Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
1714:
1
Dend
16: Februarj blef holden almindelig Waarting paa Homelvig for Waags og Opdals
Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Gunder Ambland, med eftter skrefne Lougrett, Chrestopher og Jacob
Gudøen, Siur Toe, Peder Espevigen, Johanes Unnerem, Sallamon Sollem Hans og Arne Lj, sambt Almue fleere
som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
dend satte Capituls Taxt for avigte aar dat: 1713:
Publicerit
Chrestopher Chrestophersen Wattedall, Johanes Olsen Unnerem og Even Johansen
Aarbake, deris udstede bøxselseddel till Olle Olsen paa 1 Løb og 18 Mrk: Sm: i
dend gaard Øfre Dalland i Opdals Skibrede beliggende, dat: 15
Januarj 1714:
Publicerit
Olle Johansen Elsager, Johanes Johans: Hamerhoug, Even Johansen Aarbacke,
Johanes Axselsen
boende i Bergen, deris udstede eller udgivne skiøde till Willum
Jonsen Elsager [paa] 2 pd: 4 7/64 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard bemelte Elsager og self haver hand til Eiende den till foren
i gaarden paa sin Huustrues Veigne 7 57/46!! Mrk: Sm: saa hand nu er Eiende i bemelte gaard
Elsager 1 L: ¾ Mrk: Sm: med bøxsel og
det i mod penge 66 rdr: 4 Mrk: nok
selger Johanes Axselsen till bemelte Willum Jonsen Elsager i dend (gaard) Lj i
Skaanevigs Skibrede 6 Mrk: Sm: med bøxsel
(og i) dend gaard Næsse i Føyens skbr: 9 Mrk: Sm: 1/8 Hud, (dat:) 26: Novembr: 1712:
1714:
1b
Maren Sal: Mickell
Uldrecks hafde ladet stefne Rasmus
Stangeland for gield eftter hendes bog, og der om møtte Arne Østevold som paa
hendes Veigne indleverede en Reigning og det uden nogen haand ickun paa slet
papir, hvor fore dend icke i Retten kunde antages,
Rasmus Stangeland møtte icke, ej heller nogen
paa hans Veigne,
Arne Østevold forklarede at hand tillige med
skafferen Niels Troland louglig hafde stefnt bemelte Rasmus Stangeland, men
Arne Østevold møtte og
ej skafferen Niels Troland, hvor fore
Maren Sl: Mickel Uldreks bør till neste ting at indgive udj Retten en
Rigtig Reigning paa det der till forordnede Rette Sort Stemplet papir, og det
under sin Haand, og der hos Louglig stefne Rasmus Stangeland og bevise
Stefnemaales Rigtighed og skall saa
gaaes i Sagen hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafde atter ladet stefne Hans Mortensen Singelstad nu tienende hos Sogne Presten Mag:
Hans Abel, for Leier maal med en Egte qvinde wed Nafn Inger Ellis!! datter
Singelstad, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte endnu Hans
Mortensen Self, men paa qvinden Inger Ellings datter møtte Sallamon Sollem, og
wedstod de begge deris begangne forseelse, saa og at bemelte Hans Mortensen er
Fulde Sødskende barn med Inger Ellings datters Egte Mand Jørgen Ellingsen,
Kongl: May: Foget satte i Rette at eftterdj
ingen af desse indstefnte
som sig i Leiermaal haver forseet
noget till bøders betalling er Eiende, de og ere hinanden saa ner i
Svogerskab, de da baade bør straffes paa Kroppen saa og udstaa Videre hvis deris May: om
saadant Leiermaal befaller
afsagt,
Eftterdj
der befindes at Hans Mortensen Singelstad og Inger Ellings datter Singelstad
med hin anden sig i Leiermaal haver forseet, hvilke
1714:
2
Leiermaal
de og begge Self tilstaar, der befindes og at Inger Ellings datter er Een Egte
qvinde, der end nu har sin Egen Egte Mand levende, saa og at Hans Mortensen er Fulde
Sødskendebarn med Inger Ellings datters Egte Mand Jørgen Ellingsen, Saa og sees
der, af dend indleverte Registering hos ermelte Inger Ellings datter, at hun
slet indted till {noget} {\til/} bøder er Eiende, Almuen og siste Rettesdag enstemig til
Kiende gaf at Hans Mortensen icke heller noget var Eiende hvor med hand kunde
bøde, saa bør de begge for det første at
udstaa Kierkens Disiplin ved Aabenbare skrifttemaal, og siden at straffes med
fengsel paa wand [og] brød i hver i sær i 4re uger, der eftter bør de begge at
begive sig paa Fiskeleierne, i 4re aar, Hans Mortensen till Carmsund i
Torvestad Prestegield, og Inger Ellings datter till Mangers gield i Nordhords
Fogderie, og naar de eftter bemelte 4re aars forløb med Sogne Prestens atest
hiem kom/m/er, maa de blive frj og u-behindret hvor dennem løster, alt eftter
Lougens 6te B: 13: Capt: 13 art: indhold
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen af begge desse skibreder om dennem ej Vitterligt
er at nest afvigte aar 1713: ej er falden nogen skatt af Engeslaatter eller af
Qverner, sambt og [om] der er falden noget arveløs godtz, Forbrut oddels godtz,
Siete og tiende penge for uden Riges førte Midler, Forlovs penge for arfs
afførsel fra Kongens godtz, saa og om der ere nogen oprødede pladtzer hvor af
deris May: noget till Indtegt kunde bereignes, Almuen der till svarede at slet
indted af noget saadant, enten Engeslaatter, Qverner, Arveløs godtz, Forbrut
oddels godtz, Siete og tiende penge, for uden Riges førte Midler, Forlofs penge
for arfs afførsel fra Kongens godtz
eller oprødede pladtzer nest
afvigte aar er fore falden hvor af deris May: noget till
1714:
2b
indtegt
kand beregnes,
Endnu till spurte hand Almuen om dennem
Vitterligt er, at de stackels Mend paa gaarden KaldeFos her i Opdals skibrede,
Haacken og Jacob, der nest avigte aar Leed den store skade af Ildebrand, ej er
god fore nogen dagskatt at betale, endog de vare satte for de 2de første
qvartaller for 1712
saa som Jacob 7 Mrk: 10 s:
Haaken lige saa 7 Mrk: 10 s: for
den 3de qvartal for 1712: Jacob 3 Mrk:
13 s: Haaken lige saa 3 Mrk: 13 s: for 1713:
en hver i sær 3 Mrk: 13 s: till
sam/m/en paa en hver af dem 2 rdr: 3 Mrk: 4 s:
till sam/m/en paa begge 5 rdr: 8 s:
Ilige maade dend stakels Mand Bertel NordFoenden af Waags Skibrede, som
i lige maade Ved Ildebrand miste alle sine Eiendeele icke heller er god fore at betale, dend
hannem paalagde dagskatt for 1712 og 1713:
till sam/m/en 1 rdr: 1 Mrk: 11 s:
Almuen over alt af begge skibreder der till svarede, at de noksom
Vitterligt er, at desse 3de stakels Mend af KaldeFos og NordFonden slet indted
till den/n/e dagskattes betalling er Eiende
ønskede at dend Høye øfrighed sig over dem i Naade vilde forbarme, dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris,
Kongl: May: Foget till spurte endnu Almuen af
Opdals skibrede om de icke er Vitterligt at ingen bøxsel af deris Kongl: May:
Jord Rolsem {for} avigte aar 1713 falden er, saa og om de icke i lige maade ved
at med sam/m/e godtz slet ingen arbeids penge enten følger eller betales, Almuen der
till svarede at de nok er Vitterligt at af sam/m/e gaard Rolsem deris May: tilhørende slet ingen bøxsel afvigte aar 1713: falden
er, ej heller er nogen tid betalt (for) sam/m/e gaard nogen arbeids penge, saa
som Ved (sam/m/)e godtz ej nogen arbeidspenge følger,
1714:
3
Endnu till spurte Fogden Almuen om de icke
Vitterlig er at udj dend gaard Kleppe her i skibredet laag øde nestleden aar
1713: 2 pd: og 8 Mrk: Sm:
hvor af hand ingen skatter har kundet bekom/m/e, JordEigeren
Gudmund Pedersen er og i deris May: tieniste for Baadsmand bort Reist, og der
fore gaarden øde og u-brugt, Almuen der
till svarede at det dennem alle Vitterligt er at udj dend gaard Kleppe laag øde
forleden aar som før 2 pd: 8 Mrk: Sm:
hvor af Fogden ej Ringeste skilling skatter bekom/m/et haver, saa som
Eieren till sam/m/e gaard er i deris May: tieniste for Matros bort Reist, og
der fore ingen som sig gaarden till brugs vill antage, men er og bliver
øde, dette begierede Kongl: May: Foget
at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskreven meddeelis hvilke Vj hannem ej kunde weigre
Dend
1 Martj blef holden almindelig Waarting paa Skielnes for Strandebarms og
Qvindheretz skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen,
Bunde Lensmendene Anders Mundem og Iver Helvigen med eftterskrefne Lougrett, Svalle
øfre Waage, Anders Mundem, Mickel Olsen Øye, Niels Mundem, Torkild og Helge
Skielnes, Erick Aakre og Anders Huckenes, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred
som sedvanligt,
Publicerit dend satte Capites!! (Capitels) Taxt for
avigte aar 1713: {dat:}
Publicerit
deris May: aller Naadigste skatte Forordning for
indverende aar 1714: dat: 2 Januarj
1714:
Publicerit
Stifttbefallings Manden og BisCopens udstede placat angaaende Kierke Tiendens
Forpaktning for de 3de aar 1714: 15 og 1716: dat: 13: Febr: 1(714:)
1714:
3b
Publicerit
Kiersten Knuds datter Sundall
hendes udgifne skiøde till Knud Torkildsen Meehuus paa 18 Mrk:
Smørs Leie i dend gaard Meehuus i Strandebarms Skibrede beliggende, i mod penge
18 rdr: Sundal dend 22: Novembr: 1713:
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen af begge desse skibreder om de er Vitterligt at
nest avigte aar 1713: er falden nogen skatter af Engeslaatter eller Qverner, sambt
og om der er falden noget arveløs godtz, Forbrudt oddelsgodtz, Siette og Tiende
penge for uden Riges førte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens
godtz, saa og om her findes nogen oprøddede pladtzer, hvor af deris May: kunde
have nogen indtegt,
Almuen over alt her till svarede, at slet indted noget saadant,
enten Engeslaatter, Qverner, arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, Siette og
Tiende penge for uden Riges førte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra
Kongens godtz, eller oprødede padtzer!! (pladtzer) nest avigte aar er falden,
hvor af deris May: noget till indtegt kand beregnes,
Endnu til spurte hand Almuen af Qvindheretz
skibrede om de icke witterligt er, at ingen bøxsel af deris Kongl: May: Jorder
Grødstøll og Kaldestad afvigte aar 1713: falden er, saa og om de icke ved at
med sam/m/e godtz slet ingen arbeidspenge enten følger eller betalles, Almuen der till svarede at de i alle
maader Vitterlig er at af sam/m/e Jorder Grødstøll og Kaldestad deris May: tilhørende slet ingen bøxsel avigte aar 1713: falden er,
ej heller er nogen tid af sam/m/e gaarder betalt nogen arbeids penge, saa som
Ved sam/m/e godtz ej nogen arbeidspenge følger.
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som hannem ej kunde weigres,
1714:
4
Publicerit
Johanes Johanesen Børsems udstede bøxsel seddel till Hans Iversen paa 1 Løb Sm:
i gaarden Tvetnes, dat: 3 Martj 1713.
Dend
14: Martj blef holden Almindelig Waarting paa Wallen for Skaanevigs Skibredes
Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay
i Wallen med
eftter skrefne Lougrett, Abraham Tielle, Jon Nielsen Millie af Tungesvig,
Johanes Tielflaat, Halvor SæfverEide, Tom/m/es Tielle, Jon Nielsen Frette af
Tungesvig, Siur Skrom/m/e og Svend Næs, sambt Almue flere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: breve og befallinger som for hen findes indførte,
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om de ej er Vitterligt at for avigte
aar {ej} laag øde i dette skibr: udj Bouge Kongens godtz ½ Løb og 9 Mrk: Sm: og dend pladtz Blaateigen 12 Mrk: Sm:
hvor af ingen skatter eller anden Rettighed till deris May: betalt
er, Almuen der till svarede at det nok
er sandferdigt at sam/m/e 2de Jorde parter
saa som udj Bouge ½ Løb og 9 Mrk: Sm:
og Blaateigen 12 Mrk: Sm: endnu som før ligger øde, af ingen bruges
eller besides, saa der af ingen skatter eller anden Rettighed till Fogden
betalt er, dette begierede Fodgen at
maatte indføris og hannem beskreven meddeelis,
Endnu tillspurte Fogden Almuen paa Tinget om
nest afvigte aar 1713: er falden nogen skatter af Engeslaatter eller Qverner,
sambt og om der er falden noget arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, Siete og
Tiende penge for uden Riges førte midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra
Kongens godtz, saa og om her findes nogen oprødede pladtzer, hvor af deris May:
kunde have nogen indtegt,
1714:
4b
Almuen
der till svarede at indted noget saadant, enten Engeslaatter, Qverner, Arfveløs
godtz, Forbrut oddels godtz, Siete og Tiende penge for uden Riges førte Midler,
Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, eller oprødede pladtzer,
nest avigte aar falden er, hvor af deris May: nogen indkom/m/e have kunde, dette
begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis,
som hannem ej kunde veigres,
Dend
Sag i mellem Petter Terøen paa sin Moder Ane Terøens Veigne Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie angaaende
dend paa stefnte Matte Taaback, som fra forige ting till nu blef opsatt, blef
nu atter paa fordret, men ingen af parterne møtte tilstede, till Sagen at
svare,
Niels
Berhoug hafde ladet stefne Jon Dallen formedelst at hand leiede hannem Een Koe,
hvilcke Koe hos hannem er bort død, og Rester der for uden et aars Leie 1 Mrk:
8 s: formodede,
at hand ej allene bør betalle Koen, men end og det Resterende aars Leie, og der
paa begierede Dom,
Jon Dallen møtte og vedstod at sam/m/e Koe
kom til ham paa leie, og nest leden winter bort døde dend af Kalf, saa som hun
bar sin Kalf i Fasten
og maatte de drage Kalven fra hende, siden dend tid, var Koen
icke meere fresk, og gick saa Siug indtill Kaarsmøse tider, da Koen bort døde,
endog at hand giorde ald sin Flid at Conservere Koen, men vilde icke hielpe,
parterne bleve forEenede for Retten at Jon
Dallen skall give Niels Berhoug i penge 7 Mrk: 10 s: og levere huden af Koen alt sam/m/en,
hvilke penge hand lovede till Paaske at betale, og nu straxst betalte der paa 1
Mrk: 10 s: Rester saa 1 rdr: hvor med Niels Berhoug var fornøyet, og Ragte
de for Retten her paa hver anden deris hender, hvor med Sagen i mellem dem er
ophæfvet,
1714:
5
Dend
Sag i mellem Marj Tors datter og Jon Nielsen Frette paa Tungesvig, som fra
forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter paaraabt, og møtte nu begge
parter, og forklarede Marj Tors datter at hun icke nu hafde stefnt nogen Vidner
i Sagen,
Jon Nielsen paastod at hand bør frj Kiendes
for Marj Tors datters tiltale, helst eftterdj hun ej eftter forige stefnemaall
og opsettelse har stefnt noget Vidne, som hun sig da paa beraabte, og
forklarede hand Videre at hand nu icke heller denne Sinde er stefnt, men allige
Vell sig indfinder paa
det at Sagen kand gribe Ende,
Marj Tors datter forklarede icke at have
stefnt enten Jon Nielsen eller noget Vidne, men vilde haabe at Jon icke kand
negte hvis passeret er,
Jon Nielsen Frette Negtede endnu som før at
have skielt hende, forklarede og at den/n/e qvinde er
hans egen huus qvinde, og var i hans brød at arbeide, hvor fore om hand hafde talt hende noget till hand der till hafde Magt og Myndighed,
Afsagt,
Eftterdj
Marj Tors datter seeniste Rettesdag beraabte sig paa 2de Vidner nemblig Ingerj Chrestens datter og Ane
Knuds datter, hvor over Sagen till neste ting da blef optagen, og nu self
tilstaar dennem ej at have stefnet, Jon
Nielsen Frette ogsaa benegter at have skieldet Marj Tors datter, Saa frj Kiendes Jon Nielsen Frette for Marj
Tors datters tiltalle, i alle maader,
Dend
Sag i mellem Svend Næs, Johanes Tielflaat og Rasmus Skaalenes, Contra Peder
Gielmervig, som fra forige ting till nu blef optagen,
1714:
5b
og
møtte Parterne paa alle sider, undtagende Rasmus Skaalenes, till Sagen at
svare, og hafde Svend Næs og Johanes Tielflaat ladet stefne till Vidne Olle
Udstuen af Etne og
Knud Tvet af Fielbergs Skibrede, som og møtte till stede,
Peder Gielmervig protesterede i mod desse 2de
Vidner, at de icke maatte tilstede[s] at vidne, saa
som de ere dennem saa nær besvogrede, eftterdj Knud Tvets Kone er Johanes
Tielflaats Søster og Olle Udstuens Kone
er hans Søster datter, hvilke og Vidnerne self tilstod for Retten, her for uden forklarede Peder Gielmervig at
hand nu icke till dette ting stefnt er, men war stefnt till i Mandags var 14
dage siden, og ej till dette ting, og der fore paastod at Sagen ej kand den/n/e
sinde procederis,
parterne der i mod svarede, at Tinget da var
beram/m/et, men for medelst undt weirlig till i dag blef opsatt, hvor de
formente at deris Sag derfore ej kunde oppe holdes,
og som parterne self tilstaar at desse Vidner
ere dennem saa nær besvogrede, saa kand de ej i den/n/e Sag antages till Vidne,
Citanterne paastod at Peder bør lide for hvis
af hannem talt er
afsagt
Eftterdj
at Peder Gielmervig negter at have talt noget om Rasmus Skaalnes, Svend Næs og
Johanes Tielflaat
dennem till wanære, de 2de Vidner som neste ting widnede, icke
heller har vidnet noget som kunde henreignes till Citanterne[s] wanære, de
andre 2de Vidner som nu møder ogsaa ere
{Parterne} Citanterne saa nær besvogrede, at de i den/n/e Sag ej kand vidne,
Saa bør de ord som Peder Gielmervig kand have talt ej at kom/m/e Citanterne till nogen wanære,
eller vere dennem till Ringeste (Nack)deel, men de som ærlige Mend for saadan
snak (at) vere uden mistanke, og i det øfrige frj Kiendes
1714:
6
Peder
Gielmervig for Citantenternes!! tiltalle og Sagen at vere af ingen Verdj helst eftterdj dend Hederlige Mand Hr: Ellias
Elliesen icke noget over dette Fiskerie klager, og ophæfves omkostningerne og
paa begge siderne.
Dend
17: Martj blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Etne og Fielbergs
Skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, med
eftterskrefne Lougrett, Lars Killisvig, Svend Siursen og Svend Iversen Udbiue,
Peder og Siur ibd:
Tøris Romsøe Erick Houge
og Harald Udbiue, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og befallinger som for hen findes indført,
Publicerit
Tor Ingemonsen Ramsvig og hans Qvinde Marte Jons datter deris udgifne gavebref till hin anden
paa deris halve Hofvedlaad, dat: 22 Decembr: 1713:
Kongl:
May: Foget Sr: Olle Larsen paa Monss: Ellias Elliensen Heltbergs Veigne,
oplyste og till Kiende gaf bemelte Ellias Heltbergs Pengemangell, till at
indløse dend gaard Romsøe, som er hans Rette oddel, og af hans {Sallig} Fader
Hr: Ellias Elliesen
Sogne Prest till Skaanevig
till opsideren paa gaarden Tøris
Romsøen er bort solt, hvilcke hand
begierede i protocolen maatte indføris
ha/nnem/ i sin tid till eftterrettning, hvilcke hans begiering ej kunde
weigres
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at udj dend
gaard Grindem i Etne
Jørgen Pedersens arvinger til hørende, afvigte aar laag øde ½ Løb
og 9 Mrk: Sm: som ej af nogen brugtes
eller besides, saa slet indted i deris May: skatter der af betalt i ligemaade og om icke dend Fattige
Soldatter qvinde boer paa Grindem, i hendes Mands fraverelse som nu
1714:
6b
er
i deris May: Tieniste bort Reist Ved Nafn Aslack On/n/esten, og slae
noget Eng paa bemelte gaard haver givet
meere eller giver meere end udj alt 2 rdr:
Almuen der till svarede at det nok er sandt at dend halve Løb og 9 Mrk:
Sm: i Grindem afgangne Jørgen Pedersens
arvinger tillhørende afvigte aar laag
øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa af dend part ej en Eeniste skilling
till deris May: skatter betalt blef, Saa
ved de og at dend Soldat som er udreist i deris May: Tieniste Aslack On/n/esten hans qvinde
som sider paa sam/m/e gaard, slaer noget gres paa de 1 Løb og 18 Mrk:
Sm: som i lige maade ligger øde, og der af ej meere aarlig betaller end 2 rdr:
penge og frem kom Lensmanden Zacarias
Silde, som ved Eed testerede at sam/m/e Soldatter qvinde ej meere end bemelte 2
rdr: betaller dette begierede Kongl:
May: Foget at maatte indføris og hannem beskrefven meddeelis,
Fogden till spurte ogsaa Almuen af begge
desse Skibreder, om der afvigte aar er forefalden noget forbrut oddels godtz,
arveløs godtz, Siete og tiende penge, for uden Riges førte Midler, Forlofs
penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, nogen Skatt af Engeslaatter og
Qverner, saa og om der nogen oprødede pladtzer [findes], hvor af nogen indtegt
till deris May: kunde gives,
Almuen der till svarede, at indted noget saadant afvigte aar
1713: er forefalden i desse 2de skibreder, enten Engeslaatter, Qverner, Forbrut
oddels godtz, arveløs godtz, Siete og tiende penge for uden Rigs førte Midler,
Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, eller oprødede pladtzer,
hvor af deris May: noget till indtegt kunde beregnes,
Kongl: May: Foget tillspurte Almuen paa
Tinget om dennem ej Vitterligt er, at de stackels Mend paa Ram/m/e udj Etne,
som forleden aar overgick dend u-løkelig Ildebrand, Ved Nafn Peder Andersen for 1712:
udj alt 2 rdr: 5 Mrk: 2 ½ s: for 1713:
5 Mrk: 11 ½ s: udj alt for hannem 3 rdr:
4 Mrk: 14 s:
1714:
7
Peder
Halvorsen for
1712: 5 Mrk: 12 s: og for 1713: 1 Mrk:
15 s: till sam/m/en 7 Mrk: 11 s: Tollef
for 1712: 3 rdr: 4 Mrk: 13 [s]:
og for 1713: 1 rdr: 1 Mrk: 10 s:
over alt paa dem alle till sam/m/en 10 rdr: 1 Mrk: hvilcke Mend formedelst dend Erlite Ildebrand
ere saa forarmede at de icke ere god fore sam/m/e dagskatt at betale, Almuen der till svarede at det nok er
sandferdigt at sam/m/e Mend paa dend gaard Ram/m/e udj Etne der har lidet dend u-løke og Ved Ild Mist
deris Midler og Formue, ere saa forarmede at de icke ere god fore den/n/e
dennem paalagde dagskatt at betalle, de
og veed at de slet indted i saa maader betalt haver,
Endnu tillspurte hand Almuen om de ej er
Vitterlig at icke nogen bøxsel forleden aar 1713: er falden paa deris May:
Jorder, Onnesteen
Aabøe og Eicke, Almuen
der till svarede at af bemelte gaarder Onnesteen, Aabøe og Eicke afvigte aar ej
er falden nogen bøxsel, icke heller følger Ved sam/m/e Jorder nogen
Arbeidspenge, saa som de icke enten saadant betalt haver, eller af godtzet i saamaader
noget følger,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskreven meddeelis,
Olle
Udstuen af Etne hafde ladet stefne Halvor Wee formedelst hand ej vill opsette
Een skifttes gaard i mellem begge deris Jorder Udstuen og Wee, med formodning
hand der till bør dømmes, forklarede ellers at i mellem dem ej er nogen trette
om skiell og skiftte, saa som der er Rigtige Markesteene fra Søen og i Fieldet, Lensmanden
og med Mend har voren paa steden og uddeelt hvad en hver af dem eftter deris
Jords storlighed skall giære
Halvor Wee møtte og forklarede at hand allene
har begynt at giære, men formedelst mangell
1714:
7b
paa
Folck og størke har hand det ej kundet afsted kom/m/e
Olle Udstuen paastod Dom till gieres gaardens
opsettelse,
Halvor Wee bad om Dilation till en tid at
kand faa Jerdes gaarden opsett.
afsagt
Halvor
Wee bør opsette dend part af det omtvistede Jerde i mellem sin paaboende gaard
Wee og Udstuen, og det lige eftter Lensmanden og Mendenes uddeeling, og haver
hand saaledes at gierde, at Jerdes gaarden alt sam/m/en inden 3de aar saa
forsvarligen kand vorde opsatt, som hand det Self vill ansvare, om noget
Creatur formedelst Jerdesgaardens ilde opsettelse giører!! (giør) nogen skade
paa Udstuens Eiendeel, og betaler hand i det øfrige till Olle Udstuen i
foraarsagede omkostning for denne Rett 1 Mrk: 8 s: inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen,
Dend
22 Martj blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Waags
Skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef Hougland med eftterskrefne Lougrett, Morten og
Erick Lund Mands Verket, Olle Olsen Nordhuglen, Anders Larsen ibd: Axsel Eskeland Størk Hougland, Sæbiørn Øckeland og Heine
Rom/m/etvet sambt Almue fleere som
tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes indført,
Publicerit
Olle Johansen Elsager, Johanes Johansen Ham/m/erhoug, Even Johansen Aarbacke,
og Johanes Axselsen
boende i Bergen, deris udstede skiøde till Willum Jonsen Elsager
paa 2 pd: 4 7/64 Mrk: Sm: med bøxsel i Elsager
\og/ for oddels Retten till Olle Johansen Elsager
1714:
8
for
oddels Retten 10 rdr
for godtzet i sig self udj alt 56 rdr: og 4 Mrk: sambt og selger Johanes Axselsen till
bemelte Willum Jonsen Elsager udj dend gaard Lj i Skaanevigs Skibrede med
bøxsel 6 Mrk: Sm: og udj dend gaard
Nesse paa Bremnes i Føyens skibrede Sm:
9 Mrk: og 1/8 Hud med bøxsell, sam/m/e skiøde dat: 26: Novembr: 1712.
Publicerit
Marie Hellene Grodt Sl:
Hr: Hans Wadbeks udstede bøxsel seddel
til Simen Hansen paa ½ Løb Sm: i dend gaard N: Skimbeland i Moster dat: 10 Januarj 1714:
Publicerit
Maria Hellene Grott Sl:
Hr: Hans Wadbeks udstede bøxsel seddel
till Niels Wicke af Bem/m/els Sogn paa et pd: Sm: i Giesøen, dat: 10 Januarj
1714.
Publicerit
Stifttskriveren Hans Hvidtz udstede bøxsel seddel till Heine Johansen paa ½ Løb
Sm: og ½ V: Fisk i dend gaard Eritzland i Moster Sogn, dat: 1 Decembr: 1713:
Publicerit
Mons Olsen Følckenes, hans udstede bøxsel seddel till Knud Hagtorsen paa 1 pd:
9 Mrk: Sm: i bemelte hans gaard Følkesnes dat: 22 Martj 1714:
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget af begge skibreder om de er witterligt
at nest avigte aar 1713: er falden nogen skatt af Engeslaatter eller Qverner,
sambt og om der er falden noget arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, Siete og
Tiende penge for uden Rigs førte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra
Kongens godtz, eller nogen oprødede pladtzer findes, hvor af deris May: kunde
have nogen indtegt, sambt og om noget wrag i desse skibrede afvigte aar er falden undtagende 6
tylter bord, som var saa ilde af Søen medhandlet, at de ej allene ganske vare
Refven og brosten, men end og ganske blaa, saa at de blefve solte for hver tylt
1 Mrk: danske, Almuen der till svarede
at de ved at afvigte aar 1713 ej er falden nogen skatt af Engeslaatter eller
Qverner ej heller arveløs godtz, Forbrut
oddels godtz, Siete og
1714:
8b
Tiende
penge af uden Rigs førte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens
godtz, oprødede pladtzer, hvor af deris May: kunde have Ringeste indkom/m/e,
icke heller er falden noget wrag wed ganske Hafside {ud} undtagende de melte 6 tylter
furre bord, som var saa ledes ilde faren og af Søen tilred, at de icke vare af
nogen werdj, og der fore solt [for] 1 Mrk: danske tylten, dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris,
endnu till {kom/m/er} spurte Fogden Almuen
paa Tinget om de er Vitterligt at af Kongens Jord Nordtun afvigte aar 1713: er
falden nogen bøxsell, saa og om med sam/m/e godtz følger nogen arbeidspenge Almuen
der till svarede at af sam/m/e gaard Nordtun icke nogen bøxsel nest avigte aar
falden er, ej heller enten følger eller der af betalles nogen arbeids penge
Endnu tilspurte hand Almuen om dennem ej
Viterligt er at dend gaard, Selle her i Føyens skibrede laag øde nest avigte
aar ½ Løb Sm: hvilcke
gaard deris May: er tilhørende, saa og udj Flaattnes i Fiære skibrede i ligemaade
afvigte aar laag øde 1 Løb og 9 Mrk: Smør
hvor af ingen skatter till deris May: betalt er Almuen der till svarede at de noksom
Vitterligt er at de 2de Jorde parter
baade udj Selle ½ Løb Sm: og udj
Flaattnes 1 Løb 9 Mrk: Sm: nestleden aar
laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa der af slet ingen skatter
eller Rettigheder till Fogden betalt er,
Anders
Westvig hafde ladet stefne Axsell Mullbreke for dj hand icke lod hans Søn
Rasmus Axselsen gaa i sin tieniste hos ha/nnem/ saa som hand hafde satt ham der i
tieniste men icke kom, endog hand fick
paa haanden Feste penge 6 s: formodede
der fore at hand bør betalle og lide eftter Lougen,
Axell Mulbreke møtte og forklarede at det nu
er meere end 5 Fierding aar siden dette skeede, og mente at Johanes!! Westvig
Vell kunde have talt om dette till foren, og nu eftter saa lang tids forløb
stefne i Sagen, saa som hand straxst fik sine feste
penge igien, og der med taugde stille,
1714:
9
Anders Westvig forklarede at som drengen dend
gang festede sig i tieniste hos en Fattig Encke Ved Nafn Lisbet Egeland, saa
syntes hand synd at stefne ham, mens nu kand hand dog ej ganske lade Sagen falde, paastod endnu som før, at hand bør lide for hvis hand
giort haver,
Axsel Mulbreke tilbød ham, om hand nu ville
have sam/m/e hans Søn i tieniste skall hand faa ha/nnem/ men Anders Westvig svarede at hand allerede
har leiet sig Folk og nu ej har ham
fornøden,
begge parter begierede Dom i Sagen, hvor fore
saaledes blef
afsagt,
Eftterdj
Rasmus Axselsen Mulbreke nestleden Høst et aar siden Festede sig till Anders
Westvig, og straxst sam/m/e aar for Juul igien till hannem overleverede sine
bekomne Feste penge, og Anders Westvig nu et heelt aar ike stefnede paa saadan
Sag, men godvillig har ladet dend henstaa, saa kand hand nu icke have nogen
Rett Axsell Mullbreke eller hans Søn der fore at tiltale, men de begge for
sam/m/e Søgning frj Kiendes
Niels
Wihofde hafde ladet stefne Olle Baarsen Wihofde formedelst hand skall have
nestleden 3 uger for Juul kommen till hannem, indgaaet udj Smale huuset,
udiaget hans Smaler, slaget dem, der eftter nedrevet hans Forstuedør indgik i stuen slaget Nilses qvinde, og bort tog en øx, der
fore at lide og undgielde som Vedbør,
Olle Baarsen møtte icke ej heller nogen paa hans Veigne
Lensmanden Tollef Hougland forklarede at hand
tillige med Jørgen Rinden og Størker Nedre Wihofde louglig har stefnet Olle
Baarsen for denne Sag, men ingen af desse Mend møtte tilstede, hvor fore Sagen till neste ting beroer
Dend
opsatte Sag i mellem Gunder Ove og hans arvinger som fra forige ting till nu blef
opsatt, blef atter
1714:
9b
paa
Fordret, og møtte nu parterne paa alle sider, till Sagen at svare
arvingerne indleverede en Specification paa
hvis de formeener at nyde af Gunder Ove, og formodede der for at nyde der
eftter deris andeel,
Gunder Ove forklarede at ha/nnem/ icke er
Vitterligt at noget er fordult, de 12 rdr: som skifttebrevet om melder har hen
standen u-paa fordret i 24 aar, og kand hand ike vide enten de ere betalte
eller ej, og arvingerne i ald dend tid {icke} har veret Myndig, formodede der
fore at vere frj for sam/m/e gield, de 8
rdr: og dend trøye med Sølf Knapper udj
som hand fik udj Bergen har hand
allerede svaret Johanes Wiig sin andeel af, som hand og vedstod, dend Seng med dyne og qvitler kunde hand ike
negte, og kiøbte hand dynen af sin dreng for 4 Mrk: og war 2de gl: qvitler till, det erbød hand
sig at betale, saa Vit deris part kunde blive, i lige maade af det u-wurderede
Haars dend halve deel, alt det andet som
hand beskyltes fore fra gik hand
ganske og paastod {hand} \de/ det bør
bevise,
ingen af parterne hafde meere at frem føre,
men paastod Dom,
afsagt,
Citanterne
Johanes Wiig, Lars Røgenes og Tom/m/es Kiernaglen fremlegger udj Retten 2de
skiftte brefve, det Eene holden eftter deris Sallig Fader Matias Johansen Ove,
dat: 22 Septembr: 1676:
det andet holden eftter deris Sallig Moders Anden Mand Hans Torbiørnsen Ove dat: 11 Maij 1689, i det første bref fornehmes at det omtvistede
godtz i Soldall i Hardanger da var 24 ¾ Mrk: Smør og 5/8 deel giedskind, som
alt er i Smør 1 pd: 6 3/8 Mrk: hvilcke
Jordegodtz i Soldall den helten til falt
desse dend Sal: Mand Mattis Johansens 3de børn, og den anden halve deel deris
Sallig Moder Aase Knuds datter hendes lifs tid at side i helmig med, som da
eftter Norgis Loug var sedvanligt og Rett,
Der eftter seeis af det andet bref
holden eftter deris Sl: StifFader
bemelte Hans Torbiørnsen
1714:
10
Ove,
at da var Jordegodtzet i Soldall som blef skifttet i mellem Moderen og hendes
Søn med sam/m/e Mand, Torbiørn Hansen 15 ¾ Mrk: Sm: hvor af falt paa Moderen og bemelte hendes
Søn hver helten Nemblig 7 7/8 Mrk:
Sm: og det uden nogen Condition, hvilcke
skifttebref og forrettning u-paatalt og \u/sveket er henstaaende over 25 aars
tid, saa kand eller maa ieg icke der udj
giøre nogen forandring, Thj falder desse benefnte 7 7/8 Mrk: Sm: nu i skiftte
eftter Citanternes Moder Aase Knuds datter till deeling i mellem hendes
eftterlatte Mand Gunder Størksen og desse hendes 3de børn, hvor af kom/m/er paa
Manden Gunder Ove helten som er 3 15/16
Mrk: Sm: og paa Sønnen Johanes Matisen 1
31/32 Mrk: og paa hver datter 126/128
Mrk: Sm: og Eier saa sambtlig børnene af
dette godtz i Soldall till sam/m/en baade eftter deris Sal: Fader og Moder 18
9/16 Mrk: Sm: alt med bøxsel og
herlighed, af hvilcke godtz deris Stif Fader Gunder Ove bør betalle desse 3de
børn aarlig Landskyld og tredie tage, for saa Vit hand og hans Sal: qvinde ej
self var Eiende og det i 16 aar før
skifttes holdelse aarlig naar oddelskatt og Rostieniste af
kaartis 15 s: 5 trende tager á 5 s: er 1 Mrk: 9 s: siden skifttes holdelse till nest avigte
Høst bør Stif Faderen i lige maade betalle Landskyld baade af hvad de før arvet
haver som af hvis de nu arvede aarlig
naar oddelskatt og Rost: fradrages
1 Mrk: 4 s: er 3 Mrk: 12 s: giør till sam/m/en udj alt Landskyld og
Rettighed penge 3 rdr: 2 Mrk: 5 s: og
som der siden det første skiftte holden er, er falden en første bøxsell, saa
nyder Citanterne der af deris andeel som
er 1 rdr: 3 Mrk: 8 s: og giør saa udj
alt Landskyld og Rettighed sambt tredie tage og første bøxsell 4 rdr: 5 Mrk: 13 s: Hvad sig ellers de 12 rdr: angaar som det skifttebref eftter afgangne Hans
Torbiørnsen
1714:
10b
Ove
om formelder, Nemblig paa en hver af dennem 4 rdr: da som det nu er over 24 aar siden
sam/m/e skiftte stod, og de 2de arvinger
Johanes Wiig og Lars Røgeneses qvinde alt siden og over 20 aars tid
siden har veret fuldMyndig, og ej før nu stefnt eller ved Retten søgt sam/m/e
gield, saa kand ieg icke dennem noget der af till Kiende, saa som gielden i saa
maade er langt over 20 aar gam/m/el, Men Tom/m/es Kiernaglens qvinde som icke saa lenge har veret Myndig, men
siden 20: aar giftt bør nyde sin
andeel nemblig 4 rdr: de 8 rdr: som af Gunder Ove i Bergen af hans
Drier(?) eftter hans Sl: Stif Søn død er oppebaaret, hvor af Johanes Wiig har
nødt sin andeel, bør og de andre 2de Søstre, som er Lars Røgenes og Tom/m/es
Kiernaglens Huustruer \og/ at nyde sin
andeel en hver af dem 1 rdr: af dend
paa stefnte under dyne tillige med hvis sam/m/e Seng till hører nyder de og sambtlig dend halve deel nemblig 8 Mrk: af dend paastefnte uldenskiorte med Sølf
Knapper eftter deris Sl: broder bør de
og nyde deris andeel eftter u-villige Mends wurdering, saa og helten af det u-wurderede Haars og
Svin i ligemaade eftter wurdering af
u-willige Mend, men hvad widere løsøre
som af arvingerne paastefnt er, bliver Gunder Ove frj fore, saa som hand det benegter,
og de det ej kand bevise, i det øfrige
betaller Gunder Ove i foraarsagede omkostning till Citanterne 4 Mrk: danske,
alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Dend
opsatte Sag i mellem Kongl: May: Foget og Maren Willums Datter Øckelands waagen,
angaaende det Leiermaal med David Andersen Kiernaglen, som fra forige ting till
nu blef opsatt, og møtte nu David Andersen med sin Moder, saa Vell som Maren
Willums datters Moder Marte Øckelands waagen, som forklarede at denne hendes
datter ved døden er af gangen
saa som hun paa Barselng!! (Barselseng) bort døde, dog sagde hun
da lige som før
1714:
11
at
David Andersen var Fader till hendes barn, og formente der fore at hand hendes
igien levende barn bør forsørge,
Davind Andersen forklarede end nu som før
ganske at vere frj for denne gierning og der paa vill giøre sin Eed,
Fogden till spurte Willum Øckelands qvinde,
om de vill betalle bøderne for deris Datter 6 rdr:
men hun svarede ganske Nej icke
heller er der noget eftter hende hvor af bøderne kunde betalles,
Almuen der for uden testerede at sam/m/e
Maren Willums datter paa Barselseng er bort død, og sig ganske indted till
bøders betalling eftterlatt,
ellers forskiød David Andersen sig till sit
werneting, saa som hand er under Liuse Closters Rett, der vill hand uden nogen
weigring aflegge sin Eed om det hannem af Retten bliver paalagt, at hand i alle
maader for den/n/e beskylte gierning er frj, og der fore begierede Dom,
ingen af parterne hafde Videre at frem føre,
hvor fore udj Sagen saaledes
afsiges,
Eftterdj
der befindes at Maren Willums Datter Øckelands waagen paa Barselseng wed Døden
er afgangen, og sig indted noget till bøders betalling eftterlatt, hendes Fader
Willum Svendsen, icke heller for hende nogen bøder
betalle vill, saa bliver sam/m/e Sag saa Vit det Sal: Meniskes bøder angaar
ophæfvet og af ingen werdj, {og} Men hvad sig angaar David Andersen som for
Barne Fader beskyldes, da som hand ganske negter sam/m/e gierning, og hand der
for uden er \under/ Liuse Closteres Rett, Saa henvises dend post saa Vit hannem
vedkom/m/er till hans Forum, og dersom Maren Willums datters Fader Willum
Svendsen hannem noget har at søge, enten for barne Fader at vere, eller for
barnetz opfostring, da søger de der deris Rett, saa Vit de kand for sam/m/e
Rett, hvor der da Vell der {om} gaaes hvis Rett er
1714:
11b
Mickell
Busk af Bergen haver Ved Monss: Johanes Teiste ladet stefne Willum Øckelands
waagen for en deel penge hand eftter obligation skyldig er, og møtte Johanes
Teiste paa Mickel Buskes weigne, og i Rette lagde hans skrefttlige Fuldmagt
sam/m/e Sag at udføre
dat: Bergen dend 30: Januarj 1714: nok indlagde i Retten Willum Svendsens
udgifne obligation lydende paa Capital
60 rdr: dat: 11: 8br: Ao: 1711: og paastod der eftter Dom till skadesløs
betalling og omkostning,
Willum Svendsens qvinde møtte i Retten, og
sagde icke i denne Sag noget \at/ kand svare, men hendes Mand som nu icke er fresk, og der fore ej
kand møde, begierede opsettelse till neste ting, wedstod dog at hand louglig
var Citeret i den/n/e Sag at møde, men hun ved at hand vill bevise at noget af
dend fordrende Summa er betalt,
Monss: Johanes Teiste paastod at Willum bør
til Kiendes obligationens Summa tillige med Renter at betalle, saa som indted
der paa betalt er
afsagt,
Eftterdj
Marte Øckelands waagen foregiver paa sin Mand Willum Svendsens Veigne icke at
vill svare till den/n/e Sag, men hendes Mand self vill møde till neste ting,
Saa beroer Sagen till først holdende ting, hvor da Willum Svendsen haver at møde og skall saa i
Sagen Kiendes hvis Rett er.
Hr:
Falckor Smidt paa Egne og sin wærFader Hr: Jonas Olsens Veigne hafde ladet
stefne Knud Iversen i Søre Huglen eftter forige stefnemaal og opsettelse for at
eftterleve dend Contract som i mellem de/nnem/ for Retten paa Hougland!!
(Huglen?) dend 12 Junij 1713: hvor udj hand sig till forpligter nest avigte
Høst at skulle {til} betale till de/nnem/ begge 32 rdr: som var dend bøxsell de begge till Halsnøe
Closters Constituerede Forvalter Monss: Jens Lem betalte, eftterdj hand Jorden
igien till brugs antog, saa og paastod omkostning, der nest indlagde i Retten sam/m/e Contract
dat: 12 Junij 1713:
1714:
12
Knud Iversen møtte till Sagen at svare og
forklarede at Forvalteren har forbuden ha/nnem/ nogen penge till Presterne at
levere, og der fore paastod at ingen penge at bør levere førend hvad af
Presterne Reparerit er
bliver besigtiget,
Hr: Falckor Smidt der i mod svarede at hand i
alle maader Høeladen haver Reparerit og det langt meere end aaboen war
paalagt, erbød sig og at om Knud Iversen eller andre eftter louglig medfart
{og} kand gaat giøre at icke saa meget paa Høeladen er anvent som paalagt war,
og saa forsvarlig som skee burde, vill hand gierne baade betalle hvis end nu
kunde Reste, og svare till ald dend skade og omkostning der fore foraarsages,
paastod der fore Dom till betalling hos Knud Ifversen eftter Contractens
indhold, tillige med foraarsagede omkostning,
Knud Iversen Endnu som før paastod at ingen
penge af hannem kand leveres fordj at Monss: Miltzou det har forbøden, saa og
før Høeladen bliver besigtiget,
og som parterne icke Videre haver at
proponere, saa blef i Sagen saaledes
afsagt,
Eftterdj
Sr: Knud Iversen Self godvillig dend 12 Junij 1713:
for Retten paa Huglen med Hr: Falckor Smidt blef Contraherit, at hand till
hannem og hans wer Fader Hr: Jonas Olsen Hougs (Haugs) skulle betalle penge 32
rdr: og der i mod till nest kom/m/ende
Foraar 1714 gaarden Huglen saa Vit deris parter i Jorden war, tillige med sin
Egen at tiltrede og bruge, hvilke penge skulle betalles till neste Høst eftter
Contractens Dato, som nu for lengst er forbj,
Saa bør Knud Iversen sam/m/e Contract at eftter kom/m/e og inden 15ten
dage at betalle till begge de Hederlige Mend de paastefnte 32 rdr: dog at afkortes hvis de Hederlige Mend meere
har oppebaaret af dend Aaboed som paa Skifttet eftter Sl: Karen Sl: Iver Knudsens blev udlagt end paa Høe og Koren laden var
lagt, Men hvad sig angaar dend
Reparation
1714:
12b
som
paa Høeladen \som/
allerede af de Hederlige Mend giort er, da
naar det louglig af u-Villige Mend bliver siunit, og der befindes at
dend ej forsvarlig kand vere forbedret og opbygget, og de der fore søgt bliver saa skall der om Kiendes hvis Rett er, i det øfrige betaller Knud Iversen till de
Hederlige Mend Presterne udj foraarsagede omkostning 1 rdr: inden sam/m/e tid
og under dend adfer Lougen om formelder
Gregorius
Tveitte hafde ladet stefne Olle Odland for medelst hand ej vill betalle ham
Rettighed af 5 Mrk: Smørs Leie i Aadland som hand med sine!! (sin) qvindes Sødskende
er Eiende udj hans brug tillige med hans Søn Otte Aadland og det i 9 aars tid, formodede at ha/nnem/
bør skee der fore wederlag, tillige med omkostning, indlagde der hos et skifttebref holden
eftter hans Sl: werFader Hans Aadland
dat: 15 Julij 1706: hvor udj
findes indført at {ha} da kom till skiftte i mellem Enken og arvingerne 1 pd:
17 Mrk: Sm:
Olle Odland møtte og fremlade et skiftte bref
holden eftter hans Fader Peder Aadland, dat: 9 Maij
1683: i hvilke skiftte da kom paa
ha/nnem/ og hans Sødskende 1 Løb 2 pd: 19 Mrk: Sm: og forklarede ellers begge parter at gaarden
er udj alt 3 Løber Sm: og besides af
Olle, Hans!! (hans) Søn Otte og Zacarias Aadland, og alle bruger lige meget i
gaarden nemblig 1 Løb, og Eier Jacob
Børkelands arfvinger ½ Løb og Gregorius
med sine med arfvinger ½ Løb og 5 Mrk: Sm:
af hvilke 5 Mrk: Sm: icke er betalt nogen Rettighed,
Olle Odland forklarede at icke enten hand
eller hans Søn Otte bruger meere end de er Eiende, dog vedstod atter at bruge
dend tredie part i gaarden hver af de/nnem saa de till sam/m/en bruger de 2
parter og Zacarias dend 3de part,
Gregorius paastod at Olle og Otte bør svare
ha/nnem/ de 9 aars Resterende Landskyld af de 5 Mrk: efttersom Olle Self tillstaar med sin
Søn at bruge de 2 parter, endog hand og hans Søn ej Eier meere end 2 Løber
under 5 Mrk: Sm: saa i dend part er de 5
Mrk: Sm: begierede og Dom paa omkostning
1714:
13
og blef der fore der om saaledes dømbt og
afsagt
Eftterdj
der befindes at Jorden Aadland udj alt er 3 Løber Sm: og Olle med sin Søn bruger de 2 parter
og Zacarias dend 3de part, som er paa hver part 1 Løb Sm: {saa at} \og/ Olle {og} \med/ Otte Odland
{bruger} ej meere er Eiende end 2 Løber under 5 Mrk: Sm: saa seeis der af at de omtvistede 5 Mrk: er i
det brug som Olle og Otte haver i gaarden till brugs, Thj bør Olle Aadland at betalle till
Gregorius og hans med jntereresenter!! af de 5 Mrk: Sm: \de/ 9 aars Resterende
Landskyld som aarlig er naar {ad} Rostieniste af kortes 13 ½ s:
som giør udj alt i 9 aar 1 rdr 1 Mrk: 8 s: og udj foraarsagede omkostning 2 Mrk:
danske inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen, og der for uden her eftter saa lenge Olle og Otte sam/m/e 5 Mrk:
besider og bruger en hver af dem till
Gregorius og hans MedEiere aarlig at betalle en hver for sig Landskyld af 2 ½
Mrk: Sm: hvilke Gregorius sig her eftter
hafver at Rette med Landskyld og Rettighed at kreve, i lige maade 3de 3de
tage till sam/m/en 20 s: alt under sam/m/e adfer som melt er
Dend
10 April blef holden aparte Ting paa dend gaard
Sundall i Strandebarms Skibrede, udinden en oddels trette sam/m/estedtz, hvor
da møtte eftterskrefne Lougrett, Hans Rasmusen Brue, Jørgen Torgils Tvet,
Haaver Lille Linge, Stephen Hobn (Havn), Torgier Brue, Lars Solberg, Hans
Berge, \og/ Torben Rørvig,
Till hvilcken tid Godskalck Samsonsen boende paa
før ermelte Sundal Ved skrefttlig
Kaldseddel hafde ladet stefne hans Stif Moder Chrestj Knuds datter Sundal saa Vell som hendes Sviger Søn Gietle Nielsen
Sundall, saa Vell og Anders Sundall og Niels Neerhuus som Formyndere for Ane og
Ziselle Samsons døttre, alle till at annam/m/e penge for deris Eiende parter i
gaarden Sundal, saa og gaarden at Rødig giøre
ha/nnem/ til beboelse, som Elste Søn eftter
1714:
13b
bemelte
hans Fader Sl:
Samson Sundall, med Videre sam/m/e stefning indeholder dat: 25 Novembr: 1713:
Niels Gieresteig og Hans Tveitnes hiemlede
Ved Eed at de stefningen louglig for Juul har forkyndt for alle vedkom/m/ende {unde}
undtagende Niels Neerhuus, Godskalck
Giære og Godskalck Andersen Sundal hiemlede weed Eed at de den/n/e stefning
louglig for Niels Neerhuus forkyndt haver
der nest i Rette lagde Godskalk Samsonsen
Sundal hans skrefttlige indleg dat: 10 April
1714. indleverede der nest et
skifttebref holden eftter hans Sl: Moder Ziselle Jens datter Sundall dat: 29 April 1675: Nok et skifttebref eftter hans Sl: Fader
Samson Godskalksen Sundall, dat: 3 Decembr: 1690: med der hos en paa teignelse eftter hans half
broder Lars Samsonsen dat: in octobr:
{169} 1706: der eftter indlagde en
Supliche till HøyEdel baarne Hr: Stifttbefallings Mand Undal {dat:} med dend der paa fulte Ressolution
dat: 3 Novembr: 1712. endnu indlagde
3de skiøder det ene datteret 25: octobr:
1678: det andet dat: 14: April
1680: og det tredie dat: 30 Januarj
1692: med hvilke hand vill bevise dend
gl: hefd og oddels Rett till gaarden Sundall,
endnu for det siste indleverede Godskalk et skifttebref holden eftter
hans Sl: half broder Johanes Samsonsen Sundal, dat: 22: octobr: 1709: og paastod Godskalk serlig at hvis
Jordegodtz som fantis eftter hans Sl: 2de brødre Lars og Johanes, det serlig
maatte observeris ha/nnem/ till Løsning, og paastod end videre at aldt godtzet
ha/nnem/ maatte staa till Løsning, men serlig Aasedet at vere ha/nnem/ frj og
u-behindret till beoelse saa og
omkostnings erstatning for i bragte trette og prosses, og her om udj alt var
Dom begierende
Till
Sagen at svare møtte Enken tillige med Niels SkogsEide, sambt og hendes Sviger
Søn Gietle Nielsen som
i Rette lagde deris skrefttlig indleg uden dat: der nest dend paaberaabte bøxsel seddel dat:
3 Aug: 1712
1714:
14
og
paastod Niels SkogsEide for det øfrige at eftterdj at Gietle icke self bruger Jorden men hans
wermoder, saa vil hand haabe at Enken bør beholde sam/m/e brug sin Lifs
tid og der paa begierede Dom, baade till
gaarden at beboe og bruge hendes lifs tid, og at Jorden ej kand indløses eftter
dj Jorden er og har veret saa lenge under hendes Eie og har der paa louglig hæfd, formente der
fore at Godskalk Samsonsen bør betale hende omkostning,
ellers begierede Godskalk Samsonsen Sundal at
som hand for 1 ½ aars tid siden med de 2de Mend Godskalk Giere og Godskalk Andersen
Sundal har til bødet Enken hans Stifmoder penge for hendes og børnenes Rett, de sam/m/e
Mend da maatte tages til forhør, og frem
kom
Godskalk Giære og Godskalk {Samsons} Andersen
Sundal, som en hver for sig aflagde sin Eed at de eftter Godskalck Samsonsens
begiering tillige med ha/nnem/ var nest leden Høst aar
siden hos Enken Sundall som er Chrestj
Knuds datter og tilbød hende penge for
hendes og hendes børns Eiende Jordegodtz i Sundal penge
nemblig for hver Mark Jordegodtz 1 rdr:
men hun ville dem ej annam/m/e,
de begge Formyndere Anders Sundall og Niels Neerhuus møtte og sagde at de indted i den/n/e Sag har
at sige hverken fra eller till, men lader alting beroe paa Rettens Kiendelse,
ingen af parterne hafde Videre at frem føre,
men de begge paastod en Rettmesig Dom og Kiendelse, og en hver af de/nnem/
Refererede sig till sine i Rette lagde brefve, Documenter og indlegger
med Videre mundtlig proponerit
er,
ellers frembød Godskalk Samsonsen atter penge
i Retten for deris anparter i gaarden, nemblig for hver Mark 1 rdr: men
Contraparterne ville dem ej annam/m/e
men paastod Dom, endnu begierede
Godskalk Samsonsen at Vj ville besee hvad Jorden i sig Self er hieme, og hvor
Ringe dend er till aufvell, saa der af kunde erfares at de icke begge
kunde uden deris begges Ruin boe paa saadan liden Jord
1714:
14b
og eftter saadan hans begiering udgick Vj som
Lougrettes Mend saadant at see, og befant Vj at Jorden er Ringe og liden i sine
begreb med ager og Eng for meere end Een at beboe,
Eftter at Sagen Saaledes Var i Retten af
begge parter ageret og prossuderit, Saa bleve parterne paa alle sider eftter
voris flitig i mellem handling saaledes forEenede, at Encken Chrestj Knuds
datter Sundall med hendes Sviger Søn Gietle Nielsen Sundall og hans Fader Niels
SkogsEide, sambt og de 2de u-Myndiges Formyndere Anders Sundall og Niels
Neerhuus i mod tog de i Retten nedsatte og af Godskalck Samsonsen Sundall
anviste penge, som var till sam/m/en for de omtvistede 54 91/260 deel Marker Smør 54 rdr: 1 Mrk:
14 s: hvilcke giør for hver Mrk: godtz 1
rdr: dog paa dend Condition, at Encken
Chrestj Knuds Datter tillige med hendes Sviger Søn Gietle Nielsen skall frit og
u-behindret beboe alt det brug i gaarden Sundall som hun nu till denne tid og
endnu i brug haver, og det frjt og u-behindret, og det i desse nest
eftterfølgende 3de aar 1714: 1715: og 1716:
og der af aarlig till Godskalck Samsonsen betalle fuld Landskyld og
Rettighed eftter Lougen, men eftter forbemelte 3de aars forløb skall bemelte
Encke og hendes Sviger Søn beboe og bruge helten af sam/m/e brug her i gaarden,
og siden ickun betalle half Landskyld af sam/m/e hendes brug som hun da beboer,
og det ald hendes lifs tid, men naar Enken Chrestj Knuds Datter eftter guds
willie Ved døden afgaar, det vere sig førend de 3 benefnte aar er ende eller siden, skall godtzet alt sam/m/en falde
Godskalck Samsonsen till brugs u-behindret
og det frit for alle hendes arvingers paatalle, saa som det er og bliver
hans Rette Aasede som det till foren har
veret hans Sl: Faders, og icke nogen pretentioner det vere sig i hvad det vere vill skall vere gyldig denne Contract og forEening
at kuldkaste, dog skall Encken Chrestj Knuds datter i hendes lifs tid alle
tider i alle maader bruge Jorden
1714:
15
og
med dend Rette sig eftter Norges Loug, baade med huusenes Ved lige holdelse og
med Landskylden som
melt er des betaling og Jorden der eftter bruge, sambt der af
betalle alle Kongl: skatter og Contributioner, undtagende oddelskatt og
Rost: som Godskalk self tilsvarer, hvad sig omkostningerne angaar, som paa
den/n/e prosses anvent er, da som de nu ere opreignede, og sig till 18 rdr: penge
opløber, der af betaller Encken Chrestj Knuds datter og hendes børn dend halve
deel som er 9 rdr: hvilcke penge nu kortes i de ovenefnte penge
som Godskalck for det omtvistede godtz i Sundal skall betalle, og bliver da
igien som Enken nu self annamede for Retten
45 rdr: 1 Mrk: 14 s: de øfrige 9
rdr: omkostning betaller Godskalck Self,
hvor med de paa alle sider vare Vell tilfreds og fornøyede og der paa for Retten Ragte hin anden deris
hender, og lovede alle tider saa lenge gud vill at de boer sam/m/en at skall leve udj Eerlig og Venlig forlighed,
saa Vell her eftter som till foren, og ingen af Parterne at ancke eller eftter
tencke hvis till den/n/e tid i denne werende trette er passerit, men alting at
vere ophæfvet død og Magtesløs og aldrig meere at nefnes, og begierede
parterne paa begge sider at denne deris forEening i protocolen maatte
indføris dennem i frem tiden till en
bestandig eftter rettning, hvilke og her med saaledes eftter begier skeer.
Dend
2 Maij blef Retten betient paa Enge Prestegaard udj
Etne, oververende som Lougrett eftter HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings
Mands ordre u-villige af Fielbergs
Skibrede, Anders Giærevig, Madtz Stangeland, Anders Neerem, Erick Espeland,
Anbiørn Hougen og Torbiørn ibid: Paa
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens Veigne indfandt sig Lensmanden udj Etne,
Sacarias Silde,
Paa hvilcken tid dend Hederlig og Wellærde
Mand Hr: Jan Corn hafde ladet stefne Preste Encken Sl: Hr: Hans Kampstrups, for at
oververe Huusenes besigtelse paa Prestegaarden, saa Vit hende kunde vedkom/m/e
af des brøstfeldighed
1714:
15b
at
till svare, Ilige
maade ladet Citere Almuen i Etne Prestegield at møde at til svare de 3de Huusers Reparation som de ere pligtige at holde Ved lige,
og møtte Preste Enken Sl: Hr: Hans Kampstrups Selv, tilllige med Lougvergen Hr: obr: Lieut:
Montagnie Lillienschiolds Fuldmegtig eftter begier Monss:
(ope rum) Steen,
paa Almuens Veigne udj Etne møtte af Stølle Sogn Lars Fiøsne og
Iver Østrem, af Giære Sogn, Olle
Helgesen Birkenes og Tieran Moe, af
Grindem Sogn Lambregt Grindem,
Hr: Jan Koren indleverede udj Retten HøyEdle
Welbaarne Hr: Stiftt befallings [Mands] befalling till den/n/e besigtelse, dat:
21 9br: 1713: og
begierede der eftter at bemelte besigtelse maatte naa sin fremgang, indleverede der nest et besigtelses Verk
forrettet af Sl: Bendix Dyrhuus og behørige Mend Dat: 2 Maij 1683:
Preste Enken tillige med hendes Lougverge til
spurte Almuen af Etne Prestegield, om de noget haver at anke paa de penge nemblig 1
ort af hver Mand, som forige besigtelse omelder, da af Almuen blef given for
Preste gaardens huuses brøst feldighed
Almuen vedkom/m/ende, Almuen der
till svare!! (svarede) at de icke i nogen maade der paa enten anker eller
taller, men dend Sl: Hederlige Mand der eftter og for sam/m/e penge har
Reparerit, og der for uden er saa lang tid siden nemblig 31: aars tid, saa at der paa nu ej
kand falde nogen pretention, hvilket
Enken med hendes Lougverge begierede at maatte indføris,
der eftter begaf Vj os till Huusenes
besigtelse i alle parters Nerverelse, og bestaar brøst feldigheden saaledes Først blef
besigtiget de 3de Huuse som Almuen till kom/m/er at holde Ved lige, som er
Waanhuuset med sin Stue, der hos en liden stue og Kiøcken, oven paa en en!!
Sall med 2de Cam/m/er
og et Cam/m/er afdeelt med bord
og der hos en Svale, Høe og Koren Laden sambt en Floer,
1: Waanhuuset fattes eftter skrefne, saa
som det meget er fordervet og medhandlet,
1714:
16
Taget
vill forbedres med 6 V: Nefver á 12 s: er 4 Mrk: 8 s: till Læm oven paa Sallen vill legges Nye Lem
eftter!! (eller?) Loftt der till vill 7
tylter og 4: Firskaaren bord hver tylt
af Verdj 2 Mrk: er 2 rdr: 2 Mrk: 12
s: gulvet paa Sallen vill i lige maade
legges af Nyt, der till vill 7 tylter og 7 bord
á 2 Mrk: er 2 rdr: 3 Mrk: 9
s: till Loftt over de 2de hos verende
Cam/m/er og Svale vill 5 tylter og 2 bord
á 2 Mrk: er 1 rdr: 4 Mrk: 8
s: till gulf i sam/m/e Cam/m/er og
svale vill 5 tylter og 2 bord á 2
Mrk: er 1 rdr: 4 Mrk: 8 s: till panelling i mellem Cam/m/erne vill
vil!! 5 tylter og 2 bord
á 2 Mrk: er 1 rdr: 4 Mrk:
8 s: i det afpanelede Cam/m/er ude paa
Svalen vill till gulf 1 tylt bord for 2 Mrk:
till windues Carmer 6 bord for 1 Mrk:
hvad sig ellers winduerne i sig self angaar som ganske er fordervede og \til/ icke noget
tienlig da tages de winduer af daglig
stuen till Sallen, saa der Ved ej anføres nogen bekostning, Nede udj stuen vill og legges nyt gulf der till vill 7 tylter og 7 bord á 2 Mrk:
er 2 rdr: 3 Mrk: 9 s: der vill
og indsettes i stuen 4re dører der till
2 tylter bord á 2 Mrk: er 1 rdr 2
Mrk: Kiøkenet vill legges med Nyt
gulf hvad der till bruges af hvis bord i
de andre gulf er Casserit, sambt og dør till Kiøkenet kand bruges af de døre
som i stuen nu er, till windue Carmer
og poster vill 6 bord will koste med
posterne 3 Mrk: i Kiøkenet og lille
stue vill 8 Nye tilaaser for 4 Mrk:
tilaaser og bielker i stuen og Kielderen vill 1 tylt, for 2 rdr:, hvad sig det underste gulf i stuen, saa og
gulf i Kielderen angaar, da kand ogsaa der till bruges af {det} de bord som i
de andre Casserede gulfver og loftte ere i behold, till Kielderen vill og giøris en Nye trappe,
som i lige maade kand forferdiges af det andet som er Casserit, till opstandere i Kielderen under bielkerne
kand og bruges af de tilaaser og bielker nu er i Kielderen winduer i stuen lovede Sogne Presten self at
forskaffe Almuen till ingen
besværing, ellers vill i dend østre
side en Nye Svild under sam/m/e huus
vill koste 1 Mrk: i weggen i sig
self paa dend søre Ende vill indsettes 5 Nye stoker Ende i steden som till
foren har veret winduer, men nu dem er med panel forsynet der till vill koste 1 Mrk: 8 s:
1714:
16b
till
bordtag paa dend Søre Ende vill 7 tylter bord á 1 ort er 1 rdr: 4 Mrk: 6 s: soumslirer for 1 Mrk: 8 s: till bordtag paa dend Vestre side vill 13
tylter bord á 1 Mrk: 8 s: er 3 rdr: 1
Mrk: 8 s: 8 soumslirer for 2 Mrk: paa dend Nordre ende vill till bordtag 10
tylter bord á 1 ort er 2 rdr: 3
Mrk: 5 soumslirer for 1 Mrk: 4 s: bordtaget paa dend østre side som i lige maade er forRaadnet vill forbedres af det andet bordtag som paa
de andre sider nu er Casserit Arbeids
løn alt dette huus at Reparere vill 6 Mand i 3 uger hver Mand hver dag paa sin egen Kost 1 Mrk: 4
s: er over alt 22 rdr: 3 Mrk: og beløber sig saa dette huuses Reparation
till 50 rdr: 2 Mrk: 2 s:
2: Høeladen vill forbedres paa dend Søre
Ende med bordtag, der till vill 12 tylter bord á 1 ort er 2 rdr:
7 Soumslirer for 3 Mrk: 8 s: i
dend Nordre Ende 2de Nye Solle trer for 1 Mrk:
till Taget vill 48 V: Never á 12 s:
er 6 rdr: 6 torfhold 2 Mrk: arbeidsløn 4 Mand i 8te dage hver Mand paa sin Egen Kost daglig 20 s: er 6 rdr: 4 Mrk: er saa paa det huus 16 rdr: 4 Mrk: 8 s:
3: Floeren vill forbedres med bordtag
Runden om der till vill 16 tylter bord á
1 ort er 4 rdr: 40 soumslirer for 5 Mrk: arbeidsløn 2 Mand i 6 dage paa deris egen
Kost er 2 rdr: 3 Mrk: og er saa paa dette huus Reparationen 7 rdr:
2 Mrk:
Der eftter besaag Vj de andre Prestegaardens Huuse saa som
Først et gamelt Stabur som fattis bordtag paa alle sider der till vill 11 tylter bord á 1 ort er 2 rdr: 4 Mrk: 8 s: 6 Soumslirer for 12 s: i dend westre Ende en Nye Svild stock for 8
s: 2de opstandere Ved døren i svallen
for 4 s: i Taget vill indsettes 2 Nye spærer
for 8 s: 24 V: Never á 12 s: er 3 rdr:
4 torfhald for 1 Mrk: arbeidsløn
udj alt 1 rdr:
2: Nock et gl: Stabur staar ganske uden tag, og nylig haver voren
nedreven og igien opbygt, fattis bordtag runden om der till vill 8 tylter bord á 1 ort er 2 rdr:
till Troe 6 tylter huun á 8 s: er
3 Mrk: Soumslirer for 1 Mrk: 12 s:
1714:
17
till
Taget 20 V: Never á 12 s:
er 2 rdr: 3 Mrk:
arbeidsløn udj alt 3 rdr:
3: Een Melcke boe som i dend forige besigtelse findes opført
under No: 3: Var ganske borte,
4: en Melckestue med et lidet Kam/m/er
hos fattis till Taget 16 V: Never á 12
s: er 2 rdr: 2 torfhald
8 s: till bordtag 3 tylter bord
á 1 ort er 4 Mrk: 8 s: arbeidsløn dette at forbedre 3 Mrk:
5: Eet Stave Ildhuus med ingen dør fattis paa Taget 12 V: Never á 12 s: er 1 rdr: 3 Mrk: 2 torfhald
12 s: arbeidsløn 1 Mrk:
6: Een borgestue er forraadnet i sine Naave vill forbedres med oplenger paa siderne vill koste 1 Mrk: fattis og bordtag runden om der till vill 8 tylter bord á 1 ort er 2 rdr:
Soumslirer for 12 s: 4 V: Never
paa Taget á 12 s: er 3 Mrk: arbeidsløn udj alt 1 rdr:
7: Smale huuset er for kort tid siden af
Nye opbygt, fattes bordtag Runden om, der till 10 tylter bord á 1 ort er 2 rdr: 3 Mrk: 8 soumslirer for 2 Mrk: 2 torfhald
12 s: 12 V: Never á 12 s: er 1 rdr: 3 Mrk:
fleere huuse fantis icke paa Preste gaarden,
som Preste gaarden ved kom/m/er og beløber sig saa desse Huusers brøst
feldighed till 29 rdr: 1 Mrk: 14 s:
der eftter siunede Vj gaardens jnventarium,
som bestod udj 5 Kiør og en wettrung, hvilcke wettrungs qvige Enken leverede i
{mod} steden for en gl: Koe som i dend forige besigtelse staar anført for en
Slet daller, Eet Haars i steden for en gl: Jelcke, og en grastud, sambt en gl:
synder og u-brugelig Kaabber Kiedell paa Fem Qvarter stor veier knap en waag, hvilcke jnventarium Sogne Presten alt
sam/m/en till sig annam/m/ede,
widere kunde Vj ej for Nattens paa komst forrette, Men beroer med widere Rettens forhandling till i
Morgen
Dend
3de Maij nest eftter blef atter Retten paa Prestegaarden i forige Lougrettes
oververelse betient og
møtte igien for retten alle parter som før meldt er,
Sogne Presten Hr: Johan Coren paastod at
Almuen bør till Kiendes desse penge som till huusenes aaboed
1714:
17b
er
opført at
betalle inden en wis tid, saa som Huusene icke lenger u-Reparerede kand
henstaa,
de till stede verende Mend af Prestegieldet særlig
de af Stølle Sogn formente at hvis penge
som till dette store waanhuus er anført, bør legges paa sambtlig Almue i aldt
gieldet saa som Stølle Sogn er et lidet
Sogn, og de icke allene ere god fore saadan Reparation at bekoste,
Hr: Jon paastod i lige maade at hannem bør af
Almuen till findes omkostning at annam/m/e, saa som de allene ere de som dend
meste Reparation paa falder,
og der fore Videre paastod Dom og Kiendelse,
og som ingen af Parterne Videre haver at frem
føre, saa andføris till sluttning eftter deris May: aller Naadigste udgangne
Forordning de paa den/n/e besigtelse og Forrettning anvente og pretenderende bekostninger Nemblig
Sorenskriverens 2de dages Forrettning 5 rdr: hans Fortæring till og fra Forrettning 1 rdr: 2 Mrk: 3de Rors Karle fra hans huus till
Forrettningen 6 Miils Veigs hver Karl hver Miil 8 s: er 1 rdr: 3 Mrk: de 6 Lougrettes Mends u-mage og Reise i toe
dage hver Mand 2 Mrk: er 2 rdr:
Sogne Presten pretenderede for sin Møye og bekostning 6 rdr: till sam/m/en 15 rdr:
og som parterne ej Videre hafde at lade indføre saa blef
Endelig saaledes om alting
afsagt,
Eftter
Flittig, \og/ Nøye besigtelse, Siun og granskning fornehmer Vj, at de 3de
Huuse, som Almuen her udj Etne Prestegield till kom/m/er at holde Ved Magt, som
er Waanhuuset, Høeladen og Fæhuuset, meeget ere forfaldne og fordervede, særlig
det store Waanhuus
hvis Reparation meget opløber, og dend forige besigtelses
forrettning som nu i Retten indlagt er, forrettet
af forige Sorenskriver afgangne Bendix
Diurhuus dat: 2 Maij 1683: u-trøkelig Mentionerer, at naar nogen stor
brøstfeldighed paa Huuser i sig self paa kom/m/er, da dend ganske Almue i
gieldet det at forbedre, Saa bør og de
2de andre Sogne Grindem og Giære,
kom/m/e Støle Sogns Almue med denne Reparations bekostning till hielp, og som
desse 3de Huuse ere anførte i
1714:
18
sin
brøstfeldighed till penge 74 rdr: 2 Mrk: 10 s: saa fra gaar dog 10 rdr: som Grindem
Sogns Almue allene for sig Self aparte till Taget paa Høeladens forbedring
bekoster, hvilcke Tag de sam/m/e i Grindems Sogn inden Som/m/er Vindens
begyndelse forsvarligen Self haver at forbedre og forferdige, saa frembt de
icke da vill lide Nam og wurdering i sin boe
en hver Mand for sig paa 20 s:
de øfrige penge tillsvarer dend ganske Almue i alle 3 Sogner, og som
saadan stor brøstfeldighed som før er melt findes, og saadan arbeide Ved det
store Waanhuus forefalder, som Almuen ej Self kand Reparere eller forbedre, men
der till vill baade Snedkere og forstandige bøgnings Mend Saa betaller Almuen des bekostning till Sogne
Presten ærverdige Hr: Johan Corn med
penge eftter dend taxt som nu allerede af os satt er, og det en hver Mand lige
meget enten hand bruger liden eller stor Jord, og Sogne Presten der eftter Self
forsvarlig Husene at lade Reparere, og det saaledes, at naar Reparationen skeed
er, dend da af u-willige Mend kand siunis og sees, at sam/m/e penge som Almuen
saaledes betalt haver, till Huusenes nøtte andvent er, og naar Huusenes!! som
melt er saaledes er Reparerit og forbedret, da holder sambtlig Almue en hver i
sit Sogn deris till Sognet Hørende Huus, der eftter Ved lige, eftter gl: skick
og sedvane som forsvarligt vere kand,
Hvad sig omkostningerne angaar som Ved den/n/e besigtelses Forrettning
giort er, som Sogne Presten eftter deris May: Forordning betaller, da fordj at
dend meste brøst feldighed findes paa de Huuse som Almuen burde haftt holt Ved
Magt saa betaller og sambtlig Almuen
till Sogne Presten der fore 14 rdr: og
giør saa udj alt Reparationen og bekostningen i penge 78 rdr: 2 Mrk: 10 s: og som det ganske Prestegields Almue bestaar
af 125 Mand, saa kom/m/er paa hver Mand der af udj alt at betalle 3 Mrk: 13
s: for uden Grindems Sogn som Høeladens
Tag som før er Melt
1714:
18b
forsvarlig
Reparerer, hvilcke penge en hver Mand till først kom/m/ende Som/m/erting paa
Tinget haver at levere, under Nam og wurdering i deris Formue eftter Lougen,
Dend
5 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa
Windenes for Waags og Opdals Skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget
Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Sallamon Windenes og Gunder Ambland med eftter skrefne Lougrett, Chrestopher
Østevold, Olle Huckenes, Winsens Taarang, {Chr} Sallamon Windenes, Olle
Tislevold, Rasmus Wiig, Aanund Aarbøe og Anders Saattendall, sambt Almue fleere
som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
deris May: aller Naadigste udgangne Forordning angaaende dem som forseer sig
med Leiermaal, og icke formaar bøder at betalle, dat: Kiøbenhafn d: 5 Januarj Ao: 1714:
Publicerit
deris May: aller Naadigste Forbud paa Spel og Leeg formedelst hendes May: Enke
Droningens død dat:
Kiøbenhafn d: 30 Martj 1714:
Publicerit
deris May: aller Naadigste Forordning om Krigs styr udj Norge for aar 1714,
dat: Jegersborg d: 19 Maij Ao: 1714:
Publicerit
Hr: Borg: Falck Larsens og Peder Heibergs Caution for Fogden Sr: Olle Larsens
Fogderies Forwaltning
dat: 2 Maij 1714:
Publicerit
en Indvisning af Fogden Sr: Olle Larsen Forretten!! (for Retten) paa Waags,
Opdals, Strandebarms
Skaanevig og Føyens Skibreders Konge tiender, till welbr: Fru
Johanes Raad Hr: Tage Tottes, for
Capital 2573 rdr: 5 Mrk: 1 s: dat: 6:
Maij 1714:
Publicerit
Hr: Johan Madtzen
Sogne Prest till Lindaas
hans udstede skiøde till Peder Jonsen paa dend Handel pladtz Qvalvogen
med de der paa staaende Huuser dat: 11
Decembr: Ao: 1713:
1714:
19
Publicerit
Stifttamptskriver Sr: Søren Seehuusens udstede bøxsel seddel til Torbiørnsen!!
paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: og ½ Huuds Leie i gaarden Lande i Opdals Skibrede, dat: 22 Junij 1714:
Publicerit
Børge Bordevig
Lieutenant till Foeds hans
udgifne afkald till HøyEdelbaarne Hr: obrister og Comandant Johan Fridrik
Tuxen, for ald hans arvelod eftter hans Sl: Forfædre dat: 20 Julij 1713
Publicerit
Ingebregt Jonsen Backe af Opdals skibr: hans udgifne obligation till Kongl:
May: Foget Sr: Olle Larsen paa Capital 33 rdr: 3 Mrk: for hvilke penge hand till underpant
pantsetter udj hans paaboende gaard
bemelte Backe 2 pd: 6 Mrk: Sm:
med bøxsell dat: 14 Junij 1714:
Publicerit
Hr: Jonas Olsen Hougs udstede bøxsel seddel till Johanes Brynesen paa ½ Løb Sm:
og ½ Hud i Presteboletz Jord Sætterbøe i Waags skibrede beliggende dat: 6 Martz 1714:
Maren Sl: Mickell
Oldreks hafde ladet stefne Skipper Peder
Jonsen nu boende i Qvalvogen formedelst at hand skall have satt en deel
Creaturer udj Heverøens Mark hende till
hørende, opsiderne paa bemelte hendes gaard Heverøen till fortrengsell og hende
till skade, Iligemaade og fordj hand bemegtiger sig Qvalvogens grund med des
Engeslaatter og Mark, hvilcke hun formeener icke at høre hannem till, men hende,
alt i haab og paastand at hannem saadan brug og til Eignelse skall vorde fra
Kiendt, tillige med omkostnings erstattning,
hafde og ladet stefne Else Sl:
Mag: Niels Hofmands till at forsvare
hvis hun hende i saa maader tillige med Hefverøen solt haver, Ilige maade ladet stefne Jacob Jacobsen
Hæfverøen Jacob Nielsen ibd: Olle Jacobsen
til at giøre forklaring om sam/m/e pladtzes beskaffenhed, og hvem der
altid till foren har givet deris May: skatter af pladtzen med Videre,
1714:
19b
Skipper Peder Jonsen blef paaraabt, men ej
møtte, dog berettede Niels Dybevaagen, at Peder Jonsens Huustru bad ham berette
at hun ej kunde svare till Sagen i hendes Mands fraverelse, men formodede at
Sagen till hans hiemkomst beroer, widere hafde hand ej i Sagen paa hendes
Veigne at talle,
Maren Sl: Mickel Oldricks forklarede og at hun ved Fogden og eftter
hans befalling Ved Mend hafde giort Forbud at Peder Jonsen icke maatte have
sine Creaturer i bemelte udMark, og at tage sine bester der fra, hvilke og
Fogden berette at have ladet giøre eftter Maren
Sl: Mickel Oldricks begiering Ved de Mend, Arne og Chrestopher Østevold
sambt Olle Hougland, hvilcke Mend
nemblig Arne og Chrestopher war
tilstede og forklarede, at de læste Fogdens befalling for Peder Jonsens qvinde,
hvilke gaf dem till giensvar, at saa som hendes Mand war fraverende og Reist
øster i Norge, saa kunde hun icke svare noget till dette eller andet, men
formodede at alting till hendes Mands hiemkomst maatte beroe, widere viste de icke der om at giøre forklaring,
Arne og Chrestopher Østevold hiemelde at de
Peder Jonsen louglig hafde stefnt i den/n/e Sag, og svarede hun at hun ej kunde
svare till Sagen før hendes Mands hiemkomst,
Og som Peder Jonsen baade var bort Reist da
forbudet skeede saa
og da hand blef Stefnet, Saa beroer med Sagen till hans hiemkomst, og till
neste ting, hvor hand da louglig vill stefnes, og skall da gaaes widere hvis
Rett er.
Niels
Færresundet hafde ladet stefne Lars Norstocken for skielsord, der fore at straffes, og forklarede
Niels Færresundet at have stefnt till Vidne her om Torald Leevog og Anders
Engevig som begge møtte,
Anders Engevigen eftter giorte Eed vidnede at
afwigte Søndags Natt 14 dage siden var hand med fleere udroed paa Fiske og kom till OsterNes boen, der var Lars
Stoken og Niels Ferresund begge till haabe paa hver sin baad, og hørte hand at
1714:
20
Lars
og Niels hafde ord sam/m/en, men ej enten kunde høre
hvad eller hvor om de tallede, men der paa sagde Lars till Niels Ferresundet du er en Strandrapper, og Niels skiød de om
kring verende der paa till Vidne, widere
hørde hand ej af nogen af parterne,
Torald Nedre Leevaag eftter giorte Eed
vidnede at hand og sam/m/e tid som Anders Engevigen sagde var udroed paa fiske Ved Osterneset,
og hand hørde at Lars Stoken og Niels Ferresundet hafde ord tilsam/m/en, og
Lars sagde till Niels, du er en strand Rapper, og Niels skiød till Vidne, widere hørde hand ej talle af nogen af
parterne,
Niels Færresund paastod at Lars Stoken for
saadan skielden bør bøde, og give ham omkostning
Lars Stoken møtte, negtede icke, at hand jo
desse ord udj en hastighed haver talt, sagde indted at have aarsage der till bad om
forladelse
Kongl: May: Foget satte i Rette at Lars
Stoken for desse u-beqvems ord bør bøde
Niels Færresundet begierede og paastod en frj
Kiendelses Dom,
afsagt
Eftterdj
at Lars Norstocken overbevises, self og ej kand negte jo at hafve skieldet
Niels Færresund og hannem med u-sømelig og u-beqvems ord overfaldet, till
hvilcke ord hand nu self siger ej at have haftt nogen føye eller adgang, men at
de af ham i hastighed er udtalte, Saa bør sam/m/e ord ej at kom/m/e Niels
Færresundet till Ringeste wanære i nogen maade, og som sam/m/e ord ere
u-beqvem/m/e saa
bøder Lars Stoken den/n/e sinde till deris May: 2 Lod Sølf, og give till Niels
Færresundet i foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske, alt inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen,
Bente Sl: Niels
Hiermands hafde ladet stefne Gunder og
Olle Helleland for Resterende Landskyld af deris paa boende Jorder saa som Gunder 8 rdr: 3 Mrk: 7 s: og Olle 13 rdr: 4 Mrk: 14 s:
1714:
20b
begge desse indstefnte Mend møtte og vedstod
gielden, saa nær som dend forhøyning som opført er for 3de tagen, for hvilke de
formodede at vere frj og forskaanede, begierede Delation till Høstetinget, saa
skall de inden dend tid fornøye deris Eigere,
Lensmanden Sallamon Windenes tilstod og
tillod at de maatte till Høste tinget have Dilation, dog paa dend Condition at
de da u-stefnt skulle fremkom/m/e enten at bevise at gielden betalt er, eller
og da lide Dom baade for Restantz og omkostning, hvilke og Gunder med Olle Helleland
lovede og indgik hvor fore og med Sagen
paa dend maade till Høstetinget beroer
Kongl:
May: Foget hafde atter ladet stefne Endre Haalands qvinde for det før begangne
Leiermaal med dend Reserve Soldat Mickel Andersen Landerøen, som paa forige
ting var indstefnt, og som nu Endre Haaland i midlertid fra deris May: tieniste
er hiem kom/m/en saa
var hand og nu Citerit till wedermælle, som og møtte, og forklarede at have
taget sam/m/e sin Huustru igien till naade,
Kongl: May: Foget till spurte Endre Haaland
om hans boes Formue, og fremviste dend forige Registering, som blef oplæst, men
hand kunde self ej negte at jo hans boes formue var meere end der er anført, og
bad at hand der fore ej maatte indgilde!! (undgielde?), sagde at hans Huustrues
Fader Peder LøkHam/m/er
som nu siden Ved døden Nylig er afgangen der udj har veret aarsage, hvilcke haver
indgivet hans qvinde at hun skulle dølge af boens Middel, paa det hun noget
kunde have till lifves Middel, bad dog at ham maatte bevises Naade, at icke ald
hans welfert maatte bortgaa, saa som hand nu i saa lang tid har tient deris
May: for Soldat, bad ellers gud trøste sig for saadan hans qvindes store
Daarlighed
Kongl: May: Foget indleverede en anden Registering holden siden seeniste ting dat: 4de Maij Ao: 1714: hvor udj
1714:
21
befindes
at Midlerne sig opløber
naar skyld og gield er fradragen
med Jordegodtzet till penge 83 rdr: 5 Mrk: 6 s: og paastod Kongl: May: Foget at hun der
eftter bør bøde af yderste formue, og der om war Dom begierende,
Endre Haaland som till foren begierede at icke saa
meget ha/nnem/ maatte tilKiendes at betalle som dend halve deel af den/n/e
formue sig bedrager
Men Kongl: May: Foget paastod at ej allene
saa meget bør bødes som dend halve deel, men og at Endre Haalands qvinde bør
anseeis till straf for medelst at hun seeniste gang da boens Midler blef Registeret haver
fordult baade at Jordegodtzet mindre war angiven end det i sig self var, saa og
Løsøre, og der om i lige maade var Dom begierende
Endre Haaland formente at hans qvinde ej
kunde lide der fore, saa som hun i sin Ellendighed
følgde sin Faders Raad, og meente at hendes straf bliver stor nok i det hun nu
maa betalle saa meget meere,
afsagt,
Som
der nu befindes af dend seeniste holdende Registering, at Marte Haalands Middel
og Formue sig opdrager till 83 rdr: 5 Mrk: 6 s: Saa bør hun der af betalle eftter
bemelte sin Formue till deris May: 41 rdr: 5 Mrk: 11 s: dog kortes der udj hvis hun till foren betalt
haver, og det alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Dend
7 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa
Lundervig for Ous og Strandvigs Skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget
Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Hans Lundervig og Jon Haavig, med
eftterskrefne Lougrett, Isack og Mogens Aadland, Peder Berge, Jacob Hougland,
Chresten og Baar Strønen, Jørgen og Mickel Bouge, sambt Almue fleere som Tinget
søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
1714:
21b
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.
Publiceret
Johanes Johanesen Reigstad af Ous Skibrede hans udgivne skiøde till Niels
Andersen Eie paa ½ Huds Landskyld med bøxsel i dend gaard Reigstad i mod penge 20 rdr: 1 Mrk: 8 s: dog paa dend Condition at ej Niels Andersen
eller hans børn skall trenge Johanes Reigstadtz børn fra det brug de nu bruger
i bemelte Reigstad, dat: 12 Junij 1714:
Publicerit
Anders Larsen Færrestad
Aanund Nielsen Leqven paa sin Huustrues Britte Lars datters
Veigne og Niels Hansen Røttingen som
formynder for Johanes Larsen og Ragnilde Lars datter, deris udgifne skiøde til
Ane Torgils datter afgangne Hans
Udskaattes eftterleverske paa oddel og
Aasede Retten paa 3 Spand Smør med bøxsel i hendes paaboende gaard
Udskaatt i mod penge 15 rdr: dat: 16 Junij 1714:
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Hans Paalsen Maalle for Leiermaal med et løst
qvindfolck Ved Nafn Britte Ols datter, med paastand at hand bør som Een Egte
Mand der endnu har sin Egte Huustru levende bøde af yderste formue, hafde og ladet stefne bemelte qvindfolk
Britte Ols datter till sine bøder eftter Lougen,
Hans Paalsen Molde blef paaraabt men ej møtte
til Sagen at svare, men qvindfolcket Britte Ols datter møtte og vedstod sin
forseelse, viste sig indted till befrielse
Kongl: May: Foget indleverede udj Retten en
holden Registering hos bemelte Hans Molde, dat: 13 Martj 1714: og paastod at de begge bør anseeis og
straffes eftter Lougen
Lensmanden Hans Lundervig og skafferen
hiemlede at de Hans Molde louglig her om hafde Citerit
afsagt
Sagen
beroer till første ting, hvor da Hans Paalsen Molde bør møde till Sagen at
svare, til sam/m/e tid har og qvindfolket Britte Ols datter at Comparere og skall
saa gaaes i Sagen hvis Rett er.
1714:
22
Publicerit
Haldor Gietlesen Biøndal af Strandvigs skibrede hans udgifne obligation till hans
broder Gietle Nielsen Sundall paa Capital 150 rdr: Courant for hvilke Capital hand pant setter till et
brugeligt pant 28 1/3 Mrk: Sm: med bøxsell
sambt oddel og Aasede Retten till ald SkogsEide saa Vit hans \Sl:/ Fader Gietle Nielsen
beboede dat: 10 April 1714:
Publicerit
Sr: Jacob Widings udstede bøxsel seddel til Hans Hansen paa ½ pd: Sm: og 1
giedskind i dend gaard Mitsætter i Ous skibrede beliggende dat: 30 Decembr: Ao: 1712:
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Ane Gunders Datter Leersteen af Strandvigs
skibrede for begangen Leiermaal med en Reserve Soldatt Ved Nafn Anders Andersen
Meehuus, der fore at bøde eftter Lougen,
bemelte qvindfolk Ane Gunders Datter blef
paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa hendes Veigne
Størk DragEide og Jon Biøndal hiemlede at de
bemelte qvindfolk louglig har Citerit, ellers testerede dend Meenige Almue
af Strandvigs skibrede at hun ganske indted till bøders betalling er
Eiende uden de gl: Kleder hun gaar
udj, hvilcke Kongl: May: Foget
begierede at maatte indføris,
afsagt,
Ane
Gunders Datter Leersteen bør till neste ting at møde till Sagen at svare, og
skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.
Hans
Ham/m/erland paa Egne og med jnterresenters Veigne hafde ladet stefne Niels SkogsEide
for at eftterleve en før ergangen Dom Dømbt dend 5 Martj {16} 1712: hvilke Dom hand
i Retten indleverede, med paastand at Niels SkogsEide bør till findes sam/m/e
Dom at fylist giøre tillige med Rente fra Dom/m/ens Dato till denne tid, saa
Vell som omkostning
1714:
22b
Niels SkogsEide møtte og tilstod at hand slet
indted paa sam/m/e Dom betalt haver, og ej heller vill weigre sig Dom/m/ens
indhold at betalle, allene hand formente at dend Sag i mellem ham og hans
broder Olle SæfverEide om sam/m/e penge først maatte gribe Ende,
Hans Ham/m/erland paastod Dom till Dom/m/ens
fornyelse
afsagt
Eftterdj
Niels SkogsEide self tilstaar ej noget eftter dend i Rette lagde Dom at have
betalt, Saa fornyes her med dend indstefnte Dom, saa at hand inden Lougens
forelagde tid og under dends adfer Dom/m/en eftter kom/m/er og betaller,
tillige med \dend/ forfalden Rente fra Dom/m/ens Dato till denne tid som er 6 rdr: 2
Mrk: 3 s: og udj foraarsagede omkostning
for dette stefnemaal med Dom/m/ens beskrivelse
1 rdr: 4 Mrk: 8 s:
Niels
SkogsEide hafde ladet stefne sin broder Olle SæfverEide for forige tiltalle angaaende
deris mellem verende Reigning
Olle SæfverEide møtte icke, men Niels
SkogsEide Refererede sig till hvis paa seeniste Høsteting blef afhandlet, at
Olle skulle møde uden videre stefnemaal hvilke hand og self da tilstod og
lovede,
Niels SkogsEide hafde ladet Citere till Vidne
Jon Biøndal, Erick Backe,
Jon Biøndal møtte men ej
Erick Backe,
Jon Biøndal eftter giorte Eed vidnede at nest
avigte Som/m/er var hand paa SæfverEide at arbeide, da hørde hand at Olle
SæfverEide sagde at af de penger som Niels SkogsEide tog paa DragEide fick hand 7 rdr: men de har hans broder Niels faaen mesten
deelen igien, videre ved hand icke i
denne Sag at vidne,
endnu hafde hand ladet stefne Hans
Ham/m/erland, Ellend Rongelstvet, hvilke begge møtte
Hans Ham/m/erland eftter giorte Eed vidnede
at det nu er
1714:
23
3
aar siden at hand var imellem Sandall [og]? Markus!! (Markhus), da møtte de
Olle SæfverEide paa weien, og de kom i talle om dend trette i mellem ham og
Niels SkogsEide, da sagde Olle SæfverEide at hand ved icke at vere sin broder
meere skyldig end 20 rdr:
meere ved hand icke at vidne,
Elling Rongelstvet eftter giorte Eed vidnede
lige som Hans Ham/m/erland før vidnet haver i alle maader.
Winsens Winsens!! Killen eftter giorte Eed
vidnede at nest avigte waar 2 aar siden war hand paa SæfverEide der var og Niels SkogsEide og og!! Ole
SæfverEide till haabe
og tallede de om deris Mellem verende Reigning da hørte hand at Olle SæfverEide vedstod at
vere Niels SkogsEide skyldig omtrent 39 rdr:
videre ved hand icke at vidne,
Jørgen Wernøen eftter giorte Eed vidnede, at
nest avigte waarting paa Hougeland, der sad Samson Markus og tallede om dend
trette som er i Mellem begge desse brødre Olle SæfverEide og Niels SkogsEide,
og sagde at det fortrød ham meget, og der hos forklarede Samson Markus videre,
at hand dog har hørt sagt af Olle SæfverEide, at hand skulle vere sin broder
Niels SkogsEide skyldig 39 rdr: og som hand Repeterede desse ord nogle
gange, og Olle SæfverEide sad der hos og hørde desse Samson Markuses ord, da
stod Olle SæfverEide op og svarede Samson Markus, det løgst du Samson
Markus du hørde det icke, men ieg har
Vell kand skee sagt det,
endnu hafde hand ladet stefne Anders
SæfverEide, Johanes Johanesen SæfverEide, Jon Sandall, Erick Backe, og Morten
SkogsEide, hvilke ingen af dem møtte, endnu hafde hand ladet stefne Gietle
og Halvor Aarre till at møde med skifttebrevet eftter Sl: Lars Aarre og
Ragnilde Aare, men ingen møtte af de/nnem/ med bemelte breve, og paastod Niels SkogsEide at hans broder
Olle SæfverEide bør møde saa Vell som de
indstefnte Vidner.
1714:
23b
afsagt den/n/e sinde saaledes,
Som
Jeg agter det nødig at Olle SæfverEide Self møder i Egen Person, till at giøre
sin benegtelses Eed i denne Sag, Saa opsettes Sagen till første ting at møde,
sin benegtelses Eed at aflegge, og hvis hand ej møder, maa hand tacke sig self
om Niels SkogsEide giør sin bekrefttelses Eed, I lige maade haver {Olle Sæfver} Niels
SkogsEide sine paaberaabte Vidner at indstefne,
saa haver og Gietle Aare at møde med de paaberaabte skifttebreve eftter
afgangne Lars og Ragnilde Aare, og skall saa Endelig Kiendes i den/n/e Sag hvis
Ret er.
Dend
10 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa
Skielnes for Strandebarms og Qvindheretz Skibreders Almue, over verende Kongl:
May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem med eftterskrefne Lougrett, Jens Aarsand,
Knud Bundhuus, Baar ibd: Jon Aarvig,
Godskalk Sundall og Godskalk Andersen ibd:, Torkild Skielnes og Anders Mundem,
sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Knud Knudsen Eie af Strandvigs Skibrede med hans Curator og Fader Knud Engelsen
Eies deris
udgivne skiøde till ærverdig, Hederlig og Meget Vellærde Mand Hr: Olle
Gierdrum Sogne Prest till Strandebarms
Prestegield paa oddels Retten till dend
gaard Haabreke her i Strandebarms Skibrede beliggende skylder udj aarlig Landskyld med bøxsel 1 Løb
Sm: og 1 H: sambt over bøxsel till en
half Løb Sm: Strandebarms Presteboel
tilhørende i mod penge 15 rdr: dat: 22 Decembr: 1713:
Publicerit
Knud Hagtorsen Tvet af Skaanevigs Skibrede og Peder Iversen Furreberg af
Qvindheretz skibrede, som ForMynder for Iver Hagtorsen Tvett deris udgivne skiøde till Jon Torbiørnsen Aarvig
af Strandebarms Skibrede paa 18 Mrk: Sm: og 1 giedskind uden bøxsell i Aarvig
tillige med 3de deel i dend paa gaarden beliggende Sougegrund, i mod
penge 30 rdr: dat: 22 Decembr: 1713:
1714:
24
Publicerit
dend giorte indvisning paa Kongens anpart Korn tiende her i Strandebarms
Skibrede, till Fru Jeheime Raad Tottes, dat: 16: Julij 1714.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne begge Torbiørne RørVig formedelst de sist afvigte waarting var til sagt at holde Ting, men de
icke møtte enten med Mad eller dreke
hvor over at Rettens betienter maatte kiøbe sig underholdning, formodede der fore at de bør anseeis till
straf, og at betalle dette paastefnte tings bekostning tillige med foraarsagede
omkostning, indleverede der hos en
Memorial til Stifttbefallings Manden med dend der paa fulte Ressolution dat: 22 Martj 1714:
og da Sagen Saaledes blef agerit blef de 2de Mend med Fogden forEenet,
at de skulle betalle till Torkild Skielnes som holt tinget, og give Fogden i
foraarsagede omkostning 2 rdr: hvor med
Fogden var fornøyet, og Sagen der med ophæfvet
Dend
16: Julij blef Retten betient paa dend gaard Henanger i Strandvigs Skibrede,
hvor da Retten blef betient med eftterskrefne Lougrett, Jon Torkildsen og Jon
Jonsen (Jan Jansen) Nedre Bolstad, Winsens Killen, Torgils Giøen, Hans
Holdhuus, \og/ Knud Eie,
Till hvilcken tid Engel og Johanes Henanger
ved skrefttlig Stefning hafde ladet stefne opsiderne og Eierne till dend gaard Hatletvet Elling og
Niels, formedelst de vill og har indtrenget sig i deris gaard Henangers Mark,
der beiter med deris Fæ og qveg, huggen i skougen de/nnem/ og deris gaard till Ruin og skade,
hvor fore de formeener at det Ved et lougligt skifttes oprettelse og der eftter gierde at opsette skall blive Rettet eftter Loug og
billighed, sam/m/e stefning dat: 3 Julij
1713: men som andre aarsager har
hindret den/n/e prosses, saa er det saa lenge og indtill nu bleven opsatt,
Mendene paa Hattletvet møtte begge toe og vedstod louglig at vere Stefnt,
de indstefnte Vidner Mickel Asbiørnsen
Haaland, Ane Endres datter {Biøndall} Torgilstvet, Ane Johanes datter Biøndall,
Svend DragEide og Svend Backe, Jon Biøndall, Erick Backe, Paal Kalvenes, og
Lars Paalsen Giedskie
hvilke Citanterne
1714:
24b
hafde
Citeret till at forklare Merker og skiftte i mellem Henanger og Hatletvet,
møtte alle sam/m/en for Retten,
her for uden hafde hafde!!
Niels og Elling Hatletvet ladet stefne till Vidne, Siselle Skielbregt, og Ane
Ols datter tilholdende
paa Liøtaaen, som ogsaa begge ere tilstede,
Men Citanterne protesterede i mod det Eene Vidne Ziselle Skielbregt, saa
som hun er Elling Hattletves Moder og Niels Hatletvetz Stif Moder, hvor fore
hun icke heller till Vidne i den/n/e Sag kand antages,
Der eftter blef sambtlig Vidnerne frem
kaldet, og Eeden for dem af Lougbogen med dens forklaring oplæst og formanet at vidne deris Sandhed i
den/n/e Sag, som de og lovede at giøre saa ledes som de siden med Eed vill
bekreftte,
Der eftter forføyede Vj os sambtlig i
parternes og Vidnernes nerverelse ud paa Marken Merker og skiftter at efttersee og
siune, og som ingen Merker till foren
befantis at vere oprettet, saa blef Widnerne een hver i sær fremkaldet, og
atter formanet at vidne deris Sandhed, og blef først fremesket Citanternis
Vidner, og frem kom da for det første
Mickel Asbiørnsen Haaland en Mand paa 80 aar, hand forklarede at
hand er fød paa Henanger og hans Sl:
Fader Asbiørn Henanger boede der ofver 40 aar, og var Mikel Haaland hieme hos
sam/m/e sin Fader paa Henanger till hans alders 24 aar, og i ald dend tid da
viste hand at skifttet i mellem Henanger og Hattletvet gik op fra Henanger
wandet langst Lone beken, og lige op i et giel kaldes Svarte giellet, og stod i
sam/m/e tid en Jerdesgaard langst op fra Lone beken og till giellet, saa langt
som Fæ kunde gaa, hvilke Jerdesgaard var et Ret skiftte der nede i mellem
Hattletvet og Henanger Vell brugte og
beitede Hattletvets opsidere inden for sam/m/e Jerdes gaard paa Øckeskaaren,
men der fore gaf aarlig gresleie till Henangers opsidere, {og} ellers skeede
det aldrig uden med Villie og Venskab, og gaar Merket ofven paa Svarte giellet
lige op i høyeste Eggen eller Reesett og
naar Mand kom/m/er øverst der op, saa gaar skifttet lige øst eftter fra Svarte
giellet till Nons Hougen, og saa følger skifttet lige øst fra Nons Hougen till
Midags Hougen, og fra Midags hougen øverst i graa Field Nutten i Miaaskaaren,
hvor skifttet mod Markus mod tager,
videre viste
1714:
25
hand
ej at vidne i nogen maade
Ane Endres Datter Torgilstvet en qvinde paa 80 aar gl: forklarede at hun var fød paa Henanger hendes Fader var Endre Henanger, hun var
hieme hos sine Forældre i 33 aar, og i ald dend tid gik Merket lige op fra
wandet langst Lon/n/e beken op i gienem Svarte gielet, og siden lige østen
eftter Reset og till graa Field Nutten, saa at alt hvis som heldede ned mod
wandet tilhørte Henanger, og det som heldede der fra ned at dallen til kom Hatletvet, forklarede og at fra
Lon/n/e beken og op i Svart giellet stod en Jerdesgaard, som skifttede i mellem
Henanger og Hattletvet, og viste os garmoen, som endnu siuntis, Vell brugte og opsiderne paa Hatletvet uden
for sam/m/e gaard undertiden, men det leie!! (leiede) de af dennem paa Henanger
og gaf aarlig 4 Mrk: danske i Houge leie, ellers kom de der aldrig uden med
Minde og Lof af Henangers opsidere,
videre viste hun ej heller at vidne
Ane Johanes datter Biøndall forklarede at
vere en qvinde paa 70 aar
og er fød paa Hatletvet og
der opfød og hendes Fader Johanes
Hatletvet boede der, og hun var hieme hos sine Forældre i 28 aar, og i ald dend
tid holt begge gaarders opsidere saa
Vell paa Hatletvet som Henanger sig
eftterrettlig det merke som de holt for sig i dend tid nemblig af Lone beken og op i gienem Svarte
giellet og stod dend tid et gierde op
fra Vandet og till giellet og merket gik
øfverst i Eggen siden øster ind langst
Reeset i Nons houg, Midags houg og ind øverst i graa Field Nutten, og maatte
hendes Sl: Fader Johanes Hattletvet give Leie aarlig till Henangers opsidere
naar de med deris Creaturer beitede ind om sam/m/e gierde till Øckeskaaren, og
maatte det ej skee uden med Henangers opsideres sambtøke, Villie og
Vendskab, videre viste hun ej at vidne
Svend DragEide forklarede at hand for meere
end 20 aar siden Roede paa wandet med Chrestopher Hiortedal, som nu er død, og
som de saa kom Roende i mellem Henanger og Hattletvet, da kom de i talle om
Merket i mellem Henanger og Hattletvet, da viste og sagde Chrestopher Hiortedal
ham at Merket i mellem Henanger og
1714:
25b
Hattletvet
gick fra Lone beken og op igienem Svartte gielet og lige der fra op i Eggen, og
stod till foren en Jerdesgaard som nu vises garmoe eftter op till Svarte giellet, videre viste hand ike at vidne i nogen maade
Svend Backe en Mand paa 60 aar forklarede at have tient paa Henanger hos en
Mand Ved Nafn Peder Henanger og det for
40 aar siden, da gik skifttet i mellem Henanger og Hattletvet lige op fra
Vandet og langst Lone beken, og op i gienem Svartte giellet, og stod der en
gierdes gaard fra Lone becken og op i Svarte giellet, og der fra i øfverste
Eggen, siden øst eftter braattene og lige till graa Fieldet i øfverste Nutten,
hvor skifttet paa Markus modtager,
Jon Tom/m/esen Biøndal forklarede at have
tient hos Sl: Baar Henanger for 18 aar siden og det i 1 ½ aar, og var ellers fra og
till hos Sl: Peder Henanger i mange aar, og ald dend tid wiste hand at Merket i
mellem Henanger og Hattletvet gik fra wandet op i gienen Lonebeken og op
igienem Svartte giellet eftter dend gl: garmoe
som der endnu er beliggende, og der fra øverst i Eggen, og siden langst
Reeset øster eftter Nons houg, Midagshoug og hen i øverste graa Field
Nutten, videre viste hand ej at vidne
Paal Helgesen Kalvenes forklarede at hand for
21 aar siden tiente hos Baar Henanger i 5 aar, og i ald dend tid hand saa
tiente hannem gik Merket i mellem Hattletvet og Henanger op langst Lonebeken og
op i gienem Svartte giellet, og till øfverste Eggen, siden øster langst Reeset
till graa Field Nutten, og stod der dend gang en gl: garmoe ofven for vandet og
op till Svarte giellet
hvor eftter begge gaarders opsidere sig Rettede, videre viste hand ej at vidne
Erick Olsen Backe en Mand paa 52 aar forklarede at vere fød og op fød paa Neste
gaard Ved Henanger paa Killen, og hans
Fader boede der i 40 aar, og hand var føed paa Hattletvet, og hørte hand tit og
mange sinde, sige af sin Fader at skifttet i mellem Henanger og Hattletvet gik
fra wandet langst Lonebeken og {pa} op i gienem Svarte gielet, og till øverste
Eggen og siden øster langst
1714:
26
braattene
indtill graa Fieldet,
videre viste hand icke at vidne,
Lars Paalsen Gietskie forklarede at hand har
tient paa Henanger baade hos Ingebregtes Encke Gunelle Henanger, siden hos
Johanes ibd: der
nest hos Engell og er det nu meere end
20 aar siden hand først kom der at tiene, og nu nogle aar har voren der fra,
men i ald dend tid hand der tiente gik
skifttet lige op af wandet langst Lone beken op igienem Svarte giellet i Eggen
paa Fieldet, siden øster eftter skorrene alt till graa Field nutten, videre viste hand ej at vidne,
fleere Vidner hafde Citanterne ej ladet
stefne, men formente her med noksom at have bevisligt giort hvor Merker og
skiftter i mellem Henanger og Hattletvet er,
der eftter blef frem kaldet Contra parternes
Vidne
Ane Ols datter, som forklarede, at vere fød
paa Killen og
er opfød paa et pladtz Ved Hattletvet
kaldes KraackeVigen, og er nu 56 aar gl:
og i ald hendes tid viste hun at merket i mellem Henanger og Hattletvet
gick op fra Vandet i gienem Lonebeken og lige op i gienem Svarte giellet, i
høyeste Eggen, og sidend lige øster ind Ved høyeste Reeset og i graa Field
Nutten, hun viste og at Hattletvets
opsidere betalte aarlig leie till Henangers opsidere for gresleie naar de det
brugte, ellers kom de icke ind forbj dend gl: gierdes gaard som før stod op fra
Lonebeken og op i Svartte giellet,
videre viste hun ike at vidne,
og blef der paa frem kaldet alle Vidnerne Een hver i
sær som aflagde deris Eed med opragte
Fingre, at hvis de haver forklaret om desse Merker ere sandferdigt i alle
maader, og de ike Rettere veed at forklare end de vidnet haver,
hvor fore Vj da baade i Vidnernes og
parternes oververelse os fore tog eftter dend opliusning som af Vidnerne giort var Merker og
skiftter at oprette, som skeede i eftter følgende Maade nemblig
først skall skifttet gaa eftter alle Vidnernes
Forklaring lige op
1714:
26b
fra
Vandet og langst Lone beken i dend dybeste Aal, alt op till Lange skarvet mit i
gange Veien, som gaar i mellem Henanger og Hatletvet, hvor der i sam/m/e skarf
blef hugget et Kaars,
der fra lidet bedre op
lige udj en houg blef nedsatt en
Steen med Kull under og sine 2de Vidner hos,
der fra gaar Merket bedre op i sam/m/e Line udj en wase
hvor der i berget blef hugget et Kaars,
noget bedre op nederst i Svarte
giellet uden paa Øckeskaaren blef
nedsatt en Steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, siden gaar skifttet lige op fra sam/m/e steen
og op i gienem Svarte giellet till øfverste Eggen i Fieldet og østen paa sam/m/e giell paa en Houg kaldes Spensle Hougen udj et slet berg blef hugget et Kaars, i sam/m/e Houg lidet østen fore omtrent et Haglskud udj brunen af et andet berg blef hugget et Kaars, lidet lenger øster udj en houg kaldes Nons Hougen blef nedsatt en Steen med Kull under og sine
2de Vidner hos, lidet lenger øster i sam/m/e Nonshoug udj et slett berg blef hugget et Kaars, endnu lidet lenger øster westen for Midags Hougen udj et berg
blef hugget et Kaars, endnu lidet
lenger øster og vesten i Midags
hougen blef nedsatt en Steen med Kull
under og sine 2de Vidner hos, lenger op
og øster øverst i Midags Hougen hugget et Kaars udj et berg, der fra gaar Merket i graa Fieldet hvor der neden og vesten i Fieldet blef
hugget et Kaars, lenger op og øster i
øverste graa Field nutten Nutten!! blef
udj et berg hugget et Kaars, paa hvilken sted Ende skifttet er \og/ gaar lige i Maaskaar hvor skifttet mod Markus modtager, og vedstod Samson Markus self som og var til stede at skifttet der er i Miaaskaar i mellem ham
og Henanger, og eier saa Hatletvet
Marken paa dend yttre side af sam/m/e Merker
og Henanger paa dend Indre side
Der eftter forføyede Vj os sambtlig igien
hiem till gaarden Henanger
Retten at betiene, og paastod da Engell tillige med Johanes
Henanger, at dette nu oprettede Merke i mellem Henanger og Hattletvet Ved Dom maatte
stadfestes, og at Elling
1714:
27
og
Niels Hatletvet maatte til findes Dennem den/n/e prosseses omkostning at
betalle, saa som de dennem den/n/e trette har forvoldet,
Elling og Niels Hattletvet formente at de
icke har giort der udj u-rett at de har til holdet sig det brug deris Formend
for de/nnem/ brugt haver, som er ind paa Øckeskaaren, og der fore paastod at
vere frj for dend pretenderende omkostning,
og som Parterne ej Videre hafde at frem føre,
men Citanterne paastod Endelig Dom om alt, saa anføres her med eftter deris
May: aller Naadigste Forordnings indhold dend wed den/n/e prosses anvente bekostning nemblig Stefningen med det forseiglede papir 4 Mrk: 12 s:
dens Forkyndelse nogle ganger
till sam/m/en 1 rdr: befalling
till Lougrettes Mendene 1 rdr: Sorenskriverens Eene dags forrettning 2 rdr:
hans 2de dagers Reises bekostning
1 rdr: 2 Mrk: Fløtting fra hans
huus og till Aasteden 2 Mille 3 Mrk: Mand
er 3 Mrk: hiem igien lige saa 3
Mrk: de 6 Lougrettes Mends Reise og u-mage 2 rdr:
Tingets holdelse med Fortering paastod Citanterne at nyde 6 rdr: og beløber sig saa de opreignede omkostninger
till penge 14 rdr: 4 Mrk: 12 s: hvilcke
penge Citanterne formente at Elling og Niels Hatletvet bør erstatte og betalle,
og blef der fore om alt saaledes Kiendt,
Dømbt og
afsagt
Effter
de Eedtagne widners forklaring som alle ere Eensteemige og alle paa en Maade forklarer hvor de gl:
Merker og skiftter i mellem Henanger og Hattletvet har voren, hvilke skiftter
de og har vist os fra det første og till det siste, saa har Vj ej kundet fra
falde sam/m/e widners giorte forklaring og anvisning, Men Merkerne der eftter
oprettet, og skall der fore skifttet i mellem desse 2de Jorder gaa
saaledes Nemblig først af wandet og op eftter dend bek eller
Aae som nedrinder kaldes Lon/n/e
becken langst dend dybeste Aal, og lige
der fra op i lange skorvet mit i gange Veien, som ligger i mellem Henanger og
Hattletvet hvor der i sam/m/e berg af os
nu er hugget et Kaars, der fra gaar skifttet lidet bedre og lige op udj en
Houg hvor der blef nedsatt een
1714:
27b
Steen
med Kull under og sine 2de Vidner hos, fra sam/m/e Steen gaar skifttet lige
lenger op udj \en/ wase, hvor der udj et berg blef hugget et Kaars, fra sam/m/e
Kaars gaar skifttet lige op nederst i Svarte giellet, hvor der mit i sam/m/e
giel blef nedsatt en Merkesteen med sine 2de Vidner fra sam/m/e steen gaar Merket lige op
igienem Svarte gielet op till øfverste Ende af gielet og østen paa giellet oven paa Eggen blef der udj en Houg kaldes Spensle
Hougen udj et slet berg {blef} hugget et
Kaars, lidet bedre øst i sam/m/e Houg
Omtrent et lidet Hagleskud der fra
blef der udj brunen af et andet berg hugget et Kaars, lidet bedre
øster udj en Houg kaldes Noens
Hougen blef nedsatt en Steen med Kull
under og sine 2de Vidner hos, \endnu/ lidet bedre øster i sam/m/e Noens
Houg udj et slet berg blef hugget et Kaars, der fra gaar skifttet
lidet lenger øster udj, og vesten for Midags Hougen udj et berg blef hugget et Kaars, lidet der fra øster i
sam/m/e Houg blef nedsatt en steen med Kull under og sine 2de Vidner hos,
lenger op og øster øverst i Midags
Hougen udj et berg blef hugget et Kaars, der fra gaar Merket
lige i graa Fieldet, hvor der neden og vesten i Fieldet blef hugget et Kaars,
der fra gaar Merket øverst i graa Field Nutten, hvor der i et berg blef hugget
et Kaars, siden gaar skifttet videre lige till Miaaskaar, hvor Skifttet mod
Markus modtager, hvilke er Ende paa Skifttet i mellem Hatletvet og Henanger, og
Eier saa Hattletvet dend westre part af før omelte Merker alt fra Vandet og op paa Svarte gielet till
øverste Egg, og Henanger dend østre part, og siden Eiger Hatletvet alt fra
Eggen oven over Svarte gielet og till graa Field Nutten dend Søre side af
Marken, og Henanger dend Nordre og Norderste part, hvilke Merker og skiftter
eftter dags skall vere Rette skiftter i mellem Henanger og Hattletvet, hvor
eftter begge gaarders Eigere og opsidere sig haver at holde eftter rettlig i
alle maader, Saa haver og begge gaarders
\opsidere/ hver eftter sin gaards skyld
1714:
28
eftter
sam/m/e Merker at oprette Jerde fra nederste till øverste dog Hatletvets opsidere her eftter som
till foren u-formeent sin gl: bue wei till Fields, naar \de/ der vill op med
sine {Creditorer} Creaturer, og haver de der i mod og self paa gierdet at giøre
et Leed og grind, som kand tiene till deris Creaturers nøtte, og om de icke
self indbyrdes sig om Jerdes deeling kand forEene, da haver de at søge
Lensmanden og Mend som det i mellem dem kand skiftte som Rett er, og siden en
hver at holde sin part Ved lige som hand eftter Lougen agter at vill
forsvare, hvad sig omkostningerne
angaar, da som Niels og Elling Hatletvet har givet aarsage till den/n/e
proses i det de sig langt lenger ind udj
Henangers Mark sig har til Eignet, end som widnerne nu forklare{t}r {haver}
skifttet till foren at have veret, \eller som/ og nu skifttet oprettet er, saa
betaller de begge tilsam/m/en till Engell og Johanes Henanger der fore udj
Penge 9 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Dend
20: Julij blef Retten betient paa dend gaard Tveitt i Qvindheret i Omvigedallen en Jord
Rector Scholæ i Bergen Benificerit, og blef Retten sam/m/e tid betient af
eftterskrefne Lougrett, Paal Kierland, Niels Unnerem, Halvor Berge, Harald
Kaldestad, Knud Grødstøll og Anders Helvigen
og møtte tillige med Lensmanden i Qvindheretz skibrede Iver Andersen Helvigen
till hvilcken tid Olle Tvetten wed skrefttlig
stefnemaal hafde ladet Citere Johanes Samsonsen, Olle Larsen, Helge Torkildsen
og Jon Johansen Store Omvigen for at over vere en louglig Markegang i mellem
deris paa boende gaard
bemelte Omvigen og gaarden
Tvetten, og der at anhøre de Vidner hand om skiel og skiftte har ladet stefne og om icke Merke, skiel og skiftte kand
findes, da at uddeele Tvettens Eiendeele i Fæ og Koe Hage, sambt skougen, og der
eftter at Jerde og beite, hafde og ladet
warsle HøyEdelbaarne Hr: Baron RosenCrantz
Fri Herre till det Fri Herskab Rosenthal
som Eiere till Een deel i Omvigen
1714:
28b
I
lige maade Rector Scholæ i Bergen Mag: Erich a Mønichen, som gaarden
Tvetten er Benificerit, saa og Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, at over vere
paa deris May: Veigne som gaarden
Tvetten er Eiende,
Parterne Møtte paa alle sider, paa Hr: Baron
RosenCrantzes Veigne indfant sig Monss: Chrestian Bager og Lensmanden Helge
Meel, paa Fogdens Veigne møtte Lensmanden Iver Helvig, og Mag: a Mønichen lod
ved opsideren paa Tvetten indlevere sit skrefttlige forsett dat: Bergen d: 26: Junij 1714:
ingen Vidner var indCiteret paa nogen af
siderne, og forklarede Olle Olsen Tvetten, at hand ej allene icke kunde finde
nogen Vidner som kand vidne om nogen Merker i mellem hans paaboende gaard
Tvetten og Store Omvigen
men ej heller kand vise nogen skiftter eller Merker i mellem
desse 2de Jorder, men allene paastod og begierede et lougligt skifttes
oprettelse eftter hans paaboende gaards Skyld og Storlighed,
Monss: Chrestian Bager paa HøyEdle Hr: Baron
RosenCrantzes Veigne tilstod gierne at skiftte maatte skee {med} men paastod at alting Retteferdelig
maatte till gaa, saa at dend gaard Tvetten ej meere maatte til skifttes end som
dend!! (dens) skyld udkrever, og at alting maatte observeris baade Markens storlighed i beitter og Skoug,
saa Vell som i des godhed paa alle sider.
Lensmanden Iver Helvig paa Kongl: May: Fogetz
Veigne paastod i ligemaade at dend gaard Tvetten ej heller maatte lide nogen skade Ved dette oprettede skiftte, og der paa i
lige maade Consenterede at skiftte maatte skee, uden Videre opsettelse eller
forhaling.
Og eftter at parterne i mange maader en hver
paa sin side, hafde proponerit hvis de siuntis at vere tienlig till deris
Fordeel, Saa foretog Vj os Parterne i wenlighed at forEene, hvilcke {Vj} og
eftter lang i mellem handling saaledes bleve forEenede Nemblig
Olle Olsen Tvetten og hans eftter kom/m/ere
paa gaarden skall alle tider her eftter beholde ald
dend skoug af hvad slags det og
1714:
29
vere
vill, som staar paa det støcke Mark som ligger i mellem dend Elf som ned rinder
i mellem Hielmeland og Tvetten, og ned till dend store Nye Skræde som nestleden
winter udgick og nu Vell synlig er, og det alt fra øverste og till nederste,
baad oven og neden for sam/m/e skræde lige udj en Linie, og det for sig allene
u-paa ancket, og sig dend saa nøttig at giøre, som en Leilending eftter Lougen
giøre kand, og Omvigens opsidere icke nogen tid der at hugge lidet eller meget, hvor i mod opsiderne
paa dend gaard Store Omvigen og deris eftter kom/m/ere, skall for sig allene
beholde og nyde all skougen, Neden og Norden for bemelte skræde oppe og nede,
alt till skifttet mod Lille Omvigen, og icke nogen, enten de som nu beboer
desse gaarder, eller her eftter kom/m/er der at boe, skall giøre dend anden
forfang i bemelte skouge i Ringeste maader
Og om /: det gud forbyde :/ widere skade skulle paakom/m/e paa enten af
parternes Eiendeele og skoug, da en hver at tage dend skade som gud i saa
maader tillføyer, og dend Eene icke for saadan aarsage noget af dend anden
gaards skouge part at pretendere; Men
hvad sig ellers Fæ og Koe-Hougen med beiter og gresning angaar, saa Vell med
Fæ, som Hester, Svin og Smaler, da skall ald Hougen her eftter som till foren
vere begge gaarder till Fælles nøtte og gafn, og alle slags Creaturer som begge
gaarders opsidere kand Eie eller have, saa Vit paa een hver gaards part Fødes at beite till Fælles, Horn mod Horn og Kløf
mod Kløf, dog skall opsiderne paa desse 2de Jorder alle tider saa lenge deris Creaturer gaar i Hougen Malke deris Fæ hver paa sin Støll, Olle
Tvetten oven for før ommelte Skræde og
Omvigens opsidere Neden fore, og om Fæet paa nogen af siderne kom/m/er eller
findes paa enten af Siderne paa denne Skræde, da skall en hver af Fæes Eiere
Self Ved sine Folck drive sit Fæ forbj sam/m/e skræde paa hver sin Egen før det
Malkes, men des i mellem, før og siden, maa og skall
1714:
29b
alt
Fæet som sagt
er gaa og beite i Fælles have alle
steder hvor det Self løster, og naar de bliver til sinds deris Fæ og Creaturer
at drifve til Fields eller till Sætters Mark, da skall dend Eene Følge dend
anden baade op og ned, og icke dend Eene før dend anden at drive Fæet op eller
Ned, men følges ad, alt eftter Lougens tillhold i dend post, holder nogen Svin udj Hougen, da skall
Svinenes Eier Mend forsvarlig Ringe sine Svin, saa de icke giør skade paa
Marken i Ringeste maader, men saa snart dend Eene dend anden {i saa maader} der
om advarer, skall dend hvem Svinene Eier
straxst sam/m/e dag der paa Raade boed, og forvare sine Svin og dennem
Ringe eller Klure, Heste Hopper og saadane Creaturer maa ingen af
parterne holde i Koe Haven, saa lenge de icke behøves till gaardernes Winde og
Høsting, men de skall gaa i Fieldet, saa snart de der kand tage sin Føde,
indtill de till Windens brug fornøden giøris, icke heller maa nogen af
Opsiderne holde andre Øger i Hougen om Som/m/eren end de som en hver bruger
till sin fornøden Som/m/er Vinde, ej heller at indtage nogen slags
Creaturer Øger eller andre bester, som
andres er i Hougen, uden det skeer med
sambtlig deris Villie og tilladelse,
hvad Jerdes gaarden angaar over alt, da forbliver det Ved gl: brug, og
en hver holder det Jerde Ved lige som hand hid indtill holdet haver, og skall
en hver gaards opsidere tage {det} dend weed som Jerdes Med i sin egen
skoug og ej andenstedtz, og af sam/m/e
Skoug Jerdet forsvarligen Ved lige holde, at ej nogen skade i dend fald foraarsages, Dog er Olle Tvetten og hans eftter kom/m/ere
tilladt at maa hugge neden og Norden for Skræden i dend Mark som nu Store Omvigen er tilfalden till Jerdes gaardens Vedlige holdelse aarlig
4re Læs Jerdes weed, og det fordj hans egen laad i skougen, saa langt fra
Jerdet der nede er beliggende, hvor i mod Omvigens opsidere maa have og beholde
det indgierde
1714:
30
som
till foren af Fælles Houge i afgangne Samson Omvigens tid er indgierdet, og de
allene at giøre sig sam/m/e indgierde saa nøttig som de vill, dog skall desse
Mend paa Store Omvigen der Ved holde Jerdet om sam/m/e
indgiersel saaledes Ved Magt, som Rett er, lige som andet lougligt og
forsvarligt Jerde, eftterdj det saaledes bliver et Jerde for Tvettens bøe og
Eng
Dend gaard Lille Omvigen som ligger tett Veed
desse 2de gaarder, og haver saa liden Houge, at dend umuelig \sig/ {kand} der
med kand beHielpe, men alle tider har haftt og endnu haver pretentioner paa desse gaarders udMark, og
der paa agted at vill stefne, Saa er der om og afhandlet, og af sambtlig
opsidere sambtøgt, at gaarden Lille Omvigens opsidere baade nu og alle tider
her eftter aarlig aars om Som/m/eren paa
de tider at de andres Fæ er i Hougen med
deris Malcke Fæ ogsaa i sam/m/e Houge \skal/ have 3 ugers beite, og det
u-behindret, men med andet Fæ eller Øger maa det ej skee, uden sambtlig de
andre opsideres willie og sambtøcke, dog at de i midlertid Malker deris Fæ ved
deris egen {bøe} \Jerdes/ gaard og ej
anden stedtz, og naar bemelte 3de uger er Ende
maa de ej meere i sam/m/e Houge med sine Creaturer, uden de andre deris
Villie forblive,
Ilige maade ere og parterne forEenede at hvis
Løfveed som opsiderne paa Store Omvigen foraarsages at hugge oppe udj Marken i
mod skifttet paa Tvetten, og det vill ned kiøre, da maa de nedkiøres i gienem
Tvettens indgierde saa
som de icke med deris weed andensteds kand nedkom/m/e, dog skall Opsiderne paa
Omvigen Self bekoste og lade forferdige paa bemelte Indgierde en grind eller
Leed, som de og alle tider Self og ej
Olle Tvetten skall holde Ved lige, og
hvad skade for grindens u-døgtighed foraarsages, det svarer de eftter billighed,
og maa de ej heller nedkiøre sam/m/e weed uden paa de tider Jorden er Frøsen og
Haard, saa Tvettens Eiendeele
1714:
30b
og
Mark ej der Ved tager skade, og ellers paa andre tider end som melt er maa de
ej kiøre,
Skulle nogen af parterne her i mod i nogen
tilfelde forsettlig forsee sig og giøre eller her i mod handle det Ringeste nogen af parterne til skade,
eller fortred, da skall dend som saadant giør, det vere sig i hvem det vere
vill uden nogen modsigelse prosses eller trette give till de Fattige i
Sognet 3 Voger Hafre Meel og det saa tit
det skeer, hvilcke straf bøder af en hvers Lensmand skall udtages og till
bemelte Fattige forsvarligen uddeelis, saa at indted skall feile de jo her
eftter i alle maader vill og skall med hin anden leve i ald Kierlig og Venlig
Naboeskab, og icke enten i ord eller gierninger give hin anden aarsage till
trette og u-eenighed, icke heller maa nogen af dennem drive eller Jage den
anden[s] Creaturer fra et sted till et andet, langt mindre i andre maader med
hin andens Fæ handlet!! (handle) noget u-sømeligt, under sam/m/e Straf som før
er melt, men naar noget i een eller anden maade kunde forefalde, skall dend eene
dend anden i Venlighed om sine feil advare
og dend skyldige straxst \Self/ at slae sig till rette uden Knur, hvilke forEening de sambtlig for Retten med
haandebaand sambtøkte, med begier det i protocholen till alles deris
eftterrettning maatte indføris, og siden beskreven meddeelis, og at Rettens
betiente sam/m/e forEening tillige med dem {vill} med Haand og Seigl vill
stadfeste og bekreftte, hvilke deris begiering Vj ej kunde vide at negte, Men
at saaledes for Retten passerede haver Vj ogsaa tillige med dem dette
forseiglet,
Og eftter at dette saaledes for Parterne var
oplæst, wilde Monss: Chrestian Bager paa HøyEdle Hr: Baron RosenCrantzes Veigne ej heller Iver
Andersen paa deris May: weigne sambtøke
opsidernes forEening angaaende de 4 læs weed som Olle Tvetten var tillat at
hugge i Omvigens skoug till sin Jerdes gaards vedligeholdelse
1714:
31
ej
heller det indgierde som Omvigens opsidere der i mod blef bevilget, saa at hvad
om de 2de poster er indført, blef med sambtliges sambtøke till indted giort, og
skall af beskrivelsen udeladelse!! (udelades)
Ao:
1714: dend 25
Julij blef Retten betient paa dend gaard
Østrem i Etne skibrede, tilstede verende Lensmanden Zacarias Silde med eftterskrefne Lougret, Niels Steene, Olle
Larsen, Torben og Johanes Stølle, Aslack og Haacken Rygg,
Paa hvilcken tid Kongl: May: Foget Sr: Olle
Larsen paa Hr: Hans Harbergs
Guds ords tiener till Ulstens Meenighed hans Veigne
indleverede udj Retten en skrefttlig Stefning over Lieut: {Svave} Johan
Anton Svave, till at vere oververende en louglig wurdering og taxation paa
denne gaard Østrem, som Oldvald ibd: beboer
skylder udj aarlig Landskyld med bøxsell Sm: 1 ½ Løber hvilcke gaardepart hos bemelte Hr: Hans Harberg til underpant er bestaaende for
Capital 50 rdr: eftter en obligation dat: 11 Junij 1707: som før ermelte Lieut: Svave ermelte Hederlig
Mand skyldig er, og begierede Kongl: May: Foget at gaarden louglig maatte
taxeris, paa dend der eftter kand dømmes Citanten till Eiendom eftter Lougen,
Lieut: Svave blef paaraabt, men ej møtte, ej
heller nogen paa hans Veigne indfant sig till Sagen at svare,
Iver Østrem og Torben ibd: hiemlede Ved Eed,
at de louglig haver forkyndt denne Stefning for Lieut: Svaves siste boepæl her
paa gaarden Østrem, men ingen fant de som till denne Stefning paa hans Veigne
vilde svare, saa som ingen veed hvor hand er hen Reist,
Kongl: May: Foget Refererede sig till Lougens
tilhold om Stefnemaal over dend som ej hvides hvor er, og formodede at med
prossesen maatte fortfaris og gaarden at taxeris, og des taxering at giøris
beskreven
1714:
31b
og
indleverede der hos dend før omtalte obligation og Forpantnings bref af Svave
till Hr: Hans Harberg udgiven
Der eftter forføyede Vi os ud, gaardens Huuse
og tilliggende Herligheder at besee og siune, og eftter flitig besigtelse
befant Vj at dend ej anderledes kand taxeris end hver Løb for 50 rdr: giør for desse 1
½ Løber Sm: till sam/m/en 75 rdr:, og beroer saa med widere Sagens forhandling
her om, till i Morgen,
Dend
26: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde udj Etne, for Etnes,
Fielbergs og Skaanevigs Skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr:
Olle Larsen, Bunde Lensmendene Zacarias Silde og Lars Killisvig med eftterskrefne Lougrett, Erick
Winie, Iver Østrem, Lambregt Grindem, Haldor Haaland, Olle Larsen Stølle, Olle
Grønstad, Torben Østrem, \og/ Rasmus Frette, sambt Almue fleere som tinget
søgte
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit dend giorte indvisning i deris May: May:!! Korn Tiende, som før er indført
Publicerit
Madtz Chrestensen i Bergen
hans udgifne skiøde till Stifttamptskriveren Sr: Severin Seehuus
paa 1 pd: og 6 Mrk: Sm: og 2 pd: og 21 Mrk: Koren med bøxsel i dend gaard Udbiue i Fielbergs Skibrede
beliggende dat: 20de Martj 1714:
Publicerit
Jon Tomesen Haalands udgifne skiøde paa ½ Løb Sm: i gaard Grønstad i Etne skibrede dat: 4
Decembr: 1713:
Publicerit
Sæbiørn Danielsen Stue, Hans Jørgensen Øckeland og Johanes Gundersen Synes deris udgifne
skiøde till Jørgen Andersen Kike paa 20 4/5 Mrk: Sm: i hans paaboende gaard
Kike i mod penge 16 rdr: 2 Mrk: dat: 23: Decembr: Ao: 1713.
1714:
32
Publicerit
Iver SæfverEide paa sin Huustrues Magdele Siurs datters Veigne, Olle Grønstad
paa sin Huustrues Giøe Siurs datters Veigne, Claus Larsen paa sin Huustrues
Britte Lars datters Veigne
deris udgifne skiøde till Erick Siursen Wicke paa ½ Løb Sm: med
bøxsel i Rullestad, hvor af hand self en deel er Eiende, dat: 15 Maij 1714:
Hr:
Hans Harberg (Horberg) haver Ved Fogden Sr: Olle Larsen haver ladet stefne
Lieut: Johan Anton Svave till at anhøre Eiendombs Dom paa dend gaard Østrem,
som er pantsett till dend Hederlige Mand for Capital 50 rdr: for uden Resterende Renter till den/n/e
tid, og der fore indleverede udj Retten først sin meddeelte Fuldmagt af Dend
Hederlige Mand Hr: Hans Hardberg, dat: Demmesund dend 13de Decembr: 1713: der nest en obligation og forpantning udj
Østrem som aarlig skylder i Landskyld
med bøxsel 1 ½ Løber Sm: i lige maade
dend giorte Taxering paa gaarden Østrem
dat: 25 Julij 1714: endnu en
Specification paa dend giorte bekostning til den/n/e tid, og der fore paastod
Dom baade paa Capital Rente og
omkostning, saa Vell for det forbi gangne, som for hvis omkostning nu Ved
den/n/e Rett er foraarsaget, sambt og for den/n/e forventtende Doms
beskrivelse, sam/m/e Specification dat:
26 Julij 1714: og om alt dette var een
Endelig Dom begierende, saa at dend Hederlige Mand kunde skee fornøyelse, og
indførsel i pantet, saa Vit det kand til streke, sambt og for hvis som pantet
ej tilstreker
Lieut: Svave blef paaraabt men ej møtte, ej
heller nogen paa hans Veigne till den/n/e Sag at svare,
Iver og Torben Østrem hiemlede weed Eed at de
Lieut: Svave her om louglig haver indstefnt,
Kongl: May: Foget paastod en Endelig Dom till
Eiendom paa pantet
sambt paa dend anvente omkostning
og som ingen videre hafde at proponere, saa
blef endelig i Sagen saaledes der om
afsagt
1714:
32b
Som
i Retten fremlegges en obligation og Forpantning lydende paa Capital 50 rdr: udgiven af
Lieut: Johan Anton Svave till dend Hederlige og wellærde Mand Hr: Hans
Harberg sam/m/e Forpantnings bref dat:
Bergen dend 11 Junij 1707: for hvilke Summa
med sine Resterende Renter till underpant, pantsatt er, bemelte Lieut: Svaves
Eiende gaard Østrem skylder i aarlig
Landskyld med bøxsell 1 ½ Løber Sm: og
af sam/m/e Capital Rester Renter alt fra obligationens Dato til denne tid som er till sam/m/en 17 rdr: 4 Mrk: 14
s: og bemelte Hederlige Mand paastaar og
begierer Eiendombs Dom paa dette pant,
Da som bemelte Hr: Lieut: Svave ej allene {har} \er/ udebleven med
Renterne, men end og sig her fra steden absenterit \haver/, uden till dend
Hederlige Mand at giøre Ringeste Rigtighed, hvor over gaarden Østrem eftter
dend Hederlige Mands begiering er bleven vurderet og taxerit, og des taxation
beløber till penge for hver Løb 50 rdr:
som giør dend Summa for de 1 ½ Løber
75 rdr: omkostningerne og
befindes at vere eftter dend billigste Maade 12 rdr: 3 Mrk: saa bedrager sig saaledes Capital Rente og omkostning till 80 rdr: 1 Mrk: 14
s: for hvilke Capital, Rente og
omkostning dend Hederlige Mand Hr: Hans Hordberg her eftter Nyder gaarden
Østrem 1 ½ Løber Sm: med bøxsell till fuld Eiendom fra den/n/e dag, og som at
gaarden ej saa meget er af werdj som de fordrende penge og omkostning sig
bedrager, saa till døm/m/es Hr: Lieut: Svave at betalle sam/m/e Resterende
penge som er 5 rdr: 1 Mrk: 14 s: till dend Hederlige Mand inden 15ten dage
under execution eftter Lougen,
Godskalck
Haaland haver ladet stefne Niels Øfvernes for medelst hand skall have først
indsatt og slaget hans øger
der nest over skieldet hans børn, aller mest fordj hand skall
have Revet ham i skiegget, der fore at bøde eftter Lougen
1714:
33
haver
og ladet stefne Siur Aasbøe till Vidne,
Niels Øvernes møtte icke, men Lambregt
Grindem paa Niels Øverneses Veigne svarede at Niels Øfvernes icke kunde møde
den/n/e gang at svare, og begierede der fore opsettelse till neste ting,
Godskalck Haaland paastod at Niels Øvernes
bør svare till Sagen
og begierede at Sagen maatte faa sin Fremgang,
afsagt,
Eftterdj
Niels øfver Næs ej negter jo at vere louglig stefnt, men allene Ved Lambregt
Grindem lader giøre sin undskyldning {de} ej denne sinde at kand møde, Saa
opsettes Sagen till neste ting, {og} hvor da Niels øfver Nes, enten Self eller
Ved andre bør svare till Sagen, og skall da gaaes hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem Halvor Knudsen Frette og Lars Aslaksen Qvam/m/en, angaaende det
skielsmaal, som fra nest avigte Høste ting og till denne tid er bleven
beroende, saa møtte ogsaa de 2de Widner Niels Grindem og Niels Tvetten,
Niels Grindem eftter giorte Eed vidnede at
nest avigte Høst i Korn skuren ware de forsamlede paa Øfver Næs udj een slaatte
diune, da kom Halvor Frette og Lars Aslacksen Qvam/m/en i ord sam/m/en, og i
blant anden talle som
hand nu ej kand mindes, sagde Lars till Halvor og kaldede ham for een Boke
tyf, Videre viste hand icke at vidne, ej
heller meere kand erindre,
Niels Nelsen!! (Nielsen) Tvett eftter giorte
Eed vidnede at hand og sam/m/e tid var tillstede paa Øfvernes i een slaatte
diuue, nest leden Høst, da hørte hand at Lars Aslaksen Qvam/m/en og Halvor
Knudsen Frette kom i ord sam/m/en, og Lars Qvam/m/en skielte Halvor Frette for
een boke Rompe, meere hørte hand icke i nogen maade, ej heller meere er
widende,
Halvor Nielsen!! Frette paastod at saadane
ord som Lars Aslakensen!! Qvam/m/en talt haver ej bør kom/m/e hannem till æres forkleining, men at
Lars der fore bør anseeis till Straf og omkostning
Lars Aslaksen Qvam/m/en formente at Halvor
Knudsen bør svare for dend bok!! (bukk) hand skulle have taget i RyeFylke
1714:
33b
Fogderie,
og mente at det var ej nogen ærlig gierning,
Der om fremlagde Halvor Knudsen Frette een
atest fra Anders Olsen Wanvig og Niels Torkildsen Fattland om sam/m/e bok, hvor
udj de self underskylder ham for den/n/e bok med Videre dat: 28 octobr: 1713: formodede der fore endnu som før at Lars
Qvam/m/en bør bøde og betalle omkostning
Lars Aslaksen Qvam/m/en formente endnu at
eftterdj Halvor Frette har skieldet ham for een Katteru\m/pe, hand og der fore
bør anseeis till straf, Men hafde nu ej stefnt noget Vidne, der paa,
Afsagt
Som
der befindes at {A} Lars Aslaksen Qvam/m/en med u-sømelige ord har overfaldet
Halvor Knudsen Frette, og beskyldt ham for det som hand ej kand bevise, saa bør saadan hans tilleg, ej at kom/m/e bemelte
Halvor Knudsen till nogen wanære i Ringeste Maader, Men, Lars Aslaksen
Qvam/m/en bør for saadane ord og tilleg at bøde till Fattighuuset i Bergen 2
rdr: og give Halvor Knudsen i foraarsagede
omkostning Een half Rixdaller, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Dend
Sag i mellem Olle Udstuen og Helga med Niels Grindem angaaende dend synder
slagne baad, som fra nest Vigte Høsteting till nu er beroende, og møtte nu
parterne paa begge sider,
Olle Udstuen formente at Helga og Niels
Grindem bør betalle baaden eftter billighed, og der paa begierede Dom,
Helga og Niels Grindem paastod at Niels
Kaldem ogsaa bør varsles her till, saa som hand og var med da baaden blef for
u-løket, og naar hand bliver tillige med dem warslet saa vill og skall de bevise at baaden
ej for deris skyld foruløkede, men det skeede ved Olle Udstuens eget Land, og i
hans egen hosverelse, og meste aarsage var hans Egne Fester og toug som ej vare
gode og sterke, saa var og weirliget saa meget sterkt at ingen kunde berge sig,
formodede der fore at de ike kand svare till dend skade, men dend kom/m/er paa
Olle Udstuen Self,
1714:
34
afsagt,
Sagen
beroer till neste ting
og haver Olle Udstuen og at indstefne Niels Kaldem til sam/m/e
tid, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.
Dend
28: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Bielland for Føyens og Fiere
skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef Hougland, med eftterskrefne Lougrett,
Axsell Eskeland, Erick Lund Mands Verk, Morten ibd: Olle Olsen og Anders Larsen
Nordhuglen, Størk Hougeland, Henie Rom/m/etvet og Sæbiørn Økeland, sambt Almue
fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publicerit
dend giorte indvisning \i/ deris May: Korn tiende Fru Petter Sophia Sl: Hr: Jeheime Raad Tage Tottes
eftterleverske tilhørende, hvilke till
foren her i Protocolen er indført
Publicerit
dend Caution af Hr: Borg: Falck Larsen og Peder Heiberg udgiven for Fogden Sr:
Olle Larsens Fogderies betiening dat:
(ope rum)
Publicerit
Mag: Hans Abels udgifne skiøde till Sæbiørn Danielsen Stue paa ½ Løb og 1 Huds
Landskyld med bøxsell i gaarden Stue i mod penge 77 rdr: dat: 11 Julij 1714:
Niels
Wihofde hafde ladet stefne Olle Baarsen ibd: formedelst hand skall have fra
taget ham en øx, opbrøt hans døre og overfaldet hans qvinde med Videre som nest
avigte Waarting var indført, og opsatt till den/n/e tid, og møtte nu atter
Niels Wihofde som paastod at Olle Baarsen bør bøde eftter Lougen og betale ham
sine anvente omkostning
Olle Barsen blef paaraabt men ej møtte, ej
heller nogen paa hans Veigne,
Lensmanden Tollef Hougland og Størkor Wihofde
hiemlede
1714:
34b
Ved
Eed at hand louglig har veret her om inCiterit baade nest avigte Waarting og nu
till dette ting, forklarede at de og stefnede hans Fader Baar Wihofde, men ej
heller møtte, og forklarede Lensmanden at den/n/e indstefnte Olle Baarsen
bekiendte for hannem og Størker Wihofde at have taget øxsen, og ej vill levere
øxsen till bagers førend ham igien af Niels Wihofde blifver tilbage leveret en
Hatle Kiep, som hand har taget fra ham, det sam/m/e forklarede og Størker
Wihofde i alle maader,
Niels Wihofde paastod Dom till Straf over
Olle Baarsen Wihofde, og till sin øxses till bage levering sambt og till omkostnings erstattning
afsagt,
Som
nu Olle Baarsen Wihofde 2de gange louglig har veret Citerit, og ej møder, ej
heller nogen paa hans Veigne, og hannem dog over bevises at have paa en
u-søm/m/elig maade bort taget en øx fra Niels Wihofde, og dend siden beholden, Saa
tilfindes hand her med at til bage levere till Niels Wihofde dend hannem fra
tagne øx inden 15ten dage, eller og for dend betale penge 3 Mrk:, og der for
uden at bøde till de Fattige i Sognet for saadan adfer 3 rdr: og give til Niels Wihofde i foraarsagede
omkostning 4 Mrk: 8 s: alt inden dend
tid og under dend adfer Lougen om formelder.
Hr:
Borg: Falck Larsen paa Sr: Hans Skrøders Veigne haver ladet stefne Olle
Hukenes, Frans SveeEn, Trøls (Trols) Løfaas og Halvor Kind, till at betalle de
Huuse penge som de till bemelte Skrøder er skyldig for et Huus som de self
tillige med dend ganske Almue i Findaas gield har {betalt} kiøbt og till
Prestegaardens fornødenhed foræret, nemblig en hver Mand 1 Mrk: 8 s: og paastod Hr: Borg:
Falck Larsen Dom till betalling for sam/m/e penge tillige med omkostning,
bemelte 4re Mend blef paaraabt men ingen af
dem møtte till Sagen at svare
1714:
35
Lensmanden hiemlede Ved Eed at de 4re Mend
louglig er Citerit, hvor fore dem paalegges till neste ting at møde,
Dend
Sag i mellem Micel Busk i Bergen og Willum Svendsen ØkelandsVaagen angaaende
dend obligation som
fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu paa Mikel Buskes Veigne
Andreas Kolderup, som begierede Dom paa Capital, Rente og omkostning,
Willum Svendsen Økelands waagens qvinde Marte
Økelands vaagen møtte paa sin Mands Veigne, og svarede at hendes Mand siden har
voren i Bergen og talt med Mikel Busk, og lovede Mikel Busk at slae sig till
rette, men ej hafde nogen bevis der fore,
Andreas Kolderup paastod Dom eftter
obligationens indhold
afsagt
Som
Mickel Busk lader i Retten fremlegge en obligation af
Willum Svendsen till hannem udgiven
lydende paa Capital 60 rdr: dat:
31: octobr: Ao: 1711: Saa till findes
Willum Svendsen her med sam/m/e penge till Mikel Busk inden 15ten dage at
betalle, tillige med foraarsagede omkostning 2 rdr: under execution eftter
Lougen,
Arne
Østevold af Waags Skibrede hafde ladet stefne Willum Svendsen Økelands waagen
med skrefttlig stefning for Een deel løsøre eller anden boeskab som hans Søn
Tom/m/es Arentsen hafde leveret hans datter Marie Willums datter, at giem/m/e
og i forvaring at have, det at til bage levere, eller der fore at betalle, sam/m/e
Stefning dat: Østevold dend 18 Junij 1714:
og paastod Jørgen Wernøen Dom till at Willum bør levere till bagers hvis
hand i saa maader har annamet,
Willum Svendsen Økelands waagens qvinde møtte
till Sagen at svare, og indleverede i Retten et skrefttlig indleg paa slet
papir, som ej kunde antages, i lige maade en Reigning uden dato,
1714:
35b
Jørgen i Wernøen begierede Copie af hvis
Willum Økelands Vaagen har leveret i Retten, og der hos opsettelse till neste
ting,
hvor fore Sagen beroer till neste ting, og
skall da gaaes Videre hvis Rett er.
Dend
28: Julij blef holden et aparte Ting paa dend gaard Bielland i Føyens skibrede,
hvor da Retten tillige med blef betient af Lensmanden i sam/m/e skibrede Næll
Hysingstad, Størk Hougland og Siæbiørn!!
Øckeland,
Hvor da Tolderen Sr: Chrestian Flores hafde
ladet stefne en Skaadsk Skipper Ved Nafn Alixander Binning af Ste: Andras udj Skaattland her hid
kom/m/en med sit førende skib eller Hukert
Margreta kaldet dregtig 22
Lester, kom/m/en fra Bergen, og det formedelst hand skall have u-angivet i sit
skiberom inde(?) 30 stk:er Kardavan!! (Karduan) skind, hvor fore Tolderen
dennem skall have antaget og paa ToldCam/m/eret oplagt, med paastand at bemelte
skipper ej allene sam/m/e skind skall have forbrut, men end og der for uden
betalle deris May: Told eftter Toldrullens tilhold, sambt og dend paa gaaende omkostning, indleverede
der hos skipperens angivelse dat:
Sundhords ToldCam/m/er dend 18 Julij 1714:
Iligemaade anviste de fordulte Kardevanskind, som hand begierede at
maatte taxeris og wurderis, for der eftter skipperen at svare deris May: Told,
med Videre som till hans Regenskaber fornøden giøris,
Skipperen Alixander Bining møtte for Retten
og tilstod at sam/m/e skind var udj hans Skib, og at de ej var angiven, saa og
forklarede at have kiøbt dem i Bergen hos en Kardevand bereder der, og ej haver
ført dem andenstedtz fra, uden allene fra Bergen hvor paa hand erbød sig at giøre sin
Eed,
der paa besaag Vj bemelte 30: Kardevands
skind, som baade var smaa, og mesten deelen i synder, med mange huull paa saa at et hvert
skind ej kand vere meere af werdj end 1 Mrk: danske giør for alle 30: skind 5 rdr:
1714:
36
Tolderen Sr: Flores paastod Dom till bemelte
skinds Confischation, og at skipperen der for uden maatte til døm/m/es at
betalle deris May: Told, saa Vell som foraarsagede omkostning,
Skipperen Alixander Binning hafde indted her
i mod till sin befrielse at proponere eller at indgive og blef der fore i den/n/e Sag
saaledes her om
afsagt,
Eftterdj
Skipper Alixander Binning befindes at hafve haftt udj sit førende skib 30 Kardevand
skind hvilke
skind hand udj sit skib u-angiven har ladet beligge, og de der eftter af
Tolderen Sr: Chrestian Flores er ertappet,
Saa bør sam/m/e skind at vere Confisqverit, og till deris May: {at vere}
hiem falden og Skipperen der af at
betalle deris May: Told eftter Toldrullens formeld, sambt og at betalle till
Tolderen i foraarsagede omkostning tillige med denne Doms bekostning udj alt
4re rdr; og det inden 3de Solle Merke
under excecution eftter Lougen,
Dend
31: Julij blef holden Retten paa Findaas Prestegaard i Sundhords Fogderie oververende
som Retten betiente eftter skrefne Lougrettesmend, Næll Hysingstad lensmand i Føyens Skibrede, Størk Hougland, Daniel Stue, Sæbiørn Økeland,
Erick Lund Mands Verk og Morten ibd:
Eedsorne Lougrettes Mend sam/m/estedtz, dog alle af Storøens
Prestegield,
Paa hvilcken tid dend Hederlig og Meget
wellærde Mand Hr: Jesper Omsen hafde ladet Citere Hr: Hans Wadbeks Enke, for at
ofver vere en louglig besigtelse paa Prestegaarden Findaases Huuse, og till des
Reparation at svare, sambt og at betalle dend der Ved foraarsagede omkostning, i lige
maade ogsaa ladet kalde 2de Mend af hvert Sougen i Kaldet, sam/m/e besigtelse
at oververe, saa som af Moster Sogn,
Lars Otterøen og Toer Tottland, af
Bremnes Sogn Tosten Alsvaag og Paal
Støttland, af Bim/m/el sogn, Rasmus
Holme og {R..} Aasmund Wuorland, af Svens Sogn Halvor Kind, og Gulik Røe, hvilke alle møtte,
saa møtte og Preste Enken self Marie Hellen Grott, men hendes Lougverge
Jacob Jensen Brose møtte icke,
1714:
36b
dog
vedstod Enken louglig her om at vere indstefnt, Sogne Presten indlagde udj Retten
deris HøyEdelbaarenhed Hr: Stifttbefallings Mand Undals ordre till den/n/e
besigtelse dat: 2 Junij 1714:
Hr: Jesper Omsen der paa begierede at Huusene
maatte vorde besigtiget og dessen brøstfeldighed at opteignes, og siden der om
forsvarligen døm/m/es, hvor fore Vj og eftter saadan omstendighed begaf os ud Huusene at siune
og besigtige, hvilke huusers brøstfeldighed befantes som eftter følger
1: Daglig stuen, med der hos, Am/m/estuen
og 2de Cam/m/erre vill forbedres med
eftterskrefne, paa Stuen vill till Tages
forbedring 6 Voger Næfver á 12 s: er 4
Mrk: 8 s: over Am/m/estuen fattes 5
Skaatt spærer 4 ½ al: lang á 2 s:
er 10 s: et udsolle træ 10 allen lang
for 5 s: 3 Skallebord till
Troe 6 s: till taget 4 V: Næfver á 12 s: er 3 Mrk:
till bordtag 1 tylt bord for 1 Mrk: 8 s: paa enden af sam/m/e huus till bordtag 3 bord for 6 s: till Vindues Carm/m/er og Ram/m/er, sambt og
Winduerne i sig self som nu ganske er
borte vill koste med bord og alt 1
rdr: udj det Eene Cam/m/er vill et Nyt
windue for 4 Mrk: till bord omkring
Vinduerne 1 Mrk: paa dend østre side till torfhald 16 al: tømmer
for 12 s: arbeidsløn alt dette Huus at
forbedre 2 Mand i 4re dage, hver Mand
hver dag paa sin eegen Kost 1 Mrk: 4 s:
er 5 Mrk: og er saa dette Huuses
brøstfeldighed udj alt 4 rdr: 3 Mrk: 7 s:
2: Det Huus Skallen (Skollen?/Skålen?)
kaldet vill forbedres paa Taget med 6 V:
Næfver á 12 s: er 4 Mrk: 8 s: Ram/m/er og Ruder i Vinduerne for 2
Mrk: till bordtag paa dend Søre side vill
2 tylter bord á 1 ort er 3 Mrk: paa dend Nordre Side 1 tylt bord for 1
ort, till Luger for Vinduerne at Reparere 1 tylt bord for 1 Mrk: 8 s: Skaarsteenen vil forbedres med Kalck og
anden fornødenhed med 3 Mrk: arbeidsløn 2 Mend i 8te dage hver Mand om dagen paa sin egen Kost 20 s:
er 3 rdr: 2 Mrk: og er saa dette
huuses Reparation 5 rdr: 5 Mrk: 8 s:
3: Høeladen er god i alle maader undtagende paa Taget vill till forbedring 3
Voger Never á 12 s: er 2 Mrk: 4 s:
4: Een anden liden Høelade fattes icke
heller noget uden till Taget 1 Vog Never
for 12 s:
5: Een liden hestestald vill forbedres udj alt med tag, bordtag og
arbeidsløn for 2 rdr:
6: Floren vill ganske nedrives saa som Tøm/m/eret paa dend eene side ganske
er forraadnet, hvor fore hun igien vill opbygges, og till hielp till forige gl:
som till deels kand bruges vill 1 tylt
og 2 stoker 13 allen tøm/m/er á 2 rdr: er 2 rdr: 2 Mrk:
1714:
37
4
bielcker á 11 allen lang
for 3 Mrk: 12 s: Never
till taget vill 16 Voger á 12 s: er 2
rdr: 4re torfhald for 1 Mrk: 8 s: broen vill forbedres med Huun og underslag
for 4 Mrk: arbeidsløn udj alt 9 rdr: 2
Mrk: er saa dette Huuses Reparation 15
rdr: 1 Mrk: 4 s:
7: Smalle Huuset vill forbedres med 8
bord til bordtag for 1 Mrk: till troe 3
tylter bord for 4 Mrk: 8 s: till Spoen
paa Taget og till arbeidsløn udj alt 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: till sam/m/en paa dette Huus 2 rdr: 1 Mrk:
8: Borgestuen vill forbedres till gulf
med 2 tylter og 2 bord á 1 ort er 3 Mrk: 4 s: gulf i svalen vill forbedres med 1 tylt bord
for 1 Mrk: 8 s: till taget 8 V: Never
for 1 rdr: 2 torfhald for 6 s: 6 bord till brun(?) (brue?) troe for 12
s: tilgaaser i Stuen under gulvet 8 s:
arbeidsløn 2 Mand i 3 dage hver Mand hver dag 20 s: er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: og er saa paa dette huus 3 rdr: 1 Mrk: 14 s:
9: Ildhuuset fattes 1 Spære for 4 s: till bordtag 3 tylter huun á 10 s: er 1 Mrk: 14 s: till windskeer 3 bord for 6 s: Næfver till øfsing 3 V: for 2 Mrk: 4 s: 2 faufner Spoen til taget for 1 rdr: arbeidsløn
2 Mand i 3 dage 1 rdr: 1 Mrk: 8
s: og er saa brøstfeldigheden paa dette
Huus 3 rdr: 3 Mrk: 2 s:
10: Nøsted vill forbedres paa Taget med
Never og arbeidsløn for 3 Mrk:
11: Een Nye Stue som sambtlig dette Preste
gields Almue har kiøbt af forige Sogne Prest Hr: Hans Ranfsbergs Enke Marie Cronmon og der fore givet hver Mand 1 Mrk: 8 s: og af dennem till Preste gaardens fornødenhed
foræret, er i sin lengde 13 allen og bred 12 all: der hos een svale, sambt eet Cam/m/er oven
paa med eet taarn, sam/m/e huus vill forbedres paa Tornet!! (Taarnet) og
Cam/m/eret med 4re Render
vill koste 2 Mrk: 4
Kiøller op eftter taarnetz Kanter vill koste 4 Mrk: 2 Voger Never 1 Mrk: 8 s: till Luger for winduerne for Stuen i sig self
vill 5 tylter og 2 bord er 1 rdr: 1 Mrk:
12 s: beslag till Lugerne udj alt som
nu fattes 1 Mrk: arbeidsløn 1 rdr: till sam/m/en sam/m/e Huus 4 rdr: 1 Mrk: 4
s:
Fleere Huuser fantis ej paa Prestegaarden som
gaarden var till Hørende, undtagen {et} en Tiende boe, som indted fattes, og
bedrager sig saa ald gaardens Huusers brøst feldighed till penge 41 rdr: 5 Mrk:
7 s: hvilcke
brøst feldighed Sogne
1714:
37b
Presten
paastod at Almuen bør svare og betalle,
Almuen som var tilstede af alle 4re
Sogner der till svarede og formente, at
de ej kand eller bør svare nogen Reparation paa noget Huus, saa som de till
dend Sl: Mand Hr: Hans Vadbek har betalt till Huusernes Vedlige holdelse aarlig
4 s: af hver Mand i alle 4re Sogner, hvor fore de paastod at Enken bør svare og
betalle hvis nu paa Huusene er paalagt
Preste Enken med hendes Søn Bertel Wadbek
formente at det nye Huus som Almuen har kiøbt af forige Preste Enke Marie
Cronmon, og till Preste gaardens Nøtte foræret icke ved kom/m/er hende eller hendes
Sl: Mand at Reparere, tj først var det eet huus som Preste gaarden ej før
vedkom, for det andet, saa har det staaet i tvils maal om huuset Prestegaarden
skulle til høre, indtill nu for ½ aars tid siden at deris Høy Edelbaarenhed
Stifttbefallings Manden Resolverede at Almuen det eftter deris egen accort
skulle betale, tj Almuen under tiden sagde at de ej Huuset ville betalle, og
undertiden at det ville kiøbe, formente der fore hvad brøst feldighed der paa
nu er, bør kom/m/e paa Almuens egen forsvar
og ej paa hende, som slet indted med huuset har haftt at skaffe,
de tilstede verende
Almue tilstod at det i lang tid har staaen i tvifls maal om Huuses Kiøb,
Preste Enken tillstod ellers at hendes Sl:
Mand i ald sin tid har oppebaaret af Almuen for Huusenes Reparation paa Preste
gaarden aarlig af hver Mand 4 s: danske, hvor fore Sogne Presten da formente at
Enken bør svare og betalle desse besigtede Huusers brøstfeldighed,
ellers findes paa Preste gaarden som den
forige Sogne Prest Sl:
Hr: Hans Wadbek self til kom/m/er og
Eiede eftterskrefne Huuse Nemblig,
1: Kiøkenet Ved dagligstuen sambt det der hos bestaaende waskerhuus,
2: Een Svalle i mellem dend daglig stue
og dend store Nye Stue, som Almuen kiøbte og Preste gaarden har foræret,
3: et Stabur bøgt oven paa Tiende boeden
4: en Fiske Siaa
5: een Qvern med sit og Redskab,
1714:
38
og som ingen af Parterne videre hafde at
indføre eller at proponere, saa eftter deris May: aller Naadigste Forordning
Specificeris dend omkostning som der paa Ved Sorenskrifveren og Mend till
kom/m/er, eftter aller høyst bemelte Forordning nemblig, Sorenskriverens 2de dages Reises
bekostning 1 rdr: 2 Mrk: hans Fløting
3de Mand fra hans Huus till Aasteden
som er 5 Miille hver Mand for
hver Miil 8 s: er 1 rdr: 1 Mrk: 8
s: lige saa til bagers igien 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: dend Eene dags Forrettning 3 rdr: for Dom/m/ens beskrivelse med det
forseiglede papir og Forseiglings penge
1 rdr: 3 Mrk: 12 s: Lensmanden 2 Mrk:
de andre 5 Mand hver 20 s: er 1
rdr: 4 s: er udj alt 9 rdr: 5 Mrk: hvilcke Enken alt sam/m/en er eftter given undtagende Lensmanden og Mendene med det
forseiglede papir till Dom/m/ens beskrivelse
2 rdr: 12 s:
Sogne Presten Hr: Jesper Omsen eftter gaf
Enken og alt hvis hand i andre maader paa den/n/e besigtelse kunde have
bekostning, det vere sig enten med Stefnemaal, Mad eller dreke, eller og i
andre maader kunde vere indgivet, men allene paastod Dom till Huusernes
brøstfeldige Reparations bekostning eftter dend giorte besigtelse,
hvor fore der udj saaledes blef Dømbt og
afsagt
Eftterdj
at Encken Mad:
Sl: Hr: Hans Wadbechs self tillstaar, at
bemelte hendes Sl: Mand i hans tid, har oppebaaret af Findaases Preste gields
Almue aarlig af hver Mand till Huusernes Ved lige holdelse 4 s: danske, Saa bør
hun og at betalle sam/m/e Huusers Aaboed
som nu eftter besigtelsen sig [beløber] till 37 rdr: 4 Mrk: 3 s: tillige med dend omkostning till besigtelses
Mendene og det Forseiglede papir till Dom/m/ens beskrivelse som er 2 rdr: 12 s: udj alt bedragende till 39 rdr: 4 Mrk: 15 s: og det till dend nu verende Sogne Prest ærverdige Hr: Jesper Omsen inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Men hvad sig det Nye huus som Almuen har kiøbt og till Preste
gaardens nøtte foræret des Reparation
angaar som sig bedrager for uden dend
Summa som melt er till 4 rdr: 1 Mrk: 4 s:
da som det i saa lang tid har staaen i tvifls maal om huuses Kiøb og
betalling som agterne udviser, saa frj
Kiendes Preste Enken for des brøst feldighed at til svare, Men Almuen bør
sam/m/e penge self till Sogne Presten inden
1714:
38b
foromelte
tid og under sam/m/e adfer betalle, og Sogne Presten da der eftter Self Huuset saa vit nu
findes fornøden at Reparere som
forsvarligt,
Dend
13: Aug: blef Retten betient paa dend gaard Eitzvaag i Fiere Skibrede, hvor da
eftter skrefne Lougrettes Mend møtte som Retten betiente, saa som, Tollef Hougland Lensmand, Aadne Flaaden, Baar og Torgier Enstavold,
Tom/m/es Tvette og Anders Hoepe,
Hvor da JordEiegeren til sam/m/e Jord Mag: Hans
Abell hafde ladet stefne opsiderne Erick
Klemensen, Olle Olsen og Olle Samsonsen, formedelst de sambtlig skall have
hugget, i deris bøxslede gaards skoug meere end Lougen dennem tillader, og der
fore en louglig besigtelse begierede og
hvad som findes meere at vere hugget end de med Rette bør, sam/m/e da bør vere
forbrut, tillige med Skadegield og Lannom!! (Landnåm) eftter Lougen, paa bemelte Eieres Veigne Klokeren
till Tysnes Hans Hansen, og paastod at
Skougen maatte siunis, des Hugster hvad hugget er i 3 aar opteignes, og naar
det er skeed, ville hand siden giøre sin i Rettelse som hand siunes, sin
principal tienlig og fornøden,
Leilendingerne møtte alle 3: og formente at de ej meere hugget
haver end de eftter Lougen er tilladt, og der fore gierne besigtelsen tilstede,
der eftter begaf Vj os till skougen desse 3de
nest forbj gangne aars Hugster at see og siune, og eftter flitig granskning
befandt Vj at vere hugget Soug tøm/m/er 13 tylter og 2 stuer som var till Sougtøm/m/er tienlig,
der fra af gaar 18 trær som JordEigeren self hafde givet forlof at hugge, saa
som Knud Sæbøe 11 trær og Olle
Nordhuglen 7 trær bliver igien 12 tylter
og 8 stocker, hver tylt beregnet till 1 rdr:
er 12 rdr: 4 Mrk: 14 allen
bielker fant Vj at vere huggen 2 tylter, hvilke alt er forbrugt till Huusernes
Reparation, og der fore ej kand taxeris,
12 allen bielker 10 tylter og 7
stk:er der af fra gaar som till
Huusernes forbedring er andvent 1 tylt
og 1 stok, bliver i gien naar 13 bielker paa hver tylt Reignes, tj det saa
ledes till skiberne maa leveres 8 tylter og 10 bielker for hver tylt 4 Mrk: er 5 rdr: 4 Mrk: 6 s: 9 allen bielker 3 tylter og 3 bielker á tylten lige saa 13 paa hver, 2 Mrk: er 1 rdr:
meere fant Vj ej at vere huggen, og bedrager sig saa
1714:
39
desse
3de aars hugster till penge 19 rdr: 2 Mrk: 6 s: og som gaarden i Sig Self er skyldende
udj Landskyld 4 Løber Sm: og 1 tønde Koren
hvor af Erick bruger dend halve deel, og begge de andre Mend dend anden
halve deel, een hver af dem ¼ deel, saa er dend aarlig Landskyld der af 11
rdr: giør tilsam/m/en i 3 aar 33 rdr:
Opsiderne paastod at de bør vere frj for Mag:
Hanses tiltalle saa
som de eftter Lougen er bevilget at hugge till helten af Landskylden, tj Louved
skoug er ej for dem at faa, uden med allerstørste bekostning,
Klokeren Hans Hansen paastod at de slet
indted bør nyde af tøm/m/er eller furre skougen, naar de faar og kand faa
brendeved at selge saa meget som dend halve Landskyld er,
og som parterne ej meere hafde at proponere,
saa anføris de paa den/n/e prosses anvente bekostninger saa som Sorenskriverens Reises
fortæring 4 Mrk: Rors Folkenes Løn 1 rdr: hans Eene dags forrettning 3 rdr:
Lensmanden for at stefne med de 2de Mend
1 Mrk: 8 s: de 6 Mend i dag
deris u-mage hver 1 Mrk: er 1 rdr:
Hans Kloker pretenderede for Mag: Hans Abels u-mage og fløting med
Videre den/n/e hans Reises fortæring 2
rdr: og er saa alle omkostninger in
allis 7 rdr: 5 Mrk: 8 s: og paastod Klokeren
at opsiderne sam/m/e omkostning bør betalle,
afsagt
Som
der befindes at de 3de opsidere paa gaarden Eitzvaag Erick, Olle Olsen og Olle
Samsonsen haver hugget i desse 3de nest
forbi gangne aar for uden hvis der er
paa deris huuser anvent, og af andre eftter Eigerens tilladelse hugget Soug tøm/m/er 12 tylter og 8 stocker hver tylt for 1 rdr: er 12 rdr: 4 Mrk: 10 tylter og 7 stk: 12 allen bielker hver tylt 4 Mrk: er 5 rdr: 4 Mrk: 6 s: 3 tylter 9 allen bielker á 2 Mrk:
er 1 rdr: till sam/m/en i penge
19 rdr: 2 Mrk: 6 s: deris Landskyld af
dend heele gaard er aarlig 11 rdr: giør
i 3 aar 33 rdr: og Lougen bevilger dem
at maa hugge till deris halve Landskyld
som er i alle tre aar 16 rdr: 3 Mrk:
saa er der dog meere hugget end Lougen tillader 2 rdr: 5 Mrk: 6 s: hvor af de og bør betalle Landnam eftter
Lougen 1 Lod Sølf som er 3 Mrk: giør till sam/m/en 3 rdr: 2 Mrk: 6 s: hvilke de inden 15ten dage bør betalle till
deris JordEigere Mag: Hans Abel tillige
med foraarsagede omkostning 6 rdr: hvor
af Erik betaller dend halve deel, og de andre 2de dend anden halve deel, under
adfer eftter Lougen,
1714:
39b
Dend
6 octobr: blef Retten betient paa dend Gaard SkogsEide i Strandvigs Skibrede,
udinden een 5te Stefne mellem Olle og Morten SkogsEide, Contra Niels ibid: angaaende een
deel Nødders plokelse i bemelte gaards tilliggende skoug og der om indleverede Morten SkogsEide paa
Egne og sin Fader Olle SkogsEides Veigne, deris skrefttlig stefning dat: 1te
Octobr: 1714: og blef Retten betient
sam/m/e tid af eftter skrefne Lougrettes Mend, Jon Nortvet, Hans Kleppe, Torben
og Johanes Skaattun, Niels og Elling Hattletvet, saa var og tilstede Lensmanden
i Strandvigs Skibrede Jon Andersen Haavig.
Citanterne hafde og ladet stefne till Vidne i
Sagen Erick
Backe og Svend ibd: som louglig giorde
Forbud hos Niels SkogsEide ej at ploke
Nødder før end Sagen kom/m/er till Ende, hvilcke Mend var til stede, og eftter
giorte Eed vidnede de begge at de eftter Olle og Morten SkogsEides begiering
gick till Niels SkogsEide, og Forbød ham at hand ej ville eller motte ploke
Nødder i Skougen førend de ved Loug og Dom blefve adskilte, Men Niels svarede
dem da, at hand hentede Nødder alligevel till Loug og Dom skillede dem ad, Morten SkogsEide som og var med dem, sagde sam/m/e tid till
Niels SkogsEide, at hand ville Reise till Sorenskriveren og faa at vide hans
leilighed till at kom/m/e paa Aasteden, Men Niels svarede at hand hentede
alligevel, saa som Jorden og Nødder skougen till foren i mellem dem har voren skifttet og der eftter holder hand sig till Retten dem
adskiller, og vedstod Niels at hand
plokede Nødder i skougen eftter at Forbud skeede, indtil hand blef Stefnet, men
siden slet indted,
endnu hafde Morten og Olle SkogsEide ladet
stefne eftter skrefne Vidner
Nemblig, Magdele Ols datter
tiener Niels SkogsEide, Engel Andersen Meehuus, Svend og Erick Backe,
Størk DragEide og Anders Andersen Meehuus, hvilke alle nerverende var
tilstede, i lige maade stefnet Ane
Gunders datter tiener hos Olle SkogsEide,
Magdele Ols datter eftter giorte Eed vidnede
at som hun har tient her paa gaarden hos Niels SkogsEide i 4re aar, og i desse
4re aar har der voren ploket
for uden dette aar 2 aar,
saa som i foleden aar, og aaret der føre, og alle tider har en hver af
opsiderne ploket Nødder i sin Egen part, og ej dend Eene hos
1714:
40
dend
anden, saa som Nødder skougen, saa vit Nødder er at ploke de/nnem/ i mellem deelt er, og har
aldrig enten Niels ploket i deris skoug, ej heller Olle og Morten i Nielses
part, men dog kand hun ej sige andet, end at med hugster till brendeveed er der
paa begge sider gaaen ymes, saa at hendes Huusbond ej kand vere frj jo under
tiden at have hugget tør Hattell at brende med meere, widere viste hun ej at vidne i nogen maade,
Engell Andersen Meehuus eftter giorte Eed
vidnede at hand icke ved Rettere end Nødder skougen jo er deelt begge parter i
mellem, og aldrig ved at nogen af parterne har {hugget} ploket Nødder i dend
andens part, men altid har en hver ploket i sin egen part, som de/nnem/ till
foren tillskifttet er, og for 2 aar siden fick hans qvinde forlof at ploke af
Niels SkogsEide Nødder i hans part, og der udj hafde Oluf SkougsEide slet
indted at sige i nogen maade,
ellers hvad deris hugster i i!! Hatle skougen angaar, da kand
hand icke vide hvorledes de der med har forholdet sig, saa som hand nok ved, at
der med har gaaen ymes, saa at dend Eene har hugget i dend andens Mark, widere hafde
hand ej at vidne,
Svend Backe eftter giorte Eed vidnede at hand
veed at saa vell Olle og Morten SkogsEide som Niels SkogsEide, altid naar
Nødder er falden een
hver har ploket dem i deris egen Mark, saa som Nøder at ploke de/nnem/ til
foren er i mellem deelt, men hvorledes at hugsteren har voren, det ved hand
ingen beskeed om, i Ringeste maade,
widere viste hand ej at vidne
Erick Backe eftter giorte Eed vidnede at hand
veed at Nødder skougen er skiftt parterne i mellem og at de alle tider naar Nødder falden
er har en hver af dem ploket paa hver
sin part, og ej dend Eene hos dend anden eller og till felles, men hvorledes at
hugsteren falder ved hand icke, uden
hand saag en gang at Niels sin {Sko} dreng kom hiem kiørende med et Læs tør
Hattel af Olle SkogsEides part, ellers fik hand for 2 aar siden forlof af Niels
SkogsEide at ploke Nøder i hans partes skoug, og der paa ankede hverken Olle
eller Morten i nogen maade, videre viste
hand ej at vidne i den/n/e Sag
1714:
40b
Størk DragEide eftter giorte Eed vidnede at
for 13 aar siden tiente hand her paa SkogsEide først hos Olle, og siden hos Niels
SkogsEide, da plokede de alle sam/m/en Nødderne til felles, i ald skougen, men
siden for omtrent 10 aar siden har de
deelt Nødder skougen i mellem sig, siden dend tid har de ploket en hver i sin
part, men hvorledes de nu siden har hugget i skougen, enten dend er till felles
eller deelt der om ved hand ingen
forklaring at giøre i nogen maade icke
heller ved hand meere i den/n/e Sag at vidne,
Anders Andersen Meehuus som nu tiener hos Morten
SkogsEide Ved Eed forklarede at hand har
tient her paa gaarden paa 5te aar, og
altid naar Nødder er falden har en hver
af parterne ploket i sin tilskifttet skoug
og ej till felles, men hvad hugsteren angaar da har Niels tit hugget udj hans Huusbons!!
Olle og Mortens part,
widere ved hand ike at widne
Endnu hafde Niels SkogsEide stefnet till
Vidne eftter skrefne, Anders Jacobsen till holdende paa Meehuus Sisselle Ols datter till holdende paa Aare, og An/n/e Gunders
datter tiener hos Olle SkogsEide, som
alle tillige med var tilstede,
Anders Jacobsen eftter giorte Eed vidnede at
hand nogen ganger har haftt forlof at ploke Nødder hos Niels SkogsEide, men
altid har baade hand og de som har ploket med ham, wist at ploke i dend part
som Niels til hørte og
ej i Olles part, saa som de ere med skiftter skilt fra hin anden, hand har og
ploket till Niels for betaling og altid
ploket i hans part og ej i dend part
Olle og Morten til kom/m/er, men hvad Hugsteren angaar, da ved hand aldeelis
indted der om at vidne i nogen maade,
Sidselle Ols datter eftter giorte Eed
vidnede, at hun for 8te aar siden tiente her paa gaarden, men aldrig har hun
vist andet end begge parter jo har ploket nødder naar de falt en hver paa sin part, og ej till
felles, saa som Nødder skougen de/nnem/ er skifttet i mellem, men hvad angaar
1714:
41
Skouge
hugsteren, eller hvorledes der med forholdes, der om ved hun ingen beeskeed i
nogen maade,
Ane Gunders datter eftter giorte Eed vidnede
at hun aldrig har fornom/m/et andet end naar Nødder er falden har begge parter ploket Nødder Een
hver for sig en hver i sin part, saa som
Skougen till Nødder at ploke er deelt dennem i mellem, og aldrig har hun hørt
nogen anke der om af nogen af parterne, men ellers wiste hun at eet aar da
Hatelen tørkede, kiørte Niels SkogsEide nogle Læs tør Hatel hiem, af den part
som Olle og Morten SkogsEide til hører,
widere viste hun ike at widne,
der eftter forklarede Morten paa Egne og sin
Fader Olle SkogsEides Veigne at skougen till Hatel at giøre er dennem i mellem
deelt, og det for omtrent 10 aar siden, og det i mellem de/nnem/ self
indbyrdes, saa at Hatle skougen till band at hugge er deelt for sig, og Hatle
skougen till Nødder at ploke er deelt for sig, men som Niels icke har holdet
sam/m/e skiftte i Hatle skougen at hugge, men har hugget i deris part Hatle
skoug, saa seer hand icke at noget skiftte kand holdes, men Hatle skogen baade
i Nødder at ploke og weed at hugge bør vere till felles, hvor fore og
hand formente at dette aars Nødder bør vere till felles, hvor fore hand videre
paastod at Niels bør lide og undgielde baade for Nødder at ploke i mod forbud,
saa og for plokelsen i sig self, samt got svare dennem den/n/e prosseses
omkostning, og her om var Dom begierende
Niels SkogsEide forskiød sig ganske fra
Skougen at deele anderledes end den til foren deelt er, og Refererede sig till
Vidnernes Forklaring, at Nødder skougen er i mellem de/nnem/ deelt og aldrig skall bevises at hand har
ploket anden stedtz end i sin Egen part
formente der med ej at have giort nogen u-ret men paastod at eftterdj hand ved dette stefne
maal er
1714:
41b
hindret
at ploke sine Nødder, de da nu er falden ej allene paa Jorden ham till skade,
men end og Kiøbet nu i den/n/e korte tid allerede er falden saa slet, at nu
maaskee prisen er liden, paastod der fore, at Olle med Morten SkogsEide bør
svare ha/nnem/ hvis skade hand over dette stefne maal leedet haver, og der om i
lige maade tillige med omkostning var Dom begierende.
Og eftter at Sagen saaledes af begge parter
war agerit og prosederit, foretog Vj os dennem at forEene, og eftter lang i
mellem handling blefve de endelig saaledes forligte som følger, Skiftterne og deelingen paa
Furreskougen, Bircke skougen og Bandeskougen, skall vere som til foren, og
eftter de Merker som der om for lenge siden oprettet er, Men
Aalderskougen over alt skall vere dennem sambtlig till Nøtte og till Fælles,
men dog maa de icke af sam/m/e Skoug hugge nogen Jegte weed eller Faufne weed
till at Selge, meere end de paa begge sider i dend fald, tid eftter anden kand
forEenis om, og icke dend Eene at hugge uden dend andens Minde og sambtøcke,
men bemelte Aalderskoug skall vere till Jerdesgaard for ald gaarden og Huusenes fornøden Brende, Bircke
skougen som woxser paa Bøen inden Jerdes, skall Niels SkogsEide Nyde paa sin
egen bøe saa Vit hand till foren nødt haver
og ej anderledes, hvad Nødder skougen angaar med Hassel at Hugge
og Nødder at plocke, da skall Merkerne der om gaa saaledes, nemblig eftter skifttes gaarden under Hofden, af
Hofde Enden og i Seiglbergs Enden, hvor af Niels SkogsEide skall tilhøre dend
Nordre og Inderste Part, Men Olle og Morten den Søre og ytterste part, og till
falder i saa maader Wickene dend Indre part som Niels SkogsEide tilhører, Linde
skougens deeling er lige eftter Siøsvigs Elven, og lige eftter deelingen paa
Birkeskougen, hvor af dend Indre part till hører Niels SkogsEide, og Olle med
Morten dend yttre part, Ege skougen[s] deeling gaar lige eftter
Furreskougen undtagende dend Eeg som
woxser paa dend gl: Bøe
1714:
42
Dend
beholder een hver som bøen till hører hvor dend woxser, Ask,
Rogn, Alm, Hegg og Selge des deeling gaar
op fra Kiøsvigs Elven, langst sam/m/e Elf
og følger saa sam/m/e beck alt op inden paa Qvithilleren i dend beck der
ned rinder, og der fra op i Høyeste Rinden, siden af Litle Hofden og op i det
Bleeg inden paa yttre Svaen og i Rotte Kleif garen, hvor af Olle og Morten
SkougsEide Eier dend yttre og indre part, og Niels dend Mellemste Om Slaatterne ere de ogsaa forEenede
saaledes at Niels SkogsEide skall till høre Wickene og Svo Kleifven, sambt
Seiglberg og op i {Sk} Kuskaar og Ørnehilleren
Olle og Morten der i mod, Dallelien
Naahougen og Træet, og hvad skougen angaar i Dallelien, da bliver dend
allene till Olle og Mortens brug at Jerde Jerdesgaarden, eller Skifttesgaarden
med, og ej till anden brug, saa som der ellers er Mangel paa Jerdes weed, Angaaende Jerdes gaarden at Jerde og holde
Ved lige der om ere de og foreenede, at
Olle og Morten skall Jerde dend skifttesgaard mod gaarden Meehuus, og Niels der
i mod dend skifttesgaard i mod gaarden Ugelhuus, og maa ingen af dennem give
andre forlof at hugge nogen slags skoug paa desse steder som kand Svecke Jerdes
gaarden, uden det skeer med sambtlig deris Villie og sambtøcke, og saa frembt
det skeer, skall sam/m/e bortgifne Veed vere forbrut till dend som ej forlof
givet haver.
Hvad sig det Ingiersle eller udrydning i
mellem Huunssteenen og Washougen angaar, da gaar Skifttet der udj saaledes, i
Washoug-Ebne blef nedsat Een steen, fra
sam/m/e Steen gaar skifttet lige till en liden skorfKult, till een tør Eeg i
sam/m/e Skorf blef hugget eet Kaars, af
sam/m/e Kaars gaar skifttet lige udj (een)
1714:
42b
Steen,
som blef nedsatt straxst Norden fore, af denne Steen gaar skifttet lige till
een stor Eeg, udj hvilcke Eeg blef hugget eet Kaars, der fra gaar skifttet lige udj een skorf
Kult, hvor der og blef hugget eet Kaars
der fra gaar skifttet lidet bedre west udj een liden Steen som blef
nedsatt, og saa gaar skifttet lige fra
sam/m/e steen og i wandet, hvor af Washougen till hører Olle og Morten
SkogsEide, og Huuns Steenen Niels SkogsEide,
Hougebeites hieme Mark skall vere lige eftter skifttes gaarden, ellers skall alle deris Creaturer gaa till
Felles i fra dend tid Haabeitet er af beet, og indtill Waarvinden om waaren er
ende, da Creaturene drives af Bøen, mens een hvers Svin skall de hegne hver i
sin Houge, indtill de sambtlig slipper der Creaturer paa Bøen, for det øfrige ere de saaledes forEenede at
Niels SkogsEide skall have frj Buewej og Reke baade med Fæ og Smaler till
Fieldet, sambt og ned igien naar fornøden giøris, dog maa hand ej i Ringeste
maader beite i Olle og Mortens Houge enten med store eller smaa Creaturer, men
skall drive sine Creaturer uden nogen forhaling i giennem Marken, indtill hand
kom/m/er till sin egen Eiendeel,
Omkostningerne Ved denne prosses angaaende,
da blefve parterne og der om forEenede at een hver af dennem der af skall
betalle dend halve deel,
hvor med all trætte og u-eenighed her med skall vere ophæfvet, og
ej af nogen efttertenkes, hvis udj een eller anden maade till den/n/e tid kand
vere passerit, men de eftterdags skall vere og blive gode wenner, og her om udj
alt for Retten Ragte hin anden deris hender, med begiering denne deris
forEening i protocholen maatte indføris og dennem dend, under Rettens
forseigling beskreven meddeelis,
1714:
43
Dend
23: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Lundervigen, for Ous Skibredes
Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, med eftterskrefne
Lougrette, Hans Lundervig
Lensmand, Siur Kaaldall,
Jørgen og Mickell Bouge, Olle Gouckstad
Anders Steenstvet, Mons Tveit og Baar Strønen, sambt Almue fleere som
Tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om till dømbte bøders indrivelse till Voris Frelseres Kierke i Chrestianshafn,
dat: Stade dend 21 Julij 1714:
Publicerit
dend plakat angaaende de Svenske Fanger om de/nnem/ nogen till Bergverkerne
eller Fiskeleierne behøver dat: 22 Aug:
1714
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling {af Slodtz Lougen paa Agershuus}
angaaende Dilliqventers Dom/m/es indstefning dat: Kiøbenhafn dend 25 Aug: 1714
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling om dem som ej Slodtzlougens ordre
wedbørlig eftterlever, dat: Kiøbenhafn d: 14 Septembr: 1714:
Publicerit
deris May: Høyloflig Rente Cammers ordre angaaende Soldatternes Kostpenger af
Leigderne at skall betalles
dat: 18: Aug: 1714:
Publicerit
Hr: Chrestopher Gaarmands udstede bøxsel seddel till Ædis Olsen paa 1 L: Sm: 1 H: i dend gaard
Kuven dat: 2 Januarj 1713:
Publicerit
Herbor Sl: Olle
Røsselands af Hardanger hendes udgifne bøxsel seddel till Anders
Jacobsen paa 18 Mrk: Sm: ¼ H: og ¼
giedskind i dend gaard Høysetter dat: 23
Julij 1714:
Publicerit
Peder Hansens udstede bøxsel seddel till Sæbiørn Knudsen paa 1 Spand Sm: i dend
gaard Qvitingen dat:
9 April 1714:
Publicerit
Peder Hansens udstede bøxselseddel till Lars Johansen paa 2 pd: Sm: i Grønsdal dat: 3 April
Ao: 1714.
1714:
43b
Publicerit
HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings Mands ordre angaaende udliggere og prangere
som kiøber Fisk dat:
6: Aug: 1714:
Dend
Sag angaaende Hans Paalsen Molde og Britte Ols datter om det begangne Leiermaal blef atter
paa fordret, og møtte paa Hans Moldes weigne Lensmanden Hans Lundervig, som
vedstod hans forseelse og paa hans veigne bad om en lemfeldig Dom, men qvindfolket Britte Ols datter møtte
icke ej heller nogen paa hendes veigne,
men Lensmanden forklarede at hun nu nylig er Reist till Bergen og der taget
tieniste som Am/m/e,
Kongl: May: Foget satte i Rette at de begge
bør straffes med bøder eftter Lougen, og Refererede sig ellers till Qvindfolkes
egen bekiendelse paa nest avigte ting, og mente at hendes udeblivelse nu ej
kand vere hinderlig
afsagt,
Som
der befindes at Hans Paalsen Molde, der endnu er een Egte Mand, og haver sin Egte Huustru i levende [live] sig udj Leiermaal med eet løst qvindfolck Ved
Nafn Britte Ols datter haver forseet,
Saa bør hand at bøde af yderste formue, som eftter dend i Retten
indlagde Registering ickun er 4 rdr: 2 Mrk: 3 s: Men qvindfolket bør eftter Lougen at bøde
sine Leiermaals bøder 12 Lod Sølf, og saa frembt hun ej haver noget hvor med
hun bøderne kand betalle bør hun eftter
deris May: aller Naadigste Forordning dat: 5 Januarj 1714, at straffes med
arbeide i Spindehuuset indtill hun sine bøder paa dend maade som sam/m/e aller
Naadigste Forordning om melder hos fylist giort,
Dend
26: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Haavig for Strandvigs
Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Jon Haavig
med eftterskrefne Lougrett, Steen Houge, Olle Foor, Niels
Ballesem, Niels og Elling Hatletvet, Morten SkogsEide, Hans Holdthuus og Anders
Aackre, sambt Almue fleere som tinget søgte
1714:
44
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: breve og andre befallinger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Gietle Larsen Aarres udstede skiøde og Kiøbe bref till Haldor Hansen Tvette paa
1 Spd: Sm: og 1 giedskind, med bøxsell i hans paaboende gaard Tveite, med
anpart i de 6 trær i Nedre Egelands skoug, dat: 13
Julij 1714:
Publicerit
Haldor Hansen Tvettes udgifve skiøde till Haldor Olsen Kiøn paa ½ Løb Sm: og ½
H: med bøxsel i dend gaard Aase dat: 13 Julij 1714.
Publicerit
Knud Knudsen Eies udgifne afkald till hans Fader Knud Engelsen Eie for hans Sl:
Moders arvemidler, sambt hvad videre der udj Specificerit er, dat: 14 Julij 1714:
Publicerit
Lars Halvorsens udstede bøxsel seddel till Anders Steensen Lillevig paa 1 pd: 8
Mrk: Sm: Landskyld i gaarden store Vig, dat: 12 Julij
1714.
Dend
Sag i mellem Niels SkogsEide og Olle SæfverEide angaaende de penger som Niels
hos sin broder Olle fordrer, da som sam/m/e Sag blef frem Esket, frem kom begge
parter og for Retten betiente!! (bekiente), at de med hin anden i venlighed som
brødre vare forEenede, at Ollef!! {Sko} SæfverEide skall give sin broder Niels
SkogsEide for sine pretentioner udj alt 35 rdr: hvor i mod alle pretentioner dend Sag
angaaende skall vere ophævet, hvor paa de for Retten Ragte hver andre deris
hender, med begier det i protocolen maatte indføris de/nnem/ i fremtiden till eftter rettning.
dog var dette der hos, at Knud Engelsen Eie
som Cautions Mand svarer Niels SkogsEide desse penge, men Olle under lige
forpligt igien svarer Knud Eie om hand sam/m/e penge betaller, uden skade.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Ane Lars datter Hage for begangen Leiermaal der fore at
bøde eftter Lougen, hafde og ladet stefne Haldor Stensen Lygre og Haldor
Engelsen Røsaas, som hun begge skall have [angivet]
1714:
44b
for
Barne Fader till hendes barn, alle at møde i den/n/e Sag at svare for hvis
de/nnem/ er beskyldet
Qvindfolket An/n/e Lars datter møtte till
Sagen at svare, i lige maade møtte Haldor Steensen Lygre og Haldor Engelsen
Røsaas,
Qvindfolcket Ane Lars datter møtte till Sagen
at svare, og forklarede eftter Fogdens till spørgelse, om hun ike for ham har
betient!! (bekient) desse 3de
Nemblig Sten Lygres Søn Haldor Steensen, Engel Røsaas Søn Haldor
{Steen} Engelsen, og en Tysk paa Brøggen i Bergen Ved Nafn Hans Baad Ane Lars datter der till svarede, at hun ej
kand negte jo saadant at have sagt, og forklarede der hos at paa Fogde
gaarden da Fogden hende om de/n/e Sag
examinerede fortalte at Haldor Steensen
først hafde med hende at bestille 8te dage for Juul nest leden, og ej Videre
Haldor Engelsen Røsaas Mickels dags tider, siden at en Tysk i Bergen hafde med
hende at bestille nest avigte Mickels dags tider, da hun med sin Fader Lars
Hage war Reist till Bergen med Slagter, i Mituns indMark (ud-?), eller saa
kaldet Mitun træ, men hvad sam/m/e Person heeder ved hun ej, men hun siden har hørt, at andre
kalder hannem Hans Baad, forklarer og
der hos at hun kom i Barselsen[g] gl:!! Se: Hans tider
Haldor Steensen Lygre møtte og ganske
benegtede at have haftt med qvindfolket Ane Lars datter at bestille og sagde at hun skall have hannem
paasøgt som en taske og Hore, og som hun paa fleere end ham har betient!!
(bekient), saa formodede hand at hun bør anseeis som en løgnere og som en Horre
der lyger paa sig self og paa hannem, og der for formodede at vere frj særlig i det hun siger at hand skulle haftt
med hende at besille 8te dage for Jull
og hun er kom/m/en i barselseng med et fuldkom/m/en barn Mikels tider,
hvor fore hand paastod at vere frj for hendes beskyldning,
Haldor Engelsen Røsaas som og var tilstede forklarede at hand aldrig har haftt med hende
at bestille i
1714:
45
nogen
maade erbød sig
at giøre sin Eed at hand icke med hende i nogen maade har at bestille, enten da
hun det siger eller i andre tider, og
der fore paastod at hun bør lide som en løgnere, hafde og ladet stefne till Vidne der om de
Faddre som stod til Fadre paa barnet da det blef døbt, Knud Rebne og Godskalk
Larsen Hage, hvilcke Vidne møtte og frem
kom først hendes egen broder
Godskalck øfre Hage, som eftter giorte Eed
vidnede at da hans Søster var kom/m/en i Barselseng, og barnet skulle till Kierke og døbes, da spurte Faderen hende ad hvem
dend Rette barne Fader var, saa som hun tillforen hafde beskylt Haldor Stensen
Lygre, hun nu ville bekiende dend Rette, saa som hendes bekiendelse icke der
udj kunde ansees for Rett, da svarede
hun at en tysk i Bergen ved nafn Hans Baad var Fader till hendes barn, og ingen
anden, og som Haldor Engelsen Røsaas ogsaa var et Fadder, saa formante hand
tillige med de andre hende at sige sin Sandhed her om, saa at ingen tvifl siden
skulle vere, men hun sagde alt det sam/m/e, at dend Tysk Hans Baad var Fader
till Barnet, hvor fore de og lod barnet Chrestne i hands Nafn, widere viste hand ej at vidne,
Knud Olsen Refne eftter giorte Eed vidnede at
hand og var Fadder till An/n/e Lars datters barn, og var till stede {da} i
Barsel Stuen, og da Moderen An/n/e Lars dat: af samptlig Fadrene blef til spurt
{da} hvem Fader var till Barnet, saa som de kunde
erfare at hendes forige bekiendelse om Haldor Steensen Lygre ej var sandden(?)
(sand), Men hun svarede dem alle at een tysk Mand i Bergen var Fadder!! (Fader)
till hendes barn og ingen anden, og serlig spurte saa
vell Haldor Engelsen Røssaas som de andre der om, saa som hand og var et Fadder
till barnet, widere viste hand icke her
om at vidne i nogen maade,
og paastod der fore Haldor Engelsen Røsaas at
hand for saadan hendes løngagtig!! (løgn-) paasagn bør frj at Kiendes, og erbød
sig ellers om Dom/m/eren
1714:
45b
hannem
Eed vill paalegge hand
og dend frj villig giøre vill, men som hun er i hendes beskyldelse saa
adskillig at hun nu beskylder Een, nu een anden, saa vill hand Eeden aflegge
uden hand det bliver paalagt, endog hand dend med een god samvitighed giøre
kand, men formodede for Resten at hand for hendes løgnagtig beskyldning bør
friKiendes
Kongl: May: Foget satte i Rette at
qvindfolket bør bøde sine Leiermaals bøder eftter Lougen, og at qvindfolket bør
forskaffe dend Rette barne Fader, og at hun og bør straffes for sin løgnagtig
angifvelse eftter Lougen,
og paastod Haldor Endelsen Røsaas, saa Vell
som Haldor Steensen Lygre, som ere 2de Kiødelige Sødskende børn, at hun for
saadan beskyldning bør straffes eftter Lougen,
og er der om afsagt saaledes
Ane
Lars datter Hage, som i løsagtighed har aflet et barn, bekiender først paa
Haldor Steensen Lygre at hand er Fader till hendes barn, der det dog befindes,
at hun først ej allene har beskyldet 2de andre, men det end og befindes, at
hendes bekiendelse er paa {hende} \hannem/, at hand
skulde haftt med hende at bestille i saadan Sag 8te dage for Juul nest avigte,
da hun dog har føed et fuldkom/m/en barn ej for tiden, nest{e Mikaeli} \avigte
Ste: Hans dags tider der/ eftter, saa der af kand seeis og erfaris at hun
hannem u-rettelig beskylder helst
eftterdj hand som beskyldes erbyder sig at giøre sin Eed ej {at} i Sagen at vere skyldig, der nest beskylder hun een Tysk Mand i
Bergen Ved Nafn Hans Baad, som nu hverken er stefnt eller till stede, saa haver
hand sin Regres til hende, for saadan hendes beskyldning som hand best ved og
kand der nest beskylder hun Haldor
Engelsen Røsaas hvor hun og siger, at
hand er Fader till hendes barn, da som hand med de Vidner her for Retten
1714:
46
har
bevisligt giort, at hun
da barnet skulle frem sendes at døbes, eftter alle Fadrenes
tilspørgelser blef tilspurt om dend Rette barne Fader, saa som de Vel viste at
Haldor Steensen Lygre var u-skyldig, saa har hun paa dend tid bekiendt at
sam/m/e Tysk Hans Baad var Fader till barnet
af hvilke alt sam/m/en seeis at hun i mange maader har warieret, og ej
over eens stem/m/er i hendes beskyldelse,
Thj kand hendes bekiendelse som i
saa ..onger(?) (maader?) {..} \er/ foranderlig
\ej/ anseeis de beskylte som nu for Retten har giort deris forklaring,
{de/nnem} till hinder eller skade, men de bør alle for hendes beskyldning frj
at vere, og sam/m/e tilleg ej at kom/m/e dem till Ringeste Vanære i nogen
maade, men de at have deris frj til talle til hende, for saadan beskyldning,
Men hun inden 15ten dage at bøde sine Leiermaals bøder eftter Lougen som er 12 Lod Sølf under execution som wedbør
Dend
Sag af Fogden indstefnt angaaende det Leiermaal af Anders Andersen Meehuus og
qvindfolket Ane Gunders datter, som fra forige ting till nu blef opsatt, og
møtte nu paa qvindfolkets veigne Morten Olsen SkogsEide, som for Retten med Fogden
afhandlede at hand nu straxst paa hendes veigne betalte 1 rdr: og Resten lovede at betalle till neste
Høste ting, 1715, hvor med Fogden var fornøyet, saa som indted i andre maader
hos qvindfolket var at bekom/m/e, og som Anders Andersen Meehuus er en Soldat,
og ej till foren Leiermaal har begaaet, saa bliver ham den/n/e gang for bøder
at betalle befriet
Jon
Liøtun haver ladet stefne Jon Tvet for 9 rdr: 5 Mrk: 12 s: som hand eftter et skifttebref dat: 3
Maij 1709: till hannem skyldig er, med paastand at bemelte Jon Tvet ej allene
sam/m/e penge bør betalle
1714:
46b
men
og de forfaldne Renter,
Jon Tvet blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hans weigne
Johanes Hougen og Lars Engevigen hiemlede ved
Eed at de Jon Tvet louglig her om haver indstefnt, hvor fore hannem paa legges till neste
ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.
Torkild
Refne hafde ladet stefne Knud ibd: for medelst hands hund haver drebt en gied
for hannem og
der paa begierede Dom om icke Knud bør betalle ha/nnem/ des skade med
omkostning,
Knud Ebne møtte og blef forligt med {Knu}
Torkild at give ham for sam/m/e gied med omkostning 3 Mrk: 4 s: og det till Høsten igien kom/m/er
1715 hvor med begge parter vell
forEenede vare og for Retten Ragte hin
anden deris hender.
Dend
19: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Skielnes for Strandebarms
Skibredes Almue, oververende paa Kongl: May: Fogets Veigne hans Fuldmegtig
tiener Monss: Chrestopher Heiberg, Lensmanden Anders Mundem og eftter skrefne Lougrett, Jens
Aarsand, Godskalck Sundal, unge Godskalck ibd:, Knud og Baar Bondhus, Anders
Huckenes, Godskalck Giere, \og/ Niels Neerhuus
sambt Almue fleere som tinget søgte,
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,
Publicerit
BisCopen Niels Smidtz udstede bøxsel seddel till Olle Olsen paa 1 ½ Løber Sm: i
ytre Om/m/e dat:
20 April 1714.
der
eftter frem kom for Retten Olle Larsen Giære paa sin broder Knud Larsen Skaale af
Qvindheretz Veigne og anbød udj Retten 10 rdr: og 1 Mrk: penge, som war hans
Myndling Ingebor Jons datter Netteland tilhørende og tilbød Almuen over alt paa tinget,
om nogen de/nnem/ i mod billig Rente, og i mod nøyagtig forsikring vilde
antage, saa som hand de/nnem/ ej sicker paa Rente kand faa udsatt, Men som ingen
paa tinget fantis som der ville antage, saa blef ham pengene igien af Retten
till
1714:
47
bage
over antvordet, hvor paa hand begierede et forsvarligt Tings vidne, som ham ej
kand negtes
Engell
Meehuus, Svend og Erick Backe af StrandVigs Skibrede hafde ladet stefne Baar
Leersteen her af Skibredet, fordj hand i mod ald billighed Loug og Rett har opsatt en Jerdes
gaard i deris samtlige beite i Fieldet, og der for uden hindret deris Creaturer
i deris Rette bue Reke og beite, der fore at anseeis eftter Lougen, formodede
og at hand sam/m/e Jerdes gaard igien bør nedrifve og til indted giøre, og hvis
hand siunis sig der till at have føye, da først at stefne til Aasteden at det louglig kand besigtes, saa som de
ingen lunde tilstaar ham sam/m/e Jerdesgaard, eftterdj dend er opsatt i Fælles
Mark, hvor aldrig i Evighed har staaen noget Jerde saa og er det satt i Fieldet hvor sambtlig
deris Creaturer har gaaen u-paa anket,
Baar Leersteen møtte icke, ej heller nogen
paa hans veigne,
Lensmanden forklarede at hand tillige med
Knud Neernes og Engel Tvet louglig hafde stefnet Baar Leersteen her om, men
ingen af Stefne Vidnerne
undtagende Lensmanden allene
var tilstede,
Engell Meehuus hafde ladet stefne til Vidne i
den/n/e Sag Olle og Morten SkogsEide sambt Jon Tom/m/esen Biøndal,
Men som Baar Leersteen ej møder, saa kand
icke Sagen den/n/e sinde foretages, men beroer till neste ting, saa frembt
parterne ej for inden i Mindelighed kand forEenis,
Publicerit
Torben Iversen Rørvig
hans udgifne skiøde till hans Huustrues Broder Anders Ludvigsen
Tvet paa 11 Mrk: Sm: uden bøxsel i hans
paa
1714:
47b
boende
gaard bemelte
Tvet, i mod penge 9 rdr: 1 Mrk: dat: 19:
Novembr: 1714:
Publicerit
Ane Engels datter Sl:
Jon Huckeneses Johanes Johanesen yttere
Børsem som Formynder for Allis Lars datter,
Torben Rørvig dend gl: og Torben Rørvig dend yngre som Formyndere for
Lars Ludvigsen Marj og Anegunde Ludvigs
døttre Ludvig Farteinsen paa Egne
Veigne, Niels og Torkild
Øriensønner ogsaa paa Egne Veigne, Gabriel Hansen Berge paa sin Huustrues Gyrj
Ørges datters Veigne samt og som
formynder for 2de sin Huustrues Søstre
Chrestj og Britte Ørges døttre,
og Marj Ørgis datter Sl: Jacob
Samsonsen Rørvigs deris udgifne skiøde
till deris broder og Svoger Johanes Ørgesen paa 2 pd: 1 Mrk: Sm: med bøxsel udj
hans paa boende gaard Huckenes i mod
penge for hver Mrk: 1 rdr: self Eier
hand till foren i sam/m/e sin gaard paa Egne og sin Søster Sirj Ørges datters
Veigne 5 Mrk: Sm: hvilcke giør til
sam/m/en 3 Spand Sm: med bøxsel, sam/m/e
skiøde dat: 19 Novembr: 1714:
Publicerit
Anders Jacobsen Indre Om/m/e paa Egne og sine 2de Sønner Mickel og Anders Anders Sønner[s]
Veigne, Siur Andersen Om/m/e paa sine
Egne Veigne, Siur Arnesen Ham/m/erhoug paa
sin Huustrue Chrestj Mickels datters Veigne,
og Johanes Samsonsen Fosse paa sin Huustrue Giertrud Anders datters
Veigne deris gifne Afkald og Qvitering
till Peder Andersen Kysnes for dend arfvepart dennem sambtlig kunde till
kom/m/e eftter bemelte Peder Andersen Kysneses Sl: Qvinde Britte Mikels datter
Kysnes hvor fore de sambtlig har
annam/m/et og oppebaaret Reede penge 100 rdr:
hvor med de i alle maader er
1714:
48
fornøyet
uden Videre skiftte at holde,
sam/m/e afkald dat: 4 Julij 1714:
Dend
22 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Helvigen for Qvindheretz
skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Iver Andersen Helvigen med eftterskrefne Lougrett, Rickert
Museland, Samson Stueland, Olle Tvett, Jon Lande, Jens Nattrestad, Anders
Andersen Helvigen, Halvor Berge og Olle Olsen Hougland, sambt Almue fleere som
tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt.
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger, sambt andre befallinger som for hen findes
Specificerede,
Publicerit
Anders Olsen Liustvet og hans qvinde Øllegaar Baars Datter, deris udgivne gave
bref till hver andre paa deris halve Hovedlod eftter Lougens 14 og 18:
Capitler, dat: 3: Novembr: 1713:
Der
eftter frem kom for Retten dend Dannemand Rikert Museland og frem bød udj
Retten penge 13 rdr: 8 s:
som hans Datter Datter An/n/e Hagtors datter Holmedal for hvem hand \er/ formyndere er til hørende, og beklagede sig at hand
sam/m/e penge ej paa Rente sicker kand faa udsatt, begierede der fore, at om
nogen den/n/em paa Rente forlanger, de sig da ville angive som dennem i mod nøyagtig pant og forsickring
skall bekom/m/e, Men som ingen sig nu
ingen der till indfant, saa blef sam/m/e penge af Rettens Middel forseiglet og
Rikert Museland till bage leveret,
Knud
Hafneraas hafde ladet stefne sin Landbunde Søren Løning for 5 rdr: Resterende
Landskyld, saa og for dj hans i boende Huuse ilde er
medfaren og staar till forraadnelse, der fore at lide og undvige hans gaard,
saa som hand ike seer ham god
1714:
48b
fore
enten at betalle sin Landskyld eller at Reparere de forfaldne Huuse,
hafde og ladet stefne Lars og Gabriel Berge
sambt Ellias Liustvet som haver \eftter/ begiering seet Huusernes skade, \de/
forklarede at Huuserne ere noget saa nær gode
men til deels forfaldne særlig Floren,
som ilde er tilred, dog har ej noget af Brøstfeldigheden taxerit, Videre viste de icke at giøre forklaring om,
Anders Andersen Helvigen paa Knud Hafneraases
Veigne paastod Dom till Landskyldens betalling og till Huusenes forbedring tillige
med omkostning,
Søren Løning møtte vedstod at vere skyldig til sin Eigere
Knud Hafneraas Landskyld 5 rdr: bad om
Dilation saa vill hand det alt sam/m/en betalle, dog er dette aars Rettighed
der udj indberegnet, men hvad sig angaar Huusernes brøstfeldighed, da vill hand
formode at naar de louglig bliver besigtiget, skall befindes at de icke ere saa
ilde til Reede som Eigeren det har udspred, icke heller war Eigeren tilstede,
da besigtelsen skeede, icke heller var Søren Løning self oververende saa som hand slet indted viste af sam/m/e
besigtelse før end siden dend allerede var overstaaen paastod der fore at sam/m/e besigtelse bør
vere som u-giort, og dend ej at kom/m/e ham till nogen Nakdeel eller fortred
besigtelses Mendene forklarede at Knud
Hafneraas war tilstede
men ej Søren Løning,
Anders Andersen Helvigen paa Knud Hafneraases
Veigne paastod Dom till Landskyldens betalling og till Huusernes forsvarlig
Reparation
afsagt,
Eftterdj
Søren Løning Self tilstaar at vere skyldig till sin JordEigere Knud Hafneraas
udj
1714:
49
Resterende
Landskyld for
uden dette aars Rettighed som end nu icke er forfalden 3 rdr: 4 s:
saa bør hand sam/m/e Restans till Knud Hafneraas inden 15ten dage at
betalle tillige med foraarsagede
omkostning 1 Mrk: 8 s: under Nam og wurdering i sin boe, Men hvad sig Huusernes brøst feldighed angaar
som Eieren paa klager, da naar en louglig besigtelse skeer, hvor af kand
erfaris Huusernes Aaboe, saa skall der om Kiendes hvis Rett er,
Hans
Lille Dalle blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes
Eed,
Dend
24: Novembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Wallen for Skaanevigs
Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Nicolay Biering
med eftterskrefne Lougrett
Niels Berhoug, Svend Næss, Abraham Tielle, Halvor SæfverEid Godskalck Waagen, Jon Nielsen Frette og Jon Nielsen Tunges
Vig begge af Tungesvig, sambt Lars
Teigland med Almue fleere som tinget
søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger sambt andre befallinger som for hen findes
Specificerede,
Publicerit
Lars Jacobsen Wallen
Hans Engelsen Giøen paa sin Huustrues Marete Jacobs datters
weigne sambt Nicolay Biering deris udgifne afkald till deris Formyndere
Wallentin og Børge Børgesøner paa deris tilfaldende arf eftter deris Sl: Fader
Jacob Børgesen Wallen, dat: 23: Julij 1714.
Publicerit
Lars Jacobsen Wallen
og Hans Engelsen Giøen paa sin Huustrue Marte Jacobs datters
Veigne deris udgifne qvitering till
deris StifFader Nicolay Olsen Biering paa deris til faldende Sl: Faders
arf dat: 23 Julij 1714.
Kongl:
May: Foget hafde atter ladet stefne Gudmund Svendsen
1714:
49b
Næs
for Leier maal med Guro Lars datter ibd: der fore at bøde eftter Lougen,
Svend Næs møtte paa sin Søns Veigne, og
straxst for Retten betalte sine Leiermaals bøder 12 rdr: men paa Guro Lars datters Veigne
svarede Lensmanden at hun og erbyder sig sine bøder at betalle,
Kongl: May: Foget paastod Dom till hendes
bøders betalling
afsagt
dette
indstefnte qvindfolck Guro Lars datter som Self ej negter Leiermaal med
Gudmund Svendsen at have begaaet bør
inden 15ten dage sine bøder som er 6
rdr: at betalle, under execution eftter
Lougen,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Rasmus Løvig og Iver Hafnen for Slagsmaal paa en Søndag nest avigte Høst, der fore at bøde eftter Lougen,
Rasmus Løvig og Iver Hafnen blef paaraabt men
ej nogen af dennem møtte,
Niels Berrhoug og Anders Houge hiemlede at de
louglig hafde dennem till dette ting indstefnt, hvor fore dennem paalegges till
neste ting at møde,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Lars Torsen Wannes fordj hand skall have huuset og
hællet en Tyf og Landstryger Ved nafn Staale, som sad i Fengsel i Bergen og der
fra udrømbte, sambt og afkiøbt sam/m/e tyf en Færings baad, som hand skall have
staalet Norden for Bergen paa Askøen, der fore at lide og undgielde som vedbør
Lars Torsen Wannes blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hans veigne,
Niels Berhoug og Anders Houge hiemlede Ved
Eed at hand louglig her om er Citerit, hvor fore hannem paalegges till neste
ting at møde
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Gaadskalck Waagen og Wier Wicke, sambt Olle
Hafnen for slagsmaal nest avigte waar, der fore at lide eftter Lougen,
1714:
50
hafde
og ladet stefne till Vidne Lars Siursen Wicke, Knud Øfstebøe og Knud Aackre
Lars Siursen Wicke {h} weed Eed widne at nest
avigte waar ware een deel af Almuen forsamblede paa Wicke at oprødde een Souge
grund som Elven hafde fordervet, og eftter de hafde giort deris arbeide, war de forsamblede i Erick Wickes Stue, og der
drack de een pott øll eller toe, og som de saa sad, begynte Wier Siursen Wicke
og en liden dreng Ved Nafn Olle Ericksen Wicke at synge een Salme, da frem kom
Olle Hafnen og sagde desse ord, lorte Sang synger I og lortte er I, der paa sprang Wier Siursen
op og tog Olle i Hafnen i Axslerne og spurte ham hvad hand sagde, om hand saa
vilde talle om guds ord, der i mod kom Godskalck Waagen og tog Olle i {H}
Axslerne og satte ham ned i bencken og
sagde ogsaa till Wier sett dig og ned i
benken, det er et erlig Mands Forsæde, der paa tog de hin anden i Haaret og
Haardroges, men hvem der først tog hin anden i Haaret kand hand icke wide, der paa blef de straxst
adskilte, men Olle Hafnen og Wier sprang begge over bordet frem paa gulvet, der
paa kom Halvor Larsen Wicke og tog Wier Siursen i Haaret og slog Wier need ved
grue steenen der med blef de og skilt
ad, der paa gick Lars Siursen Wike paa døren, og der fore ej meere i sagen ved
at widne i nogen maade, Godskalck
Waagen paastod at som Lars Siursen Wicke er Wier Siursen Wikes broder, hans Vidne
da ej i mod ham maatte eller kunde anseeis, saa som hand weed at hand af Wier
blef over falden,
Knud Jonsen Øfstebøe eftter Eed widne at hand
og sam/m/e tid var tilstede, da Wier Wike og Godskalck
Waagen kom i Clam/m/erj, da saag hand at de haardroges med hin anden saa Godskalck og Wier begge hafde i hin
andens Haar, og der paa fore de fra bordet frem paa gulvet, og der falt de
begge med hin
1714:
50b
anden
over Ende paa gulvet, der eftter kom Halvor Wicke og sprang till Wier Wike og
tog ham i Haaret og
de Haardroges ogsaa og laag paa
gulvet, men hvad i mellem Wier Wicke og
Olle Hafnen er passerit weed hand icke
nogen underrettning om, saa som hand dend tid icke var i Stuen, ellers hørte
hand at Godskalck Waagen kalte Wier, een Hund og Hunde Floke, det sam/m/e
forklarede og Lars Siursen Wicke,
Knud Aakre som er en Baronietz Bunde som og godvillig erbød sig her at sige sin
forklaring eftter giorte Eed vidnede, at
hand og sam/m/e tid som melt er war til stæde paa Wike, og hand hørte Weier!! (Wier)
Wike med dend anden smaa dreng begynte at synge een Salme, da kom Olle i Hafnen
og sagde at det var lort de Sang, og de vare lorte
Self, der eftter sagde Wier till Olle, og spurte ham om hand saaledes foragtede
guds ord, og de tog hin anden i Axslerne, straxst kom Godskalk og sagde till
Wier at de skulle side paa benken, og de fik hin anden i Haaret og Haardroges,
og frem paa gulvet der falt de over Ende, og Godskalk kaldede Wier en Hund og
een Hunde Floke, og som at Wier bløde i sin Mund af det slags maal med
Godskalck, da kaldede Godskalk ham og en blod Kieftt, siden kom Halvor Wicke og
i slags maal med Wier og de fik hin
anden i Haaret, og de falt og over Ende paa gulvet, widere viste hand icke at vidne
Godskalk Waagen begierede opsettelse i Sagen
till neste ting at
hand sine Vidner kand faa indstefnt, Ingebregt Aakre, Olle Rafdall og Lars
Olsen Wike,
Olle i Hafnen møtte icke heller till Sagen at
svare
Hvor fore Sagen till neste ting beroer, og
haver Godskalk Waagen sine paaberaabte widner at indstefne, til sam/m/e tid
haver og Olle i Hafnen at møde og skall saa gaaes hvis Rett er.
1714:
51
Andfind
Bogstøe hafver ladet stefne Johanes Tollefsen Brecke for 2 rdr: 4 Mrk: 8 s: som
Rester paa et Haars hand till hannem solt haver for 4 rdr: 4 Mrk: 8 s: paastod der for
Lensmanden Nicolay i Wallen paa hans Veigne Dom till betalling.
Johanes Tollefsen blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hans Veigne,
Niels Berhoug og Anders Houge hiemlede ved
Eed at de Johanes Tollaksen!! louglig hafde her om stefnt, hvor fore ham paalegges till neste
ting at møde, og skall saa i Sagen Kiendes hvis Rett er,
Dend
1te Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killisviig for Fielbergs
Skibredes Almue
oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen Bunde Lensmanden Lars Killisvig med eftterskrefne Lougrett, Even Tindeland,
Mickel Qvam/m/e Reinert Weeastad,
Chresten ibd: Tøris Romsøe, Erick Houge,
\og/ Svend Siursen Udbiue, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger sambt andre befallinger som for hen findes
Specificerede
Publicerit
Lars Olsen Tynevig, Mickel Mickelsen Backe, Niels Tørresen Steensland, Niels
Nielsen Høyland, Anders Jensen Tøsøen, Olle Monsen Leerøen, Niels Larsen ibd: og Anders
Pedersen Backe, alle af Nordhords Fogderie og Sartors Skibr: deris udgifne skiøde till Siur Hansen Neervig
paa dend gaard Hambre kaldes liggende
her i Fielbergs Skibrede skylder aarlig
Landskyld med bøxsel Sm: 2 Løber og Koren 3 Voger i mod penge 93 rdr: dat: 26: Septembr: 1713
Anders
Neerem hafde ladet stefne Steener Ved
1714:
51b
Søen
i Ølen for medelst hand ej vill forseigle eet skiøde paa een half Løb i Neerem som hand til
hannem allerede haver betalt,
Steener Ved Søen blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hans Veigne
Lensmanden Lars Killisvig og Madtz Stangeland
hiemlede at hand louglig var indstefnt, hvor fore ham paalegges till neste ting
at møde
Bendix
Øfsthuus og Tor Heiebøe blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin
Lougrettes Eed,
Dend
3 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Eitzvog for Fiere skibredes
Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Tolef
Hougland, med eftter skrefne Lougret, Olle Bue, Siur Feraas, Halvord Kind, Olle
Embeland, Aanund ibd:
Hans Fagerland, Olle ibd:
og Olle Samsonsen Eitzvog med
Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Marj Ols datter for begangen Leiermaal, og till
at giøre forklaring hvem hendes Fader var til barnet, saa som hun før har
beskyldet een øst Mand, som kom Roendes, men ej viste hvad hand heeder eller
hvad hans Nafn war,
bemelte qvindfolk blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hendes weigne,
Lensmanden Tollef Hougland og skafferen
Størkor Wihofde hiemlede at de war hos hende for 14
dage siden og louglig stefnede [i] bemelte Sag, men qvindfolket svarede da at
hun vilde møde paa Tinget, og gaf da skyld paa en øst Mand, som kom til hende i
Marken da hun bar underbor hiem og
woldtog hende, men hun kiendte icke sam/m/e østMand ej heller weed hvad hand
1714:
52
heeder,
icke heller hvor hand war fra, men nu beretter baade Lensmanden og dend ganske
Almue at bemelte qvindfolk er nest leden onsdag dend 28: Novembr: tillige med
sin StifFader Anders Larsen, som er een huus Mand paa Selsaas grund, der for
uden wanfør paa sine Fødder, og de tog alt hvis lidet de
kunde vere Eiende med sig i baaden og foer der med bort, men hvor hen de
Reiste, weed de icke i nogen maade, men de foer ud af Aale Fiorden, men enten
de siden Reiste Søer eller Nord er dem
u-witterligt, bemelte Anders Larsens
qvinde Gyrj som er en gl: qvinde sidder til bage i stor bedrøvelse, og som de
saaledes med hin anden er bort rømbt, troer de alle at hand er Fader till
sam/m/e sin Stif datters barn, saa som de icke i nogen maade ved af nogen øst
Mand st sige som der har voren i bøygden, hvilcken hun skylder paa at have
woldtaget hende, icke heller har de hørt om sam/m/e woldtegt før end nu paa det
siste i mod tiden da hun føde sit Foster
som og straxst eftter Fødselen bort døde,
Kongl: May: Foget advarede dend Meenige Almue
at saa frembt nogen af dennem kunde faa at vide hvor de vare hen Reiste, de det
da hannem ville give til Kiende, at hand kunde lade dennem indhente eller og om de nogen tid skulle
kom/m/e her i grenserne de da alle i
hvem det fornehmer de/nnem/ ville
anholde, og der fore begierede at Sagen till neste ting maatte beroe, hvor fore Sagen og saaledes beroer,
Helge
Mølstre og Alf Breisteg blef befallet at Reise til Lougtinget at aflegge sin
Lougrettes Eed,
Dend
4de Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens Skibredes
Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Næll Hysingstad med
eftterskrefne Lougrett, Olle Olsen, Anders Nordhuglen
1714:
52b
Størk
Hougland, Axsell Eskeland, Heine Rometvet Sæbiørn Økeland, Morten LundMandsVerk og i Erick Lundmandswerketz sted Lensmanden
Næll Hysingstad sambt Almue fleere som
tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Ane Lars datter Sl:
afgangne Johanes Larsen Wickenesses
hendes udgivne {skiøde} \pante bref/!! till hendes Sl: Mands broder
Ludvig Larsen paa 1 pd: Sm: med bøxsel i hendes paaboende gaard Wickenes for penge 17 rdr: dat: 22 Decembr: 1713.
Publicerit
Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Wollentin Larsen paa ½ Løb Sm: i Almaas dat: 27:
octobr: 1714:
Publicerit
Daniel Endresen Beerøen og Arne Stephensen Spidsøen, deris udstede bøxsel
seddell till Anders Ericksen paa ½ Løb i dend gaard Tormosetter, og som
gaardens huuse ere forraadne
opbygger dem i steden for bøxsel, dat: 2dend Decembr: 1714
Publicerit
Jon Sortlands udstede bøxsel seddel till Ingebregt Tieransen paa ½ Løb og 6
Mrk: Sm: i Sortland
dat: 30 Julij 1714:
Publicerit
Willum Jonsen Ilsagers udstede bøxsel seddel till Endre Hansen paa 1 Spand Sm:
og ¼ H: i dend gaard Nesse, dat: 8 Decembr: 1713:
Dend
Sag i mellem Arne Østevold og Willum Svendsen Øckelands waagen som fra forige ting till nu blef
opsatt, blef nu atter paa fordret, og møtte paa Arne Østevolds Veigne Jørgen
Wernøen, og i Rette lagde Arne Østevolds skrefttlig indleg dat: 28: Novembr:
Ao: 1714.
1714:
53
Willum Svendsen blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hans weigne,
Lensmanden Næll Hysingstad og Mons Siøvold
hiemlede at de ha/nnem/ louglig haver Citerit og forklarede for dem at hand icke vilde
møde, men hand vilde stefne Arne Østevold till sit Ting, widere viste de icke at forklare,
Jørgen i Wernøen paastod Dom till skadesløs
betalling uden videre opsettelse,
denne Sinde afsagt saaledes,
Willum
Øckelands waagen lod seeniste Rettes dag indlevere i Retten en Contra Reigning
i denne Sag, hvor af Arne Østevold eftter begiering er meddeelt Copie, for hvis
aarsage Sagen da blef opsatt, og parterne dend tid paalagt till neste ting at
møde, og som Willum Svendsen nu atter louglig er Citerit, men ved warsels
Mendene lader sige at hand den/n/e sinde ej ville
møde, men wille Stefne Arne Østevold till sit Verne ting, da som saadan
undskyldning ej enten er louglig eller for gyldig kand anseeis, saa dog fordj
Willum Svendsen ej skall klage at hand jo skall faa tid til Sagen at svare, Saa
beroer Sagen endnu till neste ting, hvor da begge parter da atter haver at
møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er.
Arne
Notteland haver ladet stefne Olle Habbestad og Lars Habbestad for gield, og der
om indlagde et skiftte bref dat: 7 Septembr: 1705, hvor eftter hand fordrer
Olle Habbestad hans
Huustrue Astrj Johanes datters arf eftter hendes Fader broder Anders Olsen Habbestad
paa hendes part eftter sam/m/e
skifttebref 1 rdr: 4 Mrk: 5 s: sambt og Landskyld af hans qvindes anpart i
gaarden Habbestad som Olle har beboed og
ej betalt Landskyld af, i lige maade hendes part af det hendes Fader
1714:
53b
er
udlagt i dend gaard øfre Wallen uden bøxsell, i lige maade for 4 Mrk: som hans
Huustru paa sam/m/e skiftte i løn er udlagt, hvilke Lars Habbestad till
kom/m/er at svare till,
men Lars Habbestad som
møtte svarede der till, at det er Olle
leveret en Sou for 2 Mrk: og dend benke
dyne hende for de andre 2 Mrk: war tillagt
solte hun straxst paa skifttet till Ingebor Sl: Lars Bentzens i Gietung for 2 Mrk:, hvor fore hand paastod
og formente at hand der till ej videre kand svare, i lige maade haver hand ladet stefne bemelte
Olle Habbestad for hans Huustrues 2de Brødre
Baar og Erik Johans Søn/n/er till faldende arve laadder saa som de ere bort døde uden lans!!
(udenlands) da de Seiglede der till at
svare, saa Vit hans Huustrues anpart kunde till kom/m/e, i lige maade haver hand stefnet Lars Habbestad
for 2de Silde garn wurderet for 5
Mrk: som Østen Olsen hans qvinde har
foræret, og der om indlagde i Retten een seddel fra Østen Olsen, men Lars Habbestad svarede der till at hand
har fød 2de bester for 5 Mrk: som till kom bemelte sambtlige børn, hvilke
bester hand leverede till Olle Habbestad, og ej fik Ringeste betaling uden allene bemelte Silde garn, som Ingebor
Gietung kiøbte og betalte ham der fore 5
Mrk: formodede der fore at hand icke
kand tilfindes at betalle bemelte Silde garn førend hand faar sin Foster, men
paastod at Olle Habbestad bør svare der till som besterne annammede og ej Fosteret betalte,
Olle Habbestad møtte icke ej heller nogen paa hans Veigne,
Lensmanden Næll Hysingstad og Bertell Habbestad
hiemlede at de Olle Habbestad louglig haver Citerit, og som Olle ej møder, saa optages
Sagen till neste ting, hvor da sambtlig parter haver at møde og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er,
1714:
54
Morten
LundmandsVerket haver ladet stefne Anders Presthoug formedelst hand skall have
till Eignet sig en Sou i hans hæf og were, der fore at anseeis og straffes, Anders
Presthoug haver der i mod med Contra Stefning varslet Morten LundmandsVerket
for dj hand till eigner sig sam/m/e Sou, saa som hand med sit merke vill bevise
at sam/m/e Sou ha/nnem/ Rettelig till hører,
hafde der fore begge parter ej allene dend omtvistede Sou med sig her
paa tingstedet men end og begge parter en
Smale af deris Faar for uden dend paa
ankede Sou, hvor med de begge vilde bevise at smallen {dend} dem til hørte, men
som desse Smaller af alle Rettens betienter blef siunet og Merkerne nøye
beseet, befantis at dend omtviste Smale i alle maader med Anders Presthougs boe
merke over Eens kom, saa som at Morten Lundmands Verket[s] {alle} Merke er at
skiere et støke af neden under det høyre øre, et støke at enden af sam/m/e øre,
og kløvet dend we\n/stre øre, Anders
Presthoug der i mod, slet indted andet merke haver end et støke af neden under dett
Høyre øre lige som Morten LundMands
Verkes merke, og dend omtvistede Sou fantis ike at vere kløvet i dett wenstre
øre, men allene udskaaren et støke under det Høyre øre, allene at Morten forklarede at da bested
blef merket da blef det glembt at kløve
det wenstre øre,
Anders Presthoug paastod at Souen bør ham til
høre saa som
det sandelig er hans hiem føding, og ej een andens, og det beviser hand med sit
merke,
begge parter paastod till sluttning at Souen
dem till hører og
paastod der om Dom og Kiendelse
Kongl: May: satte i Rette at eftterdj Morten
1714:
54b
Lundmands
Verket sig har till Eignet den/n/e paa anckede Sou, og det nu seeis at bemelte
Sou er og til hører Anders Presthoug, hand da der fore bør anseeis till en
anseelig boed og straf
Morten Lundmands Verket her till svarede at
bemelte Smalle har hand fuld kom/m/elig ment at vere hans, hand har heller icke
enten kiøbt dend eller faaen dend hos andre, men hand har seet den/n/e Sou og
til Eignet sig dend, i tanke at det var hans som hand endnu fastelig Paastod at
vere, hvor fore hand og erbød sig at giøre sin Eed, men som Fæmerket er Anders Presthougs, og
Morten Self fore giver \at/ hand ike enten har kiøbt eller faaen sam/m/e Smale
af nogen anden uden allene har kiendt
sig ved dend, saa kand ham ej den/n/e Sag nogen Eed bevillis eller af ha/nnem/
annam/m/es
ingen af parterne hafde Videre at frem føre men paastod Dom
i Sagen,
Kongl: May: Foget i lige maade paastod Dom
till bøders betalling
Afsagt
Morten
Lund Mands Werket tilstaar self for Retten, at hand icke dend omtviste Smalle enten har kiøbt eller hos andre bekom/m/et,
men allene tilholt sig dend eftter andledning af Merket og der hos forklarer, at dend Kløftt udj det
Venstre øre \ere/ af ham blef\ven/ glembt da dend blef merket, og der hos
forklarer at sam/m/e Sou nu er 4 eller 5: aar, saa hand har haftt tid nok siden
i saa mange aar, at till sette sam/m/e Merke, som da kunde have voren forglembt, Anders Presthoug der i mod beviser med sit
Fæmerke at \paa/ den/n/e paastefnte Sou er hans Fæmerke, Saa Kiendes
1714:
55
for
Rett at Anders Presthoug u-anket og u-paa Kieret bør till høre den/n/e
paastefnte Smale, og det frit for Morten Lundmands verkes og alle andres paa
talle \beholde/, Men Morten Lund Mands Verket, som
u-rettelig sig har till holdet den/n/e Sou, bør for denne sin forseelse og
ulouglig adfer at bøde till deris May: 3 rdr:
og give Anders Presthoug i foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske alt inden 15ten dage under Nam og wurdering i
sin boe
Helge
Haavig og Helge Totland blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge
deris LougrettisEed,
Niels
Hysingstad, Otte Aadland, Lars Wattne, Hans Økland, Lars øfre Lillebøe, Daniel
Stue, Helge Føyen, \og/ Lars Wikenes, blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten
at betiene
Hellge
Tottland, Paal Støttland, Endre Haavig Niels Spisøen og Jacob Folgerøen,
haver ladet stefne Svend Espeland og Endre Grindem for et adkomst bref som
de/nnem/ og deris Forfædre skall tilhøre angaaende en skouge teig{en} som
kaldes Salrusten(?) liggende i mellem
Findaas Prestegaars skoug paa dend Eene side
som kaldes Kierke teigen og
Eretzlands Mark paa dend anden side, saa som {det} sam/m/e skouge teig de/nnem/
med Rette til hører, og saa frembt sam/m/e bref de/nnem/ skulle fra kom/m/e,
befrøgter de at skouge teigen de/nnem/ ogsaa kunde fra gaa, saa som der ma\n/ge
findes som hugger i sam/m/e skoug
hvilken dog ike eie et træ der udj,
Endre Grindem møtte icke saa som hand er een gl: Mand der
ligger paa sin Syge seng, indgaf dog sit skrefttlig widne men paa slet papir, ike heller skrevet af ham
Self mens af hans Søn Svend Espeland,
hvor fore det ike i Retten kunde antages
1714:
55b
og
hvad sig ellers Sagen i sig self angaar, saa fornehmes af bemelte Endre
Grindems widne at de Rette brever og adkomster till sam/m/e Skouge teig ere af
u-løkelig ildebrand bort brent, saa will Sagen om dend widere i sine merker
eller anderledis paa ankes, indstefnes paa Aasteden, og skall da gaaes om alt
hvis Rett er.
Dend
10: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Nedre Homelvig for Opdals
Skibredes Almue, Ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Gunder Ambland, med eftterskrefne Lougrett Sæbiørn Gierstad, Chrestopher og Jacob
Gudøen, Jørgen Kongsvig, Niels Haaland, Peder Espevig, Johanes Unnerem og Siur
Toe, sambt Almue fleere som Tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerit,
Publicerit
Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddell till Ingebregt Hansen paa 18 Mrk: Sm:
udj gaarden Kaldefos
dat: 18 Maij 1714:
Publicerit
Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddell till Chrestopher Chrestophersen Wattedal
paa 2 pd: Sm: i Wattedal
dat: 5 Junij 1714
Publicerit
BisCopen Mag: Niels Smidtz udstede bøxsel seddel till Niels Hansen paa ½ Løb Sm: ½ H: dat: 12: Julij 1714.
Publicerit
Chrestopher Chrestophersen Wattedals udstede bøxsel seddel till Olle Johansen
Unnerem paa 3 Spand Sm: i Wermedal, dat: 10 Julij
1714.
Dend
11 Decembr: blef atter Retten betient paa forbenefnte gaard Nedre Homelvig i
Kongl: May: Fogets og for indførte Rettens oververelse, hvor da de indstefnte
Sager blef fore tagen
nemblig
1714:
56
Mickel
Siursen Opdall haver ladet stefne Rasmus Rolsem for medelst hand skall nest
leden Som/m/er have for hannem opbrent een Faufn Birke Brende weed, da hand
dend skulle fra sin gaard ned till wandet hen kiøre, formodede Hans Kloker paa hans Veigne,
at som hand det med willie og fri forsett giort haver hand da der fore bør anseeis till bøder og
straf, sambt og at betalle dend Brendeveed som saaledes af ham forbrent er,
Rasmus Rolsem blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hans Veigne,
Lensmanden Gunder Ambland hiemlede at hand
Ved hannem og Mickel Knudsen Opdal louglig er Citerit, men det Eene stefne Vidne
Mickel Knudsen Opdal møtte icke, hvor fore Sagen till neste ting beroer.
Mogens
Unnerem og Torben Møcklebust blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge
sin Lougrettes Eed,
Tom/m/es
og Torgier Reisem, Hans Møklestad, Lars Hollekim, Jacob, Mickel Siursen, \og/ Mickel
Knudsen Opdall og Knud Møklestad blef
udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene,
Sallamon
Sollem paa Inger Ellings datter Singelstads Veigne till spurte Almuen paa
Tinget, om det dennem ej Vitterligt er, at bemelte qvinde, som for Leiermaal i
sit Egte skab med hendes Mand Jørgen Ellingsen Singelstads Fulde Sødskende barn
Hans Mortensen Singelstad, er dømbt at Røm/m/e till Fiske leierne i 4re aar,
icke er en fattig qvinde der sider med 2de smaa u-Myndige børn et paa 5 aar og det andet 1 aar og ike ved sig Ringeste hielp till nogen
opfostring till sam/m/e børn, saa som hendes Mand er nu wirkelig borte i deris
May: tieniste, saa og om Jorden i midlertid naar \hand/ er borte i hendes Mands fraverelse Vell kand blive wed
Magt, eller Ved andre styret,
Almuen paa Tinget der till svarede, at det er
dennem alt for wist bekiendt, at bemelte qvinde
1714:
56b
Inger
Ellings datter, baade er en meget Fattig qvinde der slet indted er Eiende, der
og haver desse forbenefnte 2de smaa børn, har icke heller nogen wenner som sig
hendes børn i hendes fra werelse skulle ville antage Jorden er og en meget slet Field
Jord, som wesselig blef øde om hun dend ergangne Dom skulle udstaa og
eftterleve, hvilket {he} vilde falde hendes u-skyldige Mand som nu er i deris May: tieniste for Soldat
bort Reist Ved hans hiem komst till
allerstørste skade og fordervelse, ønskede der fore alle med een Mund at dend
høye øfrighed sig over dennem ville forbarme, saa at hun maatte tillades at
blive tilstede ved Jorden indtill hendes Mands hiemkomst
dette begierede Sallamon Sollem, paa Inger
Ellings datters Veigne at maatte indføris og hende af Retten beskreven
meddeelis, som hende icke kunde weigres, helst
eftterdj Vj saa Vell som alle andre er witterligt, at hvad i saa maade af
Almuen svart er, findes sig saa i ald sandhed
Kongl:
May: Foget hafde ladet indstefne Lensmanden Gunder Ambland, Klokeren Hans GrøtEide Hans
Møklestad, Hans Helleland, Hans Epland, Anders Landerøen og Lars Hollekim, og
det eftter deris Høy Edel Baarne Hr: Stifttbefallings Mand Andreas Undals ordre
og befalling, till at beEedige hvis de i Bergen {dend} 19: Septembr: om Dagskattens
betalling, og om des sambling paa Fogde gaarden Hoepe skeede, da Executionen
over dend blef fuldbyrdet, sambt og eftterdj sam/m/e for bemelte forklaring
Mag: Hans Abel er andrørende, ha/nnem/ til wedermæle indkaldet sam/m/e stefning dat: 1 Martj(?) 1714: dernest indlagde Fogden Sr: Olle Larsen,
welbr: Hr: Stifttbefallings Mands ordre om sam/m/e Stefnemaal, dat: 19
Septembr: 1714:
der nest blef frem kaldet for Retten de
indstefnte
1714:
57
Mend saa som Lensmanden Gunder Ambland, Klokeren Hans
Hansen, Hans Møcklestad, Hans Helleland, Hans Epland, Anders Landerøen og Lars
Hollekim, og for dennem oplest alt hvis de i Bergen for HøyEdle Welbr: Hr:
Stifttbefallings Manden Undall hafde forklaret og under deris hender og
boemerket givet beskrevet, og een hver af dennem alle eftter at sam/m/e Forklaring for een hver i
sær blef for Retten oplæst, giorde deris Eed, at sam/m/e forklaring ej allene
af de/nnem/ i Bergen for Stifttbefallings Manden Self saaledes war giort, men end
og saaledes i alle maader paa Tysnes og Gierstad passerit, undtagende Hans
Møklestad som eftter Fogdens
{Forklaring} \til/ spørgelse forklarede, at da hand var i Bergen og for Hr:
Stifttbefallings Manden giorde før benefnte forklaring, da eftter forklaringen var skrefven og af hannem
under teignet, da eftter meere tilspørgelse forklarede hand og der, at Mag: Hans
Abel sagde da de var paa Tysnes, at dend som betalte i dagskatt for 1712 4
rdr: og betalte fult, skulle ike betalle
meere for 1713: end 1 rdr: hvor paa hand
og som de andre aflagde sin Corporlige Eed,
Mag: Hans Abell møtte till dette stefnemaal
at svare, og vedstod at hvis widnerne haver forklaret weedstaar hand i alle maader, icke heller
weed hand aldeelis icke om Almuens opløb i mod Fogden, aldeelis weed hand ej
heller om Almuens Reise til Fogdegaarden Hoepe, icke heller weed hand eller
vill wide andet end som deris May: Forordninger udsiger, {og} ej heller dend
anderledes har forklaret, Almuen icke heller lod sig merke for ham at de ville
Reise till Fogdegaarden, hvilket og de tilstede verende paa tinget
testerede, formente der fore at vere frj
for all mistancke, erbød sig og her om at giøre sin Eed naar begieris eller paa
fordres,
Kongl: May: Foget indlagde der hos een
skrefttlig forklaring
1714:
57b
dat:
11: Decembr: 1714:
widere hafde hand ej at indgive
men paa Hr: Stifttbefallings Mandens weigne begierede af Retten
beskrefven hvis passerit er
Dend
14: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Skaarpen for Halsnøe Closters
Almue af Opdals skibrede, overende!! (oververende) Halsnøe Closters Forpagter
Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Tosten Skaarpen med eftterskrefne Lougrett, Olle og
Bertel Nordhuglen, Johanes Sletteskog, Niels Langeland, Ellend Skaarpetvet, Anders
Mitwaage, Aanund Mælland og Madtz Flornes, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Sr: Peder Jensen Smidt satte Ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
dend satte Capitels taxt for indverende aar, dat: 21: Novembr: 1714.
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Mons Sørensen paa Halsnøe
Closters gaard Beltestad kaldet skylder aarlig Landskyld ½ Løb Sm: og
1 bockeskind dat: 19: Novembr: 1714.
Publicerit
Sr: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till Simen Mickelsen paa ½ Løb Sm:
og ¼ H: udj Halsnøe Closters gaard Brandvigen liggende paa Huglerøen dat: Halsnøe Closter dend 16: Martj 1714.
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Daniel Mattiesen, paa ½ Løb
Sm: og ½ H: udj Halsnøe Closters Jord Gierdstad, dat: 13 Decembr: Ao: 1714.
Der
eftter till spurte Itzige ombuds Mand Sr: Peder Jensen Smidt Almuen paa Tinget,
om dennem ej witterligt er, at udj dend gaard Mitwaage Halsnøe Closter tilhørende og er officer Fri gaard, ej indver-
1714:
58
ende
aar ligger øde 1 ½ Løber Sm:
som af ingen bruges eller besides, saa der af ej enten skatter
eller anden Rettighed betalles,
Almuen der till svarede, at det er saa i ald
sandhed at sam/m/e 1 ½ Løber Sm: i Mitwaage officer gaard dette indverende aar lige som før ligger øde,
saa der ej findes nogen som allerRingeste skatter, Landskyld Leeding eller anden Rettighed betaller,
dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte
indføris, og hannem af Retten under behørig forseigling at meddeelis, som Vj hannem
ej kunde vide at negte.
Der
eftter frem kom for Retten Forige Ombuds Mand Sr: Hendrich Miltzou og
tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at hand i de 2de aar
som hand hafde Halsnøe Closters godtz under Forpagtning icke har faaen nogen Rettighed af
eftter skrefne Jorder i dette skibrede
Nemblig, for 1712: af Øfre
Waage 2 Løber Sm: af Mit Waage officer gaard
1 ½ Løber Sm: og 18 Mrk: for
1713: af øfre Waage 1 Løb Sm:
Fugleberg ½ Løb Sm: og ½ H: Mit Waage
1 ½ Løber Sm: 18 Mrk: Almuen der
till svarede at det de/nnem/ alle noksom witterligt er, at forige ombuds Mand
Monss: Hendrich Miltzou ike haver faaen nogen
Rettighed af sam/m/e jorder indbemelte aaringer, saa som de laag øde, og
paa dend maade af ha/nnem/ bort bøxslet,
dette begierede Monss: Miltzou at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten
beskreven meddeelis, som ha/nnem/ ike kunde negtes
ilige maade tilspurte hand Almuen om i de 2de
aar hand godtzet har forvalted er ha/nnem/ til falden nogen Sigt
eller Sagefald i dette skibrede, hvor af hand Ringeste skilling nødt
haver, Men Almuen svarede der till at i
de 2de aar 1712 og 1713: indted i saa fald
1714:
58b
her
i skibredet er fore falden, hvor af Monss: Miltzou
noget enten offentlig eller himelig nødt haver
dette begierede hand og at maatte indføris, og beskreven at meddeelis,
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Samson Nedre Waage og Olle øfre Waage for
slags maal paa hin anden nest avigte Som/m/er udj en Slaatte dune
paa nedre Waage hos bemelte Samson, der fore at bøde eftter Lougen, hafde og ladet stefne till Vidne her om
Niels Mælland og Colben Nesthuus, som og var tilstede,
Samson Nedre Waage og Olle øfre Waage som og begge
møtte negtede at have woren i noget
slags maal, paastod det de/nnem/ bør overbevises
Niels Mælland eftter giorte Eed vidnede at
hand og nest avigte Som/m/er eftter Sant: Hans dag ware forsamlede paa Nedre
Waage i Slotte dune, og da hørte hand at Samson Nedre
Waage og Olle øfre Waage trettede om noget brendeveed i Waags lien kaldet, men
icke hørte eller saag hand nogen slags maal af nogen af parterne,
Colben Nesthuus eftter giorte Eed widnede at
hand og sam/m/e tid var tilstede paa Nedre Waage, da
slaatte dune der holtis hos Samson, men hand hørte Vell at Samson nedre Waage
og Olle øfre Waage hafde ord sam/m/en om brendeved i Waags Lien, men ingen
slagsmaal eller andet hørte hand eller saag i nogen maade, widere viste hand ike at widne i den/n/e Sag,
Sr: Peder Jensen her til svarede, at som hand
fornehmer, at ingen slags maal har veret, endog han saadant var berettet, saa
kand hand ike udj Sagen noget i Rette sette, hvor fore og begge parter for
widere tiltale frj Kiendes.
1714:
59
Dend
17 Decembr: blef holden Retten paa Halsnøe Closters Hovet gaard, for at besigtige
sam/m/e hovetz gaards skoug og Huuse, hvorledes de i forige \For/Pagter Sr:
Henrich Miltzous tid er holdet ved lige, eftter deris HøyEdel baarne Hr:
Stifttbefallings Mands der om udgangne Ressolution, over verende som Lougret
eftterskrefne Lehnes Bøndes af Skaanevigs skibrede Nemblig Johanes Leervig, Tøris og Tor Storhoug, Knud Tvett, Tieran og Halvor Sunde,
Hvor da Forige ombuds Mand Monss: Miltzou
indleverede udj Retten sin Memorial till deris HøyEdelbaarenhed Hr:
Stifttbefallings Manden Undal om en louglig besigtelse paa Closteres skoug og Huuse dat: 9:
Novembr: 1714: og dend der paa fulte Ressolution
dat: 10: Novembr: nest eftter
paa itzige Forpagter Sr: Peder Jensens weigne
møtte hans tiener Wilchen Hiermand, som og paa sin principals veigne
indleverede udj Retten een anden Ressolution af Høy Edel baarne Hr:
Stifttbefallings Mand udgiven
\af/ sam/m/e dat: som forige,
Monss: Miltzou indleverede Sr: Peder Jensens
qvitering for de pretenderende Jordebøger Halsnøe Closter vedkommende, sam/m/e qvitering dat: Kaarevigen dend 4:
Decembr: Ao: 1714: hvad
skattemandtallerne angaar, da eftterdj hand icke noget skatte Mandtal haver
annamet, {som} Ved godtzetz til tredelse, saa kunde hand nu ike heller noget
fra sig levere, berettede ellers, at hand sam/m/e Mandtall som leveret er, blef
Sr: Peder Jensen tilleveret, førend hand deris Høy Edel baarne Hr:
Stifttbefallings Mands Ressolution blef anvist, eller om dend var vidende, men
altid har tilbudet sig ej allene at overantvorde Iitzige Forpagter Huusene, med
skougen, og hvis der till hørede men end
og Jordebøgerne, naar hand den/n/em ville annamme saa som hand icke har anmodet ham om
Jordebøgernes annamelse før end nu, saa har hand og icke kunde dem
1714:
59b
før
levere, formente ellers at Sr: Peder Jensen anførrer adskilligt i sin Memorial
till HøyEdel baarne Hr: Stifttbefallings Mand, som icke er eftter billighed
eller sig {i} saaledes i sandhed forholder saa formente hand at det Vel af
ha/nnem/ kunde vorde udelat,
der eftter forføyede sig Lougrettet i Sr:
Peder Jensens tiener Wilchen Hiermands nerverelse og skougen flitig besigtede
hvad som i desse nestavigte 2de aar som Monss: Miltzou godtzet haftt haver hugget er, og
befantis at vere hugget udj alt 67: trær, som kunde vere tienlig till Soug
tøm/m/er, og ej Videre, ellers befantis skougen i alle maader at vere vel med
handlet,
der eftter forføyede Vj os hiem huusene at besee og besigtige, og
befantis des Reparation af Forpagteren Sr: Miltzou at vere giort som følger
1: det store huus, som kaldet {det}
\dend/ blaa stue med sine hos verende
Cam/m/ere er forbedret med ganske Nyt
tag og Nye næver, der till er forbrugt eftter Monss: Miltzous egen berettning,
som hand og lovede naar Commissionen skeer, ved de Mend som taget har oplagt 124: Voger Never á 12 s: Vogen er 15 rdr: 3 Mrk: till brune troe paa begge sider 4 ½ tylt bord á 1 ort er 1 rdr: 12 s: till bordtag paa dend Søre side saa og till windues Carmer 7 ½ tylt bord á 1 Mrk: 8 s: er 1 rdr: 5 Mrk: 4 s: till oplenger 1 tylt smaa og store trær for
1 rdr: weelesinger udj alt 4 Mrk: 2 torfhald 1 Mrk: paa det østre brøst er til bordtag oplagt 6
½ tylter bord á 1 ort er 1 rdr: 3 Mrk:
12 s: 6 oplenger for 3 Mrk: ½ tylt bord till winskeer for 12 s: 2 torf hald paa dend Nordre side for 1
Mrk: over Svallen eller trappen i
gaarden 4 bord for 8 s: nok over Svalen bag i gaarden til bordtag 6
bord for 12 s: nok et bord langst
opstanderen for 2 s: opstanderen i sig
self 4 s: arbeids løn taget at oplegge og alting der ved at for-
1714:
60
ferdige
med torf at grave og widere 22 Mand i 2 dage hver Mand 20 s: om dagen er udj alt 9 rdr: 1 Mrk: og er saa paa det huus udj alt bekosted 32
rdr: 1 Mrk: 2 s:
2: Skollen er teket ganske af Nye der till er forbrugt Næfver 48 Voger á 12
s: er 6 rdr: till winskeer og brun troe 16 bord á 2 s: er 2 Mrk:
til weelesiger 9 træer á 4
s: er 2 Mrk: 4 s: udj arbeidsløn alt dette at forferdige dend første dag alting at till rette
lage 3 Mand, og dend anden dag 12 Mand er 15 Mand i een dag á 20 s: er 3 rdr: 12 s: og er saa dette huusis Reparation penge 9
rdr: 5 Mrk:
3: urte hougen er forbedret med nye
planker der till er forbrugt 18
opstandere for 1 Mrk: 2 s: 20 Recker
for 2 Mrk: 8 s: een dør med hengsler og
Hespe og bord 1 Mrk: 8 s: 16 tylter huun á 8 s: er 1 rdr: 2 Mrk: arbeidsløn udj alt 5 Mrk: og er saa hougens forbedring penge 3 rdr: 2
s:
ellers forklarede Monss: Miltzou aparte at
vere oplagt paa alle gaardens huusers tag till des Conservation, saa som paa
det Nye huus, Floren
Høeladen, Borestuen, Ildhuuset et:!! (etc:) udj alt 32 Voger Never, som og RosManden
forklarede af ha/nnem/ tid eftter anden at vere skeed, á 12 s: er 4 rdr:
og er saa udj alt som Monss: Miltzou paa huusene bekoster haver 49 rdr: 4 s:
alle de andre Huuse paa gaarden findes nu i
saadan tilstand, med Tag og bordtag som de ware da seeniste Commission her paa
Halsnøe Closteret skeede,
alt dette begierede Monss: Miltzou at maatte ha/nnem/ beskreven meddeelis.
1714:
60b
Dend
18: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Sioe for Skaanevigs Skibredes
Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe Closters Forpagter Sr: Peder Jensen
Smidt, med eftter skrefne Lougrett, Claus Sætter, Johanes Sioe, Niels Eie, Knud
Sæbøe, Mogens Toftte, Johanes Qvidevold, Johanes Eie og Lars Olsen Lande, sambt
Almue flere som tinget søgte,
Publicerit dend satte Capitels Tax!! (Taxt) for
indverende aar
Publicerit Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzous
udstede bøxsel seddel till Chrestopher Larsen paa ½ Løb Sm: med bøxsel sambt over
bøxsel paa 1 Løb Sm: Hr: obr: Lieut:
Montagnie Lillienschiold, som fra afgangne Sl: Johan Frimands tid har lagt øde,
dat: 18 Maij 1713.
Publicerit
Forige Forpagter Sr: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till Olle Johansen
paa ½ Løb Sm: og ½ H: udj øfre Sæbøe, dat: 15 Januarj
1714.
Publicerit
Forige Forpagter Sr: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till Jørgen
Stephensen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Sioe, dat: 25
Januarj Ao: 1714.
Publicerit
Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxsel seddel till Lars Andersen
paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Sioe dat: 12 Julij 1714.
Publicerit
Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxsel seddel till Hans Larsen
paa dend gaard Biørgen
Halsnøe Closteret tilhørende
skylder udj aarlig Landskyld ½ Løb og 6 Mrk: Sm: dat: 15 Decembr: Ao: 1714.
Forvalteren
Sr: Peder Jensen tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej vitterligt er, at
udj dend gaard \y:/ Bouge ligger øde indverende aar ligger
øde!! 1 Løb Sm: hvor
till Halsnøe Closter er!!
1714:
61
har
bøxsellen, og sam/m/e gaarde part Eier een deel Fattige Huusmend som slet
indted er Eiende, og som siges saa er sam/m/e Jorde part allerede af Kongl:
May: Foget Sr: Olle Larsen eftter Dom indført i Kongens Jorde bog, sambt og udj
Meehuus hvor till deris {Alm} Kongl:
May: self er Eiere og bøxsel Raadig 1
Løb og 18 Mrk: Sm:
Almuen der till svarede at det de/nnem/ nok
som Vitterligt er, at udj Meehuus ligger øde indverende aar Halsnøe Closters
godtz 1 Løb og 18 Mrk: Sm:
og udj ytre Bouge hvor till Halsnøe Closter hafver bøxsel
Rett 1 Løb Sm: hvilcke Eiere er een deel Fattige huus Mend,
der slet indted er Eiende, og som der siges, skall sam/m/e Jorde part allerede
udj deris May: Jordebog vere indført,
dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskreven at meddeelis,
Der
eftter tillspurte Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzou Almuen paa tinget om
de/nnem/ ej vitterligt [er] at hand ej desse nest avigte 2de aar har nødt nogen
Rettighed af eftterskrefne Jorder Halsnøe Closter til hørende saa som af
Opsanger som er Halsnøe Closters
Fri Mølle som aarlig giver i Rettighed
16 rdr: for 1712: bemelte 16 rdr: paa hvilke aar dend ganske laag øde, og for
1713: fik hand ickun udj Rettighed 6 rdr:
Meehuus 1 Løb Sm: og 1 Hud for 1712
og 1713: ytre Bouge for 1712 og
1713 ½ Løb Sm: af Hougsta!! (Hogstøl/Hofstøl i Skånevig
skpr.) som ej er øde men {af} opsideren af Fattigdom ej er
god fore ej heller har betalt for 1712:
og 1713 nogen Rettighed, af Qvidevold
for 1713 af Mikels part 3 Spand Sm: og ½
H: saa og dend paabudne dagskatt for
1712: 5 Mrk: 10 s: og for 1713 1 Mrk: 14 s:
Almuen her till svarede at det de/nnem/ alle
nok som witterligt er at Opsanger Mølle, saa Vell som dend der Ved liggende
pladtz neste avigte aar
1714:
61b
1712:
{ike} \laag/ ganske øde, og indted der af till Forvalteren blef betalt, dend andet aar
der eftter som var forleden aar
1713: gaves kun af Møllen 6 rdr: saa laag og øde udj Meehuus nestleden
aaringer baade 1712: og 1713: 1 Løb Sm:
1 H: udj yttre Bouge for 1712
og 1713 ½ Løb Sm: af Hougstøll veed de og at opsideren {paa
Hougstøl] Biørne ibd: icke afvigte aaringer for 1712 og for 1713 har nødt nogen
Rettighed og det for opsiderens
Fattigdoms skyld af 1 Løb Sm: af Qvidevold som skylder aarlig Landskyld 3 Spand Sm: og ½
H: for 1713 ej heller betalt nogen
Rettighed, Rester og som de ved
dagskatten for 1712 5 Mrk: 10
s: og for 1713: 1 Mrk: 14 s:
og exeqverene var hos bemelte Mikel Qvidevold dagskatten at ud exceqvere, men maatte gaa
fra ha/nnem/ med u-forrettet Sag, og fik ej Ringeste skilling hvor fore det alt sam/m/en staar
u-betalt og saa frembt at desse benefnte
Leilendinger skulle have betalt ermelte Rettighed og dagskatt hafde de absolute qviterit deris Jorder ellers var ej desse benefnte Leilendinger til
stede, paa Tinget, som self der om kunde giøre nogen forklaring, Men Monss: Miltzou der till svarede at hand
det med opsidernes egen tilstaaelse kand bevise
og vill det og giøre naar paa fordres,
forklarede og der hos at hand de/nnem/ nu till Tinget hafde indkaldet,
men de ej har Møt og tilstod Lensmanden
Johanes Sioe at hand de/nnem/ hafde indstefnt, og dog fornehmer at de ej er til
stede,
dette begierede Monss: Miltzou at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis som Vj ha/nnem/ ej viste at kunde
benegte
1714:
62
endnu till spurte hand Almuen om de veed at
noget Sigt eller Sage fald er forefalden her i skibredet hvor ved Sigt og Sage faldet kunde
noget inportere uden allene Iver
SæfverEide som for slags Maal bødede 5
rdr: og ej ved videre
Almuen der til svarede at aldeelis indted er forefalden uden
allene de 5 rdr: som Iver SæfverEide for slagsmaal betalte, og har Forvalteren
aldeelis indted i saa fald bekom/m/et enten himmelig eller aabenbare,
hvilke Monss: Miltzou begierede at maatte
indføris.
Hr:
Ellias Elliesen hafver ladet stefne de 2de opsidere paa yttre Tungesvig {og} Olle Johansen og
Olle Tieransen for Resterende Fiske
tiende af deris paaboende gaards Fiskerj i deris Makre!! (Makrel) waag
Olle Tiransen!! (Tieransen) møtte men ej Olle
Johansen, og svarede hand her til paa sine Egne Veigne at hand Vell maa skee
har faaen dette aar paa sin part omtrent 6 tdr: Makrel og kunde ej Reigne høyere hver tønde Ferske
end 1 rdr: og er saa alle de 6 tdr: af
werdj 6 rdr: hvor af kun kom/m/er paa
Prestens Tiende dend 30 deel der af,
Johanes {J} Sioe paa Hr: Ellias Elliasens
veigne formente at hand bør betale Tiende af hvis fisket er og blef der eftter saaledes aftalt med
Olle Tieransen at hand her eftter skulle betalle af hvis som Fiskes sin tiende till Presten in Natura, og der paa
tage Prestens qvitering som ha/nnem/
Vell siden i Bergen bliver gaat giort,
hvor med og Sagen beroer.
Niels
Siøvangen hafde ladet stefne Søren Fielland for medelst hand vil til Eigne sig
et støke Mark eller skoug som hans paa boende gaard Siøvangen er til hørende med
formodning at det ike bør skee
Iver Helvigen paa Søren Fiellands veigne for-
1714:
62b
klarede
og formente at den/n/e Sag ej vedkom/m/er noget ordinarie ting, men forskiød
sig till Aasteden,
Niels Siøvangen begierede at eftterdj dend
anpart udj Skougen som tvistes om udhugges i midler tid, der da maatte
skee forbud at indted i sam/m/e omtvistede part maatte hugges før Sagens udrag
ingen af parterne hafde ej meere at indføre,
men forskiød sig til Aasteden
men Niels Siøvangen paastod at Søren Fielland ej bør hugge i
Skougen før Dom i Sagen gangen er.
afsagt,
Som
Sagen er af dend beskaffenhed at dend vil till aasteden indstefnes, saa beroer
der med till dend tid at Sagen lougligen till Aasteden indstefnt bliver, som
skall skee saa snart winteren det vill tillade, i
midlertid er det ret at Søren Fielland saa Vell som Citanten Niels Siøvangen
bør entholde sig fra at hugge noget i dend omtviste part og naar Sagen saaledes bliver paa Aasteden
indstefnt, da skall i Sagen gaaes hvis Rett er.
Dend
19 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Ryen for Etne og Fielbergs
Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe Closters Forpagter Sr: Peder Jensen
Smidt, Closter Lensmanden Kaald Tvett med eftterskrefne Lougrett, Lars Bioe,
Peder Dalle, Tosten Wiig, Jørgen og Tøris Skartland, Anders Fosell, Tøris
Hougen og Jon ibid: sambt Almue fleere
som tinget søgte
Publicerit
Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxsel seddel till Steener Jensen paa 1 Løb Sm: i
Stangeland som
bemelte Steener Jensen Self er Eiende, men Halsnøe Closter bøxsel Raadig dat: 18 Januarj 1714.
1714:
63
Forpagteren
Sr: Peder Jensen Smidt till spurte Almuen paa Tinget, om dennem ej vitterligt
er, at indverende aar ligger øde af Halsnøe Closters godtz eftterskrefne Jorder nemblig, af Etne Skibrede Frettes udlade 1 pd: 6 Mrk: Sm: Egeland
1 pd: Sm: Gundegier 1 Løb 12 Mrk: Sm: I Giære
6 Løber og 18 Mrk: Sm: I
Fielbergs Skibrede Tvet Sm: 1 L: 18 Mrk: Dyrem
Sm: 2 Løber 22 ½ Mrk: Sm:
Indbiue Sm: 6 Løber 2 pd: og 3
Mrk: Svalland Sm: 2 Løber 2 pd: 6 Mrk: Axdall
Sm: 1 Løb, og Sundnees Sm: 1 L: 18 Mrk: af hvilke Jorde parter hand ej har nødt
Ringeste skatter, Landskyld eller anden Rettighed,
Almuen der till svarede at det dennem nok som
witterligt er, at bemelte Jorder indverende aar ligger øde, af ingen bruges
eller besides, saa der icke nogen findes, som der af det Ringeste, enten
skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed betaller,
Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte
indføris, og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som Vj ej viste hannem at
kunde benegte,
Publicerit
Monss: Miltzous udstede bøxsel seddel till Olle Larsen paa ½ Løb Sm: og ¼
(1/2?) H: i deris May: Jord Steensland, dat: 12 Decembr: 1713:
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Olle Olsen paa ½ Løb Sm: og
1 Vett Koren i Halsnøe Closters Jord Hitland, dat: 11 Decembr: 1714:
Halsnøe
Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Olle Larsen
Steensland formedelst hans qvinde Ane Gunders Datter Sl: Lars Steenslands eftter
leverske da skifttet holtes eftter
bemelte hendes Sl: Mand haver fordult een
deel løsøre som siden igien er kom/m/en
till det andet(?) end
1714:
63b
Skiftte,
der fore at lide og undgielde eftter Lougen
Olle Larsen møtte paa bemelte sin Huustrues
Veigne, sagde sig ganske indted at vide hvad i saa maader af hans qvinde skeed
er, icke heller hafde hand noget skifttebref med sig som der om skall formelde,
Sr: Peder Jensen paastod at hun for saadan
arfve svig bør anseeis eftter Lougen,
afsagt,
Sagen
beroer till neste ting
till hvilcken tid det benefnte skifttebref bør frem vises, till
hvilcken tid Olle Larsen eller hans qvinde bør møde, og skall saa gaaes der om
hvis Rett er.
Peder
Hougen hafde ladet stefne Jon Giere for et Svin som hans Hund skall have drebt,
der fore at anseeis,
Jon Giære møtte og sagde at vere forligt med Peder
Hougen, hvilcke og Peder Hougen tilstod,
Sr:
Miltzou tillspurte Almuen paa Tinget om dennem \ej/ witterligt er at hand ej
har nødt nogen Rettighed af eftter skrefne Jorder i desse 2de nest afvigte aar
1712: og 1713: saa
som af Etne Schibrede Frettes udlade for begge aar aarlig af ½ L: Sm: og 6 Mrk: Egeland for begge aar, aarlig af 6 Spand
Koren, Gundegier for begge aar aarlig af 1 Løb Sm: 1 ½ Vet Koren(?) udj Giere begge aar aarlig af 4 Løber Sm: og 2 H: {Gundegier} Skeidtzvold for begge aar
{af} aarlig af 1 L: Sm: 1 Hud,
Nock af Johanes Evensens part i Giere
som for armod Skyld ej enten har eller kand betalle sin Rettighed for
begge aar aarlig af 1 Løb Sm: og 1
H: Niels Ericksen Flaaden som i lige maade for sin armods skyld ej har
eller kand betalle sin Rettighed af sin brugende part for begge aar {af} aarlig af 1 Løb Sm: og 1 H: I Fielbergs Skibrede Tvet for begge aar aarlig af
1714:
64
1
Løb Sm: og ½ H: af
Dyrem for begge aar aarlig af 1 ½ L: Sm:
og 1 ½ Huder, udj Svaland for begge
aar aarlig af 1 L: Sm: og 1 H: udj Indbiue for begge aar aarlig af 5 Løber Sm: og 4 H: udj Axdall for begge aar aarlig af 1 Løb Sm: udj Sundnes for begge aar aarlig af 1 Løb: S: og 1 H: Nock af Svaland af Samson og Enkens brugende parter som ej heller for deris armods skyld for
begge aar aarlig ej enten har eller kand betale deris Rettighed aarlig af 3
Løber Sm: og 3 H:
Iligemaade tilspurte hand Almuen paa Tinget
om dennem ej witterligt er, at i desse 2de avigte aar af desse 2de skibreder er
falden nogen Sigt og Sagefald, himmelig eller Aabenbare
Almuen der til svarede at det nok sig saa i
Sandhed forholder at Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzou ike i desse 2de
benefnte aar 1712 og 1713 af desse Specificerede gaarder ej har nødt Ringeste
Landskyld eller Rettighed, icke heller har desse før opteignede opsidere, af
Giere, Flaaden og Svaland nødt nogen Rettighed eller Landskyld, saa som de ere
ganske forarmede, og ej saadant kand betale, de og self var tilstede undtagende Enken Svaland, som forklarede at
de ej noget betalt haver, Saa forklarede
Almuen at Forpagteren Sr: Hendrick Miltzou ej har nødt eller bekom/m/et himelig
eller Aabenbare nogen Sigt eller Sagefald
dette begierede Monss: Miltzou at maatte indføris
og ha/nnem/ af Retten beskreven meddeelis, som Vj ha/nnem/
ej viste at kunde benegte
Even
Dyngebake og Hougne Liusnes blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge
sin LougresEeed!!
Dend
20 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Øckeland for Fiere skibredes
Halsnøe Closters Almue, oververende Forpagteren Sr: Peder Jensen Smidt med
eftter skrefne Edsorne Lougrettes Mend
1714:
64b
Lars
og Gunder Øckeland, Knud Miaanes, Peder Aasbue, Lars Wihofde, Lars Møcklevold,
Lars Røckenes og Knud Framnes, sambt Almue fleere som tinget søgte
Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og
liuste ting fred som sedvanligt,
Monss:
Peder Jensen Smidt till spurte Almuen paa tinget om dennem ej Vitterligt er at
eftterskrefne Jorder
Halsnøe Closters godtz
indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller besides saa ingen findes som der af Ringeste
skatter Landskyld, Leeding eller anden
Rettighed betaltis, saa som af Møcklevold
2 pd: Sm: Apeland ½ L: Sm:
og østre Braatvet 1 Løb 1 pd: 18
Mrk: Sm:
Almuen der till svarede at det dennem nok som
witterligt er, at bemelte Jordeparter i Møcklevold, Apeland og østre Braatvet
indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som
der af Ringeste Skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed betaller,
dette begierede Monss: Peder Jensen Smidt at
maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som hannem ej kunde
negtes
Forige
Forpagter Sr: Hendrick Miltzou tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej er
Vitterligt at hand i desse 2de nest forbj gangne aar 1712: og 1713: har nødt
nogen Landskyld eller Rettighed af eftterskrefne Jorder, saa som Møcklevold for begge aar, aarlig af ½
Løb Smør og ½ Hud, Østvig for begge
aar, aarlig af 1 Løb Sm: og ½ H: Østre
Braatvet for begge aar aarlig af 1 Løb
Sm: 1 H: og Apeland for begge aar aarlig af 1 Hud,
hand tillspurte dem og
1714:
65
om
de er widende at hand udj sine Forpagtnings aar 1712: og 1713: har faaen
Ringeste Sigt eller Sagefald
eller om noget i saa maader er forfalden,
Almuen her till svarede at de nok som er
vidende at Monss: Miltzou icke har nødt nogen Landskyld eller anden Rettighed
af \de/ før Specificerede Jorder saa som de i hans tid laag øde baade i
de aar 1712: og 1713: og før dend
tid, de wed og at slet indted Sigt eller
Sagefald i dette skibrede er forefalden enten 1712: eller 1713: saa at hand icke har \nødt/ noget i saa fald enten him/m/elig eller Aabenbare,
dette begierede Monss: Miltzou at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som Vj hannem ej viste at
kunde benegte,
Publicerit
Monss: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till {Chrestopher} Berge{sen}
\Chrestophersen/ paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Dom/m/esnes dat: 19 Januarj 1714.
Publicerit
Monss: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till Erick Siursen paa ½ Løb Sm:
og ½ H: i gaarden Dom/m/esnes, dat: 16: Decembr: 1713:
Publicerit
Sr: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel til Haldor Torbiørnsen [paa] 1 pd:
Sm: og ¼ Hud i gaarden Hougsgier, dat: 16: Januarj 1714.
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Torald (Tarald) Olsen paa ½
Løb Sm: og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Hougsgiere, dat: 27: Septembr: Ao:
1714.
Niels
Houge opsagde sin brugende part i Houge skyldig aarlig Landskyld ½ Løb Sm: og
½ Hud
Berge
Domesnes blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed.
Og
hermed er året 1714 til endes.