Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Ættehistorisk Institutt
1710:
199b
Dend
12 Febr: 1710 blef holden almindelig Waarting paa Haavig for Strandvigs og Ous
Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Jon Haavig og Hans Lundervig
med eftterskrefne Lougrett, Steen Houge, Knud Eiede, Steen Wiig, Engel
Giøen, Johanes Helleland, Mickel Leigland, Olle Teigland og Jon Nortvet sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publicerit,
dend satte Capitels taxt for nest afvigte aar paa alle slags Koren, dat: 20
Novembr: 1709:
Publicerit
deris May: aller Naadigst willie om Kiøds anskaffelse af Almuen 4 pd: af 3 Løber Sm: til deris May: Millitietz fornødenhed, af Hr:
Estatz Raad og Stiftt befallings Mand de Tønsberg till Fogden skrefven, dat:
3de Feb: 1710:
Publicerit
Jon Mickelsen Tvet hans udstede skiøde
till Guldbrand Bergesen Ham/m/ersland, paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Tvet, som Jon Mickelsen Self
paaboer, og Guldbrand Ham/m/ersland oddels baaren till, i mod penge 40 rdr: 3
Mrk: dat: 12 Decembr: 1709:
Dend
Sag i mellem Olle Berland og Torgils Giøen angaaende dend Landskyld som for hen
er paastefnt, og møtte nu Olle Berland som Sagen i Retten fremEskede, og møtte
paa Torgils Giøens weigne hans broder Knud Eie, som der till svarede at hans
Landbunde Olle Berland iche har betalt hannem i 3 aar nogen Landskyld, eller
3de tage, og naar Olle Berland till ha/nnem/ ankom/m/er og med ha/nnem/ giør
Rigtig afreigning vil hand Rette sig
self, og lade ham nyde hvis Rett er,
formodede at Olle Berland bør betalle ha/nnem/ sin aarlige Landskyld, som
Rett er, hvilke nu i 3 aar ej skeed er,
Olle Berland der till svarede at hand har
budet ha/nnem/ sin Landskyld eftter Lougen, men Torgils Giøen iche det vill
{lade} giøre eller ej, heller an/n/am/m/e Landskylden,
Knud Eie der till svarede at Landskylden
ha/nnem/ ej er till bøden begierede at
Olle det bør bevise,
afsagt
eftterdj
Olle Berlands tvet ganske negter at hafve faaen nogen Qvitering eller Landskyld
bog for sin afbetalte Landskyld af sam/m/e JordEigeren Torgils Giøen, saa her
udj Retten (…) kand seeis enten hvad betalt er, eller hvad som till den/n/e tid
Resterer, Knud Eie paa sin broder
Torgils
1710:
200
Giøens
weigne der i mod for(egifver) at Olle Berlands tvet iche har villet betalle sin
Rettighed eller tredie tage (i no)gle aar,
saa beroer Sagen till første ting, till hvilken tid Torgils Giøen bør
her udj Retten at indgifve Een fuld kom/m/en Qvitering og Reigning paa hvad
Landskyld, Tredie tage, og Fløtings penge som Olle Berland till ha/nnem/ i hans
tid betalt hafver, og det under 2 rdr: bøder saa frembt det ej eftter
kom/m/es, og om parterne ej i inden dend
tid i mindelighed kand forEenis, saa skall da om alt handles hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Barbra Anders datter for begangen Leiermaal med
Een Reserve Soldat Olle Olsen Aadland, der fore at bøde eftter Lougen,
Barbra Anders datter Aadland blef paaraabt
men ej møtte ej heller nogen paa hendes
weigne,
Siur Aadland og Mogens Tvet hiemlede at [de]
hende louglig hafver Citerit, hvilke
berettede at hun nu ligger i barselseng, og der fore ej kunde møde, med forklaring
at hun vill Egte ha/nnem/
afsagt,
eftter
som Barbra Anders datter er louglig stefnt
saa paalegges hende till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis
Rett,
Mogens
Nielsen Aadland Og Olle Larsen Færrestad blef befallet at Reise till Lougtinget
at aflegge sin LougrettesEed
Kongl:
May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget, saa Vell dennem af Ous som af Strandvigs
Skibrede, 1: om hand iche paa Alle ting Reisene særlig om Høsten og Waaren {iche} altid behøfver 8te Mand till Roers
Karle fra Eet ting till et andet, om hand ellers i tide till tingene {kand}
\skulle/ fremkom/m/e 2: om Almuen kand sige at hand med mindre end
8te Mand Sær Høst og Waar fra Eet sted till Eet andet kand
skydses, 3: om hand iche de sam/m/e 8te Mend, som hannem
ting fra ting skydser Rigtig hver Mand
med 4 s: Millen betaller, for uden styre Manden
som hand aparte maa betalle, 4: om hand iche
naar aparte Forrettninger i Fogderiet forefalder, da betaller alle dem
som skydtzer med 8 s: (Millen)
1710:
200b
5: blef Almuen til spurt om nogen af dem kunde
{sige hafve} hafve at {klage} kræfve Fogden eller hans tiener noget for skydtz,
at de det ej rigtig har bekom/m/et,
Almuen af begge desse Skibreder der till
svarede, at de med Een god sambvittighed kand forklare, at Fogden tillige med
Rettens betiente, og de med følgende Kongl: Skatte penger iche kand Reise eller fare fra ting till
andet med Ringere end 8te Mand, saa som de mangen gang det har forsøgt, saa at
naar de er mindre Rors Karle, maa de iche allene blifve liggende, og ej kand
frem kom/m/e, men end og tit og oftte med stor lifs fare wende tilbage, hvor
ofver det tit og oftte er hendet at Tingene for undt weirlig skyld er blefven
forsømbte, hvilke dog iche skeer, naar de ere 8te Mand paa baaden at Roe,
till det andet Fogdens Spørsmaal, Refererede
\de/ sig till sit forige Svar, at Fogden iche kand fremkom/m/e med mindre Folck
end 8te Roers Karle, saa frembt de før beram/m/ede tingene skall fuldføris
till det trende svarede de at de alle saa mange \som/ skydtzer paa tingene som er 8te Mand særlig Høst og Waar, altid uden nogen
weigring blifver betalt af Fogden med penge 4 s: for hver Mill, og der for uden
betaller Fogden sin med hafvende Styre Mand,
till det 4de svarede Almuen ofver alt, at
naar Fogden Reiser aparte ærinde i Fogderiet, uden de ordinarie tinge som tit og oftte skeer, nu wed Restantzens
inddrifvelse, wed andre aparte befallinger at kundgiøre og till Ende
bringe da betaller Fogden alle de/nnem/
han/nem/ skydtzer med 8 s: danske for hver Miil, som de uden nogen weigring hver gang de i saadan tilfelde skydtzer bekom/m/er,
till det Fembte gaf de alle svar, at ingen af
de/nnem/ som enten self har skydtzet eller wed sine Folck ladet skydtze Fogden
eller hans Fuldmegtig, i Ringeste maader har at krefve for saadan skydtz, men,
saa mange som i saa fald skydtzer enten paa tingene eller aparte, har faaet deris
Rigtig betalling, paa de ordinarie tinge for hver Mill 4 s: (ligeled?)es der for uden altid for hver Miil
8 s:
1710:
201
saa de tackede Fogden for Rigtig betalling i
alle maader
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskrefven medeelis, som han/n/em iche kunde
negtes,
Dend
15: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Skielnes for Strandebarm og Qvindheretz
Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
LensMendene Anders Mundem og Ifver Helvig, med eftterskrefne Lougrett, Anders
Mundem, Svale Waage, Gietle Mundem, Samson og Peder Øyerhafn, Gabriel Houge,
Jørgen Torgilstvet og Niels Mundem, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de 2de brefve, som paa forige ting Specificerit er, Nemblig Capitels Taxten og
Stifttamptmandens bref om det Kiød till deris May: tieniste,
saa
frem kom og for Retten Lensmanden i Qvindheretz skibr: Ifver Andersen Helvig, som [paa] Hr: Baron
Axell RosenCrantzes weigne sig beklagede, hvorledes at Een Person Ved Nafn
Johanes Andersen tilholdende udj
Skaarpen i Qvindheretz skibrede, u-louglig og u-rettelig skall hafve
understaaet sig dend 28 Novembr: nestleden, uden foregaaende Stefnemaal, Loug
eller Dom at til sige Een Hr: Baron RosenCrantes Landbunde boende paa dend
gaard Pile, Jorden nest kom/m/ende Faaraard Jorden at fra fløtte, uden at
anvise enten oddels Løsnings Rett, penge for gaarden, eller bøxsels igien
gifvelse till Leilendingen, med widere, hvor om hand alt indlefverede Een
skreftt under Høy Welbr: Hr: Baron RossenCrantzes haand dat: 29 Novembr: 1709: hvor udj hand med meere advarer og formaner
sam/m/e Johanes Andersen, sig fra alle u-louglige indtrengseler paa gaarden
Pile at endtholde, saa frembt hand iche der fore vill lide hvis Loug og Rett
ha/nnem/ kand tilsige, med widere des indhold, hvilke Lensmanden Ifver Helvig paa Hr: Barons
weigne begierede at maatte for Retten oplæses og udj Protocolen indføris, sambt
og paateignes, og ha/nnem/ igien lefveres, som ej kunde veigres
1710:
201b
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa tinget, om hand iche alle tider paa de
almindelige Tinge, særlig Høst og Waar
behøfver till Skydtz og Fløtting 8te Mand, og det fra Eet ting till
andet, for det andet om de kand Vide eller fuldkom/m/en sige at
{ieg} hand med Ringere Folck end med 8te Mænd
særdeelis Høst og Waar kand frem
kom/m/e fra et sted till et andet,
3: om hand iche desse benefnte
8te Mend som saaledes fra Eet ting till et
andet skydtzer rigtig hver Mand for hver
Miil, med 4 s: danske betaller, og det for uden sin Styre Mand, som hand aparte
betaller 4: om hand iche
naar aparte forrettninger i Fogderiet kand falde, da betaller alle dem
som hannem skydtzer med 8 s: Millen,
5: om nogen af Almuen kunde hafve
at krefve ha/nnem/ eller hans tiener noget for skydtz, at de det ej Rigtig alle
tider har bekom/m/et,
Almuen ofver alt der till svarede, at de med Een god samvittighed kand sige, at
Fogden tillige med Rettens betienter, og de med følgende Kongl: Skatter, iche
kand fra ting till andet frem kom/m/e med Ringere end 8te Mand, saa som det tit
og oftte er forsøgt, saa at [naar] de ere Mindre Rors Karle, maa de iche allene
blifve liggende og ej frem kom/m/e men
tit og oftte med stor lifs fare maa wende til bage hvor ofver det undertiden skeer, at Tingene
for undt Veirlig skyld ere blefvne forsømbte, som dog iche skeer naar de ere
8te Mend paa baaden at Roe
till det andet Fogdens spørs maal Refererede
Almuen sig till det forige svar, at Fogden iche kand frem kom/m/e med Mindre
Folck end 8te Rors Karle, særlig Høst og Waar
saa frembt de till de beram/m/ede tinge skall frem kom/m/e,
Till det tredie svarede de, at de alle saa mange som skydtzer paa tingene, altid
uden nogen weigring eller undsigelse blifver betalt af Fogden hver Mand for
hver Miil 4 s: og der for uden betaller
Fogden sin medhafvende Styre Mand self
till det 4de svarede Almuen ofver alt, at
naar Fogden Reiser aparte erinder i Fogderiet, uden de ordinarie tinge tit og oftte skeer, nu Ved Restantzens
indrifvelse, nu Ved
1710:
202
andre
aparte befallinger at kundgiøre og till Ende bringe da betaller Fogden alle de/nnem/ som
skydtzer hver Mand med 8 s: danske for
hver Miil, som de uden weigring hver
gang de saaledes skydtzer bekom/m/er og
erlanger.
till det 5te gaf de alle svar, at ingen af
de/nnem/ som enten Self har skydtzet eller wed sine Folck ladet skydtze, Fogden
eller hans Fuldmegtig i Ringeste maader
har at krefve for saadan skydtz, men saa mange som i saa fald skydtzer, enten
paa tingene eller aparte har faaet deris Rigtig betalling, paa de 3de ordinarie
tinge for hver Mil 4 s: og ellers der
for uden altid for hver Mil 8 s:
de tackede Fogden for Rigtig betalling i alle
maader
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde Veigres,
Lensmanden
Ifver Andersen Helvig paa Høy Edle og Welbr: Hr: Baron RosenCrantzes Veigne
opbød og Kundgiorte at, hvem som wille til Eigne sig eller er Rette oddels
baaren till dend gaard Piile ha/nnem/ nu
til hørende, sig hos ha/nnem/ Ville indfinde, og sam/m/e gaard eftter Lougens
Maade {at} med Reede penge at indløse, saa som hand agter dend at selge, og
begierede Ifver Andersen, at den/n/e hans tilbydelse i protocholen maatte
indføris, Hr: Baron RosenCrantz till fornøden eftterrettning om for nøden
giøris,
Dend
Sag i mellem Mag: Olle Storm og Olle Larsen Lille Linge som fra forige ting till nu blef opsatt, og
møtte nu Olle Larsen, som sagde at hafve betalt sin Rettighed till Eigeren, og
der med mente at vere frj
Chresten Biering paa Mag: Olle Storms weigne
paastod hand det med qvitering bør bevise, eller og at lide Dom særlig fordj ha/nnem/ siste Rettes dag blef
paalagt at forskaffe qvitering, og hand self og bød sig der till, Sagen og for
sam/m/e aarsage blef opsatt,
Olle Larsen endnu som før sagde pengene at
hafve betalt men ej har qvitering med
sig.
afsagt
Eftterdj
Olle Larsen Lille Linge seeniste Rettesdag nest leden Høst blef gifven Delation
till den/n/e tid, (…?)
1710:
202b
(da
paa …… …… ….. ….?) eller qvitering at fremvise
og det nu dog ej eftter kom/m/er, og i saa maader ej {her} kand beVise
at sam/m/e aars Landskyld for 1701: at Vere betalt, Thj bør hand inden 15ten dage sam/m/e aars
Rettighed som er 1 rdr: 3 Mrk: tillige med sam/m/e forhøyning, og omkostning
Een half Rixd: at betalle under Nam og
wurdering i sin boe,
Dend
Sag af Fogden forige ting indstefnt Contra qvindfolcket Britte Røe for
Leiermaal med Soldatten Samson Matisen Kierland, der fore at bøde eftter
Lougen, og møtte nu paa hendes weigne Ifver Helvig, som till stod hendes
forseelse men foregaf at hun ej det
Ringeste till bøders betalling er Eiende,
Kongl: May: Foget till spurte dend ganske
Almue paa tinget om de er widende, at bemelte qvindfolk Britte Røe noget till
deris May: bøder er Eiende, Men Almuen
der til svarede at de veed og er fuldkom/m/en forsikret at sam/m/e qvindfolk ej
det aller Ringeste till bøders betalling er Eiende, men er Eet Fattigt Qvinde
Menniske der ej wiedere er Eiende end de gl: Kleder hun gaar udj,
Hvor fore Kongl: May: Foget paastod Dom till
Straf paa Kroppen,
afsagt,
Eftterdj
der befindes at Britte Røe med Soldatten Samson Matisen har begaaet Leiermaal,
og hun ganske indted till deris May: bøder er Eiende, saa bør hun for den/n/e
sin begangne forseelse at straffes paa hendes Krop med fengsel paa wand og brød
i Fire uger,
Dend
Sag af Fogden indstefnt Contra Johanes Natrestads Qvinde for Egte bøder, som
fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte endnu bemelte Johanes Natrestadtz
qvinde iche, till Sagen at svare, og det af aarsage at hendes Mand er Soldat og
Reist i deris May: tieniste,
Sagen beroer till neste ting, til hvilken tid
Prestens atest bør forskaffes paa dette Leiermaal, og skall da gaaes der om
hvis Rett er.
Publicerit
Knud Torbiørnsen Eie og Zidselle Anders datter Bondhuus, deris udgifne skiøde
till de 2de brødre Knud Torbiørnsen Dend ældre, og Baar Torbiørnsen paa 13 3/5 Mrk: Sm: med bøxsel og ofver bøxsel eftter andeel af dend
u-bøxslede Halfve Løb Sm: Bergens Latins
skolle til hørende i mod penge for Mrk:
9 Mrk:
1710:
203
som
er tillsam/m/en 20 rdr: 2 Mrk: 6 s:
hvor af Knud Torbiørnsen selger 12 4/5 Mrk: Sm: og Mickel Hagtorsen paa sin Hustrues Ziselle
Anders datters Veigne 4/5 Mrk: Sm: her for uden er desse 2de brødre arfvelig
tilfalden i bemelte gaard Bondhuus 12 4/5 Mrk: Sm: dat: 22 octobr: 1709:
Dend
Sag i mellem HøyEdle og Welbaarne Hr: Baron RosenCrantz og Oluf Sunde, som fra
forige ting till nu blef opsatt, og møtte paa Hr: Barons weigne Lensmanden i
Qvindheretz skibrede Ifver Andersen Helvig, som Sagen i Rette Eskede, og eftter
før i Rette lagde Documenter paastod Endelig Dom,
Olle Sunde møtte ogsaa og i Rette lagde 2de
gl: pergaments brefve, som dog ej den/n/e Sag er anrørende, hvor fore de paa
teignet blef lefveret till bage, endnu
indlagde 2de qviteringer for dend betalte Landskyld af bemelte halfve Løb aarlig 1 rdr: 12 s: dend Eene af Chresten Chrestensen
udgifven dat: 22 Decembr: 84: og dend anden af Ofve Holm udgifven dat: 9 Decembr: 1709: forklarede ellers at hand har eftterseet
alle sine brefve og Documenter, men ej kand finde andet end som hand før frem
ført hafver, paastod endnu som før at
Hr: Baron bør fremlegge sit bekom/m/ne pantebref, saa og sagde hand at hand maatte Vell hafve
faaet det till bagers løst særlig hans
ForEldre som det begierede, og paa stod
der fore at vere frj Kiendt for Hr: Barons Søgning og til talle, men wedstod
endnu som før at Suplichen er af ha/nnem/ giort og till deris May:
ofverlefveret, og formente at saa som dend i sig Self er Sandferdig hand da for widere trette bør vere
forskaanet, og der om war Dom begierende
ingen \af/ parterne hafde {iche} widere at
proponere men war Endelig Dom begierende,
og blef der fore saaledes Endelig afsagt
Eftterdj
Olle Sunde ej allene for Retten baade før 2de gange og nu tilstaar, at hafve
till deris Kongl: May: indgifvet sin aller underdanigste Supliche ofver HøyEdle
og Welbaarne Hr: Baron RosenCrantz, hvor af nu Een vidimered Copie i Rette
legges, som Olle Sunde self siger at vere Conform med orginalen som till deris
May: indgifven,
1710:
203b
i
sam/m/e Supliche klager hand ofver HøyEdle baarne Hr: Baron for Een ½ Løb Smør
udj hans paaboende gaard Sunde, som hand foregifver at vere hans Rette oddel,
og till Hr: Baron RosenCrantz for 12 rdr: penge pant satt er, hvilcke gaarde
part hand nu ej af HøyEdel baarne Hr: Baron kand faa indløst, endog hand der
fore langt meere penge har bøden end dend er pantsatt fore, med widere hans
Supliches indhold, dat: 14 Julij Ao: 1704:
Olle Sunde har nu først fra Som/m/er tinget till Høstetinget faaet
Delation hans paastand og andragende at
bevise, Nemblig at dend pantsatte halfve Løb er fra hans ForFædre till Hr: Baron
pantsat, saa og at dend er hans og hans ForFædres sande oddel, for hvis aarsage
hand dend kunde og burde indløse, Men da
Sagen nestleden Høsteting blef fremEsket, har Olle Sunde ganske ingen
bevislighed der om frembragt, sit Klagemaal med at bevise, hvor fore hannem
atter fra dend tid till dette ting er gifven tid, om hand noget till bevis
kunde opfinde eller forebringe, men det nu ej meere end da af ha/nnem/ skeer, Der i mod har Høy Edel baarne Hr: Baron
RosenCrantz allene for Sagen at opliuse ladet fremlegge {sin} deris Kongl: May:
Sl: og Høyloflig udj Hue Kom/m/else Kong Christian dend 5tes aller Naadigste
udgifne og Sl: Hr: Baron Ludvig RosenCrantz meddeelte patent Lehnbref paa
Baroniet Rosenthal, hvor udj dend halfve omtvistede Løb Sm: i Sunde Specialiter
er indført, at vere henhørig udj det Rette Fri Herskabs godtz, sam/m/e patent
Lehnbref dat: 14 Januarj 1678: der nest
Een forseiglet og af Sl: Hr: Baron Ludvig RosenCrantz igien!! (igiennem) dragen
protocol, hvor udj alle hans Skiøder og pante brefver findes extraherede, hvor
i blant og seeis {at} det pantebref om den/n/e halfve Løb i Sunde udgifven af
Fru Magdalena Gyntelberg till Jacob Pedersen Sunde i mod 34 rdr: erleggelse,
siden er sam/m/e pante bref till Sl: Welbr: Axsell Maat (Moat) ofver draget i
mod forstrekelse 20 rdr: in Specie, dat: 1657:
i lige maade Olle Sundes Faders Lars Olsen Sundes ofver dragelse till
Sl: Welbr: Ludvig RosenCrantz paa bemelte ½ Løb
dat: \2dend Decembr:/ 1667: Af
alt dette seeis jo Klarlig, at den/n/e omtvistede halfve Løb i Sunde
1710:
204
ej
har veret eller er Olle Sundes oddel, men har veret hans ForFædres pant paa Een
kort tid fra Fru Ane Gyntelberg som
igien fra de/nnem/ till Welbr: Ludvig RosenCrantz er ofverdraget, saa er og
sam/m/e godtz nu i Fri Herskabetz Rette underliggende fri godtz indlem/m/et,
som ej enten maa eller kand forandres, særlig og fordj at det nu i saa lang tid
har veret der under i Rolig hefd, Thj
Kand Jeg ej andet der om Kiende og Døm/m/e, end jo Olle Sunde wed sin aller
underdanigste Supliche till deris May: har giort HøyEdel baarne Hr: Baron
RosenCrantz u-rett, og wed saadan sin andragende har paa ført Hr: Baron Een
Mistancke hos deris May: har og frem ført
det om ha/nnem/ som i sig Self er u-sandferdigt, og ej af Olle Sunde kand
bevislig giøris, hvilcke er stridende i mod deris May: aller Naadigste Lougs
1te B: 24 Capt: 4 art: Saa bør Olle
Sunde, for saadan sin u-rette andragende at giøre HøyEdele Baarne Hr: Baron
RosenCrantz en offentlig afbedelse, og der for uden inden 15ten dage betalle
till ha/nnem/ udj foraarsagede omkostning 2 rdr: og bøde till deris May: for saadan sin
forseelse 4 rdr: alt under adfer eftter Lougen,
Hr:
Major Storm hafde ladet stefne Anders Huckenes og Haafver Jusland for medelst
hand maatte leie Folck till Bergen nestleden Som/m/er og de begge var tilsagt og ej møtte, der fore
at anseeis og betalle ha/nnem/ sine skydtz penge,
Anders Hukenes og Haafver Jusland møtte og
wedstod at vere tilsagt, Reiste og till Giermundshafn i meening at fløtte, men
da de der ankom war Majoren alt bort Reist, lofvede ellers at talle med Majoren
og med ha/nnem/ der for Eenis, begierede
der fore opsettelse till neste ting, og lofvede da at møde i Retten uden videre
stefnemaal, og da enten lide Dom till betalling eller fremvise Majorens haand
eller seddel at de med ha/nnem/ er forEenede,
hvor fore ogsaa med Sagen saa lenge beroer.
Klokeren
till Strandebarm Offe Jonsen hafde ladet stefne sin Sogne Prest dend Hederlige Mand Hr: Olle Gierdrum
1710:
204b
formedelst
hand skall till HøyEdele og Welbr: Hr: Stifttbefallings Mand de Tønsberg og
deris WelEdele Høyærwerdighed BisCopen indgifvet adskillige Klage poster ofver
ha/nnem/ hvor ofver hand fra sit brød og
Embede er Suspenderit, de sam/m/e poster ofver ha/nnem/ at bevise,
Hr: Olle Gierdrum møtte og i Rette lagde
Klokerens afsettelse fra hans Embede, dat: 8 Novembr: 1709: sambt Een Dom dømbt paa nest afvigte Høste
ting dat: 22 octobr: 1709: hvor udj alle de bevisligheder findes som Offe
sig paaberaaber, og paastod Hr: Olle
Gierdrum at hand nu videre for Klokerens ofverlast bør forskaanes,
Klokeren endnu som før paastod at Sogne
Presten bør ha/nnem/ ofver bevise hvad andraget er,
Sogne Presten Refererede sig till Dom/m/en og
Suspentionen med widere des indhold,
afsagt,
Klokeren
Offe Jonsen er nest afvigte Høsteting dend 22de Octobr: offentlig for Retten
paa Aarsand tildømbt for sin u-sandferdige angifvelse at bøde 4re Rixdr: og giøre sin Sogne Prest Een offentlig
afbedelse siden der paa er Klokeren af
HøyEdele og Welbaarne Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsberg sambt hans welEdele Høyærwerdighed BisCopen
ganske fra sit Kloker Embede afseet, Saa
kand ieg iche enten i mod dend før Ergangne Dom, eller dend der paa fulte
afsettelse noget foretage, men Klokeren bør sig begge deeler at holde eftter
Rettelig, og frj Kiendes der fore dend
Hederlig Mand fremdeelis for Klokerens widere tiltalle,
Klokeren
Offe Jonsen hafde ladet stefne Sverke Berge for 2 aars Rettighed nemblig 8 s: hvert aar, som ha/nnem/ Rester,
med paastand hand de/nnem/ bør betalle,
Sverke Berge møtte og wedstod at vere skyldig
for toe aar Kloker Rettighed, men som hand hafver haftt sin Søn hos ha/nnem/ at
lære at læse, og der fore fik 2 Mrk: og
barnet indted lærde der fore will hand
ej ha/nnem/ sin Rettighed betalle,
Klokeren paastod Dom till betalling
1710:
205
eftterdj Sverke Berge self tilstaar at hafve
indeholt for Klokeren toe aars Klokers told, saa bør hand sam/m/e toe aars
Kloker Rettighed med 1 Mrk: penge at betalle, og det inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen, saa Vell som udj foraarsagede omkostning 12 s:
Dend
18: Februarj blef holden almindelig {Høsteting} \Waarting/ paa Wallen for
Skaanevigs Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen,
Bunde Lensmanden Nicolaj Walen med
eftterskrefne Lougrett, Mogens Sandvig, Østein Mortvet, Johanes Tielflaatt,
Steen Ebne, Niels Troldsøen!! (Taraldsøen?), Svend Næs, Aad Axsland, og Abraham
Tielle, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
dend satte Capitels Taxt for nestafvigte aar,
saa og det bref om Kiøds andskaffelse till deris May: tieniste, som for
hen findes Specificeret,
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget, om hand iche paa alle ting
Reiser særlig om Høsten og Waaren altid behøfver 8te Mand till Rors Karle fra
Eet ting till et andet, om hand ellers i tide till Tinge skulle frem
kom/m/e, 2: om Almuen kand sige at hand med Mindre end
8te Mænd Sær høst og waar fra et sted till et andet kand skydtzes, 3: om
hand iche de sam/m/e 8te Mend som ha/nnem/ ting fra ting skydtzer rigtig med 4 s: Milen betaller, for uden
Styre Manden som hand aparte maa
betalle, 4: om hand iche
naar aparte Forrettninger i Fogderiet forfalder, da betaller alle dem
som skydtzer med 8 s: Miillen, 5: blef Almuen tilspurt om nogen af dem kunde
hafve at krefve Fogden eller hans tiener noget for skydtz, at de det rigtig har
bekom/m/et,
Almuen der till svarede at de med Een god
samvittighed kand forklare at Fogden tillige med Rettens betienter og de med
følgende Kongl: Skattepenge iche kand Reise eller fare fra
1710:
205b
ting
till andet med Ringere end 8te Mand, saa som de det mangen gang har forsøgt,
saa at {de} naar de ere Mindre Rors Karle, maa de iche allene blifve liggende,
og ej kand frem kom/m/e, men end og tit og oftte med stor lifs fare vende till
bage, hvor ofver det tit og oftte er hendet at tingene for u-weir skyld er
blefven forsømbt, hvilcke dog iche skeer naar de ere 8te Mand paa baaden at
Roe,
till det andet Fogdens Spørsmaal Refererede
de sig till sit forige svar, at Fogden iche kand frem kom/m/e med mindre Folck
end 8te Rors Karle, saa frembt de før beram/m/ede tinge skall fuldføris,
Till det tredie svarede de at de alle saa mange som skydtzer paa tingene som er 8te Mand særlig høst og waar, altid uden nogen
weigring blifver betalt af Fogden med penge 4 s: for hver Miil, og der for uden
betaller Fogden sin Medfølgende Styre Mand,
Till det Fierde svarede Almuen ofver alt at
naar Fogden Reiser aparte erinde i Fogderiet uden de ordinarie tinge som tit og oftte skeer, nu Ved Restantzentz
ind drifvelse, nu Ved andre aparte befallinger at kundgiøre og til Ende bringe,
da betaller Fogden alle de/nnem/ ha/nnem/ skydtzer med 8 s: danske for hver
Miil, som de uden nogen weigring, hver gang de i saadan tilfelde skydtzer bekom/m/er,
Till det Fembte gaf de alle svar at ingen af
de/nnem/ som enten Self har skydtzet eller Ved sine Folck ladet skydtze Fogden
eller hans Fuldmegtig i Ringeste Maader
har at krefve for saadan skydtz men saa
mange som i saa fald skydtzer enten paa Tingene eller aparte har faaet deris
Rigtig betalling, paa de ordinarie tinge med 4 s: for hver Miil og ellers der for uden for hver Mil 8 s:
takede Fogden for Rigtig betalling i alle
maader.
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, som iche kunde weigres.
Publicerit
Sogne Presten Hr: Ellias Elliesens udgifne bøxsell seddel till Paal Monsen paa
dend gaard Skaallenes skylder aarlig udj
Landskyld 1 pd: Sm: dat: 14 Febr: 1710:
Der
eftter frem kom for Retten Monss: Chresten Biering, som [paa] Bye foget Enken i
Bergen Mad: Susane Sophia Sl: Hans Henningsens [weigne] udj Retten indlefverede Eet skreftt
dat: Bergen dend 14 Januarj nest afvigt, udj hvilcke skreftt hand beklager sig
ofver Een deel bønder og Almue som endnu inde sider og Rester
1710:
206
deris
Koren tiende, som hende er udlagt at oppeberge for Een gield hos Fru An/n/e
Rom/m/el, med widere des indhold, og begierede paa hendes weigne Eet tings
widne paa sam/m/e Restantz, og befinder dend sig saaledes eftter hendes opsatt,
og anteignelse, som og lydelig blef for Retten oplæst, hvilcke er saaledes,
Maalnæs, Greb
for 1704: 1705: og 1706: 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: hvilcke Mand er bort død i Armod og Fattigdom, Skaden
Paal for 1705: 1706: og 1707:
aarlig 4 pd: Koren er i penge 7
Mrk: 11 s: Manden forlat Jorden i
Armod, Skarfveland
hvor de 2de bønder i Armod er bort død, dend tredie fra Jorden i Armod Rester for 1704: 705:
706: 707: tillsam/m/en i penge 6 rdr: 5 Mrk: 8 s: Elfarnes
Lars fra Jorden i Armod Rester for 1704: 1705: og 1706: tilsam/m/en 1 rdr: 2 Mrk: Haldor ib:
som i lige maade er fra Jorden i Armod
for 1704: og 1705: 3 Mrk: 15 s:
Berstøe Rester for 3 aar tilsam/m/en 4 Mrk: 13 s: Birkestrand Rester for 4re aar saa som for 1704: 705: {og} 706: 707: till
sam/m/en 3 Mrk: 11 s: Manden fra Jorden
og betler, Braaskaat en slet pladtz Manden i Armod bort død og Rester for 4re aar 2 Mrk: 8 s: Ytre Boge Haldor fra Jorden i Armod Rester for 1705: og 1706: 2 Mrk: 10 s: Toer og Haldor for 1701: og 1704: 1 rdr: 3
Mrk: nock Haldor for 1707: 1 Mrk: 5
s: udj sam/m/e Jord Bouge øde hvor af aarlig svares ½ waag Koren Rester for 7 aar 1 rdr: 1 Mrk: 14 s: Hogstøll øde Rester for 4 aar 1 rdr: 3 Mrk: 12 s: Alsager
Rester for 1704: 705: og
706: till sam/m/en 5 Mrk: 4 s: Wicke Johanes for 1704; og 1705: Rester 1 Mrk: 6 s: Brecke
opsideren bort død i Armod Rester
for 1703: 1704: og 1705: 1 rdr: 7
s: Øfstebøe Knud, fra gaarden lefver i armod Rester for 1704: 705:
706: og 707: 1 rdr: 1 Mrk: 11 s:
Olle død i Armod Rester for 1706: og 1707: 4 Mrk: 10 s: Aartun Olle en Fattig Mand Rester for 1703: 1704: og 1705: 5 Mrk: 9 s: Anders
Rester for 1704: og 705: 1 rdr: 1 Mrk: Aakre Ingebregt forlat Jorden i Armod Rester for 1703: 704:
705: og 706: 5 Mrk: 6 s:
Olle for 1706: 2 Mrk: 3 s: Ølfvestvet
for 1705: og 1706: 1 Mrk: 8 s:
Qvandal Rester for 2de aar 5 Mrk:
4 s: Hetleflaat opsideren
Een Fattig Mand Rester for 3 aar
2 Mrk: 13 s: Wattedal for 1705: og 7: Rester 5 Mrk: ? s:
1710:
206b
Tvet opsideren fra Jorden Rester for 1703: 704:
705: og 706: 7 Mrk: 8 s:
Trunhiem Een Fattig Mand Rester for toe aar 2 Mrk: 2 s: Indre Svinland Een Fattig Mand Rester for 705: og 706: 3 Mrk: 8 s: Backe
Rester for Eet aar 1 Mrk: 2 s:
Hillisdall Manden i Armod bort
død Rester for 706: og 707: 4 Mrk: 10
s: {Endnu Breke} Ham/m/ersland for 706: og 707: 2 Mrk: 13 s: Øfre SæfverEide Tollef Een Fattig Mand Rester for 706: og 707: 4 Mrk: 14 s: Eretzland Peder Rester for 706: 3 Mrk: 4 s: N: Leknes Jon 5 Mrk: 3 s: Millie Colben som er fra Jorden Rester for 706: 2 Mrk: 15 s: Endnu Lars og Haldor Ølfvernes for 707: 3 Mrk: 11 s: Hougen Jon
lefver i Armod Rester for 1706:
og 707: 3 Mrk:
Till alle desse svarede Almuen at de nock Ved
at slet inted hos dennem i lang tid har veret at faa, iche heller er de nu
noget Eiende, men Een stor deel af dem gaar om bøygden at betle, mange bort
døde i Armod og sig indted enten till dette eller anden fordrings betalling
eftterlad, de wed og at det er west at
desse skyldige bønder tit og oftte paa tinget og anden stedtz har veret krefvet
og paa mindt, men ej det Ringeste betalt hafver
hvilcke Monss: Chresten Biering begierede at
maatte indføris og ha/nnem af Retten gifves beskrefven, som og saaledes blef
bevilget,
Lensmanden
Nicolay Biering frem kom for Retten og paa de 3de opsideres weigne paa dend
gaard Øfstebøe, Nemblig Johanes Knud og Weigleicks Encke, beklagede hvorledes deris
paaboende gaard, nest leden Høst wed dend u-løkelige Ildebrand om Nattetide
ganske afbrente hvilcke gaard er
skyldende at skatte eftter 2 Løber 2 pd: 13 Mrk: Sm: hvor Ved de stackels Folck har mest alle
deris Midler og Formue, saa de nu ere nogle Fattige Folck, bad der fore dend ganske Almue paa tinget at
de wille gifve til Kiende, om de iche er widende om dessene Fattige Folckes
u-løke, og \deris/ der paa følgende Armod,
Almuen ofver alt der til svarede, at det
dennem nocksom witterligt er, at desse stackels Leilendinger, wed dend
u-løkelige Ildebrand, som nest leden Høst om Natte tider de/nnem/
u-formodentlig paa kom har Mest ej
allene deris boende huse men end og alle
andre deris Eiende Middel og Formue, saa (de) nu ere der ofver kom/m/en i
Armod, ønskede at gud og dend
1710:
207
Høye
øfrighed sig ofver de/nnem/ i Naade vilde forbarme,
dette begierede Lensmanden Nicolay Biering at
maatte indføris og dennem af Retten beskrefven meddeelis, som de/nnem/ ej kunde
Veigres,
Publicerit
Steen Larsen Nor Ebnes udgifne Obligation og forpantning till Niels Johansen
Berhoug lydende paa Capital 40 rdr: for aarlig Rente 5 pro Cento, hvilcke penge
skall betallis inden 6 aars udgang, dend halfve deel 20 rdr:
til dend 11 Junij 1712: og dend
anden halfve deel till dend 11 Junij 1715:
for hvilcke Capital og Renter hand till Niels Johansen Berhoug
pantsætter ½ Løb og 9 Mrk: Sm: i hans paaboende gaard NorEbne, till underpant,
dat: 11 Junij 1709:
Dend
Sag i mellem Peder Waldre og Svend Næs, som fra forige ting till nu blef
opsatt, og møtte nu atter Peder Waldre som Sagen i Rette fremEskede, hafde og ladet stefne eftter forige afsigt,
Sogne Presten Hr: Ellias og Marete Aasem
Svend Næs møtte Self, men Marte Aasem møtte iche ej heller nogen paa hendes weigne, paa Sogne Prestens weigne, sagde Mogens
Sandvig at hafve ordre at svare, at hvad beitet angaar da har Presten gifvet Svend Næs Laaf at beite
der, eftterdj hand der udj er {end} en Lodseier, og der for uden altid har
haftt dend Rett, men hvad skougen angaar, det Ved hand iche noget om, men har
Svend Næs der udj saa wit Peder Waldre
wed kom/m/et noget hugget er det ha/nnem/ u-witterligt,
Gunder skaffer og Johanes Teigen wed Eed
hiemlede at de baade Sogne Presten og Marte Aasem her om louglig har indCiterit
at møde,
Svend Næs end som før wedstod at hafve beitet
paa den/n/e Sætter støll, hvilke støll er samfellet med Prestegaarden, Aasem og
Waldre, og der fore har betalt Sogne Presten og Aasem, men ej Waldre som dog er Een Eiere i beitet med de
andre, hvad weed hand har hugget er
mesten deelen paa det skiftte eller dend Mark som Peder Waldre er til hørende,
men formente at eftterdj Sogne Presten og Enken Aasem ha/nnem/ der till har
gifvet Laaf, han da Der fore iche kand lide, men meener at det er Rett giort
1710:
207b
og
paastod der fore at Vere frj for Peder Waldres tiltalle i alle maader, og om
hand noget der om har at Klage, hand da bør der fore søge Sogne Presten og
Marte Aasem som ha/nnem/ {till} sam/m/e
Støls beite har gifvet tilladelse,
Peder Waldre indlefverede i Retten Een
Forseiglet Dom og Markegangs skiftte, mellem Aasem og Waldre, dat: 19 Decembr:
1704: hvor af seeis at Waldre iche
allene er jnterresserit i beitet men end
og har sin skoug udskiftt fra de andre parter,
formodede der fore at ha/nnem/ er skeed u-rett, formente at Svend og
andre ej allene maatte forbydes at beite paa den/n/e sted, men end og at
betalle ha/nnem/ for de aaringer hand har beitet saa og for dend skade i skougen skeed er,
afsagt,
Eftterdj
Peder Waldre, ej allene med Een Markegangs Dom og Skiftte dat: 19 Decembr:
1704: men end og Ved parternes Egen
tilstaaelse beviser og gaat giør, at were MedEigere udj det betie!! (beite)
eller dend Sætterstøll som Svend Næs med Sogne Prestens og Marte Waldres!!
(Aasems) forlof beiter, og Peder Waldre ganske negter der till at hafve gifvet
nogen tilladelse, langt mindre for sam/m/e beite saa Vit Svend Næs till den/n/e tid brugt
hafver af ha/nnem faaet Ringeste
wederlag, men der hos sig og høylig beklagede at Svend Næs ej allene som melt er
ha/nnem/ u-adspurt udbeiter dend Mark med sit qveg hvor udj hand er Een Lods Eiere som {bøxsel}
\Leilendings/ Mand till Waldre, men end og protesterer mod dend hugster som
Svend Næs brugt hafver wed Sæter Støllen, og det uden Ringeste tilladelse af
ha/nnem/ som allene og ingen anden der
till er {berettighed} berettighed,
eftter for indlefverede skifttes oprettelse og Dom Svend Næs og self
tilstaar at hafve hugget i skougen wed Sæterstøllen, saa Vit hand till sin
Sætters fornødenhed kunde behøfve, allene foregifvende at naar hand af Sogne
Presten har forlof at beite, hand da og maa hugge saa meget brende som till
Sæterens fornødenhed behøfves, Saa
Kiendes her om saaledes, eftterdj Peder Waldre
som før er Rørt som Een
Leilending er Eiende tillige med de andre udj dette beite som nu paa stefnt er,
saa bør Svend Næs eftter dags at Endt holde sig fra sam/m/e Sætterstøll, og der
ej nogen tid med sit qveg at opkom/m/e, alt saalenge sambtlig Lods Eigere det
ej vill sambtøke, hvor udj Peder Waldre og bør vere jnterresseret, og før det skeer maa det ej af Svend Næs
skee, hvad sig skougen
1710:
208
angaar som Peder Waldre foregifver at vere ha/nnem/
allene tilhørende og Svend Næs self
siger at hafve hugget till sin sætters fornødenhed da
naar Peder Waldre lader {lader} louglig besigtige hvad \brende/ weed
Svend Næs udj Waldres tilhørende skoug hugget hafver, da skall der om Kiendes
hvad Rett er.
Dend
20 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Fielbergs og Etnes
skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Lars Killisvig og Zacarias Silde, med eftterskrefne Lougrett, Svend
Siursen Udbiue, Mickell Qvam/m/e, Tosten Weeastad, Peder Udbiue, Ingebregt Dallen,
Evind Tindeland, Harald Udbiue og Erick Houge, sambt Almue fleere som tinget
søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de brefve som for hen findes Specificerede,
Tollef
Skieldal og Tor Sørom som Kierke wergere
for Stølle Kierke udj Etne hafde ladet
Stefne Lars Fiøsne og Knud Brendeland for Tiende af Fiøsne nemblig 4 ½ waag Koren á 2 Mrk: er 9 Mrk:
og Knud Brendeland for neste aars Landskyld till sam/m/e Kierke 3 rdr: 1 Mrk: 8 s: med paastand at de det begge bør betalle,
tillige med omkostnings erstattning
Lars Fiøsne møtte og wedstod ej at hafve
betalt den/n/e fordrende tiende till Kierkevergerne, men formeener at Kierke
wergerne bør betalle ha/nnem/ paa Kierkens weigne Kost penge og anden
Soldattens udredning for dend gaard Øfstebøe
som Kierken tilhører at betalle, saa som dend ligger øde,
Knud Brendeland i lige maade møtte og
forklarede at de 2de Soldattere Lars
Larsen Fiøsne og Siur Tollacksen Øfstebøe
kom till ha/nnem/ og krefvede paa Kierkens weigne Kost penge af
Øfstebøe, og betalte ha/nnem/ sam/m/e penge 3 rdr: 1 Mrk: 8 s: og som de formente at sam/m/e deris Kraf war
Rett, saa war det ha/nnem/ lige gaat till hvem hand sam/m/e penge betalte formodede at hand der fore bør frj blifve for
widere Landskyld at betalle
Kierkewergerne paastod Dom at Knud Brendeland
bør betalle {ha/nnem/} de/nnem/ deris Landskyld, i lige maade Kierken sin
tiende hos Lars Fiøsne,
afsagt
Eftterdj
Lars Fiøsne self tilstaar ej endnu nest afvigte aars tiende till Stølle Kierke
wergere Tollef Skieldall og Tor Sørom \at hafve betalt/, som er 4 ½ waag Koren,
saa bør {Tollef}
1710:
208b
Lars
Fiøsne sam/m/e Tiende med penge 9 Mrk: betalle,
Knud Brendeland som siger at hafve
betalt nestleden aars Landskyld till Soldatterne for Kostpenge og Mundering for
Øfstebøe, og der om ej frem Viser Ringeste ordre eller tilladelse, bør og at
betalle till Kierkewergerne sam/m/e penge 3 rdr: 1 Mrk: 8 s: og begge af de/nnem/ saa Vell {Tollef} Lars Fiøsne som Knud
Brendeland at betalle till
Kierkewergerne i foraarsagede omkostning Een hver for sig 1 Mrk: 8 s: alt dette inden 15ten dage under Exeecution
eftter Lougen,
Niels
Elliasen boende i Bergen hafde ladet stefne Olle Monsen Stølle
formedelst hand skall hafve tilEgnet sig Eet huus staaende paa Giære Backe, og
det bort solt, og Folck derudj sett, ha/nnem/ som Eigere u-afvidende og
u-witterligt, formodede at Olle Monsen
bør der fore at svare,
Lensmanden Zacarias Silde forklarede at Olle
Monsen iche {det} den/n/e sinde louglig er warslet, men blef stefnt første
nestleden Mandag 8te dage, hvor fore Olle Mogensen nu iche møder,
eftterdj Olle Monsen nu ej møder, saa beroer
Sagen till neste ting og naar da louglig
stefnet blifver skall gaaes hvis Rett
er.
Kongl:
May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget af begge desse Skibreder, om hand iche paa alle ting Reise, særlig om
Høsten og Waaren altid behøfver 8te Mand
till RorsKarle fra Eet ting til Eet andet, om hand ellers i tide till tingene
skall frem kom/m/e, 2: om Almuen kand sige at hand med mindre end
8te Mend Sær Høst og Waar fra et sted till it andet kand skydses, 3:
om hand iche de sam/m/e 8te Mend som hannem Ting fra ting skydtzer rigtig hver Mand med 4 s: Milen betaller, for
uden Styre Manden som hand aparte maa
betalle, 4: om hand iche
naar aparte Forrettninger i Fogderiet forefalder da betaller alle dem som skydtzer med 8 s:
Milen, 5: blef Almuen tilspurt om nogen af dem kunde
hafve at krefve Fogden eller hans tiener noget for skydtz, at de det ej Rigtig
har bekom/m/et,
Almuen af begge desse skibreder der till
svarede, at de med Een god samvittighed kand forklare, at Fogden tillige med
Rettens betiente og de med følgende skatte penge iche kand Reise eller fare fra
ting till andet med Ringere end 8te Mand, saa som de mange gange det har
forsøgt, saa at naar de ere mindre
1710:
209
Rors
Karle, maa de iche allene blifve liggende, og ej kand fremkom/m/e, men end og
tit og oftte med stor lifs fare vende til bage, hvor ofver det tit og oftte er
hendet, at tingene for ont weirlig skyld ere blefne forsømbte, hvilke dog iche
skeer naar de ere 8te Mand paa baaden at Roe,
Till det andet Fogdens Spørsmaal, Refererede
de sig till sit forige svar, at Fogden iche kand frem kom/m/e med mindre Folck
end 8te Rors Karle, saa frembt de før beram/m/ede tinge skall fuldføris,
Till det tredie svarede de, at de alle saa mange som skydtzer paa Tingene, som er
8te Mend særlig Høst og Waar, altid uden
nogen weigring blifver betalt af Fogden med penge 4 s: for hver Miil, og der
for uden betaller Fogden sin Medhafvende Styre Mand,
Till det fierde svarede Almuen ofver alt, at
naar Fogden Reiser aparte ærinde i Fogderiet uden de ordinarie tinge, som tit
og ofte skeer, nu Ved Restantzens indrifvelse
nu wed andre aparte befallinger at kundgiøre og till Ende bringe, da
betaller Fogden alle de/nnem/ ha/nnem/ skydtzer med 8 s: danske for hver Miil,
som de uden nogen weigring hver gang de
i saadan tilfelde skydtzer bekom/m/er,
Till det 5te: gaf de alle svar, at ingen af
de/nnem/ som enten Self har skydtzet, eller Ved sine Folck ladet skydtze Fogden
eller hans Fuldmegtig, i Ringeste maader har at krefve for saadan skydtz,
men saa mange som i saa fald skydtzer
enten paa Tingene eller aparte, har faaet deris Rigtig betalling, paa de
ordinarie tinge for hver Mill 4 s: og
ellers der for uden altid for hver Miil 8 s:
tackede Fogden for Rigtig betalling i alle
maader,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføres, og ha/nnem/ beskrefven meddeelis,
Publicerit
Sallamon Sollems af Opdals Skibrede, hans udgifne Skiøde till Ingebregt
Colbeinsen Dallen paa 1 Løb Sm: med bøxsell
i øfre Houge, i Fielbergs skibrede beliggende i mod penge 70 rdr: dat: 13 Novembr: 1709.
Publicerit
Mag: Jens Skrøders Proust ofver Rye
Følcke og Sohne Prest till Skiolds Prestegield
hans udgifne skiøde paa sin Moder
Mad: Ane Schildrups weigne till
Reinert Helgesen Waagen paa 1 ½ Løber Sm: og 1 ½ Hud med bøxsel i dend gaard Weastad i Fielbergs skibrede dat: 16: Decembr: Ao: 1709.
1710:
209b
Publicerit
Olle Nielsen Neereim og Helge Nielsen ibd:
deris udgifne Skiøde till Steener Nielsen Neerem paa ½ Løb Sm: med
bøxsell i Nerem for penge 10 rdr: dat: 11 Novembr: 1709
Publicerit
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, sambt Jon Ormsen Ramsvig af Etne deris udgifne skiøde till Lambregt
Thorgiersen Klungland paa 1 L: 2 pd: 15 Mrk: Sm: med bøxsel udj dend gaard Grindem i Etne skibrede
beliggende, hvor af Kongl: May: Foget selger ½ Løb og 9 Mrk: Sm: med bøxsel,
som ha/nnem/ i gields betalling eftter Jørgen Pedersen er udlagt, og Jon
Ramsvig selger 1 Løb 18 Mrk: Sm: med bøxsel, sam/m/e bref dat: 20 Decembr:
1709:
Dend
22 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Waags!! (Fiære)
Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Tollef Hougland og Næll Hysingstad, med eftterskrefne Lougrett,
Aarstein Lier, Halvor Kind, Frands SveEen(?) (Sveen), Olle Huckaas, Tollef
Lier, Olle Embeland Jacob Nesse og
Aanund Embeland, sambt Almue fleere som tinget søgte
(Mrkn.: Gardane Lier, Kind, Sveen, Huckaas og
Embeland er i 1647 ført under Fiære/Førde skpr.
Lensmann Tollef Hougland regjerte i Fiære/Førde skpr. Bielland er både i Fiære og Føyen skpr.)
Kongl:
May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt
Publiceret
de brefve og andordninger som for hen findes indført,
Lensmanden
Tollef Hougland og Niels Wallen begge af
Fiære Skibrede, frem kom for Retten, som begge paa Torgier Rasmusen nu tilholdende paa Nesse tilbød paa Tinget at om nogen hans arfvinger
sig ville paa tage ha/nnem/ till sig at annam/m/e, og ha/nnem/ hans lifs tid
under holde, saa som hand er Svag og Siug af dend Spedalske Sygdom, hvor i mod
hand igien alt hvis hand Eier eller Eiendes worder till sam/m/e Mand som ha/nnem/
vil antage will skiøde og afhende eftter
Lougens 5te Bogs 1 Capit: 9 art:
Da frem kom ingen anden enten hans
wen/n/er slegt eller andre end dend Dannemand Jacob Nesse af Fiære
skibrede, som sig der till frembød, ej allene ha/nnem/ at til sig tage, men end
og ha/nnem/ saa lenge hand lefver med
fornøden Kost, Røgt, Seng Varme og
waretegt vilde under holde, og eftter hans død ha/nnem/ med Een ærlig og
søm/m/elig begrafvelse forsiune, saa og holde hans arfvinger for hans gield
Krafvesløs,
og som førbemelte 2de Mend Lensmanden Tollef Hougland og Niels
Wallen fremførte den/n/e Siuge Torgier
Rasmusens begiering, saa mod tog de
1710:
210
paa
hans weigne den/n/e Jacob Nesses tilbud, saa som han med ha/nnem der om till
foren war forEenet, naar ingen anden som wilde og kunde skaffe ha/nnem/
fornøyelig og fornøden underholdning det ville giøre og begierede saa Vell desse 2de Mend paa
Torgier Rasmusens weigne, som Jacob Nesse at dette maatte udj protocolen indføres og
de/nnem/ begge till eftterrettning maatte beskrefven meddeelis,
af
Føyens Skibrede møtte eftter skrefne Lougrett, Tøris Dyvig Otte Aadland, Hans Øcheland, Olle Teigland,
Lars Wickenes Helge Føyen, Lars
Nyesetter og Arne Spidsøen,
Dend
Sag mellem Maren Peders datter Glad og Hr: Hans Wadbek som fra forige \ting/ till nu blef opsatt,
blef nu atter fore tagen, og møtte paa Maren Peders datters weigne Lensmanden
Næll Hysingstad som Sagen FremEskede, og hafde der for uden ladet stefne 4re
Mend, som huuses tilstand har besigtiget, hvis Nafne ere Arne Spidsøen, Erick
Haavig, Tore Tottland, og Olle Teigland
som alle tillige møtte,
paa Hr: Hans Wadbeks weigne møtte hans Søn Bertel
Wadbek, som sagde sig iche hafve nogen ordre fra sin Fader det Ringeste i
Retten at indgifve, enten indleg eller beskichelse som forige Rettedag blef till bage lefveret,
allene at skulle svare {hans} for hans Fader i Retten, hvor fore hand paa sin
Faders weigne dette Replicerede, at saa som hand eftter HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings
Mands første udgifne Ressolution till Maria Cronmon hafde aarsage at forholde
hende huuset som nu paastefnt er, saa vilde hand dog iche forholde det der som!!
(dersom) hand hafde faaet dend anden høyEdele og Welbr: Hr: Stifttbefallings
Ressolution paa Maren Peders datter Supliche at Vide, men som hun dend har
fordult, og dend ej for ha/nnem/ anvist
maa hun self tacke sig for dend ophold wed huuset skeed er, dog paa det
at hans Fader Hr: Hans Wabek ej skall anseeis eller af Maren Peders datter
holdes for Een Enke Hadere, som hun [i] sin Stefning foregifver erbyder hand sig ej allene at betalle dend
paa Stefnte Kakelofn eftter wurderingen, Men
1710:
210b
end
og huuset i sig Self, eftter dend pris de nu seeniste Mend wed dend giorte
besigtelse det Taxerit hafver,
de indstefnte 4re Mend giorde deris
forklaring at det paa stefnte huus staaende paa Teigland Maren Peders datter Glad till hørende, blef
af de/nnem/ for 3 uger siden eftter Lensmandens begiering besigtiget, og befant
de at sam/m/e huus nu ganske er falden, taget mange steder hull paa, hvor ofver
Regn og wand er indkom/m/en, og saaledes forderfvet huuset at det nu ej kand
vere af høyere werd end 16 rdr: endog
huuset i sig Self er Eet stort huus af gaat tøm/m/er opbiugt, men nu
forderfvet, dog var det till foren meget bedre end nu tj nestleden aar da de mange sterke winde
indfalt, da blef det meget forandret, ellers har det i nogle aar woren slet
medfaren i det søre brøst, hvor indted bordtag voren hafver, widere wiste de iche i den/n/e Sag at
forklare,
begge parter begierede Dom udj Sagen, sagde
sig indted Videre at hafve i den/n/e Sag at indlegge,
hvor fore der saaledes blef dømbt og afsagt
Der
befindes at det nu omtvistede huus Staaende paa Teigland, till foren war
tilhørig Ane Finde Sl: Hr: Hans Mensses,
hvilcke dend 28 Septembr: 1701: wed Skifttes holdelse eftter hende er taxerit
og wurderit for 60 rdr: dend 20 Julij 1705:
der eftter er dette Huus {af} eftter Een høy Respective Consistori
Kiendelse {hende} Maren Peders datter Glad i gields betalling eftter
forbenefnte Ane Finde Sl: Hr: Hans
Menses for hendes fordring hos hende for
sam/m/e pris blefven udlagt og tilbømbt,
Der eftter da Maren Peders datter
Glad wilde bortage og {fra} fløtte huuset fra Teigland, er hende huuset
forbøden at bort føre af dend hederlige Mand Hr: Hans Wadbek Sogne Prest till Findaas, og det formedelst
huuset er blefven staaende ofver tiden om Foraaret eller Rette Fardag som
Lougen om taller, hvilcket er at see af hans Erclering paa Maren Sl: Chrestophers Glads Supliche till HøyEdle baarne Hr: Estatz Raad
og Stiftt befallings Mand de Tønsberg
dat: 28: octobr: 1708:
1710:
211
i
lige maade eftter tilstaaelse for Retten nu da Sagen er blefven til tinge
indstefnt, hvor fore og huuset der eftter till den/n/e tid paa Teigland er
blefven bestaaende, og eftter de 4re Mends Forklaring saaledes ilde tillred at
det nu af dennem ej kand anseeis af verdj meere end for 16 rdr: Og som da Citantinden allene paastaar at
dend Hederlige Mand Hr: Hans Wadbek har hindret hende Huuses afførsel, serlig
da hun det i Bergen for 44 rdr: hafde bort solt, hand da bør beholde huuset, og
betalle hende det med saa mange penge som det hende er tillagt fore nemblig 60 rdr: Saa Kiendes her om saaledes, at eftterdj
dend Hederlige Mand Hr: Hans Wadbek
Sogne Prest till Findaas Prestegield, har forholdet Maren Peders
datter Sl: Chrestopher Glads det huus, som hende wed Een Con{sti}sistorial
Kiendelse er tildømbt, staaende paa hans allernaadigst Benificerede gaard
Teigland, alleneste af aarsage, huuset ej till Rette Fardag er affløt, hvor
ofver huuset ganske er forRaadnet, Saa
bør dend hederlige Mand sam/m/e huus till Maren
Sl: Chrestopher Glads betalle med
saa mange penge som hun det fore solt hafver
nemblig 44 rdr: og der i mod Self
beholde huuset, og sig det saa nøttig giøre som hand best Ved, will og
kand, hvad sig dend Jern Kakelofn
angaar som og af Maren Sl: Chrestopher Glads paa ankes at vere af huuset nedrefvet, og til
Preste gaarden henført, dend bør Sogne Presten, hende til bage lefvere, saa god
som dend fantes og war, da dend hende blef tillagt, og som dend hederlige Mand, har gifvet
Citantinden aarsage till den/n/e prosses, saa betaller hand dend og till hende
med penge 6 rdr; alt dette forskrefne
under Execution eftter Lougen.
Dend
Sag mellem Bergerne for Skibet Jomfru Ane von Dram/m/en angaaende dend
bergelønd!! som for hen findes indført
og {da} till den/n/e tid opsatt, og møtte nu Chrestopher Habbestad som forklarede iche at hafve stefnt denne
sinde, lofvede at vill
1710:
211b
stefne
till Som/m/er tinget, begierede till dend tid Delation,
da som ingen af parterne fremEsker Sagen i
Retten, saa beroer dend till widere og louglig stefnemaal,
Publicerit
Anders Andersen Brose \og/ Jacob Jensen Brose
begge som Formyndere for Erick Eckelands børn, deris udstede bøxsel
seddel till Raall!! (Roall?) Hansen paa Helten udj dend gaard Egeland, dat: 7
Januarj 1710:
Dend
Sag i mellem de 2de Brødre Fredrick Springpil og Just Springpil angaaende deris
mellem werende Reigning, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu
begge parter till Sagen at svare,
Just Springpil indlagde udj Retten Een atest
fra begge baasMend som skulle hafve woren hyret paa skibet {dat}, af ingen Dato, Ilige maade Een atest fra Post Mesteren i Bergen
angaaende postens borteblifvelse, dat: 20 Febr: 1710: der nest hans skrefttlig indleg dat: 22
Febr: 1710.
Just Springpil endnu som till foren paastod
at eftterdj at de begge om denne deris stridighed har voren forEenit, de da bør
Vere forligt, saa som hand indted er sin broder skyldig i nogen maade, her for uden begierede hand i sit indleg
opsettelse i 6: Maaneder, at hand i midlertid kand faa sine bevisligheder fra
Hamborg, eftterdj dend Post hvor med hand wentede sine bevisligheder iche er kom/m/en, men for tidernes
wanskeligheds skyld borte blefven, og der fore iche vill svare sin broder till
nogen sine Spørs maal om hans Fordring i nogen maade,
Fredrick Springpil sagde ganske Nej fore
nogen sinde med sin broder om den/n/e Sag at vere forligt, men paastod Een
Endelig Dom i Sagen, og der om indlefverede sit skrefttlige indleg dat: 22 Febr:
Ao: 1710:
der eftter blef Fredrick Springpils i Rette
lagde Reigning examineret, og først tilspurt Just om hand de i Reigningen
første anførte 12 rdr: kand benegte, hvor till Just svarede at hand slet indted
will eller kand svare den/n/e gang till nogen Reigning, men forskyder sig till
sin paastand i hans indleg meldet er,
Men Fredrick Springpil sagte at sam/m/e penger Dependerer af Een wexsell
fra Hans Deggen till Just Springpil
sam/m/e penge lefveret og ej der
paa har meere bevis, wilde haabe at hans broder det ej skulle negte,
1710:
212
de
der nest indførte 3 rdr: sagde Fredrick at hafve lefveret sin broder paa dend
gaard Sættere, men Just wilde indted der til svare, Frederick hafde ej heller
nogen bevislighed der paa
blef saa Fredricks Reigning Specialiter
examinerit, og annam/m/et af Fredrick alt hvis beviligheder!! (bevisligheder)
der paa fantes, saa som Tolderens Sr:
Anders Tønders atest paa told 12 rdr: 1 Mrk: 9 s: dat: 5 Febr: 1709: Niels Nielsens bevis paa 5 rdr: 1 Mrk: dat: 15 Aug: 1705: Hr: Jonases bevis paa 64 rdr: 2 Mrk: dat: 10 Febr: 1706: Hr: Lougmand Knags bevis paa 90 rdr: dat: 20 Martj 1706: dend bevis paa 520 pd: Skosk!! (Skaadsk) som er i penge 216 rdr: 4 Mrk: dat: 11 Maij 1708: Een bevis paa 39 rdr: udredning i Skottland
till Fredrick Giæger dat: 3 Aug:
1707: Een bevis paa Tolds Erleggelse i
Stade lydende paa 7 rdr: 5 Mrk: dat: 3 Aug: 1707: hans bevis paa Een faufn brendeveed for 10
Mrk: dat: 3 Aug: 1707: hans bevis paa 15 rdr: betalling till Hr:
Lougmand Knag dat: 21 April 1706: Just Springpils obligation till Walter
Bekhof paa 224 rdr: 3 Mrk: dat: 16 April
1705: Een qvitering fra Een deel
skibsfolck for betalt hyre 16 rdr: rdr:!! 2 Mrk: 4 s: dat: 18 Aug: 1709: Nock Walter Bekhofs qviterung!! for 6 rdr:
4 Mrk: 10 s: dat: 25 octobr: 1706: Nock Een atest fra Fredrick Giæger paa 40
rdr: dat: 12 April Ao: 1707:
fleere qviteringer eller bevisligheder sagde
Fredrick Springpil ej at hafve, men paastod at ha/nnem/ maatte paalegges Eed
for hvad Resten er som Just ej enten wed gaar eller hafve bevislighed paa, saa
frembt Just ej vill giøre benegtelses Eed, saa som hand gierne vill meste hvad
Reigningen widere om melder saa frembt
hans broder will det ved Eed benegte, og hvis hans broder ej vill giøre Eed, da
erbød hand sig det godvillig at giøre, saa som hand det med Een god
samvittighed giøre kand, og der om war Een Kiendelse begierende,
Imidlertid undvigte Just Retten, og ej vilde
enten høre paa de fremførte bevisligheder, iche heller svare widere till Sagen,
Fredrick Springpil end nu som før begierede
ha/nnem/ maatte tilstedes at giøre Eed, og der for uden begierede Een Rettmesig
Dom og Kiendelse
1710:
212b
Og blef saa Endelig Kiendt, Dømbt og afsagt saaledes.
Seeniste
Rettesdag dend 18 Novembr: 1709: blef Just Springpil eftter hans Egen da giorte
begiering gifven Dellation sine
paaraabte bevisligheder fra Hamborg at hid forskaffe som er fra dend tid till nu meere end 13
ugers tid, Men nu i dag Sagen er foretagen
forskyde hand sig atter till sam/m/e bevisligheders forskaffelse, og der
till begierer lengre tid, hvor fore hand nu ej fremlegger Ringeste bevis, paa
det hand sig till foren har paaberaabt,
Da som ingen lenger opsettelse af mig kand giøris, Citanten dend ej
heller vill tilstede men endelig Esker Dom udj Sagen, Saa har Jeg ej heller
lenger Sagen Kundet oppeholde, men foretaget Fredrick Springpils Reigning at
efttersee, med de der paa hafvende bevisligheder, Og som Just Springpil eftter tilspørgelse
ganske indted wille gifve giensvar paa noget ha/nnem enten af hans broder eller
af Retten blef tilspurt, saa og straxst der paa wigede fra Retten og ud af
Tingstuen, allene begierede opsettelse
Saa har Jeg da alle i Rette lagde Documenter eftterseet, saa Vel
Fredrick Springpils Reigning som de der
paa anviste beviser, og befinder Jeg at Just Springpil eftter saadan
beskaffe\n/hed blifver sin broder Fredrick Springpil skyldig for eftter
skrefne, Nemblig, Told af skipper Hans
Dæges (Dægens) Skib 12 rdr: 1 Mrk: 9
s: for de
penge som till Niels Nielsen betalt er 5
rdr: 1 Mrk: for de bord till Hr: Jonas Olsen 64 rdr: 2 Mrk: for
de penge som betalt er till Walter Bekhof den 25 8br: 1706: 6 rdr: 4 Mrk: 10 s: For
Een Bye tings Dom dat: 10 Febr: 1706: 90
rdr: med Rente till den/n/e tid 18
rdr: for de 520 pd: Skaadsk till Patrech Stuart
betalt er 216 rdr: 4 Mrk: med Rente till nu 40 rdr: 4 Mrk: for
Skipper Fredrick Giægers Reigning 39
rdr: Told i Stade betalt 7 rdr: 5 Mrk: for
Een Faufn brende Ved i Hamborg 1 rdr: 4
Mrk: for Skipper Fredrick Giægers Hyre 40 rdr: till
Bye Fogden Hans Ruus dend 21 April 1706:
15 rdr: for Just Springpils obligation till Walter
Bekhof i Hamborg 224 rdr: 3 Mrk Rente af 600 Mark Lybsk fra dend 10 Maij
1706: till nu 39 rdr: 1 Mrk: for 16
rdr: 2 Mrk: 4 s:
1710:
213
som
Fredrick Springpil till Just Springpils skibs Folck dend 18 octobr: nest afvigt
betalt hafver, till sam/m/en udj alt 837 rdr: 2 Mrk: 9 s: her fra af gaar som Just Springpil till
Fredrick Springpil eftter Reigningens formeld betalt hafver 45 rdr: 5 Mrk:
blifver saa till Endelig Rest 791 rdr: 3 Mrk: 9 s: hvilcke Summa Just Springpil till sin broder
Fredrick Springpil inden 3de Solle Merker betalle bør Ilige maade udj foraarsagede omkostning 16 rdr: og det under Nam og wurdering udj hans Eiende
Midler hvor de findes, hvad sig dend
øfrige Fordring angaar som Fredrick Springpil i sin Reigning opfører, da som der paa ej nogen bevis fremlegges kand Jeg den/n/e sinde {..de} ej tilfinde
Just Springpil der af noget at betale.
Monss:
Chresten Biering paa Susane Sophie Sl:
Hans Henningsens weigne tilspurte Almuen
paa Tinget om de/nnem/ ej vitterligt er, at eftterskrefne af Almuen Rester
hende for eftternefnte aaringer Tiende af deris gaarder, og om hun iche har
giort sin flid hos de/nnem/ at faa Tienden indrefven (men ej) dend har kundet faa, de som Rester ere desse Nemblig.
Hilde
war øde 1706: og 1707: Rester 5
Mrk: 6 s: Nedre Grindem har veret i hendes tid 7 aar Rester tiende 6 rdr: 5 Mrk: 2 s: yttre Hofland Knud død i Armod
Rester for 1704: 705: 706: og 1707
rester 1 rdr: 2 Mrk: 12 s:
Worland Een Fattig Encke Rester for 1706: og 1707: 2 Mrk: 4 s: Kallevaag Erick i Armod
Rester 1 Mrk: 8 s: Søre Næss
Evind død i Armod Rester for 1705: 1706: og 1707: 5 Mrk: 3 s: Lørham/m/er Rester for 1705: 1 Mrk: 14 s: war siden øde i 5 aar der af Rester for alle aar 1 rdr: 3 Mrk: 6
s: Sættre øde 1707: Rester tiende 2 Mrk: 10 s: Breke øde 7 aar
tienden Rester 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:
Gaaseland Halfvors part øde i 4 aar
4 Mrk: 8 s: Steensbøe øde i 7 aar
1 rdr: 1 Mrk: Urong øde 7 aar
1 rdr: 4 Mrk: 8 s: Hiertnes
Jon fra gaarden i Armod Rester for 1704: 705: og 1706: 4 Mrk: 1? s: Eide Jacob
fra Jorden betler sit brød Rest for 1705: og 1706: 2 Mrk: 4 s: Halderager Chrestopher lefver i Armod Rester for 2 aar 3 Mrk: Hans
lige saa i Armod Rester for 2 aar
3 Mrk:
1710:
213b
Raasbøe
Anders en Fattig og udarmed Mand for 4 aar 2 rdr: 1 Mrk: Ø: Næss Rasmus en Fattig Mand Rester for 1706: 1 Mrk: 8 s: Tvet Kiølf
som er fra Jorden i Armod Rester
for 1705: og 1706: 2 rdr: 5 Mrk: 8 s:
Urong Rester 1 Mrk: 8 s: Sortland Matias er forarmet
Rester for 1707: 1 Mrk: 8 s:
Gaaseland Otte Rester 1 Mrk: 2
s: Søre Mælland Endre Wiersen Rester for 1706: og 1707: 3 Mrk: Baltzer og Endre sam/m/e aar 3 Mrk: Tormoesetter Manden fra Jorden og ligger nu øde Rester for 1706: og 1707: 3 Mrk: 10 s: Eide Hans
Rester for 1707: 12 s:
Otterøen Rester for 1706: og
1707: 5 Mrk: 14 s:
Till alle desse svarede Almuen at de nock
veed at slet indted hos dennem i lang tid har veret at faa, iche heller er de
nu noget ejende, men Een stor deel af dem bort død i Armod, og indted sig
eftterlat, andre gaarder ligger øde som ingen tiende betaller, wed og saa at
Tiende tageren Mange gange har krefvet de/nnem/
men indted faaet,
Dette begierede Chresten Biering at maatte
indføris og ha/nnem beskrefven meddeelis.
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget af begge desse skibreder, om hand iche
paa alle ting Reiser særlig om Høsten og
Waaren altid behøfver 8te Mand till
RorsKarle fra Eet ting till et andet, om hand ellers i tide till tingene skulle
frem kom/m/e, Om Almuen kand sige at
hand med mindre end 8te Mend Sær Høst og
Waar fra ting till andet kand
skydtzes, 3: om hand iche sam/m/e 8te Mend som ha/nnem/
Ting fra ting skydtzer hver Mand Rigtig
med 4 s: for Milen betaller for uden
Styre Manden som hand aparte
betaller. 4: om hand iche
naar aparte forrettninger i Fogderiet forefalder betaller alle dem som skydtzer med 8 s:
Millen, 5: blef Almuen tilspurt om nogen af de/nnem/
kunde hafve at krefve Fogden eller hans tiener noget for skydtz, at de det jo
Rigtig har bekom/m/et,
Almuen af begge desse skibreder der till
svarede, at de med Een god samvittighed kand forklare, at Fogden tillige med
Rettens betienter og de med følgende skatte penge, iche kand Reise eller fare
fra ting till andet, med Ringere end 8te Mand, saa som de det mange gange har
forsøgt, saa at Naar de ere Mindre Rors Karle maa de iche allene blifve
liggende
1710:
214
og
ej frem kom/m/e, men end tit og oftte med stor Lifs Fare wende til bage, hvor
fore det tit og oftte er hendet, at tingene for ont weirlig skyld ere blefne
forsømbte, hvilke dog iche skeer naar de ere 8te Mand paa baaden at Roe,
Till det andet Fogdens Spørsmaal Refererede
de sig till deris forige svar, at Fogden iche kand frem kom/m/e med mindre Folk
end 8te Rors Karle, saa fremt de før beram/m/ede tinge skulle fuld føris.
till det tredie svarede de, at de alle saa mange som skydtzer paa tingene som er 8te Mand særlig Høst og Waar, altid uden nogen
weigring blifver betalt af Fogden med 4 s: penge for hver Mil, og der for uden
betaller Fogden sin Medhafvende Styre Mand,
till det 4de svarede Almuen ofver alt, at
naar Fogden Reiser aparte ærinde i Fogderiet, uden de ordinarie tinge som tit og oftte skeer, nu Ved Restantzens
indrifvelse nu Ved andre aparte befallinger
at kundgiøre og till Ende bringe, da betaller Fogden alle dennem hanne/m skydtzer
med 8 s: danske for hver Mil, som de uden nogen weigring hver gang de i saadan tilfelde skydtzer bekom/m/er,
till det 5te gaf de alle svar, at de
iche ingen af de/nnem/ som enten Self
har skydtzet, eller Ved sine Folk ladet skydtze Fogden eller hans
Fuldmegtig i Ringeste maader har at
krefve for saadan skydtz, men saa mange som i saa fald skydtzer enten paa tingene eller aparte har faaet deris Rigtig betalling paa de ordinarie tinge 4 s: Milen, og ellers
der for uden altid for hver Mil 8 s:
takede Fogden for Rigtig betalling i alle
maader,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde
weigres,
Dend
25: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Hom/m/elvig for Opdals og Waags
Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Gunder Ambland og Sallamon Windenes, med eftterskrefne Lougrett,
Hans Landerøen, Jacob Færrevaag, Lars ibd:
Hans Epland, Mogens Nesse, Madtz Tvet, Arne Hillisvig og Gunder Ambland,
sambt Almue fleere som tinget søgte,
Publicerit
de brefve og befallinger som for hen findes Specificerede
Publicerit
dend Kongl: aller Naadigste Skatte Forordning for
1710:
214b
nest
afvigte aar, dat: 7 Januarj 1710,
Publicerit
Karen Sl: Ifver Knudsens udstede skiøde till Ingemoe Olsen paa ½ Løb
Sm: og ½ H: i gaarden Helland, liggende i Waags Skibrede i mod penge 23 rdr: dat: 14 Novembr: 1709:
Publicerit
Karen Sl: Ifver Knudsens udstede bøxsel seddel till Jacob Larsen paa 2
Spandsteig Jord udj Storevig sambt paa
trende parten udj underliggende Laxse waag, dat: 23 Septembr: Ao: 1709:
Frem
kom for Retten dend Dannemand Olle Bruntvet af Opdals Skibrede, og sig høylig
beklagede hvorledes, gud hannem nestleden den 12 Febr: som nu er 14ten dage siden med dend u-løkelige Ilde brand er blefven
hiemsøgt, saa At hands i boende huuse med hvis der udj war ere opbrente, bad,
at Almuen der om ville gifve deris sandferdige berettning, forhaabende at hand
wed saadan u-løkelig hendelse skall finde Een naadig Konge og øfrighed, till
nogle aars Skatters Frihed af hans Jord
bemelte Bruntvet som aarlig er
skyldig udj Landskyld 1 Løb og 2 pd: Sm:
Almuen ofver alt der till svarede, at det
dennem alle noksom witterligt er, at dend stakels Mand Olluf Bruntvet for 14ten
dage siden wed dend u-løkelige Ilde brand er blefven hiemsøgt, saa at alle hans
i boende huuse i aske er nelagt!! (nedlagt), hvor wed hand Een stor skade lidt
hafver, saa hand nu lidet er Eiende, ønskede at gud og dend høye Øfrighed sig i
Naade ofver ha/nnem/ vill forbarme,
Dette begierede dend Dannemand Oluf Bruntvet
at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej
kunde weigres.
Chresten
Biering paa Mad: Susane Sophia Sl: Hans
Hensingens(?) (Henningsens) weigne
tillspurte Almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt er at eftterskrefne
Rester med Tiende for eftterskrefne aaringer, og om hun iche har giort sin
største flid sam/m/e tiende at faa indkrefvet, men dend ej har kundet
bekom/m/e, saa som hos
Størk Flyensfær for 1703: 1704:
1705: og 1706: hvilke Mand er i
en slet tilstand og lefver i Armod 1
rdr: 5 Mrk: 10 s: Raadmund ibid: som nu betler sit brød Rester for 1703: 1704: og 705: 1 rdr: 8 s: Borgen Morten, som er fra Jorden og lefver
i Fattigdom Rester for 1704: og 1705: 1
rdr: 1 Mrk: 12 s: Reisem Encken fra Jorden
Rester for 1704: 3 Mrk: 14 s: øde
i sam/m/e gaard for 1706: 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: Smidevoll
Øde 2 aar Rester for 1704: og
1705: 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: Lars rester for 1702: og 1703: 1 rdr: 2 Mrk: 12
s: Hukefær øde
Rester for 3 aar 1 rdr: 9 s:
1710:
215
Almuen der till svarede at det dennem noksom
witterligt er at alle desse slet indted till Tiendens betalling er Eiende, Een
deel af de/nnem/ fra Jorden lefver i Armod, Een deel død, og sig ej det
Ringeste eftter lat, saa og sam/m/e Jorde parter øde, saa de wed at de Mange
ganger er krefvet men ej har kundet
betalle,
hvilcket Chresten Biering begierede at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som hand ej kunde weigres,
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen af begge desse skibreder om dennem ej witterligt
er, at 1: om hand iche paa alle ting Reiser særlig om Høsten og Waaren altid behøfver 8te Mand til Rors Karle fra
Eet ting till et andet, om hand ellers i tide till Tingene skulle frem kom/m/e, 2:
om Almuen kand sige, at hand med mindre end 8te Mand sær Høst og Waar fra Eet sted till et andet kand
skydtzes, 3: om hand iche sam/m/e 8te Mend som Ting fra Ting skydtzer Rigtig hver Mand med 4 s: Milen betaller, for
uden styre Manden som hand aparte
betaller. 4: Om hand iche {paa} \naar/ aparte Forrettninger
i Fogderiet forefalder, da betaller alle som skydtzer med 8 s: Millen, 5:
blef Almuen till spurt om nogen af de/nnem/ kand hafve at krefve Fogden
eller hans tiener noget for skydtz, at de det ej Rigtigt har bekom/m/et,
Almuen der till svarede, saa Vell de af Waags
Skibrede som de af Opdals Skibrede, at
de med Een god Samvittighed kand forklare, at Fogden tillige med Rettens
betiente, og de med følgende Kongl: Skatte penge, iche kand Reise eller fare
fra ting till andet med Ringere end 8te Mand, saa som de det mange gange har
forsøgt, saa at naar de ere Mindre Rors Karle, maae de iche allene blifve
liggende, og ej kand frem kom/m/e, men end og tit og oftte med stor Lifs Fare
wende til bage, hvor ofver det tit og oftte er hendet, at tingene for undt
Veirlig skyld er blefven forsømbt, hvilcke dog iche skeer naar de er 8te Mand
paa baaden at Roe,
Till det andet Fogdens Spørsmaal Refererede
\de/ sig til sit forige svar, at Fogden iche kand frem kom/m/e med mindre Folk
end 8te Rors Karle, saa frembt de før beram/m/ede tinge skall fuldføris,
Till det tredie svarede de, at de alle
sam/m/en som skydtzer paa Tingene som er
8te Mand særlig Høst og Waar, altid uden
1710:
215b
nogen
weigring blifver betalt af Fogden med penge 4 s: for hver Mil og der for uden betaller Fogden sin
Medhafvende StyreMand,
till det Fierde svarede Almuen ofver alt, at
naar Fogden Reiser aparte ærinde i Fogderiet uden de ordinarie tinge, som tit
og oftte skeer, nu Ved Restantzens indrifvelse
nu Ved andre aparte befallinger at kundgiøre og till Ende bringe, da
betaller Fogden alle de/nnem/ ha/nnem/ skydtzer med 8 s: danske for hver Miil,
som de uden nogen weigring, hver gang de i saadan tilfelde skydtzer bekom/m/er.
till det 5te gaf de alle Svar at ingen af
de/nnem/ som enten Self har skydtzet eller Ved Folck ladet skydtze, Fogden
eller hans Fuldmegtig, i Ringeste maader har at krefve for saadan skydts, enten
paa tingene eller aparte, altid har faaet deris Rigtig betalling, paa de
ordinarie tinge med 4 s: Milen og paa
aparte Reiser altid 8 s:
tackede Fogden for Rigtig betalling i alle
maader,
her for uden till spurte Fogden Almuen af
Opdals Skibr: om de iche ogsaa er
widende at hand tit og oftte maa enten Self eller wed sin Fuldmegtig indreise
till Bergen med de Kongl: Skatter, de/nnem/ paa Amptstuen at lefvere, om de da
iche alle som {hand} hannem skydtzer faar Rigtig deris betalling med 8 s: for
hver Miil,
Almuen der till svarede, at det nok er
witterligt for alle, at Fogden eller hans tiener tit med penge till Bergen maa
indreise, og da altid betaller alle de/nnem/ ha/nnem/ skydtzer med 8 s: danske
for hver Miil,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, som ha/nnem ej kunde Veigres,
Hans
Epland hafde atter ladet stefne opsiderne paa Ertzvær for Landskyld af 1 pd: 3
Mrk: Sm: i Jorden Ertzvær, som hand sig af Anders Utne i Hardanger
tilforhandlet hafver, med paastand endnu som før at hand maatte faa at wide hos
hvem hand sin Landskyld skall annam/m/e,
hafde og ladet stefne Anders Utne at giøre ha/nnem/ wisning for sam/m/e
Landskyld eller der for at oprette
ha/nnem/ sin skade, og igien annam/m/e sit godtz i Ertzvær, og der fore korte
ha/nnem/ pengerne saa meget som der paa kom/m/e kand
Alle opsiderne paa Ertzvær møtte og
indlefverede deris Landskyld bøger og qviteringer for sin Landskyld, hvor de da
alle betaller till andre Eiere hvad de bruger i Jorden og formente der med at vere frj for widere
Kraf, af andre
1710:
216
Paa Anders Utnes weigne svarede Kongl: May:
Foget, at hand har ombedet ha/nnem/ at svare till dette Stefnemaal, at hand formeener
at opsiderne i Ertzvær bør betalle Landskylden till Hans Epland eftter hans
udgifne skiødes formeld, Refererede sig ellers till sit udleg eftter hans Sl:
Fader Paal Hafneraas hvor det till
ha/nnem/ er udlagt, lige eftter udlegget paa Rosendal mente der med at vere frj for Hans Eplands
til talle
Hans Epland der i mod svarede at eftterdj
hand eftter forige ergangne Doms tilhold nu har søgt Leilendingerne paa gaarden
for sin tillbørlig Landskyld af 1 pd: og 3 Mrk: Sm: i Ertzver som Anders Utne ham solt hafver, saa mente
hand og fastelig paastod, at Anders Utne self maa beholde sam/m/e part i Jorden
og igien lefvere ha/nnem/ saa mange penge der paa kom/m/e kand og der paa begierede Dom,
Fogden paa Anders Utnes weigne formente at
Anders Utne bør der fore forskaanes, saa som hand weed at godtzet er i gaarden,
men dog ej kunde vide eller sige hvem af opsiderne dette bruger eller beboer,
Hans Epland paastod Dom at vere skadesløs
eftter sit bekom/m/ne Kiøbebrefs formeld, og der om war Dom begierende,
Afsagt,
Eftterdj
Hans Epland nogle sinde har Citeret Leilendingerne paa Erswær for Landskyld af
1 pd: 3 Mrk: Sm: med bøxsel udj gaarden Ertzwær, som hand sig af Anders Paalsen
Utne tilforhandlet hafver eftter skiødes widere formeld dat: 6: Decembr: 1702: men dog ej nogen Rigtighed for sin aarlige
Rettighed bekom/m/e kand, saa eftterdj Anders Paalsen Utne er till forbunden
eftter sit udgifne skiøde at holde Hans Epland skadesløs, og hand ej heller
eftter saa lang tids forløb har forskaffet den/n/e u-rigtighed till
Endskab endog hand till foren for
sam/m/e aarsage till Tinge har voren søgt, Saa bør Anders Paalsen Utne, Self at
beholde desse paastefnte 27 Mrk: Sm: i Ertzvær, og igien tillbage lefvere till
Hans Epland der fore 15 rdr: sambt og
gifve ha/nnem/ i foraarsagede
1710:
216b
omkostning
1 rdr: alt inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen, Ilige maade bør Anders Utne under sam/m/e adfer at betalle till
Hans Epland 3 aars oddelskatt og Rostieniste af sam/m/e 27 Mrk: Sm: i Erswær,
som Hans Epland udlagt hafver som er
till sam/m/en 1 rdr: 2 Mrk: 7 s: og
siden Self søge sin Landskyld hvos!! (hos) hvem af Leilendingerne hand siunes
at hafve Ret till dend at oppebære, som
hand best Ved og kand,
Hendrick
Rafvel hafde ladet stefne Olle Teigland, Hans Teigland og Giermus ibd: for
Resterende Landskyld, ilige maade Hans Wee, men ingen af de/nnem/ møtte till
Sagen at svare,
Wermund Belt og Olle Grimsland wed Eed
hiemlede at de louglig er indCiterit, hvor fore de/nnem/ paa legges till neste
ting at møde.
Anders
Heiberg af Bergen hafde ladet stefne Ved Skrifttlig Stefnemaal dat: 8 Febr:
nestleden for Capital eftter obligation og forpantning 294 rdr: 2 Mrk: 14
s: sambt eftter Reigning siden
obligationens dato 86 rdr: 2 s: med paastand hand dend bør betalle, i Rette lagde og hans udgifne obligation paa
sam/m/e Capital dat: 25 Maij 1709: Iligemaade dend sluttede Reigning dat: 7 Febr:
1710. paastod der fore Dom till
Skadesløs betalling
Paa Jens Ibsens weigne møtte Chresten Biering
som i Rette lagde Jens Ibsens Eget under
skrefne indleg dat: 24 Febr: 1710: hvor
udj hand wed staar gielden at vere Rigtig
bad om Dillation saa vill hand
det alt sam/m/en betale
Men Anders Heiberg paastod Endelig Dom udj
Sagen baade paa de Fordrende penge og
foraarsagede omkostning ellers wedstod
Anders Heiberg at Jens Ibsen iche er gaaen fra ha/nnem/ med noget Kiøbmandskab,
hvor fore hand ingen Rente prentenderer
allene paastod Dom till pengers betalling og omkostning
1710:
217
ingen af parterne hafde widere i Rette at
indgifve, men Chresten Biering begierede paa Jens Ibsens weigne Dilation, Men
Anders Heiberg paastod Endelig Dom,
og blef der fore saaledes afsagt
Eftterdj
her fremlegges Sr: Jens Ibsen i Qvalvogens pure obligation dat: 25 Maij
1709: lydende paa Capital 294 rdr: 2
Mrk: 14 s: i lige maade Een Reigning
dat: 7 Febr: nest afvigt melder paa 86
rdr: 2 s: hvilcke begge deele Sr: Jens
Ibsen iche negter eller fragaar, Saa bør
Jens Ibsen sam/m/e penge som er till
sam/m/en 380 rdr: 3 Mrk: inden 15ten
dage at betalle tillige med foraarsagede
omkostning 2 rdr: og det under Nam og
indførsel udj alle hans Midler og Eiendeele hvor de findes eftter sin
obligations formeld, indtill Sr: Anders Heiberg till fulde blifver betalt og
fornøyet,
D:
27: Maij blef Retten betient paa Hoepe i Opdals Skibrede paa hvilcken tid Retten blef betient med
eftterskrefne Lougrett, Gunder Ambland, Olle Bruntvet, Lars Giøwaag, Tom/m/es
Høfveskeland, Jacob Ambland, \og/ Jacob Færrewaag,
Till hvilcken tid Fogden Sr: Olle Larsen, wed
skrefttlig Stefning hafde ladet indstefne Lyse Closteres Eigere og Forvaltere
Sr: Jacob Widing till at ofver were Eet louglig Marke skiftte i mellem Fogdens
paaboende gaard Hoepe, og Een Lyse Closters Jord Eldholm kaldet, hvor i mellem
Fogden paastaar at faa nedsatt louglige Markesteene i mellem desse 2de Jorder,
paa det der i mellem kand oprettes Eet louglig Jerde till begge gaarders
eftterrettning, og om endt skiønt, der ej mellem gaardene skall were nogen
Tvistighed, men er Eet Kand eller skiftte tilforen, saa Vit at Een hver wed sin
Eiendeel, men allene will hafve nedsatte Markesteene, og paa det at alting Rigtig eftter skiftte
kand til gaa hafde hand ladet stefne
eftter skrefne widner, Nemblig Lars
Eldholm, som Een lang tid paa gaarden boed hafver, sambt Jacob Kaldefos og
Jørgen Wernøe, til at vide og udvise de rette Merker og skiftter, at der eftter
kand nedsettes louglige Markestene,
1710:
217b
sam/m/e
Stefning dat: 9 Maij 1710: Stefningen
fantes paa skrefven louglig at vere forkyndt for alle wedkom/m/ende, undtagende
Sr: Jacob Widing, paa hans Veigne møtte Lyse Closters Bunde Lensmand Baar
Wespestad, Abraham Skaalevig og Johanes Nielsen Store bøe og indlefverede Baar Wespestad Sr: Jacob
Widings indleg og paastand mod dette stefnemaal, hvor udj hand paastaar at som
Sorenskrifveren Peder Heiberg er Fogden Olle Larsens Svoger, Sagen da burde
indstefnes for Een u-partisch Dom/m/er
med meere sam/m/e hans indleg indeholder, dat: 26 Maij 1710:
Fogden Sr: Olle Larsen deri mod svarede, at
hand formeener at Sr: Widing sig ej for dj aarsagers skyld sig kand
undslaae saa som hand først er louglig
warslet, der nest iche tvistes om noget
uden allene hand eftter brug og Eiendom begierer louglig Steene at
nedsettes, der for uden har Sr: Widing iche till foren gifvet saadan hans
Meening till Kiende, og lefverede der fore i Retten tvende hans Missiver, det
Eene dat: 12 Maij og 17 dito nest eftter
1710:
og der fore paastod at Sagen ej for saadan u-billig og u-louglig
undskyldning ej maatte oppeholdes, mend eftter Stefnemaalet med Steeningen at
fort fares,
og som Sr: Widings paastand i saadan tilfelde
ej kand anseeis for louglig, saa kunde wj os ej weigre Jo Sagen eftter
Stefningens indhold at foretage og fuldføre, og der fore widnerne som i den/n/e
Sag er indCiteret at fremkalde, og Eeden
for de/nnem/ af Lougbogen oplæst, med formaning deris Sandhed at udsige, og der
eftter os i parternes og opsiderens paa Eldholm
Hans Eldholms ofverwerelse i Marken forføyede, Merker og skiftter at
efttersee, og eftter at widnerne blef
frem kaldet og Eeden for dennem af Lougbogen oplæst med dens forklaring, sambt
advarsel om Sandhed at udsige, anviste de os alle tre sambdregtelig de Rette
Merker og skiftter som eftter følger,
først gick de lige fra Søen op igienem Eet
giel eller skaatt kaldes Eldholms
giellet og op i Een Een!! gamell
Kiørsell wej, op udj skiftterne kaldet, langst skiftterne hen till Kaars leite
Kleifven lige fra Kaarsleite Kleifven
till Heiene kaldet, der fra till Jubedals Rinden, og af Jubedals Rinden lige i
dend Jerdesgaard som nu staar og er
opsatt mellem Eldholm og Hoepe i mod skifttet paa Jøvaag, og eftter at widnerne Een hver for sig wed
Corporlige Eed hafde soret!! (svoret) eftter Lougen, at de iche Rettere og
bedre skiftte wiste, saa og at sam/m/e Merke hafde woren holden i mellem desse
2de Jorder i Mands Minde, tj, de og for-
1710:
218
klarede
at de alle tre hafde i lang tid boed paa desse 2de Jorder Nemblig
Lars Eldholm, som well i 20 aars tid har boed paa Eldholm og brugt
sam/m/e Jord, men nu till Huus sam/m/e stedtz,
{Haaken} Jacob Kaldefos, som og i lang tid hafde boed paa sam/m/e Jord,
og brugt helten, Jørgen Wernøe som i lang tid hafde boed paa øfre Hope, og alle tider brugt dette skiftte sig i
mellem som Eet Rett skiftte og Merke
deris Formend for de/nnem/ ligesaa, og det saa lenge nogen Mindes kand,
Contra parteren Sr: Jacob Widing sambt
opsideren Hans Kipper hafde ingen widere her om indstefnt, men allene begierede
Hans Kipper at ha/nnem/ maatte wederfares Rett,
Thj kunde Vj ej andet giøre end følge desse
før benefnte widners forklaring og anvisning, og der eftter giorde Merkerne som
følger: Tet Ved og Norden for dend
Jerdesgaard som til foren er omtalt der opsatt er mod Merket paa Giøvaag,
mellem Hoepe og Eldholm i Jubedals Rinden udj Eet berg udj Eet hvit bleg blef
hugget Eet Kaars, der fra gaar skifttet
lige i Nordost hen udj Eet stort berg kaldes Heiene hvor der baade i Søre og Nordre side af
sam/m/e berg blef hugget 2de Kaarse, der
fra widere i sam/m/e Linie, og østen i Kaarsleite Kleifven blef huggen Eet
Kaars, der fra widere Nord i Kaarsleite
backen udj Eet berg blef hugget Eet Kaars, lidet widere Nord udj Eet berg blef udj
Naafven hugget Eet Kars, der fra till Tvers Hougen udj Een stor steen liggende paa
sam/m/e houg blef hugget Eet Kaars, der
fra østen i Træshougen udj Een langagtig steen blef hugget et Kaars, lenger ned udj sam/m/e houg udj Een stor steen
blef hugget Eet Kaars, der fra ned og
nord udj dallen paa Eet sted kaldes Skiftterne, hvor der till foren har staaen
Eet Eegetræ, hvilke træ alle tider har weret holdet for et skifttes træ eller
Merke i mellem desse 2de Jorder, men nu allene stubben igien staaende, tet wed
sam/m/e stub blef ned satt Een steen med Kull under og sine 2de widner hos, der fra gaar Merket widere udj Een stor steen,
hvor der i sam/m/e steen blef hugget et Kaars, der fra bedre Nord udj Een stor steen blef
hugget et Kaars der fra neder udj Eet
svaa eller berg blef hugget et Kaars, der
fra gaar skifttet ned og Nord paa Eldholms skaattet øfverst paa sam/m/e skaatt udj Een gl:
Kiørselvej udj et svaa eller berg blef hugget et Kaars bedre Nord (Ned?) udj skaattet udj et berg
blef hugget et Kaars, der fra ned og
ofven i Eldholms giellet udj et svaa eller berg blef hugget et Kaars, og gaar saa Merket lige der fra ned igienem
giellet og i Søen, hvilke Merker og
skiftter, skall her eftter som till foren were og blifve de Rette Merker og
skiftter i mellem øfre Ope!! (Hope) og Eldholm, saa at øfre Hope skall Eie dend
østre, og Eldholm dend westre part af formelte skiftte, hvor eftter Eierne og
1710:
218b
og!!
opsiderne paa begge sider sig har at holde eftter rettelig
hvad sig nu Jerdes gaarden er angaaende, da
som øfre Hoepe er aarlig skyldende i Landskyld 1 ½ Løber Sm: og 1 Faar, Eldholm
der i i!! mod ichun 1 ½ Løb Sm:
og øfre Hoope i saa maader er 1 Faars Landskyld støre end Eldholm, saa
blef og Jerdes gaarden der eftter skiftt og deelt Nemblig:
fra Enden af Jerdes gaarden, som till foren er omtalt, der nu er opsatt
mellem Hoepe og Eldholm mod skifttet paa Jøvaag
skall Eldholms opsidere begynde at Jerde, og till Kaars Leite
Kleifven fra Kaars Leite Kleifven og
østen i Træshougen, paa Leitet neden for Kaarset i steenen paa Træshougen skall øfre Hopes Eiere og opsidere
Jerde, Fra Træs hougen og lige langst
for indførte skiftter, langst Skiftterne kaldet
till Eet svaa eller berg hvor der findes 2de Kaarse hugget, skall
Eldholms opsidere Jerde, der fra Jerder
Hoepes opsidere lige till Søen i gienem Eldholms Giellet eller skaattet, og blef widere der om saaledes forafskeediget
at sam/m/e Jerde paa begge sider skall forferdiges, saaledes at det alt
sam/m/en kand were louglig og forsvarligt forferdiget og opsatt paa alle
steder, till Kaars Messe dend 3 Maij til kommende aar 1711: hvor med parterne paa begge sider well vare
til fredtz og fornøyede, hvad de paa
gaaende omkostninger angaar da {befa}
betallede Fogden dend allene,
Dend
12 Junij blef holden Sage ting paa Sioe for [Fjelbergs skibrede] Halsnøe
Closters Almue, ofverwerende paa Hr: Assessor Hansens weigne Sr: Peder Jensen
Smidt, Closter Lensmanden Johanes Sioe, med eftterskrefne Lougrett, Johanes
Sioe, Claus Sættre, Knud Sæbøe, Mogens Toftte, Niels Eie, Johanes ibd: Søren Fiælland og Olle Sæbøe, sambt Almue
fleere som sam/m/e tid tinget søgte,
Monss: Peder Jensen Smidt, satte Ting og
liuste tingfred som sedvanligt,
Sr:
Peder Jenssen Smidt hafde ladet stefne Peder Andersen Find for Leiermaal med
Karen Nielsdatter der fore at bøde
eftter Lougen, hafde og ladet stefne
sam/m/e qvindfolk for sine bøder eftter Lougen, og ellers paa stod Peder Jensen Smidt, at
eftterdj at hand (dvs. P. A. Find) tilforen hafver udj sit Egteskab besaavet
Een Enke Kon/n/e paa Storøen wed Nafn Gurj Sæbiørns [datter] Lillebøe og der fore aldrig enten udstaaet Kierkens
Disiplin eller der fore betalt sine bøder, hand der foruden iche heller har for
saadan sin forseelse udstaaen Ringeste straf,
paastod der fore at hand nu bør anseeis til Høy straf eftter
Lougen, Paastod i lige maade Dom ofver
qvindfolket eftter Lougen,
Peder Find møtte wedstod sin forseelse baade nu med dette
qvindfolk Karen Niels datter som till
foren med dend qvinde Gurj Sæbiørns datter, for hvis forseelse hand ingen tid
har udstaaet enten Kierkens Disiplin eller anden werslig straf, ej for dend
første sin forseelse ej heller for dend
siste, bad gud bedre sig will forvente Een lemfeldig Dom,
1710:
219
Peder Jensen paastod Dom till straf ofver
ha/nnem/ for saadan sin begangne forseelse, helst eftterdj hand ingen ting Eier
till bøders betalling,
Peder Find forklarede ej Ringeste skilling at
Eie till nogen bøders betalling,
afsagt
Eftterdj
Peder Andersen Find Self ej negter men wedgaar at hafve beligget det qvindfolk
Karen Niels datter, og med hende i Løsagtighed auflet Eet barn, der befindes og eftter hans Egen tilstaaelse
at hand tilforen udj sit Egteskab da
hans Egte Hustrue endog var i lefvende lifve, hafver beligget Een Enke qvinde
paa Storøen i Føyens Skibrede Ved Nafn Gurj Sæbiørns datter, og ej {heller} for
{he} sin forseelse dend gang enten udstaaet Kierkens Displein!! eller betalt
Ringeste bøder till deris May: ej heller
endnu udstaaet {skr} aabenbare skrifteMaal for seeniste forseelse og Leiermaal,
men saaledes henlefver som Een heedning og guds foragter, {saa bør} hand ej
heller Ringeste er Eiende till bøders betalling, saa bør hand for saadan sin
begangne forseelse at straffes i Fengsell paa {wands} wand og brød i 6 uger, og
henvises widere hans forseelse saa wit
Kierkens Disiplin angaar till dend
geislige øfriges!! (øfrigheds) Dispensation,
Qvindfolket Karen Niels datter bør og bøde sine Leiermaals bøder 12 Lod
Sølf inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Dend
Sag i mellem Sr: Peder Jensen og Olle Larsen Lande som fra forige ting till nu blef opsatt angaaende det Leiermaal som hand med det
qvindfolk med Ingebor Anders datter [begaaet hafver]? der fore at bøde eftter Lougen,
Olle Larsen Lande møtte iche ej heller møtte qvindfolket Ingebor Anders
datter,
Lensmanden Johanes Sioe berettede at de begge
ere louglige stefnte, og at de med hin anden ere troelofvede, widere wiste hand iche her om at sige,
Monss: Peder Jensen paastod Dom till bøders
betalling
afsagt
eftterdj
Olle Larsen Lande med det besofvede qvindfolk Ingebor Anders datter allerede
siden seeniste Høsteting er trolofvet
{og} saa bør de begge at bøde deris Egte bøder eftter Lougen 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Dend
Sag i mellem Hr: Assessor Hansen og Hans Aarevig om det tøm/m/er og bord
Regenskab som fra forige ting till nu
blef opsatt blef nu atter fore tagen, og
møtte Hans Aarevig Self
Hans Aarevig {møtte} Refererede sig till sit
før udgifne indleg og paastod Een
Endelig Dom,
Monss: Peder Jensen paa Hr: Assessor Hansens
weigne indgaf og Replicerede at I hvor wel Hans Aarevig wed sit seeniste i
Rette
1710:
219b
indgifne
indleg meget taller om hans u-skyldighed i den/n/e Sag hand af Hr: Assessor
Sigtis af, saa udviser dog det i Rette lagde, …..vende(?) Tings widne om tømerets
døgtighed sambt Hans Aarevigens Regenskab, hvor lidet der af er lefveret dessen Eigentlig beskaffenhed og hvor Vit undskyldningen \med Rette/ ofver
Eens stem/m/er, Item Sougmesternes forklaring, at meere bord af tømeret er
worden skaaren end hans aarlig giorte Regenskab er……(?) der af da er at erfare, det Hr: Assessor
iche er skeed Rett wed Sougen og dessen bord \som/ Hans Aarevig har weret
anfortroed som det i sig self skee
burde, og Hans Aarvigs troeskab mod sin principal det indkrefver, kunde, og som
Dom/m/eren saaledes well hafver ofverweiet dend skade som Hr: Assessor øyensiunlig
er tilføyet eftter Tings widnes udførlig opliusning, saa henstilles till
Rettens Rettmesige sigelse hvad Assessor for sin skade som dog ofver 100 rdr: kand udReignes, af
Hans Aarvig bør Nyde till Regres og wederloug, for uden Sagens omkostnings
erstattning, hvor paa en!! Een Endelig
Dom ervartes,
Hans Aarevig Refererede sig endnu som till
foren till sit forige indleg, og paastod Dom,
[afsagt]
Hans
Aarevig er af Hr: Assessor Willum Hansen indCiteret for sin u-rigtighed wed AarVig
Soug med dessen indkiøb og tøm/m/er og udlefverede bord, men af i Rette lagde
Tings widne sambt og udlefverede
Regenskab seer ieg iche at Hans Aarvig noget
u-tilbørligt ofver bevises, for uden dette at gedagte Hans Aarevig i sit
ingifne indleg dat: 4 Decembr: 1709: wed Salligheds Eed bekreftter iche nogen
u-troeskab mod welEdle og welbr: Hr: Assessor Hansen at hafve begaaet, Saa kand ieg iche andet end jo frj Kiende
Hans Aarvig for den/n/e beskyldning, og dend ej at kom/m/e ham til Nackdeel i
nogen maade,
Dend
Sag i mellem Mag: Hans Abel og Hr: Capit: Hans Fredriks: Gren, om det før
paastefnte Kraf, som fra Høste tinget till nu blef opsat, og som Sagen till
Waartinget skulle hafve woren i Rette, saa for indfaldende weirlig skyld er det
til nu beroende, og møtte paa hans weigne Klokeren till Tysnes Hans Hansen, som i Rette lagde Mag: Hans
Abels Supliche og ansøgning om Extra Ting, med der paa fulte Ressolution dat:
15de Maij 1710: indlefverede saa der
nest dend i sam/m/e sag før ergangne opsettelse, med des paa teignelse louglig
at vere forkyndt dend 5 Martj Nest eftter
1710; der nest indlefverede hand
dend til seneste Waarting udstede stefning dat: 30 januarj 1710: med des paa teignelse louglig at vere
forkyndt d: 5 Martj nest eftter.
forklarede ellers at hand till dette ting har ladet stefne atter igien,
der fore fremførte de 2de Mend som stefnede i den/n/e Sag Nemblig
Olle Radmundsen og Anders Olsen Nordhuglen, som wed Eed widnede at de
Hr: Capit: Green louglig har indCiterit,
1710:
220
Torgier
Madtzen Sæbøe, og Olle Larsen ib: begge hiemlede wed Eed at de nest afvigte
Fredag 8te dage ware de i eller wed Søen
paa Nerem og søgte eftter Hr: Capit: Greens Kieriste og fant iche hende der heller, saa som hendes
huuse der er, men de forkynde stefnemaalet for hendes tieniste pige der, widere wiste de iche at forklare og eftter alt dette paastod Dom i Sagen
{og bl} Hr: Capit: Green blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
til den/n/e Sag at svare
Hans Kloker paa stod at eftter dj Hr: Capit:
Green iche møder ej heller har ladet
svare til sagen hverken nu eller till foren
hand da bør til døm/m/es sin udgifne obligation at betale,
afsagt
Mag:
Hans Abel lader i Rette legge Hr: Capit: Hans Fredriksen Greens udgifne
obligation lydende paa Capital 145 rdr:
till hvis skadesløs betalling settes i forsickring og pant dend gaard
Stølle udj Etne, dog der udj sig forbeholden gaarden at maa bort selge naar
hand det faar i sinde, eller hand seer der ved sin fordeel, hvor udj
obligationens Kraftt hannem ej skall vere hinderlig, der i mod lofver hand pengene udj 2de
Tierminer at betalle, hvilcke Mag: Hans Abel nu paa klager ingen af deelene at
vere eftter kom/m/et, hvor fore hand paastaar, at hand udj sit pant bør vere
forsickret till betalling skeer, eller og at nyde eftter obligationens indhold
Terminernes betalling, skadesløs, Da
som Hr: Capit: Green nu 3de gange har veret Citeret, og dog ej Ringeste til sin
befrielse lader fremlegge, saa kand ieg iche Sagen lenger oppeholde, Men Kiendes
for Rett, at eftterdj Hr: Capit: Green wed sin udgifne obligation har
tilladelse at selge pantet gaarden
Stølle naar hand det faar i sinde, som
nu og allerede skeed er, saa kand {ieg} Mag: Hans Abel der udj ej hafve nogen
prioritet eller det giorte Kiøb kuldkaste, Men som Hr: Capit: Green ej sine
Terminer har eftterlefvet till Capitalens og Rentenes erleggelse, Saa tilfindes
ha/nnem/ nu desse paastefnte og udj obligationen Mentionerede penge 145 rdr:
med sine Renter till den/n/e tid 36 rdr:
1 Mrk: 13 s: till Mag: Hans Abel at
betalle, og der for uden udj prossessens omkostning 4 rdr: og det inden 15ten dage under adfer eftter
Lougen.
1710:
220b
Dend
12 Junij blef Retten {paa} betient paa Een Halsnøe Closters underliggende gaard
Toftte i Skaanevigs Skibrede, hvor da war til stede eftter skrefne Lougrett Johanes Sioe, Johanes og Niels Eie Clas Sættre, Knud Sæbøe og Mogens Toftte,
hvor da Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet
stefne Anders Olsen opsider paa sam/m/e
gaard (dvs. Toftte), Huusene paa sam/m/e sin før leiede gaard at Reparere og
forferdige, saaledes at de eftter Lougen kand vere lougfør og forsvarlig, eller
der fore at lide som wedbør
Olle Sæbøe møtte paa sin Søns weigne og wedstod
louglig at vere stefnt,
og begaf Vj os till Huusene at besigtige og befantes Huusenes brøstfeldighed som
følger.
1:
Røgstuen hvor udj Anders Toftte
tilkom/m/er dend Nordre side wil
forbedre paa Taget paa sam/m/e side med 1 waag Næfver er 10 s:
arbeids løn 4 s:
2:
Senge boen wil forbedres med 2de bord till winskeer paa dend Nordre side
4 s:
arbeidsløn 2 s:
3:
Ildhuuset will forbedres paa dend søre side {med} till bordtag 2 tylter huun á 8 s: er 1 Mrk:
til winskeer 1 bord 2 s: opleger til bordtaget 6 s:
arbeidsløn der til 12 s:
4:
Floren will forbedres paa Taget med 4 w: Næfver á 10 s: er 2 Mrk: 8 s: til bordtag i det westre brøst 2 bord er 4 s:
paa dend østre side 2 bord 4
s: arbeidsløn 2 Mrk:
5:
Smale huuset will forbedres med 1 tylt huun till bordtag er 8 s:
arbeidsløn 6 s:
6:
Høeladen will paa dend westre side paa underslaget i svalerne forbedres
og opweies under Spærerne, des bekostning wil were 1 Mrk: 8 s: til bordtag paa dend søre side 5 bord er 10 s:
paa dend westre side 6 bord er 12
s: arbeidsløn der til er 6 s:
widere fattes iche huusene, og bedrager sig
saa desse huusers brøstfeldighed till 2 rdr: 10 s: hvilke Reparation Anders Toftte hafver at
lade forferdige till først kom/m/ende Høst
Kaarsmøsse tider at dend da udj
alt kand vere forsvarlig Repareret saa
fremt hand iche da vill lide Nam og wurdering der fore i sin boe, og
Forwalteren da Self der fore at lade Reparere som hand agter forsvarligt eftter
Lougen,
Dend
1te Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Kaaldall udj Ous skibrede for
Ous og Strandvigs Skibredes Almue
ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen Bunde Lensmendene Hans Lundervig og Jon
Haavig med eftterskrefne Lougrett
1710:
221
Jon
Helleland, Niels Langeland, Isack Aadland, Olle Færrestad Mickel Bouge, Jørgen ib: Rasmus Goupholm og Olle Kleppe sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste Ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
LandMillientz!! Forordning og dend
Forordning om Strandet Skib og godtz som
aarlig eftter andordning pleier at oplæses.
publicerit
deris May: Aller Naadigste Forordning om Skatternes paabud for indverende
aar dat: 7 Januarj 1710.
publicerit
deris May: aller Naadigste udgangne placat om de Svenske undersaatters efecter
hvor de findes at vere Confisqveret, dat: 21 Decembr: 1709:
publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning for alle de Svenske undersaatter
som fra Svergis Crone wil aftrede og sig udj deris May: tieniste i Danmrk:
begifve skall straxst Paa haanden
bekom/m/e 6 á 8 rdr: og der for uden
sine Rigtige Maanetz besolning, dat: 21 Decembr: 1709:
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling om Jordraater ej at maa selge deris
gaarder till frem/m/ede før de opsiderne paa gaardene de/nnem/ tilbyder, som
neermere skall vere gaardene at kiøbe end fremede, dog oddels Retten herudj
u-forkrenket, dat: 18 Januarj 1710:
Publicerit
deris May: aller Naadigste Patent om Pardon for alle deris May: Søe Folck som
af Een u-tidig frygt og for at undgaa
enruleringen under Land Millitien sig
till fremede steder hafver begifvet, saa at de sig her siker og frj maa og kand
indfinde og søge deris Næring till Søes
for uden at blifve enrulerit till Kongens tieniste till Lands, dat: 22
Febr: 1710:
Publicerit
deris May: aller Naadigste Forordning og Reglement for Commis Farer og Fri
byttere, dat: 5 April 1710:
publicerit
deris May: aller Naadigste Missive till Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings
Mand de Tønsberg angaaende Spæidere og andre Mistenkte personer, dat:
Aggershuus Slot dend 23 April Ao: 1710:
publicerit
Hr: Stifttbefallings Mandens andordning om det unge Mandkiøn som fløgter fra
Legderne, dat: 30 April 1708
1710:
221b
publicerit
de Deputerede for Krigs Cassen deris
svar till Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsberg angaaende Kiødes
betalling som Almuen till proiviant lefveret hafver dat: AggersHuus d: 17 Maj 1710:
publicerit
HøyEdelbaarne Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsbergs Missive
till Fogden, at giøre Almuen bekiendt at om de noget har at andrage till
ha/nnem/ de sig da hos precidenten og
Borg: Fasting i Bergen angifver som i
Stifttamptmandens sted ad jntrem er ordinerit
dat: 13 Junij 1710
Publicerit
Halfvor Larsen Aares udgifne pantebref till Jon Torkildsen Nedre Bolstad paa 18
Mrk: Smørs Leie med bøxsell i hans paaboende gaard Aarre, som er dend 5te part
i Jorden, sambt alle hans Midler som hand nu Eier eller her eftter Eiendes
worder for 50 rdr: laante penge, mod
aarlig 5 pro Cento Rente, dat: 12 Junij 1710:
Publicerit
Olle Mortensen SkogsEides udgifne pantebref till Siur Andersen Kaaldal paa 1
Løb Sm: med bøxsel i SkogsEide som hand
Eier og beboer som er dend halfve
SkogsEide i mod 60 rdr: penges Laan, i mod
aarlig Rente 5 proCento dat: 15 April
1710:
Publicerit
Elling Olsen Aares udstede pantebref till Guldbrand Bergesen Ham/m/ersland paa
18 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende Jord Aarre i mod penge 32 rdr: og aarlig Rente 4re proCento, dat: 26 Junij 1710:
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Lars Haldorsen
tiener paa Preste gaarden Fuuse
for Leiermaal med Britte Jons datter
der fore at bøde eftter Lougen,
Lars Haldorsen møtte og wedstod at hafve
beligget sam/m/e qvindfolck, men der hos berettede at de nu allerede ere med
hin anden trolofvede og Feste, hvilke og Lensmanden med Almuen testerede, hvor
fore hand formente at vere frj for Leiermaals bøder,
Kongl: May: Foget paastod at eftterdj bemelte
Personer med hin anden ere trolofvede de
da bør bøde deris Egte bøder eftter Lougen,
afsagt,
Eftterdj
der befindes at Lars Haldorsen med sin trolofvede qvinde Britte Jons datter er
kom/m/en fortillig, og sam/m/e
1710:
222
forseelse
og gierning er skeede paa Prestegaarden Fuuse,
Saa bør de begge at bøde deris Egte bøder som eftter Lougen er 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: og det till dend Preste Enke som deris
WelEdle Høy ærwerdighed BisCopen ordinerer, inden 15ten dage under execution eftter
Lougen,
Krigs
Commissarien i Bergen Welbr: Paal Reesen
paa Hr: Tom/m/es von Vestens weigne hafde ladet stefne Hr: Tom/m/es Ruus Reciderende Capelan till Ous Prestegield for Een deel penge hand till ha/nnem/ skyldig
er eftter hans der om udstede obligation, og møtte paa Krigs Commiss: weigne
Johanes Edevartsen, som sam/m/e obligation i Rette lagde lydende paa Capital 205 rdr: 4 Mrk: dat: 25 Septembr: Ao: 1702: i lige maade indlagde Een protest paa Een
wexsel, hvor af den/n/e obligations Summa dependenderer!!, 8 Maij 1702: og paastod Johanes Edevartsen Dom till
skadesløs betalling saa Vell paa Capital og Renter som omkostning,
Hr: Tom/m/es Ruus blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa {deris} \Hans/
weigne,
Lensmanden forklarede at Hr: Tom/m/es Ruus
louglig wed Tom/m/es og Olle Opsall stefnet blef, Hvor fore med Sagen till neste ting beroer.
Der
eftter fremstillede sig for Retten dend Dannemand Jacob Olsen Sandvig og Ane
Ols datter Tottland som paa Egne og
deris Søster Marte Ols datter giftt med
Chresten Larsen hendes weigne berettede
at for meere end 8te aar siden er deris broder Johanes Olsen af dette Land till
Haaland bort reist hvor fra hand med de
Haalandske Confardie Skibe seiglede, men nu for omtrent toe aars tid siden eller lidet mindre skall vere wed døden afgangen, og som hand
sig noget lidet Middel har eftterlatt, og de frøgter ej det at kunde bekom/m/e
med mindre de bevislig giør, at det er deris broder, Saa tilspurte de der fore
Almuen paa Tinget om de iche er widende at sam/m/e Person Johanes Olsen er
deris Rette broder, og de i saa maader hans Rette arfving og ingen anden,
Almuen der till svarede, at det de/nnem/ noksom
witterligt er, at sam/m/e Person Johanes Olsen er ofvennefnte Jacob Olsen
Sandvigens Marte Ols datter og Ane Ols
datter Tottlands Rette broder
1710:
222b
og
de i saa maader hans Rette arfving og ingen anden, og frem stod ellers for Retten Rasmus
Mickelsen Goupholm og Johanes Mogensen Reigstad, som wed Eed og opragte fingre
testerede at desse ofvennefnte 3de Personer er Johanes Olsens Rette broder, og
at hand for nogen tid siden af Landet udreiste og till Søes wed Seigling søgte
sit brød, som de nu hører wed døden skall vere afgangen,
Dette begierede de at maatte de/nnem/ af
Retten beskrefven meddeelis, som de/nnem/ blef bevilget,
Dend
3 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Aackre for Strandebarm og
Qvindhæretz skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen,
Bunde Lensmendene Anders Mundem og Ifver Helvig
med eftterskrefne Lougrett Anders
Tvett, Anders Mundem, Gietle og Niels ibm:
Jørgen Torgilstvet, Peder og Samson Øyerhafn, \sambt/ Gabriel Houge, med
Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
alle de Kongl: brefve Forordninger og
befallinger som for hen findes Specificerede,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Tore Jonsen
tienende hos Sr: Johan Galtung paa Torsnes, fordj hand ej eftter ordre
indstillede sig for Sessionen i Bergen da hand war tilsagt at møde nu nylig for
3 uger siden, der fore at bøde eftter Land Millitiens forordning,
bemelte Tore Jonsen møtte iche, men Monss:
Mathias von Vesten Sr: Galtungs børns
Preceptor forklarede at sam/m/e Karl
ligger Syg og ej kand møde, der for uden mente Galtung at eftter dj det iche
var for drengens Egen Legd hand skulle møde, hand da ej hafde fornøden at møde,
der for uden har hand om ald den/n/e handel till skrefvet HøyEdle Baarne Hr:
Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsberg og widere forklarede at
eftterdj der fantis Karle i det Leg som vacant war, saa giordes det des mindre
nødig at drengen som ej war af det
Legd skulle møde, widere hafde hand ej at Referere,
eftterdj Tore Jonsen nu ej møder till Sagen
at svare, og der berettes at hand er svag, saa paalegges han till neste ting at
Comparere, og skall da gaaes hvis Rett er
Hans
Aadeland (Aandeland) af Hardanger hafde ladet stefne Anders Tvet paa Warelsøen
for 2 rdr: penge ha/nnem/ ha/nnem/ skyldig er, for Eet forligelse om Eet
Clam/m/erj de/nnem/ mellem war nestleden Høst, de/nnem/ at betalle med
omkostning
Hans Rasmusen Bru møtte paa Hans Aandelands
weigne paastod Dom till betalling,
Anders Tvet møtte till Sagen at svare og
sagde at hand wedstaar sam/m/e 2 rdr: at vere skyldig till Hans Aandeland
eftter giorte
1710:
223
forEening,
lofvede og de/nnem/ at skall betalle, men Hans Aandelands qvinde har skrefvet
ha/nnem/ Eet skamagtelig bref till hvor
paa hand agter at stefne, og der fore mente at sam/m/e penge till dend Sags
udrag kunde beroe, der fore begierede at sagen till dend tid maatte opsettes,
Hans Rasmusen Bru paastod Dom till betalling
og omkostning
afsagt
eftter
dj Anders Tveit ej negter den/n/e fordrende gield, men wedstaar at vere forligt
med Hans Aandeland at skulle betalle ha/nnem/ 2 rdr: penge, hvilke hand og
laafver at vill betalle, allene foregifver at hand will wed Retten til talle
Hans Aadneland for Een skrivelse hans qvinde ha/nnem/ har tilskrefvet, Saa til findes Anders Tvet at betalle Hans
Aadneland de fordrende 2 rdr: med omkostning 1 Rixort inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen, og i det øfrige søge Hans Aadland for sit werneting om
hand noget hos ha/nnem/ {har} for hans qvindes skrifvelse hafver at pretendere som hand siunis best et kand forsvare.
Johanes
Johanesen Børsem hafde ladet stefne Haafver Hagtorsen Store Fosse till at vige
fra sin Jord udj Fosse som hand sig uden
bøxsell hafver tiltaget at bruge, formodede der fore at Haaver bør wige, og der
om war Dom begierende,
Haafver Hagtorsen Fosse møtte tillige med
hans Fader Hagtor Fosse og till Sagen svarede at hand har bøxslet Jorden
louglig af JordEigeren Sl: Johanes
Børsem, og nu har brugt Jorden paa tredie aar u-paatalt, og nu først kom/m/er
Søn/n/en Johanes Johanesen og stefner hannem og will trenge ha/nnem/ fra
Jorden der hand dog har betalt dend Sl:
Mand i første bøxsell 11 rdr: som Sl:
Johanes annam/m/ede, og beholt hos sig i toe aar, men formedelst at hans Søn
Torbiørn Johanesen blef till Soldat udskrefven, og hand blef frj, der fore blef
hand wred og da først bar pengene till
bagers igien, som hand iche wilde annam/m/e men sente dem straxst med widne
till dend Sl: Mand igien, der for uden war Torbiørn Johanesen ej nogen Eier for
Jorden, men dend nu først for nogle ugers tid siden till arf eftter sin
Fader Sl: Johanes Børsem bekom,
paastod der fore at hand Jorden u-behindret bør beholde alt saa lenge
till at JordEigeren Torbiørn Johanesen dend Self behøfver at beboe, som nu er i
deris May: tieniste for Soldat,
Hagtor Fosse
som er Fader till Haafver Hagtorsen
berettede at hand har bøxslet og beboed Jorden i Mange aar, og nu for
den/n/e sin Søn opsagde Jorden, og ej for nogen anden, og der som hand
1710:
223b
hans
Søn Haafver ej hafde faaet Jorden till Bøxsell, kunde hand Self beholdet
Jorden, tj hand ej trengede til at opsige Jorden, hafde det ej woren for sin
Søns skyld,
Johanes Johanesen der i mod forklarede at
hans Sl: Fader Vell tog bøxsle pengene 11 rdr: paa dend maade at Haafver
Hagtorsen dend till bøxsell skulle nyde, men som Haafver iche hafde tient
Kongen for Soldat torde hand iche
understaa sig Jorden wed bøxsel seddel at bort bøxsle, siden Forærede Faderen sin Søn Torbiørn
Jorden, saa Raade hand der fore, wedstod dog at hans Søn iche hafde faaet gafve
bref eller noget skiøde paa dend, men blef ha/nnem/ nu først paa skifttet
tillagt, wedstod og at Hagtor Fosse hafde bøxslet ald Jorden, og dend {for}
part for sin Søn Nemblig 1 Løb Sm: opsagde,
forklarede widere at hand har faaet bud fra sin broder Torbiørn, at hand
wilde lade bruge Jorden wed Raasmand ha/nnem/
till hende naar hand hiem kom/m/er, paa det hand da kand tiltrede sin Jord om
hand dend nøgtig(?) behøfvede, beklagede
ellers at hans broder paa skifttet eftter hans Sl: Fader er till falden Een
deel Creaturer, og hand iche weed hvor hand skall giøre af de/nnem/ uden at de skulle fødes paa sam/m/e Jorde part
till hans hiem komst, til bød der fore Haafver at dersom hand wille antage
Jorden som Een Raasmand og styre dend og
der paa føde hans broders qveg da wilde
hand tilstede ha/nnem/ at boe paa Jorden
og iche ellers,
Haafver Hagtorsen der till svarede at
eftterdj hand har faaet opladelse paa Jorden af sin Fader, og ha/nnem/ Jorden
der eftter af dend Sl: Mand Johanes Børsem er bøxslet, hand da iche kand antage
Jorden som nogen Raadsmand, men mente at bør dend beboe som Een fuld kom/m/en
Leilending, helst eftterdj hand nu u-tiltalt Jorden i tre aar har besidet, og
hans Fader ellers Self kunde hafve beholt sin Jord, og ej saaledes opsagt dend
till nogen anden, tilbød sig ellers, at
naar dend Rette JordEigere Torbiørn Johanesen Børsem hiem kom/m/er, og hand
dend Self will til trede og beboe, da will hand gierne i mod sin bøxsels tilbage
lefvering Jorden for ha/nnem/ entvige forinden dend tid formente hand at beboe og
bruge Jorden for andre u-behindret i alle maader.
afsagt
Der
befindes at Haafver Hagtorsen Fosse hafver beboet og brugt Jorden Fosse 1 Løb Smør
nu paa tredie aar, og at dend Sallig Mand Johanes Børsem som Jorden Eiede hafde annam/m/et bøxsle penge 11 rdr: hvilke penge hand imod 2 aars tid u-paa anket
hafver beholdet, indtill nu nest leden Høst
1710:
224
da
hans Søn Torbiørn Johanes!! (Johanesen) for Soldat blef udskrefven, paa hvilken
tid hand først til bage sendte dend oppe baarne bøxsell med foregifvende at hans Søn Torbiørn
Johanesen dend self til trengede at bruge, endog at bemelte Søn dend gang ej i
det Ringeste Eiede sam/m/e Jorde part, hand og straxst med det sam/m/e bort
Reiste udj deris May: tieniste, Hagtor Fosse der for uden opsagde Jorden ichun
paa den maade at hans Søn dend skulle nyde til brugs og ej anderledes, og som
Torbiørn Johanesen Børsem nu først for nogle ugers tid siden paa skifttet
eftter sin Sl: Fader Johanes Børsem sam/m/e Jord i arf bekom/m/et hafver, saa
tilbyder dog Haafver {L…g} Fosse sig, naar hand som Rette Eigere til stede
kom/m/er og Jorden Self will beboe og bruge
gierne will wige for ha/nnem/
Saa kand Jeg iche Kiende Haafver Faasse Jorden at fra wige, men hand
blifver her eftter som till foren paa gaarden beboende dend som Een Leilending at bruge, ald dend stund
hand giør og yder Een Leilendings pligt eftter Lougen, Men naar JordEigeren
Torbiørn Johanesen dend Self til trenger at beboe, da gaaes der om eftter Lands
Loug og Rett, saa frembt de iche der om indbyrdes i wenlighed kand forEenis
publicerit
Johan Galtungs udstede obligation og forpantning till Erick Nielsen Borger i Bergen paa 150 rdr: Capital for hvis Summa er pantsatt hans paaboende
gaard Torsnæs med dends tilbehørende herligheder af Skoug og Mark og
Feskerj sambt ald anden hans Reedeste og
beste formue, Løst og Fast dat: TorsNæs
d: 21 Januarj 1710.
Dend
15 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Wallen for Skaanevigs
Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
lensmanden Nicolay Biering med
eftterskrefne Lougrett, Peder Gielmervig, Niels Taralsbøen, Svend Næs, Østen
Mortvet, Aad Axsland, Johanes Tielflaat, Abraham Tielle og Niels Berhoug med Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Inger
Siurs datter tilholdende paa Wicke hafde ladet stefne Lensmanden Nicolay Wallen
formedelst hand skall hafve bort taget Een Koe paa Egemoe som hun af afgangne Olle Egemoe kiøbte og der fore betalt 3 rdr: hvilcke Koe war wid og hornet, war
1710:
224b
Merket
af hende pengene blef udlagt nest
afvigte Høste ting, og der eftter Merket hun Koen, og skulle dend annam/m/e
naar dend om faaraaret war frem fød, og i midlertid døde Manden Olle Egemoe, og
siden hand war død har Nicolay i Wallen opteignet boens Middel og Formue, og
Koen er till Creditorene udlagt, paastod og formente der fore at Koen hende med
Rette bør tilhøre,
Nicolay Wallen møtte og forklarede at sam/m/e
gaard er ha/nnem/ til hørende, og hafde at krefve udj Landskyld og Rettighed
hos sam/m/e Mand ofver Nogle 20 rdr: hvor
fore dend afgangne Olle Egemoe sette hanne/m/ till forsikring baade den/n/e Koe
som nu omtvistes, saa Vell som baade fleere Creaturer og andet boeskab, hvilket
Enken iche skall negte eller fra gaa
paastod og begierede at Enken maatte paalegges at møde, og der om giøre
forklaring, saa skall fornehmes at sam/m/e Koe ha/nnem/ og ingen anden war til
hørende,
Enken Torbiør Ericks datter møtte iche self,
Men Een Pige som er hendes datter wed
Nafn Ragnele Ols datter møtte og
berettede at Koen er solt till Inger Siurs datter, og ej till nogen anden, men
om den war solt till Nicolay Wallen till foren
wiste hun iche, Men Nicoaly
Wallen paastod at Enken bør møde og der till svare,
Erick Siurs datter!! (Siursen) Wicke paa sin
Søster Inger Siurs datters Veigne formente at Enken iche der til kand svare,
iche heller er nu der til stefnt og kaldet, og formente som før at Koen hende
til hører,
afsagt,
Encken
Torbiør Ericks datter bør till Sagen louglig Stefnes, {till denne Sag at
svare,} og om parterne ej inden neste ting om den/n/e tvistighed kand
forEenis skall da gaaes i Sagen hvis
Rett er.
Peder
Hielmervig hafde ladet Stefne Abraham Tielle for medelst hand skall paa nest
afvigte Som/m/er ting skieldet ha/nnem/ for Een Løgner, og at hand widnede
løgnagtig og u-sandt ferdigt, hvilcke Sag hand till foren har paastefnt og till Tinget der eftter opsatt, men som
hand dend gang war Svag kunde hand ej
møde, ej heller frem føre sin Sag,
paastod nu at Abraham Tielle bør lide for sine u-beqvems ord, og betalle
ha/nnem/ sin omkostning,
Abraham Tielle møtte og wedstod at hand dend
gang sagde at Peder Hielmervig dend gang widnede u-sandferdigt, og at det iche
saaledes passerede som Peder Hielmervig forklarede eller widnede, begierede Dillation till neste ting at hand sine widner kand faa indstefnt Nemblig Niels Berhoug, Anders Houge, Niels
Andersen Holmedal og Tieran SæfverEide,
Peder Hielmervig paastod Dom i Sagen uden
opsettelse, Men Abraham Tielle begierede
opsettelse,
1710:
225
afsagt
eftterdj
Abraham Tielle begierer opsettelse i Sagen, og {p} beraaber sig paa widner saa beroer Sagen till neste ting og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er
Niels
Berhoug, Lars Teigland, Erick Wicke og Johanes Tielflaat sambt Lars Olsen
Wike alle sambtlig med opragte fingre
wed Eed testerede at hvis de udj deris indgifne skrefttlige widne har
forklaret er sandferdigt passeret i alle
maader,
Dend
18: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde for Etne og Fielbergs
skibreders Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Zacarias Silde og Lars Killisvig, med eftterskrefne Lougrett, Niels
Steine, Steiner Øckland, Aadsel Tesdall, Olle Lille Dalle, Størker Tesdall, Tor
ib: Lars Onesteen og Ellias Fosse med Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger sambt andre befallinger som for hen findes
Specificerede
Publicerit
Ifver Oddsen Østrems udstede skiøde till Sr: Søren Seehuusen i Bergen paa 1 Løb
Sm: med bøxsel udj hans paaboende Jord Østrem i Etne skibrede beliggende, dat:
10 Martj 1710:
Publicerit
Ane Anders datter Kolbenshougs udstede pantebref till Sr: Johan Møller i Bergen
paa det huus staaende wed Øllens backen i Fielbergs skibrede, sambt andre
hendes Eiende Midler og boehafve i mod
penge 27 rdr: 2 Mrk: 13 s: som hand
hende laant og forstragt hafver dat: 29
Decembr: 1709:
publicerit
Maren Lars datter Sl: afgangne Jens
Andersen Broses eftter lefverske, hendes udgifne skiøde till Sr: Peder Jensen
Smidt hans Hustru Riboe (Ribor) Petters
datter Arentz og deris arfvinger paa
dend gaard Fattland liggende i Fielbergs
skibrede, med underliggende Soug og Sougsted
i mod penge 281 rdr: dat: 27 Maij
1710: underskrefven tillige med af
hendes Søn Hr: Jørgen Jensen Brose Sogne
Prest till Ullenswangs Prestegield i Hardanger, som Lougwerge, sambt af hendes
Sviger Søn Jens Knudsen Ørbek, og till witterlighed Klokeren i Ullenswang Olle Pedersen
og Jon Olsen Helleland,
Publiceret
Een Contract mellem Sr: Peder Jensen Smidt og Sr: Jens Knudsen Ørbek angaaende
gaarden Fattlands Kiøb og Frafløttelse
med widere des indhold Nemblig at
Jens Knudsen Ørbek, skall fra fløtte gaarden til først kom/m/ende Faaraar
1711: og nyde till opsigelse penge 50
rdr: og at afløtte!! (affløtte) det ny
opbygde huus paa Fattland
1710:
225b
eller
i den sted lade opbygge ha/nnem/ Eet andet huus paa hvad sted hand det
forlanger af lige døgtighed og godhed
som det er som staar paa Fatland, dat: 8 April 1710:
Jens
Knudsen Ørbek boende paa Fattland i
Fielbergs skibrede hafde ladet stefne
Olle Sundnes for 2de qviger paa 3de aar gl:
som hand for ha/nnem/ føde, og de begge ere døde og for ha/nnem/ bort
komne, formente at hand det bør betalle,
forklarede at dend Eene qvige {for ha/nnem/} falt udj Eet wand i gienem
Isen, og hand Self beholt huden og hvad widere som kunde tiene, paastod der
fore at Olle Sundnes bør betalle sam/m/e qvige, i ligemaade dend anden qvige,
som kom hiem 3 uger før tiden for aarret, og war da saa udsulten og arm at hun
der eftter ha/nnem/ ha/nnem/!! nogle dager eftter dend hiem kom bort døde,
mente der fore at hand begge desse qviger bør betalle, og der om war Dom
begierende,
Olle Sundes!! (Sundnes) hustru møtte till
Sagen \at/ svare, nemblig Sirj Ols datter, og forklarede at dend Eene qvigen
falt igienem Isen i Een Kiøn eller lidet wand, og det i mellem Juull og
Kyndelsmesse tider, og huden beholt hun, men der fore betalte Jens Fattland 1
rdr:, mente at hun iche widere der till kand svare, men dend anden qvige føde
hun ærlig og skichelig frem og lefverede
dend hiem till Fattland i Rette tid, om
qvigen siden er død wed kom/m/er ej
hende, paastod at Jens Ørbek bør bevise at qvigen ilde war fød, og at dend af
Sult hos hende bort døde, her for uden
har hand faaet hos hende 1 strok eller
smal tønde Hafre Koren for 4 Mrk: 8
s: som hun iche heller har till {beg}
bage bekom/m/et, formodede at Jens Ørbek ej allene bør fra kiendes dend Rett
till dend døde qvige hand formeener at hafve, men end og betalle hende dend
tønde Koren som hun ha/nnem/ laant hafver,
Jens Ørbek wedstod at hafve faaet dend tønde
Koren, men formente at det iche kand forslaae till hans skade for de 2de qviger
som døde er, i lige maade fik hand 1 rdr: penge, men det var hans Foster penge
som hand for de 2de qviger hafde lefveret, og wed kom/m/er iche qvigenes werdj
i sig Self, paastod at Olle Sunde nu bør
til døm/m/es qvigerne at betalle,
Parterne blef forEenet at Olle Sundnes skall
betalle dend drokenede qvige, men ej dend anden som døde hiem/m/e hos Jens
Ørbek self, og naar alting blef afreignet mod Koren sambt 2 w: Næfver Olle
Sunde hos Jens Ørbek hafde bekom/m/et, i lige maade Foster og hvad widere
de/nnem/ war i mellem, da blef Olle Sundnes Jens Ørbek skyldig penge 2 Mrk: 4
s: hvilke penge hand till høsten skall
betalle, hvor med de paa begge sider war
benøyet
1710:
226
Preste
Encken Karen Sal: Hr: Abels hafde ladet stefne Leilendingen Olle Madskaar
for Resterende Landskyld for de 2de nest afvigte aar 1708: og 1709: aarlig af 1 td: Koren er aarlig 1 rdr: 4 Mrk: for begge aar 3 rdr: 2 Mrk: og møtte paa hendes weigne hendes datter Mad:
Alter som paastod Dom til betalling
Olle Madskaar møtte og wedstod at vere
skyldig for 2de aar Landskyld af 2 td: Koren, sagde iche at vide hvad hand for
tønden betalle skulle, tj ha/nnem/ har veret krefvet for hver td: 2 rdr: og der fore iche saa meget har villet betalle
Mad: Alter her till svarede at hun Rettere
iche wiste end taxten jo har veret 2 rdr:
og der fore har hendes Moder saa meget krefvet, paastod Dom till betalling eftter taxten og der for uden 1 rdr: 3 Mrk: 8 s: som Rester
af dend anden Landskyld,
Olle Madskaar wedstod at vere skyldig, 4 rdr:
3 Mrk: Lofvede at wille betalle saadan
sin Rest,
Mad: Alter paastod Dom till betalling,
afsagt
Eftterdj
Olle Madskaar Self tilstaar at vere skyldig paa sin Landskyld for 1708: og
1709: af Koren Landskylden af hans paaboende gaard Madskaar tillsam/m/en 4 rdr: 3 Mrk: saa tilfindes ha/nnem/ sam/m/e sin Rest inden
15ten dage at betalle under Nam og wurdering i sin boe,
Recor!!
(Rector) Bornæ Encke hafde ladet stefne Mogens og Niels Steene for Resterende
Landskyld saa som Niels Steene eftter
indgifne Reigning 10 rdr: 5 Mrk: 12 s:
Mogens ib: 25 rdr: 5 Mrk: 4
s: for uden Een gield oxse, og møtte paa
Rectors Enkes weigne Chresten Biering som
paastod Dom till betalling tillige med omkostning,
Niels Steene møtte og svarede at hafve nylig
woren i Bergen hos Encken og betalt hende Een deel penge, og er med hende
forEenet saa hand nu ej meere hende er
skyldig end 4 rdr: men beklagede sig at
dend qvitering hand hos hende fick er
ha/nnem/ fra kom/m/en, lofvede till neste ting at forskaffe enten dend sam/m/e
eller en anden qvitering begierede saa
lenge Dellation,
Mogens Steene blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Zacarias Silde hiemlede at hand
tillige med Stephen Grafvelsetter louglig har stefnt Mogens Steene med louglig
warsell
1710:
226b
Monss: Chresten Biering paastod Dom till
betalling og omkostning
afsagt
Eftterdj
Niels Steene fore gifver at hafve betalt till Rector Bornei Enke siden hand nu
seeniste blef stefnt 3 rdr: \1 Mrk:/
penge og med Enken giorde
afreigning og blef hende skyldig udj alt
4 rdr: og beklager sig at dend qvitering
hand sam/m/e tid hos hende fick ha/nnem/
er fra kom/m/en, og der fore begierer Dillation till neste ting qviteringen at fremvise, saa beroer med ha/nnem/ till neste ting, hvor
hand da har at møde, og sin paaberaabte qvitering at fremvise, og skall da
gaaes udj Sagen hvis Rett er. Og som
Mogens Steene nu ej møder till Sagen at svare, og hand dog er Stefnt, saa
paalegges ha/nnem/ till første ting at møde, og skall ogsaa udj hvis ha/nnem/
angaar Kiendes hvis Loug og Rett medfører
Peder
Hielmervig af Skaanevigs Skibrede hafver ladet stefne Mogens Steene for 5 rdr:
hand skall Reste paa Een ha/nnem/ afkiøbt Hest, med formodning hand dend bør
betalle,
Mogens Steene møtte iche ej heller nogen paa hans weigne
Lensmanden og Niels Steene hiemlede at hand
louglig er Stefnt hvor fore ha/nnem/
paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.
Nicolay
Wallen har ladet stefne Torbiørn Lunde, Lars Birk Erick LiusNæs, Samuel og Peder Flaatte for
Resterende Tiende for nest afvigte aar af deris paaboende gaarder, det at
betale,
alle de indstefnte møtte undtagende Peder Flaatte, og wedstod at vere
skyldig till Nicolay Wallen 1 aars tiende, lofvede at de det alt sam/m/en till
Høsten skulle betalle, begierede saa lenge Delation,
Peder Hielmervig paa Nicolay Wallens weigne
bevilgede sam/m/e Dilation, med de wilkor at de da endelig deris tiende Rest
skulle betalle, hvor fore og med Sagen saa lenge beroer,
Steener
wed Søen i Ølen hafde ladet stefne Hr: Lieut: Bredals Kieriste formedelst hun
skall hafve tillagt ha/nnem/ at hand skall hafve taget noget Høe fra hende paa
Røe nestafvigte waar, saadan sin beskyldning at bevise eller der fore at lide, hafde og ladet stefne Een deel widner saa som Lars Killisvig, Johanes Kielflaat,
med fleere som skall vere widner om desse ord hun om ha/nnem/ skall hafve
talt, hvilke ingen af de/nnem/ møtte,
Peder Hielmervig møtte paa Steeners weigne og
forklarede at hand er Reist øster i Norge, og fornehmer ej at hand nu er hiem
kom/m/en begierede der fore at Sagen
maatte indføris men igien opsettes till
første ting at hand
1710:
227
sine
prof kand faa indkaldet, saa som de ere i andre skibreder og iche will møde her
at widne, men forskyder sig till deris werneting
Hr: Lieut: Bredals Kieriste hafde og stefnt
Contra i den/n/e Sag og Steener till at
høre widner om hvis hun har seet og fornamet om sit borte blefne Høe, hafde og stefnt till vidne Sirj Haare og
Anbiørn Kolbenshoug, som og war tilstede,
Men Peder Hielmervig her til svarede at hand ingen Fuldmagt hafver fra
Steener nogen widner at paa høre, og som
desse widner well skall falde i mod de andres
formodede hand paa Steeners weigne at de ej blifver tagen til forhør
Johanes Edevartsen møtte paa Mad: Bredals
weigne og Consenterede den/n/e opsettelse,
afsagt,
Eftterdj
Steener Jensen Neerem nu Self ej er till stede
men udj sit ærinde Reist øster i Norge, og de widner som hand i den/n/e
Sag har ladet stefne iche her til dette
Ting will godvillig widne, men forskyder sig till deris Rette werneting, Saa
beroer med Sagen till neste ting, og om parterne ej inden dend tid i wenlighed
om deris mellem werende tvistighed kand forEenis, will widnerne stefnes paa louglig
maade till deris Rette Forum, og i midler tid beroer ogsaa med Mad: Bredals
indstefnte vidners forklaring, helst eftterdj Steener Jensen iche Self
Personlig er tilstede, og naar da Sagen Endelig igien indkom/m/er skall da om alt Kiendes og Gaaes hvis Rett
er, de widner som af Mad: Bredal
indkaldet er bør og da naar Sagen igien
foretages møde deris forklaring om hvis de tilspørges at giøre
Publicerit
Siur Hansen Neerwig af Fielbergs Skibrede, hans udgifne skiøde till Rasmus
Anbiørnsen Wacke paa 1 Løb og 18 Mrk: Sm: med bøxsel udj hans paaboende gaard
Wacke i Fielbergs Skibrede beliggende, og hand til foren er Eiende i sam/m/e
gaard 1 Løb og 18 Mrk: Sm: hvor till
hand udj alt self er oddel berettiget, i mod penge med dette brefs
bekostning 61 rdr: 3 Mrk: dat: 18 Julij 1710.
Dend
18 Julij blef Retten atter betient paa Silde udj Etne skibrede hvor da Retten blef betient med eftterskrefne
Lougrett Ellias Fosse, Steen Øchland,
Olle Lille Dalle, Aadsell Tesdall, Torkild Høyland og Torkild Egeland,
Paa hvilcken tid dend ærwerdige og Hederlige
Mand Hr: Hans Kampstrup Sogne Prest till
Etne Prestegield, hafde ladet stefne Eigerne og opsiderne till den/n/e gaard
Silde, till at ofver-
1710:
227b
were
Een louglig udsteening i mellem bemelte gaard Silde, og dend gaard Kambøe Sogne Presten til hørende, og det udj deris
Fælles Hage beite, at de paa begge sider der eftter siden kand oprette Eet
lougligt Jerde og Skifttes gaard, hafde
og ladet stefne til widner som [om]? Merket og skifttet bekandt er, Johanes
Kaldem Baar Osnes og Lars Mælland,
Eigerne og opsiderne paa Silde Zacarias Ericksen LensMand i Etne og hans broder Johanes Ericksen, møtte begge
toe, og dette skiftte og udsteening gierne Consenterede, forklarede ellers at de till foren paa alle
sider weed, hvor de Rette Merker er, saa der om ej skall falde Ringeste
stridighed,
og forføyede parterne sig paa begge sider i Marken,
saa Vell som desse før benefnte 3de widner, og anviste de os, saa Vell Parterne
som widnerne /: der i alle maader ofver
Eens kom :/ Merket hvor eftter de begierede steenene maatte
nedsettes, og anviste de os først paa
Eet sted kaldes Træs Flaatten, som er Ved Gar Krecken, tet ofven for Kamboes
Jerdesgaard, der blef nedsatt Een Merkesteen med sine 2de widner hos, der fra gaar Merket lige op og Nord til Eet
stæd kaldes Næ\?/ste Glaap, og inden paa sam/m/e Glaap blef satt en steen, der fra streker sig Merket lige op i Een houg
kaldes Guldstenis hougen der blef satt
Een steen, widere streker sig Merket i
Nord og op till Halgings {hougen} Flaatt, der blef og nedsatt Een Steen, gaar saa widere Merket lige op i mellem
bekene hvor der og blef nedsatt en
steen, der fra streker sig Merket lige
op i Fieldgaret og tet i Kiste diufvet
der blef nedsatt dend siste Steen, som er Enden paa dette skiftte, og
Eiger saa Kamboe paa dend østre, Men Silde paa dend westre side af sam/m/e
skiftte,
hvor eftter Eigerne paa begge sider, som nu
er eller her eftter kom/m/er sig i alle
maader har at holde eftter rettelig, og
naar Een af Parterne begierer eller blifver tilsinds eftter dette Merke Jerde
at opsette, da skall dend anden der til og vere forpligtet tillige med at
Jerde, hver eftter sin Jords Storlighed,
Dette begierede parterne at maatte indføris
till deris widere eftter rettning,
Dend
19 Julij blef Retten betient paa Kaatte
Een Halsnøe Closters Jord udj Fielbergs Skibrede, ofverwerende paa
Halsnøe Closters Forwalters weigne Sr: Peder Jensen Smidt, med eftter skrefne
Lougrett som Retten betiente, Kaald Tvet
Halsnøe Closters Bunde Lensmand,
Goutte Stangeland, Mickel Hetland, Tollef Frønsdal, Torbiørn Hambre og
Olle Rye, med Een deel Almue som tinget søgte,
1710:
228
Paa hvilcken tid sig for Retten fremstillede
opsideren og Leilendingen paa bemelte gaard Kaatte Niels Kaatte, og sig høylig beklagede,
hvorledes dend allerhøyeste gud ha/nnem/ for kaart tid siden 2de gange med Een
u-løckelig hendelse har hiemsøgt, I det at Field, Jord, Steen og gruus ofven af
Fieldet er nedkom/m/et og hans paaboende
gaard saaledes ofver ager, Eng og udMark ofver skyldt, saa Jam/m/e(?) (samme?)
er till Reed at Een stor deel af hans gaard der wed ilde er blefven forderfvet,
at iche allene gaarden ilde er til Reed, men end og ha/nnem/ self der ofver med
tiden till Armod, saa frembt iche gaarden i sin skyld blef af tagen, hvor ofver
hand har weret nød og aarsaget der om till deris HøyEdel Baarenhed Hr: Estatz
Raad og Stifftamptmand de Tønsberg at indgifve sin underdanige Supliche at der
maatte siunis og besigtiges gaardens skade og des forderf, sambt beskrifves
skadens werdj og hvor meget gaarden nu
af skyld kunde vere, paa det hand i Fremtiden kunde blifve wed Magt, og gaarden
ogsaa kunde blifve beboed, og der om indlefverede sam/m/e sin Supliche dat: 21
April nest afvigt, med des paateigne[de] Høy Respective Ressolution dat: 13:
Maij nest eftter, og begierede at Vj der eftter skaden will besigtige,
Sr: Peder Jenssen Smidt, begierede der eftter
at Vj alting nøye og well will observere, om iche skaden igien kunde forbedres,
og om skaden er [saa]? stor, at gaarden der wed kunde forringes, med meere
Hvor eftter Vj os da sambtlig forføyede paa
Marken sam/m/e skade at besee, og besaag
Vj da først dend førske!! (første) Field skreede og wandløb som for Eet par aar
siden paa Kaatte bøe og Engeslaatter af det der ofver befindende høye og
Steigle Field med wand, grus og Steen er nedgaaen, og i hvor Vell dend sig till
gaardens store Forderf af begyndelsen har ladet ansee, saa har dog gud af Naade
hindret dend i sin største Løb, i det dend noget støcke neden for bøe gaarden
eller Jerdesgaarden er blefven bestaaende, uden sig widere eller ned til Søen
ofver Ager og Eng at extenderer dog er
wed sam/m/e wandskredes udløb forderfvet Jordens Engeslaatte till nogle Læs høe
aarlig, som for des ofver skyldende Steen og grus iche staar till at forbedre,
Dend anden Fieldskrede som nest leden Høst udgik angaaende
da \har/ dend lige ledes med wand, Steen og grus, høyeste oppe udj
Fieldet taget sin begyndelse, og med dend udfaret ofver Ager og Eng, at gaarden
der af meget ilde er tillred, gaaet der med lige tvert ned igienem Engen og
gaardens Agre alt til Søen
1710:
228b
bred
ungefer 24 faufner, sum/m/e steder meere og sum/m/e steder noget Mindre, lige
som Jordens og gaardens Cituation det tilstede, hvilcke har veret saa grusom og
haftt saa stor Forsse med sig, at dend ej allene har bort ført med sig alle de
i weien staaende trær, af Birk og Older
som uden Jerdes war dend beste andeel till den/n/e gaard bestaaende, men
end og sam/m/e trær og steen med ført ofver gaardens Enge slaatter og Eng,
sambt ofver Een Ager hvor udj kunde
saaes ungefer ½ td: Hafre, mens end og oprefvet og bort ført Jorden ned til paa
det bare Field, at udj dessen Middel part fra det øfverste til det nederste
aldrig meere kand woxse eller groe noget græs eller andet gaarden till Ringeste
Nøtte for uden at Engen paa begge
siderne er ofverskylt med gruus og store Steene, af hvilcke Een saare liden og
Ringe part med tiden wed stort arbeide og slæb kand vere at forbedre, Og naar Vj da saaledes nøye gransker og
ofverweier berørte paa den/n/e gaard nedfaldende skade, er det alt for west
øyensynlig og sandferdigt at Jorden der Ved noget er sveket, og iche nu
omstunder eller her eftter er saa god til ager og Eng, som dend før war, saa at
Leilendingen der af iche heller uden sin
Ruin og skade skulle vere god fore at
udrede der af de skatter og Contributioner som till foren er udgifvet, før
den/n/e skade skeede, og som før bemelte høy Respective Ressolution til holder
skaden at efttersee og taxere, Saa siunis os sam/m/e saa Vel formedelst ageren som Engens udtagende og
forderfvelse at kunde anseeis till ½ Løb
Sm: Saa at Jorden Kaatte som nu skylder 2 Løber Sm: eftter Matriculen
at skatte af, her eftter iche for meere end 1 ½ Løber Smør kand were at ansee,
hvilke besigtelse saaledes Niels Kaatte
begierede ha/nnem/ at maatte beskrefven meddeelis,
Dend
21 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Bielland for Føyens og Fiære
skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Næl Hysingstad og Tollef Hougland, med eftterskrefne Lougrett, Arne
Spidsøen, Tøris Dyvig, Hans Øchland, Otte Odland, Olle Teigland, Lars Wickenes,
Helge Føyen og Lars Nyesetter, sambt meenige Almue som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede
1710:
229
publicerit
Sr: Anders Tønder Forige Tolder her wed
SundhorLens Told sted, hans udgifne obligation till Fru Sophia Amalia Sl: Christopher Heidemands paa 200 rdr: Courant for hvis Summa hand hende pantsetter till
under pant hans Eiende og paaboende gaard Langeland, liggende i Føyens Skibrede
paa Storøen skylder aarlig udj Landskyld
med bøxsel Sm: 1 ½ Løber og 1 ½ Hud,
dat: 18 Febr: 1709:
Publicerit
Sogne Presten till Storøens Prestegield, Hr: Jonas Olsen Hous hans udgifne obligation till Hr: Assessor
Wilhelm Hansen paa 100 rdr: Courant, for hvilcke Summa hand pantsetter til
ha/nnem/ till under pant det Naadsens aars indkomst af wisse og u-wisse som hans arfvinger eftter deris Kongl: May:
aller Naadigst Lougs paabud og foresigende eftter hans død af Storøens
Prestegield er for undt at Nyde dat:
Tyse Prestegaard dend 28 Maij 1710:
Publicerit
Lars Larsen Killiswigs udstede bøxsel seddell till Lars Andersen paa ½ Løb Sm:
udj dend gaard Næsse liggende paa
Bremens (Bremnes) i Føyens skibrede, hvor af hand self er Eiende 1 ½ Spand
Sm: og bøxsler meere ½ Spand Chrestopher Lille Sund tilhørende dat: 7 April 1710:
Publiceret
Knud Endresen Tvet af Fiære skibrede
hans udstede bøxsel seddel till Olle Johansen paa 54 Mrk: Sm: udj dend
gaard Habbestad her i Føyens skibrede, dat: 21 Julij 1710:
publicerit
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen Bunde
Lensmanden Næll Hysingstad og Niels ib:
deris indvisnings werk till Marie Cronman Sl: Hr: Hans Ranfsbergs eftterlefverske paa 1 pd 5 1/18 Mrk: Sm: i dend gaard
Grønaas liggende i Mosterhafn i Føyens
skibrede i mod penge 21 rdr: 4 Mrk: 12
s: som Dependerer af Een Dom dømbt dend
16 Julij 1707: sambt der Ved foraarsagde
omkostninger, indvisningen dat: 26 Septembr: 1707:
publiceret
Hr: Hans Wadbeks udstede bøxsel seddel till Andbiørn Nielsen paa 2 ½ pd: Sm: i
gaarden Espevær, dat: 6 Maij 1710:
Publicerit
Hr: Hans Wadbeks udstede grundeseddel till Daniel Larsen paa dend grund i
Mosterhafn som Mogens Grønaas til foren beboet hafver i mod aarlig grundeleie 1 rdr: dat: 12 Julij 1710
Kongl:
May: Foget Sr: Olle Larsen paa HøyEdle og Welbaarne Hr: Baron Axell
RosenCrantzis weigne lod lyse Høybemelte Herres penge mangel til at indløse det
Jordegodtz her udj SundhordLen
1710:
229b
(holden
paa) Rosenthal udj dend der holdende Commission eftter hans (Sl: Hr:) Fader til
gields betalling blef udlagt, hvilcke hand begierede at maatte udj protocolen
blifve indført,
Aarstein
Lier hafver ladet stefne Rasmus Førde for hand hafver antaget hans datter udj
tieniste og siden hende wilde beholde,
men da Waarwinden war Ende ladet hende
igien bort gaa, formodede at saadant ej
er Rett og at Rasmus Førde der fore bør eftter Lougen anseeis,
Rasmus Førde møtte iche iche!! ej heller nogen paa hans Veigne till Sagen at
svare
Lensmanden hiemlede at hand louglig er
Citeret, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,
Olle
Egeland hafver ladet stefne Johanes Nedre Egeland formedelst hand skall hafve
ofver faldet hannem paa sin Seng med skieldsord, hvor fore hand bør bøde eftter
hans formeening eftter Lougen,
Johanes Egeland møtte till Sagen at svare, og
negtede at hafve ofverskieldet ham, begierede at det maatte bevises,
Olle hafde stefnt till widner Lars Huckaas
(Houkaas) som hafver hørt af Lisbet
Knuds datter Egelands ord, saa og hafde
stefnt Lars Egeland som ej hafver hørt
hvad passerit er, hvilke widne begge
møtte,
Lars Ericksen Egeland eftter giorte Eed
widnede at {ef} en aftten eftter de war gaaen til Sengs nestleden waar eftter Waarwinden, og hand
tillige med sin qvinde laag i Sengen,
Olle Egeland laag ogsaa i sin Seng i sam/m/e Stue, og som de laag saa i
Sengen, da kom Johanes Nedre Egeland {med} ind i stuen, og sagde till Olle og spurde ha/nnem/ om hand iche wilde hente
sine øger af hans Støll, der till
svarede Olle, gaar de dig for nær da
kiør dem fra dig. Johanes svarede kiør dem paa Min Egen, Johanes spurde hvor hans Egen (Egn) war, hand svarede
wed du iche hvor nu Engen er, da kiør dem paa andres Egn, Johanes sagde der paa: du er wrangwis, og kalte ham Stor Olle, og
sagde at hand skulle vere wærre end hand har vert før du har Jerdet Een
skifttes gaard, dend har du Jerdet som Een skielm og Een Tiran, dend er du og
dend har du laaf for,
Lars Houkaas fremkom og wilde forklare hvad
ord Lisbet Knuds datter har hørt talle af Johanes Egeland i mod Olle ib: forklarede at sam/m/e qvinde nu ej er
tilstede, og ej kunde kom/m/e till Tinget for Eet lidet barn hun har paa
brøsted, og som da qvinden ej møder
den/n/e gang saa kand hans ord ej
gielde, forklarede ellers lige de
1710:
230
sam/m/e
ord som Lars widnet hafver.
Johanes Egeland møtte till Sagen at
svare og forklarede (at) hand har
aarsage, till at skielde ha/nnem/ fordj hand uden Loug og Dom har opsatt Een Jerdes
gaard de/nnem/ i mellem, hvilcke skifttesgaard iche Rettelig er opsatt, men
staar ham till trengsel, bevidnede og at
sam/m/e Jerdes gaard har staaet saaledes som dend nu staar i 8te aar som er 4re aar før Johanes kom till Jorden,
og som at Olles Øger altid gik paa hans Støll, saa gik hand till Olle og spurde
ha/nnem/ om hand iche wille tage sine øger bort, men Olle svarede ha/nnem/ Vilt du iche hafve dem der, da maa du kiøre
dem paa Andre, da sagde Johanes du har gierdet dette Jerde som Een skalk og
som Een skielm, indtil du beviser at dend Jerdes gaard staar Rett,
Olle Egeland begierede at det maatte
observeris at Johanes Self tilstaar at hafve skieldet ham for Een skielm, og
begierede der fore at Sagen uden widere opsettelse nu maatte gribe Ende, og at
Johanes maatte anseeis for saadane ord eftter Lougen, og der paa begierede Dom,
Parterne paa begge sider blefve i wenlighed
forEenede at hvad af Johanes talt er om
eller till Olle Egeland skall vere ophæfvet
og bad Johanes Olle om forladelse for saadane sine hastige ord, sagde
indted at vide med Olle Egeland, uden alt det Een ærlig Mand Vell søm/m/er og
anstaar, og hvad ord hand har talt mod ha/nnem/
er skeed af Een hastighed uden nogen aarsage der til og wed till saadane sine ord ingen skiel
eller føye, hvor wed og Olle Egeland war til fredtz, og skall Johanes eftter
sin Egen tilbydelse gifve Olle Egeland i omkostnings erstattning till Høsten 1
rdr: penge, hvor med Olle i lige maade war benøyet, og Ragte de der paa hver
andre deris hender, men begierede at det wed Dom maatte stadfestes,
hvor fore der om saaledes blef afsagt
Eftterdj
Johanes Egeland nu her for Retten offentlig har bedet Olle Egeland om
forladelse for de ord hand ha/nnem/ har tiltalt, sagde till saadane ord ej \at/
hafve haftt, skiel føye eller aarsage,
og bekiendte at hand ej med Olle Egeland andet er widende end hvis Een ærlig Mand
wel Eigner og anstaar og for hans
omkostning will gifve ha/nnem/ i penge 1 rdr:
saa blifver desse ord som Johanes talt hafver af ingen werdj
1710:
230b
og
de ej at kom/m/e Olle Egeland till Ringeste æres forkleining i nogen maader, og
bør Johanes Egeland dend udlofvede Eene Rixdaller till Olle Egeland inden
høsten betalle under Excecution eftter Lougen,
hvad widere Johanes Egelands forseelse angaar, da hen wises dend till
Kongl: May: Fogets paa talle,
Publicerit
Jacob Jensen og Anders Jensen Brose
deris udgifne bøxsel seddell till Aanund Aanundsen paa 12 Mrk: Sm: i
gaarden Egeland liggende i Møster Sogn,
dat: 7 Januarj 1710:
Pernele Sl: Jocum Piils boende paa Østre side i Engesund hafver wed skrifttlig Kaldseddel ladet stefne
hendes Sviger Søn Daniel Larsen Kirsebom formedelst hand fra hende skall hafve
bort taget Een deel Løsøre, og der med afreist, till Mosterhafn hvor hand nu boer, med widere des
indhold, sam/m/e Stefning dat: Engesund
dend 1 Julij 1710, sam/m/e Stefning
fantis paaskrefven at vere forkyndt louglig af Lensmanden Næll Hysingstad og
Samuel Stoke,
Peder Grønaas
som er stefnt till widne møtte
iche, men LensManden forklarede at sam/m/e Peder Grønaas er i Skaanevigs skibr:
paa Handeland hos Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold hvor hand har weret alt siden nestleden Waar,
og der fore har hand iche stefnt ha/nnem/
Men det andet widne Margrette Anders datter war tilstede
indlagde der nest Een Supliche till HøyEdel
Baarne Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsberg, med dend der paa
følgende Resolution, dat: 30 Maij 1710:
paa bemelte Enckes weigne møtte tillige med
hende, hendes Søn G.…(?) Hendrick Piil,
Daniel Larsen Kirsebom hafde wed Contra
Stefning ladet Citere bemelte sin Moder!! (vermoder) Pernele Piil, till
Som/m/er tinget som skal holdes paa Windenes først kom/m/ende 23 Julij,
der paa indlefverede Hendrick Piil Een
Reigning paa hvis Daniel Larsen skall hafve bort taget fra hans Moder, dat: 7
Junij 1710:
der eftter blef frem kaldet det Eene widne
Magrette Anders datter og eftter at
Eeden med dens forklaring for hende blef oplæst, og formanet at widne sin
Sandhed, da aflagde hun sin Eed med opragte fingre at hun iche har seet eller
wed der af at Daniel Larsen eller hans Kone Pirnele Piil har opslagen nogen dør
Laas eller Kiste, widere blef hende ej heller af parterne
tilspurt, uden Hendrick Piil tilspurte hende paa sin Moders weigne om hun iche
har seet at Daniel Larsen eller hans qvinde har bort taget noget eller bortført
noget af Engesun hans Moders huus, i mod
1710:
231
hendes
willie, men hun svarede Nej at hun det
ej heller har seet, widere wiste hun ej
at vidne,
Daniels Larsen hafde og ladet stefne Hr:
Jonas Olsen Hougs, saa well som Klokeren Niels Nielsen til at forklare {dend}
om dend forEening som skeede mellem de/nnem/ i Engesund, da de seeniste foer
der fra, og till Een hver blef lefverit hvad de til hørte, Men som Daniel Larsen hafver stefnt desse
widner till Waags Skibredes ting, saa møtte de iche til dette Ting at
widne, eller forklarede Daniel Larsen at
som Sagen er stefnt till et andet Ting, saa kand hand iche her føre de
bevisligheder som hand hafver,
Der for uden siger hand og at hafve stefnt
Pernille Piil (dvs. svigermora) for medelst Een arrest som af hende giort er
paa 11 ½ tønder Torsk, som nu ligger i Engesund, med formodning at sam/m/e
arrest er u-louglig, og at Pirnele Sl:
Jocom Piil[s] bør forskaffe hannem
Caution, for sam/m/e Torsk, eller og lade ham nu faa Torske igien, paa det dend
ej skall forderfves,
Pirnele
Sl: Jocum Piils der til svarede
at Torsken har hun ladet wed Kongens Foget ladet arrestere til Sagens udrag, og
ha/nnem/ der fore stilt fornøyelig Caution, hvor till hun sig forskiød, og
paastod endnu som før at arresten maa blifve Kiendt wed Magt, og om Tosken
noget til kom/m/er og hun Sagen taber, saa skall hun Tosken betalle,
der eftter blef Reigningen fremtaget og des
indhold examinerit og først tilspurt
Daniel Larsen om hand eller hans Kone har bekom/m/et de 10 rdr: af dend wexsel,
men hand svarede Nej der til, de 15 rdr:
fra gik hand i lige maade, de 6 rdr:
siger hand er forøed af hende Self forøed!! till deris brølup, som hand
formoder ej kand tilsvare, de 5 rdr: 4
Mrk: benegtede hand og ganske, i lige
maade de 9 rdr: for slagteren saa og de
2 rdr: 2 Mrk: for dend baad, saa og de 3
Rdr: jn Specie, men dend 1 rdr: till
Conssumption wedstod hand at hafve faaet,
de 92 allen læret er af hende self op kiøbt i Bergen till Specerier og
andet till deris brølup, hvor til hand ej kand svare, de 12 rdr: benegtede hand ganske dend Eene Rixdr: hun skulle hafve faaet da
hun war brud sagde hand og Nej til, i lige maade dend Rixdr: til brude
Konen, dend til Kierke gang ogsaa, de 4 rdr: til dend Dansk Mand(?) wed hand
iche af, men da hans Kone war Pige og
lenge før hand fik hende gaf hun hende 1
allen gylden støke til sam/m/e, om det er det hun meener formoder hand hun ej nu kand betale, det guld laas wedstod hun at hafve faaet, der
udj
1710:
231b
er
hende eftter hendes Sl: Fader udlagt 2 rdr: 12 s: Resten will hun gierne kaarte i andre maader
paa sin arf, dend guld Ring siger hand
hende war foræret da hun war Pige, og meener at det nu ej kand igien
krefves \de/ 2 Lod Røde Coreller wedgik
hun at hafve faaet til Laans, og skall gierne igien lefveres, de 2de støker guld benegtede hun ganske at
hafve taget, i lige maade de 12 støker
von alten, de 18 par Sølf Malger sagde
hun at hafve faaet, og der som hendes Moder dem ej hende wil forære eller lade
beholde, skall de til bage lefveres, i
lige maade dend Sølf Kiede de 2de
skiorter og lagen fra gik de ganske, saa Vel som og de 1 pr: pudevær, Sølf begerne wedgik hun at hafve, wugge lagenenet i lige maade, det par silke hoser fra gik de, de 12 rdr: for huuse leie formente de iche at
vere Rett, saa som de war i deris Moders huus, og naar hun iche lenger wilde
hafve dem der, saa Reiste de der fra
paastod Daniel Larsen at alt dette iche kunde kom/m/e ham till skade
eller penges udgifvelse, hvis andet som
Pirne!! (Pirnele) Jocoms datter eftter Skifttebrefves formeld bør hafve har hun iche noget af bekom/m/et, paastod at hvad de i andre maader har
faaet de der paa bør beholde, hvad sig dend paa ankede Sølf Kande angaar,
da gaf hendes Moder de/nnem/ dend da deris brølup war udj brude gafve,
formodede at de dend og bør beholde,
til widner der om er stefnt Hr: Jonas og Klokeren som nu ej er til stede, de selcke gardiner som Moderen har fra taget
de/nnem/ har hand tillige med sin Kone
kiøbt hos Eet støke hos Ane Madtz datter i Brandesund, og for det øfrige fik
hun hos sin Sl: Fader før hand døde 1 td: tran, som hun ofver sente til Haaland
med Bendix Hansen i Bergen, og hand kiøbte for hende Resten af sam/m/e tøy till
Sengen, hvor fore hun paastod at hendes Moder det bør tilbage lefvere, erbød
sig det med de wedkom/m/ende at bevise
Men Perne!! (Pernille) Sl: Jocums
Piil der til svarede at hun skall bevise
det med Bendix Hansen at Tøyet till gardinerne er kiøbt for hendes penge, og
ingen andres, dend Koe som paa stefnt
er, sagde Daniel Larsen at hans wermoder gaf hende da hun blef giftt till hieme
gafve, men som sam/m/e Koe falt ud for Fieldet og slog sig ihiel, beholt
Moderen baade Kiødet og huden og siden
gaf hende dend anden som nu er igien
tagen, men da hun foer ifra sin Moder, tog hun den/n/e Koe, og siden lod Moderen
tage dend fra hende igien,
Hendrik Piil indlefverede det skifttebref
eftter hans Sl: Fader forrettet dat: 10
Maj 1701: hvor udj kand seeis hvad
Pirnele Pil er til falden, saa og at dend omtvistede Sølf Kande ha/nnem/ dend
meste deel er tillagt,
1710:
232
og
forklarede Pirnele Pil med hendes Mand Daniel Larsen at hand slet indted af alt
det hende eftter skifttebrefves formeld har bekom/m/et hvilket og hendes broder Hendrik Pil paa sin
Moders weigne til stod,
endnu forklarede Daniel Larsen at ha/nnem/ er
fra tagen Eet Røt Kledes skiørt, som hun gick med naar hun gick till gudsbord,
som hende og Self til hører, Hendrick
Piil wedstod at dette skiørt er giort till Pirnele Jocoms datter, og at hun
fick det af sin Moder wedstod nu at
skiørter!! (skiørtet) er af hans Moder lefveret till ha/nnem/ og der er det beliggende,
widere hafde parterne den/n/e sinde ej at
proponere, men de begge forskiød {till} sig till widne,
afsagt,
Eftterdj
parterne beraaber sig paa adskillige widner, saa Vell paa dend Eene som dend
anden side, hvilcke widner nu iche er tilstede, Een deel ogsaa iche Stefnt, saa
som Bendix Hansen i Bergen og Ane Madtz datter i Brandesund, saa beroer med
Sagen till første ting, till hvilcken tid Sagen igien skall fore tages, og som hofvet Sagen af Pirnele Sl: Jocum Piils, er hid stefnt till Føyens
Skibredes Ting som er Daniel Larsen
Kirseboms Rette werne ting, saa bør og dend bisag som Daniel Larsen wed Contra
Stefning har stefnt sin wær Moder {med} for, ogsaa hid Kaldes till dette sted,
og hafver der fore Parterne her igien at møde till Sagens widere foretagelse, i midlertid maa atester fremlegges af Daniel
Larsen fra Bendix Hansen og Ane Madtz datter om {det} \de/ omtvistede Senge
gardiner, saa og at stefne de andre paaraabte widner, som om Sagens Rette
sam/m/enheng skall giøre forklaring, og om Parterne ej for inden i mindelighed
kand forEenis, skall da udj alt Kiendes hvis Rett er, saa Vell udj Sagen i sig
Self [som]? om den giorte arest,
Hr:
Hans Wadbek hafver ladet stefne Albregt Aasmundsens!! Worland, formedelst hand
nest afvigte winter har talt med ha/nnem/ om Een part udj Worland som er fierde parten som ligger øde, at ville tage til brugs, men
ej siden gaarden antod, og som Een anden Mand hafde talt med ha/nnem/ i
midlertid, saa wilde hand iche bort laafve gaarden till sam/m/e Person, hvor
ofver gaarden dette aar som før ligger øde, eftterdj Albregt ej siden wilde
holde sit løftte, formodede og paastod at Albregt der fore bør dette aar svare
till Rettighed af gaarden,
Albregt Aasmundsen møtte till Sagen at svare,
og wedstod at hand hafde talt med Presten der om, men ej wilde giøre nogen wis
aftale med ha/nnem/ før hand tallede der om med sin Fader, men da hand tallede
der om med Faderen wilde hand
1710:
232b
det
ej tilstede eller sambtøke, formente der fore at vere frj for Prestens til
talle, helst eftterdj hand aldrig har veret forEenet med Sogne Presten om
sam/m/e Jorde partes brug,
Elling Worland møtte ogsaa og forklarede at hand tallede med Presten om
sam/m/e gaarde part, dog paa dend maade at hans Fader skulle tale med Presten
der om, og ej hørde hand at de noget der om blef forligt,
Faderen Aasmund Worland møtte i lige maade og
forklarede at hand aldrig om den/n/e handel war widende, iche heller enten har
eller will sambtøke at hans Søn sam/m/e Jorde part som saaledes øde ligger skulle antage,
Monss: Bertel Wadbek paa sin Faders weigne
formente som før at Albregt Worland bør svare for gaarden dette aar
Albregt med sin Fader Aasmund Worland
forskiød sig der fra og ej wilde sig med gaarden befatte, og formodede at
eftterdj der iche er giort nogen forEening, hand da ej kand svare
afsagt
Eftterdj
der ej bevises at Albregt Aasmundsen Worland med Sogne Presten Hr: Hans Wadbek
om nogen gaarde partes antagelse i Worland war forEenet, saa blifver Albregt
Aasmundsen frj for Sogne Prestens søgning.
Axsel
Ilsager hafver ladet stefne Anders Augdesteen for medelst hand som Formynder
for hans nu hafvende Hustru Ane Paals datter har weret Formynder, og ej for
hendes tilfaldende arfveMidler har giort Rigtighed, formodede der fore og
paastod at Anders Augdesteen det nu giøre maatte, og at Anders Augdesteen
maatte tilkiendes ej allene at betalle ha/nnem/ Capitalen eftter skifttebrefves
formeld, men end og Renterne till den/n/e tid, og der fore udj Retten
indlefverede Eet skifttebref, holden eftter hendes Sl: Fader Paal Handeland,
dat: 5 Junij 1694:
Paa Anders Augdesteens weigne møtte hans Søn
Reinert Andersen Augdesteen, og forklarede at Axsel Ilsager paa den/n/e arf har
oppebaaret udj penge 9 rdr: 4 Mrk: og ej meere, Resten vill hand paa sin Faders
weigne gierne betalle,
Axsel Ilsager paastod at ha/nnem maatte
tillegges baade hvad hans Qvinde til kom/m/er, saa og billig Rente fra dend tid
hun war saa stor at hun sit brød kunde fortiene,
Reinert Augdesteen beklagede sig at dend
gaarde part i Nesse adskillige tider har ligget øde, saa hans Fader der af har
maatt betalle skatter, og der fore formente at hvad hand saaledes af godtzet
betalt hafver ha/nnem/ bør Decorteris
udj gaardens (skatter?) Landskyld og
afgiftt, forklarede ellers iche at
hafve nogen Reigning der paa, iche heller de bøger som qviteringen
1710:
233
for
skatterne kunde udvise, begierede Dillation till hand sam/m/e qviteringer kand
forskaffe,
Axsel Ilsager paastod Dom paa hvad Løsøre
angaar, saa maatte med Jordegodtzes indkom/m/e til widere beroe, Refererede sig
i det øfrige till skifttebrefvet,
Reinert Augdestein forklarede at hans Fader
fick adskillige slette ware baade af træfang [og] andet, will der fore haabe at
Axsell Ilsager lader sig nøye med sam/m/e ware, hvilket hand ha/nnem/ will
lefvere,
Men Axsel Ilsager svarede at hand begierede
Rett eftter Lougen, og ej widere will sambtøke,
afsagt
Eftter
det i Rette lagde Skifttebref holden eftter afgangne Paal Andersen Handeland
dend 5 Junij 1694: fornehmes at bemelte
Sl: Mands datter Ane Paals datter, som nu er Axsel Ils Agers Egte Hustru er tilfalden baade i Fædrende og Mødrende arf
udj Løsøre 123 rdr: 5 Mrk: 14 s: for
hvilcke Løsøre Citanten Anders Augdesteen som nermeste werge og Fader broder
war Formynder, hvilcke der og har haftt sam/m/e Midler tillige med Myndlingen i
sit wergemaal indtil nu hun udj Egteskab
er forseet, Men som hun da hun till sin
Formynder ankom war liden og ej kunde
giøre nogen tieniste, hvor Ved hun noget kunde fortiene, saa blifver og Anders
Augdesteen frj for Renter af hendes Midler at betalle indtill hendes alders
fulde 16de aar: paa hvilke tid og alt siden
hun nok som sit brød, Kost og Kleder kunde fortiene, Thj bør Anders Augdesteen at betalle till
Axsel Ilsager den/n/e hans qvindes arf
som er Capital 123 rdr: 5 Mrk: 14 s:
og Rente udj 6 aar som bedrager
sig 37 rdr: 1 Mrk: 3 s: dog der fra
siden afgaar 9 rdr: 4 Mrk: som Axsel
Ilsager nylig af Midlerne har {at} annam/m/et og oppebaaret, blifver igien som
nu betalles bør udj alt Capital og Rente 151 rdr: 3 Mrk: 1 s: hvicke penge bør udredes inden 15ten dage
under Execution eftter Lougen, hvad sig ellers angaar de 2de Jorde parter Lj og
Nesse, med des opebaarne Landskyld, trende tage og anden Rettighed, da som dend
Eene gaarde part Nesse nogen tid har ligget øde, og Anders Augdesteen i
Midlertid har betalt de af gaarden gaaende skatter saa bør og Anders Augdesteen till neste ting
der om at giøre
1710:
233b
Een
Rigtig forteignelse og opskreftt, sambt {at} med qviteringer bevislig giøre
hvad hand i Kongl: Contributioner {oppeb} betalt hafver, og skall da till neste
ting om Parterne der om i Mindelig[hed] kand
forEenis gaaes der om hvis Loug og Rett
medfører.
Magnus
Skiøtt og Niels Rafnsberg som Formyndere
for Sl: Hr: Hans Rafnsbergs u-Myndige børn
hafde ladet stefne Mad: Maria Cronmon med skrefttlig Kaldseddel for at
giøre Rigtighed for hendes børns Resterende Sl: Fader arf dat: Bergen d: 3 Junij Ao: 1710,
og møtte udj Rette Monss: Chresten
Biering som i Rettelagde hans skrefttlig
fuldMagt dat: Bergen d: 2 Junij 1710
indlefverede der hos Een Reigning paa børnenes Midler, sambt anden
anvente omkostning dat: 3 Junij
1710: lydende paa 161 rdr: 1 Mrk: 7
s: fremlagde og Een Copie af
skifttebrefvet holden eftter Sl: Hr: Hans Rafnsberg, men som det var paa
u-stemplet papir kunde det ej i Retten antages,
Marie Cronmom møtte i Rette, og berettede at
hendes Mand nu er i Bergen, men hun fornehmer af Stefningen at hendes Mand ej
till den/n/e Sag er indstefnt, saa formeener hun at Stefningen ej er louglig,
tj de gode Mend war widende at hun war giftt, og der fore hendes Mand som hendes forsvar burde woren Stefnt, saa som hun som Eet Eenfoldigt
Fruentim/m/er ej hafver forstand til Sagen at svare, berettede og at skiftte
brefvet eftter hendes Sl: Mand er hos Prosten Hr: Chrestopher Gaarmand og ej
hos hende, widere wilde hun ej til Sagen
svare, men forføyede sig fra Retten.
Monss: Chresten Biering paa Formyndernes
weigne protesterede i mod Marie Cronmons indsigelse, at som hun allene er dend
der har haftt børnenes Midler i henderne
saa wiste de iche bedre end hun jo bør svare til Sagen, og paastod der
fore at hendes undskyldning ej maatte hindre prossessens Dreftt, og der foruden
paastod arrestens louglig Kiendelse til betallingen skeer,
afsagt
Eftterdj
Marie Cronmon undskylder sig at svare till den/n/e Sag fordj hendes Mand Monss: Hans Hansen Skrøder \ej/ der til er stefnt, Saa beroer med Sagen
till neste ting, till hvilken tid hendes Mand Hans Skrøder bør Citeris till
Sagen at svare, i midlertid blifver dend
giorte arrest wed sin fulde Kraftt,
1710:
234
Daniel
Larsen Kirsebom hafde ladet stefne sin Svoger Monss: Hendrick Piil i Folgerøen
beboende, for at betalle hans Kone som
er Hendrik Piils Søster for 1 aar og
noget meere paa det andre aar Løn, saa som hun hos ha/nnem/ tiente,
Hendrik Piil møtte og sagde at hans Søster
war hos ha/nnem/ noget meere end et aar, og hand aldrig begierede hende i nogen
tieniste, men deris Moder sende hende till hannem der Een tid lang eftter sin Egen willie at
forblifve, hvor hun og forblef fra og til sam/m/e tider hos ham og under tiden hos deris Moder, og aldrig
enten begierede hun eller deris Moder nogen Løn, ej heller om noget saadant war
accorderit, i midlertid hun der war, arbeidede hun for sig Self og giorde hvad
hun wilde, brugte og Kiøbmandskab for sig self, og beholt dend profit der af
falt
Daniel Larsen og Pirne!! (Pirnele) Pil der
til svarede at hun kom paa dend maade at hun skulle forestaa hans huus, og om
hun iche fik Løn, skulle hand well aflegge hende saa gaat som Løn kunde vere,
Moderen Pirnele Sl: Jocums Piils war og tilstede og forklarede at hendes datter iche fore till
Hendrik Pil for nogen Løn, men til ha/nnem/ som sin broder eftter hendes Egen
begiering
Parterne hafde ej widere men paastod Dom,
afsagt
Eftterdj
her ej bevises at Pirne Piil \ichun/ er kom/m/en eller har veret hos sin broder
Hendrik Piil paa Eet aars tid eller meere, og ej om nogen Løn accorderit, saa
kand hand ej tilfindes nogen Løn till sin Søster at betale, men der fore frj
Kiendes.
Hr:
Hans Wadbek wed sin Søn Monss: Bertel Wadbek indlefverede udj Retten Eet
skreftt, dat: Findaas d: 21 Julij 1710:
som hand begierede for Almuen maatte oplæses, Me(…..) der udj war
den/n/e, at saa som hand nu paa 4re aars tid har veret betroed Findaas
Prestekald, og Almuen iche i ald (denne t)id i hans Prestegield villet betalle
de 4 s: aarlig till Preste gaardens huusers Reparation som de alle tider har udgifvet til forige
Prester i Kaldet, ej heller har willet Reparere huusene in Natura, særlig Sveen
og Moster Sogner, hvor fore hand nu høylig er foraarsaget til itzige aars
udgang at opsige Almuen sam/m/e Contract, og de her eftter Self at Reparere de
huuser som de/nnem/ til kom/m/er at holde Ved lige, og saa frembt de iche vill
udgifve de 4 s: till huusernes bygning
maa de self her eftter svare for hvis brøst feldighed Huusene paa
kom/m/er, hvilke skreftt og for Almuen blef oplæst, med begier det maatte
antegnes
1710:
234b
Dend
23 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Windenes for Opdals og Waags
Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Gunder Ambland og Sallamon Windenes
med eftterskrefne Lougrett, Lars Windenes, Hans Epland, Madtz Tvet,
Tom/m/es Helleland, Rasmus Aarbøe, Johanes Troeland Jacob Færrewaag og Sallamon Windenes, sambt
Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publiceret
de Kongl: brefve og andre befallinger som for hen findes Specificerede,
Publiceret
Niels Tom/m/esen boende i Færresund,
hans udgifne obligation till Monss: Peter Eden
Herskab paa Siøstuen udj Finne gaarden paa det Hensestediske!!
(Hanseatiske?) Contor i Bergen lydende
paa Capital 128 rdr: Courant, for hvis Summa hand pansetter till under pant
hans i boende huuse staaende i Færresund, med ald sit Løsøre, det vere sig hvad
det vere vill med Noder, Baader og garn sambt
alt sit Fiske Redskab, dat: Ferresund den 10 Maij 1710:
Publicerit
BisCopen Docter Niels Randulf hans udgifne
bøxsel seddel till Niels Johansen (Johanesen) paa 18 Mrk: Sm: og ½ w: Fisk udj
dend gaard Meelingen i Waags skibrede
dat: 1 Martj 1710:
Publicerit
Maren Sl: Mickel Uldricks udstede bøxsel seddel till Olle Jacobsen
Hæfverøen paa 1 ½ Spand Fisk udj Hæfverøen med alt underliggende, dat: 28 April
1710:
Publicerit
Doretea Skiernbek afgangne Sl: Chresten
Skaboes eftterlefverske, hendes udgifne skiøde till Monss: Jørgen Hansen Smidt
paa dend gaard Møgster i Waags Skibrede beliggende, med alle sine tilliggende
Herligheder, saa som Huuser, ager og Eng, Laxse waager og Mackrel og Silde
waager, skylder aarlig udj Landskyld med bøxsell 3 Løber Sm: dat: Bergen d: 3 Decembr: 1709:
Publiceret
Monss: Jørgen Hansen Smidts paa Møgster, hans udgifne obligation till Stadtz
HaupMand i Bergen Hr: Jocum von der
Lippe paa 900 rdr: Courant, for hvis
Summa hand pantsetter sin Eiende og paaboende gaard Møgster skylder aarlig udj Landskyld 3 Løber og 9
Mrk: Smør med bøxsell, med dessen tilliggende Laxse waager, Makrel og Silde
waager sambt dend Øe Horgen med sine
tilliggende Herligheder, saa og gaarden Møgsters nu paastaaende Huuse og
bygninger, dat: 31 Julij 1709:
Publiceret
Hr: Major Pheil, Major wed det Bergenhuusiske Regiment, hans udgifne obligation
till Sogne Presten i Qvindheretz Prestegield
Hr: Petter Arendt lydende paa
Capital 100 rdr.
1710:
235
Courant for hvis Summa hand pantsetter sin paaboende
gaard Økland i Opdals Skibrede beliggende
skylder aarlig udj Landskyld 1 ½ Løber Sm: og 1 ½ Hud, dat: 8 Januarj 1710:
publiceriet!!
Maren Sl: Mikel Oldriks udstede
bøxsellseddel till Niels Arnesen paa Een part udj gaarden Østvold i Waags
skibrede beliggende skylder aarlig udj
Landskyld 1 pd: 6 Mrk: Sm: dat: 15 April
1710
publiceret
Mag: Niels Smed Disgnatus Episcopus
Bergensis, Lector Theologiæ og Pastor til Phane
hans udgifne skiøde till Maren
Sl: Mikel Oldreks paa dend gaard
Stangeland i Waags Skibrede beliggende, skylder aarlig udj Landskyld med
bøxsell penge 2 ½ rdr: og af Laxse waagen Een half Rixdr: dat: Bergen d: 16 Januarj 1710:
publiceret
Lars Andersen boende paa Bache i Waags
skibrede hans udgifne skiøde till
Maren Sl: Mickel Oldriks paa 21 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard
Bache som hand self bruger og
beboer sambt dend anpart i dend under
sam/m/e gaard beliggende Laxsevaag i mod
penge 98 rdr: 5 Mrk: 9 s: dat: Østre
Bagholmen d: 12 Decembr: 1709:
Kongl:
May: Foget Sr: Olle Larsen paa HøyEdle og Welbaarne Hr: Baron Axel
RosenCrantzis weigne lod liuse sam/m/e Herres penge Mangel til at indløse det
Jorde godtz som udj desse 2de Skibrede kunde vere beliggende, hvilke der kand
vere udlagt till Creditorene wed dend Commission holden paa Rosendal eftter
hans Sl: Fader, hvilke Fogden begierede i Tingbogen maatte anteignes,
publicerit
Karen Sl: Ifver Knudsens udstede bøxselseddel till Lars Olsen paa dend
gaard yttre Rabbe skyldende aarlig
Landskyld 1 Spansteig og 3die parten i
Laxsevaagen dat; Huglen dend 12 Januarj
1710:
Publicerit
Jacob Olsen Tislevold af Waags skibrede
hans udgifne obligation till Ane Madtz datter Sl: Jocum Hynemøes udj Brandesund lydende paa Capital 20 rdr: for hvis Summa hand pantsetter 2 pd: 6 Mrk:
med bøxsel i hans paaboende gaard Tislevold
dat: Brandesund d: 29 Decembr: Ao: 1709:
1710:
235b
publicerit
Morten Brynings udgifne obligation till Ane Madtz datter Sl: Jocum Hynemøes, paa Capital 50 rdr: i mod pant i 11 Sølf skeer 1 pr: smaa guld nebber(?), 4 støker silcke Gardiner 1 blaa Randet ofver Seng, 1 Rød Randet dito med ædun!! (ædderdun)
udj, 3 under Senger, \og/ 6 pr: puder, hvilke pant dog hos
ha/nnem/ self beroer, dat: Westre Bagholmen d: 18 Decembr: 1703:
publiceret
Hr: Otte Fredrich Warbergs udstede bøxsel seddel till Carten!! (Carsten) Olsen
[paa] 18 Mrk: Sm: i Kolbenswiig her i Waags skibrede beliggende dat: Sunds Prestegaard d: 24 Maij 1710:
publicerit
Karen Sl: Ifver Knudsens udstede bøxsel seddell till Jacob Johansen
(Johanesen), paa 1 Spansteig Jord i gaarden Nabben i Waags skibrede, dat: 6
Martj 1710:
Publicerit
Hans Olsen Skoge af Sorters!! (Sartors) Skibrede og Nordhords Fogderie hans udgifne skiøde till Knud Halfvorsen
Hilde paa 1 waag Fisk med bøxsel i dend gaard Kleppe i Waags skibrede i mod penge 40 rdr: dat: 3 Januarj 1709:
Publicerit
Hans Olsen Skoges udgifne skiøde till Niels Halfvorsen Hilde paa 1 waag Fisk
med bøxsel i dend gaard Kleppe i mod
penge 40 rdr: dat: Skoge d: 3 Januarj
1709:
Publicerit
Hans Olsen Skoges udgifne skiøde till hans Søn Olle Hansen Skoge paa 1 waag
Fisk med bøxsel i dend gaard Kleppe i
mod penge 40 rdr: dat: 3 Januarj 1709:
Publicerit
Winsens Mickelsen Toranger, Albregt Mickelsen og Niels Mikelsen, deris udgifne
skiøde till Mickel Olsen paa 11 Mrk: Sm: med bøxsel i Øchland hvor af de Een hver for sig selger 3 2/3 Mrk:
Sm: i mod penge for hver Mark 1 rdr:
er 11 rdr: dat: 19 Decembr: 1709:
Mad:
Bente Rafnsberg hafde ladet stefne 2de sine Landbønder wed Nafn Olle og Gunder
Helleland i Filtie Sogen beboende Olle
for Resterende Landskyld 7 rdr: 2 Mrk: 8 s:
og Gunder 6 rdr: 3 Mrk: med paastand
de det bør betale,
Gunder og Olle møtte og lefverede Gunder Een qvitering fra
hende hos Gunder at hafve an/n/am/m/et
siden hun ha/nnem/ nu stefnede 4
rdr: Rester han saa 2 rdr: 3 Mrk: for uden forhøyning, Olle wedstod at vere skyldig 7 rdr: 2 Mrk: 8
s: for uden forhøyning, men begge
begierede Dillation til høsten, saa lofvede de det at betalle
Johanes Edevartsen paa Bente Ransbers!!
weigne tilstede
1710:
236
at
de/nnem/ saalenge maatte gifves Dillation, i forhaabning de sig i midlertid med
betaling skulle indstille, hvor fore {de/nnem/} og saa Sagen till Høste tinget
beroer,
Publicerit
Mogens Mogensen Kalfves udstede bøxsell seddel till hans Søn Mogens Mogensen
paa 2 pd: 6 Mrk: Fisk i gaarden Kalfve, beliggende i Waags skibrede, dat: 23 Julij
1710: og gifvet i bøxsell med Støfvelhud
8 rdr:
Hendrick
Rafvel i Bergen hafde ladet stefne Hans Wee for Resterende Landskyld og
Rettighed af Een part i Teigland hand Eet aar brugte Nemblig 27 Mrk: Sm: hvilcke er i penge 5 Mrk: 1 s: i lige maade for omkostning 2 rdr: udj Een
Sag om sam/m/e Jorde støke som hand brugte
Eigeren u-afvidende, og paastod Johanes Edevartsen Dom till betalling,
og anviste dend seeniste ergangne Dom dat: 30 Junij 1708: med der hos forklaring at Hendrik Rafvel har
eftter gifvet ha/nnem/ hvad sam/m/e Dom indeholder saa Vit at hand ichun skulle betalle dend af
gaarde parten gaaende Landskyld og skatt, sambt de 2 rdr: i omkostning, hvormed
hand wille lade sig nøye, og har hand siden iche meere betalt end skatten
allene, alt det andet Resterer, paastod der fore Dom till betalling paa dend
Resterende Landskyld og de 2 rdr: sambt
for widere omkostning for den/n/e prosses,
Hans Wee blef paaraabt men ej møtte, ej
heller nogen paa hans weigne,
Wermund Belt og Olle Grimsland hiemlede weed
Eed at Hans Wee louglig af de/nnem/ till dette Ting i den/n/e Sag stefnet er
Hvor fore Johanes Edevartsen paastod Dom till
betalling helst eftterdj Hans Wee till
seeniste afvigte Waarting war Citerit og
da ej heller møtte,
afsagt,
Eftterdj
Hans Wee nu 2de gange i den/n/e Sag stefnet er
og dog ej møder eller i Ringeste maader lader svare til Sagen og ofver ha/nnem/ dend 30 Juni 1708: er
faldet Dom, for hvis u-louglige brug wed Jorden Teigland, hvilcke Dom dog
Hendrik Rafvel fraviger og ha/nnem/ eftterlader, saa Vit at hand ichun skulle
betalle dend ordinarie skatt og Rettighed med omkostning 2 rdr:s
omkostning, saa Kiendes og Døm/m/es at
1710:
236b
Hans
Wee bør inden 15ten dage betalle till Hendrik Rafvel dend Resterende Landskyld
5 Mrk: 1 s: sambt de i Dom/m/en omelte 2
rdr: i lige maade nu udj foraarsagede
omkostning 2 Mrk: 8 s: till sam/m/en udj
alt 3 rdr: 1 Mrk: 9 s: og det under Nam
og Wurdering i hans boe,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Størk Lierbø formedelst hand skall hafve skiødt
nogle dyr nestleden {Høst} winter 8te dage eftter Hl: tre Konger, og der fore,
for saadan sit skiøtterj at bøde eftter Lougen, hafde og ladet stefne till widne Lars
Rødland, Jens ib: Torgier Smed i Klubben
og hans Qvinde Giertrud, sambt og Olle Rødland, hvilcke alle møtte
Størk Lierbø møtte ogsaa till Sagen at svare,
og wedgik at hafve skiødt Eet dyr udj Lars Røllands Mark, som Lars Rølland Self
fick till hans brøllup og det giorde
hand eftter Sogne Presten Hr: Jonas Olsens tilladelse og med hans forlof saa som hand er hans Landbunde,
Kongl: May: Foget begierede at widnerne
maatte Eedlig forklare hvad de om de dyr som skiøt er, er widende, og blef der
fore fremkaldet alle widnerne og Eeden for de/nnem/ af Lougbogen oplæst, og
aflagde de deris Eed Een hver i sær og der eftter widnede saaledes,
Giertrud Jørgens datter eftter giorte Eed
widnede at hun war udj Lars Røllands brølup nestleden Winter i Jullen og war der Kock og lagde Maden till, og hun
saag der Eet heelt fersk dyr som war
Flaad huden af før hun kom, det sam/m/e brugte de til brølup Fersk, men der for
uden hafde og Lars Rølland salted salted!! dyre Kiød huggen støker i graafe braad, som blef brugt
og kaagt i brølupet, widere eller meere
wiste hun ej at vidne.
Torgier i Klubben eftter giorte Eed widnede
at hand og war i sam/m/e brølup {og} Men
iche saag noget dyr, uden hand Aad med de andre giester i brølupet noget fersk
og noget salted dyre Kiød baade stegt og
kaagt, widere wiste hand iche at vidne,
Jens Rødland eftter giorte Eed widnede at
hand iche weed at der kom till Lars Rødlands brølup meere end Eet dyr, det kom
8te dage for Brølupet
Olle Rødland eftter giorte Eed widnede at
hand iche saag meere end Eet dyr som kom till Lars Rødlands brølup,
Lars Rødland forklarede at hand fick Eet dyr
som Størk skiød i hans Egen Mark,
Størk Lierbø wedstod at hafve skiødt 2de
dyr Eet fick Sogne Presten Hr:
Jonas og det andet fick Lars Rødland vedstod og at det war skiøt i Julen nest afvigt
1710:
237
Kongl: May: Foget satte i Rette at Størk
Lierbø bør for sit dyre skytterj at bøde eftter Lougen, og der om war Dom
begierende
afsagt,
Eftterdj
Størk Lierbø Self tilstaar, ha/nnem/ og med widner ofver bevises, at hand for uden det dyr hand skiød till sin Eigere,
ogsaa har skiødt Eet dyr till Lars Rødland, og det i Julen nest afvigte, hvilke
skytterj støder i mod Lougens 5te Bogs 10 Capt: 1 art: saa bør hand der fore bøde eftter sam/m/e
Lougens ord og indhold 14 Lod Sølf inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Endre
Leewaag hafde ladet stefne Johanes Windenes for Rest paa Eet Tinghold nemblig Eet Waarting, og Johanes med Sallamon
Windenes holdt baade Som/m/er ting og Høsting, og oppebar ald Tingholdet af
Almuen, og hand ej fick det Ringeste der til, men hvad Sallamon angaar da har hand betalt paa sin part 2 rdr:,
Rester ha/nnem/ nu hos Johanes 2 rdr:
paastod der fore Dom till betalling,
Johanes Windenes møtte og wedstod at Endre
Levaag holt Eet Waarting, men hand holt der for uden 3de ting tj sam/m/e aar blef holden uden det ordinarie Ting Eet Mandtal ting, og formente der fore at
hand iche kunde betalle noget till Endre Leewaag, paa stod at vere frj
Endre Leevaag paastod Dom till betalling, og
omkostning
afsagt
Eftterdj
der befindes at Endre Leewaag har holdet det Eene Ting om Faaraaret, men
Johanes med sin Søn Sallamon Windenes de andre ting, og om Høsten af Almuen
oppebaaret ald Tingholdet, og Endre Levaag der i mod fik slet indted, Saa er
det i sig Self billigt at Endre Nyder betalling for saa Vit hand med Rette
tilkom/m/er, hvor fore Johanes Windenes bør betalle till Endre 2 rdr:
penge Og i omkostning 1 Mrk: 8 s: alt inden 15ten dage under adfer eftter
Lougen,
Juditte
Niels datter af Bergen hafde ladet stefne Jens Ibsen i Qvalvog for gield,
eftter obligation, med paastand hand det bør betalle,
Jens Ibsen møtte iche ej heller nogen paa hans weigne, Men Niels Weivaag og Halfvor paa Rabben weed
Eed widnede at \de/ eftter Judittes begiering stefnede Jens Ibsen, men ej før
end nu siste Mandag war 8te dage, hvor fore Jens Ibsen iche for saadan aarsage
er louglig stefnt, hvor fore med Sagen till widere Stefnemaal beroer.
1710:
237b
Hendrick
Rafvell i Bergen hafver ladet stefne Hans Teigland for Resterende Rettighed af
hans paaboende gaard, som hand eftter Dom skyldig er, og møtte paa Rafvels
weigne Johanes Edevartsen, som i Rette lagde sam/m/e Dom, og forklarede at der
paa ichun er betalt siden 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:
det øfrige som er 14 rdr: 12
s: endnu Resterer, paa stod der fore Dom till betalling med
widere omkostning,
Hans Teigland møtte wedstod indted meere siden Dom/m/en falden er
at hafve betalt, end de førbenefnte 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: bad om Delation, betalte nu for Retten
straxst ½ rdr: saa der nu iche Restere
meere end, 13 rdr: 3 Mrk: 12 s:
Johanes Edevartsen paastod Dom for
Resten tillige med omkostning,
afsagt,
eftterdj
Hans Teigland self tilstaar iche meere siden seeniste ergangne Dom at hafve
betalt end 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: og nu for
Retten Een half Rixdr: saa bør hand
inden 15ten dage Resten som er 13 rdr: 3
Mrk: 12 s: at betalle tillige med foraarsagede omkostning 2
Mrk: under Execution eftter Lougen,
Hendrick
Rafvel hafde ladet stefne Olle Teigland for Resterende Landskyld for 1708: 3 Mrk: 12 s:
og for nestafvigte aar 9 Mrk: 12 s:
med paastand hand det bør betalle,
Olle Teigland møtte og wedstod gielden bad om Delation lofvede det med aller første at betalle,
Johanes Edevartsen paa Hendrik Rafvels weigne
paastod Dom till betalling,
afsagt,
Eftterdj
Olle Teigland wedstaar at vere skyldig till sin forige Eigere Resterende
Landskyld til sam/m/en 2 rdr: 4 Mrk: 8 s:
saa bør hand sam/m/e penge med 1 Mrk: 8 s: i omkostning inden 15ten dage
at betalle under Nam og wurdering i sin boe,
Hendrick
Rafvel hafver ladet stefne Jermus {og Samson} Teigland for Resterende
Rettighed som nu Resterer til sam/m/en 4
rdr: 5 Mrk: 12 s: med paastand hand det
bør betalle,
paa {hand} Jermus Teiglands weigne møtte Olle
Teigland og paa hendes weigne wedstod
gielden men beklagede sig at hun nu iche
noget er Eiende till betalling saa som
hendes Mand er Soldat og i Kongens tieniste,
Johanes Edevartsen paastod Dom till betalling
afsagt,
Jermus
Teigland bør inden 15ten dage betale sin Resterende Landskyld som er 4 rdr: 5 Mrk: 12 s: under adfer eftter Lougen,
1710:
238
Knud
Ifversen i Bømelhafn hafver ladet stefne Jens Rødland for Landskyld af hans
paaboende gaard Rødland i 5 aar for uden
dette indverende aar, aarlig 1 rdr: 1 Mrk: 2 s:
naar oddelskatt og Rostieniste af Kortes, giør i 5 aar 5 rdr: 1 Mrk: 4
s: {H..}
Jens Rødland møtte wedstod at hafve kiøbt gaarden af Karen Sl: Ifver Knudsens, og der om fremlagde hendes
skiøde dat: 20 Novembr: 1703: ilige
maade Eet skiøde dat: 3 Decembr: 1704, hvor udj seeis at hans Fader Knud
Rødland i lige maade Eier dend halfve deel, og formente der fore at hand og her
til bør stefnis,
Johanes Edevartsen paa Knud Ifversens weigne
her til svarede at om endt skiønt at Knud Ifversen i skiødet er indført saa har hand dog ej willet {stefne} selge sin
part, og der fore ej skiødet under skrefven eller forseiglet, paastod der fore at Jens og Knud Rødland bør
svare og betalle deris Landskyld af saa Vit hand Eier i gaarden,
Jens Rødland der til svarede at hand aldrig
har betalt nogen Landskyld till Knud Ifversen til foren, og der fore iche weed
at Knud Ifversen noget i gaarden er Eiende, men altid har betalt till Karen Sl: Ifver Knudsen som er Knud Ifversens Moder,
Johanes Edevartsen begierede at med Sagen
maatte beroe till neste ting at Knud og
kand blifve stefnt,
afsagt,
Sagen
optages till første ting, at Knud Rødland og her til kand blifve indstefnt og skall saa gaaes widere hvis Rett er
Niels
Glæswig hafver ladet stefne Halfvor Nielsen Hilde for medelst hand skall hafve
slaget ha/nnem/ meget ilde nest afvigte Løfver dag for Ste: Hans dag, der fore
at bøde og lide eftter Lougen,
Halfvor Nielsen møtte iche ej heller nogen paa hans weigne,
Aarent Meelingen og Niels Trolland forklarede
at de stefnede Halfvor Nielsen for Niels Glæswiig nest afvigte Marie bebudelses
dag mod afttenen,
og som Halfvor Nielsen iche møder og er stefnt paa Een Hellig dag, saa beroer
Sagen till neste ting, og bør Halfvor Nielsen till sam/m/e tid at møde og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er
For
Retten frem kom Sogne Presten till Storøens Prestegield dend ærwerdige og Hederlige Mand Hr: Jonas
Olsen Hous, og till spurte Almuen om eftter følgende
1710:
238b
1:
Hvor langt de boer fra Bergen som i hans gield bruger deris Næring med
Fiskerie Ved Søen,
2: om
de eftter Lougen aflegger deris Tiende paa dend sted som fisken fanges, før end
de dend afsender eller og bort selger,
3: om
ald fisk som fiskes blifver ført till Bergen
4: og
om Presten eller Kierken eftter Lougen har faaet nogen Tiende,
Almuen der till svarede, 1: at
de som bruger deris næring wed Søen af hans gield i Filtie Sogn bor fleste af de/nnem/ 5 Mille fra
Bergen som/m/e noget meere, og som/m/e
noget Mindre, {for} \til/ det andet
svarede de at de iche betaller nogen tiende uden af dend fisk som kom/m/er eller af dem
blifver ført til Bergen til det tredie
svarede de at dend meste fisk som de selger blifver ført til Bergen, uden noget
Ringe de kand selge till Kremerne her hiem/m/e, og for det siste sagde de, at de nok kand
sige at Sogne Presten eller Kierken aldrig hos de/nnem/ nyder nogen Tiende
hvilke Sogne Presten begierede at maatte
indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis,
Dend
30 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Sioe, for Skaanevig og Opdals
Skibredes Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters
weigne Sr: Peder Jensen Smidt Closter
Lensmanden Johanes Sioe, med eftterskrefne Lougrett, Olle og Knud Sæbøe,
Johanes og Niels Eie, Mogens Toftte, Claus Sættre, Lars Lande og Johanes Sioe,
sambt Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og
liuste tingfred som sedvanligt
Monss:
Peder Jensen hafde ladet stefne Lars Fielland for medelst hand skall hafve
taget til pant Een grøn Kledes Kiole til hørende Assessor Willum Hansen, og
brugt af hans Skytter Peder Find, der fore at lide og undgielde, som dend der
har taget det til pant som hand viste dend pantsettendes ej war Eiende, hafde og ladet stefne til wedermæle Peder
Find for at svare till Sagen, om hand godvillig har pantsatt sam/m/e Kiole till
Lars Fielland,
Lars Fielland møtte, i lige maade Peder Find till Sagen at svare, og forklarede Peder Find at hand iche wiste
at sam/m/e Kiole som ha/nnem/ af Hr: Assessor Hansen till at gaa udj paa
Skytterj gifven war, war till Lars Fielland pantsett, men det var skeed af
tieneste tøsen paa gaarden Lande hvor
hand hafde sit tilhold, ha/nnem/ u-afvidende, og der fore formente at det
ha/nnem/ ej bør kom/m/e till nogen skade eller udgiftt
Lars Fielland forklarede og at hand iche
wiste at Kiollen enten kom till gaarden, eller laante penge der paa, men som
hand fornehmer da har hans Søn Niels
Larsen Fielland laant penge der paa, nemblig 1 Mrk: 17 s:
1710:
239
formente
at det iche kunde kom/m/e ham till skade som hans Søn giort hafver, og der
paastod Dom till befrielse,
Monss: Peder Jensen begierede at sam/m/e Søn
Niels Larsen bør møde og till Sagen at svare, at der af kunde findes hvis Rett
er,
afsagt
Eftterdj
Lars Fielland beraaber sig paa at hans Søn Niels Larsen hafver laant penge paa
den/n/e omtvistede Hr: Assessor Willum Hansens Liberie Kiolle, og sam/m/e
person nu ej enten er stefnt eller till stede
saa beroer med Sagen till første ting, at sam/m/e Person louglig kand
blifve stefnt, og skall da om alt Kiendes hvis Rett er, og hafver Lars Fielland
till sam/m/e tid tillige med sin Søn at møde till Sagen at svare,
Dend
opsatte Sag i mellem Chresten Biering paa Sr: Clem/m/et Pedersens weigne Contra
Hr: Capit: Green, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu paa
Chresten Bierings weigne Lensmanden Johanes Sioe, som i Rette lagde dend i
Sagen før ergangne opsettelse, med sin paa teignelse, sambt og dend nu till
dette ting udstede stefning, dat: 15 Julij 1710: og fantis Stefningen paa skrefven louglig at
vere forkyndt,
Lars Jacobsen Wallen og Gunder Baarsen
skaffer wed Eed hiemlede at de begge louglig hafde forkyndt den/n/e stefning
paa Sandvold eftter Stefningens paaskrefttes indhold,
Lars Killiswig og Gunder skaffer hiemlede wed
Eed at de ogsaa louglig hafde forkyndt den/n/e stefning for Hr: Capit: Greens
Frue Self udj hendes huuse i Øllen eftter paaskreftt paa stefningen,
der nest indlefverede Lensmanden Johanes Sioe
paa Chresten Bierings weigne dend i Sagen før Ergangne opsettelse, med dens
paaskreftt louglig at vere forkyndt for Hr: Capit: Greens boepæl dend 7 Martj
nestafvigt, af Kaald Siursen, Olle Sæbøe og Jon Jacobsen, og i det øfrige paastod Dom till betaling
eftter før i Rette lagde Documenter
Hr: Capit: Green blef paaraabt men ej møtte,
ej heller nogen paa hans weigne till den/n/e Sag at svare,
og blef der fore saaledes Dømbt og afsagt
Eftterdj
Hr: Capit: Hans Fredricksen Green ingen indsigelse imod dette ham nu 3de gange
louglig forkyndte Stefnemaal giør, og her fremlegges hans pure obligation af
hannem Self till Sr: Clem/m/et Pedersen udgifven dat: 11 Martj 1698: og der paa ej findes noget at vere
betalt, Saa tilfindes Hr: Capit: Green
her med sam/m/e sin udgifne obligation at
1710:
239b
indfrj,
og dens Summa till Sr: Clem/m/et Pedersen at betalle som er 200 rdr: tillige med Resterende Renter till den/n/e
tid 122 rdr: 1 Mrk: og udj foraarsagede omkostning 8 rdr: alt inden 15ten dage under adfer eftter
Lougen,
Dend
29 Aug: blef Retten betient paa Aatteraaen udj Waags Skibr: hvor da møtte eftterskrefne Lougrett, Lars
Rødland, Olle Fonden Arne og Chrestopher
Østvold, Niels Wiig og Olle Huckenes,
Hvor da opsideren og Eigeren till bemelte
gaard Aatteraaen Ved skrefttlig Kaldseddel hafde ladet stefne Leilendingen og
opsideren paa dend gaard Breke, Enke Fattig huuset i Bergen til hørende,
formedelst hand skall hafve hugget hannem for nær udj hans gaards tilhørende
skoug, med formodning hand der fore bør anseeis som wedbør, og betalle ha/nnem/
hvis skade hand i saa maader giort hafver,
her for uden ladet ha/nnem/ stefne till at ofver være Eet lougligt Marke
skiel og skiftte mellem deris paaboende Jorder, saa og at med hafve dend forige
Markegangs Dom som af Forige Sorenskrifver giort og forrettet er, Iligemaade ladet stefne gaarden Brekes
Forsvar Mag: Jocum Kaae udj Bergen, i ligemaade opsideren paa Breke Erick ibid:
med widere sam/m/e stefning indeholder
dat: 28 Julij 1710: Stefningen
fantis at vere paaskrefven at!! (af?) Mag: Kaa at vere for ha/nnem/ louglig
forkyndt d: 30 Julij 1710: her for uden
hafde hand og ladet stefne till widner, Anders Saattendall, og Sallamon
Bratten, som og war tilstede,
saa møtte og Olle med Erik Breke till Sagen
at svare, og indlefverede Olle Breke
dend paastefnte Markegangs Dom, dat: 2 Junij 1680: hvor till begge parter sig Refererede, med
begier Vj Merkerne og hugsteren som hugget er wille efttersee og erfare,
hvor for Vj i sambtlig parters Nerwerelse
begaf os till Marken Merker at efttersee
og erfare, og forføyede Vj os till det sted wed Søen kaldes Furre Nesset som dend forige Sorenskrifvers Dom
om/m/elder, hvilke og begge parter wedstod at vere begyndelsen paa skifttet
mellem begge gaardene, Men Olle Breke
protesterede og formente at skifttet burde gaa østen for Merket op eftter, Men Ifver Aatteraaen paastod at skifttet
burde gaa paa dend westre side af Næset op, hvor om parterne for ingen deel
kunde forEenis eller ofver Eens stem/m/es, hvor fore Vj eftter Dom/m/ens andledning
forføyede os widere op udj Marken de
andre skiftter og Merker at efttersee, og kom til det sted som i Dom/m/en
omnefnes kaldes Smug under Løning Houg,
hvor parterne atter igien kom udj stridighed, om bemelte Smug, tj Ifver Aatteraaen formente at Merket burde
(ga)a westen i Smuget, men Olle Breke
paastod at det
1710:
240
burde
gaa østen i Smuget, saa som sam/m/e Smug gik fra westen og udj østen, og skifttet
tvert ofver Smuget, der fra forføyede Vj
os till Sluppe hougen, hvor dend i Dom/m/en ommelte steen er bestaaende, hvor
og begge parter tilstod at vere Een Rett Marke steen, og skiftte mellem Breke
og Aatteraaen, hvor Vj Een tid lang stille forblef og widnerne foretog at
forhøre og, forklarede de begge at de
{eftter} for nogle aars tid siden war her i Marken tillige med Lensmanden Sl: Lars Meeling, og berettede Lars Meeling
for de/nnem/ sam/m/e stund at hand hafde voren med da Sl: Bendix Dyrhuus war
paa dette sted eftter for indførte og omtalte Doms formeld, og wiste hand
de/nnem/ skifttet fra øfverste till Nederste, som da Dom/m/en blef Dømbt blef
oprettet, og forklarede at skifttet skulle gaa westen fra Furre Neset, westen i
Smuget till Slupe hougen, og saa videre op eftter, alt eftter Dom/m/ens
formeld, hvor fore Vj baade eftter widnernes forklaring som i alle maader ofver
Eenstem/m/ende med dend i Rette lagde Dom
os forføyede de forige Merker at
forbedre og oprette, saa som ej fleere eftterrettlige Merker fantis end dend
ommelte steen i Sluppe hougen, allene at skifttet ofver fore steenen skulle gaa
lige i Nord Nordvest, og Neden fore lige i Sød Sødoust, hvor fore Vj eftter
sam/m/e forklaring skifttet eftter sam/m/e Linie oprettede og gaar skifttet først fra førbemelte steen i
Sluppe hougen op eftter saaledes
Nemblig: fra bemelte steen i
Sluppe hougen som før er omtalt gaar skifttet lige i Nord NordVest op i Een
liden Naaf eller berg hvor der i sam/m/e
berg Naaf blef hugget Eet Kaars, der fra
lige i sam/m/e Linie op i Slupe Bierget blef hugget Eet Kaars, lidet bedre op i Lønderdals Svaae blef hugget
Eet Kaars, widere der fra op i Nordre
Svaae blef hugget Eet Kaars, lenger i
Nord NordVest op i Nordre Svaa blef hugget et Kaars, end nu udj Lenderdals steenen Eet Kaars, videre udj Lenderdallen neden udj dallen Eet
Kaars, Øfverst oppe i dallen udj Een
stor steen Eet Kaars, ofven for Lunder
dallen Eet Kaars, ofven for Lunder
dallen Eet Kaars!! aller øfverst oppe
paa Fieldet eller himel synden Neden fra
Eet Kaars, bedre opp paa Fieldet hen i mod skifttet paa
Støre!! bøe (Storebøe) blef udj Eet
stort Furre træ hugget Eet Kaars hvilke
træ [her]? eftter blifver Eet skifttes træ, og ej bør af nogen hugges eller
forderfves under tilbørlig straf
1710:
240b
fra
hvilke træ skifttet gaar lige till Storebøes Eigendeele alt fra første till
siste lige udj Nord NordVest, der fra
forføyede Vj os ned igien till Sluppe hougen, till dend Markesteen der er
bestaaende, og gik lige ned eftter fra sam/m/e steen i Sød Sødoust, hvor Vj
nede udj Slupe hougen huggede Eet Kaars,
der fra i Sluppe smuget Eet Kaars,
der fra i skifttes gars Smuget blef hugget Eet Kaars, der fra lenger Ned i skifttes gars hougen
blef hugget et Kaars, udj skifttes
hougen lenger ned Eet Kaars, der fra
tvert ofver skifttes hougen, westen og
ej østen i Smuget inden udj Løning hougen Eet Kaars, Neden i Løning hougen Eet Kaars, østen og lenger Ned i sam/m/e Løning houg Eet
Kaars, udj Leite bøe hougen Eet
Kaars, øfst i Furre Nesset i Eet berg Eet
Kaars, westen i Furre Nesset et
Kaars, der fra Ned ved Susten(?) westen
og ej østen i Furre Nesset blef udj Een stor steen liggende paa berget
hugget 2de Kaarse, og streker sig dette Merke fra steenen i Sluppe hougen og
ned eftter till Furre Nesset Ved Søen lige i Sød Sødoust, hvor fra Vj forføyede os igien hiem till
Aasteden Aatteraaen, og Retten igien betient
og parterne atter om deris stridighed foretog,
hvor da Ifver Aatteraaen foregaf at Olle
Breke hafde hugget paa Aatteraaens Eiendeele 12 trær, Men Olle svarede der till Nej, erbød sig og
det Ved Eed at wille testere,
Ifver Aatteraaen frem førde 2de widner,
Anders Saattendall og Sallamon Bratten, som begge forklarede at de eftter Ifver
Aatteraaens begiering war nest leden aar i Marken og besaag eftter Ifvers Egen
anvisning 12 stuer som war hugne, men trærne war da alt bort kiørt, men hvem
de/nnem/ hafde hugget eller hvor de vare
hen komne, der om wiste de iche at giøre nogen Forklaring Olle
Breke som till foren negtede sam/m/e
trær at hafve hugget, 2de trær befant Vj
at vere hugget paa Aatteraaens Eiendeele af de trær som i skougen war nedfeldt,
og hvor paa war giort arrest, alt det øfrige war hugget af Olle Breke i hans
Egen paaboende gaards tilliggende skoug, og de 2de trær war ogsaa hugget tet
Ved og udj skifttet saaledes som det nu
blef oprettet, og paastod der fore Ifver Aatteraaen, at Olle
Breke der fore bør anseeis og bøde sambt
betalle ha/nnem/ skaden tillige med Landnam og skadegield, sambt foraarsagede
omkostning, her for uden formente og
Ifver Aatteraaen, at de 2de holmer som ligger ud for Landet bør hannem og hans paaboende gaard til høre,
og at Erik Breke samt Olle ib: sig ej med de/nnem/ bør befatte, helst eftterdj
merket mellem Breke og Aatteraaen gaar saa ledes, at det afskerer holmene
ganske fra
1710:
241
Breke,
og dens Eiendeele, Men Olle Breke formente at eftterdj hand saa lenge hand Breke har beboed, hans Formend
og for ha/nnem/ og saa lenge nogen Mand kand Mindes har alle tider haft sine ung Smaler i holmerne
uden anke og til talle af nogen, saa formente hand at holmerne hans gaard til
hørte, Negtede dog iche eftter tilspørgelse, at jo Aatteraaens opsidere i lige
maade har haftt deris Smaler der udj,
Ifver Aatteraaen ogsaa wedstod at Brekes opsidere har haftt det sam/m/e,
Men nu allene paastod at eftterdj Holmerne legger!! (ligger) paa dend side af
skifttet paa Landet som Aatteraaen til hører, at da Holmerne og till
Aatteraaen og ej till Breke bør hen høre, Olle Aatteraaen!! (Breke) der i mod formente
at dend lange hæfd hand og hans Formend har haftt paa sam/m/e holmers brug iche kand fra Kiende ha/nnem/ holmerne,
widere widne om den/n/e deris tvistighed
hafde iche enten indstefnt \ej/ heller
{he} beraabte sig paa, men lod det beroe paa Dom og Kiendelse,
ellers eftter widere sambtale blefve parterne
i wenlighed saaledes forEenede, at de begge skall lade sig nøye med det skiftte
nu giort er fra det øfverste og til det nederste, Holmerne at vere de/nnem/ til
fælles brug og nøtte, saaledes at naar Een af dennem bruger dend Nordre holme
Eet aar, skall dend anden bruge dend det andet aar, ligeledes med dend Syndre,
saa at de hvert aar skall skifttes till holmene saaledes at bruge, omkostningen angaaende da indgik Olle Breke godvillig at betalle
till Ifver der af 4 rdr: hvor i mod alle
pretentioner i hvad Nafn de Nefnes kand, skougen og des hugster angaaende skall vere død og Magtesløs og aldeelis
ophæfvet undtagende de 2de trær som war
af Olle hugget paa Aatteraaens Mark at til høre Ifver, det andet Olle Breke
u-weigerlig at følge, saa indgik Olle
Breke og at wederlegge Ifver Aatteraaen noget til hielp for Mad og dreke wed
den/n/e Markegangs trette, hvor om de
begge sagde well self at skulle kom/m/e till Rette hvor vit og hvor meget der
fore betalles skulle, hvor paa de for retten Ragte hver anden deris hender.
Olle begierede at deris mellem werende wed
Dom maatte stadfestes, og blef der fore om alt Kiendt og afsagt, Men før end Dom/m/en afsiges anføris eftter deris May: aller Naadigste
Forordninger de giorte omkostninger som følger, Ifver Aatteraaen forklarede at hafve
bekosted for stefningen at skrifve med det forseiglede papir 4 Mrk: 12 s:
dend at forkynde baade i Bergen og her hieme med widere stefning med
widner 4 Mrk: 8 s: de 6 Lougrettes Mends u-mage 1 rdr:
befalling till Mend 1 rdr: widnernes Reise og u-mage 2 Mrk:
Mad og dreke og hans Egen
1710:
241b
u-mage
og forsømelse 5 rdr: her for uden er Sorenskrifverens Reise og
dend Eene dags Forrettning 2 rdr: 2 dages Reise fra og till Aasteden 1 rdr: 2 Mrk: Fløtning
som hand self har betalt 3 Mend
frem og lige saa til bage, 2 Mille weigs
er 1 rdr: udj alt bedragende sig
till penge 13 rdr: 1 Mrk: 4 s:
Og er da afsigtens indhold saaledes.
Eftterdj det befindes af dend i Rettelagde
Markegangs Dom dat: 2 Junij Ao: 1680: at
Merkerne Mellem Breke og Aatteraaen har gaaet neden fra Søen, af det Næs Furre Næsset kaldet lige i NordNordVest op eftterpaa Fieldet i
høyeste ægg eller him/m/elsyn, sam/m/e skiftte alt siden dend tid har staaet
u-rygget og u-paatalt, der eftter og vere brugt af opsiderne paa begge
gaarder, Saa Kunde Vj iche sam/m/e Merke
Kuldkaste eller forandre, Men der eftter Merkerne widere forbedre med Kaarse at
hugge fra det øfverste till det Nederste, eftter det som udj acterne widere
findes Specificerit, Thj bør opsiderne
og Eigerne till begge gaarder at Rette sig eftter bemelte Merke, Hvad sig nu de 2de Holmer angaar som ligger
udfra Landet da som der befindes wed
dette nu giorte skiftte, at de ligger paa dend side af Merket som Aatteraaen
tilfalder, og der i mod er de og eftter begge parters tilstaaelse blefven brugt
af Brekes opsidere lige saa Vell som af dennem paa Aatteraaen, og parterne nu
der om er forEenit at skall blifve dennem till Fælles Nøtte og brug, Saa siunis
os at sam/m/e deris forligelse ej er Lougstridig, men dend her eftter at blifve
ved Magt, og begge gaarder at hafves Felles brug og nøtte i Holmerne, hvor
eftter og deris eftterkom/m/ere alle tider sig bør Rette, omkostningerne
angaaende da betaller Olle Breke der af
till Ifver Aatteraaen eftter giorte forEening 4 rdr: inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen.
Dend
19 Septembr: blef Retten betient udj Gudøesund i Opdals skibrede, udinden Een
Conssumptions Sag, mellem Forpagteren Sr: Peder Jensen Smidt, og Sogne Presten
till Tysnæs Mag: Hans Abel, anlangende
Een Copulations forrettning ofver Chresten Biering og Berette Ols datter, som
uden Copulations seddel skall vere sam/m/en wiet, ofverwerende de 2de Eedsorne Lougrettes Mend
Chrestopher og Jacob Gudøen,
og Precenterede sig for Retten Monss: Jens
Larsen Libech som paa sin principal Forbenefnte Sr: Peder Jensens weigne udj
Retten indlefverede Een skrefttlig stefning dat: 5 Sepbr: nest afvigte, hvis
indhold war at saa som Sogne Presten Mag: Hans Abel i mod deris May: aller
Naadigste udgifne Consumptions Forordning
1710:
242
har
understaaet sig at Copulere de 2de Personer
Monss: Chresten Biering og Berette Ols datter, og ej eftter sam/m/e
Forordnings tilhold har haftt nogen Copulations seddel, langt mindre betalt de
Copulations penge hand burde gifve, Mag:
Hans Abel da bør lide eftter Forordningen og bøde 100 rdr:
Mag: Hans Abel møtte iche Self, men lod wed
Jørgen Wernøen sig undskylde, ej at ville møde fordj hand den/n/e sinde ej
louglig er Stefnt eller Citerit, widere
sagde Jørgen Wernøen ej i Retten at hafve at talle eller at fremføre,
Monss: Jens Libech Refererede sig till
Consumptions Forordningens 2den Capt: 10de art:
og formente at udj Sagen straxst døm/m/es bør, og der paa indlefverede
sin principals Skrefttlige indleg dat: 18 Septembr: 1710: endnu indlefverede hand udj Retten dend
Kongl: aller Naadigste Forordning om Conssuptionen!!, dat: 24 Januarj
1682: og sig der till i alle maade
Refererede, der nest anviste hand og in
originalj Sr: Peder Jensens meddelte aller Naadigste Forpagtnings bref
angaaende Consumptionen, og sig til des 1ste post Refererede sam/m/e dat: 17 martj 1708: widere sagde hand ej at hafve som hand
wiste, men paastod Een Endelig Dom,
Der om afsagt saaledes
Om
endt skiønt deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Consumptionen des 2det Capt: 10 art: tilholder at Dommeren straxst og uden ophold,
skall døm/m/e udj de Sager, som af sam/m/e allerhøyst bemelte Forordning dependerer,
saa dog melder Lougens 1te B: 4de Capt: 7 art: hvorledes med stefningens
forkyndelse skall omgaaes, og som da Mag: Hans Abel ej møder, ej heller vill
svare till Sagen, men lader sig undskylde, og siger ej louglig at vere
stefnt, af Stefningens paaskreftt ogsaa
fornehmes at hand først nest afvigte 8 Sepbr: er blefven warslet, saa seeis der
af at hand den/n/e gang ej louglig stefnt er, hvor fore igien i den/n/e Sag
louglig Stefnes bør, og hvis parterne ej forinden {louglig} udj wenlighed kand
forEenis skall udj Sagen Kiendes hvis
Rett er.
Dend
17: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Lundervig for Ous skibredes
Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Hans
Lundervig med eftterskrefne
LougrettesMend Nafnlig
1710:
242b
Rasmus
Goupholm, Siur Kaaldall, Jon Helleland, Isack Aadland, Mickel Boge, Jørgen
ibid: Stein Hatvig, \og/ Johanes
Helleland, sambt Almue fleere som tinget søgte.
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling till Stifttbefallings Manden, at
advare bønderne ofver alt, deris Fiske tønder eftter det Rette Maal at
indrette, dat: SlosLougen af Aggershuus dend 2 Septembr: 1710:
Publicerit
Hr: Baron Løwendal, hans skrifvelse till Stifttbefallings Mandens Commiterede,
hvor udj hand lader dem wide at hand General Commando ofver Civil og Millitair
Etat i Norge er betrod med widere des
indhold dat: Christiania d: 6 Septembr:
1710:
Publicerit
deris May: aller Naadigste bref af Slods Lougen paa Aggershuus, till
Stifttbefallings Manden angaaende, Hr: Baron Løwendals Commando i Norge, dat: 3
Septembr: 1710
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling eller Placat af Slods Lougen paa
Aggershuus, angaaende Bergwerkerne i Norge, dat: 8 Septembr: 1710.
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling af Slods Lougen paa Aggershuus,
angaaende Røget Kiøds anskaffelse, dat: 24 Julij 1710:
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste befalling af Slodslougen paa Aggershuus,
angaaende Suplichers skrifvelse og indrettelse, dat: 27 Aug: 1710
Publicerit
Stifttbefallings Mandens Comiterede, deris skrifvelse till Fogden paa Sort
wam/m/el at opkiøbe till Kongens tieniste
dat: 9 Septembr: 1710.
Publicerit
Hans Engelsen Lundervigs skiøde till sin Søn Hans Hansen Steensland, paa ½ Løb
Sm: ½ Half!! huud og ½ Giedskind med
bøxsel og oddels Retten i bemelte gaard Steensland, som Hans Hansen self beboer
og bruger, hvor i mod bemelte Hans Hansen Steensland afstaar till sin Stifmoder
Marite Hans datter og hendes børn og arfvinger, sam/m/e bref dat: 7 Januarj
1710:
Publicerit
Lars Olsen boende i Qvallesund her i Ous
skibrede hans udgifne obligation {og}
paa 30 rdr: till Hendrick Trofast i Bergen, for hvis Summa pantsettes hans i
boende huuse i Qvallesund dat: 10 Julij
1710.
1710:
243
Kongl:
May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget, hvor meget Sort og hvit wam/m/el de
till deris May: tieniste i mod betalling kand forskaffe, Men Almuen ofver alt der till svarede at de
iche er god for det aller Ringeste der af at forskaffe, saa som de iche hafver
uld till wam/m/el, men mesten deelen Self maa kiøbe i andre Fogderier till
deris Egne, med børn og tieniste Folkes Kleder, ønskede till gud de det hafde
haftt, saa vilde de det gierne lefvere,
Publicerit
Ingebor Sl: Waag Jensens (Jonsens) i Bergen, sambt Niels Andersen Borger i Bergen, deris udgifne skiøde til
Peder Hansen paa 2 pd: Smør med bøxsel i yttre Tysse, i mod penge 80 rdr: dog paa dend maade, at om hand nogen tid
blifver til sinds sam/m/e godtz igien at afhende, da skall hand tilbyde {dend}
dem det før end hand det selger, og skal till forpligted were at selge de/nnem/
det for sam/m/e penge, dat: 14 Januarj 1710:
Publicerit
Mag: Niels Smidtz udstede bøxsellsedell till Niels Halfvorsen paa 2 ½ Spand
Sm: ¾ Hud i gaarden Hielle, dat: 5
octobr: 1709:
Publiceret
Olle Størksen Tvet af Fuuse Sogn, hans udgifne skiøde till Jon Olsen Søre
Holmefiord paa 22 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard bemelte Holmefiord, i mod penge 22 rdr: dat: 17 octobr: 1710:
Publiceret
Jørgen Danielsen Øfre Bouge hans udgifne
skiøde till Siur Andersen Kaaldall paa 2 pd: 8 Mrk: Sm: med bøxsel i mod penge 58 rdr: hvor af hand self paa sine Egne weigne selger
helten 1 pd: 4 Mrk: Sm: og paa sin Moders weigne dend anden halfve
part som i lige maade er 1 pd: 4 Mrk:
Sm: dat: 17: octobr: 1710.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Barbra Anders d: Aadland for begangen Leiermaal
med Een Reserve Soldat wed Nafn Olle Olsen Aadland der fore at bøde eftter Lougen
Paa Barbra Anders datters weigne møtte hendes
Stif Fader Isack Aadland, som forklarede at bemelte hans Stifdatter blef af
ofvennefnte Soldat besaafvet, og kom i barsell Seng med Een ung Søn nest
afvigte Juule tider, men som sam/m/e Soldat
der hende hafde besaavet maatte
nu nest afvigte Som/m/er wed Pinse tider Reise i Kongens tieniste til
Chrestiania, saa kunde hand iche saa hastig {Reise} Feste
1710:
243b
hende,
tj hand begierede af Major Storm tilladelse at Feste, men det blef hannem
negted, hvor fore hand formente at hand eller hun iche kand bøde deris
Leiermaals bøder, saa som Olle Olsen Aadland endnu som før har i sinde at Egte
hende, naar gud vill hand hiem kom/m/er,
Kongl: May: Foget satte i Rette at hun bør
betalle sine fulde Leiermaals bøder, og det fordj hun iche før Soldattens afreise
med ha/nnem/ blef enten Fæst eller Copulerit, hand tilspurde og Isack Aadland, om iche
qvindfolket for dette Leiermaal har udstaaet Kierkens Disiplin ved Aabenbare
skreftteMaal, Isack Aadland der till
svarede \at/ hun har staaet skreftt nest affvigte waar, og formente der fore Fogden at der af kand
seeis at hun Leiermaal har begaaet, eftterdj hun har staaet Aabenbare skreftt,
tj der som hun med Soldaten enten hafde indladet sig i Egteskab eller wille
ladet sig feste saa hafde hun for
Aabenbare skrefttemaal weret befriet, paastod der fore endnu som før at hun som
Eet løst qvindfolk bør anseeis, enten till bøder eller straf, ellers til spurte Fogden Almuen paa tinget,
om de weed, at dette qvindfolk noget till bøders betalling er Eiende, Men de alle svarede at hun indted er Eiende i
nogen maade, hvor med hun sine Leiermaals bøder kand betalle, hvor fore Kongl: May: Foget satte i Rette at
hun bør straffes paa Kroppen, og der om war Dom begierende,
afsagt,
Eftterdj
Barbra Anders datter Aadland befindes med dend Reserve Soldat Olle Olsen
Aadland Leiermaal at hafve begaaet, og hun ej før hans bort Reise i Kongens
tieniste, enten med ha/nnem/ er fæst eller wied, hun og for sit Leiermaal
allerede har udstaaet Kierkens Disiplin wed Aabenbare skrefttemaal, Saa kand
hun iche for Leiermaals bøder befries, Men som hun ej noget till bøders
betalling er Eiende, saa bør hun at straffes paa Kroppen med Fengsel paa Wand
og brød i 3 uger,
Mogens
Waage og Peder Berge blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin
LougrettesEed,
1710:
244
Dend
20: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Wiig for Strandvigs skibredes
Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Jon
Haavig med eftterskrefne Lougrett, Hans Kleppe, Olle Teigland, Mickel Leigland,
Anders Aackre, Engel Henanger, Niels SkogsEide, Lars SæfverEide og Engel
Ballesem, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og andre befallinger som for hen findes indført,
Publicerit
Johanes Olsen Hiartager, Olluf Andersen
Dallen af Opdals skibrede paa Egne og sine Sødskendes weigne, Sverke Berge og Hans Rasmusen Bru af
Strandebarms skibrede paa Egne og deris Medarfvingers weigne, og Jon Jacobsen Hiartager som Een Creditor
udj Sl: Dordej Jartagers Sterfboe deris
udgifne skiøde till Johanes Brynildsen Nortvet
hans qvinde og arfvinger paa ½
Løb og 5 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Hiartager her i Strandvigs skibrede
beliggende i mod penge 41 rdr: dat: 5 Martj 1708:
Kongl:
May: Foget tilspurte Almuen hvor meget wam/m/el de till deris Kongl: May: tienistes
fornødenhed kand til weie bringe, og for hvad pris, Men Almuen ofver alt der til svarede at de
iche i Ringeste maader ved at forskaffe, ønskede at de noget hafde wilde det gierne afstaa og ofverlade, Men de
self maa kiøbe hvad wam/m/el de till Kleder behøfver.
Morten
Jusland af Strandebarms skibrede hafde ladet stefne Olle SkogsEide for 3 rdr:
penge hand ha/nnem/ skall vere skyldig, med formodning hand de/nnem/ bør
betalle tillige med omkostning,
Olle SkogsEide møtte iche ej heller nogen paa hans Veigne men Størk DragEide og Lensmanden hiemlede at
Olle SkogsEide louglig her om er stefnt, hvor fore ham paalegges till neste
ting at møde,
Dend
Sag mellem Hr: Krigs Commiss: Paal Resen og Hr: Tom/m/es Ruus, som paa forige
ting blef opsatt, og fremkom paa Krigs Commiss: weigne Johanes Edevartsen og
paastod at eftterdj Hr: Tom/m/es Ruus iche allene louglig war stefnt till nest
afvigte Som/m/erting, men end og nu till dette nerwerende, frem førde der fore
1710:
244b
de
2de Stefne widner, som Hr: Tom/m/es till Som/m/er tinget hafde stefnt, nemblig
Tom/m/es og Jacob Opsall, og de/nnem/ till spurte hvor fore de iche nestleden
Ting blef tilstede og Stefnemaalet afhiemlede, saa som de sam/m/e tid paa
Tinget var tilstede, men da Sagen skulle foretages, først gik af tinget, og ej
afhiemlede hvad de hafde forrettet,
begge desse Mend saa vell Tom/m/es som Jacob forklarede at de war paa Tinget paa Kaaldal,
men iche hafde dend forstand at oppebie Stefnemaales afhiemling, tj da de med
deris gewær og anden forhandling paa Tinget war Klar, mente de, at der ej
giordes fornøden lenger der at forløfve,
Johanes Edevartsen tilspurte de/nnem/ om de
iche louglig hafde indstefnt Hr: Tom/m/es Ruus i den/n/e Sag, hvor till de
svarede Ja, og paastod Johanes
Edevartsen at de der om maatte aflegge deris Eed,
Hvor ofver de og begge for Retten med opragte
Fingre aflagde deris Eed, at de, Hr: Tom/m/es Ruus i den/n/e Sag till
nestafvigte {Waarting} Som/m/er ting indstefnede, og det louglig i alle maader,
Der eftter blef Hr: Tom/m/es Ruus paaraabt
men ej møtte ej heller nogen paa hans
weigne,
Lensmanden Jon Haavig og Jon Qvale, wed Eed
hiemlede at de den/n/e sinde Hr: Tom/m/es Ruus louglig hafver indstefnt,
Thj paastod Johanes Edevartsen paa sin
Principals weigne, at Sagen eftter Lougen maa gribe Ende, og at Hr: Tom/m/es
Ruus maatte tilfindes sin udgifne obligation at indfrj, og der fore
indlefverede hans skrefttlige indleg, dat: 20: octobr: 1710: i det øfrige Refererede hand sig till sit
forige indgifne, og war Een Endelig Dom begierende,
afsagt
Eftterdj
her fremlegges dend Hederlige Mand Hr: Tom/m/es Ruuses pure obligation dat: 25
{Febr:} \Septembr:/ 1702: lydende paa
Capital 205 rdr: 4 Mrk: paa hvilcke
Capital ej noget befindes at vere betalt,
Saa till Kiendes her med Hr: Tom/m/es Ruus, sam/m/e Capital inden 15ten
dage at betalle, saa vell som de til den/n/e tid forfaldne Renter hvor paa dog er betalt 50 rdr: Men
1710:
245
endnu
Rester 30 rdr: 12 s: saa og udj
foraarsagede omkostning 10 rdr: alt
under adfer eftter Lougen,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Ragne Ols datter for begangen Leiermaal, og der
for uden at forklare hvem hendes barne Fader er,
Ragne Ols datter møtte, og vedstod at vere
beligget af Johan/n/es Johanesen Liøtaaen, og ej viste anden barne Fader,
bemelte Johanes Johanesen war og indstefnt
der om at giøre forklaring men ej møtte
ellers forklarede Ragne Ols datter at de hver
andre vilde Egte,
tj begierede Kongl: May: Foget at med Sagen
till Waartinget maatte beroe, og at Johanes til dend tid maatte paalegges at møde,
for at høre hans Egen tilstaaelse om den/n/e handel,
Lensmanden Jon Haavig hiemlede at Johanes
louglig er Citeret,
afsagt
Sagen
beroer till neste ting, hvor da baade Johanes Johanesen og Ragne Ols datter i
Egne Personer hafver at møde, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Ziselle Brynilds d: SkogsEide for begangen
Leiermaal med Een Soldatt Torkild Olsen SkogsEide, som med hin anden i 3die
lige Led skall vere beslegtiget, at bøde og lide eftter Lougen
Zidselle Brynilds datter møtte iche ej heller nogen paa hendes weigne,
Størk DragEide hiemlede at hun louglig er
Citeret, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde,
David
Jørgensen Huuse af Qvindheretz skibrede hafde ladet stefne Anders Larsen Wiig
for medelst Een gryde med meere smaat de/nnem/ skall vere mellem der fore at svare og betalle, tillige med
omkostning,
Anders Larsen Wiig blef paa raabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne
till Sagen at svare,
Lensmanden Jon Haavig og Jon Qvale hiemlede
at de ha/nnem/ louglig hafver stefnt,
hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at svare, og skall da gaaes
hvis Rett er
Niels
og Elling Hatletvet blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge deris
Lougrettes Eed,
1710:
245b
Dend
23: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Dybsland for Strandebarms
skibredes Almue ofververende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem med eftterskrefne Lougrett, Niels Mundem,
Jørgen Torgilds Tvet, Gabriel Houge, Peder og Samson Øyerhafn Olle Dybsland, Gietle Mundem og Svale øfre
Waage, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: brefve og befallinger som for hen findes Specificerede,
Publicerit: Lars Hansen Eye og Hans Andersen
Nerhofde begge af Strandvigs skibrede,
deris udgifne skiøde till Peder Steensen Ome paa 1/3 part udj dend skouge
teig Wærhofde kaldet, liggende udj
Øyerhafns Mark, i mod penge 3 rdr: dat:
21: octobr: 1709:
Publicerit
Brynild Mogensen Lij hans udgifne skiøde
till Lars Tom/m/esen Hiorteland paa 2 4/7 Mrk: Sm: og 1 2/7 Mrk:!! bockskind i
hans paaboende gaard Hiorteland, dat: 2 Decembr: 1709:
Erick
Aackre hafde ladet stefne Brynild Ome for 80 rdr: hand ha/nnem/ skyldig er med paastand hand de/nnem/ bør betalle,
Brynild Ome møtte till Sagen at svare, sagde
iche meere at vere skyldig till Erik Aakre eller{s} hans Fader 55 rdr: de øfrige siger hand till Sal: Anders Aakre
at hafve betalt, og der fore har hans qvitering, men sam/m/e qvitering har hand
nu iche med sig, wedstod dog eftter
tilspørgelse at hand altid af desse penge som hand siger at hafve betalt 20
rdr: har betalt Rente, men nu siger, dem
at hafve betalt,
Erick Aakre indlefverede udj Retten Eet skifttebref
holden eftter hans Sl: Moder dat: Aachre
d: 29 Junij 1701: hvor udj Brynild
Om/m/e findes indført at vere skyldig till Boen 20 rdr: og wedstod Brynild Ome at hand dend tid
bemelte penge skyldig war, men de/nnem/ siden betalt, wedstod og at hand siden
dend tid har faaet Reede penge 55 rdr:
hvilke penge hand allene skyldig er, og ej widere, beraabte sig paa sin
bekomne qvitering ha/nnem/ af Sl: Anders Aakre meddeelt, og ej widere ville
svare til Sagen,
1710:
246
afsagt,
Eftterdj
Brynild Ome iche negter {jo} dese defererende 20 rdr: jo at hafve woren
skyldig, men siger de/nnem/ till Sl: Anders Aakre at hafve betalt, hvor fore ha/nnem/
dend Sl: Mands qvitering er meddelt, hvilcke qvitering hand nu ej med sig
hafver, Men allene sig paa dend beraaber,
Saa gifves Sagen Rom till neste ting, hvor da Brynild Ome har at
fremwise dend paaberaabte qvitering in originalj og skall udj Sagen Kiendes widere hvis Rett
er.
Kongl:
May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget hvor meget Sort eller hvit wem/m/el de till
deris May: Tieniste for betalling kand till weie bringe, og for hvad pris, Men ald Almuen svarede der til at de iche i
nogen maade ved noget wem/m/el at forskaffe, saa som de iche hafver saa meget
{at} \som/ de till deris Egne Kleder behøfver,
Den
8 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Helvig for Qvindhæretz
skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde
Lensmanden Ifver Helvig, med eftterskrefne Lougrett, Johanes Sandvig, Lars
Lund, Halfvor Sunde, Olle Natrestad, Lars Unnerem, Jens Natrestad, Samson
Stueland, \og/ Olle Tvet, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: Forordninger og andre Høye befallinger som for hen findes indført,
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste udgifne Patent om høyeste Rett i Dannemrk:
for aar 1711 dat: 15 Septembr: 1710:
Publiceret
deres May: aller Naadigste Forbuds ophæfvelse paa Handelen paa Dantzig, dat: 29
Aug: 1710:
Publiceret
deris May: aller Naadigste befalling af Slodtz Lougen paa Aggershuus angaaende
strandvagt og wedwarders obagt for Fientlig indfald, dat: 15 octobr: 1710
Publiceret
deris Kongl: May: aller Naadigste Plachat af Slodtz Lougen paa Aggershuus,
angaaende skienk og gafve wed udskrifvelser og Compliteringer, dat: 7 octobr:
1710:
Publiceret
dend ordre om Forpagtningen i Bergen paa adskillige deris May: intrader at
skall fore tages dend 15 Novembr: Ao: 1710.
1710:
246b
Publiceret
Samson Olsen Omvigens udgifne obligation till hans Søster Søn Lars Torsen
Bogsnæs, paa Capital 44 rdr: 3 Mrk: for
hvis Capital pantsettes ½ L: og 9 Mrk: Sm: med bøxsell i gaarden Omvig, som
Johanes Samsonsen bruger og beboer, dat: 28 Junij 1710:
Kongl:
May: Foget til spurte Almuen paa Tinget om de noget {til} wam/m/el, Sort eller
hvit hafde at selge, saa som hans May:
det till sin tieniste behøfvede, saa og hvad de for sam/m/e wilde selge Almuen der till svarede at de iche er god
fore at forskaffe det aller Ringeste wam/m/el
enten sort eller hvit, saa som \de/ nu i nogle aar har lidet Een
u-boedelig skade af ulfven som nu snart
moxsen har udlagt ald deris smaler, ellers wilde de gierne om Mueligt hafde veret forskaffe alt hvis de kunde till weie bringe,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
protocoleris
Der
eftter fremstillede sig for Retten Lensmanden Ifver Andersen Helvig som tilspurte Almuen paa Tinget, særlig
Almuen af Uskedallen, om de iche er witterlig{t} at Leilendingen paa
Møklebust Johanes Olsen som brugte 1 Løb Sm: hvilcke Een deel u-Myndige børn hvor fore hand er forMynder, saa Vell som
Hans Aarewig er Eiende, hvilke opsider har forlat sam/m/e Jorde part huusene ganske Forraadnede, Jorden dette aar
øde og u-dørket, saa og om hand har
opsagd sam/m/e Jorde part først i Faaraaret i Pløye tiden og ej før, hvor ofver Jorden dette aar ligger
øde og u-saaet saa hand der fore maa
betale deris May: skatter, og ej nyder Ringeste indkom/m/e af Landskyld eller
anden Rettighed, hand tilspurte dem og
om iche sam/m/e Mand har boed paa sam/m/e Jord ofver 10 aars tid, og aldrig i
sam/m/e tid betalt Ringeste skilling i Landskyld og Rettighed ej heller tredie tage, og da hand fornam saaledes hans frafløttelse
fra Jorden indreiste (ud-?) hand till
gaarden for at eftter see hvad hand war Eiende till sin Resterende Rettigheds
betalling, men ej fant det Ringeste till des wederlag, bad Almuen de der om wille gifve deris
sandferdige svar,
Almuen der till svarede at det de/nnem/ alle
Noksom er bekiendt at den/n/e Johanes Olsen Møklebust, gik fra Jorden, nest
leden waar i Pløye tiden, og ej sin Jord til foren opsagde saa som hand tenkte at {…} sam/m/e
betale saa meget
1710:
247
Koren
som hand till Sæde Koren behøfvede, men saadant ej skeede gik hand plat fra gaarden, eftterlod den sig
ganske øde, saa dend dette aar ligger u-saaed og u-dørket, Huusene ere og
ganske foerandrede og nedfalne, saa de iche Rettere seer end sam/m/e Jord her
eftter faar ligge øde, og ej meere bebygges, helst eftterdj at Jorden i sig
self for adskillige tilfelde ganske er Ringe og slet, saa ingen Mand der noget
er Eiende sam/m/e Jord wil beboe, De wed og at Ifver Ebne har giort sin største
flid at faa aarlig Landskyld, men det har ej kundet skee, for Mandens armod
skyld, men har ladet sig maat nøye med at bunden har strefvet for skatten at
betalle, de wiste og at hand Reiste ud
till Møkelbust for at efttersee bundens tilstand, men fant ej det aller
Ringeste till sine Resterende Landskyld og tredie tages betalling for ald dend
tid hand boede paa Jorden, men ej fant det Ringeste till des erleggelse uden, Nøgne Folk, som nu gaar om bøygden at
betle deris føede,
dette begierede Ifver Andersen Helvig at
maatte indføris og ha/nnem/ till eftter rettning beskrefven meddeelis, som
ha/nnem/ ej kunde negtes,
Hr:
Lougmand Knag hafde ladet stefne Willum Jonsen Haavig for 6 rdr: penge hand
ha/nnem/ skyldig er, {med} og møtte paa Lougmandens weigne Lars Torkildsen
Skaale, som paastod at Willum Haavig bør betalle hvis hand i saa maader skyldig
er med Rente og omkostning
Willum Haavig møtte og der til svarede, at om
endskiønt hand ej louglig er stefnt saa
som hand blef warslet paa Een Søndag som
var nu paa Søndag var 8te dage, saa wilde hand dog eftterdj hand desse 6 rdr: penge af Hr:
Lougmand Knag hafde faaet till laans ej
negte des skyld, men straxst nu for retten betalte till Lars Skaale 2 rdr: for de øfrige 4 rdr: med Renter og paaløbende
omkostninger satte till forsikring 2de 3 aar gl: qviger dend Eene blaa drifvet, og den anden Rød drifvet,
og saa frembt hand ej Resten betalte inden 4re uger, skulle sam/m/e qviger
tilhøre Hr: Lougmand Knag till sin fulde betaling baade for Rente
1710:
247b
af
Capitalen, saa vell som for Renter og omkostninger, hvor med Lars Skaale paa Hr: Lougmand{en}
Knags weigne war benøyet, men begierede at det maatte indføris, og der paa
begierede Dom,
afsagt
Eftterdj
Willum Haavig tager wed JenMelle, og svarer til Sagen og {der} nu for Retten
betalte till Lars Skaalle paa Hr: Lougmand Knags weigne paa de 6 rdr: hand
wedgaar at vere skyldig 2 rdr: og for Resten setter til forsikring 2de
qviger, hvor med og Lars Skaale har ladet sig nøye, saa bør hand og de
Resterende 4 rdr: med sine Renter som er
Eet aar 1 Mrk: 14 s: og omkostning 1 Mrk: 8 s: inden 4 uger eftter forpligt at betale, under
Execution eftter Lougen,
Sr:
Chrestian Lamberg Birche Dom/m/er till
Friherskabet Rosenthal lod Fredliuse paa
Tinget for Retten sin paa boende gaard Traavigs tilliggende Houge beite, for om
Kring boende Naboer saa som Lille Dalle,
Roalstvet og Berge deris qveg og
Creaturer, som ha/nnem/ daglig saa Vell Som/m/er som winter giør ha/nnem/ stor
skade og indpas, saa Vell som og advarede de/nnem/ at de deris Jerdesgaard her
eftter holder Ved god hæfd og lige, og
som sam/m/e gaarders opsidere war tilstede, saa blef de og af Retten der om paa
minte og advarede, hvilcke Sr:
Chrestian Lamberg begierede at maatte indføris,
Endnu
opbød Ifver Andersen Helvig dend part i Møklebust for hver dend som bøxsle
wille, eller at styre for Skatt og Landskyld, sambt og om nogen dend wille
kiøbe, de da sig hos hannem skulle Indfinde, som med de/nnem/ i billigste
maader skulle handle,
Anders
Andersen Helvig og Olle Olsen Hougland blef befallet at Reise till
Lougtinget sin LougrettesEed at aflegge,
Iligemaade Olle Liustvet,
Dend
10: Novembr: blef holden almindelig Høste ting paa Wallen for Skaanevigs
Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde
Lensmanden Nicolay Biering, med eftterskrefne Lougrett, Svend Næs, Abraham
Tielle, Aad Axsland, Niels Berhoug, Johanes Tielflaat, {Joha} Østen Mortvet,
Niels Taralsøen og Peder Hielmerwig, sambt Almue fleere som Tinget søgte.
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt.
Publicerit
de Kongl: brefve og befalinger som for hen findes Specificerede.
1710:
248
Publicerit
Lars Johansen Birk i Etne og Siur Larsen
Skrom/m/e af Skaanevigs skibrede deris
udgifne skiøde till Torgier Halfvorsen Hamersland, paa Een Liden Jordepart
liggende under dend gaard Teigland i Aakre Fiorden som er Øde beliggende, skylder aarlig
Landskyld med bøxsel 27 Mrk: Sm: hvor af
Lars Johansen, som er Siur Larsens Søn!!
selger og af staar 18 Mrk: Sm: og
Jeg Siur Larsen Skrom/m/e 9 Mrk:
Sm: for uden det at Torgier Hamersland
{selger og afstaar} self Eiger og bruger 9 Mrk: Sm: og er os som nu selger betalt for hver Mrk: 1
rdr: som giør till sam/m/en 27 rdr: dat: 30 Julij 1710:
Publiceret
Tieran Rasmusen Løvig hans Mageskiftte
bref med sin Søn Rasmus Tieransen Løfvig, paa eftter skrefne gaarde parter, at
Tieran Rasmusen bort Mageskiftter fra sig till sin Kiere Søn Rasmus Tieransen
Løfvig, 1 Løb og 6 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard Løfvig, hvor i
mod Rasmus Tieransen Løfvig afstaar og bort Mageskiftter till sin Fader Tieran
Rasmusen Ebne 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: med bøxsel udj Mit Ebne som Tieran Rasmusen bebor og bruger, og som
Tieran Rasmusen har bekom/m/et 10 ½ Mrk: Sm: mindre i Ebne end Rasmus Tieransen
har bekom/m/et i Løfvig saa hafver
Tieran Rasmusen betalt til sin Søn i penge till wederlag 15: rdr: dat: 22 Decembr: 1709:
Publiceret
Aagaatte Halfvors datter Dallen hendes
udgifne skiøde till Sr: Madtz Formand paa 18 Mrk: Sm: med bøxsell udj hendes
paaboende gaard Dallen i mod penge 18
rdr: dat: 15 Julij 1710: og till sambtøke og forsikring under skrifver
hendes 2de Søn/n/er Halfvor Johansen Høgstøel og Jon Johansen Dallen,
Hr:
Obr: Lieut: Montag: Lillienschiold hafde ladet stefne Halstein Eentvet for 1
td: Koren hand ha/nnem/ nestleden Som/m/er laant paa 14 dages tid at betalle, men dend ej endnu bekom/m/et
igien, og paastod Nicolay Wallen paa Hr:
obr: Lieut: weigne at Halstein Eentvet bør til Kiendes sam/m/e tønde Hafre
Koren at betalle med sam/m/e!! (saa?) Mange penge hand da for dend hafde kundet
bekomme nemblig 1 rdr: 4 Mrk: og der om war Dom begierende tillige med omkostnings erstattning,
Halstein Eentvet møtte till Sagen at svare og vedstod
1710:
248b
at
hafve bekom/m/et hos Hr: obr: Lieut: Een tønde Koren men dend ej at hafve betalt, begierede
Delation indtill hand kunde faa talet med obr: Lieut: saa vill hand der om med ha/nnem/ forEenis,
Men Nicolay Wallen paastod Dom,
afsagt,
Eftterdj
Halsten Eentvet wedstaar at hafve faaet til Laans hos Hr: obr: Lieut: Montagnie
nestleden Som/m/er 1 td: Hafre Koren, paa dend maade at sam/m/e Koren igien
straxst skulle lefveres, hvilcket iche skeed er, Saa bør Halstein Eentvet at betale till Hr:
obr: Lieut: Montag: sam/m/e for sam/m/e Koren 10 Mrk: danske, inden 15ten dage
under adfær eftter Lougen,
Olle
Fattland hafde ladet stefne Olle Rullestad for Laante penge 1 rdr: 1 Mrk: udj Een Øg 4 Mrk: 8 s: og for 3 waager Koren á 2 Mrk: 8 s: er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: till sam/m/en 3 rdr: 1 Mrk: med formodning hand det bør betalle,
Olle Rullestads qvinde møtte og wedstod
gielden, bad om Delation lofvede det med
tiden at betalle,
Parterne blef i wenlighed forEenet at Olle
Rullestad, af den/n/e Gield skall betalle till først kom/m/ende Juul 1
rdr: til Jull 1711: 1 rdr: og till Jull 1712: Resten som er 1 rdr: 1 Mrk: og om saa skulle hende at hand ej Rigtig till
tiderne betalte desse penge, skall hand vere forpligted at betale Renterne for
{det} dend tid som forbj gaar, hvor paa de gafve hver andre deris hender,
Dend
opsatte Sag mellem Peder Hielmervig og Abraham Tielle som fra forige ting till nu blef opsatt, og
møtte nu atter begge parter till Sagen at svare, og blef Abraham tilspurt om
sine widner, hand paa seeniste Ting sig paaberaabte, men ingen af de/nnem/ war
tilstede, og svarede Abraham der till at hand iche kand faa de/nnem/ till Tings,
dog kunde hand ej med noget widne bevise at de ware stefnte, setter i det
øfrige Sagen ind for Dom/m/eren, og formodede at hvad hand i hastighed talt
hafver det iche kand kom/m/e ham till
wanære eller skade,
Peder Hielmervig paastod at Abraham Tielle
bør bevise hvad hand ha/nnem/ beskylt hafver, eller og lide der fore eftter
Lougen, og om alt tillige med omkostning begierede Dom,
Ingen af parterne hafde widere i Retten at
indgifve men war Dom begierende,
hvor fore der saaledes blef afsagt,
1710:
249
Der
befindes {at} med Eedtagne widner at Abraham Tielle Som/m/ertinget 1709: for
Retten tallede Een deel ord, som Citanten Peder Hielmervig formeener sig for
nær at vere talt, for hvilcke ord og staagen hand sam/m/e tid eftter Lougens
1ste Bogs 12 Capit: 3 art: blef till Rette satt, Men som Peder Hielmervig iche
der med har villet ladet sig nøye, {med} men sam/m/e ord og talle widere ved
stefnemaal for Retten indkaldet, till sit gode Nafns Conservation, men dog ej
Sagen Ting fra Ting louglig forfuldt,
Saa dog afsiges for Rett, at hvad ord som af Abraham Tielle Talt er,
iche bør kom/m/e Peder Hielmervig eller hans gode Nafn og Røgte till Ringeste
Nachdeel og wanære, ej heller till nogen Mistanke, men ordene bør vere som
u-talt i alle maader, og betaller Abraham Tielle till Peder Hielmervig i
foraarsagede omkostning 1 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Erick
Matre og Aanund Dallen blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin
LougrettesEed,
eftterskrefne
blef ud nefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene Nemblig, Tom/m/es Kielle!! (Tjelle?), Rasmus
Løfvig Steen Ebne, Mogens Sandvig,
Johanes Leerwig, Tor og Tøris Storhoug, sambt Aanund Tvet,
Publiceret
Rasmus Tronsen Løfvig og Job Johansen Ebne
deris udstede bøxsel seddel till Mickel Pedersen paa ½ Løb Sm: og 1 waag
Koren i Mortvet, dat: 4 Novembr: 1710:
Dend
14: Novembr: blef holden almindelig Høste ting paa Silde for Etne skibredes
Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden
Zacarias Silde, med eftterskrefne Lougrett, Niels Steene, Steen Øchland, Olle
Lille Dalle, Størkor Tesdall, Lars On/n/esteen, Tor Tesdal, Aadsell Tesdall og
Ellias Fosse sambt Almue fleere som
Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
Tingfred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.
Publiceret
Størkor Haaimsnæs af Etne, Rasmus Tollaksen Tottland af Moster, Erick Pedersen
Biørnevig, Britte Ols datter Dynge og Ingebor Ols datter Brendeland deris udgifne
1710:
249b
skiøde
till Ingemon Aanundsen Brendeland paa ½ L: 6 Mrk: Sm: uden bøxsel i gaarden Brendeland, hvor af Størkor
Haaimsnæs selger 12 Mrk: Sm: for 6 rdr:
Rasmus Tottland 12 Mrk: Sm: for 6 rdr:
Erick Pedersen Biørnevig 6 Mrk: Sm: for 3 rdr: Britte Ols d: Dynge 6 Mrk: Sm: for 3
rdr: og Ingebor Ols datter Brendeland 6
Mrk: Sm: for 3 rdr: dat: 10 Novembr:
1707.
Publiceret
Hr: Hans Olsen Campstrop Sogne Prest
till Etne Prestegield, hans udstede bøxsel seddel till Erick Johans: som tiener deris May: for Matros 1 Løb Sm: og 4 Spd: Koren i presteboletz
gaard Nedre Berge, i mod bøxsell 10 rdr:
dat: 4: octobr: 1710:
Sr:
Jens Ørbek hafde ladet stefne Monss: Jacob Alter som nu har till Egte afgangne Hr: Capit:
Claus Poulsens eftterlatte Enke, Mad: Anne Wiberg for Een Kaarde af werdj 5 rdr: som hand hendes Sl: første Mand bemelte Hr: Capit: skulle hafve laant, dend at betale tillige
med omkostning
Monss: Jacob Alter møtte, og forklarede at
hand ej det Ringeste weed af sam/m/e Kaarde eller Kraf at sige, men hans
Kieriste Mad: Wiberg siger for ham at hendes Sl: Mand for meere
end 22 aars tid siden Med Sr: Jens Ørbek skall hafve byttet Een Kaarde, hvad
heller at hendes første Sl: Mand sam/m/e Kaarde har ombyttet eller og dend
kiøbt weed hverken hand eller hans
Kieriste, langt mindre hvor Rettmessig Jens Ørbek krefver den/n/e gield,
paastod der fore at hand for den/n/e Søgning bør frj were,
Jens Ørbek hafde her om ingen widner, men
wedstod at den/n/e Kaarde fik Sl: Capit: Claus Paalsen for lang tid siden, men
om det er ofver 20 aar siden kunde hand ej Rettelig sige, men forklarede at
hand tit og oftte krefvede den/n/e Kaarde hos dend Sl: Mand, men altid blef
opholdet med udflugter, mente at hand der fore ej kunde meste sin Rett, wilde
og gierne aflegge sin Eed at dend Sl: Mand fik den/n/e Kaarde af ha/nnem/ og at dend war af werdj 5 rdr: saa og at hand for dend ej har faaet Ringeste
betalling
Jacob Alter
som till foren paastod at Jens Fatland bør bevise sit Kraf, før End hand
ej noget i saa maader betaler,
Ingen af parterne hafde widere at udføre men paastod Dom,
afsagt,
Om
den/n/e paastefnte Kaarde fremlegges eller fremføres iche Ringeste bevis, at
dend Sl: Mand Hr: Capit: Claus Paalsen dend af Sr: Jens Ørbek laant hafver, Men
af Monss:
1710:
250
Jacob
Alter forklares at det for saa lang tid skall vere passeret for meere end 20
aar siden, Saa kand ieg iche eftter
saadan omstendighed tillfinde ha/nnem/ noget for den/n/e pretenderende Kaarde
at betalle, mens hand i saa maader frj Kiendes,
Niels
Helgesen hafde ladet stefne Jon Ra\m/svig for medelst hand skall hafve fra
taget hans Huustru Marte Aanunds datter Eet huus bestaaende paa Giære grund, og
det uden Loug og Dom, med formodning hand der for bør anseeis og igien betalle
hende hvis hun Eier og tilhører,
Jon Ramsvig møtte og forklarede at hendes Sl:
første Mand Peder Olsen war {hende} hannem skyldig 4 rdr: 3 Mrk: og fordj hun skulle betalle hende!! (ham?)
desse penge eftterlod hand af sin gield
3 Mrk: de øfrige 4 rdr: skulle hun
betalle, hvor paa hun siden betalt 5 Mrk:
saa der atter Rester 3 rdr: 1 Mrk:
hvilke penge hand!! (hun?) skulle betalle eftter haanden saaledes at
aarlig i det Ringeste skulle betalle 1 rdr:
men siden dend tid som nu er
meere end 7 aar siden er iche Ringeste
skilling betalt, da nu hendes Sl: Mand
Peder Olsen wed døden afgik, Reiste den/n/e hans hustru Marite bort af
Prestegieldet till Bergen, og iche meere kom igien og eftterlod sig dette omtvistede huus, og
som eftter dend Sl: Mand indted skiftte blef holden, saa har hand sig till
widere huuset til holt, indtil hand sin gield bekom/m/er, og naar hand sine
fordrende penge bekom/m/er skall huuset
hende u-weigerlig følge, i midler tid
bor Een Fattig Kon/n/e der udj wed Nafn Ellj Jons datter, som gierne fløtter ud
af naar hand for sin Fordring blifver fornøyet,
Marte Aanunds datter wedstod at hendes Sl:
Mand war skyldig till Jon Ramsvig 4 rdr: 3 Mrk:
og at hendes Sl: Mand af ha/nnem/ blef eftter gifvet 3 Mrk: saa og at hun ichun for Resten har betalt 5
Mrk: og Rester endnu 3 rdr: 1 Mrk: i lige maade wedstod hun at eftter hendes
Sl: Mand Peder Olsen iche stod noget skiftte, men hun for armod skyld straskx!!
(straxst) eftter hans død Reiste till Bergen, og der forblef till hun med
den/n/e hendes Mand Niels Helgesen kom i Egteskab, og sagde den/n/e hendes Mand,
at naar hand fik huuset i mod sin Sl: Formands gield som hand gierne vilde betalle, war hand
fornøyet, hvor med og Jon Ramsvig war
benøyet,
ingen af parterne hafde widere at indføre
afsagt
Eftterdj
Niels {Helgesen} \Elliesen/ med sin qvinde Marte Aanunds datter
1710:
250b
self
till staar, at de begge paa {deris} Sl: Peder Olsens weigne blifver skyldig
till Jon Ramsvig penge 3 rdr: 1 Mrk: for
hvis penge Jon Ramsvig har tilholdet sig det huus staaende paa Giære grund, som
tilhørte Sl: Peder Olsen, men nu Niels Helgesen, Saa bør Niels Helgesen betalle sam/m/e penge
som hand i saa maader skyldig er till Jon Ramsvig till først kom/m/ende
Kaarsmøsse under Execution eftter Lougen, hvor i mod Jon Ramsvig bør igien fra
sig lefvere det paa ankede huus, lige saa gaat og døgtig, som det dend gang
war, da hand huuset annam/m/ede, under lige adfer som melt er, omkostningerne ophæfves paa begge sider
Niels
Elliasen hafde ladet stefne Olle Monsen Stølle for ½ td: Malt hand hos ha/nnem/
for penge 1 rdr: betalt hafver, med formodning hand det bør betalle, i lige maade at til bage lefvere Een skiering
for 1 Mrk: 8 s: 3 Kroker for 14 s: og 1 Walberk (Walbirk) Kande for 1 Mrk: med paastand hand det bør betalle,
Olle Monsen møtte og der till svarede at om
endskiønt hand iche louglig er stefnt, saa dog will hand svare till denne
Sag og gierne betalle hvis Rett er, hafde og ladet stefne Niels Eliessen for 3
Mrk: 8 s: hand ha/nnem/ i andre maader paa hans Formands weigne skyldig er, men
hvad sig angaar dend half tønde Malt, der till svarer hand, at hand det ej kand
Erindre, well wed at de/nnem/ i saa maader noget har veret i mellem, men iche
kand till wisse wide at det er betalt eller ej, men begierede at Niels Elliesen
wilde giøre sin Eed der paa saa vilde
hand det gierne betalle, men hvad sig angaar dend paastefnte skiering da har hand dend og der fore ichun begierer hvad Niels Ellies:
ham for dend skyldig er nemblig 6
s: de 3 Kroker wed hand aldeelis indted
af, begierede at Niels Elliesen ham det bør ofver bevise, saa som hand dem
gierne will betalle, saa fremt de i hans huus kom/m/en er ha/nnem/ till Ringeste nøtte Een Walberk Kande er der i huuset, og skall
dend ha/nnem/ med ald gode blifve lefveret, saa god som dend war da dend kom i
hans huus, formodede der for i det
øfrige, at de 3 Mrk: 8 s: sambt de 6
s: maatte kortes i dend half tønde Malt,
saa frembt at Niels Elliesen derpaa vilde giøre sin Eed,
Niels Elliesen her till svarede at hand
gierne wilde af legge sin Eed at Olle Monsen dend halftønde Malt
1710:
251
for
dend Eene Rixdr: har bekom/m/et, og der fore ej Ringeste vederlag har
bekom/m/et, for Resten wedstod hand self saa Vell som hans qvinde Marte Aanunds
datter at de for Een baad er skyldig till Olle Monsen 3 Mrk: 8 s: men de der i mod siger at da hendes Sal: Mand
Peder Olsen kiøbte den/n/e baad for desse penge, da skulle hand betalle dend
med Arbeide, og hand straxst der eftter brød sit been af, hvor fore hand sende
bud till Olle Monsen, at eftterdj hand ej kunde fuld føre sit arbeide, saa
skulle Olle Monsen tage sin baad igien, men Olle Monsen det ej wilde, hvor fore
det saaledes till den/n/e tid har henstaaet, og baaden saaledes er beliggende,
Olle Monsen der till svarede at baaden er af
ha/nnem/ till Sl: Peder Olsen bort solt, hvad heller dend med penge eller
arbeide blef betalt war ham lige
K..t(?), og som indted der af er betalt, saa formodede hand at ha/nnem/ baaden
maatte til Kiendes, at betalles,
Niels Elliesen eftter Olle Monsens
tilstaaelse og Egen fri villige sambtøgte!!, eftter Eedens oplæsning og
forklaring med advarsel om sandhed at observere, aflagde sin Eed at Olle Monsen
hafde faaet hos ha/nnem/ ½ td: Malt for 1 rdr: penge, for hvis betaling hand ej
Ringeste skilling hafde bekom/m/et, hvor
med og Olle Monsen war Vel benøyet, allene begierede at hvad hand for det
øfrige hafde at fordre, det der udj maatte Decortere
og som parterne ej widere hafde at
fremføre blef der saaledes der om
afsagt,
Eftterdj
Niels Elliesen wed sin Salligheds \Eed/ {E.} bekreftter at Olle Monsen Stølle
hos ha/nnem/ har bekom/m/et ½ td: Malt for 1 rdr: for hvis Malt hand ej Ringeste betalling har
Erlanget, der i mod wed staar Niels
Elliesen tillige med sin Huustru Marte Aanunds datter, at de paa dend Sl: Mand
Peder Olsens weigne som war Niels
Elliesens Formand er skyldig till Olle
Monsen {Sl} for Een baad 3 Mrk: 8 s: og
der for uden Niels Elliesen self wed kom/m/ende 6 s:, saa afkaartes sam/m/e
penge paa dend paastefnte halfve tønde Malt, og blifver saa igien 2 Mrk: 2
s: hvilke penge Olle Monsen bør betalle
1710:
251b
inden
15ten dage under adfer eftter Lougen,
Men hvad sig angaar dend paa beraabte skiering og walberk Kande, de bør
Olle Monsen i Natura till {Ell} Niels Elliesen at lefvere, under dend Midel
Lougen byder, men for de 3de Kroker, som Olle Monsen negter, og ha/nnem/ ej
ofver bevises, blifver hand frj,
omkostningerne ophæfves paa begge sider
Publiceret
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, og Sorenskrifveren Peder Heiberg deris udgifne skiøde till Even Johansen
(Johanesen) Stølle, paa ½ Løb og 9 Mrk: Sm: med bøxsell, i dend gaard Grindem,
i mod penge 10 rdr: 3 Mrk: hvilke gaarde
part de/nnem/ i gields betalling eftter Een høy anseelig ober Hofrettes Dom
eftter afgangne Jørgen Pedersen paa skifttet er udlagt, dat: 13 Novembr: Ao:
1710:
Dend
Sag i mellem Rector Bornei Encke og Niels med Mogens Steene, angaaende deris
Resterende Rettighed, og møtte paa Rectors Encke Johanes Edevartsen og
Refererede sig till dend før i Rette lagde Reigning, hvor eftter Mogens Steene
blifver skyldig 21 rdr: og Niels Steene
4 rdr: 5 Mrk: 4 s:
begge desse indstefnte Mend møtte, og indlefverede Niels Steene Rectors Enkes
qvitering, hand hende har betalt 19 rdr: penge
og eftter afreigning med hende blifver skyldig 4 rdr: hvilke hand lofvede med aller første at
betalle,
Mogens Steene wedstod at vere skyldig paa sin
første bøxsell 10 rdr: for hans Faarmand
som hand paa Skifttet eftter ha/nnem/ har oppebaaret 4 rdr: 3 Mrk: Landskyld for 1708: 4 rdr: 3 Mrk: tredie tage for 1709: 2 rdr:
Fierde penge 3 rdr: 2 Mrk: 4
s: men formente at hand iche kunde
betalle Fierde p: for de penge hans Formand skyldig war, ej heller paa tredie
tagen Resten wilde hand strefve at
betalle, Fløting formodede hand og at
vere befriet fore, sagde aldrig at hafve negted fløting naar det af ha/nnem/
hafde woren begieret
Johanes Edevartsen paastod Dom till betalling
baade paa Landskyld og omkostning,
afsagt
Niels
Steene wedstaar eftter Rector Bornei Enkes Reigning \og/ hannem meddeelte
qvitering at vere skyldig 4 rdr:
Mogens Steene eftter afreigning blifver skyldig baade paa første bøxsell
og Rettighed 22 rdr: 12 s: tj bør de
begge
1710:
252
Een
hver for sig betalle sam/m/e Kraf till bemelte Enke inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen, tillige med {…} omkostning
Een hver af de/nnem/ 1 rixort, under sam/m/e adfer som melt er.
Haldor
Haaland og Haaken Rygg blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin
LougrettesEed,
Torkild
Højland, Hans Fosse, Torkeld Egeland Aanund
Fosse Stephen Grafvelssetter, Niels
Osnes, Baar ib: og Aanund Wee.
Dend
15: Novembr: blef Retten betient paa Neerwiig udj Fielbergs skibrede, ofver
werende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Lars Killisvig med eftterskrefne Lougrett, Tøris Romsøe,
Svend Ifversen Udbiue, Peder ib: Harald
ib: Tosten Weastad og Mickell Qvam/m/e,
till hvilcken tid opsideren og till deels JordEigere
for dend gaard NeerVig wed skrefttlig Stefning hafde ladet stefne Peder
Hielmervig som Eigere for dend gaard øfre Sandvig formedelst hand u-louglig skall hafve
indtrenget sig udj hans paaboende gaards tilliggende skoug, der hugget eftter
Egen tøke, sambt og self giort Merker
med meere sam/m/e stefning indeholder,
Ilige maade stefnt Ingebregt Dallen som Eigere for Een deel i gaarden
Neerwig, till widne stefnt eftter
skrefne, Mogens Sandvig, Helge Aasbøe, Herbor Tierans datter Søre Ebne, Knud
Tvet og Olle Pedersen, sam/m/e stefning
dat: 11 octobr: 1710: Endnu stefnes
till widne eftterskrefne, Tieran Ebne, Jermus Færevig, {Knud Tvett,} hvilke
alle nerwerende war tilstede,
Peder Chrestophersen Hielmervig møtte, till
Sagen at svare som i lige maade hafde
stefnet Contra Siur Neervig, for 2de tøm/m/er stoker som hand nest leden Høst
skall hafve bort taget, i lige maade fordj hand skall hafve anvist hannem Eet
u-louglig Kand og skiftte, saa og fordj hand har dult Rette Kand og skiftte, og
sam/m/e skoug brugt i nogen aar, med widere,
hafde og stefnet till widne, Rasmus Løfvig Siur Sandvig, Karj Askilds datter till huus hos Svend Næs, Jacob Pedersen
till Huus paa Leknes wiken som og
alle vare tilstede,
og blef der eftter alle widnerne sambtlig
fremkaldede og Eeden for de/nnem/ af Lougbogen oplæst, med dens forklaring og med advarsel om Sandhed at widne, saa vit
de for gud og ald Chresten øfrighed kand vere gestendig, og saaledes som
1710:
252b
de
siden Ved Eed will bekreftte, og indted noget af alt hvis de/nnem/ weed at dølge i nogen maade, End nu var stefnt till widne Ifver Helvigen
af Qvindhæretz skibrede, som og var tilstede,
der eftter begaf Vj os udj Marken, Merker og
skiftter at efttersee, og forføyede Vj os først till Eet sted nede ved Søen,
hvor skifttet i mellem øfre Sandvig og Neervig begyndes kaldes Espenes, hvor begge parter os anviste
Eet skiær lige ned (ud) for Eet Giel kaldes Espenes Gielet Ved Nafn Espenæs skieret, hvor af eller af hvilke skier skifttet der nede
skulle tage sin begyndelse, og sagde de bege at skifttet skulle gaa af sam/m/e
skier, lige op igienem gielet og langt op i Marken op udj Een Markesteen kaldes Mouretue
steenen staaende udj Een houg kaldes
Furre hougen, fra hvilcke skier, og til den/n/e steen ingen trette de/nnem/ i
mellem falt, men siden {der} fra forbemelte steen i Furre hougen og widere op i
Fieldet til {Eiendel} Enden paa skifttet
der er trette i mellem de/nnem/
og der findes det hvor wed de foraarsagedes at trette,
hvor fore Vj alle de indstefnte widner der
fremkaldede og blef Een hver igien atter
advaret at sige deris sandhed saaledes som de siden for gud og ald øfrighed
wille vere gestendig, og frem kom, først Siur Neerwigens indstefnte prof saa som aller først
Helge Aasbøe
som sagde sig at vere Een Mand paa 70 aar gl: og udj 29: aars tid tilholt paa øfre
Sandvig og Een stund tiente der før hand
Reiste i deris May: tieniste for Soldat, siden og der tilholt da \hand/ kom
hiem fra Krigen, og i ald dend tid wed hand at skifttet mellem øfre Sandvig og
Neerwig gik fra Skieret som ligger udfor Espevig kaldes Espevig skiæret der fra op igiennem Espevig Gieelet, og lige
der fra udj Een Markesteen som Endnu staar i Een houg kaldes Furrehougen,
hvilke steen baade da og nu kaldes Mouresteenen
fra sam/m/e Steen gik skifttet lige udj Een stor Furre staaende lenger
Søer wed Kiørsel Veien kaldes Boer
Furren, fra Furren gik skifttet lige udj Een steen staaende paa Markesteens
Flaatten {kaldes} der fra gik skifttet
widere udj Een houg kaldes Tøm/m/er hougen, og widere der fra op i Fieldet till
Eet steeg kaldes Tøm/m/er houg steegen, siden der fra widere i Fieldet, hvor
indted skiftte widere er at see eller finde
men grenser det bare Field og andre gaarders Eiendeele, Og som hand tid og oftte war udj skougen, der
huggede og ellers i skougen well war
bekiendt, saa wiste hand skiftterne till Visse
1710:
253
og
kunde skiftte fra skiftte os anvise, som hand og lofvede at giøre hvor med hand indeholt og ej meere dend gang
widnede,
Der eftter fremstod Mogens Sandvig sagde sig at vere Een Mand paa 56 aar war hieme hos sin Fader Lars Nedre Sandvig i
ald sin tid, blef giftt og har boet der i lang tid, og der End nu er beboende, forklarede at hand war Een gang med sin Sl:
Fader paa Fiske, at Fiske eftter Murt, hvor ofver de Roede wed Landet og da kom de og till det skier som kaldes
Espevig skieret da sagde hans Fader for
ha/nnem/ at sam/m/e skier war Eet skiftteskier mellem øfre Sandvig og
Neerwig og widere sagde hand for
ha/nnem/ at skifttet skulle gaa op igienem Espevigs gielet og op udj
Marken, lagt tid der eftter for meere end 20 aar siden, hørde hand af!!
(at?) sige af Tørkild eller Siur øfre Sandvig, da {de} \hand/ Eengang kom i
talle om skiftterne mellem øfre Sandvig og Neerwig, at skifttet skulle gaa
mellem desse 2de benefnte Jorder fra Espevig skieret og op udj Een steen [som]?
staar udj Een houg kaldes Furre hougen, og kaldes sam/m/e steen Moure{steenen}
tue steenen, der fra tet ved Baare Furren eller wed weien som ligger wed Baarefurren,
hvilcke Baare Furre er Eet stort Furre træ staaende wed Kiørselweien, fra
sam/m/e Baare Furre skulle Merket gaa lige till Een steen staaende paa Markesteens
Flaatten, men hvor skifttet widere gick
wiste hand iche, men desse skiftter som hand nu nefnt hafver sagde hand at kunde wise os saa som hand wiste hvor de ware at finde,
Jermus Ferrevig forklarede at hand er Een Mand
wed 50 aar gl: og fød paa øfre
Sandvig og for imod 40 aar siden gick
hand der i Marken med Een liden Pige Ved Nafn Britte Samuels datter som wogtede Smaler, hvilcke Pige war Een
Mands datter som da boede paa øfre Sandvigen
wed Nafn Siur Sandvig, og som de kom till det forbemelte store Furre
træ, som kaldes Baare Furren, slog bemelte pige med {sin} Een stok som hun
hafde i haanden paa Furren og sagde, her
er Merke i mellem øfre Sandvig og Neerwig,
widere talte hverken hand eller hun der om, saa som de begge ware smaa
og iche Rettelig hafde forstand paa noget Merke
iche heller weed hand widere hvor skifttet er
Ifver Andersen Helvig forklarede at hand er
Een Mand paa 5? aar gl: at hand boede
Een lang tid paa Ebne, og nock saa wit er kiendt i Marken at hand wed dette, at
skiftte i hans tid som hand boede paa
Ebne som war meere end 12 aar og nu er siden hand drog fra Ebne 5 aar gik fra Esp(evig)
1710:
253b
skieret
og op igienem Espevig gieelet, der fra lige i Mouresteenen staaende paa Furre
hougen, hvor skifttet widere gaar viste
hand iche at giøre forklaring om,
Tieran Rasmusen Ebne forklarede at hand \for/
meere end 40 aars tid siden wiste at skifttet i mellem øfre Sandvig og Neerwig
gick fra Espenes skieret og op igienem Espenes Gieelet, men siden iche wiste
noget skiftte for!! (før) op i Markesteens Flaatten, hvor der staar Een
Markesteen, som ha/nnem/ af Siur øfre Sandvig er blefven anvist, hand war Een gang med Siur øfre Sandvig og
huggede tøm/m/er og kom paa Markesteens
Flaatten, og da wiste Siur ham sam/m/e steen, og sagde Siur for ha/nnem/ at
sam/m/e steen war Markesteen mellem Nerwig og øfre Sandvig, siden huggede hand lenger op i Fieldet, og
wiste Siur ha/nnem/ sam/m/e tid hvor wit ud, hand maatte hugge og ej lenger, men enten skifttet der oppe war
langt ud eller ind wiste hand iche, tj
Siur wiste ham ej noget skiftte der oppe,
Olle Pedersen
tiener hos Siur Neerwig frem kom
og forklarede at hand har tient paa Neerwig meere end 30 aar og wed at i ald hans tid har skifttet gaaet
mellem øfre Sandvig og Neerwig af Espenes skieret, op i gienem Espenes Gielet
till dend steen staar i Furre hougen
kaldes Mouretu steenen, fra sam/m/e steen udj Baare Furren, der fra udj
dend steen staaende paa Markesteens Flaatten, fra dend steen i Tøm/m/er houg,
og der fra widere op i Tøm/m/er Kaars steigen, siden widere fast i Fieldet,
Peder Hielmervig som hos war og hørte alle desse widners Forklaring protesterede i mod dette widne Olle
Peders: saa som hand nu tiener hos Siur
Neerwig der er Sagsøger
Herbor Tierans datter widnede og forklarede
at hun har haftt till Egte Torbiørn øfre Sandvig, og boede paa sam/m/e gaard i
4 aar, og er nu 10 aar siden hun fløtte der fra og i hendes tid wiste hendes Sl: Mand hende at
skifttet skulle gaa i mellem øfre Sandvig og {hende} Neerwig af Espe Næset og i
Baar Furren, der fra till Een steen staaende paa Markesteens Flaaten, og brugte
hendes Sl: Mand der eftter skougen,
widere der om wiste hun ej at widne
Om Merkerne at widne hafde Siur Neervig ej at
frem føre
Der eftter blef fremkaldet Rasmus Tieransen
Løvig som forklarede at vere 31 aar
gl: og at hand for 15 aar siden fik
1710:
254
Lof
af Torkild øfre Sandvig, at hugge udj øfre Sandvigens Mark 6 trær, saa gode som
ham den/n/em hafve wilde, hvor ofver hand gik wit om i Marken at søge eftter de
trær som ware gode, og Torkild gik med ha/nnem/
og de kom med hin anden till Espewigs gieelet, da sagde Torkild, her er
skiftte mellem øfre Sandvig og Neervig, da spurte Rasmus ha/nnem/ ad hvor
skifttet ofven fore gaar, og Torkild svarede ha/nnem/ at skifttet gaar lige op
udj Een steen kaldes Mouretue steenen, der fra widere op i Baar Furren noget lidet uden for Furren, der fra till Een
steen kaldes Markesteens Flaat steenen
og der fra lige i fieldet i yste Kandten paa Tømers skaar steigen, widere viste hand iche om Merkerne at widne,
Een hver af desse widner aflagde deris Eed,
at hvis de forklaret hafver at vere sandferdigt i alle maader, og lofvede de os
alle sam/m/en self at anvise os desse skiftter, og gik Vj tillige med parterne eftter desse
widners anvisning fra skiftte till skiftte, fra Gieelet wed Søen som før er melt og lige i Fieldet till Tøm/m/ers Kaars
teig(en) og fant Vj først dend steen
staaende paa Furre hougen kaldes Moure
tue steenen, hvilke af os blef beseet og god Kiendt for Een louglig Markesteen,
som og parterne paa begge sider wed gik at vere Rett skiftte og Een af de/nnem/
alle tider eftter Rettelig Markesteen, der
fra gik Vj till det store Furre træ
kaldes Baar Furren, der formente
Peder Hielmervig, at det iche war Rett merke, men burde gaa lenger udj west,
saa som det iche ofver Eens stemmede med dend steen staaende i Furre hougen,
iche heller med dend steen staaende paa Markesteens Flaatten Men Siur Neervig beraabte sig paa dend gl:
hæfd, saa og paa de forhørte widners forklaring, siden gik Vj till dend steen staaende paa
Markesteens Flaatten, der blef atter parterne staaende, og anviste os først
Siur Nerwig Eet sted under Eet Einebær træ hvor Markesteenen till foren skall
hafve staaet men nu war optagen og
forfløt bedre ind paa hans gaards Eigendele
der nest anviste hand os ogsaa Steenen hvor dend nu stod omtrent 12 eller 13 allen lenger ind paa hans
gaards Mark og besaag Vj grangifvelig
sam/m/e steen, og befant først at sam/m/e steen nok war
1710:
254b
Een
Markesteen med sine widner hos, Men befantis at vere ganske løs i Jorden for kaart tid nedsatt, det andet hul hvor steenen till foren skulle hafve
staaet stod ganske aabent, og war der
udj Nylig grafvet, saa at dend løse Muld laag ofven paa dend bare Mosse og græs grønt der under,
Og frem kom Helge Aasbøe, som før hafde
widnet om Merket og forklarede, at Merke
steenen till foren stod paa dette sted hvor nu hullet er Aaben, og ej paa det
sted dend nu staar, sagde og at hand war i Marken for omtrent 5 uger siden med
fleere Mend, og da war hullet eftter steenen, skabt saaledes som steenens
skabelse war, og ej nu saa Runt og stor som det nu er, og wed Eed forklarede at
sam/m/e sted siden dend tid war forandret,
Lars Killis Vig Lensmand i Fielberg forklarede i lige maade at hand for 5 uger
siden war tilstede at besee Markesteenens bort fløttelse da saag hand at dette hull som nu anvistes
iche war saaledes af beskaffenhed som {det} dend nu er, tj da siuntes der at
der hafde staaet Een steen, flad og tynd, mens nu war det at see til som Een
Rund Kampesteen kunde hafve ligget,
widere wiste hand ej at widne,
Herbor Tierans datter widnede at hun da hun boede paa øfre Sandvig saag at Markesteenen dend gang stod i dette
sted hvor nu hullet er, og ej der nu steenen staar og besaag Vj videre steenen
grangif{velse}\velig/, og war det bart at see, at steenen till foren hafde
staaet dybere i Jorden end dend nu staar, saa som det syntes paa steenen hvor
høyt Jorden hafde gaaet op paa steenen,
Olle Pedersen forklarede det sam/m/e at steenen till foren hafde staaet der hvor
hullet nu er, og ej der hvor steenen nu staar.
Der eftter forføyede Vj os widere op Tøm/m/er
hougen og op till Tøm/m/er Kaars stigen, mens indted widere Merke kunde
opfinde, enten wed steene eller Kaars, hvor fore Vj os fore tog eftter alle
widnernes forklaring skifttet at oprette saaledes
Tet under Tømer hougs steegen udj Eet berg
blef {hugget} \satt/ Ee{t}n
1710:
255
{Kaars}
\Steen/, der fra skall merket op eftter
gaa lige i Fieldet till de andre gaars Merker,
fra sam/m/e Steen gaar Merket ned eftter udj NordVest udj Tøm/m/er hougen hvor der udj Eet berg blef hugget Eet
Kaars, lidet bedre ned, straxst ofven
for Markesteens Flaatten udj Eet berg blef hugget Eet Kaars, lenger ned
ofven for Baare Furren blef satt
Een steen tet wed Baare Furren wed øfre
siden af weien blef satt Een steen, alle med Kull under og sine 2de widner
hos og gaar saa skifttet øfverst fra
Enden og ned till den/n/e steen wed Baare Furren, i midler tid blef dend steen som omtvistedes
paa Markesteens Flaatten forfløt af det
sted den nu stod, og hen mod dend sted den til foren hafde staaet, dog paa slet
Mark fra ald skoug og trær, saa dend nu alle af kand sees som for bj gaar
og som Afttenen des i midlertid paa falt at Vj ej for paa kommende Mørke widere kunde
forrette, saa maatte Vj afbryde, og os af Marken hiem begifve, og maatte Sagen
till {paa} i dag som er Mandag beroe,
d:
17 Novembr: begaf Vj os atter till Marken
det begynte Merke at fuldføre, og
gik Vj først till for omelte store træ
Baare Furren kaldet, og der fra nedsatte steene 6 udj Tallet
lige till Mouretuesteenen, hvilcke Merke strekede sig lige udj
NordWest, fra den/n/e steen, nedsatte
wij Merker lige mod Søen i Espewigs Skieret, og tet ofven for gieelet udj Eet
berg udj sam/m/e berg huggede Eet Kaars,
og straxst der hos ned og Synder fra berget paa Een wold blef satt Een
steen og saaledes widere fra Mouretue
steenen og till Søen blef nedsatt 3de steene, Een tet ofven for dend Myr som
ligger neden for Mouretue steenen, og Een Neden for Myren, dend tredie som for
er melt, paa nederste Ende af Myren
ligger Een stor Steen, i sam/m/e steen blef ofven paa steenen hugget Eet Kaars,
og streker sig Merket fra Moursteenen og till Søen lige i NordWest till Norden,
og gaar saa skifttet fra Søen i høyeste Field
wed sin strekning som eftter følger,
fra Espenes skieret till Mouretuesteenen i Syd Ost till Synden, fra Mouretue steenen till dend steen staaende
wed Baar Furren i Fuld {Norden} Sødoust fra
bemelte steen till Markesteens Flaatten i Sødoust till Østen, og fra Markesteens Flaatten till Tømer
1710:
255b
Skaarssteg
i Sødost till Synden, og till hører saa
Marken paa westre Side Neerwig og dend
østre Side Sandvig,
ellers begierede Siur Neerwig at det maatte
blifve indført, at Vj da Vj nedsatte
steene fra Baare Furren og ned til Mouretue steenen, straxst Synden for den/n/e
Moure tue steen af os blef funden Een Marke steen, som Vi alle sam/m/en i alle
parter og widners ofverwerelse flitig og grangifvelig besaag, og ej andet kunde
see eller fornehme, end jo sam/m/e steen war Een Rett markesteen, nedsatt af
Menniskes hender, tj dend stod fuld kom/m/elig i Jorden, med sine 2de widner
hos og blef dend af os optagen for at
eftter see om noget der paa war at tvifle, men befantis i alle maader at vere
Een Markesteen hvor fore Vj dend igien
nedsatte i sam/m/e huull, og {blef} som dend stod just og lige i sam/m/e
strekning hvor de andre Marke steene blef nedsatt, saa blef dend staaende begge gaarder og des opsidere og Eiere till
fremdeelis og eftterdags eftter Rettning, og er saa med den/n/e!! (desse?)
steene, fra Baarfurren og ned till Mouretue steenen 7 steene staaende, u-Regnet dend sted!!
(steen?) wed BaarFurren, og dend steen Mouretue steenen kaldet,
Der eftter begierede Peder Hielmerwig at Vj
wille besee og siune det skiftte som Siur Neerwig ham {wed} for nogle aars tid
siden self anviste, Siur Neerwig og
begierede at Vj ville see og siune det skiftte som Peder Hielmerwig der eftter
giort hafver, i lige maade dend hugster,
og dend skade som Peder ha/nnem/ i mod gal: hæfd, og dette skiftte giort
hafver,
Saa forføyede Lougrettet sig i parternes
nerwerelse igien widere i Marken
parternes begiering at fylist giøre, og befantes det skiftte som Peder sagde at
Siur Neerwig hafde vist ha/nnem/
strekede sig Eet støcke noget meere end halfve weien till Markesteens Flaatten,
og gick sam/m/e skiftte noget støke ofven fore dette nu oprettede Merke, og da
de kom noget ofver half deelen op, befantis at Peder Hielmerwig self nylig
eftter hans Egen tilstaaelse at hafve giort skifttet ofven fore, alt till dend
sted som dend optagne Markesteen stod paa Markesteens Flaatten, men ej der hvor
dend tilforen stod eller nu staar, og svarede Peder Hielmervig der till, at
hand iche har Merket det øfrige Merke till sin Fordeel eller Eiende men allene for hand hafde hugget 3de trær,
hvor af Siur Neerwig bortog 2de trær, og
for dj hand wilde see om hand
1710:
256
hafde
hugget paa sit Eget eller paa Siur Neervigens Eiendeele, saa blenket hand i
trærerne, for at see om desse trær war hugget paa hans Eget eller ej, og paastod Peder at eftterdj Siur Neerwig
self har wist ham skiftterne, hand da iche kand klage for hvis passeret er,
der eftter blef frem kaldet Mogens Sandvigen,
Siur øfre Sandvig og Jacob Pedersen Leknes wigen, som skulle giøre forklaring
om hvis hugster som skeede for nogen tid siden, hvor om Siur Neerwig med Peder
Hielmervig blef forEenet, og blef sambtlig {parter} widner formanet at widne
deris sandhed,
Mogens Sandvig eftter Eed widnede at omtrent
for 11 eller 12 aars tid siden, hafde Peder Hielmerwig hugget 6 trær i Siur
Sandvigens Mark, dog Eet støcke fra Merket, og Siur med hans qvinde Walbor gick
till Peder som da var i Marken paa
Sandvig, og hos ha/nnem/ stod Siur øfre Sandvig og Jacob Pedersen og tillige
med ha/nnem/ huggede, da hafde Siur
Sandvig satt sig fore at ville gaa till Ebne og Raadføre sig med Ifver Ebne,
hvad hand om den/n/e hugster skulle anfange(?), og som de kom till Peder
Hielmerwig {og} \da/ tallede Siur
ha/nnem/ till for den/n/e hugster, da
sagde Peder at de der om allene Vell kunde forEenis, og eftter lang sambtalle,
blefve de saa forEenede at naar Peder Hielmerwig wille eftter dags holde sig
gl: Kand og skiftte eftterrettelig, da skulle hand beholde hvad trær hand
hugget hafde, men Eet træ som Peder hafde hugget baarken af, og endnu wilde
hafve huggen, det fik Peder ej laaf paa at hugge, widere wiste hand iche om den/n/e handel at
vidne, Men Siur forklarede at sam/m/e
træe dagen der eftter ogsaa war hugget og bortført,
Jacob Pedersen wed Eed widnede at hand
sam/m/e tid som Mogens Sandvig om taller stod hos Peder Hielmerwig og Siur Sandvig og
huggede i Marken, og da kom Siur Neerwig med hans qvinde Walbor og Mogens Nedre
Sandvig till de/nnem/ og Siur tallede
till Peder for desse 6 trær som udj hans Mark hugget war, og de blefve
forEenede at Peder skulle beholde sam/m/e trær, dog paa dend maade at hand der
eftter i alle maader skulle Rette sig
1710:
256b
eftter
gl: Kand og skiftter og ej meere hugge
ham til fortræd, hvilke Peder dog
lofvede at giøre, widere wiste hand iche
dend gang blef talt
Siur Øfre Sandvig som har till Egte Peders Søster Ved Eed widnede de sam/m/e ord som Jacob
Pedersen før vidnet hafver ord fra ord i
alle maader.
i det øfrige forklarede baade Siur øfre
Sandvig saa Vel som Jacob Pedersen, at de {..} entten dagen der eftter eller 2
dage, kom i Marken med Siur Neerwig og Peder Hielmervig, og Siur wiste Peder
skiftterne, og self hugget i Furrene der som Merket skulle gaa, alt fra
Mouretue steenen og till Een wej i Marken, og da hand kom till sam/m/e wej gik Siur bort og sagde nu skiftter weien op eftter, widere blef ej giort, og der eftter gik de
alle der fra,
Siur Neerwig der till svarede, at hand den
gang iche wiste de Rette skiftter mellem ha/nnem/ og Sandvig, men som hand
fornam at hand self gik galt, saa vilde hand ej lenger gaa med, men eftter den
besigtelse i dag skeed er, da befindes at det støke som Peder siden Self har
merket iche gaar langst Veien som Siur
skulle hafve sagt eftter for indførte widners forklaring, men ofven fore weien
ud/ind(?) bedre paa Nerwigens Mark, Men
Peder formente at hand fra det skiftte som Siur ham Self {af}\an/viste, iche
har gaaet nogen skeef gang men lige udj
Een Linie, hvilket og Mendene der i dag det hafver sagd og at vere, Men Siur forskiød sig der til at eftterdj
Peder enda har gaaet lengre ofver det Merke hand ha/nnem/ dog u-witterligt og uden widenskab om Rett
skiftte har anvist hand da der for bør anseeis og lide, og frem førde Mogens Sandvig, som forklarede
at nestleden høst omtrent 8 eller 10
dage før de Reiste till Sorenskrifveren og begierede den/n/e stefning, da kom
Peder Hielmervig till ha/nnem/ og begierede at hand wilde følge med ha/nnem/ i
skougen og see hvorledes at Siur hafde fra taget ha/nnem/ 2de stocker, og Siur gik med ha/nnem/ tillige med Siur
øfre Sandvig og kom i Marken, og Peder
wiste {ha/nnem/} de/nnem/ sam/m/e hugster, og der paa Merket i Furrene, og
sagde for de/nnem/ at wille see till om iche dette war Rette Merke, og Peder
{gik} \bad Mogens gaa/ till Siur Neerwig og bede ham kom/m/e till dem i skogen,
og Mogens gik, og sagde ham det,
1710:
257
Siur
svarede at hand iche wilde kom/m/e, men lofvede at Peder skulle faa betalling
for det hand hafde hugget, og der for uden tallede, at Peder først hafde hugget
i hans skoug, og siden vill hand hafve skougen med, med den/n/e beskeed gik Mogens bort,
Siur øfre Sandvig forklarede at hand og war i
Marken sam/m/e tid og saag at Peder Merket i trærne, hvor eftter hand wilde
smøre till Merket, men dog sagde Peder baade till ham og Mogens Sandvig, at
dette skeer iche for dj hand will Eigne sig Marken till, men allene for at see
hvorledes det vill tilbære, Men Mogens
Sandvig sagde at hand ej hørde desse ord som Siur widnede,
Siur Neervig og forklarede at!! (og) paastod
at desse ord som Siur øfre Sandvig widner
iche bør anseeis saa som hand
hafver til Egte Peder Hielmerwigs Søster,
Der eftter blef Peder Hielmervig till spurt om
hand iche har hugget 3de trær forbj det skiftte som Siur ha/nnem/ anviste, men
Peder der til svarede at hand de/nnem/ ej har hugget, hand tilspurte ha/nnem/ om hand ej har
hugget 16 trær i mellem det skiftte nu er oprettet og det gl: skiftte som hand
formente at vere det Rette, der til
svarede Peder at hand de/nnem/ har hugget
og det eftter det skiftte Siur Neerwig ham self anviste, og der fore
formodede der for ej noget at lide end
nu tilspurt Siur ha/nnem/ om hand iche og har hugget nede i Kiøbergs Aasen de
11 trær som der hugget er, men Peder svarede Nej, der af ej meere at hafve
hugget end 6 trær hvilke war de sam/m/e
trær hvor om de siden blefve forEenede, hvilket er(?) derom(?) før om
widnede, de øfrige 5 trær har hand ej
hugget, men om hans Leilendinger paa øfre Sandvig det har giort, der om wed
hand ej noget at sige, og ej heller der till kand svare,
I det øfrige paastod Siur Neervig at Peder
bør bevise sit stefnemaal, eller og der fore lide,
Peder der till svarede at hvad de toe trær angaar
som Siur Neerwig har bort taget, og nu er paa stefnt, det formente hand dend
gang at vere hans Mark, og der fore stefnede der paa
1710:
257b
hvad
sig angaar at Siur hafver dult gl: Kand og skiftter der till svarede Peder, at eftterdj Siur har
wist ha/nnem/ galt skiftte, hand da er aarsage till den/n/e trette, og hvad
hand har hugget siden eller ofven fore det merke Siur har vist ham, det giorde
hand dette aar, og mente at følge dend steen paa Markesteens Flaatten staaende,
Siur Neerwig paastod at Peder Hielmervig bør
svare ha/nnem/ eftter sin Stefnings formeld till ald skade i skougen skeed er,
saa Vell till ald den/n/e Sags bekostning, og der paa begierede Dom,
Peder der till svarede at Siur Neerwig er
self aarsage till den/n/e trette, saa som hand wiste ha/nnem/ galt skiftte og der eftter har hand holt sig, og brugt
skougen, og formente der fore at den/n/e omkostning bør kom/m/e paa Siur self
og ej paa ha/nnem/ og der om ogsaa war
Dom begierende.
Johanes Edevartsen paa Fogden Sr: Olle
Larsen[s] weigne paastod at eftterdj der befindes at Peder Hielmervig har
u-louglig hugget udj Nerwigs skoug, hand da og bør anseeis till bøder og straf
der fore eftter Lougen,
ellers indlefverede Siur Neerwiig Een
Specification paa de anvente bekostninger
saa som hans Reise till Fogden og Sorenskrifveren den/n/e Stefning at begiære self tredie 5 ½ Miile for hver Miile 8 s: er 1 rdr: 2 Mrk: 4 s: forseiglet papir till Stefningen 6 s:
for dend at Consepere og skrifve
3 Mrk: For befalling til Mend 1 rdr:
for Stefningen at forkynde bonde!! (bønder) i Skaanevig, Øllen og
Fielberg, till begge Lensmendene 1 rdr:
2 Mrk: Mendene for deris u-mage nu i
3de dage og deris Reise tilsam/m/en 3 rdr: alle widnernes Reise og u-mage i saa mange
dage 1 rdr: 4 Mrk: 8 s: For Mad og dreke med meere omkostning wed
Rettergangen i saa mange dage i det
Ringeste 15 rdr: Sorenskrifverens 2de
dages Forrettning 3 rdr: hans 2de dages Reises fortæring fra og til
Forrettningen 1 rdr: 2 Mrk: Dom/m/ens beskrifvelse med forseiglet
papir 1 rdr: 3 Mrk: 12 s: till sam/m/en eftter Specificationen 29 rdr: 5 Mrk: 14 s: hvilke Siur Neervig paastod at Peder bør
betalle for uden hans Egens forsømelse i
det minste 2 rdr: giør til sam/m/en udj
alt 31 rdr: 5 Mrk: 14 s:
og som parterne iche widere hafde at
proponere, saa blef der saaledes i den/n/e Sag udj alt
afsagt som følger
1710:
258
Af
de indstefnte og Eedtagne widner er blefven befunden, at skifttet mellem øfre
Sandvig og Neerwig streker sig først af Eet skiær liggende i Søen Ved Espevig
Næsset og op i giennem det der {for} ofven fore beliggende giell Espewig gieelet kaldet, og lige op udj Een
Markesteen staaende i Furre hougen
kaldes Mouretu steenen, hvilcke streckning fra Søen og der op er lige
udj Sødoust till Synden, i mellem bemelte 2de Merker blef nu af os giort 5
andre Merker, saa som først hugget Eet Kaars ofven for gielet udj Eet berg i holdet af Berget paa dend Sødouste side, og
siden straxst neden for paa Marken satt Een Markesteen med Kull under og sine
2de widner hos, der eftter atter Een steen lenger op i sam/m/e Linie, og paa
Myren neden for Furre hougen udj Een stor steen liggende paa Nederste side paa
Myren ofven paa steenen blef hugget Eet
Kaars ofven for Myren neden i Furre
hougen blef nedsatt Een steen, og gaar Merket af sam/m/e steen i Mouretu
steenen, fra Mouretu steenen gaar Merket lige i Sødoust til Eet stort træ
staaende Ved Kiørsel weien kaldes Baarre
Furren, hvor der tet ofven for weien blef nedsatt Een steen, i \mellem/ bemelte
Mouretue steen og den/n/e steen wed Baare Furren blef af os ned satt 5
steene alle med Kull under og sine 2de
widner hos, for uden dend gaal:!! (gamle) steen nest ofven for Mouretu steenen,
som nu af os blef funden og anseet at vere og nu er Een Rett Markesteen, Fra
Steenen wed Baare Furren gaar Merket lige udj Sødoust till Østen op udj Een
steen kaldes Markesteens Flaat steenen,
hvor der og i neden blef satt 2de steene, Fra Markesteens Flaatten gaar
skifttet lige op udj Ost Sudoust till Eet Field eller stj kaldes Tømer Kaars stig, hvor der i berget
neden for sam/m/e Stig blef satt Een steen, og siden der for uden mellem
Markesteen Flaatten og der op blef hugget 3de Kaarse, og widere streker sig
Merket fra Tømer Kaars stigen og op i Fieldet indtell de andre gaarders
Eiendeele som paa Fieldet modtager, og til hører saa Marken og skougen paa dend
Eene side inden fore Neerwig og dend anden side øfre Sandvig
hvor eftter begge gaarders Eiere og opsidere sig her eftter hafver at
1710:
258b
holde
eftter Rettlig i alle maader, Hvad sig
nu de øfrige parters paastand angaar, da som der befindes, at Peder
Chrestophersen Gielmerwig sig i adskillige maader hafver forseet, nu med huggen
i skougen Nerwig til hørende eftter Egen tilstaaelse 6 trær, hvilcke dog
for lenge siden af Siur Neerwig efttergifvet, men med wilkaar at Peder
Gielmerwig der eftter sig de Rette og gamble Merker skulle holde eftter
Rettlig, nu med adskillige Misligheder i andre maader, serlig nest leden
Som/m/er eller Høst wed Merkes giørelse og huggelse i trærerne, der eftter at
ville til Eigne sig skougen og Marken, siden og hugget sam/m/e stedtz først 2de trær hvilcke ha/nnem/ af Eigeren er fra tagen, og
straxst der paa endnu hugget det tredie træ paa sam/m/e sted og det bort
ført alt eftter widnernes Eedlig aflagde
forklaring, for uden dette at hand dend tid og lenge till foren war widende om
Merkesteenen paa Markesteens Flaatten, har og holt sig eftter rettlig og brugt
dend skoug, hvor eftter Siur Neerwig ham hafver anvist, alligevel at MedEieren
Ingebregt Dallen ej saadane Merke eller Merkers giørelse har sambtøgt, hvilke
Merke iche burde hafve woren oprettet uden i hans nerwerelse og eftter hans
sambtøke, langt mindre af Peder brugt,
Da eftter saadan beskaffenhed, og widere
omstendighed afsiges der om at eftterdj Siur Neervig udj nogle aar med dette
u-rette skifttes oprettelse som hand
self anvist hafver har veret benøyet, og
der paa ej stefnt eller talt, mod Eigeren Ingebregt Dallen ej heller der paa nu Ved stefnemaal anker,
alt saa blifver Peder Gielmervig frj for dend hugster som af sam/m/e Merke
dependerer, Men hvad hand ofven fore paa
det sted hand sig siden Self skougen har till merket hugget hafver, som er 3de
trær af hvilcke de 2de till Nerwig er
hiem ført, der af betaller Peder Hielmervig det Eene træ med 1 ort, og udj
skadegield og LandNam for dem alle 3 Mrk: 8 s:
Iligemaade for de 4re trær hand har ned hugget nylig {till} hvilcke hand fore gifver at vere skeed
for merkerne des lettere at see i Fieldet
2 Mrk: 8 s: Den/n/e Prossess
omkostning angaaende, da som Peder Hielmervig i adskillige maader wed saadan
sin adfer har for woldet Citanten den/n/e trette, som nu i nogle dager af ha/nnem/
ej uden stor bekostning
1710:
259
fuldEndet
er, Saa betaller ha/nnem/ till Siur Neerwig der fore penge 14 Rdr: hvilke hand tillige med det førige som melt
er bør udrede inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, hvad
sig \og/ angaar Fogden Sr: Olle Larsens paastand i den/n/e Sag for u-louglig
hugster og skifttes oprettelse, det hen Vises till Louglig stefnemaal, om
Kongl: May: Foget der till siuner sig nogen føye at hafve,
Dend
19 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killisvig for Fielbergs
Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Lars Killisvig med
eftterskrefne Lougrett, Svend Siursen, Svend Ifversen, Harald og Peder Udbiue,
Even Tindeland, Mickel Qvam/m/e, Tosten Weeastad og Ingebregt Dallen,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Een Egte Mand Erick Houge fordj hand udj sit
Egteskab, med Eet løst qvindfolk Ved Nafn Sirj Ols datter hafver forseet, med
paastand hand der fore bør lide eftter Lougen,
Ilige maade ladet stefne Ermelte qvindfolk at bøde eftter Lougen,
paa Erick Houges weigne møtte Lensmanden Lars
Killisvig og wedstod hans forseelse og bad om Een lemfeldig Dom saa som hand er Een Fattig Mand der sider udj
stor skyld og gield, og lidet har till ofvers till bøders betalling, for qvindfolket svarede og Lensmanden at hun
er stefnt men nu svag og ej Eier
Ringeste till bøders betalling,
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen satte i Rette
at Erick Houge bør bøde eftter sin yderste formue eftter Lougen, og qvindfolket
at straffes paa Kroppen saa frembt hun
ej har Raad till bøders betalling,
Lensmanden paa hendes weigne sagde at hun
indted ejer, er ichun Eet Fattigt Meniske,
og till spurde Kongl: May: Foget Lougrettet og dend tilstede werende
Almue hvad hun er Eiende, men de alle svarede at hun slet indted er Eiende uden
de Kleder hun gaar udj, men allene lefver af hvis gaat folk hende af Chresten
Medlidenhed gifver, hvor fore Kongl: May: Foget som till foren paastod at hun
bør straffes eftter Lougen
1710:
259b
Kongl: May: Foget indlefverede og udj Retten
dend holdende Registering udj Erick Houges boe, ofver hvis hand er Eiende, {og
der} sam/m/e Registering dat: 2 August afvigte, og endnu som før paastod Dom
ofver ham till bøder eftter formue,
afsagt,
Eftterdj
det befindes at Erik Siursen Houge sig udj sit Egteskab wed Leiermaal med Eet
løst qvindfolk Nafnlig Sirj Ols datter hafver forseet, saa bør hand eftter
Lougen at bøde af yderste formue, som eftter dend i Rette lagde Registering ej
meere kand vere end 7 rdr: 5 Mrk: 6 s:, hvilcke hand bør svare og betalle inden
15ten dage under adfer eftter Lougen,
Qvindfolket angaaende, da som bevidnes at hun slet indted er Eiende till
bøders betalling, saa bør hun for sin begangne forseelse at {bøde} udstaa
Kierkens Disiplin wed Aabenbare skrefttemaal, og der for uden straffes i
Fengsel paa wand og brød i 6 uger,
Mogens
Axdall og {…..d} \Tosten/ Øfrebøe blef befallet at Reise till Lougtinget at
aflegge deris LougrettesEed,
og som desse Mend eftter berettning till
foren hafver giort deris LougrettesEed, saa blef nu atter udnefnt Torkild
Klungland og Paal Heiebøe,
till
Retten at betiene till kommendes aar blef udnefnt Mogens Axsdall, Tosten
Øfrebøe, Olle ib: Jens ib:(?) Bendix Øfsthuus, Lars Arnewigen, Jørgen Kike,
og Niels Siøvangen,
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen hvor meget wam/m/el de kand forskaffe till deris
May: tieniste baade af Sort og hvit, men
de der till svarede at i hvor Vell de gierne wilde forskaffe alt hvad [de]? i
saadan tilfelde kunde til weie bringe, men de iche det Minste der till hafver,
saa som dend skadelige ulf dem har giort stor skade, og neddrelbt!! (neddrebt)
alt hvis Smaller de Eier, hvor fore de iche kunde noget forskaffe,
Dend
21: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens skibredes
Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Næll
Hysingstad med eftterskrefne Lougrett,
Arne Spidsøen, Tøris Dyvig, Helge Føyen, Hans Økland, Lars Wickenes, Lars
Nyesetter, Olle Teigland og Næll Hysingstad, sambt Almue fleere som Tinget
søgte,
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede
1710:
260
Publiceret
Morten Grønvold med hans Kieriste Else Elisabet Ornig!! (Orning) deris udgifne skiøde till Sr: Seehuusen i
Bergen paa dend gaard Orningsgaard wed Storøens Kierke beliggende, skylder
aarlig Landskyld med bøxsell 1 ½ Løber Sm: og 2 Huder, der udj indberegnet
Kattetvet og underliggende grunder paa Leerwigen, med Soug og Sougbrug, Lotter
og Lunde, Qvern og Qverne sted, med alt hvis der till hører, dat: 14 Julij
1710.
Publiceret
Mogens Grønaases udstede bøxsell seddell till Olle Nielsen Flacke paa ½ Løb og
6 Mrk: Sm: i gaarden Grønaas, dat: 3 Januarj 1708:
Hr:
Hans Wadbek hafde ladet stefne Sr: Hans Skrøder paa Teigland for medelst Eet
barn hand i Moster Kierke har ladet nedsette, og der for ej betalt enten till
Kierken eller Presten nogen Rettighed, med formodning hand det bør betalle,
Hans Skrøder møtte iche ej heller nogen paa hans weigne,
Johanes Skimbeland og Johanes Notteland wed
Eed hiemlede at de ha/nnem/ louglig her om hafde indstefnt,
Monss: Bertel Wadbek Refererede paa sin
Faders weigne at sam/m/e barn ej er nedsatt i Moster Kierke, men hen ført till
Wallestrands Kierke, og der fore formente at der bør betalles hvis Moster
Kierke og ha/nnem/ till hører,
afsagt,
eftterdj
der befindes at Hans Skrøder paa Teigland louglig er Citerit {og} og dog ej
møder, saa paalegges ha/nnem/ till neste ting at svare, og skall da gaaes hvis
Rett er.
Procurator
Sr: Chresten Biering paa Sr: Magnus Skiøttes og Niels Rafnsbergs weigne hafde
ladet stefne Monss: Hans Skrøder som nu
har til Ege!! (Egte) Marie Cronmon till
at tilsvare hans Stefbørns arfve midler eftter forhen giorte stefnemaal nest
leden Som/m/er bestaaende eftter dend da
i Rettelagde Reigning till 161 rdr: 1 Mrk: 7 s:
med dend der paa følgende omkostning
sam/m/e stefning dat: 7 Septembr: 1710:
og møtte paa Chresten Bierings weigne Johanes
Høeg som sam/m/e stefning i Rette lagde,
med det hos (hans?) Chresten Bierings indleg
dat: 27 Septembr: 1710,
Sr: Hans Skrøder blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Næl Hysingstad og Arne Spidsøen
hiemlede at hand af de/nnem/ louglig her om er stefnt
1710:
260b
Publiceret
Hr: Hans Wadbeks udstede bøxsel seddel till Hans Carlsen paa Meehuus skylder aarlig Landskyld 1 L: Smør, dat: 30
Decembr: 1709.
Frem
kom for Retten de Dannemend, Niels, Endre og Encken Haalund, som sig Høylig
beklagede, hvorledes Gud dend aller høyeste nestleden Som/m/er de/nnem/ dend
u-løkelige Ildebrand hafver hiemsøgt, i det alle deris huuse og Eiendeele af
Ildens Lue blefve fortærede og op brente, hvor ofver de nu ere nogle Fattige og
Forarmede Folck, bad der fore Almuen paa Tinget, at de her om wille gifve deris
sandferdige Forklaring, saa som de lefver i dend aller underdanigste
forhaabning, at deris May: af Naade skall forunde dennem nogle aars skatte
Frihed af deris paaboende Jordeparter, som till sam/m/en er skyldende 1 Løb og
2 ½ pd: Smør,
Almuen der till svarede at de nock som er
widende dend store u-løke desse Fattige Folck er paa kom/m/en i det at deris i boende huuse med alt hvis de
Eiede af dend skadelig Ildslue blef opbrent, saa at de nu der ofver ere blefvne
ganske forarmede, ønskede, at gud af Naade sig ofver dennem will forbarme,
Dette begierede de Fattige Folck, at de/nnem/
maatte beskrefven meddeelis, hvilcket dennem ej kunde weigres,
Mag:
Hans Abel hafver ladet stefne Peder Iisdall for Resterende Landskyld af hans
brugende Jord bemelte Iisdall for de aaringer 1705: 1706: og 1707: 5 rdr: 4 Mrk: 4 s: og møtte paa Mag: Hans Abels weigne Lars
Almaas, som paastod Dom till sam/m/e Restes betalling, med forwoldende
omkostning.
Peder Iisdall møtte till Sagen at svare og indlefverede udj Retten hans gifven
Landskyld bog som findes at vere indført
hvis betalt er, og at Reste 5 rdr: 3 Mrk: 12 s:
og lofvede Peder Iisdall at betale eftter haanden saaledes som hand kand
af sted kom/m/e,
hvor med Lars Alsmaas!! ej wilde lade sig
nøye men paastod Dom,
afsagt,
Eftterdj
Peder Iisdall wedstaar at vere skyldig till sin Forige Eiere Mag: Hans Abel
Resterende Landskyld med forhøyning eftter hans Landskyldsbogs udviis 5 rdr: 3
Mrk: 12 s: saa bør og Peder sam/m/e
penge inden 15ten dage at betalle under adfer eftter Lougen,
Chrestian
Magnus af Bergen hafde ladet stefne Peder Iisdall for medelst hand udj 12 aars
tid har haftt Een Koe fra ha/nnem/ paa
1710:
261a og 261b er ikkjeeksisterande sider
1710:
262
Leie,
hvor af hand iche har betalt nogen Leie, hvor fore Johanes Høg paa hans weigne
paastod, at Peder Iisdal ej allene bør betalle dend Resterende Leie aarlig 1 ort, men end og lefvere Koen døgtig
og god fra sig,
Peder Iisdall møtte wedstod at hand har haftt den/n/e paa stefnte
Koe fra Chrestian Magnus paa Leie udj 12 aars tid, {og} Men for 8 aar siden war
hand hos Chrestian Magnus og blef med ha/nnem/ om dend forgangne tid forligt om
Leien, noget eftter gaf hand ha/nnem/ og noget betalte hand
Johanes Høeg paa stod Dom till skadesløs
betalling og at Koen maatte med Leien
lefveres, saa Vell som og omkostning,
afsagt
Peder
Iisdal bør till først kom/m/ende Faaraar
Kaars messe tid lefvere till
Chrestian Magnus Een god døgtig og
forsvarlig Koe, og der hos betalle dend Resterende Leie som hand self ved gaar i 8te aar at vere
skyldig aarlig 1 ort er tilsam/m/en 2
rdr: og udj foraarsagede omkostning 1
Mrk: 8 s: inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen,
Hans
Carlsen Meehuus war af Kongl: May: Foget Citeret for slagsmaal paa Rasmus
Næsse der fore at bøde, hafde og ladet stefne till widne Jon Meehuus
og Peder Meeling,
Hans Carlsen møtte og negtede ganske at hafve
slaget Rasmus Nesse paastod at saadant
ha/nnem/ bør ofver bevises
de indstefnte widner møtte iche, ej heller
Rasmus Nesse
Lensmanden og Johanes Stofveland widnede at
de desse benefnte widner louglig hafde indstefnt,
Og som widnerne ej møder, og Hans Carlsen
negter at hafve slaget Rasmus Nesse, saa beroer Sagen till neste ting, hvor da
og Rasmus Nesse her til will stefnes, de
indstefnte widner hafver ogsaa da at møde, og skall da gaaes der om hvis Rett
er.
Dend
Sag i mellem Axsel Ilsager og Reinert Augdesteen med hans Moder Enken Augdesteen, som fra forige ting till nu
blef opsatt, og møtte begge parter i Rette, og med hin anden giorde Rigtig
afreigning, og beviste Reinert Augdesteen at hafve betalt skatterne af Næsse
udj 6 aar saa(?) og meste de sam/m/e
aars Rettighed, som hand formente
1710:
262b
burde
ha/nnem/ gaat giøres saa Vell og for de
aar Mynlingen har veret hos hans Fader, og indlefverede i Retten Fogens!!
(Fogdens) udgifne qvitering for de ødeliggende parter, saa og for oddel skatt
og Rost: og blef da Axsel Ilsager
skyldig Sl: Anders Augdesteens arfvinger som de meere har udgifvet i skatter
end de hafde bekom/m/et i Rettighed, 4 rdr: 1 Mrk: 4 s: som og Reinert paastod Dom till sam/m/e
penges betalling,
afsagt,
Eftter
Rigtig afreigning for Retten befindes Sl: Anders Augdesteen at hafve betalt for
dette omtviste godtz udj Næsse saa Vell {ode} Leilendings skatter for Een deel
aaringer det har ligget øde, saa og oddel skatt og Rostieniste af Næsse og Lj i
ald dend tid, som hand war formynder for Ane Paals datter, saa blifver Axsel Ilsager dend Sl: Mands
arfvinger der paa skyldig udj alt penge 4 rdr: 1 Mrk: 4 s: som hand till arfvingerne bør tilbage lefvere
under dend adfer Lougen om formelder,
omkostningen i den/n/e Sag ophæfves paa begge sider.
Dend
Sag i mellem Pernelej Pil i Engesund og Daniel Larsen i Moster hafn, som fra
forige ting till nu blef opsatt, blef atter paaraabt, men ingen af parterne møtte, hvor fore med dend till widere stefnemaal
beroer,
Niels
Berge og Rasmus Holme blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge deris
LougrettesEed,
eftterskrefne
blef udnefnt at Reise till {Lougtinget} \Tinget/ at {aflegge} \betiene/ Retten
till kom/m/ende aar Peder Haavig, Endre
ib: Erick yttre Haavig, Svend øye
Jorden, Colben Skimbeland, Tore Tottland, Endre Berøen og Paal Berøen.
Reinert
Augdesteen hafde ladet stefne Peder Breke og Hans Carlsen Meehuus, till at
forklare wed Eed om Svend Anders: Nesse
hvilke befindes at hafve woren skyldig till Sl: Paal Hafneraas eftter
det da oprettede skifttebref 10 rdr: 1
Mrk: 4 s: hvilke penge aldrig af
ha/nnem/ er betalt om hand noget war
Eiende till den/n/e Restanses betalling,
hafde og ladet stefne Axsel Ilsager der till sam/m/e widner at paahøre, saa som
hand wilde formode at sam/m/e Restans ha/nnem/ i dend afregning med mynlingen
Ane Paals datter skall kom/m/e till gode,
Hans Carlsen Meehuus og Peder Breke møtte og
wed Eed forklarede at de weste at den/n/e Svend Andersen Nesse da hand kom till Nesse at boe war Een Fattig Mand
1710:
263
og
boede paa gaarden ichun 2 eller 3: [aar]
og gik der fra, og war før armet!! (forarmet), men hvad heller hand
betalte till Anders Augdesteen noget paa sin skyld, eller hvor meget hand war
skyldig, der om weed de ganske indted at giøre forklaring,
dette begierede Reinert Augdesteen at maatte
indføres og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis,
Dend
24: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Windenes for Waags Skibredes
Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden
Sallamon Windenes, med eftterskrefne Lougrett, Olle Aarskog, Johanes Troland,
Winsens Trang!! (Torang?/Toranger?), Mikell H(ille/Hilde?), Olle Breke, Rasmus
Aarbøe, Sallamon Windenes, Lars Windenes, sambt Almue fleere som Tinget søgte
Kongl: May: Foget satte Ting og liuste
Tingfred som sedvanligt
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Dend
Sag i mellem Niels Klepswig og Halfvor Nielsen H(ille) blef atter paa fordret,
og møtte nu begge parter i Egne (Perso)ner, og beklagede sig atter Niels
Klepswig at Half(vor Niel)sen Hille ha/nnem/ har slaget, og ilde medhandlet,
Halfvor Nielsen Hilde her till svarede at
Niels K(lepswig) udskiød Eendeel Tøm/m/er som hand hafde liggende pa(a Landet)
hos Niels Klepswig, og Niels Klepswig hafde i ha(ns ner)werelse udskiødt
sam/m/e tøm/m/er paa Søen, saa hand (maatte) flaatte det till lands fra Eet og
andet sted, og (da?) hand kom med det sam/m/e, og Niels war wed Søen, (saa
til?)tallede Halfvor Nielsen Niels Klepswig for sam/(m/e ……..) men Niels Klepswig gaf ha/nnem/ unde ord for
dj (hand hafde) lagt det paa hans land, hvor ofver hand maatte g(….) paa Niels
Klepsvig med Een stok, og som hand w(.. …..) till, saa sagde hand at hand slog
ha/nnem/ som Een ærlig Mand og at Niels
Klepswig det wel hafde fortient,
Kongl: May: Foget satte i Rette at Halfvor
Nielsen Hilde som self for Retten
tilstaar at hafve slaget Niels Klepswig
bør der fore bøde eftter Lougen,
Niels Klepswig i lige maade paastod at
Halfvor Nielsen Hilde bør bøde og betalle hans omkostning,
Halfvor Nielsen Hilde her till svarede at
Niels Klepswig og i lige maade slaget ha/nnem/
og hand saaledes war nød
1710:
263b
at
slaae ha/nnem/ men Niels Klepswig, der
till svarede Nej at hand det aldrig
giort hafver, og begierede at det ha/nnem/ burde ofver bevises,
afsagt,
Eftterdj
Halfvor Nielsen Hilde for Retten Self tilstaar at hafve med Een stok slaget
Niels Klepswig, og ej beviser sig der till at hafve woren nød eller tvungen,
saa bør (hand) for sam/m/e slagsmaal at bøde eftter Lougen 3de 6 Lod Sølf, alt
inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Niels Klepswig for slags maal paa Lars
Backe\sund/, der fore at bøde, hafde og
ladet stefne till widne Lars Backe, men
da Sagen skulle fore tages, begynte Niels Klepswig med saadan allarm og
staagen, at Mand u-muelig med Sagen kunde fort kom/(m/e saa) den maatte opholde, og som hand ej
eftter mange giorte paa Mindelser ej wilde gifve lyd, eller eftter kom/m/e hvis
Retten ha/nnem/ om fredelighed formanede, Saa blef hand tilfunden eftter
Lougens 1te Bogs 12 Capit: 3 art: at bøde 3 Lod Sølf inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen, hvad Sagen i sig
Self angaar da beroer med dend till
Waartinget,
Elsebet
Fris hafde ladet stefne Engemon Helleland formedelst hand forleden Faaraar fra
fløtte Jorden Engevig og med sig bort tog Eet stabur, som hun formente at vere
(hende) til hørende, og hand der fore maatte til Kiendes at (fløtte) til Jorden
igien sam/m/e Huus, eller det eftter wurdering at betalle, i ligemaade for Een boe stom stod paa
gaar(den, som ha)nd i midlertid hand der boede fløttede sam/m/e boe fra
(dennes?) Tuftt og hen udj Eet Næs og
siden brugte det (som Sm)ale huus og Hestestall, formente der fore Endre Leevaag paa hendes
weigne, at hand sam/m/e huus eller boe, maa (fløtte) til bage og det saaledes lade ferdig giøre som det til
til foren war,
Ingemon Engevigs qvinde Marj Ols datter møtte
og her til svarede at det omtvistede Stabur (war) hende eftter hendes Sl: Fader
Olle Engevig [ofverladt]?, hvilcke skiftte Elsebet Frises Mand Self paa
Sorenskrifveren Sl: Bendix Dyrhuuses
weigne forrettede, hvad sig dend boe
angaar, da er hendes Mand med Anders Engevigen der om forligt, at hand boen
skall hiem føre, og der fore har faaet i wederlag helten udj Een stue og helten
udj Eet Ildhuus som staar paa
1710:
264
Engevig og der fore formente at vere frj for ald
den/n/e Søgning,
Endre Leevaag paa Elsebet Frises weigne,
sagde indted at vide her om i nogen maade,
afsagt,
Sagen
beroer till neste ting till hvilcken tid
Ingemon Engevig bør forskaffe de paaberaabte bevisligheder i Rette om det
omtvistede Stabur, og om parterne ej inden dend tid om deris tvistighed kand
forEenes skall da gaaes i Sagen hvis
Rett er.
Monss:
Petter Eden af Bergen hafde wed skrefttlig Kald{se} ladet stefne Niels
Tom/m/esen Ferresund og hans huustru for 128 rdr: de ha/nnem/ eftter obligation
skyldig er, eller lide Dom og indførsel i det Speciale pant sam/m/e obligation
om melder, saa vell for Capital og Rente, som for paagaaende omkostninger, sam/m/e Stefning dat: 21 Julij 1710: og møtte Raadstue Tieneren I Bergen Johan Buck paa Petter Eedens weigne, som stefningen i
Rette lagde
Lensmanden Sallamon Windenes, og Endre
Leewaag wed Eed hiemlede at de stefningen louglig forkyndt hafver
Der paa indlefverede Johan Buck sin skrefttlig
gifne Fuldmagt den/n/e Sag for Petter
Eeden at til Endebringe dat: 19 Julij
1710 Indlefverede der hos Niels
Tom/m/esens udgifne obligation lydende
paa Capital 128 rdr: dat: 10 Maij 1710. widere hafde Johan Buck ej at indlevere, men
paastod skadesløs Dom till betalling.
Niels Færresunds qvinde Sirj Hans datter møtte
tillige med Lensmanden udj Opdals skibrede, og Svarede till Sagen, at desse penger
dependerer af Eet Kiøb paa Eet for u-løket skiberom Haabet kaldet, liggende ud i Færresund eller
Leewaags waag, hvilcke Kiøbmandskab er skeed paa offentlig auction i
Bergen og som Niels Tom/m/esen baade
dend tid, før og ald sin tid har veret fra sin Fornuftt, ja i saa lang tid nu
har siddet i Fengsel og Jern, og der fore formente at vere frj for dette
Kiøbmandskab, eftterdj det er skeed i Raserj og galskab,
Johan Buck blef af Retten til spurt, om hand
paa sin principals weigne weed at den/n/e obligation (er)
1710:
264b
(af)
dend optalte skiberom dependerende, og ej andet, for hvilke Kiøbmandskab hans
principal for dend halfve deel self war Eiere, og for alt Cautionist, war og saa
da dette auctions Kiøb skeede
self tilstede og forundrede sig
ofver hans bud og Kiøbmandskab, Petter Eeden Self tit og oftte advarede
ha/nnem/ at hand skulle fri sig for hvad hand bød, Men Niels Tom/m/esen for
faret!! (fortfaret?) med at bye!! (byde) indtill det opløb till den/n/e nu
fordrende Summa paastod dog at hand bør
betalle sam/m/e Capital med Rente og omkostning,
Gunder Næs hafn!! (Ambland?) tillige med
Niels Tom/m/esens qvinde begierede at widnerne som indstefnte ere maatte Eedlig forhøres saa skal fornehmes at Manden i lang tid og lenge før dette Kiøbmandskab skeede war gallind og fra sin Fornuftt, og frem kom først,
Endre Taraldsen Leevaag som eftter aflagde Eed widnede, at Manden
Niels Tom/m/esen boer paa hans grund, og der fore snart daglig opgikes med
ha/nnem/ og tit og oftte fornam dette
hans Raserj, og wed til wisse at hand war fra sit fornuftt ofver 2 aar før
dette Kiøbmandskab skeede, tj hand ald som tideste udviste hans galskab, særlig
naar hand lidet hafde i hofvedet af øll eller brendevin, saa hand tit og mangengen!! (mangen gang)
forundrede sig ofver ha/nnem/ og alle de
ha/nnem/ Kiendte skyde hans Compagnie og ej wilde vere i selskab med
ha/nnem/ widere wiste hand ej at vidne,
uden dette at eftter dend tid hand gik i sinde at kiøbe dette skiberom, og da
hand war med det at berge, siden dend tid war hand slet fra sin Fornuftt og (hand) lod see meer og meer galskab, indtil
hand paa det siste blef ganske fra ald sin Fornuftt, da hand underskref dend i
Rette lagde obligation, beviste hand sig i mange tilfelde at vere forwildet og
Rasende i mange maader,
(H?)ans Taraldsen Leewaag i lige maade eftter
Lougen aflagde sin Eed, at sige sin Sandhed, og hand forklarede at hand boer
paa sam/m/e gaard hvor Niels Tom/m/esen har boed og endnu boer
hand har i mange maade baade seet og hørt Niels Tom/m/esens galskab, og
weed at Niels Tom/m/esen nu til wisse i 2de aar iche har veret Rettelig ved sin
fulde fornuftt, særlig siden dette skiberom blef berget og hand fik det at tage
vare
1710:
265
saa
har hand tit og altid ladet see at hand ej war ved sin forstand, men altid
brugte galskab, saa ingen kunde vere med ha/nnem/ i Selskab, Ja hand i nogle aar mangen gang giort sig self
tit skade, nu med sit Eget at forderfve, saa som sin Nod at synder skiære og naar hand fiskede og guds gafve af Fisk
hafde i Noden udslap dend igien mangen
gang, saa mand af alt saadant nok kunde see hans ofver flødige galskab, de tit
og oftte i Selskab maa skye ha/nnem/ men
nu paa Een tid siden hand kom fra Bergen og hafde giort dette Kiøbmandskab, da
blef hand straxs Rettelig gallind, og da som nu blef sad i Jern, widere wiste hand ej at vidne,
Samuel Olsen Rønholm eftter giorte Eed
widnede at hand tit og mange sinde har seet Niels Færresunds galskab engang for 2 aar siden kom hand till
de/nnem/ wed Engevigen og hafde sin Nod i baaden, og spurte Folkene der om de
iche wilde kaste, men de svarede ham at der iche er nogen Fisk, der fore kunde
de iche kaste, da sagde hand, hafde ieg
veret her før, da skulle Jeg lengesiden hafve kastet og faaet Fisk, og straxst
der paa kastede han nogle Kast i Søen med noden, men fik ganske indted, siden
sprang hand self af Baaden og lugt udj dend dybe Søe, saa de maatte Reedde
ha/nnem/ og wiste at hand sam/m/e tid
iche war droken, men Fastende, hand har der for uden tit og oftte woren i hans
Selskab og mange gange seet hans Raserj, saa hand med sin (Vis?)hed ej andet
kand sige end Niels Tom/m/esen lenge
siden før dette Kiøbmandskab skeede med skibet
ej war wed sin forstand, men siden hand kom i fær med skibet og det
biergede har hand meere og tidere ladet
see sit Raserj og paa det siste slet er
gaaen fra sit S(ind?) saa hand nu sider
i Jern og baand, widere wiste hand iche
heller at vidne,
Johanes Larsen Stoken eftter giorte Eed
widnede hand i lige maade har tit og oftte woren i Selskab med Niels
Ferresund og mangen gang seet hans
Raserj og
1710:
265b
Eengang
for leden waar Eet aar siden, kiørde
hand sine Egne Folk af baaden paa Land i Søen, og Roede saa allene bort, saa de
maatte om Natte tide gaa i Marken, Een
gang wed sam/m/e tid kom hans Fader till ha/nnem/ i stuen, og da hand igien
wilde gaa ud, tillugte hand alle døre, og Endelig med Magt wilde at hand skulle
kiøbe øll hos ha/nnem/ saa hans Fader
war glad wed at hand slap fra ha/nnem/
Olle Aarskog widnede wed Eed at nestleden
Som/m/er 2 aar siden war hand i selskab med Niels Færresund, og
Niels war med sin Nod og kastede Sild i Lande waagen og hafde guds welsignelse af Fisk inde, men da
Noden alerede war kom/m/en med Landet
sunder skar hand sin Egen Nod med Een Knif af frj forsætt og lod Fisken gaa igien, saa hand ej Rettere
dend gang baade af saadan andre hans galne adfer kunde see end hand war
gallin men siden yttrede det sig meer og
meer hos ha/nnem/ indtil hand paa det
siste maatte settes i baand og Jern, hvor hand endnu er besidende,
Ellers tilspurte Niels Tom/m/esens qvinde
tillige med Lensmanden Gunder Ambland dend ganske Almue paa Tinget om de iche
veed at den/n/e Niels Tom/m/esen har i lang tid (..)ret om i Raserj og galskab,
Almuen ofver alt Eenstemig der til svarede,
at de alle med Een god samvittighed kand sige at de er widende at Niels i Færresund
i nogle aars tid noget har Raset, saa de alle saa (…)er {Hand} \Ham/ kiendte,
maatte skye fra hans Compagnie og de som
ware i hans selskab kunde see at hand ej war wed sit fornuftt og forstand, og
nu serlig siden hand var med at berge dette skiberom, har hand alt meere og
meere (..)erret sin galskab indtill hand strax eftter dette Kiøbmandskab
gik ganske fra sin Fornuftt og alt siden
dend tid siddet i Jern og baand,
Dette begierede Gunder Ambland at maatte
observeris og endnu som før formente de
giorte Kiøbmandskab ej bør anseeis ha/nnem/ till nogen udgiftt eller betalling,
og derom war Dom begierende.
Johan Buck paastod Dom till skadesløs
betalling baade om Capital, Rente og omkostning,
1710:
266
[afsagt]
Om
ent skiønt her fremlegges Niels Tomesen Færresunds obligation og forskrifvelse
till Petter Eeden i Bergen lydende paa
penge 128 rdr: Saa tilstaar dog
Citantens Fuldmegtig Johan Buck, at sam/m/e penge som obligationen om melder Dependerer af det skiberom Haabet kaldet
nu beliggende wed Færresund, som Niels Tomesen Færresund sig wed auction
i Bergen har kiøbt, Men som der wed Mange Eedtagne widner i Særdeelished, og
wed Almuens Forklaring i almindelighed er blefven bevislig giort, at Niels
Tomesen Færresund, der nu ganske er Frad!! (fra) sit wid og forstand og der fore sidder i baand og Jern, war udj
sit Hofved forwiret lenge før hand dette skib kiøbte, og m(ox?)sen tit og oftte
ganske fra sin Forstand, Saa seer ieg
iche at dette Kiøb kand vere af nogen V(erdj?)
men bør vere som u-giort, og dend obligation som der af Dependerer, som
till Petter Eeden udfgifven er, bør ej were af saadan Kraftt at Niels Tomesen
Ferresund der eftter noget bør betalle, men for sam/m/e penges betalling frj
Kiendes, hvor i mod Petter Eeden med
sine jnterresenter hafver at tilholde sig det for u-løkede skiberom, og det sig
saa nøttig giøre som de best weed og kand,
I det øfrige fordj at Petter
Eeden baade udj Een og anden maade har giort omkostning wed den/n/e prosses,
hvor udj hand dog ej Self er aarsage, Saa betaller Niels Tomesen Ferresund till
Petter Eeden i foraarsagede omkostning 8 rdr: inden 15ten dage under Execution
eftter Lougen
Sr:
Petter Hendrichsen Fasmer udj Bergen hafver ladet stefne Niels Tom/m/esen
Ferresund for medelst hand till Sl: Hendrick Nyensted eftter Reigning skyldig
er penge 45 rdr: 2 Mrk: hvilcke gield
Petter Hendricksen sig paa Auction har til kiøbt, og møtte paa hans weigne
Johan Buck udj Bergen som i Rette lagde
dend sam/m/e stefning in originalj dat:
29 Aug: 1710: indlefverede der hos Een
Reigning lydende paa Capital 45 rdr: 2 Mrk:
dat: 22 Novembr: 1710.
1710:
266b
Niels Færresunds qvinde tillige med Gunder
Ambland som Fuldmegtig møtte for Retten og wedstod den/n/e gield, at dend i
alle maader war Rigtig, og gierne dend tid eftter tid wilde betalle, begierede Dilation, men Johan Buck paastod Dom till skadesløs
betalling,
afsagt,
Eftterdj
Niels Færresunds qvinde tillige med Lensmanden Gunder Pedersen Ambland paa
Niels Færresunds weigne tilstaar dette Kraf til Sl: Hendrick Nyensted og hans
Sl: Hustru at vere skyldig, Saa til Kiendes hannem sam/m/e penge at betalle,
inden dend tid og under dend adfer Lougen om formelder, tillige med udj
foraarsagede omkostning 1 ½ rdr:
Paal
Paalsen Kongshafn hafde Ved skrefttlig Kaldsedel dat: 23 octobr: ladet stefne
Niels Tom/m/esen Færresund og hans qvinde for 13 rdr: hand ha/nnem/ i Reede
penge laant hafver, og møtte paa Paal Kongshafns weigne LensManden Sallamon
Windenes, som paastod Dom till skadesløs betalling,
Niels Færresunds {till} qvinde tillige med
Lensmanden udj Opdals skibrede Gunder
Pedersen Ambland møtte og her til
svarede at de sam/m/e penge nemblig 13
rdr: af Paal Paalsen Kongshafn
bekom/m/et hafver, og gierne wed Leilighed dem will betalle, bad om Delation,
Sallamon Windenes paastod Dom baaade paa de
(…...) og omkostning,
afsagt,
(....)
Niels Ferresunds qvinde wedstaar gielden, saa bør hand de/nnem/ inden 15ten
dage tillige med 1 rdr: omkostning at betalle under adfer eftter Lougen,
Publiceret
Elsebe Friis Sl: Anders Bagns
(Bagers?) hendes udstede bøxsel seddel
till Anders Olsen paa 1 Løb Sm: i Engewig
dat: 22 Novembr: 1710:
Publiceret
Lars Størksen Windenes, hans udstede bøxsel seddel till hans Hustrues Søne Søn
Morten Olsen Søre Eide paa helten udj hans Eiende Jord bemelte Windenes skylder aarlig ½ L: 1 ½ Mrk: Sm: dat: 24 Novembr: 1710.
1710:
267
Kongl:
May: Foget tilspurte Almuen paa Tinget hvor meget wammel de till deris May:
tieniste kand forskaffe, og hvad de for allen der af er begierende, Almuen der til svarede at de slet indted af
det slags kand til weie bringe, tj de self maa kiøbe hvis de till Kleder behøfver,
Mons
Houckenes og Sallamon Bratten blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge
deris LougrettesEed,
Anders
Saattendal, Olle Waage, Biørn Gouksem, Mogens Skaar, Chrestopher Østevold,
Jørgen Gouksem, Biørn Engevig og Endre Leewaag, blef udnefnt till kom/m/ende
aar Retten at betiene,
Dend
27 Novembr: blef holden almindelig Høste ting paa Nedre Homelvig for Opdals
skibrede, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, og eftter skrefne
Lougrett, Gunder Ambland, H(ans?) Wee, Lars Færrevaag, Jacob ib: Madtz Tveit, Mogens Nesse Lars Sæbiørnsen Færrevaag og Anders
Landerøen, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publiceret
de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes indført
Publiceret
dend satte Capituls Taxt for indverende aar
dat: 20 Novembr: 1710:
Publiceret
Chresten Reinholdtzens udgifne skiøde till Severin Seehusen{s} paa 1 ½ Løber
Sm: og 1 Hud med bøxsel dat: 30: octobr:
1710: udj dend gaard Lande
Publiceret
Jon Størksen Walham/m/er hans udgifne
skiøde til Sr: Severin Seehuusen Borger
till Bergen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud med
bøxsell i mod penge 50 rdr: dat: ?? Novembr: 1710:
Publiceret
Hans Torstensen Wee af Opdals skibrede
hans udgifne obligation og forpantnings bref till Kongl: [May:] Foget
Sr: Olle Larsen paa Capital 22 rdr: 3 Mrk: 6 s:
for hvis Summa pantsettes till under pant hans paaboende [gaard] yttre
Wee, hvor udj hand og till foren har faaet forpantning dat: 19 April 1710:
Chrestian
Mangnus!! (Magnus) hafde ladet stefne Peder Katteland for Een Koe som hand har
haftt paa Leie i mange aar, og ej der betalt nogen Leie, paastod der fore
Johanes Edevartsen paa hans weigne at Peder Katteland bør betalle baade Leien
og lefvere Koen,
1710:
267b
Koen
till nu straxst, saa som hand ingen Leie har bekom/m/et
Peder Katteland møtte till Sagen at svare, og
wedstod at hafve Koen paa Leie, men indlefverede Een seddel eller qvitering fra
Chrestian Magnus, lydende paa 2 aars Leie
dat: 9 Maij 1703: og der for uden
melder at Koen igien skal (op?)ynges for sin alder, i Eet aar, er saa som
Rester eftter sam/m/e seddel 7 aar, Men
Peder Katteland formente at vere 2 aar frj
Johan Edevartsen paastod Dom till betalling
og omkostning
afsagt
Peder
Katteland bør lefvere till Chrestian Magnus i Bergen {Een} till først
kom/m/ende waar, og der for uden tillige med Koen 6 aars Leie aarlig 1 ort, er 1 rdr: 3 Mrk: og det under Excecution eftter Lougen, sambt
udj foraarsagede omkostning udj stefnings penge 8 s:
Johanes
Haaland af Strandvigs skibrede hafde ladet stefne Hans Epland her af skibredet
formedelst hand skall hafve annam/m/et paa haanden paa Eet gaarde Kiøb udj Een (…rt) Ambland kaldet 3 rdr: penge, og sam/m/e penge har hand (si)den
beholdet, endog hand ej gaarden fik till kiøbs,
formodede der fore at eftterdj hand ej gaarden eftter acort(?) fik hand da i det Ringeste maa faa sine udlagde
penge igien
Hans Epland møtte till Sagen at svare og svarede at sam/m/e penge 3 rdr: hafde hand af Johanes Haaland bekom/m/et men paa dend maade at hand skulle beboe
gaarden Ambland (….) for bøxsell,
formodende at eftterdj hand ej siden kom og Jorden antog hand da bør iche allene were desse 3 rdr:
qvit men og betalle dend fulde bøxsell,
tillige med omkostning
Til widne hafde Johanes Haaland indstefnt
Johanes Monsen SørEide og Hans Dalle af Strandvigs skibrede og Baroniets
godtz som begge møtte og wilde widne,
Hans Dalle af Baroniets godtz eftter giorte
Eed widnede at nest afvigte waar war med Johanes Haaland, hos Hans Epland, og
kom i talle om Ambland som da war ledig
baade till Kiøbs og till bøxsell, og de foer till Ambland og besaag sam/m/e
Jord, de foer og der fra igien till
Beltestad, men paa weien talede om sam/m/e Jord, og Johanes Haaland, lefverede
till Hans Epland 3 rdr: penge, og det paa den maade at, Johanes skulle
(hafve/faa) Ambland {till} enten till Kiøbs eller bøxsell Vilcke hand (…de), og der hos war deris
aftale at Johanes Haaland skulle først talle med sine Forældre der om, saa
skulle (……. b…den) der paa følge, og Hans Epland der for uden svarede
1710:
268
at
hand og i lige maade wille talle med sit Folk der om og om de ej kunde forEenis skulle hand faa
sine penge igien widere wiste hand iche
der om at sige,
Johanes Mogensen SørEide eftter giorte Eed
widnede at Johanes Haaland tillige med Hans Dalle kom till ham i hans huus, om
afttenen Een dag nest leden Faaraar til(?)
og de foer med ha/nnem/ till Epland, till Hans ib: og de kom der i snak om dend gaard
Ambland, de foer med Hans Epland till
Ambland og skulle besee sam/m/e Jord, og Johanes SørEide fulte med, og de
besaag Jorden, der blef indted talt om nogen ting, men da de foer sambtlig der
fra, kom de i baaden till tals der om, og Johanes med Hans Epland kom i talle
widere med hin anden, og de blefve saaledes forEenede, at Johanes lefverede
Hans Epland paa Handelen 3 rdr: dog paa
dend Condition at naar hand kom hiem og Raad førede sig med sin Fader Johan
Helleland, skulle hand faa widere svar, enten gaarden at bøxsle eller at Kiøbe, Hans Epland svarede sam/m/e tid at hand ogsaa
skulle og wilde talle med sine Folk der om,
widere der om viste hand icke,
Hans Epland der till svarede at hand war
forligt med Johan!! (Johanes) Haaland om west penge at hand dend skulle
bøxsle der paa lefverede penge 3
rdr: men Johanes Haaland der til svarede
at det iche skeede, og forskiød sig till sine widners forklaring, og tillspurte
widnerne om de saadant hørt hafde men
widnerne svarede at de har sagt deris sandhed, og ej meere er witterligt,
afsagt
Eftterdj
der iche bevises at Johanes Haaland med Hans Epland har sluted nogen forEening,
enten paa gaarden Amblands Kiøb eller bøxsell, men wed de Eedtagne widner langt
anderledes befindes, saa bør Hans Epland
till bage lefvere till Johanes Haaland de annam/m/ede 3 rdr: penge, og udj
foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske inden 15ten dage under adfer eftter
Lougen,
Erick
Aackre af Strandebarms skibrede paa sambtlig hans Medarfvingers weigne hafde
ladet stefne Hans Epland for Een deel penge hand ha/nnem/ till sam/m/en skyldig
er, og møtte
1710:
268b
paa
Erick Aakres weigne {Hans} Johanes Teiste, og i Rette lagde dend før ergangne
Dom dat: 22 Novembr: 1707, endnu Een Dom dømbt dend 25 Febr: 1710: hvor paa ha/nnem/ skall Reste 5 rdr: 6
s: med dend første Dombs beskrifvelse
indberegnet eftter sam/m/e Dombs indhold,
og paastod Johanes Teiste Domb till sam/m/e Restes betalling tillige med foraarsagede omkostning,
Hans Epland møtte till Sagen at svare og formente ganske at vere frj for desse
Fordrende penge, saa som hand formodede at hafve betalt eftter de før ergangne
Dom/m/e,
Johanes Teiste forklarede at hand paa sam/m/e
penge som Dom/m/ene ommelder har betalt 7 rdr: 12 s: widere har hand ei bekom/m/et, og til spurte
Hans Epland om hand meere betalt hafver, men Hans Epland svarede Nej at hand ej fleere penge siden dend seeniste
eller første Doms slutning betalt hafver, men hand formente at de 8 rdr: som
Eengang for lenge siden af ha/nnem/ till Sl: Anders Aakre paa Epland betalt
hafver bør kom/m/e ham til gode, og naar
de afkaartes kand seeis hand indted
skyldig er, Johanes Teiste Refererede
sig til dend første Dombs agter som de 8 rdr: formelder og hvor om dend gang er afsagt Dom, paastod Endnu som før at Dom till Restens
betalling tillige med omkostning,
parterne hafde ej widere at Referere men begge toe forskiød sig Een hver till sit
forebringne(?)
afsagt
Hans
Epland tilstaar self for Retten ej fleere penge at hafve betalt eftter desse
2de i Rette lagde Dom/m/es formeld, end 7 rdr: 12 s: Saa befindes da endnu eftter sam/m/e Dom/m/es
udvis at Hans Epland endnu skyldig blifver till Anders Utnes arfvinger penge 5
rdr: 9 s: saa bør hand sam/m/e penge till
bemelte arfvinger tillige med 1 rdr:
omkostning inden 15ten dage betalle
under Nam og wurdering i sin boe
(Ax?)sell
Rasmusen Erswær hafde ladet stefne sin Stif Fader Mickel Belt for Resterende
Løn for nogle aars tid hand war i tieniste, saa Vell som hvad widere de/nnem/ i
mellem war
1710:
269
Mickel
Belt møtte iche ej heller nogen paa hans
weigne,
Rasmus Homelvig og Lars ib: hiemlede at de
ha/nnem/ louglig hafver Citerit, hvor
fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes udj Sagen
hvis Rett er,
Publiceret
Sl: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Niels Knudsen paa ½ Løb Sm: og ½
H: i gaarden Møklestad, som ha/nnem/ af Sr: Johan Torsen pantsatt er, dat: 21 Januarj
1704:
Mag:
Hans Abel hafde Ved Lensmanden Gunder Ambland ladet stefne Mickell Welling for
10 rdr: penge hand ha/nnem/ skyldig er, hvilcke penge Dependerer af det huus
hand i boer som \af/gangne Gietmund
Mogensen til foren beboed og war Eiende, og eftter hans død blef sam/m/e penge
i huuset lagt, og dette huus har nu bemelte Welling sig til kiøbt der fore er skyldig sam/m/e penge at
betale, og paastod Gunder Ambland at
hand sam/m/e penge bør betalle tillige med Rente fra skifttebrefves dato,
Mickel Welling blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Mogens Nesse og Lars Røn/n/e backe hiemlede
eftter Lougen at de ha/nnem/ louglig stefnt hafver, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting
at møde,
Gunder
Ambland hafde ladet stefne Mickell Welling for 13 rdr: hand ha/nnem/ skyldig
er Dependerende af afgangne Sl: Gietmund
Mogensens i {brugte} boende huus som
hand sig till kiøbt hafver, med paastand hand de/nnem/ bør betalle
Mickel Welling møtte iche ej heller nogen paa hans Veigne men Mogens Nesse og Lars Rønne backe
hiemlede at de ha/nnem/ louglig har Citeret,
hvor fore ha/nnem paalegges till neste ting at {betalle} \møde/,
Niels
Johansen Haaland hafde ladet stefne Mickel Welling for 9 rdr: 4 Mrk: ha/nnem/
for Een deel bygnings tøm/m/er betalt hafver
med paastand hand det bør betalle,
Mickel Welling blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans
weigne, men Mogens Nesse og Lars Røn/n/e
backe hiemlede at de ha/nnem/ louglig her om hafver indstefnt, hvor fore ha/nnem/ paalegges til neste ting
at møde
1710:
269b
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om de iche kand forskaffe till deris
May: tieniste for billig betalling Een deel gaat wadmel Sort eller hvit, men Almuen der til svarede at de indted
wadmel er Eiende men de self maa kiøbe
hvis de i saa maader behøfver
Siur
Toe og Biørn SørEide blef befallet at Reise til Lougtinget at aflegge sin
Lougretes Eed,
Eftterskrefne
blef udnefnt till komende aar Retten at betiene
Peder Løkham/m/er, Peder Espevigen, Johanes Onnerem, Arne og Hans Lj,
Siur Ham/m/erhoug, Sallamon Sollem og Jacob Malkenes,
Dend
2 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Sioe for Opdals og Skaanevigs
skibreders Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters
weigne Peder Jensen Smidt, Bunde Lensmendene Gunder Graaf og Johanes Sioe, med
eftterskrefne Lougrett, Claus Sættre, Østen Skaarpen, Madtz Floernæs, Ifver
Hetlelj, Endre Flacke (..)els Eie, Knud
Sæbøe, \og/ Olle ib: Eedsorne Lougrettes
Mend af Opdals og Skaanevigs skibreder, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Peder Jensen Smidt satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publiceret
Jørgen Høeg paa Hr: Assessor Hansens Veigne hans udstede bøxsel seddell till Olle
Tieransen paa 1 ¼ Løber Sm: og 2 Huder i yttre Tungeswig, dat: 27 Martj 1704
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens Veigne hans udstede bøxsel seddel till Soldaten Thore
Olsen paa 1 Løb 1 pd: 9 Mrk: Sm: udj Fattland, dat: 8 Octobr: 1707,
Publiceret
Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens Veigne hans udstede bøxsel seddel till Peder Ericksen
paa 1 pd: Sm: ½ bokskind i gaarden Sunde
i Opdals skibrede, dat: 13 Julij 1709:
Peder
Jensen Smidt paa Hr: Assessor Willum Hansens weigne tilspurte Almuen af begge
desse skibreder, om de/nnem/ ej witterligt er at eftter skrefne Jorder
indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa hand der af ej
Ringeste skatter till deris May: ej
heller nogen Landskyld, Leeding eller anden Rettighed bekomer,
Saa som i Opdals skibrede Fugleberg
2 pd: 6 Mrk: Sm: Øfre
Waage (1) Løb 2 pd: 12 Mrk: Sm: Mit Waage
officers gaard 1 L: 1 pd: 12 Mrk:
Sm:
1710:
270
Skaanevig skibrede Toftte
1 Løb og 18 Mrk: Sm:, yttre
Bouge 1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm:
begierede der fore at Almuen ofver alt
sandferdelig Ville atestere om hand paa Forwalterens weigne Ringeste skilling
enten skatt eller Landskyld har bekom/m/et
og om iche Lougrettet som
serdeelis i skibredene er bekiendt det
wed [Eed] kand testere om fornøden giøres,
Almuen der till svarede at de nok er
witterligt at desse benefnte Jorder saa
Vell i Opdals som Skaanevigs skibrede ligger
øde, af ingen blifver brugt eller besidet, saa slet ingen findes som enten
skatt, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Forwalteren betaller, de er og vidende at Sr: Peder Jensen Smidt
baade paa Tinget og uden fore, har giort sin flid sam/m/e Jorder at faa bort bøxslet, men ingen
wed de, som sig der till har indfunden,
Dette begierede Monss: Peder Jensen Smidt
ha/nnem/ beskrefven maatte meddeelis, hvilke Vj som Lougrettes Mend ej kunde
weigre, helst eftterdj dj!! Vj ej allene weed at saa i sandhed er, men og end
gierne naar paa fordres der paa vill aflegge woris Eed
der eftter opbød Monss: Peder Jensen Smidt,
desse gaarder for hver de/nnem/ bøxsle wille, at de sig hos ha/nnem/ ville
angifve, hvor de da i liderlige maade skall bekom/m/e sam/m/e Jorder, enten for
uden bøxsel, eller i andre maader, saaledes som de kand forEened kom/m/e,
i ligemaade opbød Flake som nu Enken sig fra sagde
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Olle Johanesen Tungesvig for slagsmaal
med Johanes Tollaksen Breke nestleden Som/m/er paa Furdall udj Eet brølup der fore at bøde eftter Lougen, hafde og ladet stefne till widne, Lars Larsen
O…bøe(?) (Øvstebø i Skånevik?), \og/ Niels Nielsen ib: hvilke begge ere af Lænetz godtz, hvor fore de
iche møtte,
Olle Johanesen Tungesvig blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Johanes Sioe forklarede at hand
tillige med Jon Tøresen Meehuus louglig hafver stefnt i Sagen, men Jon Meehuus møtte iche, hvor fore widere i
Sagen stefnes vil, og skall da gaaes hvis Rett er,
Lars
Udager og Chrestopher Hillestad, af Skaanevigs skibrede, Peder Sunde og Colben Nesthuus blef!! af
Opdals skibrede blef befallet at Reise
till Lougtinget at aflegge deris Lougrettes Eed,
eftterskrefne
blef udnefnt udnefnt!! till kom/m/ende aar Retten at betiene af Opdals skibrede, Anders Skaarpen, Niels
B..ge(?) Olle Tvet, Jon Beltestad,
Anders Tvet, Aanund Mælland Samson Nedre
Waage og Niels Chrestophersen Mælland,
af Skaanevigs skibrede, Johanes Indre Matre, Adskild ib: Andfind Bogs(tad?) Ifver og Tieran SæfverEide, Halfvor
Tielmeland, Jon Wattendal og Olle Tierans: Tungesvig.
1710:
270b
Dend
4 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Tvet for Etne og Fielbergs
skibreders Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters
weigne Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Kaald Tvet, med eftterskrefne
Lougrett, Olle Ryen, Lars Biørk, {Olle Hetland,} Ifver Oppeim, Tøris Giære,
Tollef Frønsdall, Hans Hofland, Peder Hougen, og Goute Stangeland, sambt Almue
fleere som Tinget søgte.
Monss: Peder Jensen satte Ting og liuste tingfred
som sedvanligt,
Peder
Jensen Smidt till spurte ald Almuen paa tinget, om dennem ej witterligt er, at
eftterskrefne Jorder, Halsnøe Closter tilhørende indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller
besides, saa der af slet ingen skatter till deris May: betalles, ej heller
Ringeste Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Forwalteren ydes,
Almuen der till svarede at desse Jorder Nemblig udj Etne skibrede Frettes udlade 1 pd: 6 Mrk: Sm: Egeland
1 pd: Sm: Gundegiær (1) Løb 12 Mrk: Sm: og I Giære
6 Løber og 18 Mrk: Sm: sambt
udj Fielbergs skibrede udj Tvet 1 Løb 18 Mrk: Sm: Dyrem
2 Løber ? ½ Mrk: Sm: Inbiue
6 Løber 2 pd: 3 Mrk: Sm:
Svaland officer gaard 1 Løb 1 pd: 3 Mrk: Sm: og Axsdall
1 Løb Sm: indverende aar ligger
øde, af ingen bruges eller besides, saa slet ingen findes som der af Ringeste
skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed betaller,
Dette begierede Sr: Peder Jensen Smidt at
maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis hvilket ha/nnem/ ej kunde weigres, helst
eftterdj Vj som Lougrettes Mend i skibrederne, er widende at det sig saaledes i
Sandhed forholder, hvor paa Vj gierne om
fornøden giøres vill aflegge woris Eed,
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Peder
(….ngsen) paa 1 Løb Sm: i Halsnøe Closters Jord Dalle i Fielbergs skibrede
beliggende dat: 4 Martj 1710.
Monss:
Peder Jensen Smidt opbød paa Tinget alle desse ofven fore Specificerede Jorder
till hvem dennem bøxsle ville de sig hos
ha/nnem/ wille angifve, og lofvede hand de/nnem/ som Jorderne wilde antage gode
wilkor, baade udj Een og anden maade.
1710:
271
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Tøris Roalsen
paa 1 Løb Sm: og 1 Hud i gaarden Skartland
Halsnøe Closters gaard, dat: 21 Julij 1710:
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Gurj Helges datter for fortillig med
hendes Mand Soldaten Chrestopher
Gundersen, der fore at bøde eftter Lougen,
Gurj Helges datter møtte vedstod sin forseelse, sagde indted at vere
Eiende till bøders betalling, saa som hun først ichun er Een huus qvinde, for
det andet er hendes Mand borte i Kongens tieniste, bad der fore om naade og
Delation,
Monss: Peder Jensen begierede og paastod Dom
till bøders betalling,
afsagt,
Eftterdj
at Gurj Helges datter Self vedstaar at vere kommen fortillig, saa bør hun og
for sin person allene bøde sine Egte bøder
som eftter Lougen er 1 rdr: 12 s:
inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Olle Udstuen af Etne for Resterende
Landskyld af hans paaboende gaard eftter Dom dat: 20 Martj 1709: 7 rdr: 13 s:
der for uden for 1708: Landskyld
med forhøyning 2 rdr: 1 Mrk: 11 s: med formodning at hand ej allene eftter før
ergangne Dom maatte tilfindes Rettigheden at betalle, men end og for det aar
1708:
Olle Udstuen møtte till Sagen at svare,
wedstod at hand iche siden seeniste ergangne Dom har betalt Ringeste skilling
paa sam/m/e Restantz, i lige maade wedstod at vere skyldig for det aar 1708:
ald sin Rettighed, som sig med forhøygning (udgiør/blifver) 2 rdr: 1 Mrk: 11
s: laafvede det med aller forderligste
at betalle,
Monss: Peder Jensen Smidt paastod Dom till
betalling,
afsagt
Eftterdj
Olle Udstuen for Retten Self wedstaar ej seeniste ergangne Dom at hafve betalt
for de aaringer sam/m/e Dom ommelder
nemblig 7 rdr: 13 s: hvilcke Dom
er af dato 20 Martj 1709: der for uden
og til staar det aars Rettighed 1708:
som er 2 rdr: 1 Mrk: 11 s: at
vere skyldig, saa bør Olle Udstuen sam/m/e Rest
som først eftter Dom/m/ens formeld er 7 rdr: 13 s: sambt widere Rest 2 rdr: 1 Mrk: 11 s: inden 15ten dage at betale, under adfer eftter
Lougen,
1710:
271b
Jon
Olsen Giære af Etne og Tøris Anbiørnsen
Ulfvenes [af Fielberg] blef befallet at
Reise till Lougtinget at aflegge deris LougrettesEed
Dend
6: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Haafversholm for Fiære
skibredes Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters
weigne Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Lars Øckeland og eftterskrefne Lougrett, Johanes UlfEbne,
Anun Biørgen, Peder Aasbue, Lars Egeland, Lars Møcklevold, Knud Miaanes, Knud
og Aasmund Framnæs, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Monss: Peder Jensen satte Ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Sr:
Peder Jensen Smidt till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at
eftterskrefne Jorder Halsnøe Closter
tilhørende indverende aar ligger øde, af
ingen bruges eller beboes, hvor ofver ingen skatter till deris May: betalles,
ej heller Ringeste Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Forwalteren
ydes, gaarderne som øde ligger ere
desse Nemblig, Møcklevold
2 pd: Sm: Østre Braatvet 1 Løb ? pd: 18 Mrk: Sm: Apeland
1 pd: 12 Mrk: Sm:
Brattestøe 2 pd: 18 Mrk: Sm:
Almuen der till svarede, at det nok i guds
Sandhed er Vest, at desse bemelte Jorder
Halsnøe Closter tilhørende, indverende aar ligger øde, af ingen bruges
eller besides, saa slet ingen findes som af de/nnem/ aller Ringeste, skatter,
landskyld, Leeding eller anden Rettigheder till Forwalteren betaller,
hvilcke Sr: Peder Jensen Smidt begierede at
maatte indføris, og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som hannem ej
kunde weigres men at saaledes for Retten
passerede bevidner Vj med woris (Eed),
helst eftterdj Vj som Forordnede Lougrettes Mend er widende, at det sig
saaledes i alle maader forholder, hvor med Vj gierne vild naar begieres
aflegge woris Eed,
Desse Jorder opbød Monss: Peder Jensen Smidt,
till hvem de/nnem/ bøxsle wille, med begier at hvem der til løst hafve de da hos ha/nnem/ ville angifve, hvor de da
sam/m/e Jorder skall bekom/m/e for billig bøxsell for uden anden gode wilkor om de Jorderne
antager.
Saa opbød Peder Jensen ogsaa till bøxsell Een
part udj Østvig som Endre sig nu fra
sagde,
(…….)
Dom/m/enes og Elluf Haafversholm blef befallet at Reise til Lougtinget at
aflegge deris LougrettesEed.
1710:
272
Dend
{2}8: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Spidsøen for Føyens og
Waags skibredes Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters
Forwalters weigne Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden!! (-mendene?)
Gunder Graaf og Knud Ifversen Bøm/m/elhafn, med eftterskrefne Lougret, Sallamon
W(….) Knud Rønholm, Lars Hofland, Jacob
Lille Nesse, Morten Skomsnæs, Jørgen Hageberg, Sallamon Leewaag og Knud Leevaag,
sambt Almue fleere som Tinget,
Monss: Peder Jensen Smidt, satte ting og
liuste tingfred som sedvanligt,
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Mogens
Johansen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Tvet i Føyens skibrede Halsnøe Closter tilhørende dat: 24 9br: 1710.
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Mogens
Nielsen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud, i gaarden Tvet
Halsnøe Closter tilhørende dat:
24 9br: 1710.
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Pe(der?)
Pettersen Bæll paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Eldøen Halsnøe Closter tilhørende, dat: 24 9br:
1710:
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Isak Arentsen
Spidsøen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Spidsøen Halsnøe Closter tilhørende, dat: 10 Febr: 170?
Monss:
Peder Jensen Smidt, till spurte Almuen paa Tinget om den/n/em ej witterligt er
at eftterskrefne Jorder Halsnøe Closter
tilhørende indverende aar ligger øde og
af ingen bruges eller besides, hvor ofver ingen der af betaller enten skatter
till deris May: eller Ringeste
Landskyld Leeding eller anden Rettighed
till Forwalteren ydes, Jordernes Nafne
ere desse Nemblig.
Føyens skibrede, Grindem
officer gaard 3 Løber Sm: Hofland
1 Løb og 6 Mrk: Sm:
E(ie?) 1 pd: 3 Mrk: Sm: Kallevaag
2 pd: Sm: Urang 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: Lørham/m/er 1 Løb Sm:
Stensbøe 2 pd: 12 Mrk: Sm: Mælland
1 Løb 9 Mrk: Sm: Rosbøe 1 pd: 18 Mrk: Sm: Tvet
1 Løb 1 pd: Sm: Eldøen 2 pd: Sm:
Waags skibrede Lande
officer gaard 2 pd: 6 Mrk:
Sm: Skomsnæs 1 pd: 21 Mrk: Sm: Tuftteland
1 pd: Sm:
1710:
272b
Hofland 1 Løb og 9 Mrk: Smør, Rønholm
2 pd: 6 Mrk: Smør,
Almuen der till svarede, at det dennem noksom
witterligt er at desse benefnte Jorder alle sam/m/en indverende aar ligger øde,
af ingen bruges eller besides, saa slet ingen findes som af de/nnem/ Ringeste
skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed betaller, Forklarede der for uden, at sam/m/e Jorder
mesten deele ligger wed Hafvet, som sig allene af Søen Ernærer, men formedelst
Feskeriet nu i mange aar har slaget merkelig feil, er ej allene desse gaarders
opsidere blefven forarmede og eftter ladt sig gaarderne øde, men end og mange
andre bønder, saa Vj wed at Forwalteren i desse aaringer har lidet!! (lidt)
stor skade og ej kundet faa sin aarlig Rettighed, men opsiderne som melt er
gaaet fra gaardene i Armod, og eftterlat sig stor gield, som aldrig blifver
betalt,
Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte
indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde negtes, og som
Vj der (ser?)skilet er till dette
skibredes Lougret weed at det sig
saaledes i sandhed forholder, vill Vj allene det med woris Zigneter bekreftte,
men end og gierne naar begieres wed Eed will testere,
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Erick
Guliksen paa 3 Spand Sm: ¾ Hud udj
Halsnøe Closters Jord Lørham/m/er under
dend Condition 3 aar at vere frj for Landskyld, dat: 2den (….) 1708:
Størk
Næsse og Colben Houge blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge deris
LougrettesEed.
Publiceret
Sr: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Knud Ifversen
paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i gaarden Løning
Halsnøe Closter tilhørende, dat: ?? Januarj 1709.
Året
1710 er herved til endes, og likeså den heile tingbok nr. 29.