Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Ættehistorisk Institutt
1713:
144
Ao:
1713: dend 17: Januarj blef holden almindelig Sage og skatteting paa
Sioe for Halsnøe Closters Almue af Skaanevigs Skibrede, ofververende Halsnøe Closters
Forwalter Monss: Miltzou, Closter Lensmanden Johanes Sioe, med eftterskrefne
Lougret, Olle Sæbøe, Knud ibd: Niels
Eie, Mogens Toftte, Lars Olsen Lande, Olle Johansen og Olle Tieransen
Tungesvig og Jon Wattedal, sambt Almue
fleere som Tinget søgte,
Monss: Miltzou satte ting og liuste ting fred
som sedvanligt,
Publiceret
Monss: Peder Jensen Smit paa Hr: Assessor Hanssens weigne hans udstede bøxsel seddel till Jon Larsen
paa 3 Spd: og 9 Mrk: Sm: Landskyld udj Halsnøe Closters gaard Opstvet, dat: 12
Julij 1712:
Publiceret
Hr: Assessor Willum Hansens udstede bøxselseddel til Chrestopher Johansen paa 1
Løb Sm: og 1 bokskind udj Halsnøe Closters Jord Hillesdal, 30 9br: 1707:
Publiceret
Hr: Assessor Willum Hanssens udstede bøxsel seddel till Andfind Torbiørnsen paa
1 ½ Løber Sm: sambt 3 Spand Smør uden
bøxsel i dend gaard Bogstøe Halsnøe Closter til hørende dat: 4: 9br: 1704:
Publiceret
afgangne Johan Frimands udstede bøxselseddel till Jon Larsen paa 5 Spand Smør
udj dend gaard Wattedal Halsnøe Closter
til hørende, dat: 12 Januarj 1673.
Halsnøe
Closters Forvalter Monss: Miltzou til spurte Almuen paa Tinget om dennem ej
Vitterligt er, at eftterskrefne gaarder
Halsnøe Closter tilhørende
afvigte aar 1712 laag øde her i
1713:
144b
Skibredet saa som udj Bouge ½ Løb Sm:
udj Meehuus 1 ½ Løber Sm: og Opsanger med Opsanger Mølle som aarlig er at skatte eftter 2 pd: 12 Mrk:
Sm: hvor af hand ej Ringeste skatter,
Landskyld, Leding eller anden Rettighed {be}hafver bekom/m/et,
Almuen der till svarede, at det nok i guds
Sandhed er Vest at sam/m/e Jordeparter
Halsnøe Closter tilhørende, saa som udj Bouge en half Løb Sm: udj Meehuus
1 ½ Løber Sm: og udj
Opsanger 2 pd: 12 Mrk: Sm: nest afvigte aar 1712 laag øde, som af ingen
blef brugt eller besidet, saa ingen findes, som der af Ringeste skatter,
Landskyld, Leeding eller anden Rettigheder betaller
Dette begierede Monss: Miltzou at maatte
indføris og hannem af Retten beskrefven Meddelis som hannem ej kunde weigres,
Dend
18: Decembr:!! (Januarj) blef holden almindelig Skatte og Sage ting paa Kaatte
for Halsnøe Closters Almue af Etne og Fielbergs Skibreder, ofver Verende
Halsnøe Closters Forvalter Monss: Miltzou, Closter Lensmanden Kaald Tvett med eftterskrefne Lougrett, Olle Ryen,
Johanes Hixdall, Jon Olsen Giære, Endre Nordhuus, Lars Indbiue, Ifver Hegge,
Lars Biørk og Tollef LøfverEide, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Miltzou satte ting og liuste ting fred
som sedvanligt,
Publiceret
deris May: Placat om HøyesteRettes holdelse indverende aar 1713, i lige maade nest afvigte aars Capitels
Taxt,
Publiceret
Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Kaald Siursen
paa 2 Løber Sm: og 1 Hud Halsnøe Closter
til hørende dat: 3 Febr: 1706:
1713:
145
Monss:
Miltzou till spurte Almuen paa Tinget, om dennem ej Vitterligt er, at
eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder afvigte aar i dette skibrede laag øde, af
ingen blef brugt eller besidet, hvor fore der af ingen skatter, Landskyld,
Leeding eller anden Rettighed betalt blef, saa som
udj Etne
Eegeland 1 pd: Sm:
Frettes udlade 1 pd: 6 Mrk: Sm: udj Giære
6 Løber og 18 Mrk: Sm: og
Gundegier 1 Løb 12 Mrk: Sm:
udj Fielbergs Skibrede,
udj
Tvett 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj Indbiue
6 L: 2 pd: 3 Mrk: Sm: udj
Sundnæs 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj Dyrem
2 Løber 22 ½ Mrk: Sm: udj
Svaland 1 Løb 1 pd: 3 Mrk: Sm: og udj Axdall 1 Løb Sm:
Almuen der till svarede at dennem nok som
Vitterligt er, at bemelte Jorde parter, saa Vell i Etne som Fielbergs skibreder
afvigte aar 1712: som før laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, hvor
ofver ingen der af enten har betalt eller betaller nogen skatter till deris
May: icke heller till Halsnøe Closters
Forwalter Ringeste Landskyld, Leeding eller anden Rettighed,
dette begierede Forwalteren Sr: Miltzou, at
maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som Vj ej viste at
kunde benegte.
Publiceret
Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till unge Olle
Olsen Dyrem paa ½ L: Sm: og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Dyrem, dat: 12
Januarj 1709:
Publiceret
Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens Veigne hans udstede bøxsell sedel till Berent
Baarsen paa ½ Løb Sm: og 1 ½ Wet Koren i Halsnøe Closters Jord Huustvet, dat: 9
Januarj 1708:
Publiceret
Hr: Assessor Hansens udstede bøxsel seddel till Siur Gundersen Alne paa 1 Løb
Sm: og 1 Hud i Halsnøe Closters Jord Alne, dat: 21 Maij 1704:
1713:
145b
Harald
Udbiue hafde ladet stefne Jon Eickaasen for en
Kierke Koe hand fick till Leie
Fielbergs Kierke til hørende
hvilcke Koe siden er død, og paastod der fore at Jon Eickaasen enten bør
betale Koen med penge eftter Mends wurdering
eller i steden forskaffe Kierken en døgtig Koe, saa som hand som Kierke
Verge faar svare for hende Leie till Kierken,
Jon Eickaasen møtte og svarede at hand leiede
hos Harald Udbiue en Koe Fielbergs
Kierke til hørende, hvilcke Koe hand annamede hos Lars Indbiue, som dend i lang
tid till {ha} foren hafde till Leie, og eftter at hand Koen hafde haftt omtrent
10 ugers tid om Som/m/eren fornam hand
at Koen war Syg i sine Fødder og ej kunde gaa med de andre hans Creaturer, hvor
fore hand gick till Kierke wergeren Harald Biue og sagde hannem hvorledes Koen
war svag, og bad ham kom/m/e der hen
Koen at besee, men som Harald ej kom
sende hand Koen till hannem paa
det hand kunde see Koen hvorledes med hende var beskaffet, med begiering at
Koen maatte gaa hos ha/nnem/ i Neset, indtill der kunde seeis hvorledes med
Koen wilde udfalde, endelig sente Harald
Bioe Koen till Lars Indbiue som dend
till foren haftt hafde at hand dend
skulle annam/m/e Men Lars lod igien
leede Koen till Harald Udbiue, og blef dend der saaledes gaaende, indtil nogen
stund der eftter fantes Koen død liggende udj en Løck eller Myr, og ingen viste
at Koen var død, før end dend nesten af Fugle og Hunde var opæt, formodede der
fore at eftterdj Koen i udj hans wære blef Siug, hand og straxst lod Koen af
Kierkevergeren see, og dend ha/nnem/ lefverede, Kierkevergeren dend og beholte,
hand da bør for Koens betaling frj Kiendes,
1713:
146
Kierkevergeren Harald Udbiue wedstod at alt
dette som Jon Eickaasen har berettet er saa i sandhed, men hand mente at
eftterdj Jon hafde antaget Koen, hand og bør dend betale,
afsagt
Eftterdj
Jon Eickaasen ej allene eftter 10 ugers forløb eftter at hand fik Koen paa Leie
lefverede dend till Kierkevergeren Harald Biue, men Harald Bioe dend og baade
beholte og dend siden lod lefvere till
Lars Indbiue som dend før hafde till
Leie, og Koen saaledes paa udBiue hos Kierkevergeren self er død blefven hvor till Jon Eickaasen ej var aarsage, saa
blifver Jon Eickaasen fri for sam/m/e Koe at till svare, Men siunis
Kierkevergeren Harald Biue, at hafve nogen tiltale till Lars Indbiue som dend till foren hafde paa Leie, da kand
hand ha/nnem/ der fore louglig stefne og kalde, og naar det skeer, skall i
mellem dem Kiendes hvis Ret er.
Publiceret
Hr: Assessor Hansens udstede bøxsel seddel till Knud Knudsen paa 1 L: Sm: 1 H:
udj Halsnøe Closters gaard Indbiue, dat: 7: Novembr: Ao: 1704:
Jørgen
og Tøris Skartland blef befallet at Reise til Lougtinget at aflegge sin
LougrettesEed
Dend
21 Januarj blef holden almindelig skatte og Sage ting paa Spidsøen for Fiære
Skibredes Almue ofver verende Halsnøe
Closters Forwalter Monss: Hendrich Milsou
Lensmanden Lars Økland med
eftterskrefne Lougrett, Torkild Sollem, Aslack Gramshoug, Gunder Øckeland, Lars
Røckenes, Lars Hansen MøckleVold, Aanund Rafneberg Johanes UlfEbne og Olle Dom/m/esnes, sambt
Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Milssou satte ting og liuste ting fred
som sedvanligt
Publiceret
Hr: Assessor Hansens udstede bøxsel seddel
1713:
146b
till
Lars Aasmundsen paa 1 Løb Sm: 1 Hud og 1
wett Koren sambt 6 skillings Landskyld i
dend gaard westre Braatvet Halsnøe
Closter til hørende, dat: 30: Decembr: 1709:
Publiceret
Monss: Peder Jenssen Smidt paa Hr: Assessor Hansens Veigne udstede bøxsel
seddel till Olle Jacobsen paa dend gaard Brattestøe Halsnøe Closter til hørende skylder aarlig udj Landskyld ½ Løb Sm: og 5
Spand Koren dat: 6: Aug: 1710:
Publiceret
Hr: Assessor Hanssens udstede bøxsel seddel till Svend Chrestensen paa 1 Løb
Sm: og 10 Spand Koren udj øfre Wallen
dat: 2 Aug: 1704:
Publiceret
Hr: Assessor Hanssens udstede bøxsel seddel till Siur Mickelsen paa 1 Løb Sm:
og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Østvig i Fiære Skibrede dat: 22 Decembr: Ao: 1704:
Publiceret
Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens Veigne, hans udstede bøxsel
seddel till Lars Ericksen paa ½ Løb Sm:
½ H: og 2 Spand Koren udj dend Halsnøe Closters Jord Egeland, dat: 3
Febr: 1705
Publiceret
Johanes Olsen Wespe Jon Bottelsen
Syndenaa af Wigedals skibrede, Gam/m/el
Megeland af Fiære skibrede og Svend
Ifversen Udbiue af Fielbergs skibrede, deris udgifne skiøde til Elluf Jacobsen
HaaVersholm paa 12 Mrk: Sm: og 8te Spand Koren uden bøxsel i hans paaboende gaard HaaVersholm, i mod
penge 18 rdr: dat: 12 Januarj 1712:
Monss:
Natanael Andersen Øckeland af Fiære Skibrede hafde ladet stefne opsiderne paa
Egeland Olle og Lars, for at giøre
forklaring om de er vidende om et Kaars der er huggen udj et skiftte mellem
hans paaboende gaard Økeland og deris gaard Egeland staaende udj et berg tet ofven og osten for
Øckelands Qvernehuus, og saa frembt at de er vidende om
1713:
147
dette
Kaars hvorledes det er opkom/m/et, om de da vill holde sig det eftter rettlig,
eller hvorledes de det vill have forstanden, saa som bemelte Kaars, kunde i
fremtiden kom/m/e begge gaarder till skade, saa de der ofver maatte kom/m/e udj
en witløftt!! prosses helst eftterdj
dette Kaars er nylig huggen af et undt Meniske
hans gaard Økeland till skade,
till spurte der fore Olle Ekeland nu for Retten om hand eller hans
grande noget vill holde sig sam/m/e Kaars eftterretlig,
Olle Egeland der till svarede at bemelte
Kaars er for kort tid siden funden {og}
er og nylig af et skarens Meniske hugget, sagde icke at ville Rette sig
der eftter i nogen maade, men seer gierne at bemelte Kaars igien af Dannemend
maa udhugges og till indted giøres, saa som hand allene Retter sig eftter hvis
Merke af gam/m/el tid veret hafver, og ej anderledes,
Lensmanden Tollef Hougland, som og af
Natanaell Andersen war indstefnt
forklarede at hand tillige med Aanund Embeland eftter Natanaell
Andersens begiering besaag sam/m/e Kaars for 2 aars tid siden, da fornam hand
og Rettelig kunde see at sam/m/e Kaars nylig var hugget, og det endelig af et
argt og skarens Meniske maatte vere skeed, saa som dette Kaars om det skulle staa, i frem tiden kunde føre
stor trette og u-Eenighed mellem de 2de gaarder Økeland og Egeland,
Monss: Natanaell Andersen begierede eftterdj
Olle Egeland paa Egen og sin grandes Veigne forklarede at sam/m/e Kaars er ej
allene af de/nnem/ u-Vittelig op kom/m/en, men end og ej vill Rette sig der
eftter sambt og self begierer at Kaarset
maatte Casseres, Kaarset da af Mend maatte udhugges
1713:
147b
hvor
fore og Lensmanden Tollef Hougland, Olle Lindaas og Arne Flaaden her med
anbefalles at forføye sig till bemelte Kaars, og i Monss: Natanael Andersens og
opsiderne paa Egeland deris nerwerelse at \op/hugge sam/m/e Kaars, saaledes, at
det eftter dags ej kand vere synlig eller lig noget Kaars, og Kaarset ej nogen
tid her eftter at vere nogen af gaarderne till noget merke, men her eftter som
før at bruge deris gaarders Mark eftter gl: sæd og sedvane,
Monss:
Miltzou till spurte Almue paa Tinget om dennem ej Vitterligt er, {af} om icke
afvigte aar 1712 laag øde eftterskrefne Jorde parter Halsnøe Closter til hørende, hvor af ingen
skatter till deris May: betales, ej heller nogen Landskyld og Rettighed till
hannem betalles, Nemblig udj
MøkleVold 2 pd: Sm: udj Østvig
1 Løb 9 Mrk: Sm: udj
Apeland 1 pd: 12 Mrk: Sm: og østre Braatvet 1 Løb 1 pd: 18 Mrk: Sm:
Almuen der till svarede at det dennem noksom
Vitterligt er, at desse benefnte Jorder
Halsnøe Closter til hørende
afvigte aar 1712 laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa ingen
findes, som der af Ringeste skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed
betaller,
Dette begierede Monss: Miltzou at maatte
indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som hannem ej kunde weigres.
Even
og Anders Westvig hafver ladet stefne Gulick Røe fordj hand med sine Creaturer
og Smaler beiter udj deris udmark, paastod at Gulik Røe maatte tilfindes
saadant at lade blifve, og at betale de/nnem/ deris omkostning,
Gulik Røe møtte og vedstod at hans Fæ og
smaler gaar i Westvig udMark, saa som hand ej self har
1713:
148
nogen
beite i sin Mark, og som hans paaboende Jord er Kongens godtz og Halsnøe
Closter underliggende, hand da icke kand forbydes at beite med sine Creaturer i
Westvig Mark, wedstod og self at deris udMark ej er till felles, men dend gaard
Fagerland ligger i mellem, men dog ej er noget gierde i mellem desse gaarder,
Westvigs opsidere forklarede at de icke kand
opsette noget Jerde i mellem de/nnem/ saa som Marken er adskilt fra deris udMark, og
at Gulik Røe med frj forset og Villie kiører sine Creaturer og smaler i deris
Mark,
Gulik Røe tilstod at det skeer med hans
Villie, og mente at det ha/nnem/ ej kand forbydes for forindførte aarsages
skyld,
Westvigs opsidere paastod Dom at Gulik Røe
bør forbydes at beite i deris Mark,
afsagt
Eftterdj
Gulick Røe self tilstaar at hand med sine Creaturer og Smaler beiter udj
Westvigs Mark, og bekiender der hos at hans paaboende gaards Mark ej er till
felles med Westvigs Mark, saa bør Gulik Røe eftterdags entholde sig fra dette
før øfvede beite, og ej kom/m/e meere med nogen slags Creaturer i Westvigs
Eiendeele, saa frembt hand ej da vill lide hvis Lougen der om byder, i det
øfrige betaler hand till Citanterne i foraarsagede omkostning for dette
stefnemaal 2 Mrk: danske, inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Svend
Wallen blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougresEed!!,
Dend
23: Januarj blef holden almindelig Skatte og Sage ting paa Spidsøen for en deel
af Føyens Skibredes Almue, ofververende Halsnøe Closters Forvalter Monss:
Hendrich Miltsou, Closter Lensmanden Knud Ifversen med eftterskrefne Lougrett, Herlof Wespestad,
Jon Wespestad, Anders Rasmusen ibd:
1713:
148b
Niels
Nielsen Kallevaag, Peder Wesvig, Anders Hofland, Anders Jonsen Wespestad og
Østen Andall, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Milsou satte ting og liuste ting fred
som sedvanligt
Publiceret
Halsnøe Closters Forvalter Monss: Milsous udgifne bøxsel seddel till Lars
Hansen paa 1 ½ Spd: Sm: og 1 ½ Fiering hud udj Halsnøe Closters gaard yttre
Hofland dat: 16: Decembr: 1712:
Publiceret
Monss: Hendrich Milsous udstede bøxsel seddel till Olle Hansen paa 1 Spd: Sm:
og ¼ Hud udj Halsnøe Closters Jord Wespestad
dat: 16: Decembr: 1712:
Publiceret
Monss: Hendrich Milsous udstede bøxsel seddel till Olle Hansen paa 1 Spand Sm:
og 1 bukeskind \i Eie/ dat: 16: Decembr:
1712:
Forvalteren
Monss: Hendrich Milsou till spurte Almuen paa tinget, om dennem ej Vitterlig er
at afvigte aar 1712 laag øde af Halsnøe Closters godtz i dette District
eftterskrefne Jorder, hvor af ej nogen skatter
Landskyld eller anden Rettighed betaltis, saa som Grindem
3 Løber Sm: udj Kallevaag 2 pd: Smør,
udj Lørham/m/er 1 Løb Sm: Seersteen
2 pd: Sm: udj Eie 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj Urong
2 pd: 6 Mrk: Sm: og udj
Steensbøe 2 pd: 12 [Mrk:] Sm:
Almuen der till svarede, at det dennem nok
som Vitterligt er, at sam/m/e gaarder og gaardsparter afvigte aar 1712 laag
øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa ingen findes som der af Ringeste
Skatter till deris May: ej heller nogen
Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Forwalteren yder og betaler
Dette begierede Monss: Milsou at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som hannem ej kunde weigres,
Publiceret
Knud Ifversen Gram hands udgifne skiøde
till Jacob Jensen Brose paa de huuse staaende i Bømelhafn paa Halsnøe Closters
grund
1713:
149
bestaaende
af waanhuusene i sig self med brøggerhuus og nøst, med hvis i sam/m/e huuse
Muur og Nagelfast findes, saa og en tøm/m/er Søeboed i Espevær bestaaende, dat:
Bømelhafn dend 14 Septembr: 1712:
Dend
26: Januarij blef holden almindelig Skatte og Sage ting paa Graaf, for en deel
af Føyens, Waags og Opdals [og Qvindheretzs]? Skibreders Halsnøe Closters
Almue, ofververende Halsnøe Closters Forwalter Monss: Milsou, Closter
Lensmanden Gunder Graaf, med eftterskrefne Lougrett, Anders Tvet, Aanund
Meelland, Heming Lille Eckre, Torben Løfald, Olle Johansen og Bertel Norhuglen,
Mickel Brandvig og Willum Huckenes, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Milsou satte ting og liuste tingfred
som sedvanligt
Publiceret
Monss: Milsous udstede bøxselseddel till Matias Sæbiørnsen paa 1 Løb Sm: og 1
Hud i dend gaard Søre Bielland Halsnøe
Closter til hørende liggende i Føyens
Skibrede, dat: 5: Novembr: Ao: 1712:
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens Veigne hans udstede bøxsel seddel till Jon Knudsen
paa ½ Løb Sm: og 1 Hud i Halsnøe Closters gaard Røsseland i Qvindheret
beliggende, dat: 26: Aug: 1707:
Publiceret
Hr: Assessor Hansens udstede bøxsel seddel till Mickel Antoniensen, paa 1 Løb
Sm: og ½ Hud i Halsnøe Closters gaard Brandvig
dat: 2 Aug: 1704:
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hanssens Veigne hans udstede bøxsel seddel til Olle Larsen
paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Tvet, dat: 16: Decembr: 1708.
1713:
149b
Publiceret
afgangne Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Olle Johansen paa 1 Løb Sm:
og 1 H: udj Halsnøe Closters Jord Nordhuglen, dat: 12 April 1682:
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens Veigne, hans udstede bøxsel
seddel till Tarald Tomesen paa 3 Spand Sm: og 1 bokskind i gaarden
Kongsvig Halsnøe Closter til hørende,
dat: 12 Julij 1712:
Publiceret
Monss: Jens Lems udstede bøxsel seddel till Olle Larsen paa 1 Løb Sm: i Halsnøe
Closters Jord øfre Waage i Opdals Skibrede beliggende Halsnøe Closter til hørende, dat: 16: Januarj
1712:
Publiceret
Monss: Jens Lembs udstede bøxsel seddel till Baar Johansen paa ½ Løb Sm: og ¼
H: i Halsnøe Closters gaard Hofland i Waags Skibr: dat: 4: octobr: 1712:
Publiceret
Monss: Jens Lems udstede bøxsel seddel till Elling Sæbiørnsen paa 1 Løb Sm: og
1 bokskind i Halsnøe Closters Jord Skaarpetvet i Opdals Skibrede beliggende,
dat: 12 Julij 1712:
Publiceret
Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hanssens Veigne hans udstede bøxsel seddel till Lars Paalsen
paa 1 ½ Spand Sm: ¼ Hud og ½ giedskind i
gaarden Fugleberg, dat: 7: Martj 1707:
Monss:
Miltzou till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej Vitterligt er, at
eftterskrefne Jorder afvigte aar 1712:
Halsnøe Closter tilhørende laag
øde, og af ingen blef brugt eller besidet, hvor fore af dennem ingen skatter,
Landskyld eller anden Rettighed betaltes, saa som udj
Waags skibrede
Lande 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: udj Skomnes
1 pd: 21 Mrk: Sm: Rønholm 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj Toftteland 1 pd: 12 Mrk: Sm: udj Hofland 1 L: (pd:?) 9 ½ Mrk: Smør,
1713:
150
Opdals skibrede,
Fugleberg 2 pd: 6 Mrk: Sm: Mitwaage
1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: og udj
øfre Waage 2 pd: 18 Mrk:
Almuen her till svarede at det dennem alle
noksom Vitterligt er, at sam/m/e Jorder og Jordsparter afvigte aar 1712 laag
øde, af ingen blef brugt eller besidet
saa ingen findes som der af Ringeste skatter, Landskyld, Rettighed eller
Leeding betaller,
Dette begierede Monss: Milsous at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som Vj hannem ej viste at
kunde benegte,
Dend
23: Febr: blef holden Extra ting paa Windenes i Waags Skibrede, ofververende
eftterskrefne Lougrettes Mend som Retten betiente, Nemblig, Gunder Abmland!! (Ambland) Lensmand udj {udj} Opdals Skibrede, Jacob Høviskeland, Hans Epland, Anders
Landerøen, Peder Erswær, Ørien Flyensfær, Madtz Tvet, \og/ Mogens Nesse,
Lougrettes Mend sam/m/e stedtz,
Till hvilcken tid Kongl: May: Foget Sr: Olle
Larsen hafde ladet stefne Ved skrefttlig stefnemaal Lars Rølland, Endre
Remereide og Peder Kleppe for u-rolighed paa nest holdende Høsteting, og for
u-søm/m/elige ord i mod Kongens befallinger, med videre des indhold, der om at
{…vare} \anhøre/ de Vidner der om indstefnt er
till widere Doms erlangelse,
till Vidne war og af bemelte Sr: Olle Larsen indkaldet Arne Østevold,
Jon og Johanes Sandtorf, Paal RemmerEide, og Sallamon Bekervig, hvilcke og alle
vare till stede, saa møtte og de
indstefnte Lars Rødland, Peder Kleppe og Endre RemberEide, sam/m/e stefning dat: 24 Januarj 1713: der nest indlagde Fogden Sr: Olle Larsen
Stifttamptmandens ordre till Extra Ting
dat: 31 Janu: 1713: og blef frem
kaldet alle Widnerne og for de/nnem/ oplest Eeden med deris forklaring af Loug
bogen, sambt og advaret om hvad straf der følger paa Falske widner, og blef
formanet at vidne Sandhed, og eftter at de først alle blef udvist, blef en hver
i sær forhørt, saa som først
1713:
150b
Frem
kom
Arne Østevold og eftter aflagde Eed
forklarede at nest avigte!! (afvigte) Høsteting her paa Windenes, som holtis
dend 12 Decembr: nest avigt, da deris May: Skatter annamedes og Retten var
satt, da begyntes en tumult paa tinget, og i blant hørde hand serdeelis Lars
Rødland som stod nede Ved Enden paa ting
bordet, og larmede om dend paabudne dagskatt, saa som dend war skrevet i hans
bog, og holt en stor allarm, men som der var saa stor allarm af andre end ham,
wiste hand icke till Visse hvad ord Lars Rødland {svarede} tallede, uden hand
holt er farlig huus, og endog hand {h} tit og oftte af Rettens betiente blef
paaraabt og ombedet at were fredelig og
blef af øfrigheden til talt med begier
hand dog ville holde fred, og om hand noget hafde at klage paa dagskatten, hand
dog vilde bie till Morgenen, saa vilde de svare ham skikelig der paa, men saa
snart en øyeblik var forbj saa var det
sam/m/e Larm begynt igien, og hand buldrede sit sam/m/e, men egentlig hvad ord
hand tallede kunde hand ej giøre
forklaring om, eftterdj saadan allarm begyntis at ingen kunde høre enten for
Retten eller i Tingstuen hvad som taltes,
der eftter blef hand af Fogden hen Vist at holde {de:} ha/nnem/ og de
andre fore at de skulle holde Fred og skikelighed for Retten, gaf Lars Rødland
ham till svar, at hand skulle tige stille og sluge en Lort, saa maatte hand gaa
from(?) den igien, i midlertid at
saadant allarm holtis da sagde Fogden
till desse som holt allarm, at de vilde holde Fred i medens Retten holtis, men
Endre Rembereide som da og sad Retten
som en Lougrettes Mand, svarede og slog med sin haand i Bordet, Nej Betterdø
skal her icke blifve Fred, skreg og Robte
hvor ofver Retten straxst blef brut, og Fogden med Sorenskrifveren gik
af tingstuen og ej meere tingede, endog det var tillig paa afttenen,
1713:
151
Men
ofver alt saa begynte Lars Rødland med allarm først før end noget hørtis af
andre, tj hand klagede meget ofver dagskatten og hvis der var skrefvet i hans
bog, siden begynte fleere at holde Larm, saa hand icke andet kand sige end det
icke war ligt till noget ting men till
u-roe og allarm, men hvem de andre war som brugte allarm wiste hand icke serdeelis at sige, men ald
tingstuen stod udj en R..b…(?) og Raaben, men hvad Peder Kleppe har talt ved hand slet indted at forklare, ej heller
ved hand videre her om at widne,
Jon Sandtorf eftter giorte Eed vidnede at
hand sad Retten som en Lougrettesmand nest avigte Høsteting, og eftter at
Skatterne af en deel var annam/m/et, og Fogden paa krevede dagskatten, men
indted paa dend af nogen blef betalt, og det af Fogden i Bøgerne till Restantz
blef anteignet, da en liden stund der eftter
da hørte hand at Lars Rødland talte om dagskatten som var skrevet i hans
bog, først fordj at hand siuntis at vere sat for høyt, der nest at det var ført
i hans bog uden hans widskab, og mente det var uret, og om ent skiønt hand af
Fogden blef advaret at were Rolig, varede det dog icke lenger end et
øyeblik og straxst begynte hand igien at
tale om det sam/m/e og holt en stor allarm, der eftter begyntes en stor allarm
paa tinget af mange, men ej kunde vide hvem det var, saa ingen kunde høre hvad
talt blef icke heller kand hand just
erindre hvad Lars talede saa som da hand
først begynte begynte og allarm i ting
stuen, {og} hand hørde icke i nogen maade hvad Endre Rembereide tallede enten i en eller anden maade men ike heller hvad Peder Kleppe har talt,
ike heller ved hand meere at sige, tj ingen kunde høre nogen tale for allarm
paa tinget, widere viste hand icke at
vidne,
1713:
151b
Johanes Sandtorf eftter giorte Eed vidnede at
hand sad Retten nest avigte Høsteting her paa Windenes, og eftter at skatterne
af nogle Mend var tagen, og dagskatten af Fogden paafordret men ej af nogen betalt, hvor ofver Fogden
hafde teignet i deris bøger hvad en hver skulle betale, hørde hand at Lars
Rødland sagde og klagede over at det var skrevet i bøgerne hvad de skulle
betale, og siuntis at det icke burde skee uden Almuens Vidskab og Villie, og
der eftter begynte hand en stor allarm med Raaben og buldrende, og med hannem
fleere af Almuen, men hvem de var ved
hand icke at Nafn gifve, saa som en stor allarm foraarsagedes, hand hørte og, at
Fogden advarede Lars Rølland nogle gange at vere stille, og med sagtmodige ord
ha/nnem/ tiltalte, men eftter en lidet øyeblik var sam/m/e allarm igien, og
hand med de andre giorde allarm, hvor ofver paa det siste Tinget blef brøt, og
Fogden med Sorenskrifveren gik af tingstuen paa døren hen udj en anden stue,
endog det var tillig paa afttenen og
beklagede de sig at de ike kunde eller torde lenger for Almuens allarm side
Retten, men enten hvad Endre Rembereide eller Peder Kleppe tallede eller giorde wed hand ike at forklare, tj paa Tinget var
saadan bulder at ingen kunde høre hvad talt blef, meere wed hand ej at vidne,
Paal RemberEide eftter giorte Eed vidnede, at
hand og sad Retten paa nest avigte Høsteting som Lougrettesmand, og eftter at
Fogden hafde taget skatten af nogle Mend, og krefvet dagskatten, men ingen
betalte dend, og Fogden teignede udj en hvers bog hvad de i dagskatt skulle
betale, da begynte Lars Rødland som stod
nede ved ting bordet, og sagde
1713:
152
det
er skrevet i vore bøger uden voris Vidskab og Villie og Vj mente at have betalt voris skatter og nu staar Vj med meere til Rest, og der
ofver begyntes en stor allarm og bulder, Lars Rødland blef advaret af Rettens
betiente at vere fredelig, og bie med hvad hand hafde at anke till om Morgenen,
men saa snart at et lidet øyeblik var Rolig
begynte hand og de andre igien og
blef paa det siste saa stor allarm at Retten maatte brydes og Fogden med Sorenskriveren maatte gaa paa
døren og hen udj en anden stue, ellers saag og hørte hand at hans broder Endre
RemberEide slog i bordet med sin haand, og Raabte men hvad ord hand tallede kand hand ej vide, ike heller \for/ Raaben og
skrigen kunde høre hvad passerede, tj ald tingstuen blef ganske till allarm
opsatt, men hvad Peder Kleppe giorde eller tallede er ha/nnem/ ganske u-bevust, widere viste hand ej at vidne,
ellers forklarede alle widnerne, at baade
Lars Rødland, Endre Rembereide og Peder Kleppe, med mange fleere af Almuen
ganske var droken og beskienket
Sallamon Bratten blef paaraabt men ej
møtte, Lensmanden Sallamon Windenes og
Anders Sottendal hiemlede at hand louglig war Citeret, hvor fore ha/nnem/ til
neste ting paalegges at møde under 4 rdr: bøder till deris May:
Lars Rødland, Endre RemberEide og Peder
Kleppe her til svarede at de ike i nogen maade kand vide hvad de har talt eller
giort paa siste ting, saa som de vare beskienckede, tj de fik en gang dreke
eller toe, det kunde icke taale, men blefve over beskienkede formodede at de/nnem/ ike noget kand
tillegges saa som de ike noget med
forstand eller willie giort haver,
Kongl: May: Foget begierede at hvad passeret
er ha/nnem/ maatte beskreven meddelis,
1713:
152b
Dend
15: Martj blef holden almindelig Waarting paa Store Fosse for Strandebarms
Skibredes Almue i oververelse af Kongl:
May: Foget Sr: Olle Larsen med
eftterskrefne Lougrett, Anders Mundem
Lensmand Peder Lille Fosse, Torben Rørvig dend yngre,
og Torben Rørvig dend Eldre, Olle Siusetter, Haaver Lille Linge, Giermund
Hiartnes, \og/ Anders Ludvigsen Tvet, sambt Almue fleere som tinget søgte.
Publiceret
Blanceflor Catrina Orning Sal: Lieut:
Daniel Andersens eftter leverske hendes
udgifne skiøde till Hr: Olle Gierdrum
Sogne Prest till Strandebarms Prestegield, paa dend gaard Haabreke liggende wed Prestegaarden skyldende udj aarlig Landskyld med
bøxsel Sm: 1 Løb og 1 Hud, i mod penge 137 rdr: 5 Mrk: 4 s:,
dat: 10: Decembr: 1712:
Publiceret
et skiftte bref i mellem Erick Andersen Aakre og hans broder Paal Andersen,
saaledes at i steden for 1 Løb Sm: i Aakre
som Paal tilfalt i Aasedet Aakre
er ofver sat til dend Elste broder Erik Aakre, og Paal i steden har
bekom/m/et udj Skarvetun med bøxsel 2
pd: 18 Mrk: Sm: med over bøxsel paa ald
gaarden, sambt udj Landerøen med
bøxsel 1 pd: 21 2/3 Mrk: Sm: sambt udj Nedre Beltestad 1 pd: 16 2/3 Mrk:
Sm: sam/m/e bref dat: 8 Julj 1711:
Dend
Sag i mellem Svend BreEbne og Siur Om/m/e om det Clam/m/erj paa Dyswig, som
neste ting var stefnt og opsatt, og møtte nu parterne paa begge sider de indstefnte Vidner Aanund Dysvig og hans qvinde Elj Lars
datter sambt Hans Dyswig, møtte icke,
Lensmand Anders Mundem og Jon Giere sambt
Johanes Om/m/e widnede ved Eed at alle desse 3de Vidner louglig var indstefnt,
Svend BreEbne beklagede sig for Widnernes
udeblivelse og begierede at de maatte
paalegges at møde
hvor fore denne sinde saaledes afsiges
Eftterdj
de 3de Vidner Aanund og hans qvinde Elj
1713:
153
paa
Dysvig sambt og Hans ibd: befindes louglig at vere stefnt og dog ej
møder, ej heller lader liuse noget lougligt forfald, saa paalegges dennem til
neste ting at møde Aanund og hans qvinde
Elj, en hver under 2 rdr: bøder, og Hans Dyvig under 4 rdr: og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem Brynild Ome og Erick Aakre
som fra forige ting till nu blef opsat, blef nu atter paa fordret, og
møtte Erick Aakre, men ej Brynild Ome Self, blef berettet at hand war wed
Hafvet paa Feskerj, og formedelst dette slem/m/e weir ej kand hiem
kom/m/e, hvor fore Sagen till Videre
stefnemaal beroer.
Godskalck
Samsonsen Sundal hafde ladet stefne Chrestj Knuds datter Sundal, tillige med
hendes Sviger Søn Gietle Nielsen Sundal, formedelst hun i mod Loug og Rett har
bort bøxslet en deel i gaarden Sundal
hvor till hand ej allene har Aasæde Rett, men og er oddels baaren, med
formodning at sam/m/e bøxsel seddel bør icke at vere af nogen werdj men de og at af ha/nnem/ at annam/m/e saa
mange penge som sam/m/e Jorde part kand vere Verd, sam/m/e stefning dat: 22 Januarj 1713:
paa Gietle Sundals Veigne møtte hans Fader
Niels SkogsEide af Strandvigs skibrede
som sagde at hand icke er louglig stefnt
hvor fore hand icke til Sagen kand svare,
paa Chrestj Sundals Veigne møtte ingen til
stede som til Sagen ville svare,
de {inds} 2de Stefne Vidner Jon og Knud Meehuus
møtte icke tilstede, men blef berettet at de var Ved Havet paa Fiskerj,
denne Sinde saaledes afsagt,
Eftterdj
Stefne Vidnerne Jon og Knud Meehuus ej møder som Stefnemaalet kand afhiemle,
hvor af kunde sluttes om Chrestj og Gietle
1713:
153b
Sundal
louglig er stefnt eller ej, Niels
SkogsEide ej heller paa sin Søns Veigne wil svare til Sagen men siger ej louglig at vere stefnt, Saa kand i denne Sag ej noget fore tages,
den/n/e sinde, Men beroer till lougligere stefnemaal, og som Sagen Dependerer
om oddels Løsning og beboelses Rett, {som} da
om parterne ej i mindelighed kand forEenis will Sagen till Aasteden indstefnes, og skall
saa gaaes hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget,
om i dette skibrede findes noget opryddet
pladtz, som enten kand vere lagt i skatt eller anden Rettighed, Almuen der til svarede at siden dend Nye
Matrichuls Dato er indted pladtz i dette skibrede enten oprøddet eller lagt i
skatt, tj da Raadmand Lauritz Sand dend tid lagde alle saadane pladtzer i
skatt, blef mange lagt, som nu er øde og
de Eiende til stor skade, der for uden er desse steders \saaledes/ beskaffenhed
at ingen pladtz till nøtte kand oprøddes,
2: om
nogen Leie penge for øde Jorders gresning eller Engeslaatter her i skibredet
afvigte aar 1712 er falden hvor af hand
noget i Ringeste maader har bekom/m/et, samt og om nogen Qverner i skibredet
findes hvor af till hannem nogen skatter
betaller, Almuen der til svarede, at
ingen Engeslaatter eller penger for gresning, af nogen till Fogden betalt er,
ej heller findes her nogen Qverner hvor af skatter betalles, saa som ingen
anden qverner findes end smaa beke!! (bekke) qverner, som en hver bruger till
sit huusets fornødenhed og ej widere
3: om
de viste om noget arfvesløs eller forbrut oddels godtz, Siete og tiende penge
for uden Rigs udførte Midler, Forlovs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz
i dette skibrede er falden for avigte aar,
Hvor till Almuen svarede at indted saadant enten arveløs eller forbrut oddels godtz,
Siete eller tiende penge Forlofs penge
for arfs afførsel fra Kongens Eget godtz
1713:
154
eller
nogen saadane extraordinarie indkom/m/er betalt eller forefalden er,
4: om
her i skibredet findes nogen Strandsidere, Handverks Folck eller huusmend, som
nogen skatter till ha/nnem/ betaller,
Almuen der til svarede at i dette skibrede icke findes nogen strandsidere,
ej heller Handverks folck, hvad Huusmend her er, ere ickun nogle Fattige og
Eelendige Folk, der ickun daglig betler deris brød, saa ingen i saa maader
Ringeste skatter till Fogden betaller,
5: og
siste tilspurte hand Almuen om de er Vitterligt at nestleden aar er falden
nogen bøxsel paa deris May: Jorder, eller og om der af deris May: Jorder er
betalt nogen arbeids penge, Almuen der
til svarede, at i dette skibrede icke er nogen Kongens Jorder, og der fore icke
kand falde nogen saadan indkom/m/e,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris, og ha/nnem/ beskrefven meddeelis,
der
eftter fremstillede sig for Retten de Dannemend Torben Iversen dend ældre og
Torben Iversen dend yngre begge boende
paa dend gaard Rørvig her i skibredet, som sig høylig beklagede hvorledes
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen for dennem har angivet, det hand fra det
Kongl: Rente Cam/m/er, blant andre sine Mangels poster, ogsaa har faaet Mangel
paa deris Soug, som staar paa deris oddels Jord
bemelte Rørvig, der af at skall betalle Souggrunde skatt, saaledes som
dend ej var deris oddells Soug, og de Høye Herrer i Cammer Collegi forlanger at
vide, naar sam/m/e Soug er bleven deris oddels Soug, saa og om Sougen staar paa
deris oddels Jord Rørvig, bad der for
dend Meenige Almue paa Tinget, at de sandferdelig ville give til Kiende, om
icke denne bemelte Soug staar paa deris oddels gaard Rørviig, hvilcke gaard og
Soug i lang tid har voren og endnu er deris Rette og sande oddell.
1713:
154b
Dend heele Almue paa Tinget der till svarede,
at dennem alle witterligt er, at denne omtalte Soug, icke allene staar paa
gaarden Rørvigs grund, men baade gaarden og Sougen har i lang tid veret og
endnu er desse 2de Mends og deris børns Rette og sande Oddel, og denne gaard
med sin Soug, i Mands Minde har tilhørt desse Mend og deris Forfædre, saa dend
for mange aar siden er bleven deris oddel,
Dette begierede de Dannemend Torben Iversen
dend ældre og Torben Iversen dend yngre, at maatte indføris og dennem af Retten
under behørig forseigling meddeelis, i dend underdanige forhaabning, at de
eftterdags for dend paa fordrende Soug grunde skatt maatte forskaanes, Hvilcke deris begiering Vj ej viste at kunde
benegte, helst eftterdj Vj saa Vel som ald dend anden Almue er widende, at hvis
saaledes af Almuen svaret er, befindes {saaledes} i sandhed, at vere,
Dend
17: Martj blef holden almindelig Waarting paa Wallen for Skaanevigs og
Qvindheretz skibredes Almue oververende
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Nicolay i Wallen og Iver
Helvig, med eftterskrefne Lougret, Erick Furdall, Olle Svindland, Olle og Erick
Wicke, Lars Øfstebøe, Gaadskalck Waagen, Wier Fiære og Lars Teigland sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
dend Kongl: aller Naadigste skatte Forordning for indverende aar,
Publiceret
Niels Nielsen Svindlands udstede qvitering og afkald udgiven till hans Stif Fader Tollef Hougland,
Lensmand i Fiære skibrede, paa hvis arf hand eftter hans Fader Niels
Aarsteinsen kunde have at pretendere, dat: 12 Maij 1708:
1713:
155
Kongl:
may: Foget till spurte Almuen paa Tinget om dennem witterligt er at udj desse
2de Skibreder findes nogen Strandsidere, Handverks Folk eller huusmend som till
hannem nogen skatter betaller, Almuen
der til svarede, at ingen Strandsidere, Huusmend eller Handverks folk findes
her som Ringeste skilling i skatter betaller eller betale kand,
hand til spurte dem og om her i desse 2de
skibreder findes nogen oprydede pladtzer, som enten kand vere lagt i skatt
eller anden Rettighed Almuen svarede at
siden dend Nye Matriculs dato er ingen pladtzer i desse skibreder enten oprødde
eller lagt i skatt, icke heller findes her saadane pladtzer som kand Taxeris
eller legges ej heller oprøddes,
hand tilspurde dem om nogen Leie penge for
øde Jorders gresning eller Engeslaatter her i desse skibreder avigte aar 1712:
er falden, sambt og om nogen Qverner i skibredet findes, hvor af til hannem
nogen skatter betalles, Almuen svarede
at ingen Engeslaatter eller gresning af øde Jorder findes i desse skibreder hvor af Fogden Ringeste skilling bekom/m/er,
ej heller findes her nogen qverner, hvor af skatter betalles, saa som ingen
anden qverner her er, uden smaa beke qverner, som dend gemeene Almue bruger
till deris egen huusholdning og ej Videre,
hand til spurte dem endnu om noget arveløs
eller forbrut oddels godtz, Seite!! (Siete) og tiende penge for uden Riges
udførte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz i desse
skibr: for avigte aar falden er, Hvor
til Almuen svarede, at indted arveløs eller forbrut Oddels godtz, Siete og
tiende penge
1713:
155b
Forlofs
penge for arfs afførsel af Kongens godtz eller noget saadant forefalden er,
hvor af Fogden noget har kundet oppebere,
Hand tilspurte dem for det siste, om nogen
bøxsel af Kongens godtz for avigte aar 1712: falden er, saa og om nogen
arbeidspenge af sam/m/e godtz til hannem er betalt, Almuen svarede at det nok er sandferdigt at
her i desse 2de skibreder slet ingen bøxsell af Kongens Jorder afvigte aar er
falden, ej heller betaller de nogen arbeidspenge saa som de aldrig arbeids penge nogen tid
till foren betalt haver,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskreven meddeelis,
Publiceret
Fredrick Andersen Helvig hans udgifne
skiøde till hans broder Ifver Andersen paa 2 pund 17 2/15 Mrk: Smør med bøxsel
i Helvigen, dat: 29: 8br: Ao: 1712:
Dend
Sag i mellem Olle og Halvor Sunde som
fra forige ting till nu blef opsatt, blef atter fore tagen og møtte begge parter till Sagen at svare, og
forklarede Olle Sunde at hand icke har kundet faaet dend før paaberaabte udtog
af arfvebogen angaaende skifttet eftter Sl: Søren Sunde, endog hand der om har
giort ansøgning men paastod som forige
Rettesdag at Halvor Sunde bør enten betale ha/nnem/ Landskyld eller Rente, hvad sig angaar dend paastefnte Kaaber
Kiedel, som er wurderet for 12 rdr: og
de begge vill have og udløse, da blef der om saaledes forafskediget at der om
skulle laaddes hvem Kiedelen skulle til høre, og falt da for Retten laadden paa
Halvor Sunde som dend skulle udløse,
og paastod Olle Sunde at eftterdj laadden er
falden paa Halvor at hand da bør svare
hannem penge for bemelte Kiel,
1713:
156
og
hvad sig ellers angaar dend paa ankede Jordegodtz i Sunde da formente Olle at Halvor enten bør betale
ha/nnem/ Landskyld af det paastefnte godtz
eller og Rente af de penger hand der fore betalt hafver, og der om var
Dom begierende,
Halvor Sunde der til svarede at som hand og hans forMand har haftt godtzet
i fuld possesion og ej der fore betalt Ringeste Landskyld, ej heller har Olle
Sunde krevet ha/nnem/ eller{s} hans formand i saa lang tid, hand da og nu bør
vere frj for Olles tiltalle,
Olle Sunde forklarede at det Jordegodtz som
hand fordrer i Sunde er det sam/m/e
godtz som eftter afgangne Johanes Larsen blef deelt i mellem Enken og børnene,
men som hand dend gang ej war til stede, saa skeede dette udleg ham
u-ovitterligt, formenende der fore at nyde hvis ham till hører, indlagde der hos et skifttebref eftter hans
Sl: Fader Lars Olsen Sunde, {hvor} dat: 17 Januarj 1676: hvor med hand formente at bevise hvor fra
godtzet første dags er kom/m/en, og paastod der fore Dom till betaling enten paa Rente eller Landskyld,
Halvor Sunde Refererede sig till sit indlagde
skifttebref og formodede der fore at
vere frj baade for Landskyld og Rente og
var i ligemaade Dom begierende,
[afsagt]
Olle Sunde tiltaller og Stefner Halvor Sunde
fordj at eftter Sallig Søren Sunde skall vere udlagt till bemelte Sallig Mands
Creditorer 18 Mrk: Smør med bøxsell i Sunde, hvilcke hand som Rette oddels Mand
fra bemelte Creditorer har indløst, der fore paastaar at nyde af Halvor Sunde
enten Landskyld af sam/m/e godtz eller
og Rente af pengerne fra Skifttebreves dato,
Halvor Sunde der i mod indgifver et skifttebref eftter hans Formand afgangne Johanes Larsen Sunde, som war Olle
Sundes broder, hvor sam/m/e
1713:
156b
godtz
i mellem Enken og børnene deelt er, sam/m/e
Skifttebref dat: 24 Martj 1690: og
paastaar der fore at ha/nnem/ og hans Stifbørn godtzet med Rette bør til
høre, Da eftterdj Olle Sunde først slet
indted med noget skiøde eller Kiøbebref bevislig giør at hand dette omtviste
godtz i Sunde som hand siger at vere 18
Mrk: Smør med bøxsel {enten} sig har
till forhandlet, hvor eftter hand kunde fordre nogen Landskyld der af, ej
heller kand bevise at hand de Creditorer som der udj skulle vere udlagt har betalt, langt mindre fremlegger noget
skifttebref eftter Søren Sunde, hvor af kand seeis og skiønes hvorledes gaarden
deelt er, eller till hvem dend er udlagt,
Men Halvor Sunde der i mod fremlegger et skifttebref eftter hans forMand
Johanes Larsen Sunde som var Olle Sundes
broder, hvor og sam/m/e omtviste 18 mrk: Sm: med meere er deelt i mellem
bemelte Sl: Mands Enke, og hans eftterlevende børn, sam/m/e skifttebref dat: 24 Martj Ao:
1690: hand siden og i ald sin tid eftter
Olle Sundes egen tilstaaelse og forgivende, icke har betalt Ringeste Landskyld,
Rente, eller nogen vederlag for dette godtz, men beholdet, besidet, brugt og
Eiet sam/m/e godtz uden Ringeste anke eller paatalle, Saa bliver Halvor Sunde ganske frj her
eftter eller for foregaaende aaringer nogen Landskyld till Olle Sunde at
betalle, ej heller till ha/nnem/ nogen Rente at erlegge, men i alle maader for
sam/m/e tiltale bliver udinden dette Stefne maal angerløs, Men hvad sig angaar dend paastefnte Kaabber
Kiedel som er wurderet for 12 rdr: og de
begge der udj ere lige Eiende, da, som der
1713:
157
om
nu for retten er bleven kasted Lod, og Lodden falden paa Halvor dend at beholde, saa bør og Halvor Sunde at
betale {sin} \dend/ Halve deel som Olle Sunde der udj er Eiende till bemelte Olle med 6 rdr: inden 15ten dage
under exsecution eftter Lougen,
Dend
opsatte Sag i mellem Olle Johansen Tungesvig og Peder Hielmervig om dend
Koeleie, som fra Sommer tinget har hen vilet
og møtte nu begge parter i Retten, og hafde Olle Johansen Tungesvig
ladet stefne til Vidne her om Johanes Torkildsen Fleise og Jon Leknes, Peder Hielmervig hafde stefnt til Vidne Paal
Monsen Skaalnes og Matias Teigendal, hvilke Vidner og møtte, og frem kom først de 2de Olle Tungesvigs Vidner Nemblig Johanes Fleisie og Jon Leknes, og
Johanes Fleiskien eftter giorte Eed widnede
at hand nest leden aar før
Waartinget war hos Olle Leknes, tillige
med Jon Leknes eftter Olle Johansen Tungesvigs begiering og tilspurte Olle Lecknes om hand af Peder
Gielmervig hafde faaet betalling for Een Koe leie till Kierken, hvilke Koe leie
har voren paastefnt, og hand svarede der till, at Peder ej nogen Koe leie til
ha/nnem/ har betalt men hvad sig angaar
dend gied som Peder foregifver at hafde hos Olle at krefve, dend hafde ulfven
drebt, og der fore ej var skyldig dend at betale,
Jon Leknes eftter giorte Eed vidnede lige de
sam/m/e ord som Johanes Flesken wundet haver, og forklarede begge Vidnerne at da de var hos
Olle Leknes, daa laag hand noget svag, og døde {end} en 10 eller 11 dage der
eftter,
og paastod Olle Johansen Tungesvig at Peder
der eftter bør betale ha/nnem/ dend fordrende Koe leie tillige med foraarsagede
omkostning,
Peder Gielmervig der i mod begierede at hands
Vidner maatte forhøres, og frem kom først
Paal Monsen Skaalnes, som eftter giorte Eed
forklarede
1713:
157b
at
hand tillige med Matias Teigendal eftter begiering af Peder Gielmervig var
tillige med Peder hos Olle Lekneses Enke og tilspurte hende om hendes Sl: Mand
eller hun hafde noget at fordre hos Peder Gielmervig for Koe leie som Olle
Tungesvig søger ham for, men Enken der til svarede at hun icke noget har at
fordre, og ej ved af saadant at sige, men icke enten fordrer eller krefver, will Olle Tungesvig noget søge i saa maader,
da seer hand der til, men hun vil ike sige noget, saa som hun indted har at
fordre,
Matias Teigendal eftter giorte Eed widnede
lige som Paal Monsen vidnet hafver, i alle maader,
og paastod der for Peder Gielmervig at hand
bør frj Kiendes for Olle Johansens tiltalle,
Olle Johansen paastod og formente at Peder
bør betale {hende} hannem hvis fordres og Resteris paa Koeleien, tillige med
omkostning
afsagt
Eftterdj
Olle Lekneses Encke for de 2de beskikelses Vidner self har tilstaaet at baade
hun Self og hendes Sl: Mand icke noget hos Peder Gielmervig af dend paastefnte
Koe leie hafde at fordre, Saa frj Kiendes Peder Gielmervig noget i saa maader
at betale, men Olle bør Søge Olles Enke for hvis hand i saa maader med
billighed kand pretendere,
Hr:
obr: Lieut: Montagnie hafde atter ladet stefne Mogens Røsseland for Resterende Rettighed
sambt Capital 10 rdr: og de der af
gaaende Renter, i lige maade for Huusenes Aaboed, og der paa indgaf sin
skrefttlige Reigning dat: 17: Martj 1713:
beløbende sig till dend Summa 57 rdr: 7 s: og paastod at eftterdj hand ej allene icke
har betalt sin Landskyld i saa mange aar, ej heller holdet de paa gaarden
staaende Huuse wed lige, men ladet
1713:
158
dennem
forraadne og forderfve, der for uden og har maat betalt for hans brugende Jorde
part de ordinarie skatter hand da bør
døm/m/es fra sin Jord, og dend ej lenger at bruge, hafde og ladet stefne de Mend som Huusene har
besigtiget, Nemblig, Lars, Adskild og Niels Un/n/erem, som tillige med
Lensmanden Ifver Helvig, huusene har besigtiget, hvilke Mend ogsaa møtte og eftter giorte Eed forklarede at de
besigtigede Huusene og befant at de vare meget forderfvede, saa at der som de
icke straxst blefve Reparerede er gaarden ganske til forderfvelse, og indlagde
en Specification som!! (om/paa) sam/m/e huusers brøst feldighed, som beløber
sig til 23 rdr: 2 Mrk: 4 s: hvilcke
Summa er indberegnet udj Hr: obr: Lieut: Montagnies før indgifne Reigning, og
er gaardens skyld aarlig 1 Løb Sm: 1 pd: 6 ½ Mrk: og 1/6 Hud, hvor af dend
aarlig Landskyld sig bedrager til 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: Og paastod Hr: obr: Lieut: at Mogens
Røsseland ej allene bør tilfindes bemelte penge at betale, men end og sam/m/e
gaard at qvitere, saaledes at hand dend self kand lade bruge till sin gaards
Frelse, og hand ej ald for \stor/ skade skal lide,
Mogens Røsseland blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans Veigne,
Olle Chrestophersen og Olle Larsen hiemlede
at de Mogens Røsseland louglig har indstefnt, og forklarede Lensmanden Ifver
Helvig at hand i lige maade har ladet ham vide dend før ergangne afsigt, at
hand var paalagt at møde,
Hr: obr: Lieut: som til foren paastod Dom
till betalling paa hvis Mogens Røsseland ha/nnem/ skyldig bliver, og till
gaardens Rødig giørelse, saa som gaarden i alle maader er forderfvet,
og blef der fore saaledes forafskediget
1713:
158b
Eftterdj
Mogens Røsseland Nu 2de gange louglig har veret Citeret og dog ej enten møder,
eller Ved andre lader svare til Sagen, og af Hr: obr: Lieut: Montagnie
Lillienschiolds i Retten indgifne Reigning, fornehmes, at Mogens Røsseland i 10
aars tid ej har betalt nogen Landskyld eller Rettighed, og i det siste aar ej
heller nogen skatt af gaarden till deris May:
men Hr: obr: Lieutenanten dend self har maatt svaret, og Mogens Røseland
i mod sam/m/e Reigning slet indted lader fremlegge som noget i sam/m/e Reigning
kand forklare, der befindes og {at} wed dend giorte besigtelse paa gaardens
huuse at de ere meget forfaldne og fordervede, saa de fleste staar till
forraadnelse og nedfals, Saa seer ieg
ike at Mogens Røsseland lenger den/n/e Jord kand bruge eller beboe men bør Jorden til først kom/m/ende Fardag
for Hr: obr: Lieut: Rødig giøre, saa hand dend self {kand} eftter egen gode
tyke kand lade bruge, og der for uden bør Mogens Røsseland eftter dend i Rette
lagde Reigning at betalle dend fordrende Landskyld med sin forhøyning, 3die
tage, og de 10 rdr: med sine forfaldne Renter eftter obligationen af dato 30
Martj 1704: des Videre formeld, hvilcke
sig udj alt tillige med Huusernes Aaboed bedrager til 57 rdr: 7 s: og udj omkostning 2 rdr: 4 Mrk: alt inden 15ten dage under excecution {og}
eftter Lougen, baade udj det udj bemelte obligation ommelte pant i Rødsteen,
saa Vell som udj alt widere hvis Mogens Røseland er Eiende i hvor det findes,
indtill alting saaledes som melt er betalt bliver
1713:
159
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Aasmund Iversen
en huusmand paa Teigland for
begangen Leiermaal udj sit Egteskab med
et løst qvindfolk Ved Nafn Ane Niels datter
til holdende paa Eentvet begge
her af Skone Vigs skibrede, med paastand at de begge bør bøde eftter Lougen,
bemelte Aasmund Iversen og Ane Niels datter
møtte begge till Sagen at svare og
wedstod deris forseelse, sagde sig slet indted at vere Eiende till Ringeste
bøder at betale, bad gud bedre sig.
Lensmanden Nicolay Wallen og Niels Berhoug
forklarede at de har veret hos de/nnem/ og eftterseet hvis de kunde vere
Eiende, men ej det aller Ringeste er Eiende, ej heller Kleder paa Kroppen, men
betler deris brød, og gaar daglig om bøygden at tigge deris føde,
Kongl: May Foget till spurte dend ganske Almue
paa tinget om de ved at desse 2de personer
Aasmund Iversen og Ane Niels datter
noget till bøders betalling er Eiende, men dend ganske Almue svarede der
till, at de begge ej er Eiende Kleder paa Kroppen, langt mindre penge eller
anden Middel till bøders betalling, men hver dag gaar de om Bøygden at betle
deris føde, ellers blef forklaret at
Aasmund allerede har udstaaen Kierkens Disiplin wed Aabenbare skrefttemaal, men
ej qvindfolket Ane Niels datter,
Kongl: May: Foget satte i Rette, at som de
icke noget till bøder er Eiende, de da bør straffes paa Kroppen i Fengsel,
afsagt
Eftterdj
Aasmund Ifversen og Ane Niels datter med hin anden Leiermaal har begaaet, og
1713:
159b
de
begge slet indted till bøders betalling er eiende, saa bør Aasmund Iversen som en Egte Mand der endnu har sin Egte
Huustru levende, at strafes paa Kroppen i Fengsel paa wand og brød i 6
uger og qvindfolket Ane Niels datter
{at} som ej heller noget er Eiende at strafes i Fengsel i 4re uger, og som hun
ej har udstaaet Kierkens Disiplin, saa bør hun og {at} for sin forseelse at
staa aaben bare skreftte,
Dend
20: Martj blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Fielbergs [og
Etne]? Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen med eftterskrefne Lougrett, Lars
Killisvig Lensmand, Ingemon Dueland, Jon Berswaag, Johanes Lunde,
Rasmus og Johanes Wacke, Knud Wieland, og Colben Berge, sambt Almue fleere som
tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes indført,
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om dennem witterligt er, at udj desse
2de!! skibreder findes nogen Strandsidere, Huusmend eller Handverks folk, som
nogen skatter till hannem betaller,
Almuen der till svarede, at udj desse skibreder slet ingen af saadane
slags Folk findes, som nogen Skatter till Fogden betaller
Hand tilspurte dem og om i desse Skibreder
findes nogen oprydede pladtzer, som er lagt i skatter eller anden
Rettighed, Almuen der til svarede at
ingen pladtzer i desse skibreder findes som er lagt i skatt, ike heller er
nogen saadane pladtzer at finde, som kand legges, tj stederne er icke saaledes
beskaffet
Hand til spurte dem endnu, om nogen Lie!!
(Leie) penge for øde godtz, des gresning eller Engeslaatters betaling her i
desse skibreder for 1712: er falden, sambt og om nogen qverner i skribredet
findes som till hannem nogen skatter betaller.
1713:
160
Almuen
svarede at ingen Engeslaatter eller gresning af øde Jorder findes, som till
Fogden betaller Ringeste skilling {till Fogden} i gresleie, ej heller er her
nogen qverner som skatt betaller eller betalle kand, tj hvad qverner her er, er
ickun {saa} smaa beke qverner, som Almuen bruger en hver til sit eget brug og
ej Videre.
hand tilspurte dem og om i desse 2de!!
skibreder findes noget arveløs eller forbrut oddelsgodtz, Siete og tiende
penge, for uden Riges udførte Midler, forlofs penge for arfs afførsel af
Kongens godtz, eller om noget saadant for afvigte aar 1712 er forfalden, Almuen der til svarede at indted i saa
maader i Ringeste maader i desse skibreder falden er
Hand til spurte dem og om nogen bøxsel af
Kongens godtz for avigte aar falden er, saa og om af sam/m/e godtz betalles
nogen arbeidspenge, Almuen svarede at
ingen bøxsel af Kongens godtz i desse skibrede avigte aar falden er, icke
heller betalles af Kongens godtz som Fogden har i Forvaltning nogen arbeids penge, saa som de aldrig
saadane penge har veret vant at udgive,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris, og ha/nnem/ beskreven meddeelis,
Ellers
till spurte Kongl: May: Foget Almuen baade af Fielberg og Etne skibreder, om de
icke witterlig er, at afgangne Jens Fattland og Olle Udstuen dend første af Fielbergs og dend anden af
Etne skibrede, begge har nødt eftter Kongl: aller Naadigste Ressolution en hver
for sig 2 aars skatte frihed, af deris paaboende gaarder Fattland og Udstuen
for u-løckelig ilds waade, saa som af Fatland (ope rum) af Udstuen (ope rum)
Almuen der til svarede at de nok som
witterligt er at bemelte 2de Mend baade
Jens Ørbek Fatland og Olle Udstuen har
nødt af deris paaboende Jorder for ilds waades skyld 2de aars skatte Frihed,
hvilke Kongl: May: Foget begierede at maatte indføris.
1713:
160b
Publiceret
Mag: Jens Skrøders udstede bøxsel seddell till Chresten Olsen paa 1 Løb Sm: og
1 Hud i gaarden Weestad, dat: 23 Julij 1711:
Steener
Jensen wed Søen i Øllen hafde ladet stefne Anders Neerem for dj hand skall have
til taget sig hans Jorde part til brugs i Neerem uden nogen bøxsel der af at
betale, og saaledes brugt Jorden uden hans Minde, og der fore formente at have
og nyde hans aufling paa gaarden, og der om war Dom begierende,
Anders Neerem møtte til Sagen at svare, og
forklarede at nest avigte Høste ting er i den/n/e tvistighed gaaet en afsigt,
hvor till hand sig Refererede, og sagde icke at kunde levere nogen bøxsel,
førend hand ved till hvem hand dend skall betalle,
Olle Neerem frem kom for Retten og
forklarede, at hand som Rette oddels Mand til gaarden at indløse, allerede har
stefnt till Aasteden eftter Lougen, formodede der fore at bøxselen til ha/nnem/
bør henhøre,
Steener Jensen wedstod at vere stefnt till
Aasteden till Tisdag eftter Paaske, men wilde dog formode at nyde aufling af
gaarden og bøxsel, indlagde saa et
skrefttlig indleg dat: 28: Febr: 1713:
hvor udj hand paastaar at Anders Neerem bør gaarden igien qvitere,
Anders Neerem Refererede sig till før
ergangne Dom, og er han lige kiert till hvem hand bøxsellen skall betale,
paastod der fore at vere frj for Steener Jensens tiltale,
ingen af parterne hafde Videre at proponere,
men var Dom begierende og blef der fore
saaledes
afsagt,
Eftterdj
nestleden Høsteting dend 5: Decembr: i den/n/e Sag er falden en Afsigt baade om
bøxsellens betaling og gaardens brug, serdeelis er Sagen sam/m/e tid ved
1713:
161
Dom
hen Vist till Aasteden, Steener Jensen
og self for Retten tilstaar allerede at vere stefnt, lige som sam/m/e afsigt om
formelder, Saa kand nu ej noget widere
Kiendes, men Sagen beroer till Dom i Hovet Sagen falden er, og der fore atter
til Aasteden henvises, i midlertid betaler Steener Jensen till Anders Neerem i
foraarsagede omkostning for u-nødig stefnemaal 1 Mrk: 8 s: inden 15ten dage
under adfer eftter Lougen
Publiceret
Orm Siursen Eies udstede skiøde till hans broder Erick Siursen Houge paa 1 Løb
og 9 Mrk: Sm: med bøxsel i bemelte Erik Houges paaboende gaard Houge i mod penge 81 rdr: dat: 15: Decembr: 1712.
Dend
22 Martj blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Fiære og Føyens
skibreders Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Tollef Hougland og Næll Hysingstad
med eftterskrefne Lougrett,
(manglar namn her)
Publiceret
de Kongl: Breve og Forordninger som for hen findes indført,
Publiceret
Sare Sallig Hr: Natanaels udgifne obligation og Forpantning till Mag:
Hans Abel Sogne Prest till Tysnæs paa Capital 80 rdr: for hvis Summa pantsettes udj hendes Eiende
gaard Øckland med bøxsel liggende i
Føyens skibrede paa Bremnes 1 Løb 2 pd:
6/25 Mrk: Smør dat: 13 Febr: 1713:
Publiceret
Mag: Jens Skrøders udstede bøxsel seddel til Niels Paalsen paa helten udj dend
gaard øfre Wihofde i Fiære skibrede
skylder aarlig i Landskyld ½ Løb Sm: og ½ Hud sambt og en halv tønde
Koren dat: 17 Augustj 1711:
Publiceret
Daniel Stue og Gregoris Knudsen deris
udgifne bøxsel seddel till Johanes Larsen paa 1 Løb Smør i dend gaard Aadland i
Føyens skibrede, dat: 22 Martj Ao: 1713:
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Jon Hansen og
1713:
161b
Britte
Ericks datter for med hin anden begangen Leiermaal, der fore at bøde eftter
Lougen,
Jon Hansen møtte icke, men Aarstein Lier paa
hans weigne forklarede at hand icke kand negte bemelte Leiermaal, men som hand
er paa Halsnøe Closters Jord Svaland, saa formente hand der at svare til sin
forseelse,
Qvindfolket Britte Eriks datter møtte som var af Fiære skibrede vedstod i ligemaade sin forseelse, {og} med Leiermaal
med Jon Hansen Svaland sig at have forseet, sagde sig allerede at have staaet
skriftte, men slet indted till bøders betalling er Eiende, bad om en {lef}
lemfeldig Dom,
Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa
Tinget serlig de af Fiære skibrede, om
denne indstefnte qvindes Person noget til bøders betalling enten udj en eller
anden maade er Eiende, Dend ganske
Almue paa Tinget der til svarede at de til Visse ved at dette besaavede
qvindfolk Britte Eriks datter Strømøen, ej det aller Ringeste till nogen bøders
betalling er Eiende uden de Gamble
Kleder hun gaar udj, saa hun ickun er et Fattigt og Eelendigt Meniske,
Kongl: May: Foget satte i Rette at bemelte
Britte Eriks datter som fornehmes indted
till Bøders betalling er Eiende, maatte tilfindes at straffes paa Kroppen,
afsagt
Eftterdj
Britte Ericks datter som Leiermaal med
Jon Handsen Svalland beganget haver, indted till Bøders betalling for sin
forseelse er Eiende, saa bør hun for begangene Leiermaal at straffes paa
Kroppen med Fengsel paa vand og brød i 4re uger, men som Jon Hansen fornehmes at vere under
Halsnøe Closters jurisdiction, saa henvises hans forseelse till hans Rette
Forum, hvor da Vell der om gaaes hvis Rett er.
1713:
162
Tom/m/es
Kiernaglen, Johanes Wiig og Lars Røgenes som arvinger eftter Aase Knudsdatter
Ove, {formedelst hand} hafde ladet stefne hendes igien levende Mand Gunder
Størkorsen Ove formedelst hand skall paa skifttet eftter bemelte sin Huustru
have udeglembt, som ej frem kom paa skifttet adskillige ware, saa Vel et som andet, med
formoding hand det bør til bage levere, og betale hvis der af eftter Lougen
betalles bør,
Gunder Ove blev paaraabt men ej møtte, ej
heller nogen paa hans Veigne,
Lensmanden Tollef Hougland hiemlede at hand
tillige med skafferen Jørgen Rinden louglig har stefnt Gunder Ove, till dette
ting, men skafferen Jørgen Rinden war ej tilstede som Stefnemaalet tillige med
Lensmanden skulle afhiemle, hvor fore
Sagen till neste ting beroer, og om Parterne ej for inden i Mindelighed kand forEenis,
{sk} skall da eftter foregaaende louglig stefnemaal gaaes widere hvis Rett er.
Torkild
Førde hafde ladet stefne Peder Rydmyr fordj hand skall have fest en pige Ved
Nafn Gurj Anders datter, som till foren war Fested till ha/nnem/ og faaet guds penge eller Feste penge 4 s:
paa Haanden, med paastand at sam/m/e pige bør tiene ha/nnem/ hafde og ladet stefne bemelte Gurj Anders
datter for sam/m/e gierning og formodede
at hun bør tiene sin tid ud eftter som lovet var, forklarede at have lovet hende i penge 2 Mrk:
og Kleder til løn hvilcke Kleder sig
kunde beløbe til 2 rdr:
Peder Rydmyr møtte og forklarede at have
fested sam/m/e Pige, men icke viste at hun hafde fested sig til en anden,
Paa Pigens Veigne møtte Tormoe Siursen i
Mølster waagen, som forklarede at pigen hafde taget Feste penge af Torkild
Førde, og lovet ham tieniste
1713:
162b
i
mod for indførte løn, men som Peder Rydmyr begierte hende i tieniste hos sig,
og hand lovede at lære hende at læse, saaledes at hun kunde kom/m/e till Herrens
Nadere, saa vilde hendes Stifaders broder
bemelte Tormoe icke lade hende
blive hos Torkild Førde, men af sin Egen Myndighed satte hende till Peder
Rydmyr, endog hun ej tiente hos ha/nnem/
ej heller hafde med hende at beskaffe i nogen maade,
Torkild Førde formente at Pigen bør tiene
ha/nnem/ hendes aar ud eftter sit løftte, og at Peder Rydmyr bør indestaae ham
for hvis hand wed det hand hende Fested
haver haver forseet, serlig og paastod
hand at Tormoe Mølstervaagen bør anseeis fordj hand hende har taget i forsvar,
som en u-wedkom/m/ende Mand,
Peder Rydmyr endnu som før forklarede at det
var ha/nnem/ u-witterligt at hun til foren var fested bort formente dog at nyde hendes tieniste eftter
dend accort hun med ha/nnem/ giort haver,
begge parter begierede Dom,
afsagt
Eftterdj
{Erick} Tormoe Siursen Ved sin broder Erik Siursen tilstaar, at dend omtvistede
Pige Gurj Anders datter sig først till Torkild Førde hafde bort fested i et
aars tieniste, og hun siden eftter Tormoe Siursens willie og Raadføring har
Fested sig till Peder Rydmyr, saa bør Pigen Gurj Anders datter louglig at tiene
et aar hos Torkild Førde, og gaa der i sin tieniste naar Rette Fardag er eftter
Lougen, og saa frembt det ej skeer, og hun louglig der fore søgt bliver svarer hun eftter Lougens 3de Bogs 21: Capit:
14: art: men Tormoe Siursen som har forført Pigen till den/n/e forandring
i sin tienistes indtredelse bør betalle
till Torkild Førde i foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske under adfer eftter
Lougen.
1713:
163
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Jens Notteland af Moster Sogn og Føyens skibrede
for begangen Leiermaal med et løst qvindfolk ved Nafn Britte Lars datter med paastand at hand som en Egte Mand der end
nu har sin Egte Huustrue levende bør
anseeis og straffes eftter Lougen,
indleverede der nest en Registering holden hos bemelte Jens Notteland
dend 12 Januarj 1713 hvor da boens
formue sig bedrager till 10 rdr: 4 Mrk: 6 s:
og gielden till 3 rdr: 5 Mrk: 6 s:
Jens Jonsen Notteland møtte tillige med
qvindfolcket Britte Lars datter, som begge tilstod deris forseelse, og
forklarede qvindfolcket slet indted at Eie till bøders betalling,
Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa tinget
om de er widende at qvindfolcket noget er Eiende till bøder at betale, Men de svarede alle sam/m/en at hun er baade
Fattig og Eelendig, og ej Eier det aller Ringeste uden de gl: Kleder hun gaar udj;
Kongl: May: Foget satte i Rette at begge bør
straffes eftter Lougen, Jens Notteland paa yderste Formue og qvindfolket paa Kroppen,
afsagt
Eftterdj
Jens Notteland saa Vell som Britte Lars datter med hin anden Leiermaal har beganget,
som og nu begge her for Retten til staar, saa bør Jens Notteland at straffes
paa yderste formue, som eftter Registeringens formeld ickun er 2 rdr: 5 Mrk: 12
s: men som qvindfolcket Britte Lars
datter slet indted till bøders betalling er Eiende, saa bør hun at straffes paa
Kroppen med Fengsel paa wand og brød i 6 uger,
1713:
163b
Publiceret
Jacob Knudsen Axsnæs af Rye Fylke Fogderie
hans udstede bøxsel seddel till Matis Mortensen paa ½ Løb og 6 Mrk: Sm:
i dend gaard Wandeskog i Fiære skibrede, dat: 18: Martz 1713.
Dend
Sag i mellem Arne Notteland og Daniel i Mosterhafn, som fra forige ting till nu
blef opsatt blef atter paaraabt, og
møtte nu i Retten Arne Notteland self, som hafde ladet stefne till Vidne i
denne Sag, Mogens i Mosterhafn og hans qvinde Dorette Piil, Sare i Mosterhafn,
Elling Grønaas, Olle Teigland og Marie Cronmand, sambt Giertrue Johanes datter
Notteland, med begier de maatte tages i forhør og till Eeds, af dennem war til stede, Mogens og hans
qvinde i Mosterhafn, Sare i Mosterhafn, Elling Grønaas og Giertrud Johans
datter, men Olle Teigland og Marie Cronman møtte icke,
Mogens i Mosterhafn eftter giorte Eed
vidnede, at nest afvigte Høst en dag
nylig for tinget, da kom Arne Notteland till Daniel i Mosterhafn, men hvad hand
der bestillede, eller hvad hans ærinde var
ved hand icke, tj hand war icke tilstede, men ude paa Marken, men da
hand kom till sit huus i døren hørte hand en allarm, og som hand kom
ind saag hand at Daniel i Mosterhafn og
Arne Notteland hafde hin anden i Axslerne, widere saag eller hørte hand icke,
icke heller [hørte] hand at nogen af dem klagede over hin anden,
Dorette Piil eftter giorte Eed widnede at en
Søndag nestleden Høst nylig for Tinget,
da kom Arne Notteland till Daniel i Mosterhafn, og tallede der med hannem om noget
arbeide, og som de saa stod i Stuen hos Daniel og taltes ved, og hun var udj et
lidet Cam/m/er wed stuen, hørte hun at
1713:
164
en
{fo} \af/ denn/em/ troppede med sin Foed hart i gulfvet, og hun gick ind for at
see hvad der var paa ferde, da saag hun at Daniel spente eftter Arne med sin
Fod, men enten hand Rambte ham eller ej
det ved hun icke, der paa slog Arne Daniel med sin Haand under øret, og
tog hand i hans Axsler og Daniel igien
udj Arnes Axsler, og Daniel blef af Arne skud baglenges op i Sengen, der fra
kom hand op igien, og Arne tog fat paa Daniel og førde ham først hen udj en Drog(?)
i Stuen till weggen (Drog = kort slede til å kjøre tømmer på), siden der fra op
i Sengen igien, og Daniel var alt under, og lesten i Sengen gick sønder, og bunden
falt ud paa Sengen, da sprang hun till og tog Arne fra Daniel og holt Daniel i medens Arne gick ud fra
ha/nnem/ widere eller meere saag eller
hørte hun icke i nogen maade,
Sare i Mosterhafn eftter giorte Eed vidnede,
at sam/m/e tid som før er melt war hun hieme i sit eget huus som er et lidet støcke tvert over Sundet fra
Daniel da hørte hun at der war allarm
hos Daniel, men ej viste hun enten hvem det var eller hvor om der blef
skieldet, og Marie Rambsberg stod hos hende, og hun spurte Marie hvad maa det
vere for allarm hos Daniel, men hun svarede at hun det ej viste, siden gick hun
der fra op till Teigland, da fant hun Arne Notteland og Helge Grønaas paa
weien, da spurte hun hvad paa ferde var, da sagde Arne, at Daniel hafde slaget
ham, wiste hende noget haar som hand bar i sin haand, som hand sagde at Daniel
hafde Reven af ha/nnem/ og viste paa
hans ansigt nogle smaa skram/m/er som siuntis at vere Refven,
1713:
164b
widere
viste hun ej at vidne i denne Sag i nogen maade,
Elling Grønaas eftter giorte Eed vidnede, at
sam/m/e dag war hand i Mosterhafn, {og} men hand war ej hos Daniel enten i
stuen eller uden fore, da dette Clamerj skulle have voren skeed, og hand gick
der fra, eftter ham kom Aarne Notteland, og klagede sig at Daniel hafde slaget ham,
og viste ham i sin haand noget haar, som hand sagde Daniel hafde Reven af ham,
saa og siuntis hand noget blodig i sit ansigt at vere reven, løste og sin hoose
ned og viste ham sin Fod, som og paa leggen noget var blodig, sagde at Daniel
spente ham, widere viste hand icke at
vidne,
Giertrud Johans datter eftter giorte Eed
vidnede at om Løverdags aftten før end
dette Clam/m/erj dagen eftter skulle have voren skeed, gick hun ned i
Mosterhafn for Aarne Notteland og spurte Daniel, om hand kunde faa nogen penger
hos ham for sit arbeide, da svarede Daniel
bed ham kom/m/e her ned i Morgen naar min Kone kom/m/e paa!! (fra?)
Folgerøen, saa skall hand faa nogen penger,
med de svar gik hun hiem till Arne Notteland, og er dette alt sam/m/en,
som hun i denne Sag kand vidne, tj slagsmaalet eller Clam/m/eriet ved hun slet
indted af,
Olle Teigland og Marie Cronmand møtte
icke med!! (men) indsende ved en anden
et skreftt som baade var paa u-stemplet papir, ej heller beEediget, som ej i
Retten kunde antages,
Daniel i Mosterhafn møtte og hafde Contra
Citeret Arne Notteland for dj hand skall have ofver faldet ha/nnem/ i sit Eget
huus, med paastand at Arne der fore bør anseeis till Straf og bøder,
Arne Notteland begierede Dellation till neste
ting,
1713:
165
at
de udeblefne Vidner kunde møde sin
forklaring at aflegge,
afsagt den/n/e sinde saaledes,
eftterdj
Olle Teigland og Marie Cronmand nu ej som Vidner møder deris forklaring at aflegge, saa beroer Sagen
till første ting, hvor da Vidnerne bør møde
deris Vidne Eedlig at forklare, hvor da og parterne i lige maade har at
møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.
Hans
Skrøder hafde ladet stefne Erick Haavig for 4 rdr: som endnu skall Reste hos hannem paa Moster
Kierkes Veigne, Dependere\n/de af en Reigenskab for Bremnes Kierke, for hvilcke
Kierke Sl: Hr: Hans Rafnsberg war Kierke werge, med paastand at hand det
tillige med omkostning bør betale,
indleverede og en atest under Hr: Hans Wadbecks haand, dat: 2 Martj
1713: men som sam/m/e ickun var Missive
wiis og paa u-stemplet papir saa kunde
det ej i Retten antages,
Hvor fore Sagen till neste ting beroer, at
enten Kierke Stollen in orginalj i Retten kand frem vises eller og en atest, under Sogne Prestens haand
paa behørig stemplet papir, og skall saa i Sagen gaaes hvis Rett er,
Fru
Heidemands hafde ladet stefne Chrestopher Langeland, formedelst hand skall have
antaget i sin tieniste en tieniste tøs Ved Nafn Zidselle Ols d: som war udj hendes tieniste, med forhaabning
at hand der for bør anseeis og svare hende till ald dend skade hun der over
lidt haver, saa som hun ald siden nestleden høst har maatt leie sig anden tøs
og arbeide,
Chrestopher Langeland møtte vedstod at sam/m/e tøs kom af Fru Heidemands
tieniste til ha/nnem/ hand viste og at
sam/m/e tøs hafde nylig fested sig till Fruen
og der ickun war i nogle dager, men beklagede sig at hand nok wed at
hand i dend fald har giort uret
1713:
165b
Monss: Jacob Koefod paa sin wær Moder Frue
Heidemands Veigne, forklarede at den/n/e pige Zisele Ols datter hafde icke
gaaen fra hende, hafde icke Chrestopher Langeland og hans Kone forført hende af
tienisten, og endog hun boer \paa/ sam/m/e gaard Langeland som Chrestopher bor,
saa vilde dog Chrestopher icke enten spørge hende om pigen var med Villie og
Venskab kom/m/en af hendes tieniste icke
heller lade hende kom/m/e i tieniste til hende igien, men gaf hende en slem
Mund, da hun der om tallede, hvor fore Chrestopher icke kand undskylde sig med
noget, at hand jo viste hvad hand giorde,
Chrestopher Langeland forklarede at Pigen
icke er woxsen og hun icke der fore
Myndig at tiene vor!! (hvor) hun vill, men hendes Fader satte hende til ham endog hand tilstod at Pigen først var Fested
af Fruen og var i hendes tieniste,
Monss: Koefod satte i Rette at Chrestopher
bør anseeis eftter Lougen, og betale omkostning, ellers berettede hand at sam/m/e Pige skulle
have till løn i penge 2 Mrk: og Kleder, som sig kunde bedrage till sam/m/en
till 2 rdr:
afsagt,
Eftterdj
at Tieniste Pigen Zidselle Ols datter ulouglig er gaaen af sin MadModer, welbr:
Frue Frue!! Heidemands Tieniste, og der paa antaget af Chrestopher Langeland,
som tilstaar at hand viste om hendes tieniste hos Fruen, og allige Vell før hun paa louglig Maade war skilt der fra hende antaget, Saa bør hand eftter Lougens 3de Bogs 21:
Capit: 2 art: at bøde till deris May: hendes halve løn som er 1 rdr:
og till Fru Heidemands af hvis
tieniste hun u-louglig har begivet sig fra
1 rdr: og udj foraarsagede
omkostning 2 Mrk: alt inden
1713:
166
15ten
dage under adfer eftter Lougen, hvad sig tieniste pigen Ziselle Ols datter
angaar, da naar hun bliver louglig
stefnt, skall Kiendes om hendes forseelse hvis Rett er,
Hr:
General ToldForvalter Garmand wed Sr: Jacob Koefod hade!! (hafde) ladet stefne
Sr: Hans Skrøder med skrefttlig stefning
dat: 16 Febr: 1713 for en wexsel
stor 60 rdr: af ha/nnem/ i Chrestiania udgifven til Last Harj (Horj) Simers i
Bergen, som der er bleven protesteret,
indlagde og der hos en høyanseelig befalling till Extrating at
holde dat: 19 Febr: 1713: med forklaring der hos at Hr: General Told
Forvalter icke war vidende om dette ordinarie ting, saa hastig at skulle
holdes for hvis aarsage og for
omkostning at spare Sagen till dette
ting er hidstefnt, indlagde der hos
wexsellen in orginalj dat: Chrestiania
dend 24 Septembr: 1712 der nest
indlagde dend paa wexselen ergangne Notorial instrument og protestation dat: 4: octobr: Ao: 1712: indlagde der hos en Reigning paa Capital,
Rente og anførte bekostning dat: 24
Febr: 1713: widere hafde hand ej i
Retten at ingive men war endelig Dom
begierende tillige paa foraarsagede
omkostning,
Sr: Hans Skrøder war ej tilstede, men paa
hans Veigne indfant sig Aarne Notteland med hans skrefttlig indleg dat: Teigland d: 9 Martj 1713: widere hafde ej heller Arne Notteland at i
Rette legge,
Monss: Jacob Koefod paastod en endelig
Dom saa Vell om wexsellens Summa som Rente og omkostning,
afsagt
Eftterdj
i Retten fremlegges en wexsell in orginalj
udgiven af Hans Hansen Skrøder till Last Sr: Harj (Horj) Simers i
Bergen stor 60 rdr: dat: Chrestiania dend 24: Septembr: 1712 hvilke wexsell
1713:
166b
igien
till welEdle Hr: General ToldForvalter Johan Garman er ofver draget \er!!, {og}
sam/m/e wexsell er og dend 4: octobr: nest eftter her i Bergen wed Notirum!!
(Notarium) Publicum bleven protesteret.
Hans Hansen Skrøder ogsaa wed sit i Retten ind sente indleg self
tillstaar baade wexsellen og dens Summa,
Saa bør hand og baade wexsellens Capital
som er 60 rdr: till Hr: General
ToldForwalter Garmand betale, tillige med Rente till den/n/e tid 3 rdr: 5 Mrk: 12 s: Protestens bekostning og breveport 1 rdr: 3 Mrk: 12 s: till sam/m/en 65 rdr: 3 Mrk: 8 s: {at
betale} saa og foraarsagede omkostning
till denne tid 2 rdr: alt inden 3de Solle Merker, under excecution
eftter Lougen og wexsell Rett,
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om dennem witterligt er, at udj desse
2de skibreder findes nogen oprydede pladtzer som er lagt i skatter eller anden
Rettighed, Almuen der till svarede at
slet ingen pladtzer er [i] desse skibreder som er lag!! (lagt) i nogen skatt
eller Rettighed icke heller findes her
saadane, som i skatt legges kand,
Hand tilspurte dem om nogen Leie penge for
øde godtzes gresning eller Engeslaatter er fore falden i desse skibrede, hvor
af hand Ringeste skilling bekom/m/et haver, ej meere nestleden aar end før Almuen der til svarede at i desse skibrede
nest afvigte aar 1712 icke fantis Ringeste Engeslaatter eller øde gaarder, hvor
af till Fogden nogen penge betalles, ej
heller findes nogen qverner hvor af Ringeste skilling i skatt betaller, tj
saadane qverner er icke her, {som} uden allene smaa beke qverner, som en hver
bruger till sit huuses fornødenhed og ej widere,
Endnu till spurte hand dennem om i desse 2de
skibreder findes noget arveløs eller forbrut oddels
1713:
167
godtz,
Siete og tiende penge for uden Riges udførte Midler, Forlofs penge {af} for
arvs afførsel fra Kongens godtz, eller noget saadant for afvigte aar 1712:
falden er, Almuen der til svarede, at
slet indted saadant er i afvigte aar forefalden, hvor af Fogden Ringeste
skilling har oppe baaret,
hand til spurte dem og om nogen bøxsel af
Kongens Jorder nest leden aar falden er, sambt, og om af sam/m/e godtz,
betalles nogen arbeids penge, Almuen
der til svarede, at afvigte aar 1712 slet ingen bøxsel af Kongens Jorder falden
er, ej heller betalles af det godtz nogen arbeids penge, saa som de alle tider
der fore har veret befriet,
hand tillspurte dem for det siste om i desse
2de skibreder findes fleere Strandsidere, som till hannem nogen Strandsider
skatt betaller end Anders Nielsen paa
Leervigen, Hendrick Piil i Folgerøen og Willum Svensen i Øckelands waagen, sambt og \om/ her findes nogen Huusmend eller
Handverks folk som nogen skatter betaller,
Almuen der till svarede at i desse skibreder for afvigte aar ej fantis
fleere Strandsidere som nogen Strandsider skatt betalte uden allene Anders Nielsen paa Leervigen,
Hendrick Piill i Folgerøen og Willum Svendsen i Øckelands waagen well findes her en Strandsider Ved Nafn
Isack Arentsen i Spidsøen, men hand blef nestleden Som/m/er saa Eelendig af en
Svensk Caper udplyndret, at baade hand og hans huustru ej hafde meere till
overs end nogle gamble forsletne Kleder som de maatte tage paa sig tj de \ej/ allene blef i huuset hvis der
var fra tagen, men end og Klederne af
deris Krop, og siden blev kast till dennem nogle gamble {pla} Pialter, hvor med
de sig maatte behielpe, saa hand der fore er geraaden i allerstørste armod, og
ingen skatt kand betalle, Søren Nagel som boede i Gietung er 1709: om waaren fløt fra stedet, i
armod og boer nu paa
1713:
167b
en
bunde gaard i slet tilstand,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis
Kongl:
May: Foget til spurte Almuen paa Tinget om dennem ej Vitterligt er at de aar
1709: og 1710: ej fantis fleere Strandsidere som till ha/nnem/ nogen
Strandsider skatt betalte uden allene,
Anders Nielsen paa Leervigen og Willum Øckelands waagen sambt Hendrick Piil i
Folgerøen, saa og om icke dend
Strandsider Søren Nagel fløttede fra Gietung 1709: om Foraaret i største
armod, Almuen der til svarede at det
aar 1709: og 1710: ej fantis fleere strandsidere i desse skibreder, som nogen
Strandsider skatt betalte uden allene
Anders Nielsen paa Leervigen, Hendrick Piil i Folgerøen og Willum Svendsen i
Øckelands waagen, hvad sig Søren Nagel i Gietung angaar, da foer hand fra
pladtzet 1709: om waaren i stor armod, og ej siden nogen Strandsider skatt
betalt,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem beskreven meddeelis.
Endnu
til spurte hand Almuen af Føyens skibrede om de icke er Vitterligt at Jens Næs
eftter Kongl: aller Naadigste Ressolution nød 2de aars skatte Frihed af sin
paaboende gaard Næs, for dend u-løkelige ildebrand ha/nnem/ paa kom, till
sam/m/en for begge aar 3 rdr: 4 Mrk:
Almuen svarede, at de i guds Sandhed wed at den/n/e Mand Jens Næs Nød
Kongens Naade, og i tvende aar for Ildebrands skyld ej betalte nogen skatter
till Fogden, men blef frj for begge aar,
dette begierede Fogden at maatte indføris og
ha/nnem/ beskreven meddeelis
for
det siste till spurte Kongl: May: Foget Almuen om de icke er witterligt at de
2de Personer Jon Halderager og Kiersten
Anders datter, har eftter
1713:
168
dend
ergangne Dom for deris med hin anden begangne Leiermaal udstaaet deris straf,
og sidet i Fengsel hos Lensmanden Næll Hysingstad en hver for sig 2 Maaneder, Frem kaldede og Lensmanden og for Retten
hannem tilspurt, om hand icke hafde desse 2de Personer hos sig i Fengsel, og om
hand icke fik der fore sin betalling, saa Vell for Kost som waretegt, til
sam/m/en for dennem begge 8 rdr: Almuen
her till svarede at desse 2de som med hin anden Leiermaal hafver begaaet har allerede eftter deris Doms formeld
udstaaen dend straf, og sidet hver i 2 Maaneder i Fengsel hos Lensmanden, Lensmanden forklarede og self at hand hafde
de hos sig, og fik der fore af Fogden i penge 8 rdr:
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskreven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde negtes,
Lougrettes
Mendenes Nafne ere, Chresten Hisken, Tosten og Olle Alsvaag, Madtz Synstabøe,
Ysten Mælland, Niels Fylckenes, Rasmus Eenvær, \og/ Jacob Folgerøen
Dend
24: Martj blef holden almindelig Waarting paa Windenes for Waags og Opdals
Skibreders Almue, i oververelse af Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Sallamon Windenes og Gunder Ambland, med eftterskrefne Lougrett,
Arne Østevold, Niels Dybevigen, Arent Meeling, Halvor Rabben, Lars Skaar, Olle
Hougland, Lars Windenes og Sallamon ibd:
sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og Liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publiceret
auctions Directeuren udj Bergen Johan
Just Gulich hans udgivne skiøde till
Monss: Bent Uldrick paa de Huuser Staaende paa
1713:
168b
westre
Bagholmen, og de Huuse staaende paa Salthellen
i mod penge 485 rdr: dat: 26:
Aug: 1712:
Publiceret
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens udstede bøxsel seddel till Rasmus Nielsen
paa ½ Løb Sm: ½ Hud i deris May: Jord
Rolsem, dat: 3 Januarj 1713:
Publiceret
Karj Sal: Anders N: Brundtves udstede bevillings seddel till Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen paa dend halve Laxse vaag
Bruntvet Vaagen kaldet, i mod aarlig afgiftt ½ rdr: dat: 4de Janauarj 1712:
Publicerit
Fogden Sr: Olle Larsens udstede Feste seddel till Olle Evensen, Peder og Lars
Olsen Indre Hougland sambt Even Indre
Leqven paa dend Laxse waag Bruntvet
waagen kaldet i mod aarlig afgiftt 2
rdr: penge og 4 Lax, dat: 3 Januarj 1713
Publiceret
Sr: Bendix Dyrhuuses Sorenskriver over
Jederen og Dallernes Fogderie, hans udgifne skiøde till Kongl: May: Foget Sr:
Olle Larsen paa ½ Løb Sm: ½ H: og 1
giedskind med bøxsel i dend gaard Belt i Opdals skibrede, med eftterstaaende
Restantz hos opsideren Wermund Isaksen, i mod penge 41 rdr: dat: 15: octobr: 1712:
Publiceret
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens udgifne skiøde till Sorenskriveren Peder
Heiberg paa ½ Løb Sm: ½ H: og et
giedskind med bøxsel i dend gaard Belt i Opdals skibrede, i mod penge 41
rdr: dat: 20: Febr: 1713:
Publiceret
Anders Tomesen Giære og Tomes Andersen Nordvig af Ous Skibrede deris udgifne skiøde till Sorenskriveren
Peder Heiberg paa 1 Løb Sm: og 1 H: med bøxsel i gaarden Houkefer, f\dat: 3
April 1709
1713:
169
Publiceret
Sorenskrifveren Peder Heiberg hans
udgivne skiøde till Fogden Sr: Olle Larsen paa dend gaard Houckefer, skyldende
udj aarlig Landskyld med bøxsel 1 Løb Sm: og 1 Hud, dat: 19 Decembr: 1712
Kongl:
May: Foget till spur!! (spurte) Almuen paa Tinget, om her i desse 2de skibreder
findes nogen oprydede plaser!! (plasser) som er lagt i skatt eller anden
Rettighed, undtagende Egholmen i Waags Skibrede
18 Mrk: Sm: Almuen der til
svarede at i desse 2de skibreder slet ingen oprydede pladtzer findes, hvor af
skatter gives, undtagende Egholmen i Waags skibrede, som for mange aar siden er
lagt i skatt, for 18 Mrk: Sm: icke
heller findes her fleere pladtzer som saaledes er beskaffet at de kand legges
for nogen skatt,
hand tilspurde dennem endnu, om her i desse
skibreder findes at der nogen har betalt Leie penge for øde gaarders gresning
eller Engeslaatter till hannem afvigte aar 1712: eller andre tider. Almuen svarede at i desse skibreder 1712:
icke fantis nogen Engeslaatter eller øde gaarder, som der af till Kongens Foget
Ringeste skilling betalt haver, ej
heller findes her andre qverner end smaa beke qverner, som en hver bruger till
sit huuses fornødenhed, og der fore ingen skatter i saa fald betaler,
hand tilspurte dennem alle om i desse
skibreder for avigte aar eller før fantis noget arveløs eller forbrut oddels
godtz, Siete og tiende penge, for uden Riges udførte Midler, Forlofs penge for
arfs afførsel af Kongens godtz eller noget saadant, Almuen der til svarede at slet indted af alt
dette som nu opreignet er avigte aar
1712 er forefalden,
endnu till spurte hand dennem om nogen
1713:
169b
bøxsel
af Kongens godtz afvigte aar falden er, eller og {af} om \af/ sam/m/e godtz
betalles nogen arbeids penge, Almuen
der til svarede at afvigte aar 1712: slet ingen bøxsel paa Kongens godtz falden
er, ej heller betalles der af sam/m/e godtz nogen arbeids penge, saa som de
altid der fore har veret frj.
hand tilspurte dennem ogsaa om i desse
skibreder findes fleere Strandsidere som Strandsider skatt betaller end Mosses Hansen i Brandesundet og Matias
Ellingsen i Beckervigen, sambt og om her
findes nogen Huusmend eller Handverks Folk som till hannem skatter
betaller. Almuen der til svarede at her
i skibrederne icke findes en Eeniste Huusmand eller Handverks Mand som Ringeste
skilling till Fogden betaller ej heller
findes her fleere Strandsidere end bemelte Mosses Hansen i Brandesundet og
Mattias Ellingsen i Beckervigen som skatt betaller eller betale kand,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskreven meddeelis,
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om dennem witterligt er, at de aar
1709: og 1710: fantis fleere Strandsidere i desse skibreder som till ha/nnem/
nogen Strandsider skatt betalte uden
allene Mosses Hansen i Brandesundet og Matis Ellingsen i Beckervigen, Almuen der til svarede, at ingen fleere
Strandsidere de aar 1709: og 1710 fantis som skatter til Fogden betalte uden allene Mosses Hansen og Mattis Ellingsen
Bekervig,
Dette begierede Fogden at maatte Ind føris og
ha/nnem/ beskreven meddeelis
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen om de icke er witterlig at Olle Frøkedal har nødt
dend Kongl:
1713:
170
aller
Naadigste Ressolution Ved skatte frihed paa hans afbrente gaard bemelte Frøkedal i 2de aar
Almuen der til svarede at dennem nock som witterligt er, at bemelte Olle
Frøckedal for dend skade hand leed Ved Ildebrand, nød eftter Kongens Naadige
Ville!! (Villie) 2de aars skatte frihed, og de/nnem/ ej bemelte 2 aar betalte,
Dette begierede Fogden at maatte indføris,
Kongl:
May: Foget tilspurte Almue paa Tinget om dennem ej witterligt er, at det
qvindfolck Margrette Romunds datter der
for begangne Leiermaal med Mons paa Eidet {og} blef dømbt till Fengsel i 4re
uger ej har udstanden sin Straf eftter
sam/m/e Dom, frem kaldede og Lensmanden
Gunder Pedersen Ambland, og tilspurte hannem om icke bemelte qvindfolck sad hos
ha/nnem/ i Fengsel i 4re uger, og om hand icke fick der fore sin betalling for
hendes Røgt og underholdning udj alt 2 rdr:
Almuen der till svarede at dennem noksom witterligt er, at bemelte
qvindfolck Margrette Rodmunds Datter, sad hos Lensmanden i Fengsel for sit
begangne Leiermaal eftter Dom/m/en i 4re uger, og foregaf Lensmanden Gunder Pedersen, at
qvindfolket sad hos ham i 4re uger og
blef hannem af Fogden for hendes underholdning og waretegt betalt 2 rdr:
Dette begierede Fogden at maatte indføris og
hannem beskrefven meddeelis,
Fogden
hafde ladet stefne Chresten Nedre Dalland af Opdals skibrede for Resterende
første bøxsell trede tage og
Landskyld till sam/m/en eftter afreigning
nu for Retten 16 rdr: 8 s: med paastand
at hand maa tildømes det med omkostning at betalle,
Chresten Nedre Dalland møtte og wedstod
gielden i alle maader, bad
1713:
170b
om
Dilation,saa ville hand streve det at betalle,
Fogden paastod Dom till betalling,
afsagt
Eftter
dend giorte afreigning nu for retten, {og} som Chresten Nedre Dalland og Self
tilstaar befindes \hand/ at vere skyldig
till Fogden Sr: Olle Larsen i Resterende Landskyld Rettighed {og} trede tage og Første bøxsel till sam/m/en 16 rdr: 8 s: saa bør hand sam/m/e penge inden 15ten dage
betale under Nam og wurdering i sin boe,
Dend
opsatte Sag i mellem Rasmus Egholmen paa Mag: Stabels Veigne og Jørgen Smidt paa Møgster som fra forige ting till nu blef opsat, og
møtte nu Rasmus og eskede Dom till skadesløs betalling,
paa Jørgen Møgsters Veigne møtte Arne
Østevold, som begierede Copie af Rasmus Egholmens Fuldmagt fra Stabel, og begierede
Dillation till først holdende ting,
og blef der om saaledes forafskeediget, at
hand sam/m/e Copie bevilges og beroer
Sagen der med till første ting, hvor da parterne har at møde, og skall saa
gaaes Videre hvis Rett er.
Dend
opsatte Sag i mellem Rasmus Egholmen Contra Jørgen Smidt paa Møgster angaaende
dend Fordring for bekomne Lax som fra
forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu Rasmus Egholmen self, som
forklarede paa ny at have stefnt Jørgen Møgster for 2 rdr: 3 Mrk: 4 s: som hand Rester paa sin før leverede Lax og frem kom Halvor Rabben og Lars Olsen
Drivenes, som hiemlede Ved Eed at de Jørgen Møgster lougligen her om har
indstefnt,
Arne Østevold paa Jørgen Smidtz veigne
forklarede at Jørgen sagde ej at kunde møde denne sinde, fordj hand ej fik at
see nogen opsettelse begierede der
1713:
171
fore
Sagen maatte beroe till første ting
Rasmus Egholmen paastod en Endelig Dom og negtede endnu som før at have ingaaet
nogen skrefttlig Contract med Jørgen i Møgster,
Afsagt denne sinde saaledes,
Eftterdj
Jørgen Smidt der self i denne Sag er en
Contra Citant ej møder eller i Sagen
lader svare, Saa beroer med hvis hans Contra Stefning indeholder till igien
Louglig \af Ha/nnem/ / stefnt bliver, Men hvad sig angaar dend Fordring hand af
Rasmus Egholmen Søges fore, som er 2 rdr: 3 Mrk: 4 s: hvilcke Dependerer af {leverede} Lax som
Rasmus af Laxsevaagen Blaasteren till Jørgen leveret haver, hvilcke Leverantze
Jørgen Smidt icke i mod siger eller fragaar, uden allene af ha/nnem/ paastaaes
at Rasmus sit Kraf bør bevise, da som i mellem de/nnem/ indted i saa fald
skrefttlig er forfattet, hvor eftter bevisningen kunde følge, og Sagen dog er
saaledes af beskaffenhed at Jeg seer Formoding, at Jørgen Smidt kunde vere till
Rasmus Egholmen noget paa Laxsen som leveret er
skyldig, Saa anseeis for billig at Jørgen Møgster till neste ting
Personlig bør møde for Retten og sig med benegtelses Eed at befrj, hvis det
icke skeer, da kand ieg ej weigre Rasmus Egholmen at giøre sin Eed, hvor fore
Parterne da til sam/m/e tid møder, og gaaes da Videre i den/n/e Sag hvis Rett
er.
Matias
Ellingsen i Bekervigen lod Fredliuse hans gaarders udMark paa ald Sælbiørne, at
ingen der udj fordrister sig at Rive løng eller andet i hvad det vere vil uden hans Conssens og Villie serlig
\be/klagede hand sig over de Mend paa Stolmen
som flesten alle vare tilstede og
der om i serdelished blef advaret, og begierede Mattis Ellingsen
1713:
171b
at
dette i protocolen maatte indføris og ha/nnem/ beskreven meddeelis, till sin
widere eftterrettning.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Gudmund Pedersen
før boende paa Kleppe, for Resterende skatter af Kleppe 11 rdr: 4 Mrk: dennem at betalle, eller lide indførsel i
gaarden,
Gudmund Pedersen blef paaraabt men ej møtte,
ej heller nogen paa hans Veigne,
Lensmanden Gunder Ambland og Lars Rønnebaken
hiemlede Ved Eed at de louglig Stefnede ham for hans siste boepel paa
Kleppe, hvor fore ha/nnem/ paalegges
till neste ting at møde og skall saa
gaaes udj Sagen hvis Rett er
Sr:
Morten Bryning hafde ladet stefne Peder Stoken for 3 rdr: 2 Mrk: hand Rester
paa en Dom dømbt dend 17 Martj 1710:
hvilcke Dom hand leverede i Retten
og eftter sam/m/e paastod en fornyelses Dom
Peder Stoken møtte wedstod at der endnu Rester eftter Domens
indhold 3 rdr: 2 Mrk: sagde nu indted at
have till betalling bad om Dillation,
saa ville hand streve det at betale, sagde ellers at have betalt paa en tid 4
rdr: som er de øfrige penge eftter
Dom/m/en
Morten Bryning paastod Dom till betalling og
omkostning.
afsagt,
Som
Peder Stoken Self tilstaar, \ej/ meere paa dend før ergangne Dom at have betalt
end 4 rdr: saa bør hand og de øfrige 3
rdr: 2 Mrk: betalle med omkostning 1 ort till Moren!! (Morten) Bryning inden 15ten
dage under adferd eftter Lougen,
Dend
opsatte Sag i mellem Fogden og Lars Rødland
Endre RemberEide og Peder Kleppe
som seeniste dend
1713:
172
23
Febr: war Citeret Vidner at anhøre, og
war Sagen nu af Fogden indstefnt, i lige maade det Eene Vidne Sallamon
Bekervig, som seeniste icke møtte
hvilcke widne sig nu indfant, og eftter giorte Eed vidnede at hand sad
Retten som Lougrettesmand og eftter at
Retten war satt og Fogden hafde begynt at tage skatten, og Fordrede paa
dagskatten, men indted paa dend kunde bekom/m/e, hvor ofver Fogden skref hvad
en hver skulle betalle i hvers bog, og Lars Rødland sad nede Ved Enden af
tingbordet og begynte at tale om dette at Fogden uden Almuens willie hafde
skreven i deris bøger og blef en stor allarm
paa Tinget, med Raaben og buldren, saa ingen kunde høre hvad talt blef, Fogden og Sorenskriveren mange sinde bad Lars
Rølland blive stille og Rolig, men saa snart hand et lidet øyeblik hafde
tougt begynte hand igien at Raabe og
buldre, og blef paa det siste saa stor allarm at ingen kunde høre et ord eller
wiste hvad som foretoges, saa at Rettens betientere maatte bryde Retten op till
en anden dag, men hvad Endre RemberEide
eller Peder Kleppe haver talt weed hand
icke i nogen maade, saa som hand icke hørde det, tj allarmen var saa stor som
dend nogen sinde kunde vere, Videre
viste hand icke at vidne, hand blef af
Fogden tillspurt om hand hørde nogen af dend anden Almue larme og buldre, før
end hand hørde Lars Rødland, Sallamon
Beckervig sagde at hand icke hørde nogen før end Lars begynte men siden ald Almuen,
Kongl: May: Foget satte i Rette at desse 2de
Mend Lars Rydland og Endre
RemberEide bør anseeis till straf for
saadan deris opsedtzighed i mod
1713:
172b
deris
May: Forordning, særlig Lars Rydland, som den/n/e allarm begynte, hvor ofver
dend heele Almue blef oprørsk, og at hand till exempel for andre maatte
straffes, saa som icke enten hand eller nogen kunde vide sig siker og frj at
fare till Tinge, og der deris May: tieniste at forrette, paastod og at de begge
bør svare og betalle omkostning ej
allene for det extrating, men og for andre anvente bekostning og om alt var Dom begierende,
De indstefnte Lars Rydland, Endre RemberEide
og Peder Kleppe her til svarede at de icke weed hvad skeed er, tj de vare meget
beskiencket, bad ellers om forladelse
laavede at see sig en anden tid bedre fore og ej bevise sig saa u-rolig,
Afsagt,
Som
af de førte Vidner nocksom er fornom/m/et hvorledes Lars Rydland nest afvigte
Høste ting var en begyndere udj dend store allarm og tumult som da af Almuen
blef begyndt, og endog hand tit og oftte af Retten blef formanet og ombedet, at
holde sig stille og Fredelig, saa er bleven befunden at hand igien dog
alligevel straxst ej allene Self buldre og Raabte, men gaf andledning og
aarsage til videre allarm, og det saalenge og saa tit, at Retten for Almuens
u-rolighed dend dag blef brut, da om ent
skiønt Lars Rødland for saadan Farlig handel vell hafde fortient store bøder at
betale, saa dog i henseende baade till hans drokenskab, saa og till desse
tiders wanskelighed, bør hand den/n/e sinde eftter Lougens 1ste Bogs 12 Capit:
3 art: at bøde i mod Dom/m/eren 3 Lod Sølf, og for sin forseelse till deris
May: 3 rdr: og betale udj foraarsagede
omkostning til Fogden 3 rdr:
1713:
173
Endre
RemberEide som paa bemelte ting som
Lougrettes Mand betiente Retten, der i ligemaade befantis at buldre og slog med sin Haand i Ting bordet bør ogsaa eftter sam/m/e art: at bøde i mod
Dom/m/eren 3 Lod Sølf og betale till
Fogden udj foraarsagede omkostning 2 rdr:
og det alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, hvad sig Peder Kleppe angaar, da som ha/nnem/
indted over bevises saa bliver hand frj
for Fogdens tiltale,
Publiceret
Ludvig Sæbiørnsens udgifne skiøde og Kiøbebref till hans Svoger Tøris
Olsen Muremester paa Oddel, Aasede og indløsnings Retten till
dend gaard Studsvig i Opdals skibrede i
mod penge 5 rdr: dat: 20 Januarj 1712:
Dend
27: Martj blef holden almindelig Waarting paa Store Ballesem for Strandvigs og
Ous Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen Bunde Lensmendene Jon Haavig og Hans
Lundervig med eftterskrefne Lougrett,
Steen Houge, Steen Lygre, Steen Wiig, Olle Baartvet, Jon Berge, Hans Tvet Hans Kleppe og Jon Nortvet, sambt Almue flere
som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publiceret
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publiceret
Olle Johansen Refneneset og Anders Larsen Heiheller som Formynder for Mickel
Johansen og Ane Hans datter deris
udgifne skiøde till Johanes Olsen [paa] 2 pd: 6 Mrk: Sm: med bøxsel udj dend
gaard Hafskaar liggende i Ous Skibrede i mod penge 62 rdr: 3 Mrk: dat: 16: Decembr: 1712:
Publiceret
Anders Larsen Heiheller og Chrestopher
1713:
173b
Johansen
(Johanesen) Haaland, paa Egne og som Formyndere for Johanes Johansen Liøtaaen
og Ane Hans datter deris udgifne skiøde
till Lensmanden udj Ous Hans Engelsen
Lundervig paa 3 Spand Sm: med bøxsel i
dend gaard Hafskaar liggende i Ous
Skibrede i mod penge 64 rdr: sambt og Anders Olsen øfre Egeland hans udstede Kiøb!! (Kiøbebref) till bemelte Hans Lundervig paa en Qverne
grund staaende paa i Store Elven i Osen paa dend Syndre side i mod penge 4 rdr: dat: 12: Decembr: 1712:
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen om de/nnem/ ej Vitterligt er at dend Dannemand
Jacob Sandvigen af Ous Skibrede icke har nødt deris May: Naadige Ressolution,
som for Ilds waade fik 2de aars frihed for skatter af hans paaboende gaard bemelte Sandvig som sig beløb i begge aar 9 rdr: 4 Mrk: 1
s: Almuen der till svarede, at de well
er Vitterligt at Jacob Sandvig, eftter Kongens aller Naadigste Ressolution har
nødt af hans gaard Sandvig for dend overkom/m/ende Ilds Nød 2de aars skatte
Frihed, saa hand ike i toe aar nogen skatter i saa maader betalte,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskreven meddeelis
Endnu
tilspurte Kongl: May: Foget Almuen paa tinget, om dennem witterligt er at udj
desse 2de Skibreder findes nogen oprøddede pladtzer, hvor af skatt eller
Rettighed till hannem betalles, Almuen
der till svarede at i desse skibreder, slet ingen saadane pladtzer findes, som
enten er oprøddet eller kand oprøddes, saa Fogden icke i saa maader Ringeste
skilling oppebaaret haver.
hand til spurte dem og om her i Skibrederne
findes nogen øde gaarder eller pladtzer, hvor af hand Ringeste gresleie for
Engeslaatter enten afvige!! (afvigte) Aare, eller
1713:
174
anden
tid oppebaaret eller bekom/m/et haver,
Almuen der til svarede at afvigte aar
icke heller anden tid er noget
saadant forefalden, saa de nok med sandhed kand sige at Fogden ej noget i
saadan tilfelde af nogen har bekom/m/et
hand tilspurte dem og om nogen Qverner i
desse skibreder findes, som til ha/nnem/ nogen skatter betales, Men Almuen svarede Nej, at her ingen saadane
Qverner findes som skatter betaler, saa som en hver icke har meere end de till
deris huusers fornødenhed er behøvende,
hand tilspurte dem, om afvigte aar 1712: i
desse skibreder fantis nogen arveløs eller forbrut arf og oddels godtz, Siete
og tiende penge for uden Riges udførte Midler, Forlofs penge for arfs afførsel
af Kongens godtz eller noget des lige,
Men Almuen svarede at slet indted af alt dette i afvigte aar 1712: i
desse skibreder fantis,
Hand tilspurte dem om nogen bøxsel af Kongens
Jorder falden er, eller og om sam/m/e godtz giver eller betaller nogen arbeids
penge, Almuen der til svarede, at i
disse skibreder indted af saadant godtz findes
der fore kand ej heller noget saadant forefalde,
for det siste tilspurte hand dennem om i
desse skbr: fantis avigte aar nogen Strandsidere, Huusmend eller Handverks Mend
som till ham nogen Strandsider skatt eller anden skatt betalt haver, Almuen svarede at i desse 2de skibrede slet
ingen Strandsidere er eller findes, som Strandsider skatt betaler, ej heller
Handverks Folk, og slet ingen Huus Mend
uden de som betler deris brød, saa ingen i saa maader nogen skatt til
Fogden betalt haver,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskreven meddeelis
1713:
174b
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne {en} Bottele Halvors datter Aarre for begangen
Leiermaal med Een Resserve Soldat Gutorm Olsen, der fore at bøde eftter Lougen,
hafde og ladet stefne bemelte Soldat till wedermelle,
Soldatten Gutorm Olsen møtte og vedstod sin
forseelse, formente for bøder at vere befriet, saa som det var hans første
gang,
Qvindfolket Bottille Halvors datter møtte
icke, ej heller nogen paa hendes Veigne,
Lensmanden Jon Haavig og Paal Miaanes
hiemlede at hun louglig var stefnet, hvor fore hende paalegges till neste ting
at møde og skall saa gaaes hvis Rett er.
Publiceret
Hr: Niels Ifversens udstede bøxsel seddel till Simen Olsen paa ½ Løb Sm: og ½
H: i gaarden Færrestad i Ous skibrede
dat: 25: Januarij 1713
Niels
SkogsEide hafde ladet stefne sin broder Olle SæfverEide for en deel penge hand
ha/nnem/ eftter Reigning skall vere skyldig
det at betale, i ligemaade for Een deel penge hand oppebar for Olle paa
Hammersland, indlagde der hos sit
skrefttlig dat: 1713:
Olle {Skogs} SæfverEide møtte og forklarede
icke noget till sin broder at vere skyldig, paastod at hvis hans broder hos
hannem søger, hand det og bør bevise,
Niels SkogsEide forklarede at de penge som
hand hos sin broder fordrer er de penge
som hand til foren er dømbt at betale till Sl: Guldbrand Hammerslands u-Myndige
børn, hvilcke penge hand har leveret for {Niels} Olle SæfverEide paa sine
steder, da hand kiøbte SæfverEide og Hiortedal
1713:
175
formodede
der fore at Olle bør svare ham sam/m/e penge
Olle SæfverEide endnu som til foren
forklarede icke noget til sin broder at vere skyldig, tj hvis dem har veret i
mellem er afgiort, tj da hand kiøbte
SæfverEide solte hand Hiortedal, og fik
penge hos Johanes og leverede dem till sin broder som dem skulle bære till
Aarre, Videre ved hand icke at svare men
Refererede sig till dend for ergangne Dom,
Niels Skogseide laavede at bevise hvis hand
forklaret haver,
denne sinde saaledes forafskediget,
Eftterdj
dend 5 Martj 1712: i denne Sag er afsagt en Dom, hvor Ved Niels SkogsEide er
tillfunden de om tvistede 54 rdr: till Guldbrand Hammerslands arfvinger at
betale, Saa kand sam/m/e ergangne afsigt ej forandres, men som Niels SkogsEide
foregiver at sam/m/e penge skall vere udlagt og betalt till Lars Aarre for det
Jorde godtz som hans broder Olle SæfverEide kiøbte i SæfverEide, Saa gives
Sagen Rom till Som/m/ertinget, at Niels SkogsEide sig om widner kand forhøre,
og haver ellers Parterne i Egne Person/n/er at møde till tinget og om de icke for inden i Mindelighed kand
kom/m/e till forEening, saa skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.
Dend
22: April blef Retten betient paa Hoepe i Opdals Skibrede, oververende Kongl:
May: Foget Sr: Olle Larsen, med eftterskrefne Lougrett, Gunder Amland Peder Ersvær, Lars Larsen Færrevog, Biørn
Nesse Jørgen Wernøen, Arne Hillisvig,
Madtz Tvet og Anders Landerøen,
Till hvilcken tid Kongl: May: Foget hafde
ladet stefne Anders Paalsen boende paa
Nedre Beltestad hans eftter latte Encke
Britte Torgiers datter, sambt og dend
1713:
175b
afdøde
Anders Beltestads arfvinger, till at giøre forklaring om bemelte Anders
Beltestads død saa som skall vere
befunden at sam/m/e Mand skall have ombragt sig self, og med en Knif udskaaren
sin Een!! (Eegen) strube, sambt og till at bevise eller fore bringe hvor med de
saadan hans adfer vill besmøke, till hans Legemes begravelse, og til hans
Hovedlaads forbrydelse,
paa Enken og arvingernes Veigne møtte Ane
Mikels datter tiener hos Enken Britte
Torgiers datter og forklarede at Enken
er saa gl: at hun ej kand møde, er og svag, forklarede at Anders Beltestad har
voren Svag i nogen tid, og under tiden holt Ved Sengen, men altid med saadan
sær Svaghed belad, at hand sørgede for sin Føde, og mente at hand ej kunde blive
forsiunet, indtill nu nest leden i gaar 14ten dage siden, gik hand af sin
stue eftter at hand hafde faaen Mad till
Nons, og da de en stun saufnede ham gik
de eftter at lede eftter hannem, men omsider fant de ham nede Ved Søen i sit
Node huus liggende og hafde med en Knif
udskaaren sin egen strube, hvor hand blef liggende indtill at Lensmanden med
Mend kom ha/nnem/ at besigtige,
Lars Hollekim
som haver till Egte dend døde Mands Søster datter, og er en arfving
eftter ha/nnem/ saa som hand self ingen
børn hafver, møtte og tilstede, men forklarede at hand ike noget ved hvor med
hand den/n/e begangne gierning kand undskylde, uden allene, at bemelte Anders
Beltestad war svag i sit Hofvet en lang tid, indsatte Resten till øfrighedens
skiønsomhed, widere viste hand ike at
vidne
ellers hafde Enken og arvingerne indkaldet
Gregoris Jacobsen som boer paa Beltestad
i sam/m/e stue som dend
1713:
176
afdøde
Anders Beltestad i boede, til at giøre forklaring om hans svaghed, og hand
forklarede at at!! en lang tid alt siden
St: Hans dag nest avigt har Anders
Beltestad voren svag, men dog ej lagt til Sengs, men altid lige som sørget for
sin Føde og tit bevist sig lige som
taabelig, indtill nu for 14ten dage siden at hand giorde den/n/e u-løcke paa
sig self, og nede Ved Søen udj sit Node huus udskar sin Egen strube, Videre viste hand icke at forklare,
Jacob Olsen Kleppe, som og var indkaldet forklarede at hand alle tider, arbeide paa
Beltestad hos Anders ibd: men hand
fornam aldrig nogen Svaghed paa ha/nnem/,
widere viste hand ike at forklare,
Lensmanden, Johanes Beltestad, Hans Møklestad
og Rasmus Homelvig forklarede at de alle eftter ordre besigtigede dend døde
Anders Beltestad, og befant ham liggende udj hans Node huus nede Ved Søen hos
ham self, og de fant at hand med en Knif hafde skaaren sin egen strube ud alt
fra dend høyre side paa Halsen og ned under struben, Knifven laag hos ha/nnem/
paa gulfvet, og hand hafde taget med sin blodige haand paa weggen, hvor blodet
stod eftter ham af hans haand, og ligger hand endnu paa Beltestad u-begraven,
Kongl: May: Foget tilspurte Ane Mikels datter
sambt Lars Hollekim, om de noget Videre hafde at frem føre till Anders
Beltestads giernings besmøkelse, men de svarede Nej, at de ej meere hafde,
satte alting i Rettens skiøn
Kongl: May: Foget satte i Rette at eftterdj
Anders Beltestad sig self saaledes haver ombragt, hans boe da bør vere deris
May: hiem falden og hans Legeme at
begraves paa Marken og ej
1713:
176b
[i]
Kierken eller [paa] Kierke gaarden, og der paa begierede Dom,
afsagt
Som
der befindes at Anders Paalsen till
foren boende paa Nedre Beltestad, sig self haver ombragt, og med en Knif
udskaaren sin Egen strube, og saaledes er bleven død funden, og siden af Mend
besigtiget, som baade skaden og Knifven beseet haver, Enken med arvingerne icke i nogen maade noget
frem føre som sam/m/e hans begangne gierning kand besmøke, icke heller har hand
voren enten Svag, Rasende eller fra sin Fornuftt og forstand, tj kand ej anderledes der om Kiendes end jo
hans hovedlaad bør deris May: at vere hiem falden naar ald bevislig gield først
afdrages, og hans Legem/m/e uden Kierkegaarden at begraves
Dend
1ste Maij blef Retten holden paa dend gaard Huckenes udj Strandebarms Skibrede,
hvor da Retten betientes tillige med, af eftterskrefne Lougrettes mend saa som Peder Lille Fosse, Torben Ifversen
dend gl: af Rørvig, Torben Ifversen dend yngre ibd: Olle Siursetter, Anders Tveit, Giermund
Hiartnes, Haaver Lille Linge og Peder Kynesnes
{so}
Hvor da Johanes Øriensen Om/m/e Ved
skrefttlig Kald seddel hafde ladet stefne hans Fader broder afgangne Jon Huckeneses eftterlatte Enke
An/n/e Engels datter Hukenes, med hendes Loug Verge Hans Andersen øfre Waage,
till at annam/m/e penge for det Jordegodtz udj Huckenes nemblig 18 Mrk: Sm: og ¼ Hud, som hende i
skifttet eftter bemelte hendes Sl: Mand er tilfalden hvilcke godtz war dend Sl: Mands oddel, og ej
hendes hvor fore hand formeener det at
indløse till kommer, saa som hand der till er dend nermeste oddels baaren, og
hand skall i mindelighed tit og oftte for sam/m/e godtz haver bøden hende og
hendes Loug Verge penge
1713:
177
men
de dennem ej har villet modtage, paastod der fore udj sam/m/e sin Stefning at
de ej allene bør i mod tage penge for godtzet, men end og at svare ham till
prossesens omkostning, sam/m/e stefning
dat: 15tende Decembr: 1712: paa sam/m/e
Stefning fantis af Sorenskrifveren paa teignet, med Sagen for andre deslige sager, at beroe till i
dag dat: Dagen der eftter d: 16 Decembr: indlagde der hos 2de skiøder paa sam/m/e
godtz det en/n/e dat: Egeland dend 28
April 1664: og det andet dat: Skielnes
dend 20: Octobr: 1675: med paa
teignelse at vere tingliust dend 21: octobr: Ao: 1664: med forklaring at sam/m/e godtz alt siden dend
tid skiøderne er dateret har fult hans
Fader Broder Sl: Jon Johansen Huckenes
alt {siden} til nu skifttet eftter ha/nnem/ holtis, hvor der da helten der af
eftter Stefningens formeld blef udlagt till hans eftterlatte Hustrue Ane Engels
datter, som er frem/m/et till godtzet, og nylig for 12 aar med ha/nnem/ først i
Egteskab indkom/m/en, indlagde og der
hos skifttebrevet eftter afgangne Jon Hukenes, holden dend 25 Junij 1712. hvor udj findes at Enken da er tillaadnet 18
Mrk: Sm: og ¼ Hud, og da Marken af Mendene wurderet for 1 rdr: som giør till sam/m/en 27 rdr:
Enken tillige [med] hendes Lougverge Hans
Waage møtte till Sagen at svare, og indlagde hans skrefttlige indleg dat:
Huchenes dend 1 Maij 1713: udj sam/m/e
indleg paastaar Hans Waage at Johanes Om/m/e bør giøre sin Eed at hand vill
løse sig det self til oddel og ej till
en anden, eller det til at af hende fra sig igien,
Johanes Om/m/e erbød sig straxst med god
Villie at vill giøre sin Eed der paa, og aflagde straxst sin Corporlige Eed med
opragte Fingre for Retten at hand vilde løse sig det self og ingen anden till oddel,
1713:
177b
Johanes Om/m/e paastod Dom till godtzet at
faa indløst, og erbød sine penge nu i Retten, med begier at Encken og hendes
Lougverge dennem vilde annam/m/e, men
Hans Waage svarede Nej, at hand dem ej vilde i modtage saa som de ere for faa formente at godtzet meere er verd end hand
bøden haver, paastod at det eftter sin werdj bør taxeris,
Johanes Om/m/e forklarede at paa skifttet
eftter Sl: Jon Huckenes er dette godtz wurderet for 1 rdr: Marken, formente at
det er nock, og at godtzet i det høyeste er wurderet, der eftter frem førde Johanes Om/m/e de 2de
Mend som paa skifttet eftter Jon Huckenes war til stede at de hørde da der blef talt om godtzes wurdering,
da svarede Hans Waage som Enken!! (Enckens) Lougverge straxst før end nogen anden svarede at hand vilde at godtzet skulle wurderes for
1 rdr: Mrk:’en hvor med og alle
arvingerne eftter lang tale blef fornøyet, og frem kom straxst Johanes Ome, og
til bød pengene for Enkens part eftter sam/m/e wurdering men Enken og hendes Lougverge dem ej vilde i
mod tage begge desse mend aflagde deris
Eed for Retten at saaledes som Mentioneret er skeede det i alle maader og pengene blef Hans og Enken til bøden
eftter sam/m/e wurdering, men de dem ej vilde annam/m/e,
Hans Andersen øfre Waage tilspurte Johan/n/es
Om/m/e, om hand kand negte jo at vere bøden for dette omtvistede godtz 45
rdr: og endnu bød sam/m/e penge, men
Johanes Om/m/e der til svarede at hand ingen penger vil annam/m/e, begierede
Dom i Sagen ellers till spurte om hand
kand negte at pengene for dette paa anckede godtz ej ha/nnem/ og encken eftter
wurderingen paa skifttet er bleven till bøden,
hvor till Hans Waage svarede at hannem
1713:178
pengene
Vell er till bøden, men som det eftter hans formeening var lidet, saa har hand
dennem ej villet annam/m/e, og om endskiønt hand og Encken blef tilldømbt penge
at annam/m/e, saa staar det endnu i deris frj Villie om de dem vil annam/m/e
eller ej,
Der
eftter begaf Vj os sambtlig ud gaardens
beleilighed og godhed at besee og siune, og først besaag gaardens huuse, som
befantis at bestaa udj en liden Røgstue
forfalden paa taget, og vill forbedres paa Taget med Nefver, der nest 2de smaa Senge boeder, dend Eene gl:
og ilde Ved Magt, indted bordtag, forraadnede wegge og inden udj inted gulf, indted bordtag, og
et gl: Tag forfalden, dend anden Senge boe noget bedre dog paa Taget forfalden Ved dend Senge boe en skycke ganske til nedfals, en anden liden skycke ogsaa meget forfalden, et gl: Ildhuus af Raadent tøm/m/er indted bordtag og lidet tag, saa det er af
liden Verdj, Een Floer eller Fæhuus ganske forfalden Spærene og taget for Raadnet, en Høe og Korn Lade nogen ledes Ved Magt, saa at Huusene vill straxst forbedres og
Repararis, saa frembt de skall blive beboende,
Gaarden i sig self besaag Vj og
befinder at der till ej er Ringeste Herlighed, ej nogen slags Fiskewaage, ej
Furre skoug, allene nogen Løfved skoug till Brendeveed, slem og farlig Mark
till Creaturer, med field Klipper og uføre, ej heller stor i sit begreb, lidet
till ager, noget saa nær god till Eng, saa at gaarden icke er bedre end i
almindelighed andre deslige gaarder, og eftter saadan beskaffenhed ej kand
Taxeris høyere end dend till foren wurderet er
nemblig for hver Mrk: godtz 1 rdr:
hvilcket endog i høyeste er opført,
Parterne blef tilspurt om de noget meere
hafde at proponere eller
1713:
178b
at
lade indføre, hvor till de begge svarede Nej
allene paastod Dom,
Der eftter ingaf Johanes Om/m/e en
Specification paa hans ved den/n/e prosses anvente bekostning saa som, Stefningen med stemplet papir 4 Mrk: 12 s:
dend forkyndelse till Lensmanden, og Mend med hans egen u-mage der Ved 1 rdr:
til Fogden for befalling till Mend
1 rdr: for at stefne Contra parterne til Tinge der at annam/m/e deris penge for godtzet Videre trette at fore kom/m/e, med Mend
pengene de/nnem/ at til byde udj alt med
u-mage 2 rdr: Lougrettes Mendene for deris Reise og u-mage
Ved den/n/e Rett 2 rdr: Tingets bekostning med øll og Mad, og anden u-mage der Ved, saa som
hand boer meere end en Miil her fra i
det Ringeste 6 rdr: til sam/m/en 12 rdr:
4 Mrk: 12 s: Sorenskriverens 2de dages
Reise fra og til Aasteden 1 rdr: 2 Mrk: Sorenskriverens ene dags forRettning 2 rdr:
3de Mend Rors Karle med en Sexerings baad till Aasteden fra hans huus
til Aasteden som er 3 ½ Miil hver Mand for hver Miil 8 s: er for alle tre Mend 5 Mrk: 4 s: fra Aasteden hiem igien lige saa 5 Mrk: 8
s: og beløber sig saa udj alt den/n/e
Specificerede omkostning till penge 17 rdr: 5 Mrk: 8 s: for
uden Dom/m/ens beskrivelse med stemplet papir
{for} \og/ forseiglings penge 1
rdr: 3 Mrk: 12 s: udj alt 19 rdr: 3 Mrk:
4 s: hvor paa hand i lige maade paastod
Dom at nyde till skades betalling, saa som hand icke i den/n/e prosses i nogen
maade har veret aarsage, eftter som hand saa lenge med gode og i mindelighed
penge har til bøden
og eftter at parterne ike meere hafde at
indgifve saa blef endelig udj Sagen
saaledes
Kiendt og afsagt
Eftterdj
Johanes Øriensen Ome befindes at
1713:
179
vere
afgangne Jon Johansen Huckeneses Elste broders Elste Søn, og bemelte Sal: Jon
Huckenes uden lifs arving er bort død, og Johanes Øriensen i saa maader er hans
Rette arvinger, Johanes Om/m/e ogsaa med
2de skiøder bevislig giør, at dette paastefnte Jorde godtz i Huckenes som er 18 Mrk: Sm: og ¼ Hud med bøxsel var afgangne hans Fader broder Jon Huckeneses
Rette og sande oddel, skiøderne daterit
det ene dend 28 April 1664: og
det andet dend 20: Octobr: 1675: og
saaledes har fult ha/nnem/ siden dend tid
en deel i 49 aar, og Resten i 38 aar, og det u-paa ancket og u-paa talt,
og bemelte Sl: Mand sig dette godtz har tilforhandlet dend stund hans første
Sl: qvinde Angunda Mickels datter endnu levede, og hand lenge der eftter ickun for 12 aar siden, sig med den/n/e hans
nu igien levende Huustrue Ane Engels datter i Egteskab har indlat, som saaledes
till dette godtz ganske er fremet og ej oddels baaren, Saa seer Vj icke Rettere, end jo Johanes
Øriensen Ome bør \same godtz/ som nermeste oddels Mand eftter sin Stefnings
formeld {at} indløse, og der fore i dag gaarden med sine Huuse og anden
beleilighed beseet, og befinder at gaardens Taxt og Werd ej høyere kand vere,
end dend till foren paa skifttet eftter Sl: Jon Huckenes, eftter Enken med
hendes Lougverges Hans Andersen øfre Waages da giorte sambtøke blef wurderet
fore, Nemblig for \hver/ Mrk: Jordegodtz 1 rdr:
som giør i en Summa for desse paastefnte 18 Mrk: Smør og ¼ H: 27 rdr:
hvilcke penge og nu i Retten er frem bøden og anvist, hvor fore gaarden
i mod sam/m/e penger, her eftter bør følge Johanes Øriensen Ome till oddel og
Eie angerløs, frj
1713:
179b
frj!!
for Enken og hendes arvingers tiltalle i alle maader, hvad sig de paastefnte omkostninger angaar,
da som der befindes at Johanes Øriensen Om/m/e icke till den/n/e prosses har
given nogen Aarsage, men paa adskillige tider i mindelighed tilbudet Enken og
hendes Lougverge lige saa mange penge som godtzet paa skifttet og nu i dag er
taxerit fore, saa bør og Enken Ane Engels datter at betale ha/nnem/ der fore i
omkostnings erstattning 10 rdr: under dend adfer Lougen om formelder.
Dend
12 Junij blef Retten betient paa dend gaard Nord Huglen i Føyens Skibrede, hvor
da Retten blef betient af eftterskrefne Lougrett, Næll Hysingstad Lensmand,
Morten Lundmandsverk, Størk Hougland, Anders Larsen Nordhuglen, Niels
Hysingstad og Sæbiørn Øckeland, Eedsorne Lougrettes mend samestedtz,
Till hvilcken tid og sted, de ærverdige, Hederlige
og Wellærde Mend Hr: Jonas Olsen Haugs og Hr: Falchor Smidt Sogne Prest og Capelan till Storøens {Gegld}
gield wed skrefttlig stefnemaal hafde
ladet Citere Knud Ifversen Gram, boende paa bemelte gaard Sørhuglen og som Eiere bruger dend halve gaard som er 2 Løber Sm: og 2 Huder, og de som
Leilendinger for lige saa meget Nemblig
2 L: Sm: og 2 H: {som Leilendinger} bruger
hvis Halsnøe Closter er tilhørende, med paastand at saaVell inden som
uden gierds de/nnem/ eftter gl: skiftte bør mellem deelis, og at Knud
Ifversen som en deel agrer paa bøen har
taget fra deres May: og Halsnøe Closters part
bør det at til bage levere, i lige
maade at som en deel Huusmands pladtzer som af Felles udMark er oprødet og lagt
till ager og Eng, de/nnem/ i mellem bør deelis hver eftter sin Jords skyld og
storlighed, hafde og ladet stefne
Halsnøe Closters Ombudsmand Sr: Hendrich Miltzou sam/m/e Forrettning at bjvaane, og hos vere, sam/m/e stefning daterit
1713:
180
8
Maij 1713: Hvilke stefning fantis paaskreven
louglig for alle vedkom/m/ende at vere forkyndt, i ligemaade var Citeret opsiderne paa dend
gaard Tvet som grenser mod deris udmark
i mod Huglen, at vere tilstede og anvise deris Merker, paa det de/nnem/ ingen
u-ret i deris paaboende gaards Mark maatte tilføyes, i lige maade Leilendingen paa Raasbøe Mogens Olsen, for at vere tilstede, saa som
hans gaard i lige maade støder mod den/n/e gaard Huglen, till Vidne var Citeret om gl: skiell og
skiftte at giøre forklaring Olle
Brandvigen, Olle Olsen og Anders Olsen
Nordhuglen, Elling Samuelsen
Flackevaagen boende paa Skattem, Erik Lunde paa Storøen, Axsell Tostensen till holder paa Leervigen, hvilcke alle møtte
tilstede, saa møtte og Contra parten
Knud Ifversen Gram til Sagen at svare,
Og eftter at Vj Jorden Ved Ager og Eng nøye
hafde siunit og besigtiget, Widnerne en hver i sær overhørt, men af alt ej
enten kunde udfinde de rette formente skiftter mellem Halsnøe Closters anpart,
og Knud Iversens Eiendeele, eller af widnerne finde hvor Merket Rettelig skulle
vere, og der over os ville foretage et Nyt skiftte og merke eftter en hvers
andeel i Jorden at oprette, Da
begierede Knud Iversen, at eftterdj Jorden alt sam/m/en nu i saa lang tid har
veret under hans Sl: Forældres brug, at de Hederlige Mend Hr: Jonas Olsen Haugs
(Hougs) og Hr: Falckor Smidt, for hannem deris brug ville afstaa, paa det at
Jorden som af Eldgam/m/el tid har veret, saa og nu kunde blive under et brug,
paa det at og der ved ald trette og u-Eenighed i saa fald kunde faa en
Ende, Og eftter at Hr: Falckor Smidt
paa sin wærFader Hr: Jonas Olsens og sine egne Veigne, saadant tilbud hafde
taget i betenkning, saa og formedelst wen/n/ers flittig i mellem handling bleve parterne endelig saaledes Contraherede,
at med uddeelingen denne sinde skulle beroe, og en hver af dennem dette aar at
bruge og høste hvis allerede af en hver i sær war antagen til brugs, saa Vell i
ager som Eng, og sig det saa
1713:
180b
nøttig
at giøre aom de best vill og kand, men till nest kommende Faar aar 1714 skall
Knud Iversen antage ald Jorden, till brugs, saa Vell deris Kongl: May: og
Halsnøe Closters anpart som sin Egen, og
de Hederlige Mend sig da ej meere med dend at befatte, dog paa dend Condition
at Knud Iversen inden Høstens Ende skall betalle till dennem igien dend bøxsell
som de dend till foren Constituerede Ombudsmand Monss: Jens Lem haver
betalt som er 32 rdr: men dog først inden denne slaattes begyndelse
at opbygge og forsvarlig at lade Reparere dend Høe og Korn Lade, som paa
Halsnøe Closters anpart i gaarden er bestaaende
lige eftter dend besigtelse, som paa skifttet eftter Karen Sl: Ifver Knudsens skeede, saa at dend eftter sam/m/e besigtelse
kand vere lougfør, hvad widere Aaboed af de Hederlige Mend eftter sam/m/e
besigtelses werk er annam/m/et eller og annam/m/es skall, det skall igien till
Knud Iversen leveres, saa at hand de øfrige huuse forsvarlig kand lade
forferdige, her for uden blef og Knud Iversen med Itzige Halsnøe Closters
Forwalter Sr: Hendrich Miltzou forEenit, at hand hannem for sine pretentioner saa Vit bøxsell angaar som hannem nu kand till
kom/m/e, eftterdj de Hederlige Mend gaarden for han afstaaet haver ickun till
en Kiendelse og det formedelst wenners i
mellem handling til hannem skall betale det og inden Høstens Ende penge 7
rdr: saa at Knud Iversen udj alt skall
{betale} \erlegge/ saa Vell till Forvalteren
som till de Hederlige Mend
Presterne paa Storøen 39
rdr: og der i mod igien som før er melt af de Hederlige Mend nyde hvis Aaboed de till
Huusenes brøstfeldighed har annam/m/et
saa Vit Høe og Korn Laden ej angaar, og Knud Iversen af sam/m/e aaboed
og till des betaling
1713:
181
hos
Olle Brandvig at skall annam/m/e de 6 rdr: penge som udj dend hos hannem i pant
bestaaende Sølf Kande \der til/ er udlagt, Resten leverer de ham i Reede
penge, de Huusmend som nu boer paa de
Huusmands pladtzer i Træet kaldet lovede
og Knud Ifversen, at de skulle beboe, og det alt saa lenge de svarer af deris
brugende pladtzer hvis de bør, her i mod
skall alle pretentioner, de maatte vere i hvad tilfelde de end vere wilde i mellem de/nnem/ ganske vere ophæfvet, og ej
af nogen af de/nnem/ i nogen maade at paa anckes, eller her eftter at
paatales, hvor paa de for Retten Ragte
hver andre deris hender, med begier den/n/e deris forEening i protocholen
maatte indføris dennem alle till en
bestandig eftterrettning, hvilcket og saaledes eftter deris egen begier skeer.
Dend
3. Julij blef holden almindelig Skatte og Sage ting paa Sioe for Skaanevig,
Etne og Fielbergs Skibreders Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe
Closters Forvalter Monss: Hendrich Miltzou
Closter Lensmendene Johanes Sioe og Kaald Tvet med eftterskrefne Lougrett Olle Sæbøe, Claus Sættre, Olle Øyen, Endre
Nordhuus, Mons Toftte, Ifver Hegge, Niels Røe og Goute Stangeland, Eedsorne
Lougrettes Mend i bemelte Skibreder, sambt Almue fleere som sam/m/e tid tinget
søgte,
Forwalteren Monss: Miltzou satte ting og
liuste tingfred som sedvanligt,
Publiceret
deris May: Skatte Forordning for indverende aar
Publiceret
deris May: aller Naadigste befalling af Slos!! (Slots) Lougen till dagskattens
indrifvelse,
Publiceret
Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Olle Olsen paa 1 ½ Løber Smørs
Leie i Halsnøe Closters Jord Fattland i Skaanevigs Skibrede, dat: 30 Martj Ao:
1703:
Publiceret
Monss: Miltzous udstede bøxsel seddel till Hans Endresen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud
udj Halsnøe Closters Jord Toftte i Skaanevigs skibrede dat: 15 Martj 1713.
1713:
181b
og
blef dend dag saa Videre skatterne annam/m/et og Sagerne till dagen nest eftter
opsatt, hvor da Retten af sam/m/e Lougret som før blef betiendt,
Forwalteren
Sr: Miltzou hafde ladet stefne Olle Johansen Tungesvig for slagsmaal med
Johanes Fleisie der fore at bøde, hafde og lade stefne Johanes Fleisie till
wedermælle, i ligemaade stefnt till
Vidne Endre Johansen tiener hos Olle
Johansen Tungesvig Siri til holder hos Olle Tieransen Tungesvig, og en tøs
tiener hos Olle Tieransen Tungesvig,
ingen af parterne møtte till Sagen at svare,
icke heller møtte nogen af Vidnerne,
Johanes Sioe og Olle Sæbøe wed Eed hiemlede
at baade parterne og widnerne louglig ere Citerede,
Monss: Miltzou paastod at parterne og
widnerne under straf maatte paalegges at møde
afsagt,
Eftterdj
baade parter og Vidner bevis!! (bevises) louglig at vere Citerede og dog ingen
møder, saa beroer Sagen till neste ting
og haver da Olle Johansen Tungesvig at møde till Sagen at svare,
widnerne som og ere louglig stefnte paalegges da at møde en hver for sig under 1
rdr: brøde, og skall da gaaes i Sagen widere hvis Rett er.
Tollef
LaverEide (LøverEide) og Johanes Brecke hafde ladet stefne Tieran SæfverEide
for slagsmaal paa Tollef og skielsord paa Johanes der fore at lide som vedbør, hafde og ladet stefne til Vidne, Lars Bierk,
Tollef Sande, og Jon Haaimsnes, hvilcke 2de første møtte, men ej Jon, i lige maade møtte parterne paa begge sider
til Sagen at svare,
Lars Bierk eftter giort Eed vidnede at hand
nest afvigte Søndag for Paaske war udj et Barsel paa øfre SæfverEide hos Halvor
ibd: og der var og tilstede Tieran Nedre
SæfverEide Tollef LøverEide og Johanes Breke af Rye Følke Fogderie, og
som de der sad og drack kom Tieran
SæfverEide og Tollef LøverEide i trette med hin anden, hvor om det var wed hand ej till Visse men det var endelig om Hester og des
Kiøbmandskab da hørte hand at Tieran
sagde till Tollef, at hand har
1713:
182
bedraget
2de Mends døttre, hvor udj sam/m/e bedragerj bestod ved hand ej heller, men endelig klagede
Tollef LøverEide at Tieran SæfverEide slog ham, og hand hafde et blaat øye men hvem der slog ham ved hand icke, icke heller saag hand at
Tieran slog ham, og Johanes Breke som
var tilstede tiltallede Tieran
SæfverEide for dj hand slog Tollef LøverEide, da sagde Tieran till Johanes
Breke du er en Breke Bicke, og blant
meere sagde at hand hafde Nøgelen till Merre Fuen, widere viste hand icke at vidne, ellers forklarede hand at de paa alle sider
vare meget drockne og beskiencket,
Tollef Sande
som er af Lenes godtz erbød sig
her at ville vidne sin Sandhed, eftter giorte Eed vidnede, at hand og sam/m/e
dag som melt er var tilstede i barsel hos Halvor øfre SæfverEide, og der var i
ligemaade til stede Tieran SæfverEide, Tollef LøfverEide og Johanes Breke, og
Tollef LøverEide kom i trette med Tieran SæfverEide, men hvor om deris trette
var kand hand ike vide, men som de sad
sam/m/en slog Tieran SæfverEide Tollef
LøverEide 3de slag under øret med sin haand, men Tollef slog indted igien, og
som Johanes Breke tallede till Tieran SæfverEide for dj hand slog Tollef
LøverEide, kom de i skienderj, og sagde till Johanes du har Nøgelen till Merre Fuen, men at hand
skielde ham for en Bicke, ved hand icke at have hørt, widere wiste hand icke at vidne,
Jon Haaimsnes møtte icke,
Tieran SæfverEide forklarede at hand war saa
droken og beskienket at hand icke viste enten hand slog nogen eller hand
skielte nogen, og der fore formodede at det ha/nnem/ lougligen burde over
bevises,
Tollef LøverEide forklarede at vill forskaffe
fleere Vidner for uden Jon Haaimsnes, og begierede saa Vell hand som Johanes
Breke opsettelse till neste ting,
denne gang afsagt saaledes
Eftterdj
Tollef LøverEide og Johanes Breke beraaber sig paa fleere widner, som baade
skall have
1713:
182b
seet
det slags maal paa Tollef LøverEide, og \har hørt/ det skielderj {paa} mod
Johanes Breke, som nu ej er tilstede, saa beroer Sagen till neste ting till hvilken tid parterne deris Vidner har at
indstefne, og hafver da parterne paa alle sider under Videre stefnemaal at
møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.
Forvalteren
Monss: Miltzou hafde ladet stefne Niels Johansen till huus paa Giere i Etne for at vere kom/m/en for tillig med sin
qvinde Ragnilde, der fore at bøde deris Egte bøder eftter Lougen,
Niels Johansen møtte icke, men Olle Sæbøe paa
hans weigne møtte og svarede at hand vedstod sin forseelse og wedgik at vere
kom/m/en for tillig med sin qvinde, men som hand baade er svag og en Fattig
Mand bad hand paa hans Veigne om en
lemfeldig Dom,
Monss: Miltzou satte i Rette paa bøder eftter
Lougen
afsagt
Eftterdj
Olle Sæbøe paa {Jo} Niels Johansens Veigne wedstaar hans forseelse og at hans
qvinde er kom/m/en for tillig, saa bør hand inden 15ten dage at bøde sine og
sin qvindes Egte bøder til sam/m/en 3
rdr: 2 Mrk: 4 s: under Excecution eftter
Lougen,
Forvalteren
Monss: Miltzou hafde ladet stefne et løst qvindfolk Ved Nafn Giertrud Ellufs
datter for begangen Leiermaal, der fore at bøde, saa og at giøre forklaring
hvem hende besaavet hafver,
Giertrud Ellufs datter blef paaraabt, men ej
møtte, icke heller nogen paa hendes Veigne,
Lensmanden Kaald Tvet og Niels Flaatten
hiemlede Ved Eed at hun louglig er warslet, hvor fore hende paalegges till
neste ting at møde,
Forwalteren
Monss: Miltzou hafde ladet stefne Jon Eickaasen for begangen Leiermaal i
{deris} \hans/ Egteskab med et løst
qvindfolk af Lænes godtz Ved Nafn
Mar\j/{ite} til holder nu paa Indre
Matre, der fore at bøde,
Jon Eikaasen møtte vedstod denne hans forseelse, sagde sig
indted till bøders betalling at vere Eiende, bad om en lemfeldig Dom
Lensmanden Kaald Tvet forklarede at hand har
1713:
183
voren
hos Jon Eickaasen men indted funden till
nogen bøders betalling,
Monss: Miltzou paastod at eftterdj Jon
Eickaasen slet indted till at bøde med er Eiende, hand da bør straffes paa
Kroppen for saadan sin forseelse
afsagt,
Eftterdj
Jon Eickaasen self tilstaar, som Een Egte Mand der endnu har sin Egte Qvinde
levende, \at/ have begaaet Leiermaal med et løst qvindfolck, og der befindes at
hand slet indted till bøders betalling er Eiende, saa bør hand for saadan sin
begangne forseelse at straffes paa Kroppen i Fengsel paa wand og brød i 8te
uger, men hvad qvindfolket angaar, da som hun er af Lenes godtz, hen vises
hendes Sag og forseelse till hendes werneting, hvor der Vell gaaes hvis Rett
er.
Sr:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Niels Dyrem og Olle Olsen ibd: for
Resterende Rettighed for forige aaringer i Hr: Assessor Willum Hansens
forpacknings!! (forpaktnings) tid, det at betalle,
Olle Olsen Dyrem møtte icke ej heller nogen paa hans weigne, men Niels
Dyrem møtte og forklarede at da skifttet stod eftter hans Hustrue nestleden
waar et aar siden, blef udlagt paa skifttet till denne gield adskillige
boeskab, men som hand ej har kundet meste sam/m/e boeskab, har hand ej det
kundet levere, wedstod ellers at Peder Jensen sam/m/e hafde at krefve, sagde og
at hand nu ej hafde skiftte brevet med sig.
Sr: Peder Jensen Smidt forklarede at hand har
willet afhendte udlegget eftter skifttebreves formeld, men det ej har kundet
bekom/m/e formodede der fore at hvis
ha/nnem/ er udlagt det ha/nnem/ og bør
leveris, naar det nu er saa gaat som da det blef ha/nnem/ tillagt,
Niels Dyrem tilstod at Sr: Peder Jensen har
haftt bud eftter sit udlegg eftter skiftte breves formeld, men hand har icke
icke!! villet levere det, saa som hand det ej har kundet meste,
1713:
183b
Olle Olsen Dyrem som ej møtte og ej var tilstede, vedstoes af Lensmanden Kaald Tvet at hand
louglig var stefnt hvor fore ham
paalegges till neste ting at møde og da
med sig at tage skiftte brefvet eftter hans Sl: qvinde og skall da gaaes der om hvis ret er
Men hvad sig angaar Niels Dyrem, da beroer og
med dend Sag till neste ting, og har hand i lige maade at med tage
skifttebrevet eftter sin Sl: qvinde, og hvis hand i midlertid eftter
skifttebrefves udvis paa gielden betaller, det kom/m/er ham till gode paa
sam/m/e skyld, for Resten som hand endelig bliver skyldig skal da gaaes hvis Rett er.
Dend
5 Julij blef holden almindelig Sage og Skatteting paa Øckeland for Fiære
Skibredes Almue, ofververende Halsnøe Closters Forwalter Sr: Miltzou Closter Lensmanden Lars Øckeland med eftterskrefne Lougrett, Halvor Hougskier,
Aanund Rafneberg, Knud Framnes, Aslack Gramshoug, Lars Møcklevold Olle Dom/m/esnes, Gunder Øckland, Torkild
Sollem og Johanes UlfEbne, med Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Miltzou satte ting og liuste ting fred
som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Peder Nielsen Apeland paa ½
Løb Sm: og 1 Hud i gaarden Apeland, Halsnøe Closter tilhørende, dat: 5 April
1703:
Dend
7: Julij blef holden almindelig Sage og Skatteting paa Graaf for Føyens
Skibredes Halsnøe Closters Almue, i oververelse af Halsnøe Closters Forvalter
Sr: Hendrik Miltzou, og eftterskrefne Lougrett, Gunder Graaf, Mons Bielland,
Jacob Lille Nesse, Lars Hofland, Peder Eldøen, Jørgen Hageberg, Halvor Dalle,
og Peder Graaf, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Miltzou satte ting og liuste tingfred
som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Halsnøe
Closters Forvalter Monss: Miltzou, saa Vell som og Morten Bryning Leilending og opsider paa dend gaard Løning
paa Bøm/m/ellen, hafde ladet stefne Knud Ifversen till
1713:
184
foren
boende paa dend gaard Løning for
Huusenes brøstfeldighed sam/m/e stedtz, som hand sig nest leden waar eftterlod
i slet tilstand der till at svare, og at
betalle hvis Aaboed paa sam/m/e huuse kand vere paalagt, indlagde og udj Retten en besigtelse holden
af d: 4re Mend Lensmanden Gunder
Graaf, Herlof, Anders Jonsen og Anders
Rasmusen Wespestad, forrettet dend 17 Junij nest afvig!!, hvis Summa er 15 rdr:
1 Mrk: 8 s: og paastod Monss: Miltzou at
Knud Iversen sam/m/e penge bør betale, paa det at deris May: Jord kunde igien
kom/m/e i sin Hefd, og forige tilstand,
og møtte Morten Brynings Huustrue Ane Lars datter, som i lige maade
paastod at pengene bør betalles, saa som hun ej kand svare till bemelte gaards
huuse førend de enten med penge bliver betalte hvis Aaboed der paa findes,
eller og huusene der eftter louglig bliver Reparerede,
Knud
Iversen blef paaraabt men ej møtte, men paa hans Veigne war fremskicket Lars
Olsen Huusmand paa Huglen hos bemelte
Knud Iversen som wedgik at hand louglig
var Citeret, men den/n/e sinde ej kunde møde, formedelst en u-løkelig hendelse
i dag wed en farlig optent Ild i hans huus
som dog gudske lof uden skade blef lesket, begierede der fore opsettelse
till neste ting,
Monss: Miltzou og Morten Brynings Huustrue
paastod begge at Knud Iversen maatte tilfindes aaboeden at betale,
afsagt
Knud
Iversen som weed sit paa tinget indsente
bud tilstaar louglig at vere stefnt, paalegges til neste ting at møde, og hvis
hand ej for inden sig med betalling for Huusernes brøstfeldighed paa Løning
indfinder, skall da gaaes i Sagen hvis Rett er!
Marj
Albregts datter Sl: Børre
Wespestadtz hafde ladet stefne Haaken
Laadden for at giøre Rigtighed for hvis hendes Stifmoder Karj Hans datter Sl: Albrigt
1713:
184b
Laaddens sig eftterlod, saa som hun nest afvigte
Vinter Ved wed!! døden skall vere afgangen, og ingen skiftte eftter hende ej heller eftter hendes Sl: Mand holden er,
Haaken Laadden blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans Veigne
Lensmanden Gunder Graaf og Aanund Eie
hiemlede at Haaken Laaden louglig er Citeret, hvor fore hannem paalegges till
neste ting at møde,
Morten
Bryning hafde ladet stefne Knud Iversen for dj hand nestleden waar Reiste fra
gaarden Løning, og ej eftter anmodning udkiørte Møgen paa gaarden, men lod dend
aldeelis ligge eftter sig hvor over hand
self ej allene maatte bekoste Møgen at udkiøre, men end og der over har ledet
skade, saa som hand ej viste hvor Møgen Rettelig skulle henlegges, der fore at
svare og betale,
Knud Iversen blef paaraabt men ej møtte og svarede hans huusmand Lars Olsen i Træet,
at hand ej kunde møde denne sinde,
afsagt,
Som
Knud Iversen boer paa sin Egen gaard Huglen, og der fore ej i den/n/e Sag
svarer under denne Rett, saa henvises den/n/e Sag till hans Rette werne ting,
og skall da gaaes her om hvis Rett er.
Publiceret
Monss: Hendrich Miltzous udgivne bøxsel seddel till Hans Larsen paa ½ Løb Sm:
og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Tvett i Waags Skibrede dat: 28: Januarj 1713.
Dend
10 Julij blef holden almindelig Sage og skatteting paa Skaarpen for Opdals
Skibredes Halsnøe Closters Almue, i oververelse af Halsnøe Closters Forvalter
Sr: Hendrick Miltzou, Closter Lensmanden Tosten Skaarpen med eftterskrefne Lougrett, Bertel og Olle
Nordhuglen Willum Huckenes, Mikel
Brandvigen, Torbiørn Løfald Iver Hetlelj Anders Skaarpen, og Madtz Flornes, sambt Almue
fleere som tinget søgte,
Monss: Miltzou satte ting og liuste ting fred
som sedvanligt
1713:
185
Publiceret
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Hr: Assessor Hansens udstede bøxsel seddel till Johanes Andersen paa ½ L:
Sm: ½ H: i deris May: og Halsnøe
Closters Jord Sletteskog i Opdals skibrede, dat: 30: Decembr: 1709:
Dend
21 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Skielnes for Strandebarms og
Qvindheretz skibreders Almue, overwerende HøyEdle og Welbaarne Hr:
Stifttbefallings Mand Andreas Undal
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Anders Mundem og
Ifver Helvig, med eftter skrefne Lougrett, Anders Mundem, Jens Aarsand Peder Kysnes, Giermund Hiartnes, Anders
Tveit, Haaver Lille Linge, Olle Siusetter, og gl: Torben Rørvig, sambt Almue
fleere som tinget søgte
HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings Mand
satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling af Slodtzlougen angaaende dagskattens
indrifvelse dat: 6 Maij 1713.
Publicerit
det Høy loflig Cammer Collegii ordre om dagskattens indrivelse, dat: 20 Maij
1713:
Publicerit
det Høyloflig Cammer Collegi ordre og opbud om adskillige Forpaktinger, dat: 22
April 1713.
Publicerit
hans Excell: Hr: Geheime Raad Wiereg
hans udstede befalling till HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings Mand
Undal angaaende Supliche og Memorialer at skall skrives af Sorenskriveren og
ingen anden, dat: 22 April 1713.
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om adskillige Extra Skatters
paabydelse dat: Høhum dend 14 Junij
1713.
Der
eftter tillspurte HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings
1713:
185b
Mand
dend ganske Almue paa Tinget, om nogen af dennem noget paa Fogden eller
Sorenskriveren hafde at ancke eller at klage,
Men Allmuen over alt svarede der till, at de icke i Ringeste maader
noget enten ofver Fogden eller Sorenskriveren sig hafde at besverge, Men
tackede dennem gaat for ald dend tid de her har veret,
Dend
opsatte Sag i mellem Svend BreEbne og Siur Ome, angaaende det slagsmaal paa
Dysvig, som fra nest forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu begge parter
i Rette, de 2de Vidner Aanund Dysvig og
Hans Dysvig møtte, men Aanunds qvinde Elj møtte [ej], og fore gaf hendes Mand,
saa Vell som Lensmanden, at hun icke ved sig nogen tid frj, formedelst barsel
at giøre, og der fore ej kunde møde,
Aanund Torkildsen eftter giorte Eed vidnede,
at hand var paa Dysvig nest avigte Som/m/er mod Høsten, hvor mange var samblet
at Slae Høe, men hand hverken saag eller hørte Ringeste Clam/m/erj i mellem
nogen,
Hans Johansen eftter giorte Eed vidnede at
hand og sam/m/e tid som dette Clamerj skulle have skeed war til stede paa Dysvig nest leden Som/m/er,
men icke i Ringeste maader saag eller hørte noget Clam/m/erj enten i mellem
parterne eller andre,
Svend BreEbne wiste her i mod indted at sige,
saa som hand fornehmer at widnerne icke noget her om kand vidne,
Siur Andersen endnu som før negtede at have
slaget eller i nogen maade forseet sig i mod Svend BreEbne, formodede der fore
at blive frj Kiendt, begierede sledt indted enten udj omkostning eller i andre
maader
afsagt,
Eftterdj
de indstefnte Vidner, Eedlig har forklaret icke at have seet eller afveed at
Siur Andersen enten har slaget Sven BreEbne, eller i andre maader ha/nnem/
u-førmet, saa bliver og bemelte Siur Andersen frj for Svend BreEbnes tiltalle
og Søgning
1713:
186
Dend
Sag i mellem Brynild Ome og Erick Aakre, som fra forige ting till nu blef
opsatt, blef atter fremEsket og møtte nu
begge parter, og indleverede Brynild Om/m/e et skiøde dat: 18: octobr:
1701: hvor udj Sl: Anders Aakre afstaar
1 pd: 16 Mrk: Sm: i Ome i mod 20 rdr:
med forklaring, at de 20 rdr: er af ha/nnem/ till Sl: Anders Aakre
betalt, men ej i for tildømbte Summa udqvitet, formodede der fore at vere frj
fore sam/m/e 20 rdr: betalling.
Erik Aakre der i mod indleverede i Retten en
Dom dømbt om sam/m/e penge dend 13 Novembr: 1710: hvor udj Brynild Ome er tilfunden till Erik
Aakre at betale Capital 93 rdr: og udj
omkostning 1 rdr: formodede at sam/m/e
Dom bør eftterleves, wiste icke at noget paa Capitalen eller i andre maader er
betalt, men paastod en frj Kiendelses Dom, eftter forige afsigt,
afsagt,
Som
Brynild Om/m/e icke andet fremlegger till at bevise de paa stefnte 20 rdr:
betalling med, end et skiøde dat: 18 octobr: 1701: {som} hvor udj Sl: Anders Aakre selger till
Brynild Ome 1 pd: 16 Mrk: Sm: i bemelte gaard Ome i mod penge 20 rdr: men som af indlagde Dom dat: 13 Novembr:
1710: erfares, saa war afreigning giort i mellem Sl: Anders Aakre og Brynild
Ome 8 aar eftter skiødes dato, Saa kand
ieg der om ej anderledes Kiende og Døm/m/e end jo Erik Aakre bør nyde lige
eftter det Excecutions werk som paa indlagde Domb teignet er, af dato 11 Martj
1712: og Brynild Om/m/e sig der eftter
at Rette i alle maader.
Dend
24: Julij blef holden almindelig Som/m/erting, paa Silde for Etne, Fielbergs og
Skaanevigs Skibreders Almue oververende
HøyEdle og Welbr: Hr: Justitz Raad og Stifttbefallings Mand
1713:
186b
Undal,
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Zacarias Silde, Lars
Killisvig og Nicolaj Wallen, med eftterskrefne Lougrett, Jens og Knud Axdall,
Olle Stølle, Hans Skieldal Olle Wae,
Niels Kaldem, Torbiørn Stølle, \og/ Tollef Skieldal, sambt Almue fleere som
tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
alle de Kongl: Brefve, Forordninger og andre ordres som for hen findes
Specificerede.
HøyEdle
og Welbaarne Hr: Justitz Raad og Stifttbefallings Manden til spurte dend ganske
Almue paa Tinget, om de i nogen maade hafde sig over Fogden eller
Sorenskrifverens Forhold at besverge, de det da nu vilde give tilkiende og
ha/nnem/ det wed Tinges Ende {at} skrefttlig at indgive, hvor till ald Almuen svarede at de icke
noget i Ringeste maader, enten ofver Fogden eller Sorenskriveren hafde at
klage, men tackede dennem begge gaat for ald dend tid de hos dennem veret
haver.
Publiceret
Jan Isacksen boende paa Midallen udj
Opdals Skibrede, hans udgifne skiøde till Mickell Torgiersen boende paa Grindem udj Etne, paa 1 Løb Smør
med bøxsel udj bemelte gaard Grindem som
hand self bruger og beboer og for
medelst gaardens slette tilstand og for huusenes Foraadnelses skyld, er ickun
der fore betalt penge 10 rdr: hvor med
selgeren er fornøyet dat: Silde d: 22
octobr: 1712:
Der
eftter fremstillede sig for Retten opsiderne paa dend gaard {Grindem} \ Ram/m/e
/ her udj Etne Nemblig, Peder, Tollef,
Peder Jonsen og Enken Ingerj, som sig høylig beklagede at gud dend aller
høyeste nest leden dend 5 Maij, wed en u-løkelig Ildebrand, deres huus og hiem
har hiemsøgt, saa at ej allene deris i boende huuse af Ildens Luue blef lagt i
aske, undtagende 2de Høe lader tilhørende Peder Halvorsen og Peder Jonsen, men
end og Meste deel af deris Middel og Formue af Ilden fortæret, hvor over de ere
blefne Forarmede og Fattige, bad der fore dend ganske Al-
1713:
187
mue
paa Tinget, at de der om vilde give deris sandferdige Forklaring, om icke
saadan u-løke er paa kom/m/en, frem førde og 4re deris Naboer Nemblig
Lensmanden Zacarias Silde, Lambregt Grindem, Haacken Rygg og Lars Næsse,
som aller Mest om den/n/e u-løke kunde bære Vidne, hvilcke Mend en hver i sær wed Eed forklarede
at det er sandferdigt at sam/m/e dag som for er melt er denne u-løke og Modgang desse stakels
Folck paa kom/m/en, hvor Ved deris Huus og hiem med det meste de ejede er
bleven opbrent, saa at de som før noget var Eie\n/de nu lidet kand formaa,
Almuen paa Tinget her for uden Forklarede, at
det dennem alle noksom er bevust, at dend gaard Ram/m/e som aarlig skylder i Landskyld at skatte
eftter 7 Løber Sm: og desse stakels
opsidere bruger, wed alle huuse
undtagende de 2de førbenefnte Høelader, tillige med deris Eiendeele og
Formue er lagt i aske, ønskede at dend Høye Øfrighed sig over dem i Naade ville
forbarme,
Dette begierede de 4re opsidere paa Ram/m/e,
at maatte i Protocholen indføris, og dennem under Rettens Forseigling at
meddeeles Formodede aller underdanigst
at naar saadant blef deris Kongl: May: Foredraget, de da maatte nyde nogle aars
skatte frihed, till deris gaards og deris egens Conservation, Hvilke deris begiering icke kunde negetes!!
(negtes),
Jacob
Gierevig hafde ladet stefne Johanes Einersen
til huus paa bemelte Giærevig, formedelst hand hafde tillsagt ham
tieniste den/n/e Som/m/er for at indhøste hans gaard, men siden icke har villet
kom/m/et men atter till 2de andre sig
bort lovet, med formoding hand der fore bør anseeis,
Johanes Einersen blef paaraabt men ej møtte,
ej heller nogen paa hans Veigne,
Lensmanden Lars Killisvig forklarede at de
2de Mend Anders Gierevigen og Askild Søre Vaagen ha/nnem/ har stefnt, men ingen
af bemelte 2de Mend war til stede, som Stefnemaalet kunde afhiemle, hvor fore Sagen till Videre stefneMaal
beroer.
1713:
187b
Lambregt,
Even, Mickel, \og/ Niels Grindem hafde ladet stefne Aslack, Haaken og Tøris
Rygg, formedelst [de] indtrenger sig i deris paaboende gaards udMark med deris
Creaturer at beite, hvor over de lider stor skade, med paastand at de bør til
Kiendes skifttes gaard at oprette, saa at en hver af dennem sit u-beskaaret
kand beholde,
de indCiterede af Rygg møtte, og her till
svarede, at de icke har beitet paa Grindems Eiendeele, weigrer sig ike heller
at giære en skifttesgaard, naar dend blef satt paa dend Rette sted,
parterne paa begge sider kunde sig ej om
skifttet forEenet hvor fore den/n/e gang
saaledes
afsiges,
Eftterdj
denne trette falder om skiftte i mellem de 2de gaarder Grindem og Rygg, og
parterne sig ej self indbyrdes om Merkerne kand forEene, Saa henvises Sagen
till Aasteden, at om skiell og skiftte louglig kand granskes, og \om/ parterne
ej for inden sig i Mindelighed kand forEene, saa skall da gaaes om alt hvis Ret
er,
Dend
26: Julij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Bielland for Fiære og Føyens
skibredes Almue, oververende HøyEdle og Welbaarne Hr: Justitz Raad og
Stifttamptmand Undall, Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene
Tollef Hougland og Næll Hysingstad med
eftterskrefne Lougrett, Olle Alsvaag, Chresten Hisken, Madtz Synstabøe, Tosten
Alsvaag, Niels Fylckesnes, Aarsten Mælland, {Jo} Rasmus Eenver, og Næll
Hysingstad, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: Brefve, Forordninger og andre befallinger som for hen findes
Specificerede.
Publicerit
Sr: Hendrick Frimands udstede bøxsel seddel till Tøris Tollefsen paa ½ Løb Sm:
og 1 Huds Landskyld udj dend gaard Øckland i Føyens skibrede, dat: 19 Maij
1713:
Publicerit
Agnete Sal: Mag: Samuel Skrøders med hendes Loug verge Hr: Borgemester Tuxen,
deris udstede bøxsel seddel till Moses Hansen i Brandesund paa alle de øyer og
Huus
1713:
188
Mands
pladtzer liggende i Qvernhuus øyerne
hende til hørende i mod penge 8
rdr: 2 Mrk: dat: Bergen d: 12 Januarj
1713.
HøyEdle
og Welbr: Hr: Stifttbefallings Manden tilspurte dend ganske Almue om de noget i
en eller anden maade sig over Fogden eller Sorenskriveren hafde at besverge, de
det da nu vill give til Kiende, Men
Almuen over alt gaf till giensvar at de slet indted over dennem hafde at klage,
tackede dennem gaat for dend tid de har veret hos dem,
Olle
Ourdall af Ryefylcke Fogderie hafde ladet stefne Tron Viig for Een Kaabber
Kiedel hand till hannem skall have pantsat for 15 rdr: og det for 6 aar siden, og hand nu ej vill
lade ham faa sam/m/e Kiel till bagers i mod sam/m/e pengers erleggelse,
formodede der fore at Tron Wiig maatte till dømes Kiellen at til bage legge,
Tron Wiig møtte i Rette og svarede, at denne
omtvistede Kaaber Kiedel er ham af Olle Ourdal for 6 aar siden solt for 15
rdr: og ej til pant satt, ingen af parterne hafde nogen Vidner her
om enten at stefne eller nu stefnt, Men Tron Wiig erbød sig wed Eed at ville
forklare at sam/m/e Kiell hannem solt er,
og eftter at Eeden for Tron Wiig blef oplæst,
og formanet at betencke sig, saa aflagde hand sin Eed offentlig for Retten med
opragte fingre at denne paastefnte Kiell
er ham af Olle Ourdals qvinde solt for 15 rdr:
og ej pantsatt, og wedstod Olle
Ourdal at da Kiellen kom til Tron Vig
war hand da ej giftt med hans qvinde, men Kiellen blef af hende hensat
før hand fik hende till Egte,
Tron Wiig paastod Dom at vere frj for Olle
Ourdals tiltalle i den/n/e Sag.
afsagt
Eftterdj
ingen widner af Olle Ourdal i den/n/e Sag enten er indstefnt eller kand
forskaffes, og Tron Wiig god willig har aflagt sin Eed, at denne paastefnte
Kaabber Kiedel er hannem af Olles qvinde fuldkom/m/en
1713:
188b
Solt
og ej pantsatt, Saa bør og Tron Wiig bemelte Kiedel her eftter uden ancke frit
beholde, og sig dend saa nøttig at giøre som hand best wed og kand,
Dend
Sag i mellem Gunder Oves arvinger og Gunder Ove om det Løsøre som skall paa
skifttet vere udelugt og ej wurderet, som fra forige ting till nu blef opsat,
blef atter paa raabt, og møtte parterne paa alle sider og paastod arfvingerne at Gunder Ove bør
svare og betale hvis fordult er,
Gunder Ove forklarede icke noget at have
dult, men ej hafde noget skifttebref med sig, men at det ligger hieme, bad om
Dillation till neste ting, at da af skifttebrevet kunde erfares, hvorledes
eller hvad der ind ført er,
Som Gunder Ove ej har nu i Retten med sig det
skiftte bref eftter hans Sl: qvinde Aase Knuds datter, hvor af kunde sees om
noget af det som paa anckes der kunde vere indført, Saa beroer med Sagen till
første ting, hvor da Gunder Ove bemelte skifttebref bemelte!! skifttebref!!
till efttersiun hafver at fremvise, og om parterne ej for inden indbyrdes kand forEenis,
saa skall da gaaes udj Sagen hvis ret er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Willum Øckelands waagen for Resterende dagskatt,
som Rester 10 rdr: 2 Mrk: 7 s: sambt udj
Strandsider skatt 1 Mrk: for hvilke
skatter er satt till forsikring en Jern Kakelofn og en Sexrings baad, paastod Dom till skadesløs betalling,
Willum Økelands waagen møtte icke ej heller nogen paa hans Veigne,
Lensmanden Næll Hysingstad og Matias Sortland
hiemlede Ved Eed at de Willum Øckelands waagen louglig i den/n/e Sag hafver
indstefnt, hvor fore hannem paalegges
til neste ting at møde.
Claus
Ross i Bergen haver ladet stefne Willum Øckelands waagen for 40 rdr: penge hand
ha/nnem/ eftter Revers skyldig er, dennem at betale, og møtte paa hans Veigne
Næll Hysingstad, som i Rette lagde sam/m/e Revers dat: 25 octobr: 1711
1713:
189
Willum Svendsen blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans Veigne,
Matias Sortland {og} forklarede at hand
louglig hafde stefnt Willum i den/n/e Sag, og sagde der hos at Lensmanden Næll
Hysingstad tillige med ham var der og stefnte, men som Willum ej møder till
Sagen at svare, og Lensmanden er beordret og befulmegtiget at prossedere Sagen,
saa kand hand ej heller Stefnemaalet af hiemle,
hvor fore Sagen till neste ting beroer.
Olle
Jørgensen Øckeland frem kom for Retten og indleverede 2de pante breve det ene af Anders Andersen Walvattne
udgiven lydende paa Capital 150 rdr: som hand till Kongl: May: Foget hafde
udgiven, og i pant sat hans paa boende gaard Walvattne skylder aarlig udj Landskyld 2 L: Sm: og 1
H: hvilcke bref er dat: 12 Martj
1707: det andet af Madtz Andersen Brose
till Fogden Sr: Olle Larsen udgiven
lydende paa Capital 48 Rdr: hvor
fore er pantsatt 2/3 deel i Sougen i Sougvaag
dat: 13 Martj 1707: hvilke begge
breve ere indfriede, saa at Fogden Sr: Olle Larsen der fore har faaen
fornøyelig betalling
hvor fore hand begierede at det her i
protocholen maatte anteignes,
Publicerit
Johanes Jørgensen Borgers udstede bøxselseddell till Lars Olsen paa ½ Løb Smør
i Sigger vaagen dat: 17 Martj 1713:
Jon
Sortland {og Jon Ertzland} hafde ladet stefne Matis Sortland og Tieran Sortland
formedelst de skall u-louglig hugge i deris gaards tilligende skoug, formodede
der fore at de bør betale hvis skade de giort haver, og der for uden settes
till rette,
Matis Sortland møtte men ej Tieran, og svarede Matis at hand ej
meere har hugget end som till huusenes Reparation giøris fornøden, formodede
der fore at vere frj for hans tiltalle,
afsagt,
Som
ej kand wides hvis hugget er førend siun og gransking skeer, saa henvises Sagen
till aasteden, at louglig
1713:
189b
besigtelse
skee kand, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er,
Jon
Ersland hafde ladet stefne Matis Sortland, Jon Ericksen og Jon Pedersen Halderager,
formedelst de skall have hugget u-louglig og uden hans tilladelse i Ertzlands
skoug, der fore at bøde eftter Lougen,
ingen af opsiderne paa Ersland møtte till
Sagen at svare,
Jon Eenver og Matis Sortland hiemlede wed Eed
at de louglig er Citerit, hvor fore de paalegges till neste ting at møde, og
skall da gaaes i Sagen hvis Rett er,
Olle
Staveland og Matis Sortland haver ladet stefne Hans Meehuus og Jon Nortun
formedelst at de skall have woren med paa en baad nest afvigte Ste: Hans dags
tider, af hvilcken baad blef skiødt eftter dem om Natte tid, og Rambte dem med
Hagl i Olle Stavelands Kuftte og Kleder, hvor af hand nu fremviste 3de Hagl,
vill formode at bemelte 2de Mend bør giøre forklaring hvem sam/m/e skud giorde,
og de at lide for medelst de var med, og ej hindrede saadan skud,
de indstefnte Hans Meehuus og Jon Nortun
møtte icke ej heller nogen paa deris
Veigne,
Madtz Synstabøe og Jon Eenvær hiemlede Ved
Eed at desse 2de Mend Hans Meehuus og
Jon Nortun louglig er Citerit, hvor fore dennem paa legges till neste ting
at møde og skall da gaaes i Sagen hvis
Rett er.
Erick
Haavigen haver ladet stefne Paal Berøen og Anders Tormoe Setter for 4 rdr: 3
Mrk: 3 s: som de for 2de Lig som nedsatt
er i Moster Kierke, det at betale,
Paal Berøen møtte og laavede at betale dend
halve deel dend anden halfve deel till
kom/m/er Anders Tormoesetter som lovede
at betale till Høsten, og var Erick
Haavig der med fornøyet, med de wilkor at saa frembt de da ej betalte, skulle
der døm/m/es baade der om og omkostningen
hvor fore Sagen till dend beroer.
Dend
opsatte Sag i mellem Arne Notteland og Daniel i Mosterhafn, angaaende deris
mellem havende Clamerj, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu
Arne
1713:
190
Notteland og [paa] Daniel i Mosterhafns Veigne hans
Hustru Pirnele Piil, sambt og det Eene Vidne Olle Teigland som forige ting ej møtte,
Olle Teigland eftter giorte Eed vidnede at da
dette Clam/m/erj skulle have skeed, var hand hiem/m/e i sit huus paa
Teigland og der fore slet indted sag!!
(saag) af sam/m/e slagsmaal, men Arne Notteland kom op paa Teigland i Olles
Stue, og hand saag noget Rusken ud, da
sagde Marie Cronmond som og var der
inde, hvad skader dig Arne, du seer saa Rusken ud da fortalte hand at Daniel Mosterhafn hafde
slaget ham, viste dem noget Haar i sin haand, sagde at Daniel Ref det af ham,
løste sine hoser op og wiste dem sin Fod
da var hand blodig paa sin legg, sagde at Daniel hafde spent ham
der, widere viste hand ej at vidne i
nogen maade.
Arne Notteland formente at Daniel bør anseeis
for dj hand spente ham, og fordj hand slog ham.
Men Daniels qvinde sagde at hendes Mand af
Arne blef over falden, og formodede at hand bør anseeis till straf,
ingen af parterne hafde Videre at indføre
eller at proponere,
afsagt
Som
Arne Notteland ej med noget widne beviser at hand af Daniel i Mosterhafn er
ofverfalden eller slagen, saa bliver Daniel i Mosterhafn frj for Arnes
tiltalle,
Arne
Notteland hafde ladet stefne Daniel i Mosterhafn for 7 Mrk: hand hos hannem
hafde at fordre paa arbeide, dem at betale,
Daniels qvinde møtte, vedstod at Arne skall
hafve hos hendes Mand 7 Mrk: for sneker arbeide, men som paa sam/m/e arbeide
endnu Rester 2de dører at giøre till et huus, saa har de indeholdt med
betallingen indtill sam/m/e er ferdig.
Arne her til svarede at hand har tilbudet sig
sam/m/e dører at giøre ferdig, men Daniel har icke villet, ej heller har hand
bord der till, formodede der fore at nyde sin betalling, tj om endskiønt at de
ike ville lade arbeidet giøre ferdig, saa kand hand der fore
1713:
190b
ej
meste sin betalling, paastod der fore betalling, og lofvede at giøre dørene
straxst ferdig, saa snart hand bord der till kunde bekom/m/e,
Daniels qvinde sagde at hun hafde bord, men
Arne har ej til bødet sig at arbeide,
afsagt
Eftterdj
det forteignede arbeide hos Daniel i Mosterhafn, saa nær er ferdig, at der paa
ej meere fattes end 2de døre, som Arne Self siger paa en dag at kand ferdig giøre,
Saa till findes Daniel i Mosterhafn at betale till Arne Notteland de 7 Mrk:
penge, og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, hvor i mod Arne
Notteland inden sam/m/e tid de 2de døre hafver at forferdige, eller der fore af
sam/m/e till dømbte 7 Mrk: at miste dend Eene Mark, omkostningen betaller Daniel i Mosterhafn
till Arne med 1 Mrk: 4 s: alt under dend
sam/m/e adfer som før er melt.
Hr:
Borge: Falck Larsen paa Egne \og/ som Formynder for Sl: Hr: Hans Rafnsbergs
u-myndige børn deris Veigne hafde ladet
stefne en deel af Findaas Prestegields Almue, saa som af Moster Sogn Erik Haavig og Erik Biørgevig, af Bømels Sogn Niels Berge og Rasmus Holme, af SveEns Sogn Halvor, Knud og Olle Imbeland, af Bremnes Sogn Tosten Alsvog og Madtz Synstabøe, for en deel
Resterende penge for et huus nu staaende paa Prestegaarden Findaas som sambtlig Almue hende har afkiøbt for der fore at betale for hver Mand 1 rx
ort, hvor af mange Resterer, hvilke huus som saaledes till Almuen solt er, till
bemelte Sl: Hr: Hanses u-Myndige børn er udlagt, med paastand at Almuen maatte
till døm/m/es det at betale, indlagde
der hos en høygunstig Ressolution af HøyEdle og welbr: Hr: Stifttbefallings
Mand Undal udsted, dat: 17 Junij 1713, paa de u-Myndige Stifaders Hans Skrøders
andragende dat: 11 Junij nest till
foren, hvilke Ressolution till holder Almuen pengene eftter deris accort at
betale,
1713:
191
indleverede
der hos en forteignelse paa hvis paa sam/m/e Huus betalt er, og hvad endnu
Resterer, dat: 18 Junij 1713: hvor udj
Erik Haavig befindes at Reste 8 s:
Niels Berge 8 s: Rasmus Holme 8
s: Tosten Alsvaag 14 s: Madtz Synstabøe 14 s: Halvor
Knud 9 s: og Olle Imbeland 8 s: hvilcke Mend møtte og ved stod, at de med Sl:
Hr: Hans Rambsbergs Enke Marie Cronman war forEenet om sam/m/e huuse og der fore skulle give till Mands 1 Mrk: 8
s: wedstod og at Reste som før er
indført,
Hr: Borgemester Falck Larsen paastod Dom till
betalling paa desse benefnte Mend, tillige med omkostning,
afsagt
Som
de indstefnte Mend af alle 4re Sogner i Findaas Prestegield self till staar at
vere forenet med Marie Cronman da
verende Preste Enke paa Findaas om et
Huus, som paa Preste gaarden er bestaaende, der fore till Prestegaardens Nøtte
at skulle betalle till Mands 1 Mrk: 8 s:
og desse Mend findes der paa endnu at vere skyldig saa som Erik Haavig {8}12 s: Niels Berge 8 s: Rasmus Holme 8 s: Tosten Alsvaag 14 s: Madtz Synstabøe 14 s: Halvor
Knud 9 s: og Olle Imbeland 8
s: saa bør en hver af dennem sam/m/e
Rest inden 15ten dage tillige med en
hver for sig i omkostning 4 s: at
betalle under excecution eftter Lougen,
Hr:
Borg: Falck Larsen lod oplæse et skreftt udgiven af Hans Skrøder og Marie
Cronman, hvor udj de afstaar en deel løsøre som fra de/nnem/ stod i pant hos
Hr: Mikel Snog i Bergen, hvilke pant af Hr: Borg: er indløst, og de till
ha/nnem/ ofver drager till Eiendom, dat: 13 Junij 1713, hvilke løsøre igien af Hr: Borg: og hans
Kieriste till en forsikring er pantsat till Hr: Borg: datters datter datter Ane
Marie Hans datter for en deel penge som Dependerer af Renter
1713:
191b
og
gifne penge, som lille Pige til hørende, som de paa hendes Veigne har
annam/m/et, dat: 22 Junij 1713
Dend
28: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Nedre Homelvig for Opdals og
Waags skibreders Almue, ofver verende HøyEdle og Welbr: Hr: Justitz Raad og
Stifttbefallings Mand Andreas Undal, Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen med eftterskrefne Lougrett, Gunder Ambland,
Madtz Tvet, Anders Landerøen, Peder Ertzver, Jørgen Kongsvig, Niels Haaland,
Aanund Mælland og Ørien Flyensfær, sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt.
Publiceret
de Kongl: breve og Forordninger, sambt andre befallinger som for hen findes
Specificerede
Publicerit
Torbor Sl: Jens Madtzens i Bergen, og
Sorenskriveren over Sundhords Fogderie
Peder Heiberg, deris udgifne Caution for Kongl: May: Foget ofver
Sundhords Fogderie og Hardanger, for hans bestillings betiening og for
intradernis oppebørsel af sam/m/e Fogderie, dat: Humlevig d: 2 Maij 1713
Publiceret
Michel Wedels udgivne skiøde till Dirick Andersen paa en Huusewaaning staaende
i Næshafn i Opdals Skibrede, i mod penge 36 rdr: dat: Bergen dend 16 Junij 1713:
Publicerit
Marj Niels datter Sal: Mogens Nielsen
Sollem hendes udgivne skiøde till hendes
Søn Sallamon Monsen Sollem paa ½ L: Sm:
½ H: i hans paaboende gaard
bemelte Sollem i mod penge 54
rdr: dat: Homelvig dend 27: Julij 1713:
Publicerit
Halver Chrestophersen paa Egne Veigne og paa sin Søn Lars Halvorsens weigne, og
Niels Olsen Skartvet paa sin Stif datter Ane Ols datters Veigne deris udgivne skiøde till Guldbrand Chrestophersen
paa 25 3/40 Mrk: Sm: med bøxsell udj dend gaard Breke i Opdals Skibrede
beliggende, dat: Homelvig d: 28: Julij 1713.
Dend
opsatte Sag i mellem Rasmus Egholmen og Jørgen Smidt udj Møgster, angaaende
dend fordring af Rasmus som [fra] forige
ting till nu blef opsatt, og møtte nu Rasmus og i Rette lagde
1713:
192
dend
forige opsettelse dat: 24 Martj 1713, Men paa Jørgen Smidtzs Veigne møtte ingen,
Rasmus Egholmen erbød sig at giøre sin Eed,
at Jørgen hannem desse fordrende penge skyldig er, Men som sam/m/e Rasmus
Egholmen frem kom og war ganske droken og beskienket, kunde hand ej till nogen
Eed at giøre antages, hvor fore denne
sinde saaledes
forafskeediges,
Endog
dend før ergangne afsigt, som paalegger Jørgen Smidt i Møgster sin benegtelses
Eed i den/n/e Sag at giøre, louglig for hannem er bleven forkyndt dend 1 Maij
sistleden, Saa dog indfinder hand sig icke
sam/m/e afsigt at eftterleve, Men
Rasmus Eegholmen der i mod erbyder sig Eeden at aflegge, hvilket Vell skulle i
modtages, saa frembt benefnte Rasmus sig ædruelig for Retten hafde fremstillet,
Men som hand icke som en beskiencket Mand till nogen Eed kand antages, saa er
hand self aarsage i Sagens ophold, som nu ellers kunde have voren bragt til
ende, Thj beroer endnu Sagen for saadan
aarsage skyld till neste ting hvor da
parterne atter haver at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er,
Kongl:
May: Foget hafde Ved Lensmanden Sallamon Windenes i Waags Skibrede ladet stefne
Dirick Aarland for dj hand skall hafve sidet i sin Laxse waag, og fisket i
sam/m/e waag med sin Nod Nest afvigte Marie bebudelses dag, der fore at anseeis
till bøder eftter Lougen,
Dirick Aarland blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans Veigne,
Lars Olsen Drivenes og Olle Larsen
Stangeland, forklarede Lensmanden at hafde stefnt Dirick Aarland men icke før nest afvigte Tisdag var 8te
dage, hvor fore Sagen igien paa nyt
louglig vill stefnes,
Johanes
Kleppe har ladet stefne Halvor Nielsen Hilde fordj hand skall hafve u-louglig
bortbøxslet hans Jord bemelte
Kleppe till Knud Halvorsen, og saaledes
udrefvet ham af sin bøxslede Jord med
formoding hand der fore
1713:
192b
at
lide og undgielde, og hand at beholde sin Jord som hand i saa lang tid brugt
haver,
Halvor Nielsen Hilde blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans Veigne,
Kasten Colbenswigen forklarede at hand
tillige med Peder Heiemrk:!! (Heiemark) war hos Halvor Nielsen Hilde og louglig
stefnede ha/nnem/ men Peder Heiemrk:
møtte icke,
og som
Halvor Nielsen icke self møder, ej heller det ene Stefne Vidne, saa beroer med
Sagen till neste ting, og om parterne ej for inden kand forEenis, saa skall
gaaes i Sagen hvis ret er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Peder Isacksen
til holdende paa øfre Dalland, for begangen Leiermaal med et løst
qvindfolck Ved Nafn Karj Mons datter til
holdende hos Ingebregt Huusmand paa
Lille Giersvig der fore begge at bøde
deris Leiermaals bøder eftter Lougen,
Peder Isacksen Dalland møtte vedstod sin begangne forseelse, sagde sig
indted till bøders betalling at vere eiende,
Qvindfolket Karj Mons datter war ei stefnt,
men Lensmanden berettede at det blef af hannem forsømt hvor fore med Sagen till første ting beroer,
hvor da qvindfolket will warsles, og skall da udj alt gaaes hvis Rett er.
Olle
Huusevig af Waags skibrede hafde ladet stefne Johanes Huusevig, formedelst hand
skall have bemegtiget sig en deel af hans Engeslaatter, paa gaarden Huusevig,
som hand well meere end 22 aars tid u-paa anket brugt haver, med paastand og
formoding, at hand bør beholde hvis hand bøxslet haver, og at hand sit
u-beskaaret maa beholde,
Johanes Huusevig møtte og svarede at hans
Eigere Winsens Killen har voren der med 2de Mend og deelt dem bruget i mellem,
hvilcke Mend er Ved Nafn Sallamon Bratten og Anders Saattendall, og formodede
at hvad ham i saa fald er tillagt hand
og bør beholde,
{Johanes} \Olle/ Huusevig beklagede sig at
Johanes har slaget høe eftter sam/m/e udligning
hvor over hand har ledet skade
1713:
193
Johanes Huusevig sagde at hvis høe paa dend
part slagen er, ligger for sig self indhøsted,
Olle paastod at Høet ham bør til høre,
de 2de Mend
Sallamon Bratten og Anders Saattendal
war og af Fogden Ved Lensmanden indkaldet, fordj de uden ordre sig har
understaaet at hen gaa og giort dette paa ankede skiftte, at de og der fore bør
lide og bøde,
Mendene Sallamon Bratten og Anders Saattendal
møtte og forklarede at de eftter Winsens Killen som Eiere till Huusevig
de/nnem/ der om ombad eftter hvis begiering
det blef foretagen, formodede at deris wankundighed i saa fald ej till unde
maatte udtydes,
Winsens Killens Søn Paal Miaanes møtte i lige
maade sagde at hans Fader icke i den/n/e
Sag er stefnt, formodede at hand icke i saa fald nogen u-ret har forøfvet
Olle Huusevig paastod at beholde sin part i
Jorden som hand till foren brugt haver, og at hand det maatte nyde tillige med
hvis høe hand der af mist haver,
Kongl: May: Foget satte i Rette at de Mend
som den/n/e forrettning giort haver bør
anseeis till bøder
afsagt
Som
baade af parternes indbyrdes bekiendelse paa begge sider, som af de 2de
Lougrettes Mends tilstaaelse, i ligemaade af Paal Miaaneses paa sin Fader
Winsens Killens Veigne hans bekiendelse,
fornemes, at Johanes Huusevig, er tillagt Een deel Engeslaatter i Huusevigs
brug, som Olle Huusevig till foren har brugt og i lang tid haft i hæfd, og
Johanes paa sam/m/e part har slaget en deel høe, og det indhøsted, og alt dette
er skeed uden nogen Rettens Middels oververelse, eller anden befalling Saa bør Olle Huusevig her eftter at nyde dend
part i Jorden, som hand till foren brugt haver
og det indtill sam/m/e ham wed Loug og rett paa louglig maade bliver
fravunden, og der hos bør Johanes
1713:
193b
Huusevig,
at fra sig levere alt det Høe, till hans grande Olle Huusevig, som hand paa
hans part ind høsted og slaget haver, og det Ved sin Eed, om Olle ham der udj
Mistencker, og for sin skade igien at søge sin {g} Regres till Eieren Winsen
Killen som saadan u-louglig Forrettning
giort hafver De 2de Mend Sallamon Bratten og Anders Saattendal, som
uden wedkom/m/ende øfrigheds befalling haver till saadan Forrettning ladet sig
overtale bør inden 15ten dage at bøde
till deris May: en hver for sig 1 Lod Sølf, og betaller Johanes Huusevig till
Olle Huusevig udj omkostning 2 Mrk: danske, i lige maade inden sam/m/e tid alt under excecution eftter Lougen,
HøyEdle
og Welbr: Hr: Stifttbefallings Mand tillspurte dend ganske Almue paa tinget om
de noget i nogen maade hafde at klage ofver Fogden eller Sorenskriveren, de det
nu vill give till Kiende, Men dend
ganske Almue der till svarede, at icke i Ringeste maader ofver Foget eller
skriver hafde at klage Men tackede \ de/nnem/
/ gaat for hver dag de haver voren hos de/nnem/
ønskede dennem lenge at beholde
Anders
Landerøen hafde ladet stefne Lensmanden Gunder Pedersen Ambland, formedelst
hand skall have indtaget i sit Huus et ung Haars paa 3de aar, som fra ha/nnem/
paa Lensmandens bøe war indkom/m/en, og bundet hannem, hvor over bemelte unge
Haars i sit baa\n/d i huuset har kast sig over ende og saaledes død, hvor fore
hand formodede at Lensmanden bør betalle hannem bemelte unge Haars med penge 4
rdr:
Lensmanden møtte og her till svarede at
bemelte Anders Landerøens unge Haars kom ind over hans Jerdesgaard ind paa hans
Eng og ager, og hand fik alle sine Folk till hielp at tage det fat, men icke
kunde faa det i noget huus før end paa det siste at hand fik dend ind udj en
skiøke, og da hand fik det der ind bant
hand det med en grime, og om Foden et baand, saa som paa sam/m/e skiøke ike var
nogen dør, sende der paa straxst
1713:
194
bud
till Anders Landerøen, og bad ham vide at sam/m/e Haars war der indelugt, og at
hand det ville lade afhente, men i midlertid at budet saaledes gik hen till
Anders, saa hafde bemelte unge Haars af ungdoms sprekhed sprunget op og kast
sig ned og Hovedet var kom/m/en under
siderne at lige, og saaledes straxst bort døde, formodede der fore at hand icke
kunde svare till dend skade, som saaledes skeed er, saa som hand icke i nogen
maader der udj end som før er melt var aarsage,
Anders Landerøen tilstod at hans Haars var
indkom/m/en paa Lensmandens bøe, og det formedelst sterk Torden weir som
sam/m/e tider paa kom, hvor af Haarset blef meget gall og skye, wedstod og at
hand war widende at det saaledes till gik som Lensmanden før forklaret haver,
men formodede at Lensmanden dog bør svare ham Haarses Verdj, fordj hand det
indtog og bandt med baand, hvor af det tog sin død,
Lensmanden giorde sin undskyldning at hand
icke i nogen maade tenke at giøre Haarset noget undt, men allene for at frj sin
ager og Eng indtog det i bemelte skycke, og sente bud till Anders Landerøen som
det Eiede det at afhendte, og i midler
tid paa kom den/n/e uløcke, ham u-widende og uden hans Villie, ellers
forklarede Lensmanden at en deel unde Menisker har tillagt ham en skamflik,
lige som at hand dette Haars med sin Egen haand skulle hafve drebt, hvor om i
bøygden gaar adskillige talle, begierede at Anders Landerøen ville sige sin
Meening om hand saadant har meent eller sagt,
Anders Landerøen der til svarede at hand icke
kand sverge fore jo at have hørt saadane ord, men af hvem eller naar wed hand icke, men hand aldrig hverken har
tenkt eller endnu tenker saadant, will formode at ike heller nogen skikelig
Folk saadant taller eller tenker,
1713:
194b
Lensmanden erbød sig for dend venskab som er
i mellem ham og Anders Landerøen at betale dend halve skade, saa som hand icke
i des død er aarsage, Men paa det at Anders icke skall lide ald skaden allene,
vill hand gierne paa dend maade fornøye ham, icke fordj at hand er skyldig i
Haarses død men for god Naboelig
Venskabs skyld,
Anders Landerøen war fornøyet med saadan
LensMandens tilbud, og blef de forEenet for Retten at Lensmanden skulle give
Anders Landerøen for sam/m/e sin skade 1 rdr: 3 Mrk: hvor med Anders var benøyet, og der paa Ragte
hin anden deris hender
Lensmanden paastod end yder meere at hand for
{det} dend Mistanke om Haarses død maatte frj Kiendes, og der paa begierede
Dom,
og som Parterne ej meere hafde at
proponere men war om alt en Dom
begierende, saa blef i sam/m/e Sag saaledes
afsagt,
Som
Parterne Anders Landerøen og Lensmanden Gunder Pedersen Ambland {i} \om/
den/n/e Sag saaledes ere forEene, at Lensmanden skall betalle til Anders Landerøen
for det till u-løke komne Haars dend halve deel, som eftter deris egen accort
er 1 rdr: 3 Mrk:, saa bliver deris forEening wed Magt, og bør Lensmanden
sam/m/e 9 Mrk: till Anders Landerøen inden først kom/m/ende Michels dag at
betale under excecution eftter Lougen, hvor Ved omkostningen mellem de/nnem/
paa begge sider ophæfves, Men hvad sig
det bøygde snak af unde og wanartige Menisker angaar, om sam/m/e Haarses drab
eller død, da bør det ike at kom/m/e Lensmanden Gunder Pedersen Ambland till
nogen Nakdeel eller æris forkleining, som dend der icke i Ringeste maader har
voren aarsage i Haarses død i sig self, Men saadan snak og talle bør anseeis
som det af wanartige Menisker
1713:
195
var
paafunden, og der fore død og Magtes løs.
Publiceret
Baar Wespestad og Endre RemberEide begge
af Waags skibrede, deris udgifne bøxsel seddel till Hans Endresen paa 2 pd: Sm:
i dend gaard RemberEide dat: Homelvig
dend 28 Julij 1713.
Dend
31 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Haavig for Strandvigs og Ous
skibredes Almue oververende HøyEdle og
Welbr: Hr: Justitz Raad og Stifttbefallings Mand Undall, Kongl: May: Foget Sr:
Olle Larsen, Bunde Lensmendene Jon Haavig og Hans Lundervig, med eftterskrefne
Lougrett, Steen Houge, Knud Eie, Engel Henanger, Niels Ballesem, Johanes Henanger Mickel Leland, Anders Aakre og Engel
Ballesem, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: Forordninger ordre og andre
befallinger, som for hen findes Specificerede.
Publicerit
Peder Hansen Tueit af Ous Skibrede hans
udgifne skiøde till Olle Olsen Raaseland i Hardanger paa eftter skrefne
Jordeparter udj Ous skibrede og Samnanger Kierke Sogn beliggende, saa som Børdall
1 Løb Sm: og 1 giedskind udj
Høyseter 1 ½ Løber Sm: og 1 giedskind,
udj Svendsdal 2 pd: Sm: og 1 giedskind, alt med bøxsell og anden
Herlighed, undtagende Dyreskytteriet som
hand sig self allene vill have forbeholden, samme skiøde dat: 22 Julij 1713:
Publicerit
Erick Hansen Dalle, Lasse Oustestad og Mogens Hafskaar, sambt Siur
Kaaldall deris udgifne skiøde till Olle
Lillelj, paa 28 43/60 Mrk: Smør
1713:
195b
med
bøxsell udj Lille Lj, dat: 31 Julij 1713
HøyEdle
og Welbaarne Hr: Stiftt befallings Mand till spurte dend ganske Almue af begge
desse skibreder, at om nogen hafde at klage paa Fogden eller Sorenskriveren, de
det da nu ville give till Kiende, Men
Almuen svarede alle sam/m/en, at de icke i nogen maade hafde sig over Fogden
eller Sorenskriveren at besverge men tackede
den/nem/ gaat for hver dag de har veret hos dennem,
Dend
opsatte Sag i mellem Niels SkogsEide og Olle SæfverEide, som fra forige ting
till nu blef opsatt, blef nu atter paafordret, men Niels SkogsEide som Citant
møtte icke, ej heller nogen paa hans Veigne, {med} men Olle SæfverEide var til
stede, Men som Citanten self ej møder, saa beroer Sagen till widere stefnemaal,
Dend
10: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Lundervig for Ous Skibredes
Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Hans
Lundervig, med eftter skrefne Lougrett, Chresten Strønen, Niels Røttingen Jon og Johanes Helleland, Mickel Bouge,
Mogens Hafskaar, Mons Aadland og Jørgen Bouge
samt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
deris May: aller Naadigste Placat om Høyeste Rettes holdelse for 1714: dat: Kiøbenhafn dend 12 Aug: 1713:
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste andordning om de inrulerede Søefolkes
befrielse for dagskatt, dat: 7: Aug: 1713:
1713:
196
Publiceret
deris May: aller Naadigste Forordning angaaende Franske, Spanske, Engelske og
Hollandske udersaatters skibe frj at passere, dat: 8 Aug: 1713:
Publicerit
deris May: aller Naadigste Forordning og Moderation udj Dagskatten som har
ledt, Søeskade eller Ildebrand dat: 17
Julij 1713:
Publicerit
deris May: aller Naadigste bevilling om fri skyds for Fogderne med skatterne
till Amptstuen, dat: 1 Septembr: 1713:
Publicerit
deris May: aller Naadigste befalling om Dagskattens indrifvelse, dat: 1te
Septembr: Ao: 1713:
Publicerit
Else Sl: Peder Pedersens udstede bøxsel seddel till Johanes Nielsen
paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i gaarden Storen
dat: 12 Januarj Ao: 1713:
Olle
Nielsen Eie frem kom for Retten og paa sin wærFader Niels Andersen Eie[s
Veigne] og liuste sin Penge Mangell till at indløse det Jorde godtz som Johanes
Lien har solt Johanes Johans: i
Reigstad, ha/nnem/ u-witterligt, og der formoder at vere nermeste det at
indløse, hvilcke hand begierede i protocholen at maatte indføris,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne et qvindfolck Ved Nafn Karj Lars Datter Lebsøen
formedelst hun nestleden Som/m/er skall have woren Frugtsom/m/elig, og af alle
i bøygden anseet der fore, men nu fornehmes icke saaledes, der fore at giøre
Forklaring hvorledes der med er till gaaen,
saa var og stefnt Olle Andersen
boende i Sundøen som var sagt at
skulle vere Fader till bemelte qvindfolkes barn, hvor fore hand og i lige
1713:
196b
maade
bør giøre forklaring hvorledes der med er beskaffet,
bemelte 2de Personer møtte for Retten vedstod her om louglig at vere stefnt,
Qvindfolcket Karj Lars datter vedstod for
Retten at hun icke kand negte jo at have haftt legemlig omgiengelse med Olle
Andersen Sundøen, icke heller viste hun andet end hun og war Frugtsom/m/elig,
men eftter lang tid, saa fornam hun at det icke var saa, men allene hendes egen
tid for hvilke Svaghed hun siden blef
entlediget, forklarede og at hun icke haver dølt for noget Meniske saadan
hendes tancke, og der fore Vell kunde tenkes at om hun noget undt hafde haftt i
sinde, hun da icke hafde saadan sin meening og tancke aabenbaret, bad gud bedre
sig for saadan sin daarlighed, bad og om en lemfeldig Dom,
Olle Andersen
som er Een Egte Mand wedstod
ogsaa at hand haver haftt legemlige omgiengelse med Karj Lars datter, og icke
heller viste andet end hun war Frugtsom/m/elig, forklarede at sam/m/e gierning
skeede da de till sam/m/en var paa Reisen till Bergen nest afvigte Juul, bad
gud bedre sig for saadan sin begangne daarlighed,
Kongl: May: Foget begierede med Sagen till
Waar tinget maatte beroe, at \hand/ baade sig nermere om Sagen kunde erkyndige,
saa og at efttersee hvad Middel og Formue hand Eiende er till bøders betalling,
begge desse indstefnte Olle Andersen og Karj Lars datter vedstod end som før, at de med hin anden har
haftt legemlig omgiengelse, og bad begge om en lemfeldig Dom,
denne gang afsagt saaledes
Eftterdj
Olle Andersen Sundøen, der er en
1713:
197
Ægte
Mand, der og endnu har sin egen ægte Huustru lefvende Self her for Retten wedstaar, at have haftt
legemlig omgiengelse med det qvindfolk Karj Lars datter, Karj Lars datter og self nu vedstaar og
bekiender, at hun har haftt med den/n/e Mand Olle Andersen Sundøen i saadan
maade at bestille, og Self ej andet wiste end hun var Frugtsom/m/elig, Saa beroer med Sagen till først holdende ting,
at i midler tid nermere om dend Sags beskaffenhed kand jnqvireris, og saa at
der kand eftterseeis hvad Olle Andersen Sundøen kand vere Eiende till bøders
betalling, {og} og haver parterne da uden Videre Stefnemaal at møde, og skall
da Videre gaaes udj Sagen hvis ret er.
Baar
Strønen og Mogens Tveit blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin
Lougrettes Eed,
der
eftter blef udnefnt 6 Mend af de welhavende, og 6 af de Ringere udnefnt till
dend aller Naadigste paabudne Krigsstyrs Ligning, Nemblig af de beste
Mogens Aadland, Chresten Strønen, Johanes Helleland, Mogens Hafskaar,
Hans Gouckstad og Niels Røttingen de øfrige
6 af de Ringere, Jørgen og Mickel Bouge, Olle øfre Qvernes, Baar Strønen,
Rasmus Hage og Lars Hofland, hvilke Mend alle Een hver i sær aflagde deris
Corporlige Eed, at [de] den/n/e dagskatt paa en hver i dette skibrede wille
ligne og sette, saaledes, at de ej ville ansee, Willie, Venskab, jnterresse,
Had, Nid eller andet, hvor paa straxst blef fore taget ligningen paa alle og en
hver i skibredet.
Dend
13: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Lygre for Strandvigs Skibredes
Almue,
1713:
197b
over
werende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen
Bunde Lensmanden Jon Haavig med
eftterskrefne Lougrett, Knud Eie, Engell Ballesem, Steen Wiig Niels Ballesem, Olle Baartvet, Torbiørn
Skaattun Johanes og Engell Henanger,
sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt.
Publiceret
de Kongl: breve, Forordninger og andre befallinger som for hen findes
Specificerede,
Publicerit
Stephen {Stephensen} Isacksen boende paa
Haabn (Havn) i Strandebarms Skibrede, hans udgifne skiøde till hans broder
Sverke Isaksen Hiortnes, paa 18 Mrk: Sm: og ¼ Hud med bøxsell i dend gaard
Hiartnes i mod penge 30 rdr: dat: 12 Julij 1712:
Johanes
Nielsen Lille Baartvet hafde ladet stefne Olle Ollsen Store Baartvet till at annamme
penge for bemelte gaard Lille Baartvet, hvilcke gaard hans Sallig Fader Niels
Andersen Lille Baartvet udj bemelte Johanes Nielsens u-Myndige aar [ ? ],
og som det var hans Sl: Faders eld gamble oddel
saa formodede hand at Olle Olsen Baartvet som en Fremed Mand og ej till Lille Baartvet
i nogen maade oddels baaren bør af
hannem annam/m/e penge som hands Sl: Fader der fore annammede nemblig 24 rdr: hvilcke penge hand nu i Retten frembød, med
paastand at Olle Olsen dem bør annam/m/e og i modtage, paa det hand gaarden
Lille Baartvet u-behindret og uden widere prosses kunde igien annam/m/e
Olle Olsen Baartvet møtte og formente at
eftterdj dette Jordegodtz er solt till hans Sl: Formand Olle Jacobsen Baartvet
for meere end 20 aar siden og godtzet siden
dend tid er falden i arf i mellem hans eftterlatte Huustru, som nu er hans
qvinde og hendes eEniste Søn Olle Olsen,
og de det i saa
1713:
198
lang
tid u-paa ancket har beholdet, det nu og her eftter fremdeelis maa følge, og
der fore ej de i Retten anviste penge vilde i mod tage, indleverede ellers det skiøde der om udgiven
er dat: 28: octobr: 1680: og er saa 33 aar siden godset er kom/m/en i
deris Eie,
Johanes Nielsen Lille Baartvet forklarede at
hand icke till foren har kundet indløse gaarden
saa som hand en tid lang har veret u-Myndig, siden kom i deris May:
tieniste for Soldat, saa var og hans Eldre broder i live, som nu for faa aar
siden Ved døden er afgangen, for hvis aarsage hand ej her paa før nu har kundet
stefne, saa forskiød hand sig till Lougen som formelder at hvis oddel Fader
eller Moder selger i børnenes u-Myndige aar
de da kand indløse det 10 aar eftter de ere Myndige som er i hans alders 35 aar, og vill hand
bevise, at hand ej endnu er saa gam/m/ell
og der fore paastod at Jorden ham maa tilhøre og at pengene nu uden Videre prosses maatte
annam/m/es
Olle Olsen Baartvet vilde ike pengene i
modtage, men forskiød sig till Aasteden, hvor hand Dom ville afvarte,
afsagt,
Eftterdj
Olle Olsen Baartvet ej disse i Retten anviste penge af Johanes Nielsen for
Lille Baartvet vill i modtage, men forskyder sig til louglig stefnemaal till
Aasteden, da Som saadane Sager till Aasteden bør ordeelis, saa beroer der med,
indtill Johanes Nielsen louglig till Aasten!! (Aasteden) Sagen indstefner, og
om parterne ej for inden i mindelighed kand forEenis, saa skall udj Sagen gaaes
hvis Rett er.
Eftter at alt dette var forhandlet, bleve
begge parter med hin anden for Retten forEenede at Johanes Nielsen afstod
den/n/e hans indløsnings Rett
1713:
198b
for
Olle Olsen Baartvet, lige eftter det i Retten frem lagde skiødes formeld, og
Olle Olsen Baartvet der i mod tillod at Johanes Nielsen frit og frelst gaarden
Lille Baartvet maa tilstrede!! (tiltrede), og sin lifs tid baade for sig og sin
Huustrue, uden nogen bøxsel maatte tiltrede, og dend som en Leilending beside,
og lovede der hos nu straxst ha/nnem/ en fuldkom/m/en bøxsel seddel at
medeeles, og var parterne paa begge sider der med i alle maader benøyet, og for
Retten der paa Ragte hin anden deris hender, hvor Ved ald prosses {med} mellem
de/nnem/ her om er ophæfvet,
Niels
SkogsEide hafde atter ladet stefne sin broder Olle SæfverEide for en deel penge
hand ha/nnem/ eftter en Reigning skall vere skyldig, de/nnem/ at betalle, hafde og ladet stefne en deel Vidner som
skulle vidne om adskilligt de/nnem/ i mellem, saa som Engel Meehuus, Paal
Miaanes og Jon Biøndall, endnu var
Citerit som ej møtte Anders SæfverEide Johanes Johansen ibd:, unge Winsens Killen,
Morten SkogsEide, Hans Ham/m/erland og Engel Rogelstvet, hvilke siste er af
Liuse Closters godtz, og blef frem
kaldet de 3de tilstede verende Vidner, og Eeden for dennem oplæst, og en hver
formanet at sige deris sandhed, og frem kom først
Paal Biaanes!! (Miaanes) og eftter giorte Eed
vidnede, at hand for toe aar siden kom ned paa SæfverEide hos Olle ibd: og Niels SkogsEide var og der, da hørte hand at de begge brødre hafde nogen
Reigning i mellem sig og hand hørde at
Niels SkogsEide sagde at hand med sin broder Olle var forligt om 39 rdr: som Olle skulle betale til Niels saa hørde hand og af Olle at hand der med ej
var fornøyet, og Niels gik der eftter bort, men ingen Reigning saag hand, icke
heller hørte hand Videre af de/nnem/ ej
heller ved hand meere i den/n/e Sag at vidne,
1713:
199
Engel Meehuus eftter giorte Eed vidnede at
for meere end 10 aar siden war hand paa Aarre hos nu Sl: gamble Lars Aarre og Niels SkogsEide var sam/m/e paa Aarre hos,
og hand saag at Niels SkogsEide betalte till Lars Aarre en deel penge paa Olles
weigne, men hvor mange det var ved hand
icke, ej heller wed sam/m/en heng hvorledes det i mellem Olle SæfverEide og
Niels SkogsEide er beskaffet, men siden fik hand hos Lars Aare af sam/m/e penge
i sin arf 20 rdr: widere ved hand icke
i den/n/e Sag at vidne,
Jon Biøndal møtte og sagde icke at vere
stefnt hvor fore hand ej noget i saa
fald ville widne,
Størk DragEide forklarede at hand var ombeden
at stefne ha/nnem/ men hand fik ingen
med sig, hvor fore hand ej er stefnt,
Lensmanden forklarede at Anders SæfverEide og Johanes ibd: blef stefnt
af ha/nnem/ tillige med Lars SæfverEide, men Lars SæfverEide war ej
tilstede, unge Winsens Killen
forklarede Størk DragEide at var stefnt af Niels SkogsEide Self og ej anderledes, Størk DragEide forklarede og at Morten
SkogsEide war stefnt af Niels self men
ingen stefne Vidner møtte Hans
Ham/m/erland og Engel Rogelstvet møtte ike
ike heller war nogen stefne Vidner tilstede, men Lensmanden og Størk
DragEide forklarede at de ike er stefnte,
Niels SkogsEide begierede opsettelse till
neste ting at hand sine Vidner kand faa
indstefnt,
Olle SæfverEide møtte og endnu som før ganske
negtede noget till hans broder Niels SkogsEide at vere skyldig, erbød sig der
paa at aflegge sin Eed,
afsagt,
Som
Niels SkogsEide beraaber sig paa en deel
1713:
199b
widner,
som nu ej møder, og Niels self begierer opsettelse till neste ting, at hand
sine Vidner kand faa indkaldet, saa beroer med Sagen till første ting, hvor da
Niels SkogsEide sine Vidner har at indstefne, og haver till sam/m/e tid begge
parter i Egne Personer at møde og skall
da gaaes udj {Rette} \Sagen/ hvis ret er.
Haldor
Biøndall og Olle SæfverEide blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin
LougrettesEed,
Publicerit
Olle Olsen Baartves!! (Baartvets) udgifne bøxsel seddel till Johanes Nielsen
paa 12 Mrk: Sm: i Lille Baartvet, dat: 13: octobr: 1713.
Der
eftter blef de Mend udnefnt som Krigsstyrens ligning skulle bivere Nemblig 6 af de welhavende, og 6 af de
Ringere, saa som de første 6: Knud Eie,
Engell Ballesem, Sten Wiig, Niels Ballesem, Olle Baartvet, og Torbiørn
Skaattun, de andre 6: Johanes Henanger, Engell ibd:, Engell
Meehuus, Haldor Biøndall, Jon ibd: og Simen Aakre, hvilcke alle en hver for sig
aflagde deris Corporlige Eed, at de uden nogen Persons anseelse wille og skall
ligne denne dagskatt, eftter en hvers Efne og Formue, med widere forige
udgangne ordre indeholder Hvor eftter
Taxeringer blef foretagen og fuldt ført.
Dend
19: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa (Tv?)et i Strandebarm for
Strandebarms Skibredes Almue oververende
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem, med
eftterskrefne Lougrett, Hans Øfre Waage, Hans Rasmusen Brue, Peder Kysnes, Baar
Bondhuus, Steen Om/m/e, gl. Torben Rørvig, {Steen Om/m/e,} Erick Aackre og
Niels Mundem sambt Almue fleere som
tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
1713:
200
Publicerit
Jon Torbiørnsen Meehuuses udgifne skiøde till Knud Siursen paa 18 Mrk: Sm: med
bøxsel i Meehuus i mod penge 24
rdr: dat: 19: octobr: 1713:
Dend
Hederlige og Meget Wellærde Mand Hr: Olle Gierdrum Sogne Prest till Strandebarms Skibrede lod Fredliuse alle de skouge og Skouge
teiger, som Kierkerne udj Strandebarms gield tilhører, at ingen der udj noget
till u-pligt hugger eller hugge lade, saa som der skall befindes at en deel har
hugget i deslige skouge meere end skiee burde, og saa fremt de der udj
eftterdags hugger de da der fore eftter
Lougen vorder anseet,
Der
eftter blef fore tagen dagskattens ligning
og blef antagen 6 af de beste Mend
saa som, Hans øfre Vaage, Hans Rasmusen Brue, Peder Kysnes, Steen
Om/m/e, Niels Mundem og unge Torben Rørvig,
de 6 af de ringere Niels Giære,
Niels Børsem, Endre Fosse, Peder Grønevig, Baar Bondhuus og Erick Aackre, hvor
eftter alle desse aflagde deris Eed, eftter sedvane, og som ligningen fuldført,
Godskalck
Samsonsen og Godskalck Andersen Sundal blef befallet at Reise till Lougtinget
at aflegge deris Lougrettes Eed,
Dend
3. Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Helvig for Qvindheretz
skibredes Almue oververende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Iver Helvig med eftterskrefne Lougret, Ingebregt Løning,
Olle Haavig, Willum ibd: Lars Berge, Anders
Liustvet, Lars Lund, Tøris øfre Sandvig og Olle Lille Røsseland, sambt Almue
fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes indført,
1713:
200b
Publicerit
Lars Olsen SæfverEides udstede bøxsel seddel till Johanes Jonsen paa 3 Spand
Sm: i dend gaard Haavig dat: 3 Januarj
1713:
Publicerit
Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiolds udstede bøxsel seddel till Berge
Nielsen paa 1 ½ Løber Sm: og ½ Hud i gaarden Røsseland dat: 6: Martj 1713.
Johanes
Samsonsen, Olle Larsen, Jon Jonhansen!! (Johansen) og Helge Torkildsen Store
Omvigen haver ladet stefne Olle Tveitten fordj hand skall have Ved sin Hund og
Folck Jaget deris Fæ af deris Sætters Støll, som er samfellet med hannem, med
formoding at hand der fore bør anseeis till straf,
Olle Tvettens qvinde Engel Jens datter møtte
paa sin Mands Veigne i Retten, og her till svarede at hun icke kand negte jo
nest avigte Som/m/er at hafve bort jaget deris Creaturer af sin Sætter Støll,
der som deris Fæ aldrig pleier at kom/m/e at Mælkes, men de en Morgen tillig
kiørde sit Fæ expresse der ned paa hendes Støll, og Jettede der Creaturene
indtil de om Morgenen kom og skulle Malke, da til spurte hun dem hvi de hafde kiørt
deris Fæ paa den/n/e hendes Støl i mod sedvane, de svarede at de skulle det giøre, og at de
hafde Magt der till, {hun} og spurte om hun turde Jagde dem der fra, hun svarede ja at hun det torde, tj de var kom/m/en paa det
sted de ej pleier at Malke og hun har
begiert skiftte, men er bleven forhindret,
Citanterne formente at eftterdj det er felles
udMark, de da vill kunde kiøre deris Fæ hvor de vil i Samfeldes Mark, og
forklarede der hos at hun ved hund jagede deris Fæ i uføre hvor af deris Creature har taget skade, Men Citanterne sagde ingen Vidner at hafve
stefnt ike heller nogen widner der paa
ved at stefne, men som Olle Tvettens qvinde icke negter jo at have kiørt deris
Fæ, saa mente de at det er Vidner nok
1713:
201
paastod
der fore en Endelig Dom till straf over Olle Tvetten,
Olle Tvettens qvinde som før sagde ike at
kunde negte jo at have jaget deris Creaturer fra hendes Støll, men der Ved icke
foraarsaget nogen skade, men allene paastaar at vil bevise at sam/m/e Støll dem
ej till hører, og at hun saa snart
mueligt kand vere vill have
Sorenskriveren og Mend paa Aasteden at louglig skiftte skee kand, formodede der
fore ike nogen u-ret at have giort,
afsagt,
Som
Citanterne Johanes, Olle, Jon og Helge Store Omvigen icke med nogen bevislighed
gaatgiør, at Olle Tvetten{s} eller hans Folck saaledes har jaget og kiørt deris
Fæ, at de der over er kom/m/en till nogen skade, saa kand Olle Tvetten ej lide
noget eller till bøder Kiendes for saadan gierning, men som Olle Tvettens
qvinde Engell Jens Datter self tilstaar for Retten, at hafve kiørt Citanternis
Fæ fra sin Sætterstøll, naar deris Fæ der er bleve Malket eller og de der med de/nnem/ har beitet, og
der i lige maade fornehmes at sam/m/e Sætterstøll hvor \om/ tvistes er samfellet med Tvetten, allene at bemelte
Olle Tvettens qvinde begierer og paastaar et lougligt Skiftte at bør skee,
hvilcke saa snart tiden det vill tilstede
skee skall Saa bør dog Olle
Tvetten icke at kiøre eller at jage Store Omvigens opsideres qveg, alt dend
stund skiftte ej skeed er, og saa lenge bør deris Creaturer gaa hvor de vill og
kand i samfeldes Mark, i midler tid {har} \som/ Olle Tvetten \har/ givet
aarsage till den/n/e trette saa bør hand
og betale till dennem i foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske, alt inden 15ten
dage under adfer eftter Lougen,
Der
eftter blef antagen de Mend som Dagskatten skulle ligne Nemblig de 6 af de beste saa som Olle Sunde, Lars
1713:
201b
Unerem,
Paal Kierland, Anders Liustvet, Olle Skarvetun og Lars Lund, de andre Sex, Olle Haavig Tøris øfre Sandvig, Adskild Unerem, Olle
Skarvetun, Harald Kaldestad, Elling Rabben og Ingebregt Løning hvilke alle, en hver for sig aflagde deris
Eed at de skulle ligne den/n/e skatt eftter en hvers formue og wilkor saa Vit
de er widende,
Gabriel
Berge blef befallet at Reise till Lougtinget at aflagde!! (aflegge) sin
LougrettesEed,
Dend
6: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Wallen for Skaanevigs Skibredes
Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay
Biering med eftterskrefne Lougrett,
Erick Furdal Lars Teigland, Erick Wicke,
Lars Øfstebøe Wier Fiære, Godskalk
Waagen, Olle Svindland, \og/ Olle Wicke, sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: brefve og andre Forordninger som for hen findes Specificerede
Publicerit: obr: Lieut: Montag: Lillienschiolds udstede
bøxselseddel till Olle Larsen paa 1 ½ Løber Sm: i gaarden Tvette paa
Closterøen, dat: 4 Martj 1713:
Ane Sl: Petter Tisens hafde ladet stefne Hr: obr: Lieut: Montag:
Lillienschiold for en Matte Toback tilhørende
en Skaattsk skipper Ved Nafn M: Tommes Currie{s} hvilcke Tobak hende er leveret af før ermelte
skipper, hvor paa hun ha/nnem/ sin haand har medeelt, og {af} der eftter er
den/n/e Matte leveret till obr: Lieut:
som den nu ej vill betale med formoding
hand dend tillige med omkostning bør betale,
indleverede der fore en Hr: obr: Lieut: seddel om sam/m/e Tobak som melder saaledes, Wille Mad: Ane udj Terøen lade nerverende bud
følge dend Matte Tobak Vj seeniste taltes om
var det meget Vell
Handeland
d: 16 Julij 1711
Montagnie LM
og
skulle Mad: for sam/m/e Matte paa M: Courries Veigne vere qviterit af Montag:
Lillienschiold
1713:
202
obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold blef paaraabt
men ej møtte ej heller nogen paa hans
Veigne,
Lensmanden Nicolay Biering og Anders Houge
hiemlede Ved Eed at de obr: Lieut: louglig i den/n/e Sag er!! (haver)
indstefnt, Hvor fore Sagen till neste
ting beroer, og hafver da Hr: obr: Lieut: at møde og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er
Svend
Næs og Rasmus Skaalnes hafde ladet stefne Peder Gielmervig for medelst hand
skall have beskylt dem fore at de skulle have faaen nest avigte Som/m/er 3
Størger hvor udj dend Hederlige Mand Hr:
Ellias Elliesen var jnterresserit, og de for ha/nnem/ ej Aabenbarede meere end
2 størger at have bekom/m/et, og i saa maade dølt dend Eene størge, hvor Ved
hand lige saa vill giøre de/nnem/ till Tyfve for sam/m/e Fisk, med formoding
hand der fore bør lide eftter Lougen, eller og bevise at de fleere end 2de
størger har bekom/m/et, og der om war Dom begierende, hafde og ladet stefne till Vidne, Paal
Skaalnes og Svend Aasen, hvilcke begge møtte for Retten,
Peder Gielmervig møtte till Sagen at svare,
og negtede ganske indted at have talt de/nnem/ till nogen forkleinelse,
begierede at det maatte ha/nnem/ overbevises,
Paal Skaalnes eftter giorte Eed vidnede at
hand tillige med fleere vare forsamblede nest avigte Som/m/er i Høstens tid paa
Heiebøe i Øllen udj et Fæsterøll hos Enken Heiebøe, der og var og Peder der
till stede, og som de sad i selskab sam/m/en
da var og Johanes Tielflaat der tilstede
da hørte hand i mellem anden talle som Peder hafde med Johanes Tielflot,
at Peder sagde till ha/nnem/ det var 3
størger, enten det var unt eller gaat
hand me(nte?) ved hand icke, tj det var
om Natten de laag i en Senge boe til sam/m/en, og de snackede desse ord,
Svend Aasen eftter giorte Eed vidnede at hand
og var sam/m/e tid til stede paa Heiebøe i Øllen, og hand
1713:
202b
kom
og i Sengeboeden hvor Peder Gielmervig laag tillige med Johanes Tielflaat, Olle
Udstuen og Knud Tvet, da i blant anden talle som de hafde sam/m/en hørde hand at Peder sagde till Johanes
Tielflaat at hand tillige med de andre fik 3 størger, men Johanes sagde bed gud bevare dig for talle, Peder sagde at hand skulle sige hvad hand
sagde, og at de fik 3 størger, og Johanes Tielflaat skulle gaa paa sine Knæ for
ha/nnem/ og gifve ham baade en og toe Rixdaller for hand skulle tige
still, meere hørde hand ike talle af
nogen af parterne,
Svend Næs beraabte sig paa fleere widner, som
hand vilde stefne, saa og at Johanes Tielflaat maatte møde som nu og er stefnt, men ej for sin Svagheds
skyld kand møde,
Peder Gielmervig formente indted at have talt
nogen till wanære, og hvis talt er det
er baade skeed endeel af løstighed og en
deel at hand hafde hørt at de hafde faaen 3 størger, og der fore ej hafde meere
meening der med, begierede at den/n/e Ringe Sag nu maatte gribe ende,
afsagt,
Som
Svend Næs og Rasmus Skaalnes beraaber sig paa fleere Vidner, som nu ej er
stefnt, saa og at Johanes Tielflaat maatte møde till Sagen at svare, som nu ej
for Svagheds skyld kand Comparere saa
beroer med Sagen till første ting, hvor da Johanes Tielflaat haver at møde, i
lige maade haver Citanterne deris paaberaabte Vidner til sam/m/e tid at
indstefne, og skall saa gaaes hvis ret er
Publiceret
Marite Sl: ….(?) Aasens udstede bøxsell till Aanund Johansen paa 1
pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Heigland dat:
15 Febr: 1713:
Publicerit
Halvor Olsen Rullestad hans udgivne
skiøde till Tor Olsen yndre!! (indre) Diufve paa 4 ½ Mrk: Sm: med bøxsell udj
hans paaboende gaard Indre Diufve i mod
penge 3 rdr: dat: 6: Novembr: 1713:
Publicerit
Olle Larsen Wicke hans udgifne skiøde
till Omund Johansen Heigland [paa] 13 ½ Mrk: Smør
1713:
203
med
bøxsell i dend gaard Heigland i mod
penge 13 ½ rdr: dat: 6: Novembr: 1713:
Anders
Skoge hafde ladet stefne Rasmus Løvig for medelst hand nest afvigte Foraar
skall have solt hannem et Haars paa dend Condition at sam/m/e haars skulle have
voren med Føll, og der fore skulle give hannem 6 rdr: 5 Mrk: 4 s: og som hand siden har fornomet, saa hafde
bemelte Haars icke føll, \for/ hvis aarsage hand og kiøbte Haarset, formodede
der fore at Rasmus bør tage sit Haars igien, og tilbage levere hvis hand der
paa oppebaaret haver som er 1 rdr: 5
Mrk: 4 s:,
her i mod hafde Rasmus Løvig ej allene Contra
Citerit Anders Skoge, till at betale hvis endnu paa bemelte Haars Resterer som er 5 rdr:
men end og stefnet Peder Gielmervig som ha/nnem/ bemelte Haars paa sam/m/e
Condition har solt \nemblig/ at det
skulle have voren med føll, og saa frembt at Haarset icke var med føll, saa
formeener hand at Peder Gielmervig bør svare till Haarset, og igien anam/m/e
det, og tilbage levere hvis hand der paa har annamet som er 6 rdr:
Peder Gielmervig!! hafde og Contra Citerit
Peder Gielmervig!! (Rasmus Løvig) fordj han skall have uden Loug og Dom hiem
kiørt dette Haars till hannem igien
endog hand har kiøb!! (kiøbt) Haarset af ha/nnem/ og i lige maade at betalle de 3 Mrk: som
endnu Rester ha/nnem/ paa Haarses Kiøb,
Parterne paa alle sider møtte i Rette og vedstod
louglig at vere stefnt, undtagende Anders Skoge sagde sig icke at vere Contra
Stefnt, begierede at de ha/nnem/ maatte overbevises,
Rasmus Løvig forklarede at Tom/m/es Kielle og
Matias Teigendal paa hans Veigne stefnede Anders, men bemelte stefne Vidner var
ej tilstede, som Stefnemaalet kunde afhiemle,
1713:
203b
Peder Gielmervig forklarede at hand nest
avigte Vaar winde 8te dage eftter
winden, solte Rasmus dette omtvistede Haars for penge 6 rdr: hvor paa straxst blef betalt 2 rdr: 3
Mrk: siden 8te dage eftter Ste: Hans dag betalte hand 3 rdr: saa der endnu Rester 3 Mrk: og det skeede paa dend Condition at Haarset
skulle have Føll, og tilbød Peder Rasmus sam/m/e tid, at om hand self maatte
have og beholde det Føll Haarsen gik med
vilde hand selge dend for 1 rdr: ringere, men Rasmus svarede at hand
wilde self beholde baade haarset og det, og der paa annam/m/ede hand Haarset,
og som hand {icke} fuld kom/m/elig viste at Haarset hafde føll, saa formodede
og paastod hand at Rasmus ej allene bør betalle ham de Resterende 3 Mrk: [men] end og at beholde Haarset, saa som det
ha/nnem/ eftter dend dag ej meere wedkom, og ej heller det ville Videre i
modtage, hvor fore Haarset siden har gaaen paa sin Egen Risico, og ej
vedkom/m/er ha/nnem/ at tilsvare enten det kom/m/er till skade eller ej,
Rasmus vedstod alt hvis Peder om Haarses Kiøb
haver berettet, men som hand 5 dage der eftter solte sam/m/e Haars till Anders
Skoge for penge 6 rdr: 5 Mrk: 4 s: og
det ogsaa fordj det hafde Føll saa
formente hand i lige maade at vere frj for tiltalle, og om saa er at Haarset ej
hafde Føl saa paastod hand om Haarset ike bliver Anders Skoge tildømbt,
at Peder da maatte igientage Haarset, og svare ham hvis penge hand hos hannem
har oppebaaret, forklarede ellers at
Anders Skoge tilbød ham i lige maade penge for sam/m/e aarsage, Men Rasmus
ogsaa begierede af Anders Skoge, at saa frembt at vilde overlade Føllet till
ham saa vilde hand selge ham Haarset for
6 rdr: men Anders Skoge vilde ike, men
kiøbte Haarset tillige med Føllet, paastod og der hos at
1713:
204
Anders
Skoge maatte til findes at betalle ham hvis penge der fore endnu Resterer tillige med omkostning,
Anders Skoge forklarede at alt hvis Rasmus
Løvig i saa fald har berettet ogsaa er
sanden, men som Haarset ej hafde Føl
formodede hand at Kiøbet ej kand holdes, men at Rasmus bør annam/m/e sit
Haars og igien levere ham hvis som der
paa er oppebaaret tillige med
omkostning,
Peder Gielmervig erbød sig at vill giøre sin
Eed, at hand icke Rettere ved end at Haarset hafde Føll da hand det till Rasmus
bort solte, og formente der fore at Haarset ha/nnem/ bør til høre, begierede at
Anders Skoge bør bevise at Haarset ej Folede!! (Følede/Føllede) i medens dend
var hos ham, men Anders Skoge forklarede
at straxst eftter hand kiøbte det hafde
hand Haarset ind till SæfverEide og gick
det i deres Mark till eftter Olsdags tider
men om Haarset der har follet!! (føllet) og bort kast sit Føll kom/m/er hand ej Ved, men \ej/ forstod hand
andet end Haarset hafde Føll da hand det solte,
Rasmus Løvig erbød sig at giøre sin Eed at
Haarset kom i sam/m/e tilstand fra ham som det kom till ham, men enten Haarset
hafde føll eller ej ved hand icke, men
ej rettere kunde hand see end Haarset hafde Føll,
Anders Skoge her til svarede at hand icke
weed till wesse endten Haarset hafde Føll eller ej men indted føll hafver hand seet
Halvor SæfverEide som og var tilstede forklarede at haarset gick udj hans Mark, men
aldrig har fornamet at Haarset Føllede saa lenge hun var der, men icke kunde
giøre sin Eed enten
1713:
204b
Haarset
hafde Føll eller ej, widere viste hand
ej der om at forklare,
Peder Gielmervig eftter sin Egen tilbydelse
aflagde sin Eed for Retten at hand ej andet er vidende icke heller var andet vidende end jo det solte Haars som Rasmus Løvig \af/
han/nem/ kiøbte jo baade var med og
hafde Føl da hand det leverede, og der hos saag at Føllet spente i Moderens
lif, hvor fore hand atter paastod at vere frj for Rasmus Løvigens
tiltalle, saa og formodede at Rasmus bør
betalle ham de Resterende 3 Mrk: og
anseeis fordj hand har uden Loug og Dom kiørt Haarset paa ha/nnem/
Rasmus Løvig eftter sin tilbydelse aflagde
sin Eed for Retten at det Haars som hand kiøbte af Peder Gilmervig kom i sam/m/e tilstand saa god fra ham som
hand det annamede, og at hand ej heller Rettere ved end Haarset hafde Føl, da
hand det till Anders Skoge leverede,
paastod der fore hand bør vere frj for Anders Skoges tiltale og at Anders Skoge bør betalle ha/nnem/ hvis
paa Haarset endnu Resterer, tillige med omkostning,
Anders Skoge eftter sin tilbydelse aflagde
sin Eed for Retten at det Haars hand kiøbte hos Rasmus som først kom fra Perder Gielmervig icke med hans vidende hafde noget Føll, og at
hand icke der till noget haver fornom/m/et, og paastod der fore at Rasmus Løvig
bør annam/m/e sit Haars til bage, og betale ham igien de penge hand hos
ha/nnem/ for Haarset har oppebaaret,
hvor om alle Parter war Dom begierende, og ej
Videre hafde i Retten at proponere,
Afsagt,
Eftterdj
Peder Gielmervig har solt et Haars till Rasmus Løvig for penge 6 rdr: hvor paa er betalt
1713:
205
5
rdr: 3 Mrk: og Ved Eed testerit at
Haarset da hand det solte og till Rasmus
leverede, {ej} eftter hans siun ej kunde andet see eller fornehme end at
Haarset da hafde Føll, og saag at {Haarset} Føllet spente i Haarset, Rasmus Løvig ogsaa for Retten har aflagt sin
Eed at Haarset blef leveret till Anders Skoge, i sam/m/e tilstand som hand det
af Peder kiøbte {og leverede} Anders
Skoge der eftter har aflagt sin Eed at hand icke er Vitterligt at Haarset siden det kom i hans wære har haftt noget Føll og at det siden har gaaen en lang tid i
SæfverEides Mark og ej i ald dend tid
till noget Føll fornom/m/et, da eftter dj at Haarset fra Kaarsmøsse tider till
Ste: Ollai tider har gaaet udj en Mark
hvor dend ingen tilsiun hafde saa
ingen kand sige till Vesse noget Føel at hafve til fornom/m/et saa afsiges for Rett at eftterdj Haarset som
paastefnes ej har gaaen paa de steder hvor {Mand} nogen till Visse kand bevise
at Haarset icke hafde Føl, saa beholder Anders Skoge Haarset og som Rasmus Løvig ej kand bevise At Anders
Skoge nu er stefnt, for de Resterende pengers betalling, saa søger {hand}
Rasmus ha/nnem/ der fore till sit werne ting, men Rasmus bør inden 15ten dage
at betale till Peder Gielmervig de paa Haarset Resterende halfve Rdr: under
excecution eftter Lougen, omkostningen
ophæfves paa alle sider,
Mari
Tors datter til holdende paa indre
TongesVig hafde ladet stefne Jon Nielsen
Frette ogsaa boende
1713:
205b
i
Tongesvig, fordj hand skall have skielt hende paa hendes ære, formodede at hand
der fore bør lide og undgielde, hafde
og ladet stefne till Vidne Siur Olsen
tiener hos Jon Tungesvig og
Ingerj Chrestens datter tiener sam/m/e
stedtz,
parterne møtte paa begge sider, og [Jon]
negtede at have skieldt hende, begierede at det ha/nnem/ maatte over bevises,
Siur Olsen møtte men ej Ingerj Chrestens datter,
Siur Olsen eftter giorte Eed vidnede at nest
avigte Som/m/er i slaatten da hørte hand
at Ingerj sagde, {at} til Marj at de ville gaa ud at bære Raa høy, og da dette
skeede, da svarede Jon i dag skall de
Rage, men i Morgen skall de bære høy, og de gik i Marken till at bære høy,
hvilket de giorde i 3 dage, men Marj vilde icke i desse dage gaa hiem om aftten
at faa Mad, hvor over Jon blef wred, og der eftter som hun kom hiem, da kom de i ord sam/m/en
for dj at Marj ej vilde gaa hiem, da hørte hand at Jon kalde hende en sladder
taske, Videre viste hand ike at vidne,
Erik Furdal {og} hiemlede Ved Eed at Ingerj
louglig var stefnt til Vidne i den/n/e Sag, men Niels Svindland som var med ha/nnem/ møtte icke,
hvor fore Sagen till neste ting beroer, at widnet kand møde, og som Marj beraabte sig endnu paa en qvinde
Ved Nafn Ane Knuds datter som nu ej er
stefnt eller tilstede saa will {de} hun
og louglig stefnes, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er,
Jon
Dallen og Siur Wiig blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin
Lougrettes Eed,
Halvor
SæfverEide, Siur Skrom/m/e Jon Nielsen
Frette og Jon Nielsen Milge begge paa
TungesVig, Johanes Tielflaat, Svend Nes,
Abraham Tielle og Tom/m/es ibd: blef
befallet {at} nest leden aar Retten at betiene,
1713:
206
Der
eftter blef antagen de 12 Lougrettes Mend som Dagskatten skulle ligne, Nemblig 6 af de beste
saa som Erick Furdall, Jon
Nielsen Frette, Lars Teigland, Erick Wicke, Olle Larsen ibd: de andre 6 ere desse, Steen Ebne, Siur
Molnes, Olle Svindland, Wier Fiære, Godskalck Waagen, Lars Øfstebøe, \og/ Siur
Skrom/m/e hvilke alle tillige en hver
for sig aflagde sin Lougrettes Eed at de Rettferdelig skulle ligne dagskatten,
hvor paa det blef fore tagen og fuldEndet,
Dend
9 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Silde for Etne skibredes Almue,
oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Zacarias
Silde med eftterskrefne Lougrett, Tollef
Skieldal, Hans ibd: Olle Lars: Stølle,
Torbiørn og Johanes ibd: Mogens Steene, Lars
Nesse og Olle Waee, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publicerit
Helvig Ellisabet Sl: Hr: Hans
Kampstrups hendes udgifne bøxsel seddel
till Madtz Berge paa ½ Løb og 6 Mrk: Sm: i gaarden Berge dat: 24 Julij 1713:
Publicerit
Sl: Hr: Hans Kampstrups udstede bøxsel seddel till Sifver Tormosen paa 1 Løb
Sm: i gaarden Floketvet, dat: 2 8br: 1712.
Olle
Udstuen hafde ladet stefne Halvor Wee formedelst hand icke vill giere en
gierdes gaard mellem Udstuen og Wee, formodede at hand ej allene bør till
Kiendes Jerdesgaarden at giere, men end og betalle denne prosses omkostning
1713:
206b
Halvor Wee blef paaraabt men ej møtte, ej
heller nogen paa hans Veigne,
Skafferen Aanund Tostensen forklarede at hand
tillige med Baar Eickenes, louglig stefnede Halvor Wee, men Baar Eickenes war
ej til stede, hvor fore Halvor Wee
paalegges till neste ting at møde,
Knud
Frettes Søn Halvor Knudsen hafde ladet stefne Lars Aslacksen till huus paa Qvam/m/e for medelst hand skall have skielt ha/nnem/
paa hans ære med formoding hand der fore
bør lide og undgielde, og betale omkostning,
bemelte Lars Aslacksen hafde Contra Citerit
Halvor Knudsen fordj hand skall have skieldet hannem for en Katte ruppe, till Vidne haver Halvor Knudsen ladet stefne
Niels Grindem og Niels Nielsen Frette,
og møtte Niels Grendem, men ej Niels Frette, Lars Aslacksen beraabte sig paa sine
Vidner som er Niels Frette og Niels
Lien, hvilcke hand nu ej kunde faa Stefnet, fordj tiden war saa kort for
tinget, ingen Stefnevidner vare til
stede som Stefnemaalet skulle afhiemle, hvor fore med denne Sag till Videre
stefnemaal beroer.
Olle
Udstuen hafde ladet stefne Helga!! og Niels Grindem for medelst de skall have
sønderslaget en baad hannem till
hørende, med formoding de det bør betalle,
Niels og Helga!! Grindem møtte icke, ej
heller nogen paa deris Veigne,
Aanund skaffer og Even Grindem hiemlede Ved
Eed at de de!! indstefnte louglig her om har indCiterit, hvor fore Helge og Niels Grindem paalegges
till neste ting at møde,
Sirj
Ellings datter har ladet stefne Peder Ram/m/e for Resterende Løn eftter afreigning
nu for Retten 7 Mrk: 10 s: med formoding hand det bør betale,
1713:
207
Peder Ram/m/e møtte og vedstod at vere hende
saa meget skyldig, men forklarede at hun gik u-louglig af hans tieniste med Videre ord de/nnem/ mellem falt, saa blef Rasmus Løvig hos hvem tøsen nu tiener med Peder Ram/m/e saaledes forEenit at hand
inden 15ten dage skulle betalle till bemelte tienistetøs 4 Mrk: danske, hvor i
mod alle pretentioner mellem dem skulle vere ophæfvet, hvor paa de for retten
ragte hver andre deris hender, og bør Peder Ram/m/e sam/m/e sin godvillig
forpligt at eftter kom/m/e under excecution eftter Lougen,
Olle
Grønstad og Tollef Sande blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin
LougrettesEed,
Lars
Nesse, Haldor Haaland, Erick Winie, Rasmus Frette, Samuel Flaatte, Haldor
Haaheim, Tor Ramsvig og Peder Ram/m/e, blef udnefnt till kommende aar Retten at
betiene,
der
eftter blef de 12 Mend udnefnte som tillige med dagskatten skulle ligne saa som
de 6 beste nemblig Tor Ramsvig, Olle Stølle Lars Nesse, Torbiørn Stølle, Mogens Steene og
Jacob Tesdal, de andre 6: Lars On/n/esteen, Haacken Ryg, Aslack
ibd: Olle Wae, Hans Skieldal og Tollef
Skieldal, hvilcke en hver for sig aflagde deris Eed, Rettferdelig at skulle
ligne, hvilke og saaledes blef begynt og fuldendet,
Dend
10: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa KillisVig for Fielbergs
Skibredes Almue {dend} ofver verende
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Lars Killisvig med eftterskrefne Lougrett, Lensmanden i
Steen Houges sted, Anders Giærevig, Colben Berge, Ingemon Dueland, Johanes
Wacke, Knud Wieland, Johanes Lunde, og Rasmus Wacke, sambt Almue fleere som
tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes indført,
1713:
207b
Publicerit
Tollef Paalsen Eies udstede skiøde till Orm Siursen Eie, paa 1 Løb Sm: med
bøxsel i gaarden Eie dat: 9de Novembr:
1713:
Publicerit
Tollack Olsen Arnevig hans udgifne
skiøde till hans Datter Mand Svend Siursen Udbiue paa 2 pd: 19 1/16 Mrk: Sm:
med bøxsel i dend gaard Arnevig tillige
med helten i dend paa gaarden bestaaende Soug, grund og Stem (Stemme), i mod
penge for hver Mrk: 4 Mrk: danske, self eier hand paa sin Huustrues Dorette
Tollacks datters Veigne 18 7/12 Mrk: Sm: med bøxsel, saa han nu er Eiende i
bemelte gaard Arnevig 1 Løb 13 31/48 Mrk: Sm: med bøxsel, dat: 7de Novembr:
1713:
Der
eftter blef de 12 Mend udnefnt som eftter dend ordre om dagskatten blef
udnefnt, saa som de 6 beste Svend
Siursen Udbiue, Tosten Øfrebøe, Olle Øfrebøe, Peder Udbiue, Madtz Stangeland og
Johanes N: Lunde, de 6 Ringere Chresten Tindeland, Johanes Wacke Colben Berge
Knud Wieland, Ingemon Dueland og Lars Killisvig hvilcke Mend en hver for sig aflagde deris
Eed, at ville ligne dend alle Naadigste paabudne dagskatt, eftter en hvers efne, Raad og Næring, hvor eftter
dagskattens ligning blef fore tagen og fuldEndet,
Der
eftter frem kom for Retten dend Dannemand Peder Colbensen Udbiue, og paa sin
broder Harald Colbensens Veigne tillspurte dend ganske Almue paa Tinget, særlig
de gode Mend som boer udj hans Naboelag, Nemblig opsiderne paa Bioe, Tindeland,
Aasbøe, og alle dem som boer udj Borgen, om de icke Vitterlig er, at en
Koe Fielbergs Kierke tilhørende, hvilcke
og var paa Leie hos Jon Eickaasen, nest avigte Som/m/er et aar siden Ste: Hans
dags tider, icke af Siugdom og Svaghed bort døde, og at ingen Menisker i des
død var aarsage, I formoding, at sam/m/e Koe hannem
1713:
208
icke
paa først komende Kierke Regenskab till betalling, udgiftt eller forsøm/m/else
skulle til reignes, bad der fore Almuen,
at der om vill give deris sandferdige forklaring,
Almuen over alt der till svarede at de
nocksom Vitterligt er, at denne Koe
Fielbergs Kierke tilhørende som
hos Jon Eickaasen var paa Leie, det aar 1712: Ved Ste: Hans dags tider bort
døde, de ved og, at sam/m/e Koe ej for
nogen Meniskes wanagts skyld bort døde, men Koen i lang tid var svag, saa at
dend tørkedes bort, og omsider eftter mange brugte Raad, paa Marken af sig self
og sin Siugdom bortdøde, saa de icke Rettere veed end at Koen af Lungesot bort
døde, Thj da Koen blef siug, har de icke forsømbt at bruge hvad Raad optenckes
kunde, men alt forgiefves,
Dette begierede Peder Udbiue at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis som hannem ej kunde negtes,
Ellias
Wieland og Siur Wake blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge deris
Lougres!! (Lougrettes) Eed,
Tøris
Ramsøe, Erick Houge, Ingebregt Dallen
Svend Siursen, Svend Ifversen, Siur Svendsen Harald og Peder Udbiue, blef beskicket till
kommende aar Retten at betiene,
Dend
13 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Eidtzvaag for Fiære skibredes
Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Tollef
Hougland med eftterskrefne Lougrett,
Jacob Nesse, Aagier Eileraas, Jacob Hoepe, Anders ibd: Olle Houckaas, Knud Ervesvaag, Olle Førde og
Elling Tvetteskog sambt Almue fleere som
tinget søgte
1713:
208b
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publicerit
welbr: Jørgen Schiel Due till Synderschou
deris Kongl: May: Estatz Raad og Ambtmand over Dueholm, Ørum og
Westervigs Ambter hans udgivne skiøde
till Chresten Heningsen Smidt paa helten af Fiære skibredes tiende dat: 7: Septembr: 1700:
her for uden advarede Monss: Torben Larsen
dend ganske Almue i Fiære skibrede, at de eftter dags ej meere till obr: Lieut:
Montagnie Lillienschiold som dend anden
halfve deel er eiende end helten, saa
frembt de icke om de her i mod giør,
vill betalle det op igien till Lougmanden i Stavanger welEdle Hening Friman, som dend halfve part
som skiødet om formelder nu er eiende, hvilke hand begierede i protocholen maatte
indføris han/n/em i frem tiden till
eftter rettning.
Anders
Westvig hafde ladet stefne Axsell Molbrecke fordj hand skall hafve taget sin
Søn Rasmus Axselsen fra ha/nnem/ som
hafde fested {ha..} i tieniste hos ha/nnem/
der fore at lide eftter Lougen
hafde og ladet stefne bemelte hans Søn Rasmus for sam/m/e aarsage,
Axsel Mulbreke møtte icke ej heller hans søn Rasmus, Men Jacob Nesse forklarede at Axsel Mulbreke
ej kunde møde paa denne tid saa som hand
ilde hafde brøt sin Foed, hvor fore hand begierede at Sagen maatte beroe till
neste
1713:
209
ting,
Lensmanden Tollef Hougland og skafferen
Størkor Wihofde hiemlede ved Eed at de begge
saa Vell Faderen som Søn/n/en
louglig var stefnt hvor fore
de/nnem/ begge paalegges till neste ting at møde
Der
eftter blef foretagen dagskattens ligning
og der till antagen eftterskrefne Mend, saa som først de 6 af de
Formuendes saa som Torgier Eilleraas Jacob Nesse, Olle Eitzvaag, Knud Ervesvaag Olle Førde og Jacob Hoepe, de andre 6 Mindre formuende ere Hans Fagerland, Aarstein Lier, Rasmus Førde, Anders
Hoepe Olle Houckaas og Elling
Tvetteskog, hvilke alle en hver for sig for Retten aflagde sin Eed,
Retferdelig uden nogen persons
anseelse dend aller Naadigste dagskatt
at vilde og skulde ligne, hvor eftter taxationen blef fore tagen og fuldendet,
Publicerit
Hr: \Anders/ Elliassens udstede bøxselseddel till Niels Torkildsen paa 1 Løb
Sm: 1 Hud og 1 Vog Koren i dend gaard
Wiig, dat: 3: Novembr: 1713:
Tollef
Hougland og Hans Fiøn!! (Fion) blef befalet at Reise till Loug tinget at
aflegge sin Lougrettes Eed,
Olle
Bue, Halvor Kind, Olle Embeland, Aanund ibd:
Johanes Eikeland, Hans Hansen Fagerland og Olle Sørensen ibd: blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at
betiene
Dend
Sag i mellem Tomes Kiernaglen, Johanes Wiig og Lars Røgenes, Contra Gunder Ove,
blef nu atter paaraabt, men ingen af parterne
undtagende Tomes Kiernaglen møtte, og det formedelst dette meget
slem/m/e og haarde weirlig
1713:
209b
som
nu indfalt, hvilcke foraarsagede at ingen
og ej dend 3de part af Almuen møtte, hvor fore Sagen till neste ting
beroer
Dend
14: Novembr: blef holden almindelig Høste ting paa Bielland for Føyens
skibredes Almue oververende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen med eftterskrefne
Lougrett, Næll Hysingstad, Olle Alsvog
Chresten Hisken, Tosten Alsvaag, Niels Følckesnes, Aarstein Mælland,
Jacob Folgerøen, og Rasmus Eenver sambt
Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Endre Nielsen boende i Bergen hans udgifne skiøde till Kongl: May: Foget
Sr: Olle Larsen paa dend gaard Lunde her paa Storøen skylder i aarlig Landskyld med bøxsell 2 pd:
17 ½ Mrk: Sm: som Erick Lunde beboer,
dat: Bergen d: 18 Junj 1713:
Publicerit
Hr: Lougmand Frimands udgifne skiøde till Monss: Torben Larsen paa dend gaard
Petterteigen {paa} skylder aarlig udj
Landskyld med bøxsell ½ Løb Sm: sambt
og Nordstocken med bøxsel skylder aarlig
18 Mrk: Sm: dat: 12: octobr: 1712.
Fredrick
Springpil haver ladet stefne Johanes Ørevig for Resterende Landskyld og
Rettighed for 6 Mrk: Sm: i hans paaboende gaard
bemelte Ørevig for 9{te} aar aarlig 1 Mrk: 2 s: tillige med forhøyning 4 ½ s: aarlig og udj fløtings penge aarlig 11 s: og paastod Anderas!! Kolrup paa Springpils
Veigne Dom till betalling tillige med
omkostning,
Johanes Ørevig møtte og vedstod louglig at
vere Citerit forklarede at hafve betalt
ermelte og paastefnte Landskyld till Johanes Jørgensen Borger i Bergen som ha/nnem/ gaarden har bøxslet, og
formodede at om Fredrik
1713:
210
Springpil
noget haver at fore!! (fordre?) hand da
bør søge ham der fore,
Andres Kollrup indleverede Springpils
meddeelte skiøde paa ermelte 6 Mrk: Sm: i Ørevigen udgiven af Asbiørn Larsen Robbestad, dat: 8 Januarj
1704: og ting liust den 28: Novembr:
nest eftter, med formoding hand ej var u-Vidende at hand war Eiere for saa
meget till gaarden,
Johanes Ørevig wedstod at hand nok war
widende at Springpil var Eier i gaarden for 6 Mrk: Sm: men som Johanes Jørgensen Borger forsikrede
ha/nnem/ at hand Landskylden burde oppeberge
og at hand skulle svare der till, saa har hand leveret ha/nnem/ penge
for Landskylden, formodede der fore at vere frj for Springpils tiltalle, og
formente at hand bør søge Johanes Borger der fore som dend har oppe baaret, indleverede der hos sin gifne bøxsel seddell
af Johanes Jørgensen udgiven dat: 27:
Januarj 1703: hvor udj findes
Specificerit at Fredrik Springpil er Eiere for 6 Mrk: Sm: i gaarden, indlagde og sin Landskyld bog hvor udj findes anført ald Landskylden till
ham at vere betalt, og det till 1711 aars udgang, formodede der fore som før at
vere frj for dens betalling
Andreas Kolrup paastod og at Fredrik
Springpil ogsaa maatte til findes at nyde hos Johanes Ørevig 3de tredie tager i
bemelte tid som er aarlig 8 s: og her om alt var Dom begierende, paastod og
omkostning,
ingen af parterne hafde Videre at proponere,
hvor fore saaledes blef
afsagt
Eftterdj
Fredrik Von Springpil med sit skiøde dat: 8de Januarj 1704: som og ting liust aar!! sam/m/e aar dend 28:
Novembr: beviser, at hand er Eiere for 6
Mrk: Sm: med bøxsel i gaarden Ørevig, som dend indstefnte Johanes ibd: beboer
og bruger, Johanes \og/ self till Staar
ej nogen
1713:
210b
Landskyld
till Fredrik Springpil alt siden dend tid at have betalt, hand dog icke heller
kand negte, jo at vere vidende at bemelte Springpil war eiere for de 6 Mrk:
Smørs Landskyld, hvilket hans bøxsel seddel og giør forklaring om, Saa Kiendes for Rett at Johanes Ørevig bør
betalle dend Resterende Rettighed till Fredrik Von Springpil fra hans skiødes
dato till afvigte aars udgang som er 9
aar {aarlig} \og/ naar oddelskatt og
Rostieniste fradrages beløber sig aarlig
med sin anpart af {dend} \de/ betalte Fløttings penge 11 s: 1 Mrk: 3 s:
hvilcke giør i bemelte 9 aar tilsam/m/en 1 rdr: 4 Mrk: 9 s: nok 3de tredie tage hver 8 s:
er 1 Mrk: 8 s: hvilke giør udj
alt 2 rdr: 1 s: tillige med foraarsagede
omkostning 1 Mrk: 8 s: og det inden
15ten dage under adfer eftter Lougen, og har Johanes Ørevigen der i mod sin
Regres till Johanes Jørgensen Borger for sam/m/e penge, som hand best ved og
kand,
Sl:
Hr: Hans Wadbecks Encke hafde ladet stefne Hans Meehuus for Resterende Huuse
penge aarlig 4 s: er i 5 aar 1 Mrk: 4 s: formodede og paastod Dom till betaling
Hans Meehuus møtte og vedstod sam/m/e gield,
sagde nu ike noget der till at have,
Bertel paastod Dom
afsagt,
som
Hans Meehuus self tilstaar desse paastefnte 20 s: Huuse penge at vere skyldig,
saa bør ham dem og tilllige med 12 s: omkostning inden 15ten dage betalle under
adfer eftter Lougen,
Hans
Mehuus hafde ladet stefne Preste Enken
Sl: Hans Wadbeks for Resterende 4
rdr: som blef udlagt eftter Karen Meehuus, og da hand bøxslede gaarden blef
sam/m/e penge ha/nnem/ ej gaat giort i hans bøxsell, men self maatte baade
Reparere huusene, og betalle bøxsellen
Hr: Hans Wabeks Søn Bertell Wadbek og her
till svarede at desse penge har aldrig veret talt om till foren
1713:
211
hverken
da Hans Mehuus bøxslede gaarden Meehuus
som nu war 4 aar nest leden waar, ej heller har hand krefvet de/nnem/
paa skifttet eftter hans Sl: Fader Sl:
Hr: Wadbek, icke heller ved hand Ringeste beskeed om desse 4 rdr: der foruden forklarede hand, at dend sam/m/e
dag skifttet stod eftter Karj Meehuus
bøxslede Hans Meehuus gaarden,
Hans Meehuus og self som arving i sam/m/e boe war tilstede paa skifttet
og var vidende om aaboeden, og der fore da Vell kunde have talt om saadant,
enten da hand bøxslede gaarden, som var sam/m/e dag eftter skifttet var holden,
eller og siden i hans \Sl:/ Faders levende live, eller og om ike før da paa
skifttet eftter hans Sl: Fader, formodede nu at hans Moder der er en Fattig Enke icke kand svare til noget saadant, helst
eftterdj hun ej nogen bøxsel hos hos!! (Hans) Meehuus krefver, ej heller nogen
Landskyld,
Hans Meehuus formente at eftterdj desse 4
rdr: till gaardens huusers Reparation blef udlagt hand dem og bør følge, og som hand straxst
betalte sin bøxsell saa mente hand at
dend Sl: Mand hafde korted det i sin Landskyld, kunde dog ej negte, at jo dend
tid og ej siden var talt om sam/m/e penge, ej heller krefvede ham dem paa
skifttet, men som hand nu hører at en anden Prest er beskiket, saa mente hand
at see sig fore at sam/m/e prest ej skulle protestere paa aaboeden, og der fore
har hand veret aarsaget at stefne,
Bertell Wadbek der til svarede, at aldrig
kand Hans Meehuus gaat giøre at sam/m/e penge Rester, men da hand bøxslede
gaarden blef og om sam/m/e penge afhandlet,
ingen af parterne hafde Videre at
proponere hvor fore i Sagen blef
saaledes
afsagt
1713:
211b
Hans
Meehuus haver bøxslet gaarden Meehuus sam/m/e dag skifttet stod paa Meehuus
eftter Karj ibd: og da var vidende som
en arving i bemelte boe om huuserne brøstfeldighed, og des Aaboed som da paa
skifttet blef giort udleg fore, ald
bøxsellen har hand betalt till dend Sl: Mand Hr: Hans Wadbek, i ligemaade har hand af klare\re/t ald \dend/
af gaarden gaaende Landskyld og Rettighed, i ald dend tid hand gaarden brugt
haver, har og nu i 6 aars tid icke wed
nogen Rettergang {haver} søgt dend Sl: Mand, ej heller paa skifttet da det blef
holden, \noget søgt/ som endelig burde have \voren/ skeed, om \hand/ noget med
Rette i saa eller andre maader hafde haftt at søge, hand og alle tider med god Villie uden nogen prosses eller trette baade har betalt sin bøxsel og anden aarlig Rettighed,
men nu først eftter saa lang tids forløb søger Enken Sl: Hr: Hans Wadbeks der fore,
Saa kand den/n/e hans pretention ej for gyldig anseeis, men Sl: Hr: Hans
Wadbeks Enke bør for hans tiltalle udinden den/n/e Sag frj at vere, og bør Hans
Meehuus betalle til hende i foraarsagede omkostning 12 s: inden 15ten dage
under adfer eftter Lougen,
Sl:
Hr: Hans Wadbeks Enke hafde ladet stefne Judite Totland for 1 rdr: gield som
Dependerer af Prouste Holing!! (Holning?) eftter deris accort paa hendes part,
med formoding hun det bør betalle,
hendes Søn Endre øfre Grindem møtte paa sin
Moders Veigne og vedstod at hafve forEenet sig med dend Sl: Mand om bemelte
penge bad om Delation, saa vilde hand
betalle,
parterne blef med hin anden forEenede at hun
skulle betalle desse penge inden først kom/m/ende Nytaar, hvor med de paa begge
sider var benøyet.
1713:
212
Hans
Meehuus hafde ladet stefne Mads
Synstabøe for dj hand skall have ladet kom/m/e en deel Fisk i sit huus till
forvaring, som en tøs der tiente hos Hans Meehuus Ved Nafn Marite Hans datter
hafde staalet fra ham der fore at vere
anseet, hafde og ladet stefne bemelte
tøs till wedermele og til straf for sam/m/e tyfverj,
Madtz Synstabøe møtte {og} saa Vell som dend indstefnte Maritte Hans datter,
og vedstod Marite Hans datter at hun for meere end 1 ½ aar siden tiente hos
Hans Meehus og da som hun war nød for
Hunger skyld at tage nogle smaa fisker
nemblig 2 eller 3: saa bar hun
dem till Synstabøe og alle Folkene
u-avidende hiemte dem i en Staburs svalle,
Madtz Synstabøe møtte og, forklarede at for 2
aar siden er det passerit at den/n/e tøs
hafde taget den/n/e Fisk fra hendes huusbonde Hans Meehuus, og boret!! (baaret)
dend bort i hans Staburs Svale og lagt dend der, og eftter nogle dagers forløb
tog hun dem igien og bar dem bort, dette
alt sam/m/en war sked for 2 aar siden, og Hans Meehus viste det alt sam/m/en,
og om hand noget i saa fald hafde paa ha/nnem/ at sige kunde hand straxst have søgt ham der
fore, paastod widere, at eftterdj Hans
Meehuus nu stefner ha/nnem/ for saadan Sag
hand da der fore bør anseeis till straf
og hand at blive Kiendt frj for saadan u-tilbørlig tilleg,
eftter lang mellem handling blefve Hans
Meehuus med Madtz Synstabøe forEenede, Hans Meehuus bad Madtz om forladelse og sagde sig indted at vide med hannem uden
alt hvis ærligt er, og der med eftterlod Madtz hvis hand hos Hans Meehuus kunde
pretendere,
hvad sig Tøsen Marite Hans datter angaar eftterlod hand i lige maade, hvor med Sagen
mellem de/nnem/ i mellem sig self blef ophæfvet, allene Madtz be-
1713:
212b
gierede
en afsigt, i henseende till hans frihed og æres Consservation, hvor fore der om
saaledes blef
afsagt
Hans
Meehuus, som hafver stefnt Madtz Synstabøe her for Retten for en deel Fisk det
qvindfolk Marite Hans datter for 2 aars tide siden skall have baaren i hans
huus, sam/m/e Sag er nu saaledes i mellem parterne afhandlet, at Hans siger sig
icke at have haftt skiel at stefne Madtz Synstabøe for saadan Handling, {med}
men bad Madtz for sam/m/e aarsage icke at ville tenke der paa, hvor med Madtz
var tilfredtz og fornøyet, og de paa begge sider gafve hin anden deris hender,
eftter dags at ville vere Venner Saa
bliver sam/m/e Sag ogsaa af ingen Verdj, og bør Madtz Synstabøe at vere frj for
ald eftter talle og Mistanke i den/n/e Sag, saa at sam/m/e stefnemaal ej skall
kom/m/e ha/nnem/ eller hans huus till nogen æres forkleining, omkostningen ophefves paa begge sider
Hans
Meehuus hafde ladet stefne Sirj Synstabøe for skields ord paa hans qvinde Karj
Jacobus d: Piil, der fore at lide eftter Lougen, hafde og ladet stefne till Vidne Jon
Axselsen tiener Kasper Synstabøe
Vaagen saa og Jon Gundersen Nortun,
Niels og Peder ibd: Elj Jons datter till huus paa Synstabøe, og Ingebor Axsels
datter Gietung,
Madtz Synstabøe møtte tillige med sin Søster
Sirj Synstabøe, og negtede ganske indted at have talt Hans Meehuuses qvinde
till wanære, begierede at det maatte hende over bevises
Jon Axselsen Synstabøe waagen eftter giorte
Eed vidnede at nestleden aar da Kornet blef indhøsted stod hand paa Ageren paa Synstabøe, og som
hand hørte at der var skienderj
1713:
213
i
mellem Folkene paa ageren gik hand der
hen og vilde høre hvad paa ferde var, \og/ da hand kom der hen, hørde hand at
der var trette i mellem Karj Meehuus og Sirj Synstabøe om [en] deel smaler, som
skulle have voren gaaet over dend andens bøe, da sagde Karj till Sirj du est en Landstryger Tæfve, og en alle Mands
Hore, og der for uden kaldede Madtz Synstabøes Koene en Pulver Hex og en turre
skraa, og der med tog Karj op sin Spade som hun hafde paa ageren, og truede
Sirj Synstabøe men ej saag hun slog
hende, ellers viste hand ike meere at
vidne,
Madtz Synstabøe hafde Contra Citerit Hans
Meehus i den/n/e Sag for adskillige ord og skiels maal {af} som Hanses qvinde
har talt mod hans qvinde og hans Søster Sirj,
Peder Nortun eftter giorte Eed vidnede at
nest leden Høst da de tog deris Koren i huus, da stod hand og terskede og Madtz kom till ha/nnem/ og Niels Nortun,
og bad gaa med sig till Meehuus, de
spurte hvad hand vilde der, hand svarede
ieg vill ikun talle med Hans Meehuusis qvinde et par ord, og de gick med
der hen og Moses!! (Mases/Madtzes) Søn
Bent fulde med, og da de kom i stuen hos Hans Meehuus, da sad hans!! (Hans) og
hans qvinde og fik Mad, da tilspurte Madtz Karj om hun vilde staa ved sine ord
som hun har talt i dag om hans qvinde og hans Søster Sirj, Karj svarede der till at hun har ike talt
noget om De/nnem/ da svarede Bent
Madtzen, jo du har kaldet min Moder for
en skielm, da svarede hun du skall have løyet som en skielm, og der hos
sagde at Madtz war en Fuxsvanser
Jon Nortun eftter giorte Eed vidnede at hand
sam/m/e tid som dette skielderj skiede
stod paa sin laave og terskeede, og hand hørte et stort skienderj paa
ageren, og hand gik ud, og saag at Hans Meehuus gik fra Karj Meehuus og Sirj
Synstabøe, Videre viste hand ike at
vidne,
1713:
213b
Elj Jons datter og Ingebor Axsels datter
møtte ike men Hans Meehuus forklarede at
Elj Jons datter icke kand vidne andet end allene saag at Hans gick fra dem af
ageren, og ej Videre,
ellers begierede parterne at med Sagen nu
maatte faa endskab, saa som Hans wedstod hvis talt er, forklarede at ordene er
talt af hans qvinde udj en øfver flødig hastighed hvilket hun siden fortryder, og bad der fore
paa hendes Veigne om forladelse,
Madtz var her med paa sin qvindes Veigne
fornøyet allene begierede Dom at vere
frj for saadan paasagn og paastod
omkostning,
afsagt
Eftterdj
Parterne paa begge sider er Dom begierende uden Videre opsettelse, alt fordj
saadan deris mellem werende stridigheder kunde faa en Ende, Saa afsiges i
den/n/e Sag saaledes, Hans Meehuus til deels tilstaar at hans qvinde Karj
Jocombs datter Piil har i sin hastmodighed talt en deel ord till Madtz
Synstabøes qvinde og Sirj Synstabøe, hvilke hendes ære og lempe for nær er
anrørende, en deel ogsaa hende med Vidne ofver bevises, Hans Meehuus og nu her for Retten har bedet
Madtz Synstabøe og hans Søsterj!! Sirj Sønstabøe for saadan aarsage om
forladelse, siger ike i nogen maade andet med de/nnem/ begge enten Madtz Self, hans qvinde eller Madtz Synstabøes Søster andet at vide
end alt det som ærligt er, og det sam/m/e bekreftter og Rekte sin haand fra sig baade till Madtz
self og hans Søster, i forhaabning de der med skulle vere fornøyet, hvilket
Madtz ike ville imodtage, allene paastaar at hand tillige med huustru og Søster
bør vere ærlige og for saadane paasagn og unde ord og tilleg frj Kiendt, Saa afsiges i den/n/e Sag saaledes, at
eftterdj {Madtz} Hans Meehus offentlig for Retten har vedstaaen og frj villig
bekiender at hvad ord hans qvinde har tallet, ikun
1713:
214
er
skeed af u-besindig hastighed, og hun till saadane ord og talle ej har haftt
nogen skiell eller føye, og der fore bedet at Madtz ha/nnem/ ej saadane ord
ville Regne till unde, Saa bør og hvis ord som Karj Meehuus om Madtz Synstabøe
self, hans qvinde eller Søster Sirj, talt haver
icke at vere af nogen Verdj, og bør sam/m/e ord ej at kom/m/e nogen af
de/nnem/ till Ringeste æris forkleining, enten paa de/nnem/ eller deris gode
Nafn og Røgte, men ordene at vere som u-talte i alle maader, og bør Hans
Meehuus at give de/nnem/ sambtlig i foraarsagede omkostning 2 Mrk: 8 s: og det inden 15ten dage under excecution eftter
Lougen, og som parterne self godvillig har indgaaet for Retten at dend som
eftterdags giver aarsage till widere saadan Clam/m/erj eller lader sig finde i
saadan skelderj, bør for uden widere straf, ogsaa at give till de Fattige i
sognet 3 Voger Meel, saa bør og saadan deris forligelse at holdes, og dend som
sig Videre i saa fald lader finde
sam/m/e Meel till Fattige at betalle, under adfer eftter hvis da Kiendes
kand,
Arne
Notteland har ladet Citere Elling Grønaas for en part i Skaattingens Laxsevaag som Elling i lang tid brugt haver, med
formoding at hand bør betalle ha/nnem/ for saa vit hand der udj eier aarlig Landslot, eller og overlevere
Laxsevogen ha/nnem/ till brugs saa lenge hand dend er Eiende,
Elling Grønaas møtte ike ej heller nogen paa hans Veigne
Lensmanden og skafferen Jens Notteland
hiemlede at hand louglig er Citerit, men som Manden i midlertid Ved døden er
afgangen saa møder Enken den/n/e sinde
ike hvor fore Sagen beroer till neste
ting
Dend
opsatte Sag i mellem Olle Staveland og Matis Sortland
1713:
214b
Contra
Hans Meehuus og Jon Nortun om det skud Hagl
som fra forige ting til nu blef optagen, og møtte nu begge baade Hans Meehuus og Jon Nortun, till Sagen
at svare, og forklarede baade Hans Meehuus og Jon Nortun at de var Loser paa et
skib som laag i Rønnesund(?) og paa
sam/m/e skib var og en borger af Bergen Ved Nafn Albregt Nevermand, og en dag
begierede sam/m/e Albregt Nefvermand at hand vilde Roe ud paa skytterj eftter
fugl, og de foer med ha/nnem/ og tillige
med ha/nnem/ styre Manden paa skibet, som de ike hved hvad hand heder, og som
de kom ud i øyerne, da kom en baad Roende
hvor paa desse 2de Mend var
Nemblig {Hans Meehuus og Hans} Olle Staveland og Matias Sortland, og de
bad dem at de vilde Roe till sam/m/e baad
saa som de vilde kiøbe dem en Ret fisk, men de Rode fra dem, og
skipperen sagde till Styremanden skrem
dem med et skud, og styre Manden skiød, men enten hand skiød langt fra eller
nær hos dem ved {hand} de icke, hvor paa
de gierne vill aflegge deris Eed,
Olle Staveland og Matis Sortland formente at
som de Roede eftter dem og skiød, de da og bør svare der til,
afsagt,
eftterdj
at Albregt Nevermand i Bergen beskyldes for dette skud, saa beroer med Sagen
till hand louglig stefnt vorder, og skall da gaaes i Sagen hvis ret er.
Hans
Kiegse hafde ladet stefne Roal Eegeland formedelst hand med ha/nnem/ skall have
fanget en qveite, og Roal tog ald qveiten og inted vilde betale enten af
qveiten eller nogen betalling, formodede der fore at Roal bør …….. (her var det visst ikkje meir i denne saka)
Willum
Øckelands waagen hafde ladet for Retten indkalde Chrestopher Habbestad, Mons
Siøvold, Olle ibd; og Anders Larsen
Nesse, Tosten Økeland, Jon Økeland, till at forklare om hand nu i 2de aars tid
har brugt Ringeste Handling enten udj en eller anden maade, till spurte og den ganske Almue paa tinget om
de andet kand sige end at hand bruger
1713:
215
ingen
handling,
Almuen svarede at de ved og mange gang har erfaret at Willum Øckelands Vaagen nu i toe aars tid
ike har brugt nogen handling, tj mange af de/nnem/ har kom/m/et till ha/nnem/ i
den/n/e bemelte tid, og hand ej har haftt at selge enten taabak, Salt eller
nogen anden ware, hans Naboer desse for benefnte Mend svarede serlig her till, at de nok weed Eed
kand testere at Willum nu i toe aars tid ike har brugt Ringeste handling hvilke de weed Eed kand [og] vill
testere, hvor paa Willum Øckelands
Vaagen war tings Vidne begierende,
Hr:
Falcker Smidt paa Egne og sin werFader Hr: Jonas Olsens Veigne haver ladet
stefne Knud Ifversen paa Sørhuglen for at levere till bagers dend bøxsell paa
Huglen som \hand/ eftter forige og der om giorte forEening bør fra sig legge,
med widere som sam/m/e Contract indeholder
Knud Iversen blef paaraabt men ej møtte, ej
heller nogen paa hans Veigne,
Lensmanden Næll Hysingstad hiemlede Ved Eed
at hand tillige med Olle øfre Rom/m/etvet louglig haver Citerit Knud Iversen i
den/n/e Sag, og at de tallede sam/m/e gang med Knud Iversens Kone, hvor fore hannem paalegges till neste ting at
møde,
Dend
Sag i mellem Jon Ertzland og opsiderne paa Halderager, for dend paastefnte
skougehugster i Ertzlands skoug, begge
Mendene møtte Nemblig Jon Pedersen og Jon
Helgesen møtte og vedstod at have hugget
i skougen 8 trær hver 4 støker, blef forEenede med Jon Ertzland at skulle
give ha/nnem/ for desse 8 trer 4 Mrk: danske, og udj omkostning 1 Mrk:
danske, hvor ved de paa alle sider vare
Vell tilfredtz og fornøyede, og bør de sam/m/e deris forpligt at eftter kom/m/e
inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Jon
Ertzland hafde og ladet stefne Mattes og Teran Sortland for skouge hugster i
hans Mark, med formoding de der fore bør lide eftter Lougen,
1713:
215b
Matias og Tieran Sortland møtte og vedstod at
have hugget i skougen, og bad om forladelse
laavede at tage sig vare for saadan hugster, og blef de i lige maade med
Jon Ersland forEenede at de skulle give en hver for sig baade i skougeskade og
omkostning 3 Mrk: hvor med Sagen ogsaa i
mellem de/nnem/ ophefves
Daniel
Berøen og hans Søn Stephen Danielsen hafde ladet stefne Marite Hans datter for
en deel ord hun skall have talt om de/nnem/
der fore at lide og undgielde eftter Lougen, till Vidne hafde de og ladet stefne Gabriel
Alsvaag, Ingebor Kaalbens datter till
huus hos Olle Alsvaag, og Olle Alsvaags qvinde {E} Ane Eriks datter,
parterne møtte paa alle sider saa og de 2de Vidner Gabriel Alsvaag og Inga
Kaalbens datter
Gabriel {Olsen} Alsvaag wed Eed vidnede at
nestleden Som/m/er paa Alsvaag var denne Marite Hans datter der til stede, og
sad udj deris Ildhuus, da hørte hand at Marite sagde at Stephen Berøen hafde
nedskaaren Endre Berøen som hafde hengt sig self og drog ham til Søes, da svarede Ane Eriks datter der till war du med da, men hun svarede war icke Fa\n/den med saa var hun icke med, hun Miøll stopper icke
alle dem som det har sagt,
Inga Ols datter eftter giorte Eed widnede, at
hun og nest avigte Som/m/er eftter Sangt Hans dag var Marite Hans datter paa
Alsvaag udj Olle Alsvogs Ildhus da sad
og hun tillige med Olle Alsvogs qvinde der inde, da fortalte Marte hvorledes Stephen Daniels:
hafde ned løst Endre Berøen som hang i
sit Stabur og drog ham till Søes og drog skonene der af ham og kaste ham \paa/
Søen for et berg, og lod ham saa Ræcke
Olle Alsvaags qvinde spurte hende om hun var med men hun svarede Var icke Fanden med saa var hun icke med, widere ved hun ike at vidne,
Ane Eriks datter møtte icke, men Olle hendes Mand
forklarede at hun var svag \og/
der fore ej den/n/e
1713:
216
sinde
kunde møde,
Marite Hans datter møtte og vedstod at hun
har talt desse ord af sin daarlighed, beklagede sig at vere underlig i sit
hofvet og icke ved self hvad hun siger, og dette tilfalde har hun haftt alt
siden hendes Fader døde, bad om forladelse og bad gud bedre sig, beklagede ellers sin Fattigdom og
Eelendighed, lovede aldrig meere at lade sig findes i saadan daarlighed meere,
Almuen testerede med hende at hun er et
Fattigt Meniske der ej meere er eiende
end de gl: Kleder hun gaar udj
Daniel Berøen og Stephen Danielsen paastod
Dom at Marite Hans datter bør straffes for saadan løgn og paasagn
afsagt
Eftterdj
at Marite {Ols} \Hans/ datter Self for Retten tillstaar, saa og med widner over
bevises at hafve talt nogle graave og u-tilbørlige ord, i mod Stephen Danielsen
Berøen, og hannem beskyldet for u-sandferdig gierning, hvilken hverken ha/nnem/
eller nogen anden hans lige anstaar,
Marite {Ols} \Hans/ datter og nu for Retten offentlig bekiender till
saadan snak og talle ej at have haftt nogen Føye eller adgang, bad om
forladelse lovede aldrig meere sig i
saadan u-tilbørlige ord at lade finde,
saa bør og saadan hendes u-bevislige og u-tilbørlige ord, ej at kom/m/e
enten Daniel i Berøen, eller Stephen Daniels: till ringeste wanære eller æris
forkleining, i nogen maade, Men Marite Hans datter som indted er Eiende at bøde med bør straffes i Fengsell paa wand og brød i 3:
uger, og betalle i foraarsagede omkostning till
1713:
216b
Citanterne
2 Mrk: 8 s: alt inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen,
Hans
Kloker till Findaas hafde ladet stefne Anders Tormosetter for Aaboed paa
gaarden som da skifttet stod eftter dend
forige Kloker Hendrik hvis datter Anders
Tormosetter haver till Egte, med formodning hand bør betalle hvis da paalagt
var nemblig 7 rdr:
Anders Tormosetter møtte og forklarede at
hand har forbedret huusene siden skifttet stod eftter hans werFader Hendrik
Kloker, og naar det bliver louglig siunet
skall fornehmes at Aaboeden som udlagt blef og ham till kom at
Reparere er paa huusene anvent,
formodede der fore at vere frj for Klokers tiltalle,
afsagt
Huusene
paa SaxsEide bør først af u-Villige Mend siunis og besigtiges, at der kand fornehmes
hvad Anders Tormosetter siden skifttet eftter Sl: Hendrik Kloker holden er, har
{paa} forbedret og naar det skeer skall her om Kiendes hvis Rett er
Dend
opsatte Sag i mellem Claus Ross i Bergen og Willum Svensen Øckelands Vaagen,
angaaende dend fordrende gield eftter før i Rette lagde Revers som fra forige ting till nu er opsatt, og
møtte nu atter i Rette paa Claus Rosses Veigne Lensmanden Næll Hysingstad som Sagen i Rette Eskede till Doms,
Willum Svensen Øckelands Vaagen møtte og self
i Rette wedstod sam/m/e gield baade eftter Reversens formeld og dend opførte
taabakes Reigning at vere skyldig sagde
sig ike penge i den/n/e tid at vere Eiende, erbød sig gierne at Claus Ross
maatte udj hans huus søge sin fornøyelig betalling
1713:
217
Lensmanden paa Claus Rosses Veigne paastod en
Endelig Dom i Sagen, saa Vell for dend fordrende gield som for foraarsagede omkostning, og som parterne ej Videre hafde at frem
føre blef i Sagen saaledes
forafskediget,
Som
i Retten fremlegges Willum Svensen Øckelands Waagens Revers dat: Bergen dend
24: octobr: 1711 lydende paa Capital 40
rdr: 1 Mrk: 8 s: hvilcke hand og self
tilstaar, i ligemaade till Claus Ros at
vere skyldig for taabak 3 rdr: 1 Mrk: 2 s:
hvilcke giør tillsam/m/en udj alt 43 rdr: 2 Mrk: 10 s: Saa bør Willum Svensen sam/m/e penge till Sr:
Claus Ross inden 15ten dage betalle
tillige med foraarsagede omkostning 2 rdr: alt under adfer eftter Lougen,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Willum Svensen i Økelands Waagen for Resterende dagskatt
10 rdr: 39 s: hvilcke dagskatt Ved
Millitair Excecution blef udsøgt, men som Willum Svensen da ingen penge
hafde lod exceqverene sig nøye med
forsikring nemblig en Jern Kakelofn og
en Sexrings baad, hvilke alt blef i Willum Svensens eget Eie og forvaring,
paastod der fore Dom till betalling,
Willum Svensen møtte og forklarede ike at Eie
saa meget, at kunde give saa stor dagskatt, formodede der fore at vere frj
Fogden paastod Dom till betalling,
afsagt
Willum
Øckelands Waagen bør inden
1713:
217b
15ten
dage at betalle dend fordrende aller Naadigste paabudne dagskatt 10 rdr: 6
s: og det inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Maren Svens datter Øckelands Vaagen for Leiermaal
med David Andersen, der fore at bøde eftter Lougen
hendes Fader Willum Svensen og hendes Moder
møtte till Sagen at svare, og vedstod at hendes datter er bleven besaavet af
David {Andersen} Hansen men Daniel
Hansens Fader Hans Kloker war tilstede, og sagde at hans Søn David icke er
Fader till hendes barn, begierede at med Sagen till Waartinget maatte
beroe at hans Søn kand møde og svare for
sig, forklarede at bemelte hans Søn nu icke er stefnt,
og tilstod Lensmanden ej at have stefnt David
Hansen den/n/e gang, hvor fore Sagen til
neste ting beroer at David kand møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er
Publicerit
Hendriks Piils udgifne Testemente till hans Kieriste Gresselle Forbus, paa sin
Halve Hofvedlaad eftter hans død,
sam/m/e bref dat: Folgerøen dend 15 Aug: 1713:
Olle
Olsen Nordhuglen og Anders Larsen ibd:
Axsel Eskeland, Størk Hougland, Morten Lund Mands Verket, Erick
ibd: Henie Rometvet, og Sæbiørn
Øckeland, blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene,
Jon
Brandvig og {Olle} Johanes Olsen Nordhuglen blef befallet at Reise till
Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,
Dend
17: Novembr: {betalt} blef holden almindelig Høsteting paa Windenes for Waags
Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden
Sallamon Windenes med eftter skrefne
Lougrett Arne Østevold, Mickel Hilde,
Niels Dybevaagen Arent
1713:
218
Meelingen,
Olle Hougland, Lars Skaar, Halvor Hilde og Halvor Rabben, sambt Almue fleere
som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerit,
Publicerit
BisCopen Mag: Niels Smeds udgifne bøxsel seddel till Monss: Bent Oldrick paa
Wester Bagholmens grund, dat: 6: Febr: 1712
Publicerit
Matias Ellingsens udstede bøxsel seddel till Chrestopher Johansen paa 3de
Spansteiger Jord udj dend gaard Fagerbacke
dat: 28de Septembr: 1713:
Mag:
Hans Abel, Sogne Prest till Tysnæs hafde
ladet stefne Lars Rølland for medelst hand nest avigte Som/m/er udj et brølup
paa Wæ hafver kiøbt hos ha/nnem/ en gaard kaldes Ulverager og en gaard kaldes Breisteeg begge liggende i Fiere skibrede, Ulverager
skylder aarlig Landskyld med bøxsell Sm:
4 Løber og 3 W: Koren, for penge 126 rdr:
og Breisteg aarlig med bøxsel ½
Løb Sm: og 1 W: Koren for penge 34
rdr; og som hand siden har Mindet ham
paa sam/m/e penge i mod skiødes levering, saa har Lars Rølland, villet undskapt
sig for sam/m/e Kiøb, endog hand da straxst betalte paa Haanden paa begge
gaarders Kiøb 1 rdr: 3 Mrk: formodede og
paastod der fore at Manden bør til Kiendes sam/m/e penge at betalle og sit Kiøb
at holde, hafde og ladet stefne till
Vidne her om Klokeren Hans GrøtEide og Hans Wee, sambt og Jon ibd: og indleverede der hos sin skrefttlige
stefning dat: 13 octobr: 1713:
Mag: Hans Abel møtte self saa og Lars Rødland, af Vidnerne indfant sig Klokeren Hans
GrødEide og Jon Wee,
eftter lang mellem handling i mellem parterne
blefve de paa begge sider forEenede at Lars Rødland skall betale till Mag: Hans
Abel for begge desse benefnte gaarder Ulfverager og Breisteeg tillsam/m/en 135
rdr: og der [paa]?
1713:
218b
gave
de for Retten hver andre deris hender, og ophæfvede de i mellem hin anden ald
widere pretentioner, saa at naar skiødet af Mag: Hans Abel leveres skall Lars Rølland give desse 135 rdr: eller og for dennem stille Mag: Hans Abel
forsikring, dog hvad sig dette aars skatter af desse 2de gaarder angaar, da
betaler Mag: Hans Abel dem, og igien dette aar annam/m/er af opsiderne dette
aars Rettighed og Landskyld, men siden skall Lars Rølland baade oppeberge ald
dend Rettighed af gaarderne gives bør, og betalle hvis Kongl: skatter der af
paabydes, hvor med de paa begge sider vare tilfreds [og] fornøyede,
Publicerit
Hr: Otte Fredrich Worbergs udstede bøxsel seddel till Niels Sæbiørnsen paa 1 ½
spansteig udj dend gaard Wasnes, dat: 22 Decembr: 1712:
Maren Sl: Mickel Uldrecks hafde ladet stefne Rasmus Stangeland for at
fløtte af grunden paa Stangeland saa som
hand er en Huusmand og ej har fested nogen gaard eller grund, saa og at lide
for de ord hand har talt da hun krevede ham for noget hand hende var skyldig,
der fore at lide, sambt og till at betalle hvis hand hende skyldig er tillige
med omkostning,
Rasmus Stangeland møtte icke ej heller nogen paa hans Veigne,
Arne og Chrestopher Østevold hiemlede Ved Eed
at hand louglig er Citerit, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at
møde
Maren Sl: Mickel Oldreks hafde ladet stefne Olle Sæbiørnsen Drivenes
for en deel hand hende skyldig er
Nemblig 4 rdr: 4 Mrk: 4 s: med
formoding hand maatte til Kiendes at betalle tillige med omkostning,
Olle Sæbiørnsen Drivenes møtte ike, ej heller
nogen paa hans Veigne,
Arne Østevold og Chrestopher ibd: hiemlede
Ved Eed at hand louglig var Citerit,
hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde
Maren Sl: Mickel Oldrecks hafde ladet stefne Rasmus Eegholmen for gield
for baargede Varer Nemblig 43 rdr: 1
Mrk: 15 s: med paastand Dom till
betalling
1713:
219
Rasmus Egholmen møtte og vedstod sam/m/e
gield till Maren Sl: Mickel Oldreks at vere skyldig, bad om Delation, indleverede i Retten {forp} forteignelse paa
en deel Løsøre som hand till hende for sam/m/e gield vill sette i forsikring,
sam/m/e seddel var under teignet med hans boemerke, som hand for Retten
tilstod,
Lensmanden paa Maren i Bagholmens Veigne
paastod Dom,
afsagt,
Eftterdj
Rasmus Egholmen godvillig tilstaar at vere skyldig till Maren Sl: Mikel Oldricks for borgede ware penge 43 rdr: 1 Mrk: 15 s: saa bør hand sam/m/e penge inden 15ten dage
till hende betale under excecution eftter Lougen,
Maren Sl: Mickel Uldreks hafde ladet stefne Baar Drivenes for borgede
ware 53 rdr: 3 Mrk: 15 s: med paastand Dom till betalling
Baar Driveneses qvinde Chrestj Niels datter
møtte og vedstod gielden og indleverede
en seddel paa en deel af hans Eiende Midler
som hand stiller for sam/m/e gield
hende till forsikring, begierede
Dilation, saa vill hand strefve med tiden sam/m/e gield at betale
Lensmanden paa Maren Sl: Mickel Oldriks Veigne paastod Dom till betalling,
afsagt
som
Baar Driveneses qvinde her for Retten tillstaar at vere skyldig till Sl: Mickel
Oldreks Enke Maren Bentz Datter for Borgede ware penge 53 rdr: 3 Mrk: 15 s: saa till findes hand sam/m/e penge till hende
inden 15ten dage at betale under adfer eftter Lougen,
1713:
219b
Maren Sl: Mickel Oldricks hafde ladet stefne Vinsens Backe for 3 rdr:
Aaboed som hand hafver annamet udleg fore eftter Sl: Olle Backe, det at betalle
Winsens Backe møtte icke ej heller nogen paa hans weigne
Casten Wiigen forklarede at hand tillige med
Jon Buusesundet louglig hafde indstefnt Winsens Backe, men som Jon Busesundet
icke møtte, saa beroer med Sagen till Videre stefnemaal,
Olle
Larsen og Erick Larsen Stangeland blef befallet at Reise till Lougtinget at
aflegge sin LougrettesEed,
Dend
Sag i mellem Rasmus Eegholmen Contra Jørgen Møgster, som fra forige ting blef
opsatt blef paa raabt, men ingen af
parterne indfant sig dend at procedere,
hvor fore dend beroer till Videre Stefnemaal,
der
eftter blef foretagen dagskattens ligning
og blef der till antagen eftterskrefne Mend nemlig
Arne ØsteVold, Mickel Hilde, Olle Aarskog, Halvor Rabben, Niels Dybevaag
og Lars Skaar, de andre 6: ere
desse Arent Meeling, Olle Hougland, Jens
Rødland, Johanes Tvette Knud Uglenes og
Halvor Hilde hvilke alle en hver i sær
aflagde deris Eed, Retferdelig at ville ligne, hvor paa ligningen blef fore
tagen \og/ fuldendet,
Dend
20: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Nedre HomelVig for Opdals
skibredes Almue oververende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen Bunde Lensmanden
Gunder Ambland, med eftterskrefne Lougrett, Gunder Ambland, Peder Ersvær,
Anders Landerøen, Niels Haaland, Mickel Opdall, Jørgen Kongsvig, Arne Hillisvig,
\og/ Ørien Flyensfær sambt Almue fleere
som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerit,
Publicerit
Stifttskriveren Hans Hids udstede bøxsel
1713:
220
seddel
till Anders Reinholtzen paa dend gaard Refskaar
Tysnes Kierke till hørende
skylder aarlig Landskyld 18 Mrk: Sm:
dat: 5 Januarj 1713
Dend
opsatte Sag angaaende det Leiermaal imellem Peder øfre Dalland og det
qvindfolck Karj Mons datter, som fra forige ting till nu blef opsett, blef nu
atter paaraabt, og møtte Peder, men
qvindfolket er siden paa barselseng bort død,
og blef af dend ganske Almue berettet at sam/m/e qvindfolck war saa
Fattig at hun betlede sit brød, og der fore ej siden det aller Ringeste sig
eftterlat, enten till bøders betalling eller andet
Peder Dalland sagde i ligemaade slet indted
till bøder at Eie, bad om en lemfeldig Dom,
Kongl: May: Foget tilspurte Almuen hvad Peder
Dalland kand vere Eiende, dend ganske
Almue der till svarede at denne Peder øfre Dalland eier ej det aller Ringeste uden de gl: Kleder hand gaar udj, og som hand
icke heller er saa fresk at hand wed arbeide sit brød kand fortiene, saa gaar
hand og mesten alle tider om bøygden at betle, saa de nok weed, at hand ej
noget i Ringeste maader till bøders betalling er Eiende,
Kongl: May: Foget satte i Rette at hand bør
for sit begangne Leiermaal straffes paa Kroppen, og der om var Dom begierende
afsagt,
Eftterdj
der befindes at Peder øfre Dalland har beganget Leiermaal med det nu afdøde
qvindfolk Karj Mons Datter, og hand indted till bøders betalling er Eiende, saa
bør hand at straffes paa Kroppen med wand og brød i fengsel i 6 uger.
1713:
220b
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Marite Peders datter boende paa Haaland, der er giftt med en
Soldat Endre Johansen, og nu borte i deris May: tieniste, for begangne
Leiermaal i sam/m/e hendes Egteskab med
en Reserve Soldat Ved Nafn Mickell Andersen Landerøen der fore at bøde eftter sin yderste formue hafde og ladet stefne bemelte Reserve Soldat
till wedermele,
Paa Marite Peders datters Veigne møtte hendes
Fader Peder Løkham/m/er, vedstod saadan sin datters begangne forseelse,
beklagede hendes daarlighed, bad gud bedre baade ham og hende Self, formodede
og begierede en lemfeldig Dom
paa Soldatten Mikel Andersens Veigne, møtte
hans Fader Anders Landerøen, wedstod i lige maade sin Søns forseelse berettede at sam/m/e hans Søn nu i desse dage
er ogsaa afreist i deris May: tieniste, saa som hand paa seenist holdende
Complitering der till blef udnefnt, formodede at eftterdj hand er Soldat, og
dette er det første Leiermaal, hand da for bøder at betale maatte blive
forskaanet,
Kongl: May: Foget indlefverede udj Retten en
Registering holden hos før benefnte {det} \dend/ indstefnte qvinde Marite
Peders datter Haaland, dat: 2den 8br: nest leden, hvor eftter hand paastod Dom
til bøder eftter hendes yderste formue,
hendes Fader Peder Løkham/m/er formente at
eftter dj hendes formue ickun er Ringe
hun da ej heller till nogen store bøder kand Kiendes, beklagede endnu
saadan hendes daarlighed og bad om en
lemfeldig Dom,
1713:
221
[afsagt]
Eftterdj der befindes at Marite Peders datter
Haaland udj sit Egteskab, og i sin Egte Mands fraverelse har begaaet Leiermaal
med dend Reserve Soldatt Mickell Andersen Landerøen saa bør hun for saadan sin begangne forseelse
at bøde till deris May: eftter indlagde Registerings formeld af sin yderste
formue, som er udj penge 6 rdr: 3 Mrk: 15 s:
og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, hvad sig dend Reserve Soldat Mickel Andersen
Landerøen angaar, da som dette Leiermaal er det første, saa bliver hand for
bøder eftter deris May: aller Naadigste Forordning frj
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Inger Ellings datter Singelstad som er giftt med en Soldat der nu er borte i
deris May: tieniste forreist Ved Nafn
Jørgen Ellingsen, formedelst hun i midlertid sig med Leiermaal forseet haver
Med en anden dreng Ved Nafn Hans Mortensen
der er med bemelte hendes Mand fulde Sødskende børn, med formodning hun
ej allene bør bøde af yderste formue, men end og at udstaa Videre straf eftter
deris May: Loug, hafde og ladet stefne
før benefnte dreng Hans Mortensen baade till bøder at betalle, og widere straf
at udstaa, indleverede der hos en
Registering holden hos bemelte qvinde dend 2dend octobr: nest avigt,
dend benefnte Hans Mortensen møtte og vedstod
sin forseelse sagde sig indted det aller
ringeste at Eie till bøders betalling, wedstod og at vere fulde Sødskende barn
med dend borte verende Mand Jørgen Ellingsen, bad gud bedre sin store
[forseelse]?
1713:
221b
Fogden till spurte Almuen hvad den/n/e Hans
Mortensen haver till bøders betalling, men de alle svarede at hand slet indted
er Eiende, hans Moder er en Fattig qvinde der aldeelis icke heller noget eier,
saa at hand till bøders betalling slet indted haver,
dend indstefnte qvinde Ingerj Ellings datter
møtte icke ej heller nogen paa hendes
Veigne, men af Sallamon Sollem som boer
nest Ved hende, blef berettet, at hun nu nylig er kom/m/en i barselseng, og der
fore ej kunde møde, wiste ellers ike Videre for hende at svare, uden hun
begierede opsettelse i Sagen til første ting
afsagt,
Sagen
beroer till førstholdende ting, hvor da Ingerj Ellings datter haver at møde
till denne Sag at svare, og skall saa gaaes hvis ret er.
Knud
SørEide hafde ladet stefne Biørn Nesse for Huusenes brøst feldighed paa
SørEide, som hand frafløtte, med formodning hand der fore bør svare og
betalle, indleverede der hos en
besigtelse, som bedrager sig till 12 rdr: 5 Mrk: 3 s:
Biørn Nesse møtte og her til svarede at Knud
har beholdet en liden Røgstue paa gaarden for 5 rdr: ha/nnem/ self til hørende hvor paa hand har faaet 1 rdr: Rester 4 rdr: og bleve parterne for Retten forEenede at
Biørn skall give ham for uden de 4 rdr:
som Rester paa dend kiøbte stue 7 rdr: hvor med de paa begge sider vare
fornøyede og bør saadan deris forEening
at holdes
Jørgen
Stølle hafde ladet stefne Olle Meevattne for en børse hand ha/nnem/ har laant,
som skall vere synderskiøt, og der fore formoder at faa betalling
1713:
222
saaledes
som dend ha/nnem/ kosted haver nemblig 1
rdr:
Olle Meevatne møtte tillige med sin dreng
Hans Jonsen, som børsen har sønder skiøt, og frem viste Olle Mevatne
børsen som var i synder et støke som
gick af børsen, hvilcket war saaledes at der af lettelig kunde seeis at bøssen
lenge till foren har haftt brøstfeldighed, saa at det icke er Olle Meevattnes
skyld i nogen maade,
Jørgen Stølle paastod at Olle Meevattne bør
betalle ha/nnem/ børsen, og forklarede at have kiøbt dend af Hans Helleland, og
ej alt siden som nu er et aar siden har skiøt et skud med hende, formodede der
fore at børsen ha/nnem/ af en af parterne maatte betalles,
afsagt
Som
dend paastefnte bøsse her i Retten frem vises, og klarlig seeis at dend af gl:
tid har haftt en brøst og skavanck, saa at Olle Meewattne eller hans dreng icke
er aarsage i bemelte bøsses synder gaaelse, saa bliver Olle Meevatne frj for
sam/m/e bøsse at betalle, men Jørgen Stølle bør dend saadan som dend nu er tillbage at annam/m/e, og søge sin Regres hos
dend som ha/nnem/ bøssen solt haver, saa frembt hand siunis, der till at have
nogen adgang,
dend
opsatte Sag i mellem Ane Johans datter og Johanes Giersvig sambt Axsell Ertzvær
om den Koe som før er paastefnt, og møtte nu begge parter og blefve forEenede at de skulle skaffe hende
till waaren en ung Koe, og der for uden give hende for dend Resterende Koe leie
i 4 aar, 3 Mrk:, hvor paa de ragte hin anden deris hender,
Johanes
Hansen Flyensfær og Jacob Unnerem blef befallet at Reise till Lougtinget at
aflegge sin LougrettesEed
1713:
222b
der
eftter blef de 12 Mend udnefnt, som dagskatten skulle ligne, Nemblig de 6 beste
Gunder Ambland, Hans Møklestad, Biørn Nesse, Mickel Siurs: Opdal, Anders
Landerøen Øren!! (Ørien) Flyensfær, de 6: andre
Arne Hillis Vig, Mickel Knudsen Opdall, Peder Ersvær, Siur Toe, Jørgen
Kongsvig og Niels Haaland hvor eftter
Ligningen blef fore tagen og fuldEndet,
Dend
11te Decembr: og eftter følgende dend 12
dito blef holden almindelig Høsteting
paa Siøe!! (Sioe) for SkaaneVigs, Etne og Fielbergs Skibreders Halsnøe Closters
Almue, oververende Forvalteren Sr: Miltzou med eftterskrefne Lougrett, Johanes
Sioe, Claus Sættre, Knud Sæbøe, Mogens Toftte, Johanes Matre, Adskild Mattre,
Chrestopher Hillisdal, \og/ Jon Wattendal
sambt Almue fleere som tinget søgte
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Moderation udj dend før paabudne dagskatt,
dat: 31: octobr: Ao: 1713:
Forvalteren
Sr: Hendrick Miltzou till Spurte Almuen paa tinget om dennem ej Vitterligt er
at indverende aar her \i/ Skaanevigs Skibrede ligger øde udj Bouge 1 pd: 12
Mrk: Sm: Halsnøe Closter til hørende,
hvor af ingen skatter till deris May: betales
ej heller nogen Landskyld, Leding eller anden Rettighed, till ha/nnem/
ydes,
Almuen der till svarede, at det dennem nok
som Vitterligt er, \at/ sam/m/e halve Løb Smørs leie i Halsnøe Closters gaard
Bouge dette indverende aar som forige aar ligger øde af ingen bruges eller besides, saa ingen
findes som der af till deris May: nogen skatter betalles, ej heller till
Forwalteren nogen Landskyld, Leeding eller anden Rettighed ydes,
dette begierede Monss: Miltzou at maatte
indføris
1713:
223
Endnu
till Spurte Forwalteren Almuen af Etne og Fielbergs skibreder om dennem ej Vitterligt
er, at eftterskrefne gaarder Halsnøe Closter tilhørende indVerende aar ligger øde og af ingen bruges
eller besides, saa ingen findes som der af nogen skatter eller Rettigheder
betalles, saa som Egeland 1 pd: Sm:
Frettes udlade 1 pd: 6 Mrk:
Sm: Giere 6 Løber 18 Mrk: Sm: Gundegier
1 Løb 12 Mrk: Sm: Tvett i
Fielbergs skibr: 1 L: 18 Mrk: Sm: Indbiue
6 Løber 2 pd: 3 Mrk: Sm:
Syndnes 1 Løb 18 Mrk: Sm: Dyrem
2 Løber 22 ½ Mrk: Sm:
Svalland 1 Løb 1 pd: 3 Mrk:
Sm: og Axdall 1 Løb Sm:
Almuen der till svarede at det dennem alle
nok som Vitterligt er, at bemelte gaarder baade i {Et} Etne og Fielberg
indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som
af dennem nogen skatter till deris May: betaller, ej heller ringeste Landskyld,
Leeding eller anden rettighed till Forvalteren ydes,
hvilcke Monss: Miltzou begierede at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som hannem ej kunde Veigres,
Dend
Sag angaaende Olle Tungesvig med det slagsmaal paa Johanes Fleskien, som fra
forige ting till nu blef opsatt, og møtte Olle Tungesvig till Sagen at svare,
som ganske negtede at hafve slaget Johanes Fleskien, paastod at det hannem bør
over bevises,
de indstefnte Vidner møtte icke endnu, ej
enten Endre Johansen eller Giertrud Tungesvig, icke heller Sirj Tungesvig,
Lensmanden Johanes Sioe berettede at hand
tillige med Johanes Eie louglig hafde stefnet begge de Vidner Endre Johansen og
Giertrud Tungesvig, men dette tredie Vidne Sirj kunde de icke finde, saa som
hun gaar om bøygden at betle,
der paa straxst frem kom det eene Vidne
Giertru Torbiørns datter og erbød sig at Vidne sin sandhed i den/n/e Sag,
1713:
223b
Giertrud Torbiørns datter eftter giorte Eed
vidnede, at nest avigte waar i winden, kom Johanes Fleskien ind till Tungesvig
og ville see om sin Jegt som der laag i hafn, da kom bemelte Johanes Fleskien
ned till Olle Johans: og drack till
sam/m/en et staab øll eller toe, da hørte hun Vell at de var i tvistighed
sam/m/en, men hvem der udj var aarsage
kand hun icke vide, saa som hun gick fra og til, og ej gaf agt der paa,
men endelig saag hun at Olle Johansen slog Johanes Fleskien et slag med wrede
paa Axsellen, widere viste hun icke, tj
hun gik ud, og der eftter gick i sin Seng, og ej ved meere,
Lensmanden Johanes Sioe og Johanes Eie Ved
Eed hiemlede at de louglig hafde stefnt det Eene Vidne Endre Tungesvig, men ej
kunde finde Sirj, saa som hun gaar om bøygden at betle,
fleere Vidner var ej stefnt ej heller nafngifvet,
Olle Tungesvig \som/ møtte
fra gik endnu som før at hafve slaget Johanes Fleskien,
Johanes Fleskien møtte ike heller till Sagen
at svare,
den/n/e sinde saaledes afsagt,
Som
det Eene Vidne Endre Johansen TungesVig ej endnu møder, ej heller lader liuse
saadant lougligt forfald som ha/nnem/ kand undskylde, og hand nest afvigte
Som/m/er ting dend 3 Julij blef paalagt till dette at møde under 1 rdr: bøder,
saa till findes hand sam/m/e bøder inden 15ten dage at betalle under excecution
eftter Lougen, og der for uden haver hand till først holdende ting at møde sin Sandferdige forklaring at giøre, under 10
rdr: bøder, og skall saa gaaes i Sagen hvis rett er.
Monss:
Miltzou hafde ladet stefne Lars Olsen Lande for dj hand blef nest avigte Høst
tilsagt at Fløte till Etne, og ej møtte, der fore at bøde og lide eftter
Lougen,
Lars Lande blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans Veigne,
Lensmanden Ved Eed forklarede at Lars Lande
louglig
1713:
224
er
Citerit, men det andet Vidne Anders Lande møtte ike, hvor fore Sagen till neste ting beroer.
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Niels Bouge for Resterende skatter af 18
Mrk: Sm: Landskyld i dend gaard Bouge
som hand i sam/m/e gaard uden bøxsel er Eiende aarlig 5 Mrk: 10 s: og det for de aaringer 1706: 707: 708: og
1709 sambt 1710: i lige maade hafde Monss:
Miltzou ladet ham Citere for skatterne af sam/m/e part for de aar 1711: 1712:
og 1713: i lige maade aarlig 5 Mrk: 10
s: det alt sam/m/en at betale,
Niels Bouge møtte icke, men war dog her paa
tinget tilstede,
Lensmanden Johanes Sioe og Johanes Eie
hiemlede Ved Eed at hand for alt dette louglig er Citerit, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting
at møde,
Monss:
Peder Jensen hafde ladet stefne Niels Dyrem for Resterende Rettighed for de aar
1706: 707: 708: 709 og 1710: till
sam/m/en 17 rdr: 1 Mrk: 9 s: hvor paa
tid eftter anden er betalt 4 rdr: 4 Mrk: 8 s:
saa der endnu Rester 12 rdr: 3 Mrk: 1 s: indlagde der hos en Lodseddel {dat:} eftter
hans Sl: qvinde Karj Eriks datter Dyrem, hvor sam/m/e er udlagt, paastod der fore Dom till betalling,
Niels møtte
vedstod gielden og indlagde sin Landskyld bog, hvor udj findes lige
lydende med Peder Jensens Reigning,
Niels begierede Dillation saa vill hand eftter haanden betale,
Monss: Peder Jensen paastod Dom at hand
maatte levere hvis i behold er af udlegget, og Resten i anden hans Middel,
afsagt,
Eftterdj
der befindes eftter Monss: Peder Jensens i Rette lagde Reigning, og Niels
Dyrøms!! Landskyld bog, at Niels end nu er skyldig blefven paa forige aaringers
Rettigheder tillsam/m/en 12 rdr: 3 Mrk: 1 s:
saa bør Niels Dørems sam/m/e Rest till Sr: Peder Jensen betale inden
15ten dage, eller og lide indførsel udj hvis ha/nnem/ paa skifttet er udlagt,
saa Vit i behold er, og Resten af hans andre Midel og formue eftter Lougen,
1713:
224b
Niels
Halvorsen Tielmeland og Lars Rasmusen Lande blef befallet at Reise till
Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,
af Etne og Fielbergs skibreder blef befallet at udreise Peder Dalle og Tosten Wiig
Der
eftter blef dagskattens ligning fore tagen og de 12 Mend der till udnefnt saa som
Johanes Sioe, Claus Sætre, Knud Sæbøe, Mogens Toftte, Johanes Matre,
Askild ibd: Jon Flaatten, Tøris
Engelsgiær, Johanes og Endre Hixdall, Mickel Hetland, \og/ Lars Indbiue, hvor
paa en hver aflagde deris Corporlige Eed, at de ville og skulle ligne bemelte
dagskatt eftter billighed, saa Vit de eftter deris samvittighed ved, hvor
eftter dend saaledes blef begynt og fuldEndet,
Dend
14: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Øckland for Fiære Skibredes
Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe Closters Forwalter Sr: Hendrich
Miltzou, Closter Lensmanden Lars Øckland
med eftterskrefne Lougrett, Olle Egeland
Jens Dom/m/enes, Peder Aasbøe, Knud Miaanes Haldor Hougsgiære, Svend Wallen, Elluf
HaafVersholm og Gunder Øckland, sambt Almue fleere som tinget søgte.
Monss: Miltzou satte ting og liuste ting fred
som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerit,
Monss:
Miltzou till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej Vitterligt er, at indverende
aar ligger øde eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder i dette skibrede, hvor af
ingen skatter till deris May: betalles
ej heller nogen Landskyld eller anden Rettighed till hannem ydes, saa
som udj Møcklevold 2 pd: Sm: udj
Østvig 1 Løb 9 Mrk: Sm: udj Apeland ½
Løb Sm: og udj østre Braattvet 1 Løb 1
pd: og 18 Mrk: Smør.
1713:
225
Almuen der till svarede, at det dennem nok
som Vitterligt er, at sam/m/e Jordeparter Halsnøe Closter til hørende indverende aar saa Vell som før ligger øde,
af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som af dennem nogen skatter
till deris May: betaller, ej heller ringeste Landskyld, Leeding eller anden
Rettighed till Forvalteren ydes
Dette begierede Monss: Miltzou at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis,
Gam/m/el
Megeland hafde ladet stefne Lars Braatvet for woldelig overfald paa hans Søn
Olle Gamelsen udj et qvernehuus paa Huckaas, hvor hand har slaget og ilde
medhandlet sam/m/e hans Søn, der fore at bøde eftter Lougen, hafde og ladet stefne till Vidne Inger
Hukaas og Gurj Ols datter til holdende paa Lj, hvilcke begge vare
tilstede,
Lars Braatvet møtte og negtede at have slaget
Olle Gamelsen i nogen maade, men som den/n/e Olle Gamelsen wilde tage Nøgelen
fra ha/nnem/ till qvernehuuset saa tog
hand ha/nnem/ og leede ham af qvernehuuset, og ej i nogen maade slog ham, beraabte sig paa de indstefnte Vidner,
Gurj Ols datter Lj eftter giorte Eed vidnede
at hun var til stede da de begge var i qvernehuuset, og den/n/e Olle Gamelsen
kom till qvernen og vilde med Magt tage Nøgelen till qvernehuuset fra Lars
Braatvet, men Lars tog ham og leede ham paa døren, men ej slog ham i nogen
maade, Videre viste hun icke at vidne,
{Gurj Ols datter} Inger Houkaas eftter giorte
Eed vidnede, at hun ike i nogen maade ved om den/n/e Sag at vidne uden dette, at drengen Olle Gamelsen kom till
hende fra qverne huuset, og stod der i hans Næse en draabe blod, men ej saag
ringeste skade paa ham i andre maader, ej heller ved af hvad aarsage blodet
stod i hans Næse,
1713:
225b
Parterne blef der eftter med hin anden for
retten forEenede at de skulle vere gode Venner, og ej meere tenke paa den/n/e
Sag, hvor fore og Sagen her med ophæfves,
Sr:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Lars Braatvet for Resterende bøxsel 7
rdr: med paastand at hand det bør
betalle,
Lars Braatvet møtte og vedgik at hand er
skyldig paa sin første bøxsell 7 rdr:
men som Sr: Peder Jens: lofvede at hielpe ham med noget till Huusenes
brøstfeldighed hvilke hand icke har
faaet, hvor fore hand bøxsellen har indeholdet,
Torbiørn Larsen paa Peder Jensens Veigne till
spurte Lars Braatvet om hand icke kom till en Vell bebygget gaar!! (gaard), og
fik dog allige Vell en deel trær af Closters skog, Lars svarede at hand fik Vell nogle trær af
Tvette skog till hielp, men det forslaar ike aarlig til gaardens Reparation,
saa som ingen skog er till hans gaard,
Lensmanden Lars Økland og Niels Tvette
forklarede at de var paa gaarden da Lars dend festede, og var gaarden da Ved
tem/m/elig god hæfd, saa der paa ej kunde klages, sagde og at hand fik mange
trær af Tvette skog till hielp till sam/m/e huuses forbedring endog icke saa meget giortis nødig
Lars Braatvet formente at eftterdj der ingen
skoug er till gaarden, hand da bør noget meere at have
Torbiørn Larsen paa Peder Jensens Veigne
paastod Dom till bøxsellens betalling med omkostning og der paa var Dom begierende,
afsagt,
Eftterdj
at Lars Braatvet self tilstaar at vere skyldig paa sin første bøxsel till Peder
Jensen paa Hr: Assessor Hansens Veigne 7 rdr:
og ej beviser at gaardens huuse vare saa fordervede, at stor Reparation
behøvede, saa og tilstaar at have faaet noget af
1713:
226
Halsnøe
Closters skouge til hielp Huusene med at
Reparere, saa tilfindes hand de paastefnte 7 rdr: bøxsel tillige med 1 Mrk: 8 s: omkostning till Peder Jensen inden 15ten dage at betale,
under excecution eftter Lougen,
Lars
Wihofde blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,
der
eftter blef dagskattens ligning foretaget, og der till eftterskrefne Mend
udnefnt saa som, Olle Egeland, Peder
Aasbøe, Knud Miaanes, Haldor Hougskier, Svend Wallen Elluf Haaversholm, Gunder Økland, Jens
Domenes, Lars Ollsen og Lars Hansen Møklevold, Olle UlfEbne og Aanund Biørgen,
hvilcke Mend alle aflagde deris Eed, at ville og skulle ligne den/n/e dagskatt
eftter en hvers Efne og Raad, saa Vit deris sambvittighed kunde tillsige, og
saaledes fuldEndet,
Dend
15 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Graaf for Halsnøe Closters
Almue af Føyens og Waags Skibreders Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe
Closters Forvalter Sr: Hendrich Miltzou, Closter Lensmanden Gunder Graaf med eftterskrefne Lougrett, Peder Graaf Gunder ibd:
Jørgen Hageberg, Halvor Dalle, Mogens Bielland Lars Hofland, Peder Eldøen, og Jacob Lille
Nesse, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Miltzou satte ting og liuste tingfred
som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publicerit
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hanssens Veigne hans udgifne bøxsel seddel till Sallamon
Larsen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Waald paa
Bøm/m/ellen dat: 8 Julij 1713:
Publicerit
Sr: Jacob Jensens udgivne Reveres!! (Revers) till Knud Ifversen paa penge 28
rdr: som Resterer paa de af ha/nnem/
afkiøbte Huuse staaende i Bøm/m/elhafn
dat: 12: Novembr: 1712:
1713:
226b
Dend
opsatte Sag fra forige tige!! ting i mellem Morten Bryning og Knud Ifversen
angaaende dend brøstfeldighed paa Lønings Huuse i Bøm/m/ellen som hand nest forleden aar fra fløttede, blef
atter paa fordret, og møtte nu Morten Bryning og paastod Dom till Huusernes
Reparation,
Knud Iversen blef paaraabt men ej møtte
Lensmanden Gunder Graaf hiemlede at hand
tillige med de 2de Mend Knud og Helge Hage endnu advarede Knud Iversen till
dette ting at møde,
afsagt
Eftterdj
Knud Iversen siste Rettesdag lod svare og Ved Huusmanden Lars Olsen lod sige
louglig at vere stefnt, og nu atter er warslet at møde, og som hand indted
lader fremlegge till sin befrielse saa
tilfindes hand, dend opteignede brøstfeldighed
som er 15 rdr: 1 Mrk: 8 s: till
Forwalteren Sr: Miltzou inden 15ten dage at betalle under excecution eftter
Lougen, som Vell siden drager dend fornødne anstalt till Huusernes opbyggelse
som hand agter forsvarligt,
Torben
Larsen paa Sl: Frimands arvingers Veigne hafde ladet stefne Knud Iversen for
Resterende Rettighed og andet smaat som hans Sl: Moder Karen Sl: Iver Knudsens war skyldig, og paa skifttet eftter hende
blef udlagt og Knud Iversen sam/m/e
udleg beholte, det at betale,
Knud Iversen blef paa raabt men ej møtte, ej
heller nogen paa hans Veigne,
Stefne Vidnerne Colben og Knud Hage Hage
møtte icke, men Lensmanden Gunder Graaf hiemlede at hand tillige med dem
louglig haver stefnt Knud Iversen i den/n/e Sag, hvor fore Sagen till neste ting beroer
1713:
227
Monss:
Jens Lem Hafde ladet stefne Niels Tvet for Resterende skoeskatt for 1711 12 s:
Men Niels Tvet møtte icke ej
heller nogen paa hans Veigne,
Lensmanden hiemlede at hand louglig var
Citerit hvor fore ham paa legges till
neste ting at møde,
Monss:
Miltzou tillspurte Almuen paa tinget om dennem ej Vitterligt er, at
eftterskrefne Jorder Halsnøe Closter till Hørende indverende aar ligger øde, og ingen bruges
eller besides, saa ingen findes som der af Ringeste skatter, Landskyld, Leeding
eller andre Rettigheder till deris May: betaller, saa som af Grindem 3 Løber Smør, KalleVaag
2 pd: Sm: Urang 2 pd: 6 Mrk: Sm: Steensbøe
2 pd: 12 Mrk: Sm: Lande 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: Rønholm
2 pd: 6 Mrk: Sm:
Toftteland 1 pd: 12 Mrk: Sm: Hofland
1 pd: 16 ½ Mrk: Sm:
Almuen der till svarede at det dennem nok som
Vitterligt er, at bemelte Jordeparter i desse 2de skibreder, Halsnøe Closter
tillhørende for indeverende aar ligger
øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes, som af dennem nogen
skatter till deris May: betaller, ej heller Ringeste Landskyld, Leeding eller
anden Rettighed til Forwalteren ydes,
Dette begierede Forvalteren at maatte
indføris og ha/nnem/ beskreven at meddeelis, som han/n/em ej kunde veigres,
Peder
Spidsøen og Aanund Eie blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin
Lougrettes Eed,
Der
eftter blef de Mend udnefnte som tillige med dagskatten skulle ligne saa som
Gunder og Peder Graaf Jørgen
Hageberg, Halvor Dale, Mons Bielland
1713:
227b
Lars
Hofland, Peder Eldøen, Jacob Lille Nesse, Knud Rønholm, Lars Eie, Aanund Eie,
og Haaken Laadden, hvilke Mend alle aflagde deris Eed, Retferdelig at vill
sette dagskatten paa en hver eftter deris Formue, og Middel, og det eftter
deris samvittighed og blef saaledes
dagskattens ligning fore tagen og fuld Endet,
Dend
18: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Skaarpen for Opdals Skibredes
Halsnøe Closters Almue oververende
Halsnøe Closters Forvalter Sr: Hendrick Miltzou, Closter Lensmanden Tosten
Skaarpen med eftterskrefne Lougrett,
Olle og Bertel Nordhuglen, Anders Mit Waage, Iver Hetlelj, Willum Hukenes,
Madtz Flornes, Anders Skaarpen og Aanund Melland, sambt Almue fleere som tinget
søgte,
Monss: Miltzou satte ting og liuste ting fred
som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publicerit
Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till Brynild Rasmusen paa ½ Løb og ½
Hud i Halsnøe Closters Jord Fugleberg, dat: 25 Martj 1713.
Forvalteren
Sr: Mitzou!! (Miltzou) till spurte Almuen paa tinget om dennem ej Vitterligt
er, at eftter skrefne 2de Jorder i dette skibrede Halsnøe Closter till hørende {fin} indverende aar ligger øde, af ingen
bruges eller besides, saa ingen findes som der af nogen skatter eller anden
Rettigheder betalles, saa som af Mit Waage 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: og øfre Waage 2 pd: 18 Mrk: Sm:
Almuen der till svarede at det nok er Vist at
bemelte 2de Jorder Mit Waage og øfre
Waage ligger øde i dette aar som før, af
ingen bruges eller besides, saa ingen findes som af de/nnem/ nogen Landskyld,
Leeding, skatt eller Rettighed betaller,
Dette begierede Forvalteren at maatte
indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som han/nem/ ej kunde negtes,
1713:
228
Niels
Sunde og Trald!! (Trold/Tarald?) Kongsvig blef befallet at Reise till
Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,
der
eftter blef de Mend udnefnte som tillige med Dagskatten skall ligne, saa
som Olle Johansen og Bertel Norhuglen,
Aanund Mælland, Torben Løfald Madtz
Flornes, Johanes Røsseland, Hening Lille Eckre, Samson Nedre Waage, Olle
Tuftte, Iver Hetlelien, Anders Mit Waage, og Mogens Store Ekre, sambt Willum Hukenes,
hvilcke Mend en hver for sig aflagde deris Eed, at de sandferdelig og Rettelig
skulle og ville ligne den/n/e dagskatt, eftter en hvers Efne og Formue, saa Vit
de kunde vide med en god samvittighed, hvor eftter ligningen blef fore tagen og
fuldendet,
1713:
228b
Udi
Denne Protocol som indeholder
Toehundrede og firesindz tiuge, Nummererede Igiennemdragne, og forseiglede
blade, haver Kongl: May:st Sorenskriver over Sundhorlehn og Halsnøe Closters
Gods, Peder Heiberg eftter sin
bestilling, æd, og Embedes pligt at indføre, alt hvis som udj hans
allernaadigste anfortroede Sorenskriverie udj de Aaringer Anno 1711: 1712 og
1713 for retten fore falder, som loulig og forsvarlig eragtes kand, Og dend igien ved bemelte Aaringers udgang
ind levere og een anden der imod under
behørig forseigling at udtage, Bergen
d: 24 Janvarij Anno 1711:
Året
1713, og den heile tingbok nr. 30, er hermed ferdig.