Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 31 1714-1716 for Sunnhordland

Året 1716

 

 

 

1716: 159b

 

Ao: 1716:  dend 5te April  blef holden almindelig Waar ting paa Wangen paa Waas, i oververelse af StifttbefallingsMandens Secreteres og Fuldmegtig Monss: Jens Wangsen, Kongl: May: vice Lougmand og Foget  Edle Hendrick Hansen Weilant, Bunde Lensmanden Wicking Tvilde  med eftterskrefne Lougrett, sambt eftterskrefne Lougrett!!, Jon Qvale, Olle Kytte, Lars Hoele, Niels Eie, Matis Ringheim, Knud Dagestad, Siur Reene, og Jacob Fære, med Almue fleere som tinget søgte,

  Hr: Lougmand Weilandt og Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt.

 

Till hvilcken tid og sted Kongl: May: Sorenskriver over Haranger og Waasse Fogderie, hafde ladet stefne Lars Helleland formedelst hand ej har villet holdet arveskiftte eftter hans afdøde Huustrue Karj Niels datter  som nestleden Ste: Hans dag Eet aar siden Ved døden er afgangen  endog hand hannem mange sinde der om har advaret, med formoding hand der for bør lide og undgielde, og at betalle ham eftter Lougen hans Salarium og omkostning for Reiser og med meere der af dependerer,   Iligemaade ogsaa fordj hand icke hannem sam/m/e dødsfald har till Kiende givet, men i mod deris May: aller Naadigste Forordning har stilstiende!! hen sidet i sterboen  og der udj skaltet og valtet eftter egen behag, hand og 2de gange hannem har tilsagt skiftte at holde, {og} Men ej sig till skiftte har villet beqvem/m/e, med paastand at hand ej allene bør anseeis for sin ModVillighed i at holde skiftte, men og at betalle hannem hans Reise 2de gange till Waas, samt og denne prossesses omkostning,

 

1716: 160

 

  Sorenskriveren Sr: Svartzcop indgaf der nest sin till Stifttbefallings Manden indgifne Memorial og besverelse om sam/m/e Lars Hellelands opsedtzighed, med dend der paa teignede Ressolution  begge dat: 7: og 8de Octobr: 1715:

  Lars Helleland møtte i egen person og wedstod louglig i alle maader at vere Citerit, og indted paa stefnemaalet haver at ancke i nogen maade

  Sr: Svartzkop hafde og ladet Citere Lensmanden Wiking Tville og Anbiørn Greea  som haver veret hos dend inCiterede Lars Helland og paa Sorenskriverens Veigne hannem tilsagt skiftte at holde, og de!! (det?) 2de gange, hvilcke Mend og møtte, og eftter giorte Eed forklarede Lensmanden først at nest avigte aar 1715:  straxst eftter Juul i Januarj Maanet  eftter Sorenskriverens Mundtlig begiering  tillige med Anbiørn Greea og Tormoe Helleland  og tilsagde Lars Helleland at holde arve skiftte eftter hans qvinde, og da de talte med ham  gaf Lars till giensvar, at hand icke viste at kunde holde noget arfve skiftte eftterdj hans Eeniste barn var død eftter Moderens død, og der fore formente indted skiftte at burde holde,  sam/m/e tid var og Sorenskriveren med i egen person,   siden atter igien nestleden Januarj Maanet eftter Juul var de atter tillige med Sorenskriveren paa Helleland hos Lars og tilbød sig at holde skiftte eftter hans qvinde, og sam/m/e tid foreleste ham dend ergangne Ressolution, men Lars svarede at hand icke ville eller kunde holde noget skiftte eftterdj barnet var død, og der fore maatte de sambtlig Reise der fra med u-forrettet sag,  widere sagde hand icke at vide i den/n/e sag,

  Anbiørn Gree eftter giorte Eed vidnede at hand begge ganger som melt er var med Sorenskriveren, Lensmanden, og Tormoe Helleland hos Lars Helleland da hand blef tilsagt at holde skiftte, men

 

1716: 160b

 

Lars Helleland svarede begge gange lige som Lensmanden før forklaret haver, at som hans barn var død, ville hand meene indted skiftte at burde holde, og formodede for skiftte at vere frj,

  Dend tredie Mand  Tormoe Helleland  møtte icke  ej heller lod liuse sit louglig forfald,

  Lensmanden og Goulick Saaven(?) (Sonven/Sonve?) hiemlede veed Eed at Tormoe Helleland louglig her om var inCiterit

  ellers indleverede Monss: SvarsCop Sogne Presten Hr: Niels Weinvigs atest  dat: Wangens Prestegaard dend 4: April 1716:  hvor udj hand fore giver at Lars Hellelands seeniste qvindes barn  kaldet Britta, skall eftter Ministirial bogens indhold have voren {veret} fra {hen} dens daabs dag og till graffestingens dag i mod 5 uger,   men Lars Helleland der til svarede at hans barn icke lenger levede end 3 uger og 2 dage, men i mellem daabs dagen og graffestings dagen kand hand icke erindre hvor lenge det var,   hand blef till spurt om hand endnu ville holde skiftte, men Lars Helleland svarede som før, at hand formeener at indted skifttet bør holdes  saa som hans barn er død, og hand self arvede barnet,

  Sr: Jesper Svartzcop satte i Rette eftterdj Lars Helland hverken eftter louglig tilsigelse eller varsel sig till skiftteForvaltningen dend 28 Januarj 1715: første gang har villet beqvem/m/e, men ved Rettens Middels Comparation paa arvetomten bort løb og ej var at finde, hvor fore med nogen louglig skiftteForvaltning [ej]? kunde fort fares, men gaf der (o)ver aarsage till welbr: Stifttbefallings Manden over saadan hans u-skikelig og modvillige forhold  Klage Memorial at indgive, hvorpaa

 

1716: 161

 

fulte gunstigst Ressolution, nu for Retten producerit at Lars Helleland, hvis forseelse var in Dublo  enten dend af forsettlighed eller wrangvished  eller af Eenfoldighed var begaaet, hand der fore paa ny till louglig skifttes holdelse maatte varsles, og forige anvente bekostninger Mindelig at erstatte,  ifald her udinden Veigerlig, da ved dend nu forornede S..e Dom/m/er for hans Modvillighed lide lougmesig Dom, hvor paa hand anden gange louglig er bleven tilsagt, dend 31 Januarj 1716 sig till skiftte forrettning ville beqvem/m/e, i dend henseende ieg till sam/m/e dato mig tillige med forige wurderings Mend Anbiørn og Tormoe Helleland atter paa Arvetombten indfant, og ved hans til skifttesforvaltningens stridige forefindende blef Stifttbefallings Mandens Respective Resolution ham forelest og af medfølgende Mend beskicket og tilspurt, om hand icke louglig var varslet, og end mindelig till louglig skiftte forvaltning sig ville beqvem/m/e, eller eftter forermelte Ressolution ville lide Dom till strafs lidelese, hvor paa hand allene svarede, vell vere louglig varslet, men hverken nu eller igien tagne varsel og tilsagn [ej]? ville vide af nogen skifttes forvaltning, formendes!! (formenende) sig des for uden at vere arve berettiget eftter sit barn,  tj sette hand udj Rette, at Lars Helleland  som hverken eftter louglig Varsel sig till skifttes forrettningen sig ville beqvem/m/e, eller welbr: Hr: Stifttbefallings Mandens gunstige Resolution eftter leve, allene

 

1716: 161b

 

fore vendede sit barns idelig paa fulte død, der over formente sig uden Rettens Middel berettighed med Sterboen at skalte og walte, uden at skiftte enten i mellem sig og barnet, eller sig og sine afdødes qvindes Sødskende, eftterdj barnet eftter hans foregivende ej over 3 uger eftter fødsellen har levet, da dog eftter extract af Ministerial bogen anderles fore findes, der for uden haver hand hverken eftter Lougens 5te B: 2: Cap: 1 art:  saa vell som deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning af 10 aug: 1697:  eftter aller underdanigst skyldighed det hørsømeligst øfrigheden at till Kiende give, maatte der fore eftter aller høyst bemelte deris May: aller Naadigst Forordning lide Dom till 100 Rdr: bøder, sambt erstatte dend modvillige foraarsagede prosses og skadesløs omkostning med 12 rdr:  og till louglig skiftte forvaltning sig beqvem/m/e,

  eftter lang i mellem handling bleve parterne forEenede at Lars Helleland for alle de pretentioner som Sorenskriveren i den/n/e Sag kand have at pretendere  skall betalle ham Reede penge 12 rdr:  de 10 rdr: alt sam/m/en inden høsten, og de 2 rdr: till først kom/m/ende Waar, hvor med de paa begge sider vell vare forEenede, hvor paa de Ragte hver andre deris hender, hvor med og den/n/e Sag er ophæfvet, og bør Lars Helleland hans forpligt at eftterleve, under excecution eftter Lougen,

 

 

Dend 24: April blef Retten betient paa Eldøen udj Tolderen Sr: Florenses Huus, oververende Closter Lensmanden Gunder Graaf  og som Retten tillige

 

1716: 162

 

med betiente Mogens Bielland og Peder Eldøen, Eed sorne Lougrettes Mend udj Føyens skibrede,

  Hvor da Tolderen Sr: Flores og Contraleuren Sr: Jacob Koefoed hafde ladet Citere Een Haalands!! (Hollandsk) skipper Ved Nafn Petter Møller  kom/m/en fra Ambster Dam med sit førende skib  Constantia Catrina kaldet  nu liggende ved dend Laddeplatz Arnevig her i Sundhordlen, formedelst at \hos/ sam/m/e skipper i Skibet skall vere atraperit Een deel u-angifne ware og u-fortollede, for hvilcke ware hand bør betalle deris May: Told, og warene i sig self at vere Confisqverit tillige med omkostnings erstattning

  Skipperen Petter Møller møtte tillige med Styremanden Dirich Elliesen  som tilstod louglig i denne Sag at vere Citerit, ellers møtte de 2de Mend Aadne Langelang!! (Langeland) og Matias Bielland, som Stefnemaalet eftter Lougen afhiemlede,

  Kongl: May: Tolder og Contraleur Sr: Flores og Sr: Koefoed indgaf udj Retten bemelte skipper Petter Møllers angifvelse, da hand her till Told stedet ankom  dat: Sundhords Told Cam/m/er dend 16 April 1716:   indleverede og der hos een Specification paa de u-angifne vare  dat: 24 April nest eftter, og begierede der hos at de til stede verende Mend eftter deris Kongl: May: Told Rulles tilhold maatte anbefalles tillige med sam/m/e vare at taxere, som og der paa straxst skeede, og er de opbragte ware som her i Tolderens huus er beliggende  bestaa-

 

1716: 162b

 

ende af eftter følgende Sorter  som og for eftter nefnte pris ere taxerede  Nemblig

  20stk: Brogede Catun  hver støcke holdende 20 allen  Taxeris støket for 5 rdr:  er

                                                                                                                    100 rdr:

  8 halve ancker Fransk Brendevin  som af os blef proberit  og fornam icke allene at brendevinen i sig self var slet, men og at paa sam/m/e anckere var een deel Lecatie, hvor fore Vj hver halve anckere ej anderledes kand Taxere end for 7 rdr:  er             28 rdr:

  2 ½ Matte Hollandsk spunden Toback  hver Matte Taxerit for 5 ½ rdr:  og holder hver Matte 50 pd:  er                                                                                                       13 rdr: 4 Mrk:   8 s:

  20: pd: løs toback af sam/m/e slags  hver pd: 11 s:                                      2 rdr: 1 Mrk: 12 s:

  12 pd: gull hollands Toback  hver pd: anslagen for penge 8 s:  er               1 rdr:

  78: smaa Hand souger af Jern  á 1 ort  er                                                   19 rdr: 2 Mrk:

  5 graave hatter af hv.xd..(?) (hvoxdug?)  hver Hat 1 rdr:  er                       5 rdr:

  6 Knipe tenger  ganske smaa  hver støcke af verdj 4 s:  er                                    1 Mrk:  8 s:

  Een deel smaat arbeidet Jern fang  saa som Hengsler  Jern piker  Høfle blader eller Jern, Ild Jern og Hugge Jern  veier till sam/m/en 16 pd:  af werdj udj alt                    1 rdr: 3 Mrk:

  widere var icke som ertappet blef  og beløber sig saa sam/m/e u-angifne vare till penge

                                                                                                                    171 rdr: 2 Mrk: 12 s:

  og till stod skipperen Petter Møller at sam/m/e vare paa hans førende skib af Tolderen og Sr: Koefod er ertappet, og af de/nnem/ der fra i landført, men der hos forklarede at desse ware hans BaadsMend var tilhørende  og hand icke self var vidende at de vare i hans skib, hvor fore hand icke dennem har kundet ved sin ankomst til Toldsteden angive,  alle det Jern fang paa skibet findes  har till foren voren med ham i westinden  der at for handles, men som de vare forderfvede Vare  er det

 

1716: 163

 

af hannem igien der fra udført, og saaledes hos ham tid eftter andet beliggende, icke i henseende at hand det her ville selge eller bort forhandle, men alleneste med tog saadant  og tengte det [til]? Skaatland at ville udføre, icke eftter tenkende hvad som i saa maader her burde veret angifven,

  Tolderen Sr: Flores til spurte Skipperen, om hand icke eftter deris May: aller Naadigste ordre og befaling hannem har foreholt aller høyst bemelte deris May: willie  og advaret ham om alt hvis hand i skibet hafde  Rigtig at angifve før end hand sin angivelse indleverede, og foreholt ham dend straf og hvad videre der ville følge paa, om hand noget u-angifvet for sig self beholte,   hvor till skipperen svarede at det indted har feilet at Tolderen jo ham der om i alle maader advarede, og der over indted hafde sig at besverge, men alt hvis siden paa hans skib funden er, var hans baadsFolck og ej ham self tilhørende, ha/nnem/ u-vitterligt at det nogen sinde fantis udj hans skiberom, formente at saadan wares Confischation ham ej kunde kom/m/e till præjudice i nogen maade,

  Tolderen Sr: Flores tillige med Contraleuren Sr: Koefoed paastod og formente at saadan skipperens undskyldning icke kand vere till Ringeste hielp eller befrielse, men at de u-angifne og af dem atraperede Vare eftter deris May: aller naadigste ville!! (villie) \og/ befaling i Told Rullen bør vere Confisqverit, og hand at betalle dend der af tilbørlige Told, Consumption og accice, sambt foraarsagede omkostning, og der paa var een Endelig og Retmesig Dom begierende,

 

1716: 163b

 

  Tolderen og Contraleuren end \nu/ som til foren paastod og formente at skipperen icke kand undskylde sig at vere u-vidende om Varenes angivelse og Toldens betalling, saa som hand der om nock ved sin indkomst blef advaret

  Skipperen formente at som det var ham u-vidende at sam/m/e Vare fantis udj hans skib, hand da for ald Mistanke bør forskaanes,

  Tolderen og Contraleuren paastod een Endelig Dom paa alting  saa vell som paa omkostning

  ingen af parterne hafde videre i Retten at indgive eller at proponere, uden allene Tolderen og Contraleuren begierede udj Sagen till de u-angifne og nu Specificerede Varers Confischation en endelig Dom,

  og blef der fore saaledes endelig Kiendt, Dømbt og

afsagt

Der befindes, at Skipper Petter Møller, udj hans førende skib  Constantia Catrina \kaldet/, her ved Sundhords Toldsted og \det/ Ladde pladtz Arnevig beliggende Ved dend giorte jnqvitition har indehaft {udj sam/m/e} eend eel Vare som af hannem \til deris May: Tolds betaling/ ej angivet er, og dog {..} af ham self nu tilstaaes i hans skiberom af deris May: Tolder og Contraleur Sr: Flores og Sr: Koefoed at vere atraperit, som nu og af os er beseet og taxerit, hvilcke widløfttig udj agterne findes Specificerit, hvilcke sig er bedrangende!! till dend Summa 171 rdr: 2 Mrk: 12 s:  saa bør og sam/m/e Specificerede Vare eftter deris Kongl: May: aller Naadigste udgangne Told Rulle, og de der paa fulte Forordninger at vere Confisqverit, og skipperen Sr: Petter Møller af bemelte

 

1716: 164

 

u-fortolede og u-angifne Varer at betalle deris May: Told, Consumption og accissie eftter aller høyst bemelte andorningers tilhold, og der for uden at betalle i foraarsagede omkostning till Tolderen og Contraleuren udj alt tillige med denne Dombs beskrivelse 10 rdr: inden 3de Solle Merker under excecution eftter Lougen,

 

 

 

Dend 28: April blef holden almindelig Waarting paa dend gaard øfre Vaage udj Strandebarms skibrede, oververende paa HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings Mand Undals weigne  hans Fuldnegtig tiener Monss: Jens Wognsen, Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem  med eftter skrefne Lougrett, Anders Huckaas, Erick Aackre, Torkild og Helge Skielnes, Svalle Waage, Aanund Nedre Waage, Lars Giere og Giert Kierevig  sambt Almue fleere som Tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om skatternes paabud udj Norge, dat: Kiøbenhafn dend 15 Januarj 1716.

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Patent om Høyeste Rettes holdelse i Danemrk:  dat: 2den Novembr: 1715.

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forbud  at ingen skipper, Færgemand, eller andre som boer ved Søekanten, maa understaa sig at transportere Fremmede betlere fra et sted till et andet, dat: Hovet qvarteret for Straalsund d: 13: Decembr: 1715:

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste andordning om tørfisk og alle slags Feede wares udførsel  dat: 23: Novembr: 1715:

 

1716: 164b

 

 

Publicerit de Høye Herre for Financerne  deris udgifne Placat om alle slags Forpagtninger i Norge Nordenfields  d: 29: Febr: 1716:

 

Publicerit dend satte Capitels Taxt for 1715:  dat: Bergens Dom Capitel d: 20 Novembr: 1715:

 

Kongl: May: Foget till spurte dend gandske Almue paa Tinget om i!! de er Vitterligt at avigte aar i dette skibrede er forefalden nogen Siete og tiende penge for uden Riges førte Midler, noget arveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder  sambt og om noget pladtz avigte aar fantis saa oprøddet {saa} at det skatt betalle kunde eller burde  i lige maade om noget wrag her i skibredet falden er, endnu om neste!! (nest afvigte)? aar 1715: nogen Forlofs penge falden er  eller om nogen bøxsell af Kongens Jorder er falden,

  Hand till spurte dem og om i dette skibrede avigte aar fantis nogen HandVercks Folck, Strandsidere eller HuusMend, som skatt betalte eller betalle kand,

  Almuen der til svarede at slet indted noget saadant i dette skibrede avigte aar forefalden er  enten Siete og tiende penge for uden Riges førte Midler, ej arveløs godtz, ej forbrut oddels godtz  ej 60 Lod Sølfs bøder  ej nogen oprøddede pladtzer som skatter kand betalle, icke wrag, ej heller Forlofs penge, ingen bøxsel af Kongens gaarder  saa som her i skibret!! (skibredet) ingen Kongens Jorder findes, icke heller findes i dette skibrede som avigte aar nogen skatter betalte eller betalle kunde, saa som HandVerks Folck, Strandsidere, pebbersvenne eller HuusMend

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde Veigres,

 

1716: 165

 

 

Endnu til spurte hand Almuen om i dette skibrede nogen qverner findes som skatt betaller, eller og nogen Engeslaatter, som nogen afgiftt betaller,   men Almuen der till i lige maade svarede Nej, at ingen i dette skibr: af saadant slags findes,

 

Der eftter till spurte Stifttbefallings Mandens Fuldmegtig Monss: Wangsen dend gandske Almue paa Tinget, om dennem er Vitterligt at nogen Huusmend, Pebber svenne, bønder søn/n/er eller Strandsidere i dette skibrede findes som eftter deris Kongl: May: aller Naadigste udgangne seeniste Forordning dette aar nogen skatter kand betalle,

  og frem kom der paa for Retten 2de  Lensmanden Anders Mundem og Torkild Skielnes  som af Stifttambtmandens Fuldmegtig særlig begierede af Retten at maatte formanes om forbemelte at giøre forklaring, og blef de advarede at de sig vell skulle betencke førend de giorde deris forklaring og Eed, og blef da!! (de) advarede at saa frembt de u-rettelig giorde deris Eed og forklaring  maatte de vere forvisset at om nogen siden blef oppedaget som burde betalle eftter Forordningen, de da self for dennem till kom/m/er at svare skatten, og der hos at anseeis till største straf og Mulct for deris falske Eed og angivelse,   Men bemelte 2de Mend  eftter at de for Retten deris Eed med opragte fingre hafde aflagt forklaring, at udj dette skibrede icke findes nogen Huusmend, Strandsidere, Bønder sønner  Pebber Svenne, Ledige Karle eller andre deslige et:!! (etc:)  som eftter deris May: aller Naadigste Forordning enten 2 rdr: eller 48 s: kand betalle,

  Dette begierede Stifttbefallingsmandens Fuldmegtig at maatte

 

1716: 165b

 

indføris till widere wedkom/m/endes eftterrettning

 

Peder Store Dallen hafde ladet stefne Jacob Torbiørns: Ome formedelst hand skall hafve beskyldet ham for u-ærlig sag og tyfverj  der fore at lide eftter Lougen,   hafde og ladet till Vidne her om inCitere Peder Lille Fosse og Matis Byrckenes,  i ligemaade Peder og Olle Om/m/e till Vidne,

  Jacob Ome blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne

  Svend BreEbne hiemlede Ved Eed at hand tillige med Mikel Backe og Brynild Ome louglig hafde Stefnet Jacob Ome, men hverken møtte Mikel Backe eller Brynild Ome,

  hvor fore Sagen till neste ting beroer, hvor da og widnerne har at møde, og om Sagen ej for inden i Mindelighed kand forEenis  skall da gaaes hvis rett er.

 

Lars Haaversen  til holdende paa Wigedals Prestegaard i Ryefylcke Fogderie  hafde ladet stefne sin Fader Haaver Dybsland for Resterende Sl: Moder arf  og at hans Fader maatte tilholdes at fremlegge udj Retten skifttebrevet eftter hans Moder  afgangne Gundvor Jørgens datter,

  Haaver Dybsland møtte og indlagde udj Retten bemelte skifttebref  forrettet af Fordum Sorenskriveren  afgangne Paal Trolsen  dend 3 Julij 1676:  hvor udj hannem er til falden udj alt 15 rdr: 3 Mrk: 10 s:  forklarede der hos at hans Leilighed nu icke er noget der af at betalle, lovede at af klarere ham dend gandske arf tid eftter anden, saa at dend siste Rest skall blive betalt till Som/m/er tinget 1717:  hvor med Lensmanden Anders

 

1716: 166

 

Mundem paa Lars Haaversens Veigne var benøyet  med saa skiel at hand till først kom/m/ende Som/m/er og neste høst betaller helten, og siden anden halve deel till Waartinget og Som/m/er tinget 1717:  som Haaver Dybsl: ogsaa belaavede,

 

Lars Larsen Tveiten hafde ladet stefne Peder Rasmusen Strandebarm formedelst hand skall have beskylt ham for tyfverj, der fore at lide eftter Lougen,   hafde og ladet stefne till Vidne Samson Rørvig [og] Olle Svendsen  til huus paa Stecke i Jondals Sogn, i lige maade Olle Ugletvet,

  Peder Rasmusen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Lensmanden Anders Mundem forklarede at hand tallede med Peder Rasmusen wed Kierken Paaske dag, og laavede hand da at møde paa Tinget till denne Sag at svare, {med} men de indstefnte Vidner møtte  undtagende Olle Svendsen,

  Men som Peder Rasmusen icke louglig er varslet  kunde ej enten Vidnernes forklaring tages  ej heller Sagen i sig self, men beroer till dend louglig stefnt bliver,

 

 

 

Dend 30: April blef holden almindelig Waarting paa Wallen for Skaanevigs skibrede og Qvindheretz [skibredes] Almue, oververende paa HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings Mandens weigne Monss: Jens Wongsen, Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmandene!! Nicolay i Wallen og Iver Helvigen  med eftterskrefne Lougrett, Niels Berhoug, Johanes Leervig, Tøris og Tor Storhoug, Aanund Tvet, Aanund og Jon Dallen, Siur Wiig  med Almue flere som tinget søgte.

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

1716: 166b

 

 

Publicerit alle de brefve og Forordninger samt andre befalinger som for hen findes Specificerede

 

Publicerit Nicolay Bierings udgifne skiøde till Stifttambtskriveren Sr: Søren Seehuusen paa Holmedal i Skaanevigs skibrede  skylder 2 Løber 18 Mrk: Sm: uden bøxsel,   Waldre i sam/m/e skibrede  1 Løb Sm:  ½ H: med bøxsel   og Ørenes udj Wigedals skibrede i Ryefylcke Fogderie  skylder ½ Løb Sm: og 13 Spand Koren med bøxsel, dat: 30: octobr: 1715.

 

Publicerit Nicolay Bierings udstede obligation till Stifttamptskriveren Sr: Søren Seehuusen paa Capital 88 rdr: 3 Mrk:  for hvis Summa hand han/n/em till underpant dend gaard Eigemoe  liggende her i Skaanevigs skibrede  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 1 ½ Løber Sm:  dat: 30 octobr: 1715:

 

Der eftter blef frem kaldet Lensmanden af Qvindheretz skibrede  Iver Helvigen  og Knud Grødstøl  som eftter deris aflagde Eed for Retten, med advarsell sin sandferdig forklaring at giøre, forklarede at udj ganske Qvindheretz skibrede icke findes enten ledige Karle, Bøndersønner som bruger handel, Handverks Folck eller Huusmend som Skatter eftter Kongens Forordning betalle kand,   hvilcke Monss: Jens Wongsen paa HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings Mandens Veigne eftter giorte Examen begierede at maatte protocoleris

 

der eftter blef af Monss: Vangsen (Vongsen) frem kaldet Lensmanden af Skaanevigs skibrede  Nicolay i Wallen,  Olle Lars: Wicke og Johanes Tielflaat, som i lige maade eftter aflagde Eed og advarsel om sandferdig forklaring berettede at icke i dette skibrede fantis nogen Huusmend  ledige Karle eller bøndersøn/n/er som skatt eftter Forordningen kand betalle, undtagende een Huusmand boer paa

 

1716: 167

 

Skaanevigs Prestegaards grund udj sit eget Huus  ved Nafn Willum Andersen  som kand betalle 48 s:   og een anden Ved Nafn Jan (Jon) Bøls  som bruger skredder Handverk  kand betalle 2 rdr:  widere icke,

 

Kongl: May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej Vitterligt er at udj dend gaard Bouge  Kongen till hørende  laag øde afvigte aar ½ Løb Sm: at skatte eftter, men i Landskyld ½ L: 9 Mrk: Sm:   og Blaateigen  12 Mrk: Sm:  af hvilcke 2de gaarde parter ingen skatt eller Rettighed betalt er,

  Almuen der till svarede at det nock er sanden at sam/m/e 2de Jorde parter afvigte aar saa Vell som før laag øde, og af ingen er bleven brugt, hvor fore der af till Fogden ej Ringeste skilling i skatter eller anden Rettigheder betalt er,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis,

 

Endnu till spurte hand Almuen over alt paa Tinget af begge desse skibreder, om avigte aar {fantis} forefalt nogen 6te og 10de penge af uden Riges førte Midler, arfveløs godtz, forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, sambt og om nogen pladtz forleden aar fantis saaledes oprøddet at der af skatt burde betalles  saa og om noget wrag forefalden er, Forlofs penge  bøxsel af Kongens godtz, endnu om her fantis i desse 2de skibreder nogen HandVerks Folk eller HuusMend, Strandsidere eller Pebbersvenne  i lige maade om nogen qverner eller Engepladtzer findes som afgiftt har givet eller give bør,

  Almuen over alt der till svarede, at ingen af desse deele i begge desse skibrede afvigte aar er bleven befunden, i Ringeste maader, saa at Fog(den)

 

1716: 167b

 

aldeelis indted af alt saadant har bekom/m/et eller annamet,   dette begierede Kongl: May: Foget ogsaa at maatte indføris,

 

Hr: obr: Lieut: Montagnie hafver ladet stefne Olle Larsen Wicke, Lars Øfstebøe, Paal Nielsen Øfstebøe, Paal Chrestensen  tiener paa Tveitten, formedelst at de skal have nest avigte Vinter  om trent 14ten dage eftter Juul  Roed forbj hans Land  og da med skrig og stor bulder Raabt op till hans huus adskillige haarde og slem/m/e ord, som hand formoder de bør lide for eftter Lougen, og till straf anseeis,   her om var stefnt till Vidne Bent Nielsen og hans qvinde Karen Hendricks datter  tilholdende Ved Søen paa Handeland, som sam/m/e skall have hørt, i ligemaade een Steen hugger sam/m/e stedtz Ved Nafn Tobias Wilhelm,

  till Sagen at svare møtte Olle Larsen Wicke og Paal Chrestensen, men ingen af de andre,  i lige maade møtte de 2de Vidner Bent Nielsen og Karen Hendricks datter, men ej Tobias Vilhelm,

  Johanes Sioe og Niels Berhoug hiemlede Ved Eed at de lougligen alle indbemelte beskyldede haver Citerit,

  Bent Nielsen eftter giorte Eed vidnede at nest afvigte Vinter  noget eftter Juul i mod afttenen  stod hand og huggede Ved Søen paa Handeland  neden for obr: Lieut: Montagnies Huuse, paa et støcke træ, og som hand saa stod  hørde hand et skrig  og som hand {kom} vilde see eftter hvad det var for skrig, saag hand een baad, og hørte hand at een af baaden Raabte 2de gange med høyt skrig  kom her ud Biørke strange,  Videre viste hand icke i denne Sag at vidne,

  Karen Hendricks datter eftter giorte Eed vidnede at paa sam/m/e tid som før er melt nestleden

 

1716: 168

 

winter mod afttenen  stod hun for døren ved sin stue og saag een baad kom/m/e Roende, og de som var paa baaden Raabte høyt nogle gange,  kom her ud  det Diefvelen fare i dig, men hun hørte icke fleere ord, enten Bierkestrange eller andet, og dete Raab skeede, med det sam/m/e baaden Roede forbj obr: Lieut: Montagnies Huus,  Videre viste hun icke her om at vidne,

  Olle Larsen Wicke  som var tilstede  forklarede at hand var sam/m/e tid paa Baaden  og sad bag og styrede, og da hørde hand at 2 eller 3: af desse drenge som var paa baaden Raabte da de kom for Landet  paa een dreng som skulle have tient paa Handeland  fra dend gaard Birkestrand, som de kaldede Birkestrange, at hand skulle kom/m/e ud, saa som de vare skrefne till Soldattere  og han var frj, og som de vare drokene og beskienkede, saa viste de icke self hvad de sagde eller giorde, og sagde end yder meere at hand hverken Raabte eller tallede noget ord i saa maader, uden hand tallede till de andre at de skulle tige stille og icke saa Raabe,

  Paal Chrestensen  som og møtte  forklarede at hand var paa baaden med de andre  men de vare alle drokne  hvor fore hand icke veed enten hvem som Raabte eller hvad der blef Raabt, formodede at hand for saadan Raaben er frj i alle maader,

  Peder Jonsen paa obr: Lieut: Veigne paastod at de bør straffes for saadan deris Raaben, sagde og fleere Vidner till neste ting kand forskaffes,

afsagt den/n/e sinde saaledes,

eftterdj de 2de indstefnte Lars Øfstebøe og Paal Nielsen ibd: nu ej møder, det og befindes de ere louglig varslet, saa beroer Sagen till neste Ting

 

1716: 168b

 

hvor de da paalegges at møde till Sagen at svare  saa haver og det Eene Vidne Tobias Wilhelm at Comparere i egen person  sit Vidne Eedlig for Retten at aflegge, til sam/m/e tid haver og Olle Larsen Wicke sambt Paal Chrestensen at møde till Sagens videre foretagelse, og skall saa gaaes der udj hvis rett er.

 

Erik Matre hafde ladet stefne Tor Storhoug for medelst hand sig skall have bemegtiget hans Sl: Moder Ane Lars datters Midler  og det ej fra sig vill levere  med paastand at hand det bør fra sig levere  beklagede sig ellers at skifttebrefvet eftter hendes Mand Haaken Storhoug icke er at finde, som skall vere holden for 19 aars tid siden, hvor udj skall findes een deel godtz som blef u-skifttet, som hand nu paastaar at bør deelis,

  Tor Storhoug møtte og forklarede at sam/m/e qvinde indgaf sig till ham  og var hun hans Faders Søster  og indleverede der om et bref dat: 25: Novembr: 1699:  men forklarede i lige maade af indted skifttebref at vide, uden allene een løs Lodseddel paa slet papir, som allene melder om hvis till Creditorene var udlagt eftter Haacken Storhoug  og ej videre,

  begierede Erick Matre der fore opsettelse till neste ting  at skifttebrevet kand opspørges, hvor fore og Sagen till dend tid beroer, hvor da parterne hafver at møde  og skall saa gaaes videre hvis rett er

 

Dend opsatte Sag i mellem Johanes Matre og Erick Døsseland  som fra forige ting till nu blef opsatt  angaaende hans Søn Svend Ericksens{s som} bortløbelse af tienisten, og møtte nu parterne paa alle sider till Sagen at svare,  og paastod Johanes Matre at Erick Døsseland  som har taget ham i forsvar  bør betalle ham hans skade eftter Lougens 3de bogs 21: Capit:  11: og 12:

 

1716: 169

 

art: indhold, og der om var Dom begierende,

  Erick Døsseland møtte, vedstod at hans Søn Svend Ericksen løb af Johanes Matres tieniste, og at hand kom hiem till ham, og endog hand bad [ham] gaa igien i sin tieniste, saa vilde hand det dog ej giøre, formodede at hand ej kand svare der till i nogen maade,

  for Retten bleve de forEene!! (forEenede) at Erick Dysseland skall betalle till Johanes Matre for sin skadelidelse udj alt 1 rdr:  hvilcke penge skall betallis i det seeniste till først kom/m/ende Mickels dag, hvor med de begge vare benøyede, hvilcke forEening bør eftter kom/m/es under Nam og Vurdering i sin boe,

 

Niels Qvandal hafde atter ladet stefne Olle Larsen Wicke for een deel hand skall vere skyldig hans Kone Magdele Lars datter  som er Olle Larsens egen Søster, saa som i penge 5 Mrk: 8 s:  1 gied, 1 ulden skiorte og 1 Kiste, med paastand at hand det bør betalle,

  Olle Larsen Wicke møtte og der till svarede at med desse 5 Mrk: 8 s: er saaledes beskaffet at bemelte hans Søster tiente hos Mickel Grindem, og som Mickel Grindem var skyldig till hannem 5 Mrk: 8 s:  og bemelte hans Søster begierede af hannem at hun sam/m/e penge hos Mickel Grindem maatte annam/m/e, og formente Olle Larsen der fore at som hun dennem der har annamet  hand da bør vere frj,   Niels Qvandal sagde at hun det icke der har bekom/m/et  hvor fore at hund!! (hun) søger sin broder for de penge,   dend gied som Niels krever  henger saaledes sam/m/en,

 

1716: 169b

 

hun fick een gied hos sin Sl: Fader, sam/m/e gied hafde hand fra hende paa leie, og døde gieden da hun skulle kide, og skindet tog hans Søster og solte i byen, her paa erbød sig at føre Vidne,   uldenskiorten  som hand er stefnt fore  till kom/m/er hand med Rette  tj eftter deris Sl: Fader skifttedede!! brødrene dennem sig i mellem  og Moderens Kleder skifttede Søstrene sig i mellem, hvor fore hand formente indted der af at vere skyldig till betaling,   Kisten belangende  da er med dend beskaffet saaledes at da Olle Larsen tiente i Preste gaarden i Skaanevig  da kiøbte hand hos sin Sl: Fader een Kiste for 2 Mrk:  og self kiøbte hand et Laas for 2 Mrk: till Kisten, og da deris Fader døde  tog hans Søster Magdele Kisten till sig  som dend endnu har hos sig og dend ej vil fra sig levere, og som \Olle/ Lars: hende er skyldig for uden denne benefnte gield  4 Mrk:  saa holder hand dem inde indtil hand sin Kiste bekom/m/er, og naar det skeer skall de 4 Mrk: hender leveres og betalles,

  endnu fordrede Niels Qvandal paa sin Søsters!! (Huustrues) Veigne 1 Vær,  der till svarede Olle Larsen at hendes Sl: Fader var skyldig hende for een wær 2 Mrk:  og \for/ sam/m/e wær fick hun i skifttet til udleg 2 Mrk:  og ved kom/m/er ej ham noget for dend at betalle   hand krevede og for 4 Mrk: uld,  hvor till Olle Larsen svarede at hans Sl: Fader var det skyldig  og ved kom/m/er ej ham, og tilstod Niels Qvandal at hendes Sl: Fader var hende skyldig baade Væren og ulden, men Olle Larsen skall have beholdet for sam/m/e gield een uldenskiorte, hvilke Olle gandske benegtede,

  Niels Qvandal paastod Dom till ald den/n/e

 

1716: 170

 

gields betalling,

  Olle Larsen der i mod mente eftter før giorte forklaring at vere befriet,

afsagt den/n/e sinde saaledes,

Sagen beroer till neste ting  hvor da Olle Larsen Wicke med Vidner bør bevise at dend omtvistede gied er død hos ham, saa og af hvad slags Siugdom dend død er, saa bør hand og til sam/m/e tid bevise at hans Søster Magdele Lars datter de paastefnte 5 Mrk: 8 s: hos Mickel Grindem har oppebaaret, og naar parterne da møder igien for Retten  skall saa Vell der om som alt det øfrige Kiendes hvis ret er.

 

Halsnøe Closters Forpagter Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Olle Larsen Tveite for Egtebøder, saa som hand boede paa Halsnøe Closters Jord Lande, og nu er fløtet hid paa den/n/e gaard Tvetten,

  Olle Tvetten blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Niels Berhoug og Anders Houge hiemlede Ved Eed at de hannem louglig haver Stefnet, hvor fore hand til neste ting paalegges at møde  og skall saa gaaes hvis ret er.

 

Publicerit Tøris Nielsen Storhougs udstede bøxsel seddel till Siur Askilsen paa 1 Spd: og 9 Mrk: Sm: i Wiig  dat: 6 Martj 1716:

 

Siur Neervigs Sag mod Peder Hielmervig andgaaende dend af hannem fra Siur Neervig bortagne Stud, som fra forige ting till nu blef optagen  blef nu atter paa raabt  og møtte icke Siur Neervig  ej heller de af ham paa seeniste ting paaberaabte Vidner, men

 

1716: 170b

 

Peder Gielmervig berettede at hand med Siur Neervig om dend Sag var forligt,

  Kongl: May: Foget formente at saadan Sag icke kunde forliges  saa som der Ved er Kongens Sigt,

afsagt,

eftter Stefnemaallets indhold som for hen findes indført  er Sagen af dend beskaffenhed at dend igien bør fore kom/m/e med alle sine til bage staaende bevisligheder  og naar \dend/ till neste ting af Kongl: May: Foget bliver indstefnt  skall om alt Kiendes hvis ret er.

 

Kongl: May: Foget hafde atter ladet stefne Rasmus Løvig for slags maal  som fra forige ting till nu blef opsat   till Vidne ladet Citere Fartein Molnes, Matis Teigendal og Peder Gielmervig,

  Rasmus Løvig møtte icke  ej heller nogen paa hans Veigne, ej heller møtte de indstefnte Vidner,

  Niels Berhoug eftter giorte Eed hiemlede at hand tillige med Anders Houge louglig den/n/e Sag haver ind Citerit, med!! (men) det andet stefne Vidne Anders Houge møtte icke, hvor fore till neste ting i Sagen louglig vill stefnes  og haver da de indstefnte Vidner tillige med at møde  og skall da gaaes i Sagen hvis rett er.

 

 

 

Dend 2 Maij blef holden almindelig Waarting paa KillisVig for Fielbergs og Etne skibreders Almue, over verende paa HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallingsmandens weigne Monss: Jens Wongsen, Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Lars Killisvig og Zacarias Silde, med eftterskrefne Lougrett, Halvor Aske, Bendix Øfsthuus, Lars Arnevig, Jørgen Kicke, Niels Siøvangen, Knud Tvett, Lars Stangeland, \og/ Madtz ibid:  sambt Almue fleere som Tinget søgte,

 

1716: 171

 

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt.

 

Publicerit de Kongl: Forordninger, breve og befallinger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Hr: Ellies{en} Elliesens udgifne skiøde till Stifttamptskriveren Søren Seehuusen paa Hoftun i Soldals Prestegield  skylder aarlig udj Landskyld 2 Løber Sm:   udj Soldals Prestegaard ½ Løb Sm:   og 1 Løb Sm: og 1 td: Koren i dend gaard Kaldem i Etne skibrede beliggende, alt med bøxsel  dat: 28: April 1716:

 

der paa lod Monss: Wongsen frem kalde Lensmanden for Retten af Etne skibrede  Zacarias Silde  og Olle Monsen Stølle, som aflagde deris Eed for Retten at ville giøre een sandferdig forklaring, om nogen udj Etne skibrede findes, enten bønder Sønner, som bruger Kiøbmandskab  Leddige Karle, Handverks Mend eller Huus Mend som eftter Forordningen skatt kand betalle,  sam/m/e Mend blef og advaret at hvis de giorde een Falsk forklaring  de da self till kom/m/er at svare skatt for de Personer de fordølger, og der for uden straffes som de der giøre een Falsk Eed,   Men de forklarede at udj det gandske Etnes skibr: icke findes nogen af det slags Folck som eftter Forordningen skatt betalle bør,

  der eftter blef frem kaldet Lensmanden af Fielbergs skibrede  Lars Killisvig  og Lars Arnevig  som i lige maade saaledes blef formanet, og eftter deris aflagde Eed forklarede at icke nogen findes i dette skibrede som eftter Forordningen skatter kand betalle, enten bønder Sønner, Ledige Karle eller Huusmend,

 

1716: 171b

 

 

Publicerit Hr: Anders Elliesens udstede bøxsel seddel till Askill Johansen paa 1 L: Sm:  1 H: og 1 Vog Koren i gaarden Søre Waagen i Fielbergs skibrede beliggende  dat: 16 Martj 1710:

 

Publicerit Tollack Olsen Arnevigs udstede bøxsel seddel till Halvor Siursen paa 22 Mrk: Sm: udj bemelte Arnevig, dat: 24 April 1716.

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af Etne skibr: om dennem ej Vitterligt er, at udj dend gaard Grindem icke afvigte aar laag øde 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm:  {hvor} og at Soldaten Aslack Grindems qvinde betaller ej meere till hannem af det lidet hun nestleden sloeg paa den/n/e øde part end 2 rdr:

  Almuen der till svarede at det nock er sandferdigt at sam/m/e Jordepart afvigte aar 1715: saa Vel som før laag øde og ej af nogen blef brugt, uden allene at Soldatt Aslack Grindems qvinde slog der paa lidet græs, og der fore betalte till Fogden 2 rdr:  og frem stod Lensmanden Zacarias Silde  som Ved Eed testerede at hand for bemelte Soldats qvinde betalte for det græs huun!! (hun) slog  til Fogden 2 rdr: og ej meere,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris.

 

Endnu till Spurte Kongl: May: Foget Almuen paa Tinget om i desse 2de skibrede afvigte aar er forefalden nogen 6te og 10de penge for uden Rigs førte Midler, arfveløs godtz, Forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, saa og om noget pladtz dette avigte aar saaledes var oprøddet at der af skatt burde betalles, i ligemaade om noget wrag fore falt, endnu om nogen bøxsel af Kongens Jorder falden er, saa till spurte hand dem og om

 

1716: 172

 

fleere Forlofspenge i desse skibreder er falden afvigte aar end eftter Sl: Hans Aarevig her i Fielbergs skibrede 5 rdr:  endnu om her fantis nogen HandsVerks Folck, Huus Mend, Strandsidere eller Pebbersvene som skatt betalte eller betalle bør, saa og om her fantis nogen qverner eller Engeslaatter hvor af kunde eller burde skattes eller give afgiftt,

  Almuen over alt der till svarede at afvigte aar i desse 2de skibreder, aldeelis indted af desse benefnte skatter eller udgiftter er forefalden i Ringeste maader  undtagende {af} Forlofs penge af Aarevig 5 rdr:  og ej meere,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven at meddeelis  som hannem ej kunde benegtes,

 

Publicerit Baar Ousnes af Etne  som formynder for Aasmus Siurs: Lunde   Guri Ols datter  tilholdende i Skaanevig   Aad Tieransen Axsland, Rasmus Tieransen Løvig   Job Ebne paa sine børns Veigne   Olle Haackesen Birkenes   Yusten Andal   Gurj Johanesdatter  Sl: Aslak Løvigs,  \og/ Fartein Molnes  deris udgifne skiøde till Erick Siursen Houge paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: med bøxsel  i hans paaboende gaard Houge i Fielbergs skibrede liggende  i mod penge 40 rdr: 3 Mrk:  dat: 26: Novembr: 1715:

 

 

 

Dend 4 Maij blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Waags!! (Fiere) skibreders Almue  oververende paa HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mandens Weigne Monss: Jens Wongsen, Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef Hougland  med eftterskrefne Lougrett, Madtz Synstabøe, Tore Tottland, Svend Espeland, Endre Haavig, Helge ibd:  Colben Skimbeland

 

1716: 172b

 

Helge Tottland og Olle Teigland, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve, Forordninger og befallinger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Lector Bornemands udstede bøxsel seddell till Olle Helgesen Hage paa 1 L: Sm: og ¾ H: i gaarden Hysingstad i Føyens skibrede, dat: 14: Decembr: 1715:

 

Publicerit Olle Jonsen Hofdes udstede bøxselseddel till Ingebregt Andersen paa 2 ½ Vett Koren i dend gaard Lochne i Fiære skibrede, dat: 12 Novembr: 1715:

 

Publicerit Sare Ivers datter  Sl: Hr: Natanael Madtzens  udgifne skiøde till Helge Arnesen yttre Haavig paa ½ Løb Sm: og 6 Mrk: Fisk med bøxsel udj hans paaboende gaard yttre Haavig i Føyens skibrede beliggende, i mod penge 34 rdr: 3 Mrk:  dat: 14 Januarj 1703:

 

Publicerit Hr: Peder Ottesen Schreuders udgifne skiøde till Niels Paalsen paa 1 Half Løb Sm:  ½ H: i dend gaard Wihofde i Fiere skibrede med bøxsel  dat: 19 Septembr: 1715:

 

Publicerit Hr: Peder Ottesen Schreuders udgifne skiøde till Olle Baarsen paa ½ L: Sm: og ½ H: med bøxsel i dend gaard Wihofde i Fiære skibrede beliggende  dat: 19: Septembr: 1715:

 

Der eftter blef frem kaldet Lensmanden i Fiære skibrede  Tollef Hougland  og Halvor Kind, som [eftter] forManing og advarsel af Monss: Wangsen og Retten at betenke sig om Forklaring at giøre Ved deris Eed om hvis Huusmend, HandVerks Folck, bønder

 

1716: 173

 

sønner og ledige Karle, i sam/m/e skibrede kunde findes, der hos advaret at hvis de nogen fordølgede eftter at de deris Eed hafde aflagt, de da ej allene till kom/m/er for de/nnem/ self at betalle, men og som de der giøre een Falsk Eed at straffes som vedbør

  og eftter at [de] deris Eed for Retten med opragte Fingre {for} hafde aflagt, forklarede de at i alt dette skibr: icke findes nogen af saadane Person/n/er som nu Specificerit er, der eftter deris May: Forordning kand eller bør betalle nogen skatt,

  der eftter blef frem kaldet Lensmanden af Føyens skibrede  Næll Hysingstad,  Peder Haavig af Moster Sogn   Olle Alsvaag af Bremnes Sogn  og Samuel Berge af Bøm/m/els Sogn, som i ligemaade som de Mend af Fiære skibrede om alting blef formanet om een Sandferdig forklaring at giøre, og eftter at de for Retten sambtlig deris Eed hafde aflagt  giorde de deris Forklaring at icke enten  Huusmen eller leddige Karle  ej heller bøndersønner, som skatt eftter deris May: Forordning betalle kand eller bør,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Johanes Nedre Egeland, formedelst hand som een Egte Mand der endnu har sin Egte Huustrue levende  haver begaaet Leiermaal med et løst qvindfolck Ved Nafn Rangnilde Leifvers datter  till holdende hos hendes Moder som er Encke og huus qvinde Ved Drange  begge af Fiere skibrede,

  begge de indstefnte Personer møtte for Retten og tilstod deris begangne forseelse, og sagde qvind

 

1716: 173b

 

Folcket sig slet indted till bøder at vere Eiende, men baade gaar og har gaaet om Bøygden at betle, saa vell for sig self som for sin Fattige Moder,

  Kongl: May: Foget till spurte Almuen over alt, om de er vidende at sam/m/e qvindfolck noget er Eiende  men de alle med een Mund svarede, at hun slet indted eier, uden de gl: Kleder hun gaar udj, men baade hun og hendes Moder betler deris Føde,

  Kongl: May: Foget forklarede at som det nylig er oppedaget at dette Leiermaal er skeed, saa er icke Johanes Nedre Egelands Midler og Formue ej endnu eftter seet og opskreven, hvor fore hand begierede i Sagen opsettelse till neste ting, at hans Eiendeeler kand eftterseeis, hvor eftter hand kand blive tildømbt at bøde,

  Sagen beroer till neste ting  inden hvilcken tid Johanes Eegelands boe og Formue bør opteignes og her i Retten leveres, og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er.

 

Publicerit Tolderens Sr: Christian Asmus Florens udgifne obligation till Sr: Knud Gieldmeiden i Bergen paa Capital 150 rdr:  for hvis Summa med sine paaløbende Renter hand till underpant pant setter sine i boende huuse, med alt andet hans løsøre og formue  Rørende og u-rørende  dat: Sundhords Toldsted dend 6 Martj 1716:

 

Publicerit Hr: Jesper Osens!! (Omsens) udstede bøxsel seddell till Niels Ericksen paa dend gaard Biørnevig i Føyens Skibrede beliggende  skylder aarlig udj Landskyld 1 pd: Sm:  dat: Findaas Prestegaard dend 13 Febr: 1716:

 

Publicerit Sogne Presten Hr: Jesper Omsens udstede bøxseddel!! (bøxsel seddel) till Andfind Strømøen paa 1 L: 18 Mrk: Sm: i OlderEide i Føyens skibrede  dat: 13 Febr: 1716:

 

1716: 174

 

 

Publicerit Hr: Jesper Omsens udstede bøxsel seddel till Gunder Torgiersen paa 1 L: Sm: i dend gaard Aase i Fiære skibrede beliggende  dat: 13: Febr: 1716:

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af begge desse skibreder om dennem ej Vitterligt er, at udj dend gaard Flotnes (Flatnes) i Fiære skibrede ej nest afvigte aar 1715: laag øde som før 1 L: 9 Mrk: Sm:   saa og udj Selle her i Føyens skibrede ½ Løb Sm:  hvor af ingen skatter eller anden Rettigheder till hannem betalt er,

  Almuen der till svarede at det dennem nocksom Vitterligt er at begge desse benefnte Jorde parter  {i} Flatnes i Fiære skibrede og Selle i Føyens skibrede  avigte aar laag øde, af ingen bleven brugt eller besidet, saa ingen findes som der af Ringeste skilling till Fogden enten skatter eller anden Rettigheder betaller.

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris, og hannem af Retten beskreven meddeelis, som hannem ej kunde veigres.

 

Publicerit Hr: Otte Findes udgifne skiøde till Torbiørn Larsen paa dend gaard Søre Selle  skylder aarlig udj Landskyld 1 L: Sm: og 1 Vog Fisk   og Søre Nesse  skylder aarlig 1 pd: Sm:  med under liggende Laxse vaag  alt med bøxsel, i Føyens skibrede beliggende  dat: Kaldkildtzvig d: 12 Septembr: 1714:

 

Knud Iversen Huglen hafde ladet stefne Willum Øckelands waagen for Resterende Landskyld af hans brugende Jordepart i Øckeland  som er ½ Løb Sm:  ½ H: og 12 Mrk: Fisk   for 1712:  som Rester 1 Mrk:   forhøyning 1713: 1 Mrk: 11 s:   Waageleie af een Laxsevaag for 1712: 1 rdr:   Landskyld for 1714: 1 rdr: 4 Mrk: 12 s:   forhøyning for sam/m/e aar 1 Mrk: 11 s:   Waageleie sam/m/e aar

 

1716: 174b

 

1 Mrk: 8 s:   grundeleie af hans huuse 1714: 2 Mrk:   Landskyld 1715: 1 rdr: 4 Mrk: 12 s:   forhøyning 1 Mrk: 11 s:   grundeleie 2 Mrk:   waage leie 1 rdr:   till sam/m/en 7 rdr: 3 Mrk: 1 s:  hvor paa nylig er betalt 3 rdr:  saa der endnu Rester 4 rdr: 3 Mrk: 1 s:   paastod der fore Dom [til] betalling tillige med foraarsagede omkostning, saa som hand har maatt udreise  Landskylden at kræfve, nu i lige maadet 2de gange ladet stefne og Reist till Tinget, gifvet baade Stefne penge og forseiglings penge  i det Ringeste paastod der fore at Nyde 2 rdr:

  Willum Øckelands waagen møtte og vedstod gielden till deels, mens siger at et aars grunde leie har Knud Iversen ham eftter givet,   men Knud svarede der till gandske Nej, paastod at Willum det bør bevise,   saa till spurte hand og Willum om hand kand bevise meere at have betalt end desse benefnte 3 rdr:   Willum der till svarede at hand det ej kand bevise   hvor fore Knud Iversen paastod Dom till skadesløs betalling, tillige med foraarsagede omkostning,

afsagt,

Eftterdj Willum Øckelands waagen ej kand bevise med nogen qvitering meere paa dend fordrende Landskyld og Rettighed till JordEigeren Knud Iversen at hafve betalt end 3 rdr:, saa bør hand inden 15ten dage de endnu Resterende 4 rdr: 3 Mrk: 1 s:  tillige med foraarsagede omkostning 1 rdr:  at betalle, under Excecution eftter Lougen,

 

Hendrick Hendricksen som Formynder for Pettriche Marie Heiberg hafde ladet stefne Willum Svendsen for gield, og paastod Fogden Dom till betalling

 

1716: 175

 

eftter før indlagde Reigning,

  Willum Svendsen møtte  sagde indted at vere skyldig  paastod at det bør bevises,

afsagt

Sr: Hendrick Hendricksen haver till neste Rettes dag at indlevere under SkiftteForwalterne i Sl: Anders Heibergs Sterboe  \deris hender/ een Forklaring baade af Skifttebrevet og dend Sl: Mands bog  den/n/e gield angaaende, og skall da der om Kiendes hvis ret er.

 

Tosten Øckelands waagen hafde atter ladet stefne Willum Øckelands waagen for Resterende 3 rdr: som hand hannem eftter deris giorte forEening for een deel Lax skyldig er, med paastand hand der till bør vere ansvarlig  tillige med foraarsagede omkostning

  Willum Øckelands Vaagen møtte og svarede her till at hand er ham sam/m/e penge skyldig, men har lofvet at betalle dem naar hans leilighed der till bliver, men som hand nu ej finder der til nogen leilighed  saa meener hand at Tosten bør forvente tiden,

  Tosten paastod Dom till betalling  saa som hand icke heller lenger har tid at bie eftter sin betalling

afsagt

Som Willum Svendsen ej negter dend fordrende gield 3 rdr: till Tosten Øckelands Vaagen at vere skyldig, saa bør hand dend og till hannem  tillige med een half Rixdallers omkostning  inden 15ten dage at betalle under Nam og Vurdering i sin boe.

 

Hr: Jesper Omsen hafde ladet stefne Otte Gaaseland for 5 rdr: 4 Mrk: 3 s:  som dependerer af hans paaboende gaards huuse, og som hand nu har fra sagt sig

 

1716: 175b

 

Jorden, saa paastod Hans Andersen Kloker paa Hr: Jespers Veigne at hand bør til døm/m/es de paalagde penge till Huusenes Reparation at betalle,

  Lensmanden forklarede at hand tillige med Tosten Alsvog og Rasmus Enver haver siunet og besigtige sam/m/e huusers brøst feldighed, og befant de Huusene meget brøst feldige, og ej nogen tid mindre kunde i aaboed paa legge end som skeede,

  Otte Gaaseland møtte  vedstod at huusenes brøst feldighed var saa meget som Mendene har opteignet og nu opreignet er, og indted paa besigtelsen kand have at klage, beklagede sin Fattigdom og forklarede nu at have fra sagt sig Jordens brug,

  Klokeren Hans Andersen forklarede at gaarden nu dette aar ligger øde, og paastod Dom till desse Huusers brøstfeldigheds Reparation, sambt og till paagaaende omkostning,

  Otte Gaaseland som før beklagede sin Fattigdom  sagde indted at vere Eiende.

afsagt,

Eftterdj Otte Gaaseland indted i mod dend giorte besigtelse haver at frem føre, ej heller sig over dend besverger, Saa bør hand sam/m/e bør hand sam/m/e!! besigtigede Huusers brøst feldighed med 5 rdr: 4 Mrk: 3 s: eftter besigtelse Mendenes Specification  tillige med 2 Mrk: udj omkostning  inden 15ten dage at betalle, hvor i mod Sogne Presten Self de brøst feldige huuse paa Gaaseland haver at Reparere som hand agter at till svare.

 

Anders Larsen Nordhuglen hafde ladet stefne Olle Olsen

 

1716: 176

 

Nordhuglen for medelst hand skall ville tilholde sig ofnen som brendes Kalck udj  staaende paa felles grund i Huglen  hannem til hørende, særlig og fordj Olle Olsen allerede nu i denne waar har allerede brent een gang, og endnu vill brende een gang till, hvor over hand lider skade,

  Olle Olsen møtte og svarede at Anders Larsen brende forleden aar 2 gange, hvor fore hand nu meener at maa brende toe gange, og eftter lang talle for retten bleve de saa forEenede at eftterdj Olle Olsen nu allerede dette aar har brent een gang i ofnen, saa skall nu Anders Larsen brende førend Olle Olsen brender, og saaledes aar fra aar Continuere, at det!! (den) som et aar sist brender, skall det andet aar brende først, ellers vedtog de og for Retten, at de begge skulle bekoste at opbygge endnu een ofn  saa at naar dend er opbygt, {som} da skall de een hver for sig beholde hver sin  og siden ingen befatte sig med dend andens ofn, hvor med de paa begge sider Vell vare til freds og fornøyede,

 

Kongl: May: Foget till spurte dend meenige Mand i begge desse skibreder om her udj nestleden aar fantis nogen Engepladtzer eller qverner som skatt burde betalle, i ligemaade saadane oprødede pladtzer at der af skatt kunde gives, sambt og om forefalt nogen 6te og Tiende penge for uden riges førte Midler, arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, i lige maade om videre wrag er fore falden end som her udj Føyens skibrede eend(?) een deel gl: tou Verk og hvad videre medfulte som fantis ved Økelands Vaagen og Næs Vaagen paa Bremnes, som siden ved offentlig auction i Folgerøen blef solt,  hand till spurte dem og om her er falden nogen Første bøxsell af Kongens godtz videre end som udj Nortun af 1 pd: 3 Mrk: Sm:

 

1716: 176b

 

Iligemaade om her findes nogen Huusmend, HandVerks Folck eller pebber sven/n/e, som skatt betalte eller betalle kunde, endnu om fleere Strandsidere findes som skatt betalte end Anders Nielsen Leervig, Hendrick Piill i Folgerøen  Natanael Hynemøe i Geitung, Jacob Jensen i Bøm/m/elhafn  een hver for sig 2 rdr:  og Jacob Jensen  som melt er  har betalt for 1713: og 1714 aarlig 2 rdr:   hand till spurte dem og om fleere Forlofs penge afvigte aar falden er end udj Brandvig 3 rdr:   yttre Haavig 1 rdr:   paa Biørnevigen 2 rdr:  til sam/m/en 6 rdr:  alt sam/m/en udj Føyens skibrede,

  Almuen der till svarede at udj Fiære skibrede aldeelis indted af alt dette som opnefnt er nestleden aar fore falt, ej heller udj Føyens skibr:  andet end de opReignede Strandsidere, de Specificerede Forlofs penge og det benefnte wrag som i Folgerøen ved auction solt blef,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris,

 

 

 

Dend 6 Maij blef holden almindelig Waarting paa Molde for Ous og Strandvigs skibredes Almue, over verende paa HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings Mandens Veigne Monss: Jens Wongsen, Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Hans Lundervig og Jon Haavig  med eftterskrefne Lougrett,

Ous Skibrede

Mogens Waage, Niels Norbøe, Jacob Hougeland, Tomes Norvig, Mogens Tveit, Peder Berge, Baar Strønen og Hans Lundervig,

af Strandvigs skibr:

Johanes Skaattun, Engell St: Ballesem, Hans Kleppe, Olle Baartvet, Niels Røsaas, Anders Aackre, Lars Opsall, og Haldor Biøndall,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit alle de Kongl: Breve og Forordninger som

 

1716: 177

 

for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Ane Ols datter  Sl: Mons Aadlands  af Ous skibrede   og Johanes Nielsen  ogsaa paa Aadland, deris med hin anden giorte Contract og forEening om dend dan/n/e qvindes ophold i hendes alderdom med meere, dat: 20: Aug: 1715:

 

der paa blef frem kaldet 2de Mend af Ous skibrede  dend Eene af Ous og dend anden af Samnanger  Chresten Strønen og Knud Norvig, som af Monss: Wongsen blef formanet at udsige om nogen Huus Mend som bruger HandVerk, andre Huusmend, Ledige Karle, bønder Sønner som bruger Handel  findes i dette skibrede, de det da ville give till Kiende, formanede dem og at de skulle erindre deris Eed og pligt i dette fald, og ej nogen forklaring giøre videre end de viste Rett og sandferdigt at vere, og eftter at de for Retten hafde aflagt deris Eed, forklarede de at i dette skibrede ej findes enten Huusmend, bønder Sønner eller Leddige Karle som skatt eftter Forordningen kand betalle,

  der eftter frem kom af Strandvigs Sogn!! (Skibrede)  Niels Røsaas af Haalands dallen   Haldor Biøndall af Fuuse Sogen   Lars Opsall og Hans Gouckstad, som i lige maade blef formanet i alle ting som de af Ous skibrede  om atgiøre een sandferdig forklaring, aflagde deris Eed for Retten, at icke i Strandvigs skibrede findes enten Huusmend, HandVerks Folck, bønder Sønner eller ledige Karle som eftter Forordningen kand eller bør betalle nogen skatt,

  alt dette begierede Monss: Wongsen at maatte indføris.

 

Publicerit Prousten Hr: Chrestopher Garmands udstede bøxsel seddel till Jon Paalsen paa dend gaard Miaanes her i Ous skibrede beliggende, skylder aarlig udj Landskyld ½ Løb Sm:  ½ H: og 3 giedskind, dat: 26 April 1710:

 

1716: 177b

 

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle Jonsen HolmeFior og Ane Ols datter Røe for med hin anden begangen Leiermaal, der fore at bøde eftter Lougen,

  Olle Jonsen Holmefiord møtte og vedstod sin forseelse  forklarede allerede till Fogden paa sine bøder at have betalt 10 rdr:  de 2 rdr: lovede hand med forderligste at betalle,   Ane Ols datter møtte ogsaa og vedstod i lige maade sin forseelse, lovede ogsaa bøderne med første at betalle,

  Kongl: May: Foget paastod Dom till bødernes betalling,

afsagt,

eftter dj begge desse indstefnte Personer  Olle Jonsen Holmefiord og Ane Ols datter Røe, her for Retten tilstaar deris med hinanden begangne Leiermaal  saa bør de og begge at bøde deris Leiermaals bøder eftter Lougen,  Olle Jonsen 12 rdr:  og Ane Ols datter 6 rdr:  alt inden 15ten dage under excecution eftter Lougen,

 

Kongl: May: Foget {haf} tillspurte dend gandske Almue paa Tinget af begge desse skibreder, om de er vidende at afvigte aar 1715: er forefalden nogen 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, 60 Lod Sølfs bøder, wrag eller Strandet godtz, om her findes nogen oprødede pladtzer som skatte kunde, om her er nogen Engeslaatter eller qverner som afgiftt betaller eller betalle kand, om af Kongens godtz nogen Første bøxsel falden er, om her fantis nogen HandVerks Folck, Huusmend, Strandsidere, Pebbersvene eller leddige Karle som skatt kunde give eller burde, i ligemaade om fleere Forlofs penge i desse 2de skibreder afvigte aar falden er, end paa dend gaard Sundfiord i Strandvigs skibrede 3 rdr:

  Almuen over alt her till svarede at indted \af/ alt

 

1716: 178

 

dette som nu opreignet er, udj desse 2de skibreder avigte aar fantis, undtagende de 3 rdr: Forlofs penge af dend gaard Sundfiord i Strandvigs skibrede,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris,

 

Kongl: May: Foget lod frem føre et qvindfolck for Retten Ved Nafn Ingebor Hans datter  hvilcke er Egte giftt med een Mand Haacken Siursen  som nu er Soldat og bort Reist i deris May: tieniste, for medelst hun  i Midlertid hendes Mand saaledes har voren borte  har ladet sig beligge  \og/ som siges af hendes Egen broder Willum Hansen  der om at giøre forklaring,

  Qvindfolcket Ingebor Hans datter møtte i Egen Person for Retten, men Willum Hansen var ej tilstede  men saa snart at det kom i Folcke Munde  bort Rømbt,   og vedstod hun for Retten eftter till spørgelse at hendes broder  denne Willum Hansen  er Fader till hendes barn  og er hendes broder paa Faderens side, men de har hver sin Moder, og er siden hun kom i Barselseng 9 uger, og føde hun et drengebarn, som ickun levede 1 ½ dag  og blef hiem/m/e døbt af Jon Qvalle  og der paa bort døde barnet  men før end hun kom i barselseng bortrømbte baade hun og denne hendes broder  og Reiste omtrent 5: Miill Norden for byen, og som de icke torde lade sig see af Folck for frøgt at blive obenbaret, ej heller kunde faa for saadan aarsage deris lifs ophold  saa Ressolverede hun at Reise hiem igien till hendes Fader Hans Boge i Strandvigs skibrede, og som hun bad {Haacken} Willum Hansen  hendes broder  at føre sig hiem  saa eftter kom hand hendes begiering og de foer hiem, og blef hand hieme hos hende i 14 dage, men som gaarden Boge ligger langt oppe fra alle andre gaarder  saa holt de sig der himelig, at de ej blef seet af nogen  men der eftter Reiste hand bort fra hende  men hvor hand er hen Reist  er hende gandske u-bevust,

 

1716: 178b

 

siden dend tid har hun ingen tidende fra hannem  ej heller lod hand sig for hende Merke hvor hand henreiste,   hun blef till spurt om hun  i midlertid hun saaledes med ham bort Rømbte  var frj fore at hun ingen legemlig omgiengelse hafde med ham i sam/m/e deris bort Reise,  Der till svarede hun at hun icke i saa maade er frj, men hun hafde med ham legemlig omgiengelse, og at hun for ham i midlertid ej fick nogen Rolighed, men maatte sambtøke hans begiering,   hun blef till spurt om hun icke viste at det var een stor Synd hun bedref i det hun sambtøckte i saadan gierning med sin egen broder,  hun svarede, ja  at hun det nock viste, mens som gud var viget fra hende  saa eftter tengte hun icke dend Synd hun i saa maader begick,   hun blef till spurt om de!! (hun) lenge  før End hun blef Frugtsom/m/elig  fremturede med sin broder i dette syndige lefvenet,  hun svarede at hun kand ej self vide hvor tit det skeede, men det skeede dog nogle ganger, siden at hun viste at hun var frugt som/m/elig skeede det atter igien, men ej heller ved hvor tit eller hvor lenge det Continuerede, bad gud bedre sin store daarlighed,   hun blef till spurt om hun icke tencke!! (tenckte) at Røm/m/e bort igien eftter at hun var kom/m/en [i] barselseng med sit Foster, men hun svarede Nej  at hun det ej tenckte, og viste hun icke hvort!! (hvor) hun skulle hen røm/m/e,   hun blef tilspurt hvem fleere Folck var Nerverende da hendes barn blef hiem/m/e døbt,  hun svarede at tillige med Jon Qvalle var Anders Larsen Wiig,  Ragnilde Tuftt  Baar Tofttes qvinde, tillige med hendes egne forældre,

  Lensmanden Jon Haavig forklarede at da hand fick at høre at dette qvindfolck Ingebor Hans datter var

 

1716: 179

 

hiem komen igien  foer hand op till hende hos hendes Forældre paa Bouge  hvor hun tilholte, og tog med sig Jon Qvalle og Anders Wiig, og da de kom der op  saag og fornam de at hun da hafde undt og pintes med hendes Foster, og hand lod desse 2de Mend blive hos hende till wagt, men self Reiste hand hiem igien, og som hun straxst der eftter blef forløst, saa har siden dend tid stedtze hos hende voren holden wagt, dog straxst hun blef saa sterk at hun kunde kom/m/e af Sengen  blef hun ført till Lensmanden  hvor hun siden har voren i Forwaring,

  Kongl: May: Foget begierte at Sagen maatte beroe till videre examen, at Mand da om den/n/e Sag kunde opsøge videre opliusning,

denne sinde saaledes forafskeediget,

Sagen beroer till videre forhør og examen, og skall udnefnes tid og sted hvor qvindfolcket Ingebor Hans datter skall møde, og skall ogsaa da udj Sagen foretages widere som fornøden giøris,

 

 

 

Dend 9 Maij blef holden almindelig Waarting paa Nedre Homelvig for Opdals og Waags skibredes Almue  oververende HøyEdle og Welbr: Hr: StifttbefallingsMands Fuldmegtig Monss: Jens Wongsen, Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Gunder Ambland og Sallamon Windenes  med eftter skrefne Lougrett, Ellend Houkefær, Ørien Flyensfær, Johanes FlyensFær, Olle Frøkedal, Madtz Tvet, Arne Hillisvig, Jørgen Wernøen, \og/ Peder Ersvær, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Forordninger, brefve og befallinger som for hen findes Specificerede,

 

1716: 179b

 

 

Publicerit Hr: Lougm: Niels Knags udstede bøxsel seddel till Baar Wespestad og hans Søn Mickel Baarsen paa dend øe Tranøe  liggende under gaarden Fietie, for aarlig afgiftt 1 rdr:  dat: Fietie d: 28: Junij 1715

 

Publicerit Jacob Olsen Tislevolds udgifne skiøde till Ane Madtz datter  Sl: Jocum Hynemørs eftter latte Encke  i Brandesund beboende  paa 2 pd: og 6 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Tislevold i Waags skibrede beliggende, dat: 28 April 1716:

 

Publicerit Ane Madtz datter  Sl: Jocum Hynemørs eftterlatte Encke  hendes udstede bøxsel seddel till Helge Johansen paa ½ Løb og 5 Mrk: Sm: i dend gaard Tislevold  dat: 6 Decembr: 1715:

 

Der Eftter lod Stifttbefallings Mandens Fuldmegtig Monss: Vongsen frem kalde for Retten af Opdals skibrede  Lensmanden Gunder Ambland, af Opdals Sogn,  Jan Wee af Tysnæs Sogn  og Johanes Unnerem af Onerems Sogn, som blef befallet at giøre forklaring om hvad Huus Mend, Handverks Folck  bønder Sønner eller ledige Karle som eftter Forordningen bør betalle skatt, og det ved Eed som de vill forsvare, og hvis de noget fordølger  de da at svare for hver Person som de fordølger, og der for uden at straffes som falske Vidner,  og eftter giorte Eed forklarede de at ingen Huusmend, Handverks Folck eller ledige Karle, sambt bønder sønner som bruger handel

  af Waags skibrede blef frem kaldet Lensmanden Sallamon Windenes, Olle Tislevold og Olle Økeland, som i lige maade eftter giorte formaning af Stifttbefallings Mandens Fuldmegtig Ved Eed forklarede at ingen [i] sam/m/e skibrede findes, enten Huusmend, HandVerks Folck, ledige Karle eller Bønder Sønner som kunde betalle skatt eftter Forordningen,

 

1716: 180

 

 

Publicerit Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udstede bøxsel seddel till Knud Pedersen paa 1 ½ Løb Sm: og 1 ½ H: i Fladerager, dat: 5 Novembr: 1715:

 

Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne eftter skrefne for Resterende Kierke Tiende, saa som

  Olle Frøckedal for 2de aar 1714: og 1715:  aarlig 1 Vaag Koren og Smt:!! (Smaatiende) 6 s:   Olle Frøckedal møtte og vedstod at vere skyldig for 1715: 1 Vog Koren og 3 s: penge i smaa tiende  men for det forige aar er till Fogden betalt, som og Fogden tilstod,

  Johanes Store Ambland  1715: 1 Vog Koren  3 s: Maatiende!! (Smaatiende),  hand møtte icke  blef paalagt till neste ting at møde

  Johanes  Høveskeland  for 1714: 16 Mrk: K:  for 1715 2 pd: K:  Smt: 2 s:   hand møtte icke  blef paalagt till neste ting at møde

  Jacob Høveskeland  ogsaa af Kleppe  for begge aar 1 Vog 1 pd: K:  Smt: 4 s:   hand møtte ej heller  blef paa lagt at møde,

  Hans Leitte  for begge aar 1 pd: K.   møtte icke  blef paalagt at møde,

  Jacob og Jørgen KongsVig  for 1715 hver 1 pd: Koren   de møtte icke  blef paa lagt at møde,

  Endre Skaar  for begge aar 2 V: 12 Mrk:  smaat: 7 s:   hand møtte icke  blef paa lagt at møde

  Olle Øckeland  Olle for begge aar 4 Voger K:  smaat: 12 s:   møtte icke  blef paa lagt at møde,

  Niels Fladerager  for 1714: 18 Mrk: K:  for 1715 4 pd: 18 Mrk:   hand møtte icke  blef paalagt at møde,

  Tosten {Sk} Koste  for begge aar 1 Mrk:  11 s:   møtte icke  blef paalagt at møde,

  Hans øfre Helleland  for begge aar 2 V: Koren  og Smt: 6 s:   møtte

 

1716: 180b

 

icke  blef paalagt at møde,

  Nordre Holme Simen  for begge aar 1 V: 2 pd: K:  Smt: 6 s:   møtte icke  blef paalagt at møde,

  Hans Epland  for 1714: 12 Mrk: K:  for 1715 1 V: 1 pd:  Smt: 4 s:   møtte icke  blef paalagt at møde,

  Elling Tvet  for 1714: og 15: 5 pd: K:  Smt: 5 s:

  Madtz  for 1714: 12 Mrk: K:  for 1715 2 pd: 12 Mrk: K:  Smt: 3 s:   møtte icke  blef paalagt at møde

  Jacob Høveskeland  for begge aar 2 V: 2 pd:   Smt: 8 s:   møtte icke  blef paalagt at møde,

  Anders SørEide  for 1715: 1 V: Koren  Smt: 3 s:   møtte icke  blef paalagt at møde,

  Gregorius Beltestad  2 pd: K:  Smt: 2 s:   møtte icke  blef paalagt at møde

  Rasmus og Encken Rolsem  een hver for sig smaat: for 1714 3 s:   møtte icke  blef paalagt at møde

  Ingebregt Borgen  for 1715 2 pd: K:  Smaat: 2 s:   møtte icke  blef paalagt at møde,

  Ingebregt Borgen  for begge aar 1 V: 1 pd: K:  Smaat: 4 s:   møtte icke  blef paalagt at møde,

  Jens Reisem  for 1715: 1 V: 1 pd: K:  Smt: 8 s:   møtte icke  blef paa lagt at møde,

  Mickel Lille Heie  betalt till Fogden,

  Peder Øckeland  for 1714: 2 pd: K:  Smaat: 2 s:   møtte icke  blef paalagt at møde,

  Peder Johans:  for 1715: 2 pd: K:  Smaat: 2 s:   møtte icke, blef paalagt at møde,

  Jon Siglevig  for 1714: 1 Vog 1 pd: 6 Mrk: K:  1715 2 V: 6 Mrk: K:  Smaat: 10 s:   møtte icke  blef paalagt at møde,

  Lars Dallen  Landskyld 4 Mrk:   møtte icke  blef paalagt at møde

  Olle  ogsaa for et aar 4 Mrk:  Fierde penge for begge 2 Mrk:   møtte icke  blef paalagt at møde,

  Jacob og Tomes Høveskeland  Landskyld till Fietie Kirke for begge aar 1 rdr: 1 Mrk: 2 s:  forhøyning 1 Mrk: 12 s:

 

1716: 181

 

  af Waags skibrede og Fietie Sogn,

  Elsebet Friis i Søre Engevig  for 1714: 2 pd: K:   møtte icke  blef paalagt at møde   af Mit Engevig  1714: 1 Vog K: Elsebet Friis svarer,

  Peder og Olle Fitie  for begge aar 10 V: 2 pd: K:  2 Mrk: Smt:   møtte icke  blef paalagt at møde,

  Gunder Tvette  af 18 Mrk: Sm:  Rester Landskyld for 1715: 3 Mrk: 6 s:  forhøyning 13 s:

  Johanes og Endre  een hver af 9 Mrk: Sm: for 1715:  Rester og for 1714: 1 Mrk: 15 s:   møtte icke  blef paalagt at møde,

 

Tomes Unnerem og Olle Stor Sætter hafde ladet stefne Niels Skartvet for een Jegt hand af dem leiede till Bergen, og Jegten der eftter er for u-løcket, dend der fore at betalle des Werdj,  i ligemaade ladet stefne Johanes Hendricksen KongsVig og Guldbrand Berge, som var paa Jegten da dend blef for u-løket   endnu var Citerit Mogens Unnerem og Olle Ilsager  som skulle giøre forklaring om Jegtens Werdj,   parterne møtte paa alle sider  undtagende Johanes Kongsvig, icke heller møtte Mogens Unnerem og Olle Ilsager,

  Niels Skartvet forklarede at hand leiede Jegten og skaffede 2de døgtige Karle paa Jegten i sin sted, og ved aldeelis indted hvorledes der med er till gaaen i nogen maade, formente, at om hand noget blef till dømbt at betalle, de da begge som var med Jegten igien bør erstatte ham sin skade,

  Guldbrand Berge forklarede og formente at naar Johanes Kongsvig møder  sin forklaring tillige med at giøre, saa haaber

 

1716: 181b

 

hand at de skall findes u-skyldige  begierede der fore opsettelse till de kunde sambles,

  Citanterne begierede og at Sagen maatte beroe till de frem kom/m/er som ved Jegtens werdj

afsagt,

Johanes Kongsvig  som var med paa Jegten da dend blef for u-løket, vill og louglig her til warsles, i lige maade vill og de Mend stefnes som om Jegtens werdj kand bære Vidne, og naar det skeer, skall udj Sagen Kiendes hvis ret er.

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej Vitterligt er at nest afvigte aar laag øde udj dend gaard Kleppe her i Opdals skibrede 2 pd: og 6 Mrk: Sm:  som af ingen blef brugt eller besidet  saa ingen findes som der af nogen skatter eller anden Rettigheder betaller,

  Almuen der till svarede at det nock sandtferdigt er, at sam/m/e Jorde part i Kleppe afvigte aar laag øde, af ingen blef brugt, hvor fore ej heller der af nogen skatter, Rettigheder eller anden afgiftt till Fogden betalt blef,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte ind føris og hannem af Retten beskreven at meddeelis  som hannem ej kunde weigres,

 

Endnu till spurte Kongl: May: Foget sambtlig Almuen baade at Waags og Opdals skibreder om nestleden aar 1715 i desse skibrede forefalt nogen 6te og Tiende penge for uden Riges førte Midler, Arfveløs godtz, Forbrut oddelsgodtz, 60 Lod Sølfs bøder, noget wrag eller strandet godtz, eller og om her findes nogen saadane oprødede pladtzer

 

1716: 182

 

saaledes oprødede at de skatt betalle kand, i lige maade om nogen Engeslaatter eller Qverner findes som skatt og afgiftt betaller eller betalle bør, hand till spurde dem og om nogen første bøxsel af Kongens Jorder falden er, item om nogen Forlofs penge er falden  uden allene af dend gaard Backe i Opdals skibrede 1 rdr:, i lige maade dem till spurde om her findes nogen Handverks Folck, Huusmend, \og/ Pebber Sven/n/e som skatte burde eller kunde, sambt og om flere Strandsidere findes som skatte bør end udj Waags skibrede  Mosses Hansen i Brandesundet  og Matis Ellingsen i Beckervig  som gaf een hver for sig 2 rdr:

  Almuen over alt her till svarede at udj Opdals skibrede gandske indted findes af alt det som opreignet er, hvor af noget i Ringeste maader betalt blef eller burde, uden allene af dend Eene gaard Backe udj Forlofs penge 1 rdr:   ej heller i Waags skibrede det Ringeste  uden de 2de Strandsidere  Moses Hansen Brandesund og Matis Ellingsen Beckervig  som betaller deris strandsider skatt 2 rdr:

  alt dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten under forseigling meddeelis, hvilcket hannem icke kunde weigres,

 

 

 

Dend 16: Maij blef holden almindelig Waarting paa Sioe for Skaanevigs og Opdals Halsnøe Closters Almue  oververende Halsnøe Closters Forpagter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmendene Johanes Sioe og Tosten Skaarpen  med eftter skrefne Lougrett, Olle Sæbøe, Knud ibd:  Johanes Eie, Mogens Toftte, Torbiørn Løfall (i Kvinnherad), Heming Lille Eckre (i Kv.h.), Mons Store Eckre (i Kv.h.) og Anders Tvet  sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

1716: 182b

 

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om skatternes paabud udj Norge  dat: 15: Januarj 1716:

 

Publicerit deris Kongl: May: Placat om høyeste Rettes holdelse i Danmrk:  dat: 2 9br: 1715:

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Olle Jonsen paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i dend gaard Wattedal  liggende i Skaanevigs skibrede  Halsnøe Closteret till hørende, dat: 16: Maij 1716:

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidts udstede bøxsel seddel till Johanes Helliesen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud, i dend gaard Tvet paa Huglerøen i Føyens skibrede  dat: 5 Julij 1715:

 

endnu hafde Monss: Poulus v: d: Lippe paa Hr: Assessor Willum Hansens Veigne ladet warsle eftter forige opsettelse eftter skrefne Halsnøe Closters Leilendinger for Resterende Rettighed, og blef nu paaraabt, og møtte nu eftter paaraabelse

  Lars Paalsen Fugleberg, vedstod gielden

  Albregt Kongsvig  møtte icke endnu, er skyldig 3 rdr: 4 Mrk:

  Tosten Skaarpen  som til foren sagde at Hr: Assessor Willum Hansen det ham har eftter givet,

  Colben Nesthuus  forklarede det sam/m/e som før, men Sr: v: d: Lippe paastod hand det bør bevise,

  Elling Skaarpetvet  betalte nu 2 rdr:  Rester saa 4 rdr: 1 Mrk:

  Jon Skiellevigs qvinde  møtte icke eftter forige paaleggelse med sin bog,

  Anders Gierstad  vedstod gielden,

  Rasmus Toftt  betalte 15 s: som hand var skyldig

  Alle de andre som før ere Specificerede  ere alle borte og fra werende og ej endnu møtte

  Monss: Poulus v: d: Lippe paastod Dom till betaling uden videre opsettelse, og blef der fore saaledes der om

afsagt,

eftter skrefne Halsnøe Closters Leilendinger som af Hr: Assessor Willum Hansen for Resterende Rettighed i hans forpagtings tid befindes {skyldig} at vere skyldig  saa som Lars Paalsen Fugleberg  5 rdr: 1 Mrk: 1 s:   Olle {Jons}

 

1716: 183

 

Johansen Fugleberg  1 rdr: 5 Mrk:   Albregt Kongsvig  3 rdr: 4 Mrk:   Colben Larsen Nesthuus  2 rdr:   Elling Skaarpetvet  4 rdr: 1 Mrk:   Jon Skiellevig  2 rdr: 3 Mrk: 2 s:   Anders Gierstad  4 rdr: 2 Mrk: 5 s:  bør deris gield een hver for sig {sam/m/e gield} till Hr: Assessor at betalle inden 15ten dage  tillige med een hver udj foraarsagede omkostning 8 s:  under execution eftter Lougen,   Tosten Skaarpen  som siger at Hr: Assessor Hanssen ham det har eftter givet, bør det inden Høstetinget med Hr: Assessors qvitering at bevise, saa frembt hand ej da vill lide Dom till betalling,   Alle de andre Leilendinger som udj agterne findes indført  Rettighed at vere skyldig, befindes at vere døde og fra Jordene, i armod,  de beroer till videre stefnemaal, om Hr: Assessor Hansen dem agter at søge, saa som nu ingen vides hvor de som endnu lever er at finde,

 

Hr: Assessor Hanssen hafde atter ved Monss: v: d: Lippe ladet warsle de skyldige Halsnøe Closters Leilendinger som paa forige Ting vare stefnte af Skaanevigs skibrede till betalling  som og paastod Dom till skyldens erleggelse, og møtte

  Lars Olsen Lande  som frem viste sin bog, hvor udj befantis at gielden till Sr: Peder Jensen var betalt,

  Paal Lande  sagde at hafve paa dend førende gield fød een Hest for 8 Mrk:  Resten vedstod hand,

  de andre møtte icke endnu

  Monss: v: d: Lippe paastod een Endelig Dom, og blef der fore

afsagt,

Hans Toftte  1 rdr: 3 Mrk: 4 s:   Biørne Hougstøl  14 rdr: 1 Mrk:   Peder Huusmands qvinde paa SæfverEide  grundeleie 3 Mrk:   Lars Sættre  2 rdr: 4 Mrk: 5 s:   Stephen Sioe  3 rdr: 3 Mrk: 4 s:   Paall Lande  1 rdr: 1 Mrk: 7 s:   Chrestopher Hillisdal  2 rdr:   og Tore Fattland  2 rdr:   desse benefnte bør denne Spe-

 

1716: 183b

 

cificerede gield till Hr: Assessor  tillige med een hver for sig udj omkostning 10 s:  inden 15ten dage at betalle under excecution eftter Lougen,  Men hvad sig ellers angaar Paal Lande  som siger for Hr: Assessor Hansen at hafve føed een Hest for 8 Mrk:  med sam/m/e Kraf saa Vit det angaar  beroer till Hr: Assessor der om ingiver sin forklaring  og skall da der om gaaes hvis ret er,  de øfrige som ere fra deris Jorder  een deel i armod og betler, een deel døde i armod, {der} med dem beroer og till Hr: Assessor videre stefner og kalder, hvor da og om des Kraf skall Kiendes hvis Loug og ret medfører,

 

 

 

d: 22 Maij blef holden almindelig Waarting paa Graaf for Føyens og Waags skibredes Halsnøe Closters Almue  oververende Halsnøe Closters Forpagter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Gunder Graaf  med eftterskrefne Lougrett, Mons Bielland, Peder Eldøen, Jens Næs, Colben Hope, Peder Spidsøen, Peder Graaf, Willum Huckenes, og Olle Johansen Nordhuglen, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Publiceret Forige Forpagter Monss: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till Mons Mickelsen paa ½ Løb Sm:  ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Lande i Waags skibrede beliggende, dat: 16: Januarj 1714:

 

Monss: Poulus v: d: Lippe paa Hr: Assessor Hanssens Veigne hafde atter ladet stefne de for indførte Halsnøe Closters Leilendinger for Resterende Landskyld og anden Rettighed, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu først

  Bertel Otterøen, som sagde at

 

1716: 184

 

hand hafde leveret sin Søn Lars Otterøen een Koe som paa sam/m/e Gield er betalt,  Men Monss: Poulus v: d: Lippe svarede at hvis af Lars betalt er, det er paa hans egen gield, og ej for hans Fader Bertel afskreven  Refererede sig till Lars Otterøens egen svar der om paa forige ting,

  Lars Otterøen  18 rdr:   hand møtte icke, ej heller nogen paa hans veigne,

  Hans Lille Bøe  3 Mrk: 9 s:

  Helge Løning  1 rdr:   hand møtte endnu  men ej hafde med sig nogen bog, eftter forige opsettelses paaleg,

  Baltzer Melland  1 rdr: 2 Mrk:

  Johanes Rosbøe  6 rdr: 11 s:   hand møtte icke,

  Kiølf Tvet   møtte icke,

  Tomes Lande   møtte icke, var ej heller stefnt,

  Niels Lande  6 rdr: 1 Mrk: 12 s:   hand møtte og sagde at have leveret till Jens Larsen Eibeck paa sam/m/e gield een Koe, men hafde ingen qvitering der fore,

  Monss: v: d: Lippe paastod Dom till betalling, og blef der om saaledes

afsagt,

eftterskrefne Halsnøe Closters Leilendinger bør inden 15ten dage deris Resterende Rettighed till Forige Forpagter Hr: Assessor Hansen  med een hver for sig udj omkostning 10 s:  at betalle, saa som  Bertell Otterøen  3 rdr: 7 s:   Lars Otterøen  14 rdr:   Johanes Raasbøe  3 rdr: 3 Mrk:   Hans Lille Bøe  3 Mrk: 9 s:   Jon Løning paa sin Fader  afgangne Helge Lønings veigne  1 rdr:   Baltzer Mælland  1 rdr: 2 Mrk:   Johanes Raasbøe  6 rdr: 11 s:   Niels Lande  6 rdr: 1 Mrk: 12 s:   Jacob Lille Næse  2 rdr:   Hans Huus Mand paa Skomsnes  3 rdr: 2 Mrk: 4 s:   Johanes Skomsnes  12 s:   Enken Marte Toftteland  4 Mrk: 15 s:   Niels Baarsen Tvetten  4 rdr: 2 Mrk: 10 s:   Niels Westvig  15 Mrk: 4 s:   Størk Skomsnes  5 rdr: 3 Mrk: 2 s:   Arne Tvett  4 rdr: 5 Mrk: 11 s:   Jørgen Hageberg  7 rdr: 1 Mrk:   Sallamon Levaag  1 rdr: 4 Mrk: 15 s:   og det alt under excecution eftter Lougen,  hvad sig de

 

1716: 184b

 

øfrige angaar som nu er fra Jorderne borte, og ej vides hvor er, eller og boer paa andre proprietarie gaarder  med dem beroer till de louglig stefnet vorder, og skall da gaaes saa Vit dem angaar hvis ret er.

 

Knud Iversen hafde ladet stefne Jacob Jensen  boende i Bømelhafn  for 28 rdr: hand ha/nnem/ eftter Revers skyldig er, og indgaf Knud Iversen sam/m/e hans udgifne Revers dat: 12: Novembr: 1712:  og paastod Knud Iversen at hand bør til Kiendes sam/m/e penge med Rente og omkostning at betalle,

  Jacob Jensen blef paaraabt men icke møtte, ej heller nogen paa hans Veigne,

  Aanund Eie og Sallamon Vold afhiemlede Ved Eed at de Jacob Jensen louglig hafde Citerit, hvor fore ham paalegges till neste ting at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis rett er.

 

Knud Iversen hafde ladet stefne Endre  tieniste dreng paa dend gaard Løning i Bømellen, formedelst hand hannem tieniste hafde tilsagt og oppebaaret udj Fæste penge 8 s:  men nu i Faaraaret da hand ventede ham till tieniste, fornam hand at hand ej allene hafde fra sig leveret bemelte Fæste penge till een Mand i Bømellen Ved Nafn Anders Hofland, men drengen end ogsaa der for uden er Reist till Bergen og icke kom i sin tieniste, formodede og paastod at hand der for bør lide, og undgielde eftter Lougen

  bemelte dreng Endre møtte icke, ej heller nogen paa hans Veigne,

  Lensmanden Gunder Graaf og Sallamon Wold afhiemlede Ved Eed at de ham louglig haver Citerit, hvor fore ham paa legges till neste ting at møde,

 

Forordning Om Skatternis Paabud i Norge For Anno 1716

Kiøbenhafn dend 15 Januarj Anno 1716

 

1716: 185

 

Wii  Friderich Dend Fierde, af Guds Naade Konge til Dannemarch og Norge, De Venders og Gothers, Hertug udj Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmerscken, Grefve udi Oldenborg og Delmenhorst!

  Giøre alle witterligt, at vi endnu, ved desse wanskelige Tiders tilstand U-omgiengelig er foraarsaget udj vort Rige Norge, for uden Consumptionen udj Kiøbstederne, samt Familie og Folcke Skatten paa Landet, og dend ordinaire Tiære og Træ Last Tiende, fremdeelis at Paabyde, saa som vi og her med allernaadigst paabyder og befaller, at for indeverende aar 1716 skal udreedis og betalis udj bemelte vort Rige Norge, eftterskrefne ordinaire Skatter, saasom

Leilending skatt udi Aggershuus Stift!

Aggershuus og underliggende Ampter udj Lejlending Skatter, af eftterskrefne Fogderier  Nemblig,  Aggers, Hurum, og Røgen, Lier, Eger, Buskerud, Ringerige og Hallingdahlen, Hadeland, Toudten og Walders, Oudahlen, Guldbrands dahlen, Hedemarcken, Item Øfre og Nedre Rommer Rige  at betalis af,  Et Skippund Tunge: 5 Rdr:   Et Skipd: Salt  3 rdr: 3 ort,   Et Bismerpd: Smør  Een Rixdaller 3 ort,   Een Huud  2 rdr: 2 ort,  Men udj Nummedahl og Sandsverd, saa mange som Svarer til Sølfwerchet med Arbeide, og de Sogner i Østerdalens Fogderie, saa vit langs grendsen ligger, samt Læssøe gield under Dofre field  og Wangs Annex, under Fiile field, at Skatte half der imod,  desligeste udj Heggen og Frøeland samt Folloug Fogderie  af et Skipd: Tunge  2 rdr:   Et Skipd: Salt  3 rdr: 32 s:   Een Hud  2 rdr:   Et Bismerpd: Smør  1 rdr: 32 s:   Og i Solløer, Høeland og Wingers Annex, samt eftterskrefne Grændtz-Ampter og smaa Lehne, nemblig, Idde og Marker, Tuhne, Wembe, Aabøygde og Hvaløers Skibreder, item Rackestadt, Mos og Oensens Fogderier  af et Skipd: Tunge  3 rdr:   Et Skipd: Salt  2 rdr: 1 ort   Een Hud  1 rd: 2 ort   Et Bismerpd: Smør  1 rdr:

I Tønsberg Og Brunlanes Amter

Af et Skipd: Tunge  4 rdr:   et Skipd: Salt  3 rdr: 32 s:   Een tønde Korn  2 rdr:   Een Hud  2 rdr:   Et Bismerpd: Smør eller Tallig  1 rdr: 32 s:

Christiansands Stift

Og des Underliggende Ampter og Fogderier  nemblig   Nedenes, Mandal, Lister og Raabøygde Laugets Fogderier  af een Hud  2 rdr:   udj Øfre og Nedre TelleMarcken  item Bamle Fogderier  af een tønde Korn  2 rdr:   Een Hud  2 rdr:   Et Bismerpd: Smør eller Tallig  1 rdr: 32 s:,  af Jedderen og Dalerne samt Ryefylcke Fogderier,  af et Skipd: Tunge   Et Spand eller een Løb Sm:  eller 2 t:der hart Korn  3 rdr:   af et Skipd: Tunge eller een Løb Smør  3 rdr:

Bergen Stift Og Ambt!

Norhords Fogderie, undtagen Waas  af En Løb eller Tre Bismerpd: Smør  3 rdr: 3 ort,  Mens af Waas  2 rdr:   Sundfiords og Sundmørs Fogderier  af een Løb Smør  3 rdr:   Norfiord, Sundfiord og yttere Sogn uden for Qvamsøe  Een Løb Smør  2 rdr: 2 ort,  Mens af yttere Sogn inden Qvamsøe, item indre Sogns, Haranger, Bremager!! (Bremanger), Kind og Wildnis Sogner udj Sundfiord, samt Selboe gield udj Nordfiords Fogderie  Een Løb Smør  2 rdr:

Leerdalen udi Indre Sogn

Een Løb Smør  1 Rixdaller

Trundhiembs Stift

 

1716: 185b

 

Trundhiembs ampt, Strinden, Guldahlen og Ørckedals Fogderie  af et Spand  5 rdr:   Sparboe gield udj Inderøens Fogderie  item Selboe i Strindens Fogderie, samt Nordmør og Foesens Fogderier  af et Spand  4 rdr: 2 ort,   og Werdalen, Skørdalen og Skougens Prestegield i Størdalens Fogderie  af et Spand  4 rdr: 1 ort,   Opdals gield under Dofre field Skatter der imod af Et Spand  2 rdr: 1 ort,   Frosten, Aasen, Lexvigen og Stranden i Størdalens Fogderie  item Inderøens Fogderie, Sparboe Undtagen, Holtaalen i Guldalens Fogderie, Nordmør, Romsdallen og Fosens Fogderier til wandz, Nummedals Eid!! (Namdalseid) og over Hallind(?) til Landz  af et Spand  3 rdr:   Nummedalen til wandz  af et Spand  1 rdr: 2 ort

Norlands Ambt

Undtagen Tromsøe Fogderie  af et Spand  1 rd: 1 ort   Een Vog fisk  60 skl:   Tromsøe Fogderie  af et Spand  1 rd:   Een Vog fisk  48 s:

 

  Ald anden Landskyld, som her iche er benefnt, anslaaes eftter Taxten, og eftter hver Stedtz brugende maade, enten til Tunge eller Løber at beReignes, og der eftter at Contribuere.

Oddell Skatten

Betalis til Fogderne over alt af Jorddrotten eller PanteManden, saa vel af Adelen som andre, uden forskiell  af alt Jordegodtz i de Fogderier Godtzet er beliggende; og hvor Proprietarius eller PantManden er fraverendes, betalis oddelskatten af Lejlendingen, som hannem Eftter Fogdens Sedel igien hos Jorddrotten eller PanteManden, udj hans Landskyld skal komme til afkortning, dog ere de Proprietarier og oddels Bønder frj for oddelskat af dend gaard som eenhver Self beboer og besidder, ligesaa ville vi allernaad:st have forskaanet alt vores Eget godtz, enten det er os Self beholden, eller de Geistlige og andre der med er Benificeret, for oddels skats svarelse, Hvilche allene ved Regenskaberne udj dend fulde Summa af Matriculens til Indtegts BeReignelse, som her eftter skal skee lige ved Lejlending og Proviant Skatten, eftter Specification af vores Amtmand attestered, til afkortning anseeis, men de andre betaler som følger.

Aggershuus Stift

Og underliggende Ampter og Fogderier  af Et Skipd: Tunge  1 rdr: 48 s:   Een tønde Korn  3 ort,   Een Huud  57 ½ s:   Et Bismerpd: Smør  36 s:   Et Skipd: Salt  1 rdr:

Christiansands Stift

Udj Øfre og Nedre TelleMarcken samt Bamle Fogderier  af et Skipd: Tunge  1 rdr: 48 s:   Een tønde Korn  3 ort   Een huud  57 ½ s:   Een Vog fisk  36 s:   et Bismerpd: Smør  36 s:   Et Skipd: Salt  1 rdr:   Udj Nedenes, Mandal, Lister og Raabøygde Lauget  af et Skipd: Tunge eller 2 tønder Korn  1 rdr:   Een Hud  57 ½ s:   een Vog fisk  36 s:   et Bismerp: Smør  36 s:

Stavanger Ambt

Af et Skipd: Tunge eller 2 tønder Korn  een Løb eller Spand  1 rdr:   Een Huud  57 ½ s:   een Vog fisk  36 s:   Et Bismerpd: Smør  36 s:

Bergen Og Trundhiembs Stifter

Af et Skippd: Tunge  een Løb eller Spand  1 rdr:   Een Hud  57 ½ s:   Een Vog fisk  36 s:

Norlands Ambt!

1 Spand  48 s:   Een Vog fisk  18 s:   Og ald anden Landskyld at Reignes til Tunge eller Løben eftter Taxten.

Wardehuus Ambt;!!

 

1716: 186

 

  At betale dend ordinaire Skat paa dend maade, Taxten og de omstendigheder tilforn udj Freds Tider haver veret paabudet at udgive, saa vit Finanrne!! (Financerne) Angaar, eftter dend 5te Post udj voris Allernaad:ste Forordning af 6te Junij 1691,

  Paa det ellers med afgangne udj odelskatten desto Rigtigere maa tilgaa, saa ville vi allernaad:st, at Mandtallerne saa vel over Oddelskattens som Rostienistens afkortning, for de gaarder som Proprietarierne og oddels Bønderne Self beboer, bruger og besidder, Aarlig til Tinge udj AmptMandens eller Hans Fuldmegtiges oververelse, skal Examineres, og med Vedkommendes Skiøder og Adkomster Confereris, og eftter dessen Rigtig befindende af Rettens Middel underskrives og forseigles, og af AmptManden Attesteres med desse Ord, At samme af Han/n/em inden Tinge er Examinerett, og kommer overeens med vedkommendes Skiøder og Adkomst Brefve; forinden maa det iche ved Fogdernis Regenskaber for noget gyldig beviis antages, eller afgangen uden slig Attest passere.

Proviant Skatten

Betalis Sønden fieldz uden forskiel af alt Jordegodtz, og lige saa vel af de gaarder, som til voris Militie er udlagt og Assigneret, som af alle andre, i hvem det og tilhører, Undtagen de af Numedal og Sandsverd, som Svarer til Sølf werchet med Arbeide, saa vel som Læssøe Prestegield, under Doffre Field, som og her imod ichun giver half Proviant skat, membl:!! (nembl:) af et Skipd: Smør  eller saa meget Landskyld, som til et Skipd: Tunge eftter ovenskrefne maade bør beregnis, enten een Half Rixdaller i penge, eller derfore Femb Skaalpund got Reent Smør, og et Bismerpd: got Saltet eller Røget Kiød;  Ligesaa udj Stavanger Ampt, mens af Bergen og Trundhiembs Ampter af hver fuld gaard 1 rd: udj penge, saa og udj Nordlandene af een hver fuld gaard een Half Rixdaller, eller i dens sted fisk eller anden Proviant, saa som fornødenheden og vores Magazin det udfordrer og anbefallet vorder.

Soldatternis Mundering

Og som Vi Self fremdeelis allernaad:st ville lade forsiune Soldatterne med Kioler og Gevær, saa Skal der imod over alt bemelte Aar 1716 betales eftter voris om Land Militien i Norge udgangne Forordning af 28de Febr: 1705  dens 50 Art:, og voris paafulte allernaadigste Resolution af 17 Julij 1705.  af hver Læg 2 rddaller, undtagen udj Norlandene, hvis Indbyggere; Vi for bemelte Soldatter Kiole Penge, indtil vi anderleedes der om tilsigendes vorder, Allernad:st ville have forskaanet.

Rostieniste!

Dessen allernad:ste Paabud i steden for Rosstieniste betales Eftter Voris Allernad:ste Forordning af 22de Aprilis 1682 fremdeelis udj nerverende Aar af alt det godtz, som iche udtrøckeligen udj bemelte wores Forordning Exciperis,  Geistlighedens gods som pro Officio nydes allene, Undtagen,  som vi der fore Allernaad:st vil have forskaanet.

 

1716: 186b

 

Adskillige Andre Smaa Skatter

Alle de som nogen Almindinger, Tiende, Laxe Fiskerie, eller deslige af os til Kiøbs, Pant eller benaadning bekom/m/et haver, som iche tilforne er lagt eller sat for Landskyld, der af for indeverende Aar at Contribuere Otte pro Cento af Renten, saa vit dend sig kand beløbe af Capitalen, som samme Tiender og Laxe Fiskerier udj vores Rente Cammer kand Anslaaes for eftter 6 pro Cento.

  Skulle endnu nogle gaarder eller Rødnings Pladser, Qverner og Sauger findes, som iche eftter vores forrige Allernaad:ste Skatte bref af Fogden, Sorenskriveren og Sex Laugrettis Mend ere Taxerede og for vis Landskyld satte, skal de uden ophold for en vis Skyld settis, U-agtet hvad frihed nogen der paa tilforn sig kunde have tilholdet, som iche af os med nogen sær Special bref siden Ao: 1680 er Consenteret eller Confirmeret; og det udj AmptMandens eller hans Fuldmegtiges oververelse, som de vil forsvare, og nydes iche desto mindre dend Sedvanlige Frihed eftter Loven, hvor eftter da slig forRetning af dennem samtlig underskrives og forseigles, og strax til Rente Cammeret indsendes, paa det vedkommende der om kand blive beordrede, inden det ved Regenskabet som et beviis om Matriculens forbedring fremleggis, Ellers maa ingen Qverne Huuse  hvor af gives áparte Landskyld eller afgiftt, Regnis under gaardene, men der af særdeelis Skattes, og af AmtManden og Fogden Observeris, som de vil være tiltenckt at svare om noget der imod Handles.

  Saug Skatten Angaaende, da skal af hver hundrede bord, som Skiæris paa de Sauger hvor til Tømmeret, enten i vores, Kierckernis, Præsternis, eller andre Geistlige Skouge og Beneficier  eller i voris Almindinger Hugges, desligeste af de Sauger som enten haver heel eller halv Damb Stock, paa nogen af fornefnte Grunder, eller og ere bygte, paa nogen af det udlagde gods  og iche i Skiøderne expræsse benefnt, som alt omstændeligt i Saug Skatte Mandtallet skal forklaris, og af hver Saugbrugende tillige med Fogderne underskrives  betales 1 Rixort, foruden dend sedvanlig Dæle og Trælast Tiende, som Særdeelis ved udførselen opbærges.

  Iligemaade Skall Saugmesterne Skatte af hver Tusinde Dæler de Skiærer, uden forskiell paa hvad Sauger de skieris, een half Rixdaller  eller af hver Hundrede Femb Skilling, som ligerviis med een hver Saugbrugendes Specification paa SaugMesternis Navne  og hvor Mange bord paa hver Saug Aarligen Skiæris skal forklaris, og ved Fogdens Regenskaber fremlegges.

  Alle Huus Mend som bruger Handvercker, desligeste de enten det er paa Landet, eller udj haunerne!! (havnerne), eller paa Ladestæderne, samt Strandsidere, som bruger nogen næring med Øltaperie, eller i andre maader, og dog iche til nogen Kiøbsted ere Borgere, hvad heller de beboer deris Egne Huuse, eller paa Lejlendingers grund, og enten de haver Jordebrug, hvor af de Skatte bør eller iche; De previligerede eller til de Reisendes Nødvendighed beskickede gastgievere allene undtagen, skal Aarlig betale udj Skat 2 rdr:

  De andre HuusMend som iche bruger Handverck, eller haver nogen næring at leve af, men dog beboer deris Egne Huuse  Skal Skatte 48 s:  Men de HuusMend som boer paa Lejlendingers grund og Eiendom, hvor af Lejlendingen Skatter og Skylder, ville vi allernaad:st have forskaanet

 

1716: 187

 

For noget til os at udgive, enten de boer paa vores Egit eller adres!! (andres) godtz, men hvis de udgiver allene at komme Lejlendingen til hielp i sine udgiftter, saa lenge de sig iche med nogen Handverck eller Næring befatter, thj da bør de at skatte som før er melt,  Peber Svenne eller Ledige Karle, som hverchen ere boesatte eller tiener i Aars Tieniste, at give 2 rdr:  og dersom de bruge Kiøbmandskab med Heste, Slagte Fæ, eller anden Vahre, at Skatte derforuden 2 rdr:  Bønder Sønner som bruger Handel  at Skatte 2 rdr:

  Alle forskrefne Skatter skulle uden nogen Restancer betalis til de Tider og Terminer, som udj voris Norske Lou Allernaad:st haver forordnet Skatte Tingene, om Waaren  Midsommer og Høsten udj Norge, at skulle holdes, saaledes som eenhver for sig agter at Svare og for Skade at tage vare;  Og Skal vore betienter og Fogder, som samme Contributioner ere betroede at oppeberge, her med vere befallet, Pengene iche allene til de forfaldne Terminer eftter Haanden at indsamble, saa at Assignationerne, som voris Militie eller andre der paa gives, kand der af Forderligst blive betalt, men Skal og, om det giøres fornøden, paa det Ting, som holdes saa snart hver Skatte Termin er forbie, Restancerne af Retten tage beskreven, paa det de der eftter hos de forsømmelige og eftterladende ved de forordnede Midler, uden ophold maa indrives, foruden hvilcken Rigtighed aldeelis ingen Execution maa udsteedis eller bevilges;  Og som Voris Allernaad:ste Forordninger om ødegaardz Jorder, af voris Egne  saa vel som Kierckernis og den Fattiges  skal vere paa eendeel steder bleven Misbrugt af Fogderne, i det de icke haver andvent tilbørlig Flid, at faae de øde gaarder besat, om endskiønt dennem haver været paalagt Skatten der af Fuldkommen at anskaffe og giøre sig betalt, uden Almuens besværing udj Jordens Aufling ved egen bekostning, Sæd og Arbeide, mens snarere de dennem beleiglig liggende Jorder ere bleven af dennem fremdeelis brugte, og af de andre enten indtet, eller ej Fuldkommen svaret under Forevending, at ingen dennem haver villet antage, og det dennem Selv var U-mueligt formedelst dette vit fraliggende at dørcke, saa ville Vi ingenlunde tillade nogen øde Jorder at bruges, af dem ved sig Self eller andre for Skatterne, men hvo dem vil bruge at bøxle dem hos AmptManden og Fogden, imod nogen Skatte eller Landgildz Frihed, indtil de bliver byggede og kommer udj brug;  Hvor de ej skulle kunde bortfestis, skal de leies bort paa Tingene, udj Ambtmandens Nærværelse, og som det ej er giørligt, da strax til Voris Rente Cammer at giøre deris forslag, paa hvad maade samme øddegods med minste bekostning kunde kom/m/e i stand.  Skulle og andre Proprietarier med os, Kiercken eller de Fattig, Eje saadanne øde gaarder eller Pladtzer, eller og med andre der udj Participere  og Skatterne ej der af Rigtigen erlegge, da skal Voris AmtMand og Foget paa Vores Vegne, dennem enten bortbøxle med nogen Skatte Frihed og afslag, som forud igien skal tages

 

1716: 187b

 

Af Landskylden, naar dend eftter fæste brevet forfalder, førend Jorddrotten noget kand nyde, og naar det ej bortbøxsles kand, leje det bort paa lige maade, som voris Eget, og hvad da mindre der af maatte nydes i leien, end Skatternes bedrag, Svares os af Eiermændene førend de godtzet igien bekom/m/er, og haver AmptManden vel at see sig for, og ej Attestere andet om saadant Leiemaall end som saa Lovligen er skeed i hans Nerverelse, som før er melt, og den som understaar sig uden bøxel eller Leiebref i een eller anden maade saadanne øde Jorder at bruge, betale der af tredobbelt skat.

  Derforuden Ville vi Allernaad:st at Jorddrotterne maa vere fri tillat, saa mange voris Fogder for vederhefttig erkiender, Skatterne af deris Eget Godtz, om de det begierer, ved deris Fuldmegtige at lade indsamble, og til overskrefne Terminer til Fogden at levere, hvor imod vores Fogder paa vore Veigne skal have Kaar om enten Jordrot eller Bønder skal findes eftterladden, og iche til Terminerne Rigtig betale, enten at blive ved Jorddrotten bunden eller grunden, saa som hand best Eragter Skatterne til hver Termin Rigtig og uden Restantz at indbringe.

  Og paa det imellem Fogden, Landdrotten og Bonden Kand haves og holdes tilbørlig Rigtighed, om hvis de leverer og betaler, og hvad de Skyldig bliver; da vil vi Allernaad:st at Fogden saa vel som Landdrotten eenhver for sig, udj de tilforn Anbefallede Bøger, og naar de ere fuldskrefne  andre i deris sted; Rigtig Skulle anteigne hvad Bonden skyldig er, og betale skal, og der imod hvad hvad!! (hand) hver gang der paa betaler, i hvad for Species det er, og for hvad Taxt, og saa Speciall og forklarlig at hand og eenhver det kand begribe, og have god under Retning om hvad hand enten kand til gode have eller Skyldig blive, Hvilche Bøger bør at komme i alle maader over Eens med dend her eftter ommelte og Anordnede Cassa bog, og ellers med Rigtighed imellem Proprietarierne, Fogderne og Bønderne at forholdes eftter Vores Allernaad:ste udgangne Forordning af 26 Junij 1715

  De som enten dette iche giøre  eller og befindes her udj, vores Undersaatter til Skade  svigagteligen at handle, da enten det er Fogden, hans Tienere  eller Proprietarien, som der med betrædes, at Straffes og anseeis eftter forberørte Voris forordning.

  De friheder, som vi Allernaadigst ville udj Forskrefne Skatter, at Skulle anseeis, ere eftterskrefne, Nemblig  Grefverne og Friherrerne, hvis Grefskaber og Friherskaber virckelig ere Erigerede, og der paa deris fulde Jordebøger udj voris RenteCammer haver indleveret, med dennem forholdes det eftter de dennem Allernaad:ste givne Previlegier, dog ville vi Allernaad:st, at de drage dend omsorg, at de øfrige Contributioner af deris Grefskaber og Friherskaber, Og hvis de os pligtig ere, udj Rette tider Clareris; saa og at de indleverede Specificerede Jordebøger til Rente Cammeret paa de Respective 300 tønder eller 100 tønder Korn  som de nyder fri eftter Previlegierne; og eller tilholder deris Fuldmegtiger med voris Stifttamtskrivere  som ere befallede deris Skatter at annamme ved Aaretz Slutning  tilbørlig og endelig at Liqvidere.

 

1716: 188

 

  Adelen og de lige ved Adelen Privilegerede ere, som Adelige Sæde gaarde Eie, nyde allene de Hoved gaarde frj, som de Self paaboer og holder daglig dug og disk paa, dog skulle de som saadan frihed nyde vilde, samme gaarder med Rigtige Skiøder, Lodder eller andre gode Adkomst breve Ædle, at de haver veret Rette Adelige Sædegaarde, fra Aar 1639: og der over, eller des forinden ved voris Kongel: Benaadnings eller frihedz brefve til Adelige Sædegaarder oprettede, og imidlertid ej veret i nogen Borgerstandz Persons werge, enten til Pant eller Eiendom, hvor om eenhver som saadanne Gaarder besidder og frihed nyde ville, sam/m/e adkomst Breve for wores Stifttamtskrivere strax in originalj haver at producere, og dennem der af Copier under deris Haand og Segl meddeele, til at nedsende udj RenteCammeret til videre Approbation;  der som det ej giørendes vorder, skal ej nogen frihed tilRegnis, men pligtig vere at betale alle Skatter og Rettigheder, indtil de saadan Rigtighed forskaffer.

  Sogne Presterne, saa og Residerende Capellaner paa Landet, at forstaa i de Sogner, eller paa de steder hvor af Arrildz tid Capellaner for Kaldenes witløfttighed og besverlighed haver veret bevilget, at holdes, skulle allene nyde de Præste og Cappelans gaarder, hvor paa de Reciderer; fri for bemelte Skatter, hvor under og ingen anden Auflsgaarde eller Jorde parter maa Regnis eller friholdes.

  Hvor og Preste Encker findes udj et Prestegield, maa een, som er fattig, nyde Skatte frihed, Syndenfieldz indtil paa et Skippund Tunge, og Nordenfieldz indtil paa halfanden Løb eller Spand, om der ej paa Prestegaardens grunde, findes saadan/n/e Boeliger, som PrestEnckerne tilforn til deris besiddelse haver nødt.

  Desligeste maa Præsterne, Cappellanerne og Preste Enckerne vere fri for Familie og folckeskat af deris Tieniste folck, som de bruger til deris Aufling og Bonde arbeid, dog paa det ej, som af nogle hid til dags skeed er; under dend Prætext alle de Tieniste folck som udj deris Familie findes, skulle friholdes, mens af de som til nogen Huusgierning bruges, kand blive betalt, ville vi Allernaad:st at i det Ringeste hver Prest af een Dreng og een Pige, og Cappellanerne af een Pige, eftter Consumptions Forordningen skal betale baade Consumption og Folckeskat, saa fremt de denne Vorris Kongel: Naade fremdeelis agter at nyde.

  Sorenskriverne som iche haver anden Løn og besoldning skulle nyde dend gaard frj for Skatt som de boer paa, dog hvis samme gaardz Landskyld [er] over Toe Skipd: Tunge Synden fieldz  og Trej Spand eller Løb Nordenfieldz beløber, der af lige ved andre at Skatte og Skylde.

  Bonde Lensmendene, hvor af Ickun een i hvert Hoved Sogn, Tinglav eller Skibrede, skal beskickes og gotgiøres, skulle allene nyde deris paaboende gaarder frj for Leeding, Føering og Visøre, saa og Udskrivelse, Knegtehold, Munderings Penge og andre smaa Redsler og Paabud, og paa det de Voris interesse dis fligtigere maa i agt Tage, have vi bevilget, at de her eftter som hid indtil Skulle af de Bødemaals Sager, som de kunde opdage, nyde dend

 

1716: 188b

 

Tiendepenge, som vores Fogder dennem skal gotgiøre, og der paa tage deris beviis, hvor eftter det i deris Regenskaber paa voris RenteCam/m/er till udgiftt skal passere, hvor imod de skulle pligtig være, voris interesse nøye at paa agte, og saa snart de om noget kommer i Erfaring, det voris Fogder strax at tilkiende give,  Befindes de der udj forsømmelige og fordølger noget, da for saadan U-troeskab at have forbrut 10 rdr: til voris Qvæsthuus  og meere eftter Sagens beskaffenhed   Belangende de Sager som gaar paa dend Skyldiges Lif og Boeslaad, bør Sorenskriverne eller Laugmændene ej nyde noget, for Skriver og forseiglingspenge, hvor Bønn ej der tilstrecker, eftterdj de dog af os i andre maader for deris bestilling ere aflagde.

  Post bønderne Skulle Allene Vere frj for Udskrifning og Knegtehold eller Munderings Penge  men ellers Skatte og Skylde lige ved andre, Og Skal vores Vice Stadtholdere, saa vel som hver AmtMand i hans District, have nøye indseende, at ingen fleere Post Bønder ordineris og bevilges, end som endelig fornøden er, og derfore tilholde Vore Fogder, at de eftter forrige Skatte brefve, ind leverer de An\be/fallede Specificationer paa alle Postbønder i hvert Fogderie, med hver gaardz Landskyld, og hvor vidt imellem hver gaardz Skiftter er, paa det der eftter imellem Postbønderne kunde giøres een Ret lighed, saa at dend eene eftter Hans besværing og Reise med Posten nyder lige Frihed med den anden, og hvor det fornøden og billig Eragtes, da at tillegges noget vist af Leding og wisøre eller deslige Jordebogens Rettigheder,

  belangende de gaarder, som ved U-lyckelig Ildebrand  wandløb eller Fieldskred kommer til Skade, ville vi, at eftter Eedsoerne Tingsvidner af AmptManden Attesterett, skal synes og beskrives skaden af sine omstendigheder og werdj, imod det som der af er bleven beholden, dog ej der eftter udj Regenskaberne uden Vores Allernaad:ste Approbation til afkortning at maa anføris.

  Og som vi nu  som før er meldet  haver ladet Specificere de friheder Vi allernaad:st udj Skatterne een og anden vil have forundt, saa ville Vi og her med Allernaad:st have budet og befallet, at ingen i hvem og under hvad prætext det og være maa, der over maa friholde enten Aufls gaarder, Jorder eller gaarde parter, Ugedags bønder, Strandsiddere, Tienere eller noget andet som Skatte bør, men eenhver Proprietarius pligtig være uden afgang og Restandz udj Rette Tider at Clarere for sig og sit godtz, og om nogen Restances ved Aaretz Slutning skulle befindes, da  saa snart Fogden, der om indleverer Proprietario eller Bonden Rigtig Restandtz Register under sin Haand og Seigl, skulle de pligtig vere pengene uden ophold at betale, og med hannem Liqvidere, saa Fremt det iche hos de forsømmelige ved Execution skal Søges,  Skulle og nogen af vores Fogder udvircke nogen Execution paa Falske Fundamenter eller U-Rigtige Restancer, eller paa noget som iche egentlig Vores Skatter vedkommer, da skal hand iche allene have forbrut hans bestilling, men end og betale dend som u-skyldig er Exeqveret; foruden Exeqver Pengene, saa meget som dend U-Rigtige Fordring bedrager, hvor udj voris AmtMænd dend Skadelidende ueftterladelig skal assistere og til Rette forhielpe, saa fremt de iche Self derfore vil stande os til Rette.

 

1716: 189

 

  Belangende Skatternis Opbørsel og Rigtighed, saa er voris allernaad:st Villie og befaling, at vores Amptmænd, under deris bestillings fortabelse, saa snart denne vores forordning dennem tilhænde kommer, eenhver i sit anfortrode Amt, ved vores Fogder skall bestemme Ting og visse Tider udj hver Fogderie, hvor Almuen skal tilsammen komme, til hvilcke tider AmptManden eller hans Fuldmegtig, hvor hand Self formedelst andre vores ForRettninger, ej kand vere tilstede, og Fogden i Egen Persohn tillige med Sorenskriveren og Laugretten skulle møde, i hvis nerverelse og Almuens forsambling, AmtManden Skal overlevere Sorenskriveren, vores allernaadigste Forordning og Skattebref, som det Tydelig og lydelig for Alle skal oplæse, hvor eftter hand det paaskriver, og i Protocollen ord fra ord indfører, og om nogen af Almuen der af Copier begierer, dem dennem ej at vigris!! (veigris),  naar det er skeed, skal Fogden i AmtMandens Nerverelse først Examinere og Liqvidere det forløbne Aars Restancer; og der nest eenhver sine Skatter og udgiftter eftter denne Forordning og Skattebref, Matriculen og Jordebogen beReigne, og Bønderne til Debet i deris Bøger indskrive; Hvilcken Debet AmtManden tillige med Fogden for eenhver Bonde med egne Hænder skal underskrive og Attestere Rigtig at vere beReignet,  Og paa det ingen undersleb med HuusMend, Strandsiddere, Bønder Sønner, Pebber Svenne, Leedige Karle, eller andre deslige Rettigheder af Sauger, Qverner, Møller, og andet som her udj tilforne Specificeret er, skal underløbe, Saa ville vi Allernaadigst at alt saadant paa de Stæder det findes, ved Gaardens Skatter og U-giftter i samme Bøger skal anteignes og beReignes, eftter hvilche bereigninger Fogden over alt sit Fogderies beløb et generall Mandtall skal forfatte, hvor udj hand gaard fra gaard Skal følge Matriculen  og det Debet hand i de forskrefne Bønders Bøger haver indskreven, hvilche Mandtal AmtManden med samme Bøger i Sorenskriverens og Laugrettens Nerverelse nøye skal Conferere, og eftter des befundene Rigtighed igiennemdrage, underskrive og forseigle, og Fogden til vore Skatters og Rettigheders Inddrivelse overlevere, og Fogden der eftter straxen Rigtig Extract over Fogderietz Indkombsters fulde beløb at forfatte, og til vores Stifttamptskrivere uden nogen forsømmelse eller forhal indsende, Der eftter haver hand med allerstørste Flid at paadrive, at Midlerne til de anbefallede Terminer Rigtig kand indkomme, og til Stiftts Amptskriverne, særdeelis af Norlandz Amt  til StifttAmtskriveren i Bergen leveris, saa vit iche den af til Militien eller i andre maader er assignerett, hvor over de Rigtige Extracter hver Maaned og Qvartall til vores RenteCam/m/er haver at indsende.

  Og som vores Fogder eftter deris Eed og Embede ere forpligtede, med Rigtig Regenskab at svare os til vores Skatter og Indkomster, eenhver af sit anfortroede Fogderie, saa ville vi allernaadigst have forbudet, at ej nogen uden de, sig med oppebørselen maa befatte, eller dennem Hinderlig være, men de allene  enhver for sit Fogderie  alle vores wisse og U-visse Indkomster og oppebørseler at annam/m/e, forestaa og betiene, som de det ville ansvare

 

1716: 189b

 

Hvor udj vores AmptMand dennem tilbørlig skal Assistere og beforderlig wære.

  Belangende Restancerne; da som dend Sidste betalings Termin iche falder førend ved aaretz udgang, og vores Allernaad:ste Forordning er, at Fogderne deris Regenskaber til hver Nyt Aars dag skulle slutte, saa ere vi Allernaad:st Tilfredz, at om det sig skulle hende at nogen Restancer, formedelst een og anden Tilfelde, Til Høstetinget ej fuldkommen skulle blive betalt, men vores Fogder, som før er meldet, foraarsagis dennem enten hos proprietarien eller Bonden at Søge, at de da lader samme Restancer paa Høstetingene Publicere, og af hver Tinglav et Rigtig Restantz Register og Tings vidne forhverfve, hvilcket een hver Foget sin AmtMand skal tilstille til paaskrivelse og attestering, at de kommer over eens med Bøndernes Skatte bøger, samt dend af os Elskelig Vores Deputerede for Financerne og i Cammer Collegio hos Fogderne Anordnede Cassa Bog, thi uden sam/m/e saaledes er attestered, Antages det iche for gyldig,  Og om Vores AmtMænd skulle findes forsømmelige, Fogderne at tilholde Restandtz Registerne saaledes i Tiide at indlevere, og der eftter dennem som melt at attestere, og vi der over udj vores Interesse og Rigtighed maatte Tage Skade og ophold hos nogen Foget, ville vi at vedkommende AmptMænd, da os til Skaden skal være Ansvarlig, og ellers fordj hand iche haver giort Hans Embede, at stande os til Rette eftter des beskaffenhed,  Helst vi allernaad:st ville, at slige anordnede Cassa Bøger, hvis bekostning, eftter Regning med Amtmandens Paateigned Attest Fogderne skal vorde gotgiort, i behørrig Rigtighed, stedtze skal holdes, til desto meere Sicherhed for Vores intrader,  og om nogen Foget der udj skulle findes eftterladen, og AmtManden det iche andrager, eller der med seer igiennem Fingre, skal de da, hvis brøst i saa maade findes, uden ald naade deris bestilling have forbrut, og for det øfrige forholder AmptManden sig med deris Attester paa Fogderes Regenskabers Mandtaller, og andre Beviisligheder, eftter vores til dennem der om allernaad:ste udgangne befalling de Dato 7 Febr: 1705  og ville Vi Allernaad:st at AmptMændenes Attester paa Regenskaberne eller beviisnerne skal formelde; at det sig saaledes forholder, og iche som hid indtil er skeed, der paa Tegne, at det er Conform med Ting Protocolen, eller det paa Fogdens Ansvar vil ankom/m/e, thi slige Attester ville vi Allernaad:st icke her eftter ved Regenskabernis Revision maa Antages, mens AmtMændene det strax tilbage Sendes, og om Vores Tieniste eller Fogdernis Regenskaber der over maatte lide ophold, Skal AmptMændene da derfore stande os til Ansvar,  naar slig Attestering er Skeed, antages det for gyldig beviis, ved deris Regenskaber, som de Aarligen inden Februarij Maanedz udgang til vores RenteCam/m/er, og de af Norlandz Ampt til Stifttamptskriveren i Bergen, paa første Stevne nest eftter, med fuldkommen Rigtighed, haver at indlevere, og der imod indtil videre Revision i vores RenteCammer tages hans beviis, Hvilcken Foget det iche Stricte eftterkommer, eller og findes forsømmelig, enten sine Regenskaber  som for er meldet  at indlevere eller U-fligtig med hans Restances at indrifve, eller og i det Ringeste iche haver betalt og Clareret for ald sit Fogdernes Restancer, for det forløbne Aar, indtil dend nest paafølgende primo Maij, og de af Norlandz Amt til første Stefne udj Bergen, hand skal anseeis som nacklæssig og U-døgtig, i hvids sted, saa snart vores Amtmænd, det i vores RenteCammer tilkiendegiver, Vi Allernaad:st

 

1716: 190

 

vil vere betenckt, at tilsætte andre,som vores Tieniste og Interesse bedre paa agte kunde, og paa det, det eene iche skal Confundere med det andet, saa skal vores Stifttamptskrivere eller Fogder ej qvittere for noget nyt førend Restandtzerne og det gamelt fuldkommen ere betalt; Vi ville og Allernaad:st  paa det ingen sig med U-videnhed skal undskylde, at vore Amptmænd iche allene, denne vores allernaadigste Forordning og Skatte bref, som for ere meldet  paa Tingene for meenige Almue offentlig skal lade forkynde, men end og Paa alle Predickestollene eftter Prædicken at oplæssis, de Skulle og an\be/falle Sorenskriverne at de Bunde LensMendene til Almuens EftterRetning der af Rigtige Copier uden nogen Skriver Penge meddeeler.

  Geistligheden belangende, da skal alle de som med nogen Beneficus ved Capitulerne ere benaadigede der af Contribuere, som meenige Capitulares der for foreenis kunde, og eenhver eftter sine Indkomster med Rette kand tilkomme, saa at af hver Capitul uden videre, afgang eller afkortning betales proportionaliter af det godtz, som nu ved Capitulerne ere beholdne imod det der ved befantis, da de blef satte eftter følgende Taxt  Nemblig,  Opsloe Dom Capitul  350 rdr:   Trundhiembs Dom Capitul  300 rdr:   Bergens Dom Capitul  300 rdr:   Christiansands Dom Capitul  150 rdr:   Hvilcket erlegges in Specie  eller Dalere til 100 skl: Courant, hvilche Contributioner af Capitulorum Notariis skal indkrevis, og til Vores Stiftt Amtskrivere, til de Anbefallede Terminer; som for er meldet, med tilbørlig Regenskab og Rigtighed Leveris.

  Presteskabet betaler  Nemblig een hver Prest eller Sogne Prest, Tolf Rixdaller in Specie  eller 100 skl: Courant for hver Rixdaller, hvilke Penge vores StifttbefallingsMænd og Supperjntendenter  een hver i deres Stiftt  skal ligne Presteskabet imellem, saa at eenhver Prest, saa vel Tydske som danske eftter hans Kald, Indkomster og tilliggende Benificier Retteligen bliver lignet og lagt, hvilcken Ligning leveres af hver Stiftts Superintendent uden ophold in Duplo  dend eene til Stiftt Amptskriveren, og den anden til Fogden, at hand det der eftter hos de vedkommende indfordrer til ovenbemelte Terminer, og videre til vores Stiftt Amptskrivere uden nogen forsømmelse indleverer;  Paa det ellers Fogderne og Sorenskriverne des bedre maa befordres og afsted komme, have vi allernaad:st bevilget, at eenhver udj sit Fogderie til de Almindelige Skatte og Restantz Tinge af Almuen her eftter skal skydses og fremføres, og der til eenhver for sig at nyde Frie Heste til Landz, og een baad med Fire Roers Karle til Vandz, Hvorfor hver Persohn som Skydser til Landz eller Vandz, maa nyde for hver miil 4 Skl: danske, som dennem af Fogden Skal betales, og naar det af AmptManden er Attesteret; da dennem des beløb udj vores RenteCammer at gotgiøris, hvor imod dennem Alvorligen skall vere forbudet, ingen videre frj Skydz end til sam/m/e Almindelige Skatte og Restandtz Tinge, det være sig af willighed eller Tvang  Kort eller Lang vej, under hvad prætext det og være kand under deris bestillings fortabelse, og Vores General Fiscals

 

1716: 190b

 

Tiltale, enten at begiere eller Tage,  Bydendes og befalendes her med wores Vice Stadtholder, Grefver og FriHerrer, Stifttbefallings Mend, Superintendenter, AmtMænd, Stiftamptskrivere, Fogder og Alle andre wedkommende som denne Vores Forordning under vores Cammer Seigl tilskicket vorder, at de iche allene der over tilbørligen holde og nøye tilsee, at Vores Kiære og Troe undersaatter og Almue ingen U-ræt, i Skatternis beRegning eller deris oppebørseler Skeer, men og at de den til alles eftterRettning strax paa behørige Steder lade læse og forkynde, og sig self  saa vit dennem der af vedkommer  der eftter Allerunderd:st Retter og forholder,

  Givet paa wores Kongel: Residentz udj Kiøbenhafn d: 15 Januarij Ao: 1716

                                                                                Under Vor Kongel: Haand Og Zignett

                                                                                                    Friderich R:

                                                                                                          L. S.

Rigtig eftter Originalen Testr: Allerunderd:st

                                                             A: Undall

 

 

Dend 10 Junij blef Retten betient paa dend gaard Store Linge i Strandebarms skibrede  hvor da Comparerede Lensmanden Anders Mundem og eftter skrefne Lougrett, Hans og Sverke Berge, Torgier Bru, Olle Siusetter, Haaver Lille Linge og Hiermund Hiartnes,

  Hvor da Peder Rasmusen Store Linge hafde ladet stefne opsiderne paa dend gaard Rørvig  Ved Nafn Torben Ivers: dend ældre og Torben Iversen dend yngre, for medelst de for nogen tid siden  da hand var fra verende i Kiøbenhafn  haver opsatt een skifttes gaard i mellem Store Linge og Rørvig, og det uden nogen Rettes Middels oververelse  lige eftter deris egen willie, og der ved meget fornermet ham, u-agted at till foren stod een skifttes gaard som i Mande Minde og af gam/m/el tid har voren holdet ved lige, og var et{t} Rett skiftte i mellem desse 2de Jorder   Ved sam/m/e Nye Jerdes gaards oprettelse har de fra taget ham een stor støcke Mark, sam/m/e støcke gandske udhugget og Ruinerit, ej agtende enten nogen advarsel eller forligelse som i mellem dennem siden hans hiem

 

1716: 191

 

komst er skeed, formodede der fore at for saadan deris adfer bør vere straffeldig, og betalle ham dend skade hand der Ved leedt haver, saa og at til findes dend Nye opsatte gaard igien at nedrive, og dend gl: gaard at oprette  og sig siden der eftter at Rette, sambt og at oververe et louglig Markeskield at oprette med steene at nedsette, og videre hvad hand dem i een eller anden maade i sam/m/e Sag kand have at till talle, saa og at oprette ham denne prosseses bekostning,

  begge opsiderne paa Rørvig møtte til stede og vedstod louglig i denne Sag at vere stefnt, og forklarede at dend Nye opsatte Jerdes gaard er satt lige eftter de gamble skiftter, saa som dend gl: Jerdes gaard ickun var eendeel ilag, lagt for Creaturene og ej i de rette gl: skiftter,

  ingen Vidner var af nogen af parterne stefnt, men Peder Rasmusen forklarede at det gl: Jerde skall klarlig bevise skifttet i mellem begge gaarder, og der fore icke giortes nødig nogen Vidner at stefne,

  Contra parterne formente at dend Nye opsatte Jerdesgaard skall befindes ret opsatt, og dend at vere giort og bygget med Sl: Margrette Linges Villie og sambtøcke, og der fore formente at have giort ret,

  Monss: Peder Rasmusen till spurte dem eftter hvis Merker dend Nye Jerdes gaard er opsatt, og hvad Vidner de haver paa Merket Just skulle vere der hvor gaarden af dem er opsatt,   de svarede at gaarden er opsatt eftter gl: Kand, andre Vidner har de icke, men sagde der hos at alle Folck ved det at gaarden i de rette Merker er opsatt,   hand till spurde dem endnu om icke dend gl: Jerdes gaard har staaen i saa lang tid, meere end mod 200 aar  og om opsiderne paa Rørvig og Linge i alld dend tid har holdet sam/m/e gl: gaar ved lige i mellem sig,   de svarede at sam/m/e gaard har staaen saa lenge, har og voren holdet ved lige af Rørvigs og Store Linges opsidere af gam/m/el tid

 

1716: 191b

 

og det alt till nu for faa aar siden at de dend Nye Jerdes gaard opsette, saa som de formente at dend gl: gaard icke stod paa dend rette sted, Men eftter tilspørgelse hafde ingen Vidner som om sam/m/e paaberaabte Merker kunde bære Vidnesbyrd  icke heller beraabte sig paa nogen Vidner, uden allene at alle Folck viste at det Nye Jerde stod i de rette Merker,

  Peder Rasmusen formente og paastod at dend gl: Jerdes gaard som i saa langsam/m/elig tid har staaen der dend nu verende garMoe udviser, og alle tider af begge desse gaarder har \voren/ holden ved lige, saa mente hand at Rørvigs opsidere ej hafde nogen magt sam/m/e Jerdesgaard at lade lige øde, langt Mindre een anden gaard at opsette, formente der fore at dend Nye gaard bør Casseris, og dend gl: Jerdesgaard igien af Rørvigs opsidere at oprettes paa Nye som dend var før end dend blef øde,  begierede der fore at Vj sambtlig louglig ville siune og besigtige alle skiftter fra Søen og i Fieldet, og der eftter steene og Merker opretter till alle deris eftter rettning,

  Contraparterne formente som før, at de ingen u-ret giort haver, saa som Jerdes gaarden nu staar paa det rette sted, og sam/m/e gaard er opsatt med Peder Rasmusens Sl: Kieristes Villie og sambtøcke,

  Peder Rasmusen her til svarede at gaarden u-rettelig paa et u-ret sted er opsatt  hannem og hans gaard til skade, og hans Sl: Kieriste slet indted om nogen Merker eller skiftter var vidende, saa som hun aldrig har voren i Marken  og der fore slet indted der bekiendt, Men Rørvigens opsidere allene i hans fraverelse har Raad sig self, og giort hvad dem self lustede,

  Der eftter forføyede Vi os sambtlig udj parternes Nerverelse i Marken  Merker, skiftter og Jerdes gaarden at besee, og befant Vj da at dend Nye opsatte Jerdesgaard staar omtrent et stor steen Kast lenger ind paa Linges Mark meere end dend gamble gaard, serdeelis nede Ved Søen  men langt oppe udj een bergs Naaf kom/m/er de sam/m/en   dend gl: garmoe siuntis endnu fuld kom/m/en, som gick

 

1716: 192

 

lige op fra Søen over slette Marker, saa ej kunde vides hvor fore sam/m/e gaard i forige tider skulle have voren opsatt, uden allene till en skifttes gaard i mellem Rørvig og Store Linge, serlig eftter dj begge parter forklarer at sam/m/e gaard af begge desse gaarders opsidere altid har voren holdet ved lige,  der fra forføyede Vj os lenger op ad Marken og besaag de andre Merker som Rørvigs opsidere haver oprettet med Kaarser i trær at hugge, da de dend Nye Jerdes gaard opsatte, befant og sam/m/e Merker ej at gaa lige op eftter enten dend gl: eller Nye Jerdes gaard, men som/m/e tider meget ind paa Store Linges Eiendeele, andre steder igien lige eftter dend gl: Jerdesgaard, og aller øverst oppe i Fieldet  ved een sted kaldes Smaags Myren  hvor Rørvigs Sætter Mark i mod tager, de!! (der) vare de Nye giorte Merker meere end et gaat Kulle skud indført paa Store Linges Mark, og som Vj  som melt er  icke hafde nogen Vidner for os, eller {af} parterne om Merker kunde forEenis, saa fore tog Vj os Merker at oprette, og først ej andet kunde giøre end fra Søen op følge dend gamble Jerdes gaard, som i saa mange aar har voren holt ved lige, og alle tider holdet for een Merkes gaard i mellem Store Linge og Rørvig, hvor fore Merket der eftter opfølger langst gaarden  op i een bek kaldes Tver beken  oppe udj een Houg kaldes Jons Hougen  nede i enden af sam/m/e Houg paa dend østre side af Tver beken udj et skarf, der blef hugget et Kaars, {lidet} bedre op i Jons Hougen  tett ved og inden for Kiørsel Veien udj et skarf blef hugget et Kaars, lidet lenger op i Jons Hougen  tet inden for Kiørsel Veien blef nedsatt een steen med Kuld under og sine 2de Vidner hos, lidet bedre op under og op i Jons Hougen  tet ved og paa dend Sødøste side af Kiørsel Veien blef nedsatt een steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, oppe i Naaven  paa østre side i Naaven og i Høyeste Jons Hougen blef hugget et Kaars, lidet

 

1716: 192b

 

lidet!! bedre op og Sør udj Giet Hougen, blef udj et Svaa eller berg hugget et Kaars, neden for Lille Tver Myren  udj een berg Naaf blef hugget et Kaars, lidet bedre op udj een Houg kaldes Mose Hougen  paa et skarf hvor een stor Steen er liggende  i sam/m/e steen blef hugget et Kaars, nede i Tvere Myre  udj een liden dall blef nedsatt een steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, neden for Skittnes dals {Myren} Rusten  udj et Svaa eller berg blef hugget et Kaars, oppe i Skittnedals Rusten paa øverste Hougen blef nedsatt een steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, lenger op  øverst og høyest [i] Snørlis Hougen blef nedsatt een steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, indhold paa Smugs Hougen  paa dend søre side udj et svaa eller berg blef hugget et Kaars, aller øverst opp i Marken ved Smaags Myren  paa dend Søre side af Myren  lidet synden og oven for Dam/m/en  i et berg Naaf blef hugget et Kaars, der fra gaar skifttet igien udj een gl: garmoe, som streker sig i mellem Store Linges Mark og Rørvigs Sætter Mark eller Støls beite, hvor nu ingen trette er om skifttet,  og till hører saa Store Linge paa dend yttre og westre side Marken, og Rørvig paa dend indre og østre siden  alt fra bemelte Steen eller Dam  langst forbemelte Merker alt ned udj Søen,

  og da Vj igien gick ned af Marken i mod Søen, uden og Vesten for dend Nye opsatte Jerdes gaard  anviste Rørvigs opsidere os een steen, som de mente at vere een Markesteen, men da dend af Mendene blef beseet, forNam de at sam/m/e steen icke i nogen maade for een Markesteen kunde antages, tj det var een stor steen  meere Vigtig!! (Vegtig) end 2 eller 3 Heste kunde drage  stod løs i een ur for sig self  og ingen teign eller Vidne hos  saa dend der fore af os blef Casserit,

  der fra forføyede Vj os hiem igien till Linge  Retten at betiene, hvor da parterne og møtte for Retten, og paastod da Peder Rasmusen at Rørvigs opsidere bør till findes dend gl: Jerdes gaard paa deris egen bekostning at oprette,

 

1716: 193

 

saa som de  og ingen anden  har ladet dend forfalde  hannem till aller største skade og fortred, og som de har udhugget hans skoug ved de nye oprettede Merker, de da og maa tilfindes hannem hans skade at oprette og betalle,

  Rørvigs opsidere her till svarede at de kand icke negte at jo Torbiørn Iversen dend yngre har hugget hvis hugget er, og \ej/ dend gl: Torbiørn, som og unge Torbiørn self tilstod, og mente at det var hans eget  og der fore hafde Magt det at giøre,

  Monss: Peder Rasmusen her til svarede at hand nok ved at unge Torbiørn har hugget, og ej dend gl:  og paastod der fore at hand dend skade bør betalle, paastod og at de begge bør betalle den/n/e prossesses omkostning i det Ringeste med penge 16 rdr:  og der om var een Endelig Dom begierende,

  ingen af parterne hafde videre at frem føre i nogen maade,

  hvor fore eftter deris May: aller Naadigste Forordning anføris de omkostninger som her ved er foraarsaget  Nemblig  Sorenskriverens eene dags forrettning  3 rdr:   hans eene dags Reises fortering till Aasteden  4 Mrk:   lige saa hiem igien 4 Mrk:   Fløting  3 Mand 4 ½ Miill  hver Mand for hver Miil 8 s:  er 1 rdr: 12 s:   lige saa hiem igien  1 rdr: 12 s:   Lensmanden for sin u-Mage og Stefne maal  3 Mrk:   de 6 Mend  een hver for sig 1 Mrk: 8 s:  er 1 rdr: 3 Mrk:   till sam/m/en 8 rdr: 3 Mrk: 8 s:   endnu pretenderede {ha} Peder Rasmusen her for uden for Mad, dreke og anden u-mage  till sam/m/en 8 rdr:

og blef der fore om alt saaledes afsagt,

Eftter flitig Siun og gransking i sambtlig parters nerverelse finder Vj icke at Rørvigens opsidere  de indCiterede Torben Iversen dend ældre og Torben Iversen dend yngre, har haftt nogen føye eller adgang dend gamble Jerdes gaard, som de self tilstaar i Mange Mands Minde at have staaen og voren i fuld hæfd, at lade blive øde beliggende, langt mindre een Nye Jerdesgaard paa et andet sted at oprette, sambt Merker og skiftter allene at giøre, aller helst fordj de nu icke enten har

 

1716: 193b

 

ført Ringeste Vidner om nogen andet skiftte end till foren har voren holden {ved} \end/ dend gl: gaard, icke heller hvor fore dend Nye Jerdes gaard just skall staa paa det sted dend nu staar, tj bør dend gamble gaard at staa og blive ved sin fulde Kraftt, og dend her eftter  saa langt den/n/e igien liggende garmoe Reker  at bliver et Ret skiel og skiftte i mellem Rørvig og Store Linge, og skall saa de øfrige Merker her eftter gaa fra sam/m/e Jerdes gaards garmoe og op i een bek kaldes Tverbek  op udj een houg kaldes Jons Hougen, nede i enden af sam/m/e Houg, paa dend østre side af Tver beken  udj et skarf  der blef hugget et Kaars, af sam/m/e Kaars gaar skifttet videre op i Jons Hougen  tet inden for Kiørsel Veien  hvor der blef nedsatt een steen med sine Vidner, af sam/m/e steen gaar skifttet op under og op i Jons Hougen, tet ved og paa dend Sødøste side af Veien blef nedsatt een steen med sine Vidner, af denne steen gaar skifttet videre op udj een Naaf op i Høyeste Jons Hougen  hvor der blef i Naaven hugget et Kaars, der fra lidet bedre op og {sør} \Nord/ udj Geit Hougen, blef udj eet Svaa eller berg hugget et Kaars, derfra neden for Lille Tver Myren  udj een berg Naaf blef hugget et Kaars, der fra lidet bedre op udj een Houg kaldes Mose Hougen, paa et skarf, hvor een stor steen er liggende, i sam/m/e steen blef hugget et Kaars  der fra nede i Tver Myren  \hvor der/ udj een liden dall, blef nedsatt een steen med sine Vidner hos, neden for for Skittne dals {Myren} Rusten  udj eet Svaa eller berg blef hugget et Kaars, der fra oppe i Skittnes dals Rusten  paa øverste Hougen  hvor der blef nedsat een steen med sine Vidner hos, lenger op  øfverst i Snørli Hougen  blef nedsatt een steen med sine Vidner hos, der fra indholt paa Smugs Hougen, paa dend søre side udj et Svaa eller berg blef hugget et Kaars, der fra gaar skifttet endelig aller øverst op i Marken ved Smogs Myren, paa {dend} dend Søre side af Myren, lidet Synden og oven for Dammen  i et berg Naaf blef hugget et Kaars, hvor ende skifttet

 

1716: 194

 

er, siden følger skifttet op eftter langst een gl: garmoe, som streker sig i mellem Rørvigs Sætter Mark og støls beite og Store Linges udMark,  og skall saa Store Linges Eiere og opsidere her eftter tilhøre Marken paa dend yttre og Vestre side, og Rørvigs Eiere paa dend indre og østre side  alt fra dette Merke ved Dam/m/en, og lige ned udj Søen, hvor eftter de paa alle sider sig haver at Rette, og om nogen af parterne eller gaarders Eiere og opsidere eftter dette oprettede Merke bliver til sinds Jerdes gaard der eftter at ville lade opsette, da staar det dem frit fore, og bør da een hver eftter sin Jords storlighed Jerdesgaard at oprette, og det eftter u-Villige Mends udvisning  om de icke self der om i Mindelighed skulle kunde forEenis,  hvad sig ellers det gl: Jerde nede i Marken angaar, som nu er øde, da eftterdj Rørvigs opsidere har ladet det blive øde, og et andet Jerde paa een u-ret sted opsatt, saa bør de ej allene inden Aar og dag her eftter, det gamble Jerde igien paa deris egen bekostning at opsette saa forsvarlig som skee bør eftter Lougen, og naar det er skee!! (skeed)  holder saa Vell Store Linges opsidere som Rørvigs opsidere det siden ved lige, men Rørvigs opsidere bør og igien nedrive dend Nye opsatte Jerdesgaard, og dend icke eftterdags at vere nogen af parterne enten paa Rørvig eller Store Linge till nogen eftter Rettning, mens af ingen Verdj, og som Torben Iversen dend yngre self tilstaar at have hugget i skougen eftter de før af dem self Nye oprettede Merker  hvor ved Store Linges skoug er beskadiget, saa bør hand for sam/m/e hugster og skade betalle till Peder Rasmusen 4 rdr:   Hvad sig ellers denne prosses omkostning angaar, da som der befindes at de inCiterede Rørvigs opsidere der till har given stor aarsage i mange tilfelde, saa bør de og till sam/m/en at betale till Peder Rasmusen i omkostning 12 rdr:  hvor af een hver betaller helten

 

1716: 194b

 

alt sam/m/en inden 15ten dage under Excecution eftter Lougen,

 

 

 

Dend 4 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Giøen for Ous og Strandvigs Skibredes Almue  oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Hans Lundervig og Jon Haavig  med eftterskrefne Lougrett, Hans Kleppe, Anders Aackre, Hans Opsall, Olle Baartvet, Torbiørn Skaattun, Olle SæfverEide, Winsans Windenes og Haldor Biøndall, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit deris Kongl: May: Allernaadigste udgangne Forordning om Fiske wegten i Bergen  dat: Husum dend 27 April 1716:

 

Publicerit Erick Andersen  boende paa Aackre i Strandebarms skibrede, hans udgifne skiøde till Hans Anders: Aase, paa oddels Retten till hans paaboende gaard  bemt: Aase, skylder ½ Løb Sm:  ½ H:  i mod penge 24 rdr:  dat: 20de Decembr: 1714:

 

Publicerit Niels SkogsEides, Haldor Gietlesen Biøndal, og Morten Gietlesen Nortvet, deris udgifne pantebref till Gietle Nielsen SkogsEide paa 1 Løb Sm: med bøxsel i gaarden SkogsEide  saa vell som oddel og Aasæde Retten sam/m/e stedtz  i mod penge 295 rdr:  hvor af Niels SkogsEide har oppebaaret 60 rdr:  og der fore pantsetter 1 pd: 5 ¾ Mrk: Sm:   Haldor oppebaaret 185 rdr:  og pantsetter 28 1/3 Mrk: Sm: med oddel og Aasæde Retten,  og Morten Gietlesen har bekom/m/et 50 rdr:  og pantsetter 14 5/12 Mrk: Sm:  alt i SkogsEide med bøxsel  d: 3: Januarj 1716:

 

Publicerit Knud Engelsen Eies udstede Gafve bref til sin yngste Søn Hans Knudsen paa adskilligt eftter hans død, dat: 7: octobr: 1715:

 

Publicerit Marte Ols datter  Sl: Engel Engelsens Giøen

 

1716: 195

 

hendes udgifne skiøde till hendes Elste Søn Hans Engelsen Giøen paa 18 Mrk: Sm: i hans brugende gaard Giøens Søre Tun,  2 Mrk: Sm: i Kikedallen,  og helten udj een skougeteig liggende i mellem Røe og Rongelstvets Mark, i mod penge 31 rdr:  dat: 10 Septembr: 1715:

 

Publicerit een Contract i mellem Hans Lundervig paa dend Eene, og Giøens opsidere paa dend anden side  Nemblig Torgils Engelsen, Marte  Sl: Engel Engelsens, Hans Torgilsen og Hans Engelsen  angaaende et Sætterbeite kaldes Preste Sættre  des brug, dat: 13: Januarj 1716:

 

Publicerit Haldor Gietlesen Biøndals udgifne pante bref till Knud Engelsen Eie paa 1 pd: 13 1/8 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard Biøndal  i mod penge 50 rdr:  dat: 3 Maij 1716:

 

Publicerit Lars Hansen Eie og hans Huustrue Ingebor Lars datter {op} udstede gave bref paa een hver deris halve hovedlaad eftter deris død  dat: 2 Julij 1716:

 

Kongl: May: Foget lod atter for Retten frem føre det Fangne qvindfolck Ingebor Hans datter, som det Leier maal med sin egen broder Willum Hansen begaaet haver, som fra forige Waarting till nu er bleven opsatt,  hafde nu og ladet Citere hendes Fader Hans Siursen Bouge og hendes Stif Moder, Aagaatte Engels datter  som er dend bort rømbte Haacken Siursens!! (Willum Hansens) Rette Moder  till at giøre forklaring om hvis de her om som Forældre er vidende,  saa hafde hand og ladet Citere Jon Qvale og Anders Wiig, som var oververende da barnet blef fød  og sam/m/e tid holt Wagt over hende,  endnu var stefnt Johanes og Endre Hougen  som holt wagt over hende da barnet bort døde, till at giøre forklaring om hvis da passerede,  og møtte alle desse benefnte indstefnte, undtagende Hans Siursen Bouge, som er saa gl: og svag at hand ej kand were oppe af sin Seng,

 

1716: 195b

 

  Ingebor Hans datter blef atter tilspurt om de sam/m/e poster som før er indført, om hun endnu wedstaar det saaledes at vere passerit som hun for forige Rettes forhandling forklaret haver,  hun svarede og wedstod alt sam/m/en som før  og bad gud dend aller høyeste trøste hendes bedrøfvede hierte,

  der eftter blef frem kaldet dend borte werende {Haacken Sve} Willum Hansens Moder Aagaatte Engels datter, som blef tillspurt om hun er widende at hendes Søn haver begaaet dette Leiermaal med hendes Stif{søn} datter,  hun svarede at hun veed alt formeget der af, bad gud trøste sig i denne hendes alderdom, at hun skulle have levet dend dag og hørt saadan u-løcke paa hendes børn,  hun blef af retten tillspurt om hendes Søn aabenbarede saadan gierning for hende self, eller naar hun blef vidende om denne gierning   hun svarede at hendes Stif datter  det besaavede qvindfolck Ingebor Hans datter  Aabenbarede det først for hende da hun først var bleven frugtsom/m/elig  og ej før, hvor paa hun tallede med sin Søn der om  og da tilstod hand sam/m/e gierning at have begaaet, war megit saarig fuld, og viste icke hvad hand skulle andfange, deris Fader fik det og sam/m/e tid at vide, hvor over hand i lige maade blef meget bedrøvet,  hun blef videre tilspurt om hun viste at de ville røm/m/e till sam/m/en bort,  hun svarede at hun det nok wiste, at de baade ville røm/m/e og at de Reiste bort, og hendes Søn sagde for hende at hand ville Reise till sine 3de brødre, som alle ere ude i deris May: tieniste for Soldattere, og de drog bort, war borte fra Mickels tid forleden Høst, og wed Kyndels Messe tider kom de till bagers igien begge toe, og som det røgtedes i bøygden at de vare hiem komne, blef hand ikun som hem/m/elig hieme omtrent 14 dage, saa Reiste hand igien bort, men hvor hand tog weien  er hende u-Vitterlig, i midlertid blef hun Siug og føde sit barn og blef tagen till fange, og over hende holt wagt, og alt

 

1716: 196

 

siden har veret bevogted,

  Jon Qvalle og Anders Wiig frem kom og Ved Eed forklarede at de war med Lensmanden Jon Haavig og foer till Bouge at søge eftter desse 2de Menisker  Willum Hansen Bouge og Ingebor Hans datter, og da de der ankom, fant de allene Qvindfolcket, men Willum war borte, og hun pintes da med barnet {og}  blef og forløst i deris nerverelse, og som barnet svagt  og war et drenge barn  war meget svag, saa blef det hieme døbt af Jon Qvalle, og de tillspurte dend gl: Fader Hans Siursen Bouge om hand viste at hans Søn og hafde besaavet denne sin Søster, hand bad gud bedre sig saa sandt at hand alt for meget wiste der af, bad gud hielpe sig, wedstod og at hand viste af at gierningen var begaaet før de begge bort Reiste,

  Jon Haavig  Lensmand  wed Eed widnede det sam/m/e  at hand og sam/m/e tid war der tilstede og hørte at dend gl: Hans Siursen Bouge bekiendte at hand war widende om denne gierning  og det før end de begge bort rømbte,

  Johanes og Endre Hougen, forklarede Ved Eed at de dagen eftter at qvindfolcket Ingebor Hans datter war forløst med barnet  var tilstede paa Bouge som wagt over hende, og een half time eftter at de vare der ankomne  døde barnet, i stuen som de saag paa, og qvindfolcket laag i een Seng, og hendes gl: Fader i dend anden Seng, og de hørde at dend gl: Hans Siursen Bouge bekiendte for dem at hans Søn Willum Hansen war Fader till dette barn som hans datter Ingebor Hans datter hafde føed, sørgede og gred meget for saadant skulle hende og skee, bad gud bedre sig,

  Kongl: May: Foget till spurte Lensmanden og de 2de Mend Jon Qvalle og Anders Wiig om der noget fantes till beste hos dette qvindfolck da de der vare at efttersee hendes Middel og formue, Men de testerede alle Ved Eed at der slet indted war at finde, videre end noget lidet till hielp till skattens af betalling  som Jord

 

1716: 196b

 

eiegeren  Prousten Hr: Chrestopher Gaarmand  betalt hafde, og ej een skillings werdj i andre maader, men der var udj huuset en stor Fattigdom, saa vell hos hende, som hos Forældrene, tj deris Moder gaar om bøygden at betle  er og blind, Manden er af alder og Svaghed Senge liggende, og ej meere har till lifs ophold end hvis ham af medlidende Chrestne gives, qvindfolcketz Mand Haaken Siursen er borte i deris May: tieniste for Soldat, og ejer icke det aller ringeste,  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris,

  Almuen over alt ogsaa bekrefttede, at slet indted er hos dette qvindfolck till formue i ringeste maader,

  Qvindfolcket Ingebor Hans datter blef till spurt om hun noget viste at frem føre till hielp og befrielse, men hun svarede at hun slet indted wiste i nogen maade sig till hielp og befrielse  uden gud i Himellem og een Naadig Konge,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at eftterdj det er aabenbare at dette andholdne qvindfolck Ingebor Hans datter har begaaet blod skam med sin egen kiødelige broder  og med ham auflet et barn, hun da eftter deris May: Loug bør straffes paa Livet, og der om var Dom begierende,

  ingen af parterne hafde widere at frem føre, hvor fore udj Sagen Saaledes endelig blef Kiendt, Dømbt og

afsagt,

Eftter Ingebor Hans datters egen frj villige bekiendelse siste Rettesdag, saa vell som nu i dag for retten det sam/m/e bekreftter og tilstaar  at hendes egen broder Willum Hansen Bouge med hende har begaaet dend blod skams Synd, og med hende auflet et drengebarn, som 1 ½ dag eftter Fødsellen igien ved døden er afgangen, og af alle omstendigheder og andre forklaringer som i agterne findes indført  fornehmes at sam/m/e blodskam af dend borte verende broder Willum Hansen med denne sin Søster {har} \i sandhed/ er begaaet, hvor over hand og er

 

1716: 197

 

her fra bort rømbt og undvigt,  Thj kand Vj icke anderledes i denne Sag Kiende og døm/m/e, end jo dette qvindfolck Ingebor Hans datter Bouge eftter deris May: aller Naadigste Lougs 6te Bogs 13: Capit: 14 art: bør at miste sit Lif, og hendes hovet med Sverdet at skille ved hendes Krop,

 

 

 

Dend 7 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Kierevig for Strandebarms og Qvindheretz skibredes Almue  oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Ander Mundem, med eftterskrefne Lougrett, Lars Tveit, Anders N: Waage, Giert Kierrevig, Gabriel Netteland, Gietle og Niels Mundem, Lars og Engel Tvet, sambt Almue fleere som Tinget søgte.

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit deris Kongl: May: allernaadigste Forordning om Fiske wegten i Bergen  dat: 27 April 1716.

 

Publicerit Hr: Willum Frimands udstede bøxsel seddel till Zacarias Jonsen paa een teig Jord i dend gaard Liustvet i Qvindheretz skibrede beliggende  dat: 4 Julij 1716.

 

Publicerit Peder Andersen Kysneses udgifne gave bref till hans trolovede Fæste pige Magdele Knuds datter paa een half Løb og 1 Mrk: Sm: i dend gaard Sundall i Mordanger beliggende, dat: 24: octobr: 1715:

 

 

d: 14: Julij blef Retten betient paa dend gaard øfre Flyensfær i Opdals skibrede  hvilcke gaard Sogne Presten till Tysnes  Mag: Hans Abel  er tillhørende, oververende Lensmanden Gunder Ambland med eftterskrefne Lougret, Lars Færrewaag  Peder Ertzwær, Hans Møcklestad, Mickel Siursen, Mickel Knudsen og Jacob Opdall,

  till hvilcken tid Mag: Hans Abell hafde ladet Citere opsideren till een deel af bemelte øfre Flyensfær  Johanes Hansen, formedelst hand i mod sin bøxsel seddels formeld skall have bemegtiget sig et andet brug i bemelte gaard end som hand bøxslet haver, hvor over dend anden Leilending Erick Flyensfær er gaaen fra Jorden, og

 

1716: 197b

 

sig ej meere med dend vil befatte, paastod og formodede at hand bør blive ved det brug hand bøxslet haver  som hans Sl: Moder for hannem brugte  og ej anderledes, og som hand tit og mange sinde hannem med gode her om har advaret  og hand ej vill sig der till lade beqvem/m/e, saa har hand nu maatt stefne og kalde der paa, paa det at dend anden part icke gandske skall blive øde beliggende, som dend maatte giøre saa frembt hand icke Self dette aar gaarden har maat tilsaae,  og paastod hans Kieriste Klare  Mag: Abels  at Johanes Hansen maatte frem vise sin bøxsel seddel, saa skall der af fornehmes des rette sam/m/en heng,

  Johanes Hansen møtte og i retten frem viste sam/m/e sin bekomne bøxsel seddel  dat: 12 Septembr: 1709:  hvor udj meldes at hand bøxsler i øfre Flyensfær een teig Jord som hans Moder for ham brugte, og at hand sig ej med det andet brug skulle befatte,

  Klare  Mag: Hans Abels  Refererede sig till sam/m/e bøxsel seddels indhold, og paastod at hand sam/m/e  og indted andet  bør bruge, og formente at hand omkostningen til denne trette bør betalle,

  Johanes Hansen der i mod svarede at da hand bøxslede Jorden  lovede Mag: Hans Abel ham Mundtlig, at gaarden skulle skifttes opsiderne i mellem, saa som de vare lige store, og dog forskiel i des godhed, tj det brug som Erick brugte var bedre end det hans Moder beboede  hvor fore Mag: Hans Abel tilstede self at brugene skulle lignes og Jevnes lige gode, hvor fore Lensmanden Gunder Ambland tillige med Anders Landerøen og Ellend Houkefær kom paa gaarden og byttet Jorden i mellem ham og {Ørien} \Størk/ Flyensfær  som da boede tillige med ham paa gaarden, og lige som de dend byttede, saa har hand siden brugt dend og ej anderledes,

  Klare  Mag: Hans Abel  tilstod at hendes Mand  Mag: Hans Abel  tillod Lensmanden og Mend at Jefne deris brug till lige godhed, men aldrig at deris brug saaledes

 

1716: 198

 

skulle forandres, men saa frembt Johaneses brug ej var saa gaat som Størkes brug, da at tage noget fra Størk, og tillegge Johanes, hvilket icke saa skeede, men bruget paa begge sider er gandske forandret,

  Lensmanden  som war til stede paa Egne og Mendenes weigne  forklarede  at da hand med forindførte 2de Mend war her for omtrent 5 aar siden at skiftte Jorden i mellem Johanes Hansen og Størk, da viste de icke at Johanes Just hafde bøxslet sin Moders brug, men de deelede Jorden i 2 lige parter i mellem Størk og Johanes, og ej eftter saag eller viste hvad part een hver hafde bøxslet  icke heller lod Johanes sig der med merke i nogen maade

  der eftter forføyede Vj os sambtlig ud paa Marken  Ager og Eng paa desse 2de parter at besee og siune, og fulte Johanes Hansen med Self, men paa {Joh} Mag: Hans Abels Veigne de 2de Mend paa Nedre Flyensfær  Ørien og Johanes Johanesen,   og gick Vj først till dend nedre Teig  kaldes Hellebøe Teigen  som Størk brugte alt sam/m/en da Johanes Hansen lod bytte Jorden, og siden till Øfre bøe teigen  som Johanes Hansens Moder hafde brugt og hans bøxsel seddel om formelder, at hand skulle bruge,  og eftter at Vj dem begge flitig hafde besigtiget  saa fant Vj at Teigene paa begge sider i sin godhed till Høe at Høste vare lige gode, men Helle bøe teigen var mindre af begreb  og der hos tyckere i Eng end Øfre bøe teigen, saa at Hellebøe Teigen med mindre {og med} \bekostning/ og snarere kunde indhøstes end Øfre bøe teigen, hvilke er det som Johanes Hansen allene paa klagede,  da paa det at de i saa fald kunde blive Jefnet  og dend eene ej over dend anden skulle have aarsage at klage, saa blef forafskeediget, at Johanes Hansen skulle blive ved det brug hans Moder for ham brugte og hand bøxslet haver, dog blef udmaalet et støke Eng af Hellebøe teigen nede ved {h} Een ager liggende paa sam/m/e Teig

 

1716: 198b

 

som Johanes Hansen Self tilfører, hvilcke Engestøcke Vj med pæller omsatte, som Johanes her eftter skall slaa og Høste og det til sit brug beholde,  der i mod udmaalte Vj et støke Eng oppe paa Øfre bøe Teigen i mod skifttet mod dend øfverste Halfve teig  som Johanes Hansen af afgangne Lars Hansen Weigner for lenge siden bøxslet haver, oppe udj een breke  alt fra een ur nede med Myren og lige op i Jerdesgaarden, som alt med paaler blef nedsat, hvilke støke Enge igien skall till høre Hellebøe Teigens brug  som Erick nest leden aar fra gick, hvor eftter opsiderne paa begge desse Jorde parter sig skall rette og her eftter forholde,   omkostningen angaaende  da blefve parterne der om i Mindelighed forEenede at Johanes Hansen allene betaller Lensmanden og Mendene der!! (deris) u-mage og Reise med penge 1 rdr: 3 Mrk:  og Mag: Hans Abel det øfrige,

 

 

 

Dend 21: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Wallen for Skaanevigs Skibredes Almue  oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay Biering med eftterskrefne Lougrett, Aanund Tvet, Aanund Dallen, Erick Matre, Johanes Leervig  Tøris og Tor Storhoug, Siur Wig og Steen Ebne, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit dend Kongl: allernaadigste Forordning om Fiske Vegten i Bergen, som for hen findes indført,

 

Publicerit Nicolays Olsen Biering  boende paa Wallen her i Skaanevigs skibrede  hans udgifne Obligation till Niels og Hendrick Hendriks Sønner i Bergen, paa 500 rdr:  for hvis Summa er pantsat det Huus staaende uden for Nye Kirken i Bergen  til foren til hørende Judita Dirichs datter  nest op till Hans Formand  med des underliggende grunder, Ildhus, brand frj Kielder, Nøst og 2de Søeboder, dat: 20: Decembr: 1715:

 

Publicerit Tor Larsen Storhougs udgifne skiøde till Tøris Nielsen Storhoug paa 18 Mrk: Sm: og 1 Giedskind med bøxsel

 

1716: 199

 

udj dend gaard Wiig i Matre Fiorden  i mod penge 17 rdr:  dat: 18: Novembr: 1715.

 

Dend opsatte Sag i mellem Hr: obr: Lieut: Montagnie og de for indstefnte Paal Chrestensen Tvet, Paal Nielsen Øfstebøe og Lars Øfstebøe, som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter paa fordre, og møtte Hr: obr: Lieut: self, saa og Comparerede Lars Øfstebøe, men ej enten Paal Tvet  ej heller Paal Øfstebøe,

  Lars Øfstebøe fra gick ganske at have raabt eftter nogen Mennisker, enten da de foer forbj Hr: obr: Liet: Huus eller anden stedtz, men de andre 5 unge Karle Raabte alle eftter een dreng som tiente hos Hr: obr: Lieut:  og derpaa erbød sig at giøre sin Eed,

  Olle Larsen Wicke eftter giorte Eed widnede at sam/m/e tid hørde hand icke Lars Øfstebøe Raabte i nogen maade, hvor med Hr: obr: Lieut: saa vit Lars Øfstebøe angaar var fornøyet, men allene paastod Dom till de andre 2de deris straf og omkostning,

  saa forklarede og baade Lars Øfstebøe og Olle Larsen Wicke at tillige med war paa baaden som og Raabte og skreg  Haldor Olsen Fatland, Siur Larsen Svindland og \Anders/ Asbiørns: Sættre, som alle ere af Halsnøe Closters Almue, hvilke nu ej møtte eller ware til stede,

  Hr: obr: Lieut: Montagnie paastod Dom at desse indstefnte 2de person/n/er  Paal Chrestensen \Tvet/ og Paal Nielsen Øfstebøe  bør anseeis till Straf for saadan deris u-blue Raaben og skienden da de foer forbj hans Huus, og der for uden betalle omkostning,

afsagt,

Det befindes eftter de giorte widners forklaring at de 2de indstefnte  Paal Chrestensen Tvet og Paal Nielsen Øfstebøe  nest avigte winter een dag weed deris forbi Roende wed Handeland, har Raabt og skreget med mange u-blue og haarde ord, som eftter widnernes Eedlig berettning ere u-beqvem/m/e og ald for Nær gaaende ord  og det alt sam/m/en er skeed da de foer forbj Hr: obr: Lieut: Montagnies Huus,  tj bør de begge toe

 

1716: 199b

 

till neste ting for saadan deris u-blue Raaben og u-beqveme ord at giøre Hr: obr: Lieut: Montagnie een offentlig afbedelse, og det under 2 rdr: bøder, og for saadan adfer at bøde till de Fattige her i Sognet  een hver for sig 1 rdr:  som till Lensmanden bør leveres  som dem till de Nødlidende uddeeler, og der for uden een hver af dennem at betalle udj foraarsagede omkostning till Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold 4 Mrk: danske, alt dette inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,  hvad sig de 3de andre  Haldor Olsen Fatland, \og/ Siur Larsen Svindland [og Anders Asbjørnsen Sættre] angaar, da hen vises deris forseelse till deris rette werneting, og skall da der gaaes saa vit deris forseelse angaar hvis ret og billighed med fører,

 

David Wiig  nu boende paa Huuse i Qvindheretz skibrede  hafde ladet stefne Peder Gielmervig for medelst hand skal nest leden Høst eet aar siden kiøbt een under dyne af een tyf som kom Reisende for bj Biellands øyen, som siges at vere Een Landstryger ved Nafn Korg Anders, hvilke under dyne er stollen fra hans wer Moder Margrette i Strandvigen, med paastand at hand sam/m/e under dyne bør till bage levere, og der fore anseeis for saadan Kiøbmandskab at bøde og betalle omkostning,

  Peder Gielmervig blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans veigne,

  Job og Steen Ebne hiemlede Ved Eed at de louglig har Stefnet Peder Gielmervig i den/n/e Sag, men Lensmanden forklarede at Peder har skiødt sig self u-løkelig udj hans ansigt, og der fore icke kunde møde,

  i lige maade hafde David Huuse ladet stefne till Vidne 2de Mend Ved Nafn Gabriel Berge og Hans i Wicke  som har veret hos Peder Gielmervig og tilspurt ham om sam/m/e under dyne, hvilke Mend møtte, sit Vidnes byrd at aflegge, men som Peder ej møtte  blef deris Vidne ej denne sinde antaget,

  Peder Gielmervig blef paalagt till neste ting at møde, og har og de 2de beskikelses Mend at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er.

 

1716: 200

 

 

Dend opsatte Sag i mellem Erick Matre og Tor Storhoug angaaende dend arf  som fra forige ting til nu blef opsatt, og møtte nu begge parter i rette, og fremlagde Tor Storhoug een seddel som skulle vere hans bekomne skifttebref eftter hans Sl: Moder  {som} men af sam/m/e kunde icke seeis nogen sam/m/enheng, og berettede hand indted andet bref at have faaen,

  hvor fore atter Sagen till Høste tinget beroer, og skall da gives af arve bogen hvad der om paa skifttet er passerit  og skall saa gaaes hvis ret er.

 

Dend Sag i mellem Niels Qvandal og Olle Larsen Wicke  som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu begge parter till Sagen at svare, og tilstod Niels Qvandal at hans qvinde hos Mickel Grindem har faaen 1 Mrk: 8 s:  og Rester 4 Mrk:  som og Olle Larsen self tilstod, men formente at eftterdj {at} hans Søster hafde paa taget sig sam/m/e penge der at annam/m/e  hun da bør søge dem hos Mickel og ej hos ham,

  Niels Qvandal der til svarede at hand icke med Mickell noget har at beskaffe, men søger dend som ham pengene skyldig er, og om {Lar} Olle Larsen Wicke noget hos Mickel Grindem har at fordre, da kand hand kreve ham Self,

  angaaende dend omtvistede gied, da frem lagde Olle Larsen Wicke een seddel fra een pige  tiener hos Klokeren  Ved Nafn Britte Tøris datter, som beretter at gieden er død, men hun møtte icke self,

  hvor fore Sagen beroer till neste ting  hvor da den/n/e Britte Tøris datter till neste ting haver at møde,

 

 

 

Dend 23 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde for Etne og Fielbergs Skibreders Almue  i oververelse af Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen  Bunde Lensmendene Zacarias Silde og Lars Killisvig, med eftterskrefne Lougrett, Zacarias Silde, Ellias og Knud Fosse, Knud Brendeland, Johanes Silde, Torben Stølle, Hans Skieldal, Olle Stølle, sambt Almue fleere som Tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

1716: 200b

 

 

Publicerit dend Kongl: Forordning om Fiske wegten i Bergen som for hen findes omtalt

 

Publicerit Barbra Findes udgifne obligation og Forpantings bref till Mag: Hans Abel udgiven paa Capital 70 rdr:  for hvis Summa er pantsat 2 Løber Sm: i hendes paaboende gaard Nedre Fitie, her i Etne skibrede beliggende, sambt paa hendes Fæ og qveg med Huuser og anden beredskab, dat: 1 Martj 1706:

 

Publicerit Niels Tieransen øfre Næs af Etne skibrede  hans udgifne skiøde till Erick Siursen Houge af Fielbergs skibrede  paa 1 Løb Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard  bemelte Houge  i mod penge 48 rdr:  dat: 23: Julij 1716:

 

Mag: Hans Abel hafde ladet stefne Preste Encken Mad: Helvig Elisabet  Sl: Hr: Hans Kampstrups  for Een brøgger Kiedel som veier 1 Vog 12 Mrk:  og er wurderet for penge 10 rdr: 3 Mrk:  hvilcke Kaaber Kiedel ham i gields betalling for een deel Renter paa een obligation eftter hendes Sl: Mand ved det holdende arve skiftte er tillagt, hvilke Kiedel hun siden icke har villet levere  ej heller for dend nogen betalling,  formodede der fore at hun bør til Kiendes sam/m/e Kaaber Kiedel at levere,  paa hans veigne møtte Olle Udstuen  som paastod Dom till Kiedelens levering,

  Mad: Kampstrup blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hendes veigne,  blef berettet at hun var bort reist i gaar till Skaanevigs Prestegaard,

  Lensmanden Zacarias Silde og Baar Halvorsen  skaffer  hiemlede at de louglig hafde Stefnet Preste Enken i den/n/e Sag, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde,

 

Otte Ouestad hafde atter ladet stefne Lars Onnesteen for skiels maal paa hans qvinde Ane Ouestad  som till foren er blefven opsatt, og møtte nu begge parter i egne personer till Sagen at svare, og møtte icke endnu Størkor Tesdal  som til Vidne i denne Sag er Citerit,

  endnu hafde Otte Ouestad ladet stefne Lars Onnesteen formedelst hand nestleden for 3 uger siden paa Lille Dallen udj et brølup haver skielt ham for een tyf, der fore at lide

 

1716: 201

 

og undgielde,   hafde og ladet stefne till Vidne i dend Sag Lensmanden Zacarias Silde, Steen Øckeland og Samuel Kalden (Kaldem),  af bemelte Vidner møtte ingen uden Lensmanden, iche heller møtte nogen af Stefnevidnerne, men Jacob Tesdal  som var tilstede  sagde ingen befaling at have till at stefne desse Vidner,

  Lensmanden Zacarias Silde eftter giorte Eed vidnede at nest leden for omtrent 3 eller 4: uger siden  da var hand med udj et brølup paa Lille Dalle, da kom Otte Ouestad og Lars Onnesteen i talle sam/m/en, da hørde hand at Lars Onnesteen sagde till Otte  du er een tyf,  deris trette var om 4 s: som Lars skulle have betalt till Otte meere end hand med rette burde, hvilcke Otte negtede,

  Lars Onnesteen møtte og der till svarede at hand slet indted mindes at have talt saadane ord till Otte i ringeste maader,

  Sagen beroer till neste ting  hvor da de 2de Vidner  Steen Øckeland og Samuel Kalden  louglig vill warsles, i lige maade will og Størkor Tesdal warsles, og skall saa i begge desse Sager Kiendes hvis rett er.

 

Publicerit Rasmus Wackes udgifne skiøde till Hr: Stifttambtskriver Søren Seehuusen paa 1 Løb Sm: med bøxsel udj dend gaard Wacke i Fielbergs skibrede beliggende  dat: Bergen d: 19 Martj 1716:

 

 

 

Dend 27: Julij blef holden {Rigtig skiftte} almindelig Som/m/erting paa Bielland for Føyens skibredes Almue, sambt og for Fiere skibrede, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden af Fiære skibrede  Tollef Hougland  med eftterskrefne Lougrett, Tollef Hougland, Tore Tottland, Svend Espeland, Olle Teigland, Helge Tottland, Endre Haavig, Helge yttre Haavig og Colben Skimbeland, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt

 

Publicerit dend Kongl: Forordning om Fiske wegten i Bergen som for hen findes indført,

 

Publicerit Paal Olsen Røe af Qvindheret  hans udgifne skiøde till Olle Ellingsen Hukaas [paa] 1 Spand Sm: med bøxsel i Hukaas  dat: 28 Febr: 1716:

 

1716: 201b

 

 

Kongl: May: Foget hafde atter ladet stefne Johanes N: Eegeland af Fiære skibrede for Leiermaal i sit Egteskab  med Rangnele Lifvers datter  der fore at lide eftter Lougen,   indleverede og udj Retten een Registering holden hos Johanes Eegeland, hvor da hans boes formue  naar gielden af drages  ickun beløber sig till penge 12 rdr: 1 Mrk: 12 s:  og paastod Fogden at hand bør som Een Egte Mand bøde eftter sin yderste Formue,

  Johanes Egeland møtte og endnu vedstod sin begangne Forseelse, bad gud bedre sig, beklagede sin Fattigdom, og indted videre hafde at frem føre,

  Qvindfolcket Ragnilde Lifvers datter møtte icke  ej heller nogen paa hendes veigne,

  Fogden paastod at hun eftter deris May: allernaadigste Forordning bør anseeis till Straf paa Kroppen, saa som indted findes hos hende till bøders betalling.

afsagt,

Eftterdj at Johanes Egeland self tilstaar dend forseelse og Leiermaal med Ragnilde Livers datter som Een Egte Mand at have begaaet, saa bør hand at bøde till deris May: eftter deris May: aller Naadigste Lougs tilhold af yderste formue, som eftter dend holdne Registering sig ej meere bedrager end till penge 6 rdr: 14 s:  og det inden 15ten dage under excecution eftter Lougen,  qvindfolket Ragnilde Livers datter, som slet indted till bøders betalling er Eiende  bør eftter deris May: aller Naadigste Forordning at straffes paa Kroppen med arbeide udj Spindehuuset, indtill hun sine bøder eftter Lougen  6 rdr:  {med} naar Reignes hver dag 8 s:  fyllist giort haver

 

Publicerit Lector Bornemans udstede bøxsel seddel till Johanes Nielsen paa ½ Løb Sm: og helten udj ¾ Hud udj dend gaard Hysingstad i Føyens skibrede beliggende, dat: 5 Febr: 1716:

 

Dend opsatte Sag i mellem Fogden og Sæbiørn Økeland her af Føyens skibrede angaaende hans begangne Leiermaal udj hans Egteskab  med qvindfolket Elj Johans datter  som fra forige [ting] till nu blef opsatt, og møtte nu Sæbiørn

 

1716: 202

 

Øckeland og endnu vedstod sam/m/e sin forseelse, bad gud bedre sin daarlighed,

  Kongl: May: Foget indleverede udj Retten dend Registeringen holden hos bemelte Sæbiørn Økeland  dat: 30: Septembr: 1715:

  Qvindfolket var og \ej/ tilstede, icke heller de Mend som hende stefne, tj Lensmanden og alt hans gandske huuses Folck ligger Svag af en sterk hidsig Fæber, og der fore icke om den/n/e Sag!! (Sags) Stefnemaal kand have nogen underrettning, hvor fore Fogden begierede at med Sagen till Høstetinget maatte beroe, hvor fore det og saaledes opsettis, og skall da videre gaaes der om hvis ret er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Lars Habbestad, formedelst hand skall have nestleden Høst berget een skibs Mast wed Havet, og dend till Bergen blef ført og solt, uden at give saadant till Kiende enten for Fogden eller andre, der fore at bøde og undgielde eftter deris May: aller Naadigste Forordning om wrag,

  Lars Habbestad blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans veigne

  Jon Eenvær og Olle Staveland hiemlede ved Eed at de Lars Habbestad louglig haver Citerit, hvor fore ham paalegges till neste ting at møde  og skall da gaaes hvis ret er

 

 

 

Dend 29 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Windenes for Waags og Opdals Skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Sallamon Windenes og Gunder Ambland, med eftterskrefne Lougrett, Lars Windenes, Johanes Nedre Waage, Olle Walham/m/er, Niels Backe, Winsens Hougland, Mons Huckenes, Sallamon Windenes, og Johanes Drivenes, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit dend Kongl: Forordning om Fiske wegten i Bergen som for hen findes indført,

 

1716: 202b

 

 

Publicerit Løcke Larsen i Engesunds udgifne obligation til Mag: Hans Abel udgifven  lydende paa Capital 100 rdr:  for hvis Summa hand pantsetter sine i boende Huuse Staaende i Engesund, dat: 10 Maij 1703:

 

Publicerit Johanes Knudsen Barmens af Opdals skibr:  hans udgifne obligation till Mag: Hans Abel paa Capital 50 rdr:  for hvis Summa hand pantsetter hans paaboende gaard Barmen, dat: 10: April 1715:

 

Publicerit Raadm: Lars Weigners udstede bøxsel seddel till Johanes Hansen paa een half teig Jord i dend gaard øfre Flyensfær i Opdals skibrede, dat: 1: Decembr: 1700:

 

Publicerit Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Johanes Hansen paa 1 ½ teig Jord udj øfre Flyensfær i Opdals skibrede, dat: 27: Septembr: 1709:

 

Publicerit Guro Torbiørns datter  Sl: Tarald Leevaags eftterleverske,  Biørn Engevig, Tom/m/es Mickelsen paa sine Huustrues og Stifbørns veigne,  Johanes Tvette, Niels Vestvig, Tom/m/es Høveskeland og Knud Wespestad  deris udgifne pante bref till deris broder og Svoger Endre Leevaag paa 1 L: 10 5/7 Mrk: Sm: med bøxsel i gaarden Leevaag  i mod penge 38 rdr: 5 Mrk: 12 s:  dat: 13 Maij 1716:

 

Publicerit Ane  Sl: Jochum Hynemørders (Hynemøeders) udgifne forpligt till Sr: Hans Ottesen angaaende dend øe Iiesøens brug, dat: 9 Septembr: 1696:

 

Olle Sandvig hafde ladet stefne, Hans, Knud og Encken Toftteland for medelst de skall have kiørt ofver hans Eng og bøe nestleden Ste: Hans tid, der fore at lide, saa som de der ved har beskadiget hans Eng,

  Hans og Knud Toftteland møtte og vedstod at de hafde kiørt  men icke paa de steder hvor de giorde ringeste skade, begierede og paastod at Olle Sandvigen bør bevise hvad skade hand der over lidt haver, og naar det skeer  vill de gierne der till svare, saa som indted er skeed ham till fortræd eller skade,

 

1716: 203

 

  Olle Sandvigen hafde indted ladet besigtiget sam/m/e skade, men hand paastod at de maatte forbydes at kiøre over hans bøe de tider om aaret,

afsagt

eftterdj at Olle Sandvig icke bevislig giør {at} at de inCiterede Knud og Hans Toftteland har beskadiget hans bøe da de kiørde der over, ej heller {saadant} ladet besigtige om nogen skade skeed er, saa bliver de frj for saa vit skaden angaar, men dog maa de icke her eftter  paa de tider om aaret som ager og Eng kand beskadiges  uden opsideren sambtøcke kiøre, saa frembt de icke der fore vill lide, dog betaller de udj omkostning till Olle Sandvigen for dette stefnemaal een hver for sig 12 s: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Olle Sandvigen hafde ladet stefne Knud Toftteland for medelst hand skall have opsatt et Nøst paa hans gaards grund, uden enten Eierens sambtøke eller hands  som gaarden bøxslet haver, formodede der fore at hand bør lide og Nøsted igien at nedrive,

  Knud Toftteland møtte till Sagen at svare og vedstod at have bygget et Nøst paa Olle Sandvigens grund, men eftterdj hand hafde forlof at treke sin baad der op, saa mente hand at hand og maatte bygge et lidet Nøst eller siul over baaden,

  Olle Sandvigen der til svarede at det var vist nok at hand tilstede ham der paa Landet at optreke sin baad, men aldrig kand hand bevise \at/ hand nogen sinde har givet ham tilladelse at bygge, og icke heller viste hand at der blef bygget før end hand hafde bygt, paastod at Nøsted bør nedrifves og hand at lide eftter Lougen,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at Knud bør bøede noget eftter Lougen for saadan sin gierning,

afsagt,

Knud Toftteland  som self tilstaar at have opbygget et Nøst paa Olle Sandvigens bøxslede Jord  bemelte Sandvig  og det uden nogens tilladelse, saa bør hand for saadan sin forseelse at bøde till deris Kongl: May: 1 rdr:  og inden

 

1716: 203b

 

3 uger her eftter at nedrive Nøsted  og det under 2 rdr: straf til deris May:

 

Endre Leevaag hafde ladet stefne Olle Breke formedelst hand forholder ham {et} een Sølf skaal som hand hos ham har satt i pant for 1 rdr: 2 Mrk:  og hand ham betalte penge betalt haver  og ej kand igien bekom/m/e sin skaal, med formoding at Olle Breke bør levere ham skaalen og betalle omkostning.

  Olle Breke møtte og forklarede at hand de 8 Mrk: har bekom/m/et  men skaalen har hand anholdet for medelst et arbeide paa Fietie Kierke, {de for de/nnem/} hand tillige med {Knud Leevaag} \Johanes Vindenes/ hafde arbeidet, og de som Kierke Vergere  nemblig Endre og og!! Knud Levaag  skulle betalle, og kom paa hans part af arbeidet 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:  formodede at hand det bør betalle, saa skall hand igien bekom/m/e sin Sølf skaal,

  {Olle Bre} Endre Leevaag forklarede at som Sallamon Windenes ogsaa var i arbeidet med, saa har hand betalt sin andeel till Sallamon Windenes, og formoedede der fore at vere frj for noget till Olle Breke at betalle, men at Olle Breke bør fordre Knud Leevaag for sit Kraf,

  Olle Breke tilstod at hand weed at Endre Leevaag har betalt till Sallamon Windenes, men hand kand icke faa sin betalling hos Sallamon Leevaag!! (Windenes) uden stefnemaal, formente der fore at {Olle} \Endre/ Leevaag bør betalle ham  og Sallamon at til bage levere till Endre hvis hand der har oppebaaret  og igien søge Sallamon Leevaag!!

afsagt,

Olle Breke bør inden 15ten dage at {betalle till} \till bage levere til/ Endre Levaag dend i pant bekomne Sølfskaal, og som Endre Leevaag allerede har betalt hvis hand for arbeide paa Kierken pligtig var, till Sallamon Windenes  saa bliver hand frj for Olle Brekes søgning saa Vit sam/m/e arbeide angaar, men Olle Breke bør have sin Regres till dend anden Kierke Verge Sallamon Leevaag!!  der at søge sin betalling, og naar hand louglig stefnet bliver, saa skall der om gaaes hvis ret er   omkostningen betaller Olle Breke till Endre Leevaag med 1 Mrk: 8 s:

 

1716: 204

 

 

Sallamon og Johanes Windenes hafde ladet stefne Ellias Chrestensen  boer paa Egholmen, formedelst hand skall have voren i deris skoug og hugget Een deel weed, uden deris widskab, Lof og Minde  der fore at lide eftter Lougen, tillige med omkostnings erstattning,

  Ellias Chrestensen Eegholmen møtte till Sagen at svare, og bad baade Sallamon og Lars!! om forladelse  og laavede aldrig meere i saadan forseelse at lade sig finde, hvor med de vare benøyede, og Sagen der med ophæfvet,

 

Publicerit HøyEdle og Welbaarne Hr: Baron Axel RosenCransis udgifne skiøde till Mickel Aanundsen paa oddel og indløsnings Retten till dend gaard Eikaas (Eckaas)  eller Lille Heie kaldet  i Opdals skibrede beliggende  skylder een half Løb Sm:  dat: 9 Maij 1716.

 

Mag: Hans Abel hafde ladet stefne Hans Wee for skyld, men Hans Wee møtte icke, paa hans Veigne icke heller nogen,

  Lensmanden Gunder Ambland møtte paa Mag: Hans Abels Veigne, men de Mend som hafde stefnt møtte icke heller, hvor fore udj Sagen will stefnes louglig, og skall saa gaaes der udj hvis ret er.

 

 

 

Dend 8: aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Graaf for Føyens og Waags skibreders Halsnøe Closters Almue, i oververelse af Halsnøe Closters Forpagter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Gunder Graaf  med eftterskrefne Lougrett, Peder Eldøen, Peder Graaf, Colben Hage, Jens Næs, Mons Bielland, Olle Nordhuglend, Willum Hukenes, og Peder Spidsøen, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt, satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Monss: Jens Lem wed Andreas Collerup hafde ladet Citere eftter skrefne Halsnøe Closters Leilendinger for

 

1716: 204b

 

for Resterende Rettighed for det aar 1711:  hvilcke var det aar som hand Forwaltningen hafde i hende, der paa at giøre afreigning  og der paa at begiere et sandfertdigt Tings Vidne, og fremlevede!! (fremleverede) et Tingsvidne sam/m/e aar tagen  med formoding at hvis der eftter Resterer maatte observeris, og hvad icke bevises siden dend tid at vere betalt  det da maatte anseeis till fuld bevis, og frem leverede der for uden een Restans paa hvad till den/n/e tid der af Resterer, og først blef paaraabt

  Lars Bertelsen Otterøen  for at vere skyldig Rettighed 2 rdr: 4 Mrk:  Forhøyning 2 Mrk: 7 s:  til sam/m/en 3 rdr: 7 s:   Lars Otterøen møtte icke, men dend forige forseiglede Restantz forklarer at hand er skyldig 3 rdr: 7 s:

  Jørgen Hofland  1 Mrk:   hand møtte icke, men Lensmanden Gunder Graaf forklarede at hand vedstaar sam/m/e gield,

  Niels Jensen Hofland  3 rdr: 1 Mrk: 2 s:   møtte icke, ej heller nogen paa hans veigne, hand findes icke heller udj dend forseiglede Restantz anteignet,

  Goutte Eie  2 Mrk: 4 s:   hand lod {paa} ved {g..} Aanund Eie betalle nu strast 1 Mrk: 8 s:   vedstod de 12 s: at vere skyldig,

  Erick Kallevaag  4 Mrk: 1 s:   betalte straxst 3 Mrk:   vedstod de øfrige 1 Mrk: 1 s:

  Hynemørs (Hynemøes) Encke  3 Mrk:   møtte icke,

  Winsens   grundeleie 2 Mrk:   møtte icke

  Erick Lørham/m/er  3 Mrk: 15 s:   møtte icke, findes lige saa i!! till Rest i forige forseiglede Restantz.

  Willum Hukenes  1 rdr: 2 Mrk: 7 s:   møtte og vedstod gielden,

  Olle Larsen Tvett  Rettighed 2 rdr: 11 s:  Fierde penge 2 Mrk: 7 s:  til sam/m/en 2 rdr: 3 Mrk: 2 s:   møtte icke, blef berettet af Almuen at sam/m/e Mand er ude i deris May: tieniste for Soldat, og qvinden i armod fra Jorden, sam/m/e Restans findes og lige saa i dend \dend/!! forseiglede Restantz indført,

  Sl: Pettersen  2 rdr: 11 s:   er udlagt paa skifttet eftter hannem,

  Monss: Jacob Koefoed  1 Mrk: 8 s:   betalte straxst,

  Petter Bell  2 Mrk: 7 s:   møtte og betalte alt sam/m/en,

  Knud Iversen  grundeleie 1 rdr:   møtte og vedstod ingen grundeleie sam/m/e aar at have betalt, men mente der fore at vere befriet, saa som hand gaarden Løning  hvor paa Huuser stod  haver bøxslet,

  Sl: Borg: Falck Larsens Enke  5 Mrk: 6 s:   lod ved Lensmanden svare indted det aar i arbeidsp: og leding at have betalt,

 

1716: 205

 

  Arne Sættervig  3de tage 3 Mrk:   hand møtte med sine Landskyld bøger  og befantis hans gielden!! var Rigtig

  Biørn Lande  Rettighed 1 rdr: 11 s:  forhøyning 3 s:  tillsam/m/en 1 rdr: 14 s:   hand lod svare ved Lensmanden at gielden var Rigtig,

  Johanes Skomsnes  2 Mrk: 9 s:   hand møtte og straxst betalte,

  Størk Skomsnes  Rettighed 2 rdr: 3 Mrk: 3 s:  4de penge 1 Mrk: 7 s:  tillsam/m/en 2 rdr: 4 Mrk: 10 s:

  Niels Tvetten  Rettighed 1 rdr: 10 s:  4de penge 1 Mrk: 4 s:  till sam/m/en 1 rdr: 1 Mrk: 14 s:   hand møtte icke  blef berettet at hand nu er borte i deris May: tieniste for Baads Mand  og lenge før fra Jorden, og findes hand i dend forseiglede Restantz saaledes opført at vere skyldig,

  Johanes Tvett  Rettighed 2 rdr: 1 Mrk: 2 s:  forhøyning 2 Mrk: 7 s:  till sam/m/en 2 rdr: 3 Mrk: 9 s:   ingen møtte paa hans veigne, er lenge siden fra Jorden  og død.

  Arne Tvett  Rettighed 1 rdr: 1 Mrk: 6 s:  4de p: 1 Mrk:  till sam/m/en 1 rdr: 2 Mrk: 6 s:   findes med hans bog Rigtig i alle maader,

  Sallamon Leevaag  Rettighed 1 rdr: 2 Mrk: 11 s:  4de penge 9 s:  till sam/m/en 1 rdr: 3 Mrk: 4 s:   Rigtig eftter hans bog,

  Knud Leevaag  1 rdr: 3 Mrk: 10 s:   møtte og betalte straxst alt sam/m/en,

  Peder Eie  Rettighed 2 rdr: 1 Mrk:  4de p: 2 Mrk: 7 s:  till sam/m/en 2 rdr: 3 Mrk: 7 s:   er fra Jorden i armod, og findes indført i forige forseiglede Restantz at vere Rigtig,

  Toftteland Haaken  2 rdr: 3 Mrk:   er i gaar der fore paa skifttet eftter ham giort for sam/m/e gield udleg,

 

 

 

Dend 10: aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Haversholm for Fiære Skibredes Halsnøe Closters Almue  oververende Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt, med eftterskrefne Lougrett, Eiluff Haversholm, Lars Øckeland, Gunder ibd:  Knud Miaanes, Lars Wihofde, Lars Møcklevold, Olle Eickeland og Torkild Sollem, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt, satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

1716: 205b

 

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Fiskevegten i Bergen, dat: 27: April 1716:

 

Publicerit Halsnøe Closters Forvalters Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Jon Jørgensen paa 1 Løb Sm: og 1 H: i Halsnøe Closters Jord Alne, dat: 4 Julij 1716:

 

der eftter lod Sr: Peder Jensen Smidt Fredliuse alle deris May: og Halsnøe Closteretz skouge, at ingen der udj maa i mod Lougen hugge eller hugge lade under dend straf Lougen om formelder.

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Chresten Olsen paa ½ L: Sm:  ½ H: udj dend gaard Houge  Halsnøe Closteret til hørende, dat: 6: Januarj 1716:

 

Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Britte Knuds datter Framnes for begangen Leiermaal med hendes fulde Sødskende barn Knud Mickelsen Ærfve, der fore at bøde og straffes eftter Lougen,

  paa Britte Knuds datters Veigne møtte hendes egen Fader Knud Framnes, som tilstod sin datters daarlige Forseelse, bad gud berdre!! (bedre) sig for saadan sin datters gierning, forklarede at drengen Mickel!! Knudsen!! (Knud Mickelsen)  som hende har beligget  blef nu seeniste pinse dags tider skreven till Marinske Soldat, og er bort reist i deris May: Tieniste, som og Almuen med ham testerede,

  Sr: Peder Jensen paastod at hun bør til Kiendes at bøde sine Leiermaals bøder eftter Lougen, og at straffes der for uden eftter Lougen med at Røm/m/e,

  Faderen Knud Framnes hafde indted her i mod at frem føre  beklagede sin sorg over sin datters store forseelse,

afsagt

Eftterdj at Knud Framnes paa sin Datter Britte Knuds datters Veigne her for Retten Self tilstaar sin datters Forseelse, at hun med sit fulde Sødskende barn {Mickel} Knud{sen} \Mickelsen/ har begaaet Leiermaal  saa bør hun for sam/m/e sit begangne Leiermaal at

 

1716: 206

 

bøde till deris May: hendes Leiermaals bøder 12 Lod Sølf  og eftter at hun har udstanden Kierkens Disiplin ved Aabenbare skrefttermaal, bør hun eftter deris May: aller Naadigste Lougs tilhold at Røm/m/e udj 4re aar till Fiskeleierne udj Carmsuns Proustj, og naar hun der fra med Sogne Prestens atest hiem kom/m/er  maa hun blive hvor hende løster.

 

Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Aslack Gramshoug formedelst hand skall have indtaget Een inderste udj hans Huus uden hans Minde og Widskab, med paastand at hand eftter Lougen bør straffes paa sin Fæste,

  Aslack Gramshoug møtte og vedstod sin forseelse og at hand hafde indtaget een Ved Nafn Erick Larsen, som nu har voren der paa andet aar, forklarede ellers at det har voren ham u-Vitterligt at hand icke wiste at det var forbøden,

  endelig blef Sr: Peder Jensen med Aslack Gramshoug forEenet at hand for den/n/e sin forseelse skall give ham 4re rdr:  og der i mod skall sam/m/e inderste forsyne sig med een skrefttlig bevillings seddel før hand sig der videre maa opholde,

 

Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Svend Wallen formedelst hand skall have bevilget Størker Paalsen at opbygge et Huus paa Wallens grund, og der er boende uden hans sambtøcke og tilladelse, der fore at lide eftter Lougen,

  Svend Wallen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Gunder(?) Økeland og Lars Wihofde hiemlede wed Eed at de Svend Wallen louglig har Citerit

  Størker Paalsen møtte, og forklarede at Svend Wallen har givet ham forlof der at boe, ellers hafde hand icke der bygget eller boet,

  Svend Wallen paalegges till neste ting at møde, og skal da gaaes i Sagen hvis ret er.

 

1716: 206b

 

 

Monss: Paules von d: Lippe hafde atter paa Hr: Asser!! (Assessor) Hansens weigne ladet stefne een deel Halsnøe Closters Leilendinger  som fra forige ting till nu blef opsatt, med paastand at de bør till døm/m/es deris Rest at betalle,  og fremkom først

  Olle wester Braatvet, som forklarede at vere skyldig een trede tage som sig eftter Jordens skyld  som er 1 L: Sm:  1 H: og 6 s: penge  men ej widere, hvilcke trede tage sig bedrager till 1 rdr: 4 Mrk: 11 s:   hvilcke Monss: v: d: Lippe paastod at hand bør betalle,

  Rasmus Robberstad  møtte icke endnu, blef berettet af Lensmanden at hand ickun hafver faaen 14 dages warsel  som er Ringere end Lougen ham bevilger,

  Olle Larsen Dommesnæs  møtte icke endnu, men hand lovede at betalle, 1 Mrk: 2 s:

  Peder Østvig  1 rdr: 2 Mrk: 4 s:   Olle Egeland møtte og formente at sambtlig arvinger bør søges  og ej ham allene,

  Olle Strømøen  1 Mrk:   hand møtte icke  men lod svare at hand skulle have sendt sam/m/e 1 Mrk:  men icke endnu er frem kom/m/en,

  Monss: Poules v: d: Lippe paastod Dom till betalling,

afsagt,

desse indstefnte her af skibredet, som paa deris Rettighed till Halsnøe Closters Forwalter Hr: Assessor Hansen er skyldig bleven  bør {saa} deris Rest inden 15ten dage tillige med 12 s: udj omkostning een hver sig at betalle, saa som  Aasmund Framnes  5 rdr: 3 s:   Olle Wester Braatvet  1 rdr: 4 Mrk: 11 s:   Olle Larsen Dommenes  1 Mrk: 2 s:   Olle Egeland paa sambtlig Peder Østvigs arvingers weigne  1 rdr: 2 Mrk: 4 s:  hvor i mod ham gives gregres!! (Regres) sine medArfvinger for deris anpart at søge,  \og/ Olle Strømøen  1 Mrk:   og det alt under excecution eftter Lougen,

 

Monss: Jens Lem Ved Andreas Kollerup hafde ladet Citere eftter skrefne Halsnøe Closters Leilendinger for Resterende Rettighed for 1711:  med paastand der om at erverve et louglig

 

1716: 207

 

Tingsvidne till sin eftter rettning   og blef først paaraabt

  Olle Dom/m/esnes  2 rdr: 1 Mrk: 6 s:   negtede icke gielden,

  Chrestopher Dom/m/esnes  4 s:  som er 4de penge   møtte icke endnu,

  Olle UlfEbne  1 rdr: 2 Mrk: 13 s:   møtte icke, er dog Conform med dend i Retten indleverede forseiglede Restantz

  Osmund Framnes  Rettighed 4 rdr: 15 s:  Fierde penge 4 Mrk: 14 s:  trede tage 1 rdr: 3 Mrk:  till sam/m/en 6 rdr: 2 Mrk: 13 s:   møtte og wedstod gielden, var og Conform med hans bog, men er een Fattig Mand og Spedalsk,

  Reier   grundeleie 12 s:   møtte icke, fantis dog Conform \med/ dend forseiglede Restands,

  wester Braatvet Lars  5 rdr: 1 Mrk: 2 s:   hand møtte icke, blef berettet at hand for lenge siden er fra Jorden  og gaar om bøygden at betle sit brød, og wides icke hvor hand nu er at finde,

  Jørgen Rinden  Rettighed 5 Mrk: 12 s:  4de penge 1 Mrk: 1 s:  till sam/m/en 1 rdr: 13 s:   møtte icke, er dog Conform med dend før forseiglede Restantz,

  Encken Grimstvet  2 Mrk: 15 s:   møtte icke  findes dog lige saa i dend forige forseiglede Restantz at vere indført,

  Encken Houge  Rettighed 2 rdr: 1 Mrk:  4de penge 1 Mrk: 10 s:  till sam/m/en 2 rdr: 2 Mrk: 10 s:   hendes Søn Chresten Andersen møtte paa hendes veigne med sin Landskyld bog, og befant at for det aar 1711: slet indted var betalt, og beløber sig sam/m/e aars Rettighed lige som fordringen er opført

  Niels Houge  Rettighed 2 rdr: 5 Mrk: 8 s:  4de p: 4 Mrk:  till sam/m/en 3 rdr: 3 Mrk: 8 s:   sam/m/e Mand er fra Jorden i armod, møtte icke, icke heller wides hvor er at finde, men Restantzen fantis lige saaledes udj dend før forseiglede Restantz at vere indført,

  paa alt dette som nu passerede begierede Andreas Kollerup paa Monss: Jens Lems weigne {e….} \et/ forseiglet Tingsvidne, som ej kunde negtes,

 

 

 

Dend 12: aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Ryen for Fielbergs og Etne skibreders Halsnøe Closters Almue  oververende Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt,

 

1716: 207b

 

Closter Lensmanden Kaald Tvet med eftterskrefne Lougret, Niels og Iver Oppeim, Niels Røen, Aslack Lien, Olle Ryen, Endre Hegge, Tollef Frønsdal og Tollef LøverEide  sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Sr: Peder Jensen Smidt satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Niels Aanundsen paa 1 Løb Sm: i Halsnøe Closters Jord øfre Axdall i Fielbergs skibrede  som i lang tid er øde belliggende, dat: 8: aug: 1716:

 

Publicerit Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddell til Anders Monsen paa 1 Løb Sm: og 1 H: i Halsnøe Closters Jord Svalland i Fielbergs skibrede beliggende  dat: 2 Junij Ao: 1716:

 

Hans Fosse af Etne skibrede hafde ladet stefne Iver Oppeim formedelst hand for om trent 4re ugers tid siden paa Gravelsetter udj et brøllup haver skieldet ham paa sin Ære  der fore at lide eftter Lougen,   hafde og ladet stefne till Vidne Knud Fosse, Ellias ibd:  Lars Jonsen  tiener hos Knud Fosse, som alle ere af Lænetz godtz,

  Iver Oppeim møtte og sagde gandske indted at have skieldet Hans Fosse i nogen maade, paastod hand det bør bevise,

  de indstefnte Vidner møtte icke, saa som de  som sagt er  ere af Lænetz godtz,

  Hans Fosse beklagede sig at Vidnerne nu ej vill møde  begierede der fore opsettelse  at hand sine Vidner till deris rette werneting kand indstefne, hvor fore og sam/m/e Sag till dend tid beroer, og naar widnerne bliver louglig warslet till deris Forum, skall gaaes videre i Sagen hvis ret er.

 

Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Steener Jensen Stangeland for medelst hand haver bøxslet een part i Stangeland  og ej self bruger gaarden {med}  \men/ igien har overlat dend till een anden Mand Ved Nafn Jacob Aanundsen  som Jorden bruger, formodede der fore at Steener bør paa Nye Feste sin Jord,

  bemelte Jacob Aanundsen møtte  vedstod at hand som Raasmand!! (gardstyrar) i dette aar har brugt Jorden for Steener

 

1716: 208

 

og nyder dend halve gaards aufling og brug, sagde icke at have forstand enten det var tilladeligt eller ej, formente at hvis skeed Eer  det bør kom/m/e allene paa Steeners forsvar,

  Steener Jensen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans veigne,

  Olle Ryen og Iver Hegge hiemlede Ved Eed at de Steener Jensen louglig haver stefnet, hvor fore hannem tillige med Jacob Aanundsen paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis ret er.

 

Iver Andersen Helvigen af Qvindheretz skibrede hafde ladet Citerit hans Kieristes Sl: Søsters Mand Jacob Alter, boende i Etne skibrede  for 8 rdr: penge hand hannem eftter forEening paa et Huus staaende paa Giære grund i Etne  hvor udj hand er beboende, og han/n/em  Nemblig Iver Andersen  i skifttet eftter bemelte hans Sl: qvinde er udlagt, som hand siden blef med hannem forEenit om, eftter hans der paa udgifne seddel eller Missive  dat: 25 Nobembr: 1715:  som hand i Retten frem lagde,   der for uden for een deel Toback  5 rdr: 3 Mrk: 10 s:  eftter skifttebrefs formeld, hvilcke skifttebref hand og hafde Citerit at frem vise i Retten,

  Jacob Alter møtte till Sagen at svare  og vedstod de 8 rdr: paa huuset at vere skyldig, men dennem har indeholt formedelst at een deel gield som ej i skifttet blef angiven  nu oppedages  som skall betalles, hvor af hand formeener at Iver som Eeniste arving bør betalle dend halve deel, og naar Iver det betaller  vill hand gierne betalle hvis over bliver, og forklarede Jacob Alter mange Creditorer at vere skyldig  og fremlagde een seddel fra Jocum Grønbek og Chresten Sørensen  lydende paa 12 rdr:  som hand skall vere skyldig till Hr: Cammeraad Morsen,   Men Iver Andersen paastod at naar Commissions Dom/m/en falder  vill hand gierne sin anpart betalle, men paastod at sam/m/e Fordring till Dom gaar  maa beroe,   endnu indleverede een Regning fra Casten Willemrat  lydende paa 4 rdr: 8 s:  dat: 15 Junij 1716:   Men Iver Andersen der i mod svarede at naar Jacob Alter blifver dømbt sam/m/e Gield her for retten at betalle  og Wildenrat sin Gield beviser   endnu indleverede hand een seddel fra Danniel Crommetie

 

1716: 208b

 

paa 2 rdr: i passasi penge till Ambsterdam  2 rdr:  dat: 15 Junij 1716:   men Iver paastod at det bør bevises hvad aar det var som sam/m/e fore falt, hvor hand da vill svare til Sagen,   endnu siger Jacob Alter at hand er skyldig till Torbor  Sal: Jens Madtzen  for provicion af Een auction holden i det Herberg Altona for en skibspart Alter der har kiøbt,   men Iver Helvigen forklarede at naar det louglig bevises  vill hand sin andeel gierne betalle,

  Monss: Alter paastod at hvad denne gield angaar at Iver icke kand fordre dend Resterende gield hos ham, før end Mand seer udgangen paa sam/m/e {Krafs} fordring udfald,

  Iver paastod at naar Jacob Alter beviser sin gield  vill hand sin andeel Rigtig og gierne betalle, men der hos formente at alle Fordringingerne!! (Fordringerne) bør her hieme ..d…is(?) (ordelis?), og paastod nu Dom till sin gield hos Alter des betaling  tillige med omkostning,

  ingen af parterne hafde meere at indgifve  men paastod Dom,

afsagt

Jacob Alter bør inden 15ten dage till Iver Andersen Helvigen at betalle  først de 8 rdr: som hand eftter sin udgifne Haans!! (Haands) forMeld {paa Huuset} \for/ sit i boende Huus skyldig er, der nest \bør hand/ eftter skifttebrefves formeld  dat: 3: Maij 1714:  ogsaa at erlegge till hannem for dend hannem udlagde toback  5 rdr: 3 Mrk: 10 s:  og det under excecution eftter Lougen,  men hvad sig angaar dend fordring som Sr: Alter wed een Seddel frem legger {udj} till Cammer Raad Morssen at vere skyldig, da  naar Dom/m/en for dend {Co} Kongl: Commission er gaaen om sam/m/e gield, og atest der om frem legges hvad der af betalles bør, skall i dend Sag  saa Vit der af pretenderer  gaaes hvis ret er, saa frembt parterne der om ej i mindelighed kand forEenis,  men alle de andre fordringer som Alter nu frem legger \sedler om/, beroer till louglig bevis frem legges, og \naar/ der om paa sine Rette steder Dom gaar, {gaaes  og som} \skal og der om gaaes/ hvis rett er,   omkostningen i den/n/e Sag for den/n/e ret, betaller Jacob Alter till Iver Andersen Helvigen med penge 4 Mrk: danske, under sam/m/e adfer og inden sam/m/e tid som før er melt

 

Publicerit Forwalteren Sr: Peder Jensens udstede bøxsel sedel till Ingebregt Knudsen paa 1 Løb Sm:  1 ½ H: i Halsnøe Closters Jord Engelgier i Etne, dat: 4 April 1716.

 

1716: 209

 

 

Monss: v: d: Lippe hafde atter ladet Citere eftterskrefne Leilendinger paa Halsnøe Closters gods  som fra forige ting till nu blef opsatt  af dennem som endnu skyldig er gam/m/el Restantz  Nemblig,

  Barbra Finde  3 rdr: 3 s:   møtte icke endnu

  Sæbiørn Dyngebacke  4 rdr: 4 Mrk: 15 s:   møtte icke

  Rasmus i Giære  1 Mrk: 8 s:   blef berettet at hand er død  og hans Encke slet indted er Eiende  boer dog paa sam/m/e sted som før i Giære,

  Endre Hixdall  3 rdr:   hand møtte med sin bøxsel seddel  og befantis der paa at Reste de fordrende 3 rdr:

  Knud Huustvet  bøxsel 4 rdr:   møtte med sin bog  hvor udj fantis til rest de sam/m/e 4 rdr: som hand wedstod,

  Kaald Tvet  3 rdr: 1 Mrk: 10 s:   hand vedstod

  Lars Olsen Indbiue  20 rdr: 4 s:

  Knud   18 rdr: 2 Mrk:   møtte  og ej endnu hafde nogen bog med sig, wedstod dog at vere skyldig

  Peder Tidemansen  17 rdr: 4 Mrk: 11 s:   endnu møtte hand icke,

  Stephen Indbiue  12 rdr: 4 Mrk: 12 s:   hand møtte og vedstod sin gield  befantis og med bogen Conform,

  Torben Sandvigen  12 s:   møtte icke endnu

  Chrestopher Syndnes  5 rdr: 2 Mrk: 14 s:   møtte icke,

  Olle Syndnes  1 rdr:   møtte icke,

  Mickel Tvet   møtte icke   2 rdr: 4 Mrk:

  Samson Svaland  44 rdr: 5 Mrk: 14 s:   hand møtte icke,

  Chresten Alne  1 rdr: 12 s:   møtte icke,

  Sr: Peder Jensen paastod [Dom] till betalling

afsagt,

Eftter skrefne Halsnøe Closters Leilendinger till findes her med deris Resterende Rettighed at betalle  Nemblig.   Erick Liustvet  2 rdr: 4 Mrk: 10 s:   Barbra Finde  2 rdr: 3 s:   Johanes Evensen Giære  16 rdr: 9 s:   Samuel Giære  4 rdr: 2 s:   Hans Hans: Skeidsvold  8 rdr: 1 Mrk: 11 s:   Niels Nielsen Flaaden  16 rdr: 4 Mrk: 14 s:   Tøris Olsen Hougen  5 rdr: 2 Mrk: 12 s:   Jacob Alter  2 rdr: 4 s:   Rasmus  Huus Mand i Giære  1 Mrk: 8 s:   Endre Hisdal  3 rdr:   Berent Huustvet  3 rdr: 3 Mrk:   Knud Huustvet  4 rdr:   unge Olle Dyrem  1 rdr:   Enken Marte Dyrem  11 rdr: 2 Mrk: 8 s:   Kaald Tvet  3 rdr: 1 Mrk: 10 s:   Sirj Ivers datter Hambre  1 rdr: 4 Mrk:   Lars Olsen Indbiue  20 rdr: 4 s:   Stephen Indbiue  12 rdr: 4 Mrk:   Knud Indbiue  20 rdr: 4 Mrk: 8 s:   Chrestopher Syndnes  5 rdr: 3 Mrk: 3 s:   Chrestopher Synes (Synnes)  5 rdr: 2 Mrk: 14 s:   Niels Dyrem  13 rdr: 3 Mrk: 2 s:   Samson Svalland  44 rdr: 5 Mrk: 14 s:   Chresten Alne  1 rdr: 12 s:   \og/ Johanes Giære  1 rdr: 4 s:    og det tillige een hver for sig udj omkostning 8 s:  alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

1716: 209b

 

 

Monss: Jens Lem hafde wed Andreas Kollerup lade stefne eftterskrefne Halsnøe Closters Leilendinger som for det aar 1711: endnu med deris Rettighed indesider  der om at giøre forklaring till et louligt tings Vidnes erwervelse  saa som

  Lars Birk  Rettighed 3 rdr: 1 Mrk: 5 s:  forhøyning 2 Mrk: 13 s:  till sam/m/en 3 rdr: 4 Mrk: 2 s:   {Houg} møtte icke  befindes eftter dend forseiglede Restantz Rigtig,

  Hougne Liusnes  Rettighed 4 Mrk: 10 s:  4de penge 3 s:  tilsam/m/en 4 Mrk: 13 s:   befantis med dend forseiglede Restantz Rigtig,

  Erick Liusnes  2 Mrk: 10 s:   fantis og med dend forige Restans Rigtig,

  Tollef LøverEide  Rettighed 1 rdr: 3 Mrk: 10 s:  trede tage 2 rdr: 4 Mrk: 8 s:  paa skatter 5 rdr: 2 Mrk: 8 s:  4de p: 1 rdr: 2 Mrk: 2 s:  till sam/m/en 11 rdr: 12 s:   hand møtte  og befantis med hans bog i alle maader ret,

  Godskalck Haaland  4 Mrk: 2 s:   befantis rigtig med hans bog,

  Barbra Finde  af Qvam/m/e øde  1 rdr: 12 s:   møtte icke  befantis med forige forseiglede Restands Rigtig at vere,

  Johanes Evensen Giære  Rettighed 3 rdr: 3 Mrk: 7 s:  4de p: 1 Mrk: 9 s:  til sam/m/en 2 rdr: 11 s:   Conform med bogen,

  Tøris Giære  1 rdr: 2 Mrk: 15 s:   Conform med hans bog

  Enken Dynegebacke!! (Dyngebacke)  Rettighed 1 rdr: 5 Mrk: 2 s:  forhøyning 1 Mrk: 9 s:  tilsam/m/en 2 rdr: 11 s:

  Hans Hansen Skeidsvold  Rettighed 2 rdr: 4 Mrk: 2 s:  4de p: 2 Mrk: 13 s:  till sam/m/en 3 rdr: 15 s:   Rigtig Eftter hans bog som blef fremvist,

  Jon Flaaten  Rettighed 2 rdr: 1 Mrk:  4de p: 2 s:  tilsam/m/en 2 rdr: 1 Mrk: 2 s:   hand møtte  og var sam/m/e gield med hans bog Conform

  Tøris Hougen  Rettighed 4 rdr: 3 Mrk: 10 s:  4de p: 3 Mrk: 13 s:  till sam/m/en 5 rdr: 1 Mrk: 7 s:   møtte icke, men fantis med det forseiglede Tingsvidne Conform,

  Jacob Alter  grundeleie 1 Mrk: 8 s:   betalte straxst,

  Tomes Kloker  grundeleie 1 Mrk: 8 s:   møtte icke

  Erick  Huus Mand i Giære  grundeleie 12 s:   møtte icke,

  Erick ibd:  Huusmand  12 s:   møtte icke,

  Peder ibd:  HuusMand  12 s:   møtte icke,

  Niels ibd:  HuusMand  12 s:   møtte icke,

  Engelsgiær Tøris  Rettighed Rettighed!! 4 rdr: 5 Mrk: 9 s:  4de p: 5 Mrk: 10 s:  till sam/m/en 5 rdr: 5 Mrk: 3 s:   Conform med bogen som blef frem vist,

  Ousvogs opsidere  af Killtvet 2 Mrk: 4 s:   møtte icke  men dog Conform med dend forseiglede Restantz

  Olle Udstuen  Rettighed 1 rdr: 5 Mrk: 7 s:  4de p: 2 Mrk: 4 s:  till sam/m/en 2 rdr: 1 Mrk: 11 s:   møtte icke  men dog Rigtig eftter dend forige Restantz.

  Knud Huustvet  5 Mrk: 4 s:   møtte  og Conform med hans bog,

  Olle Olsen Dyrem  5 Mrk: 9 s:   Conform med bogen,

 

1716: 210

 

  Encken Dyrem  2 Mrk: 14 s:   møtte icke  dog Conform med dend forseiglede Restantz,

  Niels Dyrem  4 Mrk: 8 s:   møtte icke, Conform med dend forige forseiglede Restantz

  unge Olle Dyrem  1 rdr: 2 Mrk: 3 s:   møtte icke, men dog Rigtig eftter dend forseiglede Restantz,

  Stephen Indbiue  Rettighed 4 rdr: 14 s:  4de p: 4 Mrk: 14 s:   hand møtte  og war saa rigtig eftter hans bog,

  Knud Indbiue  Rettighed 4 rdr: 14 s:  4de p: 4 Mrk: 14 s:  til sam/m/en 4 rdr: 5 Mrk: 12 s:   møtte og wedstod gielden,

  Erick  Huusmand  grundeleie 3 Mrk:   møtte icke  dog Conform med dend forseiglede Restantz,

  Samson Svaland  Rettighed 10 rdr: 12 s:  4de p: 1 rdr: 3 Mrk: 12 s:   {møtte icke} \till sam/m/en / 11 rdr: 4 Mrk: 8 s:   møtte icke, findes dog eftter dend forseiglede Restantz Rigtig,

  Encken Svaland  Rettighed 4 rdr: 14 s:  4de p: 4 Mrk: 14 s:  til sam/m/en 4 rdr: 5 Mrk: 12 s:   møtte icke  er fra Jorden i armod, dog Rigtig eftter dend forseiglede Restantz,

  Torben Sandvig  3 s:   møtte icke  Conform eftter dend foromelte forseiglede Restantz,

  Lyr Giæfvers Ved Aarvig Sag  grundeleie 3 Mrk:   møtte icke, lever i stor armod  men Rigtig eftter dend forseiglede Restantz,

  Tøris Skartland  1 rdr: 4 Mrk: 4 s:   Rigtig eftter hans bog,

  Anders Fodsell  1 rdr: 2 Mrk:   findes Rigtig eftter hans Landskylds bog,

  Alne Peder  3 Mrk: 4 s:   møtte icke, men Conform med dend forseiglede Restantz

  Iver Alne  4 rdr: 2 Mrk: 13 s:   Conform med hans bog,

  Chrestopher Sundnes,  wedstod gielden 12 s:

  Norhuus  Hr: Anders Elliesen   1 rdr:   møtte icke,

  dette begierede Andreas Kollerup at maatte indføris og hannem beskreven at meddelis  som hannem ej kundes!! negte,

 

Sr: Peder Jensen Smidt Fredliuste alle deris May: og Halsnøe Closteres skouge, at ingen der udj maa hugge eller hugge lade under dend straf Lougen om formelder.

 

 

 

Dend 14: aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Sioe for Skaanevigs og Opdals skibredes Almue, oververende Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt  med eftterskrefne Lougrett, Johanes Sioe, Olle og Knud Sæbøe, Halvor Tielmeland, Claus Sættre, Niels og Johanes Eie, \og/ Mons Toftte, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

1716: 210b

 

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordninger som for hen findes Specificerit

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Niels Larsen paa 1 Løb Sm: i Halsnøe Closters Jord Fieldland  sambt ½ pund Sm: i dend under liggende øde gaard {Fiel} Grafdal i Skaanevigs skibrede beliggende, som er Capit: Frigaard  dat: 20 Julij 1716:

 

Monss: Jens Lem hafde ladet Citere eftter skrefne Halsnøe Closters Leilendinger som endnu Rester med deris Rettighed, og møtte paa Hans weigne Andreas Kollerup  som begierede paa hvis som Rester et forseiglet TingsVidne, og var sam/m/e Restantz som eftter følger,

  Olle Olsen Tvet  1 Mrk:   betalte straxst,

  Niels Tvet  3 Mrk: 8 s:   eftter bogen Rigtig,

  Nortvetes opsidere  Rettighed 1 rdr: 2 Mrk: 12 s:  4de p: 1 Mrk: 11 s:  till sam/m/en 1 rdr: 4 Mrk: 7 s:   Lensmanden Tosten Skaarpen forklarede at sam/m/e rest eftter deris bøger er Rigtig i alle maader,

  Sletteskog Johanes  2 Mrk: 4 s:   betalte nu der paa straxst 1 Mrk: 10 s:  Resten er Rigtig eftter hans bog,

  Skaarpen Anders  1 rdr: 1 Mrk: 13 s:   møtte icke, men Restantzen findes saaledes i dend forige forseiglede Restantz Rigtig at vere,

  Tosten Skaarpen  2 rdr: 5 Mrk: 1 s:   hand møtte og vedstod gielden at vere Rigtig  {og}

  Gierstad Anders  3 rdr: 1 Mrk: 15 s:   Rigtig eftter hans Landskylds bog

  Chresten Gierstad 2 rdr: 3 Mrk: 7 s:   møtte icke, men befantis eftter dend forige Restantz Rigtig saa at vere,

  Toftt Anders  9 s:   møtte og betalte strast,

  Heming Toftt  Rettighed 1 Mrk: 7 s:  4de p: 6 s:  arbeids penge og smaa taaller 1 Mrk: 14 s:  til sam/m/en 3 Mrk: 11 s:   hand er død i allerstørste armod, og fantis icke det ringeste eftter ham, ej engang till Huusernes aaboed,

  Rasmus Toftt  med 4de penge 1 rdr: 2 Mrk: 10 s:   møtte icke  Rigtig eftter dend forseiglede Restantz,

  Jon Løkham/m/er  1 rdr: 8 s:   betalte strast sam/m/e Rest,

  Lars Fugleberg  Landskyld 2 rdr: 2 Mrk: 10 s:  4de p: 3 Mrk: 10 s:  af Berget 2 Mrk: 4 s:  arbeids p: og andre smaa taaller 5 Mrk: 2 s:  till sam/m/en 4 rdr: 1 Mrk: 10 s:   møtte icke, men findes Conform med forige udstede Tingsvidne,

 

1716: 211

 

  Olle Johansen  1 rdr: 4 Mrk: 2 s:   møtte icke  men Conform med dend for ommelte forseiglede Restantz,

  Jon Røsseland  1 rdr: 1 Mrk: 11 s:   møtte icke  men Rigtig eftter dend forseiglede Restantz

  Øfrehuuses opsidere  Rettighed 4 Mrk: 8 s:  4de p: 1 Mrk: 2 s:  Leding og arbeidsp: 1 Mrk: 9 s:  tillsam/m/en 1 rdr: 1 Mrk: 3 s:

Skaanevigs Skibr:

  Claus Sættre  4 Mrk: 9 s:   Rigtig eftter hans bog,

  Lars Sættre  første bøxsel 8 rdr: 1 Mrk: 8 s:   eftter hans bøxsel seddel Rigtig,

  Stephen Sioe  Rettighed 4 rdr: 15 s:  4de p: 4 Mrk: 14 s:  till sam/m/en 4 rdr: 5 Mrk: 13 s:   Conform med hans bog,

  Enken øfre Sæbøe  1 rdr: 3 Mrk:   wedstod gielden,

  Mickel Qvidevold  Rettighed 2 rdr: 5 Mrk: 3 s:  4de penge 3 Mrk: 6 s:  tilsam/m/en 3 rdr: 2 Mrk: 9 s:

  Lars Olsen Lande  1 rdr: 4 Mrk: 9 s:   Rigtig eftter hans bog,

  Lars Rasmusen  4de p: 7 s:   Rigtig med bogen,

  Anders Giørsen Lande  Rettighed 2 rdr: 2 Mrk: 10 s:  4de penge 3 Mrk: 10 s:  Leding og arbeidsp: 4 Mrk: 3 s:  tilsam/m/en 3 rdr: 4 Mrk: 7 s:   møtte icke, Rigtig eftter det forseiglede TingsVidne,

  Niels Meehuus  Rettighed 4 rdr: 14 s:   er fra Jorden for lenge siden i armod, Lensmanden Johanes Sioe forklarede at sam/m/e gield er saa rigtig,

  Anders Houge  1 rdr:   møtte og vedstod gielden,

  Erick Houge  Rettighed 2 rdr: 3 Mrk: 1 s:  4de p: 1 Mrk: 14 s:  til sam/m/en 2 rdr: 4 Mrk: 15 s:   Conform med bogen,

  Skaden Tomes  Rettighed 2 rdr: 2 Mrk: 15 s:  4de p: 2 Mrk: 3 s:  til sam/m/en 2 rdr: 5 Mrk: 2 s:   Conform med hans bog,

  Einer Opsanger  6 rdr: 1 Mrk: 8 s:   Rigtig vedstaaet,

  Johanes Waage  Rettighed 2 rdr: 3 Mrk:  4de p: 4 s:  tilsam/m/en 2 rdr: 3 Mrk: 4 s:   møtte  og befantis eftter hans bog Conform, lige saa eftter dend indleverede Restantz,

  Niels Skarveland  Rettighed 4 Mrk: 14 s:  4de p: 1 Mrk: 3 s:  Leding og arbeids p: 3 Mrk: 12 s:  til sam/m/en 1 rdr: 3 Mrk: 13 s:   hand møtte icke  men findes Conform med forige omelte TingsVidne,

  Aanund Tvet  1 s:   betalte straxst,

  Lars Holmedal  Rettighed 5 rdr: 4 Mrk: 4 s:  4de p: 1 rdr: 12 s:  tilsam/m/en 6 rdr: 5 Mrk:   Conform med hans bog,

  Niels Holmedal  første bøxsel 14 rdr:   wedstod gielden,

  Hans Egenes  2 rdr: 4 Mrk: 11 s:   Conform med bogen,

  Lars Opstvet  3de tage 5 Mrk: 2 s:   møtte icke  men Conform med dend forseiglede Restantz,

  Biørne Hougstøl  Landskyld 2 rdr: 1 Mrk: 8 s:  4de p: 3 Mrk: 6 s:  Leding og arbeids p: 3 Mrk: 14 s:  till sam/m/en 3 rdr: 2 Mrk: 12 s:

  Niels Ølvestvet  Rettighed og 4de p: 3 rdr: 1 Mrk: 12 s:   begge desse møtte icke, dog Conform med TingsVidnet,

 

1716: 211b

 

  Lars Svindland  Rettighed 1 rdr: 3 Mrk: 12 s:  4de p: 2 Mrk: 7 s:  3de tage 4 Mrk: 8 s:  Leding og arbeidsp: 3 Mrk: 1 s:  till sam/m/en 3 rdr: 1 Mrk: 12 s:   møtte icke  men er dog Rigtig eftter dend forseiglede Restantz,

  Olle Fatland  Rettighed 1 Mrk: 4 s:  4de p: 5 s:  Leding, arbeids p: og Smaa taaller 5 Mrk: 2 s:  till sam/m/en 1 rdr: 11 s:   møtte icke  men dog Conform med Tingsvidnet,

  Tore Fatland  3de tage 1 rdr: 2 Mrk: 12 s:   møtte icke  men dog Rigtig eftter for omelte Tingsvidne,

  Chrestopher Hillisdal  3de tage 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:   møtte icke  men Rigtig eftter Tingsvidne, og vedstod Lensmanden Johanes Sioe, at \i/ hans bog findes sam/m/e Rest Rigtig at vere,

  Tieran SæfverEide  3 Mrk:   møtte icke, men Rigtig eftter Tingsvidnet,

  Peder  Huusmand  grundeleie 1 Mrk: 8 s:   møtte icke, men dog eftter dend forseiglede Restantz Rigtig

  dette begierede Andreas Kollerup paa Monss: Jens Lems weigne at maatte indføris og han/n/em af Retten beskreven at meddeelis,

 

Jan Tronsen tillige med Forwalteren over Halsnøe Closters godtz Sr: Peder Jensen Smidt  hafde ladet Citere Olle Johansen Tungesvig for slagsmaal og skielsmaal paa bemelte Jan (Jon) Tronsen udj hans eget huus i Biellands øen nest avigte Ste: Hans dags tider, da hand foer till Byen med een deel Mackrel, med paastand at hand der fore bør straffes som for vold, og lide for sit u-forskam/m/ede skielsmaal,   hafde og ladet stefne till Vidne Johanes Tollaksen Dyvig  og Siur Tollaksen  tiener hos sin Stif Fader Johanes Tielflaat,  hvilcke icke møtte, saa som de hen hører under Lænetz rett, og Ting,

  Olle Johanes!! Tungesvig blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans veigne,

  Johanes Eie og Jon Meehuus hiemlede Ved Eed at \de/ ham louglig har Citerit,

 

Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Wier Aartun for slagsmaal med Niels Qvandal paa Svindland udj et brølup nest leden Høst,   hafde og ladet stefne til Vidne Olle Hafnen, og Gunder Østmand paa Aackre,  hvilcke ingen møtte,

  Johanes Sioe og Olle Sæbøe hiemlede wed Eed at hand louglig war stefnt, hvor fore ham paalegges till neste ting at møde

 

Sr: Peder Jensen Smidt lod Fredliuse alle deris May: og Halsnøe Closteretz skouge, at ingen der udj maa hugge eller hugge lade videre end deris May: Loug tillader, under dend straf aller Høyst bemelte deris May: Loug foresiger.

 

1716: 212

 

 

 

Dend 23: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Lundervig for Ous skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Hans Lundervig  med eftterskrefne Lougrett, Siur Kaaldall, Johanes Helleland, Jørgen og Mickel Boge, Steen Hatvig, Niels Norbøe, Mons Waage og Peder Hougland, sambt Almue fleere som Tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Krigstyren udj Norge for 1716:  dat: 11: aug: Ao: 1716.

 

Publicerit Slos Lougens befalling om proviants anskaffelse  dat: 21: aug: 1716:

 

Publicerit Prousten Hr: Chrestopher Garmands udstede bøxsel seddel till Peder Larsen paa ½ L: Sm:  ½ Punds Sm: Leie i Sundøen, dat: 12 Martj 1715:

 

Publicerit Mag: Jocum Kaaes paa Fattig Enke huusetz weigne i Bergen  hans udgivne bøxsel seddel till Hans Svendsen paa 1 pd: Sm: og 1 Giedskinds brug i gaarden Løfskaar  dat: Bergen {d:} ultimo Septembr: 1716:

 

Publicerit Hr: Chrestopher Garmands udstede bøxsel seddel till Arne Johansen paa 1 Spand Sm: og 1/6 H: i gaarden Steentvet  dat: 20: Junij 1715:

 

Publicerit Lars Hansen Svøfttelands udstede bøxsel seddel till Anders Aadnesen paa 1 L: 9 Mrk: Sm:  ½ H: og ½ bockeskind i dend gaard Giemdal, dat: 23: octobr: Ao: 1716:

 

Anders Egeland og Samuel Udskott til Lougtinget,

 

 

 

Dend 26: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Haavig for Strandvigs skibredes Almue  oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Jon Haavig  med eftter skrefne Lougrett, Haldor Tvette, Hans Torgilsen og Hans Engelsen Giøen, Anders Aakre, Olle Baartvet, Jon Nortvet, Anders Tombre og Niels Ballesem, sambt Almue fleere som tinget søgte

 

1716: 212b

 

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Publicerit Steen Jonsen Houge  hans udstede skiøde til Lensmanden Jon Andersen Haavig paa 12 Mrk: Sm:  1/6 H: i i!! hans paaboende gaard Haavig  i mod penge 36 rdr:  dat: 12 Martj 1716:

 

Publicerit  Elj  Sl: Knud Eies   Knud Knudsen Eies  og Haldor Hansen Tvettes udstede bøxsel till Haldor Hansen paa helten i dend gaard Neerhofde, dat: 21: octobr: 1716:

 

Publicerit Hr: Chrestopher Gaarmands udstede bøxsel seddel till Chrestopher Ellingsen paa ½ L: Sm:  ½ H: i gaarden Dalland  dat: 22: Decembr: 1714:

 

Niels Røsaas hafde ladet stefne Engel Store Ballesem, for ærørige skielsord, der fore at bøde og lide eftter Lougen,   hafde her om ladet stefne till Vidne Niels Ballesem og Knud Refne, som og møtte, i lige maade møtte og Engel Ballesem till Sagen at svare,

  Niels Ballesem eftter giorte Eed vidnede at nestleden Som/m/er  Ved Marie besøgels tider  vare hand tillige med mange fleere forsamblede paa lille Ballesems Land Ved Søen at opsette der een Jegt, og i blant fleere var og der till stede Engel Ballesem og Niels Røsaas, da hørde hand at Engel Ballesem sagde till Niels Røsaas, hvor kom/m/er det til at du har beskadiget min skog i medens ieg var i Brølup paa Framnes, men Niels svarede og soer!! (svergde) paa at hand der ej hafde voren, da sagde Engel till Niels  du er een skouge tyf,  der paa skiød Niels Røsaas dem till Vidne,

  Knud Tvet!! (Refne) eftter giorte Eed vidnede at hand og sam/m/e tid paa Lille Ballesem var tilstede nest avigte Som/m/er, da de der ved Søen opsette paa Land een Jegt, da hørde hand at Engel Ballesem beskylde Niels Røsaas for at have fleket Næfver i hans skog og kalde ham een Skoge tyf, hvor paa Niels Røsaas baade negtede

 

1716: 213

 

at have flagt Næfver, saa og skiød dem till Vidne paa hvis Engel Ballesem ha/nnem/ beskylte og skielte fore   videre viste hand icke heller at vidne i de/n/e Sag.

  Engel Ballesem tilstod for Retten at hand sam/m/e tid  som widnerne haver forklaret  skielte Niels Røsaas for Een Skoge tyf, og det for dj hand een gang till foren hafde hugget i hans skog een deel trær, hannem u-Vitterligt og i mod hans Minde, og det nest leden winter wed Nytaars tider eet aar siden, saa at det nu saa Vit er paa det andre aar,

  Niels Røsaas her til svarede at hand aldrig har hugget der i skougen uden Lof og Minde, hand bad ham om Een deel trær, fick dem og, i lige maade dem og betalte,

  Engel svarede at hand huggede desse trær uden forlof, men siden betalt dem, forskiød sig till 2de Vidne  Nemblig  Jon Tvet og Lars Hage, som nu ej er Citerit   i lige maade sagde at have 3de Vidner paa at Niels Røsaas flekede Nefver i som/m/er i hans Mark, som er Abraham Andersen  tiener hos Niels Ballesem, Ragne Aslaks datter  tiener Engel Ballesem  og Karj Matis datter  tiener Jon Ballesem,  begierede opsettelse til neste ting  at hand sam/m/e sine Vidner kand faa Citerit,

  Niels Røsaas her i mod paastod og formente at om Engel Ballesem hafde haftt i sinde at stefne nogen Vidner, hand det vell og nu kundet have giort, saa som hand saa lenge for tinget fik louglig Varsel om den/n/e Sag, saa formente hand og at om hand hafde nogen beskyldning i mod ham for de trær hand foregiver for 2 aar siden at skall have uden forlof hugget, hand da for lenge siden burde have talt der paa, og ej eftter saa lang tids forløb nu u-bevislig søge ham for saadan gierning, paastod ellers at Engel bør bevise baade det første og siste beskylte Tyfverj  eller lide der \fore/ eftter Lougen,

 

1716: 213b

 

Denne Sinde saaledes forafskeediget,

Eftterdj Engel Store Ballesem beraaber sig paa Een deel widnesbyrd, som saa vell om skouge hugsteren som om Næfver Flekningen skall giøre forklaring, hvilke nu icke ere stefnte, Saa gives ham Dilation udj Sagen till Waartinget, till hvilcken tid hand sine paaberaabte Vidner haver at Citere, hvor da parterne uden videre warsel ogsaa har at møde, og skall saa gaaes i Sagen widere hvis Rett er.

 

Engel Jonsen Haavig og Hans Hamerland blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Morten SkogsEide hafde ladet stefne Steen Lygre for ofver fald og slags maal paa nest avigte Mickels dag, da de till sam/m/en foer fra Nortvet till Strandvigs Kierke med et Lig fra sam/m/e gaard paa een baad, der fore at bøde eftter Lougen,   hafde og ladet stefne till Vidne Jon, Johanes og Morten Nortvet, som alle 3 møtte til stede,  Men Steen Lygre møtte icke, ej heller nogen paa hans veigne,

  Lensmanden Jon Haavig forklarede at Steen Lygre louglig var stefnt, men hand nu ligger paa weien fra Bergen  og ej for undt weirlig kand hiem kom/m/e, hvor fore med Sagen till neste ting beroer,

 

 

 

Dend 29 Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Nedre Homelvig for Opdals skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, med eftterskrefne Lougret, Gunder Ambland, Ellend Houckefær, Olle Frøckedall, Ørien Flyensfær, Johanes ibd:  Jacob Gudøen, Lars Larsen Færrevog, Knud Møcklestad, sambt Almue fleere som tinget søgte.

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Hagtor Klettes udgifne skiøde till hans Søn Madtz Hagtorsen paa 2 pd: 19 Mrk: Sm: med bøxsel i Klette  dat: 9: Januarj 1716.

 

1716: 214

 

 

Publicerit Stine Lars datter  Sl: Niels Johansen Wespestads, udgifne skiøde till hendes broder Hans Larsen paa 8 ½ Mrk: Sm: i Færrevaag  sambt 2/3 Mrk: Sm: i underliggende Haanes, i mod penge for Mrk:en 1 rdr:  dat: 29: octobr: 1716:

 

Publicerit Else  Sal: Mag: Jens Hofmans  udgifne skiøde till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen paa de gaarder øfre og Mit Giøvaag  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 1 Løb Sm:  1 H: og 1 Faar, dat: 1 Septembr: 1716:

 

Publicerit Magdalene  Sal: Mag: Niels Smids  hendes udgifne skiøde till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen paa dend gaard Søre Giøvaag  skylder udj aarlig Landskyld med bøxsel 1 Løb Sm:  1 H: og 1 Faar  dat: 6: octobr: 1716:

 

Kierkevergerne till Unerems Kierke  Mons Unnerem og Madtz Flornes, frem kom for Retten og beklagede sig at der er een af Unnerems Kierkes Kiør, som nestleden aar war till leie hos Jon øfre Løckhamer  er bleven saa Svag at dend icke enten er god for at leve  eller tiener till at slagte, hvor fore de maatte tage sam/m/e Koe fra bemelte Jon Løckham/m/er nest leden aar, føde dend saa nestleden winter  alt i tancke at dend skulle forbedres, men alt forgiæfves, hvor fore de maa tage livet af dend, saa som de og alle steder har udbøden dend till hvem der ville antage dend till at opynge, men ingen ville dend i saa maader annam/m/e, haver der fore maatt begiere 2de Mend  nemblig Peder Espevik og Elling Skaarpetvet  dend at besee og wurdere, hvilcke Mend og møtte for retten, og wed Corporlige Eed testerede at sam/m/e Koe war saa svag, at dend ej kunde tiene at paasette, og ej var nu af høyere Verdj end 1 rdr: 3 Mrk:  hvilcket Kierkevergerne begierede at maatte indføris og dennem nu atest der om at meddeele,

 

Mag: Hans Abel lod Fredliuse hans Prestegaards tilliggende skoug  at ingen der udj maa hugge, uden de der fore vil

 

1716: 214b

 

anseeis till straf og bøder eftter Lougen, saa som mange i Naboelaget eelendelig handler med sam/m/e skoug, og blef de særdeelis advaret af Kongl: May: Foget fra sam/m/e skoug sig at endholde under tilbørlig straf

 

der eftter frem kom for Retten Kierkevergerne for Unnerems Kierke  Mons og!! Unnerem og Madtz {Wee watne} \Floernæs/, som forklarede at nestleden Som/m/er i mod høsten  een Koe  Unnerems Kierke till hørende  som war till leie hos een qvinde ved Nafn Karj {Sk} Nattevigen, kom til u-løke og paa slette Marken laag død med sit Hovet under sin Krop  da qvinden Mette Nattevig om Morgenen skulle kom/m/e Koen at Malke,  og frem førte der om till Vidne Hans Lille Gudøen  som og sam/m/e tid af bemelte Mettes Mand Magnus Nattevig blef hendted  sam/m/e døde Koe at besee, og møtte sam/m/e Mend  baade Magnus Nattevig og Hans Lille Gudøen, som forklarede at den/n/e Koe døde paa sam/m/e maade som før forklaret er, og hvor paa Hans Lille Gudøen for retten aflagde sin Eed, og testerede de Mend af Almuen i Naboelaget at de  straxst eftter at sam/m/e Koe war død  hørde Magnus sig der over at beklage, dog alligevel har bemelte Magnus straxst ladet Huden afflaa, Kiødet ophengt at røge, smelted Talgen og Huden tørket, {og} sam/m/e Kiød, Hud og Talg blef og af hannem ført her till Tinget  af Lensmanden Gunder Ambland  Mickel Knudsen og Niels Dallen wurderet, som eftter Eed testerede at alt sam/m/en ej meere i høyest at vere verd end 4 Mrk: 8 s:  som Kierkevergerne straxst till før bemelte Magnus Nattevig (Nottevig) for sam/m/e pris bortsolte, med begier at det i Tingbogen maatte anteignes, og dennem der om een atest at meddeele,

 

Olle Oremsen!! (Øriensen) Hollekim hafde ved skrefttlig stefnemaal ladet warsle Lars og Karj Hollekim for at give till Kiende hvor fore og af hvad aarsage de har opslaget det gifttermaal som var sambtøgt af dennem i mellem deris datter Britte Lars datter og hannem, saa som hand skall have fornomet at om ha/nnem/ skulle vere ført nogen sladder og snak  hans

 

1716: 215

 

ærlige Nafn og Røgte angaaende, hvilcke et qvindfolck Ved Nafn Ane Niels datter  tiener hos Tosten Reisem, hvor fore hun og med sam/m/e Kaldseddel war indstefnt til at forklare hvad hun om ham er vidende og hvad hendes talle om ham har voren, hafde og ladet stefne Tosten og Ane Reisem, Tomes og Britte Reisem, Jens Reisem, Bottel Andersland, Olle Monsen  till holdende paa Gielland, Mickel Knudsen og Mikel Siursen Opdal, Hans og Knud Møcklestad, Chrestopher Haahiem, Ingebregt Torgiersen og Ingebregt Gregoresen Borgen  alle at giøre forklaring hvad de om ham har hørt eller weed, till et louglig Tingsvidnes erlangelse og sin widere eftterrettning   sam/m/e Kaldseddel dat: 10: octobr: 1716:

  Alle desse indstefnte møtte  undtagende Lars Hollekims qvinde Karj, Tosten Reisems qvinde  og Ingebregt Gregorsen Borgen, og blef {først} frem kaldet

  Lars Hollekim  som af Olle Hollekim blef til spurt hvad aarsage de icke eftter deris løftte vil give ham deris datter til Egte, hand svarede at hand og hans qvinde icke har voren der i mod, men hans datter har ej villet samtøcke der udj  og der fore icke vil nøde hende der till,  i andre maader wiste hand med Karlen Olle Øriensen icke andet end alt hvis een ærlig Karl søm/m/er og anstaar, icke heller har hand hørt om ham af andre tale end hvis ærligt er,

  Qvindfolcket Ane Niels datter møtte, og forklarede, at hun slet indted i nogen maade har talt om Olle Hollekim till hans forkleinelse till noget meniske, uden een gang hun var paa Hollekim hos Lars, {s} da sagde hun i sin løstighed et galskabs ord saaledes, at hun icke vilde have Olle om hand var saa tung af guld som hand er af Kiød og blod, sam/m/e ord sagde hun at have sagt paa dend maade at

 

1716: 215b

 

hun vel viste at hun som et Fattig Mands barn icke blef bøden ham,  ellers viste hun i andre maader slet indted med ham uden alt gaat, heller aldrig har seet, talt eller hørt uden hvis ærligt er, beklagede sig ellers at hun er Fattig og u-Myndig uden nogen forsvar,

  Alle de andre  een eftter anden  frem kom og forklarede for retten, at de aldrig deris dager har hørt talle af nogen om Olle Øriensen Hollekim uden hvis ærligt er, icke heller veed de med ha/nnem/ andet,

  der eftter till spurte Olle Øriensen dend gandske Almue paa Tinget om Nogen af dennem har hørt eller seet andet af hannem eend!! (end) hvis ærligt er, saa og om de weed med hannem andet end gaat,

  All dend gandske Almue paa Tinget med een Mund svarede at de slet indted med Olle Hollekim weed  uden det som er gaat og ærligt i alle maader,

  alt dette begierede Olle Hollekim at maatte indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som Vj ej viste hannem at kunde benegte,

 

Tysnæs Kierke werger Johanes Wevattne hafde ladet for Retten indkalde Johanes Gundersen Store Giersvig til at bevise hvorledes dend Kierke Koe  bemelte Kierke tilhørende  som hos hannem var paa leie  ved døden afgick, saa som af sam/m/e Koe ingen leie till ham og hans med broder  Kierke verger Olle Øckeland  betalt er alt siden de Kierke wergeriet blef paalagt,

  Johanes Gundersen fremEskede 2de Mend som boer paa gaarden Store Giersvig hos hannem  Ved Nafn Gunder Johansen og Johanes Nielsen, hvilcke begge een hver for sig eftter giorte Corporlige Eed forklarede at nu till waaren kom/m/er  3 aar siden  straxst eftter Paaske  fick de bud fra Johanes Gundersen at ville kom/m/e till ham og besee Een Kierke Koe som hand {af}  Tysnæs Kierke til

 

1716: 216

 

hørende  hafde paa leie og war svag af Kalf bur, og de gick med ham i hans Floer, og saag Koen som bemelte Kierke til hørte  døde af Kalf og laag død paa Baasen, og fornam de at Koen i andre maader ej fattedes det Ringeste, dette begierede Johanes Weevatne at maatte indføris og hannem der om atest meddeele,

 

Publicerit Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Anders Jacobsen paa ½ Løb Sm:  ½ H: i Flyensfær  dat: 28: octobr: 1716:

 

Publicerit Tomes Reisems udstede bøxsel seddel till Andor Wermedal paa ½ Løb Sm:  ½ Hud i hans paaboende gaard  bemelte Wermedal  som hand nu i 20 aars tid brugt haver og bøxsel seddel bekom/m/et, men dend for ha/nnem/ bort kom/m/en, dat: 13: Febr: 1716:

 

Publicerit Johanes Madtzen Weewattne paa Egne  og som Formynder for sin Huustrues Søster Ane Jons datters Veigne, Aanund Olsen Gripne, Johanes Larsen øfre Lunde  og Marite Siurs datter  Sl: Lars Larsen øfre Lundes  deris udgifne skiøde till Ingebregt Jonsen Backe  Paa 2 pd: 9 Mrk: Sm: med bøxsell i hans paaboende gaard  bemelte Backe  i mod penge for hver Mrk: 1 rdr:  dat: 13: octobr: 1716:

 

Johanes Nielsen Giersvig hafde ladet stefne Johanes Gundersen Giersvig till at betalle helten i een Færings baad som de begge till sam/m/en lante!! (laante) af Gunder Nielsen Giersvig till Backe qvernen med Koren at Malle, og paa hiem veien fra qvernen med sam/m/e Melder  paa kom een stor og sterk wind, saa at baaden dref paa land og sloges i synder, da der dog var med paa baaden tillige med hans tieniste pige ogsaa Johanes Gundersens Pige, og dog vill Johanes Gundersen ej svare till sam/m/e baads skade, men vil at Johanes Nielsen allene baaden skall betalle,

 

1716: 216b

 

og som baaden saaledes var synder slagen at dend icke kunde vere tienlig  og Manden som dend eigede ej heller baaden ville igien annam/m/e, saa formedelst at dend gandske icke skulle blive liggende dem till ingen nøtte  solte hand baaden till Abraham i Næsset for 1 Mrk:  og som hand vel kunde tenke at de begge till sam/m/en baaden maatte og burde betalle, saa har hand tilbøden Johanes Gundersen de 8 s:  som er helten af det baaden blef solt fore, men hand dem ej har villet annam/m/e  ej heller vill betalle helten af dend skade som ved baadens forlis paa kom/m/e kand, med formoding hand ej allene bør betalle baadens skade dend halve part med ham  men end og de foraarsagede omkostninger som ved dette stefnemaal er foraarsaget, og der om var Dom begierende,

  Johanes Gundersen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans veigne,

  Johanes Torbiørnsen og Peder Katteland hiemlede ved Eed at de louglig Johanes Gundersen i den/n/e Sag hafver indstefnt  hvor fore at Johanes Gundersen till neste ting bør møde, og skall da gaaes i Sagen hvis ret er.

 

Elling Skaarpetvet hafde ladet stefne Elling Haaneneset (Hodnaneset) for skiels ord nest avigte waar i Vinden!! (vårvinden/-onna) paa Skiellevig  udj et barsel der sam/m/e stedtz, der fore at lide eftter Lougen,   hafde og ladet stefne till Vidne Johanes Nordhuglen og Iver Hetlelj, som begge møtte

  Elling Haaneneset møtte till Sagen at svare  og forklarede indted at have skieldet Ellend Skaarpetvet  hvor ofver hand kunde have aarsage at stefne,

  Johanes Nordhuglen  som er af Føyens skibrede  frem kom og ærbød sig her godvilig at ville sige og vidne hvad hand her om er vidende, og eftter aflagde Eed forklarede hand at nest avige!! (avigte) waar  i Winden war hand tillige med fleere forsamlede paa Skiellevigen udj et barsel  og som de der vare  og blant anden talle  fornam hand at Elling Skaarpetvet og Ellend Haaneneset vare u-Ven/n/er, og de tallede med hin anden, og saag at de begge

 

1716: 217

 

vare wrede, da hørde hand at Ellend Haaneneset sieldede Elling Skaarpetvet for et Toske Hovet  videre viste hand icke enten hvad det hafde at betyde eller hvad hand der med mente, hvor paa Elling Skaarpetvet svarede til Elling Haaneneset, slae till  din Kieltring,

  Iver Hetlelj eftter giorte Eed vidnede at hand og sam/m/e tid var till stede paa Skiellevig i barselet der, sam/m/e gang var og der Elling Haaneneset og Ellend Skaarpetvet  og i blant andet  da de vare alle drockne, kom Ellend Skaarpetvet og Elling Haaneneset i u-Venskab, men hvor om det var  ved hand icke, da hørde hand at Elling Haaneneset sagde till Elling Skaarpetvet, at du er et Toske hovet, men ej hørde at Elling Skaarpetvet skielte ham for een Kieltring  som Johanes Nordhuglen forklaret haver, men som hand icke eftter hørte alle ord  da hørdte hand dog at Ellend Haaneneset sagde till Elling Skaarpetvet og spurte ham hvad een Kieltring var  da svarede hand at dend som har bedrevet Hoer og Mor!! (Mord?)  dend er een Kieltring,

  Ellend Haaneneset beraabte sig paa Johanes Sletteskogens qvinde Elsebe Sletteskog, og Chrestj Klongerholmen  boer paa Haanenes grund, som og her om skall vere Vidne, hvilcke nu ej ere stefnte, og begierede der fore opsettelse till neste ting,

  og beroer der med Sagen till Waartinget, hvor da Ellend HaadneNeset sine Vidne till neste ting har at indstefne  og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er.

 

Tom/m/es Unerem og Olle Sættre hafde atter ladet stefne Niels Skaarpetvet!! for dend før omtalte Jegt som blef foruløket, som fra forige ting till nu blef opsat, illige maade ladet varsle Johanes Kongsvig og Guldbrand Berge,  Endnu var Citerit Lars øfre Homelvig og Torbiørn Grimsland  som skulle vere vidende om Jegtens u-løke, som alle møtte, undtagende Johanes Kongsvig,

 

1716: 217b

 

Endnu hafde de og ladet warsle Peder Espevig og Mons Unerem  som skulle giøre forklaring om Jegtens døgtighed og werdj, hvilcke og møtte till Sagen at svare,

  Lars Homelvig og Torbiørn Grimsland ved Eed forklarede at de saag Seiglet da Jakten kom till u-løke  da fornam de at Seiglet war gamelt og hull paa, men om det var synder før de for hiemen fra  eller da de kom till u-løke  er dem u-vitterligt,  ellers kunde de  om de har voren kiendte  woren frj for dend u-løke, saa som de som foer paa Jegten ej war kiendt paa weien,

  Peder Espevig og Mons Unnerem forklarede at de ej om Jegten andet er vidende end de har seet Jegten staa paa Land ved Unnerem, og kunde de icke Rettere see at Jegten Jo kunde vere af verdj saaledes som de siuntis 10 rdr:  videre veste de icke derom at forklare,

  Tom/m/es Unnerem og Olle Stor Setter svarede at naar de faar for Jegten  for uden Seiglet og een fæste som de har faaen till bagers af Jegten  5 rdr:  vill de vere fornøyet, og der for uden den/n/e prosseses bekostning 1 rdr:  og der paa begierede Dom i Sagen,  endelig eftterlod de Sagens bekostning  men allene begierede Jegtens betalling  nemblig 5 rdr:

  ingen af parterne hafde videre at pretendere  men begierede Dom i Sagen,

  og blef der fore i Sagen saaledes

afsagt

Eftterdj der erfares, og Niels Skartvet!! self tilstaar, at dend Jegt som hand fragtede af Tom/m/es {og} Unnerem og Olle Storsetter, er ved deris Reise till Bergen her ved Teistøen paa Eet skiær kommen till u-løke og bleven borte, saa der allene af Jegten er bleven berget Seiglet, og et Fæste, saa fornehmes og, at till sam/m/e u-løke ej har veret {andet} \anden/ aarsage end de Fragtende og Hyrede Folkes u-erfarenhed baade i Seiglasen og Weien, der fornehmes og \endnu/ af de 2de Mend Peder Espevig og Mons Unnerem  at de nylig tillforen har seet Jegten, at vere af verdj 10 rdr:  dog har Citanterne  som er Eiere till Jegten

 

1716: 218

 

ladet falde deris pretentioner saa Vit, at naar {de} \dennem/ for deris skade og Jegtens forlis betalles 5 rdr:  ville de vere fornøyet, u-beregnet hvad af Jegten berget er, saa og eftter giver der udj dend omkostning som ved denne prosses her udinden er foraarsaget, Saa bør Niels Skartvet  som Jegten fragtet haver, at svare og betalle Citanterne sam/m/e 5 rdr: inden 15ten dage under Excecution eftter Lougen, Men som Johanes Kongsvig og Guldbrand Berge af bemelte Niels Skartvet er Hyret med Jegten og Ladningen till Bergen at hen føre  og Jegten igien hiem at {frem} \hiem for/skaffe, haver ved deris u-erfarenhed baade udj Seiglasen og Weien, woren aarsage i dends u-løke, de og begge ere FuldMyndige og fuld kom/m/ene Mend, der ej burde saadan Reise sig have paataget  med mindre de der fore ville svare og betalle, de ogsaa nu ere her til louglig varslede, saa bør de og till Niels Skartvet sam/m/e penge 5 rdr:  een hver for sig 2 rdr: 3 Mrk:  igien betale under lige adfer som før er melt,  og som Citanterne i saa maader som nefnt er  omkostningen har efttergivet, saa ophæfves ogsaa der fore ald omkostning paa alle sider.

 

Jacob Gudøen hafde ladet stefne Mons øfre Beltestad for Een Koe som hans Myndling Ane Wermunds datter var til hørende  og hos bemelte Mons war till leie  men nu skall vere død, till at bevise, paa hvad maade Koen er død, og saa frembt hand det ej giør  dend at betalle,

  Mons Beltestad møtte icke  ej heller nogen paa hans veigne,

  Lensmanden Gunder Ambland og Olle Hollekim forklarede at de for omtrent 3 uger siden stefnede Mons Beltestad, men hand var da ej hieme, ellers er sam/m/e Mand under Halsnøe Closters Rett, icke heller

 

1716: 218b

 

møder hand denne sinde till Sagen at svare, hvor fore  som hand boer under Halsnøe Closters jurisdiction  vill hand der hen louglig varsles, og naar det skeer, gaaes der om hvis ret er.

 

Anders Wermedal  Lars Larsen Norbustad og Johanes Larsen Eie hafde ladet stefne Ane Bottels datter Helleland for Een deel skatter som de nest afvigte aar  et aar siden  for hende betalt haver  som er 1 rdr: 4 Mrk: 3 s:  saa og for 2 rdr: de nest leden aar i skatt till Fogden paa hendes veigne betalt haver, endnu Rester paa dette aar Kongl: skatter 5 rdr:  og for Kongens Tiende for 3 aar 2 rdr: 2 Mrk:  for hvilcke 5 rdr: skatter og 2 rdr: 2 Mrk: Tiende de har giort arest paa ved Hans Møklestad og Tosten Koste, af hendes Koren  5 tdr: á 1 rdr:  og et Haars for 3 rdr:  sambt Resterende Landskyld tid eftter anden 2 rdr: 4 Mrk:  med paastand at hvis Koren som er aresteret og dend Øg, maatte blive i forsikring till Sagens udrag, ogsaa Kornet ej endnu er tersket, Paastod de at der maatte giøris anstalt at Kornet maatte treskes og Kornet i forvaring hensetes till Dom i Sagen gaar

  Ane Helleland blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hendes veigne,

  Hans Helleland og Hans Møklestad hiemlede ved Eed at de begge eftter Citanternes begiering og Fogdens befalling var paa Helleland og louglig indstefnede hende, saa og giorde arest paa Kornet og det Haars till Sagens udrag, og der fore nu stillede \Citanterne/ Fogden for Retten {at} Caution  at de skulle svare till alt hvis af aresten kom/m/e kan, {saa} hvor med Fogden var fornøyet,

denne sinde saaledes afsagt,

Eftterdj \hos/ Ane Helleland {ej} er giort louglig arest paa hvis Koren hun dette aar aflet haver, saa og paa Eet Haars, og hun af Eigerne er Citerit for Resterende skatter, Landskyld og Tiende som de for hende betalt haver, saa bør og sam/m/e arest blive staaende till Sagens udrag, og det u-terskede Koren \maa/ af Citanterne ved

 

1716: 219

 

Folck at lade opterske og tillige med Haarset at vere i deris egen Forvaring og forsvar till Sagens uddrag, i midlertid paalegges hende till neste ting at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er, dog haver Citanterne i Retten till neste ting at indlevere udj Retten een fuld kom/m/en Regning paa hvis hun till dem skyldig er, saa Mand der af kand erfare hvor udj fordringen bestaar,

 

Tom/m/es Unnerem og Haaken Kaldefos blef udnefnt at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Siur Toe, Mickel Siursen og Mikel Knudsen Opdal, Arne Hillesvig, Hans Epland, Madtz Tvet, Niels Haaland og Anders Landerøen, blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

 

 

Dend 2 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Hiorteland for Strandebarms skibr: Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde LensManden Anders Mundem, med eftterskrefne Lougret, Torkild og Helge Skielnes, Aanund N: Waage, Giert Kierevig, Niels Mundem, Jørgen Torgilstvet, Lars og Engel Tvet, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve som før findes Specificeret,

 

Publicerit Gietle Knudsen Østefiords udstede bøxsel seddel till Torbiørn Roalsen paa ½ Løb og 5 Mrk: Sm: i dend gaard Wiig  dat: 14: Julij 1716:

 

Publicerit Østen Østensen Sædberg, Halstein Brynilsen Skaale  begge af Qvindheres skibrede  og Gabriel Olsen Netteland af Strandebarms skibrede  deris udgifne skiøde til Brynild Heningsen (Hemingsen) Houge, 21 3/5 Mrk: Sm: med bøxsel  i hans paaboende gaard Houge  dat: 7: Decembr: 1715:

 

Publicerit Svend Øfsthuus paa sin Huustrues weigne, og som Formynder for sine Huustrues Sødskende Erick Larsen, Allis,

 

1716: 219b

 

Ragnilde og Karj Lars døttre, saa og Paal Davidsen Jusland  deris udgifne skiøde till Herlof Larsen Skielnes paa 22 2/3 Mrk: Sm: med bøxsel  i hans paaboende gaard Skielnes  i mod penge for Mrk:en 1 rdr:  dat: 2 Novembr: 1716:

 

 

 

Dend 28: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Silde for Etne skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Zacarias Silde  med eftter skrefne Lougrett, Iver Østrem, Hans Fosse, Torben Østrem, Baar og Niels Osnes, Knud Brendeland, Johanes Silde og Ellias Fosse, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes indført,

 

Publicerit Magdolene  Sal: BisCop Mag: Niels Smeds  udstede bøxsel seddel till Helge Siursen paa dend gaard Gravelsetter  skylder aarlig Landskyld 1 Løb Sm:  ½ H:  dat: 12 Junij 1716:

 

Publicerit Biscop Niels Smids udstede bøxsel seddel till Zigge Torbiørnsen [paa] 1 Løb Sm:  ½ H: i gaarden Gravelsetter, dat: 28 Maij 1715:

 

Dend opsatte Sag i mellem Otte Ouestad og Lars Onesteen  som fra forige ting till nu blef opsatt, angaaende det skiels maal paa hans qvinde Ane Ouestad, som fra forige ting till nu er bleven opsatt, og møtte nu Otte og hans qvinde, men ej Lars Onnesteen, saa møtte og det Eene Vidne Størkor Tesdal  som til foren ej var tilstede, og eftter giorte Eed vidnede hand at hand afvigte Som/m/er  1 aar siden  var paa Ouestad og der hialp at teke et Huus, da hørde hand at Ottes Kone og Lars Onnesteen var i trette sam/m/en, og skieltes  men hvad det var  ved hand icke, ej heller kand det er-

 

1716: 220

 

indre, formodede at vere frj for noget Vidnes byrd i saa fald eftter saa lang tids forløb at aflegge, som og er Conform med Lougen, hvor fore hand widnes byrd ej [i] saa fald kand antages,

  hvor fore dend Sag anseeis af Otte Ouestad unødig at vere indstefnt, og Lars Onnesteen der fore frj Kindes,

 

Dend opsatte Sag i mellem Otte Ouestad og Lars Onnesteen angaaende det skielderie paa Lille Dalle  som og fra forige ting till nu blef opsatt  var atter indstefnt  og møtte nu Otte self, men paa Lars Onnestens weigne ingen,  begge de indstefnte Vidner  Steen Øckeland og Samuel Kolden (Kalden/Kaldem) møtte  deris Vidnes byrd at aflegge, og blef begge Vidnerne frem kaldet, og Eeden for dem af Lougbogen med dens forklaring oplæst, og formanet sandhed at udsige  da  eftter aflagde Eed  vidnede

  Steen Øckeland at hand nu {leste} Nestleden Som/m/er paa Lille Dalle udj et Brølup var tilstede, der var og Lars Onnesteen og Otte Ouestad, da kom Lars Onnesteen med Otte Ouestad i trette om een 5 s: som hand skulle have leveret Otte for een 2 s:  og Otte negtede det at have faaen sam/m/e 5 s: for een 2 s:  da sagde Lars Onnesten till Otte  du er een tyf, hvilcke Otte skiød dem alle till Vidne paa,  videre hørde hand icke den/n/e Sag vedkommende, icke heller ved hand meere i den/n/e Sag at vidne,

  Samuel Kalden (Kaldem) eftter giorte Eed vidnede lige de sam/m/e ord i alle maader som Steen Øckeland till foren vidnet haver i alle maader, og sagde indted meere i denne Sag at vide till at vidne i nogen maade,

  Baar Halvorsen  skaffer  og Størkor Teesdall hiemlede ved Eed at de begge haver louglig stefnet Lars Onesteen i denne Sag,

 

1716: 220b

 

  Otte Ouestad satte i Rette at Lars Onnesteen bør for sit u-bevisligt skielderie mod ham at lide eftter Lougen, og der paa begierede Dom, tillige med omkostning,

afsagt,

Lars Onesteen over bevises med 3de Vidner uden aarsage at have skieldet Otte Ouestad for Een Tyf, og slet indted till sin befrielse der i mod fremfører eller lader fremføre, tj bør sam/m/e ord som Lars Onnesteen i saa maader till og om Otte Ouestad sagt haver, ej at kom/m/e Otte Ouestad till wanære eller æres forkleining i nogen maade, men Lars bør till neste ting at giøre Otte Ouestad der fore een offentlig afbedelse, og bøde til deris Kongl: May: for saadan sin u-bevislig talle 4 rdr:  og give Otte Ouestad udj foraarsagede omkostning 1 rdr: 2 Mrk:  alt inden 15ten dage under excecution eftter Lougen,

 

Tieran Moe hafde atter ladet stefne Normand Willumsen for forige tiltalle, og i lige maade stefnede til Vidne Erick Siursens qvinde Ved Søen paa Giøres!! (Giæres) grund, sambt og Even Grindem, men ingen av dem møtte {ti}  og som befindes at Erick Siursens qvinde Elj er under Halsnøe Closteretz ret, saa hen vises hendes Vidnes byrd till hendes Verneting,  det andet Vidne Even Grindem møtte icke heller, og forklarede LensManden Zacarias Silde forklarede!! at hand den/n/e gang ej er louglig Citerit for dj hand icke  dend gang hand skulle voren stefnt  icke for Elvens storhed kunde komme over dend, men hand tallede med ham dagen eftter  som var i Morgen 14 dage  een Søndag  da lovede hand at ville møde  sit Vidne at aflegge, og som hand i saa maader ej er louglig stefnt, saa vill Sagen atter louglig stefnes, og skall saa gaaes hvis ret er.

 

1716: 221

 

 

Tor Sørem hafde ladet stefne Torkild Egeland formedelst hand nestleden i waarvinden leiede ham een Hest till at vinde med, og sam/m/e Hest er sam/m/e tid hos bemelte Torkild Egeland bleven død, med paastand at hand Hesten bør betalle, tillige med foraarsagede omkostning,

  Torkild Egeland møtte till Sagen at svare, og forklarede at Hesten blef hos ham Siug og fick een stor trutte eller byld under bugen  hvor af hand døde, og som hesten uden hans aarsage blef siug og døde, saa formente hand at hand ej kand svare der till,   hafde og ladet stefne till Vidne der om, Aslack Ryg og Tøris Ryg  som var eftter hans begiering hos ham og besaag Hestens Svaghed,  i lige maade sagde hand at hand straxst da Hesten blef syg sente bud til Tor Sørum!! (Sørem) og lod ham vide hvorledes Hesten var svag, og kom hand self til ham og besaag Hesten

  Tor forklarede at hand var hos Torkild Egeland og besaag Hesten, og fornam at Hesten var svag og hafde een stor trutte under bugen,

  Aslack Ryg eftter giorte Eed vidnede at hand tillige med Tøris Ryg eftter Torkild Egelands begiering gick till Egeland till at besee dend omtvistede Hest, da saag og fornam hand at Hesten hafde faaen een stor trutte under hans bug, og war det med sam/m/e trutte underlig beskaffet, at det gick frem og till bage under bugen paa Hesten  lige som der hafde voren levendes inden fore, ellers kunde hand icke see at Hesten af wanagt eller i andre maader formedelst Torkild Egelands aarsage hafde Ringeste skade eller skavank, men hvad Siugdom det var  viste hand icke, Hesten døde dagen der eftter   videre viste hand icke at vidne her om,

 

1716: 221b

 

  Tøris Ryg eftter giorte Eed vidnede lige de sam/m/e ord som Aslack Ryg widnede i alle maader, og ej heller saag ringeste skavank paa Hesten  uden som af Aslak Ryg forklaret er, og ej videre hafde at vidne,

  Tor Sørum forklarede at hand vell saag sam/m/e Svaghed paa Hesten som Vidnerne hafver forklaret, men formente at Torkild Egeland bør svare ham Hestens werdj  saa som hand kom fra ham frisk og Sund,

  Torkild Egeland der i mod formente at eftterdj hand icke har veret aarsage i Hestens død, hand da ej heller Hesten kand betalle, og begierede der fore een frj Kiendelses Dom,

  ingen af parterne hafde videre her om at frem føre, men begierede Dom i Sagen, hvor fore der om saaledes blef

afsagt

Der befindes icke at Torkild Egeland anderledes har handlet med Tor Sørums Hest end hand burde, men saa snart Hesten blef svag, har hand ej allene sendt bud till Eiermanden Tor Sørem og ladet ham vide hans Hestes Svaghed, hvor paa Tor Sørum Self er hen gaaen till Torkild Egeland og Hesten beseet, og self seet hvad Svaghed Hesten hafde, som hand og nu for retten tilstaar, Men Torkild Egeland har og med 2de Mend  Aslack og Tøris Rygg  før end Hesten døde  ladet dend besee og besigtige, hvilcke Mend nu for Retten Ved Eed har testeret, at de icke kunde see at Hesten formedelst Torkild Egelands medhandling war kom/m/en til skade i ringeste maader, men allene at Hesten hafde dend Svaghed med een stor trutte under sin bug, og ej i andre

 

1716: 222

 

maader, tj kand ieg icke tillfinde Torkild Egeland sam/m/e Hest at betalle, men for dens werdj frj Kiendes,

 

Hans Fosse hafde ladet Citere Iver Oppeim af Halsnøe Closters godtz till at anhøre een deel Vidner paa nogen skiels ord, som skall vere talt af Iver Oppeim paa Gravelsetter nest avigte Som/m/er udj et brølup,  Vidnernes Nafne ere Aslack Ryg, Ellias Fosse, Knud Fosse og Lars Jonsen Sæbøe

  Iver Oppeim møtte  sam/m/e Vidnes byrd at anhøre, saa møtte og de 2de Vidner Aslack Ryg og Ellias Fosse, men Knud Fosse møtte icke  blef berettet af de 2de andre Vidner at hand ligger paa bye veien og icke er hieme, det 4de Vidne Lars Sæbøe møtte icke, blef berettet at hand er af Halsnøe Closters godtz, og der fore hen vises hans forklaring till hans Verneting

  Aslack Ryg eftter giorte Eed vidnede at hand vel var til stede paa Gravelsetter i brølupet, men aldrig hørte hand et ord  undt eller gaat  som blef talt i mellem Iver Oppeim og Hans Fosse, og der fore icke noget kand vidne,

  Ellias Fosse eftter giorte Eed vidnede at hand og var i sam/m/e brølup paa Gravelsetter  men ej hørte et ord af Iver Oppeim til unde talt enten till eller om Hans Fosse i ringeste maader,

  fleere Vidner som før er melt møtte icke,

 

 

 

Dend 30: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killisvig for Fielbergs skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Lars Killisvig med eftterskrefne Lougret, Mons Axdall, Lars Arnevig, Jørgen Kicke, Bendix Øfsthuus, Niels Søe Vangen, Knud Tvett, Madtz og Lars Stangeland, sambt Almue fleere som Tinget søgte

 

1716: 222b

 

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: befallinger som for hen findes indført,

 

 

 

Dend 2dend Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Eitzvog for Fiære skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Tollef Hougland  med eftter skrefne Lougrett, Gunder og Torben Ove, Knud Selsaas, Jacob Nesse, Lars Ove, Olle Huckaas, Olle Olsen Eitzvog, og Johanes Tveit, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes indført,

 

Publicerit Hr: Anders Elliesens udstede bøxsel seddel till Peder Larsen paa 1 Løb Sm: og ½ H: i Prestebolens Jord Birkeland, dat: 25 Junij 1716:

 

Publicerit Hr: Anders Elliesens udstede bøxsel seddel till Ingebregt Olsen paa ½ Løb Sm:  ½ H: [i ??]  dat: 15: Aug: 1716:

 

Publicerit Mag: Jens Skrøders udstede bøxsel seddel till Lars Olsen paa 18 Mrk: Sm: i Traawaagen  dat: 29: decembr: 1700:

 

Mallene Halvors datter \Birkeland/ hafde ladet stefne Truls Løfaas for medelst hand for 3 aar siden har faaen hos hende een Koe paa leie, og hand siden om waaren eftter foregaf at sam/m/e Koe blef af ulfven dræbt og synder reven, og aldrig lod hende saadant vide, før end hun fick det af andre vide, hvor paa hun gik till Løfaas og tallede med ham om sam/m/e Koe, da fortalte hand at Koen var af ulfven saa beskadiget at hun ej kunde leve, hvor fore hand slagtede Koen, og viste hende Huuden og Kiødet  som da nylig var i Røg ophengt,  da bleve de saa forligte, at hand skulle give hende for sin skade 1 rdr: I penge  og helten af Huden og helten af Kiødet, og hun gick der med fra ham  men siden  da hun atter kom igien for at kreve sam/m/e betalling, da var Kiødet mest alt af ham self fortæret  fik hverken hud, Kiøt eller penge,  da laavede de hende

 

1716: 223

 

een anden Koe igien for dend første  som da var qvige, men som hun der eftter kom saa vit at sam/m/e qvige tog Kalf, vilde hun hafve dend, og leiede dend bort till Hans Aase, men da bemelte Hans Aase vilde hente Koen, vilde Truls Løfaas have 1 rdr: i penge til, saa som den/n/e siste Koe skulle vere bedre end dend første, endog at det var 2 aar i mellem fra ulven skulle have revet dend første og indtill hun skulle have dend siste, og i bemelte 2 aar skulle Truls ingen leie betalle,  paastod der fore at bemelte Truls Løfaas bør svare hende Koens werdj, saa som hand icke har kundet bevise at Koen ved ulvens skade var saa svag at hand nødede hende at slagte, og der for uden paastod Dom till foraarsagede omkostning

  Truls Løfaas forklarede at hand vill ved Eed testere at ulven synder ref Koen, men hverken lod hand Koen af Mend besigtige  ej heller sende hand bud till Mallene  Self dend at besee, men slagtede Koen som før er melt  formodede at eftterdj Koen af ulven blef drebt og beskadiget  hand da bør vere frj for dends betalling,  wedstod ellers alt hvis Mallene Halvors datter forklarede angaaende dend forlig med 1 rdr: i penge, helten af Kiødet og Huuden at erlegge, siden atter igien at vilde 2 aar der eftter levere een anden Koe, men vilde og have 1 rdr: i penge i mellem,

  ingen af parterne hafde videre at frem føre  men var Dom begierende,

afsagt,

Eftterdj Truls Løfaas self tilstaar og forklarer, at da hand fore giver ulven skall have beskadiget Mallene Birkelands Koe, som hand fra hende hafde paa Leie  icke enten lod dend af Mend besigtige, ej heller sende bud till Mallene  Self som Eiere, dend at see, før end hand slagtede Koen, men stil tiende

 

1716: 223b

 

dræbte dend, ej heller nu bevislig giør at ulven nogen tid sam/m/e leie Koe haver beskadiget, Saa bør hand betalle till Mallene Halvors datter Birkeland sam/m/e Koe med penge 2 rdr: 3 Mrk:  og udj foraarsagede omkostning 2 Mrk: 8 s:  alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Publicerit Mag: Niels Smeds udstede bøxsel seddel till Guldbrand{sen} Pedersen paa ½ Løb Sm:  ½ H: i dend gaard Berge, dat: 14: Decembr: 1714:

 

Publicerit Sare  Sal: Hr: Petter Hendricksens  udstede bøxsel seddel till Gunder Nielsen paa 2 Løber Sm: udj Syndfør  dat: 4: Decembr: 1710:

 

Publicerit Baar Siursen Biordals udgifne skiøde till Roal Olsen Biordal paa ½ Løb 8 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Indre Biordal  i mod penge 30 rdr:  dat: 27: Novembr: 1715:

 

Publicerit et gl: Markegangs bref i mellem dend gaard Øckeland og Tiernaglen, dat: 15 Maij 1640:

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle Larsen Hofde og Ellj Aasmunds datter for med hin anden begangne Leier maal  der fore at bøde eftter Lougen,

  begge desse indstefnte møtte till Sagen at svare  og vedstod de begge deris forseelse og bad gud bedre Sig, og forklarede qvindfolcket at hun slet indted till bøder hafde at betale,

  Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget om hun noget till bøders betalling er Eiende, Men de alle svarede at hun ej det allerringeste till bøders betalling er Eiende i ringeste maader, og ej eier meere end de gl: Kleder hun gaar udj

  Kongl: May: Foget satte i Rette at Olle Larsen Hofde bør bøde sine bøder eftter Lougen, og som qvindfolcket icke noget er Eiende  saa paastod hand at hun bør straffes paa Kroppen eftter deris May: Forordning

afsagt,

Eftterdj Olle Larsen Hofde og Elj Aasmunds datter self tilstaar

 

1716: 224

 

med hin anden Leier maal at have begaaet, saa bør Olle Larsen Hofde at bøde sine fulde Leiermaals bøder 24 Lod Sølf, og det inden 15ten dage under excecution eftter Lougen,  Men som qvindfolket Elj Aasmunds datter indted till bøders betalling er Eiende, saa bør hun eftter deris May: udgangne Forordning at straffes paa Kroppen med Arbeide udj Spindehuuset saa lenge at hun sam/m/e bøder med arbeide  naar hver dag for 8 s: danske Reignes  sine bøder har fylist giort,

 

Natanel Øckeland hafde ladet stefne Baar Lokne for medelst hand skall have ført et døt best eller Koe fra Tiernagelen og hen till Øckelands udmark  og ført det der paa Land og lagt det, og sam/m/e best hafde saadan slem sygdom som kaldes bog syge, at naar saadan døt best ligger for andre Creaturer, da besmites de med sam/m/e syge, og saaledes kand forderve een heel bøygd  paastod der fore at Baar Lokne  som haver hen ført sam/m/e best, bør igien føre det der fra  og betalle ham sin anvente bekostning

  Baar Lokne møtte, vedstod at hand hafde ført sam/m/e best som var død af den/n/e slem/m/e omtalte Syge  for Tomes Tiernagel og hen Paa Øckelands Mark, men som at Tom/m/es Tiernaglen till foren Paa sam/m/e sted hafde hen ført eet andet best som af sam/m/e syge war død for hannem, till sam/m/e sted, saa formente hand at hand bør vere frj for Natanael Økelands tiltalle, saa som hand det giorde eftter Tom/m/es Tiernaglens begiering  og hand lovede ham at staa inde for hvad skade hand der af kunde til woxe,

  Natanel Økeland paastod at Baar Lokne bør til Kiendes sam/m/e best igien at bort føre  og betalle ham sin anvente bekostning,

  ingen af parterne hafde videre at frem føre, men begierede Dom,

 

1716: 224b

 

afsagt

Baar Lockne tilstaar self, at hand har hen ført paa Lick wicken een død Koe til hørende Tom/m/es Tiernaglen  hvilcke døde Koe hafde dend farlige og besmitsom/m/e Siuge  bog sygen kaldet, hvor af andre Creaturer kand og bekom/m/er sam/m/e fordervelige syge naar de saadant Aadsel over kom/m/er,  har og ført det till Søes fra Tiernagelen, og flaadet det paa Søen der fra till bemelte sted Økeland,  saa bør Baar Lokne inden 3 eller 4re dage i det lengste at føre det igien fra dend sted hvor hved hand det har ført, og til det sted hvor det icke kand vere noget levende Creatur til skade, og det under 3 rdr: bøder till deris May: saa frembt det icke inden dend tid eftter kom/m/es, og der for uden inden 15ten dage at betalle till Natanael Økeland i foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske under excecution eftter Lougen,  og saa frembt hand formeener at Tom/m/es Tiernaglen der udj er aarsage, saa gives ham Regres, Tom/m/es der fore at søge, og sin skade hos ha/nnem/ at indtale  som hand best ved og kand,

 

Jon Tøsvold og Jon Løngholm blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge deris Lougrettes Eed,

 

Torben Syndfør, Hans Fion, Ellend Tvetteskog, Torgier Eilleraas, Frans Sveen, Peder Rydmyr, Olle Bue og Siur Færaas, blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

 

 

Dend 4de Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Næll Hysingstad  med eftterskrefne Lougret, Tore Tottland, {Rasmus} Helge Tottland, Svend Espeland, Olle Teigeland, Colben Skimbeland, Helge yttre Haavig og Endre Indre Haavig, sambt Almue fleere som tinget søgte,

 

1716: 225

 

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve som for hen findes indført,

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste udgangne Patent om Høyeste Rettes holdelse for aar 1717:  dat: 16: octobr: 1716:

 

Tøris øfre Øckeland og Iver Wattne blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

eftterskrefne blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene, Paal Berøen, Niels Berge, Torkild og Rasmus Holme, Paal Støtland, Niels Følckenes, Olle og Tosten Alswaag.

 

 

 

Dend 7: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Windenes for Waags skibredes Almue, i oververelse af Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Sallamon Windenes, med eftterskrefne Lougrett  Johanes Waage, Olle Walham/m/er, Gabriel Helleland, Rasmus Hofstøe, Johanes Olsen Drivenes, Niels Backe, Mons Huckenes og Olle Hougeland, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes opteignet,

 

Publicerit Matias Ellingsens udstede bøxsel seddel till Asbiørn Jacobsen paa 2 Spands teiger i Nore Drivenes, dat: 9: octobr: 1716:

 

Fridrick V: Springpil hafde ladet stefne Olle Fikes!! (Fities) Kone Britte for medelst hun ham med skields ord skall have over faldet, der fore at lide eftter Lougen

 

1716: 225b

 

hafde og ladet stefne till widne Marte RemberEide og Jon Fities Kone Ane Fitie,

  Britte Fieite!! (Fietie) blef paaraabt men icke møtte  ej heller nogen paa hendes Veigne,

  ingen af widnerne møtte heller til stede,

  Lensmanden Sallamon Windenes og Hans RemberEide hiemlede ved Eed at de louglig har stefnet baade Britte Fietie og begge Vidnerne,

  Sr: Springpil beklagede sig at hans Vidner ej møder  begierede at de under straf bør paalegges at møde,

afsagt

Sagen beroer till neste ting, hvor da Britte Fietie bør møde, men som widnerne icke heller Comparerer  endog de louglig er warslet, saa paalegges dennem till først kom/m/ende Ting at møde  deris Sandhed at udsige i denne Sag, og det {under} een hver for sig under 2 rdr: bøder, saa frembt de icke kom/m/er tilstede,

 

Lars Kalvenes haver ladet stefne Niels Fagerbacke formedelst hans Creaturer haver nest leden Høst giort skade paa hans ager og opæt hans Koren, det at betalle,   hafde og ladet stefne till Vidne som skaden har besigtiget  Halvor Rabben og Niels Weivaag  som og møtte, og eftter giorte Eed forklarede at de eftter Lars Kalveneses begiering kom hen till hannem for at besee dend skade som Niels Fagerbackes Creaturer hafde giort paa Lars Kalveneses Koren, og befant at skaden war till 2 td: Koren, men naar skaden var giort  veed de icke, men det var till wesse meere end 14ten dage,  men Niels Fagerbacke forklarede at det var meere end 5 uger eftter skaden var giort,  og tilstod Lars self at det var 14ten dage,  saa forklarede og Niels Fagerbake at hans Creaturer var indkom/m/en igien!! (igiennem) Lars Kalveneses egen gierdesgaard, saa som dend var u-louglig,  de 2de Mend Halvor Rabben og Niels Weivaag forklarede, at de og haver beseet Jerdes gaarden

 

1716: 226

 

og befant dend at vere nogen ledes skickelig, men dog ej for wanefuld qveg,  Niels Fagerbake forklarede at da skaden skeede var Jerdes gaarden icke døgtig, og straxst der eftter forbedrede hand sin gaard saa dend blef bedre end før,  Lars Kalvenes forklarede at Niels Fagerbakes Creaturer er wanefuld og bryder gaard,  Men Niels svarede at de aldrig bryder igienem noget lougligt gierde, og formente der fore at vere frj for denne Sag,

afsagt,

Eftterdj Lars Kalvenes self tilstaar at det var 14ten dage eftter at Creaturene hafde giort skade paa hans ager før end hand lod besigtige enten skaden eller Jerdes gaarden, der hand dog straxst burde saadant have giort, saa frj Kiendes Niels Fagerbake for Lars Kalveneses tiltalle,

 

Publicerit Dirich Meiers udstede bøxsel seddel till Niels Johansen Meelingen paa 1/6 part udj Nordholmens Laxse Fiskerie  dat: 31: octobr: 1716:

 

Olle Brecke hafde ladet stefne Johanes Huusevig for skyld,  i lige maade hafde Johanes Huusevig stefnet Olle Brecke Contra for sam/m/e skyld, og møtte begge parter till Sagen at svare,

  Johanes Huusevig Refererede sig till det skifttebref som er forrettet eftter Olle Breckes Kone Sygnj Størks datter, som blef fremvist  dat: 23: Novembr: 1712:  hvor hannem hos Olle Brecke er tillagt 3 rdr: 2 Mrk: at nyde, og som Olle Brecke sam/m/e tid var tilstede  saa formodede Johanes at nyde Dom paa hvis sam/m/e skifttebref om melder,  ellers vedstod hand paa sam/m/e gield at have oppebaaret øll for 6 s:  brendeviin for 12 s:  een øg till leie  8 s:  Melderleie  1 Mrk: 12 s:  og leie for een baad til Byen  1 Mrk: 14 s:  til sam/m/en 4 Mrk: 4 s:  hvilcke og Olle Brecke wedstod,

  Widere hafde de icke med hin anden at talle i den/n/e Sag

 

1716: 226b

 

uden allene een gl: Reigning de/nnem/ har voren i mellem for nogle og 20 aars tid siden, hvor om ingen af dem viste at giøre nogen ret forklaring, men hvad dend Eene forklarede at dend anden haver bekom/m/et  det negtede dend sam/m/e  og saaledes paa begge sider icke ville eller kunde giøre {her} \der/ om nogen ret forklaring,

afsagt,

Af det i Rette lagde skifttebref forrettet den 23: Novembr: 1712: eftter Olle Brekes qvinde Sygnj Størks datter fornehmes, at Johanes Huusevig dend tid er tillagt at nyde hos Olle Breke 3 rdr: 2 Mrk:  hvilcke hand og bør nyde naar fra gaar 4 Mrk: 4 s: som Johanes Huusevig siden skifttes holdelse hos Olle Breke bekom/m/et hafr:  bliver saa till Rest 2 rdr: 3 Mrk: 12 s:  som Olle Breke hannem tillige med 2 Mrk: i omkostning inden 15ten dage bør betalle under adfer eftter Lougen, men hvad sig ellers dend gl: Reigning angaar som kan vere i mellem dennem, da som de begge self tilstaar at det er meere end 20 aar siden, saa er sam/m/e gield eftter Lougen af ingen Verdj,

 

Biørn Gouxsem haver ladet stefne Biørn Windenes for medelst hand vill negte hannem dend halfve deel at bruge udj dend Laxse vaags part i Wige waag  hvor om de har voren forEenede,

  Biørn Windenes møtte till Sagen at svare og vedstod i alle maader at de om denne Laxsevaags part  som er dend 1/6 part  har voren og er forEenet at bruge hver dend halve deel af, i lige maade saa vit af Skomsnæs  som till sam/m/e Wiige waag henhører, men dette er det som strider i mod ham at Biørn Gouxsem har lovet ham at søge at sidde i andre Laxse waager  og der deele i lige maade helten med ham, hvilke hand har giort i nogle aar, men siste aar icke,

  Biørn Gouxsem der til svarede at dend forEening om

 

1716: 227

 

sam/m/e siddelse var ej anderledes end naar det med Magelighed kunde skee, og da hand hafde eller kunde faa Folk at leie, skeede det, men nu siden dend seeniste udskrivelse er ham ike mueligt noget Meniske at faa till lie!! (leie) i waagene, og der fore icke kand side i andre vaager end denne vaag,  begierede Dom paa dend halve part i omelte waage part sin lifs tid at nyde eftter deris Contract og forEening, saa som hand dend halve bøxsel betalt haver, men Biørn Windenes allene bøxsel seddelen, den/n/e Contract skulle ej allene vare i hans lifs tid, men end og om hand døer  i hans Kones lifs tid, hvilcket og Biørn Windenes tilstod saa vere forEenet,

  ingen af parterne hafde videre at frem føre i Retten  men begierede Dom,

Afsagt,

Biørn Windenes tilstaar self for Retten med Biørn Gouxsem at vere forEenet om dend Siete part i Wige waags Laxse waag  med hvis part af Skomsnæs Laxse Fiskerie som till sam/m/e Wiige waag hen hører  at hand dend halve part med hannem sin og sin Huustrues lifs tid at skulle nyde till brugs, for hvilcke halve part hand og sin bøxsel betalt haver, Saa bør og sam/m/e deris forEening og Contract at blive {og} \Ved/ Magt  og Biørn Gouxsem i hans og hans qvindes lifs tid denne part i Wige waag og med videre af Skomsnæs som der under hen hører  at bruge, og hvad Fisk der fanges saa vit sam/m/e parter vedkom/m/er  at nyde dend halve deel med Biørn Windenes, og der i mod betalle dend halve afgiftt,

 

Biørn Windenes og Hans Leevaag blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Olle Faden!! (Fonden?), Endre og Paal RemberEide, Endre Prestbøe, Niels Meeling, Knud Kleppe, Halvor Rabben og Niels Weivaag blef udnefnt til kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

1716: 227b

 

 

 

Dend 12: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Sioe for Skaanevig og Opdals skibredes Halsnøe Closter Almue, oververende Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmendene Johanes Sioe og Tosten Skaarpen, med Almue fleere som tinget søgte, hvor da Retten blef betient af eftterskrefne Lougrettes Mend, Niels Eie, Olle Sæbøe, Lars Olsen Lande, Lars Sætre, Johanes Qvidevold, Iver SæfverEide, Johanes Sioe og Knud Sæbøe

  Sr: Peder Jensen satte ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Krigstyren udj Norge  dat: 11: aug: 1716:

 

Publicerit HøyEdel baarne Hr: Stiftt befallings Mand Undals Missive till Sr: Peder Jensen  at Halsnøe Closters Almue skall svare af indverende aars dagskatt 462 rdr:  dat: 17: octobr: 1716:

 

Publicerit de Høye Herrer i Sloslougen  deris Naadige ordre om Proviant at forskaffe, dat: 21: aug: 1716:

 

Publicerit de Høye Herrer i Sloslougen  deris Naadige ordre om som!! (samme) proviantz hastige forskaffelse  dat: 2 Novembr: 1716:

 

Publicerit Nicolay Bierings udstede Caution for Sr: Peder Jensens Forpagtings Summa over Conssumptionen i Ryefylcke, dat: 23: Novembr: 1716:

 

Publicerit Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddel till Chrestopher Chrestophersen paa 3 Vetter Næfver i Halsnøe Closters Jord Birkestrand, dat: 13: 8br: 1716:

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Lars Hansen paa ¼ Løb Sm: og ¼ H:  dat: 6: Januarj 1716:  i gaarden Tvet,

 

Publicerit Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddel till Isack Nielsen paa ¼ L: Sm: og ¼ H: i gaarden Tvet, dat: 6 Januarj 1716:

 

1716: 228

 

 

Sr: Peder Jensen Smidt till spurte Almuen af begge desse skibreder, om dennem ej er Vitterligt at de 2de Jorde parter udj Skaanevigs skibrede  Halsnøe Closteret til hørende  indeverende aar ligger øde og af ingen bliver brugt, saa som   Meehuus  1 L: 18 Mrk: Sm:   og ytre Boge  1 Løb Sm:    Ilige maade udj dend gaard Mit Waage i Opdals skibrede  1 ½ Løber Sm:  hvor af hand ingen skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed {betalles}, bekom/m/er,

  Almuen over alt af begge desse skibreder her till svarede at det nok er i sandhed vist at desse 2de Jorde parter i Skaanevigs skibrede  og de 1 ½ Løb Smør i Opdals skibrede indverende aar ligger øde og af ingen bliver brugt, saa slet indted der af till Forwalteren enten udj skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed er bleven betalt,

  Dette begierede Sr: Peder Jensen at maatte indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som hannem ej kand veigres

 

Sr: Peder Jensen Smidt haver ladet stefne Tieran SæfverEide for slagsmaal med Halvor SæfverEide  som er een Lænetz bunde, som skall have skeed nestleden Som/m/er paa weien till Byen, udj Biellands øen hos Jan Tronsen  som der er boende,   hafde og ladet stefne till Vidne Jan Tronsen og hans qvinde Berette Tors datter  som alle møtte till Sagen at svare,

  Tieran SæfverEide  som var til stede  negtede at vide af noget slagsmaal,  hvor fore Vidnerne begge toe blef frem kaldet og advaret at sige deris sandhed, Eden og for dem med dens forklaring oplæst, og frem kom først

  Jon (Jan) Tronsen  som eftter giorte Eed vidnede, at nest afvigte Som/m/er  dend tid Børse Mendene skulle fare till Byen, da kom baade Tieran og Halvor SæfverEide till Biellands øen, og de drack

 

1716: 228b

 

der een potte øll eller toe, og i blant anden talle {slog} skielte Tieran SæfverEide for een tyf mange gange, der paa slog Halvor i bordet med sin Hand  og slog bordet i synder   straxst kom de i slagsmaal sam/m/en  og sloges lenge, saa de kom begge paa gulvet at ligge, men hvem der slog først  ved hand icke, men hand saag at Halvor altid laag oven paa Tieran, men een hver af dennem giorde sit beste og slog som de kunde best, hand skiellede dem ad   videre viste hand icke at vidne,

  Berette Tors datter eftter giorte Eed vidnede lige de sam/m/e ord som hendes Mand Jan Tronsen vidnede i alle maader fra første til siste, og ej viste meere i den/n/e Sag at vidne,

  Sr: Peder Jensen satte i Rette at Tieran SæfverEide bør bøde eftter Lougen  og der om begierede Dom.

  Tieran SæfverEide her til svarede at hand slet indted veed af dette slags Maal, saa som \hand/ veed slet indted der af  tj hand var droken, og forklarede at Halvor over falt ham først, hvor fore hand maatte forsvare sig, negtede dog icke at hand jo sagde til ham at hand war beskylt for een tyf, og bad ham legge saadan Sag fra sig

  ingen af parterne hafde videre i Sagen at frem føre, uden Sr: Peder Jensen paastod Dom i Sagen till bøder,

afsagt,

Eftterdj Tieran SæfverEide med 2de Vidner over bevises at have voren i slagsmaal med Halvor SæfverEide  og sloges med hannem paa Biellands øen i Jan Tronsens Huus, og self ved sit skiels maal paa Halvor har voren aarsage i dette Clammerie, endog icke kand bevises at Halvor først haver slaget Tieran, men eftter Vidnernes forklaring begge slaget hin anden, tj bør Tieran SæfverEide eftter saadan beskaffenhed at bøde till deris May: eftter Lougen slagsbøder  som er 9 rdr:  og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

1716: 229

 

 

Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Tieran SæfverEide for slagsmaal med Godskalck Waagen  der fore at bøde eftter Lougen,  ingen Vidner var den/n/e sinde stefnt, men Johanes Sioe berettede at Vidnerne ere af Lænes godtz, og der fore nu ej møder {nu},

  Sr: Peder Jensen begierede opsettelse till første ting  at widnerne kan blive Citerede,

  Tieran SæfverEide møtte og gandske negtede at have slages med Godskalck Waagen,

  hvor fore Sagen till waartinget beroer, og skall da gaaes videre der udj hvis ret er.

 

Sr: Peder Jensen hafde ladet stefne Wier Aartun for slagsmaal med Niels Qvandal  som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu Wier Aartun og endnu negtede at have slages med Niels Qvandal  og forskiød sig der \om/ til Vidnernes forhør,

  Sr: Peder Jensen begierede opsettelse till neste ting, at hand sine Vidner kand faa indCiterit, som er Olle Hafnen af Lænetz godtz  og Gunder Østmand paa Baronietz godtz  hvor fore sam/m/e Vidners forklaring henvises till een hver af deris rette forum  der at giøre deris forklaring, saa som de nu ej godvillig deris widne her vil aflegge,

 

Paal Nielsen Indre Bouge og Giør Lande blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Publicerit Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddel till Adskild Adskilsen paa ½ Løb Sm:  ½ H: i Halsnøe Closters Jord Matre  dat: 26: Martj 1715:

 

 

 

Dend 14: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa dend gaard Ryen for Etne og Fielbergs skibredes Almue af Halsnøe Closters godtz, oververende Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Kaald Tvet  med eftterskrefne Lougrett, Aslack Lien, Jon Giære paa Olle Øyens Veigne, Tollef LøverEide, Niels Røen, Jon Flaatten i steden for

 

1716: 229b

 

Lars Biørk, Lars Ousvaag i steden for Godskalck Haaland, Iver Opeim og Niels ibid:  sambt Almue fleere som Tinget søgte,

 

Publicerit de Kongl: breve og andre befallinger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel til Jon Larsen paa dend gaard Eichaas  Halsnøe Closteret till hørende  skylder aarlig ½ Løb Sm:  dat: 14 Decembr: 1716:

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Jacob Torsen paa 1 1/3 L: Sm: og 1 H: i dend gaard Kaatte, dat: 30: Novembr: 1716:

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Olle Olsen paa 1 L: Sm:  1 H: i Halsnøe Closters godtz Indbiue, dat: 30: Septembr: 1716:

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Knud Torkilsen paa 2 Løber Sm: i Halsnøe Closters Jord Indbiue, dat: 30: Septembr: 1716:

 

Sr: Peder Jensen Smidt tillspurte Almuen af begge desse skibreder om dennem ej Vitterligt er at eftterskrefne Jorder  Halsnøe Closteret till hørende  indeverende aar ligger øde  af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af nogen skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed {at} betaller, saa som udj   Etne skibrede  Frettes udlade  1 pd: 6 Mrk: Sm:   Egeland  1 pd: Sm:   Gundegiær  1 L: 12 Mrk: Sm:   udj dend gaard Giære 6 L: 18: Mrk: Sm:     Fielbergs skibrede   udj Tvet 1 L: 18 Mrk: Sm:   i Dyrem 2 L: 22 ½ Mrk: Sm:   udj Indbiue 6 L: 2 pd: 3 Mrk: Sm:   udj Svalland 1 L: 1 pd: 3 Mrk: Sm:   og udj Axdal 1 Løb Sm:

  Almuen der till svarede at det dennem nok som witterligt er at desse Jorder og Jords parter som melt er indverende aar som till foren ligger øde  af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af nogen skatter, Landskyld eller Leeding till Forvalteren betalt er,

  dette begierede Forvalteren Sr:

 

1716: 230

 

Peder Jensen Smidt at maatte indføris, og hannem af Retten beskreven meddeelis,

 

Der eftter frem kom for Retten Andreas Kollerup  som paa Monss: Jens Lems weigne forklarede, at nestleden Som/m/erting dend 12: aug:  da hand paa ermelte Monss: Jens Lems Veigne hafde indkaldet een deel af Halsnøe Closters Leilendinger her af desse 2de skibreder  som restede med deris Rettighed for det aar 1711:  hvor i blant og var dend Mand Niels Flaaden af Etne  som da ej enten møtte eller lod svare till Sagen  ej heller lod frem wise sin Landskylds bog, sambt og de 2de Mend Johanes Evensen Giære og Knud Huustoftt!! (Huustvet), hvilcke bemelte Mend i det da forwervede Tingsvidne forlidet var anført at vere skyldig, hvilcke forseelse skeede ved Tingsvidnes Reenskrivelse, begierede der fore at deris bøger nu atter for Retten maatte eftterseeis hvad deris endelige rest er, paa det at sam/m/e forseelse igien kunde rettes, og de siden der eftter at betalle hvis de endelig skyldig bliver,  Hvor fore sam/m/e 3de Mend for Retten blef frem kaldet og paaraabt, og frem kom først

  Niels Flaaden  som sin Landskyld bog frem viste, hvor udj befantis det aar 1711 at staa til rest 1 rdr: 4 Mrk: 6 s:  Fierde penge 1 Mrk: 5 s:  till sam/m/en 1 rdr: 5 Mrk: 11 s:   som hand og self tilstod at vere skyldig,

  Johanes Evensen Giære befantis eftter hans bogs udvis, som Lensmanden Kaald Tvet paa hans veigne i Retten indleverede  at vere skyldig sam/m/e aar 1711 ald sin Rettighed  3 rdr: 3 Mrk: 7 s:  4de penge 4 Mrk: 2 s:  till sam/m/en 4 rdr: 1 Mrk: 9 s:

  Knud Huustvet frem viste sin bog  og befantis hand

 

1716: 230b

 

der udj at staa til rest med 1 rdr: 1 Mrk: 12 s:  fierde penge 1 Mrk: 2 s:  till sam/m/en 1 rdr: 2 Mrk: 14 s:   der af er till Sr: Peder Jensen leveret 2 Mrk: 8 s:  saa der nu endelig Rester 1 rdr: 6 s:  som hand og self tilstod,

  Dette begierede Andreas Kolderup paa Monss: Jens Lems weigne, at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som hannem ej kunde weigres

 

 

 

Dend 16: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Haaversholm for Fiære skibredes Halsnøe Closters Almue, over verende Halsnøe Closters Forwalter Sr: Peder Jensen Smidt  med eftterskrefne Lougret, Eilluf Haaversholm  Halsnøe Closters Lensmand  Aanund Biørgen, Knud Framnes, Olle Egeland, Peder Aasbøe, Lars Wihofde, Gunder Øckeland, og Peder Apeland, sambt Almue fleere som Tinget søgte

  Monss: Peder Jensen Smidt satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Forordninger og andre befallinger som for hen findes Specificerede

 

Sr: Peder Jensen Smidt tilspurte dend gandske Almue, om dennem ej Vitterlig er at desse eftter Nefnte Jorde parter  Halsnøe Closteret til hørende  indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af till hannem nogen skatter, Landskyld eller anden Rettighed betaller, saa som af   Møcklevold  2 pd: S:   Westre Braatvet  1 Løb 2 pd: 2 Mrk: Sm:   Østre Braatvet  1 L: 1 pd: 18 Mrk: Sm:   og udj Appeland 1 pd 12 Mrk: Sm:

  Almuen der till svarede at det dennem noksom witterligt er at sam/m/e benefnte Jordeparter  Halsnøe Closteret till hørende  indverende aar saa vel som

 

1716: 231

 

før ligger øde, af ingen er bleven brugt eller besidet, saa indted der af enten skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Forwalteren betalt er,

  dette begierede Sr: Peder Jensen Smidt at maatte indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis,

 

Olle Brattestøe og Ellend UlfEbne blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

 

 

Dend 18: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Graaf for Halsnøe Closters Almue af Føyens og Waags skibrede, oververende Halsnøe Closters Forwalter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Gunder Graaf  med eftterskrefne Lougrett, Olle Johansen Nordhuglen, Willum Huckenes, Colben Hage, Peder Graaf, Mons Bielland, Peder Eldøen, Jens Næs, og Peder Spidsøen, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Sr: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Breve og Forordninger som for hen er Specificeret,

 

Sr: Peder Jensen Smidt till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at eftter skrefne Halsnøe Closters Jorder dette aar ligger øde, af ingen er bleven brugt eller besidet, hand af dennem ingen skatter, Landskyld eller Rettighed bekom/m/er, saa som udj   Føyens skibrede,  Grindem  3 L: Sm:   Urang  2 pd: 6 Mrk: Sm:   Steens(land)  2 pd: 12 Mrk: Sm:    i Waags skibrede   Lande  1 L: 1 pd: 12 Mrk: (Sm:)   Skomsnes  1 pd: 21 Mrk: Sm:   og Toftteland  1  pd: 12 Mrk:

 

1716: 231b

 

  Almuen der till svarede at det nock er sandferdigt at desse benefnte Jorder og Jords parter  Halsnøe Closter till hørende  indverende aar som før ligger øde, af ingen er bleven brugt eller besidet, saa ingen findes som af dennem till Halsnøe Closters Forwalter nogen skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed betaller,

  Dette begierede Sr: Peder Jensen Smidt at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis,

 

Tosten Skaarpen  Halsnøe Closters Bunde Lensmand udj Opdals skibrede  lod wed Willum Hukenes sig høylig beklage, hvorledes at nestleden Foraar i Fasten  bort døde for ham een af Unnerems Kierkes Kiør som hand hafde hos sig till Leie, og det af Kalbur!! (Kalfbur), og frem førte der om till Vidne Anders Torbiørnsen  tillholder i Skaarpen  og Aagaate Ols datter paa Berget i Løckham/m/er Sundet, som skall have seet at denne Koe af Kalfbur i hans Floer bort døde,   og frem kom begge desse 2de widner, som eftter giorte Eed forklarede, at de begge toe tillige {tillige} med Jacob og Olle Wee war tilstede paa Skaarpen hos Tosten da denne bemelte Kierke Koe hafde undt af Kalf, og de saag at Koen døde i Tosten Skaarpens Floer eller Fæhuus, og det af slet ingen anden syge, end af Kalf, og var de sambtlig med og drog Koen af Floren da hun var død,

  Dette begierede Willum Huckenes paa Tosten Skaarpens Veigne, at maatte indføris og ha/nnem/ Tingsvidne der paa Meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde veigres.

 

1716: 232

 

 

Dend 19: Decembr: blef Retten betient paa Sundhords Toldsted, oververende de 2de Lougrettes Mend Mons Bielland og Peder Eldøen.

  hvor da deris Kongl: May: Tolder og Contraleir  Sr: Chrestian Flores og Jacob Koefod, hafde ladet stefne Een skaask!! (skotsk) skipper Ved Nafn John Robbersen, liggende paa Leervigen her ved Toldsteden, med sit førende skib  Willem kaldet, kom/m/en fra Qvinds-Ferrie udj Skaattland, som skall hafve haftt inde i sam/m/e sit førende Skib een deel u-angifne ware, der fore at lide eftter deris Toldordinasse, sam/m/e forsvegne ware at vere Confisqverit, for dem at betalle Told eftter deris May: Told Rulle, og de der ved foraarsagede omkostninger

  bemelte Skipper møtte till Sagen at svare.

  Tolderen og Contraleriuren!! indleverede udj Retten skipperens angivelse, som hand  da hand till Toldsteden ankom  for dennem afgaf  dat: 8: Decembr: 1716:  forklarede der hos at før hand sam/m/e angivelse overleverede, blev ej allene skipper, men end og alle de Folck paa skibet war, alvorlig formanet at angive Rigtig, saa indted ved jnqvicicionen dennem till skade skulle befindes  men Skipperen eftter 3 á 4: ganges advarsel sagde slet indted meere inde at have end som angivet var, og eftter at de begge skibet jnqvirerede  befant de at der var i skibet u-angivet, som de fant alt sam/m/en i Cagyte(n?) eftterskrefne stoffer,  Lærret, Hatter og Rage Knifver  {Ne…} som nu her paa Tolboeden befantis og af de tilforordnede taxere Mend blef opmaalt, beseet og taxeret som følger,

  1 støcke Røt skaatte plæt  holder 50 allen langt  3 q:t(er) bret  á 12 s:  er 6 rdr: 1 Mrk: 8 s:

 

1716: 232b

 

  1 stk: graaftt Røt skaatte Kiersei  3 q:ter bret og 52 al: langt  á 1 Mrk:  er 8 rdr: 4 Mrk:

  1 stk: blaat Mackei  3 q:ter bret  holder 54 allen  á 10 s:  5 rdr: 3 Mrk: 12

  1 stk: stribet ulden stof  holder 74: allen  ½ allen bret  hver allen wurderet for 6: s:  er 4 rdr: 3 Mrk: 12 s:

  1 støcket dito  84: allen lang  ½ allen bred  á 6: s:  er 5 rdr: 1 Mrk: 8 s:

  1 stk: dito  88: al: langt  ½ al: bret  á 6 s:  er 5 rdr: 3 Mrk:

  1 stk: dito  88: al: langt  ½ al: bret  á 6 s:  er 5 rdr: 3 Mrk:

  1 stk: dito  95 allen lang  ½ al: bret  á 6 s:  er 5 rdr: 5 Mrk: 4 s:

  1 støcke graaftt strylæret  30: al: langt  5 q:ter bret  á 8 s:  er 2 rdr: 3 Mrk:

  1 stk: dito  graavere  20 allen langt  5 q:ter bret  á 5 s:  er 1 rdr: 4 s:

  3: graave Hatter á 2 Mrk:  er 1 rdr:

  1 dusin gemeene Rage Knifve  af werdj 1 rdr:

  Og beløber sig saa bemelte u-angifne ware till penge udj alt 52 rdr: 5 Mrk:

  Tolderen tillige med Contraleiuren paastod at sam/m/e ware eftter Told Rullen bør vere Confischverede, og skipperen at betalle Tolden med paagaaende omkostning

  Skipperen  som var tilstede, wedstod at desse u-angifne ware blef funden i hans skiberom, tilstod og at Tolden med Contraleiuren noksom advarede ham og alle hans inde havende Folk  Rigtig at angive, men beklagede sin forseelse, formodede at naar hand Tolden betalte, hand da maatte igien bekom/m/e sine ware,

 

1716: 233

 

  der eftter till spurte Tolderen Sr: Flores og Sr: Koefod skipperen og Kiøbmanden, om de ville beholde sam/m/e u-angifne ware for hvis de wurderet er, eller og lade det kom/m/e till auction,

  Men de begge der til svarede at de det slet indted for dend pris vill eller kand beholde, saa som det saa høyt er taxerit som det i Skottland kosted haver,

  ingen af parterne hafde videre at proponere, men paastod Dom i Sagen,

Afsagt

Eftterdj at der er blefven befunden udj Skipper John Robbersens førende skib  Willum kaldet, liggende her paa Leervigen, een deel u-angifne ware, som udj agterne findes Specificerede og taxerede  hvilcke icke udj sam/m/e skippers angivelse findes Specificeret, hand og self tillstaar at sam/m/e ware udj hans skib u-angiven af Tolderen Sr: Florens og Contraleiuren Sr: Koefoed, ved dend af dem holdende Inqvicicion er ertappet, saa bør sam/m/e u-angifne ware eftter Toldrullens formeld at vere Confischverit, og skipperen der for uden der af deris May: Told at betalle, (saa) vell som denne prosseses bekostning og den/n/e Doms beskrivelse  at Erlegge till Citanterne med 12 rdr:  alt inden {15ten dage} \3de Solle Merke/ under excecution eftter Lougen,

 

1716: 233b

 

 

 

Udi denne Protocol  som indeholder Toe Hundrede Tredive og Otte nummererede igiennemdragne og forseiglede blader  Hafuer Kongl: May:ts Sorenskriver ofuer Sundhorlehn og Halsnø Closter  Seigr: Peder Heiberg  rigtig at indføre alt hvis som for Retten udj hans allernaadigste anfortroede Sorenskrifuerie i eftterfølgende Trende Aar forefalder, og det saaledes som hand eftter Edse(?) og Embeds plicht agter at ansvare og beckient wære;  wed bem:te 3 aars forløb, skal denne Protocoll igien indleveres, og derimod een anden under behørig forseiglig udtage

Bergen dend 31 Januarij Ao: 1714.

A. Undall.

 

 

 

 

 

 

Året 1716 og den heile tingbok nr. 31 herved til ende.