Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 29 1708-1710 for Sunnhordland

Året 1709

 

 

 

 

1709: 121b

 

Ao: 1709  Dend 19 Febr:  blef holden almindelig Waarting paa Wallen for Skaanevigs skibredes almue, ofververende paa Foget Sr: Olle Larsens weigne hans tiener Chresten Biering  Bunde Lensmanden Nicolay Wallen  med eftterskrefne Lougrett, Niels Berhoug for Olle Svindland, Erick Furdall, Lars Olsen Wicke, Siur Skrom/m/e, Erick Wicke, Olle Larsen ibd:  Jon Nielsen Frette og Jone Nielsen Tungeswig, med almue fleere som tinget søgte

  Tinget blef satt og liust tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udgifne obligation till Hr: Bregadeur og Commedant Hein  lydende paa Capital 200 rdr, for hvis Summa er pant sat dend gaard Fladerager med paastaaende Soug og Qverner  skylder aarlig Landskyld med bøxsel 3 L: Løber!! Smør \og 3 H:/  og skall sam/m/e Summa med sine eftter staaende Renter  2 Maaneder eftter at de opsagt worder  Rigtig betalles,  sam/m/e bref dat: 5 Novembr: 1708:

 

Publicerit Fendrich Hans Otte Steen, hans udgifne skiøde till Mogens Larsen Sandvig paa oddels Retten till 3 Spand Sm: udj hans paaboende gaard N: Sandvig, dat: 29 Martj 1708:

 

Dend forige Sag  som fra nestleden Høsteting og til nu blef opsatt  i mellem Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, og Olle Larsen Wicke, med det Leiermaal med det qvindfolk Aagaate Clas datter, blef nu atter fore tagen,  og møtte Olle Larsen og Refererede sig til sit forige  at hand iche er Fader till hendes barn  paastod endnu som før at hun bør møde till den/n/e Sag at svare,

  Qvindfolket Aagaate Clas datter blef paaberaabt men ej møtte  ej heller nogen paa hendes weigne,

  Skafferen Gunder Maalnes og Siur Wallen hiemlede weed Eed at hun war louglig stefnt

  ellers frem kom for Retten Lars Wicke og fremlefverede Een seddel som sam/m/e qvindfolk ha/nnem/ lefverde  hvilke seddel er under skrefven af Hr: Baron RosenCrantz  som melder at hun der sine Leiermaals bøder betalt hafver   berettede ellers at sam/m/e qvindfolk endnu er paa Øfstebøe  hvilke er Lænetz og ej Baronietz godtz,

  og paastod Olle Larsen Wicke at hun endnu bør paalegges at møde,

afsagt den/n/e sinde saaledes,

Om endskiønt Høy Edel baarne Hr: Baron RosenCrantz lader fremlegge Een protest mod qvindfolcket Aagaatte

 

1709: 122

 

Clas datters Stefnemaal i denne Sag for denne Rett, saa dog eftterdj Olle Larsen Wicke for Retten baade til foren har benegtet, og endnu benegter at vere Fader till bemelte qvindfolkes barn, som hun uden Egteskab i løsagtighed har afulet!! (auflet), sam/m/e gierning ogsaa af hende er begaaet imedens hun war paa Kongens godtz, hvor hun endnu er, og ej paa Fri herskabetz, hun ogsaa nogle ganger har weret for den/n/e Sag indCiterit og dog ej møder eller lader svare til Sagen,  saa paalegges hende dog alligevel endnu Eengang i Egen Person for den/n/e Rett at møde til den/n/e Sag at svare, paa det at der udj kand handles hvis Lougen byder, og skall da om alt gaaes hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde atter ladet stefne det qvindfolck Britte Clas datter for Leiermaal med Jacob Larsen Bielland  som fra forige ting nu blef opsatt, og da ej møtte till bøder at svare  og der om war Dom begierende,

  Qvindfolket møtte iche  men Peder Hielmervig møtte, og forklarede at obr: Lieut: Montagnie Lillienschold ombad ha/nnem/ paa hendes weigne svare, at hun er Eet Fattigt Meniske der indted ejer, og naar hun saa lenge har tient, at hun noget kand vere Eiende  wil hun gierne sam/m/e bøder betalle,  widere hafde hand iche at svare, uden at hand mente at drengen Jacob Larsen bør tillige med hende underholde barnet, og der om war Dom begierende,

  Fogdens tiener Chresten Biering paastod Dom till de halfve bøders betalling, saa som Leiermaalet er skeed paa Bielland  udj hvilke gaard deris May: og Baron RossenCrantz Eier Een hver helten, med lige Sigt og Sage faldtz Rettighed,

afsagt,

Det indstefnte qvindfolck Britte Claus datter  som sig udj Leiermaal med Jacob Larsen Bielland forseet hafver, bør inden 15ten dage betale sine Leiermaals bøder til deris Kongl: May:  Nemblig dend halfve part  som er 3 rdr  under adfer eftter Lougen,

 

1709:122b

 

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Aslack Olsen for fortillig med sin qvinde  der fore at bøde sine Egte bøder eftter Lougen

  paa Aslack Olsens weigne møtte Rasmus Løfvig  som lofvede till først holdende Som/m/er ting at betalle paa hans Veigne hans Egte bøder, begierede at Kongl: May: Foget der med ville were tilfredtz,

  Fogdens tiener Chresten Biering lod sig der med nøye  og beroer der fore sagen till neste ting,

 

Hr: Ellias Elliassen hafde ladet stefne Peder HielmerVig for Een deel u-beqvems ord mod ha/nnem/ nu seeniste 14ten dage for Juul  da Mogens Sandvigens qvinde blef begrafven  og det paa Kierke gaarden udj hans Embeds Forretting,  hafde der om ladet stefne till widne Steen og Jens Ebne,  hafde og ladet stefne Mogens Sandvigen Self till wedermælle, og at forklare om hand noget paa ha/nnem/ i nogen maade har at anke  enten for sin forRetting eller betallingen der fore,

  Peder Hielmervig møtte og wedgik louglig at Vere stefnt  men paastod at Presten Hr: Ellias Elliesen Self bør møde og mod ha/nnem/ udføre sin Sag,

  Men paa Sogne Prestens weigne frem kom Ifver Ebne  hans forige medhielper  som fremflide hans skrefttlige Missive till ha/nnem/ at udføre den/n/e Sag,

  saa møtte og de indstefnte widner, saa Vel som Mogens Sandvigen,

  Jens Ebne eftter giorte Eed widne at hand war tilstede paa Skaanevigs Kierke gaard 14ten dage for Juul  da Mogens Sandvigens \qvinde/ blef begrafven, da biede de noget lenge eftter Presten, tj dend døde qvindes Mand Mogens Sandvigen war nede (inde?) i Preste gaarden og lod skrifve sin qvindes Lig seddel, og straxst Mogens Sandvigen kom op till Kierken  kom Presten eftter, og da Presten kom  sagde Peder till Presten  Eders Hederlighed bier lenge i dag, Vj fryser forderfve,  Presten svarede, hvor er Ligseddelen i hafde til mig,  Peder svarede  dend kunde hafve woren skrefven,  Presten sagde, skall ieg skrifve dend,  Peder svarede, der eftter lader I Eder

 

1709: 123

 

betalle,  widere blef ej {be}talt  men Presten skiød dem till widne   og de saag iche heller at Peder Hielmervig tallede desse (ord med) wred hue till Presten i Ringeste maader.   widere Viste hand iche at Vidne,

  Steen Ebne wed Eed widnede at hand ogsaa war tilstede paa Kierke gaarden da Mogens Sandvigens qvinde var {tilstede} begrafven, da hørte hand alle de ord som Jens Ebne forklaret hafver, baade om Prestens og Peder Hielmervigs ord fra det første til det siste, med dette tilleg, at Peder sagde till Presten  det er Eders pligt at I skall bie eftter Almuen  men Almuen ej eftter Eder, hvilcke ord Jens Ebne i lige maade sagde at hafve hørt af Peders Mund, men ej de/nnem/ før nu erindrede,

  Mogens Sandvigen forklarede at hand i alle maader var benøyet med Prestens forRetting, og ej enten ankede eller klagede der ofver i Ringeste maader,  ellers tallede hand med Presten till foren om Lig seddelen, men Presten svarede ha/nnem/ at det til hørde Klokeren, men da de kom med Liget  da hafde Klokeren ej enten skrefven Lig seddelen eller var til stede, hvor fore Presten  da de kom  Self maatte skrifve dend, da Mogens Sandvig kom i Preste gaarden,  widere wiste hand iche at Vidne,

  Peder Hielmervig undvigede fra Retten eftter at widnerne saaledes ware forhørte  og ej wilde svare til Sagen, før end Hr: Ellias Self kom/m/er i Rette, eller ha/nnem/ af øfrigheden blifver ordinerit Een Forstandig og ærlig Mand at procedere for sig, som i Tinglouget er beboende.

  Ifver Helvig paa Hr: Ellias Elliesens weigne paastod at eftterdj widnerne forklarede at de Frøs og knurede, der fore da maatte Endelig Peder Hielmervig wæret wred da hand til tallede Presten, hvor ofver Presten sig beklager, at hand formedelst Peders haarde tiltalle nær hafde gaaet fra alle sine Consepter, og paastod der fore at Peder der fore bør lide,

  Peder  Endnu som til foren  wilde iche svare til sagen, og gik fra Retten,

  Ifver Ebne Consenterede at med Sagen maatte beroe till neste Rettes dag, om Sagen i mindelighed og i

 

1709: 123b

 

godhed formedelst godt Folkes mellem handling kunde billegges,

den/n/e sinde afsagt saaledes,

Sagen beroer till neste holdende ting, till hvilken tid Peder Hielmervig Directe bør svare till den/n/e Sag, saa frembt Sagen iche forinden i mindelighed kand afhandles, og skal da gaaes der om hvis Rett kand Vere.

 

 

 

Dend 21 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Fielberg og Etne Skibredes Almue  ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens tiener Chresten Biering  med eftterskrefne Lougret, Lars Killisvig, Tøris Romsøe, Anders Ørland, Reinert Waagen, Johanes Wacke, Rasmus ibd:  {Job} Joen Bergswaag og Johanes Lunde, sambt almue fleere som tinget søgte,

 

Publicerit Johanes Jørgensen Borgers  Borger i Bergen  hans udgifne skiøde till Sr: Severin Sehuusen i Bergen paa 1 Løb Sm: og ½ Hud i dend gaard Østrem  liggende udj Etne beliggende, sam/m/e skiøde dat: 11 Febr: 1709:

 

Publicerit Hendrik Hendriksen Urdall, Magnus Skiødt, Niels Rafnsberg og Peter Rafnsberg  deris udgifne Caution till Sr: Severin Seehuusen i Bergen udgifven for forindførte Kiøb, af Johanes Jørgensen Borgers paa for bemelte gaard Østrem, at de skall indestaae ham for sam/m/e Kiøb for alles tiltalle   sam/m/e Caution dat: 11 Febr: 1709.

 

Dend Sag af Fogden neste ting indstefnt i mod de 3de unge Karle som fra seeniste holdende Completering paa Halsnøe Closter holden  udeblef, og fra dend tid till nu opsatt,  og møtte iche nogen af sam/m/e Karle nu tilstede,

  Fogdens tiener Chresten Biering paastod Dom eftter forige i Rette settelse og eftter hans Kongl: May: aller Naadigst udgangne Land Millitiens forordning,

afsagt,

Som Chresten Haaland, Halfvor Tvette og Mogens Qvam/m/e  alle 3de seeniste Rettes dag wedstod at de iche møtte paa Completering  endog de ware advarede, og iche hafde saadan louglig forfald som deris Reise der hen kunde hindre, end iche heller i dag møder og deris paaberaabte Forfald beviser, saa bør de alle tre Een hver for sig bøde till Krigs Cassen i Bergen 4 Mark danske, inden 15ten dage under adfer eftter Lougen

 

1709: 124

 

 

Aslack Aanundsen Grindem hafde ladet stefne Tøris Stølle for 5 Mrk: Resterende penge for Een Koe som hand hos ha/nnem/ kiøbte, hvor fore hand skulle gifvet hannem 3 rdr: 2 Mrk:  hvor paa \indtet/ er betalt, men allene byder han/n/em 15 Mrk:  som hand ej vil annam/m/e,  formodede at hand de fulde penge bør betalle  og der om war Dom begierende

  Tøris Stølle møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden Zacarias Silde og Gulick Skaffer hiemlede at de stefnede ha/nnem/ for 13 dage siden, saa der af fornehmes at hand den/n/e sinde ej er louglig Stefnt, hvor fore med Sagen beroer till neste ting, hvor da i Sagen louglig will Stefnes,

 

Dend Sag i mellem Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillien Schiold{s weigne} og Ole {ge} Ram/m/e angaaende Resterende Landskyld, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte iche Olle Ram/m/e  men af Lensmanden beretet at vere Svag,  hvor fore Sagen till neste ting beroer

 

Hr: Lieut: Svabe hafde ladet stefne de 2de Lexsmend!! (Legdsmend) Jens Axdall og Bendix Øfsthuus formedelst at de iche har oppaset dend under Mundering som Soldaten  Rese\r/ven Tøres Andersen Wiig har forderfvet  med paastand at de der til bør svare,  og indlefverede Lensmanden Lars Killisvig sam/m/e Mundering  som paa Lieut: weigne paastod at maatte forbedres,  og blef sam/m/e under Mundering af sambtlig Lougrettet siunet  og befantes westen at vere uden skade, hoserne paa Hælen at vere synder  som Lexsmendene erbød sig at Reparere  boxserne ware noget slet!! (slitt)  dog uden Ringe skade, i lige maade skorne  som ganske vare forsledne,  og paastod Lensmanden paa Lieut: Svabes weigne at Legs Mendene bør der til svare og under Munderingen Reparere,

  begge Lexsmendene møtte till Sagen at svare,  som og hafde ladet stefne Soldaten Tøris Wig at svare de/nnem/ til hvis skade de kunde blifve tildømbt,  og møtte Tøris Wig ogsaa till Sagen at svare,

  Lexsmendene berettede at under Munderingen nu er 5 aar gl:  og der for iche kand vere saa god som dend war da dend blef giort, paastod og formente at de iche kand svare till widere end som for meget i dend tid slet!! (slitt) er, og hvad de i saa maader blifver tildømbt, formente de at Soldaten  som dend brugt hafver  det bør svare og betalle,

  Lensmanden Lars Killisvig paa

 

1709: 124b

 

Lieut: weigne paastod Dom udj Sagen till Munderingens Reparation,

afsagt,

Eftterdj at Lexsmændene iche eftter deris pligt hafver haftt dend opsigt med under Munderingen som det sig burde, saa bør de begge at lade Reparere dend udsletne under Mundering saaledes,  Hoserne at paaspøtte saa at de kand Kiendes døgtig  skorne af Nye forferdige, og der i mod beholde dend gamble forsledne skoe,  westen  som ichun fantis lidet at forbedre,  og hvad alt dette koster bør dend løs gifne Soldat Tøris Wig de/nnem/ igien med penge at betalle  alt inden 15 dage under adfer eftter Lougen,

 

Goutte Stangeland hafde ladet stefne Olle og Torgier Sæbøe for de iche will betalle deris anpart udj Een Nye Knapseck som hand som Lexmand, till Soldattens fornødenhed har maatt ladet giøre, og de iche har willet betalle deris anpart, formodede der fore at de ha/nnem/ der fore deris anpart bør betalle med penge  tillige med omkostnings erstatning,  og forklarede hand der hos at Knapsetteken!! (Knapsekken) kostede af Nye 1 rdr: 4 Mrk:  af hvilcke penge kom/m/er paa Olle 2 Mrk: 7 s:  og paa Torgier 1 Mrk: 11 s:  med paastand de det tillige med omkostning bør betalle,

  Endnu hafde hand ladet stefne Olle Sæbøe for 1 Mrk: 8 s:  som ha/nnem/ til kom till Soldaten at betalle  som hand allene har maat betalle  og formodede der fore at Olle Sæbøe det igien bør wederlegge,

  Torgier og Olle Sæbøe møtte og wedstod at sam/m/e Knapsek war giort, og at de iche der paa noget har betalt,  iligemaade wedstod Olle Sæbøe at Vere skyldig paa Kost 1 Mrk: 8 s:  lofvede at de det ville betalle,

afsagt

Eftterdj der befindes at Lexmanden Goutte Stangeland har ladet giøre till Soldattens fornødenhed Een Nye Knapseck for 1 rdr: 4 Mrk:  som hand allene betalt hafver, i lige maade betalt for Olle Sæbøe till Reservens Kost 1 Mrk: 8 s:  som og af Olluf wedstaaes, saa bør Torgier Sæbøe at betalle till Lexmanden Goutte Stangeland for dend Nye Knapsek sin anpart 1 Mrk: 11 s:  og Olle Sæbøe for sam/m/e Knapsek for sin part 2 Mrk: 7 s:  i lige maade for Soldatens Kost 1 Mrk: 8 s:  saa betaller de og begge Een hver for sig udj omkostning till Goute Stangeland 1 Mrk: danske  alt inden 15ten

 

1709: 125

 

dage under dend adfer Lougen om formelder.

 

Hr: Anders Elliesen hafde ladet stefne Bjørn Helgesen formedelst at hand  da hand kom seeniste fra Bergen, og for hannem hiem førde Een tønde Spansk Salt  lod Jegten Fløe oppe paa Stranden og Steenene, og da Søen falt laag Jegten paa Landet  og hvad wand i Jegten war kom/m/en op under salted, og smeltede Salted, saa der af ichun blef i behold {ichun}1 Fier:  paastod at hand for saadan sin uforsigtighed bør betalle ha/nnem/ det salt som bort kom/m/en er  eftter det Kiøb som i Bergen da galt  nemlig for tønden 2 rdr  er for de 3 Fier: 1 rdr: 3 Mrk:  og endog hand siden war forligt med ha/nnem/ for sam/m/e skade 1 rdr:  saa vilde hand det dog iche eftter kom/m/e  men nu vill slet indted betalle, forskiød sig ichun till Retten,  paastod der fore Dom till fuld betalling med omkostning,

  Biørn Helgesen møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,

  Anders Ørland hiemlede at hand tillige med Erick Espeland louglig ha/nnem/ for den/n/e sag indstefnede, hvor fore Biørn Helgesen paalegges till neste ting at møde,

 

Johanes Weastad  Een in Rulerit Baasmand  hafde ladet stefne Siur Wacke  Soldat  for slags maal paa ha/nnem/ nestafvigte Høste ting her paa Tinget, der fore at lide eftter Lougen,  hafde og ladet stefne till widne, Mickel Qvam/m/e og Tosten Weastad, som og begge møtte,

  Soldaten Siur Wacke møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne till den/n/e Sag at svare,

  Johanes Wacke og Rasmus ibd: wed Eed hiemlede at de lougligen hafde indstefnt Soldaten Siur Wacke for den/n/e Sag,  hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,  ilige maade hafver de 2de widner til dend tid at Comparere  og skall de gaaes hvis Rett er.

 

Monss: Chresten Biering paa Fogden Sr: Olle Larsens Veigne till spurte almuen af Etne skibrede om dennem ej Vitterligt er at udj dend gaard Grindem i Etne  Sl: Elisabet Crommentin (Crommetie?) til hørende  skylder aarlig 1 Løb og 18 Mrk: Smør  nest leden aar laag øde, og hand der till formaade Een ung Karl ved Nafn Aslack Ram/m/e

 

1709: 125b

 

som forleden aar slog Een deel græs paa sam/m/e part, saa Vel som ogsaa til saade Een liden Ager paa gaarden, alt i dend tancke at hand der eftter skulle antage gaarde parten till brugs for aarlig skatt og Landskyld, og der fore nu for sam/m/e Høe som slaget er annam/m/et penge 2 rdr  og ej Videre   hafde der fore for Retten hafde ladet indkalde sam/m/e Person  der Ved sin Eed at bekreftte hvorledes hand gaarden antog  saa og hvad hand till ha/nnem/ der fore betalt hafver

  Almuen af bemelte skibrede der til svarede, at det nok er sandferdigt at sam/m/e Jorde part i lang tid har ligget øde, men nest leden aar blef dend af Aslack Ram/m/e antagen saaledes at hand der paa slog Een Ringe deel Græs, saa og saade Een liden ager,  og Comparerede sam/m/e Karl Aslack Grindem for Retten  som med opRagte fingre Eedlig testerede at hand antog Jorden dette neste forløbne aar øde og u-beboed, og der paa slog lidet græs og saade Een ager, og der fore betalte Fogden penge 2 rdr: og ej meere, og forhaabede hand at hand her eftter {wilde} \skulle/ antage Jorden till brugs, og føre dend i saadan stand, at dend kunde blifve dørket,

  Dette begierede Kongl: May: Fogetz Tiener Chresten Biering at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis

 

Endnu till spurte Chresten Biering almuen af Etne om den/n/em iche witterligt er at udj dend gaard Grindem laag øde 1707: 2 ½ Løber Sm:  saa og nestleden aar 1708 1 Løb 18 Mrk: Sm:  hvilcke Jorde parter Een Mand Ved [Nafn] Jørgen Pedersen boede{de}  Eiede og fra gick, og gaarden eftterlod sig øde, saa ingen de 2de aar bemelte Jorde parter brugte, eller der af nogen skatter betalte, og at bemelte Mand Jørgen Pedersen er saa Fattig, at hand ej det Ringeste till skatters betalling er Eiende,

  Almuen der till svarede at det sig i guds Sandhed saaledes forholder, saa at de benefnte Jorde parter i gaarden Grindem 1707: og 1708 laag øde og af ingen blef brugt eller besidet, saa ingen fantis som der af Ringeste skatter till deris Kongl: May: betalte, der for uden wed de at JordEigeren Jørgen Pedersen  som Self

 

1709: 126

 

brugte og beboede Jorden, gik fra Jorden i {Arf} Armod, der nu ej Ringeste skilling till skatters betalling er Eiende, dette begierede Chresten Biering at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis  som ha/nnem/ blef bevilget,

 

Publicerit Aslack Olsen  tilholdende udj Løfvigen i Skaanevigs Skibrede, hans udgifne skiøde till Orm Siursen Houge paa ½ Løb og 4 ½ Mrk: Sm: med bøxsel  udj dend gaard Houge i Fielbergs Skibrede, hvor fore er betalt for hver Mrk: Smør 4 Mrk: 8 s:   dat: 22 Decembr: 1708:

 

 

 

Dend 23 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Fiære skibredes Almue, ofverwerende paa Fogden Sr: Olle Larsens weigne hans Tiener Chresten Biering, Bunde Lensmanden Næll Hysingstad  med eftterskrefne Lougrett  Niels og Johanes Hysingstad, Aanund Horneland, Lars Wattne, Daniel Stue, Mattias Hysingstad, Aanund Degernes, \og/ Heine Rom/m/etvet, sambt almue fleere som tinget søgte,

 

Publicerit Sussane Sophia Frich  Sl: Hans Henningsen Smidt, fordum Byefoget udj Bergen  hendes udgifne skiøde till Monss: Severin Seehuusen i Bergen paa eftterskrefne Jorder,  Sandvig udj Waags Skibrede  skylder aarlig Landskyld 1 ½ Løber Smør,   LundMands werk i Føyens skibrede  2 Løber Sm: og 2 Huder,   Aandenes  1 Løb Sm: og 1 Hud,   Stocken med winter Stue baken  1 pd: 6 Mrk: Sm: og 1 waag Fisk,   udj Nordhords Fogderie  Hesdal  1 Løb 2 ½ pd: Sm: udj Herløe skibrede,  alt forskrefne med bøxsel og Herlighed,   nok udj Sundhords Fogderie  Teigland udj Tysnes Sogn  skylder 6 Mrk: Sm: og 1 ½ Hud uden bøxsel  alt sam/m/en bebygd og beboed  indted der af øde, dat: Bergen d: 12 Decembr: 1708:

 

Dend opsatte Sag i mellem Lars Hage og Ellias Hage om dend bøxsel seddel  som till foren har weret stefnt men opsatt,  og møtte nu atter Lars Hage og Sagen i Retten fremEskede,  saa hafde hand og ladet stefne Ifver og Baar Biordal  som beskelse!! (beskikelse) Vis har weret hos Ellias Hage om sam/m/e Sag, hvilke Mend og møtte,

  Ellias Hage møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne till den/n/e Sag at svare,

  Størkor Wihofde hiemlede at Ellias Hage louglig er Citeret,

 

1709: 126b

 

  Baar Biørndal eftter giorte Eed widnede at nestleden Løfverdag 8te dage  tillige med Ifver Biordal  war hos Ellias Hage og til spurte Ellias, om hand iche wille lefver!! (lefvere) og gifve Lars Hage bøxsel seddel paa dend part udj Hage som hand af ha/nnem/ bøxslet hafver  Nemblig ½ Løb Sm:  og om hand iche bøxsellen udj penge oppebaaret hafver  saa og om hand iche der for uden har lant!! (laant) ha/nnem/ 6 rdr penge,  hvor da Ellias Hage de/nnem/ svarede at hand iche kand negte jo at hafve {betalt} annam/m/et af Lars Hage for bøxsel i Hage 6 rdr:  og der for uden lant!! af ha/nnem/ 6 rdr:  men som hand iche har skeed Rett i andre maader  saa vill hand iche meddeele ha/nnem/ nogen bøxsel seddel,

  Ifver Biordal møtte iche, men Lensmanden Tollef Hougland forklarede at Ifver den/n/e gang iche kunde møde,

  Torkild Syndfør eftter Eed widnede at da {han} Ellias Hage bort bøxslede den/n/e gaard  da hørte hand at Ellias Hage bad Lars Hage at hand wilde betalle for ha/nnem/ till Fogden Een deel penge  saa skulle hand igien lefvere ha/nnem/ gaarden Hage till bøxsell,

  Lars Hage paastod Dom till betalling for de 6 rdr: som hand meere har betalt end hans bøxsel war,  saa og at Ellias Hage maatte paalegges ha/nnem/ Een louglig bøxsel seddel at forskaffe  for saa Vit hand bøxslet hafver,

afsagt,

Eftterdj det Eene widne Ifver Biordal nu ej møder, som om denne Sag skall giøre forklaring,  Ellias Hage ogsaa Self ej møder till Sagen at svare, saa beroer endnu Sagen till neste ting, og paalegges det widne Ifver Biordal at møde, {sin} i lige maade Ellias Hage,  og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett [er],  i midler tid beboer Lars Hage gaarden  og dend u-behindret bruge og beside till Sagens Endelig uddrag,

 

Niels Torgiersen Eilleraas hafver ladet stefne sin Fader {Lens} \Torgier/ Eilleraas for Resterende arf eftter sin Moder, formodede der fore at hans Fader ha/nnem/ der fore bør giøre Rigtighed,  paastod Lensmanden Tollef Hougland paa hans weigne at Faderen bør frem lefvere skifttebrefvet eftter hans Sl: Moder, at hand deraf kand fornemme og see hvad ha/nnem/ i Sall: Moders arf er til faldend,

  Torgier Eilleraas møtte og der till svarede, at hans Søn har faaet

 

1709: 127

 

dend meste deel af arfven, men som skifttebrefvet er ha/nnem/ fra kom/m/en  saa ved hand iche till wisse hvad ha/nnem/ till kom/m/e kom,  begierede der fore Dilation  at hand sam/m/e skifttebref kand ops(pore)

  Lensmanden Tollef Hougland forklarede paa Niels Torgiersens weigne, at hans Fader Torgier Eilleraas har skifttebrefvet i sin forvaring, men negter det at fremvise, formodede at hand blifver paalagt det at fremvise,

  Torgier der til svarede at hand iche weed hvor skifttebrefvet er hen kom/m/en  og det gierne wed Eed vill bekreftte,

afsagt.

till neste ting hafver Torgier Eilleraas med sit skifttebref eftter hans Sl: qvinde at Comparere, og skall da udj den/n/e Sag skee hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Assessor Willums!! Hansen og Tom/m/es Øchland angaaende det Leiermaal som af ha/nnem/ begaaet er med Eet qvindfolck Ved Nafn Marite Hans datter, paa dend gaard Aarvig i Fieldbergs skibrede beliggende og Halsnøe Closters godtz tilhørende,  og møtte nu paa Hr: Assessor Hansens weigne Monss: Matias von Vesten, som paastod Dom till bøders betalling eftterdj Leiermaalet skeede paa Aarvig  hvor baade hand og qvindfolcket tiente, saa Vel som ogsaa fordj den/n/e Karl  siden dette Leiermaal baade war begaaet og aabenbaret  blef udskrefven till Soldat,  paastod der fore endnu som før Dom till bøders betaling

  Tom/m/es Halstensen møtte till Sagen at svare, wedstod at hand dette paastefnte Leiermaal med Marite Hans datter begaaet hafver lenge før hand till Soldat blef udskrefven  saa som hand nu paa seeniste Completering paa Halsnøe Closter holden  blef inrulerit, og Leiermaalet nestledden aar begaaet, dend tid war hand og wirkelig udj Tieniste hos Hans Aarevig  saa Vell som sam/m/e qvindfolk, hvilke gaard Halsnøe Closter er underliggende,   indlefverede der for uden Een seddel paa stemplet papir fra Hr: Baron RosenCrantz udgifven  dat: 29 Decembr: 1708:  hvor udj Hr: Baron RossenCrantz formente at hand for bøder paa Halsnøe Closter bør vere forskaanet  eftterdj hand er fød paa Fri Herskabetz godtz  og der fore ha/nnem/ bøderne tilhører,   widere hafde hand iche at frem føre   men begge parter war om dette Dom begierende

 

1709: 127b

 

og blef der fore der om saaledes afsagt

Om endskiønt Tom/m/es Halstensen Røe er Fød og baaren paa Fri herskabet Rosenthals godtz, Saa er dog dette paa Stefnte Leiermaal af hannem begaaet da hand wirkelig war udj tieniste paa Halsnøe Closters godtz paa dend gaard Aarvig, og saa lenge hand sig der opholte og tiente, stod hand i alle ting under Halsnøe Closters jurisdiction  og \for/ hvad hand imidlertid {pe} peocerede(?)  burde hand svare till Halsnøe Closters Rett,  og som ieg indted {finder} udj Lougen finder som ha/nnem/ der fore befrier, saa bør hand ogsaa sine Leiermaals bøder  som er 12 rdr:  till deris Kongl: May:  eller till Halsnøe Closters Forwalter paa deris Kongl: May: weigne  betalle, helst eftter dj dette Leiermaal baade er giort og aabenbaret førend hand udj hans May: tieniste er jnrulerit, og det inden 15ten dage at betalle under adfer eftter Lougen,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Een Egte Mand Ved Nafn Joen Helgesen Halderager for begangen Leiermaal med Een anden Egte qvinde wed Nafn Chrestj Anders datter Tuesund  der fore begge at straffes eftter Lougen,

  Joen Helgesen Halderager møtte og Vedstod saadan sin forseelse  bad gud bedre sig  sagde indted det aller Ringeste at Vere Eiende,

  Chrestj Anders datter Tuesund møtte iche  ej heller nogen paa hendes weigne, till den/n/e Sag at svare,

  Lensmanden hiemlede at hun louglig war Citerit, forklarede og at de begge indted i Ringeste maader er Eiende, hafde dog ingen Registering til stede,  forklarede ellers at {de} hand tillige Med Matias Sortland war til stede da de skulle opskrifve boen, men som der ej det aller Ringeste fantis  saa kunde de iche noget opteigne,

afsagt

Jon Helgesen Halderager bør till neste ting at møde, ilige maade Qvinden Chrestj Anders datter Tuesund, saa bør og udj Retten indlefveres dend forRettede Registering, som hos begge giort er, iligemaade hafver de 2de Mend som \paa/ Registeringen war ofverwerende at møde, og skall da gaaes udj den/n/e Sag hvis Rett er.

 

1709: 128

 

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Niels øye Jorden for skielsord mod Bertel Eie,  hafde og ladet stefne Bertell Eie till wedermæle,  hafde og ladet stefne till Vidne Jon Wespestad, Hans Eie \og/ Olle ibd:  af hvilcke ingen møtte

  Niels øye Jorden møtte  saa Vell som Bertel Eie,  og klagede Bertel Eie at Niels øye Jorden hafde skielt hannem for Een tyf, paastod at Niels saadan hans skielsmaal bør bevise  eller der fore at lide,

  Niels øye Jorden der til svarede at hand det ej giort hafver  paastod at Bertel det bør bevise,

  De indstefnte widner møtte iche, men de forskiød sig alle her fra  saa som de ere af Halsnøe Closters godtz.

afsagt,

eftterdj Niels Hillistvet!! negter at hafve skieldt Bertel Øye Jorden!! for det hand beskyldes for  og widnerne iche møder som der om skall giøre oplysning  saa beroer Sagen till neste holdende ting  at widnerne louglig kand worde inCiterit  og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Bottel Eiswaag hafde ladet stefne Niels Hillistvet for skieldsord  der fore at lide som wedbør,  hafde og ladet stefne til widne {Jon Wespestad} Olle og Hans Eie, hvilke iche møtte  eftter som de begge ere af Halsnøe Closters godtz,

  Bottel Eiswaag forklarede at Niels Hillistvet skielte ha/nnem/ for Een skielm  og mente at hand for saadant bør bøde,

afsagt,

eftter[dj] widner som om den/n/e Sag skall Vidne ere af Halsnøe Closters godtz, saa bør de der stefnes for deris Eget werneting at widne hvis de i den/n/e Sag widende er, og skall saa udj Sagen gaaes hvis Rett er.

 

Publicerit Peder Hansen Odland af Storøens Prestegield og Sogn, hans udgifne skiøde till Olle Knudsen Braatvet af Fiære skibrede paa dend gaard Lier  liggende i Sveens Sogn mellem Bue og Færaas  skylder aarlig Landskyld med bøxsel 6 Mrk: Smør  for penge 8 rdr:  dat: 3 Julij Ao: 1708:

 

Dend Sag i mellem Tøris Geitung og Ingebregt Nøkling paa sin Moders weigne om de 2 rdr: 3 Mrk: bøxsel penge  som fra forige ting till nu blef opsagt, og møtte nu begge

 

1709: 128b

 

parter till Sagen at svare, og forklarede Ingebregt Nøkling at hand nu iche er stefnt i den/n/e Sag,

  Tøris Geitung der i mod Refererede sig till forige opsettelse  at Ingebregt Geitung!! nu eftter sin Egen tilbydelse maatte bevise sin paastand, og nu endelig uden widere opsettelse Var Dom begierende,

  Ingebregt Nøkling paa sin Moders weigne Erbød sig at giøre sin Eed at hand gaarden opsagde, hafde endnu iche stefnt noget widne her om, begierede opsettelse,

  Tøris Geitung paastod Dom paa sine penge igien at bekom/m/e

afsagt

Eftterdj Ingebregt Nøckling seeniste Rettesdag paa sin Moder Ane Nøcklings weigne for Retten tilstod at hun af Tøris Geitung hafde oppebaaret paa bøxsellen till dend halfve Nøkling 2 rdr: 3 Mrk:  og siden fornehmes af de 2de før Eedtagne widner at An/n/e Nøkling fra sagde Tøris Geitung Jorden igien, saa at hand Jorden ej fick till brugs, og hun dog alligevel negter at Vill igien gifve Tøris Geitung sine udlagde bøxsel penge, og Tøris nu allene paastaar sine udlagde penge igien at will annam/m/e  hvor med hand sig Vill nøye  og sig ej widere om gaardens brug bemøder (benøder),  Saa afsiges for Rett, at An/n/e Nøckling inden 15ten dage bør betalle till Tøris Geitung de annam/m/ede 2 rdr: 3 Mrk:  tillige med foraarsagede omkostning Een half Rixdaller, alt under adfer eftter Lougen,

 

Dend Sag i mellem Ingebregt Nøkling og Søren Nagel angaaende det slags maal  som fra forige ting till nu blef opsatt,  og møtte nu Ingebregt Nøkling som forklarede at hand dend Sag ej widere har indstefnt, hvor fore der med beroer

 

Dend Sag i mellem Erick Andersen og Olle Grønaas om dend huggen weed  som fra forige ting till nu blef optagen  og møtte nu begge parter till Sagen at svare,  saa hafde og Erick Andersen ladet stefne til widne Peder Haavig og Aanund Egeland, hvilcke end iche møtte  blef berettet at Isen laag hos de/nnem/  saa de iche kunde møde,

  hvor fore Sagen till neste ting beroer  og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er

  Parterne blefve der eftter forEenede  at Olle Grønaas skall gifve Erick Egeland {udj} for den/n/e Sag 1 rdr:  og Erick saaledes

 

1709: 129

 

Self beholde sin weed, \og/ alle eftterdags at Vere … …… …. den/n/e Sag, hvor om de for Retten gafve hver andre (deris hender)

 

Dend Sag i mellem Hr: Borg: Falck Larsen og Tolderen Sr: Anders Tønder  som fra forige ting till nu till Doms blef opsagt, og møtte nu Anders Tønder  hvilcke pengene straxst betalte  hvor fore Sagen der Ved ophæfves,

 

 

 

Dend 25 Febr: blef holden almindelig Waarting paa Homelvig for Opdals og Waags Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Gunder Ambland og Lars Meeling  med eftterskrefne Laugrett, Chrestopher og Jacob Gudøen, Jacob Opdall, Lars Hollekim, Tom/m/es Reisem, Mickel Opdall, Hans Møklestad og Gunder Ambland, sambt almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udgifne obligation og forpantnings bref till welbaarne Hr: Bregadieur Hein  oberst og Commendant udj Bergen  lydende paa Capital 200 rdr:  for hvis Summa er pantsatt dend gaard Fladerager  liggende her i Opdals Skibrede  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 3 Løber Sm: og 3 Huder, med paastaaende Huuse, Soug og Qvernesteder, dat: 5 Novembr: 1708:

 

Publicerit Susana Sophia Frich  Sal: Hans Heningensen!! (Henningsen) Smidt  Fordum Bye Foget udj Bergen  hendes udgifne skiøde til Sr: Severin Seehuusen i Bergen paa eftterskrefne Jorder  Nemblig  udj Waags Skibrede   Sandvigen  1 ½ Løber Sm:,   LundMands werk paa Storøen  2 Løber Sm: 2 Huder,   Aandenes udj Bremnes Sogn  1 Løb Sm: 1 H:   Stocken med winterstue backen  1 pd: 6 Mrk: Sm: og 1 waag Fisk,   udj Nordhors Fogderie   Hisdal  skylder aarlig 1 Løb 2 ½ pd Sm:  udj Herløe skibrede   alt forskrefne med bøxsell   nock udj Sundhords Fogderie   Teigland udj Tysnes Sogn  skylder aarlig uden bøxsell Sm: 6 Mrk: og 1 ½ Hud,  alt foranteignede bebygt og beboed  indted der af øde, dat: 12 Decembr: 1708.

 

Publicerit Johanes Gundersen  boende i Bergen  hans udgifne skiøde till Sorenskrifveren i Sundhordlehn  Peder Heiberg  paa 7 5/7 Mrk: Sm: udj Andersland med bøxsel, dat: 12 Januarj 1709:  med ald dend paa sam/m/e part i gaarden eftter staaende Rettighed,

 

1709: 129b

 

 

Publicerit Johanes Knudsen Barmen  hans udstede skiøde till Hans Mortensen Helleland paa ½ Løb og 9 Mrk: Sm: udj dend gaard Espevigen her i Opdals skibrede beliggende  tillige med oddels Retten  i mod penge 45 rdr:  dat: 24 Febr: 1709:

 

Publicerit Hans Tostensen yttre Wee, hans udgifne skiøde till Mickel Aanundsen paa dend gaard Lille Heie i Opdals skibr: beliggende  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel ½ Løb Smør, i mod penge 6 rdr  dat: 16 Novembr: 1705:

 

Dend Sag i mellem Fogden Sr: Olle Larsen Contra Isack Huusmand for Leiermaals bøder, saa og for hand siden er kom/m/en for tillig  {der fore} og møtte endnu iche bemelte huusmand,

  Lensmanden hiemlede at hand louglig er Citerit, hvor fore ha/nnem/ endnu paalegges till neste ting at møde

 

Dend opsatte Sag i mellem Fogden og Daniel Larsen i Engesund formedelst hand med sin huustru er kom/m/en for tillig  der fore at bøde,  og møtte bemelte Daniel Larsen ej Endnu

  Lensmanden Lars Meling og Aanund Drifvenes hiemlede at de Louglig hafde stefnt ha/nnem/ at møde her om, og svarede hand at hand iche vilde møde  wedstod dog hans forseelse,

  Kongl: May: Foget paastod Dom till bødernes betalling,

afsagt,

Daniel Larsen bør inden 15ten dage at betalle sine Egte bøder till hans Kongl: May:  som eftter Lougen er 3 rdr: 2 Mrk: 4 s:  under Nam og wurdering i sin boe,

 

Dend opsatte Sag i mellem Matias Ellingsen og Morten Bryning  som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte  paa Matias Ellingsens weigne Johanes Olsen Drifvenes, som indlefverede hans skrefttlig indleg dat: 24: Febr: 1709:  hvor udj hand paastod Dom till betalling for tran/n/en med omkostning

  Men de indstefnte widner Margrette Niels datter og Ane Niels d: møtte iche endnu,

  Lensmanden Lars Meeling og skafferen Aanund Drifvenes wed Eed hiemlede at de louglig er Citerit, men de for Kuld og frost undskylte sig at kom/m/e,

  paa Morten Brynings weigne møtte ingen,

afsagt

Endnu optages den/n/e Sag till neste ting, hvor da de 2de Vidner Margrette og Ane Niels døttre under 4 rdr: straf har at møde og deris Sandhed i den/n/e Sag at Vidne, hvor da parterne i lige

 

1709: 130

 

maade har at Comparere  og skall saa Kiendes i Sagen hvis Rett er

 

Dend Sag i mellem Morten Bryning og dend bort løbne Dreng Aadne Mickelsen  som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu ingen af parterne, hvor fore Sagen till neste ting {at} beroer

 

Dend Sag i mellem Fogden Sr: Olle Larsen og Mogens Sørensen med det qvindfolck Margrette Rodmunds datter for det begangne Leiermaal med hin anden, der fore begge at bøde eftter Lougen,

  Mogens Sørensen møtte, wedstod endnu sin forseelse  sagde indted at Eie,

  Fogden indlefverede Een Registering holden hos Mogens Sørensen  dat: 12 Septembr: 1708:  hvor af fornehmes boens slette tilstad, at der ichun er till ofver naar gielden er betalt  3 rdr: 1 Mrk: 13 s:  og paastod Fogden at hand der eftter bør anseeis til bøder,

  Qvindfolket Margrette Rodmunds datter møtte iche,  Men Lensmanden paa hendes weigne svarede, at hun wedstod sin forseelse  men sagde slet indted at Vere Eiende till bøders betalling,

  Fogden till spurte Almuen paa Tinget om de er widende at sam/m/e qvindfolck noget er Eiende, men Allmuen ofver alt der til svarede at sam/m/e qvindfolk aldeelis indted til bøders betalling er Eiende, men gaar om bøygden at betle sit brød, og slet indted hafver  uden de gl: poltede Kleder hun gaar udj   hvor fore Fogden paastod at hun der fore bør straffes paa Kroppen,

afsagt,

Som Mogens Sørensen Self tilstaar sig udj sit Egteskab med Eet løst qvindfolck Margrette Rodmunds datter i Leiermaal at hafve forseet, og af den i Rette lade!! (lagde) Registering fornehmes at boen hos ha/nnem/ er udj Een meget slet tilstand, saa bør hand dog eftter Lougen at bøde eftter sin yderste formue, som eftter sam/m/e Registering ej høyere kand anseeis end till penge 3 rdr: 1 Mrk: 13 s:   og som qvindfolket Margrette Rodmunds datter slet indted er Eiende till sine Leiermaals bøders betalling, saa bør hun at straffes udj fengsel paa Kroppen med wand og brød udj 4re uger

 

Dend opsatte Sag i mellem Fogden Olle Larsen og Tom/m/es HøfVeskeland angaaende det slagsmaal med Johanes Kleppe, som

 

1709: 130b

 

fra forige ting till nu blef optagen, og møtte Tom/m/es Høfveskel: ej endnu, ej heller nogen paa hans weigne,  saa var og indstefnt till widne Siur paa Eiedet og Knud Larsen Eidet, hvilke begge møtte,

  Johanes Kleppe møtte ogsaa  og forklarede at Tom/m/es Høfveskel: slog ha/nnem/ Eet slag eller toe under øret, ellers wiste hand iche hvorledes det tilgick,

  Knud Larsen eftter giorte Eed widnede at nestleden Som/m/er i slaatten, da kom Tom/m/es Høfveskeland og Johanes Kleppe der till Eidet, og nede Ved stranden wed baaden, da kom de [i] trette sam/m/en om nogen Eng og Legde penge  med meere saadant,  da saag hand at Tom/m/es Høfveskeland tog Eet støcke træ og slog Johanes Kleppe der med nogle slag  og der eftter skilte Knud de/nnem/ ad,  widere wed hand iche i den/n/e Sag at Vidne

  Siur paa Eidet forklarede at hand iche saag noget Klam/m/erj  men hans qvinde weed der om, men nu ej kunde møde  saa som hun er svag,

afsagt

Sagen optages till neste ting  till hvilcken tid Tom/m/es Høfveskeland bør møde,  i lige maade paalegges det Eene widne Siur Eides qvinde at møde  sit widne i den/n/e Sag at aflegge  og skal da gaaes hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Niels Gierstad og Gunder Ambland angaaende dend Caution for de 79 rdr: som ha/nnem/ hos Gietmund Næshafn Rester paa dend gaard Næsses Kiøb  som fra forige ting til nu blef optagen, og møtte nu begge parter till Sagen at svare,

  og blefve parterne for Retten foreenede  at Gunder Ambland skall betalle till Niels Gierstad inden 14ten dage paa desse penge 20 rdr:  Resten skall hand betalle eftter haanden, saa at alle desse pengene skall vere betalt inden først kom/m/ende Juul, hvor med Niels Gierstad war benøyet, og gafve de der paa for Retten hver andre deris hender, med begier det i protocholen maatte indføris,   Refererede Gunder Pedersen der hos at Gietmund Næshafn er død, og formente der fore at hafve sin Regres till hans Sterboe, hvor hen og den/n/e pretention henwises,

 

Dend Sag i mellem Casten Jonsen og Gunder Ambland, angaaende dend før paastefnte Reigning  blef nu atter foretaget

 

1709: 131

 

og møtte Gunder Ambland till Sagen at svare, saa møtte og paa Casten Jonsens weigne Chresten Biering, som i Rette lagde Een udtog af hans hofvet Regenskabs bog under Chrestopher Ørbeck og Jens Berle deris hender  som atesterer at det er Rigtig eftter hofved Regenskabs bogen, hvis Reigning melde at Lensmanden var skyldig till hans Formand 8 rdr: 5 Mrk: 10 s:  og paastod Chresten Biering at Gunder der eftter maatte til Kiendes penger till ha/nnem/ at betalle, i lige maade omkostning  i det Ringeste 2 rdr: for atesten at hiem sende  med meere som er medgaaen i den/n/e Sag,

  Lensmanden Gunder Ambland her till svarede at hand iche Ringeste skilling till dend Sl: Mand Jocum Berger skyldig er, og erbød sig fri villig der paa at giøre sin Eed, paastod og om hand noget hafde Voren skyldig  hand da i saa lang tid burde fordret ha/nnem/ till Regenskab eftter Lougen, saa og meddeele ha/nnem/ Een Rigtig bog, som de bør at giøre som handler med bønder, og paastod der fore at Vere frj for Casten Jonsens til talle,

  Parterne paastod Dom {till} udj den/n/e Sag,  Chresten Biering formente at Gunder bør betalle eftter hans Regenskabs bog   Men Gunder paastod at Vere frj

afsagt

Lensmanden Gunder Pedersen Ambland negter ganske noget till Sr: Casten Jonsen WillenRott eller Sl: Jocum Berger at Vere skyldig, ja end og wed \Eed/ det sam/m/e will testere,  af dend i Rette lagde Reigning af Hofved Regenskabs bogen seeis at sam/m/e gield skall Vere bunden for 13 á 14 Aar siden,  siden dend tid beviser Casten Jonsen iche at hand nogen tid har fordret Gunder Pedersen till Regenskab  som eftter Lougen skee burde,  iche heller er Gunder Pedersen nogen tid blefven meddeelt bog paa hvis som {hand} ha/nnem/ er borget eller der paa betalt  hvilcke ogsaa skee burde,   da eftterdj alt saadant iche er skieed, og Gunder Pedersen  som før er melt  gielden fra gaar og negter, saa blifver Lensmanden Gunder Ambland frj for Casten Jonsens Søgning

 

1709: 131b

 

 

Dend Sag i mellem Casten Jonsen og Gietmund Mogensen Næshafn angaaende dend fordring  som fra forige ting till nu blef optagen  og møtte nu Chresten Biering paa Casten Jonsens weigne  som eftter forige i Rettesettelse [begierede]? Dom i Sagen,

  Gietmund Mogensen møtte iche  saa som hand for faa dager siden wed døden er afgangen,

afsagt,

eftterdj Gietmund Mogensen nu wed døden er afgangen, saa henvises den/n/e Fordring till Sterboen, hvor der da  naar skifttet holdes  der udj skall skee hvis Rett er

 

Kongl: May: Foget tilspurde Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at udj dend gaard Kleppe her i Opdals Skibrede beliggende  har ligget øde 2 pd 8 Mrk: Smør de aaringer 1705:  1706:  1707: og 1708:  og Eigeren Gudmund Pedersen gick fra Jorden i Armod, og ej det aller Ringeste till skatternes betalling er Eiende, saa at ingen findes som skatten betalt hafver.

  Almuen der till svarede, at de/nnem/ nocksom witterligt er, at sam/m/e 2 pd: 8 Mrk: Smørs Leie i Kleppe desse 4re siste aar har ligget øde og af ingen brugt eller besidet  saa ingen skatterne der af betalt hafver,  Jord Eigeren Gudmund Pedersen gik fra Jorden  og eftterlod Jorden øde og u-dørket, og lefver nu alt siden dend tid i stor Armod og fattigdom, og ej det Ringeste till skattens betalling er Eiende,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis,

 

 

 

Dend 27: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Haavig for Strandvigs og Ous Skibreders Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Jon Haavig og Hans Lundervig  med eftterskrefne Lougrett, Engel Giøen, Knud Eie, Sverk Hiartnes, Jon Hiartager, Olle SkogsEide, Niels Ballesem, Engel ibd: og Steen Lygre, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit Morten Meehuuses udgifne skiøde till Engel Andersen (Meeh?)uus paa 1 pd: Sm:  uden bøxsel  i Meehuus  for 40 rdr:

 

1709: 132

 

og der for uden gaarden till første Fardag at Røddig giøre  dat: 27: Febr: 1709:

 

Publicerit {Hans} Lars Hansen Eiede  hans udgifne skiøde till Knud Knudsen Eie paa ½ Løb Sm: og 15 (13?) Mrk: Sm: i hans paaboende Gaard Eie, i mod penge 150 rdr:  dat: 27 Febr: 1709:

 

Publicerit Haldor Torkildsen Ugelhuus  hans udgifne obligation og forpantning till Knud Engelsen Eie  lydende paa Capital 48 rdr:  for hvis Summa er pansett hans paaboende gaard Uglhuus med bøxsel  2 Spand Sm: og 2 Giedskind  hvilcke Jord til foren till bemelte Knud Eie i mod penge 52 rdr: pantsatt er, tillige med alle Andre hans Midler wed hvad Nafn det Nefnes kand, dat: 18 Febr: 1708.

 

Publicerit Niels Larssen Aares udgifne obligation till Hans Haldorsen Tvette paa 36 rdr: i mod aarlig Rente 5 proCento  for hvis Summa er pantsatt ½ Løb Sm: Landskyld udj Aarre, dat: 2den April 1707.

 

Hr: Major Storm hafde ladet Stefne Jon Hiartager for Soldatten Elling Lygres under Mundering  som ganske er forderfvet og udslet  der fore at svare og betalle,

  Jon Hiartager møtte og forpligtede sig at hand inden nest kom/m/ende Som/m/er ting saaledes skall forbedre under Munderingen, at Hr: Major Storm der med skall blifve fornøyet, forklarede der hos at Sl: Niels Nortvet tillige med hannem war Lexsmand, og formente der fore at hand tillige med ham der till bør svare, saa som at westen i hans huus af Muus er opskaaren,  hvor med Hr: Major Storm war benøyet,  hvor fore og Sagen till dend tid beroer  og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Hr: Major Storm hafde og ladet stefne Anders Hansen Skiørsand og Hans Larsen Windenes  Legsmender  for medelst de hafver forderfvet Soldaten Olle Clem/m/ensen Hiartagers under Mundering  der till at svare,

  Anders Skiørsand og Hans Windenes møtte iche  ej heller nogen paa deris weigne,

  Lensmanden Jon Haavig forklarede at de louglig war Stefn!! (Stefnte),  hvor fore Sagen till neste ting beroer.

 

Dend opsatte Sag i mellem Sverke Hiartnes og Enken Refne, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu parterne paa begge sider till Sagen at svare,

  Sverke Hiartnes endnu som før forklarede at paa Skifttet eftter Einer Refne er fordult Løsøre till de u-Myndiges skade

 

1709: 132b

 

med paastand at Enken der fore bør anseeis, og at hvad fordult er bør deelis till de u-Myndiges beste,  og forklarede at de!! (der) iche er anført 1 Sølf Kiede, Een Seng og Een Stud  som hand meente at kom/m/e boen till beste,

  Enken møtte med sin Lougverge Niels Røsaas og Vedstod at sam/m/e Sølf Kiede, Seng og stud blef iche dult paa skifttet i Ringeste maader, men blef hende tillagt i steden for hendes Festensgafve  som hun for dj aarsager iche krefvede, og indlefverede der fore skiftte brefvet holden eftter hendes Sl: Mand, dat: 14 Septembr: 1707:  hvor udj ej noget findes at Enken nogen Festens gafve er til lagt, hvor fore hun med hendes Lougverge endnu som før paastod at Vere frj for Sverkes tiltalle,

  Sverke Hiartnes endnu paastod at Enken bør giøre Reede og Regenskab for sin i boen indbragte arf eftter hendes Sl: Fader,

  Enken der til svarede at hun det alt sam/m/en i boen har indført  og udj Reede penge, som hendes Sl: Mand har an/n/amet og oppebaaret

afsagt

Eftterdj Enken Magdele Refne fremlegger Eet skifttebref holden eftter hendes Sl: Mand Einer Isacksen  hvor udj eftter hendes Egen tilstaaelse er udelat paa skifttet  da boen der blef Registerit  Een Sølf Kiede, Een opReed Seng og Een Stud, Men der i mod iche har paastaaet sin Festensgafve at beholde  som Lougen hende i slige tilfelde bevilger,  Saa bør Enken sam/m/e ude late Løsøre, som ichun er Een Ringe deel  i steden for sin Festens gafve beholde,  og eftterdj hende iche Videre end dette ofver bevises, hun og negter iche widere u-skifttet at hafve beholdet, saa blifver hun frj for Sverke Hiartneses til talle

 

Olle SkogsEide hafde ladet stefne Lars SæfverEide formedelst hand udj Eet indleg for Retten nestleden Høst hafver indført Een deel ord ha/nnem/ for nær talt  der fore at lide og undgielde

  Lars SæfverEide møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,

  Olle SæfverEide wed Eed hiemlede at hand tillige med Even Sandal war hos Lars SæfverEide og Stefnede ha/nnem/ for Olle SkogsEide for de ord hand skulle hafve talt paa nestleden aars Som/m/er ting angaaende dend gafve som hand da skulle hafve wedstaaed sin døde Søn Anders Larsen Miaanes, der paa at tage Tings widne, men iche hørde om det hand skulle hafve udj sit indleg fornær tiltalt Olluf SkogsEide,

 

1709: 133

 

  Even Sandal møtte iche  som war med da Lars blef Stefnet

afsagt,

som Sagen nu ej louglig er Stefnt, saa will Sagen igien louglig indkaldes  saa frembt parterne ej i Mindelighed kand forEenis,

 

 

Dend 8: Martj blef Retten betient paa dend gaard Hafneraas udj Strandebarms Skibrede, ofverwerende tillige som Retten betiente, Jørgen Torgils Tvet og Engel Tvet, Eedsorne Lougrettes Mend sam/m/e stedtz,

  hvor da Conssumptions Forpagteren Sr: Peder Jensen Smidt, hafde wed skrifttlig stefning ladet stefne Knud Paalsen Hafneraas for Conssumption af hans brugende Soug \paa/ Femstenevig bestaaende  aarlig 5 Mrk:  og det for nest afvigte aar 1708, dat: 20 Febr: 1709:   sam/m/e stefning fantis paaskrefven at Vere forkyndt d: 22 Febr: nest eftter.

  Monss: Peder Jenssen Smidt indlefverede der hos deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Conssumptionenen!!  dat: 24 Januarj 1682:  og Refererede hand sig till sam/m/e Forordnings 3 Capt: 5 art:  hvor eftter hand formente at Knud Hafneraas Conssumptionen af sam/m/e Soug bør betalle,   nock indlefverede hand Det Høy loflig Cammer Collegi Naadige bref till ha/nnem/ om sam/m/e Sag  dat: 3de Novemebr: 1708:

  Till Sagen at svare møtte Knud Paalsen Hafneraas, som udj Retten indlefverede hans skrefttlige indleg dat: 8 Martj 1709:   i lige maade de udj sam/m/e indleg Mentionerede Documenter  det Eene eftter det andet  saa som

  1:  Knud Hafneraases Memorial till Hr: Baron RosenCrantz paa sam/m/e Sag, dat: 22 Febr: 1708:

  2:  indgaf Hr: Baronens Memorial till Hr: Stifttamptmand de Tønsberg  sambt dend der paa teignede Erclering  og for det siste  dend der paa fulte Resolution, dat: 21 Novembr: 1708:

  3:  indlagde og Peder Jensens svar {paa} till Bunden Knud Hafneraas paa hans begiering og andragende till Hr: Estatz Raad de Tønsberg  dat: 3 Febr: 1709:

  indlefverede saa der hos begge Sogne Presterne udj Strandebarm og Qvindhæretz {skib} Prestegield  till Hr: Baron RosenCrantz  en Mandtals indgifvelse om sam/m/e Sag, dat: 26 Juliij 1708  og 27 Julij nest eftter,   endnu indlagde 3de det høy Kongl: Rente Cam/m/ers skrifvelser till Hr: Baron RossenCrantz om desse Sager, dat: 9 Julij 1698:  24 Septembr: nest eftter  og 10 Decembr: sam/m/e aar

 

1709: 133b

 

Monss: Peder Jensen her i mod forklarede at Hr: Baron RosenCrantz gl(em/m/?)er og indeholde 2de andre brefve fra det Høyloflig Cammer Collegio, som Expresse befaller desse Sougbrugende bønder Conssumptionen af deris Souger at betalle,   for det siste indlagde Knud Hafneraas sin bevillings seddel paa den/n/e omtvistede Soug at bruge, af Hr: Baron RossenCrantz udgifven, dat: Rossenthal d: 26 Maij 1692:

  Sr: Peder Jensen mod alt dette svarede, at eftterdj Knud Paalsen Hafneraas udj sit indleg paastaar og fore gifver, sambt skyder sig fra den/n/e Rett, i meening at eftterdj Sougen og Grunden er Hr: Baron RosenCrantz tillhørig, hand da bør svare till Friherskabetz Birke ting  og ej her for den/n/e Rett, hvor da Peder Jensen paastod Een interlocutoria om iche Sagen for den/n/e Rette bør ordeelis og Døm/m/es,

og der om blef saaledes afsagt

For den/n/e Rett bør Sagen procuderis og døm/m/es eftter hans Kongl: May: aller Naadigste Forordning,

  der nest indlagde Monss: Peder Jensen sit Forpactnings bref dat: 17 Martj 1708:  og wilde der med bevise at hand og ingen anden er Conssumptions Forpagter, hvilke skeer, fordj bunden Knud Hafneraas saadant paastaar udj hans her udj Retten indgifne indleg som Baronens Tiener Monss: Ove Holm for ha/nnem/ har skrefvet,   der eftter forklarede {at} hand at hvad sig angaar Presternes Mantal  da som Hr: Baron RosenCrantz Self har hindret Sogne Presten udj Qvindhæret at gifve noget Mantal saa Vit Baronietz District sig belanger, saa har hand iche sam/m/e Mandtal kundet bekom/m/e,  Men hvad sig angaar Sogne Presten i Strandebarms gield, da frem lagde hand der om Eet bref fra Hr: Ole Gierdrum, dat: 18 Januarj 1706:   hvad sig den 3de post i Knud Hafneraases indleg angaar, da Refererede hand sig der om till Forordningens 3 Capit: 5 art:  og formodede at Forordningens 2 Capt: 2 art: iche der {Ved} udj kand giøre nogen hinder, tj dend post allene Mentionerer om de som bruger Aufvels gaarder, for hvilcke bønderne ere frj, men alle Sougbrugende bønder i Norge {som} enten Self skierer eller lade skiære Ved deris drenge, som hand formodede og paastod ej kunde for Conssumption befriet,

 

1709: 134

 

i det øfrige Refererede hand sig endnu til sit forige svar, at Hr: Baron RossenCrantz glem/m/er de beste Cammeritz brefve om Sougerne,   og hvad sig angaar bundens Soug  som hand siger at staa paa Baronietz gaard, da meener hand at sam/m/e Soug der fore iche kand vere frj for Conssumption  saa som Baron RosenCrantz Self iche for Conssumption er befriet, og der om udj Retten indlagde Een af Det Høylofl: Cammer Collegi ordre der om  dat: 26 Junij 1706:   for det øfrige  eftterdj at Knud Hafneraas lader i Rette legge Hr: Estatz Raad og Stifttampt Mands Høy Respective Ressolution angaaende den ud Exceqverede Conssumption hos den/n/e indCiterede bunde, da er det Een Sag som iche her wed kom/m/er, med naar hand for des aarsage louglig blifver søgt, skall hand der till svare,   og i hvor vell at om endt skiønt at det den/n/e Sag iche wed kom/m/er, saa fremlade hand dog hans Kongl: May: aller Naadigste Friherrernes meddeelte previlegia, {saa fre} at der af kand seeis at hand iche sig i mod sam/m/e prevelegia har forseet, eftterdj Hr: Baron sig der ofver udj hans Memorial till Hr: Estatz Raad Tønsberg beklager, begierede at sam/m/me maatte udj protocolen anmeldes om hand sig i saa maade har forseet,

  Monss: Peder Jensen tilspurte Knud Hafneraas hvor hand aarlig betaller sin Skoug skatt, som aarlig eftter hans May: Skattebref gifves bør,   Knud der til svarede at hand betaller saadan skatt till Hr: Baron RosenCrantz, som baade Sougen og grunden er Eiende,   Peder Jensen tilspurte Knud Hafneraas hvor mange bord hand aarlig har skaaret paa sin Soug till at selge,   Knud Hafneraas der til svarede, at hand iche weed hvad hand om aaret skiærer, noget skiærer hand for sig Self, noget for andre af sine Naboer, hvor da under tiden kiøber deris bord som de kand hafve at selge,

  Monss: Peder Jensen endelig for det siste paastod at eftterdj at Knud Hafneraas iche negter, at hand jo baade Self skiærer paa Sougen, iche heller negter jo at skiære for andre, saa formente hand at hand iche kand vere frj for Conssumption at betalle, eftter hans Kongl: May: aller Naadigste udgifne Forordnings Reene indhold og befalling, som klarig!! (klarlig) befaller

 

1709: 134b

 

alle Soug brugende Conssumption af deris Souger at betalle, og om endt skiønt at den/n/e bunde Knud Hafneraas iche till foren  enten i hans Formands eller hans tid  nogen Conssumption har betalt, saa er det der fore iche nogen wess Regel at hand altid der fore skulle vere frj, saa som hand i sin tid iche har wist af den/n/e Soug at sige, særlig fordj ha/nnem/ har voren hindret Mandtalers meddeeling,  og paastod Endnu som før at Knud Hafneraas bør svare den/n/e paastefnte Conssumption af sin brugende Soug, og der for uden dend her Ved den/n/e prosses foraarsagede omkostning, og her om war Dom begierende,

  begge parter war udj den/n/e Sag Dom begierende,

og blef der fore saaledes Endelig Kiendt, Dømbt og afsagt

Eftter denne Sags nøye ofverweielse, sambt af Parterne for Retten deris till talle og giensvar fornehmer Vj, at Conssumptions Forpagteren Monss: Peder Jensen Smidt lader stefne og til talle Bunden Knud Paalsen Hafneraas, fordj hand weigrer sig Conssumption af Een tiener og Een Hest at betalle  hans brugende Soug paa Femsteenevig bestaaende wedkom/m/ende, hvilcke Stefnemaal har sin opRindelse af de 2de forige {aars} 1706: og 1707 aaringers Consu\m/ption, som Forpagteren fra bunden wed Millitair Excecution har udsøgt, og paa HøyEdel baarne Hr: Baron RosenCrantzes MeMorial, eftter bundens andragende, wed Hr: Estatz Raad og Stifttamptmand de Tønsbergs, høye Respective {med} Resolution er Forpagteren Sr: Smidt befallet sam/m/e 2de aars Consumption at til bage lefvere, som af bemelte Respective Ressolution dat: 21 Novembr: 1708: widere er at fornehme,   Da eftter de bevisligheder som nu for os er kom/m/en i Rette, fornehmer Vj at den/n/e {Sag} Soug som bunden Knud Hafneraas bruger  Baron RosenCrantz tilhørende  og staaende paa Baronietz grund Femsteenevig  er Een liden Flom eller bekke Soug, hvor paa ej tidere skiæres bord og dæler, end naar Regn og Flom indfalder,  Saa holder og denne bunde wed den/n/e lille Soug ingen tiener, men Self  naar det Reigner  med sin Egen haand skiærer de Ringe bord der blifver skaaren, iche heller bruger der till nogen Hest, men allene hvad faa stoker der frem kiøres  blifver kiørt med

 

1709: 135

 

dend Hest som hand till sin paaboende gaards aufling bruger,  Vj finder og at af den/n/e Soug aldrig har woren krefvet nogen Conssumption, enten før Conssumptionen nogen tid kom under forpakning!! (forpaktning), ej heller till Forige Forpachter  afgangne Hermand Didrik Beeste, som Conssumptionen i lang tid hafde under Forpagtning  iche heller till itzige Forpagter Sr: Peder Jensen Self, førend nu bunden for 2de aar paa Een tid wed Excecutions søges, og nu for det tredie \aar/ wed Stefnemaal,  Presterne, saa Vell udj Qvindhæretz Prestegield  {hvis} udj hvis gield bunden er beboende, som Strandebarms gield hvor Sougen er bestaaende, testerer og wed deris her udj Retten indgifne skrifvelse till HøyEdel baarne Hr: Baron RossenCrantz, at de iche sam/m/e {Sag} Soug i deris Mandtaller har indgifvet, eftter hvilken Mandtaller bereigningen burde skee,  det Høyloflig Cammer Collegio wed deris 3de høye ordre till Hr: Baron RossenCrantz ogsaa siger at af saadan Soug ej nogen Conssumption gifves bør, særdeelis naar Sougen iche  før end Conssumptionen kom til forpagtning  har gifvet {nogen} Conssumption, sam/m/e brefve dat: 9 Julij 1698:  d: 24 Septembr: nest eftter  og 10 Decembr: sam/m/e aar,  for det siste  at naar Vj anseer deris Kongl: May: aller Naadigste udgangne Forordning om Conssumptionen  dat: 24: Januarj 1682:  dends 3de Capit: 5 art:  da er den/n/e Soug iche iblant de Souger som sam/m/e aller Naadigste Forordning tilholder Conssumption at bør betalle, eftterdj Knud Hafneraas  som før er Rørt  \iche/ holder til den/n/e Soug nogen tiener eller Hest

  Thj eftter ald saadan Sagens forommelte omstendighed, kand Vj som under Dom/m/ere i denne Sag ej anderledes skiøn/n/e og Døm/m/e, end Knud Paalsen Hafneraas, for Conssumption af den/n/e Soug at betalle  jo bør frj at vere, og dette Stefnemaal ej at kom/m/e hannem till Penges udgiftt i nogen maade

 

 

Dend 19 Martj blef Retten betient paa Sandvold udj Skaanevigs Skibrede, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forvalters weigne Monss: Peder Jensen Smidt, med eftterskrefne Lougrett, Johanes Sioe, Lensmand,  Clas og Lars Sættre, Johanes og Niels Eie(?), Lars Lande, Edsorne Lougrettes Mend udj Skaanevigs Skibrede Ved Halsnøe Closters godtz.

 

1709: 135b

 

  till hvilcken tid Hr: Assessor Willum Hansen hafde ladet stefne opsideren paa Ermelte gaard Sandvold  Halsnøe Closter underliggende  og till Hr: Capit: Greens Fri offiseer gaard assignerit, formedelst hand gaardens tilliggende skoug skall i mod Lougen hafve forhuggen  der til at svare og des skade eftter Lougen at betalle,  i lige maade for Huusenes brøstfeldighed, den/n/em eftter Lougen forsvarligen at Reparere og forbedre, tillige med omkostningens erstatning,   sam/m/e stefning dat: 1 Martj 1709:   Stefningen fantes paaskrefven at Vere forkyndt dend 4 Martj nest eftter,

  Hr: Capit: Green møtte og paa Aasteden,  Ilige maade Oluf Sandvold, som berettede louglig at Vere Citerit,

  Der eftter begaf Vj os udj Skougen  dends Hugster at siune og besigtige, men da Mendene inderst udj Dallen eller øfverst udj Fieldet ankom  befant Vj at Sneen der frem/m/e war saa megen at des Hugster ej Rettelig kunde granskes eller siunis, hvor fore Vj der med maatte afbryde, og igien forføyede os hiem till Huusene  Retten igien at betiene,

  Hvor da Monss: Peder Jensen paastod og begierede at Sagen till Een beleilig tid maatte opsettes, naar Sneen war borte, at da alting Rettelig kunde observeris, till hvilcken tid hand begierede at Huusenes besigtelse ogsaa maatte beroe, saa som Huusene inden dend tid baade udj Een og anden maade kunde forandres og forRinges, der for uden at eftterdj det almindelig Waarting paa Halsnøe Closters godtz i Morgen indfalder, at Mand iche der fore alting kand observeres till hans May: og Halsnøe Closters beste,

  Hr: Capit: Green begierede i lige maade opsettelse i Sagen till beleiligere tid, at Mand Skougen og Huusene louglig og Skikelig kand besigtige og siune, saa og paastod hand at de Huuse som Oluf Sandvold agter fra gaarden at bort fløtte  maatte paa Jorden blifve bestaaende till den/n/e besigtelse hafver faaet sin Ende, paa det at gaarden ej Ved saadan Huusers affløttelse skall lide nogen skade,

afsagt

Eftterdj Skougen med des Hugster ej kand paa den/n/e tid louglig siunis og besigtiges, saa beroer med sam/m/e ForRettning till først kom/m/ende 7 Maij, till hvilcken tid Oluf Sandvold her igien hafver at møde {til}  den/n/e besigtelse at tilsvare  hvor da saa Vell om skougen som om Huusernes skade og brøstfeldighed skall kiendes hvis Rett er,  I midlertid blifver alle Huusene nu paa gaarden findes i dend stand de nu er  beroende, saa at indted Huus fra gaarden før sam/m/e besigtelse skeed er {fra} bort fløtis, till hvilken tid dend Contract

 

1709: 136

 

som mellem Hr: Capit: Green og Oluf Sandvold opRetted er, bør i Retten frem wises till widere Sagens opliusning,

 

 

 

Dend 20: Martj blef Retten betient till Eet Almindeligt Waarting som holtis paa Sioe for Halsnøe Closters Almue af Skaanevig, Etne, Fielberg og Opdals Skibreder, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters weigne Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmendene Johanes Sioe, Kaald Tveit og Tosten Skaarpen, med eftter skrefne Lougret, Anders Mitwaage, Peder Løckham/m/er i Anders Skaarpens sted, Helge Opstvet, Lars Lande, Ifver Hegge, Tøris Høyem, Madtz Flornes og Goute Stangeland, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Dend Sag i mellem Monss: Peder Jensen og Ifver Hetlelj angaaende dend indtagne inderste eller Huus Mand hos ha/nnem/ uden Forvalterens Forlof eller widskab, som fra forige ting till nu blef opsatt,  og paastod Monss: Peder Jensen Dom udj Sagen eftter forige i Rettesettelse, eftter som Assessor Hansen ha/nnem/ der till ej har gifvet Ringeste forlof eller tilladelse,

  Ifver Hetlelj møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden Tosten Skaarpen forklarede at Ifver Hetlelj om dette Ting er advaret, og der hos forklarede at den/n/e inderste Niels Hansen  som før war Soldat, men nu Ved seeniste Complitering frj, er Ifver Hetleljs Kones broder  og har Veret hos ha/nnem/ Een tid lang, har iche woren Soldat udj dend Leigd hvor Ifver Hetlj!! (Hetlelj) boer, men hafde sin Leigd wed Tvet i Haalands Nesset, og allige Vell war till huse hos Ifver Hetlej!! (Hetlelj),

  Monss: Peder Jensen paastod Dom, at eftterdj hand uden Hr: Assessor Hansens willie og widskab sam/m/e inderst har intaget, hand der fore bør lide eftter Lougen,

afsagt

Ifver Hetlelj {blef} seeniste Rettes dag Self begierede opsettelse till den/n/e tid, med foregifvende at hand will forskaffe Hr: Assessor Hansens seddel  eller med hans atest bevise at den/n/e paastefnte Huusmand eller inderst, war med hans forlof till ha/nnem/ paa gaarden indkom/m/en, men nu fornehmes at hand det hverken beviser eller møder till Sagen at svare, Monss: Peder Jensen Smidt ogsaa

 

1709: 136b

 

paa Hr: Assessors weigne saadan bevilling negter og fra gaar, da i hvor Vel at Niels Hansen till nestafvigte Høst, har woren udj hans May: Tieniste for Soldat, saa er dog den/n/e gaard Hetlelj iche i dend Leigd, hvor hand sig eftter hans May: aller Naadigste Forordning om Land Millitien burde opholde,   Thj bør bemelte Niels Hansen nu till waaren sig fra Hetlelj forføye  og sig ej der lenger uden tilladelse oppholde, og eftterdj Ever!! (Ifver) Hetlelj uden Minde og Forwalterens tilladelse ha/nnem/ har intaget  bør hand den/n/e sine!! (sinde) at betalle till Halsnøe Closters Forvalter for saadan sin forseelse at betalle 3 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Mag: Hans Abel hafde ladet stefne Mogens Skaarpetvet formedelst hand som Kierke werger till Unerems Kirke er skyldig blefven paa Kierkens Regenskab 2 rdr: 5 Mrk: 13 s:  med paastand det bør betalles,  og møtte paa Mag: Hans Abels weigne Lensmanden Tosten Skaarpen, som paastod Dom till betalling,

  Mogens Skaarpetvet møtte iche, ej heller nogen paa hans Veigne,  iche heller møtte de widner som ha/nnem/ stefnet hafver,  hvor fore den/n/e sinde indted wed Sagen giøris kand,

 

Dend Sag i mellem Monss: Peder Jensen Smidt og Olle Udstuen af Etne angaaende de 3de aars Resterende Landskyld  saa som 1705:  1706: og 1707:  for uden indeverende aar 1708:  som nu den/n/e sinde ej er paastefnt, hvilke Sag fra forige ting till nu blef optagen,  og paastod nu Peder Jensen Dom till sa/m/e Rettigheds betalling,   indlefverede og i Retten Eet Tingsvidne paa Halsnøe Closters Restantz  dat: 25 Febr: 1707:  hvor udj Olluf Udstuen findes at Vere skyldig till Halsnøe Closters Forvalter paa sin Rettighed for sam/m/e aar 2 rdr: 1 Mrk: 11 s:  hvor udj er indregnet sam/m/e aars Fierde penge,  i lige maade for 1706:  tillige med 3de tage  2 rdr: 3 Mrk: 7 s:  og for 1707: 2 rdr: 1 Mrk: 11 s:  till sam/m/en 7 rdr: 13 s:   paa hvilke Restantz Monss: Peder Jensen paastod Dom,

  Olle Udstuen møtte iche  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Monss: Peder Jensen paastod Dom eftter forige afskeed,

  Kaald Tvet forklarede Ved Eed at hand tillige med Aslack Lie louglig ha/nnem/ hafver indstefnt  sam/m/e penge at betalle

afsagt

Eftterdj Olle Udstuen ej eftter forige erbydende seniste

 

1709: 137

 

Rettes dag nu beviser at det Eene aar 1705:  des Rettighed og Landskyld er betalt, saa og fordj hand de 2de aar 1706: og 1707: aars Rettighed Self da tilstod at Vere skyldig,  Monss: Peder Jensen Smidt ogsaa udj Retten fremlegger Een Forseiglet Restantz, under Rettens Zigneter  dat: 25 Febr: 1707:  hvor udj Olle Udstuen findes opført {for} sam/m/e aars Rettighed at vere skyldig, saa bør og Olle Udstuen sam/m/e 3de aars Landskyld  som sig till sam/m/en bedrager till 7 rdr: 13 s:  inden 15ten dage at betalle under nam og wurdering i sin boe,

 

Lars Lande hafde ladet stefne Mickel Qvidevold formedelst hand for det aar 1704: om Høsten war til sagt tillige med hannem at Holde Høsteting paa Halsnøe Closters godtz her udj Skaanevigs Skibrede, hvilke ting hold ha/nnem/ endnu Rester  og Mickel Qvidevold negter at betalle,  med paastand hand det bør erlegge tillige med omkostning, paastod og at Mickel Qvidevold ha/nnem/ for sam/m/e ting for sin part bør betalle 1 rdr: 5 Mrk:  og der om war Dom begierende,

  Ilige maade hafde hand ladet stefne ha/nnem/ for Eet Nøst, som Lars Lande hafde kiøbt af Mickel Qvidevolds Formands Enke Mallene Qvidevold, som var Anders Qvidevolds Enke, sam/m/e nøst negter ha/nnem/ at bruge {sam/m/e nøst}, saa som hand hafver kiøbt helten i nøsted, forklarede og at Encken Qvidevold solte ha/nnem/ helten i Nøsted  paastod der fore at ha/nnem/ helten i Nøsted maatte indRømes,

  Mickel Qvidevold møtte iche, men Matias von Westen paa hans weigne forklarede paa hans weigne  at hvad sam/m/e Ting hold angaar, da tillagde Mickel Qvidevold at holde ting, baade med Mad og dreke, men Lars Lande vilde iche tilstede Mickel Qvidevold at holde ting med ha/nnem/  hvor fore hand formente at Lars Lande iche kand krefve noget hos ha/nnem/  fordj hand gierne vilde holde tinget med ha/nnem/

  hvad sig nøsted angaar  da berettede Monss: Peder Jensen at sam/m/e nøst er i Enkens tid lagt till Huusenes Aaboed, og da Enken foer af gaarden  blef hun skyldig meere till Closteret end hun nogen tid kunde betale,  berettede og at dette paa ankede nøst har staaet paa gaarden i langsam/m/elig tid, ja lenge for Anders Qvidevold kom till Jorden  hvis Enke, Lars Lande siger at hafve

 

1709: 137b

 

Kiøbt Nøsted af,  formodede der fore at sam/m/e Nøst ej kand till døm/m/es opsiderne, saa som det till hører gaarden og Halsnøe Closters Forvalter,

  Lars Lande Vedstod at sam/m/e Nøst hafver staaet paa gaarden i lang tid, og lenge før Sl: Anders Lande kom till gaarden  og som Anders Lande var Een Foster Søn till Halfvor Lande som før boede paa Jorden, saa fik hand sam/m/e Nøst eftter ha/nnem/  og siden eftter Anders Qvidevolds død solte Enken det till ha/nnem/ og Mickel till sam/m/en, Men ej hafde till sam/m/e Kiøb enten Kiøbebref eller noget widne,  forklarede og at sam/m/e Nøst iche i skifttet \enten/ eftter Halfvor Qvidevold  som nu for meere end 18 eller 19 aars tid siden er død, ej heller eftter Sl: Anders Qvidevold, men mente alligevel at Nøsted  dend halfve part  bør ha/nnem/ till høre,

  Matias Von Vesten paastod at Nøsted til hører Forwalteren  eller og dend part i Jorden som Mickel Qvidevold bruger, og ej Lars Lande,

  Knud Sæbøe forklarede at Mickel Qvidevold sam/m/e tid da dette ting skulle holdes  da tillagde Mickel till Tinget, bagede brød, slagtede Een Smalle, brøggede Øll, og i alle andre maader giorde sin flid med Tinget at holde, men da tinget stod maatte Mickel Qvidevold iche holde tinget med Lars  saa som Lars det iche wilde, men med Magt vilde hafve betalling for tinget,

  Sigfus Lande widnede det sam/m/e som Knud Sæbøe vidnet hafver i alle maader,

  Lars Lande her i mod svarede at Mickel Qvidevold, Vel tillagde at holde Ting, men Hr: Assessor Hansen befallede ha/nnem/ at holde ting  og at tage betalling af de andre som skulle holde med ha/nnem/ tinget, formodede og paastod der fore at Mickel Qvidevold bør betalle ha/nnem/ sam/m/e sin anpart tinghold,

afsagt

Som der befindes at Mickel Qvidevold hafde tillaget sig at holde dette paastefnte Ting, tillige med flere som dend gang tinget burde holde, baade med Mad og dreke, hvilke og Lars Lande Self tilstaar, Men allene Lars Lande fore gifver {uden bevis} at Hr: Assessor Hansen ha/nnem/ allene paalagde Ting at holde, og der fore betaling af de andre at tage, hvor paa ej føris Ringeste bevis, saa blifver

 

1709: 138

 

Mickel Qvidevold frj for sam/m/e Ting at betalle    Hvad sig angaar det paastefnte Nøst, staaende paa Lande  da som Lars Lande Self tilstaar at sam/m/e Nøst hafver weret brugt først af afgangne Halfvor Qvidevold, der eftter af Anders ibd:  og i midlertid stedtze bestaaende paa sam/m/e grund som det nu staar, og iche beviser Lars Lande at sam/m/e Nøst ha/nnem/ louglig er solt af dend som Rett hafde det at selge, tj naar Anders Qvidevolds Enke iche Self eller hendes Mand i sin tid det hafde opbygt eller det louglig kiøbt, saa hafde hun ingen Magt det till nogen anden at selge, Men det fremdeelis som till foren Halsnøe Closter burde til høre,

  Thj Kiendes for Rett at sam/m/e Nøst bør her eftter til høre gaarden Qvidevold, særlig dend part som afgangne Anders og Halfvor Qvidevold beboede, og det frj for Lars Landes til talle i alle maader.

 

 

 

Dend 22 Martj blef holden Almindelig Waarting paa Spidsøen for Halsnøe Closters Almue af Fiære, Føyens og Waags Skibredes Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters weigne, Monss: Peder Jensen Smidt  Closter Lensmendene Peder Haafversholm og Sæbiørn Bielland, med eftterskrefne Lougrett, Herlof Wespestad, Jon ibd:, Anders Hofland, Peder Westvig, Siur Hofland, Anders Wespestad, Østen Andal og Bertel Otterøen, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit Hr: Assessor Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Peder Jensen Smidt og Jacob Koefoed paa ½ Løb Sm: og ½ Hud udj Halsnøe Closters Jord Otterøen  som Bertel ibd: fra gik, dat: 27 Januarj 1709:  og er bøxsellen de/nnem/ eftter latt

 

Publicerit Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Niels Ifversen paa ½ Løb Sm: og ½ H: udj Halsnøe Closters Jord øfre Wallen i Fiære Skibrede, dat: 14 Decembr: 1708

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Eet qvindfolck wed nafn Marite Hans datter for begangen Leiermaal med Tom/m/es Halstensen Røe, der fore at bøde eftter Lougen,

 

1709: 138b

 

  bemelte qvindfolk Marite Hans datter møtte iche, ej heller nogen paa hendes weigne, till Sagen at svare,

  Lensmanden Peder Haafversholm forklarede at sam/m/e qvindfolk gaar om bøygden at betle, og Vides iche woren!! (hvor hen) hun er at finde,  hvor fore Sagen till neste ting beroer, hvor hun da bør stefnes till den/n/e Sag at svare,

 

Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne Tiølf Tvet for Resterende Rettighed af hans brugende og nu opsagde Jord Tvett  till  sam/m/en 8 rdr: 5 Mrk: 13 s:  saa Vell som enten at Reparere Huusene paa sam/m/e gaard, eller des Aaboed  som sig bedrager til 4 rdr: 5 Mrk: at betalle,

  Kiølf Tvett møtte till Sagen at svare, og forklarede nu i dag at hafve betalt 1 rdr:  saa der nu ichun udj alt Rester Landskyld 2 rdr: 1 Mrk: 8 s:  Forhøyning 4 Mrk: 14 s:  Leeding 5 Mrk: 7 s:  3de tage 1 rdr:  og bøder 3 rdr:  till sam/m/en 7 rdr: 5 Mrk: 13 s:  som og Monss: Peder Jensen saaledes Vedstod,   her for uden {hafde} \svarede/ hand og {ladet} till Aaboeden, at hand gierne vill Reparere huusenes brøstfeldighed, men det Stabur paa gaarden staar  er ha/nnem/ Self tilhørende  som hand kiøbte af dend Forige Mand Lars Tvett, som nu boer paa Wattne, og gaf ha/nnem/ der fore penge 2 rdr:  og der fore paastod at sam/m/e huus ha/nnem/ og ingen anden bør tilhøre,   hafde nu iche der om indstefnt nogen widner eller bevis  men lofvede det at giøre, tj hand ej tenkte at saadant ha/nnem/ skulle weigres,

  Monss: Peder Jensen paastod saadan hans angifvelse bør bevises, tj hand formener at Staburet gaarden  og ej Tiølf Tvet  til hører,  forklarede ellers og at hand till gaardens Reparation og till dend Resterende Landskylds betaling har arresterert!! bondens Midler till betaling og Reparation skeer,  ellers war hand om alt Een Rettmessig Dom begierende,

afsagt

Tiølf Tvet bør inden 15ten dager at betalle till Halsnøe Closters Forwalter dend Resterende Landskyld, Leeding, Rettighed og bøder hand nu eftter sin egen tilstaaelse skyldig er  7 rdr: 5 Mrk: 13 s:  under Nam og wurdering i sin boe,  saa bør hand og Huusene paa gaarden saaledes till først kommende 3de Maij at Ferdig giøre og Reparere, som hand agter at forsvare, Men hvad sig det paa ankede Stabur angaar, som hand siger at hafve kiøbt, og i saa maader \formener/

 

1709: 139

 

at det ej gaarden  men ha/nnem/ Self  til hører,  da hvad dend post angaar, da beroer der med till neste holdende ting her udj Føyens Skibrede till Halsnøe Closters Rett at bevise, saadan sin angifvende og paastand, og blifve Staburet i midler tid paa gaarden bestaaende, og hvad ellers till Aabodens Reparation {hand} kand Vere Seqvestreret  blifver og under sam/m/e Seqvestration beroende till sam/m/e Sags udgang,

 

Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne Bertell Torsen Eie for at vere kom/m/en for tillig med sin qvinde, der fore at bøde eftter Lougen,

  Bertel Torsen møtte og wedstod sin forseelse, forklarede, indted at Eie till bøders betalling,

  Monss: Peder Jensen paastod Dom till bøders betalling,

afsagt,

Bertel Torsen bør inden 15ten dage at betalle sine Egte bøder eftter Lougen  3 rdr: 2 Mrk: 4 s:  under Execution eftter Lougen,

 

 

Dend 24: April blef Retten betient paa Holm/m/e!! (Holme) udj Føyens Skibrede, med eftterskrefne Lougrett, Næll Hysingstad, Lensmand,  Johanes og Matias ibd:  Daniel Stue, Aanund Horneland og Aarne Degernes,

  till hvilcken tid Daniel Berøen og Samuel Berge, som Eigere till dend gaard Huusse  liggende tet wed Holme  hafde ladet Citere Rasmus og Torkild Holm/m/e, formedelst de hafver nestleden Som/m/er hindret dennem at side udj Een Laxewaag liggende paa gaarden Huuses Eiendeele, med forebringende at sam/m/e pladtz hvor de deris Nod wilde udsette  deris paaboende gaard Holm/m/e tilhørte, hvor fore de begierede at Vj Ville efttersee Merke og skiftter mellem Huusse og Holm/m/e, om iche sam/m/e pladtz Huuse  og ej Holm/m/e  Rettelig tilhører, med paastand, at naar saadant seet og beseet er, det da skall fornehmes at de Rettelig deris Nod paa deris Egen Eiendeel har udsatt, formente der fore at Torkild og Rasmus Holme ej allene bør tilkiendes at betalle de/nnem/ dend skade de wed deris hinder i waagen giort hafver  men end og at betalle de/nnem/ den/n/e prossesses omkostning,

  Torkild og Rasmus Holm/m/e møtte till Sagen at svare,

  saa møtte og paa Eigerens  Karen  Sl: Ifver Knudsens  weigne

 

1709: 139b

 

hendes [Søn] Sr: Knud Ifversen i Bømelhafn, som wed den/n/e Markegang war tilstede og ofverwerende, som og forklarede, at Vere u-bevist hvad og hvorledes med skiftterne og Merkerne mellem Huuse og Holme er beskaffet, og gierne Consenterede den/n/e Markegang, med begiering og paastand, at indted Holm/m/e til skade maatte døm/m/es  og Een af parterne  hvem i den/n/e prosses skyldig og forwolder er, ha/nnem/ sin omkostning maatte betalle,

  Der paa forklarede Daniel Berøen og Samuel Berge, at de Mend paa Holm/m/e som før her boede, hvor af afgangne Willum Holme war Een [som]? altid har gifvet till Huuses Eiermend 1 rdr: penge for sam/m/e paatvistede waag, at ingen der skulle side, formedelst at dend Lax som der kunde fanges  hafde sin Rensel der fra bort i dend Laxse waag  BlaaMullen kaldet, som Holm/m/e er til hørende, men for nogle aars tid siden oppeholt de som Brugte dend Laxse waag Blaamullen  og ej wilde gifve sam/m/e afgiftt, hvor fore de foretog sig Self at ville side deris waag, hvilcke og de som udj Blaamuelen participerer  de/nnem/ will forhindre, har der fore weret foraarsaget der paa wed Lands Loug og Rett at stefne, deris Rett at Erholde, paa det de deris Eiendeel i Freed og Roe maa beholde og beside, begierede der fore at wj Merker og skiftter wille siune,

  Torkild og Rasmus Holme, møtte og forklarede at det nok er sandferdigt at deris Formend har gifvet till Huuses Eiere 1 rdr: for Fiske Rensel, og fordj at Huuses Eiere ej skulle side dend Laxse waag som til hører Huusse, men som Een Mand der boede paa Goucksem i Waags skibrede negtede at ville gifve den/n/e udgiftt, saa som hand og brugte dend halfve deel i dend Laxse waag Blaamuellen, saa kunde iche de andre som med ha/nnem/ brugte dend anden halfve deel allene betalle, men der hos og berettede at Daniel Berøen og Samuel Berge nestleden aar lod side sam/m/e waag, hvilke de ha/nnem/ iche i nogen maade hindrede, men da det leed lenger ud paa Som/m/eren, sette de deris Laxse Nod ud paa Eet andet sted noget nermere Blaamuelen end før, hvilke sted, Naar Nod der udsettes, noget skall for hindre deris waag Blaa Mulen, og der fore hindrede de/nnem/ dend sted at bruge, mente og at sam/m/e sted til hørte Holme  og ej Huuse, begierede ogsaa der fore at wj [ved]? Leilighed wilde siune og besigtige,  hvilke wj ej wiste at kunde benegte,

 

1709: 140

 

  og forføyede Vj os først till Søen  til Een sted kaldes Ten uren  hvor der straxst ofven paa Bergen ofven for uren os blef anwist Een steen, som stod nedsat blant Een deel andre stener  og skulle Merket gaa lige fra Een liden holme, ligger lige Vest fra Landet og Ten uren  kaldes Pusteren, og i Tenuren eller den/n/e steen, der fra gik Vj lenger i østen till Synden, till Eet sted kaldes Tænure Næset  hvor Vj fant Een steen med sine 2de widner hos, der fra forføyede Vj os lenger øst sam/m/e strekning till Eet andet sted kaldes Løng Breken  hvor der og stod Een steen med sine 2de widner hos, lige i østen till Syden!! (Synden) der fra Eet støke  kom Vj till Eet sted Nefnes Høge Berg  der fant Vj atter Een steen nedsat og nogle andre store steene paa siderne, lige sam/m/e Linie i østen Synden gik Vj till det Field kaldes Legde Fieldet, hvor Vj {i ste} Øster i Fieldet blef anvist Een steen med sine 2de widner hos, paa hvilcke sted Merket fra Berøen i modtager  og streker sig sam/m/e strekning lige af westen till Norden, og i Østen till Synden, fra dend holme Pusteren, og lige udj dend siste steen staaende østen i Legde Fieldet,  og berettede Citanterne at sam/m/e strekning og steene war skiftte i mellem Huuse og Holme, hvilke Torkild og Rasmus Holme ej i mod sagde,   og besaag Vj flitig alle steene med sine strekninger  og kunde Vj nok fornehme at alle desse steene ware ned satte wed Menniskens hender till Marke steene, og war ingen anden gaarder som sam/m/e Merke kunde tilhører!! (tilhøre)  uden desse før benefnte 2de Jorder, Holm/m/e og Huusse, og naar Vj der eftter besaag dend paaanckede sted hvor Daniel Berøen og Samuel Berge nest leden aar wilde udsette deris Nod till Laxse fangst  da Var sam/m/e sted i alle maader paa Huuse Eiendeele, og det ofver nogle hundrede skret ind paa Huuses Eiendeele, og kunde Vj iche heller see at sam/m/e sted kunde hindre deris Laxse Vaag paa Blaamuel, tj mellem Blaamuelen og dend sted war Eet tem/m/eligt stort støke  wel Eet maaleligt stort Canon skud, og end meere,

  Daniel Berøen og Samuel Berge paastod Dom till Eiendom og u-behindret brug baade paa Land og wand, saa wit de med Rette bør at hafve,

  Torkild og Rasmus Holme her i mod svarede, at de iche

 

1709: 140b

 

noget i mod Merkerne kand hafve at sige, uden allene at de mener at dend sted som de wille side eftter Lax  giør de/nnem/ hinder i deris waag Blaamuellen,  tilspurte ogsaa Daniel Berøen og Samuel Berge, hvor fore de iche til foren har saadant ladet forrette, at de iche som unge Mend nu skulle kom/m/e i bekostning,   Daniel og Samuel der til svarede, at saa lenge de fik deris betalling og aarlig afgiftt af de/nnem/ som brugte Blaa muelens Laxse Fiskerj, saa war de der med fornøyede, men da de det ej wilde betalle, maatte de self bruge deris Land som de/nnem/ gaat siuntis,

  Torkild og Rasmus Holme erbød sig paa Egne og de øfrige participanter i Blaa muelens Laxse Fiskerj, at de her eftter som til foren wilde gifve de/nnem/ deris aarlig afgiftt  men Citanterne der till svarede, at de nu allerede har bekosted sig Nod og anden Fiske Redskab, till deris Fiskerietz op kombst, og der fore iche kand afstaa waagen, saa og wilde de Self forsøge, om iche gud de/nnem/ ogsaa med nogen Fisk wille welsigne,  formente der fore og at de maatte giøre sig sin Egen Eiendeel saa nøttig som de best kunde  og der fore paastod Dom,

  Ingen af Parterne hafde Videre i den/n/e Sag at talle, men war Dom begierende,

  ellers anføris her hos eftter hans Kongl: May: aller Naadigste udgifne Forordning de wed den/n/e prosses foraarsagede omkokostninger!!, {som} som Citanterne self opReignede, Nemblig  3de Rors Karle som hendede (hentede) Sorenskrifveren  5 Mille weigs  hver Karl 2 Mrk: 8 s:  er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:  lige saa hiem igien  1 rdr: 1 Mrk: 8 s:   2de dages Fortæring fra og til steden  8 Mrk:   dend første dags Forrettning  2 rdr:   Lensmanden for Stefningen  3 Mrk:   de 6 Mends u-mage i 2de dage  hver 2 Mrk:  er 2 rdr:   for Mad og dreke pretenderede de 4 rdr:,

og blef der fore saaledes Endelig Kiendt, Dømbt og afsagt

Eftterat Vj Merket mellem Holm/m/e og Huusse flitig hafver eftterseet, saa befinder Vj eftter de Markesteenis udvisning som os anvist er, som og her med af \os/ Kiendes fore at Vere Rette steene der skiftter mellem Holme og Huusse, at Merket streker sig fra Søen  af Tæn uren som ligger lige for dend holm/m/e Pusteren  og op i dend Steen staaende \tet/ ofven for Tænuren  fra sam/m/e steen streker sig merket till dend steen staaende udj Tænur Nesset, lige der fra østen till Synden i dend steen

 

1709: 141

 

staaende i Løng brecken, der fra, til dend steen staaende i Høy-Berg, og der fra till dend steen i Leigde Fieldet, hvilke strekning streker sig lige af westen till Norden, og i østen till Synden, fra Tæn uren lige for Pusteren, og till dend største Steen staaende [i/paa]? Leigde Fieldet,  og Eier saa Huusse dend Nordre part af sam/m/e Merke  og Holm/m/e dend Søre part  alt till Merket i modtager paa Berøen og Tiong,  hvilke skiftte og Merker opsiderne og Eigerne paa begge sider sig har at holde eftter Rettelig i alle maader, hvor wed ogsaa Huuses Eiere frit hafver at udsette Nod og bruge sit Fiskerj for sit Land, uden hinder af nogen, Men de at giøre sig sit Eget Land saa nøttig som de best weed  Vill og kand,   udj prossesens omkostning betaller Torkild og Rasmus Holme till Citanterne till hielp Een hver for sig 3 rdr:  og till Sr: Knud Ifversen paa Eigerens weigne Een hver 4 Mrk: 8 s:   alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

 

Dend 7 Maij blef Retten betient paa Sandvold  Een Halsnøe Closters gaard, welbr: Hr: Capit: Green assignerit, udj Skaanevigs skibrede beliggende, ofverwerende paa Hr: Assessor Willum Hansens weigne Monss: Peder Jensen Smidt, sambt forbemelte Hr: Capit: Green, med eftterskrefne Lougrett, Johanes Sioe, Johanes og Niels Eie, Olle og Knud Sæbøe, og Lars Sættre,

  hvor da dend Sag i mellem Hr: Assessor Hanssen med Hr: Capit: Green, Contra Olle Sandvold, som tillforen til i dag blef optagen, nu igien blef foretagen,  og møtte Olle Sandvold self till Sagen at svare, og Refererede sig til sit forige,

  og begaf Vj os till Marken  de 3de siste aars hugster i skougen at siune og besigte, og befant i sam/m/e aar at vere hugget som følger   Soug tøm/m/er  7 tylter og 3 stocker  hver tylt kand ej anderledes wurderis end for 4 Mrk: 8 s:  er 5 rdr: 2 Mrk: 10 s:    1 tylt og 4 bielker  9 allen lang  á tylten 1 Mrk: 12 s:  er 2 Mrk: 6 s:    6 Sperer  hvor af Oluf Sandvold berettede self at hafve solt de 4re støker  de 2de ware iche af nogen werdj, hvor de iche blef solt, og fik hand for støket af de 4 stk:  4 Mrk: danske, og kand der fore iche høyere wurderis end for støket 3 Mrk: 8 s:  er 2 rdr: 2 Mrk:   giør til sam/m/en alle desse 3de aars hugster  8 rdr: 1 Mrk:   og som Lougen beVilger Een Leilending at hugge aarlig til sin halfve Land-

 

1709: 141b

 

skyld  og gaarden Sandvold udj Landskyld 2 Løber Smør og 1 Hud, hvilke bedrager sig aarlig till dend halfve Landskyld  penge 2 rdr: 1 Mrk: 8 s:  er til sam/m/en i tre aar 8 rdr: 1 Mrk:  saa der indted er hugget meere end Lougen tillader, hvor fore Oluf Sandvold for den/n/e hugster frj Kiendes,

  der eftter blef gaardens huuse besigtiget  og befantis paa gaarden eftterskrefne huuse  Nemblig   1 Røgstue,  1 Ildhuus,  1 Sengeboed,  1 Floer med sin Møtting skycke,  2de Smale huusse,  1 Høe og Koren lade,  sambt 1 Heste stalld,  hvilcke Huuse Capit: Green  som nu allerede gaar dend!! (gaarden) har til tred at beboe, sagde at Vere gode og uden nogen brøstfeldighed, og wilde der med i alle maader Vere benøyet,  og saa Vit Vj kunde see war huusene uden nogen skade,

  Dette alt sam/m/en begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris, till widere eftterRettning i sin tid

 

 

D: 8 Maij blef Retten betient paa Houge udj Skaanevigs skbr:  hvor da møtte eftterskrefne Lougrettes Mend som Retten betiente  Nafnlig, Erick og Svend Næs, Tor Storhoug, Johanes Leerwigen og Aanund Tvet, sambt udj Niels Berhoug sted  som er Svag  Anders Houge,

  Paa hvilcken tid Nicolay Biering  Reciderende udj Wallen  og Lensmand her i skibredet, som Jord Eigere till den/n/e gaard Houge, hafde ladet stefne Lars Houge for Huusenes forRaadnelse  des Reparation at betalle  helst eftterdj hand nu i dette Foraar hafver fløtet fra Jorden till Handeland  hvor hand nu boer  og eftterlat sig huusene udj Een slet tilstand, med begier at Vj de/nnem/ wille besigtige og des Reparations fornødenhed taxere  og paastod Dom ofver Lars Handeland till sam/m/e Huusers skades betalling,

  Lars Handeland møtte till Sagen at svare, forklarede at hand hafver boed her paa Houge udj 15 eller 16 aars tid, og antog Jorden udj Een slet tilstand, saa at huusene iche anderledes war beskaffet end ganske forRaadnede, som hand tid eftter anden har forbedret eftter sin wilkor og Formue, formente nu at eftterdj huuse!! (huusene) nu er i bedre tilstand end da hand kom till gaarden  hand da for dend skade nu er paa huusene bør frj at Vere,

  Nicolay Biering der til svarede, at fordj huusene dend gang war meget slette, men dog ej saa forRaadnede som Lars fore gifver, der fore til trede Lars gaarden uden bøxsel at gifve  allene for huusene at skulle forbedre og lougfør giøre

 

1709: 142

 

og som gaarde parten skylder 1 ½ Løb Sm:  saa hafde hand burt betalle udj første bøxsel eftter Lougen 15 rdr:  for uden Støfle huden,  paastod endnu som før at Lars bør svare till huusenes brøstfeldighed,

  Lars Handeland wedstod at da hand trede til Jorden iche betalte nogen bøxsell, men uden bøxsel dend antog, forklarede der hos at hand af sin Efne har forbedret huusene,

  Derpaa begaf Vj os till huusene  de/nnem/ at siune og besigtige  og bestod des brøstfeldighed som følger,

  1:  Røgstuen will forbedres paa dend Søre Ende till bordtag paa dend skycke som der staar  till taget 2 tylter huun á 8 s:  er 1 Mrk:  omkring sam/m/e skycke 2 tylter huun á 8 s:  er 1 Mrk:   paa dend Nordre side af Stuen til bordtag 1 tylt huun  8 s:   arbeidis!! Løn paa arbeidernes Egen Kost  1 Mrk: 8 s:

  2:  Ildhuuset fantis døgtig i alle maader,

  3:  Senge boeden will forbedres paa dend Nordre side till bordtag 2 tylter huun á 8 s:  er 1 Mrk:   paa dend Søre side til bordtag 2 tylter huun á 8 s:  1 Mrk:   gulfvet i boen will forbederes med 6 bord á 2 s:  er 12 s:   arbedisløn!! 1 Mrk:

  4:  Een tøm/m/er skucke wed Senge boeden will forbedres med bordtag paa alle sider med 3 tylter huun á 8 s:  er 1 Mrk: 8 s:   arbeidsløn 8 s:

  5:  Høeladen er paa Taget paa begge sider forderfvet saaledis at alle Spærrene paa Stafleierne er af brøtte, will der fore taget paa begge sider alt op till Stafleierne aftages og indsettes Nye Spærer  16 udj tallet  will koste til sam/m/en 1 Mrk:   8 Nye Stafver i Svallerne for 2 Mrk:   Een Stafleie i dend Eene Sval for 2 s:   till bordtag paa begge sider till hielp till det forige  2 ½ tylt huun á 8 s:  er 1 Mrk: 4 s:   till taget will 8 waager Næfver á 10 s:  er 5 Mrk:   Arbeidsløn alt dette paa {….} Høeladen at Reparere paa arbeidernes Egen Kost  4 Mrk:

  6:  Floren will forbedres paa dend Søre side med 2 tylter huun till bordtag for 1 Mrk:   paa dend Nordre side 1 tylt huun  8 s:   till taget 2 woger Nefver á 10 s:  er 20 s:   arbeidsløn udj alt paa Floren  1 Mrk:

  7:  Smalle huuset will forbedres til bordtag 3 tylter huun á 8 s:  er 1 Mrk: 8 s:   till taget 2 woger Nefver  20 s:   arbeidsløn 1 Mrk:

  Fleere huuse fantis iche paa gaarden  og beløber sig saa alle forskrefne huusers brøstfeldighed

 

1709: 142b

 

till penge 5 rdr: 10 s:   og paastod Nicolay Biering at Lars maatte til døm/m/es sam/m/e brøstfeldighed at betalle tillige med omkostnings erstatning,

Afsagt

Eftterdj Lars Handeland nu er faren fra gaarden Houge og eftterlat sig huusene med Een deel brøstfeldighed, som nu eftter besigtelsen sig bedrager till penge 5 rdr: 10 s:  saa bør og Lars Handeland sam/m/e penge till JordEigeren Nicolay Biering inden 15ten dage at betalle, saa Vell som og udj foraarsagede omkostning 2 rdr:  {alt inden 15ten dage} under Nam og wurdering i sin boe,  hvor i mod JordEigeren Self {bør} saaledes gaardens huuse bør Reparere som forsvarligt were kand,

 

 

 

Dend 25 Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Lundervig udj Ous Skibrede, for sam/m/e Skibredes og Strandvigs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Jon Haavig og Hans Lundervig, med eftterskrefne Lougrett, Lars Hafskaar, Johanes Helleland, Christopher og Lasse Oustestad, Siur Kaaldal, Olle Egeland, Mogens Hafskaar og Jon Helleland, sambt almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de 2de Kongl: aller Naadigste Forordninger om Land Millitien og Strandvrag  som aarlig eftter aller Naadigste anorning bør og skall læses,

 

Publicerit hans Kongl: May: aller Naadigste udgifne Forordning om Skatternes paabud udj Norge for indeverende aar, dat:  af Florentz d: 23 Maij 1709:

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Marte Peders datter Waage for Leiermaal med Samson Steensen Lygre, der fore at bøde eftter Lougen,

  bemelte qvindfolck blef paaRaabt men ej møtte, ej heller nogen paa hendes weigne,

  Lensmanden forklarede at hun war louglig stefnt, men ingen af Stefne widnerne møtte som Stefnemaalet eftter Lougen kunde af hiemle,  hvor fore Sagen beroer till neste ting

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Torkild Olsen SkogsEide fordj hand ej møtte paa seeniste holdende Complitering nest leden høst udj Terøen  der fore at bøde eftter Lougen,   hafde og ladet stefne hans Fader Oluf SkougsEide formedelst hand sam/m/e tid bort sende sin Sam/m/e sin Søn  der fore ogsaa at lide som vedbør

 

1709: 143

 

  Torkild Olsen og Olle SkougsEide møtte iche till den/n/e Sag at svare, ej heller nogen paa deris weigne,

  Johanes Hougen eftter Lougen hiemlede weed Eed at hand tillige med Endre Hougen louglig hafde stefnt desse 2de  Oluf SkougsEide og hans Søn, men Endre Hougen møtte iche,  hvor fore Sagen till neste ting beroer.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Johanes Johansen (Johanesen) Liøtun og Ane Willums datter for {begge} begangen Leiermaal med hin anden, med paastand at de begge som Løse Folk der for bør bøde eftter Lougen,

  begge desse person/n/er møtte till Sagen at svare, og wedstod deris forseelse,

  Fogden tilspurte Johanes Johanesen om hand og er {det} dend Rette barne Fader,  hand svarede jo, at hand iche bedre weed, weedstod som før sin forseelse,   der eftter tilspurte Fogden qvindfolket om hun og iche har haftt nogen anden Fader till hendes barn,  Men hun sagde aldrig at hafve haftt med anden Mand at bestille end {des} den/n/e Johanes Johanesen,    der eftter tilspurte hand de/nnem/ begge hvad penger de hafver till hans Kongl: May: bøder,  der till de begge svarede at de nu iche noget kand hafve, men will med første strefve deris bøder at betalle,

  Kongl: May: Foget paastod Dom till Bødernes betalling {og}

afsagt

eftterdj at Johanes Johanesen og Ane Willums datter wedstaar deris forseelse og Leiermaal med hin anden, saa bør Johanes Johanesen betale till bøder 24 Lod Sølf  og Ane Willums datter 12 Lod Sølf, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Publicerit Lars Larsen Rein af Strandvigs Skibrede, hans udgifne skiøde till Siur Andersen Kaaldal af Ous skbr:  ½ Løb Sm:  eller 1 pd: Sm: og 1/3 Hud  i dend gaard Store Wiig i Strandvigs Skibrede  med bøxsel  i mod penge 36 rdr:  dat: 25 Junij Ao: 1709:

 

Publicerit Hans Olsen Kleppe, Chresten Larsen Ballesem, og Ane Clemes datter af Strandvigs Skibrede,  Isack Nielsen Aadland af Ous Skibrede,  Guro Niels datter  Sl: Niels Tvets  wed Hofland, Baar Lj paa min!! (sin?) Hustru An/n/e Niels Datters

 

1709: 143b

 

weigne, Niels Clemesen Kattenæsse  alle af Opdals Skibrede,  Karj Niels datter Haavig i Qvindhæretz skibrede, deris udgifne Skiøde till Søfren Johansen Hiartager, Een half Løb Sm: og 4 Mrk:  for hver Mark 1 rdr:  dat: 3 Febr: 1708:

 

Publicerit Hans Lundervig og Knud Olsen Egeland, deris udstede bøxsel seddel till Olle Andersen  før boende paa Steensland  ½ Løb Sm: og 9 Mrk: udj dend gaard Frøland i Samnanger i Ous skibrede, i mod bøxsel med Støfvelshud  7 rdr: 1 Mrk: 8 s:  af hvis gaards Landskyld Hans Lundervig paa sine børns weigne er Eiende de 2de parter  og Knud Olsen Egeland dend 3de deel, dat: 25 Junij Ao: 1709:

 

 

 

Dend 27 Junij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Skielnes for Strandebarm og Qvindhæretz skibreders almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Ifver Andersen Helvig og Anders Mundem, sambt eftterskrefne Lougret  Peder Traa, Mickel Øye, Svalle øfre Waage, Olle Jusland, Brynild Øfsthuus, Mickel Øye, Jon Houckenes, og Torkild Skielnes, sambt almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Matias Andersen Hidle af Qvindhæretz skibrede paa Egne og sine børns weigne, hans udgifne skiøde till Ingemon Jonsen Hiartaas paa 1 pd: 8 1/6 Mrk: Smør med bøxsel  udj Bogeland i Strandebarms Skibrede beliggende  i mod penge 32 rdr:  dat: 16 Novembr: 1708:

 

Publicerit Hr: Petter Hendriksens udstede bøxsel seddel till Lars Johansen paa 3 Spd: Sm: og 3 Spd: Hud udj dend gaard Bielland i Qvindhæretz skibrede beliggende  dat: 7 Januarj 1709:

 

Publicerit Lars Andersen Dybsland af Strandebarms Skibrede  hans udgifne skiøde till hans broder Johanes Andersen  til holdende paa Skaarpen i Qvindheretz skibrede  paa oddel, Aasede og indløsnings Retten till dend gaard Piile i Qvindheretz skibrede beliggende  skylder aarlig 1 Løb Sm:  dat: 27 Junij 1709.

 

Frem kom for Retten de Dannemend Hans og Sverke Berge  begge af Strandebarms Skibrede  og sig høylig beklagede hvorledes de nestleden winter  3 uger eftter Kyndelsmesse, af gud med dend

 

1709: 144

 

u-løckelige Ilde brand er blefven hiemsøgt, hvor Ved ej allene deris i boende huusse opbrente, men end og deris Meste Eiendeele af Ildens Lue blef fortæret, hvilcke u-løcke de/nnem/ paa kom om Midnatz tid, da de laag i deris senge og Saaf, saa de nær Sælf hafde kom/m/et udj Ilden og forbrent  saa fremt deris Egen Sogne Prest  som nær wed steden er boende  de/nnem ej wed sine Folck hafde opwagt og Frelst,   bad der fore at dend ganske tilstede werende Almue wille gifve deris sandferdige Forklaring om saadan u-løcke ej de/nnem/ er ofver gaaen, begierede der om Eet lougligt Tingswidne, og wille lefve i dend aller underdanigste forhaabning at deris Kongl: May: af Naade de/nnem/ {for} nogle aars skatters betalling wille forunde,  berettede at deris paaboende Jord er aarlig skyldende at skatte eftter 2 Løber 2 pd: 6 Mrk: Sm:

  Almuen paa Tinget der till svarede, at det de/nnem alle noksom witterligt er, at sam/m/e Mend den/n/e u-løcke er paa kom/m/en  saa deris i boende huuse og Eiendeele af Ildens Lue om Natte tide blef fortæret, hvor ofver de stackels Mend, som før ware saa well bemidlede at de deris skatter og Rettigheder kunde betalle, nu moxsen ere forarmede og lidet Eiende, ønskede med de/nnem/ om \Een/ Naadig øfrighed, saa at de nogen hielp i den/n/e deris store u-løcke kunde bekom/m/e,

  dette begierede de Dannemend Hans og Sverke Berge at maatte indføris og dennem af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/!! (dennem) ej kunde benegtes,

 

Monss: Ove Holm paa Hr: Baron Axel RosenCrantzes weigne hafde wed skrefttlig Stefning ladet Citere Een bunde af Qvindhæretz skibrede wed Nafn Olle Sunde, formedelst hand u-bevislig skall hafve for deris Kongl: May: andraget og angifvet wed Supliche ofver Hr: Baron RosenCrantz adskilligt som hand aldrig kand bevise, for saadan sin angifvende og u-sandferdige Klagemaal at lide eftter Lougen,   sam/m/e Stefning datteret 27 Maij 1709:   Stefningen fantis paa skrefven at Vere forkyndt for Olle Sunde dend 3 Junij nest eftter,   og indgaf saa Ifver Ebne paa Ove Holms weigne sam/m/e Stefning  og der nest Copie af dend paa anckede Supliche, dat: 14 Julij Ao: 1704:

  Olle Sunde møtte, og wedstod louglig er Stefnt, wedstod og at hand sam/m/e Supliche hafver till deris Kongl: May: indgifvet  og forklarede at hvad i Suplichen er indført  vill hand bevisse

 

1709: 144b

 

og paastod at Hr: Baron maatte eller wilde udj Retten indlefvere det giorte eller udgifne pantebref, som af hans Sl: Faders Moder till Hr: Baron RosenCrantzes Moder Fader  Sl: Axel Maat (Moat)   saa skall formodes at sam/m/e ½ Løb i Sunde ha/nnem/ till indløsning Rettelig er til hørende,

  Ifver Ebne paa Ove Holms weigne begierede opsettelse till neste ting, saa will hand paa Hr: Baron RosenCrantzes weigne bevise at det iche er pante godtz {med} men det Rette Fri Herskabs godtz, iche heller hafde Hr: Baron formodet at Sorenskrifveren den/n/e sinde hafde kom/m/et paa Tinget for andre Kongl: ForRettninger udj Bergen  hvor fore hand nu iche hafde wed haanden dend behøfvende bevis,

  Oluf Sunde i lige maade forklarede at vill till neste ting bevise at sam/m/e paa ankede ½ Løb i Sunde er pant  og ej Baronens Eiendom,

  Eftter dj begge parter beroer sig paa de behøfvende besviser!! (beviser) som nu ej er tilstede, men till neste ting lofver de/nnem/ at forskaffe, saa beroer Sagen till første ting, og skall da der udj Kiendes hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle Torgiersen  tiener paa Torsnæs, for Slags maal paa Johanes Samsonsen Fosse  der fore at bøde,  hafde og ladet stefne bemelte Johanes Samsonsen till wedermælle,

  ingen af parterne møtte till Sagen at svare, ej heller nogen af Stefnewidnerne som Stefnemaalet eftter Lougen kunde afhiemle,  hvor fore Sagen till widere Stefnemaal beroer,

 

Hr: Major Storm hafde ladet Stefne Lars og Olle Børsem  Olle og Endre Grøning  og Sven Riisse  formedelst de nestleden winter war tilsagt at fløtte ha/nnem/ til Compagnie Mønstringen eftter hans Kongl: May: aller Naadigste Forordning og Stifttbefallings Mandens der paa giorte Anordning, og siden iche møtte, saa hand ej allene maatte bie og wente Een heel dag, men end og siden for penge leie sig Folck, som hand dog i hans May: tieniste og eftter aller høyst bemelte hans May: Forordning burde hafve Frit, og paastod Lensmanden Anders Mundem paa hans weigne, at desse indstefnte Mend ej allene bør betalle ha/nnem/ sine penge til bagers  men end og straffes for sin Modvillighed tillige med at betalle ha/nnem/ den/n/e Sags forvoldende omkostning, og der om war Dom begierende

  Alle de indstefnte møtte  undtagende Svend Risse, og wedstod de tilstede werende at de war tilsagt, men som de formente at nyde betalling for saadan fløtting  og Majoren iche wilde betalle, saa wilde de iche fløtte,

  Anders Mundem paa Major Storms

 

1709: 145

 

weigne Refererede sig till Forordningen og paastod Dom i Sagen

  de indstefnte forklarede at de iche har wist at Forordningen saaledes befallede, lofvede {at} her eftter at see sig bedre fore,

afsagt,

Eftterdj de indstefnte Lars og Olle Børesem, Olle og Endre Grøning Self for Retten tilstaar at Vere tilsagt at Fløtte Hr: Major Storm nest leden winter {paa} \til/ Giermunds hafn  som war fra Majorens gaard og \til/ Giermunds hafn 1 ½ Miile  da hand skulle Reise udj hans May: Tieniste till Mønstringen  og der hos undskylder sig at de iche har weret widende dend der om giorte anordning,  Thj bør desse indstefnte 4re Mend at betalle till Hr: Major Storm Een hver for sig udj fløtnings penge som hand har maat betalt  12 s:  og udj foraarsagede omkostning Een hver for sig 8 s:   alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,   I det øfrige  at saa som de sig med u-widenhed undskylder, saa blifver de den/n/e gang for widere til talle frj, Men som Suen Riisse iche møder, saa paalegges ha/nnem/ till neste ting at møde, og skall da saa wit ham angaar Kiendes hvis Rett er.

 

Hans Brue hafde ladet stefne Niels Samsonsen Fosse formedelst hand uden hans Minde har Market udj hans skoug  der fore at lide som wedbør,

  Niels Samsonsen Fosse møtte iche, ej heller nogen paa hans weigne,  hvor fore Sagen beroer til neste ting beroer.!!

 

Jon og Svend BreEbne hafde stefnt hin anden for adskilligt de/nnem/ i mellem er falden, sombt udj ord og sombt udj gierninger,  og blefve de med hin anden for Retten om alting som de/nnem/ kunde were i mellem  forEenede, med Løftte at de eftter den/n/e dag wille Vere gode wenner, og aldrig meere i ord eller gierninger were u-forligelig, iche dend Eene meere end dend anden hugge udj Skougen, iche slae hin anden for nær paa Engen, iche pløye eller Spae hin anden for nær paa Ageren, men i alle maader lefve til sam/m/en som skikelige og Chrestelige grander og Naboer  saa well de Self indbyrdes  som deris qvinder og tieniste Folk paa begge sider, saa lofvede de og begge iche at gifve aarsage till noget Clamerj imellem de/nnem/ og Dordej BreEbne  som er Svends Moder, og saa frembt nogen gaf aarsage till u-Eenighed eftter {det} den/n/e tid  dend skall uden widere Loug eller Dom {sk} self skyldig betalle till Bergens Hospital 10 rdr:

 

1709: 145b

 

og till de Fattige hieme udj Sognet 3 waager Hafre Meel,  det sam/m/e lofvede og Svend BreEbne at skulle gifve  saa frembt hans Moder Dordej BreEbne eftter dags noget u-skicheligt i mod Jon, hans qvinde eller hans Moder begaar,  hvor paa de for Retten gafve hver andre deris hender, og begierede Self at det maatte udj Tingbogen indføris  de/nnem/ alle till eftterrettning, som ej kunde Veigres,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Dordei BreEbne, formedelst hun nu nestleden Faar aar!! (Foraar) skal hafve opRøget (opRøket) Een stor deel Korn straa paa Jon BreEbnes ager  der fore at bøde eftter Lougen,

  Dordej BreEbne møtte iche, men paa hendes weigne møtte Ørien og Brynild Ome, som paa hendes weigne forklarede at hun er i den/n/e Sag u-skyldig, og hun erbyder sig der paa at giøre sin Eed,

  Steen og Anders Ome forklarede at Jons!! BreEbnes qvinde kom till de/nnem/ med Een deel Korn straa, som hun for de/nnem/ forklarede at Dordej BreEbne hafde opRøket af hendes ager, og de gik till BreEbne og besaag ageren, og de fornam, at Kornet war af ageren oprøket, men hvem det giorde  weed [de] iche, tj de fant iche Dordei BreEbne,  iche heller meere i den/n/e Sag er widende,

  Jon BreEbne  som og war tilstede  forklarede at hand iche war till stede  men i Bergen  da dette skulle hafve skeed, men da hand hiem kom  fortalte hans qvinde for ha/nnem/ den/n/e handel om Dordej,  widere weed hand iche at sige,

  Dordej BreEbnes Søn Svend BreEbne war og tilstede, sagde iche at Vide om den/n/e handel i nogen maade, saa som hand iche heller war til stede,

  Fogden begierede at Sagen maatte beroe till neste ting, at Dordej BreEbne Self kand møde till den/n/e Sag at svare

afsagt

Sagen beroer till første ting, till hvilcken tid Dordej BreEbne sambt Jon BreEbnes qvinde paa legges at møde  og skall da widere udj Sagen gaaes hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Hans og Sverke Berge Contra Klockeren Offe Jonsen  som fra forige ting till nu blef optagen,  og møtte nu parterne paa alle sine!! (sider) till Sagen at svare,  og wedstod nu baade Offe og hans qvinde begge at de iche har talt noget unt om Hans og Sverke Berges qvinder,  iche heller i nogen maader weed andet end som det der ærlig er med de/nnem/  og begierede der fore at Vere frj Kiendt,

  Hans og Sverke Berge war fornøyet med dend erclering som Klokeren og hans qvinde baade forige Rettes dag og nu giort hafver

 

1709: 146

 

allene begierede Een frj Kiendelses Dom  at saadant ej skall kom/m/e deris hustruers till nogen nak deel,

afsagt

Eftterdj Klockeren Offe Jonsen siste Rettesdag for Retten erclerede sig ej i Ringeste maader at hafve talt om begge Hans og Sverkes qvinder, ej heller wed eller wiste andet med dennem end alt det som ærlige {Mend} qvinder Vell søm/m/er og anstaar,  det sam/m/e siger Klockeren og hans qvinde nu ogsaa for Retten,  saa frj Kiendes Klockeren og hans qvinde for den/n/e beskyldning, og bør ej de ord som paa stefnt er at kom/m/e Hans og Sverke Berges qvinder till æris forkleining i Ringeste maader, men de som ærlige qvinder for saadan paasagn at Vere befriede,

 

Johanes Johanesen Berresem hafde ladet stefne Anders Ludvigsen Tvet formedelst hand for 8te dage siden kom till ha/nnem/ paa hans gaard og bort tog fra ha/nnem/ Een gied, med paastand hand der fore bør bøde eftter Lougen, og der for uden tilbage lefvere ha/nnem/ sin gied med omkostninger,

  Anders Ludvigsen Tveit møtte iche, og tilstod Johanes Johanesen Self at hand den/n/e sinde iche war louglig stefnt,  hvor fore Sagen till louglig stefnemaal beroer.

 

Hans Olsen Undeland af Hardanger frem kom for Retten og sig høylig beklagede hvorledes hand nestleden Fredags afttenen ankom till Tvet paa Warilsøen, og der af Anders Tvet og hans begge Sønner  Erick Andersen, Soldat  og {Er} Anders Andersen  Tambur  saaledes blef ofverfalden med hugg og slag  at hand alt siden dend tid har holdet wed Sengen  og nu er hilse løs!! (helseløs), saa hand iche Rettere kand fornehme at hans Rebbebeen maa vere sønder, hans hofved ganske med huul besætt  begierede der fore af Fogden, at ha/nnem/ af Retten maatte udnefnes 4re Mend som hans Legeme kand besigtige og siune, hvilcket ha/nnem/ og blef bevillget, og der till udnefnt Lensmanden Anders Mundem, Mickel Knudsen og Mickel Olsen Øye  sambt Olle Dybsland,

  Anders Tvet  sambt den Eene Søn Anders Andersen  war til stede og forklarede at Hans Aadneland de/nnem/ har ofver faldet  og har stocken dend Eene Søn Erick Andersen i hans Axsel med Een Knif, saa hand nu maa holde wed Sengen,

  Hans Undeland forklarede at det iche saa i Sandhed er, men

 

1709: 146b

 

lofver det anderledes at skal forklare, saa som hand till neste ting Sagen till Tinge agter at indstefne,

 

 

Dend 6te Julij blef Retten betient udj Beckervigen i Waags Skibrede, ofverwerende eftterskrefne Lougrett, Arne Østevold  Halfvor Rabben, Niels Weivaag, Johanes Olsen Drifvenes, Chrestopher Østevold, og Johanes Jacobsen Drifvenes,

  till hvilcken tid Sr: Poul Ransdorf af Bergen hafde wed skreftlig Stefning ladet Citere Matias Ellingsen Bekervig, hans huus Mand wed Nafn Siur Torstensen  ogsaa boende i Bekervig, sambt hans tieniste dreng wed Nafn Jon Jaccobsen!!, till at forklare hvorledes til er gaaen med Een deel win som skal were losset udj Røeholmen og ført til Bergen, uden at angifve det paa Conssumptions Contiet(?) (Contoret?) i Bergen, saa hand eller Mickel Normand  som sam/m/e Conssumption har forpagtet  der af ej nogen Conssumption bekom/m/et hafver,   hafde og ladet stefne de Tvende Toldbetientere paa Leien Ved Nafn Matias i Bocken!! (Buck van Raae) og Chresten Arild!! (Christen Arildsen) i Follerøen, till at giøre forklaring om de noget wed sam/m/e udlosing har veret tilstede, og Eftter hvis ordre det skeed er,   Ilige maade war stefnt  sam/m/e widner at anhøre  Hr: Cammer Raad Morsen  som winen skall hafve faaet, sambt Hr: General ToldForwalter Garmand til wedermæle  ogsaa widnerne at paa høre,   sam/m/e stefning dat: 4 Junij 1709:   Stefningen fantis paa skrefven at Vere forkyndt louglig for Vedkom/m/ende, saa Vell i Bergen, som her paa Landet,   Indlagde der nest deris welbaarenhed Hr: Estatz Raad og Stifttbefallingsmand de Tønsbergs Respective befalling till dette Extraordinaire ting at holde, dat: 3 April 1709:

  Monss: Matias Ellingsen i Beckervigen møtte, saa Vell som huusmanden Siur Tostensen og drengen Jon Jacobsen,  saa møtte og dend Eene Toldbetiente i Folgerøen  Monss: Chresten Arild, men Matias Drosschou!! (Mathis Drøschow i (Bocken/Buck van Raae) møtte iche,  iche heller Hr: Cammer Raad Morsen eller Hr: General ToldForwalter Garmand,

  Sr: Poul Rafnsdorf paastod at eftterdj Stefningen for alle wedkom/m/ende louglig er forkyndt, widnerne der nu maatte giøre deris forklaring om hvis paastefnt er, særlig af aarsage, at widnerne som nu er tilstede  kunde ellers wed anden tilfelde eller dødelighed fra falde eller udeblifve, og saa der ofver maatte foraarsages formegen ophold og Klage, og var her om Een Kiendelse begierende

og blef saa der om den/n/e sinde saaledes forafskeediget

Af dend i Rette lagde Stefning og des paaskreftt er fornamet

 

1709: 147

 

at Hr: Cammer Raad Morssen og Hr: General ToldForvalter Johan Garmand till i dag, de indstefnte widners Forklaring at paa høre, louglig er worden warslet, og dog ej lader møde till Stefningens fyllest giørelse,  Saa eftter Lougens bydende og andledning under staar ieg mig iche i deres absentze denne sinde desse widner at af høre, men eftter allerhøyst bemelte Lougens paabud maa gifve tiden Rum till først kom/m/ende 6te Aug:  til hvilcken tid welEdle og welbr: Hr: Cammer Raad Morssen og welEdle Hr: General ToldForwalter Johan Garmand wille lade møde her i Beckervigen, desse widners forklaring at paahøre,  til sam/m/e tid og sted hafver og de indstefnte widner at Comparere till Forklarings giørelse eftter stefningens indhold,  hvor da udj alt skall handles hvis Lougen der om byder.

 

 

 

Dend 8 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Wallen for Skaanevigs Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay Biering  med eftterskrefne Lougrett, Niels Berhoug for Olle Svindland, Lars Teigland for Olle Larsen Wicke, Askild Wiig, Erick Furdall, Siur Skrom/m/e, Erick Wicke, Lars Olsen Wicke og Johannes TielFlott, sambt almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Dend Sag mod Olle Larsen Wicke som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter fore tagen, men Olle Larsen Wicke møtte iche, lod sig wed Lensmanden undskylde, at eftterdj hans wer Moder nylig i desse dage wed døden war afgangen, og hand hende maatte lade begrafve, hans Sag da till neste ting maatte beroe,  hvor fore og Sagen till Høst tinget beroer, till hvilcken tid Olle Larsen Wicke hafver at møde, og skall da gaaes hvis Rett er,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Abraham Tielle for slags maal paa Knud Tvett, der fore at bøde,   hafde og ladet stefne till widne Peder Hielmervig og Johanes Tielflaat,   hafde og ladet stefne till wedermæle Knud Tvett,

  og møtte begge parter till Sagen at svare, i lige maade møtte begge de indstefnte widner,

  Abraham Tielle begierede at det ha/nnem/ maatte ofver bevises at hand nogen sinde har slaget Knud øyJorden, og der fore mente at vere frj

 

1709: 147b

 

  Peder Hielmervig eftter giorte Eed widnede at hand nestleden Juul war tilstede paa Kielflaat udj Barsel hos Johanes, der war og Abraham Tielle og Knud Tvet tilstede, da kom Olle i hafnen i Clam/m/erj med Knud Tvet, og der war Een stor allarm, og som de alle mæst war i Clamerj  da kom Abraham Tielle springende og tog Johanes Tielflaat i Haaret og skiegget og satte ham i benken,   Abraham her till svarede at Peder Hielmervig har sagt u-sandferdigt, og brugte adskillige ord og iche wilde were fredelig, men jo meere Mand ha/nnem/ advarede  jo meere hand war med (mod?) advarsel u-lydig,   hvor fore der om blef

afsagt

at Abraham Tielle bør for u-lyd for Retten at bøde eftter Lougens 1ste Bogs 12 Capit: 3 art:  3 Lod Sølf, og hvad hand i andre maader har talt med widnet Peder Hielmervig  det beroer till widere stefnemaal og bevis,

  Johanes Tielflaat eftter giorte Eed widnede at hand og sam/m/e tid war tilstede paa Tielflaat, men iche i Ringeste saag noget Clam/m/erj mellem Abraham og Knud,  widere wiste hand iche i den/n/e Sag at widne,

  endnu Var stefnt til widne Olle Andersen Fladerager, som nu ej møtte,

  Kongl: May: Foget begierede opsettelse till neste ting  at dette widne kand worde indstefnt,

  hvor fore Sagen opsettes til neste ting  {og} hvor da Abraham {og} Tielle og Knud Tvet hafver at møde till den/n/e Sag at svare, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle i hafnen for slags maal med Knud Tvet,   til widne indCiterit Peder Hielmervig og Johanes Tielflaat,

  Olle i hafnen blef paaRaabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Jon Millie  boende paa Tungesvig  og Lars  boende i Wallen  Veed Eed hiemlede at de Olle i hafnen louglig her om hafde indstefnt,

  de indstefnte widner møtte   Men som Olle i hafnen nu ej møder  og dog louglig er Citerit  saa paalegges ha/nnem/ til neste ting at møde, till den/n/e Sag at svare,   til sam/m/e tid hafver og de indstefnte widner at møde  og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Kongl: May: [Foget] hafde ladet stefne Halfvor Næs for slags maal paa Aanund Millie,   hafde og ladet stefne Aanund till wedermæle,   till widne war Citerit, Peder Gielmervig og Johanes Tielflaat,

  Halfvor Næs møtte iche, ej heller nogen paa hans weigne,  widnerne møtte,  hvor [da] Sagen till neste ting beroer.

 

1709: 148

 

 

Dend Sag i mellem Jon Millie og Jon Hougen angaaende Een Sag som nestleden Høste ting war inCiterit angaaende Een deel gields fordring hos Jon Hougen, og forklarede at!! Jon Millie at de paa nest afvigte Waarting uden for Tingstuen blefve forEenede, at hand skulle betalle ha/nnem/ sine penge 3 rdr: og Een Koe  med 2de aarsløne for Koen og 1 ½ aars løn for pengene, inden nestafvigte Paaske  men som hand nu ej sam/m/e sin forpligt har eftterlefvet, saa paastod hand Dom till betalling baade paa sam/m/e penge og omkostning,

  Jon Hougen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Jon Millie forklarede at hand louglig er Stefnt wed, Niels Ølfvestved og Jon Trounhiem  af hvilcke Stefne widner ingen er til stede,  hvor fore Sagen till neste ting beroer.

 

Hr: Ellias Elliesen hafde ladet stefne Erick Næs for medelst hand ha/nnem/ hafver tilsagt at fløtte ha/nnem/ till Moster i Føyens skibrede, som hand iche giorde eller wilde eftter kom/m/e, og formente Olle Halfvorsen paa Prestens weigne at eftterdj Erick Næs er hans Leilending  hand da iche kunde negte ha/nnem/ at fløtte eftter Lougen,

  Erick Næs møtte iche  \ej/ heller nogen paa hans weigne till Sagen at svare,

  Jon Millie og Lars  Huusmand i Wallen  wed Eed hiemlede at de Erick Næs louglig har Indstefnt,  hvor for ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Svend Næs hafde ladet stefne Tollef SæfverEide for Een deel penge hand ha/nnem/ skyldig er, med paastand hand de/nnem/ bør betalle

  Tollef SæfverEide blef paaRaabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne,

  Erick Wicke wed Eed widnede at hand tillige med Olle Larsen Wicke louglig hafde Stefnt Tollef SæfverEide for den/n/e Sag, men Olle Larsen Wicke møtte iche,  hvor fore Sagen till neste ting beroer.

 

Svend Næs hafde ladet stefne Johanes Tollefsen Breke Vigen for Een deel penge hand ha/nnem/ skyldig er, det at betalle,

  Johanes Brekewigen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Erick Wicke wed Eed hiemlede at hand tillige med Olle Larsen Wicke louglig hafde stefnt Johanes Tollefs:  men Olle Larsen Møtte iche,  hvor for Sage till widere beroer.

 

1709: 148b

 

 

Jon Rullestad hafde ladet stefne sin Fader Siur Rullestad for Resterende Moders arf eftter Eet skifttebref dat: 28 April 1690:  eftter hvilcke skifttebref ha/nnem/ er tillagt udj arf udj Løsøre 27 rdr: 1 Mrk: 12 s:  hvilke penge hand formodede at nyde, tillige med Omkostnings erstatning   og møtte paa hans weigne hans Søster Mand Erick Wicke, som paastod Dom till betalling,

  paa Siur Rullestads weigne møtte hans qvinde Ingebor Arnes datter, som paa sin Mands weigne forklarede at sam/m/e hans Søn Jon Siursen indted hafver faaet paa den/n/e fordrende arf  men wedstod at ha/nnem/ hannem desse penge skyldig er som skiftte brefvet om/m/elder, sagde ogsaa at hendes Mand iche kand for alderdoms skyld møde till Tinget, lofvede at hand det med aller første will og skall betalle,

  Erick Wicke paastod Dom till skadesløs betalling, og war fornøyet med hvis skifttebrefvet indeholder,

  Ingebor Arnes datter Rullestad begierede Dilation  at hun pengene maatte betalle eftter haanden som hendes Raad kunde til streke,  men Erick Wicke paa sin Svogers weigne paastod Dom till betalling,

afsagt

Eftter det i \Rette/ lagde skifttebref dat: 28 April 1690: fornemes, at Jon Siursen Rullestad er tilfalden udj Sl: Moders arf udj Løsøre 27 rdr: 1 Mrk: 12 s:  hvilcke Siur Rullestadtz qvinde her for Retten Self tilstaar der paa indted at hafve betalt, men at det altsam/m/en endnu er udj deris boe og boehafve,  Saa eftterdj Jon Siursen allerede er kom/m/en till sine Myndige aar, og sam/m/e sine!! (sin) Moders arf begierer og forlanger, saa kand hans Fader ha/nnem/ ej sam/m/e arf forholde, men bør desse 27 rdr: 1 Mrk: 12 s: till sin Sun!! Søn Jon Siursen inden 15ten dage betalle, under adfer eftter Lougen,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Svend Næs for medelst at Marite Næs  Sl: Endre Næsses eftter lefverske  for kort tid siden wed døden hos ha/nnem/ er afgangen, hvilke qvinde sig Een deel u-Myndige arfvinger hafver eftterlat, og hand iche sam/m/e døds fald paa sine tilbørlige steder har angifvet, men iche allene ladet hende begrafve, men end og tilsted at de Myndige arfvinger som udj hendes begrafvelse war tilstede, hendes Midler og eftterladenskab hafve antasted, sig det i mellem deelt, uden nogen øfrigheds eller SkiftteForvalters ofverwerelse, men saaledes skaltet og waltet udj boen, de u-Myndige till skade, hvor hvis aarsage hand paastod at Svend Næs bør anseeis

 

1709: 149

 

eftter hans May: aller Naadigste Forordning dat: 10 Aug: 1697:   hafde og ladet stefne de Myndige arfvinger som sam/m/e tid var tilstede og sig boen till skiftte og deeling har an masset  saa som Johanes Flesken, Ifver Tvet, Østen Mortvet  Niels Øfstebøe, Gunder Skaffer og Mickel Silde,  i lige maade Tieran Ebne  som dend Sl: qvindes eftterladenskab wurderede, alle for deris adfer at bøde eftter Lougen,

  desse indbemelte arfvinger møtte  saa som Johanes Flesken  Østen Mortvet, Gunder Skaffer, men Ifver Tvet møtte iche, iche heller møtte Job Ebne,  Mickel Silde blef berettet at vere død,

  de tilstede verende arfvinger forklarede at da de war tilstede og begrafvede qvinden  da skifttede de og hvad dend Sl: qvinde sig eftterlod, wedstod og at dend Sl: qvinde har eftterlat sig Een deel u-Myndige arfvinger, saa som Job Ebnes Stifbørn, Gunder skaffers Stifbørn, Østen Mortvets Stifbørn  med andre fleere,  forklarede og der hos at de iche om dend Forordning som Fogden sig til Refererer  iche war widende, bad om forladelse,

  Fogden satte i Rette at de alle bør bøde eftter ofvennevnte Forordning,

afsagt

Eftterdj at de tilstede wærende arfvinger  saa som Johanes Flesken, Østen Mortvet og Gunder skaffer  tillige med Svend Næs og Tieran Løfvig  her for Retten Self tilstaar at hafve holdet skiftte og deeling eftter afgangne Marite Næs  Sl: Endre Næsses eftter lefverske, og Een hver for sig annam/m/et hvad de/nnem/ tilfalt, hvilcken handel og adfer, som er skeed uden nogen øfrigheds ofverwerelse, ganske er skeed  iche allene i mod Lougens klare tilhold, men end og i mod udgangne aller Naadigste Forordning dat: 10: Aug: 1697:  hvor weed de u-Myndige er skeed for kort og u-rett,   Thj bør sambtlige arfvinger som saaledes sig dend Sl: qvindes eftter latte Midler har antastet, igien i boen at indføre alt hvis dend Sl: qvinde sig har eftterlat  indted undtagende, og det inden 4re uger eftter den/n/e dag at Reigne, under 10 rdr: bøder till deris Kongl: May: for hver dend som sig ej med hvis de har annam/m/et indfinder, og det saa Rigtig som de weed Eed i skifttet  naar det holdes  will testere, om det af nogen paa ankes,  og som

 

1709: 149b

 

deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning udtrøkelig ommelder hvad bøder de for saadan deris forseelse gifve bør, saa dog i henseende till deris Eenfoldighed og u-widenhed i dette fald, bøder de den/n/e sine!! (sinde)  saa well Sven Næs og Tieran Ebne, som de nu til stede werende arfvinger og Formyndere Een hver for sig till Chrestianshafns Kierke 2 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,  hvad sig de andre arfvinger angaar  som nu ej møder tilstede, da paalegges de/nnem/ till neste ting at møde, og skall da saa wit de/nnem/ angaar skee hvis Rett er.

 

 

 

Dend 10 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde for Etne og Fielbergs Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Zacarias Silde og Lars Killisvig, med eftterskrefne Lougrett, Zacarias Silde, Niels Steene, Torkild Egeland, Jacob Tesdal, Aslack Rygg, Haldor Haaheim, Samuel Flaatte og Knud Axdall, sambt almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: Forordninger som for hen findes indført

 

Publicerit Hr: Capit: Hans Fredrich Green  Compit: ofver det Søre Sundhordlenske Compagnie, hans udstede skiøde till Sr: Seeverin Seehusen  Borger og Handels Mand udj Bergen  paa 1 ½ Løber Sm: og 1 tønde Koren udj dend gaard Stølle  liggende udj Etne  med bøxsel, dat: 14 Junij 1709:

 

Baar Osnæs hafde ladet stefne Torkild Klungland af Fielbergs Skibrede for Resterende Landskyld af 22 ½ Mrk: Smør med bøxsel  udj hans paaboende gaard Klungland  som aarlig sig bedrager i penge 4 Mrk: 4 s:  tillige med forhøyning 1 Mrk: 1 s:  og det for 1707: og 1708:  tillige med foraarsagede omkostning,  hvor paa hand begierede og paastod Dom,

  Torkild Klungland møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,  iche heller møtte nogen af de som ha/nnem/ stefnt hafver,  hvor fore Sagen beroer till widere Stefnemaal,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Johanes Næs for Leiermaal med Eet qvindfolk wed Nafn Elj Haakens datter  der fore at bøde eftter Lougen,

  {Niels} \Johanes/ Næs møtte iche  men blef af Lensmanden berettet at Vere Soldat, og at dette er dend første gang hand Leiermaal har begaaet  og der fore formodede Soldaten at vere frj

  Qvindfolcket Elj Haakens datter møtte og wedstod sin begangne forseelse, beklagede sin Eelendighed, sagde indted till Bøder at vere Eiende, i Ringeste maader,

  Kongl: May: Foget til spurte almuen om sam/m/e qvindfolkes tilstand  om hun noget udj Een eller anden [maade] er Eiende till hans May: bøders

 

1709: 150

 

betalling, eller om hun noget hos andre kand hafve at Fordre eller wente,  Men dend ganske almue der til svarede, at sam/m/e qvindFolck iche i aller Ringeste er Eiende  uden de gl: Kleder hun gaar udj, forklarede at saa frembt s….ke(?) og medlidende Chrestne her i Meenigheden ej hafde hiulpet hende med Lefnes Midler i hendes Svaghed og barselseng  hafde hun død af hunger,  ellers gaar hun om bøygden at betler sit brød,

  Kongl: May: Foget paastod da Dom till straf ofver sam/m/e qvindFolck paa Kropen  eftterdj hun ej noget hafver till bøders betalling,

afsagt

Som fornehmes at Johanes Næs  som hafver beligget det qvindfolk Elj Baars datter  er udj hans May: Tieniste for Soldat jnrulerit, og det er hans første gang hand noget qvindfolk hafver beligget, saa blifver hand eftter hans May: aller Naadigste andordning den/n/e gang for bøder befriet,  {Men} \og/ som qvindfolket Elj Baarsdatter indted till bøders betalling er Eiende, hvilcket og dend ganske ting almue med hende har testerit, saa bør hun at straffes paa wand og brød udj Fengsel udj 4re uger,

 

Madtz Formand i Bergen hafde ladet stefne Otte Ouestad for Een deel penge \hand/ ha/nnem/ eftter Reigning skyldig er  og paastod Lensmanden Zacarias Silde at Otte Ouestad maatte till døm/m/es sam/m/e penge at betalle,

  Otte Ouestad møtte og tilstod at vere skyldig till Madtz Formand, men iche Rettelig veed hvad eller hvor meget det er  paastod at maatte nyde Een Special Reigning paa hvis hand ha/nnem/ er skyldig,

  Lensmanden paa Madtz Formands weigne forklarede at hand iche nogen Reigning har bekom/m/et, uden Een seddel som hand lefverede till Otte Ouestad,  ellers lofvede Otte Ouestad till aller første ting at forskaffe Madtz Formands {qvig} qvittering for sam/m/e penge, og saa frembt det ej skeer, will hand gierne udstaa Dom  iche allene paa hvis hand skyldig er, men og paa alt hvad omkostning der paa følge kand,   hvor med Lensmanden paa Madtz Formands weigne war benøyet,   hvor fore og Sagen till neste ting beroer, og til hvilken tid Otte Ouestad bør møde  og skall da udj Sagen gaaes hvis Rett er.

 

Tøris Stølle hafde ladet stefne Olle Monsen Stølle for Een Koe hand har kiøbt for ha/nnem/  som hand siden solte i Bergen, men ej siden wilde betalle ha/nnem/  endog hand gaf for Koen 3 rdr:  [og]? 2 Mrk: for

 

1709: 150b

 

andre omkostninger  og paastod der fore at Olle Monsen bør betale ha/nnem/ baade Koens werdj og de giorte omkostninger

  Olle Monsen møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,

  skafferen Gulick og Olle Stølle wed Eed hiemlede at hand louglig er Citerit,  hvor fore ha/nnem/ paa legges till neste ting at møde,

 

Mag: Olle Storm hafde ladet Stefne Niels Steene for Resterende Rettighed af Steene till Bergens Latins skolle for det aar 1702  4 rdr: 3 Mrk:  med paastand hand det bør betalle,

  Niels Steene møtte, beklagede sin armod og Fattigdom, sagde indted at Vere Eiende till sam/m/e Landskylds betalling  bad om Dilation till neste ting, inden hvilken tid hand wilde talle med Mag: Olle Storm, og hvis hand iche kunde faa forlindring paa sam/m/e Restantz, fik hand at udstaa Dom, som hand dog ej kunde eftterlefve,   hvor fore Sagen till dend tid beroer, till hvilken tid Niels Steene har at møde, og skall da udj Sagen gaaes hvis Rett er.

 

Mag: Olle Storm hafde ladet Stefne Sirj Madskaar for Resterende Rettighed for Steene for det aar 1702  med paastand hun det bør betalle,

  paa Sirj Steenes weigne møtte Olle Madskaar  og paa hendes weigne forklarede at hun iche wiste andet end ald Rettigheden war betalt,

  Lensmanden paa Mag: Olles weigne paastod Dom,

afsagt,

Sagen beroer till neste ting  till hvilcken tid Sirj Madskaar bør fremvise qvitering at dend fordrende Rettighed er betalt  og skall da gaaes widere i Sagen hvis Rett er.

 

Lieutnant Steen hafde ladet stefne Colben Østrem for Een deel penge hand hannem eftter Dom skyldig er  Nemblig 35 rdr: 3 Mrk: 6 s:  og paastod Lensmanden paa hans weigne hand bør till døm/m/es sam/m/e penge eftter Dom/m/ens indhold at betalle,

  Colben Østrem blef paaRaabt men ej møtte,

  Ifver Østrem og Gulick skaffer hiemlede weed Eed at de ha/nnem/ louglig hafde indstefnt,  hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde.

 

Tor Haagande wick hafde ladet stefne Sirj Madskaar for Rente af 35 rdr:  penge hand hendes Sl: Mand laant hafver, hvilcke penge stod hos hendes Sl: Mand udj 2 eller 2 ½ aar, og hand lofvede ha/nnem/ at hand till wisse skulle hafve og faa udj alt 2 rdr:  hvor med hand nok wilde hafve woren benøyet  saa frembt hand det hafde bekom/m/et, men som det iche skeede, saa paastod hand sin fulde Rente eftter Lougen,

  paa Sirj Madskaars weigne møtte Olle Madskaar, og wedstod at Sjrj!! Madskaar louglig war Citerit, men der hos forklarede

 

1709: 151

 

at Tor Haagande Vig iche har laant [hendes Sl: Mand]? sam/m/e penge for der af at gifve Rente, men alleneste hafde nedsat sam/m/e penge hos hendes Sl: Mand i forvaring, som hand igien har bekom/m/et, og formodede der fore at af saadane penge som iche enten maatte eller kunde bruges  nogen Rente kunde betalles,

  Tor Haagande Vig der i mod svarede at sam/m/e penge well hos hendes Sl: Mand war nedsat till Forwaring  men da hand sam/m/e sine penge wille hafve till bagers  kunde hand de/nnem/ ej igien bekom/m/e  men blef ha/nnem/ svaret at pengene stod paa Rente, og at de wilde skiftte Renten sig i mellem,

  Olle Madskaar paa Enkens weigne sagde at hand iche veed af saadane ord, men allene siger Enkens ord, at hun iche i nogen maade weed af saadant, men pengene har Tor faaet igien  og Renterne wed hun iche af at sige,

  Tor Haagande Vig forklarede at hafve widne till, at dend Sl: Mand lofvede ha/nnem/ Rente af sam/m/e penge  og begierede Dilation till neste ting  at hand sam/m/e widner kunde indstefne  Nemlig Johanes Huustvedt og Peder Flygstad,

afsagt

eftterdj Olle Madskaar paa Sirj Steenes weigne negter at hafve lofvet  eller at hendes Mand kunde eller burde betale Renter af de paa stefnte penge, eftter dj de iche anderledes hos hendes Sl: Mand war bestaaende end till at forware till hand de/nnem/ igien krefvede,  og Tor Haagande Vig der i mod med widner siger at vill bevise, at dend Sl: Mand ej allene Self i lefvende lifve forpligtede sig Rente at betalle, men end og Sirj Steene self eftter sin Mands død har til staaet sam/m/e Rente at erlegge, det og sig forpligtet at betalle   saa beroer Sagen till første ting, till hvilcken tid Tore Haagande Vig sine widner har at Stefne,  og hafver Sirj Mandskaar til sam/m/e tid at møde, og skall da udj Sagen gaaes hvis Rett er.

 

Hr: Hans Camstrup hafde ladet stefne Johanes Silde for medelst hand iche allene hafde Reedet hans Haars Een ganske dag  men end og kiørt med hans Haars dend ganske Natt  formodede der fore at hand der fore bør bøde eftter Lougen og anseeis till omkostninger,  og paastod Hr: Lieut: Breedal paa Hr: Hanses weigne at Johanes Silde bør der for bør!! anseeis,

  Johanes Silde møtte  wedstod louglig at vere stefnt, wedstod ogsaa at hand hafver Reedet hans Haars

 

1709: 151b

 

baade till Giære og Mælland, sambt og siden kiørt med sam/m/e haars baade op og ned fra Grindem, wedstod \og/ at hafve kiørt fra Grindem Eet bord som hand kiøbte hos Jørgen Peders: Ecke, mente hand hafde giort Presten saa stor willighed igien som det kunde vere af werdj, og formente der fore iche till noget at kand anseeis,

  Lieut: paastod Dom till straf ofver Johanes Silde  tillige med omkostnings erstatning,

afsagt

Eftterdj at Johanes Silde Self for Retten tillstaar at hafve iche allene Reedet Hr: Hans Campstrups Hest, men og kiøret med hans Hest om Natten fra Grindem og Ned, og der ved forseet sig mod Lougens 6te Bogs 17 Capit: 41 art:  saa bør hand den/n/e sinde at bøde till hans Kongl: May: 3 Lod Sølf  og for widere Straf at Vere forskaanet, og der for uden betalle till Hr: Hans Campstrup udj foraarsagde omkostning Een Slet daller  alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Olle Monsen Stølle hafde ladet stefne Hr: Lieut: Svabe for 2 rdr: 5 Mrk: 8 s:  for uden Een Sølf skee og 2de qvitler, med forklaring at sam/m/e penge sendte hand med Hr: Lieut: Svabe till Bergen at kiøbe godtz fore, saa og de 2de qvitler at hiem føre Kornet udj,  dend paa stefnte Sølf skee har hand aparte laant(?) ha/nnem/  og paastod der fore at Hr: Lieut: bør til Kiendes sam/m/e penge at betalle,

  Lieut: Svabe møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne

  Skafferen Gulick Stølle og Olle Stølle hiemlede wed Eed at Lieut: louglig her om [er] indCiterit,  hvor fore ha/nnem/ paa legges till neste ting at møde, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Torkild Egeland for medelst hand tillige med de andre arfvinger hafver holdet arfve skiftte eftter Endre Næses qvinde {…de} uden ingen øfrighedes tilladelse, og endog der er u-Myndige børn, saa har de iche eftter Lougen og aller Naadigst udgangne Forordninger ladet advare Skifttes Forwaltere om sam/m/e døs!! (døds) Fald, men self saaledes sam/m/e døds fald iche allene dult, men end og for sig Self med andre arfvinger holdet skiftte,  for hvilke aarsage hand paastod at hand bør bøde eftter dend aller Naadigst udgangne Forordning

  Torkild Egeland møtte og svarede at hand iche kand negte jo at hafve weret med at holde arfve skiftte eftter afgangne Marite Næs da hun blef begrafven, og ej hafde advaret nogen

 

1709: 152

 

øfrighed om hendes dødsfald, men der hos forklarede at Tieran Løfvig  som till foren har weret Lensmand, forsikrede de/nnem/ at der paa ej skulle kom/m/e nogen til talle,  bad om Naade og ej om Rett,

  Kongl: May: Foget paastod Dom eftter Lougen og Forordningen,

afsagt.

Eftterdj Torkild Egeland Self tilstaar, at hand paa sin Fader Mickel Sildes weigne war tilstede tillige med de andre arfvinger at holde arfve skiftter eftter afgangne Marite Næs udj Skaanevigen, og iche eftter hendes døds fald har gifvet øfrigheden hendes døds fald til Kiende, da om endskiønt at hans May: aller Naadigste Forordning dat: 10 Aug: 1697: forklarer hvad straf og bøder i saa fald bør betalles, saa dog i henseende till hans u-videnhed og lidet Formuenhed, betaller hand den/n/e gang for sin forseelse till Wor Frelseris Kierke paa Chrestianshafn 2 rdr:  og der for uden udj boen igien at indføre hvis afført er inden 4re uger her eftter  under 10 rdr: bøder till deris Kongl: May:  og skall siden gaaes wed skifttes holdelse hvis Rett er.

  hvad sig Tøris Giære angaar  som og her om er indCiterit, da som hand hen hører under Halsnøe Closters Rett  hen wises Sagen till hans Rette werneting, og skall da saa Vit ham angaar handles hvis Rett er.

 

 

Dend 12 Julij blef Retten betient paa Bielland udj Føyens skibrede i ofverwerelse af eftterskrefne Lougrett, Lensmanden Næll Hysingstad, Closter Lensmanden Tosten Skaarpen  Aanund Horneland, Johanes Hysingstad, Gunder Graaf og Mogens Bielland,

  till hvilken tid Hr: Borg: Falck Larsen  Reciderende paa ermelte gaard Bielland  wed skrefttlig kaldseddel dat: 5 Junij 1709 hafde ladet indkalde Halsnøe Closters Forwalter Hr: Assessor Willum Hansen  eller i hans sted hans Fuldmegtig Monss: Peder Jensen Smidt, till at ofver were Eet lougligt skiftte og deele paa deris Fælles Eiende Jord  deris Kongl: May: under Halsnøe Closter paa dend Eene  og hand Self paa dend anden side, hvilke gaard er skyldende udj aarlig Landskyld 3 Løber Sm:  hvor af Halsnøe Closter er Eiende dend halfve deel  Nemblig 1 Løb Smør og 1 hud  og Hr: Borg: Self lige saa 1 Løb Sm: og 1 Hud, begge deele med bøxsel og herlighed, og der fore begierede at hans part  som dend halfve gaard saa wit ager og Eng angaar  maatte wed Rigtig steening

 

1709: 152b

 

fra skilles dend anden part, som Vj ej {anderledes} kunde weigre at giøre,   og møtte paa Hr: Assessors weigne Monss: Peder Jensen Smidt  sam/m/e skiftte og deele at ofver were,

  og begaf Vj os till Engen  dend godhed og storlighed paa alle sider at besee og siune, og eftter at Vj saadant hafde seet, og des godhed observerit, fore tog Vj os Engen at deele saaledes

  først gick Vj paa dend Eng kaldes øfre bøen  og blef der ned sast!! (satt) Een steen wed dend Nordre part paa gaardens huusse  tet Nord Nordost fra dend lille Fiske part!! (park?) som ligger wed sam/m/e part, hvor da merket streker sig der fra i sam/m/e Linie til Smalehuus hougen, paa hvilcken sted ogsaa blef nedsat Een steen med sine 2de widner hos,  Der fra lige til Spands teig hougen gaar Skifttet, hvor der i sam/m/e houg blef ned satt Een steen, med sine widner,  siden gaar skifttet lige i bøe gaarden  hvor der tet synden under bøe gaarden blef sat Een steen med sine 2de widner hos,  og streker sig skifttet saa fra dend første steen som sat er wed Fiske parken, og till den/n/e siste steen staaende wed bøe gaarden,  og skall saa deris Kongl: May: \part/ under Halsnøe Closter til høere dend Eene part  og Hr: Borg: Falck Larsen dend anden part, og til falt deris Kongl: May: af sam/m/e part wed lod tagelse dend østre part  og Hr: Borg: Falck Larsen dend Vestre part af sam/m/e skiftte,

  Der fra forføyede Vj os neden og synden for huusene  eller dend Nedre bøe kaldet, hvor Vj skifttet opsatte at skulle gaa lige fra dend Søre part paa huusene og langst dend gl: og brede Kiørselvej hen till dend nu indhegnede hom/m/elhage, hvor der tet neden under weien  dog ofven for hom/m/elhagen  blef nedsatt Een Steen med sine 2de widner,  der fra gaar Merket lige fra sam/m/e steen og ned i dend store ager kaldes Stor ageren  og tvert ofver sam/m/e ager og bort og ned udj Een houg kaldes Egehougen  paa hvilken sted og der blef ned satt Een steen med sine widner,  saa gaar skifttet af sam/m/e steen lige ned udj Eet stort aske træe, og der fra lige udj dend agger der neden fore er beliggende, hvor der tet ofven for ageren, neden for Aske træet  blef nedsat Een steen, med sine 2de widner hos,  og gaar sam/m/e skiftte fra Nordoust og i SudVest  og eier dend Eene part dend Eene  og dend anden part dend anden side af sam/m/e skiftte,  og tilfalt deris Kongl: May: eftter lod tagelse dend Østre part  og Hr: Borg: Falck Larsen dend Westre part

  atter forføyede Vj os till Eet støke Eng kaldes træet, hvilcke for lenge siden af udMarken till Enge slette er indhegnet  og deelede sam/m/e støke Eng i 2de lige parter, og nedsatte ofver sam/m/e støke Eng 3de steene, dend første tet Ved gierdes gaarden paa dend Søre side af gaarden, {og} dend anden paa Eet sted kaldes træhougen  og dend

 

1709: 153

 

tredie Ved dend gl: garmur, som bøe gaarden till foren har staaet før dette Engestøke har woren indgierdet,  og streker sig sam/m/e støke Mark eller Merke som steenene er nedsatte  af østen i westen,  og til falt deris Kongl: May: wed lod tagelse dend Nordre part  og Hr: Borg: Falck Larsen dend Søre part

  Allersist forføyede Vj os Synden for Søre Bielland, till Eet støke Engepladtz kaldes Enge, sam/m/e støke deelede Vj ogsaa i 2de lige deele fra Nordost i østen og till Sydvest i Synden, og nedsatte der 3de steene, fra dend øfverste {Ende} eller østre Ende till Bøe gaarden i dend westre Ende,  og til falt deris Kongl: May: wed Lod tagelse dend Søre part  og Hr: Borg: Falck Larsen dend Nordre part

  Og eftter at Engen saaledes war skiftt i 2de lige parter  og Een hver wed Lodtagelse saaledes {har} \til/ falden, saa blef dog parterne paa begge sider saaledes forEenede  at naar saa skeede at De/nnem/ skulle bruge den/n/e Jord, deris Kongl: May: og Halsnøe Closter sin [deel] for sig  og Hr: Borg: Falck Larsen sin deel for sig, da skulle dend som Eet aar brugede dend Eene part udj Engen  det andet aar bruge dend anden part, og saaledes aar fra aar med hin anden {om}vexsle, paa det at om iche dette nu giorte skiftte iche i alle maader skulle vere saa Rett, de da begge parter iche der ofver skulle lide nogen skade, og det {at} saaledes at Continuere indtil at de fornam og Rettelig kunde see at Jorden war i tvende lige parter deelt, og at ingen af de/nnem/  i hvad part de brugte  kunde  lide nogen skade,  Hvad sig ageren angaar, da som dend nu staar udj sin fulde woxster, saa kand Vj dend ej paa den/n/e sinde deele, men der med maa lade beroe till Kornet af Marken \er/ af skaaren og i huusene indkiørt,  og saa fremt parterne det da forlanger, skall det af os willig eftter kom/m/es,  i det øfrige forholdes med dette skiftte eftter Lougens 5te Bogs 2 Capit: 69 art: indhold,

 

 

 

Dend 13 Julij blef holden almindelig Som/m/er ting paa Bielland for Føyens og Fiære skibreders almue, ofver werende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen  Bunde Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef Hougland  med eftterskrefne Lougret, Lars Wattne, Matias Hysingstad, Aanund Horneland, Aarne Degernes, Daniel Stue, Niels Hysingstad, Johanes ibd: og Henie (Heine) Rom/m/etvet, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

1709: 153b

 

 

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Fendrich Morten Grønvols udstede obligation til Sr: Seeverin Seehuusen, Borger og Handels Mand udj Bergen  paa Capital 70 rdr:  for hvis Summa hand pantsetter till Eet Special under pant dend ha/nnem/ til hørende Ornings gaard med under liggende Kattetvet, med alt hvis widere tilligger, wed Nafn det Nefnes kand, eftter dend ergangne Kiendelse af Sorenskrifveren {Sr:} Peder Heiberg den 15 Decembr: 1708:  sam/m/e obligation dat: 9 April 1709:

 

Publicerit Peder Hansen Øchland og Gregorius Knudsen Tveit, deris udgifne skiøde till Endre Nielsen  nu boende i Bergen  paa 21 2/3 Mrk: Sm: i dend gaard Lunde  liggende her paa Storøen i Føyens skibrede, hvor af Peder Hansen selger 18 2/3 Mrk: Sm:  og Gregorius Knudsen 3 Mrk: Sm:  alt med bøxsel og herlighed, dat: 16 April 1709.

 

Dend opsatte Sag i mellem Lars Hage og Ellias ib: om dend forlangede bøxsel seddel paa Een part i Hage   saa og om de 6 rdr: gield   som alt sam/m/en fra forige ting till nu blef optagen,  og møtte nu begge parter i Egne person/n/er till Sagen at svare,

  og paastod Lars Hage at Ellias Hage maatte til findes ha/nnem/ Een louglig bøxsel seddel at forskaffe, saa og at hand maatte betalle ha/nnem/ sine penge som hand ha/nnem/ aparte har laandt og forstragt  som er 6 rdr:

  Ellias Hage her till svarede at hand iche skall giøre Lars Hage nogen forfang udj sit brug i Hage  som er ½ Løb Sm:  wedstod og at hafve annam/m/et af Lars for bøxsel paa sin part 6 rdr:  og der for uden er ha/nnem/ skyldig aparte 6 rdr:  hvilcke penge som hand hos ha/nnem/ laant hafver  gierne will betalle, men bøxsel seddel formodede hand iche at kand gifve, men lofvede at Lars i alle maader skall boe uden fortræd,

  Lars paastod endnu som før at Ellias bør till Kiendes ha/nnem/ at gifve Een louglig og forsvarlig bøxsel seddel, saa at hand i sin tid kand boe i Fred og Roe, saa og at Ellias bør till Kiendes ha/nnem/ de øfrige 6 rdr:  som hand ha/nnem/ i Reede penge laant hafver  at betalle, tillige med omkostning,  og om alt dette war Dom begierende,

  begge parter hafde indted widere at i Rette legge  men war Dom begierende

afsagt

Eftterdj Ellias Hage nu Self for Retten i dag har tilstaaet at hafve bøxslet till Lars Hage ½ Løb Sm: udj gaarden Hage  og der fore annam/m/et bøxsel penge 6 rdr:  og iche alligeVell til den/n/e

 

1709: 154

 

tid har Villet meddeelt Lars Hage nogen bøxsel seddel, hvor ofver Lars Hage har veret foraarsaget at indkalde Ellias Hage for sam/m/e bøxsel seddel at erlange, paa det hand i sin tid kand boe og bruge Jorden med fred og uden fare,   saa Kiendes for Rett at Ellias Hage bør inden Nest kom/m/ende Høste ting at meddele Lars Hage Een louglig og forsvarlig bøxsel seddel, og det under 4re Rdr: straf till deris Kongl: May: saa frembt det ej inden sam/m/e Ting af ha/nnem/ eftter kom/m/es,  hvad sig ellers angaar de 6 rdr: penge hand Lars Hage eftter Egen tilstaaelse aparte skyldig er, da bør hand og de/nnem/ inden 15ten dage betalle under Execution eftter Lougen,  inden sam/m/e tid og under sam/m/e adfer betaller og Ellias Hage till Lars Hage i foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske,

 

Dend Sag i mellem Niels Torgiersen Eilleraas og hans Fader Torgier Eillersaas  som fra forige ting till nu blef optagen,  og møtte nu Torgier, som berettede at hand skifttebrefvet eftter sin Sl: qvinde u-muelig er god fore at finde, og der fore har maat begiere Eet Nyt skifttebref beskrefven,  begierede der fore Dilation till neste ting  saa vill hand inden sam/m/e tid ej allene forsikre at sam/m/e penge skall blifve betalt, men end og fremvise skifttebrefvet, saa at hans Søn skall see og fornehme at hand ha/nnem/ ej i mod sin willie med sin arfs betalling oppeholder,

  eftter hvilken beskaffenhed og med den/n/e Sag till neste ting beroer, og skall  saa frembt parterne ej for inden kand i mindelighed forEenis, der om Kiendes og døm/m/es hvis Rett er.

 

Publiceret Hr: Borg: Falck Larsens qvitering og afkald till sin datter datter Maria Crommand  Sl: Hr: Hans Rafnsbergs eftterlefverske, for hendes datter Anne Maria Hans datters arfve Midler eftter hendes Sl: Fader Hans Rafnsberg arfvet, for hvis lille datter Hr: Borg: er Formynder, for uden dend u-wisse tilstaaede gield  som her udj ej er indreignet eller forstanden,  sam/m/e qvitering og afkald dat: 13 Julij 1709:

 

Maren Peders datter Hiermand hafde ved skrefttlig Kaldseddel ladet Citere Hr: Hans Wadbek  Sogne Prest till Findaas  for medelst hand hende forholder Eet huus staaende paa Teigland  som hende baade eftter skifttebref og Capitels Dom i gields betalling eftter Sl: Ane Finde er tillagt at bort føre, saa og Een i sam/m/e huus staaende Jern Kakelofn, som hand har fra huuset nedbrut og bort ført, der fore alt sam/m/e at lide og betalle

 

1709: 154b

 

sam/m/e Stefning dat: 6 Junij 1709:  hvilke stefning af dend hederlig Mand Self war paateignet, hvor udj hand sig for prouste Retten hen skyder,

  till Sagen at svare møtte paa Hr: Hanses weigne hans Søn Bertel Wadbek og indgaf sin Faders skrefttlige indleg  dat: 12 Julij 1709:  hvor udj ogsaa war indført hans pretention i 3de andre sager som hand Self hafde indstefnt, endel bønder i hans Kald angaaende, men som sam/m/e indleg war indrettet imod hans May: Papir Forordning  saa blef sam/m/e indleg ej imod tagen, men ha/nnem/ af mig paateignet till bage lefveret,   saa indlefverede hand Een høyanseelig Ressolution af HøyEdel Baarne Hr: Estatz Raad Willum de Tønsberg udgifven, dat: 1te Julij 1706:  paa Marie  Sl: Hans Rafnsberg  andragende  dat: 23 Junij sam/m/e aar

  Maren Peders datter Hiermand her i mod indlefverede Een anden høy Respective Ressolution af HøyEdel baarne Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsberg udsted den 26 octobr: 1706:  paa hendes till ha/nnem/ ydmyge giorte ansøgning dat: 22 octobr: nest till foren,   der hos ogsaa indlefverede Marie  Sl: Hr: Rafnsbergs  seddel at hun ingen pretentioner paa huuset hafver, dat: 26 Sept; 1708:   i lige maade hendes haand  at hun iche har tillat Hr: Hans Wadbek at bort føre dend i huusene bestaaende Jern Kakelofn  dat: 28 Septembr: 1708:   endnu indlagde hun Een Respective Consistorial Dom dat: 17 Junij Ao: 1705:  hvor udj anviste at sam/m/e huus med sin Jern Kakelofn hende i gields betalling er tillagt,   og Refererede sig Maren Peders datter Hiermand till sam/m/e skifttebref og der paa fulte Doms formeld, og paastod med formening at Hr: Hans Wadbek bør nu huuset Self beholde  eftterdj hand hende har negtet det at bort føre  \saa/ og self bemegtiget sig dend i huuset bestaaende Jern Kakelofn, som hand for wurdering bør beholde, og her om war Dom begierende,

Den/n/e sinde afsagt saaledes,

Eftterdj dend hederlig Mand Hr: Hans Wadbek wed sin Søn Bertel Hansen Wadbek, lader lefvere udj Retten hans Skrefttlige indleg i den/n/e Sag, hvor udj ogsaa war indført hans paastand i adskillige andre Sager, som hand og nu Self till paa Kiendelse hafde ladet indCitere, saa eftterdj

 

1709: 155

 

sam/m/e indleg nu iche for saadan aarse!! (aarsag) udj Retten kunde accepteris, saa beroer Sagen till første ting, till hvilcken tid dend Hederlige Mand hafver her for Retten igien at lade Comparere, og da enten Muntlig eller skrefttlig indgifve sin forklaring i den/n/e Sag, hvor eftter  eller for hvad aarsage  hand det paa stefnte huus paa Teigland will beholde, og skall da udj Sagen widere der om Kiendes hvis Rett er.

 

Hr: Hans Wadbek hafde ladet stefne Elling SaxEide formedelst hand skall hafve Rodt med ha/nnem/ till SveEen S..g(?) (Sogn) udj hans Embeds ForRettning  og der fore maatte fare med andre Folk og i stor travalie, og paastod der fore at Elling SaxEide bør svare med penge hvad hand har forsømbt

  Elling SaxEide wedstod at hand hafde forsømbt Een Fløting  forklarede at hand hafde till foren leiet Een Karl for sig  som Presten ej wilde tage god for at Roe, og der fore iche møtte der eftter, formente at det iche kand till Regnis ha/nnem/

  Bertel (Hansen Wadbek) paastod at Elling bør betalle for hvis hand har forsømbt,

afsagt

Eftterdj at Elling SaxEide har forsømbt at fløtte Presten Hr: Hans Wadbek til SveEen Sogn da hand skulle Reise udj hans Kierke tieniste, saa bør Elling SaxEide betalle sam/m/e Fløting med penge 12 s:  og der for uden gifve Hr: Hans Wadbek i foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske  alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Hr: Hans Wadbek hafde ladet stefne Ingebregt Ingebregt!! Løkling og Ane Løkling for Resterende Tiende saa Vell som Fløtting   med paastad de det bør betalle,

  Ingebregt Nøkling blef paaRaabt  i lige maade Ane Nøkling  men ingen af de/nnem/ møtte,

  skafferen Oluf Kulles Eide hiemlede wed Eed at hand tillige med Aanund Warnes (Wornes) louglig hafde indCiterit de/nnem/  men Aanund Warnes møtte iche,  hvor fore Sagen beroer till neste ting.

 

Søren Nagel hafde ladet stefne Ingebregt Nøkling og An/n/e Nøkling for gield, med formoding det burt betalles,

  Ingebregt Nøkling og hans Moder An/n/e møtte iche  ej heller nogen paa deris wegne,

  Men Lensmanden hiemlede wed Eed at hand tillige med Niels Selle de/nnem/ louglig hafde indCiterit, {hv} Men Niels Selle møtte iche,  hvor fore Sagen till neste ting beroer

 

1709: 155b

 

 

Chresten og Hans Nesse, Lars og Chrestopher Habbestad hafde ladet stefne Willum Øchelands waagen og Casper Synstabøe Vaagen for medelst de skall hafve oppebaaret 250 rdr: meere i Bergeløn for det skib Jomfru Anna von Drammen kaldet  som nestleden aar blef berget paa Brem/m/nes, hvor af de iche har nødt wederlag, men paastod at de ogsaa af sam/m/e penge bør nyde deris andeel,  wedstod ellers at de samblig!! (sambtlig) var forligt med Kiøberne om 700 rdr:  hvilke de skulle deele sig i mellem, men der af har de faaet deris part  men ej af de paastefnte 250 rdr:   paastod de der fore paa sambtlig bergernes weigne at de bør der af nyde deris andeel,

  Willum Økelands waagen og Casper Synstabøe waagen møtte iche  ej heller nogen paa deris weigne,

  Lensmanden Næll Hysingstad og Johanes Staveland wed Eed hiemlede eftter Lougen at de ware louglig stefnte,  hvor fore de paalegges til neste ting at møde, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Publicerit Poul Olsen Berøens udstede bøxsel seddel till Hans Hansen paa 1 pd: Smørs Landskyld udj Stokvigen  dat: 23 Febr: 1709:

 

Maria  Sl: Hr: Hans Rafnsberg  frem kom for Retten og till spurte almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt er at \hos/ de 3de Mend  Niels Torgiersen Warnæs (Wornæs), Olle Torkilds: Eltervaag og Olle Mortensen ibid:  iche noget er at bekom/m/e for dend gield de till hendes Sl: Mand Hr: Hans Rafnsberg skyldig war, hvilcke gield Een deel till hendes børn dog for u-wiss er udlagt, og hun ej det Ringeste der af enten har faaet eller wed at bekom/m/e,

  Almuen der til svarede at de Ved at hos desse 3de Mend iche noget  enten lidet eller meget  er at bekom/m/e,   dend første  som er Niels Torgiersen Wornæs  som skall Vere skyldig 11 rdr: 12 s:  er for lenge siden wed døden afgangen, og hand Self saa well som hans huus og ald Eiendeeler wed Een u-løkelig hendelse opbrente, saa der indted eftter ha/nnem/ blef till ofvers  enten till den/n/e eller anden gields betalling,   dend anden paa Eltervaag  Olle \Torkilds:/  er lenge siden fra Jorden og lefver i armod, er skyldig 6 rdr: 5 Mrk:   dend siste  Olle {Elter} Mortens:  er Een ud-Fattig Mand der indted er Eiende  er skyldig 5 rdr:   saa iche det Ringeste hos alle desse er at bekom/m/e,

  hvilke Marie  Sl: Hr: Hans Rafnsberg  begierede at maatte (indf)øris og hende beskrefven meddeelis,

 

1709: 156

 

 

Niels Wiig af Waags Skibrede hafde ladet stefne Erick yttre Haavig for 1 rdr: 2 s:  som ha/nnem/ eftter Sl: Lars Bensen i gields betalling er tillagt hos ha/nnem/ eftter Erick Haavig Een deel penge till dend Sl: Mand skyldig er, og bemelte Erick Haavig altid har lofvet sam/m/e penge at vill betalle  men ej med pengene frem kom/m/ne,  paastod der fore at hand maatte tilldøm/m/es sam/m/e penge med omkostning at betalle.

  Peder og Endre Haavig wed Eed hiemlede at de Erick yttre Haavig louglig her om hafde indstefnt, og som hand ej møder og dog louglig er stefnt  saa paalegges ha/nnem/ till neste ting at møde  og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Gunder Grindems Enke Engerj hafde ladet stefne sin Stif Fader Erick Haavig for sin Sl: Moders arf  hvor fore hun nu iche har faaet nogen Rigtighed, med paastand hand det bør giøre,

  Erick Haavig blef paaRaabt men ej møtte  eh heller nogen paa hans weigne,

  Peder og Endre Haavig hiemlede at [de] ha/nnem/ louglig har indCiterit,  hvor fore ha/nnem/ paalegges til neste ting at møde,

 

Opsiderne paa Lunde, Erick og Peder, sambt paa LundMands werket  Martin og Erick  hafde ladet stefne opsiderne paa Tvet  Johanes og Jacob  for medelst de iche med deris Creaturer vill opfare till Sætteren  men ligger med deris Fæ hieme i Fælles hauge og der græset de/nnem/ till skade udbeiter,  med paastand de {det} bør opfare med deris fæ naar de paa Lunde og LundMands werk op farer, eller og lide der fore eftter Lougen,

  Opsiderne paa Tvet  Johanes og Jacob  møtte till Sagen at svare, og wedstod at Vere hieme med deris Qveg, forklarede at de ichun har lidet at opfare med till Sætters, og der fore er hieme Med deris Qveg, sagde og at de iche har noget Sætter huus i Fieldet  og der fore iche wed sig noget Raad,

  Opsiderne paa Lunde og LundMands werket beklagede sig at desse opsidere ej nogen tid vill opfare med deris Qveg, endog de der om Mange ganger har Veret advaret, iche allene dette aar  men og forige aaringer, men de aldrig har Villet opfare med deris Qveg,  paastod nu Dom at de maatte tilfindes med deris Qveg at opfare

  de indstefnte Johanes og Jacob {Lunde} \Tvette/ wedstod at

 

1709: 156b

 

de altid har sidet hieme, og de andre der i mod har faret til Sæters, og det skeer alt for deris Ringe Formue baade till Qveg og i andre maader,

afsagt

Johanes og Jacob {Lunde} Tvett paalegges inden 5 dager her eftter at opfare med deris Creaturer till Sætters  under Eet Lod Sølfs bøder for {h} dennem hver, om de iche opfarer,  i midlertid betaller de nu udj foraarsagede omkostning till sam/m/en till Lunde og Lund Mands werkes opsidere 2 Mrk: danske under adfer eftter Lougen,

 

Dend opsatte Sag i mellem Fogden og de 2de Egte personer  Jon Helgesen Halderager og Kiersten Tuesundet  som med hin anden Leiermaal har begaaet, som fra forige ting till nu blef optagen,  og møtte og wedstod begge deris forseelse  sagde indted det aller Ringeste till bøders betalling at vere Eiende,

  Lensmanden og Madtz Synstabøe wed Eed forklarede at de begge war hos Jon Halderager og wile!! (wille) opskrifve hvis hand Eiede, men befant at der slet indted war i hans huus at bekom/m/e,  iche heller hos Kiersten Tuesundet,  men blef af ald almue paa tinget sagt at desse 2de personer iche eiger det aller Ringeste till bøders betalling, men ere nogle Eelendige Fattige Menisker,

  Kiersten Tuesundet blef tillspurt om hendes Mand er i lifve,  hun svarede ja  at hand er lefvende  men hand har veret borte paa 4de aar, og hun iche wiste enten hand war lefvende eller død før nu nylig hun har faaet bref at hand lefver,  bad gud bedre sin daarlighed,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at de begge bør anseeis og i høyeste maader till straf anseeis, og der om var Dom begierende,

Afsagt,

Eftterdj Jon Halderager og Kiersten Tuesundet begge her for Retten tilstaar at hafve med hin anden haftt Legemlige omgiengelse, og udj u-Kyskhed med hin anden auflet Eet barn, og de dog begge {ere} Een hver for sig har sin Egen ægte Fælde lefvende, hvilcke forseelse er stridende i mod Lougens 6te Bogs 13 Capit: 26 art:  tj bør de begge for saadan deris forseelse at straffes med Fengsel paa Kroppen till wand og brød udj 2de Maaneder,  og eftter sam/m/e aligerede Lougens ord de/nnem/ her med advares  sig fra hin anden her eftter at hendtholde, saa frembt de iche eftter sam/m/e art: \til/ widere straf vill anseeis,

 

1709: 157

 

 

Peder Jonsen Grønaas hafde ladet stefne Ellend Grønaas, for medelst hand skall hafve tillagt hans qvinde tyfverj, formodede og paastod der fore at hand der for bør anseeis

  Ellend Grønaas møtte  forklarede at hans huus blef opbrøt og fra ha/nnem/ bort staalen Een deel penge, saa Vell som Meel og Koren, og det om dagen wed Medags tider da hand allene war lidet i Marken, og hans qvinde war i Laden, og da hand ichun paa 1 ½ timers tid war fra sit huus  skeede saadant tyfverj, hvor fore hand da ichun sagde desse ord, at hand mente at dend der hafde staallet hans penge  maatte Vere paa gaarden, forklarede iche at hafve tillagt enten ha/nnem/  hans qvinde eller andre i Ringeste maader  iche heller ved hvem det har giort, og sagde der fore iche at Vide der til andet at svare, og paastod der fore at Vere frj for Peder Jonsens til talle,

  Olle Teigland forklarede at hand tillige Med Niels Ifversen war hos Ellend Grønaas og tilspurte ha/nnem/ paa Peder Jonsens weigne, om hand will wedstaa at hafve tillagt hans qvinde noget tyfverj,  hvor da Ellend svarede Nej, men hand hafde sagt at Tyfven endelig maatte woren paa gaarden, eftterdj at det saa hastig blef bort stollen,

  dend anden Mand Niels Ifversen møtte iche  men boer nu paa Wallestranden i Fiære skibrede,

afsagt

Eftterdj Elling Grønaas her for Retten siger og tilstaar at hand iche har beskyldet Peder Jonsen eller hans qvinde for noget u-ærligt, iche heller for desse ha/nnem/ {bort} fra tagne penger, iche heller ha/nnem/ saadant ofver bevises at hand noget saadant har talt  saa fri Kiendes Ellend Grønaas for Peder Jonsens til talle, og bør iche heller de paa stefnte ord at kom/m/e Peder Jonsen eller hans qvinde till nogen æris forkleinelse i Ringeste maader,   omkostningen ophæfves paa begge sider.

 

Hr: Borg: Falck Larsen frem kom og berettede at som Marie Crommand  Sl: Hr: Hans Rafnsbergs  till ha/nnem/ har betalt hendes datter An/n/e Marie Rafnsbergs Faders arf,  saa har hand blant meere antaget Een Fordring hos Paal Støttland  Nemblig 20 rdr:  som hand hende paa Støtlands Jorde Kiøb skyldig er, hvilke gield og Paal self tilstod  og Erbød sig dend at vill betalle,  hvilket Hr: Borg: Falck Larsen begierede her i Protocolen at maatte indføris

 

1709: 157b

 

og her for uden ofverlefverede Paal Støtland sit Kiøbe bref paa Støtland  lydende paa 1 Løb Sm: og ½ Hud med bøxsel, till ha/nnem/ af Maria  Sl: Hr: Hans Rafnsbergs  udgifven, dat: 27 Novembr: Ao: 1708:  og tingliust paa Biellands Høsteting sam/m/e dag,  hvilke skiøde till pengenes betalling skall blifve udj Hr: Borg: Falck Larsens forwaring,

 

 

 

Dend 15 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Windenes for Waags og Opdals Skibreders Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Gunder Ambland  og udj Lars Meelings sted Arne Østvold, sambt Almue fleere som tinget søgt,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.

 

Publicerit Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiolds udgifne obligation till HøyEdle og Welbr: Hr: Bregader de Hein paa Capital 200 rdr:  for hvis Summa er pant satt Fladerager med paastaaende Huuse, Soug og qvernesteder, som er frj for ald anden Hypotegie, uden allene dend till foren er pantsat till Hr: Bregaudeur Hein for 200 rdr:  og er nu til sam/m/en 400 rdr:  dat: 26 Maij 1709:

 

Publicerit Hendrich Ravel dend Eldre  hans udgifne skiøde till Hr: Seeverin Seehuusen  Borger og Handels Mand i Bergen  paa 1 Løb Sm: og 1 H: med bøxsel  udj dend gaard Teigland i Opdals skibrede beliggende  dat: 14 Maij 1709:

 

Publicerit Else  Sl: Mag: Jens Hofmands  hendes udgifne skiøde till Maren Bendtz datter  Sl: Mickel Uldreks eftterlefverske i Bagholmen, paa dend gaard Hefverøen  liggende i Waags Skibrede, skylder aarlig udj Landskyld 2 Waager Fisk, med under liggende Øe kaldet Frugle(?) (Fugle?) øer  skylder 2 Mrk: udj penge  med eftterskrefne Laxse waage  Sætterwigen, Indre Torg, yttre Torf, Steene Berget, Nordste Tofven, Slaatterøen, Lyng Hæfverøen og Grippingen, med alt hvis meere til sam/m/e gaard er beliggende, i mod penge 700 rdr:  dog paa de Conditioner at Naar de nu paaboende opsidere, Jacob Niels:  Albregt Jacobsen og Jacob Jacobsen  saa og Marette Jons datter  udj Een samblet Summa betaller de 700 rdr: med sin tilbørlig Rente  sambt skiøtnings øre 4 rdr:  da skall gaarden med underliggende Laxsevaager igien af Maren  Sl: Mickel Uldreks  med Eet Rigtig skiøde till de/nnem/ afstaaes,  sam/m/e skiøde dat: 3 Julij Ao: 1709:

 

1709: 158

 

 

Publicerit Jens Ibsens  boende i Qvalvaag i Waags skibrede  hans udgifne obligation till Anders Heiberg  Borger og Handels Mand udj Bergen, lydende paa Capital 294 rdr: 2 Mrk: 14 s:  som ha/nnem/ eftter sluttet Reigning for Kiøbmands Vare og Reede penge skyldig er, for hvis Summa ha/nnem/ er pantsatt till Eet Special under pant hans {i} \paa/ boende {huusse} pladtz Qvalvog  som skylder aarlig Landskyld med bøxsel 12 Mrk: Smørs Leie, med paastaaende huusse og bygninger, indMurede brøgger Kiedel, og hvis widere udj de/nnem/ Muus og Nagel fast findes, Huusmands huusse og pladtzer, vere sig af hvad Nafn de{t} Nefnes kand  Qvalvogen tilhørende, saa og det Huus med under liggende bolverk og pannetag som paa dend østre side af Sundet er bestaaende paa dend Dan/n/e Mand Jon Walham/m/ers grund, som ej till foren nogen er pantsatt, saa Vell som og hans tilhørende Jegt  dregtig 10 Lester, med Seigl og Mast  anker og toug  \og/ udj Qvalvogen nu bestaaende, 2de Sexrings baade med Seigl og treigl,  Fæ og qveg, tam/m/e og wilde Smaler, saa Vell som og ald anden deris Middel og formue, guld, Sølf, ten, Kobber, Jernfang, Messing, træ boeskab, Senge Kleder og Lin Kleder, linden og ulden, hans til hørende Seje Noed, Silde garn og Fiske Reedskab, indted under tagende i nogen maader  saa vell som og ald dend aufl med Feskerj som gud ha/nnem/ her eftter medvelsigner af Søen, og hvad ellers hand her eftter Videre kand erværfve og fortiene, det hand Eier eller her eftter Eiendes worder, dend tilstaaende gield saa Vit som der af kand indkom/m/e   hvilke alt sam/m/en skall vere Anders Heiberg till forsikring og under pant indtill skadesløs betalling skeer,  dat: 25 Maij 1709:

 

Publicerit Siur Ifversen Spaanums udstede bøxsel seddel till Soldaten Hans Jensen paa 3 Spand Smør og ¾ deel huud udj Jorden Norbustad, dat: 26 Junij 1709:

 

Publicerit Siur Ifversen Spaanums udstede bøxsel seddel till Peder Hansen paa ½ Løb Smør og ½ H: udj Norbustad, dat: 30 Martj 1709.

 

Publicerit Jon Størksen Møgsters udstede obligation paa 80 rdr:  for hvis Summa er pantsatt hans gaard Walhamer, hvilke gaard hand og till Sl: Hr: Søfren Andfindsen pantsatt hafver  dat: 13 Julij 1699:

 

Dend Sag i mellem Fogden Olle Larsen og Tom/m/es Høfveskeland angaaende det slagsmaal paa Soldaten Johanes Kleppe

 

1709: 158b

 

som fra forige ting till nu blef optagen  og møtte nu Tom/m/es Reisem saa Vell som det Eene widne Ana Canuta Gaas,  og forklarede Tom/m/es Høfveskeland at hand till foren har Veret saa svag at hand iche kunde møde,

  Ane Canuta Gaas eftter giorte Eed widnede at nestleden Som/m/er  paa sam/m/e tid som det forige widne forklarede, war baade Tom/m/es Høfveskeland der  saa Vell som Johanes Kleppe,  da saag hun at Tom/m/es Høfveskeland tog Eet træ og slog Johanes Kleppe der med nogle slag, men ej Ved hvad deris trette war,  widere wed hun iche at Vidne,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at Tom/m/es Høfveskeland bør bøde eftter Lougen,

  Tom/m/es Høfveskeland forklarede at hand blef ofver falden af Johanes Kleppe, og war nød till at faa ham fra sig, negtede at hand iche weed at hand slog Johanes  saa som hand noget Var beskienket,  hvilcket og widnerne tilstod at hand var, og at Johanes gik eftter ha/nnem/ og skielte, men hvad det var  weed de iche,

Afsagt,

eftterdj der bevises at Tomes Høfveskeland har slaget Johanes Kleppe, saa bøder hand den/n/e sinde eftter hans Efne og formue 5 rdr:  hvilcke hand bør betalle inden 15ten dage under Execution eftter Lougen,

 

Lensmanden Gunder Ambland hafver ladet stefne Tosten Holme for 26 rdr: Reede penge hand ha/nnem/ skyldig er, saa Vell som Renter for det siste aar,  med paastand hand de/nnem/ bør til Kiendes at betalle,

  Tosten Holme møtte  wedstod for Retten at vere sam/m/e 26 rdr: skyldig  saa Vell som det siste Aars Rente, sagde at saa snart hand hiem kom/m/er skall og Vill hand Renten betalle, {med} men bad om Delation med det øfrige  saa som hand nu u-muelig desse penge paa den/n/e tid kand betalle,

  Lensmanden paastod Dom till Capitalens og Renters betaling  saa som hand iche lenger kunde bie, tj hand igien paa andre steder maatte betalle hvad hand skyldig er,  paastod ogsaa sine anvente omkostninger,

afsagt

Eftterdj Tosten Holme her for Retten Self tilstaar at Vere skyldig till Lensmanden Gunder Ambland Reede laante penge 26 rdr:  tillige med Eet aars forfalden Rente  saa bør hand sam/m/e penge med sin Rente  som er till sam/m/en 27 rdr: 1 Mrk: 14 s:  inden 15ten dage betalle, tillige med omkostning 2 Mrk: danske, under adfer eftter Lougen,

 

Dend Sag i mellem Morten Bryning og Aadne Mickelsen  som fra

 

1709: 159

 

forige ting till nu blef optagen,  og møtte nu paa Morten Brynings weigne hans Kone An/n/e Lars datter og udj Retten anfordrede Sagen,

  Aadne Mickelsen blef paa Raabt men ej møtte,

  Størk Sætterbøe forklarede paa bemelte Aadne Mickelsens Moder Britte Stocken[s weigne]? at hun sig undskyldte at møde, saa som hun iche den/n/e sinde er louglig stefnt, men blef warslet om Natten at møde,

  Jacob Folgerøen og Johanes Ørevigen hafde hende stefnt, men ingen af de/nnem/ møtte som Stefne maalet afhiemlede kunde

afsagt

eftterdj de 2de Mend som den/n/e Sag skall hafve indtefnt ej møder som eftter Lougen Stefnemaalet bør afhiemle, og Britte Stocken Ved Størk Sætterbøe fore gifver ej louglig at Vere stefnt, og saaledes mod Stefnemaalet protesterer, saa beroer Sagen till neste ting, hvor dend da igien louglig Vill blifve indstefnt, saa frembt parterne ej forinden i Mindelighed kand forEenis, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Publicerit Johanes Sallamonsen Windeneses udstede skiøde till sin Søn Sallamon Johanesen paa 1 pd: 11 Mrk: Smør udj hans paaboende gaard Windenes  i mod penge 35 rdr:  dat: 15 Julij 1709.

 

Knud Ifversen  boende i Bøm/m/elhafn  hafver ladet stefne Jens Rødland for Een deel penge hand ha/nnem/ paa Eet Jorde Kiøb skyldig er, det at betalle  og møtte paa hans Veigne til stede Gunder Degernes  som er bemelte Knud Ifversens Landbunde, og i Rette lagde hans skrefttlige indleg dat: 24 November 1708:

  Jens Rødland møtte till Sagen at svare, og wedstod saaledes at hand har kiøbt gaarden af Karen  Sl: Ifver Knudsens, og Knud Ifversen till sam/m/en, og der fore betalt penge 90 rdr:  og der om indlefverede sam/m/e skiøde dat: 3 Decembr: 1704:  men der under fantis iche Knud Ifversens Haand eller Zignete   men Jens Knudsen formente at eftterdj Karen  Sl: Ifver Knudsens  iche allene har solt ham Jorden  men end og pengene der fore oppebaaret  hun da og bør hiemle ha/nnem/ gaarden

  Gunder Degernes paastod at Jens bør betalle ha/nnem/ sine penge  eller igien afstaa sin Jord, og forklarede at Knud

 

1709: 159b

 

Ifversen har arfvet sam/m/e Jorde part eftter sin Sl: Fader Ifver Knudsen,

afsagt

Sagen beroer till neste ting  inden hvilken tid det skifttebref eftter Sl: Ifver Knudsens bør fremlegges, saa hafver og parterne till sam/m/e tid uden widere advarsel at møde  og om de iche for inden om den/n/e deris tvistighed i Venlighed kand forEenis, skall da gaaes widere her om hvis Lougen biuder.

 

Pernele Piil hafde ladet stefne Chresten Hofstøe for 1 td: Reen Koren for 11 Mrk:  med paastand hand det bør betalle

  Chresten Hofstøe møtte  Vedstod at hafve faaet Hos Pernele Piil 1 tønde Koren, men der i mod har arbeidet hos Pernele udj 18 dage, hvor fore hand iche har faaet nogen betalling, men sam/m/e tønde har hand faaet paa sam/m/e arbeide,

  Pernele her till svarede at hand iche arbeidede lenger hos hende end 3de dage, og ej meere,

  Chresten Hofstøe forklarede at hand det med widne skall bevise at hand i 18 dage har arbeidet, og beraabte sig paa begge de Mend som med ha/nnem/ arbeidede,

afsagt

eftterdj i mellem parterne tvistes hvor lenge Chresten Hofstøe har arbeidet {hos} for den/n/e tønde Reen Koren, og Chresten Hofstøe beraaber sig paa widner at vill indstefne, og der for uden at vill giøre sin Eed, saa gifves Sagen Rom till første ting  og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er,

 

Pernele Piil hafde ladet stefne Mickel Selle for medelst hand skall hafve draget fra hendes Jord Sælle og dend eftterlat sig saa gaat som øde og wed!! (med?) huusene ganske forRaadnede, og iche louglig opsagde Jorden,  formodede og paastod at hand iche allene bør betalle huusenes brøstfeldighed, og de/nnem/ giøre lougfør, men end og fordj hand uden opsigelse fra gick gaarden,

  Mickel Selle møtte og forklarede at det nu er paa 3de aar siden hand fløtte fra Jorden, og formente at om noget hos ha/nnem/ i saa fald war at anke, da hafde hun siden self haftt tid till at søge ha/nnem/ der fore,

  Pernele Piil her til svarede at hun har ladet besigtige huusene med sin Egen Søn  og befant huusenes brøstfeldighed ved hans besigtelse 10 rdr:, men iche war tilstede sam/m/e tid nogen øfrighed  iche heller Mickel Selle Self, som hand da alt var fra gaarden

 

1709: 160

 

  Mickel Sælle forklarede at hand noget(?) (meget?) har at klage ofver Pernele Pil  saa som hun har taget fra \ha/nnem/ ofver 11 rdr: meere end hand burde betalle  saa som hand i steden fore at skulle betalle 9 Mrk:  har hand betalt 17 Mrk:  hvilke hand formodede at Vere i mod Loug og ald Rett.

  Pernele der til svarede at hvad som ofver er af Landskylden betalt  er bestaaende udj Fløting penge og arbeids penge, med meere  som sig till dend sum/m/e opløber,

  Mickel Selle begierede og paastod Dom  ej allene at Vere frj for hendes til talle  {med} men end og at hun bør betalle ha/nnem/ igien sine udlagde penge som hun mod hans willie har fra ham taget,

  begge parter paastod Dom i Sagen

afsagt

Pernele Piil tilstaar Self for Retten, at det nu er paa 3de aar siden at Mickel Selle gik fra hendes Jord  bemelte Sælle, og iche enten før hand gick fra Jorden eller straxst der paa wed louglig medfart har ladet huusene besigtige, saa blifver hand ganske frj for hendes Søgning der udj,  Men hvad sig angaar de penge som Mickel fore gifver at Pernele Piill meere har taget udj Rettighed end Lougen hende tillader  Pernele det sam/m/e og Self tilstaar, da gifves Mickel Sælle Regres at søge Pernele Piil der fore wed stefnemaal, og skall der om \da/ gaaes hvis Rett er.

 

Erick Næsbøe hafver ladet stefne opsiderne paa Wiig for medelst de udbeiter {deris} hans Hage beite i medens hans Creaturer er i Sætter Marken  med paastand det bør forandres,

  Olle, Rasmus, Peder og Ørien Wig møtte iche, undtagende Rasmus Wig, som siger at hverken hand eller hans grender!! (grander) er louglig stefnt,

  ingen af Stefnevidnerne møtte som Sagen hafde indstefnt,  hvor fore Sagen beroer till louglig Stefnemaal,

 

Ifver Aatterøen hafver ladet stefne Olle Breke for medelst hand skall hugget udj hans Mark for nær paa hans gaards Eiendeele, med formoding hand der fore

 

1709: 160b

 

bør bøde og betalle eftter Lougen,

  Olle Breke møtte og forklarede at hand iche har hugget uden i sin Eegen Mark, forskiød sig der fore till Aasteden at det kand siunis og besigtiges

afsagt,

som den/n/e Sag Dependerer af skiel og skiftte, og de trær som hugget er, tvistes af begge parter at Vere hugget paa begge deris Eiendeele, saa eftterdj {som} paa saadant ej kand Kiendes før siun og granskning skeer, saa hen Vises Sagen till Aasteden, hvor der da skall handles hvis Rett er,

 

Elsebet Friis har ladet stefne hendes Landbunde Olle Monsen for Resterende Landskyld  som eftter Reigning for Retten Rigtig befindes 2 rdr: 4 Mrk: 10 s:  hvilcket Gunder Ambland paa hendes weigne paastod at hand bør til døm/m/es at betalle,

  Olle Monsen møtte till Sagen at svare  og wedstod sam/m/e hans gield, lofvede det med første at betalle,

  Lensmanden Gunder Ambland paastod Dom till betalling

afsagt,

som Olle Monsen Engevig eftter giorte afReigning for Retten befindes at Vere skyldig till sin JordEigere Elsebet Friis udj Resterende Landskyld 2 rdr: 4 Mrk: 10 s:  saa bør hand sam/m/e penge inden 15ten dage till hende betalle under Excecution eftter Lougen,

 

Dend Sag i mellem Matias Bekervigen og Morten Bryning angaaende dend halfve tønde tran, som till foren har Veret paa stefnt,  og møtte nu begge widnerne till at giøre sin forklaring, men ingen møtte paa Matias Bekervigens Veigne, uden allene Johanes Drifvenes forklarede at hand bad ham sige at hand iche den/n/e sinde kunde møde,  widere hafde hand iche at sige  iche heller wilde hand widere staa i Retten men gik bort,

  de indstefnte widner møtte som forige ting blef paalagt at møde, men som Citanten eller Sagsøgeren iche møder  saa kand ieg iche heller imodtage widere prosses uden Citantens begiering,

 

Morten Bryning hafde ladet stefne Niels Biørnsen Steenevigen for medelst hand skall hafve skielt ha/nnem/ paa sin ære, med paastand hand der fore bør at lide eftter Lougen,

  Niels Biørnsen Steenevigen tillige med sin Fader Biørn Steenevigen møtte till Sagen at svare, og wedstod Niels Steenevigen at hand hafde i sin hastighed skielt Morten

 

1709: 161

 

Bryning for Een Tyf indtill Retten dem adskiller, bad om forladelse, sagde at det var skeed i Een hastighed,

  eftter begge parters willie beroer Sagen till neste ting, paa hvilke tid de paa begge sider bør møde  Dom at anhøre, saa frembt de iche for inden i mindelighed kand forEenis,

 

Ane  Sl: Petter Teisens  hafde ladet stefne Eluf Hom/m/elvig og Niels Skattetangen (Skottetangen) for 2de Seker skaattemeel de hafde taget ud paa Credit hos Een Skaatsk Skipper Ved Nafn Johan Dram/m/el (Drom/m/el/Drem/m/el), og skulle gifvet for Seken 8 Mrk:  till sam/m/en 2 rdr: 4 Mrk:  og paa stod Lensmanden Gunder Ambland paa An/n/e Terøens weigne Dom till betalling,

  paa Eluf Hom/m/elvigs weigne møtte Johanes Evartzsen  som forklarede paa hans Veigne at hand af sam/m/e Meel har faaet 1 ½ Sek  men ej skulle gifve meere for seken end 7 Mrk:  og Niels Skottetangen beholt der af dend halfve Sek,

  paa Nielses weigne møtte ingen til Sagen at svare,

afsagt

Eftterdj Eluf Hom/m/elvig self har tillstaaet at hafve bekom/m/et af skipper Johan Drem/m/el 1 ½ Sek Meel, men allene siger at skulle gifve for seken 7 Mrk:  og der nu krefves ha/nnem/ for Seken 8 Mrk:  saa eftterdj at det nu er saa lenge siden at Meelet er lefveret og dog ej betalt, saa til findes ha/nnem/ at betalle for de halfanden Sek 2 rdr:  som er for seken 8 Mrk:  og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,   hvad sig Niels Skottetangen angaar, da paalegges ha/nnem/ till neste ting at møde  og skall da der om saa hvit ham angaar Kiendes hvis Rett er.

 

Hans Epland hafde ladet stefne alle opsiderne paa Ertzvær  Nemblig Peder Endresen, Torkild, Mogens Johansen  Olle Johans:  Johanes Andersen, Johanes Olsen og Peder Johansen ibd:  till at giøre forklaring om hvor meget Een hver af de/nnem/ bruger i sam/m/e Jord, saa som hand sig af Anders Paals: Utne har til Kiøbt Een part i gaarden, og hand iche har faaet sin Landskyld af saa meget hand har Kiøbt,  med paastand at hand bør hafve sin Landskyld eftter sit Kiøbebrefs formeld,

  Alle desse benefnte opsidere møtte till Sagen at svare  og indlefverede Een hver af de/nnem/ sine bøger og bøxsel seddeler

 

1709: 161b

 

hvilket alt udj Retten till efttersiun blef annam/m/et, Men som Anders Paalsen Uttne iche møder eller her til er stefnt  saa beroer med Sagen till hand louglig stefnt blifver  og skall da gaaes der om hvis Rett er.

 

 

Den 6te Aug: blef Retten betient udj Beckervig i Waags Skibrede udinden de widners forhør, som till foren dend 6te Julij nest afVigt blef til nu opsatt, og blef Retten betient med eftterskrefne Lougrett, Arne Østevold, Biørn Steenevig, Halfvor Rabben, Niels Weivaag, Johanes Drifvenes, Chrestopher Østevold, Niels Dybevaag og Johanes Jacobsen Drifvenes,

  hvor da møtte udj Rette Monss: Poul Rafnsdorf  som ind lefverede dend før ergangne afsigt, med dens paa teignelse af Raastue tieneren i Bergen, som dend for welEdle Hr: Cammer Raad Morssen og Hr: ToldForwalter Gaarmand dend 9de Julij hafde forkyndt,

  Alle widnerne møtte udj Egne Person/n/er, og eftter at Eeden af Lougbogen med dens forklaring for de/nnem/ blef oplæst, med advarsel om Sandheds udsigelse, Frem kom Een hver i sær som giorde deris forklaring paa eftter følgende maade,   men paa Hr: Cammer Raad Morsens sambt paa Hr: General ToldForwalters weigne møtte ingen som widnerne kunde afhøre,  hvor fore ieg iche lenger desse widners Forklaring kunde oppeholde  men de/nnem/ paa eftter følgende maade antog  nemblig,

  Siur Tostensen  till Huus pa Beckervig  eftter giorte Eed widnede at nest afvigte skiertorsdag, laag Eet skib udj Røeholmene, da kom Hr: Cammer Raad Morssens tiener  og Een dreng fra bemelte Hr: CammerRaad, og bad ha/nnem/ tillige med Matias i Beckervigens dreng Jon Jacobsen fare till sam/m/e skib  {den} som var Een 3 Mast galiat, og da de der ankom  da blef af sam/m/e skib udlosset 2de oxse hofveder, men hvad der war i dennem  weste hand iche, dog war de fuld, at hvad slag kunde hand iche sige,  sam/m/e 2de oxse hofveder førte de begge tillige med Hr: Cammer Raad Morssens dreng  till Bergen, og lefverede de/nnem/ udj Hr: Cammer Raad Morsens gaard, Men Cammer Raad Morssens Tiener Jens Reiste fra skibet Søer ofver Sælbiørns Fiorden till Engesund, {Mend} Men dend dreng de/nnem/ fulte heder Niels,   Skipperen paa Skibet lefverede de/nnem/ desse 2de oxse hofveder, men ingen Told betiente war til stede da de blefve udlossede,

 

1709: 162

 

Monss: Poul Rafnsdorf tilspurte ha/nnem/ om der iche paa weien falt nogen talle eller ord de/nnem/ i mellem med Cammer [Raad] Morssens tiener eller dreng  bemelte Niels,  Siur der till svarede at da de kom paa Breevigen, da Vilde dend Eene Rors Mand Jon Jacobsen Saafve,  da sagde Cammer Raads dreng, her hielper ingen Seng at giøre sig glad med, hafde Vj Een baar, da skulle Vj faa Eet glas win,   Monss: Poul Rafnsdorf tilspurte widnet om der iche blef talt Videre de/nnem/ i mellem, og hvad Cammer Raadens dreng Raade de/nnem/ at sige om nogen Folk kom till de/nnem/   der paa hand svarede at da de først kom forbj Qvarven  satte de lige ofver Fiorden till Comunen eller Slottet eftter hans befalling, og da sagde Cammer Raadens dreng til de/nnem/  at om nogen kom till de/nnem/ og spurte dem hvad de hafde i baaden, skulle de svare, at de hafde seddell, der paa  da de kom till Comunen, gick hand self till Aarene og Roede allene, men de maatte side stille og indted Rode  da sagde hand till de/nnem/  om nu nogen kom/m/er og spørger hvad i hafver i baaden, da skulle de svare, at de hafver woren paa Leien og hented wand, forklarede og at dette war om Natten, da dend war Mørkeste,  forklarede at hand gierne wilde faren till Toldboeden før de foer ind at byen, men Cammer Raad Morsens dreng vilde det iche, hvor fore hand vilde gaa paa Land fra baaden  men hand slap iche, tj tieneren sagde till ha/nnem/ at hand skulle giøre hvad hand vilde, efttersom hand war leiet og fik sin hyre,

  Jon Jacobsen eftter aflagde Eed widnede lige de sam/m/e ord som Siur Tostensen før widnet hafver, fra først till siste, baade om winens losing, saa Vell som om deris paa talle paa weien till Bergen  med meere som Siur før widnet hafver

  Matias Ellingsen eftter giorte Eed widnede paa Monss: Paal Rafnsdorfs spørsMaal saaledes,   Monss: Rafnsdorf tilspurte ha/nnem/ først om hand iche war widende at Hr: Cammer Raad Morssens Tiener  Monss: Jens Fabrisius, annam/m/ede af det galiat fra Flensborg som laag i Røe holm/m/ene  2de oxse hofver

 

1709: 162b

 

win paa Hr: Cammer Raads weigne, og om hand iche leiede desse 2de for indførte widner, sam/m/e 2de oxse hofver till Bergen at indføre,  hvor till Matias Ellingsen svarede ja, at hand det viste  baade at desse 2de vidner eller Mend blef leiet till Bergen af Hr: Cammer Raads Tiener, og at desse 2de oxse hofveder win blef udloset af bemelte Galiat skib,   Endnu tilspurte Monss: Poul Rafnsdorf Matias Bekervigen, om hand iche sam/m/e tid da {skibet} winen blef af skibet udloset  iche saag hos Monss: Jens Fabricus Een Losse seddel af Hr: ToldForvalter Gaarmand underskrefven,  Matias Ellingsen der till svarede at hand saag udj hans Eget huus Een seddel hos Monss: Jens Fabrisius  hvor under stod Johan Garmands Nafn, hvor udj stod at der maatte losses 4re oxse hofveder win, og ej meere, men da baaden med winen kom till her til hans brøgge  da war der iche meere end 2de Oxsehofveder   Endnu tilspurte Monss: Poul Rafnsdorf ha/nnem/ om hand iche sam/m/e dag her i hans Eget huus saag Een angifvelse seddel paa sam/m/e win, som af Skipperen war under skrefven,  Matias Ellingsen der til svarede, at hand saag Een angifvelse seddel sam/m/e tid her i hans huus paa 4re oxse hofveder Vin, men dend war dend gang ej enda af nogen under skrefven, Men var dog stillet i skipperens Nafn eftter dend lougelige Maade,

  Monss: Matias Droskoug (Drøschow) eftter giorte Eed widnede, at hand iche war tilstede eller ofververende da den/n/e win som nu om talles  skulle hafve woren udloset,  ellers forklarede hand widere, at sam/m/e tid  dagen {før} skiertorsdag  kom hand fra Bergen, hvor hand hafde woren ude paa sit Embedes weigne, og paa weien sam/m/e tid fra Bergen  fik hand at wide at der skulle voren losset nogle oxsehofveder win af Eet skib i Røeholmen, hvor paa hand straxst Reiste till Bekervig for at jnqvirere der om, og kom til Bekervig {skiertorsdags} \Langfredags/ aftten, og som hand kom der til Lands, stod paa Brøggen Een deel skippere, saa som dend gang laag 3 á 4: skibe i Røeholmene, som nylig war af Søen indkomen, og hand spurte straxst hvor dend skipper er

 

1709: 163

 

som hafde loset (losset) dend win,  der paa blef ham spurt hvad hand wilde dend skipper,  hand svarede at hand wilde talle med hannem, og som ha/nnem/ skipperen blef anvist, saa war det Een skipper fra Flensborg, og spurte ha/nnem/ hvorledes hand har losset sam/m/e win,  hand svarede at Cammer Raad Morssen{s} hafde kiøbt af ha/nnem/ 4re oxse hofveder win, men som det iche war Rød Vin tog hand ichun 2de Oxsehofveder, sagde der hos at hand hafde saadan forsikring for sig at ingen skulle giøre ha/nnem/ fortred,  der paa tallede hand med Monss: Matias Ellingsen  som boer her i Bekervigen  saa forklarede hand for ha/nnem/ at Hr: Cammer Raad Morsen hafde losse seddel af Hr: General ToldForvalter Garmand at losse af sam/m/e skib 4re oxse hofveder win, men der blef ichun losset 2de oxse hofveder,  der paa foer hand om bord paa sam/m/e skib og forseiglede lugerne,   ellers tilspurte Monss: Rafnsdorf Toldbetienten om hand wiste af sam/m/e losing, eller om hand nogen ordre hafde at were ofverwerende da losingen skulle ske,  saa og om nogen anmodede ha/nnem/ at Vere ofververende da det skeede,  her till hand svarede ganske nej, at hand indted enten wiste om den/n/e losing, iche heller hafde der om nogen ordre  ej heller blef ha/nnem/ af nogen anmodet at Vere ofververende da det skeede,

  dend anden Toldbetient Chresten Jørgensen Arild (Christen Arildsen) møtte iche, men indsende sit skrefttlige forklaring med Arne Østevold  dat: 5 Aug: 1709:  hvor udj hand fra gaar iche at vide om sam/m/e losing, iche heller har woren ofver werende, langt Mindre af ha/nnem/ begiert,

  Monss: Poul Rafnsdorf begierede at ha/nnem/ om alt hvis nu passeret er Eet Tingswidne maatte meddeelis, som ha/nnem/ ej kand weigres,

 

 

 

Dend 18. octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Skaatten (Skaattun) for Strandvigs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Jon HaaVig  med eftterskrefne Lougrette, Jon Jonsen Bolstad, Jon Nortvet, Anders Aakre, Mickel Leigland, Olle Teigland, Steen Viig, Steen Lygre, og Engel Ballesem, med Almue

 

1709: 163b

 

fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Straf for dem som hans Kongl: May: Landsaatter  saa Vell u-enrollerede som enrolerede  af Norge til fremede steder udpracticerer  dat: Kiøbenhafn d: 6 Septembr: 1709:

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forbud paa Heste og Hoppers udførsel af Dannemrk: og Norge  dat: Jægersborg d: 16 Septembr: 1709:

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forbud paa Brendevin at brendes i Danmrk: og Norge af hvede eller Rug  men alleneste af Byg, Hafre og Malt, dat: Kiøbenhafn d: 22 Junij 1709:

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forbud paa Alle slags Korn ware, Boghvede undtagende  at udføris af Danmrk: og Norge till Fremede steder, dat: Kiøbenhafn d: 26 Aug: 1709:

 

Publicerit, Hr: Estatz Raad og Stifttambtmands Missive til Fogden Sr: Olle Larsen angaaende at deris May: aller Naadigst har Resolverit at afhende Eendeel Jure Patronatus og Kierke Tiender, dat: 24 Septembr: 1709:

 

Publicerit Jens Jonsen og Jacob Jonsen Malckenes,  Jacob Jacobsen af Bergen,  Jon Olsen  til Huus paa Hiartager   Olle Tvet i Strandebarm,  Hans Hiorteland af bemelte Skibrede,  Olle Clemensen Hiartager,  Niels Clemensen Kattenes,  og Niels Jonsen Gripne, deris udstede skiøde till Steen Olsen Lygre paa 2 pd: 15 Mrk: Smør udj dend gaard Hiartager  liggende her i Strandvigs Skibrede  med ofverbøxsel paa 18 Mrk: Sm:  Ous Presteboel til hørende, i mod penge for hver Mark 1 rdr:  dat: 2 octobr: 1709:

 

Publicerit Lars Ellingsen Wiig og Siur Andersen Kaaldal  deris udgifne skiøde till Anders Hansen Aakre af StrandVigs Skibrede, {deris udgifne skiøde till} paa 1 Løb Smør med bøxsel i dend gaard Store Wiig, hvor af Lars Ellingsen selger ½ Løb Sm: med oddels Retten for 44 rdr:  og Siur Kaaldall ½ Løb Sm: for 40 rdr:  dat: 18 octobr: 1709:

 

Publicerit Steen Olsen Lygres udstede bøxsel seddel till Olle Clemensen Hiartager paa 1 Løb og 9 Mrk: Sm: i Hiartager, dat: 14 octobr: Ao: 1709:

 

1709: 164

 

 

Publicerit Hr: obr: Lieut: von Krogs og Prousten Hr: Chrestopher Gaarmands udgifne Caution till deris Kongl: May: for General ToldForwalter Johan Garmans Told Forpagtning Norden fields, lydende paa 74000 rdr:  dat: 15 Febr: 1708:

 

Kongl: May: Foget hafde Ladet stefne Marette Peders datter for Leiermaal med Samson Lygre  der fore at bøde eftter Lougen,  sam/m/e Sag war og till nest foregaaende Ting indstefnt, og till den/n/e tid opsett,

  bemelte qvindfolck Marete Peders datter blef paa Raabt men ej møtte  ej heller nogen paa hendes weigne,

  Lensmanden Jon Haavig og Steen Lygre hiemlede at hun louglig var stefnt, og forklarede de begge at hun svarede de/nnem/ at hun formente at dend som hende hafde besofvet burde bøde for hende, og der fore formente hun at Vere frj

Afsagt

Marete Peders datter bør inden 15ten dage at bøde sine Leiermaals bøder  som eftter Lougen er 12 Lod Sølf  under Nam og wurdering i sine Midler hvor de findes

 

Assessor Willum Hanssen wed sin Fuldmegtig Monss: Peder Jensen hafver ladet stefne Olle Clemensen Hiartager for Resterende Rettighed og skatter af dend gaard Hofland  liggende i Waags Skibrede  Halsnøe Closter tilhørende, og wed Closter Lensmanden Tosten Skaarpen, indlagde sin skrefttlige stefning dat:  (ope rum)   hvor udj hand fordrer dette aars Rettighed  1 rdr: 4 Mrk: 13:   skatter  1 rdr: 4 Mrk: 8 s:  sambt Rest paa neste aar till foren  1 rdr: 4 Mrk: 13 s:  for uden forhøyning, saa og for Huusenes brøstfeldig[hed]  som sig eftter Een deel Mends besigtelse skall beløbe till  (ope rum)   for alt dette at lide domb till betalling,

  Olle Clemensen Hiartager møtte, og foreviste udj Retten Een qvitering af Peder Jensen udgifven paa 1 rdr: 5 Mrk: 8 s:  forklarede og at hand aldrig har negted skatt og Landskyld for dette aar at ville betalle,  siger og at hafve i dag betalt till Closter Lensmanden Tosten Skaarpen 3 rdr: 2 Mrk: 13 s:  og nu for Retten betalte till bemelte Tosten Resten  som er 2 Mrk: 13 s:  og hvad Huusenes brøstfeldighed angaar, da

 

1709: 164b

 

lofver hand at naar Fardag er ude  skall hand till hvis brøstfeldighed som da kunde were  gierne svare og betalle,  for Resten mente hand at Vere frj for dette stefnemaal, naar hand baade alle tider har erbødet sig, saa og sig godvillig med hvis som søges  indstiller,  der for uden forklarede hand, at tiden enda iche er forbj, saadant burde betalles, eftterdj hverken skatt eller Landskyld betalles førend paa Høstetingene, hvilken tid endnu iche er kom/m/en, men paa det hand for widere søgning og u-mage kand forskaanes, vill hand nu betalle,  paastod der fore hand bør frj Kiendes for den/n/e Sag,

  Tosten Skaarpen wedstod at Olle Clem/m/ensen baade till foren har betalt hvis Peder Jensens Qvitering omformelder, i lige maade har faaet i dag hvis hand skyldig er, undtagende Huusenes paalagde Aaboed, som hand formente i lige maade burde svares og betalles,

  Olle Clem/m/ensen Refererede sig der om till sit forige svar,

Afsagt

Eftterdj Olle Clemensen Hiartager baade till foren har erbødet sig at betalle hvis hand till Forvalteren Hr: Assessor Hansen af sin paaboende gaard Hofland skyldig war, saa og {….} Eendeel allerede før har betalt, Resten som søges, nu i dag godvillig till Closter Lensmanden Tosten Skaarpen erlagt, endog tiden nu iche udj alle ting er forfalden, at dette alt sam/m/en burde betalles, saa blifver hand frj for widere søgning i saa maader,  Men hvad sig gaardends Huuses brøstfeldighed angaar, Da  naar Rette Fardag er ude, og Olle Clem/m/ensen huusene Rettelig qviterer, svarer hand {…} till hvis brøstfeldighed \paa/ gaardens huuse da eftter louglig giorte besigtelse kand falde,

 

Aslack Olsen Skiørsand hafde ladet Stefne Olle Lille Lj for medelst hand skall hafve slaget ha/nnem/ udj hans hofvet med sin Knytte haand, saa hand lenge laag der ofver till Sengs  forklarede og at hand dend gang war udj hans tieniste for dreng  hvilket skeede nylig for Ste: Hans dag,  formodede at Olle Lille Lj der for bør bøde og betalle ha/nnem sin skade og tidspilde.

 

1709: 165

 

  Olle Lille Lj blef paa Raabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne,

  Simen Aakre hiemlede at hand tillige med Olle Hage louglig hafver stefnt Olle Lille Lj for den/n/e Sag,

  hvor fore Sagen till neste ting beroer.

 

Reserve Soldaten \Siur Hansen/ hafde ladet stefne Legs Manden Jon Andersen Faar for medelst hand iche wille hafve hannem udj tieniste  formodede at de der for maa betalle ha/nnem/ sin Løn eftter Forordningen om Land Millitien,  Ilige maade foregaf hand at hafve stefnt dend anden Lexmand Tom/m/es Opsall for lige saaledes,  men Tom/m/es Opsall undskylde sig ej at Vere stefnt, hvor fore hand iche der till kand svare,   ellers blef Legdet med Soldatten saaledes forEened, at de skall gifve ha/nnem/ for hvert aar hand iche har tient  af hvert Leigd 4 Mrk:  till sam/m/en hvert aar 8 Mrk:  hvor med og Soldaten Siur Hansen war till fredtz, og som det i sig Self er billigt at Soldaten eftter deris May: aller Naadigste Forordning bør hafve Løn af Legdet naar hand tilbyder sig i tieniste, saa bør desse 2de Legder ogsaa bemelte penge betalle,

 

Olle Berland hafde ladet stefne Torgilds Giøen for medelst hand skall hafve taget af hannem for meget Landskyld, saa som hand bruger 27 Mrk: Smør, og der for aarlig maa betalle 1 rdr: 2 Mrk: 12 s:  hvilke Landskyld hand udj 7 aar har maatt betalle, med formodning hand der fore bør anseeis, og igien betalle ha/nnem/ hvis for meget er oppe baaret,

  Jon Biøndall og Haldor ibd: hiemlede wed Eed at de Torgils Giøen louglig har Citerit,  Men Torgils Giøen blef paa Raabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne,

  Torgilds Giøen paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Torkild Olsen SkogsEide hafde ladet stefne Niels SkogsEide for medelst hand nest afvigte Som/m/er skall hafve skieldet ham for Een Hund, med meere u-sømeligt, og formente at hand som Een Kongens Soldat ej saadant kand

 

1709: 165b

 

taale  med paastand at Niels SkogsEide der fore bør lide og undgielde,   hafde og ladet stefne till Vidne {And} Ane Hans datter  till Huus paa Renesvig  og Morten Meehuus sambt Morten Gietlesen SkogsEide, hvilke iche heller war tilstede,  undtagende Morten SkogsEide  som er Torkild SkogsEides broder,

  hvor fore Sagen till neste ting beroer, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Fogden hafde ladet stefne Steen Houge for hand iche har Villet eftter kom/m/e sit Løftte, med at betalle de 10 rdr: penge for Hr: Tom/m/es Ruus till Sl: Jens Tøgersens Enke, hvor fore hand har veret Cautions Mand, med paastand hand dem bør betalle,

  Engel Henanger paa Steen Houges weigne svarede, at naar Steen Houge faar til bagers dend Hr: Tom/m/es Ruuses till Jens Tøgersens udgifne obligation, da Vil hand sam/m/e 10 rdr: gierne betalle,

  Fogden der i mod svarede at naar Steen de bemelte 10 rdr: betaller, skall obligation ha/nnem/ gierne lefveres, og war Fogden med dette svar till widere benøyet  i forhaabning at Steen Houge pengene med forderligste betaller,   hvor fore med den/n/e Sag till widere Stefnemaal beroer.

 

Torbiørn Skaattun og Niels Røsaas blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge deris LougrettesEed,

 

 

 

Dend 22 octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Aarsand for Strandebarms Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem, med eftterskrefne Lougrett, Jon Houckenes, Mickel Olsen og Mickel Knudsen Øye, Brynild Øfsthuus, Jon og Olle Jusland, Torkild Skielnes og Peder Traa  sambt Almue fleere som Tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit, de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Forbud paa alle slags Koren, sambt Fæde wares udførsel, dat: Jægersborg dend 23 Septembr: 1709:

 

Publicerit Hans Siursen Riise af Strandebarms Skibrede  og Kaald Siursen Tvet udj Fielbergs Skibrede, deris udgifne skiøde till Anders Mundem  Lensmand udj Strandebarms skibrede  og hans broder Knud Guldbrandsen Neernæs, paa deris oddels Jord Riise  liggende

 

1709: 166

 

udj Strandebarms Skibrede  kaldes Riise  skylder aarlig udj Landskyld Med bøxsell  Sm: 1 ½ Løber Sm:  hvilcke Jorde Een deel de/nnem/ arfveligen er tillfalden, og Een deel sig af deris Søster Mand Offe Jonsen  Kloker i Strandebarm  till kiøbt  i mod penge 96 rdr:  og Hans Siursen Riise her for uden for sin oddel og Aasæde Rett  1 rdr: 2 Mrk:  dat: 12 Febr: 1708:

 

Publicerit Torkild Arnesen Tangeraas og Olle Larsen Lille Linge  begge af Strandebarms Skibrede, deris udgifne skiøde til Lars Aarnesen Tungeraas (Tangeraas) paa 45 Marker Smørs Leie udj dend gaard Mit Berresem med bøxsel  i mod penge 45 rdr:  her for uden er hand Self Eiende i sam/m/e gaard 22 ½ Mrk: Sm:  dat: 22: octobr: 1709:

 

Sogne Presten Hr: Olle Gierdrum hafde Ved skreftlig stefning ladet Citere Klokeren Offe Jonsen for Een u-tilbørlig Supliche som hand ofver ha/nnem/ for Heretz Prousten Hr: Chrestopher Garman har indgifvet, sam/m/e hans andgifvende at bevise, eller der fore at lide som wedbør,   sam/m/e Stefning dat: 3 octobr: 1709:   Stefningen fantes paa skrefven at vere for Klokeren forkyndt sam/m/e dag,

  og møtte Sogne Presten Self tillige med sin Medhielper Hans Rasmusen Brun,   indlagde saa der hos dend paa ankede Supliche, med Prousten Hr: Chrestopher Gaarmands paa teignelse till Erclering,   Suplichen dat: 3 Julij 1709:   indgaf der paa Hr: Olle Gierdrums Supliche till StifttamptManden og BisCopen ofver Klokeren, sambt de gode Herrers der paa teignede svar, og der udj Klokerens Suspencion, dat: 8 Aug: 1709:  og dagen der eftter  dend 9 Aug: 1709:

  Klockeren Offe Jonsen møtte, og till alt dette svarede, at hand iche hafver nogen beviis paa sin andgifvende, men som Hr: Olle Gerdrum i sin andragende beskylder ham at hand med sin forige Sogne Prest Hr: Søren Hess har lefvet u-Fredelig  da indlagde hand der om Eet bref, fra hans welEdle Høyærverdighed BisCopen till Sl: Hr: Søren Hess skrefven  anklaken(?) dat: Bergen 2 Novembr: 1685:  formente at det Var bevis paa at hand iche har lefvet u-Fredelig, men skikelig,

  Der paa tilspurte Klokeren Almuen om de noget paa ha/nnem/ har at klage,  men Almuen der til svarede, at de iche kand klage

 

1709: 166b

 

ofver ha/nnem/  uden \udj/ hans undervisning med Almuens børn er hand for fleste forsøm/m/elig,   og klagde Lars Kaaltvet ofver Klokeren at hans Søn war hos ha/nnem/ og skulle lære at læse, men lærde iche, maatte om dagen bære weed i steden for at læse, saa hand maatte tage barnet fra ha/nem/

  Der paa tilspurte Hans Rasmusen Klokeren paa Prestens weigne hvad bevisligheder hand hafver paa sine beskyldninger ofver ha/nnem/ for Prousten, og blef Suplichen atter for ham oplæst, og ha/nnem/ hver post i Sær adspurt,   og svarede hand at hand iche hafver anden widne end Mickel Tordal og Endre Lam/m/edall, de wed Merket mellem Prestegaardens Mark og Skogesal, hvor om tid lang har Veret trette,    hvad udfred hand klage paa at skee ha/nnem/ i Skougen, da er det at Prestens drenger Een gang for 3 á 4 aar siden tagen Een deel weed hand hafde hugget til sit brende,   der till Hr: Olle svarede at det war ham ganske u-witterligt, og skeede uden hans willie og befaling, hvor fore hand tillod Klokeren igien at hugge saa meget i Prestegaardens skoug som hand uden hans willie hafde mest,    angaaende Ufred i gresbeite bestaar der udj at Presten ville iche taale at naar hand er i Sætter med sine Creaturer  da maa hand iche beite i Kiere Lien,   Presten der til svarede at sam/m/e støke Fæbeite Kiere Lien er Fælles Mark, og naar hand foren!! (for) til sætter med sit Fæ, da Vill Klokeren i mod Lougen blifve hieme,  formente det iche Var u-fred at Rette sig eftter Lougen,    angaaende det støke Mark Skielle skaaren, da hafde hand om dend tvistighed ej andet Vidne end Een Copie af Eet bref fra Stifttskrifveren  dat: 4 Aug: 1695   Presten der till svarede at sam/m/e støke Mark aldrig til hører eller har tilhørt Skougesal, men er samfellet baade med Prestegaarden og Bru  saa Vel som Skougesall,  tilspurte der fore Klokeren om der om nogen tid enten har Veret stefnt eller dømbt,  men hand svarede at det iche war dømbt der om, men blef med gode afstanden till Skogesal, hafde dog der paa ej Ringeste bevis  forklarede ellers at det nu Vel er 13 aar siden at Sogne Presten sig sam/m/e Mark har til Eignet,   Presten der til svarede, at det ha/nnem/ med Rette til hører, og har til hørt i ald hans tid, saa Vel som i hans Formands tid,    angaaende Kierke teigen udj Strandedallen  som Klokeren i sin Supliche paa klager, da hafde hand der paa ej heller Ringeste bevis, uden hand sagde at sam/m/e støke Mark hørde ha/nnem/ til,   Presten der til svarede at Klokeren for nogle aar siden beskyldede hans drenge at hafve fleket Næfver der i Marken  og der fore skieldede de/nnem/ for tyfver, der fore maatte Klokeren giøre afbedelse

 

1709: 167

 

som Klokeren og Self tilstod, og anviste udj Retten Offe Jonsens Egen hendig afbedelse dat: 4 Septembr: 1705:    Qverne huuset paa Skougesal angaaende, da hafde Klokeren der om iche nogen widner, uden allene wilde sige at grunden ha/nnem/ tilhørte  og der fore maatte nyde Qvernen allene,   Presten der til svarede at om den/n/e handel og dette Qverne huus er for nogle faa aar siden gaaen Dom udj, og till tinge aftalt, hvor da om alt er afhandlet, forskiød sig der till,    angaaende at Klokeren siger i sin Supliche at Hr: Olle har kiøbt Haabreke  der om hafde hand ej andet Vidne, end hand saa mente,   men Presten fremlagde Liut:(?) bref og forklaring der om  dat: 4: octobr: 1709:    hvad sig angaar at Klokeren foregifver at hand har maat opsige gaarde parten i Skougesal,  der paa hafde hand iche nogen bevisligheder, uden hand sagde at maatte opsige gaarden fordj hand iche kunde nyde skougen, weeden, beite og qvernen med Roe,   Presten der i mod fremlagde Eet bref som hand skref till Klokeren Offe  at hand iche skulle forlade gaarden  men Offe svarer skrefttlig der paa at hand iche wilde blifve der, dat: 1 Julij 1709:   Klokeren og Self tilstod at Prestens Formaning til ha/nnem/ der om war saaledes,    Angaaende de huuse som Klokeren lod opbrende paa Skougesal  da frem kaldede Presten Hans og Arne Berge, som tilstod at Presten tilbød Klokeren penge 4 rdr: {..d}  men hand wilde iche  men vilde hafve meere,  saa og forklarede at de kom og sløkede Ilden da der war Ild udj huuset, og hafde nær afbrent gaarden, hvor fore og Klokeren siden nedref dem og de/nnem/ ganske opbrente   Presten endnu som!! forklarede at Offe wilde iche selge ha/nnem/ huusene for 4 rdr:  før vilde hand brende dem op,   Klokeren vedstod og at da huusene falt ned, har hand siden opbrent dem, saa som hand var svag og ej kunde hugge wed i skougen,   Men Peder Skogesal forklarede at hand saag at Klokeren self huggede stokerne af huuset i sønder till brendeved,    Angaaende Suplichens indhold at Presten Stefner ha/nnem/ till Tinge, og hand møtte iche  men skref till øfrigheden det som var at undre paa,  der till svarede Klokeren, at der stod udj Prestens bref at Klokeren kom/m/er udj Kierken liggere Een skaarstens feier end Een Kloker,    Presten till spurte Almuen om iche Klokeren kom i Kierken ganske sort i ansigtet,   der till svarede Samson Fosse og Svale Waage, at de saag at

 

1709: 167b

 

at!! Klokeren kom Een gang i Kierken i ansigted ganske sort, hvor fore Presten for alteret advarede Klokeren der om, men Klokeren tørkede sig noget lidet med sine Kleder, men hand war lige Eens, saa ald Almuen loe ham ud i Kierken,    angaaende at Sogne Presten siden tinget i som/m/er har Veret ha/nnem/ u-gunstig og hadefuld, da kand hand iche det med sandhed sige, men takede Presten for hans Fromhed alle tider,    Angaaende dend tønde Tiende Koren som Klokeren hafde oppebaaret af Jon og Lars Giære,  der om forklarede Klokeren, at de Mend paa Riise  som Een tid lang har lefveret ha/nnem sam/m/e tønde tiende Koren  ware Fattige og iche hafde Koren, og hand trengede der till  saa tog hand paa Giære sam/m/e tønde Koren, og der ofver blef Presten ha/nnem/ wred, og Ilige maade Kierke wergene, saa Vel som de Mend der den/n/e tønde Koren lefverede, og mente at Presten der udj war aarsage,   hvor fore Presten tilspurte Jon og Lars Giære, om hand war aarsage till at de der ofver blef wred,  Men de begge svarede at Presten der udj iche war Ringeste aarsage, men de blef wred paa Offe for dj hand krefvede de/nnem/ sam/m/e tønde, og de var bange at de igien atter skulle blifve krefvet af Kierke Vergene  og der fore blef de wred,    Angaaende det barne warsel om Arne og Hans Berges qvinder, da weste Klokeren iche noget der till at svare, og wiste iche nogen skiel der till,   Men Presten forklarede at for nogen tid siden war der nogen talle og u-tilbørlig sladder i mellem Offes qvinde og andre naboe qvinder, hvor fore Hans og Sverke Berge kom till Presten og der ofver beklagede sig, men som saadant siden blef stefnt og wed Retten till tinge blef afhandlet, saa befattede hand sig iche der med, mend!! (men) lod det beroe wed Rettens forefindende  widere wiste hand iche at forklare,

  Sogne Presten Hr: Olle Gierdrum till spurte ald Tingalmuen paa tinget om nogen af de/nnem/ alle kand sige eller wide, at hand i nogen maade har handlet med Klokeren anderledes end skichelig og sømelig, om hand iche har weret ham behielpelig hos de/nnem/ alle till det beste, talt gaat for ha/nnem/ hos Almuen    Dend ganske Ting almue med Een Mund der till svarede, at de aldrig har andet fornamet end jo Sogne Presten har weret saa høflig mod Klokeren, som nogen Prest kunde were mod nogen Kloker, alle tider omgaaet ha/nnem/ finlig og skikelig  til talt ha/nnem/ Venlig, bedet gaat for ha/nnem/ hos Meenigheden, saa de har fornamet at hand har baaren stor omsorg for hans welfert og Næring,

 

1709: 168

 

  Endnu tilspurte Hr: Olle Almuen om de nogen sinde har hørt eller fornamet at hand i mod Offe Kloker har skichet sig u-fredelig eller u-rolig enten i omgiengelse eller anden stedtz,  særlig de Mend som boer i bøygden hos ha/nnem/  om de har fornam/m/et at hand wed gaardens brug eller wed andre maader har giort ham u-søm/m/elig uroe eller fortred,    Almuen der till svarede at de iche nogen tid har fornamet at Presten har skichet sig u-fredelig mod Klokeren, men svarede der om lige som før er indført,  særlig svarede de Mend af Strandebarm som boer nær om Prestegaarden  at Hr: Olle iche anderledes sig daglig har anstillet mod Klokeren end søm/m/eligt og som skicheligt kunde Vere,

  Sogne Presten tilspurte ogsaa Almuen om hand mod andre i Kaldet har anstillet sig u-rolig eller u-fredferdig  sambt og om hand iche har anstillet sig mod alle søm/m/eligt,    dend ganske Almue der till svarede at deris Prest har weret i blant de/nnem/ som Een guds Mand, anstillet sig i alle maader som det hans Embede søm/m/ede, bad gud Velsigne ham for hver dag hand har woren hos de/nnem/  ønskede altid at nyde ha/nnem/  saa de iche andet kand end med ha/nnem/ Vere Vell tilfreds og fornøyet,

  Der eftter tilspurte Presten Offe Kloker om hand noget Kalds bref hafver paa Klokeriet,  hand sagde jo, men iche wilde Vise det {de/nnem} den/n/e gang,   Peder Rasmusen eftter tilspørgelse forklarede at hand hørde at Hr: Søren Een gang lofvede Klokeren aldrig at skulle faa Kalds bref

  Lars Kaaltvet  Peder Lille Fosse  og Torben Breke, Hans Waage war tilstede  som Hr: Olle hafde indstefnt at Vidne om Klokerens u-fred med Sl: Hr: Søren, men som det for saa mange aar siden er passerit  understaar ieg mig iche sam/m/e widner at antage eller forhøre, eftterdj det er stridende i mod Lougens!!

  hafde og stefnt Olle Siusetter  Peder Tordal, Børge Brattebøe og Lars Drage, at Vidne hvad Klokeren har talt om Presten paa hans bag og i hans fraverelse, hvilke skall Vere passeret for meere end Eet  2 á 3: aar siden  hvor fore de iche heller for nest foregaaende aarsage kand antages,

  Sogne Presten tilspurte og Lougrettet om de iche hørte paa seeniste Som/m/er ting at Fogden og Sorenskrifveren Raade Klokeren till at forliges med hans Prest og bede hand om forladelse,    Lougretet der til svarede at de for Retten hørde Fogden og Sorenskrifverens Raad till Klokeren der om,

 

1709: 168b

 

  Peder Berge, Peder Skogesall  Hans Rasmusen, Isak Berge, Lars Børsem war af Presten stefnt om adskilligt u-fred i Naboelaget, som og war tilstede og wilde widne, men saadane widner er udj sagen jnterresserit  hvor fore de iche kunde antages til Vidne,

  Hr: Olle tilspurte og Almuen her af Warelsøen Sogn om de iche har bedet ham at iche med tage Klokeren naar hand kom at giøre Kierke tieniste,  hvor til Een deel svarede at det er skeed af aarsage,

  Olle Aase og Olle Pedersen, sambt Even Torkildsen  som alle 3 tiener Presten, ware stefnte at widne om Klokeren, at hand hafde hugget garveed af Prestens gierdesgaard  og der for uden Een lunde stok ophugget og til brendeved hiem kiørt,   Klokeren svarede der til Nej, og kunde desse widner ej føres  saa som de alle 3 tiener Presten  og er saaledes i hans tieniste

  Hr: Olle Gerdrum indlagde sit skrefttlige forset i den/n/e Sag, dat: 21 octobr: 1709:

  Klockeren Offe Jonsen fremlagde udj Retten Een skrifvelse fra Prousten Hr: Chrestopher Garmand, dat: 27 Aug: 1705:  med begier at Sogne Presten maatte paalegges dend der udj omelte Materie at bevise,   Hr: Olle der til svarede at sam/m/e Sag er for lenge siden afhandlet, og maatte Klokeren siden der fore giøre afbedelse, som for hen i Retten er inlefveret, og Referede!! sig till sam/m/e hans forseelse,

  begge parter blef tilspurt om de widere hafver at indføre eller frem føre, men de begge svarede Nej,

  Presten Hr: Olle Gierdrum paastod Dom at Klokeren for hans u-bevislige Supliche bør anseeis till straffe, og der om war Dom begierende,

  Klokeren der i mod paastod Dom at Vere frj  og war saa begge parter Dom i Sagen begierende,

  Sagen optages till Dombs till i Morgen tillig  till hvilken tid parterne hafver at møde  Dom at anhøre.

 

Dend Sag mod Dordej BreEbne angaaende det Koren som hun skulle hafve oprøchet af sin grandes ager  som fra forige ting till nu blef optagen,  og møtte nu Dordej og ganske negtede at hafve giort det  paastod at det hende burde ofverbevises, erbød sig og at giøre sin Eed at hun i sam/m/e Sag er u-skyldig,

  ingen widner war der om indstefnt,  hvor fore Dordj  eftter dj hun det ganske fra gaar  frj Kiendes,

 

1709: 169

 

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle Torgiersen  tiener paa Torsnæs  og Johanes Store Fosse for slagsmaal paa hin anden  der fore begge at bøde,   hafde og ladet der om stefne till widne Olle Mickelsen Skippevig og Aanund Torkildsen Dysvig

  begge de indstefnte  Olle Tosnes!! (Torsnes) og Johanes Fosse  møtte till Sagen at svare  og negtede at hafve slages,

  de indstefnte widner møtte iche.   Svend BreEbne og Anders Lille Fosse hiemlede wed Eed at begge desse indstefnte Vidner ere louglig stefnt,

  Da eftterdj parterne negter at slagsmaalet er skeed, og widnerne iche møder, saa beroer Sagen till neste ting  hvor da widnerne har at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Johanes Johanesen Berresem og Anders Ludvigsen Tvet, som fra forige ting till nu blef optagen,  og møtte nu begge parter till Sagen at svare,  og hafde Fogden Stefnt i den/n/e Sag,

  og forklarede Anders Ludvigsen Tvet at nest leden waar tallede hand med Stifttskrifveren  og forklarede hand da  de hafde Een gied paa Riise  og Johanes Bersem hafde gieden,  da befallede Stifttskrifveren de/nnem/ at tage gieden hos hannem, hvor fore Hand for der hen og tog gieden,

  Johanes Johanesen Beresem forklarede at den/n/e gied kiøbte hand af Hans Rise for leden waar Eet aar siden, og leiede sam/m/e gied till ha/nnem/ igien  bekom og Eet aars Leie   Eet aar der eftter kom Kirke wergeren Anders Ludvigsen Tveit og tog sam/m/e gied bord!! (bort) for Een gied som Hans Rise hafde [i]? Leie {till} \fra/ Kierken,  forklarede og at sam/m/e gied  da hand dend kiøbte  war ickun Eet aar gl: og Kie!! (kje?) aaret tilforen,

  Hans Rasmusen Bru forklarede, at hand war med da Hans Riise {kiøb} solte den/n/e gied till Johanes Beresem  da hafde Hans Riise 3 á 4 gieder igien, saa den/n/e gied som Johanes hafde kiøbt  iche war Kierkens gied,

  Anders Tvet forklarede at hand iche wiste andet end den/n/e gied war Kierkens gied, og der fore tog hand dend, wedstod dog at hand tog dend i mod Johanes Bersems willie, og hand sagde ham at gieden var hans,

 

1709: 169b

 

  ellers wedstod Johanes Beresem at hand nu hafde hand gieden gifvet till Kierken,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at Anders Ludvigsen bør bøde for hans forseelse  og derom var Dom begierende

Afsagt,

Eftterdj Anders Ludvigsen Tvet i mod Johanes Johanesens willie {og} hafver fra taget ha/nnem/ Een gied, som hand Rettelig lenge till foren sig for sine Egne penge hafde til forhandlet,  Saa bør Anders Ludvigsen for sam/m/e sin forseelse den/n/e sinde bøde till hans Kongl: May: 4re rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Fogden Olle Larsen hafde ladet stefne Niels Samsonsen Fosse formedelst hand eftter stefnemaal neste ting hafver hugget udj Bru skoug  der fore at bøde,

  Niels Samsonsen Fosse møtte og forklarede at hand gik hiemen fra og till Marken at wilde hugget noget skaf eller Mark i skougen, men da hand der hen kom  fant hand iche noget i sin Egen Mark, og war hand da saa nær Een Miill hiemen fra, og da hand indted fant  wilde hand iche gaa saa erensløs  der fore huggede Een børe skaf i Marken paa Bru  mente at eftterdj det var i hans grandes Mark  det da iche for saadan Ringe ting det da iche laag magt paa, og formente at hand der fore iche kunde tilfindes noget at bøde,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at Niels Samsonsen bør bøde eftter Lougen,

{afsagt}

  Almuen forklarede at hand er soldat og Fattig  der indted er Eiende till bøders betalling, og der for uden nu maa gaa fra huus og hiem i Kongens tieniste,  hvor fore Fogden paa stod Dom at hand for sin Person den/n/e sinde kand befries,

Afsagt,

Eftterdj der \be/findes at Niels Samsonsen er Soldat  og nu skall gaa i Kongens tieniste af Landet, og der for uden er Een Fattig Mand der lidet er Eiende, saa blifver hand den/n/e gang fri for den/n/e Sag,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Lars Tvet for slagsmaal og Klamerj paa seeniste holdende Som/m/er ting paa Skielnes  der for at bøde eftter Lougen   hafde og ladet

 

1709: 170

 

stefne till widne Anders Andersen Tvet, Torkild og Boel Skielnes, sambt Anders Nedre Waage,

  Lars Tveit blef paa Raabt men ej møtte

  Jon Jusland og Hendrik Jusland wed Eed hiemlede at de baade har louglig Stefnt {og} Lars Tvet, saa Vell som de indstefnte Vidner,   ingen af widnerne møtte  undtagende Torkild Skielnes og Lars Andersen Jusland,

  Men som Lars Tveit den/n/e sinde ej møder  saa beroer Sagen till neste ting  hvor da baade Lars Tveit og widnerne paalegges at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Gabriel Houge og Knud Wold af Qvindhæret, begge der fore at bøde,   hafde og ladet stefne ermelte Knud Wold till widner at paa høre,   i lige maade till widne Anders Mundem, Lars Dybsland (Jusland), Torkild og Boel Skielnes,

  Gabriel Houge møtte og forklarede at hand iche kunde blifve i fred for Knud Wold  og maatte Røme af gaarden for ha/nnem/

  Anders Mundem wed Eed widnede at hand saag paa sist afvigte Som/m/er ting paa Skielnes at Gabriel Houge sad oppe i trappen udj i Stue døren, da kom Knud Wold og tog eftter Gabriels haar og wilde hafve ha/nnem/ ned af traapen, men Gabriel satte sin Fod i mod ha/nnem/  saa hand fik iche sin wille med ha/nnem/   widere sagde hand iche at hafve seet,

  Torkild Skielnes eftter giorte Eed widnede at hand iche saag nogen Clam/m/erj i mellem Gabriel Houge og Lars!! (Knud) Wold, men mellem Lars Tvet og Knud Wold saag hand at de Kramses(?),   widere wiste hand iche i den/n/e Sag at widne,

  Lars Dybsland eftter giorte Eed widnede at hand iche i Ringeste maader saag noget Clam/m/erj i mellem Gabriel Houge og Knud Wold, men allene i mellem Lars Tvet og Knud Wold,

  de andre widner  Ifver Helvig og Boel Skielnes møtte iche,  hvor fore Sagen till neste ting beroer.

 

Mag: Olle Storm  Sogne Prest till Dom Kierken i Bergen  hafver ladet stefne Olle Larsen Lille Linge for Resterende Landskyld till Bergens Latins skolle for 1701:  9 Mrk: danske  med paastand hand dend bør betalle

  Olle Larsen Lille Linge møtte til Sagen at svare  og frem wiste Een Landskyld bog af Rector Burneus udgifven

 

1709: 170b

 

paa de aaringer 1706:  1707: og 1708:  mente at det hafde woren dend Rette bog,  hvor fore hand bad om Delation till neste ting  da vilde hand frem vise dend Rette bog, og mente indted at vere skyldig,

Afsagt,

Sagen gifves Rum till neste ting  till hvilken tid Olle Larsen Lille Linge hafver at frem vise sin paaRaabte Landskyld bog, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er

 

Baar Spaanum udj Hardanger wed Chresten Biering hafde ladet stefne Helge Skielnes for Resterende Landskyld af 13 ½ Mrk: Smør udj Skielnes fra det aar 1701: og till den/n/e tid  som er 9 aar  der fore at lide Dom till betalling   og indlagde der paa Een Dom dat: 4 Martj 1701:  med der paa fulte Excecutions forrettning dat: 11 Maij 1701:   formodede der fore at Helge Skielnes maatte til Kiendes Landskylden at betalle,

  Helge Skielnes møtte og forklarede at sam/m/e Jorde part er ha/nnem/ til hørende, og hand sig dend af Sl: Ingeboer Nedre Waage har tilkiøbt, og indlefverede der fore sit skiøde dat: 12 Julij 1702:  paastod der fore at vere frj for Landskylds betalling,

  Chresten Biering paa Baar Spaanoms Veigne paastod Dom till Landskyldens betalling  og formente at eftterdj Baar Spaanum ej Allene har Dom og der paa fulte Excecution og indvisning, og det meere end Eet aars tid før end Helge har kiøbt den/n/e Jorde part, det da ej kand anseeis hvad hand i saa maader fore vender.

  Parterne paa begge sider paastod [Dom] till betalling,

Afsagt,

Eftterdj her fremlegges Een Executions forRettning eller Eet indvisnings werk skrefven paa \Een/ Forseiglet Dom, sam/m/e indvisnings werk er dateret 11 Maij Ao: 1701:  hvilke lyder at {s..} Baar Spaanum for Een Fordring hos Torben Knudsen Svindland er indvist udj Skielnes  som Helge paa boer 13 ½ Mrk: Smør  for 13 ½ Rdr:  sam/m/e indvisning og till Tinge er læst og paa skrefven dend 27: Junij nest eftter, og har sam/m/e Excecutions Forrettning alt siden dend tid staaet u-

 

1709: 171

 

svæket og u-paa talt,  Saa seer ieg iche!! at Helge Skielnes  som sam/m/e 13 ½ Mrk: Smørs Leie i Skielnes bruger og besider  jo der af bør betalle dend Resterende Landskyld till Baar Spaanum  som sig fra indvisnings tiden till dette aars udgang er bedragende aarlig 2 Mrk: 8 ½ s:  er udj 9 aar 3 rdr: 4 Mrk: 12 ½ s:  og det inden 15ten dage under Excecution eftter Lougen, helst eftterdj at Helge Skielneses fremviste og paaberaabte skiøde er Eet aar eftter udgifvet, at Excecution till Baar Spaanum er udsted,

 

Hr: Olle Gierdrum lod Fredliuse Een skouge teig paa Warildsøen beliggende  kaldes Kierke teigen, Warildsøe Kierke till hørende, at ingen der udj maa hugge under dend straf Lougen omelder   forklarede ellers at hafve ladet sam/m/e teig af Mend besee  Nafnlig Anders Mundem, Jon Dybsland, Anders Tveit  Jacob Dybsland, Aanund Nedre Waages Søn Anders Aanundsen Nedre Waage  som alle forklarede at sam/m/e skougeteig ilde er forhuggen, men af hvem wiste de iche,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Torben Ifversen Meehuus for medelst hand skall hafve holdet arfve skiftte eftter afgangne Tøris Giæresteig  hvor der fantis u-Myndige Arfvinger,  der fore at lide og undgielde   Ilige maade war stefnt af arfvingerne Niels Giæresteig og Jon Meehuus,

  Tøris Gieresteig møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne   iche heller møtte Jon Meehuus,   Knud Bondhuus og Lensmanden Anders Mundem hiemlede at de ware louglige Stefnte,   Niels Gieresteig møtte og forklarede at de hafde holdet skiftte  saa som de siuntis at det var saa lidet at u-mage Sorenskrifveren eftter   og som Tøris Gieresteig og Jon Meehuus nu ej møder  saa paalegges de/nnem/ till neste ting at møde  og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

 

Dend 23 octobr: blef Retten atter paa Aarsand holdet i for indførte Lougrettes ofverwerelse, og møtte da for Retten baade Sogne Presten Hr: Olle Gierdrum og Klokeren Offe Jonsen  som udj Sagen eftter dend opsettelse

 

1709: 171b

 

i gaar Eskede Dom udj Sagen

Hvor fore saaledes blef Dømbt og Afsagt,

Klokeren till Strandebarm  Offe Jonsen  hafver dend 3 Julij nestleden till Hans welærwerdighed Prousten Hr: Chrestopher Garmand, ofver sin Sogne Prest  dend Hederlige Mand Hr: Olle Gerdrum  indgifvet Eet Klagemaal, hvor udj hand sam/m/e sin Sogne Prest udj Een og anden maader beskylder, for hvis aarsage Klockeren  bemelte Offe Jonsen  af HøyEdle Baarne Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsberg og welEdle Høyærwerdig Hr: BisCop Docter Niels Randulf er blefven fra sit Klocker Embede till Sagens Ende og udrag Suspenderit,   Der paa hafver Sogne Presten Hr: Olle Gerdrum med Stefnemaal for denne Rett ladet til talle Klockeren, og hannem indCiterit  sam/m/e sine for Prousten anførte beskyldninger at bevise, eller der fore at lide og undgielde hvis Lougen byder,   Saa er da Klockeren Offe Jonsen ej allene Ved skrefttlig Stefnemaal i tide blefven advaret  sine bevisligheder at frem føre, men end og i gaar for Retten advaret  sine widner eller bevisligheder at lade frem kom/m/e, Men der befindes at Klockeren iche det Ringeste af alt det hand fore bragt hafver om hans Sogne Prest har kundet bevise eller i nogen maade gaat giøre,   Udj Een deel poster Self for Retten tilstaaet, at hans anbringende ofver Sogne Presten er af ha/nnem/ skeed uden aarsage,   Der erfares ogsaa at Een deel af de poster hand klager ofver, paa sin Sogne Prest, er i mellem hannem og andre wedkom/m/ende for Retterne blefven afhandlet, hvor udj Hr: Olle Gerdrum ganske indted har veret jnterreserit eller haftt med at bestille,  for andre poster ogsaa er hand til foren af Prousten krafttig til Rette satt, og godvillig da giort afbedelse, som hans Egen haand dat: 4de Septembr: 1705: widere udviser,   Der er og blefven befunden, at i Een deel poster har Almuen her paa Tinget  Een deel med widner, Een deel ved skudsmaal, igien drefvet Klockerens Klage saa Vit dennem kunde Ved kom/m/e,    Af alt saadant kand

 

1709: 172

 

Klarlig seeis og Erfares at Klockeren Offe Jonsen aldeelis ingen føye har haftt till denne Klage ofver sin Egen Sogne Prest, saa at hans Klage ej allene findes u-bevislig, men end og i mod sit bedre widende,   Hvor fore Jeg  saa Vit mig Ved kom/m/er at paa Kiende  ej anderledes kand døm/m/e, end jo dend Hederlige Mand Hr: Olle Gierdrum for sam/m/e Klage maals beskyldninger bør aldeelis frj at Vere, Men dend ej heller at kom/m/e Sogne Presten i Ringeste maader till nogen eftter talle eller Nackdeel, som dend der mod sin Klocker eftter førte bevis aller tider har Veret Venlig og goddelig!!,   Og som Klockeren Offe Jonsen saaledes uden gifne aarsage wed saadan sin Klage har fore bragt det som ej befindes saa i Sandhed at Vere, Saa bør hand for saadan sin forseelse at giøre Sogne Presten Een offentlig afbedelse, og der for uden bøde till Fattige i Sognet 4 rdr: inden 6 uger fra denne tid at Reigne,   Men hvad sig hans widere forseelse angaar, i det hand [mod]? sin Egen beskichede Øfrighed og Sogne Prest har Veret genstridig og opsetzig, Det henvises till dend Geistlige Øfrigheds Egen gode Despensation, hvor ledes med ha/nnem/ der om skall forholdes,

 

 

Dend 28: octobr: blef Retten betient paa Mit Engevig udj Waags Skibrede, ofverwerende som Retten betiente  Lensmanden Sallamon Windenes, Ifver Otterøen, Olle Breke, Niels i Wiig, Erick Breke, og Anders Saattendal,

  hvor da JordEiegeren till Mit Engevig  Mad: Elsabet Friis, hafde ladet stefne Leilendingen paa sam/m/e gaard Mit Engevig  Olle Monsen  for medelst Huusenes brøstfeldighed paa ermelte gaard, som hun formente at Vere saa ilde at gaarden iche lenge paa dend maade kand Vere bestandig,  begierede der fore at Vj Huusenes brøstfeldighed louglig wille besigtige, og Leilendingen paalegge sam/m/e brøstfeldighed at betalle, saaledes at huusene der eftter louglig kand vorde Reparerede,

  Olle Mogensen Mit Engevig møtte og forklarede ej at Vere till den/n/e besigtelse warslet, dog erbød hand sig at wille vere ofverwerende i dag at huusene kunde seeis,

 

1709: 172b

 

  hvor fore Vj forføyede os ud  huusenes brøstfeldighed at besee og siune, og befantis saaledes som følger.

  1:  Røgstuen will forbedres udj dend Nordre Ende med bortag 2 tylter bord og hun for 2 Mrk:   paa dend westre Side will indsettes 7 spærer  saa som de gl: ganske ere, forRaadnede  wil koste 1 Mrk:   1 Nyt Torfald  8 s:   Arbeidsløn taget paa dend Eene side at afRifve  Spærrene at indsette, taget igien at oplegge  og bordtaget at paaslaa  alt paa arbeidernes Egen Kost  3 Mrk: 8 s:  og er saa sam/m/e huuses Reparation sig bedragende till 1 rdr: 1 Mrk:

  2:  Senge boeden will forbedres med 3 tylter hun till bordtag  1 Mrk: 8 s:   3 saum slirer for 4 s:   winskeer  4 s:   til dend westre side og Nordre Ende will 2 tylter hun for 1 Mrk:   arbeidsløn dette huus at forbedre paa arbeidernes Egen Kost  2 Mrk:  og er saa dette huuses Reparation bedragende till 5 Mrk:

  3:  Høeladen vill paa dend søre side forbedres med Een tylt hun for 8 s:   arbeidsløn det at opslaae  4 s:   i andre maader fantes dend god og forsvarlig  og er saa des Reparations bekostning 12 s:

  4:  Floeren will forbedres  till bordtag 1 tylt hun for 8 s:   arbeidsløn 4 s:   ellers er dend i andre maader god,  er saa Florens brøstfeldighed 12 s:

  5:  Ild huuset er ganske nedfalden i grund, og som paa steden til foren stod it ildhuus af Stafver  6 allen i sin Lengde og 6 allen bret, saa taxeris nu lige saadant Eet i steden  hvor till vill 4 stafver á 4 s:  er 1 Mrk:   2 stafleier 1 Mrk:   her udj indberegnet 2de beter,   8 saum slirere  8 s:   8 spærer  1 Mrk:   2 tylter hun till troe paa taget  for uden det gamble som nu findes til stede  á 8 s:  er 1 Mrk:   4 w: Næfver til taget  for uden dend gamble  á 12 s:  er 3 Mrk:   2 torfvald  8 s:   arbeidsløn alt dette at opsette fra nederst till øfverst paa arbeidernes Egen Kost  1 rdr: 2 Mrk:  og er saa Ildhuuses brøstfeldighed og des Reparation 2 rdr: 4 Mrk:

  fleere huuse fantis iche paa gaarden som kunde besigtiges, ej heller paastod JordEigeren at fleere huuse skulle vere, hvor fore des brøstfeldighed udj alt bedrager sig till 4 rdr: 5 Mrk: 8 s:

  JordEigeren Mag:!! (Mad:) Elsebet Friis paastod at Leilendingen Olle Monsen bør Røm/m/e sin gaard, formedelst hans huuse saa ganske ere forfaldne  og der for uden i andre maader alle tider er hende till fortræd og er meget u-Lydig,  og der om war Dom begierende, for uden at hand bør betalle Huusernes aaboed og forvoldede omkostning

 

1709: 173

 

  Leilendingen Olle Monsen her i mod {for}svarede:  at hvad huusene angaar  da wil og skall hand de/nnem/ Reparere saa forsvarligen som det bør at Vere, till hvilcke Reparation hand allerede hafde kiøbt og hiem kiørt Een stor deel till Ildhuusetz opbyggelse  hvilke Materialer wj saag at ligge paa steden till sam/m/e huuses opbyggelse,   Men JordEigeren der till svarede at sam/m/e Materialer er kiøbt og hiem kiørt eftter at hand nu blef Stefnt for sam/m/e huuses forRaadnelse, tj ellers hafde det iche skeed, formodede at hand de foraarsagede omkostninger bør svare og betalle,

  ingen af parterne hafde widere i Retten at indgifve  men paa begge sider war Dom begierende,

  de giorte omkostninger i den/n/e Sag er eftterskrefne,  saa som Sorenskrifverens Reise  Een dags Forrettning  3 rdr:   2de dages Reises fortæring til og fra forrettningen  8 Mrk:   Rorsfolkenes Løn fra og till Forrettningen  2 Miile 3 Mand  er 4 Mrk: 8 s:   de 6 Mends u-mage  1 rdr:   Fortæring wed Forrettningen med Mad og dreke siger JordEigeren at hafve kosted 2 rdr:  till sam/m/en 8 rdr: 8 s:  hvilcket og JordEigeren paastod at dend forwoldende bør betalle

Afsagt,

Som der befindes at Leilendingen Olle Monsens i boende huuses brøstfeldighed eftter for indførte besigtelses forRettning bedrager sig till 4 rdr: 5 Mrk: 8 s:  saa bør Olle Monsen sam/m/e huuser{s} \des/ brøstfeldighed inden først kom/m/ende Faaraar Kaarsmesse tider at Reparere saaledes at de da kand were lougfør i alle maader, og saa frembt det iche skeer  bør det af hans boe og Formue udvurderis, og Eigeren Self forsvarligen huusene at lade Reparere, som hun siunis gaat at Vere,  omkostningen angaaende, da betaller Olle Monsen der af till Jord Eigeren inden 15ten dage 3 rdr: 3 Mrk: under dend adfer Lougen omformelder.

 

 

 

Dend 5: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Helvig for Qvindhæretz skibredis Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Ifver Helvig  med eftterskrefne Laugrett, Elias Liustvet, Clem/m/et Roalstvet, Anders Olsen Liustvet, Willum Haavig, Jon Store Dalle, Lars Berge, Olle Haavig og Ingebregt Løning, sambt Almue fleere som tinget søgte.

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

1709: 173b

 

 

Dend Sag i mellem Hr: Baron Rosen Crantz og Oluf Sunde om dend halfve Løb i Sunde, hvor ofver hand till Deris Kongl: May: har ingifvet sin aller underdanigste Supliche, som fra forige ting till nu blef opsatt,  og møtte nu paa Hr: Barons weigne hans Fuldmegtig tiener Monss: Ove Holme og udj Rette lagde dend før ergangne Stefning med sin paa teignelse,   Ilige maade indlagde udj Retten dend for omtalte og paa ankede Supliche,

  Oluf Sunde wedstod for Retten at det er en lige lydende gienpart af hans udgifne Supliche till deris Kongl: May:  med berettning at dend er i alle maader sandferdig,

  Monss: Ove Holm {haf} tilspurte Olle Sunde, om hand nu iche har veret stefnt 2de gange for Retten till at bevise den/n/e sin angifvelse till deris May:   Oluf Sunde der till svarede ja, at dette er dend anden gang hand af Hr: Baron for dette har veret Citerit,

  Monss: Holm tilspurte hannem om hand iche har brugt den/n/e paa ankede halfve Løb i Sunde u-anket og i Roelighed for Baronen    Oluf Sunde der till svarede at hand har brugt den/n/e halfve Løb Smør i Sunde baade i den/n/e nu verende Hr: Barons tid  saa Vell som udj hans Sl: Faders  Sl: Hr: Baron Ludvig RosenCrantzis tid for aarlig Landskyld 1 rdr: 12 s:  som hand formener at vere Rente nok for de udlaante 12 rdr:

  Monss: Oluf Holm tilspurte Oluf Sunde om hand eller hans Forældre har pantsatt den/n/e halfve Løb till Hr: Baron Axel Rosen Crantz,   Men Oluf Sunde der till svarede, at hans Fader Moder pantsatte den/n/e halfve Løb till nu werende Hr: Barons Moder Fader Axel Moat, og tilbød hand i dend tid sam/m/e penge till ha/nnem/  men ej wilde de annam/m/e,  forklarede ellers at sam/m/e 12 rdr: fik hand hos Sl: Axel Moat (Maat)  og kiøbte der fore 4 Kiør, men hand Vilde iche an/n/am/m/e sine penger igien, og har det saaledes siden dend tid hen staaet.

  her for uden fremkaldede Oluf Sunde Een Soldat Ved Nafn Jon Tvet, som forklarede at for 6 aar siden war hand hos Hr: Baron Rosen Crantz og hørte at Oluf Sunde tilbød Baronen at vilde løse sam/m/e gaarde part,  da sagde Oluf Sunde at hand vilde betalle ha/nnem/ sine penge, men Baronen sagde at naar hand vilde gifve ha/nnem/ 100 rdr:  skulle hand faa gaarden,  widere wiste hand iche her om at forklare

 

1709: 174

 

  Oluf Sunde endnu forklarede der for uden at hand har gifvet Rente af den/n/e halfve Løb 52 rdr:  saa som det nu er 52 Aar siden at sam/m/e halfve Løb er blefven pantsat,   sagde ogsaa at det er Sandferdigt at bemelte halfve Løb er hans og hans Forfædres sande oddel,

  Monss: Ove Holm tilspurte Olle Sunde, om hand wed Eed Vel ville bekreftte for den/n/e Rett at det i alle maader saaledes er sandferdigt som hand nu for Retten berettet hafver,   Oluf Sunde der till svarede, at hand det gierne giøre vilde, og tilbød sig det at giøre, og ønskede till gud, at hand aldrig u-rettere Eed maatte giøre,  hvilke Ove Holm begierede at maatte indføris,

  Monss: Ove Holm forklarede at eftterdj Oluf Sunde iche i nogen maader beviser at den/n/e halfve Løb i Sunde er hans eller hans Forfædres oddel, eller og at dend er till nogen Hr: Barons Forfædre pantsatt, saa formodede og paastod hand at Oluf Sundes løgnagtige andragende bør anseeis ha/nnem/ til straf, som dend der Vill føre ha/nnem/ i Mistanke hos deris May:  og paasette ha/nnem/ Een wanære   sagde ellers widere, at eftterdj Oluf Sunde  som før er melt iche i nogen maade kand bevise sit andragende, saa ville hand dog till Sandhed at føre for liuset, og at bevise sin u-skyldighed  frem legge hvorledes med sam/m/e ½ Løb sam/m/en henge, og i Rette lagde der fore deris Kongl: May:  Sl: Høyloflig i hue kom/m/else Kongung!! (Konung) Christian dend 5: aller Naadigst Hr: Baron Ludvig RosenCrantz meddelt Patent Læn Bref paa Baroniet Rosenthal, og det i in orginalj  dat: 14 Januarj 1678:  hvor udj den/n/e halfve Løb i Sunde blant andet Friherskabetz godtz findes Specificeret, og der fore forklarede at der af kand seeis at Oluf Sundes andragende er ganske u-sandferdigt, saa {og} at den/n/e halfve Løb Sm: har veret i blant Fri Herskabes godtz indlem/m/et lige før hand Baroniet till possesion bekom/m/et hafver, og at hand  om endt skiønt hand vilde og der fore kunde faa meere end 100 rdr:  hand da hverken maatte eller kunde det af Baronietz Eiendeele og Frihed lade bort kom/m/e,

 

1709: 174b

 

og der fore Vel kunde hafve sagt till Oluf Sunde da hand begierede den/n/e halfve Løb til Løsen, at hand det ej kunde giøre for 100 rdr:  som hand vel viste Oluf Sunde hverken kunde eller ville betalle,   endnu fremlagde Een forseiglet og i giendragen!! (igiennemdragen) Protochol paa alle skiøder og pante brefve af hans Sl: Hr: Fader  Hr: Baron Ludvig RosenCrantz, hvor udj meldes saaledes

Fru Magdelene Gyntelbergs handskreftt till Jacob Pedersen  boendes paa Sunde  om 34 rdr: in Specie  hvor i mod i brugelig pant settes hendes Odels Jorde part udj Sund  ½ Løb Sm:

NB:   uden paa Test:  Jacob Busk  at welbr: Axsel Moat her paa dette bref har forstragt 20 rdr: in Specie 1657:

NB:   Nock Lars Olsen Sunde paa hans Egen og broders weigne afstaaelsen og ofverdragelse till welbr: Ludvig RosenCrantz paa ½ Løb Sm: i Sunde  dat: Hateberg d: 2 Decembr: 1667:                                                        Paal Trulsen,

og paastod der fore Monss: Ove Holm at eftterdj hand paa sin Herres weigne nu fuldkom/m/elig har bevislig giort, at Oluf Sunde i sin andragende till deris Kongl: May: u-sandferdigt har indgifvet Klage ofver Hr: Baron RosenCrantz, hand da der fore bør lide straf og undgielde, tillige med at betale prosesens omkostning, og der om war en Rettmesig Dom begierende,

  Oluf Sunde blef endnu foreholt at fremvise sine bevisligheder paa sin andragende, saa og at den/n/e omtvistede ½ Løb i Sunde er og har veret hans og hans Forfædres oddel,  Men hand svarede at hand will begiere opsettelse i Sagen till neste ting, saa vill hand i blant sine skiøder og brefve opsøge oddels brefve med des adkomst paa sam/m/e halfve Løb i Sunde, hvilket hand lofvede at giøre till neste ting,  paastod endnu som før at hans andragende er sandferdig,

  Monss: Ove Holm endnu som før paastod Dom, og formente at Oluf Sunde nu nok har haftt tid fra Som/m/er tinget till nu sine beskyldninger og paastand at bevise, og der fore formente at nu burde døm/m/es i Sagen,

  Oluf Sunde der i mod begierede opsettelse til neste ting

 

1709: 175

 

  Eftterdj Oluf Sunde begierer Delation till første ting  sine bevisligheder at fremføre, Saa paa det hand sig ej med Rettens hastige ofver Iillelse ej skall besværge  beroer Sagen till waartinget, hvor da Oluf Sunde uden widere warsel eller Stefnemaal har at møde, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett kand vere.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Eet qvindfolk Ved Nafn Britta Røe for Leiermaal med Een Soldat Ved Nafn Samson Matisen paa Baronietz godtz, der fore at bøde eftter Lougen,

  Lensmanden Ifver Helvig og og!! skafferen Arian Helvige Næset hiemlede at hun louglig er indCiterit,   Men sam/m/e qvindfolk møtte iche  saa paalegges hende till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Johanes Natrestad for Egte bøder med sin qvinde, og som hand Self er Soldat, saa er hand for sin person frj, men for hans qvinde stefnede Fogden,

  Johanes Natrestads qvinde Ingebor Jens datter blef paaraabt men iche møtte,

  Lars i Lund og Oluf Tvet hiemlede at hun louglig er stefnt,  hvor fore hende paalegges till neste ting at møde,

 

Jens Eeg hafde ladet stefne Ludvig Torsen Sandvig for 1 rdr: 1 Mrk: 10 s:  for uden Rente i toe aar, det at betalle eller lide Dom till omkostning,

  Ludvig Torsen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden Ifver Helvig og Arian udj Helvigs Næset hiemlede at hand louglig er Citerit,  hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Willum Jonsen Haavig for begangen Leiermaal udj sit Egteskab  med Ingebor Ols datter Haavig, der fore at bøde eftter Lougen   hafde og ladet stefne ermelte qvindfolck at bøde sine Leiermaals bøder,

  Willum Haavig møtte, og wedstod sin forseelse,   i lige maade møtte paa qvindfolkes weigne hendes Fader Olle Haavig  som i lige maader wed stod sin datters

 

1709: 175b

 

Forseelse, og lofvede at strefve for hendes bøder saa Vit hand kunde,

  Kongl: May: Foget udlagde udj Retten Een Registering holden udj Willum Haavigs boe dend 7 Martj nest afvigt, hvilcke beløber sig  naar gielden er fra dragen  till penge 5 rdr: 1 Mrk: 2 s:  og satte Fogden i Rette at hand bør eftter yderste formue bøde eftter Lougen,

Afsagt,

Eftterdj der befindes at Willum Jonsen Haavig  som har sin Egen Egte qvinde lefvende, udj sam/m/e sit Egteskab hafver med det qvindfolck Ingebor Ols datter Haavig begaaet Leiermaal, saa bør hand for saadan sin begangne forseelse at bøde {eftter} \af/ sin yderste formue, som eftter i Rettelagde Registerings formeld {sig} ej anderledes kand vere end till 2 rdr: 3 Mrk: 9 s:   Ilige maade bør qvindfolcket at bøde sine Leiermaals bøder eftter Lougen med 6 rdr:  alt inden 15ten dage under adfær eftter Lougen,

 

Lensmanden Ifver Helvig hafde ladet stefne Paal Kierland formedelst hand ej eftter Fogdens ordre, eftter Stifttbefallings Mandens befalling wilde for betalling følge med till Bergen da Lars Torsen eftter sam/m/e Høye Hr: Estatz Raad ordre skulle der ind forsendes,  med formodning at Paal Kierland der for bør anseeis til straf, og betalle omkostning,   der eftter i Rette lagde bemelte Hr: Stiftt befallings Mands ordre dat: 7 Septembr: 1709.   Ilige maade Fogdens befalling till Lensmanden der om, dat: 16 Septembr: nest eftter,

  Paal Kierland møtte, og vedstod at vere tilsagt at med fare da Lars Torsen skulle fare till Bergen, og som hans Koren da stod paa stour  saa kunde hand iche medfare, iche heller foer de andre der om kring som ogsaa dend tid blef tilsagt,  paastod der fore at vere frj,  negtede dog iche at vere widende om at skulle faa betalling

  ellers Forklarede Lensmanden at da den/n/e ordre baade fra Hr: Estatz Raad Tønsberg og Fogden till ha/nnem/ ankom  da foer hand først till Unnerem og tilsagde Jacob og Lars

 

1709: 176

 

ibd: at medfare, da undskyldede sam/m/e Mend sig, og bad ha/nnem/ der om at hand nu ville tage andre Mend i skibredet  eftterdj de til foren nogle gange hafde veret i sam/m/e Erende hos Lars Torsen  og som hand det hørte, siuntis hand deris begiering ej at vere u-billig, foer saa der fra till Paal Kierland, og til sagde hannem tillige med 2de paa Møklebust, men da hand talte till Paal der om  svarede Paal Nej, da læsede hand op for ha/nnem/ baade Stifttamptmandens og Fogdens ordre  da sagde Paal at Stifttamptmanden iche i den/n/e tid kunde befalle ha/nnem/  sagde at Lensmanden kunde fare self  det kom ha/nnem/ Ved,  og da Paal ej vilde fare  maatte hand tage andre, og de Mend som tillige med Paal war befallede  leiede Een Huusmand for sig som fulte med ha/nnem/   beklagede sig at der som saadant tidere skulle skee  befrøgtede hand sig hand ej kunde eftter lefve høye Øfrigheds ordre, hvilke da vilde udfalde till hans fortred,

  Paal svarede her til at hand wel var tilsagt, men ej foer med, wentede at de huusmend skulle kom/m/e till ha/nnem/ som war leiet af de andre, saa vilde hand betalt sin anpart med, men som de iche meere kom til ha/nnem/  saa foer hand ingen stedtz.

Afsagt

Som Paal Kierland Self {negter} wedgaar at vere af Lensmanden tilsagt, at fare med Lars Torsen till Bergen, da Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Manden og Fogdens befalling der om till Lensmandend ankom, og dog ej enten Self vilde fare, eller i sin sted forskaffede nogen anden, og hand dog sam/m/e tid wiste for saadan sin Reise at skulle faa betalling,   Da som alle i almindelighed af bønder og almue i Skibredet er pligtig {og} at giøre hvis de/nnem/ af {høye} sin Øfrighed i Rettens forhandlinger …(?) befallet blifver, eller der fore at lide og undgielde,  Saa bør og Paal Kierland  som i saa fall har veret u-lydig, og ej har villet eftter kom/m/e Øfrigheds ordre,

 

1709: 176b

 

den/n/e sinde at bøde till deris Kongl: May: 2 Lod Sølf  og udj omkostning till Lensmanden 2 Mrk: danske, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, med advarsel en anden gang sig willigere i saadan tilfelde at anstille, under widere straf eftter Lougen,

 

Lensmanden hafde ladet stefne Knud Wold for slags maal med Gabriel Houge paa Som/m/er tinget som holtis paa Skielnes, nestleden Som/m/er  der fore at bøde,

  Knud Vold blef paaRaabt men iche møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden og skafferen hiemlede Ved Eed at hand louglig er Citerit,  hvor fore ha/nnem/ paa legges til neste ting at møde,

 

Lensmanden hafde ladet stefne Erick Wallen og Lars Skaaluren for slagsmaal,

  ingen af de/nnem/ møtte,   Men Lensmanden og skafferen hiemlede wed Eed at de vare louglig stefnt,  hvor fore de begge paalegges til neste ting at møde,

 

Lensmanden hafde ladet stefne Torkild Skaale for slagsmaal med Klokeren i Qvindherit  der fore at bøde

  Torkild Skaale møtte iche, endog Lensmanden og skafferen hiemlede at hand louglig war inCiterit,  hvor fore hand paa legges till neste ting at møde.

 

Anders Helvig og Lars Lille Dalle blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

 

 

Dend 7: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Wallen udj Skaanevigs Skibrede  ofver werende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay Biering  med eftterskrefne Lougrett, Niels Berhoug, Olle Larsen Wicke, Erick Siursen ibd:  Lars Øfstebøe, Jon Nielsen Nj garen paa Tungesvig, Lars Teigland, Jon Nielsen opi garen i Tungesvig, og Erick Furdall  sambt Almue fleere som tinget søgte

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indførte

 

Publicerit Hr: Willum Frimands paa hans broder Hening Frimands weigne  hans udgifne skiøde till Ifver Tostensen paa 2 pd: Sm: og 1 Giedskind med bøxsell  udj dend gaard Tvet her i skibredet beliggende  dat: 14 octobr: 1709:

 

Publicerit Mag: Ole Storms udstede bøxsel seddell till Halfvor Askildsen Matre paa helten udj SæfverEide  skylder aarlig Landskyld 1 Løb 18 Mrk: Sm:  dat: 12 Martj 1709

 

1709: 177

 

 

Publicerit HøyEdle og Welbr: Hr: Baron Axel Rosen Crantzes udgifne skiøde till Tore Olsen paa 13 ½ Mrk: Smørs Leie udj Diufve  i mod penge 12 rdr:  dat: 14 Julij 1708:

 

Dend Sag mod Olle Larsen Wicke angaaende hans forseelse udj sit Egteskab med Eet løst qvindfolck af Baronietz godtz, som hand hafver besaafvet, hvilcke Sag fra forige ting till nu blef optagen,  og møtte nu Olle Larsen Wicke till Sagen at svare,

  Fogden indlefverede endnu dend holdede Registering udj Olle Larsens boe, dat: 14 Aug: 1708:  og paastod Dom  at hand af yderste formue bøde bør,

  Olle Larsen Wicke hafde indted widere her i mod at sige end hand tilforen indført hafver, sagde at ville hafve sig forbeholden hans pretention till qvindfolcket for hendes beskyldning, saa som hand formeener iche at vere Fader till hendes barn, men Vel skyldig udj gierningen og hafver haftt legemlig Omgiengelsen med hende,

Afsagt

Eftterdj Olle Larsen Wicke wedstaar at hafve udj sit Egteskab haftt legemlig omgiengelse med det qvindfolck Marte Claus datter, saa bør hand for saadan sin forseelse at bøde {eftter} \af/ sin yderste formue, som eftter dend i Rettelagde Registerings formeld ej anderledes kand anseeis end till 5 rdr: 3 Mrk: 12 s:  hvilcke hand bør betalle inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Dend Sag i mellem Fogden og Abraham Tielle angaaende det slagsmaal paa Tielflaat  som fra forige ting till nu blef opsatt,  og møtte nu Abraham og det Eene widne Olle Andersen Fladerager, som seeniste Rettes dag ej war tilstede,  og som hand frem kom ansaaes hand for Eet barn, men sagde dog iche at hafve gaaet till Herrens Nadere,  var ichun 15 aar gl:   hvor fore Jeg iche ha/nnem/ till Eeds torde eller kunde antage,   fleere widner war ej til stede eller indstefnt,  hvor fore Abraham Tielle for den/n/e Sag frj Kiendes

 

1709: 177b

 

 

Peder Hielmervig hafde ladet stefne Abraham Tielle for medelst hand nestleden Som/m/erting beskylte hannem at hand hafde vidnet u-sandferdigt, paastod at hand saadant bør bevise eller lide der fore eftter Lougen,   ellers beklagede Peder Hielmervig at hand ej siden dend tid har haftt Leilighed at tage beskrefven hvad i protocholen der om er indført,  hvor fore hand begierede till neste ting opsettelse i Sagen,

  Abraham Tielle møtte till Sagen at svare og indskiød sig till Retten  sagde iche at vide hvad hand dend tid i sin hastighed tallede,

afsagt

Sagen beroer till første ting  till hvilcken tid Peder HielmerVig i Retten hafver at indgifve hvad forige Rettes dag for Retten passerede mellem ha/nnem/ og Abraham Tielle, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Peder Waldre hafver ladet stefne Svend Næs formedelst hand indtrenger sig med sit qveg udj sit beite tilhørende Waldre, med formodning det iche skee bør,

  Svend Næs møtte till Sagen at svare  og vedstod at hafve beitet med sit Fæ der oppe i Fieldet eftter Sogne Prestens Forlaaf  saa Vell som Aasems opsidere  som i lige maade har tillat ha/nnem/ at beite med sit qveg,

  Peder Waldre beklagede sig og at Svend Næs i lige maade udhugger hans skoug {og} naar de er paa Sætter,   Svend Næs der til svarede, at hand alt sam/m/en har med Prestens og Aasems opsideres sambtøke og forlof  og der fore de/nnem/ betaller.

  Peder Waldre forklarede at om endtskiønt Presten og Aasems opsidere gifver Lof till dette beite  saa er hand tillige med de/nnem/ deelagtig i Marken, og hvad skougen angaar, da eier hverken Sogne Presten eller Aasems opsidere det Ringeste der udj  men er Waldre allene tilhørende og ingen anden, eftter det der om oprettede skifttes formeld,

afsagt

Sagen beroer till Waartinget  {hvor} til hvilken tid Sogne Presten Hr: Elias Eliesen og Enken Aase!! (Aasem)  som till dette Sætterbeite og weedehugster skall hafve gifvet forlof  bør stefnes, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Peder Rullestad hafde ladet stefne sin Søn Olle Pedersen formedelst de wilkor ha/nnem/ er lofvet paa gaarden  formedelst hand Jorden for de/nnem/ oplod og afstod, og nu i sin alderdom med sin gl: qvinde lider nød  formodede

 

1709: 178

 

at hvad ha/nnem/ lofvet og før tilsagt er bør holdes og ha/nnem/ betales,   hafde og ladet stefne till Vidne Jon Wintertun og Rasmus Berstøe, som om deris forEening skulle giøre forklaring,

  Jon Wintertun forklarede at hand hørde om deris forEening  og skulle dend gl: Mand med sin qvinde hafve hos sin Søn aarlig 2 td: Koren  og Saae Een half td: Koren  sambt og skulle hand føde for ha/nnem/ 1 Koe og 6 Smaler,

  Dette tilstod Olle Pedersens Kone Marite Johans datter at vere sandferdigt, og som nu gaarden af Jord, Steen og wand er ofver spylt og udbrøt, saa kand hun nu iche holde sam/m/e Løftte uden sin Egen Ruin og forderfvelse,

  og blefve de saaledes med hin anden forEenede og forligte, at dend gamble Fader Peder Rullestad skal her eftter aarlig Saae paa gaarden udj dend ager kaldes, Løe aageren  2 woger Koren, og skall hans Søn/n/e qvinde gifve ha/nnem/ sam/m/e 2 waager Koren det første aar, der for uden skall hand hafde aarlig saa stort støke Eng af gaardens Eiendeele eftter Mends udvisning, at hand der af kand føde 1 Koe og 6 Smaler, hvilke græs hand self skall slae og indhøste, hans Creaturer  som er Een Koe og 6 smaler  skall hun i den/n/e winter ofver føde for ha/nnem/ af hendes Eget Høe, der for uden er hun ha/nnem/ skyldig 9 ½ waag Koren, som hand hende har lant!! (laant)  det skall hun tid eftter andet  saa som hand det kand hafve fornøden  betalle, her for uden skall hand og beholde helten udj Eet støke aaker kaldes Øy.e..e(?) Fleket  som hand self maa Saae og dørke eftter Egen behag, i lige maade 2de ung {gieder eller Kidder} \Smaler/ skall hun till waaren ha/nnem/ lefvere, Een gim/m/er og 1 Hoe gied, udj Een stud som hun slagtede  skall hun betale ha/nnem/ 1 rdr:  sambt og Een wettrings qvige naar hand fosteret betaller,  hvor med de paa begge sider Vell vare fornøyede og tilfredtz.

 

Johanes Fleisken hafde ladet stefne Svend Næs for wilkor som hand hafde laafvet Enken Næs  Marite Torkilds datter  i medens hun lefvede, og formodede der fore at Svend Næs det bør betalle hvad som Resterer

  Svend Næs møtte og forklarede at hand i alle maader hafver holdet sit Løftte mod hende, og der for indted er pligtig

 

1709: 178b

 

der for uden  om noget kunde Restere  som hand dog ej ville formode, saa vill hand  naar skifttet eftter hende holdes  alting Rigtig klarere, og forskiød sig der fore till sam/m/e skiftte

afsagt,

eftterdj Enken Marite Næs wed døden er afgangen, og eftter hende med forderligste skall holdes Rigtig skiftte, saa henVises den/n/e tvistighed till Sterboen, og naar skifttet foretages, skall her om handles hvis Rett er.

 

Tom/m/es Tielle og Rasmus Løfvig blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed

 

eftterskrefne blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene  Nemblig, Svend og Erick Næs  Abraham Tielle, Johanes Tielflaat, Niels og Østen Mortvet, Peder Hielmervig, Aad Axsland og Niels Tareldsøen

 

 

 

Dend 11: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Silde for Etnes skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Zacarias Silde, med eftterskrefne Lougrett, Knud og Jens Axdall, Aadsel og Jacob Tesdall, Torkild Egeland, Olle Lille Dalle, Torkild Høyland, og Niels Steene, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Publicerit, Stifttskrifveren Hermand Gaarmands udstede bøxsel seddel till Knud Larsen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud i dend gaard Brendeland  Kierke godtz, dat: 2 Januarj 1709.

 

Almuen blef advaret paa Tinget at først komende 5 Decembr: skall holdes skiftte eftter Jørgen Pedersen  tilforn boende paa Grindem, hvor da een hver som noget eftter ha/nnem/ hafver at krefve  sig kunde indstille,

 

Dend Sag i mellem Mag: Olle Storm og Sirj Steene  som fra forige ting till nu blef optagen,  og møtte nu paa Sirj Steenes weigne Olle Madskaar og wedstod sam/m/e Kraf   blef forligt at sam/m/e penge inden Jull skulle betales  hvorfore hun sam/m/e penge uden Nam og wurdering i sin boe till Jul bør betalle,

 

Dend Sag i mellem Tor Hogandevig og Sirj Steene  som fra forige aar till nu blef op tagen  og møtte nu Citanten Self og frem førde de 2de før paaraabte widner,   paa Enkens weigne Olle Monsen till Sagen at svare

 

1709: 179

 

  Peder Flystad tilbød sig at widne sin sandhed for denne Rett  dog det iche er hans Rette werneting i den/n/e Sag, saa som hand bor i Rye Fylke Fogderi i Suldals skibrede, og eftter giorte Eed widnede at da Sl: {Niels} Ifver Steene laag paa sin Syge Seng  og straxst der eftter døde, da fulte hand med Tor Hogande Vig till dend nu Sl: Mand Ifver Steene, og da de der ankom  da laag Ifver Steene paa sin Seng og war Siug, da hørde hand at Ifver Steene sagde till Tor, at hand skulle hafve hos ha/nnem/ 2 rdr: penge, men iche viste hvor fore det skulle vere,

  Johanes Huustvet af sam/m/e skibrede og Fogderi erbød sig ilige maade at ville widne sin Sandhed i den/n/e sag for den/n/e Rett, og eftter giorte Eed widnede, at hand tillige med Tor Hogandevig war hos Enken Sirj Steene eftter hendes Sl: Mand Ifver Steene war død, dog før skifttet eftter hendes Sl: Mand war holden  og krefvede desse 2 rdr:  da svarede Enken at hun desse 2 rdr: skulle betalle  og at hun det paa skifttet skulle krefve og lade indføre, hvor med Tor lod sig benøye,

  Lars Onesteen eftter giorte Eed widnede at hand eftter Tor Hogane Vigs begiering krefvede desse 2 rdr: hos Sirj Steene eftter at skifttet war staaen eftter hendes Sl: Mand,  da svarede hun saaledes, wed min Siæl dreber Tor Hogandevig ting for desse penge, gaf til kiende at hun hafde glembt dem paa skifttet at angifve,

  Olle Monsen paa Enkens Veigne der til svarede at Enken iche wed af saadane Løftte som widnerne har talt, og sagde hun till ha/nnem/ at hun wilde giøre sin Eed, at hun iche hafde talt saadane ord som widnerne forklarede, uden hun hafde giort det i galskab og Raserj

  Tor Hogandevig paastod Dom till betalling  eftter som hand med widne har bevist hund de/nnem/ har til staaet at veret skyldig, saa paastod hand og omkostnings erstattning

afsagt

Eftterdj Sirj Stene wed Olle Madskaar seeniste Ting tilstod at hendes Sl: Mand Ifver Steene hafde udj forwaring de paastefnte 35 rdr:  Men der hos siger at der af ej var lofvet eller skulle betalles nogen Rente, saa er dog i dag wed de 2de Vidner Johanes Huustvet og Lars Onnesten bevisligt giort at Sirj Steene eftter sin Mands død har til staaet at vere skyldig till Tor Hoganevig 2 rdr:  for uden det …...(?)

 

1709: 179b

 

Peder Flygstad wed Eed har forklaret at dend Sl: Mand Self paa sin Sygeseng har tilstaaet desse fordrende 2 rdr: {at} till Tor Hogandevig at vere skyldig, sam/m/e penge er iche siden i skifttet eftter Sl: Ifver Steene enten blefven {af} angifvet eller udlagt,  Saa sees og fornehmes dog at at!! dend Sl: Mand sam/m/e 2 rdr: har veret skyldig,  hvor fore Sirij Steene desse paa stefnte 2 rdr: boør!! (bør) betalle tillige med foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,  hvor i mod hun hafver sin Regres till hendes Sl: Mands arfvinger for saa Vit de/nnem/ kand wed kom/m/e, alt eftter fore gaaende louglig Stefnemaal, om de iche sig med gode der till vill lade beqvem/m/e,

 

Lieut: Steen hafde ladet stefne Colben Østrem for Resterende Landskyld eftter Domb  35 rdr: 3 Mrk: 6 s:  sam/m/e Dom afsagt  hvor paa hand har betalt 1 qvige for 2 rdr:

  Colben Østrem wedstod ej noget siden Dom/m/en gik at hafve betalt widere end for indførte 2 rdr:  sagde slet indted at vere Eiende, men gaar om bøygden at betle sit brød

  Lensmanden paa Leut: weigne paastod Dom till betaling,

afsagt

Colben Østrem bør inden 15ten dage at betalle de fordrende 33 rdr: 3 Mrk: 6 s:  som hand eftter Domb til foren er til dømbt at betalle, og det under Nam og wurdering [i] sin boe,

 

Barbra Finde hafde ladet stefne Mickel Melkesens!! arfvinger for Forlofs penge af deris arf som de arfvede eftter afgangne Mickel Mickelsen  wed Søen boende paa Fietie grund, saa som de iche sam/m/e penge har willet betalle,

  af sam/m/e arfvinger og paa sambtlige deris weigne møtte Aadsel Tesdal, Jon Giære og Tøris Engelsgiær  som forklarede at de till sam/m/en er 8 Sødskende laadder som arfvet hafver, og sagde at de iche fik hver for sig 3 Mrk:  formente der fore at de iche kand betalle sam/m/e forlofs penge,  erbød sig at betalle udj alt til sam/m/en 1 rdr:

  Lensmanden Zacarias Silde paastod at de sambtlig bør betalle Een hver for sig 1 rdr:  og der paa {h}var Dom begierende.

afsagt

Mickel Mickelsens arfvinger bør alle til sam/m/en at betalle till JordEigeren Barbra  Sl: Hr: Hans Bugges  i forlofs penge for deris arf de fra hendes grund hafver bort ført og skall bort føre  1 rdr:  og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen.

 

1709: 180

 

 

Kongl: May: \Foget/ hafde ladet stefne Britte Tøris datter for begangen Leiermaal med Een Soldat Ved Nafn Jon Olsen Sørom!! (Sørem/Søreim), hvilke soldat er med hende i 3de lige leed beslegtiget, der fore at bøde og lide eftter Lougen,

  paa hendes weigne møtte i Rette Lensmanden Zacarias Silde  som forklarede at hendes forseelse er saaledes med Jon Olsen Sørom som Stefnemaalet ommelder,  forklarede at hun allerede er kom/m/en i barselseng med tvilinger  Een Søn og Een datter, hvilke børn begge igien eftter Fødselen ere døde, sagde at hun ichun begierer Een Naadig Konge  saa som hun slet indted til bøders betaling er Eiende,

  Soldaten Jon Olsen Sørom er i desse dage till Chrestiania  tillige med det heele Compagnie i hans May: Tieniste henReist, og der fore iche møder.

  Kongl: May: Foget tilspurte Almuen om de er widende at sam/m/e Leigermaal med bemelte personer er begaaet,  og at de saa nær som melt er, er beslegtiget  og ej nermere,  saa og om hun noget till bøders betalling kand vere Eiende,

  Almuen der til svarede at de nok er witterligt, at sam/m/e Leier maal med bemelte 2de person/n/er er begaaet,  saa og at de hin anden i 3de lige leed ere beslegtigede,  de ogsaa er widende at bemelte qvindfolk slet indted till bøders betalling er Eiende, men er Eet Fattigt Meniske, som indted hafver,  forklarede ogsaa at hun allerede for sin forseelse har udstaaet Kierkens Disiplin wed Aabenbare skrefttemaal

  Kongl: May: Foget satte i Rette at qvindfolket Britte Tøris datter bør straffes eftter Lougen, baade for sin forseelse og for bøder, og der om war Dom begierende

Afsagt

Eftterdj Britte Tøris datter wed Lensmanden Zacarias Silde wedstaar at hun med Soldatten Jon Olesen Sørom hafver begaaet Leier maal, og med ha/nnem/ auflet 2de børn paa Een gang,  saa og at hun med sam/m/e Soldat udj 3die og 3die lige leed er beslegted,  Almuen paa Tinget ogsaa bekreftter at hun ej det allerRingeste till hans May: bøder er Eiende,  saa bør hun for saadan sin begangne forseelse eftter Lougens 6te Bogs 13 Capit: 13 art:  at begifve sig paa det Fiskeleie Udsire, og der forblifve i toe aars tid,

 

1709: 180b

 

og naar hun eftter sam/m/e tids forløb med Sogne Prestens atest der paa steden her igien hiem kom/m/er, bør hun sig frj at vere,  og som hun allerede har udstaaet Kierkens Displin wed Aabenbare skrefttemaal, og Almuen der for uden testerer at hun slet indted til bøders betalling er Eiende, saa blifver hun for widere straf forskaanet,

 

Tor Tesdal og Størker ibd: blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

eftterskrefne blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene  saa som  Jon Ramsvig, Aadsel Tesdal, Steen Øchland  Olle Lille Dalle, Aslack Ryg, Lars Onesteen, Torkild Høyland og Ellias Fosse,

 

Kongl: May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at udj dend gaard Grindem  som tilforen afgangne Jørgen Pedersen har veret Eiende  indverende aar ligger øde ½ Løb og 9 Mrk: Sm:, som ej af nogen bruges eller beboes, og ingen findes som Skatterne af sam/m/e Jorde part vill betalle, efttersom Jørgen Pedersen i Armod er bort død, og hans eftterlatte Enke iche det Ringeste till Skatters betalling er Eiende, Men er fra Jorden og her fra Fogderiet bort fløt,

  Almuen der till svarede at det nok er i guds Sandhed at sam/m/e Jordepart  ½ Løb og 9 Mrk: Smør udj gaarden Grindem  som afgangne Jørgen Pedersen fra døde og war Eiende  ligger dette aar øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som deris May: Skatter der af betaller, saa som Jørgen Pedersens Enke ej allene fra steden er bort Reist, men end og i største Armod og Fattigdom.

 

Endnu tillspurte Kongl: May: Foget Almuen, om de/nnem/ ej witterligt er, at dend part udj Grindem som till foren Elisabet Crommentin war tilhørende  skylder aarlig 1 Løb og 18 Mrk: Sm:  hvilcke og nest leden aar laag øde, og hand der til formaade Een ung Karl Ved Nafn Aslack Ram/m/e  som indverende aar har slaget Een Ringe deel græs paa sam/m/e gaarde part  og tilsaaed Een liden Ager, alt i dend meening og tanke, at hand sam/m/e Jorde part till fuldkom/m/en brug skulle antage, for aarlig skatt og Landskyld, Men som hand dette aar allerede er forReist till Chrestiania i deris May: tieniste for Soldat, har hand eftterlat sin Hustru i stor Fattigdom, Saa har sam/m/e hans Hustru dog eftter før

 

1709: 181

 

giorte accort betalt till Fogden for sam/m/e brug 2 rdr: penge og ej meere,   Frem kaldede der fore Lensmanden Zacarias Silde og hannem til spurde om det iche sig saaledes forholder, og om hand iche Særlig er widende at ej fleere penge betalt er,  Lensmanden wed Eed testerede at sam/m/e Soldat ej anderledes brugte sam/m/e Jordepart end som melt er, og ej heller fleere penge till Fogden betalt hafver end de forbenefnte 2 rdr:

  Almuen der for uden alle sam/m/en svarede till sam/m/e Spørsmaal at sam/m/e Jordepart till foren lenge har ligget øde, hvor af ingen skatter er blefven betalt, saa at der som dend iche paa dend maade hafde blefven brugt, hafde dend Endnu blefven øde liggende,  den/n/e før benefnte Soldat Aslack Ram/m/e hafde og ført dend till fuldkom/m/en brug  hafde hand ichun blefven till stede wed Jorden, weed nu iche hvorledes der med kand blifve beskaffet, Thj saa frembt hand iche Sig saadant hafde antaget, hafde sam/m/e Jordepart altid øde blefven,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som hannem ej kunde negtes, men blef bevilget,

 

 

 

Dend 13: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killis Vig for Fielbergs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Lars Killisvig, med eftterskrefne Lougrett  Anders Ørland, Erick Espeland, Johanes Nedre Lunde, Johanes Wacke, Olle Øfrebøe, Knus Tvet, Rasmus Wake og Reiner Waage, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste Tingfred som sedvanligt

 

Publiceret de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,

 

Publicerit Hr: Anders Eliesens udstede bøxsel seddel till Erick Tostensen paa 1 ½ Løber Smørs Landskyld udj dend gaard Roae (Roane), dat: 17 Septembr: 1709:

 

Publiceret, Johanes Knudsen Skiellevigs udstede skiøde til Colben Hansen paa 2 Løber Sm: udj Berge  liggende udj Fielbergs Skibrede, i mod penge 110 rdr:  dat: 13: Novembr: 1709.

 

Publicerit Colben Hansen Berges udstede obligation till Svend Siursen Udbuie!! (Udbiue) paa Capital 55 rdr;  for hvis Summa er pant sat 1 Løb Sm: i hans paaboende gaard Berge, som hand sig i dag af Johanes Knudsen Boren(?) til forhandlet hafver, dat: 13: Novembr: 1709.

 

1709: 181b

 

 

Publicerit Olle Siursen Ryen  Ifver Hegge, Niels Helgesen og Knud Olsen Huustvet  deris udgifne skiøde till Svend Siursen Udbiue paa 2 pd: og 14 Mrk: Sm: med bøxsel  udj dend gaard Udbiue,  hvor af Aagaate Siurs datter  Sl: Helge Udbiues  selger 1 pd: 1 Mrk: Smørs Landskyld,  Olle Siursen Ryen 19 ½ Mrk: Sm:   Ifver Hegge og Knud Siursen Huustvet til sam/m/en 19 ½ Mrk:  for 1 rdr: Mrk:[’en]  tilsam/m/en 62 rdr:  dat: 13 Novembr: 1709:

 

Baar Osnes hafde ladet stefne Torkild Klungland for Resterende Landskyld af 22 ½ Mrk: Smør i hans paaboende gaard Klungland, aarlig 4 Mrk: 10 s:  for uden forhøyning 1 Mrk: 2 s:  og det for de 2de nest forbj gangne aaringer 1707 og 1709:!! (1708:)  till sam/m/en 1 rdr: 5 Mrk: 8 s:  og paastod Dom till sam/m/e penges betalling  tillige med omkostnings erstattning,  og der om endnu var Dom begierende,

  Torkild Klungland møtte till Sagen at svare, og forklarede at hafve betalt for det aar 1707: till Chresten Alne  som og i gaarden er en Eiger, formente der fore for saavit der er betalt at vere frj,  i lige maade siger hand at hand for det andet aar har tilbødet ha/nnem/ Landskyld, men hand dend ej har villet annam/m/e.

  Baar Osnes der til svarede at hvad Chresten Alne af hans Landskyld har oppebaaret  det Ved kom/m/er ej ham, saa som Torkild Klungland Vel ved hvem hans Eigere er, saa som hand till foren till ha/nnem/ har betalt hvad hand med Rette til kom/m/er,  paastod der fore at eftterdj Chresten Alne iche det Ringeste til ha/nnem/ af sam/m/e Landskyld har betalt  hand da bør betalle ha/nnem/ hvis hand ha/nnem/ skyldig er, og igien søge Chresten Tindeland for hvis hand ha/nnem/ lefveret hafver,  wedstod ogsaa at hand ham!! (har?) tilbudet ha/nnem/ det andet aars Landskyld, men iche førend hand allerede hafde stefnt, og ej da medfulte Ringeste Forhøyning eller omkostning,  paastod at hand alt saadant bør betalle,

  Torkild Klungland wedstod at hand  da hand tilbød ham sam/m/e Landskyld  iche enten tilbød Forhøyning eller omkostning  endog Sagen dend!! (da?) allerede war stefnt,

  hvor fore Baar Osnes paastod Dom till skadesløs betalling baade paa Forhøyning og omkostning

afsagt

eftterdj Torkild Klungland Self tilstaar {at} ej at hafve betalt till sin JordEigere Baar Ousnes sin Landskyld af 18 Mrk: Sm:

 

1709: 182

 

og ½ w: Koren for de 2de forige aaringer 1707: og 1708:  som aarlig er 4 Mrk: 10 s:  men allene fore gifver for det Eene aar at hafve betalt till dend anden JordEiger Chresten Alne, hvor med Baar Ousnes ej er benøyet, men paastaar fuld betaling,  Saa bør Torkild Klungland at betalle till Baar Osnes saa Vit ha/nnem/ Ved kom/m/er aarlig 4 Mrk: 10 s:  og udj forhøyning 1 Mrk: 2 s:  er for begge aar 1 rdr: 5 Mrk: 6 s:  sambt udj omkostning 2 Mrk: danske,  alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,  og hafver der i mod Torkild Klungland sin Regres till Chresten Aln/n/e for saa Vit hand af Landskylden som Baar Osnes till kom/m/er  har oppebaaret, \at søge/ som hand best ved og kand,

 

Britte Aanunds datter hafde Ved Chresten Biering ladet stefne Adskild Weeastad for medelst hun allene maa underholde hendes barn, som hand er Fader till,  med formodning hand ogsaa bør legge sin anpart, indtill barnet kom/m/er  saa Vit at det kand fortiene Kost og Kleder,

  Adskild møtte tillige med sin Søn Asbiørn Askildsen som er Fader till Barnet, og forligte sig med Chresten Biering at hand aarlig skall betalle hende saa lenge barnet er lidet og ej kand fortiene self  8 Mrk: danske, hvor med de paa begge sider ware fornøyede,  hvor fore hand og sam/m/e Løftte bør eftterlefve, og pengene till hver Som/m/er ting betalle  og begyndes det nu først kom/m/ende Som/m/er ting, hvor hand da for det første aar skall betalle,

 

Enken wed Aarevigs Sag hafde ladet stefne Chresten Tindelands Enke og arfvinger for medelst de hende eftter Reigning skyldig er 3 rdr: 11 s:  hvilcket hun paa skifttet eftter dend Sl: Mand fordrede  men ej noget udleg bekom/m/et hafver,

  Chresten Tindelands Søn Svend Chrestensen Wallen møtte  saa Vell som dend anden Søn Helge Chrestensen Tindeland  og forklarede at deris Sl: Fader slet indted eftter sin død skyldig er, war ha/nnem/ skyldig 2 Mrk:  som {ha/nnem de} hende straxst blef betalt  paastod at Enken bør bevise sin Kraf  eller og dend ..sten(?) (miste?)  saa som de iche nogen sinde har faaet enten Reigning fra Enken paa sam/m/e skyld, langt mindre bog paa hvad de med hende og hendes Sl: Mand handlede,

 

1709: 182b

 

  Mickel Qvam/m/e paa sin werModer Zidselle Hans datter  Sl: Jørgen i Trages(?) (Tonges?)  weigne  forklarede at hand sam/m/e penge eftter {hend} Chresten Tindeland hafver at fordre, men ej enten self har holt nogen bog  ej heller gifvet Chresten Tindeland bog,  begierede at arfVingerne maatte wed Eed befrj sig for sam/m/e gield, saa frembt de for dend vill vere befriet,  indlefverede der hos Een Reigning at Sl: Chresten Tindeland fra 1705: og till 1708 hafver bekom/m/et brendevin og Øll, taabak og læret og andet  tillige med 1 rdr: laante penge  som bedrager sig till sam/m/en 7 rdr:   der i mod betalt Ao: 1707  in Martj  2 rdr: 2 Mrk:  tillige med 2de Ege stoker, og Rester hand Endnu  som bogen udviser opaa det 5 blad  3 rdr: 11 s:   under sam/m/e Reigning war hverken hand!! (haand), dag eller Datum, og sagde Mickel Qvam/m/e ej heller at hafve nogen Rigtig bog, undtagende Een Kladde  som hand og med sig hafde.

  arfvingerne paa Egne og sin Moders weigne paastod at hand sin Kraf louglig bør bevise, eller og der fore at miste hvad hand i saa maader u-louglig fordrer.

Afsagt

Eftterdj Chresten Tindelands Enke og Arfvinger ganske negter og fra gaar den/n/e fordrende gield,  Zidselle Hans datter wed Aarvig soug iche heller med nogen bevislighed beviser sit Kraf  allene frem legger Een løs Reigning af sin Kladde bog, som arfvingerne paa Tindeland negter,  da  eftter Lougens 5te Bogs 13tende Capit:  45: og 49: art:  blifver de for sam/m/e søgning frj og Krafvesløs

 

Hans Aarevig hafde ladet stefne Olle Weastad for Eet best som hand nestleden aar eller winter hafde paa Foster, og der bort døde, det at betalle,

  Olle Weastad møtte og wedstod at bested døde siden det kom fra ham, og blef der fore med Hans Aarevig for Retten forEenet at hand skulle betalle dend halfve skade, baade for bested og for de giorte omkostninger med penge 4 Mrk: 4 s:  hvilket skall betalles till først kom/m/ende Paaske,  hvor med de paa begge sider wel var til fredtz og fornøyede

 

Jens Øfrebøe og Bendixst Øfsthuus blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

eftterskrefne blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene, Ingebregt Dallen,  Svend Siursen, Svend Ifvers:  Harald og Peder Udbiue, Even Tindeland, Mickel Qvam/m/e og Tosten Westad

 

1709: 183

 

 

 

Dend 15: Novembr: blef holden almindeligt Høsteting paa Nedre Wallen for Fiære skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Ole Larsen, Bunde Lensmanden Tollef Hougland, med eftterskrefne Lougret, Ifver, Baar og Olle Biørdall, Johanes Svendsbøe, Torben Syndfør, Torgier Elleraas, Ellend Tvetteskog og Aarsten Lier, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Biørn Jonsen Hofda  hans udstede bøxsel seddel till Peder Jacobsen paa dend gaard Rydmyr  {dat} skylder aarlig Landskyld 18 Mrk: Sm: 11 Spand Koren, dat: 5 Novembr: 1709:

 

Publicerit Hr: Hans Wadbeks udstede bøxsel seddel till Omund Pedersen paa ½ Løb Sm:  1 ½ Fierdedeel Hud udj dend gaard Elterwaag  dat: 16 Maij 1709:

 

Publicerit Olle Biørnsen Fisters udstede bøxsel seddel till Helgie Andersen paa dend gaard Mølster  skylder aarlig Landskyld 3 wetter Koren, dat: 3 Maij 1708:

 

Publicerit Hr: Anders Eliesens udstede bøxsel seddel till Ølfvør Jonsen paa 1 Løb Sm: og ½ H: i dend gaard Birkeland  dat: 17 Decembr: 1708.

 

Publicerit Størker Størkersen Wihofde  hans udgifne skiøde till Knud Knudsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: med bøxsel  i dend gaard Wihofde, i mod penge 8 rdr:  for gaardens slette tilstands skyld, dat: 14de Novembr: 1709.

 

Publicerit Olle Hofdes udstede bøxsel seddel till Helgie Jørgensen paa ½ Løb og 9 Mrk: Sm: i dend gaard Wihofde  dat: 14 Novembr: 1709.

 

Kongl: May: Foget til spurte Almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt er, at udj dend gaard Flatnes ligger øde som forrige aaringer 1 Løb og 9 Mrk: Sm:  og af ingen bruges eller besides, hvor af ingen skatter till deris Kongl: May: betalles

  Almuen der till svarede, at det de/nnem/ alle witterligt er at sam/m/e Jorde part 1 Løb og 9 Mrk: Sm: i Flatnes endnu som før ligger øde, af ingen bruges eller beboes, saa der af ej

 

1709: 183b

 

Ringeste skatter eller anden Rettighed betalles,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde veigres,

 

Britte Jørgens datter Eldøen hafde ladet stefne Knud Sælsaas for medelst hand hos Elluf Brattestøe hafver kiøbt Een qvige som hun Eier og hafde hos bemelte Eiluf at Føde, dend at tilbage lefvere,

  Knud Sælsaas møtte og svarede at hand kiøbte hos Elluf Brattestøe sam/m/e qvige  mente at det iche af ha/nnem/ kunde til bage lefveres,  begierede Delation till Closter tinget blifver holden, at hand kand til sam/m/e tid indstefne Elluf Brattestøe

  hvor fore Sagen beroe til dend [tid], og hafver Knud Selaas da eftter sin Egen forpligt der at møde till Sagens widere dreftt,

 

Olle Bue og Siur Færaas blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge deris LougrettesEed

 

 

 

Dend 18: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens Skibrede, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Næll Hysingstad  med eftterskrefne Lougrett, Lars Wattne, Heine Rom/m/etvet  Aanund Horneland, Arne Degernes, Johans, Matias og Niels Hysingstad, sambt Daniel Stue, med Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit deris Kongl: May: Aller Naadigste Patent om Høyeste Rett i Dannemrk: for 1710:  dat: Kiøbenhafn dend 27: Septembr: Ao: 1709.

 

Publicerit deris Kongl: May: Aller Naadigste Patent om pardon for Een deel hans Kongl: May: Landsaatter af Ballum, Emmerløf og Møgeltønder Sogner i Ribe Stiftt og andenstedtz der i Egnen  som af Een u-tidig frøgt og for at undgaa enRoleringen under Land Millitien  sig till frem/m/ede steder hafver begifvet, saa at de sig her siker og frj maa og kand indfinde, og søge deris Næring till Søs  for uden at blifve enrolerit till Kongens tieniste till Lands

 

1709: 184

 

 

Publicerit HøyEdle og Welbr: Hr: Baron RosenCrantzes udgifne skiøde till Størch Baarsen Hougland paa oddel og indløsnings Retten till hans paa boende gaard Hougland  skylder aarlig Landskyld med bøxsel 1 Løb Sm:  i mod penge 50 rdr:  dat: 24 Aug: 1708:

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Lars Horneland for hand har negted at Fløtte Een Toldbetient af Bergen, som hafde Hr: Stifttbefallings Mands ordre og bevilling paa frj Fløting, till Carmsund, der fore at bøde og betalle,

  Lars Horneland møtte og forklarede at hand iche er blefven tilsagt, eller witterligt giort, at sam/m/e Karl hafde bevilling till nogen frj fløting, og formente at vere frj for Fogdens søgning,   her for uden tilbød hand sig wed Eed at testere at hand iche blef til kiende gifvet at sam/m/e Person hafde nogen bevilling till frj skydtz, hvor paa og straxst sin Eed aflagde,  og der fore for den/n/e søgning frj Kiendes.

 

Niels Wiig hafde ladet stefne Erick yttre Haavig for 1 rdr: 2 s: som hand ha/nnem/ skyldig er, hvilke Sag fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu Lensmanden Næl Hysingstad paa Niels Wiigs weigne  som paastod Dom hos Erick Haavig till sam/m/e penges betalling,

  Erick Haavig møtte og wedstod gielden at vere skyldig  men formente at Niels Wig well kunde bie og ei vere saa hastig med sam/m/e penge at krefve, saa som hand iche kunde svare alle som hand war skyldig paa Een tid,  sagde og at Niels Wiig iche har veret hos ha/nnem/ meere end Een gang og kreftt desse penge, hvor hand iche negtede de/nnem/  og mente der fore at det var nok.

  Lensmanden Næll Hysingstad paastod Dom till sam/m/e pengers betalling tillige med omkostning

afsagt

Eftterdj Erick yttre Haavig iche negter at vere skyldig desse paastefnte 1 rdr: 2 s: till Niels Wiig, saa bør hand de/nnem/ og till Niels Wig \at/ betalle tillige med omkostning 2 Mrk: danske  alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

1709: 184b

 

 

Morten Lundmands werket hafde ladet stefne Jens Rom/m/etvet for skielsmaal paa hans Folck, i hans Fra werelse, med formodning hand der fore bør lide og undgielde,   hafde og ladet stefne till widne Ifver Lundmands werket,

  Jens Rom/m/etvet \møtte/ og vedstod at vere stefnt, og negtede ganske at hafve skieldet nogen hans Folck, paastod der fore at det bør bevises,

  Ifver Lundmands werket  som er till huus hos Erick LundMands werket, [møtte] og erbød sig at ville widne wed Eed at hand hørde at Jens Rom/m/etvet skielte Morten LundMands Verkes datter Mallene Mortens datter for Een Tyf  og at hun hafde stollet Melder af hans Qvern,

  Jens Rom/m/etvet wedstod at hafve forseet sig med at talle dette som widnet forklaret hafver, bad om forladelse baade till Morten LundMands werket og hans datter Mallene, sagde iche at wide nogen skiell till saadan/n/e ord, erclerede Mallene Mortens datter for Een ærlig Pige, der ej andet hafver giort end hvis ærligt er   bad endnu som før om forladelse,

  hvor med Morten og hans datter war benøyet,  men allene begierede Een frj Kiendelses Dom for sam/m/e tilleg

afsagt

Eftterdj Jens Rom/m/etvet her for Retten offentlig har vedstaaet, iche at hafve haftt skiel og Føye till det skiels maal paa Mallene Mortens datter LundMandswerk  men at saadant er skeed af ha/nnem/ udj Een hastighed, uden aarsage, og der fore nu ogsaa har bedet baade Faderen Morten LundMands werket og Datteren Mallene om forladelse, Saa bør sam/m/e ord som Jens Rom/m/etvet om hende talt hafver, iche at kom/m/e hende till nogen æris forkleining, og der for uden bør Jens Rom/m/etvet at betalle till Morten LundMandswerket i foraarsagde omkostning 2 Mrk: danske inden 15ten dager under adfer eftter Lougen,

 

Lars Killisvig hafver ladet stefne Aanund Horneland for Eet graa wem/m/els trøye  4 Mrk:  og for et par boxser  3 Mrk:  till sam/m/en 1 rdr: 1 Mrk:  med paastand det bør betalles.

  Aanund Horneland møtte og sagde at hafve kiøbt Een trøye hos

 

1709: 185

 

Lars Killisvigs qvinde Ingebor da hun war Enke, og der fore straxst betalt hende penge 2 Mrk:  og ej widere eller meere begierede,  her for uden fik hand et pr: boxser, som hun gaf ha/nnem/   der i mod hafver hand giort et og andet arbeide for hende, som hand iche heller har begieret betalling fore, og paastod der fore at naar hand skall betalle det pr: boxser, hun da og bør betalle hvad Arbeide hand for hende giort hafver,  forskiød sig og till Lars Horneland  som war med paa Killisvig og saag dette Kiøbmandskab, hvilke nu iche var stefnt,

afsagt

Sagen beroer till neste ting  till hvilken tid Ingebor Killisvig og Aanund Horneland med hin anden bør giøre Rigtig afReigning om hvis de/nnem/ har veret i mellem,  der for uden hafver og Aanund Horneland at indstefne de widner hand sig paaberaaber  og skall da udj Sagen gaaes hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Maren Peders datter Glad og Sogne Presten Hr: Hans Bertelsen angaaende det Huus paa Teigeland staaende  som fra forige ting till nu blef opsatt,  blef nu atter fore tagen  og møtte paa Maren Peders datters Veigne Lensmanden Næll Hysingstad, som i Rettelagde hendes skrefttlige forsett dat: 18 Novembr: 1709:   saa indlefverede hand og hendes skrifvelse dat: 22 octobr: 1709:  hvor udj hun begierer at hand will ved Mend besigtige Huuset paa Teigland staaende, at der kunde vere witterligt hvorledes det er medfaret,  ellers forklarede Lensmanden at sam/m/e huuses besigtelse er ej endnu eftter hendes begiering eftter kom/m/et, saa som hendes bref ha/nnem/ noget silde er till hende kom/m/en, og hans Leilighed for mange andre forefallende forRettninger iche har veret der till,  bad paa hendes weigne om fordrag till neste ting, at huuset kunde blifve siunet  saa skall fornehmes hvorledes huuset  i dend tid det har staaet under beslag  er medfaret,

  Paa Hr: Hans Wadbeks weigne møtte hans Søn Bertell Wadbek, og i Rettelagde Een beskichelse paa slet papir

 

1709: 185b

 

med der hos Eet støke 6 s: forseiglet papir  Reent  uden nogen paa skreftt, med begier det maatte oplæses, men som sam/m/e beskikelse ej paa dend Rette Sort er skrefven, blef det ej i mod tagen eller oplæst,   indlefverede saa Een Missive till Maria Cronman fra ha/nnem/ skrefven, med hendes paa teignelse, dat: 15 Julij 1709:   der nest indgaf sit skrefttlige indleg, ogsaa paa u-stemplet papir skrefvet  og der hos Eet støke forseiglet papir for 12 s:  men som det ej paa sam/m/e papir er skrefven, blef det ej heller i mod tagen eller oplæst,   og begierede Bertel Wadbek, at der maatte observeres hvad beskichelsen om melder, at hun har dult dend seeneste høyEdle og welbaarne Hr: Stifttbefallings [Mands] Ordre eller Ressolution  og hvis hand dend till foren hafde seet, hafde hand iche ladet sig stefne, eller hende huuset forholdet,   widere hafde hand iche at fremlegge.

Dend gang saaledes afsagt

Eftterdj Maren Peders datter Giermand udj hendes skrifvelse till Lensmanden Næll Hysingstad begierer at wed 4re Mend maatte besigtiges det paa stefnte huuses tilstand og brøstfeldighed, og saadant ej endnu skeed er,  Saa beroer Sagen till Waartinget, inden hvilken tid sam/m/e huus wed Mend kand blifve siunit, og Mendene her paa Tinget at møde  deris Forklaring der om at aflegge,  till sam/m/e tid wille og dend Hederlige Mand Hr: Hans Wadbek {at} ofversette dend i Rette lagde beskichelse, saa Vell som sit indleg  paa de Rette sorter forseiglet papir, og skall da udj Sagen gaaes hvis Rett er.

 

Publicerit Hr: Hans Wadbecks udstede bøxsel seddel till Sallamon Andersen paa 1 Løb Smør udj dend gaard Hilde, dat: 17 Maij 1709:

 

Publicerit Bertell Aanundsen Giellie og Ellend Arnesen SaxEide  deris udgifne skiøde till Helge Arnesen yttre Haavig paa 1/12 deel part udj de 3de Laxse waager liggende paa Gietung(?) paa(?) Bremnes  kaldes Skottingen, Skogen og Blegen,  for uden dette eiger Helge Arnesen Haavig self i sam/m/e 3de waager 1/24 deel

 

1709: 186

 

part, saa hand nu i desse waager er eiende 1/8 part, dat: 24 Novembr: 1708:

 

Dend Sag i mellem Bergerne for Skibet Jomfru Anna von Drammen og Willum Økelands waagen med Casper Synstabøe waagen  som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu atter de 3de Mend, Chresten og Hans Nesse sambt Chrestopher Habestad, som Sagen Eskede i Rette,

  Willum Økelands waagen og Casper Synstabøe waagen blef paa Raabt men ej møtte  ej heller nogen paa deris weigne,   Jon Ersvær og Niels Haalund hiemlede at de de/nnem/ begge louglig hafde stefnt,

  Citanterne beklagede sig at de iche andre widner i den/n/e Sag hafver end de gode Mend som pengene har betalt  wedstaar og siger det self, og har de søgt de/nnem/ om deris bevis der paa  men har det ej endnu kundet bekom/m/e,  begierede der fore opsettelse till neste ting, inden hvilken tid de lofver bevis paa deris anbringende at frem legge,

afsagt,

Nu har Biergerne for Skibet Jomfru Anna von Drammen 2de gange ladet Citere deris tvende Mend  Biergere Willum Øchelands waagen og Casper Synstabøe waagen for medelst de hem/m/elig uden Citanternis widskab, af Kiøberne {for} \til/ bierke!! (bierge) Retten skall hafve oppe baaret 250 rdr: meere end {i det som} \de penger som/ i det offentlige Kiøb kom/m/en er,  der paa har de ingen gang fremlagt Ringeste beVislighed eller fremført noget widne, alleneste beraaber sig paa Kiøbernes tilstaaelse, som sam/m/e penger skall hafve till de/nnem/ udlagt, og der fore begierer Delation till neste ting,   Da  paa det de iche skall aarsages i nogen maade sig ofver Rettens ofverIillelse at beklage, saa beroer Sagen till først holdende ting, inden hvilken tid de endelig har at frem føre hvis bevis de i den/n/e deris Sag kand hafve   hvor da skall kiendes og døm/m/es der om hvis Rett er

 

Monss: Fridrik Springpil hafver wed Lensmanden ladet stefne sin broder Monss: Just Springpil, Skipper paa det skib De Libe, liggende her paa Leerwigen, hiem hørende i Fridriksberg i Holsteen

 

1709: 186b

 

for Een deel penge hand ha/nnem/ eftter Reigning skyldig er, det at betalle,  og indlefverede udj Retten sam/m/e sin Reigning  lydende paa 1177 rdr: 3 Mrk: 2 s:  dat: 18 Novembr: 1709:   indlagde der hos sit skrefttlige indleg af dato 18 Novembr: 1709:

  Monss: Just Springpil møtte og wedstod louglig at Vere Stefnt, og indlagde udj Retten sit skrefttlige indleg af dato 16 Novembr: 1709:   indgaf der hos Een Supliche till Hr: Estatz Raad Tønsberg, med dend der paa fulte Ressolution dat: 15 Novembr: 1709:

  Monss: Jost!! (Just) Springpil erbød sig godvillig at dersom hans broder Fredrick Springpil skulle iche Vere fornøyet paa anden maade, da vill hand self lade med god Villie sit førende skib ligge paa dette sted indtill hand sine fornødne Documenter ifra sit hiem Kind!! kunde bekom/m/e, og dersom hand da noget sin broder blifver skyldig, erbyder hand sig baade her for Retten at svare, skibet og skall vere ha/nnem/ till betalling i alle maader.

  Monss: Fredrick Springpil her i mod svarede, at eftterdj, hand hverken anseer hans broder Just Springpil eller hans førende skib Sufisant  ha/nnem/ sine Fordrende penger at betalle,  den/n/e Sag og dependerer af Søe Retten, saa begierede hand nu uden widere opsettelse Een Endelig [Dom] udj Sagen,

  Just Springpil Referede!! sig som till foren till sit indleg og hans Mundtlig giorte forsickring,  saa begierede hand og i midlertid Copie af sin broders indlagde Reigning.

  endnu begierede Monss: Springpil en Endelig Dom i Sagen,

Dend sinde saaledes afsagt

Fredrick Springpil hafver for denne Rett ladet indkalde sin broder Just Springpil  Skipper paa det skib De Libe kaldet, nu liggende her paa Laddepladsen Leerwigen, for dend {Sup} Summa 1177 rdr: 3 Mrk: 2 s:   Just Springpil her i mod forklarer at hand nu iche i Ringeste maader kand svare eller forklare sin broders indgifne Reigning, eftterdj hand som Een Frem/m/et Mand her paa steden iche hafver sine Contra bevisligheder med sig, siger at hand  naar det till Endelig Reigning ankom/m/er  sin broder indted skall vere skyldig,  erbyder sig og at vill med gode lade sit førende skib her paa

 

1709: 187

 

steden blifve beliggende indtill hand sine bevisligheder fra sit hiem kand erlange, hvor till hand begierer Een wis og tilstrekelig tid,   Da som ieg iche kand antage den/n/e Sag for nogen Søe Rett Sag, men allene bestaar udj gields Fordringer, og Just Springpil saaledes tilbyder sig, at lade sit skib till forsikring her blifve beliggende, saa kand ha/nnem/ dend begierte Delation ej weigres, men der fore og for saadan aarsage beroer Sagen till først kom/m/ende 22 Febr: 1710:  till hvilcken tid Just Springpil eftter sin Egen forbindelse her for Retten har at møde, og sin Contra Reigning at indgifve, hvor da skall handles hvis Rett er,  i midlertid bevilges hannem Copie af sin broder Fredrik{s} Springpils nu i Rette lagde Reigning.

 

Svend Øye Jorden og Colben Skimbeland blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed.

 

Otte Aadland, hans Øchland, Lars Nyesetter, Lars Wikenes  Tøris Dyvigen, Helge Føyen, Arne Spidsøen og Olle Teigland blef udnefnt til kom/m/ende aar Retten at betiene.

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget om de/nnem/ ej witterligt er at udj dend gaard Sælle  hans May: til hørende  dette aar som till foren ligger [øde] Een half Løb Sm:  hvor af ingen skatter eller Landskyld betalles,

  Almuen der till svarede at det de/nnem/ nok witterligt er at sam/m/e halfve Løb i gaarden Sælle  som deris May: er Eiende  dette aar saa Vell som før ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes, som Ringeste skatter, Landskyld eller anden Rettighed betaller,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde veigres,

 

Publicerit Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens udstede bøxsel seddel till Peder Rasmusen paa 1 pd: og 3 Mrk: Smørs Landskyld udj dend gaard Nortun  deris May: tilhørende, dat: 18 Novembr: Ao: 1709.

 

Publicerit Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsens udstede bøxsel seddel till Bertel Carlsen paa 1 pd: 3 Mrk: Smørs Landskyld udj gaarden Nortun  deris May: tilhørende  dat: 18 Nov: 1709.

 

1709: 187b

 

 

Publicerit Daniel Stues udgifne obligation till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen  lydende paa Capital 30 rdr:  for hvis Summa hand till under pant, pantsetter ½ Løb Smør med bøxsell i sin paaboende gaard Stue, dat: 23 Febr: 1709.

 

 

Dend 19: Novembr: blef Retten atter betient paa Bielland i Føyens skibrede, hvor da Retten blef betient med eftterskrefne Lougrett, Næll Hysingstad, Tosten Skaarpen, Peder Eldøen, Mogens Bielland, Aanund Horneland og Niels Hysingstad,

  hvor da Hr: Borg: Falck Larsen, begierede at saa som hand nestleden Som/m/er lod wed desse sam/m/e Mend udskiftte sine Eiendeele i gaarden Bielland  som er 1 ½ Løber Sm:  saa Vit Engen angik, sam/m/e tid ej kunde skifttes Ageren, saa som dend da stod \i/ sin fulde wexst, og der fore till nu blef opsatt saadant at forrette, Vj da vilde nu i lige maade udskiftte sam/m/e ager  saa at hand tillige med det øfrige i gaarden  som og er 1 ½ Løb  kunde faa dend halfve part og lige gaat, hvor fore og var til stede paa Hr: Assessor Willum Hansens weigne Contraleuren her paa Toldsteden  Monss: Jacob Koefoed, som paa Hr: Assessors weigne sam/m/e Skiftte Consenterede og war ofverwerende,

  hvor fore Vj sambtlig forføyede os paa Marken  Ageren at siune og udeele,  som og blef skifttet i 2de lige parter, og der eftter wed laad till falt Halsnøe Closter dette  nemblig   No: 1:  Fierdings agerens westre part, saa som dend nu er wed paaller afmaalt, sam/m/e ager ligger wed Homelhagen,   Store agerens westre part, saaledes som dend nu og er af paallet   dend ager  Half Fierdingen kaldet  Med det hos liggende agerstøke Lange Flek kaldet,  Abel Fleken,  Boxse Flekens westre part  liggende nest wed gaarden huuse,  og Dam/m/e Flekene,

  Hr: Borg: Falck Larsen tilfalt desse agre  Nemblig,  No: 2:  Stor agerens østre part, sambt Eet lidet Flek der hos,  Fierdings agerens østre part,  Skarfageren,  Langageren  og Eet lidet Fleck der hos,  Sollie Fleken  og det der nest hos beliggende lidet Flek,  3 smaa fleker ligger tet Ved Boxse Fleken,  3 smaa Fleker  kaldes Houge Flekene  ligger Nordost fra Huusene,

  hvilket os siuntis saaledes at Vere deelt i tvende lige parter,  og blef der for uden saaledes mellem parterne aftalt at om noget nu kunde vere forseet, saa at Een af de/nnem/ kunde

 

1709: 188

 

i nogen maade hafve faaet meere end dend anden, da skall det de/nnem/ i mellem Rettes till først kom/m/ende Foraar, naar de Jorden till saaer,  hvor med de paa begge sider ware till fredtz og fornøyede, hvor fore det og der ved eftter Lougens sigende forblifver.

 

 

 

Dend 21 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Windenes for Waags Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Sallamon Windenes  med eftterskrefne Lougrett, Johanes Waage, Aanund Aarbøe, Johanes Olsen Drifvenes, Niels Wick, Rasmus Wick, Biørn Steenevig, Ingemon Engevig og Sallamon Windenes, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Publicerit Hr: Lougmand Niels Knops udgifne obligation og Forpantnings bref till Søren Seehuusen  Borger i Bergen  lydende paa Capital 1000 rdr:  for hvis Summa pantsettes til underpant dend gaard Fietie med alt underliggende  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel  Sm: 6 Løber, sambt de der paa staaende huuse og woninger, dat: 8 Aug: 1709:

 

Publicerit Søren Seehuuses udgifne Transport till Fru Margreta Pouli  Sl: Hr: Cammer Raad Hendrich Ryes, paa ofvenstaaende pantebref  dat: 10 Aug: 1709:

 

Publicerit:  Ane  Sal: Elling Albregtsens  udgifne skiøde till sin Søn Matias Ellingsen  boende i Bekerwigen, paa det Fiskewær Rabbe wigen kaldet, med paastaaende huuse, og hvis der udj Mur og Nagelfast findes, Jegter og baader, Nøder og garn, Linden og ulden, Kaaber og Tin, for penge 200 rdr:  dat: 21 Septembr: 1709:

 

Publicerit Karen  Sl: Ifver Knudsens  udstede bøxsel seddel till Biørn Larsen paa 2 ½ Spandsteig udj Gouxsem  dat: 6 Julij 1709:

 

Publicerit Maren  Sl: Mickel Uldreks  udstede bøxsell seddel till Niels Jacobsen paa 3 Spands teiger udj dend

 

1709: 188b

 

gaard Hefverøen  dat: 19: November Ao: 1709:

 

Publicerit HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings [Mands] ordre og Ressolution paa Almuens udj Møgster og Østewolds Sogner paa deris andragende om Preste Fløttingen i sam/m/e Sogner   at Sunds Hofved Sogns Almue skall fløte deris Sogne Prest till annexerne  og, Almuen af annexerne igien hiem till Prestegaarden,  sam/m/e Ressolution dat: 16: Novembr: Ao: 1709:

 

Publicerit Johanes Simensen Windeneses udgifne skiøde till Biørn Olsen Lande paa 18 Mrk: Sm: og ¼ deel huud med bøxsel, oddel og Aasæde Retten i dend gaard Windenes, som Johanes self paaboer og bruger, i mod penge 36: rdr:  dat: 12 Julij Ao: 1709:

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Tollef Nielsen for hand med sin qvinde Dordej Johanesd: er kom/m/en for tillig  der fore at bøde sine Egte bøder eftter Lougen,

  Tollef Nielsen møtte og wedstod sin forseelse, sagde iche det aller Ringeste at vere Eiende, men er Een Fattig stackel,

  Almuen blef tilspurt, om den/n/e Tollef Nielsen  huusmand i Sandvigen  noget till bøders betalling er Eiende,  Men Almuen der till svarede at baade Tollef og hans qvinde ere nogle Fattige stakeler der ej det aller Ringeste er Eiende, enten till bøders betaling eller till deris egen lifs ophold, men maa søge gaat folk om brød,

  Kongl: May: Foget paastod at de bør anseeis till straf paa Kroppen,

afsagt,

eftterdj Almuen ofver alt Testerer at Tollef Nielsen  Huusmand paa Sandvigen  med hans qvinde Dordej Johanes datter ej det Ringeste till Egte bøders betalling er Eiende, saa bør de begge at straffes paa Kroppen i Fengsel paa wand og brød, Tollef Nielsen i 14ten dage  og hans qvinde Dordj Johanes datter i 8te dage,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne {Tollef} \Lars/ Backe for fortillig i sit Egteskab  der fore at bøde eftter Lougen,

  Lars Andersen Backe møtte og wedstod sin forseelse, sagde at Vere Een inRuleret Baasmand i Kongens tieniste, og mente der fore at blifve frj for desse bøder,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at hans qvinde Aagaatte Tøris d:

 

1709: 189

 

for sin person bør bøde, og derom var Dom begierende

afsagt

eftterdj Lars Andersen Backe er Een inRulerit BaasMand i deris May: Tieniste, saa blifver hand den/n/e Gang for bøder frj, men hans huustru Aagaatte Tøris datter bør bøde sine Egte bøder  som eftter Lougen er 1 rdr: 12 s:  inden 15ten dage under Execution eftter Lougen,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Isack Matisen formedelst hand først i anno 1706: har begaaet Leiermaal med at løst qvindfolck Ved [Nafn] Ingebor Ols datter, hvilcke begge  saa snart gierningen blef aabenbaret  Reiste her fra,   Qvindfolcket kom her iche meere, men siden som før for om Landet med nogle omløbende Landstrygere   siden kom bemelte Isack Matisen igien og nedsette sig her i Skibredet, blef saa nestleden aar giftt med Aagaatte Mortens datter, hvilke hand og først besaaf, og \for/ ingen af desse Leiermaal har udgifvet nogen bøder eller der fore udstanden nogen straf,   og indlagde Fogden udj Retten Sogne Presten Hr: Otte Fridrick Warbergs atest om alt dette, dat: 7 Junij 1709:  hvor fore hand paastod at sam/m/e Isack Matisen bør straffes paa Kropen eftter dj hand som Een Huusmand der indted hafver till bøder er Eiende

  Isack Matisen møtte og wedstod at hans forseelse i desse 2de Leiermaal har voren eftter som stefningen om formelder,  sagde slet indted till bøders betalling at Vere Eiende, men er Een Fattig Mand der maa betle sit brød,

  Fogden till spurte Almuen paa Tinget om de er widende at den/n/e Huusmand Isack Matisen noget till bøders betalling er Eiende, men gaar om bøygden at betle sit brød   Almuen svarede, at hand ej det aller Ringeste er Eiende till nogen bøder, men er saa Fattig at hand iche eier Kleder paa sin Krop, ej heller andet hafver end hvad gaat folck ha/nnem/ af Chresten Medlidenhed meddeeler,   hvor fore Kongl: May: Foget satte i Rette at hand bør straffes paa sin Krop,

afsagt,

Eftterdj der befindes at Isack Matisen først in anno 1706:

 

1709: 189b

 

med Eet løst qvindfolck wed Nafn Ingebor Ols datter, har begaaet Leiermaal, siden atter igien nestleden aar med Eet andet qvindfolck  Nafnlig Aagaatte Mortens datter, som hand da endelig tog till Egte, og der fornehmes, at hand ej det Ringeste till bøders betalling er Eiende, hverken for det først begangne Leiermaal, ej heller nu for Egte bøder  saa bør hand at straffes paa Kroppen i fengsel paa wand og brød i 8te uger,

 

Dend Sag i mellem Morten Bryning og Niels Weiwaag angaaende det siels maal som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu parterne paa begge sider, og paastod Ane Lars datter  Morten Brynings  at Niels bør lide for sit Skielsmaal eftter Lougen,

  Niels svarede der till, at hand tallede desse ord i sin hastighed  og indted wiste hvad hand sagde,  forklarede indted at hafve haft aarsage der til  bad om Naade og ej om Rett,

  Ane  Morten Brynings  paastod at Niels bør lide paa sin ære

  parterne hafde indted widere at frem føre, men war Dom begierende

afsagt,

Niels Biørnsen Steenevig tilstod for Retten siste ting, saa Vell som nu i dag at hafve skieldet Morten Bryning for Een tyf, men der hos forklarer at hafve talt desse ord i sin hastige wrede, og wiste der till ingen Skiell eller aarsage,  Saa endog saadane ord ere saa haarde og Lougstridige, at hand der fore burde eftter Lougen anseeis, saa dog fordj hand siger, till desse ord ej at hafve haftt aarsage, men skeede uden skiel, saa bør hand dog der fore at bøde till Hospitalet i Bergen 4 rdr:  og gifve till Morten Bryning i foraarsagede omkostning 4 rdr:  og bør der for uden desse u-bevislige ord som Niels Steenewig om Morten Bryning talt hafver  ej at kom/m/e {hans} hannem eller hans paaRørende till Ringeste æris forkleining i nogen maader,

 

Dend Sag i mellem Matias Ellingsen og Morten Bryning angaaende dend halftønde tran  som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu paa Matises weigne Johanes Jacobsen Drifvenes og indlagde hans skrefttlige indleg dat: 21 Novembr: 1709:   saa og der hos Een qvitering af Sergianten Søren Rønne for 3 Mrk: 15 s:  som hand paa Biørn Steenevigens weigne hafver betalt,  og der paa om alt war Dom begierende,

  Ane  Morten Brynings  møtte paa sin Mands weigne, og sagde at dend half tønde tran fik hand hos Biørn Steenevigens qvinde, og da var Biørn iche hiem/m/e, og har siden giort med ha/nnem/

 

1709: 190

 

afReigning, hvor da sam/m/e tran er i hans skyld udqvitet!! (udqviteret),  formente der fore at Matis Bekervig bør søge Biørn Steenewigen og ej hende,

  Biørn Steenevig forklarede at sam/m/e Tran war iche hans  men Matias Bekerwigen till hørende, hvor fore hand iche har giort afReigning med Morten Bryning der om, men om Morten Bryning har giort det ud i hans Reigning  det wed hand iche, iche heller har hand det begieret,  forklarede og at tranen blef tagen af hans huus uden nogen deris willie i huuset,   og fremstod Margrette Steenevig og forklarede at hun war til stede da Morten Bryning tog den/n/e Lyse i Biørn Steenevigs huus,  da sagde Biørns qvinde till Morten Bryning at Lysen til hører Matias i Beckerwigen, Men Morten tog Lysen, og førde der fra,

  Ane  Morten Brynings  frem førde 2de widner  wed nafn

  Niels Colbensen Troeland  forklarede at nestleden Høst war hand i Bekerwigen  da war og Biørn Steenevigen der, da hørde hand at Ane  Morten Brynings  spurte Biørn om hand hafde lofvet Matis dend Lyse som de nu tretter om,  da svarede Biørn  ieg kand iche lofve ham det ieg iche har i hendene,  widere hørte hand iche {at}

  Karj Anders datter forklarede at hun sam/m/e dag  før end Niels Troland kom ind i stuen, da til spurte An/n/e  Morten Brynings  Biørn Steenevig om hendes Mand hafde taget Lysen fra ha/nnem/  da svarede Biørn Nej,  saa tilspurte hun Biørn om hendes Mand hafde staalet det,  Biørn svarede Nej, hand har faaet det godvillig,

  Biørn Steenevig her til svarede at hand det iche har sagt, men endnu som før forklarede at Tranen til hørte Matis i Bekervigen  og at Morten Bryning tog dend fra ha/nnem/ uden hans willie,

  parterne hafde indted widere [at fremføre]  men war Dom begierende,

afsagt,

Eftterdj Biørn Steenevigen saa Vell nu som før alle tider har tilstaaet for Retten at dend half tønde tran som Morten Bryning {paa} \fra/ hans gaard og {i hans} \til sit/ huus hiem førde  war Matias Ellingsen til hørende  og ej hans Egen,  Morten Bryning der i mod iche kand bevise at sam/m/e halfve td: Tran med Biørn Steenevigens willie  da dend blef afført  bort førtis, saa bør Morten Bryning betalle sam/m/e Tran

 

1709: 190b

 

till Matias Ellingsen med penge 3 rdr: 3 Mrk:  og udj foraarsagede omkostning 4 Mrk: 8 s:  inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,  hvor i mod Morten Bryning har at søge Biørn Steenevig for saa Vit hand till ha/nnem/ skyldig er, og det ved louglig stefnemaal til tinge  saa frembt de iche der om i Mindelighed kand forEenis,

 

Hans Chrestensen af Bergen hafde ladet stefne Jens Ibsen Qvalvog for 36 rdr: penge hand ha/nnem/ laant hafver, med formodning hand det bør betalle, og møtte nu paa bemelte Hans Chrestensens weigne hans Kone Judith Niels datter, og paastod Dom till sam/m/e penges betalling.

  Jens Ibsen blef paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden Sallamon Windenes og skafferen Jacob Taarang wed Eed widnede at de louglig hafde indstefnt Jens Ibsen Qvalvog  den/n/e Sag at til svare,

den/n/e sinde saaledes afsagt

eftterdj der befindes at Jens Ibsen louglig i den/n/e sag er indstefnt  og dog ej enten Self møder  eller wed andre lader svare till Sagen, saa gifves hannem Lougdag till neste ting, till hvilken tid skall gaaes widere her om hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Morten Bryning og Aarne Mickelsen angaaende dend skolle gang og andet meere  som før till foren er opsatt, og møtte nu paa Aadnes weigne hans broder Peder Stocken, som tilstod at were stefnt  og tog wed gienmæle, og formente at hans broder iche hafde haftt nødig at gaa i skolle, hand kunde hafve woren hieme og iche kom/m/en der, saa hafde hand lefvet lige saa Vell,   wedstod dog at hand wiste at hans broder war løben af sin tieniste, og nu iche weed hvor hand er,  wiste og at hand hafde gaaet i skolle og lært at skrifve, med Morten Brynings Egne børn,

  Ane  Morten Brynings  paastod Dom at Aadne Mickelsen bør svare og betalle sin Skolle gang eftter indlefverede Reigning dat: 29 Novembr: 1708:  lydende paa Capital 17 rdr: 4 Mrk:

  Peder Stocken indlefverede skollemesteren Aarent Antonsens seddel angaaende den/n/e Aadne Mickelsens skolle gang, hvor fore hand bekiender at hafve faaet 1 rdr: med meere  som sam/m/e seddel indeholder,   formodede der fore at hand iche enten det eller meere bør betalle,

  An/n/e  Morten Brynings  paastod Dom till Aadne Mickelsens skollegang

 

1709: 191

 

og for widere {end} som Reigningen indeholder,

  parterne hafde indted widere at fremlegge, men paastod Dom,

afsagt,

Det fornehmes at Aadne Mickelsen er Løben af sin tieniste fra Morten Bryning, hvor Ved hand burde hafve forbrut sin Løn om hand nogen burde hafve,  i midlertid hand war i Morten Brynings huus er hand og holt till skolle till at lære at læse og skrifve, for hvis Skolegang hans Skollemester har bekom/m/et eftter hans Egen udgifne seddel till Peder Mickelsen 1 rdr:  Saa bør Aadne Mickelsen og at betalle sam/m/e sin Skollegang  først dend Eene Rixdaller som Skolle mesteren har bekom/m/et  der nest dend anførte Kost till Skolle mesteren  4 rdr:  her for uden hans Egen Kost i midlertid hand gick i skolle i 18 uger  som anslages for 4 rdr: i henseende at hand i midlertid ogsaa har giort sin Huusbonds tieniste  till sam/m/en 9 rdr:  men hvad dend Reigning angaar paa det hand skulle hafve kom/m/et till kort paa sin Reigning 3 rdr: 1 Mrk:  der fore frj Kiendes hand, saa som ingen bevis der fore fremlegges, men de ofven anførte 9 rdr: bør hand betalle inden 15ten dage under {ad} Execution i hans Midler hvor de findes eftter Lougen,

 

Olle Johansen i Torsdagsøen hafde ladet stefne Jacob TisleVold for medelst hand for 5 aar siden fick Een Koe hos ha/nnem/ till at opynge  og der for uden 1 rdr: i penge som hans qvinde Ane Tom/m/es datter hafde til gode paa sin Løn  saa som hun tiente hos ha/nnem/ i 2 aar,  paastod [Dom] till des betalling,

  Jacob Tislevold møtte og wedstod sam/m/e gield, bad om fordrag  saa ville hand det gierne betalle,

  Olle Johansen paastod Dom till betalling saa Vell for Koen som for 2 aars Resterende leie  1 Mrk: 8 s: aarlig  er 3 Mrk:  og {det} dend tilstaaende 1 rdr: penge,

  Jacob Tislevold wedstod Leien at vere skyldig  lofvede det med forderste at betalle,

afsagt

Som Jacob Tislevold iche negter den/n/e fordrende gield till Olle Torsdagsøen at vere skyldig, saa bør hand at betalle till ha/nnem/ inden 15ten dage dend Resterende Løn som Olle Torsdagsøens Kon/n/e hafver til gode, saa Vell som

 

1709: 191b

 

de toe aars Koe Løn 3 Mrk:  og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,  saa bør og Jacob Tislevold at lefvere till Olle Torsdagsøen till først kom/m/ende Kaarsmøsse Een døgtig Koe, i lige maade under Execution, saa og udj foraarsagede omkostning 1 Mrk: 8 s:

 

Olle Waage og Biørn Gouksem blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

 

 

Dend 25 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa N: Hom/m/elvig for Opdals Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Gunder Ambland, med eftterskrefne Lougrett, Sæbiørn Giærstad, Chrestopher og Jacob Gudøen, Jacob Opdal, Tom/m/es Reisem, Hans Møklestad  Lars Hollekim, Mickel Opdal og Chrestopher Gudøen  sambt Almue fleere som tinget søgte.

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Doretea Skirebek (Skirenbek)  Sl: Proviant Forvalter Chresten Skaboes  hendes udgifne skiøde till Sr: Sefverin Seehusen paa 3 Spand Sm: og ½ H: i dend gaard Lande, dat: 20 Septembr: 1709:

 

Publicerit:  Allis Nielsd:  Sl: Lars Gouksems  i Waags skibrede  hendes udstede bøxselseddel till Chrestopher Larsen paa ½ L: Sm:  ½ H: i dend gaard Storsetter i Haalandsnæsset, dat: 21 Novembr: 1709:

 

Publicerit:  Hans Torstensen yttre Wees udgifne Revers paa 22 rdr: penge  till aars dagen neste eftter dato pengene till Kongl: May: Foget at betalle, dat: 10 April 1709.

 

Publicerit Mag: Niels Sindtz udstede bøxsell seddel till Niels Jensen paa 1 ½ Spand Sm: ½ H:  {dat:} i gaarden Gripne, dat: 5 Novembr: Ao: 1708:

 

Publicerit:  Knud Paalsen Hafneraas  hans udstede bøxsel seddel till Johanes Torbiørnsen paa ½ L: 4 ½ Mrk: Sm: i dend gaard Lille Giersvig  dat: 4de Januarj 1709:

 

Lars Hollekim hafde ladet stefne Haacken Lande formedelst hand skall hafve godsagt sig for Cort Hagens  som Een tid boede hos ha/nnem/ paa Lande  for Een deel Mundering som dend tid 1704: war forfalden og \..?../ betaltes, nemlig 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:  med formodning hand det bør betalle   hafde og ladet stefne till widne her om Ørien Hollekim og Hans Wee,

  Cort Hagens lofvede dend at betalle,

 

1709: 192

 

  Haacken Lande blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Ørien Hollekim hiemlede at hand tillige [med] Olle Øfre Dallen louglig hafde stefnt Haken!! (Haacken) Lande for den/n/e Sag,   Olle Øfre Dallen møtte iche,  hvor fore Sagen till neste ting beroer,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne opsiderne paa Malckenes  Rasmus, Jacob, Jens, Olle, Johanes \og/ Lars  formedelst de war tilsagt at føre Major Storm till Bocken, og ej møtte eller wilde føre, der fore at svare de andre Mend som da førde, nemblig  Rasmus Hom/m/elvig, Lars Hom/m/elvig  Johanes Belt, Johanes Grimsland  Lars Øfrelunde (Øfre Lunde) og Rasmus Backe, og der paastod Dom,

  bemelte Mend af Malckenes møtte og svarede iche at vide at hafve hørt nogen ordre der om, og mente at vere frj for saadane fløttinger  og mente der for uden at ingen kand forandre Kongens ordre som befrier de/nnem/ for Fløting, undtagende befalling,

  Fogeden der til svarede at hand har ladet læse Ampteds ordre till Majorens Fløting saa Vell paa Tingene som paa Kierke bakene, hvilke høy Respective befalling er grundet paa deris May: aller Naadigste Forordning om Land Millitien, og formodede der fore at de bør der eftter holde sig eftterrettelig,

  de Mend paa {gripne} \Malckenes/ der til svarede at de iche agter nogen befalling uden Kongens, og ej hellere i dag hvad som blifver sagt, og paastod der fore at vere frj   serdeeles Jacob der til svarede at hand iche agter hvad her passerer

afsagt

Eftterdj de 6 Mand paa Malckenes, Rasmus, Jacob, Jens  Olle, Johanes og Lars  self til staar at hafve woren til sagt at Fløtte Hr: Major Storm da hand Reisede till General Mønstring i Bergen  Men de allene undskylder sig, og siger de iche enten wiste af at Hr: Major Storm af Hr: Stifttamptmand de Tønsberg hafde bevilling till frj skydtz, men end og siger ej at vill fløtte for dj deris May: aller May:!! (Naadigst) befrir {fo} dennem for f.. fløtting   Saa dog eftterdj at sam/m/e høy Resepective!! bevilling ej allene paa alle tinge er publiceret, men end og paa Kierke bakene oplæst, der for uden ogsaa utrøkelig befallis udj deris May: Aller Naadigste Forordning om LandMillitien

 

1709: 192b

 

at Officerene saa well som Soldatterne \med/ frj skydtz till og fra Mønster pladtzen skall forsynes, hvor paa deris welbr: Hr: Stifttbefallings Mands ordre er grundet,  saa bør de benefnte 6 Mend paa Malkenes betalle till de 6 Mend som fløttede Majoren till Boken for hver Mill 8 s:  som er for hver Mand udj alt 20 s:  og der for uden bøde till deris May: helten saa meget som skydsen sig beløber  Nemblig hver af de/nnem/ 10 s:  og udj foraarsagede omkostning Een hver for sig 8 s:  alt inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe.

 

Dend Sag i mellem Ane  Sl: Petter Tises  i Terøen  og Niels Skottej(?) tangen  som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter af Johanes Edvarsen paa An/n/e Terøens weigne paafordret,  men Niels Skottej(?) Tangen møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,  hvor fore Sagen till neste ting beroer

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen ofver alt om de/nnem/ ej vitterligt er at udj dend gaard Kleppe ligger øde 2 pd: 8 Mrk: Sm:  hvor af ingen skatter betalt er, og till spurte der for Almuen de ej om alting vitterligt er

  Almuen der till svarede at de weed at sam/m/e part udj Kleppe  skylder aarlig 2 pd: 8 Mrk: Sm:  ligger øde indverende aar, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af Ringeste skilling i skatter till deris May: betaller, og Eigeren  som till foren sam/m/e Jorde part er Eiende  Ved Nafn Gudmund Pedersen  er bort Reist og fra Jorden, og det Ringeste till betalling er Eiende,

  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven {betalles} Meddeelis,

 

Johanes Unrem (Onareim?), Knud Mølkestad og Mickel Knudsen Opdal blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Anders Landerøen, Lars Larsen Færewaag, Jacob ibd:  Hans Epland, Madtz Tvet, Mogens Nesse, Johanes ibd:  og Elend Houkefær, blef udnefnt at betiene Retten till kom/m/ende aar.

 

 

 

Dend 2 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Skaarpen for Opdals Skibredes Halsnøe Closters Almue, ofververende paa Halsnøe Closters Forwalters weigne Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Tosten Skaarpen  med eftter skrefne Lougrette  Anders Mitvaage, Samson N: Waage  Mogens Store Eckre, Niels Langeland, Heming Lille Eckre, Johanes Røseland, Aanund

 

1709: 193

 

Mælland og Torben Løfald, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Monss: Peder Jensen satte ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hanssens weigne  hans udstede bøxsel seddel till David Jørgensen paa ½ Løb Smør og 1 buckskind i dend gaard Huuse  liggende i Qvindheretz Prestegield og Ølfve Kierke Sogn, dat: 2dend octobr: 1709.

 

Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne tilspurte Almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt er, at udj eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder indverende aar ligger øde, saa som udj Fugleberg  2 pd: 6 Mrk: Smør,   Øfrewaage  1 Løb 2 pd: 12 Mrk: Sm:   Mit Waage  offiser gaard  1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Smør,  hvilcke gaarde parter af ingen bruges eller besides  saa der af iche Ringeste Skatter, Landskyld eller Leeding betalles,

  Almuen der till svarede at sam/m/e Jorde parter, saa Vell udj Fugleberg, som Øfre Waage og Mit Waage indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af Ringeste skilling enten till deris May: Skatter, Landskyld eller Leeding betallis,

  Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven Meddeelis, som hannem ej kunde negtes,

  endnu tillspurte Monss: Peder Jensen Almuen om de/nnem/ og iche witterligt er at udj dend gaard Huuse ligger øde indverende aar 2 pd: 3 Mrk: Sm:  hvor af ingen skatter till deris May: betalles  ej heller Ringeste skilling till Forwalteren ydes eller lefveres,

  Almuen der till svarede at sam/m/e Jorde part udj Huuse dette aar ligger øde, og af ingen bruges eller besides, saa der af ej Ringeste skilling enten i skatt, Landskyld eller Leeding betallis.

  Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej blef weigret,

 

Publicerit Monss: Peder Jensen Smidt  hans udstede bøxsel seddel till Anders Olsen paa dend gaard Skaarpetvet  skylder aarlig 1 Løb Sm: og 1 bokskind, dat: 27 Julij Ao: 1708:

 

Publicerit Monss: Peder Jens: Smidtz udstede bøxsel seddel till Jon Ols: paa 1 Løb Sm: i Øfre Løkham/m/er  dat: 2 Janv: 1709

 

1709: 193b

 

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Heming Lille Eckre for slags maal paa Torben Løfald, nest afvigte Som/m/er ting paa Sioe, der fore at bøde eftter Lougen,   hafde og ladet stefne till widne, Johanes Røsseland og Mogens Store Eckre,

  Johanes Røsseland eftter giorte Eed widnede at nest afvigte Som/m/er ting paa Sioe, war de tilstede udj Een boe, da sad Torben Løfald og Heming Eckre sam/m/en og tallede om Eet og andet, da sagde Torben Løfald till Heming  det war løgn  din forbandede Svinehund,  der paa tog Heming Huen af Torben og kaste paa gulvet, og ej widere Clam/m/erj skeede dend gang,  ej heller wiste hand meere at Vidne,

  Mogens Store Eckre eftter giorte Eed widnede at hand og tillige sam/m/e tid war tilstede paa Som/m/er tinget paa Sioe, da hørte hand at Torben Løfald skielte Heming for Een Svinehund, hvor paa Heming tog huen af Torben igien,  widere saag eller hørte hand iche i nogen maade, ej heller wed meere i den/n/e sag at Vidne,

  Monss: Peder Jensen paastod at de begge bør bøde eftter Lougen,

afsagt

eftterdj widnerne iche widner at de indstefnte Torben Løfald eller Heming Lille Eckre noget Clam/m/erj har begaaet, saa blifver de begge frj for Monss: Peder Jensens Søgning,

 

Niels Mælland og Colben Nesthuus blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

 

 

Dend 3 Decembr: blef holden almindelig Høste ting paa Sioe for Skaanevigs Skibredes Halsnøe Closters Almue, ofverende!! paa Hr: Assessor Hansens weigne Monss: Peder Jensen Smidt  med eftterskrefne Lougrett, Johanes Sioe, Askild yttre Matre, Knud Sæbøe, Halfvor Tidneland, Mogens Toftte, Johanes Eie, Tieran SæfverEide og Johanes indre Mattre, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Olle Larsen Lande for Leiermaal med Ingebor Anders datter, der fore at bøde eftter Lougen,

  Olle Larsen møtte iche, men hands Fader Lars Lande Møtte paa sin Søns weigne  og wedstod hand at hans Søn sam/m/e Leiermaal begaaet hafver,   og møtte i ligemaade qvindfolket Ingebor Anders datter  som i ligemaade wedstod sam/m/e sin forseelse  forklarede og at de hin anden skulle Egte, og der fore formente at were frj for Leiermaals bøder

  Monss: Peder Jensen paastod at Olle Larsen Lande self bør møde till den/n/e Sag at svare, saa som hand vill vide om

 

1709: 194

 

hand sam/m/e Leiermaal beganget hafver

afsagt

som Olle Larsen nu ej Self møder till den/n/e Sag at svare, saa beroer med Sagen till neste ting, hvor da dend indstefnte Olle Larsen Lande i Egen Person bør at møde  og skall da Videre gaaes i Sagen hvis Rett er

 

Monss: Chresten Biering hafde Ved skrefttlig Kaldseddel ladet Citere Hr: Capit: Hans Fredriksen Green for Capital: 200 rdr: med paaløbende Renter hand eftter obligation dat: 11 Maij 1698: skyldig er, med paastand til betalling   sam/m/e Stefning dat: 29: octobr: 1709:   ellers fantis Stefningen at vere paaskrefven louglig at vere forkyndt dend 5 Novembr: nest eftter af Closter Lensmanden Johanes Sioe, Johanes Eie og Knud Sæbøe   Der nest i Rette lagde sin skrefttlige Fuldmagt till Han/nem/  dat: 5 Febr: 1709:   indlagde og dend af ha/nnem/ udgifne obligation dat: 11 Maij Ao: 1698:   endnu indlagde dend giorte opsigelse paa sam/m/e obligation  dat: 14 Decembr: 1703   og paastod hand i det øfrige Dom till skadesløs betalling,

  Hr: Capit: Hans Fredrik Green møtte iche, men Monss: Peder Jensen Smidt indlagde hans skrifvelse till ha/nnem/  dat: Sandvold d: 9 Novembr: 1709:  hvor udj hand lod sig undskylde Ved sin bort Reise i hans May: tieniste, med widere des indhold,

  Monss: Chresten Biering paastod, at eftterdj Hr: Capit: Green louglig er Stefnt  hans undskyldning da ej kand gielde for louglig, men paastod at hand bør svare till Sagen,

afsagt

Hr: Capit: Geen!! (Green) gifves Lougdag till neste ting at møde till den/n/e Sag at svare, hvor da skall gaaes her om hvis Rett er,

 

Mag: Hans Abel hafde ladet Citere Hr: Capit: Green for Een deel penge  nemblig 145 rdr: Capital hand ha/nnem/ skyldig er, med paastand de/nnem/ at betalle, tillige med omkostnings erstattning

 

1709: 194b

 

sam/m/e Stefning dat: 25 octobr: 1709:   Stefningen fantis paa skrefven at vere forkyndt for hans bopæl dend 28 octobr: 1709: af Hans Hansen Kloker  Olle Olsen og Anders Larsen Norhuglen,

  i Rettelagde der nest Hans Hansen Kloker paa Mag: Hans Abels Veigne Hr: Capit: Greens udstede obligation dat: 15 Junij 1705:  og paastod Hans Kloker der paa Dom till skadesløs betalling,

  Monss: Peder Jenssen Smidt i Rette lagde Hr: Capit: Grens missive till ha/nnem/  hvor udj hand begierer at lyse hand!! (hans?) louglig forfald, dat: 9 Novembr: 1709:

  Hans Kloker paastod paa Mag: Hans Abels Veigne Dom till skadesløs betalling

afsagt

Hr: Capit: Green paalegges till neste ting at møde, og skall da i den/n/e Sag gaaes hvis Rett er

 

Chrestopher Hillesdal, og Johanes Qvidevold blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

Monss: Peder Jensen Smidt till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at udj dend gaard Opstvet  Halsnøe Closter tilhørende  indverende aar ligger øde 1 Løb Sm:   saa og udj yttre Bouge  Halsnøe Closter tilhørende  ½ Løb Sm:  hvor af ingen findes som deris Kongl: May: skatter vill betalle, ej heller Ringeste Landskyld, Rettighed eller Leeding til Halsnøe Closters Forvalter ydes,   Ilige maade om iche ogsaa i sam/m/e Jord yttre Bouge ligger øde 3 Spand Smør  som Een Fattig Mand Lars Torsen er Eiende,  saa og 1 Spand Sm: som Lars Pedersen er Eiende, hvilcke begge Mend bøxsler af Halsnøe Closters Forwalter, saa som sam/m/e deris Jorde parter med deris bøxsle Rett Halsnøe Closter er underliggende, og till dens Forum og Rett svarer, om sam/m/e Mend noget till Skattens betalling er Eiende, og om de iche lefver i Armod, og er fra Jorden og dend ej bruger eller besider,

  Almuen der till svarede at de/nnem/ er nok witterligt at at!! udj dend gaard Opstvet  Halsnøe Closter tilhørende  ligger øde 1 Løb Sm:   i lige maade udj yttre Bouge  Halsnøe Closter tilhørende  ½ Løb Sm:   for uden 1 Løb Sm: i sam/m/e Jord yttre Bouge  hvor af Lars Torsen 3 Spand er Eiende

 

1709: 195

 

og Lars Pedersen 18 Mrk: Sm:  alt uden bøxsell  i lige maade øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som af desse Jorde parter Ringeste skilling betaller, enten udj deris May: Skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettigheder,   Saa Ved de og at desse 2de Mend  Lars Torsen og Lars Pedersen  som dend Eene Løb Sm: i yttre Boyge war Eiende, og dend brugte og beboede, ere fra Jorden, og nu lefver i Armod og Fattigdom, og ej det Ringeste till skatters betalling er Eiende, men gaar om bøygden at betle,

  dette begierede Monss: Peder Jensen Smidt at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem ej kunde weigres,

 

 

 

Dend 05!! Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Kolbenshoug for Etne og Fielbergs Skibredes Halsnøe Closters Almue  ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters weigne Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Kaald Tvet, med eftter skrefne Lougrett, Peder Alne, Tøris Engelsgiær, Ifver Alne, Olle Øyen, Endre Hegge, Siur Alne, Olle Sæbøe og Olle Hardeland, sambt Almue fleere som tinget søgte.

 

Publiceret Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Jørgen Andersen paa 1 Løb Sm: udj Skartland, dat: 21 Novembr: 1709:

 

Monss: Peder Jensen Smidt tilspurte Almuen paa Tinget om de/nnem/ ej witterligt er, at eftter skrefne Jorder indverende aar ligger øde, Halsnøe Closter tilhørende, saa som af Etne skibibrede!!  Fretes udlade  1 pd: 6 Mrk: Sm:   Egeland  1 pd: Sm:   Gundegiær  1 Løb 12 Mrk: Sm:   Giære  6 Løber 18 Mrk: Sm:    I Fielbergs Skibrede   Tvet  1 Løb 18 Mrk: Sm:   Dyrem  1 Løb: 1 pd: 15 Mrk: Sm:   Indbiue  3 Løber 2 pd: 13 Mrk: Sm:   Svæland  1 Løb 1 pd: 3 Mrk: Sm:   \og/ Axdall  1 Løb Sm:   hvilcke Jorder ingen bruger eller besider, saa ingen findes som der af enten betaller deris May: Skatter, Till Forwalteren Ringeste Landskyld, Leeding eller anden Rettighed,

  Almuen der till svarede at det de/nnem/ nocksom vitterligt er, at sam/m/e Jorder  Halsnøe Closter til hørende  baade udj Etne og Fielbergs Skibrede ligger øde, af ingen

 

1709: 195b

 

bruges eller besides, saa der af iche det Ringeste betalles, enten udj Skatter till deris Kongl: May:  eller till Halsnøe Closters Forwalter nogen Landskyld, Leeding eller Rettighed,

  Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kand weigres,

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Soldat Chrestopher Gundersen Ulf{Ebnes}\venes/ qvinde for at vere kom/m/en fortillig  der fore at bøde sine Egte bøder eftter Lougen,

  bemelte qvinde Guro Ulfvenes blef paaraabt men ej møte  ej heller nogen paa hendes weigne,

  Closter Lensmanden Kaald Tvet og Niels Dyrem hiemlede at hun louglig war stefnt,  hvor fore hende  paa legges til neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Willum Hanssens weigne hafde wed skrefttlig Kaldseddel ladet stefne Hans Aarevig for medelst hand med hans Leverance wed Tøm/m/er og bord wed Aarvigs Sag er ilde fornøyet, dat: 5 Novembr: 1709:   Stefningen fantis paa tinget louglig at vere stefnt d: 9 Novembr: nest eftter,   Indlagde der nest Eet forhverfvet Tings widne om sam/m/e bord og tøm/m/er handling,   i lige maade, Hans Aarevigs udgifne Reigning paa dette, dat: 8 Decembr: 1707:

  paa Hans Aarevigs weigne møtte hans broder Søn Anders Ottesen, som indlefverede hans skrefttlige indleg dat: 4 Decembr: 1709.   og der om war Dom begierende,

  Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessors weigne mod Hans Aarevigs {Stefnemaal} indleg svarede, at hand Refererede sig till det i Rette lagde Tings widne, saa Vell som Hans Aarvigs indlefverte bord Regnskab, saa skall Vell udfindes hvad Hans Andersens forseelse er,  og der for uden tilstod og bevillgede at Sagen till neste ting maatte beroer, at Documenterne kunde efttersees  hvor da udj Sagen kunde gaa Een forsvarlig Dom og Kiendelse.

 

1709: 196

 

  Anders Ottesen i lige maade paa Hans Aarevigs weigne bevilgede at Sagen till Waartinget maatte beroe, at da Dom udj Sagen gifves kunde,

  ellers hafde ingen af parterne widere i Retten at indgifve  men paa begge sider Refererede sig till sine i Rettelagde Documenter,

Og blef der fore saaledes dend gang afskediget,

Sagen optages till Dombs till først holdende Ting, hvor da parterne ville møde  Dom at anhøre,

 

Hr: Anders Eliesen  Sogne Prest till Fielbergs Prestegield  hafde ladet stefne Hans Giære paa Boogen formedelst hand skall hafve hiem ført for hannem 1 td: Spansk Salt, og dend forderfvet og forkom/m/et, med paastand hand det bør betalle, tillige med omkostnings erstatning,

  og møtte paa Sogne Prestens weigne Klokeren Knud Øfrebøe, som paa Sogne Prestens weigne paastod Dom,

  Hans Giære møtte og forklarede iche at hafve ført noget Salt for ha/nnem/ hiem, men da de Reiste af Bergen paa Een liden baad, og iche kunde føre dend td: Salt med sig  saa indlefverede hand dend tønde paa Een Jegt till Biørn Espeland og Helge Siursen Hetland, som i mod tog Salted og det hiem førde,  wilde formode at hand iche kunde svare till det Salt som andre førde hiem, og tog i forwaltning

  Klokeren paastod at eftterdj Hans Giære hafde lofvet Sogne Presten at hiem føre Salted, hand da og skulle forskaffe det Vel hiem,

  Hans Giære der til svarede at Saldted kunde hand iche føre hiem, saa som hand iche hafde andet føre Self end Een liden baad, tj hand med fleere førde sam/m/e tid Peder Jensen Smidt till Bergen, og maatte Reise hiem paa Een liden baad, formente endnu som før at vere frj for Sogne Prestens søgning, mente at de som hafde Salted i Jegten og det hiem førde  bør der till at svare

 

1709: 196b

 

  Biørn Espeland  som er af Lænetz godtz  war og nu tilstede  som wedstod at hafve dend paastefnte tønde Salt i sin Jegt for Presten, men paa weien falt Jegten opp og gik fuld af Søe, hvor fore  eftterdj tønden ej var tet  kom Siøe udj Salted  og saaledes bort smeltede Salted, sagde iche at hafve noget Salt i forwaring, men Salted blef indlagt paa deris Jegt uden deris willie,  formente og at vere frj,

afsagt,

Eftterdj der befindes at Hans Giære iche noget Salt for Sogne Presten  dend Hederlige Mand Hr: Anders Elliesen  fra Bergen har hiem ført, men sam/m/e tønde Salt at vere indlagt paa Jegten till Biørn Espeland, hand og Salted har hiem ført, {og} det \og/ for deris liden tilsyn er blefven for..sket(?) og forderfvet,  Saa kand iche Hans Giære tilfindes noget for Salted at betalle, men her med for sam/m/e Søgning frj Kiendes,  Men dend Hederlige Mand  Sogne Presten  hafver at Søge Biørn Espeland og hans medfølgere for Salted, om hand ellers siunis der till at hafve nogen føye eller adgang,

 

Torbiørn Larsen paa Sl: Johan Frimands arfvingers Veigne hafde ladet stefne Anders Skartlands arfvinger for 7 rdr: 3 Mrk: 6 s:  de Sl: Johan Frimand skyldig er, det at betalle  og indlagde der om 2de Dom/m/e, dend Eene dømbt d: 27 April 1703:  og dend anden afsagt dend 27 Martj 1704:  dend første Domb lydende paa 2 rdr:  dend anden paa 5 rdr: 3 Mrk: 6 s:  paastod der fore Dom till skadesløs betalling,

  paa Arfvingernes Veigne møtte dend Sl: Mands Søn/n/er  Harald Andersen Eritzland, og Jørgen Andersen Skartland, som forklarede iche at Vide af deris Sl: Fader noget till Sl: Johan Frimand skyldig er,  formente at om Sl: Johan Frimand noget hafde haftt at fordre, hand da burde hafve søgt det paa skifttet eftter deris Sl: Fader, som nu stod nestleden Som/m/er,

  Torbiørn Larsen der till svarede at hand iche wiste stod, men kom paa gaarden dagen eftter skifttet var holden, og krefvede

 

1709: 197

 

gielden, men om arfvingerne hafve forsømbt at angifve gielden, Sl: Frimands arfvinger der fore iche kand miste deris Rettmesige Kraf, forskiød sig till de 2de ergangne Dom/m/e,  paastod des fornøyelse,

  Arfvingerne som før paastod at vere frj fordj det iche paa Skifttet er Krefvet,

afsagt

Eftterdj Torben Larsen med 2de u-svekede Dom/m/e bevislig giøre, at Sl: Anders Skartland war skyldig till Sl: Johan Frimands arfvinger 7 rdr: 3 Mrk: 6 s:  og arfvingerne iche bevislig giør at noget af sam/m/e gield siden Dom/m/enes Dato er betalt,  Saa bør arfvingerne till sam/m/en, betalle sam/m/e gield till Johan Frimands arfvinger, for uden udj foraarsagede omkostning 3 Mrk: 8 s:  broder Een broderlaad  og Søster Een Søsterlaad,  alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Lars Bierk i Etne og Olle Hetland af Fielbergs skibrede blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge deris LougrettesEed,