yngre har hugget hvis hugget er, og \ej/
dend gl: Torbiørn, som og unge Torbiørn self tilstod, og mente at det var hans
eget og der fore hafde Magt det at
giøre,
Monss: Peder Rasmusen her til svarede at hand
nok ved at unge Torbiørn har hugget, og ej dend gl: og paastod der fore at hand dend skade bør
betalle, paastod og at de begge bør betalle den/n/e prossesses omkostning i det
Ringeste med penge 16 rdr: og der om var
een Endelig Dom begierende,
ingen af parterne hafde videre at frem føre i
nogen maade,
hvor fore eftter deris May: aller Naadigste
Forordning anføris de omkostninger som her ved er foraarsaget Nemblig
Sorenskriverens eene dags forrettning
3 rdr: hans eene dags Reises fortering
till Aasteden 4 Mrk: lige saa hiem igien 4 Mrk: Fløting
3 Mand 4 ½ Miill hver Mand for
hver Miil 8 s: er 1 rdr: 12 s: lige saa hiem igien 1 rdr: 12 s:
Lensmanden for sin u-Mage og Stefne maal
3 Mrk: de 6 Mend een hver for sig 1 Mrk: 8 s: er 1 rdr: 3 Mrk: till sam/m/en 8 rdr: 3 Mrk: 8 s: endnu pretenderede {ha} Peder Rasmusen her
for uden for Mad, dreke og anden u-mage till
sam/m/en 8 rdr:
og blef der fore om alt saaledes afsagt,
Eftter
flitig Siun og gransking i sambtlig parters nerverelse finder Vj icke at
Rørvigens opsidere de indCiterede Torben
Iversen dend ældre og Torben Iversen dend yngre, har haftt nogen føye eller adgang
dend gamble Jerdes gaard, som de self tilstaar i Mange Mands Minde at have
staaen og voren i fuld hæfd, at lade blive øde beliggende, langt mindre een Nye
Jerdesgaard paa et andet sted at oprette, sambt Merker og skiftter allene at
giøre, aller helst fordj de nu icke enten har
1716:
193b
ført
Ringeste Vidner om nogen andet skiftte end till foren har voren holden {ved}
\end/ dend gl: gaard, icke heller hvor fore dend Nye Jerdes gaard just skall
staa paa det sted dend nu staar, tj bør dend gamble gaard at staa og blive ved
sin fulde Kraftt, og dend her eftter saa
langt den/n/e igien liggende garmoe Reker
at bliver et Ret skiel og skiftte i mellem Rørvig og Store Linge, og
skall saa de øfrige Merker her eftter gaa fra sam/m/e Jerdes gaards garmoe og
op i een bek kaldes Tverbek op udj een
houg kaldes Jons Hougen, nede i enden af sam/m/e Houg, paa dend østre side af
Tver beken udj et skarf der blef hugget et Kaars, af sam/m/e Kaars
gaar skifttet videre op i Jons Hougen
tet inden for Kiørsel Veien hvor
der blef nedsatt een steen med sine Vidner, af sam/m/e steen gaar skifttet op
under og op i Jons Hougen, tet ved og paa dend Sødøste side af Veien blef
nedsatt een steen med sine Vidner, af denne steen gaar skifttet videre op udj
een Naaf op i Høyeste Jons Hougen hvor
der blef i Naaven hugget et Kaars, der fra lidet bedre op og {sør} \Nord/ udj
Geit Hougen, blef udj eet Svaa eller berg hugget et Kaars, derfra neden for
Lille Tver Myren udj een berg Naaf blef
hugget et Kaars, der fra lidet bedre op udj een Houg kaldes Mose Hougen, paa et
skarf, hvor een stor steen er liggende, i sam/m/e steen blef hugget et
Kaars der fra nede i Tver Myren \hvor der/ udj een liden dall, blef nedsatt
een steen med sine Vidner hos, neden for for Skittne dals {Myren} Rusten udj eet Svaa eller berg blef hugget et Kaars,
der fra oppe i Skittnes dals Rusten paa
øverste Hougen hvor der blef nedsat een
steen med sine Vidner hos, lenger op
øfverst i Snørli Hougen blef
nedsatt een steen med sine Vidner hos, der fra indholt paa Smugs Hougen, paa
dend søre side udj et Svaa eller berg blef hugget et Kaars, der fra gaar
skifttet endelig aller øverst op i Marken ved Smogs Myren, paa {dend} dend Søre
side af Myren, lidet Synden og oven for Dammen
i et berg Naaf blef hugget et Kaars, hvor ende skifttet
1716:
194
er,
siden følger skifttet op eftter langst een gl: garmoe, som streker sig i mellem
Rørvigs Sætter Mark og støls beite og Store Linges udMark, og skall saa Store Linges Eiere og opsidere
her eftter tilhøre Marken paa dend yttre og Vestre side, og Rørvigs Eiere paa
dend indre og østre side alt fra dette
Merke ved Dam/m/en, og lige ned udj Søen, hvor eftter de paa alle sider sig
haver at Rette, og om nogen af parterne eller gaarders Eiere og opsidere eftter
dette oprettede Merke bliver til sinds Jerdes gaard der eftter at ville lade
opsette, da staar det dem frit fore, og bør da een hver eftter sin Jords
storlighed Jerdesgaard at oprette, og det eftter u-Villige Mends udvisning om de icke self der om i Mindelighed skulle
kunde forEenis, hvad sig ellers det gl:
Jerde nede i Marken angaar, som nu er øde, da eftterdj Rørvigs opsidere har
ladet det blive øde, og et andet Jerde paa een u-ret sted opsatt, saa bør de ej
allene inden Aar og dag her eftter, det gamble Jerde igien paa deris egen
bekostning at opsette saa forsvarlig som skee bør eftter Lougen, og naar det er
skee!! (skeed) holder saa Vell Store
Linges opsidere som Rørvigs opsidere det siden ved lige, men Rørvigs opsidere
bør og igien nedrive dend Nye opsatte Jerdesgaard, og dend icke eftterdags at
vere nogen af parterne enten paa Rørvig eller Store Linge till nogen eftter
Rettning, mens af ingen Verdj, og som Torben Iversen dend yngre self tilstaar
at have hugget i skougen eftter de før af dem self Nye oprettede Merker hvor ved Store Linges skoug er beskadiget, saa
bør hand for sam/m/e hugster og skade betalle till Peder Rasmusen 4 rdr: Hvad sig ellers denne prosses omkostning
angaar, da som der befindes at de inCiterede Rørvigs opsidere der till har
given stor aarsage i mange tilfelde, saa bør de og till sam/m/en at betale till
Peder Rasmusen i omkostning 12 rdr: hvor
af een hver betaller helten
1716:
194b
alt
sam/m/en inden 15ten dage under Excecution eftter Lougen,
Dend
4 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Giøen for Ous og Strandvigs
Skibredes Almue oververende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Hans Lundervig og Jon Haavig med eftterskrefne Lougrett, Hans Kleppe,
Anders Aackre, Hans Opsall, Olle Baartvet, Torbiørn Skaattun, Olle SæfverEide,
Winsans Windenes og Haldor Biøndall, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
deris Kongl: May: Allernaadigste udgangne Forordning om Fiske wegten i
Bergen dat: Husum dend 27 April 1716:
Publicerit
Erick Andersen boende paa Aackre i
Strandebarms skibrede, hans udgifne skiøde till Hans Anders: Aase, paa oddels
Retten till hans paaboende gaard bemt:
Aase, skylder ½ Løb Sm: ½ H: i mod penge 24 rdr: dat: 20de Decembr: 1714:
Publicerit
Niels SkogsEides, Haldor Gietlesen Biøndal, og Morten Gietlesen Nortvet, deris
udgifne pantebref till Gietle Nielsen SkogsEide paa 1 Løb Sm: med bøxsel i
gaarden SkogsEide saa vell som oddel og
Aasæde Retten sam/m/e stedtz i mod penge
295 rdr: hvor af Niels SkogsEide har
oppebaaret 60 rdr: og der fore
pantsetter 1 pd: 5 ¾ Mrk: Sm: Haldor
oppebaaret 185 rdr: og pantsetter 28 1/3
Mrk: Sm: med oddel og Aasæde Retten, og
Morten Gietlesen har bekom/m/et 50 rdr:
og pantsetter 14 5/12 Mrk: Sm:
alt i SkogsEide med bøxsel d: 3:
Januarj 1716:
Publicerit
Knud Engelsen Eies udstede Gafve bref til sin yngste Søn Hans Knudsen paa
adskilligt eftter hans død, dat: 7: octobr: 1715:
Publicerit
Marte Ols datter Sl: Engel Engelsens
Giøen
1716:
195
hendes
udgifne skiøde till hendes Elste Søn Hans Engelsen Giøen paa 18 Mrk: Sm: i hans
brugende gaard Giøens Søre Tun, 2 Mrk:
Sm: i Kikedallen, og helten udj een
skougeteig liggende i mellem Røe og Rongelstvets Mark, i mod penge 31 rdr: dat: 10 Septembr: 1715:
Publicerit
een Contract i mellem Hans Lundervig paa dend Eene, og Giøens opsidere paa dend
anden side Nemblig Torgils Engelsen,
Marte Sl: Engel Engelsens, Hans
Torgilsen og Hans Engelsen angaaende et
Sætterbeite kaldes Preste Sættre des brug,
dat: 13: Januarj 1716:
Publicerit
Haldor Gietlesen Biøndals udgifne pante bref till Knud Engelsen Eie paa 1 pd:
13 1/8 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard Biøndal i mod penge 50 rdr: dat: 3 Maij 1716:
Publicerit
Lars Hansen Eie og hans Huustrue Ingebor Lars datter {op} udstede gave bref paa
een hver deris halve hovedlaad eftter deris død
dat: 2 Julij 1716:
Kongl:
May: Foget lod atter for Retten frem føre det Fangne qvindfolck Ingebor Hans
datter, som det Leier maal med sin egen broder Willum Hansen begaaet haver, som
fra forige Waarting till nu er bleven opsatt,
hafde nu og ladet Citere hendes Fader Hans Siursen Bouge og hendes Stif
Moder, Aagaatte Engels datter som er
dend bort rømbte Haacken Siursens!! (Willum Hansens) Rette Moder till at giøre forklaring om hvis de her om
som Forældre er vidende, saa hafde hand
og ladet Citere Jon Qvale og Anders Wiig, som var oververende da barnet blef
fød og sam/m/e tid holt Wagt over
hende, endnu var stefnt Johanes og Endre
Hougen som holt wagt over hende da
barnet bort døde, till at giøre forklaring om hvis da passerede, og møtte alle desse benefnte indstefnte,
undtagende Hans Siursen Bouge, som er saa gl: og svag at hand ej kand were oppe
af sin Seng,
1716:
195b
Ingebor Hans datter blef atter tilspurt om de
sam/m/e poster som før er indført, om hun endnu wedstaar det saaledes at vere
passerit som hun for forige Rettes forhandling forklaret haver, hun svarede og wedstod alt sam/m/en som før og bad gud dend aller høyeste trøste hendes
bedrøfvede hierte,
der eftter blef frem kaldet dend borte
werende {Haacken Sve} Willum Hansens Moder Aagaatte Engels datter, som blef
tillspurt om hun er widende at hendes Søn haver begaaet dette Leiermaal med
hendes Stif{søn} datter, hun svarede at
hun veed alt formeget der af, bad gud trøste sig i denne hendes alderdom, at
hun skulle have levet dend dag og hørt saadan u-løcke paa hendes børn, hun blef af retten tillspurt om hendes Søn
aabenbarede saadan gierning for hende self, eller naar hun blef vidende om
denne gierning hun svarede at hendes
Stif datter det besaavede qvindfolck
Ingebor Hans datter Aabenbarede det
først for hende da hun først var bleven frugtsom/m/elig og ej før, hvor paa hun tallede med sin Søn
der om og da tilstod hand sam/m/e gierning
at have begaaet, war megit saarig fuld, og viste icke hvad hand skulle
andfange, deris Fader fik det og sam/m/e tid at vide, hvor over hand i lige
maade blef meget bedrøvet, hun blef
videre tilspurt om hun viste at de ville røm/m/e till sam/m/en bort, hun svarede at hun det nok wiste, at de baade
ville røm/m/e og at de Reiste bort, og hendes Søn sagde for hende at hand ville
Reise till sine 3de brødre, som alle ere ude i deris May: tieniste for
Soldattere, og de drog bort, war borte fra Mickels tid forleden Høst, og wed
Kyndels Messe tider kom de till bagers igien begge toe, og som det røgtedes i
bøygden at de vare hiem komne, blef hand ikun som hem/m/elig hieme omtrent 14
dage, saa Reiste hand igien bort, men hvor hand tog weien er hende u-Vitterlig, i midlertid blef hun
Siug og føde sit barn og blef tagen till fange, og over hende holt wagt, og alt
1716:
196
siden
har veret bevogted,
Jon Qvalle og Anders Wiig frem kom og Ved Eed
forklarede at de war med Lensmanden Jon Haavig og foer till Bouge at søge eftter
desse 2de Menisker Willum Hansen Bouge
og Ingebor Hans datter, og da de der ankom, fant de allene Qvindfolcket, men
Willum war borte, og hun pintes da med barnet {og} blef og forløst i deris nerverelse, og som
barnet svagt og war et drenge barn war meget svag, saa blef det hieme døbt af
Jon Qvalle, og de tillspurte dend gl: Fader Hans Siursen Bouge om hand viste at
hans Søn og hafde besaavet denne sin Søster, hand bad gud bedre sig saa sandt
at hand alt for meget wiste der af, bad gud hielpe sig, wedstod og at hand
viste af at gierningen var begaaet før de begge bort Reiste,
Jon Haavig
Lensmand wed Eed widnede det
sam/m/e at hand og sam/m/e tid war der
tilstede og hørte at dend gl: Hans Siursen Bouge bekiendte at hand war widende
om denne gierning og det før end de
begge bort rømbte,
Johanes og Endre Hougen, forklarede Ved Eed
at de dagen eftter at qvindfolcket Ingebor Hans datter war forløst med
barnet var tilstede paa Bouge som wagt
over hende, og een half time eftter at de vare der ankomne døde barnet, i stuen som de saag paa, og
qvindfolcket laag i een Seng, og hendes gl: Fader i dend anden Seng, og de
hørde at dend gl: Hans Siursen Bouge bekiendte for dem at hans Søn Willum Hansen
war Fader till dette barn som hans datter Ingebor Hans datter hafde føed,
sørgede og gred meget for saadant skulle hende og skee, bad gud bedre sig,
Kongl: May: Foget till spurte Lensmanden og
de 2de Mend Jon Qvalle og Anders Wiig om der noget fantes till beste hos dette
qvindfolck da de der vare at efttersee hendes Middel og formue, Men de
testerede alle Ved Eed at der slet indted war at finde, videre end noget lidet
till hielp till skattens af betalling
som Jord
1716:
196b
eiegeren Prousten Hr: Chrestopher Gaarmand betalt hafde, og ej een skillings werdj i
andre maader, men der var udj huuset en stor Fattigdom, saa vell hos hende, som
hos Forældrene, tj deris Moder gaar om bøygden at betle er og blind, Manden er af alder og Svaghed
Senge liggende, og ej meere har till lifs ophold end hvis ham af medlidende
Chrestne gives, qvindfolcketz Mand Haaken Siursen er borte i deris May:
tieniste for Soldat, og ejer icke det aller ringeste, dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris,
Almuen over alt ogsaa bekrefttede, at slet
indted er hos dette qvindfolck till formue i ringeste maader,
Qvindfolcket Ingebor Hans datter blef till
spurt om hun noget viste at frem føre till hielp og befrielse, men hun svarede
at hun slet indted wiste i nogen maade sig till hielp og befrielse uden gud i Himellem og een Naadig Konge,
Kongl: May: Foget satte i Rette at eftterdj
det er aabenbare at dette andholdne qvindfolck Ingebor Hans datter har begaaet
blod skam med sin egen kiødelige broder
og med ham auflet et barn, hun da eftter deris May: Loug bør straffes
paa Livet, og der om var Dom begierende,
ingen af parterne hafde widere at frem føre,
hvor fore udj Sagen Saaledes endelig blef Kiendt, Dømbt og
afsagt,
Eftter
Ingebor Hans datters egen frj villige bekiendelse siste Rettesdag, saa vell som
nu i dag for retten det sam/m/e bekreftter og tilstaar at hendes egen broder Willum Hansen Bouge med
hende har begaaet dend blod skams Synd, og med hende auflet et drengebarn, som
1 ½ dag eftter Fødsellen igien ved døden er afgangen, og af alle omstendigheder
og andre forklaringer som i agterne findes indført fornehmes at sam/m/e blodskam af dend borte
verende broder Willum Hansen med denne sin Søster {har} \i sandhed/ er begaaet,
hvor over hand og er
1716:
197
her
fra bort rømbt og undvigt, Thj kand Vj
icke anderledes i denne Sag Kiende og døm/m/e, end jo dette qvindfolck Ingebor
Hans datter Bouge eftter deris May: aller Naadigste Lougs 6te Bogs 13: Capit:
14 art: bør at miste sit Lif, og hendes hovet med Sverdet at skille ved hendes
Krop,
Dend
7 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Kierevig for Strandebarms og
Qvindheretz skibredes Almue oververende
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Ander Mundem, med
eftterskrefne Lougrett, Lars Tveit, Anders N: Waage, Giert Kierrevig, Gabriel
Netteland, Gietle og Niels Mundem, Lars og Engel Tvet, sambt Almue fleere som
Tinget søgte.
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
deris Kongl: May: allernaadigste Forordning om Fiske wegten i Bergen dat: 27 April 1716.
Publicerit
Hr: Willum Frimands udstede bøxsel seddel till Zacarias Jonsen paa een teig
Jord i dend gaard Liustvet i Qvindheretz skibrede beliggende dat: 4 Julij 1716.
Publicerit
Peder Andersen Kysneses udgifne gave bref till hans trolovede Fæste pige
Magdele Knuds datter paa een half Løb og 1 Mrk: Sm: i dend gaard Sundall i
Mordanger beliggende, dat: 24: octobr: 1715:
d:
14: Julij blef Retten betient paa dend gaard øfre Flyensfær i Opdals
skibrede hvilcke gaard Sogne Presten
till Tysnes Mag: Hans Abel er tillhørende, oververende Lensmanden Gunder
Ambland med eftterskrefne Lougret, Lars Færrewaag Peder Ertzwær, Hans Møcklestad, Mickel
Siursen, Mickel Knudsen og Jacob Opdall,
till hvilcken tid Mag: Hans Abell hafde ladet
Citere opsideren till een deel af bemelte øfre Flyensfær Johanes Hansen, formedelst hand i mod sin
bøxsel seddels formeld skall have bemegtiget sig et andet brug i bemelte gaard
end som hand bøxslet haver, hvor over dend anden Leilending Erick Flyensfær er
gaaen fra Jorden, og
1716:
197b
sig
ej meere med dend vil befatte, paastod og formodede at hand bør blive ved det
brug hand bøxslet haver som hans Sl:
Moder for hannem brugte og ej
anderledes, og som hand tit og mange sinde hannem med gode her om har
advaret og hand ej vill sig der till
lade beqvem/m/e, saa har hand nu maatt stefne og kalde der paa, paa det at dend
anden part icke gandske skall blive øde beliggende, som dend maatte giøre saa
frembt hand icke Self dette aar gaarden har maat tilsaae, og paastod hans Kieriste Klare Mag: Abels
at Johanes Hansen maatte frem vise sin bøxsel seddel, saa skall der af
fornehmes des rette sam/m/en heng,
Johanes Hansen møtte og i retten frem viste
sam/m/e sin bekomne bøxsel seddel dat:
12 Septembr: 1709: hvor udj meldes at
hand bøxsler i øfre Flyensfær een teig Jord som hans Moder for ham brugte, og
at hand sig ej med det andet brug skulle befatte,
Klare
Mag: Hans Abels Refererede sig
till sam/m/e bøxsel seddels indhold, og paastod at hand sam/m/e og indted andet bør bruge, og formente at hand omkostningen
til denne trette bør betalle,
Johanes Hansen der i mod svarede at da hand
bøxslede Jorden lovede Mag: Hans Abel
ham Mundtlig, at gaarden skulle skifttes opsiderne i mellem, saa som de vare
lige store, og dog forskiel i des godhed, tj det brug som Erick brugte var
bedre end det hans Moder beboede hvor
fore Mag: Hans Abel tilstede self at brugene skulle lignes og Jevnes lige gode,
hvor fore Lensmanden Gunder Ambland tillige med Anders Landerøen og Ellend
Houkefær kom paa gaarden og byttet Jorden i mellem ham og {Ørien} \Størk/
Flyensfær som da boede tillige med ham
paa gaarden, og lige som de dend byttede, saa har hand siden brugt dend og ej
anderledes,
Klare
Mag: Hans Abel tilstod at hendes
Mand Mag: Hans Abel tillod Lensmanden og Mend at Jefne deris brug
till lige godhed, men aldrig at deris brug saaledes
1716:
198
skulle
forandres, men saa frembt Johaneses brug ej var saa gaat som Størkes brug, da
at tage noget fra Størk, og tillegge Johanes, hvilket icke saa skeede, men
bruget paa begge sider er gandske forandret,
Lensmanden som war til stede paa Egne og Mendenes
weigne forklarede at da hand med forindførte 2de Mend war her
for omtrent 5 aar siden at skiftte Jorden i mellem Johanes Hansen og Størk, da
viste de icke at Johanes Just hafde bøxslet sin Moders brug, men de deelede
Jorden i 2 lige parter i mellem Størk og Johanes, og ej eftter saag eller viste
hvad part een hver hafde bøxslet icke
heller lod Johanes sig der med merke i nogen maade
der eftter forføyede Vj os sambtlig ud paa
Marken Ager og Eng paa desse 2de parter
at besee og siune, og fulte Johanes Hansen med Self, men paa {Joh} Mag: Hans
Abels Veigne de 2de Mend paa Nedre Flyensfær
Ørien og Johanes Johanesen, og
gick Vj først till dend nedre Teig
kaldes Hellebøe Teigen som Størk
brugte alt sam/m/en da Johanes Hansen lod bytte Jorden, og siden till Øfre bøe
teigen som Johanes Hansens Moder hafde
brugt og hans bøxsel seddel om formelder, at hand skulle bruge, og eftter at Vj dem begge flitig hafde
besigtiget saa fant Vj at Teigene paa
begge sider i sin godhed till Høe at Høste vare lige gode, men Helle bøe teigen
var mindre af begreb og der hos tyckere
i Eng end Øfre bøe teigen, saa at Hellebøe Teigen med mindre {og med}
\bekostning/ og snarere kunde indhøstes end Øfre bøe teigen, hvilke er det som
Johanes Hansen allene paa klagede, da
paa det at de i saa fald kunde blive Jefnet
og dend eene ej over dend anden skulle have aarsage at klage, saa blef
forafskeediget, at Johanes Hansen skulle blive ved det brug hans Moder for ham
brugte og hand bøxslet haver, dog blef udmaalet et støke Eng af Hellebøe teigen
nede ved {h} Een ager liggende paa sam/m/e Teig
1716:
198b
som
Johanes Hansen Self tilfører, hvilcke Engestøcke Vj med pæller omsatte, som
Johanes her eftter skall slaa og Høste og det til sit brug beholde, der i mod udmaalte Vj et støke Eng oppe paa
Øfre bøe Teigen i mod skifttet mod dend øfverste Halfve teig som Johanes Hansen af afgangne Lars Hansen
Weigner for lenge siden bøxslet haver, oppe udj een breke alt fra een ur nede med Myren og lige op i
Jerdesgaarden, som alt med paaler blef nedsat, hvilke støke Enge igien skall
till høre Hellebøe Teigens brug som
Erick nest leden aar fra gick, hvor eftter opsiderne paa begge desse Jorde
parter sig skall rette og her eftter forholde,
omkostningen angaaende da blefve
parterne der om i Mindelighed forEenede at Johanes Hansen allene betaller
Lensmanden og Mendene der!! (deris) u-mage og Reise med penge 1 rdr: 3
Mrk: og Mag: Hans Abel det øfrige,
Dend
21: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Wallen for Skaanevigs
Skibredes Almue oververende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay Biering med eftterskrefne
Lougrett, Aanund Tvet, Aanund Dallen, Erick Matre, Johanes Leervig Tøris og Tor Storhoug, Siur Wig og Steen
Ebne, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
dend Kongl: allernaadigste Forordning om Fiske Vegten i Bergen, som for hen
findes indført,
Publicerit
Nicolays Olsen Biering boende paa Wallen
her i Skaanevigs skibrede hans udgifne
Obligation till Niels og Hendrick Hendriks Sønner i Bergen, paa 500 rdr: for hvis Summa er pantsat det Huus staaende
uden for Nye Kirken i Bergen til foren
til hørende Judita Dirichs datter nest
op till Hans Formand med des
underliggende grunder, Ildhus, brand frj Kielder, Nøst og 2de Søeboder, dat:
20: Decembr: 1715:
Publicerit
Tor Larsen Storhougs udgifne skiøde till Tøris Nielsen Storhoug paa 18 Mrk: Sm:
og 1 Giedskind med bøxsel
1716:
199
udj
dend gaard Wiig i Matre Fiorden i mod
penge 17 rdr: dat: 18: Novembr: 1715.
Dend
opsatte Sag i mellem Hr: obr: Lieut: Montagnie og de for indstefnte Paal
Chrestensen Tvet, Paal Nielsen Øfstebøe og Lars Øfstebøe, som fra forige ting
till nu blef opsatt, blef nu atter paa fordre, og møtte Hr: obr: Lieut: self,
saa og Comparerede Lars Øfstebøe, men ej enten Paal Tvet ej heller Paal Øfstebøe,
Lars Øfstebøe fra gick ganske at have raabt
eftter nogen Mennisker, enten da de foer forbj Hr: obr: Liet: Huus eller anden
stedtz, men de andre 5 unge Karle Raabte alle eftter een dreng som tiente hos
Hr: obr: Lieut: og derpaa erbød sig at
giøre sin Eed,
Olle Larsen Wicke eftter giorte Eed widnede
at sam/m/e tid hørde hand icke Lars Øfstebøe Raabte i nogen maade, hvor med Hr:
obr: Lieut: saa vit Lars Øfstebøe angaar var fornøyet, men allene paastod Dom
till de andre 2de deris straf og omkostning,
saa forklarede og baade Lars Øfstebøe og Olle
Larsen Wicke at tillige med war paa baaden som og Raabte og skreg Haldor Olsen Fatland, Siur Larsen Svindland
og \Anders/ Asbiørns: Sættre, som alle ere af Halsnøe Closters Almue, hvilke nu
ej møtte eller ware til stede,
Hr: obr: Lieut: Montagnie paastod Dom at
desse indstefnte 2de person/n/er Paal
Chrestensen \Tvet/ og Paal Nielsen Øfstebøe
bør anseeis till Straf for saadan deris u-blue Raaben og skienden da de
foer forbj hans Huus, og der for uden betalle omkostning,
afsagt,
Det
befindes eftter de giorte widners forklaring at de 2de indstefnte Paal Chrestensen Tvet og Paal Nielsen Øfstebøe nest avigte winter een dag weed deris forbi
Roende wed Handeland, har Raabt og skreget med mange u-blue og haarde ord, som
eftter widnernes Eedlig berettning ere u-beqvem/m/e og ald for Nær gaaende
ord og det alt sam/m/en er skeed da de
foer forbj Hr: obr: Lieut: Montagnies Huus,
tj bør de begge toe
1716:
199b
till
neste ting for saadan deris u-blue Raaben og u-beqveme ord at giøre Hr: obr:
Lieut: Montagnie een offentlig afbedelse, og det under 2 rdr: bøder, og for
saadan adfer at bøde till de Fattige her i Sognet een hver for sig 1 rdr: som till Lensmanden bør leveres som dem till de Nødlidende uddeeler, og der
for uden een hver af dennem at betalle udj foraarsagede omkostning till Hr:
obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold 4 Mrk: danske, alt dette inden 15ten dage
under adfer eftter Lougen, hvad sig de
3de andre Haldor Olsen Fatland, \og/
Siur Larsen Svindland [og Anders Asbjørnsen Sættre] angaar, da hen vises deris
forseelse till deris rette werneting, og skall da der gaaes saa vit deris
forseelse angaar hvis ret og billighed med fører,
David
Wiig nu boende paa Huuse i Qvindheretz
skibrede hafde ladet stefne Peder
Gielmervig for medelst hand skal nest leden Høst eet aar siden kiøbt een under
dyne af een tyf som kom Reisende for bj Biellands øyen, som siges at vere Een
Landstryger ved Nafn Korg Anders, hvilke under dyne er stollen fra hans wer
Moder Margrette i Strandvigen, med paastand at hand sam/m/e under dyne bør till
bage levere, og der fore anseeis for saadan Kiøbmandskab at bøde og betalle
omkostning,
Peder Gielmervig blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans veigne,
Job og Steen Ebne hiemlede Ved Eed at de
louglig har Stefnet Peder Gielmervig i den/n/e Sag, men Lensmanden forklarede
at Peder har skiødt sig self u-løkelig udj hans ansigt, og der fore icke kunde
møde,
i lige maade hafde David Huuse ladet stefne
till Vidne 2de Mend Ved Nafn Gabriel Berge og Hans i Wicke som har veret hos Peder Gielmervig og
tilspurt ham om sam/m/e under dyne, hvilke Mend møtte, sit Vidnes byrd at
aflegge, men som Peder ej møtte blef
deris Vidne ej denne sinde antaget,
Peder Gielmervig blef paalagt till neste ting
at møde, og har og de 2de beskikelses Mend at møde, og skall saa gaaes i Sagen
hvis ret er.
1716:
200
Dend
opsatte Sag i mellem Erick Matre og Tor Storhoug angaaende dend arf som fra forige ting til nu blef opsatt, og
møtte nu begge parter i rette, og fremlagde Tor Storhoug een seddel som skulle
vere hans bekomne skifttebref eftter hans Sl: Moder {som} men af sam/m/e kunde icke seeis nogen
sam/m/enheng, og berettede hand indted andet bref at have faaen,
hvor fore atter Sagen till Høste tinget
beroer, og skall da gives af arve bogen hvad der om paa skifttet er
passerit og skall saa gaaes hvis ret er.
Dend
Sag i mellem Niels Qvandal og Olle Larsen Wicke
som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu begge parter till
Sagen at svare, og tilstod Niels Qvandal at hans qvinde hos Mickel Grindem har
faaen 1 Mrk: 8 s: og Rester 4 Mrk: som og Olle Larsen self tilstod, men formente
at eftterdj {at} hans Søster hafde paa taget sig sam/m/e penge der at
annam/m/e hun da bør søge dem hos Mickel
og ej hos ham,
Niels Qvandal der til svarede at hand icke
med Mickell noget har at beskaffe, men søger dend som ham pengene skyldig er,
og om {Lar} Olle Larsen Wicke noget hos Mickel Grindem har at fordre, da kand
hand kreve ham Self,
angaaende dend omtvistede gied, da frem lagde
Olle Larsen Wicke een seddel fra een pige
tiener hos Klokeren Ved Nafn Britte
Tøris datter, som beretter at gieden er død, men hun møtte icke self,
hvor fore Sagen beroer till neste ting hvor da den/n/e Britte Tøris datter till
neste ting haver at møde,
Dend
23 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde for Etne og Fielbergs
Skibreders Almue i oververelse af Kongl:
May: Foget Sr: Olle Larsen Bunde
Lensmendene Zacarias Silde og Lars Killisvig, med eftterskrefne Lougrett,
Zacarias Silde, Ellias og Knud Fosse, Knud Brendeland, Johanes Silde, Torben
Stølle, Hans Skieldal, Olle Stølle, sambt Almue fleere som Tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
1716:
200b
Publicerit
dend Kongl: Forordning om Fiske wegten i Bergen som for hen findes omtalt
Publicerit
Barbra Findes udgifne obligation og Forpantings bref till Mag: Hans Abel
udgiven paa Capital 70 rdr: for hvis
Summa er pantsat 2 Løber Sm: i hendes paaboende gaard Nedre Fitie, her i Etne
skibrede beliggende, sambt paa hendes Fæ og qveg med Huuser og anden beredskab,
dat: 1 Martj 1706:
Publicerit
Niels Tieransen øfre Næs af Etne skibrede
hans udgifne skiøde till Erick Siursen Houge af Fielbergs skibrede paa 1 Løb Sm: med bøxsel i hans paaboende
gaard bemelte Houge i mod penge 48 rdr: dat: 23: Julij 1716:
Mag:
Hans Abel hafde ladet stefne Preste Encken Mad: Helvig Elisabet Sl: Hr: Hans Kampstrups for Een brøgger Kiedel som veier 1 Vog 12
Mrk: og er wurderet for penge 10 rdr: 3
Mrk: hvilcke Kaaber Kiedel ham i gields
betalling for een deel Renter paa een obligation eftter hendes Sl: Mand ved det
holdende arve skiftte er tillagt, hvilke Kiedel hun siden icke har villet
levere ej heller for dend nogen
betalling, formodede der fore at hun bør
til Kiendes sam/m/e Kaaber Kiedel at levere,
paa hans veigne møtte Olle Udstuen som paastod Dom till Kiedelens levering,
Mad: Kampstrup blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hendes
veigne, blef berettet at hun var bort
reist i gaar till Skaanevigs Prestegaard,
Lensmanden Zacarias Silde og Baar
Halvorsen skaffer hiemlede at de louglig hafde Stefnet Preste
Enken i den/n/e Sag, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde,
Otte
Ouestad hafde atter ladet stefne Lars Onnesteen for skiels maal paa hans qvinde
Ane Ouestad som till foren er blefven
opsatt, og møtte nu begge parter i egne personer till Sagen at svare, og møtte
icke endnu Størkor Tesdal som til Vidne
i denne Sag er Citerit,
endnu hafde Otte Ouestad ladet stefne Lars
Onnesteen formedelst hand nestleden for 3 uger siden paa Lille Dallen udj et
brølup haver skielt ham for een tyf, der fore at lide
1716:
201
og
undgielde, hafde og ladet stefne till
Vidne i dend Sag Lensmanden Zacarias Silde, Steen Øckeland og Samuel Kalden
(Kaldem), af bemelte Vidner møtte ingen
uden Lensmanden, iche heller møtte nogen af Stefnevidnerne, men Jacob
Tesdal som var tilstede sagde ingen befaling at have till at stefne
desse Vidner,
Lensmanden Zacarias Silde eftter giorte Eed
vidnede at nest leden for omtrent 3 eller 4: uger siden da var hand med udj et brølup paa Lille
Dalle, da kom Otte Ouestad og Lars Onnesteen i talle sam/m/en, da hørde hand at
Lars Onnesteen sagde till Otte du er een
tyf, deris trette var om 4 s: som Lars
skulle have betalt till Otte meere end hand med rette burde, hvilcke Otte
negtede,
Lars Onnesteen møtte og der till svarede at
hand slet indted mindes at have talt saadane ord till Otte i ringeste maader,
Sagen beroer till neste ting hvor da de 2de Vidner Steen Øckeland og Samuel Kalden louglig vill warsles, i lige maade will og
Størkor Tesdal warsles, og skall saa i begge desse Sager Kiendes hvis rett er.
Publicerit
Rasmus Wackes udgifne skiøde till Hr: Stifttambtskriver Søren Seehuusen paa 1
Løb Sm: med bøxsel udj dend gaard Wacke i Fielbergs skibrede beliggende dat: Bergen d: 19 Martj 1716:
Dend
27: Julij blef holden {Rigtig skiftte} almindelig Som/m/erting paa Bielland for
Føyens skibredes Almue, sambt og for Fiere skibrede, oververende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden af Fiære skibrede Tollef Hougland med eftterskrefne Lougrett, Tollef Hougland,
Tore Tottland, Svend Espeland, Olle Teigland, Helge Tottland, Endre Haavig, Helge
yttre Haavig og Colben Skimbeland, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
Tingfred som sedvanligt
Publicerit
dend Kongl: Forordning om Fiske wegten i Bergen som for hen findes indført,
Publicerit
Paal Olsen Røe af Qvindheret hans
udgifne skiøde till Olle Ellingsen Hukaas [paa] 1 Spand Sm: med bøxsel i
Hukaas dat: 28 Febr: 1716:
1716:
201b
Kongl:
May: Foget hafde atter ladet stefne Johanes N: Eegeland af Fiære skibrede for
Leiermaal i sit Egteskab med Rangnele
Lifvers datter der fore at lide eftter
Lougen, indleverede og udj Retten een
Registering holden hos Johanes Eegeland, hvor da hans boes formue naar gielden af drages ickun beløber sig till penge 12 rdr: 1 Mrk:
12 s: og paastod Fogden at hand bør som
Een Egte Mand bøde eftter sin yderste Formue,
Johanes Egeland møtte og endnu vedstod sin
begangne Forseelse, bad gud bedre sig, beklagede sin Fattigdom, og indted
videre hafde at frem føre,
Qvindfolcket Ragnilde Lifvers datter møtte
icke ej heller nogen paa hendes veigne,
Fogden paastod at hun eftter deris May:
allernaadigste Forordning bør anseeis till Straf paa Kroppen, saa som indted
findes hos hende till bøders betalling.
afsagt,
Eftterdj
at Johanes Egeland self tilstaar dend forseelse og Leiermaal med Ragnilde
Livers datter som Een Egte Mand at have begaaet, saa bør hand at bøde till
deris May: eftter deris May: aller Naadigste Lougs tilhold af yderste formue,
som eftter dend holdne Registering sig ej meere bedrager end till penge 6 rdr:
14 s: og det inden 15ten dage under
excecution eftter Lougen, qvindfolket
Ragnilde Livers datter, som slet indted till bøders betalling er Eiende bør eftter deris May: aller Naadigste
Forordning at straffes paa Kroppen med arbeide udj Spindehuuset, indtill hun
sine bøder eftter Lougen 6 rdr: {med} naar Reignes hver dag 8 s: fyllist giort haver
Publicerit
Lector Bornemans udstede bøxsel seddel till Johanes Nielsen paa ½ Løb Sm: og
helten udj ¾ Hud udj dend gaard Hysingstad i Føyens skibrede beliggende, dat: 5
Febr: 1716:
Dend
opsatte Sag i mellem Fogden og Sæbiørn Økeland her af Føyens skibrede angaaende
hans begangne Leiermaal udj hans Egteskab
med qvindfolket Elj Johans datter
som fra forige [ting] till nu blef opsatt, og møtte nu Sæbiørn
1716:
202
Øckeland
og endnu vedstod sam/m/e sin forseelse, bad gud bedre sin daarlighed,
Kongl: May: Foget indleverede udj Retten dend
Registeringen holden hos bemelte Sæbiørn Økeland dat: 30: Septembr: 1715:
Qvindfolket var og \ej/ tilstede, icke heller
de Mend som hende stefne, tj Lensmanden og alt hans gandske huuses Folck ligger
Svag af en sterk hidsig Fæber, og der fore icke om den/n/e Sag!! (Sags)
Stefnemaal kand have nogen underrettning, hvor fore Fogden begierede at med Sagen
till Høstetinget maatte beroe, hvor fore det og saaledes opsettis, og skall da
videre gaaes der om hvis ret er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Lars Habbestad, formedelst hand skall have
nestleden Høst berget een skibs Mast wed Havet, og dend till Bergen blef ført
og solt, uden at give saadant till Kiende enten for Fogden eller andre, der
fore at bøde og undgielde eftter deris May: aller Naadigste Forordning om wrag,
Lars Habbestad blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans veigne
Jon Eenvær og Olle Staveland hiemlede ved Eed
at de Lars Habbestad louglig haver Citerit, hvor fore ham paalegges till neste
ting at møde og skall da gaaes hvis ret
er
Dend
29 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Windenes for Waags og Opdals
Skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Sallamon Windenes og Gunder Ambland, med eftterskrefne Lougrett,
Lars Windenes, Johanes Nedre Waage, Olle Walham/m/er, Niels Backe, Winsens
Hougland, Mons Huckenes, Sallamon Windenes, og Johanes Drivenes, sambt Almue
fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
Tingfred som sedvanligt,
Publicerit
dend Kongl: Forordning om Fiske wegten i Bergen som for hen findes indført,
1716:
202b
Publicerit
Løcke Larsen i Engesunds udgifne obligation til Mag: Hans Abel udgifven lydende paa Capital 100 rdr: for hvis Summa hand pantsetter sine i boende
Huuse Staaende i Engesund, dat: 10 Maij 1703:
Publicerit
Johanes Knudsen Barmens af Opdals skibr:
hans udgifne obligation till Mag: Hans Abel paa Capital 50 rdr: for hvis Summa hand pantsetter hans paaboende
gaard Barmen, dat: 10: April 1715:
Publicerit
Raadm: Lars Weigners udstede bøxsel seddel till Johanes Hansen paa een half
teig Jord i dend gaard øfre Flyensfær i Opdals skibrede, dat: 1: Decembr: 1700:
Publicerit
Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Johanes Hansen paa 1 ½ teig Jord udj
øfre Flyensfær i Opdals skibrede, dat: 27: Septembr: 1709:
Publicerit
Guro Torbiørns datter Sl: Tarald
Leevaags eftterleverske, Biørn Engevig,
Tom/m/es Mickelsen paa sine Huustrues og Stifbørns veigne, Johanes Tvette, Niels Vestvig, Tom/m/es
Høveskeland og Knud Wespestad deris
udgifne pante bref till deris broder og Svoger Endre Leevaag paa 1 L: 10 5/7
Mrk: Sm: med bøxsel i gaarden Leevaag i
mod penge 38 rdr: 5 Mrk: 12 s: dat: 13
Maij 1716:
Publicerit
Ane Sl: Jochum Hynemørders (Hynemøeders)
udgifne forpligt till Sr: Hans Ottesen angaaende dend øe Iiesøens brug, dat: 9
Septembr: 1696:
Olle
Sandvig hafde ladet stefne, Hans, Knud og Encken Toftteland for medelst de
skall have kiørt ofver hans Eng og bøe nestleden Ste: Hans tid, der fore at
lide, saa som de der ved har beskadiget hans Eng,
Hans og Knud Toftteland møtte og vedstod at
de hafde kiørt men icke paa de steder
hvor de giorde ringeste skade, begierede og paastod at Olle Sandvigen bør
bevise hvad skade hand der over lidt haver, og naar det skeer vill de gierne der till svare, saa som indted
er skeed ham till fortræd eller skade,
1716:
203
Olle Sandvigen hafde indted ladet besigtiget
sam/m/e skade, men hand paastod at de maatte forbydes at kiøre over hans bøe de
tider om aaret,
afsagt
eftterdj
at Olle Sandvig icke bevislig giør {at} at de inCiterede Knud og Hans
Toftteland har beskadiget hans bøe da de kiørde der over, ej heller {saadant}
ladet besigtige om nogen skade skeed er, saa bliver de frj for saa vit skaden
angaar, men dog maa de icke her eftter paa
de tider om aaret som ager og Eng kand beskadiges uden opsideren sambtøcke kiøre, saa frembt de
icke der fore vill lide, dog betaller de udj omkostning till Olle Sandvigen for
dette stefnemaal een hver for sig 12 s: inden 15ten dage under adfer eftter
Lougen,
Olle
Sandvigen hafde ladet stefne Knud Toftteland for medelst hand skall have opsatt
et Nøst paa hans gaards grund, uden enten Eierens sambtøke eller hands som gaarden bøxslet haver, formodede der fore
at hand bør lide og Nøsted igien at nedrive,
Knud Toftteland møtte till Sagen at svare og
vedstod at have bygget et Nøst paa Olle Sandvigens grund, men eftterdj hand
hafde forlof at treke sin baad der op, saa mente hand at hand og maatte bygge
et lidet Nøst eller siul over baaden,
Olle Sandvigen der til svarede at det var
vist nok at hand tilstede ham der paa Landet at optreke sin baad, men aldrig
kand hand bevise \at/ hand nogen sinde har givet ham tilladelse at bygge, og
icke heller viste hand at der blef bygget før end hand hafde bygt, paastod at
Nøsted bør nedrifves og hand at lide eftter Lougen,
Kongl: May: Foget satte i Rette at Knud bør
bøede noget eftter Lougen for saadan sin gierning,
afsagt,
Knud
Toftteland som self tilstaar at have
opbygget et Nøst paa Olle Sandvigens bøxslede Jord bemelte Sandvig og det uden nogens tilladelse, saa bør hand
for saadan sin forseelse at bøde till deris Kongl: May: 1 rdr: og inden
1716:
203b
3
uger her eftter at nedrive Nøsted og det
under 2 rdr: straf til deris May:
Endre
Leevaag hafde ladet stefne Olle Breke formedelst hand forholder ham {et} een
Sølf skaal som hand hos ham har satt i pant for 1 rdr: 2 Mrk: og hand ham betalte penge betalt haver og ej kand igien bekom/m/e sin skaal, med
formoding at Olle Breke bør levere ham skaalen og betalle omkostning.
Olle Breke møtte og forklarede at hand de 8
Mrk: har bekom/m/et men skaalen har hand
anholdet for medelst et arbeide paa Fietie Kierke, {de for de/nnem/} hand
tillige med {Knud Leevaag} \Johanes Vindenes/ hafde arbeidet, og de som Kierke
Vergere nemblig Endre og og!! Knud
Levaag skulle betalle, og kom paa hans
part af arbeidet 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:
formodede at hand det bør betalle, saa skall hand igien bekom/m/e sin
Sølf skaal,
{Olle Bre} Endre Leevaag forklarede at som
Sallamon Windenes ogsaa var i arbeidet med, saa har hand betalt sin andeel till
Sallamon Windenes, og formoedede der fore at vere frj for noget till Olle Breke
at betalle, men at Olle Breke bør fordre Knud Leevaag for sit Kraf,
Olle Breke tilstod at hand weed at Endre
Leevaag har betalt till Sallamon Windenes, men hand kand icke faa sin betalling
hos Sallamon Leevaag!! (Windenes) uden stefnemaal, formente der fore at {Olle}
\Endre/ Leevaag bør betalle ham og
Sallamon at til bage levere till Endre hvis hand der har oppebaaret og igien søge Sallamon Leevaag!!
afsagt,
Olle
Breke bør inden 15ten dage at {betalle till} \till bage levere til/ Endre
Levaag dend i pant bekomne Sølfskaal, og som Endre Leevaag allerede har betalt
hvis hand for arbeide paa Kierken pligtig var, till Sallamon Windenes saa bliver hand frj for Olle Brekes søgning
saa Vit sam/m/e arbeide angaar, men Olle Breke bør have sin Regres till dend
anden Kierke Verge Sallamon Leevaag!!
der at søge sin betalling, og naar hand louglig stefnet bliver, saa
skall der om gaaes hvis ret er
omkostningen betaller Olle Breke till Endre Leevaag med 1 Mrk: 8 s:
1716:
204
Sallamon
og Johanes Windenes hafde ladet stefne Ellias Chrestensen boer paa Egholmen, formedelst hand skall have
voren i deris skoug og hugget Een deel weed, uden deris widskab, Lof og
Minde der fore at lide eftter Lougen,
tillige med omkostnings erstattning,
Ellias Chrestensen Eegholmen møtte till Sagen
at svare, og bad baade Sallamon og Lars!! om forladelse og laavede aldrig meere i saadan forseelse at
lade sig finde, hvor med de vare benøyede, og Sagen der med ophæfvet,
Publicerit
HøyEdle og Welbaarne Hr: Baron Axel RosenCransis udgifne skiøde till Mickel
Aanundsen paa oddel og indløsnings Retten till dend gaard Eikaas (Eckaas) eller Lille Heie kaldet i Opdals skibrede beliggende skylder een half Løb Sm: dat: 9 Maij 1716.
Mag:
Hans Abel hafde ladet stefne Hans Wee for skyld, men Hans Wee møtte icke, paa
hans Veigne icke heller nogen,
Lensmanden Gunder Ambland møtte paa Mag: Hans
Abels Veigne, men de Mend som hafde stefnt møtte icke heller, hvor fore udj
Sagen will stefnes louglig, og skall saa gaaes der udj hvis ret er.
Dend
8: aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Graaf for Føyens og Waags
skibreders Halsnøe Closters Almue, i oververelse af Halsnøe Closters Forpagter
Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Gunder Graaf med eftterskrefne Lougrett, Peder Eldøen,
Peder Graaf, Colben Hage, Jens Næs, Mons Bielland, Olle Nordhuglend, Willum
Hukenes, og Peder Spidsøen, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Monss: Peder Jensen Smidt, satte Ting og
liuste tingfred som sedvanligt
Monss:
Jens Lem wed Andreas Collerup hafde ladet Citere eftter skrefne Halsnøe
Closters Leilendinger for
1716:
204b
for
Resterende Rettighed for det aar 1711:
hvilcke var det aar som hand Forwaltningen hafde i hende, der paa at
giøre afreigning og der paa at begiere
et sandfertdigt Tings Vidne, og fremlevede!! (fremleverede) et Tingsvidne
sam/m/e aar tagen med formoding at hvis
der eftter Resterer maatte observeris, og hvad icke bevises siden dend tid at
vere betalt det da maatte anseeis till
fuld bevis, og frem leverede der for uden een Restans paa hvad till den/n/e tid
der af Resterer, og først blef paaraabt
Lars Bertelsen Otterøen for at vere skyldig Rettighed 2 rdr: 4
Mrk: Forhøyning 2 Mrk: 7 s: til sam/m/en 3 rdr: 7 s: Lars Otterøen møtte icke, men dend forige
forseiglede Restantz forklarer at hand er skyldig 3 rdr: 7 s:
Jørgen Hofland 1 Mrk:
hand møtte icke, men Lensmanden Gunder Graaf forklarede at hand vedstaar
sam/m/e gield,
Niels Jensen Hofland 3 rdr: 1 Mrk: 2 s: møtte icke, ej heller nogen paa hans veigne,
hand findes icke heller udj dend forseiglede Restantz anteignet,
Goutte Eie
2 Mrk: 4 s: hand lod {paa} ved
{g..} Aanund Eie betalle nu strast 1 Mrk: 8 s:
vedstod de 12 s: at vere skyldig,
Erick Kallevaag 4 Mrk: 1 s:
betalte straxst 3 Mrk: vedstod
de øfrige 1 Mrk: 1 s:
Hynemørs (Hynemøes) Encke 3 Mrk:
møtte icke,
Winsens
grundeleie 2 Mrk: møtte icke
Erick Lørham/m/er 3 Mrk: 15 s:
møtte icke, findes lige saa i!! till Rest i forige forseiglede Restantz.
Willum Hukenes 1 rdr: 2 Mrk: 7 s: møtte og vedstod gielden,
Olle Larsen Tvett Rettighed 2 rdr: 11 s: Fierde penge 2 Mrk: 7 s: til sam/m/en 2 rdr: 3 Mrk: 2 s: møtte icke, blef berettet af Almuen at
sam/m/e Mand er ude i deris May: tieniste for Soldat, og qvinden i armod fra
Jorden, sam/m/e Restans findes og lige saa i dend \dend/!! forseiglede Restantz
indført,
Sl: Pettersen
2 rdr: 11 s: er udlagt paa
skifttet eftter hannem,
Monss: Jacob Koefoed 1 Mrk: 8 s:
betalte straxst,
Petter Bell
2 Mrk: 7 s: møtte og betalte alt
sam/m/en,
Knud Iversen
grundeleie 1 rdr: møtte og
vedstod ingen grundeleie sam/m/e aar at have betalt, men mente der fore at vere
befriet, saa som hand gaarden Løning
hvor paa Huuser stod haver
bøxslet,
Sl: Borg: Falck Larsens Enke 5 Mrk: 6 s:
lod ved Lensmanden svare indted det aar i arbeidsp: og leding at have
betalt,
1716:
205
Arne Sættervig 3de tage 3 Mrk: hand møtte med sine Landskyld bøger og befantis hans gielden!! var Rigtig
Biørn Lande
Rettighed 1 rdr: 11 s: forhøyning
3 s: tillsam/m/en 1 rdr: 14 s: hand lod svare ved Lensmanden at gielden var
Rigtig,
Johanes Skomsnes 2 Mrk: 9 s:
hand møtte og straxst betalte,
Størk Skomsnes Rettighed 2 rdr: 3 Mrk: 3 s: 4de penge 1 Mrk: 7 s: tillsam/m/en 2 rdr: 4 Mrk: 10 s:
Niels Tvetten
Rettighed 1 rdr: 10 s: 4de penge
1 Mrk: 4 s: till sam/m/en 1 rdr: 1 Mrk:
14 s: hand møtte icke blef berettet at hand nu er borte i deris
May: tieniste for Baads Mand og lenge
før fra Jorden, og findes hand i dend forseiglede Restantz saaledes opført at
vere skyldig,
Johanes Tvett
Rettighed 2 rdr: 1 Mrk: 2 s:
forhøyning 2 Mrk: 7 s: till
sam/m/en 2 rdr: 3 Mrk: 9 s: ingen møtte
paa hans veigne, er lenge siden fra Jorden og død.
Arne Tvett
Rettighed 1 rdr: 1 Mrk: 6 s: 4de
p: 1 Mrk: till sam/m/en 1 rdr: 2 Mrk: 6
s: findes med hans bog Rigtig i alle
maader,
Sallamon Leevaag Rettighed 1 rdr: 2 Mrk: 11 s: 4de penge 9 s: till sam/m/en 1 rdr: 3 Mrk: 4 s: Rigtig eftter hans bog,
Knud Leevaag
1 rdr: 3 Mrk: 10 s: møtte og
betalte straxst alt sam/m/en,
Peder Eie
Rettighed 2 rdr: 1 Mrk: 4de p: 2
Mrk: 7 s: till sam/m/en 2 rdr: 3 Mrk: 7
s: er fra Jorden i armod, og findes
indført i forige forseiglede Restantz at vere Rigtig,
Toftteland Haaken 2 rdr: 3 Mrk: er i gaar der fore paa skifttet eftter ham
giort for sam/m/e gield udleg,
Dend
10: aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Haversholm for Fiære Skibredes
Halsnøe Closters Almue oververende
Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt, med eftterskrefne Lougrett,
Eiluff Haversholm, Lars Øckeland, Gunder ibd:
Knud Miaanes, Lars Wihofde, Lars Møcklevold, Olle Eickeland og Torkild
Sollem, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Monss: Peder Jensen Smidt, satte Ting og
liuste Tingfred som sedvanligt,
1716:
205b
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Fiskevegten i Bergen, dat: 27:
April 1716:
Publicerit
Halsnøe Closters Forvalters Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till
Jon Jørgensen paa 1 Løb Sm: og 1 H: i Halsnøe Closters Jord Alne, dat: 4 Julij
1716:
der
eftter lod Sr: Peder Jensen Smidt Fredliuse alle deris May: og Halsnøe
Closteretz skouge, at ingen der udj maa i mod Lougen hugge eller hugge lade
under dend straf Lougen om formelder.
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Chresten Olsen paa ½ L:
Sm: ½ H: udj dend gaard Houge Halsnøe Closteret til hørende, dat: 6: Januarj
1716:
Sr:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Britte Knuds datter Framnes for begangen
Leiermaal med hendes fulde Sødskende barn Knud Mickelsen Ærfve, der fore at
bøde og straffes eftter Lougen,
paa Britte Knuds datters Veigne møtte hendes
egen Fader Knud Framnes, som tilstod sin datters daarlige Forseelse, bad gud berdre!!
(bedre) sig for saadan sin datters gierning, forklarede at drengen Mickel!!
Knudsen!! (Knud Mickelsen) som hende har
beligget blef nu seeniste pinse dags
tider skreven till Marinske Soldat, og er bort reist i deris May: Tieniste, som
og Almuen med ham testerede,
Sr: Peder Jensen paastod at hun bør til
Kiendes at bøde sine Leiermaals bøder eftter Lougen, og at straffes der for
uden eftter Lougen med at Røm/m/e,
Faderen Knud Framnes hafde indted her i mod
at frem føre beklagede sin sorg over sin
datters store forseelse,
afsagt
Eftterdj
at Knud Framnes paa sin Datter Britte Knuds datters Veigne her for Retten Self
tilstaar sin datters Forseelse, at hun med sit fulde Sødskende barn {Mickel}
Knud{sen} \Mickelsen/ har begaaet Leiermaal
saa bør hun for sam/m/e sit begangne Leiermaal at
1716:
206
bøde
till deris May: hendes Leiermaals bøder 12 Lod Sølf og eftter at hun har udstanden Kierkens
Disiplin ved Aabenbare skrefttermaal, bør hun eftter deris May: aller Naadigste
Lougs tilhold at Røm/m/e udj 4re aar till Fiskeleierne udj Carmsuns Proustj, og
naar hun der fra med Sogne Prestens atest hiem kom/m/er maa hun blive hvor hende løster.
Sr:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Aslack Gramshoug formedelst hand skall
have indtaget Een inderste udj hans Huus uden hans Minde og Widskab, med
paastand at hand eftter Lougen bør straffes paa sin Fæste,
Aslack Gramshoug møtte og vedstod sin
forseelse og at hand hafde indtaget een Ved Nafn Erick Larsen, som nu har voren
der paa andet aar, forklarede ellers at det har voren ham u-Vitterligt at hand
icke wiste at det var forbøden,
endelig blef Sr: Peder Jensen med Aslack
Gramshoug forEenet at hand for den/n/e sin forseelse skall give ham 4re
rdr: og der i mod skall sam/m/e inderste
forsyne sig med een skrefttlig bevillings seddel før hand sig der videre maa
opholde,
Sr:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Svend Wallen formedelst hand skall have
bevilget Størker Paalsen at opbygge et Huus paa Wallens grund, og der er boende
uden hans sambtøcke og tilladelse, der fore at lide eftter Lougen,
Svend Wallen blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Gunder(?) Økeland og Lars Wihofde hiemlede
wed Eed at de Svend Wallen louglig har Citerit
Størker Paalsen møtte, og forklarede at Svend
Wallen har givet ham forlof der at boe, ellers hafde hand icke der bygget eller
boet,
Svend Wallen paalegges till neste ting at
møde, og skal da gaaes i Sagen hvis ret er.
1716:
206b
Monss:
Paules von d: Lippe hafde atter paa Hr: Asser!! (Assessor) Hansens weigne ladet
stefne een deel Halsnøe Closters Leilendinger
som fra forige ting till nu blef opsatt, med paastand at de bør till
døm/m/es deris Rest at betalle, og
fremkom først
Olle wester Braatvet, som forklarede at vere
skyldig een trede tage som sig eftter Jordens skyld som er 1 L: Sm: 1 H: og 6 s: penge men ej widere, hvilcke trede tage sig
bedrager till 1 rdr: 4 Mrk: 11 s:
hvilcke Monss: v: d: Lippe paastod at hand bør betalle,
Rasmus Robberstad møtte icke endnu, blef berettet af Lensmanden
at hand ickun hafver faaen 14 dages warsel
som er Ringere end Lougen ham bevilger,
Olle Larsen Dommesnæs møtte icke endnu, men hand lovede at betalle,
1 Mrk: 2 s:
Peder Østvig
1 rdr: 2 Mrk: 4 s: Olle Egeland
møtte og formente at sambtlig arvinger bør søges og ej ham allene,
Olle Strømøen
1 Mrk: hand møtte icke men lod svare at hand skulle have sendt
sam/m/e 1 Mrk: men icke endnu er frem
kom/m/en,
Monss: Poules v: d: Lippe paastod Dom till
betalling,
afsagt,
desse
indstefnte her af skibredet, som paa deris Rettighed till Halsnøe Closters
Forwalter Hr: Assessor Hansen er skyldig bleven
bør {saa} deris Rest inden 15ten dage tillige med 12 s: udj omkostning
een hver sig at betalle, saa som Aasmund
Framnes 5 rdr: 3 s: Olle Wester Braatvet 1 rdr: 4 Mrk: 11 s: Olle Larsen Dommenes 1 Mrk: 2 s:
Olle Egeland paa sambtlig Peder Østvigs arvingers weigne 1 rdr: 2 Mrk: 4 s: hvor i mod ham gives gregres!! (Regres) sine
medArfvinger for deris anpart at søge,
\og/ Olle Strømøen 1 Mrk: og det alt under excecution eftter Lougen,
Monss:
Jens Lem Ved Andreas Kollerup hafde ladet Citere eftter skrefne Halsnøe Closters
Leilendinger for Resterende Rettighed for 1711:
med paastand der om at erverve et louglig
1716:
207
Tingsvidne
till sin eftter rettning og blef først
paaraabt
Olle Dom/m/esnes 2 rdr: 1 Mrk: 6 s: negtede icke gielden,
Chrestopher Dom/m/esnes 4 s:
som er 4de penge møtte icke
endnu,
Olle UlfEbne
1 rdr: 2 Mrk: 13 s: møtte icke,
er dog Conform med dend i Retten indleverede forseiglede Restantz
Osmund Framnes Rettighed 4 rdr: 15 s: Fierde penge 4 Mrk: 14 s: trede tage 1 rdr: 3 Mrk: till sam/m/en 6 rdr: 2 Mrk: 13 s: møtte og wedstod gielden, var og Conform med
hans bog, men er een Fattig Mand og Spedalsk,
Reier
grundeleie 12 s: møtte icke,
fantis dog Conform \med/ dend forseiglede Restands,
wester Braatvet Lars 5 rdr: 1 Mrk: 2 s: hand møtte icke, blef berettet at hand for
lenge siden er fra Jorden og gaar om
bøygden at betle sit brød, og wides icke hvor hand nu er at finde,
Jørgen Rinden
Rettighed 5 Mrk: 12 s: 4de penge
1 Mrk: 1 s: till sam/m/en 1 rdr: 13
s: møtte icke, er dog Conform med dend
før forseiglede Restantz,
Encken Grimstvet 2 Mrk: 15 s:
møtte icke findes dog lige saa i
dend forige forseiglede Restantz at vere indført,
Encken Houge
Rettighed 2 rdr: 1 Mrk: 4de penge
1 Mrk: 10 s: till sam/m/en 2 rdr: 2 Mrk:
10 s: hendes Søn Chresten Andersen
møtte paa hendes veigne med sin Landskyld bog, og befant at for det aar 1711:
slet indted var betalt, og beløber sig sam/m/e aars Rettighed lige som
fordringen er opført
Niels Houge
Rettighed 2 rdr: 5 Mrk: 8 s: 4de
p: 4 Mrk: till sam/m/en 3 rdr: 3 Mrk: 8
s: sam/m/e Mand er fra Jorden i armod,
møtte icke, icke heller wides hvor er at finde, men Restantzen fantis lige
saaledes udj dend før forseiglede Restantz at vere indført,
paa alt dette som nu passerede begierede
Andreas Kollerup paa Monss: Jens Lems weigne {e….} \et/ forseiglet Tingsvidne,
som ej kunde negtes,
Dend
12: aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Ryen for Fielbergs og Etne
skibreders Halsnøe Closters Almue
oververende Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt,
1716:
207b
Closter
Lensmanden Kaald Tvet med eftterskrefne Lougret, Niels og Iver Oppeim, Niels
Røen, Aslack Lien, Olle Ryen, Endre Hegge, Tollef Frønsdal og Tollef
LøverEide sambt Almue fleere som Tinget
søgte,
Sr: Peder Jensen Smidt satte Ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Niels Aanundsen paa 1 Løb
Sm: i Halsnøe Closters Jord øfre Axdall i Fielbergs skibrede som i lang tid er øde belliggende, dat: 8:
aug: 1716:
Publicerit
Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddell til Anders Monsen paa 1 Løb Sm: og 1
H: i Halsnøe Closters Jord Svalland i Fielbergs skibrede beliggende dat: 2 Junij Ao: 1716:
Hans
Fosse af Etne skibrede hafde ladet stefne Iver Oppeim formedelst hand for om trent
4re ugers tid siden paa Gravelsetter udj et brøllup haver skieldet ham paa sin
Ære der fore at lide eftter Lougen, hafde og ladet stefne till Vidne Knud Fosse,
Ellias ibd: Lars Jonsen tiener hos Knud Fosse, som alle ere af Lænetz
godtz,
Iver Oppeim møtte og sagde gandske indted at
have skieldet Hans Fosse i nogen maade, paastod hand det bør bevise,
de indstefnte Vidner møtte icke, saa som de som sagt er ere af Lænetz godtz,
Hans Fosse beklagede sig at Vidnerne nu ej
vill møde begierede der fore opsettelse at hand sine Vidner till deris rette werneting
kand indstefne, hvor fore og sam/m/e Sag till dend tid beroer, og naar widnerne
bliver louglig warslet till deris Forum, skall gaaes videre i Sagen hvis ret
er.
Sr:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Steener Jensen Stangeland for medelst
hand haver bøxslet een part i Stangeland
og ej self bruger gaarden {med}
\men/ igien har overlat dend till een anden Mand Ved Nafn Jacob
Aanundsen som Jorden bruger, formodede
der fore at Steener bør paa Nye Feste sin Jord,
bemelte Jacob Aanundsen møtte vedstod at hand som Raasmand!! (gardstyrar) i
dette aar har brugt Jorden for Steener
1716:
208
og
nyder dend halve gaards aufling og brug, sagde icke at have forstand enten det
var tilladeligt eller ej, formente at hvis skeed Eer det bør kom/m/e allene paa Steeners forsvar,
Steener Jensen blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans veigne,
Olle Ryen og Iver Hegge hiemlede Ved Eed at
de Steener Jensen louglig haver stefnet, hvor fore hannem tillige med Jacob
Aanundsen paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis ret er.
Iver
Andersen Helvigen af Qvindheretz skibrede hafde ladet Citerit hans Kieristes
Sl: Søsters Mand Jacob Alter, boende i Etne skibrede for 8 rdr: penge hand hannem eftter forEening
paa et Huus staaende paa Giære grund i Etne
hvor udj hand er beboende, og han/n/em
Nemblig Iver Andersen i skifttet
eftter bemelte hans Sl: qvinde er udlagt, som hand siden blef med hannem
forEenit om, eftter hans der paa udgifne seddel eller Missive dat: 25 Nobembr: 1715: som hand i Retten frem lagde, der for uden for een deel Toback 5 rdr: 3 Mrk: 10 s: eftter skifttebrefs formeld, hvilcke
skifttebref hand og hafde Citerit at frem vise i Retten,
Jacob Alter møtte till Sagen at svare og vedstod de 8 rdr: paa huuset at vere
skyldig, men dennem har indeholt formedelst at een deel gield som ej i skifttet
blef angiven nu oppedages som skall betalles, hvor af hand formeener at
Iver som Eeniste arving bør betalle dend halve deel, og naar Iver det betaller vill hand gierne betalle hvis over bliver, og
forklarede Jacob Alter mange Creditorer at vere skyldig og fremlagde een seddel fra Jocum Grønbek og
Chresten Sørensen lydende paa 12
rdr: som hand skall vere skyldig till
Hr: Cammeraad Morsen, Men Iver Andersen
paastod at naar Commissions Dom/m/en falder
vill hand gierne sin anpart betalle, men paastod at sam/m/e Fordring
till Dom gaar maa beroe, endnu indleverede een Regning fra Casten
Willemrat lydende paa 4 rdr: 8 s: dat: 15 Junij 1716: Men Iver Andersen der i mod svarede at naar
Jacob Alter blifver dømbt sam/m/e Gield her for retten at betalle og Wildenrat sin Gield beviser endnu indleverede hand een seddel fra
Danniel Crommetie
1716:
208b
paa
2 rdr: i passasi penge till Ambsterdam 2
rdr: dat: 15 Junij 1716: men Iver paastod at det bør bevises hvad aar
det var som sam/m/e fore falt, hvor hand da vill svare til Sagen, endnu siger Jacob Alter at hand er skyldig
till Torbor Sal: Jens Madtzen for provicion af Een auction holden i det
Herberg Altona for en skibspart Alter der har kiøbt, men Iver Helvigen forklarede at naar det
louglig bevises vill hand sin andeel
gierne betalle,
Monss: Alter paastod at hvad denne gield
angaar at Iver icke kand fordre dend Resterende gield hos ham, før end Mand
seer udgangen paa sam/m/e {Krafs} fordring udfald,
Iver paastod at naar Jacob Alter beviser sin
gield vill hand sin andeel Rigtig og
gierne betalle, men der hos formente at alle Fordringingerne!! (Fordringerne)
bør her hieme ..d…is(?) (ordelis?), og paastod nu Dom till sin gield hos Alter
des betaling tillige med omkostning,
ingen af parterne hafde meere at
indgifve men paastod Dom,
afsagt
Jacob
Alter bør inden 15ten dage till Iver Andersen Helvigen at betalle først de 8 rdr: som hand eftter sin udgifne
Haans!! (Haands) forMeld {paa Huuset} \for/ sit i boende Huus skyldig er, der
nest \bør hand/ eftter skifttebrefves formeld
dat: 3: Maij 1714: ogsaa at
erlegge till hannem for dend hannem udlagde toback 5 rdr: 3 Mrk: 10 s: og det under excecution eftter Lougen, men hvad sig angaar dend fordring som Sr:
Alter wed een Seddel frem legger {udj} till Cammer Raad Morssen at vere
skyldig, da naar Dom/m/en for dend {Co}
Kongl: Commission er gaaen om sam/m/e gield, og atest der om frem legges hvad
der af betalles bør, skall i dend Sag saa
Vit der af pretenderer gaaes hvis ret
er, saa frembt parterne der om ej i mindelighed kand forEenis, men alle de andre fordringer som Alter nu
frem legger \sedler om/, beroer till louglig bevis frem legges, og \naar/ der
om paa sine Rette steder Dom gaar, {gaaes
og som} \skal og der om gaaes/ hvis rett er, omkostningen i den/n/e Sag for den/n/e ret,
betaller Jacob Alter till Iver Andersen Helvigen med penge 4 Mrk: danske, under
sam/m/e adfer og inden sam/m/e tid som før er melt
Publicerit
Forwalteren Sr: Peder Jensens udstede bøxsel sedel till Ingebregt Knudsen paa 1
Løb Sm: 1 ½ H: i Halsnøe Closters Jord
Engelgier i Etne, dat: 4 April 1716.
1716:
209
Monss:
v: d: Lippe hafde atter ladet Citere eftterskrefne Leilendinger paa Halsnøe
Closters gods som fra forige ting till
nu blef opsatt af dennem som endnu
skyldig er gam/m/el Restantz Nemblig,
Barbra Finde
3 rdr: 3 s: møtte icke endnu
Sæbiørn Dyngebacke 4 rdr: 4 Mrk: 15 s: møtte icke
Rasmus i Giære 1 Mrk: 8 s:
blef berettet at hand er død og
hans Encke slet indted er Eiende boer
dog paa sam/m/e sted som før i Giære,
Endre Hixdall
3 rdr: hand møtte med sin bøxsel
seddel og befantis der paa at Reste de
fordrende 3 rdr:
Knud Huustvet
bøxsel 4 rdr: møtte med sin
bog hvor udj fantis til rest de sam/m/e
4 rdr: som hand wedstod,
Kaald Tvet
3 rdr: 1 Mrk: 10 s: hand vedstod
Lars Olsen Indbiue 20 rdr: 4 s:
Knud
18 rdr: 2 Mrk: møtte og ej endnu hafde nogen bog med sig, wedstod
dog at vere skyldig
Peder Tidemansen 17 rdr: 4 Mrk: 11 s: endnu møtte hand icke,
Stephen Indbiue 12 rdr: 4 Mrk: 12 s: hand møtte og vedstod sin gield befantis og med bogen Conform,
Torben Sandvigen 12 s:
møtte icke endnu
Chrestopher Syndnes 5 rdr: 2 Mrk: 14 s: møtte icke,
Olle Syndnes
1 rdr: møtte icke,
Mickel Tvet
møtte icke 2 rdr: 4 Mrk:
Samson Svaland 44 rdr: 5 Mrk: 14 s: hand møtte icke,
Chresten Alne
1 rdr: 12 s: møtte icke,
Sr: Peder Jensen paastod [Dom] till betalling
afsagt,
Eftter
skrefne Halsnøe Closters Leilendinger till findes her med deris Resterende
Rettighed at betalle Nemblig. Erick Liustvet 2 rdr: 4 Mrk: 10 s: Barbra Finde
2 rdr: 3 s: Johanes Evensen
Giære 16 rdr: 9 s: Samuel Giære
4 rdr: 2 s: Hans Hans:
Skeidsvold 8 rdr: 1 Mrk: 11 s: Niels Nielsen Flaaden 16 rdr: 4 Mrk: 14 s: Tøris Olsen Hougen 5 rdr: 2 Mrk: 12 s: Jacob Alter
2 rdr: 4 s: Rasmus Huus Mand i Giære 1 Mrk: 8 s:
Endre Hisdal 3 rdr: Berent Huustvet 3 rdr: 3 Mrk: Knud Huustvet 4 rdr:
unge Olle Dyrem 1 rdr: Enken Marte Dyrem 11 rdr: 2 Mrk: 8 s: Kaald Tvet
3 rdr: 1 Mrk: 10 s: Sirj Ivers
datter Hambre 1 rdr: 4 Mrk: Lars Olsen Indbiue 20 rdr: 4 s:
Stephen Indbiue 12 rdr: 4
Mrk: Knud Indbiue 20 rdr: 4 Mrk: 8 s: Chrestopher Syndnes 5 rdr: 3 Mrk: 3 s: Chrestopher Synes (Synnes) 5 rdr: 2 Mrk: 14 s: Niels Dyrem
13 rdr: 3 Mrk: 2 s: Samson
Svalland 44 rdr: 5 Mrk: 14 s: Chresten Alne 1 rdr: 12 s:
\og/ Johanes Giære 1 rdr: 4
s: og det tillige een hver for sig udj
omkostning 8 s: alt inden 15ten dage
under adfer eftter Lougen,
1716:
209b
Monss:
Jens Lem hafde wed Andreas Kollerup lade stefne eftterskrefne Halsnøe Closters
Leilendinger som for det aar 1711: endnu med deris Rettighed indesider der om at giøre forklaring till et louligt
tings Vidnes erwervelse saa som
Lars Birk
Rettighed 3 rdr: 1 Mrk: 5 s:
forhøyning 2 Mrk: 13 s: till
sam/m/en 3 rdr: 4 Mrk: 2 s: {Houg}
møtte icke befindes eftter dend
forseiglede Restantz Rigtig,
Hougne Liusnes Rettighed 4 Mrk: 10 s: 4de penge 3 s: tilsam/m/en 4 Mrk: 13 s: befantis med dend forseiglede Restantz
Rigtig,
Erick Liusnes
2 Mrk: 10 s: fantis og med dend
forige Restans Rigtig,
Tollef LøverEide Rettighed 1 rdr: 3 Mrk: 10 s: trede tage 2 rdr: 4 Mrk: 8 s: paa skatter 5 rdr: 2 Mrk: 8 s: 4de p: 1 rdr: 2 Mrk: 2 s: till sam/m/en 11 rdr: 12 s: hand møtte
og befantis med hans bog i alle maader ret,
Godskalck Haaland 4 Mrk: 2 s:
befantis rigtig med hans bog,
Barbra Finde
af Qvam/m/e øde 1 rdr: 12 s: møtte icke
befantis med forige forseiglede Restands Rigtig at vere,
Johanes Evensen Giære Rettighed 3 rdr: 3 Mrk: 7 s: 4de p: 1 Mrk: 9 s: til sam/m/en 2 rdr: 11 s: Conform med bogen,
Tøris
Giære 1 rdr: 2 Mrk: 15 s: Conform med hans bog
Enken Dynegebacke!! (Dyngebacke) Rettighed 1 rdr: 5 Mrk: 2 s: forhøyning 1 Mrk: 9 s: tilsam/m/en 2 rdr: 11 s:
Hans Hansen Skeidsvold Rettighed 2 rdr: 4 Mrk: 2 s: 4de p: 2 Mrk: 13 s: till sam/m/en 3 rdr: 15 s: Rigtig Eftter hans bog som blef fremvist,
Jon Flaaten
Rettighed 2 rdr: 1 Mrk: 4de p: 2
s: tilsam/m/en 2 rdr: 1 Mrk: 2 s: hand møtte
og var sam/m/e gield med hans bog Conform
Tøris Hougen
Rettighed 4 rdr: 3 Mrk: 10 s: 4de
p: 3 Mrk: 13 s: till sam/m/en 5 rdr: 1
Mrk: 7 s: møtte icke, men fantis med
det forseiglede Tingsvidne Conform,
Jacob Alter
grundeleie 1 Mrk: 8 s: betalte
straxst,
Tomes Kloker
grundeleie 1 Mrk: 8 s: møtte
icke
Erick
Huus Mand i Giære grundeleie 12
s: møtte icke,
Erick ibd:
Huusmand 12 s: møtte icke,
Peder ibd:
HuusMand 12 s: møtte icke,
Niels ibd:
HuusMand 12 s: møtte icke,
Engelsgiær Tøris Rettighed Rettighed!! 4 rdr: 5 Mrk: 9 s: 4de p: 5 Mrk: 10 s: till sam/m/en 5 rdr: 5 Mrk: 3 s: Conform med bogen som blef frem vist,
Ousvogs opsidere af Killtvet 2 Mrk: 4 s: møtte icke
men dog Conform med dend forseiglede Restantz
Olle Udstuen
Rettighed 1 rdr: 5 Mrk: 7 s: 4de
p: 2 Mrk: 4 s: till sam/m/en 2 rdr: 1
Mrk: 11 s: møtte icke men dog Rigtig eftter dend forige Restantz.
Knud Huustvet
5 Mrk: 4 s: møtte og Conform med hans bog,
Olle Olsen Dyrem 5 Mrk: 9 s:
Conform med bogen,
1716:
210
Encken Dyrem
2 Mrk: 14 s: møtte icke dog Conform med dend forseiglede Restantz,
Niels Dyrem
4 Mrk: 8 s: møtte icke, Conform
med dend forige forseiglede Restantz
unge Olle Dyrem 1 rdr: 2 Mrk: 3 s: møtte icke, men dog Rigtig eftter dend
forseiglede Restantz,
Stephen Indbiue Rettighed 4 rdr: 14 s: 4de p: 4 Mrk: 14 s: hand møtte
og war saa rigtig eftter hans bog,
Knud Indbiue
Rettighed 4 rdr: 14 s: 4de p: 4
Mrk: 14 s: til sam/m/en 4 rdr: 5 Mrk: 12
s: møtte og wedstod gielden,
Erick
Huusmand grundeleie 3 Mrk: møtte icke
dog Conform med dend forseiglede Restantz,
Samson Svaland Rettighed 10 rdr: 12 s: 4de p: 1 rdr: 3 Mrk: 12 s: {møtte icke} \till sam/m/en / 11 rdr: 4 Mrk:
8 s: møtte icke, findes dog eftter dend
forseiglede Restantz Rigtig,
Encken Svaland Rettighed 4 rdr: 14 s: 4de p: 4 Mrk: 14 s: til sam/m/en 4 rdr: 5 Mrk: 12 s: møtte icke
er fra Jorden i armod, dog Rigtig eftter dend forseiglede Restantz,
Torben Sandvig 3 s:
møtte icke Conform eftter dend
foromelte forseiglede Restantz,
Lyr Giæfvers Ved Aarvig Sag grundeleie 3 Mrk: møtte icke, lever i stor armod men Rigtig eftter dend forseiglede Restantz,
Tøris Skartland 1 rdr: 4 Mrk: 4 s: Rigtig eftter hans bog,
Anders Fodsell 1 rdr: 2 Mrk: findes Rigtig eftter hans Landskylds bog,
Alne Peder
3 Mrk: 4 s: møtte icke, men
Conform med dend forseiglede Restantz
Iver Alne
4 rdr: 2 Mrk: 13 s: Conform med
hans bog,
Chrestopher Sundnes, wedstod gielden 12 s:
Norhuus
Hr: Anders Elliesen 1 rdr: møtte icke,
dette begierede Andreas Kollerup at maatte
indføris og hannem beskreven at meddelis
som hannem ej kundes!! negte,
Sr:
Peder Jensen Smidt Fredliuste alle deris May: og Halsnøe Closteres skouge, at
ingen der udj maa hugge eller hugge lade under dend straf Lougen om formelder.
Dend
14: aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Sioe for Skaanevigs og Opdals
skibredes Almue, oververende Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen
Smidt med eftterskrefne Lougrett,
Johanes Sioe, Olle og Knud Sæbøe, Halvor Tielmeland, Claus Sættre, Niels og
Johanes Eie, \og/ Mons Toftte, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Monss: Peder Jensen Smidt satte Ting og
liuste tingfred som sedvanligt,
1716:
210b
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordninger som for hen findes Specificerit
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Niels Larsen paa 1 Løb Sm: i
Halsnøe Closters Jord Fieldland sambt ½
pund Sm: i dend under liggende øde gaard {Fiel} Grafdal i Skaanevigs skibrede
beliggende, som er Capit: Frigaard dat:
20 Julij 1716:
Monss:
Jens Lem hafde ladet Citere eftter skrefne Halsnøe Closters Leilendinger som
endnu Rester med deris Rettighed, og møtte paa Hans weigne Andreas
Kollerup som begierede paa hvis som
Rester et forseiglet TingsVidne, og var sam/m/e Restantz som eftter følger,
Olle Olsen Tvet 1 Mrk:
betalte straxst,
Niels Tvet
3 Mrk: 8 s: eftter bogen Rigtig,
Nortvetes opsidere Rettighed 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: 4de p: 1 Mrk: 11 s: till sam/m/en 1 rdr: 4 Mrk: 7 s: Lensmanden Tosten Skaarpen forklarede at
sam/m/e rest eftter deris bøger er Rigtig i alle maader,
Sletteskog Johanes 2 Mrk: 4 s:
betalte nu der paa straxst 1 Mrk: 10 s:
Resten er Rigtig eftter hans bog,
Skaarpen Anders 1 rdr: 1 Mrk: 13 s: møtte icke, men Restantzen findes saaledes i
dend forige forseiglede Restantz Rigtig at vere,
Tosten Skaarpen 2 rdr: 5 Mrk: 1 s: hand møtte og vedstod gielden at vere
Rigtig {og}
Gierstad Anders 3 rdr: 1 Mrk: 15 s: Rigtig eftter hans Landskylds bog
Chresten Gierstad 2 rdr: 3 Mrk: 7 s: møtte icke, men befantis eftter dend forige
Restantz Rigtig saa at vere,
Toftt Anders
9 s: møtte og betalte strast,
Heming Toftt
Rettighed 1 Mrk: 7 s: 4de p: 6
s: arbeids penge og smaa taaller 1 Mrk:
14 s: til sam/m/en 3 Mrk: 11 s: hand er død i allerstørste armod, og fantis
icke det ringeste eftter ham, ej engang till Huusernes aaboed,
Rasmus Toftt
med 4de penge 1 rdr: 2 Mrk: 10 s:
møtte icke Rigtig eftter dend
forseiglede Restantz,
Jon Løkham/m/er 1 rdr: 8 s:
betalte strast sam/m/e Rest,
Lars Fugleberg Landskyld 2 rdr: 2 Mrk: 10 s: 4de p: 3 Mrk: 10 s: af Berget 2 Mrk: 4 s: arbeids p: og andre smaa taaller 5 Mrk: 2
s: till sam/m/en 4 rdr: 1 Mrk: 10
s: møtte icke, men findes Conform med
forige udstede Tingsvidne,
1716:
211
Olle Johansen
1 rdr: 4 Mrk: 2 s: møtte
icke men Conform med dend for ommelte
forseiglede Restantz,
Jon Røsseland
1 rdr: 1 Mrk: 11 s: møtte
icke men Rigtig eftter dend forseiglede
Restantz
Øfrehuuses opsidere Rettighed 4 Mrk: 8 s: 4de p: 1 Mrk: 2 s: Leding og arbeidsp: 1 Mrk: 9 s: tillsam/m/en 1 rdr: 1 Mrk: 3 s:
Skaanevigs Skibr:
Claus Sættre
4 Mrk: 9 s: Rigtig eftter hans
bog,
Lars Sættre
første bøxsel 8 rdr: 1 Mrk: 8 s:
eftter hans bøxsel seddel Rigtig,
Stephen Sioe
Rettighed 4 rdr: 15 s: 4de p: 4
Mrk: 14 s: till sam/m/en 4 rdr: 5 Mrk:
13 s: Conform med hans bog,
Enken øfre Sæbøe 1 rdr: 3 Mrk: wedstod gielden,
Mickel Qvidevold Rettighed 2 rdr: 5 Mrk: 3 s: 4de penge 3 Mrk: 6 s: tilsam/m/en 3 rdr: 2 Mrk: 9 s:
Lars Olsen Lande 1 rdr: 4 Mrk: 9 s: Rigtig eftter hans bog,
Lars Rasmusen
4de p: 7 s: Rigtig med bogen,
Anders Giørsen Lande Rettighed 2 rdr: 2 Mrk: 10 s: 4de penge 3 Mrk: 10 s: Leding og arbeidsp: 4 Mrk: 3 s: tilsam/m/en 3 rdr: 4 Mrk: 7 s: møtte icke, Rigtig eftter det forseiglede
TingsVidne,
Niels Meehuus
Rettighed 4 rdr: 14 s: er fra Jorden for lenge siden i armod,
Lensmanden Johanes Sioe forklarede at sam/m/e gield er saa rigtig,
Anders Houge
1 rdr: møtte og vedstod gielden,
Erick Houge
Rettighed 2 rdr: 3 Mrk: 1 s: 4de
p: 1 Mrk: 14 s: til sam/m/en 2 rdr: 4
Mrk: 15 s: Conform med bogen,
Skaden Tomes
Rettighed 2 rdr: 2 Mrk: 15 s: 4de
p: 2 Mrk: 3 s: til sam/m/en 2 rdr: 5
Mrk: 2 s: Conform med hans bog,
Einer Opsanger 6 rdr: 1 Mrk: 8 s: Rigtig vedstaaet,
Johanes Waage
Rettighed 2 rdr: 3 Mrk: 4de p: 4
s: tilsam/m/en 2 rdr: 3 Mrk: 4 s: møtte
og befantis eftter hans bog Conform, lige saa eftter dend indleverede
Restantz,
Niels Skarveland Rettighed 4 Mrk: 14 s: 4de p: 1 Mrk: 3 s: Leding og arbeids p: 3 Mrk: 12 s: til sam/m/en 1 rdr: 3 Mrk: 13 s: hand møtte icke men findes Conform med forige omelte
TingsVidne,
Aanund Tvet
1 s: betalte straxst,
Lars Holmedal
Rettighed 5 rdr: 4 Mrk: 4 s: 4de
p: 1 rdr: 12 s: tilsam/m/en 6 rdr: 5
Mrk: Conform med hans bog,
Niels Holmedal første bøxsel 14 rdr: wedstod gielden,
Hans Egenes
2 rdr: 4 Mrk: 11 s: Conform med
bogen,
Lars Opstvet
3de tage 5 Mrk: 2 s: møtte
icke men Conform med dend forseiglede
Restantz,
Biørne Hougstøl Landskyld 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: 4de p: 3 Mrk: 6 s: Leding og arbeids p: 3 Mrk: 14 s: till sam/m/en 3 rdr: 2 Mrk: 12 s:
Niels Ølvestvet Rettighed og 4de p: 3 rdr: 1 Mrk: 12 s: begge desse møtte icke, dog Conform med
TingsVidnet,
1716:
211b
Lars Svindland Rettighed 1 rdr: 3 Mrk: 12 s: 4de p: 2 Mrk: 7 s: 3de tage 4 Mrk: 8 s: Leding og arbeidsp: 3 Mrk: 1 s: till sam/m/en 3 rdr: 1 Mrk: 12 s: møtte icke
men er dog Rigtig eftter dend forseiglede Restantz,
Olle Fatland
Rettighed 1 Mrk: 4 s: 4de p: 5
s: Leding, arbeids p: og Smaa taaller 5
Mrk: 2 s: till sam/m/en 1 rdr: 11
s: møtte icke men dog Conform med Tingsvidnet,
Tore Fatland
3de tage 1 rdr: 2 Mrk: 12 s:
møtte icke men dog Rigtig eftter
for omelte Tingsvidne,
Chrestopher Hillisdal 3de tage 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: møtte icke
men Rigtig eftter Tingsvidne, og vedstod Lensmanden Johanes Sioe, at \i/
hans bog findes sam/m/e Rest Rigtig at vere,
Tieran SæfverEide 3 Mrk:
møtte icke, men Rigtig eftter Tingsvidnet,
Peder
Huusmand grundeleie 1 Mrk: 8
s: møtte icke, men dog eftter dend
forseiglede Restantz Rigtig
dette begierede Andreas Kollerup paa Monss:
Jens Lems weigne at maatte indføris og han/n/em af Retten beskreven at
meddeelis,
Jan
Tronsen tillige med Forwalteren over Halsnøe Closters godtz Sr: Peder Jensen
Smidt hafde ladet Citere Olle Johansen
Tungesvig for slagsmaal og skielsmaal paa bemelte Jan (Jon) Tronsen udj hans
eget huus i Biellands øen nest avigte Ste: Hans dags tider, da hand foer till
Byen med een deel Mackrel, med paastand at hand der fore bør straffes som for
vold, og lide for sit u-forskam/m/ede skielsmaal, hafde og ladet stefne till Vidne Johanes
Tollaksen Dyvig og Siur Tollaksen tiener hos sin Stif Fader Johanes
Tielflaat, hvilcke icke møtte, saa som
de hen hører under Lænetz rett, og Ting,
Olle Johanes!! Tungesvig blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans veigne,
Johanes Eie og Jon Meehuus hiemlede Ved Eed
at \de/ ham louglig har Citerit,
Sr:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Wier Aartun for slagsmaal med Niels
Qvandal paa Svindland udj et brølup nest leden Høst, hafde og ladet stefne til Vidne Olle Hafnen,
og Gunder Østmand paa Aackre, hvilcke
ingen møtte,
Johanes Sioe og Olle Sæbøe hiemlede wed Eed
at hand louglig war stefnt, hvor fore ham paalegges till neste ting at møde
Sr:
Peder Jensen Smidt lod Fredliuse alle deris May: og Halsnøe Closteretz skouge,
at ingen der udj maa hugge eller hugge lade videre end deris May: Loug
tillader, under dend straf aller Høyst bemelte deris May: Loug foresiger.
1716:
212
Dend
23: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Lundervig for Ous skibredes
Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Hans
Lundervig med eftterskrefne Lougrett,
Siur Kaaldall, Johanes Helleland, Jørgen og Mickel Boge, Steen Hatvig, Niels
Norbøe, Mons Waage og Peder Hougland, sambt Almue fleere som Tinget søgte
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Krigstyren udj Norge for
1716: dat: 11: aug: Ao: 1716.
Publicerit
Slos Lougens befalling om proviants anskaffelse
dat: 21: aug: 1716:
Publicerit
Prousten Hr: Chrestopher Garmands udstede bøxsel seddel till Peder Larsen paa ½
L: Sm: ½ Punds Sm: Leie i Sundøen, dat:
12 Martj 1715:
Publicerit
Mag: Jocum Kaaes paa Fattig Enke huusetz weigne i Bergen hans udgivne bøxsel seddel till Hans Svendsen
paa 1 pd: Sm: og 1 Giedskinds brug i gaarden Løfskaar dat: Bergen {d:} ultimo Septembr: 1716:
Publicerit
Hr: Chrestopher Garmands udstede bøxsel seddel till Arne Johansen paa 1 Spand
Sm: og 1/6 H: i gaarden Steentvet dat:
20: Junij 1715:
Publicerit
Lars Hansen Svøfttelands udstede bøxsel seddel till Anders Aadnesen paa 1 L: 9
Mrk: Sm: ½ H: og ½ bockeskind i dend
gaard Giemdal, dat: 23: octobr: Ao: 1716:
Anders
Egeland og Samuel Udskott til Lougtinget,
Dend
26: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Haavig for Strandvigs
skibredes Almue oververende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Jon Haavig med eftter skrefne Lougrett, Haldor Tvette,
Hans Torgilsen og Hans Engelsen Giøen, Anders Aakre, Olle Baartvet, Jon
Nortvet, Anders Tombre og Niels Ballesem, sambt Almue fleere som tinget søgte
1716:
212b
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publicerit
Steen Jonsen Houge hans udstede skiøde
til Lensmanden Jon Andersen Haavig paa 12 Mrk: Sm: 1/6 H: i i!! hans paaboende gaard Haavig i mod penge 36 rdr: dat: 12 Martj 1716:
Publicerit Elj
Sl: Knud Eies Knud Knudsen
Eies og Haldor Hansen Tvettes udstede
bøxsel till Haldor Hansen paa helten i dend gaard Neerhofde, dat: 21: octobr:
1716:
Publicerit
Hr: Chrestopher Gaarmands udstede bøxsel seddel till Chrestopher Ellingsen paa
½ L: Sm: ½ H: i gaarden Dalland dat: 22: Decembr: 1714:
Niels
Røsaas hafde ladet stefne Engel Store Ballesem, for ærørige skielsord, der fore
at bøde og lide eftter Lougen, hafde
her om ladet stefne till Vidne Niels Ballesem og Knud Refne, som og møtte, i
lige maade møtte og Engel Ballesem till Sagen at svare,
Niels Ballesem eftter giorte Eed vidnede at
nestleden Som/m/er Ved Marie besøgels
tider vare hand tillige med mange fleere
forsamblede paa lille Ballesems Land Ved Søen at opsette der een Jegt, og i
blant fleere var og der till stede Engel Ballesem og Niels Røsaas, da hørde
hand at Engel Ballesem sagde till Niels Røsaas, hvor kom/m/er det til at du har
beskadiget min skog i medens ieg var i Brølup paa Framnes, men Niels svarede og
soer!! (svergde) paa at hand der ej hafde voren, da sagde Engel till Niels du er een skouge tyf, der paa skiød Niels Røsaas dem till Vidne,
Knud Tvet!! (Refne) eftter giorte Eed vidnede
at hand og sam/m/e tid paa Lille Ballesem var tilstede nest avigte Som/m/er, da
de der ved Søen opsette paa Land een Jegt, da hørde hand at Engel Ballesem
beskylde Niels Røsaas for at have fleket Næfver i hans skog og kalde ham een Skoge
tyf, hvor paa Niels Røsaas baade negtede
1716:
213
at
have flagt Næfver, saa og skiød dem till Vidne paa hvis Engel Ballesem ha/nnem/
beskylte og skielte fore videre viste
hand icke heller at vidne i de/n/e Sag.
Engel Ballesem tilstod for Retten at hand
sam/m/e tid som widnerne haver
forklaret skielte Niels Røsaas for Een
Skoge tyf, og det for dj hand een gang till foren hafde hugget i hans skog een
deel trær, hannem u-Vitterligt og i mod hans Minde, og det nest leden winter
wed Nytaars tider eet aar siden, saa at det nu saa Vit er paa det andre aar,
Niels Røsaas her til svarede at hand aldrig
har hugget der i skougen uden Lof og Minde, hand bad ham om Een deel trær, fick
dem og, i lige maade dem og betalte,
Engel svarede at hand huggede desse trær uden
forlof, men siden betalt dem, forskiød sig till 2de Vidne Nemblig
Jon Tvet og Lars Hage, som nu ej er Citerit i lige maade sagde at have 3de Vidner paa at
Niels Røsaas flekede Nefver i som/m/er i hans Mark, som er Abraham
Andersen tiener hos Niels Ballesem,
Ragne Aslaks datter tiener Engel
Ballesem og Karj Matis datter tiener Jon Ballesem, begierede opsettelse til neste ting at hand sam/m/e sine Vidner kand faa Citerit,
Niels Røsaas her i mod paastod og formente at
om Engel Ballesem hafde haftt i sinde at stefne nogen Vidner, hand det vell og
nu kundet have giort, saa som hand saa lenge for tinget fik louglig Varsel om
den/n/e Sag, saa formente hand og at om hand hafde nogen beskyldning i mod ham
for de trær hand foregiver for 2 aar siden at skall have uden forlof hugget,
hand da for lenge siden burde have talt der paa, og ej eftter saa lang tids
forløb nu u-bevislig søge ham for saadan gierning, paastod ellers at Engel bør
bevise baade det første og siste beskylte Tyfverj eller lide der \fore/ eftter Lougen,
1716:
213b
Denne Sinde saaledes forafskeediget,
Eftterdj
Engel Store Ballesem beraaber sig paa Een deel widnesbyrd, som saa vell om
skouge hugsteren som om Næfver Flekningen skall giøre forklaring, hvilke nu
icke ere stefnte, Saa gives ham Dilation udj Sagen till Waartinget, till
hvilcken tid hand sine paaberaabte Vidner haver at Citere, hvor da parterne
uden videre warsel ogsaa har at møde, og skall saa gaaes i Sagen widere hvis
Rett er.
Engel
Jonsen Haavig og Hans Hamerland blef befallet at Reise till Lougtinget at
aflegge sin Lougrettes Eed,
Morten
SkogsEide hafde ladet stefne Steen Lygre for ofver fald og slags maal paa nest
avigte Mickels dag, da de till sam/m/en foer fra Nortvet till Strandvigs Kierke
med et Lig fra sam/m/e gaard paa een baad, der fore at bøde eftter Lougen, hafde og ladet stefne till Vidne Jon,
Johanes og Morten Nortvet, som alle 3 møtte til stede, Men Steen Lygre møtte icke, ej heller nogen
paa hans veigne,
Lensmanden Jon Haavig forklarede at Steen
Lygre louglig var stefnt, men hand nu ligger paa weien fra Bergen og ej for undt weirlig kand hiem kom/m/e,
hvor fore med Sagen till neste ting beroer,
Dend
29 Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Nedre Homelvig for Opdals
skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, med
eftterskrefne Lougret, Gunder Ambland, Ellend Houckefær, Olle Frøckedall, Ørien
Flyensfær, Johanes ibd: Jacob Gudøen,
Lars Larsen Færrevog, Knud Møcklestad, sambt Almue fleere som tinget søgte.
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Hagtor Klettes udgifne skiøde till hans Søn Madtz Hagtorsen paa 2 pd: 19 Mrk:
Sm: med bøxsel i Klette dat: 9: Januarj
1716.
1716:
214
Publicerit
Stine Lars datter Sl: Niels Johansen
Wespestads, udgifne skiøde till hendes broder Hans Larsen paa 8 ½ Mrk: Sm: i
Færrevaag sambt 2/3 Mrk: Sm: i
underliggende Haanes, i mod penge for Mrk:en 1 rdr: dat: 29: octobr: 1716:
Publicerit
Else Sal: Mag: Jens Hofmans udgifne skiøde till Kongl: May: Foget Sr:
Olle Larsen paa de gaarder øfre og Mit Giøvaag
skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 1 Løb Sm: 1 H: og 1 Faar, dat: 1 Septembr: 1716:
Publicerit
Magdalene Sal: Mag: Niels Smids hendes udgifne skiøde till Kongl: May: Foget
Sr: Olle Larsen paa dend gaard Søre Giøvaag
skylder udj aarlig Landskyld med bøxsel 1 Løb Sm: 1 H: og 1 Faar dat: 6: octobr: 1716:
Kierkevergerne
till Unerems Kierke Mons Unnerem og
Madtz Flornes, frem kom for Retten og beklagede sig at der er een af Unnerems
Kierkes Kiør, som nestleden aar war till leie hos Jon øfre Løckhamer er bleven saa Svag at dend icke enten er god
for at leve eller tiener till at slagte,
hvor fore de maatte tage sam/m/e Koe fra bemelte Jon Løckham/m/er nest leden
aar, føde dend saa nestleden winter alt
i tancke at dend skulle forbedres, men alt forgiæfves, hvor fore de maa tage
livet af dend, saa som de og alle steder har udbøden dend till hvem der ville
antage dend till at opynge, men ingen ville dend i saa maader annam/m/e, haver
der fore maatt begiere 2de Mend nemblig
Peder Espevik og Elling Skaarpetvet dend
at besee og wurdere, hvilcke Mend og møtte for retten, og wed Corporlige Eed
testerede at sam/m/e Koe war saa svag, at dend ej kunde tiene at paasette, og
ej var nu af høyere Verdj end 1 rdr: 3 Mrk:
hvilcket Kierkevergerne begierede at maatte indføris og dennem nu atest
der om at meddeele,
Mag:
Hans Abel lod Fredliuse hans Prestegaards tilliggende skoug at ingen der udj maa hugge, uden de der fore
vil
1716:
214b
anseeis
till straf og bøder eftter Lougen, saa som mange i Naboelaget eelendelig
handler med sam/m/e skoug, og blef de særdeelis advaret af Kongl: May: Foget
fra sam/m/e skoug sig at endholde under tilbørlig straf
der
eftter frem kom for Retten Kierkevergerne for Unnerems Kierke Mons og!! Unnerem og Madtz {Wee watne}
\Floernæs/, som forklarede at nestleden Som/m/er i mod høsten een Koe
Unnerems Kierke till hørende som
war till leie hos een qvinde ved Nafn Karj {Sk} Nattevigen, kom til u-løke og
paa slette Marken laag død med sit Hovet under sin Krop da qvinden Mette Nattevig om Morgenen skulle
kom/m/e Koen at Malke, og frem førte der
om till Vidne Hans Lille Gudøen som og
sam/m/e tid af bemelte Mettes Mand Magnus Nattevig blef hendted sam/m/e døde Koe at besee, og møtte sam/m/e
Mend baade Magnus Nattevig og Hans Lille
Gudøen, som forklarede at den/n/e Koe døde paa sam/m/e maade som før forklaret
er, og hvor paa Hans Lille Gudøen for retten aflagde sin Eed, og testerede de
Mend af Almuen i Naboelaget at de
straxst eftter at sam/m/e Koe war død
hørde Magnus sig der over at beklage, dog alligevel har bemelte Magnus
straxst ladet Huden afflaa, Kiødet ophengt at røge, smelted Talgen og Huden
tørket, {og} sam/m/e Kiød, Hud og Talg blef og af hannem ført her till Tinget af Lensmanden Gunder Ambland Mickel Knudsen og Niels Dallen wurderet, som
eftter Eed testerede at alt sam/m/en ej meere i høyest at vere verd end 4 Mrk:
8 s: som Kierkevergerne straxst till før
bemelte Magnus Nattevig (Nottevig) for sam/m/e pris bortsolte, med begier at
det i Tingbogen maatte anteignes, og dennem der om een atest at meddeele,
Olle
Oremsen!! (Øriensen) Hollekim hafde ved skrefttlig stefnemaal ladet warsle Lars
og Karj Hollekim for at give till Kiende hvor fore og af hvad aarsage de har
opslaget det gifttermaal som var sambtøgt af dennem i mellem deris datter
Britte Lars datter og hannem, saa som hand skall have fornomet at om ha/nnem/
skulle vere ført nogen sladder og snak
hans
1716:
215
ærlige
Nafn og Røgte angaaende, hvilcke et qvindfolck Ved Nafn Ane Niels datter tiener hos Tosten Reisem, hvor fore hun og
med sam/m/e Kaldseddel war indstefnt til at forklare hvad hun om ham er vidende
og hvad hendes talle om ham har voren, hafde og ladet stefne Tosten og Ane Reisem,
Tomes og Britte Reisem, Jens Reisem, Bottel Andersland, Olle Monsen till holdende paa Gielland, Mickel Knudsen og
Mikel Siursen Opdal, Hans og Knud Møcklestad, Chrestopher Haahiem, Ingebregt
Torgiersen og Ingebregt Gregoresen Borgen
alle at giøre forklaring hvad de om ham har hørt eller weed, till et
louglig Tingsvidnes erlangelse og sin widere eftterrettning sam/m/e Kaldseddel dat: 10: octobr: 1716:
Alle desse indstefnte møtte undtagende Lars Hollekims qvinde Karj, Tosten
Reisems qvinde og Ingebregt Gregorsen
Borgen, og blef {først} frem kaldet
Lars Hollekim
som af Olle Hollekim blef til spurt hvad aarsage de icke eftter deris
løftte vil give ham deris datter til Egte, hand svarede at hand og hans qvinde
icke har voren der i mod, men hans datter har ej villet samtøcke der udj og der fore icke vil nøde hende der till, i andre maader wiste hand med Karlen Olle
Øriensen icke andet end alt hvis een ærlig Karl søm/m/er og anstaar, icke
heller har hand hørt om ham af andre tale end hvis ærligt er,
Qvindfolcket Ane Niels datter møtte, og
forklarede, at hun slet indted i nogen maade har talt om Olle Hollekim till
hans forkleinelse till noget meniske, uden een gang hun var paa Hollekim hos
Lars, {s} da sagde hun i sin løstighed et galskabs ord saaledes, at hun icke
vilde have Olle om hand var saa tung af guld som hand er af Kiød og blod,
sam/m/e ord sagde hun at have sagt paa dend maade at
1716:
215b
hun
vel viste at hun som et Fattig Mands barn icke blef bøden ham, ellers viste hun i andre maader slet indted
med ham uden alt gaat, heller aldrig har seet, talt eller hørt uden hvis ærligt
er, beklagede sig ellers at hun er Fattig og u-Myndig uden nogen forsvar,
Alle de andre
een eftter anden frem kom og
forklarede for retten, at de aldrig deris dager har hørt talle af nogen om Olle
Øriensen Hollekim uden hvis ærligt er, icke heller veed de med ha/nnem/ andet,
der eftter till spurte Olle Øriensen dend
gandske Almue paa Tinget om Nogen af dennem har hørt eller seet andet af hannem
eend!! (end) hvis ærligt er, saa og om de weed med hannem andet end gaat,
All dend gandske Almue paa Tinget med een
Mund svarede at de slet indted med Olle Hollekim weed uden det som er gaat og ærligt i alle maader,
alt dette begierede Olle Hollekim at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som Vj ej viste hannem at
kunde benegte,
Tysnæs
Kierke werger Johanes Wevattne hafde ladet for Retten indkalde Johanes
Gundersen Store Giersvig til at bevise hvorledes dend Kierke Koe bemelte Kierke tilhørende som hos hannem var paa leie ved døden afgick, saa som af sam/m/e Koe
ingen leie till ham og hans med broder
Kierke verger Olle Øckeland
betalt er alt siden de Kierke wergeriet blef paalagt,
Johanes Gundersen fremEskede 2de Mend som
boer paa gaarden Store Giersvig hos hannem
Ved Nafn Gunder Johansen og Johanes Nielsen, hvilcke begge een hver for
sig eftter giorte Corporlige Eed forklarede at nu till waaren kom/m/er 3 aar siden
straxst eftter Paaske fick de bud
fra Johanes Gundersen at ville kom/m/e till ham og besee Een Kierke Koe som
hand {af} Tysnæs Kierke til
1716:
216
hørende hafde paa leie og war svag af Kalf bur, og de
gick med ham i hans Floer, og saag Koen som bemelte Kierke til hørte døde af Kalf og laag død paa Baasen, og
fornam de at Koen i andre maader ej fattedes det Ringeste, dette begierede
Johanes Weevatne at maatte indføris og hannem der om atest meddeele,
Publicerit
Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Anders Jacobsen paa ½ Løb Sm: ½ H: i Flyensfær dat: 28: octobr: 1716:
Publicerit
Tomes Reisems udstede bøxsel seddel till Andor Wermedal paa ½ Løb Sm: ½ Hud i hans paaboende gaard bemelte Wermedal som hand nu i 20 aars tid brugt haver og
bøxsel seddel bekom/m/et, men dend for ha/nnem/ bort kom/m/en, dat: 13: Febr:
1716:
Publicerit
Johanes Madtzen Weewattne paa Egne og
som Formynder for sin Huustrues Søster Ane Jons datters Veigne, Aanund Olsen
Gripne, Johanes Larsen øfre Lunde og
Marite Siurs datter Sl: Lars Larsen øfre
Lundes deris udgifne skiøde till
Ingebregt Jonsen Backe Paa 2 pd: 9 Mrk:
Sm: med bøxsell i hans paaboende gaard
bemelte Backe i mod penge for hver
Mrk: 1 rdr: dat: 13: octobr: 1716:
Johanes
Nielsen Giersvig hafde ladet stefne Johanes Gundersen Giersvig till at betalle
helten i een Færings baad som de begge till sam/m/en lante!! (laante) af Gunder
Nielsen Giersvig till Backe qvernen med Koren at Malle, og paa hiem veien fra
qvernen med sam/m/e Melder paa kom een
stor og sterk wind, saa at baaden dref paa land og sloges i synder, da der dog
var med paa baaden tillige med hans tieniste pige ogsaa Johanes Gundersens
Pige, og dog vill Johanes Gundersen ej svare till sam/m/e baads skade, men vil
at Johanes Nielsen allene baaden skall betalle,
1716:
216b
og
som baaden saaledes var synder slagen at dend icke kunde vere tienlig og Manden som dend eigede ej heller baaden
ville igien annam/m/e, saa formedelst at dend gandske icke skulle blive
liggende dem till ingen nøtte solte hand
baaden till Abraham i Næsset for 1 Mrk:
og som hand vel kunde tenke at de begge till sam/m/en baaden maatte og
burde betalle, saa har hand tilbøden Johanes Gundersen de 8 s: som er helten af det baaden blef solt fore,
men hand dem ej har villet annam/m/e ej
heller vill betalle helten af dend skade som ved baadens forlis paa kom/m/e
kand, med formoding hand ej allene bør betalle baadens skade dend halve part
med ham men end og de foraarsagede
omkostninger som ved dette stefnemaal er foraarsaget, og der om var Dom
begierende,
Johanes Gundersen blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans veigne,
Johanes Torbiørnsen og Peder Katteland
hiemlede ved Eed at de louglig Johanes Gundersen i den/n/e Sag hafver
indstefnt hvor fore at Johanes Gundersen
till neste ting bør møde, og skall da gaaes i Sagen hvis ret er.
Elling
Skaarpetvet hafde ladet stefne Elling Haaneneset (Hodnaneset) for skiels ord
nest avigte waar i Vinden!! (vårvinden/-onna) paa Skiellevig udj et barsel der sam/m/e stedtz, der fore at
lide eftter Lougen, hafde og ladet
stefne till Vidne Johanes Nordhuglen og Iver Hetlelj, som begge møtte
Elling Haaneneset møtte till Sagen at
svare og forklarede indted at have
skieldet Ellend Skaarpetvet hvor ofver
hand kunde have aarsage at stefne,
Johanes Nordhuglen som er af Føyens skibrede frem kom og ærbød sig her godvilig at ville
sige og vidne hvad hand her om er vidende, og eftter aflagde Eed forklarede
hand at nest avige!! (avigte) waar i
Winden war hand tillige med fleere forsamlede paa Skiellevigen udj et
barsel og som de der vare og blant anden talle fornam hand at Elling Skaarpetvet og Ellend
Haaneneset vare u-Ven/n/er, og de tallede med hin anden, og saag at de begge
1716:
217
vare
wrede, da hørde hand at Ellend Haaneneset sieldede Elling Skaarpetvet for et
Toske Hovet videre viste hand icke enten
hvad det hafde at betyde eller hvad hand der med mente, hvor paa Elling
Skaarpetvet svarede til Elling Haaneneset, slae till din Kieltring,
Iver Hetlelj eftter giorte Eed vidnede at
hand og sam/m/e tid var till stede paa Skiellevig i barselet der, sam/m/e gang
var og der Elling Haaneneset og Ellend Skaarpetvet og i blant andet da de vare alle drockne, kom Ellend
Skaarpetvet og Elling Haaneneset i u-Venskab, men hvor om det var ved hand icke, da hørde hand at Elling
Haaneneset sagde till Elling Skaarpetvet, at du er et Toske hovet, men ej hørde
at Elling Skaarpetvet skielte ham for een Kieltring som Johanes Nordhuglen forklaret haver, men
som hand icke eftter hørte alle ord da
hørdte hand dog at Ellend Haaneneset sagde till Elling Skaarpetvet og spurte
ham hvad een Kieltring var da svarede
hand at dend som har bedrevet Hoer og Mor!! (Mord?) dend er een Kieltring,
Ellend Haaneneset beraabte sig paa Johanes
Sletteskogens qvinde Elsebe Sletteskog, og Chrestj Klongerholmen boer paa Haanenes grund, som og her om skall
vere Vidne, hvilcke nu ej ere stefnte, og begierede der fore opsettelse till
neste ting,
og beroer der med Sagen till Waartinget, hvor
da Ellend HaadneNeset sine Vidne till neste ting har at indstefne og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er.
Tom/m/es
Unerem og Olle Sættre hafde atter ladet stefne Niels Skaarpetvet!! for dend før
omtalte Jegt som blef foruløket, som fra forige ting till nu blef opsat, illige
maade ladet varsle Johanes Kongsvig og Guldbrand Berge, Endnu var Citerit Lars øfre Homelvig og
Torbiørn Grimsland som skulle vere
vidende om Jegtens u-løke, som alle møtte, undtagende Johanes Kongsvig,
1716:
217b
Endnu
hafde de og ladet warsle Peder Espevig og Mons Unerem som skulle giøre forklaring om Jegtens
døgtighed og werdj, hvilcke og møtte till Sagen at svare,
Lars Homelvig og Torbiørn Grimsland ved Eed
forklarede at de saag Seiglet da Jakten kom till u-løke da fornam de at Seiglet war gamelt og hull
paa, men om det var synder før de for hiemen fra eller da de kom till u-løke er dem u-vitterligt, ellers kunde de om de har voren kiendte woren frj for dend u-løke, saa som de som
foer paa Jegten ej war kiendt paa weien,
Peder Espevig og Mons Unnerem forklarede at
de ej om Jegten andet er vidende end de har seet Jegten staa paa Land ved
Unnerem, og kunde de icke Rettere see at Jegten Jo kunde vere af verdj saaledes
som de siuntis 10 rdr: videre veste de
icke derom at forklare,
Tom/m/es Unnerem og Olle Stor Setter svarede
at naar de faar for Jegten for uden
Seiglet og een fæste som de har faaen till bagers af Jegten 5 rdr:
vill de vere fornøyet, og der for uden den/n/e prosseses bekostning 1
rdr: og der paa begierede Dom i
Sagen, endelig eftterlod de Sagens
bekostning men allene begierede Jegtens
betalling nemblig 5 rdr:
ingen af parterne hafde videre at
pretendere men begierede Dom i Sagen,
og blef der fore i Sagen saaledes
afsagt
Eftterdj
der erfares, og Niels Skartvet!! self tilstaar, at dend Jegt som hand fragtede
af Tom/m/es {og} Unnerem og Olle Storsetter, er ved deris Reise till Bergen her
ved Teistøen paa Eet skiær kommen till u-løke og bleven borte, saa der allene
af Jegten er bleven berget Seiglet, og et Fæste, saa fornehmes og, at till
sam/m/e u-løke ej har veret {andet} \anden/ aarsage end de Fragtende og Hyrede
Folkes u-erfarenhed baade i Seiglasen og Weien, der fornehmes og \endnu/ af de
2de Mend Peder Espevig og Mons Unnerem at
de nylig tillforen har seet Jegten, at vere af verdj 10 rdr: dog har Citanterne som er Eiere till Jegten
1716:
218
ladet
falde deris pretentioner saa Vit, at naar {de} \dennem/ for deris skade og
Jegtens forlis betalles 5 rdr: ville de
vere fornøyet, u-beregnet hvad af Jegten berget er, saa og eftter giver der udj
dend omkostning som ved denne prosses her udinden er foraarsaget, Saa bør Niels
Skartvet som Jegten fragtet haver, at
svare og betalle Citanterne sam/m/e 5 rdr: inden 15ten dage under Excecution
eftter Lougen, Men som Johanes Kongsvig og Guldbrand Berge af bemelte Niels
Skartvet er Hyret med Jegten og Ladningen till Bergen at hen føre og Jegten igien hiem at {frem} \hiem
for/skaffe, haver ved deris u-erfarenhed baade udj Seiglasen og Weien, woren
aarsage i dends u-løke, de og begge ere FuldMyndige og fuld kom/m/ene Mend, der
ej burde saadan Reise sig have paataget
med mindre de der fore ville svare og betalle, de ogsaa nu ere her til
louglig varslede, saa bør de og till Niels Skartvet sam/m/e penge 5 rdr: een hver for sig 2 rdr: 3 Mrk: igien betale under lige adfer som før er
melt, og som Citanterne i saa maader som
nefnt er omkostningen har efttergivet,
saa ophæfves ogsaa der fore ald omkostning paa alle sider.
Jacob
Gudøen hafde ladet stefne Mons øfre Beltestad for Een Koe som hans Myndling Ane
Wermunds datter var til hørende og hos
bemelte Mons war till leie men nu skall
vere død, till at bevise, paa hvad maade Koen er død, og saa frembt hand det ej
giør dend at betalle,
Mons Beltestad møtte icke ej heller nogen paa hans veigne,
Lensmanden Gunder Ambland og Olle Hollekim
forklarede at de for omtrent 3 uger siden stefnede Mons Beltestad, men hand var
da ej hieme, ellers er sam/m/e Mand under Halsnøe Closters Rett, icke heller
1716:
218b
møder
hand denne sinde till Sagen at svare, hvor fore
som hand boer under Halsnøe Closters jurisdiction vill hand der hen louglig varsles, og naar
det skeer, gaaes der om hvis ret er.
Anders
Wermedal Lars Larsen Norbustad og
Johanes Larsen Eie hafde ladet stefne Ane Bottels datter Helleland for Een deel
skatter som de nest afvigte aar et aar
siden for hende betalt haver som er 1 rdr: 4 Mrk: 3 s: saa og for 2 rdr: de nest leden aar i skatt
till Fogden paa hendes veigne betalt haver, endnu Rester paa dette aar Kongl:
skatter 5 rdr: og for Kongens Tiende for
3 aar 2 rdr: 2 Mrk: for hvilcke 5 rdr:
skatter og 2 rdr: 2 Mrk: Tiende de har giort arest paa ved Hans Møklestad og
Tosten Koste, af hendes Koren 5 tdr: á 1
rdr: og et Haars for 3 rdr: sambt Resterende Landskyld tid eftter anden 2
rdr: 4 Mrk: med paastand at hvis Koren
som er aresteret og dend Øg, maatte blive i forsikring till Sagens udrag, ogsaa
Kornet ej endnu er tersket, Paastod de at der maatte giøris anstalt at Kornet
maatte treskes og Kornet i forvaring hensetes till Dom i Sagen gaar
Ane Helleland blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hendes veigne,
Hans Helleland og Hans Møklestad hiemlede ved
Eed at de begge eftter Citanternes begiering og Fogdens befalling var paa
Helleland og louglig indstefnede hende, saa og giorde arest paa Kornet og det
Haars till Sagens udrag, og der fore nu stillede \Citanterne/ Fogden for Retten
{at} Caution at de skulle svare till alt
hvis af aresten kom/m/e kan, {saa} hvor med Fogden var fornøyet,
denne sinde saaledes afsagt,
Eftterdj
\hos/ Ane Helleland {ej} er giort louglig arest paa hvis Koren hun dette aar
aflet haver, saa og paa Eet Haars, og hun af Eigerne er Citerit for Resterende
skatter, Landskyld og Tiende som de for hende betalt haver, saa bør og sam/m/e
arest blive staaende till Sagens udrag, og det u-terskede Koren \maa/ af
Citanterne ved
1716:
219
Folck
at lade opterske og tillige med Haarset at vere i deris egen Forvaring og
forsvar till Sagens uddrag, i midlertid paalegges hende till neste ting at
møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er, dog haver Citanterne i Retten
till neste ting at indlevere udj Retten een fuld kom/m/en Regning paa hvis hun
till dem skyldig er, saa Mand der af kand erfare hvor udj fordringen bestaar,
Tom/m/es
Unnerem og Haaken Kaldefos blef udnefnt at Reise till Lougtinget at aflegge sin
Lougrettes Eed,
Siur
Toe, Mickel Siursen og Mikel Knudsen Opdal, Arne Hillesvig, Hans Epland, Madtz
Tvet, Niels Haaland og Anders Landerøen, blef udnefnt till kom/m/ende aar
Retten at betiene,
Dend
2 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Hiorteland for Strandebarms
skibr: Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde LensManden
Anders Mundem, med eftterskrefne Lougret, Torkild og Helge Skielnes, Aanund N:
Waage, Giert Kierevig, Niels Mundem, Jørgen Torgilstvet, Lars og Engel Tvet,
sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve som før findes Specificeret,
Publicerit
Gietle Knudsen Østefiords udstede bøxsel seddel till Torbiørn Roalsen paa ½ Løb
og 5 Mrk: Sm: i dend gaard Wiig dat: 14:
Julij 1716:
Publicerit
Østen Østensen Sædberg, Halstein Brynilsen Skaale begge af Qvindheres skibrede og Gabriel Olsen Netteland af Strandebarms
skibrede deris udgifne skiøde til
Brynild Heningsen (Hemingsen) Houge, 21 3/5 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard Houge dat: 7: Decembr: 1715:
Publicerit
Svend Øfsthuus paa sin Huustrues weigne, og som Formynder for sine Huustrues
Sødskende Erick Larsen, Allis,
1716:
219b
Ragnilde
og Karj Lars døttre, saa og Paal Davidsen Jusland deris udgifne skiøde till Herlof Larsen
Skielnes paa 22 2/3 Mrk: Sm: med bøxsel i
hans paaboende gaard Skielnes i mod
penge for Mrk:en 1 rdr: dat: 2 Novembr:
1716:
Dend
28: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Silde for Etne skibredes
Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Zacarias
Silde med eftter skrefne Lougrett, Iver
Østrem, Hans Fosse, Torben Østrem, Baar og Niels Osnes, Knud Brendeland,
Johanes Silde og Ellias Fosse, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes indført,
Publicerit
Magdolene Sal: BisCop Mag: Niels
Smeds udstede bøxsel seddel till Helge
Siursen paa dend gaard Gravelsetter
skylder aarlig Landskyld 1 Løb Sm:
½ H: dat: 12 Junij 1716:
Publicerit
Biscop Niels Smids udstede bøxsel seddel till Zigge Torbiørnsen [paa] 1 Løb
Sm: ½ H: i gaarden Gravelsetter, dat: 28
Maij 1715:
Dend
opsatte Sag i mellem Otte Ouestad og Lars Onesteen som fra forige ting till nu blef opsatt,
angaaende det skiels maal paa hans qvinde Ane Ouestad, som fra forige ting till
nu er bleven opsatt, og møtte nu Otte og hans qvinde, men ej Lars Onnesteen,
saa møtte og det Eene Vidne Størkor Tesdal
som til foren ej var tilstede, og eftter giorte Eed vidnede hand at hand
afvigte Som/m/er 1 aar siden var paa Ouestad og der hialp at teke et Huus,
da hørde hand at Ottes Kone og Lars Onnesteen var i trette sam/m/en, og
skieltes men hvad det var ved hand icke, ej heller kand det er-
1716:
220
indre,
formodede at vere frj for noget Vidnes byrd i saa fald eftter saa lang tids
forløb at aflegge, som og er Conform med Lougen, hvor fore hand widnes byrd ej
[i] saa fald kand antages,
hvor fore dend Sag anseeis af Otte Ouestad
unødig at vere indstefnt, og Lars Onnesteen der fore frj Kindes,
Dend
opsatte Sag i mellem Otte Ouestad og Lars Onnesteen angaaende det skielderie
paa Lille Dalle som og fra forige ting
till nu blef opsatt var atter indstefnt og møtte nu Otte self, men paa Lars Onnestens
weigne ingen, begge de indstefnte
Vidner Steen Øckeland og Samuel Kolden
(Kalden/Kaldem) møtte deris Vidnes byrd
at aflegge, og blef begge Vidnerne frem kaldet, og Eeden for dem af Lougbogen
med dens forklaring oplæst, og formanet sandhed at udsige da
eftter aflagde Eed vidnede
Steen Øckeland at hand nu {leste} Nestleden
Som/m/er paa Lille Dalle udj et Brølup var tilstede, der var og Lars Onnesteen
og Otte Ouestad, da kom Lars Onnesteen med Otte Ouestad i trette om een 5 s:
som hand skulle have leveret Otte for een 2 s:
og Otte negtede det at have faaen sam/m/e 5 s: for een 2 s: da sagde Lars Onnesten till Otte du er een tyf, hvilcke Otte skiød dem alle
till Vidne paa, videre hørde hand icke
den/n/e Sag vedkommende, icke heller ved hand meere i den/n/e Sag at vidne,
Samuel Kalden (Kaldem) eftter giorte Eed
vidnede lige de sam/m/e ord i alle maader som Steen Øckeland till foren vidnet
haver i alle maader, og sagde indted meere i denne Sag at vide till at vidne i
nogen maade,
Baar Halvorsen skaffer
og Størkor Teesdall hiemlede ved Eed at de begge haver louglig stefnet
Lars Onesteen i denne Sag,
1716:
220b
Otte Ouestad satte i Rette at Lars Onnesteen
bør for sit u-bevisligt skielderie mod ham at lide eftter Lougen, og der paa
begierede Dom, tillige med omkostning,
afsagt,
Lars
Onesteen over bevises med 3de Vidner uden aarsage at have skieldet Otte Ouestad
for Een Tyf, og slet indted till sin befrielse der i mod fremfører eller lader
fremføre, tj bør sam/m/e ord som Lars Onnesteen i saa maader till og om Otte
Ouestad sagt haver, ej at kom/m/e Otte Ouestad till wanære eller æres
forkleining i nogen maade, men Lars bør till neste ting at giøre Otte Ouestad
der fore een offentlig afbedelse, og bøde til deris Kongl: May: for saadan sin
u-bevislig talle 4 rdr: og give Otte
Ouestad udj foraarsagede omkostning 1 rdr: 2 Mrk: alt inden 15ten dage under excecution eftter
Lougen,
Tieran
Moe hafde atter ladet stefne Normand Willumsen for forige tiltalle, og i lige
maade stefnede til Vidne Erick Siursens qvinde Ved Søen paa Giøres!! (Giæres)
grund, sambt og Even Grindem, men ingen av dem møtte {ti} og som befindes at Erick Siursens qvinde Elj
er under Halsnøe Closteretz ret, saa hen vises hendes Vidnes byrd till hendes
Verneting, det andet Vidne Even Grindem
møtte icke heller, og forklarede LensManden Zacarias Silde forklarede!! at hand
den/n/e gang ej er louglig Citerit for dj hand icke dend gang hand skulle voren stefnt icke for Elvens storhed kunde komme over
dend, men hand tallede med ham dagen eftter
som var i Morgen 14 dage een
Søndag da lovede hand at ville møde sit Vidne at aflegge, og som hand i saa
maader ej er louglig stefnt, saa vill Sagen atter louglig stefnes, og skall saa
gaaes hvis ret er.
1716:
221
Tor
Sørem hafde ladet stefne Torkild Egeland formedelst hand nestleden i waarvinden
leiede ham een Hest till at vinde med, og sam/m/e Hest er sam/m/e tid hos
bemelte Torkild Egeland bleven død, med paastand at hand Hesten bør betalle,
tillige med foraarsagede omkostning,
Torkild Egeland møtte till Sagen at svare, og
forklarede at Hesten blef hos ham Siug og fick een stor trutte eller byld under
bugen hvor af hand døde, og som hesten
uden hans aarsage blef siug og døde, saa formente hand at hand ej kand svare
der till, hafde og ladet stefne till
Vidne der om, Aslack Ryg og Tøris Ryg
som var eftter hans begiering hos ham og besaag Hestens Svaghed, i lige maade sagde hand at hand straxst da
Hesten blef syg sente bud til Tor Sørum!! (Sørem) og lod ham vide hvorledes Hesten
var svag, og kom hand self til ham og besaag Hesten
Tor forklarede at hand var hos Torkild
Egeland og besaag Hesten, og fornam at Hesten var svag og hafde een stor trutte
under bugen,
Aslack Ryg eftter giorte Eed vidnede at hand
tillige med Tøris Ryg eftter Torkild Egelands begiering gick till Egeland till
at besee dend omtvistede Hest, da saag og fornam hand at Hesten hafde faaen een
stor trutte under hans bug, og war det med sam/m/e trutte underlig beskaffet,
at det gick frem og till bage under bugen paa Hesten lige som der hafde voren levendes inden fore,
ellers kunde hand icke see at Hesten af wanagt eller i andre maader formedelst
Torkild Egelands aarsage hafde Ringeste skade eller skavank, men hvad Siugdom
det var viste hand icke, Hesten døde
dagen der eftter videre viste hand icke
at vidne her om,
1716:
221b
Tøris Ryg eftter giorte Eed vidnede lige de
sam/m/e ord som Aslack Ryg widnede i alle maader, og ej heller saag ringeste
skavank paa Hesten uden som af Aslak Ryg
forklaret er, og ej videre hafde at vidne,
Tor Sørum forklarede at hand vell saag
sam/m/e Svaghed paa Hesten som Vidnerne hafver forklaret, men formente at
Torkild Egeland bør svare ham Hestens werdj
saa som hand kom fra ham frisk og Sund,
Torkild Egeland der i mod formente at
eftterdj hand icke har veret aarsage i Hestens død, hand da ej heller Hesten
kand betalle, og begierede der fore een frj Kiendelses Dom,
ingen af parterne hafde videre her om at frem
føre, men begierede Dom i Sagen, hvor fore der om saaledes blef
afsagt
Der
befindes icke at Torkild Egeland anderledes har handlet med Tor Sørums Hest end
hand burde, men saa snart Hesten blef svag, har hand ej allene sendt bud till
Eiermanden Tor Sørem og ladet ham vide hans Hestes Svaghed, hvor paa Tor Sørum
Self er hen gaaen till Torkild Egeland og Hesten beseet, og self seet hvad
Svaghed Hesten hafde, som hand og nu for retten tilstaar, Men Torkild Egeland
har og med 2de Mend Aslack og Tøris
Rygg før end Hesten døde ladet dend besee og besigtige, hvilcke Mend
nu for Retten Ved Eed har testeret, at de icke kunde see at Hesten formedelst
Torkild Egelands medhandling war kom/m/en til skade i ringeste maader, men
allene at Hesten hafde dend Svaghed med een stor trutte under sin bug, og ej i
andre
1716:
222
maader,
tj kand ieg icke tillfinde Torkild Egeland sam/m/e Hest at betalle, men for
dens werdj frj Kiendes,
Hans
Fosse hafde ladet Citere Iver Oppeim af Halsnøe Closters godtz till at anhøre
een deel Vidner paa nogen skiels ord, som skall vere talt af Iver Oppeim paa
Gravelsetter nest avigte Som/m/er udj et brølup, Vidnernes Nafne ere Aslack Ryg, Ellias Fosse,
Knud Fosse og Lars Jonsen Sæbøe
Iver Oppeim møtte sam/m/e Vidnes byrd at anhøre, saa møtte og
de 2de Vidner Aslack Ryg og Ellias Fosse, men Knud Fosse møtte icke blef berettet af de 2de andre Vidner at hand
ligger paa bye veien og icke er hieme, det 4de Vidne Lars Sæbøe møtte icke, blef
berettet at hand er af Halsnøe Closters godtz, og der fore hen vises hans
forklaring till hans Verneting
Aslack Ryg eftter giorte Eed vidnede at hand
vel var til stede paa Gravelsetter i brølupet, men aldrig hørte hand et
ord undt eller gaat som blef talt i mellem Iver Oppeim og Hans
Fosse, og der fore icke noget kand vidne,
Ellias Fosse eftter giorte Eed vidnede at
hand og var i sam/m/e brølup paa Gravelsetter
men ej hørte et ord af Iver Oppeim til unde talt enten till eller om
Hans Fosse i ringeste maader,
fleere Vidner som før er melt møtte icke,
Dend
30: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killisvig for Fielbergs
skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Lars Killisvig med eftterskrefne Lougret, Mons Axdall, Lars Arnevig,
Jørgen Kicke, Bendix Øfsthuus, Niels Søe Vangen, Knud Tvett, Madtz og Lars
Stangeland, sambt Almue fleere som Tinget søgte
1716:
222b
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: befallinger som for hen findes indført,
Dend
2dend Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Eitzvog for Fiære skibredes
Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Tollef
Hougland med eftter skrefne Lougrett,
Gunder og Torben Ove, Knud Selsaas, Jacob Nesse, Lars Ove, Olle Huckaas, Olle
Olsen Eitzvog, og Johanes Tveit, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes indført,
Publicerit
Hr: Anders Elliesens udstede bøxsel seddel till Peder Larsen paa 1 Løb Sm: og ½
H: i Prestebolens Jord Birkeland, dat: 25 Junij 1716:
Publicerit
Hr: Anders Elliesens udstede bøxsel seddel till Ingebregt Olsen paa ½ Løb Sm: ½ H: [i ??]
dat: 15: Aug: 1716:
Publicerit
Mag: Jens Skrøders udstede bøxsel seddel till Lars Olsen paa 18 Mrk: Sm: i
Traawaagen dat: 29: decembr: 1700:
Mallene
Halvors datter \Birkeland/ hafde ladet stefne Truls Løfaas for medelst hand for
3 aar siden har faaen hos hende een Koe paa leie, og hand siden om waaren
eftter foregaf at sam/m/e Koe blef af ulfven dræbt og synder reven, og aldrig
lod hende saadant vide, før end hun fick det af andre vide, hvor paa hun gik
till Løfaas og tallede med ham om sam/m/e Koe, da fortalte hand at Koen var af
ulfven saa beskadiget at hun ej kunde leve, hvor fore hand slagtede Koen, og
viste hende Huuden og Kiødet som da
nylig var i Røg ophengt, da bleve de saa
forligte, at hand skulle give hende for sin skade 1 rdr: I penge og helten af Huden og helten af Kiødet, og
hun gick der med fra ham men siden da hun atter kom igien for at kreve sam/m/e
betalling, da var Kiødet mest alt af ham self fortæret fik hverken hud, Kiøt eller penge, da laavede de hende
1716:
223
een
anden Koe igien for dend første som da
var qvige, men som hun der eftter kom saa vit at sam/m/e qvige tog Kalf, vilde
hun hafve dend, og leiede dend bort till Hans Aase, men da bemelte Hans Aase
vilde hente Koen, vilde Truls Løfaas have 1 rdr: i penge til, saa som den/n/e
siste Koe skulle vere bedre end dend første, endog at det var 2 aar i mellem
fra ulven skulle have revet dend første og indtill hun skulle have dend siste,
og i bemelte 2 aar skulle Truls ingen leie betalle, paastod der fore at bemelte Truls Løfaas bør
svare hende Koens werdj, saa som hand icke har kundet bevise at Koen ved ulvens
skade var saa svag at hand nødede hende at slagte, og der for uden paastod Dom
till foraarsagede omkostning
Truls Løfaas forklarede at hand vill ved Eed
testere at ulven synder ref Koen, men hverken lod hand Koen af Mend
besigtige ej heller sende hand bud till
Mallene Self dend at besee, men slagtede
Koen som før er melt formodede at
eftterdj Koen af ulven blef drebt og beskadiget
hand da bør vere frj for dends betalling, wedstod ellers alt hvis Mallene Halvors
datter forklarede angaaende dend forlig med 1 rdr: i penge, helten af Kiødet og
Huuden at erlegge, siden atter igien at vilde 2 aar der eftter levere een anden
Koe, men vilde og have 1 rdr: i penge i mellem,
ingen af parterne hafde videre at frem
føre men var Dom begierende,
afsagt,
Eftterdj
Truls Løfaas self tilstaar og forklarer, at da hand fore giver ulven skall have
beskadiget Mallene Birkelands Koe, som hand fra hende hafde paa Leie icke enten lod dend af Mend besigtige, ej
heller sende bud till Mallene Self som
Eiere, dend at see, før end hand slagtede Koen, men stil tiende
1716:
223b
dræbte
dend, ej heller nu bevislig giør at ulven nogen tid sam/m/e leie Koe haver
beskadiget, Saa bør hand betalle till Mallene Halvors datter Birkeland sam/m/e
Koe med penge 2 rdr: 3 Mrk: og udj
foraarsagede omkostning 2 Mrk: 8 s: alt
inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Publicerit
Mag: Niels Smeds udstede bøxsel seddel till Guldbrand{sen} Pedersen paa ½ Løb
Sm: ½ H: i dend gaard Berge, dat: 14:
Decembr: 1714:
Publicerit
Sare Sal: Hr: Petter Hendricksens udstede bøxsel seddel till Gunder Nielsen paa
2 Løber Sm: udj Syndfør dat: 4: Decembr:
1710:
Publicerit
Baar Siursen Biordals udgifne skiøde till Roal Olsen Biordal paa ½ Løb 8 Mrk:
Sm: med bøxsel i dend gaard Indre Biordal
i mod penge 30 rdr: dat: 27:
Novembr: 1715:
Publicerit
et gl: Markegangs bref i mellem dend gaard Øckeland og Tiernaglen, dat: 15 Maij
1640:
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Olle Larsen Hofde og Ellj Aasmunds datter for med
hin anden begangne Leier maal der fore
at bøde eftter Lougen,
begge desse indstefnte møtte till Sagen at
svare og vedstod de begge deris forseelse
og bad gud bedre Sig, og forklarede qvindfolcket at hun slet indted till bøder
hafde at betale,
Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget
om hun noget till bøders betalling er Eiende, Men de alle svarede at hun ej det
allerringeste till bøders betalling er Eiende i ringeste maader, og ej eier
meere end de gl: Kleder hun gaar udj
Kongl: May: Foget satte i Rette at Olle
Larsen Hofde bør bøde sine bøder eftter Lougen, og som qvindfolcket icke noget
er Eiende saa paastod hand at hun bør
straffes paa Kroppen eftter deris May: Forordning
afsagt,
Eftterdj
Olle Larsen Hofde og Elj Aasmunds datter self tilstaar
1716:
224
med
hin anden Leier maal at have begaaet, saa bør Olle Larsen Hofde at bøde sine
fulde Leiermaals bøder 24 Lod Sølf, og det inden 15ten dage under excecution
eftter Lougen, Men som qvindfolket Elj
Aasmunds datter indted till bøders betalling er Eiende, saa bør hun eftter
deris May: udgangne Forordning at straffes paa Kroppen med Arbeide udj Spindehuuset
saa lenge at hun sam/m/e bøder med arbeide
naar hver dag for 8 s: danske Reignes
sine bøder har fylist giort,
Natanel
Øckeland hafde ladet stefne Baar Lokne for medelst hand skall have ført et døt
best eller Koe fra Tiernagelen og hen till Øckelands udmark og ført det der paa Land og lagt det, og
sam/m/e best hafde saadan slem sygdom som kaldes bog syge, at naar saadan døt
best ligger for andre Creaturer, da besmites de med sam/m/e syge, og saaledes
kand forderve een heel bøygd paastod der
fore at Baar Lokne som haver hen ført
sam/m/e best, bør igien føre det der fra
og betalle ham sin anvente bekostning
Baar Lokne møtte, vedstod at hand hafde ført
sam/m/e best som var død af den/n/e slem/m/e omtalte Syge for Tomes Tiernagel og hen Paa Øckelands
Mark, men som at Tom/m/es Tiernaglen till foren Paa sam/m/e sted hafde hen ført
eet andet best som af sam/m/e syge war død for hannem, till sam/m/e sted, saa
formente hand at hand bør vere frj for Natanael Økelands tiltalle, saa som hand
det giorde eftter Tom/m/es Tiernaglens begiering og hand lovede ham at staa inde for hvad
skade hand der af kunde til woxe,
Natanel Økeland paastod at Baar Lokne bør til
Kiendes sam/m/e best igien at bort føre
og betalle ham sin anvente bekostning,
ingen af parterne hafde videre at frem føre,
men begierede Dom,
1716:
224b
afsagt
Baar
Lockne tilstaar self, at hand har hen ført paa Lick wicken een død Koe til
hørende Tom/m/es Tiernaglen hvilcke døde
Koe hafde dend farlige og besmitsom/m/e Siuge bog sygen kaldet, hvor af andre Creaturer kand
og bekom/m/er sam/m/e fordervelige syge naar de saadant Aadsel over kom/m/er, har og ført det till Søes fra Tiernagelen, og
flaadet det paa Søen der fra till bemelte sted Økeland, saa bør Baar Lokne inden 3 eller 4re dage i
det lengste at føre det igien fra dend sted hvor hved hand det har ført, og til
det sted hvor det icke kand vere noget levende Creatur til skade, og det under
3 rdr: bøder till deris May: saa frembt det icke inden dend tid eftter
kom/m/es, og der for uden inden 15ten dage at betalle till Natanael Økeland i
foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske under excecution eftter Lougen, og saa frembt hand formeener at Tom/m/es
Tiernaglen der udj er aarsage, saa gives ham Regres, Tom/m/es der fore at søge,
og sin skade hos ha/nnem/ at indtale som
hand best ved og kand,
Jon
Tøsvold og Jon Løngholm blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge deris
Lougrettes Eed,
Torben
Syndfør, Hans Fion, Ellend Tvetteskog, Torgier Eilleraas, Frans Sveen, Peder
Rydmyr, Olle Bue og Siur Færaas, blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at
betiene,
Dend
4de Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens skibredes
Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Næll
Hysingstad med eftterskrefne Lougret,
Tore Tottland, {Rasmus} Helge Tottland, Svend Espeland, Olle Teigeland, Colben
Skimbeland, Helge yttre Haavig og Endre Indre Haavig, sambt Almue fleere som
tinget søgte,
1716:
225
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve som for hen findes indført,
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste udgangne Patent om Høyeste Rettes holdelse
for aar 1717: dat: 16: octobr: 1716:
Tøris
øfre Øckeland og Iver Wattne blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge
sin Lougrettes Eed,
eftterskrefne
blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene, Paal Berøen, Niels Berge,
Torkild og Rasmus Holme, Paal Støtland, Niels Følckenes, Olle og Tosten
Alswaag.
Dend
7: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Windenes for Waags skibredes
Almue, i oververelse af Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden
Sallamon Windenes, med eftterskrefne Lougrett
Johanes Waage, Olle Walham/m/er, Gabriel Helleland, Rasmus Hofstøe,
Johanes Olsen Drivenes, Niels Backe, Mons Huckenes og Olle Hougeland, sambt
Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes opteignet,
Publicerit
Matias Ellingsens udstede bøxsel seddel till Asbiørn Jacobsen paa 2 Spands
teiger i Nore Drivenes, dat: 9: octobr: 1716:
Fridrick
V: Springpil hafde ladet stefne Olle Fikes!! (Fities) Kone Britte for medelst
hun ham med skields ord skall have over faldet, der fore at lide eftter Lougen
1716:
225b
hafde
og ladet stefne till widne Marte RemberEide og Jon Fities Kone Ane Fitie,
Britte Fieite!! (Fietie) blef paaraabt men
icke møtte ej heller nogen paa hendes
Veigne,
ingen af widnerne møtte heller til stede,
Lensmanden Sallamon Windenes og Hans
RemberEide hiemlede ved Eed at de louglig har stefnet baade Britte Fietie og
begge Vidnerne,
Sr: Springpil beklagede sig at hans Vidner ej
møder begierede at de under straf bør
paalegges at møde,
afsagt
Sagen
beroer till neste ting, hvor da Britte Fietie bør møde, men som widnerne icke
heller Comparerer endog de louglig er
warslet, saa paalegges dennem till først kom/m/ende Ting at møde deris Sandhed at udsige i denne Sag, og det
{under} een hver for sig under 2 rdr: bøder, saa frembt de icke kom/m/er
tilstede,
Lars
Kalvenes haver ladet stefne Niels Fagerbacke formedelst hans Creaturer haver
nest leden Høst giort skade paa hans ager og opæt hans Koren, det at
betalle, hafde og ladet stefne till
Vidne som skaden har besigtiget Halvor
Rabben og Niels Weivaag som og møtte, og
eftter giorte Eed forklarede at de eftter Lars Kalveneses begiering kom hen
till hannem for at besee dend skade som Niels Fagerbackes Creaturer hafde giort
paa Lars Kalveneses Koren, og befant at skaden war till 2 td: Koren, men naar
skaden var giort veed de icke, men det
var till wesse meere end 14ten dage, men
Niels Fagerbacke forklarede at det var meere end 5 uger eftter skaden var
giort, og tilstod Lars self at det var
14ten dage, saa forklarede og Niels
Fagerbake at hans Creaturer var indkom/m/en igien!! (igiennem) Lars Kalveneses
egen gierdesgaard, saa som dend var u-louglig,
de 2de Mend Halvor Rabben og Niels Weivaag forklarede, at de og haver
beseet Jerdes gaarden
1716:
226
og
befant dend at vere nogen ledes skickelig, men dog ej for wanefuld qveg, Niels Fagerbake forklarede at da skaden
skeede var Jerdes gaarden icke døgtig, og straxst der eftter forbedrede hand
sin gaard saa dend blef bedre end før,
Lars Kalvenes forklarede at Niels Fagerbakes Creaturer er wanefuld og
bryder gaard, Men Niels svarede at de
aldrig bryder igienem noget lougligt gierde, og formente der fore at vere frj
for denne Sag,
afsagt,
Eftterdj
Lars Kalvenes self tilstaar at det var 14ten dage eftter at Creaturene hafde
giort skade paa hans ager før end hand lod besigtige enten skaden eller Jerdes
gaarden, der hand dog straxst burde saadant have giort, saa frj Kiendes Niels
Fagerbake for Lars Kalveneses tiltalle,
Publicerit
Dirich Meiers udstede bøxsel seddel till Niels Johansen Meelingen paa 1/6 part
udj Nordholmens Laxse Fiskerie dat: 31:
octobr: 1716:
Olle
Brecke hafde ladet stefne Johanes Huusevig for skyld, i lige maade hafde Johanes Huusevig stefnet
Olle Brecke Contra for sam/m/e skyld, og møtte begge parter till Sagen at
svare,
Johanes Huusevig Refererede sig till det
skifttebref som er forrettet eftter Olle Breckes Kone Sygnj Størks datter, som
blef fremvist dat: 23: Novembr: 1712: hvor hannem hos Olle Brecke er tillagt 3 rdr:
2 Mrk: at nyde, og som Olle Brecke sam/m/e tid var tilstede saa formodede Johanes at nyde Dom paa hvis
sam/m/e skifttebref om melder, ellers
vedstod hand paa sam/m/e gield at have oppebaaret øll for 6 s: brendeviin for 12 s: een øg till leie 8 s:
Melderleie 1 Mrk: 12 s: og leie for een baad til Byen 1 Mrk: 14 s:
til sam/m/en 4 Mrk: 4 s: hvilcke
og Olle Brecke wedstod,
Widere hafde de icke med hin anden at talle i
den/n/e Sag
1716:
226b
uden
allene een gl: Reigning de/nnem/ har voren i mellem for nogle og 20 aars tid
siden, hvor om ingen af dem viste at giøre nogen ret forklaring, men hvad dend
Eene forklarede at dend anden haver bekom/m/et
det negtede dend sam/m/e og
saaledes paa begge sider icke ville eller kunde giøre {her} \der/ om nogen ret
forklaring,
afsagt,
Af
det i Rette lagde skifttebref forrettet den 23: Novembr: 1712: eftter Olle
Brekes qvinde Sygnj Størks datter fornehmes, at Johanes Huusevig dend tid er
tillagt at nyde hos Olle Breke 3 rdr: 2 Mrk:
hvilcke hand og bør nyde naar fra gaar 4 Mrk: 4 s: som Johanes Huusevig
siden skifttes holdelse hos Olle Breke bekom/m/et hafr: bliver saa till Rest 2 rdr: 3 Mrk: 12 s: som Olle Breke hannem tillige med 2 Mrk: i omkostning
inden 15ten dage bør betalle under adfer eftter Lougen, men hvad sig ellers
dend gl: Reigning angaar som kan vere i mellem dennem, da som de begge self
tilstaar at det er meere end 20 aar siden, saa er sam/m/e gield eftter Lougen
af ingen Verdj,
Biørn
Gouxsem haver ladet stefne Biørn Windenes for medelst hand vill negte hannem
dend halfve deel at bruge udj dend Laxse vaags part i Wige waag hvor om de har voren forEenede,
Biørn Windenes møtte till Sagen at svare og
vedstod i alle maader at de om denne Laxsevaags part som er dend 1/6 part har voren og er forEenet at bruge hver dend
halve deel af, i lige maade saa vit af Skomsnæs
som till sam/m/e Wiige waag henhører, men dette er det som strider i mod
ham at Biørn Gouxsem har lovet ham at søge at sidde i andre Laxse waager og der deele i lige maade helten med ham, hvilke
hand har giort i nogle aar, men siste aar icke,
Biørn Gouxsem der til svarede at dend
forEening om
1716:
227
sam/m/e
siddelse var ej anderledes end naar det med Magelighed kunde skee, og da hand
hafde eller kunde faa Folk at leie, skeede det, men nu siden dend seeniste
udskrivelse er ham ike mueligt noget Meniske at faa till lie!! (leie) i
waagene, og der fore icke kand side i andre vaager end denne vaag, begierede Dom paa dend halve part i omelte
waage part sin lifs tid at nyde eftter deris Contract og forEening, saa som
hand dend halve bøxsel betalt haver, men Biørn Windenes allene bøxsel seddelen,
den/n/e Contract skulle ej allene vare i hans lifs tid, men end og om hand
døer i hans Kones lifs tid, hvilcket og
Biørn Windenes tilstod saa vere forEenet,
ingen af parterne hafde videre at frem føre i
Retten men begierede Dom,
Afsagt,
Biørn
Windenes tilstaar self for Retten med Biørn Gouxsem at vere forEenet om dend
Siete part i Wige waags Laxse waag med
hvis part af Skomsnæs Laxse Fiskerie som till sam/m/e Wiige waag hen hører at hand dend halve part med hannem sin og sin
Huustrues lifs tid at skulle nyde till brugs, for hvilcke halve part hand og
sin bøxsel betalt haver, Saa bør og sam/m/e deris forEening og Contract at
blive {og} \Ved/ Magt og Biørn Gouxsem i
hans og hans qvindes lifs tid denne part i Wige waag og med videre af Skomsnæs som
der under hen hører at bruge, og hvad
Fisk der fanges saa vit sam/m/e parter vedkom/m/er at nyde dend halve deel med Biørn Windenes, og
der i mod betalle dend halve afgiftt,
Biørn
Windenes og Hans Leevaag blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin
Lougrettes Eed,
Olle
Faden!! (Fonden?), Endre og Paal RemberEide, Endre Prestbøe, Niels Meeling,
Knud Kleppe, Halvor Rabben og Niels Weivaag blef udnefnt til kom/m/ende aar
Retten at betiene,
1716:
227b
Dend
12: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Sioe for Skaanevig og Opdals
skibredes Halsnøe Closter Almue, oververende Halsnøe Closters Forvalter Sr:
Peder Jensen Smidt, Closter Lensmendene Johanes Sioe og Tosten Skaarpen, med
Almue fleere som tinget søgte, hvor da Retten blef betient af eftterskrefne
Lougrettes Mend, Niels Eie, Olle Sæbøe, Lars Olsen Lande, Lars Sætre, Johanes
Qvidevold, Iver SæfverEide, Johanes Sioe og Knud Sæbøe
Sr: Peder Jensen satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Krigstyren udj Norge dat: 11: aug: 1716:
Publicerit
HøyEdel baarne Hr: Stiftt befallings Mand Undals Missive till Sr: Peder Jensen at Halsnøe Closters Almue skall svare af
indverende aars dagskatt 462 rdr: dat:
17: octobr: 1716:
Publicerit
de Høye Herrer i Sloslougen deris
Naadige ordre om Proviant at forskaffe, dat: 21: aug: 1716:
Publicerit
de Høye Herrer i Sloslougen deris
Naadige ordre om som!! (samme) proviantz hastige forskaffelse dat: 2 Novembr: 1716:
Publicerit
Nicolay Bierings udstede Caution for Sr: Peder Jensens Forpagtings Summa over
Conssumptionen i Ryefylcke, dat: 23: Novembr: 1716:
Publicerit
Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddel till Chrestopher Chrestophersen paa 3
Vetter Næfver i Halsnøe Closters Jord Birkestrand, dat: 13: 8br: 1716:
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Lars Hansen paa ¼ Løb Sm: og
¼ H: dat: 6: Januarj 1716: i gaarden Tvet,
Publicerit
Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddel till Isack Nielsen paa ¼ L: Sm: og ¼ H:
i gaarden Tvet, dat: 6 Januarj 1716:
1716:
228
Sr:
Peder Jensen Smidt till spurte Almuen af begge desse skibreder, om dennem ej er
Vitterligt at de 2de Jorde parter udj Skaanevigs skibrede Halsnøe Closteret til hørende indeverende aar ligger øde og af ingen bliver
brugt, saa som Meehuus 1 L: 18 Mrk: Sm: og ytre Boge
1 Løb Sm: Ilige maade udj dend
gaard Mit Waage i Opdals skibrede 1 ½
Løber Sm: hvor af hand ingen skatter, Landskyld,
Leeding eller anden Rettighed {betalles}, bekom/m/er,
Almuen over alt af begge desse skibreder her
till svarede at det nok er i sandhed vist at desse 2de Jorde parter i
Skaanevigs skibrede og de 1 ½ Løb Smør i
Opdals skibrede indverende aar ligger øde og af ingen bliver brugt, saa slet
indted der af till Forwalteren enten udj skatter, Landskyld, Leeding eller
anden Rettighed er bleven betalt,
Dette begierede Sr: Peder Jensen at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som hannem ej kand veigres
Sr:
Peder Jensen Smidt haver ladet stefne Tieran SæfverEide for slagsmaal med
Halvor SæfverEide som er een Lænetz
bunde, som skall have skeed nestleden Som/m/er paa weien till Byen, udj
Biellands øen hos Jan Tronsen som der er
boende, hafde og ladet stefne till Vidne
Jan Tronsen og hans qvinde Berette Tors datter
som alle møtte till Sagen at svare,
Tieran SæfverEide som var til stede negtede at vide af noget slagsmaal, hvor fore Vidnerne begge toe blef frem kaldet
og advaret at sige deris sandhed, Eden og for dem med dens forklaring oplæst,
og frem kom først
Jon (Jan) Tronsen som eftter giorte Eed vidnede, at nest
afvigte Som/m/er dend tid Børse Mendene
skulle fare till Byen, da kom baade Tieran og Halvor SæfverEide till Biellands
øen, og de drack
1716:
228b
der
een potte øll eller toe, og i blant anden talle {slog} skielte Tieran
SæfverEide for een tyf mange gange, der paa slog Halvor i bordet med sin
Hand og slog bordet i synder straxst kom de i slagsmaal sam/m/en og sloges lenge, saa de kom begge paa gulvet
at ligge, men hvem der slog først ved
hand icke, men hand saag at Halvor altid laag oven paa Tieran, men een hver af
dennem giorde sit beste og slog som de kunde best, hand skiellede dem ad videre viste hand icke at vidne,
Berette Tors datter eftter giorte Eed vidnede
lige de sam/m/e ord som hendes Mand Jan Tronsen vidnede i alle maader fra
første til siste, og ej viste meere i den/n/e Sag at vidne,
Sr: Peder Jensen satte i Rette at Tieran
SæfverEide bør bøde eftter Lougen og der
om begierede Dom.
Tieran SæfverEide her til svarede at hand
slet indted veed af dette slags Maal, saa som \hand/ veed slet indted der
af tj hand var droken, og forklarede at
Halvor over falt ham først, hvor fore hand maatte forsvare sig, negtede dog
icke at hand jo sagde til ham at hand war beskylt for een tyf, og bad ham legge
saadan Sag fra sig
ingen af parterne hafde videre i Sagen at
frem føre, uden Sr: Peder Jensen paastod Dom i Sagen till bøder,
afsagt,
Eftterdj
Tieran SæfverEide med 2de Vidner over bevises at have voren i slagsmaal med
Halvor SæfverEide og sloges med hannem
paa Biellands øen i Jan Tronsens Huus, og self ved sit skiels maal paa Halvor
har voren aarsage i dette Clammerie, endog icke kand bevises at Halvor først
haver slaget Tieran, men eftter Vidnernes forklaring begge slaget hin anden, tj
bør Tieran SæfverEide eftter saadan beskaffenhed at bøde till deris May: eftter
Lougen slagsbøder som er 9 rdr: og det inden 15ten dage under adfer eftter
Lougen,
1716:
229
Sr:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Tieran SæfverEide for slagsmaal med
Godskalck Waagen der fore at bøde eftter
Lougen, ingen Vidner var den/n/e sinde
stefnt, men Johanes Sioe berettede at Vidnerne ere af Lænes godtz, og der fore
nu ej møder {nu},
Sr: Peder Jensen begierede opsettelse till
første ting at widnerne kan blive
Citerede,
Tieran SæfverEide møtte og gandske negtede at
have slages med Godskalck Waagen,
hvor fore Sagen till waartinget beroer, og
skall da gaaes videre der udj hvis ret er.
Sr:
Peder Jensen hafde ladet stefne Wier Aartun for slagsmaal med Niels
Qvandal som fra forige ting till nu blef
opsatt, og møtte nu Wier Aartun og endnu negtede at have slages med Niels
Qvandal og forskiød sig der \om/ til
Vidnernes forhør,
Sr: Peder Jensen begierede opsettelse till
neste ting, at hand sine Vidner kand faa indCiterit, som er Olle Hafnen af
Lænetz godtz og Gunder Østmand paa
Baronietz godtz hvor fore sam/m/e
Vidners forklaring henvises till een hver af deris rette forum der at giøre deris forklaring, saa som de nu
ej godvillig deris widne her vil aflegge,
Paal
Nielsen Indre Bouge og Giør Lande blef befallet at Reise till Lougtinget at
aflegge sin Lougrettes Eed,
Publicerit
Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddel till Adskild Adskilsen paa ½ Løb
Sm: ½ H: i Halsnøe Closters Jord
Matre dat: 26: Martj 1715:
Dend
14: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa dend gaard Ryen for Etne og
Fielbergs skibredes Almue af Halsnøe Closters godtz, oververende Halsnøe
Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Kaald Tvet med eftterskrefne Lougrett, Aslack Lien, Jon
Giære paa Olle Øyens Veigne, Tollef LøverEide, Niels Røen, Jon Flaatten i
steden for
1716:
229b
Lars
Biørk, Lars Ousvaag i steden for Godskalck Haaland, Iver Opeim og Niels
ibid: sambt Almue fleere som Tinget
søgte,
Publicerit
de Kongl: breve og andre befallinger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel til Jon Larsen paa dend gaard
Eichaas Halsnøe Closteret till
hørende skylder aarlig ½ Løb Sm: dat: 14 Decembr: 1716:
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Jacob Torsen paa 1 1/3 L:
Sm: og 1 H: i dend gaard Kaatte, dat: 30: Novembr: 1716:
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Olle Olsen paa 1 L: Sm: 1 H: i Halsnøe Closters godtz Indbiue, dat:
30: Septembr: 1716:
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Knud Torkilsen paa 2 Løber
Sm: i Halsnøe Closters Jord Indbiue, dat: 30: Septembr: 1716:
Sr:
Peder Jensen Smidt tillspurte Almuen af begge desse skibreder om dennem ej
Vitterligt er at eftterskrefne Jorder
Halsnøe Closteret till hørende
indeverende aar ligger øde af
ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af nogen skatter,
Landskyld, Leeding eller anden Rettighed {at} betaller, saa som udj Etne skibrede
Frettes udlade 1 pd: 6 Mrk:
Sm: Egeland 1 pd: Sm:
Gundegiær 1 L: 12 Mrk: Sm: udj dend gaard Giære 6 L: 18: Mrk: Sm: Fielbergs skibrede udj Tvet 1 L: 18 Mrk: Sm: i Dyrem 2 L: 22 ½ Mrk: Sm: udj Indbiue 6 L: 2 pd: 3 Mrk: Sm: udj Svalland 1 L: 1 pd: 3 Mrk: Sm: og udj Axdal 1 Løb Sm:
Almuen der till svarede at det dennem nok som
witterligt er at desse Jorder og Jords parter som melt er indverende aar som
till foren ligger øde af ingen bruges
eller besides, saa ingen findes som der af nogen skatter, Landskyld eller
Leeding till Forvalteren betalt er,
dette begierede Forvalteren Sr:
1716:
230
Peder
Jensen Smidt at maatte indføris, og hannem af Retten beskreven meddeelis,
Der
eftter frem kom for Retten Andreas Kollerup
som paa Monss: Jens Lems weigne forklarede, at nestleden Som/m/erting
dend 12: aug: da hand paa ermelte Monss:
Jens Lems Veigne hafde indkaldet een deel af Halsnøe Closters Leilendinger her
af desse 2de skibreder som restede med
deris Rettighed for det aar 1711: hvor i
blant og var dend Mand Niels Flaaden af Etne
som da ej enten møtte eller lod svare till Sagen ej heller lod frem wise sin Landskylds bog,
sambt og de 2de Mend Johanes Evensen Giære og Knud Huustoftt!! (Huustvet),
hvilcke bemelte Mend i det da forwervede Tingsvidne forlidet var anført at vere
skyldig, hvilcke forseelse skeede ved Tingsvidnes Reenskrivelse, begierede der
fore at deris bøger nu atter for Retten maatte eftterseeis hvad deris endelige
rest er, paa det at sam/m/e forseelse igien kunde rettes, og de siden der
eftter at betalle hvis de endelig skyldig bliver, Hvor fore sam/m/e 3de Mend for Retten blef
frem kaldet og paaraabt, og frem kom først
Niels Flaaden
som sin Landskyld bog frem viste, hvor udj befantis det aar 1711 at staa
til rest 1 rdr: 4 Mrk: 6 s: Fierde penge
1 Mrk: 5 s: till sam/m/en 1 rdr: 5 Mrk:
11 s: som hand og self tilstod at vere
skyldig,
Johanes Evensen Giære befantis eftter hans
bogs udvis, som Lensmanden Kaald Tvet paa hans veigne i Retten indleverede at vere skyldig sam/m/e aar 1711 ald sin
Rettighed 3 rdr: 3 Mrk: 7 s: 4de penge 4 Mrk: 2 s: till sam/m/en 4 rdr: 1 Mrk: 9 s:
Knud Huustvet frem viste sin bog og befantis hand
1716:
230b
der
udj at staa til rest med 1 rdr: 1 Mrk: 12 s:
fierde penge 1 Mrk: 2 s: till
sam/m/en 1 rdr: 2 Mrk: 14 s: der af er
till Sr: Peder Jensen leveret 2 Mrk: 8 s:
saa der nu endelig Rester 1 rdr: 6 s:
som hand og self tilstod,
Dette begierede Andreas Kolderup paa Monss:
Jens Lems weigne, at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis,
som hannem ej kunde weigres
Dend
16: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Haaversholm for Fiære
skibredes Halsnøe Closters Almue, over verende Halsnøe Closters Forwalter Sr:
Peder Jensen Smidt med eftterskrefne
Lougret, Eilluf Haaversholm Halsnøe
Closters Lensmand Aanund Biørgen, Knud
Framnes, Olle Egeland, Peder Aasbøe, Lars Wihofde, Gunder Øckeland, og Peder
Apeland, sambt Almue fleere som Tinget søgte
Monss: Peder Jensen Smidt satte Ting og
liuste tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: Forordninger og andre befallinger som for hen findes Specificerede
Sr:
Peder Jensen Smidt tilspurte dend gandske Almue, om dennem ej Vitterlig er at
desse eftter Nefnte Jorde parter Halsnøe
Closteret til hørende indverende aar
ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af till hannem
nogen skatter, Landskyld eller anden Rettighed betaller, saa som af Møcklevold
2 pd: S: Westre Braatvet 1 Løb 2 pd: 2 Mrk: Sm: Østre Braatvet 1 L: 1 pd: 18 Mrk: Sm: og udj Appeland 1 pd 12 Mrk: Sm:
Almuen der till svarede at det dennem noksom
witterligt er at sam/m/e benefnte Jordeparter
Halsnøe Closteret till hørende
indverende aar saa vel som
1716:
231
før
ligger øde, af ingen er bleven brugt eller besidet, saa indted der af enten
skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Forwalteren betalt er,
dette begierede Sr: Peder Jensen Smidt at
maatte indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis,
Olle
Brattestøe og Ellend UlfEbne blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge
sin Lougrettes Eed,
Dend
18: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Graaf for Halsnøe Closters
Almue af Føyens og Waags skibrede, oververende Halsnøe Closters Forwalter Sr:
Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Gunder Graaf med eftterskrefne Lougrett, Olle Johansen
Nordhuglen, Willum Huckenes, Colben Hage, Peder Graaf, Mons Bielland, Peder
Eldøen, Jens Næs, og Peder Spidsøen, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Sr: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: Breve og Forordninger som for hen er Specificeret,
Sr:
Peder Jensen Smidt till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at
eftter skrefne Halsnøe Closters Jorder dette aar ligger øde, af ingen er bleven
brugt eller besidet, hand af dennem ingen skatter, Landskyld eller Rettighed
bekom/m/er, saa som udj Føyens
skibrede, Grindem 3 L: Sm:
Urang 2 pd: 6 Mrk: Sm: Steens(land)
2 pd: 12 Mrk: Sm: i Waags
skibrede Lande 1 L: 1 pd: 12 Mrk: (Sm:) Skomsnes
1 pd: 21 Mrk: Sm: og
Toftteland 1 pd: 12 Mrk:
1716:
231b
Almuen der till svarede at det nock er
sandferdigt at desse benefnte Jorder og Jords parter Halsnøe Closter till hørende indverende aar som før ligger øde, af ingen
er bleven brugt eller besidet, saa ingen findes som af dennem till Halsnøe
Closters Forwalter nogen skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed
betaller,
Dette begierede Sr: Peder Jensen Smidt at
maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis,
Tosten
Skaarpen Halsnøe Closters Bunde Lensmand
udj Opdals skibrede lod wed Willum
Hukenes sig høylig beklage, hvorledes at nestleden Foraar i Fasten bort døde for ham een af Unnerems Kierkes
Kiør som hand hafde hos sig till Leie, og det af Kalbur!! (Kalfbur), og frem
førte der om till Vidne Anders Torbiørnsen
tillholder i Skaarpen og Aagaate
Ols datter paa Berget i Løckham/m/er Sundet, som skall have seet at denne Koe
af Kalfbur i hans Floer bort døde, og
frem kom begge desse 2de widner, som eftter giorte Eed forklarede, at de begge
toe tillige {tillige} med Jacob og Olle Wee war tilstede paa Skaarpen hos
Tosten da denne bemelte Kierke Koe hafde undt af Kalf, og de saag at Koen døde
i Tosten Skaarpens Floer eller Fæhuus, og det af slet ingen anden syge, end af
Kalf, og var de sambtlig med og drog Koen af Floren da hun var død,
Dette begierede Willum Huckenes paa Tosten
Skaarpens Veigne, at maatte indføris og ha/nnem/ Tingsvidne der paa Meddeelis,
som ha/nnem/ ej kunde veigres.
1716:
232
Dend
19: Decembr: blef Retten betient paa Sundhords Toldsted, oververende de 2de
Lougrettes Mend Mons Bielland og Peder Eldøen.
hvor da deris Kongl: May: Tolder og Contraleir Sr: Chrestian Flores og Jacob Koefod, hafde
ladet stefne Een skaask!! (skotsk) skipper Ved Nafn John Robbersen, liggende
paa Leervigen her ved Toldsteden, med sit førende skib Willem kaldet, kom/m/en fra Qvinds-Ferrie udj
Skaattland, som skall hafve haftt inde i sam/m/e sit førende Skib een deel
u-angifne ware, der fore at lide eftter deris Toldordinasse, sam/m/e forsvegne
ware at vere Confisqverit, for dem at betalle Told eftter deris May: Told
Rulle, og de der ved foraarsagede omkostninger
bemelte Skipper møtte till Sagen at svare.
Tolderen og Contraleriuren!! indleverede udj
Retten skipperens angivelse, som hand da
hand till Toldsteden ankom for dennem
afgaf dat: 8: Decembr: 1716: forklarede der hos at før hand sam/m/e
angivelse overleverede, blev ej allene skipper, men end og alle de Folck paa
skibet war, alvorlig formanet at angive Rigtig, saa indted ved jnqvicicionen
dennem till skade skulle befindes men
Skipperen eftter 3 á 4: ganges advarsel sagde slet indted meere inde at have
end som angivet var, og eftter at de begge skibet jnqvirerede befant de at der var i skibet u-angivet, som
de fant alt sam/m/en i Cagyte(n?) eftterskrefne stoffer, Lærret, Hatter og Rage Knifver {Ne…} som nu her paa Tolboeden befantis og af
de tilforordnede taxere Mend blef opmaalt, beseet og taxeret som følger,
1 støcke Røt skaatte plæt holder 50 allen langt 3 q:t(er) bret á 12 s:
er 6 rdr: 1 Mrk: 8 s:
1716:
232b
1 stk: graaftt Røt skaatte Kiersei 3 q:ter bret og 52 al: langt á 1 Mrk:
er 8 rdr: 4 Mrk:
1 stk: blaat Mackei 3 q:ter bret
holder 54 allen á 10 s: 5 rdr: 3 Mrk: 12
1 stk: stribet ulden stof holder 74: allen ½ allen bret
hver allen wurderet for 6: s: er
4 rdr: 3 Mrk: 12 s:
1 støcket dito 84: allen lang ½ allen bred
á 6: s: er 5 rdr: 1 Mrk: 8 s:
1 stk: dito
88: al: langt ½ al: bret á 6 s:
er 5 rdr: 3 Mrk:
1 stk: dito
88: al: langt ½ al: bret á 6 s:
er 5 rdr: 3 Mrk:
1 stk: dito
95 allen lang ½ al: bret á 6 s:
er 5 rdr: 5 Mrk: 4 s:
1 støcke graaftt strylæret 30: al: langt
5 q:ter bret á 8 s: er 2 rdr: 3 Mrk:
1 stk: dito
graavere 20 allen langt 5 q:ter bret
á 5 s: er 1 rdr: 4 s:
3: graave Hatter á 2 Mrk: er 1 rdr:
1 dusin gemeene Rage Knifve af werdj 1 rdr:
Og beløber sig saa bemelte u-angifne ware
till penge udj alt 52 rdr: 5 Mrk:
Tolderen tillige med Contraleiuren paastod at
sam/m/e ware eftter Told Rullen bør vere Confischverede, og skipperen at
betalle Tolden med paagaaende omkostning
Skipperen
som var tilstede, wedstod at desse u-angifne ware blef funden i hans
skiberom, tilstod og at Tolden med Contraleiuren noksom advarede ham og alle
hans inde havende Folk Rigtig at angive,
men beklagede sin forseelse, formodede at naar hand Tolden betalte, hand da
maatte igien bekom/m/e sine ware,
1716:
233
der eftter till spurte Tolderen Sr: Flores og
Sr: Koefod skipperen og Kiøbmanden, om de ville beholde sam/m/e u-angifne ware
for hvis de wurderet er, eller og lade det kom/m/e till auction,
Men de begge der til svarede at de det slet
indted for dend pris vill eller kand beholde, saa som det saa høyt er taxerit
som det i Skottland kosted haver,
ingen af parterne hafde videre at proponere,
men paastod Dom i Sagen,
Afsagt
Eftterdj
at der er blefven befunden udj Skipper John Robbersens førende skib Willum kaldet, liggende her paa Leervigen,
een deel u-angifne ware, som udj agterne findes Specificerede og taxerede hvilcke icke udj sam/m/e skippers angivelse
findes Specificeret, hand og self tillstaar at sam/m/e ware udj hans skib
u-angiven af Tolderen Sr: Florens og Contraleiuren Sr: Koefoed, ved dend af dem
holdende Inqvicicion er ertappet, saa bør sam/m/e u-angifne ware eftter
Toldrullens formeld at vere Confischverit, og skipperen der for uden der af
deris May: Told at betalle, (saa) vell som denne prosseses bekostning og
den/n/e Doms beskrivelse at Erlegge till
Citanterne med 12 rdr: alt inden {15ten
dage} \3de Solle Merke/ under excecution eftter Lougen,
1716:
233b
Udi
denne Protocol som indeholder Toe
Hundrede Tredive og Otte nummererede igiennemdragne og forseiglede blader Hafuer Kongl: May:ts Sorenskriver ofuer
Sundhorlehn og Halsnø Closter Seigr:
Peder Heiberg rigtig at indføre alt hvis
som for Retten udj hans allernaadigste anfortroede Sorenskrifuerie i
eftterfølgende Trende Aar forefalder, og det saaledes som hand eftter Edse(?)
og Embeds plicht agter at ansvare og beckient wære; wed bem:te 3 aars forløb, skal denne
Protocoll igien indleveres, og derimod een anden under behørig forseiglig
udtage
Bergen dend 31 Januarij Ao: 1714.
A. Undall.
Året
1716 og den heile tingbok nr. 31 herved til ende.