Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 31 1714-1716 for Sunnhordland

Året 1714

 

 

1714: 1

 

Dend 16: Februarj blef holden almindelig Waarting paa Homelvig for Waags og Opdals Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Gunder Ambland, med eftter skrefne Lougrett, Chrestopher og Jacob Gudøen, Siur Toe, Peder Espevigen, Johanes Unnerem, Sallamon Sollem  Hans og Arne Lj, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit dend satte Capituls Taxt for avigte aar  dat: 1713:

 

Publicerit Chrestopher Chrestophersen Wattedall, Johanes Olsen Unnerem og Even Johansen Aarbake, deris udstede bøxselseddel till Olle Olsen paa 1 Løb og 18 Mrk: Sm: i dend gaard Øfre Dalland i Opdals Skibrede beliggende, dat: 15 Januarj 1714:

 

Publicerit Olle Johansen Elsager, Johanes Johans: Hamerhoug, Even Johansen Aarbacke, Johanes Axselsen  boende i Bergen, deris udstede eller udgivne skiøde till Willum Jonsen Elsager [paa] 2 pd: 4 7/64 Mrk: Sm: med bøxsel  i hans paaboende gaard  bemelte Elsager  og self haver hand til Eiende den till foren i gaarden paa sin Huustrues Veigne 7 57/46!! Mrk: Sm:  saa hand nu er Eiende i bemelte gaard Elsager 1 L: ¾ Mrk: Sm: med bøxsel  og det i mod penge 66 rdr: 4 Mrk:   nok selger Johanes Axselsen till bemelte Willum Jonsen Elsager i dend (gaard) Lj i Skaanevigs Skibrede 6 Mrk: Sm: med bøxsel   (og i) dend gaard Næsse i Føyens skbr: 9 Mrk: Sm:  1/8 Hud, (dat:) 26: Novembr: 1712:

 

1714: 1b

 

 

Maren  Sal: Mickell Uldrecks  hafde ladet stefne Rasmus Stangeland for gield eftter hendes bog, og der om møtte Arne Østevold som paa hendes Veigne indleverede en Reigning  og det uden nogen haand ickun paa slet papir, hvor fore dend icke i Retten kunde antages,

  Rasmus Stangeland møtte icke, ej heller nogen paa hans Veigne,

  Arne Østevold forklarede at hand tillige med skafferen Niels Troland louglig hafde stefnt bemelte Rasmus Stangeland, men Arne Østevold møtte  og ej skafferen Niels Troland,  hvor fore Maren  Sl: Mickel Uldreks  bør till neste ting at indgive udj Retten en Rigtig Reigning paa det der till forordnede Rette Sort Stemplet papir, og det under sin Haand, og der hos Louglig stefne Rasmus Stangeland og bevise Stefnemaales Rigtighed  og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde atter ladet stefne Hans Mortensen Singelstad  nu tienende hos Sogne Presten Mag: Hans Abel, for Leier maal med en Egte qvinde wed Nafn Inger Ellis!! datter Singelstad, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte endnu Hans Mortensen Self, men paa qvinden Inger Ellings datter møtte Sallamon Sollem, og wedstod de begge deris begangne forseelse, saa og at bemelte Hans Mortensen er Fulde Sødskende barn med Inger Ellings datters Egte Mand Jørgen Ellingsen,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at eftterdj ingen af desse indstefnte  som sig i Leiermaal haver forseet  noget till bøders betalling er Eiende, de og ere hinanden saa ner i Svogerskab, de da baade bør straffes paa Kroppen  saa og udstaa Videre hvis deris May: om saadant Leiermaal befaller

afsagt,

Eftterdj der befindes at Hans Mortensen Singelstad og Inger Ellings datter Singelstad med hin anden sig i Leiermaal haver forseet, hvilke

 

1714: 2

 

Leiermaal de og begge Self tilstaar, der befindes og at Inger Ellings datter er Een Egte qvinde, der end nu har sin Egen Egte Mand levende, saa og at Hans Mortensen er Fulde Sødskendebarn med Inger Ellings datters Egte Mand Jørgen Ellingsen, Saa og sees der, af dend indleverte Registering hos ermelte Inger Ellings datter, at hun slet indted till {noget} {\til/} bøder er Eiende,  Almuen og siste Rettesdag enstemig til Kiende gaf at Hans Mortensen icke heller noget var Eiende hvor med hand kunde bøde,  saa bør de begge for det første at udstaa Kierkens Disiplin ved Aabenbare skrifttemaal, og siden at straffes med fengsel paa wand [og] brød i hver i sær i 4re uger, der eftter bør de begge at begive sig paa Fiskeleierne, i 4re aar, Hans Mortensen till Carmsund i Torvestad Prestegield, og Inger Ellings datter till Mangers gield i Nordhords Fogderie, og naar de eftter bemelte 4re aars forløb med Sogne Prestens atest hiem kom/m/er, maa de blive frj og u-behindret hvor dennem løster, alt eftter Lougens 6te B: 13: Capt: 13 art: indhold

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af begge desse skibreder om dennem ej Vitterligt er at nest afvigte aar 1713: ej er falden nogen skatt af Engeslaatter eller af Qverner, sambt og [om] der er falden noget arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, Siete og tiende penge for uden Riges førte Midler, Forlovs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, saa og om der ere nogen oprødede pladtzer hvor af deris May: noget till Indtegt kunde bereignes,   Almuen der till svarede at slet indted af noget saadant, enten Engeslaatter, Qverner, Arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, Siete og tiende penge, for uden Riges førte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz  eller oprødede pladtzer  nest afvigte aar er fore falden hvor af deris May: noget till

 

1714: 2b

 

indtegt kand beregnes,

  Endnu till spurte hand Almuen om dennem Vitterligt er, at de stackels Mend paa gaarden KaldeFos her i Opdals skibrede, Haacken og Jacob, der nest avigte aar Leed den store skade af Ildebrand, ej er god fore nogen dagskatt at betale, endog de vare satte for de 2de første qvartaller for 1712  saa som Jacob 7 Mrk: 10 s:  Haaken lige saa 7 Mrk: 10 s:  for den 3de qvartal for 1712:  Jacob 3 Mrk: 13 s:  Haaken lige saa 3 Mrk: 13 s:  for 1713:  en hver i sær 3 Mrk: 13 s:  till sam/m/en paa en hver af dem 2 rdr: 3 Mrk: 4 s:  till sam/m/en paa begge 5 rdr: 8 s:    Ilige maade dend stakels Mand Bertel NordFoenden af Waags Skibrede, som i lige maade Ved Ildebrand miste alle sine Eiendeele  icke heller er god fore at betale, dend hannem paalagde dagskatt for 1712 og 1713:  till sam/m/en 1 rdr: 1 Mrk: 11 s:   Almuen over alt af begge skibreder der till svarede, at de noksom Vitterligt er, at desse 3de stakels Mend af KaldeFos og NordFonden slet indted till den/n/e dagskattes betalling er Eiende  ønskede at dend Høye øfrighed sig over dem i Naade vilde forbarme,   dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris,

  Kongl: May: Foget till spurte endnu Almuen af Opdals skibrede om de icke er Vitterligt at ingen bøxsel af deris Kongl: May: Jord Rolsem {for} avigte aar 1713 falden er, saa og om de icke i lige maade ved at med sam/m/e godtz slet ingen arbeids penge enten følger eller betales,   Almuen der till svarede at de nok er Vitterligt at af sam/m/e gaard Rolsem  deris May: tilhørende  slet ingen bøxsel afvigte aar 1713: falden er, ej heller er nogen tid betalt (for) sam/m/e gaard nogen arbeids penge, saa som Ved (sam/m/)e godtz ej nogen arbeidspenge følger,

 

1714: 3

 

  Endnu till spurte Fogden Almuen om de icke Vitterlig er at udj dend gaard Kleppe her i skibredet laag øde nestleden aar 1713: 2 pd: og 8 Mrk: Sm:  hvor af hand ingen skatter har kundet bekom/m/e, JordEigeren Gudmund Pedersen er og i deris May: tieniste for Baadsmand bort Reist, og der fore gaarden øde og u-brugt,   Almuen der till svarede at det dennem alle Vitterligt er at udj dend gaard Kleppe laag øde forleden aar som før 2 pd: 8 Mrk: Sm:  hvor af Fogden ej Ringeste skilling skatter bekom/m/et haver, saa som Eieren till sam/m/e gaard er i deris May: tieniste for Matros bort Reist, og der fore ingen som sig gaarden till brugs vill antage, men er og bliver øde,   dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskreven meddeelis  hvilke Vj hannem ej kunde weigre

 

 

 

Dend 1 Martj blef holden almindelig Waarting paa Skielnes for Strandebarms og Qvindheretz skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Anders Mundem og Iver Helvigen  med eftterskrefne Lougrett, Svalle øfre Waage, Anders Mundem, Mickel Olsen Øye, Niels Mundem, Torkild og Helge Skielnes, Erick Aakre og Anders Huckenes, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit dend satte Capites!! (Capitels) Taxt for avigte aar 1713:  {dat:}

 

Publicerit deris May: aller Naadigste skatte Forordning for indverende aar 1714:  dat: 2 Januarj 1714:

 

Publicerit Stifttbefallings Manden og BisCopens udstede placat angaaende Kierke Tiendens Forpaktning for de 3de aar 1714: 15 og 1716:  dat: 13: Febr: 1(714:)

 

1714: 3b

 

 

Publicerit Kiersten Knuds datter Sundall  hendes udgifne skiøde till Knud Torkildsen Meehuus paa 18 Mrk: Smørs Leie i dend gaard Meehuus i Strandebarms Skibrede beliggende, i mod penge 18 rdr:   Sundal dend 22: Novembr: 1713:

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen af begge desse skibreder om de er Vitterligt at nest avigte aar 1713: er falden nogen skatter af Engeslaatter eller Qverner, sambt og om der er falden noget arveløs godtz, Forbrudt oddelsgodtz, Siette og Tiende penge for uden Riges førte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, saa og om her findes nogen oprøddede pladtzer, hvor af deris May: kunde have nogen indtegt,   Almuen over alt her till svarede, at slet indted noget saadant, enten Engeslaatter, Qverner, arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, Siette og Tiende penge for uden Riges førte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, eller oprødede padtzer!! (pladtzer) nest avigte aar er falden, hvor af deris May: noget till indtegt kand beregnes,

  Endnu til spurte hand Almuen af Qvindheretz skibrede om de icke witterligt er, at ingen bøxsel af deris Kongl: May: Jorder Grødstøll og Kaldestad afvigte aar 1713: falden er, saa og om de icke ved at med sam/m/e godtz slet ingen arbeidspenge enten følger eller betalles,   Almuen der till svarede at de i alle maader Vitterlig er at af sam/m/e Jorder Grødstøll og Kaldestad  deris May: tilhørende  slet ingen bøxsel avigte aar 1713: falden er, ej heller er nogen tid af sam/m/e gaarder betalt nogen arbeids penge, saa som Ved sam/m/e godtz ej nogen arbeidspenge følger.

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som hannem ej kunde weigres,

 

1714: 4

 

 

Publicerit Johanes Johanesen Børsems udstede bøxsel seddel till Hans Iversen paa 1 Løb Sm: i gaarden Tvetnes, dat: 3 Martj 1713.

 

 

 

Dend 14: Martj blef holden Almindelig Waarting paa Wallen for Skaanevigs Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay i Wallen  med eftter skrefne Lougrett, Abraham Tielle, Jon Nielsen Millie af Tungesvig, Johanes Tielflaat, Halvor SæfverEide, Tom/m/es Tielle, Jon Nielsen Frette af Tungesvig, Siur Skrom/m/e og Svend Næs, sambt Almue flere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: breve og befallinger som for hen findes indførte,

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om de ej er Vitterligt at for avigte aar {ej} laag øde i dette skibr: udj Bouge  Kongens godtz  ½ Løb og 9 Mrk: Sm:   og dend pladtz Blaateigen  12 Mrk: Sm:  hvor af ingen skatter eller anden Rettighed till deris May: betalt er,   Almuen der till svarede at det nok er sandferdigt at sam/m/e 2de Jorde parter  saa som udj Bouge ½ Løb og 9 Mrk: Sm:  og Blaateigen  12 Mrk: Sm:  endnu som før ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa der af ingen skatter eller anden Rettighed till Fogden betalt er,   dette begierede Fodgen at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis,

  Endnu tillspurte Fogden Almuen paa Tinget om nest afvigte aar 1713: er falden nogen skatter af Engeslaatter eller Qverner, sambt og om der er falden noget arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, Siete og Tiende penge for uden Riges førte midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, saa og om her findes nogen oprødede pladtzer, hvor af deris May: kunde have nogen indtegt,

 

1714: 4b

 

Almuen der till svarede at indted noget saadant, enten Engeslaatter, Qverner, Arfveløs godtz, Forbrut oddels godtz, Siete og Tiende penge for uden Riges førte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, eller oprødede pladtzer, nest avigte aar falden er, hvor af deris May: nogen indkom/m/e have kunde,   dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis, som hannem ej kunde veigres,

 

Dend Sag i mellem Petter Terøen paa sin Moder Ane Terøens Veigne  Contra Hr: obr: Lieut: Montagnie angaaende dend paa stefnte Matte Taaback, som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter paa fordret, men ingen af parterne møtte tilstede, till Sagen at svare,

 

Niels Berhoug hafde ladet stefne Jon Dallen formedelst at hand leiede hannem Een Koe, hvilcke Koe hos hannem er bort død, og Rester der for uden et aars Leie 1 Mrk: 8 s:  formodede, at hand ej allene bør betalle Koen, men end og det Resterende aars Leie, og der paa begierede Dom,

  Jon Dallen møtte og vedstod at sam/m/e Koe kom til ham paa leie, og nest leden winter bort døde dend af Kalf, saa som hun bar sin Kalf i Fasten  og maatte de drage Kalven fra hende, siden dend tid, var Koen icke meere fresk, og gick saa Siug indtill Kaarsmøse tider, da Koen bort døde, endog at hand giorde ald sin Flid at Conservere Koen, men vilde icke hielpe,

  parterne bleve forEenede for Retten at Jon Dallen skall give Niels Berhoug i penge 7 Mrk: 10 s:  og levere huden af Koen alt sam/m/en, hvilke penge hand lovede till Paaske at betale, og nu straxst betalte der paa 1 Mrk: 10 s:  Rester saa 1 rdr:  hvor med Niels Berhoug var fornøyet, og Ragte de for Retten her paa hver anden deris hender, hvor med Sagen i mellem dem er ophæfvet,

 

1714: 5

 

 

Dend Sag i mellem Marj Tors datter og Jon Nielsen Frette paa Tungesvig, som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter paaraabt, og møtte nu begge parter, og forklarede Marj Tors datter at hun icke nu hafde stefnt nogen Vidner i Sagen,

  Jon Nielsen paastod at hand bør frj Kiendes for Marj Tors datters tiltale, helst eftterdj hun ej eftter forige stefnemaall og opsettelse har stefnt noget Vidne, som hun sig da paa beraabte, og forklarede hand Videre at hand nu icke heller denne Sinde er stefnt, men allige Vell sig indfinder  paa det at Sagen kand gribe Ende,

  Marj Tors datter forklarede icke at have stefnt enten Jon Nielsen eller noget Vidne, men vilde haabe at Jon icke kand negte hvis passeret er,

  Jon Nielsen Frette Negtede endnu som før at have skielt hende, forklarede og at den/n/e qvinde er hans egen huus qvinde, og var i hans brød at arbeide, hvor fore  om hand hafde talt hende noget till  hand der till hafde Magt og Myndighed,

Afsagt,

Eftterdj Marj Tors datter seeniste Rettesdag beraabte sig paa 2de Vidner  nemblig Ingerj Chrestens datter og Ane Knuds datter, hvor over Sagen till neste ting da blef optagen, og nu self tilstaar dennem ej at have stefnet,  Jon Nielsen Frette ogsaa benegter at have skieldet Marj Tors datter,  Saa frj Kiendes Jon Nielsen Frette for Marj Tors datters tiltalle, i alle maader,

 

Dend Sag i mellem Svend Næs, Johanes Tielflaat og Rasmus Skaalenes, Contra Peder Gielmervig, som fra forige ting till nu blef optagen,

 

1714: 5b

 

og møtte Parterne paa alle sider, undtagende Rasmus Skaalenes, till Sagen at svare, og hafde Svend Næs og Johanes Tielflaat ladet stefne till Vidne Olle Udstuen af Etne  og Knud Tvet af Fielbergs Skibrede, som og møtte till stede,

  Peder Gielmervig protesterede i mod desse 2de Vidner, at de icke maatte tilstede[s] at vidne, saa som de ere dennem saa nær besvogrede, eftterdj Knud Tvets Kone er Johanes Tielflaats Søster  og Olle Udstuens Kone er hans Søster datter, hvilke og Vidnerne self tilstod for Retten,  her for uden forklarede Peder Gielmervig at hand nu icke till dette ting stefnt er, men war stefnt till i Mandags var 14 dage siden, og ej till dette ting, og der fore paastod at Sagen ej kand den/n/e sinde procederis,

  parterne der i mod svarede, at Tinget da var beram/m/et, men for medelst undt weirlig till i dag blef opsatt, hvor de formente at deris Sag derfore ej kunde oppe holdes,

  og som parterne self tilstaar at desse Vidner ere dennem saa nær besvogrede, saa kand de ej i den/n/e Sag antages till Vidne,

  Citanterne paastod at Peder bør lide for hvis af hannem talt er

afsagt

Eftterdj at Peder Gielmervig negter at have talt noget om Rasmus Skaalnes, Svend Næs og Johanes Tielflaat  dennem till wanære, de 2de Vidner som neste ting widnede, icke heller har vidnet noget som kunde henreignes till Citanterne[s] wanære, de andre 2de Vidner som nu møder  ogsaa ere {Parterne} Citanterne saa nær besvogrede, at de i den/n/e Sag ej kand vidne, Saa bør de ord som Peder Gielmervig kand have talt  ej at kom/m/e Citanterne till nogen wanære, eller vere dennem till Ringeste (Nack)deel, men de som ærlige Mend for saadan snak (at) vere uden mistanke, og i det øfrige frj Kiendes

 

1714: 6

 

Peder Gielmervig for Citantenternes!! tiltalle  og Sagen at vere af ingen Verdj  helst eftterdj dend Hederlige Mand Hr: Ellias Elliesen icke noget over dette Fiskerie klager, og ophæfves omkostningerne og paa begge siderne.

 

 

 

Dend 17: Martj blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Etne og Fielbergs Skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, med eftterskrefne Lougrett, Lars Killisvig, Svend Siursen og Svend Iversen Udbiue, Peder og Siur ibd:  Tøris Romsøe  Erick Houge og Harald Udbiue, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og befallinger som for hen findes indført,

 

Publicerit Tor Ingemonsen Ramsvig og hans Qvinde Marte Jons datter  deris udgifne gavebref till hin anden paa deris halve Hofvedlaad, dat: 22 Decembr: 1713:

 

Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen paa Monss: Ellias Elliensen Heltbergs Veigne, oplyste og till Kiende gaf bemelte Ellias Heltbergs Pengemangell, till at indløse dend gaard Romsøe, som er hans Rette oddel, og af hans {Sallig} Fader Hr: Ellias Elliesen  Sogne Prest till Skaanevig  till opsideren paa gaarden  Tøris Romsøen  er bort solt, hvilcke hand begierede i protocolen maatte indføris  ha/nnem/ i sin tid till eftterrettning, hvilcke hans begiering ej kunde weigres

 

Kongl: May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at udj dend gaard Grindem i Etne  Jørgen Pedersens arvinger til hørende, afvigte aar laag øde ½ Løb og 9 Mrk: Sm:  som ej af nogen brugtes eller besides, saa slet indted i deris May: skatter der af betalt   i ligemaade og om icke dend Fattige Soldatter qvinde boer paa Grindem, i hendes Mands fraverelse  som nu

 

1714: 6b

 

er i deris May: Tieniste bort Reist  Ved Nafn Aslack On/n/esten, og slae noget Eng paa bemelte gaard  haver givet meere eller giver meere end udj alt 2 rdr:   Almuen der till svarede at det nok er sandt at dend halve Løb og 9 Mrk: Sm: i Grindem  afgangne Jørgen Pedersens arvinger tillhørende  afvigte aar laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa af dend part ej en Eeniste skilling till deris May: skatter betalt blef,  Saa ved de og at dend Soldat som er udreist i deris May: Tieniste  Aslack On/n/esten  hans qvinde  som sider paa sam/m/e gaard, slaer noget gres paa de 1 Løb og 18 Mrk: Sm: som i lige maade ligger øde, og der af ej meere aarlig betaller end 2 rdr: penge   og frem kom Lensmanden Zacarias Silde, som ved Eed testerede at sam/m/e Soldatter qvinde ej meere end bemelte 2 rdr: betaller   dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskrefven meddeelis,

  Fogden till spurte ogsaa Almuen af begge desse Skibreder, om der afvigte aar er forefalden noget forbrut oddels godtz, arveløs godtz, Siete og tiende penge, for uden Riges førte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, nogen Skatt af Engeslaatter og Qverner, saa og om der nogen oprødede pladtzer [findes], hvor af nogen indtegt till deris May: kunde gives,   Almuen der till svarede, at indted noget saadant afvigte aar 1713: er forefalden i desse 2de skibreder, enten Engeslaatter, Qverner, Forbrut oddels godtz, arveløs godtz, Siete og tiende penge for uden Rigs førte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, eller oprødede pladtzer, hvor af deris May: noget till indtegt kunde beregnes,

  Kongl: May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej Vitterligt er, at de stackels Mend paa Ram/m/e udj Etne, som forleden aar overgick dend u-løkelig Ildebrand, Ved Nafn Peder Andersen  for 1712: udj alt 2 rdr: 5 Mrk: 2 ½ s:   for 1713: 5 Mrk: 11 ½ s:  udj alt for hannem 3 rdr: 4 Mrk: 14 s:

 

1714: 7

 

Peder Halvorsen  for 1712: 5 Mrk: 12 s:  og for 1713: 1 Mrk: 15 s:  till sam/m/en 7 Mrk: 11 s:   Tollef  for 1712: 3 rdr: 4 Mrk: 13 [s]:  og for 1713: 1 rdr: 1 Mrk: 10 s:  over alt paa dem alle till sam/m/en 10 rdr: 1 Mrk:  hvilcke Mend formedelst dend Erlite Ildebrand ere saa forarmede at de icke ere god fore sam/m/e dagskatt at betale,   Almuen der till svarede at det nok er sandferdigt at sam/m/e Mend paa dend gaard Ram/m/e udj Etne  der har lidet dend u-løke og Ved Ild Mist deris Midler og Formue, ere saa forarmede at de icke ere god fore den/n/e dennem paalagde dagskatt at betalle,  de og veed at de slet indted i saa maader betalt haver,

  Endnu tillspurte hand Almuen om de ej er Vitterlig at icke nogen bøxsel forleden aar 1713: er falden paa deris May: Jorder, Onnesteen  Aabøe og Eicke,   Almuen der till svarede at af bemelte gaarder Onnesteen, Aabøe og Eicke afvigte aar ej er falden nogen bøxsel, icke heller følger Ved sam/m/e Jorder nogen Arbeidspenge, saa som de icke enten saadant betalt haver, eller af godtzet i saamaader noget følger,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskreven meddeelis,

 

Olle Udstuen af Etne hafde ladet stefne Halvor Wee formedelst hand ej vill opsette Een skifttes gaard i mellem begge deris Jorder Udstuen og Wee, med formodning hand der till bør dømmes, forklarede ellers at i mellem dem ej er nogen trette om skiell og skiftte, saa som der er Rigtige Markesteene fra Søen og i Fieldet,  Lensmanden og med Mend har voren paa steden og uddeelt hvad en hver af dem eftter deris Jords storlighed skall giære

  Halvor Wee møtte og forklarede at hand allene har begynt at giære, men formedelst mangell

 

1714: 7b

 

paa Folck og størke har hand det ej kundet afsted kom/m/e

  Olle Udstuen paastod Dom till gieres gaardens opsettelse,

  Halvor Wee bad om Dilation till en tid at kand faa Jerdes gaarden opsett.

afsagt

Halvor Wee bør opsette dend part af det omtvistede Jerde i mellem sin paaboende gaard Wee og Udstuen, og det lige eftter Lensmanden og Mendenes uddeeling, og haver hand saaledes at gierde, at Jerdes gaarden alt sam/m/en inden 3de aar saa forsvarligen kand vorde opsatt, som hand det Self vill ansvare, om noget Creatur formedelst Jerdesgaardens ilde opsettelse giører!! (giør) nogen skade paa Udstuens Eiendeel, og betaler hand i det øfrige till Olle Udstuen i foraarsagede omkostning for denne Rett 1 Mrk: 8 s: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

 

 

Dend 22 Martj blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Waags Skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef Hougland  med eftterskrefne Lougrett, Morten og Erick Lund Mands Verket, Olle Olsen Nordhuglen, Anders Larsen ibd:  Axsel Eskeland  Størk Hougland, Sæbiørn Øckeland og Heine Rom/m/etvet  sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes indført,

 

Publicerit Olle Johansen Elsager, Johanes Johansen Ham/m/erhoug, Even Johansen Aarbacke, og Johanes Axselsen  boende i Bergen, deris udstede skiøde till Willum Jonsen Elsager paa 2 pd: 4 7/64 Mrk: Sm: med bøxsel i Elsager  \og/ for oddels Retten till Olle Johansen Elsager

 

1714: 8

 

for oddels Retten 10 rdr   for godtzet i sig self udj alt 56 rdr: og 4 Mrk:   sambt og selger Johanes Axselsen till bemelte Willum Jonsen Elsager udj dend gaard Lj i Skaanevigs Skibrede med bøxsel 6 Mrk: Sm:   og udj dend gaard Nesse paa Bremnes i Føyens skibrede  Sm: 9 Mrk: og 1/8 Hud med bøxsell, sam/m/e skiøde dat: 26: Novembr: 1712.

 

Publicerit Marie Hellene Grodt  Sl: Hr: Hans Wadbeks  udstede bøxsel seddel til Simen Hansen paa ½ Løb Sm: i dend gaard N: Skimbeland i Moster  dat: 10 Januarj 1714:

 

Publicerit Maria Hellene Grott  Sl: Hr: Hans Wadbeks  udstede bøxsel seddel till Niels Wicke af Bem/m/els Sogn paa et pd: Sm: i Giesøen, dat: 10 Januarj 1714.

 

Publicerit Stifttskriveren Hans Hvidtz udstede bøxsel seddel till Heine Johansen paa ½ Løb Sm: og ½ V: Fisk i dend gaard Eritzland i Moster Sogn, dat: 1 Decembr: 1713:

 

Publicerit Mons Olsen Følckenes, hans udstede bøxsel seddel till Knud Hagtorsen paa 1 pd: 9 Mrk: Sm: i bemelte hans gaard Følkesnes  dat: 22 Martj 1714:

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget af begge skibreder om de er witterligt at nest avigte aar 1713: er falden nogen skatt af Engeslaatter eller Qverner, sambt og om der er falden noget arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, Siete og Tiende penge for uden Rigs førte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, eller nogen oprødede pladtzer findes, hvor af deris May: kunde have nogen indtegt, sambt og om noget wrag i desse skibrede afvigte aar er falden  undtagende 6 tylter bord, som var saa ilde af Søen medhandlet, at de ej allene ganske vare Refven og brosten, men end og ganske blaa, saa at de blefve solte for hver tylt 1 Mrk: danske,   Almuen der till svarede at de ved at afvigte aar 1713 ej er falden nogen skatt af Engeslaatter eller Qverner  ej heller arveløs godtz, Forbrut oddels godtz, Siete og

 

1714: 8b

 

Tiende penge af uden Rigs førte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, oprødede pladtzer, hvor af deris May: kunde have Ringeste indkom/m/e, icke heller er falden noget wrag wed ganske Hafside  {ud} undtagende de melte 6 tylter furre bord, som var saa ledes ilde faren og af Søen tilred, at de icke vare af nogen werdj, og der fore solt [for] 1 Mrk: danske tylten,   dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris,

  endnu till {kom/m/er} spurte Fogden Almuen paa Tinget om de er Vitterligt at af Kongens Jord Nordtun afvigte aar 1713: er falden nogen bøxsell, saa og om med sam/m/e godtz følger nogen arbeidspenge   Almuen der till svarede at af sam/m/e gaard Nordtun icke nogen bøxsel nest avigte aar falden er, ej heller enten følger eller der af betalles nogen arbeids penge

  Endnu tilspurte hand Almuen om dennem ej Viterligt er at dend gaard, Selle her i Føyens skibrede laag øde nest avigte aar ½ Løb Sm:  hvilcke gaard deris May: er tilhørende, saa og udj Flaattnes i Fiære skibrede i ligemaade afvigte aar laag øde 1 Løb og 9 Mrk: Smør  hvor af ingen skatter till deris May: betalt er   Almuen der till svarede at de noksom Vitterligt er at de 2de Jorde parter  baade udj Selle ½ Løb Sm:  og udj Flaattnes 1 Løb 9 Mrk: Sm:  nestleden aar laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa der af slet ingen skatter eller Rettigheder till Fogden betalt er,

 

Anders Westvig hafde ladet stefne Axsell Mullbreke for dj hand icke lod hans Søn Rasmus Axselsen gaa i sin tieniste hos ha/nnem/  saa som hand hafde satt ham der i tieniste  men icke kom, endog hand fick paa haanden Feste penge 6 s:  formodede der fore at hand bør betalle og lide eftter Lougen,

  Axell Mulbreke møtte og forklarede at det nu er meere end 5 Fierding aar siden dette skeede, og mente at Johanes!! Westvig Vell kunde have talt om dette till foren, og nu eftter saa lang tids forløb stefne i Sagen, saa som hand straxst fik sine feste penge igien, og der med taugde stille,

 

1714: 9

 

  Anders Westvig forklarede at som drengen dend gang festede sig i tieniste hos en Fattig Encke Ved Nafn Lisbet Egeland, saa syntes hand synd at stefne ham, mens nu kand hand dog ej ganske lade Sagen falde, paastod endnu som før, at hand bør lide for hvis hand giort haver,

  Axsel Mulbreke tilbød ham, om hand nu ville have sam/m/e hans Søn i tieniste  skall hand faa ha/nnem/  men Anders Westvig svarede at hand allerede har leiet sig Folk  og nu ej har ham fornøden,

  begge parter begierede Dom i Sagen, hvor fore saaledes blef

afsagt,

Eftterdj Rasmus Axselsen Mulbreke nestleden Høst et aar siden Festede sig till Anders Westvig, og straxst sam/m/e aar for Juul igien till hannem overleverede sine bekomne Feste penge, og Anders Westvig nu et heelt aar ike stefnede paa saadan Sag, men godvillig har ladet dend henstaa, saa kand hand nu icke have nogen Rett Axsell Mullbreke eller hans Søn der fore at tiltale, men de begge for sam/m/e Søgning frj Kiendes

 

Niels Wihofde hafde ladet stefne Olle Baarsen Wihofde formedelst hand skall have nestleden 3 uger for Juul kommen till hannem, indgaaet udj Smale huuset, udiaget hans Smaler, slaget dem, der eftter nedrevet hans Forstuedør  indgik i stuen  slaget Nilses qvinde, og bort tog en øx, der fore at lide og undgielde som Vedbør,

  Olle Baarsen møtte icke  ej heller nogen paa hans Veigne

  Lensmanden Tollef Hougland forklarede at hand tillige med Jørgen Rinden og Størker Nedre Wihofde louglig har stefnet Olle Baarsen for denne Sag, men ingen af desse Mend møtte tilstede,  hvor fore Sagen till neste ting beroer

 

Dend opsatte Sag i mellem Gunder Ove og hans arvinger  som fra forige ting till nu blef opsatt, blef atter

 

1714: 9b

 

paa Fordret, og møtte nu parterne paa alle sider, till Sagen at svare

  arvingerne indleverede en Specification paa hvis de formeener at nyde af Gunder Ove, og formodede der for at nyde der eftter deris andeel,

  Gunder Ove forklarede at ha/nnem/ icke er Vitterligt at noget er fordult, de 12 rdr: som skifttebrevet om melder  har hen standen u-paa fordret i 24 aar, og kand hand ike vide enten de ere betalte eller ej, og arvingerne i ald dend tid {icke} har veret Myndig, formodede der fore at vere frj for sam/m/e gield,  de 8 rdr: og dend trøye med Sølf Knapper udj  som hand fik udj Bergen  har hand allerede svaret Johanes Wiig sin andeel af, som hand og vedstod,  dend Seng med dyne og qvitler kunde hand ike negte, og kiøbte hand dynen af sin dreng for 4 Mrk:  og war 2de gl: qvitler till, det erbød hand sig at betale, saa Vit deris part kunde blive, i lige maade af det u-wurderede Haars dend halve deel,  alt det andet som hand beskyltes fore  fra gik hand ganske  og paastod {hand} \de/ det bør bevise,

  ingen af parterne hafde meere at frem føre, men paastod Dom,

afsagt,

Citanterne Johanes Wiig, Lars Røgenes og Tom/m/es Kiernaglen fremlegger udj Retten 2de skiftte brefve, det Eene holden eftter deris Sallig Fader Matias Johansen Ove, dat: 22 Septembr: 1676:   det andet holden eftter deris Sallig Moders Anden Mand  Hans Torbiørnsen Ove  dat: 11 Maij 1689,  i det første bref fornehmes at det omtvistede godtz i Soldall i Hardanger da var 24 ¾ Mrk: Smør og 5/8 deel giedskind, som alt er i Smør 1 pd: 6 3/8 Mrk:  hvilcke Jordegodtz i Soldall  den helten til falt desse dend Sal: Mand Mattis Johansens 3de børn, og den anden halve deel deris Sallig Moder Aase Knuds datter hendes lifs tid at side i helmig med, som da eftter Norgis Loug var sedvanligt og Rett,  Der eftter seeis af det andet bref  holden eftter deris Sl: StifFader  bemelte Hans Torbiørnsen

 

1714: 10

 

Ove, at da var Jordegodtzet i Soldall som blef skifttet i mellem Moderen og hendes Søn med sam/m/e Mand, Torbiørn Hansen  15 ¾ Mrk: Sm:  hvor af falt paa Moderen og bemelte hendes Søn hver helten  Nemblig 7 7/8 Mrk: Sm:  og det uden nogen Condition, hvilcke skifttebref og forrettning u-paatalt og \u/sveket er henstaaende over 25 aars tid,  saa kand eller maa ieg icke der udj giøre nogen forandring, Thj falder desse benefnte 7 7/8 Mrk: Sm: nu i skiftte eftter Citanternes Moder Aase Knuds datter till deeling i mellem hendes eftterlatte Mand Gunder Størksen og desse hendes 3de børn, hvor af kom/m/er paa Manden Gunder Ove helten  som er 3 15/16 Mrk: Sm:  og paa Sønnen Johanes Matisen 1 31/32 Mrk:  og paa hver datter 126/128 Mrk: Sm:  og Eier saa sambtlig børnene af dette godtz i Soldall till sam/m/en baade eftter deris Sal: Fader og Moder 18 9/16 Mrk: Sm:  alt med bøxsel og herlighed, af hvilcke godtz deris Stif Fader Gunder Ove bør betalle desse 3de børn aarlig Landskyld og tredie tage, for saa Vit hand og hans Sal: qvinde ej self var Eiende  og det i 16 aar før skifttes holdelse  aarlig  naar oddelskatt og Rostieniste af kaartis  15 s:  5 trende tager á 5 s:  er 1 Mrk: 9 s:   siden skifttes holdelse till nest avigte Høst bør Stif Faderen i lige maade betalle Landskyld baade af hvad de før arvet haver  som af hvis de nu arvede  aarlig  naar oddelskatt og Rost: fradrages  1 Mrk: 4 s:  er 3 Mrk: 12 s:  giør till sam/m/en udj alt Landskyld og Rettighed penge 3 rdr: 2 Mrk: 5 s:   og som der siden det første skiftte holden er, er falden en første bøxsell, saa nyder Citanterne der af deris andeel  som er 1 rdr: 3 Mrk: 8 s:  og giør saa udj alt Landskyld og Rettighed sambt tredie tage og første bøxsell  4 rdr: 5 Mrk: 13 s:   Hvad sig ellers de 12 rdr: angaar  som det skifttebref eftter afgangne Hans Torbiørnsen

 

1714: 10b

 

Ove om formelder, Nemblig paa en hver af dennem 4 rdr:  da som det nu er over 24 aar siden sam/m/e skiftte stod, og de 2de arvinger  Johanes Wiig og Lars Røgeneses qvinde alt siden og over 20 aars tid siden har veret fuldMyndig, og ej før nu stefnt eller ved Retten søgt sam/m/e gield, saa kand ieg icke dennem noget der af till Kiende, saa som gielden i saa maade er langt over 20 aar gam/m/el, Men Tom/m/es Kiernaglens qvinde  som icke saa lenge har veret Myndig, men siden 20: aar giftt  bør nyde sin andeel  nemblig 4 rdr:   de 8 rdr: som af Gunder Ove i Bergen af hans Drier(?) eftter hans Sl: Stif Søn død er oppebaaret, hvor af Johanes Wiig har nødt sin andeel, bør og de andre 2de Søstre, som er Lars Røgenes og Tom/m/es Kiernaglens Huustruer  \og/ at nyde sin andeel en hver af dem 1 rdr:   af dend paa stefnte under dyne tillige med hvis sam/m/e Seng till hører  nyder de og sambtlig dend halve deel  nemblig 8 Mrk:   af dend paastefnte uldenskiorte med Sølf Knapper eftter deris Sl: broder  bør de og nyde deris andeel eftter u-villige Mends wurdering,  saa og helten af det u-wurderede Haars og Svin  i ligemaade eftter wurdering af u-willige Mend,  men hvad widere løsøre som af arvingerne paastefnt er, bliver Gunder Ove frj fore, saa som hand det benegter, og de det ej kand bevise,  i det øfrige betaller Gunder Ove i foraarsagede omkostning till Citanterne 4 Mrk: danske, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Dend opsatte Sag i mellem Kongl: May: Foget og Maren Willums Datter Øckelands waagen, angaaende det Leiermaal med David Andersen Kiernaglen, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu David Andersen med sin Moder, saa Vell som Maren Willums datters Moder Marte Øckelands waagen, som forklarede at denne hendes datter ved døden er af gangen  saa som hun paa Barselng!! (Barselseng) bort døde, dog sagde hun da lige som før

 

1714: 11

 

at David Andersen var Fader till hendes barn, og formente der fore at hand hendes igien levende barn bør forsørge,

  Davind Andersen forklarede end nu som før ganske at vere frj for denne gierning  og der paa vill giøre sin Eed,

  Fogden till spurte Willum Øckelands qvinde, om de vill betalle bøderne for deris Datter  6 rdr:  men hun svarede ganske Nej  icke heller er der noget eftter hende hvor af bøderne kunde betalles,

  Almuen der for uden testerede at sam/m/e Maren Willums datter paa Barselseng er bort død, og sig ganske indted till bøders betalling eftterlatt,

  ellers forskiød David Andersen sig till sit werneting, saa som hand er under Liuse Closters Rett, der vill hand uden nogen weigring aflegge sin Eed om det hannem af Retten bliver paalagt, at hand i alle maader for den/n/e beskylte gierning er frj, og der fore begierede Dom,

  ingen af parterne hafde Videre at frem føre, hvor fore udj Sagen saaledes

afsiges,

Eftterdj der befindes at Maren Willums Datter Øckelands waagen paa Barselseng wed Døden er afgangen, og sig indted noget till bøders betalling eftterlatt, hendes Fader Willum Svendsen, icke heller for hende nogen bøder betalle vill, saa bliver sam/m/e Sag saa Vit det Sal: Meniskes bøder angaar ophæfvet og af ingen werdj, {og} Men hvad sig angaar David Andersen som for Barne Fader beskyldes, da som hand ganske negter sam/m/e gierning, og hand der for uden er \under/ Liuse Closteres Rett, Saa henvises dend post saa Vit hannem vedkom/m/er till hans Forum, og dersom Maren Willums datters Fader Willum Svendsen hannem noget har at søge, enten for barne Fader at vere, eller for barnetz opfostring, da søger de der deris Rett, saa Vit de kand for sam/m/e Rett, hvor der da Vell der {om} gaaes hvis Rett er

 

1714: 11b

 

 

Mickell Busk af Bergen haver Ved Monss: Johanes Teiste ladet stefne Willum Øckelands waagen for en deel penge hand eftter obligation skyldig er, og møtte Johanes Teiste paa Mickel Buskes weigne, og i Rette lagde hans skrefttlige Fuldmagt sam/m/e Sag at udføre  dat: Bergen dend 30: Januarj 1714:   nok indlagde i Retten Willum Svendsens udgifne obligation  lydende paa Capital 60 rdr:  dat: 11: 8br: Ao: 1711:  og paastod der eftter Dom till skadesløs betalling og omkostning,

  Willum Svendsens qvinde møtte i Retten, og sagde icke i denne Sag noget \at/ kand svare, men hendes Mand  som nu icke er fresk, og der fore ej kand møde, begierede opsettelse till neste ting, wedstod dog at hand louglig var Citeret i den/n/e Sag at møde, men hun ved at hand vill bevise at noget af dend fordrende Summa er betalt,

  Monss: Johanes Teiste paastod at Willum bør til Kiendes obligationens Summa tillige med Renter at betalle, saa som indted der paa betalt er

afsagt,

Eftterdj Marte Øckelands waagen foregiver paa sin Mand Willum Svendsens Veigne icke at vill svare till den/n/e Sag, men hendes Mand self vill møde till neste ting, Saa beroer Sagen till først holdende ting, hvor da Willum Svendsen haver at møde  og skall saa i Sagen Kiendes hvis Rett er.

 

Hr: Falckor Smidt paa Egne og sin wærFader Hr: Jonas Olsens Veigne hafde ladet stefne Knud Iversen i Søre Huglen eftter forige stefnemaal og opsettelse for at eftterleve dend Contract som i mellem de/nnem/ for Retten paa Hougland!! (Huglen?) dend 12 Junij 1713:  hvor udj hand sig till forpligter nest avigte Høst at skulle {til} betale till de/nnem/ begge 32 rdr:  som var dend bøxsell de begge till Halsnøe Closters Constituerede Forvalter Monss: Jens Lem betalte, eftterdj hand Jorden igien till brugs antog, saa og paastod omkostning,   der nest indlagde i Retten sam/m/e Contract dat: 12 Junij 1713:

 

1714: 12

 

  Knud Iversen møtte till Sagen at svare og forklarede at Forvalteren har forbuden ha/nnem/ nogen penge till Presterne at levere, og der fore paastod at ingen penge at bør levere førend hvad af Presterne Reparerit er  bliver besigtiget,

  Hr: Falckor Smidt der i mod svarede at hand i alle maader Høeladen haver Reparerit  og det langt meere end aaboen war paalagt, erbød sig og at om Knud Iversen eller andre eftter louglig medfart {og} kand gaat giøre at icke saa meget paa Høeladen er anvent som paalagt war, og saa forsvarlig som skee burde, vill hand gierne baade betalle hvis end nu kunde Reste, og svare till ald dend skade og omkostning der fore foraarsages, paastod der fore Dom till betalling hos Knud Ifversen eftter Contractens indhold, tillige med foraarsagede omkostning,

  Knud Iversen Endnu som før paastod at ingen penge af hannem kand leveres fordj at Monss: Miltzou det har forbøden, saa og før Høeladen bliver besigtiget,

  og som parterne icke Videre haver at proponere, saa blef i Sagen saaledes

afsagt,

Eftterdj Sr: Knud Iversen Self godvillig dend 12 Junij 1713: for Retten paa Huglen med Hr: Falckor Smidt blef Contraherit, at hand till hannem og hans wer Fader Hr: Jonas Olsen Hougs (Haugs) skulle betalle penge 32 rdr:  og der i mod till nest kom/m/ende Foraar 1714 gaarden Huglen saa Vit deris parter i Jorden war, tillige med sin Egen at tiltrede og bruge, hvilke penge skulle betalles till neste Høst eftter Contractens Dato, som nu for lengst er forbj,  Saa bør Knud Iversen sam/m/e Contract at eftter kom/m/e og inden 15ten dage at betalle till begge de Hederlige Mend de paastefnte 32 rdr:  dog at afkortes hvis de Hederlige Mend meere har oppebaaret af dend Aaboed som paa Skifttet eftter Sl: Karen  Sl: Iver Knudsens  blev udlagt end paa Høe og Koren laden var lagt,  Men hvad sig angaar dend Reparation

 

1714: 12b

 

som paa Høeladen  \som/ allerede af de Hederlige Mend giort er, da  naar det louglig af u-Villige Mend bliver siunit, og der befindes at dend ej forsvarlig kand vere forbedret og opbygget, og de der fore søgt bliver  saa skall der om Kiendes hvis Rett er,  i det øfrige betaller Knud Iversen till de Hederlige Mend Presterne udj foraarsagede omkostning 1 rdr: inden sam/m/e tid og under dend adfer Lougen om formelder

 

Gregorius Tveitte hafde ladet stefne Olle Odland for medelst hand ej vill betalle ham Rettighed af 5 Mrk: Smørs Leie i Aadland  som hand med sine!! (sin) qvindes Sødskende er Eiende udj hans brug tillige med hans Søn Otte Aadland  og det i 9 aars tid, formodede at ha/nnem/ bør skee der fore wederlag, tillige med omkostning,   indlagde der hos et skifttebref holden eftter hans Sl: werFader Hans Aadland  dat: 15 Julij 1706:  hvor udj findes indført at {ha} da kom till skiftte i mellem Enken og arvingerne 1 pd: 17 Mrk: Sm:

  Olle Odland møtte og fremlade et skiftte bref holden eftter hans Fader Peder Aadland, dat: 9 Maij 1683:  i hvilke skiftte da kom paa ha/nnem/ og hans Sødskende 1 Løb 2 pd: 19 Mrk: Sm:  og forklarede ellers begge parter at gaarden er udj alt 3 Løber Sm:  og besides af Olle, Hans!! (hans) Søn Otte og Zacarias Aadland, og alle bruger lige meget i gaarden  nemblig 1 Løb, og Eier Jacob Børkelands arfvinger ½ Løb  og Gregorius med sine med arfvinger ½ Løb og 5 Mrk: Sm:  af hvilke 5 Mrk: Sm: icke er betalt nogen Rettighed,

  Olle Odland forklarede at icke enten hand eller hans Søn Otte bruger meere end de er Eiende, dog vedstod atter at bruge dend tredie part i gaarden hver af de/nnem  saa de till sam/m/en bruger de 2 parter  og Zacarias dend 3de part,

  Gregorius paastod at Olle og Otte bør svare ha/nnem/ de 9 aars Resterende Landskyld af de 5 Mrk:  efttersom Olle Self tillstaar med sin Søn at bruge de 2 parter, endog hand og hans Søn ej Eier meere end 2 Løber under 5 Mrk: Sm:  saa i dend part er de 5 Mrk: Sm:   begierede og Dom paa omkostning

 

1714: 13

 

  og blef der fore der om saaledes dømbt og

afsagt

Eftterdj der befindes at Jorden Aadland udj alt er 3 Løber Sm:  og Olle med sin Søn bruger de 2 parter og Zacarias dend 3de part, som er paa hver part 1 Løb Sm:  {saa at} \og/ Olle {og} \med/ Otte Odland {bruger} ej meere er Eiende end 2 Løber under 5 Mrk: Sm:  saa seeis der af at de omtvistede 5 Mrk: er i det brug som Olle og Otte haver i gaarden till brugs,  Thj bør Olle Aadland at betalle till Gregorius og hans med jntereresenter!! af de 5 Mrk: Sm: \de/ 9 aars Resterende Landskyld  som aarlig er  naar {ad} Rostieniste af kortes  13 ½ s:  som giør udj alt i 9 aar 1 rdr 1 Mrk: 8 s:  og udj foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske  inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, og der for uden her eftter saa lenge Olle og Otte sam/m/e 5 Mrk: besider og bruger  en hver af dem till Gregorius og hans MedEiere aarlig at betalle en hver for sig Landskyld af 2 ½ Mrk: Sm:  hvilke Gregorius sig her eftter hafver at Rette med Landskyld og Rettighed at kreve, i lige maade 3de 3de tage  till sam/m/en 20 s:  alt under sam/m/e adfer som melt er

 

 

Dend 10 April blef holden aparte Ting paa dend gaard Sundall i Strandebarms Skibrede, udinden en oddels trette sam/m/estedtz, hvor da møtte eftterskrefne Lougrett, Hans Rasmusen Brue, Jørgen Torgils Tvet, Haaver Lille Linge, Stephen Hobn (Havn), Torgier Brue, Lars Solberg, Hans Berge, \og/ Torben Rørvig,

  Till hvilcken tid Godskalck Samsonsen  boende paa før ermelte Sundal  Ved skrefttlig Kaldseddel hafde ladet stefne hans Stif Moder Chrestj Knuds datter Sundal  saa Vell som hendes Sviger Søn Gietle Nielsen Sundall, saa Vell og Anders Sundall og Niels Neerhuus som Formyndere for Ane og Ziselle Samsons døttre, alle till at annam/m/e penge for deris Eiende parter i gaarden Sundal, saa og gaarden at Rødig giøre  ha/nnem/ til beboelse, som Elste Søn eftter

 

1714: 13b

 

bemelte hans Fader  Sl: Samson Sundall, med Videre sam/m/e stefning indeholder  dat: 25 Novembr: 1713:

  Niels Gieresteig og Hans Tveitnes hiemlede Ved Eed at de stefningen louglig for Juul har forkyndt for alle vedkom/m/ende  {unde} undtagende Niels Neerhuus,   Godskalck Giære og Godskalck Andersen Sundal hiemlede weed Eed at de den/n/e stefning louglig for Niels Neerhuus forkyndt haver

  der nest i Rette lagde Godskalk Samsonsen Sundal hans skrefttlige indleg dat: 10 April 1714.   indleverede der nest et skifttebref holden eftter hans Sl: Moder Ziselle Jens datter Sundall  dat: 29 April 1675:   Nok et skifttebref eftter hans Sl: Fader Samson Godskalksen Sundall, dat: 3 Decembr: 1690:  med der hos en paa teignelse eftter hans half broder Lars Samsonsen  dat: in octobr: {169} 1706:   der eftter indlagde en Supliche till HøyEdel baarne Hr: Stifttbefallings Mand Undal  {dat:} med dend der paa fulte Ressolution dat: 3 Novembr: 1712.   endnu indlagde 3de skiøder  det ene datteret 25: octobr: 1678:  det andet dat: 14: April 1680:  og det tredie dat: 30 Januarj 1692:  med hvilke hand vill bevise dend gl: hefd og oddels Rett till gaarden Sundall,   endnu for det siste indleverede Godskalk et skifttebref holden eftter hans Sl: half broder Johanes Samsonsen Sundal, dat: 22: octobr: 1709:   og paastod Godskalk serlig at hvis Jordegodtz som fantis eftter hans Sl: 2de brødre Lars og Johanes, det serlig maatte observeris ha/nnem/ till Løsning, og paastod end videre at aldt godtzet ha/nnem/ maatte staa till Løsning, men serlig Aasedet at vere ha/nnem/ frj og u-behindret till beoelse  saa og omkostnings erstatning for i bragte trette og prosses, og her om udj alt var Dom begierende

  Till Sagen at svare møtte Enken tillige med Niels SkogsEide, sambt og hendes Sviger Søn Gietle Nielsen  som i Rette lagde deris skrefttlig indleg uden dat:   der nest dend paaberaabte bøxsel seddel dat: 3 Aug: 1712

 

1714: 14

 

og paastod Niels SkogsEide for det øfrige at eftterdj at Gietle icke self bruger Jorden  men hans wermoder, saa vil hand haabe at Enken bør beholde sam/m/e brug sin Lifs tid  og der paa begierede Dom, baade till gaarden at beboe og bruge hendes lifs tid, og at Jorden ej kand indløses eftter dj Jorden er og har veret saa lenge under hendes Eie  og har der paa louglig hæfd, formente der fore at Godskalk Samsonsen bør betale hende omkostning,

  ellers begierede Godskalk Samsonsen Sundal at som hand for 1 ½ aars tid siden med de 2de Mend  Godskalk Giere og Godskalk Andersen Sundal  har til bødet Enken  hans Stifmoder  penge for hendes og børnenes Rett, de sam/m/e Mend da maatte tages til forhør,  og frem kom

  Godskalk Giære og Godskalk {Samsons} Andersen Sundal, som en hver for sig aflagde sin Eed at de eftter Godskalck Samsonsens begiering tillige med ha/nnem/ var nest leden Høst aar siden hos Enken Sundall  som er Chrestj Knuds datter  og tilbød hende penge for hendes og hendes børns Eiende Jordegodtz i Sundal  penge  nemblig for hver Mark Jordegodtz 1 rdr:  men hun ville dem ej annam/m/e,

  de begge Formyndere  Anders Sundall og Niels Neerhuus  møtte og sagde at de indted i den/n/e Sag har at sige hverken fra eller till, men lader alting beroe paa Rettens Kiendelse,

  ingen af parterne hafde Videre at frem føre, men de begge paastod en Rettmesig Dom og Kiendelse, og en hver af de/nnem/ Refererede sig till sine i Rette lagde brefve, Documenter og indlegger  med Videre mundtlig proponerit er,

  ellers frembød Godskalk Samsonsen atter penge i Retten for deris anparter i gaarden, nemblig for hver Mark 1 rdr:  men Contraparterne ville dem ej annam/m/e  men paastod Dom,   endnu begierede Godskalk Samsonsen at Vj ville besee hvad Jorden i sig Self er hieme, og hvor Ringe dend er till aufvell, saa der af kunde erfares at de icke begge kunde  uden deris begges Ruin  boe paa saadan liden Jord

 

1714: 14b

 

  og eftter saadan hans begiering udgick Vj som Lougrettes Mend saadant at see, og befant Vj at Jorden er Ringe og liden i sine begreb med ager og Eng for meere end Een at beboe,

  Eftter at Sagen Saaledes Var i Retten af begge parter ageret og prossuderit, Saa bleve parterne paa alle sider eftter voris flitig i mellem handling saaledes forEenede, at Encken Chrestj Knuds datter Sundall med hendes Sviger Søn Gietle Nielsen Sundall og hans Fader Niels SkogsEide, sambt og de 2de u-Myndiges Formyndere Anders Sundall og Niels Neerhuus i mod tog de i Retten nedsatte og af Godskalck Samsonsen Sundall anviste penge, som var till sam/m/en for de omtvistede 54 91/260 deel Marker Smør  54 rdr: 1 Mrk: 14 s:  hvilcke giør for hver Mrk: godtz 1 rdr:  dog paa dend Condition, at Encken Chrestj Knuds Datter tillige med hendes Sviger Søn Gietle Nielsen skall frit og u-behindret beboe alt det brug i gaarden Sundall som hun nu till denne tid og endnu i brug haver, og det frjt og u-behindret, og det i desse nest eftterfølgende 3de aar 1714: 1715: og 1716:  og der af aarlig till Godskalck Samsonsen betalle fuld Landskyld og Rettighed eftter Lougen, men eftter forbemelte 3de aars forløb skall bemelte Encke og hendes Sviger Søn beboe og bruge helten af sam/m/e brug her i gaarden, og siden ickun betalle half Landskyld af sam/m/e hendes brug som hun da beboer, og det ald hendes lifs tid, men naar Enken Chrestj Knuds Datter eftter guds willie Ved døden afgaar, det vere sig førend de 3 benefnte aar er ende  eller siden, skall godtzet alt sam/m/en falde Godskalck Samsonsen till brugs u-behindret  og det frit for alle hendes arvingers paatalle, saa som det er og bliver hans Rette Aasede  som det till foren har veret hans Sl: Faders, og icke nogen pretentioner  det vere sig i hvad det vere vill  skall vere gyldig denne Contract og forEening at kuldkaste, dog skall Encken Chrestj Knuds datter i hendes lifs tid alle tider i alle maader bruge Jorden

 

1714: 15

 

og med dend Rette sig eftter Norges Loug, baade med huusenes Ved lige holdelse og med Landskylden  som melt er  des betaling  og Jorden der eftter bruge, sambt der af betalle alle Kongl: skatter og Contributioner, undtagende oddelskatt og Rost:  som Godskalk self tilsvarer,  hvad sig omkostningerne angaar, som paa den/n/e prosses anvent er, da som de nu ere opreignede, og sig till 18 rdr: penge opløber, der af betaller Encken Chrestj Knuds datter og hendes børn dend halve deel  som er 9 rdr:  hvilcke penge nu kortes i de ovenefnte penge som Godskalck for det omtvistede godtz i Sundal skall betalle, og bliver da igien som Enken nu self annamede for Retten  45 rdr: 1 Mrk: 14 s:   de øfrige 9 rdr: omkostning betaller Godskalck Self,  hvor med de paa alle sider vare Vell tilfreds og fornøyede  og der paa for Retten Ragte hin anden deris hender, og lovede alle tider saa lenge gud vill at de boer sam/m/en  at skall leve udj Eerlig og Venlig forlighed, saa Vell her eftter som till foren, og ingen af Parterne at ancke eller eftter tencke hvis till den/n/e tid i denne werende trette er passerit, men alting at vere ophæfvet  død og Magtesløs  og aldrig meere at nefnes, og begierede parterne paa begge sider at denne deris forEening i protocolen maatte indføris  dennem i frem tiden till en bestandig eftter rettning, hvilke og her med saaledes eftter begier skeer.

 

 

Dend 2 Maij blef Retten betient paa Enge Prestegaard udj Etne, oververende som Lougrett eftter HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings Mands ordre  u-villige af Fielbergs Skibrede, Anders Giærevig, Madtz Stangeland, Anders Neerem, Erick Espeland, Anbiørn Hougen og Torbiørn ibid:   Paa Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens Veigne indfandt sig Lensmanden udj Etne, Sacarias Silde,

  Paa hvilcken tid dend Hederlig og Wellærde Mand Hr: Jan Corn hafde ladet stefne Preste Encken  Sl: Hr: Hans Kampstrups, for at oververe Huusenes besigtelse paa Prestegaarden, saa Vit hende kunde vedkom/m/e af des brøstfeldighed

 

1714: 15b

 

at till svare,  Ilige maade ladet Citere Almuen i Etne Prestegield at møde  at til svare de 3de Huusers Reparation  som de ere pligtige at holde Ved lige,

  og møtte Preste Enken  Sl: Hr: Hans Kampstrups  Selv, tilllige med Lougvergen Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds Fuldmegtig eftter begier  Monss:  (ope rum)  Steen,

  paa Almuens Veigne udj Etne møtte af Stølle Sogn  Lars Fiøsne og Iver Østrem,   af Giære Sogn, Olle Helgesen Birkenes og Tieran Moe,   af Grindem Sogn  Lambregt Grindem,

  Hr: Jan Koren indleverede udj Retten HøyEdle Welbaarne Hr: Stiftt befallings [Mands] befalling till den/n/e besigtelse, dat: 21 9br: 1713:   og begierede der eftter at bemelte besigtelse maatte naa sin fremgang,   indleverede der nest et besigtelses Verk forrettet af Sl: Bendix Dyrhuus og behørige Mend  Dat: 2 Maij 1683:

  Preste Enken tillige med hendes Lougverge til spurte Almuen af Etne Prestegield, om de noget haver at anke paa de penge  nemblig 1 ort af hver Mand, som forige besigtelse omelder, da af Almuen blef given for Preste gaardens huuses brøst feldighed  Almuen vedkom/m/ende,   Almuen der till svare!! (svarede) at de icke i nogen maade der paa enten anker eller taller, men dend Sl: Hederlige Mand der eftter og for sam/m/e penge har Reparerit, og der for uden er saa lang tid siden  nemblig 31: aars tid, saa at der paa nu ej kand falde nogen pretention,   hvilket Enken med hendes Lougverge begierede at maatte indføris,

  der eftter begaf Vj os till Huusenes besigtelse i alle parters Nerverelse, og bestaar brøst feldigheden saaledes   Først blef besigtiget de 3de Huuse som Almuen till kom/m/er at holde Ved lige, som er Waanhuuset med sin Stue, der hos en liden stue og Kiøcken, oven paa en en!! Sall med 2de Cam/m/er  og et Cam/m/er afdeelt med bord  og der hos en Svale, Høe og Koren Laden sambt en Floer,

  1:  Waanhuuset fattes eftter skrefne, saa som det meget er fordervet og medhandlet,

 

1714: 16

 

Taget vill forbedres med 6 V: Nefver á 12 s:  er 4 Mrk: 8 s:   till Læm oven paa Sallen vill legges Nye Lem eftter!! (eller?) Loftt  der till vill 7 tylter og 4: Firskaaren bord  hver tylt af Verdj 2 Mrk:  er 2 rdr: 2 Mrk: 12 s:   gulvet paa Sallen vill i lige maade legges af Nyt, der till vill 7 tylter og 7 bord  á 2 Mrk:  er 2 rdr: 3 Mrk: 9 s:   till Loftt over de 2de hos verende Cam/m/er og Svale vill 5 tylter og 2 bord  á 2 Mrk:  er 1 rdr: 4 Mrk: 8 s:   till gulf i sam/m/e Cam/m/er og svale vill 5 tylter og 2 bord  á 2 Mrk:  er 1 rdr: 4 Mrk: 8 s:   till panelling i mellem Cam/m/erne vill vil!! 5 tylter og 2 bord  á 2 Mrk:  er 1 rdr: 4 Mrk: 8 s:   i det afpanelede Cam/m/er ude paa Svalen vill till gulf 1 tylt bord for 2 Mrk:   till windues Carmer 6 bord for 1 Mrk:   hvad sig ellers winduerne i sig self angaar  som ganske er fordervede og \til/ icke noget tienlig  da tages de winduer af daglig stuen till Sallen, saa der Ved ej anføres nogen bekostning,   Nede udj stuen vill og legges nyt gulf  der till vill 7 tylter og 7 bord  á 2 Mrk:  er 2 rdr: 3 Mrk: 9 s:   der vill og indsettes i stuen 4re dører  der till 2 tylter bord á 2 Mrk:  er 1 rdr 2 Mrk:   Kiøkenet vill legges med Nyt gulf  hvad der till bruges af hvis bord i de andre gulf er Casserit, sambt og dør till Kiøkenet kand bruges af de døre som i stuen nu er,   till windue Carmer og poster vill 6 bord  will koste med posterne 3 Mrk:   i Kiøkenet og lille stue vill 8 Nye tilaaser for 4 Mrk:   tilaaser og bielker i stuen og Kielderen vill 1 tylt, for 2 rdr:,   hvad sig det underste gulf i stuen, saa og gulf i Kielderen angaar, da kand ogsaa der till bruges af {det} de bord som i de andre Casserede gulfver og loftte ere i behold,   till Kielderen vill og giøris en Nye trappe, som i lige maade kand forferdiges af det andet som er Casserit,   till opstandere i Kielderen under bielkerne kand og bruges af de tilaaser og bielker nu er i Kielderen   winduer i stuen lovede Sogne Presten self at forskaffe  Almuen till ingen besværing,   ellers vill i dend østre side en Nye Svild under sam/m/e huus  vill koste 1 Mrk:   i weggen i sig self paa dend søre Ende vill indsettes 5 Nye stoker Ende i steden som till foren har veret winduer, men nu dem er med panel forsynet  der till vill koste 1 Mrk: 8 s:

 

1714: 16b

 

till bordtag paa dend Søre Ende vill 7 tylter bord  á 1 ort  er 1 rdr: 4 Mrk: 6 s:   soumslirer for 1 Mrk: 8 s:   till bordtag paa dend Vestre side vill 13 tylter bord á 1 Mrk: 8 s:  er 3 rdr: 1 Mrk: 8 s:   8 soumslirer for 2 Mrk:   paa dend Nordre ende vill till bordtag 10 tylter bord á 1 ort  er 2 rdr: 3 Mrk:   5 soumslirer for 1 Mrk: 4 s:   bordtaget paa dend østre side  som i lige maade er forRaadnet  vill forbedres af det andet bordtag som paa de andre sider nu er Casserit   Arbeids løn alt dette huus at Reparere vill 6 Mand i 3 uger  hver Mand hver dag paa sin egen Kost 1 Mrk: 4 s:  er over alt 22 rdr: 3 Mrk:   og beløber sig saa dette huuses Reparation till 50 rdr: 2 Mrk: 2 s:

  2:  Høeladen vill forbedres paa dend Søre Ende med bordtag, der till vill 12 tylter bord á 1 ort  er 2 rdr:   7 Soumslirer for 3 Mrk: 8 s:   i dend Nordre Ende 2de Nye Solle trer for 1 Mrk:   till Taget vill 48 V: Never á 12 s:  er 6 rdr:   6 torfhold 2 Mrk:   arbeidsløn 4 Mand i 8te dage  hver Mand paa sin Egen Kost daglig 20 s:  er 6 rdr: 4 Mrk:   er saa paa det huus 16 rdr: 4 Mrk: 8 s:

  3:  Floeren vill forbedres med bordtag Runden om  der till vill 16 tylter bord á 1 ort  er 4 rdr:   40 soumslirer for 5 Mrk:   arbeidsløn 2 Mand i 6 dage paa deris egen Kost  er 2 rdr: 3 Mrk:   og er saa paa dette huus Reparationen 7 rdr: 2 Mrk:

  Der eftter besaag Vj de andre Prestegaardens Huuse  saa som

  Først et gamelt Stabur  som fattis bordtag paa alle sider  der till vill 11 tylter bord á 1 ort  er 2 rdr: 4 Mrk: 8 s:   6 Soumslirer for 12 s:   i dend westre Ende en Nye Svild stock for 8 s:   2de opstandere Ved døren i svallen for 4 s:   i Taget vill indsettes 2 Nye spærer for 8 s:   24 V: Never á 12 s:  er 3 rdr:   4 torfhald for 1 Mrk:   arbeidsløn udj alt 1 rdr:

  2:  Nock et gl: Stabur  staar ganske uden tag, og nylig haver voren nedreven og igien opbygt, fattis bordtag runden om  der till vill 8 tylter bord á 1 ort  er 2 rdr:   till Troe 6 tylter huun á 8 s:  er 3 Mrk:   Soumslirer for 1 Mrk: 12 s:

 

1714: 17

 

till Taget 20 V: Never á 12 s:  er 2 rdr: 3 Mrk:   arbeidsløn udj alt 3 rdr:

  3:  Een Melcke boe  som i dend forige besigtelse findes opført under No: 3:  Var ganske borte,

  4:  en Melckestue med et lidet Kam/m/er hos  fattis till Taget 16 V: Never á 12 s:  er 2 rdr:   2 torfhald  8 s:   till bordtag 3 tylter bord á 1 ort  er 4 Mrk: 8 s:   arbeidsløn dette at forbedre  3 Mrk:

  5:  Eet Stave Ildhuus med ingen dør  fattis paa Taget 12 V: Never á 12 s:  er 1 rdr: 3 Mrk:   2 torfhald  12 s:   arbeidsløn 1 Mrk:

  6:  Een borgestue  er forraadnet i sine Naave  vill forbedres med oplenger paa siderne  vill koste 1 Mrk:   fattis og bordtag runden om  der till vill 8 tylter bord á 1 ort  er 2 rdr:   Soumslirer for 12 s:   4 V: Never paa Taget á 12 s:  er 3 Mrk:   arbeidsløn udj alt 1 rdr:

  7:  Smale huuset er for kort tid siden af Nye opbygt, fattes bordtag Runden om, der till 10 tylter bord á 1 ort  er 2 rdr: 3 Mrk:   8 soumslirer for 2 Mrk:   2 torfhald  12 s:   12 V: Never á 12 s:  er 1 rdr: 3 Mrk:

  fleere huuse fantis icke paa Preste gaarden, som Preste gaarden ved kom/m/er  og beløber sig saa desse Huusers brøst feldighed till 29 rdr: 1 Mrk: 14 s:

  der eftter siunede Vj gaardens jnventarium, som bestod udj 5 Kiør og en wettrung, hvilcke wettrungs qvige Enken leverede i {mod} steden for en gl: Koe som i dend forige besigtelse staar anført for en Slet daller, Eet Haars i steden for en gl: Jelcke, og en grastud, sambt en gl: synder og u-brugelig Kaabber Kiedell paa Fem Qvarter stor  veier knap en waag,  hvilcke jnventarium Sogne Presten alt sam/m/en till sig annam/m/ede,

  widere kunde Vj ej for Nattens paa komst forrette, Men beroer med widere Rettens forhandling till i Morgen

 

Dend 3de Maij nest eftter blef atter Retten paa Prestegaarden i forige Lougrettes oververelse betient  og møtte igien for retten alle parter som før meldt er,

  Sogne Presten Hr: Johan Coren paastod at Almuen bør till Kiendes desse penge som till huusenes aaboed

 

1714: 17b

 

er opført  at betalle inden en wis tid, saa som Huusene icke lenger u-Reparerede kand henstaa,

  de till stede verende Mend af Prestegieldet  særlig de af Stølle Sogn  formente at hvis penge som till dette store waanhuus er anført, bør legges paa sambtlig Almue i aldt gieldet  saa som Stølle Sogn er et lidet Sogn, og de icke allene ere god fore saadan Reparation at bekoste,

  Hr: Jon paastod i lige maade at hannem bør af Almuen till findes omkostning at annam/m/e, saa som de allene ere de som dend meste Reparation paa falder,  og der fore Videre paastod Dom og Kiendelse,

  og som ingen af Parterne Videre haver at frem føre, saa andføris till sluttning eftter deris May: aller Naadigste udgangne Forordning de paa den/n/e besigtelse og Forrettning anvente og pretenderende bekostninger  Nemblig

  Sorenskriverens 2de dages Forrettning  5 rdr:   hans Fortæring till og fra Forrettning  1 rdr: 2 Mrk:   3de Rors Karle fra hans huus till Forrettningen  6 Miils Veigs  hver Karl hver Miil 8 s:  er 1 rdr: 3 Mrk:   de 6 Lougrettes Mends u-mage og Reise i toe dage  hver Mand 2 Mrk:  er 2 rdr:   Sogne Presten pretenderede for sin Møye og bekostning 6 rdr:  till sam/m/en 15 rdr:

  og som parterne ej Videre hafde at lade indføre  saa blef Endelig saaledes om alting

afsagt,

Eftter Flittig, \og/ Nøye besigtelse, Siun og granskning fornehmer Vj, at de 3de Huuse, som Almuen her udj Etne Prestegield till kom/m/er at holde Ved Magt, som er Waanhuuset, Høeladen og Fæhuuset, meeget ere forfaldne og fordervede, særlig det store Waanhuus  hvis Reparation meget opløber, og dend forige besigtelses forrettning  som nu i Retten indlagt er, forrettet af forige Sorenskriver  afgangne Bendix Diurhuus  dat: 2 Maij 1683:  u-trøkelig Mentionerer, at naar nogen stor brøstfeldighed paa Huuser i sig self paa kom/m/er, da dend ganske Almue i gieldet det at forbedre,  Saa bør og de 2de andre Sogne  Grindem og Giære, kom/m/e Støle Sogns Almue med denne Reparations bekostning till hielp, og som desse 3de Huuse ere anførte i

 

1714: 18

 

sin brøstfeldighed till penge 74 rdr: 2 Mrk: 10 s:  saa fra gaar dog 10 rdr: som Grindem Sogns Almue allene for sig Self aparte till Taget paa Høeladens forbedring bekoster, hvilcke Tag de sam/m/e i Grindems Sogn inden Som/m/er Vindens begyndelse forsvarligen Self haver at forbedre og forferdige, saa frembt de icke da vill lide Nam og wurdering i sin boe  en hver Mand for sig paa 20 s:   de øfrige penge tillsvarer dend ganske Almue i alle 3 Sogner, og som saadan stor brøstfeldighed som før er melt findes, og saadan arbeide Ved det store Waanhuus forefalder, som Almuen ej Self kand Reparere eller forbedre, men der till vill baade Snedkere og forstandige bøgnings Mend  Saa betaller Almuen des bekostning till Sogne Presten  ærverdige Hr: Johan Corn med penge eftter dend taxt som nu allerede af os satt er, og det en hver Mand lige meget enten hand bruger liden eller stor Jord, og Sogne Presten der eftter Self forsvarlig Husene at lade Reparere, og det saaledes, at naar Reparationen skeed er, dend da af u-willige Mend kand siunis og sees, at sam/m/e penge som Almuen saaledes betalt haver, till Huusenes nøtte andvent er, og naar Huusenes!! som melt er saaledes er Reparerit og forbedret, da holder sambtlig Almue en hver i sit Sogn deris till Sognet Hørende Huus, der eftter Ved lige, eftter gl: skick og sedvane som forsvarligt vere kand,  Hvad sig omkostningerne angaar som Ved den/n/e besigtelses Forrettning giort er, som Sogne Presten eftter deris May: Forordning betaller, da fordj at dend meste brøst feldighed findes paa de Huuse som Almuen burde haftt holt Ved Magt  saa betaller og sambtlig Almuen till Sogne Presten der fore 14 rdr:  og giør saa udj alt Reparationen og bekostningen i penge 78 rdr: 2 Mrk: 10 s:   og som det ganske Prestegields Almue bestaar af 125 Mand, saa kom/m/er paa hver Mand der af udj alt at betalle 3 Mrk: 13 s:  for uden Grindems Sogn som Høeladens Tag  som før er Melt

 

1714: 18b

 

forsvarlig Reparerer, hvilcke penge en hver Mand till først kom/m/ende Som/m/erting paa Tinget haver at levere, under Nam og wurdering i deris Formue eftter Lougen,

 

 

 

Dend 5 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Windenes for Waags og Opdals Skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Sallamon Windenes og Gunder Ambland  med eftter skrefne Lougrett, Chrestopher Østevold, Olle Huckenes, Winsens Taarang, {Chr} Sallamon Windenes, Olle Tislevold, Rasmus Wiig, Aanund Aarbøe og Anders Saattendall, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit deris May: aller Naadigste udgangne Forordning angaaende dem som forseer sig med Leiermaal, og icke formaar bøder at betalle, dat: Kiøbenhafn d: 5 Januarj Ao: 1714:

 

Publicerit deris May: aller Naadigste Forbud paa Spel og Leeg formedelst hendes May: Enke Droningens død  dat: Kiøbenhafn d: 30 Martj 1714:

 

Publicerit deris May: aller Naadigste Forordning om Krigs styr udj Norge for aar 1714, dat: Jegersborg d: 19 Maij Ao: 1714:

 

Publicerit Hr: Borg: Falck Larsens og Peder Heibergs Caution for Fogden Sr: Olle Larsens Fogderies Forwaltning  dat: 2 Maij 1714:

 

Publicerit en Indvisning af Fogden Sr: Olle Larsen Forretten!! (for Retten) paa Waags, Opdals, Strandebarms  Skaanevig og Føyens Skibreders Konge tiender, till welbr: Fru Johanes Raad  Hr: Tage Tottes, for Capital 2573 rdr: 5 Mrk: 1 s:  dat: 6: Maij 1714:

 

Publicerit Hr: Johan Madtzen  Sogne Prest till Lindaas  hans udstede skiøde till Peder Jonsen paa dend Handel pladtz Qvalvogen med de der paa staaende Huuser  dat: 11 Decembr: Ao: 1713:

 

1714: 19

 

 

Publicerit Stifttamptskriver Sr: Søren Seehuusens udstede bøxsel seddel til Torbiørnsen!! paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: og ½ Huuds Leie i gaarden Lande i Opdals Skibrede, dat: 22 Junij 1714:

 

Publicerit Børge Bordevig  Lieutenant till Foeds  hans udgifne afkald till HøyEdelbaarne Hr: obrister og Comandant Johan Fridrik Tuxen, for ald hans arvelod eftter hans Sl: Forfædre  dat: 20 Julij 1713

 

Publicerit Ingebregt Jonsen Backe af Opdals skibr:  hans udgifne obligation till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen paa Capital 33 rdr: 3 Mrk:  for hvilke penge hand till underpant pantsetter udj hans paaboende gaard  bemelte Backe  2 pd: 6 Mrk: Sm: med bøxsell  dat: 14 Junij 1714:

 

Publicerit Hr: Jonas Olsen Hougs udstede bøxsel seddel till Johanes Brynesen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i Presteboletz Jord Sætterbøe i Waags skibrede beliggende  dat: 6 Martz 1714:

 

Maren  Sl: Mickell Oldreks  hafde ladet stefne Skipper Peder Jonsen  nu boende i Qvalvogen  formedelst at hand skall have satt en deel Creaturer udj Heverøens Mark  hende till hørende, opsiderne paa bemelte hendes gaard Heverøen till fortrengsell og hende till skade, Iligemaade og fordj hand bemegtiger sig Qvalvogens grund med des Engeslaatter og Mark, hvilcke hun formeener icke at høre hannem till, men hende, alt i haab og paastand at hannem saadan brug og til Eignelse skall vorde fra Kiendt, tillige med omkostnings erstattning,  hafde og ladet stefne Else  Sl: Mag: Niels Hofmands  till at forsvare hvis hun hende i saa maader tillige med Hefverøen solt haver,   Ilige maade ladet stefne Jacob Jacobsen Hæfverøen  Jacob Nielsen ibd:  Olle Jacobsen  til at giøre forklaring om sam/m/e pladtzes beskaffenhed, og hvem der altid till foren har givet deris May: skatter af pladtzen med Videre,

 

1714: 19b

 

  Skipper Peder Jonsen blef paaraabt, men ej møtte, dog berettede Niels Dybevaagen, at Peder Jonsens Huustru bad ham berette at hun ej kunde svare till Sagen i hendes Mands fraverelse, men formodede at Sagen till hans hiemkomst beroer, widere hafde hand ej i Sagen paa hendes Veigne at talle,

  Maren  Sl: Mickel Oldricks  forklarede og at hun ved Fogden og eftter hans befalling Ved Mend hafde giort Forbud at Peder Jonsen icke maatte have sine Creaturer i bemelte udMark, og at tage sine bester der fra, hvilke og Fogden berette at have ladet giøre eftter Maren  Sl: Mickel Oldricks begiering Ved de Mend, Arne og Chrestopher Østevold sambt Olle Hougland, hvilcke Mend  nemblig Arne og Chrestopher  war tilstede og forklarede, at de læste Fogdens befalling for Peder Jonsens qvinde, hvilke gaf dem till giensvar, at saa som hendes Mand war fraverende og Reist øster i Norge, saa kunde hun icke svare noget till dette eller andet, men formodede at alting till hendes Mands hiemkomst maatte beroe,  widere viste de icke der om at giøre forklaring,

  Arne og Chrestopher Østevold hiemelde at de Peder Jonsen louglig hafde stefnt i den/n/e Sag, og svarede hun at hun ej kunde svare till Sagen før hendes Mands hiemkomst,

  Og som Peder Jonsen baade var bort Reist da forbudet skeede  saa og da hand blef Stefnet, Saa beroer med Sagen till hans hiemkomst, og till neste ting, hvor hand da louglig vill stefnes, og skall da gaaes widere hvis Rett er.

 

Niels Færresundet hafde ladet stefne Lars Norstocken for skielsord, der fore at straffes,   og forklarede Niels Færresundet at have stefnt till Vidne her om Torald Leevog og Anders Engevig  som begge møtte,

  Anders Engevigen eftter giorte Eed vidnede at afwigte Søndags Natt 14 dage siden  var hand med fleere udroed paa Fiske  og kom till OsterNes boen, der var Lars Stoken og Niels Ferresund begge till haabe paa hver sin baad, og hørte hand at

 

1714: 20

 

Lars og Niels hafde ord sam/m/en, men ej enten kunde høre hvad eller hvor om de tallede, men der paa sagde Lars till Niels Ferresundet  du er en Strandrapper, og Niels skiød de om kring verende der paa till Vidne,  widere hørde hand ej af nogen af parterne,

  Torald Nedre Leevaag eftter giorte Eed vidnede at hand og sam/m/e tid som Anders Engevigen sagde  var udroed paa fiske Ved Osterneset, og hand hørde at Lars Stoken og Niels Ferresundet hafde ord tilsam/m/en, og Lars sagde till Niels, du er en strand Rapper, og Niels skiød till Vidne,  widere hørde hand ej talle af nogen af parterne,

  Niels Færresund paastod at Lars Stoken for saadan skielden bør bøde, og give ham omkostning

  Lars Stoken møtte, negtede icke, at hand jo desse ord udj en hastighed haver talt, sagde indted at have aarsage der till  bad om forladelse

  Kongl: May: Foget satte i Rette at Lars Stoken for desse u-beqvems ord bør bøde

  Niels Færresundet begierede og paastod en frj Kiendelses Dom,

afsagt

Eftterdj at Lars Norstocken overbevises, self og ej kand negte jo at hafve skieldet Niels Færresund og hannem med u-sømelig og u-beqvems ord overfaldet, till hvilcke ord hand nu self siger ej at have haftt nogen føye eller adgang, men at de af ham i hastighed er udtalte, Saa bør sam/m/e ord ej at kom/m/e Niels Færresundet till Ringeste wanære i nogen maade, og som sam/m/e ord ere u-beqvem/m/e  saa bøder Lars Stoken den/n/e sinde till deris May: 2 Lod Sølf, og give till Niels Færresundet i foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Bente  Sl: Niels Hiermands  hafde ladet stefne Gunder og Olle Helleland for Resterende Landskyld af deris paa boende Jorder  saa som Gunder  8 rdr: 3 Mrk: 7 s:  og Olle 13 rdr: 4 Mrk: 14 s:

 

1714: 20b

 

  begge desse indstefnte Mend møtte og vedstod gielden, saa nær som dend forhøyning som opført er for 3de tagen, for hvilke de formodede at vere frj og forskaanede, begierede Delation till Høstetinget, saa skall de inden dend tid fornøye deris Eigere,

  Lensmanden Sallamon Windenes tilstod og tillod at de maatte till Høste tinget have Dilation, dog paa dend Condition at de da u-stefnt skulle fremkom/m/e enten at bevise at gielden betalt er, eller og da lide Dom baade for Restantz og omkostning,   hvilke og Gunder med Olle Helleland lovede og indgik  hvor fore og med Sagen paa dend maade till Høstetinget beroer

 

Kongl: May: Foget hafde atter ladet stefne Endre Haalands qvinde for det før begangne Leiermaal med dend Reserve Soldat Mickel Andersen Landerøen, som paa forige ting var indstefnt, og som nu Endre Haaland i midlertid fra deris May: tieniste er hiem kom/m/en  saa var hand og nu Citerit till wedermælle, som og møtte, og forklarede at have taget sam/m/e sin Huustru igien till naade,

  Kongl: May: Foget till spurte Endre Haaland om hans boes Formue, og fremviste dend forige Registering, som blef oplæst, men hand kunde self ej negte at jo hans boes formue var meere end der er anført, og bad at hand der fore ej maatte indgilde!! (undgielde?), sagde at hans Huustrues Fader Peder LøkHam/m/er  som nu siden Ved døden Nylig er afgangen  der udj har veret aarsage, hvilcke haver indgivet hans qvinde at hun skulle dølge af boens Middel, paa det hun noget kunde have till lifves Middel, bad dog at ham maatte bevises Naade, at icke ald hans welfert maatte bortgaa, saa som hand nu i saa lang tid har tient deris May: for Soldat, bad ellers gud trøste sig for saadan hans qvindes store Daarlighed

  Kongl: May: Foget indleverede en anden Registering holden siden seeniste ting  dat: 4de Maij Ao: 1714:  hvor udj

 

1714: 21

 

befindes at Midlerne sig opløber  naar skyld og gield er fradragen  med Jordegodtzet till penge 83 rdr: 5 Mrk: 6 s:  og paastod Kongl: May: Foget at hun der eftter bør bøde af yderste formue, og der om war Dom begierende,

  Endre Haaland  som till foren begierede at icke saa meget ha/nnem/ maatte tilKiendes at betalle som dend halve deel af den/n/e formue sig bedrager

  Men Kongl: May: Foget paastod at ej allene saa meget bør bødes som dend halve deel, men og at Endre Haalands qvinde bør anseeis till straf for medelst at hun seeniste gang da boens Midler blef Registeret  haver fordult baade at Jordegodtzet mindre war angiven end det i sig self var, saa og Løsøre, og der om i lige maade var Dom begierende

  Endre Haaland formente at hans qvinde ej kunde lide der fore, saa som hun i sin Ellendighed følgde sin Faders Raad, og meente at hendes straf bliver stor nok i det hun nu maa betalle saa meget meere,

afsagt,

Som der nu befindes af dend seeniste holdende Registering, at Marte Haalands Middel og Formue sig opdrager till 83 rdr: 5 Mrk: 6 s:  Saa bør hun der af betalle eftter bemelte sin Formue till deris May: 41 rdr: 5 Mrk: 11 s:  dog kortes der udj hvis hun till foren betalt haver, og det alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

 

 

Dend 7 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Lundervig for Ous og Strandvigs Skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Hans Lundervig og Jon Haavig, med eftterskrefne Lougrett, Isack og Mogens Aadland, Peder Berge, Jacob Hougland, Chresten og Baar Strønen, Jørgen og Mickel Bouge, sambt Almue fleere som Tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

1714: 21b

 

 

Publiceret de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.

 

Publiceret Johanes Johanesen Reigstad af Ous Skibrede  hans udgivne skiøde till Niels Andersen Eie paa ½ Huds Landskyld med bøxsel i dend gaard Reigstad  i mod penge 20 rdr: 1 Mrk: 8 s:  dog paa dend Condition at ej Niels Andersen eller hans børn skall trenge Johanes Reigstadtz børn fra det brug de nu bruger i bemelte Reigstad, dat: 12 Junij 1714:

 

Publicerit Anders Larsen Færrestad  Aanund Nielsen Leqven paa sin Huustrues Britte Lars datters Veigne  og Niels Hansen Røttingen som formynder for Johanes Larsen og Ragnilde Lars datter, deris udgifne skiøde til Ane Torgils datter  afgangne Hans Udskaattes eftterleverske  paa oddel og Aasede Retten paa 3 Spand Smør med bøxsel i hendes paaboende gaard Udskaatt  i mod penge 15 rdr:  dat: 16 Junij 1714:

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Hans Paalsen Maalle for Leiermaal med et løst qvindfolck Ved Nafn Britte Ols datter, med paastand at hand bør som Een Egte Mand der endnu har sin Egte Huustru levende  bøde af yderste formue,  hafde og ladet stefne bemelte qvindfolk Britte Ols datter till sine bøder eftter Lougen,

  Hans Paalsen Molde blef paaraabt men ej møtte til Sagen at svare, men qvindfolcket Britte Ols datter møtte og vedstod sin forseelse, viste sig indted till befrielse

  Kongl: May: Foget indleverede udj Retten en holden Registering hos bemelte Hans Molde, dat: 13 Martj 1714:  og paastod at de begge bør anseeis og straffes eftter Lougen

  Lensmanden Hans Lundervig og skafferen hiemlede at de Hans Molde louglig her om hafde Citerit

afsagt

Sagen beroer till første ting, hvor da Hans Paalsen Molde bør møde till Sagen at svare, til sam/m/e tid har og qvindfolket Britte Ols datter at Comparere  og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

1714: 22

 

 

Publicerit Haldor Gietlesen Biøndal af Strandvigs skibrede  hans udgifne obligation till hans broder Gietle Nielsen Sundall paa Capital 150 rdr: Courant  for hvilke Capital hand pant setter till et brugeligt pant 28 1/3 Mrk: Sm: med bøxsell  sambt oddel og Aasede Retten till ald SkogsEide  saa Vit hans \Sl:/ Fader Gietle Nielsen beboede  dat: 10 April 1714:

 

Publicerit Sr: Jacob Widings udstede bøxsel seddel til Hans Hansen paa ½ pd: Sm: og 1 giedskind i dend gaard Mitsætter i Ous skibrede beliggende  dat: 30 Decembr: Ao: 1712:

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Ane Gunders Datter Leersteen af Strandvigs skibrede for begangen Leiermaal med en Reserve Soldatt Ved Nafn Anders Andersen Meehuus, der fore at bøde eftter Lougen,

  bemelte qvindfolk Ane Gunders Datter blef paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa hendes Veigne

  Størk DragEide og Jon Biøndal hiemlede at de bemelte qvindfolk louglig har Citerit,   ellers testerede dend Meenige Almue af Strandvigs skibrede at hun ganske indted till bøders betalling er Eiende  uden de gl: Kleder hun gaar udj,   hvilcke Kongl: May: Foget begierede at maatte indføris,

afsagt,

Ane Gunders Datter Leersteen bør till neste ting at møde till Sagen at svare, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Hans Ham/m/erland paa Egne og med jnterresenters Veigne hafde ladet stefne Niels SkogsEide for at eftterleve en før ergangen Dom Dømbt dend 5 Martj {16} 1712:  hvilke Dom hand i Retten indleverede, med paastand at Niels SkogsEide bør till findes sam/m/e Dom at fylist giøre tillige med Rente fra Dom/m/ens Dato till denne tid, saa Vell som omkostning

 

1714: 22b

 

  Niels SkogsEide møtte og tilstod at hand slet indted paa sam/m/e Dom betalt haver, og ej heller vill weigre sig Dom/m/ens indhold at betalle, allene hand formente at dend Sag i mellem ham og hans broder Olle SæfverEide om sam/m/e penge først maatte gribe Ende,

  Hans Ham/m/erland paastod Dom till Dom/m/ens fornyelse

afsagt

Eftterdj Niels SkogsEide self tilstaar ej noget eftter dend i Rette lagde Dom at have betalt, Saa fornyes her med dend indstefnte Dom, saa at hand inden Lougens forelagde tid og under dends adfer Dom/m/en eftter kom/m/er og betaller, tillige med \dend/ forfalden Rente fra Dom/m/ens Dato till denne tid  som er 6 rdr: 2 Mrk: 3 s:  og udj foraarsagede omkostning for dette stefnemaal med Dom/m/ens beskrivelse  1 rdr: 4 Mrk: 8 s:

 

Niels SkogsEide hafde ladet stefne sin broder Olle SæfverEide for forige tiltalle angaaende deris mellem verende Reigning

  Olle SæfverEide møtte icke, men Niels SkogsEide Refererede sig till hvis paa seeniste Høsteting blef afhandlet, at Olle skulle møde uden videre stefnemaal  hvilke hand og self da tilstod og lovede,

  Niels SkogsEide hafde ladet Citere till Vidne Jon Biøndal, Erick Backe,   Jon Biøndal møtte  men ej Erick Backe,

  Jon Biøndal eftter giorte Eed vidnede at nest avigte Som/m/er var hand paa SæfverEide at arbeide, da hørde hand at Olle SæfverEide sagde at af de penger som Niels SkogsEide tog paa DragEide  fick hand 7 rdr:  men de har hans broder Niels faaen mesten deelen igien,  videre ved hand icke i denne Sag at vidne,

  endnu hafde hand ladet stefne Hans Ham/m/erland, Ellend Rongelstvet, hvilke begge møtte

  Hans Ham/m/erland eftter giorte Eed vidnede at det nu er

 

1714: 23

 

3 aar siden at hand var imellem Sandall [og]? Markus!! (Markhus), da møtte de Olle SæfverEide paa weien, og de kom i talle om dend trette i mellem ham og Niels SkogsEide, da sagde Olle SæfverEide at hand ved icke at vere sin broder meere skyldig end 20 rdr:   meere ved hand icke at vidne,

  Elling Rongelstvet eftter giorte Eed vidnede lige som Hans Ham/m/erland før vidnet haver i alle maader.

  Winsens Winsens!! Killen eftter giorte Eed vidnede at nest avigte waar 2 aar siden war hand paa SæfverEide  der var og Niels SkogsEide og og!! Ole SæfverEide till haabe  og tallede de om deris Mellem verende Reigning   da hørte hand at Olle SæfverEide vedstod at vere Niels SkogsEide skyldig omtrent 39 rdr:   videre ved hand icke at vidne,

  Jørgen Wernøen eftter giorte Eed vidnede, at nest avigte waarting paa Hougeland, der sad Samson Markus og tallede om dend trette som er i Mellem begge desse brødre Olle SæfverEide og Niels SkogsEide, og sagde at det fortrød ham meget, og der hos forklarede Samson Markus videre, at hand dog har hørt sagt af Olle SæfverEide, at hand skulle vere sin broder Niels SkogsEide skyldig 39 rdr:  og som hand Repeterede desse ord nogle gange, og Olle SæfverEide sad der hos og hørde desse Samson Markuses ord, da stod Olle SæfverEide op og svarede Samson Markus, det løgst du Samson Markus  du hørde det icke, men ieg har Vell kand skee sagt det,

  endnu hafde hand ladet stefne Anders SæfverEide, Johanes Johanesen SæfverEide, Jon Sandall, Erick Backe, og Morten SkogsEide, hvilke ingen af dem møtte,   endnu hafde hand ladet stefne Gietle og Halvor Aarre till at møde med skifttebrevet eftter Sl: Lars Aarre og Ragnilde Aare, men ingen møtte af de/nnem/ med bemelte breve,   og paastod Niels SkogsEide at hans broder Olle SæfverEide bør møde  saa Vell som de indstefnte Vidner.

 

1714: 23b

 

afsagt den/n/e sinde saaledes,

Som Jeg agter det nødig at Olle SæfverEide Self møder i Egen Person, till at giøre sin benegtelses Eed i denne Sag, Saa opsettes Sagen till første ting at møde, sin benegtelses Eed at aflegge, og hvis hand ej møder, maa hand tacke sig self om Niels SkogsEide giør sin bekrefttelses Eed,  I lige maade haver {Olle Sæfver} Niels SkogsEide sine paaberaabte Vidner at indstefne,  saa haver og Gietle Aare at møde med de paaberaabte skifttebreve eftter afgangne Lars og Ragnilde Aare, og skall saa Endelig Kiendes i den/n/e Sag hvis Ret er.

 

 

 

Dend 10 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Skielnes for Strandebarms og Qvindheretz Skibreders Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem  med eftterskrefne Lougrett, Jens Aarsand, Knud Bundhuus, Baar ibd:  Jon Aarvig, Godskalk Sundall og Godskalk Andersen ibd:, Torkild Skielnes og Anders Mundem, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Knud Knudsen Eie af Strandvigs Skibrede med hans Curator og Fader Knud Engelsen Eies  deris udgivne skiøde till ærverdig, Hederlig og Meget Vellærde Mand Hr: Olle Gierdrum  Sogne Prest till Strandebarms Prestegield  paa oddels Retten till dend gaard Haabreke her i Strandebarms Skibrede beliggende  skylder udj aarlig Landskyld med bøxsel 1 Løb Sm: og 1 H:  sambt over bøxsel till en half Løb Sm:  Strandebarms Presteboel tilhørende  i mod penge 15 rdr:  dat: 22 Decembr: 1713:

 

Publicerit Knud Hagtorsen Tvet af Skaanevigs Skibrede  og Peder Iversen Furreberg af Qvindheretz skibrede, som ForMynder for Iver Hagtorsen Tvett  deris udgivne skiøde till Jon Torbiørnsen Aarvig af Strandebarms Skibrede paa 18 Mrk: Sm: og 1 giedskind uden bøxsell  i Aarvig  tillige med 3de deel i dend paa gaarden beliggende Sougegrund, i mod penge 30 rdr:  dat: 22 Decembr: 1713:

 

1714: 24

 

 

Publicerit dend giorte indvisning paa Kongens anpart Korn tiende her i Strandebarms Skibrede, till Fru Jeheime Raad Tottes, dat: 16: Julij 1714.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne begge Torbiørne RørVig formedelst de sist afvigte waarting var til sagt at holde Ting, men de icke møtte enten med Mad eller dreke  hvor over at Rettens betienter maatte kiøbe sig underholdning,  formodede der fore at de bør anseeis till straf, og at betalle dette paastefnte tings bekostning tillige med foraarsagede omkostning,   indleverede der hos en Memorial til Stifttbefallings Manden med dend der paa fulte Ressolution  dat: 22 Martj 1714:

  og da Sagen Saaledes blef agerit  blef de 2de Mend med Fogden forEenet, at de skulle betalle till Torkild Skielnes som holt tinget, og give Fogden i foraarsagede omkostning 2 rdr:  hvor med Fogden var fornøyet, og Sagen der med ophæfvet

 

 

Dend 16: Julij blef Retten betient paa dend gaard Henanger i Strandvigs Skibrede, hvor da Retten blef betient med eftterskrefne Lougrett, Jon Torkildsen og Jon Jonsen (Jan Jansen) Nedre Bolstad, Winsens Killen, Torgils Giøen, Hans Holdhuus, \og/ Knud Eie,

  Till hvilcken tid Engel og Johanes Henanger ved skrefttlig Stefning hafde ladet stefne opsiderne og Eierne till dend gaard Hatletvet  Elling og Niels, formedelst de vill og har indtrenget sig i deris gaard Henangers Mark, der beiter med deris Fæ og qveg, huggen i skougen  de/nnem/ og deris gaard till Ruin og skade, hvor fore de formeener at det Ved et lougligt skifttes oprettelse  og der eftter gierde at opsette  skall blive Rettet eftter Loug og billighed,  sam/m/e stefning dat: 3 Julij 1713:   men som andre aarsager har hindret den/n/e prosses, saa er det saa lenge og indtill nu bleven opsatt,

  Mendene paa Hattletvet møtte begge toe og vedstod louglig at vere Stefnt,

  de indstefnte Vidner Mickel Asbiørnsen Haaland, Ane Endres datter {Biøndall} Torgilstvet, Ane Johanes datter Biøndall, Svend DragEide og Svend Backe, Jon Biøndall, Erick Backe, Paal Kalvenes, og Lars Paalsen Giedskie  hvilke Citanterne

 

1714: 24b

 

hafde Citeret till at forklare Merker og skiftte i mellem Henanger og Hatletvet, møtte alle sam/m/en for Retten,

  her for uden hafde hafde!! Niels og Elling Hatletvet ladet stefne till Vidne, Siselle Skielbregt, og Ane Ols datter  tilholdende paa Liøtaaen, som ogsaa begge ere tilstede,   Men Citanterne protesterede i mod det Eene Vidne Ziselle Skielbregt, saa som hun er Elling Hattletves Moder og Niels Hatletvetz Stif Moder, hvor fore hun icke heller till Vidne i den/n/e Sag kand antages,

  Der eftter blef sambtlig Vidnerne frem kaldet, og Eeden for dem af Lougbogen med dens forklaring oplæst  og formanet at vidne deris Sandhed i den/n/e Sag, som de og lovede at giøre saa ledes som de siden med Eed vill bekreftte,

  Der eftter forføyede Vj os sambtlig i parternes og Vidnernes nerverelse ud paa Marken  Merker og skiftter at efttersee og siune,  og som ingen Merker till foren befantis at vere oprettet, saa blef Widnerne een hver i sær fremkaldet, og atter formanet at vidne deris Sandhed, og blef først fremesket Citanternis Vidner, og frem kom da for det første

  Mickel Asbiørnsen Haaland  en Mand paa 80 aar, hand forklarede at hand er fød paa Henanger  og hans Sl: Fader Asbiørn Henanger boede der ofver 40 aar, og var Mikel Haaland hieme hos sam/m/e sin Fader paa Henanger till hans alders 24 aar, og i ald dend tid da viste hand at skifttet i mellem Henanger og Hattletvet gik op fra Henanger wandet langst Lone beken, og lige op i et giel kaldes Svarte giellet, og stod i sam/m/e tid en Jerdesgaard langst op fra Lone beken og till giellet, saa langt som Fæ kunde gaa, hvilke Jerdesgaard var et Ret skiftte der nede i mellem Hattletvet og Henanger   Vell brugte og beitede Hattletvets opsidere inden for sam/m/e Jerdes gaard paa Øckeskaaren, men der fore gaf aarlig gresleie till Henangers opsidere, {og} ellers skeede det aldrig uden med Villie og Venskab, og gaar Merket ofven paa Svarte giellet lige op i høyeste Eggen eller Reesett  og naar Mand kom/m/er øverst der op, saa gaar skifttet lige øst eftter fra Svarte giellet till Nons Hougen, og saa følger skifttet lige øst fra Nons Hougen till Midags Hougen, og fra Midags hougen øverst i graa Field Nutten i Miaaskaaren, hvor skifttet mod Markus mod tager,  videre viste

 

1714: 25

 

hand ej at vidne i nogen maade

  Ane Endres Datter Torgilstvet  en qvinde paa 80 aar gl:  forklarede at hun var fød paa Henanger  hendes Fader var Endre Henanger, hun var hieme hos sine Forældre i 33 aar, og i ald dend tid gik Merket lige op fra wandet langst Lon/n/e beken op i gienem Svarte gielet, og siden lige østen eftter Reset og till graa Field Nutten, saa at alt hvis som heldede ned mod wandet tilhørte Henanger, og det som heldede der fra ned at dallen  til kom Hatletvet, forklarede og at fra Lon/n/e beken og op i Svart giellet stod en Jerdesgaard, som skifttede i mellem Henanger og Hattletvet, og viste os garmoen, som endnu siuntis,  Vell brugte og opsiderne paa Hatletvet uden for sam/m/e gaard undertiden, men det leie!! (leiede) de af dennem paa Henanger og gaf aarlig 4 Mrk: danske i Houge leie, ellers kom de der aldrig uden med Minde og Lof af Henangers opsidere,  videre viste hun ej heller at vidne

  Ane Johanes datter Biøndall forklarede at vere en qvinde paa 70 aar  og er fød paa Hatletvet  og der opfød  og hendes Fader Johanes Hatletvet boede der, og hun var hieme hos sine Forældre i 28 aar, og i ald dend tid holt begge gaarders opsidere  saa Vell paa Hatletvet som Henanger  sig eftterrettlig det merke som de holt for sig i dend tid  nemblig af Lone beken og op i gienem Svarte giellet  og stod dend tid et gierde op fra Vandet og till giellet  og merket gik øfverst i Eggen  siden øster ind langst Reeset i Nons houg, Midags houg og ind øverst i graa Field Nutten, og maatte hendes Sl: Fader Johanes Hattletvet give Leie aarlig till Henangers opsidere naar de med deris Creaturer beitede ind om sam/m/e gierde till Øckeskaaren, og maatte det ej skee uden med Henangers opsideres sambtøke, Villie og Vendskab,  videre viste hun ej at vidne

  Svend DragEide forklarede at hand for meere end 20 aar siden Roede paa wandet med Chrestopher Hiortedal, som nu er død, og som de saa kom Roende i mellem Henanger og Hattletvet, da kom de i talle om Merket i mellem Henanger og Hattletvet, da viste og sagde Chrestopher Hiortedal ham at Merket i mellem Henanger og

 

1714: 25b

 

Hattletvet gick fra Lone beken og op igienem Svartte gielet og lige der fra op i Eggen, og stod till foren en Jerdesgaard  som nu vises garmoe eftter  op till Svarte giellet,  videre viste hand ike at vidne i nogen maade

  Svend Backe  en Mand paa 60 aar  forklarede at have tient paa Henanger hos en Mand Ved Nafn Peder Henanger  og det for 40 aar siden, da gik skifttet i mellem Henanger og Hattletvet lige op fra Vandet og langst Lone beken, og op i gienem Svartte giellet, og stod der en gierdes gaard fra Lone becken og op i Svarte giellet, og der fra i øfverste Eggen, siden øst eftter braattene og lige till graa Fieldet i øfverste Nutten, hvor skifttet paa Markus modtager,

  Jon Tom/m/esen Biøndal forklarede at have tient hos Sl: Baar Henanger for 18 aar siden  og det i 1 ½ aar, og var ellers fra og till hos Sl: Peder Henanger i mange aar, og ald dend tid wiste hand at Merket i mellem Henanger og Hattletvet gik fra wandet op i gienen Lonebeken og op igienem Svartte giellet eftter dend gl: garmoe  som der endnu er beliggende, og der fra øverst i Eggen, og siden langst Reeset øster eftter Nons houg, Midagshoug og hen i øverste graa Field Nutten,  videre viste hand ej at vidne

  Paal Helgesen Kalvenes forklarede at hand for 21 aar siden tiente hos Baar Henanger i 5 aar, og i ald dend tid hand saa tiente hannem gik Merket i mellem Hattletvet og Henanger op langst Lonebeken og op i gienem Svartte giellet, og till øfverste Eggen, siden øster langst Reeset till graa Field Nutten, og stod der dend gang en gl: garmoe ofven for vandet og op till Svarte giellet  hvor eftter begge gaarders opsidere sig Rettede,  videre viste hand ej at vidne

  Erick Olsen Backe  en Mand paa 52 aar  forklarede at vere fød og op fød paa Neste gaard  Ved Henanger paa Killen, og hans Fader boede der i 40 aar, og hand var føed paa Hattletvet, og hørte hand tit og mange sinde, sige af sin Fader at skifttet i mellem Henanger og Hattletvet gik fra wandet langst Lonebeken og {pa} op i gienem Svarte gielet, og till øverste Eggen  og siden øster langst

 

1714: 26

 

braattene indtill graa Fieldet,  videre viste hand icke at vidne,

  Lars Paalsen Gietskie forklarede at hand har tient paa Henanger baade hos Ingebregtes Encke Gunelle Henanger, siden hos Johanes ibd:  der nest hos Engell  og er det nu meere end 20 aar siden hand først kom der at tiene, og nu nogle aar har voren der fra, men i ald dend tid hand der tiente  gik skifttet lige op af wandet langst Lone beken op igienem Svarte giellet i Eggen paa Fieldet, siden øster eftter skorrene alt till graa Field nutten,  videre viste hand ej at vidne,

  fleere Vidner hafde Citanterne ej ladet stefne, men formente her med noksom at have bevisligt giort hvor Merker og skiftter i mellem Henanger og Hattletvet er,

  der eftter blef frem kaldet Contra parternes Vidne

  Ane Ols datter, som forklarede, at vere fød paa Killen  og er opfød paa et pladtz Ved Hattletvet  kaldes KraackeVigen, og er nu 56 aar gl:  og i ald hendes tid viste hun at merket i mellem Henanger og Hattletvet gick op fra Vandet i gienem Lonebeken og lige op i gienem Svarte giellet, i høyeste Eggen, og sidend lige øster ind Ved høyeste Reeset og i graa Field Nutten,  hun viste og at Hattletvets opsidere betalte aarlig leie till Henangers opsidere for gresleie naar de det brugte, ellers kom de icke ind forbj dend gl: gierdes gaard som før stod op fra Lonebeken og op i Svartte giellet,  videre viste hun ike at vidne,

  og blef der paa frem kaldet alle Vidnerne  Een hver i sær  som aflagde deris Eed med opragte Fingre, at hvis de haver forklaret om desse Merker ere sandferdigt i alle maader, og de ike Rettere veed at forklare end de vidnet haver,

  hvor fore Vj da baade i Vidnernes og parternes oververelse os fore tog eftter dend opliusning som af Vidnerne giort var  Merker og skiftter at oprette, som skeede i eftter følgende Maade  nemblig

  først skall skifttet gaa eftter alle Vidnernes Forklaring lige op

 

1714: 26b

 

fra Vandet og langst Lone beken i dend dybeste Aal, alt op till Lange skarvet mit i gange Veien, som gaar i mellem Henanger og Hatletvet, hvor der i sam/m/e skarf blef hugget et Kaars,  der fra lidet bedre op  lige udj en houg  blef nedsatt en Steen med Kull under og sine 2de Vidner hos,  der fra gaar Merket bedre op i sam/m/e Line  udj en wase  hvor der i berget blef hugget et Kaars,  noget bedre op  nederst i Svarte giellet uden paa Øckeskaaren  blef nedsatt en Steen med Kull under og sine 2de Vidner hos,  siden gaar skifttet lige op fra sam/m/e steen og op i gienem Svarte giellet till øfverste Eggen i Fieldet  og østen paa sam/m/e giell  paa en Houg kaldes Spensle Hougen  udj et slet berg  blef hugget et Kaars,  i sam/m/e Houg  lidet østen fore  omtrent et Haglskud  udj brunen af et andet berg  blef hugget et Kaars,  lidet lenger øster  udj en houg kaldes Nons Hougen  blef nedsatt en Steen med Kull under og sine 2de Vidner hos,  lidet lenger øster  i sam/m/e Nonshoug  udj et slett berg  blef hugget et Kaars,  endnu lidet lenger øster  westen for Midags Hougen  udj et berg  blef hugget et Kaars,  endnu lidet lenger øster  og vesten i Midags hougen  blef nedsatt en Steen med Kull under og sine 2de Vidner hos,  lenger op og øster  øverst i Midags Hougen  hugget et Kaars udj et berg,  der fra gaar Merket i graa Fieldet  hvor der neden og vesten i Fieldet blef hugget et Kaars,  lenger op og øster i øverste graa Field nutten Nutten!!  blef udj et berg hugget et Kaars, paa hvilken sted Ende skifttet er  \og/ gaar lige i Maaskaar  hvor skifttet mod Markus modtager,  og vedstod Samson Markus self  som og var til stede  at skifttet der er i Miaaskaar i mellem ham og Henanger,  og eier saa Hatletvet Marken paa dend yttre side af sam/m/e Merker  og Henanger paa dend Indre side

  Der eftter forføyede Vj os sambtlig igien hiem till gaarden Henanger  Retten at betiene, og paastod da Engell tillige med Johanes Henanger, at dette nu oprettede Merke i mellem Henanger og Hattletvet Ved Dom maatte stadfestes, og at Elling

 

1714: 27

 

og Niels Hatletvet maatte til findes Dennem den/n/e prosseses omkostning at betalle, saa som de dennem den/n/e trette har forvoldet,

  Elling og Niels Hattletvet formente at de icke har giort der udj u-rett at de har til holdet sig det brug deris Formend for de/nnem/ brugt haver, som er ind paa Øckeskaaren, og der fore paastod at vere frj for dend pretenderende omkostning,

  og som Parterne ej Videre hafde at frem føre, men Citanterne paastod Endelig Dom om alt, saa anføres her med eftter deris May: aller Naadigste Forordnings indhold dend wed den/n/e prosses anvente bekostning  nemblig   Stefningen med det forseiglede papir  4 Mrk: 12 s:   dens Forkyndelse nogle ganger  till sam/m/en 1 rdr:   befalling till Lougrettes Mendene  1 rdr:   Sorenskriverens Eene dags forrettning  2 rdr:   hans 2de dagers Reises bekostning  1 rdr: 2 Mrk:   Fløtting fra hans huus og till Aasteden  2 Mille  3 Mrk: Mand  er 3 Mrk:   hiem igien lige saa 3 Mrk:   de 6 Lougrettes Mends Reise og u-mage  2 rdr:   Tingets holdelse med Fortering paastod Citanterne at nyde 6 rdr:  og beløber sig saa de opreignede omkostninger till penge 14 rdr: 4 Mrk: 12 s:  hvilcke penge Citanterne formente at Elling og Niels Hatletvet bør erstatte og betalle,

  og blef der fore om alt saaledes Kiendt, Dømbt og

afsagt

Effter de Eedtagne widners forklaring  som alle ere Eensteemige  og alle paa en Maade forklarer hvor de gl: Merker og skiftter i mellem Henanger og Hattletvet har voren, hvilke skiftter de og har vist os fra det første og till det siste, saa har Vj ej kundet fra falde sam/m/e widners giorte forklaring og anvisning, Men Merkerne der eftter oprettet, og skall der fore skifttet i mellem desse 2de Jorder gaa saaledes  Nemblig   først af wandet og op eftter dend bek eller Aae som nedrinder  kaldes Lon/n/e becken  langst dend dybeste Aal, og lige der fra op i lange skorvet mit i gange Veien, som ligger i mellem Henanger og Hattletvet  hvor der i sam/m/e berg af os nu er hugget et Kaars, der fra gaar skifttet lidet bedre og lige op udj en Houg  hvor der blef nedsatt een

 

1714: 27b

 

Steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, fra sam/m/e Steen gaar skifttet lige lenger op udj \en/ wase, hvor der udj et berg blef hugget et Kaars, fra sam/m/e Kaars gaar skifttet lige op nederst i Svarte giellet, hvor der mit i sam/m/e giel blef nedsatt en Merkesteen med sine 2de Vidner  fra sam/m/e steen gaar Merket lige op igienem Svarte gielet op till øfverste Ende af gielet  og østen paa giellet  oven paa Eggen  blef der udj en Houg kaldes Spensle Hougen  udj et slet berg {blef} hugget et Kaars, lidet bedre øst i sam/m/e Houg  Omtrent et lidet Hagleskud der fra  blef der udj brunen af et andet berg hugget et Kaars, lidet bedre øster  udj en Houg kaldes Noens Hougen  blef nedsatt en Steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, \endnu/ lidet bedre øster i sam/m/e Noens Houg  udj et slet berg  blef hugget et Kaars, der fra gaar skifttet lidet lenger øster udj, og vesten for Midags Hougen  udj et berg  blef hugget et Kaars, lidet der fra øster i sam/m/e Houg blef nedsatt en steen med Kull under og sine 2de Vidner hos, lenger op og øster  øverst i Midags Hougen  udj et berg  blef hugget et Kaars, der fra gaar Merket lige i graa Fieldet, hvor der neden og vesten i Fieldet blef hugget et Kaars, der fra gaar Merket øverst i graa Field Nutten, hvor der i et berg blef hugget et Kaars, siden gaar skifttet videre lige till Miaaskaar, hvor Skifttet mod Markus modtager, hvilke er Ende paa Skifttet i mellem Hatletvet og Henanger, og Eier saa Hattletvet dend westre part af før omelte Merker  alt fra Vandet og op paa Svarte gielet till øverste Egg, og Henanger dend østre part, og siden Eiger Hatletvet alt fra Eggen oven over Svarte gielet og till graa Field Nutten dend Søre side af Marken, og Henanger dend Nordre og Norderste part, hvilke Merker og skiftter eftter dags skall vere Rette skiftter i mellem Henanger og Hattletvet, hvor eftter begge gaarders Eigere og opsidere sig haver at holde eftter rettlig i alle maader,  Saa haver og begge gaarders \opsidere/  hver eftter sin gaards skyld

 

1714: 28

 

eftter sam/m/e Merker at oprette Jerde fra nederste till øverste  dog Hatletvets opsidere her eftter som till foren u-formeent sin gl: bue wei till Fields, naar \de/ der vill op med sine {Creditorer} Creaturer, og haver de der i mod og self paa gierdet at giøre et Leed og grind, som kand tiene till deris Creaturers nøtte, og om de icke self indbyrdes sig om Jerdes deeling kand forEene, da haver de at søge Lensmanden og Mend som det i mellem dem kand skiftte som Rett er, og siden en hver at holde sin part Ved lige som hand eftter Lougen agter at vill forsvare,  hvad sig omkostningerne angaar, da som Niels og Elling Hatletvet har givet aarsage till den/n/e proses  i det de sig langt lenger ind udj Henangers Mark sig har til Eignet, end som widnerne nu forklare{t}r {haver} skifttet till foren at have veret, \eller som/ og nu skifttet oprettet er, saa betaller de begge tilsam/m/en till Engell og Johanes Henanger der fore udj Penge 9 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

 

Dend 20: Julij blef Retten betient paa dend gaard Tveitt i Qvindheret i Omvigedallen  en Jord Rector Scholæ i Bergen Benificerit, og blef Retten sam/m/e tid betient af eftterskrefne Lougrett, Paal Kierland, Niels Unnerem, Halvor Berge, Harald Kaldestad, Knud Grødstøll og Anders Helvigen  og møtte tillige med Lensmanden i Qvindheretz skibrede  Iver Andersen Helvigen

  till hvilcken tid Olle Tvetten wed skrefttlig stefnemaal hafde ladet Citere Johanes Samsonsen, Olle Larsen, Helge Torkildsen og Jon Johansen Store Omvigen for at over vere en louglig Markegang i mellem deris paa boende gaard  bemelte Omvigen  og gaarden Tvetten, og der at anhøre de Vidner hand om skiel og skiftte har ladet stefne  og om icke Merke, skiel og skiftte kand findes, da at uddeele Tvettens Eiendeele i Fæ og Koe Hage, sambt skougen, og der eftter at Jerde og beite,  hafde og ladet warsle HøyEdelbaarne Hr: Baron RosenCrantz  Fri Herre till det Fri Herskab Rosenthal  som Eiere till Een deel i Omvigen

 

1714: 28b

 

I lige maade Rector Scholæ i Bergen  Mag: Erich a Mønichen, som gaarden Tvetten er Benificerit, saa og Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, at over vere paa deris May: Veigne  som gaarden Tvetten er Eiende,

  Parterne Møtte paa alle sider, paa Hr: Baron RosenCrantzes Veigne indfant sig Monss: Chrestian Bager og Lensmanden Helge Meel, paa Fogdens Veigne møtte Lensmanden Iver Helvig, og Mag: a Mønichen lod ved opsideren paa Tvetten indlevere sit skrefttlige forsett  dat: Bergen d: 26: Junij 1714:

  ingen Vidner var indCiteret paa nogen af siderne, og forklarede Olle Olsen Tvetten, at hand ej allene icke kunde finde nogen Vidner som kand vidne om nogen Merker i mellem hans paaboende gaard Tvetten og Store Omvigen  men ej heller kand vise nogen skiftter eller Merker i mellem desse 2de Jorder, men allene paastod og begierede et lougligt skifttes oprettelse eftter hans paaboende gaards Skyld og Storlighed,

  Monss: Chrestian Bager paa HøyEdle Hr: Baron RosenCrantzes Veigne tilstod gierne at skiftte maatte skee {med}  men paastod at alting Retteferdelig maatte till gaa, saa at dend gaard Tvetten ej meere maatte til skifttes end som dend!! (dens) skyld udkrever, og at alting maatte observeris  baade Markens storlighed i beitter og Skoug, saa Vell som i des godhed paa alle sider.

  Lensmanden Iver Helvig paa Kongl: May: Fogetz Veigne paastod i ligemaade at dend gaard Tvetten ej heller maatte lide nogen skade Ved dette oprettede skiftte, og der paa i lige maade Consenterede at skiftte maatte skee, uden Videre opsettelse eller forhaling.

  Og eftter at parterne i mange maader en hver paa sin side, hafde proponerit hvis de siuntis at vere tienlig till deris Fordeel, Saa foretog Vj os Parterne i wenlighed at forEene, hvilcke {Vj} og eftter lang i mellem handling saaledes bleve forEenede  Nemblig

  Olle Olsen Tvetten og hans eftter kom/m/ere paa gaarden skall alle tider her eftter beholde ald dend skoug af hvad slags det og

 

1714: 29

 

vere vill, som staar paa det støcke Mark som ligger i mellem dend Elf som ned rinder i mellem Hielmeland og Tvetten, og ned till dend store Nye Skræde som nestleden winter udgick og nu Vell synlig er, og det alt fra øverste og till nederste, baad oven og neden for sam/m/e skræde lige udj en Linie, og det for sig allene u-paa ancket, og sig dend saa nøttig at giøre, som en Leilending eftter Lougen giøre kand, og Omvigens opsidere icke nogen tid der at hugge  lidet eller meget, hvor i mod opsiderne paa dend gaard Store Omvigen og deris eftter kom/m/ere, skall for sig allene beholde og nyde all skougen, Neden og Norden for bemelte skræde oppe og nede, alt till skifttet mod Lille Omvigen, og icke nogen, enten de som nu beboer desse gaarder, eller her eftter kom/m/er der at boe, skall giøre dend anden forfang i bemelte skouge i Ringeste maader   Og om  /: det gud forbyde :/  widere skade skulle paakom/m/e paa enten af parternes Eiendeele og skoug, da en hver at tage dend skade som gud i saa maader tillføyer, og dend Eene icke for saadan aarsage noget af dend anden gaards skouge part at pretendere;   Men hvad sig ellers Fæ og Koe-Hougen med beiter og gresning angaar, saa Vell med Fæ, som Hester, Svin og Smaler, da skall ald Hougen her eftter som till foren vere begge gaarder till Fælles nøtte og gafn, og alle slags Creaturer som begge gaarders opsidere kand Eie eller have, saa Vit paa een hver gaards part Fødes  at beite till Fælles, Horn mod Horn og Kløf mod Kløf, dog skall opsiderne paa desse 2de Jorder alle tider  saa lenge deris Creaturer gaar i Hougen  Malke deris Fæ hver paa sin Støll, Olle Tvetten oven for før ommelte Skræde  og Omvigens opsidere Neden fore, og om Fæet paa nogen af siderne kom/m/er eller findes paa enten af Siderne paa denne Skræde, da skall en hver af Fæes Eiere Self Ved sine Folck drive sit Fæ forbj sam/m/e skræde paa hver sin Egen før det Malkes, men des i mellem, før og siden, maa og skall

 

1714: 29b

 

alt Fæet  som sagt er  gaa og beite i Fælles have alle steder hvor det Self løster, og naar de bliver til sinds deris Fæ og Creaturer at drifve til Fields eller till Sætters Mark, da skall dend Eene Følge dend anden baade op og ned, og icke dend Eene før dend anden at drive Fæet op eller Ned, men følges ad, alt eftter Lougens tillhold i dend post,  holder nogen Svin udj Hougen, da skall Svinenes Eier Mend forsvarlig Ringe sine Svin, saa de icke giør skade paa Marken i Ringeste maader, men saa snart dend Eene dend anden {i saa maader} der om advarer, skall dend hvem Svinene Eier  straxst sam/m/e dag der paa Raade boed, og forvare sine Svin og dennem Ringe eller Klure,  Heste  Hopper og saadane Creaturer maa ingen af parterne holde i Koe Haven, saa lenge de icke behøves till gaardernes Winde og Høsting, men de skall gaa i Fieldet, saa snart de der kand tage sin Føde, indtill de till Windens brug fornøden giøris, icke heller maa nogen af Opsiderne holde andre Øger i Hougen om Som/m/eren end de som en hver bruger till sin fornøden Som/m/er Vinde, ej heller at indtage nogen slags Creaturer  Øger eller andre bester, som andres er  i Hougen, uden det skeer med sambtlig deris Villie og tilladelse,  hvad Jerdes gaarden angaar over alt, da forbliver det Ved gl: brug, og en hver holder det Jerde Ved lige som hand hid indtill holdet haver, og skall en hver gaards opsidere tage {det} dend weed som Jerdes Med i sin egen skoug  og ej andenstedtz, og af sam/m/e Skoug Jerdet forsvarligen Ved lige holde, at ej nogen skade i dend fald foraarsages,  Dog er Olle Tvetten og hans eftter kom/m/ere tilladt at maa hugge neden og Norden for Skræden  i dend Mark som nu Store Omvigen er tilfalden  till Jerdes gaardens Vedlige holdelse aarlig 4re Læs Jerdes weed, og det fordj hans egen laad i skougen, saa langt fra Jerdet der nede er beliggende, hvor i mod Omvigens opsidere maa have og beholde det indgierde

 

1714: 30

 

som till foren af Fælles Houge i afgangne Samson Omvigens tid er indgierdet, og de allene at giøre sig sam/m/e indgierde saa nøttig som de vill, dog skall desse Mend paa Store Omvigen der Ved holde Jerdet om sam/m/e indgiersel saaledes Ved Magt, som Rett er, lige som andet lougligt og forsvarligt Jerde, eftterdj det saaledes bliver et Jerde for Tvettens bøe og Eng

  Dend gaard Lille Omvigen som ligger tett Veed desse 2de gaarder, og haver saa liden Houge, at dend umuelig \sig/ {kand} der med kand beHielpe, men alle tider har haftt  og endnu haver  pretentioner paa desse gaarders udMark, og der paa agted at vill stefne, Saa er der om og afhandlet, og af sambtlig opsidere sambtøgt, at gaarden Lille Omvigens opsidere baade nu og alle tider her eftter aarlig aars om Som/m/eren  paa de tider at de andres Fæ er i Hougen  med deris Malcke Fæ ogsaa i sam/m/e Houge \skal/ have 3 ugers beite, og det u-behindret, men med andet Fæ eller Øger maa det ej skee, uden sambtlig de andre opsideres willie og sambtøcke, dog at de i midlertid Malker deris Fæ ved deris egen {bøe} \Jerdes/ gaard  og ej anden stedtz, og naar bemelte 3de uger er Ende  maa de ej meere i sam/m/e Houge med sine Creaturer, uden de andre deris Villie  forblive,

  Ilige maade ere og parterne forEenede at hvis Løfveed som opsiderne paa Store Omvigen foraarsages at hugge oppe udj Marken i mod skifttet paa Tvetten, og det vill ned kiøre, da maa de nedkiøres i gienem Tvettens indgierde  saa som de icke med deris weed andensteds kand nedkom/m/e, dog skall Opsiderne paa Omvigen Self bekoste og lade forferdige paa bemelte Indgierde en grind eller Leed, som de og alle tider Self  og ej Olle Tvetten  skall holde Ved lige, og hvad skade for grindens u-døgtighed foraarsages, det svarer de eftter billighed, og maa de ej heller nedkiøre sam/m/e weed uden paa de tider Jorden er Frøsen og Haard, saa Tvettens Eiendeele

 

1714: 30b

 

og Mark ej der Ved tager skade, og ellers paa andre tider end som melt er maa de ej kiøre,

  Skulle nogen af parterne her i mod i nogen tilfelde forsettlig forsee sig og giøre  eller her i mod handle  det Ringeste nogen af parterne til skade, eller fortred, da skall dend som saadant giør, det vere sig i hvem det vere vill  uden nogen modsigelse  prosses eller trette give till de Fattige i Sognet 3 Voger Hafre Meel  og det saa tit det skeer, hvilcke straf bøder af en hvers Lensmand skall udtages og till bemelte Fattige forsvarligen uddeelis, saa at indted skall feile de jo her eftter i alle maader vill og skall med hin anden leve i ald Kierlig og Venlig Naboeskab, og icke enten i ord eller gierninger give hin anden aarsage till trette og u-eenighed, icke heller maa nogen af dennem drive eller Jage den anden[s] Creaturer fra et sted till et andet, langt mindre i andre maader med hin andens Fæ handlet!! (handle) noget u-sømeligt, under sam/m/e Straf som før er melt, men naar noget i een eller anden maade kunde forefalde, skall dend eene dend anden i Venlighed om sine feil advare  og dend skyldige straxst \Self/ at slae sig till rette uden Knur,  hvilke forEening de sambtlig for Retten med haandebaand sambtøkte, med begier det i protocholen till alles deris eftterrettning maatte indføris, og siden beskreven meddeelis, og at Rettens betiente sam/m/e forEening tillige med dem {vill} med Haand og Seigl vill stadfeste og bekreftte, hvilke deris begiering Vj ej kunde vide at negte, Men at saaledes for Retten passerede haver Vj ogsaa tillige med dem dette forseiglet,

  Og eftter at dette saaledes for Parterne var oplæst, wilde Monss: Chrestian Bager paa HøyEdle Hr: Baron RosenCrantzes Veigne  ej heller Iver Andersen paa deris May: weigne  sambtøke opsidernes forEening angaaende de 4 læs weed som Olle Tvetten var tillat at hugge i Omvigens skoug till sin Jerdes gaards vedligeholdelse

 

1714: 31

 

ej heller det indgierde som Omvigens opsidere der i mod blef bevilget, saa at hvad om de 2de poster er indført, blef med sambtliges sambtøke till indted giort, og skall af beskrivelsen udeladelse!! (udelades)

 

 

Ao: 1714:  dend 25 Julij  blef Retten betient paa dend gaard Østrem i Etne skibrede, tilstede verende Lensmanden Zacarias Silde  med eftterskrefne Lougret, Niels Steene, Olle Larsen, Torben og Johanes Stølle, Aslack og Haacken Rygg,

  Paa hvilcken tid Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen paa Hr: Hans Harbergs  Guds ords tiener till Ulstens Meenighed  hans Veigne  indleverede udj Retten en skrefttlig Stefning over Lieut: {Svave} Johan Anton Svave, till at vere oververende en louglig wurdering og taxation paa denne gaard Østrem, som Oldvald ibd: beboer  skylder udj aarlig Landskyld med bøxsell Sm: 1 ½ Løber  hvilcke gaardepart hos bemelte Hr: Hans  Harberg til underpant er bestaaende for Capital 50 rdr: eftter en obligation dat: 11 Junij 1707:  som før ermelte Lieut: Svave ermelte Hederlig Mand skyldig er, og begierede Kongl: May: Foget at gaarden louglig maatte taxeris, paa dend der eftter kand dømmes Citanten till Eiendom eftter Lougen,

  Lieut: Svave blef paaraabt, men ej møtte, ej heller nogen paa hans Veigne indfant sig till Sagen at svare,

  Iver Østrem og Torben ibd: hiemlede Ved Eed, at de louglig haver forkyndt denne Stefning for Lieut: Svaves siste boepæl her paa gaarden Østrem, men ingen fant de som till denne Stefning paa hans Veigne vilde svare, saa som ingen veed hvor hand er hen Reist,

  Kongl: May: Foget Refererede sig till Lougens tilhold om Stefnemaal over dend som ej hvides hvor er, og formodede at med prossesen maatte fortfaris og gaarden at taxeris, og des taxering at giøris beskreven

 

1714: 31b

 

og indleverede der hos dend før omtalte obligation og Forpantnings bref af Svave till Hr: Hans Harberg udgiven

  Der eftter forføyede Vi os ud, gaardens Huuse og tilliggende Herligheder at besee og siune, og eftter flitig besigtelse befant Vj at dend ej anderledes kand taxeris end hver Løb for 50 rdr:  giør for desse 1 ½ Løber Sm: till sam/m/en 75 rdr:, og beroer saa med widere Sagens forhandling her om, till i Morgen,

 

 

 

Dend 26: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde udj Etne, for Etnes, Fielbergs og Skaanevigs Skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Zacarias Silde og Lars Killisvig  med eftterskrefne Lougrett, Erick Winie, Iver Østrem, Lambregt Grindem, Haldor Haaland, Olle Larsen Stølle, Olle Grønstad, Torben Østrem, \og/ Rasmus Frette, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit dend giorte indvisning i deris May: May:!! Korn Tiende, som før er indført

 

Publicerit Madtz Chrestensen i Bergen  hans udgifne skiøde till Stifttamptskriveren Sr: Severin Seehuus paa 1 pd: og 6 Mrk: Sm: og 2 pd: og 21 Mrk: Koren med bøxsel  i dend gaard Udbiue i Fielbergs Skibrede beliggende  dat: 20de Martj 1714:

 

Publicerit Jon Tomesen Haalands udgifne skiøde paa ½ Løb Sm: i gaard Grønstad i Etne skibrede  dat: 4 Decembr: 1713:

 

Publicerit Sæbiørn Danielsen Stue, Hans Jørgensen Øckeland og Johanes Gundersen Synes  deris udgifne skiøde till Jørgen Andersen Kike paa 20 4/5 Mrk: Sm: i hans paaboende gaard Kike  i mod penge 16 rdr: 2 Mrk:  dat: 23: Decembr: Ao: 1713.

 

1714: 32

 

 

Publicerit Iver SæfverEide paa sin Huustrues Magdele Siurs datters Veigne, Olle Grønstad paa sin Huustrues Giøe Siurs datters Veigne, Claus Larsen paa sin Huustrues Britte Lars datters Veigne  deris udgifne skiøde till Erick Siursen Wicke paa ½ Løb Sm: med bøxsel i Rullestad, hvor af hand self en deel er Eiende, dat: 15 Maij 1714:

 

Hr: Hans Harberg (Horberg) haver Ved Fogden Sr: Olle Larsen haver ladet stefne Lieut: Johan Anton Svave till at anhøre Eiendombs Dom paa dend gaard Østrem, som er pantsett till dend Hederlige Mand for Capital 50 rdr:  for uden Resterende Renter till den/n/e tid, og der fore indleverede udj Retten først sin meddeelte Fuldmagt af Dend Hederlige Mand Hr: Hans Hardberg, dat: Demmesund dend 13de Decembr: 1713:   der nest en obligation og forpantning udj Østrem  som aarlig skylder i Landskyld med bøxsel 1 ½ Løber Sm:   i lige maade dend giorte Taxering paa gaarden Østrem  dat: 25 Julij 1714:   endnu en Specification paa dend giorte bekostning til den/n/e tid, og der fore paastod Dom baade paa Capital  Rente og omkostning, saa Vell for det forbi gangne, som for hvis omkostning nu Ved den/n/e Rett er foraarsaget, sambt og for den/n/e forventtende Doms beskrivelse,  sam/m/e Specification dat: 26 Julij 1714:   og om alt dette var een Endelig Dom begierende, saa at dend Hederlige Mand kunde skee fornøyelse, og indførsel i pantet, saa Vit det kand til streke, sambt og for hvis som pantet ej tilstreker

  Lieut: Svave blef paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans Veigne till den/n/e Sag at svare,

  Iver og Torben Østrem hiemlede weed Eed at de Lieut: Svave her om louglig haver indstefnt,

  Kongl: May: Foget paastod en Endelig Dom till Eiendom paa pantet  sambt paa dend anvente omkostning

  og som ingen videre hafde at proponere, saa blef endelig i Sagen saaledes der om

afsagt

 

1714: 32b

 

Som i Retten fremlegges en obligation og Forpantning lydende paa Capital 50 rdr:  udgiven af Lieut: Johan Anton Svave till dend Hederlige og wellærde Mand Hr: Hans Harberg  sam/m/e Forpantnings bref dat: Bergen dend 11 Junij 1707:  for hvilke Summa med sine Resterende Renter till underpant, pantsatt er, bemelte Lieut: Svaves Eiende gaard Østrem  skylder i aarlig Landskyld med bøxsell 1 ½ Løber Sm:  og af sam/m/e Capital Rester Renter alt fra obligationens Dato til denne tid  som er till sam/m/en 17 rdr: 4 Mrk: 14 s:  og bemelte Hederlige Mand paastaar og begierer Eiendombs Dom paa dette pant,  Da som bemelte Hr: Lieut: Svave ej allene {har} \er/ udebleven med Renterne, men end og sig her fra steden absenterit \haver/, uden till dend Hederlige Mand at giøre Ringeste Rigtighed, hvor over gaarden Østrem eftter dend Hederlige Mands begiering er bleven vurderet og taxerit, og des taxation beløber till penge for hver Løb 50 rdr:  som giør dend Summa for de 1 ½ Løber  75 rdr:  omkostningerne og befindes at vere eftter dend billigste Maade 12 rdr: 3 Mrk:  saa bedrager sig saaledes Capital  Rente og omkostning till 80 rdr: 1 Mrk: 14 s:  for hvilke Capital, Rente og omkostning dend Hederlige Mand Hr: Hans Hordberg her eftter Nyder gaarden Østrem  1 ½ Løber Sm: med bøxsell  till fuld Eiendom fra den/n/e dag, og som at gaarden ej saa meget er af werdj som de fordrende penge og omkostning sig bedrager, saa till døm/m/es Hr: Lieut: Svave at betalle sam/m/e Resterende penge  som er 5 rdr: 1 Mrk: 14 s:  till dend Hederlige Mand inden 15ten dage under execution eftter Lougen,

 

Godskalck Haaland haver ladet stefne Niels Øfvernes for medelst hand skall have først indsatt og slaget hans øger  der nest over skieldet hans børn, aller mest fordj hand skall have Revet ham i skiegget, der fore at bøde eftter Lougen

 

1714: 33

 

haver og ladet stefne Siur Aasbøe till Vidne,

  Niels Øvernes møtte icke, men Lambregt Grindem paa Niels Øverneses Veigne svarede at Niels Øfvernes icke kunde møde den/n/e gang at svare, og begierede der fore opsettelse till neste ting,

  Godskalck Haaland paastod at Niels Øvernes bør svare till Sagen  og begierede at Sagen maatte faa sin Fremgang,

afsagt,

Eftterdj Niels øfver Næs ej negter jo at vere louglig stefnt, men allene Ved Lambregt Grindem lader giøre sin undskyldning {de} ej denne sinde at kand møde, Saa opsettes Sagen till neste ting, {og} hvor da Niels øfver Nes, enten Self eller Ved andre bør svare till Sagen, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Halvor Knudsen Frette og Lars Aslaksen Qvam/m/en, angaaende det skielsmaal, som fra nest avigte Høste ting og till denne tid er bleven beroende, saa møtte ogsaa de 2de Widner Niels Grindem og Niels Tvetten,

  Niels Grindem eftter giorte Eed vidnede at nest avigte Høst i Korn skuren ware de forsamlede paa Øfver Næs udj een slaatte diune, da kom Halvor Frette og Lars Aslacksen Qvam/m/en i ord sam/m/en, og i blant anden talle  som hand nu ej kand mindes, sagde Lars till Halvor og kaldede ham for een Boke tyf,  Videre viste hand icke at vidne, ej heller meere kand erindre,

  Niels Nelsen!! (Nielsen) Tvett eftter giorte Eed vidnede at hand og sam/m/e tid var tillstede paa Øfvernes i een slaatte diuue, nest leden Høst, da hørte hand at Lars Aslaksen Qvam/m/en og Halvor Knudsen Frette kom i ord sam/m/en, og Lars Qvam/m/en skielte Halvor Frette for een boke Rompe, meere hørte hand icke i nogen maade, ej heller meere er widende,

  Halvor Nielsen!! Frette paastod at saadane ord som Lars Aslakensen!! Qvam/m/en talt haver ej bør kom/m/e hannem till æres forkleining, men at Lars der fore bør anseeis till Straf og omkostning

  Lars Aslaksen Qvam/m/en formente at Halvor Knudsen bør svare for dend bok!! (bukk) hand skulle have taget i RyeFylke

 

1714: 33b

 

Fogderie, og mente at det var ej nogen ærlig gierning,

  Der om fremlagde Halvor Knudsen Frette een atest fra Anders Olsen Wanvig og Niels Torkildsen Fattland om sam/m/e bok, hvor udj de self underskylder ham for den/n/e bok med Videre  dat: 28 octobr: 1713:   formodede der fore endnu som før at Lars Qvam/m/en bør bøde og betalle omkostning

  Lars Aslaksen Qvam/m/en formente endnu at eftterdj Halvor Frette har skieldet ham for een Katteru\m/pe, hand og der fore bør anseeis till straf, Men hafde nu ej stefnt noget Vidne, der paa,

Afsagt

Som der befindes at {A} Lars Aslaksen Qvam/m/en med u-sømelige ord har overfaldet Halvor Knudsen Frette, og beskyldt ham for det som hand ej kand bevise, saa bør saadan hans tilleg, ej at kom/m/e bemelte Halvor Knudsen till nogen wanære i Ringeste Maader, Men, Lars Aslaksen Qvam/m/en bør for saadane ord og tilleg at bøde till Fattighuuset i Bergen 2 rdr:  og give Halvor Knudsen i foraarsagede omkostning Een half Rixdaller, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Dend Sag i mellem Olle Udstuen og Helga med Niels Grindem angaaende dend synder slagne baad, som fra nest Vigte Høsteting till nu er beroende, og møtte nu parterne paa begge sider,

  Olle Udstuen formente at Helga og Niels Grindem bør betalle baaden eftter billighed, og der paa begierede Dom,

  Helga og Niels Grindem paastod at Niels Kaldem ogsaa bør varsles her till, saa som hand og var med da baaden blef for u-løket, og naar hand bliver tillige med dem warslet  saa vill og skall de bevise at baaden ej for deris skyld foruløkede, men det skeede ved Olle Udstuens eget Land, og i hans egen hosverelse, og meste aarsage var hans Egne Fester og toug som ej vare gode og sterke, saa var og weirliget saa meget sterkt at ingen kunde berge sig, formodede der fore at de ike kand svare till dend skade, men dend kom/m/er paa Olle Udstuen Self,

 

1714: 34

 

afsagt,

Sagen beroer till neste ting  og haver Olle Udstuen og at indstefne Niels Kaldem til sam/m/e tid, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

 

 

Dend 28: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Bielland for Føyens og Fiere skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef Hougland, med eftterskrefne Lougrett, Axsell Eskeland, Erick Lund Mands Verk, Morten ibd:  Olle Olsen og Anders Larsen Nordhuglen, Størk Hougeland, Henie Rom/m/etvet og Sæbiørn Økeland, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Publicerit dend giorte indvisning \i/ deris May: Korn tiende  Fru Petter Sophia  Sl: Hr: Jeheime Raad Tage Tottes eftterleverske  tilhørende, hvilke till foren her i Protocolen er indført

 

Publicerit dend Caution af Hr: Borg: Falck Larsen og Peder Heiberg udgiven for Fogden Sr: Olle Larsens Fogderies betiening  dat:  (ope rum)

 

Publicerit Mag: Hans Abels udgifne skiøde till Sæbiørn Danielsen Stue paa ½ Løb og 1 Huds Landskyld med bøxsell i gaarden Stue  i mod penge 77 rdr:  dat: 11 Julij 1714:

 

Niels Wihofde hafde ladet stefne Olle Baarsen ibd: formedelst hand skall have fra taget ham en øx, opbrøt hans døre og overfaldet hans qvinde med Videre  som nest avigte Waarting var indført, og opsatt till den/n/e tid, og møtte nu atter Niels Wihofde som paastod at Olle Baarsen bør bøde eftter Lougen og betale ham sine anvente omkostning

  Olle Barsen blef paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans Veigne,

  Lensmanden Tollef Hougland og Størkor Wihofde hiemlede

 

1714: 34b

 

Ved Eed at hand louglig har veret her om inCiterit baade nest avigte Waarting og nu till dette ting, forklarede at de og stefnede hans Fader Baar Wihofde, men ej heller møtte, og forklarede Lensmanden at den/n/e indstefnte Olle Baarsen bekiendte for hannem og Størker Wihofde at have taget øxsen, og ej vill levere øxsen till bagers førend ham igien af Niels Wihofde blifver tilbage leveret en Hatle Kiep, som hand har taget fra ham,  det sam/m/e forklarede og Størker Wihofde i alle maader,

  Niels Wihofde paastod Dom till Straf over Olle Baarsen Wihofde, og till sin øxses till bage levering  sambt og till omkostnings erstattning

afsagt,

Som nu Olle Baarsen Wihofde 2de gange louglig har veret Citerit, og ej møder, ej heller nogen paa hans Veigne, og hannem dog over bevises at have paa en u-søm/m/elig maade bort taget en øx fra Niels Wihofde, og dend siden beholden,  Saa tilfindes hand her med at til bage levere till Niels Wihofde dend hannem fra tagne øx inden 15ten dage, eller og for dend betale penge 3 Mrk:, og der for uden at bøde till de Fattige i Sognet for saadan adfer 3 rdr:  og give til Niels Wihofde i foraarsagede omkostning 4 Mrk: 8 s:  alt inden dend tid og under dend adfer Lougen om formelder.

 

Hr: Borg: Falck Larsen paa Sr: Hans Skrøders Veigne haver ladet stefne Olle Hukenes, Frans SveeEn, Trøls (Trols) Løfaas og Halvor Kind, till at betalle de Huuse penge som de till bemelte Skrøder er skyldig for et Huus som de self tillige med dend ganske Almue i Findaas gield har {betalt} kiøbt og till Prestegaardens fornødenhed foræret, nemblig en hver Mand 1 Mrk: 8 s:   og paastod Hr: Borg: Falck Larsen Dom till betalling for sam/m/e penge tillige med omkostning,

  bemelte 4re Mend blef paaraabt men ingen af dem møtte till Sagen at svare

 

1714: 35

 

  Lensmanden hiemlede Ved Eed at de 4re Mend louglig er Citerit, hvor fore dem paalegges till neste ting at møde,

 

Dend Sag i mellem Micel Busk i Bergen og Willum Svendsen ØkelandsVaagen angaaende dend obligation  som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu paa Mikel Buskes Veigne Andreas Kolderup, som begierede Dom paa Capital, Rente og omkostning,

  Willum Svendsen Økelands waagens qvinde Marte Økelands vaagen møtte paa sin Mands Veigne, og svarede at hendes Mand siden har voren i Bergen og talt med Mikel Busk, og lovede Mikel Busk at slae sig till rette, men ej hafde nogen bevis der fore,

  Andreas Kolderup paastod Dom eftter obligationens indhold

afsagt

Som Mickel Busk lader i Retten fremlegge en obligation af Willum Svendsen till hannem udgiven  lydende paa Capital 60 rdr:  dat: 31: octobr: Ao: 1711:  Saa till findes Willum Svendsen her med sam/m/e penge till Mikel Busk inden 15ten dage at betalle, tillige med foraarsagede omkostning 2 rdr: under execution eftter Lougen,

 

Arne Østevold af Waags Skibrede hafde ladet stefne Willum Svendsen Økelands waagen med skrefttlig stefning for Een deel løsøre eller anden boeskab som hans Søn Tom/m/es Arentsen hafde leveret hans datter Marie Willums datter, at giem/m/e og i forvaring at have, det at til bage levere, eller der fore at betalle,  sam/m/e Stefning dat: Østevold dend 18 Junij 1714:   og paastod Jørgen Wernøen Dom till at Willum bør levere till bagers hvis hand i saa maader har annamet,

  Willum Svendsen Økelands waagens qvinde møtte till Sagen at svare, og indleverede i Retten et skrefttlig indleg paa slet papir, som ej kunde antages, i lige maade en Reigning uden dato,

 

1714: 35b

 

  Jørgen i Wernøen begierede Copie af hvis Willum Økelands Vaagen har leveret i Retten, og der hos opsettelse till neste ting,

  hvor fore Sagen beroer till neste ting, og skall da gaaes Videre hvis Rett er.

 

 

Dend 28: Julij blef holden et aparte Ting paa dend gaard Bielland i Føyens skibrede, hvor da Retten tillige med blef betient af Lensmanden i sam/m/e skibrede  Næll Hysingstad,  Størk Hougland og Siæbiørn!! Øckeland,

  Hvor da Tolderen Sr: Chrestian Flores hafde ladet stefne en Skaadsk Skipper Ved Nafn Alixander Binning af Ste: Andras udj Skaattland  her hid kom/m/en med sit førende skib eller Hukert  Margreta kaldet  dregtig 22 Lester, kom/m/en fra Bergen, og det formedelst hand skall have u-angivet i sit skiberom inde(?) 30 stk:er Kardavan!! (Karduan) skind, hvor fore Tolderen dennem skall have antaget og paa ToldCam/m/eret oplagt, med paastand at bemelte skipper ej allene sam/m/e skind skall have forbrut, men end og der for uden betalle deris May: Told eftter Toldrullens tilhold, sambt og dend paa gaaende omkostning,   indleverede der hos skipperens angivelse  dat: Sundhords ToldCam/m/er dend 18 Julij 1714:   Iligemaade anviste de fordulte Kardevanskind, som hand begierede at maatte taxeris og wurderis, for der eftter skipperen at svare deris May: Told, med Videre som till hans Regenskaber fornøden giøris,

  Skipperen Alixander Bining møtte for Retten og tilstod at sam/m/e skind var udj hans Skib, og at de ej var angiven, saa og forklarede at have kiøbt dem i Bergen hos en Kardevand bereder der, og ej haver ført dem andenstedtz fra, uden allene fra Bergen  hvor paa hand erbød sig at giøre sin Eed,

  der paa besaag Vj bemelte 30: Kardevands skind, som baade var smaa, og mesten deelen i synder, med mange huull paa  saa at et hvert skind ej kand vere meere af werdj end 1 Mrk: danske  giør for alle 30: skind 5 rdr:

 

1714: 36

 

  Tolderen Sr: Flores paastod Dom till bemelte skinds Confischation, og at skipperen der for uden maatte til døm/m/es at betalle deris May: Told, saa Vell som foraarsagede omkostning,

  Skipperen Alixander Binning hafde indted her i mod till sin befrielse at proponere eller at indgive   og blef der fore i den/n/e Sag saaledes her om

afsagt,

Eftterdj Skipper Alixander Binning befindes at hafve haftt udj sit førende skib 30 Kardevand skind  hvilke skind hand udj sit skib u-angiven har ladet beligge, og de der eftter af Tolderen Sr: Chrestian Flores er ertappet,  Saa bør sam/m/e skind at vere Confisqverit, og till deris May: {at vere} hiem falden  og Skipperen der af at betalle deris May: Told eftter Toldrullens formeld, sambt og at betalle till Tolderen i foraarsagede omkostning tillige med denne Doms bekostning udj alt 4re rdr;  og det inden 3de Solle Merke under excecution eftter Lougen,

 

 

Dend 31: Julij blef holden Retten paa Findaas Prestegaard i Sundhords Fogderie  oververende som Retten betiente eftter skrefne Lougrettesmend, Næll Hysingstad  lensmand i Føyens Skibrede,  Størk Hougland, Daniel Stue, Sæbiørn Økeland, Erick Lund Mands Verk og Morten ibd:  Eedsorne Lougrettes Mend sam/m/estedtz, dog alle af Storøens Prestegield,

  Paa hvilcken tid dend Hederlig og Meget wellærde Mand Hr: Jesper Omsen hafde ladet Citere Hr: Hans Wadbeks Enke, for at ofver vere en louglig besigtelse paa Prestegaarden Findaases Huuse, og till des Reparation at svare, sambt og at betalle dend der Ved foraarsagede omkostning,   i lige maade ogsaa ladet kalde 2de Mend af hvert Sougen i Kaldet, sam/m/e besigtelse at oververe,  saa som af Moster Sogn, Lars Otterøen og Toer Tottland,   af Bremnes Sogn  Tosten Alsvaag og Paal Støttland,   af Bim/m/el sogn, Rasmus Holme og {R..} Aasmund Wuorland,   af Svens Sogn  Halvor Kind, og Gulik Røe, hvilke alle møtte,  saa møtte og Preste Enken self  Marie Hellen Grott, men hendes Lougverge Jacob Jensen Brose møtte icke,

 

1714: 36b

 

dog vedstod Enken louglig her om at vere indstefnt,   Sogne Presten indlagde udj Retten deris HøyEdelbaarenhed Hr: Stifttbefallings Mand Undals ordre till den/n/e besigtelse  dat: 2 Junij 1714:

  Hr: Jesper Omsen der paa begierede at Huusene maatte vorde besigtiget og dessen brøstfeldighed at opteignes, og siden der om forsvarligen døm/m/es, hvor fore Vj og eftter saadan omstendighed begaf os ud  Huusene at siune og besigtige, hvilke huusers brøstfeldighed befantes som eftter følger

  1:  Daglig stuen, med der hos, Am/m/estuen og 2de Cam/m/erre  vill forbedres med eftterskrefne,  paa Stuen vill till Tages forbedring 6 Voger Næfver á 12 s:  er 4 Mrk: 8 s:   over Am/m/estuen fattes 5 Skaatt spærer  4 ½ al: lang  á 2 s:  er 10 s:   et udsolle træ  10 allen lang  for 5 s:   3 Skallebord till Troe  6 s:   till taget 4 V: Næfver á 12 s:  er 3 Mrk:   till bordtag 1 tylt bord for 1 Mrk: 8 s:   paa enden af sam/m/e huus till bordtag  3 bord for 6 s:   till Vindues Carm/m/er og Ram/m/er, sambt og Winduerne i sig self  som nu ganske er borte  vill koste med bord og alt 1 rdr:   udj det Eene Cam/m/er vill et Nyt windue for 4 Mrk:   till bord omkring Vinduerne  1 Mrk:   paa dend østre side till torfhald 16 al: tømmer for 12 s:   arbeidsløn alt dette Huus at forbedre  2 Mand i 4re dage, hver Mand hver dag paa sin eegen Kost 1 Mrk: 4 s:  er 5 Mrk:  og er saa dette Huuses brøstfeldighed udj alt 4 rdr: 3 Mrk: 7 s:

  2:  Det Huus Skallen (Skollen?/Skålen?) kaldet  vill forbedres paa Taget med 6 V: Næfver á 12 s:  er 4 Mrk: 8 s:   Ram/m/er og Ruder i Vinduerne for 2 Mrk:   till bordtag paa dend Søre side vill 2 tylter bord á 1 ort  er 3 Mrk:   paa dend Nordre Side 1 tylt bord for 1 ort,   till Luger for Vinduerne at Reparere  1 tylt bord for 1 Mrk: 8 s:   Skaarsteenen vil forbedres med Kalck og anden fornødenhed med 3 Mrk:   arbeidsløn  2 Mend i 8te dage  hver Mand om dagen paa sin egen Kost  20 s:  er 3 rdr: 2 Mrk:   og er saa dette huuses Reparation 5 rdr: 5 Mrk: 8 s:

  3:  Høeladen er god i alle maader  undtagende paa Taget vill till forbedring 3 Voger Never á 12 s:  er 2 Mrk: 4 s:

  4:  Een anden liden Høelade fattes icke heller noget  uden till Taget 1 Vog Never for 12 s:

  5:  Een liden hestestald  vill forbedres udj alt med tag, bordtag og arbeidsløn for 2 rdr:

  6:  Floren vill ganske nedrives  saa som Tøm/m/eret paa dend eene side ganske er forraadnet, hvor fore hun igien vill opbygges, og till hielp till forige gl: som till deels kand bruges  vill 1 tylt og 2 stoker  13 allen  tøm/m/er á 2 rdr:  er 2 rdr: 2 Mrk:

 

1714: 37

 

4 bielcker á 11 allen lang  for 3 Mrk: 12 s:   Never till taget vill 16 Voger á 12 s:  er 2 rdr:   4re torfhald for 1 Mrk: 8 s:   broen vill forbedres med Huun og underslag for 4 Mrk:   arbeidsløn udj alt 9 rdr: 2 Mrk:  er saa dette Huuses Reparation 15 rdr: 1 Mrk: 4 s:

  7:  Smalle Huuset vill forbedres med 8 bord til bordtag for 1 Mrk:   till troe 3 tylter bord for 4 Mrk: 8 s:   till Spoen paa Taget og till arbeidsløn udj alt 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:   till sam/m/en paa dette Huus 2 rdr: 1 Mrk:

  8:  Borgestuen vill forbedres till gulf med 2 tylter og 2 bord  á 1 ort  er 3 Mrk: 4 s:   gulf i svalen vill forbedres med 1 tylt bord for 1 Mrk: 8 s:   till taget 8 V: Never for 1 rdr:   2 torfhald for 6 s:   6 bord till brun(?) (brue?) troe for 12 s:   tilgaaser i Stuen under gulvet  8 s:   arbeidsløn  2 Mand i 3 dage  hver Mand hver dag 20 s:  er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:  og er saa paa dette huus 3 rdr: 1 Mrk: 14 s:

  9:  Ildhuuset fattes 1 Spære for 4 s:   till bordtag 3 tylter huun á 10 s:  er 1 Mrk: 14 s:   till windskeer 3 bord for 6 s:   Næfver till øfsing  3 V: for 2 Mrk: 4 s:   2 faufner Spoen til taget for 1 rdr:   arbeidsløn  2 Mand i 3 dage  1 rdr: 1 Mrk: 8 s:  og er saa brøstfeldigheden paa dette Huus 3 rdr: 3 Mrk: 2 s:

  10:  Nøsted vill forbedres paa Taget med Never og arbeidsløn for 3 Mrk:

  11:  Een Nye Stue som sambtlig dette Preste gields Almue har kiøbt af forige Sogne Prest Hr: Hans Ranfsbergs Enke Marie Cronmon  og der fore givet hver Mand 1 Mrk: 8 s:  og af dennem till Preste gaardens fornødenhed foræret, er i sin lengde 13 allen og bred 12 all:  der hos een svale, sambt eet Cam/m/er oven paa med eet taarn, sam/m/e huus vill forbedres paa Tornet!! (Taarnet) og Cam/m/eret med 4re Render  vill koste 2 Mrk:   4 Kiøller op eftter taarnetz Kanter vill koste 4 Mrk:   2 Voger Never 1 Mrk: 8 s:   till Luger for winduerne for Stuen i sig self vill 5 tylter og 2 bord  er 1 rdr: 1 Mrk: 12 s:   beslag till Lugerne udj alt som nu fattes  1 Mrk:   arbeidsløn 1 rdr:   till sam/m/en sam/m/e Huus 4 rdr: 1 Mrk: 4 s:

  Fleere Huuser fantis ej paa Prestegaarden som gaarden var till Hørende, undtagen {et} en Tiende boe, som indted fattes, og bedrager sig saa ald gaardens Huusers brøst feldighed till penge 41 rdr: 5 Mrk: 7 s:  hvilcke brøst feldighed Sogne

 

1714: 37b

 

Presten paastod at Almuen bør svare og betalle,

  Almuen  som var tilstede af alle 4re Sogner  der till svarede og formente, at de ej kand eller bør svare nogen Reparation paa noget Huus, saa som de till dend Sl: Mand Hr: Hans Vadbek har betalt till Huusernes Vedlige holdelse aarlig 4 s: af hver Mand i alle 4re Sogner, hvor fore de paastod at Enken bør svare og betalle hvis nu paa Huusene er paalagt

  Preste Enken med hendes Søn Bertel Wadbek formente at det nye Huus som Almuen har kiøbt af forige Preste Enke Marie Cronmon, og till Preste gaardens Nøtte foræret  icke ved kom/m/er hende eller hendes Sl: Mand at Reparere, tj først var det eet huus som Preste gaarden ej før vedkom, for det andet, saa har det staaet i tvils maal om huuset Prestegaarden skulle til høre, indtill nu for ½ aars tid siden at deris Høy Edelbaarenhed Stifttbefallings Manden Resolverede at Almuen det eftter deris egen accort skulle betale, tj Almuen under tiden sagde at de ej Huuset ville betalle, og undertiden at det ville kiøbe, formente der fore hvad brøst feldighed der paa nu er, bør kom/m/e paa Almuens egen forsvar  og ej paa hende, som slet indted med huuset har haftt at skaffe,

  de tilstede verende Almue tilstod at det i lang tid har staaen i tvifls maal om Huuses Kiøb,

  Preste Enken tillstod ellers at hendes Sl: Mand i ald sin tid har oppebaaret af Almuen for Huusenes Reparation paa Preste gaarden aarlig af hver Mand 4 s: danske, hvor fore Sogne Presten da formente at Enken bør svare og betalle desse besigtede Huusers brøstfeldighed,

  ellers findes paa Preste gaarden som den forige Sogne Prest  Sl: Hr: Hans Wadbek  self til kom/m/er og Eiede eftterskrefne Huuse  Nemblig,

  1:  Kiøkenet Ved dagligstuen  sambt det der hos bestaaende waskerhuus,

  2:  Een Svalle i mellem dend daglig stue og dend store Nye Stue, som Almuen kiøbte og Preste gaarden har foræret,

  3:  et Stabur bøgt oven paa Tiende boeden

  4:  en Fiske Siaa

  5:  een Qvern med sit og Redskab,

 

1714: 38

 

  og som ingen af Parterne videre hafde at indføre eller at proponere, saa eftter deris May: aller Naadigste Forordning Specificeris dend omkostning som der paa Ved Sorenskrifveren og Mend till kom/m/er, eftter aller høyst bemelte Forordning  nemblig,  Sorenskriverens 2de dages Reises bekostning  1 rdr: 2 Mrk:   hans Fløting  3de Mand fra hans Huus till Aasteden  som er 5 Miille  hver Mand for hver Miil 8 s:  er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:   lige saa til bagers igien  1 rdr: 1 Mrk: 8 s:   dend Eene dags Forrettning 3 rdr:   for Dom/m/ens beskrivelse med det forseiglede papir og Forseiglings penge  1 rdr: 3 Mrk: 12 s:   Lensmanden  2 Mrk:   de andre 5 Mand hver 20 s:  er 1 rdr: 4 s:  er udj alt 9 rdr: 5 Mrk:  hvilcke Enken alt sam/m/en er eftter given  undtagende Lensmanden og Mendene med det forseiglede papir till Dom/m/ens beskrivelse  2 rdr: 12 s:

  Sogne Presten Hr: Jesper Omsen eftter gaf Enken og alt hvis hand i andre maader paa den/n/e besigtelse kunde have bekostning, det vere sig enten med Stefnemaal, Mad eller dreke, eller og i andre maader kunde vere indgivet, men allene paastod Dom till Huusernes brøstfeldige Reparations bekostning eftter dend giorte besigtelse,

  hvor fore der udj saaledes blef Dømbt og

afsagt

Eftterdj at Encken  Mad: Sl: Hr: Hans Wadbechs  self tillstaar, at bemelte hendes Sl: Mand i hans tid, har oppebaaret af Findaases Preste gields Almue aarlig af hver Mand till Huusernes Ved lige holdelse 4 s: danske, Saa bør hun og at betalle sam/m/e Huusers Aaboed  som nu eftter besigtelsen sig [beløber] till 37 rdr: 4 Mrk: 3 s:  tillige med dend omkostning till besigtelses Mendene og det Forseiglede papir till Dom/m/ens beskrivelse  som er 2 rdr: 12 s:  udj alt bedragende till 39 rdr: 4 Mrk: 15 s:  og det till dend nu verende Sogne Prest  ærverdige Hr: Jesper Omsen  inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

  Men hvad sig det Nye huus  som Almuen har kiøbt og till Preste gaardens nøtte foræret  des Reparation angaar  som sig bedrager for uden dend Summa som melt er till 4 rdr: 1 Mrk: 4 s:  da som det i saa lang tid har staaen i tvifls maal om huuses Kiøb og betalling  som agterne udviser, saa frj Kiendes Preste Enken for des brøst feldighed at til svare, Men Almuen bør sam/m/e penge self till Sogne Presten inden

 

1714: 38b

 

foromelte tid og under sam/m/e adfer betalle, og Sogne Presten da der eftter Self Huuset  saa vit nu findes fornøden  at Reparere som forsvarligt,

 

 

Dend 13: Aug: blef Retten betient paa dend gaard Eitzvaag i Fiere Skibrede, hvor da eftter skrefne Lougrettes Mend møtte som Retten betiente, saa som, Tollef Hougland  Lensmand,  Aadne Flaaden, Baar og Torgier Enstavold, Tom/m/es Tvette og Anders Hoepe,

  Hvor da JordEiegeren til sam/m/e Jord  Mag: Hans Abell  hafde ladet stefne opsiderne Erick Klemensen, Olle Olsen og Olle Samsonsen, formedelst de sambtlig skall have hugget, i deris bøxslede gaards skoug meere end Lougen dennem tillader, og der fore en louglig besigtelse begierede  og hvad som findes meere at vere hugget end de med Rette bør, sam/m/e da bør vere forbrut, tillige med Skadegield og Lannom!! (Landnåm) eftter Lougen,   paa bemelte Eieres Veigne Klokeren till Tysnes  Hans Hansen, og paastod at Skougen maatte siunis, des Hugster hvad hugget er i 3 aar opteignes, og naar det er skeed, ville hand siden giøre sin i Rettelse som hand siunes, sin principal tienlig og fornøden,

  Leilendingerne møtte alle 3:  og formente at de ej meere hugget haver end de eftter Lougen er tilladt, og der fore gierne besigtelsen tilstede,

  der eftter begaf Vj os till skougen  desse 3de nest forbj gangne aars Hugster at see og siune, og eftter flitig granskning befandt Vj at vere hugget Soug tøm/m/er 13 tylter  og 2 stuer som var till Sougtøm/m/er tienlig, der fra af gaar 18 trær som JordEigeren self hafde givet forlof at hugge, saa som Knud Sæbøe 11 trær  og Olle Nordhuglen 7 trær  bliver igien 12 tylter og 8 stocker, hver tylt beregnet till 1 rdr:  er 12 rdr: 4 Mrk:   14 allen bielker fant Vj at vere huggen 2 tylter, hvilke alt er forbrugt till Huusernes Reparation, og der fore ej kand taxeris,   12 allen bielker  10 tylter og 7 stk:er  der af fra gaar som till Huusernes forbedring er andvent  1 tylt og 1 stok, bliver i gien naar 13 bielker paa hver tylt Reignes, tj det saa ledes till skiberne maa leveres 8 tylter og 10 bielker  for hver tylt 4 Mrk:  er 5 rdr: 4 Mrk: 6 s:   9 allen bielker  3 tylter og 3 bielker  á tylten lige saa 13 paa hver, 2 Mrk:  er 1 rdr:   meere fant Vj ej at vere huggen, og bedrager sig saa

 

1714: 39

 

desse 3de aars hugster till penge 19 rdr: 2 Mrk: 6 s:  og som gaarden i Sig Self er skyldende udj Landskyld 4 Løber Sm: og 1 tønde Koren  hvor af Erick bruger dend halve deel, og begge de andre Mend dend anden halve deel, een hver af dem ¼ deel, saa er dend aarlig Landskyld der af 11 rdr:  giør tilsam/m/en i 3 aar  33 rdr:

  Opsiderne paastod at de bør vere frj for Mag: Hanses tiltalle  saa som de eftter Lougen er bevilget at hugge till helten af Landskylden, tj Louved skoug er ej for dem at faa, uden med allerstørste bekostning,

  Klokeren Hans Hansen paastod at de slet indted bør nyde af tøm/m/er eller furre skougen, naar de faar og kand faa brendeved at selge saa meget som dend halve Landskyld er,

  og som parterne ej meere hafde at proponere, saa anføris de paa den/n/e prosses anvente bekostninger  saa som Sorenskriverens Reises fortæring  4 Mrk:   Rors Folkenes Løn 1 rdr:   hans Eene dags forrettning  3 rdr:   Lensmanden for at stefne med de 2de Mend  1 Mrk: 8 s:   de 6 Mend i dag deris u-mage  hver 1 Mrk:  er 1 rdr:   Hans Kloker pretenderede for Mag: Hans Abels u-mage og fløting med Videre den/n/e hans Reises fortæring  2 rdr:  og er saa alle omkostninger in allis 7 rdr: 5 Mrk: 8 s:  og paastod Klokeren at opsiderne sam/m/e omkostning bør betalle,

afsagt

Som der befindes at de 3de opsidere paa gaarden Eitzvaag  Erick, Olle Olsen og Olle Samsonsen  haver hugget i desse 3de nest forbi gangne aar  for uden hvis der er paa deris huuser anvent, og af andre eftter Eigerens tilladelse hugget  Soug tøm/m/er 12 tylter og 8 stocker  hver tylt for 1 rdr:  er 12 rdr: 4 Mrk:   10 tylter og 7 stk: 12 allen bielker  hver tylt 4 Mrk:  er 5 rdr: 4 Mrk: 6 s:   3 tylter 9 allen bielker  á 2 Mrk:  er 1 rdr:  till sam/m/en i penge 19 rdr: 2 Mrk: 6 s:   deris Landskyld af dend heele gaard er aarlig 11 rdr:  giør i 3 aar 33 rdr:  og Lougen bevilger dem at maa hugge till deris halve Landskyld  som er i alle tre aar 16 rdr: 3 Mrk:  saa er der dog meere hugget end Lougen tillader  2 rdr: 5 Mrk: 6 s:  hvor af de og bør betalle Landnam eftter Lougen 1 Lod Sølf  som er 3 Mrk:  giør till sam/m/en 3 rdr: 2 Mrk: 6 s:  hvilke de inden 15ten dage bør betalle till deris JordEigere Mag: Hans Abel  tillige med foraarsagede omkostning 6 rdr:  hvor af Erik betaller dend halve deel, og de andre 2de dend anden halve deel, under adfer eftter Lougen,

 

1714: 39b

 

 

Dend 6 octobr: blef Retten betient paa dend Gaard SkogsEide i Strandvigs Skibrede, udinden een 5te Stefne mellem Olle og Morten SkogsEide, Contra Niels ibid:  angaaende een deel Nødders plokelse i bemelte gaards tilliggende skoug  og der om indleverede Morten SkogsEide paa Egne og sin Fader Olle SkogsEides Veigne, deris skrefttlig stefning dat: 1te Octobr: 1714:   og blef Retten betient sam/m/e tid af eftter skrefne Lougrettes Mend, Jon Nortvet, Hans Kleppe, Torben og Johanes Skaattun, Niels og Elling Hattletvet, saa var og tilstede Lensmanden i Strandvigs Skibrede  Jon Andersen Haavig.

  Citanterne hafde og ladet stefne till Vidne i Sagen  Erick Backe og Svend ibd:  som louglig giorde Forbud hos Niels SkogsEide  ej at ploke Nødder før end Sagen kom/m/er till Ende, hvilcke Mend var til stede, og eftter giorte Eed vidnede de begge at de eftter Olle og Morten SkogsEides begiering gick till Niels SkogsEide, og Forbød ham at hand ej ville eller motte ploke Nødder i Skougen førend de ved Loug og Dom blefve adskilte, Men Niels svarede dem da, at hand hentede Nødder alligevel till Loug og Dom skillede dem ad,   Morten SkogsEide  som og var med dem, sagde sam/m/e tid till Niels SkogsEide, at hand ville Reise till Sorenskriveren og faa at vide hans leilighed till at kom/m/e paa Aasteden, Men Niels svarede at hand hentede alligevel, saa som Jorden og Nødder skougen till foren i mellem dem har voren skifttet  og der eftter holder hand sig till Retten dem adskiller,   og vedstod Niels at hand plokede Nødder i skougen eftter at Forbud skeede, indtil hand blef Stefnet, men siden slet indted,

  endnu hafde Morten og Olle SkogsEide ladet stefne eftter skrefne Vidner  Nemblig, Magdele Ols datter  tiener Niels SkogsEide, Engel Andersen Meehuus, Svend og Erick Backe, Størk DragEide og Anders Andersen Meehuus, hvilke alle nerverende var tilstede,   i lige maade stefnet Ane Gunders datter  tiener hos Olle SkogsEide,

  Magdele Ols datter eftter giorte Eed vidnede at som hun har tient her paa gaarden hos Niels SkogsEide i 4re aar, og i desse 4re aar har der voren ploket  for uden dette aar  2 aar, saa som i foleden aar, og aaret der føre, og alle tider har en hver af opsiderne ploket Nødder i sin Egen part, og ej dend Eene hos

 

1714: 40

 

dend anden, saa som Nødder skougen, saa vit Nødder er at ploke  de/nnem/ i mellem deelt er, og har aldrig enten Niels ploket i deris skoug, ej heller Olle og Morten i Nielses part, men dog kand hun ej sige andet, end at med hugster till brendeveed er der paa begge sider gaaen ymes, saa at hendes Huusbond ej kand vere frj jo under tiden at have hugget tør Hattell at brende med meere,  widere viste hun ej at vidne i nogen maade,

  Engell Andersen Meehuus eftter giorte Eed vidnede at hand icke ved Rettere end Nødder skougen jo er deelt begge parter i mellem, og aldrig ved at nogen af parterne har {hugget} ploket Nødder i dend andens part, men altid har en hver ploket i sin egen part, som de/nnem/ till foren tillskifttet er, og for 2 aar siden fick hans qvinde forlof at ploke af Niels SkogsEide Nødder i hans part, og der udj hafde Oluf SkougsEide slet indted at sige i nogen maade,  ellers hvad deris hugster i i!! Hatle skougen angaar, da kand hand icke vide hvorledes de der med har forholdet sig, saa som hand nok ved, at der med har gaaen ymes, saa at dend Eene har hugget i dend andens Mark,  widere hafde hand ej at vidne,

  Svend Backe eftter giorte Eed vidnede at hand veed at saa vell Olle og Morten SkogsEide som Niels SkogsEide, altid naar Nødder er falden  een hver har ploket dem i deris egen Mark, saa som Nøder at ploke de/nnem/ til foren er i mellem deelt, men hvorledes at hugsteren har voren, det ved hand ingen beskeed om, i Ringeste maade,  widere viste hand ej at vidne

  Erick Backe eftter giorte Eed vidnede at hand veed at Nødder skougen er skiftt parterne i mellem  og at de alle tider naar Nødder falden er  har en hver af dem ploket paa hver sin part, og ej dend Eene hos dend anden eller og till felles, men hvorledes at hugsteren falder  ved hand icke, uden hand saag en gang at Niels sin {Sko} dreng kom hiem kiørende med et Læs tør Hattel af Olle SkogsEides part, ellers fik hand for 2 aar siden forlof af Niels SkogsEide at ploke Nøder i hans partes skoug, og der paa ankede hverken Olle eller Morten i nogen maade,  videre viste hand ej at vidne i den/n/e Sag

 

1714: 40b

 

  Størk DragEide eftter giorte Eed vidnede at for 13 aar siden tiente hand her paa SkogsEide  først hos Olle, og siden hos Niels SkogsEide, da plokede de alle sam/m/en Nødderne til felles, i ald skougen, men siden for omtrent 10 aar siden  har de deelt Nødder skougen i mellem sig, siden dend tid har de ploket en hver i sin part, men hvorledes de nu siden har hugget i skougen, enten dend er till felles eller deelt  der om ved hand ingen forklaring at giøre i nogen maade  icke heller ved hand meere i den/n/e Sag at vidne,

  Anders Andersen Meehuus  som nu tiener hos Morten SkogsEide  Ved Eed forklarede at hand har tient  her paa gaarden paa 5te aar, og altid naar Nødder er falden  har en hver af parterne ploket i sin tilskifttet skoug  og ej till felles, men hvad hugsteren angaar  da har Niels tit hugget udj hans Huusbons!! Olle og Mortens part,  widere ved hand ike at widne

  Endnu hafde Niels SkogsEide stefnet till Vidne eftter skrefne, Anders Jacobsen  till holdende paa Meehuus   Sisselle Ols datter  till holdende paa Aare, og An/n/e Gunders datter  tiener hos Olle SkogsEide, som alle tillige med var tilstede,

  Anders Jacobsen eftter giorte Eed vidnede at hand nogen ganger har haftt forlof at ploke Nødder hos Niels SkogsEide, men altid har baade hand og de som har ploket med ham, wist at ploke i dend part som Niels til hørte  og ej i Olles part, saa som de ere med skiftter skilt fra hin anden, hand har og ploket till Niels for betaling  og altid ploket i hans part  og ej i dend part Olle og Morten til kom/m/er, men hvad Hugsteren angaar, da ved hand aldeelis indted der om at vidne i nogen maade,

  Sidselle Ols datter eftter giorte Eed vidnede, at hun for 8te aar siden tiente her paa gaarden, men aldrig har hun vist andet end begge parter jo har ploket nødder naar de falt  en hver paa sin part, og ej till felles, saa som Nødder skougen de/nnem/ er skifttet i mellem, men hvad angaar

 

1714: 41

 

Skouge hugsteren, eller hvorledes der med forholdes, der om ved hun ingen beeskeed i nogen maade,

  Ane Gunders datter eftter giorte Eed vidnede at hun aldrig har fornom/m/et andet end naar Nødder er falden  har begge parter ploket Nødder Een hver for sig  en hver i sin part, saa som Skougen till Nødder at ploke er deelt dennem i mellem, og aldrig har hun hørt nogen anke der om af nogen af parterne, men ellers wiste hun at eet aar da Hatelen tørkede, kiørte Niels SkogsEide nogle Læs tør Hatel hiem, af den part som Olle og Morten SkogsEide til hører,  widere viste hun ike at widne,

  der eftter forklarede Morten paa Egne og sin Fader Olle SkogsEides Veigne at skougen till Hatel at giøre er dennem i mellem deelt, og det for omtrent 10 aar siden, og det i mellem de/nnem/ self indbyrdes, saa at Hatle skougen till band at hugge er deelt for sig, og Hatle skougen till Nødder at ploke er deelt for sig, men som Niels icke har holdet sam/m/e skiftte i Hatle skougen at hugge, men har hugget i deris part Hatle skoug, saa seer hand icke at noget skiftte kand holdes, men Hatle skogen baade i Nødder at ploke og weed at hugge  bør vere till felles, hvor fore og hand formente at dette aars Nødder bør vere till felles, hvor fore hand videre paastod at Niels bør lide og undgielde baade for Nødder at ploke i mod forbud, saa og for plokelsen i sig self, samt got svare dennem den/n/e prosseses omkostning, og her om var Dom begierende

  Niels SkogsEide forskiød sig ganske fra Skougen at deele anderledes end den til foren deelt er, og Refererede sig till Vidnernes Forklaring, at Nødder skougen er i mellem de/nnem/ deelt  og aldrig skall bevises at hand har ploket anden stedtz end i sin Egen part  formente der med ej at have giort nogen u-ret  men paastod at eftterdj hand ved dette stefne maal er

 

1714: 41b

 

hindret at ploke sine Nødder, de da nu er falden  ej allene paa Jorden ham till skade, men end og Kiøbet nu i den/n/e korte tid allerede er falden saa slet, at nu maaskee prisen er liden, paastod der fore, at Olle med Morten SkogsEide bør svare ha/nnem/ hvis skade hand over dette stefne maal leedet haver, og der om i lige maade tillige med omkostning var Dom begierende.

  Og eftter at Sagen saaledes af begge parter war agerit og prosederit, foretog Vj os dennem at forEene, og eftter lang i mellem handling blefve de endelig saaledes forligte som følger,  Skiftterne og deelingen paa Furreskougen, Bircke skougen og Bandeskougen, skall vere som til foren, og eftter de Merker som der om for lenge siden oprettet er,   Men Aalderskougen over alt skall vere dennem sambtlig till Nøtte og till Fælles, men dog maa de icke af sam/m/e Skoug hugge nogen Jegte weed eller Faufne weed till at Selge, meere end de paa begge sider i dend fald, tid eftter anden kand forEenis om, og icke dend Eene at hugge uden dend andens Minde og sambtøcke, men bemelte Aalderskoug skall vere till Jerdesgaard for ald gaarden  og Huusenes fornøden Brende,   Bircke skougen som woxser paa Bøen inden Jerdes, skall Niels SkogsEide Nyde paa sin egen bøe saa Vit hand till foren nødt haver  og ej anderledes,   hvad Nødder skougen angaar med Hassel at Hugge og Nødder at plocke, da skall Merkerne der om gaa saaledes, nemblig  eftter skifttes gaarden under Hofden, af Hofde Enden og i Seiglbergs Enden, hvor af Niels SkogsEide skall tilhøre dend Nordre og Inderste Part, Men Olle og Morten den Søre og ytterste part, og till falder i saa maader Wickene dend Indre part som Niels SkogsEide tilhører,   Linde skougens deeling er lige eftter Siøsvigs Elven, og lige eftter deelingen paa Birkeskougen, hvor af dend Indre part till hører Niels SkogsEide, og Olle med Morten dend yttre part,   Ege skougen[s] deeling gaar lige eftter Furreskougen  undtagende dend Eeg som woxser paa dend gl: Bøe

 

1714: 42

 

Dend beholder een hver som bøen till hører hvor dend woxser,   Ask, Rogn, Alm, Hegg og Selge  des deeling gaar op fra Kiøsvigs Elven, langst sam/m/e Elf  og følger saa sam/m/e beck alt op inden paa Qvithilleren i dend beck der ned rinder, og der fra op i Høyeste Rinden, siden af Litle Hofden og op i det Bleeg inden paa yttre Svaen og i Rotte Kleif garen, hvor af Olle og Morten SkougsEide Eier dend yttre og indre part, og Niels dend Mellemste   Om Slaatterne ere de ogsaa forEenede saaledes at Niels SkogsEide skall till høre Wickene og Svo Kleifven, sambt Seiglberg og op i {Sk} Kuskaar og Ørnehilleren   Olle og Morten der i mod, Dallelien  Naahougen og Træet, og hvad skougen angaar i Dallelien, da bliver dend allene till Olle og Mortens brug at Jerde Jerdesgaarden, eller Skifttesgaarden med, og ej till anden brug, saa som der ellers er Mangel paa Jerdes weed,   Angaaende Jerdes gaarden at Jerde og holde Ved lige  der om ere de og foreenede, at Olle og Morten skall Jerde dend skifttesgaard mod gaarden Meehuus, og Niels der i mod dend skifttesgaard i mod gaarden Ugelhuus, og maa ingen af dennem give andre forlof at hugge nogen slags skoug paa desse steder som kand Svecke Jerdes gaarden, uden det skeer med sambtlig deris Villie og sambtøcke, og saa frembt det skeer, skall sam/m/e bortgifne Veed vere forbrut till dend som ej forlof givet haver.

  Hvad sig det Ingiersle eller udrydning i mellem Huunssteenen og Washougen angaar, da gaar Skifttet der udj saaledes,  i Washoug-Ebne blef nedsat Een steen,  fra sam/m/e Steen gaar skifttet lige till en liden skorfKult, till een tør Eeg i sam/m/e Skorf blef hugget eet Kaars,  af sam/m/e Kaars gaar skifttet lige udj (een)

 

1714: 42b

 

Steen, som blef nedsatt straxst Norden fore,  af denne Steen gaar skifttet lige till een stor Eeg, udj hvilcke Eeg blef hugget eet Kaars,  der fra gaar skifttet lige udj een skorf Kult, hvor der og blef hugget eet Kaars  der fra gaar skifttet lidet bedre west udj een liden Steen som blef nedsatt,  og saa gaar skifttet lige fra sam/m/e steen og i wandet, hvor af Washougen till hører Olle og Morten SkogsEide, og Huuns Steenen Niels SkogsEide,   Hougebeites hieme Mark skall vere lige eftter skifttes gaarden,  ellers skall alle deris Creaturer gaa till Felles i fra dend tid Haabeitet er af beet, og indtill Waarvinden om waaren er ende, da Creaturene drives af Bøen, mens een hvers Svin skall de hegne hver i sin Houge, indtill de sambtlig slipper der Creaturer paa Bøen,   for det øfrige ere de saaledes forEenede at Niels SkogsEide skall have frj Buewej og Reke baade med Fæ og Smaler till Fieldet, sambt og ned igien naar fornøden giøris, dog maa hand ej i Ringeste maader beite i Olle og Mortens Houge enten med store eller smaa Creaturer, men skall drive sine Creaturer uden nogen forhaling i giennem Marken, indtill hand kom/m/er till sin egen Eiendeel,

  Omkostningerne Ved denne prosses angaaende, da blefve parterne og der om forEenede at een hver af dennem der af skall betalle dend halve deel,  hvor med all trætte og u-eenighed her med skall vere ophæfvet, og ej af nogen efttertenkes, hvis udj een eller anden maade till den/n/e tid kand vere passerit, men de eftterdags skall vere og blive gode wenner, og her om udj alt for Retten Ragte hin anden deris hender, med begiering denne deris forEening i protocholen maatte indføris og dennem dend, under Rettens forseigling beskreven meddeelis,

 

1714: 43

 

 

 

Dend 23: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Lundervigen, for Ous Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, med eftterskrefne Lougrette, Hans Lundervig  Lensmand,  Siur Kaaldall, Jørgen og Mickell Bouge, Olle Gouckstad  Anders Steenstvet, Mons Tveit og Baar Strønen, sambt Almue fleere som Tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om till dømbte bøders indrivelse till Voris Frelseres Kierke i Chrestianshafn, dat: Stade dend 21 Julij 1714:

 

Publicerit dend plakat angaaende de Svenske Fanger  om de/nnem/ nogen till Bergverkerne eller Fiskeleierne behøver  dat: 22 Aug: 1714

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste befalling {af Slodtz Lougen paa Agershuus} angaaende Dilliqventers Dom/m/es indstefning  dat: Kiøbenhafn dend 25 Aug: 1714

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste befalling om dem som ej Slodtzlougens ordre wedbørlig eftterlever, dat: Kiøbenhafn d: 14 Septembr: 1714:

 

Publicerit deris May: Høyloflig Rente Cammers ordre angaaende Soldatternes Kostpenger af Leigderne at skall betalles  dat: 18: Aug: 1714:

 

Publicerit Hr: Chrestopher Gaarmands udstede bøxsel seddel till Ædis Olsen paa 1 L: Sm:  1 H: i dend gaard Kuven  dat: 2 Januarj 1713:

 

Publicerit Herbor  Sl: Olle Røsselands  af Hardanger  hendes udgifne bøxsel seddel till Anders Jacobsen paa 18 Mrk: Sm:  ¼ H: og ¼ giedskind i dend gaard Høysetter  dat: 23 Julij 1714:

 

Publicerit Peder Hansens udstede bøxsel seddel till Sæbiørn Knudsen paa 1 Spand Sm: i dend gaard Qvitingen  dat: 9 April 1714:

 

Publicerit Peder Hansens udstede bøxselseddel till Lars Johansen paa 2 pd: Sm: i Grønsdal  dat: 3 April Ao: 1714.

 

1714: 43b

 

 

Publicerit HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings Mands ordre angaaende udliggere og prangere som kiøber Fisk  dat: 6: Aug: 1714:

 

Dend Sag angaaende Hans Paalsen Molde og Britte Ols datter om det begangne Leiermaal  blef atter paa fordret, og møtte paa Hans Moldes weigne Lensmanden Hans Lundervig, som vedstod hans forseelse og paa hans veigne bad om en lemfeldig Dom,  men qvindfolket Britte Ols datter møtte icke  ej heller nogen paa hendes veigne, men Lensmanden forklarede at hun nu nylig er Reist till Bergen og der taget tieniste som Am/m/e,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at de begge bør straffes med bøder eftter Lougen, og Refererede sig ellers till Qvindfolkes egen bekiendelse paa nest avigte ting, og mente at hendes udeblivelse nu ej kand vere hinderlig

afsagt,

Som der befindes at Hans Paalsen Molde, der endnu er een Egte Mand, og haver sin Egte Huustru i levende [live]  sig udj Leiermaal med eet løst qvindfolck Ved Nafn Britte Ols datter haver forseet,  Saa bør hand at bøde af yderste formue, som eftter dend i Retten indlagde Registering ickun er 4 rdr: 2 Mrk: 3 s:   Men qvindfolket bør eftter Lougen at bøde sine Leiermaals bøder 12 Lod Sølf, og saa frembt hun ej haver noget hvor med hun bøderne kand betalle  bør hun eftter deris May: aller Naadigste Forordning dat: 5 Januarj 1714, at straffes med arbeide i Spindehuuset indtill hun sine bøder paa dend maade som sam/m/e aller Naadigste Forordning om melder hos fylist giort,

 

 

 

Dend 26: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Haavig for Strandvigs Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Jon Haavig  med eftterskrefne Lougrett, Steen Houge, Olle Foor, Niels Ballesem, Niels og Elling Hatletvet, Morten SkogsEide, Hans Holdthuus og Anders Aackre, sambt Almue fleere som tinget søgte

 

1714: 44

 

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: breve og andre befallinger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Gietle Larsen Aarres udstede skiøde og Kiøbe bref till Haldor Hansen Tvette paa 1 Spd: Sm: og 1 giedskind, med bøxsell i hans paaboende gaard Tveite, med anpart i de 6 trær i Nedre Egelands skoug, dat: 13 Julij 1714:

 

Publicerit Haldor Hansen Tvettes udgifve skiøde till Haldor Olsen Kiøn paa ½ Løb Sm: og ½ H: med bøxsel i dend gaard Aase  dat: 13 Julij 1714.

 

Publicerit Knud Knudsen Eies udgifne afkald till hans Fader Knud Engelsen Eie for hans Sl: Moders arvemidler, sambt hvad videre der udj Specificerit er, dat: 14 Julij 1714:

 

Publicerit Lars Halvorsens udstede bøxsel seddel till Anders Steensen Lillevig paa 1 pd: 8 Mrk: Sm: Landskyld i gaarden store Vig, dat: 12 Julij 1714.

 

Dend Sag i mellem Niels SkogsEide og Olle SæfverEide angaaende de penger som Niels hos sin broder Olle fordrer, da som sam/m/e Sag blef frem Esket, frem kom begge parter og for Retten betiente!! (bekiente), at de med hin anden i venlighed som brødre vare forEenede, at Ollef!! {Sko} SæfverEide skall give sin broder Niels SkogsEide for sine pretentioner udj alt 35 rdr:  hvor i mod alle pretentioner dend Sag angaaende skall vere ophævet, hvor paa de for Retten Ragte hver andre deris hender, med begier det i protocolen maatte indføris  de/nnem/ i fremtiden till eftter rettning.

  dog var dette der hos, at Knud Engelsen Eie som Cautions Mand svarer Niels SkogsEide desse penge, men Olle under lige forpligt igien svarer Knud Eie om hand sam/m/e penge betaller, uden skade.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Ane Lars datter Hage for begangen Leiermaal  der fore at bøde eftter Lougen, hafde og ladet stefne Haldor Stensen Lygre og Haldor Engelsen Røsaas, som hun begge skall have [angivet]

 

1714: 44b

 

for Barne Fader till hendes barn, alle at møde i den/n/e Sag at svare for hvis de/nnem/ er beskyldet

  Qvindfolket An/n/e Lars datter møtte till Sagen at svare, i lige maade møtte Haldor Steensen Lygre og Haldor Engelsen Røsaas,

  Qvindfolcket Ane Lars datter møtte till Sagen at svare, og forklarede eftter Fogdens till spørgelse, om hun ike for ham har betient!! (bekient) desse 3de  Nemblig Sten Lygres Søn Haldor Steensen, Engel Røsaas Søn Haldor {Steen} Engelsen, og en Tysk paa Brøggen i Bergen Ved Nafn Hans Baad    Ane Lars datter der till svarede, at hun ej kand negte jo saadant at have sagt, og forklarede der hos at paa Fogde gaarden  da Fogden hende om de/n/e Sag examinerede  fortalte at Haldor Steensen først hafde med hende at bestille 8te dage for Juul nest leden, og ej Videre Haldor Engelsen Røsaas Mickels dags tider, siden at en Tysk i Bergen hafde med hende at bestille nest avigte Mickels dags tider, da hun med sin Fader Lars Hage war Reist till Bergen med Slagter, i Mituns indMark (ud-?), eller saa kaldet Mitun træ, men hvad sam/m/e Person heeder  ved hun ej, men hun siden har hørt, at andre kalder hannem Hans Baad,  forklarer og der hos at hun kom i Barselsen[g] gl:!! Se: Hans tider

  Haldor Steensen Lygre møtte og ganske benegtede at have haftt med qvindfolket Ane Lars datter at bestille  og sagde at hun skall have hannem paasøgt som en taske og Hore, og som hun paa fleere end ham har betient!! (bekient), saa formodede hand at hun bør anseeis som en løgnere og som en Horre der lyger paa sig self og paa hannem, og der for formodede at vere frj  særlig i det hun siger at hand skulle haftt med hende at besille 8te dage for Jull  og hun er kom/m/en i barselseng med et fuldkom/m/en barn Mikels tider, hvor fore hand paastod at vere frj for hendes beskyldning,

  Haldor Engelsen Røsaas  som og var tilstede  forklarede at hand aldrig har haftt med hende at bestille i

 

1714: 45

 

nogen maade  erbød sig at giøre sin Eed at hand icke med hende i nogen maade har at bestille, enten da hun det siger  eller i andre tider, og der fore paastod at hun bør lide som en løgnere,   hafde og ladet stefne till Vidne der om de Faddre som stod til Fadre paa barnet da det blef døbt, Knud Rebne og Godskalk Larsen Hage, hvilcke Vidne møtte  og frem kom først hendes egen broder

  Godskalck øfre Hage, som eftter giorte Eed vidnede at da hans Søster var kom/m/en i Barselseng, og barnet skulle till Kierke og døbes, da spurte Faderen hende ad hvem dend Rette barne Fader var, saa som hun tillforen hafde beskylt Haldor Stensen Lygre, hun nu ville bekiende dend Rette, saa som hendes bekiendelse icke der udj kunde ansees for Rett,  da svarede hun at en tysk i Bergen ved nafn Hans Baad var Fader till hendes barn, og ingen anden, og som Haldor Engelsen Røsaas ogsaa var et Fadder, saa formante hand tillige med de andre hende at sige sin Sandhed her om, saa at ingen tvifl siden skulle vere, men hun sagde alt det sam/m/e, at dend Tysk Hans Baad var Fader till Barnet, hvor fore de og lod barnet Chrestne i hands Nafn,  widere viste hand ej at vidne,

  Knud Olsen Refne eftter giorte Eed vidnede at hand og var Fadder till An/n/e Lars datters barn, og var till stede {da} i Barsel Stuen, og da Moderen An/n/e Lars dat: af samptlig Fadrene blef til spurt {da} hvem Fader var till Barnet, saa som de kunde erfare at hendes forige bekiendelse om Haldor Steensen Lygre ej var sandden(?) (sand), Men hun svarede dem alle at een tysk Mand i Bergen var Fadder!! (Fader) till hendes barn og ingen anden, og serlig spurte saa vell Haldor Engelsen Røssaas som de andre der om, saa som hand og var et Fadder till barnet,  widere viste hand icke her om at vidne i nogen maade,

  og paastod der fore Haldor Engelsen Røsaas at hand for saadan hendes løngagtig!! (løgn-) paasagn bør frj at Kiendes, og erbød sig ellers om Dom/m/eren

 

1714: 45b

 

hannem Eed vill paalegge  hand og dend frj villig giøre vill, men som hun er i hendes beskyldelse saa adskillig at hun nu beskylder Een, nu een anden, saa vill hand Eeden aflegge uden hand det bliver paalagt, endog hand dend med een god samvitighed giøre kand, men formodede for Resten at hand for hendes løgnagtig beskyldning bør friKiendes

  Kongl: May: Foget satte i Rette at qvindfolket bør bøde sine Leiermaals bøder eftter Lougen, og at qvindfolket bør forskaffe dend Rette barne Fader, og at hun og bør straffes for sin løgnagtig angifvelse eftter Lougen,

  og paastod Haldor Endelsen Røsaas, saa Vell som Haldor Steensen Lygre, som ere 2de Kiødelige Sødskende børn, at hun for saadan beskyldning bør straffes eftter Lougen,

og er der om afsagt saaledes

Ane Lars datter Hage, som i løsagtighed har aflet et barn, bekiender først paa Haldor Steensen Lygre at hand er Fader till hendes barn, der det dog befindes, at hun først ej allene har beskyldet 2de andre, men det end og befindes, at hendes bekiendelse er paa {hende} \hannem/, at hand skulde haftt med hende at bestille i saadan Sag 8te dage for Juul nest avigte, da hun dog har føed et fuldkom/m/en barn ej for tiden, nest{e Mikaeli} \avigte Ste: Hans dags tider der/ eftter, saa der af kand seeis og erfaris at hun hannem u-rettelig beskylder  helst eftterdj hand som beskyldes erbyder sig at giøre sin Eed  ej {at} i Sagen at vere skyldig,   der nest beskylder hun een Tysk Mand i Bergen Ved Nafn Hans Baad, som nu hverken er stefnt eller till stede, saa haver hand sin Regres til hende, for saadan hendes beskyldning som hand best ved og kand   der nest beskylder hun Haldor Engelsen Røsaas  hvor hun og siger, at hand er Fader till hendes barn, da som hand med de Vidner her for Retten

 

1714: 46

 

har bevisligt giort, at hun  da barnet skulle frem sendes at døbes, eftter alle Fadrenes tilspørgelser blef tilspurt om dend Rette barne Fader, saa som de Vel viste at Haldor Steensen Lygre var u-skyldig, saa har hun paa dend tid bekiendt at sam/m/e Tysk Hans Baad var Fader till barnet  af hvilke alt sam/m/en seeis at hun i mange maader har warieret, og ej over eens stem/m/er i hendes beskyldelse,  Thj kand hendes bekiendelse  som i saa ..onger(?) (maader?) {..} \er/ foranderlig  \ej/ anseeis de beskylte som nu for Retten har giort deris forklaring, {de/nnem} till hinder eller skade, men de bør alle for hendes beskyldning frj at vere, og sam/m/e tilleg ej at kom/m/e dem till Ringeste Vanære i nogen maade, men de at have deris frj til talle til hende, for saadan beskyldning, Men hun inden 15ten dage at bøde sine Leiermaals bøder eftter Lougen  som er 12 Lod Sølf  under execution som wedbør

 

Dend Sag af Fogden indstefnt angaaende det Leiermaal af Anders Andersen Meehuus og qvindfolket Ane Gunders datter, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu paa qvindfolkets veigne Morten Olsen SkogsEide, som for Retten med Fogden afhandlede at hand nu straxst paa hendes veigne betalte 1 rdr:  og Resten lovede at betalle till neste Høste ting, 1715, hvor med Fogden var fornøyet, saa som indted i andre maader hos qvindfolket var at bekom/m/e, og som Anders Andersen Meehuus er en Soldat, og ej till foren Leiermaal har begaaet, saa bliver ham den/n/e gang for bøder at betalle befriet

 

Jon Liøtun haver ladet stefne Jon Tvet for 9 rdr: 5 Mrk: 12 s:  som hand eftter et skifttebref dat: 3 Maij 1709: till hannem skyldig er, med paastand at bemelte Jon Tvet ej allene sam/m/e penge bør betalle

 

1714: 46b

 

men og de forfaldne Renter,

  Jon Tvet blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne

  Johanes Hougen og Lars Engevigen hiemlede ved Eed at de Jon Tvet louglig her om haver indstefnt,  hvor fore hannem paa legges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Torkild Refne hafde ladet stefne Knud ibd: for medelst hands hund haver drebt en gied for hannem  og der paa begierede Dom om icke Knud bør betalle ha/nnem/ des skade med omkostning,

  Knud Ebne møtte og blef forligt med {Knu} Torkild at give ham for sam/m/e gied med omkostning 3 Mrk: 4 s:  og det till Høsten igien kom/m/er 1715   hvor med begge parter vell forEenede vare  og for Retten Ragte hin anden deris hender.

 

 

 

Dend 19: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Skielnes for Strandebarms Skibredes Almue, oververende paa Kongl: May: Fogets Veigne hans Fuldmegtig tiener Monss: Chrestopher Heiberg, Lensmanden Anders Mundem  og eftter skrefne Lougrett, Jens Aarsand, Godskalck Sundal, unge Godskalck ibd:, Knud og Baar Bondhus, Anders Huckenes, Godskalck Giere, \og/ Niels Neerhuus  sambt Almue fleere som tinget søgte,

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,

 

Publicerit BisCopen Niels Smidtz udstede bøxsel seddel till Olle Olsen paa 1 ½ Løber Sm: i ytre Om/m/e  dat: 20 April 1714.

 

der eftter frem kom for Retten Olle Larsen Giære paa sin broder Knud Larsen Skaale af Qvindheretz Veigne og anbød udj Retten 10 rdr: og 1 Mrk: penge, som war hans Myndling Ingebor Jons datter Netteland tilhørende  og tilbød Almuen over alt paa tinget, om nogen de/nnem/ i mod billig Rente, og i mod nøyagtig forsikring vilde antage, saa som hand de/nnem/ ej sicker paa Rente kand faa udsatt, Men som ingen paa tinget fantis som der ville antage, saa blef ham pengene igien af Retten till

 

1714: 47

 

bage over antvordet, hvor paa hand begierede et forsvarligt Tings vidne, som ham ej kand negtes

 

Engell Meehuus, Svend og Erick Backe af StrandVigs Skibrede hafde ladet stefne Baar Leersteen her af Skibredet, fordj hand i mod ald billighed  Loug og Rett har opsatt en Jerdes gaard i deris samtlige beite i Fieldet, og der for uden hindret deris Creaturer i deris Rette bue Reke og beite, der fore at anseeis eftter Lougen, formodede og at hand sam/m/e Jerdes gaard igien bør nedrifve og til indted giøre, og hvis hand siunis sig der till at have føye, da først at stefne til Aasteden  at det louglig kand besigtes, saa som de ingen lunde tilstaar ham sam/m/e Jerdesgaard, eftterdj dend er opsatt i Fælles Mark, hvor aldrig i Evighed har staaen noget Jerde  saa og er det satt i Fieldet hvor sambtlig deris Creaturer har gaaen u-paa anket,

  Baar Leersteen møtte icke, ej heller nogen paa hans veigne,

  Lensmanden forklarede at hand tillige med Knud Neernes og Engel Tvet louglig hafde stefnet Baar Leersteen her om, men ingen af Stefne Vidnerne  undtagende Lensmanden allene  var tilstede,

  Engell Meehuus hafde ladet stefne til Vidne i den/n/e Sag Olle og Morten SkogsEide sambt Jon Tom/m/esen Biøndal,

  Men som Baar Leersteen ej møder, saa kand icke Sagen den/n/e sinde foretages, men beroer till neste ting, saa frembt parterne ej for inden i Mindelighed kand forEenis,

 

Publicerit Torben Iversen Rørvig  hans udgifne skiøde till hans Huustrues Broder Anders Ludvigsen Tvet paa 11 Mrk: Sm: uden bøxsel  i hans paa

 

1714: 47b

 

boende gaard  bemelte Tvet, i mod penge 9 rdr: 1 Mrk:  dat: 19: Novembr: 1714:

 

Publicerit Ane Engels datter  Sl: Jon Huckeneses   Johanes Johanesen yttere Børsem som Formynder for Allis Lars datter,  Torben Rørvig dend gl: og Torben Rørvig dend yngre som Formyndere for Lars Ludvigsen  Marj og Anegunde Ludvigs døttre   Ludvig Farteinsen paa Egne Veigne,  Niels og Torkild Øriensønner  ogsaa paa Egne Veigne,  Gabriel Hansen Berge paa sin Huustrues Gyrj Ørges datters Veigne  samt og som formynder for 2de sin Huustrues Søstre  Chrestj og Britte Ørges døttre,  og Marj Ørgis datter  Sl: Jacob Samsonsen Rørvigs   deris udgifne skiøde till deris broder og Svoger Johanes Ørgesen paa 2 pd: 1 Mrk: Sm: med bøxsel udj hans paa boende gaard Huckenes  i mod penge for hver Mrk: 1 rdr:   self Eier hand till foren i sam/m/e sin gaard paa Egne og sin Søster Sirj Ørges datters Veigne 5 Mrk: Sm:  hvilcke giør til sam/m/en 3 Spand Sm: med bøxsel,  sam/m/e skiøde dat: 19 Novembr: 1714:

 

Publicerit Anders Jacobsen Indre Om/m/e paa Egne og sine 2de Sønner  Mickel og Anders Anders Sønner[s] Veigne,  Siur Andersen Om/m/e paa sine Egne Veigne,  Siur Arnesen Ham/m/erhoug paa sin Huustrue Chrestj Mickels datters Veigne,  og Johanes Samsonsen Fosse paa sin Huustrue Giertrud Anders datters Veigne  deris gifne Afkald og Qvitering till Peder Andersen Kysnes for dend arfvepart dennem sambtlig kunde till kom/m/e eftter bemelte Peder Andersen Kysneses Sl: Qvinde Britte Mikels datter Kysnes  hvor fore de sambtlig har annam/m/et og oppebaaret Reede penge 100 rdr:  hvor med de i alle maader er

 

1714: 48

 

fornøyet uden Videre skiftte at holde,  sam/m/e afkald dat: 4 Julij 1714:

 

 

 

Dend 22 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Helvigen for Qvindheretz skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Iver Andersen Helvigen  med eftterskrefne Lougrett, Rickert Museland, Samson Stueland, Olle Tvett, Jon Lande, Jens Nattrestad, Anders Andersen Helvigen, Halvor Berge og Olle Olsen Hougland, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt.

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger, sambt andre befallinger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Anders Olsen Liustvet og hans qvinde Øllegaar Baars Datter, deris udgivne gave bref till hver andre paa deris halve Hovedlod eftter Lougens 14 og 18: Capitler, dat: 3: Novembr: 1713:

 

Der eftter frem kom for Retten dend Dannemand Rikert Museland og frem bød udj Retten penge 13 rdr: 8 s:  som hans Datter Datter An/n/e Hagtors datter Holmedal  for hvem hand \er/ formyndere  er til hørende, og beklagede sig at hand sam/m/e penge ej paa Rente sicker kand faa udsatt, begierede der fore, at om nogen den/n/em paa Rente forlanger, de sig da ville angive  som dennem i mod nøyagtig pant og forsickring skall bekom/m/e,   Men som ingen sig nu ingen der till indfant, saa blef sam/m/e penge af Rettens Middel forseiglet og Rikert Museland till bage leveret,

 

Knud Hafneraas hafde ladet stefne sin Landbunde Søren Løning for 5 rdr: Resterende Landskyld, saa og for dj hans i boende Huuse ilde er medfaren og staar till forraadnelse, der fore at lide og undvige hans gaard, saa som hand ike seer ham god

 

1714: 48b

 

fore enten at betalle sin Landskyld eller at Reparere de forfaldne Huuse,

  hafde og ladet stefne Lars og Gabriel Berge sambt Ellias Liustvet som haver \eftter/ begiering seet Huusernes skade,  \de/ forklarede at Huuserne ere noget saa nær gode  men til deels forfaldne  særlig Floren, som ilde er tilred, dog har ej noget af Brøstfeldigheden taxerit,  Videre viste de icke at giøre forklaring om,

  Anders Andersen Helvigen paa Knud Hafneraases Veigne paastod Dom till Landskyldens betalling og till Huusenes forbedring  tillige med omkostning,

  Søren Løning møtte  vedstod at vere skyldig til sin Eigere Knud Hafneraas Landskyld 5 rdr:  bad om Dilation saa vill hand det alt sam/m/en betalle, dog er dette aars Rettighed der udj indberegnet, men hvad sig angaar Huusernes brøstfeldighed, da vill hand formode at naar de louglig bliver besigtiget, skall befindes at de icke ere saa ilde til Reede som Eigeren det har udspred, icke heller war Eigeren tilstede, da besigtelsen skeede, icke heller var Søren Løning self oververende  saa som hand slet indted viste af sam/m/e besigtelse før end siden dend allerede var overstaaen  paastod der fore at sam/m/e besigtelse bør vere som u-giort, og dend ej at kom/m/e ham till nogen Nakdeel eller fortred

  besigtelses Mendene forklarede at Knud Hafneraas war tilstede  men ej Søren Løning,

  Anders Andersen Helvigen paa Knud Hafneraases Veigne paastod Dom till Landskyldens betalling og till Huusernes forsvarlig Reparation

afsagt,

Eftterdj Søren Løning Self tilstaar at vere skyldig till sin JordEigere Knud Hafneraas udj

 

1714: 49

 

Resterende Landskyld  for uden dette aars Rettighed som end nu icke er forfalden  3 rdr: 4 s:  saa bør hand sam/m/e Restans till Knud Hafneraas inden 15ten dage at betalle  tillige med foraarsagede omkostning 1 Mrk: 8 s: under Nam og wurdering i sin boe,  Men hvad sig Huusernes brøst feldighed angaar som Eieren paa klager, da naar en louglig besigtelse skeer, hvor af kand erfaris Huusernes Aaboe, saa skall der om Kiendes hvis Rett er,

 

Hans Lille Dalle blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

 

 

Dend 24: Novembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Wallen for Skaanevigs Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay Biering  med eftterskrefne Lougrett  Niels Berhoug, Svend Næss, Abraham Tielle, Halvor SæfverEid  Godskalck Waagen,  Jon Nielsen Frette og Jon Nielsen Tunges Vig  begge af Tungesvig, sambt Lars Teigland  med Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger sambt andre befallinger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Lars Jacobsen Wallen   Hans Engelsen Giøen paa sin Huustrues Marete Jacobs datters weigne  sambt Nicolay Biering  deris udgifne afkald till deris Formyndere Wallentin og Børge Børgesøner paa deris tilfaldende arf eftter deris Sl: Fader Jacob Børgesen Wallen, dat: 23: Julij 1714.

 

Publicerit Lars Jacobsen Wallen  og Hans Engelsen Giøen paa sin Huustrue Marte Jacobs datters Veigne  deris udgifne qvitering till deris StifFader Nicolay Olsen Biering paa deris til faldende Sl: Faders arf  dat: 23 Julij 1714.

 

Kongl: May: Foget hafde atter ladet stefne Gudmund Svendsen

 

1714: 49b

 

Næs for Leier maal med Guro Lars datter ibd:  der fore at bøde eftter Lougen,

  Svend Næs møtte paa sin Søns Veigne, og straxst for Retten betalte sine Leiermaals bøder 12 rdr:   men paa Guro Lars datters Veigne svarede Lensmanden at hun og erbyder sig sine bøder at betalle,

  Kongl: May: Foget paastod Dom till hendes bøders betalling

afsagt

dette indstefnte qvindfolck Guro Lars datter  som Self ej negter Leiermaal med Gudmund Svendsen at have begaaet  bør inden 15ten dage sine bøder  som er 6 rdr:  at betalle, under execution eftter Lougen,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Rasmus Løvig og Iver Hafnen for Slagsmaal paa en Søndag nest avigte Høst, der fore at bøde eftter Lougen,

  Rasmus Løvig og Iver Hafnen blef paaraabt men ej nogen af dennem møtte,

  Niels Berrhoug og Anders Houge hiemlede at de louglig hafde dennem till dette ting indstefnt, hvor fore dennem paalegges till neste ting at møde,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Lars Torsen Wannes fordj hand skall have huuset og hællet en Tyf og Landstryger Ved nafn Staale, som sad i Fengsel i Bergen og der fra udrømbte, sambt og afkiøbt sam/m/e tyf en Færings baad, som hand skall have staalet Norden for Bergen paa Askøen, der fore at lide og undgielde som vedbør

  Lars Torsen Wannes blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans veigne,

  Niels Berhoug og Anders Houge hiemlede Ved Eed at hand louglig her om er Citerit,  hvor fore hannem paalegges till neste ting at møde

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Gaadskalck Waagen og Wier Wicke, sambt Olle Hafnen for slagsmaal nest avigte waar, der fore at lide eftter Lougen,

 

1714: 50

 

hafde og ladet stefne till Vidne Lars Siursen Wicke, Knud Øfstebøe og Knud Aackre

  Lars Siursen Wicke {h} weed Eed widne at nest avigte waar ware een deel af Almuen forsamblede paa Wicke at oprødde een Souge grund som Elven hafde fordervet, og eftter de hafde giort deris arbeide, war de forsamblede i Erick Wickes Stue, og der drack de een pott øll eller toe, og som de saa sad, begynte Wier Siursen Wicke og en liden dreng Ved Nafn Olle Ericksen Wicke at synge een Salme, da frem kom Olle Hafnen og sagde desse ord, lorte Sang synger I  og lortte er I, der paa sprang Wier Siursen op og tog Olle i Hafnen i Axslerne og spurte ham hvad hand sagde, om hand saa vilde talle om guds ord, der i mod kom Godskalck Waagen og tog Olle i {H} Axslerne og satte ham ned i bencken  og sagde ogsaa till Wier  sett dig og ned i benken, det er et erlig Mands Forsæde, der paa tog de hin anden i Haaret og Haardroges, men hvem der først tog hin anden i Haaret  kand hand icke wide, der paa blef de straxst adskilte, men Olle Hafnen og Wier sprang begge over bordet frem paa gulvet, der paa kom Halvor Larsen Wicke og tog Wier Siursen i Haaret og slog Wier need ved grue steenen  der med blef de og skilt ad, der paa gick Lars Siursen Wike paa døren, og der fore ej meere i sagen ved at widne i nogen maade,   Godskalck Waagen paastod at som Lars Siursen Wicke er Wier Siursen Wikes broder, hans Vidne da ej i mod ham maatte eller kunde anseeis, saa som hand weed at hand af Wier blef over falden,

  Knud Jonsen Øfstebøe eftter Eed widne at hand og sam/m/e tid var tilstede, da Wier Wike og Godskalck Waagen kom i Clam/m/erj, da saag hand at de haardroges med hin anden  saa Godskalck og Wier begge hafde i hin andens Haar, og der paa fore de fra bordet frem paa gulvet, og der falt de begge med hin

 

1714: 50b

 

anden over Ende paa gulvet, der eftter kom Halvor Wicke og sprang till Wier Wike og tog ham i Haaret  og de Haardroges ogsaa  og laag paa gulvet,  men hvad i mellem Wier Wicke og Olle Hafnen er passerit  weed hand icke nogen underrettning om, saa som hand dend tid icke var i Stuen, ellers hørte hand at Godskalck Waagen kalte Wier, een Hund og Hunde Floke, det sam/m/e forklarede og Lars Siursen Wicke,

  Knud Aakre  som er en Baronietz Bunde  som og godvillig erbød sig her at sige sin forklaring  eftter giorte Eed vidnede, at hand og sam/m/e tid som melt er war til stæde paa Wike, og hand hørte Weier!! (Wier) Wike med dend anden smaa dreng begynte at synge een Salme, da kom Olle i Hafnen og sagde at det var lort de Sang, og de vare lorte Self, der eftter sagde Wier till Olle, og spurte ham om hand saaledes foragtede guds ord, og de tog hin anden i Axslerne, straxst kom Godskalk og sagde till Wier at de skulle side paa benken, og de fik hin anden i Haaret og Haardroges, og frem paa gulvet der falt de over Ende, og Godskalk kaldede Wier en Hund og een Hunde Floke, og som at Wier bløde i sin Mund af det slags maal med Godskalck, da kaldede Godskalk ham og en blod Kieftt, siden kom Halvor Wicke og i slags maal med Wier  og de fik hin anden i Haaret, og de falt og over Ende paa gulvet,  widere viste hand icke at vidne

  Godskalk Waagen begierede opsettelse i Sagen till neste ting  at hand sine Vidner kand faa indstefnt, Ingebregt Aakre, Olle Rafdall og Lars Olsen Wike,

  Olle i Hafnen møtte icke heller till Sagen at svare

  Hvor fore Sagen till neste ting beroer, og haver Godskalk Waagen sine paaberaabte widner at indstefne, til sam/m/e tid haver og Olle i Hafnen at møde  og skall saa gaaes hvis Rett er.

 

1714: 51

 

 

Andfind Bogstøe hafver ladet stefne Johanes Tollefsen Brecke for 2 rdr: 4 Mrk: 8 s: som Rester paa et Haars hand till hannem solt haver for 4 rdr: 4 Mrk: 8 s:  paastod der for Lensmanden Nicolay i Wallen paa hans Veigne Dom till betalling.

  Johanes Tollefsen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Niels Berhoug og Anders Houge hiemlede ved Eed at de Johanes Tollaksen!! louglig hafde her om stefnt,  hvor fore ham paalegges till neste ting at møde, og skall saa i Sagen Kiendes hvis Rett er,

 

 

 

Dend 1te Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killisviig for Fielbergs Skibredes Almue  oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen  Bunde Lensmanden Lars Killisvig  med eftterskrefne Lougrett, Even Tindeland, Mickel Qvam/m/e  Reinert Weeastad, Chresten ibd:  Tøris Romsøe, Erick Houge, \og/ Svend Siursen Udbiue, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger sambt andre befallinger som for hen findes Specificerede

 

Publicerit Lars Olsen Tynevig, Mickel Mickelsen Backe, Niels Tørresen Steensland, Niels Nielsen Høyland, Anders Jensen Tøsøen, Olle Monsen Leerøen, Niels Larsen ibd:  og Anders Pedersen Backe, alle af Nordhords Fogderie og Sartors Skibr:  deris udgifne skiøde till Siur Hansen Neervig paa dend gaard Hambre kaldes  liggende her i Fielbergs Skibrede  skylder aarlig Landskyld med bøxsel Sm: 2 Løber og Koren 3 Voger  i mod penge 93 rdr:  dat: 26: Septembr: 1713

 

Anders Neerem hafde ladet stefne Steener Ved

 

1714: 51b

 

Søen i Ølen for medelst hand ej vill forseigle eet skiøde paa een half Løb i Neerem  som hand til hannem allerede haver betalt,

  Steener Ved Søen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne

  Lensmanden Lars Killisvig og Madtz Stangeland hiemlede at hand louglig var indstefnt, hvor fore ham paalegges till neste ting at møde

 

Bendix Øfsthuus og Tor Heiebøe blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

 

 

Dend 3 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Eitzvog for Fiere skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Tolef Hougland, med eftter skrefne Lougret, Olle Bue, Siur Feraas, Halvord Kind, Olle Embeland, Aanund ibd:  Hans Fagerland, Olle ibd:  og Olle Samsonsen Eitzvog  med Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Marj Ols datter for begangen Leiermaal, og till at giøre forklaring hvem hendes Fader var til barnet, saa som hun før har beskyldet een øst Mand, som kom Roendes, men ej viste hvad hand heeder eller hvad hans Nafn war,

  bemelte qvindfolk blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hendes weigne,

  Lensmanden Tollef Hougland og skafferen Størkor Wihofde hiemlede at de war hos hende for 14 dage siden og louglig stefnede [i] bemelte Sag, men qvindfolket svarede da at hun vilde møde paa Tinget, og gaf da skyld paa en øst Mand, som kom til hende i Marken da hun bar underbor hiem  og woldtog hende, men hun kiendte icke sam/m/e østMand  ej heller weed hvad hand

 

1714: 52

 

heeder, icke heller hvor hand war fra, men nu beretter baade Lensmanden og dend ganske Almue at bemelte qvindfolk er nest leden onsdag dend 28: Novembr: tillige med sin StifFader Anders Larsen, som er een huus Mand paa Selsaas grund, der for uden wanfør paa sine Fødder, og de tog alt hvis lidet de kunde vere Eiende med sig i baaden og foer der med bort, men hvor hen de Reiste, weed de icke i nogen maade, men de foer ud af Aale Fiorden, men enten de siden Reiste Søer eller Nord  er dem u-witterligt,  bemelte Anders Larsens qvinde Gyrj  som er en gl: qvinde  sidder til bage i stor bedrøvelse, og som de saaledes med hin anden er bort rømbt, troer de alle at hand er Fader till sam/m/e sin Stif datters barn, saa som de icke i nogen maade ved af nogen øst Mand st sige som der har voren i bøygden, hvilcken hun skylder paa at have woldtaget hende, icke heller har de hørt om sam/m/e woldtegt før end nu paa det siste i mod tiden da hun føde sit Foster  som og straxst eftter Fødselen bort døde,

  Kongl: May: Foget advarede dend Meenige Almue at saa frembt nogen af dennem kunde faa at vide hvor de vare hen Reiste, de det da hannem ville give til Kiende, at hand kunde lade dennem indhente  eller og om de nogen tid skulle kom/m/e her i grenserne  de da alle i hvem det fornehmer  de/nnem/ ville anholde, og der fore begierede at Sagen till neste ting maatte beroe,  hvor fore Sagen og saaledes beroer,

 

Helge Mølstre og Alf Breisteg blef befallet at Reise til Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

 

 

Dend 4de Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Næll Hysingstad  med eftterskrefne Lougrett, Olle Olsen, Anders Nordhuglen

 

1714: 52b

 

Størk Hougland, Axsell Eskeland, Heine Rometvet  Sæbiørn Økeland, Morten LundMandsVerk  og i Erick Lundmandswerketz sted Lensmanden Næll Hysingstad  sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Ane Lars datter  Sl: afgangne Johanes Larsen Wickenesses  hendes udgivne {skiøde} \pante bref/!! till hendes Sl: Mands broder Ludvig Larsen paa 1 pd: Sm: med bøxsel i hendes paaboende gaard Wickenes  for penge 17 rdr:  dat: 22 Decembr: 1713.

 

Publicerit Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Wollentin Larsen paa ½ Løb Sm: i Almaas  dat: 27: octobr: 1714:

 

Publicerit Daniel Endresen Beerøen og Arne Stephensen Spidsøen, deris udstede bøxsel seddell till Anders Ericksen paa ½ Løb i dend gaard Tormosetter, og som gaardens huuse ere forraadne  opbygger dem i steden for bøxsel, dat: 2dend Decembr: 1714

 

Publicerit Jon Sortlands udstede bøxsel seddel till Ingebregt Tieransen paa ½ Løb og 6 Mrk: Sm: i Sortland  dat: 30 Julij 1714:

 

Publicerit Willum Jonsen Ilsagers udstede bøxsel seddel till Endre Hansen paa 1 Spand Sm: og ¼ H: i dend gaard Nesse, dat: 8 Decembr: 1713:

 

Dend Sag i mellem Arne Østevold og Willum Svendsen Øckelands waagen  som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter paa fordret, og møtte paa Arne Østevolds Veigne Jørgen Wernøen, og i Rette lagde Arne Østevolds skrefttlig indleg dat: 28: Novembr: Ao: 1714.

 

1714: 53

 

  Willum Svendsen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden Næll Hysingstad og Mons Siøvold hiemlede at de ha/nnem/ louglig haver Citerit  og forklarede for dem at hand icke vilde møde, men hand vilde stefne Arne Østevold till sit Ting,  widere viste de icke at forklare,

  Jørgen i Wernøen paastod Dom till skadesløs betalling uden videre opsettelse,

denne Sinde afsagt saaledes,

Willum Øckelands waagen lod seeniste Rettes dag indlevere i Retten en Contra Reigning i denne Sag, hvor af Arne Østevold eftter begiering er meddeelt Copie, for hvis aarsage Sagen da blef opsatt, og parterne dend tid paalagt till neste ting at møde, og som Willum Svendsen nu atter louglig er Citerit, men ved warsels Mendene lader sige at hand den/n/e sinde ej ville møde, men wille Stefne Arne Østevold till sit Verne ting, da som saadan undskyldning ej enten er louglig eller for gyldig kand anseeis, saa dog fordj Willum Svendsen ej skall klage at hand jo skall faa tid til Sagen at svare, Saa beroer Sagen endnu till neste ting, hvor da begge parter da atter haver at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er.

 

Arne Notteland haver ladet stefne Olle Habbestad og Lars Habbestad for gield, og der om indlagde et skiftte bref dat: 7 Septembr: 1705, hvor eftter hand fordrer Olle Habbestad  hans Huustrue Astrj Johanes datters arf eftter hendes Fader broder Anders Olsen Habbestad  paa hendes part eftter sam/m/e skifttebref  1 rdr: 4 Mrk: 5 s:  sambt og Landskyld af hans qvindes anpart i gaarden Habbestad  som Olle har beboed og ej betalt Landskyld af, i lige maade hendes part af det hendes Fader

 

1714: 53b

 

er udlagt i dend gaard øfre Wallen uden bøxsell, i lige maade for 4 Mrk: som hans Huustru paa sam/m/e skiftte i løn er udlagt, hvilke Lars Habbestad till kom/m/er at svare till,  men Lars Habbestad  som møtte  svarede der till, at det er Olle leveret en Sou for 2 Mrk:  og dend benke dyne hende for de andre 2 Mrk: war tillagt  solte hun straxst paa skifttet till Ingebor  Sl: Lars Bentzens  i Gietung for 2 Mrk:, hvor fore hand paastod og formente at hand der till ej videre kand svare,   i lige maade haver hand ladet stefne bemelte Olle Habbestad for hans Huustrues 2de Brødre  Baar og Erik Johans Søn/n/er till faldende arve laadder  saa som de ere bort døde uden lans!! (udenlands) da de Seiglede  der till at svare, saa Vit hans Huustrues anpart kunde till kom/m/e,   i lige maade haver hand stefnet Lars Habbestad for 2de Silde garn  wurderet for 5 Mrk:  som Østen Olsen hans qvinde har foræret, og der om indlagde i Retten een seddel fra Østen Olsen,  men Lars Habbestad svarede der till at hand har fød 2de bester for 5 Mrk: som till kom bemelte sambtlige børn, hvilke bester hand leverede till Olle Habbestad, og ej fik Ringeste betaling  uden allene bemelte Silde garn, som Ingebor Gietung kiøbte  og betalte ham der fore 5 Mrk:  formodede der fore at hand icke kand tilfindes at betalle bemelte Silde garn førend hand faar sin Foster, men paastod at Olle Habbestad bør svare der till  som besterne annammede og ej Fosteret betalte,

  Olle Habbestad møtte icke  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Lensmanden Næll Hysingstad og Bertell Habbestad hiemlede at de Olle Habbestad louglig haver Citerit,  og som Olle ej møder, saa optages Sagen till neste ting, hvor da sambtlig parter haver at møde  og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er,

 

1714: 54

 

 

Morten LundmandsVerket haver ladet stefne Anders Presthoug formedelst hand skall have till Eignet sig en Sou i hans hæf og were, der fore at anseeis og straffes,   Anders Presthoug haver der i mod med Contra Stefning varslet Morten LundmandsVerket for dj hand till eigner sig sam/m/e Sou, saa som hand med sit merke vill bevise at sam/m/e Sou ha/nnem/ Rettelig till hører,   hafde der fore begge parter ej allene dend omtvistede Sou med sig her paa tingstedet  men end og begge parter en Smale af deris Faar  for uden dend paa ankede Sou, hvor med de begge vilde bevise at smallen {dend} dem til hørte, men som desse Smaller af alle Rettens betienter blef siunet og Merkerne nøye beseet, befantis at dend omtviste Smale i alle maader med Anders Presthougs boe merke over Eens kom, saa som at Morten Lundmands Verket[s] {alle} Merke er at skiere et støke af neden under det høyre øre, et støke at enden af sam/m/e øre, og kløvet dend we\n/stre øre,  Anders Presthoug der i mod, slet indted andet merke haver end et støke af neden under dett Høyre øre  lige som Morten LundMands Verkes merke, og dend omtvistede Sou fantis ike at vere kløvet i dett wenstre øre, men allene udskaaren et støke under det Høyre øre,   allene at Morten forklarede at da bested blef merket  da blef det glembt at kløve det wenstre øre,

  Anders Presthoug paastod at Souen bør ham til høre  saa som det sandelig er hans hiem føding, og ej een andens, og det beviser hand med sit merke,

  begge parter paastod till sluttning at Souen dem till hører  og paastod der om Dom og Kiendelse

  Kongl: May: satte i Rette at eftterdj Morten

 

1714: 54b

 

Lundmands Verket sig har till Eignet den/n/e paa anckede Sou, og det nu seeis at bemelte Sou er og til hører Anders Presthoug, hand da der fore bør anseeis till en anseelig boed og straf

  Morten Lundmands Verket her till svarede at bemelte Smalle har hand fuld kom/m/elig ment at vere hans, hand har heller icke enten kiøbt dend eller faaen dend hos andre, men hand har seet den/n/e Sou og til Eignet sig dend, i tanke at det var hans  som hand endnu fastelig Paastod at vere, hvor fore hand og erbød sig at giøre sin Eed,   men som Fæmerket er Anders Presthougs, og Morten Self fore giver \at/ hand ike enten har kiøbt eller faaen sam/m/e Smale af nogen anden  uden allene har kiendt sig ved dend, saa kand ham ej den/n/e Sag nogen Eed bevillis eller af ha/nnem/ annam/m/es

  ingen af parterne hafde Videre at frem føre  men paastod Dom i Sagen,

  Kongl: May: Foget i lige maade paastod Dom till bøders betalling

Afsagt

Morten Lund Mands Werket tilstaar self for Retten, at hand icke dend omtviste Smalle enten har kiøbt eller hos andre bekom/m/et, men allene tilholt sig dend eftter andledning af Merket  og der hos forklarer, at dend Kløftt udj det Venstre øre \ere/ af ham blef\ven/ glembt da dend blef merket, og der hos forklarer at sam/m/e Sou nu er 4 eller 5: aar, saa hand har haftt tid nok siden i saa mange aar, at till sette sam/m/e Merke, som da kunde have voren forglembt,  Anders Presthoug der i mod beviser med sit Fæmerke at \paa/ den/n/e paastefnte Sou er hans Fæmerke,  Saa Kiendes

 

1714: 55

 

for Rett at Anders Presthoug u-anket og u-paa Kieret bør till høre den/n/e paastefnte Smale, og det frit for Morten Lundmands verkes og alle andres paa talle \beholde/, Men Morten Lund Mands Verket, som u-rettelig sig har till holdet den/n/e Sou, bør for denne sin forseelse og ulouglig adfer at bøde till deris May: 3 rdr:  og give Anders Presthoug i foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske  alt inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe

 

Helge Haavig og Helge Totland blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge deris LougrettisEed,

 

Niels Hysingstad, Otte Aadland, Lars Wattne, Hans Økland, Lars øfre Lillebøe, Daniel Stue, Helge Føyen, \og/ Lars Wikenes, blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene

 

Hellge Tottland, Paal Støttland, Endre Haavig  Niels Spisøen og Jacob Folgerøen, haver ladet stefne Svend Espeland og Endre Grindem for et adkomst bref som de/nnem/ og deris Forfædre skall tilhøre angaaende en skouge teig{en} som kaldes Salrusten(?)  liggende i mellem Findaas Prestegaars skoug paa dend Eene side  som kaldes Kierke teigen  og Eretzlands Mark paa dend anden side, saa som {det} sam/m/e skouge teig de/nnem/ med Rette til hører, og saa frembt sam/m/e bref de/nnem/ skulle fra kom/m/e, befrøgter de at skouge teigen de/nnem/ ogsaa kunde fra gaa, saa som der ma\n/ge findes som hugger i sam/m/e skoug  hvilken dog ike eie et træ der udj,

  Endre Grindem møtte icke  saa som hand er een gl: Mand der ligger paa sin Syge seng, indgaf dog sit skrefttlig widne  men paa slet papir, ike heller skrevet af ham Self  mens af hans Søn Svend Espeland, hvor fore det ike i Retten kunde antages

 

1714: 55b

 

og hvad sig ellers Sagen i sig self angaar, saa fornehmes af bemelte Endre Grindems widne at de Rette brever og adkomster till sam/m/e Skouge teig ere af u-løkelig ildebrand bort brent, saa will Sagen om dend widere i sine merker eller anderledis paa ankes, indstefnes paa Aasteden, og skall da gaaes om alt hvis Rett er.

 

 

 

Dend 10: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Nedre Homelvig for Opdals Skibredes Almue, Ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Gunder Ambland, med eftterskrefne Lougrett  Sæbiørn Gierstad, Chrestopher og Jacob Gudøen, Jørgen Kongsvig, Niels Haaland, Peder Espevig, Johanes Unnerem og Siur Toe, sambt Almue fleere som Tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerit,

 

Publicerit Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddell till Ingebregt Hansen paa 18 Mrk: Sm: udj gaarden Kaldefos  dat: 18 Maij 1714:

 

Publicerit Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddell till Chrestopher Chrestophersen Wattedal paa 2 pd: Sm: i Wattedal  dat: 5 Junij 1714

 

Publicerit BisCopen Mag: Niels Smidtz udstede bøxsel seddel till Niels Hansen paa ½ Løb Sm:  ½ H:  dat: 12: Julij 1714.

 

Publicerit Chrestopher Chrestophersen Wattedals udstede bøxsel seddel till Olle Johansen Unnerem paa 3 Spand Sm: i Wermedal, dat: 10 Julij 1714.

 

Dend 11 Decembr: blef atter Retten betient paa forbenefnte gaard Nedre Homelvig i Kongl: May: Fogets og for indførte Rettens oververelse, hvor da de indstefnte Sager blef fore tagen  nemblig

 

1714: 56

 

 

Mickel Siursen Opdall haver ladet stefne Rasmus Rolsem for medelst hand skall nest leden Som/m/er have for hannem opbrent een Faufn Birke Brende weed, da hand dend skulle fra sin gaard ned till wandet hen kiøre,  formodede Hans Kloker paa hans Veigne, at som hand det med willie og fri forsett giort haver  hand da der fore bør anseeis till bøder og straf, sambt og at betalle dend Brendeveed som saaledes af ham forbrent er,

  Rasmus Rolsem blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Lensmanden Gunder Ambland hiemlede at hand Ved hannem og Mickel Knudsen Opdal louglig er Citerit, men det Eene stefne Vidne Mickel Knudsen Opdal møtte icke, hvor fore Sagen till neste ting beroer.

 

Mogens Unnerem og Torben Møcklebust blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Tom/m/es og Torgier Reisem, Hans Møklestad, Lars Hollekim,  Jacob, Mickel Siursen, \og/ Mickel Knudsen Opdall  og Knud Møklestad blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

Sallamon Sollem paa Inger Ellings datter Singelstads Veigne till spurte Almuen paa Tinget, om det dennem ej Vitterligt er, at bemelte qvinde, som for Leiermaal i sit Egte skab med hendes Mand Jørgen Ellingsen Singelstads Fulde Sødskende barn Hans Mortensen Singelstad, er dømbt at Røm/m/e till Fiske leierne i 4re aar, icke er en fattig qvinde der sider med 2de smaa u-Myndige børn  et paa 5 aar og det andet 1 aar  og ike ved sig Ringeste hielp till nogen opfostring till sam/m/e børn, saa som hendes Mand er nu wirkelig borte i deris May: tieniste, saa og om Jorden i midlertid naar \hand/ er borte  i hendes Mands fraverelse Vell kand blive wed Magt, eller Ved andre styret,

  Almuen paa Tinget der till svarede, at det er dennem alt for wist bekiendt, at bemelte qvinde

 

1714: 56b

 

Inger Ellings datter, baade er en meget Fattig qvinde der slet indted er Eiende, der og haver desse forbenefnte 2de smaa børn, har icke heller nogen wenner som sig hendes børn i hendes fra werelse skulle ville antage   Jorden er og en meget slet Field Jord, som wesselig blef øde om hun dend ergangne Dom skulle udstaa og eftterleve, hvilket {he} vilde falde hendes u-skyldige Mand  som nu er i deris May: tieniste for Soldat bort Reist  Ved hans hiem komst till allerstørste skade og fordervelse, ønskede der fore alle med een Mund at dend høye øfrighed sig over dennem ville forbarme, saa at hun maatte tillades at blive tilstede ved Jorden indtill hendes Mands hiemkomst

  dette begierede Sallamon Sollem, paa Inger Ellings datters Veigne at maatte indføris og hende af Retten beskreven meddeelis, som hende icke kunde weigres, helst eftterdj Vj saa Vell som alle andre er witterligt, at hvad i saa maade af Almuen svart er, findes sig saa i ald sandhed

 

Kongl: May: Foget hafde ladet indstefne Lensmanden Gunder Ambland, Klokeren Hans GrøtEide  Hans Møklestad, Hans Helleland, Hans Epland, Anders Landerøen og Lars Hollekim, og det eftter deris Høy Edel Baarne Hr: Stifttbefallings Mand Andreas Undals ordre og befalling, till at beEedige hvis de i Bergen {dend} 19: Septembr: om Dagskattens betalling, og om des sambling paa Fogde gaarden Hoepe skeede, da Executionen over dend blef fuldbyrdet, sambt og eftterdj sam/m/e for bemelte forklaring Mag: Hans Abel er andrørende, ha/nnem/ til wedermæle indkaldet   sam/m/e stefning dat: 1 Martj(?) 1714:   dernest indlagde Fogden Sr: Olle Larsen, welbr: Hr: Stifttbefallings Mands ordre om sam/m/e Stefnemaal, dat: 19 Septembr: 1714:

  der nest blef frem kaldet for Retten de indstefnte

 

1714: 57

 

Mend  saa som  Lensmanden Gunder Ambland, Klokeren Hans Hansen, Hans Møcklestad, Hans Helleland, Hans Epland, Anders Landerøen og Lars Hollekim, og for dennem oplest alt hvis de i Bergen for HøyEdle Welbr: Hr: Stifttbefallings Manden Undall hafde forklaret og under deris hender og boemerket givet beskrevet, og een hver af dennem alle  eftter at sam/m/e Forklaring for een hver i sær blef for Retten oplæst, giorde deris Eed, at sam/m/e forklaring ej allene af de/nnem/ i Bergen for Stifttbefallings Manden Self saaledes war giort, men end og saaledes i alle maader paa Tysnes og Gierstad passerit, undtagende Hans Møklestad  som eftter Fogdens {Forklaring} \til/ spørgelse forklarede, at da hand var i Bergen og for Hr: Stifttbefallings Manden giorde før benefnte forklaring, da  eftter forklaringen var skrefven og af hannem under teignet, da eftter meere tilspørgelse forklarede hand og der, at Mag: Hans Abel sagde da de var paa Tysnes, at dend som betalte i dagskatt for 1712 4 rdr:  og betalte fult, skulle ike betalle meere for 1713: end 1 rdr:  hvor paa hand og som de andre aflagde sin Corporlige Eed,

  Mag: Hans Abell møtte till dette stefnemaal at svare, og vedstod at hvis widnerne haver forklaret  weedstaar hand i alle maader, icke heller weed hand aldeelis icke om Almuens opløb i mod Fogden, aldeelis weed hand ej heller om Almuens Reise til Fogdegaarden Hoepe, icke heller weed hand eller vill wide andet end som deris May: Forordninger udsiger, {og} ej heller dend anderledes har forklaret, Almuen icke heller lod sig merke for ham at de ville Reise till Fogdegaarden, hvilket og de tilstede verende paa tinget testerede,  formente der fore at vere frj for all mistancke, erbød sig og her om at giøre sin Eed naar begieris eller paa fordres,

  Kongl: May: Foget indlagde der hos een skrefttlig forklaring

 

1714: 57b

 

dat: 11: Decembr: 1714:   widere hafde hand ej at indgive  men paa Hr: Stifttbefallings Mandens weigne begierede af Retten beskrefven hvis passerit er

 

 

 

Dend 14: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Skaarpen for Halsnøe Closters Almue af Opdals skibrede, overende!! (oververende) Halsnøe Closters Forpagter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Tosten Skaarpen  med eftterskrefne Lougrett, Olle og Bertel Nordhuglen, Johanes Sletteskog, Niels Langeland, Ellend Skaarpetvet, Anders Mitwaage, Aanund Mælland og Madtz Flornes, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Sr: Peder Jensen Smidt satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit dend satte Capitels taxt for indverende aar, dat: 21: Novembr: 1714.

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Mons Sørensen paa Halsnøe Closters gaard Beltestad kaldet  skylder aarlig Landskyld ½ Løb Sm: og 1 bockeskind  dat: 19: Novembr: 1714.

 

Publicerit Sr: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till Simen Mickelsen paa ½ Løb Sm: og ¼ H: udj Halsnøe Closters gaard Brandvigen  liggende paa Huglerøen  dat: Halsnøe Closter dend 16: Martj 1714.

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Daniel Mattiesen, paa ½ Løb Sm: og ½ H: udj Halsnøe Closters Jord Gierdstad, dat: 13 Decembr: Ao: 1714.

 

Der eftter till spurte Itzige ombuds Mand Sr: Peder Jensen Smidt Almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt er, at udj dend gaard Mitwaage  Halsnøe Closter tilhørende  og er officer Fri gaard, ej indver-

 

1714: 58

 

ende aar ligger øde 1 ½ Løber Sm:  som af ingen bruges eller besides, saa der af ej enten skatter eller anden Rettighed betalles,

  Almuen der till svarede, at det er saa i ald sandhed at sam/m/e 1 ½ Løber Sm: i Mitwaage  officer gaard  dette indverende aar lige som før ligger øde, saa der ej findes nogen som allerRingeste skatter, Landskyld  Leeding eller anden Rettighed betaller,

  dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris, og hannem af Retten under behørig forseigling at meddeelis, som Vj hannem ej kunde vide at negte.

 

Der eftter frem kom for Retten Forige Ombuds Mand Sr: Hendrich Miltzou og tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at hand i de 2de aar som hand hafde Halsnøe Closters godtz under Forpagtning  icke har faaen nogen Rettighed af eftter skrefne Jorder i dette skibrede  Nemblig, for 1712:  af Øfre Waage  2 Løber Sm:    af Mit Waage  officer gaard  1 ½ Løber Sm: og 18 Mrk:    for 1713:  af øfre Waage  1 Løb Sm:    Fugleberg  ½ Løb Sm: og ½ H:    Mit Waage  1 ½ Løber Sm: 18 Mrk:   Almuen der till svarede at det de/nnem/ alle noksom witterligt er, at forige ombuds Mand Monss: Hendrich Miltzou ike haver faaen nogen  Rettighed af sam/m/e jorder indbemelte aaringer, saa som de laag øde, og paa dend maade af ha/nnem/ bort bøxslet,   dette begierede Monss: Miltzou at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskreven meddeelis, som ha/nnem/ ike kunde negtes

  ilige maade tilspurte hand Almuen om i de 2de aar hand godtzet har forvalted  er ha/nnem/ til falden nogen Sigt eller Sagefald i dette skibrede, hvor af hand Ringeste skilling nødt haver,   Men Almuen svarede der till at i de 2de aar 1712 og 1713: indted i saa fald

 

1714: 58b

 

her i skibredet er fore falden, hvor af Monss: Miltzou noget enten offentlig eller himelig nødt haver   dette begierede hand og at maatte indføris, og beskreven at meddeelis,

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Samson Nedre Waage og Olle øfre Waage for slags maal paa hin anden nest avigte Som/m/er udj en Slaatte dune paa nedre Waage hos bemelte Samson, der fore at bøde eftter Lougen,   hafde og ladet stefne till Vidne her om Niels Mælland og Colben Nesthuus, som og var tilstede,

  Samson Nedre Waage og Olle øfre Waage  som og begge møtte  negtede at have woren i noget slags maal, paastod det de/nnem/ bør overbevises

  Niels Mælland eftter giorte Eed vidnede at hand og nest avigte Som/m/er eftter Sant: Hans dag ware forsamlede paa Nedre Waage i Slotte dune, og da hørte hand at Samson Nedre Waage og Olle øfre Waage trettede om noget brendeveed i Waags lien kaldet, men icke hørte eller saag hand nogen slags maal af nogen af parterne,

  Colben Nesthuus eftter giorte Eed widnede at hand og sam/m/e tid var tilstede paa Nedre Waage, da slaatte dune der holtis hos Samson, men hand hørte Vell at Samson nedre Waage og Olle øfre Waage hafde ord sam/m/en om brendeved i Waags Lien, men ingen slagsmaal eller andet hørte hand eller saag i nogen maade,  widere viste hand ike at widne i den/n/e Sag,

  Sr: Peder Jensen her til svarede, at som hand fornehmer, at ingen slags maal har veret, endog han saadant var berettet, saa kand hand ike udj Sagen noget i Rette sette, hvor fore og begge parter for widere tiltale frj Kiendes.

 

1714: 59

 

 

Dend 17 Decembr: blef holden Retten paa Halsnøe Closters Hovet gaard, for at besigtige sam/m/e hovetz gaards skoug og Huuse, hvorledes de i forige \For/Pagter Sr: Henrich Miltzous tid er holdet ved lige, eftter deris HøyEdel baarne Hr: Stifttbefallings Mands der om udgangne Ressolution, over verende som Lougret eftterskrefne Lehnes Bøndes af Skaanevigs skibrede  Nemblig  Johanes Leervig,  Tøris og Tor Storhoug, Knud Tvett,  Tieran og Halvor Sunde,

  Hvor da Forige ombuds Mand Monss: Miltzou indleverede udj Retten sin Memorial till deris HøyEdelbaarenhed Hr: Stifttbefallings Manden Undal om en louglig besigtelse paa Closteres skoug og Huuse  dat: 9: Novembr: 1714:   og dend der paa fulte Ressolution dat: 10: Novembr: nest eftter

  paa itzige Forpagter Sr: Peder Jensens weigne møtte hans tiener Wilchen Hiermand, som og paa sin principals veigne indleverede udj Retten een anden Ressolution af Høy Edel baarne Hr: Stifttbefallings Mand udgiven  \af/ sam/m/e dat: som forige,

  Monss: Miltzou indleverede Sr: Peder Jensens qvitering for de pretenderende Jordebøger  Halsnøe Closter vedkommende,  sam/m/e qvitering dat: Kaarevigen dend 4: Decembr: Ao: 1714:  hvad skattemandtallerne angaar, da eftterdj hand icke noget skatte Mandtal haver annamet, {som} Ved godtzetz til tredelse, saa kunde hand nu ike heller noget fra sig levere, berettede ellers, at hand sam/m/e Mandtall som leveret er, blef Sr: Peder Jensen tilleveret, førend hand deris Høy Edel baarne Hr: Stifttbefallings Mands Ressolution blef anvist, eller om dend var vidende, men altid har tilbudet sig ej allene at overantvorde Iitzige Forpagter Huusene, med skougen, og hvis der till hørede  men end og Jordebøgerne, naar hand den/n/em ville annamme  saa som hand icke har anmodet ham om Jordebøgernes annamelse før end nu, saa har hand og icke kunde dem

 

1714: 59b

 

før levere, formente ellers at Sr: Peder Jensen anførrer adskilligt i sin Memorial till HøyEdel baarne Hr: Stifttbefallings Mand, som icke er eftter billighed eller sig {i} saaledes i sandhed forholder  saa formente hand at det Vel af ha/nnem/ kunde vorde udelat,

  der eftter forføyede sig Lougrettet i Sr: Peder Jensens tiener Wilchen Hiermands nerverelse og skougen flitig besigtede hvad som i desse nestavigte 2de aar som Monss: Miltzou godtzet haftt haver  hugget er, og befantis at vere hugget udj alt 67: trær, som kunde vere tienlig till Soug tøm/m/er, og ej Videre, ellers befantis skougen i alle maader at vere vel med handlet,

  der eftter forføyede Vj os hiem  huusene at besee og besigtige, og befantis des Reparation af Forpagteren Sr: Miltzou at vere giort som følger

  1:  det store huus, som kaldet {det} \dend/ blaa stue  med sine hos verende Cam/m/ere  er forbedret med ganske Nyt tag og Nye næver, der till er forbrugt eftter Monss: Miltzous egen berettning, som hand og lovede naar Commissionen skeer, ved de Mend som taget har oplagt  124: Voger Never á 12 s: Vogen  er 15 rdr: 3 Mrk:   till brune troe paa begge sider  4 ½ tylt bord á 1 ort  er 1 rdr: 12 s:   till bordtag paa dend Søre side  saa og till windues Carmer  7 ½ tylt bord á 1 Mrk: 8 s:  er 1 rdr: 5 Mrk: 4 s:   till oplenger 1 tylt smaa og store trær for 1 rdr:   weelesinger  udj alt 4 Mrk:   2 torfhald 1 Mrk:   paa det østre brøst er til bordtag oplagt 6 ½ tylter bord á 1 ort  er 1 rdr: 3 Mrk: 12 s:   6 oplenger for 3 Mrk:   ½ tylt bord till winskeer for 12 s:   2 torf hald paa dend Nordre side for 1 Mrk:    over Svallen eller trappen i gaarden  4 bord for 8 s:   nok over Svalen bag i gaarden til bordtag 6 bord for 12 s:   nok et bord langst opstanderen for 2 s:   opstanderen i sig self 4 s:   arbeids løn  taget at oplegge og alting der ved at for-

 

1714: 60

 

ferdige med torf at grave og widere  22 Mand i 2 dage  hver Mand 20 s: om dagen  er udj alt 9 rdr: 1 Mrk:   og er saa paa det huus udj alt bekosted 32 rdr: 1 Mrk: 2 s:

  2:  Skollen er teket ganske af Nye  der till er forbrugt Næfver 48 Voger á 12 s:  er 6 rdr:   till winskeer og brun troe  16 bord á 2 s:  er 2 Mrk:   til weelesiger  9 træer á 4 s:  er 2 Mrk: 4 s:   udj arbeidsløn alt dette at forferdige  dend første dag alting at till rette lage  3 Mand, og dend anden dag 12 Mand  er 15 Mand i een dag á 20 s:  er 3 rdr: 12 s:   og er saa dette huusis Reparation penge 9 rdr: 5 Mrk:

  3:  urte hougen er forbedret med nye planker  der till er forbrugt 18 opstandere for 1 Mrk: 2 s:   20 Recker for 2 Mrk: 8 s:   een dør med hengsler og Hespe og bord  1 Mrk: 8 s:   16 tylter huun á 8 s:  er 1 rdr: 2 Mrk:   arbeidsløn udj alt 5 Mrk:   og er saa hougens forbedring penge 3 rdr: 2 s:

  ellers forklarede Monss: Miltzou aparte at vere oplagt paa alle gaardens huusers tag till des Conservation, saa som paa det Nye huus, Floren  Høeladen, Borestuen, Ildhuuset et:!! (etc:)  udj alt 32 Voger Never, som og RosManden forklarede af ha/nnem/ tid eftter anden at vere skeed, á 12 s:  er 4 rdr:   og er saa udj alt som Monss: Miltzou paa huusene bekoster haver  49 rdr: 4 s:

  alle de andre Huuse paa gaarden findes nu i saadan tilstand, med Tag og bordtag som de ware da seeniste Commission her paa Halsnøe Closteret skeede,

  alt dette begierede Monss: Miltzou at maatte ha/nnem/ beskreven meddeelis.

 

1714: 60b

 

 

 

Dend 18: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Sioe for Skaanevigs Skibredes Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe Closters Forpagter Sr: Peder Jensen Smidt, med eftter skrefne Lougrett, Claus Sætter, Johanes Sioe, Niels Eie, Knud Sæbøe, Mogens Toftte, Johanes Qvidevold, Johanes Eie og Lars Olsen Lande, sambt Almue flere som tinget søgte,

 

Publicerit dend satte Capitels Tax!! (Taxt) for indverende aar

 

Publicerit Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxsel seddel till Chrestopher Larsen paa ½ Løb Sm: med bøxsel  sambt over bøxsel paa 1 Løb Sm:  Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold, som fra afgangne Sl: Johan Frimands tid har lagt øde, dat: 18 Maij 1713.

 

Publicerit Forige Forpagter Sr: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till Olle Johansen paa ½ Løb Sm: og ½ H: udj øfre Sæbøe, dat: 15 Januarj 1714.

 

Publicerit Forige Forpagter Sr: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till Jørgen Stephensen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Sioe, dat: 25 Januarj Ao: 1714.

 

Publicerit Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxsel seddel till Lars Andersen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Sioe  dat: 12 Julij 1714.

 

Publicerit Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxsel seddel till Hans Larsen paa dend gaard Biørgen  Halsnøe Closteret tilhørende  skylder udj aarlig Landskyld ½ Løb og 6 Mrk: Sm:  dat: 15 Decembr: Ao: 1714.

 

Forvalteren Sr: Peder Jensen tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej vitterligt er, at udj dend gaard \y:/ Bouge ligger øde indverende aar ligger øde!! 1 Løb Sm:  hvor till Halsnøe Closter er!!

 

1714: 61

 

har bøxsellen, og sam/m/e gaarde part Eier een deel Fattige Huusmend som slet indted er Eiende, og som siges saa er sam/m/e Jorde part allerede af Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen eftter Dom indført i Kongens Jorde bog,   sambt og udj Meehuus  hvor till deris {Alm} Kongl: May: self er Eiere og bøxsel Raadig  1 Løb og 18 Mrk: Sm:

  Almuen der till svarede at det de/nnem/ nok som Vitterligt er, at udj Meehuus ligger øde indverende aar Halsnøe Closters godtz 1 Løb og 18 Mrk: Sm:   og udj ytre Bouge  hvor till Halsnøe Closter hafver bøxsel Rett  1 Løb Sm:  hvilcke Eiere er een deel Fattige huus Mend, der slet indted er Eiende, og som der siges, skall sam/m/e Jorde part allerede udj deris May: Jordebog vere indført,

  dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskreven at meddeelis,

 

Der eftter tillspurte Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzou Almuen paa tinget om de/nnem/ ej vitterligt [er] at hand ej desse nest avigte 2de aar har nødt nogen Rettighed af eftterskrefne Jorder  Halsnøe Closter til hørende  saa som af  Opsanger  som er Halsnøe Closters Fri Mølle  som aarlig giver i Rettighed 16 rdr:  for 1712: bemelte 16 rdr:  paa hvilke aar dend ganske laag øde, og for 1713: fik hand ickun udj Rettighed 6 rdr:    Meehuus  1 Løb Sm: og 1 Hud for 1712 og 1713:    ytre Bouge for 1712 og 1713  ½ Løb Sm:    af Hougsta!! (Hogstøl/Hofstøl i Skånevig skpr.)  som ej er øde  men {af} opsideren af Fattigdom ej er god fore  ej heller har betalt for 1712: og 1713 nogen Rettighed,    af Qvidevold for 1713  af Mikels part 3 Spand Sm: og ½ H:  saa og dend paabudne dagskatt for 1712: 5 Mrk: 10 s:  og for 1713  1 Mrk: 14 s:

  Almuen her till svarede at det de/nnem/ alle nok som witterligt er at Opsanger Mølle, saa Vell som dend der Ved liggende pladtz neste avigte aar

 

1714: 61b

 

1712: {ike} \laag/ ganske øde, og indted der af till Forvalteren blef betalt,  dend andet aar der eftter  som var forleden aar 1713:  gaves kun af Møllen 6 rdr:    saa laag og øde udj Meehuus nestleden aaringer baade 1712: og 1713: 1 Løb Sm:  1 H:    udj yttre Bouge for 1712 og 1713  ½ Løb Sm:    af Hougstøll veed de og at opsideren {paa Hougstøl] Biørne ibd: icke afvigte aaringer for 1712 og for 1713 har nødt nogen Rettighed  og det for opsiderens Fattigdoms skyld  af 1 Løb Sm:    af Qvidevold  som skylder aarlig Landskyld 3 Spand Sm: og ½ H:  for 1713 ej heller betalt nogen Rettighed, Rester og som de ved  dagskatten for 1712  5 Mrk: 10 s:  og for 1713:  1 Mrk: 14 s:  og exeqverene var hos bemelte Mikel Qvidevold  dagskatten at ud exceqvere, men maatte gaa fra ha/nnem/ med u-forrettet Sag, og fik ej Ringeste skilling  hvor fore det alt sam/m/en staar u-betalt  og saa frembt at desse benefnte Leilendinger skulle have betalt ermelte Rettighed og dagskatt  hafde de absolute qviterit deris Jorder  ellers var ej desse benefnte Leilendinger til stede, paa Tinget, som self der om kunde giøre nogen forklaring,   Men Monss: Miltzou der till svarede at hand det med opsidernes egen tilstaaelse kand bevise  og vill det og giøre naar paa fordres,  forklarede og der hos at hand de/nnem/ nu till Tinget hafde indkaldet, men de ej har Møt  og tilstod Lensmanden Johanes Sioe at hand de/nnem/ hafde indstefnt, og dog fornehmer at de ej er til stede,

  dette begierede Monss: Miltzou at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis  som Vj ha/nnem/ ej viste at kunde benegte

 

1714: 62

 

  endnu till spurte hand Almuen om de veed at noget Sigt eller Sage fald er forefalden her i skibredet  hvor ved Sigt og Sage faldet kunde noget inportere  uden allene Iver SæfverEide  som for slags Maal bødede 5 rdr:  og ej ved videre

  Almuen der til svarede at aldeelis indted er forefalden  uden allene de 5 rdr: som Iver SæfverEide for slagsmaal betalte, og har Forvalteren aldeelis indted i saa fald bekom/m/et enten himmelig eller aabenbare,

  hvilke Monss: Miltzou begierede at maatte indføris.

 

Hr: Ellias Elliesen hafver ladet stefne de 2de opsidere paa yttre Tungesvig {og}  Olle Johansen og Olle Tieransen  for Resterende Fiske tiende af deris paaboende gaards Fiskerj i deris Makre!! (Makrel) waag

  Olle Tiransen!! (Tieransen) møtte  men ej Olle Johansen, og svarede hand her til paa sine Egne Veigne at hand Vell maa skee har faaen dette aar paa sin part omtrent 6 tdr: Makrel  og kunde ej Reigne høyere hver tønde Ferske end 1 rdr:  og er saa alle de 6 tdr: af werdj 6 rdr:  hvor af kun kom/m/er paa Prestens Tiende dend 30 deel der af,

  Johanes {J} Sioe paa Hr: Ellias Elliasens veigne formente at hand bør betale Tiende af hvis fisket er  og blef der eftter saaledes aftalt med Olle Tieransen at hand her eftter skulle betalle af hvis som Fiskes  sin tiende till Presten in Natura, og der paa tage Prestens qvitering  som ha/nnem/ Vell siden i Bergen bliver gaat giort,  hvor med og Sagen beroer.

 

Niels Siøvangen hafde ladet stefne Søren Fielland for medelst hand vil til Eigne sig et støke Mark eller skoug som hans paa boende gaard Siøvangen er til hørende  med formodning at det ike bør skee

  Iver Helvigen paa Søren Fiellands veigne for-

 

1714: 62b

 

klarede og formente at den/n/e Sag ej vedkom/m/er noget ordinarie ting, men forskiød sig till Aasteden,

  Niels Siøvangen begierede at eftterdj dend anpart udj Skougen som tvistes om  udhugges i midler tid, der da maatte skee forbud at indted i sam/m/e omtvistede part maatte hugges før Sagens udrag

  ingen af parterne hafde ej meere at indføre, men forskiød sig til Aasteden  men Niels Siøvangen paastod at Søren Fielland ej bør hugge i Skougen før Dom i Sagen gangen er.

afsagt,

Som Sagen er af dend beskaffenhed at dend vil till aasteden indstefnes, saa beroer der med till dend tid at Sagen lougligen till Aasteden indstefnt bliver, som skall skee saa snart winteren det vill tillade, i midlertid er det ret at Søren Fielland saa Vell som Citanten Niels Siøvangen bør entholde sig fra at hugge noget i dend omtviste part  og naar Sagen saaledes bliver paa Aasteden indstefnt, da skall i Sagen gaaes hvis Rett er.

 

 

 

Dend 19 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Ryen for Etne og Fielbergs Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe Closters Forpagter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Kaald Tvett  med eftterskrefne Lougrett, Lars Bioe, Peder Dalle, Tosten Wiig, Jørgen og Tøris Skartland, Anders Fosell, Tøris Hougen og Jon ibid:  sambt Almue fleere som tinget søgte

 

Publicerit Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxsel seddel till Steener Jensen paa 1 Løb Sm: i Stangeland  som bemelte Steener Jensen Self er Eiende, men Halsnøe Closter bøxsel Raadig  dat: 18 Januarj 1714.

 

1714: 63

 

 

Forpagteren Sr: Peder Jensen Smidt till spurte Almuen paa Tinget, om dennem ej vitterligt er, at indverende aar ligger øde af Halsnøe Closters godtz eftterskrefne Jorder  nemblig,  af Etne Skibrede   Frettes udlade  1 pd: 6 Mrk: Sm:    Egeland  1 pd: Sm:    Gundegier  1 Løb 12 Mrk: Sm:    I Giære  6 Løber og 18 Mrk: Sm:     I Fielbergs Skibrede   Tvet  Sm: 1 L: 18 Mrk:    Dyrem  Sm: 2 Løber 22 ½ Mrk: Sm:    Indbiue  Sm: 6 Løber 2 pd: og 3 Mrk:    Svalland  Sm: 2 Løber 2 pd: 6 Mrk:    Axdall  Sm: 1 Løb,   og Sundnees  Sm: 1 L: 18 Mrk:  af hvilke Jorde parter hand ej har nødt Ringeste skatter, Landskyld eller anden Rettighed,

  Almuen der till svarede at det dennem nok som witterligt er, at bemelte Jorder indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa der icke nogen findes, som der af det Ringeste, enten skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed betaller,

  Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris, og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som Vj ej viste hannem at kunde benegte,

 

Publicerit Monss: Miltzous udstede bøxsel seddel till Olle Larsen paa ½ Løb Sm: og ¼ (1/2?) H: i deris May: Jord Steensland, dat: 12 Decembr: 1713:

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Olle Olsen paa ½ Løb Sm: og 1 Vett Koren i Halsnøe Closters Jord Hitland, dat: 11 Decembr: 1714:

 

Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Olle Larsen Steensland formedelst hans qvinde Ane Gunders Datter  Sl: Lars Steenslands eftter leverske  da skifttet holtes eftter bemelte hendes Sl: Mand  haver fordult een deel løsøre  som siden igien er kom/m/en till det andet(?) end

 

1714: 63b

 

Skiftte, der fore at lide og undgielde eftter Lougen

  Olle Larsen møtte paa bemelte sin Huustrues Veigne, sagde sig ganske indted at vide hvad i saa maader af hans qvinde skeed er, icke heller hafde hand noget skifttebref med sig som der om skall formelde,

  Sr: Peder Jensen paastod at hun for saadan arfve svig bør anseeis eftter Lougen,

afsagt,

Sagen beroer till neste ting  till hvilcken tid det benefnte skifttebref bør frem vises, till hvilcken tid Olle Larsen eller hans qvinde bør møde, og skall saa gaaes der om hvis Rett er.

 

Peder Hougen hafde ladet stefne Jon Giere for et Svin som hans Hund skall have drebt, der fore at anseeis,

  Jon Giære møtte og sagde at vere forligt med Peder Hougen, hvilcke og Peder Hougen tilstod,

 

Sr: Miltzou tillspurte Almuen paa Tinget om dennem \ej/ witterligt er at hand ej har nødt nogen Rettighed af eftter skrefne Jorder i desse 2de nest afvigte aar 1712: og 1713:  saa som   af Etne Schibrede   Frettes udlade for begge aar  aarlig af ½ L: Sm: og 6 Mrk:    Egeland for begge aar, aarlig af 6 Spand Koren,    Gundegier for begge aar  aarlig af 1 Løb Sm:  1 ½ Vet Koren(?)    udj Giere begge aar  aarlig af 4 Løber Sm: og 2 H:    {Gundegier} Skeidtzvold for begge aar {af}  aarlig af 1 L: Sm:  1 Hud,    Nock af Johanes Evensens part i Giere  som for armod Skyld ej enten har eller kand betalle sin Rettighed for begge aar  aarlig af 1 Løb Sm: og 1 H:    Niels Ericksen Flaaden  som i lige maade for sin armods skyld ej har eller kand betalle sin Rettighed af sin brugende part for begge aar {af}  aarlig af 1 Løb Sm: og 1 H:   I Fielbergs Skibrede   Tvet for begge aar  aarlig af

 

1714: 64

 

1 Løb Sm: og ½ H:    af Dyrem for begge aar  aarlig af 1 ½ L: Sm: og 1 ½ Huder,    udj Svaland for begge aar  aarlig af 1 L: Sm: og 1 H:    udj Indbiue for begge aar  aarlig af 5 Løber Sm: og 4 H:    udj Axdall for begge aar  aarlig af 1 Løb Sm:    udj Sundnes for begge aar  aarlig af 1 Løb: S: og 1 H:    Nock af Svaland  af Samson og Enkens brugende parter  som ej heller for deris armods skyld for begge aar aarlig ej enten har eller kand betale deris Rettighed aarlig af 3 Løber Sm: og 3 H:

  Iligemaade tilspurte hand Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at i desse 2de avigte aar af desse 2de skibreder er falden nogen Sigt og Sagefald, himmelig eller Aabenbare

  Almuen der til svarede at det nok sig saa i Sandhed forholder at Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzou ike i desse 2de benefnte aar 1712 og 1713 af desse Specificerede gaarder ej har nødt Ringeste Landskyld eller Rettighed, icke heller har desse før opteignede opsidere, af Giere, Flaaden og Svaland nødt nogen Rettighed eller Landskyld, saa som de ere ganske forarmede, og ej saadant kand betale,  de og self var tilstede  undtagende Enken Svaland, som forklarede at de ej noget betalt haver,  Saa forklarede Almuen at Forpagteren Sr: Hendrick Miltzou ej har nødt eller bekom/m/et himelig eller Aabenbare nogen Sigt eller Sagefald

  dette begierede Monss: Miltzou at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskreven meddeelis, som Vj ha/nnem/ ej viste at kunde benegte

 

Even Dyngebake og Hougne Liusnes blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougresEeed!!

 

 

 

Dend 20 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Øckeland for Fiere skibredes Halsnøe Closters Almue, oververende Forpagteren Sr: Peder Jensen Smidt med eftter skrefne Edsorne Lougrettes Mend

 

1714: 64b

 

Lars og Gunder Øckeland, Knud Miaanes, Peder Aasbue, Lars Wihofde, Lars Møcklevold, Lars Røckenes og Knud Framnes, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Monss: Peder Jensen Smidt till spurte Almuen paa tinget om dennem ej Vitterligt er at eftterskrefne Jorder  Halsnøe Closters godtz  indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller besides  saa ingen findes som der af Ringeste skatter  Landskyld, Leeding eller anden Rettighed betaltis, saa som af   Møcklevold  2 pd: Sm:    Apeland  ½ L: Sm:    og østre Braatvet  1 Løb 1 pd: 18 Mrk: Sm:

  Almuen der till svarede at det dennem nok som witterligt er, at bemelte Jordeparter i Møcklevold, Apeland og østre Braatvet indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af Ringeste Skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed betaller,

  dette begierede Monss: Peder Jensen Smidt at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som hannem ej kunde negtes

 

Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzou tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej er Vitterligt at hand i desse 2de nest forbj gangne aar 1712: og 1713: har nødt nogen Landskyld eller Rettighed af eftterskrefne Jorder, saa som   Møcklevold for begge aar, aarlig af ½ Løb Smør og ½ Hud,    Østvig for begge aar, aarlig af 1 Løb Sm: og ½ H:    Østre Braatvet for begge aar  aarlig af 1 Løb Sm:  1 H:    og Apeland for begge aar  aarlig af 1 Hud,

  hand tillspurte dem og

 

1714: 65

 

om de er widende at hand udj sine Forpagtnings aar 1712: og 1713: har faaen Ringeste Sigt eller Sagefald  eller om noget i saa maader er forfalden,

  Almuen her till svarede at de nok som er vidende at Monss: Miltzou icke har nødt nogen Landskyld eller anden Rettighed af \de/ før Specificerede Jorder  saa som de i hans tid laag øde baade i de aar 1712: og 1713:  og før dend tid,  de wed og at slet indted Sigt eller Sagefald i dette skibrede er forefalden enten 1712: eller 1713:  saa at hand icke har \nødt/ noget i saa fald  enten him/m/elig eller Aabenbare,

  dette begierede Monss: Miltzou at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som Vj hannem ej viste at kunde benegte,

 

Publicerit Monss: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till {Chrestopher} Berge{sen} \Chrestophersen/ paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Dom/m/esnes  dat: 19 Januarj 1714.

 

Publicerit Monss: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till Erick Siursen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Dom/m/esnes, dat: 16: Decembr: 1713:

 

Publicerit Sr: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel til Haldor Torbiørnsen [paa] 1 pd: Sm: og ¼ Hud i gaarden Hougsgier, dat: 16: Januarj 1714.

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Torald (Tarald) Olsen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Hougsgiere, dat: 27: Septembr: Ao: 1714.

 

Niels Houge opsagde sin brugende part i Houge  skyldig aarlig Landskyld ½ Løb Sm: og ½ Hud

 

Berge Domesnes blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed.

 

 

 

 

 

 

Og hermed er året 1714 til endes.