Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Ættehistorisk Institutt
1709:
121b
Ao:
1709 Dend 19 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Wallen
for Skaanevigs skibredes almue, ofververende paa Foget Sr: Olle Larsens weigne
hans tiener Chresten Biering Bunde
Lensmanden Nicolay Wallen med
eftterskrefne Lougrett, Niels Berhoug for Olle Svindland, Erick Furdall, Lars
Olsen Wicke, Siur Skrom/m/e, Erick Wicke, Olle Larsen ibd: Jon Nielsen Frette og Jone Nielsen Tungeswig,
med almue fleere som tinget søgte
Tinget blef satt og liust tingfred som
sedvanligt,
Publicerit
Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udgifne obligation till Hr: Bregadeur
og Commedant Hein lydende paa Capital
200 rdr, for hvis Summa er pant sat dend gaard Fladerager med paastaaende Soug
og Qverner skylder aarlig Landskyld med
bøxsel 3 L: Løber!! Smør \og 3 H:/ og
skall sam/m/e Summa med sine eftter staaende Renter 2 Maaneder eftter at de opsagt worder Rigtig betalles, sam/m/e bref dat: 5 Novembr: 1708:
Publicerit
Fendrich Hans Otte Steen, hans udgifne skiøde till Mogens Larsen Sandvig paa
oddels Retten till 3 Spand Sm: udj hans paaboende gaard N: Sandvig, dat: 29
Martj 1708:
Dend
forige Sag som fra nestleden Høsteting
og til nu blef opsatt i mellem Kongl:
May: Foget Sr: Olle Larsen, og Olle Larsen Wicke, med det Leiermaal med det
qvindfolk Aagaate Clas datter, blef nu atter fore tagen, og møtte Olle Larsen og Refererede sig til
sit forige at hand iche er Fader till
hendes barn paastod endnu som før at hun
bør møde till den/n/e Sag at svare,
Qvindfolket Aagaate Clas datter blef
paaberaabt men ej møtte ej heller nogen
paa hendes weigne,
Skafferen Gunder Maalnes og Siur Wallen
hiemlede weed Eed at hun war louglig stefnt
ellers frem kom for Retten Lars Wicke og
fremlefverede Een seddel som sam/m/e qvindfolk ha/nnem/ lefverde hvilke seddel er under skrefven af Hr: Baron
RosenCrantz som melder at hun der sine
Leiermaals bøder betalt hafver
berettede ellers at sam/m/e qvindfolk endnu er paa Øfstebøe hvilke er Lænetz og ej Baronietz godtz,
og paastod Olle Larsen Wicke at hun endnu bør
paalegges at møde,
afsagt den/n/e sinde saaledes,
Om
endskiønt Høy Edel baarne Hr: Baron RosenCrantz lader fremlegge Een protest mod
qvindfolcket Aagaatte
1709:
122
Clas
datters Stefnemaal i denne Sag for denne Rett, saa dog eftterdj Olle Larsen
Wicke for Retten baade til foren har benegtet, og endnu benegter at vere Fader
till bemelte qvindfolkes barn, som hun uden Egteskab i løsagtighed har afulet!!
(auflet), sam/m/e gierning ogsaa af hende er begaaet imedens hun war paa
Kongens godtz, hvor hun endnu er, og ej paa Fri herskabetz, hun ogsaa nogle
ganger har weret for den/n/e Sag indCiterit og dog ej møder eller lader svare til
Sagen, saa paalegges hende dog alligevel
endnu Eengang i Egen Person for den/n/e Rett at møde til den/n/e Sag at svare,
paa det at der udj kand handles hvis Lougen byder, og skall da om alt gaaes
hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafde atter ladet stefne det qvindfolck Britte Clas datter for
Leiermaal med Jacob Larsen Bielland som
fra forige ting nu blef opsatt, og da ej møtte till bøder at svare og der om war Dom begierende,
Qvindfolket møtte iche men Peder Hielmervig møtte, og forklarede at
obr: Lieut: Montagnie Lillienschold ombad ha/nnem/ paa hendes weigne svare, at
hun er Eet Fattigt Meniske der indted ejer, og naar hun saa lenge har tient, at
hun noget kand vere Eiende wil hun
gierne sam/m/e bøder betalle, widere
hafde hand iche at svare, uden at hand mente at drengen Jacob Larsen bør
tillige med hende underholde barnet, og der om war Dom begierende,
Fogdens tiener Chresten Biering paastod Dom
till de halfve bøders betalling, saa som Leiermaalet er skeed paa Bielland udj hvilke gaard deris May: og Baron
RossenCrantz Eier Een hver helten, med lige Sigt og Sage faldtz Rettighed,
afsagt,
Det
indstefnte qvindfolck Britte Claus datter
som sig udj Leiermaal med Jacob Larsen Bielland forseet hafver, bør
inden 15ten dage betale sine Leiermaals bøder til deris Kongl: May: Nemblig dend halfve part som er 3 rdr
under adfer eftter Lougen,
1709:122b
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Aslack Olsen for fortillig med sin qvinde der fore at bøde sine Egte bøder eftter
Lougen
paa Aslack Olsens weigne møtte Rasmus
Løfvig som lofvede till først holdende
Som/m/er ting at betalle paa hans Veigne hans Egte bøder, begierede at Kongl:
May: Foget der med ville were tilfredtz,
Fogdens tiener Chresten Biering lod sig der
med nøye og beroer der fore sagen till
neste ting,
Hr:
Ellias Elliassen hafde ladet stefne Peder HielmerVig for Een deel u-beqvems ord
mod ha/nnem/ nu seeniste 14ten dage for Juul
da Mogens Sandvigens qvinde blef begrafven og det paa Kierke gaarden udj hans Embeds
Forretting, hafde der om ladet stefne
till widne Steen og Jens Ebne, hafde og
ladet stefne Mogens Sandvigen Self till wedermælle, og at forklare om hand
noget paa ha/nnem/ i nogen maade har at anke
enten for sin forRetting eller betallingen der fore,
Peder Hielmervig møtte og wedgik louglig at
Vere stefnt men paastod at Presten Hr:
Ellias Elliesen Self bør møde og mod ha/nnem/ udføre sin Sag,
Men paa Sogne Prestens weigne frem kom Ifver
Ebne hans forige medhielper som fremflide hans skrefttlige Missive till
ha/nnem/ at udføre den/n/e Sag,
saa møtte og de indstefnte widner, saa Vel
som Mogens Sandvigen,
Jens Ebne eftter giorte Eed widne at hand war
tilstede paa Skaanevigs Kierke gaard 14ten dage for Juul da Mogens Sandvigens \qvinde/ blef begrafven,
da biede de noget lenge eftter Presten, tj dend døde qvindes Mand Mogens
Sandvigen war nede (inde?) i Preste gaarden og lod skrifve sin qvindes Lig
seddel, og straxst Mogens Sandvigen kom op till Kierken kom Presten eftter, og da Presten kom sagde Peder till Presten Eders Hederlighed bier lenge i dag, Vj fryser
forderfve, Presten svarede, hvor er
Ligseddelen i hafde til mig, Peder
svarede dend kunde hafve woren
skrefven, Presten sagde, skall ieg
skrifve dend, Peder svarede, der eftter
lader I Eder
1709:
123
betalle, widere blef ej {be}talt men Presten skiød dem till widne og de saag iche heller at Peder Hielmervig
tallede desse (ord med) wred hue till Presten i Ringeste maader. widere Viste hand iche at Vidne,
Steen Ebne wed Eed widnede at hand ogsaa war
tilstede paa Kierke gaarden da Mogens Sandvigens qvinde var {tilstede}
begrafven, da hørte hand alle de ord som Jens Ebne forklaret hafver, baade om
Prestens og Peder Hielmervigs ord fra det første til det siste, med dette
tilleg, at Peder sagde till Presten det
er Eders pligt at I skall bie eftter Almuen
men Almuen ej eftter Eder, hvilcke ord Jens Ebne i lige maade sagde at
hafve hørt af Peders Mund, men ej de/nnem/ før nu erindrede,
Mogens Sandvigen forklarede at hand i alle
maader var benøyet med Prestens forRetting, og ej enten ankede eller klagede
der ofver i Ringeste maader, ellers
tallede hand med Presten till foren om Lig seddelen, men Presten svarede
ha/nnem/ at det til hørde Klokeren, men da de kom med Liget da hafde Klokeren ej enten skrefven Lig
seddelen eller var til stede, hvor fore Presten
da de kom Self maatte skrifve
dend, da Mogens Sandvig kom i Preste gaarden,
widere wiste hand iche at Vidne,
Peder Hielmervig undvigede fra Retten eftter
at widnerne saaledes ware forhørte og ej
wilde svare til Sagen, før end Hr: Ellias Self kom/m/er i Rette, eller ha/nnem/
af øfrigheden blifver ordinerit Een Forstandig og ærlig Mand at procedere for
sig, som i Tinglouget er beboende.
Ifver Helvig paa Hr: Ellias Elliesens weigne
paastod at eftterdj widnerne forklarede at de Frøs og knurede, der fore da
maatte Endelig Peder Hielmervig wæret wred da hand til tallede Presten, hvor
ofver Presten sig beklager, at hand formedelst Peders haarde tiltalle nær hafde
gaaet fra alle sine Consepter, og paastod der fore at Peder der fore bør lide,
Peder Endnu
som til foren wilde iche svare til
sagen, og gik fra Retten,
Ifver Ebne Consenterede at med Sagen maatte
beroe till neste Rettes dag, om Sagen i mindelighed og i
1709:
123b
godhed
formedelst godt Folkes mellem handling kunde billegges,
den/n/e sinde afsagt saaledes,
Sagen
beroer till neste holdende ting, till hvilken tid Peder Hielmervig Directe bør
svare till den/n/e Sag, saa frembt Sagen iche forinden i mindelighed kand
afhandles, og skal da gaaes der om hvis Rett kand Vere.
Dend
21 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Fielberg og Etne
Skibredes Almue ofverwerende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsens tiener Chresten Biering
med eftterskrefne Lougret, Lars Killisvig, Tøris Romsøe, Anders Ørland,
Reinert Waagen, Johanes Wacke, Rasmus ibd:
{Job} Joen Bergswaag og Johanes Lunde, sambt almue fleere som tinget
søgte,
Publicerit
Johanes Jørgensen Borgers Borger i
Bergen hans udgifne skiøde till Sr:
Severin Sehuusen i Bergen paa 1 Løb Sm: og ½ Hud i dend gaard Østrem liggende udj Etne beliggende, sam/m/e skiøde
dat: 11 Febr: 1709:
Publicerit
Hendrik Hendriksen Urdall, Magnus Skiødt, Niels Rafnsberg og Peter
Rafnsberg deris udgifne Caution till Sr:
Severin Seehuusen i Bergen udgifven for forindførte Kiøb, af Johanes Jørgensen
Borgers paa for bemelte gaard Østrem, at de skall indestaae ham for sam/m/e
Kiøb for alles tiltalle sam/m/e Caution
dat: 11 Febr: 1709.
Dend
Sag af Fogden neste ting indstefnt i mod de 3de unge Karle som fra seeniste
holdende Completering paa Halsnøe Closter holden udeblef, og fra dend tid till nu opsatt, og møtte iche nogen af sam/m/e Karle nu
tilstede,
Fogdens tiener Chresten Biering paastod Dom eftter
forige i Rette settelse og eftter hans Kongl: May: aller Naadigst udgangne Land
Millitiens forordning,
afsagt,
Som
Chresten Haaland, Halfvor Tvette og Mogens Qvam/m/e alle 3de seeniste Rettes dag wedstod at de
iche møtte paa Completering endog de
ware advarede, og iche hafde saadan louglig forfald som deris Reise der hen
kunde hindre, end iche heller i dag møder og deris paaberaabte Forfald beviser,
saa bør de alle tre Een hver for sig bøde till Krigs Cassen i Bergen 4 Mark
danske, inden 15ten dage under adfer eftter Lougen
1709:
124
Aslack
Aanundsen Grindem hafde ladet stefne Tøris Stølle for 5 Mrk: Resterende penge
for Een Koe som hand hos ha/nnem/ kiøbte, hvor fore hand skulle gifvet hannem 3
rdr: 2 Mrk: hvor paa \indtet/ er betalt,
men allene byder han/n/em 15 Mrk: som
hand ej vil annam/m/e, formodede at hand
de fulde penge bør betalle og der om war
Dom begierende
Tøris Stølle møtte iche ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Zacarias Silde og Gulick Skaffer
hiemlede at de stefnede ha/nnem/ for 13 dage siden, saa der af fornehmes at
hand den/n/e sinde ej er louglig Stefnt, hvor fore med Sagen beroer till neste
ting, hvor da i Sagen louglig will Stefnes,
Dend
Sag i mellem Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillien Schiold{s weigne} og Ole {ge}
Ram/m/e angaaende Resterende Landskyld, som fra forige ting till nu blef
optagen, og møtte iche Olle Ram/m/e men
af Lensmanden beretet at vere Svag, hvor
fore Sagen till neste ting beroer
Hr:
Lieut: Svabe hafde ladet stefne de 2de Lexsmend!! (Legdsmend) Jens Axdall og Bendix
Øfsthuus formedelst at de iche har oppaset dend under Mundering som
Soldaten Rese\r/ven Tøres Andersen Wiig
har forderfvet med paastand at de der
til bør svare, og indlefverede
Lensmanden Lars Killisvig sam/m/e Mundering
som paa Lieut: weigne paastod at maatte forbedres, og blef sam/m/e under Mundering af sambtlig
Lougrettet siunet og befantes westen at
vere uden skade, hoserne paa Hælen at vere synder som Lexsmendene erbød sig at Reparere boxserne ware noget slet!! (slitt) dog uden Ringe skade, i lige maade skorne som ganske vare forsledne, og paastod Lensmanden paa Lieut: Svabes
weigne at Legs Mendene bør der til svare og under Munderingen Reparere,
begge Lexsmendene møtte till Sagen at svare, som og hafde ladet stefne Soldaten Tøris Wig
at svare de/nnem/ til hvis skade de kunde blifve tildømbt, og møtte Tøris Wig ogsaa till Sagen at svare,
Lexsmendene berettede at under Munderingen nu
er 5 aar gl: og der for iche kand vere
saa god som dend war da dend blef giort, paastod og formente at de iche kand
svare till widere end som for meget i dend tid slet!! (slitt) er, og hvad de i
saa maader blifver tildømbt, formente de at Soldaten som dend brugt hafver det bør svare og betalle,
Lensmanden Lars Killisvig paa
1709:
124b
Lieut:
weigne paastod Dom udj Sagen till Munderingens Reparation,
afsagt,
Eftterdj
at Lexsmændene iche eftter deris pligt hafver haftt dend opsigt med under
Munderingen som det sig burde, saa bør de begge at lade Reparere dend udsletne
under Mundering saaledes, Hoserne at
paaspøtte saa at de kand Kiendes døgtig
skorne af Nye forferdige, og der i mod beholde dend gamble forsledne
skoe, westen som ichun fantis lidet at forbedre, og hvad alt dette koster bør dend løs gifne
Soldat Tøris Wig de/nnem/ igien med penge at betalle alt inden 15 dage under adfer eftter Lougen,
Goutte
Stangeland hafde ladet stefne Olle og Torgier Sæbøe for de iche will betalle
deris anpart udj Een Nye Knapseck som hand som Lexmand, till Soldattens
fornødenhed har maatt ladet giøre, og de iche har willet betalle deris anpart,
formodede der fore at de ha/nnem/ der fore deris anpart bør betalle med
penge tillige med omkostnings erstatning, og forklarede hand der hos at Knapsetteken!!
(Knapsekken) kostede af Nye 1 rdr: 4 Mrk:
af hvilcke penge kom/m/er paa Olle 2 Mrk: 7 s: og paa Torgier 1 Mrk: 11 s: med paastand de det tillige med omkostning
bør betalle,
Endnu hafde hand ladet stefne Olle Sæbøe for
1 Mrk: 8 s: som ha/nnem/ til kom till
Soldaten at betalle som hand allene har
maat betalle og formodede der fore at
Olle Sæbøe det igien bør wederlegge,
Torgier og Olle Sæbøe møtte og wedstod at
sam/m/e Knapsek war giort, og at de iche der paa noget har betalt, iligemaade wedstod Olle Sæbøe at Vere skyldig
paa Kost 1 Mrk: 8 s: lofvede at de det
ville betalle,
afsagt
Eftterdj
der befindes at Lexmanden Goutte Stangeland har ladet giøre till Soldattens
fornødenhed Een Nye Knapseck for 1 rdr: 4 Mrk:
som hand allene betalt hafver, i lige maade betalt for Olle Sæbøe till Reservens
Kost 1 Mrk: 8 s: som og af Olluf wedstaaes,
saa bør Torgier Sæbøe at betalle till Lexmanden Goutte Stangeland for dend Nye
Knapsek sin anpart 1 Mrk: 11 s: og Olle
Sæbøe for sam/m/e Knapsek for sin part 2 Mrk: 7 s: i lige maade for Soldatens Kost 1 Mrk: 8
s: saa betaller de og begge Een hver for
sig udj omkostning till Goute Stangeland 1 Mrk: danske alt inden 15ten
1709:
125
dage
under dend adfer Lougen om formelder.
Hr:
Anders Elliesen hafde ladet stefne Bjørn Helgesen formedelst at hand da hand kom seeniste fra Bergen, og for
hannem hiem førde Een tønde Spansk Salt
lod Jegten Fløe oppe paa Stranden og Steenene, og da Søen falt laag
Jegten paa Landet og hvad wand i Jegten
war kom/m/en op under salted, og smeltede Salted, saa der af ichun blef i
behold {ichun}1 Fier: paastod at hand
for saadan sin uforsigtighed bør betalle ha/nnem/ det salt som bort kom/m/en
er eftter det Kiøb som i Bergen da
galt nemlig for tønden 2 rdr er for de 3 Fier: 1 rdr: 3 Mrk: og endog hand siden war forligt med ha/nnem/
for sam/m/e skade 1 rdr: saa vilde hand
det dog iche eftter kom/m/e men nu vill
slet indted betalle, forskiød sig ichun till Retten, paastod der fore Dom till fuld betalling med
omkostning,
Biørn Helgesen møtte iche ej heller nogen paa hans weigne,
Anders Ørland hiemlede at hand tillige med
Erick Espeland louglig ha/nnem/ for den/n/e sag indstefnede, hvor fore Biørn
Helgesen paalegges till neste ting at møde,
Johanes
Weastad Een in Rulerit Baasmand hafde ladet stefne Siur Wacke Soldat
for slags maal paa ha/nnem/ nestafvigte Høste ting her paa Tinget, der
fore at lide eftter Lougen, hafde og
ladet stefne till widne, Mickel Qvam/m/e og Tosten Weastad, som og begge møtte,
Soldaten Siur Wacke møtte iche ej heller nogen paa hans weigne till den/n/e
Sag at svare,
Johanes Wacke og Rasmus ibd: wed Eed hiemlede
at de lougligen hafde indstefnt Soldaten Siur Wacke for den/n/e Sag, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting
at møde, ilige maade hafver de 2de widner
til dend tid at Comparere og skall de
gaaes hvis Rett er.
Monss:
Chresten Biering paa Fogden Sr: Olle Larsens Veigne till spurte almuen af Etne
skibrede om dennem ej Vitterligt er at udj dend gaard Grindem i Etne Sl: Elisabet Crommentin (Crommetie?) til
hørende skylder aarlig 1 Løb og 18 Mrk:
Smør nest leden aar laag øde, og hand
der till formaade Een ung Karl ved Nafn Aslack Ram/m/e
1709:
125b
som
forleden aar slog Een deel græs paa sam/m/e part, saa Vel som ogsaa til saade
Een liden Ager paa gaarden, alt i dend tancke at hand der eftter skulle antage
gaarde parten till brugs for aarlig skatt og Landskyld, og der fore nu for
sam/m/e Høe som slaget er annam/m/et penge 2 rdr og ej Videre
hafde der fore for Retten hafde ladet indkalde sam/m/e Person der Ved sin Eed at bekreftte hvorledes hand
gaarden antog saa og hvad hand till
ha/nnem/ der fore betalt hafver
Almuen af bemelte skibrede der til svarede,
at det nok er sandferdigt at sam/m/e Jorde part i lang tid har ligget øde, men
nest leden aar blef dend af Aslack Ram/m/e antagen saaledes at hand der paa
slog Een Ringe deel Græs, saa og saade Een liden ager, og Comparerede sam/m/e Karl Aslack Grindem for
Retten som med opRagte fingre Eedlig
testerede at hand antog Jorden dette neste forløbne aar øde og u-beboed, og der
paa slog lidet græs og saade Een ager, og der fore betalte Fogden penge 2 rdr:
og ej meere, og forhaabede hand at hand her eftter {wilde} \skulle/ antage
Jorden till brugs, og føre dend i saadan stand, at dend kunde blifve dørket,
Dette begierede Kongl: May: Fogetz Tiener
Chresten Biering at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis
Endnu
till spurte Chresten Biering almuen af Etne om den/n/em iche witterligt er at
udj dend gaard Grindem laag øde 1707: 2 ½ Løber Sm: saa og nestleden aar 1708 1 Løb 18 Mrk:
Sm: hvilcke Jorde parter Een Mand Ved
[Nafn] Jørgen Pedersen boede{de} Eiede
og fra gick, og gaarden eftterlod sig øde, saa ingen de 2de aar bemelte Jorde
parter brugte, eller der af nogen skatter betalte, og at bemelte Mand Jørgen
Pedersen er saa Fattig, at hand ej det Ringeste till skatters betalling er
Eiende,
Almuen der till svarede at det sig i guds
Sandhed saaledes forholder, saa at de benefnte Jorde parter i gaarden Grindem
1707: og 1708 laag øde og af ingen blef brugt eller besidet, saa ingen fantis
som der af Ringeste skatter till deris Kongl: May: betalte, der for uden wed de
at JordEigeren Jørgen Pedersen som Self
1709:
126
brugte
og beboede Jorden, gik fra Jorden i {Arf} Armod, der nu ej Ringeste skilling
till skatters betalling er Eiende, dette begierede Chresten Biering at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis som ha/nnem/ blef bevilget,
Publicerit
Aslack Olsen tilholdende udj Løfvigen i
Skaanevigs Skibrede, hans udgifne skiøde till Orm Siursen Houge paa ½ Løb og 4
½ Mrk: Sm: med bøxsel udj dend gaard
Houge i Fielbergs Skibrede, hvor fore er betalt for hver Mrk: Smør 4 Mrk: 8
s: dat: 22 Decembr: 1708:
Dend
23 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Fiære
skibredes Almue, ofverwerende paa Fogden Sr: Olle Larsens weigne hans Tiener
Chresten Biering, Bunde Lensmanden Næll Hysingstad med eftterskrefne Lougrett Niels og Johanes Hysingstad, Aanund
Horneland, Lars Wattne, Daniel Stue, Mattias Hysingstad, Aanund Degernes, \og/
Heine Rom/m/etvet, sambt almue fleere som tinget søgte,
Publicerit
Sussane Sophia Frich Sl: Hans Henningsen
Smidt, fordum Byefoget udj Bergen hendes
udgifne skiøde till Monss: Severin Seehuusen i Bergen paa eftterskrefne
Jorder, Sandvig udj Waags Skibrede skylder aarlig Landskyld 1 ½ Løber Smør, LundMands werk i Føyens skibrede 2 Løber Sm: og 2 Huder, Aandenes
1 Løb Sm: og 1 Hud, Stocken med
winter Stue baken 1 pd: 6 Mrk: Sm: og 1
waag Fisk, udj Nordhords Fogderie Hesdal
1 Løb 2 ½ pd: Sm: udj Herløe skibrede,
alt forskrefne med bøxsel og Herlighed,
nok udj Sundhords Fogderie
Teigland udj Tysnes Sogn skylder
6 Mrk: Sm: og 1 ½ Hud uden bøxsel alt
sam/m/en bebygd og beboed indted der af
øde, dat: Bergen d: 12 Decembr: 1708:
Dend
opsatte Sag i mellem Lars Hage og Ellias Hage om dend bøxsel seddel som till foren har weret stefnt men
opsatt, og møtte nu atter Lars Hage og
Sagen i Retten fremEskede, saa hafde
hand og ladet stefne Ifver og Baar Biordal
som beskelse!! (beskikelse) Vis har weret hos Ellias Hage om sam/m/e
Sag, hvilke Mend og møtte,
Ellias Hage møtte iche ej heller nogen paa hans weigne till den/n/e
Sag at svare,
Størkor Wihofde hiemlede at Ellias Hage
louglig er Citeret,
1709:
126b
Baar Biørndal eftter giorte Eed widnede at
nestleden Løfverdag 8te dage tillige med
Ifver Biordal war hos Ellias Hage og til
spurte Ellias, om hand iche wille lefver!! (lefvere) og gifve Lars Hage bøxsel
seddel paa dend part udj Hage som hand af ha/nnem/ bøxslet hafver Nemblig ½ Løb Sm: og om hand iche bøxsellen udj penge
oppebaaret hafver saa og om hand iche
der for uden har lant!! (laant) ha/nnem/ 6 rdr penge, hvor da Ellias Hage de/nnem/ svarede at hand
iche kand negte jo at hafve {betalt} annam/m/et af Lars Hage for bøxsel i Hage
6 rdr: og der for uden lant!! af
ha/nnem/ 6 rdr: men som hand iche har
skeed Rett i andre maader saa vill hand
iche meddeele ha/nnem/ nogen bøxsel seddel,
Ifver Biordal møtte iche, men Lensmanden
Tollef Hougland forklarede at Ifver den/n/e gang iche kunde møde,
Torkild Syndfør eftter Eed widnede at da
{han} Ellias Hage bort bøxslede den/n/e gaard
da hørte hand at Ellias Hage bad Lars Hage at hand wilde betalle for
ha/nnem/ till Fogden Een deel penge saa
skulle hand igien lefvere ha/nnem/ gaarden Hage till bøxsell,
Lars Hage paastod Dom till betalling for de 6
rdr: som hand meere har betalt end hans bøxsel war, saa og at Ellias Hage maatte paalegges
ha/nnem/ Een louglig bøxsel seddel at forskaffe
for saa Vit hand bøxslet hafver,
afsagt,
Eftterdj
det Eene widne Ifver Biordal nu ej møder, som om denne Sag skall giøre forklaring, Ellias Hage ogsaa Self ej møder till Sagen at
svare, saa beroer endnu Sagen till neste ting, og paalegges det widne Ifver
Biordal at møde, {sin} i lige maade Ellias Hage, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett
[er], i midler tid beboer Lars Hage
gaarden og dend u-behindret bruge og beside
till Sagens Endelig uddrag,
Niels
Torgiersen Eilleraas hafver ladet stefne sin Fader {Lens} \Torgier/ Eilleraas
for Resterende arf eftter sin Moder, formodede der fore at hans Fader ha/nnem/
der fore bør giøre Rigtighed, paastod
Lensmanden Tollef Hougland paa hans weigne at Faderen bør frem lefvere
skifttebrefvet eftter hans Sl: Moder, at hand deraf kand fornemme og see hvad
ha/nnem/ i Sall: Moders arf er til faldend,
Torgier Eilleraas møtte og der till svarede,
at hans Søn har faaet
1709:
127
dend
meste deel af arfven, men som skifttebrefvet er ha/nnem/ fra kom/m/en saa ved hand iche till wisse hvad ha/nnem/
till kom/m/e kom, begierede der fore
Dilation at hand sam/m/e skifttebref
kand ops(pore)
Lensmanden Tollef Hougland forklarede paa
Niels Torgiersens weigne, at hans Fader Torgier Eilleraas har skifttebrefvet i
sin forvaring, men negter det at fremvise, formodede at hand blifver paalagt
det at fremvise,
Torgier der til svarede at hand iche weed
hvor skifttebrefvet er hen kom/m/en og
det gierne wed Eed vill bekreftte,
afsagt.
till
neste ting hafver Torgier Eilleraas med sit skifttebref eftter hans Sl: qvinde
at Comparere, og skall da udj den/n/e Sag skee hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem Assessor Willums!! Hansen og Tom/m/es Øchland angaaende det
Leiermaal som af ha/nnem/ begaaet er med Eet qvindfolck Ved Nafn Marite Hans
datter, paa dend gaard Aarvig i Fieldbergs skibrede beliggende og Halsnøe
Closters godtz tilhørende, og møtte nu
paa Hr: Assessor Hansens weigne Monss: Matias von Vesten, som paastod Dom till
bøders betalling eftterdj Leiermaalet skeede paa Aarvig hvor baade hand og qvindfolcket tiente, saa
Vel som ogsaa fordj den/n/e Karl siden
dette Leiermaal baade war begaaet og aabenbaret blef udskrefven till Soldat, paastod der fore endnu som før Dom till
bøders betaling
Tom/m/es Halstensen møtte till Sagen at svare,
wedstod at hand dette paastefnte Leiermaal med Marite Hans datter begaaet
hafver lenge før hand till Soldat blef udskrefven saa som hand nu paa seeniste Completering paa
Halsnøe Closter holden blef inrulerit,
og Leiermaalet nestledden aar begaaet, dend tid war hand og wirkelig udj
Tieniste hos Hans Aarevig saa Vell som
sam/m/e qvindfolk, hvilke gaard Halsnøe Closter er underliggende, indlefverede der for uden Een seddel paa
stemplet papir fra Hr: Baron RosenCrantz udgifven dat: 29 Decembr: 1708: hvor udj Hr: Baron RossenCrantz formente at
hand for bøder paa Halsnøe Closter bør vere forskaanet eftterdj hand er fød paa Fri Herskabetz godtz og der fore ha/nnem/ bøderne tilhører, widere hafde hand iche at frem føre men begge parter war om dette Dom begierende
1709:
127b
og blef der fore der om saaledes afsagt
Om
endskiønt Tom/m/es Halstensen Røe er Fød og baaren paa Fri herskabet Rosenthals
godtz, Saa er dog dette paa Stefnte Leiermaal af hannem begaaet da hand
wirkelig war udj tieniste paa Halsnøe Closters godtz paa dend gaard Aarvig, og
saa lenge hand sig der opholte og tiente, stod hand i alle ting under Halsnøe
Closters jurisdiction og \for/ hvad hand
imidlertid {pe} peocerede(?) burde hand
svare till Halsnøe Closters Rett, og som
ieg indted {finder} udj Lougen finder som ha/nnem/ der fore befrier, saa bør
hand ogsaa sine Leiermaals bøder som er
12 rdr: till deris Kongl: May: eller till Halsnøe Closters Forwalter paa deris
Kongl: May: weigne betalle, helst eftter
dj dette Leiermaal baade er giort og aabenbaret førend hand udj hans May:
tieniste er jnrulerit, og det inden 15ten dage at betalle under adfer eftter
Lougen,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Een Egte Mand Ved Nafn Joen Helgesen Halderager
for begangen Leiermaal med Een anden Egte qvinde wed Nafn Chrestj Anders datter
Tuesund der fore begge at straffes
eftter Lougen,
Joen Helgesen Halderager møtte og Vedstod
saadan sin forseelse bad gud bedre
sig sagde indted det aller Ringeste at
Vere Eiende,
Chrestj Anders datter Tuesund møtte iche ej heller nogen paa hendes weigne, till
den/n/e Sag at svare,
Lensmanden hiemlede at hun louglig war
Citerit, forklarede og at de begge indted i Ringeste maader er Eiende, hafde
dog ingen Registering til stede,
forklarede ellers at {de} hand tillige Med Matias Sortland war til stede
da de skulle opskrifve boen, men som der ej det aller Ringeste fantis saa kunde de iche noget opteigne,
afsagt
Jon
Helgesen Halderager bør till neste ting at møde, ilige maade Qvinden Chrestj
Anders datter Tuesund, saa bør og udj Retten indlefveres dend forRettede
Registering, som hos begge giort er, iligemaade hafver de 2de Mend som \paa/
Registeringen war ofverwerende at møde, og skall da gaaes udj den/n/e Sag hvis
Rett er.
1709:
128
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Niels øye Jorden for skielsord mod Bertel Eie, hafde og ladet stefne Bertell Eie till
wedermæle, hafde og ladet stefne till
Vidne Jon Wespestad, Hans Eie \og/ Olle ibd:
af hvilcke ingen møtte
Niels øye Jorden møtte saa Vell som Bertel Eie, og klagede Bertel Eie at Niels øye Jorden
hafde skielt hannem for Een tyf, paastod at Niels saadan hans skielsmaal bør
bevise eller der fore at lide,
Niels øye Jorden der til svarede at hand det
ej giort hafver paastod at Bertel det
bør bevise,
De indstefnte widner møtte iche, men de
forskiød sig alle her fra saa som de ere
af Halsnøe Closters godtz.
afsagt,
eftterdj
Niels Hillistvet!! negter at hafve skieldt Bertel Øye Jorden!! for det hand
beskyldes for og widnerne iche møder som
der om skall giøre oplysning saa beroer
Sagen till neste holdende ting at
widnerne louglig kand worde inCiterit og
skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.
Bottel
Eiswaag hafde ladet stefne Niels Hillistvet for skieldsord der fore at lide som wedbør, hafde og ladet stefne til widne {Jon
Wespestad} Olle og Hans Eie, hvilke iche møtte
eftter som de begge ere af Halsnøe Closters godtz,
Bottel Eiswaag forklarede at Niels Hillistvet
skielte ha/nnem/ for Een skielm og mente
at hand for saadant bør bøde,
afsagt,
eftter[dj]
widner som om den/n/e Sag skall Vidne ere af Halsnøe Closters godtz, saa bør de
der stefnes for deris Eget werneting at widne hvis de i den/n/e Sag widende er,
og skall saa udj Sagen gaaes hvis Rett er.
Publicerit
Peder Hansen Odland af Storøens Prestegield og Sogn, hans udgifne skiøde till
Olle Knudsen Braatvet af Fiære skibrede paa dend gaard Lier liggende i Sveens Sogn mellem Bue og
Færaas skylder aarlig Landskyld med
bøxsel 6 Mrk: Smør for penge 8 rdr: dat: 3 Julij Ao: 1708:
Dend
Sag i mellem Tøris Geitung og Ingebregt Nøkling paa sin Moders weigne om de 2
rdr: 3 Mrk: bøxsel penge som fra forige
ting till nu blef opsagt, og møtte nu begge
1709:
128b
parter
till Sagen at svare, og forklarede Ingebregt Nøkling at hand nu iche er stefnt
i den/n/e Sag,
Tøris Geitung der i mod Refererede sig till
forige opsettelse at Ingebregt Geitung!!
nu eftter sin Egen tilbydelse maatte bevise sin paastand, og nu endelig uden
widere opsettelse Var Dom begierende,
Ingebregt Nøkling paa sin Moders weigne Erbød
sig at giøre sin Eed at hand gaarden opsagde, hafde endnu iche stefnt noget
widne her om, begierede opsettelse,
Tøris Geitung paastod Dom paa sine penge
igien at bekom/m/e
afsagt
Eftterdj
Ingebregt Nøckling seeniste Rettesdag paa sin Moder Ane Nøcklings weigne for
Retten tilstod at hun af Tøris Geitung hafde oppebaaret paa bøxsellen till dend
halfve Nøkling 2 rdr: 3 Mrk: og siden
fornehmes af de 2de før Eedtagne widner at An/n/e Nøkling fra sagde Tøris
Geitung Jorden igien, saa at hand Jorden ej fick till brugs, og hun dog
alligevel negter at Vill igien gifve Tøris Geitung sine udlagde bøxsel penge,
og Tøris nu allene paastaar sine udlagde penge igien at will annam/m/e hvor med hand sig Vill nøye og sig ej widere om gaardens brug bemøder
(benøder), Saa afsiges for Rett, at
An/n/e Nøckling inden 15ten dage bør betalle till Tøris Geitung de annam/m/ede
2 rdr: 3 Mrk: tillige med foraarsagede
omkostning Een half Rixdaller, alt under adfer eftter Lougen,
Dend
Sag i mellem Ingebregt Nøkling og Søren Nagel angaaende det slags maal som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu Ingebregt Nøkling som forklarede
at hand dend Sag ej widere har indstefnt, hvor fore der med beroer
Dend
Sag i mellem Erick Andersen og Olle Grønaas om dend huggen weed som fra forige ting till nu blef optagen og møtte nu begge parter till Sagen at
svare, saa hafde og Erick Andersen ladet
stefne til widne Peder Haavig og Aanund Egeland, hvilcke end iche møtte blef berettet at Isen laag hos de/nnem/ saa de iche kunde møde,
hvor fore Sagen till neste ting beroer og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er
Parterne blefve der eftter forEenede at Olle Grønaas skall gifve Erick Egeland
{udj} for den/n/e Sag 1 rdr: og Erick
saaledes
1709:
129
Self
beholde sin weed, \og/ alle eftterdags at Vere … …… …. den/n/e Sag, hvor om de
for Retten gafve hver andre (deris hender)
Dend
Sag i mellem Hr: Borg: Falck Larsen og Tolderen Sr: Anders Tønder som fra forige ting till nu till Doms blef
opsagt, og møtte nu Anders Tønder hvilcke
pengene straxst betalte hvor fore Sagen
der Ved ophæfves,
Dend
25 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Homelvig for Opdals og Waags
Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Gunder Ambland og Lars Meeling
med eftterskrefne Laugrett, Chrestopher og Jacob Gudøen, Jacob Opdall,
Lars Hollekim, Tom/m/es Reisem, Mickel Opdall, Hans Møklestad og Gunder
Ambland, sambt almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt
Publicerit
Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udgifne obligation og forpantnings
bref till welbaarne Hr: Bregadieur Hein
oberst og Commendant udj Bergen
lydende paa Capital 200 rdr: for
hvis Summa er pantsatt dend gaard Fladerager
liggende her i Opdals Skibrede
skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 3 Løber Sm: og 3 Huder, med
paastaaende Huuse, Soug og Qvernesteder, dat: 5 Novembr: 1708:
Publicerit
Susana Sophia Frich Sal: Hans
Heningensen!! (Henningsen) Smidt Fordum
Bye Foget udj Bergen hendes udgifne
skiøde til Sr: Severin Seehuusen i Bergen paa eftterskrefne Jorder Nemblig
udj Waags Skibrede
Sandvigen 1 ½ Løber Sm:, LundMands werk paa Storøen 2 Løber Sm: 2 Huder, Aandenes udj Bremnes Sogn 1 Løb Sm: 1 H: Stocken med winterstue backen 1 pd: 6 Mrk: Sm: og 1 waag Fisk, udj Nordhors Fogderie Hisdal
skylder aarlig 1 Løb 2 ½ pd Sm:
udj Herløe skibrede alt
forskrefne med bøxsell nock udj
Sundhords Fogderie Teigland udj Tysnes
Sogn skylder aarlig uden bøxsell Sm: 6 Mrk:
og 1 ½ Hud, alt foranteignede bebygt og
beboed indted der af øde, dat: 12
Decembr: 1708.
Publicerit
Johanes Gundersen boende i Bergen hans udgifne skiøde till Sorenskrifveren i
Sundhordlehn Peder Heiberg paa 7 5/7 Mrk: Sm: udj Andersland med bøxsel,
dat: 12 Januarj 1709: med ald dend paa
sam/m/e part i gaarden eftter staaende Rettighed,
1709:
129b
Publicerit
Johanes Knudsen Barmen hans udstede
skiøde till Hans Mortensen Helleland paa ½ Løb og 9 Mrk: Sm: udj dend gaard
Espevigen her i Opdals skibrede beliggende
tillige med oddels Retten i mod
penge 45 rdr: dat: 24 Febr: 1709:
Publicerit
Hans Tostensen yttre Wee, hans udgifne skiøde till Mickel Aanundsen paa dend
gaard Lille Heie i Opdals skibr: beliggende
skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel ½ Løb Smør, i mod penge 6
rdr dat: 16 Novembr: 1705:
Dend
Sag i mellem Fogden Sr: Olle Larsen Contra Isack Huusmand for Leiermaals bøder,
saa og for hand siden er kom/m/en for tillig
{der fore} og møtte endnu iche bemelte huusmand,
Lensmanden hiemlede at hand louglig er
Citerit, hvor fore ha/nnem/ endnu paalegges till neste ting at møde
Dend
opsatte Sag i mellem Fogden og Daniel Larsen i Engesund formedelst hand med sin
huustru er kom/m/en for tillig der fore
at bøde, og møtte bemelte Daniel Larsen
ej Endnu
Lensmanden Lars Meling og Aanund Drifvenes
hiemlede at de Louglig hafde stefnt ha/nnem/ at møde her om, og svarede hand at
hand iche vilde møde wedstod dog hans
forseelse,
Kongl: May: Foget paastod Dom till bødernes
betalling,
afsagt,
Daniel
Larsen bør inden 15ten dage at betalle sine Egte bøder till hans Kongl:
May: som eftter Lougen er 3 rdr: 2 Mrk:
4 s: under Nam og wurdering i sin boe,
Dend
opsatte Sag i mellem Matias Ellingsen og Morten Bryning som fra forige ting till nu blef optagen, og
møtte paa Matias Ellingsens weigne
Johanes Olsen Drifvenes, som indlefverede hans skrefttlig indleg dat: 24: Febr:
1709: hvor udj hand paastod Dom till
betalling for tran/n/en med omkostning
Men de indstefnte widner Margrette Niels
datter og Ane Niels d: møtte iche endnu,
Lensmanden Lars Meeling og skafferen Aanund
Drifvenes wed Eed hiemlede at de louglig er Citerit, men de for Kuld og frost
undskylte sig at kom/m/e,
paa Morten Brynings weigne møtte ingen,
afsagt
Endnu
optages den/n/e Sag till neste ting, hvor da de 2de Vidner Margrette og Ane
Niels døttre under 4 rdr: straf har at møde og deris Sandhed i den/n/e Sag at
Vidne, hvor da parterne i lige
1709:
130
maade
har at Comparere og skall saa Kiendes i
Sagen hvis Rett er
Dend
Sag i mellem Morten Bryning og dend bort løbne Dreng Aadne Mickelsen som fra forige ting till nu blef opsatt, og
møtte nu ingen af parterne, hvor fore Sagen till neste ting {at} beroer
Dend
Sag i mellem Fogden Sr: Olle Larsen og Mogens Sørensen med det qvindfolck
Margrette Rodmunds datter for det begangne Leiermaal med hin anden, der fore
begge at bøde eftter Lougen,
Mogens Sørensen møtte, wedstod endnu sin
forseelse sagde indted at Eie,
Fogden indlefverede Een Registering holden
hos Mogens Sørensen dat: 12 Septembr:
1708: hvor af fornehmes boens slette
tilstad, at der ichun er till ofver naar gielden er betalt 3 rdr: 1 Mrk: 13 s: og paastod Fogden at hand der eftter bør
anseeis til bøder,
Qvindfolket Margrette Rodmunds datter møtte
iche, Men Lensmanden paa hendes weigne
svarede, at hun wedstod sin forseelse
men sagde slet indted at Vere Eiende till bøders betalling,
Fogden till spurte Almuen paa Tinget om de er
widende at sam/m/e qvindfolck noget er Eiende, men Allmuen ofver alt der til
svarede at sam/m/e qvindfolk aldeelis indted til bøders betalling er Eiende,
men gaar om bøygden at betle sit brød, og slet indted hafver uden de gl: poltede Kleder hun gaar udj hvor fore Fogden paastod at hun der fore bør
straffes paa Kroppen,
afsagt,
Som
Mogens Sørensen Self tilstaar sig udj sit Egteskab med Eet løst qvindfolck
Margrette Rodmunds datter i Leiermaal at hafve forseet, og af den i Rette
lade!! (lagde) Registering fornehmes at boen hos ha/nnem/ er udj Een meget slet
tilstand, saa bør hand dog eftter Lougen at bøde eftter sin yderste formue, som
eftter sam/m/e Registering ej høyere kand anseeis end till penge 3 rdr: 1 Mrk:
13 s: og som qvindfolket Margrette
Rodmunds datter slet indted er Eiende till sine Leiermaals bøders betalling,
saa bør hun at straffes udj fengsel paa Kroppen med wand og brød udj 4re uger
Dend
opsatte Sag i mellem Fogden Olle Larsen og Tom/m/es HøfVeskeland angaaende det
slagsmaal med Johanes Kleppe, som
1709:
130b
fra
forige ting till nu blef optagen, og møtte Tom/m/es Høfveskel: ej endnu, ej
heller nogen paa hans weigne, saa var og
indstefnt till widne Siur paa Eiedet og Knud Larsen Eidet, hvilke begge møtte,
Johanes Kleppe møtte ogsaa og forklarede at Tom/m/es Høfveskel: slog
ha/nnem/ Eet slag eller toe under øret, ellers wiste hand iche hvorledes det
tilgick,
Knud Larsen eftter giorte Eed widnede at
nestleden Som/m/er i slaatten, da kom Tom/m/es Høfveskeland og Johanes Kleppe
der till Eidet, og nede Ved stranden wed baaden, da kom de [i] trette sam/m/en
om nogen Eng og Legde penge med meere
saadant, da saag hand at Tom/m/es
Høfveskeland tog Eet støcke træ og slog Johanes Kleppe der med nogle slag og der eftter skilte Knud de/nnem/ ad, widere wed hand iche i den/n/e Sag at Vidne
Siur paa Eidet forklarede at hand iche saag
noget Klam/m/erj men hans qvinde weed
der om, men nu ej kunde møde saa som hun
er svag,
afsagt
Sagen
optages till neste ting till hvilcken
tid Tom/m/es Høfveskeland bør møde, i
lige maade paalegges det Eene widne Siur Eides qvinde at møde sit widne i den/n/e Sag at aflegge og skal da gaaes hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem Niels Gierstad og Gunder Ambland angaaende dend Caution for de 79
rdr: som ha/nnem/ hos Gietmund Næshafn Rester paa dend gaard Næsses Kiøb som fra forige ting til nu blef optagen, og
møtte nu begge parter till Sagen at svare,
og blefve parterne for Retten foreenede at Gunder Ambland skall betalle till Niels
Gierstad inden 14ten dage paa desse penge 20 rdr: Resten skall hand betalle eftter haanden, saa
at alle desse pengene skall vere betalt inden først kom/m/ende Juul, hvor med
Niels Gierstad war benøyet, og gafve de der paa for Retten hver andre deris
hender, med begier det i protocholen maatte indføris, Refererede Gunder Pedersen der hos at
Gietmund Næshafn er død, og formente der fore at hafve sin Regres till hans
Sterboe, hvor hen og den/n/e pretention henwises,
Dend
Sag i mellem Casten Jonsen og Gunder Ambland, angaaende dend før paastefnte
Reigning blef nu atter foretaget
1709:
131
og
møtte Gunder Ambland till Sagen at svare, saa møtte og paa Casten Jonsens
weigne Chresten Biering, som i Rette lagde Een udtog af hans hofvet Regenskabs
bog under Chrestopher Ørbeck og Jens Berle deris hender som atesterer at det er Rigtig eftter hofved
Regenskabs bogen, hvis Reigning melde at Lensmanden var skyldig till hans
Formand 8 rdr: 5 Mrk: 10 s: og paastod
Chresten Biering at Gunder der eftter maatte til Kiendes penger till ha/nnem/
at betalle, i lige maade omkostning i
det Ringeste 2 rdr: for atesten at hiem sende
med meere som er medgaaen i den/n/e Sag,
Lensmanden Gunder Ambland her till svarede at
hand iche Ringeste skilling till dend Sl: Mand Jocum Berger skyldig er, og
erbød sig fri villig der paa at giøre sin Eed, paastod og om hand noget hafde
Voren skyldig hand da i saa lang tid
burde fordret ha/nnem/ till Regenskab eftter Lougen, saa og meddeele ha/nnem/
Een Rigtig bog, som de bør at giøre som handler med bønder, og paastod der fore
at Vere frj for Casten Jonsens til talle,
Parterne paastod Dom {till} udj den/n/e
Sag, Chresten Biering formente at Gunder
bør betalle eftter hans Regenskabs bog
Men Gunder paastod at Vere frj
afsagt
Lensmanden
Gunder Pedersen Ambland negter ganske noget till Sr: Casten Jonsen WillenRott
eller Sl: Jocum Berger at Vere skyldig, ja end og wed \Eed/ det sam/m/e will
testere, af dend i Rette lagde Reigning
af Hofved Regenskabs bogen seeis at sam/m/e gield skall Vere bunden for 13 á 14
Aar siden, siden dend tid beviser Casten
Jonsen iche at hand nogen tid har fordret Gunder Pedersen till Regenskab som eftter Lougen skee burde, iche heller er Gunder Pedersen nogen tid
blefven meddeelt bog paa hvis som {hand} ha/nnem/ er borget eller der paa
betalt hvilcke ogsaa skee burde, da eftterdj alt saadant iche er skieed, og
Gunder Pedersen som før er melt gielden fra gaar og negter, saa blifver
Lensmanden Gunder Ambland frj for Casten Jonsens Søgning
1709:
131b
Dend
Sag i mellem Casten Jonsen og Gietmund Mogensen Næshafn angaaende dend
fordring som fra forige ting till nu
blef optagen og møtte nu Chresten
Biering paa Casten Jonsens weigne som
eftter forige i Rettesettelse [begierede]? Dom i Sagen,
Gietmund Mogensen møtte iche saa som hand for faa dager siden wed døden er
afgangen,
afsagt,
eftterdj
Gietmund Mogensen nu wed døden er afgangen, saa henvises den/n/e Fordring till
Sterboen, hvor der da naar skifttet
holdes der udj skall skee hvis Rett er
Kongl:
May: Foget tilspurde Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at udj dend
gaard Kleppe her i Opdals Skibrede beliggende
har ligget øde 2 pd 8 Mrk: Smør de aaringer 1705: 1706:
1707: og 1708: og Eigeren Gudmund
Pedersen gick fra Jorden i Armod, og ej det aller Ringeste till skatternes
betalling er Eiende, saa at ingen findes som skatten betalt hafver.
Almuen
der till svarede, at de/nnem/ nocksom witterligt er, at sam/m/e 2 pd: 8 Mrk:
Smørs Leie i Kleppe desse 4re siste aar har ligget øde og af ingen brugt eller
besidet saa ingen skatterne der af
betalt hafver, Jord Eigeren Gudmund
Pedersen gik fra Jorden og eftterlod
Jorden øde og u-dørket, og lefver nu alt siden dend tid i stor Armod og
fattigdom, og ej det Ringeste till skattens betalling er Eiende,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis,
Dend
27: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Haavig for Strandvigs og Ous
Skibreders Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Jon Haavig og Hans Lundervig
med eftterskrefne Lougrett, Engel Giøen, Knud Eie, Sverk Hiartnes, Jon
Hiartager, Olle SkogsEide, Niels Ballesem, Engel ibd: og Steen Lygre, sambt
Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
Morten Meehuuses udgifne skiøde till Engel Andersen (Meeh?)uus paa 1 pd:
Sm: uden bøxsel i Meehuus for 40 rdr:
1709:
132
og
der for uden gaarden till første Fardag at Røddig giøre dat: 27: Febr: 1709:
Publicerit
{Hans} Lars Hansen Eiede hans udgifne
skiøde till Knud Knudsen Eie paa ½ Løb Sm: og 15 (13?) Mrk: Sm: i hans
paaboende Gaard Eie, i mod penge 150 rdr:
dat: 27 Febr: 1709:
Publicerit
Haldor Torkildsen Ugelhuus hans udgifne obligation
og forpantning till Knud Engelsen Eie
lydende paa Capital 48 rdr: for
hvis Summa er pansett hans paaboende gaard Uglhuus med bøxsel 2 Spand Sm: og 2 Giedskind hvilcke Jord til foren till bemelte Knud Eie
i mod penge 52 rdr: pantsatt er, tillige med alle Andre hans Midler wed hvad
Nafn det Nefnes kand, dat: 18 Febr: 1708.
Publicerit
Niels Larssen Aares udgifne obligation till Hans Haldorsen Tvette paa 36 rdr: i
mod aarlig Rente 5 proCento for hvis
Summa er pantsatt ½ Løb Sm: Landskyld udj Aarre, dat: 2den April 1707.
Hr:
Major Storm hafde ladet Stefne Jon Hiartager for Soldatten Elling Lygres under
Mundering som ganske er forderfvet og
udslet der fore at svare og betalle,
Jon Hiartager møtte og forpligtede sig at
hand inden nest kom/m/ende Som/m/er ting saaledes skall forbedre under
Munderingen, at Hr: Major Storm der med skall blifve fornøyet, forklarede der
hos at Sl: Niels Nortvet tillige med hannem war Lexsmand, og formente der fore
at hand tillige med ham der till bør svare, saa som at westen i hans huus af
Muus er opskaaren, hvor med Hr: Major
Storm war benøyet, hvor fore og Sagen
till dend tid beroer og skall da gaaes
udj Sagen hvis Rett er.
Hr:
Major Storm hafde og ladet stefne Anders Hansen Skiørsand og Hans Larsen
Windenes Legsmender for medelst de hafver forderfvet Soldaten
Olle Clem/m/ensen Hiartagers under Mundering
der till at svare,
Anders Skiørsand og Hans Windenes møtte
iche ej heller nogen paa deris weigne,
Lensmanden Jon Haavig forklarede at de
louglig war Stefn!! (Stefnte), hvor fore
Sagen till neste ting beroer.
Dend
opsatte Sag i mellem Sverke Hiartnes og Enken Refne, som fra forige ting till
nu blef optagen, og møtte nu parterne paa begge sider till Sagen at svare,
Sverke Hiartnes endnu som før forklarede at
paa Skifttet eftter Einer Refne er fordult Løsøre till de u-Myndiges skade
1709:
132b
med
paastand at Enken der fore bør anseeis, og at hvad fordult er bør deelis till
de u-Myndiges beste, og forklarede at
de!! (der) iche er anført 1 Sølf Kiede, Een Seng og Een Stud som hand meente at kom/m/e boen till beste,
Enken møtte med sin Lougverge Niels Røsaas og
Vedstod at sam/m/e Sølf Kiede, Seng og stud blef iche dult paa skifttet i
Ringeste maader, men blef hende tillagt i steden for hendes Festensgafve som hun for dj aarsager iche krefvede, og
indlefverede der fore skiftte brefvet holden eftter hendes Sl: Mand, dat: 14
Septembr: 1707: hvor udj ej noget findes
at Enken nogen Festens gafve er til lagt, hvor fore hun med hendes Lougverge
endnu som før paastod at Vere frj for Sverkes tiltalle,
Sverke Hiartnes endnu paastod at Enken bør
giøre Reede og Regenskab for sin i boen indbragte arf eftter hendes Sl: Fader,
Enken der til svarede at hun det alt sam/m/en
i boen har indført og udj Reede penge,
som hendes Sl: Mand har an/n/amet og oppebaaret
afsagt
Eftterdj
Enken Magdele Refne fremlegger Eet skifttebref holden eftter hendes Sl: Mand
Einer Isacksen hvor udj eftter hendes
Egen tilstaaelse er udelat paa skifttet
da boen der blef Registerit Een
Sølf Kiede, Een opReed Seng og Een Stud, Men der i mod iche har paastaaet sin
Festensgafve at beholde som Lougen hende
i slige tilfelde bevilger, Saa bør Enken
sam/m/e ude late Løsøre, som ichun er Een Ringe deel i steden for sin Festens gafve beholde, og eftterdj hende iche Videre end dette ofver
bevises, hun og negter iche widere u-skifttet at hafve beholdet, saa blifver hun
frj for Sverke Hiartneses til talle
Olle
SkogsEide hafde ladet stefne Lars SæfverEide formedelst hand udj Eet indleg for
Retten nestleden Høst hafver indført Een deel ord ha/nnem/ for nær talt der fore at lide og undgielde
Lars SæfverEide møtte iche ej heller nogen paa hans weigne,
Olle SæfverEide wed Eed hiemlede at hand
tillige med Even Sandal war hos Lars SæfverEide og Stefnede ha/nnem/ for Olle
SkogsEide for de ord hand skulle hafve talt paa nestleden aars Som/m/er ting
angaaende dend gafve som hand da skulle hafve wedstaaed sin døde Søn Anders
Larsen Miaanes, der paa at tage Tings widne, men iche hørde om det hand skulle
hafve udj sit indleg fornær tiltalt Olluf SkogsEide,
1709:
133
Even Sandal møtte iche som war med da Lars blef Stefnet
afsagt,
som
Sagen nu ej louglig er Stefnt, saa will Sagen igien louglig indkaldes saa frembt parterne ej i Mindelighed kand
forEenis,
Dend
8: Martj blef Retten betient paa dend gaard Hafneraas udj Strandebarms
Skibrede, ofverwerende tillige som Retten betiente, Jørgen Torgils Tvet og
Engel Tvet, Eedsorne Lougrettes Mend sam/m/e stedtz,
hvor da Conssumptions Forpagteren Sr: Peder
Jensen Smidt, hafde wed skrifttlig stefning ladet stefne Knud Paalsen Hafneraas
for Conssumption af hans brugende Soug \paa/ Femstenevig bestaaende aarlig 5 Mrk:
og det for nest afvigte aar 1708, dat: 20 Febr: 1709: sam/m/e stefning fantis paaskrefven at Vere
forkyndt d: 22 Febr: nest eftter.
Monss: Peder Jenssen Smidt indlefverede der
hos deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Conssumptionenen!! dat: 24 Januarj 1682: og Refererede hand sig till sam/m/e
Forordnings 3 Capt: 5 art: hvor eftter
hand formente at Knud Hafneraas Conssumptionen af sam/m/e Soug bør
betalle, nock indlefverede hand Det Høy
loflig Cammer Collegi Naadige bref till ha/nnem/ om sam/m/e Sag dat: 3de Novemebr: 1708:
Till Sagen at svare møtte Knud Paalsen
Hafneraas, som udj Retten indlefverede hans skrefttlige indleg dat: 8 Martj
1709: i lige maade de udj sam/m/e
indleg Mentionerede Documenter det Eene
eftter det andet saa som
1:
Knud Hafneraases Memorial till Hr: Baron RosenCrantz paa sam/m/e Sag,
dat: 22 Febr: 1708:
2:
indgaf Hr: Baronens Memorial till Hr: Stifttamptmand de Tønsberg sambt dend der paa teignede Erclering og for det siste dend der paa fulte Resolution, dat: 21
Novembr: 1708:
3:
indlagde og Peder Jensens svar {paa} till Bunden Knud Hafneraas paa hans
begiering og andragende till Hr: Estatz Raad de Tønsberg dat: 3 Febr: 1709:
indlefverede saa der hos begge Sogne
Presterne udj Strandebarm og Qvindhæretz {skib} Prestegield till Hr: Baron RosenCrantz en Mandtals indgifvelse om sam/m/e Sag, dat:
26 Juliij 1708 og 27 Julij nest
eftter, endnu indlagde 3de det høy
Kongl: Rente Cam/m/ers skrifvelser till Hr: Baron RossenCrantz om desse Sager,
dat: 9 Julij 1698: 24 Septembr: nest
eftter og 10 Decembr: sam/m/e aar
1709:
133b
Monss:
Peder Jensen her i mod forklarede at Hr: Baron RosenCrantz gl(em/m/?)er og
indeholde 2de andre brefve fra det Høyloflig Cammer Collegio, som Expresse
befaller desse Sougbrugende bønder Conssumptionen af deris Souger at
betalle, for det siste indlagde Knud
Hafneraas sin bevillings seddel paa den/n/e omtvistede Soug at bruge, af Hr:
Baron RossenCrantz udgifven, dat: Rossenthal d: 26 Maij 1692:
Sr: Peder Jensen mod alt dette svarede, at
eftterdj Knud Paalsen Hafneraas udj sit indleg paastaar og fore gifver, sambt
skyder sig fra den/n/e Rett, i meening at eftterdj Sougen og Grunden er Hr:
Baron RosenCrantz tillhørig, hand da bør svare till Friherskabetz Birke
ting og ej her for den/n/e Rett, hvor da
Peder Jensen paastod Een interlocutoria om iche Sagen for den/n/e Rette bør
ordeelis og Døm/m/es,
og der om blef saaledes afsagt
For
den/n/e Rett bør Sagen procuderis og døm/m/es eftter hans Kongl: May: aller
Naadigste Forordning,
der nest indlagde Monss: Peder Jensen sit
Forpactnings bref dat: 17 Martj 1708: og
wilde der med bevise at hand og ingen anden er Conssumptions Forpagter, hvilke
skeer, fordj bunden Knud Hafneraas saadant paastaar udj hans her udj Retten
indgifne indleg som Baronens Tiener Monss: Ove Holm for ha/nnem/ har
skrefvet, der eftter forklarede {at}
hand at hvad sig angaar Presternes Mantal
da som Hr: Baron RosenCrantz Self har hindret Sogne Presten udj
Qvindhæret at gifve noget Mantal saa Vit Baronietz District sig belanger, saa
har hand iche sam/m/e Mandtal kundet bekom/m/e,
Men hvad sig angaar Sogne Presten i Strandebarms gield, da frem lagde
hand der om Eet bref fra Hr: Ole Gierdrum, dat: 18 Januarj 1706: hvad sig den 3de post i Knud Hafneraases
indleg angaar, da Refererede hand sig der om till Forordningens 3 Capit: 5
art: og formodede at Forordningens 2
Capt: 2 art: iche der {Ved} udj kand giøre nogen hinder, tj dend post allene
Mentionerer om de som bruger Aufvels gaarder, for hvilcke bønderne ere frj, men
alle Sougbrugende bønder i Norge {som} enten Self skierer eller lade skiære Ved
deris drenge, som hand formodede og paastod ej kunde for Conssumption befriet,
1709:
134
i
det øfrige Refererede hand sig endnu til sit forige svar, at Hr: Baron
RossenCrantz glem/m/er de beste Cammeritz brefve om Sougerne, og hvad sig angaar bundens Soug som hand siger at staa paa Baronietz gaard,
da meener hand at sam/m/e Soug der fore iche kand vere frj for
Conssumption saa som Baron RosenCrantz
Self iche for Conssumption er befriet, og der om udj Retten indlagde Een af Det
Høylofl: Cammer Collegi ordre der om
dat: 26 Junij 1706: for det
øfrige eftterdj at Knud Hafneraas lader
i Rette legge Hr: Estatz Raad og Stifttampt Mands Høy Respective Ressolution
angaaende den ud Exceqverede Conssumption hos den/n/e indCiterede bunde, da er
det Een Sag som iche her wed kom/m/er, med naar hand for des aarsage louglig
blifver søgt, skall hand der till svare,
og i hvor vell at om endt skiønt at det den/n/e Sag iche wed kom/m/er,
saa fremlade hand dog hans Kongl: May: aller Naadigste Friherrernes meddeelte
previlegia, {saa fre} at der af kand seeis at hand iche sig i mod sam/m/e
prevelegia har forseet, eftterdj Hr: Baron sig der ofver udj hans Memorial till
Hr: Estatz Raad Tønsberg beklager, begierede at sam/m/me maatte udj protocolen
anmeldes om hand sig i saa maade har forseet,
Monss: Peder Jensen tilspurte Knud Hafneraas
hvor hand aarlig betaller sin Skoug skatt, som aarlig eftter hans May:
Skattebref gifves bør, Knud der til
svarede at hand betaller saadan skatt till Hr: Baron RosenCrantz, som baade
Sougen og grunden er Eiende, Peder
Jensen tilspurte Knud Hafneraas hvor mange bord hand aarlig har skaaret paa sin
Soug till at selge, Knud Hafneraas der
til svarede, at hand iche weed hvad hand om aaret skiærer, noget skiærer hand
for sig Self, noget for andre af sine Naboer, hvor da under tiden kiøber deris
bord som de kand hafve at selge,
Monss: Peder Jensen endelig for det siste
paastod at eftterdj at Knud Hafneraas iche negter, at hand jo baade Self
skiærer paa Sougen, iche heller negter jo at skiære for andre, saa formente
hand at hand iche kand vere frj for Conssumption at betalle, eftter hans Kongl:
May: aller Naadigste udgifne Forordnings Reene indhold og befalling, som
klarig!! (klarlig) befaller
1709:
134b
alle
Soug brugende Conssumption af deris Souger at betalle, og om endt skiønt at
den/n/e bunde Knud Hafneraas iche till foren
enten i hans Formands eller hans tid
nogen Conssumption har betalt, saa er det der fore iche nogen wess Regel
at hand altid der fore skulle vere frj, saa som hand i sin tid iche har wist af
den/n/e Soug at sige, særlig fordj ha/nnem/ har voren hindret Mandtalers
meddeeling, og paastod Endnu som før at
Knud Hafneraas bør svare den/n/e paastefnte Conssumption af sin brugende Soug,
og der for uden dend her Ved den/n/e prosses foraarsagede omkostning, og her om
war Dom begierende,
begge parter war udj den/n/e Sag Dom
begierende,
og blef der fore saaledes Endelig Kiendt, Dømbt og afsagt
Eftter
denne Sags nøye ofverweielse, sambt af Parterne for Retten deris till talle og
giensvar fornehmer Vj, at Conssumptions Forpagteren Monss: Peder Jensen Smidt
lader stefne og til talle Bunden Knud Paalsen Hafneraas, fordj hand weigrer sig
Conssumption af Een tiener og Een Hest at betalle hans brugende Soug paa Femsteenevig
bestaaende wedkom/m/ende, hvilcke Stefnemaal har sin opRindelse af de 2de
forige {aars} 1706: og 1707 aaringers Consu\m/ption, som Forpagteren fra bunden
wed Millitair Excecution har udsøgt, og paa HøyEdel baarne Hr: Baron
RosenCrantzes MeMorial, eftter bundens andragende, wed Hr: Estatz Raad og
Stifttamptmand de Tønsbergs, høye Respective {med} Resolution er Forpagteren
Sr: Smidt befallet sam/m/e 2de aars Consumption at til bage lefvere, som af
bemelte Respective Ressolution dat: 21 Novembr: 1708: widere er at
fornehme, Da eftter de bevisligheder
som nu for os er kom/m/en i Rette, fornehmer Vj at den/n/e {Sag} Soug som
bunden Knud Hafneraas bruger Baron
RosenCrantz tilhørende og staaende paa
Baronietz grund Femsteenevig er Een
liden Flom eller bekke Soug, hvor paa ej tidere skiæres bord og dæler, end naar
Regn og Flom indfalder, Saa holder og denne
bunde wed den/n/e lille Soug ingen tiener, men Self naar det Reigner med sin Egen haand skiærer de Ringe bord der
blifver skaaren, iche heller bruger der till nogen Hest, men allene hvad faa
stoker der frem kiøres blifver kiørt med
1709:
135
dend
Hest som hand till sin paaboende gaards aufling bruger, Vj finder og at af den/n/e Soug aldrig har
woren krefvet nogen Conssumption, enten før Conssumptionen nogen tid kom under
forpakning!! (forpaktning), ej heller till Forige Forpachter afgangne Hermand Didrik Beeste, som
Conssumptionen i lang tid hafde under Forpagtning iche heller till itzige Forpagter Sr: Peder
Jensen Self, førend nu bunden for 2de aar paa Een tid wed Excecutions søges, og
nu for det tredie \aar/ wed Stefnemaal, Presterne,
saa Vell udj Qvindhæretz Prestegield
{hvis} udj hvis gield bunden er beboende, som Strandebarms gield hvor
Sougen er bestaaende, testerer og wed deris her udj Retten indgifne skrifvelse
till HøyEdel baarne Hr: Baron RossenCrantz, at de iche sam/m/e {Sag} Soug i deris
Mandtaller har indgifvet, eftter hvilken Mandtaller bereigningen burde skee, det Høyloflig Cammer Collegio wed deris 3de
høye ordre till Hr: Baron RossenCrantz ogsaa siger at af saadan Soug ej nogen
Conssumption gifves bør, særdeelis naar Sougen iche før end Conssumptionen kom til forpagtning har gifvet {nogen} Conssumption, sam/m/e
brefve dat: 9 Julij 1698: d: 24
Septembr: nest eftter og 10 Decembr:
sam/m/e aar, for det siste at naar Vj anseer deris Kongl: May: aller
Naadigste udgangne Forordning om Conssumptionen
dat: 24: Januarj 1682: dends 3de
Capit: 5 art: da er den/n/e Soug iche
iblant de Souger som sam/m/e aller Naadigste Forordning tilholder Conssumption
at bør betalle, eftterdj Knud Hafneraas
som før er Rørt \iche/ holder til
den/n/e Soug nogen tiener eller Hest
Thj eftter ald saadan Sagens forommelte
omstendighed, kand Vj som under Dom/m/ere i denne Sag ej anderledes skiøn/n/e
og Døm/m/e, end Knud Paalsen Hafneraas, for Conssumption af den/n/e Soug at
betalle jo bør frj at vere, og dette
Stefnemaal ej at kom/m/e hannem till Penges udgiftt i nogen maade
Dend
19 Martj blef Retten betient paa Sandvold udj Skaanevigs Skibrede, ofverwerende
paa Halsnøe Closters Forvalters weigne Monss: Peder Jensen Smidt, med
eftterskrefne Lougrett, Johanes Sioe, Lensmand,
Clas og Lars Sættre, Johanes og Niels Eie(?), Lars Lande, Edsorne
Lougrettes Mend udj Skaanevigs Skibrede Ved Halsnøe Closters godtz.
1709:
135b
till hvilcken tid Hr: Assessor Willum Hansen
hafde ladet stefne opsideren paa Ermelte gaard Sandvold Halsnøe Closter underliggende og till Hr: Capit: Greens Fri offiseer gaard
assignerit, formedelst hand gaardens tilliggende skoug skall i mod Lougen hafve
forhuggen der til at svare og des skade
eftter Lougen at betalle, i lige maade
for Huusenes brøstfeldighed, den/n/em eftter Lougen forsvarligen at Reparere og
forbedre, tillige med omkostningens erstatning, sam/m/e stefning dat: 1 Martj 1709: Stefningen fantes paaskrefven at Vere
forkyndt dend 4 Martj nest eftter,
Hr: Capit: Green møtte og paa Aasteden, Ilige maade Oluf Sandvold, som berettede
louglig at Vere Citerit,
Der eftter begaf Vj os udj Skougen dends Hugster at siune og besigtige, men da
Mendene inderst udj Dallen eller øfverst udj Fieldet ankom befant Vj at Sneen der frem/m/e war saa megen
at des Hugster ej Rettelig kunde granskes eller siunis, hvor fore Vj der med
maatte afbryde, og igien forføyede os hiem till Huusene Retten igien at betiene,
Hvor da Monss: Peder Jensen paastod og
begierede at Sagen till Een beleilig tid maatte opsettes, naar Sneen war borte,
at da alting Rettelig kunde observeris, till hvilcken tid hand begierede at
Huusenes besigtelse ogsaa maatte beroe, saa som Huusene inden dend tid baade
udj Een og anden maade kunde forandres og forRinges, der for uden at eftterdj
det almindelig Waarting paa Halsnøe Closters godtz i Morgen indfalder, at Mand
iche der fore alting kand observeres till hans May: og Halsnøe Closters beste,
Hr: Capit: Green begierede i lige maade
opsettelse i Sagen till beleiligere tid, at Mand Skougen og Huusene louglig og
Skikelig kand besigtige og siune, saa og paastod hand at de Huuse som Oluf
Sandvold agter fra gaarden at bort fløtte
maatte paa Jorden blifve bestaaende till den/n/e besigtelse hafver faaet
sin Ende, paa det at gaarden ej Ved saadan Huusers affløttelse skall lide nogen
skade,
afsagt
Eftterdj
Skougen med des Hugster ej kand paa den/n/e tid louglig siunis og besigtiges,
saa beroer med sam/m/e ForRettning till først kom/m/ende 7 Maij, till hvilcken
tid Oluf Sandvold her igien hafver at møde {til} den/n/e besigtelse at tilsvare hvor da saa Vell om skougen som om Huusernes
skade og brøstfeldighed skall kiendes hvis Rett er, I midlertid blifver alle Huusene nu paa
gaarden findes i dend stand de nu er beroende,
saa at indted Huus fra gaarden før sam/m/e besigtelse skeed er {fra} bort
fløtis, till hvilken tid dend Contract
1709:
136
som
mellem Hr: Capit: Green og Oluf Sandvold opRetted er, bør i Retten frem wises
till widere Sagens opliusning,
Dend
20: Martj blef Retten betient till Eet Almindeligt Waarting som holtis paa Sioe
for Halsnøe Closters Almue af Skaanevig, Etne, Fielberg og Opdals Skibreder,
ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters weigne Monss: Peder Jensen Smidt,
Closter Lensmendene Johanes Sioe, Kaald Tveit og Tosten Skaarpen, med eftter
skrefne Lougret, Anders Mitwaage, Peder Løckham/m/er i Anders Skaarpens sted,
Helge Opstvet, Lars Lande, Ifver Hegge, Tøris Høyem, Madtz Flornes og Goute
Stangeland, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og
liuste ting fred som sedvanligt,
Dend
Sag i mellem Monss: Peder Jensen og Ifver Hetlelj angaaende dend indtagne
inderste eller Huus Mand hos ha/nnem/ uden Forvalterens Forlof eller widskab,
som fra forige ting till nu blef opsatt,
og paastod Monss: Peder Jensen Dom udj Sagen eftter forige i
Rettesettelse, eftter som Assessor Hansen ha/nnem/ der till ej har gifvet
Ringeste forlof eller tilladelse,
Ifver Hetlelj møtte iche ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Tosten Skaarpen forklarede at
Ifver Hetlelj om dette Ting er advaret, og der hos forklarede at den/n/e
inderste Niels Hansen som før war
Soldat, men nu Ved seeniste Complitering frj, er Ifver Hetleljs Kones
broder og har Veret hos ha/nnem/ Een tid
lang, har iche woren Soldat udj dend Leigd hvor Ifver Hetlj!! (Hetlelj) boer,
men hafde sin Leigd wed Tvet i Haalands Nesset, og allige Vell war till huse
hos Ifver Hetlej!! (Hetlelj),
Monss: Peder Jensen paastod Dom, at eftterdj
hand uden Hr: Assessor Hansens willie og widskab sam/m/e inderst har intaget,
hand der fore bør lide eftter Lougen,
afsagt
Ifver
Hetlelj {blef} seeniste Rettes dag Self begierede opsettelse till den/n/e tid,
med foregifvende at hand will forskaffe Hr: Assessor Hansens seddel eller med hans atest bevise at den/n/e
paastefnte Huusmand eller inderst, war med hans forlof till ha/nnem/ paa
gaarden indkom/m/en, men nu fornehmes at hand det hverken beviser eller møder
till Sagen at svare, Monss: Peder Jensen Smidt ogsaa
1709:
136b
paa
Hr: Assessors weigne saadan bevilling negter og fra gaar, da i hvor Vel at
Niels Hansen till nestafvigte Høst, har woren udj hans May: Tieniste for
Soldat, saa er dog den/n/e gaard Hetlelj iche i dend Leigd, hvor hand sig
eftter hans May: aller Naadigste Forordning om Land Millitien burde
opholde, Thj bør bemelte Niels Hansen
nu till waaren sig fra Hetlelj forføye
og sig ej der lenger uden tilladelse oppholde, og eftterdj Ever!!
(Ifver) Hetlelj uden Minde og Forwalterens tilladelse ha/nnem/ har intaget bør hand den/n/e sine!! (sinde) at betalle
till Halsnøe Closters Forvalter for saadan sin forseelse at betalle 3 rdr:
inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Mag:
Hans Abel hafde ladet stefne Mogens Skaarpetvet formedelst hand som Kierke
werger till Unerems Kirke er skyldig blefven paa Kierkens Regenskab 2 rdr: 5
Mrk: 13 s: med paastand det bør
betalles, og møtte paa Mag: Hans Abels
weigne Lensmanden Tosten Skaarpen, som paastod Dom till betalling,
Mogens Skaarpetvet møtte iche, ej heller nogen
paa hans Veigne, iche heller møtte de
widner som ha/nnem/ stefnet hafver, hvor
fore den/n/e sinde indted wed Sagen giøris kand,
Dend
Sag i mellem Monss: Peder Jensen Smidt og Olle Udstuen af Etne angaaende de 3de
aars Resterende Landskyld saa som 1705: 1706: og 1707: for uden indeverende aar 1708: som nu den/n/e sinde ej er paastefnt, hvilke
Sag fra forige ting till nu blef optagen,
og paastod nu Peder Jensen Dom till sa/m/e Rettigheds betalling, indlefverede og i Retten Eet Tingsvidne paa
Halsnøe Closters Restantz dat: 25 Febr:
1707: hvor udj Olluf Udstuen findes at
Vere skyldig till Halsnøe Closters Forvalter paa sin Rettighed for sam/m/e aar
2 rdr: 1 Mrk: 11 s: hvor udj er
indregnet sam/m/e aars Fierde penge, i
lige maade for 1706: tillige med 3de
tage 2 rdr: 3 Mrk: 7 s: og for 1707: 2 rdr: 1 Mrk: 11 s: till sam/m/en 7 rdr: 13 s: paa hvilke Restantz Monss: Peder Jensen
paastod Dom,
Olle Udstuen møtte iche ej heller nogen paa hans Veigne,
Monss: Peder Jensen paastod Dom eftter forige
afskeed,
Kaald Tvet forklarede Ved Eed at hand tillige
med Aslack Lie louglig ha/nnem/ hafver indstefnt sam/m/e penge at betalle
afsagt
Eftterdj
Olle Udstuen ej eftter forige erbydende seniste
1709:
137
Rettes
dag nu beviser at det Eene aar 1705: des
Rettighed og Landskyld er betalt, saa og fordj hand de 2de aar 1706: og 1707:
aars Rettighed Self da tilstod at Vere skyldig,
Monss: Peder Jensen Smidt ogsaa udj Retten fremlegger Een Forseiglet
Restantz, under Rettens Zigneter dat: 25
Febr: 1707: hvor udj Olle Udstuen findes
opført {for} sam/m/e aars Rettighed at vere skyldig, saa bør og Olle Udstuen
sam/m/e 3de aars Landskyld som sig till
sam/m/en bedrager till 7 rdr: 13 s:
inden 15ten dage at betalle under nam og wurdering i sin boe,
Lars
Lande hafde ladet stefne Mickel Qvidevold formedelst hand for det aar 1704: om
Høsten war til sagt tillige med hannem at Holde Høsteting paa Halsnøe Closters
godtz her udj Skaanevigs Skibrede, hvilke ting hold ha/nnem/ endnu Rester og Mickel Qvidevold negter at betalle, med paastand hand det bør erlegge tillige med
omkostning, paastod og at Mickel Qvidevold ha/nnem/ for sam/m/e ting for sin
part bør betalle 1 rdr: 5 Mrk: og der om
war Dom begierende,
Ilige maade hafde hand ladet stefne ha/nnem/
for Eet Nøst, som Lars Lande hafde kiøbt af Mickel Qvidevolds Formands Enke
Mallene Qvidevold, som var Anders Qvidevolds Enke, sam/m/e nøst negter ha/nnem/
at bruge {sam/m/e nøst}, saa som hand hafver kiøbt helten i nøsted, forklarede
og at Encken Qvidevold solte ha/nnem/ helten i Nøsted paastod der fore at ha/nnem/ helten i Nøsted
maatte indRømes,
Mickel Qvidevold møtte iche, men Matias von
Westen paa hans weigne forklarede paa hans weigne at hvad sam/m/e Ting hold angaar, da tillagde
Mickel Qvidevold at holde ting, baade med Mad og dreke, men Lars Lande vilde
iche tilstede Mickel Qvidevold at holde ting med ha/nnem/ hvor fore hand formente at Lars Lande iche
kand krefve noget hos ha/nnem/ fordj
hand gierne vilde holde tinget med ha/nnem/
hvad sig nøsted angaar da berettede Monss: Peder Jensen at sam/m/e
nøst er i Enkens tid lagt till Huusenes Aaboed, og da Enken foer af
gaarden blef hun skyldig meere till
Closteret end hun nogen tid kunde betale,
berettede og at dette paa ankede nøst har staaet paa gaarden i
langsam/m/elig tid, ja lenge for Anders Qvidevold kom till Jorden hvis Enke, Lars Lande siger at hafve
1709:
137b
Kiøbt
Nøsted af, formodede der fore at sam/m/e
Nøst ej kand till døm/m/es opsiderne, saa som det till hører gaarden og Halsnøe
Closters Forvalter,
Lars Lande Vedstod at sam/m/e Nøst hafver
staaet paa gaarden i lang tid, og lenge før Sl: Anders Lande kom till
gaarden og som Anders Lande var Een
Foster Søn till Halfvor Lande som før boede paa Jorden, saa fik hand sam/m/e
Nøst eftter ha/nnem/ og siden eftter
Anders Qvidevolds død solte Enken det till ha/nnem/ og Mickel till sam/m/en,
Men ej hafde till sam/m/e Kiøb enten Kiøbebref eller noget widne, forklarede og at sam/m/e Nøst iche i skifttet
\enten/ eftter Halfvor Qvidevold som nu
for meere end 18 eller 19 aars tid siden er død, ej heller eftter Sl: Anders
Qvidevold, men mente alligevel at Nøsted
dend halfve part bør ha/nnem/
till høre,
Matias Von Vesten paastod at Nøsted til hører
Forwalteren eller og dend part i Jorden
som Mickel Qvidevold bruger, og ej Lars Lande,
Knud Sæbøe forklarede at Mickel Qvidevold
sam/m/e tid da dette ting skulle holdes
da tillagde Mickel till Tinget, bagede brød, slagtede Een Smalle,
brøggede Øll, og i alle andre maader giorde sin flid med Tinget at holde, men
da tinget stod maatte Mickel Qvidevold iche holde tinget med Lars saa som Lars det iche wilde, men med Magt
vilde hafve betalling for tinget,
Sigfus Lande widnede det sam/m/e som Knud
Sæbøe vidnet hafver i alle maader,
Lars Lande her i mod svarede at Mickel
Qvidevold, Vel tillagde at holde Ting, men Hr: Assessor Hansen befallede
ha/nnem/ at holde ting og at tage
betalling af de andre som skulle holde med ha/nnem/ tinget, formodede og
paastod der fore at Mickel Qvidevold bør betalle ha/nnem/ sam/m/e sin anpart
tinghold,
afsagt
Som
der befindes at Mickel Qvidevold hafde tillaget sig at holde dette paastefnte
Ting, tillige med flere som dend gang tinget burde holde, baade med Mad og
dreke, hvilke og Lars Lande Self tilstaar, Men allene Lars Lande fore gifver
{uden bevis} at Hr: Assessor Hansen ha/nnem/ allene paalagde Ting at holde, og
der fore betaling af de andre at tage, hvor paa ej føris Ringeste bevis, saa
blifver
1709:
138
Mickel
Qvidevold frj for sam/m/e Ting at betalle
Hvad sig angaar det paastefnte Nøst, staaende paa Lande da som Lars Lande Self tilstaar at sam/m/e
Nøst hafver weret brugt først af afgangne Halfvor Qvidevold, der eftter af
Anders ibd: og i midlertid stedtze
bestaaende paa sam/m/e grund som det nu staar, og iche beviser Lars Lande at
sam/m/e Nøst ha/nnem/ louglig er solt af dend som Rett hafde det at selge, tj
naar Anders Qvidevolds Enke iche Self eller hendes Mand i sin tid det hafde
opbygt eller det louglig kiøbt, saa hafde hun ingen Magt det till nogen anden
at selge, Men det fremdeelis som till foren Halsnøe Closter burde til høre,
Thj Kiendes for Rett at sam/m/e Nøst bør her
eftter til høre gaarden Qvidevold, særlig dend part som afgangne Anders og
Halfvor Qvidevold beboede, og det frj for Lars Landes til talle i alle maader.
Dend
22 Martj blef holden Almindelig Waarting paa Spidsøen for Halsnøe Closters
Almue af Fiære, Føyens og Waags Skibredes Almue, ofverwerende paa Halsnøe
Closters Forwalters weigne, Monss: Peder Jensen Smidt Closter Lensmendene Peder Haafversholm og
Sæbiørn Bielland, med eftterskrefne Lougrett, Herlof Wespestad, Jon ibd:,
Anders Hofland, Peder Westvig, Siur Hofland, Anders Wespestad, Østen Andal og
Bertel Otterøen, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Peder Jensen satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
Hr: Assessor Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Peder Jensen Smidt og
Jacob Koefoed paa ½ Løb Sm: og ½ Hud udj Halsnøe Closters Jord Otterøen som Bertel ibd: fra gik, dat: 27 Januarj
1709: og er bøxsellen de/nnem/ eftter
latt
Publicerit
Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel
seddel till Niels Ifversen paa ½ Løb Sm: og ½ H: udj Halsnøe Closters Jord øfre
Wallen i Fiære Skibrede, dat: 14 Decembr: 1708
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Eet qvindfolck wed nafn Marite Hans
datter for begangen Leiermaal med Tom/m/es Halstensen Røe, der fore at bøde
eftter Lougen,
1709:
138b
bemelte qvindfolk Marite Hans datter møtte
iche, ej heller nogen paa hendes weigne, till Sagen at svare,
Lensmanden Peder Haafversholm forklarede at
sam/m/e qvindfolk gaar om bøygden at betle, og Vides iche woren!! (hvor hen)
hun er at finde, hvor fore Sagen till
neste ting beroer, hvor hun da bør stefnes till den/n/e Sag at svare,
Monss:
Peder Jensen hafde ladet stefne Tiølf Tvet for Resterende Rettighed af hans
brugende og nu opsagde Jord Tvett
till sam/m/en 8 rdr: 5 Mrk: 13 s: saa Vell som enten at Reparere Huusene paa
sam/m/e gaard, eller des Aaboed som sig
bedrager til 4 rdr: 5 Mrk: at betalle,
Kiølf Tvett møtte till Sagen at svare, og
forklarede nu i dag at hafve betalt 1 rdr:
saa der nu ichun udj alt Rester Landskyld 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: Forhøyning 4 Mrk: 14 s: Leeding 5 Mrk: 7 s: 3de tage 1 rdr: og bøder 3 rdr: till sam/m/en 7 rdr: 5 Mrk: 13 s: som og Monss: Peder Jensen saaledes
Vedstod, her for uden {hafde} \svarede/
hand og {ladet} till Aaboeden, at hand gierne vill Reparere huusenes
brøstfeldighed, men det Stabur paa gaarden staar er ha/nnem/ Self tilhørende som hand kiøbte af dend Forige Mand Lars
Tvett, som nu boer paa Wattne, og gaf ha/nnem/ der fore penge 2 rdr: og der fore paastod at sam/m/e huus ha/nnem/
og ingen anden bør tilhøre, hafde nu
iche der om indstefnt nogen widner eller bevis
men lofvede det at giøre, tj hand ej tenkte at saadant ha/nnem/ skulle
weigres,
Monss: Peder Jensen paastod saadan hans
angifvelse bør bevises, tj hand formener at Staburet gaarden og ej Tiølf Tvet til hører,
forklarede ellers og at hand till gaardens Reparation og till dend
Resterende Landskylds betaling har arresterert!! bondens Midler till betaling
og Reparation skeer, ellers war hand om
alt Een Rettmessig Dom begierende,
afsagt
Tiølf
Tvet bør inden 15ten dager at betalle till Halsnøe Closters Forwalter dend
Resterende Landskyld, Leeding, Rettighed og bøder hand nu eftter sin egen
tilstaaelse skyldig er 7 rdr: 5 Mrk: 13
s: under Nam og wurdering i sin
boe, saa bør hand og Huusene paa gaarden
saaledes till først kommende 3de Maij at Ferdig giøre og Reparere, som hand
agter at forsvare, Men hvad sig det paa ankede Stabur angaar, som hand siger at
hafve kiøbt, og i saa maader \formener/
1709:
139
at
det ej gaarden men ha/nnem/ Self til hører, da hvad dend post angaar, da beroer der med
till neste holdende ting her udj Føyens Skibrede till Halsnøe Closters Rett at
bevise, saadan sin angifvende og paastand, og blifve Staburet i midler tid paa
gaarden bestaaende, og hvad ellers till Aabodens Reparation {hand} kand Vere
Seqvestreret blifver og under sam/m/e
Seqvestration beroende till sam/m/e Sags udgang,
Monss:
Peder Jensen hafde ladet stefne Bertell Torsen Eie for at vere kom/m/en for
tillig med sin qvinde, der fore at bøde eftter Lougen,
Bertel Torsen møtte og wedstod sin forseelse,
forklarede, indted at Eie till bøders betalling,
Monss: Peder Jensen paastod Dom till bøders
betalling,
afsagt,
Bertel
Torsen bør inden 15ten dage at betalle sine Egte bøder eftter Lougen 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: under Execution eftter Lougen,
Dend
24: April blef Retten betient paa Holm/m/e!! (Holme) udj Føyens Skibrede, med
eftterskrefne Lougrett, Næll Hysingstad, Lensmand, Johanes og Matias ibd: Daniel Stue, Aanund Horneland og Aarne
Degernes,
till hvilcken tid Daniel Berøen og Samuel
Berge, som Eigere till dend gaard Huusse
liggende tet wed Holme hafde
ladet Citere Rasmus og Torkild Holm/m/e, formedelst de hafver nestleden
Som/m/er hindret dennem at side udj Een Laxewaag liggende paa gaarden Huuses
Eiendeele, med forebringende at sam/m/e pladtz hvor de deris Nod wilde
udsette deris paaboende gaard Holm/m/e
tilhørte, hvor fore de begierede at Vj Ville efttersee Merke og skiftter mellem
Huusse og Holm/m/e, om iche sam/m/e pladtz Huuse og ej Holm/m/e Rettelig tilhører, med paastand, at naar
saadant seet og beseet er, det da skall fornehmes at de Rettelig deris Nod paa
deris Egen Eiendeel har udsatt, formente der fore at Torkild og Rasmus Holme ej
allene bør tilkiendes at betalle de/nnem/ dend skade de wed deris hinder i
waagen giort hafver men end og at
betalle de/nnem/ den/n/e prossesses omkostning,
Torkild og Rasmus Holm/m/e møtte till Sagen
at svare,
saa møtte og paa Eigerens Karen
Sl: Ifver Knudsens weigne
1709:
139b
hendes
[Søn] Sr: Knud Ifversen i Bømelhafn, som wed den/n/e Markegang war tilstede og
ofverwerende, som og forklarede, at Vere u-bevist hvad og hvorledes med skiftterne
og Merkerne mellem Huuse og Holme er beskaffet, og gierne Consenterede den/n/e
Markegang, med begiering og paastand, at indted Holm/m/e til skade maatte
døm/m/es og Een af parterne hvem i den/n/e prosses skyldig og forwolder
er, ha/nnem/ sin omkostning maatte betalle,
Der paa forklarede Daniel Berøen og Samuel
Berge, at de Mend paa Holm/m/e som før her boede, hvor af afgangne Willum Holme
war Een [som]? altid har gifvet till Huuses Eiermend 1 rdr: penge for sam/m/e
paatvistede waag, at ingen der skulle side, formedelst at dend Lax som der
kunde fanges hafde sin Rensel der fra
bort i dend Laxse waag BlaaMullen
kaldet, som Holm/m/e er til hørende, men for nogle aars tid siden oppeholt de
som Brugte dend Laxse waag Blaamullen og
ej wilde gifve sam/m/e afgiftt, hvor fore de foretog sig Self at ville side
deris waag, hvilcke og de som udj Blaamuelen participerer de/nnem/ will forhindre, har der fore weret
foraarsaget der paa wed Lands Loug og Rett at stefne, deris Rett at Erholde,
paa det de deris Eiendeel i Freed og Roe maa beholde og beside, begierede der
fore at wj Merker og skiftter wille siune,
Torkild og Rasmus Holme, møtte og forklarede
at det nok er sandferdigt at deris Formend har gifvet till Huuses Eiere 1 rdr:
for Fiske Rensel, og fordj at Huuses Eiere ej skulle side dend Laxse waag som
til hører Huusse, men som Een Mand der boede paa Goucksem i Waags skibrede
negtede at ville gifve den/n/e udgiftt, saa som hand og brugte dend halfve deel
i dend Laxse waag Blaamuellen, saa kunde iche de andre som med ha/nnem/ brugte
dend anden halfve deel allene betalle, men der hos og berettede at Daniel
Berøen og Samuel Berge nestleden aar lod side sam/m/e waag, hvilke de ha/nnem/
iche i nogen maade hindrede, men da det leed lenger ud paa Som/m/eren, sette de
deris Laxse Nod ud paa Eet andet sted noget nermere Blaamuelen end før, hvilke
sted, Naar Nod der udsettes, noget skall for hindre deris waag Blaa Mulen, og
der fore hindrede de/nnem/ dend sted at bruge, mente og at sam/m/e sted til
hørte Holme og ej Huuse, begierede ogsaa
der fore at wj [ved]? Leilighed wilde siune og besigtige, hvilke wj ej wiste at kunde benegte,
1709:
140
og forføyede Vj os først till Søen til Een sted kaldes Ten uren hvor der straxst ofven paa Bergen ofven for
uren os blef anwist Een steen, som stod nedsat blant Een deel andre stener og skulle Merket gaa lige fra Een liden holme,
ligger lige Vest fra Landet og Ten uren
kaldes Pusteren, og i Tenuren eller den/n/e steen, der fra gik Vj lenger
i østen till Synden, till Eet sted kaldes Tænure Næset hvor Vj fant Een steen med sine 2de widner
hos, der fra forføyede Vj os lenger øst sam/m/e strekning till Eet andet sted
kaldes Løng Breken hvor der og stod Een
steen med sine 2de widner hos, lige i østen till Syden!! (Synden) der fra Eet
støke kom Vj till Eet sted Nefnes Høge
Berg der fant Vj atter Een steen nedsat
og nogle andre store steene paa siderne, lige sam/m/e Linie i østen Synden gik
Vj till det Field kaldes Legde Fieldet, hvor Vj {i ste} Øster i Fieldet blef
anvist Een steen med sine 2de widner hos, paa hvilcke sted Merket fra Berøen i
modtager og streker sig sam/m/e
strekning lige af westen till Norden, og i Østen till Synden, fra dend holme
Pusteren, og lige udj dend siste steen staaende østen i Legde Fieldet, og berettede Citanterne at sam/m/e strekning
og steene war skiftte i mellem Huuse og Holme, hvilke Torkild og Rasmus Holme
ej i mod sagde, og besaag Vj flitig
alle steene med sine strekninger og
kunde Vj nok fornehme at alle desse steene ware ned satte wed Menniskens hender
till Marke steene, og war ingen anden gaarder som sam/m/e Merke kunde
tilhører!! (tilhøre) uden desse før
benefnte 2de Jorder, Holm/m/e og Huusse, og naar Vj der eftter besaag dend
paaanckede sted hvor Daniel Berøen og Samuel Berge nest leden aar wilde udsette
deris Nod till Laxse fangst da Var
sam/m/e sted i alle maader paa Huuse Eiendeele, og det ofver nogle hundrede
skret ind paa Huuses Eiendeele, og kunde Vj iche heller see at sam/m/e sted
kunde hindre deris Laxse Vaag paa Blaamuel, tj mellem Blaamuelen og dend sted
war Eet tem/m/eligt stort støke wel Eet
maaleligt stort Canon skud, og end meere,
Daniel Berøen og Samuel Berge paastod Dom
till Eiendom og u-behindret brug baade paa Land og wand, saa wit de med Rette
bør at hafve,
Torkild og Rasmus Holme her i mod svarede, at
de iche
1709:
140b
noget
i mod Merkerne kand hafve at sige, uden allene at de mener at dend sted som de
wille side eftter Lax giør de/nnem/
hinder i deris waag Blaamuellen,
tilspurte ogsaa Daniel Berøen og Samuel Berge, hvor fore de iche til
foren har saadant ladet forrette, at de iche som unge Mend nu skulle kom/m/e i
bekostning, Daniel og Samuel der til
svarede, at saa lenge de fik deris betalling og aarlig afgiftt af de/nnem/ som
brugte Blaa muelens Laxse Fiskerj, saa war de der med fornøyede, men da de det
ej wilde betalle, maatte de self bruge deris Land som de/nnem/ gaat siuntis,
Torkild og Rasmus Holme erbød sig paa Egne og
de øfrige participanter i Blaa muelens Laxse Fiskerj, at de her eftter som til
foren wilde gifve de/nnem/ deris aarlig afgiftt
men Citanterne der till svarede, at de nu allerede har bekosted sig Nod
og anden Fiske Redskab, till deris Fiskerietz op kombst, og der fore iche kand
afstaa waagen, saa og wilde de Self forsøge, om iche gud de/nnem/ ogsaa med
nogen Fisk wille welsigne, formente der
fore og at de maatte giøre sig sin Egen Eiendeel saa nøttig som de best
kunde og der fore paastod Dom,
Ingen af Parterne hafde Videre i den/n/e Sag
at talle, men war Dom begierende,
ellers anføris her hos eftter hans Kongl:
May: aller Naadigste udgifne Forordning de wed den/n/e prosses foraarsagede
omkokostninger!!, {som} som Citanterne self opReignede, Nemblig 3de Rors Karle som hendede (hentede) Sorenskrifveren 5 Mille weigs
hver Karl 2 Mrk: 8 s: er 1 rdr: 1
Mrk: 8 s: lige saa hiem igien 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: 2de dages Fortæring fra og til steden 8 Mrk:
dend første dags Forrettning 2
rdr: Lensmanden for Stefningen 3 Mrk:
de 6 Mends u-mage i 2de dage hver
2 Mrk: er 2 rdr: for Mad og dreke pretenderede de 4 rdr:,
og blef der fore saaledes Endelig Kiendt, Dømbt og afsagt
Eftterat
Vj Merket mellem Holm/m/e og Huusse flitig hafver eftterseet, saa befinder Vj
eftter de Markesteenis udvisning som os anvist er, som og her med af \os/
Kiendes fore at Vere Rette steene der skiftter mellem Holme og Huusse, at
Merket streker sig fra Søen af Tæn uren
som ligger lige for dend holm/m/e Pusteren
og op i dend Steen staaende \tet/ ofven for Tænuren fra sam/m/e steen streker sig merket till
dend steen staaende udj Tænur Nesset, lige der fra østen till Synden i dend
steen
1709:
141
staaende
i Løng brecken, der fra, til dend steen staaende i Høy-Berg, og der fra till
dend steen i Leigde Fieldet, hvilke strekning streker sig lige af westen till
Norden, og i østen till Synden, fra Tæn uren lige for Pusteren, og till dend
største Steen staaende [i/paa]? Leigde Fieldet,
og Eier saa Huusse dend Nordre part af sam/m/e Merke og Holm/m/e dend Søre part alt till Merket i modtager paa Berøen og
Tiong, hvilke skiftte og Merker
opsiderne og Eigerne paa begge sider sig har at holde eftter Rettelig i alle
maader, hvor wed ogsaa Huuses Eiere frit hafver at udsette Nod og bruge sit
Fiskerj for sit Land, uden hinder af nogen, Men de at giøre sig sit Eget Land
saa nøttig som de best weed Vill og
kand, udj prossesens omkostning
betaller Torkild og Rasmus Holme till Citanterne till hielp Een hver for sig 3
rdr: og till Sr: Knud Ifversen paa
Eigerens weigne Een hver 4 Mrk: 8 s:
alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Dend
7 Maij blef Retten betient paa Sandvold
Een Halsnøe Closters gaard, welbr: Hr: Capit: Green assignerit, udj
Skaanevigs skibrede beliggende, ofverwerende paa Hr: Assessor Willum Hansens
weigne Monss: Peder Jensen Smidt, sambt forbemelte Hr: Capit: Green, med
eftterskrefne Lougrett, Johanes Sioe, Johanes og Niels Eie, Olle og Knud Sæbøe,
og Lars Sættre,
hvor da dend Sag i mellem Hr: Assessor
Hanssen med Hr: Capit: Green, Contra Olle Sandvold, som tillforen til i dag
blef optagen, nu igien blef foretagen,
og møtte Olle Sandvold self till Sagen at svare, og Refererede sig til
sit forige,
og begaf Vj os till Marken de 3de siste aars hugster i skougen at siune
og besigte, og befant i sam/m/e aar at vere hugget som følger Soug tøm/m/er 7 tylter og 3 stocker hver tylt kand ej anderledes wurderis end for
4 Mrk: 8 s: er 5 rdr: 2 Mrk: 10 s: 1 tylt og 4 bielker 9 allen lang
á tylten 1 Mrk: 12 s: er 2 Mrk: 6
s: 6 Sperer hvor af Oluf Sandvold berettede self at hafve
solt de 4re støker de 2de ware iche af
nogen werdj, hvor de iche blef solt, og fik hand for støket af de 4 stk: 4 Mrk: danske, og kand der fore iche høyere
wurderis end for støket 3 Mrk: 8 s: er 2
rdr: 2 Mrk: giør til sam/m/en alle
desse 3de aars hugster 8 rdr: 1
Mrk: og som Lougen beVilger Een
Leilending at hugge aarlig til sin halfve Land-
1709:
141b
skyld og gaarden Sandvold udj Landskyld 2 Løber
Smør og 1 Hud, hvilke bedrager sig aarlig till dend halfve Landskyld penge 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: er til sam/m/en i tre aar 8 rdr: 1 Mrk: saa der indted er hugget meere end Lougen
tillader, hvor fore Oluf Sandvold for den/n/e hugster frj Kiendes,
der eftter blef gaardens huuse
besigtiget og befantis paa gaarden
eftterskrefne huuse Nemblig 1 Røgstue,
1 Ildhuus, 1 Sengeboed, 1 Floer med sin Møtting skycke, 2de Smale huusse, 1 Høe og Koren lade, sambt 1 Heste stalld, hvilcke Huuse Capit: Green som nu allerede gaar dend!! (gaarden) har til
tred at beboe, sagde at Vere gode og uden nogen brøstfeldighed, og wilde der
med i alle maader Vere benøyet, og saa
Vit Vj kunde see war huusene uden nogen skade,
Dette alt sam/m/en begierede Monss: Peder
Jensen at maatte indføris, till widere eftterRettning i sin tid
D:
8 Maij blef Retten betient paa Houge udj Skaanevigs skbr: hvor da møtte eftterskrefne Lougrettes Mend
som Retten betiente Nafnlig, Erick og
Svend Næs, Tor Storhoug, Johanes Leerwigen og Aanund Tvet, sambt udj Niels
Berhoug sted som er Svag Anders Houge,
Paa hvilcken tid Nicolay Biering Reciderende udj Wallen og Lensmand her i skibredet, som Jord Eigere
till den/n/e gaard Houge, hafde ladet stefne Lars Houge for Huusenes
forRaadnelse des Reparation at
betalle helst eftterdj hand nu i dette
Foraar hafver fløtet fra Jorden till Handeland
hvor hand nu boer og eftterlat
sig huusene udj Een slet tilstand, med begier at Vj de/nnem/ wille besigtige og
des Reparations fornødenhed taxere og
paastod Dom ofver Lars Handeland till sam/m/e Huusers skades betalling,
Lars Handeland møtte till Sagen at svare,
forklarede at hand hafver boed her paa Houge udj 15 eller 16 aars tid, og antog
Jorden udj Een slet tilstand, saa at huusene iche anderledes war beskaffet end
ganske forRaadnede, som hand tid eftter anden har forbedret eftter sin wilkor
og Formue, formente nu at eftterdj huuse!! (huusene) nu er i bedre tilstand end
da hand kom till gaarden hand da for
dend skade nu er paa huusene bør frj at Vere,
Nicolay Biering der til svarede, at fordj
huusene dend gang war meget slette, men dog ej saa forRaadnede som Lars fore
gifver, der fore til trede Lars gaarden uden bøxsel at gifve allene for huusene at skulle forbedre og
lougfør giøre
1709:
142
og
som gaarde parten skylder 1 ½ Løb Sm:
saa hafde hand burt betalle udj første bøxsel eftter Lougen 15 rdr: for uden Støfle huden, paastod endnu som før at Lars bør svare till
huusenes brøstfeldighed,
Lars Handeland wedstod at da hand trede til
Jorden iche betalte nogen bøxsell, men uden bøxsel dend antog, forklarede der
hos at hand af sin Efne har forbedret huusene,
Derpaa begaf Vj os till huusene de/nnem/ at siune og besigtige og bestod des brøstfeldighed som følger,
1: Røgstuen
will forbedres paa dend Søre Ende till bordtag paa dend skycke som der
staar till taget 2 tylter huun á 8
s: er 1 Mrk: omkring sam/m/e skycke 2 tylter huun á 8
s: er 1 Mrk: paa dend Nordre side af Stuen til bordtag 1
tylt huun 8 s: arbeidis!! Løn paa arbeidernes Egen
Kost 1 Mrk: 8 s:
2:
Ildhuuset fantis døgtig i alle maader,
3:
Senge boeden will forbedres paa dend Nordre side till bordtag 2 tylter
huun á 8 s: er 1 Mrk: paa dend Søre side til bordtag 2 tylter huun
á 8 s: 1 Mrk: gulfvet i boen will forbederes med 6 bord á
2 s: er 12 s: arbedisløn!! 1 Mrk:
4: Een
tøm/m/er skucke wed Senge boeden will forbedres med bordtag paa alle sider med
3 tylter huun á 8 s: er 1 Mrk: 8 s: arbeidsløn 8 s:
5:
Høeladen er paa Taget paa begge sider forderfvet saaledis at alle
Spærrene paa Stafleierne er af brøtte, will der fore taget paa begge sider alt
op till Stafleierne aftages og indsettes Nye Spærer 16 udj tallet
will koste til sam/m/en 1 Mrk: 8
Nye Stafver i Svallerne for 2 Mrk: Een
Stafleie i dend Eene Sval for 2 s: till
bordtag paa begge sider till hielp till det forige 2 ½ tylt huun á 8 s: er 1 Mrk: 4 s: till taget will 8 waager Næfver á 10 s: er 5 Mrk:
Arbeidsløn alt dette paa {….} Høeladen at Reparere paa arbeidernes Egen
Kost 4 Mrk:
6:
Floren will forbedres paa dend Søre side med 2 tylter huun till bordtag
for 1 Mrk: paa dend Nordre side 1 tylt
huun 8 s: till taget 2 woger Nefver á 10 s: er 20 s:
arbeidsløn udj alt paa Floren 1
Mrk:
7:
Smalle huuset will forbedres til bordtag 3 tylter huun á 8 s: er 1 Mrk: 8 s: till taget 2 woger Nefver 20 s:
arbeidsløn 1 Mrk:
Fleere huuse fantis iche paa gaarden og beløber sig saa alle forskrefne huusers
brøstfeldighed
1709:
142b
till
penge 5 rdr: 10 s: og paastod Nicolay
Biering at Lars maatte til døm/m/es sam/m/e brøstfeldighed at betalle tillige
med omkostnings erstatning,
Afsagt
Eftterdj
Lars Handeland nu er faren fra gaarden Houge og eftterlat sig huusene med Een
deel brøstfeldighed, som nu eftter besigtelsen sig bedrager till penge 5 rdr:
10 s: saa bør og Lars Handeland sam/m/e
penge till JordEigeren Nicolay Biering inden 15ten dage at betalle, saa Vell
som og udj foraarsagede omkostning 2 rdr:
{alt inden 15ten dage} under Nam og wurdering i sin boe, hvor i mod JordEigeren Self {bør} saaledes
gaardens huuse bør Reparere som forsvarligt were kand,
Dend
25 Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Lundervig udj Ous Skibrede,
for sam/m/e Skibredes og Strandvigs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:
Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Jon Haavig og Hans Lundervig, med
eftterskrefne Lougrett, Lars Hafskaar, Johanes Helleland, Christopher og Lasse
Oustestad, Siur Kaaldal, Olle Egeland, Mogens Hafskaar og Jon Helleland, sambt
almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de 2de Kongl: aller Naadigste Forordninger om Land Millitien og Strandvrag som aarlig eftter aller Naadigste anorning
bør og skall læses,
Publicerit
hans Kongl: May: aller Naadigste udgifne Forordning om Skatternes paabud udj
Norge for indeverende aar, dat: af
Florentz d: 23 Maij 1709:
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Marte Peders datter Waage for Leiermaal med
Samson Steensen Lygre, der fore at bøde eftter Lougen,
bemelte qvindfolck blef paaRaabt men ej
møtte, ej heller nogen paa hendes weigne,
Lensmanden forklarede at hun war louglig
stefnt, men ingen af Stefne widnerne møtte som Stefnemaalet eftter Lougen kunde
af hiemle, hvor fore Sagen beroer till
neste ting
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Torkild Olsen SkogsEide fordj hand ej møtte paa
seeniste holdende Complitering nest leden høst udj Terøen der fore at bøde eftter Lougen, hafde og ladet stefne hans Fader Oluf SkougsEide
formedelst hand sam/m/e tid bort sende sin Sam/m/e sin Søn der fore ogsaa at lide som vedbør
1709:
143
Torkild Olsen og Olle SkougsEide møtte iche
till den/n/e Sag at svare, ej heller nogen paa deris weigne,
Johanes Hougen eftter Lougen hiemlede weed
Eed at hand tillige med Endre Hougen louglig hafde stefnt desse 2de Oluf SkougsEide og hans Søn, men Endre Hougen
møtte iche, hvor fore Sagen till neste
ting beroer.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Johanes Johansen (Johanesen) Liøtun og Ane
Willums datter for {begge} begangen Leiermaal med hin anden, med paastand at de
begge som Løse Folk der for bør bøde eftter Lougen,
begge desse person/n/er møtte till Sagen at
svare, og wedstod deris forseelse,
Fogden tilspurte Johanes Johanesen om hand og
er {det} dend Rette barne Fader, hand
svarede jo, at hand iche bedre weed, weedstod som før sin forseelse, der
eftter tilspurte Fogden qvindfolket om hun og iche har haftt nogen anden Fader
till hendes barn, Men hun sagde aldrig
at hafve haftt med anden Mand at bestille end {des} den/n/e Johanes Johanesen, der eftter tilspurte hand de/nnem/ begge hvad
penger de hafver till hans Kongl: May: bøder,
der till de begge svarede at de nu iche noget kand hafve, men will med
første strefve deris bøder at betalle,
Kongl: May: Foget paastod Dom till Bødernes
betalling {og}
afsagt
eftterdj
at Johanes Johanesen og Ane Willums datter wedstaar deris forseelse og Leiermaal
med hin anden, saa bør Johanes Johanesen betale till bøder 24 Lod Sølf og Ane Willums datter 12 Lod Sølf, alt inden
15ten dage under adfer eftter Lougen,
Publicerit
Lars Larsen Rein af Strandvigs Skibrede, hans udgifne skiøde till Siur Andersen
Kaaldal af Ous skbr: ½ Løb Sm: eller 1 pd: Sm: og 1/3 Hud i dend gaard Store Wiig i Strandvigs
Skibrede med bøxsel i mod penge 36 rdr: dat: 25 Junij Ao: 1709:
Publicerit
Hans Olsen Kleppe, Chresten Larsen Ballesem, og Ane Clemes datter af Strandvigs
Skibrede, Isack Nielsen Aadland af Ous
Skibrede, Guro Niels datter Sl: Niels Tvets wed Hofland, Baar Lj paa min!! (sin?) Hustru
An/n/e Niels Datters
1709:
143b
weigne,
Niels Clemesen Kattenæsse alle af Opdals
Skibrede, Karj Niels datter Haavig i
Qvindhæretz skibrede, deris udgifne Skiøde till Søfren Johansen Hiartager, Een
half Løb Sm: og 4 Mrk: for hver Mark 1
rdr: dat: 3 Febr: 1708:
Publicerit
Hans Lundervig og Knud Olsen Egeland, deris udstede bøxsel seddel till Olle
Andersen før boende paa Steensland ½ Løb Sm: og 9 Mrk: udj dend gaard Frøland i
Samnanger i Ous skibrede, i mod bøxsel med Støfvelshud 7 rdr: 1 Mrk: 8 s: af hvis gaards Landskyld Hans Lundervig paa
sine børns weigne er Eiende de 2de parter
og Knud Olsen Egeland dend 3de deel, dat: 25 Junij Ao: 1709:
Dend
27 Junij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Skielnes for Strandebarm og
Qvindhæretz skibreders almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen,
Bunde Lensmendene Ifver Andersen Helvig og Anders Mundem, sambt eftterskrefne
Lougret Peder Traa, Mickel Øye, Svalle
øfre Waage, Olle Jusland, Brynild Øfsthuus, Mickel Øye, Jon Houckenes, og
Torkild Skielnes, sambt almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Matias Andersen Hidle af Qvindhæretz skibrede paa Egne og sine børns weigne,
hans udgifne skiøde till Ingemon Jonsen Hiartaas paa 1 pd: 8 1/6 Mrk: Smør med
bøxsel udj Bogeland i Strandebarms
Skibrede beliggende i mod penge 32
rdr: dat: 16 Novembr: 1708:
Publicerit
Hr: Petter Hendriksens udstede bøxsel seddel till Lars Johansen paa 3 Spd: Sm:
og 3 Spd: Hud udj dend gaard Bielland i Qvindhæretz skibrede beliggende dat: 7 Januarj 1709:
Publicerit
Lars Andersen Dybsland af Strandebarms Skibrede
hans udgifne skiøde till hans broder Johanes Andersen til holdende paa Skaarpen i Qvindheretz
skibrede paa oddel, Aasede og
indløsnings Retten till dend gaard Piile i Qvindheretz skibrede beliggende skylder aarlig 1 Løb Sm: dat: 27 Junij 1709.
Frem
kom for Retten de Dannemend Hans og Sverke Berge begge af Strandebarms Skibrede og sig høylig beklagede hvorledes de
nestleden winter 3 uger eftter
Kyndelsmesse, af gud med dend
1709:
144
u-løckelige
Ilde brand er blefven hiemsøgt, hvor Ved ej allene deris i boende huusse
opbrente, men end og deris Meste Eiendeele af Ildens Lue blef fortæret, hvilcke
u-løcke de/nnem/ paa kom om Midnatz tid, da de laag i deris senge og Saaf, saa
de nær Sælf hafde kom/m/et udj Ilden og forbrent saa fremt deris Egen Sogne Prest som nær wed steden er boende de/nnem ej wed sine Folck hafde opwagt og
Frelst, bad der fore at dend ganske
tilstede werende Almue wille gifve deris sandferdige Forklaring om saadan
u-løcke ej de/nnem/ er ofver gaaen, begierede der om Eet lougligt Tingswidne,
og wille lefve i dend aller underdanigste forhaabning at deris Kongl: May: af
Naade de/nnem/ {for} nogle aars skatters betalling wille forunde, berettede at deris paaboende Jord er aarlig
skyldende at skatte eftter 2 Løber 2 pd: 6 Mrk: Sm:
Almuen paa Tinget der till svarede, at det
de/nnem alle noksom witterligt er, at sam/m/e Mend den/n/e u-løcke er paa
kom/m/en saa deris i boende huuse og
Eiendeele af Ildens Lue om Natte tide blef fortæret, hvor ofver de stackels
Mend, som før ware saa well bemidlede at de deris skatter og Rettigheder kunde
betalle, nu moxsen ere forarmede og lidet Eiende, ønskede med de/nnem/ om \Een/
Naadig øfrighed, saa at de nogen hielp i den/n/e deris store u-løcke kunde
bekom/m/e,
dette begierede de Dannemend Hans og Sverke
Berge at maatte indføris og dennem af Retten beskrefven meddeelis, som
ha/nnem/!! (dennem) ej kunde benegtes,
Monss:
Ove Holm paa Hr: Baron Axel RosenCrantzes weigne hafde wed skrefttlig Stefning
ladet Citere Een bunde af Qvindhæretz skibrede wed Nafn Olle Sunde, formedelst
hand u-bevislig skall hafve for deris Kongl: May: andraget og angifvet wed
Supliche ofver Hr: Baron RosenCrantz adskilligt som hand aldrig kand bevise, for
saadan sin angifvende og u-sandferdige Klagemaal at lide eftter Lougen, sam/m/e Stefning datteret 27 Maij 1709: Stefningen fantis paa skrefven at Vere
forkyndt for Olle Sunde dend 3 Junij nest eftter, og indgaf saa Ifver Ebne paa Ove Holms
weigne sam/m/e Stefning og der nest
Copie af dend paa anckede Supliche, dat: 14 Julij Ao: 1704:
Olle Sunde møtte, og wedstod louglig er
Stefnt, wedstod og at hand sam/m/e Supliche hafver till deris Kongl: May:
indgifvet og forklarede at hvad i
Suplichen er indført vill hand bevisse
1709:
144b
og
paastod at Hr: Baron maatte eller wilde udj Retten indlefvere det giorte eller udgifne
pantebref, som af hans Sl: Faders Moder till Hr: Baron RosenCrantzes Moder Fader Sl: Axel Maat (Moat) saa
skall formodes at sam/m/e ½ Løb i Sunde ha/nnem/ till indløsning Rettelig er
til hørende,
Ifver Ebne paa Ove Holms weigne begierede
opsettelse till neste ting, saa will hand paa Hr: Baron RosenCrantzes weigne
bevise at det iche er pante godtz {med} men det Rette Fri Herskabs godtz, iche
heller hafde Hr: Baron formodet at Sorenskrifveren den/n/e sinde hafde kom/m/et
paa Tinget for andre Kongl: ForRettninger udj Bergen hvor fore hand nu iche hafde wed haanden dend
behøfvende bevis,
Oluf Sunde i lige maade forklarede at vill
till neste ting bevise at sam/m/e paa ankede ½ Løb i Sunde er pant og ej Baronens Eiendom,
Eftter dj begge parter beroer sig paa de
behøfvende besviser!! (beviser) som nu ej er tilstede, men till neste ting
lofver de/nnem/ at forskaffe, saa beroer Sagen till første ting, og skall da
der udj Kiendes hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Olle Torgiersen
tiener paa Torsnæs, for Slags maal paa Johanes Samsonsen Fosse der fore at bøde, hafde og ladet stefne bemelte Johanes
Samsonsen till wedermælle,
ingen af parterne møtte till Sagen at svare,
ej heller nogen af Stefnewidnerne som Stefnemaalet eftter Lougen kunde
afhiemle, hvor fore Sagen till widere
Stefnemaal beroer,
Hr:
Major Storm hafde ladet Stefne Lars og Olle Børsem Olle og Endre Grøning og Sven Riisse formedelst de nestleden winter war tilsagt at
fløtte ha/nnem/ til Compagnie Mønstringen eftter hans Kongl: May: aller
Naadigste Forordning og Stifttbefallings Mandens der paa giorte Anordning, og
siden iche møtte, saa hand ej allene maatte bie og wente Een heel dag, men end
og siden for penge leie sig Folck, som hand dog i hans May: tieniste og eftter
aller høyst bemelte hans May: Forordning burde hafve Frit, og paastod Lensmanden
Anders Mundem paa hans weigne, at desse indstefnte Mend ej allene bør betalle
ha/nnem/ sine penge til bagers men end
og straffes for sin Modvillighed tillige med at betalle ha/nnem/ den/n/e Sags
forvoldende omkostning, og der om war Dom begierende
Alle de indstefnte møtte undtagende Svend Risse, og wedstod de
tilstede werende at de war tilsagt, men som de formente at nyde betalling for
saadan fløtting og Majoren iche wilde
betalle, saa wilde de iche fløtte,
Anders Mundem paa Major Storms
1709:
145
weigne
Refererede sig till Forordningen og paastod Dom i Sagen
de indstefnte forklarede at de iche har wist
at Forordningen saaledes befallede, lofvede {at} her eftter at see sig bedre
fore,
afsagt,
Eftterdj
de indstefnte Lars og Olle Børesem, Olle og Endre Grøning Self for Retten
tilstaar at Vere tilsagt at Fløtte Hr: Major Storm nest leden winter {paa}
\til/ Giermunds hafn som war fra
Majorens gaard og \til/ Giermunds hafn 1 ½ Miile da hand skulle Reise udj hans May: Tieniste
till Mønstringen og der hos undskylder
sig at de iche har weret widende dend der om giorte anordning, Thj bør desse indstefnte 4re Mend at betalle
till Hr: Major Storm Een hver for sig udj fløtnings penge som hand har maat
betalt 12 s: og udj foraarsagede omkostning Een hver for
sig 8 s: alt inden 15ten dage under
adfer eftter Lougen, I det øfrige at saa som de sig med u-widenhed undskylder,
saa blifver de den/n/e gang for widere til talle frj, Men som Suen Riisse iche
møder, saa paalegges ha/nnem/ till neste ting at møde, og skall da saa wit ham
angaar Kiendes hvis Rett er.
Hans
Brue hafde ladet stefne Niels Samsonsen Fosse formedelst hand uden hans Minde
har Market udj hans skoug der fore at
lide som wedbør,
Niels Samsonsen Fosse møtte iche, ej heller
nogen paa hans weigne, hvor fore Sagen
beroer til neste ting beroer.!!
Jon
og Svend BreEbne hafde stefnt hin anden for adskilligt de/nnem/ i mellem er
falden, sombt udj ord og sombt udj gierninger,
og blefve de med hin anden for Retten om alting som de/nnem/ kunde were
i mellem forEenede, med Løftte at de
eftter den/n/e dag wille Vere gode wenner, og aldrig meere i ord eller
gierninger were u-forligelig, iche dend Eene meere end dend anden hugge udj
Skougen, iche slae hin anden for nær paa Engen, iche pløye eller Spae hin anden
for nær paa Ageren, men i alle maader lefve til sam/m/en som skikelige og
Chrestelige grander og Naboer saa well
de Self indbyrdes som deris qvinder og tieniste
Folk paa begge sider, saa lofvede de og begge iche at gifve aarsage till noget
Clamerj imellem de/nnem/ og Dordej BreEbne
som er Svends Moder, og saa frembt nogen gaf aarsage till u-Eenighed
eftter {det} den/n/e tid dend skall uden
widere Loug eller Dom {sk} self skyldig betalle till Bergens Hospital 10 rdr:
1709:
145b
og
till de Fattige hieme udj Sognet 3 waager Hafre Meel, det sam/m/e lofvede og Svend BreEbne at
skulle gifve saa frembt hans Moder
Dordej BreEbne eftter dags noget u-skicheligt i mod Jon, hans qvinde eller hans
Moder begaar, hvor paa de for Retten
gafve hver andre deris hender, og begierede Self at det maatte udj Tingbogen
indføris de/nnem/ alle till
eftterrettning, som ej kunde Veigres,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Dordei BreEbne, formedelst hun nu nestleden Faar
aar!! (Foraar) skal hafve opRøget (opRøket) Een stor deel Korn straa paa Jon
BreEbnes ager der fore at bøde eftter
Lougen,
Dordej BreEbne møtte iche, men paa hendes
weigne møtte Ørien og Brynild Ome, som paa hendes weigne forklarede at hun er i
den/n/e Sag u-skyldig, og hun erbyder sig der paa at giøre sin Eed,
Steen og Anders Ome forklarede at Jons!!
BreEbnes qvinde kom till de/nnem/ med Een deel Korn straa, som hun for de/nnem/
forklarede at Dordej BreEbne hafde opRøket af hendes ager, og de gik till
BreEbne og besaag ageren, og de fornam, at Kornet war af ageren oprøket, men
hvem det giorde weed [de] iche, tj de
fant iche Dordei BreEbne, iche heller
meere i den/n/e Sag er widende,
Jon BreEbne
som og war tilstede forklarede at
hand iche war till stede men i Bergen da dette skulle hafve skeed, men da hand hiem
kom fortalte hans qvinde for ha/nnem/
den/n/e handel om Dordej, widere weed
hand iche at sige,
Dordej BreEbnes Søn Svend BreEbne war og
tilstede, sagde iche at Vide om den/n/e handel i nogen maade, saa som hand iche
heller war til stede,
Fogden begierede at Sagen maatte beroe till
neste ting, at Dordej BreEbne Self kand møde till den/n/e Sag at svare
afsagt
Sagen
beroer till første ting, till hvilcken tid Dordej BreEbne sambt Jon BreEbnes
qvinde paa legges at møde og skall da
widere udj Sagen gaaes hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem Hans og Sverke Berge Contra Klockeren Offe Jonsen som fra forige ting till nu blef
optagen, og møtte nu parterne paa alle
sine!! (sider) till Sagen at svare, og
wedstod nu baade Offe og hans qvinde begge at de iche har talt noget unt om
Hans og Sverke Berges qvinder, iche heller
i nogen maader weed andet end som det der ærlig er med de/nnem/ og begierede der fore at Vere frj Kiendt,
Hans og Sverke Berge war fornøyet med dend
erclering som Klokeren og hans qvinde baade forige Rettes dag og nu giort
hafver
1709:
146
allene
begierede Een frj Kiendelses Dom at
saadant ej skall kom/m/e deris hustruers till nogen nak deel,
afsagt
Eftterdj
Klockeren Offe Jonsen siste Rettesdag for Retten erclerede sig ej i Ringeste
maader at hafve talt om begge Hans og Sverkes qvinder, ej heller wed eller
wiste andet med dennem end alt det som ærlige {Mend} qvinder Vell søm/m/er og
anstaar, det sam/m/e siger Klockeren og
hans qvinde nu ogsaa for Retten, saa frj
Kiendes Klockeren og hans qvinde for den/n/e beskyldning, og bør ej de ord som
paa stefnt er at kom/m/e Hans og Sverke Berges qvinder till æris forkleining i
Ringeste maader, men de som ærlige qvinder for saadan paasagn at Vere befriede,
Johanes
Johanesen Berresem hafde ladet stefne Anders Ludvigsen Tvet formedelst hand for
8te dage siden kom till ha/nnem/ paa hans gaard og bort tog fra ha/nnem/ Een
gied, med paastand hand der fore bør bøde eftter Lougen, og der for uden
tilbage lefvere ha/nnem/ sin gied med omkostninger,
Anders Ludvigsen Tveit møtte iche, og tilstod
Johanes Johanesen Self at hand den/n/e sinde iche war louglig stefnt, hvor fore Sagen till louglig stefnemaal
beroer.
Hans
Olsen Undeland af Hardanger frem kom for Retten og sig høylig beklagede
hvorledes hand nestleden Fredags afttenen ankom till Tvet paa Warilsøen, og der
af Anders Tvet og hans begge Sønner Erick
Andersen, Soldat og {Er} Anders
Andersen Tambur saaledes blef ofverfalden med hugg og
slag at hand alt siden dend tid har
holdet wed Sengen og nu er hilse løs!!
(helseløs), saa hand iche Rettere kand fornehme at hans Rebbebeen maa vere
sønder, hans hofved ganske med huul besætt
begierede der fore af Fogden, at ha/nnem/ af Retten maatte udnefnes 4re
Mend som hans Legeme kand besigtige og siune, hvilcket ha/nnem/ og blef
bevillget, og der till udnefnt Lensmanden Anders Mundem, Mickel Knudsen og
Mickel Olsen Øye sambt Olle Dybsland,
Anders Tvet
sambt den Eene Søn Anders Andersen
war til stede og forklarede at Hans Aadneland de/nnem/ har ofver faldet og har stocken dend Eene Søn Erick Andersen i
hans Axsel med Een Knif, saa hand nu maa holde wed Sengen,
Hans Undeland forklarede at det iche saa i
Sandhed er, men
1709:
146b
lofver
det anderledes at skal forklare, saa som hand till neste ting Sagen till Tinge
agter at indstefne,
Dend
6te Julij blef Retten betient udj Beckervigen i Waags Skibrede, ofverwerende
eftterskrefne Lougrett, Arne Østevold
Halfvor Rabben, Niels Weivaag, Johanes Olsen Drifvenes, Chrestopher
Østevold, og Johanes Jacobsen Drifvenes,
till hvilcken tid Sr: Poul Ransdorf af Bergen
hafde wed skreftlig Stefning ladet Citere Matias Ellingsen Bekervig, hans huus
Mand wed Nafn Siur Torstensen ogsaa
boende i Bekervig, sambt hans tieniste dreng wed Nafn Jon Jaccobsen!!, till at
forklare hvorledes til er gaaen med Een deel win som skal were losset udj
Røeholmen og ført til Bergen, uden at angifve det paa Conssumptions Contiet(?)
(Contoret?) i Bergen, saa hand eller Mickel Normand som sam/m/e Conssumption har forpagtet der af ej nogen Conssumption bekom/m/et
hafver, hafde og ladet stefne de Tvende
Toldbetientere paa Leien Ved Nafn Matias i Bocken!! (Buck van Raae) og Chresten
Arild!! (Christen Arildsen) i Follerøen, till at giøre forklaring om de noget
wed sam/m/e udlosing har veret tilstede, og Eftter hvis ordre det skeed
er, Ilige maade war stefnt sam/m/e widner at anhøre Hr: Cammer Raad Morsen som winen skall hafve faaet, sambt Hr:
General ToldForwalter Garmand til wedermæle
ogsaa widnerne at paa høre,
sam/m/e stefning dat: 4 Junij 1709:
Stefningen fantis paa skrefven at Vere forkyndt louglig for
Vedkom/m/ende, saa Vell i Bergen, som her paa Landet, Indlagde der nest deris welbaarenhed Hr: Estatz
Raad og Stifttbefallingsmand de Tønsbergs Respective befalling till dette
Extraordinaire ting at holde, dat: 3 April 1709:
Monss: Matias Ellingsen i Beckervigen møtte,
saa Vell som huusmanden Siur Tostensen og drengen Jon Jacobsen, saa møtte og dend Eene Toldbetiente i
Folgerøen Monss: Chresten Arild, men
Matias Drosschou!! (Mathis Drøschow i (Bocken/Buck van Raae) møtte iche, iche heller Hr: Cammer Raad Morsen eller Hr:
General ToldForwalter Garmand,
Sr: Poul Rafnsdorf paastod at eftterdj Stefningen
for alle wedkom/m/ende louglig er forkyndt, widnerne der nu maatte giøre deris
forklaring om hvis paastefnt er, særlig af aarsage, at widnerne som nu er
tilstede kunde ellers wed anden tilfelde
eller dødelighed fra falde eller udeblifve, og saa der ofver maatte foraarsages
formegen ophold og Klage, og var her om Een Kiendelse begierende
og blef saa der om den/n/e sinde saaledes forafskeediget
Af
dend i Rette lagde Stefning og des paaskreftt er fornamet
1709:
147
at
Hr: Cammer Raad Morssen og Hr: General ToldForvalter Johan Garmand till i dag,
de indstefnte widners Forklaring at paa høre, louglig er worden warslet, og dog
ej lader møde till Stefningens fyllest giørelse, Saa eftter Lougens bydende og andledning
under staar ieg mig iche i deres absentze denne sinde desse widner at af høre,
men eftter allerhøyst bemelte Lougens paabud maa gifve tiden Rum till først
kom/m/ende 6te Aug: til hvilcken tid
welEdle og welbr: Hr: Cammer Raad Morssen og welEdle Hr: General ToldForwalter
Johan Garmand wille lade møde her i Beckervigen, desse widners forklaring at
paahøre, til sam/m/e tid og sted hafver
og de indstefnte widner at Comparere till Forklarings giørelse eftter
stefningens indhold, hvor da udj alt
skall handles hvis Lougen der om byder.
Dend
8 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Wallen for Skaanevigs Skibredes
almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay
Biering med eftterskrefne Lougrett, Niels
Berhoug for Olle Svindland, Lars Teigland for Olle Larsen Wicke, Askild Wiig,
Erick Furdall, Siur Skrom/m/e, Erick Wicke, Lars Olsen Wicke og Johannes
TielFlott, sambt almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: Forordninger som for hen findes Specificerede
Dend
Sag mod Olle Larsen Wicke som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu
atter fore tagen, men Olle Larsen Wicke møtte iche, lod sig wed Lensmanden
undskylde, at eftterdj hans wer Moder nylig i desse dage wed døden war afgangen,
og hand hende maatte lade begrafve, hans Sag da till neste ting maatte
beroe, hvor fore og Sagen till Høst
tinget beroer, till hvilcken tid Olle Larsen Wicke hafver at møde, og skall da
gaaes hvis Rett er,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Abraham Tielle for slags maal paa Knud Tvett, der
fore at bøde, hafde og ladet stefne
till widne Peder Hielmervig og Johanes Tielflaat, hafde og ladet stefne till wedermæle Knud
Tvett,
og møtte begge parter till Sagen at svare, i
lige maade møtte begge de indstefnte widner,
Abraham Tielle begierede at det ha/nnem/
maatte ofver bevises at hand nogen sinde har slaget Knud øyJorden, og der fore
mente at vere frj
1709:
147b
Peder Hielmervig eftter giorte Eed widnede at
hand nestleden Juul war tilstede paa Kielflaat udj Barsel hos Johanes, der war
og Abraham Tielle og Knud Tvet tilstede, da kom Olle i hafnen i Clam/m/erj med
Knud Tvet, og der war Een stor allarm, og som de alle mæst war i Clamerj da kom Abraham Tielle springende og tog
Johanes Tielflaat i Haaret og skiegget og satte ham i benken, Abraham her till svarede at Peder Hielmervig
har sagt u-sandferdigt, og brugte adskillige ord og iche wilde were fredelig,
men jo meere Mand ha/nnem/ advarede jo
meere hand war med (mod?) advarsel u-lydig, hvor fore der om blef
afsagt
at
Abraham Tielle bør for u-lyd for Retten at bøde eftter Lougens 1ste Bogs 12
Capit: 3 art: 3 Lod Sølf, og hvad hand i
andre maader har talt med widnet Peder Hielmervig det beroer till widere stefnemaal og bevis,
Johanes Tielflaat eftter giorte Eed widnede
at hand og sam/m/e tid war tilstede paa Tielflaat, men iche i Ringeste saag
noget Clam/m/erj mellem Abraham og Knud,
widere wiste hand iche i den/n/e Sag at widne,
endnu Var stefnt til widne Olle Andersen
Fladerager, som nu ej møtte,
Kongl: May: Foget begierede opsettelse till
neste ting at dette widne kand worde
indstefnt,
hvor fore Sagen opsettes til neste ting {og} hvor da Abraham {og} Tielle og Knud Tvet
hafver at møde till den/n/e Sag at svare, og skall da gaaes hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Olle i hafnen for slags maal med Knud Tvet, til widne indCiterit Peder Hielmervig og
Johanes Tielflaat,
Olle i hafnen blef paaRaabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Jon Millie
boende paa Tungesvig og Lars boende i Wallen Veed Eed hiemlede at de Olle i hafnen louglig
her om hafde indstefnt,
de indstefnte widner møtte Men som Olle i hafnen nu ej møder og dog louglig er Citerit saa paalegges ha/nnem/ til neste ting at
møde, till den/n/e Sag at svare, til
sam/m/e tid hafver og de indstefnte widner at møde og skall da gaaes hvis Rett er.
Kongl:
May: [Foget] hafde ladet stefne Halfvor Næs for slags maal paa Aanund
Millie, hafde og ladet stefne Aanund
till wedermæle, till widne war Citerit,
Peder Gielmervig og Johanes Tielflaat,
Halfvor Næs møtte iche, ej heller nogen paa
hans weigne, widnerne møtte, hvor [da] Sagen till neste ting beroer.
1709:
148
Dend
Sag i mellem Jon Millie og Jon Hougen angaaende Een Sag som nestleden Høste
ting war inCiterit angaaende Een deel gields fordring hos Jon Hougen, og
forklarede at!! Jon Millie at de paa nest afvigte Waarting uden for Tingstuen
blefve forEenede, at hand skulle betalle ha/nnem/ sine penge 3 rdr: og Een
Koe med 2de aarsløne for Koen og 1 ½
aars løn for pengene, inden nestafvigte Paaske
men som hand nu ej sam/m/e sin forpligt har eftterlefvet, saa paastod
hand Dom till betalling baade paa sam/m/e penge og omkostning,
Jon Hougen blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Jon Millie forklarede at hand louglig er
Stefnt wed, Niels Ølfvestved og Jon Trounhiem
af hvilcke Stefne widner ingen er til stede, hvor fore Sagen till neste ting beroer.
Hr:
Ellias Elliesen hafde ladet stefne Erick Næs for medelst hand ha/nnem/ hafver
tilsagt at fløtte ha/nnem/ till Moster i Føyens skibrede, som hand iche giorde eller
wilde eftter kom/m/e, og formente Olle Halfvorsen paa Prestens weigne at
eftterdj Erick Næs er hans Leilending
hand da iche kunde negte ha/nnem/ at fløtte eftter Lougen,
Erick Næs møtte iche \ej/ heller nogen paa hans weigne till Sagen
at svare,
Jon Millie og Lars Huusmand i Wallen wed Eed hiemlede at de Erick Næs louglig har
Indstefnt, hvor for ha/nnem/ paalegges
till neste ting at møde, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.
Svend
Næs hafde ladet stefne Tollef SæfverEide for Een deel penge hand ha/nnem/
skyldig er, med paastand hand de/nnem/ bør betalle
Tollef SæfverEide blef paaRaabt men ej møtte,
ej heller nogen paa hans weigne,
Erick Wicke wed Eed widnede at hand tillige
med Olle Larsen Wicke louglig hafde Stefnt Tollef SæfverEide for den/n/e Sag,
men Olle Larsen Wicke møtte iche, hvor
fore Sagen till neste ting beroer.
Svend
Næs hafde ladet stefne Johanes Tollefsen Breke Vigen for Een deel penge hand
ha/nnem/ skyldig er, det at betalle,
Johanes Brekewigen blef paaraabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Erick Wicke wed Eed hiemlede at hand tillige
med Olle Larsen Wicke louglig hafde stefnt Johanes Tollefs: men Olle Larsen Møtte iche, hvor for Sage till widere beroer.
1709:
148b
Jon
Rullestad hafde ladet stefne sin Fader Siur Rullestad for Resterende Moders arf
eftter Eet skifttebref dat: 28 April 1690:
eftter hvilcke skifttebref ha/nnem/ er tillagt udj arf udj Løsøre 27
rdr: 1 Mrk: 12 s: hvilke penge hand
formodede at nyde, tillige med Omkostnings erstatning og møtte paa hans weigne hans Søster Mand
Erick Wicke, som paastod Dom till betalling,
paa Siur Rullestads weigne møtte hans qvinde
Ingebor Arnes datter, som paa sin Mands weigne forklarede at sam/m/e hans Søn
Jon Siursen indted hafver faaet paa den/n/e fordrende arf men wedstod at ha/nnem/ hannem desse penge
skyldig er som skiftte brefvet om/m/elder, sagde ogsaa at hendes Mand iche kand
for alderdoms skyld møde till Tinget, lofvede at hand det med aller første will
og skall betalle,
Erick Wicke paastod Dom till skadesløs
betalling, og war fornøyet med hvis skifttebrefvet indeholder,
Ingebor Arnes datter Rullestad begierede
Dilation at hun pengene maatte betalle
eftter haanden som hendes Raad kunde til streke, men Erick Wicke paa sin Svogers weigne
paastod Dom till betalling,
afsagt
Eftter
det i \Rette/ lagde skifttebref dat: 28 April 1690: fornemes, at Jon Siursen
Rullestad er tilfalden udj Sl: Moders arf udj Løsøre 27 rdr: 1 Mrk: 12 s: hvilcke Siur Rullestadtz qvinde her for
Retten Self tilstaar der paa indted at hafve betalt, men at det altsam/m/en
endnu er udj deris boe og boehafve, Saa
eftterdj Jon Siursen allerede er kom/m/en till sine Myndige aar, og sam/m/e
sine!! (sin) Moders arf begierer og forlanger, saa kand hans Fader ha/nnem/ ej
sam/m/e arf forholde, men bør desse 27 rdr: 1 Mrk: 12 s: till sin Sun!! Søn Jon
Siursen inden 15ten dage betalle, under adfer eftter Lougen,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Svend Næs for medelst at Marite Næs Sl: Endre Næsses eftter lefverske for kort tid siden wed døden hos ha/nnem/ er
afgangen, hvilke qvinde sig Een deel u-Myndige arfvinger hafver eftterlat, og
hand iche sam/m/e døds fald paa sine tilbørlige steder har angifvet, men iche
allene ladet hende begrafve, men end og tilsted at de Myndige arfvinger som udj
hendes begrafvelse war tilstede, hendes Midler og eftterladenskab hafve
antasted, sig det i mellem deelt, uden nogen øfrigheds eller SkiftteForvalters
ofverwerelse, men saaledes skaltet og waltet udj boen, de u-Myndige till skade,
hvor hvis aarsage hand paastod at Svend Næs bør anseeis
1709:
149
eftter
hans May: aller Naadigste Forordning dat: 10 Aug: 1697: hafde og ladet stefne de Myndige arfvinger
som sam/m/e tid var tilstede og sig boen till skiftte og deeling har an
masset saa som Johanes Flesken, Ifver
Tvet, Østen Mortvet Niels Øfstebøe,
Gunder Skaffer og Mickel Silde, i lige
maade Tieran Ebne som dend Sl: qvindes
eftterladenskab wurderede, alle for deris adfer at bøde eftter Lougen,
desse indbemelte arfvinger møtte saa som Johanes Flesken Østen Mortvet, Gunder Skaffer, men Ifver Tvet
møtte iche, iche heller møtte Job Ebne,
Mickel Silde blef berettet at vere død,
de tilstede verende arfvinger forklarede at
da de war tilstede og begrafvede qvinden
da skifttede de og hvad dend Sl: qvinde sig eftterlod, wedstod og at
dend Sl: qvinde har eftterlat sig Een deel u-Myndige arfvinger, saa som Job
Ebnes Stifbørn, Gunder skaffers Stifbørn, Østen Mortvets Stifbørn med andre fleere, forklarede og der hos at de iche om dend
Forordning som Fogden sig til Refererer
iche war widende, bad om forladelse,
Fogden satte i Rette at de alle bør bøde
eftter ofvennevnte Forordning,
afsagt
Eftterdj
at de tilstede wærende arfvinger saa som
Johanes Flesken, Østen Mortvet og Gunder skaffer tillige med Svend Næs og Tieran Løfvig her for Retten Self tilstaar at hafve holdet
skiftte og deeling eftter afgangne Marite Næs
Sl: Endre Næsses eftter lefverske, og Een hver for sig annam/m/et hvad
de/nnem/ tilfalt, hvilcken handel og adfer, som er skeed uden nogen øfrigheds
ofverwerelse, ganske er skeed iche
allene i mod Lougens klare tilhold, men end og i mod udgangne aller Naadigste
Forordning dat: 10: Aug: 1697: hvor weed
de u-Myndige er skeed for kort og u-rett,
Thj bør sambtlige arfvinger som saaledes sig dend Sl: qvindes eftter
latte Midler har antastet, igien i boen at indføre alt hvis dend Sl: qvinde sig
har eftterlat indted undtagende, og det
inden 4re uger eftter den/n/e dag at Reigne, under 10 rdr: bøder till deris
Kongl: May: for hver dend som sig ej med hvis de har annam/m/et indfinder, og
det saa Rigtig som de weed Eed i skifttet
naar det holdes will testere, om
det af nogen paa ankes, og som
1709:
149b
deris
Kongl: May: aller Naadigste Forordning udtrøkelig ommelder hvad bøder de for
saadan deris forseelse gifve bør, saa dog i henseende till deris Eenfoldighed
og u-widenhed i dette fald, bøder de den/n/e sine!! (sinde) saa well Sven Næs og Tieran Ebne, som de nu
til stede werende arfvinger og Formyndere Een hver for sig till Chrestianshafns
Kierke 2 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, hvad sig de andre arfvinger angaar som nu ej møder tilstede, da paalegges
de/nnem/ till neste ting at møde, og skall da saa wit de/nnem/ angaar skee hvis
Rett er.
Dend
10 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde for Etne og Fielbergs
Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Zacarias Silde og Lars Killisvig, med eftterskrefne Lougrett,
Zacarias Silde, Niels Steene, Torkild Egeland, Jacob Tesdal, Aslack Rygg,
Haldor Haaheim, Samuel Flaatte og Knud Axdall, sambt almue fleere som tinget
søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: Forordninger som for hen findes indført
Publicerit
Hr: Capit: Hans Fredrich Green Compit:
ofver det Søre Sundhordlenske Compagnie, hans udstede skiøde till Sr: Seeverin
Seehusen Borger og Handels Mand udj
Bergen paa 1 ½ Løber Sm: og 1 tønde
Koren udj dend gaard Stølle liggende udj
Etne med bøxsel, dat: 14 Junij 1709:
Baar
Osnæs hafde ladet stefne Torkild Klungland af Fielbergs Skibrede for Resterende
Landskyld af 22 ½ Mrk: Smør med bøxsel
udj hans paaboende gaard Klungland
som aarlig sig bedrager i penge 4 Mrk: 4 s: tillige med forhøyning 1 Mrk: 1 s: og det for 1707: og 1708: tillige med foraarsagede omkostning, hvor paa hand begierede og paastod Dom,
Torkild Klungland møtte iche ej heller nogen paa hans weigne, iche heller møtte nogen af de som ha/nnem/
stefnt hafver, hvor fore Sagen beroer
till widere Stefnemaal,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Johanes Næs for Leiermaal med Eet qvindfolk wed
Nafn Elj Haakens datter der fore at bøde
eftter Lougen,
{Niels} \Johanes/ Næs møtte iche men blef af Lensmanden berettet at Vere
Soldat, og at dette er dend første gang hand Leiermaal har begaaet og der fore formodede Soldaten at vere frj
Qvindfolcket Elj Haakens datter møtte og
wedstod sin begangne forseelse, beklagede sin Eelendighed, sagde indted till
Bøder at vere Eiende, i Ringeste maader,
Kongl: May: Foget til spurte almuen om
sam/m/e qvindfolkes tilstand om hun
noget udj Een eller anden [maade] er Eiende till hans May: bøders
1709:
150
betalling,
eller om hun noget hos andre kand hafve at Fordre eller wente, Men dend ganske almue der til svarede, at
sam/m/e qvindFolck iche i aller Ringeste er Eiende uden de gl: Kleder hun gaar udj, forklarede
at saa frembt s….ke(?) og medlidende Chrestne her i Meenigheden ej hafde
hiulpet hende med Lefnes Midler i hendes Svaghed og barselseng hafde hun død af hunger, ellers gaar hun om bøygden at betler sit brød,
Kongl: May: Foget paastod da Dom till straf
ofver sam/m/e qvindFolck paa Kropen
eftterdj hun ej noget hafver till bøders betalling,
afsagt
Som
fornehmes at Johanes Næs som hafver
beligget det qvindfolk Elj Baars datter
er udj hans May: Tieniste for Soldat jnrulerit, og det er hans første
gang hand noget qvindfolk hafver beligget, saa blifver hand eftter hans May:
aller Naadigste andordning den/n/e gang for bøder befriet, {Men} \og/ som qvindfolket Elj Baarsdatter
indted till bøders betalling er Eiende, hvilcket og dend ganske ting almue med
hende har testerit, saa bør hun at straffes paa wand og brød udj Fengsel udj
4re uger,
Madtz
Formand i Bergen hafde ladet stefne Otte Ouestad for Een deel penge \hand/
ha/nnem/ eftter Reigning skyldig er og
paastod Lensmanden Zacarias Silde at Otte Ouestad maatte till døm/m/es sam/m/e
penge at betalle,
Otte Ouestad møtte og tilstod at vere skyldig
till Madtz Formand, men iche Rettelig veed hvad eller hvor meget det er paastod at maatte nyde Een Special Reigning
paa hvis hand ha/nnem/ er skyldig,
Lensmanden paa Madtz Formands weigne
forklarede at hand iche nogen Reigning har bekom/m/et, uden Een seddel som hand
lefverede till Otte Ouestad, ellers
lofvede Otte Ouestad till aller første ting at forskaffe Madtz Formands {qvig}
qvittering for sam/m/e penge, og saa frembt det ej skeer, will hand gierne
udstaa Dom iche allene paa hvis hand
skyldig er, men og paa alt hvad omkostning der paa følge kand, hvor med Lensmanden paa Madtz Formands
weigne war benøyet, hvor fore og Sagen
till neste ting beroer, og til hvilken tid Otte Ouestad bør møde og skall da udj Sagen gaaes hvis Rett er.
Tøris
Stølle hafde ladet stefne Olle Monsen Stølle for Een Koe hand har kiøbt for
ha/nnem/ som hand siden solte i Bergen,
men ej siden wilde betalle ha/nnem/
endog hand gaf for Koen 3 rdr: [og]?
2 Mrk: for
1709:
150b
andre
omkostninger og paastod der fore at Olle
Monsen bør betale ha/nnem/ baade Koens werdj og de giorte omkostninger
Olle Monsen møtte iche ej heller nogen paa hans weigne,
skafferen Gulick og Olle Stølle wed Eed
hiemlede at hand louglig er Citerit,
hvor fore ha/nnem/ paa legges till neste ting at møde,
Mag:
Olle Storm hafde ladet Stefne Niels Steene for Resterende Rettighed af Steene
till Bergens Latins skolle for det aar 1702
4 rdr: 3 Mrk: med paastand hand
det bør betalle,
Niels Steene møtte, beklagede sin armod og
Fattigdom, sagde indted at Vere Eiende till sam/m/e Landskylds betalling bad om Dilation till neste ting, inden
hvilken tid hand wilde talle med Mag: Olle Storm, og hvis hand iche kunde faa
forlindring paa sam/m/e Restantz, fik hand at udstaa Dom, som hand dog ej kunde
eftterlefve, hvor fore Sagen till dend
tid beroer, till hvilken tid Niels Steene har at møde, og skall da udj Sagen
gaaes hvis Rett er.
Mag:
Olle Storm hafde ladet Stefne Sirj Madskaar for Resterende Rettighed for Steene
for det aar 1702 med paastand hun det
bør betalle,
paa Sirj Steenes weigne møtte Olle
Madskaar og paa hendes weigne forklarede
at hun iche wiste andet end ald Rettigheden war betalt,
Lensmanden paa Mag: Olles weigne paastod Dom,
afsagt,
Sagen
beroer till neste ting till hvilcken tid
Sirj Madskaar bør fremvise qvitering at dend fordrende Rettighed er betalt og skall da gaaes widere i Sagen hvis Rett
er.
Lieutnant
Steen hafde ladet stefne Colben Østrem for Een deel penge hand hannem eftter
Dom skyldig er Nemblig 35 rdr: 3 Mrk: 6
s: og paastod Lensmanden paa hans weigne
hand bør till døm/m/es sam/m/e penge eftter Dom/m/ens indhold at betalle,
Colben Østrem blef paaRaabt men ej møtte,
Ifver Østrem og Gulick skaffer hiemlede weed
Eed at de ha/nnem/ louglig hafde indstefnt, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting
at møde.
Tor
Haagande wick hafde ladet stefne Sirj Madskaar for Rente af 35 rdr: penge hand hendes Sl: Mand laant hafver,
hvilcke penge stod hos hendes Sl: Mand udj 2 eller 2 ½ aar, og hand lofvede
ha/nnem/ at hand till wisse skulle hafve og faa udj alt 2 rdr: hvor med hand nok wilde hafve woren
benøyet saa frembt hand det hafde
bekom/m/et, men som det iche skeede, saa paastod hand sin fulde Rente eftter
Lougen,
paa Sirj Madskaars weigne møtte Olle Madskaar,
og wedstod at Sjrj!! Madskaar louglig war Citerit, men der hos forklarede
1709:
151
at
Tor Haagande Vig iche har laant [hendes Sl: Mand]? sam/m/e penge for der af at
gifve Rente, men alleneste hafde nedsat sam/m/e penge hos hendes Sl: Mand i forvaring,
som hand igien har bekom/m/et, og formodede der fore at af saadane penge som
iche enten maatte eller kunde bruges
nogen Rente kunde betalles,
Tor Haagande Vig der i mod svarede at sam/m/e
penge well hos hendes Sl: Mand war nedsat till Forwaring men da hand sam/m/e sine penge wille hafve
till bagers kunde hand de/nnem/ ej igien
bekom/m/e men blef ha/nnem/ svaret at
pengene stod paa Rente, og at de wilde skiftte Renten sig i mellem,
Olle Madskaar paa Enkens weigne sagde at hand
iche veed af saadane ord, men allene siger Enkens ord, at hun iche i nogen
maade weed af saadant, men pengene har Tor faaet igien og Renterne wed hun iche af at sige,
Tor Haagande Vig forklarede at hafve widne
till, at dend Sl: Mand lofvede ha/nnem/ Rente af sam/m/e penge og begierede Dilation till neste ting at hand sam/m/e widner kunde indstefne Nemlig Johanes Huustvedt og Peder Flygstad,
afsagt
eftterdj
Olle Madskaar paa Sirj Steenes weigne negter at hafve lofvet eller at hendes Mand kunde eller burde betale
Renter af de paa stefnte penge, eftter dj de iche anderledes hos hendes Sl:
Mand war bestaaende end till at forware till hand de/nnem/ igien krefvede, og Tor Haagande Vig der i mod med widner
siger at vill bevise, at dend Sl: Mand ej allene Self i lefvende lifve
forpligtede sig Rente at betalle, men end og Sirj Steene self eftter sin Mands
død har til staaet sam/m/e Rente at erlegge, det og sig forpligtet at
betalle saa beroer Sagen till første
ting, till hvilcken tid Tore Haagande Vig sine widner har at Stefne, og hafver Sirj Mandskaar til sam/m/e tid at
møde, og skall da udj Sagen gaaes hvis Rett er.
Hr:
Hans Camstrup hafde ladet stefne Johanes Silde for medelst hand iche allene
hafde Reedet hans Haars Een ganske dag
men end og kiørt med hans Haars dend ganske Natt formodede der fore at hand der fore bør bøde
eftter Lougen og anseeis till omkostninger,
og paastod Hr: Lieut: Breedal paa Hr: Hanses weigne at Johanes Silde bør
der for bør!! anseeis,
Johanes Silde møtte wedstod louglig at vere stefnt, wedstod ogsaa
at hand hafver Reedet hans Haars
1709:
151b
baade
till Giære og Mælland, sambt og siden kiørt med sam/m/e haars baade op og ned
fra Grindem, wedstod \og/ at hafve kiørt fra Grindem Eet bord som hand kiøbte
hos Jørgen Peders: Ecke, mente hand hafde giort Presten saa stor willighed
igien som det kunde vere af werdj, og formente der fore iche till noget at kand
anseeis,
Lieut: paastod Dom till straf ofver Johanes
Silde tillige med omkostnings
erstatning,
afsagt
Eftterdj
at Johanes Silde Self for Retten tillstaar at hafve iche allene Reedet Hr: Hans
Campstrups Hest, men og kiøret med hans Hest om Natten fra Grindem og Ned, og
der ved forseet sig mod Lougens 6te Bogs 17 Capit: 41 art: saa bør hand den/n/e sinde at bøde till hans
Kongl: May: 3 Lod Sølf og for widere
Straf at Vere forskaanet, og der for uden betalle till Hr: Hans Campstrup udj
foraarsagde omkostning Een Slet daller
alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Olle
Monsen Stølle hafde ladet stefne Hr: Lieut: Svabe for 2 rdr: 5 Mrk: 8 s: for uden Een Sølf skee og 2de qvitler, med
forklaring at sam/m/e penge sendte hand med Hr: Lieut: Svabe till Bergen at
kiøbe godtz fore, saa og de 2de qvitler at hiem føre Kornet udj, dend paa stefnte Sølf skee har hand aparte
laant(?) ha/nnem/ og paastod der fore at
Hr: Lieut: bør til Kiendes sam/m/e penge at betalle,
Lieut: Svabe møtte iche ej heller nogen paa hans weigne
Skafferen Gulick Stølle og Olle Stølle
hiemlede wed Eed at Lieut: louglig her om [er] indCiterit, hvor fore ha/nnem/ paa legges till neste ting
at møde, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Torkild Egeland for medelst hand tillige med de
andre arfvinger hafver holdet arfve skiftte eftter Endre Næses qvinde {…de}
uden ingen øfrighedes tilladelse, og endog der er u-Myndige børn, saa har de
iche eftter Lougen og aller Naadigst udgangne Forordninger ladet advare Skifttes
Forwaltere om sam/m/e døs!! (døds) Fald, men self saaledes sam/m/e døds fald
iche allene dult, men end og for sig Self med andre arfvinger holdet
skiftte, for hvilke aarsage hand paastod
at hand bør bøde eftter dend aller Naadigst udgangne Forordning
Torkild Egeland møtte og svarede at hand iche
kand negte jo at hafve weret med at holde arfve skiftte eftter afgangne Marite
Næs da hun blef begrafven, og ej hafde advaret nogen
1709:
152
øfrighed
om hendes dødsfald, men der hos forklarede at Tieran Løfvig som till foren har weret Lensmand, forsikrede
de/nnem/ at der paa ej skulle kom/m/e nogen til talle, bad om Naade og ej om Rett,
Kongl: May: Foget paastod Dom eftter Lougen
og Forordningen,
afsagt.
Eftterdj
Torkild Egeland Self tilstaar, at hand paa sin Fader Mickel Sildes weigne war
tilstede tillige med de andre arfvinger at holde arfve skiftter eftter afgangne
Marite Næs udj Skaanevigen, og iche eftter hendes døds fald har gifvet
øfrigheden hendes døds fald til Kiende, da om endskiønt at hans May: aller
Naadigste Forordning dat: 10 Aug: 1697: forklarer hvad straf og bøder i saa
fald bør betalles, saa dog i henseende till hans u-videnhed og lidet
Formuenhed, betaller hand den/n/e gang for sin forseelse till Wor Frelseris
Kierke paa Chrestianshafn 2 rdr: og der
for uden udj boen igien at indføre hvis afført er inden 4re uger her
eftter under 10 rdr: bøder till deris
Kongl: May: og skall siden gaaes wed
skifttes holdelse hvis Rett er.
hvad sig Tøris Giære angaar som og her om er indCiterit, da som hand hen
hører under Halsnøe Closters Rett hen
wises Sagen till hans Rette werneting, og skall da saa Vit ham angaar handles
hvis Rett er.
Dend
12 Julij blef Retten betient paa Bielland udj Føyens skibrede i ofverwerelse af
eftterskrefne Lougrett, Lensmanden Næll Hysingstad, Closter Lensmanden Tosten
Skaarpen Aanund Horneland, Johanes
Hysingstad, Gunder Graaf og Mogens Bielland,
till hvilken tid Hr: Borg: Falck Larsen Reciderende paa ermelte gaard Bielland wed skrefttlig kaldseddel dat: 5 Junij 1709
hafde ladet indkalde Halsnøe Closters Forwalter Hr: Assessor Willum Hansen eller i hans sted hans Fuldmegtig Monss: Peder
Jensen Smidt, till at ofver were Eet lougligt skiftte og deele paa deris Fælles
Eiende Jord deris Kongl: May: under
Halsnøe Closter paa dend Eene og hand
Self paa dend anden side, hvilke gaard er skyldende udj aarlig Landskyld 3
Løber Sm: hvor af Halsnøe Closter er
Eiende dend halfve deel Nemblig 1 Løb
Smør og 1 hud og Hr: Borg: Self lige saa
1 Løb Sm: og 1 Hud, begge deele med bøxsel og herlighed, og der fore begierede
at hans part som dend halfve gaard saa
wit ager og Eng angaar maatte wed Rigtig
steening
1709:
152b
fra
skilles dend anden part, som Vj ej {anderledes} kunde weigre at giøre, og møtte paa Hr: Assessors weigne Monss:
Peder Jensen Smidt sam/m/e skiftte og
deele at ofver were,
og begaf Vj os till Engen dend godhed og storlighed paa alle sider at
besee og siune, og eftter at Vj saadant hafde seet, og des godhed observerit,
fore tog Vj os Engen at deele saaledes
først gick Vj paa dend Eng kaldes øfre
bøen og blef der ned sast!! (satt) Een
steen wed dend Nordre part paa gaardens huusse
tet Nord Nordost fra dend lille Fiske part!! (park?) som ligger wed
sam/m/e part, hvor da merket streker sig der fra i sam/m/e Linie til Smalehuus
hougen, paa hvilcken sted ogsaa blef nedsat Een steen med sine 2de widner
hos, Der fra lige til Spands teig hougen
gaar Skifttet, hvor der i sam/m/e houg blef ned satt Een steen, med sine
widner, siden gaar skifttet lige i bøe
gaarden hvor der tet synden under bøe
gaarden blef sat Een steen med sine 2de widner hos, og streker sig skifttet saa fra dend første
steen som sat er wed Fiske parken, og till den/n/e siste steen staaende wed bøe
gaarden, og skall saa deris Kongl: May:
\part/ under Halsnøe Closter til høere dend Eene part og Hr: Borg: Falck Larsen dend anden part, og
til falt deris Kongl: May: af sam/m/e part wed lod tagelse dend østre part og Hr: Borg: Falck Larsen dend Vestre part af
sam/m/e skiftte,
Der fra forføyede Vj os neden og synden for
huusene eller dend Nedre bøe kaldet,
hvor Vj skifttet opsatte at skulle gaa lige fra dend Søre part paa huusene og
langst dend gl: og brede Kiørselvej hen till dend nu indhegnede hom/m/elhage,
hvor der tet neden under weien dog ofven
for hom/m/elhagen blef nedsatt Een Steen
med sine 2de widner, der fra gaar Merket
lige fra sam/m/e steen og ned i dend store ager kaldes Stor ageren og tvert ofver sam/m/e ager og bort og ned
udj Een houg kaldes Egehougen paa
hvilken sted og der blef ned satt Een steen med sine widner, saa gaar skifttet af sam/m/e steen lige ned
udj Eet stort aske træe, og der fra lige udj dend agger der neden fore er
beliggende, hvor der tet ofven for ageren, neden for Aske træet blef nedsat Een steen, med sine 2de widner
hos, og gaar sam/m/e skiftte fra
Nordoust og i SudVest og eier dend Eene
part dend Eene og dend anden part dend
anden side af sam/m/e skiftte, og
tilfalt deris Kongl: May: eftter lod tagelse dend Østre part og Hr: Borg: Falck Larsen dend Westre part
atter forføyede Vj os till Eet støke Eng
kaldes træet, hvilcke for lenge siden af udMarken till Enge slette er
indhegnet og deelede sam/m/e støke Eng i
2de lige parter, og nedsatte ofver sam/m/e støke Eng 3de steene, dend første
tet Ved gierdes gaarden paa dend Søre side af gaarden, {og} dend anden paa Eet
sted kaldes træhougen og dend
1709:
153
tredie
Ved dend gl: garmur, som bøe gaarden till foren har staaet før dette Engestøke
har woren indgierdet, og streker sig
sam/m/e støke Mark eller Merke som steenene er nedsatte af østen i westen, og til falt deris Kongl: May: wed lod tagelse
dend Nordre part og Hr: Borg: Falck
Larsen dend Søre part
Allersist forføyede Vj os Synden for Søre
Bielland, till Eet støke Engepladtz kaldes Enge, sam/m/e støke deelede Vj ogsaa
i 2de lige deele fra Nordost i østen og till Sydvest i Synden, og nedsatte der
3de steene, fra dend øfverste {Ende} eller østre Ende till Bøe gaarden i dend
westre Ende, og til falt deris Kongl:
May: wed Lod tagelse dend Søre part og
Hr: Borg: Falck Larsen dend Nordre part
Og eftter at Engen saaledes war skiftt i 2de
lige parter og Een hver wed Lodtagelse
saaledes {har} \til/ falden, saa blef dog parterne paa begge sider saaledes
forEenede at naar saa skeede at De/nnem/
skulle bruge den/n/e Jord, deris Kongl: May: og Halsnøe Closter sin [deel] for
sig og Hr: Borg: Falck Larsen sin deel
for sig, da skulle dend som Eet aar brugede dend Eene part udj Engen det andet aar bruge dend anden part, og
saaledes aar fra aar med hin anden {om}vexsle, paa det at om iche dette nu
giorte skiftte iche i alle maader skulle vere saa Rett, de da begge parter iche
der ofver skulle lide nogen skade, og det {at} saaledes at Continuere indtil at
de fornam og Rettelig kunde see at Jorden war i tvende lige parter deelt, og at
ingen af de/nnem/ i hvad part de brugte kunde
lide nogen skade, Hvad sig ageren
angaar, da som dend nu staar udj sin fulde woxster, saa kand Vj dend ej paa
den/n/e sinde deele, men der med maa lade beroe till Kornet af Marken \er/ af
skaaren og i huusene indkiørt, og saa
fremt parterne det da forlanger, skall det af os willig eftter kom/m/es, i det øfrige forholdes med dette skiftte
eftter Lougens 5te Bogs 2 Capit: 69 art: indhold,
Dend
13 Julij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Bielland for Føyens og Fiære
skibreders almue, ofver werende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen Bunde Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef
Hougland med eftterskrefne Lougret, Lars
Wattne, Matias Hysingstad, Aanund Horneland, Aarne Degernes, Daniel Stue, Niels
Hysingstad, Johanes ibd: og Henie (Heine) Rom/m/etvet, sambt Almue fleere som
tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt
1709:
153b
Publicerit
de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Fendrich Morten Grønvols udstede obligation til Sr: Seeverin Seehuusen, Borger
og Handels Mand udj Bergen paa Capital
70 rdr: for hvis Summa hand pantsetter
till Eet Special under pant dend ha/nnem/ til hørende Ornings gaard med under
liggende Kattetvet, med alt hvis widere tilligger, wed Nafn det Nefnes kand,
eftter dend ergangne Kiendelse af Sorenskrifveren {Sr:} Peder Heiberg den 15
Decembr: 1708: sam/m/e obligation dat: 9
April 1709:
Publicerit
Peder Hansen Øchland og Gregorius Knudsen Tveit, deris udgifne skiøde till
Endre Nielsen nu boende i Bergen paa 21 2/3 Mrk: Sm: i dend gaard Lunde liggende her paa Storøen i Føyens skibrede,
hvor af Peder Hansen selger 18 2/3 Mrk: Sm:
og Gregorius Knudsen 3 Mrk: Sm:
alt med bøxsel og herlighed, dat: 16 April 1709.
Dend
opsatte Sag i mellem Lars Hage og Ellias ib: om dend forlangede bøxsel seddel
paa Een part i Hage saa og om de 6 rdr:
gield som alt sam/m/en fra forige ting
till nu blef optagen, og møtte nu begge
parter i Egne person/n/er till Sagen at svare,
og paastod Lars Hage at Ellias Hage maatte
til findes ha/nnem/ Een louglig bøxsel seddel at forskaffe, saa og at hand
maatte betalle ha/nnem/ sine penge som hand ha/nnem/ aparte har laandt og
forstragt som er 6 rdr:
Ellias Hage her till svarede at hand iche
skall giøre Lars Hage nogen forfang udj sit brug i Hage som er ½ Løb Sm: wedstod og at hafve annam/m/et af Lars for
bøxsel paa sin part 6 rdr: og der for
uden er ha/nnem/ skyldig aparte 6 rdr:
hvilcke penge som hand hos ha/nnem/ laant hafver gierne will betalle, men bøxsel seddel
formodede hand iche at kand gifve, men lofvede at Lars i alle maader skall boe
uden fortræd,
Lars paastod endnu som før at Ellias bør till
Kiendes ha/nnem/ at gifve Een louglig og forsvarlig bøxsel seddel, saa at hand
i sin tid kand boe i Fred og Roe, saa og at Ellias bør till Kiendes ha/nnem/ de
øfrige 6 rdr: som hand ha/nnem/ i Reede
penge laant hafver at betalle, tillige
med omkostning, og om alt dette war Dom
begierende,
begge parter hafde indted widere at i Rette
legge men war Dom begierende
afsagt
Eftterdj
Ellias Hage nu Self for Retten i dag har tilstaaet at hafve bøxslet till Lars
Hage ½ Løb Sm: udj gaarden Hage og der
fore annam/m/et bøxsel penge 6 rdr: og
iche alligeVell til den/n/e
1709:
154
tid
har Villet meddeelt Lars Hage nogen bøxsel seddel, hvor ofver Lars Hage har
veret foraarsaget at indkalde Ellias Hage for sam/m/e bøxsel seddel at erlange,
paa det hand i sin tid kand boe og bruge Jorden med fred og uden fare, saa Kiendes for Rett at Ellias Hage bør
inden Nest kom/m/ende Høste ting at meddele Lars Hage Een louglig og forsvarlig
bøxsel seddel, og det under 4re Rdr: straf till deris Kongl: May: saa frembt
det ej inden sam/m/e Ting af ha/nnem/ eftter kom/m/es, hvad sig ellers angaar de 6 rdr: penge hand
Lars Hage eftter Egen tilstaaelse aparte skyldig er, da bør hand og de/nnem/
inden 15ten dage betalle under Execution eftter Lougen, inden sam/m/e tid og under sam/m/e adfer
betaller og Ellias Hage till Lars Hage i foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske,
Dend
Sag i mellem Niels Torgiersen Eilleraas og hans Fader Torgier Eillersaas som fra forige ting till nu blef
optagen, og møtte nu Torgier, som berettede
at hand skifttebrefvet eftter sin Sl: qvinde u-muelig er god fore at finde, og
der fore har maat begiere Eet Nyt skifttebref beskrefven, begierede der fore Dilation till neste ting saa vill hand inden sam/m/e tid ej allene
forsikre at sam/m/e penge skall blifve betalt, men end og fremvise
skifttebrefvet, saa at hans Søn skall see og fornehme at hand ha/nnem/ ej i mod
sin willie med sin arfs betalling oppeholder,
eftter hvilken beskaffenhed og med den/n/e
Sag till neste ting beroer, og skall saa
frembt parterne ej for inden kand i mindelighed forEenis, der om Kiendes og
døm/m/es hvis Rett er.
Publiceret
Hr: Borg: Falck Larsens qvitering og afkald till sin datter datter Maria Crommand Sl: Hr: Hans Rafnsbergs eftterlefverske, for
hendes datter Anne Maria Hans datters arfve Midler eftter hendes Sl: Fader Hans
Rafnsberg arfvet, for hvis lille datter Hr: Borg: er Formynder, for uden dend
u-wisse tilstaaede gield som her udj ej
er indreignet eller forstanden, sam/m/e
qvitering og afkald dat: 13 Julij 1709:
Maren
Peders datter Hiermand hafde ved skrefttlig Kaldseddel ladet Citere Hr: Hans
Wadbek Sogne Prest till Findaas for medelst hand hende forholder Eet huus
staaende paa Teigland som hende baade
eftter skifttebref og Capitels Dom i gields betalling eftter Sl: Ane Finde er
tillagt at bort føre, saa og Een i sam/m/e huus staaende Jern Kakelofn, som
hand har fra huuset nedbrut og bort ført, der fore alt sam/m/e at lide og
betalle
1709:
154b
sam/m/e
Stefning dat: 6 Junij 1709: hvilke
stefning af dend hederlig Mand Self war paateignet, hvor udj hand sig for
prouste Retten hen skyder,
till Sagen at svare møtte paa Hr: Hanses
weigne hans Søn Bertel Wadbek og indgaf sin Faders skrefttlige indleg dat: 12 Julij 1709: hvor udj ogsaa war indført hans pretention i
3de andre sager som hand Self hafde indstefnt, endel bønder i hans Kald
angaaende, men som sam/m/e indleg war indrettet imod hans May: Papir
Forordning saa blef sam/m/e indleg ej imod
tagen, men ha/nnem/ af mig paateignet till bage lefveret, saa indlefverede hand Een høyanseelig
Ressolution af HøyEdel Baarne Hr: Estatz Raad Willum de Tønsberg udgifven, dat:
1te Julij 1706: paa Marie Sl: Hans Rafnsberg andragende dat: 23 Junij sam/m/e aar
Maren Peders datter Hiermand her i mod indlefverede
Een anden høy Respective Ressolution af HøyEdel baarne Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings
Mand de Tønsberg udsted den 26 octobr: 1706: paa hendes till ha/nnem/ ydmyge giorte
ansøgning dat: 22 octobr: nest till foren,
der hos ogsaa indlefverede Marie
Sl: Hr: Rafnsbergs seddel at hun
ingen pretentioner paa huuset hafver, dat: 26 Sept; 1708: i lige maade hendes haand at hun iche har tillat Hr: Hans Wadbek at
bort føre dend i huusene bestaaende Jern Kakelofn dat: 28 Septembr: 1708: endnu indlagde hun Een Respective
Consistorial Dom dat: 17 Junij Ao: 1705:
hvor udj anviste at sam/m/e huus med sin Jern Kakelofn hende i gields
betalling er tillagt, og Refererede sig
Maren Peders datter Hiermand till sam/m/e skifttebref og der paa fulte Doms
formeld, og paastod med formening at Hr: Hans Wadbek bør nu huuset Self
beholde eftterdj hand hende har negtet
det at bort føre \saa/ og self
bemegtiget sig dend i huuset bestaaende Jern Kakelofn, som hand for wurdering
bør beholde, og her om war Dom begierende,
Den/n/e sinde afsagt saaledes,
Eftterdj
dend hederlig Mand Hr: Hans Wadbek wed sin Søn Bertel Hansen Wadbek, lader
lefvere udj Retten hans Skrefttlige indleg i den/n/e Sag, hvor udj ogsaa war
indført hans paastand i adskillige andre Sager, som hand og nu Self till paa
Kiendelse hafde ladet indCitere, saa eftterdj
1709:
155
sam/m/e
indleg nu iche for saadan aarse!! (aarsag) udj Retten kunde accepteris, saa
beroer Sagen till første ting, till hvilcken tid dend Hederlige Mand hafver her
for Retten igien at lade Comparere, og da enten Muntlig eller skrefttlig
indgifve sin forklaring i den/n/e Sag, hvor eftter eller for hvad aarsage hand det paa stefnte huus paa Teigland will
beholde, og skall da udj Sagen widere der om Kiendes hvis Rett er.
Hr:
Hans Wadbek hafde ladet stefne Elling SaxEide formedelst hand skall hafve Rodt
med ha/nnem/ till SveEen S..g(?) (Sogn) udj hans Embeds ForRettning og der fore maatte fare med andre Folk og i
stor travalie, og paastod der fore at Elling SaxEide bør svare med penge hvad
hand har forsømbt
Elling SaxEide wedstod at hand hafde forsømbt
Een Fløting forklarede at hand hafde
till foren leiet Een Karl for sig som
Presten ej wilde tage god for at Roe, og der fore iche møtte der eftter,
formente at det iche kand till Regnis ha/nnem/
Bertel (Hansen Wadbek) paastod at Elling bør
betalle for hvis hand har forsømbt,
afsagt
Eftterdj
at Elling SaxEide har forsømbt at fløtte Presten Hr: Hans Wadbek til SveEen
Sogn da hand skulle Reise udj hans Kierke tieniste, saa bør Elling SaxEide
betalle sam/m/e Fløting med penge 12 s:
og der for uden gifve Hr: Hans Wadbek i foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske alt inden 15ten dage under adfer eftter
Lougen,
Hr:
Hans Wadbek hafde ladet stefne Ingebregt Ingebregt!! Løkling og Ane Løkling for
Resterende Tiende saa Vell som Fløtting
med paastad de det bør betalle,
Ingebregt Nøkling blef paaRaabt i lige maade Ane Nøkling men ingen af de/nnem/ møtte,
skafferen Oluf Kulles Eide hiemlede wed Eed
at hand tillige med Aanund Warnes (Wornes) louglig hafde indCiterit
de/nnem/ men Aanund Warnes møtte
iche, hvor fore Sagen beroer till neste
ting.
Søren
Nagel hafde ladet stefne Ingebregt Nøkling og An/n/e Nøkling for gield, med
formoding det burt betalles,
Ingebregt Nøkling og hans Moder An/n/e møtte
iche ej heller nogen paa deris wegne,
Men Lensmanden hiemlede wed Eed at hand
tillige med Niels Selle de/nnem/ louglig hafde indCiterit, {hv} Men Niels Selle
møtte iche, hvor fore Sagen till neste
ting beroer
1709:
155b
Chresten
og Hans Nesse, Lars og Chrestopher Habbestad hafde ladet stefne Willum
Øchelands waagen og Casper Synstabøe Vaagen for medelst de skall hafve
oppebaaret 250 rdr: meere i Bergeløn for det skib Jomfru Anna von Drammen
kaldet som nestleden aar blef berget paa
Brem/m/nes, hvor af de iche har nødt wederlag, men paastod at de ogsaa af
sam/m/e penge bør nyde deris andeel,
wedstod ellers at de samblig!! (sambtlig) var forligt med Kiøberne om
700 rdr: hvilke de skulle deele sig i
mellem, men der af har de faaet deris part
men ej af de paastefnte 250 rdr:
paastod de der fore paa sambtlig bergernes weigne at de bør der af nyde
deris andeel,
Willum Økelands waagen og Casper Synstabøe
waagen møtte iche ej heller nogen paa
deris weigne,
Lensmanden Næll Hysingstad og Johanes
Staveland wed Eed hiemlede eftter Lougen at de ware louglig stefnte, hvor fore de paalegges til neste ting at
møde, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.
Publicerit
Poul Olsen Berøens udstede bøxsel seddel till Hans Hansen paa 1 pd: Smørs
Landskyld udj Stokvigen dat: 23 Febr:
1709:
Maria Sl: Hr: Hans Rafnsberg frem kom for Retten og till spurte almuen paa
Tinget, om dennem ej witterligt er at \hos/ de 3de Mend Niels Torgiersen Warnæs (Wornæs), Olle
Torkilds: Eltervaag og Olle Mortensen ibid:
iche noget er at bekom/m/e for dend gield de till hendes Sl: Mand Hr: Hans
Rafnsberg skyldig war, hvilcke gield Een deel till hendes børn dog for u-wiss
er udlagt, og hun ej det Ringeste der af enten har faaet eller wed at
bekom/m/e,
Almuen der til svarede at de Ved at hos desse
3de Mend iche noget enten lidet eller
meget er at bekom/m/e, dend første
som er Niels Torgiersen Wornæs
som skall Vere skyldig 11 rdr: 12 s:
er for lenge siden wed døden afgangen, og hand Self saa well som hans
huus og ald Eiendeeler wed Een u-løkelig hendelse opbrente, saa der indted
eftter ha/nnem/ blef till ofvers enten
till den/n/e eller anden gields betalling,
dend anden paa Eltervaag Olle
\Torkilds:/ er lenge siden fra Jorden og
lefver i armod, er skyldig 6 rdr: 5 Mrk:
dend siste Olle {Elter}
Mortens: er Een ud-Fattig Mand der
indted er Eiende er skyldig 5 rdr: saa iche det Ringeste hos alle desse er at
bekom/m/e,
hvilke Marie
Sl: Hr: Hans Rafnsberg begierede
at maatte (indf)øris og hende beskrefven meddeelis,
1709:
156
Niels
Wiig af Waags Skibrede hafde ladet stefne Erick yttre Haavig for 1 rdr: 2
s: som ha/nnem/ eftter Sl: Lars Bensen i
gields betalling er tillagt hos ha/nnem/ eftter Erick Haavig Een deel penge till
dend Sl: Mand skyldig er, og bemelte Erick Haavig altid har lofvet sam/m/e
penge at vill betalle men ej med pengene
frem kom/m/ne, paastod der fore at hand
maatte tilldøm/m/es sam/m/e penge med omkostning at betalle.
Peder og Endre Haavig wed Eed hiemlede at de
Erick yttre Haavig louglig her om hafde indstefnt, og som hand ej møder og dog
louglig er stefnt saa paalegges ha/nnem/
till neste ting at møde og skall da
gaaes i Sagen hvis Rett er.
Gunder
Grindems Enke Engerj hafde ladet stefne sin Stif Fader Erick Haavig for sin Sl:
Moders arf hvor fore hun nu iche har
faaet nogen Rigtighed, med paastand hand det bør giøre,
Erick Haavig blef paaRaabt men ej møtte eh heller nogen paa hans weigne,
Peder og Endre Haavig hiemlede at [de]
ha/nnem/ louglig har indCiterit, hvor
fore ha/nnem/ paalegges til neste ting at møde,
Opsiderne
paa Lunde, Erick og Peder, sambt paa LundMands werket Martin og Erick hafde ladet stefne opsiderne paa Tvet Johanes og Jacob for medelst de iche med deris Creaturer vill
opfare till Sætteren men ligger med
deris Fæ hieme i Fælles hauge og der græset de/nnem/ till skade udbeiter, med paastand de {det} bør opfare med deris fæ
naar de paa Lunde og LundMands werk op farer, eller og lide der fore eftter
Lougen,
Opsiderne paa Tvet Johanes og Jacob møtte till Sagen at svare, og wedstod at Vere
hieme med deris Qveg, forklarede at de ichun har lidet at opfare med till
Sætters, og der fore er hieme Med deris Qveg, sagde og at de iche har noget
Sætter huus i Fieldet og der fore iche
wed sig noget Raad,
Opsiderne paa Lunde og LundMands werket
beklagede sig at desse opsidere ej nogen tid vill opfare med deris Qveg, endog
de der om Mange ganger har Veret advaret, iche allene dette aar men og forige aaringer, men de aldrig har
Villet opfare med deris Qveg, paastod nu
Dom at de maatte tilfindes med deris Qveg at opfare
de indstefnte Johanes og Jacob {Lunde}
\Tvette/ wedstod at
1709:
156b
de
altid har sidet hieme, og de andre der i mod har faret til Sæters, og det skeer
alt for deris Ringe Formue baade till Qveg og i andre maader,
afsagt
Johanes
og Jacob {Lunde} Tvett paalegges inden 5 dager her eftter at opfare med deris
Creaturer till Sætters under Eet Lod
Sølfs bøder for {h} dennem hver, om de iche opfarer, i midlertid betaller de nu udj foraarsagede
omkostning till sam/m/en till Lunde og Lund Mands werkes opsidere 2 Mrk: danske
under adfer eftter Lougen,
Dend
opsatte Sag i mellem Fogden og de 2de Egte personer Jon Helgesen Halderager og Kiersten
Tuesundet som med hin anden Leiermaal
har begaaet, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte og wedstod begge deris
forseelse sagde indted det aller
Ringeste till bøders betalling at vere Eiende,
Lensmanden og Madtz Synstabøe wed Eed forklarede
at de begge war hos Jon Halderager og wile!! (wille) opskrifve hvis hand Eiede,
men befant at der slet indted war i hans huus at bekom/m/e, iche heller hos Kiersten Tuesundet, men blef af ald almue paa tinget sagt at desse
2de personer iche eiger det aller Ringeste till bøders betalling, men ere nogle
Eelendige Fattige Menisker,
Kiersten Tuesundet blef tillspurt om hendes Mand
er i lifve, hun svarede ja at hand er lefvende men hand har veret borte paa 4de aar, og hun
iche wiste enten hand war lefvende eller død før nu nylig hun har faaet bref at
hand lefver, bad gud bedre sin daarlighed,
Kongl: May: Foget satte i Rette at de begge
bør anseeis og i høyeste maader till straf anseeis, og der om var Dom
begierende,
Afsagt,
Eftterdj
Jon Halderager og Kiersten Tuesundet begge her for Retten tilstaar at hafve med
hin anden haftt Legemlige omgiengelse, og udj u-Kyskhed med hin anden auflet
Eet barn, og de dog begge {ere} Een hver for sig har sin Egen ægte Fælde
lefvende, hvilcke forseelse er stridende i mod Lougens 6te Bogs 13 Capit: 26
art: tj bør de begge for saadan deris
forseelse at straffes med Fengsel paa Kroppen till wand og brød udj 2de
Maaneder, og eftter sam/m/e aligerede
Lougens ord de/nnem/ her med advares sig
fra hin anden her eftter at hendtholde, saa frembt de iche eftter sam/m/e art:
\til/ widere straf vill anseeis,
1709:
157
Peder
Jonsen Grønaas hafde ladet stefne Ellend Grønaas, for medelst hand skall hafve
tillagt hans qvinde tyfverj, formodede og paastod der fore at hand der for bør
anseeis
Ellend Grønaas møtte forklarede at hans huus blef opbrøt og fra
ha/nnem/ bort staalen Een deel penge, saa Vell som Meel og Koren, og det om
dagen wed Medags tider da hand allene war lidet i Marken, og hans qvinde war i
Laden, og da hand ichun paa 1 ½ timers tid war fra sit huus skeede saadant tyfverj, hvor fore hand da
ichun sagde desse ord, at hand mente at dend der hafde staallet hans penge maatte Vere paa gaarden, forklarede iche at
hafve tillagt enten ha/nnem/ hans qvinde
eller andre i Ringeste maader iche
heller ved hvem det har giort, og sagde der fore iche at Vide der til andet at
svare, og paastod der fore at Vere frj for Peder Jonsens til talle,
Olle Teigland forklarede at hand tillige Med
Niels Ifversen war hos Ellend Grønaas og tilspurte ha/nnem/ paa Peder Jonsens
weigne, om hand will wedstaa at hafve tillagt hans qvinde noget tyfverj, hvor da Ellend svarede Nej, men hand hafde
sagt at Tyfven endelig maatte woren paa gaarden, eftterdj at det saa hastig
blef bort stollen,
dend anden Mand Niels Ifversen møtte
iche men boer nu paa Wallestranden i
Fiære skibrede,
afsagt
Eftterdj
Elling Grønaas her for Retten siger og tilstaar at hand iche har beskyldet Peder
Jonsen eller hans qvinde for noget u-ærligt, iche heller for desse ha/nnem/
{bort} fra tagne penger, iche heller ha/nnem/ saadant ofver bevises at hand
noget saadant har talt saa fri Kiendes
Ellend Grønaas for Peder Jonsens til talle, og bør iche heller de paa stefnte
ord at kom/m/e Peder Jonsen eller hans qvinde till nogen æris forkleinelse i
Ringeste maader, omkostningen ophæfves
paa begge sider.
Hr:
Borg: Falck Larsen frem kom og berettede at som Marie Crommand Sl: Hr: Hans Rafnsbergs till ha/nnem/ har betalt hendes datter An/n/e
Marie Rafnsbergs Faders arf, saa har
hand blant meere antaget Een Fordring hos Paal Støttland Nemblig 20 rdr: som hand hende paa Støtlands Jorde Kiøb
skyldig er, hvilke gield og Paal self tilstod
og Erbød sig dend at vill betalle,
hvilket Hr: Borg: Falck Larsen begierede her i Protocolen at maatte indføris
1709:
157b
og
her for uden ofverlefverede Paal Støtland sit Kiøbe bref paa Støtland lydende paa 1 Løb Sm: og ½ Hud med bøxsel,
till ha/nnem/ af Maria Sl: Hr: Hans
Rafnsbergs udgifven, dat: 27 Novembr:
Ao: 1708: og tingliust paa Biellands
Høsteting sam/m/e dag, hvilke skiøde
till pengenes betalling skall blifve udj Hr: Borg: Falck Larsens forwaring,
Dend
15 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Windenes for Waags og Opdals
Skibreders Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmendene Gunder Ambland og udj Lars
Meelings sted Arne Østvold, sambt Almue fleere som tinget søgt,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.
Publicerit
Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiolds udgifne obligation till HøyEdle og
Welbr: Hr: Bregader de Hein paa Capital 200 rdr: for hvis Summa er pant satt Fladerager med
paastaaende Huuse, Soug og qvernesteder, som er frj for ald anden Hypotegie,
uden allene dend till foren er pantsat till Hr: Bregaudeur Hein for 200
rdr: og er nu til sam/m/en 400 rdr: dat: 26 Maij 1709:
Publicerit
Hendrich Ravel dend Eldre hans udgifne
skiøde till Hr: Seeverin Seehuusen
Borger og Handels Mand i Bergen paa
1 Løb Sm: og 1 H: med bøxsel udj dend
gaard Teigland i Opdals skibrede beliggende
dat: 14 Maij 1709:
Publicerit
Else Sl: Mag: Jens Hofmands hendes udgifne skiøde till Maren Bendtz
datter Sl: Mickel Uldreks
eftterlefverske i Bagholmen, paa dend gaard Hefverøen liggende i Waags Skibrede, skylder aarlig udj
Landskyld 2 Waager Fisk, med under liggende Øe kaldet Frugle(?) (Fugle?)
øer skylder 2 Mrk: udj penge med eftterskrefne Laxse waage Sætterwigen, Indre Torg, yttre Torf, Steene
Berget, Nordste Tofven, Slaatterøen, Lyng Hæfverøen og Grippingen, med alt hvis
meere til sam/m/e gaard er beliggende, i mod penge 700 rdr: dog paa de Conditioner at Naar de nu
paaboende opsidere, Jacob Niels: Albregt
Jacobsen og Jacob Jacobsen saa og
Marette Jons datter udj Een samblet
Summa betaller de 700 rdr: med sin tilbørlig Rente sambt skiøtnings øre 4 rdr: da skall gaarden med underliggende
Laxsevaager igien af Maren Sl: Mickel
Uldreks med Eet Rigtig skiøde till
de/nnem/ afstaaes, sam/m/e skiøde dat: 3
Julij Ao: 1709:
1709:
158
Publicerit
Jens Ibsens boende i Qvalvaag i Waags
skibrede hans udgifne obligation till
Anders Heiberg Borger og Handels Mand
udj Bergen, lydende paa Capital 294 rdr: 2 Mrk: 14 s: som ha/nnem/ eftter sluttet Reigning for
Kiøbmands Vare og Reede penge skyldig er, for hvis Summa ha/nnem/ er pantsatt
till Eet Special under pant hans {i} \paa/ boende {huusse} pladtz Qvalvog som skylder aarlig Landskyld med bøxsel 12
Mrk: Smørs Leie, med paastaaende huusse og bygninger, indMurede brøgger Kiedel,
og hvis widere udj de/nnem/ Muus og Nagel fast findes, Huusmands huusse og
pladtzer, vere sig af hvad Nafn de{t} Nefnes kand Qvalvogen tilhørende, saa og det Huus med
under liggende bolverk og pannetag som paa dend østre side af Sundet er bestaaende
paa dend Dan/n/e Mand Jon Walham/m/ers grund, som ej till foren nogen er
pantsatt, saa Vell som og hans tilhørende Jegt
dregtig 10 Lester, med Seigl og Mast
anker og toug \og/ udj Qvalvogen
nu bestaaende, 2de Sexrings baade med Seigl og treigl, Fæ og qveg, tam/m/e og wilde Smaler, saa Vell
som og ald anden deris Middel og formue, guld, Sølf, ten, Kobber, Jernfang,
Messing, træ boeskab, Senge Kleder og Lin Kleder, linden og ulden, hans til
hørende Seje Noed, Silde garn og Fiske Reedskab, indted under tagende i nogen
maader saa vell som og ald dend aufl med
Feskerj som gud ha/nnem/ her eftter medvelsigner af Søen, og hvad ellers hand
her eftter Videre kand erværfve og fortiene, det hand Eier eller her eftter
Eiendes worder, dend tilstaaende gield saa Vit som der af kand indkom/m/e hvilke alt sam/m/en skall vere Anders
Heiberg till forsikring og under pant indtill skadesløs betalling skeer, dat: 25 Maij 1709:
Publicerit
Siur Ifversen Spaanums udstede bøxsel seddel till Soldaten Hans Jensen paa 3
Spand Smør og ¾ deel huud udj Jorden Norbustad, dat: 26 Junij 1709:
Publicerit
Siur Ifversen Spaanums udstede bøxsel seddel till Peder Hansen paa ½ Løb Smør
og ½ H: udj Norbustad, dat: 30 Martj 1709.
Publicerit
Jon Størksen Møgsters udstede obligation paa 80 rdr: for hvis Summa er pantsatt hans gaard
Walhamer, hvilke gaard hand og till Sl: Hr: Søfren Andfindsen pantsatt
hafver dat: 13 Julij 1699:
Dend
Sag i mellem Fogden Olle Larsen og Tom/m/es Høfveskeland angaaende det
slagsmaal paa Soldaten Johanes Kleppe
1709:
158b
som
fra forige ting till nu blef optagen og
møtte nu Tom/m/es Reisem saa Vell som det Eene widne Ana Canuta Gaas, og forklarede Tom/m/es Høfveskeland at hand
till foren har Veret saa svag at hand iche kunde møde,
Ane Canuta Gaas eftter giorte Eed widnede at
nestleden Som/m/er paa sam/m/e tid som
det forige widne forklarede, war baade Tom/m/es Høfveskeland der saa Vell som Johanes Kleppe, da saag hun at Tom/m/es Høfveskeland tog Eet træ
og slog Johanes Kleppe der med nogle slag, men ej Ved hvad deris trette
war, widere wed hun iche at Vidne,
Kongl: May: Foget satte i Rette at Tom/m/es
Høfveskeland bør bøde eftter Lougen,
Tom/m/es Høfveskeland forklarede at hand blef
ofver falden af Johanes Kleppe, og war nød till at faa ham fra sig, negtede at
hand iche weed at hand slog Johanes saa
som hand noget Var beskienket, hvilcket
og widnerne tilstod at hand var, og at Johanes gik eftter ha/nnem/ og skielte,
men hvad det var weed de iche,
Afsagt,
eftterdj
der bevises at Tomes Høfveskeland har slaget Johanes Kleppe, saa bøder hand
den/n/e sinde eftter hans Efne og formue 5 rdr:
hvilcke hand bør betalle inden 15ten dage under Execution eftter Lougen,
Lensmanden
Gunder Ambland hafver ladet stefne Tosten Holme for 26 rdr: Reede penge hand
ha/nnem/ skyldig er, saa Vell som Renter for det siste aar, med paastand hand de/nnem/ bør til Kiendes at
betalle,
Tosten Holme møtte wedstod for Retten at vere sam/m/e 26 rdr:
skyldig saa Vell som det siste Aars
Rente, sagde at saa snart hand hiem kom/m/er skall og Vill hand Renten betalle,
{med} men bad om Delation med det øfrige
saa som hand nu u-muelig desse penge paa den/n/e tid kand betalle,
Lensmanden paastod Dom till Capitalens og
Renters betaling saa som hand iche
lenger kunde bie, tj hand igien paa andre steder maatte betalle hvad hand
skyldig er, paastod ogsaa sine anvente
omkostninger,
afsagt
Eftterdj
Tosten Holme her for Retten Self tilstaar at Vere skyldig till Lensmanden
Gunder Ambland Reede laante penge 26 rdr:
tillige med Eet aars forfalden Rente
saa bør hand sam/m/e penge med sin Rente
som er till sam/m/en 27 rdr: 1 Mrk: 14 s: inden 15ten dage betalle, tillige med
omkostning 2 Mrk: danske, under adfer eftter Lougen,
Dend
Sag i mellem Morten Bryning og Aadne Mickelsen
som fra
1709:
159
forige
ting till nu blef optagen, og møtte nu
paa Morten Brynings weigne hans Kone An/n/e Lars datter og udj Retten
anfordrede Sagen,
Aadne Mickelsen blef paa Raabt men ej møtte,
Størk Sætterbøe forklarede paa bemelte Aadne
Mickelsens Moder Britte Stocken[s weigne]? at hun sig undskyldte at møde, saa
som hun iche den/n/e sinde er louglig stefnt, men blef warslet om Natten at
møde,
Jacob Folgerøen og Johanes Ørevigen hafde
hende stefnt, men ingen af de/nnem/ møtte som Stefne maalet afhiemlede kunde
afsagt
eftterdj
de 2de Mend som den/n/e Sag skall hafve indtefnt ej møder som eftter Lougen
Stefnemaalet bør afhiemle, og Britte Stocken Ved Størk Sætterbøe fore gifver ej
louglig at Vere stefnt, og saaledes mod Stefnemaalet protesterer, saa beroer
Sagen till neste ting, hvor dend da igien louglig Vill blifve indstefnt, saa
frembt parterne ej forinden i Mindelighed kand forEenis, og skall da gaaes udj
Sagen hvis Rett er.
Publicerit
Johanes Sallamonsen Windeneses udstede skiøde till sin Søn Sallamon Johanesen
paa 1 pd: 11 Mrk: Smør udj hans paaboende gaard Windenes i mod penge 35 rdr: dat: 15 Julij 1709.
Knud
Ifversen boende i Bøm/m/elhafn hafver ladet stefne Jens Rødland for Een deel
penge hand ha/nnem/ paa Eet Jorde Kiøb skyldig er, det at betalle og møtte paa hans Veigne til stede Gunder
Degernes som er bemelte Knud Ifversens
Landbunde, og i Rette lagde hans skrefttlige indleg dat: 24 November 1708:
Jens Rødland møtte till Sagen at svare, og
wedstod saaledes at hand har kiøbt gaarden af Karen Sl: Ifver Knudsens, og Knud Ifversen till
sam/m/en, og der fore betalt penge 90 rdr:
og der om indlefverede sam/m/e skiøde dat: 3 Decembr: 1704: men der under fantis iche Knud Ifversens
Haand eller Zignete men Jens Knudsen
formente at eftterdj Karen Sl: Ifver
Knudsens iche allene har solt ham Jorden men end og pengene der fore oppebaaret hun da og bør hiemle ha/nnem/ gaarden
Gunder Degernes paastod at Jens bør betalle
ha/nnem/ sine penge eller igien afstaa
sin Jord, og forklarede at Knud
1709:
159b
Ifversen
har arfvet sam/m/e Jorde part eftter sin Sl: Fader Ifver Knudsen,
afsagt
Sagen
beroer till neste ting inden hvilken tid
det skifttebref eftter Sl: Ifver Knudsens bør fremlegges, saa hafver og
parterne till sam/m/e tid uden widere advarsel at møde og om de iche for inden om den/n/e deris
tvistighed i Venlighed kand forEenis, skall da gaaes widere her om hvis Lougen
biuder.
Pernele
Piil hafde ladet stefne Chresten Hofstøe for 1 td: Reen Koren for 11 Mrk: med paastand hand det bør betalle
Chresten Hofstøe møtte Vedstod at hafve faaet Hos Pernele Piil 1
tønde Koren, men der i mod har arbeidet hos Pernele udj 18 dage, hvor fore hand
iche har faaet nogen betalling, men sam/m/e tønde har hand faaet paa sam/m/e
arbeide,
Pernele her till svarede at hand iche
arbeidede lenger hos hende end 3de dage, og ej meere,
Chresten Hofstøe forklarede at hand det med
widne skall bevise at hand i 18 dage har arbeidet, og beraabte sig paa begge de
Mend som med ha/nnem/ arbeidede,
afsagt
eftterdj
i mellem parterne tvistes hvor lenge Chresten Hofstøe har arbeidet {hos} for
den/n/e tønde Reen Koren, og Chresten Hofstøe beraaber sig paa widner at vill
indstefne, og der for uden at vill giøre sin Eed, saa gifves Sagen Rom till
første ting og skall da gaaes i Sagen
hvis Rett er,
Pernele
Piil hafde ladet stefne Mickel Selle for medelst hand skall hafve draget fra
hendes Jord Sælle og dend eftterlat sig saa gaat som øde og wed!! (med?)
huusene ganske forRaadnede, og iche louglig opsagde Jorden, formodede og paastod at hand iche allene bør
betalle huusenes brøstfeldighed, og de/nnem/ giøre lougfør, men end og fordj
hand uden opsigelse fra gick gaarden,
Mickel Selle møtte og forklarede at det nu er
paa 3de aar siden hand fløtte fra Jorden, og formente at om noget hos ha/nnem/
i saa fald war at anke, da hafde hun siden self haftt tid till at søge ha/nnem/
der fore,
Pernele Piil her til svarede at hun har ladet
besigtige huusene med sin Egen Søn og
befant huusenes brøstfeldighed ved hans besigtelse 10 rdr:, men iche war
tilstede sam/m/e tid nogen øfrighed iche
heller Mickel Selle Self, som hand da alt var fra gaarden
1709:
160
Mickel Sælle forklarede at hand noget(?)
(meget?) har at klage ofver Pernele Pil
saa som hun har taget fra \ha/nnem/ ofver 11 rdr: meere end hand burde
betalle saa som hand i steden fore at
skulle betalle 9 Mrk: har hand betalt 17
Mrk: hvilke hand formodede at Vere i mod
Loug og ald Rett.
Pernele der til svarede at hvad som ofver er
af Landskylden betalt er bestaaende udj
Fløting penge og arbeids penge, med meere
som sig till dend sum/m/e opløber,
Mickel Selle begierede og paastod Dom ej allene at Vere frj for hendes til
talle {med} men end og at hun bør
betalle ha/nnem/ igien sine udlagde penge som hun mod hans willie har fra ham
taget,
begge parter paastod Dom i Sagen
afsagt
Pernele
Piil tilstaar Self for Retten, at det nu er paa 3de aar siden at Mickel Selle
gik fra hendes Jord bemelte Sælle, og
iche enten før hand gick fra Jorden eller straxst der paa wed louglig medfart
har ladet huusene besigtige, saa blifver hand ganske frj for hendes Søgning der
udj, Men hvad sig angaar de penge som
Mickel fore gifver at Pernele Piill meere har taget udj Rettighed end Lougen
hende tillader Pernele det sam/m/e og
Self tilstaar, da gifves Mickel Sælle Regres at søge Pernele Piil der fore wed
stefnemaal, og skall der om \da/ gaaes hvis Rett er.
Erick
Næsbøe hafver ladet stefne opsiderne paa Wiig for medelst de udbeiter {deris}
hans Hage beite i medens hans Creaturer er i Sætter Marken med paastand det bør forandres,
Olle, Rasmus, Peder og Ørien Wig møtte iche,
undtagende Rasmus Wig, som siger at hverken hand eller hans grender!! (grander)
er louglig stefnt,
ingen af Stefnevidnerne møtte som Sagen hafde
indstefnt, hvor fore Sagen beroer till
louglig Stefnemaal,
Ifver
Aatterøen hafver ladet stefne Olle Breke for medelst hand skall hugget udj hans
Mark for nær paa hans gaards Eiendeele, med formoding hand der fore
1709:
160b
bør
bøde og betalle eftter Lougen,
Olle Breke møtte og forklarede at hand iche
har hugget uden i sin Eegen Mark, forskiød sig der fore till Aasteden at det
kand siunis og besigtiges
afsagt,
som
den/n/e Sag Dependerer af skiel og skiftte, og de trær som hugget er, tvistes
af begge parter at Vere hugget paa begge deris Eiendeele, saa eftterdj {som}
paa saadant ej kand Kiendes før siun og granskning skeer, saa hen Vises Sagen
till Aasteden, hvor der da skall handles hvis Rett er,
Elsebet
Friis har ladet stefne hendes Landbunde Olle Monsen for Resterende
Landskyld som eftter Reigning for Retten
Rigtig befindes 2 rdr: 4 Mrk: 10 s:
hvilcket Gunder Ambland paa hendes weigne paastod at hand bør til
døm/m/es at betalle,
Olle Monsen møtte till Sagen at svare og wedstod sam/m/e hans gield, lofvede det
med første at betalle,
Lensmanden Gunder Ambland paastod Dom till
betalling
afsagt,
som
Olle Monsen Engevig eftter giorte afReigning for Retten befindes at Vere
skyldig till sin JordEigere Elsebet Friis udj Resterende Landskyld 2 rdr: 4
Mrk: 10 s: saa bør hand sam/m/e penge
inden 15ten dage till hende betalle under Excecution eftter Lougen,
Dend
Sag i mellem Matias Bekervigen og Morten Bryning angaaende dend halfve tønde
tran, som till foren har Veret paa stefnt,
og møtte nu begge widnerne till at giøre sin forklaring, men ingen møtte
paa Matias Bekervigens Veigne, uden allene Johanes Drifvenes forklarede at hand
bad ham sige at hand iche den/n/e sinde kunde møde, widere hafde hand iche at sige iche heller wilde hand widere staa i Retten
men gik bort,
de indstefnte widner møtte som forige ting
blef paalagt at møde, men som Citanten eller Sagsøgeren iche møder saa kand ieg iche heller imodtage widere
prosses uden Citantens begiering,
Morten
Bryning hafde ladet stefne Niels Biørnsen Steenevigen for medelst hand skall
hafve skielt ha/nnem/ paa sin ære, med paastand hand der fore bør at lide
eftter Lougen,
Niels Biørnsen Steenevigen tillige med sin Fader
Biørn Steenevigen møtte till Sagen at svare, og wedstod Niels Steenevigen at
hand hafde i sin hastighed skielt Morten
1709:
161
Bryning
for Een Tyf indtill Retten dem adskiller, bad om forladelse, sagde at det var
skeed i Een hastighed,
eftter begge parters willie beroer Sagen till
neste ting, paa hvilke tid de paa begge sider bør møde Dom at anhøre, saa frembt de iche for inden i
mindelighed kand forEenis,
Ane Sl: Petter Teisens hafde ladet stefne Eluf Hom/m/elvig og Niels Skattetangen
(Skottetangen) for 2de Seker skaattemeel de hafde taget ud paa Credit hos Een
Skaatsk Skipper Ved Nafn Johan Dram/m/el (Drom/m/el/Drem/m/el), og skulle
gifvet for Seken 8 Mrk: till sam/m/en 2
rdr: 4 Mrk: og paa stod Lensmanden
Gunder Ambland paa An/n/e Terøens weigne Dom till betalling,
paa Eluf Hom/m/elvigs weigne møtte Johanes
Evartzsen som forklarede paa hans Veigne
at hand af sam/m/e Meel har faaet 1 ½ Sek
men ej skulle gifve meere for seken end 7 Mrk: og Niels Skottetangen beholt der af dend
halfve Sek,
paa Nielses weigne møtte ingen til Sagen at
svare,
afsagt
Eftterdj
Eluf Hom/m/elvig self har tillstaaet at hafve bekom/m/et af skipper Johan
Drem/m/el 1 ½ Sek Meel, men allene siger at skulle gifve for seken 7 Mrk: og der nu krefves ha/nnem/ for Seken 8 Mrk: saa eftterdj at det nu er saa lenge siden at
Meelet er lefveret og dog ej betalt, saa til findes ha/nnem/ at betalle for de
halfanden Sek 2 rdr: som er for seken 8
Mrk: og det inden 15ten dage under adfer
eftter Lougen, hvad sig Niels
Skottetangen angaar, da paalegges ha/nnem/ till neste ting at møde og skall da der om saa hvit ham angaar
Kiendes hvis Rett er.
Hans
Epland hafde ladet stefne alle opsiderne paa Ertzvær Nemblig Peder Endresen, Torkild, Mogens
Johansen Olle Johans: Johanes Andersen, Johanes Olsen og Peder
Johansen ibd: till at giøre forklaring
om hvor meget Een hver af de/nnem/ bruger i sam/m/e Jord, saa som hand sig af
Anders Paals: Utne har til Kiøbt Een part i gaarden, og hand iche har faaet sin
Landskyld af saa meget hand har Kiøbt,
med paastand at hand bør hafve sin Landskyld eftter sit Kiøbebrefs
formeld,
Alle desse benefnte opsidere møtte till Sagen
at svare og indlefverede Een hver af
de/nnem/ sine bøger og bøxsel seddeler
1709:
161b
hvilket
alt udj Retten till efttersiun blef annam/m/et, Men som Anders Paalsen Uttne
iche møder eller her til er stefnt saa
beroer med Sagen till hand louglig stefnt blifver og skall da gaaes der om hvis Rett er.
Den
6te Aug: blef Retten betient udj Beckervig i Waags Skibrede udinden de widners forhør,
som till foren dend 6te Julij nest afVigt blef til nu opsatt, og blef Retten
betient med eftterskrefne Lougrett, Arne Østevold, Biørn Steenevig, Halfvor
Rabben, Niels Weivaag, Johanes Drifvenes, Chrestopher Østevold, Niels Dybevaag
og Johanes Jacobsen Drifvenes,
hvor da møtte udj Rette Monss: Poul
Rafnsdorf som ind lefverede dend før
ergangne afsigt, med dens paa teignelse af Raastue tieneren i Bergen, som dend
for welEdle Hr: Cammer Raad Morssen og Hr: ToldForwalter Gaarmand dend 9de
Julij hafde forkyndt,
Alle widnerne møtte udj Egne Person/n/er, og
eftter at Eeden af Lougbogen med dens forklaring for de/nnem/ blef oplæst, med
advarsel om Sandheds udsigelse, Frem kom Een hver i sær som giorde deris
forklaring paa eftter følgende maade,
men paa Hr: Cammer Raad Morsens sambt paa Hr: General ToldForwalters
weigne møtte ingen som widnerne kunde afhøre,
hvor fore ieg iche lenger desse widners Forklaring kunde oppeholde men de/nnem/ paa eftter følgende maade
antog nemblig,
Siur Tostensen till Huus pa Beckervig eftter giorte Eed widnede at nest afvigte
skiertorsdag, laag Eet skib udj Røeholmene, da kom Hr: Cammer Raad Morssens
tiener og Een dreng fra bemelte Hr:
CammerRaad, og bad ha/nnem/ tillige med Matias i Beckervigens dreng Jon Jacobsen
fare till sam/m/e skib {den} som var Een
3 Mast galiat, og da de der ankom da
blef af sam/m/e skib udlosset 2de oxse hofveder, men hvad der war i dennem weste hand iche, dog war de fuld, at hvad
slag kunde hand iche sige, sam/m/e 2de
oxse hofveder førte de begge tillige med Hr: Cammer Raad Morssens dreng till Bergen, og lefverede de/nnem/ udj Hr:
Cammer Raad Morsens gaard, Men Cammer Raad Morssens Tiener Jens Reiste fra
skibet Søer ofver Sælbiørns Fiorden till Engesund, {Mend} Men dend dreng
de/nnem/ fulte heder Niels, Skipperen
paa Skibet lefverede de/nnem/ desse 2de oxse hofveder, men ingen Told betiente
war til stede da de blefve udlossede,
1709:
162
Monss:
Poul Rafnsdorf tilspurte ha/nnem/ om der iche paa weien falt nogen talle eller
ord de/nnem/ i mellem med Cammer [Raad] Morssens tiener eller dreng bemelte Niels, Siur der till svarede at da de kom paa
Breevigen, da Vilde dend Eene Rors Mand Jon Jacobsen Saafve, da sagde Cammer Raads dreng, her hielper ingen
Seng at giøre sig glad med, hafde Vj Een baar, da skulle Vj faa Eet glas
win, Monss: Poul Rafnsdorf tilspurte
widnet om der iche blef talt Videre de/nnem/ i mellem, og hvad Cammer Raadens
dreng Raade de/nnem/ at sige om nogen Folk kom till de/nnem/ der
paa hand svarede at da de først kom forbj Qvarven satte de lige ofver Fiorden till Comunen
eller Slottet eftter hans befalling, og da sagde Cammer Raadens dreng til
de/nnem/ at om nogen kom till de/nnem/
og spurte dem hvad de hafde i baaden, skulle de svare, at de hafde seddell, der
paa da de kom till Comunen, gick hand
self till Aarene og Roede allene, men de maatte side stille og indted Rode da sagde hand till de/nnem/ om nu nogen kom/m/er og spørger hvad i hafver
i baaden, da skulle de svare, at de hafver woren paa Leien og hented wand,
forklarede og at dette war om Natten, da dend war Mørkeste, forklarede at hand gierne wilde faren till
Toldboeden før de foer ind at byen, men Cammer Raad Morsens dreng vilde det
iche, hvor fore hand vilde gaa paa Land fra baaden men hand slap iche, tj tieneren sagde till
ha/nnem/ at hand skulle giøre hvad hand vilde, efttersom hand war leiet og fik
sin hyre,
Jon Jacobsen eftter aflagde Eed widnede lige
de sam/m/e ord som Siur Tostensen før widnet hafver, fra først till siste,
baade om winens losing, saa Vell som om deris paa talle paa weien till
Bergen med meere som Siur før widnet
hafver
Matias Ellingsen eftter giorte Eed widnede
paa Monss: Paal Rafnsdorfs spørsMaal saaledes,
Monss: Rafnsdorf tilspurte ha/nnem/ først om hand iche war widende at
Hr: Cammer Raad Morssens Tiener Monss:
Jens Fabrisius, annam/m/ede af det galiat fra Flensborg som laag i Røe
holm/m/ene 2de oxse hofver
1709:
162b
win
paa Hr: Cammer Raads weigne, og om hand iche leiede desse 2de for indførte
widner, sam/m/e 2de oxse hofver till Bergen at indføre, hvor till Matias Ellingsen svarede ja, at
hand det viste baade at desse 2de vidner
eller Mend blef leiet till Bergen af Hr: Cammer Raads Tiener, og at desse 2de
oxse hofveder win blef udloset af bemelte Galiat skib, Endnu tilspurte Monss: Poul Rafnsdorf Matias
Bekervigen, om hand iche sam/m/e tid da {skibet} winen blef af skibet
udloset iche saag hos Monss: Jens Fabricus
Een Losse seddel af Hr: ToldForvalter Gaarmand underskrefven, Matias Ellingsen der till svarede at hand
saag udj hans Eget huus Een seddel hos Monss: Jens Fabrisius hvor under stod Johan Garmands Nafn, hvor udj
stod at der maatte losses 4re oxse hofveder win, og ej meere, men da baaden med
winen kom till her til hans brøgge da
war der iche meere end 2de Oxsehofveder
Endnu tilspurte Monss: Poul Rafnsdorf ha/nnem/ om hand iche sam/m/e dag
her i hans Eget huus saag Een angifvelse seddel paa sam/m/e win, som af
Skipperen war under skrefven, Matias
Ellingsen der til svarede, at hand saag Een angifvelse seddel sam/m/e tid her i
hans huus paa 4re oxse hofveder Vin, men dend war dend gang ej enda af nogen
under skrefven, Men var dog stillet i skipperens Nafn eftter dend lougelige
Maade,
Monss: Matias Droskoug (Drøschow) eftter
giorte Eed widnede, at hand iche war tilstede eller ofververende da den/n/e win
som nu om talles skulle hafve woren
udloset, ellers forklarede hand widere,
at sam/m/e tid dagen {før} skiertorsdag kom hand fra Bergen, hvor hand hafde woren ude
paa sit Embedes weigne, og paa weien sam/m/e tid fra Bergen fik hand at wide at der skulle voren losset
nogle oxsehofveder win af Eet skib i Røeholmen, hvor paa hand straxst Reiste
till Bekervig for at jnqvirere der om, og kom til Bekervig {skiertorsdags}
\Langfredags/ aftten, og som hand kom der til Lands, stod paa Brøggen Een deel
skippere, saa som dend gang laag 3 á 4: skibe i Røeholmene, som nylig war af
Søen indkomen, og hand spurte straxst hvor dend skipper er
1709:
163
som
hafde loset (losset) dend win, der paa
blef ham spurt hvad hand wilde dend skipper,
hand svarede at hand wilde talle med hannem, og som ha/nnem/ skipperen
blef anvist, saa war det Een skipper fra Flensborg, og spurte ha/nnem/
hvorledes hand har losset sam/m/e win,
hand svarede at Cammer Raad Morssen{s} hafde kiøbt af ha/nnem/ 4re oxse
hofveder win, men som det iche war Rød Vin tog hand ichun 2de Oxsehofveder,
sagde der hos at hand hafde saadan forsikring for sig at ingen skulle giøre
ha/nnem/ fortred, der paa tallede hand
med Monss: Matias Ellingsen som boer her
i Bekervigen saa forklarede hand for
ha/nnem/ at Hr: Cammer Raad Morsen hafde losse seddel af Hr: General
ToldForvalter Garmand at losse af sam/m/e skib 4re oxse hofveder win, men der
blef ichun losset 2de oxse hofveder, der
paa foer hand om bord paa sam/m/e skib og forseiglede lugerne, ellers tilspurte Monss: Rafnsdorf
Toldbetienten om hand wiste af sam/m/e losing, eller om hand nogen ordre hafde
at were ofverwerende da losingen skulle ske,
saa og om nogen anmodede ha/nnem/ at Vere ofververende da det
skeede, her till hand svarede ganske
nej, at hand indted enten wiste om den/n/e losing, iche heller hafde der om nogen
ordre ej heller blef ha/nnem/ af nogen
anmodet at Vere ofververende da det skeede,
dend anden Toldbetient Chresten Jørgensen
Arild (Christen Arildsen) møtte iche, men indsende sit skrefttlige forklaring
med Arne Østevold dat: 5 Aug: 1709: hvor udj hand fra gaar iche at vide om
sam/m/e losing, iche heller har woren ofver werende, langt Mindre af ha/nnem/
begiert,
Monss: Poul Rafnsdorf begierede at ha/nnem/
om alt hvis nu passeret er Eet Tingswidne maatte meddeelis, som ha/nnem/ ej
kand weigres,
Dend
18. octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Skaatten (Skaattun) for
Strandvigs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen,
Bunde Lensmanden Jon HaaVig med
eftterskrefne Lougrette, Jon Jonsen Bolstad, Jon Nortvet, Anders Aakre, Mickel
Leigland, Olle Teigland, Steen Viig, Steen Lygre, og Engel Ballesem, med Almue
1709:
163b
fleere
som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Straf for dem som hans Kongl:
May: Landsaatter saa Vell u-enrollerede
som enrolerede af Norge til fremede steder
udpracticerer dat: Kiøbenhafn d: 6
Septembr: 1709:
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forbud paa Heste og Hoppers udførsel af
Dannemrk: og Norge dat: Jægersborg d: 16
Septembr: 1709:
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forbud paa Brendevin at brendes i Danmrk: og
Norge af hvede eller Rug men alleneste
af Byg, Hafre og Malt, dat: Kiøbenhafn d: 22 Junij 1709:
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forbud paa Alle slags Korn ware, Boghvede
undtagende at udføris af Danmrk: og
Norge till Fremede steder, dat: Kiøbenhafn d: 26 Aug: 1709:
Publicerit,
Hr: Estatz Raad og Stifttambtmands Missive til Fogden Sr: Olle Larsen angaaende
at deris May: aller Naadigst har Resolverit at afhende Eendeel Jure Patronatus
og Kierke Tiender, dat: 24 Septembr: 1709:
Publicerit
Jens Jonsen og Jacob Jonsen Malckenes, Jacob
Jacobsen af Bergen, Jon Olsen til Huus paa Hiartager Olle
Tvet i Strandebarm, Hans Hiorteland af
bemelte Skibrede, Olle Clemensen
Hiartager, Niels Clemensen Kattenes, og Niels Jonsen Gripne, deris udstede skiøde
till Steen Olsen Lygre paa 2 pd: 15 Mrk: Smør udj dend gaard Hiartager liggende her i Strandvigs Skibrede med ofverbøxsel paa 18 Mrk: Sm: Ous Presteboel til hørende, i mod penge for
hver Mark 1 rdr: dat: 2 octobr: 1709:
Publicerit
Lars Ellingsen Wiig og Siur Andersen Kaaldal
deris udgifne skiøde till Anders Hansen Aakre af StrandVigs Skibrede,
{deris udgifne skiøde till} paa 1 Løb Smør med bøxsel i dend gaard Store Wiig,
hvor af Lars Ellingsen selger ½ Løb Sm: med oddels Retten for 44 rdr: og Siur Kaaldall ½ Løb Sm: for 40 rdr: dat: 18 octobr: 1709:
Publicerit
Steen Olsen Lygres udstede bøxsel seddel till Olle Clemensen Hiartager paa 1
Løb og 9 Mrk: Sm: i Hiartager, dat: 14 octobr: Ao: 1709:
1709:
164
Publicerit
Hr: obr: Lieut: von Krogs og Prousten Hr: Chrestopher Gaarmands udgifne Caution
till deris Kongl: May: for General ToldForwalter Johan Garmans Told Forpagtning
Norden fields, lydende paa 74000 rdr:
dat: 15 Febr: 1708:
Kongl:
May: Foget hafde Ladet stefne Marette Peders datter for Leiermaal med Samson
Lygre der fore at bøde eftter
Lougen, sam/m/e Sag war og till nest
foregaaende Ting indstefnt, og till den/n/e tid opsett,
bemelte qvindfolck Marete Peders datter blef
paa Raabt men ej møtte ej heller nogen
paa hendes weigne,
Lensmanden Jon Haavig og Steen Lygre hiemlede
at hun louglig var stefnt, og forklarede de begge at hun svarede de/nnem/ at
hun formente at dend som hende hafde besofvet burde bøde for hende, og der fore
formente hun at Vere frj
Afsagt
Marete
Peders datter bør inden 15ten dage at bøde sine Leiermaals bøder som eftter Lougen er 12 Lod Sølf under Nam og wurdering i sine Midler hvor de
findes
Assessor
Willum Hanssen wed sin Fuldmegtig Monss: Peder Jensen hafver ladet stefne Olle
Clemensen Hiartager for Resterende Rettighed og skatter af dend gaard
Hofland liggende i Waags Skibrede Halsnøe Closter tilhørende, og wed Closter
Lensmanden Tosten Skaarpen, indlagde sin skrefttlige stefning dat: (ope rum)
hvor udj hand fordrer dette aars Rettighed 1 rdr: 4 Mrk: 13: skatter
1 rdr: 4 Mrk: 8 s: sambt Rest paa
neste aar till foren 1 rdr: 4 Mrk: 13
s: for uden forhøyning, saa og for
Huusenes brøstfeldig[hed] som sig eftter
Een deel Mends besigtelse skall beløbe till
(ope rum) for alt dette at lide
domb till betalling,
Olle Clemensen Hiartager møtte, og foreviste
udj Retten Een qvitering af Peder Jensen udgifven paa 1 rdr: 5 Mrk: 8 s: forklarede og at hand aldrig har negted skatt
og Landskyld for dette aar at ville betalle,
siger og at hafve i dag betalt till Closter Lensmanden Tosten Skaarpen 3
rdr: 2 Mrk: 13 s: og nu for Retten
betalte till bemelte Tosten Resten som
er 2 Mrk: 13 s: og hvad Huusenes
brøstfeldighed angaar, da
1709:
164b
lofver
hand at naar Fardag er ude skall hand
till hvis brøstfeldighed som da kunde were
gierne svare og betalle, for
Resten mente hand at Vere frj for dette stefnemaal, naar hand baade alle tider
har erbødet sig, saa og sig godvillig med hvis som søges indstiller,
der for uden forklarede hand, at tiden enda iche er forbj, saadant burde
betalles, eftterdj hverken skatt eller Landskyld betalles førend paa
Høstetingene, hvilken tid endnu iche er kom/m/en, men paa det hand for widere
søgning og u-mage kand forskaanes, vill hand nu betalle, paastod der fore hand bør frj Kiendes for
den/n/e Sag,
Tosten Skaarpen wedstod at Olle Clem/m/ensen
baade till foren har betalt hvis Peder Jensens Qvitering omformelder, i lige
maade har faaet i dag hvis hand skyldig er, undtagende Huusenes paalagde
Aaboed, som hand formente i lige maade burde svares og betalles,
Olle Clem/m/ensen Refererede sig der om till
sit forige svar,
Afsagt
Eftterdj
Olle Clemensen Hiartager baade till foren har erbødet sig at betalle hvis hand
till Forvalteren Hr: Assessor Hansen af sin paaboende gaard Hofland skyldig
war, saa og {….} Eendeel allerede før har betalt, Resten som søges, nu i dag
godvillig till Closter Lensmanden Tosten Skaarpen erlagt, endog tiden nu iche
udj alle ting er forfalden, at dette alt sam/m/en burde betalles, saa blifver
hand frj for widere søgning i saa maader,
Men hvad sig gaardends Huuses brøstfeldighed angaar, Da naar Rette Fardag er ude, og Olle
Clem/m/ensen huusene Rettelig qviterer, svarer hand {…} till hvis
brøstfeldighed \paa/ gaardens huuse da eftter louglig giorte besigtelse kand
falde,
Aslack
Olsen Skiørsand hafde ladet Stefne Olle Lille Lj for medelst hand skall hafve
slaget ha/nnem/ udj hans hofvet med sin Knytte haand, saa hand lenge laag der
ofver till Sengs forklarede og at hand
dend gang war udj hans tieniste for dreng
hvilket skeede nylig for Ste: Hans dag,
formodede at Olle Lille Lj der for bør bøde og betalle ha/nnem sin skade
og tidspilde.
1709:
165
Olle Lille Lj blef paa Raabt men ej møtte, ej
heller nogen paa hans weigne,
Simen Aakre hiemlede at hand tillige med Olle
Hage louglig hafver stefnt Olle Lille Lj for den/n/e Sag,
hvor fore Sagen till neste ting beroer.
Reserve
Soldaten \Siur Hansen/ hafde ladet stefne Legs Manden Jon Andersen Faar for
medelst hand iche wille hafve hannem udj tieniste formodede at de der for maa betalle ha/nnem/
sin Løn eftter Forordningen om Land Millitien,
Ilige maade foregaf hand at hafve stefnt dend anden Lexmand Tom/m/es
Opsall for lige saaledes, men Tom/m/es
Opsall undskylde sig ej at Vere stefnt, hvor fore hand iche der till kand
svare, ellers blef Legdet med Soldatten
saaledes forEened, at de skall gifve ha/nnem/ for hvert aar hand iche har
tient af hvert Leigd 4 Mrk: till sam/m/en hvert aar 8 Mrk: hvor med og Soldaten Siur Hansen war till
fredtz, og som det i sig Self er billigt at Soldaten eftter deris May: aller
Naadigste Forordning bør hafve Løn af Legdet naar hand tilbyder sig i tieniste,
saa bør desse 2de Legder ogsaa bemelte penge betalle,
Olle
Berland hafde ladet stefne Torgilds Giøen for medelst hand skall hafve taget af
hannem for meget Landskyld, saa som hand bruger 27 Mrk: Smør, og der for aarlig
maa betalle 1 rdr: 2 Mrk: 12 s: hvilke
Landskyld hand udj 7 aar har maatt betalle, med formodning hand der fore bør
anseeis, og igien betalle ha/nnem/ hvis for meget er oppe baaret,
Jon Biøndall og Haldor ibd: hiemlede wed Eed
at de Torgils Giøen louglig har Citerit,
Men Torgils Giøen blef paa Raabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans
weigne,
Torgilds Giøen paalegges till neste ting at
møde, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.
Torkild
Olsen SkogsEide hafde ladet stefne Niels SkogsEide for medelst hand nest
afvigte Som/m/er skall hafve skieldet ham for Een Hund, med meere u-sømeligt,
og formente at hand som Een Kongens Soldat ej saadant kand
1709:
165b
taale med paastand at Niels SkogsEide der fore bør
lide og undgielde, hafde og ladet
stefne till Vidne {And} Ane Hans datter
till Huus paa Renesvig og Morten
Meehuus sambt Morten Gietlesen SkogsEide, hvilke iche heller war tilstede, undtagende Morten SkogsEide som er Torkild SkogsEides broder,
hvor fore Sagen till neste ting beroer, og
skall da gaaes hvis Rett er.
Fogden
hafde ladet stefne Steen Houge for hand iche har Villet eftter kom/m/e sit
Løftte, med at betalle de 10 rdr: penge for Hr: Tom/m/es Ruus till Sl: Jens
Tøgersens Enke, hvor fore hand har veret Cautions Mand, med paastand hand dem
bør betalle,
Engel Henanger paa Steen Houges weigne
svarede, at naar Steen Houge faar til bagers dend Hr: Tom/m/es Ruuses till Jens
Tøgersens udgifne obligation, da Vil hand sam/m/e 10 rdr: gierne betalle,
Fogden der i mod svarede at naar Steen de
bemelte 10 rdr: betaller, skall obligation ha/nnem/ gierne lefveres, og war
Fogden med dette svar till widere benøyet
i forhaabning at Steen Houge pengene med forderligste betaller, hvor fore med den/n/e Sag till widere
Stefnemaal beroer.
Torbiørn
Skaattun og Niels Røsaas blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge
deris LougrettesEed,
Dend
22 octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Aarsand for Strandebarms
Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Anders Mundem, med eftterskrefne Lougrett, Jon Houckenes, Mickel
Olsen og Mickel Knudsen Øye, Brynild Øfsthuus, Jon og Olle Jusland, Torkild
Skielnes og Peder Traa sambt Almue
fleere som Tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publicerit,
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,
Publicerit
deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Forbud paa alle slags Koren,
sambt Fæde wares udførsel, dat: Jægersborg dend 23 Septembr: 1709:
Publicerit
Hans Siursen Riise af Strandebarms Skibrede
og Kaald Siursen Tvet udj Fielbergs Skibrede, deris udgifne skiøde till
Anders Mundem Lensmand udj Strandebarms
skibrede og hans broder Knud
Guldbrandsen Neernæs, paa deris oddels Jord Riise liggende
1709:
166
udj
Strandebarms Skibrede kaldes Riise skylder aarlig udj Landskyld Med bøxsell Sm: 1 ½ Løber Sm: hvilcke Jorde Een deel de/nnem/ arfveligen er
tillfalden, og Een deel sig af deris Søster Mand Offe Jonsen Kloker i Strandebarm till kiøbt i mod penge 96 rdr: og Hans Siursen Riise her for uden for sin
oddel og Aasæde Rett 1 rdr: 2 Mrk: dat: 12 Febr: 1708:
Publicerit
Torkild Arnesen Tangeraas og Olle Larsen Lille Linge begge af Strandebarms Skibrede, deris udgifne
skiøde til Lars Aarnesen Tungeraas (Tangeraas) paa 45 Marker Smørs Leie udj
dend gaard Mit Berresem med bøxsel i mod
penge 45 rdr: her for uden er hand Self
Eiende i sam/m/e gaard 22 ½ Mrk: Sm:
dat: 22: octobr: 1709:
Sogne
Presten Hr: Olle Gierdrum hafde Ved skreftlig stefning ladet Citere Klokeren
Offe Jonsen for Een u-tilbørlig Supliche som hand ofver ha/nnem/ for Heretz
Prousten Hr: Chrestopher Garman har indgifvet, sam/m/e hans andgifvende at bevise,
eller der fore at lide som wedbør,
sam/m/e Stefning dat: 3 octobr: 1709:
Stefningen fantes paa skrefven at vere for Klokeren forkyndt sam/m/e
dag,
og møtte Sogne Presten Self tillige med sin
Medhielper Hans Rasmusen Brun, indlagde
saa der hos dend paa ankede Supliche, med Prousten Hr: Chrestopher Gaarmands
paa teignelse till Erclering, Suplichen
dat: 3 Julij 1709: indgaf der paa Hr:
Olle Gierdrums Supliche till StifttamptManden og BisCopen ofver Klokeren, sambt
de gode Herrers der paa teignede svar, og der udj Klokerens Suspencion, dat: 8
Aug: 1709: og dagen der eftter dend 9 Aug: 1709:
Klockeren Offe Jonsen møtte, og till alt
dette svarede, at hand iche hafver nogen beviis paa sin andgifvende, men som
Hr: Olle Gerdrum i sin andragende beskylder ham at hand med sin forige Sogne
Prest Hr: Søren Hess har lefvet u-Fredelig
da indlagde hand der om Eet bref, fra hans welEdle Høyærverdighed
BisCopen till Sl: Hr: Søren Hess skrefven
anklaken(?) dat: Bergen 2 Novembr: 1685:
formente at det Var bevis paa at hand iche har lefvet u-Fredelig, men
skikelig,
Der paa tilspurte Klokeren Almuen om de noget
paa ha/nnem/ har at klage, men Almuen
der til svarede, at de iche kand klage
1709:
166b
ofver
ha/nnem/ uden \udj/ hans undervisning
med Almuens børn er hand for fleste forsøm/m/elig, og klagde Lars Kaaltvet ofver Klokeren at
hans Søn war hos ha/nnem/ og skulle lære at læse, men lærde iche, maatte om
dagen bære weed i steden for at læse, saa hand maatte tage barnet fra ha/nem/
Der paa tilspurte Hans Rasmusen Klokeren paa
Prestens weigne hvad bevisligheder hand hafver paa sine beskyldninger ofver
ha/nnem/ for Prousten, og blef Suplichen atter for ham oplæst, og ha/nnem/ hver
post i Sær adspurt, og svarede hand at hand iche hafver anden
widne end Mickel Tordal og Endre Lam/m/edall, de wed Merket mellem
Prestegaardens Mark og Skogesal, hvor om tid lang har Veret trette, hvad
udfred hand klage paa at skee ha/nnem/ i Skougen, da er det at Prestens drenger
Een gang for 3 á 4 aar siden tagen Een deel weed hand hafde hugget til sit
brende, der till Hr: Olle svarede at det war ham
ganske u-witterligt, og skeede uden hans willie og befaling, hvor fore hand
tillod Klokeren igien at hugge saa meget i Prestegaardens skoug som hand uden
hans willie hafde mest, angaaende
Ufred i gresbeite bestaar der udj at Presten ville iche taale at naar hand er i
Sætter med sine Creaturer da maa hand
iche beite i Kiere Lien, Presten der
til svarede at sam/m/e støke Fæbeite Kiere Lien er Fælles Mark, og naar hand
foren!! (for) til sætter med sit Fæ, da Vill Klokeren i mod Lougen blifve
hieme, formente det iche Var u-fred at
Rette sig eftter Lougen, angaaende det støke Mark Skielle skaaren, da
hafde hand om dend tvistighed ej andet Vidne end Een Copie af Eet bref fra
Stifttskrifveren dat: 4 Aug: 1695 Presten der till svarede at sam/m/e støke
Mark aldrig til hører eller har tilhørt Skougesal, men er samfellet baade med
Prestegaarden og Bru saa Vel som
Skougesall, tilspurte der fore Klokeren
om der om nogen tid enten har Veret stefnt eller dømbt, men hand svarede at det iche war dømbt der om,
men blef med gode afstanden till Skogesal, hafde dog der paa ej Ringeste
bevis forklarede ellers at det nu Vel er
13 aar siden at Sogne Presten sig sam/m/e Mark har til Eignet, Presten der til svarede, at det ha/nnem/ med Rette
til hører, og har til hørt i ald hans tid, saa Vel som i hans Formands tid, angaaende Kierke teigen udj
Strandedallen som Klokeren i sin
Supliche paa klager, da hafde hand der paa ej heller Ringeste bevis, uden hand
sagde at sam/m/e støke Mark hørde ha/nnem/ til, Presten der til svarede at Klokeren for nogle
aar siden beskyldede hans drenge at hafve fleket Næfver der i Marken og der fore skieldede de/nnem/ for tyfver,
der fore maatte Klokeren giøre afbedelse
1709:
167
som
Klokeren og Self tilstod, og anviste udj Retten Offe Jonsens Egen hendig
afbedelse dat: 4 Septembr: 1705:
Qverne huuset paa Skougesal angaaende, da hafde Klokeren der om iche
nogen widner, uden allene wilde sige at grunden ha/nnem/ tilhørte og der fore maatte nyde Qvernen allene, Presten der til svarede at om den/n/e handel
og dette Qverne huus er for nogle faa aar siden gaaen Dom udj, og till tinge
aftalt, hvor da om alt er afhandlet, forskiød sig der till, angaaende at Klokeren siger i sin Supliche
at Hr: Olle har kiøbt Haabreke der om
hafde hand ej andet Vidne, end hand saa mente,
men Presten fremlagde Liut:(?) bref og forklaring der om dat: 4: octobr: 1709: hvad sig angaar at Klokeren foregifver at
hand har maat opsige gaarde parten i Skougesal,
der paa hafde hand iche nogen bevisligheder, uden hand sagde at maatte
opsige gaarden fordj hand iche kunde nyde skougen, weeden, beite og qvernen med
Roe, Presten der i mod fremlagde Eet
bref som hand skref till Klokeren Offe
at hand iche skulle forlade gaarden
men Offe svarer skrefttlig der paa at hand iche wilde blifve der, dat: 1
Julij 1709: Klokeren og Self tilstod at
Prestens Formaning til ha/nnem/ der om war saaledes, Angaaende de huuse som Klokeren lod
opbrende paa Skougesal da frem kaldede
Presten Hans og Arne Berge, som tilstod at Presten tilbød Klokeren penge 4 rdr:
{..d} men hand wilde iche men vilde hafve meere, saa og forklarede at de kom og sløkede Ilden
da der war Ild udj huuset, og hafde nær afbrent gaarden, hvor fore og Klokeren
siden nedref dem og de/nnem/ ganske opbrente
Presten endnu som!! forklarede at Offe wilde iche selge ha/nnem/ huusene
for 4 rdr: før vilde hand brende dem
op, Klokeren vedstod og at da huusene
falt ned, har hand siden opbrent dem, saa som hand var svag og ej kunde hugge
wed i skougen, Men Peder Skogesal
forklarede at hand saag at Klokeren self huggede stokerne af huuset i sønder
till brendeved, Angaaende Suplichens
indhold at Presten Stefner ha/nnem/ till Tinge, og hand møtte iche men skref till øfrigheden det som var at
undre paa, der till svarede Klokeren, at
der stod udj Prestens bref at Klokeren kom/m/er udj Kierken liggere Een
skaarstens feier end Een Kloker,
Presten till spurte Almuen om iche Klokeren kom i Kierken ganske sort i
ansigtet, der till svarede Samson Fosse
og Svale Waage, at de saag at
1709:
167b
at!!
Klokeren kom Een gang i Kierken i ansigted ganske sort, hvor fore Presten for
alteret advarede Klokeren der om, men Klokeren tørkede sig noget lidet med sine
Kleder, men hand war lige Eens, saa ald Almuen loe ham ud i Kierken, angaaende at Sogne Presten siden tinget i
som/m/er har Veret ha/nnem/ u-gunstig og hadefuld, da kand hand iche det med
sandhed sige, men takede Presten for hans Fromhed alle tider, Angaaende dend tønde Tiende Koren som
Klokeren hafde oppebaaret af Jon og Lars Giære,
der om forklarede Klokeren, at de Mend paa Riise som Een tid lang har lefveret ha/nnem sam/m/e
tønde tiende Koren ware Fattige og iche
hafde Koren, og hand trengede der till
saa tog hand paa Giære sam/m/e tønde Koren, og der ofver blef Presten
ha/nnem/ wred, og Ilige maade Kierke wergene, saa Vel som de Mend der den/n/e
tønde Koren lefverede, og mente at Presten der udj war aarsage, hvor fore Presten tilspurte Jon og Lars
Giære, om hand war aarsage till at de der ofver blef wred, Men de begge svarede at Presten der udj iche
war Ringeste aarsage, men de blef wred paa Offe for dj hand krefvede de/nnem/
sam/m/e tønde, og de var bange at de igien atter skulle blifve krefvet af
Kierke Vergene og der fore blef de
wred, Angaaende det barne warsel om
Arne og Hans Berges qvinder, da weste Klokeren iche noget der till at svare, og
wiste iche nogen skiel der till, Men
Presten forklarede at for nogen tid siden war der nogen talle og u-tilbørlig
sladder i mellem Offes qvinde og andre naboe qvinder, hvor fore Hans og Sverke
Berge kom till Presten og der ofver beklagede sig, men som saadant siden blef
stefnt og wed Retten till tinge blef afhandlet, saa befattede hand sig iche der
med, mend!! (men) lod det beroe wed Rettens forefindende widere wiste hand iche at forklare,
Sogne Presten Hr: Olle Gierdrum till spurte
ald Tingalmuen paa tinget om nogen af de/nnem/ alle kand sige eller wide, at
hand i nogen maade har handlet med Klokeren anderledes end skichelig og
sømelig, om hand iche har weret ham behielpelig hos de/nnem/ alle till det
beste, talt gaat for ha/nnem/ hos Almuen
Dend ganske Ting almue med Een Mund der till svarede, at de aldrig har
andet fornamet end jo Sogne Presten har weret saa høflig mod Klokeren, som
nogen Prest kunde were mod nogen Kloker, alle tider omgaaet ha/nnem/ finlig og
skikelig til talt ha/nnem/ Venlig, bedet
gaat for ha/nnem/ hos Meenigheden, saa de har fornamet at hand har baaren stor
omsorg for hans welfert og Næring,
1709:
168
Endnu tilspurte Hr: Olle Almuen om de nogen
sinde har hørt eller fornamet at hand i mod Offe Kloker har skichet sig
u-fredelig eller u-rolig enten i omgiengelse eller anden stedtz, særlig de Mend som boer i bøygden hos
ha/nnem/ om de har fornam/m/et at hand
wed gaardens brug eller wed andre maader har giort ham u-søm/m/elig uroe eller
fortred, Almuen der till svarede at de
iche nogen tid har fornamet at Presten har skichet sig u-fredelig mod Klokeren,
men svarede der om lige som før er indført,
særlig svarede de Mend af Strandebarm som boer nær om Prestegaarden at Hr: Olle iche anderledes sig daglig har
anstillet mod Klokeren end søm/m/eligt og som skicheligt kunde Vere,
Sogne Presten tilspurte ogsaa Almuen om hand
mod andre i Kaldet har anstillet sig u-rolig eller u-fredferdig sambt og om hand iche har anstillet sig mod
alle søm/m/eligt, dend ganske Almue
der till svarede at deris Prest har weret i blant de/nnem/ som Een guds Mand,
anstillet sig i alle maader som det hans Embede søm/m/ede, bad gud Velsigne ham
for hver dag hand har woren hos de/nnem/
ønskede altid at nyde ha/nnem/
saa de iche andet kand end med ha/nnem/ Vere Vell tilfreds og fornøyet,
Der eftter tilspurte Presten Offe Kloker om
hand noget Kalds bref hafver paa Klokeriet,
hand sagde jo, men iche wilde Vise det {de/nnem} den/n/e gang, Peder Rasmusen eftter tilspørgelse
forklarede at hand hørde at Hr: Søren Een gang lofvede Klokeren aldrig at
skulle faa Kalds bref
Lars Kaaltvet
Peder Lille Fosse og Torben
Breke, Hans Waage war tilstede som Hr:
Olle hafde indstefnt at Vidne om Klokerens u-fred med Sl: Hr: Søren, men som
det for saa mange aar siden er passerit
understaar ieg mig iche sam/m/e widner at antage eller forhøre, eftterdj
det er stridende i mod Lougens!!
hafde og stefnt Olle Siusetter Peder Tordal, Børge Brattebøe og Lars Drage,
at Vidne hvad Klokeren har talt om Presten paa hans bag og i hans fraverelse,
hvilke skall Vere passeret for meere end Eet
2 á 3: aar siden hvor fore de
iche heller for nest foregaaende aarsage kand antages,
Sogne Presten tilspurte og Lougrettet om de
iche hørte paa seeniste Som/m/er ting at Fogden og Sorenskrifveren Raade
Klokeren till at forliges med hans Prest og bede hand om forladelse, Lougretet der til svarede at de for Retten
hørde Fogden og Sorenskrifverens Raad till Klokeren der om,
1709:
168b
Peder Berge, Peder Skogesall Hans Rasmusen, Isak Berge, Lars Børsem war af
Presten stefnt om adskilligt u-fred i Naboelaget, som og war tilstede og wilde
widne, men saadane widner er udj sagen jnterresserit hvor fore de iche kunde antages til Vidne,
Hr: Olle tilspurte og Almuen her af Warelsøen
Sogn om de iche har bedet ham at iche med tage Klokeren naar hand kom at giøre
Kierke tieniste, hvor til Een deel
svarede at det er skeed af aarsage,
Olle Aase og Olle Pedersen, sambt Even Torkildsen som alle 3 tiener Presten, ware stefnte at
widne om Klokeren, at hand hafde hugget garveed af Prestens gierdesgaard og der for uden Een lunde stok ophugget og
til brendeved hiem kiørt, Klokeren
svarede der til Nej, og kunde desse widner ej føres saa som de alle 3 tiener Presten og er saaledes i hans tieniste
Hr: Olle Gerdrum indlagde sit skrefttlige
forset i den/n/e Sag, dat: 21 octobr: 1709:
Klockeren Offe Jonsen fremlagde udj Retten
Een skrifvelse fra Prousten Hr: Chrestopher Garmand, dat: 27 Aug: 1705: med begier at Sogne Presten maatte paalegges
dend der udj omelte Materie at bevise,
Hr: Olle der til svarede at sam/m/e Sag er for lenge siden afhandlet, og
maatte Klokeren siden der fore giøre afbedelse, som for hen i Retten er inlefveret,
og Referede!! sig till sam/m/e hans forseelse,
begge parter blef tilspurt om de widere
hafver at indføre eller frem føre, men de begge svarede Nej,
Presten Hr: Olle Gierdrum paastod Dom at
Klokeren for hans u-bevislige Supliche bør anseeis till straffe, og der om war
Dom begierende,
Klokeren der i mod paastod Dom at Vere
frj og war saa begge parter Dom i Sagen
begierende,
Sagen optages till Dombs till i Morgen
tillig till hvilken tid parterne hafver
at møde Dom at anhøre.
Dend
Sag mod Dordej BreEbne angaaende det Koren som hun skulle hafve oprøchet af sin
grandes ager som fra forige ting till nu
blef optagen, og møtte nu Dordej og
ganske negtede at hafve giort det
paastod at det hende burde ofverbevises, erbød sig og at giøre sin Eed
at hun i sam/m/e Sag er u-skyldig,
ingen widner war der om indstefnt, hvor fore Dordj eftter dj hun det ganske fra gaar frj Kiendes,
1709:
169
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Olle Torgiersen
tiener paa Torsnæs og Johanes
Store Fosse for slagsmaal paa hin anden
der fore begge at bøde, hafde og
ladet der om stefne till widne Olle Mickelsen Skippevig og Aanund Torkildsen
Dysvig
begge de indstefnte Olle Tosnes!! (Torsnes) og Johanes Fosse møtte till Sagen at svare og negtede at hafve slages,
de indstefnte widner møtte iche. Svend BreEbne og Anders Lille Fosse hiemlede
wed Eed at begge desse indstefnte Vidner ere louglig stefnt,
Da eftterdj parterne negter at slagsmaalet er
skeed, og widnerne iche møder, saa beroer Sagen till neste ting hvor da widnerne har at møde, og skall da
gaaes hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem Johanes Johanesen Berresem og Anders Ludvigsen Tvet, som fra
forige ting till nu blef optagen, og
møtte nu begge parter till Sagen at svare,
og hafde Fogden Stefnt i den/n/e Sag,
og forklarede Anders Ludvigsen Tvet at nest
leden waar tallede hand med Stifttskrifveren
og forklarede hand da de hafde
Een gied paa Riise og Johanes Bersem
hafde gieden, da befallede
Stifttskrifveren de/nnem/ at tage gieden hos hannem, hvor fore Hand for der hen
og tog gieden,
Johanes Johanesen Beresem forklarede at
den/n/e gied kiøbte hand af Hans Rise for leden waar Eet aar siden, og leiede
sam/m/e gied till ha/nnem/ igien bekom
og Eet aars Leie Eet aar der eftter kom
Kirke wergeren Anders Ludvigsen Tveit og tog sam/m/e gied bord!! (bort) for Een
gied som Hans Rise hafde [i]? Leie {till} \fra/ Kierken, forklarede og at sam/m/e gied da hand dend kiøbte war ickun Eet aar gl: og Kie!! (kje?) aaret
tilforen,
Hans Rasmusen Bru forklarede, at hand war med
da Hans Riise {kiøb} solte den/n/e gied till Johanes Beresem da hafde Hans Riise 3 á 4 gieder igien, saa
den/n/e gied som Johanes hafde kiøbt iche
war Kierkens gied,
Anders Tvet forklarede at hand iche wiste
andet end den/n/e gied war Kierkens gied, og der fore tog hand dend, wedstod
dog at hand tog dend i mod Johanes Bersems willie, og hand sagde ham at gieden
var hans,
1709:
169b
ellers wedstod Johanes Beresem at hand nu
hafde hand gieden gifvet till Kierken,
Kongl: May: Foget satte i Rette at Anders
Ludvigsen bør bøde for hans forseelse og
derom var Dom begierende
Afsagt,
Eftterdj
Anders Ludvigsen Tvet i mod Johanes Johanesens willie {og} hafver fra taget
ha/nnem/ Een gied, som hand Rettelig lenge till foren sig for sine Egne penge
hafde til forhandlet, Saa bør Anders
Ludvigsen for sam/m/e sin forseelse den/n/e sinde bøde till hans Kongl: May:
4re rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Fogden
Olle Larsen hafde ladet stefne Niels Samsonsen Fosse formedelst hand eftter
stefnemaal neste ting hafver hugget udj Bru skoug der fore at bøde,
Niels Samsonsen Fosse møtte og forklarede at
hand gik hiemen fra og till Marken at wilde hugget noget skaf eller Mark i
skougen, men da hand der hen kom fant
hand iche noget i sin Egen Mark, og war hand da saa nær Een Miill hiemen fra,
og da hand indted fant wilde hand iche
gaa saa erensløs der fore huggede Een
børe skaf i Marken paa Bru mente at eftterdj
det var i hans grandes Mark det da iche
for saadan Ringe ting det da iche laag magt paa, og formente at hand der fore
iche kunde tilfindes noget at bøde,
Kongl: May: Foget satte i Rette at Niels
Samsonsen bør bøde eftter Lougen,
{afsagt}
Almuen
forklarede at hand er soldat og Fattig
der indted er Eiende till bøders betalling, og der for uden nu maa gaa
fra huus og hiem i Kongens tieniste,
hvor fore Fogden paa stod Dom at hand for sin Person den/n/e sinde kand
befries,
Afsagt,
Eftterdj
der \be/findes at Niels Samsonsen er Soldat
og nu skall gaa i Kongens tieniste af Landet, og der for uden er Een
Fattig Mand der lidet er Eiende, saa blifver hand den/n/e gang fri for den/n/e
Sag,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Lars Tvet for slagsmaal og Klamerj paa seeniste
holdende Som/m/er ting paa Skielnes der
for at bøde eftter Lougen hafde og
ladet
1709:
170
stefne
till widne Anders Andersen Tvet, Torkild og Boel Skielnes, sambt Anders Nedre
Waage,
Lars Tveit blef paa Raabt men ej møtte
Jon Jusland og Hendrik Jusland wed Eed
hiemlede at de baade har louglig Stefnt {og} Lars Tvet, saa Vell som de
indstefnte Vidner, ingen af widnerne
møtte undtagende Torkild Skielnes og
Lars Andersen Jusland,
Men som Lars Tveit den/n/e sinde ej møder saa beroer Sagen till neste ting hvor da baade Lars Tveit og widnerne
paalegges at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Gabriel Houge og Knud Wold af Qvindhæret, begge
der fore at bøde, hafde og ladet stefne
ermelte Knud Wold till widner at paa høre,
i lige maade till widne Anders Mundem, Lars Dybsland (Jusland), Torkild
og Boel Skielnes,
Gabriel Houge møtte og forklarede at hand
iche kunde blifve i fred for Knud Wold
og maatte Røme af gaarden for ha/nnem/
Anders
Mundem wed Eed widnede at hand saag paa sist afvigte Som/m/er ting paa Skielnes
at Gabriel Houge sad oppe i trappen udj i Stue døren, da kom Knud Wold og tog
eftter Gabriels haar og wilde hafve ha/nnem/ ned af traapen, men Gabriel satte
sin Fod i mod ha/nnem/ saa hand fik iche
sin wille med ha/nnem/ widere sagde
hand iche at hafve seet,
Torkild Skielnes eftter giorte Eed widnede at
hand iche saag nogen Clam/m/erj i mellem Gabriel Houge og Lars!! (Knud) Wold,
men mellem Lars Tvet og Knud Wold saag hand at de Kramses(?), widere wiste hand iche i den/n/e Sag at
widne,
Lars Dybsland eftter giorte Eed widnede at
hand iche i Ringeste maader saag noget Clam/m/erj i mellem Gabriel Houge og
Knud Wold, men allene i mellem Lars Tvet og Knud Wold,
de andre widner Ifver Helvig og Boel Skielnes møtte
iche, hvor fore Sagen till neste ting
beroer.
Mag:
Olle Storm Sogne Prest till Dom Kierken
i Bergen hafver ladet stefne Olle Larsen
Lille Linge for Resterende Landskyld till Bergens Latins skolle for 1701: 9 Mrk: danske
med paastand hand dend bør betalle
Olle Larsen Lille Linge møtte til Sagen at
svare og frem wiste Een Landskyld bog af
Rector Burneus udgifven
1709:
170b
paa
de aaringer 1706: 1707: og 1708: mente at det hafde woren dend Rette bog, hvor fore hand bad om Delation till neste
ting da vilde hand frem vise dend Rette
bog, og mente indted at vere skyldig,
Afsagt,
Sagen
gifves Rum till neste ting till hvilken
tid Olle Larsen Lille Linge hafver at frem vise sin paaRaabte Landskyld bog, og
skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er
Baar
Spaanum udj Hardanger wed Chresten Biering hafde ladet stefne Helge Skielnes
for Resterende Landskyld af 13 ½ Mrk: Smør udj Skielnes fra det aar 1701: og
till den/n/e tid som er 9 aar der fore at lide Dom till betalling og indlagde der paa Een Dom dat: 4 Martj
1701: med der paa fulte Excecutions
forrettning dat: 11 Maij 1701:
formodede der fore at Helge Skielnes maatte til Kiendes Landskylden at
betalle,
Helge
Skielnes møtte og forklarede at sam/m/e Jorde part er ha/nnem/ til hørende, og
hand sig dend af Sl: Ingeboer Nedre Waage har tilkiøbt, og indlefverede der
fore sit skiøde dat: 12 Julij 1702:
paastod der fore at vere frj for Landskylds betalling,
Chresten Biering paa Baar Spaanoms Veigne
paastod Dom till Landskyldens betalling
og formente at eftterdj Baar Spaanum ej Allene har Dom og der paa fulte
Excecution og indvisning, og det meere end Eet aars tid før end Helge har kiøbt
den/n/e Jorde part, det da ej kand anseeis hvad hand i saa maader fore vender.
Parterne paa begge sider paastod [Dom] till
betalling,
Afsagt,
Eftterdj
her fremlegges Een Executions forRettning eller Eet indvisnings werk skrefven
paa \Een/ Forseiglet Dom, sam/m/e indvisnings werk er dateret 11 Maij Ao:
1701: hvilke lyder at {s..} Baar Spaanum
for Een Fordring hos Torben Knudsen Svindland er indvist udj Skielnes som Helge paa boer 13 ½ Mrk: Smør for 13 ½ Rdr:
sam/m/e indvisning og till Tinge er læst og paa skrefven dend 27: Junij
nest eftter, og har sam/m/e Excecutions Forrettning alt siden dend tid staaet
u-
1709:
171
svæket
og u-paa talt, Saa seer ieg iche!! at
Helge Skielnes som sam/m/e 13 ½ Mrk:
Smørs Leie i Skielnes bruger og besider
jo der af bør betalle dend Resterende Landskyld till Baar Spaanum som sig fra indvisnings tiden till dette aars
udgang er bedragende aarlig 2 Mrk: 8 ½ s:
er udj 9 aar 3 rdr: 4 Mrk: 12 ½ s:
og det inden 15ten dage under Excecution eftter Lougen, helst eftterdj
at Helge Skielneses fremviste og paaberaabte skiøde er Eet aar eftter udgifvet,
at Excecution till Baar Spaanum er udsted,
Hr:
Olle Gierdrum lod Fredliuse Een skouge teig paa Warildsøen beliggende kaldes Kierke teigen, Warildsøe Kierke till
hørende, at ingen der udj maa hugge under dend straf Lougen omelder forklarede ellers at hafve ladet sam/m/e
teig af Mend besee Nafnlig Anders
Mundem, Jon Dybsland, Anders Tveit Jacob
Dybsland, Aanund Nedre Waages Søn Anders Aanundsen Nedre Waage som alle forklarede at sam/m/e skougeteig ilde
er forhuggen, men af hvem wiste de iche,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Torben Ifversen Meehuus for medelst hand skall
hafve holdet arfve skiftte eftter afgangne Tøris Giæresteig hvor der fantis u-Myndige Arfvinger, der fore at lide og undgielde Ilige maade war stefnt af arfvingerne Niels
Giæresteig og Jon Meehuus,
Tøris Gieresteig møtte iche ej heller nogen paa hans weigne iche heller møtte Jon Meehuus, Knud Bondhuus og Lensmanden Anders Mundem
hiemlede at de ware louglige Stefnte, Niels Gieresteig møtte og forklarede at de
hafde holdet skiftte saa som de siuntis
at det var saa lidet at u-mage Sorenskrifveren eftter og som Tøris Gieresteig og Jon Meehuus nu ej
møder saa paalegges de/nnem/ till neste
ting at møde og skall da gaaes i Sagen
hvis Rett er.
Dend
23 octobr: blef Retten atter paa Aarsand holdet i for indførte Lougrettes
ofverwerelse, og møtte da for Retten baade Sogne Presten Hr: Olle Gierdrum og
Klokeren Offe Jonsen som udj Sagen
eftter dend opsettelse
1709:
171b
i
gaar Eskede Dom udj Sagen
Hvor fore saaledes blef Dømbt og Afsagt,
Klokeren
till Strandebarm Offe Jonsen hafver dend 3 Julij nestleden till Hans
welærwerdighed Prousten Hr: Chrestopher Garmand, ofver sin Sogne Prest dend Hederlige Mand Hr: Olle Gerdrum indgifvet Eet Klagemaal, hvor udj hand sam/m/e
sin Sogne Prest udj Een og anden maader beskylder, for hvis aarsage
Klockeren bemelte Offe Jonsen af HøyEdle Baarne Hr: Estatz Raad og
Stifttbefallings Mand de Tønsberg og welEdle Høyærwerdig Hr: BisCop Docter
Niels Randulf er blefven fra sit Klocker Embede till Sagens Ende og udrag
Suspenderit, Der paa hafver Sogne
Presten Hr: Olle Gerdrum med Stefnemaal for denne Rett ladet til talle
Klockeren, og hannem indCiterit sam/m/e
sine for Prousten anførte beskyldninger at bevise, eller der fore at lide og
undgielde hvis Lougen byder, Saa er da
Klockeren Offe Jonsen ej allene Ved skrefttlig Stefnemaal i tide blefven
advaret sine bevisligheder at frem føre,
men end og i gaar for Retten advaret
sine widner eller bevisligheder at lade frem kom/m/e, Men der befindes
at Klockeren iche det Ringeste af alt det hand fore bragt hafver om hans Sogne
Prest har kundet bevise eller i nogen maade gaat giøre, Udj Een deel poster Self for Retten
tilstaaet, at hans anbringende ofver Sogne Presten er af ha/nnem/ skeed uden
aarsage, Der erfares ogsaa at Een deel
af de poster hand klager ofver, paa sin Sogne Prest, er i mellem hannem og
andre wedkom/m/ende for Retterne blefven afhandlet, hvor udj Hr: Olle Gerdrum
ganske indted har veret jnterreserit eller haftt med at bestille, for andre poster ogsaa er hand til foren af
Prousten krafttig til Rette satt, og godvillig da giort afbedelse, som hans
Egen haand dat: 4de Septembr: 1705: widere udviser, Der er og blefven befunden, at i Een deel
poster har Almuen her paa Tinget Een
deel med widner, Een deel ved skudsmaal, igien drefvet Klockerens Klage saa Vit
dennem kunde Ved kom/m/e, Af alt
saadant kand
1709:
172
Klarlig
seeis og Erfares at Klockeren Offe Jonsen aldeelis ingen føye har haftt till
denne Klage ofver sin Egen Sogne Prest, saa at hans Klage ej allene findes
u-bevislig, men end og i mod sit bedre widende, Hvor fore Jeg saa Vit mig Ved kom/m/er at paa Kiende ej anderledes kand døm/m/e, end jo dend
Hederlige Mand Hr: Olle Gierdrum for sam/m/e Klage maals beskyldninger bør
aldeelis frj at Vere, Men dend ej heller at kom/m/e Sogne Presten i Ringeste
maader till nogen eftter talle eller Nackdeel, som dend der mod sin Klocker eftter
førte bevis aller tider har Veret Venlig og goddelig!!, Og som Klockeren Offe Jonsen saaledes uden
gifne aarsage wed saadan sin Klage har fore bragt det som ej befindes saa i
Sandhed at Vere, Saa bør hand for saadan sin forseelse at giøre Sogne Presten
Een offentlig afbedelse, og der for uden bøde till Fattige i Sognet 4 rdr:
inden 6 uger fra denne tid at Reigne,
Men hvad sig hans widere forseelse angaar, i det hand [mod]? sin Egen
beskichede Øfrighed og Sogne Prest har Veret genstridig og opsetzig, Det
henvises till dend Geistlige Øfrigheds Egen gode Despensation, hvor ledes med
ha/nnem/ der om skall forholdes,
Dend
28: octobr: blef Retten betient paa Mit Engevig udj Waags Skibrede,
ofverwerende som Retten betiente Lensmanden
Sallamon Windenes, Ifver Otterøen, Olle Breke, Niels i Wiig, Erick Breke, og
Anders Saattendal,
hvor da JordEiegeren till Mit Engevig Mad: Elsabet Friis, hafde ladet stefne
Leilendingen paa sam/m/e gaard Mit Engevig
Olle Monsen for medelst Huusenes
brøstfeldighed paa ermelte gaard, som hun formente at Vere saa ilde at gaarden
iche lenge paa dend maade kand Vere bestandig,
begierede der fore at Vj Huusenes brøstfeldighed louglig wille
besigtige, og Leilendingen paalegge sam/m/e brøstfeldighed at betalle, saaledes
at huusene der eftter louglig kand vorde Reparerede,
Olle Mogensen Mit Engevig møtte og forklarede
ej at Vere till den/n/e besigtelse warslet, dog erbød hand sig at wille vere
ofverwerende i dag at huusene kunde seeis,
1709:
172b
hvor fore Vj forføyede os ud huusenes brøstfeldighed at besee og siune, og
befantis saaledes som følger.
1:
Røgstuen will forbedres udj dend Nordre Ende med bortag 2 tylter bord og
hun for 2 Mrk: paa dend westre Side
will indsettes 7 spærer saa som de gl:
ganske ere, forRaadnede wil koste 1
Mrk: 1 Nyt Torfald 8 s:
Arbeidsløn taget paa dend Eene side at afRifve Spærrene at indsette, taget igien at
oplegge og bordtaget at paaslaa alt paa arbeidernes Egen Kost 3 Mrk: 8 s:
og er saa sam/m/e huuses Reparation sig bedragende till 1 rdr: 1 Mrk:
2:
Senge boeden will forbedres med 3 tylter hun till bordtag 1 Mrk: 8 s:
3 saum slirer for 4 s: winskeer 4 s:
til dend westre side og Nordre Ende will 2 tylter hun for 1 Mrk: arbeidsløn dette huus at forbedre paa
arbeidernes Egen Kost 2 Mrk: og er saa dette huuses Reparation bedragende
till 5 Mrk:
3:
Høeladen vill paa dend søre side forbedres med Een tylt hun for 8
s: arbeidsløn det at opslaae 4 s:
i andre maader fantes dend god og forsvarlig og er saa des Reparations bekostning 12 s:
4:
Floeren will forbedres till
bordtag 1 tylt hun for 8 s: arbeidsløn
4 s: ellers er dend i andre maader
god, er saa Florens brøstfeldighed 12 s:
5: Ild
huuset er ganske nedfalden i grund, og som paa steden til foren stod it ildhuus
af Stafver 6 allen i sin Lengde og 6
allen bret, saa taxeris nu lige saadant Eet i steden hvor till vill 4 stafver á 4 s: er 1 Mrk:
2 stafleier 1 Mrk: her udj
indberegnet 2de beter, 8 saum
slirere 8 s: 8 spærer
1 Mrk: 2 tylter hun till troe
paa taget for uden det gamble som nu
findes til stede á 8 s: er 1 Mrk:
4 w: Næfver til taget for uden
dend gamble á 12 s: er 3 Mrk:
2 torfvald 8 s: arbeidsløn alt dette at opsette fra nederst
till øfverst paa arbeidernes Egen Kost 1
rdr: 2 Mrk: og er saa Ildhuuses
brøstfeldighed og des Reparation 2 rdr: 4 Mrk:
fleere huuse fantis iche paa gaarden som
kunde besigtiges, ej heller paastod JordEigeren at fleere huuse skulle vere,
hvor fore des brøstfeldighed udj alt bedrager sig till 4 rdr: 5 Mrk: 8 s:
JordEigeren Mag:!! (Mad:) Elsebet Friis
paastod at Leilendingen Olle Monsen bør Røm/m/e sin gaard, formedelst hans
huuse saa ganske ere forfaldne og der
for uden i andre maader alle tider er hende till fortræd og er meget u-Lydig, og der om war Dom begierende, for uden at
hand bør betalle Huusernes aaboed og forvoldede omkostning
1709:
173
Leilendingen Olle Monsen her i mod
{for}svarede: at hvad huusene
angaar da wil og skall hand de/nnem/
Reparere saa forsvarligen som det bør at Vere, till hvilcke Reparation hand
allerede hafde kiøbt og hiem kiørt Een stor deel till Ildhuusetz
opbyggelse hvilke Materialer wj saag at
ligge paa steden till sam/m/e huuses opbyggelse, Men JordEigeren der till svarede at sam/m/e
Materialer er kiøbt og hiem kiørt eftter at hand nu blef Stefnt for sam/m/e
huuses forRaadnelse, tj ellers hafde det iche skeed, formodede at hand de
foraarsagede omkostninger bør svare og betalle,
ingen af parterne hafde widere i Retten at
indgifve men paa begge sider war Dom
begierende,
de giorte omkostninger i den/n/e Sag er
eftterskrefne, saa som Sorenskrifverens
Reise Een dags Forrettning 3 rdr:
2de dages Reises fortæring til og fra forrettningen 8 Mrk:
Rorsfolkenes Løn fra og till Forrettningen 2 Miile 3 Mand er 4 Mrk: 8 s: de 6 Mends u-mage 1 rdr:
Fortæring wed Forrettningen med Mad og dreke siger JordEigeren at hafve
kosted 2 rdr: till sam/m/en 8 rdr: 8
s: hvilcket og JordEigeren paastod at
dend forwoldende bør betalle
Afsagt,
Som
der befindes at Leilendingen Olle Monsens i boende huuses brøstfeldighed eftter
for indførte besigtelses forRettning bedrager sig till 4 rdr: 5 Mrk: 8 s: saa bør Olle Monsen sam/m/e huuser{s} \des/
brøstfeldighed inden først kom/m/ende Faaraar Kaarsmesse tider at Reparere
saaledes at de da kand were lougfør i alle maader, og saa frembt det iche
skeer bør det af hans boe og Formue
udvurderis, og Eigeren Self forsvarligen huusene at lade Reparere, som hun
siunis gaat at Vere, omkostningen
angaaende, da betaller Olle Monsen der af till Jord Eigeren inden 15ten dage 3
rdr: 3 Mrk: under dend adfer Lougen omformelder.
Dend
5: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Helvig for Qvindhæretz
skibredis Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde
Lensmanden Ifver Helvig med
eftterskrefne Laugrett, Elias Liustvet, Clem/m/et Roalstvet, Anders Olsen
Liustvet, Willum Haavig, Jon Store Dalle, Lars Berge, Olle Haavig og Ingebregt
Løning, sambt Almue fleere som tinget søgte.
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
1709:
173b
Dend
Sag i mellem Hr: Baron Rosen Crantz og Oluf Sunde om dend halfve Løb i Sunde,
hvor ofver hand till Deris Kongl: May: har ingifvet sin aller underdanigste
Supliche, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu paa Hr: Barons weigne hans
Fuldmegtig tiener Monss: Ove Holme og udj Rette lagde dend før ergangne
Stefning med sin paa teignelse, Ilige
maade indlagde udj Retten dend for omtalte og paa ankede Supliche,
Oluf Sunde wedstod for Retten at det er en lige
lydende gienpart af hans udgifne Supliche till deris Kongl: May: med berettning at dend er i alle maader
sandferdig,
Monss: Ove Holm {haf} tilspurte Olle Sunde,
om hand nu iche har veret stefnt 2de gange for Retten till at bevise den/n/e
sin angifvelse till deris May: Oluf
Sunde der till svarede ja, at dette er dend anden gang hand af Hr: Baron for
dette har veret Citerit,
Monss: Holm tilspurte hannem om hand iche har
brugt den/n/e paa ankede halfve Løb i Sunde u-anket og i Roelighed for Baronen Oluf
Sunde der till svarede at hand har brugt den/n/e halfve Løb Smør i Sunde baade
i den/n/e nu verende Hr: Barons tid saa
Vell som udj hans Sl: Faders Sl: Hr:
Baron Ludvig RosenCrantzis tid for aarlig Landskyld 1 rdr: 12 s: som hand formener at vere Rente nok for de
udlaante 12 rdr:
Monss: Oluf Holm tilspurte Oluf Sunde om hand
eller hans Forældre har pantsatt den/n/e halfve Løb till Hr: Baron Axel Rosen
Crantz, Men Oluf Sunde der till
svarede, at hans Fader Moder pantsatte den/n/e halfve Løb till nu werende Hr:
Barons Moder Fader Axel Moat, og tilbød hand i dend tid sam/m/e penge till
ha/nnem/ men ej wilde de annam/m/e, forklarede ellers at sam/m/e 12 rdr: fik hand
hos Sl: Axel Moat (Maat) og kiøbte der
fore 4 Kiør, men hand Vilde iche an/n/am/m/e sine penger igien, og har det
saaledes siden dend tid hen staaet.
her for uden fremkaldede Oluf Sunde Een
Soldat Ved Nafn Jon Tvet, som forklarede at for 6 aar siden war hand hos Hr:
Baron Rosen Crantz og hørte at Oluf Sunde tilbød Baronen at vilde løse sam/m/e
gaarde part, da sagde Oluf Sunde at hand
vilde betalle ha/nnem/ sine penge, men Baronen sagde at naar hand vilde gifve
ha/nnem/ 100 rdr: skulle hand faa
gaarden, widere wiste hand iche her om
at forklare
1709:
174
Oluf Sunde endnu forklarede der for uden at
hand har gifvet Rente af den/n/e halfve Løb 52 rdr: saa som det nu er 52 Aar siden at sam/m/e
halfve Løb er blefven pantsat, sagde
ogsaa at det er Sandferdigt at bemelte halfve Løb er hans og hans Forfædres
sande oddel,
Monss: Ove Holm tilspurte Olle Sunde, om hand
wed Eed Vel ville bekreftte for den/n/e Rett at det i alle maader saaledes er
sandferdigt som hand nu for Retten berettet hafver, Oluf Sunde der till svarede, at hand det
gierne giøre vilde, og tilbød sig det at giøre, og ønskede till gud, at hand
aldrig u-rettere Eed maatte giøre,
hvilke Ove Holm begierede at maatte indføris,
Monss: Ove Holm forklarede at eftterdj Oluf
Sunde iche i nogen maader beviser at den/n/e halfve Løb i Sunde er hans eller
hans Forfædres oddel, eller og at dend er till nogen Hr: Barons Forfædre
pantsatt, saa formodede og paastod hand at Oluf Sundes løgnagtige andragende
bør anseeis ha/nnem/ til straf, som dend der Vill føre ha/nnem/ i Mistanke hos
deris May: og paasette ha/nnem/ Een
wanære sagde ellers widere, at eftterdj
Oluf Sunde som før er melt iche i nogen
maade kand bevise sit andragende, saa ville hand dog till Sandhed at føre for
liuset, og at bevise sin u-skyldighed
frem legge hvorledes med sam/m/e ½ Løb sam/m/en henge, og i Rette lagde
der fore deris Kongl: May: Sl: Høyloflig
i hue kom/m/else Kongung!! (Konung) Christian dend 5: aller Naadigst Hr: Baron
Ludvig RosenCrantz meddelt Patent Læn Bref paa Baroniet Rosenthal, og det i in
orginalj dat: 14 Januarj 1678: hvor udj den/n/e halfve Løb i Sunde blant
andet Friherskabetz godtz findes Specificeret, og der fore forklarede at der af
kand seeis at Oluf Sundes andragende er ganske u-sandferdigt, saa {og} at
den/n/e halfve Løb Sm: har veret i blant Fri Herskabes godtz indlem/m/et lige
før hand Baroniet till possesion bekom/m/et hafver, og at hand om endt skiønt hand vilde og der fore kunde
faa meere end 100 rdr: hand da hverken
maatte eller kunde det af Baronietz Eiendeele og Frihed lade bort kom/m/e,
1709:
174b
og
der fore Vel kunde hafve sagt till Oluf Sunde da hand begierede den/n/e halfve
Løb til Løsen, at hand det ej kunde giøre for 100 rdr: som hand vel viste Oluf Sunde hverken kunde
eller ville betalle, endnu fremlagde
Een forseiglet og i giendragen!! (igiennemdragen) Protochol paa alle skiøder og
pante brefve af hans Sl: Hr: Fader Hr:
Baron Ludvig RosenCrantz, hvor udj meldes saaledes
Fru Magdelene
Gyntelbergs handskreftt till Jacob Pedersen
boendes paa Sunde om 34 rdr: in
Specie hvor i mod i brugelig pant settes
hendes Odels Jorde part udj Sund ½ Løb
Sm:
NB: uden paa Test: Jacob Busk
at welbr: Axsel Moat her paa dette bref har forstragt 20 rdr: in Specie
1657:
NB: Nock Lars Olsen Sunde paa hans Egen og
broders weigne afstaaelsen og ofverdragelse till welbr: Ludvig RosenCrantz paa
½ Løb Sm: i Sunde dat: Hateberg d: 2
Decembr: 1667:
Paal Trulsen,
og
paastod der fore Monss: Ove Holm at eftterdj hand paa sin Herres weigne nu
fuldkom/m/elig har bevislig giort, at Oluf Sunde i sin andragende till deris
Kongl: May: u-sandferdigt har indgifvet Klage ofver Hr: Baron RosenCrantz, hand
da der fore bør lide straf og undgielde, tillige med at betale prosesens
omkostning, og der om war en Rettmesig Dom begierende,
Oluf Sunde blef endnu foreholt at fremvise
sine bevisligheder paa sin andragende, saa og at den/n/e omtvistede ½ Løb i
Sunde er og har veret hans og hans Forfædres oddel, Men hand svarede at hand will begiere
opsettelse i Sagen till neste ting, saa vill hand i blant sine skiøder og
brefve opsøge oddels brefve med des adkomst paa sam/m/e halfve Løb i Sunde,
hvilket hand lofvede at giøre till neste ting,
paastod endnu som før at hans andragende er sandferdig,
Monss: Ove Holm endnu som før paastod Dom, og
formente at Oluf Sunde nu nok har haftt tid fra Som/m/er tinget till nu sine
beskyldninger og paastand at bevise, og der fore formente at nu burde døm/m/es
i Sagen,
Oluf Sunde der i mod begierede opsettelse til
neste ting
1709:
175
Eftterdj Oluf Sunde begierer Delation till
første ting sine bevisligheder at
fremføre, Saa paa det hand sig ej med Rettens hastige ofver Iillelse ej skall
besværge beroer Sagen till waartinget,
hvor da Oluf Sunde uden widere warsel eller Stefnemaal har at møde, og skall da
gaaes udj Sagen hvis Rett kand vere.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Eet qvindfolk Ved Nafn Britta Røe for Leiermaal
med Een Soldat Ved Nafn Samson Matisen paa Baronietz godtz, der fore at bøde
eftter Lougen,
Lensmanden Ifver Helvig og og!! skafferen
Arian Helvige Næset hiemlede at hun louglig er indCiterit, Men sam/m/e qvindfolk møtte iche saa paalegges hende till neste ting at møde,
og skall da gaaes hvis Rett er.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Johanes Natrestad for Egte bøder med sin qvinde,
og som hand Self er Soldat, saa er hand for sin person frj, men for hans qvinde
stefnede Fogden,
Johanes Natrestads qvinde Ingebor Jens datter
blef paaraabt men iche møtte,
Lars i Lund og Oluf Tvet hiemlede at hun
louglig er stefnt, hvor fore hende
paalegges till neste ting at møde,
Jens
Eeg hafde ladet stefne Ludvig Torsen Sandvig for 1 rdr: 1 Mrk: 10 s: for uden Rente i toe aar, det at betalle
eller lide Dom till omkostning,
Ludvig Torsen blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Ifver Helvig og Arian udj Helvigs
Næset hiemlede at hand louglig er Citerit,
hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde.
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Willum Jonsen Haavig for begangen Leiermaal udj
sit Egteskab med Ingebor Ols datter
Haavig, der fore at bøde eftter Lougen
hafde og ladet stefne ermelte qvindfolck at bøde sine Leiermaals bøder,
Willum Haavig møtte, og wedstod sin
forseelse, i lige maade møtte paa
qvindfolkes weigne hendes Fader Olle Haavig
som i lige maader wed stod sin datters
1709:
175b
Forseelse,
og lofvede at strefve for hendes bøder saa Vit hand kunde,
Kongl: May: Foget udlagde udj Retten Een
Registering holden udj Willum Haavigs boe dend 7 Martj nest afvigt, hvilcke
beløber sig naar gielden er fra
dragen till penge 5 rdr: 1 Mrk: 2
s: og satte Fogden i Rette at hand bør
eftter yderste formue bøde eftter Lougen,
Afsagt,
Eftterdj
der befindes at Willum Jonsen Haavig som
har sin Egen Egte qvinde lefvende, udj sam/m/e sit Egteskab hafver med det
qvindfolck Ingebor Ols datter Haavig begaaet Leiermaal, saa bør hand for saadan
sin begangne forseelse at bøde {eftter} \af/ sin yderste formue, som eftter i
Rettelagde Registerings formeld {sig} ej anderledes kand vere end till 2 rdr: 3
Mrk: 9 s: Ilige maade bør qvindfolcket
at bøde sine Leiermaals bøder eftter Lougen med 6 rdr: alt inden 15ten dage under adfær eftter
Lougen,
Lensmanden
Ifver Helvig hafde ladet stefne Paal Kierland formedelst hand ej eftter Fogdens
ordre, eftter Stifttbefallings Mandens befalling wilde for betalling følge med
till Bergen da Lars Torsen eftter sam/m/e Høye Hr: Estatz Raad ordre skulle der
ind forsendes, med formodning at Paal
Kierland der for bør anseeis til straf, og betalle omkostning, der eftter i Rette lagde bemelte Hr: Stiftt
befallings Mands ordre dat: 7 Septembr: 1709.
Ilige maade Fogdens befalling till Lensmanden der om, dat: 16 Septembr:
nest eftter,
Paal Kierland møtte, og vedstod at vere
tilsagt at med fare da Lars Torsen skulle fare till Bergen, og som hans Koren
da stod paa stour saa kunde hand iche
medfare, iche heller foer de andre der om kring som ogsaa dend tid blef
tilsagt, paastod der fore at vere
frj, negtede dog iche at vere widende om
at skulle faa betalling
ellers Forklarede Lensmanden at da den/n/e
ordre baade fra Hr: Estatz Raad Tønsberg og Fogden till ha/nnem/ ankom da foer hand først till Unnerem og tilsagde
Jacob og Lars
1709:
176
ibd:
at medfare, da undskyldede sam/m/e Mend sig, og bad ha/nnem/ der om at hand nu
ville tage andre Mend i skibredet
eftterdj de til foren nogle gange hafde veret i sam/m/e Erende hos Lars
Torsen og som hand det hørte, siuntis
hand deris begiering ej at vere u-billig, foer saa der fra till Paal Kierland,
og til sagde hannem tillige med 2de paa Møklebust, men da hand talte till Paal
der om svarede Paal Nej, da læsede hand
op for ha/nnem/ baade Stifttamptmandens og Fogdens ordre da sagde Paal at Stifttamptmanden iche i
den/n/e tid kunde befalle ha/nnem/ sagde
at Lensmanden kunde fare self det kom
ha/nnem/ Ved, og da Paal ej vilde
fare maatte hand tage andre, og de Mend
som tillige med Paal war befallede
leiede Een Huusmand for sig som fulte med ha/nnem/ beklagede sig at der som saadant tidere
skulle skee befrøgtede hand sig hand ej
kunde eftter lefve høye Øfrigheds ordre, hvilke da vilde udfalde till hans
fortred,
Paal svarede her til at hand wel var tilsagt,
men ej foer med, wentede at de huusmend skulle kom/m/e till ha/nnem/ som war
leiet af de andre, saa vilde hand betalt sin anpart med, men som de iche meere
kom til ha/nnem/ saa foer hand ingen
stedtz.
Afsagt
Som
Paal Kierland Self {negter} wedgaar at vere af Lensmanden tilsagt, at fare med
Lars Torsen till Bergen, da Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Manden og
Fogdens befalling der om till Lensmandend ankom, og dog ej enten Self vilde
fare, eller i sin sted forskaffede nogen anden, og hand dog sam/m/e tid wiste
for saadan sin Reise at skulle faa betalling,
Da som alle i almindelighed af bønder og almue i Skibredet er pligtig {og}
at giøre hvis de/nnem/ af {høye} sin Øfrighed i Rettens forhandlinger …(?)
befallet blifver, eller der fore at lide og undgielde, Saa bør og Paal Kierland som i saa fall har veret u-lydig, og ej har
villet eftter kom/m/e Øfrigheds ordre,
1709:
176b
den/n/e
sinde at bøde till deris Kongl: May: 2 Lod Sølf
og udj omkostning till Lensmanden 2 Mrk: danske, alt inden 15ten dage
under adfer eftter Lougen, med advarsel en anden gang sig willigere i saadan
tilfelde at anstille, under widere straf eftter Lougen,
Lensmanden
hafde ladet stefne Knud Wold for slags maal med Gabriel Houge paa Som/m/er
tinget som holtis paa Skielnes, nestleden Som/m/er der fore at bøde,
Knud Vold blef paaRaabt men iche møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden og skafferen hiemlede Ved Eed at
hand louglig er Citerit, hvor fore
ha/nnem/ paa legges til neste ting at møde,
Lensmanden
hafde ladet stefne Erick Wallen og Lars Skaaluren for slagsmaal,
ingen af de/nnem/ møtte, Men Lensmanden og skafferen hiemlede wed Eed
at de vare louglig stefnt, hvor fore de
begge paalegges til neste ting at møde,
Lensmanden
hafde ladet stefne Torkild Skaale for slagsmaal med Klokeren i Qvindherit der fore at bøde
Torkild Skaale møtte iche, endog Lensmanden
og skafferen hiemlede at hand louglig war inCiterit, hvor fore hand paa legges till neste ting at
møde.
Anders
Helvig og Lars Lille Dalle blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge
sin Lougrettes Eed,
Dend
7: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Wallen udj Skaanevigs
Skibrede ofver werende Kongl: May: Foget
Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay Biering med eftterskrefne Lougrett, Niels Berhoug,
Olle Larsen Wicke, Erick Siursen ibd:
Lars Øfstebøe, Jon Nielsen Nj garen paa Tungesvig, Lars Teigland, Jon
Nielsen opi garen i Tungesvig, og Erick Furdall
sambt Almue fleere som tinget søgte
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indførte
Publicerit
Hr: Willum Frimands paa hans broder Hening Frimands weigne hans udgifne skiøde till Ifver Tostensen paa
2 pd: Sm: og 1 Giedskind med bøxsell udj
dend gaard Tvet her i skibredet beliggende
dat: 14 octobr: 1709:
Publicerit
Mag: Ole Storms udstede bøxsel seddell till Halfvor Askildsen Matre paa helten
udj SæfverEide skylder aarlig Landskyld
1 Løb 18 Mrk: Sm: dat: 12 Martj 1709
1709:
177
Publicerit
HøyEdle og Welbr: Hr: Baron Axel Rosen Crantzes udgifne skiøde till Tore Olsen
paa 13 ½ Mrk: Smørs Leie udj Diufve i
mod penge 12 rdr: dat: 14 Julij 1708:
Dend
Sag mod Olle Larsen Wicke angaaende hans forseelse udj sit Egteskab med Eet
løst qvindfolck af Baronietz godtz, som hand hafver besaafvet, hvilcke Sag fra
forige ting till nu blef optagen, og
møtte nu Olle Larsen Wicke till Sagen at svare,
Fogden indlefverede endnu dend holdede
Registering udj Olle Larsens boe, dat: 14 Aug: 1708: og paastod Dom at hand af yderste formue bøde bør,
Olle Larsen Wicke hafde indted widere her i
mod at sige end hand tilforen indført hafver, sagde at ville hafve sig
forbeholden hans pretention till qvindfolcket for hendes beskyldning, saa som
hand formeener iche at vere Fader till hendes barn, men Vel skyldig udj
gierningen og hafver haftt legemlig Omgiengelsen med hende,
Afsagt
Eftterdj
Olle Larsen Wicke wedstaar at hafve udj sit Egteskab haftt legemlig omgiengelse
med det qvindfolck Marte Claus datter, saa bør hand for saadan sin forseelse at
bøde {eftter} \af/ sin yderste formue, som eftter dend i Rettelagde
Registerings formeld ej anderledes kand anseeis end till 5 rdr: 3 Mrk: 12
s: hvilcke hand bør betalle inden 15ten
dage under adfer eftter Lougen,
Dend
Sag i mellem Fogden og Abraham Tielle angaaende det slagsmaal paa
Tielflaat som fra forige ting till nu
blef opsatt, og møtte nu Abraham og det
Eene widne Olle Andersen Fladerager, som seeniste Rettes dag ej war tilstede, og som hand frem kom ansaaes hand for Eet
barn, men sagde dog iche at hafve gaaet till Herrens Nadere, var ichun 15 aar gl: hvor fore Jeg iche ha/nnem/ till Eeds torde
eller kunde antage, fleere widner war
ej til stede eller indstefnt, hvor fore
Abraham Tielle for den/n/e Sag frj Kiendes
1709:
177b
Peder
Hielmervig hafde ladet stefne Abraham Tielle for medelst hand nestleden
Som/m/erting beskylte hannem at hand hafde vidnet u-sandferdigt, paastod at
hand saadant bør bevise eller lide der fore eftter Lougen, ellers beklagede Peder Hielmervig at hand ej
siden dend tid har haftt Leilighed at tage beskrefven hvad i protocholen der om
er indført, hvor fore hand begierede
till neste ting opsettelse i Sagen,
Abraham Tielle møtte till Sagen at svare og
indskiød sig till Retten sagde iche at
vide hvad hand dend tid i sin hastighed tallede,
afsagt
Sagen
beroer till første ting till hvilcken
tid Peder HielmerVig i Retten hafver at indgifve hvad forige Rettes dag for
Retten passerede mellem ha/nnem/ og Abraham Tielle, og skall da gaaes i Sagen
hvis Rett er.
Peder
Waldre hafver ladet stefne Svend Næs formedelst hand indtrenger sig med sit
qveg udj sit beite tilhørende Waldre, med formodning det iche skee bør,
Svend Næs møtte till Sagen at svare og vedstod at hafve beitet med sit Fæ der
oppe i Fieldet eftter Sogne Prestens Forlaaf
saa Vell som Aasems opsidere som
i lige maade har tillat ha/nnem/ at beite med sit qveg,
Peder Waldre beklagede sig og at Svend Næs i
lige maade udhugger hans skoug {og} naar de er paa Sætter, Svend Næs der til svarede, at hand alt
sam/m/en har med Prestens og Aasems opsideres sambtøke og forlof og der fore de/nnem/ betaller.
Peder Waldre forklarede at om endtskiønt
Presten og Aasems opsidere gifver Lof till dette beite saa er hand tillige med de/nnem/ deelagtig i
Marken, og hvad skougen angaar, da eier hverken Sogne Presten eller Aasems
opsidere det Ringeste der udj men er
Waldre allene tilhørende og ingen anden, eftter det der om oprettede skifttes
formeld,
afsagt
Sagen
beroer till Waartinget {hvor} til
hvilken tid Sogne Presten Hr: Elias Eliesen og Enken Aase!! (Aasem) som till dette Sætterbeite og weedehugster
skall hafve gifvet forlof bør stefnes,
og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.
Peder
Rullestad hafde ladet stefne sin Søn Olle Pedersen formedelst de wilkor
ha/nnem/ er lofvet paa gaarden
formedelst hand Jorden for de/nnem/ oplod og afstod, og nu i sin
alderdom med sin gl: qvinde lider nød
formodede
1709:
178
at
hvad ha/nnem/ lofvet og før tilsagt er bør holdes og ha/nnem/ betales, hafde og ladet stefne till Vidne Jon
Wintertun og Rasmus Berstøe, som om deris forEening skulle giøre forklaring,
Jon Wintertun forklarede at hand hørde om
deris forEening og skulle dend gl: Mand
med sin qvinde hafve hos sin Søn aarlig 2 td: Koren og Saae Een half td: Koren sambt og skulle hand føde for ha/nnem/ 1 Koe
og 6 Smaler,
Dette tilstod Olle Pedersens Kone Marite
Johans datter at vere sandferdigt, og som nu gaarden af Jord, Steen og wand er
ofver spylt og udbrøt, saa kand hun nu iche holde sam/m/e Løftte uden sin Egen
Ruin og forderfvelse,
og blefve de saaledes med hin anden forEenede
og forligte, at dend gamble Fader Peder Rullestad skal her eftter aarlig Saae
paa gaarden udj dend ager kaldes, Løe aageren
2 woger Koren, og skall hans Søn/n/e qvinde gifve ha/nnem/ sam/m/e 2
waager Koren det første aar, der for uden skall hand hafde aarlig saa stort støke
Eng af gaardens Eiendeele eftter Mends udvisning, at hand der af kand føde 1
Koe og 6 Smaler, hvilke græs hand self skall slae og indhøste, hans
Creaturer som er Een Koe og 6
smaler skall hun i den/n/e winter ofver
føde for ha/nnem/ af hendes Eget Høe, der for uden er hun ha/nnem/ skyldig 9 ½
waag Koren, som hand hende har lant!! (laant)
det skall hun tid eftter andet
saa som hand det kand hafve fornøden
betalle, her for uden skall hand og beholde helten udj Eet støke aaker
kaldes Øy.e..e(?) Fleket som hand self
maa Saae og dørke eftter Egen behag, i lige maade 2de ung {gieder eller Kidder}
\Smaler/ skall hun till waaren ha/nnem/ lefvere, Een gim/m/er og 1 Hoe gied,
udj Een stud som hun slagtede skall hun
betale ha/nnem/ 1 rdr: sambt og Een
wettrings qvige naar hand fosteret betaller,
hvor med de paa begge sider Vell vare fornøyede og tilfredtz.
Johanes
Fleisken hafde ladet stefne Svend Næs for wilkor som hand hafde laafvet Enken
Næs Marite Torkilds datter i medens hun lefvede, og formodede der fore
at Svend Næs det bør betalle hvad som Resterer
Svend Næs møtte og forklarede at hand i alle
maader hafver holdet sit Løftte mod hende, og der for indted er pligtig
1709:
178b
der
for uden om noget kunde Restere som hand dog ej ville formode, saa vill
hand naar skifttet eftter hende
holdes alting Rigtig klarere, og
forskiød sig der fore till sam/m/e skiftte
afsagt,
eftterdj
Enken Marite Næs wed døden er afgangen, og eftter hende med forderligste skall
holdes Rigtig skiftte, saa henVises den/n/e tvistighed till Sterboen, og naar
skifttet foretages, skall her om handles hvis Rett er.
Tom/m/es
Tielle og Rasmus Løfvig blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin
LougrettesEed
eftterskrefne
blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene Nemblig, Svend og Erick Næs Abraham Tielle, Johanes Tielflaat, Niels og
Østen Mortvet, Peder Hielmervig, Aad Axsland og Niels Tareldsøen
Dend
11: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Silde for Etnes skibredes Almue,
ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Zacarias
Silde, med eftterskrefne Lougrett, Knud og Jens Axdall, Aadsel og Jacob
Tesdall, Torkild Egeland, Olle Lille Dalle, Torkild Høyland, og Niels Steene,
sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publicerit,
Stifttskrifveren Hermand Gaarmands udstede bøxsel seddel till Knud Larsen paa 1
Løb Sm: og 1 Hud i dend gaard Brendeland
Kierke godtz, dat: 2 Januarj 1709.
Almuen
blef advaret paa Tinget at først komende 5 Decembr: skall holdes skiftte eftter
Jørgen Pedersen tilforn boende paa
Grindem, hvor da een hver som noget eftter ha/nnem/ hafver at krefve sig kunde indstille,
Dend
Sag i mellem Mag: Olle Storm og Sirj Steene
som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu paa Sirj Steenes weigne Olle
Madskaar og wedstod sam/m/e Kraf blef
forligt at sam/m/e penge inden Jull skulle betales hvorfore hun sam/m/e penge uden Nam og
wurdering i sin boe till Jul bør betalle,
Dend
Sag i mellem Tor Hogandevig og Sirj Steene
som fra forige aar till nu blef op tagen
og møtte nu Citanten Self og frem førde de 2de før paaraabte
widner, paa Enkens weigne Olle Monsen
till Sagen at svare
1709:
179
Peder Flystad tilbød sig at widne sin sandhed
for denne Rett dog det iche er hans
Rette werneting i den/n/e Sag, saa som hand bor i Rye Fylke Fogderi i Suldals
skibrede, og eftter giorte Eed widnede at da Sl: {Niels} Ifver Steene laag paa
sin Syge Seng og straxst der eftter
døde, da fulte hand med Tor Hogande Vig till dend nu Sl: Mand Ifver Steene, og
da de der ankom da laag Ifver Steene paa
sin Seng og war Siug, da hørde hand at Ifver Steene sagde till Tor, at hand
skulle hafve hos ha/nnem/ 2 rdr: penge, men iche viste hvor fore det skulle
vere,
Johanes Huustvet af sam/m/e skibrede og
Fogderi erbød sig ilige maade at ville widne sin Sandhed i den/n/e sag for
den/n/e Rett, og eftter giorte Eed widnede, at hand tillige med Tor Hogandevig
war hos Enken Sirj Steene eftter hendes Sl: Mand Ifver Steene war død, dog før
skifttet eftter hendes Sl: Mand war holden
og krefvede desse 2 rdr: da
svarede Enken at hun desse 2 rdr: skulle betalle og at hun det paa skifttet skulle krefve og
lade indføre, hvor med Tor lod sig benøye,
Lars Onesteen eftter giorte Eed widnede at
hand eftter Tor Hogane Vigs begiering krefvede desse 2 rdr: hos Sirj Steene
eftter at skifttet war staaen eftter hendes Sl: Mand, da svarede hun saaledes, wed min Siæl dreber
Tor Hogandevig ting for desse penge, gaf til kiende at hun hafde glembt dem paa
skifttet at angifve,
Olle Monsen paa Enkens Veigne der til svarede
at Enken iche wed af saadane Løftte som widnerne har talt, og sagde hun till
ha/nnem/ at hun wilde giøre sin Eed, at hun iche hafde talt saadane ord som
widnerne forklarede, uden hun hafde giort det i galskab og Raserj
Tor Hogandevig paastod Dom till
betalling eftter som hand med widne har
bevist hund de/nnem/ har til staaet at veret skyldig, saa paastod hand og
omkostnings erstattning
afsagt
Eftterdj
Sirj Stene wed Olle Madskaar seeniste Ting tilstod at hendes Sl: Mand Ifver
Steene hafde udj forwaring de paastefnte 35 rdr: Men der hos siger at der af ej var lofvet
eller skulle betalles nogen Rente, saa er dog i dag wed de 2de Vidner Johanes
Huustvet og Lars Onnesten bevisligt giort at Sirj Steene eftter sin Mands død
har til staaet at vere skyldig till Tor Hoganevig 2 rdr: for uden det …...(?)
1709:
179b
Peder
Flygstad wed Eed har forklaret at dend Sl: Mand Self paa sin Sygeseng har
tilstaaet desse fordrende 2 rdr: {at} till Tor Hogandevig at vere skyldig,
sam/m/e penge er iche siden i skifttet eftter Sl: Ifver Steene enten blefven
{af} angifvet eller udlagt, Saa sees og
fornehmes dog at at!! dend Sl: Mand sam/m/e 2 rdr: har veret skyldig, hvor fore Sirij Steene desse paa stefnte 2
rdr: boør!! (bør) betalle tillige med foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske,
alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
hvor i mod hun hafver sin Regres till hendes Sl: Mands arfvinger for saa
Vit de/nnem/ kand wed kom/m/e, alt eftter fore gaaende louglig Stefnemaal, om
de iche sig med gode der till vill lade beqvem/m/e,
Lieut:
Steen hafde ladet stefne Colben Østrem for Resterende Landskyld eftter
Domb 35 rdr: 3 Mrk: 6 s: sam/m/e Dom afsagt hvor paa hand har betalt 1 qvige for 2 rdr:
Colben Østrem wedstod ej noget siden Dom/m/en
gik at hafve betalt widere end for indførte 2 rdr: sagde slet indted at vere Eiende, men gaar om
bøygden at betle sit brød
Lensmanden paa Leut: weigne paastod Dom till
betaling,
afsagt
Colben
Østrem bør inden 15ten dage at betalle de fordrende 33 rdr: 3 Mrk: 6 s: som hand eftter Domb til foren er til dømbt
at betalle, og det under Nam og wurdering [i] sin boe,
Barbra
Finde hafde ladet stefne Mickel Melkesens!! arfvinger for Forlofs penge af
deris arf som de arfvede eftter afgangne Mickel Mickelsen wed Søen boende paa Fietie grund, saa som de
iche sam/m/e penge har willet betalle,
af sam/m/e arfvinger og paa sambtlige deris
weigne møtte Aadsel Tesdal, Jon Giære og Tøris Engelsgiær som forklarede at de till sam/m/en er 8
Sødskende laadder som arfvet hafver, og sagde at de iche fik hver for sig 3
Mrk: formente der fore at de iche kand
betalle sam/m/e forlofs penge, erbød sig
at betalle udj alt til sam/m/en 1 rdr:
Lensmanden Zacarias Silde paastod at de
sambtlig bør betalle Een hver for sig 1 rdr:
og der paa {h}var Dom begierende.
afsagt
Mickel
Mickelsens arfvinger bør alle til sam/m/en at betalle till JordEigeren Barbra Sl: Hr: Hans Bugges i forlofs penge for deris arf de fra hendes
grund hafver bort ført og skall bort føre
1 rdr: og det inden 15ten dage
under adfer eftter Lougen.
1709:
180
Kongl:
May: \Foget/ hafde ladet stefne Britte Tøris datter for begangen Leiermaal med
Een Soldat Ved Nafn Jon Olsen Sørom!! (Sørem/Søreim), hvilke soldat er med
hende i 3de lige leed beslegtiget, der fore at bøde og lide eftter Lougen,
paa hendes weigne møtte i Rette Lensmanden
Zacarias Silde som forklarede at hendes
forseelse er saaledes med Jon Olsen Sørom som Stefnemaalet ommelder, forklarede at hun allerede er kom/m/en i
barselseng med tvilinger Een Søn og Een
datter, hvilke børn begge igien eftter Fødselen ere døde, sagde at hun ichun
begierer Een Naadig Konge saa som hun
slet indted til bøders betaling er Eiende,
Soldaten Jon Olsen Sørom er i desse dage till
Chrestiania tillige med det heele
Compagnie i hans May: Tieniste henReist, og der fore iche møder.
Kongl: May: Foget tilspurte Almuen om de er
widende at sam/m/e Leigermaal med bemelte personer er begaaet, og at de saa nær som melt er, er
beslegtiget og ej nermere, saa og om hun noget till bøders betalling
kand vere Eiende,
Almuen der til svarede at de nok er witterligt,
at sam/m/e Leier maal med bemelte 2de person/n/er er begaaet, saa og at de hin anden i 3de lige leed ere
beslegtigede, de ogsaa er widende at
bemelte qvindfolk slet indted till bøders betalling er Eiende, men er Eet
Fattigt Meniske, som indted hafver,
forklarede ogsaa at hun allerede for sin forseelse har udstaaet Kierkens
Disiplin wed Aabenbare skrefttemaal
Kongl: May: Foget satte i Rette at
qvindfolket Britte Tøris datter bør straffes eftter Lougen, baade for sin
forseelse og for bøder, og der om war Dom begierende
Afsagt
Eftterdj
Britte Tøris datter wed Lensmanden Zacarias Silde wedstaar at hun med Soldatten
Jon Olesen Sørom hafver begaaet Leier maal, og med ha/nnem/ auflet 2de børn paa
Een gang, saa og at hun med sam/m/e
Soldat udj 3die og 3die lige leed er beslegted,
Almuen paa Tinget ogsaa bekreftter at hun ej det allerRingeste till hans
May: bøder er Eiende, saa bør hun for
saadan sin begangne forseelse eftter Lougens 6te Bogs 13 Capit: 13 art: at begifve sig paa det Fiskeleie Udsire, og
der forblifve i toe aars tid,
1709:
180b
og
naar hun eftter sam/m/e tids forløb med Sogne Prestens atest der paa steden her
igien hiem kom/m/er, bør hun sig frj at vere, og som hun allerede har udstaaet Kierkens
Displin wed Aabenbare skrefttemaal, og Almuen der for uden testerer at hun slet
indted til bøders betalling er Eiende, saa blifver hun for widere straf
forskaanet,
Tor
Tesdal og Størker ibd: blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin
Lougrettes Eed,
eftterskrefne
blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene saa som
Jon Ramsvig, Aadsel Tesdal, Steen Øchland Olle Lille Dalle, Aslack Ryg, Lars Onesteen,
Torkild Høyland og Ellias Fosse,
Kongl:
May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at udj dend gaard
Grindem som tilforen afgangne Jørgen
Pedersen har veret Eiende indverende aar
ligger øde ½ Løb og 9 Mrk: Sm:, som ej af nogen bruges eller beboes, og ingen
findes som Skatterne af sam/m/e Jorde part vill betalle, efttersom Jørgen
Pedersen i Armod er bort død, og hans eftterlatte Enke iche det Ringeste till
Skatters betalling er Eiende, Men er fra Jorden og her fra Fogderiet bort fløt,
Almuen der till svarede at det nok er i guds
Sandhed at sam/m/e Jordepart ½ Løb og 9
Mrk: Smør udj gaarden Grindem som
afgangne Jørgen Pedersen fra døde og war Eiende
ligger dette aar øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes
som deris May: Skatter der af betaller, saa som Jørgen Pedersens Enke ej allene
fra steden er bort Reist, men end og i største Armod og Fattigdom.
Endnu
tillspurte Kongl: May: Foget Almuen, om de/nnem/ ej witterligt er, at dend part
udj Grindem som till foren Elisabet Crommentin war tilhørende skylder aarlig 1 Løb og 18 Mrk: Sm: hvilcke og nest leden aar laag øde, og hand
der til formaade Een ung Karl Ved Nafn Aslack Ram/m/e som indverende aar har slaget Een Ringe deel
græs paa sam/m/e gaarde part og tilsaaed
Een liden Ager, alt i dend meening og tanke, at hand sam/m/e Jorde part till
fuldkom/m/en brug skulle antage, for aarlig skatt og Landskyld, Men som hand
dette aar allerede er forReist till Chrestiania i deris May: tieniste for
Soldat, har hand eftterlat sin Hustru i stor Fattigdom, Saa har sam/m/e hans
Hustru dog eftter før
1709:
181
giorte
accort betalt till Fogden for sam/m/e brug 2 rdr: penge og ej meere, Frem kaldede der fore Lensmanden Zacarias
Silde og hannem til spurde om det iche sig saaledes forholder, og om hand iche
Særlig er widende at ej fleere penge betalt er,
Lensmanden wed Eed testerede at sam/m/e Soldat ej anderledes brugte
sam/m/e Jordepart end som melt er, og ej heller fleere penge till Fogden betalt
hafver end de forbenefnte 2 rdr:
Almuen der for uden alle sam/m/en svarede
till sam/m/e Spørsmaal at sam/m/e Jordepart till foren lenge har ligget øde, hvor
af ingen skatter er blefven betalt, saa at der som dend iche paa dend maade
hafde blefven brugt, hafde dend Endnu blefven øde liggende, den/n/e før benefnte Soldat Aslack Ram/m/e
hafde og ført dend till fuldkom/m/en brug
hafde hand ichun blefven till stede wed Jorden, weed nu iche hvorledes
der med kand blifve beskaffet, Thj saa frembt hand iche Sig saadant hafde
antaget, hafde sam/m/e Jordepart altid øde blefven,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som hannem ej kunde negtes,
men blef bevilget,
Dend
13: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killis Vig for Fielbergs
Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde
Lensmanden Lars Killisvig, med eftterskrefne Lougrett Anders Ørland, Erick Espeland, Johanes Nedre
Lunde, Johanes Wacke, Olle Øfrebøe, Knus Tvet, Rasmus Wake og Reiner Waage,
sambt Almue fleere som tinget søgte
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
Tingfred som sedvanligt
Publiceret
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,
Publicerit
Hr: Anders Eliesens udstede bøxsel seddel till Erick Tostensen paa 1 ½ Løber
Smørs Landskyld udj dend gaard Roae (Roane), dat: 17 Septembr: 1709:
Publiceret,
Johanes Knudsen Skiellevigs udstede skiøde til Colben Hansen paa 2 Løber Sm:
udj Berge liggende udj Fielbergs
Skibrede, i mod penge 110 rdr: dat: 13:
Novembr: 1709.
Publicerit
Colben Hansen Berges udstede obligation till Svend Siursen Udbuie!! (Udbiue)
paa Capital 55 rdr; for hvis Summa er
pant sat 1 Løb Sm: i hans paaboende gaard Berge, som hand sig i dag af Johanes
Knudsen Boren(?) til forhandlet hafver, dat: 13: Novembr: 1709.
1709:
181b
Publicerit
Olle Siursen Ryen Ifver Hegge, Niels
Helgesen og Knud Olsen Huustvet deris
udgifne skiøde till Svend Siursen Udbiue paa 2 pd: og 14 Mrk: Sm: med bøxsel udj dend gaard Udbiue, hvor af Aagaate Siurs datter Sl: Helge Udbiues selger 1 pd: 1 Mrk: Smørs Landskyld, Olle Siursen Ryen 19 ½ Mrk: Sm: Ifver Hegge og Knud Siursen Huustvet til
sam/m/en 19 ½ Mrk: for 1 rdr: Mrk:[’en] tilsam/m/en 62 rdr: dat: 13 Novembr: 1709:
Baar
Osnes hafde ladet stefne Torkild Klungland for Resterende Landskyld af 22 ½ Mrk:
Smør i hans paaboende gaard Klungland, aarlig 4 Mrk: 10 s: for uden forhøyning 1 Mrk: 2 s: og det for de 2de nest forbj gangne aaringer
1707 og 1709:!! (1708:) till sam/m/en 1
rdr: 5 Mrk: 8 s: og paastod Dom till
sam/m/e penges betalling tillige med
omkostnings erstattning, og der om endnu
var Dom begierende,
Torkild Klungland møtte till Sagen at svare,
og forklarede at hafve betalt for det aar 1707: till Chresten Alne som og i gaarden er en Eiger, formente der
fore for saavit der er betalt at vere frj,
i lige maade siger hand at hand for det andet aar har tilbødet ha/nnem/
Landskyld, men hand dend ej har villet annam/m/e.
Baar Osnes der til svarede at hvad Chresten
Alne af hans Landskyld har oppebaaret
det Ved kom/m/er ej ham, saa som Torkild Klungland Vel ved hvem hans
Eigere er, saa som hand till foren till ha/nnem/ har betalt hvad hand med Rette
til kom/m/er, paastod der fore at
eftterdj Chresten Alne iche det Ringeste til ha/nnem/ af sam/m/e Landskyld har
betalt hand da bør betalle ha/nnem/ hvis
hand ha/nnem/ skyldig er, og igien søge Chresten Tindeland for hvis hand
ha/nnem/ lefveret hafver, wedstod ogsaa
at hand ham!! (har?) tilbudet ha/nnem/ det andet aars Landskyld, men iche
førend hand allerede hafde stefnt, og ej da medfulte Ringeste Forhøyning eller
omkostning, paastod at hand alt saadant
bør betalle,
Torkild Klungland wedstod at hand da hand tilbød ham sam/m/e Landskyld iche enten tilbød Forhøyning eller omkostning endog Sagen dend!! (da?) allerede war stefnt,
hvor fore Baar Osnes paastod Dom till
skadesløs betalling baade paa Forhøyning og omkostning
afsagt
eftterdj
Torkild Klungland Self tilstaar {at} ej at hafve betalt till sin JordEigere
Baar Ousnes sin Landskyld af 18 Mrk: Sm:
1709:
182
og
½ w: Koren for de 2de forige aaringer 1707: og 1708: som aarlig er 4 Mrk: 10 s: men allene fore gifver for det Eene aar at
hafve betalt till dend anden JordEiger Chresten Alne, hvor med Baar Ousnes ej
er benøyet, men paastaar fuld betaling,
Saa bør Torkild Klungland at betalle till Baar Osnes saa Vit ha/nnem/
Ved kom/m/er aarlig 4 Mrk: 10 s: og udj
forhøyning 1 Mrk: 2 s: er for begge aar
1 rdr: 5 Mrk: 6 s: sambt udj omkostning
2 Mrk: danske, alt inden 15ten dage
under adfer eftter Lougen, og hafver der
i mod Torkild Klungland sin Regres till Chresten Aln/n/e for saa Vit hand af
Landskylden som Baar Osnes till kom/m/er
har oppebaaret, \at søge/ som hand best ved og kand,
Britte
Aanunds datter hafde Ved Chresten Biering ladet stefne Adskild Weeastad for
medelst hun allene maa underholde hendes barn, som hand er Fader till, med formodning hand ogsaa bør legge sin
anpart, indtill barnet kom/m/er saa Vit
at det kand fortiene Kost og Kleder,
Adskild møtte tillige med sin Søn Asbiørn
Askildsen som er Fader till Barnet, og forligte sig med Chresten Biering at
hand aarlig skall betalle hende saa lenge barnet er lidet og ej kand fortiene
self 8 Mrk: danske, hvor med de paa
begge sider ware fornøyede, hvor fore
hand og sam/m/e Løftte bør eftterlefve, og pengene till hver Som/m/er ting
betalle og begyndes det nu først
kom/m/ende Som/m/er ting, hvor hand da for det første aar skall betalle,
Enken
wed Aarevigs Sag hafde ladet stefne Chresten Tindelands Enke og arfvinger for
medelst de hende eftter Reigning skyldig er 3 rdr: 11 s: hvilcket hun paa skifttet eftter dend Sl:
Mand fordrede men ej noget udleg
bekom/m/et hafver,
Chresten Tindelands Søn Svend Chrestensen
Wallen møtte saa Vell som dend anden Søn
Helge Chrestensen Tindeland og
forklarede at deris Sl: Fader slet indted eftter sin død skyldig er, war
ha/nnem/ skyldig 2 Mrk: som {ha/nnem de}
hende straxst blef betalt paastod at
Enken bør bevise sin Kraf eller og dend
..sten(?) (miste?) saa som de iche nogen
sinde har faaet enten Reigning fra Enken paa sam/m/e skyld, langt mindre bog
paa hvad de med hende og hendes Sl: Mand handlede,
1709:
182b
Mickel Qvam/m/e paa sin werModer Zidselle
Hans datter Sl: Jørgen i Trages(?)
(Tonges?) weigne forklarede at hand sam/m/e penge eftter {hend}
Chresten Tindeland hafver at fordre, men ej enten self har holt nogen bog ej heller gifvet Chresten Tindeland bog, begierede at arfVingerne maatte wed Eed befrj
sig for sam/m/e gield, saa frembt de for dend vill vere befriet, indlefverede der hos Een Reigning at Sl:
Chresten Tindeland fra 1705: og till 1708 hafver bekom/m/et brendevin og Øll,
taabak og læret og andet tillige med 1
rdr: laante penge som bedrager sig till
sam/m/en 7 rdr: der i mod betalt Ao:
1707 in Martj 2 rdr: 2 Mrk:
tillige med 2de Ege stoker, og Rester hand Endnu som bogen udviser opaa det 5 blad 3 rdr: 11 s:
under sam/m/e Reigning war hverken hand!! (haand), dag eller Datum, og
sagde Mickel Qvam/m/e ej heller at hafve nogen Rigtig bog, undtagende Een
Kladde som hand og med sig hafde.
arfvingerne paa Egne og sin Moders weigne
paastod at hand sin Kraf louglig bør bevise, eller og der fore at miste hvad
hand i saa maader u-louglig fordrer.
Afsagt
Eftterdj
Chresten Tindelands Enke og Arfvinger ganske negter og fra gaar den/n/e
fordrende gield, Zidselle Hans datter
wed Aarvig soug iche heller med nogen bevislighed beviser sit Kraf allene frem legger Een løs Reigning af sin
Kladde bog, som arfvingerne paa Tindeland negter, da
eftter Lougens 5te Bogs 13tende Capit:
45: og 49: art: blifver de for
sam/m/e søgning frj og Krafvesløs
Hans
Aarevig hafde ladet stefne Olle Weastad for Eet best som hand nestleden aar
eller winter hafde paa Foster, og der bort døde, det at betalle,
Olle Weastad møtte og wedstod at bested døde
siden det kom fra ham, og blef der fore med Hans Aarevig for Retten forEenet at
hand skulle betalle dend halfve skade, baade for bested og for de giorte
omkostninger med penge 4 Mrk: 4 s:
hvilket skall betalles till først kom/m/ende Paaske, hvor med de paa begge sider wel var til
fredtz og fornøyede
Jens
Øfrebøe og Bendixst Øfsthuus blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge
sin Lougrettes Eed,
eftterskrefne
blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene, Ingebregt Dallen, Svend Siursen, Svend Ifvers: Harald og Peder Udbiue, Even Tindeland, Mickel
Qvam/m/e og Tosten Westad
1709:
183
Dend
15: Novembr: blef holden almindeligt Høsteting paa Nedre Wallen for Fiære
skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde
Lensmanden Tollef Hougland, med eftterskrefne Lougret, Ifver, Baar og Olle
Biørdall, Johanes Svendsbøe, Torben Syndfør, Torgier Elleraas, Ellend Tvetteskog
og Aarsten Lier, sambt Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting
fred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Biørn Jonsen Hofda hans udstede bøxsel
seddel till Peder Jacobsen paa dend gaard Rydmyr {dat} skylder aarlig Landskyld 18 Mrk: Sm: 11
Spand Koren, dat: 5 Novembr: 1709:
Publicerit
Hr: Hans Wadbeks udstede bøxsel seddel till Omund Pedersen paa ½ Løb Sm: 1 ½ Fierdedeel Hud udj dend gaard
Elterwaag dat: 16 Maij 1709:
Publicerit
Olle Biørnsen Fisters udstede bøxsel seddel till Helgie Andersen paa dend gaard
Mølster skylder aarlig Landskyld 3
wetter Koren, dat: 3 Maij 1708:
Publicerit
Hr: Anders Eliesens udstede bøxsel seddel till Ølfvør Jonsen paa 1 Løb Sm: og ½
H: i dend gaard Birkeland dat: 17
Decembr: 1708.
Publicerit
Størker Størkersen Wihofde hans udgifne
skiøde till Knud Knudsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: med bøxsel i dend gaard Wihofde, i mod penge 8 rdr: for gaardens slette tilstands skyld, dat: 14de
Novembr: 1709.
Publicerit
Olle Hofdes udstede bøxsel seddel till Helgie Jørgensen paa ½ Løb og 9 Mrk: Sm:
i dend gaard Wihofde dat: 14 Novembr:
1709.
Kongl:
May: Foget til spurte Almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt er, at udj
dend gaard Flatnes ligger øde som forrige aaringer 1 Løb og 9 Mrk: Sm: og af ingen bruges eller besides, hvor af
ingen skatter till deris Kongl: May: betalles
Almuen der till svarede, at det de/nnem/ alle
witterligt er at sam/m/e Jorde part 1 Løb og 9 Mrk: Sm: i Flatnes endnu som før
ligger øde, af ingen bruges eller beboes, saa der af ej
1709:
183b
Ringeste
skatter eller anden Rettighed betalles,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde
veigres,
Britte
Jørgens datter Eldøen hafde ladet stefne Knud Sælsaas for medelst hand hos
Elluf Brattestøe hafver kiøbt Een qvige som hun Eier og hafde hos bemelte Eiluf
at Føde, dend at tilbage lefvere,
Knud Sælsaas møtte og svarede at hand kiøbte
hos Elluf Brattestøe sam/m/e qvige mente
at det iche af ha/nnem/ kunde til bage lefveres, begierede Delation till Closter tinget
blifver holden, at hand kand til sam/m/e tid indstefne Elluf Brattestøe
hvor fore Sagen beroe til dend [tid], og
hafver Knud Selaas da eftter sin Egen forpligt der at møde till Sagens widere
dreftt,
Olle
Bue og Siur Færaas blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge deris
LougrettesEed
Dend
18: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens Skibrede,
ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Næll
Hysingstad med eftterskrefne Lougrett,
Lars Wattne, Heine Rom/m/etvet Aanund
Horneland, Arne Degernes, Johans, Matias og Niels Hysingstad, sambt Daniel
Stue, med Almue fleere som tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
deris Kongl: May: Aller Naadigste Patent om Høyeste Rett i Dannemrk: for
1710: dat: Kiøbenhafn dend 27: Septembr:
Ao: 1709.
Publicerit
deris Kongl: May: Aller Naadigste Patent om pardon for Een deel hans Kongl:
May: Landsaatter af Ballum, Emmerløf og Møgeltønder Sogner i Ribe Stiftt og
andenstedtz der i Egnen som af Een
u-tidig frøgt og for at undgaa enRoleringen under Land Millitien sig till frem/m/ede steder hafver begifvet,
saa at de sig her siker og frj maa og kand indfinde, og søge deris Næring till
Søs for uden at blifve enrolerit till
Kongens tieniste till Lands
1709:
184
Publicerit
HøyEdle og Welbr: Hr: Baron RosenCrantzes udgifne skiøde till Størch Baarsen
Hougland paa oddel og indløsnings Retten till hans paa boende gaard Hougland skylder aarlig Landskyld med bøxsel 1 Løb
Sm: i mod penge 50 rdr: dat: 24 Aug: 1708:
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Lars Horneland for hand har negted at Fløtte Een
Toldbetient af Bergen, som hafde Hr: Stifttbefallings Mands ordre og bevilling
paa frj Fløting, till Carmsund, der fore at bøde og betalle,
Lars Horneland møtte og forklarede at hand
iche er blefven tilsagt, eller witterligt giort, at sam/m/e Karl hafde
bevilling till nogen frj fløting, og formente at vere frj for Fogdens
søgning, her for uden tilbød hand sig
wed Eed at testere at hand iche blef til kiende gifvet at sam/m/e Person hafde
nogen bevilling till frj skydtz, hvor paa og straxst sin Eed aflagde, og der fore for den/n/e søgning frj Kiendes.
Niels
Wiig hafde ladet stefne Erick yttre Haavig for 1 rdr: 2 s: som hand ha/nnem/
skyldig er, hvilke Sag fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu
Lensmanden Næl Hysingstad paa Niels Wiigs weigne som paastod Dom hos Erick Haavig till sam/m/e
penges betalling,
Erick Haavig møtte og wedstod gielden at vere
skyldig men formente at Niels Wig well
kunde bie og ei vere saa hastig med sam/m/e penge at krefve, saa som hand iche
kunde svare alle som hand war skyldig paa Een tid, sagde og at Niels Wiig iche har veret hos
ha/nnem/ meere end Een gang og kreftt desse penge, hvor hand iche negtede
de/nnem/ og mente der fore at det var
nok.
Lensmanden Næll Hysingstad paastod Dom till
sam/m/e pengers betalling tillige med omkostning
afsagt
Eftterdj
Erick yttre Haavig iche negter at vere skyldig desse paastefnte 1 rdr: 2 s:
till Niels Wiig, saa bør hand de/nnem/ og till Niels Wig \at/ betalle tillige
med omkostning 2 Mrk: danske alt inden
15ten dage under adfer eftter Lougen,
1709:
184b
Morten
Lundmands werket hafde ladet stefne Jens Rom/m/etvet for skielsmaal paa hans
Folck, i hans Fra werelse, med formodning hand der fore bør lide og
undgielde, hafde og ladet stefne till
widne Ifver Lundmands werket,
Jens Rom/m/etvet \møtte/ og vedstod at vere
stefnt, og negtede ganske at hafve skieldet nogen hans Folck, paastod der fore
at det bør bevises,
Ifver Lundmands werket som er till huus hos Erick LundMands werket,
[møtte] og erbød sig at ville widne wed Eed at hand hørde at Jens Rom/m/etvet
skielte Morten LundMands Verkes datter Mallene Mortens datter for Een Tyf og at hun hafde stollet Melder af hans Qvern,
Jens Rom/m/etvet wedstod at hafve forseet sig
med at talle dette som widnet forklaret hafver, bad om forladelse baade till
Morten LundMands werket og hans datter Mallene, sagde iche at wide nogen skiell
till saadan/n/e ord, erclerede Mallene Mortens datter for Een ærlig Pige, der
ej andet hafver giort end hvis ærligt er
bad endnu som før om forladelse,
hvor med Morten og hans datter war
benøyet, men allene begierede Een frj
Kiendelses Dom for sam/m/e tilleg
afsagt
Eftterdj
Jens Rom/m/etvet her for Retten offentlig har vedstaaet, iche at hafve haftt
skiel og Føye till det skiels maal paa Mallene Mortens datter
LundMandswerk men at saadant er skeed af
ha/nnem/ udj Een hastighed, uden aarsage, og der fore nu ogsaa har bedet baade
Faderen Morten LundMands werket og Datteren Mallene om forladelse, Saa bør
sam/m/e ord som Jens Rom/m/etvet om hende talt hafver, iche at kom/m/e hende
till nogen æris forkleining, og der for uden bør Jens Rom/m/etvet at betalle
till Morten LundMandswerket i foraarsagde omkostning 2 Mrk: danske inden 15ten
dager under adfer eftter Lougen,
Lars
Killisvig hafver ladet stefne Aanund Horneland for Eet graa wem/m/els
trøye 4 Mrk: og for et par boxser 3 Mrk:
till sam/m/en 1 rdr: 1 Mrk: med
paastand det bør betalles.
Aanund Horneland møtte og sagde at hafve
kiøbt Een trøye hos
1709:
185
Lars
Killisvigs qvinde Ingebor da hun war Enke, og der fore straxst betalt hende
penge 2 Mrk: og ej widere eller meere
begierede, her for uden fik hand et pr:
boxser, som hun gaf ha/nnem/ der i mod
hafver hand giort et og andet arbeide for hende, som hand iche heller har
begieret betalling fore, og paastod der fore at naar hand skall betalle det pr:
boxser, hun da og bør betalle hvad Arbeide hand for hende giort hafver, forskiød sig og till Lars Horneland som war med paa Killisvig og saag dette
Kiøbmandskab, hvilke nu iche var stefnt,
afsagt
Sagen
beroer till neste ting till hvilken tid
Ingebor Killisvig og Aanund Horneland med hin anden bør giøre Rigtig afReigning
om hvis de/nnem/ har veret i mellem, der
for uden hafver og Aanund Horneland at indstefne de widner hand sig
paaberaaber og skall da udj Sagen gaaes
hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem Maren Peders datter Glad og Sogne Presten Hr: Hans Bertelsen angaaende
det Huus paa Teigeland staaende som fra
forige ting till nu blef opsatt, blef nu
atter fore tagen og møtte paa Maren
Peders datters Veigne Lensmanden Næll Hysingstad, som i Rettelagde hendes
skrefttlige forsett dat: 18 Novembr: 1709:
saa indlefverede hand og hendes skrifvelse dat: 22 octobr: 1709: hvor udj hun begierer at hand will ved Mend
besigtige Huuset paa Teigland staaende, at der kunde vere witterligt hvorledes
det er medfaret, ellers forklarede
Lensmanden at sam/m/e huuses besigtelse er ej endnu eftter hendes begiering
eftter kom/m/et, saa som hendes bref ha/nnem/ noget silde er till hende
kom/m/en, og hans Leilighed for mange andre forefallende forRettninger iche har
veret der till, bad paa hendes weigne om
fordrag till neste ting, at huuset kunde blifve siunet saa skall fornehmes hvorledes huuset i dend tid det har staaet under beslag er medfaret,
Paa Hr: Hans Wadbeks weigne møtte hans Søn
Bertell Wadbek, og i Rettelagde Een beskichelse paa slet papir
1709:
185b
med
der hos Eet støke 6 s: forseiglet papir Reent
uden nogen paa skreftt, med begier det
maatte oplæses, men som sam/m/e beskikelse ej paa dend Rette Sort er skrefven,
blef det ej i mod tagen eller oplæst,
indlefverede saa Een Missive till Maria Cronman fra ha/nnem/ skrefven,
med hendes paa teignelse, dat: 15 Julij 1709:
der nest indgaf sit skrefttlige indleg, ogsaa paa u-stemplet papir
skrefvet og der hos Eet støke forseiglet
papir for 12 s: men som det ej paa
sam/m/e papir er skrefven, blef det ej heller i mod tagen eller oplæst, og begierede Bertel Wadbek, at der maatte
observeres hvad beskichelsen om melder, at hun har dult dend seeneste høyEdle
og welbaarne Hr: Stifttbefallings [Mands] Ordre eller Ressolution og hvis hand dend till foren hafde seet,
hafde hand iche ladet sig stefne, eller hende huuset forholdet, widere hafde hand iche at fremlegge.
Dend gang saaledes afsagt
Eftterdj
Maren Peders datter Giermand udj hendes skrifvelse till Lensmanden Næll
Hysingstad begierer at wed 4re Mend maatte besigtiges det paa stefnte huuses
tilstand og brøstfeldighed, og saadant ej endnu skeed er, Saa beroer Sagen till Waartinget, inden
hvilken tid sam/m/e huus wed Mend kand blifve siunit, og Mendene her paa Tinget
at møde deris Forklaring der om at
aflegge, till sam/m/e tid wille og dend
Hederlige Mand Hr: Hans Wadbek {at} ofversette dend i Rette lagde beskichelse,
saa Vell som sit indleg paa de Rette
sorter forseiglet papir, og skall da udj Sagen gaaes hvis Rett er.
Publicerit
Hr: Hans Wadbecks udstede bøxsel seddel till Sallamon Andersen paa 1 Løb Smør
udj dend gaard Hilde, dat: 17 Maij 1709:
Publicerit
Bertell Aanundsen Giellie og Ellend Arnesen SaxEide deris udgifne skiøde till Helge Arnesen yttre
Haavig paa 1/12 deel part udj de 3de Laxse waager liggende paa Gietung(?)
paa(?) Bremnes kaldes Skottingen, Skogen
og Blegen, for uden dette eiger Helge
Arnesen Haavig self i sam/m/e 3de waager 1/24 deel
1709:
186
part,
saa hand nu i desse waager er eiende 1/8 part, dat: 24 Novembr: 1708:
Dend
Sag i mellem Bergerne for Skibet Jomfru Anna von Drammen og Willum Økelands
waagen med Casper Synstabøe waagen som
fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu atter de 3de Mend, Chresten og
Hans Nesse sambt Chrestopher Habestad, som Sagen Eskede i Rette,
Willum Økelands waagen og Casper Synstabøe
waagen blef paa Raabt men ej møtte ej
heller nogen paa deris weigne, Jon Ersvær
og Niels Haalund hiemlede at de de/nnem/ begge louglig hafde stefnt,
Citanterne beklagede sig at de iche andre
widner i den/n/e Sag hafver end de gode Mend som pengene har betalt wedstaar og siger det self, og har de søgt
de/nnem/ om deris bevis der paa men har
det ej endnu kundet bekom/m/e, begierede
der fore opsettelse till neste ting, inden hvilken tid de lofver bevis paa
deris anbringende at frem legge,
afsagt,
Nu
har Biergerne for Skibet Jomfru Anna von Drammen 2de gange ladet Citere deris
tvende Mend Biergere Willum Øchelands
waagen og Casper Synstabøe waagen for medelst de hem/m/elig uden Citanternis
widskab, af Kiøberne {for} \til/ bierke!! (bierge) Retten skall hafve oppe
baaret 250 rdr: meere end {i det som} \de penger som/ i det offentlige Kiøb
kom/m/en er, der paa har de ingen gang
fremlagt Ringeste beVislighed eller fremført noget widne, alleneste beraaber
sig paa Kiøbernes tilstaaelse, som sam/m/e penger skall hafve till de/nnem/
udlagt, og der fore begierer Delation till neste ting, Da paa
det de iche skall aarsages i nogen maade sig ofver Rettens ofverIillelse at
beklage, saa beroer Sagen till først holdende ting, inden hvilken tid de
endelig har at frem føre hvis bevis de i den/n/e deris Sag kand hafve hvor da skall kiendes og døm/m/es der om
hvis Rett er
Monss:
Fridrik Springpil hafver wed Lensmanden ladet stefne sin broder Monss: Just
Springpil, Skipper paa det skib De Libe, liggende her paa Leerwigen, hiem
hørende i Fridriksberg i Holsteen
1709:
186b
for
Een deel penge hand ha/nnem/ eftter Reigning skyldig er, det at betalle, og indlefverede udj Retten sam/m/e sin
Reigning lydende paa 1177 rdr: 3 Mrk: 2
s: dat: 18 Novembr: 1709: indlagde der hos sit skrefttlige indleg af
dato 18 Novembr: 1709:
Monss: Just Springpil møtte og wedstod
louglig at Vere Stefnt, og indlagde udj Retten sit skrefttlige indleg af dato
16 Novembr: 1709: indgaf der hos Een
Supliche till Hr: Estatz Raad Tønsberg, med dend der paa fulte Ressolution dat:
15 Novembr: 1709:
Monss: Jost!! (Just) Springpil erbød sig
godvillig at dersom hans broder Fredrick Springpil skulle iche Vere fornøyet
paa anden maade, da vill hand self lade med god Villie sit førende skib ligge
paa dette sted indtill hand sine fornødne Documenter ifra sit hiem Kind!! kunde
bekom/m/e, og dersom hand da noget sin broder blifver skyldig, erbyder hand sig
baade her for Retten at svare, skibet og skall vere ha/nnem/ till betalling i
alle maader.
Monss: Fredrick Springpil her i mod svarede,
at eftterdj, hand hverken anseer hans broder Just Springpil eller hans førende
skib Sufisant ha/nnem/ sine Fordrende
penger at betalle, den/n/e Sag og
dependerer af Søe Retten, saa begierede hand nu uden widere opsettelse Een
Endelig [Dom] udj Sagen,
Just Springpil Referede!! sig som till foren
till sit indleg og hans Mundtlig giorte forsickring, saa begierede hand og i midlertid Copie af
sin broders indlagde Reigning.
endnu begierede Monss: Springpil en Endelig
Dom i Sagen,
Dend sinde saaledes afsagt
Fredrick
Springpil hafver for denne Rett ladet indkalde sin broder Just Springpil Skipper paa det skib De Libe kaldet, nu
liggende her paa Laddepladsen Leerwigen, for dend {Sup} Summa 1177 rdr: 3 Mrk:
2 s: Just Springpil her i mod forklarer
at hand nu iche i Ringeste maader kand svare eller forklare sin broders
indgifne Reigning, eftterdj hand som Een Frem/m/et Mand her paa steden iche hafver
sine Contra bevisligheder med sig, siger at hand naar det till Endelig Reigning
ankom/m/er sin broder indted skall vere
skyldig, erbyder sig og at vill med gode
lade sit førende skib her paa
1709:
187
steden
blifve beliggende indtill hand sine bevisligheder fra sit hiem kand erlange, hvor
till hand begierer Een wis og tilstrekelig tid, Da som ieg iche kand antage den/n/e Sag for
nogen Søe Rett Sag, men allene bestaar udj gields Fordringer, og Just Springpil
saaledes tilbyder sig, at lade sit skib till forsikring her blifve beliggende,
saa kand ha/nnem/ dend begierte Delation ej weigres, men der fore og for saadan
aarsage beroer Sagen till først kom/m/ende 22 Febr: 1710: till hvilcken tid Just Springpil eftter sin
Egen forbindelse her for Retten har at møde, og sin Contra Reigning at indgifve,
hvor da skall handles hvis Rett er, i
midlertid bevilges hannem Copie af sin broder Fredrik{s} Springpils nu i Rette
lagde Reigning.
Svend
Øye Jorden og Colben Skimbeland blef befallet at Reise till Lougtinget at
aflegge sin LougrettesEed.
Otte
Aadland, hans Øchland, Lars Nyesetter, Lars Wikenes Tøris Dyvigen, Helge Føyen, Arne Spidsøen og
Olle Teigland blef udnefnt til kom/m/ende aar Retten at betiene.
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om de/nnem/ ej witterligt er at udj
dend gaard Sælle hans May: til
hørende dette aar som till foren ligger
[øde] Een half Løb Sm: hvor af ingen
skatter eller Landskyld betalles,
Almuen der till svarede at det de/nnem/ nok
witterligt er at sam/m/e halfve Løb i gaarden Sælle som deris May: er Eiende dette aar saa Vell som før ligger øde, af
ingen bruges eller besides, saa ingen findes, som Ringeste skatter, Landskyld
eller anden Rettighed betaller,
Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde
veigres,
Publicerit
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens udstede bøxsel seddel till Peder Rasmusen
paa 1 pd: og 3 Mrk: Smørs Landskyld udj dend gaard Nortun deris May: tilhørende, dat: 18 Novembr: Ao:
1709.
Publicerit
Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens udstede bøxsel seddel till Bertel Carlsen
paa 1 pd: 3 Mrk: Smørs Landskyld udj gaarden Nortun deris May: tilhørende dat: 18 Nov: 1709.
1709:
187b
Publicerit
Daniel Stues udgifne obligation till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen lydende paa Capital 30 rdr: for hvis Summa hand till under pant,
pantsetter ½ Løb Smør med bøxsell i sin paaboende gaard Stue, dat: 23 Febr:
1709.
Dend
19: Novembr: blef Retten atter betient paa Bielland i Føyens skibrede, hvor da
Retten blef betient med eftterskrefne Lougrett, Næll Hysingstad, Tosten
Skaarpen, Peder Eldøen, Mogens Bielland, Aanund Horneland og Niels Hysingstad,
hvor da Hr: Borg: Falck Larsen, begierede at
saa som hand nestleden Som/m/er lod wed desse sam/m/e Mend udskiftte sine Eiendeele
i gaarden Bielland som er 1 ½ Løber
Sm: saa Vit Engen angik, sam/m/e tid ej
kunde skifttes Ageren, saa som dend da stod \i/ sin fulde wexst, og der fore
till nu blef opsatt saadant at forrette, Vj da vilde nu i lige maade udskiftte
sam/m/e ager saa at hand tillige med det
øfrige i gaarden som og er 1 ½ Løb kunde faa dend halfve part og lige gaat, hvor
fore og var til stede paa Hr: Assessor Willum Hansens weigne Contraleuren her
paa Toldsteden Monss: Jacob Koefoed, som
paa Hr: Assessors weigne sam/m/e Skiftte Consenterede og war ofverwerende,
hvor fore Vj sambtlig forføyede os paa Marken Ageren at siune og udeele, som og blef skifttet i 2de lige parter, og
der eftter wed laad till falt Halsnøe Closter dette nemblig
No: 1: Fierdings agerens westre
part, saa som dend nu er wed paaller afmaalt, sam/m/e ager ligger wed
Homelhagen, Store agerens westre part,
saaledes som dend nu og er af paallet
dend ager Half Fierdingen
kaldet Med det hos liggende agerstøke
Lange Flek kaldet, Abel Fleken, Boxse Flekens westre part liggende nest wed gaarden huuse, og Dam/m/e Flekene,
Hr: Borg: Falck Larsen tilfalt desse
agre Nemblig, No: 2:
Stor agerens østre part, sambt Eet lidet Flek der hos, Fierdings agerens østre part, Skarfageren,
Langageren og Eet lidet Fleck der
hos, Sollie Fleken og det der nest hos beliggende lidet
Flek, 3 smaa fleker ligger tet Ved Boxse
Fleken, 3 smaa Fleker kaldes Houge Flekene ligger Nordost fra Huusene,
hvilket os siuntis saaledes at Vere deelt i
tvende lige parter, og blef der for uden
saaledes mellem parterne aftalt at om noget nu kunde vere forseet, saa at Een
af de/nnem/ kunde
1709:
188
i
nogen maade hafve faaet meere end dend anden, da skall det de/nnem/ i mellem
Rettes till først kom/m/ende Foraar, naar de Jorden till saaer, hvor med de paa begge sider ware till fredtz
og fornøyede, hvor fore det og der ved eftter Lougens sigende forblifver.
Dend
21 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Windenes for Waags Skibredes
Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden
Sallamon Windenes med eftterskrefne
Lougrett, Johanes Waage, Aanund Aarbøe, Johanes Olsen Drifvenes, Niels Wick, Rasmus
Wick, Biørn Steenevig, Ingemon Engevig og Sallamon Windenes, sambt Almue fleere
som Tinget søgte,
Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred
som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publicerit
Hr: Lougmand Niels Knops udgifne obligation og Forpantnings bref till Søren
Seehuusen Borger i Bergen lydende paa Capital 1000 rdr: for hvis Summa pantsettes til underpant dend
gaard Fietie med alt underliggende
skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel
Sm: 6 Løber, sambt de der paa staaende huuse og woninger, dat: 8 Aug:
1709:
Publicerit
Søren Seehuuses udgifne Transport till Fru Margreta Pouli Sl: Hr: Cammer Raad Hendrich Ryes, paa
ofvenstaaende pantebref dat: 10 Aug:
1709:
Publicerit: Ane Sal:
Elling Albregtsens udgifne skiøde till
sin Søn Matias Ellingsen boende i
Bekerwigen, paa det Fiskewær Rabbe wigen kaldet, med paastaaende huuse, og hvis
der udj Mur og Nagelfast findes, Jegter og baader, Nøder og garn, Linden og
ulden, Kaaber og Tin, for penge 200 rdr:
dat: 21 Septembr: 1709:
Publicerit
Karen Sl: Ifver Knudsens udstede bøxsel seddel till Biørn Larsen paa 2
½ Spandsteig udj Gouxsem dat: 6 Julij
1709:
Publicerit
Maren Sl: Mickel Uldreks udstede bøxsell seddel till Niels Jacobsen
paa 3 Spands teiger udj dend
1709:
188b
gaard
Hefverøen dat: 19: November Ao: 1709:
Publicerit
HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings [Mands] ordre og Ressolution paa Almuens
udj Møgster og Østewolds Sogner paa deris andragende om Preste Fløttingen i sam/m/e
Sogner at Sunds Hofved Sogns Almue skall fløte deris
Sogne Prest till annexerne og, Almuen af
annexerne igien hiem till Prestegaarden,
sam/m/e Ressolution dat: 16: Novembr: Ao: 1709:
Publicerit
Johanes Simensen Windeneses udgifne skiøde till Biørn Olsen Lande paa 18 Mrk:
Sm: og ¼ deel huud med bøxsel, oddel og Aasæde Retten i dend gaard Windenes,
som Johanes self paaboer og bruger, i mod penge 36: rdr: dat: 12 Julij Ao: 1709:
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Tollef Nielsen for hand med sin qvinde Dordej
Johanesd: er kom/m/en for tillig der
fore at bøde sine Egte bøder eftter Lougen,
Tollef Nielsen møtte og wedstod sin
forseelse, sagde iche det aller Ringeste at vere Eiende, men er Een Fattig
stackel,
Almuen blef tilspurt, om den/n/e Tollef
Nielsen huusmand i Sandvigen noget till bøders betalling er Eiende, Men Almuen der till svarede at baade Tollef
og hans qvinde ere nogle Fattige stakeler der ej det aller Ringeste er Eiende,
enten till bøders betaling eller till deris egen lifs ophold, men maa søge gaat
folk om brød,
Kongl: May: Foget paastod at de bør anseeis
till straf paa Kroppen,
afsagt,
eftterdj
Almuen ofver alt Testerer at Tollef Nielsen
Huusmand paa Sandvigen med hans
qvinde Dordej Johanes datter ej det Ringeste till Egte bøders betalling er
Eiende, saa bør de begge at straffes paa Kroppen i Fengsel paa wand og brød,
Tollef Nielsen i 14ten dage og hans
qvinde Dordj Johanes datter i 8te dage,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne {Tollef} \Lars/ Backe for fortillig i sit
Egteskab der fore at bøde eftter Lougen,
Lars Andersen Backe møtte og wedstod sin
forseelse, sagde at Vere Een inRuleret Baasmand i Kongens tieniste, og mente
der fore at blifve frj for desse bøder,
Kongl: May: Foget satte i Rette at hans
qvinde Aagaatte Tøris d:
1709:
189
for
sin person bør bøde, og derom var Dom begierende
afsagt
eftterdj
Lars Andersen Backe er Een inRulerit BaasMand i deris May: Tieniste, saa
blifver hand den/n/e Gang for bøder frj, men hans huustru Aagaatte Tøris datter
bør bøde sine Egte bøder som eftter
Lougen er 1 rdr: 12 s: inden 15ten dage
under Execution eftter Lougen,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne Isack Matisen formedelst hand først i anno 1706:
har begaaet Leiermaal med at løst qvindfolck Ved [Nafn] Ingebor Ols datter,
hvilcke begge saa snart gierningen blef
aabenbaret Reiste her fra, Qvindfolcket kom her iche meere, men siden
som før for om Landet med nogle omløbende Landstrygere siden kom bemelte Isack Matisen igien og nedsette
sig her i Skibredet, blef saa nestleden aar giftt med Aagaatte Mortens datter,
hvilke hand og først besaaf, og \for/ ingen af desse Leiermaal har udgifvet
nogen bøder eller der fore udstanden nogen straf, og indlagde Fogden udj Retten Sogne Presten
Hr: Otte Fridrick Warbergs atest om alt dette, dat: 7 Junij 1709: hvor fore hand paastod at sam/m/e Isack Matisen
bør straffes paa Kropen eftter dj hand som Een Huusmand der indted hafver till
bøder er Eiende
Isack Matisen møtte og wedstod at hans
forseelse i desse 2de Leiermaal har voren eftter som stefningen om
formelder, sagde slet indted till bøders
betalling at Vere Eiende, men er Een Fattig Mand der maa betle sit brød,
Fogden till spurte Almuen paa Tinget om de er
widende at den/n/e Huusmand Isack Matisen noget till bøders betalling er
Eiende, men gaar om bøygden at betle sit brød
Almuen svarede, at hand ej det aller Ringeste er Eiende till nogen
bøder, men er saa Fattig at hand iche eier Kleder paa sin Krop, ej heller andet
hafver end hvad gaat folck ha/nnem/ af Chresten Medlidenhed meddeeler, hvor fore Kongl: May: Foget satte i Rette at
hand bør straffes paa sin Krop,
afsagt,
Eftterdj
der befindes at Isack Matisen først in anno 1706:
1709:
189b
med
Eet løst qvindfolck wed Nafn Ingebor Ols datter, har begaaet Leiermaal, siden
atter igien nestleden aar med Eet andet qvindfolck Nafnlig Aagaatte Mortens datter, som hand da
endelig tog till Egte, og der fornehmes, at hand ej det Ringeste till bøders
betalling er Eiende, hverken for det først begangne Leiermaal, ej heller nu for
Egte bøder saa bør hand at straffes paa
Kroppen i fengsel paa wand og brød i 8te uger,
Dend
Sag i mellem Morten Bryning og Niels Weiwaag angaaende det siels maal som fra
forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu parterne paa begge sider, og
paastod Ane Lars datter Morten Brynings at Niels bør lide for sit Skielsmaal eftter
Lougen,
Niels svarede der till, at hand tallede desse
ord i sin hastighed og indted wiste hvad
hand sagde, forklarede indted at hafve
haft aarsage der til bad om Naade og ej
om Rett,
Ane
Morten Brynings paastod at Niels
bør lide paa sin ære
parterne hafde indted widere at frem føre,
men war Dom begierende
afsagt,
Niels
Biørnsen Steenevig tilstod for Retten siste ting, saa Vell som nu i dag at
hafve skieldet Morten Bryning for Een tyf, men der hos forklarer at hafve talt
desse ord i sin hastige wrede, og wiste der till ingen Skiell eller
aarsage, Saa endog saadane ord ere saa
haarde og Lougstridige, at hand der fore burde eftter Lougen anseeis, saa dog
fordj hand siger, till desse ord ej at hafve haftt aarsage, men skeede uden skiel,
saa bør hand dog der fore at bøde till Hospitalet i Bergen 4 rdr: og gifve till Morten Bryning i foraarsagede
omkostning 4 rdr: og bør der for uden
desse u-bevislige ord som Niels Steenewig om Morten Bryning talt hafver ej at kom/m/e {hans} hannem eller hans
paaRørende till Ringeste æris forkleining i nogen maader,
Dend
Sag i mellem Matias Ellingsen og Morten Bryning angaaende dend halftønde tran som fra forige ting till nu blef optagen, og
møtte nu paa Matises weigne Johanes Jacobsen Drifvenes og indlagde hans
skrefttlige indleg dat: 21 Novembr: 1709:
saa og der hos Een qvitering af Sergianten Søren Rønne for 3 Mrk: 15
s: som hand paa Biørn Steenevigens
weigne hafver betalt, og der paa om alt
war Dom begierende,
Ane Morten
Brynings møtte paa sin Mands weigne, og
sagde at dend half tønde tran fik hand hos Biørn Steenevigens qvinde, og da var
Biørn iche hiem/m/e, og har siden giort med ha/nnem/
1709:
190
afReigning,
hvor da sam/m/e tran er i hans skyld udqvitet!! (udqviteret), formente der fore at Matis Bekervig bør søge
Biørn Steenewigen og ej hende,
Biørn Steenevig forklarede at sam/m/e Tran
war iche hans men Matias Bekerwigen till
hørende, hvor fore hand iche har giort afReigning med Morten Bryning der om,
men om Morten Bryning har giort det ud i hans Reigning det wed hand iche, iche heller har hand det
begieret, forklarede og at tranen blef
tagen af hans huus uden nogen deris willie i huuset, og fremstod Margrette Steenevig og
forklarede at hun war til stede da Morten Bryning tog den/n/e Lyse i Biørn
Steenevigs huus, da sagde Biørns qvinde
till Morten Bryning at Lysen til hører Matias i Beckerwigen, Men Morten tog
Lysen, og førde der fra,
Ane
Morten Brynings frem førde 2de
widner wed nafn
Niels Colbensen Troeland forklarede at nestleden Høst war hand i
Bekerwigen da war og Biørn Steenevigen
der, da hørde hand at Ane Morten
Brynings spurte Biørn om hand hafde
lofvet Matis dend Lyse som de nu tretter om,
da svarede Biørn ieg kand iche
lofve ham det ieg iche har i hendene,
widere hørte hand iche {at}
Karj Anders datter forklarede at hun sam/m/e
dag før end Niels Troland kom ind i
stuen, da til spurte An/n/e Morten
Brynings Biørn Steenevig om hendes Mand
hafde taget Lysen fra ha/nnem/ da
svarede Biørn Nej, saa tilspurte hun
Biørn om hendes Mand hafde staalet det,
Biørn svarede Nej, hand har faaet det godvillig,
Biørn Steenevig her til svarede at hand det
iche har sagt, men endnu som før forklarede at Tranen til hørte Matis i
Bekervigen og at Morten Bryning tog dend
fra ha/nnem/ uden hans willie,
parterne hafde indted widere [at
fremføre] men war Dom begierende,
afsagt,
Eftterdj
Biørn Steenevigen saa Vell nu som før alle tider har tilstaaet for Retten at
dend half tønde tran som Morten Bryning {paa} \fra/ hans gaard og {i hans} \til
sit/ huus hiem førde war Matias
Ellingsen til hørende og ej hans
Egen, Morten Bryning der i mod iche kand
bevise at sam/m/e halfve td: Tran med Biørn Steenevigens willie da dend blef afført bort førtis, saa bør Morten Bryning betalle
sam/m/e Tran
1709:
190b
till
Matias Ellingsen med penge 3 rdr: 3 Mrk:
og udj foraarsagede omkostning 4 Mrk: 8 s: inden 15ten dage under adfer eftter
Lougen, hvor i mod Morten Bryning har at
søge Biørn Steenevig for saa Vit hand till ha/nnem/ skyldig er, og det ved louglig
stefnemaal til tinge saa frembt de iche
der om i Mindelighed kand forEenis,
Hans
Chrestensen af Bergen hafde ladet stefne Jens Ibsen Qvalvog for 36 rdr: penge
hand ha/nnem/ laant hafver, med formodning hand det bør betalle, og møtte nu
paa bemelte Hans Chrestensens weigne hans Kone Judith Niels datter, og paastod
Dom till sam/m/e penges betalling.
Jens Ibsen blef paaraabt men ej møtte, ej
heller nogen paa hans weigne,
Lensmanden Sallamon Windenes og skafferen
Jacob Taarang wed Eed widnede at de louglig hafde indstefnt Jens Ibsen Qvalvog den/n/e Sag at til svare,
den/n/e sinde saaledes afsagt
eftterdj
der befindes at Jens Ibsen louglig i den/n/e sag er indstefnt og dog ej enten Self møder eller wed andre lader svare till Sagen, saa
gifves hannem Lougdag till neste ting, till hvilken tid skall gaaes widere her
om hvis Rett er.
Dend
Sag i mellem Morten Bryning og Aarne Mickelsen angaaende dend skolle gang og
andet meere som før till foren er
opsatt, og møtte nu paa Aadnes weigne hans broder Peder Stocken, som tilstod at
were stefnt og tog wed gienmæle, og
formente at hans broder iche hafde haftt nødig at gaa i skolle, hand kunde
hafve woren hieme og iche kom/m/en der, saa hafde hand lefvet lige saa
Vell, wedstod dog at hand wiste at hans
broder war løben af sin tieniste, og nu iche weed hvor hand er, wiste og at hand hafde gaaet i skolle og lært
at skrifve, med Morten Brynings Egne børn,
Ane
Morten Brynings paastod Dom at
Aadne Mickelsen bør svare og betalle sin Skolle gang eftter indlefverede
Reigning dat: 29 Novembr: 1708: lydende
paa Capital 17 rdr: 4 Mrk:
Peder Stocken indlefverede skollemesteren
Aarent Antonsens seddel angaaende den/n/e Aadne Mickelsens skolle gang, hvor
fore hand bekiender at hafve faaet 1 rdr: med meere som sam/m/e seddel indeholder, formodede der fore at hand iche enten det
eller meere bør betalle,
An/n/e
Morten Brynings paastod Dom till
Aadne Mickelsens skollegang
1709:
191
og
for widere {end} som Reigningen indeholder,
parterne hafde indted widere at fremlegge,
men paastod Dom,
afsagt,
Det
fornehmes at Aadne Mickelsen er Løben af sin tieniste fra Morten Bryning, hvor
Ved hand burde hafve forbrut sin Løn om hand nogen burde hafve, i midlertid hand war i Morten Brynings huus
er hand og holt till skolle till at lære at læse og skrifve, for hvis Skolegang
hans Skollemester har bekom/m/et eftter hans Egen udgifne seddel till Peder
Mickelsen 1 rdr: Saa bør Aadne Mickelsen
og at betalle sam/m/e sin Skollegang
først dend Eene Rixdaller som Skolle mesteren har bekom/m/et der nest dend anførte Kost till Skolle
mesteren 4 rdr: her for uden hans Egen Kost i midlertid hand
gick i skolle i 18 uger som anslages for
4 rdr: i henseende at hand i midlertid ogsaa har giort sin Huusbonds
tieniste till sam/m/en 9 rdr: men hvad dend Reigning angaar paa det hand
skulle hafve kom/m/et till kort paa sin Reigning 3 rdr: 1 Mrk: der fore frj Kiendes hand, saa som ingen
bevis der fore fremlegges, men de ofven anførte 9 rdr: bør hand betalle inden
15ten dage under {ad} Execution i hans Midler hvor de findes eftter Lougen,
Olle
Johansen i Torsdagsøen hafde ladet stefne Jacob TisleVold for medelst hand for
5 aar siden fick Een Koe hos ha/nnem/ till at opynge og der for uden 1 rdr: i penge som hans
qvinde Ane Tom/m/es datter hafde til gode paa sin Løn saa som hun tiente hos ha/nnem/ i 2 aar, paastod [Dom] till des betalling,
Jacob Tislevold møtte og wedstod sam/m/e
gield, bad om fordrag saa ville hand det
gierne betalle,
Olle Johansen paastod Dom till betalling saa
Vell for Koen som for 2 aars Resterende leie
1 Mrk: 8 s: aarlig er 3 Mrk: og {det} dend tilstaaende 1 rdr: penge,
Jacob Tislevold wedstod Leien at vere
skyldig lofvede det med forderste at
betalle,
afsagt
Som
Jacob Tislevold iche negter den/n/e fordrende gield till Olle Torsdagsøen at
vere skyldig, saa bør hand at betalle till ha/nnem/ inden 15ten dage dend
Resterende Løn som Olle Torsdagsøens Kon/n/e hafver til gode, saa Vell som
1709:
191b
de
toe aars Koe Løn 3 Mrk: og det inden
15ten dage under adfer eftter Lougen,
saa bør og Jacob Tislevold at lefvere till Olle Torsdagsøen till først
kom/m/ende Kaarsmøsse Een døgtig Koe, i lige maade under Execution, saa og udj
foraarsagede omkostning 1 Mrk: 8 s:
Olle
Waage og Biørn Gouksem blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin
LougrettesEed,
Dend
25 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa N: Hom/m/elvig for Opdals
Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde
Lensmanden Gunder Ambland, med eftterskrefne Lougrett, Sæbiørn Giærstad,
Chrestopher og Jacob Gudøen, Jacob Opdal, Tom/m/es Reisem, Hans Møklestad Lars Hollekim, Mickel Opdal og Chrestopher
Gudøen sambt Almue fleere som tinget
søgte.
Kongl: May: Foget satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt,
Publicerit
de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit
Doretea Skirebek (Skirenbek) Sl:
Proviant Forvalter Chresten Skaboes
hendes udgifne skiøde till Sr: Sefverin Seehusen paa 3 Spand Sm: og ½ H:
i dend gaard Lande, dat: 20 Septembr: 1709:
Publicerit: Allis Nielsd:
Sl: Lars Gouksems i Waags skibrede hendes udstede bøxselseddel till Chrestopher
Larsen paa ½ L: Sm: ½ H: i dend gaard
Storsetter i Haalandsnæsset, dat: 21 Novembr: 1709:
Publicerit: Hans Torstensen yttre Wees udgifne Revers paa
22 rdr: penge till aars dagen neste
eftter dato pengene till Kongl: May: Foget at betalle, dat: 10 April 1709.
Publicerit
Mag: Niels Sindtz udstede bøxsell seddel till Niels Jensen paa 1 ½ Spand Sm: ½
H: {dat:} i gaarden Gripne, dat: 5
Novembr: Ao: 1708:
Publicerit: Knud Paalsen Hafneraas hans udstede bøxsel seddel till Johanes
Torbiørnsen paa ½ L: 4 ½ Mrk: Sm: i dend gaard Lille Giersvig dat: 4de Januarj 1709:
Lars
Hollekim hafde ladet stefne Haacken Lande formedelst hand skall hafve godsagt
sig for Cort Hagens som Een tid boede
hos ha/nnem/ paa Lande for Een deel
Mundering som dend tid 1704: war forfalden og \..?../ betaltes, nemlig 1 rdr: 1
Mrk: 8 s: med formodning hand det bør
betalle hafde og ladet stefne till
widne her om Ørien Hollekim og Hans Wee,
Cort Hagens lofvede dend at betalle,
1709:
192
Haacken Lande blef paaraabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Ørien Hollekim hiemlede at hand tillige [med]
Olle Øfre Dallen louglig hafde stefnt Haken!! (Haacken) Lande for den/n/e Sag, Olle Øfre Dallen møtte iche, hvor fore Sagen till neste ting beroer,
Kongl:
May: Foget hafde ladet stefne opsiderne paa Malckenes Rasmus, Jacob, Jens, Olle, Johanes \og/
Lars formedelst de war tilsagt at føre
Major Storm till Bocken, og ej møtte eller wilde føre, der fore at svare de
andre Mend som da førde, nemblig Rasmus
Hom/m/elvig, Lars Hom/m/elvig Johanes
Belt, Johanes Grimsland Lars Øfrelunde
(Øfre Lunde) og Rasmus Backe, og der paastod Dom,
bemelte Mend af Malckenes møtte og svarede
iche at vide at hafve hørt nogen ordre der om, og mente at vere frj for saadane
fløttinger og mente der for uden at
ingen kand forandre Kongens ordre som befrier de/nnem/ for Fløting, undtagende
befalling,
Fogeden der til svarede at hand har ladet
læse Ampteds ordre till Majorens Fløting saa Vell paa Tingene som paa Kierke
bakene, hvilke høy Respective befalling er grundet paa deris May: aller
Naadigste Forordning om Land Millitien, og formodede der fore at de bør der
eftter holde sig eftterrettelig,
de Mend paa {gripne} \Malckenes/ der til
svarede at de iche agter nogen befalling uden Kongens, og ej hellere i dag hvad
som blifver sagt, og paastod der fore at vere frj serdeeles Jacob der til svarede at hand iche
agter hvad her passerer
afsagt
Eftterdj
de 6 Mand paa Malckenes, Rasmus, Jacob, Jens
Olle, Johanes og Lars self til
staar at hafve woren til sagt at Fløtte Hr: Major Storm da hand Reisede till
General Mønstring i Bergen Men de allene
undskylder sig, og siger de iche enten wiste af at Hr: Major Storm af Hr:
Stifttamptmand de Tønsberg hafde bevilling till frj skydtz, men end og siger ej
at vill fløtte for dj deris May: aller May:!! (Naadigst) befrir {fo} dennem for
f.. fløtting Saa dog eftterdj at
sam/m/e høy Resepective!! bevilling ej allene paa alle tinge er publiceret, men
end og paa Kierke bakene oplæst, der for uden ogsaa utrøkelig befallis udj
deris May: Aller Naadigste Forordning om LandMillitien
1709:
192b
at
Officerene saa well som Soldatterne \med/ frj skydtz till og fra Mønster
pladtzen skall forsynes, hvor paa deris welbr: Hr: Stifttbefallings Mands ordre
er grundet, saa bør de benefnte 6 Mend
paa Malkenes betalle till de 6 Mend som fløttede Majoren till Boken for hver
Mill 8 s: som er for hver Mand udj alt
20 s: og der for uden bøde till deris
May: helten saa meget som skydsen sig beløber
Nemblig hver af de/nnem/ 10 s: og
udj foraarsagede omkostning Een hver for sig 8 s: alt inden 15ten dage under Nam og wurdering i
sin boe.
Dend
Sag i mellem Ane Sl: Petter Tises i Terøen
og Niels Skottej(?) tangen som
fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter af Johanes Edvarsen paa
An/n/e Terøens weigne paafordret, men
Niels Skottej(?) Tangen møtte iche ej
heller nogen paa hans weigne, hvor fore
Sagen till neste ting beroer
Kongl:
May: Foget till spurte Almuen ofver alt om de/nnem/ ej vitterligt er at udj
dend gaard Kleppe ligger øde 2 pd: 8 Mrk: Sm:
hvor af ingen skatter betalt er, og till spurte der for Almuen de ej om
alting vitterligt er
Almuen der till svarede at de weed at sam/m/e
part udj Kleppe skylder aarlig 2 pd: 8
Mrk: Sm: ligger øde indverende aar, af
ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af Ringeste skilling i
skatter till deris May: betaller, og Eigeren
som till foren sam/m/e Jorde part er Eiende Ved Nafn Gudmund Pedersen er bort Reist og fra Jorden, og det Ringeste
till betalling er Eiende,
dette begierede Kongl: May: Foget at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven {betalles} Meddeelis,
Johanes
Unrem (Onareim?), Knud Mølkestad og Mickel Knudsen Opdal blef befallet at Reise
till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,
Anders
Landerøen, Lars Larsen Færewaag, Jacob ibd:
Hans Epland, Madtz Tvet, Mogens Nesse, Johanes ibd: og Elend Houkefær, blef udnefnt at betiene
Retten till kom/m/ende aar.
Dend
2 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Skaarpen for Opdals Skibredes
Halsnøe Closters Almue, ofververende paa Halsnøe Closters Forwalters weigne
Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Tosten Skaarpen med eftter skrefne Lougrette Anders Mitvaage, Samson N: Waage Mogens Store Eckre, Niels Langeland, Heming
Lille Eckre, Johanes Røseland, Aanund
1709:
193
Mælland
og Torben Løfald, sambt Almue fleere som tinget søgte
Monss: Peder Jensen satte ting og liuste
tingfred som sedvanligt
Publicerit
Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hanssens weigne hans udstede bøxsel seddel till David
Jørgensen paa ½ Løb Smør og 1 buckskind i dend gaard Huuse liggende i Qvindheretz Prestegield og Ølfve
Kierke Sogn, dat: 2dend octobr: 1709.
Monss:
Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne tilspurte Almuen paa Tinget,
om dennem ej witterligt er, at udj eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder
indverende aar ligger øde, saa som udj Fugleberg 2 pd: 6 Mrk: Smør, Øfrewaage
1 Løb 2 pd: 12 Mrk: Sm: Mit
Waage offiser gaard 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Smør, hvilcke gaarde parter af ingen bruges eller
besides saa der af iche Ringeste
Skatter, Landskyld eller Leeding betalles,
Almuen der till svarede at sam/m/e Jorde
parter, saa Vell udj Fugleberg, som Øfre Waage og Mit Waage indverende aar
ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af Ringeste
skilling enten till deris May: Skatter, Landskyld eller Leeding betallis,
Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven Meddeelis, som hannem ej kunde
negtes,
endnu tillspurte Monss: Peder Jensen Almuen
om de/nnem/ og iche witterligt er at udj dend gaard Huuse ligger øde indverende
aar 2 pd: 3 Mrk: Sm: hvor af ingen
skatter till deris May: betalles ej
heller Ringeste skilling till Forwalteren ydes eller lefveres,
Almuen der till svarede at sam/m/e Jorde part
udj Huuse dette aar ligger øde, og af ingen bruges eller besides, saa der af ej
Ringeste skilling enten i skatt, Landskyld eller Leeding betallis.
Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte
indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej blef weigret,
Publicerit
Monss: Peder Jensen Smidt hans udstede
bøxsel seddel till Anders Olsen paa dend gaard Skaarpetvet skylder aarlig 1 Løb Sm: og 1 bokskind, dat:
27 Julij Ao: 1708:
Publicerit
Monss: Peder Jens: Smidtz udstede bøxsel seddel till Jon Ols: paa 1 Løb Sm: i
Øfre Løkham/m/er dat: 2 Janv: 1709
1709:
193b
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Heming Lille Eckre for slags maal paa
Torben Løfald, nest afvigte Som/m/er ting paa Sioe, der fore at bøde eftter
Lougen, hafde og ladet stefne till
widne, Johanes Røsseland og Mogens Store Eckre,
Johanes Røsseland eftter giorte Eed widnede
at nest afvigte Som/m/er ting paa Sioe, war de tilstede udj Een boe, da sad
Torben Løfald og Heming Eckre sam/m/en og tallede om Eet og andet, da sagde
Torben Løfald till Heming det war løgn din forbandede Svinehund, der paa tog Heming Huen af Torben og kaste paa
gulvet, og ej widere Clam/m/erj skeede dend gang, ej heller wiste hand meere at Vidne,
Mogens Store Eckre eftter giorte Eed widnede
at hand og tillige sam/m/e tid war tilstede paa Som/m/er tinget paa Sioe, da
hørte hand at Torben Løfald skielte Heming for Een Svinehund, hvor paa Heming
tog huen af Torben igien, widere saag
eller hørte hand iche i nogen maade, ej heller wed meere i den/n/e sag at
Vidne,
Monss: Peder Jensen paastod at de begge bør
bøde eftter Lougen,
afsagt
eftterdj
widnerne iche widner at de indstefnte Torben Løfald eller Heming Lille Eckre
noget Clam/m/erj har begaaet, saa blifver de begge frj for Monss: Peder Jensens
Søgning,
Niels
Mælland og Colben Nesthuus blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge
sin Lougrettes Eed,
Dend
3 Decembr: blef holden almindelig Høste ting paa Sioe for Skaanevigs Skibredes
Halsnøe Closters Almue, ofverende!! paa Hr: Assessor Hansens weigne Monss:
Peder Jensen Smidt med eftterskrefne
Lougrett, Johanes Sioe, Askild yttre Matre, Knud Sæbøe, Halfvor Tidneland,
Mogens Toftte, Johanes Eie, Tieran SæfverEide og Johanes indre Mattre, sambt
Almue fleere som tinget søgte,
Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og
liuste tingfred som sedvanligt,
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Olle Larsen Lande for Leiermaal med
Ingebor Anders datter, der fore at bøde eftter Lougen,
Olle Larsen møtte iche, men hands Fader Lars
Lande Møtte paa sin Søns weigne og
wedstod hand at hans Søn sam/m/e Leiermaal begaaet hafver, og møtte i ligemaade qvindfolket Ingebor
Anders datter som i ligemaade wedstod
sam/m/e sin forseelse forklarede og at
de hin anden skulle Egte, og der fore formente at were frj for Leiermaals bøder
Monss: Peder Jensen paastod at Olle Larsen
Lande self bør møde till den/n/e Sag at svare, saa som hand vill vide om
1709:
194
hand
sam/m/e Leiermaal beganget hafver
afsagt
som
Olle Larsen nu ej Self møder till den/n/e Sag at svare, saa beroer med Sagen
till neste ting, hvor da dend indstefnte Olle Larsen Lande i Egen Person bør at
møde og skall da Videre gaaes i Sagen
hvis Rett er
Monss:
Chresten Biering hafde Ved skrefttlig Kaldseddel ladet Citere Hr: Capit: Hans
Fredriksen Green for Capital: 200 rdr: med paaløbende Renter hand eftter
obligation dat: 11 Maij 1698: skyldig er, med paastand til betalling sam/m/e Stefning dat: 29: octobr: 1709: ellers fantis Stefningen at vere paaskrefven
louglig at vere forkyndt dend 5 Novembr: nest eftter af Closter Lensmanden
Johanes Sioe, Johanes Eie og Knud Sæbøe
Der nest i Rette lagde sin skrefttlige Fuldmagt till Han/nem/ dat: 5 Febr: 1709: indlagde og dend af ha/nnem/ udgifne obligation
dat: 11 Maij Ao: 1698: endnu indlagde
dend giorte opsigelse paa sam/m/e obligation
dat: 14 Decembr: 1703 og paastod
hand i det øfrige Dom till skadesløs betalling,
Hr: Capit: Hans Fredrik Green møtte iche, men
Monss: Peder Jensen Smidt indlagde hans skrifvelse till ha/nnem/ dat: Sandvold d: 9 Novembr: 1709: hvor udj hand lod sig undskylde Ved sin bort
Reise i hans May: tieniste, med widere des indhold,
Monss: Chresten Biering paastod, at eftterdj
Hr: Capit: Green louglig er Stefnt hans
undskyldning da ej kand gielde for louglig, men paastod at hand bør svare till
Sagen,
afsagt
Hr:
Capit: Geen!! (Green) gifves Lougdag till neste ting at møde till den/n/e Sag
at svare, hvor da skall gaaes her om hvis Rett er,
Mag:
Hans Abel hafde ladet Citere Hr: Capit: Green for Een deel penge nemblig 145 rdr: Capital hand ha/nnem/
skyldig er, med paastand de/nnem/ at betalle, tillige med omkostnings
erstattning
1709:
194b
sam/m/e
Stefning dat: 25 octobr: 1709: Stefningen
fantis paa skrefven at vere forkyndt for hans bopæl dend 28 octobr: 1709: af
Hans Hansen Kloker Olle Olsen og Anders
Larsen Norhuglen,
i Rettelagde der nest Hans Hansen Kloker paa
Mag: Hans Abels Veigne Hr: Capit: Greens udstede obligation dat: 15 Junij
1705: og paastod Hans Kloker der paa Dom
till skadesløs betalling,
Monss: Peder Jenssen Smidt i Rette lagde Hr:
Capit: Grens missive till ha/nnem/ hvor
udj hand begierer at lyse hand!! (hans?) louglig forfald, dat: 9 Novembr: 1709:
Hans Kloker paastod paa Mag: Hans Abels Veigne
Dom till skadesløs betalling
afsagt
Hr:
Capit: Green paalegges till neste ting at møde, og skall da i den/n/e Sag gaaes
hvis Rett er
Chrestopher
Hillesdal, og Johanes Qvidevold blef befallet at Reise till Loug tinget at
aflegge sin LougrettesEed,
Monss:
Peder Jensen Smidt till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at
udj dend gaard Opstvet Halsnøe Closter
tilhørende indverende aar ligger øde 1
Løb Sm: saa og udj yttre Bouge Halsnøe Closter tilhørende ½ Løb Sm:
hvor af ingen findes som deris Kongl: May: skatter vill betalle, ej
heller Ringeste Landskyld, Rettighed eller Leeding til Halsnøe Closters
Forvalter ydes, Ilige maade om iche
ogsaa i sam/m/e Jord yttre Bouge ligger øde 3 Spand Smør som Een Fattig Mand Lars Torsen er Eiende, saa og 1 Spand Sm: som Lars Pedersen er
Eiende, hvilcke begge Mend bøxsler af Halsnøe Closters Forwalter, saa som
sam/m/e deris Jorde parter med deris bøxsle Rett Halsnøe Closter er
underliggende, og till dens Forum og Rett svarer, om sam/m/e Mend noget till
Skattens betalling er Eiende, og om de iche lefver i Armod, og er fra Jorden og
dend ej bruger eller besider,
Almuen der till svarede at de/nnem/ er nok
witterligt at at!! udj dend gaard Opstvet
Halsnøe Closter tilhørende ligger
øde 1 Løb Sm: i lige maade udj yttre
Bouge Halsnøe Closter tilhørende ½ Løb Sm:
for uden 1 Løb Sm: i sam/m/e Jord yttre Bouge hvor af Lars Torsen 3 Spand er Eiende
1709:
195
og
Lars Pedersen 18 Mrk: Sm: alt uden
bøxsell i lige maade øde, af ingen
bruges eller besides, saa ingen findes som af desse Jorde parter Ringeste
skilling betaller, enten udj deris May: Skatter, Landskyld, Leeding eller anden
Rettigheder, Saa Ved de og at desse 2de
Mend Lars Torsen og Lars Pedersen som dend Eene Løb Sm: i yttre Boyge war
Eiende, og dend brugte og beboede, ere fra Jorden, og nu lefver i Armod og
Fattigdom, og ej det Ringeste till skatters betalling er Eiende, men gaar om
bøygden at betle,
dette begierede Monss: Peder Jensen Smidt at
maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem ej
kunde weigres,
Dend
05!! Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Kolbenshoug for Etne og
Fielbergs Skibredes Halsnøe Closters Almue
ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters weigne Monss: Peder Jensen
Smidt, Closter Lensmanden Kaald Tvet, med eftter skrefne Lougrett, Peder Alne,
Tøris Engelsgiær, Ifver Alne, Olle Øyen, Endre Hegge, Siur Alne, Olle Sæbøe og
Olle Hardeland, sambt Almue fleere som tinget søgte.
Publiceret
Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel
seddel till Jørgen Andersen paa 1 Løb Sm: udj Skartland, dat: 21 Novembr: 1709:
Monss:
Peder Jensen Smidt tilspurte Almuen paa Tinget om de/nnem/ ej witterligt er, at
eftter skrefne Jorder indverende aar ligger øde, Halsnøe Closter tilhørende,
saa som af Etne skibibrede!! Fretes
udlade 1 pd: 6 Mrk: Sm: Egeland
1 pd: Sm: Gundegiær 1 Løb 12 Mrk: Sm: Giære
6 Løber 18 Mrk: Sm: I Fielbergs
Skibrede Tvet 1 Løb 18 Mrk: Sm: Dyrem
1 Løb: 1 pd: 15 Mrk: Sm:
Indbiue 3 Løber 2 pd: 13 Mrk:
Sm: Svæland 1 Løb 1 pd: 3 Mrk: Sm: \og/ Axdall
1 Løb Sm: hvilcke Jorder ingen
bruger eller besider, saa ingen findes som der af enten betaller deris May:
Skatter, Till Forwalteren Ringeste Landskyld, Leeding eller anden Rettighed,
Almuen der till svarede at det de/nnem/
nocksom vitterligt er, at sam/m/e Jorder
Halsnøe Closter til hørende baade
udj Etne og Fielbergs Skibrede ligger øde, af ingen
1709:
195b
bruges
eller besides, saa der af iche det Ringeste betalles, enten udj Skatter till
deris Kongl: May: eller till Halsnøe
Closters Forwalter nogen Landskyld, Leeding eller Rettighed,
Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte
indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kand weigres,
Monss:
Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Soldat Chrestopher Gundersen
Ulf{Ebnes}\venes/ qvinde for at vere kom/m/en fortillig der fore at bøde sine Egte bøder eftter
Lougen,
bemelte qvinde Guro Ulfvenes blef paaraabt
men ej møte ej heller nogen paa hendes
weigne,
Closter Lensmanden Kaald Tvet og Niels Dyrem
hiemlede at hun louglig war stefnt, hvor
fore hende paa legges til neste ting at
møde, og skall da gaaes hvis Rett er.
Monss:
Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Willum Hanssens weigne hafde wed skrefttlig
Kaldseddel ladet stefne Hans Aarevig for medelst hand med hans Leverance wed
Tøm/m/er og bord wed Aarvigs Sag er ilde fornøyet, dat: 5 Novembr: 1709: Stefningen fantis paa tinget louglig at vere
stefnt d: 9 Novembr: nest eftter, Indlagde der nest Eet forhverfvet Tings widne
om sam/m/e bord og tøm/m/er handling, i
lige maade, Hans Aarevigs udgifne Reigning paa dette, dat: 8 Decembr: 1707:
paa Hans Aarevigs weigne møtte hans broder
Søn Anders Ottesen, som indlefverede hans skrefttlige indleg dat: 4 Decembr:
1709. og der om war Dom begierende,
Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessors
weigne mod Hans Aarevigs {Stefnemaal} indleg svarede, at hand Refererede sig
till det i Rette lagde Tings widne, saa Vell som Hans Aarvigs indlefverte bord
Regnskab, saa skall Vell udfindes hvad Hans Andersens forseelse er, og der for uden tilstod og bevillgede at
Sagen till neste ting maatte beroer, at Documenterne kunde efttersees hvor da udj Sagen kunde gaa Een forsvarlig
Dom og Kiendelse.
1709:
196
Anders Ottesen i lige maade paa Hans Aarevigs
weigne bevilgede at Sagen till Waartinget maatte beroe, at da Dom udj Sagen
gifves kunde,
ellers hafde ingen af parterne widere i
Retten at indgifve men paa begge sider
Refererede sig till sine i Rettelagde Documenter,
Og blef der fore saaledes dend gang afskediget,
Sagen
optages till Dombs till først holdende Ting, hvor da parterne ville møde Dom at anhøre,
Hr:
Anders Eliesen Sogne Prest till
Fielbergs Prestegield hafde ladet stefne
Hans Giære paa Boogen formedelst hand skall hafve hiem ført for hannem 1 td:
Spansk Salt, og dend forderfvet og forkom/m/et, med paastand hand det bør
betalle, tillige med omkostnings erstatning,
og møtte paa Sogne Prestens weigne Klokeren
Knud Øfrebøe, som paa Sogne Prestens weigne paastod Dom,
Hans Giære møtte og forklarede iche at hafve
ført noget Salt for ha/nnem/ hiem, men da de Reiste af Bergen paa Een liden
baad, og iche kunde føre dend td: Salt med sig
saa indlefverede hand dend tønde paa Een Jegt till Biørn Espeland og
Helge Siursen Hetland, som i mod tog Salted og det hiem førde, wilde formode at hand iche kunde svare till
det Salt som andre førde hiem, og tog i forwaltning
Klokeren paastod at eftterdj Hans Giære hafde
lofvet Sogne Presten at hiem føre Salted, hand da og skulle forskaffe det Vel
hiem,
Hans Giære der til svarede at Saldted kunde
hand iche føre hiem, saa som hand iche hafde andet føre Self end Een liden
baad, tj hand med fleere førde sam/m/e tid Peder Jensen Smidt till Bergen, og
maatte Reise hiem paa Een liden baad, formente endnu som før at vere frj for
Sogne Prestens søgning, mente at de som hafde Salted i Jegten og det hiem
førde bør der till at svare
1709:
196b
Biørn Espeland som er af Lænetz godtz war og nu tilstede som wedstod at hafve dend paastefnte tønde
Salt i sin Jegt for Presten, men paa weien falt Jegten opp og gik fuld af Søe,
hvor fore eftterdj tønden ej var
tet kom Siøe udj Salted og saaledes bort smeltede Salted, sagde iche
at hafve noget Salt i forwaring, men Salted blef indlagt paa deris Jegt uden
deris willie, formente og at vere frj,
afsagt,
Eftterdj
der befindes at Hans Giære iche noget Salt for Sogne Presten dend Hederlige Mand Hr: Anders Elliesen fra Bergen har hiem ført, men sam/m/e tønde
Salt at vere indlagt paa Jegten till Biørn Espeland, hand og Salted har hiem
ført, {og} det \og/ for deris liden tilsyn er blefven for..sket(?) og
forderfvet, Saa kand iche Hans Giære
tilfindes noget for Salted at betalle, men her med for sam/m/e Søgning frj Kiendes, Men dend Hederlige Mand Sogne Presten
hafver at Søge Biørn Espeland og hans medfølgere for Salted, om hand
ellers siunis der till at hafve nogen føye eller adgang,
Torbiørn
Larsen paa Sl: Johan Frimands arfvingers Veigne hafde ladet stefne Anders
Skartlands arfvinger for 7 rdr: 3 Mrk: 6 s:
de Sl: Johan Frimand skyldig er, det at betalle og indlagde der om 2de Dom/m/e, dend Eene
dømbt d: 27 April 1703: og dend anden
afsagt dend 27 Martj 1704: dend første
Domb lydende paa 2 rdr: dend anden paa 5
rdr: 3 Mrk: 6 s: paastod der fore Dom
till skadesløs betalling,
paa Arfvingernes Veigne møtte dend Sl: Mands
Søn/n/er Harald Andersen Eritzland, og
Jørgen Andersen Skartland, som forklarede iche at Vide af deris Sl: Fader noget
till Sl: Johan Frimand skyldig er,
formente at om Sl: Johan Frimand noget hafde haftt at fordre, hand da
burde hafve søgt det paa skifttet eftter deris Sl: Fader, som nu stod nestleden
Som/m/er,
Torbiørn Larsen der till svarede at hand iche
wiste stod, men kom paa gaarden dagen eftter skifttet var holden, og krefvede
1709:
197
gielden,
men om arfvingerne hafve forsømbt at angifve gielden, Sl: Frimands arfvinger
der fore iche kand miste deris Rettmesige Kraf, forskiød sig till de 2de
ergangne Dom/m/e, paastod des
fornøyelse,
Arfvingerne som før paastod at vere frj fordj
det iche paa Skifttet er Krefvet,
afsagt
Eftterdj
Torben Larsen med 2de u-svekede Dom/m/e bevislig giøre, at Sl: Anders Skartland
war skyldig till Sl: Johan Frimands arfvinger 7 rdr: 3 Mrk: 6 s: og arfvingerne iche bevislig giør at noget af
sam/m/e gield siden Dom/m/enes Dato er betalt,
Saa bør arfvingerne till sam/m/en, betalle sam/m/e gield till Johan
Frimands arfvinger, for uden udj foraarsagede omkostning 3 Mrk: 8 s: broder Een broderlaad og Søster Een Søsterlaad, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,
Lars
Bierk i Etne og Olle Hetland af Fielbergs skibrede blef befallet at Reise till
Loug tinget at aflegge deris LougrettesEed,
Niels
Røe hafde ladet stefne Goute Stangeland for 6 tøm/m/er Stocker hand hos
ha/nnem/ for 3 Mrk: penge bekom, og det iche betalt hafver, forklarede der hos
at sam/m/e Stocker annam/m/ede Goutte Stangeland inde wed Hegge Osen, og lod
føre dem till Wacke Soug, og da hand der med de/nnem/ udkom wilde hand ej stokene for dend pris
annam/m/e, men vilde ichun siden gifve 2 Mrk:
og som Niels Røe sam/m/e tid war skyldig Goutte Een half Rixdr: saa lefverede hand ha/nnem/ sine penge, og
begierede at hand vilde lefvere og legge stokene der hand de/nnem/ annam/m/ede,
saa wilde hand vere fornøyet, men som
stokene der eftter wed Wake Sag er blefven bort stollen, saa formodede hand at
Goute bør betalle ha/nnem/ stokerne,
Goutte Stangeland møtte till Sagen at svare, og
forklarede at nestleden Som/m/er Eet aar siden, war Niels Røe ha/nnem/ ½ rdr:
skyldig, sam/m/e tid hafde Niels Røe liggende i Hegge Osen 6 tøm/m/er stoker,
de/nnem/ ofverlod hand till ha/nnem/ for sam/m/e ½ rdr:
1709:
197b
hvor
paa hand tog sam/m/e Stoker, og flaattede de/nnem/ till Wake Sag, men da hand
der med stokene ankom siuntis hand at de
iche war saa meget af werdj som hand skulle hafve hos Niels Røe, hvor fore hand
gik till Niels Røe, og sagde ham, at hand iche kunde tage de/nnem/ saa dyrt nemblig for 3 Mrk: men vilde ichun gifve ha/nnem/ 2 Mrk: da blef Niels Røe wred og lefverede ha/nnem/
de 3 Mrk: hand war ha/nnem/ skyldig, men iche tallede om stokerne enten de skulle
blifve der liggende eller de skulle
anden stedtz hen føris, formodede der
fore at vere frj for Niels Røes stefning og søgning. ellers eftter tilspørgelse wedstod hand at
Niels Røe wilde hand skulle føre stokene paa dend sted de laag før hand wilde
vere benøyet, forklarede og at hand var
ligt med ha/nnem/ om 2 Mrk: 8 s: for stokene,
Parterne blefve forEenede at Goute Stangeland
skall gifve Niels Røe for desse stoker 20 s:
og udj omkostning 20 s: hvor med
Niels Røe war benøyet og der paa gafve
hver anden deris hender.
Dend
7: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Hougsgiære for Halsnøe
Closters Almue af Fiære skibrede, ofververende paa Halsnøe Closters Forwalters
weigne Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Lars Øchland, med
eftterskrefne Lougret, Johanes UlfEbne, Torkild Sollen, Halfvor Hougskier, {Niels
Tvet,} Gunder Økland, Olle Egeland, Haldor Hougskier, {og} Aslack Gramshoug og
Knud Miaanes sambt Almue fleere som
tinget søgte,
Kongl: May: Forvalters Fuldmegtig satte ting
og liuste tingfred som sedvanligt,
Monss:
Peder Jensen Smidt tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at
eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder indverende aar ligger øde, og af ingen
bruges eller besides, saa ingen findes som der af enten skatter till deris May:
vill betalle, eller nogen Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Halsnøe
Closters Forwalter yder, saa som af
Østre Braatvet, 1 Løb 1 pd: 18 Mrk: Sm:
westre Braatvet 1 L: 2 pd: 12
Mrk: Sm: og Apeland 1 pd: 12 Mrk: Sm:
Almuen der till svarede, at det dennem nok
som witterligt er at sam/m/e Jorde parter udj westre og østre Braatvet sambt
Apeland, dette indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa
ingen findes som af desse øde Jorder Ringeste skilling betaler
1709:
198
enten
udj skatter till deris Kongl: May: eller
nogen Landskyld, Leeding eller Rettighed till Halsnøe Closters Forvalter,
dette begierede Monss: Peder Jensen Smidt, at
maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde
negtes,
Britte
Jørgens datter Eldøen hafde ladet stefne Elluf Brattestøe for Eet best eller
Een qvige hand for hende hafde at føde
og sam/m/e best eller qvige skall hafve bort solt till Knud
Selsaas, hafde og ladet warsle Knud
Selsaas till wedermæle eftter dend opsettelse som skeede paa Wallens Høste ting
nest afwigte 15 Novembr:
Elluf Brattestøe blef paaRaabt men ej
møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Closter Lensmanden Lars Øchland og Torkild Sollen,
hiemlede \at/ hand her om louglig er indCiterit.
Knud Sælsaas møtte og endnu som før der till
svarede at hand har kiøbt sam/m/e best
og meener dend og at beholde,
widere hafde hand ej at sige,
afsagt,
eftterdj
Eluf Brattestøe befindes louglig at vere stefnt, og dog ej møder, saa beroer
Sagen till neste holdende ting hvor da
Eluf Brattestø bør møde till Sagen at svare, til sam/m/e tid har og Knud
Selsaas at møde till wedermælle, og skall da gaaes i Sagen widere hvis Rett er,
{Siur
Østvig og} Lars Egeland og Niels Houge blef befallet at Reise till Lougtinget
at aflegge sin LougrettesEed,
Dend
9 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Spidsøen for Føyens og Waags
Skibredes Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters
weigne Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmendene Knud Ifversen Bømellen,
og Tosten Skaarpen, med eftterskrefne Lougrett, Herlof Wespestad, Jon ibd: Anders Hofland, Peder Westvig, Siur Hofland,
Anders Wespestad, Østen Andal og Gunder Graaf, sambt Almue fleere som tinget
søgte,
Publicerit
Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Niels
Torildsen!! (Torkildsen) paa ½ L: Sm: ½
H: i gaarden Westvig dat: 21 Febr: 1707.
1709:
198b
Monss:
Peder Jensen Smidt tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at
eftterskrefne Jorder Halsnøe Closter
tillhørende, indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa
ingen findes som af dennem Ringeste skilling vill betalle, enten udj skatter,
Landskyld, Leeding eller anden Rettighed,
Jorderne ere desse Nemblig
Af Føyens Skibrede, Grindem
3 Løber Sm: Hofland 1 L: 6 Mrk: Sm: Urang
1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm:
Lørhammer 1 Løb Smør, Stensbøe
2 pd: 12 Mrk: Sm: Mælland 1 Løb 9 Mrk: Sm: og Tvet
1 Løb 1 pd: Sm:
udj Waags Skibrede Lande
2 pd: 6 Mrk: Sm: Skomsnæs 1 pd: 21 Mrk: Sm: Tuftteland
1 pd: 12 Mrk: Sm: Rønholm 2 pd: 6 Mrk: Smør,
Almuen der till svarede at det dennem alle
witterligt er at alle desse benefnte og Specificerede Jordeparter baade udj
Føyens og Waags Skibrede Halsnøe Closter
tilhørende indverende aar ligger øde, af
ingen bruges eller besides, saa slet ingen findes som af dennem Ringeste
skilling vill betalle, enten udj Skatter till deris Kongl: May: ej heller udj Landskyld, Leeding eller anden
Rettighed till Halsnøe Closters Forwalter,
Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte
indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde
weigres,
Monss:
Peder Jensen hafde ladet stefne Jørgen Hageberg, for medelst hans datter Guro
Jørgens datter for medelst hun skall hafve ofver faldet Knud Rønholms Søn Knud
Knuds: der fore at bøde, hafde og ladet stefne bemelte qvindfolck
Guro Jørgens datter, i lige maade Knud Rønholm med sin Søn till Sagen at svare,
parterne paa alle sider møtte till Sagen at
svare, saa møtte og till widne Mogens Sallamonsen Rønholm og Sallamon Rønholm,
som widner i denne Sag,
Mogens Sallamonsen Rønholm eftter giorte Eed
widnede, at hand nest afvigte Som/m/er i Marken paa Rønholm Saag at Guro slog
Knud Knudsen med Een Kip ofver sin Rygg nogle slag,
Jørgen Hageberg tillige med datteren Guro
wedstod at saa war, sagde det skeede i hastighed lofvede aldrig meere saadant at giøre, tilbød sig at ville gifve for denne forseelse
till Halsnøe Closters Forwalter 3 rdr:
hvor med Peder Jensen war benøyet med begier dette i protocolen maatte
indføris.
1709:
199
Monss:
Peder Jensen hafde ladet Citere Knud Rønholm for hand skall hafve {stefnt}
skieldt Jørgen Hageberg for Een hund der
fore at lide som wedbør, hafde og ladet
stefne Jørgen Hageberg till wedermælle
hafde og ladet stefne Sallamon Westwig og Niels ibd: som her om skulle bære widne,
begge Vidnerne møtte og wed Eed testerede at
de aldrig har hørt at Knud Rønholm har skieldet Jørgen Hageberg i nogen maade,
Knud Rønholm forklarede at dette skulle hafve
skeed nest leden Som/m/er Eet aar siden
14ten dage for Ste: Hans dag,
ellers negtede Jørgen Haberg!! ganske negtede
at hafve skieldt ham
hvor fore Sagen Kiendes af ingen werdj.
Niels
Nielsen Kallevaag og Anders Rasmusen Wespestad blef befallet at Reise till
Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,
Året
1709 her med til endes