Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Ættehistorisk Institutt
1712:
84
Ao:
1712: Dend 21: Januarj blef holden Extra Ting udj Gudøesund, udj Een
Conssumptions Sag, ofverende!! (ofverwerende) Chrestopher og Jacob Gudøen Eedsorne Lougrettes Mend udj Opdals Skibrede,
Till hvilcken tid Conssumptions Forpagteren
Monss: Michael Storm hafde ladet stefne Sogne Presten til Tysnes Prestegield,
fordj hand af sit gifne Mandtall till hannem hafver udelat eftterskrefne
Personer, som hand formeener Conssumption betale bør, Nembl: hans Egen Moder, hans Kones Søster, Peder
Sunde, Daniel Kaarsneset, 5 Menisker paa Baronietz Frigaard Hofland, saa og for
Godskalck udj Gudøesund, som hand har angifvet for det hand ej {ha} kand
betalle, for de udelate af Mandtalet at
bøde for hver Person 10 rdr: og for
Godskalk i Gudøesund at svare hvis hand er angifvet fore, og hand ej kand
betalle, Stefningen dat: Bergen d: 21
Decembr: 1711.
udj sam/m/e Stefning war og stefnt till
widner saa som Johanes Beltestad, Judite Niels datter boende i Windenes waagen i Waags Skibrede, till
at vidne om icke Peder Sunde bruger Negotie (dvs. handel) med, Lax, øll,
taabak, Salt og dislige, Niels
{Pedersen} Andersen Gierstad, Haldor Alfssen Sundevig, at vidne om Daniel udj
Kaarsneset icke bruger øll Sall, Hermand
Strangesen, Olle Huuse begge boende i
Bergen om der fantis icke fleere folk
paa Hofland, end af Mag: Hans Abel angifvet er, med hvad widere Spørsmaal hand
eller hans Fuldmegtig till de/nnem/ kand giøre,
her for uden war og warslet Mag: Hans Abels Moder, Kones Søster, Peder
Sunde, Daniel udj Kaarsneset, de tvende bønder paa Hofland, om de noget her i
mod kunde hafve at indvende,
Hans Wee og Hans Færrewaag eftter Lougen
hiemlede wed Eed at alle de udj Stefningen melte, baade Hofved Mend og widner ere louglig stefne!! (stefnte),
Der paa gaf Conssumptions Forpagteren Monss: Michael Storm som i Eegen Person war till stede, hans
skrefttlig indleg dat: 21 Januarj 1712.
1712:
84b
der
nest indlagde Monss: Storm Mag: Hans Abels orginal Mandtal, dat: Tysnes dend 31
Martj 1711: Indlagde der nest sit aller
Naadigst meddeelte Forpagtnings bref
dat: Rente Cameret d: 12 Martj 1711:
hvor till hand sig saa wit Mag: Hans Abels Kones Søster sig angaar
Refererede, sambt till Bødernes oppebørsel at de ha/nnem/ till kom/m/er Der nest indlagt Een Forklaring gifvet af
Mag: Hans Abel om de Personer paa Tysnes Prestegaard som Conssumption{s} betale
bør, dat: 23 Maij 1711: endnu indlagde
hand Een Forklaring af Mag: Hans Abell till han/n/em udsted, dat: 5 Junij 1711:
Der eftter blef indkaldet de widner som om
Peder Sundes Handel {bør} skulle widne, Nemblig, Johanes Beltestad, Niels
Sunde, og gl: Johanes Flygens Fær, saa og Peder Sunde{s} Self till
wedermele, Judite Niels datter boende i Windenes waagen møtte icke, tj hun er af Eet andet
Tingloug Nemblig Waags skibrede, og der
fore Mueligt ike wil godvillig for dette Ting
som ike er hendes Rette werne ting
noget widnes byrd aflegge,
{Johanes} Og blef alle desse widner indkaldet og Eeden for de/nnem/ af
Lougbogen aflest med adwarsel om at
vidne deris Sandhed, og eftter Conssumptions Forpagterens begiering blef de
andre 2de udvist, men Johanes Beltestad allene forhørt, og war Peder Sunde self
tilstede widner at anhøre og indted der i mod sagde,
og eftter aflagde Eed widnede Johanes
Beltestad, at nest afvigte Som/m/er solte hand hvis Ringe Lax hand dette aar
fik i sin Laxse waag till Peder Sunde, som dend af ha/nnem/ kiøbte, men anden
Kiøbmandskab weed hand icke at Peder Sunde har brugt tj hand Eengang begierede hos ha/nnem/ 2
Kander Salt, men fik till svar at hand det ej har eller Eiede, uden Een gang
fik hand hos ha/nnem/ Een Kande øll hvor
af hand helten betalte, men helten blef ham foræret,
Niels Sunde eftter giorte Eed widnede at hand
icke weed at Peder Sunde bruger nogen Kiøbeskab!! (Kiøbmandskab), uden allene
at hand nest leden Som/m/er {solte} kiøbte af Johanes Beltestad nogen Lax, og
Een gang hafde hand brøget!! nestleden waar till sin war!! (waar) winde Eet
qvarter øll, der af solte hand 5 Kander
widere weed hand icke dette aar at hand hafver Solt, uden allene nogle
gange har hand og solt Tobak,
Conssumptions Forpagteren tilspurte Niels Sunde
1712:
85
om
hand ike og har solt Salt og andre saadane ware, men Niels Sunde svarede Nej,
gl: Johanes Flygens Fær eftter giorte Eed
widnede at hand icke weed at Peder Sunde har kiøbt eller solt noget serdeelis
dette aar, undtagende 5 Kander øll som
hand kiøbte af ha/nnem/ 5 Kander øll till hans barns begrafvelse, og ej widere,
dog kand hand icke negte at hand jo har hørt at hand har solt Een Mark taabak
under tiden, men ej andet, widere wiste
hand ej at widne,
Conssumptions Forpagteren Monss: Michael der
eftter protesterede at eftterdj at desse 3de widner har hiemlet at Peder Sunde
har ej allene kiøbt {Lax} ald dend Lax som i dette aar er falden i Beltestad
waag, men og undertiden solt øll og Taabak
{hand} Peder Sunde da \og/ bør betalle eftter sine wilkor Conssumption,
og at Mag: Hans Abel for hans og hans qvindes udelukelse af Mandtalet bør
betale for hver 10 rdr:
der eftter frem kom Niels Gierstad og eftter giorte Eed widnede at hand icke
weed enten Daniel Kaarsneset selger lidet eller meget, men dog kand hand icke
negte at hand jo weed at Daniel Kaarsneset selger 4 s øll men hvor meget wed hand ike, dog weed hand at
Olle Berge, af Strandvigs skibrede kiøbte hos ha/nnem/ nestleden Som/m/er øll,
men dog har hand icke self kiøbt øll hos ha/nnem/ dette aar, widere
weed hand icke at widne,
Johanes Olsen
som er Daniel Kaarsneses Svigersøn
møtte paa Egne og sin werfaders weigne, sambt og paa de Mend paa
Hoflands weigne, eftter HøyEdle og welbr: Hr: Baron RosenCrantzis weigne og
befalling at naar Daniel i Kaarsneset og
de Mend paa Hofland louglig blifver stefnt till deris werneting, saa skall de
møde og till den/n/e Sag svare, widere
hafde hand icke at frem føre eller at sige,
Conssumptions Forpagteren satte i Rette at
Mag: Hans Abel for Daniel Kaarsneses og hans qvindes udeladelse bør betale 20
rdr: og at Daniel Kaarsneset bør betale
Conssumption,
Dereftter indfant sig de 2de widner Hermand Strangesen og Olle Huuse, begge af
Bergen dend første er Monss: Storms Egen
Fuldmegtig, som Conssumptions indkrefver
dend anden er af Bergen og nu i Fløtting med Monss: Storm de erbød sig begge at widne om hvis Folk
1712:
85b
der
nu findes paa Baronens Frigaard Hofland, og paastod Monss: Storm at de bør
antages till widne i den/n/e Sag, og Refererede sig till Lougens 1te B: 4
Capit: 32 art: og der fore satte i Rette
at widnerne her bør aflegge deris forklaring, og der paa begierede afsigt saa som de allene er stefnt till widne, og de
Mend paa Hofland allene er stefnt till wedermæle,
Der om afsagt saaledes,
eftterdj
det Eene widne først er Forpagterens Egen Fuldmegtig, for det andet er {de}
begge desse indstefnte widner indkaldet at widne om Baronietz Folk og Familie
paa Frigaarden Hofland, hvor till Baronietz Bønder ej er stefnt, uden allene
till wederMæle, og ej till widne at paa høre,
Saa kand ieg icke paalegge Baronietz under hafvende bønder her at
møde {widne at anhøre}, uden de absolute
till widne at paa høre er Citeret, Saa understaar ieg mig ike {at} desse widner
at antage, saalenge de wedkom/m/ende ike er stefnt der till at møde,
endnu Refererede Monss: Storm sig till sit
indleg saa wit Kremeren i Gudøesund angaar, at Mag: Hans Abel der til bør
svare, eftterdj hand ej self er god till at betale, for uden prossens!!
(prossesens) omkostning eftter for Ermelte indleg, og derpaa begierede Dom,
Mag: Hans Abel møtte og indlagde sit
skrefttlige indleg om alt hvis den/n/e Sag angaar, dat: 21 Januarj 1712: indlagde der eftter Prousten Hr: Chrestopher
Gaarmands atest om hans Svage Moders tilstand, dat: Ous Prestegaard d: 17
Decembr: 1711: der paa indlagde Peder
Sundes bøxsel seddel dat: 13 Julj Ao: 1709:
og ting liust dend 2dend Decembr: 1710:
der hos indlagde Hr: Baron RosenCrantzes Missive dat: 30 Decembr:
1711: her for uden hafde Mag: Hans Abel
ladet stefne til widne Johanes Flygensfær
Ingebregt Gregoresen og Ane Jens datter, de 2de siste tiener hos Mag:
Hans Abel,
Monss: Storm i mod desse Vidner protesterede,
at for det første ere de 2de i hans Eget brød og tieniste, for det andet er
ha/nnem/ ike om desse widner widende, men burde ha/nnem/ der om till foren
voren till Kiende gifvet, og eftterdj det ike er skeed, saa war
1712:
86
hans
faste paastand at desse widner ej bør antages eller i den/n/e Sag anseeis,
Mag: Hans Abel der i mod paastod at ingen
Fremede kand wide om hans Moders og Kones Søsters tilstand end hans Egen
tienere, og hvem skulle ellers wide hvorledes i hans huus tilstaar andre end hans tienere, og formente der fore
at de bør høris og anteignes sambt og
tages till Eeds, hvor fore hans
begiering ike kand negtes, men widere der om maa antages,
der eftter blef Eeden for desse widner i
ligemaade af Lougbogen oplæst, og i des forklaring dennem underwist med
advarsel om Sandhed at vidne, og frem kom først
eftter at de andre blef udvist,
Johanes Johanes!! Flygens Fær som eftter giorte Eed widnede at hand for 4re
aar siden tiente hos Mag: Hans Abel, men nu er paa dend gaard Flygensfær at
boe, og tiente hos Mag: Hans Abel i 4re aar, og saa lenge hand war der, da war
Mag: Hans Abels Moder saa gl: og Svag at hun maatte lettes og løfttes af og i
Seng, hvad Mag: Hans Abels Kon/n/es
Søster angaar Berette Peders datter, da
saa lenge hand der tiente og hun war paa Prestegaarden, da war hun for sig
self, holt till paa Eet kaalt Cam/m/er, warmede sig med Een deel gløder, som
hun i Een gryde lod bære op til sig, spisede af sin Egen Mad, og ej hos Mag:
Hans Abell uden der kunde kom/m/e
fremede till gaarden, hvor hun da kunde blifve nedkaldet og med hans bord
Spisede, men i daglig maade spisede hun af sin Egen Mad, og war for sig Self,
Ingebregt Gregoresen eftter giorte Eed
widnede at hand har tient hos Presten i 2 aar, og i ald dend tid har Prestens
Moder weret saa Svag at hun har woren af ha/nnem/ løfttet og lettet af Sengen
naar hendes Seng under hende blef Reed,
hvad Prestens Kones Søster
Berette Peders datter angaar, da saa lenge hand har tient der i gaarden,
har hun woren for sig Self paa Eet Cam/m/er, holt sig self med Mad og
dreke og ej spiset af Prestens Mad, uden
hun blef beeden der till, eller og det kunde were Julle tider, men
1712:
86b
andre
tider af sin Egen Mad, der for uden ligger hun paa Eet kaalt Cam/m/er, og ej i
nogen maade Reignes i blant Prestens Folk, enten i Mad eller andet,
Ane Jens datter eftter giorte Eed widnede at
hun har tient paa Prestegaarden i 9 aar, og saa lenge hun der har veret, har
Prestens Moder woren saa gl: og svag, at hun ike har kundet hiulpet sig self,
Men har woren lettet og løftte[t af] gaardens Folk, af og i Seng, men nu seelig
paa nogle aar har hun stedtze holt ved Sengen, og ej woren der af, Men lagt og
holt Ved Sengen, hvad sig Prestens Kones
Søster Berette Peders datter
wedkom/m/er, da har hun saa lenge hun
der har veret woren for sig self paa Eet
kaalt Cam/m/er, der har hun daglig til holt, og spiset af sin Egen Mad, og
aldrig af Prestens Mad, widere wiste hun
icke at widne,
Monss: Storm her til svarede, at om endt
skiønt at widnerne har widnet at Mag: Hans Abels Moder er gl: og Svag, saa er
dog hans Moder udj hans Familie, og hun icke allene burde hafve woren af Mag:
Hans Abel angifvet, saa som hun wirkelig er udj hans Famillie, og der fore bør
Mag: Hans Abel for hende betale,
angaaende hans Kones Søster, da om endt skiønt hun icke eftter widnernes
Forklaring er i hans Familie saa er hun
dog i hans huus, og der fore burde hafve woren angifvet, og hun burde betalle
eftter hendes wilkor, og der om som om
alt andet begierede Een Retmesig Dom,
alt eftter sit indgifne indlegs formeld,
Mag: Hans Abel der i mod Replicerede, at
Forpakteren lenge for (før), wel 3 uger for terminen har faaet forklaring om alt hvis hans Kald
wedkom/m/ende, hand da bør were frj for hans søgning,
1712:
87
end nu fremEskede Monss: Storm Eet bref hand
till Mag: Hans Abel har tilsent dat: 20
Maij 1711: som og Mag: Hans Abel indlefverede,
og som Parterne ej widere hafde i Retten at
indgifve men begge war Dom begierende,
saa blef i Sagen saaledes Endelig,
Kiendt, Dømbt og afsagt,
Forpakteren
Monss: Michael Storm, indstefner for denne Rett, Sogne Presten till Tysnæs
Prestegield Mag: Hans Abell, fordj hand
skall hafve af sit Mandtal udelat Een deel Personer i hans Prestekald, som
Forpakteren formeener Conssumption at bør betale, og der fore paastaar at Mag:
Hans Abel for hver Person bør bøde 10 rdr:
Der i mod har Mag: Hans Abell indgifvet sin forklaring og bevisligheder,
som witløfttig af agterne er at erfare, om hvilke Stridigheder saaledes
Kiendes;
Mag: Hans Abels Moder er Een gam/m/el, Svag
og Sengeliggende qvinde, der maa daglig hafves opsiun med som med Eet barn,
betienes og i sin Sal/l/igheds Sag paa sin Syge Seng, eftter Prousten Hr:
Chrestopher Gaarmands indgifne atest, er og af slet ingen Middel {og} \eller/
formue, hvilcke deris May: aller Naadigste Forordning for Conssumption befrier,
og der fore kand Mag: Hans Abell ej noget for hendes udelukelse af Mandtalet
till Kiendes at betale,
Mag: Hans Abels Kon/n/es Søster, som icke er
eller kand Reignes blant Mag: Hans Abels Egen Famelie men fornehmes eftter widnernes forklaring at
vere for sig self, holder for og for sig Self
og ej med hannem dug og disk,
hvor fore Mag: Hans Abell icke kand svare for hende nogen Conssumption, men hun
svarer for sig Self, {hvis} \om/ hun noget gifve bør, hvad hendes udelukelse af
Mandtalet
1712:
87b
angaar,
hvor fore Forpagteren pretenderer af Mag: Hans Abel 10 rdr: bøder, Da som der tvistes, om denne Mag: Hans Abels
Kon/n/es Søster er i blant dennem som Conssumption betale bør, eller og hun er
i blant dem der eftter Forordningen bør vere frj, og \hun/ nu icke eigentlig
for Conssumption at betale er Citeret, Saa kand paa denne tid af mig der om
indted Kiendes, Saa kand Forpagteren Monss: Storm icke heller søge Sogne Presten
Mag: Hans Abel for bøder, førend hun Rettelig er tilfunden Conssumption at
betalle, hvor fore hand og for den/n/e hendes udelukelse af Mandtalet frj
Kiendes,
Peder Sunde og Daniel Kaarsneset er Rettelig
af Mag: Hans Abels Mandtal udelat, tj de ere icke andet end bønder, og boer paa
Bøxslede gaarder, og i alle maader lefver og sig som andre bønder ernærer, og
om end enten de eller andre deris lige Mend kand selge noget Ringe øll, Taabak
eller fisk, som gemeenlig de fleste bønder baade her i Fogderiet og andre
stedtz giør saa er dog deris
Kiøbmandskab ej saa meget at de der af noget kand winde, langt Mindre
Conssumption betale, ej heller ere de enten Borgere, Strandsidere eller
gastgæbere, hvilke Forordningen allene Meener Conssumption at skall betalle, og
ej saadane Folck, hvor fore Sogne Presten wed deris udelukelse af Mandtalet
ingen u-ret giort hafver, men meere fult Forordningens Rette Meening, hvor fore
hand og der udj fri Kiendes.
De 5 Sam/m/e paa Hr: Baron RosenCrantzis Fri
gaard Hofland som skall af Mandtalet
vere udelat, da som Hr: Baron i sit bref allene
1712:
88
paastaar
at de boesidende bønder paa Hofland og
ej de tieniste Folck som der hos dem kand tiene
bør angifves, Mag: Hans Abel der for uden forklarer, at hand ej kunde
angifve de Folck som tiener hos bønder, hvilcke Forordningen befrier, saa at
her om falder stridighed, da vill først dend post mellem Forpagteren og
Personerne paa Hofland wed Retten till deris Rette werneting afhandles, førend
Mag: Hans Abel for bøder kand søges, hvor fore Sogne Presten for deris
udelukelse af Mandtalet saa lenge frj Kiendes,
Hvad sig Godskalck i Gudøesundet angaar, da
har Mag: Hans Abel icke udelat ham af Mandtalet, icke heller er Godskalck blant
dem som slet indted er at faa hos, Men hand will af Forpagteren søges for hvis
hand bør betale, og naar hand der om til tales
betaller hand Vell self hvad hand bør, og frj Kiendes Mag: Hans Abel for
dend Søgning,
Ofver alt dette, saa befinder ieg at Mag:
Hans Abel eftter Forpagteren Monss: Storms ansøgning i god betids lenge for
tiden, har indgifvet till Monss: Storm de Manglende Personers Nafne, og det
lenge før bereigningerne af ha/nnem/ ere udstede, saa hand hafde tid nok dennem
at søge for hvis de {og} udj Conssumption {burde} \skulle/ betale, om de eller!!
(ellers?) noget hafde burt betalle, Thj dend 1te Termin war allerede da Monss: Storm kom till Forpakningen!!
(Forpaktningen) forbj, Hvor fore Mag:
Hans Abels Mandtal er for begge Terminer, og af dend forklaring kunde
Forpagteren jo see, ej allene Person/n/erne, men end og deris tilstand, hvor
fore Jeg icke anderledes kand siøne!! (skiønne)
1712:
88b
og
Døm/m/e, end jo Sogne Presten Mag: Hans Abel der udj har giort sit Embede
Fyldest, og hand som melt er for denne Sag og søgning frj Kiendes.
Dend
23: Januarj blef Retten betient paa Store Omvigen i Qvindheredtz skibrede,
udinden Een Conssumptions Sag, hvor da Retten blef betient af eftterskrefne
Lougrett, Nemblig Johanes Store Omvig og
Lars i Lund,
Till hvilcken tid Conssumptions Forpakteren
Monss: Michael Storm hafde ladet stefne Sogne Prest\en/ till Qvindheretz
Prestegield dend Hederlige Mand Hr:
Willum Frimand, med skrefttlig Stefnemaal, fordj hand ej eftter andmodning
hafver villet angifve Hr: Baron RosenCrantzes Famillie paa Ressidentzen
Rosenthal, der fore at bøde eftter Forordningen for begge Terminer 20 rdr: for det andet at betalle Conssumption for
sine Folck paa hans brugende Jord Kyvig
liggende paa Storøen eftter Sogne
Presten der sam/m/e stedtz Hr: Jonas
Huuses angifvelse, for det 3de, at svare
og betale af sin Egen Familie som Een Sogne Prest saa som hand ej wille betale meere end som
for Een Capelan, sam/m/e stefning dat:
21 Decembr: Ao: 1711: Stefningen fantis
paa skrefven at vere louglig forkyndt for wedkom/m/ende dend 4 Januarj 1712, og
det af de 2de Dan/n/e Mend Anders Helvig og Halfvor Berge, hvilke 2de Mend
møtte og wed Eed hiemlede at de Stefningen louglig hafde forkyndt,
der paa begierede Monss: Storm, at eftterdj
hand fornehmer at dend Hederlige Mand Hr: Willum Frimand er i sine louglige
Forrettninger og Kierke tieniste i dag wed Eenes Kierke, og hand der fore ej
kand møde saa begierede hand at med
Sagen maatte beroe, uden Videre at fore tage, indtill dend Hederlige Mand Self
kunde møde og svare till Sagen, hvor med hand som Citant will vere Vel fornøyet
i alle maader,
1712:
89
Ifver Ebne møtte paa Hr: Willum Frimands
Veigne og gierne tillod at den/n/e opsettelse maatte skee, helst fordj at hand
well meente at naar Monss: Storm og Hr: Willum Frimand Mundtlig samtalledes, de
da Vell, om deris mellem werende stridighed kom till Een wenlig forEening,
hvor fore den/n/e gang afsiges saaledes,
eftterdj
begge parter Consenterer opsettelse i den/n/e Sag, og Citanten Monss: Michael
Storm, særdeelis Self er begierende opsettelse, indtill Hr: Willum Frimand som i dag er udj sin Kierke Forrettning wed
anexet Ænæs, Self kunde møde till Sagen at svare, Lensmanden Ifver Helvig som møtte i Retten paa Hr: Willum Frimands weigne
og hans indleg presenterede, sam/m/e opsettelse paa dend Hederlige Mands weigne
ogsaa bevillger og tillader, Saa eftter saadan Parternes der om Eenstemmig
bevilling, Saa opsettes Sagen till først kom/m/ende Mandag, Kloken 9 for Midag hvor da parterne igien her paa Store Omvig
hafver at møde, og saa fremt de forinden ej om deris Mellem werende stridighed
i wenlighed kand forEenis, saa skall udj Sagen Endelig Kiendes hvis Loug og
Rett med fører.
Mandagen som war dend 25 Januarj blef Retten atter betient paa Store Omwig, i
for indførte Lougrettes ofverwerelse, og fremstillede sig atter begge parter,
som forklarede at de med hin anden om alt hvis de paa anckede ware wenner og
wel forligte, og der fore Self denne prosses ophæfvede, hvor fore Sagen ej widere
blef foretagen,
Dend
5te Martj blef holden Almindelig Waarting paa Haavig for Ous og Strandvigs
skibrede, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmende Hans
Lundervig og Jon Haavig
1712:
89b
med
eftterskrefne Lougrett, Engel Giøen, Knud Eie, Steen Lygre, Jon Berge, Steen
Wiig, Engell Henanger, Niels Ballesem, og Elling Hasletvet, sambt Almue fleere
som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
Tingfred som sedvanligt,
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Skatte Forordning for indverende aar dat: 29 Decembr: Ao: 1711:
Publiceret
dend satte Capitels Taxt for afvigte aar 1711:
dat: 23: Novembr: 1711:
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling af dend Kongl: Slodtzloug,
angaaende BrendeVins Kiedlers forseigling, dat: 3 Decembr: 1711:
Publiceret
Lensmanden Jon Andersen Haavig hans
udstede skiøde till sin Søn Engel Jonsen Haavig paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i hans
paaboende gaard Haavig i mod penge 81
rdr: dat: 20de Octobr: 1711.
Publiceret
Hr: Chrestopher Gaarmands udstede bøxsel seddel till Anders Samsonsen paa 2 pd:
Smør og ½ Hud i Bratthuus, dat: 4 Aug: 1711.
Publiceret
Knud Engelsen Eies udstede bøxselseddel till Paal Winsensen Miaanes paa dend
gaard Miaanes som hand Een tid lang
beboed hafver skylder aarlig udj
Landskyld 3 Spand Sm: dat: 2 Martj 1712.
Publiceret
Peder Heibergs paa Hr: Samuel Bugges weigne
hans udstede bøxsel seddel till Niels Nielsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i
gaarden Skielbregt, dat: 12 Febr: 1712:
Publiceret
Isak Endresen Hiartnes hans udstede
bøxsel seddel till Samson Steensen paa 30 Mrk: Sm: i Lygre dat: 2 Martj 1712:
Dend
Sag i mellem Anders Jonsen Børdall og Ane Tottland angaaende de 6 rdr:
Leiermaals bøder som hand paa hendes weigne har udlagt, hvilke Sag fra forige
ting till nu blef opsatt, og møtte nu paa Anders Jonsens
1712:
90
weigne
Peder Hansen Hoepe, som protesterede at An/n/e Tottland bør betalle Anders
Jonsen hvis hand saaledes paa hendes weigne har udlagt, og der paa begierede
Dom,
An/n/e Tottland møtte og fremlagde hendes
Supliche till Stifttamptmanden om den/n/e Sag, dat: 25 Januarj Ao: 1712: med dend der paa fulte Ressolution dat:
sam/m/e dag, og formeente der eftter at vere frj og forskaanet,
Kongl: May: Foget begierede Copie af den/n/e
hendes Supliche, tillige med dend ergangne Ressolution at hand kand Referere An/n/e Tottlands wrange
andragende, og begierede der fore opsettelse, at indted i den/n/e Sag Døm/m/es
maa førend hand det hafver andraget, saa som Sagen ha/nnem/ og deris May:
jnterresse angaar,
Peder Hansen Hoepe i lige maade begierede
opsettelse indtill at Stifttamptmanden kunde blifve Refereret Sagens
omstendighed
Ane Tottland paastod Dom at vere frj for
desse penge at betale, eftterdj hun er tildømbt at Egte sam/m/e person, og endnu
som før paastod Dom,
Denne Sinde saaledes afsagt,
udj
Respect till Stifttamptmandens Respective Ressolution paa An/n/e Tottlands
andragende, og eftter Citantens begiering beroer Sagen till neste ting, at
Sagen da Høy Edle Baarne Hr: Stifttamptmanden i Midlertid kand Refereris, og
hafver parterne der fore till Som/m/er tinget at møde og skall da udj Sagen Kiendes hvis Rett [er],
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Olle Pedersen Refne for u-skikelighed for Retten
nest afvigte Høsteting paa Henanger der
fore at bøde eftter Lougen,
Olle Pedersen Refne blef paaraabt men ej
møtte, ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Jon Haavig og Paal Miaanes
hiemlede at de ha/nnem/ louglig hafde Citeret, hvor fore ha/nnem/ paalegges til
neste ting at møde, og skall da gaaes widere hvis Rett er.
1712:
90b
Hans
Ham/m/erland tillige med Formynderne for Sl: Guldbrand Ham/m/erslands u-Myndige
børn, hafde ladet stefne Niels SkogsEide for 60 rdr: penge hand der till boen
for Olle SæfverEide oppebaaret hafver
dennem med Rente og omkostning at betalle, og indlagde der hos Eet
skifttebref eftter Guldbrand Ham/m/ersland, dat: 17 April 1711, og paastod Dom
der fore till sam/m/e penges betalling,
Niels SkogsEide møtte till Sagen at svare, og
negtede at hafve faaet paa sine Egne weigne nogen penge paa Ham/m/ersland,
undtagende 24 rdr: som hand wedgaar at
hafve annam/m/et, men af de 60 rdr: som hand nu stefnes fore, har \hand/ icke
noget bekom/m/et, men wedstod dog at hafve annam/m/et paa Sl: Lars Aares Veigne
54 rdr: og det for omtrent 6 aar siden,
hvilke penge Oluf {ska} SæfverEide fik hos sin wærFader, og er det de sam/m/e
penger som hand nu stefnes fore, og fik Oluf SæfverEide der fore det Jordegodtz
i SæfverEide som hand nu Eier, bruger og beboer,
Olluf {SkogsEide} SæfverEide møtte ogsaa og
negtede alt det som Niels SkogsEide berettede, men desse paa stefnte 54 rdr:
har hand faaet hos Niels SkogsEide Self, hvilke penge bemelte hans broder fik
og annam/m/ede paa Ham/m/ersland, desse penger har hand og siden betalt sin
broder igien, og der fore formodede at hand icke kand svare desse penge till de
u-Myndige paa Ham/m/ersland, Men at Niels SkogsEide som de/nnem/ har annam/m/et der til bør svare,
Niels SkogsEide endnu som før forklarede at
hand de 54 rdr: som hand paa Een gang
annam/m/ede hos Sl: Guldbrand Ham/m/ersland
lefverede till Lars Aarre, og ej till Oluf {Sko} SæfverEide,
Hans Ham/m/ersland og Hans Lundervig paastod
at eftterdj at Niels SkogsEide icke kand negte jo at hafve oppebaaret af Sl:
Guldbrand Ham/m/ersland 54 rdr: Men
enten hand de/nnem/ till Lars Aare eller till hans broder Olle SæfverEide [lefverede]? er de/nnem/ u-bevist, er de/nnem/ og
u-wedkom/m/ende, Men formente at Niels SkogsEide
1712:
91
de/nnem/
till de u-Myndige Guldbrand Ham/m/erslands børn med Rente og omkostning bør
betale, tj de holder sig allene till dend som pengene har annam/m/et og ej til andre, og der paa begierede Dom,
Niels SkogsEide paastod at eftterdj hans
broder Olle SæfverEide desse penge har oppebaaret, hand da og self de/nnem/ bør
betalle, og {at} hand at vere frj for Hans Ham/m/erslands og Hans Lundervigs
søgning,
Hans Lundervig som før paastod Dom till
skadesløs betalling hos Niels SkogsEide, og hand at søge hvem hand pengene har
lefveret,
afsagt
Eftterdj
Niels SkogsEide her for Retten wedstaar og ej negter at hafve annam/m/et paa
Ham/m/ersland hos Sallig Guldbrand ibd: Reede penge paa Een gang 54 rdr: {h} og det for 6 aar siden, hvilke penge hand
siger at hafve lefveret till Sallig Lars Aarre, og at hans broder Olle
SæfverEide de/nnem/ siden hos sam/m/e sin wærfader Lars Aarre skall hafve
bekom/m/et udj hans paaboende gaard SæfverEides Kiøb, da som sam/m/e penge er
siden eftter Guldbrand Ham/m/ersland udlagt till hans u-Myndige børn, hvor fore
Formynderne paastaar, at dend sam/m/e som \desse/ pengerne paa Ham/m/ersland
har annam/m/et till de/nnem/ og bør
svare, Saa kand Jeg ike frj Kiende Niels
SkogsEide, at hand jo desse paastefnte 54 rdr: med sine forfaldne Renter till
Formynderne for afgangne Guldbrand Ham/m/erslands u-Myndige børn bør betalle,
tillige med omkostning 4 Mrk: danske, alt inden 15ten dage under Nam og
wurdering i sin boe,
Publiceret
Peder Hansen Tvets udstede bøxselsedel till Olle Hougnesen paa 2 pd: 6 Mrk: Sm:
og ½ giedskind i dend gaard Høysætter i Ous skibrede, dat: 2 Martj Ao: 1712
Publiceret
Peder Hansen Tvets udstede bøxselseddel
1712:
91b
till
Olle Biørnsen paa 2 pd: Sm: og 1 giedskind udj dend gaard Svendsdal, i Ous
skibrede, dat: 2 Martj 1712:
Publiceret
Lars Knudsen Øfre Dalle, Lars Larsen Hofskaar og Mogens Svendsen Hofskaar,
deris udgifne skiøde till Olle Knudsen Egeland paa ½ Løb Sm: med bøxsel i hans
paaboende gaard Nedre Egeland i Strandvigs skibrede beliggende, i mod penge 44:
rdr: hvor af Lars Knudsen Øfredale
selger till ha/nnem/ 18 Mrk: Sm: for 22 rdr:
Lars Larsen Hofskaar paa sine børns Veigne 9 Mrk: Sm: for penge 11
rdr: og Mogens Svendsen Hofskaar 9 Mrk:
Sm: for 11 rdr: dat: 5 Martj 1712:
Niels
Røsaas paa sin Moder Dorette Refnes weigne hafde ladet stefne Willum Refne for
6 rdr: 5 Mrk: hand ha/nnem/ skyldig er, hvor paa er betalt 3 rdr: og Rester endnu 3 rdr: 5 Mrk: med formodning hand de/nnem/ bør betalle
tillige med omkostning,
paa Wellem Refnes weigne møtte hans Fader
Niels Hatletvet og Elling ibd: som er
hans Fader broder og wedstod gielden,
lofvede sam/m/e penge inden 4 aar i det lengste at betale, og det hvert aar 1
rdr: hvor med Niels Røsaas lod sig
benøye, hvor fore Sagen her med
ophæfves,
Steen
Lygre hafde ladet stefne Hans Windenes og Engel Ballesem for Resterende tiende
af Skomstvet, det at betalle,
Hans Windenes og Engel Ballesem møtte og
negtede at betale tienden, sagde at {hand} Een hver af de/nnem/ betaler af sin
Jord eftter dens skyld, men icke viste till Visse hvad Een hver deris gaarder
skylder,
afsagt,
Sagen
beroer till neste ting, till hvilken tid Eet udtog af dend gam/m/el Matrichul
bør fremvises for saa Vit, Store Ballesem, Tvet og Skomstvet er angaaende, og
naar de skeer, skall gaaes i Sagen hvis Rett er,
Publiceret
Lars Olsen SæfverEides udgifne skiøde till Knud Engelsen Eie paa Een Nøst grund
{som} liggende
1712:
92
nede
Ved Søen paa SveErEides!! (SæfverEides?) Eiendeele, som nu af Knud Eie bebygt
er, i sin Lengde 15 allen og i sin brede 8 allen for uden helten af Natte skaattet i sin lengde 5 allen og i sin brede 4 allen,
i mod penge 3 rdr: dat: 3 Januarj 1712.
Dend
7: Martj blef holden Almindelig Waarting paa Nedre Hom/m/elvig for Waags og
Opdals Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen Bunde Lensmendene Sallamon Windenes og Gunder
Ambland, med eftterskrefne Lougrett, Siur Toe, Biørn SørEide, Ellend Houkefær,
Mickel Opdall, Jacob ibid: Anders
Landerøen og Hans Epland, sambt Gunder Ambland i steden for Aarne Hillisvig,
med Almue fleere som tinget søgte.
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede, i lige maade
dend satte Capitels Taxt for afvigte aar,
Publiceret
Ane Maria Sl: Hr: obr: Lieut: Pfiels udgifne obligation till Mag: Hans Abel Sogne Prest till Tysnes Prestegield lydende paa Capit: 100 rdr: som igien skall betalles inden toe aars
tid Nemblig 1714: for hvis Summa pantsettes hendes Eiende gaard
Økland skylder aarlig Landskyld 2 Løber
og 18 Mrk: Smør med bøxsel, dat: Bergen d: 25 Febr: 1712:
Publiceret
HøyEdle og welbr: Hr: Stifttbefallings Mand Undals udstede bevilling till
Mathias Ellingsen Bekerwig i Waags skibrede, till at vere gastgæber
sam/m/estedtz, dat: 30: Decembr: 1711
Publiceret
Høy og Welbr: Hr: Baron Axell RosenCrantz, Fri Herre till Rosendal Herre till Hofland, hans udstede skiøde till
Hans Endresen Epland paa oddels Retten till hans paaboende gaard bemelte Epland i mod penge 25 rdr: dat: 16: Novembr: 1711.
Publiceret
HøyEdle og welbr: Hr: Baron Axel RosenCrantz, Herre til Hofland, hands udstede
skiøde till Hans Mortensen Nedre Helleland paa oddels Retten till hans
paaboende gaard bemelte Helleland
1712:
92b
som
skylder aarlig Landskyld med bøxsell 1 Løb Sm: og 1 Hud, i mod penge 50
rdr: dat: 16: Novembr: 1712
Publiceret
Peder Heiberg paa Hr: Samuel Bugges weigne
hans udstede bøxsel seddel till Knud Johansen paa 3 Spand Sm: og ¾ Hud i
gaarden SørEide dat: 12 Febr: 1712:
Publiceret
Lensmand Gunder Pedersen Ambland hans
udgifne skiøde till Biørn Andersen SørEide paa 1 ½ Løber Smør og udj underliggende Kluppen 12 Mrk: Sm: som er till sam/m/en 1 Løb og 2 pd: Sm: sambt Helten udj Næsøen som gastgæber huusene ere bestaaende saa Vell som og helten udj hafnen og det i mod penge 95 rdr: 3 Mrk: dat: 7: Martj 1712:
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Johanes Ingebregts: Een huusmand paa Eiedet for begangen Leiermaal udj sit Egteskab med Eet løst qvindfold!! (-folk) Ved Nafn Ane
Daniels datter som da tiente paa Eiedet
hos Mogens ibd: hafde og ladet stefne
bemelte qvindfolk till bøders betalling, saa og at Manden som der Endnu har sin Egte hustrue at lide som wedbør,
Johanes Ingebregtsen møtte wedstod sin forseelse bad gud bedre sig, sagde indted at vere
Eiende i nogen maade, bad om Een Lemfeldig Dom,
Ane Daniels datter møtte ike ej heller nogen paa hendes weigne,
Biørn SørEide og Siuer Toe hiemblede at hun
louglig war Citeret,
Kongl: May: Foget satte i Rette at de begge
bør bøde eftter Lougen, hand eftter sin yderste formue, og qvindfolket sine 12
Lod Sølf, og der om war Dom begierende,
afsagt,
Sagen
beroer till neste ting, og hafver da qvindfolket An/n/e Daniels datter at møde
till Sagen at svare, sam/m/e tid hafver og de Mend at møde som har eftter seet
Johanes Ingebregtsens formue, der om at giøre forklaring, og skall saa gaaes
udj Sagen hvis Rett er.
Publiceret
Mathias Ellingsen Bechervigs udstede bøxselseddel till Johanes Biørnsen paa
dend part
1712:
93
udj
Steenevig som hans Fader brugte og hand
nu for ha/nnem/ godvillig opsagt hafver, dat: 14 Decembr: 1711:
Dend
Sag i mellem Jon Wee og Karj Bruntvet, som fra forige Ting till nu blef opsatt,
angaaende dend omtvistede bagste helle, og møtte nu begge parter og Sagen
fremEskede,
Karj Bruntvet sagde at hafve Hellen till pant
for 4 Mrk: 8 s: {af} som Jon Wees Søster
Ellj Samsons datter Teigland, og der fore formodede at hun ike kand lefvere
bagste hellen fra sig før end hun hendes penge bekom/m/er, wedstod dog at vere
widende at Jon Wee Eier bagste hellen og
at dend først kom till hende till leie, men siden blef dend till pant, sat for
bemelte penge,
Jon Wee der i mod svarede at hand gierne med
opragte fingre will giøre sin Eed at hand aldrig har sat den/n/e helle i
pant men har laant \Sl:/ Anders Bruntvet
Hellen og aldrig sat dend till pant,
hvor om hand og aflagde sin Eed,
afsagt
Eftterdj
Jon Wee nu for Retten wed Eed har testeret at dend omtvistede bagste helle som ha/nnem/ till hører og nu er paa
Bruntvet ej af ha/nnem/ er pantsat, men
af ha/nnem/ till Sl: Anders Bruntvet laant,
Saa bør Karj Bruntvet inden 15ten dage at lefvere Jon Wee sam/m/e bagste
helle igien uden skade, og Karj Bruntvet at søge Elj Teigland for hvis hun
hende skyldig er, som hun best Veed og Kand,
Publiceret
Hans Mortensen Helleland hans udgifne
skiøde till Helge Olsen Tottland boende
i Moster i Føyens skibrede, paa dend gaard Espevig her i Opdals Skibrede
beliggende skylder udj aarlig Landskyld
med bøxsell ½ Løb 9 Mrk: Sm: i mod penge
45 rdr: og for oddels Retten 5 rdr: til sam/m/en 50 rdr: dat: 28: Novembr: 1711:
Der
eftter fremfaldede!! (-kaldede) Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, for Retten
dend Dannemand Olle Brundtvet her af Opdals skibrede, og hannem tilspurte, om
om!! ha/nnem/ icke eftter dend Kongl: aller Naadigste bevilling
1712:
93b
er
gaat giort toe aars skatter af hans paaboende gaard bemelte Bruntvet, som for nogle aar siden wed
dend u-løkelige Ildebrand af brente.
Olle Bruntvet der till svarede Ja at hand det Rigtig nødt hafver, tackede for
god medhandling,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem beskrefven meddeelis,
Dend
9 Martj blef holden Almindelig Waarting paa Skielnes for Strandebarms skibredes
Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Anders
Mundem, med eftterskrefne Lougrett, Hans og Arne Berge, Anders Mundem, Torgier
Bru, Hans Waage, Hagtor Fosse, Lars Soelbiør, \og/ Niels Mundem, sambt Almue
fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: Brefve og Forordninger, sambt Capitels Taxten for afvigte aar som for hen findes Specificeret,
Publiceret
Johan Galtungs udstede bøxsel seddel till Peder Pedersen paa 1 Løb Sm: 1 Hud i gaarden Kysnes, dat: 19 Januarj 1712:
Publiceret
Ludvig Fartensen Tvetnes, hans udgifne skiøde till Johanes Kaalsen Berresem paa
½ Løb Sm: og 17 Mrk: Sm: med bøxsel i sin paaboende gaard bemelte Tvetnes, i mod penge 40 rdr: 5 Mrk: 6
s: Dat: 28: octobr: 1711:
Publiceret
Jon (Jan) Terkelsen Bolstad af Strandvigs Skibrede, hans udstede bøxsel seddel
till Gunder Baarsen, paa 2 ½ Spand Sm: i gaarden Leersteen, liggende her i
Strandebarms skibrede, dat: 3 Martj 1712:
Dend
opsatte Sag i mellem Fogden Sr: Olle Larsen og de 2de som med hin anden
Leiermaal begaaet hafver Nemblig Matias
Chrestophersen og dend Egte qvinde An/n/e Rickers Datter, som fra forige ting
till nu blef opsatt, og møtte nu paa An/n/e Rickers Datters weigne Lensmanden
Ifver Helvig, som paa hendes weigne wed stod forseelsen, og paa begge deris
weigne ogsaa tilstod at
1712:
94
bemelte
Dreng Matias Chrestophers!! datter!! (Matias Chrestophersen) er i 3die lige
Leed beslegtiget till dend besofne Ane Rickers datters Egte Mand, Knud Torsen,
men der hos forklarede at de begge ganske indted har at bøde med, Refererede
sig till hvad til foren der om i Retten er indgifvet,
Kongl: May: Foget satte i Rette at eftterdj
der befindes at desse 2de indstefnte, som hin anden har besofvet ere hin anden beslegtiget, de da der fore bør
anseeis eftter Lougen, og som der befindes de icke heller noget hafver till
bøders betalling, de der for uden bør anseeis med straf paa Kroppen, og der paa
war Dom begierende,
afsagt,
Som
Matias Chrestophersen og Ane Rickers datter begge tilstaar deris forseelse med
det begangne Leiermaal, de der for uden og wedgaar, at Matias Chrestophersen
till An/n/e Rickers datters Egte Mand Knud Torsen er i 3de lige Leed
beslegtiget, Ane Rickers datter der for
uden er Een Egte qvinde, hvis Mand endnu er i lefvende lifve, der og fornehmes at de begge slet indted till
deris bøders betalling er Eiende, saa bør de begge Een hver for sig straffes
paa Kroppen i Fengsel paa wand og brød i 6 uger, og der eftter begge eftter
Lougens 6te B: 13: Capit: 13 art: at begifve sig paa Fiskerierne, Matis
Chrestophersen till Syndmør, og Ane Rickers datter til udskiere!! (Utsira), og
der i toe aar at forblifve, og i det øfrige Rette sig eftter forbemelte Lougens
art: indhold,
Dend
opsatte Sag mellem Godskalck Giære og Jens Aarsand angaaende dend bøxsel i
Meehuus, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu begge parter till
Sagen at svare,
saa møtte og Jon Aarvig, som har till Egte
Jens Aarsands datter, og forklarede at saa wit som ha/nnem/ {som} wedkom/m/er
som Een Formynder, tilsteder hand gierne at {Godskalck}
1712:
94b
Jens
Aarsand Søn beholder gaarden, widere
hafde hand icke der udj at sige i nogen maade,
Marj Mogens datter møtte i lige maade og eftter giorte Eed widnede at hun for
omtrent 2 aar siden sad hun i stuen paa Braatvet og hørte hun sam/m/e tid at Godskalck Giære
bød Jens Aarsand gaarden Meehuus till sin Søn, Men hvorledes, eller paa hvad
Condition wiste hun icke, saa som hun da sad Ved sit arbeide, og ike Rettelig
gaf agt paa deris snak og talle, icke heller blef hun dend gang skiøt till
noget widne, og eftter saa lang tids forløb ej kand hverken erindre hvad ord
der blef talt, langt mindre paa hvad maade de tallede med hver andre om
gaarden, widere wiste hun icke at vidne,
Knud Torkildsen som Jorden Fested hafver war og tilstede, og fastelig paastod og
formeente at hand sin bøxslede Jord Meehuus eftter sin bøxsel seddels formeld
bør nyde og bruge, helst eftterdj hand er Een Kongens Soldat der har dend frihed Jorden at bøxsle frem for
Jens Aarsands Søn, som aldrig har tient deris May: og paastod der fore Dom till gaarden at beboe
og bruge,
Godskalck Giære som før paastod at hans
udgifne bøxsel seddel bør Kiendes wed Magt, og aller helst fordj at Enken Eiede
dend halfve gaard, og dend Eene Formynder Baar Bundhuus seeniste Rettesdag for
Retten tilstod Bøxsel seddelen at vere udgifven med hans willie, hvor med hand
er fornøyet,
Kitel Olsen møtte icke endnu, men lod wed
Godskalck Giære {lod} svare at hand Refererer sig till sin paaskreftt paa
bøxsel seddelen,
Jens Aarsand formente og paastod at hans Søn
bør beholde gaarden Meehuus, saa som hand dend først war laafvet og til sagt,
og der om war Dom begierende,
Ingen af parterne hafde Videre at frem føre,
men paa begge sider war Dom begierende,
og blef da i Sagen Kiendt og afsagt saaledes,
Eftterdj
her fremlegges Een bøxsel seddel dat: 4 Novembr: 1710: af Godskalck Giære paa
Enken Ingebor
1712:
95
Braatuns
weigne, hvilcke bøxsel seddel \af/ Kittell Olsen som siden fik till Egte bemelte Enke paa
Braatun er paa teignet og af ha/nnem/
Confirmeret dend 30: Martj 1711: og
den/n/e Kitel Olsen paa Egne og sin qvindes Veigne er Eiere for dend halfve
gaard dend Eene Formynder Baar Bundhuus i lige maade
paa sin Myndlings weigne har sambtøkt den/n/e bøxselseddel, som til Knud
Torkildsen er udgifvet, saa der nu ickun er til ofvers Jon Aarvig og Jens
Aarsand Self, som allene har sambtøgt udj gaardens brug till Jens Aarsands Søn
Anders Jensen, og saaledes er ickun dend minste deel af Jordens Eigere som er i
mod bøxsel seddelen, alt saa kand Jeg
icke andet her udj Kiende og Døm/m/e, end jo Knud Torkildsen der nu er wirkelig i deris May: tieniste for
Soldat jnRuleret, eftter Lougens 3die Bogs 14 Capit: 2 art: bør beholde sin
bøxslede gaard Meehuus, u-behindret og u-paa anket, frj for Jens Aarsands og
hans Søns til tale i alle maader,
Dend
11: Martj blef holden Almindelig Waarting paa Wallen for Skaanevigs Skibredes
Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolaj
Wallen, med eftterskrefne Lougrett, Niels Berhoug, Ørien Matre, Adskild Wiig,
Aanund Dallen, Halfvor og Tieran Sunde, Halfvor Lie, og Niels Svindland sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede, sambt og
Capitelstaxten for afvigte aar 1711:
Der
eftter fremkaldede Kongl: May: Foget for Retten, Enken og Niels Øfstebøe, og
dennem till spurte, om de icke eftter dend aller Naadigste Kongl: bevilling
hafver nødt de 2de aars skatte Frihed af bemelte deris paaboende gaard
Øfstebøe, som for nogle aar siden Ved Een u-løkelig Ildebrand af brente,
Encken og Niels Øfstebøe her till svarede Ja,
at de det Rigtig nødt hafver, tackede for god medhandling,
1712:
95b
hvilke
Kongl: May: Foget begierede at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven
meddeelis, som ha/nnem ej kunde negtis,
Endnu
tilspurte Kongl: May: Foget Almuen paa Tinget om dennem icke witterligt er, at
dend part udj Bouge som for Resterende
skatter till deris May: er udlagt
Nemblig ½ Løb Sm: og 9 Mrk:
afvigte aar 1711: laag øde, og af ingen blef brugt eller besidet, Ilige maade og om icke dend pladtz Blaateigen 12 Mrk: Sm:
som før ligger øde ej heller af
nogen bruges,
Almuen der till svarede, at det nok i Sandhed
er Vist at bemelte gaarde [part] i Bouge
som for kort tid siden for deris May: Skatter blef udlagt afvigte aar 1711 som før laag øde, i lige maade dend pladtz Blaateigen 12 Mrk: Sm:
som aldrig meere her eftter blifver eller kand beboes, ogsaa laag og endnu ligger øde, saa af bemte: 2de Jorde
parter ingen skatter for afvigte aar betaltes,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde
negtes,
Ingebregt
Aakre af Baroniet Rosenthals godtz, hafde ladet stefne Jon Nielsen Frette af
Tungesvig, formedelst hand nest leden Juul 2 aar siden opsatte sin Færings baad
paa Tungesvig nede Ved Søen hvor bemelte
\Jon/ Niels!! Mille boede, og eftter 2de Netters forløb, da hand igien wille
afhente sin baad, da fornam hand at hans baad war borte fra dend sted hand dend
hafde opsatt, og eftter at hand hafde spurt om sin baad, da sagde Jon Nielsen
Frette, at hand hafde laant Tollef SæfverEide dend, men eftter at hand lete eftter og icke fant
dend, maatte hand lade sig nøye, og Reiste hiem og ingen baad fick, {fo} men
siden eftter 3 dages forløb fik hand at vide hos Klokeren Jacob Færewig
at baaden war sønder slaget, og siden dend tid har hand icke faaet det Ringeste
for Baaden, formodede der fore at Jon Nielsen Frette, som har bort laant hans
baad bør svare ham der till, og igien
søge sin opReisning hos dend hand har laant dend,
Jon Nielsen {M..l} Frette møtte till Sagen at
svare
1712:
96
og
forklarede at Baaden paa sam/m/e tid som
melt er af Ingebregt Aakre hos ha/nnem/
blef opsatt, Men hand icke laante dend till Tollef SæfverEide, {Mend} Men
bemelte Tollef SæfverEide kom till ha/nnem/ og begierede baad till laans, men
som Jon Mielleie icke self hafde baad hieme, at laane ha/nnem/, saa tog hand
Ingebregt Aakres baad uden hans forlof, og ej med hans willie og hvorledes baaden er medfaren wed hand
icke, formodede at dend sam/m/e som baaden har annam/m/et eller taget maa og
betalle baadens skade, icke heller har hand
annam/m/et bemelte baad i nogen forwaren, eller der till er pligtig at
svare, forklarede ellers at hafve stefnt
Tollef SæfverEide till den/n/e Sag her at møde, men fornehmer at hand ike
møder, men dog ike kunde besvise!! (bevise) at Tollef SæfverEide louglig war
stefnt, uden at Jon Nielsen Millie forklarede at hand var der at stefne
ha/nnem/ allene og ingen med ha/nnem/
Dend sinde afsagt saaledes,
Tollef
SæfverEide som Baaden har annam/m/et og
bort Roed bør her till louglig at
stefnes, og skall saa till neste ting gaaes her om hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem {Pe} Olle Johansen Tungesvig og Peder Gielmervig angaaende de 3
aars Koeleie som till Kierken burde betalles, hvilke fra forige ting till nu
blef opsatt, og møtte nu begge parter, og fremlagde Peder Gielmervig Skaanevigs
Kierke stoel, som udtrøkelig forklarer at sam/m/e aar som Olle Tunges Vig og
Olle Leknes for de aaringer 1705: 1706: og 1707: war Formyndere, er hos Peder
Gielmervig opYnget Een Koe i 2 aar, hvilke er dat: 12 Martj 1708: det tredie aar siger Peder Gielmervig at
hafve betalt leie af till dend anden Kierke werge Olle Leknes, og der paa
laafver till neste ting at skaffe hans Egen tilstaaelse eller qvitering, hvilke
hand nu icke har forsynet sig med, saa som hand hafde forment at Olle Johansen
Tunges Vig ike hafde krefvet ha/nnem/ for det aar,
afsagt
Peder
Gielmervig bør till neste ting at bevise, at det Eene aars Krefvende Koeleie
till Kierke wergeren
1712:
96b
Olle
Leknes betalt er, saa frembt hand ej Self vill svare der till,
Dend
Sag i mellem Olle Johansen Tungesvig og Peder Gielmervig som fra forige ting till nu blef opsatt,
angaaende det Clam/m/erj og slags maal
som for hen fra forige ting till nu blef opsatt!!, og møtte nu begge
parter till Sagen at svare,
Ilige maade møtte ogsaa det Eene widne som
før ej war til stede Nemblig Britte Ols
datter, sit widnesbyrd at aflegge, og eftter giorte Eed widnede at sam/m/e tid
forleden aar Fasten war Peder Gielmervig, Olle Tunges Vig, Svend Næs og Rasmus
Løfvig forsamblede hos Jon skredder wed Søen boende paa Prestegaardens grund
wed Skaanevig paa hvilcken dag der war
Prediken i Fasten wed sam/m/e hofved Kierke, da kom Peder Gielmervig og Olle
Johansen Tunges Vig i Clam/m/erj og Slagsmaal, i stuen, men det saag hun ike,
men siden i døren uden for Stuen saag hun at Olle Johansen Tungesvig kom og tog
Peder Gielmervig i haaret og fik Peder under sig og satte Knærerne paa hans
brøst, siden atter saag hun at Olle Johansen løb eftter Peder 3de gange, og
Peder løb altid for, og hun Raabte till Peder, at hand skulle løbe, men icke
saag hun hos nogen af parterne nogen Knif
langt mindre nogen skade skeede af nogen parterne der af ike heller saag hun nogen Clam/m/erj hverken
før eller siden, men wel viste hun at stor skade fik Olle baade i sit brøst,
sin Foed og sin haand, men hvem det giorde weed hun ike, i Ringeste
maader, hun blef tilspurt om hun saag
at Peder sloeg Olle paa Marken med Een stok i svime, men hun sagde Nej hun det ike saag, Widere blef hende ike enten af parterne
tilspurt, ej heller sagde hun widere at vide,
der paa indlagde Peder Gielmervig hans
skrefttlige indleg dat: 10 Martj 1712:
og i det øfrige eftter tilspørgelse ganske negtede at hafve slaget Olle
Johansen Tunges Vig seeniste paa Marken, som Rasmus Løfvig og Svend Næses Søn
forklaret hafver
1712:
97
og
paastod at deris Vidne icke maa anseeis, det Eene for sin ungdumbs skyld, det
andet for hand er stefnt foer at vere jnterresseret i Sagen, og der fore
paastod Dom till Revance for sin erlite skade, og formodede at hans indleg
maatte anseeis, her for uden forklarede
hand at hand ike Rette!! (Rettere) kand sige om hand skulle giøre sin Eed, end
at Rasmus Løfvig giorde dend skade med sin Knif paa Olle Johansen og hans Skiæg Ref Svend Næs og ingen \anden/
af,
Olle Johansen der i mod forklarede at Peder
Gielmerwig bør svare ham till ald sin skade, Vell hafde hand tengt at Rasmus
Løfvig har giort ha/nnem/ skade med sin Knif, men hand weed dog ike at søge
andre end Peder Gielmervig som war med ha/nnem/ Rettelig i Clam/m/erj, og endog
at Rasmus Løfvig nok eftter hans tøke holt med Peder da de var i slags maal,
saa kand hand dog ike wide til wesse om hand det giorde eller ej, i det øfrige
satte hand i Rette at Peder Gielmervig bør betalle og svare till Ald hans
skade, saa Vell som og til Læge løn og omkostning, sambt tidsspilde, og om alt
war Dom begierende,
Dend
opsatte Sag i mellem Tollef Hougland og hans Stif Søn Niels Svindland angaaende
det afkald som fra forige ting till nu
blef opsatt, og begierede endnu at Sagen till neste ting maatte beroe, i
forhaabning at hans Stif Søn skulle beqvem/m/e sig med det gode till afkald at
gifve,
Niels Svindland møtte, og lofvede at tale med
sin Stif Fader der om, og neste ting at giøre Een Endelig Ende paa Sagen, hvor fore og Sagen beroer,
udj
Dend Sag mellem Olle Johansen Tungeswig og Peder Gielmerwig
afsiges saaledes
Olle
Johansen Tungeswig Stefner Peder Chrestophersen Gielmerwig for denne Rett,
fordj hand skall hafve slaget stuket og
skaaret hannem paa hans Legeme med Een Knif, hvor af hand frem
1712:
97b
wiser
adskillige Saar og skrammer, formenende at Peder der fore bør were ansvarlig
eftter Lougen, Peder Chrestophersen
Gielmerwig der i mod med Contra Stefning indkalder Olle Johansen Tungeswig for
woldelig ofver fald, med andet meere som hand paastaar, da eftter flitig Ransagning og widnernes
examen og deris Eedlig giorte forklaring fornehmes af dennem alle, at Olle
Johansen Tungeswig uden nogen gifven aarsage, eller der till haftte andledning
hafver ofver faldet Peder Chrestophersen Gielmervig med hug og slag, og først
slaget hannem 2de slag med sin haand under øret, \og/ endog Peder sam/m/e tid
ej Eengang modstod sam/m/e 2de slag, Saa har dog Olle Johansen siden igien frem
faret i saadant sit Clam/m/erwerende forsett, og mange gange ofver falt Peder
Chrestophersen, nu med Slag, nu med haargreb
nu med nedkastelse paa Marken og andet meere som widnerne widere hafver forklaret \og/ ilde med handlet, saa at Peder
Chrestophersen end{og} \og/ hafver undviget Olle Johansen og hans Clam/m/erj,
men dog alligevel er af Olle eftter tragtet og slaget, Saa kand ieg ike see eller skiøne at Peder
Gielmerwig er aarsage i dette slagsmaal
Og om endt skiønt Olle Johansen er saar giort udj sit brøst, i sin haand
og i sin Foed, saa fornehmes dog ike af noget widne at Peder Chrestophersen
Gielmervig eller nogen anden som da war
nerwerende til stede har haftt Knif ude
till skade at giøre, eller saa lenge Clam/m/eriet warede har brugt nogen Knif,
uden allene Olle Johansen Self, som tit og oftte i medens dette slagsmaal warede er blefven befunden med Knif i haanden, Saa
maa hand tacke sig self for hvis skade hand i saa maader lidt hafver, og hafve
skade for hiemgield, som dend
1712:
98
der
baade slagsmaalet begynte, og fuldEndte, og bør hand der for uden for sam/m/e
hans begynte slagsmaal paa Peder Chrestophersen Gielmervig at bøde till deris
May: og Halsnøe Closter 3de 6: Lod Sølf, og betalle til Peder Chrestophersen
Gielmerwig udj omkostning og skadeslidelse 2 rdr: sambt for uden i Stefnepenge till Lensmanden
for u-mage wed denne Sag at stefne saa tit og oftte og saa mange widner 1 rdr:
alt inden 15ten dage under Excecution eftter Lougen,
Dend
14: Martj blef holden Almindelig Waarting paa Killiswiig for Etne og Fielbergs
Skibredes Almue ofverwerende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen Bunde Lensmanden
Zacarias Silde med eftterskrefne
Lougrett, Lars Killisvig Lensmand,
Tore Hambre Madtz Stangeland,
Torbiørn Hougen, Anbiørn ibd: Rasmus
Wacke, Anders Giærewigen og Erik Espeland, sambt Almue fleere som tinget søgte.
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger, sambt Capitels Taxten for forleden aar, som
for hen findes anteignet,
Publiceret
Hr: Ellias Elliesens udstede bøxselseddel till Siur Tieransen paa 1 ½ Løber Sm:
i dend gaard Roe i Øllen dat: 2 Martj
1712:
Publiceret
Kiersten Chrestens datters udstede bøxsel seddel till Chresten Rasmusen paa 1
Løb Sm: 1 Hud i Tindeland, dat: 11 Martj
1712:
Publiceret
Rasmus Anbiørnsen Wacke hans udstede
Fæste seddel till Siur Hansen Neerwig paa hans Sougepart staaende paa Wacke
grund, dend grund at nyde frj for leie saa lenge hand og hans Hustru lefver,
eller og saa lenge Rasmus Wake og hans Hustru lefver, dat: 22 Novembr: 1711.
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at 1 Løb og
18 Mrk: Smør udj dend gaard Grindem i Etne
Sallig Ellisabet Crommentin till foren tilhørende end nu nest avigte aar ligger som till foren laag øde, og af Een
1712:
98b
Soldatt
Ved Nafn Aslack, som nu er udj deris May: tieniste bort Reist, af hans Huustru
till Een liden deel blifver brugt, og der for aarlig betaller till Fogden 2
rdr: penge og ej i andre maader widere
eller meere betaller, till spurte dem og
om hand icke har andvent sin yderste flid at faa sam/m/e øde part bort Fæsted,
men det icke har kundet udrette,
Almuen her till svarede, at det sig nok i
Sandhed befindes at bemelte 1 Løb og 18 Mrk: i Grindem, som afgangne Ellisabet
Crom/m/entin tilhørte i lang tid har
ligget øde, og endnu nest afvigte aar laag øde, af ingen blef brugt, uden af
denne forbenefnte Soldater qvinde, og Soldaten nu er wirkelig bort Reist i
deris May: tieniste, og hun lige som forige aaringer, ej har betalt meere till
Fogden der fore end penge 2 rdr: saa som
hun ickun Een Ringe deel af gaarde parten slaer og Høster, og Fremstod ellers for Retten Lensmanden i
Etne skibr: Zacarias Silde, som weed Eed
for Retten Testerede at den/n/e Soldatter qvinde ej betalte meer till Fogden
for det lille hun brugte i Grindems øde liggende part end 2 rdr: tj hand pengene for hende till Fogden frem
førte, Almuen ogsaa ofver alt
forklarede at Fogden paa alle ting opbyder denne gaard til Fæste hvilket og i dag skeede, men ingen enten har
villet eller sig endnu till sam/m/e gaarde part at Fæste indfinder,
Hand tilspurte Almuen og, om icke nestleden
aar endnu laag øde i bemelte gaard Grindem ½ Løb og 9 Mrk: Sm: hvilcke tilhørte afgangne Jørgen Pedersen,
som i stor armod først gick fra gaarden, og siden i Eelendighed bort døde, saa
der nu ingen findes som sam/m/e gaardepart sig vill tilholde, hvor ofver dend
laag øde af ingen blef brugt eller
besidet, saa ingen skatter af sam/m/e part till hannem betalt er,
Almuen der till svarede at det er nok i guds
Sandhed Vist at ½ Løb og 9 Mrk: Sm: i Grindem, som Jørgen Pedersen Eiede, fra
dend bort gick, og i armod bort døde, dette nest forgangne aar laag øde, af
ingen blef brugt eller besidet, saa der af ingen skatter i Ringeste maader till
Fogden betalt er,
Alt dette begierede Kongl: May: Foget at
ha/nnem/ maatte beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde negtes,
1712:
99
Dend
16: Martj blef holden Almindelig Waarting paa Bielland for Fiære og Føyens
skibreders Almue, i ofverwerelse af Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Tollef Hougland og Næll Hysingstad
med eftterskrefne Lougrett, Johanes Tiong, Paal Støttland, Ellend SaxsEide,
Aasmund Worland, Niels Berge, Torkild Holme, Rasmus ibd: og Næll
Hysingstad sambt Almue fleere som tinget
søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve som for hen findes indført
i lige maade Capitels Taxten for afvigte aar.
Publiceret
Madtz Ollsen Synstabøe hans udgifne
bøxsel seddel till sin Søn Bent Madtzen paa ½ Løb Sm: i hans paaboende gaard
Synstabøe, dat: 4 Febr: 1711:
Publiceret
Olle Gabrielsen Alswaags udstede bøxsel seddel till sin Søn Gabriel Olsen paa
27 Mrk: Sm: i Alswaag, dat: 18 Januarj 1712:
Publiceret
Daniel Berøens udstede bøxsel seddel till sin Søn Stephen Danielsen paa 1 Løb
og 7 Mrk: Sm: i Berøen som Sl: Endre
Berøens u-Myndige børn er til hørende, for hvilke hand er Formynder, dat: 12:
Januarj 1712:
Publiceret
Maren Sl: Mikel Oldreks udstede bøxsel seddel till Daniel Torsen paa
½ Løb og 10 Mrk: Smør udj Hidsken dat:
20: Febr: 1712
Publiceret
Knud Ifversens udstede bøxsel seddel till Samuel Samuelsen paa ½ L: \S:/ og ½
H: i Grindem, dat: 6: Decembr: 1711
Publiceret
Olle Biørnsen Fister hans udstede bøxsel
seddel till Knud Larsen paa helten i dend gaard Nore Mølster i Fiære Skibrede,
dat: 7: Decembr: 1711
Publiceret
Hr: Hans Wadbeks udstede bøxsel seddel till Olle Hendriksen paa 2 ¼ pd: Sm: og
½ H: i Aase i Fiære skibrede, dat: 7 Januarj 1711
Publiceret
Daniel Berøens udstede bøxsel seddel till sin Søn Daniel Danielsen paa 2 pd:
Sm: i Berøen dat: 18 Januarj 1712
1712:
99b
Publiceret
Johanes Andersen Westvig, hans udstede bøxsel seddel till hans Søn Anders
Johansen (Johanesen) paa 1 Løb og 9 Mrk: Sm: i Westvig i Fiære skibrede dat: 8 Januarj Ao: 1711:
Dend
opsatte Sag i mellem Marite Gunders datter Biørgen Contra Haldor Embeland af
Fiære skibrede som fra forige ting till
nu blef opsatt, og møtte nu paa Citantens weigne, Lensmanden af Føyens
skibr: Næll Hysingstad, som paastod Dom
till betalling eftter forige i Rette settelse, og formente at eftterdj hand
vedstod sin Fordring til Stefnewidnerne, hand da nu ej kand weigre sig for
betallingen, dog ærbød hand sig paa hendes weigne at hafve fordrag till Høste
tinget, men saa fremt det da ej alt blef betalt, hand da nu maatte til Kiendes
det under Nam at betalle, og der om war Dom begierende,
Haldor Embeland blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Tollef Hougland hiemlede wed Eed
at hand endnu er louglig warslet, og svarede hand nu som før, at hand dette
opteignede er skyldig, men ike saa hastig kand det betalle,
Næll Hysingstad paa Marte Gunders datters
weigne paastod Dom,
afsagt,
Eftterdj
Gunder Embeland nu 2de gange louglig er blefven Citeret i denne Sag, og hand
seeniste Rettes dag blef gifvet Lougdag till dette ting at møde, og dog ej
endnu møder, hand der foruden ogsaa da
hand er blefven stefnt har wedgaaet
den/n/e paastefnte Fordring Saa kand
ieg icke lenger Sagen oppeholde, Men afsiges at Gunder Embeland bør betalle
till Marte Gunders datter paa hendes Søns {Veigne} Ifver Ifversens weigne
Resterende Løn 1 rdr: laante penge 4
Mrk: for 3 skiorter 1 rdr: nok penge 1 ort, Koe leie 3 Mrk: 12 s: til sam/m/en 3 rdr: 3 Mrk: 4 s: {her for ude} og det inden først kom/m/ende
Høste ting under Nam og wurdering i sin boe,
Ilige maade bør og Gunder Embeland at igien lefvere till Marte Gunders
datter dend Koe hand fra hende har paa leie, eller og
1712:
100
der
fore at betalle 3 rdr: tillige med
omkostning 2 Mrk: danske alt inden dend
tid som før er melt,
Erik
Aase hafver ladet stefne Frans SveEen for skields ord som skeede nest afvigte Høste ting, da de gik
fra Tinget, der fore at lide,
Ingen af parterne møtte, Men Lensmanden
forklarede at hand Sagen paa Erik Aases weigne hafver indstefnt da eftterdj ingen af Parterne møder, saa
beroer Sagen till widere Stefnemaal,
Else Sl: Hermand Skiøttes hafver endnu ladet stefne Sare Sallig Hr: Natanaels for de penge hun hende eftter Revers skyldig
er, hvilke fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu paa Mad: Skiøttes
weigne Johanes Høeg som paastod Dom
eftter i Rette lagde Revers, tillige med omkostning,
Sare
Sallig Hr: Natanaels blef
paaraabt men ej møtte ej heller nogen
paa hendes weigne,
Lensmanden forklarede at Sare Sl: Hr: Natanaels ej den/n/e gang er Citeret, fordj at hun
sagde at hafve betalt paa Resten 14 rdr:
og fik Dilation paa det øfrige,
hvor fore Sagen beroer till neste ting,
Marie
Rambsberg af Mosterhafn hafde ladet stefne Klokeren till Findaases 2de
Sønner David og Anders Hansøner for medelst de skall hafve kiøbt af hende i
winter 5 ½ tønde Sild, hvor paa Endnu Rester penge 3 rdr: 1 Mrk: 12 s: og møtte paa hendes weigne hendes Svoger Hr: Borgemester Falk Larsen som forklarede at for hver tønde skulle
betalles {eftter} \uden/ forhøyning 10 Mrk:
hvor paa er betalt 4 rdr: 1 Mrk: 12 s:
saa der endnu skall Reste som før er melt hvor fore hand paa Citantens weigne paastod
Dom till betalling med omkostning,
Anders Hansen møtte paa Egne og sin broders
weigne tillige med sin Fader Hans
Kloker, og forklarede, at hand og hans broder kiøbte bemelte Sild hos Marie
Ramsberg og at de saag bemelte Sild som for de/nnem/ war opslagen, og blef
accorderet med hende for tønden 10 Mrk: at betalle, men ej war de forligt med
hende at an/n/ame dend under wragers haand, men eftter at de kom Med dend till
Bergen, saa fornam de at Silden ej war saa god
1712:
100b
som
dend af hende war angifven, saa de ike fik meere for dend end 5 Mrk: td: det erbød hand sig at ville betale hende, men
ej meere, Hr: Borgemester Falk Larsen
tilspurte ha/nnem/ om hand ike besaag Silden førend hand dend kiøbte, der til svarede hand ja, at dend for de/nnem/
begge stod Aaben, men at dend ike war saa god som neden underj som dend war
ofven paa. Hand tilspurte {dem} ha/nnem/
om hand kiøbte dend paa dend maade at hand skulle an/n/ame dend under wragers
haand i Bergen, men hand svarede Nej
hand kiøbte dend hos hende, og annammede dend her hieme, Hr: Borg: Falk Larsen tilspurte ha/nnem/ om
hand lod Marie Ramsberg wide at hendes Sild skulle wrages i Bergen, eller og om
hun lefverede ha/nnem/ der, hand
svarede, at wragerne besaag dend uden nogen paa Maries weigne, Hr: Borg: Falk Larsen Endnu tilspurte
ha/nnem/ om hand wel kand bevise at dend Sild som wragerne besaag er dend sam/m/e Sild som hand kiøbte hos Marj
Ram/m/sberg, men hand sagde at det var sam/m/e Sild, og ingen anden, men ej
hafde Videre widne der paa, Indlagde
der hos Een atest under wragernes haand, Men der under stod ingen haand uden nogle bogstafver, som ej kunde udtydes
till wragernes Nafne sambt der paa
teignet Johan Seehuuses atest om Silden
som dend skall hafve kiøbt dat: 1
Martj 1712: indlagde og 2de Misiver skrefne
till deris Fader Hans Kloker fra Johan Seehuus
det Eene dat: 2 Martj og det andet
dat: 3 Martj indverende aar, alt om sam/m/e Sild betreffende, og formente der
fore at de ej meere kand betale for Silden end hvis de self har bekom/m/et,
eftterdj Silden war Suur og ilde bederfvet, og formodede der fore at vere frj
for Marie Rambsbergs Søgning, begierede
ellers opsettelse i Sagen, at hand kand forskaffe fuldkom/m/en atester fra
Bergen, sagde ellers at Marie Rambsberg
lofvede dend gang hun solte de/nnem/
Silden, at saa frembt dend ike war god
eller og at de leed nogen skade, skulle hun wederlegge
1712:
101
de/nnem/
det igien, hvor fore de formodede og paastaar at at!! hun saadan løftte bør
holde,
Hr: Borge: Falk Larsen paastod at eftterdj de
inCiterede har kiøbt Silden uden Condition, uden forhøyning, og uden nogen
wragers wragning, de da bør betalle hende hvis Resterer, der for uden kand de
aldrig bevise at {hund} hun dend har solt paa nogen anden eller serdeelis
maade, end de silden skulle anam/m/e saa som hun fore fantis, {ha} de da ej
kand were frj for dend fulde betalling, de ej heller nogen tid kand bevise at
dend Sild som de i deris atest anfører er hendes Sild, det da ej kand troes at
det er dend Sild som hun har solt, og der fore paastod Dom till fuld betalling,
tillige med omkostning
Søren Torsen
som er Marie Ramsberg Sl: Mands broder
erbød sig at wille giøre sin Eed at
sam/m/e Sild som af Marie Rambsberg till Klokerens Søn/n/er blef solt og
lefveret, war forsvarlig og god i alle maader
Hr: Borge: Falk Larsen begierede Dom, Men
Hans Kloker paa sine Søners weigne begierede opsettelse,
afsagt
Anders
Hansen her for Retten tilstaar paa Egne og sin broder David Hansens weigne at
de hafver kiøbt af Marie Rambsberg 5 ½ tønde Sprengt Sild, og der fore skulle
hafve gifvet for tønden 10 Mrk: hvor paa
er betalt 4 rdr: 1 Mrk: Men der hos fore
gifver at Silden icke war saa god som hun dend fore gaf at skulle vere, hvor
ofver de da dend blef lefveret i Bergen
under wragers haand leed saadan skade,
at de ej fick meere for tønden for høyet end 5 Mrk: danske, for hvis aarsagde!!
(aarsage) de nu ej meere kand betale, end de Self bekom/m/et hafver, Men som de
icke Self negter, jo at hafve beseet dend omtvistede Sild før end de dend
kiøbte, dend og sam/m/e tid annam/m/ede, ej heller med noget widne beviser at
de med Marie Rambsberg nogen accort om Sildens Døgtighed eller u-døgtighed
hafver indgaaet, allene kiøbt Silden saaledes som dend forefantes, og om
endskiønt, at de i Bergen hafver Solt Silden till deris Kiøbmand, under wragers
haand
1712:
101b
Saa
er det der fore icke nogen Rettesnoer, at hun deris skade skall betale, langt
mindre beviser de at dend Sild som atesten om formelder war dend Sild som de hos Citantinden kiøbt
hafver, Saa kand Jeg icke anderledes der
om Kiende og Døm/m/e, end jo David og Anders Hans Søn/n/er bør betalle till
Marie Rambsberg de Resterende 3 rdr: 1 Mrk: 12 s: tillige med foraarsagede omkostning 4 Mrk:
danske og det alt inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen,
Publiceret
Lars Johansen Nysetters udstede bøxselsedel till Niels Baarsen paa ½ Løb Sm: og
½ H: i gaarden Lunde i Føyens skibrede, dat: 12 Januarj 1712:
Dend
Sag i mellem Dirik Mejer i Bergen og Olle Siøvold som fra Som/m/er tinget till nu blef opsatt,
og møtte nu paa Dirk!! (Dirik) Meiers weigne Johanes Høeg, som hafde ladet
stefne Olle Siøvold, og {i} lagde E!! (I) Retten Een Reigning dat: 5 Febr:
1712 lydende paa 5 rdr: 4 Mrk: 8 s: og Rente 1 Mrk: 8 s: og paastod Dom till betalling, tillige med
omkostning,
Olle Siøvold møtte til Sagen at svare, og
sagde ej at wide om des sam/m/en heng
eftterdj det er af hans Formand, men wiste dog at hans Sl: Formand Jacob
Endresen noget war skyldig, men hvor meget kunde hand ej sige lofvede at vilde betale hvis hand i saa
maader uden Rente Krefves,
afsagt,
Olle
Siøvold, bør betalle de fordrende 5 rdr: 4 Mrk: 8 s: uden Rente, saa ledes at
det alt kand vere betalt till Mikels dag{s} først kom/m/ende, under Nam og
wurdering i sin boe og formue,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Peder Lunde og Morten Lundmands werket for
slagsmaall paa Lars Eskeland der fore at
bøde eftter Lougen, hafde og ladet
stefne till widne Sæbiørn Øckeland og Niels Lunde,
Lars Eskeland møtte og beklagede sig at vere
ofver falden af Peder Lunde og Morten Lundmands werket, seeneste da de gik af
Høste tinget paa Leerwigen,
1712:
102
Morten Lund Mands werket møtte og negtede at
hafve slaget Lars Eskeland, forskiød sig till widnerne, Peder Lunde møtte icke, men blef berettet at
hand war i Bergen, det Eene widne Niels
Lunde møtte, men som Peder Lunde ej møder
saa beroer med Sagen till første ting, hvor da Peder Lunde har at møde,
saa Vel som Morten Lundmands werket
sambt og begge widnerne, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er,
Aanund
og Roall Egeland hafde ladet stefne Daniel i Mosterhafn for medelst hand
nestleden winter skall hafve hugget 6 trær i deris gaards paaboende skoug, der
fore at lide eftter Lougen, hafde og
ladet stefne till widne Olle Teigland, Jens Notteland, og Søren Torsen,
Daniel i Moster hafn møtte icke ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Næll Hysingstad hiemlede wed Eed
at hand tillige med Olle Grønaas louglig hafver stefnt Daniel i den/n/e Sag,
men Olle Grønaas møtte ike,
Alle de 3de widner møtte og erbød sig deris
widne at aflegge,
Men som Daniel i Mosterhafn ej møder, det
Eene stefne widne ogsaa ike Comparerer, saa beroer Sagen til først holdende
ting, hvor da widnerne har at møde, tillige med parterne, eftter foregaaende
louglig stefnemaal, og skall saa gaaes i Sagen widere hvis Rett er
Publiceret
Hr: Jonas Olsen Hougses udgifne skiøde till Hr: Folqvar Smidt paa 32 Melke Kiør
á 3 rdr: staaende paa Prestegaarden Tyse
paa Storøen, dat: 10 Decembr: 1711:
Publiceret
Bertell Giellies og Lars Bertelsen Otterøens
deris udgifne skiøde till Endre Danielsen Indre Haavig paa 41 ¾ Mrk: Sm:
med bøxsel i Indre Haavig med under
liggende Steens waag, dat: 22: Novembr: 1710
Tolderen
Sr: Chrestian Flores hafde ladet stefne Chrestopher Johansen Tvette fordj hand
skall hafve uden nogen aarsage løbt af hans tieniste, der fore at lide og undgielde
som wedbør, hafde og ladet [stefne]
1712:
102b
hans
Fader Johanes Tvette fordj hand skall hafve antaget ha/nnem/ siden hand løb fra
ha/nnem/ der fore i lige maade at bøde
eftter Lougen,
Dend indstefnte Chrestopher Johansen møtte og
vedstod at hand har taget tieniste hos Tolderen nest afvigte Ste: Hans dag, paa
Eet aar, Men formedelst at Tolderen slog ha/nnem/ ilde, saa maatte hand løbe af
sin tieniste wedstod og at hafve
oppebaaret af sin løn tid eftter anden
tillige med dend Folke skatt og skoe penge som Tolderen for ha/nnem/
till Fogden betalt hafver 4 rdr: 3 Mrk:
10 s: wiste ike ellers sagde hand
{at} hvad hand skulle hafve till Løn,
Tolderen her til svarede at hand skulle
gifvet ha/nnem/ udj aarlig Løb 6 rdr:
saa frembt hand hafde udtient sit aar, men som hand er u-louglig gaaen
af sin tieniste, saa formoder hand, at hand ej allene bør tilbage legge hvis
Løn hand allerede har oppebaaret, men end og bøde eftter Lougen, saa og betale
ha/nnem/ dend skade hand siden hand af hans tieniste har forwoldet, i det hand
alt siden dend tid har maat leiet andre Folk, baade till Bergen med sig Self nu
hand war der, saa og hiem/m/e til daglig arbeide baade udj Een og anden maade,
hvilket hand opreignede at vere till 1 rdr: 2 Mrk: 8 s: og om alt dette saa Vell som i foraarsagede omkostning begierede Dom,
Chrestopher her til svarede, at hand gik af
sin tieniste for 3 uger og nogle dage siden, og war nødt der til for slag og
ilde medhandling, saa og fordj hand ej fik sin Mad som Rett war,
Tolderen sagde at hand slog ha/nnem/ med sin
Kiep da hand seeniste kom fra Terøen, hvor hand war ude med ha/nnem/ at
jnqverere Eet skiberom, og det af aarsage at hand brugte mod ha/nnem/ Een meget
u-nøttig Mund mente at det ike war
forbøden at straffe sine tieniste folk naar det for tiente, paastod som til
foren at Nyde eftter Lougen,
Johanes Tvette bemelte drengs Fader, sagde at hand icke der
udj er aarsage, og ej har holt med ha/nnem/ der udj men som hand kom hiem til ha/nnem/ og ej
wilde gaa i sin tieniste igien kunde
hand icke jage ham paa døren
1712:
103
ingen af parterne hafde widere i Retten at
talle, Men Chrestopher kunde icke bevise noget at hand war saaledes af Tolderen
slaget at hand hafde aarsage at gaa af tienisten
Matias Bielland og Aadne Langeland ware af Chrestopher
Johansen Stefnt til widne i den/n/e Sag, som skall hafve seet Tolderen at hafve
slaget Chrestopher hvilke widne og
møtte, og Een hver for sig forklarede wed Eed, at de ware med paa Baaden da
Tolderen Reiste fra Terøen hiem, og da de foer fra Terøen ware Chrestopher
noget droken, og hand Sang og sladrede paa baaden, eftter nogen lang stund,
sagde Tolderen till ha/nnem/ at hand skulle tige stille og vere Rolig, men
Chrestopher wilde icke, og eftter nogle paa Mindelser som Chrestopher icke enda
agtede, saa slog Tolderen ha/nnem/ nogle slag med sin Stok, men de saag icke at
Chrestopher fattis noget, men Roede hiem,
widere wiste de icke at vidne,
Tolderen paastod Dom, til Straf ofver
Chrestopher,
afsagt
Eftterdj
Chrestopher Johansen befindes at hafve u-louglig begifvet sig af sin
Husbondes Tolderen Sr: Floreses
tieniste hvor hand sig Eet aar hafde
Fæsted, og ej beviser at bemelte hans Husbond saaledes med ha/nnem/ har
handlet, at hand der ofver hafde nogen skiellig Aarsage, Saa bør bemelte
Chrestopher Johansen først till Tolderen at tilbage legge hvis hand paa sin Løn
hos hannem har oppebaaret eftter afreigning her for Retten 4 rdr: 3 Mrk: 10 s: og der for uden bøde till deris May: og
Tolderen till lige deeling 3 rdr: sambt
og betalle Tolderen for hvis hand hid til dags
siden hand gik af sin tieniste
til andre har udgifvet udj alt 1
rdr: 1 Mrk: 8 s: og udj foraarsagede
omkostning 2 Mrk: danske, og dette alt sam/m/en inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen,
Kongl:
May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget om de/nnem/ ej witterligt er, at udj
deris May: Eiende Jorde Sælle ligger øde som forige aaringer ½ Løb af ingen bruges eller besides, saa hand der
af ej Ringeste Landskyld eller skatter bekom/m/er, i ligemaade og till
1712:
103b
spurte
hand de/nnem/ om de icke er witterligt at hand af bemelte halfve Løb i Sælle
betalte till Lexmanden Endre Stangerwaagen
till dend Marinske Soldats udflying med Mundering og Kost 3 Mrk: 6 s:
eftter som sam/m/e Soldat maatte udreise i deris May: Tieniste,
Almuen her till svarede, at det nok er i
Sandhed at dend ½ Løb \Sm:/ i Selle deris May: er tilhørende afvigte aar som før laag øde, af ingen blef
brugt eller besidet, saa ingen findes som Ringeste skatter eller Landskyld till
Fogden betaller, Saa ved de og at
Fogden betalte till Lexmanden till dend
Marinske Soldates Mundering og Kost med anden udflyding af sam/m/e øde halfve Løb Sm: 3 Mrk: 6 s:
og frem stod Lensmanden Næl Hysingstad
som weed Eed testerede at Lexmanden sam/m/e penge af Fogden bekom
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde negtes,
Endnu till spurte hand Almuen af Fiære
skibrede om de ike weed at udj dend gaard Flatnes (Flotnes) i bemelte skibrede
ligger øde 1 Løb og 9 Mrk: Smør hvor af
ingen skatter eller anden Rettighed betaller,
Almuen der til svarede at det nok i guds
Sandhed er west at sam/m/e 1 Løb og 9 Mrk: Sm: i Flotnes nest afvigte aar som
før laag øde af ingen blef brugt eller
besidet, saa ingen skatter eller anden Rettigheder til Fogden betalles,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde
weigres,
Dend
31: Martj blef holden Almindelig Waarting paa Graaf for Opdals, Waags og Een
deel af Føyens Skibredes Halsnøe Closters Almue, ofverwerende dend
Constituerede Ombuds Mand ofver Halsnøe Closteret Monss: Jens Lem Closter Lensmanden Gunder Graaf, med eftter
skrefne Lougret Samson Nedre Waage,
Anders Børtvet, Lars Eie, Endre Flacke, Aanund Mæland, Olle Børtvet, Colben
Hage og Madtz Flornæs sambt Almue fleere
som sam/m/e tid tinget søgte,
Publiceret
deris May: aller Naadigste Forordning om
1712:
104
Kop,
Heste og Ildsted skatt, sambt Rente pengers og Huusleie skatt udj Norge, dat: 1
Junij 1711:
Publiceret
deris May: aller Naadigste Forordning om Høe skatt, datt: 14: octobr: 1711.
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om skatternes paabud udj Norge,
dat: 29. Decembr: 1711
Monss:
Jens Lem hafde ladet stefne Encken Marte Niels{en} datter Toftteland, for
huusenes brøst feldighed paa hendes før paaboende Jord Toftteland, som nu fra
fløtter, det at betalle og Reparere
eller og lide eftter Lougen,
hendes nu werende Mand Oluf Wiig møtte, og
forklarede at dend halfve part i gaarden har lang tid ligget øde og u-beboed,
og som Huusene er sam/m/en, saa har dend øde part forderfvet dend anden,
formodede der fore at vere frj for brøstfeldigheden paa dend part Jord som hans
qvinde har beboet og brugt,
Lensmanden Gunder Graaf, Anders og Olle
Børtvet, sambt Lars Eie forklarede at i gaar war de der henne og sam/m/e huuse
besaag og siunede, og befant brøst feldigheden som eftter følger, Røgstuen er god og døgtig uden ringeste
brøstfeldighed, paa Senge boden will
till bordtag ½ tylt huun for 6 s:
arbeids løn 4 s: Fæhuuset till bordtag 4 tylter Huun á 8 s: er 2 Mrk:
Soumslirer 7 stk: for 12 s:
arbeidsløn 1 Mrk: 8 s:
Høeladen 1 ½ tylt huun á 8
s: er 12 s: 2 waager Næfver paa Taget 1 Mrk: 8 s:
3 stoker till Laafven som will kløfvis og nedlegges for 1 Mrk: 8 s: arbeidsløn 1 Mrk: 8 s: Ildhuuset er ganske nedfaldet will koste paa dend halfve part som Enken
till kom/m/er Stafleie og Stafver 1 Mrk: 8 s:
troe og bord tag 4 tylter 2 Mrk:
8 woger Næfver 1 rdr: helten der af
3 Mrk: arbeidløn 1 rdr: hvilke giør udj alt paa bemelte part 3 rdr:
4 Mrk: 10 s:
Monss: Jens Lem paastod at Olle Wiig bør
huusene Reparere eller og betale penge
der fore,
afsagt,
Eftter
besigtelse Mendenes giorte forklaring befindes at Marite Tofttelands brugende
huuser paa hendes Jord Toftteland, befindes at vere brøst feldige {till}
saaledes at \til/ des Reparation behøfves udj alt 3 rdr: 4 Mrk: 10 s: Saa bøer hendes nu werende Mand Olle Wiig
bemelte Huuse
1712:
104b
saaledes
at Reparere at de forsvarligen kand vere ferdige till først kom/m/ende Ste:
Hans dags tider, og hvis det ej eftter kom/m/es bør det udtages af hans Boe og
Formue at det af Ombuds Manden self kand
blifve ferdigt giort alt eftter Lougen
under Excecution,
Monss:
Lem hafde ladet stefne Olle Wiig for Resterende Landskyld af Toftteland for
afvigte aar af Een half Løb Smør 1 rdr:
12 s: forhøyning 1 Mrk: 11 s: till sam/m/en 1 rdr: 2 Mrk: 7 s: andre smaa Redsler og Leeding 5 Mrk:
till sam/m/en 2 rdr: 1 Mrk: 7 s: og
der paa paastod Dom;
Olle Wig møtte og wedstod at indted paa
Landskylden for afvigte aar er betalt, begierede Dillation, saa vill hand det
med tiden betalle,
Monss: Jens Lem paastod Dom till betalling,
afsagt,
Olle
Wig bør betale dend Resterende Rettighed, med for høyning paa Landskylden till sam/m/en 2 rdr: 1 Mrk: 7 s: alt inden 15ten dage under Excecution eftter
Lougen,
Monss:
Jens Lem tilspurte Almuen paa tinget, om de icke witterligt er, at afvigte aar
1711 laag øde eftterskrefne Jorder
Halsnøe Closter tilhørende, hvor af icke blef betalt enten skatter,
Landskyld, Leding eller anden Rettighed,
saa som \i/ Waags skibrede udj
Lande offisser gaard 1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm: Skomsnæs
1 pd: 21 Mrk: Sm: Rønholm 2 pd: 6 Mrk: Sm: Toftteland
1 pd: 12 Mrk: Sm: og
Hofland 1 L: 9 Mrk: Sm: udj Qvindheret udj Fugleberg 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj Opdals skibrede Øfre Waage
1 L: 2 pd: 12 Mrk: Sm: og Mit
Waage offisser gaard 1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm:
Almuen der til svarede, at de weed at bemelte
Jorder alle sam/m/en nest afvigte aar laag øde, af ingen blef brugt eller
besidet, saa ingen fantis, som af de/nnem/ til Halsnøe Closters Ombuds Mand
Ringeste skatter, Landskyld eller andre Rettigheder betalte,
dette begierede Monss: Jens Lem at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde
weigres,
Johanes
Sletteskog, Peder Sunde, Jens Næss og Aadne Tvet blef befallet at Reise till
Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,
1712:
105
Dend
4: April blef holden Almindelig Waarting paa Sioe for Halsnøe Closters Almue af
Skaanevig, Etne og Fielbergs skibreder, ofverwerende dend Constituerede Ombuds
Mand Monss: Jens Lem, Closter Lensmendene Johanes Sioe og Kaall Tvet, med
eftterskrefne Lougrett, Olle og Knud Sæbøe, Lars Lande Niels Eie, Endre Hegge, Endre Hixdall,
Johanes ibd: og Olle Udstuen, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Monss:
Jens Lem hafde ladet stefne Einer Opsanger for Resterende Rettighed af hans
paaboende gaard bemelte Opsanger med under liggende Opsanger Mølle tilsam/m/en 16 rdr: med paastand hand det bør betalle,
Einer møtte og wed stod sin gield betalt der paa straxst for Retten 5 rdr: saa hand ickun Rester 11 rdr: bad om Dillation, sagde sig indted at vere
Eiende, laafvede at strefve det med tiden at betalle,
Men Monss: Lem paastod Dom till Restens betalling
afsagt,
Einer
Opsanger bør inden 15ten dage betalle de Resterende 11 rdr: Rettighed af
Opsanger og Opsanger Mølle under Excecution eftter Lougen,
Monss:
Jens Lem hafde ladet stefne Jon Syndnes for Resterende Rettighed af nest
afvigte aar 1711 4 Mrk: 8 s: det at betale,
Jon Syndnes møtte wedstod sam/m/e penge paa sin Rettighed at
\bør/ betale, men sagde sig indted at vere Eiende,
Monss: Jens Lem paastod Dom till betalling
afsagt
inden
15ten dage bør Jon Syndnes betale de 4 Mrk: 8 s: Resterende Rettighed, som hand
nu for Retten Self wedstaar for afvigte aar 1711 at vere skyldig under Excecution eftter Lougen,
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Corporal
Marchus Erichsen paa 1 Løb Sm: udj gaarden Stangeland som hand Self Eier og beboer, dat: 6 April
1711.
Monss:
Jens Lem till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at nestleden
aar 1711
1712:
105b
laag
øde eftter skrefne Halsnøe Closters Jorder
hvor af ingen skatter eller andre Rettigheder till ha/nnem/ betaltes,
saa som
Skaanevigs skibrede,
udj
Toftte 1 L: 18 Mrk: Sm:, yttre Bouge
½ Løb Sm: her foruden som Hr:
obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold i sam/m/e gaard er Eiende dog uden bøxsell 2 Løber Sm:
Etne skibrede,
Ege
Land 1 pd: Sm: Frettes udlade 1 pd: 6 Mrk: Sm: udj Giære
6 Løber 18 Mrk: Sm:
Gundegier 1 Løb 12 Mrk: Sm:
Fielbergs Skibrede,
udj
Tvet 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj Ind Biue 6 L: 2 pd: 3 Mrk: Sm: udj Sundnæs
1 Løb 18 Mrk: Sm: udj
Dyreim 2 L: 22 ½ Mrk: Sm: {udj Sæbøe
1 Løb Sm:} udj Svaland officcergaard
1 Løb 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj
Axdall 1 Løb Sm:
Almuen paa Tinget der till svarede at de nok
weed at sam/m/e Jorder ligger ødde, af ingen bruges eller besides saa der af nestleden aar ingen fantis som
{der af} Ringeste skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed betalte,
hvilcke Monss: Lem begierede at maatte
indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde
negtes,
Monss:
Jens Lem hafde ladet stefne Østen Ellingsen
tilholdende hos Ifver Nedre SæfverEide her i Skaanevigs Skibrede, for dj
hands huustru Marite Johanes datter er kom/m/en fortillig, hand der fore paa
begge deris weigne at betalle Egte bøder eftter Lougen,
Østen Ellingsen møtte wedstod at hand med sin qvinde er kom/m/en
for tillig, sagde sig slet indted till bøders betalling at vere Eiende, bad der
fore om Een Lemfeldig Dom,
Monss: Jens Lem satte i Rette at hand bør
betale bøder eftter Lougen,
afsagt
Eftterdj
Østen Ellingsen Self till staar, at hans Hustru er kom/m/en for tillig, Saa bør
hand, saa Vell som hans qvinde at bøde
deris Egte bøder eftter Lougen 3 Rdr: 2
Mrk: 4 s: og det inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen,
1712:
106
Publiceret
Sr: Peder Jensens paa Hr: Assessor Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel til Welbr: Hr:
obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold paa dend gaard Sandvold Halsnøe Closter til hørende og till officeer gaard assignerit, skyldig
aarlig Landskyld 2 Løber Sm: 1 H: hvor fore ingen bøxsel er betalt, men Hr:
obr: Lieut: {at} \de/ afbrente gaardens bønder huuse at opbygge, dat: 14: Martj
1711,
Olle
Udstuen hafver ladet stefne hans Søn Tollef Olsen LøfverEide, for Eet Haars som
udlagt er paa skifttet eftter afgangne Torkild LøfverEide, paa bemelte Sl:
Mands u-Myndige børn, og Olle Udstuen war og er Formynder fore, og den/n/e hans
Søn Tollef LøfverEide Haarset i mod deris forlig har bort solt med formodning hand bør lide der fore og ellers betale eftter deris før giorte
accort der om,
Tollef LøfverEide blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne
till Sagen at svare,
Olle Udstuen berettede at Niels Flaaten og
Erik Liusnæs hafver stefnt ha/nnem/ men
ingen af de/nnem/ war tilstede, hvor
fore med Sagen beroer till louglig stefnemaal,
Endre
Nordhuus og Lars Bioe af Fielberg og Etne, og Chrestopher Bouge af Skaanevigs
Skibrede blef befallet at Reise till
Lougtinget at aflegge deris LougrettesEed,
Monss:
Lem till spurte Almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt er at nestleden Høst
paa Tinget her af hannem blef opbøden alle Closteres øde Jorder, saa Vell de
som da blef opsag!! (opsagt), som de andre, till bøxsel for hver dennem bøxsle
wille,
Almuen der till svarede at det nestleden Høst
skeede, og af Monss: Lem blef opbøden for alle dend Almue som der da var
tilstede, og som Sorenskrifveren da ej war tilstede paa Tinget, saa begierede
hand dend gang at Lougrettet det wilde Erindre,
dette begierede Monss: Jens Lem at maatte
indføris.
Dend
5 April blef Retten betient paa Opsanger i Skaanevigs skibrede, Hvor da Monss:
Jens Lem hafde ladet stefne opsideren paa bemelte gaard Opsanger for Huusernes
brøstfeldighed, till des Reparation
1712:
106b
at
vere ansvarlig, som hand paastod at maatte louglig besigtiges, og war tilstede
som besigtelses Mend, Johanes Sioe Lars
Lande, Niels Eie, Knud Sæbøe, Lars Sættre og Mogens Toftte,
Einer Opsanger møtte og tilstede den/n/e besigtelse at ofverwere,
Og begaf Vj os sambtlig i begge parters
Nerwerelse Huusene at siune, og først
besaag
Røgstuen, som befantis at vere brøstfeldig
som følger till Svalen vill 4
spærer 8 allen lange á 3 s:
er 12 s: 1 torf hold 12 allen lang
6 s: 2 winskeer 4 s: 3
bord till dend westre Naaf 6 s: 4 bord troe paa begge sider 6 s: 4
bord till troe i Svalen 8 s: till Taget 10 waager Næfver á 12 s: er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: arbeidsløn till alt dette at Reparere og
forferdige paa arbeidernes Egen Kost 2
Mend i 4 dage á hver Mand hver dag 1 Mrk:
er 1 rdr: 2 Mrk: og er saa paa
stuen des brøst feldighed 2 rdr: 4 Mrk: 4 s:
Een liden Sengeboe opbiugt nylig af Nicolay Wallen fattis indted
Staburet will forferdiges med bordtag 8 bord á 2 s:
er 1 Mrk: 1 tylt Hun til sam/m/e
bordtag er 8 s: till Taget 2 waager Næfver á 12 s: er 1 Mrk: 8 s: arbeidsløn paa arbeidernes Egen Kost 1 Mrk:
og er saa paa dette Huus 4 Mrk:
Ildhuuset
som ganske i grund er nedfaldet og borte, saa at der icke fantis det
Ringeste der af tilstede, will igien opbygges af Nye, der till will 2
stafleier 7 allen lange á 8 s: er 1 Mrk:
2 better 8 allen lange á 10
s: er 1 Mrk: 4 s: 4 stafver á 3 Allen lange á 6 s: er 1 Mrk: 8 s: 8 spærer
8 allen lange á 3 s: er 1 Mrk: 8
s: 6 soumslirer á 2 s: er 12 s:
baand till at bunde med 8 s: 3 tylter bord till bordtag á 20 s: er 3 Mrk: 12 s: 3 tylter Huun á 8 s: er 1 Mrk: 8 s: 6 tylter Huun till troe á 8 s: er 3 Mrk:
arbeidsløn paa arbeidernes Egen Kost
2 Mand i 8te dage hver Mand om
dagen 1 Mrk: er 2 rdr: 4 Mrk: er saa paa dette Huus udj alt 5 rdr: 12 s:
Høeladen will Repareris med 2 tylter Huun
till troe paa Taget á 8 s: er 1
Mrk: 1 tylt Huun til hielp till bordtag 8 s:
till taget som ganske er
forderfvet der till will 20: waager
Næfver á 12 s: er 2 rdr: 3 Mrk: arbeidsløn udj alt 1 rdr: og er saa brøst feldigheden paa Høeladen 3
rdr: 4 Mrk: 8 s:
Floeren will forbedres med 11 bord till
bordtag á 2 s: er 1 Mrk: 6 s:
1712:
107
10
Huun till sam/m/e brug for 6 s: till
taget will 12 waager Næfver á 12 s: er 1
rdr: 3 Mrk: arbeidsløn 4 Mrk: og er saa paa Floeren 2 rdr: 2 Mrk: 12 s:
Smale Huuset wil Repareris med 1 tylt bord
till bord tag 1 Mrk: 4 s: 1 tylt Hun
8 s: till Taget Een waag
Næfver 12 s: 2 torfhold
3 s: arbeidsløn 1 Mrk: er saa paa Smale huuset 3 Mrk: 11 s:
Fleere huuser fantis icke paa gaarden, ej
heller war meere brøstfeldighed paa dennem at finde, og beløber sig saa desse huusers brøst
feldighed udj alt med arbeidsløn og alt till 15 rdr: 1 Mrk: 15 s:
der eftter begaf Vj os till dend paa gaarden
staaende og Halsnøe Closterets til hørende Mølle, og befant dend at vere af
eftterfølgende beskaffenhed, Mølle
huuset er af Nye opbygget, hvicket opsideren Einer Larsen sagde at Nicolay
Wallen som for toe aar siden qviterede
dette sted har ladet opbygge, hvilcke
huus fantis uden brøst feldighed, stem/m/en
og Carmene ware ogsaa uden brøst feldighed, Men det sagde opsideren at
hafve siden hans andkomst till gaarden af Nye opbygget, og foregaf at da hand det
fra Nicolay Wallen annam/m/ede som
gaarden till foren hafde i Fæste, war det alt sam/m/en ganske for Raadnet, saa
hand icke kunde bruge sig Møllen till nøtte før end hand alt sam/m/en maatte
Reparere og forbedre, og formente der fore at nyde wederloug af ha/nnem/ som
gaarden qviterede, Ild huuset som endnu er ganske borte forklarede hand, at vere af sam/m/e
beskaffenhed da hand kom till gaarden, og hand her ickun har beboed i toe aar,
og formente ogsaa at hand for des opbyggelse maatte fri Kiendes, Høe laden sagde hand og at hafve forbedret
siden hand kom, saa som dend da hand
trede till Jorden war langt wære
medfaren End nu, i det øfrige formente
hand at vere frj for Huusenes Reparation, helst eftterdj hand gaf i første
bøxsel 6 rdr: og skulle aarlig gifve udj
afgiftt af gaarden og Møllen 16 rdr:
paastod der fore at eftterdj hand og nu er til dømbt at betale fuld
afgiftt af gaarden og Møllen, hand da og maa forskaanes for den brøstfeldighed
som war falden paa huusene før hand kom till Jorden, forskiød sig till dend
besigtelse som blef holden da Nicolay Wallen træde fra Jorden og dend
qviterede,
1712:
107b
Monss: Lem paastod at eftter som der befindes
store brøst feldigheder paa huusene eftter den/n/e giorte besigtelses udwiis,
at der da maatte Kiendes og Døm/m/es hvem huuserne skall Reparere, paa det at
deris May: huuser icke skall forderves widere end nu, og at gaarden der wed ike
ganske skall kom/m/e till at ligge øde, helst eftterdj at den/n/e opsider og
leilending Einer Larsen nu har fra sagt sig Jorden og der fra affløtter, Refererede ellers at hand wed Lensmanden
hafde giort arrest paa hvis bemelte Einer er Eiende, baade for Rettighedens
betaling som Resterer hvor paa i gaard
paa Tinget er falden Dom, saa og for Aaboeden som nu er befunden,
hvilke og opsideren Einer Larsen tilstod at
vere skeed, og at hans Formue af Monss: Jens Lem wed Lensmanden og Mend ere
Seqvestereret!!, Men formodende endnu
som før at vere frj for dend brøst feldighed som war paa huusene før hand til
trede Jorden,
her om saaledes forafskeediget
Eftterdj
der skall vere holden Een besigtelse her paa gaarden Opsangers huuse da
opsideren Einer Larsen for toe aar siden dend til trede, og dend da werende Leilending
Nicolay Wallen dend qviterede, og Sr: Peder Jensen Smidt som sam/m/e besigtelse skall hafve forrettet,
ej enten er tilstede, eller sam/m/e besigtelse lader indlefvere, icke heller er
Nicolay Wallen her till stefnt eller kaldet
som sam/m/e besigtelse Eigentlig angaar, og itzige opsider Einer Larsen
særlig beraaber sig paa sam/m/e besigtelses werk, saa kand den/n/e sinde ingen
Dom falde hvem den/n/e brøstfeldighed paa gaardens huuse skall betale, Men
blifver saaledes beroende indtill Nicolay Wallen louglig her om blifver
warslet, og dend før giorte besigtelse blifver i Retten indlefveret till eftter
siun, og naar det skeer skall Endelig Kiendes hvem Reparation betalle bør, i midlertid tid blifver dend giorte arrest
paa Einer Lars: formue og Midler wed Magt, og har hand at søge sin gregers!!
(regres) der fore om hand siuner sig for u-rettet saaledis som hand siunis best at vere.
1712:
108
Dend
5: April blef Retten betient paa Syndnæs udj Fielbergs skibrede, ofverwerende
dend Constituerede Ombuds Mand Monss: Jens Lem, med eftterskrefne Lougrett,
Johanes Sioe, Lars Lande, Knud Sæbøe, Niels Eie, Lars Sættre, \og/ Mogens
Toftte,
hvor da Monss: Lem hafde ladet Citere Leilendingen
paa bemelte Syndnæs wed Nafn Jon
Ellingsen, for Huusernes brøst feldighed, den/n/em at Reparere eller og der fore at lide eftter Lougen,
Jon Ellingsen møtte og war tilstede, som
forklarede at hans huuse ere well wed Magt,
Men Monss: Lem begierede de maatte siunis, hvor fore Vj begaf os till des besigtelse, og
blef først siunet
Røgstuen, som befantis i alle maader døgtig,
undtagende till bordtag will 4 huun er 3
s: ½ waag Næfver paa taget 6 s:
er saa des huuses brøstfeldighed 9 s:
Staburet will forbedres med bordtag der til vill 4 tylter huun á 8 s: er 2 Mrk:
8 soumslirer for 8 s: arbeidsløn
1 Mrk: er paa det huus 3 Mrk: 11 s:
Ildhuuset vill forbedres paa eftter følgende
maade, det vill ganske i grund nedrifves og igien opbygges, till des opbyggelse
will 3 stafver á 4 s: er 12 s: 8 soum slirer
8 s: 7 ½ tylt hun till bordtag á
8 s: er 3 Mrk: 12 s: till taget 5 tylter hun á 8 s: er 2 Mrk: 8 s: arbeidsløn paa arbeidernes Egen Kost 2 Mand i 6 dage á hver Mand hver dag 1 Mrk: er 2 rdr:
og \er/ saa det huuses bekostning 3 rdr: 1 Mrk: 8 s: og som Citanten ikun bruger dend 4de deel i
huuset saa till kom/m/er hand og at
Reparere dend fierde deel af des bekostning
som giør 4 Mrk: 14 s:
Høeladen will forbedres till bordtag 6 huun er 4 s:
2 w: Nefver er 1 Mrk: 8 s: arbeidsløn 12 s: er 2 Mrk: 8 s:
Floren
hans part will forbedres med bordtag
der till will 4 tylter huun á 8 s:
er 2 Mrk: {8}0 soumslirer for 8
s: 2 w: Nefver 1 Mrk: 8 s:
arbeidsløn 4 Mrk: til sam/m/en 1
rdr: 2 Mrk: 8 s:
fleere huuser er ej paa gaarden dend part til
hørende og bedrager sig saa dend ganske
Aabod til 3 rdr: 1 Mrk: 11 s:
1712:
108b
her for uden anviste Leilendingen os Een
Skutt, som er bygt wed Enden af Røgstuen, paa øde toftt, som hand paastod at
Ombuds Manden maatte annam/m/e i steden for dend Specificerede Aaboed, Men Monss: Jens Lem der til svarede at hand
dend ej wilde i modtage, paastod at opsideren maatte tilfindes huusenes
brøstfeldighed at Reparere saaledes at det kunde vere forsvarligt, helst
eftterdj hand nu farer fra Jorden
afsagt,
Eftter
dend giorte besigtelse befindes huusenes brøst feldighed paa opsideren Jon
Ellingsens partes huuse her paa Syndnes sig at bedrage till penge 3 rdr: 1 Mrk:
11 s: Thj bør bemelte Leilending
sam/m/e brøstfeldighed til først kom/m/ende Ste: Hans dag at forbedre saaledes
at Huusene da eftter den/n/e besigtelse kand vere forsvarlig ferdige, i
midlertid bør saa meget af hans Midler og formue Seqvestreris som {det} Brøst
feldigheden sig bedrager, paa det at Ombuds Manden det self kand lade giøre saa
frembt det ej af Jon Ellingsen eftter kom/m/es,
hvad sig ellers angaar dend skutt som bygt er wed Enden af Røgstuen, som
Jon paa øde toftte opbygt hafver, da naar hand huusene som sagt er
forsvarligen hafver Repareret, og Ombuds Manden dend da ej eftter
billighed will beholde, giører hand sig sam/m/e Skutt, saa nøttig og gaufnlig
som hand kand,
Dend
9 April blef holden almindelig Waarting paa Spidtzøen for Fiære og Een deel af
Føyens skibredes Halsnøe Closters Almue, ofverwerende dend Constituerede
Ombudsmand Monss: Jens Lem, Closter Lensmanden, Knud Ifversen i Bøm/m/elhafn og Lars Økland
med eftterskrefne Lougrett, Herlof Wespestad, Anders Jonsen, Anders Rasmusen,
Jon Helgesen og Jon Helgesen ibd: Olle
og Lars Egeland, Knud Miaanes og Niels Houge
sambt Een ganske Ringe deel Almue som tinget søgte
Monss: Jens Lem satte ting og liuste ting fred
som sedvanligt
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.
1712:
109
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxselseddel till Lars Olsen paa
1 Løb Sm: og 1 Hud i Halsnøe Closters Jord Wihofde i Fiære skibrede beliggende,
dat: 8 April 1711.
Monss:
Jens Lem tillspurte Almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt er at
eftterskrefne Jorder Halsnøe Closter
tilhørende nest afvigte aar 1711: har
ligget øde, af ingen brugt eller besidet, saa ingen der af till ha/nnem/
Ringeste skatter, Landskyld eller anden Rettighed har betalt,
Almuen der till svarede, at det de/nnem/ nok
witterligt er at eftterfølgende Jorder
Halsnøe Closter tilhørende
afvigte aar laag øde, saa som udj
Fiære Skibrede,
udj
Møcklevold 2 pd: Sm: udj Østvig
1 Løb 9 Mrk: Sm: udj Apeland 1 pd: 12 Mrk: Sm: og Østre Braatvet 1 Løb 1 pd: 18 Mrk: Sm:
Føyens Skibrede
Grindem 3 Løber Sm:
udj Kallevaag 2 pd: Sm: udj Lørham/m/er 1 Løb Sm:
Seersteen 2 pd: Sm: udj Eie
1 pd: 3 Mrk: Smør, udj
Urang 2 pd: 6 Mrk: Sm: og udj Steensbøe 2 pd: 12 Mrk: Sm:
af hvilcke gaarder ingen skatter, Rettighed
eller Landskyld till Ombuds Manden betalt er,
dette begierede Monss: Lem at maatte indføris
og af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde negtes,
Dend
28: Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Wallen for Skaanevigs
Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Nickolay i Wallen, eftterskrefne Lougrett, Mogens Sandvig, Adskild
Wig, Niels Svindland, Aanund Tvet, Halfvor og Tieran Sunde, {Øy} Ørien yttre
Matre og Halfvor Lien, samt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Een Qvartal-Krigs Styr udj
Norge, dat: 13 April 1712 saa og
forkyndt medfølgende deris May: aller Naadigste Taxation paa sam/m/e skatt,
dat: 13 April 1712
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling af Slodslougen angaaende dend borte
tagne Post dat: 30 April Ao: 1712.
Publiceret
Knud Ifversens udstede bøxselseddel till Niels Olsen paa 1 ½ Løb Sm: ½ H: i gaarden Leknes, dat: 16 Febr: 1712:
1712:
109b
Dend
Sag i mellem Olle Johansen Tungesvig og Peder Gielmervig angaaende dend Koe
leie til Kierken, som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter
paaraabt, og møtte Olle Johansen, som forklarede at hafve ladet stefne Peder
Gielmervig, men Peder møtte icke,
Stefnevidnene Svend Næs og dend der war med
ha/nnem/ møtte icke, som Stefne maalet
skulle afgiemle, hvor fore den/n/e Sinde icke noget i den/n/e Sag kand
forafskeediges, men beroer till louglig Stefnemaal,
Dend
30 Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde for Etne og Fielbergs skibredes
Almue ofver werende Kongl: May: Foget
Sr: Olle Larsen, med eftterskrefne Lougrett, Zacarias Silde Lensmand,
Torbiørn Østrem, Torben Stølle, Johanes ibd: Ifver Østrem, Knud Axdall, Lars Fiøse og Olle
Helgesen Birkenes med Almue fleere som
tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger, som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Sogne Presten till Etne, Hr: Hans Kampstrups udgifne gafve bref till sin
Kieriste Helvig Elisabet Steen, paa 1 ½ Løb Sm: og 1 tønde Koren i dend gaard
Kamboe, som hun eftter hans død skall nyde till Morgengafve, dat: 29 Junij
1712:
Publiceret,
Olle Halfvorsen Wiig hans udgifne skiøde
till hans Broder Søn Halfvor Jensen Øfrebøe, paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden
Wiig, i mod penge 20 rdr: dat: 30 Maij
Ao: 1712:
Publiceret
HøyEdle og Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Undals gifne Ressolution till
Sare Salig Jens Ørbechs at were gastgæber paa Øllens Backen dat: 23 Maij 1712:
Kaald
Tvet af Ølen hafde ladet stefne Steener Jensen
boende paa Ølens Backen, for dj hand skall beet ha/nnem/ udj hans leppe,
nestleden Søndag 8 dage, udj Eet Brølup paa Dørem, der fore at bøde og lide
eftter Lougen,
Steener Jensen blef paaraabt men ej møtte ej heller
1712:
110
nogen
paa hans weigne,
Lensmanden Lars Killisvig og Siur Eie
forklarede at de stefnede bemelte Steener Jensen nest afvigte Tisdag 8te dage,
saa det nu ickun er siden Stefnings tiden 10 dage, hvor fore Sagen igien
louglig will Stefnes, og skall da gaaes der udj hvis Rett er.
Sare Sl: Jens Ørbecks hafde ladet stefne Stener Jensens qvinde wed
Søen i Øllen Johane Johanes datter fordj hun skall hafve ofverskieldet hende, i
ligemaade for u-beqvems ord mod øfrigheden,
hafde der om og ladet stefne till Widne Olle Nerems Kone Ved Nafn Giorne
Evens datter, og Gurj Ols datter tiener
hos Markus Coperals!! (Corporals) qvinde, hvilcke begge møtte,
Johane Johanes datter blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hendes weigne,
Lensmanden Lars Killiswig og Siur Eie
hiemlede at de hende her om louglig hafver indstefnt, men dog ej stefnet hendes
Mand, hvor fore Sagen till Høste tinget beroer
hvor da Sagen louglig igien will indstefnes, og hafver da till sam/m/e
tid widnerne at møde, og skall da gaaes her om hvis Rett er.
Olle
Hellegesen!! (Helgesen) Birkenes hafde ladet stefne Steener Jensen wed Søen i
Øllen till at annam/m/e penge for ½ Løb Sm: i Neerem som hand sig af Enken og hendes Søn paa
Neerem til forhandlet hafver, hvor till bemelte Olle Helgesen Birkenes er
oddelsbaaren,
Steener Jensen blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Lars Killisvig og Siur Eie
hiemlede Ved Eed at de ha/nnem/ louglig her om hafver indstefnt,
Olle Helgesen Birkenes precenteret de penge i
Retten som hand formente at Steener Jensen for godtzet burde annam/m/e, men som
ingen war tilstede som de/nnem/ ville annam/m/e, tog bemelte Olle pengene til
sig igien og den/nem/ forvarede,
afsagt
Sagen
beroer till Høste tinget, hvor da Steener Jensen paalegges at møde, og skall da
gaaes widere hvis Rett er.
Publiceret
Tollef Siursen Sande og Biørn Siursen Aasbøe
begge af Etne paa Egne og deris
Sødskendes
1712:
110b
weigne,
sambt Niels Nielsen Svindland af Skaanevigs Skibrede, deris udgifne skiøde till
Peder Halfvorsen Ram/m/e, paa 1 Løb Sm: med bøxsel udj hans paaboende
gaard bemelte Ram/m/e i Etne skibrede
beliggende, sambt og Eet agerstøke under sam/m/e part beliggende hvor af gifves aarlig penge 8 s: og det i mod penge 44 rdr: dat: 30: Junij 1712:
Der
eftter fremstillede sig for Retten Klockeren her af Ente!! (Etne), Tom/m/es
Andersen Beier, og indlefverede udj Retten Eet skreftt af hannem Self skrefven,
dat: 26: October Ao: 1696: hvor udj hand
beklager sin slette tilstand og wilkor, {og} beraaber sig \og/ paa adskillige
poster, hvad der er aarsage udj sam/m/e hans Fattigdom, formeenende at nyde
forskaansel udj de da paabudne aller Naadigste Skatter, og Extra paabud, hvor
paa og dend da werende Proust nu Sallig
Hr: Peter Heltberg har teignet og atesterer, sam/m/e hans Ringe formue og
dend udj hans skreftt andragende wilkaar, sambt og Sogne Presten Hr: Hans
Kampstrups der paa skrefne atest, som tillige med Prousten ofver Eens
stem/m/er, det første dat: 28: octobr:
96: og det andet 26 octobr: nest
tilforen, Saa indlefverede bemelte
Kloker Endnu i Retten Eet andet skreftt
dat: 2 Junij indverende aar, hvor udj hand endnu som før beklager sin
Fattigdom og Ringe tilstand, der paa war teignet atter Sogne Prestens Hr: Hans
Kampstrups atest, som bemelte hans slette tilstand bekreftter, og er sam/m/e
Kloker endnu i de tanker at hand for de Extra skatter og Conssumption maatte
blifve forskaanet, Hvor fore hand i
særdeelished till spurte dend ganske Almue paa Tinget, om de icke er witterligt
at hand for det første er Een gam/m/el
Fattig Mand, der ganske er forarmet, hans Kloker gaard Øfstebøe ligger
øde og i Mange Aar har ligget øde, saa
hand af dend, icke
1712:
111
nyder
det aller Ringeste till indkom/m/e, Men boer udj Eet lidet huus wed stranden,
og ej hafver eller er Eiende Eet lefvende Creatur, ja icke end Een Høne, bad
dem alle at de ville nu sandferdeligen gifve til Kiende hvorledes hans tilstand
er, med widere som de kand vere vidende, saaledes som de for gud og ald
Chresten øfrighed agter at ansvare,
Dend ganske Almue paa Tinget med Eenstemig
Mund der till svarede, at Klokeren Tomes Andersen Beyer, er Een Meget Fattig
Mand, der ej har noget lefvende Creatur, boer paa Een Fremet grund wed Søen,
bruger ingen Jord, ej heller Saaer og Høster Kloker gaarden Øfrebøe, har i
langsom/m/elig tid ligget øde, og endnu ligger øde, dend Fattige Kloker till
stor skade, der for uden er hans indkom/m/e ganske Ringe, saa som det heele
Kald ickun bestaar udj nogle og Firesinds tiuge Mand, hvor ofver Klokerens indkom/m/e
ej saa meget sig kand beløbe, at hand der af kand hafve sin daglige Føde og
underholdning, beklagede ellers meget hans Fattigdom ware forsickrede, at der som dend høye
øfrighed om hans Eelendighed war widende, hand aldrig nogen slags skatter blef paabyrdet,
saa som hand u-muelig noget i saa maader er god fore at betalle,
dette begierede Klokeren at maatte indføris
og ha/nnem/ {af} \be/skrefven \at/ meddeelis, som Vj ej wiste at kunde benegte,
helst eftterdj Vj som Rettens betiente weed, at, hvis i saa maader af Almuen er
forklaret, sig saaledes i alle maader {med Sandhed} forholder,
Publiceret
Hans Samuelsen Øfstebøe af Ryefylcke Fogderie
hans udstede bøxselseddel til Biørne Siursen paa 1 Løb Sm: i Aasbøe i
Etne, dat: 30 Junij 1712
Dend
4: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Bielland for Føyens og Fiære
Skibreders Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, med eftter
skrefne Lougrett, Næll Hysingstad
Lensmand, Niels Wicke, Aasmund
Worland, Ellend SaxEide, Torkild Holme, Niels Berge, Paal Støtteland og Johanes
Tiong.
1712:
111b
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: Brefve og Forordninger, som for hen findes indført,
Publiceret
Aslack Gouttesens udstede bøxsel seddel till Ellend Larsen paa 2 wetter Koren
udj dend gaard {udj} Tvetteskog i Fiære Skibrede, dat: 3 Febr: 1705:
Publiceret
BisCopen Mag: Niels Smeds udstede bøxsel seddel till Jonas Larsen paa 1 Løb
Sm: ¾ H: i gaarden Hysingstad, i Føyens
skibrede beliggende dat: 2 Januarj 1712
Publiceret
Knud Ifversens udstede bøxselseddel till Olle Andersen paa 1 Løb Sm: i
Degernæs, dat: 4 Martj 1712:
Publiceret
Erik Pedersen Løning hans udgifne skiøde
till hans wærFader Lars Johansen øfre Lillebøe paa 24 Mrk: Smør med bøxsel i
Løning i mod penge 24 rdr: dat: 16 Martj 1712:
Publiceret
Lars Johansen Lille Bøe hans udstede
bøxsel seddel till hans Søn Lars Larsen paa ½ Løb Smørs leie udj bemelte Lille
Bøe, dat: 4 Julij 1712:
Publiceret
Hr: Hans Wadbecks udstede bøxsel seddel till Arne Larsen paa ½ Løb Sm: og ¼ Hud
{i} udj gaarden Notteland, dat: 3 Martj 1712.
Publiceret
Hans Jørgensen Øckeland og Sæbiørn Danielsen Stue deris udgifne skiøde till deris Svoger
Reinert Andersen Augdesten paa 1 Løb og 4 ½ Mrk: Sm: med bøxsel, udj hans
paaboende gaard Augdesteen, dat: 4 Julij 1712:
Publiceret
Knud Ifversens udstede bøxselseddel till Mogens Nielsen paa ½ Løb og 18 Mrk:
Smør, sambt ½ Huds leie i gaarden Degernes, dat: 14 April 1712:
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling om Signalen for Lodserne for
Kongens Aarlaags skibe, dat: af Agershuus Slaat dend 6 Maij 1712
Publiceret
deris Kongl: May: af Slodtzlougen aller Naadigste willie angaaende Hamborger
skibe at arrestere dat: 1 Junij 1712.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Peder Hilde for begangen Leiermaal udj sit
Egteskab, med Eet løst qvindfolck Ved Nafn Britte Knuds datter, der fore at
bøde eftter Lougen,
1712:
112
hafde
og ladet stefne bemelte qvindfolck Britte Knuds datter for sine bøder,
Peder Hilde møtte og wedstod sin forseelse,
bad om Een lemfeldig Dom, beklagede sin liden Formue og Armod,
Fogden indlefverede udj Retten Een
Registering holden ofver Peder Hildes boe og Formue, dat: 8 Junij 1712:
Qvindfolcket Britte Knuds datter møtte icke,
ej heller nogen paa hendes weigne,
hvor fore Sagen till neste ting beroer, hvor
da qvindfolket paalegges at møde, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Eet qvindfolck Ved Nafn Sare Baars datter for
Leiermaal med Een Marinsk Soldat Ved Nafn Jon Stephensen, som nu er i deris
May: tieniste forReist, der fore at bøde eftter Lougen,
bemelte Sare Baars (Bors?) datter Holme, blef
paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa hendes weigne,
Lensmanden og Niels Berge hiemlede at de
hende louglig hafde stefnt, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde,
og skall saa gaaes hvis Rett er.
Dend
opsatte Sag i mellem Morten Lund Mands werket, og Lars Eskeland angaaende det
Clamerj, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu parterne paa
Begge sider, saa møtte og widnerne Sæbiørn Øckeland og Niels Lunde,
Sæbiørn Øckeland {og Niels} forklarede at
hand icke er stefnt her om till widne, icke heller weed hand noget her om, Men
Reinert Augdesteen er dend som der af weed, hvilcke og till widne er stefnt i
denne Sag,
og Møtte Reinert som eftter aflagde Eed widnede, at hand nest
afvigte Høsteting da det holtis her paa
Bielland gick ned till Anders Nielsen
paa Leerwigen, da kom og Erik!! (Morten) LundMands werket og Lars Eskeland der
ind, og Reinert sad wed bordet, da kom Lars Eskeland till ha/nnem/ og spurde
ha/nnem/ om icke {Erik} \Morten/ Lund Mands werket er Een tyf, Reinert svarede det ved ieg icke, da sagde Lars till hannem jo du
weed det, widere weed hand icke, icke
heller kand hand erindre fleere ord blef talt,
Niels Lunde eftter giorte Eed widnede at
sam/m/e tid som før er melt nestleden Høsteting gick hand till Anders Nielsen
paa Leerwigen, der kom og Morten Lund Mands werket og Lars Eskeland ind, da kom
Lars i ord med Morten
1712:
112b
om
nogen gield dennem war i mellem, og Morten sagde til Lars wogte dig Lars, du er Een Skouge tiug, da svarede Lars og sagde till Morten du er Een tyf,
parterne blefve for Retten med hin anden i
wenlighed forEenede at hvad ord de/nnem/
er falden i mellem, skall icke kom/m/e nogen af dennem till æris forkleining,
men de begge at vere gode Venner, og der med ophæfvede Sagen, hvor med dend og
blifver mellem de/nnem/ af ingen werdj, og ej at kom/m/e nogen af dennem till
nogen Spaat eller wanære,
Bertell
Giellie hafde ladet stefne Hendrick Piil i Folgerøen for medelst hand skall
hafve fra ha/nnem/ Een Kaabber Kiedel i pant, og om ent skiønt at hand har
tilbødet hannem sine penge, saa meget hand har laant, saa kand hand dog icke
faa sin Kiel til bagers, formente at Hendrick Pil i mod de laante penge bør
igien lefvere ham sin Kiedel,
Hendrik Piil møtte og svarede, at hand icke
weed af Bertil Gielge!! at sige, men hand har laant Lars Otterøen som er Bertels Søn Een deel penge, og bemelte Lars satte
ha/nnem/ og Kielen i pant, og naar hand faar sine penge saa meget hand udlaant hafver skall Kiellen gierne were de/nnem/ følgagtig,
Bertel der til svarede at Kielen war icke
hans Søn Lars tilhørende, men hand Eiede dend Self og naar hand betaller saa meget hand har faaet,
saa formente hand at nyde sin Kiel, og om Lars
hans Søn noget har laant hos
Hendrik, saa faar hand og søge ha/nnem/ der fore, og formente at det icke tages
eller betales af hans Kiel,
Hendrik Piil begierede at Lars Otterøen og
her till maa warsles, saa skall af hans forklaring fornehmes, at pengene er
till ha/nnem/ udlaant, og Kielen fra ha/nnem/ i pant satt, men om enten hans
Fader Bertel har faaet noget af sam/m/e penge, eller hvorledes de det har
skifttet mellem sig, wed hand icke
paastod endnu som før at Lars her till bør warsles,
afsagt,
Sagen
beroer till neste ting, hvor da og Lars Otterøen her till bør warsles, og skall
da gaaes i Sagen widere hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem opsiderne paa Egeland og Daniel i Mosterhafn angaaende dend skouge
hugster, som fra forige ting till nu blef opsatt
1712:
113
og
møtte nu begge parter till Sagen at svare,
saa var og stefnt till widne Olle Teigland og Jens Notteland, hvilcke og
begge møtte,
Olle Teigland og Jens Notteland forklarede
Ved Eed at de icke weed hvem der huggede i Egelands skoug, men de begge eftter
opsidernes begiering paa Egeland war hen/n/e i skougen og eftter saag hvis
hugget war, og fant de at vere hugget 6 trær, men icke weed hvem det
huggede, Men Olle Teigland forklarede
der for uden at hand saag at Daniel og Mogens i Mosterhafn kom hiem med Een
baad weed, men ej veed hvor dend war hugget,
Daniel Mosterhafn forklarede at Mogens i
Mosterhafn hafde laaf af opsiderne paa Egeland at hugge 2de trær og nogen weed,
og sam/m/e weed huggede hand der sam/m/e tid som melt er, men hand allene fulte
med ha/nnem/ og hentede weeden hiem, widere har hand ej der med at
bestille, Egelands opsidere forklarede
at de hafde gifvet Mogens laaf at hugge i deris skoug 2de aare Efne, og noget
weed, men ej saa mange trær, og war dette ej de trær som de hafde gifvet laaf
at hugge, Mens Daniel formente de bør
svare de/nnem/ till denne hugster,
Daniel begierede at de maatte bevise ha/nnem/ det ofver at hand noget
hugget hafde, men som Mogens hafde laaf
saa fulte hand med ham, dette at hiem føre, hafde og ladet stefne Mogens her om till
wedermele, Men Mogens møtte icke, hvor
fore Daniel begierede at Sagen till Høste tinget maatte beroe at Mogens kunde kom/m/e till Tinget her om at giøre sin forklaring, hvor fore Sagen till dend tid beroer,
Dend
6: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Windenes for Waags og Opdals
Skibreders Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen Bunde Lensmendene Gunder Ambland og Johanes
Windenes med eftterskrefne Lougrett,
Paal og Endre RemberEide, Endre Præstbøe, Sallamon Windenes, {Winsen Hougland,}
Jon og Johanes Sandtorf, Mogens Huckenes og Sallamon i Bratten, sambt Almue
flere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
1712:
113b
Publiceret
de Kongl: Brefve og andre befallinger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Hr: General Toldforwalter Gaarmands udstede bøxsel seddel till Niels Andersen
paa ¼ Løb Sm: ¼ Hud og 1 ½ s: penge, i
gaarden Huckenes dat: 1 Decembr: Ao:
1711:
Publiceret
Gunder Pedersen Ambland Lensmand udj
Opdals Skibrede hans udstede bøxsel
seddel till Matias Sallamons: paa ½ Løb Sm: i dend gaard Kleppe i Opdals
Skibrede dat: 12 Martj 1712:
Publiceret
HøyEdle og Welbaarne Hr: Baron Axsel RosenCrantzis udgifne skiøde og
ofverdragelse till Sallamon Monsen Solem paa oddels, Indløsnings og Aasæde
Retten till dend gaard Solem liggende i
Opdals Skibrede skyldende udj aarlig
Landskyld med bøxsel 1 Løb Sm: og 1 Hud, i mod penge 20 rdr; dat: 16: Novembr: 1711:
Publiceret
Matias Ellingsens udstede bøxsel seddel till Mogens Olsen paa half anden
Spansteig Jord udj dend gaard Græsdal, dat: 6 Julij 1712:
Knud
Ifversen i Bømelhafn hafde ladet stefne Knud Rødland af Waags skibrede for Een
deel penge han/nen/ paa Eet gaarde Kiøb skall vere skyldig, enten pengerne at
betalle eller og Landskyld af gaardens
brug,
Knud Rødland møtte icke ej heller nogen paa hans weigne, Men Lars Wickenes og Olle Stoken wed Eed
widnede at de Knud Rødland louglig her om har indstefnt, hvor fore Knud Rødland paalegges till neste
ting at møde, og skall saa gaaes hvis Rett er.
Der
eftter fremstillede sig for Retten Bertell Tomelsen!! NordFondens Hustrue Ragna
Torgiers Datter, som sig høylig beklagede, hvorledes dend allerhøyeste gud
dennem nest afvigte Mandag 8te dage, om Natten
wed dend u-løkelige ildebrand dennem har hiemsøgt, hvor weed ej allene
deris i boende huuse opbrente, Men end og alle deris Middel og Formue af
sam/m/e Ilds lue blef fortæret, og det saa aldeelis at de Self neppe med lifvet
af huusene udkom, hvor ofver de nu ganske i Armod er geraaden bad der fore dend ganske Tingalmue, at de her
om ville
1712:
114
gifve
deris sandferdige Forklaring, om det sig ej saaledes i Sandhed forholder,
forhaabende at naar dend høye Øfrighed saadan deris u-løcke blef witterligt, de
da i Naade for nogle aars skatters Frihed maatte forskaanes, berettede ellers
at deris paaboende Jord er Storøens Prest Benificeret og aarlig at skatte eftter 1 Løb Smør,
Dend ganske Almue af Tinget med Eenstemende
Mund her till svarede, at de noksom weed, at det er alt for meget sandferdigt,
at dend Stackels Mand Bertell Tomesen Nordre Fonden, nest afvigte Mandag 8te
dage wed Midnadtz tider har lidt dend
skadelige Ildebrand, hvor weed ej allene hans huuse, men end og alle hans
Eiendeele af Ildens Lue blef fortæret, saa de stackels Folck neppe self med
lifvet er undkom/m/en, Saa at hand som
till foren noget war Eiende, nu ganske i Fattigdom og Armod er geraaden, ønskede
at dend Høye og Naadige øfrighed sig ofver hans Eelendighed wille forbarme,
Dette begierede bemelte Bertel NordFondens
qvinde at maatte indføris og hendes Mand beskrefven meddeelis, som Vj ej viste
at kunde negte, helst eftterdj det os alle nok er witterligt, at hvis forklaret
er sig saaledes i ald Sandhed forholder.
Dend
Sag angaaende dend Huusmand paa Eidet i Opdals skibrede Johanes Ingebregtsen, som i sit Egteskab
hafver beligget Eet løst qvindfolk wed nafn Ane Daniels Datter, som fra forige
ting blef optagen, hvilcke Sag nu atter blef paafordret, og møtte nu de 2de
Mend Arnve(?) Hilswiig og Jacob Ambland, som tillige med Lensmanden war hos
bemelte Johanes, at efttersee hvad hand till deris May: Bøder kunde were
Eiende men de forklarede alle Eenstemig
wed Eed og opragte Fingre eftter Lougen, at de nest leden Waar d: 12 Martj war
hos bemelte Mand, men de fant der icke det aller Ringeste till nogen bøders
betalling, saa som bemelte Mand er Een Fattig Mand der betler sit brød
Kongl: May: Foget tillspurte og Almuen her
for uden om de weed at sam/m/e Mand noget er Eiende, Men de
1712:
114b
alle
svarede at denne Mand er Een Fattig Mand der icke eier det aller Ringeste, men gaar om
at betle, Kongl: May: Foget tilspurte
dennem og hvad qvindfolcket Ane Daniels datter till bøders betalling er
Eiende, Almuen der til svarede at de
till wesse weed at dette qvindfolk icke heller er Eiende noget, ej heller till
Een Markes werdj, uden de gl: Kleder hun gaar udj,
Lensmanden Gunder Ambland og de for benefnte
Mend i serdeelished berettede at de har voren hos hende, og ike fant andet end
idel Fattigdom widere wiste de ike at
forklare,
Kongl: May: Foget paastod at saa som de begge
indted till bøders betalling er Eiende, de da bør straffes paa Kroppen andre till Exempel, blef ellers berettet at
de allerede har udstaaet Kierkens Disiplin wed Aabenbare skrefttemaal,
Johanes Ingebregtsen møtte Self endnu
tilstede, og nu som till foren wedstod sin forseelse, men qvindfolket møtte
icke, men Lensmanden paa hendes Veigne svarede at hun wedstaar i lige maade sin
begangne forseelse, og der fore allerede har udstaaet Aabenbare skrefttemaal
afsagt,
Eftterdj
der befindes at \Johanes/ Ingebregtsen
der er Een Egte Mand, der \og/ Endnu har sin Egen ægte Hustru lefvende,
sig udj Leiermaal med Eet løst qvindfolk Ane Daniels datter har forseet, og
aldeelis indted till deris May: bøders betalling er Eiende, Qvindfolket i lige maade icke heller noget
till at bøde med hafver, saa bør de begge
at straffes paa Kroppen, Johanes
Ingebregtsen udj Fengsel paa wand og brød i 8te uger, og qvindfolket udj 6
uger,
Hr:
Johan Madtzen Sogne Prest till
Lindaas har ladet stefne Jens Ibsen
Qvalvogen for Een deel penge hand eftter obligation og Forpantning i hans huuse
skyldig er, de/nnem/ at betale,
Jens Ibsen møtte icke ej heller nogen paa hans weigne,
Johanes Eriksen Huusevig og Knud Uglenes
hiemlede at de ha/nnem/ louglig har indstefnt, hvor fore ha/nnem/ paalegges
till neste ting at møde
1712:
115
Elsebet
Friis hafde ladet stefne Ingemon Hellelands Encke Marj Ols datter for Eet huus
hun skall hafve fløt fra Jorden Engevig, med formodning at hun sam/m/e huus
igien bør fløte til bage, og der for uden betalle omkostninger,
Marj Ols datter Helleland blef paaraabt men
ej møtte ej heller nogen paa hendes
weigne,
Hans Leewaag hiemlede wed Eed at hand tillige
med Johanes Tvette louglig hafver stefnet bemelte Marj Helleland, hvor fore
hende paalegges till neste ting at møde,
Ane Sallig Hans Ottesens i Bergen hafde ladet stefne Johanes Simensen Windenes,
formedelst hand ej vill fra fløtte af Huusene her paa Windenes, eftterdj at
Biørn Lande som baade Een deel i gaarden
er Eiende, saa og skall bruge gaarden
icke kand kom/m/e udj huusene, paastod der fore at Johanes Simens: bør
giøre Huusene Rødig og fra fløte,
Johanes Simensens qvinde Karj Johanes datter
møtte og forklarede at hendes Mand icke war til stede, Men dog wilde hun svare
til Sagen, sagde at de icke har neget!! (negtet) at fløte, ej heller at giøre
huusene Røddig lofvede det straxst at
giøre, wedstod og at de for meere end toe aar siden har solt Jorden till
Ane Sl: Hans Ottesens og Biørn Lande, og skiødet alt publiceret,
Judite Niels datter paa Ane Sl: Hans Ottes: weigne paastod Dom at Johanes Simensen bør
fløtte og giøre huusene Røddig, i lige
maade hafde og Biørn Lande stefnt sam/m/e Johanes Simens: for sam/m/e aarsage,
og paastod hans qvinde Karj Simensen!! datter, at Johanes Simensen bør fløtte,
paa det de kunde kom/m/e till gaarden, saa som de for sam/m/e skyld ej har
kundet kom/m/e till at fløte, tj huusene ere alle betagne af Johanes Simensen,
afsagt,
Eftterdj
Johanes Simensen ej Allene for Ane Sl:
Hans Ottesens og Biørn Lande har
afstaaet og solt sin gaarde part i Windenes, men
1712:
115b
end
og for Biørn gaardens brug \opsagt/ og
bemelte Biørn nu allerede paa andet aar har brugt Jorden, og Johanes Simensen
ej i midlertid har qviteret huusene eller des beboelse, og som Lougen
u-trøkelig befaller till hvad tid huusene bør Rødig giøres hvilcke nu er lenge siden det burde hafve
skeed, Saa till Kiendes Johanes Simensen
inden 8te dage huusene at Røddig giøre, og fra dennem at affløte saa at Biørn Lande som gaarden bruger,
u-behindret sit brug kand beboe {og}, og saa fremt det ej af Johanes Simensen
eftter kom/m/es, bør hand at bøde till deris May: 4 rdr: og her for uden wed Rettens Middels hielp at
udføris, og betaler saa nu i foraarsagede omkostning till Citanterne 2 Mrk:
danske inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Dend
9 Julij blef holden almindelig Sommerting paa Hougland for Ous og Strandvigs
Skibredes Almue ofverwerende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Hans Lundervig og Jon Haavig med eftterskrefne Lougrett, Halfvor
Røttingen, Rasmus Goupholm, Mogens Aadland, Niels Røttingen, Anders Lysand, Jacob
Hougland, Olle Færrestad og Steen Hattvig, sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte Ting og Liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: Brefve og andre befallinger som for hen findes Specificerede
Publiceret
BisCopen Mag: Niels Smidts udstede bøxsel seddel till Niels Halfvorsen paa 2
Spand Sm: og ½ H: i dend gaard Sælle i Ous skibrede, dat: 4 Januarj 1712:
Publiceret
Prousten Hr: Chrestopher Gaarmands udstede bøxselseddel till Olle Ellingsen paa
3 Spand Sm: ¾ H: i dend gaard
Røttingen beliggende i Ous, sambt 9 Mrk: Sm: i sam/m/e part Baroniet underliggende, dat: 9 Martj 1712
Dend
Sag i mellem Anders Jonsen Børdall og Ane Tottland, om de 6 rdr: bøder som fra forige ting till dette blef opsatt,
og møtte nu begge parter till Sagen at svare
og begierede de begge at Sagen till Høstetinget maatte beroe hvor fore ogsaa Sagen eftter begges deris
begiering saaledes Willer,
1712:
116
Dend
12 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Graaf for Opdals, Waags,
Qvindheretz og Een deel af Føyens skibredes Halsnøe Closters Almue,
ofverwerende dend Constituerede Ombuds Mand Monss: Jens Lemb, med eftterskrefne
Lougrett, Gunder Graaf, Olle og Anders Børtvet, Lars Eie, Niels Mælland, Colben
Hage, Endre Flacke og Peder Graaf, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Jens Lem satte ting og liuste tingfred
som sedvanligt,
Publiceret
deris May: aller Naadigste udgangne Forordning om indverende aars Krigsstyr,
dat: 13 April 1712: I lige maade dend
der om giorte taxt: dat: sam/m/e dag,
Publiceret
Monss: Jens Lems udstede bøxsel seddell till Sogne Presten Hr: Jonas Houggs paa
1 Løb Sm: og 1 Hud i gaarden Søre Huglen, i mod bøxsel 15 rdr: dat: 23 April 1712:
Publiceret
Monss: Jens Lems udstede bøxsel seddel till Hr: Falckor Smidt paa 1 Løb
Sm: 1 Hud i gaarden Sørhuglen i mod bøxsel 15 rdr: dat: 23 April 1712.
Sare Sallig Hr: Natanels hafde ladet stefne Simon Mickels: Brandvig
fordj hand skall hafve u-louglig begifvet sig af hendes tieniste, eftter at
hand der hafde tient i 3 uger, endog hand hafde taget sig tieniste paa Eet
heelt aar, formodede der fore at hand eftter Lougen bør anseeis till straf og
bøder, Iligemaade hafde hun og ladet
stefne bemelte Drengs Fader Mickel Brandvig fordj hand Self war paa Høyland hos
Hende og tog Søn/n/en hiem, og siden har beholdet ha/nnem/ og ej tilbødet sig at lefvere ham til bagers
i sin tieniste formodede at hand i lige
maade eftter Lougen bør ansees, og møtte
paa Sare Sl: Hr: Natanaels weigne Lensmanden Gunder Graaf, som i Rette
lagde hendes skrefttlige indleg dat: 12 Julij 1712: og der eftter begierede Een Rettmesig Dom,
Mickel Brandvig møtte paa Egne og sin Søns
weigne og tilstod at hans Søn Simen Mickelsen gick udj tieniste till Sare Sl: Hr: Natanels, og tiente der i 3 uger, men
som hans Søn skickede mange bud at hand der icke lenger wille wære, men end og wed
Kierken da hand der fant ham græd som Eet barn, hvor fore hand ynkedes
ofver ham og maatte saa tage ham hiem
der fra, der for uden
1712:
116b
hafde
truet ham med hug, ej allene MadModeren Self
men end og Sønen Ifver, hvor ofver hand blef bange og Frøgtagtig, og ej
torde der lenger wære, men siden kom hand som Fader for ha/nnem/ og hente ham
hiem, forklarede ellers at hans Søn
ickun er Eet barn paa 16 aar, og der fore icke hafde wett at blifve eller at
tiene, kunde dog ej negte at hand jo self hentede ham der fra, tilbøde og Sare
at igien tage sine Feste penge 12 s: men
hun dem ej wilde anam/m/e
Monss: Lem protesterede paa Bøder saa Vell
paa Sønnen som paa Faderen,
Mickel Brandvig formente at vere frj, baade
for sig og sin Søn eftterdj hans Søn
ingen lunde kunde tiene der, icke heller hafde løst der till,
afsagt,
Eftterdj
Mickell Brandvig icke kand negte, at hans Søn Simon Mickelsen jo allerede war
gaaen udj tieniste till Sare Sallig Hr:
Natanaels, og der fore hafde taget og annamet af hende udj Feste penge 12
s: wedstaar ogsaa, at sam/m/e hans Søn
eftter 3 ugers forløb igien forlod sam/m/e tieniste, og der fra afgick, Saa bør og Simon Mickelsen eftter Lougens
3die B: 21 Capt: 11 art: at bøde till Sare
Sallig Hr: Natanels og hans
Herskab till lige deele helten af dend løn hand skulle haftt i sam/m/e sin
tieniste, som i det Ringeste med Klederne bedrager sig 2 rdr: 3 Mrk: og udj foraarsagede omkostning 1 Mrk: 8 s:,
og som Faderen Mickel Brandvig Self hiem hentede sin Søn, og førte ham der fra,
da hand saaledes u-louglig sig af sin tieniste begaf, og siden har taget
ham og endnu taget ham i forsvar, i mod
saadan u-louglig bedriftt saa bør hand
ogsaa eftter sam/m/e Lougens art: at bøde dobbelt saa meget nemblig 5 rdr: helten till sit Herskab og helten till hans
Søns forige Husbonde Sare Sl: Hr: Natanels, og dette alt sam/m/en inden
15ten dage under adfer eftter Lougen,
Monss:
Jens Lem hafde ladet stefne Petter Bell formedelst hand med sin qvinde er
kom/m/en for tillig der fore at bøde
sine ægte bøder eftter Lougen,
1712:
117
Petter Bell møtte og forklarede at hans
Hustru well kom for tillig med sit barn, men og for tiden med Eet u-tidigt
Foster, saa som det var dødt føt!! (fød), formodede der fore at vere frj for
nogen bøder at betalle, beraabte sig paa
de qvinder der war ofverwerende da hun føde
hvilke ware Ane Eldøen og Johane Walvatne, tillige med hans Søster, som
saag hvorledes med hende war fatt, hvilke widner ej ware tilstede,
afsagt,
eftterdj
at Petter Bell beraaber sig paa widner som skall hafve seet og weed at hans
qvinde kom i Barselseng med Eet dødfød barn som icke war kom/m/en til tide, Saa
beroer Sagen till neste ting, at hand sam/m/e widner kand lade indstefne, og
skall da gaaes widere i Sagen hvis Rett er.
Monss:
Lem hafde ladet stefne Peder Eldøen formedelst hand sist leden Waar ting
negtede Fløtting da hand kom fra sine ting reiser og till Halsnøe Closteret,
med paastand hand bør betale hvis hand till Een anden udgaf Nemblig 2 Mrk: 8 s: saa og omkostning.
Peder Eldøen møtte og straxst betalte bemelte
2 Mrk: 8 s: og udj omkostning 20 s: hvor med Monss: Lem war benøyet og der med Sagen ophæfvede,
Dend
14 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Spidsøen for Føyens og Fiære
Skibreders Halsnøe Closters Almue
ofverwerende dend Constituerede Ombudsmand Monss: Jens Lem, med
eftterskrefne Lougrett, Torkild Sollem, Lars Økland, Halfvor Hougskier, Peder
Aasbøe, Eiluf Haaversholm, Lars og Olle Egeland, og Niels Houge sambt Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Jens Lem satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
dend Kongl: Forordning om Krigsstyr, som for hen findes anteignet,
Publiceret
Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Eilluf
Jacobsen paa 2 pd: Sm: 8 Spand Koren sambt ofverbøxsel paa 1 pd: Sm: og 4 Spand
Koren, dat: 18 April 1709:
1712:
117b
Marie
Cronmand hafde ladet stefne Niels Hofland formedelst hand uden hendes Minde og
willie hafver bort taget Een Koe af Marken, som hun hafde till Leie fra bemelte
Niels Hoflands Broder Peder, som er død i deris May: tieniste, formodede der
fore at hand ej allene bør bøde der fore till Kongen, men end og til bage
lefvere hende Koen, indtil tiden er uden, og om hand da med Rette Koen will
beholde, hand da i tide maatte opsige Koen før end hand dend annam/m/ede
Niels Hofland møtte og wedstod at hand tog
dend omstefnte Koe fra Marie Cronmand, og det og uden hendes widskab eller
willie, men som Koen hans Sl: Broder till kom, og hand nu er død, saa at Koen
der fore tilhørte ham og hans Moder, saa mente hand at hand og sam/m/e Koe
maatte tage, wiste icke at saadant var forbøden, formente der fore at vere frj
for Marie Cronmands til talle,
Marie Cronmand paastod Dom till Koen at nyde
til fardag er ude, og som hand bort tog Koen 3de Pinsedag saa formodede hun at hun og maatte beholde
Koen saa meget lenger,
Monss: Jens Lem satte i Rette at bemelte
Niels Hofland bør anseeis till nogen wilkorlig bøder, for saadan hans u-louglig
adfer, og om endt skiønt, at Lougen i saa fald er streng og haard, saa will
hand dog lade sig nøye med Een liden penge Mulct, og paastod der fore og Dom i
Sagen,
afsagt
Eftterdj
Niels Hofland self tilstaar, at hafve uden Marie Cronmands willie af hendes
Mark bort taget Een Koe, som hun till leie af hans broder afgangne Peder {Føyen} Spidsøen hafde bekom/m/et, Saa bør Niels Hofland inden
14ten dage bemelte Koe igien till Marie Cronmand paa Egen bekostning at til
bage lefvere, og det under 3 rdr: bøder till deris May: og betaller nu i omkostning till hende for
denne prosses 2 ½ Mrk: danske, og hun sam/m/e Koe at beholde fremdeelis paa
leie, indtill dend hende louglig blifver opsagt, og bør Niels Hofland her for
uden {at} till deris May: for sin forseelse at bør!! (bøde) 2 rdr: alt inden 15ten dage under Excecution eftter
Lougen,
1712:
118
Dend
16: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Norhus for Skaanevig, Etne og
Fielbergs skibredes Almue, ofververende dend Constituerede Ombuds Mand Monss:
Jens Lem, Halsnøe Closters Bunde Lensmend Johanes Sioe og Kaald Tvet med eftter skrefne Lougrett, Olle Udstuen,
Aslack Lien, Peder Hougen, Jon Olsen Giære, Claus Sættre, Mogens Toftte, Olle
Sæbøe og Tieran SæfverEide, sambt Almue flere som tinget søgte
Monss: Jens Lem satte ting og liuste tingfred
som sedvanligt,
Publiceret
dend Kongl: Forordning om Krigstyr som
for hen findes om/m/eldet,
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Olle Johansen Tungeswig formedelst hand
icke will eller har betalt ha/nnem/ Een deel bøder Nemblig 9 rdr: i bøder eftter Een Dom dømbt
dend 18 Julij 1711: og paastod Dom till
des indholds betaling,
Olle Johansen møtte icke ej heller nogen paa hans weigne
Johanes Sioe og Olle Sæbøe hiemlede det de
ha/nnem/ louglig hafver Citeret, og som
Dom/m/en ej endnu saa lang er henstaaen at dend jo maa exceqveres, saa beroer
med Sagen, indtill nermere, at dend om
Citanten det begierer louglig kand
blifve exeqveret.
Monss:
Jens Lem hafde ladet stefne Einer Opsanger, saa Vel som Nicolay Wallen for
Huusenes aabod paa Opsanger, og indlefverede udj Retten dend giorte besigtelse,
dat: 5 April nest afvig!! (afvigte), og paastod at baade Nicolay i Wallen som
gaarden fra trede, saa og Einer Opsanger som Jorden endnu brugte, bør svare
dend opførte besigtelses Aaboed, og der paa begierede Dom, Refererede sig ellers till dend giorte
besigtelse, som Lougrettes Mend giort hafver, Johanes Sioe, Olle Sæbøe, Johanes
og Niels Eie, Mogens Toftte og Claus Sættre, hvilcke Mend nu ej war Citeret,
Peder Jensen Smidt war tilstede, som
forklarede at hand tillige med Mendene
som melt er war paa Opsanger bemelte Huuse at besigtige, og blef Nicolay i
Wallen med Einer Opsanger sam/m/e tid om Huusenes brøst feldighed forEenede,
Men hvorledes deris forEening Eendelig war
kand hand ej erindre, Men naar bemelte Mend kom/m/er till Tinget, og der
om blifver adspurt, wed de wel der om at giøre forklaring,
Johanes Sioe og {Niels} \Johanes/ Eie wed Eed
hiemlede at de Nicolay Wallen louglig her om har indstefnt, men hand svarede at
1712:
118b
hand
icke møder uden naar hand till sit Rette werneting blifver indkaldet,
Monss: Jens Lem paastod at Nicolay Wallen i
den/n/e Sag bør møde till dette ting i den/n/e Sag, formente at hand sig icke
der fra kunde undslaa,
Einer Opsanger møtte til Sagen at Svare,
afsagt
Som
Nicolay Wallen ej møder till Sagen at svare
der det dog bevises at hand louglig her om er Citeret, allene sig
undskylder, ej at vill møde uden till sit Eget werneting, Saa beroer Sagen till
neste ting, hvor da Nicolay Wallen paalegges till Halsnøe Closters Ting i
den/n/e Sag at svare, till sam/m/e tid hafver og Einer Opsanger igien at
Comparere, i lige maade will de Mend som dend første paaberaabte besigtelse har
biværet louglig stefnes, deris
Forklaring derom at giøre, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er
Dend
8: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Hattvig for Ous skibredes
Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Hans
Lundervig med eftterskrefne Lougrett,
Hans Udskaatt, Mogens Aadland, Olle Gouckstad, Jørgen Bouge, Niels Norbøe,
Jacob Hougland {og} Tom/m/es Norvig, og Olle Skar, sambt Almue fleere som
tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Høyeste Rett at skall holdes
paa Kiøbenhafns Slot førstkom/m/ende 8 Martj 1713: dat: 27: Aug: 1713!! (1712?)
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning angaaende Friskydtz med skatternes
fremførelse, dat: Aggershuus dend 6: April 1712:
Publiceret
Mag: Samuel Schrøders udgifne bøxsel seddel till Matis Olsen paa ½ L: Sm: og ½
H: i Berge, dat: 13 Martj 1712
Publiceret
Prousten Hr: Chrestopher Gaardmands udstede bøxsel seddel till Olle Nielsen paa
½ L: Sm: ½ H: og 1 giedskind i gaarden
Walle, dat: 14 Januarj 1712:
Publiceret
Anders Larsen Heiheller paa Egne [veigne]
og som
1712:
119
Formynder
for Johanes Hellelands u-Myndige børn,
Chrestopher Jonsen paa Egne [veigne]
og som Formynder for bemelte u-Myndige børn, Hans Lundervig som Kiøbere till en deel godtz udj Hafskaar,
afgangne Jon Liøtuns arfvinger til hørende,
og Olle Johansen Refnenesset paa Egne Veigne deris udstede bøxsel seddel till Anders
Tostensen Hafskaar paa 18 Mrk: Sm: og ¼ H: i Hafskaar, dat: 5: Novembr: 1712:
Peder
Hansen Tvett og Anders Johansen Børdall blef befallet at Reise til Loug tinget
at aflegge deris Lougrettes Eed,
Dend
11: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Lille Ballesem for Strandvigs
Skibredes Almue ofverwerende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Jon Haavig med eftterskrefne Lougrett, Jon Torkildsen
(Terkildsen) og Jon Jonsen N: Bolstad, Steen Houge, Jon Nortvet, Engel Giøen,
Steen Lygre, Engel Henanger og Hans Holdhuus, sambt Almue fleere som tinget
søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publiceret
Olle Jonsen Faar hans udgifne skiøde
till Lensmanden Jon Andersen Haavig paa 12 Mrk: Sm: og 1/6 Hud med bøxsel udj
hans paa boende gaard bemelte
Haavig i mod penge 36 rdr: dat: 20: octobr: 1711:
Publiceret
Stifttskrifveren Sr: Hans Hvids udstede bøxsel seddel till Svend Jonsen paa ½
pd: Sm: og ¼ Hud udj dend gaard øfre Qvin Fette vaaag!! Strandvigs Kierke tilhørende, dat: Damsgaard
d: 26: octobr: 1712.
Anders
{yn} Indre Om/m/e af Strandebarms Skibrede hafde ladet stefne Samson Bratthuus
her af Strandvigs Skibrede, formedelst hand skall tilholde sig Een grastud, som
ha/nnem/ ej till hører, men hannem, og møtte paa Anders Omes Veigne hans Søn
Siur Andersen
1712:
119b
som
paastod og formente at Samson Bratthuus bør fra sig lefvere till hans Fader
den/n/e omtvistede grastud, saa som dend hans Fader Anders Ome er til
hørende, hafde og ladet stefne till
Vidne her om Johanes og Brynild Ome, som og vare tilstede
Samson Bratthuus møtte til Sagen at
svare tillige med hans Søn Olle
SæfverEide, hafde og stefne!! (stefnt)
till Vidne Jon Terkildsen og Jon Jonsen N: Bolstad, Engel øfre Bolstad, Niels
Aarre, {som og} Sirj Anders datter og Heine Knudsen, som og alle vare tilstede,
Jon Terkildsen Bolstad eftter giorte Eed
widnede at Merket paa denne stud som nu omtvistes, er Samson Bratthuuses Rette
Fæ Merke, som hand bruger paa alle sine Creaturer, saa som hand tillige med sin
Søn Jon Jonsen Bolstad har beseet baade Merket paa denne stud, saa og Merket
paa alle de andre Samson Bratthuuses Creaturer,
Jon Jonsen Nedre Bolstad eftter giorte Eed
vidnede, at hand eftter Samson Bratthuuses begiering har beseet Merket ej allene paa den/n/e omtvistede Stud, men
end og paa de andre hans Eiende Creaturer, og at hand befant at dette Merke paa
den/n/e stud, er Samsons Bratthuuses Rette Fæ Merke, widere wiste hand ej i den/n/e Sag at vidne,
ej heller viste begge desse widner at forklare hvem studen ellers til hørde
Men Olle SæfverEide paa sin Faders Veigne
forklarede at det var hans Egen opføding, og der om frem førte Heine
Knudsen som tiener hos Jon Jonsen Nedre
Bolstad, wed Eed widnede at hand tiente hos Samson nu i desse 2de Siste aar, og
ved at den/n/e omtvistede Stud er Samson Bratthuuses egen stud, og at sam/m/e
stud er af hans egen opføding, og nu 2 aar gl:
Sirj Anders datter tiener endnu hos Samson Brathus eftter giorte Eed vidnede, at den/n/e
omtvistede stud er Samson Bratthuuses egen stud, og hans egen opføding,
1712:
120
Engel øfre Bolstad eftter giorte Eed
forklarede at hand nest leden aar eller winter laante hos Samson Brathus Een
grastud till sine Creaturer, naar det giordes nødig og at hand icke Rettere kand see end den/n/e
Stud som nu omtvistes jo er Samsons
stud, og dend sam/m/e hand hos ha/nnem/ forleden winter hafde til laans, og ellers forklarede at dette Merke studen
hafver er Samson Brathuuses Rette Fæ
merke,
Niels Aare eftter giorte Eed vidnede at dette
merke den/n/e omtvistede Stud hafver er
Samson Brathuuses Rette Fæ merke, widere
er ha/nnem/ ej bevust,
Siur Andersen Ome Paa sin Faders weigne
forklarede at den/n/e omtvistede stud gik i Strandebarms Fieldet og er hand da kom/m/en af wanvare eller
u-formodentlig i Strandvigs Fieldet som
grenser mod Aare dallen, og der fore kan de ike Rettere see end den/n/e stud,
jo till hørers!! hans Fader, men forklarede ellers at hans Faders Fæmerke icke
er saa som Samson Bratthuuses Merke men
da den/n/e Stud blef merket da glat
Knifven i haanden og blef af det Rette
merke et Mismerke,
Brynild Om/m/e forklarede Ved Eed, at hand
Føede Een stud nest leden winter for Anders Om/m/e, og at hand ike Rettere kand
see end det er sam/m/e stud, som nu om tvistes, men merket gaf hand ike agt
paa ej heller wed noget der om at giøre
forklaring.
Johanes Om/m/e eftter giorte Eed vidnede at
hand icke weed Rettere end det er dend sam/m/e stud som Brynild Om/m/e Føede
nest leden winter for Anders Ome, men merket saag hand at dend icke war hans
Rette merke, men de sagde for ham at der blef
da de merkede studen et
Mismerke, meere viste hand ike at vidne,
Samson Brathuus eftter giorte Eed forklarede
at den/n/e Stud som nu omtvistes er hans
Egen opføde stud,
og som parterne icke paa nogen side meere
hafde at fremføre, men begge parter sagde icke med hin anden nogen ære Sag at
hafve søgt, men allene ville wide hvis Rett er, og hvem Studen Rettelig til
hørde, dog paastod Samson
1712:
120b
Bratthuus,
at hand ej allene bør frj Kiendes for u-louglig mistanke, men end og at Anders
Om/m/e maatte anseeis for hans tilleg med penge Mulct og gifve ha/nnem/ noget eftter Dom/m/erens
sigelse for u-bevislig tilleg, og der om var Dom begierende
Siur Andersen Ome, der i mod svarede, at hans
Fader icke har tenkt at tilligge Samson nogen u-ærlig Sag, men allene {at}
tenkte at hand kunde som andre forseet sig, i det begge studer ware hin anden
lige, og der fore snart kunde taget dend Eene for dend anden,
afsagt
Eftterdj
Samson Brathuus ej allene med gode Vidners forklaring har bevisligt giort, at
denne omtvistede Stud, er hans Rette til hørende Stud og opføding, sambt og
hans Rette Fæmerke, som eftter {Contra} Citantens egen tilstaaelse ej ofver
Eens kom/m/er med Anders Om/m/es Fæ Merke, Men end og self frj willig her for
Retten aflagt sin Corporlig Eed at den/n/e stud er hans og hans egen
opføding, Anders Om/m/e der i mod icke
nogen widner hafver som kand sveke Samson Brathuuses Vidner, alt saa Kiendes for Rett, at den/n/e
paastefnte Stud bør til høre Samson Bratthuus, og hand dend angerløs som till
foren at beholde, og bør det tilleg af Anders Om/m/e, ej at kom/m/e Samson
Brathuus eller hans paarørende till nogen æres forkleinelse i Ringeste
maader, Men som Anders Om/m/e Ved sin
Søn Siur Andersen forklarer, at hans tanke icke er eller var, Samson Brathuus
noget u-ærligt at tillegge, men allene mente at det var et Mistag af Samson,
Saa fri Kiendes hand for dend straf som Lougens 6te Bogs 17 Capt:
1712:
121
2dend
art: omformelder, dog bør hand at betalle till Samson Brathuus for dette u-tilbørlige
tilleg udj spot og omkostnings erstatning 2 rdr: og den/n/e gang at bøde till deris May: 4
rdr: alt sam/m/en inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Gutorm Ols: og Botelle Halfvors datter for
begangen Leiermaal med hin anden, der fore at bøde eftter Lougen,
ingen af dennem møtte, men Lensmanden
forklarede at qvindfolket nu ligger i barselseng, og der fore ej kand
møde, icke heller møtte de som sam/m/e
sag hafde indstefnt, men Sagen beroer der fore till neste ting, og till
lougligere stefnemaal
Johanes
Henanger som Formynder for Torkild Olsens SkogsEides u-Myndige Søn, hafde ladet
stefne Niels SkogsEide for 12 rdr: penge hand skall vere skyldig til bemelte
u-Myndiges Moder Zidselle Uglhuus, det at betale, tillige med omkostning,
Morten SkogsEide møtte og svarede at Niels
SkogsEide nu ej er saa fresk at hand kand møde, bad om opsettelse till neste
ting, hvor fore Niels SkogsEide gifves
Dilation til første ting, og skall da gaaes widere i Sagen hvis Rett er.
Winsens
Windenes og Gietle Aarre blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin
Lougrettes Eed,
Dend
14: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Berge for Strandebarms
Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Anders Mundem med eftter
skrefne Lougrett Hans Brue, Hans, Sverke og Arne Berge, Anders Om/m/e
Hagtor Fosse, Lars Solber og Torgier Brue, sambt Almue fleere som tinget
søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publiceret
de Kongl: brefve og andre Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Chrestj Knuds datter Sl: Samson Sundals
eftter lefverske tillige med hendes Lougverge
Niels Neerhuus, og Anders Sundall som Formynder for
1712:
121b
for
de 2de Søstre Zidselle og Ane Samsons døttre Sundal deris udgifne bøxsel seddel till Gietle
Nielsen SkogsEide paa 2 pd: og 18 Mrk: Sm: i gaarden Sundall, dat: 3 Aug: 1712
Publiceret
Fogden Sr: Olle Larsens giorte indførsel till Erik Aakre udj Brynild Om/m/es
Eiende godtz i Ome, paa Summa 93 rdr:
for hvilke er udlagt 5 Spand og 3 Mrk: Sm: med bøxsel i bemelte Brynild
Omes paa boende og Eiende Jord Ome, dat: 11 Martj 1712:
Svend
BreEbne hafde ladet stefne Siur Andersen Ome for dj hand nest afvigte Som/m/er
i mod Høsten udj Een Slaatte dur paa
Dysvig skall hafve grebet ha/nnem/ i hans haar, og slaget ha/nnem/ med paastand hand der fore bør lide eftter
Lougen, og at betale ha/nnem/ sine anvente omkostninger, hafde og ladet stefne till Vidne, Endre
Grøning, Johanes Ome og Johanes
Dysvig Huusmand paa Dysvig, de 2de første møtte tillige med parterne paa
begge sider, men Huusmanden paa Dysvig
Johanes møtte icke,
Johanes Om/m/e eftter giorte Eed widnede at
hand icke i Ringeste maader saag noget Clam/m/erj i mellem Siur Ome og Svend
BreEbne, uden allene at Siur sagde til Svend, paa hvad maade staar du paa luur,
da sagde Svend, du tog mig i haaret, men Siur svarede indted der til, som hand
hørte, og forklarede at dette er alt det hand i den/n/e Sag widne kand, Svend BreEbne tilspurte ha/nnem/ om hand icke
hørte at Siur sam/m/e tid desse ord blef
talt, wedgik at hand tog ham i Haaret, men hand svarede, at hand det icke
hørte, icke heller meere wed at vidne,
Endre Grøning eftter giorte Eed widnede at
hand icke heller saag noget Clam/m/erj i mellem Siur Om/m/e og Svend BreEbne
paa Dysvig, men hand hørte at Svend BreEbne klagede sig at Siur hafde grebet
ham i Haaret og slaget ham mod gulfvet, men Siur svarede ham der til indted,
uden allene spurte Svend hvor fore hand stod paa lur og vilde høre eftter hans
tale,
1712:
122
widere
wiste hand icke i nogen maade at vidne,
Svend BreEbne tilspurte ha/nnem/ lige som det andet Vidne, om hand icke
hørte at Siur Om/m/e tilstod at hafve grebet ham i haaret, men hand svarede
Nej, at hand det icke hørte
Svend BreEbne forklarede endnu at hafve 2de
widner Aanund Dysvig og hans qvinde Elj
Lars datter som ej \er/ stefnt, begierede der fore Dilation till neste ting, at
hand sam/m/e Vidner kand faa indstefnt, tillige og det Eene widne Hans Dysvig,
hvor fore Sagen till neste ting beroer, og
til dend tid hafver Svend BreEbne sine Vidner at indstefne, og skall da gaaes i
Sagen Videre hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Ane Niels datter
tilholdende i jndre Wikene, for begangen Leiermaal med Ifver Jonsen Een dreng af Hardanger, der fore at lide
eftter Lougen,
Qvindfolket blef paaraabt men ej møtte, ej
heller nogen paa hendes Veigne,
Lensmanden Anders Mundem og Engel Tvet
hiemlede at hun louglig var Citeret, hvor fore hende paa legges till neste ting
at møde, og skall da gaaes her om hvis Rett er,
Brynild
Om/m/e hafde ladet stefne Erik Aakre formedelst hand skall hafve fordret hos
ha/nnem/ paa sin Sl: Faders weigne 20 rdr: penge meere end hand med Rette burde
hafve, og for mangel af bevis, har hand endelig forverfvet Dom ofver ha/nnem/
for sam/m/e 20 rdr: tillige med fleere,
og sam/m/e dette hans bevis som er et
skiøde paa hans gaard dat: 1? octobr:
1701: har staaet i pant hos en hans
skyldener, hvilke bref hand nu først bekom/m/et hafver, formodede der fore at
sam/m/e penge i hans fordrede Summa maatte Decorteris,
Erik Aakre her til svarede, at desse penge
ike vedkom/m/er dend forede!! (fordrede?) Summa, men at ald hvis Brynild Om/m/e
er skyldig, baade i dend og anden maade
er
1712:
122b
indført
i dend før ergangne Dom, dat: 13: Novembr: 1711
som hand nu i Retten indlagde,
forklarede ellers ike den/n/e sinde at vere louglig stefnt, beraabte sig
og paa 2de Vidner Ved Nafn Steen Om/m/e og Anders Hagtorsen Aakre, begierede
Dilation till neste ting, forklarede og
at hafve sin Sl: Moders Skifttebref, som nu ike heller war Ved haanden, som
hand og lofvede till neste ting at frem legge,
hvor fore Sagen eftter saadan beskaffenhed
til neste ting beroer, og skall da Videre i Sagen gaaes hvis Rett er
Johanes
Øriensen Ome hafde ladet stefne Enken Ane Engels datter Jon Huckeneses eftter latte Enke, {…} till at
annam/m/e penge for hendes tilfaldende Laad og Jorde godtz i Hukenes 27 Mrk: Sm: med bøxsel, eftter som hand
formener, som dend Sl: Mands broder Søn, er till sam/m/e Jord dend Rette oddels
baaren, og der fore nermeste, ej allene gaarden till at Eie men og til at beboe,
Enken blef paaraabt men ej møtte, ike heller
møtte hendes Lougverge Hans Andersen øfre Waage
som i lige maade var stefnt,
afsagt,
som
den/n/e Sag er Een oddels løsnings Sag, som ike her paa Tinget kand Kiendes
udj, saa henvises dend till Aasteden, og om parterne ej i Mindelighed kand
forEenis, saa skall der gaaes hvis Rett er
Peder
Steensen Om/m/e og Peder Grøn/n/evig blef befallet at Reise till Loug tinget at
aflegge sin Lougrettes Eed,
eftterskrefne
blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene Nemblig, Olle Siursetter, gamble og unge
Torbiørn Rørvig, Peder Lille Fosse, HaafVer Lille Linge, Anders Ludvigsen Tvet,
Giermund Hiortnes (Hiartnes) og Peder Kysnæs,
1712:
123
Dend
29 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Helvig for Qvindheretz
skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Iver Helvigen med
eftterskrefne Lougrett, Knud Grødstøll, Lars Unnerem, Niels ibd: Knud Bielland, Harald Kaldestad Olle Haavig, Askild Unnerem og Johanes Tvett,
sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,
Publiceret
dend satte Capitels Taxt for indverende aar
dat: 11 Novembr: 1712.
Publiceret
de Høye Herrers af Krigs Cassen Deputerede
deris skrifvelse till HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings Mand Undal
angaaende Krigstyren, dat: Aggershuus dend 4 Novembr: 1712:
Publiceret
Fridrick Andersens udstede bøxselseddel till hans broder Anders Andersen Helvig
paa 2 pd: og 17 Mrk: Sm: i gaarden Helvig
dat: 16: Novembr: Ao: 1712:
Publiceret
Sare Sal: Hr: Petter Hendriksens {till} hendes udstede bøxselseddel till Lars
Nielsen paa 3 Spand Sm: og ¾ Hud i dend gaard Bielland, dat: 3 Junij 1712:
Publiceret
Hans Andersen Brose boende paa Aarvig
udj Fielbergs Prestegield hans udgifne
skiøde {till Iver Andersen Helvig} paa 1 Løb og 1 ½ Spand Sm: med bøxsel i dend
gaard Møcklebust i Uskedallen og Ifver
Anders: selger i sam/m/e gaard ½ L: og 9 Mrk: Sm: med bøxsel, det alt sam/m/en
till Søren Rickersen og hans Hustru Engell Ols datter hans part for gaardens slette tilstand skyld
og for dend 2 aar har ligget øde i mod
penge 18 rdr: 12 s: dat: 8 Januarj 1712:
Publiceret
BisCopen Mag: Niels Smeds udstede bøxsel seddel till Olle Knudsen paa 1 ½ Løber
Smør i Lectorietz gaard Unnerem dat: 5
Maij 1712
1712:
123b
Publiceret
Mag: Samuel Skrøders udstede bøxsel seddel till Olle Paalsen paa 1 Løb Sm: og ½
H: udj Hofland dat: 15 octobr: 1677:
Hr:
obr: Lieut: Montagne Lillienschold hafde ladet stefne hans Landbunde Mogens
Røsseland for hvis hand eftter pante forskrifning, sambt Landskyld og anden
skyld skyldig er, saa Vel som og for gaardens huuse som hand i grund har ladet forraadne det tillige med omkostning at betale,
Mogens Røsseland blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans Veigne,
Harald Kaldestad og Lars Unnerem hiemlede Ved
Eed at de Mogens Røsseland paa Hr: obr: Lieut: Montagnies weigne louglig hafde
stefnet,
dend sinde saaledes forafskeediget,
som
befindes at Mogens Røsseland Louglig er Citeret i den/n/e Sag, saa paalegges
ha/nnem/ til neste ting at svare, og skall saa gaaes i den/n/e Sag hvis Rett
er.
Hans
Torsen Sandvigen frem kom for Retten og liuste sin penge mangel till at indløse
det Jorde godtz i Store Sandvigen som hans broder Knud Torsen Sandvigen og hans
Svoger Johanes Omvigen solt hafver, saa og giorde forbud paa hvis hand self i
sam/m/e gaard er Eiende at ingen dend
part maa kiøbe enten af hans Curator eller andre, før end hand det self enten
selger eller tilsteder, med begier det i protocholen maatte indføris til hans i
frem tiden fornøddenhed, som ha/nnem/ ej kunde weigres,
Lars
Bogsnes hafde ladet stefne Hermand Røsseland formedelst hand skall hafve solt!!
hans dreng Olle Knudsen (formedelst hans dreng skal hafve solt hans Koe?),
hvilcke Koe hand siden igien har solt sam/m/e Koe!! till Jon Museland, med
formodning hand der fore bør lide og undgielde, og paastod at Koen og bør
ha/nnem/ igien lefveres,
bemelte dreng møtte ogsaa og wedstod at hafve solt Koen till!!
(tilhørende?) Lars Bogsnes
1712:
124
Hermand Røsseland blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
ellers blef berettet af Lensmanden og Anders
Helvig, at Hermand Røseland war her paa Tinget i afttes, men nu er borte, ellers Hiemlede Harald Kaldestad og Lars
Unnerem wed Eed at Hermand Røsseland louglig er stefnt, hvor fore ha/nnem/
paalegges till neste ting at møde,
Lars
Bogsnes hafde ladet stefne Hermand Røseland formedelst hand har sluppet sine
øger paa Hans Melckestøl og lader dem der beede hans gres ud, med formodning
hand der fore bør lide,
Hermand Røsseland møtte icke ej heller nogen paa hans weigne,
Harald Kaldestad og Lars Unnerem hiemlede at
Hermand Røsseland louglig er stefnt, hvor fore hannem paalegges till neste ting
at møde,
Olle
Sunde hafde ladet stefne Halfvor Sunde for 18 Mrk: Smørs Landskyld i Sunde, som
hand beboer og bruger, hvilcke godtz udj skifttet eftter Sl: Søren Sunde till
Creditorer blef udlagt og hand sam/m/e
tid betalte desse Creditorer med penge, tillige med 18 Mrk: Sm: som hand self
blef bruger i sam/m/e sin gaard Sunde, og har hand siden dend tid ej faaet en
skilling wederlag hos Halfver enten
penge eller af godtzet Ringeste Landskyld, ej heller Rente af sine udlagde
penge, paastod der fore at Halfver enten bør godtzet afstaa till Olle Sunde,
eller og betalle de penge som hand till Creditorene har udlagt og for godtzet
betalt er, tillige med sine Renter siden dend tid pengene ere udlagde, indlagde der hos en seddell paa slet papir,
hvilcke var en forteignelse paa Creditorene som godtzet till udleg bekom/m/et
hafr: men sam/m/e seddel war uden dato,
og der under ingen haand, saa og paa slet papir, hvor fore dend i Retten ej
blef antagen, ellers forklarede Olle
Sunde, at skifttet eftter afgangne Søren
1712:
124b
Sunde
er holdet af Sorenskrifveren Sl: Bendix Dyrhuus, og ej ved hvor lenge eller
hvor mange aar det er siden, sagde indted andet skifttebref der paa at hafve,
end bemelte løse seddel,
Halfvor Sunde møtte og her til svarede, at
hand ganske indted ved om dette stefnemaal at svare, saa som hand har brugt og
Eiet dette godtz i ald dend tid hand har boet paa Sunde, og hans Kone som till foren war giftt med Olle Sundes
broder Johanes Sunde Eiede sam/m/e
godtz, saa hand icke ved hvor lenge siden det er at dette omtvistede godtz er
af ha/nnem/ og hans formand brugt, godtzet har hand eiet, og endnu Eier og boet og brugt det uden ancke, uden der af
at betale enten Landskyld eller noget saadant, formodede der fore at Olle Sunde
bør bevise at hand har kiøbt eller betalt dette godtz, indlagde og udj Retten et skifttebref holden
eftter hans Formand afgangne Johanes
Sunde, dat: 24 Martj 1690: forrettet af
forige Sorenskrifver Sal: Bendix
Dyrhuus, hvor udj meldes da at vere skifttet i mellem hans eftterlefvende
Huustrue Ane Ols datter som nu har til
Egte Halfvor Sunde, og hendes 3de igien lefvende børn, med forklaring at \udj/
de 2 pd: Sm: som da blef skifttet er
desse paastefnte 18 Mrk: indført, formodede, at der som Olle hafde haftt nogen
Rett til sam/m/e godtz, eller og penge der fore, hand baade da kunde hafve søgt
det paa skifttet eftter sin broder, eller og siden i saa lang tid søgt det wed
Rettergang, paastod der fore at hand bør vere frj for Olle Sundes til tale,
Olle Sunde begierede Delation till neste
ting at hand kunde faa af arfve
protocholen som er paa Slottet i Bergen Rigtig udtog af Sl: Søren Sundes skifttebref,
hvor fore og Sagen eftter saadan hans
begiering gifves tid till første ting
hvor da parterne eftter deris egen tilstaaelse uden widere stefnemaal
har at møde, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.
1712:
125
Hans
Olsen Lille Røsseland blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin
LougrettesEed.
Olle
og Willum Haavig, Anders Liustvet, Ingebregt Løning, Lars Berge, Jens
Natrestad, Lars i Lund, og Johanes Omvig, blef udnefnt til kom/m/ende aar
Retten at betiene,
Kongl:
May: Foget opbød for Retten till bøxsell for billighed, helten i dend gaard
Kaldestad skylder aarlig 1 ½ Løber
Sm: deris May: til hørende, at hvem dend
bøxsle vill, skulle sig hos ha/nnem/ angifve, saa skall med dennem i ald
billighed medhandles.
Dend
1: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Wallen for Skaanevigs
Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Nicolay Wallen med
eftterskrefne Lougrett, Johanes Leerwig, Ørien og Erick Matre, Niels Svindland,
Siur Skrom/m/e, Aanund Dallen, {Halfvor} \Tieran/ Sunde og Halfvor Lien, sambt
Almue fleere som tinget,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: Forordninger og andre befallinger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Hr: Willum Frimands udstede bøxsel seddel till Niels Nielsen paa 1 Løb Sm: og ½
Hud i gaarden Øfstebøe dat: 10 Novembr:
1712.
Kongl:
May: Foget lod opbyde her paa Tinget dend halfve deel udj dend gaard Kaldestad
i Qvindheretz skibrede beliggende, till hvem dend for billig bøxsel will
antage, at de sig da hos ha/nnem/ vill angifve,
Hr:
obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold hafde ladet stefne Olle Ersland,
formedelst hand skall hafve hugget endeel tøm/m/er udj hans skoug bemelte Ersland til hørende, saa og tilladt
at andre der udj har hugget og bort ført,
Ilige maade var stefnt til Vidne her om Peder Ertzland, og til at giøre
forklaring wed sin Eed hvad hand er witterligt tid eftter anden
1712:
125b
af
skougen at vere udkom/m/en, endnu var
stefnt Siur Wicke, for hand fantis med en deel tøm/m/er, som hand flaattede fra
hans Soug Velte, der om at giøre forklaring baade hvor fra det kom, saa og hos
hvem hand det hafver bekom/m/et, Endnu
var stefnt Askild Wiig, Eedlig at forklare hvad tøm/m/er der af Hr: obr: Lieut:
skouger er kom/m/en paa Wikes Soug at skiere, saa Vell af Handeland, Eretzland,
Tvet som Tuftte Kalfven saa var og stefnt Peder Tuftte Kalfven,
fordj hand ogsaa har hugget i mod sin forpligt tøm/m/er i skougen og solt till andre, der fore og at lide.
Olle Eretzland, Siur Wike og Peder Tuftte
Kalfven møtte, men Peder Ertzland og Askild Wig møtte icke, blef berettet at de
begge ware Siuge og ej kunde møde,
eftter flitig og Venlig i mellem handling
{blef} efttergaf Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold Olle Erslands
begangne forseelse med hvis tøm/m/er hand enten uden hans Minde og Villie har
hugget eller til andre bortsolt, dog paa dend Condition, at hvis hand nogen tid
her eftter betreffedes at hugge eller hugge lade i hans gaards paaboende skoug,
enten Ved sig Self eller andre da skall
hand uden nogen Loug, eller prosses wige sin bøxslede gaard Ertzland, og det
uden nogen bøxsels igien gifvelse, saa og der for uden i alle maader {at lide}
for sin forseelse at lide og undgielde eftter Lougen, hvor med og Olle Ertzsland Vell var
tilfredtz, og saadan Hr: obr: Lieutenantens forreleggelse i alle maader
accepterede, og der for uden forpligtede sig till at dette i alle maader af
ha/nnem/ skulle efter kom/m/es, og ej et Eeniste træ lidet eller stort af ha/nnem/ hugges uden Hr: obr: Lieut:
willie og sambtøke, og hvis det skeer vill hand vere alt det under gifen som
før er indført hvor paa hand og Ragte
Hr: obr: Lieut: Montagnie
1712:
126
sin
haand, hvor paa det blef begieret at sam/m/e forlig i protocholen maatte
indføris de/nnem/ begge till
eftterrettning, som ej kunde veigres eller negtes, og her for uden bad Olle Ertzland Hr: obr:
Lieut: for hvis till denne tid passeret
om forladelse,
Peder Eretzland og Askild Viig som ej møtte, blef af Lensmanden hiemlet at
de vare louglig stefnte, hvor fore de paalegges till neste ting [at møde], og
skall saa Videre i sagen gaaes hvis Rett er.
Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold blef
og med Peder TuftteKalfven forEenet, at efttersom bemelte Peder, self tilstod,
og er blefven befunden at hafve bort ført en deel tøm/m/er af Hr: obr: Lieut:
skoug, saa og endnu tilstaar, at hand med Hr: obr: Lieut: for nogle aar till
foren hafver indgaaet en Contract og forEening, ej noget i skougen at hugge
uden hand der fore {at} \ville/ miste sin paaboende gaard, {Saa} hvilcke og
dend gang i protocholen er blefven indført, Saa har dog Hr: obr: Lieut:
formedelst gode wen/n/ers forbøns skyld, endnu engang tilgifver Peder sin
begangne forseelse dog paa dend maade,
at saa fremt Peder Tuftte Kalfven nu her eftter befindes at hugge eller hugge
[lade] det Ringeste træ, uden de som ha/nnem/ udvist blifver, da skall hand
uden nogen prosses eller trette undvige sin Jord, og dend ej meere bruge eller
beboe, og lofvede Peder Tuftte Kalfven ej meere i saadan forseelse at lade sig
finde, og begierede hand self at om saa skeer at hand enten hugger eller lader
hugge noget træ i sin paaboende gaards skoug, uden de allene som ha/nnem/ udvist
blifver, da maaa obr: Lieut: frit uden trette bort bøxsle hans gaard till hvem
hand gaat siunes, og hand
1712:
126b
at
vige Jorden, og der for uden at str\a/fes eftter Lougen, hvor paa hand gaf Hr:
obr: Lieut: sin haand, sambt og bad om den/n/e sin forseelse om forladelse, og
begierede Hr: obr: Lieut: at det maatte indføris de/nnem/ begge i sin tid till eftterretning,
som ej kunde negtes,
Kongl:
May: Foget til spurte Almuen paa tinget om dennem ej Vitterligt er at ½ Løb og
9 Mrk: Smør udj dend gaard Bouge som for
Kongl: Resterende skatter er blefven udj Kongens Jordebog indført {nest} dette indverende aar ligger øde og
u-beboed, saa og om icke dend pladtz
Blaateigen i lige maader ligger øde og \ej heller/ af nogen bruges,
Almuen der till svarede at det dennem alle
nok som witterligt er, at bemelte 2de Jordeparter dette aar ligger øde som før,
af ingen bruges eller besides, forklarede der for uden at dend pladtz
Blaateigen er saaledis af Jord og steen skrede tilred at dend aldrig meere kand bruges eller
dørkes, saa at af ingen af desse 2de Jorder Ringeste skatter eller anden
Rettighed betales,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som ej kunde negtes,
Der
eftter frem kom for Retten Lensmanden Nicolay Wallen og paa Hr: obr: Lieut:
Montagnie Lillienschiolds weigne till spurte ting Almuen, om dennem ej
witterligt er, at dend gaard Sandvold
Halsnøe Closter til hørende, som nu af welbemelte Hr: obr: Lieut:
bruges, ej for 3 aar siden wed dend u-løckelig ildebrand afbrente og igien!! (ingen) fleere huuse blef
Conserverede end Floren, Høeladen og nogle andre smaa huuser, hvilcke huuse ere
saa forfaldne og forderfvede
1712:
127
at
de Ved seeniste holdende Commission wed Halsnøe Closters godtz, blef befunden
saa brøst feldige at Aaboeden sig da bedrog till penge 85 rdr: 6 s:
Almuen der til svarede at dennem noksom
witterligt er, at bemelte Halsnøe Closters gaard Sandvold wed dend u-løckelig
Ildebrand er blefven afbrent, saa ickun faa huuse saa som Floren, Høeladen og {smaa} andre smaa
huuse blef befriede, og sam/m/e huuse
ere saa ilde forRaadnede, at till des Reparation store penge behøfver, og de
icke weed paa anden maade at kunde Repareris uden wed hielp af andre Closters
skouge, tj af gaardens skoug som ickun
er Ringe, kand gaarden u-mueligt opbygges,
Dette begierede Lensmanden at Hr: obr: Lieut:
Montagne Lillienschiold maatte under Rettens Seigl gifves beskrefven, som Vj ej
kunde negte,
Anders
Mortvet og Siur Maalnes blef befallet at Reise til Lougtinget at aflegge deris
Lougrettes Eed,
Erick
Furdal, Siur Skrom/m/e, Wier Fiære, HalVor SæfverEide, Erik Wicke, Olle Larsen
Wicke, Lars Øfstebøe og Godskalck Waagen blef udnefnt till komende aar Retten
at betiene,
Publiceret
HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttamptmand Undals Ressolution till Ove Wilhelm Nagel
at vere gastgebere i Hillestad waagen, dat: 3 Martj 1712:
Dend
3 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Silde for Etne skibredes Almue,
ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Zacarias
Silde med eftterskrefne Lougret, Knud
Axsdal, Olle, Torbiørn og Johanes Støle
1712:
127b
Niels
Kaldem og Peder Ram/m/e, sambt, Torbiørn og Ifver Østrem, med Almue fleere som
tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og andre befallinger som for hen findes Specificerede
Kongl:
May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at 1 Løb og
18 Mrk: Sm: udj dend gaard Grindem Sl:
Elisabet Crommentin till foren til hørende
indverende aar ligger øde og af
{ingen} en Soldatt Ved Nafn Aslack, som nu er i deris May: tieniste bortreist,
og af hans huustrue till en liden deel blifver brugt, og der fore aarlig
betaler till Fogden penge 2 rdr: og ej i
andre maader widere eller meere betaler,
tilspurte og Almuen, om hand icke har anvent sin yderste flid at faa
sam/m/e øde part bort fested, men det icke har kundet till weie bringe
Almuen her till svarede at det sig nock i
sandhed befinder at bemelte 1 Løb og 18 Mrk: Smør i Grindem som afgangne Elisabet Crommentin
tilhørte i lang tid har ligget øde, og
endnu i dette aar liger u-saad og u-dørket, uden allene af ofvennefnte Soldatter
{Enke} qvinde, og Soldatten nu er wirkelig i deris May: tieniste bort Reist og hun lige som forige aaringer ej betaler
meere til Fogden der fore end penge 2 rdr:
saa som hun der af ikun slaer og Høester en ganske Ringe deel Høe, Almuen her for uden testerede at Fogden paa
alle tinge opbyder denne gaard till Feste
hvilcke og nu for Retten skeede, men ingen enten till foren eller nu sig
indfinder som sam/m/e gaarde part antage vill
End nu till spurte Kongl: May: Foget Almuen
1712:
128
om
icke ogsaa indverende aar lige som nestleden aar ligger øde i bemelte gaard
Grindem ½ Løb og 9 Mrk: Smør hvilcke til
hørte afgangne Jørgen Pedersen, som i stor armod først forlood gaardens brug,
og siden i Eelendighed bort døde, saa ingen findes som sam/m/e gaarde part sig
vil til holde, hvor ofver dend ligger øde, og af ingen blifver brugt eller
besidet, saa der af slet ingen Kongl: skatter til hannem betales,
Almuen og der til svarede, at det nok i guds
sandhed er vist at sam/m/e ½ Løb og 9 Mrk: Smør i Grindem som Jørgen Pedersen som Eier i armod fra gick
og bort døde indverende aar saa Vel som
forige aar ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa slet ingen sig
indfinder som der af Ringeste skatter till Fogden betaler, alt dette begierede Kongl: May: Foget at
maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som hannem ej kunde
negtes,
Olle
Waae og Mogens Steine blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin
Lougrettes Eed,
Tollef
Skieldal, Lars Nesse, Haldor Haaland, Erick Wingie, Rasmus Frette, Samuel
Flaatte, Haldor Haaheim og Olle Wae, blefve udnefnte till kom/m/ende aar Retten
at betiene,
Dend
5: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa {Silde} Killisvig for
Fielbergs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen,
Bunde Lensmanden Lars Killisvig med
eftterskrefne Lougrett, Erick Espeland, Siur Eie, Anbiørn Underhougen, Torbiørn
ibd: Knud Tvett, Madtz Stangeland,
Anders Giærevigen, og Tor Hambre, sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som
1712:
128b
for
hen findes Specificerede
Publiceret
Peder Jensen Smidts udstede skiøde og Kiøbe bref till Stifttamptskifver Søren
Seehuus, paa 2 Løber Sm: og 1 Hud med bøxsel, tillige med gaardens tilhørende
jnventarium saa som 12 Melcke Kiør, 1
haars 10 td: hafre Sæde Koren, 1 gryde
og 1 skiering, sambt tilliggende Soug og Sougstøe, Item Floernes ½ Løb Sm:
og Botnen ½ Løb Sm: ½ H:
begge siste gaarder udj Opdals Skibrede beliggende alt sam/m/en bebygt og ej øde dat: 13: octobr: 1712:
Publiceret
Stifttskrifveren Hans Hvitz udstede bøxsel seddel till Simen Ingebregtsen paa 1
Løb Sm: og 1 Hud udj Fielbergs Kierkes tilhørende Jord, men ej i bøxsel
seddelen Melt hvad gaard det var, dat: 3 Martj Ao: 1712: (Mrkn.: Ein skrivelysten kar i nyare tid har
for eiga rekning føydd til i protokollen at garden er Hammersland)
Hr:
Anders Elliesen hafde ladet stefne Olle Weastad formedelst hand tog sig till
Foster og till Kiøbs et Haars med saadan Condition, at saa frembt det ha/nnem/
behagede, og hand der med kunde vere tient, skulle hand det i mod 2 rdr: 3 Mrk:
beholde, men hvis icke skulle hand det
lefvere til bage, men som det nu er paa
andet aar, {hand} \og/ hand icke siden har hiemsendt bemelte haars, saa paastod
hand at hand det i mod bemelte betaling bør beholde,
Olle Weastad møtte og her til svarede, at
hand icke accorderede med Hr: Anders Elliesen paa anden maade om sam/m/e haars,
end hand skulle forsøge det og saa
frembt det ej stod ham An, skulle hand lefvere det til bagers igien, men hand
har bødet sam/m/e Haars till ha/nnem/ wed Wicke Kierke, og ej har Hr: Anders
villet det annam/m/e, formente der fore at vere frj for det at beholde og
pengene at betale,
Hr: Anders Elliesen tilspurte ham om hand
nogen tid har ført sam/m/e haars eftter
at det var frem {føet} \fød/ till hans
gaard og fra sagt des aabørsløe, men
1712:
129
hand
sagde Nej, og mente at det var nok, hand lod ham saadan wide wed Kierken forklarede at hand siden dette aars høst
icke har seet till hende, icke heller har brugt hende, formodede at dend gaar
paa Hr: Anderses Eventyr, og ej \paa/ hans,
Hr: Anders her i mod forklarede, at om ent
skiønt Olle Westad icke vilde beholde Haarset till Kiøbs eftter deris accort,
saa dog formodede hand, at eftter dj hand icke har fra sagt sig haarset eller
det till foren hiem sent, saa paastod hand at hand gierne tillader at haarset
kom/m/er igien till ha/nnem/ eftterdj
hand icke det vill beholde, men dog at hand frem føder det till dend tid hand
det kand føde paa græs, eftterdj det nu icke er dend tid at tage noget Fæ eller
Creatur af Foster, og her paastod Dom till sam/m/e hans paastand, tillige med
omkostning,
eftter flitig i mellem handling blef Hr:
Anders med Olle Weastad forEenet, at Olle skulle føde frem paa gres dette
omtviste haars, og der imod skulle hand lefvere dette haars i Prestegaarden
naar det er frem føet, men hand at svare till hvis som Lougen byder dend der
føeder at til svare, hvor med Olle
Weastad Vel var fornøyet, og Ragte der fore Hr: Anders Elliesen for Retten sin
haand, hvor Ved Sagen her med ophæfves,
Publiceret
Tøris Torkilsen Romsøes udstede bøxselseddel till sin Søn Johanes Tørresen paa
2 Løber Sm: og ½ Hud i gaarden Romsøe i
mod bøxsel 30 rdr: og var Jorden
ha/nnem/ bøxslet Ao: 1708: men nu først
bøxsel seddel meddelt, dat: 5 Decembr: 1712:
Publiceret
Lensmanden Lars Larsen Killisvig hans
udstede bøxsel seddel till hans Stef Søn Johanes Johanesen paa 1 Løb Sm: i
gaarden Killisvig, i mod bøxsel penge 16 rdr:
dat: 5 Decembr: 1712.
1712:
129b
Olle
Helgesen Birkenes hafde ladet stefne Steener Jensen wed Søen boende paa Neerems grund, til at
tage i mod de penge som hand har gifvet for ½ L: Sm: i Neerem, saa som hand der
till er oddels baaren,
Steener Jensen møtte, og sagde icke at ville
tage i mod penge, forskiød sig till louglig Stefnemaal paa Aasteden,
afsagt,
Eftterdj
Sagen er \en/ oddels Sag, og tvistes allene om oddels Løsnings Rett, saa hen
vises dend til Aasteden paa louglig maade at Stefnes, og naar det skeer, skall
gaaes der om hvis Rett er.
Steener
Jensen Ved Søen i Øllen hafde ladet stefne Anders Neerem for dj hand skall
hafve indfløt sig paa gaarden Neerem, hvor udj hand eier ½ Løb, og ha/nnem/ u-adspurt
dend dette aar besaad og brugt, og i Ringeste maader betalt enten bøxsel der
af, eller ha/nnem/ der om annamedet, med paastand og formodning hand der fore
bør anseeis,
Anders Neerem møtte og forklarede icke at
vere louglig stefnt, og der fore icke vill svare,
Orm Eie og Lars Neerem forklarede at de begge
tillige med Steener Jensen war hos Anders Neerem men fant ej ham Self hiem/m/e, dog tallede de
med hans qvinde, og da stefnede de Anders at møde, denne om tvistede Sag at til
svare,
Anders Neerem forklarede at hand gierne har
villet betale sin bøxsel, men war paa den/n/e bøxsel af oddels Manden Olle
Birkenes giort Forbud, saa som hand skall hafve tilbødet Steener penge for hans
part i gaarden, og der fore ej har kunde!! (kundet) blifve af med pengene,
Olle Helgesen Birkenes som og var tilstede, frem kom for Retten, og
forklarede at hand har giort Forbud paa den/n/e omtvistede bøxsel hos Anders
Neerem saa som hand will formeene at
gaarden skall
1712:
130
blifve
ham till funden wed Dom, eftterdj hand
før end Anders Neerem kom til gaarden
tilbød Steener Jensen penge for sin part i gaarden, og der paa nu og i
dag stefnt hafver, og som Steener ej har villet i mod tage penge, saa nødes
hand nu till at stefne til Aasteden, som hand og straxst giøre skall, begierede
der fore at den/n/e bøxsel saa lenge i Retten maatte forblifve indtil endelig
Dom i Sagen afsiges,
Steener Jensen paastod og formente at Anders
Neerem bør hafve sin aufvel forbrøt, tillige med meere hvis Lougen i saa fald
omtaler, fordj hand uden hans Minde Jorden har til tredet og brugt,
Anders her i mod svarede, at ald gaarden er 2
Løber og 18 Mrk:, der af eier Steener ickun ½ Løb Resten er alt hans Eget, og formodede der
fore at hand hafde magt Jorden baade at til trede og at bruge, og erbød hand
sig endnu gierne bøxselen for den halfve Løb at vil betale, naar ickun hand for
sin person kunde vere uden fortred, for det giorte Forbud,
afsagt,
Eftterdj
Anders Neerem forklarer icke at hafve kundet betale dend om tvistede bøxsel af
dend halfve Løb Sm: som Steiner Jensen i gaarden Neerem er Eiende, fordj af
Olle Helgesen Birkenes som Oddels Mand der till, paa bøxselen har giort
Forbud, bemelte Olle Helgesen Birkenes
her for uden nu og i dag for Retten paa bøxselen atter har giort Forbud, med
advarsel, at hand paa Aasteden agter at lade Steener Jensen indkalde, till
penge for sin andeel i gaarden at annam/m/e, som hand nu ej enten i dag for
Retten eller till foren har willet i mod tage,
Saa kand icke den/n/e sinde noget Kiendes, hvem den/n/e bøxsel skall
beholde
1712:
130b
men
blifver endnu till den/n/e Sags udrag, hos Anders Neerem, og naar Sagen till
Aasteden om godtzet indkom/m/er, saa skall og om bøxselen hvem dend skall til høre, Kiendes hvis Rett
er.
Ifver
Anders Helvig som Formynder for Sl: Jens
Fattlands børn, hafde ladet stefne Steener Jensen paa Neerem I Øllen wed Søen boende, fordj hand
skall hafve bort taget et øll træ af Enken Sare
Sl: Jens Ørbeks huus, hvilcke øll
tre till bemelte u-Myndige er udlagt, med paastand at Steener bør ej allene
betale øll tret!! (treet) {eller} \saa/
og ansees fordj hand det u-lougligt har bort taget, hafde og ladet stefne Olle Neerem till at
giøre forklaring {der} om bemelte øll tre,
og møtte Olle Nerem som forklarede at engang Roede hand med
Ingebregt skredder fra Øllen till Handeland, og da hand Roede hiem igien {for} lefverede skrederens qvinde hannem et
øll træ, med begiering at hand skulle føre det till Øllen og tilbyde treet
Steners qvinde, om hun det vill kiøbe for 2 Mrk: saa kunde hun det beholde, men da hand kom
hiem med det, svarede Steener at poker
maa gifve for øltræet 2 Mrk: og Olle
førde det hiem till sig, og siden fik Sl: Jens Ørbek det og var det omtrent et halft aar før end Jens
Ørbek wed døden afgick,
og forklarede Sare Sl: Jens Ørbeks, som nu og var tilstede, at
sam/m/e øll træ war meere end et aar i hendes huus, og blef bemelte træ i
skifttet eftter hendes Sl: Mand wurderet for 1 Mrk: 4 s: og paa hendes børn udlagt, hvilke bref Ifver Helvig frem wiste, og
befantis det at vere saaledes som Sare
Sl: Jens Ørbeks forklarede,
Steener wed Søen forklarede at øll tret!!
(treet) har hand kiøbt hos bemelte skreder som boede paa Handeland og gaf ham der fore 16 s: men sagde icke at hafve talt der om till
Sare Sl: Jens Fattlands, og nogen
1712:
131
nogen!!
tid eftter skifttet stod, gik hand ind till Sare Sl: Jens Ørbeks og hentede bemelte øll træ, som datteren i
huuset hende!! (ahm?) lefverede, Men
Sare Sl: Jens Ørbeks negtede ganske at hendes liden datter det
hafver lefveret, men da hun kom hiem, kom bemelte hendes datter og sagde
hvorledes at Sten/n/er hafde voren der og taget træet, men aldrig hafde hun
ha/nnem/ det lefveret,
Ifver Helvig paastod Dom {till} at Steener
bør betale bemelte øl træ till ha/nnem/ som Formynder for børnene eftter
wurderingen, og der for uden omkostning,
Ingen af parterne hafde Videre at tale i
den/nn/e Sag, men var Dom begierende,
afsagt
Eftterdj
Steener Jensen Self ej negter at bemelte øll træ war i Jens Fatlands huus, og
hand det der fra udtog, eftter at det der hafde voren ofver et heelt aar, ej
heller beviser hand med noget widne, at sam/m/e øll træ hannem war solt, Men
Ifver Andersen gaatgiør med skifttebrefvet eftter Sl: Jens Ørbek at dette
omtvistede øll træ ej allene for 20 s: er wurderet, men end og paa Sl: Jens
Fatlands u-Myndige børn udlagt, Saa bør
Steener Jensen at betale till Ifver Helvig de 20 s: som øll tret er wurderet
fore, og der for uden betale till hannem i foraarsagede omkostning 2 Mrk:
danske alt inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen,
Sare Sal: Jens Ørbecks hafde ladet stefne Johane Johanes datter som er Steener wed Søens qvinde for en deel u-beqvems ord ej allene mod hende, men og i mod høy øfrigheds
Ressolution, der fore at anseeis og straffes,
hafde og ladet stefne til Vidne her om Jorne till huus wed Søen i Øllen, og Gurj Ols
datter
1712:
131b
tienende
Markus Ane paa Stangeland, som og begge møtte, og møtte Ifver Helvig som er Svoger till Sare Sl: Jens Ørbeks, og tilbød sig baade som en
Svoger og fordj hun er en Enke, for
hende at gaa i Rette, som ha/nnem/ og blef bevilget,
Giorne Evens datter eftter giorte Eed widnede
at nest leden waar eftter
waarwinden kom Sare Sl: Jens Ørbeks og Johane
Steeners qvinde i ord sam/m/en,
og de skiendedes, saa hørte hun at Johane sagde till Sare du er en afskom i din Mund, og du har taget
tigger bref ofver skoren (skaren) i stranden her, men hvor om deris trette kom i andre
maader ved hun icke, og icke heller kand
hun meere wide eller erindre hvad talt blef, Johane
som tillige med hendes Mand Steener war tilstede, til spurte widnet om
hun ej hørte at Sare ønskede Ild og Rød Lue i hende og hendes huus, men Giorne
svarede at hun det icke hørte i nogen maade,
Gurj Ols datter eftter giorte Eed widnede at
hun hørde nest leden waar eftter winden at Sare
Sl: Jens Ørbeks og Johane Steeners qvinde kom i ord Med hin anden, og hun kom der
u-forwarende til, og da hørte hun at Johane sagde till Sare at hun har taget et
tigger bref paa lorttene her i Stranden, og sagde widere at hun var et afskom i
sin Mund, fleere ord hørte hun ike, som hun kand erindre, Johane tilspurte hende, om hun icke hørte at
hun ønskede Ild og Rød Lue i hendes huus, men Gurj svarede Nej at hun det ike hørte, widere viste hun ej at vidne i denne Sag,
Johane her i mod svarede at hun icke kand
negte jo at hafve skielt Sare for et afskom i hendes Mund men det skeede af aarsage, at hun kom og
ofver
1712:
132
falt
hende med stor skienderj, og ønskede ofver hendes huus Ild og Rød Lue, formente
at naar hun saaledes blef ofver siendet, saa kunde hun Vell hafve aarsage at
kalde hende et afskom i Munden,
Iver Helvig Refererede sig till widnernes
giorte forklaring og negtede ganske at
Sare i Ringeste maader hafde ønsket saadant ønske eller i det Ringeste talt saadane ord som
Johane forklarede, satte ellers i Rette at Johane bør anseeis for u-beqvems
ord og at svare den/n/e prosses!!
omkostning,
Steener forklarede at siden der eftter ofver skiende Sare hende
atter, hvilcke widne icke nu er stefnt, icke heller vedkom/m/er den/n/e Sag,
men eftter tilspørgelse hafde de icke nogen widner i den/n/e Sag,
afsagt
Eftterdj
Steener Jensens qvinde Johane Johanes datter med 2de widner ofver bevises at
hafve talt en deel ord i mod Sare Sl:
Jens Ørbecks ej allene {i mod} om hendes
egen Person, men end og i mod hendes bekomne gastgæber frihed, hvilcke ord ej
anderledes kand anseeis en!! (end) u-beqvem/m/e, og i mod Lougen, Saa dog eftter dj Johane Johanes datter self
wedstaar at sam/m/e ord udj en hastig Ifver af hende er udtalt, saa bør saadane
ord som af hende i saa maader kand vere talte ej at kom/m/e Sare Sl: Jens Ørbeks till Ringeste nakdeel, enten paa hendes eller
hendes gode Nafn og Røgte, men bør vere som u-talte, og som Sare Sl: Jens Ørbeks nu 2de gange har maatt stefne den/n/e Sag
till tinge, hvor Ved hun har maatt andvende bekostning, saa bør og Steener med
sin qvinde Johane betale til hende i omkostning 4 Mrk: 8 s: inden 15ten dage
under adfer eftter Lougen, for andre bøder blifver Johane Johanes datter
den/n/e sinde befriet,
1712:
132b
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Ingebor Ols d: for begangen Leiermaal men en
Reserve Soldat Ved Nafn Lars Jacobsen Giæreviig, der fore at bøde,
Qvindfolket møtte og wedstod sin forseelse, i
ligemaade møtte Soldatten Lars Jacobsen, som vedstod at vere Fader till barnet,
formente at eftterdj dette hans Leiermaal er det første, hand da for bøder bør
vere befriet,
Qvindfolket blef tilspurt hvad hun till
bøders betalling er Eiende, men hun svarede at hun aldeles indted er Eiende, og
eftter tilspørgelse forklarede ej allene Lougrettet men end og dend ganske ting Almue, at hun
aldeelis indted til bøders betalling er Eiende, og at hun er et meget Fattig og
Eelendigt Meniske, der maa tigge sin Føde, saa hun icke en skilling eller des
werdj er god fore at betale,
Kongl: may: Foget satte i Rette at hun for
sin forseelse bør straffes paa Kroppen,
afsagt
Som
Lars Jacobsen Giærevig tillige med det qvindfolk Ingebor Ols datter self
tilstaar her for Retten deris med hin anden begangne Leiermaals forseelse, og der
befindes at bemelte Lars Jacobsen er en jnRuleret Soldat, og at dette og er
hans første Leiermaal som hand beganget hafver
saa blifver hand den/n/n/e sinde for bøder befriet, Men qvindfolket Ingebor Ols datter, som er
saa Fattig at hun indted till sine Leiermaals bøders betaling er Eiende, Almuen
det sam/m/e og med hende testerer, saa bør hun for sam/m/e sin begangne
forseelse at straffes paa Kropen {med} \i/ Fengesel paa wand og brød i 4re
uger.
Chresten
Weastad og Siur Svendsen Udbiue, blef befallet at Reise till Lougtinget at
aflegge sin Lougrettes Eed
1712:
133
Knud
Wieland, Ingemon Dueland, Jon Berswaag, Colben Berge, Johanes N: Lunde, Rasmus
Wake, Johanes {ibd:} og Steen Houge, blef udnefnt til kom/m/ende aar Retten at
betiene,
Dend
8: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Nedre Wallen for Fiere
Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Tollef Hougland med eftter skrefne
Lougrett, Erick, Olle Olsen og Olle
Samsonsen Eidtzvaag, Knud Sælsaas, Baar,
Ifver og Olle Biordall, sambt Johanes Svensbøe, med Almue fleere som tinget
søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Torgier Clemetsen Eilleraas paa sin datter Ingebor Torgiers datters
weigne, Olle Johansen Hofde paa sine
Egne weigne, og Olle Halfvorsen Embeland
paa sin Huustrues weigne, deris udgifne skiøde till Olle Endresen Bue paa 18 ¾
Mrk: Sm: med bøxsel i bemelte gaard Bue, som Olle self beboer og bruger i mod penge
for hver Mrk: 1 rdr: dat: 7:
Decembr: Ao: 1712:
Publiceret
Aslack Gouttesen Strømmen, Lisbet Ols
datter {Bue} Birkeland, med sin Fader Olle Birkeland, Torgier Clemetzen Eilleraas paa sin Huustrues
Sirj Aslacks datters weigne, og Endre
Tvette, deris udgifne skiøde till Ellend Larsen
boende paa Tvetteskog, paa 2 Wetters Korens Landskyld med bøxsel udj
hans paaboende gaard bemelte Tvetteskog,
i mod penge 30 rdr: dat: 7: Decembr:
1712:
1712:
133b
Kongl:
May: Foget til spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at udj dend
gaard Flatnes (Flotnes) indverende aar som forige aar ligger øde 1 Løb og 9
mrk: Sm: hvor af ingen skatter eller
anden Rettighed betallis,
Almuen der til svarede at det er nok
Sandferdigt at bemelte 1 Løb og 9 Mrk: Sm: i Flotnes, indverende aar ligger
øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes, som af sam/m/e øde part
Ringeste Landskyld eller skatter betaler,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som Vj ej wiste at kunde
benegte,
Hr:
Anders Elliesen Sogne Prest till
Fielbergs Prestegield, hafde ladet stefne hans Landbunde Jon Stueland fordj
hand nestleden winter hafde paa Foster hos sig 6 bester, og lod 4re af dennem
sulte till døde, med formodning at hand de/nnem/ alle bør betale tillige med
foraarsagede omkostning, og møtte paa Hr: Anderses weigne Lensmanden Tollef
Hougland, som forklarede at bemelte bester vare af alder som følger 2 qviger og en gield stud aars gl: og det 4de var \en/ 2 aars gl: gieldstud,
Jon Stueland møtte og her til svarede, at
hand hafde paa Foster de 6 paastefnte bester, og vedstod og at 4re der af bort
døde, nemblig en 2 aars gl: gieldstud, 2 qviger og en gield stud aars gl: men der hos sagde at de 4re bester døde af
siugdom, og at de 3 bester døde af en siugdom som de hafde, saa at de truttnede
op i dend Eene bog, og døde det første best strax eftter waarwinden, de andre
toe døde lidet for Ste: Hans dags tider, men det fierde som var dend 1 aars gl: stud, men ej viste
hvad siugdom dend døde af, saa som hand lenge war siug, Tollef Hougland til spurte ha/nnem/ om hand
lod Folk eller Mend see at Creaturene døde af den/n/e svaghed som
1712:
134
hand
forklarede, men hand sagde Nej, at hand icke lod noget siune, icke heller tog
hand huden af, icke heller advarede hand Presten der om, wedstod og at allerede
at hafve faaet sin betalling nemblig for
hvert best 3 Mrk: danske, og formente at hand eftterdj de ere døde af saadan sult hand da bør vere frj for Hr: Anderses
tiltale,
Lensmanden paastod Dom,
afsagt.
Eftterdj
Jon Stueland self tilstaar at de 4re bester som hand hafde till Foer fra hans
Eiere Hr: Anders Elliesen ere hos hannem
bortdøde, og beretter der hos at de 3de døde af en Siugdom som kom i deris bog
med optrudelse, og det 4de af anden Siugdom, som hand ej veed hvor af, Saa har
dog bemelte Jon Stueland icke i nogen maade Rettet sig eftter Lougens 5te Bogs
8: Capit: 10: 11: og 12 art: hvor fore icke af mig anderledes kand Kiendes,
end jo Jon Stueland bør betalle for de 3de bester et hvert for sig 5 Mrk: 8 s: og for det 4de 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: og der for uden at tilbage legge hvis hand
for bemelte 4re bester paa Foster løn har oppebaaret Nemblig for hvert best 3 Mrk: og udj omkostning 2 Mrk: 8 s: alt inden 15ten dage under adfer eftter
Lougen,
Lars
Øfve (Ofve/Oa), og Ølfver Berkeland blef befallet at Reise till Lougtinget at
aflegge sin LougrettesEed,
Gunder
og Torbiørn Ofve, Knud Erveswaag, Torben Syndfør, Torgier Eilleraas, Ellend
Tveiteskog, Jacob Nesse og Tollef Lier, blef udnefnt till kommende aar Retten
at betiene.
Dend
9 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens skibredes
Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden med eftterskrefne Lougrett, Næll Hysingstad,
Lars Rolsnes, Johanes Tiong, Baar Støttland, Torkild og Rasmus Holme, Niels
Berge og Aasmund Worland, sambt Almue fleere som tinget søgte
1712:
134b
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publiceret
de Kongl: brefve og andre Befallinger som for hen findes Specificerede.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Anders Olsen Nordhuglen for begangen Leiermaal
udj sit Egteskab med et løst qvindfolck
Ved Nafn Syneve Gunders d: der fore at
bøde eftter Lougen, hafde og ladet
stefne bemelte qvindfolck i ligemaade at bøde eftter Lougen,
Anders Olsen møtte og vedstod sin begangne
forseelse sagde sig indted till bøder at
vere Eiende
Qvindfolket møtte ej self men Lensmanden forklarede at hun er svag og
ej kand møde, wedstod i lige maade paa hendes Veigne hendes forseelse, sagde og
at hun ej det aller Ringeste til bøders betalling er Eiende, er en Fattig
meniske der slet indted hafver, Almuen
og det sam/m/e testerede at bemelte qvinde folk er et Fattigt Meniske der ej
eier Kleder paa Kroppen, langt mindre noget til bøders betalling,
Kongl: May: Foget indlefverede en Registering
holden hos Anders Olsen Nordhuglen paa hvis hand Eiede hvor da ald hans boes Formue sig bedrager
till 14 rdr: 3 Mrk: der i mod
bortskyldig gield 11 rdr: 1 Mrk: saa der
ickun er till ofvers naar gielden fradrages
3 rdr: 2 Mrk: der af Eier hans
qvinde dend halfve deel 1 rdr: 4
Mrk: sam/m/e Registering dat: 31 Aug:
nest afvigt,
Kongl: May: Foget satte i Rette at Anders
Olsen eftter Lougen bør anseeis paa sin yderste Formue, og som qvindfolket
eftter Almuens berettning indted er Eiende till bøders betalling hun da bør straffes paa Kroppen,
afsagt,
Som
Anders Olsen Nordhuglen self tilstaar udj sit Egteskab sig med det qvindfolck
Syneve Gunders datter wed Leiermaal hafver forseet
1712:
135
saa
bøer hand for saadan sin begangne Forseelse at bøede eftter sin yderste Formue,
som ej eftter Registeringens formeld meere er end 1 rdr: 4 Mrk: og som befindes at qvindfolcket Syneve
Gunders datter ej noget er Eiende till bøder at betale, saa bør hun og at
straffes paa Kroppen med fengsell paa wand og brød i 4 uger.
Kongl:
May: [Foget] hafde ladet stefne dend Egte Mand Peder Hilde for Leiermaal i sit
Egteskab med Britte Knuds datter, som
fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu Peder Hilde Self, saa Vell som
paa qvindfolkes weigne hendes Fader Knud Hilde
som begge vedstod denne forseelse,
Kongl: May: Foget satte i Rette at de begge
bør bøde eftter Lougen, og Refererde sig till dend før indlagde Registering,
hvor af seeis at boens Formue er 24 rdr: 3 Mrk: 4 s: og gielden 17 rdr: 2 Mrk: saa der ickun er i behold ofver alt 7 rdr: 1
Mrk: 4 s: der af hans qvinde helten 3 rdr: 3 Mrk: 10 s:
afsagt,
Eftterdj
Peder Hilde baade seeniste Rettisdag saa Vel som i dag tilstaar sin forseelse,
Saa bør hand at straffes eftter sin yderste Formue, som eftter for indførte
Registerings formeld er 3 rdr: 3 Mrk: 10 s:
og qvindfolket Britte Knuds datter bør at bøde sine Leiermaals bøder 12
Lod Sølf, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Kongl:
May: Foget hafde atter ladet stefne Sare Baars datter for begangen Leiermaal
med dend Marinske Soldat som nu er borte
i deris May: tieniste Ved Nafn Jon
Stephensen, der fore at bøde,
paa bemelte qvindfolks weigne svarede Torkild
Holm/m/e at hun icke allene er svag og
skrøbelig saa hun ej kand møde, men end og et Fattigt Meniske saa baade hun og hendes ForEldre gaar om
bøygden at betle,
Kongl: May: Foget paastod
1712:
135b
at
hun bør for sin forseelse straffes paa Kroppen
afsagt,
Som
det besaavede qvindfolk Sare Baars datter ej i det Ringeste till Leiermaals
bøders betalling er Eiende, saa bør hun for saadan sin forseelse at straffes
paa Kroppen med wand og brød i 4re uger
Anders
Notteland hafver ladet stefne Daniel i Moster hafn for dj hand nestleden
Som/m/er skall hafve ofver faldet ham med hug og slag, der for at lide, tillige
med omkostning, hafde og ladet stefne
till Vidne Mogens og hans qvinde Dortte (Dorette) Piil till Vidne,
Daniel i Moster hafn møtte icke ej heller nogen paa hans weigne, ej heller
møtte nogen af de ind stefnte Vidner,
Lensmanden Næl Hysingstad og Jens Notteland
hiemlede at baade Daniel i Mosterhafn, saa Vell som begge widnerne ware
louglige stefnte,
forafskediget,
Eftterdj
med stefne widnerne bevises at Daniel Larsen i Mosterhafn louglig er Citeret,
saa paa legges hannem till neste ting at møde, till hvilken tid de 2de
widner Mogens i Mosterhafn og hans
hustru Dorette Pil under 2 rdr: straf
for hver af dem, om de ej møder, deris forklaring og Vidne i den/n/e Sag at
aflegge, og skall saa siden i Sagen gaaes hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem opsiderne paa Eegeland hafde atter ladet stefne Daniel i
Mosterhafn for dend skouge hugster, som fra de 2de forige ting till nu blef
opsatt, og møtte nu begge desse opsidere som endnu fastelig paastod at Daniel hafde
hugget i deris skoug, men ej hafde videre eller fleere widner end som til foren
er indkaldet hafde og ladet stefne
Mogens i Moster hafn, til
1712:
136
at
tilstaa om hand sam/m/e trær hugget hafver,
Daniel i Mosterhafn møtte icke ej heller nogen paa hans Veigne, icke heller
møtte Mogens i Mosterhafn
Opsiderne formeente at Daniel bør lide for
sin hugster,
afsagt
Eftterdj
Opsiderne paa Egeland Knud og Roaal nu 3de gange har indCiteret Daniel Larsen i
Mosterhafn for Een deel trær som hand skall hafve hugget i deris paaboende
gaards tilligende skoug, og der om frem førtte siste Rettes dag de 2de widner
Olle Teigland og Jens Notteland, som forklarede, at de Vell har seet i skougen
paa Egeland at vere hugget 6 trær, men der hos widner, at de icke ved hvem
sam/m/e trær hugget hafver, opsiderne
self og till staar og forklarer, at de har gifvet Mogens i Mosterhafn forlof at
hugge nogle aare Efner, og nogen brendeVeed,
Saa eftterdj at ingen widere widner der om frem føris end melt er, Saa
blifver Daniel i Mosterhafn frj for Knud og Roaal Egelands tiltale,
Publiceret
Rasmus Nielsens bekomne bøxsel seddel af Knud Ifversen paa 18 ½ Mrk: Sm:
Landskyld i hans paaboende Gaard Holme, dat: 6te Novembr: 1711:
Publiceret
Hr: Hans Wadbeks udstede bøxselseddel till Rasmus Nielsen Holme paa halfdeelen
af Gisøens Laxsewaag Prestebolet til
hørig, som hand tillige med sin broder Esikiel maa nyde {deris} hans lifs
tid og aarlig der af skall betale 1 rdr:
i Landslot dat: 1 Septembr: 1712:
Publiceret
Hr: Hans Wadbeks udstede bøxsel seddel till Eseckiel Nielsen Wicke [paa] helten
udj Giesøens Laxse Fiske, i mod aarlig afgiftt 1 rdr: dat: 1: Septembr: Ao: 1712:
Ysten
Lii af Fiære Skibrede hafver ladet stefne Jacob Tvette formedelst hand skall
hafve fra taget ham
1712:
136b
en
øx, som hand har sendt till Smeden her paa Storen Daniel Stue, med foregifvende at øxsen skall
vere hannem Staalen fra, paastod der fore at hannem øxsen bør til bage
lefveres, og Jacob Tvette for sin beskyldning at lide eftter Lougen, indlefverede og udj Retten en anden øx hvor paa stod et Stemppel Runden om Kanten
paa Ham/m/eren, hvilcke Merke lige saaledes findes paa denne omtvistede øx som
og var til stede, forklarede at begge
desse øxser er giort af Niels Smed i Stavanger,
Jacob Tvette møtte og lefverede øxsen i
Rette som fans saaledes stemplet som før
er melt, og forklarede Jacob Tvette at denne øx er hans, og for 4re aar siden
hannem fra Staalen, til at bevise at det
er hans øx hafde hand indstefnt 2de Vidner
Nemblig, Niels Lunde og Johanes Tvette
hvilcke begge møtte, og begge eftter Eed forklarede at de icke weed om
denne øx til hører Jacob Tvette, mens de siunis at den/n/e øx er hans øx, dog
kand de ike sige at de saag saadan {øx} stempel paa Jacob Tvettes øx som nu
findes paa den/n/e og der fore ej meere
wiste i Sagen at vidne,
Jacob Nesse!! (Tvette) forklarede, at hand ej
Rettere kand see end den/n/e omtvistede øx, jo er hans øx, som fra ha/nnem/ for
4re aar siden er bort kom/m/en, og erbød sig der paa at giøre sin Eed,
Ysten Lj erbød sig og i lige maade at giøre
sin Eed, at denne øx er hans egen øx, og at vere giort til hannem af Niels Smed
i {Ho} Stavanger,
ingen af parterne hafde meere i Retten at
frem føre men paastod Dom,
afsagt,
Eftterdj
Jacob Tveitte ej med noget Vidne beviser at denne omtvistede øx er hannem till
hørig, men Ysten Lj frem fører her i mod en anden øx fra hans grande som fører
lige
1712:
137
sam/m/e
Merke som den/n/e paastefnte øxse, ingen
af de 2de widner kand forklare at saadan stempel som den/n/e øx fører war paa dend øx som Jacob Tvette siger at
hafve mest, alt saa beholder Østen Lj sin paastefnte øx u-behindret for alles
tiltale, men Jacob Tvette bør betale hannem i foraarsagede omkostning en half
Rixdaller, og der for uden denne sinde for sit tilleg at bøde till deris May: 1
rdr: alt inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen,
Tosten
Øckland hafde ladet stefne Willum Øcklands waagen for medelst hand skall
Restere paa nestleden aars lefverte Lax
for hver støke 8 s: og siger at
hafve lefveret 109 Laxser, hvor af blef tagen 15 stk: som gick for halfve
Laxse, war saa i behold 94 Laxse
Willum Økelands waagens qvinde Marete Møtte
og sagde indted at wide beskeede her om før end hendes Mand self kom/m/er
tilstede, mens dog svarede at de ike kand gifve for støket meere end 1 Mrk:
Tosten paastod Dom paa 8 s: for støket
tillige med omkostning.
afsagt,
Eftterdj
Willum Øckelands waagen nu ej self møder, og hans huustru {ej} siger ej at wide
des sam/m/enheng, begierer opsettelse till neste ting at hendes Mand self kunde møde, da beroer Sagen till første ting, og
paalegges Willum Øckelands waagen til sam/m/e tid at møde, og om parterne ej
for inden i Mindelighed kand forEenis
saa skall da gaaes hvis Rett er.
Willum
Øckelands waagen hafde ladet stefne Tosten Øckeland for medelst hand skall
hafve ofver faldet ha/nnem/ paa en Søndag udj hans eget huus, hafde der om stefnt till Vidne Hans Øckeland
1712:
137b
og
Endre Hansen tiener hos bemelte Willum
Øckelands waagen, hvilke begge møtte,
Tosten Øckeland møtte ogsaa, og negtede
ganske at hafve ofver faldet Willum, begierede, at det maatte ha/nnem/ ofver
bevises,
Hans Økeland eftter giorte Eed widnede at det
er nu i forbigangne Som/m/er et aar siden dette Clam/m/erj som dog kun bestod i blotte ord allene,
skulle hafve skeed,
Endre Hansen i lige maade forklarede, at
nestleden Som/m/er et aar siden kom hans huusbond og Tosten Økeland i ord
sam/m/en, og ej udj noget slagsmaal og
kand hand ej erindre hvad ord talt blef,
Apelone Lars datter som i lige maade var stefnt til widne møtte og forklarede at det nu er meere end
half andet aar siden at Willum Økelands Vaagen og Tosten Øckeland war i ord
sam/m/en, men ej kand erindre hvad talt blef
Willum Økelands waagens qvinde wedstod self
at det nu er nestleden Som/m/er et aar
siden, at dette skeede, saa og at da ej war andet end en Mund Klam/m/er i
mellem hendes Mand og Tosten,
afsagt,
Eftterdj
der befindes at det nu er 1 ½ aars tid siden at dette Mund Klam/m/er i mellem
Willum Økelands waagen og Tosten Økeland skeede, saa kand ieg icke i mod Lougen
nogen widner i den/n/e Sag antage, men Sagen blifver som dend er af ingen werdj og Tosten Økeland frj Kiendes for Willum
Svendsens tiltale,
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa tinget om dennem witterligt er, at udj deris
May: Egen Jord Selle, ej indverende aar som før ligger øde ½ Løb Sm: hvor af ingen skatter eller Rettighed betales
1712:
138
Almuen der till svarede, at det nok er sandferdigt
at sam/m/e halfve Løb i deris May: Jord Selle endnu som forige aaringer ligger
øde ½ Løb Sm: hvor af betallis Ringeste
skatter eller anden Rettigheder,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, som hannem ej kunde negtes,
Publiceret
Mag: Jens Skrøders udstede bøxsel seddel till Gunder Pedersen og Hans Knudsen
paa dend gaard Steenswaag skylder aarlig
Landskyld 1 Løb Sm: og 1 H: der af Een
hver af dennem skall bruge en helten
dat: 8: octobr: 1708:
Publiceret
Marie Cronmand Hans Skrøders, hendes
udgifne {skiøde} obligation till Hr: Borg: Falck Larsen paa Capital 40
rdr: dat: 6: Martj 1712:
Mougens
Siøvold og Bertel Habbestad, blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge
sin Lougrettes Eed,
Chresten
Hisken, Niels Følckesnes, Aarstein Mælland, Olle Alswaag, Tosten ibd: Madtz Synstabøe, Niels Haalund og Jacob
Folgerøen, blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene,
Dend
12 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Windenes for Waags skibredes
Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden
Sallamon Windenes, [med] eftter skrefne Lougrett, Jon og Johanes Sandtorf,
Sallamon Bratten, Mougens Huckenes, Endre og Paal RemberEide, Winsens Hougland
og Endre Prestbøe, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og andre befallinger som for hen findes anteignede
Publiceret
Ane Sl: Hans Ottesens udstede bøxsel
1712:
138b
seddel
till Gabriel Olsen Helleland paa en Ottendedeel part udj Storwaagens Laxse
Fiske, i mod aarlig Landslot dend 4de
Fisk af ald Fisk i waagen fanget, saa og for hver Fuldkom/m/en Lax 1 Mrk: 8 s: dat: 23 Martj 1712.
Publiceret
Ane Sl: Hans Ottesens udstede bøxselseddel till Olle Ingebregtsen
paa 1/8 part i Storwaagens Laxse waag, for hvilke skall aarlig gifves den 4de
Fisk, af ald dend Fisk i waagen fanges, og der for uden 1 Mrk: 8 s: for hver
Lax dat: 23 Martj 1712:
Publiceret
Mag: Samuel Schreuders udgifne bøxsel seddel till Løcke Larsen og hans Kieriste
Dorette Kunre(?) i Engesund paa Hanøens
Laxsevaag i mod aarlig afgiftt 12 rdr: og
tvende Lax, dat: 21: octobr: 1712
Publiceret
Maren Sl: Mickel Oldricks udstede bøxsel seddel till Lars Larsen paa 1
Spand Sm: i Kalfvenes dat: 25 Junij
1712:
Dend
13 Decembr: som var dagen nest
eftter blef Retten atter paa Windenes
for sam/m/e skibredes Almue betient, saa som Retten i gaar for Tumult og Allarm
blef brut, ofverwerende endnu som Lougret som forige dag Retten betiente,
Publiceret
Olle Simensen Lindaas og Tom/m/es
Simensen Kiernaglen deris udstede
bøxsel seddel till Chrestopher Paalsen paa 2 pd: Smør i RemberEide, dat: 13
Julij 1712
Dend
Sag i mellem Elsebet Friis {hafde} og Engemon Hellelands qvinde Marj angaaende
Huusenes brøstfeldighed og bortfløttelse, som fra forige ting till nu blef
opsat, og møtte nu begge parter, og blefve de med hin anden forligte saa at Ingemons Kone betalte till Elsebet
Friis fore alle sine pretentioner 3 rdr: penge, hvilke penge og nu straxst blef
lefveret, og blef Sagen der med mellem de/nnem/ i alle maader ophæfvet, og de
Ragte der paa for Retten hver andre deris hender, og møtte og for Retten opsideren Anders
Engevig, som da blef formanet at holde huusene paa gaarden staar, baade de som
var før, saa og det huus hand self hafver bygget Ved Magt, og der for uden at betale dend
bøxsel som kand Restere eftter Lougen, hvor med de paa alle sider var Vel
tilfredtz og fornøyede
1712:
139
Rasmus
Eegholmen hafde ladet stefne Jørgen Smidt i Møgster, saa Vell som Lars
Stangeland for 2 rdr: 4 Mrk: hvor af
Rasmus siger at skall hafve 1 Mrk: 8 s: og
Lars Stangeland 2 rdr: 2 Mrk: som er for
en deel Lax som var lefveret till Jørgen Møgster det aar 1711: af dend Laxse
waag Blaasteren, som de af ha/nnem/ hafde Leiet eller Forpagted, med paastand
de det bør til Kiendes at hafve tillige
med omkostning,
paa Jørgen Smidtz veigne møtte Arne Østevold,
som indlagde udj Retten en Contra Stefning dat: 24 Novembr: 1712, og fantis paaskrefven
at vere tingliust dagen der eftter
dend 25 Novembr: hvor udj hand paastaar at Rasmus bør bevise
sit Kraf som er 1 Mrk: 8 s: saa og at Lars Stangeland bør søge hvis hand
kand hafve at fordre hos Rasmus og ej hos ha/nnem/ saa som Rasmus hafver leiet waagen Blaasteren
hos ha/nnem/ sin lifs tid, og har taget Lars Stangeland til sig, og hvis Lax
som er lefveret af Lars, det bør Rasmus betale, saa som hand icke ved af anden
end Rasmus, og wedstod Rasmus Egholmen
at hand allene hafde bøxslet waagen, og at hand tog Lars Stangeland til sig,
Jørgen Smidt u-witterligt, der nest
indlagde Arne Østevold Een Contract i mellem Rasmus Eegholmen og {Rasmus}
Jørgen Møgster men som sam/m/e Contract
er paa en liden seddel slet og u-stemplet papir, der ved med Een Knappenaal
hefttet et Rent støke 6 s: papir af dette aar, saa kunde sam/m/e Contract ej i
Retten widere antages end till efttersiun
indtill der i Sagen blifver afsagt
der eftter endnu indlagde sit skrefttlige indleg dat: 12 Decembr: Ao:
1712 hvor udj hand paastaar at Rasmus
bør betale ha/nnem/ afgiftten eller Landslotten af Laxse waagen Blaasteren saa
lenge hand lefver, enten hand dend besidder og bruger eller ej, med videre som
sam/m/e indleg om taller.
Rasmus Egholmen her til svarede at hand icke
har giort nogen Contract med Jørgen paa anden maade end at hand hafver fested
waagen Paa sam/m/e maade som Een anden kand
1712:
139b
Fæste
en Jord, og der fore har opsat sin leiede waag i Rette tide, og det Ved 2de
Mend Lars Wiig og Knud Uglenes sambt og Arne Østevold og Chrestopher Østevold,
som nu ej her til er stefnt eller kaldet,
begierede der fore opsettelse till neste ting, at hand da med det
sam/m/e kand indkalde Jørgen Møgster for de 2 rdr: 2 Mrk: som hand af Lars
Stangeland er Citeret fore, saa som Lensmanden og Stefne Mendene der udj har
forseet sig at de paa Lars Stangelands
Veigne har stefnt Jørgen Smidt, \da/ det dog ej var der om begieret, men allene
at stefne Jørgen paa Rasmus Egholmens Veigne for dend Lax som Lars Stangeland
paa hans Veigne till Jørgen lefveret hafver, og begierede der fore endnu
opsettelse,
afsagt
Sagen
eftter Rasmus Egholmens begier beroer till førte!! (første) ting, till hvilken
tid hand sine widner som Laxse vogen hos Jørgen Smidt opsagt hafver kand blifve Citeret, saa og at Sagen eftter
hans sigelse om Laxsens Kraf paa Rette maade kand blifve stefnt, hvor da
parterne har at møde, og skall saa om alt Kiendes hvis Rett er.
Mag:
Stabel wed Rasmus Egholmen hafde ladet stefne Jørgen Smidt i Møgster for 3de
aars Resterende Koren tiende aarlig 1
td: med paastand hand det bør betalle,
Arne Østevold sagde sig at hafve Fuldmagt fra
Jørgen Møgster at svare i Sagen, men som hand ingen Fuldmagt der om frem viste,
saa kunde hand ike i dend Sag antages,
Lensmanden hiemlede Ved Eed at hand tillige
med Olle Waage louglig her om hafde stefnt Jørgen Smidt, men Olle Waage som og var tilstede vilde der paa ej nogen Eed aflegge, saa som
hand ej til fulde viste Sagens Stefnemaal, undtagende dend anden Sag i mellem
Jørgen Møgster og Rasmus Egholmen,
afsagt
Eftterdj
Jørgen Møgster i den/n/e Sag ej møder at svare
Arne Østevold ike heller der om det Ringeste skrefttlig fra ha/nnem/
hafver, hvor eftter hand \i/ Sagen svare kand,
1712:
140
det
Eene Stefne Vidne {her} Olle Waage, her for uden siger icke Rettelig at vide om
hand i Sagen stefnet hafver, saa beroer sagen till neste ting, og skall da
gaaes der om hvis Rett er.
Maren Sl: Mickel Oldreks hafde ladet stefne Winsens Backe for hand sig
skall til Eigne 2de huuse paa Backe, nemblig en liden Stue og helten i en liden
Floer som i skifttet eftter Sl: Olle
Backe blef udlagt till Huusenes Aaboed, og helten i sam/m/e gard som nu bruges \af/ Johanes Nielsen Backe og Eies af Maren Sl: Mickel Oldreks der Ved skall Eie dend halfve deel i bemelte
paastefnte huuse, {og} Men Winsens Backe dem allene sig vil tileigne, med
formodning hand sam/m/e halfve deel i desse huuse till dend anden opsider
Johanes Nielsen bør ofr: lefveres,
Winsens Backe møtte og svarede at hand har
kiøbt Jorden af sin werFader Hans Skoge
den/n/e gaarde part hand boer paa, og hvis huuse der med fulte er ham og
solt, formodede og paastod der fore at de paastefnte huuse ha/nnem/ allene bør
til høre,
afsagt
Sagen
beroer till neste ting, til hvilcken tid Maren
Sl: Mikel Oldriks har at
indlefvere skifttebrefvet eftter afgangne Olle Backe, saa hafver og Winsens
Backe at fremvise sit bekomne skiøde paa sin part i gaarden, og skall saa gaaes
videre hvis Rett er.
Olle
Tislevold og {Rasmus} \Chresten/ Hofstøe blef befallet at Reise till Lougtinget
at aflegge sin Lougrettes Eed,
Arent
Meelingen, Olle Hougeland, Arne og Chrestopher Østewold, Lars Skaar, Halfvor
Rabbe, Niels Dybevog, Halfvor Nielsen og Mikel Hilde, blef udnefnt till
kom/m/ende aar Retten at betiene,
Dend
16: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Nedre Hom/m/elVig for Opdals
Skibredes Almue, ofr: Verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Gunder Ambland med
eftterskrefne Lougrett, Hans Epland, Ellend Houckefær, Peder Erswær
1712:
140b
Biørn
Næsse, Arne Hillisvig, Lars Larsen Færevaag, Jacob Opdal, og Siur Toe, sambt
Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt.
Publiceret
de Kongl: brefve og andre befallinger som for hen findes Specificerede
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede Kiøbebref till Stifttamptskrifver Sr: Søren
Seehuusen paa de gaarder Fattland i Fielbergs Skibrede skylder aarlig udj Landskyld 2 Løber Sm: og 1
Hud, Flornes ½ Løb Sm:
og Bottnen ½ Løb Sm: og ½ H: alt med bøxsel, de siste 2de gaarder her i Opdals Skibrede
beliggende, dat: 13: Octobr: Ao: 1712:
Publiceret
General Toldforwalter Sr: Johan Garmands udstede bøxsel seddel till Olle Jonsen
paa dend gaard Storsetter skylder aarlig
1 Løb Smør dat: 27: octobr: 1712:
Publiceret
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens udstede bøxsel seddel till Mogens Olsen paa
helten i dend gaard Bruntvet skylder
aarlig udj Landskyld ½ Løb Sm: ½ Hud
dat: 14 Decembr: 1712
Publiceret Mag: Hans Abel hafver bøxslet og fested till
Siur Hansen 1 Løb Sm: og 1 Hud i gaarden Toe
hvor paa bøxsel seddelen nu blef læst
dat: 12 Decembr: Ao: 1712:
Publiceret
Ane Marie Sl: obr: Lieut: Pheils udstede bøxsel seddel till Olle Størksen paa
1 L: 1 H: i Økland dat: 12 Febr: 1712
Publiceret
Ellias Siøvigens udstede bøxsel seddel till Haacken Rasmusen paa 1 Løb Sm: 1
Hud, dat: 16 Martz Ao: 1712:
Sr:
Chresten Reinholtsen i Bergen hafver ladet stefne Haacken Lande for Resterende
Landskyld af hans brugende Jord i Lande
Nemblig 2 pd: 6 Mrk: Sm: og ½ H:
til sam/m/en eftter hans nu i Rette indlefverede Reigning 11 rdr: 1 Mrk: 12 s:
1712:
141
sam/m/e
Reigning dat: 25 Novembr: 1712 og møtte
paa hans Veigne Monss: Absolon Finde, som paastod Dom till betalling baade for
Resterende Rettighed og paagaaende omkostning,
indlagde der hos Een Missive till ha/nnem/ fra bemelte Sr: Reinholtsen,
hvor udj hand begierer sam/m/e Resterende Landskyld og Rettighed enten i
Mindelighed eller wed prosses at indrifve, dat: 25 Novembr: 1712, endnu indlagde Sr: Chresten Reinholtzens
indleg dat: 25 Novembr: 1712: nok
indlagde det paaberaabte indvisnings Verk
dat: 10: Aug: 1702: der nest
indlagde 3de Fogden Sr: Olle Larsens qviteringer for oddelskatten af gaarden
Lande, dat: 30: Janu: 1706. d: 1
Decembr: sam/m/e aar og 19 Decembr: 1707 widere sagde hand ej i Retten at hafve at
indlegge eller at proponere, men eftter de i Rette lagde Documenter begierede
Dom,
paa Haacken Landes Veigne, Møtte Johanes
Teiste, og forklarede at Sr: Chresten Reinholtsen søger bemelte Haaken Lande
aarlig for meere end end!! hand bruger i Jorden, i det at hand opfører for 2
pd: 6 Mrk: Sm: og ½ H: der hand dog ikun
bruger 1 pd: 21 Mrk: Sm: og ½ Hud, saa der skall Deferere aarlig paa bruget 9
Mrk: Sm: og indlagde der hos en Reigning
dat: 16 Decembr: 1712: hvor udj hand
ickun vedgaar at vere skyldig 4 rdr: 7 s:
som hand gierne vill betale,
Refererede sig ellers till Een Dom dømbt i mellem ham og Cort Haagens da
hand boede paa Lande, paa hvilken tid Cort Haagens søgte ha/nnem/ for Landskyld
af 18 Mrk: Sm: meere end hand brugte, men nu eftter Sr: Chresten Reinholtsens
indlefvere!! Reigning og indleg opfører hand ickun af de 18 Mrk: 9 Mrk:
og de andre 9 Mrk: paa Enken, her for uden formente hand at hvad
Fløtings penger Reinholtsen opfører ej
kom/m/er ham till at betale, saa som hand aldrig har negted Fløting
1712:
141b
at
giøre naar hans Eier det har begieret, og formodede der fore at vere frj saa og paastod at vere frj for Reinholtzsens
store Reigning at betale, saa og for de tilførte og paastaaede omkostninger
Monss: Absalon Finde paastod at Haagen Lande
bør betale eftter de i Rette lagde bevisligheder af saa meget ha/nnem/ eftter
indvisnings Verket er tillagt, der for uden at Haagen Lande bør Multeres for dj
hand icke har indfunden sig hos sin Eigere till afreigning, endog hand det tit
og oftte har begieret, for det
siste at som hand wed saadan sin
udeblifvelse har foraarsaget omkostning Ved dette stefnemaal, og der fore
formente hand dend bør betale i det Ringeste med 4 eller 5 Mrk: og om alt var Dom begierende,
Johanes Teiste Referede sig till før afsagde
Dom saa Vel som till indlagde Reigning og
widere hans paastand, og der fore ej widere agtede nødig til sagen at svare,
begge parter hafde ej Videre i Retten at
proponere eller at indgifve, men var Endelig Dom begierende
afsagt
Eftterdj
Haagen Lande wed Monss: Johanes Teiste med en Dom hvor paa hand sig paaberaaber afsagt dend 13 Febr: 1705: bevislig giør, at hand sam/m/e tid, af sin da
verende Eiere afgangne Cort Haagens blef fordret og Citeret for sin Landskyld af
sin paaboende gaards brug bemelte Lande,
{her} for 18 Mrk: Sm:s Landskyld meere end hand da brugte, og icke befindes at
hans brug i nogen maade siden dend tid enten er forhøyet eller for Ringet, og
beviste dend tid \og/ at hans brug ej war meere end 1 pd: 21 Mrk: Sm: og ½
H: hvor af dend aarlig Landskyld sig bedrager
1 rdr: 5 Mrk: 7 s: saa blifver hand og
frj for meere Landskyld penge at betale, men som af hans indlagde Reigning
forklarer at hand sam/m/e Rettighed ej i Rette tider till sin Eigere har af
klareret, men ofver staaet dend tid Lougen befaller at dend betales bør, saa
bør hand og der
1712:
142
fore
svare og betale Een Fierde deel høyere, og Rester hannem saa eftter hans egen
Reignings formeld til 1710: aars udgang 4 rdr: 7 s: hvor fore hand og sam/m/e Rest till Sr:
Chresten Reinholtsen bør betale, tillige med foraarsagede omkostning 2 Mrk: 8
s: alt inden 15ten dage under excecution
eftter Lougen,
Inger
Ols datter hafde ladet stefne Aagaatte Backe for Resterende Løn 2 rdr: 5 Mrk: 8
s: med paastand at hun det bør betale,
Aagaatte Backe møtte og wedstod at vere
skyldig til Inger Ols datter de fordrende 2 rdr: 5 Mrk: 8 s: hvor fore blef udlagt paa skifttet eftter
hendes Sl: Mand Endre Backe Een første Kalfs qvige wurderet for 2 rdr: 2 Mrk: hvilcke Koe hun siden har solt, lofvede med
aller forderligste at betale hende den hendes Resterende Løn, bad om fordrag,
Inger Ols datter paastod allene Dom baade paa
sin Løn og omkostning
afsagt,
Eftterdj
Aagatte Backe self tilstaar, at vere skyldig till Inger Ols datter Resterende
Løn 2 rdr: 5 Mrk: 8 s: saa bør hun og
sam/m/e hendes Løn at betalle, tillige med foraarsagede omkostning 1 Mrk: 8
s: alt inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen,
Ane
Johans Datter Gierstad hafde ladet stefne Axsel Ertzwær, formedelst hand skall
hafve ladet bort kom/m/e en Koe hende til hørende, som hand hafde paa Leie, med
formodning hand dend bør betale,
Axsel Ertzwær møtte og sagde at sam/m/e Koe
war om Vinteren till foren af Johanes Gundersen Giersvig saa ilde Fød, at
sam/m/e Koe icke war god fore at lefve
der for uden hafde hun og brøt Føde af sig, hvor fore hand icke kunde
hente dend førend 14 dage eftter Kaarsmes, og da hand kom hiem med Koen lod hand 2de Mend, Nemblig Peder Erswær og
Niels Aase besee Koen, som der om kand giøre
1712:
142b
forklaring,
hvilcke Mend nu icke ware Citerede
Niels Giersvig møtte i lige maade, og
forklarede at Koen af ham war fød om winteren, saa Vell at hun war
u-paaklagelig lofvede at bevise det med
sine grander saa som Johanes Nielsen
Gierswig og Olle ibd: at den/n/e
omtvistede Koe war wel Fød og i alle maader Lougfør,
og begierede baade Axsel Ertzvær og Johanes
Gierswig opsettelse till neste ting at
de deris Vidner kand faa indstefnt, hvor
fore og Sagen till dend tid beroer,
Publiceret
Sorenskrifveren Peder Heibergs udstede bøxsel seddel till Anders Larsen paa 18
Mrk: Sm: og ¼ H: i Braattetvet Hr:
Samuel Bugge til hørende dat: 5 Aug:
1712
Publiceret
Johanes Simensen Windeneses udgifne skiøde till Niels Johansen Haaland paa 1
pd: 9 2/3 Mrk: Smør med bøxsel i Haaland, i mod penge for hver Mark 1 rdr: dat: 1 Septembr: 1712.
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at udj
dend gaard Nedre Klette, indverende aar som før ligger øde 2 pd: og 8 Mrk: Sm:
Landskyld, hvilcke gaardepart Gunder ibd: Eiede, beboede og fragick,
Almuen der till svarede, at det nok er
sandferdigt at sam/m/e 2 pd: 8 Mrk: Smør i Klette saa Vell dette aar, som
forige aaringer ligger øde, af ingen bruges eller besides saa ingen findes som af sam/m/e gaardepart
Ringeste Skatter eller Rettigheder betaller,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde
weigres.
Der
eftter frem kom for Retten de Dannemend Jacob og Haacken Kaldefos, som sig
høylig beklagede hvorledes dend almegtige gud dennem nestleden Høst
1712:
143
wed
Een u-løckelig Ildebrand hiemsøgte, {og} \saa at de/ ej allene der Ved meste
deris huuse, men end og alle deris Eiendeele, baade lidet og meget, Thj sam/m/e
u-løkelig Ildebrand begyntes Mit om Natten da de alle hafde lagt sig till
hvile, og formedelst sterk arbeide vare de faldne saa tungt i Søfn, at de ej
wiste af denne Ilswaade, før end en deel af huusene allerede vare afbrente, og
det huus de Saaf udj stod alt udj Ilds Lue, saa de ej kunde berge sig Self, men
Jam/m/erlig maatte see og fornehme at Jacob Kaldefosses Hustrue i ildens Lue
omkom, og opbrente, de andre udkom \saa/ ganske blotte og Nøgne som de till
werden ware Føede, bad der fore dend
ganske Almue paa Tinget, at de wilde her om gifve deris sandferdige forklaring
og tingsVidne saaledes som de for gud og ald Chresten øfrighed ville ansvare,
Dend ganske Almue paa Tinget med Eenstemig
Mund her till svarede, at de nock alt for meget er bekiendt dend Eelendige
tilstand, desse 2de Fattige Mend, Jacob og Haacken Kaldefos ere bestede udj,
Thj nestleden Høst om Een Nattestund, da
de alle paa gaarden ware lagde at Saafve, paakom dem af guds tilladelse en
forferdelig Ildebrand, som ej allene fortærede deris i boende huuse, men end og
alle deris Midler og Formue baade lidet
og meget, ja end og saa ofver maade pludtzelig, at de icke kunde Redde deris Egne
Legemer, men maatte om Natten, da allerede Een deel huuse ware afbrente, og det
Huus de Saaf udj stod i Lue, springe i gienem Ilden med deris bare og nøgne
Legemer, hvor ofver Jacob Kaldefoses Kone af Ilden blef fortæret, og ej af
Ildens Lue kunde udkom/m/e, hvilcke tilstand meget er at bejamre, og dend
stackels Mand Jacob Kaldefos, som saaledes miste sin Hustrue
1712:
143b
har
siden dend tid woren saa Eelendig, at hand tit og oftte ej Self ved hvad hand
bestiller eller forretter, og de begge som till foren lefvede saa Vit Vel, at
de hafde deris daglige brød, maa nu af andre guds børn tigge deris Føede,
ønskede der fore hiertelig, at dend høye øfrighed sig ofver dennem i Naade
vilde forbarme,
Dette begierede begge desse Dannemend, at det
maatte indføris og dennem af Retten under behørig forseigling meddeelis, som Vj
ej viste at kunde negte, helst eftterdj Vj saa Vell som dend anden Almue weed
at hvis i saa maader talt er, findes i alle maader sandferdigt,
Jørgen
Wernøen og Olle Frøkedal, blef befalet at Reise till Lougtinget at aflegge
deris Lougrettes Eed.
Og
så var året 1712 ferdig.