Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 30 1711-1713 for Sunnhordland

Året 1711

 

 

 

 

 

1711: 1

 

Ao: 1711:  Dend 10 Febr:  blef holden almindelig Waarting paa Houge for Ous og Strandvigs skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde LensMendene Hans Lunderwig og Joen Haavig  med eftterskrefne Lougrett, Steen Lygre, Engel Ballesem, Hans Kleppe, Olle Teigland, Mickell Leiland, Niels Røsaas, Niels Ballesem og Engel Hennanger, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

Publiceret hans Kongl: May: aller Naadigste Forordning anlangende at Sorenskrifverne i Norge, som bevislig maatte befindes, enten formedelst Villie eller wenskab eller og sin Egen jnterresse at forholde nogen af Almuen sin afsagde Dombs Vedbørlig beskrifvelse, skall for uden de bøder som Lougen fore siger  straxst fra sit Embede Removeris  dat: Kiøbenhafn d: 20 octobr: 1710:

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste befalling anlangende de Fintlige Skibers opbringelse, som under de Svenske udj Tydskland beliggende Neutrale Provintzer Sorterer og henhører, dat: 17 Novembr: 1710:

 

Publiceret Hr: Baron Løwendhls!! (-dahls) ordre till Hr: Stifttamptmand Hamond anlangende 1265 skrepper som Soldatterne Resterer at anskaffe, dat: 29 Decembr: Ao: 1710:

 

Publiceret Anne Jens datter  Sl: Olle Nielsen Holtes  med hendes Lougverge Stephen Røpke, og Formynderen for hendes børn  Rasmus Hendriksen  deris udgifne skiøde till Niels Johanesen Røsaas paa 1 pd: 9 Mrk: Sm: uden bøxsel  udj dend gaard Sørtvet  som er dend halfve gaard,  og 1 Spand Sm: og 1 Giedskind uden bøxsell  udj

 

1711: 1b

 

udj!! øfre Hage, alt i Strandvigs skibrede beliggende  dat: 10 Januarj 1711:

 

Publiceret deris May: aller Naadigste befalling af Slodtz Lougen paa Aggershuus Slott anlangende at Fogderne ej maa føre Almuen udj prossesser for smaa forseelser, for ofver hørighed, druckenskab, Slagsmaal eller andre deslige smaa forseelser, før end det først stedetz Amptmand er blefven till Kiende gifvet, og af han/nem/ approberet og for gaat befunden  dat: 8 Januarj 1711:

 

Dend opsatte Sag i mellem Fogden Sr: Olle Larsen og de 2de Personer Johanes Johanesen Liøtun og Ragne Ols datter Hougen for begangen Leiermaal, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu begge toe till Sagen at svare og wedstod deris forseelse, forklarede at de wilde Egte hin anden og begierede Delation till Pinstid, hvilcke Fogden tilstede   hvor fore og Sagen till neste ting beroer,  inden hvilken tid Johanes Johanesen og Ragne Ols datter {bør} enten bør indlade sig med hin anden udj Egteskab  eller og lide Dom till bøders betalling,

 

Dend opsatte Sag med Ziselle Brynilds datter for Leiermaal, som fra forige ting till nu blef opsatt, blef atter paaraabt, men Lensmanden forklarede at hun nu ligger i barselseng, og der fore ej kand møde   hvor fore Sagen till Som/m/er tinget beroer.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Joen Halfvorsen Liøtun for slagsmaal paa Ragne Ols datter  der fore at bøde eftter Lougen, hafde i lige maade (ladet) stefne Ragne Ols datter till wedermæle, saa og Jon Liøtun till widne,

  Jon Halfvorsen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa deris!! (hans) weigne,

  Lensmanden Jon Haavig og Paal Miaanes hiemlede wed Eed at de ha/nnem/ louglig hafde Citeret.

 

1711: 2

 

  Ragne Ols datter møtte og forklarede at bemelte Jon Halfvorsen nestleden Høst Ref hende i Haaret og spende hende med sin Foed, og maatte hun der fore Røme af gaarden og gaa af sin tieniste,

  Jon Liøtun møtte,!!

afsagt

Eftterdj Jon Halfvorsen befindes louglig at vere Citeret og dog ej møder, saa paalegges ha/nnem/ till neste ting at Comparere, tillige ogsaa Contraparten Ragne Ols datter  saa Vel som widnet Jon Liøtun  og skall saa gaaes hvis Rett er

 

Kongl: May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om de/nnem/ ej witterligt er at udj desse 2de skibreder nest afvigte aar 1710, fantis nogen Strandsidere  Handverks Folk eller Huusmend som nogen skatt till deris May: betalte eller kunde betalle,

  Almuen der till svarede at i desse 2de skibreder nest afvigte aar aldeelis ingen Strandsidere eller Handverks Folk findes, ej heller huusmend  som Skatt gifve kunde, uden de som gaar om bøygden at betle, og allene lefver af hvis Almise dennem af Chresten Medlidenhed gifves,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis,

 

End nu till spurte Kongl: May: Foget Lougrettet, og dend ganske tilstede werende Almue baade udj Ous og Strandvigs skibrede, at som ha/nnem/ fra det Høy Kongl: Rente Cam/m/er var tilsendt anteignelse poster udj 1706:  1707: og 1708: aars allerunderdanigste Regenskaber, hvor Ved hand Een deel Tingsvidner og tilstaaelser for Retten behøfver, om iche med eftterskrefne poster saaledes var beskaffet som eftterfølger,

  1:  tillspurte hand dennem om deris Kongl: May: noget Eiendombs godtz udj desse skibreder  uden det som til Benificeret  er udlagt, og om nogen till hannem Landskyld og 3de tage betaller.   Der paa de sambtlig svarede at deres May: icke eier andet godtz udj desse skibreder  uden det som til Benificeret er udlagt,  og aflagde Lougrettet der paa sin Eed,

 

1711: 2b

 

  2:  tillspurte hand dennem om de viste noget pladtz siden Matrichulens Dato at vere oprøddet i de 2de skibreder, som nogen aparte skatt till ha/nnem/ betaller,   Hvor til de svarede, at udj de 2de skibreder er ej noget pladtz sin!! (siden) Matriculen af Lars Sand blef lagt, enten oprøddet eller af Mend lagt, iche heller er beskaffenheden saalede for Berg og Klepper at det kand lade sig giøre, saa Fogden aldrig i dend post Een skilling Nyder,  hvor paa Lougrettet og aflagde deris Eed,

  3:  Om de viste der var fleere Sager udj Ous Skibrede end Tøsse Soug, og Strandvigs skibrede end Femanger Soug  for de aar 1706:  1707: og 1708.   Der paa de svarede at udj de 2de Skibreder var ej fleere Souger end desse,  Og forklarede der for uden Peder Hansen Tvett, at hand aarlig till Fogden betaller af Tøsse Sougen 5 Mrk: 7 s:   saa og Olle Femanger at hand aarlig svarer 2 Mrk: 3 s:   hvor paa Lougrettet aflagde deris Eed,

  4:  tillspurte hand dennem om i de 2de skibreder aar 1706:  1707: og 1708: boede eller tilholt nogen Strandsidere  Gastgæbere eller Handverks Folk, som kunde eller burde betalle dend aarlige Strandsider skatt eftter Forordningen, lige saa om de viste at nogen Huusmend war der boende som Huusmands skatt war god for at betalle,  Der til svarede baade Almuen og Lougrettet, at udj desse 2de skibreder boede ingen saadane Folck, og aldeelis ingen Huusmend fantis der som er god for nogen skatt aarlig at betalle, men de som findes maa søge deris Næring hos gaat folk,  Paa Hvilke poster at vere Rigtig, Lougrettet og aflagde deris Eed,

  5:  Tillspurte hand de 2de Lensmend  Hans Lundervig for Ous skibrede  og Jon Haavig for Strandvigs skibrede  om hand iche aarlig har betalt dem deris tillagde Løn baade for 1706:  1707: og 1708:  hvert aar 4 rdr:  hvor paa de fremlagde deris Skattebøger  hvor udj sam/m/e 4 rdr: de/nnem/ aarlig baade før og siden er gaat giort  lige saa Vell som de 3de aar,  og enda till ofver flød aflagde der paa deris fulde Eed, at de aarlig har nødt de 4 rdr:

  6:  Om hand iche har udj de 2de aar 1707: og 1708: gaat giort og betalt dennem Munderings penge for 3 Løber Smør

 

1711: 3

 

eftterdj deris gaarder ej er tillagd till Lægd,  hvor till de begge svarede Ja  at de de/nnem/ har nødt 1707: og 1708: hver 2 rdr:  og det Ved deris Eed bekrefttet,  For uden dette deris giensvar  svarede Almuen og Lougrettet paa Fogdens tilspørsel at Bunde Lensmænds gaardene har aldrig veret i nogen Lægs Rulle indragen, iche heller er de nu  men de har altid veret frj der for eftter Skatte Forordningen,

  7:  Lod hand fremkalde Anders og Rasmus Goupholm af Ous skibrede,  Saa og Isak, Mogens og Oluf Aadland af sam/m/e skibrede  og tilspurte dem for Retten om de iche eftter dend Kongl: aller Naadigste bevilling, har alle sam/m/en nødt de 2de aars Skatte Frihed som de/nnem/ var forundt,  hvor till de alle svarede Ja, at de Friheden har nødt, saa og udj deris skattebøger er indført,  og der paa aflagde de deris Eed,

  8:  Fogden till spurte og Lensmanden udj Strandvigs Skibrede  Jon Haavig, om hand ej har betalt hannem de Tiende penge af de bøder der falt i skibredet 1708:  Hvor till hand svarede Ja  at Fogden ha/nnem/ hafde lefveret paa waartinget 1709 3 rdr:  paa hvilcken tid hand Resten af bøderne till ha/nnem/ betalte, hvor fore hand iche hafde qviteret førend nu,  og det bekrefttede hand Ved sin Eed,

  9:  For uden dette tilspurte endnu Kongl: May: Foget Olluf Larsen, Almuen og Lougrettet, om iche eftterskrefne gaarder udj desse 2de skibreder aar 1706: fra gick oddel skatt fordj de paaboende sig dem det aar hafde tilforhandlet  saa som Ous skibrede   Strønen  4 ½ Mrk: Sm:  som Olle Hamre Eiet  6 s:    NordVig  som Olle Tøsse Eiet Sm: ½ L:  H: ½  giedskind ½:  5 Mrk: 5 s:      Strandvigs skibrede 1706: som oddel skatten fra gick   Egeland  som Hans Lundervig Eiet Smør ½ L:  H: ½:  4 Mrk: 12 ¾ s:    Lille Ballesem  som Anders Haavig Eiet Sm: ½ L:  H: ½:  giedsk: ½:  5 Mrk: 5 s:    SæverEid  som Lars Aarre {og Olluf Lygre} Eiet Sm: ½ L:  ½ Hud  4 Mrk: 12 ¾ s:    Hiortedal  som Lars Aarre og Olle Lygre Eiet Sm: ½ L:  3 Mrk:    Biøndall  som Torben Meehuus Eiet Sm: 1 pd: 3 Mrk:  2 Mrk: 4 s:     Røsaas  som Isak Hiartnes Eiet Sm: ½ L:  H: ½:  4 Mrk: 12 ¾ s:    Refne  som Isak Hiartnes Eiet 22 ½ Mrk: Sm:  1 Mrk: 13 ½ s:

 

1711: 3b

 

  Till dette svarede Almuen at det sig saaledes i alle maader forholder, og at desse gaarder fragick oddel skatten 1706:  som og Lougretted wed Eed testerede,   Iligemaade for uden dette wedstod opsiderne paa desse gaarder  som alle var tilstede, at de ingen oddelskatt det aar af sam/m/e Inbemelte gaarder betalte,  hvor paa de og aflagde deris Eed,   Ligeledes forklarede de at aar 1707 fra gick oddelskatten af  Holthuus  som Jon Bolstad Eiet Sm: 1 Løb  H: 1:  9 Mrk: 9 ½ s:    Haavig  18 Mrk Sm:  1 Mrk: 8 s:    Ao: 1708 fra gick og oddelskatten af ½ L: Sm:  ½ H: udj Færrestad i Ous skibrede  som Hr: Chrestopher Eiet  4 Mrk: 12 ¾ s:   Hvilcke Lougrettet paa sam/m/e maade Eedlig bekrefttede at vere Sandferdig,

  Alt dette begierede Kongl: May: Foget at maatte udj Ting bogen indføris, og hannem under Rettens betienters forseigling meddeelis beskrefven, som Vj ha/nnem/ ej kunde weigre,

 

 

 

Dend 12: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Nedre Homelvig for Opdals og Waags Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Gunder Ambland og Sallamon Windenes  med eftter skrefne Lougrett, Gunder Ambland for Peder Løkham/m/er, Arne og Hans Lj, Peder Espevig, Sallamon Sollem, Johanes Unnerem, Olle Ilsager og Jacob Ambland, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publiceret Peder Heibergs bøxsel seddel till Hans Rasmusen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Brattetvet  tilhørende Hr: Samuel Bugge,

 

Publiceret {dend} Fru CammerRaad Ryes qvitering till Søren Seehuusen udgifven paa 1000 rdr: Capital  som hun hos ha/nnem/ hafde at fordre, for hvis Capital war ofver draget og transporteret Eet pantebref af welbr: Hr: Lougmand Knag till Søren Seehuus udgifven, og war af ha/nnem/ till Seehuusen pantsatt dend gaard Fietie  liggende i Waags skibrede  skylder

 

1711: 4

 

aarlig udj Landskyld 6 Løber Sm:  med paastaaende huuse og bygninger, hvilke bref war tinglyst paa Windenes i Waags skibrede dend 21 Novembr: 1709:  og udj sam/m/e aars protochol indført Foll: 188:   qviteringen dat: 5 Aug: 1710:

 

Publiceret Erick Andersen Aakre af Strandebarms skibrede  som Formynder for hans broder Paal Andersen  og Hans Paalsen Opeim af Hardanger  som Formynder for hans broder datter Baarnj Anders datter  deris udgifne skiøde till Chrestopher Olsen og hans Søn Halfvor Chrestophersen paa 1 Løb 1 pund og 3 Mrk: Sm:  med bøxsel  udj deris paaboende gaard Breche, hvor af Erick Andersen paa sin Myndlings weigne selger 1 Løb Sm:  og Hans Oppeim paa sin Myndlings weigne 1 pd: 3 Mrk: Sm:  altsam/m/en for penge 40 rdr:  dat: 27: Novembr: 1710:

 

Dend Sag i mellem Elsebet Fris og Engemon Engevig  som fra forige ting till nu blef optagen  møtte nu begge parter,  paa Elsebet Friises weigne Lensmanden Gunder Ambland  og {paa} Ingemon Engevig Self,

  Lensmanden paa Elsebet Frises weigne beklagede sig for alle huuses brøstefeldighed, og begierede der paa Een louglig besigtelse

  Ingemon Engevig forskiød sig til det sam/m/e, og begierede det maatte skee, saa skall fornem/m/es hvor liden føye Elsebet Friis hafver at klage

afsagt

Eftterdj begge parter forskyder sig till Aasteden og paastaar Een louglig besigtelse, og ej om deris mellem werende will eller kand forEenis, saa beroer Sagen till louglig paa Aasteden stefnet blifver, og skall de/nnem/  naar aarsens tid det tilsteder  Een wis dag og tid udnefnes  og saa frembt parterne ej for inden i Mindelighed kand forEenis  skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Britte Johanes datter Huusevig hafde ladet stefne sin grande Johanes Huusevig for skieldsord paa hende  der fore at svare og bøde,   hafde stefnt till widne Huus qvinden paa Huusevig  Britte Siurs datter, hvilcke widne ej møtte,

  Lensmanden forklarede at Britte Siurs datter louglig er stefnt, men ingen stefne widner møtte som Stefnemaalet kunde afhiemle,

 

1711: 4b

 

  Britte Johanes datter Huusevig forklarede at Johanes Huusevig har skieldet hende for Een tyfs nøtre og Een Kakler qvinde, men Johanes der til svarede Nej  at hand det aldig giort hafver, paastod at det bør ha/nnem/ ofver bevises,

afsagt

som widnet ej møder  saa beroer Sagen till neste ting  og hafver det udeblifvende widne eftter louglig stefne maal at møde till neste ting  og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Mag: Hans Abell hafde ladet stefne Olle Lj for Resterende Rettighed af 9 Mrk: Sm: i hans paaboende gaard Lj udj 8 aar, aarlig 2 Mrk:  saa og Tiende for 1705:  1706:  1707:  1709:  1710:  till sam/m/en 5 rdr: 12 s:  og møtte paa Mag: Hans Abels weigne Lensmanden Gunder Ambland og paastod Dom till betalling,

  Olle Lj blef paaraabt, men møtte iche, blef berettet at hand er noget svag og holder wed Sengen,  dog svarede Olle Ljs Kon/n/es broder Sæbiørn Høfveskeland, at hans Svoger Olle Lj ligger snart ad wed døden, og der fore ej kand møde   widere hafde hand ej i den/n/e Sag at svare, wedstod dog at hand war louglig stefnt i den/n/e Sag,

afsagt

Eftterdj Sæbiørn Høfveskeland wedstaar at hans Svoger Olle Lj louglig er Citerit, men ej for svagheds skyld kand møde, saa gifves Sagen Rom till neste ting, og hafver da Olle Lj at møde, paa hvilcken tid da udj Sagen skall gaaes widere hvis Rett er

 

Dend Sag mellem Mag: Hans Abell og Mickel Welling i Næshafn angaaende de 10 rdr: penge hand paa de huuse i Næshafn skyldig er, hvilcke huuse afgangne GietMund Mogensen till foren Eiede og beboede, og paa Skifttet eftter ha/nnem/ till adskillige Creditorer blef udlagt, hvor i blant og Mag: Hans Abel er udlagt for indbemelte 10 rdr:   og møtte Lensmanden Gunder Ambland paa hans weigne  som paastod Dom till betalling, baade for de 10 rdr:  saa Vell som for omkostning, og der om endnu war Dom begierende

  Mickel Welling møtte  wedstod at hand hafde kiøbt bemelte huuse i Næshafn, og der paa er skyldig till Mag: Hans Abel som Creditor eftter Gietmund Mogensen 10 rdr:

 

1711: 5

 

lofvede sam/m/e penge med aller forderligste at betalle, beklagede sin slette tilstand, at hand nu ej war wed penge eller de/nnem/ kunde forskaffe,

  Men Lensmanden paa Mag: Hans Abels weigne paastod Dom,

afsagt

Eftterdj Mickel Welling self ej negter at vere skyldig till Mag: Hans Abel paa hans i boende huuse i Næshafn som afgangne Gietmund Mogensen till foren tilhørte, hvor udj Mag: Hans Abel er udlagt 10 rdr: for Een gield hand hos bemelte Gietmund Mogensen hafde at fordre,  Saa tillfindes Mickel Welling sam/m/e 10 rdr: med 4 Mrk: omkostning till Mag: Hans Abel inden 15ten dage at betalle, under Executionen eftter Lougen,

 

Gunder Ambland hafde ladet stefne Mickel Welling for 13 rdr: hand ha/nnem/ skyldig er, henrørende af de huuser staaende i Næshafn, som Mickel Welling sig har til kiøbt, af Creditorene eftter afgangne Gietmund Mogensen Næshafn, og som hand ej desse 13 rdr: har betalt  saa har hand woren nød till der paa at stefne, formodede der fore at Mekel!! Weling ej allene bør betalle de 13 rdr:  men end og dend der wed foraarsagede omkostning,

  Mickel Welling møtte till Sagen at svare, og wedstod at vere skyldig till Gunder Ambland de 13 rdr:  og at gielden dependerer af de huuser i Neshafn som hand sig af Sl: Gietmund Mogensens arfvinger har til forhandlet, og lofvede sam/m/e penge med aller forderligste at betalle, begierede Delation,

  men Lensmanden Gunder Ambland paastod Dom uden widere opsettelse,

afsagt,

Mickel Welling bør inden 15ten dage at betalle till Lensmanden Gunder Ambland de Fordrende 13 rdr:  som Mickel Welling self tilstaar paa de af kiøbte huuse i Næshafn at vere skyldig, tillige med omkostning 4 Mrk:  under adfer eftter Lougen,

 

1711: 5b

 

 

Dend Sag i mellem Niels Johanesen Haaland og Mickel Welling angaaende de 9 rdr: 4 Mrk: som hand ha/nnem/ for tøm/m/er skyldig er, hvilke fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu begge parter till Sagen at svare, og paastod Niels Johanesen Haaland Dom till sam/m/e penges betalling

  Mickell Welling der till svarede at hand iche kiøbte sam/m/e krefvende tøm/m/er af Niels Haaland, men Een Mand boer i Bergen wed Nafn Olle Lund, accorderede med ha/nnem/ om hans heele huuses bygning, og self skulle skaffe tømer der till, og blef hand af sam/m/e Mand bedragen, og burde ogsaa Olle Lund self betalle dette tøm/m/er eftterdj hand og Self det hafde betinget, der for uden har hand betalt Olle Lund for alt hvis hand for ha/nnem/ bygget hafver, hvor fore hand ej er forpligted andre end ham at svare, Men som hans qvinde hos Niels Haaland har sagt sig god at betalle dette tøm/m/er, saa vill hand iche der udj Røke sin qvindes ord, med saa skiel at Niels will were fornøyet at anam/m/e betalling hos ha/nnem/ for tømeret eftter haanden som hand det kunde af sted kom/m/e, og erbød sig inden 4re aar her fra at Reigne sam/m/e penge at afClarere, som er aarlig till hver termin 2 rdr: 2 Mrk: 8 s:

  Niels Johanesen Haaland war med dette tilbud fornøyet, med saa skiel hand sine terminer will holde og pengene i sine Rette tider betale, hvor paa Mickel Welling Ragte ham sin haand, hvor fore Sagen der med ophæfves,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Giertrud {gle} Klette og hendes Søn Hagtor Klette for Resterende skatter af deris paaboende gaard Klette   for 1697:  4 rdr: 5 Mrk: 1 1/3 s:   for 1698:  4 rdr: 5 Mrk: 1 1/3 s:   99:  5 rdr: 1 Mrk: 12 s:   1700:  5 rdr: 3 Mrk: 9 1/3 s:   1701:  4 rdr: 1 Mrk: 11 2/9 s:   for 1705:  1 rdr: 1 Mrk: 8 1/3 s:  till sam/m/en 26 rdr: 11 5/9 s:  de/nnem/ at betalle eller lide indførsell i deris gaard, saa som hand fra det høy Kongl: Rente Cam/m/er der fore har faaet Mangler, eftterdj gaarden har ligget øde,

  Giertrud Klette møtte iche  ej heller nogen paa hendes weigne, ej heller møtte Hagtor Klette,

 

1711: 6

 

  Lensmanden hiemlede at de begge ware louglige stefnt, hvor fore de/nnem/ paalegges till neste ting at møde

 

Kongl: May: Foget tillspurte Almuen paa tinget af begge desse skibreder om eftterskrefne poster, hvor paa hand begierede deris Sandferdige forklaring  Nemblig

  1:  till spurte hand dennem om deris May: er meere godtz Eiende i desse 2de skibreder end som Rolsem, Mariæ Wirgine prebende godtz  skylder Sm: 1 Løb  H: 1:  der nest om \paa/ sam/m/e gaard er falden meere bøxsell de aar 1706:  1707: og 1708: end som af Rasmus Rolsem  der bøxslede dend halfve gaard 1707: Smør ½ Løb  ½ H:    der for uden om hand noget af dend ½ Løb 9 Mrk: Sm: i Klette i Opdals skibrede till den/n/e tid i Landskyld har oppebaaret,   Hvor till baade Lougrettet og Almuen svarede at deris May: iche i de 2de skibreder Een Mark godtz meere er Eiende, hvor af Fogden nogen Landskyld oppebær  uden den/n/e gaard Rolsem allene,  iche heller er meere bøxsell af dend gaard falden i de 3de aar, end som af dend ½ Løb Smør og ½ Hud eftter Lougen  7 rdr: 3 Mrk:   Ligeledes forklarede de, at Fogden aldrig Een skilling af Klette i Landskyld har faaet,

  2:  till spurte hand de/nnem/ om nogle oprødede pladtzer findes i de skibreder  som ej udj Matrichulen er indragen, der gifver nogen skatt till Kongen som Fogden annam/m/er  uden Egeholmen  18 Mrk: Sm:   Der till svarede Almuen og Lougretted, at der iche i de 2de skibreder findes nogle saadane oprødede pladtzer siden Lars Sands Matrichul blef lagt  uden ommelte pladtz Egholmen  som er sat for 18 Mrk: Sm:  iche heller er Landet saa Conditioneret at nogen oprøding kand skee, formedelst dend Mengde af Field og Klipper,

  3:  om der fantis nogen Souger i desse skibreder,   der till svarede de, iche uden Een som staar paa Liuse Closters grund wed Nafn Heie(?) Soug, som ej svarer till Lehnet, saa og findes der Een nedraadnet Soug wed Fladerager  som ej skiæres noget paa, og iche heller noget till Fogden betaller,

  4:  till spurte hand de/nnem/ ogsaa  som først Almuen i Waags skibrede, om fleere strandsidere der i skibredet findes

 

1711: 6b

 

1706:  1707: og 1708: som skatt kand svare, end Moses Hansen Brandesund  som alle 3 aar der har boet, og Matias Ellingsen Bekervig  som først kom till Bekerwig 1708:   Hvor till de svarede Nej, at ej fleere findes nu desse tider  ej heller har Matias Ellingsen boet lenger end siden 1708:  men til foren holt holt!! Hans Ottesen i Bergen Kiøb Svend i Windenes waagen, mens iche nu,  ligesaa lefvede Jocum Piill, som og saa for lang tid siden er død  og ingen boer paa Steden uden Encken, som ingen handel bruger, og lefver i slet tilstand  er og af alder,   Der eftter tilspurte hand Almuen i Opdals skibrede, om Nogle strandsidere eller andre saadane Personer der skatt kunde svare, findes der i skibredet,   der till svarede de Nej, men till forne boede Een Fattig Mand i Næsset, som for nogen tid siden døde, Ved Nafn Jetmund Mogensen, og eftterlod sig stor Fattigdom, og har ingen i desse aar sam/m/e pladtz beboet  men weret øde, og huusene tillugte  saa som der falder indted at nære sig af,   Svarede der for uden Almuen paa Fogdens tilspørgelse, at aldeelis ingen huusmend i begge skibreder de 3de aar fantis, som nogen som!! nogen!! skatt kunde betalle, men allene nogle Fattige som fleste parten gaar om bøygden at betle deris Føde,

  5:  Frem kaldede Fogden Arne Østevold  hvis broder var Lensmand 1706:  1707: og 1708: udj Waags skibrede  wed Nafn Lars Meeling, og till spurte ha/nnem/ først, om hand iche wiste hans broder  som {war} nu wed døden er afgangen, fik Aarlig de tillagde 4 rdr: i Løn,  For det andet  om de Munderings penge af hans gaard baade 1707 og 1708 iche blef gaat giort ha/nnem/,   hvor till hand svarede og Eedlig forklarede at de 4 rdr: hannem aarlig er blefven gaat giort saa lenge hand war Lensmand, og fremwiste der for hans Skattebog, hvor udj de war indført,  ligeledes at hafve nødt Munderings pengene de 2 aar  2 rdr:    det sam/m/e wedstod og Eedlig forklarede Lensmanden i Opdals skibrede  Gunder Ambland  at hafve nødt  baade Lønen aarlig  og Munderings pengene 1707: og 1708:  2 rdr:  eftterdj deris gaarder er uden Lægd,   Og for uden dette eftter Fogdens tilspørgelse svarede Almuen at LænsMendenes gaarder ej war i nogen Lægd,

 

1711: 7

 

End Videre tillspurte Fogden Gunder Ambland om hand ej har faaet de tiende penge, som ha/nnem/ eftter skatte Forordningen till kom det aar 1708: af de bøder i Opdals skibrede falt,  hvor till hand svarede og wed Eed bekrefttede at ha/nnem/ af Fogden er blefven betalt tiende penge for det aar 1708:  1 rdr: 9 s:

  6:  till spurte Kongl: May: Foget Olle Larsen Almuen udj desse 2de skibreder, om iche oddelskatten er gaaen fra desse gaarder 1706:  saa som

  Waags skbr:  Nemblig,   Windenes  10 Mrk: Sm:  som Johanes Hougland Eiet  13 1/3 s:     Hofstad  som Johanes Windenes Eiet 1 ½ Løber Sm:  1 Hud  2 rdr: 9 ½ s:  ligesaa 1705  da det blef solt  2 rdr: 9 ½ s:     Fietie  Børge Bortvigs børn  Sm: 1 Løb  H: 1:  1 rdr: 3 Mrk: 9 ½ s:  1707: og 1708: gik indted noget fra

  Opdals skibrede   1706:  St: Ambland  som Johanes Haaland Eiet Sm: 1 Løb  H: ½:  7 Mrk: 12 ¾ s:     Haaland  som Knud Opdal Eiet 2 pd: 3 Mrk: Sm:  4 Mrk: 4 s:     Nedre Stølle  Sm: 2 pd: 6 Mrk:  H: ¾:  7 Mrk: 4 s:     Kaarsnæs  som kom till Baroniet  Sm: 18 Mrk:  1 Mrk: 8 s:   1707:  udj sam/m/e skibrede  Opdall  smør 4 ½ Mrk:  6 s:     Eretzwær  som Anders Aakre Eiet Huder 1 ½:  5 Mrk: 12 ¼ s:     Skaden  2 pd: Sm:  ½ H:  5 Mrk: 12 ¾ s:     Næsse  Sm: 1 Løb 2 ½ Mrk:  H: 1:  penge 2 s:  9 Mrk: 13 ½ s:

  Hvor till Almuen og Lougrettet svarede, at det sig saa i ald sandhed forholder, at oddelskatten af desse gaarder fra gick bemelte aar,  ligeledes wedstod saa mange af Opsiderne som tilstede war, at de er de aar blefve frj for oddelskatten,

  7:  Tillspurte Fogden dem om Ane Jons datter som war dømbt 6 uger paa wand og brød  iche har udstaaet sin Straf eftter Dom/m/en,   Der till svarede Almuen at bemelte qvindfolk eftter Dom/m/en paa Fogdegaarden sin Straf udstod, som og war sandferdigt,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte udj Tingbogen indføris, og ha/nnem/ af Retten gifves beskrefven, som ha/nnem ej kunde weigres,

 

Publicerit Jørgen Landerøen paa Egne  og som ForMynder for hans qvindes Søster Syneve Jacobs datter,

 

1711: 7b

 

og Ane Jacobs datter Norbustad wed hendes broder Olle Jacobsen Opdal, deris udgifne skiøde till Mickell Siursen Opdall paa 27 Mrk: Sm: med bøxsell i dend gaard Opdal, i Opdals skibrede, i mod penge 25 rdr:, hvor af Een hver af de/nnem/ selger 9 Mrk: Sm:  dat: 12 Febr: 1710:

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at udj dend gaard Kleppe indwerende aar ligger øde som forige aar  2 pd: 8 Mrk: Smør, og at dend som Jorden Eiger iche allene er bortReist, fra dette sted, men iche heller noget till skatters betaling er Eiende,

  Almuen der till svarede, at det nok er wist at sam/m/e Jordepart i Kleppe nest afvigte aar saa Vell som før laag øde  af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af Ringeste skilling Skatter betalles, JordEigeren og for nogle aars tid siden i Fattigdom er afreist,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis,

 

Endnu till spurte Kongl: May: Foget Almuen paa Tinget af begge desse skibreder, om her findes nogen strandsidere, Handverks Folck eller huusmend som till han/n/em nogen Skatt betaller, eller betalle kand, undtagende Mosses Hansen i Brandesund og Matias Ellingsen i Bekerwig,

  Almuen af begge skibreder der till svarede, at de fuldkom/m/elig er widende at i desse 2de skibreder ingen Strandsidere, Handverks Folck eller huusmend findes som Ringeste skilling till Fogden i Skatter betaller, undtagende i Waags skibrede  Mosses Hansen i Brandesund og Matias Ellingsen i Bekerwig  hvis Næring dog er liden for Fiskeriets slette tilstand skyld,  men i Opdals Skibrede findes ganske ingen Strandsidere som noget enten betaller eller kand betalle,  Huusmend i begge skibreder findes slet ingen, uden de der mest betler deris Føde, og der for slet indted enten betaller eller er god fore at betalle,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris, og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis

 

1711: 8

 

 

Der eftter frem kom for Retten 2de Encker, Saasom  Pirnele  Sl: Jocum Piils   og Karj  Sal: Gietmund Mogensens, hvis Mend begge wed døden er afgangen, Jocum Piil for 10 aars tid, og Gietmund Mogensen for 8 aar siden, og sig høylig beklagede, hvorledes at Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen dennem for Juul nestleden har til sendt hver sin Reigning paa 7 aars Strandsider Skatt at betalle, som paa hver af dennem sig beløber penge 14 rdr:  hvilcke penge hand straxst will at skall betalles  saa fremt de iche wed Militair Excecution skulle worde hiemsøgt, der de dog iche ere god fore sam/m/e penge at till weie bringe, om endt skiønt alt det de Eiede war giort til penge, Og som de formodede at finde Een Naadig Konge, der deris slette wilkor skall ansee, Saa bad de Almuen at de wille gifve dennem deris sandferdige Tingswidne om deris tilstand i alle maader, eftterdj dend ganske Almue noksom der om er widende, tillspurte de/nnem og om deris Næring, hvad og hvor udj dend bestaar

  Almuen med Eenstem/m/ende Mund ofver alt der til svarede, at det er sandferdigt, det Pirnele  Jocum Piils  er Een gl: bedaget og høyaldrende qvinde, der nu i mange aar har sidet Enke, till wisse 10 aars tid, i midlertid slet indted handlet, eller haftt nogen næring, saa som hun till foren har weret stefnt og tilDømbt ej nogen Handel og Næring der at bruge, hvilcke Dom hun ogsaa har holt sig eftterrettlig, og der fore nu ganske indted er Eiende, men Moxsen geraader i Fattigdom, Saa lidet hos hende enten till skatter eller Creditorers Afbetaling er at bekom/m/e,   Hvad sig dend anden Enke  Karj  Sl: Gietmund Mogensens  angaar, da er hun forlenge siden  straxst eftter Mandens død  gaaet fra huus og hiem, lefver i aller største armod og Fattigdom, Eier iche Mad i sin Mund, uden det Medlidende Chrestne hende af barmhiertighed meddeeler, saa at hos hende iche Een Eeniste skilling

 

1711: 8b

 

er at faa, og ønskede dend ganske Almue, at gud og deris May: sig ofver hende i Naade will forbarme, hendes Sl: Mands {sted} Næring paa det sted de boede, war ej heller saaledes beskaffet, at de der kunde hafve deris brød og underholdning, tj der war {iche} udj Eet helt aar iche Een tønde øll at forhandle, og andet hafde hand ej heller at selge, men lod sig bruge i Reiser for gaat folk  hvor af hand mesten deelede Nærede sin qvinde og mange smaa børn, hvilke nu alle ere at ynkes ofver,

  Kongl: May: Foget  som paa Tinget war tilstede, her till svarede, at hand well er widende om desse 2de Enkers slette tilstand, men som det Høy Kongl: Rente Cam/m/er udj hans aller underdanigste Regenskab, for deris Strandsider skatt har giort Mangel, saa nødes hand {ich} at søge det yderste  endog hand Vell ved hos dennem indted er at bekom/m/e,

  Alt dette begierede desse 2de Enker at maatte indføris og dennem af Retten beskrefven meddeelis, som dennem iche kand weigres, helst eftterdj Vj som LougrettesMend, om alt dette lige saa Vell er widende som dend anden Almue,

 

 

 

Dend 16 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Fiære skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen  Bunde Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef Hougland  med eftterskrefne Lougrett, Endre og Paal Berøen, Tore Tottland, Svend Espeland, Peder og Endre Haavig, Colben Skimbeland og Erick yttre Haavig, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedwanligt,

 

Publiceret de Kongl: brefve og Forordninger, sambt andre brefve som for hen findes Specificerede

 

Publiceret Sr: Hans Skrøders udgifne obligation til Catrine  Sl: Mickell Hansens  lydende paa Capital 50 rdr:  for hvis Summa pantsettes hans af hende tilkiøbte huuse i Mølsterwaag bestaaende, dat: 14 Novembr: 1710.

 

1711: 9

 

 

Signe Tveitelj hafver ladet stefne Giertrud Løfaas for skielsmaal, og hafde Giertrud Løfaas der i mod med Contra Stefning [ladet] stefne Signj Tveittelj for sam/m/e Aarsage,   hafde og ladet stefne till widne Paal og Siur Færaas,

  begge desse tvende Qvinders Mend møtte, saa som for Signj hendes Mand Tore Tvettelj  og for Giertrud  Truls Løfaas, widnerne møtte iche, men begge Mendene forklarede at deris qvinder saa Vell som de ware for Eenede, og begierede der fore at Sagen der wed maatte ophæfves, og erbød sig godvillig at hvem af de/nnem/ ellers!! (eller) deris Qvinder som her eftter bevislig gaf aarsage till u-Eenighed  skulle vere skyldig at betalle till de Fattige i Sognet 1 td: Hafre meel,  hvor fore og Sagen der Ved beroer, og Ragte parterne for Retten der paa deris hender.

 

Olle Egeland hafde ladet stefne Johanes Egeland for Een Koe hand skall hafve laafvet at føede for ha/nnem/ den/n/e winter, og sam/m/e Koe ej wille annam/m/e, hvor fore hand der ofver er geraaden i fortred med sine Creaturer, formodede at hand bør svare ha/nnem/ ald dend skade hand der ofver wederfares,   hafde og ladet stefne till Vidne Johanes Egelands \Egen/ Qvinde, Mallene Aasmunds datter  og Olle Egelands Søster Rakel Peders datter  sambt og Lars Egelands qvinde Lisbet Egeland,

  Johanes Egeland møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne, men Lensmanden Tollef Hougland forklarede at hand iche har stefnt Johanes Egeland, saa som hand iche wiste at hand skulle hafve woren stefne!! (stefnt), men allene wed skafferen fik bud fra Olle Egeland at stefne Johanes Egelands qvinde og {hans} \Olles/ tøs, men ej andre,

  Lars Egeland møtte paa sin qvindes weigne og wilde widne for hende, som ej blef antagen,  og møtte i lige maade Olle Egelands Egen Søster Rakell Peders datter, som ej heller i mod Lougens bydende kunde anseeis,

  Olle Egeland forklarede at den/n/e sag war stefnet till nestafvigte Høste ting, men som weirlighed forhindrede at Rettens betiente dend gang ej kunde kom/m/e till Tinget  saa blef Sagen ej fore tagen,

 

1711: 9b

 

Dend sinde blef saaledes forafskediget,

Som Johanes Egeland nu ej till Sagen skall vere stefnt, saa beroer Dend till neste ting, {og} \om/ parterne ej for inden i Mindelighed kand forEenis, will hand da warsles, saa well som det Eene widne Lisbet Egeland udj Egen Person, og skall da gaaes widere i Sagen hvis Rett er,

 

Aarstein Lier hafde atter ladet stefne Rasmus Førde for hans datter hand laafvede tieniste og ej Hende wilde antage  hvilke Sag fra forige ting till nu er beroende, og møtte nu begge parter till Sagen at svare,

  og forklarede Rasmus Førde at hand festede dend yngste Aarstein Liers datter  wed Nafn Elj, og da tiden kom at tøsen kom i tieniste, da kom ej dend Rette  men Een anden der war Eldre  wed Nafn Britte, hvor fore hand hende ichun beholt 5 ugers tid, og lod hende der med gaa hiem, formodede at eftterdj hand iche fik dend Rette pige  hand da nok hafde aarsage till at lade hende gaa hiem,

  Aarstein Lier{s} her till svarede og begierede at Rasmus Førde maatte bevise at hand ej fik dend Rette hans datter i tieniste, og hvis saa hafde woren, saa hafde hand ej fornøden at antaget hende i tieniste, men ladet hende straxst igien gaa, men som hand har beholdet hende i ald dend tid waarwinden war, som war det meste arbeide, saa kunde hand iche siden forskiødt hende, men holt hende i sin tieniste, og betalt hende eftter hendes arbeide, ellers hafde sam/m/e hans datter till foren faaet i løn hos andre hvor hun hafde tient  for uden Kleder  3 Mrk: danske,

  Rasmus Førde formente endnu som før at vere frj  hafde dog ej Ringeste widne enten stefnt eller viste at nefne,

  Aarstein Lier paastod at eftterdj Rasmus Førde ej enten kand eller har bevislig giort sit forebringende, og Sagen nu trende gange har woren stefnt, Rasmus Førde da bør betalle hans datter eftter Lougen i det Ringeste dend 4de part af hvis hun skulle haftt till løn og Kleder, og der for uden hans anvente bekostning,

afsagt,

Eftterdj Rasmus Førde Self ej negter, jo at hafve beholdet Aarstein Liers datter Britte Aarsteins datter hos sig i tieniste 5 ugers tid, og hende ej siden vilde beholde,

 

1711: 10

 

 

men ladet hende gaa af sin tieniste, og ej beviser at hand der till ofver hende har haftt nogen aarsage, allene fordj hand siger at hand ej dend Rette Aarsten Liers datter har bekom/m/et, men dend Elste for dend yngste, og ej heller saadan sit forebringende beviser,  Saa bør hand eftter Lougens 3de Bogs 19 Capit: 15 art: at betale hende dend 4de part af Løn og Kleder, som anseeis at vere 3 Mrk: 8 s:  og udj omkostning till hendes Fader Aarstein Lier 2 Mrk:  alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Publiceret Margreta Paulin  Sl: Hr: Cammer Raad Hendrich Ryes  og Kongl: May: Cammer Raad Hans Schreuder  deris udgifne skiøde till Sr: Jacob Koefoed  Contraleur wed Sundhords Toldsted  Eet de/nnem/ af Sr: Christian Magnus til kiøbt Huus bestaaende paa Næsset udj Eldøen paa Storøen  hvilke gaard og grund Sorterer under Halsnøe Closters godtz, med alt hvis derudj Muur og Nagelfast, sambt alt andet der til hørende og wed bemte: Kofoeds tiltrædelse Ao: 1703: forefantis  indted undtagende i nogen maade, dat: 3: Octobr: 1710:

 

Publiceret Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Willum Hansens weigne  hans udstede bøxsel seddel till Sr: Jacob Koefoed  Contraleur Ved Sundhords Toldsted  paa ½ L: Sm:  ½ H: udj Halsnøe Closters gaard Eldøen  beliggende paa Storøen udj Føyens skibrede, i mod bøxsel 6 rdr:  dat: 21 Decembr: Ao: 1708:

 

Publiceret Jonas Johansen Østerhuus af RyeFølke Fogderie, hans udgifne skiøde till Jacob Knudsen Axsnæs, paa ½ Løb og 6 Mrk: Sm: med bøxsell udj dend gaard Wandeskoug  beliggende i Fiære skibrede, i mod penge 36 rdr:  dat: 25 Novembr: 1710:

 

Dend Sag i mellem Fogden og Hans Carlsen Meehuus, angaaende det slagsmaal paa Rasmus Meehuus, som fra forige ting till nu blef opsatt,  og møtte nu allene Rasmus Nesse  som beklagede sig at vere ofver falden af Hans Meehuus   det Eene widne Jon Meehuus møtte ogsaa,  og forklarede Lensmanden Næl Hysingstad at Hans Carlsen Meehuus ej endnu er kom/m/en  men wentes for wisse   begierede at Sagen Een par timer maa beroe  hvor fore og Sagen till widere i dag beroer,

 

1711: 10b

 

 

Hr: Hans Wadbek  Sogne Prest till Findaas  hafde ladet stefne Ingebregt Nøkling for Resterende 4 Mrk: penge hand ha/nnem/ paa aarlig Preste Rettighed skyldig er, de/nnem/ paa Egne og sin Moders weigne at betalle,  Ilige maade ladet ha/nnem/ stefne for waald, ofverlast og slagsmaal, paa Prestegaarden Findaas, i mod hans Søn Bertel Wadbek, sambt og for skieldsord paa ha/nnem/ \og/ hans Kieriste  der for at straffes eftter Lougens 6te Bogs 21 Cap: 7 art:  og møtte paa Prestens weigne, hans Søn Bertel Wadbek, som i Rette lagde hans skrefttlige indleg dat: 14 Febr: Ao: 1711, med paastand om Dom till straf ofver Ingebregt Nøkling,   indlefverede og Eet skreftt fra hans tieniste piger, hvor udj de [i]? 2des paahør her om har aflagt deris widne, dat: 14 Feb: 1711.

  Ingebregt Nøkling møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne till Sagen at svare, iche heller møtte nogen af stefne widnerne, men Bertel Wadbek forklarede at Olle og Lars KullisEide ha/nnem/ hafde stefnt  men ingen af de/nnem/ war tilstede,

  Eftterdj Ingebregt Nøkling nu ej møder till Sagen at svare, og Stefne widnerne Olle og Lars KullisEide ej heller møder som Stefnemaalet eftter Lougen bør afhiemle,  Saa beroer Sagen till neste ting, hvor da Ingebregt Nøkling igien louglig Stefnes will,  till sam/m/e tid hafver og de 3de widner paa Preste gaarden Findaas, som der deris Forklaring i Mends Nerwerelse giort hafver, Nafnlig  Dorette Am/m/e, Sare Budeie, og Barbara Kokepige, her paa Tinget i Egne Personer at møde, og her Eedlig forklare hvis de om Sagen widende er, og skall saa om alt gaaes widere der om hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Hr: Hans Wadbek og Sr: Hans Skrøder angaaende hans barns begrafvelse og graffesting, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu paa Hr: Hans Wadbeks weigne hans Søn Bertell Wadbek, som i Rette lagde sin Faders indleg dat: 14 Febr: Ao: 1711.

 

1711: 11

 

dernest indlagde hand paa sin Faders weigne Een Missive skrefven af ham self till Hr: Jonas Hous  Prest til Storen  om sam/m/e barns begrafvelse udj Een af bemelte Sogne Prestes tilhørende Kierker Wallestrand, dat: 9 Septembr: 1710.  med sam/m/e hederlige Mands svar der paa  dat: 13 octobr: nest eftter, sambt dend der paa fulte paa teignelse  dat: 17 octobr: 1710:   i det øfrige paastod hand Mundtlig Dom till betalling baade paa sin Egen og {Prestens} Kierkens weigne, sambt for i bragte omkostning,

  Monss: Hans Skrøder møtte till Sagen at svare  og wedstod at hand har ladet sit døde barn   11 uger gam/m/el  eftter Hr: Borge: Falck Larsens tilladelse nedsette udj Wallestrands Kierke  i bemelte Hr: Borge: Egen begrafvelse, hvor fore hand iche andet tenker eller tengte end for des aabnelse der at betalle hvis billigt er, tj ellers wilde hand hafve nedsatt sit barn i Moster Kierkegaard, og ej Kierken, saa frembt hand ej hafde faaet tilladelse paa den/n/e begrafvelse i Wallestrands Kierke, men hvad sig angaar Prestens pretention for graffesting eller lig Prediken, da will hand forwente at det Presten er u-wedkom/m/elig, der fore noget at fordre, tj der som hand begierede og wilde nogen lig Prediken hafve ofver sit barn, skulle hand det Vel af ha/nnem/ hafve begieret, men som hand tenker ingen lig Prediken at lade giøre  formente hand og at vere frj der fore noget at betalle,  for det øfrige paastod hand at som begge deele er Hr: Hans Wadbek u-wedkom/m/elig, saa formodede hand og at vere frj for hans søgning, og der om war Dom begierende, paastod og omkostning,

afsagt,

Det barn som af Sr: Hans Skrøder er blefven eftter detz død nedsatt udj Hr: Borge: Falck Larsens begrafvelse i Wallestrands Kierke, er skied med Eigerens willie, som der fore laafver at gifve Kierken hvis billigt er, Saa {hafver} \kand/ Moster Kierke der fore iche nogen pretention med Rette hafve, men allene wedkom/m/e Kierkevergerne {af} \for/ Wallestrands

 

1711: 11b

 

Kierke,  Sogne Presten beviser iche heller at hand nogen anden Rettighed hafver for lig Predikener at giøre, end Lougens 2den Bogs 10 Capt: 1te art: han/nem/ bevilger og tillader,  saa eftterdj Hans Skrøder ingen tieniste i saa maader af Sogne Presten begierer, blifver hand eftter sam/m/e Lougens alligerede ord frj for Sogne Prestens Søgning,

 

Dend Sag mellem Fogden og Hans Meehuus, som i dag blef paaraabt og ej war tilstede, blef nu atter fremEsket, og møtte ej endnu Hans Meehuus, men det Eene widne Jon Sortland møtte, og paastod Fogden at sam/m/e widne maatte forhøris, eftterdj Hans Meehuus till foren har weret for Retten, men nu ej møder

  og frem kom Jon Nortun og eftter giorte Eed widnede at nest afvigte waar mod Paaske war hand paa Meehuus hos Hans ibd:  og Rasmus Nesse war og der, og som hand kom gaaende ind i Stuedøren, saag hand at de hafde nogen u-wenskab sam/m/en, og Hans tog Rasmus med dend Eene haand i brøsted og slog Rasmus der med till Jorden  saa hand fik Eet hart slag,  widere saag hand iche blef giort, men Rasmus stod op og gik bort, iche heller wiste hand hvor om de Clam/m/erede,

  Rasmus Næsse forklarede at deris u-Eenighed kom om Een Nøgel till Eet Loftt som for ha/nnem/ war blefven borte, og Hans wilde hafve betalling for, og da hand ej straxst fik penger  saa blef Hans wred og slog ham till Jorden, saa hand fik Eet slet slag mod dørrestøken!!,  paastod der fore at Hans Meehuus maatte anseeis till straf og bøder,

  Det andet widne Peder Meelingen møtte iche,  hvor fore Sagen til neste ting beroer.

 

Dend Sag i mellem Fogden og Bertel Nortuns qvinde med Jon Nortuns Kone, om det slagsmaal  som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte iche enten Bertel eller Jon Nortun  ej heller deris qvinder,  aarsagen maaskee for det nu werende unde weirlag og sterke winde,  hvor fore Sagen beroer til neste ting

 

1711: 12

 

 

Hr: Hans Wadbek hafde ladet stefne Hans Hansen Skrøder for Resterende Rettighed af Een Løb Sm: udj Teigland i Moster  som hand indverende aar brugt hafver, saa Vell som forhøyning, Fløting  sambt og Kierke fløting 6 s:  Huuse penge 4 s:  till sam/m/en udj alt penge 3 rdr: 2 Mrk: 8 s:  hvor om hand indgaf sit skrefttlige indleg  dat: 14 Febr: 1711:   Der eftter indlagde Bertel Wadbek paa sin Faders weigne Een Missive af Hans Skrøder, skrefven till ha/nnem/ om sam/m/e gaarde part  dat: dagen for Skiertorsdag 1710:   der eftter Hr: Hans Wadbeks svar til ha/nnem/ om sam/m/e Materie  dat: 16 April 1710.   atter Hans Skrøders Svar der paa till Hr: Hans Wadbek, dat: 18 April 1710.   og paastod der fore Bertel Wadbek Dom till betalling baade for Landskyld og andre opførte expencer  saavel som omkostning,  paastod og der for uden at Skrøder \bør/ betalle dend omkostning paa  Hefdens udkiørsell,

  Hans Skrøder møtte till Sagen at svare, og wedstod Self at vere forEenet med Hr: Hans Wadbek at hand skulle bruge de 2de Løber i Teigland dette aar som for gangen er, og ichun svare Rettighed af Een Løb, men som Hr: Hans Wadbek optog ald Rettigheden af deris Raadsmand  som det forige aar brugte Enke gaarden Teigland, saa som hans Kieriste war Preste Enke og  og deris brølup ej stod for end det halfve aar war forbj, og der fore har hand indeholt sam/m/e Landskyld till Dom/m/eren de/nnem/ adskiller, og er dend halfve deel af sam/m/e Landskyld af 1 ½ Løber Sm:   fremviste der hos Fogdens bereigning ofver skatterne, hvor udj hand har faaet dend halfve skatte Frihed, dat: 12 Maij 1710:  og formente at hans Kieriste  som self hafde ladet tilsaa Jorden i hendes Enke sæde, hun og burde nyde sin andeel af Enke gaarden saa lenge hun var Enke, som war Eet halftt or!! (aar), og beløber Landskylden sig af de 1 ½ Løber, udj alt 3 rdr: 2 Mrk: 4 s:  saa er dend halfve deel 1 rdr: 4 Mrk: 2 s:  og naar det

 

1711: 12b

 

saadant afkaartes  will hand gierne Resten betalle, i lige maade Kierke Fløting og Huuse penge, men der hos paastod at eftterdj hun til fulde det siste aar ogsaa betalte Tiende, som Een Enke skulle vere frj fore, saa paastod hand og at dend halfve tiende ha/nnem/ i dend øfrige Landskyld ogsaa maa afkaartes,

  Bertell Wadbek paa sin Faders weigne paastod og formente at Enken ingen Rett hafde det aar nogen frihed at nyde, men burde svare dend ganske aars Landskyld, saa som hendes frihed wed det giorte gifttemaal hende war betagen,

  begge parter eftter til spørgelse hafde iche widere at frem føre  men war begge Dom begierende, og ware begge forwentende omkostning,

afsagt

Der fornehmes at Maria Cronmon  Sl: Hr: Hans Rafnsberg  nu werende Monss: Hans Skrøders Kieriste, ej indlod sig i \Nyt/ Egteskab, før end det halfve aar war forbj gaaen, hvor ofver hun eftter Fogden Sr: Olle Larsens Reignings udvis har nødt dend halfve skatte frihed som da werende PresteEnke,  Saa seer ieg iche Rettere end hun jo i lige maade nyder Enke Frihed for sam/m/e halfve aar af Enke gaarden, og som sam/m/e aars halfve Landskyld beløber sig till 1 rdr: 4 Mrk: 2 s:  saa Decorteris bemelte Landskyld i den/n/e nu fordrende Summa  nemblig dend ordinarie Landskyld 2 rdr: 1 Mrk: 8 s:  blifver igien som Monss: Hans Skrøder betalle bør 3 Mrk: 6 s:  tillige med Preste fløting og Huuse penge 10 s:  alt under dend adfer og inden Dend tid Lougen omformelder.

 

Ingebor Jacobs datter hafde ladet stefne Ifver Natanielsen for hand hende med hugg og slag skall hafve ofver faldet, der fore at bøde eftter Lougen,   hafde og stefnt till widne, Peder Chrestophersen og Ingerj paa Høyland, hvilke begge widner møtte

  Ifver Natanielsen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden Næl Hysingstad og Niels ib: hiemlede wed Eed, at de hannem louglig hafde indstefnt, hvor fore ha/nnem/ paa

 

1711: 13

 

legges till neste ting at møde   i lige maade hafver de indstefnte widner at Comparere, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Sare Høyland hafde ladet stefne Ingebor Jacobs d: for Een tønde Koren hun skall hafve taget fra hende, der fore at straffes,  Men Sare Høyland møtte iche Self  lod sig wed Lensmanden undskylde, lofvede at bevise sit anbringende till neste ting,

  Ingebor Jacobs datter møtte till Sagen at svare  og negtede at hafve taget Kornet, begierede at Sare Høyland hende det maatte ofverbevise,

 

Publiceret Hans Hansen Skrøders udgifne obligation till Formynderne Magnus Skiøtt og Niels Rafnsberg, lydende paa Capital 257 rdr: 4 Mrk: 2/3 s:  hvilke er bemelte børns Sl: Faders og broders Arf eftter Eet Skifttebref dat: 27 Julij 1706:  des widere formeld, paa hvilcke Summa Formynderne tid eftter anden oppebaaret hafver 100 rdr: 2 Mrk: 11 s:  og paa dend øfrige Rest annam/m/et Sølf og guld i mod werdj 130 rdr:  saa dend Endelige Rest nu er 27 rdr: 5 Mrk:  og omkostning 5 rdr:  till sam/m/en 32 rdr: 1 Mrk: 5 s:  for hvilcke Summa hand pantsetter de/nnem/ till Eet Special underpant sine iboende huuse staaende i Moster paa Teigland, og hans anpart i dend gaard Grønaas med bøxsel og herlighed, og saa fremt hand iche inden aaretz udgang 1711 indløser det Sølf og guld som hos de/nnem til forsikring er beroende, saa maa Formynderne det ved offentlig auction bort selge, dat: 24 Decembr: 1710:

 

Mogens Grønaas hafde ladet stefne sin Kones Søster Pernele Petters datter Piil for Eet skiørt og Een guld Ring som hun hende skall hafve laant, med paastand at hun det bør tillbage lefvere lige saa gaat som hun det annam/m/ede, eller des werdj at betalle,

  Perneles Mand Daniel Larsen møtte, og svarede at hand iche her om noget er widende, men det skall vere skeed Søsterne i mellem før hand hende fik till Egte, lofvede at hans Kone self skulle kom/m/e paa [Tinget]

 

1711: 13b

 

og der om giøre forklaring,  widere weste hand den/n/e sinde ej at svare,

  Mogens Grønaas og hans qvinde Dorete Piil forklarede at deris Søster sam/m/e skiørt og guld Ring har faaet  hvilke og udj skifttebrefvet eftter deris Fader findes indført de/nnem/ at vere tillagt, og formente der fore at hun de/nnem/ det bør betalle,  paastod og at deris Søster bør kom/m/e tilstede paa Tinget, saa mente de Vell at hun det ej skulle negte,

  Sagen beroer till neste ting, till hvilcken tid Pernele Petters datter Piil self bør Møde, og om parterne for inden ej i mindelighed kand forEenis  skall da gaaes hvis Rett er.

 

Daniel Larsen Kirsebom hafde ladet stefne sin wer Moder Pirnele  Sl: Jocum Piils  for sin qvindes Sl: Fader arf og anden Reigning  beløbende sig till sam/m/en till penge 107 rdr: 5 Mrk: 6 s:  hvilcke Reigning hand i Rette lagde, dat: 16 Febr: 1711:

  Pernele  Sl: Jocum Piils  blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hendes weigne,

  Jens Noteland forklarede at hand tillige med Elling Gundersen Grønaas war udj Engesund og hende stefnede, men hun svarede at hun ej vilde møde før hun fik Copie af Een skrefttlig stefning,

  Daniel Larsen forklarede at den/n/e Sag er dend sam/m/e som hand nestleden Som/m/er ting her hafde indstefnt med Contra Stefning, saa som hans werModer da ha/nnem/ for adskillige poster her hafde indstefnt, siden har hans wer Moder Sagen ladet falde, hvor fore hand nu hafver stefnt Sagen her till dette ting, og endog hand well hafde stefnt sam/m/e Sag ind for dette ting nest leden Høst, saa dog for forfalds skyld kunde hand ej møde  sig!! (sin) Sag i Retten at fremEske, men maatte lade dend till den/n/e tid beroe, og om endtskiønt det iche er hans werModers Rette werneting fordj hun i Waags skibrede er beboende, saa har hand dog Sagen her indstefnt fordj hun ha/nnem/ her indstefnede, og mente der fore at hun her bør svare till Sagen, og der om war Dom begierende,

 

1711: 14

 

afsagt saaledes,

Eftterdj Pernele  Sl: Jocum Piils  sin Sag mod hendes Sviger Søn Daniel Larsen, som hun nestleden aars Som/m/er ting her hafde indCiteret, igien har ladet falde, og ej siden dend tid Sagen widere paatalt eller forfult,  Daniel Larsen og Self iche fuldførede sin Contra Stefning mod hende  men lod dend nestleden Høsteting blifve  og ej enten møtte eller lod møde  Sagen at fremEske, hvor ved Sagen i saadan maade og tilfelde er nu igien paa Nye begynt, og det af Daniel Self  og ej af hans werModer, Saa bør Daniel Larsen  om hand Sagen widere vill forfølge  at stefne sin werModer Pirnele  Sl: Jocum Piils  till hendes Eget werneting, og naar det skeer, skall Kiendes i Sagen hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget af Fiære skibrede, om de/nnem/ ej witterligt er, at udj dend gaard Flottnes endnu som de forige aaringer ligger øde 1 Løb og 9 Mrk: Sm:  og om hand iche har opbøden dend till bøxsel for hver som dend bøxsle will, men sig ingen har indfunden,

  Almuen her til svarede at det sig i ald sandhed saaledes forholder at dend 1 Løbe og 9 Mrk: Sm: i Flottnes endnu som før ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som af dend Ringeste skilling till Fogden betaller, enten skatter eller Landskyld, de har og hørt tit og oftte at Fogden sam/m/e Jord till brugs har opbøden, men ingen sig har indfunden som dend will i modtage,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis  som ha/nnem/ ej kunde weigres,

 

publiceret BisCopen Docter Niels Randulfs udstede bøxsel seddel till Olle Torbiørnsen paa ½ Løb og 9 Mrk: Sm: og ¾ td: Koren udj Rometvet her paa Storøen beliggende, dat: 15 Julij 1710.

 

1711: 14b

 

 

Publiceret Erick Pedersen Løning  hans udgifne gafve bref till hans Hustrue Marj Lars datter paa sin halfve hofved laad eftter hans død,  under teignet till widne Borg: Falck Larsen, Fogden Olle Larsen og Lensmanden Næll Hysingstad, dat: 22 Novembr: Ao: 1710:

 

Publiceret Natanael Andersens udstede bøxsel seddel till Anders Gundersen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud i gaarden Økeland i Fiære skibrede beliggende  dat: 14 Febr: 1711:

 

Kongl: May: Foget tillspurte Almuen udj begge desse skibreder om Een deel poster  hvor paa hand deris Sandferdig ærklering war begierendes, Saaledes.

  1:  Om det iche dennem er witterligt at dend ½ Løb Sm: i Sælle oftte er opbøden till brugs enten paa Een eller anden maade, der nest om de kand sige at Fogden har nødt noget af sam/m/e Jordepart,   For det andet  om der findes fleere Jorder i Føyens skibrede, som deris May: er Eiende og Landskyld till Fogden aarl: betaller end   Nortun  Sm: 1 ½ Løber,   for det tredie  om de weed at der er falden meere første bøxsell 1706:  1707: og 1708: end af 1 pd: 3 Mrk: Sm:  som Een Encke till Bertell Carlsen opsagde.   For det Fierde  om nogen af Almuen kand sige at Fogden Niuder noget af dend 1 L: 9 Mrk: Sm: i Flotnes i Fiære skibrede  som lenge har veret øde, og om Fogden dend iche har opbøden till brugs,    Till hvilcken poster Almuen og Lougrettet svarede at Fogden oftte og mange gange har opbøden dend ½ Løb i Selle, saa Vell som Flotnes  og Enda dennem afvigte Høst, iche heller har hand 2 s: nøtte eller fordeel haftt hverken af Sælle eller dend gaard Flotnes,   Widere svarede de at deris Kongl: May: Eier iche fleere gaarder i desse skibreder hvor af Fogden nogen Rettighed oppeberger, uden allene bemelte Nortun  1 ½ Løber Sm:    ej heller er der falden Bøxsell i de 3 aar meere end af 1 pd: 3 Mrk: Sm:  som till foren sagt er.

  2:  Hand till spurte dennem og om de viste noget oprøddet plas!! (plads) at findes i de skibreder siden Matrichulen 66: var forfattet  som nogen afgiftt til ham enten i Een eller anden maader betaller.

 

1711: 15

 

  Der till svarede Almuen af begge skibreder at der iche findes 1 Mrk: Smør hos dem som siden Matrichulens dato enten er lagt  eller noget i saa maader til Fogden at vere svaret,

  3:  till spurte hand dennem om der fantis fleere Souger udj Føyens skibrede end desse aar 1706:  1707: og 1708:  Nemlig   Aadlands Soug  som svarer af 100 bord 1 Mrk: 13 s:   Sagwogs Soug  af 200 bord  3 Mrk: 10 s:   og Berøens Soug  af 200 bord  3 Mrk: 10 s:     Fiære skibrede   af Wiig Soug  200 bord  3 Mrk: 10 s:   Svendsbøe Soug  150 bord  2 Mrk: 11 ½ s:   Drange Soug  af 100 bord 1 Mrk: 13 s:   og dend anden Wiig Soug  af 100 bord 1 Mrk: 13 s:    hvor till Lougrettet og Almuen svarede, at i desse 2de skibreder iche findes fleere Souger end andført er, iche heller betaller de aarlig meere end beregnet er,  sam/m/e forklarede og de SougEiende Self, ej meere end antegnet er {till}  iche heller betaller de aarlig meer end anteignet er till Fogden  sagde der hos at deris Souger er ichun smaa becke og Flom Souger som lidet eller indted Skiærer, og under tiden Mindre end de betaller af,

  4:  till spurte hand dennem ogsaa om iche Olle Larsen Espenes  saa og Berette Aanunds datter  begge eftter Dom/m/en har udstanden deris Straf, hvor till de svarede, og Lensmanden forklarede at de hos ha/nnem har veret sidende dend tid  og har de begge sin Straf udstanden,

  5:  Till spurte hand dennem om deri skibrederne de aar 1706:  1707: og 1708: fantis fleere Strandsidere end desse  Nemblig  Anders Nielsen og Willum Svensen   saa og Søren Nagell, som først kom till Geitung in Novembr: 1708:   saa Vell som Hendrick Piil  som og kom 1708: till Follerøen,  Knud Ifversen  som var till foren  er nu ej Strandsider men bruger Een bunde gaard, og er Halsnøe Closters Bonde Lensmand,  Tor Hansen er for lang tid siden Ved døden afgangen i slet tilstand  og i steden kom hans Svoger Isack Spidsøen det aar 1708:   Mogens Omundsen er Een Fattig udarmet Mand som iche eier Mad i Munden, i hans sted er Endnu ingen wirkelig ankom/m/en,    Men udj Fiære skibrede var aldeelis ingen af saadan/n/e Folck boende  hverken Fattig eller Riige,   Nock blef de tilspurt om der fantis nogle huusmend i de skibreder  som var god fore at betalle aarlig skatt     Till desse poster svarede de saaledes at der ej fantis fleere Strandsidere 1706:  1707 og 1708 end Willum Svendsen og Anders Nielsen.  1708 ankom till steden Folgerøen Hendrick

 

1711: 15b

 

Piil i steden for hans broder Petter Piil, som nu er baads Mand i Kongens tieniste,   lige saa sam/m/e aar ankom kom!! Tor Hansens Svoger Isack Spidsøen  Nemblig 1708:   men Søren Nagel kom ej her til Fogderiet førend ved aares udgang 1708:   her for uden gaf de till svar om huusmendene  at der aldeelis ingen war deri Skibrederne som war god for nogen Skatt at svare  fantis, men alle de huusmend som findes gaar om og betler.

  6:  Frem Raabte hand begge Bonde Lensmendene Tollef Hougland og Næll Hysingstad, og till spurte dem for Retten om de iche aarlig blifver betalt de 4 rdr: som dem i Løn er tillagt, og om de iche sam/m/e 1706:  1707: og 1708 har faaet,  der till svarede de begge, at de Rigtig er blefven betalt  og der paa aflagde deris Eed, fremviste der for uden deris Skattebøger, hvor udj de staar indførte,  ligeledes er de/nnem/ gaat giort Munderings pengene 4 rdr:  eftterdj deris gaarder ej er i nogen Legs Rulle,   Der for uden eftter Fogdens tilspørgelse forklarede Lensmanden udj Fiære Skibrede  Tollef Hougland  at hand fick tiende pengene det aar 1708:  4 Mrk: 8 s:  hvor paa hand og aflagde sin Eed,

  7:  till spurte hand Almuen om dend gaard Tvette i Nordbøygden  som Frimands arfvinger er Eiende, iche war dend som Ved dend u-løkelige Ildebrand afgick for nogle aar, og iche det Tvet paa Huglerøen  som er Closter godtz og ligger øde,   Hvor till de svarede at dette Tvet  som er Frimands arfvingers Eget godtz  war alt forsandt at blef afbrent  og ej war det Tvet paa Huglerøen  som er Halsnøe Closters godtz, og war det sam/m/e aar øde og Endnu øde beliggende,

  8:  Ilige maade om de viste at paa Halsnøe Closters godtz i de skibreder 1706:  1707: og 1708: war falden nogle 3de 40: Lod Sølfs bøder,  der till svarede de alle at ingen saadane bøder i de aar paa sam/m/e godtz er falden,

  9:  Nok till spurte hand de/nnem/ om iche eftterskrefne Jorder fragik oddel skatten 1706:  saa som i Fiære skibrede   Førde  som GudMund Houge Eiet Sm: ½ Løb  H: ½:  4 Mrk: 12 ¾ s:    Qvalvaag  som Hans Skrøder Eiet Sm: 1 ½ Løb  H: 1:  2 rdr: 9 ½ s:    1707:  Wihofde  Sm: ½ L:  H: ½:  4 Mrk: 12 ¾ s:     Hukenes  Sm: ½:  H: ½:  4 Mrk: 12 ¾ s:     1708:  Dom/m/esnes  Sm: 1 Løb  H: 1:  som Gunder Norum Eiet  9 Mrk: 9 ½ s:     Føyens skibrede  1706:  indted,   1707:  Kaarevig  Sm: 2 pd:  4 Mrk:    Sæbøe og Kaarevig  Sm: 2 pd:  4 Mrk:    Sættre  Sm: 1 pd:  H: ½  7 Mrk: 12 ¾ s:  widere iche.

 

1711: 16

 

hvor till Almuen svarede at det er sandferdigt at sam/m/e Jorder de aar fra gick oddelskatt,  saa og forklarede alle opsiderne at de iche heller nogen oddelskatt de aar af deris kiøbende godtz betalte,

  10:  Endnu fremkaldede Kongl: May: Foget de 2de Leilendinger paa dend ommelte gaard Tvette, som hafde udstaaet dend u-løkelig Ildebrand  og tilspurte dem om de iche er blefven gaat giort 2de aars skatte frihed eftter Kongl: May: aller naadigste bevilling,  hvor till de svarede Ja  at Fogden de/nnem/ 2de aars skatter har gaat giort, som og udj deris bøger er indført,

  11:  Till spurte Kongl: May: Foget Almuen om icke det aar 1706: laag øde 1 Løb Sm: udj dend Halsnøe Closters Jord Lørham/m/er, hvor af svares 3 rdr: 4 s: Skatter aarlig  og om de/nnem/ iche er witterligt at Forwalteren det aar hverken nød Landskyld  Leeding eller nogen Rettighed,  Saa og om de kunde sige med Sandhed om Forwalteren kunde vere aarsag udj gaardens ødeliggelse,  Der till svarede Almuen at det var sandferdigt at sam/m/e 1 Løb Sm: det aar 1706: laag øde, og Forwalteren hverken fik Landskyld, Leeding eller nogen Rettighed, iche heller kunde de sige at Forwalteren till gaardens ødeliggelse war nogen aarsage,

  Desse poster begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten gifves beskrefven, som Vj ej wiste ha/nnem/ at weigre,

 

Endnu tilspurte hand Almuen af begge Skibreder, om her findes nogen Strandsidere, Handverks Folk eller huusmend som till ha/nnem/ nogen skatt betaller eller betalle kand, undtagende Søren Nagel i Geitung, Wellum Svensen i Øchelands waagen  og Hendrick Piil i Folgerøen  sambt Anders Nielsen Leerwigen,

  Almuen der till svarede at de fuldkom/m/elig er widende at i desse 2de skibreder ingen Strandsidere, Handverks folk eller huusmend findes som Ringeste skilling till Fogden betaller i skatt, undtagende  i Føyens skibrede, Søren Nagell i Gietung, Willum Svendsen i Øchelands waagen, Hendrick Piil i Folgerøen  og Anders Nielsen Leerwig  hvis Næring dog er liden for Fiskerietz slette tilstands skyld,  men i Fiære skibrede findes ganske ingen strandsidere som noget enten betaler eller kand betalle,  huusmend i begge skibreder findes slet ingen, uden de der mest betler deris føde, og der fore

 

1711: 16b

 

indted enten betaller eller er god fore at betalle,

  Dette begierede Kongl: May: Foget hannem af Retten beskrefven maatte meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde weigres, eftter som det i sig Self Saaledes findes sandferdigt,

 

Der eftter frem kom for Retten eftterskrefne  Mogens Omunds: Mosterhafn, Lisebet  Petter Piills,  Sl: Tor Hansens qvinde af Spidsøen,  Ingebor Lars datter  som hafde Sl: Lars Bentzen, hvilcke alle sig storlig beklagede ofver at Kongl: May: Foget eftter Een Ressolution fra Cam/m/eret nu søger dem for 7 aars Strandsider Skatt, og der paa gifvet hver de/nnem/ Reigning paa 14 rdr:  som straxst under Excecution skulle betalles, der dog deris wilkor skall vere saa slette, at de ej er god der for,  Og som de agter at søge deris Kongl: May: om Een Naadig befrielse, saa bad de Almuen  saa som til stede war  at de ville gifve deris forklaring og Sandferdig Tingswidne, om Een hvers tilstand og wilkor, som de med Een god samvittighed kand widne,

  Hvor till Almuen paa sam/m/e tilspørsel svarede at Mogens Omundsen  som nogen tid boede i Mosterhafn, og der for dend Reisende holt Een potte øll  maatte formedelst dend Ringe Næring qvitere stedet, udj Een Meget slet tilstand, og Eier hverken hand, qvinde eller børn neppe saa mange Kleder de kand siule sig udj, og ej heller Mad udj Munden, men Mesten Ferdig at betle,    Petter Piil  som boede Een stund udj Follerøen, maatte og forlade stedet fordj hand sig ej der med qvinde og børn kunde Nære  og er det nu till 8 aars tid siden hand der fra till Bergen Reiste i Een slet tilstand  og eftterlod sig ej andet end skyld og gield, nu har hand gifvet sig i Kongens tieniste paa Flaaden for Matros, mens hans qvinde og børn lefver i slet tilstand, og har hand!! (hun?) indted andet at lefve af, end det hun daglig ved spinden kand fortiene, og neppe Kleder paa Kroppen,    Tor Hansen  som boede i Spidsøen og hafde ganske indted brug eller Næring  er for 10 aars tid siden wed døden afgangen  eftterlod sig ej andet end skyld og gield, saa da skifttet stod eftter ham  kom Een hver af Creditorene till kaart, saa hans eftterlatte qvinde  der nu er af høy alder  lefver i Een Eelendig og slet tilstand, og har slet indted at lefve af  men gaat folk maa nu i hendes alderdom Reke hende haanden,

 

1711: 17

 

Lars Bentzen  som boede i Geitung i yderste Hafskiær  og holte indted andet brug, uden hvad Ringe Fisk hand ved sine Egne Folk kunde erwerfve, døde 7 aar siden i Een slet tilstand, og da skifttet eftter ha/nnem/ blef holden, fik ej Creditorene deris fulde Kraf  men neppe dend halfve deel, saa hand eftterlod sin qvinde og børn i Een meget slet tilstand, ønskede at gud og dend høye øfrighed sig ofver de/nnem/ i Naade ville forbarme,

  Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen  som paa Tinget war til stede  her til svarede, at \hvad/ hand hos desse Klagende, Kræfver  er hannem udj hans aller underdanigste Regenskaber af det høy loflig Rente Cam/m/er ført till Mangell, og der fore iche andet kand giøre, end maa giøre sin flid  sam/m/e Strandsider skatt at indrifve, endog hand Vel ved at hos desse Personer slet indted er at faa,

  Dette begierede desse benefnte Fattige Folck at maatte indføris og de/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis  som de/nnem/ ej kunde weigres, saa som Vj som LougrettesMend wed ogsaa at dette i alle maader er Sandferdigt,

 

 

 

Dend 18 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Etne og Fielbergs skibreders Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget, Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Zacariæ Silde og Lars Killisvig  med eftterskrefne Lougrett, Lars Killisvig i steden for Niels Siøvangen, Jørgen Kike, Tosten Øfrebøe, Johanes Wacke, Bendix Øftshuus, Jens Øfrebøe, Olle ibd, og Mogens Axdall  sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: brefve og andre ordre som for hen findes Specificerede,

 

Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget af begge desse Skibreder, om der findes nogen Strandsidere, Handverks Folck eller Huusmend som till hannem nogen skatt betaller eller betalle kand,

  Almuen af begge skibreder der til svarede, at udj desse 2de skibreder ganske ingen Strandsidere eller Handverks folck findes som till Fogden Ringeste skilling i skatt betaller, Huusmend er ej andre end de der betler deris føde, og der fore ej nogen skatt enten betaller eller kand betalle,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis  som ha/nnem/ ej kunde weigres,

 

Publiceret Hans Andersen Aarewigens udstede Kiøbe bref till Svend Siursen Udbiue paa helten udj Een Fiske waag liggende under Udbiue, Biør waagen kaldet  i mod penge 10 rdr:  dat: 5 Novembr: 1710:

 

1711: 17b

 

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Otte Ouestad for Resterende skatter af Ouestad for Een deel aarringer som sam/m/e Jorde part laag øde, Nemblig for 1698: 7 rdr: 1 Mrk: 14 ½ s:   99: 7 rdr: 1 Mrk: 14 ½ s:  Legdeskatt sam/m/e aar  4 Mrk:   1700: 7 rdr: 1 Mrk: 14 ½ s:  Rost: sam/m/e aar  1 rdr: 6 s:    for 1701: 7 rdr: 1 Mrk: 14 ½ s:  till sam/m/en 31 rdr:  og paastod Fogden at som Otte Ouestad sig Jorden har tilkiøbt, hand og faar svare till bemelte skatter  og om endt skiønt at hans nedsente Tingswidne till det Høyloflig Rente Cam/m/er om gaardens ødeliggelse forklarlig gifver til Kiende des slette tilstand, saa har dog de Høye Herrer i Cammer Collegi Resolveret at enten skatter der af at faae betalles  eller Jorden at indføris udj deris May: Jordebog, paastod der fore at Otte Ouestad bør betale eller lide indførsel i gaarden

  Otte Ouestad møtte og forklarede at alle disse Skatter er falden af gaarden før end hand sig gaarden till kiøbte, og formente at dend som gaarden før Eiede ogsaa skatterne burde betale, formente der fore at hand for des betalling bør vere befriet,

  Fogden her till svarede at skatterne Dependerer af gaarden, og hand eftter de Høye Herrer i Rente Cam/m/eretz ordre holder sig til Jorden, og der om war Dom begierende,

afsagt

Eftterdj Skatterne af Ouestad  som sig eftter Fogdens beregning beløber till 31 rdr:  er dependerende af sam/m/e gaards ødeliggelse de aar 1698:  99:  1700 og 1701:  og Otte Ouestad sig i midlertid gaarden har til kiøbt  og det Høyloflig Cammer Colligi ordre er, enten skatterne at skall betalles. eller og Jorden i Kongens Jorde bog at indføris,  Saa bør Otte Ouestad at betalle sam/m/e fordrende skatter 31 rdr: inden 15ten dage, eller og lide indførsel i gaarden for saa Vit sam/m/e skatter sig kand beløbe, og hand igien at hafve Regres till dend som Jorden før Eiede som hand best ved og kand,

 

Dend Sag i mellem Lieut: Bredals Kieriste og Steener Jensen wed Søen i Ølen, angaaende det bort komne Høe  som fra forige Som/m/er ting till nu er blefven beroende, og møtte nu paa Mad: Bredals weigne

 

1711: 18

 

Johanes Edevartsen og fremEskede Sagen i Rette,   hafde og ladet stefne till widne Sirj Hambre, Anders Mule og Giorne Neerem, som og alle tre war til stede  og møtte og dend Eene eftter dend anden  forklarede at de iche noget om Sagen er widende andet end da dette Høe skulle woren tagen fra Mad: Bredal, da fantis om Morgenen der eftter Steeners baad wed hans Eget Land liggende  og hafde woren Høe der udj, men enten hand hafde taget Høet eller iche  der om wed de iche Ringeste beskeed,

  Steener wed Søen møtte og forklarede at hand iche i Ringeste maader hafde taget noget høe, wiste og well at hans baad war høet dend sam/m/e tid, endog hand iche Ringeste Høe hafde ført, wiste iche hvorledes der med war beskaffet, om nogle andre kunde om Natten hafve taget hans baad og dend brugt, erbød sig for det øfrige at giøre sin Eed  at hand for dette tilleg frj er, begierede der fore at vere frj Kiendt for Mad: Bredals tiltalle og Søgning, og der om allene war Dom begierende,

  Johanes Edevartsen paa hendes weigne paastod at Steener bør betalle hende dend i bragte bekostning,

afsagt,

Som ingen af de indstefnte widner i Ringeste maader widner at Steener Jensen har weret skyldig i den/n/e ham tillagde Sag, hand og Self det ganske benegter, Saa frj Kiendes hand for dette tilleg, og det ej at kom/m/e ham till nogen Nackdeel eller wanære,  og hvad i den/n/e Sag fore falden er, saa Vell mod Mad: Bredal som Steener, bør vere af ingen werdj og ej kom/m/e nogen af de/nnem/ till nogen prejudise,  i det øfrige ophæfves omkostningen paa begge sider.

 

Tollef Eie hafde ladet stefne Steener wed Søen for 2 rdr: penge hand ha/nnem/ skyldig er, de/nnem/ med omkostning at betalle   forklarede ellers at desse 2 rdr: dependerer af Een deel bokskind som hand lofvede at kiøbe for ha/nnem/ øster  som ej skeede, hvilcke fortieniste er de 2 rdr:

  Steener møtte og der till svarede at hand solde ha/nnem/

 

1711: 18b

 

2de Hester og fick der fore 16 rdr:  og da hand drog øster med sam/m/e hester  bad Tollef Eie ha/nnem/ kiøbe 3 eller 4 waager bokskind for 3 s: Mrk:’en  men da hand kom øster kunde hand iche faa skindene Ringere end 3 ½ s: Mrk:’en  hvor fore hand iche kiøbte dennem,  dette er det Tollef Eie nu fortryder paa og will at hand skall betalle ha/nnem/ 2 rdr: for dend skade hand leed fordj hand ej skindene kunde bekom/m/e, hvor paa hand saa meget kunde hafve wunden,  paastod der fore at vere frj for Tollef Eies tiltale og søgning

  Tollef Eie blef tilspurt om hand nogen widner enten hafde stefnt  eller wiste at forskaffe, Men hand svarede Nej  ingen widner om noget at hafve, tj naar saadan KiøbMandskab skeer  tages ej noget widne,

afsagt,

Tollef Eie beviser iche med noget widne sin søgning mod Steener Jensen wed Søen, hvor fore og Steener Jensen frj Kiendes,

 

Steener Jensen wed Søen hafde ladet stefne Tollef Eie formedelst hand skall hafve skieldt ham for Een Tyf  der fore at bøde eftter Lougen,

  Tollef Eie møtte  som hafde stefnt Contra fordj at Steener skall hafve sagt at hand war kom/m/en i blant Tyfve pack, og der fore paastod at hand bør bøde

  Erick Houge, og Knud Houge, Orm Eie og Samson Lie!! (Eie?)  som og alle ware tilstede, ware stefnt till widne,

  Orm Eie eftter aflagde Eed widnede at nestleden Juul war hos ha/nnem/ baade Tollef Eie og Steener Ved Søen, og som de kom i Trette om nogen bokeskind  sagde Tollef Eie till Steener, du er Een Tyf, indtil du giør dig frj for dend Sag om det Høe med Lieut: Bredals Frue, hvor till Steener svarede at hand nu er indkom/m/en med Tyfve pack,

  Samson Eie wed Eed widnede at hand og nest afvigte Juul war hos Orm Eie, og der war blant andre Tollef Eie og Steener wed Søen till stede, da kom de begge siste benefnte Mend i trette om nogen bokskind, da sagde Tollef Eie till Steener, du skall vere Een tyf, indtill du giør dig frj for dend Sag du har med Lieut: Bredals Frue, da svarede Steener, du skall self vere Een

 

1711: 19

 

Tyf, indtill du mig det ofverbeviser,  widere eller andet hørte hand iche,

  Erich Houge eftter giorte Eed widnede at hand og bemelte tid war tilstede hos Orm Eie da Tollef Eie og Steener wed Søen kom i trette om nogen bokeskind, da hørte hand at Tollef Eie sagde till Steener, du er Een tyf indtill og saa lenge du giør dig frj for dend Tyfve Sag, der paa svarede Steener, du skall self vere Een tyf indtill du mig nogen tyf Sag ofver beviser, og der hos atter sagde, nu seer ieg at ieg er kommen i med tyfve pack,  widere wiste eller hørte hand iche i nogen maade,

  begge parter wedstod at det saaledes passerede som widnerne forklaret hafver, men der hos berettede at de begge ware drokne og beskienkede, det sam/m/e wedstod og forklarede de indstefnte widner

  eftter wenlig mellem handling blefve parterne for Retten i mindelighed forEenede, at alt hvis i saa maader som den/n/e Sag wedkom/m/er indeholder, mellem de/nnem/ i drokenskab passeret er, skall iche were skeed af noget unde, men will her eftter were wen/n/er, og begge Erclerede hin anden for alt hvis ærligt er, og der paa gafve for Retten hver anden deris hender,

  Og som parterne saaledes her for Retten har Ragt hin anden deris hender, og begge efttergifvet hin anden deris forseelser, som er skeed af u-betenksomhed i drokenskab, Saa bør ej heller hvad ord talt er, kom/m/e nogen af parterne till Ringeste wanære eller forkleinelse, men her eftter som till foren were Ærlige Mend, og Sagen der wed ganske {at} i mellem de/nnem/ at vere ophæfvet,

 

Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen tillspurte Almuen udj begge desse skibreder om eftterskrefne poster, hvor paa hand deris forklaring war begierende  Nemblig

  1:  Om Almuen wiste at deris Kongl: May: var fleere Jorder i desse Skibreder Eiende, som Landskyld till Fogden betaller end   Ørland i Fielbergs skibrede  Sm: 1 ½ L:     Onnesteen i Etne  1 ¼ Løb Sm:   og Grindem  1 L: Sm:   Saa og om paa desse Jorder er falden nogen bøxsel 1706:  1707: og 1708:,  Hvor till de

 

1711: 19b

 

svarede at deris May: ej 1 Mrk: godtz meere i de 2de Skibreder er Eiende udj de 3de gaarder, iche heller er paa nogen af dem, hverken omelte 3 aar eller paa lang tid falden nogen bøxsel, forklarede og at deris May: udj Ryefylcke Fogderie  nest Ved dem grensende  er Eiende udj Eike  Sm: 1 ½ L:    Aabøe  1 Løb  hvor paa ingen bøxsell heller er falden de aar,   Endelig eftter till spørgelse af Fogden svarede Almuen i Etne Skibrede at Fogden oftte har opbøden dend 1 Løb og 18 Mrk: Sm: som {ligger} \lenge/ i Grindem har ligget øde, men dend ingen har villet antage førend nu paa Eet paar aars tid {af} \at/ Een Soldat fik forlof af Fogden noget der af at bruge, hvor fore hand gifver aarlig 2 rdr:, som Fogden svarede at var Rett, og hand for sam/m/e giør deris May: Reigning,

  2:  Tillspurte hand de/nnem/ om de viste nogen oprøddet pladtz siden Matrichulens Dato at vere opkom/m/en, som Skatt eller anden Rettighed till Fogden svarer, hvor paa de gaf till giensvar, at ingen oprøddede pladtzer i desse skibreder var at finde, iche heller var der Leilighed till nogen at oprødde  men beklaget sig nok, at deris gaarder till foren af Lars Sand alt forhøyt var satt,

  3:  hand tillspurte de/nnem/ og om der fantis fleere Souger i Fielbergs skibrede som nogen Skatt betaller 1706:  1707: og 1708: end som Arevig!! (Aarevig) Soug  der skiær 200 {rdr:} \bord/  og betaler 3 Mrk: 10 s:    Waage Soug  100 bord,    Houge Soug  100 bord  1 Mrk: 12 s:    og Fatlands Soug  100 bord  5 s:    Hvor till Almuen svarede at der ej fantes fleere som nogen Skatt betaller, ellers findes 2de  saa som Bioe og Espelands Souger, hvor paa de ej andet skiær end Older og Birk og deslige till huus fornødenhed,  og slet ingen Souger i Etne,

  4:  till spurte Fogden Almuen, om der fantis \i/ de 2de Skibreder, nogen gastgæbere, Strandsidere eller huusMend, der eftter Forordningen burde og kunde betalle de 2 rdr: Strandsider Skatt aarlig,  hvor till de sambtlig svarede, at ingen der udj Skibrederne findes af Saadanne Folk, hverken gastgæbere, Strandsidere, Handverks Folk eller huusmend som nogen Skatt kand betalle,   Jørgen Colbensen, som till foren boede wed Aarvig Soug, er for meere end 5 aar siden død, og ingen i steden ankom/m/en,

  5:  Frem Raabte hand begge Bonde Lensmendene  saa som

 

1711: 20

 

Zacarias Silde udj Etne og Lars Killisvig for Fielberg  og till spurte dem offentlig for Retten, om hand iche Rigtig aarlig betaller dem de 4 rdr: som dem i Løn er tillagt, hvilket de wed Eed testerede at var sandferdigt, at Fogden dem de 4 rdr: aarlig i deris Skatter har gaat giort baade 1706:  1707: og 1708:  saa Vell som og Munderings penge 1707: og 1708:  hver 2 rdr:  eftterdj gaarden ej er i Lægd,  saa og till spurte hand Zacarias Silde om hand ej er blefven blefven!! betalt tiende pengene som som!! for 1708: tilfalt af Karj Johans datters bøder,  saa og Lars Killisvig  om hand iche har faaet sine tiende penge af de 17 ½ rdr:  der i skibredet falt 1708:  hvor til de begge svarede og Eedlig forklarede at de dend nødt hafr:   saa som Zacarias 3 Mrk: 9 s:  og Lars Killisvig 1 rdr: 4 Mrk: 8 s:

  6:  der for uden om de viste at paa Halsnøe Closters godtz 1706:  1707: og 1708: var falden nogle 3de 40 Lod Sølfs bøder,  hvor till de svarede at ej saadane bøder paa Halsnøe Closters godtz de aar falden er.

  7:  Till spurte hand de/nnem/ om iche eftterskrefne Jorder fra gik oddelskatten 1706: i Fielbergs skibrede   Udbioe  som Anders Skartland Eiet smør ½ Løb  ½ H:  4 Mrk: 12 ¾ s:     Hambre  som till Kongen blef Mageskiftt  7 Mrk: 8 s:   1707:  Klungland  S: 1 L:  H: ¼:  3 Mrk: 14 3/8 s:    Giærevig  Sm: 21 5/8 Mrk:  1 Mrk: 12 s:     Etne skibrede 1706:  Stølle  Sm: 1 L: 18 Mrk:  Koren ½ td:  som Olle Mogensen Eiet  9 Mrk:    Østrem  1 Løb 2 pd: 9 1/3 Mrk:  10 Mrk: 12 s:    Winie  som Niels Frette Eiet S: ½ L:  3 Mrk:   1708  udj Østrem  som Lieut: Svane kiøbte 1 L: Sm:  1 H:  9 Mrk: 9 ½ s:  det andet i Østrem kiøbte Torben Østrem forige aar,    Birkenes  Sm: 18 Mrk:  1 Mrk: 8 s:    yttre Haaland  Sm: 1 1/6 L:  Koren 1 td:  10 Mrk:   widere iche,   Hvor till Almuen svarede Een stemmende, at det er Vist og Sandferdigt at desse Jorder fra gik oddelskatten bemelte aar,  som og opsiderne tilstoed for Retten at hafve nødt,

  Desse poster begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og siden ha/nnem/ meddeelis beskrefven, som Vj ha/nnem/ ej kunde negte,

 

Endnu tillspurte Kongl: May: Foget Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at 1 Løb og 18 Mrk: Smør udj dend gaard Grindem i Etne skibrede  Sl: Eliisabet Crommentin till foren till hørende, endnu nest afvigte aar

 

1711: 20b

 

som før laag øde, og af Een Soldat Ved Nafn Aslack  som nu er ude i deris May: Tieniste, till Een liden deel blifver brugt, og der for aarlig betaller till Fogden 2 rdr: penge og ej meere,  begierede Almuen derom ville gifve deris sandferdige berrettning, om noget meere af bemelte part betalles, eller og om hand iche har giort sin flid sam/m/e Jorde part at faa bortfested till brugs, men det ej har kundet till weie bringe,

  Almuen der till svarede, at det i ald sandhed er Vest at bemelte part i Grindem ligger øde, og ej bruges  uden af Een Soldatter qvinde, udj hendes Mands Aslack Grindems borte werelse paa sam/m/e maade som før, hvor af hun betalte Nestleden aar som forige aar ichun 2 rdr: og ej meere, saa som hun ichun lidet der af slaer, og bruger ej ald gaarde parten,  Fogden har og offentlig altid paa Tingene, som og skeede nestleden Høst, opbøden sam/m/e Jordepart till brugs, mens for gaardens slette tilstand skyld, er den ej af nogen blefven antagen, men saaledes som før af denne Soldatt till Een liden deel brugt,  og møtte Lensmanden af Etne  Zacarias Silde, som om alt dette at vere Sandferdigt  aflagde sin Corporlige Eed,

  Dette begierede Fogden at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som Vj ej wiste hannem at kunde weigre,

 

Der eftter frem kom for Retten Een gl: og Een høyaldrende Fattig qvinde  som er afgangne Jørgen Colbensens Ved Aarwigs Soug hans eftterlatte Enke, og sig høylig beklagede hvorledes Kongl: May: Foget hende hafde tilsendt Een Reigning paa 7 aars Strandsider skatt at betalle  till sam/m/en 14 rdr:, og der hos truer hende med Millitair Excecution at hiemsøge, saa frembt hun dem ej straxst betaller, og som hendes Raad og Middell u-muelig er saadan/n/e penger at til weie bringe, Ja  om entskiønt alt det hun Eiede var giort i penge, saa kunde det dog iche forslae til helten dette Kraf,  bad der fore dend ganske Almue paa Tinget, at de ville gifve hende deris Sandferdige forklaring, om hendes Næring, tilstand og alder, eftterdj hun forhaabede at deris May: af Naade skulle ansee hendes Ringe formuenhed, saa at hun for disse fordrende penge

 

1711: 21

 

maatte forskaanes, bad og Almuen at forklare hvad sted det var hun og hendes Sl: Mand har boed paa, om hun nogen tid har kundet veret Reignet for Een strandsider, med meere som de weed sandferdigt at vere, indlefverede og i Retten Eet Tings widne tagen af hendes Sl: Mand i hans lefvende lifve dend 24 Novembr: 1703:  hvilcke Tings widne i lige maade forklarer deris Næring og tilstand, sam/m/e Tingswidne blef dend gang udsted mod Conssumptions Forpagterens Kraf, for hvis aarsage hun og hendes Mand blef u-Krefvet og ej nogen Conssumption siden betalte,

  Dend ganske Almue paa Tinget her til svarede lige som med Een Mund, at denne stakels qvinde  Jørgen Colbensens Enke, er først Een Meget Fattig Enke, der neppe har brød i sin Mund, men tit og oftte har maatt søge gaat folck om hielp till lifves ophold, der nest er hun Een høy aldrende og noget svag qvinde, der neppe kand kom/m/e af sit huus uden med stor Møye, som de nu for øynene kunde see, hun er og Een Encke, der ej har Ringeste hielp eller unsettning, men Self allene bor i et Ringe huus, paa Eet stæd inde udj Een Fiord  Aale Fiord kaldet, fra ald Fiskerj og anden Næring  er iche andet end Een stackels huusqvinde, Fattig baade paa føde og Klede, hendes Sl: Mand er for omtrent 6 aars tid siden wed døden afgangen, eftterlod sig slet indted, saa indted skiftte eftter hannem, enten kunde holdes eller blef holden, saa som der slet indted var enten at Registere eller deele, hand i hans tid war Een Fattig gl: Mand, der ej hafde Ringeste Næring, arbeidede for Folck  der af Nærede hand sig saa lenge hans Magt der til strekede, siden lefvede hand nogle aar i Een meget slet tilstand, hvilcke det forige Tingsvidne, som hans Enke fremlegger  tagen till Tinge det aar 1703  nok som widere forklarer, og ønskede dend ganske Almue at gud og deris May: i Naade sig ofver hende vilde forbarme, hvor paa de slet indted tviflede, naar hendes Nød og Ellendighed blef bekient,

  Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen  som war tilstede for Retten  her til svarede, at hand noksom hendes Armod og Fattigdom, sambt hendes alder og Næring er bekiendt, men som det høy Kongl: Rente Cam/m/er udj hans aller underdte: Regenskaber har ført ham till Mangell den/n/e hans krefvende Strandsider skatt, saa er hand ej aarsage i sam/m/e Kraf

 

1711: 21b

 

som hand eftter sit Embedes pligt og de høye Herrers ordre maa giøre, Men dog weed hand well, at hos hende ej Ringeste skilling enten faar eller wenter at faa,

  Dette begierede den/n/e Stakels Enke at maatte indføris og hende af Retten beskrefven at meddeelis, som Vj ej kunde nægte, helst eftterdj Vj sambtlig Fuldkom/m/elig ved, at alt hvis saaledes om hende talt er, er i Sandferdigt i alle maader.

 

 

 

Dend 20 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Wallen for Skaanevigs Skibredes Almue, i ofverwerelse af Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay Wallen, med eftterskrefne Lougrett, Niels Berhoug, Johanes Leerviig, Olle Larsen Wicke, Tøris og Tor Storhoug, Aanund Tvet, Jens Ebne og Peder Hielmervig, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: May: Forordninger og andre ordre som for hen findes Specificerede,

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at i dette skibrede ej findes nogen Strandsidere, gastgæbere, Handverks Folck eller huusmend, som nogen Skatt till Fogden betaller,

  Almuen der till svarede, at her i dette skibrede enten nestleden aar eller till foren [ej]? fantis nogen Strandsidere, gastgæbere eller Handverks Folck som nogen Skatt enten betalte eller kand betalle, ej heller Huusmend, uden de der betler deris Føde, og der fore ej heller nogen skatt kand betalle,

  Dette begierede Kongl: May: Foge!! (Foget) at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis,

 

Fogden hafde ladet stefne Niels Bouge for skatter som Rester af hans Eigende og brugende Jord Bouge  af 1 Løb Sm:  for de aar 1697:  98:  99:  1700:  1701 og 1705:  till sam/m/en 26 rdr: 11 5/9 s:  der till at svare eller lide indførsell i gaarden,

  Niels Bouge blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Aanundun!! (Aanund) Tvet og Tor Storhoug hiemlede wed Eed at de ha/nnem/ louglig hafver indstefnt,  hvor fore Sagen beroer till neste ting, hvor da Niels Bouge paalegges at møde, og skall saa gaaes widere hvis Rett er

 

Nicolay Wallen hafde ladet stefne Lars Torsen Wannes for 9 Mrk: hand ha/nnem/ skyldig er, det at betalle med omkostning,

 

1711: 22

 

  Lars Torsen Wannes blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Aanund Tvet og Tor Storhoug hiemlede at Lars Torsen louglig stefnt er, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at svare,

 

Tollef Hougland  Lensmand i Fiære Skibrede  hafde ladet stefne sin Stifsøn Niels Svindland for at gifve Afkald for sin Sl: Faders arf,

  Niels Svindland møtte og der till svarede, at naar hand faar Skifttebrefvet at see  og hand da har faaet hvad det formelder, will hand iche weigre sig fore der fore at qvitere, men som hand iche Rettere ved, end ha/nnem/ endnu noget Rester, saa har hand negted Afkald at gifve, men naar hand faar alt hvis skifttebrefvet omelder  skall hand straxst gifve Afkald,

afsagt,

Sagen beroer till neste ting  till hvilcken tid Tollef Hougland bør i Rettelegge det skifttebref holden eftter Niels Svindlands Fader, og naar det skeer, skall da gaaes hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen tillspurte Almuen paa Tinget, om eftterskrefne poster, og der paa war deris sandferdige Forklaring begierende, Saasom,

  1:  om deris Kongl: May: er Eiende noget Jordegodtz udj dette skibrede, som till Fogden Landskyld betaller,  hvor till de alle svarede, at deris May: iche 1 Mrk: Eier der i skibredet som nogen Landskyld till hannem betaller.

  2:  tilspurte hand Almuen, om det iche er dennem alle witterligt, at det pladtz Blaateigen  12 Mrk: Sm:  som Karj Boege fragick  er saa meget af Jord, Steen og Sand udtagen at det aldrig igien kand beboes eller kom/m/e i dend stand, at nogen Rettighed der af kand svares,  saa og om iche Fogden altid har opbøden det till Tinge for Leje,  Der till svarede Lougrettet, at det er dend ganske Almue witterligt, at sam/m/e pladtz Blaateigen er saa ilde af Steen og grud medfaren, at dend aldrig kand oprøddes, till med ligger det udj Eet brat Field hvor neppe Folck kand gaa, des heller at boe der,  Saa og weed de nock, at Fogden altid har opbøden det paa Tinget, men ingen har villet antage det, iche heller har Fogden i nogen maade haftt Ringeste fordeel der af.

  3:  Tillspurte hand dennem om fleere oprødings pladtzer findes der i skibredet som noget afgiftt svarer till Fogden, uden de som i Matrichulen er indført,  hvor till de svarede Nej  at

 

1711: 22b

 

ingen fleere pladtzer findes nogen stedtz i Skibredet, andre end som giøris Regenskab for og i Matrichulen indført,  Thj de sagde og, at da Lars Sand Commissionen war betroed, lagde hand alle smaa pladtzer i Skatt, hvor af Een deel nu ligger øde, iche heller findes Leiligheden saa, at nogle pladtzer kand oprøddes, men allene Field, Berg og Klipper.

  4:  Om der fantis fleere Souger i dette skibrede end desse  hvor paa 1706:  1707: sambt 1708: er Skaaren  Nemblig   Storhoug Soug  af 200 bord  3 Mrk: 10 s:    2de Handelands Souger  af 1600 bord  4 Mrk: 13 s:    Ebne Soug  af 100 bord  5 s:    Wallen Soug  af 400 bord  20 s:   og af Wicke Soug 1706: og 1707:  af 350 bord  1 rdr: 5 ½ s:  men af sam/m/e Soug ichun 1708:  da dend blef satt for oddel Soug, som og altid paa Egen oddels grund har veret staaende  det aar 400 bord och ichun Sougmester Skatt 20 s:   Hvor till de svarede at det er wist og Sandferdigt at udj dette Skibrede findes ej fleere saadane Souger, ej heller er der paa dem skaaren meere end forklaret er, saa og er det vist at Wicke Soug staar paa Egen oddels {sk} grund, og burde for lang tid siden veret frj for Soug og grundeskatt,

  5:  Hand tillspurte dem og om her i skibredet de aar 1706:  1707: og 1708: war boende nogle Strandsidere, Handverks Folk, Gastgæbere eller Huusmend, som nogen Skatt burde betalle,  Hvor till de svarede, at i det ganske Skibrede boer aldeelis ingen af noget slag, hverken Strandsidere, Huusmend eller Andre, som nogen Skatt kand betalle,

  6:  Frem Raabte hand Adskild Matre og Siur Skrom/m/e og tillspurte dennem, om hand ej har gaat giort dennem de 2de aars Skatte frihed som deris May: dennem hafver forundt, for dend dennem u-løkelig paakomne Ildebrand,  Hvor till de svarede at Fogden dennem de 2de aars Skatter har gaatgiort og betalt, som og er i deris bøger indført, hvor paa de aflagde deris Eed,

  7:  blef Tieran Rasmusen Ebne  som de aar 1706:  1707: og 1708: hafde veret Lensmand  fremkaldet og af Fogden tilspurt, om hand iche aarlig har betalt ha/nnem/ de 4 rdr: udj Løn som hannem er bevilget, saa og Munderings pengene 1707: og 1708:  2 rdr:  eftterdj hans gaard ej var i Lægd,  Hvor till hand svarede og wed Eed bekrefttede, at Fogden iche allene de aar, men end og till foren har betalt ha/nnem/ sin forundte Løn  saa Vell som Munderings penge 2 rdr:

 

1711: 23

 

  8:  Till spurte Fogden Almuen om de viste at der nogen 3de 40 Lod Sølfs bøder var falden de 3de aar 1706:  1707: og 1708 paa Halsnøe Closters godtz,  der till de svarede, at ingen saadane bøder paa det omelte godtz de aar var falden,

  9:  tillspurte hand de/nnem/ om nogle gaarder de 3de aar 1706:  1707: og 1708: war gaaen oddel skatten fra,  hvor till de svarede Nej  ej som dem war witterligt,

  Hvilke poster Kongl: May: Foget begierede at maatte indføris og ha/nnem/ siden af Retten beskrefven Meddeelis, som Vj ha/nnem/ ej kunde negte,

 

Endnu tillspurte Kongl: May: Foget Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at dend pladtz eller Jordepart  Blaateigen kaldet, som ligger i Aackre Fiorden her i skibredet og skylder Smør 12 Mrk:  der for nogen aar siden af Jord og wandskræde blef udtagen, enten siden dend tid af nogen er blefven brugt eller besidet, eller og om dend nogen sinde kand blifve brugt,  begierede og at de ville gifve deris sandferdige forklaring till Kiende om sam/m/e pladtzes tilstand og beskaffenhed,

  Almuen ofver alt der till svarede, at det nok for det første er wist og Sandferdigt, at det Jordepladtz Blaateigen for nogle aars tid siden ved Jord og wand skræder blef udtagen, og ej siden dend tid iche af nogen Menisker er blefven brugt eller besidet,  der nest og at dette pladtz blef dend tid saaledes af Jord og wand tillreed, at det u-Mueligt af noget Meniske kand beboes eller bruges, Thj det er saaledes medhandlet at det iche alleneste ej kand beboes eller af noget Meniske bruges, men ligger baade til Fields og saa brat og i saadan u-føre at ingen Menisker der kand opkom/m/e uden med allerstørste lifs fare, Saa de med Een god samvittighed kand widne, at Blaateigen aldrig meere blifver till noget Meniske eller qvegs nøtte, Saa det nok till Evig tid baade blifver u-brugt og u-bebygt, de!! (det?) Vj og som Lougrettes Mend  der saare Vell om des beskaffenhed er widende  nok som med Een god Samvittighed Eedlig baade vill og kand testere,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde veigres,

 

 

 

Dend 23: Febr: blef holden Almindelig Waarting paa Tvet i Warelsøe Sogn, for Strandebarms og Qvindheretz skibreders Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, med eftterskrefne Lougrett, Anders Mundem  Lensmand,  Hans og Svalle øfre Waage, Peder Traa, Anders Tvet, Mikell Øye  Lars Tvet, og Engel ib:  sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.

 

1711: 23b

 

 

Publiceret Niels Brynildsen Birkeland af Hardanger Fogderie, hans udgifne skiøde till Anders Guldbrandsen Mundem, Bunde Lensmand i Strandebarms Skibrede  hans Hustrue, børn og Arfvinger  paa Een part udj Een Skougeteig udj Øyerhafns Skoug i Warildsøe Kierke Sogen beliggende, som aarlig er beregnet i mod 4re Mark: Smørs Landskyld, saa Vell som og 6te parten udj dend halfve Øyerhafns Soug, Souggrund og Sougsteme, hvilke ha/nnem/ arfvelig eftter hans Sl: Fader er til falden, og det i mod penge tillige med dette brefs bekostning  14 rdr:  dat: 17 Febr: 1710:

 

Publiceret Mag: Niels Smedtz udstede bøxsel seddell till Niels Kaldestad paa 1 ½ Løber Sm:  1 ½ Huder i dend gaard Unnerem i Qvindheretz skibrede, Lectoratet i Bergen tilhørende, og før af Olle Tom/m/esen Unnerem og Brynild ib:  dat: 12 Januarj 1711:

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget af begge desse skibreder, om her findes nogen Strandsidere, Handverks Folck eller huusmend, som till ha/nnem/ nogen Skatt betaller eller betalle kand,

  Almuen af begge Skibreder der till svarede, at de fuld kom/m/elig er widende, at I desse 2de Skibreder, ingen Strandsidere, Handverks Folck eller huusmend findes, som Ringeste skilling till Fogden i Skatter betaller,  Vell findes her Baar Andersen Hiermundshafn, men hand kom under Baronietz Jurisdixtion aar 1702:  og Een Friherskabs Birkedom/m/ers Enke  boende paa Baroniet i Trøen!! (Terøen)  som bruger Eet lidet gastgæberj  og ej fleere, ej heller Handverks Folk eller huusmend, uden de der betler deris Føde, og der fore slet indted betaller eller betalle kand,

  Dette begierede Kongl: May: Foget, at maatte ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde weigres, eftter som det saa i sig self findes Sandferdigt,

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget, om de/nnem/ ej witterligt er, at Sverke og Hans Berge, hvilke har udstanden dend skadelige Ildebrand, iche har nødt dend Frihed, deris May: de/nnem/ aller Naadigst bevilget hafver paa 2 aars frihed for skatter,

  Almuen der till svarede at de/nnem/ i guds Sandhed noksom er wist at bemelte Mend sam/m/e Frihed nødt hafver, og møtte paa deris weigne Hans Rasmusen Brue, som deris Skatte bøger anviste, hvor udj befindes sam/m/e 2de aars

 

1711: 24

 

Skattefrihed de/nnem/ at vere gaat giort, hvor paa og Hans Rasmusen aflagde sin Eed,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris, og de/nnem/ af Retten beskrefven Medeelis  som ha/nnem/ ej kunde weigres,

 

Hr: Olle Gierdrum hafde ladet Stefne Lars Dybsland (Jusland/Gjuvsland) for Resterende Rettighed  for 1706: 1 rdr: 2 s:   tredie tage sam/m/e aar  2 Mrk: 4 s:   Fierde penge 2 Mrk: 1 s: 1 ½ qvit:,   for 1707: 1 rdr: 2 s:   fierde penge 1 Mrk: 8 s: 1 ½ qvit:,   for 1708:  Landskyld 1 rdr: 2 s:   fierde penge 1 Mrk: 8 s: 1 ½ qvit:   for 1709: 1 rdr: 2 s:   Tredie tage 2 Mrk: 4 s:   Fierde penge 2 Mrk: 1 s: 1 ½ qvit:,   for 1710  1 rdr: 2 s:   Fierde penge 1 Mrk: 8 s: 1 ½ qvit:,  till sam/m/en 7 rdr: 1 Mrk: 14 s: 1 ½ qvit:,    der paa er betalt  først 2 Mrk: 2 s:  Nok brendeved 1 rdr: 4 Mrk:  Nok 1 rdr: 3 Mrk:  till sam/m/en 3 rdr: 3 Mrk: 2 s:   Rester saa eftter hans Reigning 3 rdr: 4 Mrk: 12 s:   hvilke Reigning er uden dato, men nu af Hans Brue indlefveret i Retten,

  Lars Jusland møtte og her till svarede, at hand skyldig er for alle de aar Sogne Presten har opført, men allene formener hand at dend brendeveed hand har faaet  war for 2 rdr:  endog dend i Reigningen er opført ichun for 10 Mrk:   ellers siger hand ej nogen Landskyld bog at hafve

  Der eftter frem kom for Retten Paal Dafvinsen  till holdende paa Nedre Waages grund, at hand med Lars Jusland var forEenet at Lars for ha/nnem/ afstod Jorden, at hand dend her eftter med Eigerens wille!! (willie) maatte tiltrede og bruge  saa som hand iche lenger war god fore at beboe Jorden, og at bemelte Paal skulle gifve ha/nnem/ i afstaaelse penge 2 rdr:  og der i mod self svare till ald gaardens huuses Reparation, med hvis der af dependerer, hvilke Paal  som var tilstede  tilstod saa at vere, og Ragte de for Retten der paa deris hender, at de saaledes i alle maader vare forEenede,

  Hans Rasmusen Brue paa Hr: Olle Gierdrums weigne lod der med Sagen falde, saa wit at Lars Jusland eftter haanden kand betalle sin Landskyld, saa som hand er Een Fattig Mand der indted er god fore sin skyld enten till ha/nnem/ eller andre betalle, hvor med det og till widere stefnemaal beroer.

 

Dend Sag mellem Erick Aackre og Brynild Om/m/e  som fra forige ting till nu blef opsatt, og nu igien blef paafordret, men blef forklaret at dend nu ej war stefnt  ej heller møtte nogen af parterne som Sagen fremEskede, hvor fore Sagen till widere stefnemaal beroer.

 

1711: 24b

 

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget, om Een deel poster, som hand till sine Regenskabers besvarelse hafde fornøden, hvor paa hand deris fuldkom/m/en svar var forwentende, saa som,

  1:  Om deris May: er meere Jordegodtz eiende udj desse 2de Skibreder end som  Kaldestad i Qvindheretz Skibrede  Sm: 2 Løber  Huder 2:    Grødstøel  Smør 1 L:  H: 1:,  begge af Maria Virginæ prebende godtz,  saa og tillspurte hand dennem om deris May: er tilfalden nogen bøxsell af de gaarder i de trende aar 1706:  1707: og 1708:   der till de svarede at deris May: iche meere Jordegodtz udj desse 2de Skibreder er eiende end de omelte gaarder, iche heller er paa dennem  siden Fogden blef beordret Landskylden at annam/m/e  falden nogen bøxsell

  2:  Tillspurte hand dennem om de viste af nogle Rødnings pladtzer siden anno 1666: at vere oprøddet, som nogen Skatt till Fogden betaller i desse 2de skibreder.  der till svarede de alle Lougrettet og Almuen, at indted noget pladtz  siden Lars Sand 1666 lagde Jorderne  er oprøddet  som nogen Rettighed till Fogden svarer, ej heller findes dend Leilighed till nogen Rødning,

  3:  Hand tilspurte dennem og om der udj Skibredene var fleere Souger aar 1706:  1707: og 1708: end desse eftterfølgende  Nemblig   Rørvig Soug  af 400 bord  1 Mrk: 4 s:    Aackre Soug  200 bord  10 s:    Waage Soug  af 200 bord  10 s:    Øyerhafns Soug  af 500 bord  1 Mrk: 9 s:    Tosnæs Soug  af 400 bord  1 Mrk: 4 s:  som Alle ere oddels Souger,   Hvor till Almuen og Lougrettet svarede, at der i Skibrederne findes ej fleere Souger som noget till Fogden betaller, men wel 2de som hen hører under Baroniet, iche heller er paa de omelte Souger meere skaaren de aar, men well Mindre

  4:  Tillspurte hand de/nnem/ om der fantis i de begge skibreder fleere Strandsidere 1706:  1707: og 1708, end Baar Andersen  som kom under Baroniets Rett 1702:  som boer i Giermundshafn,  saa og forige Birke Dom/m/er paa Baroniets godtz  hans eftterlatte Enke, som altid har boet paa Baroniets grund udj Terøen,  eller og gastgæbere, Handverks Mend eller HuusMend, som de 2 rdr: skatt kunde og burde betalle,  der till de svarede at aldeelis ingen udj desse 2de Skibreder af saadane Personer er boende, uden de 2de som af Fogden forklaret er, og slet ingen Huusmend, der nogen skatt kand betalle

 

1711: 25

 

  5:  frem Raabte hand Anders Mundem  Lensmand udj Strandebarms Skibrede, saa og Hermand Røsseland, som da var Lensmand udj Qvindhæretz Skibrede, og dem begge tilspurte om hand iche aarlig hafde betalt en hver af dem de 4 rdr: som dennem udj Løn er tillagt,  Der till svarede de begge og wed Eed bekrefttede, at de har nødt deris Løn af Fogden baade 1706:  1707: og 1708:  saa Vell som de andre aar,  Hand tilspurte og Lensmanden udj Strandebarms Skibrede  Anders Mundem, om hand ej 1708: fick sine tiende penger af de 3 rdr: bøder,  hvor till hand svarede og Eedlig forklarede at hand fik af Fogden 1 Mrk: 12 s: det aar udj tiende penge,  der for uden vedstod de og at hafve faaet Munderings penge 1707: og 1708:  4 rdr:  eftterdj deris gaarder ej er i Lægd  men altid frj

  6:  hand tilspurte og Almuen udj Qvindhæret   1:  saa som indted Halsnøe Closters godtz er i Strandebarms skibrede   1:  om de ved at der er falden nogen 3de 40 Lod Sølfs bøder i de aar 1706:  1707: og 1708:   der till de svarede Nej  at ingen saadane bøder paa Halsnøe Closters godtz der i Skibredet er falden,

  7:  Tillspurte hand og dennem, om det iche er de/nnem/ witterligt at oddelskatten fra gick eftterskrefne gaarder 1706:  saa som Rørwig  Olle Ouestad eitet!! (eiet?) Sm: ½ L:  8 ½ Mrk:  3 Mrk: 11 1/3 s:    Grøning  Hr: Hans Mentzes arfvinger  Sm: ½ L:  H: ½:  4 Mrk: 12 ¾ s:    Om/m/e  som 1705 blef Mageskiftt till Kongen, og ej afført  3 rdr: 5 Mrk: 7 s:  lige saa 1706: 3 rdr: 5 Mrk: 7 s:    Ao: 1707:  Ned: Bru  Solt ½ td:  3 Mrk:     Breum  Sm: 3 Spd: 14 ¾ Mrk:  H: ½:  1 rdr: 1 Mrk: 12 s:     Qvindhæret  1706: indted,   1707:  Møklebust  Sm: 2 L: 27 Mrk:  Giedsk: 1:  er 2 rdr: 3 Mrk: 3 s:   og ej fleere,   Hvor till Lougrettet og Almuen svarede at de gaarder som melt er, fra gik oddel skatten 1706: og 1707:  som og Lougrettet for Retten wedstod,

  8:  Om iche Sirj Tors datter har udstaaet sin Straf paa wand og brød eftter Dom/m/en,  Der till svarede Lougrettet at det var vist, at hun sin Straf hafde udstaaet hos LensManden Anders Mundem,

  alt dette begierede Kongl: May: Foget at maatte i Tingbogen indføris og ha/nnem/ af Retten gifves beskrefven, som Vj ha/nnem/ ej kunde weigre,

 

 

 

Dend 16: Martj blef holden almindelig Waarting paa Graaf, for Halsnøe Closters Almue af Waags  Opdals og Een deel af Føyens skibrede, ofverwerende paa Hr: Assessor Hansens weigne Monss: Jens Eibye, med eftterskrefne

 

1711: 25b

 

Lougrett, Gunder Graaf, Peder ib:  Knud Rønholm, Jørgen Hageberg, Lars Hofland, Sallamon {Westvig} Leewaag, Morten Næsse og Jacob Lille Nesse, sambt Een Ringe deel Almue som tinget søgte,

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne David Huuse for medelst hand skall hafve nestleden Faaraar og Som/m/er tilsaad og Høsted Een part i Huuse som Olle fra gick, og det uden Ringeste tilladelse eller wed hans wille!! (willie),  der for uden at lide hvis Lougen byder,

  David Husee!! (Huuse) møtte iche Self, men Olle Haavig paa hans weigne svarede, at bemelte David Huuse lod sige at hand denne sinde ej louglig stefnet er, og der fore ej til Sagen kand svare, formodede der fore, at indted i Sagen kunde foretages førend hand louglig warsel bekom/m/et hafver,

  Lensmanden Gunder Graaf forklarede at hand iche har stefnet David Huuse, og der fore ej weed der om at giøre forklaring,

  Jens Eibye sagde at nogle Mend af Qvindhæretz skibrede hafde stefnet, hvilke Mend ej er til stede,  hvor fore med den/n/e Sag beroer till louglig stefnt blifver.

 

 

 

Dend 18 Martj blef holden Almindelig Waarting paa Spidsøen for Fiære og Een deel af Føyens Skibredes Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Hr: Assessor Hansens Veigne Jens Eybye, med eftterskrefne Lougrett, Aanun Rafneberg, Olle Egeland, Lars ib:  Lars Øcheland, Lars Møcklevold  Lars Røkenes, Aasmund Framnes og Knud Miaanes, sambt Een ganske Ringe deel Almue som tinget søgte,

 

Publiceret Jens Eibecks!! (Eibyes) paa Hr: Assessor Hansens Veigne, hans udstede bøxsel seddel till Hans Jonsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i Halsnøe Closters Jord Urang, dat: 8 Decembr: 1710:

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Lars Egeland formedelst hand nest leden Høst skall i mod Lougen Skiødt Eet Dyr udj Siggen, der fore at bøde eftter Lougen  og paastod Jens Eibye Dom till bøders betalling,

  Lars Egeland møtte till Sagen at svare, og vedstod at hafve skiødt Eet dyr nestleden Bartolomej tider for Sogne Presten till Findaas gield  Hr: Hans Wadbek, og det eftter hans Egen begiering udj hans Egen Mark paa dend tilladelige tid,

 

1711: 26

 

formente der fore at vere frj for bøders betalling  og der om war Een frj Kiendelses Dom begierende,

  Monss: Jens Eibye paastod Dom till bøders betalling eftter Lougen, helst eftterdj hand oftte har veret af Monss: Peder Jensen anmodet at skyde dyr for ha/nnem/  men ej har villet, og nu fornehmes hand for andre skiødt hafver  hvilke hand formodede at vere u-rett, og der fore som før paastod Dom till bøders betalling

  Lars Egeland her til svarede at hand har giort sin flid for Peder Jensen eftter hans begiering at skyde, men hand har det iche bekom/m/et, uden nestleden Høst Eet lidet dyr, hvilke dyr Peder Jensen uden nogen betalling har bekom/m/et,  dette dyr hand for Hr: Hans skiød  kunde hand iche fra tage ha/nnem/  saa som det var skiødt udj hans Egen Mark,

afsagt,

Lars Egeland bør till neste ting at bevislig giøre med Sogne Prestens Hr: Hans Wadbeks haand at hand dette paa ankede dyr for ha/nnem/ i hans Egen Mark skiødt hafver, saa og bevise at det war skiødt paa de tider Lougen det bevillger og tillader,  og skall da gaaes Videre i Sagen hvis Rett er.

 

Publiceret Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne  hans udstede bøxsel seddel till Hans Johansen paa ½ Løb Sm: og ½ H: udj deris Kongl: May: og Halsnøe Closters Jord Kallevaag, i Føyens skibrede  dat: d: 9 Xbr: 1710:

 

 

 

Dend 20 Martj blef holden almindelig Waarting paa Sioe for Halsnøe Closters Almue af Etne, Fielberg og SkaaneVigs Skibreders Almue, ofverwerende paa Hr: Assessor Willum Hansens weigne Jens Eibeck, Closter Lensmendene, Johanes Sioe og Kaald Tvet  med eftterskrefne Lougrett, Jon Wattedall, Ifver SæfverEide, Halfvor Kielmeland (Tjelmeland), Adskild Matre, Johanes Indre Mattre, {Andf} Johanes Sioe paa Andfind Boges weigne, Olle Ryen og Goute Stongeland, sambt Een ganske Ringe deel Almue som tinget søgte,

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde Ved Lensmanden ladet stefne Olle Johansen (Johanesen) Tungesvig for slagsmaal paa Johanes Torkildsen Brekevig (nemnd Breke i 1ste sak), hvilcke Sag og nest afvigte Høste ting war stefnt, men da ej nogen paa Olle Johansens weigne møtte, ej heller da blef bevist at hand louglig stefnet war  h\v/or fore Sagen da til louglig Stefnemaal blef henvist,

 

1711: 26b

 

hafde og ladet stefne de 2de widner Lars Larsen Øfstebøe og Niels Nielsen ib:, hvilke begge Mend ere af Lænes godtz  hvilke widner ej endnu her møtte,

  Olle Johansen Tungeswig møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,

  Johanes Sioe og Knud Sæbøe hiemlede at de Olle Johansen louglig hafde stefnet, forklarede og at de de!! benefnte widner louglig stefnet hafver, men som de ere paa Lænes godtz møder de iche,

afsagt,

som Olle Johanesen befindes louglig at vere Citeret og ej møder eller lader liuse noget louglig forfald, saa bør hand til neste ting at møde, Sagen at tilsvare, Men som de indstefnte widner ere af Lænetz godtz, saa vill de till deris Rette werneting stefnis, saa frembt de iche her godVillig deris widnesbyrd will aflegge, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Chrestopher Birkestrand for slagsmaal med Siur Skrom/m/e, der fore at bøde eftter Lougen,  hafde og ladet stefne Siur Skrom/m/e  som er af Lænetz godtz  till wedermæle,

  Chrestopher Birkestrand møtte till Sagen at svare, og ganske negtede at hafve woren i noget Clam/m/erj med Siur Skrom/m/e eller andre, paastod det ha/nnem/ bør ofverbevises,

  Siur Skrom/m/e møtte iche,

  Jens Larsen Eibek her til svarede at hand den/n/e sinde ej noget widne har indstefnt, laafvede till neste ting Vidner at fremføre, begierede der fore opsettelse till neste ting.

afsagt,

Sagen beroer till første ting, hvor da Monss: Peder Jensen widnerne har at indstefne, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

 

Dend 20 Maij blef Retten betient paa dend gaard Rullestad i Skaanevigs Skibrede, ofverwerende paa Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens Veigne Johanes Edevartsen Høeg  med eftterskrefne Lougrett, Niels Berhoug, Johanes Leerwiig, Tøris og Tor Storhoug, Aanund Tvett og Ørien Matre,

  Paa hvilcken tid Opsiderne paa bemelte gaard Rullestad, saa som Encken Ingebor  Sl: Siur Rullestads  og Olle ibid:  frem kom for Retten og indlefverede Een Supliche af de/nnem/ giort till HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand, hvor udj de sig weemodelig beklager, ofver dend store skade, deris paaboende gaard af Wand, Field og steen skræde er paa kom/m/en, med

 

1711: 27

 

ansøgning, skaden louglig at maatte besigtiges, og der eftter at skee Aftag  med widere sam/m/e Supliche indeholder  dat: 22 Aug: 1710:  hvor paa fantis gunstelig at vere Resolveret deris begiering at maatte skee, med befalling till Fogden  Sorenskrifveren og Mend skaden at efttersee og beskrifve, dat: 13 Septembr: nest eftter,   Saa hafde og opsiderne ladet warsle JordEigerne for saa Vit de Self er Eiende  Nemblig Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold  som Eier i gaarden 1 pd: 3 Mrk: Sm:  og Sogne Presten Hr: Ellias Elliesen  /: ej Benificeret eftter Suplichens indhold, som er forskrefven om :/  for sig Self 18 Mrk: Sm:  hvilcke begge Ved Niels Berhoug lod svare, at som de Vell veed at Jorden i nogle aar har taget stor skade og moxsen wed wand og Steen skrede, Ruineret, saa indsettede \de/ det till Rettens betienters skiøn, hvad der Ved var at giøre, formodede dog at alting nøye maatte observeris, at ej Videre blifver foretagen end hvis forsvarligt vere kand, widere sagde hand ej der til at hafve ordre at svare,   Ellers beviste opsiderne sig Self at Eie i gaarden  saa som Siurs Encke ½ Løb Sm:  og Olle Pedersen ½ Løb og 9 Mrk: Sm:  saa gaarden nu er udj sin Skyld 1 Løb 2 pd: og 6 Mrk: Sm:  men eftter afgangne RaadMand Lars Sands Matrichul at skatte eftter 2 Løber 1 pd: og 12 Mrk: Sm:   Og begierede Opsiderne der fore at Vj nu os ville foretage dend u-løke og skade som gaarden er paa komen at besigtige og beskrifve, og der eftter sandferdelig gifve voris betenckende hvad gaarden her eftter Endelig baade udj Skatt og Landskyld kand vere god fore at svare, og det saaledes, som Vj for gud og ald Chresten Øfrighed med Een god Samvittighed vill forsvare,

  Monss: Johanes Høeg paa Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens weigne paastoed og begierede, at naar Vj os till denne besigtelse begifver, Vj da grandgifvelig ville granske og forfare, først hvor stor Skaden Eigentlig er, der nest om dend iche her eftter staar till at forbedre, og for det siste, om af gaarden iche alligeVel, skaden u-agted  kand svaris forige Skatter till deris May:

  Widere hafde ingen af Parterne at forebringe,

  Der eftter begaf Vj os sambtlig alle sam/m/en till Jorden og Marken, den paa Klagede skade at see og siune,

 

1711: 27b

 

Og eftter at Vj alle ting og paa alle steder nøye hafde ofverseet  og gaardens beskaffenhed med sin Skade og udj sin godhed flitig siunet, befant Vj at Ved gaardens huuse og ofver dens bøe og Engeslaatte ned Rinder 3de store Elfver, dend Eene nedkom/m/er igiennem Een stor trang dall, hvilke er dend største Elf, naar nu sam/m/e Elf nedkom/m/er paa gaardens bøe og Engeslaatte  hvor der er slet Mark, saa deeler dend sig i Mange greene, og saaledes adskiller bøen med sine Engeslaatter i mange smaa parter, paa hvilke stæder hun aar eftter aar, tid eftter tid og daglig har giort stor skade, saa som hun undergrafver Jorden, og Marken der ofver udfalder, saa at hvor tilforen har veret slette Enge og Agre, Rinder nu dend strideste Elf, og eftterlader sig ej andet i steden for Eng og Ager end Iidel gruus og store steene, paa hvilke steder  naar wandfloen indfalder  der for uden dog Rinder dend stride strøm, saa det aldrig till noget Meniskes eller Qveges nøtte kand blifve tienlig,  Dend anden Elf nedrinder østen for huusene, kaldes Qvernhuus Elfven, dend Nedkom/m/er af Eet meget høyt Field i mellem 2de høye \og/ trange Klipper, af hvilke Klipper alle tider naar der Reigner  nedrinder megen Jord, Rødder af trær  og Steen, med andre store trær som Ved Jordens udbrystelse i dallen ned kom/m/er i bemelte Elf oppe i dallen hvor der er trangeste, og opfylder saaledes det trange huull, hvor wandet nedrinder, saa at wandet hindres \i/ sit løb og sambler sig i stor haabetall, naar da Regn eller Wandflod indfalder  bryder det løs med u-sigelig meget Wand, udtager og med sig fører saa alt hvad forekom/m/er, saa som store steene, Field, Jord og skoug, og der med ned ofver gaardens Enge og Agre i mangfoldighed nedfarer, og forderfver ofver alt saa Vit det kom/m/er baade Agre og Engeslaatter, hvilke øyensiunlig er at see for Eet aars tid siden at vere skeed, for uden det, at dend till foren ogsaa paa sam/m/e Maade i mange maader Jorden har forderfvet, og naar stor Reign eller tøe indfalder, saa Rinder Elfven ofver det sedvalinge sted eller løb, og ned ofver Eng og Agre  saa at hvad iche med steen og gruus er opfylt  forderfves dog

 

1711: 28

 

af wand, saa at Jorden  som till foren har veret god af Ager og Eng  nu der Ved meget er beskadiget med store steene og grus, og der for uden er det, som ej saaledes er beskadiget, saa sumpig af wand, at paa mange steder opstiger i agrene store wand Kilder, som agerene forderfver,  Dend tredie Elf kaldes Sindie(?) Elfven  dend Nedkom/m/er lige ofver gaardens huuse, i lige maade i mellem 2de høye og trange Klipper, med hvilke Elf er lige saaledes beskaffet, som dend nest omelte Elf, saa at hun og  formedelst adskilligt som nedrinder i dend trange dal  blifver hindret i sit løb, og siden i forferdelig maade udbryder, som og nest leden aar skeed er, hvor hun med usigelige mange store steene, trær, Jord og grus lige paa gaardens huuse er nedkom/m/en, og opfylt iche allene Een deel huuse  men dennem og meget beskadiget, saa at steen og grus ligger saa høyt wed huusene som huuses tage, og det i mangfoldighed, saa det eftter Menskelig øyen storlig er gud at tacke, at iche alle huusene er blefven bortagne, denne Elf har foraarsaget paa gaardens ager og Engeslaatte dend største skade, tj Steen med Wand og grus, er gaaen paa begge sider af huusene, og ned ofver dend meste deel af gaardens agre og Engeslaatte, wandet i lige maade her som wed dend anden Elf naar det Reigner, eller tør {udfalder}, Rinder af sin sedvanlige gang og ud paa ager og Eng, og dend meget beskadiger, og er det ej andet at forwente end jo endnu støre skade Ved hende foraarsages, ja og moxsen dend ganske gaards undergang, saa frembt gud det ej i Naade will afvende, og er det u-mueligt, at den/n/e skade som nu allerede skeed er  nogen tid kand forbedres,

  Eftter saadan Voris siun og granskning, sambt Skadens beskaffenhed, Saa kand Vj udj ald sandhed ej andet sige, end jo gaarden wed desse u-løker som allerede skeed er  meget har taget skade, saa at dersom af Jorden her eftter som til foren skulle gifves dend sedvanlig skatt og Landskyld  war u-feilbar baade opsiderne forderfvede og Jorden ganske øde, Thj gaarden nu i sin Skatt og Landskyld ej af os høyere kand seeis end till 1 Løb og 18 Mrk: Sm:  Thj dend skade skeed er, er saa stor og u-boedelig, at af gaardens agre og Engeslaatter dend Minste er i behold, og i hvor stort

 

1711: 28b

 

arbeide der paa end anvendes, saa er skaden ej at forbedre, iche heller er af gaardens udMark noget at faa till Høe eller græs, men ald fæbeite og udMark bestaar af Field og Klipper, saa Fæet og Creaturene med Fare gaar till og fra Marken, Jorden i sig Self ligger og høyt till Fields  meere end Een half Miil fra Søen, saa der mange aar lidet eller indted Koren aufles, Men opsiderne alle aar maa kiøbe Koren till deris lifs føde og underholdning,  I det øfrige indstiller Vj det till dend Høye Øfrigheds Naadige Villie, om den/n/e gaard i sin aftag saaledes maa forblifve, paa hvis høye skiøn og Naadige behag den/n/e Forrettning er foretagen og fuldEndet,

 

 

Dend 6 Junij blef Retten betient paa Een Halsnøe Closters Jord  Sletteskog kaldet  i Opdals skibrede beliggende, ofververende eftterskrefne Lougrett, Gunder Graaf, Olle Johansen Nordhuglen, Anders og Olle Børtvet, Endre Flacke og Tosten Skaarpen,

  Hvor da Johanes Andersen Sletteskog hafde ladet stefne Olle Nielsen Langeland  i ligemaade paa Halsnøe Closters godtz beboende  formedelst hand skall hafve hugget hannem for nær i skougen, eftterdj bemelte begge gaardes Mark og Eiendeele grenser till haabe,  bemelte Olluf Langeland skall og hafve til Eignet sig meere i Marken end hans gaard Rettelig tilhører, forhaabende der fore at Olle Langeland, ej allene skall befindes skyldig i den/n/e prosses, og der fore betale prossesens omkostning  men end og at i mellem deris gaarder at maatte nedsettes fuldkom/m/en Markesteene, hvor eftter gierde og skifttes gaard kand blifve opsatt, dennem i lengden til fuldkom/m/en eftterrettning saa Vell for Skoughugster, og Fæbejte, som Limsteen at bryde,   Iligemaade hafde hand ladet stefne Oluf Langeland, for Een Kalk ofn staaende weed Søen, som Oluf sig allene til holder  og der ofver formeener ha/nnem/ der udj Kalk at brende  der hand dog agter at vill bevise at sam/m/e Kalk ofn ha/nnem/ saa Vel som Olle Langeland til hører,  om alt dette at begiere Een Rettmesig Dom,   hafde og ladet stefne till Vidner

 

1711: 29

 

om alt dette, Peder Espevig, Olle Berge, Ellend Samuelsen Skatten, \og/ Gurj Espevig,

  Olle Langeland, med sin Søn Niels Langeland, som i lige maade her om var stefnt, møtte begge till Sagen at svare, og hafde de i lige maade indstefnt eftterskrefne Vidner  Karj Hetlesetter, Axsell Iilsager, Olle ib:  Even Aarbacke og Olle Andersen Sæbøe,

  hvilcke widner paa begge sider alle sam/m/en ware til stede, undtagende Olle Sæbøe, og blef alle Vidnerne frem kaldet og advaret at vidne deris Sandhed i den/n/e Sag, og blef Eeden for dennem af Lougbogen oplæst med dens forklaring, og formanet hvad straf hos følger naar nogen widner u-sandferdigt, og eftter at Vj Een tid lang eftter Halsnøe Closters Forwalters Fuldmegtig Monss: Peder Jensen wartede, og dog ej kom, endog Lensmanden berettede at hand fuldkom/m/elig laafvede at møde her paa Aasten!! (Aasteden) i det seeniste till Midag,

  Saa forføyede Vj os i parternes og widnernes Nerwerelse till Marken, Merker og skiftter at efttersee og opsøge, men som ingen skiftter eller Merke steener kunde findes, saa forføyede Vj os nede wed Søen paa dend westre side, og der foretog os widnerne, og først blef frem kaldet Citanten Johanes Sletteskogs widner, saa som først

  Olle Berge, som sagde sig at vere Een Mand 80 aar gam/m/el, og hafde for omtrent 40 aar siden tient paa Langeland hos Jens Mickelsen  hvilcke for lenge siden wed døden er afgangen, og war till foren  før hand kand!! (kom) till ha/nnem/  i tieniste [hos]? Sorenskrifver wed Halsnøe Closters godtz, og tiente ha/nnem/ i 3 aars tid,  sam/m/e tid boede tillige med ha/nnem/ Een Mand paa Langeland Ved Nafn Johanes, og som Jens Mickelsen self war svag, saa bad hand sin grande  bemelte Johanes, at hand wilde vise Olle Nielsen Berge skifttet mellem Sletteskog og Langeland, hvor eftter hand siden kunde hugge tøm/m/er og weed, sambt bryde Kalksteen, hvilket hand ogsaa eftter kom, og gik med hannem i Marken og wiste ham skifttet,  og forføyede hand sig i woris paasyn till sam/m/e skiftte som hand ha/nnem/ wiste  hvilke tog sin begyndelse nede wed Søen paa dend westre side  Syden for dend der staaende Kalk ofn, nede udj Een wiig Ved

 

1711: 29b

 

tet wed Eet høyt berg eller skarf, og sagde hand ha/nnem/ at skifttet skulle gaa langst op og øster eftter sam/m/e skarf eller braatt, hvilke berg eller braatt nede wed Søen og Eet lidet støke op eftter, kaldes Aarse berget, men lenger ope Urhougen, siden  naar skarfvet fik Ende  lige øst udj Stocke dicket, og fra Stoke dik{et} \Myren/ till Skittene waaet, hvor Elsagers skiftte Modtager, hvor eftter hand  saa lenge hand tiente paa Langeland  altid hugget i skougen og brød Kalksteen, og det altid u-formeent for Sletteskogs opsider, som aldrig lod sig merke at det var noget u-rett skiftte, men aldrig brugte hans Huusbond eller hans grande det støke Mark som de nu sig vill til holde fra {Sk} Stocke dik Myren till Øyckesteegen  Men Sletteskogs Leilendinger brugte altid ned till Søen paa dend østre side, hiem sides med Ilsagers Eiendeele, hvilcke skiftte hand os wiste fra sted till sted, Men hvad sig Kalk ofnen angaar, da sagde hand at hans Husbond i hans tid Eiede ofnen  og dend allene brugte   Eengang siden war hand paa dend gaard Floer Næs hvor Halsnøe Closters ting stod, og da hørte hand at opsideren paa Langeland og Anders Sletteskog klagede for Halsnøe Closters Forwalter  afgangne Johan Frimand, At de kunde iche forliges om ofnen, tj de begge Eignede sig till at Eie deel i ofnen, da blef sam/m/e tid aftalt, at Anders Sletteskog skulle holde sig fra bemelte ofn {indtil}, indtill hand want dend med Loug og Rett, hvor fore hand og altid  saa Vell før som siden  maatte betale Leie af ofnen naar hand dend brugte,  widere wiste hand iche i den/n/e Sag at vidne,

  Peder Rasmusen Espevig  Een Mand ofver 50 aar gl:  vidnede at hand for 14 eller 15 aar siden  3 eller 4 aar eftter hin anden  tillige med Axsel i Barmen  huggede steen till Kalcke steen langst Eet braat kaldes Urhougen, sam/m/e steen brød de eftter forlaaf af Johanes Sletteskog  som da beboede gaarden, ej den/n/e Johanes som har stefnt i Sagen, Men hans Formand  der og heed Johanes, og de betalte hannem der fore, og hørde de iche at Langel:

 

1711: 30

 

opsidere der paa anckede i nogen maade, og vedstod Olle Langeland Self at Merket fra Søen, som Olle Berge anviste  er Rett  og de paa begge sider der eftter har holt sig eftterrettlig, Men Johanes Sletteskog formente at Merket burde gaa paa hin side af Kalkofnen  udj Een houg kaldes Marke vigs hougen, men Peder Espevig viste iche videre paa dette sted at vidne, Men Vj forføyede os øster till Søen paa dend anden side af gaarden  till Een liden wiig kaldes Lille Dravigen, hvor der nedrinder Een bek, der sagde Peder Espevig, at hand for omtrent 36 aar siden kom Roende med Olle Aslaksen, som da var til huuse paa Knappedallen, men till førens hafde boet paa Sletteskog   da de Roede forbj og udfor den/n/e omtalte Vig, da sagde bemelte Olle, at Sletteskogs skiftte gick ned i denne bek som nedrinder i forbenefnte wiig, hvilke hand sagde saaledes i sin tid at hafve brugt,  widere viste hand iche at vidne, uden at Een \gl:/ qvinde Ved Nafn Astrj Skaarpen  som till foren hafde till Egte Een Mand Ved Nafn Helge  som og boede paa Sletteskog i lang tid  men for meere end 60 eller 70 aar siden,  den/n/e sam/m/e qvinde sagde Een gang till Peder Espevigs [Fader] Rasmus Espevig at Sletteskogs Eiendeele strekede sig ned i dend bek som nedrinder i Dravig, og saaledes brugte hun det i hendes tid,  dette hørte hand at bemelte qvinde sagde till hans Fader,  widere viste hand i den/n/e Sag ej her om at vidne,

  Ellend Samuelsen Skatten widnede at hand har hørt sige at Merket skall gaa imellem Langeland og Sletteskog, af Limboe hougen eller Marke Vigs hougen, og at dend Viig tet Ved kaldes Markevigen, Men viste ej at giøre forklaring af hvem hand det hørt hafver,  Videre viste hand iche at vidne,

  Gurj Anders datter Espevig  Een qvinde paa 54 aar  vidnede at hun for meere end 38 aar siden  da hun enda var hieme hos sin Fader Anders Flacke  kiørde hun Kalkesteen for sin Fader eftter forlaaf af Jens Mickelsens Encke  som boede paa Langeland, og hun bad dem bryde neden i braattet  som ellers kaldes Urhougen, men de tog nogle qvelvinge steene ofven paa Braattet, da kom dend Mand som da boede paa Sletteskog  Ved Nafn Anders  og til talede de/nnem/ fordj de tog steen der oppe  og vilde hafve taget steenene fra de/nnem/ igien, men da de lofvede ham betalling for steenene  beholt

 

1711: 30b

 

de dend, og dend blef og betalt til ha/nnem/ og ingen anden, ellers hørte hun sige i sam/m/e hendes unge aar af Een Fattig qvinde som gik om bøygden at betle, og var Ved Een høy alder, hvilke og tit var i hendes Faders huus, hendes Nafn var Chrestj Johanes datter, hun sagde at skifttet mellem Sletteskog og Langeland skulle gaa af Limboe hougen, og der skulle findes Markesteene, Men Marke wigen der tet Ved, dend skulle tilhøre Langeland,  videre viste hun ej at vidne,

  Der eftter blef frem kaldet Olle Langelands Vidner  deris forklaring at aflegge, og frem kom først Een Mand Ved Nafn

  Axsel Nielsen Ilsager  Ved 60 aar gl:  som forklarede at hand brugte ½ Løb i Langeland i 5 aars tid  og det for 40 aar siden, da brugte hand fra dend Vestre Søe i dend Vig som Olle Berge anviste, og langst braattet lige i Stoke diket, og fra Stoke diket lige [i]? Øckestigen i mod skifttet paa Barmen, fra Øckestegen og ned i bleget i Nesset  som!! (saa?) langst ned Ved Barmens Eiendele,  siden  da dend 5 aars Krig fick Ende og Soldatterne kom hiem, kom Olle Langeland till gaarden, og har hand brugt sam/m/e Mark lige saaledes, det hand iche bedre ved, og det nu i 36 aar,  ellers kunde hand iche negte at det støke Mark fra Stoke diket og till Øckesteegen war trette om, tj Sletteskogs opsidere til Eignede sig ogsaa sam/m/e støke Mark, og under tiden huggede der,  videre viste hand iche her om at vidne,

  Olle Johansen Ilsager  Een Mand paa 57 aar  forklarede at hand er fød og opfød paa Langeland, og hand brugte Een part i Langeland i 8 aars tid, og i ald hans tid brugte hand Marken mellem Langeland og Sletteskog fra forbenefnte Wiig paa dend Vestre side Ved Søen, og langst Braattet, eftter Axsel Ilsagers berettning, alt till Stoke diket, der fra til Øykesteegen, og siden der fra ned i bleget i Neset Ved Søen   forklarede dog der hos at om dette støke Mark fra Stokediket og till Økesteegen altid var trette mellem Langeland og Sletteskogs opsidere, og under tiden brugte de det støke Mark ogsaa paa Sletteskog  serdeelis Anders Sletteskog  som der meget hafde sit brug, hvilket og Olle Langeland Self tilstod saa at vere  Men formente dog at det Langeland  og ej Sletteskog  tilhørde,

 

1711: 31

 

Videre hafde Olle Ilsager ej at vidne eller forklare i den/n/e Sag,

  Even Aarbake  Een Mand paa 48 aar  forklarede at vere fød paa Ilsager nest ved Langeland, og viste, som hand endnu ved  at opsiderne paa Langeland brugte i mod skifttet paa Ilsager, men nede Ved dend østre Søe, ved hand iche nogen beskeed, ej heller ved hand Ringeste skiftte i nogen Maade

  Johanes Sletteskog formente at desse 3de widner iche i nogen maade kand anseeis anderledes end willige Vidner, tj de ere alle sam/m/en Olle Langeland meget nær beslegtiget og besvogret, saa som Axsel Ilsager er Olle Langelands wær Fader,  Olle Ilsager har Olle Langelands datter,  og Even Nesthuus eller Aarbake er Olle Ilsagers broder,

  Karj Jens datter Hettlesetter forklarede at hendes Fader Jens Mickelsen  Fordum Sorenskrifver paa Halsnøe Closters godtz  boede paa Langeland i mange aar, og hendes Moder eftter hans død i 8 aar, og i ald dend tid till hørte dend Ved søen staaende Kalkofn Langeland allene  og ej Sletteskog, Vell brugte Anders Sletteskog samme ofn mange gange, men aldrig uden forlof af hendes Forældre, og de/nnem/ der fore betalte,  sam/m/e ofn var opbygt lenge før hendes Fader kom til Langeland, saa og før Anders Sletteskog kom till Sletteskog,  under tiden hendede det sig og at Anders Sletteskog Reparerede ofvnen, men det skeede ej andre tider end naar ofnen Ved hans brenning kunde hafve faaet skade, tj naar saa war, saa maatte Anders Sletteskog self forbedre ofnen igien, eftter dend mellem de/nnem/ der om giorte acort,

  Olle Berge i lige maade forklarede at Langelands opsidere alle tider brugte og Eiede ofnen, Men naar Anders Sletteskog dend brugte, maatte hand betalle der fore som Een anden fremet,

  Widere viste nu ingen af Vidnerne meere at forklare, hvor fore Een hver i sær blef frem Esket og deris Eed aflagde, at alt hvis de vidnede er sandferdigt, undtagende Axsel Ilsager og Olle ib:  hvilke iche kunde tages till Eeds i mod Lougen, som de der vare for nær beslegtede og besvogrede,

  Johanes Sletteskog paastod og formente at skiftterne eftter

 

1711: 31b

 

hans Vidners forklaring maatte oprettes, og her for uden begierede og formente at skifttet bør gaae fra Kalk ofns hougen eftter nogle Vidners forklaring, begierede og at Vj sam/m/e ville besee, hvilket og skeede, men ingen Markesteene eller andre Merker var der at finde,

  hvor fore Vj forføyede os \hen/  skiftterne at oprette, hvilke saaledes blef begynt og fuld Endet,  Nemblig   tet nede  Vesten Ved Søen i dend første omtalte Viig  udj Eet berg kaldes Aasse berget  blef hugget Eet Kaars   i sam/m/e braat  opeftter langst braattet i berget  blef atter hugget 4re Kaarse,  lidet Norden for Langaat Veien  tet Ved Een anden liden tvervej  nedsatte Vj Een steen med sine 2de Vidner hos,  tet Ved Stokedike Myren, Norden Ved Veien  udj Een gl: Birke Rood Ved Myren  nedsatte Vj Een Steen med sine 2de Vidner hos, i hvilke steen Vj og huggede Eet Kaars,  fra forbemelte Langaate Vej og till den/n/e stæd huggede Vj 2de Kaarse i 2de fure trær  siden huggede Vj Eet Kaars udj Een liden og tyckt Aske træ,  og tet Ved Skitten Vaet  udj Eet berg  blef hugget Eet Kaars,  hvilke er Ende skifttet paa desse gaarders Merker,  og gaar siden Sletteskogs skifttet lagst ned Ved Ilsagers Mark alt ned till dend østre Søe  i dend beck som nedrinder i Lille Dravigen,

  Der fra forføyede Vj os hiem igien  Retten hieme paa Sletteskog videre at betiene,

  Og paastod Johanes Sletteskog at Olle Langeland bør svare og betalle ha/nnem/ sin anvente bekostning, hvilke hand opreignede saaledes at vere,  Nemblig   Sorenskrifverens Eene dags Forrettning  2 rdr:   2 dages Reises fortæring til og fra Aasteden  8 Mrk:   3 Rors Karle 3 Mille weigs frem  lige saa til bage  er tilsam/m/en 1 rdr: 3 Mrk:   de 6 Lougrettes Mend Een hver for sig 1 Mrk:  er 1 rdr:   Lensmanden for Stefning og anden u-Mage  1 Mrk: 8 s:   Widnerne for deris Reise  til sam/m/en 4 Mrk:   For Mad og dreke  i det Ringeste 4 rdr:  hvilke er till sam/m/en 10 rdr: 4 Mrk: 8 s:   og her om war Dom begierende,

  Olle Langeland her til svarede at hand iche kand anseeis alle omkostninger at betale, saa som hand iche er aarsage i den/n/e trette, her for uden har Johanes Sletteskog anmasket

 

1711: 32

 

sig meere end hand nu fik  nemblig det støke Mark nede Ved Kalk ofnen, saa og Kalk ofnen i sig self, formente der fore at vere frj for Omkostning at betale,

  begge parter hafde iche Videre i Retten at frem føre, hvor fore der saaledes blef Kiendt, Dømbt og Afsagt,

afsagt,

Eftter flitig siun og granskning, og sambtlig de fleste widners forklaring og deris anvisning fornehmer Vj at de forklarer og Vidner, at Merket mellem Langeland og Sletteskog, skall tage sin begyndelse Vesten Ved Søen, Synden for Kalkofnen, Ved Eet berg eller braatt kaldes Aasseberget, og Merket siden at skall gaa langst Braattet øster og op eftter langst Urhougen, og siden  naar sam/m/e Skarf slipper  till Stoke dik Myren,  Een deel af Vidnerne forklarer, at Merket siden der fra skall gaa lige i Skittne waet  og siden at skall følge langst Ilsagers Eiendeele øster till Søen \udj/ Een wiig kaldes Lille Dravigen  langst Een bek som der nedrinder,  andre igien forklarer, at skifttet skulle gaa fra Stoke diket og lige hen udj Øckestegen, dog der hos beretter at om dette skiftte altid var trette mellem begge gaarders opsidere, saa de begge huggede der udj, og begge ville vere berettiget det at Eie, hvor altid trette og u-Eenighed mellem gaardernes besidere forefalt, endog de Vidner som om dette siste Merke widnet hafver  ere alle Langeland saa nær beslegtede og besvogrede, at de ej anderledes kand anseeis end willige Vidner,  Men som Vj saadane skiftters strekning grangifveligen hafver beeseet  da fornam Vj at fra Stoke dik Myren, og till Økeskaaren gaar afsides hen i Synden, i steden for alt det andet skiftte gaar lige i østen, og naar skifttet sig saaledes skulle streke, saa kunde iche Sletteskogs Eiendeele paa Eet stort støke nær naa till dend østre Søe, langt Minder till dend wiig  Lille Dravig kaldet  i dend der ned rindende bek  hvor om fleste widner

 

1711: 32b

 

har forklaret,   hvor fore Vj eftter saadan beskaffenhed og eftter dend andledning widnerne os gifvet hafver  fore tog os skiftterne saaledes at oprette  Nemblig   udj dend første omtalte Viig wed dend westre Søe  tet Ved Søen eller stranden udj Aasse berget  huggede Vj Eet Kaars,  der fra skall skifttet gaa langst sam/m/e berg og lige op langst Braattet  som ellers kaldes Urhougen, i hvilke braat Vj huggede  for uden det nederste omtalte Kaars  endnu 4re Kaarse,  der fra skall Merket streke sig till Een Markesteen som Vj nedsatte med sine 2de Vidner hos lidet Norden for Langaatte weien, tet Ved Een anden liden wej,  der fra gaar Skifttet lige i Stoke dik Myren, hvor i mellem blef hugget 2de Kaarse i 2de Furre trær   wed Stoke dik Myren  Norden wed weien som der frem ligger  udj Een gl: Birke Roed  nedsatte Vj Een steen med sine 2de Vidner hos, i hvilcke steen Vj der for uden huggede Eet Kaars,  der fra gaar Merket lige till Skittene waet, hvor i mellem Vj huggede Eet Kaars udj Eet kaart og tygt Aske træ,  og siden  tet Ved Skittene Vaet udj Eet berg  huggede Vj Eet Kaars, hvilke er Ende skifttet,  og gaar siden Sletteskogs skifttet langst skifttet paa Ilsagers Mark ned til Søen i dend wiig kaldes Lille Dravig,  og ejer saa Langeland Marken og skougen paa dend Nordre side, og Sletteskog paa dend Syndre side, hvilke skiftter begge gaarders opsidere her eftter bør holde sig eftter rettlig, og der eftter Jerdesgaard opsette, hvilke Jerde den/n/em af Mend kand mellem deelis, saa frembt de der om ej i Mindelighed kand forEenis,   Hvad sig dend paa ankede Kalck ofn angaar, da som der nu først befindes, at sam/m/e ofn baade før og end nu eftter dette oprettede skiftte staar paa Langelands grund, det ej heller af Johanes Sletteskog bevises, at dend af ha/nnem/ eller hans Formend paa deris bekostning er opbygt

 

1711: 33

 

Men der for uden gaat giør Olle Langeland, at Sletteskogs opsidere altid har maat gifvet betalling for ofnen till Langelands opsidere naar de dend brugte  eller der udj brente, saa beholder Olle Langeland bemelte Kalkofn allene  u-behindret for Sletteskogs Leilendinger i alle maader,   Og som begge parter eftter saadan Sagens beskaffenhed er aarsage i den/n/e prosses, i det de begge sig det har til Eignet det som dennem nu ej eftter dette skiftte er \til/ falden, saa betaller Olle Langeland der af till Johanes Sletteskog 5 rdr:  og det inden 15ten dage under Excecution eftter Lougen,

 

 

 

Dend 23 Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Hougland for Ous og Strandvigs skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Hans Lundervig og Jon Haavig, med eftterskrefne Lougrett, Olle Evensen Hougland, Rasmus Goupholm, Hans Udskaatt, Jacob Hougland, Samson Berge, Olle Kleppe, Engell Ballesem og Torbiørn Skaattun, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publiceret hans May: Forordning om LandMillitien  som aarlig pleier at forkyndes,

 

Publiceret hans May: Forordning om Skibrud og wrag, som og aarlig pleier at oplæses

 

Publiceret deris May: aller Naadigste skatte Forordning for indverende aar  dat: 24 Decembr: 1710:

 

Publiceret deris May: Forordning om Comissfarer  dat: 6 April 1711

 

Publiceret deris May: aller Naadigste udgifne Placat af Slodtzlougen  at Een hver skall Rette sig eftter Slodtz Lougens befalling, under straf i Jern paa Neste festning, dat: 8 April 1711

 

Publiceret deris May: aller Naadigste Forordning om skatt af Paryqver, Setter og Funtontier!! (Sett/Fontange = hodepynt for kvinner)  sambt skoe  og tieniste Folkes Løn, dat: 21 Febr: 1711:

 

Publiceret deris May: Forordning angaaende skoene og de der af dependerende skatter, dat: Sloslougen paa Aggers huus d: 17 April 1711:

 

1711: 33b

 

 

Publiceret Hans Jørgensen Bouge i Fuse Sogn,  Knud Larsen øfre Dahle paa sin Hustrues Veigne,  Johanes Stranden paa sine Egne Veigne og sine Stifbørns Veigne  og Lars Olsen Hoepe af Skiolds skibrede i Nordhords Fogderie  deris udgifne skiøde till Tom/m/es Tomesen Giere af Ous skibrede og Samnanger Sogen  2 pd: 10 Mrk: Sm: med bøxsell i dend gaard øfre Bouge, som nu Jørgen Hansen paaboer  i mod Rede penge 54 rdr:   hvor af Hans Jørgensen Bouge selger 9 Mrk: Sm: med bøxsel  i mod penge 9 rdr:   Knud Larsen øfre {Bouge} Dallen 3 Mrk: Sm:  i mod penge 3 rdr:   Johanes Johanesen Strand paa Egne Veigne 21 Mrk: Sm:  i mod penge 15 rdr:   og paa sine Stifbørns Veigne 9 Mrk: Sm:  i mod penge 6 rdr:   {Jeg} Lars Johanesen Moeberg 3 Mrk: Sm:  i mod penge 3 rdr:   og Olle Olsen Hoepe 18 Mrk: Sm:  i mod penge 18 rdr:  dat: 17 octobr: 1710:

 

Publiceret Prousten Hr: Chrestopher Gaarmands udstede bøxsel seddel till Hans Hansen paa Eet half pund Sm: og 1/6 part Hud udj Presteboletz Jord, Ham/m/ersland, og bøxsler meere i sam/m/e gaard  Torgils Giøen til hørende  1 pd: Sm: og 1/3 Hud, dat: 14 April 1711:

 

Publiceret Hans Lundervigs udstede bøxsel seddel till Lasse Andersen paa ½ Løb Sm: i Goupholm, paa dend Condition at naar hans u-Myndige børn  som gaardend!! er Eiende  kom/m/er till deris Myndige aar, og self gaarden behøfver at beboe, hand da igien gaarden i mod bøxselens till bage lefvering at Entvige  dat: 9de Junij 1711:

 

Publiceret:  Hans Lundervigs udstede bøxsel seddel till Asbiørn Rasmusen paa ½ Løb udj Goupholm paa dend Condition at om hans u-Myndige børn  som gaarden er Eiende  dend i fremtiden self vil bruge, hand da gaarden for de/nnem/ Rødig giør i mod bøxselens till bage lefvering, dat: 4 April 1711:

 

Publiceret Guldbrand Bergesen Ham/m/ersland med sin Hustru Ingebor Albregts datter  og Elling Svendsen Rongelstvet  deris udgifne skiøde till Johanes Knudsen Helleland i Ous skibrede beboende  paa 2 pd: 22 ½ Mrk: Sm: med bøxsell i bemelte Johanes Knudsens paaboende gaard Helleland

 

1711: 34

 

i Ous Skibrede beliggende  i mod penge 111 rdr: 2 Mrk:   hvor af Guldbrand Ham/m/ersland selger 2 pd: 10 ¾ Mrk: Sm:  i mod penge 91 rdr: 4 Mrk:   og Engel!! (Elling?) Rongelstvet 11 ¾ Mrk: Sm:  i mod penge 18 rdr: 2 Mrk:  for uden ofver alt udj skiøtningsøre til Guldbrand Ham/m/erslands datter Boell Guldbrands datter  1 rdr: 2 Mrk:  dat: 3 Januarj 1711:

 

Dend Sag mellem Fogden Sr: Olle Larsen og de 2de Personer som har begaaet Leiermaal med hin anden  Nemblig  Johanes Johanesen Liøtaaen og Ragne Ols datter Hougen, som fra forige ting till nu blef opsatt,  og møtte nu qvindfolket og svarede at de hin anden vill Egte, Men Sogne Presten har ej villet trolofve de/nnem/ fordj de ej saaledes kand læse som de bør, begierede Endnu som til foren Delation till neste ting, hvilket Fogden de/nnem/ endnu bevilgede, hvor fore og Sagen till dend tid beroer.

 

Dend Sag i mellem Fogden og de 2de besaafvede  Nemblig  Ziselle Bryndels datter og Torkild Olsen SkogsEide  som hin anden i 3de lige led er beslegted, blef atter foretagen  og møtte qvindfolket og nu som før vedstod sin forseelse, men blef af alle berettet at Torkild Ols: SkogsEide er i deris May: tieniste for Soldat, og som nu berettes er blefven Corporal,

  Qvindfolket vedstod ogsaa at vere beslegtiget till Torkild Olsen SkogsEide i 3de leed, bad om Naade og Een Lemfeldig Dom,

  Kongl: May: Foget paastod Dom till bøders betalling  og at hun der for uden bør Røme eftter Lougen,

afsagt

eftterdj qvindfolket Zidselle Brynilds datter self vedstaar at hafve begaaet Leiermaal med Torkild Olsen SkogsEide, som hende i 3de lige leed er beslegtiget, Saa bør hun for saadan sin begangne forseelse, at udstaa Kierkens Disiplin wed Aabenbare skrefttemaal, og bøde hendes Leiermaals bøder 12 Lod Sølf, inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, og der for uden sig her fra Fogderiet till udsierer!! (Utsira?) at forføye, og der i 2 aar at forblifve, eftter Lougens 5te Bogs 13 Capt: 13 art:

 

Dend Sag af Fogden indstefnt angaaende det slagsmaal mellem Jon Halfvorsen og Ragne Ols datter  som

 

1711: 34b

 

fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu begge parter till Sagen at svare, og vedstod Jon Halfvorsen at hand tog hende i Haaret fordj hun beskylde {hende} \ ha/nnem/ / for at hand vilde ligget hos hende, hvilket hand aldrig hafver begieret, og formodede der fore at hand bør vere frj for hendes søgning,

  Jon Johanesen Liøtaaen  som var stefnt til Vidne  møtte iche, till Sagen at svare,

  Kongl: May: Foget paastod at Jon Halfvorsen eftter sin Egen bekiendelse, at hafve taget hende i Haaret  bør bøde eftter Lougen,

afsagt den/n/e sinde saaledes,

Eftterdj Jon Johanesen Liøtaaen  som i den/n/e Sag er stefnt till Vidne  ej møder, saa beroer Sagen till neste ting, hvor da parterne atter hafver at møde, og till sam/m/e tid har det Vidne Jon Johanesen Liøtaaen at Comparere for at giøre sin Eedlig forklaring hvis hand i den/n/e Sag witterligt er, under 4 rdr: bøder till deris May:, hvor da siden skall gaaes i Sagen hvis Rett er:

 

Haldor Gietlesen Biøndal hafde ladet stefne Olle og Ingebregt Kiøn fordj de de!! skall hafve nedkasted dend i mellem dennem opsatte og i lang tid bestaaende skifttes gaard, ej allene beiter med deris Fæ, i deris houge, men end og hugger i hans gaards tilliggende skoug, allene fordj at de Mend paa Kiøn iche vill holde sig den/n/e skifttes gaard eftter rettlig, men formeener at Eie lenger ind i deris Mark, som de vill bevise at iche er rett, med formodning Olle og Ingebregt Kiøn der fore bør anseeis til straf, og at blifve paalagt deris skifttes gaard at holde ved lige og opgierde, saa forsvarlig at ingen Creaturer, der igien/n/em indkom/m/er  de/nnem/ og deris houge beite till skade,

  Olle Kiøn og Ingebregt ib: møtte iche  ej heller nogen paa deris weigne,

  Svend Tomre og Størk DragEide møtte, som louglig hiemlede at Olle og Ingebregt Kiøn louglig er stefnt,

afsagt

Eftter dj den/n/e Tvistighed dependerer af skiæl og

 

1711: 35

 

skiftte i mellem Biøndal og Kiøn, og opsiderne paa Kiøn beskyldes for at de ej vedlige holder deris Jerdes gaard, hvor af de paa Biøndal udj deris Fæbeite tager skade, da som saadan Sag ej kand Kiendes udj for end Syn og granskning skeer, Saa hen vises Sagen till Aasteden, at om skiel og skiftte kand granskes, og naar det skeer, saa skall i den/n/e Sag gaaes hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Anders Jonsen Frøland for at vere kom/m/en fortilig med sin Hustrue Gurj Hognes datter Høysetter, der fore at bøde eftter Lougen sine Egte bøder,

  Anders Jonsen Frøland Ved Rasmus Goupholm lod indlefvere hans Supliche till Hr: Krigs Commiss: Resen, hvor udj hand andrager at vere ind Ruleret i deris May: tieniste for Soldat, og der fore meener at vere frj, dat: 21 Junij 1711:

  Kongl: May: Foget tilspurte Rasmus Goupholm naar at hans qvinde {bar} kom i barselseng med sit barn,  hand svarede at Ved Kyndels Messe tider kom hun i barselseng,   Fogden tilspurte naar hand blef i Kongens tieniste in Ruleret,  hand sagde paa seeniste udskrifvelse i Bergen eftter Juul, sist leden,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at eftterdj Anders Jonsen Frøland har begaaet dette Leiermaal før end hand i Kongens tieniste blef in Ruleret, hand da bør betalle dend fulde Egte boed, saa Vell for sig som for sin Hustru

afsagt,

Eftterdj der befindes at Anders Jonsen Frøland med hans qvinde er kom/m/en fortilig, og de  før de kom sam/m/en i Egteskab  har auflet Eet barn,  der og befindes at bemelte Anders Jonsen Frøland ej blef i deris May: tieniste for Soldat in Ruleret for nest afvigte Helig tre Konger, og der befindes der i mod at hans qvinde har giort barsel wed Kyndels Messe tider, saa kand hand ej for Egte bøder forskaanes

 

1711: 35b

 

Men saa Vell hand som hans qvinde bør betalle deris fulde bod  Nemblig 3 rdr: 2 Mrk: 4 s:  og det inden 15ten dage under Nam og wurdering i deris boe.

 

Anders Johanesen Børdal hafde ladet stefne Ane Totland fordj hand paa hendes Veigne hafver betalt hendes Leiermaals bøder 6 rdr:  hvilke hun ej ha/nnem/ igien har betalt, med formodning hun bør ha/nnem/ svare hvis i saa maader betalt er

  Ane Tottland møtte iche  ej heller nogen paa hendes Veigne till Sagen at svare,

  Rasmus og Lasse Goupholm hiemlede at Ane Tottland louglig er Citeret, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde,

 

 

 

Dend 6 Julij blef holden Almindelig Som/m/erting paa Nedre Waage for Strandebarms Skibredes Almue  i ofverwerelse af eftterskrefne Lougrett, Hans Øfre Waage, Anders Mundem, Peder Traa, Svale Waage, Lars og Engel Tvet, Jon Aarvig og Aanund Nedre Waage, sambt Almue fleere som sam/m/e tid Tinget søgte,

 

Publiceret Peder Ifversen Furreberg og Mikel Hagtorsen Bondhuus  deris udgifne skiøde till Godskalck Andersen Sundall paa ½ Løb og 1 Mrk: Sm: med bøxsel i Sundall  i mod penge 48 rdr:   hvor af Peder Ifversen Furreberg selger 18 ½ Mrk: Sm: paa sin datter Alles Peders datters weigne,  og Mikel Hagtorsen Bondhuus 18 ½ Mrk: Sm:  dat: 23 octobr: 1710:

 

Jens Aarsand hafde ladet stefne Godskalck Giære for medelst hand iche som Een Loug verge for Ingebor Braatun har villet holde Een forEening og Contract mellem de/nnem/ oprettet angaaende gaarden Meehuuses brug, som for forbemelte Jens Aarsands Søn Anders Jensen war afstaaet, Men bemelte Godskalck Giære der tvert i mod har af Egen Myndighed bort bøxslet sam/m/e gaarde part till Knud Torkilsen, endog at Enken  bemelte Ingebor Braatun  ichun Eiede dend halfve deel  og hendes u-Myndige børn dend anden halfve

 

1711: 36

 

deel, og allige Vell at hand som Een Formynder for dend Elste Søn, tillige med de andre 2de Formyndere Jon AarVig og Baar Bondhuus, iche der om i Ringeste Maader er adspurt, formodede at saadan Godskalk Giæres adfer er u-Louglig, og at dend person som Jorden bøxslet hafver  bør afvige Jorden indtill de som Formyndere der med er tilfredtz,

  Godskalk Giære blef paaraabt {mej} \men/ ej møtte

  Lensmanden Anders Mundem hiemlede at hand tillige med Jon og Anders Giære louglig hafver stefnt i den/n/e Sag,

  ellers hafver Jens Aarsand ladet stefne til Vidne Marj Mogens datter, som skall hafve hørt Enkens ord till foren, da hun lofvede Jens Aarsands Søn Jorden,   bemelte Pige møtte iche heller,

Afsagt

Eftterdj Godskalck Giære nu ej møder, der det dog befindes at hand er louglig stefnt, saa beroer Sagen till neste ting, hvor da Godskalck Giære har at møde,  till sam/m/e tid vill og opsideren paa Meehuus  Knud Torkildsen  warsles at møde, i lige maade de 2de andre ForMyndere  Jon Aarvig og Baar Bondhuus, for at tilstaa om de og har sambtøgt at Knud Torkildsen gaarden paa dend maade bruge skall, Ilige maade vil og Citeris Enken Ingebor Braatun, med hendes nu hafvende Mand Kittel Olsen, till wedermælle, og skall saa siden gaaes widere hvis Rett er.

 

Erick Aakre hafde ladet stefne Brynild Ome for 80 rdr: hand ha/nnem/ skyldig er, de/nnem/ at betalle,

  Brynild Ome blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden hiemlede at hand tillige med Jon og Anders Giere louglig har stefnt ha/nnem/, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde till Sagen at svare.

 

1711: 36b

 

 

 

Dend 7 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Wallen for Skaanevigs Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay Wallen, med eftterskrefne Lougrett, Mogens Sandvig, Johanes Leerwig, Toer og Tøris Storhoug, Steen Ebne, Tomes Tielle, Aanund Tvett og Niels Berhoug, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: ordre og andre befallinger som for hen paa første ting blef Publiceret og Specificeret

 

Der eftter frem kom for Retten dend Ærwerdige, Hederlige og wellærde Mand Hr: Ellias Elliesen  Sogne Prest till Skaanevigs Skibrede  som Formynder for hans Søster datter Beatte Jacobs datter Hase (Hose), og anviste i Retten Een deel penge  Nemblig 360 rdr:  hende eftter hendes Sl: Forældre er tilfalden, som hand udj Formynderskab hafver, hvilcke penge hand frembød paa Tinget, og tilbød, at om nogen eller mange wille sam/m/e penge antage og paa Rente annam/m/e, og der fore gifve aarlig Rente 5 proCento, dog i mod fornøyelig pant  Caution eller anden forsikring,  Men ingen sig der till indfant, som enten alle eller Een deel der af wille annam/m/e, hvor fore pengene udj Een pung blef indesluttet, og af bemelte Hederlige Mand i Retten nedsatt, med begier de der maatte blifve bestaaende, indtill, nogen de/nnem/ i mod forsikring till Rente vill anam/m/e,  {hvor} Men som ingen endnu  som før er melt  sig der til indfant, saa blef pungen med pengene udj, af Fogden Sr: Olle Larsen, og Sorenskrifveren Peder Heiberg tillige med Sogne Prestens Zigneter forseiglet, og Sogne Presten saaledes pungen till bage lefveret  hvilke hand og i mod tog og annam/m/ede, og laafvede at dend saaledes u-opbrut hos ha/nnem/ skulle blifve forvaret, med begier det i protocolen saaledes maatte indføris, og ha/nnem/ der paa \sig/ till eftter Rettning Eet Tings widne medelis, som hannem ej kunde weigres eller Negtes,

 

1711: 37

 

 

Peder Hielmervig hafver ladet stefne Olle Johanesen Tungesvig for {offver} ofverfald og slagsmaal nest afvigte Faaraar i Fasten, der fore at lide,

  Olle Tungesvig hafver stefnet Contra Peder Hielmervig for sam/m/e slagsmaal, med formeening hand ej allene der udj har veret aarsage, men end og hannem meget beskadiget, hvor fore hand formeener at nyde Reparation,   hafde og ladet stefne till Vidne Rasmus Løfvig, Svend Næs, hans Søn Gudmund Svendsen, Jon skreders Kone Marj  og huus Konen  till huus hos skrederen  Ved Nafn Britte,

  Peder Hielmervig blef paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne, ej heller møtte nogen af widnerne  undtagende Svend Næs,

  Lensmand Nicolay Wallen og Steen Ebne hiemlede wed Eed at de louglig hafde stefnt Jon skreders qvinde og huusqvinden sam/m/e stedtz,  Mogens Sandvig og Steen Ebne hiemlede at de Peder Hielmervig louglig hafde Citeret,  Lensmanden og Steen Ebne hiemlede at de Rasmus Løfvig louglig stefnet hafver,

  Ilige maade beraabte Olle Johanesen sig paa Eet Vidne Ved Nafn Gudmund, tiener hos Sogne Presten Hr: Ellias Elliesen,

afsagt

Eftterdj Peder Hielmervig ej allene Self har stefnt i den/n/e Sag, men end og Self i sam/m/e Sag af Olle Johanesen Tungesvig stefnt er, allige Vell ej møder eller lader svare til Sagen, der hand dog louglig af Contraparten warslet er, Saa paalegges begge parter {i den/n/e S} till neste ting at møde, till den/n/e Sag at svare, og som de indstefnte widner ingen møder, undtagende Svend Næs, Saa paalegges og de/nnem/ som nu louglig stefnt er  till første ting at møde, under 3 rdr: bøder for hver dend som da udeblifver, till hvilken tid ogsaa de andre Vidner som nu ej warslet [er]  will Citeris, og skall saa Videre i Sagen gaaes hvis Rett er.

 

Olle Johansen (Johanesen) Tungesvig hafver ladet stefne Peder Hielmervig for Een Kierke Koe som Peder Hielmervig i 3 aar

 

1711: 37b

 

Resterer for Leien till Skaanevigs Kierke, saa som hand i bemelte 3 aar iche har faaet bemelte Leie, men der fore alligevel har maatt betalt paa Kierke Regenskab, det at betalle tillige med omkostning,

  Peder Hielmervig møtte iche  [ej] heller nogen paa hans Veigne

  Mogens Sandvig og Steen Ebne widnede at de Peder Hielmervig i den/n/e Sag louglig har indstefnt, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Fogden Sr: Olle Larsen og Niels Bouge angaaende skatterne af gaarden, som fra forige ting til nu blef optagen, og møtte nu Niels Bouge till Sagen at svare, og forklarede at hand iche er god fore nogen skatter at betalle, og iche viste noget widere her till at svare,

  Fogden paastod Dom till Skatternes betalling

afsagt

Eftterdj der befindes at af gaarden Bouge som Niels bruger og besider  ej er betalt de paabudne skatter  Men Rester endnu for de aar 97: 98: 99: 1700: 1701: og 1705:  som bedrager sig till penge 26 rdr: 11 5/9 s:  saa bør bemelte Niels Bouge skatterne at betalle, eller og {at} Fogden at lade giøre sig paa deris May: weigne indførsel i gaarden, alt eftter louglig medfart som wedbør

 

Hr: Capit: Grens Fru hafde ladet stefne Ifver Skarfveland  nu boende paa Handeland  formedelst hand skal nest leden waar taget Een wær fra hendes Folk  og det uden Loug og Dom, med formodning hand der fore bør at bøde, og hende sin wær tilbage lefvere,   hafde og ladet stefne till Vidne Niels Giære og Helge Olsen, sambt Sirj  til holder i Øllen paa Raa (Roa)  men ingen af de/nnem/ møtte, ej heller møtte Ifver Skarfveland,

  Johanes Teigen og Lars i Wallen hiemlede at de Ifver Skarfveland louglig har Citeret, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde, i lige maade vill de omelte widner louglig warsles, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

1711: 38

 

 

Dend opsatte Sag i mellem Nicolay Wallen og Lars Torsen Wandnes om de 9 Mrk: penge hand ha/nnem/ skulle vere skyldig  som fra forige ting till nu blef optagen, og hafde nu atter ladet stefne ha/nnem/ der fore,

  Lars Torsen Wannes møtte iche endnu,

  Niels Berhoug og Johanes Leervig hiemlede at de Lars Torsen louglig hafver warslet, og svarede hand de/nnem/ begge, at hand iche gielden  Nemblig de fordrende 9 Mrk:  kunde fra gaa, men beklagede sin Armod og Fattigdom, og der fore ej kunde eller wilde møde,

  Nicolay Wallen paastod Dom baade paa sin Fordring og omkostning,

afsagt

eftterdj Lars Torsen Wan/n/es ej har negted dend gield hvor fore hand er Citeret, Men allene beklager sin Fattigdom, Saa til findes hand de fordrende 9 Mrk: till Nicol\a/j Biering at betalle  tillige med foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske, og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen

 

Jon Tungesvig hafde ladet stefne Tollef SæfverEide for Een Kiedel hand ha/nnem/ først i mod laante penge 5 rdr: 3 Mrk: pantsatte, hvilken Kiedel hand siden skall hafve igien pantsatt till Hans Haaland i Etne  med formodning hand der fore ej allene bør lide, men end og forskaffe ha/nnem/ sin pantsatte Kiel igien, og der om war Dom begierende,

  ingen af stefne Vidnerne møtte, ej heller møtte Tollef SæfverEide, hvor fore i Sagen igien louglig stefnes bør, til hvilken Ende ogsaa Hans Haaland will warsles till den/n/e Sag at svare,

 

Ingebor Arnes datter  Sl: Siur Rullestads  hafde ladet stefne Erick Wiche for at tilbage legge hvis hand for meget i hieme giftte bekom/m/et hafver,

  Erik Wike møtte iche  ej heller nogen paa hans Veigne

  Niels Berhoug og Johanes Leervig hiemlede at de ha/nnem/ louglig har stefnt, hvor fore ha/nnem/ paalegges til neste ting at møde

 

1711: 38b

 

 

Dend Sag i mellem Tollef Hougland og Niels Svindland angaaende afkald for hans Sl: Fader arf, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte paa Tollef Houglands weigne Johanes Edevarsen og i Rettelagde det før paaberaabte skifttebref, med paastand Dom till afkald at nyde,

  Niels Svindland møtte iche  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Johanes Edevartsen tillod at Sagen till første ting maatte beroer, hvor fore og Sagen till dend [tid] blifver beroende, hvor da Niels Svindland har at møde, og skall saa endelig Kiendes i Sagen hvis Rett er.

 

 

 

Dend 9 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde for Etne og Fielbergs Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Zacarias Silde og Lars Killisvig  med eftterskrefne Lougrett, Stephen Grafvelsetter, Niels Osnes, Knud Fosse, Hans ibid:, Haaken Ryg, Haldor Haalland, Tollef Skieldal og Zacarias Silde, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publiceret Hr: Ellias Elliesens udgifne skiøde til Hans Rasmusen Haaland [paa] 2 Løber Sm: og 1 Hud med bøxsel i dend gaard Frette her i Etne skibrede beliggende, som Knud beboer og bruger, hvilke Jorde part ha/nnem/ først som opsider har veret tilbuden, og det i mod penge 124 rdr:  dat: Skaanevigs Prestegaard d: 21 April 1711:

 

Publiceret Hr: Ellias Elliesens udstede skiøde till Rasmus Nielsen paa 1 Løb, 15 Mrk: Sm: og 1 Hud med bøxsel i dend gaard Frette her i Etne skibrede beliggende, som hand self beboer, i mod penge 90 rdr:, dat: Skaanevigs Prestegaard dend 9 April 1711:

 

Publiceret Hendrik Frimands udstede bøxsel seddel till Johanes Larsen paa 2 Løber 18 Mrk: Sm: i dend gaard Fiøsne beliggende, dat: 27: octobr: 1710:

 

1711: 39

 

 

Steener Jensen  boende ved Søen i Øllen paa Neerums!! (Nereims) grund  hafver ladet stefne Tollef Eie, formedelst hand skall hafve solt 17 ¼ Mrk: Sm: i dend gaard Næsse  liggende i Sveen Sogen i Fiære skibrede, som hans qvinde arfveligen eftter hendes Sl: Fader Johanes Stangeland er til falden  og hand ej Ringeste wederlag der fore paa hendes weigne bekom/m/et hafver, med formodning at Tollef Eie bør betalle ha/nnem/ sam/m/e godtz, eftter deris Nøye, eller og forskaffe ha/nnem/ godtzet igien uden skade,

  Tollef Eie møtte iche, ej heller nogen paa hans Veigne,

  Lensmanden Lars Killisvig og Siur Eie hiemlede at de Tollef Eie stefne!! (stefnet) for den/n/e Sag først kom/m/ende Løfverdag 14 dage, og som de ej fik nogen begiering af Steener Jensen for dend tid, saa kunde de iche lougligere Stefne,

afsagt,

Eftterdj den/n/e trette falder om \dend/ gaarde part Nesse i Fiære skibrede, hvilcke Steener Jensens qvinde eftter hendes Sl: Forældre skal vere tilfalden, og \af/ Tollef Eie Solt till Knud Selsaas, Saa bør Sagen till Fiere skibredes ting henstefnes hvor gaarden er beliggende, hvor till og Knud Selsaas louglig vill warsles, og naar det skeer, saa skall gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Publiceret Fogden Sr: Olle Larsen, og Sorenskrifveren Peder Heiberg  deris udgifne skiøde till Even Johansen paa ½ Løb og 9 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Grindem  liggende i Etne, som afgangne Jørgen Pedersen till foren war Eiende, og de/nnem/ eftter Een høy anseelig ober Hofrettes Dom i omkostningers betalling blef udlagt, og det i mod penge 12 rdr:  dat: Silde d: 2 Januarj Ao: 1711:

 

Nicol\a/j Wallen hafver ladet stefne Samuel og Peder Flaatte for Resterende Tiende af deris paaboende gaard Flaatte for tvende aar, saa som for 1709: og 1710:  aarlig 2 ½ waag Koren  till sam/m/en 5 waager  for uden smaa tiende for begge aar  1 Mrk: 9 s:  med formodning de/nnem/ det med omkostning bør betale,

  Samuel og Peder blef paaRaabt men

 

1711: 39b

 

ej møtte  ej heller nogen paa deris weigne,

  Lensmanden Zacarias Silde og Olle Støle hiemlede wed Eed, at de de/nnem/ louglig warslet hafver, hvor fore Samuel og Peder Flaatte paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er

 

Siur Neerwig af Fielbergs skibrede hafver ladet stefne Lieut: Svabs Kieriste for 8 rdr: 1 Mrk: 8 s: hand!! (hun?) ha/nnem/ for 7 tylter tøm/m/er og 2 tylter Spærer skyldig er  med hvilke tøm/m/er hand byggede paa Østrem Eet huus der endnu bestaaende, paa hvilke huus, hand wed Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen har giort louglig arrest, at det ej  før hans betalling skeer  fra steden maatte bort føris, og war Fogden Sr: Olle Larsen tilstede, som wedstod at hafve eftter Siur Neerwigs begiering giort arrest paa huuset till Sagens udrag,

  Lieut: Svabs Kieriste blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hendes weigne

  Lensmanden Zacarias Silde og Evend Grindem som hiemlede at de hende louglig till dette ting stefnt hafver   hvor fore hende paalegges till neste ting at møde, og skall saa skee hvis Rett er.

  Imidler tid blifver dend giorte arrest paa huuset wed sin fulde Kraftt, saa at huuset ej før den/n/e Sags udrag af steden maa forfløttes,

 

 

 

Dend 11 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Bielland for Fiære og Føyens Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Tollef Hougland og Næll Hysingstad, med eftterskrefne Lougrett, Erick Biørnevig, Tore Tottland, Svend Espeland  Paal Berøen, Endre {og Peder} Berøen, Peder Haavig  Colben Skimbeland og Erick Haavig, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publiceret Karen  Sal: Ifver Knudsens  udstede bøxsellsedel

 

1711: 40

 

till Willum Svendsen ½ Løb Sm: og ½ Hud, sampt ½ pund Fisk udj dend gaard Øcheland i Føyens skibrede og Bremnes Sogn, beliggende, dat: 6 Decembr: 1710:

 

Publiceret Karen  Sallig Ifver Knudsens  udstede bøxsel seddel till Jon Ellingsen paa ½ Løb Sm:  ½ H: og ½ pund Fisk i dend gaard Øchland i Føyens skibrede og Bremnes Sogen beliggende, dat: 26 Julij 1711:

 

Publiceret Knud Ifversens udstede bøxsel seddel till Endre Olsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden øfre Grindem, i Moster Sogn,  dat: 29 Novembr: 1710:

 

Britte Jørgens datter hafver ladet stefne Knud Selaas af Fiære skibrede, for dj hand hos Eillef Brattestøe skall hafve bort taget Een qvige  hende tilhørende, for Een deel skyld hand der hafde at fordre, med formodning at Knud Selsaas bør betalle hende qvigen, og igien søge Elluf Brattestøe for hvis hand hos ha/nnem/ hafver at fordre, og paastod der fore Dom  ej allene for qvigens werdj, men end og omkostnings erstattning,  qvigen paastod hun at vere verd 10 Mrk: danske,

  Knud Selsaas møtte og der till svarede at hand fick Een qvige hos Eiluf Brattestøe, og som hand war ha/nnem/ skyldig 1 rdr:  saa gaf hand ha/nnem/ penge til  nemblig 4 Mrk:  saa qvigen kostede ha/nnem/ 10 Mrk:  og eftter som bemelte Britte Jørgens datter war forlaafvet med Elluf Brattestøe og ha/nnem/ skulle Egte, saa paastod hand og formente at hvis hun ejede, ogsaa ha/nnem/ tilhørte, wedstod dog at bemelte Britte Jørgens datter med Elluf Brattestøe hverken war Wiet eller Fæst, men indlefverede i Retten Sogne Presten i Fielberg  Hr: Anders Elliesens seddel at de begge war tillat hin anden at Egte,

  Hr: Borg: Falck Larsen paa bemelte qvindfolckes weigne paastod [Dom] till qvigens betalling og omkostning

afsagt,

Eftterdj der befindes at Knud Selsaas, hos Eiluf Brattestøe for gields søgning har faaet Een qvige, hvilke qvige Britte Jørgens datter war til hørende  Saa bør hand at betalle hende sam/m/e qvige med penge 10 Mrk: danske, og udj omkostning 2 Mrk: 8 s:  og det i!! inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, og igien {søge} \hos/ Eilluf Brattestøe søge

 

1711: 40b

 

sin Skades opretting, som dend der skall hafve solt ha/nnem/ det som hand ej {…} eiede, eller war Megtig till at hiemle,

 

Publiceret Stifttskrifveren Hans Clemesen Hvids  hans udstede bøxsell seddel till Zikel Nielsen paa ½ Løb Sm: udj Wiig paa Bømellen, dat: 4 Martj 1711:

 

Dend Sag mellem Sogne Presten Hr: Hans Wadbek, og Ingebregt Nøckling, angaaende det Clam/m/erj paa Preste gaarden Findaas, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu atter paa Hr: Hans Wadbeks weigne hans Søn Bertel Wadbek, som atter igien i sam/m/e Sag stefnt hafver, og indlefverede i Retten hans Faders indleg  dat: 11 Julij 1711:

  Ingebregt Nøkling møtte self till Sagen at svare  og hafde stefnt till widne Prestens Amme Ved Nafn Dorete Lars datter  og Steffen Danielsen Berøen, i lige maade Hans Jonsen Tverbor Vigen, som alle møtte til Sagen at svare,

  Dorette Lars datter eftter giorte Eed widnede at hun var tilstede paa Prestegaarden Findaas, da Ingebregt Nøckling war der at betalle Een deel Rettighed till Presten nest afvigte Høst i Novembr: Maanet,  da kom Presten og Ingebregt Nøckling i ord sam/m/en, fordj Ingebregt iche vilde betalle saa meget som Presten krefvede, og som de saa trettede sam/m/en, tog Presten Ingebregt i Armen og leiede hand paa døren, da hørte hun at Ingebregt sagde at Presten war Een udsugere,  Videre ved hun iche, tj hand!! (hun?) war inde i stuen og hafde Prestens børn paa sin arfm!! (arm), og ej weed hvad i gaarden passerede,

  Sare Jons datter eftter giorte Eed widnede, at sam/m/e tid paa Prestegaarden Findaas nestleden Høst, da Ingebregt Nøkling der war sin Rettighed till Presten at betalle, da saag hun at Ingebregt kom løbende ud af stuen, og war wred og skiende, og sagde desse ord  diefvelen skall fare i dig, du skall hafve ligt for dette  men hvem hand meente  der med wiste hun iche, tj saag iche hvem der war inden for, og som Presten tallede ha/nnem/ til  sagde hand till Presten  ieg er lige saa god som I,  Presten

 

1711: 41

 

der \til/ svarede Nej,  da sagde Ingebregt at hand er saa god som Presten paa sin wiis,  der eftter kom Prestens Søn Bertel og tallede ham till, og de kom i Klam/m/rj, og de sloges  men hvorledes eller paa hvad maade det gik till  weed hun iche, tj hun gik og forrettede sit arbeide,

  Stephen Danielsen Berøen eftter giorte Eed widnede, at hand og sam/m/e tid nestleden Høst war paa Prestegaarden Findaas, og betalte der paa sin Faders weigne nogen Tiende till Presten, da war og Ingebregt Nøkling der med sin Tiende og anden Preste Rettighed, og hand war inde i Prestens stue, Men hvad der inde passerede  weed hand iche, men hand saag at Ingebregt Nøkling kom springende ud af Forstue døren, og sagde, desse ord, saa sandt hielpe Mig gud  du skall betalle slaget  og som hand kom ud  og Presten med, da kom de atter i trette, og Ingebregt Nøkling sagde  hand er lige saa god paa sin maade som Presten,  men at hand kaldede Presten Een udsuger  det hørte hand iche,  der eftter kom Prestens Søn Bertell og sagde till Ingebregt, gaa ind og tag dine Penge igien,  men Ingebregt sagde  ieg har betalt mine penge  ieg tager dem ej igien,  da sagde Bertell  ieg tore Vell og gifve dig Een smek med, og der paa tog Ingebregt om lifvet og førde ham i mod Eet Jerde, og Jerdet falt ned med dem, og de till sam/m/en paa Marken, men da hand det saag, saa gik hand ud till fiske Siaaen, tj hand hverken wille eller torde see der paa, men da hand gik ud af porten, da saag hand at Bertel sad {op} omskrefs paa Ingebregt og hafde sin haand i høyden, men enten hand slog eller ej  det viste hand iche,  lit der eftter gik hand till bagers fra fiskesiaaen till Porten igien, da saag hand at Ingebregt stod op og war ganske blodig i sit ansigt, der eftter gik de begge fra Prestegaarden,

  Hans Tverborvigen eftter giorte Eed widnede at nestleden Høst i November Maanet kom Ingebregt Nøkling till ha/nnem/ wed Søen paa Tverborvigen, og sende bud till ha/nnem/ at hand ville talle med ha/nnem/  og hand kom ned till Søen, og Ingebregt sad paa bagtoftten i baaden

 

1711: 41b

 

og hand saag ilde ud,  da sagde Hans till ha/nnem/  hvad skader dig Ingebregt, i medens du er skiden,  hand svarede  det har ieg faaet i Prestegaarden af Prestens Kone og hans Søn, og hand gik op paa land, og hand bad ha/nnem/ besee sig, og hand saag \at/ hand var skiden paa dend høyre side alt neden fra og op, saa Vell som det halfve ansigt  og hand hafde 3 smaa saar i ansigtet, lige som det kunde hafve woren Refven med Negler eller Een Qvist,  widere wed hand iche i den/n/e Sag at vidne, ej heller weed hvem det giorde, uden at Ingebregt klagede sig, at Prestens Kon/n/e og Søn hafde gifvet ham hugg,

  Det Eene widne Sare Jons datter wedstod ogsaa at Bertel  Prestens Søn, sagde till Ingebregt, tiger du iche still, da skall du faa Klap af mig Med,

  Fleere widner war ej stefnt eller tilstede, og paastod Bertel Wadbek Dom eftter sin Faders indgifvende, wedstod og at hand hafver slaget Ingebregt Nøkling, og det fordj hand ofver falt ha/nnem/ og tog ham i Haaret,

  Ingebregt Nøkling forklarede at hand aldrig har talt eller talte Eet ord enten till Presten eller hans Qvinde eller Søn, men da hand skulle betalle den/n/e før omtalte Rettighed, da vilde Presten hafve meere end hand burde, saa kom Presten ind, og kalte ham mange gange Een Kieltring  og tog ham i axselen  i Næsen  og under halsen, og hans Qvinde slog ham i ansigtet 5 slag og Eet slag paa armen, siden  hand kom ud, tog Bertel ham fatt og slog ham i mange maader,  paastod og formente at de der fore bør anseeis og straffes, saa som de iche med noget skiel kand kunde sige eller bevislig giøre at hand der till gaf de/nnem/ Ringeste aarsage, tj hvad de 2de widner  Prestens tieneste piger  widnet hafver om de ord hand skall hafve talt  sagde hand iche af ha/nnem/ at vere talt  langt mindre sagt, og paastod Dom till betalling for sin omkostning og skadeslidelse, og der om war Dom begierende,

afsagt

Eftterdj de førte widners Forklaring, saa Vell Sogne Presten

 

1711: 42

 

Hr: Hans Wadbeks Egne tieniste piger, som Steffen Danielsen Berøen, finder ieg iche nogen Eenstemige widner som ofver beviser Ingebregt Nøkling nogen saadan u-sømelighed, hvor af Sogne Prestens Søn Bertell Wadbek, kunde hafve føye, med hug og slag ha/nnem/ at ofver falde, langt mindre at Sogne Presten Self i sit indleg nestleden waar  dat: 14 Febr:  saa haart ofver ham har burt sette i Rette, og som Sogne Presten Hr: Hans Wadbek i sit forbemelte indleg self tilstaar at hans Søn Bertel Wadbek har slaget Ingebregt Nøkling, Sønnen Bertel Wadbek det og i ligemaade for Retten tilstaar, Saa hafver Hr: Hans Wadbek ej haftt aarsage Ingebregt Nøkling for den/n/e Sag at stefne, Men Ingebregt Nøkling bør for Sogne Prestens tiltalle \og/ ansøgning i den/n/e Sag ganske at vere frj, og bør Sogne Prestens Haarde i Rettesettelse ofver Ingebregt Nøkling ej at kom/m/e Ingebregt eller hans paarørende till Ringeste wanære, Men Sogne Presten bør betalle ha/nnem/ for den/n/e prosses og for dend ofverlast {ha/nnem/} Ingebregt Nøkling skeed er paa Prestegaarden  udj alt 1 rdr: 3 Mrk:  og der for uden gifves Ingebregt Nøkling Regres at søge Bertel Wadbek for sit slags maal paa ha/nnem/  om hand synes det at vill giøre, alt som hand best wed og kand,

 

Publiceret Ranve Sørens datter Westvig med hendes Lougverge Halfvor Hougskier, og Olle Sørensen {Westvig} Fagerland som Formynder for Ranve Westvigs u-Myndige børn  deris udgifne bøxsel seddel till Even Helgesen Westvig paa 2 pd: 20 Mrk: Sm: i Westvig, dat: 6 Julij 1711:

 

Publiceret Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Johanes Olsen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud i dend gaard Nord Huglen  liggende i Føyens skibrede, dat: 23 Januarj 1711:

 

Dend Sag i mellem Fogden Sr: Olle Larsen og Hans Meehus angaaende det Clam/m/erj  som fra forige ting till nu blef opsatt, og blef nu atter af Fogden paa Esket, og møtte Hans Meehuus, og forklarede at hand iche slog ha/nnem/

  det andet Vidne Peder Meeling er udskrefven till Marin Soldat og afReist,

 

1711: 42b

 

  Hans Meehuus blef til spurt om hand wed Eed will befrj sig at hand iche eftter det Eene widnes forklaring har skufvet Rasmus Nesse till Jorden, Men hand sagde at hand det iche kand giøre, tj hand war nød der till, eftter dj hand strengede ha/nnem/ saa meget da hand begierede Nøglen  som for hen findes indført,  da skuede hand ha/nnem/ saa hand falt till Jorden, Men da hand stod op  falt hand ha/nnem/ i Haaret og ref ha/nnem/ megit ilde,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at Hans Meehuus bør bøde eftter Lougen for dj hand skufvede Rasmus Nesse til Jorden,

afsagt

Eftter[dj] Hans Meehuus self tilstaar, saa og med Eet widne bevidnes at hand har skyfvet Rasmus Nesse till Jorden, saa bør hand den/n/e Sinde der fore bøde till deris Kongl: May: 5 rdr:  og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen

 

Dend Sag i mellem Sirj Ols datter Synstabøe og Bertel Nortuns qvinde Margrette Knuds datter  som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu parterne paa begge sider,  i ligemaade de indstefnte widner Dordej Axsels datter og Barbra Carls datter,

  Dordej Axsels datter eftter giorte Eed widnede at nest leden Som/m/er  da saag hun at Sirj Ols datter kom af Marken med nogen Torf paa Røggen, som de vilde brende, og da hun kom hiem till huusene med Torfven, da kom Margrette Knuds datter  som er Bertel Nortuns qvinde  og med hiem,  da sagde Sirj till hendes MadModer  Madtz Synstabøes qvinde, at Margrete beskylder mig for at det er hendes torf hun bær, og ieg er u-skyldig der udj,  da tog Margrette fat paa Sirj og Restede hende meget, der eftter tog hun hende med begge henderne i ansigtet og førte hende baglengest till Jorden med Torf og alt  og syntes i hendes ansigt 2de smaa huull af Margrette sine Negler, hvor af der udrand noget blod,  widere ved hun iche her om at vidne,

  Barbra Carls datter widnede de sam/m/e ord i alle maader  saaledes som Margrette det forklaret hafver

 

1711: 43

 

  Magrette Knuds datter her till forklarede at hun iche kand negte jo at hafve taget hende i armen, og som hun tog til Marken eftter Een Kiep og wilde slage hende, saa maatte hun forsvare sig, og der ofver falt hun ofver Ende,

  Sirj Ols datter paastod at hun bør bøde for hendes slags maal, og betale hende sin anvente bekostning,

afsagt,

eftter dj Bertell Nortuns qvinde Margrette Knuds datter wed 2de Eedtagne Vidner ofver bevises at hafve støt Sirj Ols datter ofver Ende, og Refvet hende i hendes ansigt, da bør hun der fore till bøder anseeis, Men for hendes slette wilkor skyld, bøder hun den/n/e sinde ichun 3 Lod Sølf, og der for uden betaller till Sirj Ols datter i foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Mag: Hans Abel hafver ladet stefne Hr: Jonas Olsen for Een deel penge hand ha/nnem/ eftter obligation skyldig er, det at betalle, og møtte paa hans weigne Lars Alsmaas!! (Almaas)  som paastod Dom till betalling, men iche hafde nogen obligation at frem wise,

  Hr: Jonas blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Daniel Stue og Peder Iisdall hiemlede at de Hr: Jonas louglig paa Mag: Hans Abels weigne hafver Citeret,

afsagt

Sagen beroer till neste ting, till hvilken tid Hr: Jonas Olsen forelegges at møde, saa hafver og Mag: Hans Abel til sam/m/e tid orginal obligationen i Retten at indgifve, og skall saa Kiendes i Sagen hvis Rett er

 

Mag: Hans Abel hafver ladet stefne Sare Høyland for Een deel penge hun ha/nnem/ eftter obligation skyldig er, og møtte paa hans weigne Lars Almaas, som Eskede Dom till pengenes betalling, Men ej hafde obligation fra Mag: Hans Abel bekom/m/et,

  Sare Høyland blef paa Raabt men ej møtte  ej heller nogen paa hendes Veigne,

  iche heller war nogen af Stefne widnerne tilstede, hvor fore Sagen beroer till widere Stefnemaal,

 

1711: 43b

 

 

Dirik Mejer i Bergen hafver wed Lensmanden ladet Citere Olle Siøvold for 5 rdr: 4 Mrk: 8 s: hand ha/nnem/ paa hans Sl: ForMands weigne skyldig er, for Een deel laante penge og borgede ware, med paastand hand det bør betale,

  Olle Siøvold møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,

  skafferen Jon Eewær(?) og Bertell Habbestad hiemlede at de ha/nnem/ louglig hafver stefnt,  hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

 

Publiceret Olle Pedersen Aadland  hans udgifne skiøde till Erick Pedersen Løning paa 27 Mrk: Sm: med bøxsel i gaarden Løning, i mod penge som de ere forEenede om, dat: 29 Decembr: 1709:

 

Publiceret Knud Ifversens udgifne bøxsell seddell till Hans Colbensen Fagerland paa 4(?) pd: 24 Mrk: Koren i gaarden Fagerland, i Fiære skibrede, dat: 9 Martj 1702.

 

Elling Worland af Fiære skibrede hafver ladet stefne Jacob Næsse for medelst hand har taget sig till Torgier Nunslj  og ej will eftter hans død giøre ha/nnem/ som Een MedArfving eftter ha/nnem/ Rigtighed for hvis eftter hannem kunde findes, med formodning hand bør det giøre, og holde et lougligt skiftte,

  Jacob Nesse møtte og forklarede at bemelte Torgier Nunslj indgaf sig hos hannem med alt hvis hand Eiede, saa som hand war Spedalsk, og ingen af hans Egne wen/n/er det giøre ville, eller hannem ville til sig annam/m/e, endog hand sine wilkor saadant til tinge opbød, hvor paa er begieret Tingswidne, hvilke hand ej endnu har faaet beskrefven, begierede at Sagen till neste ting maa beroe, saa vill hand bevise hvorledes der med er beskaffet, og formodede at ingen af arfvingerne kand noget pretendere,

afsagt

Sagen beroer till neste ting, till hvilken tid Jacob Nesse hafver i Retten at indgifve det paaberaabte Tingswidne, og skall saa i Sagen Kiendes Videre hvis Rett er

 

1711: 44

 

 

Daniel Stue hafver ladet stefne Olle Aadland og Madtz Aadland, till at bevise at de ere bøxsel Raadige, saa og at indlefvere det skifttebref eftter afgangne Erick Aadland, hvor fra den/n/e halfve Løb som omtvistes er fra kom/m/en,

  Olle Aadland møtte og her till svarede at dend halfve Løb har alle tider fult ha/nnem/ og hans Fader at bort bøxsle, og ej de andre Jacob Birkelands børn, som Daniel Stue er Formynder fore, iche heller har de nogen tid faaet 3die tage der af saa!! (som) skee burde  saa fremt de nogen bøxsell Rett haftt hafver, men hvor det omtalte skifttebref er  weed hand iche, saa som det er eftter hans Fader Fader, og for meere end 80 aar siden holden, alt siden dend tid skall ingen kunde bevise at bøxselen har fult dende halfve Løb, men indlagde i Retten Eet skiftte bref holden eftter hans Fader Peder Aadland  dat: 9 Maij 1683:  hvor udj findes opført 2 ½ Løber Sm: med bøxsel i Aadland  da at hafve kom/m/en i skiftte arfvingerne i mellem, men ej der udj nefnes nogen ofver bøxsel paa dend omtalte halfve Løb Sm:   der for uden forklarede hand at hans Fader bøxslede den/n/e halfve Løb tillige med meere i sam/m/e gaard till Hans Aadland, og allene der fore oppebar bøxsellen,

  Daniel Stue wedstod at Hans Aadland bøxslede af Peder Aadland, Men der hos berettede at sam/m/e Peder Aadland self war Formynder for de som da Eigede godtzet, og der fore kunde handle som de vilde,  sagde og at der iche nogen tid har veret betalt 3die tage af den/n/e halfve Løb till nogen i lang tid, tj opsiderne tid eftter anden iche nogen \trende/ bøxsell har udgifvet,

  Fredrik Aadland møtte i lige maade, og wedstod hand at hand iche hafver udgifvet bøxsel till nogen  men staar endnu hos ha/nnem/ i god beredskab till hvem dend til kom/m/er at annam/m/e,

  ellers wedstod begge parter at ald Aadland  {til} Nemblig 3 Løber Sm:  till kom/m/en!! allene Olle Aadlands Fader Fader Erick Aadland, og eftter ham blef godtzet skifttet mellem sambtlig hans børn, som ware i blant de/nnem/ Sæbiørn Birkeland, som war desse u-Myndige børn paa Birkeland  som nu Daniel Stue er Formynder fore  deris Fader Fader, og war Sæbiørn Birkeland Sl: Erick Aadlands datter Søn,

 

1711: 44b

 

og formodede der fore at eftter dj Hans Aadland  der i lige maade ichun har arfvet Een half Løb eftter sin Fader  som hafde till Egte førbenefnte Erick Aadlands {Søn/n/e} datter Søn!!, og nyder sin bøxsel i alle maader desse u-Myndige børn  der i lige maade har arfvet deris godtz  som og er Een half Løb af sam/m/e afkom  de ogsaa bør nyde deris bøxsel eftter Lougen,

afsagt,

Eftterdj der befindes at den/n/e omtvistede Halfve Løb i Aadland, som nu Fredrik Aadland har antaget at bruge, og till hører Jacob Birkelands børn  er kom/m/en fra sam/m/e Folck, og udj Een arf for det første fra Erick Aadland, hvilke alt godtzet i Aadland  Nemblig 3 Løber Sm:  war Eiende, hvilke eftter hans død er skifttet mellem sambtlig hans børn, og sam/m/e godtz siden dend tid stedtze har fult deris green og børn Ned ad, og ej woren solt fra de/nnem/ till nogen Frem/m/et, hvor wed bøxsel Retten kunde kom/m/e fra dend part,  iche heller bevises det at {af} nogen anden bøxsel Retten till dend halfve Løb er Eiende,  Saa bør de u-Myndige Jacob Birkelands børn, at Nyde af den/n/e halfve Løb baade Første bøxsel og tredie tage, hvor fore Fredrik Aadland  som Jorden nu bruger, bør {vere i} \hafve/ Formynderen Daniel Stues Minde og tilladelse sam/m/e Jorde at beboe, saa frembt hand gaarden fremdeelis Nyde vill,

 

Omund Tostensen hafver ladet stefne Enken Ane Ougdesteen for Resterende 9 aars Løn  aarlig 3 Mrk:  er 4 rdr: 5 Mrk:  der for uden aarlig 1 par skoe og 1 skiorte, med formodning hun det bør betalle,

  Enken Ane Ougdesteen møtte till Sagen at svare og wedstod at bemelte dreng Omund Tostensen tiente hos hende i 7 aar og ej lenger, Men Omund Tosten!! wilde wed Eed testere at hand war der i 9 aar, og wedstod Ane Ougdesteen at hand iche i ald dend tid hand hende tiente  har faaet nogen Løn, men formente at hand iche stor Løn kunde fortiene, saa som hand war saa liden, at hand ingen gagn giøre kunde,

 

1711: 45

 

  Omund Tostensen paastod Dom till betalling for hvert aar,

  An/n/e Ougdesteen forklarede ellers at hvad Klederne angaar, da fik hand saa meget som hannem kunde til kom/m/e, og saa meget som hand hafde nødig at slide, meere wed hun iche ha/nnem/ at kunde vere pligtig,   ellers tilstod hand at hand ichun  da hand kom der i tieniste  var meere end 13 aar gl:

afsagt,

Som der befindes at Omund Tosten!! ichun var 13 aar gl: da hand først kom i tieniste hos Ane Ougdesteen, og da iche kunde fortiene meere end Kost og Kleder, Saa fri Kiendes An/n/e Ougdesteen ha/nnem/ noget for de 3de første aar at betale, {med} \men/ siden bør hand at nyde for det første aar 1 Mrk: 8 s:  for det andet aar 2 Mrk:  for det 3de 2 Mrk: 8 s:  og for de øfrige 3 aar aarl: 3 Mrk:  som giør til sam/m/en 2 rdr: 3 Mrk:  hvilke penge An/n/e Ougdesteen bør betale inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,  hvad sig de paastefnte Kleder angaar  ne\m/blig Skiorter og skor, da som der iche bevises at hand noget af det slags fattedes saa lenge hand der tiente, men fik der af till fornødenhed, saa blifver An/n/e Ougdesteen frj for det at betalle

 

Ane Ougdesteen hafde ladet Stefne Susane Peders datter for Een qvige hun skall hafve født for hende  og er bort død, dend at betalle,

  Susane Peders datter møtte og forklarede at hun for 25 eller fleere aar [siden] har fød Een qvige for Sl: Anders Ougdesteen, og sam/m/e qvige døde hos hende af Sygdom  tillige med meget af hendes Eget qveg, hvor fore hun tog huden af qvigen og bar dend till Anders Ougdesten  som dend anam/m/ede, og tilbød hun lenge till foren at Anders Ougdesteen skulle tage sin qvige igien, eftterdj der var siugdom i hændes huus paa qveget, Men Ane Ougdesteen wilde iche tage qvigen, for dj hun frygtede for Siugdom/m/en, og der for uden formente hun at eftterdj det nu er saa lenge siden  hun nu bør vere der fore u-Krefvet,

  An/n/e Ougdesten sagde at det iche er meere end {end} en 15 eller 16 aar siden, og wedstod at hun dend tid boede paa

 

1711: 45b

 

dend gaard Lunde,  og forklarede dend fleste deel af Almuen at det er meere end 23 aar siden hun brugte nogen Jord,

afsagt

Eftterdj at det nu er saa mange aar siden at den/n/e qvige er død hos Susane Peders datter, og hun ej till foren for dend har woren stefnt till Tinge  saa blifver hun nu frj for sam/m/e qvige at betale,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne opsiderne paa Berøen  saa som Daniel med hans qvinde Marj Stephens datter, sambt hans Søner Stephen og Daniel Danielsøn/n/er  sambt hans datter Appelone Daniels datter, End nu Paal Berøen med hans qvinde Chrestj Hendricks datter  endnu Een tøs Ved Nafn Magdele Siurs datter, til at giøre forklaring om de noget er widende om dend bort komne Mand som og boede paa Berøen  Ved Nafn Endre BerEøen!! (Berøen), som for meere end 9 uger siger!! (siden) er blefven borte, og nu for toe dager siden igien funden i Søen,  og som der gik Eet Spargement ofver bøygden, at bemelte Mand sig self skulle hafve ombragt, saa ville hand her med fornehme, om noget!! (nogen) der om kunde vere Vidende

  Endnu var stefnt Lensmanden Næll Hysingstad, Erick Biørnevig og Rasmus Tottland, som den/n/e døde Mand har besigtiget  der om at giøre deris forklaring,

  Alle desse indstefnte møtte i Egne Person/n/er, og frem kom først

  Daniel Berøen  som er hans broder  som berettede, at just i dag 9 uger siden gik hand fra gaarden, Men ingen Menisker der paa gaarden weed hvor hand hen gick, og siden dend dag saag de ha/nnem/ aldrig igien før de fant ham nu for toe dager siden i Søen liggende, ellers fornam de Vell at hand war meget Sorigfuld, og gick altid som i Een stor Sorg,  widere viste hand iche om ha/nnem/ at giøre forklaring,

  Marj Stephens datter forklarede at dend sam/m/e dag hand blef borte, som war i dag 9 uger, tallede hun med ha/nnem/ i dend store stue paa gaarden Berøen, og hand klagede sig for Leigdet med Søldatten!! og andet, og war meget sorgfuld  og siden dend dag saag hun ha/nnem/ iche meere, og iche heller ved

 

1711: 46

 

hvor hand hen kom før nu de fant ham for toe dage siden i Søen,

  Paal Berøen forklarede at hand iche heller weed hvorledes {Ingebregt} Endre Berøen kom bort, iche heller har seet ham siden i dag 9 uger  da hand blef borte, før nu nest leden onsdags aftten  da de fant ham i Søen westen for gaarden flydende, ellers fornam hand at hand altid war svag i hofvedet og Sorigfuld,  widere wed hand iche der om,

  Chrestj Hendriks datter forklarede at hun iche heller ved {at} hvor Endre Berøen er af blefven, iche heller har seet ha/nnem/ siden i dag 9 uger, førend siden hand blef funden i Søen westen for gaarden Berøen, ellers fornam hun at hand i lang tid war Sorigfuld og bedrøfvet,  widere wiste hun iche at forklare,

  Stephen Danielsen forklarede at hand iche i Ringeste maader weed eller wiste hvor hans Fader broder Endre Berøen afblef, men hand gik af gaarden i dag 9 uger siden, og iche saag ham igien før nu paa onsdags afttenen  da de fant ham i Søen westen for gaarden, ellers saag hand i lang tid Sorigfuld og bedrøfvet ud   widere weste hand iche at forklare,

  Daniel Danielsen forklarede at hand afttenen tillforen  da hand om Løfverdagen blef borte  war ude med ha/nnem/ paa fiske, og hand sad i baaden, og saag meget sorigfuld og bedrøfvet ud, saa hand under tiden glemte at drage snøret op, siden drog hand i Land da de andre fiskere Rode i Land, og hand gik op \i gaarden/, siden saag hand ha/nnem/ i Ildhuuset  der eftter gik Daniel i Seng at saave,  da hand opvognede war Endre bort gaaen, Men hvor hen wiste ingen, og iche heller saag ha/nnem/ igien før nu paa onsdags afttenen  da de fant ham i Søen westen for gaarden,

  Appelone Daniels datter forklarede at hun ej heller har seet hendes Fader broder Endre Berøen siden dend Løfverdagen hand blef borte  som war i dag 9 uger , og da hun saag hand  da sad hand i dend store gaards stue  og hendes Moder tallede med ha/nnem/  og hand klagede sig for hende fordj hand iche war paa Fogde gaarden med de andre Legs Mend, ellers beteede hand sig altid Sorigfuld

 

1711: 46b

 

og siden dend dag saag hun ha/nnem/ iche før nu i onsdags  da hand blef funden i Søen westen for gaarden,  widere wiste hun iche at forklare,

  Mallene Siurs datter forklarede at hun kom i tieniste hos bemelte Endre Berøen Torsdagen før hand blef borte, og Løfverdagen da [hand] blef borte, da gik hand ud af Ildhuuset hvor hand war inde, og siden saag hun ha/nnem/ aldrig meere  førend hand nu paa onsdags afttenen blef funden i Søen westen paa gaarden, iche heller hørte hun nogen u-wislig tale af ha/nnem/  men hand siuntis saarig fuld og bedrøfvet,  widere wiste hun iche at forklare,

  Isaias Spidsøen  som er Endre Berøens broder  forklarede at hand kom till Berøen sam/m/e dag som hans broder blef borte, men hand fant ham iche, og iche siden saag ham meere,  widere wed hand iche at forklare,

  Daniel Berøens Søn/n/er Stephen og Daniel forklarede at de nestleden onsdag Roede frem wed Landet og fiskede Murt  og som de kom paa Bøen paa Berøen hos dem self, da fant de Endre Berøen flydende i Søen, men, de foer straxst till Torkild Holme og Anders i Strømøen  som foer med de/nnem/ og besaag ha/nnem/  og de tog Eet Toug om hans lif og flaattede ham till lands, og belagde ha/nnem/ der,  hvilke og Anders Strømøen tilstod saaledes at vere som de forklarede,

  Lensmanden Næll Hysingstad, Erick Biørnevigen og Rasmus Tottland forklarede at de i dag hafver voren henne og besigtiget dette døde Meniske Endre Berøen  og de fant ham liggende paa det sted som begge Daniel Berøens Søner før forklarede  og de besaag ha/nnem/ ofver alt, men fant iche Ringeste Teigen till nogen ombringelse  enten i en eller anden maade, uden dette at hand af Søen ganske war forandret, hans meste ansigt borte, alt Haaret og skieget af ha/nnem/ med widere som i Søen war forandret,  widere weste de iche at forklare, uden de lod tage ha/nnem/ op af Søen, og legge i Een Kiste, og blef indsat i Nøsted paa Berøen till Videre

  Fleere eller meere widner war ej indstefnt,

  Kongl: May: Foget tilspurte Almuen ofver alt paa

 

1711: 47

 

Tinget om de noget om Endre Berøens død er witterligt, men de alle svarede Nej, at de indted der om er widende, widere end Manden for 9 uger siden er blefven borte, og nu er funden igien i Søen,

  Kongl: May: Foget til spurte dem og om de iche har hørt sige i bøygden, at der mentes at Endre Berøen sig self skulle hafve ombragt,  de svarede der til, at de det iche kunde nekte, at de jo saadan tale hørt hafver  men de iche noget der om er witterligt,

  Eftterdj her iche noget Meniske kand widne eller forklare paa hvad maade eller hvorledes afgangne Endre Endresen Berøen wed døden er afgangen, uden allene hand nu nestleden Onsdags aftten eftter 9 ugers forløb eftter at hand blef borte  er igien funden i Søen, hvor hand er optagen og besigtiget  og af {de} besigtelses Mendene forklaris iche Ringeste Teign seeis kand paa ha/nnem/ till nogen ombringelse,  Saa bør det \bøygde/ Røgte om ha/nnem/ iche at kom/m/e ha/nnem/ i sin graf, ej heller hans eftterlatte børn, slegt og paarørende wen/n/er till Ringeste forkleinelse, Men det Sl: Meniske bør Hederlig og sømelig begrafves i Kierke gaarden som andre guds børn der hen døer.

 

Dend Sag i mellem Ingebor Leerwig og Ifver Natanelsen angaaende det slags maal som fra forige ting till nu blef opsatt, og hafde nu Fogden wed Lensmanden ladet stefne de før indstefnte widner  Nemblig Peder Chrestophersen  tiener Østen Andal,  og Ingerj  Huus qvinden paa Høyl:  hvilke begge møtte till Sagen at svare,

  Ifver Natanaelsen blef paaraabt men ej endnu møtte  ej heller nogen paa hans weigne, uden allene Raas Manden paa Høyland  Olle Aanundsen  som berettede at Sare Høyland har stefnt Ingebor Leerwig for adskilligt  med formodning at udj den/n/e Sag ej blifver dømbt førend udj de andre Sager gaar Dom, saa som den/n/e af de andre dependerer,

  Peder Chrestophersen eftter giorte Eed widnede at nestleden Fasten  Een dag da hand sad i stuen paa Høyland og

 

1711: 47b

 

fick Mad till dauers, da kom Ingebor Leervigen ind i stuen, og gik i Kiøkenet, og Ifver Natanelsen  som gik i stuen, gik lidet der eftter i Kiøkenet og lugte op døren, og spurte Ingebor hvad hun wilde der  og bad hende gaa paa døren, men hun wilde iche, og hand tog hende i armen og leiede hende ud, men hun strefvede i mod og wilde iche ud, saa tog hand Een liden Kiep, og slog hende der med, og jagede hende der med ud paa døren,  widere eller meere wed hand iche her om at vidne,

  Ingerj  Huusqvinden paa Høyland  eftter giorte Eed vidnede at hun nestleden Fasten  paa sam/m/e dag som for er melt  sad i stuen paa Høyland og {Fas} fik Mad til Dauers, og med det sam/m/e kom Ingebor Leervigen ind i stuen og gik i Kiøkenet, og Ifver Natanelsen gik i stuen, og lidet der eftter gik Ifver i Kiøkenet og spurde hvad Ingebor vilde der, og bad hende gaa paa døren, og lugte alle dører op, og wilde hafve hende ud, Men hun vilde iche gaa bort, ej heller kunde hand faa hende ud, saa tog hand hende i Armen og wilde med magt hafve hende ud, men hun strefvede i mod af ald Magt, og da de kom i stue døren  da kunde hand iche faa hende lenger, tj hun wilde iche gaa, saa tog Natanael Een liden Kiep og slog hende med, saa hun maatte gaa,  widere weste hun iche at vidne,

  Fleere widner war ej i den/n/e Sag stefnt,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at \Ifver/ Natanelsen bør bøde for slags maal eftter Lougen,

afsagt

som den/n/e Sag skall dependere af de andre Sagerne som er mellem Sare  Sl: Hr: Natanels  og Ingebor Leerwig indstefnt, saa beroer med den/n/e Sag til i de andre Sager dømbt er, og skall saa gaaes her om hvis Rett er.

 

Sare  Sl: Hr: Natanels  wed skrefttlig stefning hafver stefnt Ingebor Leerwigen, for u-louglig adfer i hendes huus  saa Vell i ord som gierninger, der fore at lide som wedbør   sam/m/e Stefning dat: 26 Junj 1711.

 

1711: 48

 

og møtte paa hendes weigne Olle Aanundsen som stefningen i Rette lagde,

  Ingebor Leerwig blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hendes weigne, till Sagen at svare,

  {Niels} Lensmanden Næll Hysingstad og Johanes ib: hiemlede at de Ingebor paa Leervigen louglig stefnt hafver

  End nu indlefverede Olle Aanundsen paa Sare  Sl: Hr: Natanels  weigne hendes skrefttlig indleg dat: 11 Julij 1711:

afsagt,

eftterdj Ingebor Leerwig nu ej møder till Sagen at svare  endog hun louglig stefnt er, saa paalegges hende till neste ting at møde, og skall da gaaes widere i Sagen hvis Rett er.

 

Endnu hafde Sare  Sl: Hr: Natanels  ladet stefne Ingebor Leerwig for Een deel Koren hun skall hafve taget fra hende  der fore at bøde,

  Ingebor Leervig møtte iche  ej heller nogen paa hendes weigne,

  Lensmanden Næll Hysingstad og Johanes ib: hiemlede at de hende louglig warslet hafver, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde, og skall saa skee i Sagen hvis Rett er.

 

 

 

Dend 13 Julij blef holden Almindelig Som/m/erting paa Windenes for Waags og Opdals Skibreders Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde LensMendene Sallamon Windenes og Gunder Ambland, med eftterskrefne Lougrett, Chrestopher Østervold, Mogens Skaar, Anders Saattendall, Biørn Gouksem  Sallamon Windenes, Endre Leevaag, Biørn Engevig og Jørgen Gouksem, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste Tingfred som sedvanligt

 

Publiceret de Kongl: brefve og andre Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publiceret Peder Jensen Smidtz udstede og udgifne skiøde till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen paa dend gaard øfre Brundtvet i Opdals skibrede beliggende  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsell 1 Løb Sm: og 1 Hud, dat: 21 Maij 1711

 

1711: 48b

 

 

Publiceret Niels Nielsen Hambres udgifne skiøde till hans broder Niels Nielsen Backe paa 1 ½ waag Fisk udj dend gaard Klepsvig  i mod penge 90 rdr:  og det med Oddel og Aasede Retten, dat: 19 Decembr: 1710:

 

Publiceret Hr: Lougmand Niels Knags udstede bøxsel seddel till Peder Olsen Frislien paa 2 Løber Sm: i Fietie paa Storøen i Waags skibrede, dat: 4de April 1711:

 

Publiceret HøyEdle og Welbaarne Hr: Baron Axell RosenCrantzis udgifne skiøde till Chrestopher Chrestophers: Wattedall   Hans Søn Guldbrand Chrestophersen  og Enken Ane Breke, [paa] Odel og Aasæde Retten till dend gaard Breke, som skylder udj aarlig Landskyld ½ Løb Sm:  ¼ Hud og ½ giedskind, dat: 7 Maij 1711:

 

Publiceret Maren  Sl: Mikel Oldreks  udstede bøxsel seddel till Johanes Nielsen paa 21 Mrk: Sm: i dend gaard Bake i Waags skibrede  med underliggende andeel, udj de 2de der under liggende Laxsevaage  hvor af gifves aarlig 8 Mrk: i penge, dat: 13 April 1711.

 

Publiceret Hr: Chrestopher Garmands udstede bøxsel seddel till Lars Knudsen paa 1 pd: Sm: og ¼ H: og 1 Giedskind udj Prestebolens Jord Uglenes, dat: 12 Martj Ao: 1710:

 

Publiceret Johanes Simensen Windenes, hans udgifne skiøde till Hans Ottesen  Borger i Bergen  paa Een half teig Jord udj bemelte Johanes Simensens Windenes Self paaboer, dat: 6 Martj 1711:

 

Publiceret Maren  Sl: Mikel Oldreks  udstede bøxsel seddel till Lars Kielsen paa 3 Mrk: penges \Landskyld/ udj Stangeland i Waags Skibrede beliggende, dat: 20 Januarj 1711:

 

Dend Sag mellem Mag: Hans Abel og Olle Lj angaaende dend Resterende Landskyld og Tiende  som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu Lensmanden Gunder Ambland  som paa Mag: Hans Abels weigne paa stod Dom till betalling,

  till Sagen at svare møtte Olle Ljs qvinde Britte Jacobs datter  som forklarede at hendes Mand Olle Lj nu Ved døden er afgangen, og der fore iche widere kand svare till den/n/e Sag

 

1711: 49

 

uden allene at hun wedstod dend fordrende Tiende for bemelte aar at vere skyldig, men dend Landskyld som Mag: Hans Abel fordrer  wed hun iche at vere skyldig, saa som hand krefver for meere end hendes paaboende gaard skylder  formodede der fore at vere frj, saa som Mag: Hans Abel eller Tysnes Presteboel slet indted i hendes paaboende gaard {er} ejer eller hafver, Men gaarden til hører Ellias Søevigen i Ous Prestegield, til hvilken hun betaller sin fulde Landskyld,

  Lensmanden Gunder Ambland her till svarede at gaarden er Ellias Søvig Eiende, Men dog alligevel har de paa Lie boende, altid betalt till Sogne Presten til Tysnes nogen Landskyld, Men hvorledes der med er beskaffet  wed hand ingen underrettning om,

  Enken paastod Dom till befrielse for dette Kraf saa wit Landskylden angaar, men hvad Tiende Resten er, will hun gierne eftter sin formue betalle naar skifttet eftter hendes Sl: Mand holdes,

afsagt

Eftterdj Enken \Lj/ wedstaar at vere skyldig till Sogne Presten Mag: Hans Abel Resterende Tiende for 6 aar  som er i penge 5 rdr: 12 s:  saa bør Mag: Hans Abel sam/m/e fordring at nyde naar skifttet eftter afgangne Olle Lj holdes, Men hvad sig angaar dend fordrende Rettighed af Lj  aarlig 2 Mrk:  da som Olle Ljs Enke siger og forklarer at hendes gaard ej noget till Mag: Hans Abel eller Sogne Presten till Tysnes er skyldende, {saa}  Saa beroer Sagen saa wit dette angaar till neste ting, till hvilken tid Mag: Hans Abel hafver at indgifve Een Rigtig Extract af Sundhords Matrichul, at der af kand sees hvad gaarden Lj skylder, og till hvem den/n/e fordring bør betalles  og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er

 

Johanes Johanesen Flygensfær hafver ladet stefne Hans Corporals qvinde Ane Botels datter Helleland for 6 rdr: penge hun hende!! (ha/nnem/) skyldig er, som Dependerer af Een deel hun hos ha/nnem/ har bekom/m/et,  Een deel Kiørlere   for 1 td: Rug  og 1 Aaklede, med formodning hun de{r}t {paa} bør betale

 

1711: 49b

 

  Hans Helleland paa Ane Hellelands weigne møtte og der till svarede, at hun iche weed hvad hun Johanes Flygensfer skyldig er, men naar hendes Mand hiem kom/m/er faar hand Vell betalling, widere hafde hand ej ..del(?) till at svare,

  Johanes Flygensfer paastod at Ane Helleland bør betalle ha/nnem/ hvis hun skyldig er, og der paastod Dom,

afsagt

Hans Corporals qvinde Ane Helleland bør Møde til neste ting  till den/n/e Sag at svare, og skall saa Kiendes widere hvis Rett er.

 

Johanes Teiste paa Olle Røsselands weigne i Hardanger og Østensøe skibrede hafde ladet stefne Mikel Welling i Næshafn for 11 rdr: hand ha/nnem/ for Slagter skyldig er  med paastand Dom till betalling,

  Mikel Welling blef paa Raabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden Gunder Ambland og Mogens Nesse hiemlede at Mikel Welling louglig stefnt er i den/n/e Sag, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Knud Ifversen i Bømelhafn hafver ladet stefne Jens Rødland for 16 rdr: hand ha/nnem/ paa Eet gaarde Kiøb skyldig er, Nemblig Rødland som hand paaboer, det at betalle  eller og at miste sam/m/e gaarde part som hand solt hafver

  Jens Rødland møtte og forklarede at baade hand og hans Fader Knud Rødland har kiøbt gaarden, og for hans part vill hand svare de 8 rdr:  men formente at hans Fader bør betale de andre 8 rdr:   wedstod, og at hand iche till foren har villet betalle desse penge, eftterdj hand formente at de penger hand har betalt war nok, men nu har sig besindet og heller will betale pengene  end at Kiøbet skulle vere af ingen werdj,

  Johanes Edevarsen Høeg paastod at Jens Rødland bør betalle till Knud Ifversen eftter før giorte forEening  tillige med omkostning, og der \fore/ paa stod Dom,

afsagt

Jens Rødland bør inden 15ten dage at betalle till Knud Ifversen dend halfve deel af de 16 rdr: som Knud Ifversen fordrer paa Rødlands Jorde Kiøb  som er 8 rdr:  tillige

 

1711: 50

 

med foraarsagede omkostning 4 Mrk: 8 s:  og naar Knud Rødland af Knud Ifversen for sin andeel blifver stefnet  saa skall der om Kiendes hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafver ladet stefne Erik Stangeland for Slagsmaal paa Rasmus Stangeland, der fore at bøde eftter Lougen,   Erik Stangeland møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,   till widne war stefnet Olle Stangeland og Lars Kielsen Stangeland,

  Lensmanden forklarede at Erik Stangeland af Skafferen er stefnt, men Skafferen eller de med ha/nnem/ Stefnede den/n/e Sag  er ej tilstede,

  af widnerne møtte Olle Stangelands qvinde og Lars Stangeland self,

afsagt,

Erik Stangeland bør till neste ting igien Stefnes,  til sam/m/e tid hafver og widnerne at møde  deris forklaring her om at giøre, og skall saa Kiendes hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafver ladet stefne Daniel Møgster for at vere kom/m/en for tillig med sin qvinde, der fore at bøde ægte bøder eftter Lougen,

  Daniel Møgster møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne, hvor fore Sagen beroer till widere Stefnemaal, eftterdj ingen af Stefne widnerne møder

 

Dend Sag mellem Britte Johanes datter Huusevig og Johanes Huusevig angaaende det skielderj  som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu atter begge parter till Sagen at svare, i lige maade møtte det Eene widne Britte Siurs datter,

  Britte Siurs datter eftter giorte Eed widnede, at nestleden Høst, kom Johanes Huusewigen i trette med Britte Johanes datter ib:  og da hørte hun at Johanes skielte Britte for Een Tyfs Nøttre og Een Kakler qvinde, Men hvor om deris trette war  weed hun iche,  widere wiste hun iche at vidne,

  Johanes Huusevig her till svarede, at hand iche kand negte at hand jo har talt desse ord, og begierede Dellation till neste ting, saa vill hand med widere bevise at hun Self har westaaet!! det, at hun har taget Høe fra ha/nnem/ med meere   forklarede at \vill/ stefne Winsens Winsens!! Killen, Paal Miaanes  som her om skall giøre forklaring,

 

1711: 50b

 

afsagt,

Eftterdj Johanes Huusevig beraaber sig paa widner at vill stefne om Britte Johanes datters forhold mod ha/nnem/ og hans huus, dog endog at Sagen 2de gange til foren har woren indstefnt, og ingen widner af ha/nnem/ voren Citeret, saa dog paa det at hand ej skall hafve aarsage sig ofver Rettens ofver Iilelse at beklage  beroer med Sagen till neste ting, till hvilken tid hand sine widner hafver at indstefne, og skall saa i Sagen gaaes widere hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen og Giertrud Klette med hendes Søn Hagtor ib: angaaende de Resterende Skatter  som fra forige ting till nu blef opsatt  blef nu atter af Kongl: May: Foget paa Esket,

  Giertrud Klette med hendes Søn Hagtor Klette blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa deris Veigne,

  Lensmanden Gunder Ambland og Sallamon Sollem hiemlede at hun og hendes Søn louglig her om er Citeret,

  Kongl: May: Foget paa stod Dom eftter Cammeretz Dissision till betalling  eller at lide indførsel i deris gaard,

afsagt

Eftterdj Giertrud Klette med hendes Søn Hagtor ibid: nu 2de gange har voren Citeret  og dog ej møder, og Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen beviser med det Høyloflig Rente Cam/m/ers Dissision at de Resterende skatter skall betallis  eller giøris indvisning udj gaarden  saa til findes Giertrud Klette med hendes Søn Hagtor ibid: de fordrende og Resterende skatter af Klette  som er 26 rdr: 11 5/9 s:  at betalle, eller og lide indførsel i deris gaard Klette, alt inden dend tid og under dend adfer Lougen omformelder,

 

 

 

Dend 16 Julij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Graaf for Opdals og Storøens Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters weigne Sr: Peder Jensen Smidt  Closter Lensmanden Gunder Graaf  med eftter skrefne Lougrett, Knud Leevaag, Jørgen Hageberg  Lars Hofland, Ifver Hetlelj, Niels Langeland, Sallamon Leevog  Knud Rønholm, \og/ Sallamon Westvig, sambt Almue fleere som tinget søgte

 

1711: 51

 

 

Dordej Jons datter Kongswig hafde ladet stefne Tarald Tom/m/essen Kongeswig for dj hand skall hafve af Albregt Kongsvig faaet faaet!! opladelse paa bemelte Jord paa dend maade at hand skulle tillige med Jorden Egte hende, og nu hand har faaet Jorden  har hand ej villet holde sit løftte hende at Egte, formodede der fore at saa frembt hand ej hende wille Egte, hand da bør vere Jorden Endtlediget,

  Tarald Tom/m/esen møtte iche  ej heller nogen paa hans Veigne,

  hafde og ladet stefne Tom/m/es Høfveskeland  som er Tarald Kongswigs Fader, hvilke Contracten med hendes Huusbond Albregt Kongswig giort hafver, saa Vell om gaarden, som gifttermaalet, hvilke ej heller møtte,   hafde endnu ladet stefne till widne, om dend giorte forEening  Simen Halfvorsen Holme,  Hans Ingebregtsen  till huuse paa Lille Kongsvig,  Johanes Jacobsen Drange,  \og/ Britte Johanes datter  tiener hos Jørgen Store Kongswig,

  Widnerne møtte alle sam/m/en tilstede,

  Lensmanden Gunder Graaf hiemlede at hand tillige med Olle Børtvet louglig hafver stefnt alle desse jnterresserende, men Olle Børtvet  som med war at stefne  møtte iche,

  Og som Contra parterne nu ej møder  iche heller møder det Eene Stefne widne, som Stefnemaalet kand afhiemle, saa beroer Sagen till første ting, og naar de louglig stefnt blifver  skall der udj Kiendes widere hvis Rett er.

 

Reinert Ougdesteen hafde ladet stefne Willum Huckenes for Resterende Soldatters udflying for 9 Mrk: Sm: udj hans gaard Huckenes udj 10 aars tid, som hand som LegsMand har maat betalt, med formodning hand det bør betalle,

  Willum Huckenes møtte, og frem wiste 2de Leigs seddler  den Eene hvor Olle Eitzwaag er Legs Mand fore, hvor hand svarer af Jorden for 1 Løb 1 pd: 21 Mrk:   og dend anden hvor Mikel Brandvig er Legs Mand fore  hvor fore hand betaller 9 Mrk: Sm:  till sam/m/en som hand svarer af sin Jord for 1 Løb 2 pd: 6 Mrk:  og som hands gaard skylder iche meere end som melt er  saa formodede hand at blifve frj for Reinert Ougdesteens tiltalle,   Willum Huckenes her for uden beviste med Sr: Peder Jensens atest, at hans gaard ej meere skylder end forbenefnte 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm:

 

1711: 51b

 

og paastod endnu som før widere befrielse for sam/m/e Legde penge at betalle,

  Reinert Ougdesteen paastod, at som hand i saa lang tid har haftt besvering med at udgifve bemelte udredning, saa bør og Willum Huckenes at betalle ham sin skades opreisning, og Refererede sig till sin bekom/m/ne Lexseddel!! (Legdseddel),

afsagt

Eftterdj Willum Huckenes med 2de Legsedler  dend Eene dat: 15 9br: 1697:  dend anden dat: 31 Martj 1711  beviser at hand af sin Jord  som aarlig er skyldende 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Sm:  betaller dend {der} af hans gaard paalagde Soldatters udflying, Saa blifver hand frj for widere till Reinert Ougdesteen, som dend 3die Lexs seddel fremviser at betalle, Men Reinert Ougdesteen, gifves Regres at søge Leigdet  for saa Vit ej Huckenes angaar  hos de øfrige i Legdet for saa Vit som ha/nnem/ der af kand Restere.

 

Anders Skaarpen hafver ladet stefne Anders Larsen, HuusMand paa Hetlelj, for Een del skyld, 8 Mrk: 6 s:  hand ha/nnem/ skall vere skyldig, det at betalle med omkostning,

  Anders Larsen Hetlelj møtte og forklarede at hand iche er noget till Anders Skaarpen skyldig er!!, begierede at hand det bør bevise, forklarede at hand først er skyldig for Sild 4 s:  for taabak 2 s:  paa Stry 14 s:  og paasen(?) brød har faaet 1 rdr: 5 Mrk: 13 s:  till sam/m/en 2 rdr: 1 Mrk: 1 s:   der paa har hand brøt Kalkesteen  5 ½ Jegt  for hver Jegt 2 Mrk: 4 s:  saa hand eftter saadan beskaffenhed blifver skyldig 10 s:  saa som hand Rester paa sin skaffer løn 4 s:

  Anders Skaarpen kunde iche forklare hvor udj hans fordring \be/stod, men allene wedstod at hand hafde faaet hos Anders Larsen 5 ½ Jegte…(?) Limsteen,

afsagt

Eftterdj Anders Skaarpen \ej/ med Ringeste widner eller anden forklaring kand bevislig giøre at Anders Larsen Hetlelj ha/nnem/ noget skyldig er, men allene at hand self tilstaar eftter afgiort Reigning at vere skyldig

 

1711: 52

 

10 s: danske, saa bør og Anders Larsen Hetlelj sam/m/e 10 s: at betalle inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Publiceret Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddell till Mogens Olsen paa ½ Løb Sm:  1 giedskind i Halsnøe Closters Jord Raasbøe, dat: 30 Martj 1711.

 

Publiceret Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddell till Lars Aaronsen [paa] ½ Løb Sm: og 1 bukskind udj Halsnøe Closters Jord Hetllesetter  dat: 28 Febr: 1711.

 

Publiceret Sr: Peder Jensen Smidts udstede bøxsell sedel till Olle Jacobsen paa 1 Løb Sm: og ½ H: i Halsnøe Closters Jord Flacke, dat: 4 Januarj 1711:

 

Publiceret Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Niels Olsen paa ½ Løb Sm: i Halsnøe Closters Jord Langeland, dat: 6 April 1710:

 

Publiceret Sr: Peder Jensens Smidtz udstede bøxsel seddel till Niels Chrestophersen paa 1 pd: Sm:  ½ H: i Halsnøe Closters gaard Mælland, dat: 5 Januarj 1710:

 

Publiceret Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Peder Olsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: udj dend gaard Eide  Halsnøe Closters tilhørende, dat: 6 April 1711.

 

 

 

Dend 18: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Nordhuus for Fielbergs og Skaanevigs Skibreders Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Hr: Assessor Hansens weigne Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmendene Kaal Tvet og Johanes Sioe  med eftterskrefne Lougrett, Halfvor Tielmeland, Goutte Stangeland, Peder Hougen, Ifver Oppeim, Lars Biørk (Bjørken), Olle Hetland, Askild Matre og Olle Ryen, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt, satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Dend Sag i mellem Monss: Peder Jensen Smidt, og Olle Johanesen Tungesvig, som fra forige ting till nu blef optagen, blef nu atter paaraabt, og Møtte iche Olle Johanesen Tungesvig  ej heller nogen paa hans weigne,   de indstefnte widner Lars Larsen Øfstebøe, Nielsen!! (Niels) Nielsen Øfstebøe, møtte begge toe,

  Johanes Wicke møtte ogsaa till Veder mælle, og beklagede sig at vere slagen af \Olle/ Johanesen Tungesvig,

  Lars Larsen Øfstebøe eftter giorte Eed widnede, at nestleden Som/m/er wed desse tider eftter Ste: Hans dag  war de till sam/m/en

 

1711: 52b

 

paa Furdal i Aakre Fiorden i Eet Brøllup, og der var og sam/m/e tid tilstede Olle Johanesen Tungesvig og Johanes Tallaksen Wicke, og som de ware drokne og dansede paa gulfvet, kom de begge til sam/m/en i Clamerj, og da hand saag de/nnem/  da stod de begge paa Kne i stuen, og Haardrages og slages, men hvor af det kom  eller hvorledes de blef adskilt  ved hand iche, tj baade hand og alle de andre war drokne, ellers hørte hand at Olle Johanesen Tungeswig sagde till Johanes Wicke,  du er Een Fant, og du er lig Een Tyf,  widere eller meere weed hand ej at vidne,

  Niels Nielsen Øfstebøe eftter giorte Eed widnede, at hand og sam/m/e tid som før er melt nest leden Som/m/er war i Brølupet tillstede paa Furdall, og da saag hand at Olle Johanesen Tungesvig og Johanes Tallaksen Wicke at de kom sam/m/en i Clam/m/erj i det de dansede paa gulfvet, og det kom sig allene af dette at Olle Johanesen Tungesvig war i Clam/m/erj med Een anden Mand og wilde hafvoren!! (hafve voren) i slags maal med ha/nnem/  Men da Johanes Tallaksen Wicke det saag  vilde hand skille dem ad, og da hand der med war i werke, wilde Olle Johanesen det ej taale, men greb Johanes i Haaret, og de kom sam/m/en i slags maal, og de stod paa Knæ paa gulfvet og Haardroges,  widere wiste hand iche at vidne  uden hand hørte at Olle Johanesen sagde till Johanes Wicke  du er Een Fant og du er lig till Een tyf,

  Sr: Peder Jensen Smidt satte i Rette at Olle Johanesen Tungeswig bør ej allene bøde for slagsmaal paa Johanes Tallaksen Wicke, men end og for u-beqvems ord mod ha/nnem/  og paa begge deele paastod Dom,

afsagt

Eftterdj Olle Johanesen Tungesvig med 2de Eedtagne widner ofverbevises at hafde weret i Clam/m/erj med Johanes Tallaksen Wicke, og ha/nnem/ saavell slaget som Haardraget, saa bør hand for saadan sit slags Maall eftter Lougen at bøde 3de 6 Lod Sølf inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,  hvad sig angaar de skields ord som hand mod Johanes Tallaksen (Tollaksen) Wicke har udsagt, da som Johanes Tollaksen ej der paa Self har stefnt eller kaldet, saa kand Olle Johanesen der fore ej noget

 

1711: 53

 

lide eller bøde, Men sam/m/e ord bør ej at kom/m/e Johanes Tallaksen till nogen æris forkleining.

 

Tor Anbiørnsen fra SandEidet i Ryefylcke hafde ladet stefne Tøris Ulfvenes, for Resterende Løn 1 rdr: 1 Mrk:  og laante penge 1 Mrk: 12 s:  till sam/m/en 1 rdr: 2 Mrk: 12 s:  det at betalle tillige med foraarsagde omkostning,

  Tøris Ulfvenes møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden Kaal Tvet og Olle Ryen hiemlede wed Eed at de Tøris Ulfvenes louglig har stefnt, hvor fore Tøris Ulfvenes paaleggis till neste ting at møde, og skall da Kiendes hvis Ret er,

 

Publiceret Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Niels Halfvorsen paa 3 Spand Sm:  ¼ Huds Leie i Halsnøe Closters Jord Tielmeland, dat: 4 April 1711:

 

 

 

Dend 20 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Spidsøen for Føyens og Fiære Skibreders Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters Veigne Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmendene Knud Ifversen Bømelhafn og Lars Økeland, med eftterskrefne Lougret, Knud Ifversen, Lars Økeland, Aanund Biørgen, Halfvor Hougsgier, Haldor ib:  Lars Møklevold, Siur Hofland, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publiceret Monss: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Peder Chrestophersen paa ½ Løb Sm:  ½ H: udj Halsnøe Closters gaard Spidsøen, dat: 10 9br: 1710.

 

 

Dend 27: Aug: blef holden {almindelig} Rettergang, paa dend gaard Molnæs udj Skaanevigs Skibrede, hvor da Retten blef betient af eftterskrefne Lougrett, Svend Næs, Johanes Tielflot, Abraham og Tom/m/es Tielle, Niels Berhoug, og Steen Ebne.

  Till hvilcken tid Hr: Willum Frimand  Sogne Prest till Qvindhæretz Prestegield, som Jord Eiger for gaarden Maalnes  wed skrefttlig Stefnemaal hafde ladet stefne Peder Chrestophersen som Eiger og opsider paa dend gaard Gielmervig  formedelst hand u-louglig skall hafve uden foregaaende Loug eller Dom opsatt Eet skifttes gaard mellem desse 2de gaarder, gaarden Maalnes till merkelig skade, der

 

1711: 53b

 

fore at lide, og sam/m/e Jerdesgaard at opkaste og omkostning at betalle,  sam/m/e stefning dat: 10 Aug: 1711:   hafde og ladet stefne till Vidne Tieran Rasmusen Ebne, Mogens Sandvig, Aad Axsland, Østen Mortvet og Niels Taraldsøen,  endnu ladet stefne Fartein Siursen Molnes og Emerentze Siurs datter Mortvet,

  Peder Chrestophersen Gielmervig møtte, saa Vell som de indstefnte widner, og møtte begge stefne Vidnerne  Nemblig Mikel Hillestad og Anders Houge, som eftter giorte Eed vidnede at de hannem louglig nestleden Tisdag 14ten dage siden louglig stefnede ha/nnem/ i den/n/e Sag,  og svarede her till Peder Gielmervig at hand den/n/e sinde iche er louglig stefnt, men formodede at nyde Een Maanes warsel og Copie af stefningen, og før det skeer wilde hand ej svare till Sagen, og endnu som før sagde at hand ej er louglig stefnt, og ej endnu vill svare til Sagen,

  Hr: Willum Frimand formente at Peder Gielmervig i den/n/e Sag louglig er Citeret  og der fore ej kand undskylde sig at svare till Sagen, og paastod at Peder bør til Kiendes at svare,

her om afsiges saaledes,

Det bevises af de louglige Eedtagne Stefne widner at Peder Chrestophersen Gielmervig i denne Sag louglig er Citeret, hvor fore hand nu bør svare till Sagen,

  Peder Gielmervig der eftter som før forskiød sig fra Retten og ej ville svare till Sagen, allene fordj hand ej har faaet 4 ugers warsel, sagde ingen widner at hafve stefnt, og ej heller vilde gaa med till noget merke at besigtige, Vedstod dog at hand det opsatte Jerde har opsatt, og mente at det stod paa det Rette sted, og der fore war forviset,   hand blef endnu tilspurt om hand ike wilde svare til Sagen og indfinde sig med Rettens betienter i Marken, Men hand svarede Nej, blef hieme i huuset, og ej vilde medfølge,

  hvor fore alle widnerne blef frem kaldet og Eeden for de/nnem/ af Logbogen oplæst, med formaning till Sandhed at vidne i den/n/e Sag, saaledes som de siden wille wed Eed testere,

  hvor paa Vj os till Marken forføyede, dend op-

 

1711: 54

 

satte Jerdesgaard at besigtige, og widere Merker og skiftter at efttersee, og følgede med os Hr: Willum Frimand og opsideren Siur Maalnes, ilige maade alle Vidnerne, og forføyede Vj os først till det opsatte Jerde staaende paa Tøm/m/er houg, og befant Vj at Jerdet paa dend øfverste Ende war nylig flytet af sit forige sted, og bedre till bagers ind paa Hielmervigs Merke, men alt det øfrige stod saaledes som det før var opsatt,  der eftter anviste widnerne os de forige skiftter som till foren har veret holdet for Rette skiftter  Nemblig,

  Tieran Rasmusen  boer paa Løfvig  Een Mand paa 66 aar  forklarede at hand har boet paa Gielmervig i 30 aar  og er ofver 10 aar siden hand fløtte der fra  og i ald dend tid hand der boede  brugte hand inden for Tømerhoug lige eftter Een Jerdes gaard da stod sam/m/estedtz, hvor af nu siunis garmoe  og viste hand os hvor gierdet stod, som end nu var synlig, hvilcke Jerdes gaar gick lige op i Fieldet og øfverst oppe under Snaue fieldet, hvor om ingen trette i dend tid falt, hverken af ha/nnem/ eller opsiderne paa Maalnes, men blef holt af dennem alle for Eet Rett skiftte mellem Gielmervig og Molnes,  Men dend gierdesgaard, som Peder Gielmervig siden har ladet opsette, har aldrig i hans eller hans Formands tid woren enten opsatt  eller paa det sted noget merke, Men tvert ofver dend lille dall uden for Tømerhoug  i dend houg hvor nu garmoen ligger  der har voren og er endnu det Rette skiftte, hvilcke Jerde, hand i sin tid lod blifve øde,  sam/m/e Jerdesgaard war og Ved Magt holden udj hans beste Faders tid  Nemblig Aad Gielmervig, som og brugte gaarden og boede der i lang tid,  og viste hand os hvor sam/m/e Jerdes gaard hafde staaet fra nederste till øfverste, og siuntis lenger oppe her og der endnu hvor Jierdet hafde staaet  alt under Snaue Fieldet, hvor der er Ende skiftte, Men ofven paa Fieldet gik da som nu alle gaarders Fæ og Creaturen Horn mod Horn og Kløf mod Kløf, saa Vell paa Maalnes som

 

1711: 54b

 

paa andre gaarder, og hafde Maalneses Fæe dend tid frj Vej der op uden ancke,  de smaa tvergaarder, som staar her og der i Marken  war da som nu ej andet end i Lag som brugtes for Fæet, at det ej paa u-rette tider skulle kom/m/e op eller Ned paa Fieldet,  ellers hafde hand Vell hørt sige at det gl: Merke i gam/m/el tid mellem Maalnes og Gielmervig skulle hafve gaaet af Kierkesteenen paa Fieldet og ned udj Eet skiær i Søen beliggende  Ved Nafn Sælvig skiæret, men der om viste hand ej nogen Rett beskeed,  Men saaledes har hand i sin tid  og hans Beste Fader i hans tid  brugt Marken saa Vell i Fæ beite som skouge hugst, som hand os nu anvist hafver,  Videre viste hand ej at vidne i denne Sag,

  Mogens Sandvig forklarede at hand om merker og Skiftter i mellem Maalnes og Jelmervig ganske indted er Vitterligt, saa som hand aldrig har gaaet i Marken eller sam/m/e stedtz woren Kiendt, Men Een gang hørde hand sige af sin Sl: Fader Lars Sandvig, at hand hørde sige af Een Mand Ved Nafn Jesper Ebne, at skifttet skulle gaa lige ned igienem Sælvigen, og der hos sagde sam/m/e Mand, at der som hand boede paa Molnes, da skulle hand bruge det saa,  Videre viste hand icke at vidne,

  Aad Tieransen Axsland forklarede at hand er føed paa Gielmervig  og war hieme hos sin Fader  før benefnte Tieran Rasmusen Gielmervig  indtill nu for 14 aar siden hand blef giftt og kom till at boe paa Axsland  hvor hand nu boer, og saa lenge hand kand Mindes, saa har baade Molneses opsidere, saa Vell som hans Fader Tieran Løfvig holt dend gl: Jerdesgaard  hvor eftter nu siunis garmoe {uden} \inden/ for Tøm/m/er houg, som Tieran os anviste  veret holden for Eet Rett Merke mellem Molnes og Gielmervig, og ingen ankede der paa i Ringeste maader, og gik sam/m/e Jerde lige op igien fra dend houg {…} inden for Tøm/m/er houg og lige i Fieldet  Men neden for Tømerhoug  der staar Jerdesgaarden endnu som før, hvor eftter begge gaarders opsider alle tider brugte da som nu, og ingen trette dend tid meere end nu

 

1711: 55

 

der om indfalt, men Fieldet ofven paa gick qvæget Horn mod Horn og Kløf mod Kløf uden ancke, baade af Maalnes og Gielmervig uden ancke, og blef Maalneses opsidere aldrig negtet frj wej der op og ned med sit Fæ, ej heller blef dem negted frj Kiørsel Vej paa beleilige tider hiem till gaarden fra skougen,  de smaa tvergaarder ere opsatte for Creaturene ej paa u-sedvanlige tider enten skall gaa till Fields eller der fra ned i Koe hougen,  Videre viste hand ej at vidne i Ringeste maader,

  Emerentze Siurs datter, møtte i steden for sin Mand Østen Mortvet som war stefnt  og forklarede at hendes Mand ej wed {at} om noget skiftte eller merke at sige, Men hun er Fød og opfød paa Maalnes, og hendes Fader Siur Maalnes boede der paa gaarden i ald sin tid, og hendes Moder eftter hans døde!! (død)  baade [som] Enke og siden hun anden gang blef giftt igien, i ald sin tid, og hun var hieme hos sine Forældre i 30 aar, og saa lenge hun kand Mindes, war skifttet mellem Maalnes og Gielmervig ej saaledes som det Jerde der nu Peder Gielmervig har opsat ofven for Tømerhoug, men Jerdet eller skifttesgaarden, stod da inden for Tømerhoug  tver ofver dend lille dal paa dend anden houg  hvor Tieran Løfvig forklarede, og hvor den gl: garmoe endnu ligger, og der fra lige op i Snaue Fieldet, og anviste hun os  lige som Tieran Løfvig  hvor sam/m/e Jerdes gaard hafde staaet, hvor eftter begge gaarders opsidere holt sig eftter rettlig uden ancke eller trette, Men neden for Tøm/m/er houg brugte de da som nu eftter det Jerde der staar alt till Søen,  ofven paa Fieldet  der gik alle deris Fæ, saa Vell som andre gaarders Fæ  Horn mod Horn og Kløf mod Kløf, og hafde de paa Maalnes frj wej uden ancke till Fields og fra Fields med deris Creaturer,  de smaa tvergaarder war opsat for dj Fæet ej skulle gaa op eller ned i u-tide,

 

1711: 55b

 

Østen Mortvet  som war tilstede  forklarede at hand ej Videre om Merket wed end hand af sin qvinde hørt hafver

  Niels Taraldsøen widnede at hand slet indted i nogen maade ved hvor skiftterne mellem Maalnes og Gielmervig er eller har veret,

  Fartein Siursen Maalnes  Een Mand paa 50 aar gl:  forklarede at hand er Føed og opfød paa Maalnes  og har veret der alt till nu for Eet aar siden hand qviterede gaarden, Men ellers endnu er till huus der,  hand styrede Jorden for sin Moder i 4re aar, siden bøxslede hand Een part i Jorden  og boede og brugte sam/m/e part Vell i 20 aar, og i ald dend tid gick Merket Mellem Maalnes og Gielmervig eftter dend gl: Jerdesgaard uden for Tømerhoug  der som Tieran Løfvig os først forklarede  og lige op i Snaue fieldet, og var sam/m/e Jerde i dend tid wed fuld Magt, og i god hæfd, eftter sam/m/e Jerde huggede de baade i skougen, og der eftter gik ogsaa deris Fæ i hougen, saa ej i Ringeste maader der om indfalt nogen trette mellem opsiderne paa desse 2de Jorder, indtill at Peder Gielmervig kom paa gaarden at boe, hvor hand da opsatte den/n/e paa anckede Jerdesgaard ofven for Tømerhoug, men neden for Tømerhoug  der war da som nu Jerdet Rette merke,  ofven paa Fieldet  der gick begge desse gaarders Creaturer tillige med fleere Horn mod Horn og Kløf mod Kløf, saa hafde og Maalneses opsidere frj wej till og fra Fieldet med sine Creaturer, i lige maade frj Kiørsel Vej hiem till gaarden med tøm/m/er og weed paa sedvanlige tider,  de smaa tver Jierder, ware allene brugte till Creaturene at hindre, at de ej paa u-tide skulle gaa op eller Ned i Koe hafven,  ellers sagde hand og at hafve hørt at i gl: dage skulle Merket mellem Gielmervig og Maalnes hafve gaaet

 

1711: 56

 

fra Kierke steenen som ligger paa Fieldet  og lige ned i Selvig skiæret, men dog ej wed det widere end eftter gl: Segn, men saaledes som hand nu forklaret hafr:  det brugte opsiderne i forige tider paa begge gaarder uden ancke eller trette, og wiste hand os fra nederste til øfverste, hvor det gl: Merkes Jerde hafde staaet,  Videre viste hand ej at vidne,

  Tieran Rasmusen Løfvig forklarede endnu, at det Jerde neden for Tøm/m/er houg, stod i hans tid som nu alt til Søen  hvor eftter begge gaarder holt sig eftter rettlig,

  Fleere Vidner var ej af Citanten Citeret, og som Peder Chrestophersen Gielmervig ingen Vidner hafde at frem føre, ej heller war tilstede i Marken  saa blef med widnernes Eedtagelse forholdet, at Een hver af de/nnem/ frem kom og aflagde deris Corporlige Eed, at de har widnet deris Sandhed om dette skiftte, saa meget dem witterligt var,

  der eftter forføyede, Vj os hiem igien till gaarden Maalnes  Retten at betiene, Men før det skeede blef eftter widnernes forklaring og anvisning Merket satt mellem Maalnes og Gielmervig paa eftter skrefne maade  Nemblig,

  udj Een stor Steen liggende under Snaue Fieldet blef huget Eet Kaars, og skall Merket gaa af sam/m/e Kaars og lige i høyeste Fieldnutten   for!! (fra?) bemelte Kaars ned eftter gaar skifttet lige udj Een houg  nu kaldes Merkesteens Hougen, hvor der nu blef nedsatte Een steen med sine 2de Vidner hos,  der fra lige ned sam/m/e houg  oppe udj Indre Backene  blef nedsatt Een steen med Kull under og sine 2de Widner hos,  der fra lige ned udj dallen  udj 2de Flade høye steene, som stod i Marken  satt for sig self med nogle faa andre steene hos, i sam/m/e Flade steene blef hugget 2de Kaarse  Een paa dend øfverste side, og Een paa dend nederste side, under hvilcke steene der og blef lagt Kull,  der eftter neden for i sam/m/e Linie

 

1711: 56b

 

blef nedsatt Een steen med Kull under, og sine 2de Vidner hos,  lenger ned paa hougen, tvert ofver fra Tømerhoug  Ved dend gl: garmoe hvor det forige Jerde hafde staaet  udj Een Steen blef hugget Eet Kaars   siden gaar Skifttet lige ned eftter sam/m/e braatt  ned tet ofven for uren Ved Tømerhoug  udj Een stor Steen liggende i Een tyk birkeskoug, i sam/m/e steen blef hugget Eet Kaars, som er Enden paa Skifttet,  siden følger skifttet lige eftter dend Jerdesgaard som før er omrørt  som gaar fra Tømerhoug lige till Søen,  og Eier saa Maalnes Marken og skougen paa dend Indre side, og Gielmervig paa dend ytre Side,

  Da Vj saaledes som melt er Merkerne hafde oprettet  og Retten igien paa Maalnes war satt, fremstillede sig atter begge parter for Retten  saa Vell Citanten Hr: Willum Frimand med sin Leilending Siur Maalnes, som dend indCiterede Peder Chrestophersen Gielmervig  og indlefverede da Hr: Willum Frimand sit skrefttlige indleg dat: 26 Aug: 1711:

  Ellers paastod hand widere Mundtlig  og begierede at hans Leilending Siur Maalnes iche her eftter af Peder Gielmervig  som till foren skeed er  maatte hindres sin louglige dreftt till Fields med sine Creaturer naar tid vaer, saa Vell som der fra hiem, saa og formente hand at Peder Gielmervig ej kand hindre Siur Maalnes sin Rette og gl: Kiørsel Vej af skougen hiem till sin gaard, som af alders tid brugeligt veret hafver,  og beklagede Siur Maalnes sig at Peder Chrestophersen vill hindre ha/nnem/ sin Field wej med sine Creaturer, saa og skouge Vej hiem til sit huus, som hans Formend aldrig af de forige opsidere paa Gielmervig har voren negted,  Ilige maade paastod Hr: Willum Frimand  saa Vell som Siur Maalnes, at Peder Chrestophersen bør Erstate og betalle de/nnem/ dend skade hand wed sit u-lougligt opsatte Jerde har foraarsaget, og i det øfrige Refererede sig till sit indgifne indleg,

  Peder Gielmervig her till svarede, at sam/m/e Jerde som hand opsatte Ved sin omkostning till gaarden  er Eet louglit!! (lougligt)

 

1711: 57

 

Jerde  og opsatt paa Rette sted hvor det bør at staa, og formente at hand Ved sam/m/e Jerdes opsettelse icke nogen u-ret giort hafver,

  Hr: Willum tillspurte ha/nnem/ om hand iche har opsatt dette Jerde uden Eigeren Eieren!! og Leilendingen till Maalnes deris willie og sambtøcke, og om icke Leilendingerne altid har ancket der paa, og det alt siden sam/m/e Jerde blef opsatt, som er nu Vell meere end 9 eller 10 aar siden,

  Peder Chrestophersen der til svarede at da hand kom till gaarden Gielmervig, da opsatte hand dette Jerde  og som hand Vell viste at hand det opsatte paa Rette sted, saa hafde hand ej fornøden der om nogen at spørge,  sagde nogle ganger at Hr: Willum icke skulle faa Een Fods maal paa dend side Jerde, og ej vilde gaa med i Marken allene fordj hand ej fik 4re ugers Varsel, ej heller Copie af stefningen, lofvede Vell i sin tid med Vidner at skall bevise at Jerdet er Rett opsatt,

  Widere hafde ingen af parterne at frem føre,  Men dend Hederlige Mand Hr: Willum Frimand begierede Dom till dette nu i dag oprette Merkes Comfirmation

  ellers eftter dend Kongl: aller Naadigste Forordnings tilhold blef opregnet de giorte omkostninger, som bestaar i eftter skrefne,   Papir till Stefningen  6 s:   dend at lade forkynde for alle Vedkom/m/ende  med Fløtting till Lensmanden med dend  udj alt 1 rdr: 3 Mrk: 8 s:   Papir till indlegget  6 s:   Leiet 2de Mend till Fogden med bref om befalling till Mend  er 3 Mille weigs  gifvet hver Mand for hver Mil 8 s:  er 4 Mrk: 8 s:   Sorenskrifveren  3de Mend till at fløtte till Aasteden  som er 4re Miille  gifvet hver Mand 2 Mrk:  er 1 rdr:   hans Eene dags Reises fortering till Aasteden  4 Mrk:   hans Første dags Forrettning  3 rdr:   hans Fortæring fra Aasteden hiem  4 Mrk:   Hr: Willums Egen Reises bekostning till og fra Aasteden  2 rdr:   Mad og dreke till Rettens betienter og widnerne  i det Ringeste 4 rdr:   de 6 Lougrettes Mends u-mage  hver 1 ort  er 1 rdr: 3 Mrk:   Widnerne til sam/m/en for deris u-mage og Reise  1 rdr:   til sam/m/en udj alt, 16 rdr: 1 Mrk: 12 s:   for uden Hr: Willums

 

1711: 57b

 

Egen u-mage, hvor fore hand pretenderede 3 rdr:  hvilke alt sam/m/en hand paastod at Peder Gielmervig bør svare og betalle, og der paa begierede Dom,

Og blef da der fore om alt saaledes Kiendt, Dømbt og afsagt,

Eftter dend af os i dag giorte besigtelse  Syn og granskning, befinder Vj, at Peder Chrestophersen Gielmervig oppe udj Marken  ofven paa og ofven for Tømerhog har opsatt Eet Jerde, hvilcke Jerde hand self tilstaar af ham at vere opsatt, og det uden enten Eieren eller opsiderne till gaarden Maalnes deris willie eller sambtøke  allene paastaar og fastelig formeener at Jerdet er satt paa det sted hvor det bør at staa   Saa befinder Vj dog at Jerdet eftter widnernes Eedlige giorte Forklaring er sat paa Eet u-ret stæd, og langt ind paa Maalneses Eiendeeler, og klarlig der for uden kand seeis {at} hvor dend gamble gaard staaet hafver   Saa at Peder Chrestophersen sig ej kand undskylde at dette Jerde er opsatt paa det sted hvor {det} \de/ Rette Merker er, tj paa det sted hvor hand har Jerdet, har aldrig til foren staaet noget Jerde,   Thj bør Peder Gielmervig inden 3 uger fra den/n/e tid, paa sin Egen bekostning at ned rifve og till indted giøre dette hans u-louglige opsatte Jerde, og betalle till {JordEie} opsideren Siur Maalnes for sin skades lidelse paa hans Fæbeite i desse forbjgangne aar 1 rdr:  og dette Jerde eftter dags ej at vere nogen till nøtte eller eftterrettning,  Men Merkerne mellem Maalnes og Gielmervig bør at blifve, saaledes som de i dag af os ere oprettede, lige fra det øfverste og høyeste Field  Snaue Fieldet kaldet, og Ned i dend store Steen liggende under Fieldet, hvor Vj huggede Eet Kaars,  der fra lige ned udj Markesteens hougen  hvor der blef satt Een Steen med sine 2de Vidner hos,  Videre der fra ned udj dend steen Vj nedsatte udj Indre Backene,  og der fra ned udj de 2de høye  Flade steene, hvor udj blef hugget 2de Kaarse,  Saa Videre ned

 

1711: 58

 

udj Een anden steen som Vj nedsatte med Kull under, og sine 2de Vidner hos,  der fra lige ned paa hougen  tvert fra Tømerhougen  udj Een stor steen liggende i dend gal:!! (gl:) garmoe  hvor udj Vj huggede Eet Kaars,  og saa der fra ned, oppe udj uren  udj Een stor steen liggende i Een birke skoug  hvor Vj og huggede Eet Kaars,  og saa lige bort i Tøm/m/er houg  i dend gl: Jerdesgaard,  og følger saa skifttet sam/m/e Jerdes gaard lige till Søen,  og skall saa Maalnes Eie dend Indre side af sam/m/e skiftte, og Gielmervig dend yttre part,  hvor eftter Eierne og opsiderne till begge desse gaarder sig i alle maader har at Rette,  hvad sig Field Marken ofven paa Fieldet angaar, da som dend eftter alle Vidnernes forklaring till foren har voren till Fælles nøtte  saa forblifver det endnu der Ved, hvor alle Vedkom/m/endes qveg og Creaturer møder Horn mod Horn og Kløf mod Kløf, og skall Maalneses opsidere u-behindret hafve sin Frj wej till Fields  og der fra med sit qveg  u-ancken for Peder Gielmervig i alle maader,  og \om/ nogen tid noget Jerde eftter dette nu giorte skiftte blifver opsatt, da bør der paa at giøres Eet Leed med sin grind, hvor i gienem Fæet u-behindret paa Rette tider kand kom/m/e op og ned,  Saa bør og Maalneses opsidere  som af gl: tid veret hafver, end nu at nyde frj Kiørsel Vej af sin skoug hiem till sit huus, dog paa de tider at ej Gielmervigs Eng eller bøe der Ved kand beskadiges,   Omkostningerne angaaende, da befindes der at Peder Gielmervig wed sit u-louglige opsatte Jerde har gifvet aarsage till alle den/n/e trette, tj bør hand og betalle udj forwoldende omkostning till dend Hederlige Mand Hr: Willum Frimand 10 rdr:  og det inden 15ten dage under Excecution eftter Lougen,

 

 

 

Dend 16: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Lundervig for Ous skibredes Almue  ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Hans Lundervig  med eftterskrefne Lougrett

 

1711: 58b

 

Jan Helleland, Rasmus Goupholm, Niels Norbøe, Mogens Waage, Samson Berge, Olle Ferrestad, Hans Udskaatt og Johanes Helleland, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred  som sedvanligt,

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Kop, Heste og Ildsteds sambt Rente penges og Huusleie skatt udj Norge  dat: Jægersborg dend 1 Junij 1711:

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste befalling angaaende de jnrulerede bønders Complitering og Excecering, dat: 11 Julij 1711

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste Placat om Cammer Raad og Stifttamptskrifver Morsens skyld og gield at angifve, dat: Slodtzlougen d: 10 Julij 1711

 

Publiceret dend Instrux og underrettning for wedkom/m/ende indbyggere som till Præcaution{er} for dend befrygtende Smidtsom/m/e Syge  dat: 5 Septembr: 1711

 

Publiceret Stifttbefallings Mandens Plachat om sam/m/e Materlie, dat: 9 Septembr: 1711

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste befalling af Slodtz Lougen angaaende Røget Kiøds anskaffelse af hver fuld gaard 4 bispd:  dat: 4 Septembr: 1711:

 

Publiceret dend Kongl: Anordning hvorledes med Memorialer og Suplicher i deris May: abcence, dat: af Sloslougen dend 20 Aug: 1711

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning og befalling angaaende præcaution mod Pæsten i Kiøbenhafn  og der till qvarantaine at udnefne  dat: 20 Aug: 1711:

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning af Slous Lougen angaaende ingen maa brende Brendevin af Koren paa Landet, dat: 10 Septembr: 1711:

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste befalling af Slodtzlougen paa Aggershuus angaaende Nye skrepper for de 9 staaende Compagnier  dat: 24 Septembr: 1711

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning af Slodtzlougen at ingen Bergmand fra Kongsberg maa b(….)eise uden Bergambtes pas  dat: 16 Junij 1711.

 

1711: 59

 

 

Publiceret Hr: Tom/m/es Ruuses udgifne obligation till Siur Kaaldall paa Capital 39 rdr:  for hvis Sum/m/a hand pantsetter 13 Kiør  støcket 3 rdr:  paa de wilckor at saa frembt hand icke till først komende 11 Junij 1712 for sam/m/e udlagde penge, da skall sam/m/e Kiør hannem vere til hende!! solt, i midlertid forpligter hand sig at gifve Leie af hver Koe 1 Mrk: 8 s:  dat: Fuuse Prestegaard dend 11 Junij 1711:

 

Publiceret Hans Johansen Udskaatt og hans Hustru Anne Torgils datter  deris giorte gafve bref till hin anden, at hvem hin andens død ofverlefver  skall nyde og beholde dend andens halfve Hofvedlaad, baade af Løsøre og Jordegodtz, dat: 16: Octobr: 1711:

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Lars Johansen Børdall for begangen Leiermaal med Britte Reiners datter Udskaatt, der fore at bøde sine Leiermaals bøder eftter Lougen,  hafde og ladet stefne bemelte qvindfolck for sine bøder,

  begge desse 2de benefnte Personer møtte for Retten till Sagen at svare  og wedstod de begge deris forseelse  bad om Een lemfeldig Dom,  sagde icke at ville Egte hin anden,

  Fogden Sr: Olle Larsen paastod Dom till bøders betalling,

  Qvindfolcket Britte Reiners datter sagde sig indted i Ringeste maader at Eie till deris May: bøder,

  Kongl: May: Foget tillspurte ald Almuen paa Tinget om de icke weed at dette qvindfolck noget Eier, hvor med hun bøderne kand betalle,   Men dend ganske Almue der til svarede at hun er Eet Fattigt Meniske der slet indted i Ringeste maader er Eier!! (Eiende)  uden de gamble Kleder hun gaar udj, er Eet Fattig Mands barn, Faderen død i Armod og hendes Moder gaar nu om bøygden at betle sin Føde,   Hvor fore Fogden paastod at hun for sin forseelse bør strafes paa Kroppen, og derpaa at bøde sine bøder eftter Lougen,

  Lars Johansen sagde sig indted at Eie saa meget

 

1711: 59b

 

at hand de fulde bøder kand betalle, erbød sig at gifve for sin forseelse 6 rdr:  meere kunde hand icke taale at betalle,

  Fogden paastod Dom til de fulde bøders betalling,

afsagt

Eftterdj Lars Johansen Børdall og qvindfolcket Britte Reinerts datter Self tillstaar deris forseelse, med hin anden Leiermaal at hafve begaaet, Saa bør de begge udstaa Kierkens Disiplin wed Aabenbare skrefttemaal, og Lars Johansen Børdall at bøde de fulde Leiermaals bøder 24 Lod Sølf, og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,  Men som qvindfolcket  bemelte Britte Reiners datter  slet indted till bøders betalling er eiende, saa bør hun for sin forseelse, at straffes paa Kroppen i Fengsel paa wand og Brød i 3 uger

 

Dend Sag i mellem Anders Johansen Børdal og Ane Totland, angaaende de 6 rdr: Leiermaals bøder hand till Fogden paa hendes weigne betalte, blef nu atter paa fordret  og møtte paa Anders Johansens Veigne Peder Hansen Tvet, og paastod at An/n/e Tottland ha/nnem/ de 6 rdr: bør betalle tillige med foraarsagede omkostning

  Ane Totland møtte og sagde icke at vere louglig stefnt  hvor fore Sagen beroer till lougligere stefnemaal

 

Chresten Strømmen og Anders Steentvet blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

 

 

Dend 19: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Henanger for Strandvigs skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Jon Haavig  med eftterskrefne Lougrett, Knud Eie, Engel Giøen, Engel Ballesem, Jon Jonsen Nedre Bolstad, Steen Houge  Mikel Leiland, Elling og Niels Hatletvet, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publiceret de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.

 

1711: 60

 

 

Publiceret deris May: aller Naadigste Forordning om Høyeste Rett for 1712:  dat: 1 Septembr: 1711:

 

Publiceret Olle Mortensen SkogsEide  hans udtsede bøxsel seddel till hans Søn Morten Olsen paa ½ Løb Sm: i SkogsEide, dat: 1 Febr: 1710.

 

Publiceret Olle Mortensen SkogsEides udgifne skiøde till sin Søn Gietle Mortensen, paa ½ Løb Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard SkogsEide, i mod penge 96 rdr:  hvor af hand de 40 rdr: till hieme følge skall nyde, de 20 rdr: i Brølups giær  og de 20 rdr: er udqvitet som hand ha/nnem/ laant hafver, og de 16 rdr: skall hand betalle, dog will bemelte Olle Mortensen SkougsEide hafve sig forbeholden Lindenberg og skougen, det at bruge som sit Eget  og skall det ej i Kiøbet vere Ment, sam/m/e skiøde dat: 20: octobr: 1711:

 

Dend Elste Søn Morten Olsen SkogsEide  som paa Tinget war till stede, da dette benefnte Kiøbebref blef oplæst, og der i mod protesterede at sam/m/e bref icke er indrettet eftter Lougen, først fordj at hand som Elste Søn der wed skeer urett, som Aasede berettiget, for det andet at hans broder ej hafver nogen penge hvor med hand dette Kiøb kand betalle, saa som hand altid har veret hieme hos sin Fader, og ej noget uden {..} Felig fortient,  tillspurte og sin Fader, om hand gaarden til brugs for sin Søn hafver afstanden,  hvor till hand svarede ja, at det er skeed, og er hans Søn allerede i skattebogen indført,  hvilke alt Morten Olsen SkogsEide begierede i Tingbogen at maatte indføris, till hans widere eftter rettning i sin tid,

 

Dend Sag i mellem Fogden og de 2de besaafvede  Johanes Johanesen Liøtun og Ragne Ols datter, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu Johanes Johanes:  og paa Ragne Ols datter Lensmanden, som forklarede at de ej endnu med hin anden ej enten er Fæst eller viet,  Johanes Johanesen endnu som før meente at ville Egte hende,  Men Fogden paastod Dom till de fulde bøders betalling  eller straf paa Kroppen saa frembt de icke bøderne kunde betale.

  Johanes Johanesen blef af Fogden tilspurgt,

 

1711: 60b

 

hvad hand till bøders betalling er Eiende, Men hand beklagede sig at hand ej det Ringeste till bøders betalling er Eiende, bad \om/ Een lemfeldig Dom.

  Kongl: May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget, hvad den/n/e Johanes Johanesen er Eiende, hvor med hand bøder kand betalle, Men dend ganske Almue der til svarede at den/n/e Johanes Johanesen slet indted er Eiende i aller Ringeste Maader, men det lidet hand var Eiende  det maatte hand betalle for forige Leiermaal, som hand med Ane Willums datter beganget hafver, og der fore nu er saa Fattig at hand ej bøder er god fore at betalle,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at eftterdj den/n/e Johanes Johanesen ej noget er Eiende, hand da bør till straf paa Kroppen anseeis, og qvindfolket Ragne Ols datter at bøde eftter Lougen,

afsagt,

Eftterdj Johanes Johanesen Liøtaaen og Ragne Ols datter Hougen, ej endnu eftter saa oftte foreleggelser har sig med hin anden indlat i Egteskab, saa bør de begge at straffes for Leiermaal,  Qvindfolket Ragne Ols datter med 12 Lod Sølf  hvilke hun inden 15ten dage under adfer eftter Lougen bør betalle,  Men som Johanes Johanesen slet indted till bøders betalling er Eiende, saa bør hand for sin forseelse at straffes paa Kroppen i Fengsel paa wand og brød i 8te uger,

 

Morten SkogsEide og Olle Baartvet blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed.

 

 

 

Dend 26: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Nedre Hom/m/elvig med Opdals skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, med eftterskrefne Lougrett, Gunder Ambland, Jacob Stølle  Axsell Ilsager, Peder Espevig, Aanund Melland, Johanes Unnerem, Madtz Floernæs, og {Mikel} Lars Larsen Færrevog, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: Brefver og Forordninger som for hen

 

1711: 61

 

findes Specificerede,

 

Publicered de Commiteredes udj Stifttamptmandens sted Commiterede {deris} skrifvelse till Fogden om det Røgede Kiød  dat: 14 octobr: 1711

 

publiceret de Comiterede  deris skrifvelse till Fogden angaaende Salted Kiød  dat: 17 octobr: 1711:

 

Publiceret General Toldforwalter Johan Gaarmands udstede bøxsel seddel till Guldbrand Nielsen paa dend gaard Hvidewolds Næs, skylder aarlig Landskyld 2 pd: Sm:  dat: 1te Septembr: 1711:

 

Publiceret Johan Torkildsen Bolstad, hands udstede bøxsel seddel till Evend Johanesen paa 3 Spand Sm: i gaarden Aarbake, dat: 28 Aug: 1711:

 

Publiceret Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschold udstede obligation till Sr: Søren Seehuusen i Bergen paa Capital 400 rdr: Croner, for hvilke Summa hand pantsetter till underpant dend gaard Fladerager med alle sine paastaaende huuse og bygninger, med underliggende Soug og qvernesteder, og ej meere bøxslet end dend ½ deel, og skylder ald gaarden i aarlig Landskyld med bøxsel 3 Løber Sm: og 3 Huder, dat: 3 Septembr: 1711:

 

Else Aarbacke hafde ladet stefne Even Aarbacke for medelst hand skall nestleden Faaraar bemegtiget sig ald Jorden  endog hun for ham ej meere har opsagt end dend ½ Løb Sm:  med hvad der af dependerer, men de 18 Mrk: Sm: er ej af hende opsagt, og formodede der fore at hun bør beholde sam/m/e 18 Mrk: Sm: saa lenge det hende behager,

  Even Nesthuus møtte icke  ej heller nogen paa hans weigne, uden allene Ved Axsel Ilsager fremsende sin bøxsel seddel till tinget at lade ting Liuse, udgifven af Jord Eigeren till Aarbacke  Jon Torkildsen Bolstad, paa dend hele gaard  som er 3 Spand Sm:  dat: 28: Aug: 1711:

  Else Aarbacke beklagede sig høylig for medelst at Jorden hende ganske er fra bøxslet  og hun i saa maader Huus Vild, paastod der fore at hun sin Jorde part  Nemblig de 18 Mrk: Sm:  bør beholde, og der paa begierede Dom,

  Aanund Melland og Lars Rønnebake hiemlede at Even Aarbacke louglig er warslet

afsagt

eftterdj Even Aarbacke befindes louglig at vere Citeret og dog ej møder, saa paalegges ha/nnem/ till neste ting at

 

1711: 61b

 

at!! Comparere, till hvilken tid Jon Torkelsen Bolstad ogsaa bør warsles, at giøre forklaring og bevislig giøre at Jorden louglig opsagt er, før end hand dend till Even Aarbake bort bøxslede, og skall da Kiendes der om hvis Rett er.

 

Jon Wee hafde ladet stefne Karj Bruntvet for Een bagste helle hun hos hannem har haftt till Leie i 8te aar, og nu forholder hun ha/nnem/ sam/m/e Helde, formodede der fore at sam/m/e bagste helle bør ha/nnem/ til bage lefveres   ellers berettede hand, at den/n/e helle er kom/m/en fra SørEide, med hans nu hafvende Hustrue, som war Peder SørEides Enke, og den/n/e Helle sam/m/e tid war lagt paa hans Stifbørn, blef siden af ha/nnem/ sat till Leie!! Bruntvet till Leie, og som hans Søster Elj Teigland war skyldig till Sl: Anders Bruntvet 2 Mrk: 8 s:  saa lod hand sam/m/e helle paa sam/m/e sin Søsters skyld kom/m/e till Bruntvet, der med at betalle hendes skyld, formodede der fore at hellen ha/nnem/ bør til lefveres uden skade

  paa Karj Bruntvets weigne møtte hendes Søn Johanes Andersen, og berettede at sam/m/e helle stod till pant og ej til Leie, og formodede der fore at vere frj,

afsagt

Sagen beroer till neste ting, till hvilcken tid Jon Wee bør indlefvere det skifttebref eftter hans ForMand Peder SørEide, i lige maade bør Karj Bruntvet self at møde, saa og hafver Elij Teigland at møde  som skall vere skyldig till Sl: Anders Bruntvet de melte penge, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Maren  Sl: Mickel Oldreks  hafde ladet stefne Chresten Dalland for Resterende oppebaarne ware eftter Reigning  10 rdr: 2 Mrk: 12 s:  det at betalle,

  Chresten Dalland møtte icke  ej heller nogen paa hendes!! (hands) weigne,

  Lensmanden hiemlede at hand var louglig stefnt, hvor fore hand paalegges till neste ting at møde,

 

Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschold hafde ladet stefne Simen Holme formedelst hand hafde lofvet ..g(?) antage gaarden Holsetter at bruge, og nu dend ej will beholde, med paastand at Simen bør betalle der af dette aars skatt{er} og Rettighed,

  Simen Holme møtte og svarede at hand det ej laafvet hafver

 

1711: 62

 

paa anden maade, end naar hand besaag Jorden, da ville hand sig der paa betenke, men som hand nu siden har seet Jorden, saa har hand ej Jorden saaledes befunden at hand dend kand antage, tj for det første er icke Jorden med nogen huuser forset!! (forseet), men ganske øde, der nest er baade ager og Eng forderfvet, saa hand icke med alt hvis hand Eiede icke er god fore at bruge dend Jord  eller der af betalle Rettighed, paastod at Hr: Obr: Lieut: bør bevise at hand Jorden paa anden maade end melt er har lofvet at antage,  forklarede ellers at hand der for uden har sin Egen Jord Holme  som hand boer paa og bruger, og der som hand ickun Eet aar den/n/e Jord Holme skulle bruge  da war hand absolute Ruineret, formente der fore at som hand ingen absolute Contract har indgaaet, men allene paa gaardens siun beroede  hand da bør frj Kiendes noget der fore at lide eller at udgifve,

  Niels Fladerager  som paa Hr: obr: Lieut: weigne møtte tillstede, {som} hand paastod at Simen Holme bør eftter kom/m/e sin Contract som hand Mundtlig giort hafver, i saa mange gaat folkes paahør, og beraabte sig paa Hr: Krigs Commiss: og Capit: Munte, for uden Stiftt amptmanden  welbr: H…..(?)  som nu er død  i hvilkes nerwerelse det skeede paa udskrifvelsen paa Teerøen nest afvigte winter, og formodede der fore at Simen Holme bør till døm/m/es at eftterlefve sin forpligt, og at betalle ej allene dette aars skatt og Rettighed, men end og de eftter kom/m/ende aaringer  og der om war Dom begierende,

afsagt

Eftterdj Simen Holme negter med Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold nogen Contract om gaarden Holsetters brug at hafve giort  og Hr: obr: Lieut: Montagnie beraaber sig paa widner, saa beroer Sagen till neste ting, hvor da widnerne kand worde ind stefnt, og om Parterne ej for inden i Mindelighed kand forEenis, skall da gaaes hvis Rett er.

 

1711: 62b

 

 

Ane Johans datter Gierstad hafde ladet stefne Axsel Erswær for Een Leie Koe som hand hafde antaget  og hende till hørende, men siden død, med paastand at hand dend bør betalle,

  Jon Wee paa Axsel Erswærs weigne her til svarede, at Axsel begierede Delation till neste ting  hvor hand da laafver med widner at vill bevise at Koen war dødelig Siug \da/ hand dend annamede, og formente der fore eftter desse widners forklaring at blifve frj Kiendt,

  Ane Gierstad paa Pige Ane Johans datters Veigne forklarede at Koen war hannem till haande till Kaarsmesse 1710, og Koen gik der i Fieldet till Ste: Hans tid, der eftter da brød Koen Foeden af, og siden blef dend ført till Erswær, men Axsel lod dend føre till bagers igien og dend ej wilde annam/m/e, hvor fore hun formente at Axsel bør Koen betalle,

afsagt

Eftterdj Axsel Erswær beraaber sig paa widner at will indstefne, som om dette paa Klagede skall bære widne, saa beroer Sagen till neste ting, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Publiceret Jørgen Hansen Stølle og Hans Mortensen Nedre Helleland  deris udgifne skiøde till Olle Hansen Meewattne paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: udj hans paaboende gaard Meewattne med bøxsel, hvor af Jørgen Hansen selger 27 Mrk: Sm: med bøxsel og oddels Retten for penge 29 rdr:  og Hans Mortensen 3 Mrk: Sm: med bøxsel for penge 3 rdr:  dat: 22 Novembr: 1707:

 

Olle Hansen Meewattne frem kom for Retten og lod liuse sin penge Mangel till at indløse det godtz udj Meewattne, som hans Stif Fader Ørien Hollekim nu Eier, Men hans Sl: Fader har woren Eiende, og der fore hans oddell, og hand i sin tid agter det at indløse  Nemblig 2 pd: 2 ½ Mrk: Smør med bøxsell, hvilke hand begierede i protocholen at maatte indføris, till hans widere eftterrettning i sin tid,

 

1711: 63

 

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at udj dend gaard Nedre Kleppe  som Gunder ib: Eiede og beboede, og der fra bort Reiste, ej endnu som før ligger øde, og af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som deris May: skatter der af will betalle   sam/m/e Jorde part er aarlig skyldende at skatte eftter 2 pd: 8 Mrk:

  Almuen ofver alt der till svarede at de noksom weed at sam/m/e 2 pd: 8 Mrk: Sm: i Nedre Kleppe  Gudmund Pedersen Kleppe til hørende, indeverende aar ligger øde  af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som deris May: skatter vill betalle, eftter som Jord Eigeren  bemelte Gudmund Kleppe  der fra bort Reiste, og indted i nogen maade war Eiende,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, hvilket hannem ej kunde negtes,

 

Der eftter frem kom for Retten Godskalck Hansen  boende i Gudøesund, og sig høylig beklagede, hvorledes hand af Conssumptions Forpagteren krefves Conssumption for dette aar at betalle 12 rdr: 2 Mrk: 8 s:  der hand dog aldrig noget aar till de forige Forpagtere har betalt meere end 1 á 2 rdr:  saa som de Vell wiste og kiente hans Ringe og slette willkor, Thj Een hver er Vell Vitterligt at hand er Een Fattig Mand og boer paa Eet Ringe pladtz, hvor slet ingen Næring er, saa at om hand ej weed sine henders arbeide noget kunde fortiene, hand da ganske maatte forarmes, bad der fore dend ganske Ting Almue paa Tinget, at de sandferdeligen ville gifve til Kiende, hvad næring hand hafver, sambt hans paaboende pladtzets beskaffenhed, i ligemaade hans huuses tilstand, med hvad meere de witterligt er, saaledes som de for gud og all Chresten Øfrighed will forsvare,

  Dend ganske Almue paa Tinget Eenstemmig her till svarede, at denne Mand Godskalck Hansen som boer i Gudøesundet  for det første er Een Fattig Mand, der slet ingen Middel eller Formue hafver, Er Een Bunde Søn, Fød her i Fogderiet i Qvindheretz Prestegield, har Een tidlang seiglet med Bergens skibe for Baadsmand

 

1711: 63b

 

der eftter gifttede hand sig i Bergen og sig der nedsatte, og nærede sig der som Een anden arbeids Mand, med Een øxse eller andet hvad hand kunde, seeniste wed dend u-løckelige Ildebrand i Bergen, afbrente hans huuse og andre Midler, fløttede saa fra Bergen her hid till steden, og alt siden har hand i ligemaade Næret sig med sine henders arbeide, under tiden med Een øxse og under tiden med sin høfvell, hvor hand for geemene Folck, nedlegger Eet loftt og gulf, saa hand ej heller har lært noget slags handverk, men allene med hvis hand i saa maader som melt er sig Self har lært, og sig saaledes brødet fortiener,  Stedet Gudøesund  hvor hand boer paa, er ej enten noget gastgæber stæd  saa som ingen wej for Reisende der fremligger, eller noget Kræm/m/er Sæde, men allene Een hafn for Jegter, som farer med \brende/ weed fra Hardanger till Bergen, hvilcke Reisende Jegter dog ej der ankom/m/er med mindre Natten kand paafalde, eller weirliget forhindrer de/nnem/ at kom/m/e ofver Fiorden,  sam/m/e Reisende Folck kiøber aldrig noget  men allene ligger der i hafnen, og kaager der deris Egen Mad,  well er det saa at hand undertiden kand selge Een kande øll eller meere, under tiden og Een kande Salt, men det veed de og er forsickret, at \med/ ald hans Kiøbmandskab fortiener hand ej Eet heelt aar omkring frj penge 6 rdr:, saa som hand ej Self har Raad aller Middel till for Reede penge noget at kiøbe eller betalle, Men maa af Bergens Borgere baarge hvis hand saaledes forhandler, og det siden betalle naar hand warene {hen} har giort i penge, Saa det er west at lidet for hannem er at fortiene,  her for uden har hand hos sig at forsørge sin gl: og Svage Fader, som nu er ofver 87 aar gl:  hvilcke for sin store Fattigdom og Svagheds skyld, har maatt indgifve sig hos sam/m/e sin Søn, tj ellers war ej for hannem andet at wente end hand maatte gaa om bøygden at betle sin Føde,  de weed og at Godskalck Hansen er Self Een Svag Mand, der nu lidet kand arbeide, hvor fore hans fortieniste i saa maader er meget Ringe, Og der som hand saa høy Conssumption skulle udgifve, war hand u-feilbarlig inden faa aar ganske Ruineret og forarmet, og maatte for(lade)

 

1711: 64

 

huuse og hiem og lefve i armod, Thj alt det hand aarlig fortiener er de wes paa at det ej sig saa høyt beløber som den/n/e fordrende Conssumption sig bedrager

  Dette begierede Godskalck Hansen at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som hannem ej kunde negtes,

 

Endnu frem kom for Retten Een Mand boende paa Eet pladtz kaldes Kaalejhafn, Ved Nafn Peder skoemager  og sig meget beklagede ofver det at hand fordres af Conssumptions-Forpagteren nu i dette aar at betalle i Conssumption 4 rdr:  der hand dog ickun sider paa Eet Ringe huusmands pladtz, hvor slet ingen handell i Ringeste maader er, ja end icke har Een potte øll at selge, langt mindre andre ware, sider og med hustru og 6 smaa børn i Fattigdom, saa hand icke self veed hvor med hand sig skall ærnære, Skoemager arbeide har hand lært, men af saadant arbeide her paa landet falder lidet eller indted, tj Almuen ofver alt forarbeider self deris skoe, eller og wed andre deris Naboer lader dem giøre, hos andre gaat Folck Reiser altid andre skoemager, saa hand udj Eet heelt aar icke Een daller kand fortiene, men allene maa nære sig af det Ringe huusmands pladtz hand boer paa, hvor hand kand holde Een Koe eller toe, i det øfrige sig med Fiskerie af Søen som Een anden bunde opholder, bad der fore Almuen paa Tinget wille gifve deris sandferdige Forklaring her om  saa Vell om hans tilstand som næring,

  Dend ganske Almue paa Tinget der till svarede, at de alle weed, at den/n/e Mand Peder skoemager er Een Fattig Mand, der sider med Hustru og 6 smaa børn, der ej i aller Ringeste maader har anden næring, end hand under tiden kand arbeide Eet par skoe for smoke (smuke?) Folck, hvilke arbeide dog her er saa Ringe, at hand sig der af u-muelig kand ærnære,  Kiøbmandskab eller handel bruger hand ej i aller Ringeste maader, enten udj Een eller anden maade, men boer paa Eet Huusmands pladtz hvor hand kand føde Eet par Kiør, og hvis høe der till bruges, slaer hand self om Som/m/eren, hvor hand kand, paa andre steder af gaat Faalck saa forlof till,  i det øfrige er det med ham som andre bønder her om kring boer, at deris meste

 

1711: 64b

 

Føde er af Feskerie, naar gud der af vill gifve sin welsignelse, men nu omstunder er og der af lidet at bekom/m/e, saa de med sandferdighed kand testere at Peder Skoemager baade er Fattig, har hustru og mange smaa børn, saa hand u-muelig er god fore den/n/e fordrende Conssumption at betalle, Men er bedre  og tit maa skee, at andre meddeler han/n/em till lifs underholdning  end hand at gifve og noget i saa maader betalle,

  Dette begierede Peder Skoemager at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven medeelis, som ej kunde negtes,

 

Niels Haaland og Jørgen Kongswig blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

Siur Toe, Jacob Opdall, Biørn SørEide, Anders Landerøen, Arne Hillisvig, Ellend Houkefær, Lars Giøwaag og Olle Bruntvet, blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

 

 

Dend 13 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Beresem for Strandebarms Skibredes Almue  ofverende!! (ofverwerende) Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem  med eftterskrefne Lougrett, Anders Mundem, Steen Om/m/e, Hans Berge, Engel Tvet, Jon og Lars Giære, Lars Tvet og Niels Mundem, sambt Almue fleere som tinget søgte

 

Publiceret de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning af Slodtz Lougen angaaende Høeskattes betalling af hver Fuld gaard 1 rdr:  dat: Aggershuus dend 14 octobr: Ao: 1711.

 

Publiceret Rickert Jonsen (Jansen)  boende paa Museland i Qvindheretz skibrede  paa sin Hustrues Else Samsons datters weigne,  Samson Andersen Kierevig,  Svale Andersen som formynder for sin broder \Søn/ Anders Andersen Kierevig,  Hans Andersen øfre Waage, som ForMynder for sin ForMynder!! for sin broder Søn Hans Andersen Kierevig,  Aanund Andersen nedre Waage som ForMynder for hans brodersøn Lars Anders: Kierevig,  og {Gud} Knud Guldbrandsen Nernæs {for} som Formynder for An/n/e Anders datter Kierevig, deris udgifne

 

1711: 65

 

skiøde till Giert Gietlesen og hans hustrue Chrestj Anders datter Kierevig paa 1 Løb 19 4/5 Mrk: Sm: med bøxsel, og self har hand arfvet i sam/m/e gaard 5 2/5 Mrk: Sm:  alt det i mod penge 102 rdr:  for uden at bemelte Samson Andersen Kierevig afstaar ald sin oddel og Aasede Rett i sam/m/e gaard i mod penge 8 rdr:  dat: 12 Julij 1711

 

Publiceret Giert Gietlesen Kierevig med hans Hustru Chrestj Anders datters \skiøde/ paa 1 pd: 3 1/7 Mrk: Sm: med bøxsell og Aasede Retten udj hans Sl: Fader Gietle Giersens!! (Giertsen?) Mundems \før/ paaboende gaard Lille Mundem, som nu Lensmanden Anders Guldbrandsen Mundem bruger og beboer, og det till bemelte Anders Guldbrandsen, i mod penge 30 rdr: 1 Mrk:  samt for Aasede og Buested Retten 8 rdr:  dat: 12 Julij 1711

 

Publiceret Giert Gietlesen Kierevig  hans udgifne obligation till hans Stif Fader Anders Guldbrands: Mundem paa 70 rdr: 2 Mrk: 7 s:  og det till hans paaboende gaard Kierevigs indkiøb  for uden det hand eftter hans Sl: Fader arfvede  Nemblig 13 rdr: 2 Mrk: 9 s:  som hand og Rigtig har bekom/m/et  dat: 6 Julij 1711

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Kongl: betienter som staar for Regenskab  og deris Cautionister, dat: Damgarten dend 5te Septembr: 1711

 

Der eftter frem kom for Retten Dend Dannemand Hans Andersen Øfrewaage i Warilsøe Kierke Sogn, og paa Soldaten Erik Andersen Tvets weigne, tilspurte dend Meenige Mand paa Tinget, om dennem ej witterligt er at dend Soldat Erik Andersens Fader Anders Brynildsen Tvett, ej nestleden Som/m/er Ved døden er afgangen, og eftterlat sig sin hustrue wanfør og Eelendig, for uden 2de u-Myndige børn  Een Søn omtrent 7 eller 8 aar  og Een datter  Half woxsen omtrent 13 eller 14 aar gl:   Iligemaade, og om icke dend Sal: Mands paaboende gaard  bemelte Tvett  er Soldaten Erik Andersens og hans Sødskendes Rette og Sande oddel, og hand som Elste Søn berettiget eftter

 

1711: 65b

 

Faderens død gaarden at beboe og bruge, og som den/n/e Soldat tillige med hans broder Anders Andersen begge ere udreiste i deris May: Tieniste,  Saa begierede hand at Almuen Sandferdeligen wille gifve til Kiende, om icke saadan hans berettning er Sandferdig, vill forhaabe, at dend Naadige høye Øfrighed, naar saadant underdanigst blef andraget  hand da blef forløfvet hiem, paa det gaarden ej hannem till allerstørste skade skulle forderfves, saa som Enken  hans Stif Moder  ej for sin Svaghed og skrøbeligheds skyld gaarden lenger er god fore at beboe og bruge, allerhelst eftterdj hun ej har allerringeste hielp eller undsettning, men allene smaa u-Myndige børn, der ej hende til nøtte Ringeste arbeide kand forrette,

  Dend ganske Almue Eenstemig her til svarede, at det dennem alle sam/m/en noksom witterligt er, at den/n/e Soldat Erik Andersen Tvets Fader Anders Brynildsen Tvet nest afvigte Som/m/er wed døden afgick, og sig eftter lat Een qvinde ganske wanfør, saa hun icke er god for at gaa af hendes stue uden med 2de Stafve eller stocke, og ej det Ringeste kand arbeide  hende til nøtte, hvor fore hun og  da skifttet eftter bemelte hendes Sl: Mand holtes  fra sagde sig gaardens brug, saa wit børnene tilfalt, Thj hun ej har aller Ringeste hielp, uden Een liden Søn  7 aar gl:  og Een Stifdatter  omtrent 13 eller 14 aar, som nu og straxst skall fra hende till hendes Formynder,  Dend Sl: Mands 2de Søn/n/er  Erik og Anders  ere begge i deris May: Tieniste, dend Elste for Soldat  og dend anden for Tambur, og der som Sønen Erik Andersen ej skulle vederfares dend Naade, at blifve forløfvet hiem, gaarden at antage, var det ej andet at formode, end gaarden hannem till største skade blef Ruineret, Saa som hand som Elste Søn gaarden som oddels Mand er berettiget at beboe og bruge, og var det der fore at ønske, at den/n/e Erik Andersen i Naade maatte anseeis,

  Dette begierede Hans

 

1711: 66

 

Andersen Øfrewaage at maatte hannem af Retten beskrefven meddeelis, hvilket ha/nnem/ ej kunde negtes, helst eftterdj Vj sambtlig er widende, at hvad Almuen berettet hafver i alle maader er sandferdigt,

 

Publiceret Hr: Olle Gerdrums udstede bøxselsedel till Morten Jonsen Dybsland paa 3 Spand Smør og 1 Hud, i gaarden Dybsland, dat: 12: Novembr: 1711:

 

Samson, Torgils og Johanes Store Fosse hafver ladet stefne Haafver Hagtorsen ib: fordj hand skall hafve nestleden høst slaget paa dennem eller deris part Jord Een deel høe, hvilcke de formodede at vere u-ret, og hand der fore at anseeis till bøder, og omkostning, sambt og at betalle dennem deris skade, og der om war Dom begierende,

  Haafver Hagtorsen Fosse møtte og her til svarede at den/n/e slotte er udj udMarken  og udMarken er till Felles u-skifttet, og der for uden er dette høe  hvor hand nu har slaget  i willd Field Mark, hvor deris Fæ beite er, hvor og deris Fæ om Som/m/er møder horn mod horn og Kløf mod Kløf, formoder der fore at hvad hand har slaget  icke er u-rett, men ha/nnem/ saa Vell till hørende som de/nnem/

  Citanterne wedstod at det er i Field mark hvor dette er slaget, men som de i ald deris tid har slaget paa de steder  saa mente de at de eftter dend hæfd de har, har Rett der till,

  Haafver Hagtorsen der i mod paastod og formente at om endskiønt desse Mend har nogen tid slaget paa desse steder, det der fore ike kand Reignes for deris Eiendeel allene, helst eftterdj det icke er indgierdet till nogen slaatte, Men allene de slaer hvor helst de kand faa gres at slae, og det i Fælles Mark som før er melt, og paastod der fore endnu som før, at deris hæfd de/nnem/ ej kand were nogen Rett for de/nnem/ meere end for ham,

  Citanterne allene beraabte sig paa deris hæfd, og ej hafde anden bevislighed,

 

1711: 66b

 

[afsagt]

  Eftterdj Citanterne self tilstaar, at det gres som Haafver Hagtorsen har slaget, er slagen i Fieldet og i Sætter Marken, hvor alle deris Creaturer møder horn mod horn og Kløf mod Kløf, icke heller er der nogen Engeslaatte af nogen af opsiderne blefven indegierdet, men af de/nnem/ alle slages i udMarken hvor de best kand,  Citanterne allene beraaber sig paa dend lange tid, de og deris Formend \paa/ sam/m/e stæder slaget hafver, Saa kand dog icke denne hæfd were gyldig at winde det som de icke allene er Eiende  men alle tider har weret Fællet, icke heller bevises at der noget lougligt skiftte der om mellem opsiderne giort er, for hvis aarsage at dend Eene ej meere end dend anden der till er berettiget,  Thj blifver Haafver Hagtorsen frj for Citanternes til talle her udinden, og hand her eftter lige saa Vel som de, eftter sin Jords skyld, bør nyde sin andeel i udmarken, og det indtill louglig skifttet blifver \giort/ wed Sorenskrifver og u-willige Mend,

 

Lensmanden Anders Mundem hafde ladet stefne Torbiørn øfre Egenes, Knud og Jon Meehuus, sambt Niels Neerhuus, for de icke møtte nestleden Som/m/er ting og Fløttede eftter advarsel, hvor fore hand maatte leie andre Folk i deris sted, som Fløttede Fogden i deris sted, og paastod der fore at de ej allene bør betale de Mend som i deris sted Fløtede, men end og anseeis til bøder for deris naklesighed, saa som Fogden paa dend maade i sine ting Reise blifver opholdet, og hand der fore faar til talle,

  alle desse Mend møtte icke  ej heller nogen paa deris weigne, hvor fore Sagen beroer till neste ting

 

Torbiørn Ifversen Rørvig den ældre, hafde ladet stefne sin broder Torben Ifversen Rørvig dend yngre, for dj hand negter at betalle hannem 3die tage af Een half Løb Sm: i gaarden som bemelte Torben dend yngre Eier og bruger, men Torbiørn dend Eldre eie bøxsel Retten til  og formodede der fore at hans broder Torbiørn dend

 

1711: 67

 

yngre bør betalle ha/nnem/ dend Resterende tredie tage, og som hand nu i 15 aar icke nogen tredie tage har betalt, og hand som en broder ej will føre prosses mod ha/nnem/  saa har hand saa lenge der med haftt taalmodighed, Men som tiden saa langt hen drager, at hand omsider kunde miste sin Rett, og hans broder ej har willet slaget sig till Rette, saa nødes hand der paa at stefne, med formodning at hand wed Dom bør tilfindes sam/m/e Resterende tredie tage at betale, og altid siden svare ha/nnem/ hvis Rett er

  Torben Ifversen Rørvig dend yngre blef paaraabt, men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden Anders Mundem og Wermund Tungeraas hiemlede at de Torben Rørvig dend yngre louglig her om har indstefnt, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

 

Erik Aakre hafde ladet stefne Brynild Ome for de 80 rdr: penge hand ha/nnem/ skyldig er, hvilke Sag fra nestleden Som/m/er ting er opsat, og møtte nu atter bemelte Erik Aakre og hafde stefnt til widne her om Peder Steensen Ome og Johanes Øreyesen(?) (Øriensen) ibd:  hvilke Mend og møtte for Retten,

  Peder Steensen Om/m/e eftter giorte Eed widnede, at hand eftter Sl: Anders Aakres begiering war tilstede i Brynild Omes stue paa Ome, da giorde Sl: Anders Aakre med Brynild Om/m/e afreigning om hvis de/nnem/ war i mellem,  da sagde Sl: Anders Aakre till Brynild, nu er du skyldig mig 80 rdr: Hofvedstole og 12 rdr: Rente,  da svarede Brynild, jo  ieg forstaar det, saa betaller ieg Rente paa Rente,  widere blef dem da icke mellem talt, uden allene Sl: Anders begierede paa Renten Een Koe, og wilde gifve ham der fore 4 rdr:  Men Brynild Ome svarede Nej  at hand icke kand miste Koen, men som hand hafde Eet gaat haars, saa wilde hand lade ham faa Een god Hest om hand fik nogen,

 

1711: 67b

 

  Johanes Øriensen eftter giorte Eed widnede, at hand og war tilstede paa Om/m/e hos Brynild ibd: nestleden waar Eet aar siden, da Anders Aakre war der og giorde afreigning med Brynild Om/m/e,  da hørde hand at Anders Aakre sagde till Brynild  nu er du skyldig udj Hofvedstol 80 rdr:  og udj Rente 12 rdr:  da svarede Brynild, ja  ieg forstaar det, men saa betaller ieg Rente paa Rente,  Anders bad ham sam/m/e tid om Een Koe paa Renten  saa vilde hand gifve for dend 4 rdr:  Men Brynild sagde hand kunde ej miste Koen, men lofvede  naar hand fik Een god Hest under sin øg, saa skulle hand faa dend,  widere blef da ej talt der om  ha/nnem/ witterligt,

  Erik Aakre paastod Dom  ej allene paa de 80 rdr: Capital, men end og paa de 12 rdr: Rente, og der for uden omkostning, og forklarede at hand nu har stefnt ha/nnem/ 4re gange, og Brynild icke will møde  hvor fore hand begierede Dom i Sagen eftter de førte widner,

afsagt

Som Brynild Om/m/e nu 2de gange eftter det første Stefnemaal har weret af Retten paa lagt at møde till den/n/e Sag at svare, og dog alle tider ej møt, og det nu bevises wed Lensmanden Anders Mundem, {Wermund Tungeraas} og Mikel Teigland {og} at hand louglig er Citeret, og ej endnu sig indfinder  Sagen at tilsvare,  Da som Citanten Erik Aakre wed de 2de Vidner Peder og Johanes Ome bevislig giør at Brynild Omme war skyldig till Erik Aakres Sl: Fader {Erik} \Anders/ Aakre de paastefnte 80 rdr:  og dend tid udj Rente 12 rdr:  og Brynild Ome, ej beviser noget der af siden at hafve betalt, Saa bør Brynild Om/m/e inden 15 dage at betalle till

 

1711: 68

 

Erik Aakre dend skyldige Capital 80 rdr:  og dend da forfaldne Rente 12 rdr:  og her for uden Eet aars Rente siden  som er 4 rdr:  tillige med omkostning 1 rdr:  og det under Excecution eftter Lougen,

 

Dend Sag i mellem Jens Aarsand og Godskalk Giære med interresenter, angaaende gaarden Meehuuses brug, som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter paaraabt, og møtte begge parter, saa Vel som de 2de Formyndere  Baar Bondhuus og Jon Aarvig,

  Baar Bondhuus forklarede at hand i alle maader er fornøyet med dend bøxsel seddel som af Godskalk Giære udgifvet er,

  Jon Aarvig frem kom for Retten  men war ganske droken og beskienket, og der fore icke wiste self hvad hand skulle sige eller talle, men under tiden sagde at hand paa sin Myndlings weigne war fornøyet med dend bøxsel seddel som Godskalk Giære hafde udgifvet, under tiden igien sagde at hand holt med Jens Aarsand, at hans Søn skulle beholde Jorden, og saaledes icke wiste hvad hand self wilde sige eller giøre,

  Knud Torkildsen møtte icke, men lod wed Godskalk Giære sige at hand holder sig eftter sin bekom/m/ne bøxsel seddel, og formodede der eftter at bruge Jorden,

  Enken Ingebor Braatun er siden wed døden af gangen, og hendes Mand Kittel Olsen, lod wed Godskalk Giære sige at hand Referede sig till sin paaskreftt paa bøxsel seddelen, som hand formode at blifve Kiendt wed Magt,

  Jens Aarsand formente endnu som før, at gaarden hans Søn eftter giorte forligelse bør beholde, og beraabte sig paa det widne Marj Mons datter  som war til stede og hørde deris forligelse, hvilke widne ej endnu møtte, hvor fore hand begierede opsettelse indtill sam/m/e widne møder at giøre forklaring om den/n/e ForEening,

 

1711: 68b

 

  Lensmanden og Engel Tvet hiemlede at hun louglig er stefnt,

Den/n/e sinde afsagt saaledes,

Eftterdj det widne Marj Mogens datter ej endnu møder, som dog louglig nu 2de gange skall vere Citeret, saa befindes der og at dend Eene Formynder Jon Aarvig i dag for Retten frem kom droken og beskienket, saa hand ej self wiste hvad eller hvor om hand skulle tale, saa beroer Sagen till første ting, hvor da det widne Marj Mogens datter paalegges at møde, under 2 rdr: bøder, saa hafver og Formynderen Jon Aarvig ædruelig at møde  sin Forklaring at giøre, og skall saa gaaes i den/n/e Sag hvis Rett er.

 

Knud og Baar Bondhuus blef paalagt at Reise till Loug tinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

Anders Ome,  Hans og Torgier Brue,  Aadne, Sverke og Hans Berg,  Hagtor Fosse og Siusetter!! blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

 

 

Dend 16: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa HelVig for Qvindheretz skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Ifver Helvig  med eftterskrefne Lougrett, Anders Helvig  Johanes Tvet, Olle Paalsen Hougland, Olle Haavig, Olle Olsen Hougland, Halfvor Berge, Paal Kierland, og Jesper Røsten, med Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanlig

 

Publiceret de Kongl: brefve, Forordninger og andre befalinger som for hen findes Specificerede,

 

Publiceret Birke Dom/m/eren till FriHerskabet Rosenthal  Sr: Chrestian Lambergs udgifne skiøde till hans Hustrues broder Ifver Andersen Helvig paa 1 pd: 8 8/15 Mrk: Sm: med bøxsell udj hans paaboende Jord Helvig, som hand som Elste broder  der Aasæderettigheden er til hørende  beboer og bruger, og det i mod penge 32 rdr:  dat: 30 Decembr: 1710:

 

Fogden Sr: Olle Larsen hafde ladet stefne Rickert Museland for Leiermaal udj sit Enkemands sæde, med Eet løst

 

1711: 69

 

qvindfolck Ved Nafn Britte Johans datter af Baroniet Rosendals godtz, der fore at bøde eftter Lougen,  hafde og ladet stefne qvindfolcket till wedermelle,

  Paa Rickert Muselands weigne møtte Ifver Helvig  som berettede at Rickert nok er her tilstede paa gaardend, men dog er saa svag at hand maa holde wed Sengen  og der fore ej kand kom/m/e i ting stuen, Men wedstod alligevel sin forseelse og begierede Een lemfeldig Dom,

  Qvindfolcket Britte Johans datter møtte ogsaa, og wedstod at Rickert Museland hende hafde besaavet, og at hun da war paa Baronietz godt  Nemblig paa Lille Hougland, og der fore allerede af Hr: Baron RosenCrantz till Tinge er indCiteret,

  begge wedstod og at de allerede har udstaaet Kierkens Disiplin Ved Aabenbare skrefttemaal,

  Ald Almuen paa Tinget Testerede at qvindfolket Britte Johans datter  da hun blef besaafvet  war paa bemelte gaard Lille Hougland  Baroniet under liggende, de tilstod og at da dette Leiermaal af Rickert Museland skeede  war hand Enke Mand, og u-giftt  tj hans brølup med denne hans hustru stod FastelafVens Søndag nestleden, og qvindfolket kom i Barselseng nu Mikels tid nogle dage før, hvilcket og Rikert tillige med qvindfolket self tilstod,

  Kongl: May: Foget paastod Dom till bøders betaling saa wit Rikert Museland angaar,

afsagt,

Rickert Museland  som befindes udj sit Enkemands sæde at hafve begaaet Leiermaal med qvindfolcket Britte Johans datter, bør bøde till deris May: sine Leiermaals bøder 24 Lod Sølf, og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,  hvad sig qvindfolket Britte Johans datter angaar, da som hun er paa Baroniet Rosenthals godtz  hen vises hendes forseelse till hendes Herskab,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Matias Chrestophersen

 

1711: 69b

 

for Leiermaal med Een Egte Qvinde Ane Rickers datter Museland, hvilcke {Knud} Matis er i 3de lige Leed beslegted till sam/m/e An/n/e Rikers datters Egte Mand  Corporal Knud Torsen Sandvig, hvilke nu er i deris May: tieniste bort Reist,  saa war og stefnt bemelte Ane Rikers datter for sam/m/e Leiermaal  begge der fore at lide hvis Lougen byder,

  {Knud} \Matias/ Chrestophersen møtte og wedstod sin forseelse  bad om Een lemfeldig Dom, sagde sig ej det aller Ringeste at Eie till bøders betalling,

  Fogden til spurte Almuen paa tinget om de weed at den/n/e Matis Chrestophersen noget till bøders erleggelse er eiende,

  Almuen der till svarede at de fuld kom/m/elig er widende at den/n/e Matis Chrestophersen ike eier det aller Ringeste uden de Kleder hand gaar udj, tj for det første er hans Fader Een Mand der lenge har gaaet  og endnu daglig gaar  gaard for gaard at betle sit brød, der nest er den/n/e hans Søn ickun Eet barn at Reigne, der endnu icke er woxsen, og sig slet indted har fortient, saa som hand hid til dags kun har weret Eet gietle barn, og wogted gaat Folkes Smaler, og der for uden slet indted arfvet hafver  saa de wed til fulde at hand till bøder at betale ej eier Ringeste skilling eller skillings werdj.

  Qvindfolket An/n/e Rikers datter møtte icke, men blef af Lensmanden berettet at hun nu ligger i barselseng  og begierede paa hendes weigne Delation till neste ting

  ellers indlefverede Fogden Een Forteignelse paa hendes boes formue  bedragende sig till 5 rdr: 2 Mrk: 4 s:  og der i mod bort skyldig gield till 16 rdr: 5 Mrk: 13 s:  hvilke gield bestaar i u-Myndiges Midler  hvor fore hand var Formynder, saa Vell som anden Fordring eftter Registeringens widere formeld,

  Kongl: May: Foget paastod Dom till straf paa de/nnem/ begge eftter Lougen,

afsagt

Eftterdj An/n/e Rikers datter nu ej møder, saa beroer Sagen till neste ting, hvor da begge har at møde, og skall saa gaaes widere hvis Rett er.

 

1711: 70

 

 

Anders Bringedal hafde ladet stefne Mogens Røsseland for 3 rdr: penge hand ha/nnem/ skyldig er, hvilke penge hand till sine skatters betaling blef forstragt, og møtte paa Anders Bringedals weigne, Ifver Helvig, som paastod Dom  ej allene paa desse udlaante 3 rdr: penge, men end og udj Rente aarlig for hver Rdr:  5 s:  som nu er i 5 aar till sam/m/en Renter 4 Mrk: 11 s:  tillige med omkostning,

  Mogens Røseland møtte, og her til svarede, at hand icke kand negte sam/m/e penge paa Een tid till sine skatters betaling at hafve faaet hos Anders Bringedal, war og forEenit med ha/nnem/ om aarlig Rente, hvilcke penge hand og gierne lenge siden hafde betalt, men som hans Eiende Midler af hans Eigere har weret Seqvesteret, saa har hand icke kundet saa meget till weie bringe at hand sam/m/e fordring har kundet betalle, formodede der fore at eftterdj det icke har veret hans skyld, hand desse penge jo gierne har villet betale, men ej kundet for ofnefnte!! (ofvennefnte) aarsage skyld, hand da ej kand \an/seeis for Rente eller omkostning.

  Ifver Helvig der i mod paa Anders Bringedals Veigne paastod, at eftterdj Mogens Røsseland icke har betalt ha/nnem/ sine penger eller de der af faldende Renter eftter hans forpligligt!!, og egen tilstaaelse  hand da ej kand befries for at betale Renter med Capitalen og dend der Ved foraarsagede omkostning

afsagt

Eftterdj Mogens Røseland ej kand negte eller fragaa de paa stefnte 3 rdr: med sine Renter till Anders Bringedal at vere skyldig, Saa bør hand og sam/m/e penge  Nemblig først 3 rdr: og 5 aars Rente 4 Mrk: 11 s:  der nest udj omkostning 2 Mrk:  inden 15ten dage at betale under Excecution eftter Lougen,

 

1711: 70b

 

 

Tøris Øfre Sandvigen blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Jesper Røesteen,  Jacob, Askild, Niels og Lars Hansen Unnerem,  Olle Sunde og Halfvor Sunde, sambt Knud Bielland,

 

 

 

Dend 18: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Wallen for Skaanevigs skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay Biering  med eftterskrefne Lougrett  Mogens Sandvig, Tøris og Tor Storhoug, Aanund Tvet, Steen Ebne, Tom/m/es Kielle, Johanes Leerwig, og Niels Berhoug, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvandligt,

 

Publiceret de Kongl: Brefve og andre Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Publiceret Lars Torsen Biødnebøel af Qvindheretz Skibrede!! (Sogn?)  [hans Skiøde]? till Tom/m/es Siursen Tielle [paa gaarden …?..]?  skyldende aarlig Landskyld med bøxsell 1 Løb Sm: og 1 wog Koren, i mod penge 34 rdr:  dat: 4de Maij 1705:

 

Publiceret Hr: Ellias Elliesens udstede bøxsel seddel till Chresten Samuelsen paa 1 Løb Sm: i Siøhuus  dat: 16: Novembr: 1711:

 

Publiceret Hr: Ellias Elliesens udstede bøxsel seddel till Svend Biørnsen paa 1 Løb Sm: og ½ H: i Aasem  dat: 16 Novembr: 1711:

 

Dend opsatte Sag i mellem Tollef Hougland og hans Stif Søn Niels Svindland, om afkald for bekomne Arf, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu paa Tollef Houglands weigne Johanes Høeg, og i Rette lagde skifttebrefvet eftter bemelte Niels Svindlands Sl: Fader Niels Aarsteinsen Hougland af Fiære skibrede, dat: 12 Decembr: 1672:  hvor udj Niels Svindland befindes at arfve Løsøre 84 rdr: 6 s:  og Jordegodtz udj Selle paa Bremnes  16 Mrk: Sm: og 1/6 H:   indlefverede der hos Een Specification paa hvis hand hafde betalt till ha/nnem/ udj Løsøre, hvilcke sig og bedrager till ofvenNefnte Summa 84 rdr: 6 s:   paastod der fore at Niels bør gifve ha/nnem/ afkald, tillige med foraarsagde omkostning,

 

1711: 71

 

  Niels Svindland møtte till Sagen at svare, og forklarede at ha/nnem/ endnu noget paa Løsøren Rester, i ligemaade og Rigtighed for Jordegodtzet, som hans Stif Fader skall hafve solt, hvilcke alt er aarsage hand icke enten har kundet eller willet gifve afkald og qvitering,   der eftter blef dend i Rette lagde Specification for ha/nnem/ oplest  og Een hver post i sær ha/nnem/ tilspurt om hvis hand hafde bekom/m/et, og wedstod at hafve faaet alt hvis bemelte Specification om formelder  for uden dend opførte 1 qvige for 7 Mrk:  og 1 gare Kalf for 2 Mrk:  sambt 1 Koe for 2 Mrk:  till sam/m/en 1 rdr: 5 Mrk:   sagde  naar hand det bekom/m/er og fornøyelse for Jordegodtzet  will hand gierne qvitere og gifve afkald,

  Johanes Høeg paa Tollef Houglands weigne begierede at med Sagen maatte beroe till neste ting, at hand hos Tollef Hougland angaaende godtzetz beskaffenhed kunde sig informere, saa formente hand og at hvad Niels Svindland siger at Restere paa Løsøren, det icke sig saaledes skall befinde, Men at Niels dend fulde Summa bekom/m/et hafver,

  widere hafde ingen af parterne den/n/e sinde at frem føre,

afsagt,

Eftterdj Citanten self forlanger Delation till neste ting, saa beroer med Sagen til dend tid, hvor da Tollef Hougland om godtzetz beskaffenhed bør giøre forklaring, i ligemaade angaaende det af Løsøren som Niels Svindland negter at hafve bekom/m/et, og hafver da Parterne uden widere warsel at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Peder Gielmervig hafde ladet stefne sin Leilending Siur øfre Sandvig for Resterende Rettighed og skatter for indwerende aar, til sam/m/en eftter afreigning 11 rdr: 4 Mrk: 4 s:  for hvilcke Summa hand wed Kongl: May: Foget hafver giort arest paa hans Koren, paastod der fore at Siur bør tildøm/m/es sam/m/e Rettighed og skatt at betale  tillige med skatter og omkostning.

 

1711: 71b

 

  Siur øfre Sandvigen møtte till Sagen at svare  og i Rette lefverede sin bekomne Landskyld bog, hvilke blef examineret, og i alle maader befunden Rigtig  blef og oplæst alt hvis der udj stod, hvilcket og Siur tilstod, saa Vel Credit som Debet, undtagen 3 faufner wed og 1 pd: 8 Mrk: Hamp til at binde og Spinde, som nu og blef indført, saa blifver dog Siur øfre Sandvig skyldig paa Landskylden 7 rdr: 3 Mrk:  og paa skatten for indverende aar 4 rdr: 1 Mrk: 4 s:  til sam/m/en 11 rdr: 4 Mrk: 4 s:  bad om Delation  lofvede det at betalle.

  Fogden Olluf Larsen paastod at Peder Gielmervig som Eiger till gaarden bør betalle ha/nnem/ skattene {af}  og formente ej med Siur Sandvig at hafve at bestille,

  Peder Gielmervig paa stod Dom till skadesløs betalling  saa Vell for Rettighed som for skatten, sambt omkostning, og at dend giorte arrest bør blifve indtil betallingen skeer

  ingen af parterne hafde widere at frem føre, men begierede Dom.

afsagt

Der befindes eftter Rigtig afreigning i dag for Retten at Siur øfre Sandvig blifver skyldig till sin Eigere Peder Gielmerwig udj Resterende Landskyld 7 rdr: 3 Mrk:  hvor paa tillige med for deris May: skatter indverende aar er giort arrest, udj hans Koren, Saa eftter dj at Siur øfre Sandvig icke har betalt den/n/e paastefnte Rettighed, ej heller nu deris May: skatter for indverende aar, Saa bør hand nu inden 15ten dage sam/m/e Landskyld till Peder Gielmervig at betalle, i lige maade dette aars forfaldne skatter  till sam/m/en udj alt 11 rdr: 4 Mrk: 4 s:  og udj omkostning 2 Mrk: danske {inden 15}  og det under

 

1711: 72

 

Excecution udj hvis Seqvestrert er, saa wit det kand tilstreke, og Resten udj andre hans Midler indtill betallingen skeer, hvor i mod, Peder Gielmervig som Jord Eiger self betaller, de af gaarden gaaende skatter som wedbør.

 

Dend opsatte Sag i mellem Olle Tungesvig og Peder Gielmervig sambt Rasmus Løfvig for slagsmaal paa hin anden, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu parterne paa alle sider, saa møtte og widnerne, Svend Nes, hans Søn Gudmund Svendsen  Marj skreders!! (kona til skreddaren),  og Huus qvinden sam/m/e stedtz, Britte,  hvilcke alle møtte,   saa hafde og Olle Tungesvig ladet stefne Johanes Flesken,  og Niels Torbiørnsen  til huuse wed Sagen paa Prestegaardens grund, hvilke og møtte  undtagen Niels Torkildsen  som blef berettet at vere nylig Reist till Bergen, hvilke 2de widner skall hafve beseet hans skade, som hand  da slagsmaalet skeede  bekom,

  og blef alle widnerne frem kaldet, og for de/nnem/ Eeden af Lougbogen oplæst med dens forklaring, og advarsel om sandhed at vidne, blef og advaret om hvad straf der følger paa Falske widner,

  Svend Næs eftter giorte Eed widnede at hand nestleden Fasten  Een Onsdag da Predicken war wed Skaanevigs Kierke, da eftter Predicken gik hand ned till Jon skreder wed Søen  og drak der Een pott øll, og som hand der ned kom, da kom og der ind Peder Gielmervig, Olle Johansen (Johanesen) Tungeswig og Rasmus Løfvig, hvor de till sam/m/en drak Een potte øll eller toe før de foer hiem, skulle og der talles wed om Een deel skreppe penge som skulle betalles, og som hand hafde droket Een pott øll eller toe  sagde hand til Olle Tungesvig  Jig vill gaa bort, men Olle bad ham bie, der eftter kom Peder i snak med {Olle} \Rasmus/, og {Olle sagde} Peder sagde till Rasmus, Jeg har frelst dig fra snaren   deris talle fik ende, men Olle Tungesvig sagde siden till Peder, har du løst Rasmus fra galgen, og Peder!!

 

1711: 72b

 

alle kom i trette sam/m/en, og Olle slog Peder Eet slag under øret med sin haand, og Peder sagde, dette Er indted  og \Olle/ slog det andre slag, og Peder sagde  est du Kiempen uden for Wannes, saa skall du finde folck for dig, og Peder sad oppe Ved Enden af bordet, og Olle frem for  og som de saa sade, da hafde Olle Johanesen Een Knif i sin haand, men enten hand tog hand op af sin lom/m/e  eller hand war oppe før  det ved hand icke, men hand saag at Peder blef bange og kaste sig op i bencken, saa sagde Svend till Olle, wogte hvad du giør, og hand tog til Knifven, og da hand tog til dend, saa loed Olle ham godvillig tage Knifven, og Svend tog den og lagde dend i winduet ofven for bordet, der eftter gik Peder ud for døren, og da Peder straxst der eftter kom \hand/ ind {gifven} \igien/, da kom Peder og Olle i slagsmaal for alfvor, og de laag paa gulfvet og sloges, og Rasmus Løfvig sagde till Peder, Peder  ligger du altid under, og i det sam/m/e kom Olle op og hafde skade i sin haand, og war ganske blodig, og Olle holt sin haand frem for dem alle og wiste dem hvorledes hand war medfaren, men ingen Knif saag hand af nogen af parterne, men Peder wiste og sin Kiole at dend war synder skaaren, Olle wiste og frem sit Haar og skieg, hvilke war ganske afrefven her og der, men ingen saag hand at were i slagsmaal uden de 2de allene, uden allene Rasmus Løfvig  som wilde afstyre, og giorde der till sit beste, siden war de i Clam/m/erj i døren uden for stuen  men dette saag hand ike, weed der fore ike heller der af noget at forklare, atter igien saag hand at de begge war i Clam/m/erj paa Marken, da slog Peder 2de slag paa Olle, og Olle laag under Peder paa Marken,   Olle tilspurte {Peder} Svend, om hand ike saag at Peder slog till ha/nnem/ ude paa Marken med Een stor busk eller stok, Men Svend sagde Nej, at hand det icke Saag,   Peder tilspurte Svend, om hand icke hørte at Olle skielde Peder Paa sin ære, men Svend sagde og der til Nej,

 

1711: 73

 

Svend sagde sig indted meere at wide i den/n/e Sag, men der eftter foer hand hiem,

  Maren Andfinds datter  Jon skreders qvinde, eftter giorte Eed widnede, at Een Onsdag i neste afvigte Faste, war Predicken wed Skaanevigs Kierke, og eftter Predicken kom ind till hende Olle Johanesen Tungeswig og Svend Nes, sambt Peder Gielmervig og Rasmus Løfvig, og drak der Een potte øll eller toe, og de sad wed bordet, Peder Gielmervig og {Olle} \Rasmus/ Løfvig kom i talle om Eet ting paa Gielmervig, da sagde Peder till Rasmus, tacke gud  Rasmus, Jeg løste dig fra snaren, da sagde straxst Olle, har du løst ham fra galgen, Peder svarede, ieg har icke nefnt nogen galge, Olle sagde, ja  streken!! (strikken) og galgen er Eet, Peder sagde  ieg har ike heller nefnt nogen streke, men eftter lang talle, da slog OlleJohansen Peder under øret med sin haand, da skiød Peder till widne, Olle sagde  skyder du til widne, saa skall du faa Eet slag til, og hand slog ha/nnem/ det andet slag under øret, der eftter hafde Olle Tungeswig Een Knif i sin haand i weiret, og Peder kaste sig opp i benken, og Svend Nes tog Knifven fra Olle og lagde dend i winduet, og siden tog hun Knifven og giem/m/ede, der eftter slogs de atter og haar drages, og Olle luttende under bordet og Raabte  Peder  slep mig  det du faar skam, og Peder svarede  ieg har slep!! (slept) dig, men hvem der da holt ha/nnem/  wiste hun ike, ingen war heller nerwerende til stede  undtagende Svend Næs og Rasmus Løfvig, siden kom de frem paa gulfvet, og da Peder da løb frem  war hans Kiole synder skaaren, men hvem det giorde  wed hun ej, ej heller saag hun nogen Knif  siden at Svend tog Knifven fra Olle, og hun da allerede hafde Knifven i forwaring, eftterat [de]? war i Clam/m/erj, da saag hun at der war nogle draaber blod baade paa bordet, og paa K..de.(?),

 

1711: 73b

 

men hvem skaden hafde, eller hvem den hafde giort  wed hun icke, icke heller saag hun dend skade som Olle hafde \i/ sin haand før end hand kom ind af gaarden eftter at alting war til Ende, ellers saag hun at de atter war sam/m/en i slags maal i Forstue døren, der laag Olle ofven paa Peder, siden atter ude paa Marken war de sam/m/en og sloges, hvilket siste Clam/m/erj hun saag i gienem winduerne, men hvem det begynte  enten i Forstuen eller paa Marken  weste hun icke,   siden kom Peder og klagede ofver sin side eller hoftte  og {Peder} \Olle/ sad i døren, og Rasmus kom med Een Knif og spuede eftter døren, men enten det war Rasmus sin Knif eller Een andens, wed hun ike, icke heller saag hun at Rasmus enten war wred eller giorde nogen,  der eftter atter kom Olle og Peder i Clam/m/erj paa agren, og der sloges de, siden gick de alle ind og lagde sig at saave, men før de gik til Sengs, da sagde Olle om sin skade i sit brøst skaaren af Een Knif, hvilcket og Olle nu wiste for Retten, sambt i hans haand, men om Morgenen viste og Olle sin skade i sin Foed, Eet stoer skaar, og som de om Morgen saag hin anden, bad Peder god Morgen, Olle svarede  gud gifve dig saa god Morgen som du har giort mig, Peder sagde indted at hafve giort

  Gudmund Svendsen  Een half woxsen dreng omtrent 15 aar gam/m/el  frem kom for Retten og blef serdelis formanet at sige sin Sandhed, og blef og til spurt om hand wiste hvad hans Salligheds Sag war, og hvad Eeden betyde, men hand svarede ja, at hand nok wiste at hand burde sige Sandhed, og indted dølge, wiste og hvad Eeden betyde  men ej endnu for sin ungdoms skyld har gaaet till Herrens Nadere, hvor fore hand ej kunde admiteris till nogen Eed at giøre eftterdj hand baade war ung og liden af wexst, Men dog forklarede hand saa wit hand sagde sig her om at wide, Nemblig  sam/m/e tid i neste Faste  Een onsdag da Predicken

 

1711: 74

 

holtis wed Skaanevigs Kierke, da kom hand med Een Hest eftter sin Fader Svend Næs till skrederen Jon Børs (Bøes), hvor hands Fader war, og da hand der kom, war og Peder Gielmervig med Olle Tungesvig, sambt Rasmus Løfvig tilstede, da saag hand at Olle slog Peder 2de slag under øret, men hvad dem ellers war i mellem  wiste hand icke, der eftter sam/m/e tid ved Borden, saag hand at Olle hafde Een Knif i haanden og i weiret, men Peder kaste sig bag hans Fader Svend Næs paa benken, saa tog Svend Næs hans Knif af haanden og lagde dend i winduet, der eftter gik Peder ud af stuen, og kom straxst igien, og saa snart hand kom ind, møtte Olle ham paa gulfvet, og de kom atter sam/m/en i slagsmaal, og de sloges, men hvem da slog først  weed hand icke, tj hand som war liden war ba\n/ge for deris slagsmaal, siden gik de begge ud, og Olle sad i døren, og den/n/e Gudmund kom till ha/nnem/  da hafde Olle atter Een Knif i Haanden, icke dend som hand først hafde, og sam/m/e Knif falt fra ha/nnem/ ned paa gulfvet, og Gudmund tenkte at tage Knifven fra ha/nnem/  men hand tog dend self for hastig op, saa gik hand ud paa Marken, der kom de atter sam/m/en i slagsmaal  Nemblig Peder og Olle, i lige maade i døren  og Olle slog først i døren, men hvem der slog først paa Marken  wed hand ike, men i døren kom Rasmus Løfvig og tog Olle og førte ham ud paa Marken og skilte dem ad, siden eftter  paa det aller siste, \da/ saag hand at Peder kom med Een staf og slog Olle nogle slag, da kom de atter i Clam/m/erj  det war det siste, Men hvad skade Een hver fik  eller hvem der Eiede Knifvene  eller og hvem der giorde skade der med, det ved hand ike i nogen maade at giøre forklaring om, tj hand løb

 

1711: 74b

 

fra og till som Eet barn  og war bange for deris slagsmaal og Clam/m/erj,

  Wellum Andersen  skoemager  boende Ved Prestegaarden, Jon Johansen Leknes og Matias Teigendal forklarede at de ware eftter Peder Gielmerwigs begiering {f…..} samblede hos Jon skredder, og forhørte Een huus qvinde ved nafn Britte  huus qvinde sam/m/estedtz, som skulle hafve woren tilstede da dette Clam/m/erj skeede, men nu saa svag at hun ej kunde møde, men desse 3de Mend hafver hørt hendes forklaring her om, de siger at hendes bekiendelse er som følger,   Peder Gielmervig sad i Forstue døren hos Jon skreder nest afvigte Faste  Een onsdag da Predicken wed Skaanevig holtis, da saag hun at Olle Johansen Tungeswig kom og tog Peder i Haaret, og fik Peder Gielmerwig under sig og satte Knerne paa hans brøst, men ingen Clam/m/erj saag hun i stuen, tj hun var ike inde, siden atter paa Marken saag hun at Olle løb eftter Peder, og Peder løb føre, men paa det siste Raabte den/n/e qvinde till Peder, nu er det best i løber, men ike saag hun at Olle hafde i haanden enten Knif eller stok,  widere sagde hun ike at vide, icke heller giorde hun for de/nnem/ der paa nogen Eed, ike heller blef hun der om anmodet, saa som de ike wiste det at hun skulle giøre nogen Eed for de/nnem/,

  Rasmus Løfvig  som war Citeret af Olle Tungeswig fordj hand skulle hafve brugt hans Knif, og formente  eller og hafde bemelte Rasmus i Mistanke, at hand hafde giort ha/nnem/ skade, saa war og Rasmus stefnt till Vidne i Sagen, hvor fore at Rasmus ej kunde tages til Eeds, mens dog er hans Forklaring her om saaledes, hand war til stede med Peder Gielmervig, Olle Tungesvig og Svend Næs, paa Skaanevig nede wed Søen hos Jon skredder  og eftter Predicken i Fasten drak Een potte

 

1711: 75

 

øll eller toe, og som de sad og drak, kom hand og Peder sam/m/en i snak, og Peder sagde till Rasmus, tig stille  ieg har frelst dig fra snoren (snaren), da sagde Olle  har du frelst ham fra galgen, og de kom i skenderj, og Peder sagde  est du Kiempen uden for Wannes, saa skall du dog ike hafve at sige her uden for, da slog Olle Peder under øret med sin haand, og Peder skiød till widne, da sagde Olle  skyder du till widne  saa skall du hafve Eet slag till, og slog hand saa Peder det andet slag under øret, der eftter tog {Peder} Olle Een Knif og holt dend i weiret og wilde stoket til Peder, men Rasmus tog om Olles haand og holt, ham, Men Olle tog Knifven i dend anden haand, og skar Peders Kiole i synder, da tog Svend Næs om Olles haand, og bad ham gifve sig Knifven, og Svend tog Knifven fra ha/nnem/ og lagde dend i winduet, og siden tog wertinden den at hieme, Men Peder  eftter at hand hafde kasted sig for Knifven oppe i bencken ofven for og bag Svend Næs, da løb Peder paa døren, og kom dog straxst ind igien  Men da kom de atter i Clam/m/erj og de sloges paa gulfvet, men de blef atter skilt ad, men ingen saar eller skade saag hand da skiede af nogen af Parterne, Der eftter sad Peder i døren i Forstuen, og Olle kom løbende og slog atter Peder  og kom der sam/m/en  og Peder blef slaget under  og Olle war ofven paa ha/nnem/ og med Knærne paa Peders brøst, da skilte Rasmus dem ad, de kom atter sam/m/en ude paa Marken da Rasmus war i stuen, og hand hørte at Peder Raabte om hielp, og bad dem styre og afverge Mord, da løb Rasmus ud, og Olle hafde atter Een Anden Knif, og Rasmus tog dend fra ha/nnem/ og kaste dend paa Een ager, siden endnu Eengang kom Peder med Een stok og slog Olle

 

1711: 75b

 

og fik Olle da Eet slag af sam/m/e stok i sit Hofvet, da fik Peder ham under sig og slog Olle noget, da de da atter kom i stuen, da saag Rasmus at Olle hafde faaet skade i sin haand og i sit brøst og blodet Rand meget ud paa bordet og paa gulfvet,  de laag der alle om Natten  og om Morgenen kom Peder og Rasmus ind i stuen, og Peder bad god Morgen, Men Olle sagde, gud gifve dig saadan god Morgen, som du har forskylt, skaf mig hiem og lad mig læge, Peder svarede, at dend unde skulle læge ham, men skaden saag Rasmus icke, enten dend hand hafde i hans Haand, paa hans brøst eller paa hans Fod, før end nogen tid der eftter, da hand Een gang kom till Olle hiem/m/e paa Tungesvig, der viste Olle ha/nnem/ alle sine skader, men hvem de/nnem/ giorde  ved hand ike,  ike heller saag hand nogen hafde Knif  uden allene Olle self, det sam/m/e sagde og alle Widnerne   Widere wiste Rasmus ike at vidne, uden allene da de gik hiem med Peder til sam/m/en, da sagde Peder, gud bedre mig, Jeg wille heller hafve gifvet 10 rdr: ud  end ieg wilde hafve woren i dette arbeide,

  Olle Johansen Tungesvig der eftter paastod, at Peder Gielmervig bør svare ha/nnem/ till ald sin skade og des lægedom og omkostning, og der for uden betalle ha/nnem/ sin omkostning, men eftter tilspørgelse forklarede at hand dog ike saag at Peder hafde nogen Knif, men som hand i slagsmaal med ha/nnem/ fik ald sin skade, saa formente hand ike at kunde faa sin skade af andre end ha/nnem/  tj hand hafde ike heller i det onde med andre at bestille end med ha/nnem/  der for uden vil hand gierne wed Eed bekreftte at hand ike drog sin Knif till Peder nogen sinde, men dend Knif hand hafde i sin haand inde ved bordet  hafde hand till foren lagt paa bordet, og wilde da hiem/m/e dend i sin Lom/m/e, siden hafde hand ingen Knif

 

1711: 76

 

  Peder Gielmervig her imod sagde at hand aldrig enten har draget sin Knif  langt mindre giort nogen skade, Men Olle Johansen maa hafve giort sig self dend skade da de ware i slagsmaal, saa som hand 2de gange eftter widnernes forklaring drog og brugte Knif, men ingen widnere kand bevise ha/nnem/ ofver at hand i aller ringeste maader har brugt nogen Knif, og der for uden gierne  naar begieres  will aflegge sin Eed, at hand ike i Ringeste Maader har giort ham dend skade, der for uden formente hand at eftterdj hand saa tit har weret af Olle Johans: med hug og slag ofver faldet, hand da burde forsvare sit Eget Lif, og der fore paastod at Olle Johansen allene bør bøde  og ej hand, saa som hvad skeede i slagsmaal war hand tvungen og nød till, og endnu paastod at Olle Tungeswig bør betalle ha/nnem/ for dend woldelig ofverfald  sambt for hans skade paa hans Kleder, sambt for de hug hand fik med meere, sambt og for omkostning for den/n/e prosses, og der om war Dom begierende,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at begge parter bør møde!! (bøde) for saadant begangne Clam/m/erj eftter Lougen,

afsagt,

Eftterdj det Eene widne Britte  Huus qvinde hos Jon skreder, icke enten Møder eller for de Mend som hendes forklaring hørt hafver, har aflagt sin Eed, saa beroer Sagen till neste ting, og saa frembt hun blifver saa till hilsen!! (helsen), hafver hun da her Personlig for Retten at møde  wed Eed sin forklaring at aflegge, Men hvis hun icke blifver saa til pas at hun her kand Comparere  saa hafver hun for de 3de Mend  som til foren hendes ord hørt hafver  sin Eed at aflegge,

 

1711: 76b

 

og Mendene da har at møde  hendes ord Eedlig at frem føre, til sam/m/e tid hafver og parterne, uden widere warsel at møde, Dom i Sagen at anhøre,

 

Dend Sag i mellem Olle Johansen Tungesvig og Peder Gielmervig angaaende dend Kierke Koe som Peder skall for 3 aar betalle leie, af, det at betalle, hvilke Sag fra forige ting till nu blef opsat, og paastod nu Olle Johansen Dom till sam/m/e Koe leies betalling,

  Peder Gielmervig møtte, men sagde at hand den/n/e sinde ej louglig er Citeret, og der fore forskiød sig fra Retten

  Johanes Tielflaat og Jon Læknes stefnede, Men Jon allene war tilstede, og forklarede at hand for meere end 3 uger siden talede med Peder hieme wed søen da hand skulle fare till Bergen med slagter  men Johanes Tielflaat war ej tilstede,

  Peder sagde at hand war fra landet, og paa sin Jegt  og der fore ej louglig stefnt,   Jon sagde og at hand ej widere war paa Hielmervig  end at hand talede med Peder paa hans Jegt,   ellers forklarede Peder at den/n/e Koe er hos ha/nnem/ op ynget  og der fore icke er pligtig nogen leie af hende at betalle, laafvede at forskaffe Sogne Prestens bevis der paa,

afsagt

Peder Gielmervig bør till neste ting at bevise wed Sogne Prestens atest, at \med/ den/n/e {\med/} omtvistede Koe hos Peder Gielmervig er saaledes beskaffet at {hand} \dend/  desse aar som leien krefves fore  skulle opynges, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er

 

Halfvor SæfverEide og Wier Fiære blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed

 

Adskild Wig, Ørien og Erick Matre, Aanund Dalen  Halfver Lien, Halfver og Tieran Sunde  sambt Erick Førdal

 

1711: 77

 

 

 

Dend 21: Novembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Silde for Etne skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Zacarias Silde  med eftterskrefne Lougret  Torkild Egeland, Knud Fosse, Hans ib;  Haaken Ryg, Haldor Haaland, Niels Osnes, Aanund Wee og Zacarias Silde, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: brefve, Forordninger og andre befallinger, som for hen findes Specificerede

 

Publiceret Johanes Ericksen Silde og Erick Niels: Wingie  deris udgifne skiøde till deris broder  Lensmanden Zacarias Ericksen Silde, paa 2 pd: 20 Mrk: Sm: med bøxsel udj hans brugende Jord Silde, for penge 86 rdr:  hvor af Johanes Ericksen selger 3 Spand Sm: for 72 rdr:  og Erick Winnie 14 Mrk: Sm: for 14 Rdr:  dat: 21: Novembr: 1711:

 

Publiceret Hr: Ellias Elliesens udstede bøxsel seddel till Jon Adskildsen paa 1 Løb Sm: i Haaheimsnæs  dat: 5: Febr: 1711:

 

Dend opsatte Sag i mellem Siur Neerwig og Lieut: Svafves Kieriste  som fra forige ting till nu blef opsat  blef nu atter paa fordret  og møtte Siur Neervigens qvinde Walbor Neerwig paa sin Mands weigne og paastod at hende maatte til Kiendes sin betalling for bekom/m/en tøm/m/er  og det udj dend arresterede huus, saa Vit dend kand tilstreke, saa og foraarsagede omkostning  og der om war Dom begierende,

  Lieut: Svobes (Svabes) Kieriste møtte icke endnu, ej heller nogen paa hendes weigne till Sagen at svare,

  Ifver og Torbiørn Østrem wed Eed forklarede at de tillige med fleere opkiørte dette paastefnte huustøm/m/er og Spær, som kom fra Siur Neerwig, og Liet: Svab op bygte paa gaarden der af det der nu bestaaende huus  som Siur Neervig har ladet arrestere, men icke har de seet eller hørt at Lieut: det nogen sinde betalte,

  Lieut: blef paaraabt men ej møtte, ike heller hans Kieriste, men blef berettet at de begge er Reist

 

1711: 77b

 

her fra øster till Chrestiania,

  Lensmanden tillige med Niels og Even Grindem hiemlede at hun endnu louglig er warslet, men de fant hende ike hieme, tj hun da allerede war bort Reist, men dend første gang  som war nestleden Som/m/er at hun blef her om Citeret  da tallede Lensmanden og Niels Grindem med henne Self,

  Walbor Neerwig paastod Dom till sin betalling i det arresterede huus, tillige med foraarsagede omkostning,

afsagt

Eftterdj der befindes at Liet: Svabe har bekom/m/et af Siur Neerwig 7 tylter Huus tøm/m/er og 2 tylter Spærer for penge 8 rdr: 1 Mrk: 8 s:  og der ej bevises, at hand sam/m/e tøm/m/er nogen sinde betalt hafver  for hvilke penge Siur Neerwig wed Kongl: May: Foget har ladet giøre Een louglig arrest paa Eet huus staaende paa Østrem till sin skadesløs betaling   Thj bør Siur Neerwig at nyde sine Fordrende penge 8 rdr: 1 Mrk: 8 s: i sam/m/e arresterede huus saa Vit det kand tilstreke, og Resten i andre hans Midler hvor de findes, saa Vel og udj foraarsagede omkostning 1 rdr:  alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillien-Schiold hafde Ved Lensmanden ladet stefne Stephen Ram/m/e for medelst Eet huus, hand hafde staaende paa Hr: obr: Lieut: gaard Rame, hvilcke huus obr: Lieut: wilde kiøbe, men hand allige Vel bort fløttede huuset i mod giorte Forbud,

  Stephen Ram/m/e møtte icke  ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden forklarede at hand ha/nnem/ stefnede, men Stephen svarede at dette omtvistede huus ej stod paa obl: Lieut: grund, men paa dend anden part i Ram/m/e,  widere wiste hand ike her om at giøre forklaring,

[afsagt]

Sagen beroer till neste ting, hvor da louglig udj Sagen stefnes wil, og skall da gaaes der om hvis Rett er

 

1711: 78

 

 

Peder Ram/m/e og Niels Kolden blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

Olle Haagensen Berkenes, Jens og Knud Axdall, Olle Stølle  Torbiørn og Johanes ibd:  Ifver Østrem og Torbiørn ibd:  blef udnefnt til kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

 

 

Dend 23: Novembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Killiswig for Fielbergs skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Lars Killisvig  med eftterskrefne Lougrett, Lars Killisvig, Bendix Øfsthuus, {Olle Øfrebøe,} Mogens Axdall  Tosten Øfrebøe, Bendix Øftshuus, Jens Øfrebøe  Knud Wieland, og Johanes Wake, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publiceret Sogne Presten till Hielmeland  Peder Sørens: udstede bøxsel seddel till Ellias Halfvorsen paa 1 L: Sm: og 1 H: udj gaarden Wieland, dat: 16: Octobr: 1710:

 

Lars Øfrebøe og Halfvor Kaattebøe blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge deris Lougrettes Eed.

 

Eftterskrefne blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene, Knud Tvet, Tor Hambre, Madtz Stangeland, Torben Hougen, Anbiørn Hougen, Siur ØsterEide  Anders Giærevig og Erick Espeland,

 

 

 

Dend 26: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Nedre Wallen for Fiære skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Tollef Hougland, Hans Fagerland, Anders Hoepe, Jacob ibd:  Arne Flaaten, Tom/m/es Tvette, Baar Enstevold og Torgier Einstavold, Lougrettesmend udj Fiære skibrede,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publiceret Sare  Sl: Hr: Peter i Qvindheret  hendes udstede bøxsel seddel til Hans Johans: paa dend gaard store Fion

 

1711: 78b

 

skylder aarlig Landskyld 1 Løb Smør, dat: 4: Decembr: Ao: 1710:

 

Publiceret Gunder Nielsen Syndførds udstede bøxsel seddell till Jon Johansen paa 1 Løb Sm: og ½ wett Koren i Toswold, dat: 12 Martj 1711:

 

Publiceret Mag: Hans Abels udgifne skiøde till Lars Torbiørnsen paa ½ Løb Sm: og 1 W: Koren med bøxsell udj dend gaard Flatnes, i mod penge 15 rdr: 3 Mrk:  dat: 22 octobr: 1711:

 

Olle Egeland hafde ladet stefne Johanes Egeland for forige tiltalle, angaaende det Foster som paa waar tinget war Citeret, og møtte nu begge parter til Sagen at svare,

  Olle Egeland forklarede at Johanes hafde laafvet hannem Foster till Een Koe, antog dend ogsaa  men nogle dager der eftter hiem skikede sam/m/e Koe, saa hand der ofver ganske med sine andre Creaturer kom i leierwold, formodede og paastod at Johanes saadan hans skade bør Restituere,

  Johanes Egeland møtte og her till svarede, at Olle Egeland tallede med hans qvinde i hans fraverelse om 2de best at Føde, der till svarede Johanes sin qvinde at hun ike wiste der om at svare, kandskee hun kunde føde Eet best, Men dog kunde hun ike lofve noget west der om før end hendes Mand kom hiem,  i midlertid sente Olle Eet best till ha/nnem/  men da hand kom hiem, lod hand straxst sende bested ned igien, og det ej enten wilde eller kunde Føde,  widere eller anderledes er Sagen icke,

  Jørgen Rinden og Lars Hukaas war stefnt till Vidne  og møtte de begge og forklarede at da de stefnede Lars Egelands Kone til Vidne, ved Nafn Lisbet Knuds datter  da sagde hun at hun hørde at Johanes Egeland hafde lofvet at føde Eet best for Olle, Men sam/m/e qvinde møtte icke self, saa er desse widner ej at ansee,   Olle Egeland forklarede at sam/m/e qvinde ej kunde møde for medelst hun har Eet lidet barn paa brøsted, endog at hun boer tet her wed neste gaard,

 

1711: 79

 

  Ane Sørens datter  som war og af Olle Egeland stefnt til widne i den/n/e Sag og møtte, og eftter giorte Eed widnede at bemelte Koe eller best kom till hendes huus bond Johanes Egeland, og det war der i nogle dager, og da bested kom der  war Johanes hiem/m/e, men hvad der var i Mellem de/nnem/ begge wiste hun icke, men siden blef bested ført till Olle igien,  widere sagde hun ej at wide,

  Johanes sagde at hand aldrig hafde laafvet at føde det best, icke heller wilde hand det tilstede, tj hans tilstand med Høe kunde det ej tilstede, men som hand war skyldig Olle Egeland 1 rdr: for Een Sag de hafde tilsam/m/en nest till foren, og hand blef tildømbt at betalle, saa betalte hand sam/m/e penge till Olle eftter Dom/m/ens indhold,  widere er dennem icke i mellem,

  Olle sagde at Johanes hafde laafvet ha/nnem/ Foster, og der fore meente at hand bør betalle hvis skade hand leed, negtede dog icke at hand jo har annam/m/et sam/m/e Rixdaller som Johanes ha/nnem/ war skyldig, men dog ej før end eftter at Sagen till Tinge war indstefnt, negtede dog icke at hand jo icke leed nogen skade,

  begge parter paastod Dom till sin opreisning for sin omkostning, og hafde ej meere at frem føre

[afsagt]

Eftterdj Olle Egeland, ej med louglige widner beviser, at Johanes Egeland Self har laafvet at Føde for hannem noget best, icke heller kand Olle self sige at hand der ofver paa sine Creaturer leed Ringeste skade enten udj Een eller anden maade, Saa har og Olle allerede annam/m/et af Johanes Egeland, dend Eene Rixdaller som hand wed Dom war tildømbt at betale, saa hand i slig tilfelde ej heller ha/nnem/ noget er skyldig,   Thj anseeis hans Stefnemaal i den/n/e Sag u-nødig, hvor fore Johanes Egeland ej allene for Olle Egelands Søgning frj Kiendes, men Olle Egeland bør og inden 15ten dage betalle till Johanes i foraarsagede omkostning 1 Mrk: danske, under adfer eftter Lougen,

 

Marie Cronmand hafde ladet stefne Aarstein Lier for

 

1711: 79b

 

2 rdr: hand hende skyldig er, for 3de Kalfver til sam/m/en  med formodning hand det bør betalle tillige med omkostning

  Aarstein Lier møtte og her till svarede, at desse bester døde straxst eftter de ware till hende udlagde, og ickun lefvede Een Kalf, og blef saa siden forligt med hende at hand skulle betalle hende udj alt 7 Mrk:   wedstod og at det er 5 aar siden hand desse bester har annamet  men ej endnu betalt noget der paa, sagde at nu nest leden Som/m/er blef de først forligt om hvis betalles bør, paastod der fore at hand ike meere bør til Kiendes at betalle, end deris forligelse er,

  Lensmanden Tolef Hougland paa Maria Cronmands weigne wedstod forligelsen, men Aarstein Lier har icke noget betalt hverken før eller siden, paastod Dom till betalling tillige med omkostning

afsagt,

Eftterdj Marie Cronman tilstaar, nestleden Som/m/er med Aarstein Lier at vere forEenet, at hand  i steden for de 2 rdr:  skulle betalle 7 Mrk:  Men som Aarstein Lier ej enten før eller siden i saa lang tid har ind fundet sig med nogen betalling, saa til findes hand nu at betalle de omforligte 7 Mrk:  og udj omkostning 2 Mrk:  alt inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe,

 

Marite Gunders datter Biørgen hafver stefnt Haldor Emberland for sin Søn Ifver Ifversen  tiener i Bergen  som har tient hos bemelte Haldor Emberland, og Rester ha/nnem/ 1 rdr: i Løn  3 skiorter,  nok laante penge 4 Mrk: 4 s:   nok 1 ort   Koe leie for Een Koe  3 Mrk: 12 s:   nok Een Koe som {de} \hand/ hafde paa leie,  paastod der fore at hand bør betalle{s} hvis hand saaledes hendes Søn skyldig er,

  Haldor Embeland blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden Tolef Hougland og Størkorsen!! (Størkor) Størkers: Wifhofde hiemlede at de ha/nnem/ louglig har Citeret, {hvor fore} og forklarede Stefne widnerne, at hand wedstod at vere skyldig dette till Ifver Ifversen, lofvede med første det at ville betalle,

 

1711: 80

 

[afsagt]

eftterdj Haldor Embeland louglig er Stefnt, saa paalegges hand till neste ting at møde  og skall saa i Sagen Kiendes hvis Rett er.

 

Syneve Niels datter  tiener hos sin broder Siur Ørewig  hafver ladet stefne Erick Olsen  til huuse paa Ersvaag  for 5 Mrk: penge hand hende skyldig er, og møtte paa hendes weigne hendes broder Even Nielsen Lier, som paastod paa sin Søsters weigne betalling og omkostning,

  Niels Brokenes, \og/ Olle Erswog hiemlede at De stefnede bemelte Mand, men hand war ike hieme, men de tallede med hans qvinde Madlene Samsons d:  som wedstod at hafve faaet desse paastefnte 5 Mrk:  og lofvede at betale dem med tid og stunder,

  Erick Olsen blef paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde, og skall saa Kiendes i Sagen hvis Rett er

 

Olle Aase hafde ladet stefne Frands SveEen formedelst hans Creaturer nest leden Som/m/er hafver igiennem brøt hans Eget gierde og giort skade udj hans og hans grandes Erick Aases ager, med formodning hand deris skade bør betalle,   hafde og ladet stefne, Aarstein og Tollef Lier  som den/n/e skade hafver besigtiget, hvilke begge mend møtte,   og begge desse Mend eftter giorte Eed forklarede at de begge ware tilstede og besaag dend skade som war skeed af Frands Sveens Creaturer paa Leilendingerne paa Aases Ager, da befant de at skaden war i det Ringeste till 3 woger hafre Koren, de widnede og at sam/m/e Creaturer, war kom/m/en igiennem Frands SveEns Eget gierde, ind paa Aases bøe og Mark, og at dette skeede nest afvigte Som/m/er,

  Frands SveEen møtte og wedstod at hans Creaturer af forseelse war indkom/m/en Een Søndags Morgen nestleden Som/m/er i gienem hans Eget gierde, og giorde skade i Aases ager, men hand meente at skaden ej war saa stor som de 2de Mend forklarede  og bød begge Aase Mendene for deris skade nu

 

1711: 80b

 

for Retten 1 ½ wog Koren, hvor med de ej wille nøyes, men paastod Dom baade for deris skade og for foraarsagede omkostning,

afsagt

Eftterdj Frans SveEen ej self negter at hans Creaturer nest leden Som/m/er er igienem hans Eeget Jerde Een Søndags Morgen tillig indkom/m/en udj Aases opsideres Ager  og \der/ giort skade paa deris {Ag} Koren,  de 2de Mend Aarstein og Tollef Lier, wed Eed har testeret at de eftter nøye besigtelse, ej kunde taxere skaden Ringere end till 3 waager Koren,  Saa bør Frans SveEen betalle till Olle og Erick Aase i skades lidelse for hver waag Koren 1 Mrk: 8 s:  og udj foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Johanes Nedre Egeland og Olle Sørensen Fagerland blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Olle Olsen, Olle Samsonsen og Erik Erswaag, Knud Selsaas, Ifver, Olle og Baar Biørdal, sambt Gunder Ofve, blef ordineret till kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

 

 

Dend 27: Novembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Næll Hysingstad, med eftterskrefne Lougrett, Daniel og Paal Berøen, Erick i Biørnevigen  Peder HaaVig, Tore Tottland, Svend ØyeJorden, Colben Skimbeland, og Erick Haavig, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: Forordninger, Brefve og andre befallinger som for hen findes Specificerede,

 

Publiceret Olle Nielsen Orskogs udgifne skiøde til Olle Gabrielsen Alswaag paa 9 3/8 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard udj Lundøen  og udj Geitung med bøxsel 5 3/8 Mrk: Sm:  i mod penge 16 rdr: 3 Mrk:  for uden brefves bekostning 9 Mrk:  dog forbeholden de Laxse waager som paa Geitung er beliggende, dat: 21: Novembr: 1710:

 

1711: 81

 

 

Publiceret Søren Nagels udgifne skiøde till Natanael Hynemøe i Brandesund paa 2 pd: 1 ½ Mrk: Smør med bøxsel udj dend gaard Geitung paa Bremnes, saa well som og alle hans i boende huuse staaende sam/m/e stedtz wed Søen, som bemelte Søren Nagel nu self i boer, og ere opbiugte till Borger brug og næring, saa som de nu forefindes, dog her udj ej ment de 2de Laxse waager paa Skaattingen og Nøtøyen beliggende, dat: 18 Novembr: 1711.

 

Publiceret Olle Larsen Sundes af Qvindheretz Prestegield  hans udstede bøxsel seddel till hans Søn Lars Olsen paa Nore Habbestad paa Bremnes  skylder aarlig udj Landskyld 1 Løb Sm:  1 H:  dat: 16: Novembr: 1711.

 

Publiceret BisCopen Mag: Niels Smeds udstede bøxsel seddel till Johanes Nielsen paa ½ Løb Sm: og 3/8 Hud udj Hysingstad  dat: 7: octobr: 1711.

 

Publiceret Knud Ifversens udstede bøxsel seddell til Niels Johansen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i øfre Grindem  dat: 5 9br: 1711.

 

Publiceret Johanes Jørgensen Borger!! (Borger i Bergen?)  hans udgifne skiøde till Jacob Arnesen paa 1 Spand Sm: med bøxsel udj dend gaard Ørevigen, dat: 12 Septembr: 1711:

 

Publiceret BisCopen Mag: Niels Smeds udstede bøxseldelle!! (bøxsel seddel) till Lars Nielsen paa ½ Løb Sm: og 1 giedskind i Førland, dat: 11 Januarj 1710:

 

Publiceret Mag: Jens Skrøders udstede bøxsel seddel till Hans Andersen paa 12 Mrk: Sm: i Wornes, dat: 7 Maij Ao: 1710:

 

Dend Sag mellem Sare  Sl: Hr: Natanaels  og dend qvinde Ingebor Leerwigen, som fra forige ting till nu blef opsatt, blef atter paaraabt, men ingen af parterne møtte, og berettede Lensmanden at sam/m/e Sag nu ej er stefnt, hvor fore dend till widere beroer,

 

Axsel Eskeland er Citeret af Marte øfre Dalland for Resterende løn 5 Mrk: 8 s:  som bestaar af løn og Kleder  med formodning hand hende det bør betalle,

  Axsel Eskelands qvinde møtte  wedstod at vere hende skyldig i løn 3 Mrk: 8 s:  og Eet par skoe for 2 Mrk:  men som hun hos hende i sin tieniste laag Siug i 6 uger, formodede hun

 

1711: 81b

 

at vere frj for hendes Søgning, saa som hun ej andre!! (anderledes?) kand Reigne hendes Kost og ware tegt i midler tid end for ugen 1 Mrk:

  Lensmanden begierede opsettelse till neste ting, at hun kand giøris bud, og at svare till Sagen og den/n/e post,

afsagt,

Sagen beroer till neste ting, hvor da dend indstefnte Tøs bør møde og her till svare, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Else  Sl: Hermand Skiøttes  i Bergen hafde Ved skrefttlig Kaldseddel ladet stefne Sare  Sl: Hr: Natanaels  for 40 rdr: 2 Mrk: 8 s: hun hende eftter Revers skall vere skyldig, i lige maade for baand till Sæl(?)  4 Mrk: danske,  sam/m/e stefning dat: Bergen d: 24: octobr: nestleden,  og møtte paa hendes weigne Johanes Høeg  som sam/m/e stefning i Rette lefverede,   der eftter indlagde hand i Retten dend i stefningen paaberaabte Revers, lydende paa 40 rdr: 2 Mrk: 8 s:  dat: 10 Januarj 1706:   i lige maade Een liden seddel paa de baand, uden Haand og uden dato,   der eftter paastod hand Dom till skadesløs betalling, saa Vell for Capital som Rente og omkostning

  Sare  Sl: Hr: Natanaels  blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hendes weigne.

  Niels Hysingstad og Otte Aadland hiemlede at de Sare  Sl: Hr: Natanaels  louglig hafde Citeret,  hvor fore hende paalegges till neste ting at møde  og skall saa gaaes hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet Stefne Bertel Hansen Wadbek for slagsmaal paa Ingebregt Nøkling  der fore at bøde eftter Lougen,

  Bertell Wadbek blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Olle KullesEide og Lars ibd: hafde stefnt ha/nnem/  men Olle møtte og wed Eed hiemlede at hand tillige med Lars loulig stefne Bertel Wadbek i den/n/e Sag, men Lars KullesEide møtte ike, blef bereted at hand laag Siug og der fore ej kunde Comparere,

  hvor fore Sagen beroer till neste ting, og skall saa gaaes widere hvis Rett er.

 

1711: 82

 

 

Kongl: May: Foget hafde atter ladet stefne Ifver Natanaelssen for slags maal paa Ingebor Leerwigen  som fra forige ting till nu blef opsatt, og paastod at hand der fore bør bøede eftter Lougen,

  Bertel Wadbek møtte icke  ej helle nogen paa hans weigne,

  Lensmanden og Matis Hysingstad hiemlede at de ha/nnem/ louglig hafde Citeret,

  Fogden paastod Dom eftter forige afsigt

afsagt

eftterdj Forige Rettesdag blef i den/n/e Sag saaledes forafskeediget, at som den/n/e Sag Dependerede af dend anden Sag som Sare  Sl: Hr: Natanaels  da hafde i mod den/n/e bemelte Ingebor Leerwig, Saa skulle beroe med den/n/e indtill udj dend Sag Dom blef afsagt, men som Sare  Sl: Hr: Natanels  nu ej sam/m/e Sag enten har stefnt eller møder, saa hun bemelte Sag i slig tilfelde den/n/e sinde har ladet falde, Saa dog fordj at Ifver Natanaelsen ej skall hafve aarsage sig ofver Rettens ofver Iiling at beklage, Saa gifves endnu Sagen Rum till neste ting, og der som da hans Moder  Sare  Sl: Hr: Natanaels  icke {sig} sin Sag mod bemelte Ingebor Leervigen forfølger, saa skall i den/n/e Sag allige well Kiendes hvis Rett er.

 

Aarstein Mælland og Niels Følckenes blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

eftterskrefne blef udnefnt til kom/m/ende aar Retten at betiene, Johanes Tiong, Niels Berge, Aasmund Worland, Niels Wike, Torkild Holme, Rasmus ibd:  Ellend SaxsEide og Paal Støttland,

 

 

 

Dend 7 Decembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Windenes for Waags Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Sallamon Windenes  med eftterskrefne Lougrett, Endre Leevaag, Chrestopher Østevold, Anders Saattendall, Mogens Skaar, Biørn Goucksem, Olle Waage, Jørgen Goucksem, og Biørn Engevig, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

1711: 82b

 

 

Publiceret de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publiceret deris Kongl: May: aller Naadigste Placat af Slodtz Lougen udgifven, angaaende Suplichers og Memorialers indrettelse, dat: 19: octobr: 1711.

 

Publiceret deris May: aller Naadigste befalling og anstalt med sterk og tilstrekelig precaution mod Pæsten, dat: Aggershuus d: 27: octobr: 1711.

 

Publiceret dend satte Capitels Taxt for indverende aar  dat: 23: Novembr: 1711:

 

Publiceret Marie Elisabet  Sl: Raadmand Weiners  udgifne skiøde till Maren  Sl: Mickel Oldreks  paa 1 pd: Smørs Landskyld med bøxsel i gaarden Økland  dat: 26 Julij 1711:

 

Publiceret Marie Elisabet  Sl: Raadmand Weigners  udgifne skiøde till Hendrik Rafvell i Bergen paa Eet gl: Krem/m/er Sæde og Jord  kaldes NødØen  med paa staaende Huuse  og underliggende Casholmen og Laurholmen  skylder aarlig Landskyld 18 Mrk: Sm: Leie med bøxsell  liggende her i Waags skibrede, og udj dend gaard Teigland i Opdals skibrede  1 Løb 1 pd: og 6 Mrk: Sm:  dat: 6 Junij 1710:

 

Publiceret Karen  Sl: Ifver Knudsens  udgifne skiøde till Sr: Matias Ellingsen  boende i Bekerwigen  paa eftterskrefne gaarder her i skibredet beliggende  Nemblig   Gresdallen, Goucksem, Steenevigen, Dybevaagen, yttre Rabben, Indre Rabben, Nabben, Fagerbache, Eigholmen, Nordre Drifvenes og Lille Kalsøen, i mod penge 500 rdr:  dat: 23 Julij 1711:   Og till witterlighed har underskrefvet Anders Nielsen, og Niels Nielsen Høybye,

 

Publiceret Løcke Larsens udstede bøxsel seddell til Mogens Størksen paa ½ Løb Sm:  ½ H: udj Ifversøen, dat: 3 Julij 1711:

 

Publiceret Matias Ellingsens udstede bøxsel seddel till Lars Olsen paa Een Fierdepart udj dend gaard Søre Drifvenes, dat: 1 Novembr: 1711.

 

Publiceret Sr: Søren Seehuusens udstede bøxsel seddel till Rasmus Olsen paa ½ Løb Sm:  ½ H: i Sandvig  dat: 17 Septbr: 1711.

 

1711: 83

 

 

Publiceret Bente  Sl: Niels Hiermands  udstede bøxsel seddel till Gabriel Olsen paa ½ Løb Sm:  ½ H: i gaarden Helleland, dat: 29: octobr: 1711.

 

Publiceret Bente  Sl: Niels Hiermands  hendes udstede bøxsel seddel till Olle Ingemorsen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i gaarden Helleland, dat: 6 Maij 1711:

 

Publiceret Niels Nielsen Hambres udstede bøxsel seddel till Aanund Larsen, paa Een half teig Jord udj gaarden Taarang, dat: 9 Maij 1711.

 

Publiceret Niels Olsen Huftt Ham/m/ers udstede bøxselseddel till hans Søn Olle Nielsen paa ½ Løb 2 ½ Mrk: Smørs Landskyld i Windenes, dat: 21 Maij 1711:

 

Publiceret Lars Ingebregtsen Skaars, hans udstede bøxsel seddel till hans Søn Ingebregt Larsen paa Een half tønde torsk i gaarden Skaar, dat: 5 Maij 1711:

 

Publiceret Mogens Tørresen Skaar, hans udstede bøxsel seddel till hans Søn Tøris Monsen paa ½ td: Fisk i gaarden Skaar, dat: 9 Maij 1711:

 

Publiceret Niels Andersen Weiwaags udstede bøxsell seddel till hans Søn Anders Nielsen paa 2/3 w: Fisk i gaarden Weiwog, dat: 5 Maij 1711:

 

hvad Sagen!! (Sager?) som nu war indstefnt, blef ej fore tagen, saa som at ingen war louglig stefnt, af aarsage at Fogdens Ting bref till lensmanden war blefven borte  og der fore ej widstes naar ting skulle holdes  og der fore ingen stefnt Lougligen

  dog war stefnt desse eftterskrefne Sager  Nemblig,

 

Knud Ifversen Bømelhafn hafde ladet stefne Knud Rødland for 8 rdr: ha/nnem/ Rester paa hans gaard Rødlands Kiøb,

 

Else Engewig hafde stefnt Olle ibd: for Een Smale hand skulle hafve taget meste for hendes smale, Men ingen af parterne paa alle sider møtte till nogen sag at svare

 

Arent Meeling og Olle Knudsen Hougland blef befallet till Loug tinget at indreise  sin Lougrettes Eed at aflegge

 

1711: 83b

 

 

Jon og Johanes Sandtorf, Winsens Hougland, Mogens Hukenes, Sallamon Bekervig, Endre og Paal RemberEide, sambt Endre Prestbøe, blef befallet Retten til kom/m/ende aar at betiene,

 

 

 

Og herved var året 1711 til endes