Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Ættehistorisk Institutt
1711:
1
Ao:
1711: Dend 10 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Houge for
Ous og Strandvigs skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle
Larsen, Bunde LensMendene Hans Lunderwig og Joen Haavig med eftterskrefne Lougrett, Steen Lygre,
Engel Ballesem, Hans Kleppe, Olle Teigland, Mickell Leiland, Niels Røsaas, Niels
Ballesem og Engel Hennanger, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
Tingfred som sedvanligt,
Publiceret
hans Kongl: May: aller Naadigste Forordning anlangende at Sorenskrifverne i
Norge, som bevislig maatte befindes, enten formedelst Villie eller wenskab
eller og sin Egen jnterresse at forholde nogen af Almuen sin afsagde Dombs
Vedbørlig beskrifvelse, skall for uden de bøder som Lougen fore siger straxst fra sit Embede Removeris dat: Kiøbenhafn d: 20 octobr: 1710:
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling anlangende de Fintlige Skibers
opbringelse, som under de Svenske udj Tydskland beliggende Neutrale Provintzer
Sorterer og henhører, dat: 17 Novembr: 1710:
Publiceret
Hr: Baron Løwendhls!! (-dahls) ordre till Hr: Stifttamptmand Hamond anlangende
1265 skrepper som Soldatterne Resterer at anskaffe, dat: 29 Decembr: Ao: 1710:
Publiceret
Anne Jens datter Sl: Olle Nielsen Holtes med hendes Lougverge Stephen Røpke, og
Formynderen for hendes børn Rasmus
Hendriksen deris udgifne skiøde till Niels
Johanesen Røsaas paa 1 pd: 9 Mrk: Sm: uden bøxsel udj dend gaard Sørtvet som er dend halfve gaard, og 1 Spand Sm: og 1 Giedskind uden
bøxsell udj
1711:
1b
udj!!
øfre Hage, alt i Strandvigs skibrede beliggende
dat: 10 Januarj 1711:
Publiceret
deris May: aller Naadigste befalling af Slodtz Lougen paa Aggershuus Slott
anlangende at Fogderne ej maa føre Almuen udj prossesser for smaa forseelser,
for ofver hørighed, druckenskab, Slagsmaal eller andre deslige smaa forseelser,
før end det først stedetz Amptmand er blefven till Kiende gifvet, og af
han/nem/ approberet og for gaat befunden
dat: 8 Januarj 1711:
Dend
opsatte Sag i mellem Fogden Sr: Olle Larsen og de 2de Personer Johanes
Johanesen Liøtun og Ragne Ols datter Hougen for begangen Leiermaal, som fra
forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu begge toe till Sagen at svare og
wedstod deris forseelse, forklarede at de wilde Egte hin anden og begierede
Delation till Pinstid, hvilcke Fogden tilstede
hvor fore og Sagen till neste ting beroer, inden hvilken tid Johanes Johanesen og Ragne
Ols datter {bør} enten bør indlade sig med hin anden udj Egteskab eller og lide Dom till bøders betalling,
Dend
opsatte Sag med Ziselle Brynilds datter for Leiermaal, som fra forige ting till
nu blef opsatt, blef atter paaraabt, men Lensmanden forklarede at hun nu ligger
i barselseng, og der fore ej kand møde
hvor fore Sagen till Som/m/er tinget beroer.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Joen Halfvorsen Liøtun for slagsmaal paa Ragne
Ols datter der fore at bøde eftter
Lougen, hafde i lige maade (ladet) stefne Ragne Ols datter till wedermæle, saa
og Jon Liøtun till widne,
Jon Halfvorsen blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa deris!! (hans)
weigne,
Lensmanden Jon Haavig og Paal Miaanes
hiemlede wed Eed at de ha/nnem/ louglig hafde Citeret.
1711:
2
Ragne Ols datter møtte og forklarede at
bemelte Jon Halfvorsen nestleden Høst Ref hende i Haaret og spende hende med
sin Foed, og maatte hun der fore Røme af gaarden og gaa af sin tieniste,
Jon Liøtun møtte,!!
afsagt
Eftterdj
Jon Halfvorsen befindes louglig at vere Citeret og dog ej møder, saa paalegges
ha/nnem/ till neste ting at Comparere, tillige ogsaa Contraparten Ragne Ols
datter saa Vel som widnet Jon Liøtun og skall saa gaaes hvis Rett er
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om de/nnem/ ej witterligt er at udj
desse 2de skibreder nest afvigte aar 1710, fantis nogen Strandsidere Handverks Folk eller Huusmend som nogen skatt
till deris May: betalte eller kunde betalle,
Almuen der till svarede at i desse 2de
skibreder nest afvigte aar aldeelis ingen Strandsidere eller Handverks Folk
findes, ej heller huusmend som Skatt
gifve kunde, uden de som gaar om bøygden at betle, og allene lefver af hvis
Almise dennem af Chresten Medlidenhed gifves,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis,
End
nu till spurte Kongl: May: Foget Lougrettet, og dend ganske tilstede werende
Almue baade udj Ous og Strandvigs skibrede, at som ha/nnem/ fra det Høy Kongl:
Rente Cam/m/er var tilsendt anteignelse poster udj 1706: 1707: og 1708: aars allerunderdanigste
Regenskaber, hvor Ved hand Een deel Tingsvidner og tilstaaelser for Retten
behøfver, om iche med eftterskrefne poster saaledes var beskaffet som eftterfølger,
1:
tillspurte hand dennem om deris Kongl: May: noget Eiendombs godtz udj
desse skibreder uden det som til
Benificeret er udlagt, og om nogen till
hannem Landskyld og 3de tage betaller.
Der paa de sambtlig svarede at deres May: icke eier andet godtz udj
desse skibreder uden det som til
Benificeret er udlagt, og aflagde
Lougrettet der paa sin Eed,
1711:
2b
2:
tillspurte hand dennem om de viste noget pladtz siden Matrichulens Dato
at vere oprøddet i de 2de skibreder, som nogen aparte skatt till ha/nnem/
betaller, Hvor til de svarede, at udj
de 2de skibreder er ej noget pladtz sin!! (siden) Matriculen af Lars Sand blef
lagt, enten oprøddet eller af Mend lagt, iche heller er beskaffenheden saalede
for Berg og Klepper at det kand lade sig giøre, saa Fogden aldrig i dend post
Een skilling Nyder, hvor paa Lougrettet
og aflagde deris Eed,
3: Om
de viste der var fleere Sager udj Ous Skibrede end Tøsse Soug, og Strandvigs
skibrede end Femanger Soug for de aar
1706: 1707: og 1708. Der paa de svarede at udj de 2de Skibreder
var ej fleere Souger end desse, Og
forklarede der for uden Peder Hansen Tvett, at hand aarlig till Fogden betaller
af Tøsse Sougen 5 Mrk: 7 s: saa og Olle Femanger at hand aarlig svarer 2
Mrk: 3 s: hvor paa Lougrettet aflagde
deris Eed,
4:
tillspurte hand dennem om i de 2de skibreder aar 1706: 1707: og 1708: boede eller tilholt nogen
Strandsidere Gastgæbere eller Handverks
Folk, som kunde eller burde betalle dend aarlige Strandsider skatt eftter
Forordningen, lige saa om de viste at nogen Huusmend war der boende som
Huusmands skatt war god for at betalle,
Der til svarede baade Almuen og Lougrettet, at udj desse 2de skibreder
boede ingen saadane Folck, og aldeelis ingen Huusmend fantis der som er god for
nogen skatt aarlig at betalle, men de som findes maa søge deris Næring hos gaat
folk, Paa Hvilke poster at vere Rigtig,
Lougrettet og aflagde deris Eed,
5:
Tillspurte hand de 2de Lensmend
Hans Lundervig for Ous skibrede
og Jon Haavig for Strandvigs skibrede
om hand iche aarlig har betalt dem deris tillagde Løn baade for
1706: 1707: og 1708: hvert aar 4 rdr: hvor paa de fremlagde deris Skattebøger hvor udj sam/m/e 4 rdr: de/nnem/ aarlig baade
før og siden er gaat giort lige saa Vell
som de 3de aar, og enda till ofver flød
aflagde der paa deris fulde Eed, at de aarlig har nødt de 4 rdr:
6: Om
hand iche har udj de 2de aar 1707: og 1708: gaat giort og betalt dennem
Munderings penge for 3 Løber Smør
1711:
3
eftterdj
deris gaarder ej er tillagd till Lægd, hvor
till de begge svarede Ja at de de/nnem/
har nødt 1707: og 1708: hver 2 rdr: og
det Ved deris Eed bekrefttet, For uden
dette deris giensvar svarede Almuen og
Lougrettet paa Fogdens tilspørsel at Bunde Lensmænds gaardene har aldrig veret
i nogen Lægs Rulle indragen, iche heller er de nu men de har altid veret frj der for eftter
Skatte Forordningen,
7: Lod
hand fremkalde Anders og Rasmus Goupholm af Ous skibrede, Saa og Isak, Mogens og Oluf Aadland af
sam/m/e skibrede og tilspurte dem for
Retten om de iche eftter dend Kongl: aller Naadigste bevilling, har alle
sam/m/en nødt de 2de aars Skatte Frihed som de/nnem/ var forundt, hvor till de alle svarede Ja, at de Friheden
har nødt, saa og udj deris skattebøger er indført, og der paa aflagde de deris Eed,
8:
Fogden till spurte og Lensmanden udj Strandvigs Skibrede Jon Haavig, om hand ej har betalt hannem de
Tiende penge af de bøder der falt i skibredet 1708: Hvor till hand svarede Ja at Fogden ha/nnem/ hafde lefveret paa
waartinget 1709 3 rdr: paa hvilcken tid
hand Resten af bøderne till ha/nnem/ betalte, hvor fore hand iche hafde
qviteret førend nu, og det bekrefttede
hand Ved sin Eed,
9: For
uden dette tilspurte endnu Kongl: May: Foget Olluf Larsen, Almuen og
Lougrettet, om iche eftterskrefne gaarder udj desse 2de skibreder aar 1706: fra
gick oddel skatt fordj de paaboende sig dem det aar hafde tilforhandlet saa som Ous skibrede Strønen
4 ½ Mrk: Sm: som Olle Hamre
Eiet 6 s: NordVig
som Olle Tøsse Eiet Sm: ½ L: H:
½ giedskind ½: 5 Mrk: 5 s: Strandvigs skibrede 1706: som oddel
skatten fra gick Egeland som Hans Lundervig Eiet Smør ½ L: H: ½:
4 Mrk: 12 ¾ s: Lille Ballesem som Anders Haavig Eiet Sm: ½ L: H: ½:
giedsk: ½: 5 Mrk: 5 s: SæverEid
som Lars Aarre {og Olluf Lygre} Eiet Sm: ½ L: ½ Hud
4 Mrk: 12 ¾ s: Hiortedal som Lars Aarre og Olle Lygre Eiet Sm: ½
L: 3 Mrk: Biøndall
som Torben Meehuus Eiet Sm: 1 pd: 3 Mrk:
2 Mrk: 4 s: Røsaas som Isak Hiartnes Eiet Sm: ½ L: H: ½:
4 Mrk: 12 ¾ s: Refne
som Isak Hiartnes Eiet 22 ½ Mrk: Sm:
1 Mrk: 13 ½ s:
1711:
3b
Till dette svarede Almuen at det sig saaledes
i alle maader forholder, og at desse gaarder fragick oddel skatten 1706: som og Lougretted wed Eed testerede, Iligemaade for uden dette wedstod opsiderne
paa desse gaarder som alle var tilstede,
at de ingen oddelskatt det aar af sam/m/e Inbemelte gaarder betalte, hvor paa de og aflagde deris Eed, Ligeledes forklarede de at aar 1707 fra gick
oddelskatten af Holthuus som Jon Bolstad Eiet Sm: 1 Løb H: 1:
9 Mrk: 9 ½ s: Haavig 18 Mrk Sm:
1 Mrk: 8 s: Ao: 1708 fra gick
og oddelskatten af ½ L: Sm: ½ H: udj
Færrestad i Ous skibrede som Hr:
Chrestopher Eiet 4 Mrk: 12 ¾ s: Hvilcke Lougrettet paa sam/m/e maade Eedlig
bekrefttede at vere Sandferdig,
Alt dette begierede Kongl: May: Foget at
maatte udj Ting bogen indføris, og hannem under Rettens betienters forseigling
meddeelis beskrefven, som Vj ha/nnem/ ej kunde weigre,
Dend
12: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Nedre Homelvig for Opdals og
Waags Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Gunder Ambland og Sallamon Windenes
med eftter skrefne Lougrett, Gunder Ambland for Peder Løkham/m/er, Arne
og Hans Lj, Peder Espevig, Sallamon Sollem, Johanes Unnerem, Olle Ilsager og
Jacob Ambland, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Peder Heibergs bøxsel seddel till Hans Rasmusen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden
Brattetvet tilhørende Hr: Samuel Bugge,
Publiceret
{dend} Fru CammerRaad Ryes qvitering till Søren Seehuusen udgifven paa 1000
rdr: Capital som hun hos ha/nnem/ hafde
at fordre, for hvis Capital war ofver draget og transporteret Eet pantebref af
welbr: Hr: Lougmand Knag till Søren Seehuus udgifven, og war af ha/nnem/ till
Seehuusen pantsatt dend gaard Fietie
liggende i Waags skibrede skylder
1711:
4
aarlig
udj Landskyld 6 Løber Sm: med
paastaaende huuse og bygninger, hvilke bref war tinglyst paa Windenes i Waags
skibrede dend 21 Novembr: 1709: og udj
sam/m/e aars protochol indført Foll: 188:
qviteringen dat: 5 Aug: 1710:
Publiceret
Erick Andersen Aakre af Strandebarms skibrede
som Formynder for hans broder Paal Andersen og Hans Paalsen Opeim af Hardanger som Formynder for hans broder datter Baarnj
Anders datter deris udgifne skiøde till
Chrestopher Olsen og hans Søn Halfvor Chrestophersen paa 1 Løb 1 pund og 3 Mrk:
Sm: med bøxsel udj deris paaboende gaard Breche, hvor af
Erick Andersen paa sin Myndlings weigne selger 1 Løb Sm: og Hans Oppeim paa sin Myndlings weigne 1 pd:
3 Mrk: Sm: altsam/m/en for penge 40
rdr: dat: 27: Novembr: 1710:
Dend
Sag i mellem Elsebet Fris og Engemon Engevig
som fra forige ting till nu blef optagen
møtte nu begge parter, paa
Elsebet Friises weigne Lensmanden Gunder Ambland og {paa} Ingemon Engevig Self,
Lensmanden paa Elsebet Frises weigne
beklagede sig for alle huuses brøstefeldighed, og begierede der paa Een louglig
besigtelse
Ingemon Engevig forskiød sig til det sam/m/e,
og begierede det maatte skee, saa skall fornem/m/es hvor liden føye Elsebet
Friis hafver at klage
afsagt
Eftterdj
begge parter forskyder sig till Aasteden og paastaar Een louglig besigtelse, og
ej om deris mellem werende will eller kand forEenis, saa beroer Sagen till
louglig paa Aasteden stefnet blifver, og skall de/nnem/ naar aarsens tid det tilsteder Een wis dag og tid udnefnes og saa frembt parterne ej for inden i
Mindelighed kand forEenis skall da gaaes
i Sagen hvis Rett er.
Britte
Johanes datter Huusevig hafde ladet stefne sin grande Johanes Huusevig for
skieldsord paa hende der fore at svare
og bøde, hafde stefnt till widne Huus
qvinden paa Huusevig Britte Siurs
datter, hvilcke widne ej møtte,
Lensmanden forklarede at Britte Siurs datter
louglig er stefnt, men ingen stefne widner møtte som Stefnemaalet kunde
afhiemle,
1711:
4b
Britte Johanes datter Huusevig forklarede at
Johanes Huusevig har skieldet hende for Een tyfs nøtre og Een Kakler qvinde,
men Johanes der til svarede Nej at hand
det aldig giort hafver, paastod at det bør ha/nnem/ ofver bevises,
afsagt
som
widnet ej møder saa beroer Sagen till
neste ting og hafver det udeblifvende
widne eftter louglig stefne maal at møde till neste ting og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.
Mag:
Hans Abell hafde ladet stefne Olle Lj for Resterende Rettighed af 9 Mrk: Sm: i
hans paaboende gaard Lj udj 8 aar, aarlig 2 Mrk: saa og Tiende for 1705: 1706:
1707: 1709: 1710:
till sam/m/en 5 rdr: 12 s: og
møtte paa Mag: Hans Abels weigne Lensmanden Gunder Ambland og paastod Dom till
betalling,
Olle Lj blef paaraabt, men møtte iche, blef
berettet at hand er noget svag og holder wed Sengen, dog svarede Olle Ljs Kon/n/es broder Sæbiørn
Høfveskeland, at hans Svoger Olle Lj ligger snart ad wed døden, og der fore ej
kand møde widere hafde hand ej i
den/n/e Sag at svare, wedstod dog at hand war louglig stefnt i den/n/e Sag,
afsagt
Eftterdj
Sæbiørn Høfveskeland wedstaar at hans Svoger Olle Lj louglig er Citerit, men ej
for svagheds skyld kand møde, saa gifves Sagen Rom till neste ting, og hafver
da Olle Lj at møde, paa hvilcken tid da udj Sagen skall gaaes widere hvis Rett
er
Dend
Sag mellem Mag: Hans Abell og Mickel Welling i Næshafn angaaende de 10 rdr:
penge hand paa de huuse i Næshafn skyldig er, hvilcke huuse afgangne GietMund
Mogensen till foren Eiede og beboede, og paa Skifttet eftter ha/nnem/ till
adskillige Creditorer blef udlagt, hvor i blant og Mag: Hans Abel er udlagt for
indbemelte 10 rdr: og møtte Lensmanden
Gunder Ambland paa hans weigne som
paastod Dom till betalling, baade for de 10 rdr: saa Vell som for omkostning, og der om endnu
war Dom begierende
Mickel Welling møtte wedstod at hand hafde kiøbt bemelte huuse i
Næshafn, og der paa er skyldig till Mag: Hans Abel som Creditor eftter Gietmund
Mogensen 10 rdr:
1711:
5
lofvede
sam/m/e penge med aller forderligste at betalle, beklagede sin slette tilstand,
at hand nu ej war wed penge eller de/nnem/ kunde forskaffe,
Men Lensmanden paa Mag: Hans Abels weigne
paastod Dom,
afsagt
Eftterdj
Mickel Welling self ej negter at vere skyldig till Mag: Hans Abel paa hans i
boende huuse i Næshafn som afgangne Gietmund Mogensen till foren tilhørte, hvor
udj Mag: Hans Abel er udlagt 10 rdr: for Een gield hand hos bemelte Gietmund
Mogensen hafde at fordre, Saa tillfindes
Mickel Welling sam/m/e 10 rdr: med 4 Mrk: omkostning till Mag: Hans Abel inden
15ten dage at betalle, under Executionen eftter Lougen,
Gunder
Ambland hafde ladet stefne Mickel Welling for 13 rdr: hand ha/nnem/ skyldig er,
henrørende af de huuser staaende i Næshafn, som Mickel Welling sig har til
kiøbt, af Creditorene eftter afgangne Gietmund Mogensen Næshafn, og som hand ej
desse 13 rdr: har betalt saa har hand
woren nød till der paa at stefne, formodede der fore at Mekel!! Weling ej
allene bør betalle de 13 rdr: men end og
dend der wed foraarsagede omkostning,
Mickel Welling møtte till Sagen at svare, og
wedstod at vere skyldig till Gunder Ambland de 13 rdr: og at gielden dependerer af de huuser i Neshafn
som hand sig af Sl: Gietmund Mogensens arfvinger har til forhandlet, og lofvede
sam/m/e penge med aller forderligste at betalle, begierede Delation,
men Lensmanden Gunder Ambland paastod Dom
uden widere opsettelse,
afsagt,
Mickel
Welling bør inden 15ten dage at betalle till Lensmanden Gunder Ambland de
Fordrende 13 rdr: som Mickel Welling
self tilstaar paa de af kiøbte huuse i Næshafn at vere skyldig, tillige med
omkostning 4 Mrk: under adfer eftter
Lougen,
1711:
5b
Dend
Sag i mellem Niels Johanesen Haaland og Mickel Welling angaaende de 9 rdr: 4
Mrk: som hand ha/nnem/ for tøm/m/er skyldig er, hvilke fra forige ting till nu
blef optagen, og møtte nu begge parter till Sagen at svare, og paastod Niels
Johanesen Haaland Dom till sam/m/e penges betalling
Mickell Welling der till svarede at hand iche
kiøbte sam/m/e krefvende tøm/m/er af Niels Haaland, men Een Mand boer i Bergen
wed Nafn Olle Lund, accorderede med ha/nnem/ om hans heele huuses bygning, og
self skulle skaffe tømer der till, og blef hand af sam/m/e Mand bedragen, og
burde ogsaa Olle Lund self betalle dette tøm/m/er eftterdj hand og Self det
hafde betinget, der for uden har hand betalt Olle Lund for alt hvis hand for
ha/nnem/ bygget hafver, hvor fore hand ej er forpligted andre end ham at svare,
Men som hans qvinde hos Niels Haaland har sagt sig god at betalle dette tøm/m/er,
saa vill hand iche der udj Røke sin qvindes ord, med saa skiel at Niels will
were fornøyet at anam/m/e betalling hos ha/nnem/ for tømeret eftter haanden som
hand det kunde af sted kom/m/e, og erbød sig inden 4re aar her fra at Reigne
sam/m/e penge at afClarere, som er aarlig till hver termin 2 rdr: 2 Mrk: 8 s:
Niels Johanesen Haaland war med dette tilbud
fornøyet, med saa skiel hand sine terminer will holde og pengene i sine Rette
tider betale, hvor paa Mickel Welling Ragte ham sin haand, hvor fore Sagen der
med ophæfves,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Giertrud {gle} Klette og hendes Søn Hagtor Klette
for Resterende skatter af deris paaboende gaard Klette for 1697:
4 rdr: 5 Mrk: 1 1/3 s: for
1698: 4 rdr: 5 Mrk: 1 1/3 s: 99: 5
rdr: 1 Mrk: 12 s: 1700: 5 rdr: 3 Mrk: 9 1/3 s: 1701:
4 rdr: 1 Mrk: 11 2/9 s: for
1705: 1 rdr: 1 Mrk: 8 1/3 s: till sam/m/en 26 rdr: 11 5/9 s: de/nnem/ at betalle eller lide indførsell i
deris gaard, saa som hand fra det høy Kongl: Rente Cam/m/er der fore har faaet
Mangler, eftterdj gaarden har ligget øde,
Giertrud Klette møtte iche ej heller nogen paa hendes weigne, ej heller
møtte Hagtor Klette,
1711:
6
Lensmanden hiemlede at de begge ware louglige
stefnt, hvor fore de/nnem/ paalegges till neste ting at møde
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen paa tinget af begge desse skibreder om
eftterskrefne poster, hvor paa hand begierede deris Sandferdige forklaring Nemblig
1:
till spurte hand dennem om deris May: er meere godtz Eiende i desse 2de
skibreder end som Rolsem, Mariæ Wirgine prebende godtz skylder Sm: 1 Løb H: 1:
der nest om \paa/ sam/m/e gaard er falden meere bøxsell de aar
1706: 1707: og 1708: end som af Rasmus
Rolsem der bøxslede dend halfve gaard
1707: Smør ½ Løb ½ H: der
for uden om hand noget af dend ½ Løb 9 Mrk: Sm: i Klette i Opdals skibrede till
den/n/e tid i Landskyld har oppebaaret,
Hvor till baade Lougrettet og Almuen svarede at deris May: iche i de 2de
skibreder Een Mark godtz meere er Eiende, hvor af Fogden nogen Landskyld
oppebær uden den/n/e gaard Rolsem
allene, iche heller er meere bøxsell af
dend gaard falden i de 3de aar, end som af dend ½ Løb Smør og ½ Hud eftter
Lougen 7 rdr: 3 Mrk: Ligeledes forklarede de, at Fogden aldrig
Een skilling af Klette i Landskyld har faaet,
2:
till spurte hand de/nnem/ om nogle oprødede pladtzer findes i de
skibreder som ej udj Matrichulen er
indragen, der gifver nogen skatt till Kongen som Fogden annam/m/er uden Egeholmen 18 Mrk: Sm:
Der till svarede Almuen og Lougretted, at der iche i de 2de skibreder
findes nogle saadane oprødede pladtzer siden Lars Sands Matrichul blef
lagt uden ommelte pladtz Egholmen som er sat for 18 Mrk: Sm: iche heller er Landet saa Conditioneret at
nogen oprøding kand skee, formedelst dend Mengde af Field og Klipper,
3: om
der fantis nogen Souger i desse skibreder,
der till svarede de, iche uden Een som staar paa Liuse Closters grund
wed Nafn Heie(?) Soug, som ej svarer till Lehnet, saa og findes der Een
nedraadnet Soug wed Fladerager som ej
skiæres noget paa, og iche heller noget till Fogden betaller,
4:
till spurte hand de/nnem/ ogsaa
som først Almuen i Waags skibrede, om fleere strandsidere der i skibredet
findes
1711:
6b
1706: 1707: og 1708: som skatt kand svare, end
Moses Hansen Brandesund som alle 3 aar
der har boet, og Matias Ellingsen Bekervig
som først kom till Bekerwig 1708:
Hvor till de svarede Nej, at ej fleere findes nu desse tider ej heller har Matias Ellingsen boet lenger end
siden 1708: men til foren holt holt!!
Hans Ottesen i Bergen Kiøb Svend i Windenes waagen, mens iche nu, ligesaa lefvede Jocum Piill, som og saa for
lang tid siden er død og ingen boer paa
Steden uden Encken, som ingen handel bruger, og lefver i slet tilstand er og af alder, Der eftter tilspurte hand Almuen i Opdals
skibrede, om Nogle strandsidere eller andre saadane Personer der skatt kunde
svare, findes der i skibredet, der till
svarede de Nej, men till forne boede Een Fattig Mand i Næsset, som for nogen
tid siden døde, Ved Nafn Jetmund Mogensen, og eftterlod sig stor Fattigdom, og
har ingen i desse aar sam/m/e pladtz beboet
men weret øde, og huusene tillugte saa som der falder indted at nære sig af, Svarede der for uden Almuen paa Fogdens
tilspørgelse, at aldeelis ingen huusmend i begge skibreder de 3de aar fantis,
som nogen som!! nogen!! skatt kunde betalle, men allene nogle Fattige som
fleste parten gaar om bøygden at betle deris Føde,
5:
Frem kaldede Fogden Arne Østevold
hvis broder var Lensmand 1706:
1707: og 1708: udj Waags skibrede
wed Nafn Lars Meeling, og till spurte ha/nnem/ først, om hand iche wiste
hans broder som {war} nu wed døden er
afgangen, fik Aarlig de tillagde 4 rdr: i Løn,
For det andet om de Munderings
penge af hans gaard baade 1707 og 1708 iche blef gaat giort ha/nnem/, hvor till hand svarede og Eedlig forklarede
at de 4 rdr: hannem aarlig er blefven gaat giort saa lenge hand war Lensmand,
og fremwiste der for hans Skattebog, hvor udj de war indført, ligeledes at hafve nødt Munderings pengene de
2 aar 2 rdr: det sam/m/e wedstod og Eedlig forklarede
Lensmanden i Opdals skibrede Gunder
Ambland at hafve nødt baade Lønen aarlig og Munderings pengene 1707: og 1708: 2 rdr:
eftterdj deris gaarder er uden Lægd,
Og for uden dette eftter Fogdens tilspørgelse svarede Almuen at
LænsMendenes gaarder ej war i nogen Lægd,
1711:
7
End
Videre tillspurte Fogden Gunder Ambland om hand ej har faaet de tiende penge,
som ha/nnem/ eftter skatte Forordningen till kom det aar 1708: af de bøder i
Opdals skibrede falt, hvor till hand
svarede og wed Eed bekrefttede at ha/nnem/ af Fogden er blefven betalt tiende
penge for det aar 1708: 1 rdr: 9 s:
6:
till spurte Kongl: May: Foget Olle Larsen Almuen udj desse 2de
skibreder, om iche oddelskatten er gaaen fra desse gaarder 1706: saa som
Waags skbr:
Nemblig, Windenes 10 Mrk: Sm:
som Johanes Hougland Eiet 13 1/3
s: Hofstad som Johanes Windenes Eiet 1 ½ Løber Sm: 1 Hud
2 rdr: 9 ½ s: ligesaa 1705 da det blef solt 2 rdr: 9 ½ s: Fietie
Børge Bortvigs børn Sm: 1
Løb H: 1: 1 rdr: 3 Mrk: 9 ½ s: 1707: og 1708: gik indted noget fra
Opdals skibrede 1706:
St: Ambland som Johanes Haaland
Eiet Sm: 1 Løb H: ½: 7 Mrk: 12 ¾ s: Haaland
som Knud Opdal Eiet 2 pd: 3 Mrk: Sm:
4 Mrk: 4 s: Nedre Stølle Sm: 2 pd: 6 Mrk: H: ¾:
7 Mrk: 4 s: Kaarsnæs som kom till Baroniet Sm: 18 Mrk:
1 Mrk: 8 s: 1707: udj sam/m/e skibrede Opdall
smør 4 ½ Mrk: 6 s: Eretzwær
som Anders Aakre Eiet Huder 1 ½:
5 Mrk: 12 ¼ s: Skaden 2 pd: Sm:
½ H: 5 Mrk: 12 ¾ s: Næsse
Sm: 1 Løb 2 ½ Mrk: H: 1: penge 2 s:
9 Mrk: 13 ½ s:
Hvor till Almuen og Lougrettet svarede, at
det sig saa i ald sandhed forholder, at oddelskatten af desse gaarder fra gick
bemelte aar, ligeledes wedstod saa mange
af Opsiderne som tilstede war, at de er de aar blefve frj for oddelskatten,
7:
Tillspurte Fogden dem om Ane Jons datter som war dømbt 6 uger paa wand
og brød iche har udstaaet sin Straf
eftter Dom/m/en, Der till svarede
Almuen at bemelte qvindfolk eftter Dom/m/en paa Fogdegaarden sin Straf udstod,
som og war sandferdigt,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
udj Tingbogen indføris, og ha/nnem/ af Retten gifves beskrefven, som ha/nnem ej
kunde weigres,
Publicerit
Jørgen Landerøen paa Egne og som
ForMynder for hans qvindes Søster Syneve Jacobs datter,
1711:
7b
og
Ane Jacobs datter Norbustad wed hendes broder Olle Jacobsen Opdal, deris
udgifne skiøde till Mickell Siursen Opdall paa 27 Mrk: Sm: med bøxsell i dend
gaard Opdal, i Opdals skibrede, i mod penge 25 rdr:, hvor af Een hver af
de/nnem/ selger 9 Mrk: Sm: dat: 12 Febr:
1710:
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at udj dend
gaard Kleppe indwerende aar ligger øde som forige aar 2 pd: 8 Mrk: Smør, og at dend som Jorden
Eiger iche allene er bortReist, fra dette sted, men iche heller noget till
skatters betaling er Eiende,
Almuen der till svarede, at det nok er wist
at sam/m/e Jordepart i Kleppe nest afvigte aar saa Vell som før laag øde af ingen bruges eller besides, saa ingen
findes som der af Ringeste skilling Skatter betalles, JordEigeren og for nogle
aars tid siden i Fattigdom er afreist,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis,
Endnu
till spurte Kongl: May: Foget Almuen paa Tinget af begge desse skibreder, om
her findes nogen strandsidere, Handverks Folck eller huusmend som till han/n/em
nogen Skatt betaller, eller betalle kand, undtagende Mosses Hansen i Brandesund
og Matias Ellingsen i Bekerwig,
Almuen af begge skibreder der till svarede,
at de fuldkom/m/elig er widende at i desse 2de skibreder ingen Strandsidere,
Handverks Folck eller huusmend findes som Ringeste skilling till Fogden i
Skatter betaller, undtagende i Waags skibrede
Mosses Hansen i Brandesund og Matias Ellingsen i Bekerwig hvis Næring dog er liden for Fiskeriets
slette tilstand skyld, men i Opdals
Skibrede findes ganske ingen Strandsidere som noget enten betaller eller kand
betalle, Huusmend i begge skibreder
findes slet ingen, uden de der mest betler deris Føde, og der for slet indted
enten betaller eller er god fore at betalle,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris, og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis
1711:
8
Der
eftter frem kom for Retten 2de Encker, Saasom Pirnele
Sl: Jocum Piils og Karj Sal: Gietmund Mogensens, hvis Mend begge wed
døden er afgangen, Jocum Piil for 10 aars tid, og Gietmund Mogensen for 8 aar
siden, og sig høylig beklagede, hvorledes at Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen
dennem for Juul nestleden har til sendt hver sin Reigning paa 7 aars
Strandsider Skatt at betalle, som paa hver af dennem sig beløber penge 14
rdr: hvilcke penge hand straxst will at
skall betalles saa fremt de iche wed
Militair Excecution skulle worde hiemsøgt, der de dog iche ere god fore sam/m/e
penge at till weie bringe, om endt skiønt alt det de Eiede war giort til penge,
Og som de formodede at finde Een Naadig Konge, der deris slette wilkor skall
ansee, Saa bad de Almuen at de wille gifve dennem deris sandferdige Tingswidne
om deris tilstand i alle maader, eftterdj dend ganske Almue noksom der om er
widende, tillspurte de/nnem og om deris Næring, hvad og hvor udj dend bestaar
Almuen med Eenstem/m/ende Mund ofver alt der
til svarede, at det er sandferdigt, det Pirnele
Jocum Piils er Een gl: bedaget og
høyaldrende qvinde, der nu i mange aar har sidet Enke, till wisse 10 aars tid,
i midlertid slet indted handlet, eller haftt nogen næring, saa som hun till
foren har weret stefnt og tilDømbt ej nogen Handel og Næring der at bruge,
hvilcke Dom hun ogsaa har holt sig eftterrettlig, og der fore nu ganske indted
er Eiende, men Moxsen geraader i Fattigdom, Saa lidet hos hende enten till
skatter eller Creditorers Afbetaling er at bekom/m/e, Hvad sig dend anden Enke Karj
Sl: Gietmund Mogensens angaar, da
er hun forlenge siden straxst eftter
Mandens død gaaet fra huus og hiem,
lefver i aller største armod og Fattigdom, Eier iche Mad i sin Mund, uden det
Medlidende Chrestne hende af barmhiertighed meddeeler, saa at hos hende iche
Een Eeniste skilling
1711:
8b
er
at faa, og ønskede dend ganske Almue, at gud og deris May: sig ofver hende i
Naade will forbarme, hendes Sl: Mands {sted} Næring paa det sted de boede, war
ej heller saaledes beskaffet, at de der kunde hafve deris brød og
underholdning, tj der war {iche} udj Eet helt aar iche Een tønde øll at
forhandle, og andet hafde hand ej heller at selge, men lod sig bruge i Reiser
for gaat folk hvor af hand mesten
deelede Nærede sin qvinde og mange smaa børn, hvilke nu alle ere at ynkes
ofver,
Kongl: May: Foget som paa Tinget war tilstede, her till
svarede, at hand well er widende om desse 2de Enkers slette tilstand, men som
det Høy Kongl: Rente Cam/m/er udj hans aller underdanigste Regenskab, for deris
Strandsider skatt har giort Mangel, saa nødes hand {ich} at søge det
yderste endog hand Vell ved hos dennem
indted er at bekom/m/e,
Alt dette begierede desse 2de Enker at maatte
indføris og dennem af Retten beskrefven meddeelis, som dennem iche kand
weigres, helst eftterdj Vj som LougrettesMend, om alt dette lige saa Vell er
widende som dend anden Almue,
Dend
16 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Fiære
skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen Bunde Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef
Hougland med eftterskrefne Lougrett,
Endre og Paal Berøen, Tore Tottland, Svend Espeland, Peder og Endre Haavig,
Colben Skimbeland og Erick yttre Haavig, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedwanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger, sambt andre brefve som for hen findes
Specificerede
Publiceret
Sr: Hans Skrøders udgifne obligation til Catrine Sl: Mickell Hansens lydende paa Capital 50 rdr: for hvis Summa pantsettes hans af hende
tilkiøbte huuse i Mølsterwaag bestaaende, dat: 14 Novembr: 1710.
1711:
9
Signe
Tveitelj hafver ladet stefne Giertrud Løfaas for skielsmaal, og hafde Giertrud
Løfaas der i mod med Contra Stefning [ladet] stefne Signj Tveittelj for sam/m/e
Aarsage, hafde og ladet stefne till
widne Paal og Siur Færaas,
begge desse tvende Qvinders Mend møtte, saa
som for Signj hendes Mand Tore Tvettelj
og for Giertrud Truls Løfaas, widnerne
møtte iche, men begge Mendene forklarede at deris qvinder saa Vell som de ware
for Eenede, og begierede der fore at Sagen der wed maatte ophæfves, og erbød
sig godvillig at hvem af de/nnem/ ellers!! (eller) deris Qvinder som her eftter
bevislig gaf aarsage till u-Eenighed
skulle vere skyldig at betalle till de Fattige i Sognet 1 td: Hafre meel, hvor fore og Sagen der Ved beroer, og Ragte
parterne for Retten der paa deris hender.
Olle
Egeland hafde ladet stefne Johanes Egeland for Een Koe hand skall hafve laafvet
at føede for ha/nnem/ den/n/e winter, og sam/m/e Koe ej wille annam/m/e, hvor
fore hand der ofver er geraaden i fortred med sine Creaturer, formodede at hand
bør svare ha/nnem/ ald dend skade hand der ofver wederfares, hafde og ladet stefne till Vidne Johanes
Egelands \Egen/ Qvinde, Mallene Aasmunds datter
og Olle Egelands Søster Rakel Peders datter sambt og Lars Egelands qvinde Lisbet Egeland,
Johanes Egeland møtte iche ej heller nogen paa hans weigne, men
Lensmanden Tollef Hougland forklarede at hand iche har stefnt Johanes Egeland,
saa som hand iche wiste at hand skulle hafve woren stefne!! (stefnt), men
allene wed skafferen fik bud fra Olle Egeland at stefne Johanes Egelands qvinde
og {hans} \Olles/ tøs, men ej andre,
Lars Egeland møtte paa sin qvindes weigne og
wilde widne for hende, som ej blef antagen,
og møtte i lige maade Olle Egelands Egen Søster Rakell Peders datter,
som ej heller i mod Lougens bydende kunde anseeis,
Olle Egeland forklarede at den/n/e sag war
stefnet till nestafvigte Høste ting, men som weirlighed forhindrede at Rettens
betiente dend gang ej kunde kom/m/e till Tinget
saa blef Sagen ej fore tagen,
1711:
9b
Dend sinde blef saaledes forafskediget,
Som
Johanes Egeland nu ej till Sagen skall vere stefnt, saa beroer Dend till neste
ting, {og} \om/ parterne ej for inden i Mindelighed kand forEenis, will hand da
warsles, saa well som det Eene widne Lisbet Egeland udj Egen Person, og skall
da gaaes widere i Sagen hvis Rett er,
Aarstein
Lier hafde atter ladet stefne Rasmus Førde for hans datter hand laafvede
tieniste og ej Hende wilde antage hvilke
Sag fra forige ting till nu er beroende, og møtte nu begge parter till Sagen at
svare,
og forklarede Rasmus Førde at hand festede
dend yngste Aarstein Liers datter wed
Nafn Elj, og da tiden kom at tøsen kom i tieniste, da kom ej dend Rette men Een anden der war Eldre wed Nafn Britte, hvor fore hand hende ichun
beholt 5 ugers tid, og lod hende der med gaa hiem, formodede at eftterdj hand
iche fik dend Rette pige hand da nok
hafde aarsage till at lade hende gaa hiem,
Aarstein Lier{s} her till svarede og
begierede at Rasmus Førde maatte bevise at hand ej fik dend Rette hans datter i
tieniste, og hvis saa hafde woren, saa hafde hand ej fornøden at antaget hende
i tieniste, men ladet hende straxst igien gaa, men som hand har beholdet hende
i ald dend tid waarwinden war, som war det meste arbeide, saa kunde hand iche
siden forskiødt hende, men holt hende i sin tieniste, og betalt hende eftter
hendes arbeide, ellers hafde sam/m/e hans datter till foren faaet i løn hos
andre hvor hun hafde tient for uden
Kleder 3 Mrk: danske,
Rasmus Førde formente endnu som før at vere
frj hafde dog ej Ringeste widne enten
stefnt eller viste at nefne,
Aarstein Lier paastod at eftterdj Rasmus
Førde ej enten kand eller har bevislig giort sit forebringende, og Sagen nu
trende gange har woren stefnt, Rasmus Førde da bør betalle hans datter eftter
Lougen i det Ringeste dend 4de part af hvis hun skulle haftt till løn og
Kleder, og der for uden hans anvente bekostning,
afsagt,
Eftterdj
Rasmus Førde Self ej negter, jo at hafve beholdet Aarstein Liers datter Britte
Aarsteins datter hos sig i tieniste 5 ugers tid, og hende ej siden vilde
beholde,
1711:
10
men
ladet hende gaa af sin tieniste, og ej beviser at hand der till ofver hende har
haftt nogen aarsage, allene fordj hand siger at hand ej dend Rette Aarsten
Liers datter har bekom/m/et, men dend Elste for dend yngste, og ej heller
saadan sit forebringende beviser, Saa
bør hand eftter Lougens 3de Bogs 19 Capit: 15 art: at betale hende dend 4de
part af Løn og Kleder, som anseeis at vere 3 Mrk: 8 s: og udj omkostning till hendes Fader Aarstein
Lier 2 Mrk: alt inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen,
Publiceret
Margreta Paulin Sl: Hr: Cammer Raad
Hendrich Ryes og Kongl: May: Cammer Raad
Hans Schreuder deris udgifne skiøde till
Sr: Jacob Koefoed Contraleur wed
Sundhords Toldsted Eet de/nnem/ af Sr:
Christian Magnus til kiøbt Huus bestaaende paa Næsset udj Eldøen paa
Storøen hvilke gaard og grund Sorterer
under Halsnøe Closters godtz, med alt hvis derudj Muur og Nagelfast, sambt alt
andet der til hørende og wed bemte: Kofoeds tiltrædelse Ao: 1703: forefantis indted undtagende i nogen maade, dat: 3:
Octobr: 1710:
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Sr: Jacob
Koefoed Contraleur Ved Sundhords
Toldsted paa ½ L: Sm: ½ H: udj Halsnøe Closters gaard Eldøen beliggende paa Storøen udj Føyens skibrede, i
mod bøxsel 6 rdr: dat: 21 Decembr: Ao:
1708:
Publiceret
Jonas Johansen Østerhuus af RyeFølke Fogderie, hans udgifne skiøde till Jacob
Knudsen Axsnæs, paa ½ Løb og 6 Mrk: Sm: med bøxsell udj dend gaard
Wandeskoug beliggende i Fiære skibrede,
i mod penge 36 rdr: dat: 25 Novembr:
1710:
Dend
Sag i mellem Fogden og Hans Carlsen Meehuus, angaaende det slagsmaal paa Rasmus
Meehuus, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu allene Rasmus Nesse som beklagede sig at vere ofver falden af Hans
Meehuus det Eene widne Jon Meehuus møtte
ogsaa, og forklarede Lensmanden Næl
Hysingstad at Hans Carlsen Meehuus ej endnu er kom/m/en men wentes for wisse begierede at Sagen Een par timer maa
beroe hvor fore og Sagen till widere i
dag beroer,
1711:
10b
Hr:
Hans Wadbek Sogne Prest till
Findaas hafde ladet stefne Ingebregt
Nøkling for Resterende 4 Mrk: penge hand ha/nnem/ paa aarlig Preste Rettighed
skyldig er, de/nnem/ paa Egne og sin Moders weigne at betalle, Ilige maade ladet ha/nnem/ stefne for waald,
ofverlast og slagsmaal, paa Prestegaarden Findaas, i mod hans Søn Bertel
Wadbek, sambt og for skieldsord paa ha/nnem/ \og/ hans Kieriste der for at straffes eftter Lougens 6te Bogs
21 Cap: 7 art: og møtte paa Prestens
weigne, hans Søn Bertel Wadbek, som i Rette lagde hans skrefttlige indleg dat:
14 Febr: Ao: 1711, med paastand om Dom till straf ofver Ingebregt Nøkling, indlefverede
og Eet skreftt fra hans tieniste piger, hvor udj de [i]? 2des paahør her om har
aflagt deris widne, dat: 14 Feb: 1711.
Ingebregt Nøkling møtte iche ej heller nogen paa hans weigne till Sagen at
svare, iche heller møtte nogen af stefne widnerne, men Bertel Wadbek forklarede
at Olle og Lars KullisEide ha/nnem/ hafde stefnt men ingen af de/nnem/ war tilstede,
Eftterdj Ingebregt Nøkling nu ej møder till
Sagen at svare, og Stefne widnerne Olle og Lars KullisEide ej heller møder som
Stefnemaalet eftter Lougen bør afhiemle,
Saa beroer Sagen till neste ting, hvor da Ingebregt Nøkling igien
louglig Stefnes will, till sam/m/e tid
hafver og de 3de widner paa Preste gaarden Findaas, som der deris Forklaring i
Mends Nerwerelse giort hafver, Nafnlig
Dorette Am/m/e, Sare Budeie, og Barbara Kokepige, her paa Tinget i Egne
Personer at møde, og her Eedlig forklare hvis de om Sagen widende er, og skall
saa om alt gaaes widere der om hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem Hr: Hans Wadbek og Sr: Hans Skrøder angaaende hans barns
begrafvelse og graffesting, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte
nu paa Hr: Hans Wadbeks weigne hans Søn Bertell Wadbek, som i Rette lagde sin
Faders indleg dat: 14 Febr: Ao: 1711.
1711:
11
dernest
indlagde hand paa sin Faders weigne Een Missive skrefven af ham self till Hr:
Jonas Hous Prest til Storen om sam/m/e barns begrafvelse udj Een af
bemelte Sogne Prestes tilhørende Kierker Wallestrand, dat: 9 Septembr:
1710. med sam/m/e hederlige Mands svar
der paa dat: 13 octobr: nest eftter,
sambt dend der paa fulte paa teignelse dat:
17 octobr: 1710: i det øfrige paastod
hand Mundtlig Dom till betalling baade paa sin Egen og {Prestens} Kierkens
weigne, sambt for i bragte omkostning,
Monss: Hans Skrøder møtte till Sagen at
svare og wedstod at hand har ladet sit
døde barn 11 uger gam/m/el eftter Hr: Borge: Falck Larsens tilladelse
nedsette udj Wallestrands Kierke i
bemelte Hr: Borge: Egen begrafvelse, hvor fore hand iche andet tenker eller
tengte end for des aabnelse der at betalle hvis billigt er, tj ellers wilde
hand hafve nedsatt sit barn i Moster Kierkegaard, og ej Kierken, saa frembt
hand ej hafde faaet tilladelse paa den/n/e begrafvelse i Wallestrands Kierke,
men hvad sig angaar Prestens pretention for graffesting eller lig Prediken, da
will hand forwente at det Presten er u-wedkom/m/elig, der fore noget at fordre,
tj der som hand begierede og wilde nogen lig Prediken hafve ofver sit barn,
skulle hand det Vel af ha/nnem/ hafve begieret, men som hand tenker ingen lig
Prediken at lade giøre formente hand og
at vere frj der fore noget at betalle,
for det øfrige paastod hand at som begge deele er Hr: Hans Wadbek
u-wedkom/m/elig, saa formodede hand og at vere frj for hans søgning, og der om
war Dom begierende, paastod og omkostning,
afsagt,
Det
barn som af Sr: Hans Skrøder er blefven eftter detz død nedsatt udj Hr: Borge:
Falck Larsens begrafvelse i Wallestrands Kierke, er skied med Eigerens willie,
som der fore laafver at gifve Kierken hvis billigt er, Saa {hafver} \kand/
Moster Kierke der fore iche nogen pretention med Rette hafve, men allene
wedkom/m/e Kierkevergerne {af} \for/ Wallestrands
1711:
11b
Kierke, Sogne Presten beviser iche heller at hand
nogen anden Rettighed hafver for lig Predikener at giøre, end Lougens 2den Bogs
10 Capt: 1te art: han/nem/ bevilger og tillader, saa eftterdj Hans Skrøder ingen tieniste i saa
maader af Sogne Presten begierer, blifver hand eftter sam/m/e Lougens
alligerede ord frj for Sogne Prestens Søgning,
Dend
Sag mellem Fogden og Hans Meehuus, som i dag blef paaraabt og ej war tilstede,
blef nu atter fremEsket, og møtte ej endnu Hans Meehuus, men det Eene widne Jon
Sortland møtte, og paastod Fogden at sam/m/e widne maatte forhøris, eftterdj
Hans Meehuus till foren har weret for Retten, men nu ej møder
og frem kom Jon Nortun og eftter giorte Eed
widnede at nest afvigte waar mod Paaske war hand paa Meehuus hos Hans ibd: og Rasmus Nesse war og der, og som hand kom
gaaende ind i Stuedøren, saag hand at de hafde nogen u-wenskab sam/m/en, og
Hans tog Rasmus med dend Eene haand i brøsted og slog Rasmus der med till
Jorden saa hand fik Eet hart slag, widere saag hand iche blef giort, men Rasmus
stod op og gik bort, iche heller wiste hand hvor om de Clam/m/erede,
Rasmus Næsse forklarede at deris u-Eenighed
kom om Een Nøgel till Eet Loftt som for ha/nnem/ war blefven borte, og Hans
wilde hafve betalling for, og da hand ej straxst fik penger saa blef Hans wred og slog ham till Jorden,
saa hand fik Eet slet slag mod dørrestøken!!,
paastod der fore at Hans Meehuus maatte anseeis till straf og bøder,
Det
andet widne Peder Meelingen møtte iche,
hvor fore Sagen til neste ting beroer.
Dend
Sag i mellem Fogden og Bertel Nortuns qvinde med Jon Nortuns Kone, om det
slagsmaal som fra forige ting till nu
blef optagen, og møtte iche enten Bertel eller Jon Nortun ej heller deris qvinder, aarsagen maaskee for det nu werende unde
weirlag og sterke winde, hvor fore Sagen
beroer til neste ting
1711:
12
Hr:
Hans Wadbek hafde ladet stefne Hans Hansen Skrøder for Resterende Rettighed af
Een Løb Sm: udj Teigland i Moster som
hand indverende aar brugt hafver, saa Vell som forhøyning, Fløting sambt og Kierke fløting 6 s: Huuse penge 4 s: till sam/m/en udj alt penge 3 rdr: 2 Mrk: 8
s: hvor om hand indgaf sit skrefttlige
indleg dat: 14 Febr: 1711: Der eftter indlagde Bertel Wadbek paa sin
Faders weigne Een Missive af Hans Skrøder, skrefven till ha/nnem/ om sam/m/e
gaarde part dat: dagen for Skiertorsdag
1710: der eftter Hr: Hans Wadbeks svar
til ha/nnem/ om sam/m/e Materie dat: 16
April 1710. atter Hans Skrøders Svar
der paa till Hr: Hans Wadbek, dat: 18 April 1710. og paastod der fore Bertel Wadbek Dom till
betalling baade for Landskyld og andre opførte expencer saavel som omkostning, paastod og der for uden at Skrøder \bør/
betalle dend omkostning paa Hefdens
udkiørsell,
Hans Skrøder møtte till Sagen at svare, og
wedstod Self at vere forEenet med Hr: Hans Wadbek at hand skulle bruge de 2de
Løber i Teigland dette aar som for gangen er, og ichun svare Rettighed af Een
Løb, men som Hr: Hans Wadbek optog ald Rettigheden af deris Raadsmand som det forige aar brugte Enke gaarden
Teigland, saa som hans Kieriste war Preste Enke og og deris brølup ej stod for end det halfve
aar war forbj, og der fore har hand indeholt sam/m/e Landskyld till Dom/m/eren
de/nnem/ adskiller, og er dend halfve deel af sam/m/e Landskyld af 1 ½ Løber
Sm: fremviste der hos Fogdens
bereigning ofver skatterne, hvor udj hand har faaet dend halfve skatte Frihed,
dat: 12 Maij 1710: og formente at hans
Kieriste som self hafde ladet tilsaa
Jorden i hendes Enke sæde, hun og burde nyde sin andeel af Enke gaarden saa
lenge hun var Enke, som war Eet halftt or!! (aar), og beløber Landskylden sig
af de 1 ½ Løber, udj alt 3 rdr: 2 Mrk: 4 s:
saa er dend halfve deel 1 rdr: 4 Mrk: 2 s: og naar det
1711:
12b
saadant
afkaartes will hand gierne Resten
betalle, i lige maade Kierke Fløting og Huuse penge, men der hos paastod at
eftterdj hun til fulde det siste aar ogsaa betalte Tiende, som Een Enke skulle
vere frj fore, saa paastod hand og at dend halfve tiende ha/nnem/ i dend øfrige
Landskyld ogsaa maa afkaartes,
Bertell Wadbek paa sin Faders weigne paastod
og formente at Enken ingen Rett hafde det aar nogen frihed at nyde, men burde
svare dend ganske aars Landskyld, saa som hendes frihed wed det giorte
gifttemaal hende war betagen,
begge parter eftter til spørgelse hafde iche
widere at frem føre men war begge Dom
begierende, og ware begge forwentende omkostning,
afsagt
Der
fornehmes at Maria Cronmon Sl: Hr: Hans
Rafnsberg nu werende Monss: Hans
Skrøders Kieriste, ej indlod sig i \Nyt/ Egteskab, før end det halfve aar war
forbj gaaen, hvor ofver hun eftter Fogden Sr: Olle Larsens Reignings udvis har
nødt dend halfve skatte frihed som da werende PresteEnke, Saa seer ieg iche Rettere end hun jo i lige
maade nyder Enke Frihed for sam/m/e halfve aar af Enke gaarden, og som sam/m/e
aars halfve Landskyld beløber sig till 1 rdr: 4 Mrk: 2 s: saa Decorteris bemelte Landskyld i den/n/e nu
fordrende Summa nemblig dend ordinarie
Landskyld 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: blifver
igien som Monss: Hans Skrøder betalle bør 3 Mrk: 6 s: tillige med Preste fløting og Huuse penge 10
s: alt under dend adfer og inden Dend
tid Lougen omformelder.
Ingebor
Jacobs datter hafde ladet stefne Ifver Natanielsen for hand hende med hugg og
slag skall hafve ofver faldet, der fore at bøde eftter Lougen, hafde og stefnt till widne, Peder
Chrestophersen og Ingerj paa Høyland, hvilke begge widner møtte
Ifver Natanielsen blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Næl Hysingstad og Niels ib:
hiemlede wed Eed, at de hannem louglig hafde indstefnt, hvor fore ha/nnem/ paa
1711:
13
legges
till neste ting at møde i lige maade
hafver de indstefnte widner at Comparere, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett
er.
Sare
Høyland hafde ladet stefne Ingebor Jacobs d: for Een tønde Koren hun skall
hafve taget fra hende, der fore at straffes,
Men Sare Høyland møtte iche Self
lod sig wed Lensmanden undskylde, lofvede at bevise sit anbringende till
neste ting,
Ingebor Jacobs datter møtte till Sagen at
svare og negtede at hafve taget Kornet,
begierede at Sare Høyland hende det maatte ofverbevise,
Publiceret
Hans Hansen Skrøders udgifne obligation till Formynderne Magnus Skiøtt og Niels
Rafnsberg, lydende paa Capital 257 rdr: 4 Mrk: 2/3 s: hvilke er bemelte børns Sl: Faders og broders
Arf eftter Eet Skifttebref dat: 27 Julij 1706:
des widere formeld, paa hvilcke Summa Formynderne tid eftter anden
oppebaaret hafver 100 rdr: 2 Mrk: 11 s:
og paa dend øfrige Rest annam/m/et Sølf og guld i mod werdj 130
rdr: saa dend Endelige Rest nu er 27
rdr: 5 Mrk: og omkostning 5 rdr: till sam/m/en 32 rdr: 1 Mrk: 5 s: for hvilcke Summa hand pantsetter de/nnem/
till Eet Special underpant sine iboende huuse staaende i Moster paa Teigland,
og hans anpart i dend gaard Grønaas med bøxsel og herlighed, og saa fremt hand
iche inden aaretz udgang 1711 indløser det Sølf og guld som hos de/nnem til
forsikring er beroende, saa maa Formynderne det ved offentlig auction bort
selge, dat: 24 Decembr: 1710:
Mogens
Grønaas hafde ladet stefne sin Kones Søster Pernele Petters datter Piil for Eet
skiørt og Een guld Ring som hun hende skall hafve laant, med paastand at hun
det bør tillbage lefvere lige saa gaat som hun det annam/m/ede, eller des werdj
at betalle,
Perneles Mand Daniel Larsen møtte, og svarede
at hand iche her om noget er widende, men det skall vere skeed Søsterne i
mellem før hand hende fik till Egte, lofvede at hans Kone self skulle kom/m/e
paa [Tinget]
1711:
13b
og
der om giøre forklaring, widere weste
hand den/n/e sinde ej at svare,
Mogens Grønaas og hans qvinde Dorete Piil
forklarede at deris Søster sam/m/e skiørt og guld Ring har faaet hvilke og udj skifttebrefvet eftter deris
Fader findes indført de/nnem/ at vere tillagt, og formente der fore at hun
de/nnem/ det bør betalle, paastod og at
deris Søster bør kom/m/e tilstede paa Tinget, saa mente de Vell at hun det ej
skulle negte,
Sagen beroer till neste ting, till hvilcken
tid Pernele Petters datter Piil self bør Møde, og om parterne for inden ej i
mindelighed kand forEenis skall da gaaes
hvis Rett er.
Daniel
Larsen Kirsebom hafde ladet stefne sin wer Moder Pirnele Sl: Jocum Piils for sin qvindes Sl: Fader arf og anden
Reigning beløbende sig till sam/m/en
till penge 107 rdr: 5 Mrk: 6 s: hvilcke
Reigning hand i Rette lagde, dat: 16 Febr: 1711:
Pernele
Sl: Jocum Piils blef paaraabt men
ej møtte ej heller nogen paa hendes
weigne,
Jens Noteland forklarede at hand tillige med
Elling Gundersen Grønaas war udj Engesund og hende stefnede, men hun svarede at
hun ej vilde møde før hun fik Copie af Een skrefttlig stefning,
Daniel Larsen forklarede at den/n/e Sag er
dend sam/m/e som hand nestleden Som/m/er ting her hafde indstefnt med Contra
Stefning, saa som hans werModer da ha/nnem/ for adskillige poster her hafde
indstefnt, siden har hans wer Moder Sagen ladet falde, hvor fore hand nu hafver
stefnt Sagen her till dette ting, og endog hand well hafde stefnt sam/m/e Sag
ind for dette ting nest leden Høst, saa dog for forfalds skyld kunde hand ej
møde sig!! (sin) Sag i Retten at fremEske,
men maatte lade dend till den/n/e tid beroe, og om endtskiønt det iche er hans
werModers Rette werneting fordj hun i Waags skibrede er beboende, saa har hand
dog Sagen her indstefnt fordj hun ha/nnem/ her indstefnede, og mente der fore
at hun her bør svare till Sagen, og der om war Dom begierende,
1711:
14
afsagt saaledes,
Eftterdj
Pernele Sl: Jocum Piils sin Sag mod hendes Sviger Søn Daniel Larsen,
som hun nestleden aars Som/m/er ting her hafde indCiteret, igien har ladet
falde, og ej siden dend tid Sagen widere paatalt eller forfult, Daniel Larsen og Self iche fuldførede sin
Contra Stefning mod hende men lod dend
nestleden Høsteting blifve og ej enten
møtte eller lod møde Sagen at fremEske,
hvor ved Sagen i saadan maade og tilfelde er nu igien paa Nye begynt, og det af
Daniel Self og ej af hans werModer, Saa
bør Daniel Larsen om hand Sagen widere
vill forfølge at stefne sin werModer
Pirnele Sl: Jocum Piils till hendes Eget werneting, og naar det
skeer, skall Kiendes i Sagen hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget af Fiære skibrede, om de/nnem/ ej
witterligt er, at udj dend gaard Flottnes endnu som de forige aaringer ligger
øde 1 Løb og 9 Mrk: Sm: og om hand iche
har opbøden dend till bøxsel for hver som dend bøxsle will, men sig ingen har
indfunden,
Almuen her til svarede at det sig i ald
sandhed saaledes forholder at dend 1 Løbe og 9 Mrk: Sm: i Flottnes endnu som
før ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som af dend
Ringeste skilling till Fogden betaller, enten skatter eller Landskyld, de har
og hørt tit og oftte at Fogden sam/m/e Jord till brugs har opbøden, men ingen
sig har indfunden som dend will i modtage,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis
som ha/nnem/ ej kunde weigres,
publiceret
BisCopen Docter Niels Randulfs udstede bøxsel seddel till Olle Torbiørnsen paa
½ Løb og 9 Mrk: Sm: og ¾ td: Koren udj Rometvet her paa Storøen beliggende,
dat: 15 Julij 1710.
1711:
14b
Publiceret
Erick Pedersen Løning hans udgifne gafve
bref till hans Hustrue Marj Lars datter paa sin halfve hofved laad eftter hans
død, under teignet till widne Borg:
Falck Larsen, Fogden Olle Larsen og Lensmanden Næll Hysingstad, dat: 22
Novembr: Ao: 1710:
Publiceret
Natanael Andersens udstede bøxsel seddel till Anders Gundersen paa 1 Løb Sm: og
1 Hud i gaarden Økeland i Fiære skibrede beliggende dat: 14 Febr: 1711:
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen udj begge desse skibreder om Een deel poster hvor paa hand deris Sandferdig ærklering war
begierendes, Saaledes.
1: Om
det iche dennem er witterligt at dend ½ Løb Sm: i Sælle oftte er opbøden till
brugs enten paa Een eller anden maade, der nest om de kand sige at Fogden har
nødt noget af sam/m/e Jordepart, For
det andet om der findes fleere Jorder i
Føyens skibrede, som deris May: er Eiende og Landskyld till Fogden aarl:
betaller end Nortun Sm: 1 ½ Løber, for det tredie om de weed at der er falden meere første
bøxsell 1706: 1707: og 1708: end af 1
pd: 3 Mrk: Sm: som Een Encke till
Bertell Carlsen opsagde. For det
Fierde om nogen af Almuen kand sige at
Fogden Niuder noget af dend 1 L: 9 Mrk: Sm: i Flotnes i Fiære skibrede som lenge har veret øde, og om Fogden dend
iche har opbøden till brugs, Till
hvilcken poster Almuen og Lougrettet svarede at Fogden oftte og mange gange har
opbøden dend ½ Løb i Selle, saa Vell som Flotnes og Enda dennem afvigte Høst, iche heller har
hand 2 s: nøtte eller fordeel haftt hverken af Sælle eller dend gaard Flotnes, Widere svarede de at deris Kongl: May: Eier
iche fleere gaarder i desse skibreder hvor af Fogden nogen Rettighed
oppeberger, uden allene bemelte Nortun 1
½ Løber Sm: ej heller er der falden Bøxsell i de 3 aar
meere end af 1 pd: 3 Mrk: Sm: som till
foren sagt er.
2:
Hand till spurte dennem og om de viste noget oprøddet plas!! (plads) at
findes i de skibreder siden Matrichulen 66: var forfattet som nogen afgiftt til ham enten i Een eller
anden maader betaller.
1711:
15
Der till svarede Almuen af begge skibreder at
der iche findes 1 Mrk: Smør hos dem som siden Matrichulens dato enten er
lagt eller noget i saa maader til Fogden
at vere svaret,
3:
till spurte hand dennem om der fantis fleere Souger udj Føyens skibrede
end desse aar 1706: 1707: og 1708: Nemlig
Aadlands Soug som svarer af 100
bord 1 Mrk: 13 s: Sagwogs Soug af 200 bord 3 Mrk: 10 s:
og Berøens Soug af 200 bord 3 Mrk: 10 s: Fiære skibrede af Wiig Soug
200 bord 3 Mrk: 10 s: Svendsbøe Soug 150 bord
2 Mrk: 11 ½ s: Drange Soug af 100 bord 1 Mrk: 13 s: og dend anden Wiig Soug af 100 bord 1 Mrk: 13 s: hvor till Lougrettet og Almuen svarede, at
i desse 2de skibreder iche findes fleere Souger end andført er, iche heller
betaller de aarlig meere end beregnet er, sam/m/e forklarede og de SougEiende Self, ej
meere end antegnet er {till} iche heller
betaller de aarlig meer end anteignet er till Fogden sagde der hos at deris Souger er ichun smaa
becke og Flom Souger som lidet eller indted Skiærer, og under tiden Mindre end
de betaller af,
4:
till spurte hand dennem ogsaa om iche Olle Larsen Espenes saa og Berette Aanunds datter begge eftter Dom/m/en har udstanden deris
Straf, hvor till de svarede, og Lensmanden forklarede at de hos ha/nnem har
veret sidende dend tid og har de begge
sin Straf udstanden,
5:
Till spurte hand dennem om deri skibrederne de aar 1706: 1707: og 1708: fantis fleere Strandsidere end
desse Nemblig Anders Nielsen og Willum Svensen saa og
Søren Nagell, som først kom till Geitung in Novembr: 1708: saa
Vell som Hendrick Piil som og kom 1708:
till Follerøen, Knud Ifversen som var till foren er nu ej Strandsider men bruger Een bunde
gaard, og er Halsnøe Closters Bonde Lensmand,
Tor Hansen er for lang tid siden Ved døden afgangen i slet tilstand og i steden kom hans Svoger Isack Spidsøen
det aar 1708: Mogens Omundsen er Een
Fattig udarmet Mand som iche eier Mad i Munden, i hans sted er Endnu ingen
wirkelig ankom/m/en, Men udj Fiære
skibrede var aldeelis ingen af saadan/n/e Folck boende hverken Fattig eller Riige, Nock blef de tilspurt om der fantis nogle
huusmend i de skibreder som var god fore
at betalle aarlig skatt Till desse
poster svarede de saaledes at der ej fantis fleere Strandsidere 1706: 1707 og 1708 end Willum Svendsen og Anders
Nielsen. 1708 ankom till steden
Folgerøen Hendrick
1711:
15b
Piil
i steden for hans broder Petter Piil, som nu er baads Mand i Kongens tieniste, lige saa
sam/m/e aar ankom kom!! Tor Hansens Svoger Isack Spidsøen Nemblig 1708:
men Søren Nagel kom ej her til
Fogderiet førend ved aares udgang 1708:
her for uden gaf de till svar om huusmendene at der aldeelis ingen war deri Skibrederne
som war god for nogen Skatt at svare
fantis, men alle de huusmend som findes gaar om og betler.
6:
Frem Raabte hand begge Bonde Lensmendene Tollef Hougland og Næll
Hysingstad, og till spurte dem for Retten om de iche aarlig blifver betalt de 4
rdr: som dem i Løn er tillagt, og om de iche sam/m/e 1706: 1707: og 1708 har faaet, der till svarede de begge, at de Rigtig er
blefven betalt og der paa aflagde deris
Eed, fremviste der for uden deris Skattebøger, hvor udj de staar indførte, ligeledes er de/nnem/ gaat giort Munderings
pengene 4 rdr: eftterdj deris gaarder ej
er i nogen Legs Rulle, Der for uden
eftter Fogdens tilspørgelse forklarede Lensmanden udj Fiære Skibrede Tollef Hougland at hand fick tiende pengene det aar
1708: 4 Mrk: 8 s: hvor paa hand og aflagde sin Eed,
7:
till spurte hand Almuen om dend gaard Tvette i Nordbøygden som Frimands arfvinger er Eiende, iche war
dend som Ved dend u-løkelige Ildebrand afgick for nogle aar, og iche det Tvet
paa Huglerøen som er Closter godtz og
ligger øde, Hvor till de svarede at
dette Tvet som er Frimands arfvingers
Eget godtz war alt forsandt at blef
afbrent og ej war det Tvet paa
Huglerøen som er Halsnøe Closters godtz,
og war det sam/m/e aar øde og Endnu øde beliggende,
8:
Ilige maade om de viste at paa Halsnøe Closters godtz i de skibreder
1706: 1707: og 1708: war falden nogle
3de 40: Lod Sølfs bøder, der till
svarede de alle at ingen saadane bøder i de aar paa sam/m/e godtz er falden,
9: Nok
till spurte hand de/nnem/ om iche eftterskrefne Jorder fragik oddel skatten
1706: saa som i Fiære skibrede Førde
som GudMund Houge Eiet Sm: ½ Løb
H: ½: 4 Mrk: 12 ¾ s: Qvalvaag
som Hans Skrøder Eiet Sm: 1 ½ Løb
H: 1: 2 rdr: 9 ½ s: 1707:
Wihofde Sm: ½ L: H: ½:
4 Mrk: 12 ¾ s: Hukenes Sm: ½:
H: ½: 4 Mrk: 12 ¾ s: 1708:
Dom/m/esnes Sm: 1 Løb H: 1:
som Gunder Norum Eiet 9 Mrk: 9 ½
s: Føyens skibrede 1706:
indted, 1707: Kaarevig
Sm: 2 pd: 4 Mrk: Sæbøe og Kaarevig Sm: 2 pd:
4 Mrk: Sættre Sm: 1 pd:
H: ½ 7 Mrk: 12 ¾ s: widere iche.
1711:
16
hvor
till Almuen svarede at det er sandferdigt at sam/m/e Jorder de aar fra gick
oddelskatt, saa og forklarede alle opsiderne
at de iche heller nogen oddelskatt de aar af deris kiøbende godtz betalte,
10:
Endnu fremkaldede Kongl: May: Foget de 2de Leilendinger paa dend ommelte
gaard Tvette, som hafde udstaaet dend u-løkelig Ildebrand og tilspurte dem om de iche er blefven gaat
giort 2de aars skatte frihed eftter Kongl: May: aller naadigste bevilling, hvor till de svarede Ja at Fogden de/nnem/ 2de aars skatter har gaat
giort, som og udj deris bøger er indført,
11:
Till spurte Kongl: May: Foget Almuen om icke det aar 1706: laag øde 1
Løb Sm: udj dend Halsnøe Closters Jord Lørham/m/er, hvor af svares 3 rdr: 4 s:
Skatter aarlig og om de/nnem/ iche er
witterligt at Forwalteren det aar hverken nød Landskyld Leeding eller nogen Rettighed, Saa og om de kunde sige med Sandhed om
Forwalteren kunde vere aarsag udj gaardens ødeliggelse, Der till svarede Almuen at det var sandferdigt
at sam/m/e 1 Løb Sm: det aar 1706: laag øde, og Forwalteren hverken fik
Landskyld, Leeding eller nogen Rettighed, iche heller kunde de sige at
Forwalteren till gaardens ødeliggelse war nogen aarsage,
Desse poster begierede Kongl: May: Foget at
maatte indføris og hannem af Retten gifves beskrefven, som Vj ej wiste ha/nnem/
at weigre,
Endnu
tilspurte hand Almuen af begge Skibreder, om her findes nogen Strandsidere, Handverks
Folk eller huusmend som till ha/nnem/ nogen skatt betaller eller betalle kand,
undtagende Søren Nagel i Geitung, Wellum Svensen i Øchelands waagen og Hendrick Piil i Folgerøen sambt Anders Nielsen Leerwigen,
Almuen der till svarede at de fuldkom/m/elig
er widende at i desse 2de skibreder ingen Strandsidere, Handverks folk eller
huusmend findes som Ringeste skilling till Fogden betaller i skatt, undtagende i Føyens skibrede, Søren Nagell i Gietung, Willum
Svendsen i Øchelands waagen, Hendrick Piil i Folgerøen og Anders Nielsen Leerwig hvis Næring dog er liden for Fiskerietz
slette tilstands skyld, men i Fiære
skibrede findes ganske ingen strandsidere som noget enten betaler eller kand
betalle, huusmend i begge skibreder
findes slet ingen, uden de der mest betler deris føde, og der fore
1711:
16b
indted
enten betaller eller er god fore at betalle,
Dette begierede Kongl: May: Foget hannem af
Retten beskrefven maatte meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde weigres, eftter som
det i sig Self Saaledes findes sandferdigt,
Der
eftter frem kom for Retten eftterskrefne
Mogens Omunds: Mosterhafn, Lisebet
Petter Piills, Sl: Tor Hansens
qvinde af Spidsøen, Ingebor Lars
datter som hafde Sl: Lars Bentzen,
hvilcke alle sig storlig beklagede ofver at Kongl: May: Foget eftter Een
Ressolution fra Cam/m/eret nu søger dem for 7 aars Strandsider Skatt, og der
paa gifvet hver de/nnem/ Reigning paa 14 rdr:
som straxst under Excecution skulle betalles, der dog deris wilkor skall
vere saa slette, at de ej er god der for,
Og som de agter at søge deris Kongl: May: om Een Naadig befrielse, saa
bad de Almuen saa som til stede war at de ville gifve deris forklaring og
Sandferdig Tingswidne, om Een hvers tilstand og wilkor, som de med Een god
samvittighed kand widne,
Hvor till Almuen paa sam/m/e tilspørsel
svarede at Mogens Omundsen som nogen tid
boede i Mosterhafn, og der for dend Reisende holt Een potte øll maatte formedelst dend Ringe Næring qvitere
stedet, udj Een Meget slet tilstand, og Eier hverken hand, qvinde eller børn
neppe saa mange Kleder de kand siule sig udj, og ej heller Mad udj Munden, men
Mesten Ferdig at betle, Petter Piil som boede Een stund udj Follerøen, maatte og
forlade stedet fordj hand sig ej der med qvinde og børn kunde Nære og er det nu till 8 aars tid siden hand der
fra till Bergen Reiste i Een slet tilstand
og eftterlod sig ej andet end skyld og gield, nu har hand gifvet sig i
Kongens tieniste paa Flaaden for Matros, mens hans qvinde og børn lefver i slet
tilstand, og har hand!! (hun?) indted andet at lefve af, end det hun daglig ved
spinden kand fortiene, og neppe Kleder paa Kroppen, Tor Hansen
som boede i Spidsøen og hafde ganske indted brug eller Næring er for 10 aars tid siden wed døden
afgangen eftterlod sig ej andet end
skyld og gield, saa da skifttet stod eftter ham
kom Een hver af Creditorene till kaart, saa hans eftterlatte qvinde der nu er af høy alder lefver i Een Eelendig og slet tilstand, og
har slet indted at lefve af men gaat
folk maa nu i hendes alderdom Reke hende haanden,
1711:
17
Lars
Bentzen som boede i Geitung i yderste
Hafskiær og holte indted andet brug,
uden hvad Ringe Fisk hand ved sine Egne Folk kunde erwerfve, døde 7 aar siden i
Een slet tilstand, og da skifttet eftter ha/nnem/ blef holden, fik ej
Creditorene deris fulde Kraf men neppe
dend halfve deel, saa hand eftterlod sin qvinde og børn i Een meget slet
tilstand, ønskede at gud og dend høye øfrighed sig ofver de/nnem/ i Naade ville
forbarme,
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen som paa Tinget war til stede her til svarede, at \hvad/ hand hos desse
Klagende, Kræfver er hannem udj hans
aller underdanigste Regenskaber af det høy loflig Rente Cam/m/er ført till
Mangell, og der fore iche andet kand giøre, end maa giøre sin flid sam/m/e Strandsider skatt at indrifve, endog
hand Vel ved at hos desse Personer slet indted er at faa,
Dette begierede desse benefnte Fattige Folck
at maatte indføris og de/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis som de/nnem/ ej kunde weigres, saa som Vj som
LougrettesMend wed ogsaa at dette i alle maader er Sandferdigt,
Dend
18 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Etne og Fielbergs
skibreders Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget, Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene
Zacariæ Silde og Lars Killisvig med
eftterskrefne Lougrett, Lars Killisvig i steden for Niels Siøvangen, Jørgen Kike,
Tosten Øfrebøe, Johanes Wacke, Bendix Øftshuus, Jens Øfrebøe, Olle ibd, og
Mogens Axdall sambt Almue fleere som
tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og andre ordre som for hen findes Specificerede,
Kongl:
May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget af begge desse Skibreder, om der findes
nogen Strandsidere, Handverks Folck eller Huusmend som till hannem nogen skatt
betaller eller betalle kand,
Almuen af begge skibreder der til svarede, at
udj desse 2de skibreder ganske ingen Strandsidere eller Handverks folck findes
som till Fogden Ringeste skilling i skatt betaller, Huusmend er ej andre end de
der betler deris føde, og der fore ej nogen skatt enten betaller eller kand
betalle,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis som ha/nnem/ ej kunde weigres,
Publiceret
Hans Andersen Aarewigens udstede Kiøbe bref till Svend Siursen Udbiue paa
helten udj Een Fiske waag liggende under Udbiue, Biør waagen kaldet i mod penge 10 rdr: dat: 5 Novembr: 1710:
1711:
17b
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Otte Ouestad for Resterende skatter af Ouestad
for Een deel aarringer som sam/m/e Jorde part laag øde, Nemblig for 1698: 7
rdr: 1 Mrk: 14 ½ s: 99: 7 rdr: 1 Mrk:
14 ½ s: Legdeskatt sam/m/e aar 4 Mrk:
1700: 7 rdr: 1 Mrk: 14 ½ s: Rost:
sam/m/e aar 1 rdr: 6 s: for 1701: 7 rdr: 1 Mrk: 14 ½ s: till sam/m/en 31 rdr: og paastod Fogden at som Otte Ouestad sig
Jorden har tilkiøbt, hand og faar svare till bemelte skatter og om endt skiønt at hans nedsente Tingswidne
till det Høyloflig Rente Cam/m/er om gaardens ødeliggelse forklarlig gifver til
Kiende des slette tilstand, saa har dog de Høye Herrer i Cammer Collegi
Resolveret at enten skatter der af at faae betalles eller Jorden at indføris udj deris May: Jordebog,
paastod der fore at Otte Ouestad bør betale eller lide indførsel i gaarden
Otte Ouestad møtte og forklarede at alle
disse Skatter er falden af gaarden før end hand sig gaarden till kiøbte, og
formente at dend som gaarden før Eiede ogsaa skatterne burde betale, formente
der fore at hand for des betalling bør vere befriet,
Fogden her till svarede at skatterne
Dependerer af gaarden, og hand eftter de Høye Herrer i Rente Cam/m/eretz ordre
holder sig til Jorden, og der om war Dom begierende,
afsagt
Eftterdj
Skatterne af Ouestad som sig eftter
Fogdens beregning beløber till 31 rdr:
er dependerende af sam/m/e gaards ødeliggelse de aar 1698: 99:
1700 og 1701: og Otte Ouestad sig
i midlertid gaarden har til kiøbt og det
Høyloflig Cammer Colligi ordre er, enten skatterne at skall betalles. eller og
Jorden i Kongens Jorde bog at indføris,
Saa bør Otte Ouestad at betalle sam/m/e fordrende skatter 31 rdr: inden
15ten dage, eller og lide indførsel i gaarden for saa Vit sam/m/e skatter sig
kand beløbe, og hand igien at hafve Regres till dend som Jorden før Eiede som
hand best ved og kand,
Dend
Sag i mellem Lieut: Bredals Kieriste og Steener Jensen wed Søen i Ølen,
angaaende det bort komne Høe som fra
forige Som/m/er ting till nu er blefven beroende, og møtte nu paa Mad: Bredals
weigne
1711:
18
Johanes
Edevartsen og fremEskede Sagen i Rette,
hafde og ladet stefne till widne Sirj Hambre, Anders Mule og Giorne
Neerem, som og alle tre war til stede og
møtte og dend Eene eftter dend anden
forklarede at de iche noget om Sagen er widende andet end da dette Høe
skulle woren tagen fra Mad: Bredal, da fantis om Morgenen der eftter Steeners
baad wed hans Eget Land liggende og
hafde woren Høe der udj, men enten hand hafde taget Høet eller iche der om wed de iche Ringeste beskeed,
Steener wed Søen møtte og forklarede at hand
iche i Ringeste maader hafde taget noget høe, wiste og well at hans baad war
høet dend sam/m/e tid, endog hand iche Ringeste Høe hafde ført, wiste iche
hvorledes der med war beskaffet, om nogle andre kunde om Natten hafve taget
hans baad og dend brugt, erbød sig for det øfrige at giøre sin Eed at hand for dette tilleg frj er, begierede
der fore at vere frj Kiendt for Mad: Bredals tiltalle og Søgning, og der om
allene war Dom begierende,
Johanes Edevartsen paa hendes weigne paastod
at Steener bør betalle hende dend i bragte bekostning,
afsagt,
Som
ingen af de indstefnte widner i Ringeste maader widner at Steener Jensen har
weret skyldig i den/n/e ham tillagde Sag, hand og Self det ganske benegter, Saa
frj Kiendes hand for dette tilleg, og det ej at kom/m/e ham till nogen Nackdeel
eller wanære, og hvad i den/n/e Sag fore
falden er, saa Vell mod Mad: Bredal som Steener, bør vere af ingen werdj og ej
kom/m/e nogen af de/nnem/ till nogen prejudise,
i det øfrige ophæfves omkostningen paa begge sider.
Tollef
Eie hafde ladet stefne Steener wed Søen for 2 rdr: penge hand ha/nnem/ skyldig
er, de/nnem/ med omkostning at betalle
forklarede ellers at desse 2 rdr: dependerer af Een deel bokskind som
hand lofvede at kiøbe for ha/nnem/ øster
som ej skeede, hvilcke fortieniste er de 2 rdr:
Steener møtte og der till svarede at hand
solde ha/nnem/
1711:
18b
2de
Hester og fick der fore 16 rdr: og da
hand drog øster med sam/m/e hester bad
Tollef Eie ha/nnem/ kiøbe 3 eller 4 waager bokskind for 3 s: Mrk:’en men da hand kom øster kunde hand iche faa
skindene Ringere end 3 ½ s: Mrk:’en hvor
fore hand iche kiøbte dennem, dette er
det Tollef Eie nu fortryder paa og will at hand skall betalle ha/nnem/ 2 rdr:
for dend skade hand leed fordj hand ej skindene kunde bekom/m/e, hvor paa hand
saa meget kunde hafve wunden, paastod
der fore at vere frj for Tollef Eies tiltale og søgning
Tollef Eie blef tilspurt om hand nogen widner
enten hafde stefnt eller wiste at
forskaffe, Men hand svarede Nej ingen
widner om noget at hafve, tj naar saadan KiøbMandskab skeer tages ej noget widne,
afsagt,
Tollef
Eie beviser iche med noget widne sin søgning mod Steener Jensen wed Søen, hvor
fore og Steener Jensen frj Kiendes,
Steener
Jensen wed Søen hafde ladet stefne Tollef Eie formedelst hand skall hafve
skieldt ham for Een Tyf der fore at bøde
eftter Lougen,
Tollef Eie møtte som hafde stefnt Contra fordj at Steener
skall hafve sagt at hand war kom/m/en i blant Tyfve pack, og der fore paastod
at hand bør bøde
Erick Houge, og Knud Houge, Orm Eie og Samson
Lie!! (Eie?) som og alle ware tilstede,
ware stefnt till widne,
Orm Eie eftter aflagde Eed widnede at
nestleden Juul war hos ha/nnem/ baade Tollef Eie og Steener Ved Søen, og som de
kom i Trette om nogen bokeskind sagde
Tollef Eie till Steener, du er Een Tyf, indtil du giør dig frj for dend Sag om
det Høe med Lieut: Bredals Frue, hvor till Steener svarede at hand nu er
indkom/m/en med Tyfve pack,
Samson Eie wed Eed widnede at hand og nest
afvigte Juul war hos Orm Eie, og der war blant andre Tollef Eie og Steener wed
Søen till stede, da kom de begge siste benefnte Mend i trette om nogen bokskind,
da sagde Tollef Eie till Steener, du skall vere Een tyf, indtill du giør dig
frj for dend Sag du har med Lieut: Bredals Frue, da svarede Steener, du skall
self vere Een
1711:
19
Tyf,
indtill du mig det ofverbeviser, widere
eller andet hørte hand iche,
Erich Houge eftter giorte Eed widnede at hand
og bemelte tid war tilstede hos Orm Eie da Tollef Eie og Steener wed Søen kom i
trette om nogen bokeskind, da hørte hand at Tollef Eie sagde till Steener, du
er Een tyf indtill og saa lenge du giør dig frj for dend Tyfve Sag, der paa
svarede Steener, du skall self vere Een tyf indtill du mig nogen tyf Sag ofver
beviser, og der hos atter sagde, nu seer ieg at ieg er kommen i med tyfve pack, widere wiste eller hørte hand iche i nogen
maade,
begge parter wedstod at det saaledes
passerede som widnerne forklaret hafver, men der hos berettede at de begge ware
drokne og beskienkede, det sam/m/e wedstod og forklarede de indstefnte widner
eftter wenlig mellem handling blefve parterne
for Retten i mindelighed forEenede, at alt hvis i saa maader som den/n/e Sag
wedkom/m/er indeholder, mellem de/nnem/ i drokenskab passeret er, skall iche
were skeed af noget unde, men will her eftter were wen/n/er, og begge Erclerede
hin anden for alt hvis ærligt er, og der paa gafve for Retten hver anden deris
hender,
Og som parterne saaledes her for Retten har
Ragt hin anden deris hender, og begge efttergifvet hin anden deris forseelser,
som er skeed af u-betenksomhed i drokenskab, Saa bør ej heller hvad ord talt
er, kom/m/e nogen af parterne till Ringeste wanære eller forkleinelse, men her
eftter som till foren were Ærlige Mend, og Sagen der wed ganske {at} i mellem
de/nnem/ at vere ophæfvet,
Kongl:
May: Foget Sr: Olle Larsen tillspurte Almuen udj begge desse skibreder om
eftterskrefne poster, hvor paa hand deris forklaring war begierende Nemblig
1: Om
Almuen wiste at deris Kongl: May: var fleere Jorder i desse Skibreder Eiende,
som Landskyld till Fogden betaller end
Ørland i Fielbergs skibrede Sm: 1
½ L: Onnesteen i Etne 1 ¼ Løb Sm:
og Grindem 1 L: Sm: Saa og om paa desse Jorder er falden nogen
bøxsel 1706: 1707: og 1708:, Hvor till de
1711:
19b
svarede
at deris May: ej 1 Mrk: godtz meere i de 2de Skibreder er Eiende udj de 3de
gaarder, iche heller er paa nogen af dem, hverken omelte 3 aar eller paa lang
tid falden nogen bøxsel, forklarede og at deris May: udj Ryefylcke
Fogderie nest Ved dem grensende er Eiende udj Eike Sm: 1 ½ L:
Aabøe 1 Løb hvor paa ingen bøxsell heller er falden de
aar, Endelig eftter till spørgelse af
Fogden svarede Almuen i Etne Skibrede at Fogden oftte har opbøden dend 1 Løb og
18 Mrk: Sm: som {ligger} \lenge/ i Grindem har ligget øde, men dend ingen har
villet antage førend nu paa Eet paar aars tid {af} \at/ Een Soldat fik forlof
af Fogden noget der af at bruge, hvor fore hand gifver aarlig 2 rdr:, som
Fogden svarede at var Rett, og hand for sam/m/e giør deris May: Reigning,
2:
Tillspurte hand de/nnem/ om de viste nogen oprøddet pladtz siden
Matrichulens Dato at vere opkom/m/en, som Skatt eller anden Rettighed till
Fogden svarer, hvor paa de gaf till giensvar, at ingen oprøddede pladtzer i
desse skibreder var at finde, iche heller var der Leilighed till nogen at
oprødde men beklaget sig nok, at deris
gaarder till foren af Lars Sand alt forhøyt var satt,
3:
hand tillspurte de/nnem/ og om der fantis fleere Souger i Fielbergs
skibrede som nogen Skatt betaller 1706:
1707: og 1708: end som Arevig!! (Aarevig) Soug der skiær 200 {rdr:} \bord/ og betaler 3 Mrk: 10 s: Waage Soug
100 bord, Houge Soug 100 bord
1 Mrk: 12 s: og Fatlands
Soug 100 bord 5 s:
Hvor till Almuen svarede at der ej fantes fleere som nogen Skatt
betaller, ellers findes 2de saa som Bioe
og Espelands Souger, hvor paa de ej andet skiær end Older og Birk og deslige
till huus fornødenhed, og slet ingen
Souger i Etne,
4:
till spurte Fogden Almuen, om der fantis \i/ de 2de Skibreder, nogen
gastgæbere, Strandsidere eller huusMend, der eftter Forordningen burde og kunde
betalle de 2 rdr: Strandsider Skatt aarlig,
hvor till de sambtlig svarede, at ingen der udj Skibrederne findes af
Saadanne Folk, hverken gastgæbere, Strandsidere, Handverks Folk eller huusmend
som nogen Skatt kand betalle, Jørgen
Colbensen, som till foren boede wed Aarvig Soug, er for meere end 5 aar siden
død, og ingen i steden ankom/m/en,
5:
Frem Raabte hand begge Bonde Lensmendene
saa som
1711:
20
Zacarias
Silde udj Etne og Lars Killisvig for Fielberg
og till spurte dem offentlig for Retten, om hand iche Rigtig aarlig
betaller dem de 4 rdr: som dem i Løn er tillagt, hvilket de wed Eed testerede
at var sandferdigt, at Fogden dem de 4 rdr: aarlig i deris Skatter har gaat
giort baade 1706: 1707: og 1708: saa Vell som og Munderings penge 1707: og
1708: hver 2 rdr: eftterdj gaarden ej er i Lægd, saa og till spurte hand Zacarias Silde om
hand ej er blefven blefven!! betalt tiende pengene som som!! for 1708: tilfalt
af Karj Johans datters bøder, saa og
Lars Killisvig om hand iche har faaet
sine tiende penge af de 17 ½ rdr: der i
skibredet falt 1708: hvor til de begge
svarede og Eedlig forklarede at de dend nødt hafr: saa som Zacarias 3 Mrk: 9 s: og Lars Killisvig 1 rdr: 4 Mrk: 8 s:
6: der
for uden om de viste at paa Halsnøe Closters godtz 1706: 1707: og 1708: var falden nogle 3de 40 Lod
Sølfs bøder, hvor till de svarede at ej
saadane bøder paa Halsnøe Closters godtz de aar falden er.
7:
Till spurte hand de/nnem/ om iche eftterskrefne Jorder fra gik
oddelskatten 1706: i Fielbergs skibrede
Udbioe som Anders Skartland Eiet
smør ½ Løb ½ H: 4 Mrk: 12 ¾ s: Hambre
som till Kongen blef Mageskiftt 7
Mrk: 8 s: 1707: Klungland
S: 1 L: H: ¼: 3 Mrk: 14 3/8 s: Giærevig
Sm: 21 5/8 Mrk: 1 Mrk: 12 s: Etne skibrede 1706: Stølle
Sm: 1 L: 18 Mrk: Koren ½ td: som Olle Mogensen Eiet 9 Mrk:
Østrem 1 Løb 2 pd: 9 1/3
Mrk: 10 Mrk: 12 s: Winie
som Niels Frette Eiet S: ½ L: 3
Mrk: 1708 udj Østrem
som Lieut: Svane kiøbte 1 L: Sm:
1 H: 9 Mrk: 9 ½ s: det andet i Østrem kiøbte Torben Østrem
forige aar, Birkenes Sm: 18 Mrk:
1 Mrk: 8 s: yttre Haaland Sm: 1 1/6 L:
Koren 1 td: 10 Mrk: widere iche, Hvor till Almuen svarede Een stemmende, at
det er Vist og Sandferdigt at desse Jorder fra gik oddelskatten bemelte
aar, som og opsiderne tilstoed for
Retten at hafve nødt,
Desse poster begierede Kongl: May: Foget at
maatte indføris og siden ha/nnem/ meddeelis beskrefven, som Vj ha/nnem/ ej
kunde negte,
Endnu
tillspurte Kongl: May: Foget Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at 1
Løb og 18 Mrk: Smør udj dend gaard Grindem i Etne skibrede Sl: Eliisabet Crommentin till foren till
hørende, endnu nest afvigte aar
1711:
20b
som
før laag øde, og af Een Soldat Ved Nafn Aslack
som nu er ude i deris May: Tieniste, till Een liden deel blifver brugt,
og der for aarlig betaller till Fogden 2 rdr: penge og ej meere, begierede Almuen derom ville gifve deris
sandferdige berrettning, om noget meere af bemelte part betalles, eller og om
hand iche har giort sin flid sam/m/e Jorde part at faa bortfested till brugs,
men det ej har kundet till weie bringe,
Almuen der till svarede, at det i ald sandhed
er Vest at bemelte part i Grindem ligger øde, og ej bruges uden af Een Soldatter qvinde, udj hendes Mands
Aslack Grindems borte werelse paa sam/m/e maade som før, hvor af hun betalte
Nestleden aar som forige aar ichun 2 rdr: og ej meere, saa som hun ichun lidet
der af slaer, og bruger ej ald gaarde parten,
Fogden har og offentlig altid paa Tingene, som og skeede nestleden Høst,
opbøden sam/m/e Jordepart till brugs, mens for gaardens slette tilstand skyld,
er den ej af nogen blefven antagen, men saaledes som før af denne Soldatt till
Een liden deel brugt, og møtte Lensmanden
af Etne Zacarias Silde, som om alt dette
at vere Sandferdigt aflagde sin
Corporlige Eed,
Dette begierede Fogden at maatte indføris og
hannem af Retten beskrefven meddeelis, som Vj ej wiste hannem at kunde weigre,
Der
eftter frem kom for Retten Een gl: og Een høyaldrende Fattig qvinde som er afgangne Jørgen Colbensens Ved Aarwigs
Soug hans eftterlatte Enke, og sig høylig beklagede hvorledes Kongl: May: Foget
hende hafde tilsendt Een Reigning paa 7 aars Strandsider skatt at betalle till sam/m/en 14 rdr:, og der hos truer hende
med Millitair Excecution at hiemsøge, saa frembt hun dem ej straxst betaller,
og som hendes Raad og Middell u-muelig er saadan/n/e penger at til weie bringe,
Ja om entskiønt alt det hun Eiede var
giort i penge, saa kunde det dog iche forslae til helten dette Kraf, bad der fore dend ganske Almue paa Tinget, at
de ville gifve hende deris Sandferdige forklaring, om hendes Næring, tilstand
og alder, eftterdj hun forhaabede at deris May: af Naade skulle ansee hendes
Ringe formuenhed, saa at hun for disse fordrende penge
1711:
21
maatte
forskaanes, bad og Almuen at forklare hvad sted det var hun og hendes Sl: Mand
har boed paa, om hun nogen tid har kundet veret Reignet for Een strandsider,
med meere som de weed sandferdigt at vere, indlefverede og i Retten Eet Tings
widne tagen af hendes Sl: Mand i hans lefvende lifve dend 24 Novembr:
1703: hvilcke Tings widne i lige maade
forklarer deris Næring og tilstand, sam/m/e Tingswidne blef dend gang udsted
mod Conssumptions Forpagterens Kraf, for hvis aarsage hun og hendes Mand blef
u-Krefvet og ej nogen Conssumption siden betalte,
Dend ganske Almue paa Tinget her til svarede
lige som med Een Mund, at denne stakels qvinde
Jørgen Colbensens Enke, er først Een Meget Fattig Enke, der neppe har
brød i sin Mund, men tit og oftte har maatt søge gaat folck om hielp till
lifves ophold, der nest er hun Een høy aldrende og noget svag qvinde, der neppe
kand kom/m/e af sit huus uden med stor Møye, som de nu for øynene kunde see,
hun er og Een Encke, der ej har Ringeste hielp eller unsettning, men Self
allene bor i et Ringe huus, paa Eet stæd inde udj Een Fiord Aale Fiord kaldet, fra ald Fiskerj og anden
Næring er iche andet end Een stackels
huusqvinde, Fattig baade paa føde og Klede, hendes Sl: Mand er for omtrent 6
aars tid siden wed døden afgangen, eftterlod sig slet indted, saa indted
skiftte eftter hannem, enten kunde holdes eller blef holden, saa som der slet
indted var enten at Registere eller deele, hand i hans tid war Een Fattig gl:
Mand, der ej hafde Ringeste Næring, arbeidede for Folck der af Nærede hand sig saa lenge hans Magt
der til strekede, siden lefvede hand nogle aar i Een meget slet tilstand,
hvilcke det forige Tingsvidne, som hans Enke fremlegger tagen till Tinge det aar 1703 nok som widere forklarer, og ønskede dend
ganske Almue at gud og deris May: i Naade sig ofver hende vilde forbarme, hvor
paa de slet indted tviflede, naar hendes Nød og Ellendighed blef bekient,
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen som war tilstede for Retten her til svarede, at hand noksom hendes Armod
og Fattigdom, sambt hendes alder og Næring er bekiendt, men som det høy Kongl:
Rente Cam/m/er udj hans aller underdte: Regenskaber har ført ham till Mangell
den/n/e hans krefvende Strandsider skatt, saa er hand ej aarsage i sam/m/e Kraf
1711:
21b
som
hand eftter sit Embedes pligt og de høye Herrers ordre maa giøre, Men dog weed
hand well, at hos hende ej Ringeste skilling enten faar eller wenter at faa,
Dette begierede den/n/e Stakels Enke at
maatte indføris og hende af Retten beskrefven at meddeelis, som Vj ej kunde
nægte, helst eftterdj Vj sambtlig Fuldkom/m/elig ved, at alt hvis saaledes om
hende talt er, er i Sandferdigt i alle maader.
Dend
20 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Wallen for Skaanevigs Skibredes
Almue, i ofverwerelse af Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden
Nicolay Wallen, med eftterskrefne Lougrett, Niels Berhoug, Johanes Leerviig,
Olle Larsen Wicke, Tøris og Tor Storhoug, Aanund Tvet, Jens Ebne og Peder
Hielmervig, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: May: Forordninger og andre ordre som for hen findes Specificerede,
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at i dette
skibrede ej findes nogen Strandsidere, gastgæbere, Handverks Folck eller
huusmend, som nogen Skatt till Fogden betaller,
Almuen der till svarede, at her i dette
skibrede enten nestleden aar eller till foren [ej]? fantis nogen Strandsidere,
gastgæbere eller Handverks Folck som nogen Skatt enten betalte eller kand
betalle, ej heller Huusmend, uden de der betler deris Føde, og der fore ej
heller nogen skatt kand betalle,
Dette begierede Kongl: May: Foge!! (Foget) at
maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis,
Fogden
hafde ladet stefne Niels Bouge for skatter som Rester af hans Eigende og
brugende Jord Bouge af 1 Løb Sm: for de aar 1697: 98:
99: 1700: 1701 og 1705:
till sam/m/en 26 rdr: 11 5/9 s:
der till at svare eller lide indførsell i gaarden,
Niels Bouge blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Aanundun!! (Aanund) Tvet og Tor Storhoug
hiemlede wed Eed at de ha/nnem/ louglig hafver indstefnt, hvor fore Sagen beroer till neste ting, hvor
da Niels Bouge paalegges at møde, og skall saa gaaes widere hvis Rett er
Nicolay
Wallen hafde ladet stefne Lars Torsen Wannes for 9 Mrk: hand ha/nnem/ skyldig
er, det at betalle med omkostning,
1711:
22
Lars Torsen Wannes blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Aanund Tvet og Tor Storhoug hiemlede at Lars
Torsen louglig stefnt er, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at
svare,
Tollef
Hougland Lensmand i Fiære Skibrede hafde ladet stefne sin Stifsøn Niels
Svindland for at gifve Afkald for sin Sl: Faders arf,
Niels Svindland møtte og der till svarede, at
naar hand faar Skifttebrefvet at see og
hand da har faaet hvad det formelder, will hand iche weigre sig fore der fore
at qvitere, men som hand iche Rettere ved, end ha/nnem/ endnu noget Rester, saa
har hand negted Afkald at gifve, men naar hand faar alt hvis skifttebrefvet
omelder skall hand straxst gifve Afkald,
afsagt,
Sagen
beroer till neste ting till hvilcken tid
Tollef Hougland bør i Rettelegge det skifttebref holden eftter Niels Svindlands
Fader, og naar det skeer, skall da gaaes hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget Sr: Olle Larsen tillspurte Almuen paa Tinget, om eftterskrefne
poster, og der paa war deris sandferdige Forklaring begierende, Saasom,
1: om
deris Kongl: May: er Eiende noget Jordegodtz udj dette skibrede, som till
Fogden Landskyld betaller, hvor till de
alle svarede, at deris May: iche 1 Mrk: Eier der i skibredet som nogen
Landskyld till hannem betaller.
2:
tilspurte hand Almuen, om det iche er dennem alle witterligt, at det
pladtz Blaateigen 12 Mrk: Sm: som Karj Boege fragick er saa meget af Jord, Steen og Sand udtagen
at det aldrig igien kand beboes eller kom/m/e i dend stand, at nogen Rettighed
der af kand svares, saa og om iche
Fogden altid har opbøden det till Tinge for Leje, Der till svarede Lougrettet, at det er dend
ganske Almue witterligt, at sam/m/e pladtz Blaateigen er saa ilde af Steen og
grud medfaren, at dend aldrig kand oprøddes, till med ligger det udj Eet brat
Field hvor neppe Folck kand gaa, des heller at boe der, Saa og weed de nock, at Fogden altid har
opbøden det paa Tinget, men ingen har villet antage det, iche heller har Fogden
i nogen maade haftt Ringeste fordeel der af.
3:
Tillspurte hand dennem om fleere oprødings pladtzer findes der i
skibredet som noget afgiftt svarer till Fogden, uden de som i Matrichulen er
indført, hvor till de svarede Nej at
1711:
22b
ingen
fleere pladtzer findes nogen stedtz i Skibredet, andre end som giøris Regenskab
for og i Matrichulen indført, Thj de
sagde og, at da Lars Sand Commissionen war betroed, lagde hand alle smaa
pladtzer i Skatt, hvor af Een deel nu ligger øde, iche heller findes
Leiligheden saa, at nogle pladtzer kand oprøddes, men allene Field, Berg og
Klipper.
4: Om
der fantis fleere Souger i dette skibrede end desse hvor paa 1706:
1707: sambt 1708: er Skaaren
Nemblig Storhoug Soug af 200 bord
3 Mrk: 10 s: 2de Handelands
Souger af 1600 bord 4 Mrk: 13 s: Ebne Soug
af 100 bord 5 s: Wallen Soug
af 400 bord 20 s: og af Wicke Soug 1706: og 1707: af 350 bord
1 rdr: 5 ½ s: men af sam/m/e Soug
ichun 1708: da dend blef satt for oddel
Soug, som og altid paa Egen oddels grund har veret staaende det aar 400 bord och ichun Sougmester Skatt
20 s: Hvor till de svarede at det er
wist og Sandferdigt at udj dette Skibrede findes ej fleere saadane Souger, ej
heller er der paa dem skaaren meere end forklaret er, saa og er det vist at
Wicke Soug staar paa Egen oddels {sk} grund, og burde for lang tid siden veret
frj for Soug og grundeskatt,
5:
Hand tillspurte dem og om her i skibredet de aar 1706: 1707: og 1708: war boende nogle Strandsidere,
Handverks Folk, Gastgæbere eller Huusmend, som nogen Skatt burde betalle, Hvor till de svarede, at i det ganske
Skibrede boer aldeelis ingen af noget slag, hverken Strandsidere, Huusmend
eller Andre, som nogen Skatt kand betalle,
6:
Frem Raabte hand Adskild Matre og Siur Skrom/m/e og tillspurte dennem,
om hand ej har gaat giort dennem de 2de aars Skatte frihed som deris May:
dennem hafver forundt, for dend dennem u-løkelig paakomne Ildebrand, Hvor till de svarede at Fogden dennem de 2de
aars Skatter har gaatgiort og betalt, som og er i deris bøger indført, hvor paa
de aflagde deris Eed,
7:
blef Tieran Rasmusen Ebne som de
aar 1706: 1707: og 1708: hafde veret
Lensmand fremkaldet og af Fogden
tilspurt, om hand iche aarlig har betalt ha/nnem/ de 4 rdr: udj Løn som hannem
er bevilget, saa og Munderings pengene 1707: og 1708: 2 rdr:
eftterdj hans gaard ej var i Lægd,
Hvor till hand svarede og wed Eed bekrefttede, at Fogden iche allene de
aar, men end og till foren har betalt ha/nnem/ sin forundte Løn saa Vell som Munderings penge 2 rdr:
1711:
23
8:
Till spurte Fogden Almuen om de viste at der nogen 3de 40 Lod Sølfs
bøder var falden de 3de aar 1706: 1707:
og 1708 paa Halsnøe Closters godtz, der
till de svarede, at ingen saadane bøder paa det omelte godtz de aar var falden,
9:
tillspurte hand de/nnem/ om nogle gaarder de 3de aar 1706: 1707: og 1708: war gaaen oddel skatten fra, hvor till de svarede Nej ej som dem war witterligt,
Hvilke poster Kongl: May: Foget begierede at
maatte indføris og ha/nnem/ siden af Retten beskrefven Meddeelis, som Vj
ha/nnem/ ej kunde negte,
Endnu
tillspurte Kongl: May: Foget Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at
dend pladtz eller Jordepart Blaateigen
kaldet, som ligger i Aackre Fiorden her i skibredet og skylder Smør 12
Mrk: der for nogen aar siden af Jord og
wandskræde blef udtagen, enten siden dend tid af nogen er blefven brugt eller
besidet, eller og om dend nogen sinde kand blifve brugt, begierede og at de ville gifve deris
sandferdige forklaring till Kiende om sam/m/e pladtzes tilstand og
beskaffenhed,
Almuen ofver alt der till svarede, at det nok
for det første er wist og Sandferdigt, at det Jordepladtz Blaateigen for nogle
aars tid siden ved Jord og wand skræder blef udtagen, og ej siden dend tid iche
af nogen Menisker er blefven brugt eller besidet, der nest og at dette pladtz blef dend tid saaledes
af Jord og wand tillreed, at det u-Mueligt af noget Meniske kand beboes eller
bruges, Thj det er saaledes medhandlet at det iche alleneste ej kand beboes
eller af noget Meniske bruges, men ligger baade til Fields og saa brat og i
saadan u-føre at ingen Menisker der kand opkom/m/e uden med allerstørste lifs
fare, Saa de med Een god samvittighed kand widne, at Blaateigen aldrig meere
blifver till noget Meniske eller qvegs nøtte, Saa det nok till Evig tid baade
blifver u-brugt og u-bebygt, de!! (det?) Vj og som Lougrettes Mend der saare Vell om des beskaffenhed er
widende nok som med Een god Samvittighed
Eedlig baade vill og kand testere,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde veigres,
Dend
23: Febr: blef holden Almindelig Waarting paa Tvet i Warelsøe Sogn, for
Strandebarms og Qvindheretz skibreders Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget
Sr: Olle Larsen, med eftterskrefne Lougrett, Anders Mundem Lensmand,
Hans og Svalle øfre Waage, Peder Traa, Anders Tvet, Mikell Øye Lars Tvet, og Engel ib: sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.
1711:
23b
Publiceret
Niels Brynildsen Birkeland af Hardanger Fogderie, hans udgifne skiøde till
Anders Guldbrandsen Mundem, Bunde Lensmand i Strandebarms Skibrede hans Hustrue, børn og Arfvinger paa Een part udj Een Skougeteig udj Øyerhafns
Skoug i Warildsøe Kierke Sogen beliggende, som aarlig er beregnet i mod 4re
Mark: Smørs Landskyld, saa Vell som og 6te parten udj dend halfve Øyerhafns
Soug, Souggrund og Sougsteme, hvilke ha/nnem/ arfvelig eftter hans Sl: Fader er
til falden, og det i mod penge tillige med dette brefs bekostning 14 rdr:
dat: 17 Febr: 1710:
Publiceret
Mag: Niels Smedtz udstede bøxsel seddell till Niels Kaldestad paa 1 ½ Løber Sm:
1 ½ Huder i dend gaard Unnerem i
Qvindheretz skibrede, Lectoratet i Bergen tilhørende, og før af Olle Tom/m/esen
Unnerem og Brynild ib: dat: 12 Januarj
1711:
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget af begge desse skibreder, om her
findes nogen Strandsidere, Handverks Folck eller huusmend, som till ha/nnem/
nogen Skatt betaller eller betalle kand,
Almuen af begge Skibreder der till svarede,
at de fuld kom/m/elig er widende, at I desse 2de Skibreder, ingen Strandsidere,
Handverks Folck eller huusmend findes, som Ringeste skilling till Fogden i
Skatter betaller, Vell findes her Baar
Andersen Hiermundshafn, men hand kom under Baronietz Jurisdixtion aar
1702: og Een Friherskabs Birkedom/m/ers
Enke boende paa Baroniet i Trøen!!
(Terøen) som bruger Eet lidet
gastgæberj og ej fleere, ej heller
Handverks Folk eller huusmend, uden de der betler deris Føde, og der fore slet
indted betaller eller betalle kand,
Dette begierede Kongl: May: Foget, at maatte
ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde weigres, eftter
som det saa i sig self findes Sandferdigt,
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget, om de/nnem/ ej witterligt er, at
Sverke og Hans Berge, hvilke har udstanden dend skadelige Ildebrand, iche har
nødt dend Frihed, deris May: de/nnem/ aller Naadigst bevilget hafver paa 2 aars
frihed for skatter,
Almuen der till svarede at de/nnem/ i guds
Sandhed noksom er wist at bemelte Mend sam/m/e Frihed nødt hafver, og møtte paa
deris weigne Hans Rasmusen Brue, som deris Skatte bøger anviste, hvor udj
befindes sam/m/e 2de aars
1711:
24
Skattefrihed
de/nnem/ at vere gaat giort, hvor paa og Hans Rasmusen aflagde sin Eed,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris, og de/nnem/ af Retten beskrefven Medeelis som ha/nnem/ ej kunde weigres,
Hr:
Olle Gierdrum hafde ladet Stefne Lars Dybsland (Jusland/Gjuvsland) for Resterende
Rettighed for 1706: 1 rdr: 2 s: tredie tage sam/m/e aar 2 Mrk: 4 s:
Fierde penge 2 Mrk: 1 s: 1 ½ qvit:,
for 1707: 1 rdr: 2 s: fierde
penge 1 Mrk: 8 s: 1 ½ qvit:, for
1708: Landskyld 1 rdr: 2 s: fierde penge 1 Mrk: 8 s: 1 ½ qvit: for 1709: 1 rdr: 2 s: Tredie tage 2 Mrk: 4 s: Fierde penge 2 Mrk: 1 s: 1 ½ qvit:, for 1710
1 rdr: 2 s: Fierde penge 1 Mrk:
8 s: 1 ½ qvit:, till sam/m/en 7 rdr: 1
Mrk: 14 s: 1 ½ qvit:, der paa er
betalt først 2 Mrk: 2 s: Nok brendeved 1 rdr: 4 Mrk: Nok 1 rdr: 3 Mrk: till sam/m/en 3 rdr: 3 Mrk: 2 s: Rester saa eftter hans Reigning 3 rdr: 4
Mrk: 12 s: hvilke Reigning er uden
dato, men nu af Hans Brue indlefveret i Retten,
Lars Jusland møtte og her till svarede, at
hand skyldig er for alle de aar Sogne Presten har opført, men allene formener
hand at dend brendeveed hand har faaet
war for 2 rdr: endog dend i
Reigningen er opført ichun for 10 Mrk:
ellers siger hand ej nogen Landskyld bog at hafve
Der eftter frem kom for Retten Paal
Dafvinsen till holdende paa Nedre Waages
grund, at hand med Lars Jusland var forEenet at Lars for ha/nnem/ afstod
Jorden, at hand dend her eftter med Eigerens wille!! (willie) maatte tiltrede
og bruge saa som hand iche lenger war
god fore at beboe Jorden, og at bemelte Paal skulle gifve ha/nnem/ i afstaaelse
penge 2 rdr: og der i mod self svare
till ald gaardens huuses Reparation, med hvis der af dependerer, hvilke
Paal som var tilstede tilstod saa at vere, og Ragte de for Retten
der paa deris hender, at de saaledes i alle maader vare forEenede,
Hans Rasmusen Brue paa Hr: Olle Gierdrums
weigne lod der med Sagen falde, saa wit at Lars Jusland eftter haanden kand
betalle sin Landskyld, saa som hand er Een Fattig Mand der indted er god fore
sin skyld enten till ha/nnem/ eller andre betalle, hvor med det og till widere
stefnemaal beroer.
Dend
Sag mellem Erick Aackre og Brynild Om/m/e
som fra forige ting till nu blef opsatt, og nu igien blef paafordret,
men blef forklaret at dend nu ej war stefnt
ej heller møtte nogen af parterne som Sagen fremEskede, hvor fore Sagen
till widere stefnemaal beroer.
1711:
24b
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget, om Een deel poster, som hand till
sine Regenskabers besvarelse hafde fornøden, hvor paa hand deris fuldkom/m/en
svar var forwentende, saa som,
1: Om
deris May: er meere Jordegodtz eiende udj desse 2de Skibreder end som Kaldestad i Qvindheretz Skibrede Sm: 2 Løber
Huder 2: Grødstøel Smør 1 L:
H: 1:, begge af Maria Virginæ
prebende godtz, saa og tillspurte hand
dennem om deris May: er tilfalden nogen bøxsell af de gaarder i de trende aar
1706: 1707: og 1708: der till de svarede at deris May: iche meere
Jordegodtz udj desse 2de Skibreder er eiende end de omelte gaarder, iche heller
er paa dennem siden Fogden blef beordret
Landskylden at annam/m/e falden nogen
bøxsell
2:
Tillspurte hand dennem om de viste af nogle Rødnings pladtzer siden anno
1666: at vere oprøddet, som nogen Skatt till Fogden betaller i desse 2de
skibreder. der till svarede de alle
Lougrettet og Almuen, at indted noget pladtz siden Lars Sand 1666 lagde Jorderne er oprøddet som nogen Rettighed till Fogden svarer, ej
heller findes dend Leilighed till nogen Rødning,
3:
Hand tilspurte dennem og om der udj Skibredene var fleere Souger aar
1706: 1707: og 1708: end desse
eftterfølgende Nemblig Rørvig Soug
af 400 bord 1 Mrk: 4 s: Aackre Soug
200 bord 10 s: Waage Soug
af 200 bord 10 s: Øyerhafns Soug af 500 bord
1 Mrk: 9 s: Tosnæs Soug af 400 bord
1 Mrk: 4 s: som Alle ere oddels
Souger, Hvor till Almuen og Lougrettet
svarede, at der i Skibrederne findes ej fleere Souger som noget till Fogden
betaller, men wel 2de som hen hører under Baroniet, iche heller er paa de
omelte Souger meere skaaren de aar, men well Mindre
4:
Tillspurte hand de/nnem/ om der fantis i de begge skibreder fleere
Strandsidere 1706: 1707: og 1708, end
Baar Andersen som kom under Baroniets Rett
1702: som boer i Giermundshafn, saa og forige Birke Dom/m/er paa Baroniets
godtz hans eftterlatte Enke, som altid
har boet paa Baroniets grund udj Terøen,
eller og gastgæbere, Handverks Mend eller HuusMend, som de 2 rdr: skatt
kunde og burde betalle, der till de
svarede at aldeelis ingen udj desse 2de Skibreder af saadane Personer er
boende, uden de 2de som af Fogden forklaret er, og slet ingen Huusmend, der
nogen skatt kand betalle
1711:
25
5:
frem Raabte hand Anders Mundem
Lensmand udj Strandebarms Skibrede, saa og Hermand Røsseland, som da var
Lensmand udj Qvindhæretz Skibrede, og dem begge tilspurte om hand iche aarlig
hafde betalt en hver af dem de 4 rdr: som dennem udj Løn er tillagt, Der till svarede de begge og wed Eed
bekrefttede, at de har nødt deris Løn af Fogden baade 1706: 1707: og 1708: saa Vell som de andre aar, Hand tilspurte og Lensmanden udj Strandebarms
Skibrede Anders Mundem, om hand ej 1708:
fick sine tiende penger af de 3 rdr: bøder,
hvor till hand svarede og Eedlig forklarede at hand fik af Fogden 1 Mrk:
12 s: det aar udj tiende penge, der for
uden vedstod de og at hafve faaet Munderings penge 1707: og 1708: 4 rdr:
eftterdj deris gaarder ej er i Lægd
men altid frj
6:
hand tilspurte og Almuen udj Qvindhæret
1: saa som indted Halsnøe
Closters godtz er i Strandebarms skibrede
1: om de ved at der er falden
nogen 3de 40 Lod Sølfs bøder i de aar 1706:
1707: og 1708: der till de
svarede Nej at ingen saadane bøder paa
Halsnøe Closters godtz der i Skibredet er falden,
7:
Tillspurte hand og dennem, om det iche er de/nnem/ witterligt at
oddelskatten fra gick eftterskrefne gaarder 1706: saa som Rørwig Olle Ouestad eitet!! (eiet?) Sm: ½ L: 8 ½ Mrk:
3 Mrk: 11 1/3 s: Grøning Hr: Hans Mentzes arfvinger Sm: ½ L:
H: ½: 4 Mrk: 12 ¾ s: Om/m/e
som 1705 blef Mageskiftt till Kongen, og ej afført 3 rdr: 5 Mrk: 7 s: lige saa 1706: 3 rdr: 5 Mrk: 7 s: Ao: 1707:
Ned: Bru Solt ½ td: 3 Mrk:
Breum Sm: 3 Spd: 14 ¾ Mrk: H: ½: 1
rdr: 1 Mrk: 12 s: Qvindhæret 1706: indted, 1707:
Møklebust Sm: 2 L: 27 Mrk: Giedsk: 1:
er 2 rdr: 3 Mrk: 3 s: og ej
fleere, Hvor till Lougrettet og Almuen
svarede at de gaarder som melt er, fra gik oddel skatten 1706: og 1707: som og Lougrettet for Retten wedstod,
8: Om
iche Sirj Tors datter har udstaaet sin Straf paa wand og brød eftter
Dom/m/en, Der till svarede Lougrettet at
det var vist, at hun sin Straf hafde udstaaet hos LensManden Anders Mundem,
alt dette begierede Kongl: May: Foget at
maatte i Tingbogen indføris og ha/nnem/ af Retten gifves beskrefven, som Vj
ha/nnem/ ej kunde weigre,
Dend
16: Martj blef holden almindelig Waarting paa Graaf, for Halsnøe Closters Almue
af Waags Opdals og Een deel af Føyens
skibrede, ofverwerende paa Hr: Assessor Hansens weigne Monss: Jens Eibye, med
eftterskrefne
1711:
25b
Lougrett,
Gunder Graaf, Peder ib: Knud Rønholm,
Jørgen Hageberg, Lars Hofland, Sallamon {Westvig} Leewaag, Morten Næsse og
Jacob Lille Nesse, sambt Een Ringe deel Almue som tinget søgte,
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne David Huuse for medelst hand skall hafve
nestleden Faaraar og Som/m/er tilsaad og Høsted Een part i Huuse som Olle fra
gick, og det uden Ringeste tilladelse eller wed hans wille!! (willie), der for uden at lide hvis Lougen byder,
David Husee!! (Huuse) møtte iche Self, men
Olle Haavig paa hans weigne svarede, at bemelte David Huuse lod sige at hand
denne sinde ej louglig stefnet er, og der fore ej til Sagen kand svare,
formodede der fore, at indted i Sagen kunde foretages førend hand louglig
warsel bekom/m/et hafver,
Lensmanden Gunder Graaf forklarede at hand
iche har stefnet David Huuse, og der fore ej weed der om at giøre forklaring,
Jens Eibye sagde at nogle Mend af Qvindhæretz
skibrede hafde stefnet, hvilke Mend ej er til stede, hvor fore med den/n/e Sag beroer till louglig
stefnt blifver.
Dend
18 Martj blef holden Almindelig Waarting paa Spidsøen for Fiære og Een deel af
Føyens Skibredes Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Hr: Assessor Hansens
Veigne Jens Eybye, med eftterskrefne Lougrett, Aanun Rafneberg, Olle Egeland,
Lars ib: Lars Øcheland, Lars
Møcklevold Lars Røkenes, Aasmund Framnes
og Knud Miaanes, sambt Een ganske Ringe deel Almue som tinget søgte,
Publiceret
Jens Eibecks!! (Eibyes) paa Hr: Assessor Hansens Veigne, hans udstede bøxsel
seddel till Hans Jonsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i Halsnøe Closters Jord Urang,
dat: 8 Decembr: 1710:
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Lars Egeland formedelst hand nest leden
Høst skall i mod Lougen Skiødt Eet Dyr udj Siggen, der fore at bøde eftter
Lougen og paastod Jens Eibye Dom till
bøders betalling,
Lars Egeland møtte till Sagen at svare, og
vedstod at hafve skiødt Eet dyr nestleden Bartolomej tider for Sogne Presten
till Findaas gield Hr: Hans Wadbek, og
det eftter hans Egen begiering udj hans Egen Mark paa dend tilladelige tid,
1711:
26
formente
der fore at vere frj for bøders betalling
og der om war Een frj Kiendelses Dom begierende,
Monss: Jens Eibye paastod Dom till bøders
betalling eftter Lougen, helst eftterdj hand oftte har veret af Monss: Peder
Jensen anmodet at skyde dyr for ha/nnem/
men ej har villet, og nu fornehmes hand for andre skiødt hafver hvilke hand formodede at vere u-rett, og der
fore som før paastod Dom till bøders betalling
Lars Egeland her til svarede at hand har
giort sin flid for Peder Jensen eftter hans begiering at skyde, men hand har
det iche bekom/m/et, uden nestleden Høst Eet lidet dyr, hvilke dyr Peder Jensen
uden nogen betalling har bekom/m/et,
dette dyr hand for Hr: Hans skiød
kunde hand iche fra tage ha/nnem/
saa som det var skiødt udj hans Egen Mark,
afsagt,
Lars
Egeland bør till neste ting at bevislig giøre med Sogne Prestens Hr: Hans
Wadbeks haand at hand dette paa ankede dyr for ha/nnem/ i hans Egen Mark skiødt
hafver, saa og bevise at det war skiødt paa de tider Lougen det bevillger og
tillader, og skall da gaaes Videre i
Sagen hvis Rett er.
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Hans Johansen
paa ½ Løb Sm: og ½ H: udj deris Kongl: May: og Halsnøe Closters Jord Kallevaag,
i Føyens skibrede dat: d: 9 Xbr: 1710:
Dend
20 Martj blef holden almindelig Waarting paa Sioe for Halsnøe Closters Almue af
Etne, Fielberg og SkaaneVigs Skibreders Almue, ofverwerende paa Hr: Assessor
Willum Hansens weigne Jens Eibeck, Closter Lensmendene, Johanes Sioe og Kaald
Tvet med eftterskrefne Lougrett, Jon
Wattedall, Ifver SæfverEide, Halfvor Kielmeland (Tjelmeland), Adskild Matre,
Johanes Indre Mattre, {Andf} Johanes Sioe paa Andfind Boges weigne, Olle Ryen
og Goute Stongeland, sambt Een ganske Ringe deel Almue som tinget søgte,
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde Ved Lensmanden ladet stefne Olle Johansen (Johanesen)
Tungesvig for slagsmaal paa Johanes Torkildsen Brekevig (nemnd Breke i 1ste
sak), hvilcke Sag og nest afvigte Høste ting war stefnt, men da ej nogen paa
Olle Johansens weigne møtte, ej heller da blef bevist at hand louglig stefnet
war h\v/or fore Sagen da til louglig
Stefnemaal blef henvist,
1711:
26b
hafde
og ladet stefne de 2de widner Lars Larsen Øfstebøe og Niels Nielsen ib:, hvilke
begge Mend ere af Lænes godtz hvilke
widner ej endnu her møtte,
Olle Johansen Tungeswig møtte iche ej heller nogen paa hans weigne,
Johanes Sioe og Knud Sæbøe hiemlede at de
Olle Johansen louglig hafde stefnet, forklarede og at de de!! benefnte widner
louglig stefnet hafver, men som de ere paa Lænes godtz møder de iche,
afsagt,
som
Olle Johanesen befindes louglig at vere Citeret og ej møder eller lader liuse
noget louglig forfald, saa bør hand til neste ting at møde, Sagen at tilsvare,
Men som de indstefnte widner ere af Lænetz godtz, saa vill de till deris Rette
werneting stefnis, saa frembt de iche her godVillig deris widnesbyrd will
aflegge, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Chrestopher Birkestrand for slagsmaal med
Siur Skrom/m/e, der fore at bøde eftter Lougen,
hafde og ladet stefne Siur Skrom/m/e
som er af Lænetz godtz till
wedermæle,
Chrestopher Birkestrand møtte till Sagen at
svare, og ganske negtede at hafve woren i noget Clam/m/erj med Siur Skrom/m/e
eller andre, paastod det ha/nnem/ bør ofverbevises,
Siur Skrom/m/e møtte iche,
Jens Larsen Eibek her til svarede at hand
den/n/e sinde ej noget widne har indstefnt, laafvede till neste ting Vidner at
fremføre, begierede der fore opsettelse till neste ting.
afsagt,
Sagen
beroer till første ting, hvor da Monss: Peder Jensen widnerne har at indstefne,
og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.
Dend
20 Maij blef Retten betient paa dend gaard Rullestad i Skaanevigs Skibrede,
ofverwerende paa Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens Veigne Johanes Edevartsen
Høeg med eftterskrefne Lougrett, Niels
Berhoug, Johanes Leerwiig, Tøris og Tor Storhoug, Aanund Tvett og Ørien Matre,
Paa hvilcken tid Opsiderne paa bemelte gaard
Rullestad, saa som Encken Ingebor Sl:
Siur Rullestads og Olle ibid: frem kom for Retten og indlefverede Een
Supliche af de/nnem/ giort till HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand, hvor
udj de sig weemodelig beklager, ofver dend store skade, deris paaboende gaard
af Wand, Field og steen skræde er paa kom/m/en, med
1711:
27
ansøgning,
skaden louglig at maatte besigtiges, og der eftter at skee Aftag med widere sam/m/e Supliche indeholder dat: 22 Aug: 1710: hvor paa fantis gunstelig at vere Resolveret
deris begiering at maatte skee, med befalling till Fogden Sorenskrifveren og Mend skaden at efttersee
og beskrifve, dat: 13 Septembr: nest eftter, Saa hafde og opsiderne ladet warsle
JordEigerne for saa Vit de Self er Eiende
Nemblig Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold som Eier i gaarden 1 pd: 3 Mrk: Sm: og Sogne Presten Hr: Ellias Elliesen /: ej Benificeret eftter Suplichens indhold,
som er forskrefven om :/ for sig Self 18
Mrk: Sm: hvilcke begge Ved Niels Berhoug
lod svare, at som de Vell veed at Jorden i nogle aar har taget stor skade og
moxsen wed wand og Steen skrede, Ruineret, saa indsettede \de/ det till Rettens
betienters skiøn, hvad der Ved var at giøre, formodede dog at alting nøye
maatte observeris, at ej Videre blifver foretagen end hvis forsvarligt vere
kand, widere sagde hand ej der til at hafve ordre at svare, Ellers beviste opsiderne sig Self at Eie i
gaarden saa som Siurs Encke ½ Løb
Sm: og Olle Pedersen ½ Løb og 9 Mrk:
Sm: saa gaarden nu er udj sin Skyld 1
Løb 2 pd: og 6 Mrk: Sm: men eftter
afgangne RaadMand Lars Sands Matrichul at skatte eftter 2 Løber 1 pd: og 12
Mrk: Sm: Og begierede Opsiderne der
fore at Vj nu os ville foretage dend u-løke og skade som gaarden er paa komen
at besigtige og beskrifve, og der eftter sandferdelig gifve voris betenckende
hvad gaarden her eftter Endelig baade udj Skatt og Landskyld kand vere god fore
at svare, og det saaledes, som Vj for gud og ald Chresten Øfrighed med Een god
Samvittighed vill forsvare,
Monss: Johanes Høeg paa Kongl: May: Foget Sr:
Olle Larsens weigne paastoed og begierede, at naar Vj os till denne besigtelse
begifver, Vj da grandgifvelig ville granske og forfare, først hvor stor Skaden
Eigentlig er, der nest om dend iche her eftter staar till at forbedre, og for
det siste, om af gaarden iche alligeVel, skaden u-agted kand svaris forige Skatter till deris May:
Widere hafde ingen af Parterne at forebringe,
Der eftter begaf Vj os sambtlig alle sam/m/en
till Jorden og Marken, den paa Klagede skade at see og siune,
1711:
27b
Og
eftter at Vj alle ting og paa alle steder nøye hafde ofverseet og gaardens beskaffenhed med sin Skade og udj
sin godhed flitig siunet, befant Vj at Ved gaardens huuse og ofver dens bøe og
Engeslaatte ned Rinder 3de store Elfver, dend Eene nedkom/m/er igiennem Een
stor trang dall, hvilke er dend største Elf, naar nu sam/m/e Elf nedkom/m/er
paa gaardens bøe og Engeslaatte hvor der
er slet Mark, saa deeler dend sig i Mange greene, og saaledes adskiller bøen
med sine Engeslaatter i mange smaa parter, paa hvilke stæder hun aar eftter
aar, tid eftter tid og daglig har giort stor skade, saa som hun undergrafver
Jorden, og Marken der ofver udfalder, saa at hvor tilforen har veret slette
Enge og Agre, Rinder nu dend strideste Elf, og eftterlader sig ej andet i
steden for Eng og Ager end Iidel gruus og store steene, paa hvilke steder naar wandfloen indfalder der for uden dog Rinder dend stride strøm,
saa det aldrig till noget Meniskes eller Qveges nøtte kand blifve tienlig, Dend anden Elf nedrinder østen for huusene,
kaldes Qvernhuus Elfven, dend Nedkom/m/er af Eet meget høyt Field i mellem 2de
høye \og/ trange Klipper, af hvilke Klipper alle tider naar der Reigner nedrinder megen Jord, Rødder af trær og Steen, med andre store trær som Ved Jordens
udbrystelse i dallen ned kom/m/er i bemelte Elf oppe i dallen hvor der er
trangeste, og opfylder saaledes det trange huull, hvor wandet nedrinder, saa at
wandet hindres \i/ sit løb og sambler sig i stor haabetall, naar da Regn eller
Wandflod indfalder bryder det løs med
u-sigelig meget Wand, udtager og med sig fører saa alt hvad forekom/m/er, saa
som store steene, Field, Jord og skoug, og der med ned ofver gaardens Enge og
Agre i mangfoldighed nedfarer, og forderfver ofver alt saa Vit det kom/m/er
baade Agre og Engeslaatter, hvilke øyensiunlig er at see for Eet aars tid siden
at vere skeed, for uden det, at dend till foren ogsaa paa sam/m/e Maade i mange
maader Jorden har forderfvet, og naar stor Reign eller tøe indfalder, saa
Rinder Elfven ofver det sedvalinge sted eller løb, og ned ofver Eng og
Agre saa at hvad iche med steen og gruus
er opfylt forderfves dog
1711:
28
af
wand, saa at Jorden som till foren har
veret god af Ager og Eng nu der Ved
meget er beskadiget med store steene og grus, og der for uden er det, som ej
saaledes er beskadiget, saa sumpig af wand, at paa mange steder opstiger i
agrene store wand Kilder, som agerene forderfver, Dend tredie Elf kaldes Sindie(?) Elfven dend Nedkom/m/er lige ofver gaardens huuse, i
lige maade i mellem 2de høye og trange Klipper, med hvilke Elf er lige saaledes
beskaffet, som dend nest omelte Elf, saa at hun og formedelst adskilligt som nedrinder i dend trange
dal blifver hindret i sit løb, og siden
i forferdelig maade udbryder, som og nest leden aar skeed er, hvor hun med
usigelige mange store steene, trær, Jord og grus lige paa gaardens huuse er
nedkom/m/en, og opfylt iche allene Een deel huuse men dennem og meget beskadiget, saa at steen
og grus ligger saa høyt wed huusene som huuses tage, og det i mangfoldighed,
saa det eftter Menskelig øyen storlig er gud at tacke, at iche alle huusene er
blefven bortagne, denne Elf har foraarsaget paa gaardens ager og Engeslaatte
dend største skade, tj Steen med Wand og grus, er gaaen paa begge sider af huusene,
og ned ofver dend meste deel af gaardens agre og Engeslaatte, wandet i lige
maade her som wed dend anden Elf naar det Reigner, eller tør {udfalder}, Rinder
af sin sedvanlige gang og ud paa ager og Eng, og dend meget beskadiger, og er
det ej andet at forwente end jo endnu støre skade Ved hende foraarsages, ja og
moxsen dend ganske gaards undergang, saa frembt gud det ej i Naade will
afvende, og er det u-mueligt, at den/n/e skade som nu allerede skeed er nogen tid kand forbedres,
Eftter saadan Voris siun og granskning, sambt
Skadens beskaffenhed, Saa kand Vj udj ald sandhed ej andet sige, end jo gaarden
wed desse u-løker som allerede skeed er meget har taget skade, saa at dersom af Jorden
her eftter som til foren skulle gifves dend sedvanlig skatt og Landskyld war u-feilbar baade opsiderne forderfvede og
Jorden ganske øde, Thj gaarden nu i sin Skatt og Landskyld ej af os høyere kand
seeis end till 1 Løb og 18 Mrk: Sm: Thj
dend skade skeed er, er saa stor og u-boedelig, at af gaardens agre og
Engeslaatter dend Minste er i behold, og i hvor stort
1711:
28b
arbeide
der paa end anvendes, saa er skaden ej at forbedre, iche heller er af gaardens
udMark noget at faa till Høe eller græs, men ald fæbeite og udMark bestaar af
Field og Klipper, saa Fæet og Creaturene med Fare gaar till og fra Marken,
Jorden i sig Self ligger og høyt till Fields
meere end Een half Miil fra Søen, saa der mange aar lidet eller indted
Koren aufles, Men opsiderne alle aar maa kiøbe Koren till deris lifs føde og
underholdning, I det øfrige indstiller
Vj det till dend Høye Øfrigheds Naadige Villie, om den/n/e gaard i sin aftag
saaledes maa forblifve, paa hvis høye skiøn og Naadige behag den/n/e
Forrettning er foretagen og fuldEndet,
Dend
6 Junij blef Retten betient paa Een Halsnøe Closters Jord Sletteskog kaldet i Opdals skibrede beliggende, ofververende
eftterskrefne Lougrett, Gunder Graaf, Olle Johansen Nordhuglen, Anders og Olle
Børtvet, Endre Flacke og Tosten Skaarpen,
Hvor da Johanes Andersen Sletteskog hafde
ladet stefne Olle Nielsen Langeland i
ligemaade paa Halsnøe Closters godtz beboende
formedelst hand skall hafve hugget hannem for nær i skougen, eftterdj
bemelte begge gaardes Mark og Eiendeele grenser till haabe, bemelte Olluf Langeland skall og hafve til
Eignet sig meere i Marken end hans gaard Rettelig tilhører, forhaabende der
fore at Olle Langeland, ej allene skall befindes skyldig i den/n/e prosses, og
der fore betale prossesens omkostning
men end og at i mellem deris gaarder at maatte nedsettes fuldkom/m/en
Markesteene, hvor eftter gierde og skifttes gaard kand blifve opsatt, dennem i
lengden til fuldkom/m/en eftterrettning saa Vell for Skoughugster, og Fæbejte,
som Limsteen at bryde, Iligemaade hafde
hand ladet stefne Oluf Langeland, for Een Kalk ofn staaende weed Søen, som Oluf
sig allene til holder og der ofver
formeener ha/nnem/ der udj Kalk at brende
der hand dog agter at vill bevise at sam/m/e Kalk ofn ha/nnem/ saa Vel
som Olle Langeland til hører, om alt
dette at begiere Een Rettmesig Dom,
hafde og ladet stefne till Vidner
1711:
29
om
alt dette, Peder Espevig, Olle Berge, Ellend Samuelsen Skatten, \og/ Gurj
Espevig,
Olle Langeland, med sin Søn Niels Langeland,
som i lige maade her om var stefnt, møtte begge till Sagen at svare, og hafde
de i lige maade indstefnt eftterskrefne Vidner
Karj Hetlesetter, Axsell Iilsager, Olle ib: Even Aarbacke og Olle Andersen Sæbøe,
hvilcke widner paa begge sider alle sam/m/en
ware til stede, undtagende Olle Sæbøe, og blef alle Vidnerne frem kaldet og
advaret at vidne deris Sandhed i den/n/e Sag, og blef Eeden for dennem af
Lougbogen oplæst med dens forklaring, og formanet hvad straf hos følger naar
nogen widner u-sandferdigt, og eftter at Vj Een tid lang eftter Halsnøe
Closters Forwalters Fuldmegtig Monss: Peder Jensen wartede, og dog ej kom,
endog Lensmanden berettede at hand fuldkom/m/elig laafvede at møde her paa
Aasten!! (Aasteden) i det seeniste till Midag,
Saa forføyede Vj os i parternes og widnernes
Nerwerelse till Marken, Merker og skiftter at efttersee og opsøge, men som
ingen skiftter eller Merke steener kunde findes, saa forføyede Vj os nede wed
Søen paa dend westre side, og der foretog os widnerne, og først blef frem
kaldet Citanten Johanes Sletteskogs widner, saa som først
Olle Berge, som sagde sig at vere Een Mand 80
aar gam/m/el, og hafde for omtrent 40 aar siden tient paa Langeland hos Jens
Mickelsen hvilcke for lenge siden wed
døden er afgangen, og war till foren før
hand kand!! (kom) till ha/nnem/ i
tieniste [hos]? Sorenskrifver wed Halsnøe Closters godtz, og tiente ha/nnem/ i
3 aars tid, sam/m/e tid boede tillige
med ha/nnem/ Een Mand paa Langeland Ved Nafn Johanes, og som Jens Mickelsen
self war svag, saa bad hand sin grande
bemelte Johanes, at hand wilde vise Olle Nielsen Berge skifttet mellem
Sletteskog og Langeland, hvor eftter hand siden kunde hugge tøm/m/er og weed,
sambt bryde Kalksteen, hvilket hand ogsaa eftter kom, og gik med hannem i Marken
og wiste ham skifttet, og forføyede hand
sig i woris paasyn till sam/m/e skiftte som hand ha/nnem/ wiste hvilke tog sin begyndelse nede wed Søen paa
dend westre side Syden for dend der
staaende Kalk ofn, nede udj Een wiig Ved
1711:
29b
tet
wed Eet høyt berg eller skarf, og sagde hand ha/nnem/ at skifttet skulle gaa
langst op og øster eftter sam/m/e skarf eller braatt, hvilke berg eller braatt
nede wed Søen og Eet lidet støke op eftter, kaldes Aarse berget, men lenger ope
Urhougen, siden naar skarfvet fik
Ende lige øst udj Stocke dicket, og fra
Stoke dik{et} \Myren/ till Skittene waaet, hvor Elsagers skiftte Modtager, hvor
eftter hand saa lenge hand tiente paa
Langeland altid hugget i skougen og brød
Kalksteen, og det altid u-formeent for Sletteskogs opsider, som aldrig lod sig
merke at det var noget u-rett skiftte, men aldrig brugte hans Huusbond eller
hans grande det støke Mark som de nu sig vill til holde fra {Sk} Stocke dik
Myren till Øyckesteegen Men Sletteskogs
Leilendinger brugte altid ned till Søen paa dend østre side, hiem sides med
Ilsagers Eiendeele, hvilcke skiftte hand os wiste fra sted till sted, Men hvad
sig Kalk ofnen angaar, da sagde hand at hans Husbond i hans tid Eiede
ofnen og dend allene brugte Eengang siden war hand paa dend gaard Floer
Næs hvor Halsnøe Closters ting stod, og da hørte hand at opsideren paa
Langeland og Anders Sletteskog klagede for Halsnøe Closters Forwalter afgangne Johan Frimand, At de kunde iche
forliges om ofnen, tj de begge Eignede sig till at Eie deel i ofnen, da blef
sam/m/e tid aftalt, at Anders Sletteskog skulle holde sig fra bemelte ofn
{indtil}, indtill hand want dend med Loug og Rett, hvor fore hand og altid saa Vell før som siden maatte betale Leie af ofnen naar hand dend
brugte, widere wiste hand iche i den/n/e
Sag at vidne,
Peder Rasmusen Espevig Een Mand ofver 50 aar gl: vidnede at hand for 14 eller 15 aar
siden 3 eller 4 aar eftter hin
anden tillige med Axsel i Barmen huggede steen till Kalcke steen langst Eet
braat kaldes Urhougen, sam/m/e steen brød de eftter forlaaf af Johanes
Sletteskog som da beboede gaarden, ej
den/n/e Johanes som har stefnt i Sagen, Men hans Formand der og heed Johanes, og de betalte hannem der
fore, og hørde de iche at Langel:
1711:
30
opsidere
der paa anckede i nogen maade, og vedstod Olle Langeland Self at Merket fra
Søen, som Olle Berge anviste er
Rett og de paa begge sider der eftter
har holt sig eftterrettlig, Men Johanes Sletteskog formente at Merket burde gaa
paa hin side af Kalkofnen udj Een houg
kaldes Marke vigs hougen, men Peder Espevig viste iche videre paa dette sted at
vidne, Men Vj forføyede os øster till Søen paa dend anden side af gaarden till Een liden wiig kaldes Lille Dravigen,
hvor der nedrinder Een bek, der sagde Peder Espevig, at hand for omtrent 36 aar
siden kom Roende med Olle Aslaksen, som da var til huuse paa Knappedallen, men
till førens hafde boet paa Sletteskog
da de Roede forbj og udfor den/n/e omtalte Vig, da sagde bemelte Olle,
at Sletteskogs skiftte gick ned i denne bek som nedrinder i forbenefnte wiig,
hvilke hand sagde saaledes i sin tid at hafve brugt, widere viste hand iche at vidne, uden at Een
\gl:/ qvinde Ved Nafn Astrj Skaarpen som
till foren hafde till Egte Een Mand Ved Nafn Helge som og boede paa Sletteskog i lang tid men for meere end 60 eller 70 aar siden, den/n/e sam/m/e qvinde sagde Een gang till
Peder Espevigs [Fader] Rasmus Espevig at Sletteskogs Eiendeele strekede sig ned
i dend bek som nedrinder i Dravig, og saaledes brugte hun det i hendes tid, dette hørte hand at bemelte qvinde sagde till
hans Fader, widere viste hand i den/n/e
Sag ej her om at vidne,
Ellend Samuelsen Skatten widnede at hand har
hørt sige at Merket skall gaa imellem Langeland og Sletteskog, af Limboe hougen
eller Marke Vigs hougen, og at dend Viig tet Ved kaldes Markevigen, Men viste
ej at giøre forklaring af hvem hand det hørt hafver, Videre viste hand iche at vidne,
Gurj Anders datter Espevig Een qvinde paa 54 aar vidnede at hun for meere end 38 aar
siden da hun enda var hieme hos sin Fader
Anders Flacke kiørde hun Kalkesteen for
sin Fader eftter forlaaf af Jens Mickelsens Encke som boede paa Langeland, og hun bad dem bryde
neden i braattet som ellers kaldes
Urhougen, men de tog nogle qvelvinge steene ofven paa Braattet, da kom dend
Mand som da boede paa Sletteskog Ved
Nafn Anders og til talede de/nnem/ fordj
de tog steen der oppe og vilde hafve
taget steenene fra de/nnem/ igien, men da de lofvede ham betalling for
steenene beholt
1711:
30b
de
dend, og dend blef og betalt til ha/nnem/ og ingen anden, ellers hørte hun sige
i sam/m/e hendes unge aar af Een Fattig qvinde som gik om bøygden at betle, og
var Ved Een høy alder, hvilke og tit var i hendes Faders huus, hendes Nafn var
Chrestj Johanes datter, hun sagde at skifttet mellem Sletteskog og Langeland
skulle gaa af Limboe hougen, og der skulle findes Markesteene, Men Marke wigen
der tet Ved, dend skulle tilhøre Langeland,
videre viste hun ej at vidne,
Der eftter blef frem kaldet Olle Langelands
Vidner deris forklaring at aflegge, og
frem kom først Een Mand Ved Nafn
Axsel Nielsen Ilsager Ved 60 aar gl: som forklarede at hand brugte ½ Løb i
Langeland i 5 aars tid og det for 40 aar
siden, da brugte hand fra dend Vestre Søe i dend Vig som Olle Berge anviste, og
langst braattet lige i Stoke diket, og fra Stoke diket lige [i]? Øckestigen i
mod skifttet paa Barmen, fra Øckestegen og ned i bleget i Nesset som!! (saa?) langst ned Ved Barmens Eiendele,
siden
da dend 5 aars Krig fick Ende og Soldatterne kom hiem, kom Olle Langeland
till gaarden, og har hand brugt sam/m/e Mark lige saaledes, det hand iche bedre
ved, og det nu i 36 aar, ellers kunde
hand iche negte at det støke Mark fra Stoke diket og till Øckesteegen war
trette om, tj Sletteskogs opsidere til Eignede sig ogsaa sam/m/e støke Mark, og
under tiden huggede der, videre viste
hand iche her om at vidne,
Olle Johansen Ilsager Een Mand paa 57 aar forklarede at hand er fød og opfød paa
Langeland, og hand brugte Een part i Langeland i 8 aars tid, og i ald hans tid
brugte hand Marken mellem Langeland og Sletteskog fra forbenefnte Wiig paa dend
Vestre side Ved Søen, og langst Braattet, eftter Axsel Ilsagers berettning, alt
till Stoke diket, der fra til Øykesteegen, og siden der fra ned i bleget i
Neset Ved Søen forklarede dog der hos
at om dette støke Mark fra Stokediket og till Økesteegen altid var trette
mellem Langeland og Sletteskogs opsidere, og under tiden brugte de det støke
Mark ogsaa paa Sletteskog serdeelis
Anders Sletteskog som der meget hafde
sit brug, hvilket og Olle Langeland Self tilstod saa at vere Men formente dog at det Langeland og ej Sletteskog tilhørde,
1711:
31
Videre
hafde Olle Ilsager ej at vidne eller forklare i den/n/e Sag,
Even Aarbake
Een Mand paa 48 aar forklarede at
vere fød paa Ilsager nest ved Langeland, og viste, som hand endnu ved at opsiderne paa Langeland brugte i mod
skifttet paa Ilsager, men nede Ved dend østre Søe, ved hand iche nogen beskeed,
ej heller ved hand Ringeste skiftte i nogen Maade
Johanes Sletteskog formente at desse 3de
widner iche i nogen maade kand anseeis anderledes end willige Vidner, tj de ere
alle sam/m/en Olle Langeland meget nær beslegtiget og besvogret, saa som Axsel
Ilsager er Olle Langelands wær Fader,
Olle Ilsager har Olle Langelands datter,
og Even Nesthuus eller Aarbake er Olle Ilsagers broder,
Karj Jens datter Hettlesetter forklarede at
hendes Fader Jens Mickelsen Fordum
Sorenskrifver paa Halsnøe Closters godtz
boede paa Langeland i mange aar, og hendes Moder eftter hans død i 8
aar, og i ald dend tid till hørte dend Ved søen staaende Kalkofn Langeland
allene og ej Sletteskog, Vell brugte
Anders Sletteskog samme ofn mange gange, men aldrig uden forlof af hendes
Forældre, og de/nnem/ der fore betalte,
sam/m/e ofn var opbygt lenge før hendes Fader kom til Langeland, saa og
før Anders Sletteskog kom till Sletteskog,
under tiden hendede det sig og at Anders Sletteskog Reparerede ofvnen,
men det skeede ej andre tider end naar ofnen Ved hans brenning kunde hafve
faaet skade, tj naar saa war, saa maatte Anders Sletteskog self forbedre ofnen
igien, eftter dend mellem de/nnem/ der om giorte acort,
Olle Berge i lige maade forklarede at
Langelands opsidere alle tider brugte og Eiede ofnen, Men naar Anders
Sletteskog dend brugte, maatte hand betalle der fore som Een anden fremet,
Widere viste nu ingen af Vidnerne meere at
forklare, hvor fore Een hver i sær blef frem Esket og deris Eed aflagde, at alt
hvis de vidnede er sandferdigt, undtagende Axsel Ilsager og Olle ib: hvilke iche kunde tages till Eeds i mod
Lougen, som de der vare for nær beslegtede og besvogrede,
Johanes Sletteskog paastod og formente at
skiftterne eftter
1711:
31b
hans
Vidners forklaring maatte oprettes, og her for uden begierede og formente at
skifttet bør gaae fra Kalk ofns hougen eftter nogle Vidners forklaring,
begierede og at Vj sam/m/e ville besee, hvilket og skeede, men ingen
Markesteene eller andre Merker var der at finde,
hvor fore Vj forføyede os \hen/ skiftterne at oprette, hvilke saaledes blef
begynt og fuld Endet, Nemblig tet nede
Vesten Ved Søen i dend første omtalte Viig udj Eet berg kaldes Aasse berget blef hugget Eet Kaars i sam/m/e braat opeftter langst braattet i berget blef atter hugget 4re Kaarse, lidet Norden for Langaat Veien tet Ved Een anden liden tvervej nedsatte Vj Een steen med sine 2de Vidner
hos, tet Ved Stokedike Myren, Norden Ved
Veien udj Een gl: Birke Rood Ved
Myren nedsatte Vj Een Steen med sine 2de
Vidner hos, i hvilke steen Vj og huggede Eet Kaars, fra forbemelte Langaate Vej og till den/n/e
stæd huggede Vj 2de Kaarse i 2de fure trær
siden huggede Vj Eet Kaars udj Een liden og tyckt Aske træ, og tet Ved Skitten Vaet udj Eet berg
blef hugget Eet Kaars, hvilke er
Ende skifttet paa desse gaarders Merker, og gaar siden Sletteskogs skifttet lagst ned
Ved Ilsagers Mark alt ned till dend østre Søe
i dend beck som nedrinder i Lille Dravigen,
Der fra forføyede Vj os hiem igien Retten hieme paa Sletteskog videre at
betiene,
Og paastod Johanes Sletteskog at Olle
Langeland bør svare og betalle ha/nnem/ sin anvente bekostning, hvilke hand
opreignede saaledes at vere,
Nemblig Sorenskrifverens Eene
dags Forrettning 2 rdr: 2 dages Reises fortæring til og fra
Aasteden 8 Mrk: 3 Rors Karle 3 Mille weigs frem lige saa til bage er tilsam/m/en 1 rdr: 3 Mrk: de 6 Lougrettes Mend Een hver for sig 1
Mrk: er 1 rdr: Lensmanden for Stefning og anden u-Mage 1 Mrk: 8 s:
Widnerne for deris Reise til
sam/m/en 4 Mrk: For Mad og dreke i det Ringeste 4 rdr: hvilke er till sam/m/en 10 rdr: 4 Mrk: 8
s: og her om war Dom begierende,
Olle Langeland her til svarede at hand iche
kand anseeis alle omkostninger at betale, saa som hand iche er aarsage i
den/n/e trette, her for uden har Johanes Sletteskog anmasket
1711:
32
sig
meere end hand nu fik nemblig det støke
Mark nede Ved Kalk ofnen, saa og Kalk ofnen i sig self, formente der fore at
vere frj for Omkostning at betale,
begge parter hafde iche Videre i Retten at
frem føre, hvor fore der saaledes blef Kiendt, Dømbt og Afsagt,
afsagt,
Eftter
flitig siun og granskning, og sambtlig de fleste widners forklaring og deris
anvisning fornehmer Vj at de forklarer og Vidner, at Merket mellem Langeland og
Sletteskog, skall tage sin begyndelse Vesten Ved Søen, Synden for Kalkofnen,
Ved Eet berg eller braatt kaldes Aasseberget, og Merket siden at skall gaa
langst Braattet øster og op eftter langst Urhougen, og siden naar sam/m/e Skarf slipper till Stoke dik Myren, Een deel af Vidnerne forklarer, at Merket
siden der fra skall gaa lige i Skittne waet
og siden at skall følge langst Ilsagers Eiendeele øster till Søen \udj/
Een wiig kaldes Lille Dravigen langst
Een bek som der nedrinder, andre igien
forklarer, at skifttet skulle gaa fra Stoke diket og lige hen udj Øckestegen,
dog der hos beretter at om dette skiftte altid var trette mellem begge gaarders
opsidere, saa de begge huggede der udj, og begge ville vere berettiget det at
Eie, hvor altid trette og u-Eenighed mellem gaardernes besidere forefalt, endog
de Vidner som om dette siste Merke widnet hafver ere alle Langeland saa nær beslegtede og
besvogrede, at de ej anderledes kand anseeis end willige Vidner, Men som Vj saadane skiftters strekning
grangifveligen hafver beeseet da fornam
Vj at fra Stoke dik Myren, og till Økeskaaren gaar afsides hen i Synden, i
steden for alt det andet skiftte gaar lige i østen, og naar skifttet sig
saaledes skulle streke, saa kunde iche Sletteskogs Eiendeele paa Eet stort
støke nær naa till dend østre Søe, langt Minder till dend wiig Lille Dravig kaldet i dend der ned rindende bek hvor om fleste widner
1711:
32b
har
forklaret, hvor fore Vj eftter saadan beskaffenhed og
eftter dend andledning widnerne os gifvet hafver fore tog os skiftterne saaledes at
oprette Nemblig udj dend første omtalte Viig wed dend westre
Søe tet Ved Søen eller stranden udj
Aasse berget huggede Vj Eet Kaars, der fra skall skifttet gaa langst sam/m/e berg
og lige op langst Braattet som ellers
kaldes Urhougen, i hvilke braat Vj huggede
for uden det nederste omtalte Kaars
endnu 4re Kaarse, der fra skall
Merket streke sig till Een Markesteen som Vj nedsatte med sine 2de Vidner hos
lidet Norden for Langaatte weien, tet Ved Een anden liden wej, der fra gaar Skifttet lige i Stoke dik Myren,
hvor i mellem blef hugget 2de Kaarse i 2de Furre trær wed
Stoke dik Myren Norden wed weien som der
frem ligger udj Een gl: Birke Roed nedsatte Vj Een steen med sine 2de Vidner
hos, i hvilcke steen Vj der for uden huggede Eet Kaars, der fra gaar Merket lige till Skittene waet,
hvor i mellem Vj huggede Eet Kaars udj Eet kaart og tygt Aske træ, og siden
tet Ved Skittene Vaet udj Eet berg
huggede Vj Eet Kaars, hvilke er Ende skifttet, og gaar siden Sletteskogs skifttet langst
skifttet paa Ilsagers Mark ned til Søen i dend wiig kaldes Lille Dravig, og ejer saa Langeland Marken og skougen paa
dend Nordre side, og Sletteskog paa dend Syndre side, hvilke skiftter begge
gaarders opsidere her eftter bør holde sig eftter rettlig, og der eftter
Jerdesgaard opsette, hvilke Jerde den/n/em af Mend kand mellem deelis, saa
frembt de der om ej i Mindelighed kand forEenis, Hvad sig dend paa ankede Kalck ofn angaar,
da som der nu først befindes, at sam/m/e ofn baade før og end nu eftter dette
oprettede skiftte staar paa Langelands grund, det ej heller af Johanes
Sletteskog bevises, at dend af ha/nnem/ eller hans Formend paa deris bekostning
er opbygt
1711:
33
Men
der for uden gaat giør Olle Langeland, at Sletteskogs opsidere altid har maat
gifvet betalling for ofnen till Langelands opsidere naar de dend brugte eller der udj brente, saa beholder Olle
Langeland bemelte Kalkofn allene
u-behindret for Sletteskogs Leilendinger i alle maader, Og som begge parter eftter saadan Sagens
beskaffenhed er aarsage i den/n/e prosses, i det de begge sig det har til
Eignet det som dennem nu ej eftter dette skiftte er \til/ falden, saa betaller
Olle Langeland der af till Johanes Sletteskog 5 rdr: og det inden 15ten dage under Excecution
eftter Lougen,
Dend
23 Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Hougland for Ous og Strandvigs
skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Hans Lundervig og Jon Haavig, med eftterskrefne Lougrett, Olle Evensen
Hougland, Rasmus Goupholm, Hans Udskaatt, Jacob Hougland, Samson Berge, Olle
Kleppe, Engell Ballesem og Torbiørn Skaattun, sambt Almue fleere som tinget
søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
hans May: Forordning om LandMillitien
som aarlig pleier at forkyndes,
Publiceret
hans May: Forordning om Skibrud og wrag, som og aarlig pleier at oplæses
Publiceret
deris May: aller Naadigste skatte Forordning for indverende aar dat: 24 Decembr: 1710:
Publiceret
deris May: Forordning om Comissfarer
dat: 6 April 1711
Publiceret
deris May: aller Naadigste udgifne Placat af Slodtzlougen at Een hver skall Rette sig eftter Slodtz
Lougens befalling, under straf i Jern paa Neste festning, dat: 8 April 1711
Publiceret
deris May: aller Naadigste Forordning om skatt af Paryqver, Setter og
Funtontier!! (Sett/Fontange = hodepynt for kvinner) sambt skoe
og tieniste Folkes Løn, dat: 21 Febr: 1711:
Publiceret
deris May: Forordning angaaende skoene og de der af dependerende skatter, dat:
Sloslougen paa Aggers huus d: 17 April 1711:
1711:
33b
Publiceret
Hans Jørgensen Bouge i Fuse Sogn, Knud
Larsen øfre Dahle paa sin Hustrues Veigne,
Johanes Stranden paa sine Egne Veigne og sine Stifbørns Veigne og Lars Olsen Hoepe af Skiolds skibrede i
Nordhords Fogderie deris udgifne skiøde
till Tom/m/es Tomesen Giere af Ous skibrede og Samnanger Sogen 2 pd: 10 Mrk: Sm: med bøxsell i dend gaard
øfre Bouge, som nu Jørgen Hansen paaboer
i mod Rede penge 54 rdr: hvor af
Hans Jørgensen Bouge selger 9 Mrk: Sm: med bøxsel i mod penge 9 rdr: Knud Larsen øfre {Bouge} Dallen 3 Mrk: Sm: i mod penge 3 rdr: Johanes Johanesen Strand paa Egne Veigne 21
Mrk: Sm: i mod penge 15 rdr: og paa sine Stifbørns Veigne 9 Mrk: Sm: i mod penge 6 rdr: {Jeg} Lars Johanesen Moeberg 3 Mrk: Sm: i mod penge 3 rdr: og Olle Olsen Hoepe 18 Mrk: Sm: i mod penge 18 rdr: dat: 17 octobr: 1710:
Publiceret
Prousten Hr: Chrestopher Gaarmands udstede bøxsel seddel till Hans Hansen paa
Eet half pund Sm: og 1/6 part Hud udj Presteboletz Jord, Ham/m/ersland, og
bøxsler meere i sam/m/e gaard Torgils
Giøen til hørende 1 pd: Sm: og 1/3 Hud,
dat: 14 April 1711:
Publiceret
Hans Lundervigs udstede bøxsel seddel till Lasse Andersen paa ½ Løb Sm: i
Goupholm, paa dend Condition at naar hans u-Myndige børn som gaardend!! er Eiende kom/m/er till deris Myndige aar, og self
gaarden behøfver at beboe, hand da igien gaarden i mod bøxselens till bage
lefvering at Entvige dat: 9de Junij
1711:
Publiceret: Hans Lundervigs udstede bøxsel seddel till
Asbiørn Rasmusen paa ½ Løb udj Goupholm paa dend Condition at om hans u-Myndige
børn som gaarden er Eiende dend i fremtiden self vil bruge, hand da
gaarden for de/nnem/ Rødig giør i mod bøxselens till bage lefvering, dat: 4
April 1711:
Publiceret
Guldbrand Bergesen Ham/m/ersland med sin Hustru Ingebor Albregts datter og Elling Svendsen Rongelstvet deris udgifne skiøde till Johanes Knudsen
Helleland i Ous skibrede beboende paa 2
pd: 22 ½ Mrk: Sm: med bøxsell i bemelte Johanes Knudsens paaboende gaard
Helleland
1711:
34
i
Ous Skibrede beliggende i mod penge 111
rdr: 2 Mrk: hvor af Guldbrand
Ham/m/ersland selger 2 pd: 10 ¾ Mrk: Sm:
i mod penge 91 rdr: 4 Mrk: og
Engel!! (Elling?) Rongelstvet 11 ¾ Mrk: Sm:
i mod penge 18 rdr: 2 Mrk: for
uden ofver alt udj skiøtningsøre til Guldbrand Ham/m/erslands datter Boell
Guldbrands datter 1 rdr: 2 Mrk: dat: 3 Januarj 1711:
Dend
Sag mellem Fogden Sr: Olle Larsen og de 2de Personer som har begaaet Leiermaal
med hin anden Nemblig Johanes Johanesen Liøtaaen og Ragne Ols
datter Hougen, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu qvindfolket og svarede at de hin
anden vill Egte, Men Sogne Presten har ej villet trolofve de/nnem/ fordj de ej
saaledes kand læse som de bør, begierede Endnu som til foren Delation till
neste ting, hvilket Fogden de/nnem/ endnu bevilgede, hvor fore og Sagen till
dend tid beroer.
Dend
Sag i mellem Fogden og de 2de besaafvede
Nemblig Ziselle Bryndels datter
og Torkild Olsen SkogsEide som hin anden
i 3de lige led er beslegted, blef atter foretagen og møtte qvindfolket og nu som før vedstod
sin forseelse, men blef af alle berettet at Torkild Ols: SkogsEide er i deris
May: tieniste for Soldat, og som nu berettes er blefven Corporal,
Qvindfolket vedstod ogsaa at vere beslegtiget
till Torkild Olsen SkogsEide i 3de leed, bad om Naade og Een Lemfeldig Dom,
Kongl: May: Foget paastod Dom till bøders
betalling og at hun der for uden bør
Røme eftter Lougen,
afsagt
eftterdj
qvindfolket Zidselle Brynilds datter self vedstaar at hafve begaaet Leiermaal
med Torkild Olsen SkogsEide, som hende i 3de lige leed er beslegtiget, Saa bør
hun for saadan sin begangne forseelse, at udstaa Kierkens Disiplin wed
Aabenbare skrefttemaal, og bøde hendes Leiermaals bøder 12 Lod Sølf, inden
15ten dage under adfer eftter Lougen, og der for uden sig her fra Fogderiet
till udsierer!! (Utsira?) at forføye, og der i 2 aar at forblifve, eftter
Lougens 5te Bogs 13 Capt: 13 art:
Dend
Sag af Fogden indstefnt angaaende det slagsmaal mellem Jon Halfvorsen og Ragne
Ols datter som
1711:
34b
fra
forige ting till nu blef optagen, og møtte nu begge parter till Sagen at svare,
og vedstod Jon Halfvorsen at hand tog hende i Haaret fordj hun beskylde {hende}
\ ha/nnem/ / for at hand vilde ligget hos hende, hvilket hand aldrig hafver
begieret, og formodede der fore at hand bør vere frj for hendes søgning,
Jon Johanesen Liøtaaen som var stefnt til Vidne møtte iche, till Sagen at svare,
Kongl: May: Foget paastod at Jon Halfvorsen
eftter sin Egen bekiendelse, at hafve taget hende i Haaret bør bøde eftter Lougen,
afsagt den/n/e sinde saaledes,
Eftterdj
Jon Johanesen Liøtaaen som i den/n/e Sag
er stefnt till Vidne ej møder, saa
beroer Sagen till neste ting, hvor da parterne atter hafver at møde, og till
sam/m/e tid har det Vidne Jon Johanesen Liøtaaen at Comparere for at giøre sin
Eedlig forklaring hvis hand i den/n/e Sag witterligt er, under 4 rdr: bøder
till deris May:, hvor da siden skall gaaes i Sagen hvis Rett er:
Haldor
Gietlesen Biøndal hafde ladet stefne Olle og Ingebregt Kiøn fordj de de!! skall
hafve nedkasted dend i mellem dennem opsatte og i lang tid bestaaende skifttes
gaard, ej allene beiter med deris Fæ, i deris houge, men end og hugger i hans
gaards tilliggende skoug, allene fordj at de Mend paa Kiøn iche vill holde sig
den/n/e skifttes gaard eftter rettlig, men formeener at Eie lenger ind i deris
Mark, som de vill bevise at iche er rett, med formodning Olle og Ingebregt Kiøn
der fore bør anseeis til straf, og at blifve paalagt deris skifttes gaard at
holde ved lige og opgierde, saa forsvarlig at ingen Creaturer, der igien/n/em
indkom/m/er de/nnem/ og deris houge
beite till skade,
Olle Kiøn og Ingebregt ib: møtte iche ej heller nogen paa deris weigne,
Svend Tomre og Størk DragEide møtte, som
louglig hiemlede at Olle og Ingebregt Kiøn louglig er stefnt,
afsagt
Eftter
dj den/n/e Tvistighed dependerer af skiæl og
1711:
35
skiftte
i mellem Biøndal og Kiøn, og opsiderne paa Kiøn beskyldes for at de ej vedlige
holder deris Jerdes gaard, hvor af de paa Biøndal udj deris Fæbeite tager
skade, da som saadan Sag ej kand Kiendes udj for end Syn og granskning skeer, Saa
hen vises Sagen till Aasteden, at om skiel og skiftte kand granskes, og naar
det skeer, saa skall i den/n/e Sag gaaes hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Anders Jonsen Frøland for at vere kom/m/en
fortilig med sin Hustrue Gurj Hognes datter Høysetter, der fore at bøde eftter
Lougen sine Egte bøder,
Anders Jonsen Frøland Ved Rasmus Goupholm lod
indlefvere hans Supliche till Hr: Krigs Commiss: Resen, hvor udj hand andrager
at vere ind Ruleret i deris May: tieniste for Soldat, og der fore meener at
vere frj, dat: 21 Junij 1711:
Kongl: May: Foget tilspurte Rasmus Goupholm
naar at hans qvinde {bar} kom i barselseng med sit barn, hand svarede at Ved Kyndels Messe tider kom
hun i barselseng, Fogden tilspurte naar
hand blef i Kongens tieniste in Ruleret,
hand sagde paa seeniste udskrifvelse i Bergen eftter Juul, sist leden,
Kongl: May: Foget satte i Rette at eftterdj
Anders Jonsen Frøland har begaaet dette Leiermaal før end hand i Kongens
tieniste blef in Ruleret, hand da bør betalle dend fulde Egte boed, saa Vell
for sig som for sin Hustru
afsagt,
Eftterdj
der befindes at Anders Jonsen Frøland med hans qvinde er kom/m/en fortilig, og
de før de kom sam/m/en i Egteskab har auflet Eet barn, der og befindes at bemelte Anders Jonsen
Frøland ej blef i deris May: tieniste for Soldat in Ruleret for nest afvigte
Helig tre Konger, og der befindes der i mod at hans qvinde har giort barsel wed
Kyndels Messe tider, saa kand hand ej for Egte bøder forskaanes
1711:
35b
Men
saa Vell hand som hans qvinde bør betalle deris fulde bod Nemblig 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: og det inden 15ten dage under Nam og
wurdering i deris boe.
Anders
Johanesen Børdal hafde ladet stefne Ane Totland fordj hand paa hendes Veigne
hafver betalt hendes Leiermaals bøder 6 rdr:
hvilke hun ej ha/nnem/ igien har betalt, med formodning hun bør ha/nnem/
svare hvis i saa maader betalt er
Ane Tottland møtte iche ej heller nogen paa hendes Veigne till Sagen
at svare,
Rasmus og Lasse Goupholm hiemlede at Ane
Tottland louglig er Citeret, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde,
Dend
6 Julij blef holden Almindelig Som/m/erting paa Nedre Waage for Strandebarms
Skibredes Almue i ofverwerelse af
eftterskrefne Lougrett, Hans Øfre Waage, Anders Mundem, Peder Traa, Svale
Waage, Lars og Engel Tvet, Jon Aarvig og Aanund Nedre Waage, sambt Almue fleere
som sam/m/e tid Tinget søgte,
Publiceret
Peder Ifversen Furreberg og Mikel Hagtorsen Bondhuus deris udgifne skiøde till Godskalck Andersen
Sundall paa ½ Løb og 1 Mrk: Sm: med bøxsel i Sundall i mod penge 48 rdr: hvor af Peder Ifversen Furreberg selger 18 ½
Mrk: Sm: paa sin datter Alles Peders datters weigne, og Mikel Hagtorsen Bondhuus 18 ½ Mrk:
Sm: dat: 23 octobr: 1710:
Jens
Aarsand hafde ladet stefne Godskalck Giære for medelst hand iche som Een Loug
verge for Ingebor Braatun har villet holde Een forEening og Contract mellem
de/nnem/ oprettet angaaende gaarden Meehuuses brug, som for forbemelte Jens
Aarsands Søn Anders Jensen war afstaaet, Men bemelte Godskalck Giære der tvert
i mod har af Egen Myndighed bort bøxslet sam/m/e gaarde part till Knud
Torkilsen, endog at Enken bemelte
Ingebor Braatun ichun Eiede dend halfve
deel og hendes u-Myndige børn dend anden
halfve
1711:
36
deel,
og allige Vell at hand som Een Formynder for dend Elste Søn, tillige med de
andre 2de Formyndere Jon AarVig og Baar Bondhuus, iche der om i Ringeste Maader
er adspurt, formodede at saadan Godskalk Giæres adfer er u-Louglig, og at dend
person som Jorden bøxslet hafver bør afvige
Jorden indtill de som Formyndere der med er tilfredtz,
Godskalk Giære blef paaraabt {mej} \men/ ej
møtte
Lensmanden Anders Mundem hiemlede at hand
tillige med Jon og Anders Giære louglig hafver stefnt i den/n/e Sag,
ellers hafver Jens Aarsand ladet stefne til
Vidne Marj Mogens datter, som skall hafve hørt Enkens ord till foren, da hun
lofvede Jens Aarsands Søn Jorden,
bemelte Pige møtte iche heller,
Afsagt
Eftterdj
Godskalck Giære nu ej møder, der det dog befindes at hand er louglig stefnt,
saa beroer Sagen till neste ting, hvor da Godskalck Giære har at møde, till sam/m/e tid vill og opsideren paa
Meehuus Knud Torkildsen warsles at møde, i lige maade de 2de andre
ForMyndere Jon Aarvig og Baar Bondhuus,
for at tilstaa om de og har sambtøgt at Knud Torkildsen gaarden paa dend maade
bruge skall, Ilige maade vil og Citeris Enken Ingebor Braatun, med hendes nu
hafvende Mand Kittel Olsen, till wedermælle, og skall saa siden gaaes widere
hvis Rett er.
Erick
Aakre hafde ladet stefne Brynild Ome for 80 rdr: hand ha/nnem/ skyldig er,
de/nnem/ at betalle,
Brynild Ome blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden hiemlede at hand tillige med Jon
og Anders Giere louglig har stefnt ha/nnem/, hvor fore ha/nnem/ paalegges till
neste ting at møde till Sagen at svare.
1711:
36b
Dend
7 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Wallen for Skaanevigs Skibredes
Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay
Wallen, med eftterskrefne Lougrett, Mogens Sandvig, Johanes Leerwig, Toer og
Tøris Storhoug, Steen Ebne, Tomes Tielle, Aanund Tvett og Niels Berhoug, sambt
Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: ordre og andre befallinger som for hen paa første ting blef
Publiceret og Specificeret
Der
eftter frem kom for Retten dend Ærwerdige, Hederlige og wellærde Mand Hr:
Ellias Elliesen Sogne Prest till
Skaanevigs Skibrede som Formynder for
hans Søster datter Beatte Jacobs datter Hase (Hose), og anviste i Retten Een
deel penge Nemblig 360 rdr: hende eftter hendes Sl: Forældre er
tilfalden, som hand udj Formynderskab hafver, hvilcke penge hand frembød paa
Tinget, og tilbød, at om nogen eller mange wille sam/m/e penge antage og paa
Rente annam/m/e, og der fore gifve aarlig Rente 5 proCento, dog i mod
fornøyelig pant Caution eller anden
forsikring, Men ingen sig der till
indfant, som enten alle eller Een deel der af wille annam/m/e, hvor fore
pengene udj Een pung blef indesluttet, og af bemelte Hederlige Mand i Retten
nedsatt, med begier de der maatte blifve bestaaende, indtill, nogen de/nnem/ i
mod forsikring till Rente vill anam/m/e,
{hvor} Men som ingen endnu som
før er melt sig der til indfant, saa
blef pungen med pengene udj, af Fogden Sr: Olle Larsen, og Sorenskrifveren
Peder Heiberg tillige med Sogne Prestens Zigneter forseiglet, og Sogne Presten
saaledes pungen till bage lefveret hvilke
hand og i mod tog og annam/m/ede, og laafvede at dend saaledes u-opbrut hos
ha/nnem/ skulle blifve forvaret, med begier det i protocolen saaledes maatte
indføris, og ha/nnem/ der paa \sig/ till eftter Rettning Eet Tings widne
medelis, som hannem ej kunde weigres eller Negtes,
1711:
37
Peder
Hielmervig hafver ladet stefne Olle Johanesen Tungesvig for {offver} ofverfald
og slagsmaal nest afvigte Faaraar i Fasten, der fore at lide,
Olle Tungesvig hafver stefnet Contra Peder
Hielmervig for sam/m/e slagsmaal, med formeening hand ej allene der udj har
veret aarsage, men end og hannem meget beskadiget, hvor fore hand formeener at
nyde Reparation, hafde og ladet stefne
till Vidne Rasmus Løfvig, Svend Næs, hans Søn Gudmund Svendsen, Jon skreders
Kone Marj og huus Konen till huus hos skrederen Ved Nafn Britte,
Peder Hielmervig blef paaraabt men ej møtte,
ej heller nogen paa hans weigne, ej heller møtte nogen af widnerne undtagende Svend Næs,
Lensmand Nicolay Wallen og Steen Ebne hiemlede
wed Eed at de louglig hafde stefnt Jon skreders qvinde og huusqvinden sam/m/e
stedtz, Mogens Sandvig og Steen Ebne
hiemlede at de Peder Hielmervig louglig hafde Citeret, Lensmanden og Steen Ebne hiemlede at de
Rasmus Løfvig louglig stefnet hafver,
Ilige maade beraabte Olle Johanesen sig paa
Eet Vidne Ved Nafn Gudmund, tiener hos Sogne Presten Hr: Ellias Elliesen,
afsagt
Eftterdj
Peder Hielmervig ej allene Self har stefnt i den/n/e Sag, men end og Self i
sam/m/e Sag af Olle Johanesen Tungesvig stefnt er, allige Vell ej møder eller
lader svare til Sagen, der hand dog louglig af Contraparten warslet er, Saa
paalegges begge parter {i den/n/e S} till neste ting at møde, till den/n/e Sag
at svare, og som de indstefnte widner ingen møder, undtagende Svend Næs, Saa
paalegges og de/nnem/ som nu louglig stefnt er
till første ting at møde, under 3 rdr: bøder for hver dend som da
udeblifver, till hvilken tid ogsaa de andre Vidner som nu ej warslet [er] will Citeris, og skall saa Videre i Sagen
gaaes hvis Rett er.
Olle
Johansen (Johanesen) Tungesvig hafver ladet stefne Peder Hielmervig for Een
Kierke Koe som Peder Hielmervig i 3 aar
1711:
37b
Resterer
for Leien till Skaanevigs Kierke, saa som hand i bemelte 3 aar iche har faaet
bemelte Leie, men der fore alligevel har maatt betalt paa Kierke Regenskab, det
at betalle tillige med omkostning,
Peder Hielmervig møtte iche [ej] heller nogen paa hans Veigne
Mogens Sandvig og Steen Ebne widnede at de
Peder Hielmervig i den/n/e Sag louglig har indstefnt, hvor fore ha/nnem/ paalegges
till neste ting at møde, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem Fogden Sr: Olle Larsen og Niels Bouge angaaende skatterne af
gaarden, som fra forige ting til nu blef optagen, og møtte nu Niels Bouge till
Sagen at svare, og forklarede at hand iche er god fore nogen skatter at
betalle, og iche viste noget widere her till at svare,
Fogden paastod Dom till Skatternes betalling
afsagt
Eftterdj
der befindes at af gaarden Bouge som Niels bruger og besider ej er betalt de paabudne skatter Men Rester endnu for de aar 97: 98: 99: 1700:
1701: og 1705: som bedrager sig till
penge 26 rdr: 11 5/9 s: saa bør bemelte
Niels Bouge skatterne at betalle, eller og {at} Fogden at lade giøre sig paa
deris May: weigne indførsel i gaarden, alt eftter louglig medfart som wedbør
Hr:
Capit: Grens Fru hafde ladet stefne Ifver Skarfveland nu boende paa Handeland formedelst hand skal nest leden waar taget
Een wær fra hendes Folk og det uden Loug
og Dom, med formodning hand der fore bør at bøde, og hende sin wær tilbage
lefvere, hafde og ladet stefne till
Vidne Niels Giære og Helge Olsen, sambt Sirj
til holder i Øllen paa Raa (Roa)
men ingen af de/nnem/ møtte, ej heller møtte Ifver Skarfveland,
Johanes Teigen og Lars i Wallen hiemlede at
de Ifver Skarfveland louglig har Citeret, hvor fore ha/nnem/ paalegges till
neste ting at møde, i lige maade vill de omelte widner louglig warsles, og
skall da gaaes hvis Rett er.
1711:
38
Dend
opsatte Sag i mellem Nicolay Wallen og Lars Torsen Wandnes om de 9 Mrk: penge
hand ha/nnem/ skulle vere skyldig som
fra forige ting till nu blef optagen, og hafde nu atter ladet stefne ha/nnem/
der fore,
Lars Torsen Wannes møtte iche endnu,
Niels Berhoug og Johanes Leervig hiemlede at
de Lars Torsen louglig hafver warslet, og svarede hand de/nnem/ begge, at hand
iche gielden Nemblig de fordrende 9 Mrk:
kunde fra gaa, men beklagede sin Armod
og Fattigdom, og der fore ej kunde eller wilde møde,
Nicolay Wallen paastod Dom baade paa sin
Fordring og omkostning,
afsagt
eftterdj
Lars Torsen Wan/n/es ej har negted dend gield hvor fore hand er Citeret, Men
allene beklager sin Fattigdom, Saa til findes hand de fordrende 9 Mrk: till
Nicol\a/j Biering at betalle tillige med
foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske, og det inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen
Jon
Tungesvig hafde ladet stefne Tollef SæfverEide for Een Kiedel hand ha/nnem/
først i mod laante penge 5 rdr: 3 Mrk: pantsatte, hvilken Kiedel hand siden
skall hafve igien pantsatt till Hans Haaland i Etne med formodning hand der fore ej allene bør
lide, men end og forskaffe ha/nnem/ sin pantsatte Kiel igien, og der om war Dom
begierende,
ingen af stefne Vidnerne møtte, ej heller
møtte Tollef SæfverEide, hvor fore i Sagen igien louglig stefnes bør, til
hvilken Ende ogsaa Hans Haaland will warsles till den/n/e Sag at svare,
Ingebor
Arnes datter Sl: Siur Rullestads hafde ladet stefne Erick Wiche for at tilbage
legge hvis hand for meget i hieme giftte bekom/m/et hafver,
Erik Wike møtte iche ej heller nogen paa hans Veigne
Niels Berhoug og Johanes Leervig hiemlede at
de ha/nnem/ louglig har stefnt, hvor fore ha/nnem/ paalegges til neste ting at
møde
1711:
38b
Dend
Sag i mellem Tollef Hougland og Niels Svindland angaaende afkald for hans Sl:
Fader arf, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte paa Tollef
Houglands weigne Johanes Edevarsen og i Rettelagde det før paaberaabte
skifttebref, med paastand Dom till afkald at nyde,
Niels Svindland møtte iche ej heller nogen paa hans Veigne,
Johanes Edevartsen tillod at Sagen till
første ting maatte beroer, hvor fore og Sagen till dend [tid] blifver beroende,
hvor da Niels Svindland har at møde, og skall saa endelig Kiendes i Sagen hvis
Rett er.
Dend
9 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde for Etne og Fielbergs
Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Zacarias Silde og Lars Killisvig
med eftterskrefne Lougrett, Stephen Grafvelsetter, Niels Osnes, Knud
Fosse, Hans ibid:, Haaken Ryg, Haldor Haalland, Tollef Skieldal og Zacarias
Silde, sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Hr: Ellias Elliesens udgifne skiøde til Hans Rasmusen Haaland [paa] 2 Løber Sm:
og 1 Hud med bøxsel i dend gaard Frette her i Etne skibrede beliggende, som
Knud beboer og bruger, hvilke Jorde part ha/nnem/ først som opsider har veret
tilbuden, og det i mod penge 124 rdr:
dat: Skaanevigs Prestegaard d: 21 April 1711:
Publiceret
Hr: Ellias Elliesens udstede skiøde till Rasmus Nielsen paa 1 Løb, 15 Mrk: Sm:
og 1 Hud med bøxsel i dend gaard Frette her i Etne skibrede beliggende, som
hand self beboer, i mod penge 90 rdr:, dat: Skaanevigs Prestegaard dend 9 April
1711:
Publiceret
Hendrik Frimands udstede bøxsel seddel till Johanes Larsen paa 2 Løber 18 Mrk:
Sm: i dend gaard Fiøsne beliggende, dat: 27: octobr: 1710:
1711:
39
Steener
Jensen boende ved Søen i Øllen paa
Neerums!! (Nereims) grund hafver ladet
stefne Tollef Eie, formedelst hand skall hafve solt 17 ¼ Mrk: Sm: i dend gaard
Næsse liggende i Sveen Sogen i Fiære
skibrede, som hans qvinde arfveligen eftter hendes Sl: Fader Johanes Stangeland
er til falden og hand ej Ringeste
wederlag der fore paa hendes weigne bekom/m/et hafver, med formodning at Tollef
Eie bør betalle ha/nnem/ sam/m/e godtz, eftter deris Nøye, eller og forskaffe
ha/nnem/ godtzet igien uden skade,
Tollef Eie møtte iche, ej heller nogen paa
hans Veigne,
Lensmanden Lars Killisvig og Siur Eie
hiemlede at de Tollef Eie stefne!! (stefnet) for den/n/e Sag først kom/m/ende
Løfverdag 14 dage, og som de ej fik nogen begiering af Steener Jensen for dend
tid, saa kunde de iche lougligere Stefne,
afsagt,
Eftterdj
den/n/e trette falder om \dend/ gaarde part Nesse i Fiære skibrede, hvilcke
Steener Jensens qvinde eftter hendes Sl: Forældre skal vere tilfalden, og \af/
Tollef Eie Solt till Knud Selsaas, Saa bør Sagen till Fiere skibredes ting
henstefnes hvor gaarden er beliggende, hvor till og Knud Selsaas louglig vill
warsles, og naar det skeer, saa skall gaaes udj Sagen hvis Rett er.
Publiceret
Fogden Sr: Olle Larsen, og Sorenskrifveren Peder Heiberg deris udgifne skiøde till Even Johansen paa ½
Løb og 9 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Grindem liggende i Etne, som afgangne Jørgen Pedersen
till foren war Eiende, og de/nnem/ eftter Een høy anseelig ober Hofrettes Dom i
omkostningers betalling blef udlagt, og det i mod penge 12 rdr: dat: Silde d: 2 Januarj Ao: 1711:
Nicol\a/j
Wallen hafver ladet stefne Samuel og Peder Flaatte for Resterende Tiende af
deris paaboende gaard Flaatte for tvende aar, saa som for 1709: og 1710: aarlig 2 ½ waag Koren till sam/m/en 5 waager for uden smaa tiende for begge aar 1 Mrk: 9 s:
med formodning de/nnem/ det med omkostning bør betale,
Samuel og Peder blef paaRaabt men
1711:
39b
ej
møtte ej heller nogen paa deris weigne,
Lensmanden Zacarias Silde og Olle Støle
hiemlede wed Eed, at de de/nnem/ louglig warslet hafver, hvor fore Samuel og
Peder Flaatte paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er
Siur
Neerwig af Fielbergs skibrede hafver ladet stefne Lieut: Svabs Kieriste for 8
rdr: 1 Mrk: 8 s: hand!! (hun?) ha/nnem/ for 7 tylter tøm/m/er og 2 tylter
Spærer skyldig er med hvilke tøm/m/er
hand byggede paa Østrem Eet huus der endnu bestaaende, paa hvilke huus, hand
wed Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen har giort louglig arrest, at det ej før hans betalling skeer fra steden maatte bort føris, og war Fogden
Sr: Olle Larsen tilstede, som wedstod at hafve eftter Siur Neerwigs begiering
giort arrest paa huuset till Sagens udrag,
Lieut: Svabs Kieriste blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hendes weigne
Lensmanden Zacarias Silde og Evend Grindem
som hiemlede at de hende louglig till dette ting stefnt hafver hvor fore hende paalegges till neste ting at
møde, og skall saa skee hvis Rett er.
Imidler tid blifver dend giorte arrest paa
huuset wed sin fulde Kraftt, saa at huuset ej før den/n/e Sags udrag af steden
maa forfløttes,
Dend
11 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Bielland for Fiære og Føyens
Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Tollef Hougland og Næll Hysingstad, med eftterskrefne Lougrett,
Erick Biørnevig, Tore Tottland, Svend Espeland
Paal Berøen, Endre {og Peder} Berøen, Peder Haavig Colben Skimbeland og Erick Haavig, sambt
Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
Tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Karen Sal: Ifver Knudsens udstede bøxsellsedel
1711:
40
till
Willum Svendsen ½ Løb Sm: og ½ Hud, sampt ½ pund Fisk udj dend gaard Øcheland i
Føyens skibrede og Bremnes Sogn, beliggende, dat: 6 Decembr: 1710:
Publiceret
Karen Sallig Ifver Knudsens udstede bøxsel seddel till Jon Ellingsen paa
½ Løb Sm: ½ H: og ½ pund Fisk i dend
gaard Øchland i Føyens skibrede og Bremnes Sogen beliggende, dat: 26 Julij
1711:
Publiceret
Knud Ifversens udstede bøxsel seddel till Endre Olsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i
gaarden øfre Grindem, i Moster Sogn,
dat: 29 Novembr: 1710:
Britte
Jørgens datter hafver ladet stefne Knud Selaas af Fiære skibrede, for dj hand
hos Eillef Brattestøe skall hafve bort taget Een qvige hende tilhørende, for Een deel skyld hand der
hafde at fordre, med formodning at Knud Selsaas bør betalle hende qvigen, og
igien søge Elluf Brattestøe for hvis hand hos ha/nnem/ hafver at fordre, og
paastod der fore Dom ej allene for
qvigens werdj, men end og omkostnings erstattning, qvigen paastod hun at vere verd 10 Mrk:
danske,
Knud Selsaas møtte og der till svarede at
hand fick Een qvige hos Eiluf Brattestøe, og som hand war ha/nnem/ skyldig 1
rdr: saa gaf hand ha/nnem/ penge til nemblig 4 Mrk: saa qvigen kostede ha/nnem/ 10 Mrk: og eftter som bemelte Britte Jørgens datter
war forlaafvet med Elluf Brattestøe og ha/nnem/ skulle Egte, saa paastod hand
og formente at hvis hun ejede, ogsaa ha/nnem/ tilhørte, wedstod dog at bemelte
Britte Jørgens datter med Elluf Brattestøe hverken war Wiet eller Fæst, men
indlefverede i Retten Sogne Presten i Fielberg
Hr: Anders Elliesens seddel at de begge war tillat hin anden at Egte,
Hr: Borg: Falck Larsen paa bemelte
qvindfolckes weigne paastod [Dom] till qvigens betalling og omkostning
afsagt,
Eftterdj
der befindes at Knud Selsaas, hos Eiluf Brattestøe for gields søgning har faaet
Een qvige, hvilke qvige Britte Jørgens datter war til hørende Saa bør hand at betalle hende sam/m/e qvige
med penge 10 Mrk: danske, og udj omkostning 2 Mrk: 8 s: og det i!! inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen, og igien {søge} \hos/ Eilluf Brattestøe søge
1711:
40b
sin
Skades opretting, som dend der skall hafve solt ha/nnem/ det som hand ej {…}
eiede, eller war Megtig till at hiemle,
Publiceret
Stifttskrifveren Hans Clemesen Hvids
hans udstede bøxsell seddel till Zikel Nielsen paa ½ Løb Sm: udj Wiig
paa Bømellen, dat: 4 Martj 1711:
Dend
Sag mellem Sogne Presten Hr: Hans Wadbek, og Ingebregt Nøckling, angaaende det
Clam/m/erj paa Preste gaarden Findaas, som fra forige ting till nu blef opsatt,
og møtte nu atter paa Hr: Hans Wadbeks weigne hans Søn Bertel Wadbek, som atter
igien i sam/m/e Sag stefnt hafver, og indlefverede i Retten hans Faders
indleg dat: 11 Julij 1711:
Ingebregt Nøkling møtte self till Sagen at
svare og hafde stefnt till widne
Prestens Amme Ved Nafn Dorete Lars datter
og Steffen Danielsen Berøen, i lige maade Hans Jonsen Tverbor Vigen, som
alle møtte til Sagen at svare,
Dorette Lars datter eftter giorte Eed widnede
at hun var tilstede paa Prestegaarden Findaas, da Ingebregt Nøckling war der at
betalle Een deel Rettighed till Presten nest afvigte Høst i Novembr:
Maanet, da kom Presten og Ingebregt
Nøckling i ord sam/m/en, fordj Ingebregt iche vilde betalle saa meget som
Presten krefvede, og som de saa trettede sam/m/en, tog Presten Ingebregt i
Armen og leiede hand paa døren, da hørte hun at Ingebregt sagde at Presten war
Een udsugere, Videre ved hun iche, tj
hand!! (hun?) war inde i stuen og hafde Prestens børn paa sin arfm!! (arm), og
ej weed hvad i gaarden passerede,
Sare Jons datter eftter giorte Eed widnede,
at sam/m/e tid paa Prestegaarden Findaas nestleden Høst, da Ingebregt Nøkling
der war sin Rettighed till Presten at betalle, da saag hun at Ingebregt kom
løbende ud af stuen, og war wred og skiende, og sagde desse ord diefvelen skall fare i dig, du skall hafve
ligt for dette men hvem hand meente der med wiste hun iche, tj saag iche hvem der
war inden for, og som Presten tallede ha/nnem/ til sagde hand till Presten ieg er lige saa god som I, Presten
1711:
41
der
\til/ svarede Nej, da sagde Ingebregt at
hand er saa god som Presten paa sin wiis,
der eftter kom Prestens Søn Bertel og tallede ham till, og de kom i
Klam/m/rj, og de sloges men hvorledes
eller paa hvad maade det gik till weed hun
iche, tj hun gik og forrettede sit arbeide,
Stephen Danielsen Berøen eftter giorte Eed
widnede, at hand og sam/m/e tid nestleden Høst war paa Prestegaarden Findaas,
og betalte der paa sin Faders weigne nogen Tiende till Presten, da war og
Ingebregt Nøkling der med sin Tiende og anden Preste Rettighed, og hand war
inde i Prestens stue, Men hvad der inde passerede weed hand iche, men hand saag at Ingebregt
Nøkling kom springende ud af Forstue døren, og sagde, desse ord, saa sandt
hielpe Mig gud du skall betalle
slaget og som hand kom ud og Presten med, da kom de atter i trette, og
Ingebregt Nøkling sagde hand er lige saa
god paa sin maade som Presten, men at
hand kaldede Presten Een udsuger det
hørte hand iche, der eftter kom Prestens
Søn Bertell og sagde till Ingebregt, gaa ind og tag dine Penge igien, men Ingebregt sagde ieg har betalt mine penge ieg tager dem ej igien, da sagde Bertell ieg tore Vell og gifve dig Een smek med, og
der paa tog Ingebregt om lifvet og førde ham i mod Eet Jerde, og Jerdet falt
ned med dem, og de till sam/m/en paa Marken, men da hand det saag, saa gik hand
ud till fiske Siaaen, tj hand hverken wille eller torde see der paa, men da
hand gik ud af porten, da saag hand at Bertel sad {op} omskrefs paa Ingebregt
og hafde sin haand i høyden, men enten hand slog eller ej det viste hand iche, lit der eftter gik hand till bagers fra
fiskesiaaen till Porten igien, da saag hand at Ingebregt stod op og war ganske
blodig i sit ansigt, der eftter gik de begge fra Prestegaarden,
Hans Tverborvigen eftter giorte Eed widnede
at nestleden Høst i November Maanet kom Ingebregt Nøkling till ha/nnem/ wed
Søen paa Tverborvigen, og sende bud till ha/nnem/ at hand ville talle med
ha/nnem/ og hand kom ned till Søen, og
Ingebregt sad paa bagtoftten i baaden
1711:
41b
og
hand saag ilde ud, da sagde Hans till
ha/nnem/ hvad skader dig Ingebregt, i
medens du er skiden, hand svarede det har ieg faaet i Prestegaarden af Prestens
Kone og hans Søn, og hand gik op paa land, og hand bad ha/nnem/ besee sig, og
hand saag \at/ hand var skiden paa dend høyre side alt neden fra og op, saa
Vell som det halfve ansigt og hand hafde
3 smaa saar i ansigtet, lige som det kunde hafve woren Refven med Negler eller
Een Qvist, widere wed hand iche i
den/n/e Sag at vidne, ej heller weed hvem det giorde, uden at Ingebregt klagede
sig, at Prestens Kon/n/e og Søn hafde gifvet ham hugg,
Det Eene widne Sare Jons datter wedstod ogsaa
at Bertel Prestens Søn, sagde till
Ingebregt, tiger du iche still, da skall du faa Klap af mig Med,
Fleere widner war ej stefnt eller tilstede,
og paastod Bertel Wadbek Dom eftter sin Faders indgifvende, wedstod og at hand
hafver slaget Ingebregt Nøkling, og det fordj hand ofver falt ha/nnem/ og tog
ham i Haaret,
Ingebregt Nøkling forklarede at hand aldrig
har talt eller talte Eet ord enten till Presten eller hans Qvinde eller Søn,
men da hand skulle betalle den/n/e før omtalte Rettighed, da vilde Presten
hafve meere end hand burde, saa kom Presten ind, og kalte ham mange gange Een
Kieltring og tog ham i axselen i Næsen
og under halsen, og hans Qvinde slog ham i ansigtet 5 slag og Eet slag
paa armen, siden hand kom ud, tog Bertel
ham fatt og slog ham i mange maader,
paastod og formente at de der fore bør anseeis og straffes, saa som de
iche med noget skiel kand kunde sige eller bevislig giøre at hand der till gaf
de/nnem/ Ringeste aarsage, tj hvad de 2de widner Prestens tieneste piger widnet hafver om de ord hand skall hafve
talt sagde hand iche af ha/nnem/ at vere
talt langt mindre sagt, og paastod Dom
till betalling for sin omkostning og skadeslidelse, og der om war Dom
begierende,
afsagt
Eftterdj
de førte widners Forklaring, saa Vell Sogne Presten
1711:
42
Hr:
Hans Wadbeks Egne tieniste piger, som Steffen Danielsen Berøen, finder ieg iche
nogen Eenstemige widner som ofver beviser Ingebregt Nøkling nogen saadan
u-sømelighed, hvor af Sogne Prestens Søn Bertell Wadbek, kunde hafve føye, med
hug og slag ha/nnem/ at ofver falde, langt mindre at Sogne Presten Self i sit
indleg nestleden waar dat: 14 Febr: saa haart ofver ham har burt sette i Rette,
og som Sogne Presten Hr: Hans Wadbek i sit forbemelte indleg self tilstaar at
hans Søn Bertel Wadbek har slaget Ingebregt Nøkling, Sønnen Bertel Wadbek det
og i ligemaade for Retten tilstaar, Saa hafver Hr: Hans Wadbek ej haftt aarsage
Ingebregt Nøkling for den/n/e Sag at stefne, Men Ingebregt Nøkling bør for
Sogne Prestens tiltalle \og/ ansøgning i den/n/e Sag ganske at vere frj, og bør
Sogne Prestens Haarde i Rettesettelse ofver Ingebregt Nøkling ej at kom/m/e
Ingebregt eller hans paarørende till Ringeste wanære, Men Sogne Presten bør
betalle ha/nnem/ for den/n/e prosses og for dend ofverlast {ha/nnem/} Ingebregt
Nøkling skeed er paa Prestegaarden udj
alt 1 rdr: 3 Mrk: og der for uden gifves
Ingebregt Nøkling Regres at søge Bertel Wadbek for sit slags maal paa ha/nnem/ om hand synes det at vill giøre, alt som hand
best wed og kand,
Publiceret
Ranve Sørens datter Westvig med hendes Lougverge Halfvor Hougskier, og Olle
Sørensen {Westvig} Fagerland som Formynder for Ranve Westvigs u-Myndige
børn deris udgifne bøxsel seddel till
Even Helgesen Westvig paa 2 pd: 20 Mrk: Sm: i Westvig, dat: 6 Julij 1711:
Publiceret
Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Johanes Olsen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud
i dend gaard Nord Huglen liggende i
Føyens skibrede, dat: 23 Januarj 1711:
Dend
Sag i mellem Fogden Sr: Olle Larsen og Hans Meehus angaaende det Clam/m/erj som fra forige ting till nu blef opsatt, og
blef nu atter af Fogden paa Esket, og møtte Hans Meehuus, og forklarede at hand
iche slog ha/nnem/
det andet Vidne Peder Meeling er udskrefven
till Marin Soldat og afReist,
1711:
42b
Hans Meehuus blef til spurt om hand wed Eed
will befrj sig at hand iche eftter det Eene widnes forklaring har skufvet
Rasmus Nesse till Jorden, Men hand sagde at hand det iche kand giøre, tj hand
war nød der till, eftter dj hand strengede ha/nnem/ saa meget da hand begierede
Nøglen som for hen findes indført, da skuede hand ha/nnem/ saa hand falt till
Jorden, Men da hand stod op falt hand
ha/nnem/ i Haaret og ref ha/nnem/ megit ilde,
Kongl: May: Foget satte i Rette at Hans
Meehuus bør bøde eftter Lougen for dj hand skufvede Rasmus Nesse til Jorden,
afsagt
Eftter[dj]
Hans Meehuus self tilstaar, saa og med Eet widne bevidnes at hand har skyfvet
Rasmus Nesse till Jorden, saa bør hand den/n/e Sinde der fore bøde till deris
Kongl: May: 5 rdr: og det inden 15ten
dage under adfer eftter Lougen
Dend
Sag i mellem Sirj Ols datter Synstabøe og Bertel Nortuns qvinde Margrette Knuds
datter som fra forige ting till nu blef
opsatt, og møtte nu parterne paa begge sider,
i ligemaade de indstefnte widner Dordej Axsels datter og Barbra Carls
datter,
Dordej Axsels datter eftter giorte Eed
widnede at nest leden Som/m/er da saag
hun at Sirj Ols datter kom af Marken med nogen Torf paa Røggen, som de vilde
brende, og da hun kom hiem till huusene med Torfven, da kom Margrette Knuds
datter som er Bertel Nortuns qvinde og med hiem,
da sagde Sirj till hendes MadModer
Madtz Synstabøes qvinde, at Margrete beskylder mig for at det er hendes
torf hun bær, og ieg er u-skyldig der udj,
da tog Margrette fat paa Sirj og Restede hende meget, der eftter tog hun
hende med begge henderne i ansigtet og førte hende baglengest till Jorden med
Torf og alt og syntes i hendes ansigt
2de smaa huull af Margrette sine Negler, hvor af der udrand noget blod, widere ved hun iche her om at vidne,
Barbra Carls datter widnede de sam/m/e ord i
alle maader saaledes som Margrette det
forklaret hafver
1711:
43
Magrette Knuds datter her till forklarede at
hun iche kand negte jo at hafve taget hende i armen, og som hun tog til Marken
eftter Een Kiep og wilde slage hende, saa maatte hun forsvare sig, og der ofver
falt hun ofver Ende,
Sirj Ols datter paastod at hun bør bøde for
hendes slags maal, og betale hende sin anvente bekostning,
afsagt,
eftter
dj Bertell Nortuns qvinde Margrette Knuds datter wed 2de Eedtagne Vidner ofver
bevises at hafve støt Sirj Ols datter ofver Ende, og Refvet hende i hendes
ansigt, da bør hun der fore till bøder anseeis, Men for hendes slette wilkor
skyld, bøder hun den/n/e sinde ichun 3 Lod Sølf, og der for uden betaller till
Sirj Ols datter i foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske, alt inden 15ten dage
under adfer eftter Lougen,
Mag:
Hans Abel hafver ladet stefne Hr: Jonas Olsen for Een deel penge hand ha/nnem/
eftter obligation skyldig er, det at betalle, og møtte paa hans weigne Lars
Alsmaas!! (Almaas) som paastod Dom till
betalling, men iche hafde nogen obligation at frem wise,
Hr: Jonas blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Daniel Stue og Peder Iisdall hiemlede at de
Hr: Jonas louglig paa Mag: Hans Abels weigne hafver Citeret,
afsagt
Sagen
beroer till neste ting, till hvilken tid Hr: Jonas Olsen forelegges at møde,
saa hafver og Mag: Hans Abel til sam/m/e tid orginal obligationen i Retten at
indgifve, og skall saa Kiendes i Sagen hvis Rett er
Mag:
Hans Abel hafver ladet stefne Sare Høyland for Een deel penge hun ha/nnem/
eftter obligation skyldig er, og møtte paa hans weigne Lars Almaas, som Eskede
Dom till pengenes betalling, Men ej hafde obligation fra Mag: Hans Abel
bekom/m/et,
Sare Høyland blef paa Raabt men ej møtte ej heller nogen paa hendes Veigne,
iche heller war nogen af Stefne widnerne
tilstede, hvor fore Sagen beroer till widere Stefnemaal,
1711:
43b
Dirik
Mejer i Bergen hafver wed Lensmanden ladet Citere Olle Siøvold for 5 rdr: 4
Mrk: 8 s: hand ha/nnem/ paa hans Sl: ForMands weigne skyldig er, for Een deel
laante penge og borgede ware, med paastand hand det bør betale,
Olle Siøvold møtte iche ej heller nogen paa hans weigne,
skafferen Jon Eewær(?) og Bertell Habbestad
hiemlede at de ha/nnem/ louglig hafver stefnt,
hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,
Publiceret
Olle Pedersen Aadland hans udgifne
skiøde till Erick Pedersen Løning paa 27 Mrk: Sm: med bøxsel i gaarden Løning,
i mod penge som de ere forEenede om, dat: 29 Decembr: 1709:
Publiceret
Knud Ifversens udgifne bøxsell seddell till Hans Colbensen Fagerland paa 4(?)
pd: 24 Mrk: Koren i gaarden Fagerland, i Fiære skibrede, dat: 9 Martj 1702.
Elling
Worland af Fiære skibrede hafver ladet stefne Jacob Næsse for medelst hand har
taget sig till Torgier Nunslj og ej will
eftter hans død giøre ha/nnem/ som Een MedArfving eftter ha/nnem/ Rigtighed for
hvis eftter hannem kunde findes, med formodning hand bør det giøre, og holde et
lougligt skiftte,
Jacob Nesse møtte og forklarede at bemelte
Torgier Nunslj indgaf sig hos hannem med alt hvis hand Eiede, saa som hand war
Spedalsk, og ingen af hans Egne wen/n/er det giøre ville, eller hannem ville
til sig annam/m/e, endog hand sine wilkor saadant til tinge opbød, hvor paa er
begieret Tingswidne, hvilke hand ej endnu har faaet beskrefven, begierede at
Sagen till neste ting maa beroe, saa vill hand bevise hvorledes der med er
beskaffet, og formodede at ingen af arfvingerne kand noget pretendere,
afsagt
Sagen
beroer till neste ting, till hvilken tid Jacob Nesse hafver i Retten at
indgifve det paaberaabte Tingswidne, og skall saa i Sagen Kiendes Videre hvis
Rett er
1711:
44
Daniel
Stue hafver ladet stefne Olle Aadland og Madtz Aadland, till at bevise at de
ere bøxsel Raadige, saa og at indlefvere det skifttebref eftter afgangne Erick
Aadland, hvor fra den/n/e halfve Løb som omtvistes er fra kom/m/en,
Olle Aadland møtte og her till svarede at
dend halfve Løb har alle tider fult ha/nnem/ og hans Fader at bort bøxsle, og
ej de andre Jacob Birkelands børn, som Daniel Stue er Formynder fore, iche
heller har de nogen tid faaet 3die tage der af saa!! (som) skee burde saa fremt de nogen bøxsell Rett haftt hafver,
men hvor det omtalte skifttebref er weed
hand iche, saa som det er eftter hans Fader Fader, og for meere end 80 aar
siden holden, alt siden dend tid skall ingen kunde bevise at bøxselen har fult
dende halfve Løb, men indlagde i Retten Eet skiftte bref holden eftter hans
Fader Peder Aadland dat: 9 Maij
1683: hvor udj findes opført 2 ½ Løber
Sm: med bøxsel i Aadland da at hafve
kom/m/en i skiftte arfvingerne i mellem, men ej der udj nefnes nogen ofver
bøxsel paa dend omtalte halfve Løb Sm:
der for uden forklarede hand at hans Fader bøxslede den/n/e halfve Løb
tillige med meere i sam/m/e gaard till Hans Aadland, og allene der fore oppebar
bøxsellen,
Daniel Stue wedstod at Hans Aadland bøxslede
af Peder Aadland, Men der hos berettede at sam/m/e Peder Aadland self war
Formynder for de som da Eigede godtzet, og der fore kunde handle som de
vilde, sagde og at der iche nogen tid
har veret betalt 3die tage af den/n/e halfve Løb till nogen i lang tid, tj
opsiderne tid eftter anden iche nogen \trende/ bøxsell har udgifvet,
Fredrik Aadland møtte i lige maade, og
wedstod hand at hand iche hafver udgifvet bøxsel till nogen men staar endnu hos ha/nnem/ i god beredskab
till hvem dend til kom/m/er at annam/m/e,
ellers wedstod begge parter at ald
Aadland {til} Nemblig 3 Løber Sm: till kom/m/en!! allene Olle Aadlands Fader
Fader Erick Aadland, og eftter ham blef godtzet skifttet mellem sambtlig hans
børn, som ware i blant de/nnem/ Sæbiørn Birkeland, som war desse u-Myndige børn
paa Birkeland som nu Daniel Stue er
Formynder fore deris Fader Fader, og war
Sæbiørn Birkeland Sl: Erick Aadlands datter Søn,
1711:
44b
og
formodede der fore at eftter dj Hans Aadland
der i lige maade ichun har arfvet Een half Løb eftter sin Fader som hafde till Egte førbenefnte Erick
Aadlands {Søn/n/e} datter Søn!!, og nyder sin bøxsel i alle maader desse
u-Myndige børn der i lige maade har
arfvet deris godtz som og er Een half
Løb af sam/m/e afkom de ogsaa bør nyde
deris bøxsel eftter Lougen,
afsagt,
Eftterdj
der befindes at den/n/e omtvistede Halfve Løb i Aadland, som nu Fredrik Aadland
har antaget at bruge, og till hører Jacob Birkelands børn er kom/m/en fra sam/m/e Folck, og udj Een arf
for det første fra Erick Aadland, hvilke alt godtzet i Aadland Nemblig 3 Løber Sm: war Eiende, hvilke eftter hans død er
skifttet mellem sambtlig hans børn, og sam/m/e godtz siden dend tid stedtze har
fult deris green og børn Ned ad, og ej woren solt fra de/nnem/ till nogen
Frem/m/et, hvor wed bøxsel Retten kunde kom/m/e fra dend part, iche heller bevises det at {af} nogen anden
bøxsel Retten till dend halfve Løb er Eiende,
Saa bør de u-Myndige Jacob Birkelands børn, at Nyde af den/n/e halfve
Løb baade Første bøxsel og tredie tage, hvor fore Fredrik Aadland som Jorden nu bruger, bør {vere i} \hafve/
Formynderen Daniel Stues Minde og tilladelse sam/m/e Jorde at beboe, saa frembt
hand gaarden fremdeelis Nyde vill,
Omund
Tostensen hafver ladet stefne Enken Ane Ougdesteen for Resterende 9 aars
Løn aarlig 3 Mrk: er 4 rdr: 5 Mrk: der for uden aarlig 1 par skoe og 1 skiorte,
med formodning hun det bør betalle,
Enken Ane Ougdesteen møtte till Sagen at
svare og wedstod at bemelte dreng Omund Tostensen tiente hos hende i 7 aar og
ej lenger, Men Omund Tosten!! wilde wed Eed testere at hand war der i 9 aar, og
wedstod Ane Ougdesteen at hand iche i ald dend tid hand hende tiente har faaet nogen Løn, men formente at hand
iche stor Løn kunde fortiene, saa som hand war saa liden, at hand ingen gagn
giøre kunde,
1711:
45
Omund Tostensen paastod Dom till betalling
for hvert aar,
An/n/e Ougdesteen forklarede ellers at hvad
Klederne angaar, da fik hand saa meget som hannem kunde til kom/m/e, og saa
meget som hand hafde nødig at slide, meere wed hun iche ha/nnem/ at kunde vere
pligtig, ellers tilstod hand at hand
ichun da hand kom der i tieniste var meere end 13 aar gl:
afsagt,
Som
der befindes at Omund Tosten!! ichun var 13 aar gl: da hand først kom i
tieniste hos Ane Ougdesteen, og da iche kunde fortiene meere end Kost og
Kleder, Saa fri Kiendes An/n/e Ougdesteen ha/nnem/ noget for de 3de første aar
at betale, {med} \men/ siden bør hand at nyde for det første aar 1 Mrk: 8
s: for det andet aar 2 Mrk: for det 3de 2 Mrk: 8 s: og for de øfrige 3 aar aarl: 3 Mrk: som giør til sam/m/en 2 rdr: 3 Mrk: hvilke penge An/n/e Ougdesteen bør betale
inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
hvad sig de paastefnte Kleder angaar
ne\m/blig Skiorter og skor, da som der iche bevises at hand noget af det
slags fattedes saa lenge hand der tiente, men fik der af till fornødenhed, saa
blifver An/n/e Ougdesteen frj for det at betalle
Ane
Ougdesteen hafde ladet Stefne Susane Peders datter for Een qvige hun skall
hafve født for hende og er bort død,
dend at betalle,
Susane Peders datter møtte og forklarede at
hun for 25 eller fleere aar [siden] har fød Een qvige for Sl: Anders
Ougdesteen, og sam/m/e qvige døde hos hende af Sygdom tillige med meget af hendes Eget qveg, hvor
fore hun tog huden af qvigen og bar dend till Anders Ougdesten som dend anam/m/ede, og tilbød hun lenge till
foren at Anders Ougdesteen skulle tage sin qvige igien, eftterdj der var
siugdom i hændes huus paa qveget, Men Ane Ougdesteen wilde iche tage qvigen,
for dj hun frygtede for Siugdom/m/en, og der for uden formente hun at eftterdj
det nu er saa lenge siden hun nu bør
vere der fore u-Krefvet,
An/n/e Ougdesten sagde at det iche er meere
end {end} en 15 eller 16 aar siden, og wedstod at hun dend tid boede paa
1711:
45b
dend
gaard Lunde, og forklarede dend fleste
deel af Almuen at det er meere end 23 aar siden hun brugte nogen Jord,
afsagt
Eftterdj
at det nu er saa mange aar siden at den/n/e qvige er død hos Susane Peders
datter, og hun ej till foren for dend har woren stefnt till Tinge saa blifver hun nu frj for sam/m/e qvige at
betale,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne opsiderne paa Berøen saa som Daniel med hans qvinde Marj Stephens
datter, sambt hans Søner Stephen og Daniel Danielsøn/n/er sambt hans datter Appelone Daniels datter, End
nu Paal Berøen med hans qvinde Chrestj Hendricks datter endnu Een tøs Ved Nafn Magdele Siurs datter,
til at giøre forklaring om de noget er widende om dend bort komne Mand som og
boede paa Berøen Ved Nafn Endre
BerEøen!! (Berøen), som for meere end 9 uger siger!! (siden) er blefven borte,
og nu for toe dager siden igien funden i Søen,
og som der gik Eet Spargement ofver bøygden, at bemelte Mand sig self
skulle hafve ombragt, saa ville hand her med fornehme, om noget!! (nogen) der
om kunde vere Vidende
Endnu var stefnt Lensmanden Næll Hysingstad,
Erick Biørnevig og Rasmus Tottland, som den/n/e døde Mand har besigtiget der om at giøre deris forklaring,
Alle desse indstefnte møtte i Egne
Person/n/er, og frem kom først
Daniel Berøen
som er hans broder som berettede,
at just i dag 9 uger siden gik hand fra gaarden, Men ingen Menisker der paa
gaarden weed hvor hand hen gick, og siden dend dag saag de ha/nnem/ aldrig
igien før de fant ham nu for toe dager siden i Søen liggende, ellers fornam de
Vell at hand war meget Sorigfuld, og gick altid som i Een stor Sorg, widere viste hand iche om ha/nnem/ at giøre
forklaring,
Marj Stephens datter forklarede at dend
sam/m/e dag hand blef borte, som war i dag 9 uger, tallede hun med ha/nnem/ i
dend store stue paa gaarden Berøen, og hand klagede sig for Leigdet med
Søldatten!! og andet, og war meget sorgfuld
og siden dend dag saag hun ha/nnem/ iche meere, og iche heller ved
1711:
46
hvor
hand hen kom før nu de fant ham for toe dage siden i Søen,
Paal Berøen forklarede at hand iche heller
weed hvorledes {Ingebregt} Endre Berøen kom bort, iche heller har seet ham
siden i dag 9 uger da hand blef borte,
før nu nest leden onsdags aftten da de fant
ham i Søen westen for gaarden flydende, ellers fornam hand at hand altid war
svag i hofvedet og Sorigfuld, widere wed
hand iche der om,
Chrestj Hendriks datter forklarede at hun
iche heller ved {at} hvor Endre Berøen er af blefven, iche heller har seet
ha/nnem/ siden i dag 9 uger, førend siden hand blef funden i Søen westen for
gaarden Berøen, ellers fornam hun at hand i lang tid war Sorigfuld og
bedrøfvet, widere wiste hun iche at
forklare,
Stephen Danielsen forklarede at hand iche i
Ringeste maader weed eller wiste hvor hans Fader broder Endre Berøen afblef,
men hand gik af gaarden i dag 9 uger siden, og iche saag ham igien før nu paa
onsdags afttenen da de fant ham i Søen
westen for gaarden, ellers saag hand i lang tid Sorigfuld og bedrøfvet ud widere weste hand iche at forklare,
Daniel Danielsen forklarede at hand afttenen
tillforen da hand om Løfverdagen blef
borte war ude med ha/nnem/ paa fiske, og
hand sad i baaden, og saag meget sorigfuld og bedrøfvet ud, saa hand under
tiden glemte at drage snøret op, siden drog hand i Land da de andre fiskere
Rode i Land, og hand gik op \i gaarden/, siden saag hand ha/nnem/ i Ildhuuset der eftter gik Daniel i Seng at saave, da hand opvognede war Endre bort gaaen, Men
hvor hen wiste ingen, og iche heller saag ha/nnem/ igien før nu paa onsdags
afttenen da de fant ham i Søen westen
for gaarden,
Appelone Daniels datter forklarede at hun ej
heller har seet hendes Fader broder Endre Berøen siden dend Løfverdagen hand
blef borte som war i dag 9 uger , og da
hun saag hand da sad hand i dend store
gaards stue og hendes Moder tallede med
ha/nnem/ og hand klagede sig for hende
fordj hand iche war paa Fogde gaarden med de andre Legs Mend, ellers beteede
hand sig altid Sorigfuld
1711:
46b
og
siden dend dag saag hun ha/nnem/ iche før nu i onsdags da hand blef funden i Søen westen for
gaarden, widere wiste hun iche at
forklare,
Mallene Siurs datter forklarede at hun kom i
tieniste hos bemelte Endre Berøen Torsdagen før hand blef borte, og Løfverdagen
da [hand] blef borte, da gik hand ud af Ildhuuset hvor hand war inde, og siden
saag hun ha/nnem/ aldrig meere førend
hand nu paa onsdags afttenen blef funden i Søen westen paa gaarden, iche heller
hørte hun nogen u-wislig tale af ha/nnem/
men hand siuntis saarig fuld og bedrøfvet, widere wiste hun iche at forklare,
Isaias Spidsøen som er Endre Berøens broder forklarede at hand kom till Berøen sam/m/e
dag som hans broder blef borte, men hand fant ham iche, og iche siden saag ham
meere, widere wed hand iche at forklare,
Daniel Berøens Søn/n/er Stephen og Daniel
forklarede at de nestleden onsdag Roede frem wed Landet og fiskede Murt og som de kom paa Bøen paa Berøen hos dem
self, da fant de Endre Berøen flydende i Søen, men, de foer straxst till
Torkild Holme og Anders i Strømøen som
foer med de/nnem/ og besaag ha/nnem/ og
de tog Eet Toug om hans lif og flaattede ham till lands, og belagde ha/nnem/
der, hvilke og Anders Strømøen tilstod
saaledes at vere som de forklarede,
Lensmanden Næll Hysingstad, Erick Biørnevigen
og Rasmus Tottland forklarede at de i dag hafver voren henne og besigtiget
dette døde Meniske Endre Berøen og de
fant ham liggende paa det sted som begge Daniel Berøens Søner før
forklarede og de besaag ha/nnem/ ofver
alt, men fant iche Ringeste Teigen till nogen ombringelse enten i en eller anden maade, uden dette at
hand af Søen ganske war forandret, hans meste ansigt borte, alt Haaret og
skieget af ha/nnem/ med widere som i Søen war forandret, widere weste de iche at forklare, uden de lod
tage ha/nnem/ op af Søen, og legge i Een Kiste, og blef indsat i Nøsted paa
Berøen till Videre
Fleere eller meere widner war ej indstefnt,
Kongl: May: Foget tilspurte Almuen ofver alt
paa
1711:
47
Tinget
om de noget om Endre Berøens død er witterligt, men de alle svarede Nej, at de
indted der om er widende, widere end Manden for 9 uger siden er blefven borte,
og nu er funden igien i Søen,
Kongl: May: Foget til spurte dem og om de
iche har hørt sige i bøygden, at der mentes at Endre Berøen sig self skulle
hafve ombragt, de svarede der til, at de
det iche kunde nekte, at de jo saadan tale hørt hafver men de iche noget der om er witterligt,
Eftterdj her iche noget Meniske kand widne eller
forklare paa hvad maade eller hvorledes afgangne Endre Endresen Berøen wed
døden er afgangen, uden allene hand nu nestleden Onsdags aftten eftter 9 ugers
forløb eftter at hand blef borte er
igien funden i Søen, hvor hand er optagen og besigtiget og af {de} besigtelses Mendene forklaris iche
Ringeste Teign seeis kand paa ha/nnem/ till nogen ombringelse, Saa bør det \bøygde/ Røgte om ha/nnem/ iche
at kom/m/e ha/nnem/ i sin graf, ej heller hans eftterlatte børn, slegt og
paarørende wen/n/er till Ringeste forkleinelse, Men det Sl: Meniske bør
Hederlig og sømelig begrafves i Kierke gaarden som andre guds børn der hen
døer.
Dend
Sag i mellem Ingebor Leerwig og Ifver Natanelsen angaaende det slags maal som
fra forige ting till nu blef opsatt, og hafde nu Fogden wed Lensmanden ladet
stefne de før indstefnte widner Nemblig
Peder Chrestophersen tiener Østen
Andal, og Ingerj Huus qvinden paa Høyl: hvilke begge møtte till Sagen at svare,
Ifver Natanaelsen blef paaraabt men ej endnu
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
uden allene Raas Manden paa Høyland Olle
Aanundsen som berettede at Sare Høyland
har stefnt Ingebor Leerwig for adskilligt
med formodning at udj den/n/e Sag ej blifver dømbt førend udj de andre
Sager gaar Dom, saa som den/n/e af de andre dependerer,
Peder Chrestophersen eftter giorte Eed widnede
at nestleden Fasten Een dag da hand sad
i stuen paa Høyland og
1711:
47b
fick
Mad till dauers, da kom Ingebor Leervigen ind i stuen, og gik i Kiøkenet, og
Ifver Natanelsen som gik i stuen, gik
lidet der eftter i Kiøkenet og lugte op døren, og spurte Ingebor hvad hun wilde
der og bad hende gaa paa døren, men hun
wilde iche, og hand tog hende i armen og leiede hende ud, men hun strefvede i
mod og wilde iche ud, saa tog hand Een liden Kiep, og slog hende der med, og
jagede hende der med ud paa døren,
widere eller meere wed hand iche her om at vidne,
Ingerj
Huusqvinden paa Høyland eftter
giorte Eed vidnede at hun nestleden Fasten
paa sam/m/e dag som for er melt
sad i stuen paa Høyland og {Fas} fik Mad til Dauers, og med det sam/m/e
kom Ingebor Leervigen ind i stuen og gik i Kiøkenet, og Ifver Natanelsen gik i
stuen, og lidet der eftter gik Ifver i Kiøkenet og spurde hvad Ingebor vilde
der, og bad hende gaa paa døren, og lugte alle dører op, og wilde hafve hende
ud, Men hun vilde iche gaa bort, ej heller kunde hand faa hende ud, saa tog
hand hende i Armen og wilde med magt hafve hende ud, men hun strefvede i mod af
ald Magt, og da de kom i stue døren da
kunde hand iche faa hende lenger, tj hun wilde iche gaa, saa tog Natanael Een
liden Kiep og slog hende med, saa hun maatte gaa, widere weste hun iche at vidne,
Fleere widner war ej i den/n/e Sag stefnt,
Kongl: May: Foget satte i Rette at \Ifver/
Natanelsen bør bøde for slags maal eftter Lougen,
afsagt
som
den/n/e Sag skall dependere af de andre Sagerne som er mellem Sare Sl: Hr: Natanels og Ingebor Leerwig indstefnt, saa beroer med
den/n/e Sag til i de andre Sager dømbt er, og skall saa gaaes her om hvis Rett
er.
Sare Sl: Hr: Natanels wed skrefttlig stefning hafver stefnt Ingebor
Leerwigen, for u-louglig adfer i hendes huus
saa Vell i ord som gierninger, der fore at lide som wedbør sam/m/e Stefning dat: 26 Junj 1711.
1711:
48
og
møtte paa hendes weigne Olle Aanundsen som stefningen i Rette lagde,
Ingebor Leerwig blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hendes weigne, till Sagen
at svare,
{Niels} Lensmanden Næll Hysingstad og Johanes
ib: hiemlede at de Ingebor paa Leervigen louglig stefnt hafver
End nu indlefverede Olle Aanundsen paa
Sare Sl: Hr: Natanels weigne hendes skrefttlig indleg dat: 11 Julij
1711:
afsagt,
eftterdj
Ingebor Leerwig nu ej møder till Sagen at svare
endog hun louglig stefnt er, saa paalegges hende till neste ting at
møde, og skall da gaaes widere i Sagen hvis Rett er.
Endnu
hafde Sare Sl: Hr: Natanels ladet stefne Ingebor Leerwig for Een deel
Koren hun skall hafve taget fra hende
der fore at bøde,
Ingebor Leervig møtte iche ej heller nogen paa hendes weigne,
Lensmanden Næll Hysingstad og Johanes ib:
hiemlede at de hende louglig warslet hafver, hvor fore hende paalegges till
neste ting at møde, og skall saa skee i Sagen hvis Rett er.
Dend
13 Julij blef holden Almindelig Som/m/erting paa Windenes for Waags og Opdals
Skibreders Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
LensMendene Sallamon Windenes og Gunder Ambland, med eftterskrefne Lougrett,
Chrestopher Østervold, Mogens Skaar, Anders Saattendall, Biørn Gouksem Sallamon Windenes, Endre Leevaag, Biørn
Engevig og Jørgen Gouksem, sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
Tingfred som sedvanligt
Publiceret
de Kongl: brefve og andre Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Peder Jensen Smidtz udstede og udgifne skiøde till Kongl: May: Foget Sr: Olle
Larsen paa dend gaard øfre Brundtvet i Opdals skibrede beliggende skylder aarlig udj Landskyld med bøxsell 1
Løb Sm: og 1 Hud, dat: 21 Maij 1711
1711:
48b
Publiceret
Niels Nielsen Hambres udgifne skiøde till hans broder Niels Nielsen Backe paa 1
½ waag Fisk udj dend gaard Klepsvig i
mod penge 90 rdr: og det med Oddel og
Aasede Retten, dat: 19 Decembr: 1710:
Publiceret
Hr: Lougmand Niels Knags udstede bøxsel seddel till Peder Olsen Frislien paa 2
Løber Sm: i Fietie paa Storøen i Waags skibrede, dat: 4de April 1711:
Publiceret
HøyEdle og Welbaarne Hr: Baron Axell RosenCrantzis udgifne skiøde till
Chrestopher Chrestophers: Wattedall
Hans Søn Guldbrand Chrestophersen
og Enken Ane Breke, [paa] Odel og Aasæde Retten till dend gaard Breke,
som skylder udj aarlig Landskyld ½ Løb Sm:
¼ Hud og ½ giedskind, dat: 7 Maij 1711:
Publiceret
Maren Sl: Mikel Oldreks udstede bøxsel seddel till Johanes Nielsen
paa 21 Mrk: Sm: i dend gaard Bake i Waags skibrede med underliggende andeel, udj de 2de der
under liggende Laxsevaage hvor af gifves
aarlig 8 Mrk: i penge, dat: 13 April 1711.
Publiceret
Hr: Chrestopher Garmands udstede bøxsel seddel till Lars Knudsen paa 1 pd: Sm:
og ¼ H: og 1 Giedskind udj Prestebolens Jord Uglenes, dat: 12 Martj Ao: 1710:
Publiceret
Johanes Simensen Windenes, hans udgifne skiøde till Hans Ottesen Borger i Bergen paa Een half teig Jord udj bemelte Johanes
Simensens Windenes Self paaboer, dat: 6 Martj 1711:
Publiceret
Maren Sl: Mikel Oldreks udstede bøxsel seddel till Lars Kielsen paa 3
Mrk: penges \Landskyld/ udj Stangeland i Waags Skibrede beliggende, dat: 20
Januarj 1711:
Dend
Sag mellem Mag: Hans Abel og Olle Lj angaaende dend Resterende Landskyld og
Tiende som fra forige ting till nu blef
optagen, og møtte nu Lensmanden Gunder Ambland
som paa Mag: Hans Abels weigne paa stod Dom till betalling,
till Sagen at svare møtte Olle Ljs qvinde
Britte Jacobs datter som forklarede at
hendes Mand Olle Lj nu Ved døden er afgangen, og der fore iche widere kand
svare till den/n/e Sag
1711:
49
uden
allene at hun wedstod dend fordrende Tiende for bemelte aar at vere skyldig,
men dend Landskyld som Mag: Hans Abel fordrer
wed hun iche at vere skyldig, saa som hand krefver for meere end hendes
paaboende gaard skylder formodede der
fore at vere frj, saa som Mag: Hans Abel eller Tysnes Presteboel slet indted i
hendes paaboende gaard {er} ejer eller hafver, Men gaarden til hører Ellias
Søevigen i Ous Prestegield, til hvilken hun betaller sin fulde Landskyld,
Lensmanden Gunder Ambland her till svarede at
gaarden er Ellias Søvig Eiende, Men dog alligevel har de paa Lie boende, altid
betalt till Sogne Presten til Tysnes nogen Landskyld, Men hvorledes der med er
beskaffet wed hand ingen underrettning
om,
Enken paastod Dom till befrielse for dette
Kraf saa wit Landskylden angaar, men hvad Tiende Resten er, will hun gierne
eftter sin formue betalle naar skifttet eftter hendes Sl: Mand holdes,
afsagt
Eftterdj
Enken \Lj/ wedstaar at vere skyldig till Sogne Presten Mag: Hans Abel
Resterende Tiende for 6 aar som er i
penge 5 rdr: 12 s: saa bør Mag: Hans
Abel sam/m/e fordring at nyde naar skifttet eftter afgangne Olle Lj holdes, Men
hvad sig angaar dend fordrende Rettighed af Lj
aarlig 2 Mrk: da som Olle Ljs
Enke siger og forklarer at hendes gaard ej noget till Mag: Hans Abel eller
Sogne Presten till Tysnes er skyldende, {saa}
Saa beroer Sagen saa wit dette angaar till neste ting, till hvilken tid
Mag: Hans Abel hafver at indgifve Een Rigtig Extract af Sundhords Matrichul, at
der af kand sees hvad gaarden Lj skylder, og till hvem den/n/e fordring bør
betalles og skall saa gaaes i Sagen hvis
Rett er
Johanes
Johanesen Flygensfær hafver ladet stefne Hans Corporals qvinde Ane Botels
datter Helleland for 6 rdr: penge hun hende!! (ha/nnem/) skyldig er, som
Dependerer af Een deel hun hos ha/nnem/ har bekom/m/et, Een deel Kiørlere for 1 td: Rug og 1 Aaklede, med formodning hun de{r}t {paa}
bør betale
1711:
49b
Hans Helleland paa Ane Hellelands weigne
møtte og der till svarede, at hun iche weed hvad hun Johanes Flygensfer skyldig
er, men naar hendes Mand hiem kom/m/er faar hand Vell betalling, widere hafde
hand ej ..del(?) till at svare,
Johanes Flygensfer paastod at Ane Helleland
bør betalle ha/nnem/ hvis hun skyldig er, og der paastod Dom,
afsagt
Hans
Corporals qvinde Ane Helleland bør Møde til neste ting till den/n/e Sag at svare, og skall saa
Kiendes widere hvis Rett er.
Johanes
Teiste paa Olle Røsselands weigne i Hardanger og Østensøe skibrede hafde ladet
stefne Mikel Welling i Næshafn for 11 rdr: hand ha/nnem/ for Slagter skyldig
er med paastand Dom till betalling,
Mikel Welling blef paa Raabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Gunder Ambland og Mogens Nesse
hiemlede at Mikel Welling louglig stefnt er i den/n/e Sag, hvor fore ha/nnem/
paalegges till neste ting at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.
Knud
Ifversen i Bømelhafn hafver ladet stefne Jens Rødland for 16 rdr: hand ha/nnem/
paa Eet gaarde Kiøb skyldig er, Nemblig Rødland som hand paaboer, det at
betalle eller og at miste sam/m/e gaarde
part som hand solt hafver
Jens Rødland møtte og forklarede at baade
hand og hans Fader Knud Rødland har kiøbt gaarden, og for hans part vill hand
svare de 8 rdr: men formente at hans
Fader bør betale de andre 8 rdr:
wedstod, og at hand iche till foren har villet betalle desse penge,
eftterdj hand formente at de penger hand har betalt war nok, men nu har sig
besindet og heller will betale pengene
end at Kiøbet skulle vere af ingen werdj,
Johanes Edevarsen Høeg paastod at Jens
Rødland bør betalle till Knud Ifversen eftter før giorte forEening tillige med omkostning, og der \fore/ paa
stod Dom,
afsagt
Jens
Rødland bør inden 15ten dage at betalle till Knud Ifversen dend halfve deel af
de 16 rdr: som Knud Ifversen fordrer paa Rødlands Jorde Kiøb som er 8 rdr:
tillige
1711:
50
med
foraarsagede omkostning 4 Mrk: 8 s: og
naar Knud Rødland af Knud Ifversen for sin andeel blifver stefnet saa skall der om Kiendes hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafver ladet stefne Erik Stangeland for Slagsmaal paa Rasmus
Stangeland, der fore at bøde eftter Lougen,
Erik Stangeland møtte iche ej
heller nogen paa hans weigne, till
widne war stefnet Olle Stangeland og Lars Kielsen Stangeland,
Lensmanden forklarede at Erik Stangeland af
Skafferen er stefnt, men Skafferen eller de med ha/nnem/ Stefnede den/n/e Sag er ej tilstede,
af widnerne møtte Olle Stangelands qvinde og
Lars Stangeland self,
afsagt,
Erik
Stangeland bør till neste ting igien Stefnes,
til sam/m/e tid hafver og widnerne at møde deris forklaring her om at giøre, og skall
saa Kiendes hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafver ladet stefne Daniel Møgster for at vere kom/m/en for tillig
med sin qvinde, der fore at bøde ægte bøder eftter Lougen,
Daniel Møgster møtte iche ej heller nogen paa hans weigne, hvor fore
Sagen beroer till widere Stefnemaal, eftterdj ingen af Stefne widnerne møder
Dend
Sag mellem Britte Johanes datter Huusevig og Johanes Huusevig angaaende det
skielderj som fra forige ting till nu
blef opsatt, og møtte nu atter begge parter till Sagen at svare, i lige maade
møtte det Eene widne Britte Siurs datter,
Britte Siurs datter eftter giorte Eed
widnede, at nestleden Høst, kom Johanes Huusewigen i trette med Britte Johanes
datter ib: og da hørte hun at Johanes
skielte Britte for Een Tyfs Nøttre og Een Kakler qvinde, Men hvor om deris
trette war weed hun iche, widere wiste hun iche at vidne,
Johanes Huusevig her till svarede, at hand
iche kand negte at hand jo har talt desse ord, og begierede Dellation till
neste ting, saa vill hand med widere bevise at hun Self har westaaet!! det, at
hun har taget Høe fra ha/nnem/ med meere
forklarede at \vill/ stefne Winsens Winsens!! Killen, Paal Miaanes som her om skall giøre forklaring,
1711:
50b
afsagt,
Eftterdj
Johanes Huusevig beraaber sig paa widner at vill stefne om Britte Johanes
datters forhold mod ha/nnem/ og hans huus, dog endog at Sagen 2de gange til
foren har woren indstefnt, og ingen widner af ha/nnem/ voren Citeret, saa dog
paa det at hand ej skall hafve aarsage sig ofver Rettens ofver Iilelse at
beklage beroer med Sagen till neste
ting, till hvilken tid hand sine widner hafver at indstefne, og skall saa i
Sagen gaaes widere hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen og Giertrud Klette med hendes
Søn Hagtor ib: angaaende de Resterende Skatter
som fra forige ting till nu blef opsatt
blef nu atter af Kongl: May: Foget paa Esket,
Giertrud Klette med hendes Søn Hagtor Klette
blef paaraabt men ej møtte ej heller
nogen paa deris Veigne,
Lensmanden Gunder Ambland og Sallamon Sollem
hiemlede at hun og hendes Søn louglig her om er Citeret,
Kongl: May: Foget paa stod Dom eftter
Cammeretz Dissision till betalling eller
at lide indførsel i deris gaard,
afsagt
Eftterdj
Giertrud Klette med hendes Søn Hagtor ibid: nu 2de gange har voren Citeret og dog ej møder, og Kongl: May: Foget Sr:
Olle Larsen beviser med det Høyloflig Rente Cam/m/ers Dissision at de
Resterende skatter skall betallis eller
giøris indvisning udj gaarden saa til
findes Giertrud Klette med hendes Søn Hagtor ibid: de fordrende og Resterende
skatter af Klette som er 26 rdr: 11 5/9
s: at betalle, eller og lide indførsel i
deris gaard Klette, alt inden dend tid og under dend adfer Lougen omformelder,
Dend
16 Julij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Graaf for Opdals og Storøens
Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters weigne Sr: Peder Jensen
Smidt Closter Lensmanden Gunder
Graaf med eftter skrefne Lougrett, Knud
Leevaag, Jørgen Hageberg Lars Hofland,
Ifver Hetlelj, Niels Langeland, Sallamon Leevog
Knud Rønholm, \og/ Sallamon Westvig, sambt Almue fleere som tinget søgte
1711:
51
Dordej
Jons datter Kongswig hafde ladet stefne Tarald Tom/m/essen Kongeswig for dj
hand skall hafve af Albregt Kongsvig faaet faaet!! opladelse paa bemelte Jord
paa dend maade at hand skulle tillige med Jorden Egte hende, og nu hand har
faaet Jorden har hand ej villet holde
sit løftte hende at Egte, formodede der fore at saa frembt hand ej hende wille
Egte, hand da bør vere Jorden Endtlediget,
Tarald Tom/m/esen møtte iche ej heller nogen paa hans Veigne,
hafde og ladet stefne Tom/m/es
Høfveskeland som er Tarald Kongswigs Fader,
hvilke Contracten med hendes Huusbond Albregt Kongswig giort hafver, saa Vell
om gaarden, som gifttermaalet, hvilke ej heller møtte, hafde endnu ladet stefne till widne, om dend
giorte forEening Simen Halfvorsen
Holme, Hans Ingebregtsen till huuse paa Lille Kongsvig, Johanes Jacobsen Drange, \og/ Britte Johanes datter tiener hos Jørgen Store Kongswig,
Widnerne møtte alle sam/m/en tilstede,
Lensmanden Gunder Graaf hiemlede at hand
tillige med Olle Børtvet louglig hafver stefnt alle desse jnterresserende, men
Olle Børtvet som med war at stefne møtte iche,
Og som Contra parterne nu ej møder iche heller møder det Eene Stefne widne, som
Stefnemaalet kand afhiemle, saa beroer Sagen till første ting, og naar de
louglig stefnt blifver skall der udj
Kiendes widere hvis Rett er.
Reinert
Ougdesteen hafde ladet stefne Willum Huckenes for Resterende Soldatters
udflying for 9 Mrk: Sm: udj hans gaard Huckenes udj 10 aars tid, som hand som
LegsMand har maat betalt, med formodning hand det bør betalle,
Willum Huckenes møtte, og frem wiste 2de
Leigs seddler den Eene hvor Olle Eitzwaag
er Legs Mand fore, hvor hand svarer af Jorden for 1 Løb 1 pd: 21 Mrk: og dend anden hvor Mikel Brandvig er Legs
Mand fore hvor fore hand betaller 9 Mrk:
Sm: till sam/m/en som hand svarer af sin
Jord for 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: og som hands
gaard skylder iche meere end som melt er
saa formodede hand at blifve frj for Reinert Ougdesteens tiltalle, Willum Huckenes her for uden beviste med Sr:
Peder Jensens atest, at hans gaard ej meere skylder end forbenefnte 1 Løb 2 pd:
6 Mrk: Sm:
1711:
51b
og
paastod endnu som før widere befrielse for sam/m/e Legde penge at betalle,
Reinert Ougdesteen paastod, at som hand i saa
lang tid har haftt besvering med at udgifve bemelte udredning, saa bør og
Willum Huckenes at betalle ham sin skades opreisning, og Refererede sig till
sin bekom/m/ne Lexseddel!! (Legdseddel),
afsagt
Eftterdj
Willum Huckenes med 2de Legsedler dend
Eene dat: 15 9br: 1697: dend anden dat:
31 Martj 1711 beviser at hand af sin
Jord som aarlig er skyldende 1 Løb 2 pd:
6 Mrk: Sm: betaller dend {der} af hans
gaard paalagde Soldatters udflying, Saa blifver hand frj for widere till
Reinert Ougdesteen, som dend 3die Lexs seddel fremviser at betalle, Men Reinert
Ougdesteen, gifves Regres at søge Leigdet
for saa Vit ej Huckenes angaar
hos de øfrige i Legdet for saa Vit som ha/nnem/ der af kand Restere.
Anders
Skaarpen hafver ladet stefne Anders Larsen, HuusMand paa Hetlelj, for Een del
skyld, 8 Mrk: 6 s: hand ha/nnem/ skall
vere skyldig, det at betalle med omkostning,
Anders Larsen Hetlelj møtte og forklarede at
hand iche er noget till Anders Skaarpen skyldig er!!, begierede at hand det bør
bevise, forklarede at hand først er skyldig for Sild 4 s: for taabak 2 s: paa Stry 14 s:
og paasen(?) brød har faaet 1 rdr: 5 Mrk: 13 s: till sam/m/en 2 rdr: 1 Mrk: 1 s: der paa har hand brøt Kalkesteen 5 ½ Jegt
for hver Jegt 2 Mrk: 4 s: saa
hand eftter saadan beskaffenhed blifver skyldig 10 s: saa som hand Rester paa sin skaffer løn 4 s:
Anders Skaarpen kunde iche forklare hvor udj
hans fordring \be/stod, men allene wedstod at hand hafde faaet hos Anders
Larsen 5 ½ Jegte…(?) Limsteen,
afsagt
Eftterdj
Anders Skaarpen \ej/ med Ringeste widner eller anden forklaring kand bevislig
giøre at Anders Larsen Hetlelj ha/nnem/ noget skyldig er, men allene at hand
self tilstaar eftter afgiort Reigning at vere skyldig
1711:
52
10
s: danske, saa bør og Anders Larsen Hetlelj sam/m/e 10 s: at betalle inden
15ten dage under adfer eftter Lougen,
Publiceret
Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddell till Mogens Olsen paa ½ Løb Sm: 1 giedskind i Halsnøe Closters Jord Raasbøe,
dat: 30 Martj 1711.
Publiceret
Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddell till Lars Aaronsen [paa] ½ Løb Sm: og
1 bukskind udj Halsnøe Closters Jord Hetllesetter dat: 28 Febr: 1711.
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidts udstede bøxsell sedel till Olle Jacobsen paa 1 Løb Sm:
og ½ H: i Halsnøe Closters Jord Flacke, dat: 4 Januarj 1711:
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Niels Olsen paa ½ Løb Sm: i Halsnøe
Closters Jord Langeland, dat: 6 April 1710:
Publiceret
Sr: Peder Jensens Smidtz udstede bøxsel seddel till Niels Chrestophersen paa 1
pd: Sm: ½ H: i Halsnøe Closters gaard
Mælland, dat: 5 Januarj 1710:
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Peder Olsen paa ½ Løb Sm: og
½ H: udj dend gaard Eide Halsnøe
Closters tilhørende, dat: 6 April 1711.
Dend
18: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Nordhuus for Fielbergs og
Skaanevigs Skibreders Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Hr: Assessor Hansens
weigne Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmendene Kaal Tvet og Johanes
Sioe med eftterskrefne Lougrett, Halfvor
Tielmeland, Goutte Stangeland, Peder Hougen, Ifver Oppeim, Lars Biørk
(Bjørken), Olle Hetland, Askild Matre og Olle Ryen, sambt Almue fleere som
tinget søgte,
Monss: Peder Jensen Smidt, satte Ting og
liuste ting fred som sedvanligt,
Dend
Sag i mellem Monss: Peder Jensen Smidt, og Olle Johanesen Tungesvig, som fra
forige ting till nu blef optagen, blef nu atter paaraabt, og Møtte iche Olle
Johanesen Tungesvig ej heller nogen paa
hans weigne, de indstefnte widner Lars
Larsen Øfstebøe, Nielsen!! (Niels) Nielsen Øfstebøe, møtte begge toe,
Johanes Wicke møtte ogsaa till Veder mælle,
og beklagede sig at vere slagen af \Olle/ Johanesen Tungesvig,
Lars Larsen Øfstebøe eftter giorte Eed widnede,
at nestleden Som/m/er wed desse tider eftter Ste: Hans dag war de till sam/m/en
1711:
52b
paa
Furdal i Aakre Fiorden i Eet Brøllup, og der var og sam/m/e tid tilstede Olle
Johanesen Tungesvig og Johanes Tallaksen Wicke, og som de ware drokne og
dansede paa gulfvet, kom de begge til sam/m/en i Clamerj, og da hand saag
de/nnem/ da stod de begge paa Kne i
stuen, og Haardrages og slages, men hvor af det kom eller hvorledes de blef adskilt ved hand iche, tj baade hand og alle de andre
war drokne, ellers hørte hand at Olle Johanesen Tungeswig sagde till Johanes
Wicke, du er Een Fant, og du er lig Een
Tyf, widere eller meere weed hand ej at
vidne,
Niels Nielsen Øfstebøe eftter giorte Eed
widnede, at hand og sam/m/e tid som før er melt nest leden Som/m/er war i
Brølupet tillstede paa Furdall, og da saag hand at Olle Johanesen Tungesvig og
Johanes Tallaksen Wicke at de kom sam/m/en i Clam/m/erj i det de dansede paa
gulfvet, og det kom sig allene af dette at Olle Johanesen Tungesvig war i
Clam/m/erj med Een anden Mand og wilde hafvoren!! (hafve voren) i slags maal
med ha/nnem/ Men da Johanes Tallaksen
Wicke det saag vilde hand skille dem ad,
og da hand der med war i werke, wilde Olle Johanesen det ej taale, men greb
Johanes i Haaret, og de kom sam/m/en i slags maal, og de stod paa Knæ paa
gulfvet og Haardroges, widere wiste hand
iche at vidne uden hand hørte at Olle
Johanesen sagde till Johanes Wicke du er
Een Fant og du er lig till Een tyf,
Sr: Peder Jensen Smidt satte i Rette at Olle
Johanesen Tungeswig bør ej allene bøde for slagsmaal paa Johanes Tallaksen
Wicke, men end og for u-beqvems ord mod ha/nnem/ og paa begge deele paastod Dom,
afsagt
Eftterdj
Olle Johanesen Tungesvig med 2de Eedtagne widner ofverbevises at hafde weret i
Clam/m/erj med Johanes Tallaksen Wicke, og ha/nnem/ saavell slaget som
Haardraget, saa bør hand for saadan sit slags Maall eftter Lougen at bøde 3de 6
Lod Sølf inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, hvad sig angaar de skields ord som hand mod
Johanes Tallaksen (Tollaksen) Wicke har udsagt, da som Johanes Tollaksen ej der
paa Self har stefnt eller kaldet, saa kand Olle Johanesen der fore ej noget
1711:
53
lide
eller bøde, Men sam/m/e ord bør ej at kom/m/e Johanes Tallaksen till nogen æris
forkleining.
Tor
Anbiørnsen fra SandEidet i Ryefylcke hafde ladet stefne Tøris Ulfvenes, for
Resterende Løn 1 rdr: 1 Mrk: og laante
penge 1 Mrk: 12 s: till sam/m/en 1 rdr:
2 Mrk: 12 s: det at betalle tillige med
foraarsagde omkostning,
Tøris Ulfvenes møtte iche ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Kaal Tvet og Olle Ryen hiemlede
wed Eed at de Tøris Ulfvenes louglig har stefnt, hvor fore Tøris Ulfvenes
paaleggis till neste ting at møde, og skall da Kiendes hvis Ret er,
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Niels Halfvorsen paa 3 Spand
Sm: ¼ Huds Leie i Halsnøe Closters Jord
Tielmeland, dat: 4 April 1711:
Dend
20 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Spidsøen for Føyens og Fiære
Skibreders Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters
Veigne Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmendene Knud Ifversen Bømelhafn og
Lars Økeland, med eftterskrefne Lougret, Knud Ifversen, Lars Økeland, Aanund
Biørgen, Halfvor Hougsgier, Haldor ib:
Lars Møklevold, Siur Hofland, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og
liuste ting fred som sedvanligt,
Publiceret
Monss: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Peder Chrestophersen paa
½ Løb Sm: ½ H: udj Halsnøe Closters
gaard Spidsøen, dat: 10 9br: 1710.
Dend
27: Aug: blef holden {almindelig} Rettergang, paa dend gaard Molnæs udj
Skaanevigs Skibrede, hvor da Retten blef betient af eftterskrefne Lougrett,
Svend Næs, Johanes Tielflot, Abraham og Tom/m/es Tielle, Niels Berhoug, og
Steen Ebne.
Till hvilcken tid Hr: Willum Frimand Sogne Prest till Qvindhæretz Prestegield, som
Jord Eiger for gaarden Maalnes wed
skrefttlig Stefnemaal hafde ladet stefne Peder Chrestophersen som Eiger og
opsider paa dend gaard Gielmervig formedelst
hand u-louglig skall hafve uden foregaaende Loug eller Dom opsatt Eet skifttes
gaard mellem desse 2de gaarder, gaarden Maalnes till merkelig skade, der
1711:
53b
fore
at lide, og sam/m/e Jerdesgaard at opkaste og omkostning at betalle, sam/m/e stefning dat: 10 Aug: 1711: hafde og ladet stefne till Vidne Tieran
Rasmusen Ebne, Mogens Sandvig, Aad Axsland, Østen Mortvet og Niels Taraldsøen, endnu ladet stefne Fartein Siursen Molnes og
Emerentze Siurs datter Mortvet,
Peder Chrestophersen Gielmervig møtte, saa
Vell som de indstefnte widner, og møtte begge stefne Vidnerne Nemblig Mikel Hillestad og Anders Houge, som
eftter giorte Eed vidnede at de hannem louglig nestleden Tisdag 14ten dage
siden louglig stefnede ha/nnem/ i den/n/e Sag, og svarede her till Peder Gielmervig at hand
den/n/e sinde iche er louglig stefnt, men formodede at nyde Een Maanes warsel
og Copie af stefningen, og før det skeer wilde hand ej svare till Sagen, og
endnu som før sagde at hand ej er louglig stefnt, og ej endnu vill svare til
Sagen,
Hr: Willum Frimand formente at Peder
Gielmervig i den/n/e Sag louglig er Citeret
og der fore ej kand undskylde sig at svare till Sagen, og paastod at
Peder bør til Kiendes at svare,
her om afsiges saaledes,
Det
bevises af de louglige Eedtagne Stefne widner at Peder Chrestophersen
Gielmervig i denne Sag louglig er Citeret, hvor fore hand nu bør svare till
Sagen,
Peder Gielmervig der eftter som før forskiød
sig fra Retten og ej ville svare till Sagen, allene fordj hand ej har faaet 4
ugers warsel, sagde ingen widner at hafve stefnt, og ej heller vilde gaa med
till noget merke at besigtige, Vedstod dog at hand det opsatte Jerde har
opsatt, og mente at det stod paa det Rette sted, og der fore war forviset, hand blef endnu tilspurt om hand ike wilde
svare til Sagen og indfinde sig med Rettens betienter i Marken, Men hand
svarede Nej, blef hieme i huuset, og ej vilde medfølge,
hvor fore alle widnerne blef frem kaldet og
Eeden for de/nnem/ af Logbogen oplæst, med formaning till Sandhed at vidne i
den/n/e Sag, saaledes som de siden wille wed Eed testere,
hvor paa Vj os till Marken forføyede, dend
op-
1711:
54
satte
Jerdesgaard at besigtige, og widere Merker og skiftter at efttersee, og følgede
med os Hr: Willum Frimand og opsideren Siur Maalnes, ilige maade alle Vidnerne,
og forføyede Vj os først till det opsatte Jerde staaende paa Tøm/m/er houg, og
befant Vj at Jerdet paa dend øfverste Ende war nylig flytet af sit forige sted,
og bedre till bagers ind paa Hielmervigs Merke, men alt det øfrige stod
saaledes som det før var opsatt, der
eftter anviste widnerne os de forige skiftter som till foren har veret holdet
for Rette skiftter Nemblig,
Tieran Rasmusen boer paa Løfvig Een Mand paa 66 aar forklarede at hand har boet paa Gielmervig i
30 aar og er ofver 10 aar siden hand
fløtte der fra og i ald dend tid hand
der boede brugte hand inden for
Tømerhoug lige eftter Een Jerdes gaard da stod sam/m/estedtz, hvor af nu siunis
garmoe og viste hand os hvor gierdet
stod, som end nu var synlig, hvilcke Jerdes gaar gick lige op i Fieldet og
øfverst oppe under Snaue fieldet, hvor om ingen trette i dend tid falt, hverken
af ha/nnem/ eller opsiderne paa Maalnes, men blef holt af dennem alle for Eet
Rett skiftte mellem Gielmervig og Molnes, Men dend gierdesgaard, som Peder Gielmervig
siden har ladet opsette, har aldrig i hans eller hans Formands tid woren enten
opsatt eller paa det sted noget merke,
Men tvert ofver dend lille dall uden for Tømerhoug i dend houg hvor nu garmoen ligger der har voren og er endnu det Rette skiftte,
hvilcke Jerde, hand i sin tid lod blifve øde, sam/m/e Jerdesgaard war og Ved Magt holden udj
hans beste Faders tid Nemblig Aad
Gielmervig, som og brugte gaarden og boede der i lang tid, og viste hand os hvor sam/m/e Jerdes gaard
hafde staaet fra nederste till øfverste, og siuntis lenger oppe her og der
endnu hvor Jierdet hafde staaet alt
under Snaue Fieldet, hvor der er Ende skiftte, Men ofven paa Fieldet gik da som
nu alle gaarders Fæ og Creaturen Horn mod Horn og Kløf mod Kløf, saa Vell paa
Maalnes som
1711:
54b
paa
andre gaarder, og hafde Maalneses Fæe dend tid frj Vej der op uden ancke, de smaa tvergaarder, som staar her og der i
Marken war da som nu ej andet end i Lag
som brugtes for Fæet, at det ej paa u-rette tider skulle kom/m/e op eller Ned
paa Fieldet, ellers hafde hand Vell hørt
sige at det gl: Merke i gam/m/el tid mellem Maalnes og Gielmervig skulle hafve
gaaet af Kierkesteenen paa Fieldet og ned udj Eet skiær i Søen beliggende Ved Nafn Sælvig skiæret, men der om viste
hand ej nogen Rett beskeed, Men saaledes
har hand i sin tid og hans Beste Fader i
hans tid brugt Marken saa Vell i Fæ
beite som skouge hugst, som hand os nu anvist hafver, Videre viste hand ej at vidne i denne Sag,
Mogens Sandvig forklarede at hand om merker
og Skiftter i mellem Maalnes og Jelmervig ganske indted er Vitterligt, saa som
hand aldrig har gaaet i Marken eller sam/m/e stedtz woren Kiendt, Men Een gang
hørde hand sige af sin Sl: Fader Lars Sandvig, at hand hørde sige af Een Mand
Ved Nafn Jesper Ebne, at skifttet skulle gaa lige ned igienem Sælvigen, og der
hos sagde sam/m/e Mand, at der som hand boede paa Molnes, da skulle hand bruge
det saa, Videre viste hand icke at
vidne,
Aad Tieransen Axsland forklarede at hand er
føed paa Gielmervig og war hieme hos sin
Fader før benefnte Tieran Rasmusen
Gielmervig indtill nu for 14 aar siden
hand blef giftt og kom till at boe paa Axsland
hvor hand nu boer, og saa lenge hand kand Mindes, saa har baade Molneses
opsidere, saa Vell som hans Fader Tieran Løfvig holt dend gl: Jerdesgaard hvor eftter nu siunis garmoe {uden} \inden/
for Tøm/m/er houg, som Tieran os anviste
veret holden for Eet Rett Merke mellem Molnes og Gielmervig, og ingen
ankede der paa i Ringeste maader, og gik sam/m/e Jerde lige op igien fra dend
houg {…} inden for Tøm/m/er houg og lige i Fieldet Men neden for Tømerhoug der staar Jerdesgaarden endnu som før, hvor
eftter begge gaarders opsider alle tider brugte da som nu, og ingen trette dend
tid meere end nu
1711:
55
der
om indfalt, men Fieldet ofven paa gick qvæget Horn mod Horn og Kløf mod Kløf
uden ancke, baade af Maalnes og Gielmervig uden ancke, og blef Maalneses
opsidere aldrig negtet frj wej der op og ned med sit Fæ, ej heller blef dem
negted frj Kiørsel Vej paa beleilige tider hiem till gaarden fra skougen, de smaa tvergaarder ere opsatte for
Creaturene ej paa u-sedvanlige tider enten skall gaa till Fields eller der fra
ned i Koe hougen, Videre viste hand ej
at vidne i Ringeste maader,
Emerentze Siurs datter, møtte i steden for
sin Mand Østen Mortvet som war stefnt og
forklarede at hendes Mand ej wed {at} om noget skiftte eller merke at sige, Men
hun er Fød og opfød paa Maalnes, og hendes Fader Siur Maalnes boede der paa
gaarden i ald sin tid, og hendes Moder eftter hans døde!! (død) baade [som] Enke og siden hun anden gang blef
giftt igien, i ald sin tid, og hun var hieme hos sine Forældre i 30 aar, og saa
lenge hun kand Mindes, war skifttet mellem Maalnes og Gielmervig ej saaledes
som det Jerde der nu Peder Gielmervig har opsat ofven for Tømerhoug, men Jerdet
eller skifttesgaarden, stod da inden for Tømerhoug tver ofver dend lille dal paa dend anden
houg hvor Tieran Løfvig forklarede, og
hvor den gl: garmoe endnu ligger, og der fra lige op i Snaue Fieldet, og
anviste hun os lige som Tieran
Løfvig hvor sam/m/e Jerdes gaard hafde
staaet, hvor eftter begge gaarders opsidere holt sig eftter rettlig uden ancke
eller trette, Men neden for Tøm/m/er houg brugte de da som nu eftter det Jerde
der staar alt till Søen, ofven paa
Fieldet der gik alle deris Fæ, saa Vell
som andre gaarders Fæ Horn mod Horn og
Kløf mod Kløf, og hafde de paa Maalnes frj wej uden ancke till Fields og fra
Fields med deris Creaturer, de smaa
tvergaarder war opsat for dj Fæet ej skulle gaa op eller ned i u-tide,
1711:
55b
Østen
Mortvet som war tilstede forklarede at hand ej Videre om Merket wed
end hand af sin qvinde hørt hafver
Niels Taraldsøen widnede at hand slet indted
i nogen maade ved hvor skiftterne mellem Maalnes og Gielmervig er eller har
veret,
Fartein Siursen Maalnes Een Mand paa 50 aar gl: forklarede at hand er Føed og opfød paa
Maalnes og har veret der alt till nu for
Eet aar siden hand qviterede gaarden, Men ellers endnu er till huus der, hand styrede Jorden for sin Moder i 4re aar,
siden bøxslede hand Een part i Jorden og
boede og brugte sam/m/e part Vell i 20 aar, og i ald dend tid gick Merket
Mellem Maalnes og Gielmervig eftter dend gl: Jerdesgaard uden for Tømerhoug der som Tieran Løfvig os først
forklarede og lige op i Snaue fieldet,
og var sam/m/e Jerde i dend tid wed fuld Magt, og i god hæfd, eftter sam/m/e
Jerde huggede de baade i skougen, og der eftter gik ogsaa deris Fæ i hougen,
saa ej i Ringeste maader der om indfalt nogen trette mellem opsiderne paa desse
2de Jorder, indtill at Peder Gielmervig kom paa gaarden at boe, hvor hand da
opsatte den/n/e paa anckede Jerdesgaard ofven for Tømerhoug, men neden for
Tømerhoug der war da som nu Jerdet Rette
merke, ofven paa Fieldet der gick begge desse gaarders Creaturer tillige
med fleere Horn mod Horn og Kløf mod Kløf, saa hafde og Maalneses opsidere frj
wej till og fra Fieldet med sine Creaturer, i lige maade frj Kiørsel Vej hiem
till gaarden med tøm/m/er og weed paa sedvanlige tider, de smaa tver Jierder, ware allene brugte till
Creaturene at hindre, at de ej paa u-tide skulle gaa op eller Ned i Koe
hafven, ellers sagde hand og at hafve
hørt at i gl: dage skulle Merket mellem Gielmervig og Maalnes hafve gaaet
1711:
56
fra
Kierke steenen som ligger paa Fieldet og
lige ned i Selvig skiæret, men dog ej wed det widere end eftter gl: Segn, men
saaledes som hand nu forklaret hafr: det
brugte opsiderne i forige tider paa begge gaarder uden ancke eller trette, og
wiste hand os fra nederste til øfverste, hvor det gl: Merkes Jerde hafde
staaet, Videre viste hand ej at vidne,
Tieran Rasmusen Løfvig forklarede endnu, at
det Jerde neden for Tøm/m/er houg, stod i hans tid som nu alt til Søen hvor eftter begge gaarder holt sig eftter
rettlig,
Fleere Vidner var ej af Citanten Citeret, og
som Peder Chrestophersen Gielmervig ingen Vidner hafde at frem føre, ej heller
war tilstede i Marken saa blef med
widnernes Eedtagelse forholdet, at Een hver af de/nnem/ frem kom og aflagde
deris Corporlige Eed, at de har widnet deris Sandhed om dette skiftte, saa
meget dem witterligt var,
der eftter forføyede, Vj os hiem igien till
gaarden Maalnes Retten at betiene, Men
før det skeede blef eftter widnernes forklaring og anvisning Merket satt mellem
Maalnes og Gielmervig paa eftter skrefne maade
Nemblig,
udj Een stor Steen liggende under Snaue
Fieldet blef huget Eet Kaars, og skall Merket gaa af sam/m/e Kaars og lige i
høyeste Fieldnutten for!! (fra?)
bemelte Kaars ned eftter gaar skifttet lige udj Een houg nu kaldes Merkesteens Hougen, hvor der nu
blef nedsatte Een steen med sine 2de Vidner hos, der fra lige ned sam/m/e houg oppe udj Indre Backene blef nedsatt Een steen med Kull under og sine
2de Widner hos, der fra lige ned udj
dallen udj 2de Flade høye steene, som
stod i Marken satt for sig self med
nogle faa andre steene hos, i sam/m/e Flade steene blef hugget 2de Kaarse Een paa dend øfverste side, og Een paa dend
nederste side, under hvilcke steene der og blef lagt Kull, der eftter neden for i sam/m/e Linie
1711:
56b
blef
nedsatt Een steen med Kull under, og sine 2de Vidner hos, lenger ned paa hougen, tvert ofver fra
Tømerhoug Ved dend gl: garmoe hvor det
forige Jerde hafde staaet udj Een Steen
blef hugget Eet Kaars siden gaar
Skifttet lige ned eftter sam/m/e braatt
ned tet ofven for uren Ved Tømerhoug
udj Een stor Steen liggende i Een tyk birkeskoug, i sam/m/e steen blef
hugget Eet Kaars, som er Enden paa Skifttet,
siden følger skifttet lige eftter dend Jerdesgaard som før er
omrørt som gaar fra Tømerhoug lige till
Søen, og Eier saa Maalnes Marken og
skougen paa dend Indre side, og Gielmervig paa dend ytre Side,
Da Vj saaledes som melt er Merkerne hafde
oprettet og Retten igien paa Maalnes war
satt, fremstillede sig atter begge parter for Retten saa Vell Citanten Hr: Willum Frimand med sin
Leilending Siur Maalnes, som dend indCiterede Peder Chrestophersen
Gielmervig og indlefverede da Hr: Willum
Frimand sit skrefttlige indleg dat: 26 Aug: 1711:
Ellers paastod hand widere Mundtlig og begierede at hans Leilending Siur Maalnes
iche her eftter af Peder Gielmervig som
till foren skeed er maatte hindres sin
louglige dreftt till Fields med sine Creaturer naar tid vaer, saa Vell som der
fra hiem, saa og formente hand at Peder Gielmervig ej kand hindre Siur Maalnes
sin Rette og gl: Kiørsel Vej af skougen hiem till sin gaard, som af alders tid
brugeligt veret hafver, og beklagede
Siur Maalnes sig at Peder Chrestophersen vill hindre ha/nnem/ sin Field wej med
sine Creaturer, saa og skouge Vej hiem til sit huus, som hans Formend aldrig af
de forige opsidere paa Gielmervig har voren negted, Ilige maade paastod Hr: Willum Frimand saa Vell som Siur Maalnes, at Peder
Chrestophersen bør Erstate og betalle de/nnem/ dend skade hand wed sit
u-lougligt opsatte Jerde har foraarsaget, og i det øfrige Refererede sig till
sit indgifne indleg,
Peder Gielmervig her till svarede, at sam/m/e
Jerde som hand opsatte Ved sin omkostning till gaarden er Eet louglit!! (lougligt)
1711:
57
Jerde og opsatt paa Rette sted hvor det bør at
staa, og formente at hand Ved sam/m/e Jerdes opsettelse icke nogen u-ret giort
hafver,
Hr: Willum tillspurte ha/nnem/ om hand iche
har opsatt dette Jerde uden Eigeren Eieren!! og Leilendingen till Maalnes deris
willie og sambtøcke, og om icke Leilendingerne altid har ancket der paa, og det
alt siden sam/m/e Jerde blef opsatt, som er nu Vell meere end 9 eller 10 aar
siden,
Peder Chrestophersen der til svarede at da
hand kom till gaarden Gielmervig, da opsatte hand dette Jerde og som hand Vell viste at hand det opsatte
paa Rette sted, saa hafde hand ej fornøden der om nogen at spørge, sagde nogle ganger at Hr: Willum icke skulle
faa Een Fods maal paa dend side Jerde, og ej vilde gaa med i Marken allene
fordj hand ej fik 4re ugers Varsel, ej heller Copie af stefningen, lofvede Vell
i sin tid med Vidner at skall bevise at Jerdet er Rett opsatt,
Widere hafde ingen af parterne at frem
føre, Men dend Hederlige Mand Hr: Willum
Frimand begierede Dom till dette nu i dag oprette Merkes Comfirmation
ellers eftter dend Kongl: aller Naadigste
Forordnings tilhold blef opregnet de giorte omkostninger, som bestaar i eftter
skrefne, Papir till Stefningen 6 s:
dend at lade forkynde for alle Vedkom/m/ende med Fløtting till Lensmanden med dend udj alt 1 rdr: 3 Mrk: 8 s: Papir till indlegget 6 s:
Leiet 2de Mend till Fogden med bref om befalling till Mend er 3 Mille weigs gifvet hver Mand for hver Mil 8 s: er 4 Mrk: 8 s: Sorenskrifveren 3de Mend till at fløtte till Aasteden som er 4re Miille gifvet hver Mand 2 Mrk: er 1 rdr:
hans Eene dags Reises fortering till Aasteden 4 Mrk:
hans Første dags Forrettning 3
rdr: hans Fortæring fra Aasteden
hiem 4 Mrk: Hr: Willums Egen Reises bekostning till og
fra Aasteden 2 rdr: Mad og dreke till Rettens betienter og
widnerne i det Ringeste 4 rdr: de 6 Lougrettes Mends u-mage hver 1 ort
er 1 rdr: 3 Mrk: Widnerne til
sam/m/en for deris u-mage og Reise 1 rdr: til sam/m/en udj alt, 16 rdr: 1 Mrk: 12
s: for uden Hr: Willums
1711:
57b
Egen
u-mage, hvor fore hand pretenderede 3 rdr:
hvilke alt sam/m/en hand paastod at Peder Gielmervig bør svare og
betalle, og der paa begierede Dom,
Og blef da der fore om alt saaledes Kiendt, Dømbt og afsagt,
Eftter
dend af os i dag giorte besigtelse Syn
og granskning, befinder Vj, at Peder Chrestophersen Gielmervig oppe udj
Marken ofven paa og ofven for Tømerhog
har opsatt Eet Jerde, hvilcke Jerde hand self tilstaar af ham at vere opsatt,
og det uden enten Eieren eller opsiderne till gaarden Maalnes deris willie
eller sambtøke allene paastaar og
fastelig formeener at Jerdet er satt paa det sted hvor det bør at staa Saa befinder Vj dog at Jerdet eftter
widnernes Eedlige giorte Forklaring er sat paa Eet u-ret stæd, og langt ind paa
Maalneses Eiendeeler, og klarlig der for uden kand seeis {at} hvor dend gamble
gaard staaet hafver Saa at Peder
Chrestophersen sig ej kand undskylde at dette Jerde er opsatt paa det sted hvor
{det} \de/ Rette Merker er, tj paa det sted hvor hand har Jerdet, har aldrig
til foren staaet noget Jerde, Thj bør
Peder Gielmervig inden 3 uger fra den/n/e tid, paa sin Egen bekostning at ned rifve
og till indted giøre dette hans u-louglige opsatte Jerde, og betalle till
{JordEie} opsideren Siur Maalnes for sin skades lidelse paa hans Fæbeite i
desse forbjgangne aar 1 rdr: og dette
Jerde eftter dags ej at vere nogen till nøtte eller eftterrettning, Men Merkerne mellem Maalnes og Gielmervig bør
at blifve, saaledes som de i dag af os ere oprettede, lige fra det øfverste og
høyeste Field Snaue Fieldet kaldet, og
Ned i dend store Steen liggende under Fieldet, hvor Vj huggede Eet Kaars, der fra lige ned udj Markesteens hougen hvor der blef satt Een Steen med sine 2de
Vidner hos, Videre der fra ned udj dend
steen Vj nedsatte udj Indre Backene, og
der fra ned udj de 2de høye Flade
steene, hvor udj blef hugget 2de Kaarse,
Saa Videre ned
1711:
58
udj
Een anden steen som Vj nedsatte med Kull under, og sine 2de Vidner hos, der fra lige ned paa hougen tvert fra Tømerhougen udj Een stor steen liggende i dend gal:!!
(gl:) garmoe hvor udj Vj huggede Eet
Kaars, og saa der fra ned, oppe udj uren udj Een stor steen liggende i Een birke
skoug hvor Vj og huggede Eet Kaars, og saa lige bort i Tøm/m/er houg i dend gl: Jerdesgaard, og følger saa skifttet sam/m/e Jerdes gaard
lige till Søen, og skall saa Maalnes Eie
dend Indre side af sam/m/e skiftte, og Gielmervig dend yttre part, hvor eftter Eierne og opsiderne till begge
desse gaarder sig i alle maader har at Rette,
hvad sig Field Marken ofven paa Fieldet angaar, da som dend eftter alle
Vidnernes forklaring till foren har voren till Fælles nøtte saa forblifver det endnu der Ved, hvor alle
Vedkom/m/endes qveg og Creaturer møder Horn mod Horn og Kløf mod Kløf, og skall
Maalneses opsidere u-behindret hafve sin Frj wej till Fields og der fra med sit qveg u-ancken for Peder Gielmervig i alle
maader, og \om/ nogen tid noget Jerde
eftter dette nu giorte skiftte blifver opsatt, da bør der paa at giøres Eet
Leed med sin grind, hvor i gienem Fæet u-behindret paa Rette tider kand kom/m/e
op og ned, Saa bør og Maalneses
opsidere som af gl: tid veret hafver,
end nu at nyde frj Kiørsel Vej af sin skoug hiem till sit huus, dog paa de
tider at ej Gielmervigs Eng eller bøe der Ved kand beskadiges, Omkostningerne angaaende, da befindes der at
Peder Gielmervig wed sit u-louglige opsatte Jerde har gifvet aarsage till alle
den/n/e trette, tj bør hand og betalle udj forwoldende omkostning till dend
Hederlige Mand Hr: Willum Frimand 10 rdr:
og det inden 15ten dage under Excecution eftter Lougen,
Dend
16: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Lundervig for Ous skibredes
Almue ofverwerende Kongl: May: Foget Sr:
Olle Larsen, Bunde Lensmanden Hans Lundervig
med eftterskrefne Lougrett
1711:
58b
Jan
Helleland, Rasmus Goupholm, Niels Norbøe, Mogens Waage, Samson Berge, Olle
Ferrestad, Hans Udskaatt og Johanes Helleland, sambt Almue fleere som Tinget
søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Kop, Heste og Ildsteds sambt
Rente penges og Huusleie skatt udj Norge
dat: Jægersborg dend 1 Junij 1711:
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling angaaende de jnrulerede bønders
Complitering og Excecering, dat: 11 Julij 1711
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Placat om Cammer Raad og Stifttamptskrifver
Morsens skyld og gield at angifve, dat: Slodtzlougen d: 10 Julij 1711
Publiceret
dend Instrux og underrettning for wedkom/m/ende indbyggere som till
Præcaution{er} for dend befrygtende Smidtsom/m/e Syge dat: 5 Septembr: 1711
Publiceret
Stifttbefallings Mandens Plachat om sam/m/e Materlie, dat: 9 Septembr: 1711
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling af Slodtz Lougen angaaende Røget
Kiøds anskaffelse af hver fuld gaard 4 bispd:
dat: 4 Septembr: 1711:
Publiceret
dend Kongl: Anordning hvorledes med Memorialer og Suplicher i deris May:
abcence, dat: af Sloslougen dend 20 Aug: 1711
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning og befalling angaaende præcaution
mod Pæsten i Kiøbenhafn og der till
qvarantaine at udnefne dat: 20 Aug:
1711:
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning af Slous Lougen angaaende ingen
maa brende Brendevin af Koren paa Landet, dat: 10 Septembr: 1711:
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling af Slodtzlougen paa Aggershuus
angaaende Nye skrepper for de 9 staaende Compagnier dat: 24 Septembr: 1711
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning af Slodtzlougen at ingen Bergmand
fra Kongsberg maa b(….)eise uden Bergambtes pas
dat: 16 Junij 1711.
1711:
59
Publiceret
Hr: Tom/m/es Ruuses udgifne obligation till Siur Kaaldall paa Capital 39
rdr: for hvis Sum/m/a hand pantsetter 13
Kiør støcket 3 rdr: paa de wilckor at saa frembt hand icke till
først komende 11 Junij 1712 for sam/m/e udlagde penge, da skall sam/m/e Kiør
hannem vere til hende!! solt, i midlertid forpligter hand sig at gifve Leie af
hver Koe 1 Mrk: 8 s: dat: Fuuse
Prestegaard dend 11 Junij 1711:
Publiceret
Hans Johansen Udskaatt og hans Hustru Anne Torgils datter deris giorte gafve bref till hin anden, at
hvem hin andens død ofverlefver skall
nyde og beholde dend andens halfve Hofvedlaad, baade af Løsøre og Jordegodtz,
dat: 16: Octobr: 1711:
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Lars Johansen Børdall for begangen Leiermaal med
Britte Reiners datter Udskaatt, der fore at bøde sine Leiermaals bøder eftter
Lougen, hafde og ladet stefne bemelte
qvindfolck for sine bøder,
begge desse 2de benefnte Personer møtte for
Retten till Sagen at svare og wedstod de
begge deris forseelse bad om Een
lemfeldig Dom, sagde icke at ville Egte
hin anden,
Fogden Sr: Olle Larsen paastod Dom till
bøders betalling,
Qvindfolcket Britte Reiners datter sagde sig
indted i Ringeste maader at Eie till deris May: bøder,
Kongl: May: Foget tillspurte ald Almuen paa
Tinget om de icke weed at dette qvindfolck noget Eier, hvor med hun bøderne
kand betalle, Men dend ganske Almue der
til svarede at hun er Eet Fattigt Meniske der slet indted i Ringeste maader er
Eier!! (Eiende) uden de gamble Kleder
hun gaar udj, er Eet Fattig Mands barn, Faderen død i Armod og hendes Moder
gaar nu om bøygden at betle sin Føde,
Hvor fore Fogden paastod at hun for sin forseelse bør strafes paa
Kroppen, og derpaa at bøde sine bøder eftter Lougen,
Lars Johansen sagde sig indted at Eie saa
meget
1711:
59b
at
hand de fulde bøder kand betalle, erbød sig at gifve for sin forseelse 6
rdr: meere kunde hand icke taale at
betalle,
Fogden paastod Dom til de fulde bøders
betalling,
afsagt
Eftterdj
Lars Johansen Børdall og qvindfolcket Britte Reinerts datter Self tillstaar
deris forseelse, med hin anden Leiermaal at hafve begaaet, Saa bør de begge
udstaa Kierkens Disiplin wed Aabenbare skrefttemaal, og Lars Johansen Børdall
at bøde de fulde Leiermaals bøder 24 Lod Sølf, og det inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen, Men som
qvindfolcket bemelte Britte Reiners
datter slet indted till bøders betalling
er eiende, saa bør hun for sin forseelse, at straffes paa Kroppen i Fengsel paa
wand og Brød i 3 uger
Dend
Sag i mellem Anders Johansen Børdal og Ane Totland, angaaende de 6 rdr:
Leiermaals bøder hand till Fogden paa hendes weigne betalte, blef nu atter paa
fordret og møtte paa Anders Johansens
Veigne Peder Hansen Tvet, og paastod at An/n/e Tottland ha/nnem/ de 6 rdr: bør
betalle tillige med foraarsagede omkostning
Ane Totland møtte og sagde icke at vere
louglig stefnt hvor fore Sagen beroer
till lougligere stefnemaal
Chresten
Strømmen og Anders Steentvet blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge
sin Lougrettes Eed,
Dend
19: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Henanger for Strandvigs
skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Jon Haavig med eftterskrefne
Lougrett, Knud Eie, Engel Giøen, Engel Ballesem, Jon Jonsen Nedre Bolstad,
Steen Houge Mikel Leiland, Elling og
Niels Hatletvet, sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.
1711:
60
Publiceret
deris May: aller Naadigste Forordning om Høyeste Rett for 1712: dat: 1 Septembr: 1711:
Publiceret
Olle Mortensen SkogsEide hans udtsede
bøxsel seddel till hans Søn Morten Olsen paa ½ Løb Sm: i SkogsEide, dat: 1
Febr: 1710.
Publiceret
Olle Mortensen SkogsEides udgifne skiøde till sin Søn Gietle Mortensen, paa ½
Løb Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard SkogsEide, i mod penge 96 rdr: hvor af hand de 40 rdr: till hieme følge
skall nyde, de 20 rdr: i Brølups giær og
de 20 rdr: er udqvitet som hand ha/nnem/ laant hafver, og de 16 rdr: skall hand
betalle, dog will bemelte Olle Mortensen SkougsEide hafve sig forbeholden
Lindenberg og skougen, det at bruge som sit Eget og skall det ej i Kiøbet vere Ment, sam/m/e
skiøde dat: 20: octobr: 1711:
Dend
Elste Søn Morten Olsen SkogsEide som paa
Tinget war till stede, da dette benefnte Kiøbebref blef oplæst, og der i mod
protesterede at sam/m/e bref icke er indrettet eftter Lougen, først fordj at
hand som Elste Søn der wed skeer urett, som Aasede berettiget, for det andet at
hans broder ej hafver nogen penge hvor med hand dette Kiøb kand betalle, saa
som hand altid har veret hieme hos sin Fader, og ej noget uden {..} Felig
fortient, tillspurte og sin Fader, om
hand gaarden til brugs for sin Søn hafver afstanden, hvor till hand svarede ja, at det er skeed,
og er hans Søn allerede i skattebogen indført,
hvilke alt Morten Olsen SkogsEide begierede i Tingbogen at maatte
indføris, till hans widere eftter rettning i sin tid,
Dend
Sag i mellem Fogden og de 2de besaafvede
Johanes Johanesen Liøtun og Ragne Ols datter, som fra forige ting till
nu blef opsatt, og møtte nu Johanes Johanes:
og paa Ragne Ols datter Lensmanden, som forklarede at de ej endnu med
hin anden ej enten er Fæst eller viet,
Johanes Johanesen endnu som før meente at ville Egte hende, Men Fogden paastod Dom till de fulde bøders
betalling eller straf paa Kroppen saa
frembt de icke bøderne kunde betale.
Johanes Johanesen blef af Fogden tilspurgt,
1711:
60b
hvad
hand till bøders betalling er Eiende, Men hand beklagede sig at hand ej det
Ringeste till bøders betalling er Eiende, bad \om/ Een lemfeldig Dom.
Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa
Tinget, hvad den/n/e Johanes Johanesen er Eiende, hvor med hand bøder kand
betalle, Men dend ganske Almue der til svarede at den/n/e Johanes Johanesen
slet indted er Eiende i aller Ringeste Maader, men det lidet hand var
Eiende det maatte hand betalle for
forige Leiermaal, som hand med Ane Willums datter beganget hafver, og der fore
nu er saa Fattig at hand ej bøder er god fore at betalle,
Kongl: May: Foget satte i Rette at eftterdj
den/n/e Johanes Johanesen ej noget er Eiende, hand da bør till straf paa
Kroppen anseeis, og qvindfolket Ragne Ols datter at bøde eftter Lougen,
afsagt,
Eftterdj
Johanes Johanesen Liøtaaen og Ragne Ols datter Hougen, ej endnu eftter saa
oftte foreleggelser har sig med hin anden indlat i Egteskab, saa bør de begge
at straffes for Leiermaal, Qvindfolket
Ragne Ols datter med 12 Lod Sølf hvilke
hun inden 15ten dage under adfer eftter Lougen bør betalle, Men som Johanes Johanesen slet indted till
bøders betalling er Eiende, saa bør hand for sin forseelse at straffes paa
Kroppen i Fengsel paa wand og brød i 8te uger,
Morten
SkogsEide og Olle Baartvet blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge
sin Lougrettes Eed.
Dend
26: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Nedre Hom/m/elvig med Opdals
skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, med
eftterskrefne Lougrett, Gunder Ambland, Jacob Stølle Axsell Ilsager, Peder Espevig, Aanund
Melland, Johanes Unnerem, Madtz Floernæs, og {Mikel} Lars Larsen Færrevog,
sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: Brefver og Forordninger som for hen
1711:
61
findes
Specificerede,
Publicered
de Commiteredes udj Stifttamptmandens sted Commiterede {deris} skrifvelse till
Fogden om det Røgede Kiød dat: 14
octobr: 1711
publiceret
de Comiterede deris skrifvelse till
Fogden angaaende Salted Kiød dat: 17
octobr: 1711:
Publiceret
General Toldforwalter Johan Gaarmands udstede bøxsel seddel till Guldbrand
Nielsen paa dend gaard Hvidewolds Næs, skylder aarlig Landskyld 2 pd: Sm: dat: 1te Septembr: 1711:
Publiceret
Johan Torkildsen Bolstad, hands udstede bøxsel seddel till Evend Johanesen paa
3 Spand Sm: i gaarden Aarbake, dat: 28 Aug: 1711:
Publiceret
Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschold udstede obligation till Sr: Søren
Seehuusen i Bergen paa Capital 400 rdr: Croner, for hvilke Summa hand
pantsetter till underpant dend gaard Fladerager med alle sine paastaaende huuse
og bygninger, med underliggende Soug og qvernesteder, og ej meere bøxslet end
dend ½ deel, og skylder ald gaarden i aarlig Landskyld med bøxsel 3 Løber Sm:
og 3 Huder, dat: 3 Septembr: 1711:
Else
Aarbacke hafde ladet stefne Even Aarbacke for medelst hand skall nestleden
Faaraar bemegtiget sig ald Jorden endog
hun for ham ej meere har opsagt end dend ½ Løb Sm: med hvad der af dependerer, men de 18 Mrk:
Sm: er ej af hende opsagt, og formodede der fore at hun bør beholde sam/m/e 18
Mrk: Sm: saa lenge det hende behager,
Even Nesthuus møtte icke ej heller nogen paa hans weigne, uden allene
Ved Axsel Ilsager fremsende sin bøxsel seddel till tinget at lade ting Liuse,
udgifven af Jord Eigeren till Aarbacke
Jon Torkildsen Bolstad, paa dend hele gaard som er 3 Spand Sm: dat: 28: Aug: 1711:
Else Aarbacke beklagede sig høylig for
medelst at Jorden hende ganske er fra bøxslet
og hun i saa maader Huus Vild, paastod der fore at hun sin Jorde
part Nemblig de 18 Mrk: Sm: bør beholde, og der paa begierede Dom,
Aanund Melland og Lars Rønnebake hiemlede at
Even Aarbacke louglig er warslet
afsagt
eftterdj
Even Aarbacke befindes louglig at vere Citeret og dog ej møder, saa paalegges
ha/nnem/ till neste ting at
1711:
61b
at!!
Comparere, till hvilken tid Jon Torkelsen Bolstad ogsaa bør warsles, at giøre
forklaring og bevislig giøre at Jorden louglig opsagt er, før end hand dend
till Even Aarbake bort bøxslede, og skall da Kiendes der om hvis Rett er.
Jon
Wee hafde ladet stefne Karj Bruntvet for Een bagste helle hun hos hannem har
haftt till Leie i 8te aar, og nu forholder hun ha/nnem/ sam/m/e Helde,
formodede der fore at sam/m/e bagste helle bør ha/nnem/ til bage lefveres ellers berettede hand, at den/n/e helle er
kom/m/en fra SørEide, med hans nu hafvende Hustrue, som war Peder SørEides
Enke, og den/n/e Helle sam/m/e tid war lagt paa hans Stifbørn, blef siden af
ha/nnem/ sat till Leie!! Bruntvet till Leie, og som hans Søster Elj Teigland
war skyldig till Sl: Anders Bruntvet 2 Mrk: 8 s: saa lod hand sam/m/e helle paa sam/m/e sin
Søsters skyld kom/m/e till Bruntvet, der med at betalle hendes skyld, formodede
der fore at hellen ha/nnem/ bør til lefveres uden skade
paa Karj Bruntvets weigne møtte hendes Søn
Johanes Andersen, og berettede at sam/m/e helle stod till pant og ej til Leie,
og formodede der fore at vere frj,
afsagt
Sagen
beroer till neste ting, till hvilcken tid Jon Wee bør indlefvere det
skifttebref eftter hans ForMand Peder SørEide, i lige maade bør Karj Bruntvet
self at møde, saa og hafver Elij Teigland at møde som skall vere skyldig till Sl: Anders
Bruntvet de melte penge, og skall da gaaes hvis Rett er.
Maren Sl: Mickel Oldreks hafde ladet stefne Chresten Dalland for
Resterende oppebaarne ware eftter Reigning
10 rdr: 2 Mrk: 12 s: det at
betalle,
Chresten Dalland møtte icke ej heller nogen paa hendes!! (hands) weigne,
Lensmanden hiemlede at hand var louglig stefnt,
hvor fore hand paalegges till neste ting at møde,
Hr:
obr: Lieut: Montagnie Lillienschold hafde ladet stefne Simen Holme formedelst
hand hafde lofvet ..g(?) antage gaarden Holsetter at bruge, og nu dend ej will
beholde, med paastand at Simen bør betalle der af dette aars skatt{er} og
Rettighed,
Simen Holme møtte og svarede at hand det ej
laafvet hafver
1711:
62
paa
anden maade, end naar hand besaag Jorden, da ville hand sig der paa betenke,
men som hand nu siden har seet Jorden, saa har hand ej Jorden saaledes befunden
at hand dend kand antage, tj for det første er icke Jorden med nogen huuser
forset!! (forseet), men ganske øde, der nest er baade ager og Eng forderfvet,
saa hand icke med alt hvis hand Eiede icke er god fore at bruge dend Jord eller der af betalle Rettighed, paastod at
Hr: Obr: Lieut: bør bevise at hand Jorden paa anden maade end melt er har lofvet
at antage, forklarede ellers at hand der
for uden har sin Egen Jord Holme som
hand boer paa og bruger, og der som hand ickun Eet aar den/n/e Jord Holme
skulle bruge da war hand absolute
Ruineret, formente der fore at som hand ingen absolute Contract har indgaaet,
men allene paa gaardens siun beroede
hand da bør frj Kiendes noget der fore at lide eller at udgifve,
Niels Fladerager som paa Hr: obr: Lieut: weigne møtte
tillstede, {som} hand paastod at Simen Holme bør eftter kom/m/e sin Contract
som hand Mundtlig giort hafver, i saa mange gaat folkes paahør, og beraabte sig
paa Hr: Krigs Commiss: og Capit: Munte, for uden Stiftt amptmanden welbr: H…..(?) som nu er død
i hvilkes nerwerelse det skeede paa udskrifvelsen paa Teerøen nest
afvigte winter, og formodede der fore at Simen Holme bør till døm/m/es at
eftterlefve sin forpligt, og at betalle ej allene dette aars skatt og
Rettighed, men end og de eftter kom/m/ende aaringer og der om war Dom begierende,
afsagt
Eftterdj
Simen Holme negter med Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold nogen Contract
om gaarden Holsetters brug at hafve giort
og Hr: obr: Lieut: Montagnie beraaber sig paa widner, saa beroer Sagen
till neste ting, hvor da widnerne kand worde ind stefnt, og om Parterne ej for
inden i Mindelighed kand forEenis, skall da gaaes hvis Rett er.
1711:
62b
Ane
Johans datter Gierstad hafde ladet stefne Axsel Erswær for Een Leie Koe som
hand hafde antaget og hende till
hørende, men siden død, med paastand at hand dend bør betalle,
Jon Wee paa Axsel Erswærs weigne her til
svarede, at Axsel begierede Delation till neste ting hvor hand da laafver med widner at vill
bevise at Koen war dødelig Siug \da/ hand dend annamede, og formente der fore
eftter desse widners forklaring at blifve frj Kiendt,
Ane Gierstad paa Pige Ane Johans datters
Veigne forklarede at Koen war hannem till haande till Kaarsmesse 1710, og Koen
gik der i Fieldet till Ste: Hans tid, der eftter da brød Koen Foeden af, og
siden blef dend ført till Erswær, men Axsel lod dend føre till bagers igien og
dend ej wilde annam/m/e, hvor fore hun formente at Axsel bør Koen betalle,
afsagt
Eftterdj
Axsel Erswær beraaber sig paa widner at will indstefne, som om dette paa
Klagede skall bære widne, saa beroer Sagen till neste ting, og skall da gaaes
hvis Rett er.
Publiceret
Jørgen Hansen Stølle og Hans Mortensen Nedre Helleland deris udgifne skiøde till Olle Hansen
Meewattne paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: udj hans paaboende gaard Meewattne med bøxsel,
hvor af Jørgen Hansen selger 27 Mrk: Sm: med bøxsel og oddels Retten for penge
29 rdr: og Hans Mortensen 3 Mrk: Sm: med
bøxsel for penge 3 rdr: dat: 22 Novembr:
1707:
Olle
Hansen Meewattne frem kom for Retten og lod liuse sin penge Mangel till at
indløse det godtz udj Meewattne, som hans Stif Fader Ørien Hollekim nu Eier,
Men hans Sl: Fader har woren Eiende, og der fore hans oddell, og hand i sin tid
agter det at indløse Nemblig 2 pd: 2 ½ Mrk:
Smør med bøxsell, hvilke hand begierede i protocholen at maatte indføris, till
hans widere eftterrettning i sin tid,
1711:
63
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at udj
dend gaard Nedre Kleppe som Gunder ib: Eiede
og beboede, og der fra bort Reiste, ej endnu som før ligger øde, og af ingen
bruges eller besides, saa ingen findes som deris May: skatter der af will
betalle sam/m/e Jorde part er aarlig
skyldende at skatte eftter 2 pd: 8 Mrk:
Almuen ofver alt der till svarede at de
noksom weed at sam/m/e 2 pd: 8 Mrk: Sm: i Nedre Kleppe Gudmund Pedersen Kleppe til hørende,
indeverende aar ligger øde af ingen
bruges eller besides, saa ingen findes som deris May: skatter vill betalle,
eftter som Jord Eigeren bemelte Gudmund
Kleppe der fra bort Reiste, og indted i
nogen maade war Eiende,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, hvilket hannem ej kunde
negtes,
Der
eftter frem kom for Retten Godskalck Hansen
boende i Gudøesund, og sig høylig beklagede, hvorledes hand af
Conssumptions Forpagteren krefves Conssumption for dette aar at betalle 12 rdr:
2 Mrk: 8 s: der hand dog aldrig noget
aar till de forige Forpagtere har betalt meere end 1 á 2 rdr: saa som de Vell wiste og kiente hans Ringe og
slette willkor, Thj Een hver er Vell Vitterligt at hand er Een Fattig Mand og
boer paa Eet Ringe pladtz, hvor slet ingen Næring er, saa at om hand ej weed
sine henders arbeide noget kunde fortiene, hand da ganske maatte forarmes, bad
der fore dend ganske Ting Almue paa Tinget, at de sandferdeligen ville gifve
til Kiende, hvad næring hand hafver, sambt hans paaboende pladtzets
beskaffenhed, i ligemaade hans huuses tilstand, med hvad meere de witterligt
er, saaledes som de for gud og all Chresten Øfrighed will forsvare,
Dend ganske Almue paa Tinget Eenstemmig her
till svarede, at denne Mand Godskalck Hansen som boer i Gudøesundet for det første er Een Fattig Mand, der slet
ingen Middel eller Formue hafver, Er Een Bunde Søn, Fød her i Fogderiet i
Qvindheretz Prestegield, har Een tidlang seiglet med Bergens skibe for
Baadsmand
1711:
63b
der
eftter gifttede hand sig i Bergen og sig der nedsatte, og nærede sig der som
Een anden arbeids Mand, med Een øxse eller andet hvad hand kunde, seeniste wed
dend u-løckelige Ildebrand i Bergen, afbrente hans huuse og andre Midler,
fløttede saa fra Bergen her hid till steden, og alt siden har hand i ligemaade
Næret sig med sine henders arbeide, under tiden med Een øxse og under tiden med
sin høfvell, hvor hand for geemene Folck, nedlegger Eet loftt og gulf, saa hand
ej heller har lært noget slags handverk, men allene med hvis hand i saa maader
som melt er sig Self har lært, og sig saaledes brødet fortiener, Stedet Gudøesund hvor hand boer paa, er ej enten noget
gastgæber stæd saa som ingen wej for
Reisende der fremligger, eller noget Kræm/m/er Sæde, men allene Een hafn for
Jegter, som farer med \brende/ weed fra Hardanger till Bergen, hvilcke Reisende
Jegter dog ej der ankom/m/er med mindre Natten kand paafalde, eller weirliget
forhindrer de/nnem/ at kom/m/e ofver Fiorden, sam/m/e Reisende Folck kiøber aldrig
noget men allene ligger der i hafnen, og
kaager der deris Egen Mad, well er det
saa at hand undertiden kand selge Een kande øll eller meere, under tiden og Een
kande Salt, men det veed de og er forsickret, at \med/ ald hans Kiøbmandskab
fortiener hand ej Eet heelt aar omkring frj penge 6 rdr:, saa som hand ej Self
har Raad aller Middel till for Reede penge noget at kiøbe eller betalle, Men
maa af Bergens Borgere baarge hvis hand saaledes forhandler, og det siden
betalle naar hand warene {hen} har giort i penge, Saa det er west at lidet for
hannem er at fortiene, her for uden har
hand hos sig at forsørge sin gl: og Svage Fader, som nu er ofver 87 aar
gl: hvilcke for sin store Fattigdom og
Svagheds skyld, har maatt indgifve sig hos sam/m/e sin Søn, tj ellers war ej
for hannem andet at wente end hand maatte gaa om bøygden at betle sin
Føde, de weed og at Godskalck Hansen er Self
Een Svag Mand, der nu lidet kand arbeide, hvor fore hans fortieniste i saa
maader er meget Ringe, Og der som hand saa høy Conssumption skulle udgifve, war
hand u-feilbarlig inden faa aar ganske Ruineret og forarmet, og maatte
for(lade)
1711:
64
huuse
og hiem og lefve i armod, Thj alt det hand aarlig fortiener er de wes paa at
det ej sig saa høyt beløber som den/n/e fordrende Conssumption sig bedrager
Dette begierede Godskalck Hansen at maatte
indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som hannem ej kunde negtes,
Endnu
frem kom for Retten Een Mand boende paa Eet pladtz kaldes Kaalejhafn, Ved Nafn
Peder skoemager og sig meget beklagede
ofver det at hand fordres af Conssumptions-Forpagteren nu i dette aar at
betalle i Conssumption 4 rdr: der hand
dog ickun sider paa Eet Ringe huusmands pladtz, hvor slet ingen handell i
Ringeste maader er, ja end icke har Een potte øll at selge, langt mindre andre
ware, sider og med hustru og 6 smaa børn i Fattigdom, saa hand icke self veed
hvor med hand sig skall ærnære, Skoemager arbeide har hand lært, men af saadant
arbeide her paa landet falder lidet eller indted, tj Almuen ofver alt
forarbeider self deris skoe, eller og wed andre deris Naboer lader dem giøre,
hos andre gaat Folck Reiser altid andre skoemager, saa hand udj Eet heelt aar
icke Een daller kand fortiene, men allene maa nære sig af det Ringe huusmands
pladtz hand boer paa, hvor hand kand holde Een Koe eller toe, i det øfrige sig
med Fiskerie af Søen som Een anden bunde opholder, bad der fore Almuen paa Tinget
wille gifve deris sandferdige Forklaring her om
saa Vell om hans tilstand som næring,
Dend ganske Almue paa Tinget der till
svarede, at de alle weed, at den/n/e Mand Peder skoemager er Een Fattig Mand,
der sider med Hustru og 6 smaa børn, der ej i aller Ringeste maader har anden
næring, end hand under tiden kand arbeide Eet par skoe for smoke (smuke?)
Folck, hvilke arbeide dog her er saa Ringe, at hand sig der af u-muelig kand
ærnære, Kiøbmandskab eller handel bruger
hand ej i aller Ringeste maader, enten udj Een eller anden maade, men boer paa
Eet Huusmands pladtz hvor hand kand føde Eet par Kiør, og hvis høe der till
bruges, slaer hand self om Som/m/eren, hvor hand kand, paa andre steder af gaat
Faalck saa forlof till, i det øfrige er
det med ham som andre bønder her om kring boer, at deris meste
1711:
64b
Føde
er af Feskerie, naar gud der af vill gifve sin welsignelse, men nu omstunder er
og der af lidet at bekom/m/e, saa de med sandferdighed kand testere at Peder
Skoemager baade er Fattig, har hustru og mange smaa børn, saa hand u-muelig er
god fore den/n/e fordrende Conssumption at betalle, Men er bedre og tit maa skee, at andre meddeler han/n/em
till lifs underholdning end hand at
gifve og noget i saa maader betalle,
Dette begierede Peder Skoemager at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven medeelis, som ej kunde negtes,
Niels
Haaland og Jørgen Kongswig blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge
sin LougrettesEed,
Siur
Toe, Jacob Opdall, Biørn SørEide, Anders Landerøen, Arne Hillisvig, Ellend
Houkefær, Lars Giøwaag og Olle Bruntvet, blef udnefnt till kom/m/ende aar
Retten at betiene,
Dend
13 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Beresem for Strandebarms
Skibredes Almue ofverende!!
(ofverwerende) Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Anders
Mundem med eftterskrefne Lougrett,
Anders Mundem, Steen Om/m/e, Hans Berge, Engel Tvet, Jon og Lars Giære, Lars
Tvet og Niels Mundem, sambt Almue fleere som tinget søgte
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning af Slodtz Lougen angaaende
Høeskattes betalling af hver Fuld gaard 1 rdr:
dat: Aggershuus dend 14 octobr: Ao: 1711.
Publiceret
Rickert Jonsen (Jansen) boende paa
Museland i Qvindheretz skibrede paa sin
Hustrues Else Samsons datters weigne,
Samson Andersen Kierevig, Svale
Andersen som formynder for sin broder \Søn/ Anders Andersen Kierevig, Hans Andersen øfre Waage, som ForMynder for
sin ForMynder!! for sin broder Søn Hans Andersen Kierevig, Aanund Andersen nedre Waage som ForMynder for
hans brodersøn Lars Anders: Kierevig, og
{Gud} Knud Guldbrandsen Nernæs {for} som Formynder for An/n/e Anders datter
Kierevig, deris udgifne
1711:
65
skiøde
till Giert Gietlesen og hans hustrue Chrestj Anders datter Kierevig paa 1 Løb
19 4/5 Mrk: Sm: med bøxsel, og self har hand arfvet i sam/m/e gaard 5 2/5 Mrk:
Sm: alt det i mod penge 102 rdr: for uden at bemelte Samson Andersen Kierevig
afstaar ald sin oddel og Aasede Rett i sam/m/e gaard i mod penge 8 rdr: dat: 12 Julij 1711
Publiceret
Giert Gietlesen Kierevig med hans Hustru Chrestj Anders datters \skiøde/ paa 1
pd: 3 1/7 Mrk: Sm: med bøxsell og Aasede Retten udj hans Sl: Fader Gietle
Giersens!! (Giertsen?) Mundems \før/ paaboende gaard Lille Mundem, som nu
Lensmanden Anders Guldbrandsen Mundem bruger og beboer, og det till bemelte
Anders Guldbrandsen, i mod penge 30 rdr: 1 Mrk:
samt for Aasede og Buested Retten 8 rdr:
dat: 12 Julij 1711
Publiceret
Giert Gietlesen Kierevig hans udgifne
obligation till hans Stif Fader Anders Guldbrands: Mundem paa 70 rdr: 2 Mrk: 7
s: og det till hans paaboende gaard
Kierevigs indkiøb for uden det hand
eftter hans Sl: Fader arfvede Nemblig 13
rdr: 2 Mrk: 9 s: som hand og Rigtig har
bekom/m/et dat: 6 Julij 1711
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Kongl: betienter som staar for
Regenskab og deris Cautionister, dat:
Damgarten dend 5te Septembr: 1711
Der
eftter frem kom for Retten Dend Dannemand Hans Andersen Øfrewaage i Warilsøe
Kierke Sogn, og paa Soldaten Erik Andersen Tvets weigne, tilspurte dend Meenige
Mand paa Tinget, om dennem ej witterligt er at dend Soldat Erik Andersens Fader
Anders Brynildsen Tvett, ej nestleden Som/m/er Ved døden er afgangen, og
eftterlat sig sin hustrue wanfør og Eelendig, for uden 2de u-Myndige børn Een Søn omtrent 7 eller 8 aar og Een datter
Half woxsen omtrent 13 eller 14 aar gl:
Iligemaade, og om icke dend Sal: Mands paaboende gaard bemelte Tvett
er Soldaten Erik Andersens og hans Sødskendes Rette og Sande oddel, og
hand som Elste Søn berettiget eftter
1711:
65b
Faderens
død gaarden at beboe og bruge, og som den/n/e Soldat tillige med hans broder
Anders Andersen begge ere udreiste i deris May: Tieniste, Saa begierede hand at Almuen Sandferdeligen
wille gifve til Kiende, om icke saadan hans berettning er Sandferdig, vill
forhaabe, at dend Naadige høye Øfrighed, naar saadant underdanigst blef andraget hand da blef forløfvet hiem, paa det gaarden
ej hannem till allerstørste skade skulle forderfves, saa som Enken hans Stif Moder ej for sin Svaghed og skrøbeligheds skyld
gaarden lenger er god fore at beboe og bruge, allerhelst eftterdj hun ej har allerringeste
hielp eller undsettning, men allene smaa u-Myndige børn, der ej hende til nøtte
Ringeste arbeide kand forrette,
Dend ganske Almue Eenstemig her til svarede,
at det dennem alle sam/m/en noksom witterligt er, at den/n/e Soldat Erik
Andersen Tvets Fader Anders Brynildsen Tvet nest afvigte Som/m/er wed døden
afgick, og sig eftter lat Een qvinde ganske wanfør, saa hun icke er god for at
gaa af hendes stue uden med 2de Stafve eller stocke, og ej det Ringeste kand
arbeide hende til nøtte, hvor fore hun
og da skifttet eftter bemelte hendes Sl:
Mand holtes fra sagde sig gaardens brug,
saa wit børnene tilfalt, Thj hun ej har aller Ringeste hielp, uden Een liden
Søn 7 aar gl: og Een Stifdatter omtrent 13 eller 14 aar, som nu og straxst
skall fra hende till hendes Formynder,
Dend Sl: Mands 2de Søn/n/er Erik
og Anders ere begge i deris May:
Tieniste, dend Elste for Soldat og dend
anden for Tambur, og der som Sønen Erik Andersen ej skulle vederfares dend
Naade, at blifve forløfvet hiem, gaarden at antage, var det ej andet at
formode, end gaarden hannem till største skade blef Ruineret, Saa som hand som
Elste Søn gaarden som oddels Mand er berettiget at beboe og bruge, og var det
der fore at ønske, at den/n/e Erik Andersen i Naade maatte anseeis,
Dette begierede Hans
1711:
66
Andersen
Øfrewaage at maatte hannem af Retten beskrefven meddeelis, hvilket ha/nnem/ ej
kunde negtes, helst eftterdj Vj sambtlig er widende, at hvad Almuen berettet
hafver i alle maader er sandferdigt,
Publiceret
Hr: Olle Gerdrums udstede bøxselsedel till Morten Jonsen Dybsland paa 3 Spand
Smør og 1 Hud, i gaarden Dybsland, dat: 12: Novembr: 1711:
Samson,
Torgils og Johanes Store Fosse hafver ladet stefne Haafver Hagtorsen ib: fordj
hand skall hafve nestleden høst slaget paa dennem eller deris part Jord Een
deel høe, hvilcke de formodede at vere u-ret, og hand der fore at anseeis till
bøder, og omkostning, sambt og at betalle dennem deris skade, og der om war Dom
begierende,
Haafver Hagtorsen Fosse møtte og her til
svarede at den/n/e slotte er udj udMarken
og udMarken er till Felles u-skifttet, og der for uden er dette høe hvor hand nu har slaget i willd Field Mark, hvor deris Fæ beite er,
hvor og deris Fæ om Som/m/er møder horn mod horn og Kløf mod Kløf, formoder der
fore at hvad hand har slaget icke er
u-rett, men ha/nnem/ saa Vell till hørende som de/nnem/
Citanterne wedstod at det er i Field mark
hvor dette er slaget, men som de i ald deris tid har slaget paa de steder saa mente de at de eftter dend hæfd de har,
har Rett der till,
Haafver Hagtorsen der i mod paastod og
formente at om endskiønt desse Mend har nogen tid slaget paa desse steder, det
der fore ike kand Reignes for deris Eiendeel allene, helst eftterdj det icke er
indgierdet till nogen slaatte, Men allene de slaer hvor helst de kand faa gres
at slae, og det i Fælles Mark som før er melt, og paastod der fore endnu som
før, at deris hæfd de/nnem/ ej kand were nogen Rett for de/nnem/ meere end for
ham,
Citanterne allene beraabte sig paa deris
hæfd, og ej hafde anden bevislighed,
1711:
66b
[afsagt]
Eftterdj Citanterne self tilstaar, at det
gres som Haafver Hagtorsen har slaget, er slagen i Fieldet og i Sætter Marken,
hvor alle deris Creaturer møder horn mod horn og Kløf mod Kløf, icke heller er
der nogen Engeslaatte af nogen af opsiderne blefven indegierdet, men af
de/nnem/ alle slages i udMarken hvor de best kand, Citanterne allene beraaber sig paa dend lange
tid, de og deris Formend \paa/ sam/m/e stæder slaget hafver, Saa kand dog icke
denne hæfd were gyldig at winde det som de icke allene er Eiende men alle tider har weret Fællet, icke heller
bevises at der noget lougligt skiftte der om mellem opsiderne giort er, for
hvis aarsage at dend Eene ej meere end dend anden der till er berettiget, Thj blifver Haafver Hagtorsen frj for
Citanternes til talle her udinden, og hand her eftter lige saa Vel som de,
eftter sin Jords skyld, bør nyde sin andeel i udmarken, og det indtill louglig
skifttet blifver \giort/ wed Sorenskrifver og u-willige Mend,
Lensmanden
Anders Mundem hafde ladet stefne Torbiørn øfre Egenes, Knud og Jon Meehuus,
sambt Niels Neerhuus, for de icke møtte nestleden Som/m/er ting og Fløttede
eftter advarsel, hvor fore hand maatte leie andre Folk i deris sted, som
Fløttede Fogden i deris sted, og paastod der fore at de ej allene bør betale de
Mend som i deris sted Fløtede, men end og anseeis til bøder for deris
naklesighed, saa som Fogden paa dend maade i sine ting Reise blifver opholdet,
og hand der fore faar til talle,
alle desse Mend møtte icke ej heller nogen paa deris weigne, hvor fore
Sagen beroer till neste ting
Torbiørn
Ifversen Rørvig den ældre, hafde ladet stefne sin broder Torben Ifversen Rørvig
dend yngre, for dj hand negter at betalle hannem 3die tage af Een half Løb Sm:
i gaarden som bemelte Torben dend yngre Eier og bruger, men Torbiørn dend Eldre
eie bøxsel Retten til og formodede der
fore at hans broder Torbiørn dend
1711:
67
yngre
bør betalle ha/nnem/ dend Resterende tredie tage, og som hand nu i 15 aar icke
nogen tredie tage har betalt, og hand som en broder ej will føre prosses mod
ha/nnem/ saa har hand saa lenge der med
haftt taalmodighed, Men som tiden saa langt hen drager, at hand omsider kunde
miste sin Rett, og hans broder ej har willet slaget sig till Rette, saa nødes
hand der paa at stefne, med formodning at hand wed Dom bør tilfindes sam/m/e
Resterende tredie tage at betale, og altid siden svare ha/nnem/ hvis Rett er
Torben Ifversen Rørvig dend yngre blef
paaraabt, men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Anders Mundem og Wermund Tungeraas
hiemlede at de Torben Rørvig dend yngre louglig her om har indstefnt, hvor fore
ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,
Erik
Aakre hafde ladet stefne Brynild Ome for de 80 rdr: penge hand ha/nnem/ skyldig
er, hvilke Sag fra nestleden Som/m/er ting er opsat, og møtte nu atter bemelte
Erik Aakre og hafde stefnt til widne her om Peder Steensen Ome og Johanes Øreyesen(?)
(Øriensen) ibd: hvilke Mend og møtte for
Retten,
Peder Steensen Om/m/e eftter giorte Eed
widnede, at hand eftter Sl: Anders Aakres begiering war tilstede i Brynild Omes
stue paa Ome, da giorde Sl: Anders Aakre med Brynild Om/m/e afreigning om hvis
de/nnem/ war i mellem, da sagde Sl:
Anders Aakre till Brynild, nu er du skyldig mig 80 rdr: Hofvedstole og 12 rdr:
Rente, da svarede Brynild, jo ieg forstaar det, saa betaller ieg Rente paa
Rente, widere blef dem da icke mellem
talt, uden allene Sl: Anders begierede paa Renten Een Koe, og wilde gifve ham
der fore 4 rdr: Men Brynild Ome svarede
Nej at hand icke kand miste Koen, men
som hand hafde Eet gaat haars, saa wilde hand lade ham faa Een god Hest om hand
fik nogen,
1711:
67b
Johanes Øriensen eftter giorte Eed widnede,
at hand og war tilstede paa Om/m/e hos Brynild ibd: nestleden waar Eet aar
siden, da Anders Aakre war der og giorde afreigning med Brynild Om/m/e, da hørde hand at Anders Aakre sagde till
Brynild nu er du skyldig udj Hofvedstol
80 rdr: og udj Rente 12 rdr: da svarede Brynild, ja ieg forstaar det, men saa betaller ieg Rente
paa Rente, Anders bad ham sam/m/e tid om
Een Koe paa Renten saa vilde hand gifve
for dend 4 rdr: Men Brynild sagde hand
kunde ej miste Koen, men lofvede naar
hand fik Een god Hest under sin øg, saa skulle hand faa dend, widere blef da ej talt der om ha/nnem/ witterligt,
Erik Aakre paastod Dom ej allene paa de 80 rdr: Capital, men end og
paa de 12 rdr: Rente, og der for uden omkostning, og forklarede at hand nu har
stefnt ha/nnem/ 4re gange, og Brynild icke will møde hvor fore hand begierede Dom i Sagen eftter
de førte widner,
afsagt
Som
Brynild Om/m/e nu 2de gange eftter det første Stefnemaal har weret af Retten
paa lagt at møde till den/n/e Sag at svare, og dog alle tider ej møt, og det nu
bevises wed Lensmanden Anders Mundem, {Wermund Tungeraas} og Mikel Teigland
{og} at hand louglig er Citeret, og ej endnu sig indfinder Sagen at tilsvare, Da som Citanten Erik Aakre wed de 2de Vidner
Peder og Johanes Ome bevislig giør at Brynild Omme war skyldig till Erik Aakres
Sl: Fader {Erik} \Anders/ Aakre de paastefnte 80 rdr: og dend tid udj Rente 12 rdr: og Brynild Ome, ej beviser noget der af siden
at hafve betalt, Saa bør Brynild Om/m/e inden 15 dage at betalle till
1711:
68
Erik
Aakre dend skyldige Capital 80 rdr: og dend
da forfaldne Rente 12 rdr: og her for
uden Eet aars Rente siden som er 4
rdr: tillige med omkostning 1 rdr: og det under Excecution eftter Lougen,
Dend
Sag i mellem Jens Aarsand og Godskalk Giære med interresenter, angaaende
gaarden Meehuuses brug, som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter
paaraabt, og møtte begge parter, saa Vel som de 2de Formyndere Baar Bondhuus og Jon Aarvig,
Baar Bondhuus forklarede at hand i alle
maader er fornøyet med dend bøxsel seddel som af Godskalk Giære udgifvet er,
Jon Aarvig frem kom for Retten men war ganske droken og beskienket, og der
fore icke wiste self hvad hand skulle sige eller talle, men under tiden sagde
at hand paa sin Myndlings weigne war fornøyet med dend bøxsel seddel som
Godskalk Giære hafde udgifvet, under tiden igien sagde at hand holt med Jens
Aarsand, at hans Søn skulle beholde Jorden, og saaledes icke wiste hvad hand
self wilde sige eller giøre,
Knud Torkildsen møtte icke, men lod wed
Godskalk Giære sige at hand holder sig eftter sin bekom/m/ne bøxsel seddel, og
formodede der eftter at bruge Jorden,
Enken Ingebor Braatun er siden wed døden af
gangen, og hendes Mand Kittel Olsen, lod wed Godskalk Giære sige at hand
Referede sig till sin paaskreftt paa bøxsel seddelen, som hand formode at
blifve Kiendt wed Magt,
Jens Aarsand formente endnu som før, at
gaarden hans Søn eftter giorte forligelse bør beholde, og beraabte sig paa det
widne Marj Mons datter som war til stede
og hørde deris forligelse, hvilke widne ej endnu møtte, hvor fore hand
begierede opsettelse indtill sam/m/e widne møder at giøre forklaring om den/n/e
ForEening,
1711:
68b
Lensmanden og Engel Tvet hiemlede at hun
louglig er stefnt,
Den/n/e sinde afsagt saaledes,
Eftterdj
det widne Marj Mogens datter ej endnu møder, som dog louglig nu 2de gange skall
vere Citeret, saa befindes der og at dend Eene Formynder Jon Aarvig i dag for
Retten frem kom droken og beskienket, saa hand ej self wiste hvad eller hvor om
hand skulle tale, saa beroer Sagen till første ting, hvor da det widne Marj
Mogens datter paalegges at møde, under 2 rdr: bøder, saa hafver og Formynderen
Jon Aarvig ædruelig at møde sin
Forklaring at giøre, og skall saa gaaes i den/n/e Sag hvis Rett er.
Knud
og Baar Bondhuus blef paalagt at Reise till Loug tinget at aflegge sin
LougrettesEed,
Anders
Ome, Hans og Torgier Brue, Aadne, Sverke og Hans Berg, Hagtor Fosse og Siusetter!! blef udnefnt till
kom/m/ende aar Retten at betiene,
Dend
16: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa HelVig for Qvindheretz
skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Ifver Helvig med
eftterskrefne Lougrett, Anders Helvig
Johanes Tvet, Olle Paalsen Hougland, Olle Haavig, Olle Olsen Hougland,
Halfvor Berge, Paal Kierland, og Jesper Røsten, med Almue fleere som tinget
søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanlig
Publiceret
de Kongl: brefve, Forordninger og andre befalinger som for hen findes
Specificerede,
Publiceret
Birke Dom/m/eren till FriHerskabet Rosenthal
Sr: Chrestian Lambergs udgifne skiøde till hans Hustrues broder Ifver
Andersen Helvig paa 1 pd: 8 8/15 Mrk: Sm: med bøxsell udj hans paaboende Jord
Helvig, som hand som Elste broder der
Aasæderettigheden er til hørende beboer
og bruger, og det i mod penge 32 rdr:
dat: 30 Decembr: 1710:
Fogden
Sr: Olle Larsen hafde ladet stefne Rickert Museland for Leiermaal udj sit
Enkemands sæde, med Eet løst
1711:
69
qvindfolck
Ved Nafn Britte Johans datter af Baroniet Rosendals godtz, der fore at bøde
eftter Lougen, hafde og ladet stefne
qvindfolcket till wedermelle,
Paa Rickert Muselands weigne møtte Ifver
Helvig som berettede at Rickert nok er
her tilstede paa gaardend, men dog er saa svag at hand maa holde wed
Sengen og der fore ej kand kom/m/e i
ting stuen, Men wedstod alligevel sin forseelse og begierede Een lemfeldig Dom,
Qvindfolcket Britte Johans datter møtte
ogsaa, og wedstod at Rickert Museland hende hafde besaavet, og at hun da war
paa Baronietz godt Nemblig paa Lille
Hougland, og der fore allerede af Hr: Baron RosenCrantz till Tinge er
indCiteret,
begge wedstod og at de allerede har udstaaet
Kierkens Disiplin Ved Aabenbare skrefttemaal,
Ald Almuen paa Tinget Testerede at
qvindfolket Britte Johans datter da hun
blef besaafvet war paa bemelte gaard
Lille Hougland Baroniet under liggende,
de tilstod og at da dette Leiermaal af Rickert Museland skeede war hand Enke Mand, og u-giftt tj hans brølup med denne hans hustru stod
FastelafVens Søndag nestleden, og qvindfolket kom i Barselseng nu Mikels tid
nogle dage før, hvilcket og Rikert tillige med qvindfolket self tilstod,
Kongl: May: Foget paastod Dom till bøders
betaling saa wit Rikert Museland angaar,
afsagt,
Rickert
Museland som befindes udj sit Enkemands
sæde at hafve begaaet Leiermaal med qvindfolcket Britte Johans datter, bør bøde
till deris May: sine Leiermaals bøder 24 Lod Sølf, og det inden 15ten dage
under adfer eftter Lougen, hvad sig qvindfolket
Britte Johans datter angaar, da som hun er paa Baroniet Rosenthals godtz hen vises hendes forseelse till hendes
Herskab,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Matias Chrestophersen
1711:
69b
for
Leiermaal med Een Egte Qvinde Ane Rickers datter Museland, hvilcke {Knud} Matis
er i 3de lige Leed beslegted till sam/m/e An/n/e Rikers datters Egte Mand Corporal Knud Torsen Sandvig, hvilke nu er i
deris May: tieniste bort Reist, saa war
og stefnt bemelte Ane Rikers datter for sam/m/e Leiermaal begge der fore at lide hvis Lougen byder,
{Knud} \Matias/ Chrestophersen møtte og
wedstod sin forseelse bad om Een
lemfeldig Dom, sagde sig ej det aller Ringeste at Eie till bøders betalling,
Fogden til spurte Almuen paa tinget om de
weed at den/n/e Matis Chrestophersen noget till bøders erleggelse er eiende,
Almuen der till svarede at de fuld kom/m/elig
er widende at den/n/e Matis Chrestophersen ike eier det aller Ringeste uden de
Kleder hand gaar udj, tj for det første er hans Fader Een Mand der lenge har
gaaet og endnu daglig gaar gaard for gaard at betle sit brød, der nest
er den/n/e hans Søn ickun Eet barn at Reigne, der endnu icke er woxsen, og sig
slet indted har fortient, saa som hand hid til dags kun har weret Eet gietle
barn, og wogted gaat Folkes Smaler, og der for uden slet indted arfvet
hafver saa de wed til fulde at hand till
bøder at betale ej eier Ringeste skilling eller skillings werdj.
Qvindfolket An/n/e Rikers datter møtte icke,
men blef af Lensmanden berettet at hun nu ligger i barselseng og begierede paa hendes weigne Delation till
neste ting
ellers indlefverede Fogden Een Forteignelse
paa hendes boes formue bedragende sig
till 5 rdr: 2 Mrk: 4 s: og der i mod
bort skyldig gield till 16 rdr: 5 Mrk: 13 s:
hvilke gield bestaar i u-Myndiges Midler
hvor fore hand var Formynder, saa Vell som anden Fordring eftter
Registeringens widere formeld,
Kongl: May: Foget paastod Dom till straf paa
de/nnem/ begge eftter Lougen,
afsagt
Eftterdj
An/n/e Rikers datter nu ej møder, saa beroer Sagen till neste ting, hvor da
begge har at møde, og skall saa gaaes widere hvis Rett er.
1711:
70
Anders
Bringedal hafde ladet stefne Mogens Røsseland for 3 rdr: penge hand ha/nnem/
skyldig er, hvilke penge hand till sine skatters betaling blef forstragt, og
møtte paa Anders Bringedals weigne, Ifver Helvig, som paastod Dom ej allene paa desse udlaante 3 rdr: penge,
men end og udj Rente aarlig for hver Rdr:
5 s: som nu er i 5 aar till
sam/m/en Renter 4 Mrk: 11 s: tillige med
omkostning,
Mogens Røseland møtte, og her til svarede, at
hand icke kand negte sam/m/e penge paa Een tid till sine skatters betaling at
hafve faaet hos Anders Bringedal, war og forEenit med ha/nnem/ om aarlig Rente,
hvilcke penge hand og gierne lenge siden hafde betalt, men som hans Eiende
Midler af hans Eigere har weret Seqvesteret, saa har hand icke kundet saa meget
till weie bringe at hand sam/m/e fordring har kundet betalle, formodede der
fore at eftterdj det icke har veret hans skyld, hand desse penge jo gierne har villet
betale, men ej kundet for ofnefnte!! (ofvennefnte) aarsage skyld, hand da ej
kand \an/seeis for Rente eller omkostning.
Ifver Helvig der i mod paa Anders Bringedals
Veigne paastod, at eftterdj Mogens Røsseland icke har betalt ha/nnem/ sine
penger eller de der af faldende Renter eftter hans forpligligt!!, og egen
tilstaaelse hand da ej kand befries for
at betale Renter med Capitalen og dend der Ved foraarsagede omkostning
afsagt
Eftterdj
Mogens Røseland ej kand negte eller fragaa de paa stefnte 3 rdr: med sine
Renter till Anders Bringedal at vere skyldig, Saa bør hand og sam/m/e
penge Nemblig først 3 rdr: og 5 aars
Rente 4 Mrk: 11 s: der nest udj
omkostning 2 Mrk: inden 15ten dage at
betale under Excecution eftter Lougen,
1711:
70b
Tøris
Øfre Sandvigen blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin
Lougrettes Eed,
Jesper
Røesteen, Jacob, Askild, Niels og Lars
Hansen Unnerem, Olle Sunde og Halfvor
Sunde, sambt Knud Bielland,
Dend
18: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Wallen for Skaanevigs
skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Nicolay Biering med
eftterskrefne Lougrett Mogens Sandvig,
Tøris og Tor Storhoug, Aanund Tvet, Steen Ebne, Tom/m/es Kielle, Johanes
Leerwig, og Niels Berhoug, sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvandligt,
Publiceret
de Kongl: Brefve og andre Forordninger som for hen findes Specificerede
Publiceret
Lars Torsen Biødnebøel af Qvindheretz Skibrede!! (Sogn?) [hans Skiøde]? till Tom/m/es Siursen Tielle
[paa gaarden …?..]? skyldende aarlig
Landskyld med bøxsell 1 Løb Sm: og 1 wog Koren, i mod penge 34 rdr: dat: 4de Maij 1705:
Publiceret
Hr: Ellias Elliesens udstede bøxsel seddel till Chresten Samuelsen paa 1 Løb
Sm: i Siøhuus dat: 16: Novembr: 1711:
Publiceret
Hr: Ellias Elliesens udstede bøxsel seddel till Svend Biørnsen paa 1 Løb Sm: og
½ H: i Aasem dat: 16 Novembr: 1711:
Dend
opsatte Sag i mellem Tollef Hougland og hans Stif Søn Niels Svindland, om
afkald for bekomne Arf, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu
paa Tollef Houglands weigne Johanes Høeg, og i Rette lagde skifttebrefvet
eftter bemelte Niels Svindlands Sl: Fader Niels Aarsteinsen Hougland af Fiære
skibrede, dat: 12 Decembr: 1672: hvor
udj Niels Svindland befindes at arfve Løsøre 84 rdr: 6 s: og Jordegodtz udj Selle paa Bremnes 16 Mrk: Sm: og 1/6 H: indlefverede der hos Een Specification paa
hvis hand hafde betalt till ha/nnem/ udj Løsøre, hvilcke sig og bedrager till
ofvenNefnte Summa 84 rdr: 6 s: paastod
der fore at Niels bør gifve ha/nnem/ afkald, tillige med foraarsagde
omkostning,
1711:
71
Niels Svindland møtte till Sagen at svare, og
forklarede at ha/nnem/ endnu noget paa Løsøren Rester, i ligemaade og Rigtighed
for Jordegodtzet, som hans Stif Fader skall hafve solt, hvilcke alt er aarsage
hand icke enten har kundet eller willet gifve afkald og qvitering, der eftter blef dend i Rette lagde
Specification for ha/nnem/ oplest og Een
hver post i sær ha/nnem/ tilspurt om hvis hand hafde bekom/m/et, og wedstod at
hafve faaet alt hvis bemelte Specification om formelder for uden dend opførte 1 qvige for 7 Mrk: og 1 gare Kalf for 2 Mrk: sambt 1 Koe for 2 Mrk: till sam/m/en 1 rdr: 5 Mrk: sagde
naar hand det bekom/m/er og fornøyelse for Jordegodtzet will hand gierne qvitere og gifve afkald,
Johanes Høeg paa Tollef Houglands weigne
begierede at med Sagen maatte beroe till neste ting, at hand hos Tollef
Hougland angaaende godtzetz beskaffenhed kunde sig informere, saa formente hand
og at hvad Niels Svindland siger at Restere paa Løsøren, det icke sig saaledes
skall befinde, Men at Niels dend fulde Summa bekom/m/et hafver,
widere hafde ingen af parterne den/n/e sinde
at frem føre,
afsagt,
Eftterdj
Citanten self forlanger Delation till neste ting, saa beroer med Sagen til dend
tid, hvor da Tollef Hougland om godtzetz beskaffenhed bør giøre forklaring, i
ligemaade angaaende det af Løsøren som Niels Svindland negter at hafve
bekom/m/et, og hafver da Parterne uden widere warsel at møde, og skall saa
gaaes i Sagen hvis Rett er.
Peder
Gielmervig hafde ladet stefne sin Leilending Siur øfre Sandvig for Resterende
Rettighed og skatter for indwerende aar, til sam/m/en eftter afreigning 11 rdr:
4 Mrk: 4 s: for hvilcke Summa hand wed
Kongl: May: Foget hafver giort arest paa hans Koren, paastod der fore at Siur
bør tildøm/m/es sam/m/e Rettighed og skatt at betale tillige med skatter og omkostning.
1711:
71b
Siur øfre Sandvigen møtte till Sagen at
svare og i Rette lefverede sin bekomne
Landskyld bog, hvilke blef examineret, og i alle maader befunden Rigtig blef og oplæst alt hvis der udj stod,
hvilcket og Siur tilstod, saa Vel Credit som Debet, undtagen 3 faufner wed og 1
pd: 8 Mrk: Hamp til at binde og Spinde, som nu og blef indført, saa blifver dog
Siur øfre Sandvig skyldig paa Landskylden 7 rdr: 3 Mrk: og paa skatten for indverende aar 4 rdr: 1
Mrk: 4 s: til sam/m/en 11 rdr: 4 Mrk: 4
s: bad om Delation lofvede det at betalle.
Fogden Olluf Larsen paastod at Peder Gielmervig
som Eiger till gaarden bør betalle ha/nnem/ skattene {af} og formente ej med Siur Sandvig at hafve at
bestille,
Peder Gielmervig paa stod Dom till skadesløs
betalling saa Vell for Rettighed som for
skatten, sambt omkostning, og at dend giorte arrest bør blifve indtil
betallingen skeer
ingen af parterne hafde widere at frem føre,
men begierede Dom.
afsagt
Der
befindes eftter Rigtig afreigning i dag for Retten at Siur øfre Sandvig blifver
skyldig till sin Eigere Peder Gielmerwig udj Resterende Landskyld 7 rdr: 3
Mrk: hvor paa tillige med for deris May:
skatter indverende aar er giort arrest, udj hans Koren, Saa eftter dj at Siur
øfre Sandvig icke har betalt den/n/e paastefnte Rettighed, ej heller nu deris
May: skatter for indverende aar, Saa bør hand nu inden 15ten dage sam/m/e
Landskyld till Peder Gielmervig at betalle, i lige maade dette aars forfaldne
skatter till sam/m/en udj alt 11 rdr: 4
Mrk: 4 s: og udj omkostning 2 Mrk:
danske {inden 15} og det under
1711:
72
Excecution
udj hvis Seqvestrert er, saa wit det kand tilstreke, og Resten udj andre hans
Midler indtill betallingen skeer, hvor i mod, Peder Gielmervig som Jord Eiger
self betaller, de af gaarden gaaende skatter som wedbør.
Dend
opsatte Sag i mellem Olle Tungesvig og Peder Gielmervig sambt Rasmus Løfvig for
slagsmaal paa hin anden, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu
parterne paa alle sider, saa møtte og widnerne, Svend Nes, hans Søn Gudmund
Svendsen Marj skreders!! (kona til
skreddaren), og Huus qvinden sam/m/e
stedtz, Britte, hvilcke alle møtte, saa hafde og Olle Tungesvig ladet stefne
Johanes Flesken, og Niels
Torbiørnsen til huuse wed Sagen paa
Prestegaardens grund, hvilke og møtte
undtagen Niels Torkildsen som
blef berettet at vere nylig Reist till Bergen, hvilke 2de widner skall hafve
beseet hans skade, som hand da
slagsmaalet skeede bekom,
og blef alle widnerne frem kaldet, og for
de/nnem/ Eeden af Lougbogen oplæst med dens forklaring, og advarsel om sandhed
at vidne, blef og advaret om hvad straf der følger paa Falske widner,
Svend Næs eftter giorte Eed widnede at hand
nestleden Fasten Een Onsdag da Predicken
war wed Skaanevigs Kierke, da eftter Predicken gik hand ned till Jon skreder
wed Søen og drak der Een pott øll, og
som hand der ned kom, da kom og der ind Peder Gielmervig, Olle Johansen
(Johanesen) Tungeswig og Rasmus Løfvig, hvor de till sam/m/en drak Een potte
øll eller toe før de foer hiem, skulle og der talles wed om Een deel skreppe
penge som skulle betalles, og som hand hafde droket Een pott øll eller toe sagde hand til Olle Tungesvig Jig vill gaa bort, men Olle bad ham bie, der
eftter kom Peder i snak med {Olle} \Rasmus/, og {Olle sagde} Peder sagde till
Rasmus, Jeg har frelst dig fra snaren deris
talle fik ende, men Olle Tungesvig sagde siden till Peder, har du løst Rasmus
fra galgen, og Peder!!
1711:
72b
alle
kom i trette sam/m/en, og Olle slog Peder Eet slag under øret med sin haand, og
Peder sagde, dette Er indted og \Olle/
slog det andre slag, og Peder sagde est
du Kiempen uden for Wannes, saa skall du finde folck for dig, og Peder sad oppe
Ved Enden af bordet, og Olle frem for og
som de saa sade, da hafde Olle Johanesen Een Knif i sin haand, men enten hand
tog hand op af sin lom/m/e eller hand
war oppe før det ved hand icke, men hand
saag at Peder blef bange og kaste sig op i bencken, saa sagde Svend till Olle,
wogte hvad du giør, og hand tog til Knifven, og da hand tog til dend, saa loed
Olle ham godvillig tage Knifven, og Svend tog den og lagde dend i winduet ofven
for bordet, der eftter gik Peder ud for døren, og da Peder straxst der eftter
kom \hand/ ind {gifven} \igien/, da kom Peder og Olle i slagsmaal for alfvor,
og de laag paa gulfvet og sloges, og Rasmus Løfvig sagde till Peder, Peder ligger du altid under, og i det sam/m/e kom
Olle op og hafde skade i sin haand, og war ganske blodig, og Olle holt sin
haand frem for dem alle og wiste dem hvorledes hand war medfaren, men ingen
Knif saag hand af nogen af parterne, men Peder wiste og sin Kiole at dend war
synder skaaren, Olle wiste og frem sit Haar og skieg, hvilke war ganske
afrefven her og der, men ingen saag hand at were i slagsmaal uden de 2de
allene, uden allene Rasmus Løfvig som
wilde afstyre, og giorde der till sit beste, siden war de i Clam/m/erj i døren
uden for stuen men dette saag hand ike,
weed der fore ike heller der af noget at forklare, atter igien saag hand at de
begge war i Clam/m/erj paa Marken, da slog Peder 2de slag paa Olle, og Olle laag
under Peder paa Marken, Olle tilspurte
{Peder} Svend, om hand ike saag at Peder slog till ha/nnem/ ude paa Marken med
Een stor busk eller stok, Men Svend sagde Nej, at hand det icke Saag, Peder tilspurte Svend, om hand icke hørte at
Olle skielde Peder Paa sin ære, men Svend sagde og der til Nej,
1711:
73
Svend
sagde sig indted meere at wide i den/n/e Sag, men der eftter foer hand hiem,
Maren Andfinds datter Jon skreders qvinde, eftter giorte Eed
widnede, at Een Onsdag i neste afvigte Faste, war Predicken wed Skaanevigs
Kierke, og eftter Predicken kom ind till hende Olle Johanesen Tungeswig og
Svend Nes, sambt Peder Gielmervig og Rasmus Løfvig, og drak der Een potte øll
eller toe, og de sad wed bordet, Peder Gielmervig og {Olle} \Rasmus/ Løfvig kom
i talle om Eet ting paa Gielmervig, da sagde Peder till Rasmus, tacke gud Rasmus, Jeg løste dig fra snaren, da sagde
straxst Olle, har du løst ham fra galgen, Peder svarede, ieg har icke nefnt
nogen galge, Olle sagde, ja streken!!
(strikken) og galgen er Eet, Peder sagde
ieg har ike heller nefnt nogen streke, men eftter lang talle, da slog
OlleJohansen Peder under øret med sin haand, da skiød Peder till widne, Olle
sagde skyder du til widne, saa skall du
faa Eet slag til, og hand slog ha/nnem/ det andet slag under øret, der eftter
hafde Olle Tungeswig Een Knif i sin haand i weiret, og Peder kaste sig opp i
benken, og Svend Nes tog Knifven fra Olle og lagde dend i winduet, og siden tog
hun Knifven og giem/m/ede, der eftter slogs de atter og haar drages, og Olle luttende
under bordet og Raabte Peder slep mig
det du faar skam, og Peder svarede
ieg har slep!! (slept) dig, men hvem der da holt ha/nnem/ wiste hun ike, ingen war heller nerwerende
til stede undtagende Svend Næs og Rasmus
Løfvig, siden kom de frem paa gulfvet, og da Peder da løb frem war hans Kiole synder skaaren, men hvem det
giorde wed hun ej, ej heller saag hun nogen
Knif siden at Svend tog Knifven fra
Olle, og hun da allerede hafde Knifven i forwaring, eftterat [de]? war i
Clam/m/erj, da saag hun at der war nogle draaber blod baade paa bordet, og paa
K..de.(?),
1711:
73b
men
hvem skaden hafde, eller hvem den hafde giort
wed hun icke, icke heller saag hun dend skade som Olle hafde \i/ sin
haand før end hand kom ind af gaarden eftter at alting war til Ende, ellers saag
hun at de atter war sam/m/en i slags maal i Forstue døren, der laag Olle ofven
paa Peder, siden atter ude paa Marken war de sam/m/en og sloges, hvilket siste
Clam/m/erj hun saag i gienem winduerne, men hvem det begynte enten i Forstuen eller paa Marken weste hun icke, siden kom Peder og klagede ofver sin side
eller hoftte og {Peder} \Olle/ sad i
døren, og Rasmus kom med Een Knif og spuede eftter døren, men enten det war Rasmus
sin Knif eller Een andens, wed hun ike, icke heller saag hun at Rasmus enten
war wred eller giorde nogen, der eftter
atter kom Olle og Peder i Clam/m/erj paa agren, og der sloges de, siden gick de
alle ind og lagde sig at saave, men før de gik til Sengs, da sagde Olle om sin
skade i sit brøst skaaren af Een Knif, hvilcket og Olle nu wiste for Retten,
sambt i hans haand, men om Morgenen viste og Olle sin skade i sin Foed, Eet
stoer skaar, og som de om Morgen saag hin anden, bad Peder god Morgen, Olle
svarede gud gifve dig saa god Morgen som
du har giort mig, Peder sagde indted at hafve giort
Gudmund Svendsen Een half woxsen dreng omtrent 15 aar
gam/m/el frem kom for Retten og blef
serdelis formanet at sige sin Sandhed, og blef og til spurt om hand wiste hvad
hans Salligheds Sag war, og hvad Eeden betyde, men hand svarede ja, at hand nok
wiste at hand burde sige Sandhed, og indted dølge, wiste og hvad Eeden
betyde men ej endnu for sin ungdoms
skyld har gaaet till Herrens Nadere, hvor fore hand ej kunde admiteris till
nogen Eed at giøre eftterdj hand baade war ung og liden af wexst, Men dog
forklarede hand saa wit hand sagde sig her om at wide, Nemblig sam/m/e tid i neste Faste Een onsdag da Predicken
1711:
74
holtis
wed Skaanevigs Kierke, da kom hand med Een Hest eftter sin Fader Svend Næs till
skrederen Jon Børs (Bøes), hvor hands Fader war, og da hand der kom, war og Peder
Gielmervig med Olle Tungesvig, sambt Rasmus Løfvig tilstede, da saag hand at
Olle slog Peder 2de slag under øret, men hvad dem ellers war i mellem wiste hand icke, der eftter sam/m/e tid ved
Borden, saag hand at Olle hafde Een Knif i haanden og i weiret, men Peder kaste
sig bag hans Fader Svend Næs paa benken, saa tog Svend Næs hans Knif af haanden
og lagde dend i winduet, der eftter gik Peder ud af stuen, og kom straxst
igien, og saa snart hand kom ind, møtte Olle ham paa gulfvet, og de kom atter
sam/m/en i slagsmaal, og de sloges, men hvem da slog først weed hand icke, tj hand som war liden war
ba\n/ge for deris slagsmaal, siden gik de begge ud, og Olle sad i døren, og
den/n/e Gudmund kom till ha/nnem/ da
hafde Olle atter Een Knif i Haanden, icke dend som hand først hafde, og sam/m/e
Knif falt fra ha/nnem/ ned paa gulfvet, og Gudmund tenkte at tage Knifven fra
ha/nnem/ men hand tog dend self for
hastig op, saa gik hand ud paa Marken, der kom de atter sam/m/en i
slagsmaal Nemblig Peder og Olle, i lige
maade i døren og Olle slog først i
døren, men hvem der slog først paa Marken
wed hand ike, men i døren kom Rasmus Løfvig og tog Olle og førte ham ud
paa Marken og skilte dem ad, siden eftter
paa det aller siste, \da/ saag hand at Peder kom med Een staf og slog
Olle nogle slag, da kom de atter i Clam/m/erj
det war det siste, Men hvad skade Een hver fik eller hvem der Eiede Knifvene eller og hvem der giorde skade der med, det
ved hand ike i nogen maade at giøre forklaring om, tj hand løb
1711:
74b
fra
og till som Eet barn og war bange for
deris slagsmaal og Clam/m/erj,
Wellum Andersen skoemager
boende Ved Prestegaarden, Jon Johansen Leknes og Matias Teigendal
forklarede at de ware eftter Peder Gielmerwigs begiering {f…..} samblede hos
Jon skredder, og forhørte Een huus qvinde ved nafn Britte huus qvinde sam/m/estedtz, som skulle hafve
woren tilstede da dette Clam/m/erj skeede, men nu saa svag at hun ej kunde
møde, men desse 3de Mend hafver hørt hendes forklaring her om, de siger at
hendes bekiendelse er som følger, Peder
Gielmervig sad i Forstue døren hos Jon skreder nest afvigte Faste Een onsdag da Predicken wed Skaanevig holtis,
da saag hun at Olle Johansen Tungeswig kom og tog Peder i Haaret, og fik Peder
Gielmerwig under sig og satte Knerne paa hans brøst, men ingen Clam/m/erj saag
hun i stuen, tj hun var ike inde, siden atter paa Marken saag hun at Olle løb
eftter Peder, og Peder løb føre, men paa det siste Raabte den/n/e qvinde till Peder,
nu er det best i løber, men ike saag hun at Olle hafde i haanden enten Knif
eller stok, widere sagde hun ike at
vide, icke heller giorde hun for de/nnem/ der paa nogen Eed, ike heller blef
hun der om anmodet, saa som de ike wiste det at hun skulle giøre nogen Eed for
de/nnem/,
Rasmus Løfvig
som war Citeret af Olle Tungeswig fordj hand skulle hafve brugt hans
Knif, og formente eller og hafde bemelte
Rasmus i Mistanke, at hand hafde giort ha/nnem/ skade, saa war og Rasmus stefnt
till Vidne i Sagen, hvor fore at Rasmus ej kunde tages til Eeds, mens dog er
hans Forklaring her om saaledes, hand war til stede med Peder Gielmervig, Olle
Tungesvig og Svend Næs, paa Skaanevig nede wed Søen hos Jon skredder og eftter Predicken i Fasten drak Een potte
1711:
75
øll
eller toe, og som de sad og drak, kom hand og Peder sam/m/en i snak, og Peder
sagde till Rasmus, tig stille ieg har
frelst dig fra snoren (snaren), da sagde Olle
har du frelst ham fra galgen, og de kom i skenderj, og Peder sagde est du Kiempen uden for Wannes, saa skall du
dog ike hafve at sige her uden for, da slog Olle Peder under øret med sin
haand, og Peder skiød till widne, da sagde Olle
skyder du till widne saa skall du
hafve Eet slag till, og slog hand saa Peder det andet slag under øret, der
eftter tog {Peder} Olle Een Knif og holt dend i weiret og wilde stoket til
Peder, men Rasmus tog om Olles haand og holt, ham, Men Olle tog Knifven i dend
anden haand, og skar Peders Kiole i synder, da tog Svend Næs om Olles haand, og
bad ham gifve sig Knifven, og Svend tog Knifven fra ha/nnem/ og lagde dend i
winduet, og siden tog wertinden den at hieme, Men Peder eftter at hand hafde kasted sig for Knifven
oppe i bencken ofven for og bag Svend Næs, da løb Peder paa døren, og kom dog
straxst ind igien Men da kom de atter i
Clam/m/erj og de sloges paa gulfvet, men de blef atter skilt ad, men ingen saar
eller skade saag hand da skiede af nogen af Parterne, Der eftter sad Peder i
døren i Forstuen, og Olle kom løbende og slog atter Peder og kom der sam/m/en og Peder blef slaget under og Olle war ofven paa ha/nnem/ og med Knærne
paa Peders brøst, da skilte Rasmus dem ad, de kom atter sam/m/en ude paa Marken
da Rasmus war i stuen, og hand hørte at Peder Raabte om hielp, og bad dem styre
og afverge Mord, da løb Rasmus ud, og Olle hafde atter Een Anden Knif, og
Rasmus tog dend fra ha/nnem/ og kaste dend paa Een ager, siden endnu Eengang
kom Peder med Een stok og slog Olle
1711:
75b
og
fik Olle da Eet slag af sam/m/e stok i sit Hofvet, da fik Peder ham under sig
og slog Olle noget, da de da atter kom i stuen, da saag Rasmus at Olle hafde
faaet skade i sin haand og i sit brøst og blodet Rand meget ud paa bordet og
paa gulfvet, de laag der alle om Natten og om Morgenen kom Peder og Rasmus ind i
stuen, og Peder bad god Morgen, Men Olle sagde, gud gifve dig saadan god
Morgen, som du har forskylt, skaf mig hiem og lad mig læge, Peder svarede, at
dend unde skulle læge ham, men skaden saag Rasmus icke, enten dend hand hafde i
hans Haand, paa hans brøst eller paa hans Fod, før end nogen tid der eftter, da
hand Een gang kom till Olle hiem/m/e paa Tungesvig, der viste Olle ha/nnem/
alle sine skader, men hvem de/nnem/ giorde
ved hand ike, ike heller saag
hand nogen hafde Knif uden allene Olle
self, det sam/m/e sagde og alle Widnerne
Widere wiste Rasmus ike at vidne, uden allene da de gik hiem med Peder
til sam/m/en, da sagde Peder, gud bedre mig, Jeg wille heller hafve gifvet 10
rdr: ud end ieg wilde hafve woren i
dette arbeide,
Olle Johansen Tungesvig der eftter paastod,
at Peder Gielmervig bør svare ha/nnem/ till ald sin skade og des lægedom og
omkostning, og der for uden betalle ha/nnem/ sin omkostning, men eftter
tilspørgelse forklarede at hand dog ike saag at Peder hafde nogen Knif, men som
hand i slagsmaal med ha/nnem/ fik ald sin skade, saa formente hand ike at kunde
faa sin skade af andre end ha/nnem/ tj
hand hafde ike heller i det onde med andre at bestille end med ha/nnem/ der for uden vil hand gierne wed Eed
bekreftte at hand ike drog sin Knif till Peder nogen sinde, men dend Knif hand
hafde i sin haand inde ved bordet hafde
hand till foren lagt paa bordet, og wilde da hiem/m/e dend i sin Lom/m/e, siden
hafde hand ingen Knif
1711:
76
Peder Gielmervig her imod sagde at hand aldrig
enten har draget sin Knif langt mindre
giort nogen skade, Men Olle Johansen maa hafve giort sig self dend skade da de
ware i slagsmaal, saa som hand 2de gange eftter widnernes forklaring drog og
brugte Knif, men ingen widnere kand bevise ha/nnem/ ofver at hand i aller
ringeste maader har brugt nogen Knif, og der for uden gierne naar begieres
will aflegge sin Eed, at hand ike i Ringeste Maader har giort ham dend
skade, der for uden formente hand at eftterdj hand saa tit har weret af Olle
Johans: med hug og slag ofver faldet, hand da burde forsvare sit Eget Lif, og
der fore paastod at Olle Johansen allene bør bøde og ej hand, saa som hvad skeede i slagsmaal war
hand tvungen og nød till, og endnu paastod at Olle Tungeswig bør betalle
ha/nnem/ for dend woldelig ofverfald
sambt for hans skade paa hans Kleder, sambt for de hug hand fik med
meere, sambt og for omkostning for den/n/e prosses, og der om war Dom
begierende,
Kongl: May: Foget satte i Rette at begge
parter bør møde!! (bøde) for saadant begangne Clam/m/erj eftter Lougen,
afsagt,
Eftterdj
det Eene widne Britte Huus qvinde hos
Jon skreder, icke enten Møder eller for de Mend som hendes forklaring hørt
hafver, har aflagt sin Eed, saa beroer Sagen till neste ting, og saa frembt hun
blifver saa till hilsen!! (helsen), hafver hun da her Personlig for Retten at
møde wed Eed sin forklaring at aflegge,
Men hvis hun icke blifver saa til pas at hun her kand Comparere saa hafver hun for de 3de Mend som til foren hendes ord hørt hafver sin Eed at aflegge,
1711:
76b
og
Mendene da har at møde hendes ord Eedlig
at frem føre, til sam/m/e tid hafver og parterne, uden widere warsel at møde,
Dom i Sagen at anhøre,
Dend
Sag i mellem Olle Johansen Tungesvig og Peder Gielmervig angaaende dend Kierke
Koe som Peder skall for 3 aar betalle leie, af, det at betalle, hvilke Sag fra
forige ting till nu blef opsat, og paastod nu Olle Johansen Dom till sam/m/e
Koe leies betalling,
Peder Gielmervig møtte, men sagde at hand
den/n/e sinde ej louglig er Citeret, og der fore forskiød sig fra Retten
Johanes Tielflaat og Jon Læknes stefnede, Men
Jon allene war tilstede, og forklarede at hand for meere end 3 uger siden
talede med Peder hieme wed søen da hand skulle fare till Bergen med slagter men Johanes Tielflaat war ej tilstede,
Peder sagde at hand war fra landet, og paa
sin Jegt og der fore ej louglig stefnt, Jon sagde og at hand ej widere war paa
Hielmervig end at hand talede med Peder
paa hans Jegt, ellers forklarede Peder
at den/n/e Koe er hos ha/nnem/ op ynget
og der fore icke er pligtig nogen leie af hende at betalle, laafvede at
forskaffe Sogne Prestens bevis der paa,
afsagt
Peder
Gielmervig bør till neste ting at bevise wed Sogne Prestens atest, at \med/
den/n/e {\med/} omtvistede Koe hos Peder Gielmervig er saaledes beskaffet at
{hand} \dend/ desse aar som leien
krefves fore skulle opynges, og skall da
gaaes i Sagen hvis Rett er
Halfvor
SæfverEide og Wier Fiære blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin
Lougrettes Eed
Adskild
Wig, Ørien og Erick Matre, Aanund Dalen
Halfver Lien, Halfver og Tieran Sunde
sambt Erick Førdal
1711:
77
Dend
21: Novembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Silde for Etne skibredes
Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden
Zacarias Silde med eftterskrefne
Lougret Torkild Egeland, Knud Fosse,
Hans ib; Haaken Ryg, Haldor Haaland,
Niels Osnes, Aanund Wee og Zacarias Silde, sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve, Forordninger og andre befallinger, som for hen findes
Specificerede
Publiceret
Johanes Ericksen Silde og Erick Niels: Wingie
deris udgifne skiøde till deris broder
Lensmanden Zacarias Ericksen Silde, paa 2 pd: 20 Mrk: Sm: med bøxsel udj
hans brugende Jord Silde, for penge 86 rdr:
hvor af Johanes Ericksen selger 3 Spand Sm: for 72 rdr: og Erick Winnie 14 Mrk: Sm: for 14 Rdr: dat: 21: Novembr: 1711:
Publiceret
Hr: Ellias Elliesens udstede bøxsel seddel till Jon Adskildsen paa 1 Løb Sm: i
Haaheimsnæs dat: 5: Febr: 1711:
Dend
opsatte Sag i mellem Siur Neerwig og Lieut: Svafves Kieriste som fra forige ting till nu blef opsat blef nu atter paa fordret og møtte Siur Neervigens qvinde Walbor
Neerwig paa sin Mands weigne og paastod at hende maatte til Kiendes sin
betalling for bekom/m/en tøm/m/er og det
udj dend arresterede huus, saa Vit dend kand tilstreke, saa og foraarsagede
omkostning og der om war Dom begierende,
Lieut: Svobes (Svabes) Kieriste møtte icke
endnu, ej heller nogen paa hendes weigne till Sagen at svare,
Ifver og Torbiørn Østrem wed Eed forklarede
at de tillige med fleere opkiørte dette paastefnte huustøm/m/er og Spær, som
kom fra Siur Neerwig, og Liet: Svab op bygte paa gaarden der af det der nu
bestaaende huus som Siur Neervig har
ladet arrestere, men icke har de seet eller hørt at Lieut: det nogen sinde
betalte,
Lieut: blef paaraabt men ej møtte, ike heller
hans Kieriste, men blef berettet at de begge er Reist
1711:
77b
her
fra øster till Chrestiania,
Lensmanden tillige med Niels og Even Grindem
hiemlede at hun endnu louglig er warslet, men de fant hende ike hieme, tj hun
da allerede war bort Reist, men dend første gang som war nestleden Som/m/er at hun blef her om
Citeret da tallede Lensmanden og Niels
Grindem med henne Self,
Walbor Neerwig paastod Dom till sin betalling
i det arresterede huus, tillige med foraarsagede omkostning,
afsagt
Eftterdj
der befindes at Liet: Svabe har bekom/m/et af Siur Neerwig 7 tylter Huus
tøm/m/er og 2 tylter Spærer for penge 8 rdr: 1 Mrk: 8 s: og der ej bevises, at hand sam/m/e tøm/m/er
nogen sinde betalt hafver for hvilke
penge Siur Neerwig wed Kongl: May: Foget har ladet giøre Een louglig arrest paa
Eet huus staaende paa Østrem till sin skadesløs betaling Thj bør Siur Neerwig at nyde sine Fordrende
penge 8 rdr: 1 Mrk: 8 s: i sam/m/e arresterede huus saa Vit det kand tilstreke,
og Resten i andre hans Midler hvor de findes, saa Vel og udj foraarsagede
omkostning 1 rdr: alt inden 15ten dage
under adfer eftter Lougen,
Hr:
obr: Lieut: Montagnie Lillien-Schiold hafde Ved Lensmanden ladet stefne Stephen
Ram/m/e for medelst Eet huus, hand hafde staaende paa Hr: obr: Lieut: gaard
Rame, hvilcke huus obr: Lieut: wilde kiøbe, men hand allige Vel bort fløttede
huuset i mod giorte Forbud,
Stephen Ram/m/e møtte icke ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden forklarede at hand ha/nnem/
stefnede, men Stephen svarede at dette omtvistede huus ej stod paa obl: Lieut:
grund, men paa dend anden part i Ram/m/e,
widere wiste hand ike her om at giøre forklaring,
[afsagt]
Sagen
beroer till neste ting, hvor da louglig udj Sagen stefnes wil, og skall da
gaaes der om hvis Rett er
1711:
78
Peder
Ram/m/e og Niels Kolden blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin
LougrettesEed,
Olle
Haagensen Berkenes, Jens og Knud Axdall, Olle Stølle Torbiørn og Johanes ibd: Ifver Østrem og Torbiørn ibd: blef udnefnt til kom/m/ende aar Retten at
betiene,
Dend
23: Novembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Killiswig for Fielbergs
skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Lars Killisvig med
eftterskrefne Lougrett, Lars Killisvig, Bendix Øfsthuus, {Olle Øfrebøe,} Mogens
Axdall Tosten Øfrebøe, Bendix Øftshuus,
Jens Øfrebøe Knud Wieland, og Johanes
Wake, sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Sogne Presten till Hielmeland Peder
Sørens: udstede bøxsel seddel till Ellias Halfvorsen paa 1 L: Sm: og 1 H: udj
gaarden Wieland, dat: 16: Octobr: 1710:
Lars
Øfrebøe og Halfvor Kaattebøe blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge
deris Lougrettes Eed.
Eftterskrefne
blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene, Knud Tvet, Tor Hambre,
Madtz Stangeland, Torben Hougen, Anbiørn Hougen, Siur ØsterEide Anders Giærevig og Erick Espeland,
Dend
26: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Nedre Wallen for Fiære
skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Tollef Hougland, Hans Fagerland, Anders Hoepe, Jacob ibd: Arne Flaaten, Tom/m/es Tvette, Baar Enstevold
og Torgier Einstavold, Lougrettesmend udj Fiære skibrede,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Sare Sl: Hr: Peter i Qvindheret hendes udstede bøxsel seddel til Hans Johans:
paa dend gaard store Fion
1711:
78b
skylder
aarlig Landskyld 1 Løb Smør, dat: 4: Decembr: Ao: 1710:
Publiceret
Gunder Nielsen Syndførds udstede bøxsel seddell till Jon Johansen paa 1 Løb Sm:
og ½ wett Koren i Toswold, dat: 12 Martj 1711:
Publiceret
Mag: Hans Abels udgifne skiøde till Lars Torbiørnsen paa ½ Løb Sm: og 1 W:
Koren med bøxsell udj dend gaard Flatnes, i mod penge 15 rdr: 3 Mrk: dat: 22 octobr: 1711:
Olle
Egeland hafde ladet stefne Johanes Egeland for forige tiltalle, angaaende det
Foster som paa waar tinget war Citeret, og møtte nu begge parter til Sagen at
svare,
Olle Egeland forklarede at Johanes hafde
laafvet hannem Foster till Een Koe, antog dend ogsaa men nogle dager der eftter hiem skikede
sam/m/e Koe, saa hand der ofver ganske med sine andre Creaturer kom i
leierwold, formodede og paastod at Johanes saadan hans skade bør Restituere,
Johanes Egeland møtte og her till svarede, at
Olle Egeland tallede med hans qvinde i hans fraverelse om 2de best at Føde, der
till svarede Johanes sin qvinde at hun ike wiste der om at svare, kandskee hun
kunde føde Eet best, Men dog kunde hun ike lofve noget west der om før end
hendes Mand kom hiem, i midlertid sente
Olle Eet best till ha/nnem/ men da hand
kom hiem, lod hand straxst sende bested ned igien, og det ej enten wilde eller
kunde Føde, widere eller anderledes er
Sagen icke,
Jørgen Rinden og Lars Hukaas war stefnt till
Vidne og møtte de begge og forklarede at
da de stefnede Lars Egelands Kone til Vidne, ved Nafn Lisbet Knuds datter da sagde hun at hun hørde at Johanes Egeland
hafde lofvet at føde Eet best for Olle, Men sam/m/e qvinde møtte icke self, saa
er desse widner ej at ansee, Olle
Egeland forklarede at sam/m/e qvinde ej kunde møde for medelst hun har Eet
lidet barn paa brøsted, endog at hun boer tet her wed neste gaard,
1711:
79
Ane Sørens datter som war og af Olle Egeland stefnt til widne i
den/n/e Sag og møtte, og eftter giorte Eed widnede at bemelte Koe eller best
kom till hendes huus bond Johanes Egeland, og det war der i nogle dager, og da
bested kom der war Johanes hiem/m/e, men
hvad der var i Mellem de/nnem/ begge wiste hun icke, men siden blef bested ført
till Olle igien, widere sagde hun ej at
wide,
Johanes sagde at hand aldrig hafde laafvet at
føde det best, icke heller wilde hand det tilstede, tj hans tilstand med Høe
kunde det ej tilstede, men som hand war skyldig Olle Egeland 1 rdr: for Een Sag
de hafde tilsam/m/en nest till foren, og hand blef tildømbt at betalle, saa
betalte hand sam/m/e penge till Olle eftter Dom/m/ens indhold, widere er dennem icke i mellem,
Olle sagde at Johanes hafde laafvet ha/nnem/
Foster, og der fore meente at hand bør betalle hvis skade hand leed, negtede
dog icke at hand jo har annam/m/et sam/m/e Rixdaller som Johanes ha/nnem/ war
skyldig, men dog ej før end eftter at Sagen till Tinge war indstefnt, negtede
dog icke at hand jo icke leed nogen skade,
begge parter paastod Dom till sin opreisning
for sin omkostning, og hafde ej meere at frem føre
[afsagt]
Eftterdj
Olle Egeland, ej med louglige widner beviser, at Johanes Egeland Self har
laafvet at Føde for hannem noget best, icke heller kand Olle self sige at hand
der ofver paa sine Creaturer leed Ringeste skade enten udj Een eller anden
maade, Saa har og Olle allerede annam/m/et af Johanes Egeland, dend Eene
Rixdaller som hand wed Dom war tildømbt at betale, saa hand i slig tilfelde ej
heller ha/nnem/ noget er skyldig, Thj
anseeis hans Stefnemaal i den/n/e Sag u-nødig, hvor fore Johanes Egeland ej
allene for Olle Egelands Søgning frj Kiendes, men Olle Egeland bør og inden
15ten dage betalle till Johanes i foraarsagede omkostning 1 Mrk: danske, under
adfer eftter Lougen,
Marie
Cronmand hafde ladet stefne Aarstein Lier for
1711:
79b
2
rdr: hand hende skyldig er, for 3de Kalfver til sam/m/en med formodning hand det bør betalle tillige
med omkostning
Aarstein Lier møtte og her till svarede, at
desse bester døde straxst eftter de ware till hende udlagde, og ickun lefvede
Een Kalf, og blef saa siden forligt med hende at hand skulle betalle hende udj
alt 7 Mrk: wedstod og at det er 5 aar
siden hand desse bester har annamet men
ej endnu betalt noget der paa, sagde at nu nest leden Som/m/er blef de først
forligt om hvis betalles bør, paastod der fore at hand ike meere bør til
Kiendes at betalle, end deris forligelse er,
Lensmanden Tolef Hougland paa Maria Cronmands
weigne wedstod forligelsen, men Aarstein Lier har icke noget betalt hverken før
eller siden, paastod Dom till betalling tillige med omkostning
afsagt,
Eftterdj
Marie Cronman tilstaar, nestleden Som/m/er med Aarstein Lier at vere forEenet,
at hand i steden for de 2 rdr: skulle betalle 7 Mrk: Men som Aarstein Lier ej enten før eller
siden i saa lang tid har ind fundet sig med nogen betalling, saa til findes
hand nu at betalle de omforligte 7 Mrk:
og udj omkostning 2 Mrk: alt
inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe,
Marite
Gunders datter Biørgen hafver stefnt Haldor Emberland for sin Søn Ifver
Ifversen tiener i Bergen som har tient hos bemelte Haldor Emberland,
og Rester ha/nnem/ 1 rdr: i Løn 3
skiorter, nok laante penge 4 Mrk: 4
s: nok 1 ort
Koe leie for Een Koe 3 Mrk: 12
s: nok Een Koe som {de} \hand/ hafde
paa leie, paastod der fore at hand bør
betalle{s} hvis hand saaledes hendes Søn skyldig er,
Haldor Embeland blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Tolef Hougland og Størkorsen!!
(Størkor) Størkers: Wifhofde hiemlede at de ha/nnem/ louglig har Citeret, {hvor
fore} og forklarede Stefne widnerne, at hand wedstod at vere skyldig dette till
Ifver Ifversen, lofvede med første det at ville betalle,
1711:
80
[afsagt]
eftterdj
Haldor Embeland louglig er Stefnt, saa paalegges hand till neste ting at
møde og skall saa i Sagen Kiendes hvis
Rett er.
Syneve
Niels datter tiener hos sin broder Siur
Ørewig hafver ladet stefne Erick
Olsen til huuse paa Ersvaag for 5 Mrk: penge hand hende skyldig er, og
møtte paa hendes weigne hendes broder Even Nielsen Lier, som paastod paa sin
Søsters weigne betalling og omkostning,
Niels Brokenes, \og/ Olle Erswog hiemlede at
De stefnede bemelte Mand, men hand war ike hieme, men de tallede med hans
qvinde Madlene Samsons d: som wedstod at
hafve faaet desse paastefnte 5 Mrk: og
lofvede at betale dem med tid og stunder,
Erick Olsen blef paaraabt men ej møtte, ej
heller nogen paa hans weigne, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at
møde, og skall saa Kiendes i Sagen hvis Rett er
Olle
Aase hafde ladet stefne Frands SveEen formedelst hans Creaturer nest leden
Som/m/er hafver igiennem brøt hans Eget gierde og giort skade udj hans og hans
grandes Erick Aases ager, med formodning hand deris skade bør betalle, hafde og ladet stefne, Aarstein og Tollef
Lier som den/n/e skade hafver
besigtiget, hvilke begge mend møtte, og
begge desse Mend eftter giorte Eed forklarede at de begge ware tilstede og
besaag dend skade som war skeed af Frands Sveens Creaturer paa Leilendingerne
paa Aases Ager, da befant de at skaden war i det Ringeste till 3 woger hafre
Koren, de widnede og at sam/m/e Creaturer, war kom/m/en igiennem Frands SveEns
Eget gierde, ind paa Aases bøe og Mark, og at dette skeede nest afvigte
Som/m/er,
Frands SveEen møtte og wedstod at hans
Creaturer af forseelse war indkom/m/en Een Søndags Morgen nestleden Som/m/er i
gienem hans Eget gierde, og giorde skade i Aases ager, men hand meente at
skaden ej war saa stor som de 2de Mend forklarede og bød begge Aase Mendene for deris skade nu
1711:
80b
for
Retten 1 ½ wog Koren, hvor med de ej wille nøyes, men paastod Dom baade for
deris skade og for foraarsagede omkostning,
afsagt
Eftterdj
Frans SveEen ej self negter at hans Creaturer nest leden Som/m/er er igienem
hans Eeget Jerde Een Søndags Morgen tillig indkom/m/en udj Aases opsideres
Ager og \der/ giort skade paa deris {Ag}
Koren, de 2de Mend Aarstein og Tollef
Lier, wed Eed har testeret at de eftter nøye besigtelse, ej kunde taxere skaden
Ringere end till 3 waager Koren, Saa bør
Frans SveEen betalle till Olle og Erick Aase i skades lidelse for hver waag
Koren 1 Mrk: 8 s: og udj foraarsagede
omkostning 2 Mrk: danske, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Johanes
Nedre Egeland og Olle Sørensen Fagerland blef befallet at Reise till Lougtinget
at aflegge sin Lougrettes Eed,
Olle
Olsen, Olle Samsonsen og Erik Erswaag, Knud Selsaas, Ifver, Olle og Baar
Biørdal, sambt Gunder Ofve, blef ordineret till kom/m/ende aar Retten at
betiene,
Dend
27: Novembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens skibredes
Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Næll
Hysingstad, med eftterskrefne Lougrett, Daniel og Paal Berøen, Erick i
Biørnevigen Peder HaaVig, Tore Tottland,
Svend ØyeJorden, Colben Skimbeland, og Erick Haavig, sambt Almue fleere som
tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: Forordninger, Brefve og andre befallinger som for hen findes
Specificerede,
Publiceret
Olle Nielsen Orskogs udgifne skiøde til Olle Gabrielsen Alswaag paa 9 3/8 Mrk:
Sm: med bøxsel i dend gaard udj Lundøen
og udj Geitung med bøxsel 5 3/8 Mrk: Sm:
i mod penge 16 rdr: 3 Mrk: for
uden brefves bekostning 9 Mrk: dog
forbeholden de Laxse waager som paa Geitung er beliggende, dat: 21: Novembr:
1710:
1711:
81
Publiceret
Søren Nagels udgifne skiøde till Natanael Hynemøe i Brandesund paa 2 pd: 1 ½
Mrk: Smør med bøxsel udj dend gaard Geitung paa Bremnes, saa well som og alle
hans i boende huuse staaende sam/m/e stedtz wed Søen, som bemelte Søren Nagel
nu self i boer, og ere opbiugte till Borger brug og næring, saa som de nu
forefindes, dog her udj ej ment de 2de Laxse waager paa Skaattingen og Nøtøyen
beliggende, dat: 18 Novembr: 1711.
Publiceret
Olle Larsen Sundes af Qvindheretz Prestegield
hans udstede bøxsel seddel till hans Søn Lars Olsen paa Nore Habbestad
paa Bremnes skylder aarlig udj Landskyld
1 Løb Sm: 1 H: dat: 16: Novembr: 1711.
Publiceret
BisCopen Mag: Niels Smeds udstede bøxsel seddel till Johanes Nielsen paa ½ Løb
Sm: og 3/8 Hud udj Hysingstad dat: 7:
octobr: 1711.
Publiceret
Knud Ifversens udstede bøxsel seddell til Niels Johansen paa ½ Løb Sm: og ½ H:
i øfre Grindem dat: 5 9br: 1711.
Publiceret
Johanes Jørgensen Borger!! (Borger i Bergen?)
hans udgifne skiøde till Jacob Arnesen paa 1 Spand Sm: med bøxsel udj
dend gaard Ørevigen, dat: 12 Septembr: 1711:
Publiceret
BisCopen Mag: Niels Smeds udstede bøxseldelle!! (bøxsel seddel) till Lars
Nielsen paa ½ Løb Sm: og 1 giedskind i Førland, dat: 11 Januarj 1710:
Publiceret
Mag: Jens Skrøders udstede bøxsel seddel till Hans Andersen paa 12 Mrk: Sm: i
Wornes, dat: 7 Maij Ao: 1710:
Dend
Sag mellem Sare Sl: Hr: Natanaels og dend qvinde Ingebor Leerwigen, som fra
forige ting till nu blef opsatt, blef atter paaraabt, men ingen af parterne
møtte, og berettede Lensmanden at sam/m/e Sag nu ej er stefnt, hvor fore dend
till widere beroer,
Axsel
Eskeland er Citeret af Marte øfre Dalland for Resterende løn 5 Mrk: 8 s: som bestaar af løn og Kleder med formodning hand hende det bør betalle,
Axsel Eskelands qvinde møtte wedstod at vere hende skyldig i løn 3 Mrk: 8
s: og Eet par skoe for 2 Mrk: men som hun hos hende i sin tieniste laag
Siug i 6 uger, formodede hun
1711:
81b
at
vere frj for hendes Søgning, saa som hun ej andre!! (anderledes?) kand Reigne
hendes Kost og ware tegt i midler tid end for ugen 1 Mrk:
Lensmanden begierede opsettelse till neste
ting, at hun kand giøris bud, og at svare till Sagen og den/n/e post,
afsagt,
Sagen
beroer till neste ting, hvor da dend indstefnte Tøs bør møde og her till svare,
og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.
Else
Sl: Hermand Skiøttes i Bergen hafde Ved skrefttlig Kaldseddel
ladet stefne Sare Sl: Hr: Natanaels for 40 rdr: 2 Mrk: 8 s: hun hende eftter
Revers skall vere skyldig, i lige maade for baand till Sæl(?) 4 Mrk: danske, sam/m/e stefning dat: Bergen d: 24: octobr:
nestleden, og møtte paa hendes weigne
Johanes Høeg som sam/m/e stefning i
Rette lefverede, der eftter indlagde
hand i Retten dend i stefningen paaberaabte Revers, lydende paa 40 rdr: 2 Mrk:
8 s: dat: 10 Januarj 1706: i lige maade Een liden seddel paa de baand,
uden Haand og uden dato, der eftter
paastod hand Dom till skadesløs betalling, saa Vell for Capital som Rente og
omkostning
Sare
Sl: Hr: Natanaels blef paaraabt
men ej møtte ej heller nogen paa hendes
weigne.
Niels Hysingstad og Otte Aadland hiemlede at
de Sare Sl: Hr: Natanaels louglig hafde Citeret, hvor fore hende paalegges till neste ting at
møde og skall saa gaaes hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet Stefne Bertel Hansen Wadbek for slagsmaal paa Ingebregt
Nøkling der fore at bøde eftter Lougen,
Bertell Wadbek blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Olle KullesEide og Lars ibd: hafde stefnt
ha/nnem/ men Olle møtte og wed Eed
hiemlede at hand tillige med Lars loulig stefne Bertel Wadbek i den/n/e Sag,
men Lars KullesEide møtte ike, blef bereted at hand laag Siug og der fore ej
kunde Comparere,
hvor fore Sagen beroer till neste ting, og
skall saa gaaes widere hvis Rett er.
1711:
82
Kongl:
May: Foget hafde atter ladet stefne Ifver Natanaelssen for slags maal paa
Ingebor Leerwigen som fra forige ting
till nu blef opsatt, og paastod at hand der fore bør bøede eftter Lougen,
Bertel Wadbek møtte icke ej helle nogen paa hans weigne,
Lensmanden og Matis Hysingstad hiemlede at de
ha/nnem/ louglig hafde Citeret,
Fogden paastod Dom eftter forige afsigt
afsagt
eftterdj
Forige Rettesdag blef i den/n/e Sag saaledes forafskeediget, at som den/n/e Sag
Dependerede af dend anden Sag som Sare
Sl: Hr: Natanaels da hafde i mod
den/n/e bemelte Ingebor Leerwig, Saa skulle beroe med den/n/e indtill udj dend
Sag Dom blef afsagt, men som Sare Sl:
Hr: Natanels nu ej sam/m/e Sag enten har
stefnt eller møder, saa hun bemelte Sag i slig tilfelde den/n/e sinde har ladet
falde, Saa dog fordj at Ifver Natanaelsen ej skall hafve aarsage sig ofver
Rettens ofver Iiling at beklage, Saa gifves endnu Sagen Rum till neste ting, og
der som da hans Moder Sare Sl: Hr: Natanaels icke {sig} sin Sag mod bemelte Ingebor
Leervigen forfølger, saa skall i den/n/e Sag allige well Kiendes hvis Rett er.
Aarstein
Mælland og Niels Følckenes blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge
sin Lougrettes Eed,
eftterskrefne
blef udnefnt til kom/m/ende aar Retten at betiene, Johanes Tiong, Niels Berge,
Aasmund Worland, Niels Wike, Torkild Holme, Rasmus ibd: Ellend SaxsEide og Paal Støttland,
Dend
7 Decembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Windenes for Waags Skibredes
Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden
Sallamon Windenes med eftterskrefne
Lougrett, Endre Leevaag, Chrestopher Østevold, Anders Saattendall, Mogens
Skaar, Biørn Goucksem, Olle Waage, Jørgen Goucksem, og Biørn Engevig, sambt
Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
1711:
82b
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Placat af Slodtz Lougen udgifven, angaaende
Suplichers og Memorialers indrettelse, dat: 19: octobr: 1711.
Publiceret
deris May: aller Naadigste befalling og anstalt med sterk og tilstrekelig
precaution mod Pæsten, dat: Aggershuus d: 27: octobr: 1711.
Publiceret
dend satte Capitels Taxt for indverende aar
dat: 23: Novembr: 1711:
Publiceret
Marie Elisabet Sl: Raadmand Weiners udgifne skiøde till Maren Sl: Mickel Oldreks paa 1 pd: Smørs Landskyld med bøxsel i
gaarden Økland dat: 26 Julij 1711:
Publiceret
Marie Elisabet Sl: Raadmand
Weigners udgifne skiøde till Hendrik
Rafvell i Bergen paa Eet gl: Krem/m/er Sæde og Jord kaldes NødØen
med paa staaende Huuse og
underliggende Casholmen og Laurholmen
skylder aarlig Landskyld 18 Mrk: Sm: Leie med bøxsell liggende her i Waags skibrede, og udj dend
gaard Teigland i Opdals skibrede 1 Løb 1
pd: og 6 Mrk: Sm: dat: 6 Junij 1710:
Publiceret
Karen Sl: Ifver Knudsens udgifne skiøde till Sr: Matias Ellingsen boende i Bekerwigen paa eftterskrefne gaarder her i skibredet
beliggende Nemblig Gresdallen, Goucksem, Steenevigen,
Dybevaagen, yttre Rabben, Indre Rabben, Nabben, Fagerbache, Eigholmen, Nordre
Drifvenes og Lille Kalsøen, i mod penge 500 rdr: dat: 23 Julij 1711: Og till witterlighed har underskrefvet
Anders Nielsen, og Niels Nielsen Høybye,
Publiceret
Løcke Larsens udstede bøxsel seddell til Mogens Størksen paa ½ Løb Sm: ½ H: udj Ifversøen, dat: 3 Julij 1711:
Publiceret
Matias Ellingsens udstede bøxsel seddel till Lars Olsen paa Een Fierdepart udj
dend gaard Søre Drifvenes, dat: 1 Novembr: 1711.
Publiceret
Sr: Søren Seehuusens udstede bøxsel seddel till Rasmus Olsen paa ½ Løb Sm: ½ H: i Sandvig dat: 17 Septbr: 1711.
1711:
83
Publiceret
Bente Sl: Niels Hiermands udstede bøxsel seddel till Gabriel Olsen paa
½ Løb Sm: ½ H: i gaarden Helleland, dat:
29: octobr: 1711.
Publiceret
Bente Sl: Niels Hiermands hendes udstede bøxsel seddel till Olle
Ingemorsen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i gaarden Helleland, dat: 6 Maij 1711:
Publiceret
Niels Nielsen Hambres udstede bøxsel seddel till Aanund Larsen, paa Een half
teig Jord udj gaarden Taarang, dat: 9 Maij 1711.
Publiceret
Niels Olsen Huftt Ham/m/ers udstede bøxselseddel till hans Søn Olle Nielsen paa
½ Løb 2 ½ Mrk: Smørs Landskyld i Windenes, dat: 21 Maij 1711:
Publiceret
Lars Ingebregtsen Skaars, hans udstede bøxsel seddel till hans Søn Ingebregt
Larsen paa Een half tønde torsk i gaarden Skaar, dat: 5 Maij 1711:
Publiceret
Mogens Tørresen Skaar, hans udstede bøxsel seddel till hans Søn Tøris Monsen
paa ½ td: Fisk i gaarden Skaar, dat: 9 Maij 1711:
Publiceret
Niels Andersen Weiwaags udstede bøxsell seddel till hans Søn Anders Nielsen paa
2/3 w: Fisk i gaarden Weiwog, dat: 5 Maij 1711:
hvad
Sagen!! (Sager?) som nu war indstefnt, blef ej fore tagen, saa som at ingen war
louglig stefnt, af aarsage at Fogdens Ting bref till lensmanden war blefven
borte og der fore ej widstes naar ting
skulle holdes og der fore ingen stefnt
Lougligen
dog war stefnt desse eftterskrefne Sager Nemblig,
Knud
Ifversen Bømelhafn hafde ladet stefne Knud Rødland for 8 rdr: ha/nnem/ Rester
paa hans gaard Rødlands Kiøb,
Else
Engewig hafde stefnt Olle ibd: for Een Smale hand skulle hafve taget meste for
hendes smale, Men ingen af parterne paa alle sider møtte till nogen sag at
svare
Arent
Meeling og Olle Knudsen Hougland blef befallet till Loug tinget at
indreise sin Lougrettes Eed at aflegge
1711:
83b
Jon
og Johanes Sandtorf, Winsens Hougland, Mogens Hukenes, Sallamon Bekervig, Endre
og Paal RemberEide, sambt Endre Prestbøe, blef befallet Retten til kom/m/ende
aar at betiene,
Og
herved var året 1711 til endes