Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 29 1708-1710 for Sunnhordland

Året 1708

 

 

 

1708: 1

 

                                          Ao: 1708:

Den 23 Januarij blef holden (almindelig Waar)

ting paa dend gaard Sioe for (Halsnøe Closters)

Ting almue udj Skaanevigs Skib(rede  of(uer)

werende Halsnøe Closters Forwalter ….. …...

Edle og welbr: Hr: Assessor Willum Hansen  bøyde(?)

Lensmanden Johanes Soe!! (Sioe) tillige med eftter skrefne

Laugrett  Claus og Lars Sættre, Johanes …., ……

Mattre, Johanes Eie, Andfind Bougstøe  Hel(lie) …..,

Olle Sæbøe og Niels Eie, samt almue

fleere som sam/m/e tid tinget søgte,

Edle Hr: Assessor Hansen liuste ting og ting fred (som)

sedvanligt,

 

Dend opsatte Sag i mellem Sr: Peder Jensen og Johanes

Skiellevig andgaaende dend døde funden Qvinde, som fra f(orige)

ting till nu blef optagen, og møtte nu Johanes Skiel-

levigen Self, saa og Ellend Skatten, tillige med End(re)

Flacke  hvis dreng har talt med Qvinden i Marken før

hun døde  og taget hendes tøy, og det till bemelte q(vindes)

hiem baaren, hvilke eftter forige afsigt blef paa(dømt?)

at møde,

Endre Flacke forklarede at hans liden gietle dreng (gik?/var?)

med dend døde Qvinde, og hun gik allene, og hun (bad?)

ha/nnem/ at hand wilde bære Een Amber for hende enten til

Flacke eller Skatten  og hun Vilde kom/m/e eftter, og han

bar det hiem till Flake  og mente at hun straxt hafde

kom/m/et eftter, men som hand sam/m/e tid iche var hieme, saa var

det ha/nnem/ u-witterligt at sam/m/e Qvinde w(ar) …. i bøygden

førend hun dagen der eftter blef død funden, w(idere)

i den/n/e Sag viste hand iche at forklare,

Ellend Skatten møtte og forklarede at hand kom gaa(ende i/gjennem)

(Mar)ken  og hand fant sam/m/e Qvinde liggende død, og k(unde)

(han)d see at hun hafde faldet ud for Een liden b…….

og hendes Staf laag hos hende med Een vante paa  (han)

siuntis at hun hafde slaget sig lidet i hofvedet …... (og)

paa Foden, widere Viste hand iche at Vidne, …… …….

…. …… …………., tj hand ……… …….. …………

 

1708: 1b

 

og blef da af(sagt?) ….. …   Eftterdj iche bevises at det døde

Qvindfolk enten hafver woren ført af andre til hans gaard

for wanf(ør) eller Svagheds Skyld, iche heller bevises, at

hand i (nogen m)aader er aarsage til hendes død, da frj Kiendes

hand for (denne) søgning,

 

(Den Sag) mellem Christj Skaarpen og Sr: Peder Jensen om

(Sla)gsmaal paa dend dreng, som fra forige ting till nu

(bl)ef opsatt  blef nu atter paaraabt, og møtte paa Christij

Skaarpes weigne hendes broder Sallamon Sollen, og for-

(klarede) at hende iche saadant louglig kand ofver bevises, formente

(hende) at Vere frj,   Hr: Assessor Hansen efttergaf hende

(Sag)en, og begierede det maatte indføris,

 

Monss: Peder Jensen paa Hr: Assessor Hansens weigne hafde

(la)det stefne Mogens Skaapetvet!! (Skaarpetvet) formedelst hand uden Eyerens

(Wi)llie og widskab hafver indtaget Een Inderst wed Nafn

(Nie)ls Sallamonsen, der fore eftter Lougen at ansees og

Straffes,

Mogens Skaarpetvet møtte og svarede at hand indtog sam/m/e Mand

der skulle arbeide for ha/nnem/  eftterdj hand iche kunde faa nogen

(Ti)enere i sit brød, formente at hand der med iche har giort

(u-)rett, bad dog at ha/nnem/ den/n/e sin forseelse maatte for-

(lad)es

(Nie)ls Sallamonsen møtte ogsaa tilstede, og forklarede at

(han) har woren hos Mogens Skaarpetvet siden i Høst  war

…. siden, og har tient hos ha/nnem/ paa dend maade, at hand

(for) hver dag hand arbeider  skall hafve betalling  og ej Videre,

(Mon)ss: Peder Jensen paa Hr: Assessor Hansens wegne

(pa)astod at eftterdj at Mogens Skaarpetvet i mod Forval-

(ter)s forlof har indtaget inderste, hand da eftter Lougen bør

(dømm)es till sin festes fortabelse,

(Mogen)s formente og paastod at hand iche der fore kand an-

(sees  eftterdj) hand har indtaget ha/nnem/ som Een tiener, og der fore

(formen)te at Vere frj

                                                       afsagt,

(Da det) befindes at Mogens Skaarpetvet uden Forvalterens Viden-

de eller willie har indtaget Niels Sallamonsen som Een

……. i hans huus, og dog ej fested ha/nnem/ till …

……. at tiene, enten till heelt eller halft aars

(tieniste)  …. Lougens 3 Bogs 21 Capt: 4 art:  u-……..

……… ……….. rt: at bøde …… ……

(Resten av sida – 2 linjer – er heilt uleseleg)

 

1708: 2

 

 

Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne Olle Johansen Tunges-

wiig for slags maal paa Johanes Tielflaat  der fore at

bøde eftter Lougen,

Olle Johansen Tungeswig møtte iche  ej heller nogen paa

hans weigne,   Lensmand Johanes S(ioe og) Lars

Holmedal widnede at hand louglig er Cit(erit)  hvor

fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

 

Niels Svindland hafde ladet stefne Olle Johansen Tunges-

Vig for skieldsord paa hans qvinde  der fore at lide, og eftter

Lougen undgielde,  hafde og ladet stefne till widne Evind(?)

og Johanes Tøresen Wicke, som begge vare tilstede,

Men Olle Johansen Tungeswig møtte iche  ej heller nogen

paa hans weigne,

Lensmanden Johanes Sioe og Andfind Bogstøe hiemlede

at hand louglig var Citerit, hvor fore ha/nnem/ paalegges

till neste ting at møde, til hvilcken tid de indstefnte Vidner

ogsaa hafver at Comparere, og skall da udj Sagen gaaes

widere hvis Rett er.

 

Publicerit Sr: Peder Jenssen Smidtz paa Hr: Hr:!!

Assessor Hanssens weigne hans udstede bøxsel seddel

till Johanes Jonsen  som er fød paa Hr: Capit: Grens

assignerede fri gaard Fielland, paa 3 Spnd Sm: og ¾ H(ud?)

udj Halsnøe Closters gaard Hvidevold, i mod bøxsel

11 rdr  hvor paa Rester 9 rdr:  dat: 24 Decembr: 1707:

 

Monss: Peder Jensen paa Hr: Assessor Hansens weigne (ti)ll

spurte almuen paa Tinget om dennem ej witterligt (veed)

at udj dend gaard Øfre Bouge ligger øde 2 ½ Løber Smør

hvor af Halsnøe Closter er Eiende Een half Løb Sm:  og ofver

bøxsel paa de øfrige 2 Løber  Halsnøe Closter ej till hør(ende)

af hvilcke gaard Halsnøe Closters Forwalter oppe(bærer)

ald skatten, og dog ej nu bekom/m/et enten skatt, l(and)sky(ld)

leding eller anden Rettighed, saa som den af ingen besiddes og

bruges,    Almuen svarede at de/nnem/ nock witter(lig veed)

at sam/m/e 2 ½ Løber Smør i Bouge ligger øde, af ingen bruges

eller besides, saa ingen findes som der af enten skatt eller

Ringeste Rettighed betaller,  dette begierede Kgl: May: For-

walter at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven medelt

 

(At) Reise till Laugtinget at af(lægge) sin Laugrettes (Eed)

…. blef …… …… af Opdals ….. …….. ……

 

1708: 2b

 

..aalands Næsset  og Johanes Røsseland af Qvindheret

af Skaanevigs Skibrede  Adskild Adskildsen Matre

og Lars …..ager.

 

Rest(antze over) Rest afvigte aars Skatter bedrager sig udj

Opda(ls Skib)rede 3 rdr: 4 Mrk: 12 s   af Skaanevigs Skibrede

10 rdr: ? Mrk: 9 s:

 

Hr: Assessor Hansen lod forbyde at ingen maatte hugge

udj Halsnøe Closters tilliggende Skoug meere end hans May:

…g de/nnem/ bevilger  under straf eftter Lougen

 

 

 

(D)end 25 Januarj blef holden almindelig Waarting paa

Norhuus udj Fielbergs Skibrede for sam/m/e Skibredes og

(Et)nes Skibredes almue, ofverwerende Halsnøe Closters

Forwalter Self, welEdle og Welbr: Hr: Assessor Willum

Hansen, Closter Lensmanden Kaal(?) Tvett  med eftter skrefne

Laugret, Niels Kaattebøe, Jon Flaatten, Peder Flaaten

Tøris Giære, Tollef Frønsdall, Goute Stangeland, Mickel

Hetland, og Johanes Hixdall, sambt almue fleere som tinget

søgte

 

Hr: Assessor Hansen opbød alle øde gaarder i disse

Skibreder, at hvem de/nnem/ bøxsle Vill  de sig da at Ville indstille

(saa) skall de/nnem/ gaardene til bøxsles med god wilkor og

eftter billig pris, saa som  Egeland i Etne  1 pd: Sm:

Gunde gier, 1 L: 12 Mrk: Sm:   udj Giære  7 Løb, 1 pd: 12 Mrk: Sm:

….ttes Undlande (Udlande)  ½ Løb,   Fielbergs Skibrede,  Dyrem  1 Løb, 1 pd: 15 Mrk:

(Smør)   Axdall  1 Løb Sm:   indbioe  1 Løb 1 pd: 7 Mrk: Sm:   Svaland  1 L:

1 pd 3 Mrk:   Nok udj Tvett  1 Løb 18 Mrk: Sm:

 

Publicerit Hr: Assessor Hanssens udstede bøxsel seddel

(til) Corporal Markus Ericksen paa dend gaard Colbens

(Houg)  2 Løber Sm:  1 Hud, som Anbiørn fra wiget, dat: 3de

….. 1707

 

(Mon)ss: Peder Jensen paa Hr: Assesor Willum Hansens Veigne

har ladet Stefne Olle Ryen formedelst hand skall hafve

brugt udj dend gaard udj Hegge i Øllen ½ Løb Sm:  som laag øde

dog af ha/nnem/ brugt og Høet slaget, der fore at lide og undgielde

og at betale landskyld og skatt

(Olle Ry)en møtte  vedstod at hand hafde slaget s/amm/e halfve Løb

…….. Høe …. ….. alt …………. forligt med Hr: Assessor (Hansen)

……… ………. ………….. 8 rdr t(il før)st ko/mm/ende ……

 

1708: 3

 

Høst alt sam/m/en skall vere betalt, hvor paa de Ragte hin anden deres hender, og begierede Hr: Assessor at det i protocolen maatte indføres  som ej kunde negtes,

 

Hr: Assesor Hansen hafde ladet stefne Eet Qvindfolk ved Nafn Pirnele Johans datter Hisdal (Hixdal) for begangen Leiermaal med Soldaten Aamund Halfvorsen  der fore at lide eftter Lougen

  paa Pigens weigne møtte hendes Fader Johanes Hixdall  som Vedstod hendes gierning og bad om forladelse, sagde at hun er besaavet af Soldatten Aamund Halfvorsen  som er af Rye Fylcke Fogderie, Men sam/m/e Soldat iche war til stede,

  Hr: Assessor Hanssen paastod at hun Self bør møde, saa Velsom og Soldatten Aamund Halfvorsen til at tilstaae sin gierning, saa som Mand iche weed om hand till foren Leiermaal begaaet hafver, forklarede og at saadant bør beviises.

  Johanes Hixdall sagde for Retten at hand ville svare till sin datters bøder naar de skall betallis, men dog formodede at medhandles {Lef} Lemfeldig.

afsagt

Eftter dj iche kand vides om Soldatten Aamund Halvorsen er Rette Fader till det barn som Pirnele Johans datter Hixdall har auflet og fød, iche heller wides, om at sam/m/e Soldat Leiermaal till foren har begaaet eller [ej]?  saa beroer Sagen till neste holdende ting, till hvilcken tid det besaafvede Qvindfolk Pirnele Johans d: og Soldatten Aamund Halfvorsen i Egne Personer selb b(esørger?) møde till widere Examen  og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Hr: Assessor Hansen hafde ladet stefne Sirj Ifvers da(tter) Hambre for begangen Leiermaal med Een Egte Mand  Sold(at) Samson Lien, der fore at straffes eftter Lougen, saa som hun nu 2de gange har weret besvangret af sam/m/e Ege!! (Egte) Mand  paastod der fore at hun bør ansees eftter Lougen,

  Torbiørn Hambre møtte paa bemelte Sirj Ifvers datters weigne, som er hendes!! (hands) Stifdatter, bad om naade og veds(tod) hendes gierning, sagde at Soldatten er Rømbt, s(aa som dette) er hans tredie gang hand de(nne) gierning …… ……

 

1708: 3b

 

  Assessor Hanssen paastod Dom till hendes bøders betalling,

afsagt.

Sirj Ifvers datter bør inden 15ten dage betalle sine Leiermaals bøder till Halsnøe Closters Forwalter  som ere 12 (Lod) Sølf, under adfer eftter Lougen,

 

Hr: Assessor Hansen tilspurte Almuen paa Tinget om de/nnem/ ej witterligt er, at eftter skrefvne Jorder Halsnøe Closter till hørende  nest afvigte aar laag øde, og af ingen blef brugt eller besidet, saa der af ingen Skatt, Landskyld  Leeding eller anden Rettighed blev betalt,   Gaardernes nafne ere disse,  Egeland, 1 Løb Sm:   Gundegier  1 L: 12 Mrk: Sm:   udj Giære  7 Løber 1 pd: 12 Mrk: Sm:   Dyrem  1 L: 1 pd: 15 Mrk: Sm:   Axdall  1 Løb Sm:   Almuen der til svarede at Dennem well witterligt er at sam/m/e Jorder nest afvigte aar 1707: laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa ingen fantes, som enten skatter, Leeding eller Rettighed der af betalte,  dette begierede Hr: Assessor at maatte {betalles} indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis,   i lige maade tilspurte hand de/nnem/ om iche ogsaa udj ind Biue ligger øde 1 Løb 1 pd: 7 Mrk:  saa velsom udj Svaland  1 Løb 1 pd: 3 Mrk:    Almuen svarede at det de/nnem/ ogsaa vitterligt er at sam/m/e Jorde parter  saa vel som de andre  ligger øde

  (E)llers blef Hr: Assessor Willum Hansen med dend tilstede werende almue forEenit, at de alle sam/m/en  Een hver for sig  wille gifve bemelte Hr: Assessor  i steden for Fløting  Een half Rixdaller, hvor i mod de alle sam/m/en skulle vere frj for ald fløting, undtagende paa Tingene (s)om det af fornødenhed udj sære tilfelde kunde giøris fornøden,  dette begierede baade Forwalteren saa vel som bønderne at maatte indføris,

 

Tollef LøfverEide og Anders Fossel, sambt Tøris Ols: Haugen og Iver Hegge, blef udnefnt at Reise till Laugtinget at aflegge deris Laugrettes Eed

 

1708: 4

 

 

 

Dend 27: Januarij blef holden almindelig Waarting paa Spidsøen for Fiære, Føyens og Waags Skibredes  Halsnøe Closters almue, ofverwerende Halsnøe Closters Forwalter  WelEdle Hr: Assessor Hansen, Closter Lensmanden Sæbiørn Bielland og Peder Haafversholm  med eftterskrefne Laugrett, Bertel Johansen Nordhuglen, Wellum Hucknes, Gunder Graaf, Halfvor Dahle, Peder Graaf, Knud Tvett, Lars Øcheland og Lars Hansen MøckleVold, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Hr: Assessor Hansen satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit Monss: Peder Jensen Smidt paa Welbr: Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Colben Halfvorsen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud i Hage  Halsnøe Closter til hørende, i mod bøxsel 20 rdr:  dat: 18 Januarij 1707.

 

Monss: Peder Jensen paa Hr: Assessor Hansens weigne opbød eftterskrefne Jorder til bøxsel, for hvem dennem bøxsle vill, de da sig der om paa Closteret wille indstille, saa skall de/nnem/ gaarderne paa gode wilkor til bøxsles, gaardernes Nafne ere disse    Fiære Skibrede   Øfre Braattetvet  1 L: 1 pd: 18 Mrk:   Apeland  1 pd: 12 Mrk:    Føyens Skibrede,  Grindem  officer gaard  3 Løber Sm:   Wespestad  2 pd: 12 Mrk: Sm:   Urong  1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm:   Lurham/m/er  1 L: Sm:   i Mælland  1 L: 9 Mrk: Sm:   Hofland  1 Løb og 9 Mrk: Sm:    Waags Skibrede   udj Lande  officer gaard  2 pd: 6 Mrk: Sm:   Skomsnæs  1 L: 18 Mrk: Sm:   og Totteland  1 pd: 12 Mrk: Sm:

 

Hr: Assessor Hansen tilspurte almuen paa tinget om de/nnem/ ej witterligt er, at eftterskrefne gaarder nest afvigte aar laag øde, og af ingen blef brugt eller besidet  saa der af ingen skatter till hans May: blef betalt  ej heller Landskyld, Leding eller anden Rettighed till Halsnøe Closters Forwalter

 

1708: 4b

 

Almuen der till svarede at Jordene som ligger øde og l…. …..de forige aar ere desse    I Fiære Skibrede   Øfre Braattetvet  1 Løb 1 pd: 18 Mrk:   Apeland  1 pd: 12 Mrk:    udj Føyens Skibrede,  Grindem  3 Løber Sm:   Wespestad  2 pd: 12 Mrk: Sm:    Urong  1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm:   Lurham/m/er  1 Løb Sm:   Melland  1 Løb 9 Mrk: Sm:    af Waags Skibrede   Lande  2 pd: 6 Mrk: Sm:   Skomnes  1 Løb 18 Mrk: Sm:   og udj Toftteland  1 pd: 12 Mrk: Sm:    desse gaarder er ej af nogen blefven brugt eller besidet  saa nest afwigte aar ingen Skatt, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Halsnøe Closters Forwalter blef betalt.   Dette begierede Hr: Assessor Hanssen at maatte indføres og ha/nnem/ af Retten beskrefven medeelis, som Vi ej wiste at kunde benegte,

 

Hr: Assessor Hansen blef forEenet med dend tilstede werende almue, af desse 3de Skibreder  at de i stede for Fløtting aarlig skall betalle Een hver for sig 3 Mrk: danske  hvor i mod de ganske skall vere frj for alle Fløttninger  undtagende Ting fløttninger, og om i nøds fald paa Een kort wej giortes fornøden fløtting, da skall de og sam/m/e giøre uden nogen widere betalling,   dette begierede Hr: Assessor at maatte indføres,

 

eftterskrefne blef udnefnt at Reise till Laugtinget at aflegge sin Laugrettes Eed  saa som   af Fiære Skibrede   Peder Apeland, og Endre Østvig,   af Føyens Skibrede   Knud Hage og Colben ib:    af Waags Skibrede   Jacob Skomnes.

 

 

(Ne)st afvigte 23 Januarij paa Sioe  da Tinget med (O)pdals og Skonevigs Skibredes Almue holtes  blef Almuen af Opdal af Peder Jensen tilspurt om iche desse Jorder laag øde nest afvigte aar  saa som udj Røsseland  2 pd: 18 Mrk: Sm:   Øfre Waage  1 L: 2 pd: 12 Mrk: Sm:   Mit Waage  officer gaard  1 ½ Løb Sm:   hvor af ingen (Landskyld) eller Rettigheder er blefven betalt,   Almuen (der til svarede at) det nock er sandferdigt at sam/m/e Jorde

 

1708: 5

 

parter nest afvigte aar laag øde  af ingen blef brugt eller besidet, saa ingen findes som der af (enten) Skatter, Leeding, Landskyld eller anden Rettighed (kand till Halsnøe) Closters Forwalter betalle, hvilcket (Hr: Peder Jensen) begierede at maatte indføris,

 

 

 

Dend 30 Januarij blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Fiære Skibredes almue, ofver werende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmende Tollef Hougland og Næll Løning, med eftterskrefne Laugrett, Olle Olsen Norhuglen, Anders Larsen ib:  Neel Hysingstad i Axsell Esbelands sted, Hans Solhaug, Størck Hougeland, Morten Lunds Mands Werck, Erick ib: og Sæbiørn Øckland, sambt almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit hans Kongl: May: Aller Naadigste udgifne placat om Høyeste Rett  at skall holdes først kommende dend 7 Martj, sam/m/e placat dat: 24 octobr: 1707:

 

Publicerit dend satte Capitels Taxt for afvigte aar 1707:  dat: 21 Novembr: 1707:

 

Publicerit Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsbergs udgifne Placat, at ingen af almuen maa understaa sig at føre nogen trælast till det Skibe …(?) paa toldsteden lodder (ladder), før end skipperen sig for Tolder(en) har angifvet, ej heller udlosse!! (udlose) noget skib før de deris T(old) seddel har bekom/m/et  under til børlig straf, dat: 7. Novembr: Ao: 1707.

 

Publicerit Peter Piils udgifne skiøde till hans broder Hendrich Piil paa Een ha/nnem/ tilhørende grund med paastaaende huuse  Folgerøen kaldet, som han sig af Catrine  Sl: Docter Brantz  till forhandlet haf(de) eftter sa/m/m/e skiødes formeld  dat: 12: octobr: 1703:  sambt der til beliggende gaard Fladnæs, (der?) til (ham den?)

 

1708: 5b

 

12 Januarij 1699 af Mad: Margrete  Sl: Hr: Tyges Brockes  er ofver draget, og det i mod penge 280 rdr:  dat: 5 Junij 1706.

 

Publicerit Mag: Niels Smeds  Legtor udj Bergen  hans udstede bøxsel seddel till Lensmanden Næl Torstensen Hysingstad paa 4de part i bemelte gaard  skylder aarlig udj Landskyld 1 Løb Sm:  ¾ H:  dat: 9 Decembr: Ao: 1707.

 

Mosses Hansen af Brandesund hafde ladet stefne Mogens Aamundsen Grønaas for 12 Rdr Capital  foruden Renter  hand ha/nnem/ skyldig er, og der paa udlefverede sin obligation og forpantning  dat: 24 9br: 1707:  paastod den till betalling,

  Mogens Grønaases Qvinde Dorete Piil møtte paa sin Mands weigne og wedstod gielden, saa og iche at hafve betalt Ringeste Rente, bad om Delation  saa vilde hun alting Clarere,  widere wiste hun iche til Sagen at svare, uden allene formente at Mosses Hansen kand blifve ved sit pant

  Mosses Hansen paastod den [betalt]?  baade paa Capital, Rente og omkostning,

afsagt.

Eftterdj her fremlegges Mogens Aamundsen Grønaasis pure obligation og forpantnings bref till Mosses Hansen udgifven  lydende paa Capital 12 rdr  dat: 24 9br: 1707:  og Mogens Grønaas iche beviser noget (der) paa at vere betalt, saa bør hand og sam/m/e obligations Summa 12 rdr med sin forfalden Rente  som fra dend 24 Septembr: 1704: eftter obligationens formeld bør svares  som till den/n/e tid sig bedrager till 2 rdr 8 s: at betalle  sambt udj foraarsagede omkostning 1 rdr 2 Mrk:   alt inden 15ten dage under Execution eftter Lougens Maade,

 

(Den)d Sag i mellem Maren Tvette og Sare Tyse  som fra forige (Ting til nu) blef opsatt, og møtte paa Maren Tvetes

 

1708: 6

 

Weigne Hr: Borgr: (Borgemester) Falck Larsen  som indleverede Maren Tvetes Supliche till høyEdle Hr: Biscop Doct: Niels Randulf  med dend der paa teignede Ressolution dat: 23 Febr: 1707:  hvor udj Biscopen tilsteder Maren Tvette  PresteEnke  at nyde de bøder hos bemelte Sare Tyse, saa som hun er besaaven af Een Soldat Tøris Andersen paa Prestegaarden Tyse,   Paastod der fore Dom till de Resterende 5 rdr: bøders betalling,

  Sare Tyse møtte  wedstod sin forseelse, sagde iche meere at hafve betalt end 1 rdr:  sagde lidet at Vere Eiende till sine bøders betalling,

  Borgr: Falck Larsen paa Maren Tvetes weigne paastod Dom till de Resterende bøders betalling

afsagt

Eftterdj Sare Jons datter Tyse Self tilstaar hendes forseelse, og der hos bekiender ej meere paa sin Leiermaals bøder at hafve betalt end 1 rdr:  saa der eftter slig beskaffenhed Rester 5 rdr:  og Maren Tvette lader fremlegge hans welEdle høyærwerdighed Biscopens bevilling og tilladelse at hun sam/m/e bøder skall og maa nyde, saa bør og Qvindfolcket Sare Jons datter de Resterende 5 rdr till Maren Tvette inden 15ten dage at betalle under Nam og wurdering i hendes Midler hvor de ere at finde,

 

Hr: Borgr: Falck Larsen hafde ladet stefne Tolderen Sr: Anders Tønder for 200 rdr:  penge hand eftter obligation skyldig er, tillige med forfalden Rente fra nest afvigte April, med paastand hand den bør betalle,

  Anders Tønder blef paaRaabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden Næll Hysingstad og Niels ib: med Eed og opRagte fingre eftter Lougen hiemlede at de Tolderen Tønder Lougligen till dette ting h(afde) indstevnt, og svarede hand de/nnem/ at hand sam/m/e ……

 

1708: 6b

 

med ald gode skulle betalle,

  Borgr: Falck Larsen paastod at hand maa blifve tildømbt sam/m/e penge at betalle

afsagt

Eftterdj Tolderen Sr: Anders Tønder befindes eftter Stefnevidnernes Eedlige forklaring louglig at Vere Stefnt  og dog ej enten møder eller wed andre lader svare till Sagen, {saa} \da/ eftter Lougens biudende gifves ha/nnem/ Lougdaug till neste Ting, paa hvilcken tid Sr: Tønder paalegges at møde, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Hr: Borgr: Falck Larsen hafde ladet stefne David  Huusmand paa Leervigen  formedelst hand nest for Jul skall hafve hugget udj hans Skoug Een deel faufner weed, der fore at lide eftter Lougen,

  David Huus Mand møtte iche, blef berettet at vere Reist till Compagnie Munstring paa Closter øen, og der fore iche møder,

  Lensmanden hiemlede at hand louglig war Citerit, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

 

Dend Sag i mellem David Leervig og Johanes Høyland om det slagsmaal som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu iche David Self, ej heller nogen paa hans Veigne, hvor fore med Sagen beroer till widere stefnemaal,

 

Karen  Sl: Ifver Knudsens  hafver ladet stefne Axsel Aadland for at hand skall hafve taget Een Qvige fra hende, men ingen møtte paa Karens weigne, hvor fore Sagen beroer till widere stefnemaal,

 

Hans Torsen hafver atter ladet stefne Hr: Jonas Olsen Haus for dend Jegt som skall Vere forderfvet og bort kom/m/en, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu Hans Torsen atter og Eskede Sagen i Rette,  saa møtte de før indstefnte widner Lars Aalmaas og Halfvor (Older)Eide, og paastod Hans Torsen at hans widner

 

1708: 7

 

maatte forhøris og til Eeds tages, og Sagen ej lenger at opholde,

  Willum Skoemager paa Hr: Jonases weigne begierede opsettelse i Sagen till neste ting, eftterdj at hand eftter ordre maatte Reise till Bergen till Bispindens begrafvelse, og før hand hiem kom war tiden for kort til at stefne de widner hand i den/n/e Sag agter at føre

  Hans Torsen paastod at hans widner maatte forhøris  og at Hr: Jonas bør svare til Sagen uden nogen widere opsettelse eller undskyldning.

  Lars Aalmaas eftter aflade Eed widnede at hand for nogle aars tid siden  wed iche hvor mange aar, enten det er 8: 7: 6: 5 eller 4re aar siden ved han iche, tj hand iche hafver gifvet agt der eftter, da war hand tillige med Samuel Ziggerwaag i Mosterhafn og fortenede dend omtvistede Jegt, da war Jegten god  og snart saa god som Nye  men hvorledes Jegten siden er medfaren  eller hvorledis hun nu er  wed hand ingen forklaring om   Jegtens Redskab weed hand slet indted at talle om  tj dend saag hand indted,

  Halfvor OlderEide eftter giorte Eed widnede at hand for omtrent 5 aars tid siden arbeide paa Jegten paa dend gaard Hilde, og slog nogen Søm udj dend  da si(untes) Jegten at Vere tem/m/elig god, men hun var noget Søm Runden og noget ormstungen,   widere wiste hand iche i den/n/e Sag at vidne, ej heller saag hand noget af Redskabet, ellers stack hand udj Eet bord  det siuntes at Vere god weed udj, saa og naar baarede ind udj weeden for søm/m/en  da siuntis weeden hvid, men iche enten saag eller kierte sig widere om Jegtens dytighed!! (dygtighed),

  Hans Torsen forklarede at Hr: Jonas nu har haftt Jegten i 4re aar, og (for)modede der fore at hand bør ha/nnem/ Jegten betalle

 

1708: 7b

 

Afsagt.

Eftterdj at Hr: Jonas Olsen Hous endnu undskylder sig ej at kan møde formedelst louglig forfald, saa gifves ha/nnem/ Endnu Eengang Dilation till neste ting, hv(or) hand da paalegges endelig till den/n/e Sag at svare, saa frembt ieg da iche eftter Lougens bydende skall blifve foraarsaget {at} eftter frem kom/m/e beVisligheder at døm/m/e udj Sagen som forsvarligt kand eragtes,

 

Torben Syndfør og Frantz Sveen  begge af Fiere Skibrede  blef befallet at Reise till Loug tinget at aflægge sin LougrettesEed,

 

Dend Sag i mellem Hans Aarevig og Lars Knudsen  som fra forige ting till nu blef optagen  og møtte nu Hans Aarevig Self, og paa Lars Knudsens weigne hans Qvinde Synneve Lars datter, og sagde de begge indted widere at hafve i Retten at indgifve, men Refererede sig begge till deris indgifne Reigninger, og mente Synneve Lars datter at blifve frj for Hans Aarvigs søgning, og ej saa meget kand betalle,

  Hans Aarrevig der i mod paastod Dom baade paa sit Kraf  som hand mente at Vere Ret  saa og paa omkostning

Afsagt.

Eftter begge parters indgifne Reigninger fornehmer ieg at Gielden som Hans Aarevig af Lars Knudsen krefver  er saaledes;  Lars Knudsens meddeelte Landskyld bog  som af bonden Self i Rettelegges, fornehmes at naar som Rettelig Reignes gaarden Møcklebustes Rette Landskyld eftter Lougen, saa Rester Lars Knudsen  som han burde betalle  fra det aar 1696: og til 1704:  till sam/m/en udj alt 9 rdr 3 Mrk: 8 s:  sambt Første bøxsell 5 rdr 4 s:   ……..  ? rdr 3 Mrk: 12 s:   hvor i mod Lars Knudsen indted

 

1708: 8

 

fremlegge  sam/m/e Kraf at hafve betalt, (U)den allene siger at hafve Reparerit gaardens til(hørende) Huuse, Men der om ej fremvist Ringeste besig(telses Forretning) da hand tiltrede eller fra fløttede Jorden  (saa da kan)d ha/nnem/ ej noget der fore i sin gield af kortes, (men der) eftter er Lars Knudsen kom/m/en at boe paa Hans Aarvigs anden gaard Wiig kaldet  som skylder aarlig udj Landskyld 4 pd: Sm: og 1 H:  dog dend iche bøxslet  men allene 2de aar brugt for skatt og Landskyld, der om wedstaar bunden Self ej nogen Rettighed med penge i sam/m/e 2de aar at hafve betalt  og beløber sig begge de aars Rettigheder till sam/m/en 8 rdr:   Saa befindes at Lars Knudsen paa sam/m/e gaard udj andre maader eftter begge parters indgifvne Reigninger, som de begge i adskillige maader modsiger  nu udj Een  nu udj {Een} anden post, Mens Hans Aarevig dog Self tilstaar at Lars Knudsen  i medens hand var paa Wiig  har betalt paa sin gield, Een deel med Creaturer at Føde, Endeel og taget smaae Creaturer i betalling, saa som gieder, Souer, wærer og Eet Haars, saa at Landskylden paa Wig ej alle(ne) til fyldest war betalt, men end meere, hvilcket bør kortis paa forige indførte Landskyld som Rester af Møcklebust  og bedrager dend Summa som paa Wig betalt er  14 rdr: 1 Mrk:  blifver saa til Endelig Rest som Lars Knudsen till kom/m/er at betale  penge 8 rdr 2 Mrk: 12 s:  hvilcke penge hand tillige med omkostning 4 Mrk: danske inden 15ten dage bør betalle under Nam og wurdering i sin boe

 

Arne Degernes og Heine Rom/m/etvet blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

1708: 8b

 

 

 

Dend 1ste Februarj blef holden almindelig Waarting paa Killisw(igen for) Fielbergs og Etne Skibredes almue, ofver werende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lens(mendene) Lars Killisvig og Zacarias Silde  med eftterskrefne (Laugrette), Torbiørn Hougen, Anbiørn ib:  Knud Wieland, Ingemon Dueland, Anders Giærvig, Niels Wieland, Erick Espeland og Lars Killisvig, sambt almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: brefve sambt andre ordre og placater som for hen findes indført,

 

Publicerit Tollef Beretzen (Berentzen) Frønsdals udgifne Skiøde till Størker Gundersen Lunde, paa ½ Løb Sm: 1 ½ Mrk: Sm: med bøxsell  i hans paaboende Jord  bemelte Lunde,  saa og 4 ½ Mrk: Smør uden bøxsel  i Kaatte øde, i mod penge 30 rdr:   dat: 1ste Febr: 1708:

 

Publicerit Tollef Tøresen Hougland  Lensmand udj Fiære   Syneve  Sl: Aanun Ram/m/es  og Aslack Aanunsen ib:  deris udgifne skiøde till {Jo} Tollef Jonsen Ramsviig paa 1 ½ Løber Smør og 1 waag Koren med bøxsel  i dend gaard Ram/m/e i Etne skibrede beliggende, dat: 1ste Febr: 1708.

 

Olle Lindaas  som formynder for Niels Ifversen Strømøens børns weigne  hafde ladet stefne Ifver Skieldal af Etne for 2 rdr: 3 Mrk:  hand de/nnem/ skyldig er, det at betale,  saa og Johanes Willumsen Silde for 3 Mrk: danske, hand i lige maade sam/m/e børn skyldig er,  sambt Stephen Ram/m/e for 3 Mrk penge  og saaledes paa sam/m/e maade skyldig er,  og paastod Tollef Hugland paa Olle Lindaases weigne at de sam/m/e bør gielden betalle,

  bemelte indstefnte møtte iche  ej heller nogen paa deris Vegne   Lensmanden Zacarias Silde og Gulick Skaffer  begge eftter Lougen hiemlede at de alle 3 louglig er Citerit, hvor fore de/nnem/ paalegges til neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er

 

Dend opsatte Sag i mellem opsiderne paa Weastad og (Mi)ckell Qvam/m/e angaaende dend Stem som wed wandes

 

1708: 9

 

høyde forhindrer de/nnem/ paa deris Mark baade wed Bye Rede(?) (vei) og udslaatte, hvilcke Sag fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu parterne paa Al… ……. ….

  Mickell Qvam/m/e forklarede at stem(/m/en ej for)hindrer deris Mark, og har stem/m/en staaet som (dend nu) staar udj 10 aars tid, formente at eftter!! (eftterdj?) grunden ha/nnem/ Self tilhører  hand da maae stem/m/e eftter sit gode tøcke  helst eftterdj at der skall befindes  naar det blifver siunet  at Weastads opsidere der af ej tager nogen skade,

  Mogens Weastad paa Egne og sine Naboers weigne her i mod sagde at wandet har giort de/nnem/ skade, og naar Regn weir indfalder  løber wandet de/nnem/ til stor hinder ofver Marken, hafde ellers ingen widner der om indstefnt, men sagde at kunde skaffe mange widner om fornøden giøres,

Afsagt,

Eftterdj at Weeastads opsidere Klager ofver dend Qvernestem som Mickel Qvam/m/e har opsett, hvilcke de siger foraarsager at wandet ofven fore giør dennem skade, saa Vell paa deris Bye wej, som paa deris udslaatte,   Mickel Qvam/m/e der i mod siger at sam/m/e Stem/m/e, ej allene er opsatt paa hans Egen grund, men end og forklarer at wandet de/nnem/ iche for sam/m/e Stæmbs opbyggelses skyld hindrer,   saa hen Vises Sagen till Aasteden, at alting der louglig kand besigtiges, og skall da om dend tvistighed kiendes hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Mogens Weastad og Mickell Qvam/m/e angaaende dend Koe som blef Jaget af Mickel Qvam/m/es hund, hvor ofver Koen skiød Kalfven, og var lenge Svag, hvilcke Sag ogsaa fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu begge parter till Sagen at svare,

  Mogens Weastad hafde stefnt till widne her om Tosten og Askild Weastad, sambt Olle ib:

  Mogens Weastad blef med Mickel Qvam/m/e forEenit at {hand} Mickel Qvam/m/e skulle gifve Mogens for sin skade 2 Mrk danske  og der med skulle de vere wen/n/er, hvor paa de gafve hver andre deris hender.

 

1708: 9b

 

 

 

Dend 4de Febr: blef holden almindelig Waarting paa Hiel(mervig) for Skaanevigs Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmand Tieran Løfvig, med eftterskrefne Laugrett, Johanes Dalle, Askild Wiig, Halfvor Lien, Halfvor Sunde, Tieran ib:, Niels Svindland, Lars Dallen og Tieran Løfvig, sambt Almue fleere som tinget søgte.

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedVanligt,

 

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes indført,

 

Publicerit Oberst Lieut: Montagne Lillienschiolds udgifne obligation og Forpantning till Raadstuskrifveren i Bergen  Sr: Tomas Christensen  lydende paa Capital 400 rdr. Danske Croner, som i lige Mynt skall betalles  for hvis {..p} Summa obr: Lieut: till Raadstue skrifveren pantsetter til forsickring hans paaboende gaard Handeland  skylder aarlig Landskyld med bøxsel 4 Løber Sm:  sambt de paa sam/m/e gaard bestaaende Sauger, bygninger og werker, saa Vell som dend der hos liggende gaard Eridsland  skylder aarlig Landskyld 3 Løber Sm:  1 ½ Hud, hvor af Raadstueskrifveren  eller dend som den/n/e obligation i hende hafver  skall hafve Magt at udsøge dend fulde Summa skadesløs, saa frembt hand iche Eet aar her eftter  nemlig eftter obligationens dato  sig med betallingen indfinder  dat: 15 Novembr: 1706:

 

Dend opsatte Sag i mellem Fogden og Rasmus Løfvig om det slagsmaal paa Lecknes, som fra forige ting till nu blef opsatt, saa war og nu Citerit Olle Lecknes  som i lige maade skall hafve slaget Rasmus Løfvig, item og dend Soldat Tore Jonsen  som fra forige ting till nu ogsaa er opsatt,  saa war og stefnt till widne Sergianten Peder LillienSchiold og Peder Hielmervig,

  Peder Hielmervig møtte  men Lillienschiold møtte iche  blef berettet at hand nu staar paa Halsnøe øyen paa Munstringen, iche heller møtte Soldaten Tore Jonsen, eftter som hand og staar paa sin Munstring paa øen,

  Olle Lecknes møtte  negtede ganske at hafve slaget Rasmus Løfvig

 

1708: 10

 

  Peder Hielmervig wed Eed widnede at hand nest leden Som/m/er tillige med fleere war udj Eet brølup i Haf(nen paa) Lecknes, og hand stod i gaarden hos Lillienschiold (og Rasmus) Løfvig og tallede med hin anden, og som de saa stod kom Soldaten Tore Jonsen med Een træ kande øll og slog Rasmus Løfvig Med dend i hofvedet saa ølet fløy ofver dem alle, og der eftter kom de 2de i slagsmaal sam/m/en   der eftter kom Olle Lecknes og Vilde styre til gode, og wilde hafve sin Stef Søn Tore Jonsen Soldat der fra  men saag iche at hand slog nogen, tj der paa kom straxst mange Qvindfolck og andre som Olle wilde styre til gode  saa hvercken hand eller andre kunde see hvad der passerede  tj de alle ware udj Een allarm og Røre,   Jon Næs  som stod spillende paa Een Fioll, hand kaste straxst sin Fiol fra sig, og da slagsmaalet først begynte  tref Rasmus Løfvig i haaret, enten hand wilde hielpe soldatten Jon!! (Tore?) Jonsen  eller hand wilde afstyre  wiste hand iche,  videre her om wiste hand iche at widne,

  Lensmanden hiemlede at Peder Lillienschiold  saa Vell som Tore Jonsen  louglig er Citerit,

Afsagt,

Det Eene winde!! (widne)  Monss: Peder Lillienschiold paalegges till neste ting at møde, sin Sandhed i den/n/e Sag at Vidne, til hvilcken tid Soldaten Tore Jonsen ogsaa bør møde till Sagen at svare, og skall da gaaes hvis Rett er

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle Andersen i Hafnen paa Lecknes for at vere kom/m/en for tillig med sin Qvinde Britte Ellings datter, som nest leden Høst  Alle Hellengs tid  kom i barselseng, og paastod Fogden at hand bør bøde sine Egte bøder, saa got sam/m/e bøder (til) kom/m/e forpakningen!! (forpaktningen) nestleden aar

  Olle Andersen i Hafnen møtte  veedstod sin forseelse  (og) sagde at hans Qvinde kom for tillig, og føde sit b(arn)

 

1708: 10b

 

nest leden Høst  alle Helgens tid, sagde indted till bøder at V(ere eiende)

  Fogden paastod Dom till bødernes betalling, saa som hand (af sig Se)lf ej enten kand eller wil negte.

Afsagt

Olle Andersen bør inden 15ten dage her nest eftter at betalle sin Egte bøder eftter lougen  3 rdr: 2 Mrk: 4 s:  hvilcke bøder hen hører till nest afvigte aars Sigt og Sage falds forpagtning, og det under adfær eftter Lougen,

 

Dend opsatte [Sag], i mellem Hr: Ellias Elliesen og Erick Næs om dend Sag som nest leden Som/m/er og Høst war stefnt om det ofver fald Erick Næs beskyldede Presten fore, at hand giort ha/nnem/ i sit huus, og møtte nu paa Sogne Prestens weigne Ifver Ebne, og Erick Næs Self i Egen Person  saa møtte {og} \iche/ det Eene widne Torkild Torkildsen Endnu  men Erick Næs sagde at hafve stefnt sam/m/e widne, men iche hafde nogen Stefne widne med sig, saa hand iche kunde bevise at hand war stefnt   begierede endnu opsettelse i Sagen till neste ting,

  Ifver Ebne paastod at med Sagen nu maatte kom/m/e till Ende  og Sagen ej for Erick Nesses ophold lenger hensettes,

  Erick Næs begierede Dilation, sagde at hafve stefnt det Eene widne, men iche kand wide af hvad aarsage hand udeblifver  sagde at hafve stefnt ha/nnem/ med sin dreng og Gunder Kalvigen

afsagt,

Eftterdj Erick Næs først Self hafver Reist denne Sag i mod Sogne Presten Hr: Ellias Eliesen, nest afvigte Som/m/er ting, og da frem førte det Eene widne Mickell Pedersen, som da aflagde sin Eedelig forklaring om {sam/m/e} dend handel mellem Erick Næs og Hr: Ellias,  siden till Høste tinget Contra Citerede Hr: Elias, Erick Næs, (sin) beskyldning at bevise, hvor da Erick Næs iche møtte  (ej) heller det nu udeblifvende widne Torkild Torkildsen   atter har Hr: Elias Stefnt sam/m/e Sag till

 

1708: 11

 

Endelig paa Kiendelse, i tanke og mening at Erick Næs før!! (for) bemelte beskyldning \bør/ at bevise, Men Erick Næs nu undskylder sig og fore gifver at det Eene bemelte widne Torkild Torkildsen er af ha/nnem/ stefnt og ej møder, Men dog kand Erick Næs iche bevise at hand dette widne stefnt hafver, hvor fore ha/nnem/ iche heller af Retten kand paalegges at møde, under dend brøde Lougen siger,   Erick Næs ogsaa begierer opsettelse i den/n/e Sag  widnet at indstefne, da  paa det at Erick Næs iche skall hafve aarsage at klage ofver Rettens ofver Iilelse, saa bevilges hannem endnu tid till første ting, sin giorte beskyldning ofver Sogne Presten at bevise, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Mickel Pedersen  tilholdende paa Aasen  hafde ladet stefne Erick Næs formedelst hand nest leden Som/m/er ting beskyldede ha/nnem/ for Retten at hand widnede u-sandferdigt, hvilcke hans widnesbyrd hand aflagde i mellem Sogne Presten Hr: Ellias og Erick Næs om dend Sag nu war indstefnt, paastod at Erick Næs bør bevise at hand widnet u-sandt  eller og der fore lide og undgjelde.

  Erick Næs møtte og wedstod at hand hafver talt desse ord om Mickel Pedersen, eftterdj hand iche widnede de ord mellem ha/nnem/ og Presten saaledes som de ware ud (sagde)   hafde ladet her om till widne indstefnt Lisbet Gre(bs?) datter  tiener hos Torben Skiold i Etne, hvilcke pige møtte, og erbød sig at sige sin Sandhed,

  Mickel Pedersen begierede at den/n/e pige iche maatte aflegge sin Eed før det andet widne Torkild Torkildsen kom/m/er til stede, eftterdj hand fornehmer at hun maaskee wil widne i mod de/nnem/ begge,

  hvor fore ogsaa den/n/e Sag till nes(te) ting beroer, og paalegges da widnerne alle 3 at møde  at de i mod hin anden kand forhøris  og skall da gaa udj Sagen hvis Rett er.

 

1708: 11b

 

 

Hr: Søren de Fine hafde wed Lensmanden Tieran Løf(wig ladet) stefne Hans Ambland for Resterende Retighed af (dend gaa)rd Ambland som hand bruger  Mad: Giertru de Fine (tilhø)rende, det at betalle,  indlagde Een Reigning paa 4re (Aars) Rettighed, hvor paa slet indted er betalt  saa Vell som 3de tage, er aarlig Landskyld 1 rdr: 3 Mrk:  er til sam/m/en 6 rdr:   tredie tage 4 Mrk:

  Hans Ambland møtte og wedstod at hand er skyldig til sin Eyer for 4re aar  men derpaa betalt till Fogden 2de aar odellskatt  og Rest: aarlig 5 Mrk:  hvilcken og Fogden wedstod saa at vere,  Rester da 5 rdr  og Forhøyning 1 rdr 1 Mrk: 8 s:   og begierede Hans Ambland Delation paa sam/m/e Rest, saa vilde hand med tiden strefve dend at betalle.

  Tieran Løfvig paastod Dom till Landskyldens betalling uden widere opsettelse,  og indlagde Hans Ambland sine Qviteringer og Landskyld bog, hvor udj fantis afskrefven hvis betalt er, og hvad Resterer,

afsagt,

Som Hans Abnland!! (Ambland) befindes at vere skyldig till sin Eigere Resterende Rettigheder for forige aaringer  till sam/m/en udj alt 6 rdr: 1 Mrk: 8 s:  saa til findes Hans Ambland sam/m/e Resterende Rettighed inden 15ten dage at betalle, under adfer eftter Lougen,

 

Der eftter frem kom for Retten dend Erlige og welagte Mand Peder Chrestophersen Hielmervig, og tillspurte Almuen paa tinget, om dennem ej witterligt er, at paa denne hans paaboende Jord Hielmervig iche alle tider hafver staaet Een Soug, som gaarden war til hørende, og af opsideren brugt, og om iche sam/m/e Soug  Mand eftter Mand  i langsam/m/elig tid baade hafver staaet og woren brugt paa gaarden.

  Almuen paa Tinget der til svarede at det de/nnem/ noksom witterligt er at paa den/n/e gaard Hielmervig alle tider  Mand eftter Mand  har staaet

 

1708: 12

 

Een Soug, som gaarden til hørte, og Leilendingen eller opsideren brugte at skiære bord paa, men for omtrent Een tyfve aars tid siden er hun blefven forfalden og Ruinerit  og ej siden opbygt eller forbedret, samt war og til stede Lensmanden Tieran Rasmusen Løfvig, som forklarede at hafve boet paa den/n/e gaard Hielmervig i ald sin tid, ja meere end 30 aars tid, men nu for 8te aars tid siden fløt der fra till dend gaard hand nu boer paa,  i hans tid  da hand boede paa gaarden  stod sam/m/e Soug i sin fulde Magt, og af ha/nnem/ blef brugt, men formedelst at da iche noget Soug tøm/m/er war at faa, lod hand Sougen {af} med willie forfalde, og lod dend saa siden ligge øde,  hvilcke berettning hand gierne wed Eed wil Testere naar det begieres,

  Peder Chrestophersen Hielmervig begierede at dette maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, hvilcket ha/nnem/ og blef bevilget,

 

Hans Otte Steen  Fendrich wed det Søre Sundhords Compagnie  lod wed Peder Hielmervig liuse sin Penge Mangel {paa} til at indløse Een deel eller part udj dend gaard N: Sandvigen her i Skibredet beliggende, hvor till hans!! (hand) paa sin Huustrues weigne er oddels baaren  og begierede Peder Hielmervig paa hans weigne, at det maatte indføris,

 

Publicerit Ane  Sallig Hr: Luckas Frisses  hendes g(iorte?) Contract med hendes broder  dend Hederlige Mand Hr: Ellias Eliesen  Sogne Prest till Skaanevigs Prestegield, angaaende at Sl: Peder Tønder eftter FuldMagt fra hendes Sl: Mand Hr: Lucas Friis, hafver solt till Hr: Elias Eliæ det eftter hendes Sl: Moder hende tilfaldende Jordegodtz, saa som udj  Aasem  1 Løb Sm:   Braaschaat  Eet halft pund Sm:  udlagt for 4 rjst(?)  udj Elgervig  16 rdr:   og udj Fiære  2 rdr: 1 Mrk: 9 ½ s:  for hvilcke godtz hende af Sl: Peder Tønder ingen forsvarlig

 

1708: 12b

 

Rigtighed giort er, saa hafver hun Endnu wed sam/m/e sin Contract stadfested sam/m/e Kiøb, og at sam/m/e godtz skall følge hendes broder Hr: Ellias Elliesen till Evindelig oddel og Eiendom, af hende og hendes arfvinger i alle maader upaatalt, og er hende nu af hendes broder af broderlig Kierlighed gifvet og foræret paa sam/m/e godtzet!! (godtzets) Kiøb 24 rdr  der Ved og skall Vere ment, om noget af hendes arfvelig tilfalden Løsøre  om noget der af hos hendes broder kunde were satt, skall det og i sam/m/e gifne Discretion Vere indberegnet, og aldeelis eftterdags af hende Vere u-krefvet og u-paatalt, hvilcke hun med Egen haand og sit Sl: Mands Zignete hafver bekrefttiget, og til witterlighed Hr: Petter Hogt og Ifver Andersen Helvig  dat: 14 Novembr: 1707:

 

 

 

Dend 6te Febr: blef holden almindelig Waarting paa Røsseland for Qvindhæritz skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Hermand Røsseland, med eftterskrefne Laugrett, Olle Sunde, Askild Unnerem, Ellend Fusk, Olle Tvett, Lars Lund, Lars Unnerem, Johanes Sandvig og Olle Lille Røsseland, samt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de brefve og ordre som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Lars Bergesen  nu boende paa Fret i Omvige Dallen  hans udgifne skiøde till Hr: Baron RosenCrantz  (pa)a ½ Løb Sm:  beliggende i dend gaard Store Møcklebust i (U)skedallen, uden bøxsell, i mod penge 10 rdr:  dat: 1 Decembr: Ao: 1707:  til witterlighed Hr: Willum Frimand og Chrestian Lande

 

Dend Sag i mellem Lars Torsen Møcklebust og Hr: Baron RosenCrantz, som fra forige ting till nu blef opsatt, blef (nu a)tter fore tagen, og Comparede!! (Comparerede) paa Lars Torsens weigne Monss: Niels Snoog!! (Snog), welbeskikede procurator udj Bergen  og indgaf dend forige udtagne Stefning, som nestleden Høst ej i Retten blef anVist  dat: 13 Aug: 1707:  hvilke fantis paateignet for wedkom/m/ende at Vere forkyndt,

 

1708: 13

 

Nock udj Rette Een Stefning till dette nu holdende Waarting  ofver alle inbemelte som i forige Stefning er indf(ørt i? dend) stefning  dat: 12 Decembr: 1707.

  Hr: Baron RosenCrantz blef paa Raabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne till den/n/e Sag at svare,  iche heller møtte de indstefnte widner Helge Meel, Knud Næs  Birke Dom/m/eren Lamberg, Hans Hatteberg, Halfvor Smed, Chresten Kusk, Chrestopher Røsseland, som alle  undtagende Knud Næs  er af Baronitz godtz, men de andre widner  Jens Sæbøe, Matias Møcklebust, Johanes Hielmeland den Eldre og Johanes dend yngre, Hermand Røsseland  Ifver Helvigen, Jacob Unerem og Fogden Oluf Lars:   ej heller møtte Bertel Næs  som og er af Baronitz godtz

  Lensmanden Hermand Røsseland  Lars Unerem, Skafferen Olle Jonsen Natrestad og Hans Natrestad aflagde deris Eed eftter Lougen, at alle der i Stefningen melte personer er louglig Stefnt  undtagende Fogden Olluf Larsen og Chrestopher Røyseland,

  Monss: Snog Replicerede i mod dend paateignelse som Hr: Barons Tiener Ofve Holm, paa seeniste Stefning findes, at Lars Torsen, iche er oddels Løsnings Mand, men oddels Eier Mand, hvor fore dette ting er det Rette ting, som Sagen eftter Lougens 1ste B:  2. Capt:  15de Art: bør foretages paa og paa Kiendes,   der nest begierede Monss: Snog at de nerverende widner, eftter Stefnemaaletz formeld maatte aflegge deris Eedelige forklaring, og eftter Lougens u-trøkelige tilhold alvorlig formanes, at de uden henseende, till Magt(?) eller noget andet, sandferdigligen, og tydeligen maatte vidne hvis af de/nnem/ forlanges,

  Lars Torsen  eftter tilspørgelse af Retten  tilstod at Hr: Baron RosenCrantz den/n/e omtvistede gaard nu meere end 8 eller 9 aar sig har tilholdet, og i ald dend tid svaret Baronen sin Rettighed  lige som andre Fri herskabetz bønder.

og blef her om saaledes forafskeediget,

Af dend for mig i Rette lagde Stefning dat: 13 Aug: nest leden aar, erfarer og fornehmer Jeg, at Lars Torsen Ste(fner) og till taller Hr: Baron RosenCrantz  Fri Herre t(il)

 

1708: 13b

 

Det FriHerskab Rosenthal  og Herre till Hofland, for adskillige poster, som sam/m/e Stefning widere Specialiter forklarer, Sam/m/e Sag Reiser Sig af dend gaard Møcklebust udj Omvige Dallen beliggende  som under Baronietz Rett Een tid lang ligget hafver og Endnu er beliggende, hvilke gaard Lars Torsen Sig som oddels Eigere wil tilholde, og wed widner agter at vill bevise at Hr: Baron RosenCrantz sig dend u-Rettelig tilholder med widere, Men som welbemelte Hr: Baron RosenCrantz baade udj denne og andre \saadanne/ Sager iche staar under Leehnes eller Bøygde tings Rett, Men eftter Lougen og de ha/nnem/ Aller Naadigst Medeelte previlegier bør svare till de Retter og Tinge som aller høyst bemelte hans May: Loug og Baronietz Friheder befaller og tillader,   De widner som om denne Hofved Sags beskaffenhed skall giøre opliusning ogsaa mesten Alle ere under FriHerskabes Birke ting, som iche heller eftter Lougen svarer under bøygde Tingene paa Lænedtz godtz, men till deris Rette Wærne ting bør aflegge deris widne, naar de iche godvillig vill svare till dette eller andre slige Retter,   Da  eftter ald saadan Sagens omstendigheder, maa eller kand ieg iche som Een Dom/m/er wed Lænetz godtz, drage widnerne fra deris Rette Forum till Eet dennem u-wedkommende Ting, langt Mindre kand ieg paalegge eller bebyrde Hr: Baron RosenCrantz Self, at svare udj den/n/e Sag for dette ting, Men i saamaader og for saadan aarsage hen skyder Jeg Sagen fra mig, till dend Dom/m/er hvor under Hr: Baron RosenCrantz eftter Lougen og FriHerskabetz previlegier bør svare og møde, hvor der da Vel!! (vil) kiendes udj Sagen hvis Rett kand vere,   skulle ellers Lars Torsen paa louglig og Rette maade, {wille} for mig wille indstefne de widner der ej hen hører under Baronietz Rett, deris forklaring udj Een eller anden maade at aflegge  og Hr: Baron RosenCrantz der till da louglig blifver warslet  sam/m/e Vidner at paahøre, da skall saadant af mig  saa wit Lougen mig tillader  forRettes, saaledes som ieg agter at vil forsvare.

 

1708: 14

 

 

Johanes Andersen Piile  Soldat under Capit: Greens Compagnie  hafde ladet stefne Poul Kierland for Resterende Løn udj 3de aar og 13 uger  aarlig 2 rdr:  er 6 rdr 3 Mrk: 8 s:  der foruden hafver hand arbeidet for ham aparte udj 8te dage  der fore lofvet hannem 2 Mrk:  till sam/m/en 6 rdr: 5 Mrk: 8 s:  med paastand hand de/nnem/ bør betalle tillige med omkostnings erstatning,   saa og hafver Johanes Andersen Piille erbødet sig at tiene udj Leigden hos Paal (Poul) Kierland dette neste aar  men hand ha/nnem/ ej vill annam/m/e  paastod der fore at hand og bør annam/m/e ha/nnem/  eller og betalle ham sin Løn eftter Land Millitiens Forordning, og om alt war Dom begierende,

  Paal Kierland møtte og svarede at hafve stefnt Johanes Andersen Piile igien for det hand har brut udj sin tieniste i bemelte tid hand tiente ha/nnem/  sagde at hand tiente ha/nnem/ lenger end dend tid hand melder, men ichun Rester Eet aars Løn  som er 6 rdr:  og ingen Kleder, hvilcke og Soldaten wedstod, men forklarede og at hand hafde sønder slaget Een ten!! (tinn) potte af werdj 4 Mrk: danske, paastod at hand dend og bør betalle,   Johanes wedstod at hafve sønder slaget Tenpotten for medelst øllet war iche gaat, hvor fore hand slog potten sønder,  ten potten blef wist i Retten, og war ganske Flad, og paastod Paal Kierland at hand sam/m/e tenpotte bør beholde og betalle,   Paal der for uden sagde at sam/m/e Johanes war for 13 aars tid siden med ha/nnem/ i byen, da lod hand bort stielle Een tønde Koren, som hand og formente at hand bør korte i sin Løn,   der for uden laag hand siug i 5 uger {siden} hos ha/nnem/ for 8te aar siden, paastod at hand og bør korte for sam/m/e uger som hand laag hos ha/nnem   Johanes der til svarede at det er nu 8te aar siden  og før hand med de andre soldater Reiste till Kiøbenhafn, og kortede dend tid Paal for ha/nnem/ af sin Løn 2 ½ Mrk:  paastod der fore at dend fulde Løn ha/nnem/ maatte tillegges   wedstod at hand paa sam/m/e sin Løn har oppebaaret 4 Mrk: penge, widere iche,

  Paal begierede Dilation till neste ting  at hand Een deel widner kand faae

 

1708: 14b

 

indstefnt  som skall giøre forklaring om Johanes Anders: forhold udj hans (….. m)ed widere,

  Johanes Andersen Ilige maade beraabte sig paa Een deel widner, som nu iche heller war Citerit, men lofvede de/nnem/ till neste ting at stefne, og begierede der fore Dilation,

Afsagt

Eftterdj begge parter beraaber sig paa widere i den/n/e Sag at will stefne, og der fore begge begierer Delation till neste ting, saa beroer Sagen till første ting, hvor da parterne har at møde  og skall da gaaes udj Sagen widere hvis Rett er.

  Der eftter lefverede Paal Kierland Soldaten Johanes Andersen Piile for Retten paa sin Løn 3 rdr:  som Johanes Annam/m/ede.

 

Knud Bielland og Mogens Røsseland blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

 

 

Dend 8tende Febr: blef holden almindelig Waarting paa Skielnes for Strandebarms Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem, med eftter skrefne Lougrett, Anders Mundem, Peder Traa, Anders Tvett, Niels Neerhuus, Anders Tvett i Strandebarm, Godskalk Giære, Jon Jusland, og Aamund N: Waage, sambt almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvaligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede:

 

Dend opsatte Sag i mellem Morten Meehuus og Enken Solberg angaaende dend Sag som for hen findes indført og till den/n/e tid opsatt, blef nu atter foretagen  og møtte nu atter Morten Meehus Self,  men paa Enkens weigne møtte Ifver Engedallen, og forklarede at Olle Liones er i Bergen, sam/m/e Mand har hendes Sl: Mands Skifttebref  og der fore kand hun det ej frem legge,

  Morten Meehuus paastod Dom uden widere opsettelse {at}  saa vell som paa omkostning, og Endnu Engang begierede Dom,

Afsagt.

Eftterdj Morten Meehuus iche noget frem fører hvor med hand de 5 ½ rdr: krefvede gield hos Enken Solberg \kand/ bevise{r}, det og af Oluf SkogsEide paa Skifttet eftter Niels Solberg Selv blef i mod sagt  som Skifttebrefvet widere udviser, saa frj Kiendes Enken Solberg den/n/e gield at betalle.

 

Dend Sag i mellem Hans øfre Waage og Anders Larsen N: Waage om (Hi)s dals Skouge teig  som fra forige ting till nu blef opsatt

 

1708: 15

 

og møtte nu begge parter i Egne Personer till Sagen at svare,

  Anders Larsen hafde nu ladet stefne till wid(ne) …. Huget i sin Skouge teig, Peder Traa, Anders Tvett, Jørgen Abrahamsen Netteland, \og/ Morten Østensen Ænes, og A(nne) Aamunds d:  som alle ware nerwerende til stede,

  Anders N: Waage indlagde Eet Skiøde udgifven af Svend Hans!! Hansen, till Svend Arnesen  som berettes at vere Hans øfre Vaages og Anders Larsens øfre Waages Fader Faderbroder, {dat:} paa 2de parter udj Hisdals Skouge teig  dat: 4 octobr: 1628:

  Peder Traa eftter giorte Eed widnede at Samson Skielnes  da hand lefvede, for omtrent nogle 40 aars tid siden huggede og brugte \hand/ udj Hisdals Skouge teig  og huggede der udj,  siden eftter hans død brugte hans Søn/n/er {og}  Svend og Elling Skielnes  Skougen,  siden dend tid wed hand iche hvem eller hvorledes det er brugt,   widere wiste hand iche at Vidne

  Anders Tvett eftter giorte Eed widnede at for omtrent 30 aars tid siden  da kom hand gaaende i Hisdals Skouge teig  da stod Ellend Skielnes og Huggede i Skougen, og sagde for ha/nnem/ dend gang at hand Eiede i Skougen, og dend Sengeboe som staar her paa gaarden blef hugget i sam/m/e Skouge teig,  siden tilholt sig Lars N: Waage sam/m/e Skouge teig for Een part der udj, og huggede Lars N: Waage siden i Skougen Een deel tøm/m/er,  og eftter at Lars N: Waage war død  da war Anders N: Waages Søn  som er Anders N: Waage  og Anders Tvets Søn Erick Andersen og hialp at kiøre sam/m/e tøm/m/er ud af Skougen,  widere eller hvorledes de brugte Skougen i mellem hin anden  det wed hand ingen beskeeder om,

  Jørgen Abrahams:  til holdende paa Netteland  wed Eed widnede at for omtrent 14 aars tid siden, da fik hand Lof af Lars N: Waage til at hugge Een deel staf udj Hisdals Skougeteig, og hand huggede udj Hisdals Skaarene, og der fore terskede hand hos ha/nnem/ igien,  wiste iche widere hvem der Skougen war Eiende, iche heller Ved hand widere i denne Sag at vidne,

  Morten Østensen Ænes eftter giorte Eed widne at for omtrent 12 aars tid siden  da tiente hand hos Sl: Lars N: Waage  og Lars N: Waage døde i medens hand war i hans tieniste  og hand kiørte ud Een deel tøm/m/er som Sl: Lars hafde hugget i Hisdals Skouge teig, og Elen(?) beholt sam/m/e tøm/m/er, (Ej)

 

1708: 15b

 

heller hørte hand Ringeste ancke der paa af nogen,  widere wiste hand iche at V(idne,)

  An/n/e Aamunds datter eftter giorte Eed widnede at hendes Mand  Sl: Lars (Skielne?)s  for omtrent 12 aars tid siden  eftter Sl: Lars N: Waages (begie)ring  war udj Hisdals Skougeteig og huggede Een deel tøm/m/er, hvilcke tøm/m/er war det sam/m/e tøm/m/er som Morten Østens: Ænes udkiørede, og iche hørte hun Ringeste talle eller ancke der paa i nogen maader   widere wiste hun iche at Vidne,

  og paa stod Anders Nedre Waage at hand baade med desse widner, saa og med sine i Rette lagde brefve nocksom har bevisligt giort at dend part i Hisdals Skouge teig ha/nnem/ med Rette tilhører, saa paa stod hand Dom i Sagen, baade paa Skouge teigens Eiendeel, saa Vell som omkostnings erstattning,

  Hans øvre Waage indlefverede Eet Skifttebref eftter sin Sl: Fader Anders Hansen øfre Waage, dat: 14 April 1670:  hvor udj meldes at Hisdals Skouge teig da till Fogden, Sorenskrifver og Mend er udlagt i Skifttes omkostning for 12 rdr.

  Hans Waage paastod ellers at {Lars} Anders{en} Larsen N: Waage bør anseeis og straffes for dj hand har hugget udj Hisdals Skouge teig, og at hand saadant eftter dags bør sig fra holde   berettede og at hand hafde giort arest paa Een deel tøm/m/er som Anders Lars: N: Waage hafde hugget i Skouge teigen  og Anders Larsen dog alligevel  før Dom er falden  sam/m/e tøm/m/er har bort ført, hand og der fore bør ansees til straf

  Anders Larsen svarede at Hans Waage iche hafver giort noget louglig beslag paa tøm/m/eret  hvor fore hand det og bort førde  formodede, at om entskiønt, det hafde veret giort louglig arest, saa tilhører dog Skouge teigen ham Self til, og der fore formoder iche nogen u-ret at hafve giort

  begge parter hafde iche eftter tilspørgelse widere i Retten at indgifve, men begge paastod Dom udj Sagen,

Afsagt

Af de for mig i Rette lagde brefve er klarlig at fornehme at dend omtviste Hisdals Skouge teig, er større og meere end dend part udj Skifttet eftter Sl: Anders Hansen og hans Hustru Chrestj Anders d: Øfre Waage er om/m/elt, og udj siste Skiftte war Svale Andersen øfre Waage udlagt for 21 rdr   Thj eftter det Skiftte bref for Rettet eftter afgangne Elling Samsonsen Skielnes

 

1708: 16

 

dat: 15 Septembr: 1687:  hvilcke Mand war dend jnciterede Anders Larsens Moders broder, som og uden ….. .…inger bort døde, seeis at sam/m/e anpart udj Skouge teigen blef udlagt till bemelte Anders Larsens Moder …… Lars {datter} N: Waage{s} og hendes Søster Ane  Chrestopher Svindlands,  siden befindes af Eet andet bref dat: 10 Junij 1693:  at sam/m/e Chrestopher Svindland sin part udj den/n/e Hisdals Skouge teig, har afhendet till sin Hustrues Søsters Mand Lars N: Waage, som war før ermelte Ingebor N: Waages Egte Mand, og dend jnciterede Anders Larsens {Moder,} Fader,  der eftter er udj Skifttet eftter afgangne Lars N: Waage, sam/m/e anpart udj Hisdals Skouge teig kom/m/en i Skifttet og paa Enken Ingebor N: Waage udlagt, hvilcke sam/m/e Skifttebref dat: 26 Febr: 1696: widere forklarer,   her for uden fornehmes og af de i dag indstefnt og for Retten wed Eed aflagde widner, at Sl: Lars N: Waage uden ancke og til talle, har hugget i Hisdals Skouge teig, og sam/m/e tøm/m/er sam/m/e!! (som) hugget er {be}  u-behindret {og u-ancket} beholdet, Hvor fore og Anders Larsen N: Waage med jnterresserende u-paa ancket bør beholde deris Eiende part udj dend omtvistede Hisdals Skouge teig, som eftter hans foreviste adkomster, er af werdj udj penge 9 rdr:  frj for Hans Andersen øfre Waages og hans jnterresenters til talle i alle maader, og Anders Larsen at giøre sig sin anpart Skouge teig saa nøtig og gaufnlig som hand eftter Lougen best wed og kand,

 

Peder Rasmusen Strandebarn hafde ladet stefne till dette Ting Peder Lille Fosse for medelst at hans Hustru Botele  Sl: Ifver Haabes  for Een deel penge hand hos hende hafde at fordre, for Een deel Reiser hand for ha/nnem/ giort hafver  med paastand Peder Lille Fosse sam/m/e penge paa sin Hustrues weigne bør betalle,

  Peder Lille Fosse blef paa raabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne til den/n/e Sag at svare

  Lensmanden sagde at Peder Lille Fosse er lougligt Stefnt wed Samson Niels: og Torgils Samsonsen Store Fosse  men ingen af de/nnem/ vare til stede, hvor fore Sagen beroer

 

1708: 16b

 

till neste ting  hvor da Peder Lille Fosse igien louglig vil warsles  og om parterne ej for inden i Mindelighed kand for Eenis, skall da gaaes hvis Rett er

 

Svend BreEbne hafver ladet stefne Jon ib: till at Endvige sin paaboende Jord BreEbne, saa som hand paa sin Hustrues weigne till dend er oddels Mand,   og indlagde Eet Skifttebref eftter Gutorm Aslacks: Utne udj Hardanger, dat: 4 Novembr: 1705:   Indlefverede der hos Eet Skiøde udgifven af Niels Gutorms: Skie till Aslack Ericks: Følckedal, som var Citantens Hustrues første Mand Gutorm Utnes Fader, paa ½ Løb Sm: i BreEebne  dat: 21 Octobr: 1647:   ellers berobte Svend sig paa fleere oddels brefve  som nu iche var ved haanden  men lofvede til neste ting at forskaffe de/nnem/

  Jon BreeEbne møtte og indlagde sin bøxsel seddel paa sam/m/e Jorde part udj BreEbne  skylder aarlig Landskyld 3 Spand Smør  2 ½ Hud og 1 bockskind,  bøxselsedelen udgifven af Gutorm Aslacks: Utne  som er Svend BreeEbnes Hustrues første Mand, dat: 23 Junij 1705:  og tinglyst d: 22 octobr: sam/m/e aar   indlagde ogsaa sit pas og bevis at hafve tient for Tambur udj det Bergenhusiske Regiment under Lif Compagniet i 3 aars tid, paset udgifven af welbr: Hr: Obr: og Comedant Albregt Chrestopher Hein dend 2den Julij 1694:   Jon BreEbne hafde og ladet stefne till widne Samson Trons: Utne og Hans Siursen Riisse, som skall giøre forklaring at Svend BreeEbnes Moder Dorette Gregoris datter opsagde sin Jord for sin Søn  bemelte Svend BreEbne, og der fore iche er Husvild,

  Samson Tronsen Utne eftter giorte Eed widne at nestafvigte Waar 1707: kom Dorete Gregoris datter till Utne, da hørte hand at hun opsagde sin Jorde part i BreEbne for sin Søn Svend Wikrinsen(?) BreEbne, med de wilkor at hun skulle hafve nogen wilkor paa gaarden hendes Lifs tid  og der paa {af} antog Svend Jorden, og de blefve der om forEenede  og Svend sagde at stor wilkor kunde hand iche lofve, men dog Vilde hand iche begiere hende uden nogen wilkor,

  Hans Riisse eftter giorte Eed widnede at nest leden Waar 1707: var hand med hende paa Utne  nafnlig Dordej Gregoris datter

 

1708: 17

 

da hørte hand at Dordj sagde  da hun blef tilspurt om Jordens opsigelse, at hun kand iche opsige Jorden saa s… …. hun faar nogen wilkor,  da svarede Sønnen Svend  uden nogen wilkor kand ieg iche begiere det, noget faar hun hafve  ieg kand ej kiøre min Moder paa Een bær houg, der eftter blef de forEenet  og hand tog Jorden til brugs,

  Endnu war stefnt till widne Gunder Jonsen Utne og Johanes Svensen Riisse  som og skulle widne om den/n/e handel, men som de ere Soldatere, og nu paa Compagnie Mønstring i Jondal  lod de sig undskylde, lofvede at møde till neste ting,

Afsagt.

Sagen beroer till neste ting, till hvilcken tid Svend BreEbne hafver at i Rette legge hvad widere brefve eller bevisligheder hand kand hafve till den/n/e Sags opliusning,  Ilige maader hafver de 2de udeblefne widner, Gunder Jonsen og Svend Johansen!! (Johanes Svensen?) at møde  deris Edelige forklaring at aflegge,  Imidlertid blifver Jon BreEbne wed sin bøxslede Jord eftter sin bøxsel seddels formeld, som dend u-behindret till Sagens udrag hafr: at dørke og bruge, og skall saa siden gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

All Tores d:  Sl: Jacob Mortens:  hafde ladet stefne Torben Knudsen Svindland for 8te rdr penge hand hende eftter sin udgifne Revers skyldig er, dat: 26: Januarij 1702:  og paastod Fogden Oluf Larsen paa hendes weigne at Torben Larsen sam/m/e penge bør betalle

  Torben Knudsen møtte og der til svarede at om entskiønt hans udgifne Revers  som hand ej kand negte at hafve underskrefvet  lyder paa lonte!! (laante) penge, saa er det dog iche andet, end hans Solarium for Een Sag till Loug tinget i mod Heggelund at udføre  hvor paa hand fik 5 rdr: penge, men deris Forord war der hos at naar Sagen till ober Hofretten blef udført  skulle hand sam/m/e 8te rdr: betalle, men som Sagen iche siden af ha/nnem/ blef udført  saa formodede hand at Vere frj for sam/m/e penge at at!! betalle,  begierede ellers opsettelse till neste ting

 

1708: 17b

 

saa vill hand i midlertid søge hende till hendes werne ting  sam/m/e at ofver bevise hende,  indlefverede ellers udj Retten Een Missive (udgifvet af) Jacob Mortens:  dat: 19 Febr: 1702:  formod(ede der) fore at som Jacob Mortens: iche eftter sit Løftte Sagen har (udført?)  hand da iche kunde fordre for Sagen allene till Loug tings Retten at udføre  13 rdr:

Afsagt.

Sagen beroer till neste ting  till hvilcken tid Torben Knudsen bør forskaffe hvad bevisligheder hand i Sagen kand hafve sig till befrielsse, og skall da gaaes widere hvis Rett er.

 

Gietle Pedersen Holthuus af Strandvigs Skibrede hafver ladet stefne Gietle og Niels Mundem, for medelst de udj hans u-Myndige aar  da hand war 12 aar gl:  hafver tilKøbt sig hans oddels godtz i Mundem beliggende, som nu baade Gietle og Niels beboer, med formoding hand som Rette oddels Mand bør indløse sam/m/e sit oddel, og paastod der fore at sam/m/e Mend nu bør deris penge for godtzet annam/m/e, eftter som de iche dennem(?) iche till foren har villet i modtage   der eftter indlefverede Eet Skifttebref eftter afgangne Gietle Pers: Mundem  som var den/n/e nu werende{de} Gietle Peders: Holthuuses Fader Fader, dat: 17. octobr: 1646:   der nest indlagde Eet Skifttebref eftter afgangne Peder Gietless: Holthus  som var denne Gietle Peders: Fader, dat: 4de Maj 1692,   der eftter indlagde sit skrefttlige indlagde!! (indleg?)  dat: 17 Decembr: 1707:

  Gietle Mundem Møtte till Sagen at svare, saa vit ham Self Vedkom/m/er, forskiød sig till Aasteden  saa som hand godset  saa Vit ham ved kom/m/er  louglig kiøbt hafver,

  Men Niels Mundem møtte iche, ej heller nogen paa hans weigne,

  Lars Giertzen møtte, og svarede iche noget at hafve solt  iche heller Ved hvad ham til hører,

afsagt

Eftterdj Gietle Pedersen Holthuus wed denne sin Stefning søger og til taller de Dannemend Gietle og Niels Mundem for medelst de hans Rette tilhørende oddels godtz udj hans u-Myndige aar sig har til kiøbt, hvilke godtz de nu Self besider og bruger, og saaledes eftter Lougens 5te Bogs  3 Capt:  ??: og 14: art: will tilholde sig oddels Løsings Rett, saa

 

1708: 18

 

kand ieg iche i mod sam/m/e alligerede 10 art: her paa Tinget i denne Sag nogen Dom afsige, Men eftter Lougens klare ord maa hen Vise Sagen till Aasteden, hvor alle oddels Sager bør afhandles, at dend der som andre oddels tretter kand indstefnes og indkaldes, og skall da der gaaes hvis Lougen byder og befaller.

 

 

 

Dend 18: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Homelvig for Opdals og Waags Skibredes almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Gunder Ambland, med eftter skrefne Laugrett, Jacob Høfveskeland, Ørien Flyvensfær, Peder Ertzvær, Siur Ham/m/erhoug, Arne Hilleswig, Tom/m/es Høfveskeland, {og} Hans Lj og Gunder Ambland, sambt almue flere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Forordninger og Kongl: befalinger som for hen findes Specificerede

 

Publicerit, Hr: Capit: Lieut: Rochlenge  hans udgifne Skiøde till Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen paa dend gaard Nedre Dalland  beliggende her i Opdals Skibrede, {paa} skylder aarlig Landskyld med bøxsel 2 Løber Sm: og 2 Huder med bøxsel  tilligemed ofver bøxsel paa ½ Løb Sm:  Tysnes Kircke tilhørende, i mod penge 95 rdr:  dat: 2 Decembr: 1707:

 

Publicerit Lars Larsen Mællands udgifne Skiøde till Torbør!! (Torbiørn?) Andersen paa 1 Løb og 18 Mrk: Sm: i dend gaard Møcklebust i UneRems Kircke Sogen  i mod penge 44 rdr:  dat: 21: Novembr: 1707:

 

Publicerit Hr: Lougmande Knags udstede bøxsel seddel till Olle Larsen paa 3 Løber Sm: udj dend gaard Fitie udj Waags Skibrede og Fitie Kircke Sogen beliggende, som hand skall bruge og beside saa Vit, agger og Eng, Fæ Mark og brendeskoug, og der for uden Nyde Qveget paa gaarden  Hr: Lougmand tilhørende, dog saa at hand skall opføde Qveget  Hr: Lougmand tilhørende, og der fore indted udj bøxsel betalt, dat: 5 octobr: 1707.

 

Publicerit Hr: Lougmand Knags udstede bøxsel seddel til Jon Olsen udj dend gaard Fitiet!! (Fitie)  3 Løber Sm:  udj Waags Skibrede og Fitie Sogen  som hand aarlig skall bruge og beside imod aarlig Landskyld  med ager og Eng, Fæ Mark, brendeskoug  og der for uden Nyde qveget paa gaarden

 

1708: 18b

 

og betalle skatterne og opføde Qveget  Hr: Lougmand tilhørende, dat: 5 octobr: 1707.

 

Kongl: May: Foget opbød till bøxsel dend gaard N: Dalland her i Skibredet  till hvem dend bøxsle vill, at de dend for nogen eller billig bøxsel skall bekom/m/e, men ingen paa Tinget der om lod sig indfinde.

 

Dend Sag i mellem Hans Paalsen Utne af Hardanger og Hans Epland angaaende dend halfve Løb i Epland som til foren paa forige ting blef opsatt till nu, og møtte nu begge parter i Egne Personer, og forklarede Anders Utne at ha/nnem/ Endnu Rester paa sam/m/e Kiøb 60 rdr:

  Hans Epland svarede at han/n/em ichun Rester 50 rdr, saa som hand betalte i Næshafn 140 rdr

  Anders Utne sagde at hand i Neshafn ej meere bekom end 130 rdr:  hafde der fore ladet indstefne Gietmund Nesshafn og Rasmus Løkham/m/er,   Gietmund Neshafn møtte, men Rasmus Løkham/m/er er død,

  Gietmund Næshafn eftter giorte Eed widnede at hand tillige med Sl: Rasmus Løkham/m/er war tilstede i hans Eget huus i Neshafn, da de blef betalt af Hans Epland till Anders Utne   da taalte hand pengene till Anders Utne paa Hans Eplands weigne, men iche kand wide hvor mange penge det Eigentlig war, enten det var 140 rdr eller 130 rdr, men iche wed Rettere end Hans Epland dend gang paa sam/m/e Kiøb blef skyldig 60 rdr.   widere wiste hand iche at Vidne,

  Hans Epland sagde indted at vide  andet end Anders Aakre eller Utne jo fik sam/m/e tid i Næshafn 140 rdr, saa der ichun skulle Reste 50 rdr, Men begierede at eftterdj det Eene widne Gietmund Neshafn iche kand Erindre hvor mange penge betalt blef  at Anders Aakre da maatte wed Eed sig befrj  at sam/m/e  som er 10 rdr som Deferer  iche blef betalt  hvilket og Anders Utne frj willig giorde  og for Retten aflagde sin Eed saa at ej meere i Neshafn sam/m/e tid blef betalt end 130 rdr  der eftter fik hand paa Epland 8 rdr:  hvilke penge dependerede af Første bøxsel af Ertzver som war forfalden till Anders Aakre før end hand gaarden till Hans Epland bort solte,  sam/m/e penge svarede Hans Epland at hafve betalt paa dend maade som Anders Aakre forklarede  og der paa ej har at anke, men allene de 10 rdr som Defererer

 

1708: 19

 

paa de penge som i Næshafn blef betalt.

  Indlagte for det øfrige Een atest fra Hr: CammerRaad og Stifttamptskrifver Morssens Haand af orginal Matriculen ofver Sundhords Fogderie, dat: 10 7br: Ao: 1707:   der nest Een atest fra Fogden Sr: Oluf Larsen om skatternes betaling af sam/m/e gaard Epland  dat: 10: octobr: 1707.

  parterne hafde ej widere i Retten at indgifve, men begge begierede Dom i Sagen,  saa paastod og Hans Epland at eftterdj Anders Utne har solt ham gaarden Ertzvær med ofver bøxsel paa ½ Løb Sm:  Kirken paa Tysnes til hørende, saa bør og Anders Aakre at forskaffe ha/nnem/ sam/m/e gaard i sin stand saaledes at hand sin Rettighed eftter hans Skiødes formeld kand bekom/m/e, som Leilendingen paa gaarden som Peder Ertzwær bruger

  Anders Aakre der til svarede at Peder Johans: bør betalle sam/m/e Rettighed af det ofver bøxslede godtz, og lofvede der fore at forskaffe Rigtighed,

  begge parter begierede Dom, saa som ingen af de/nnem/ hafde Ringeste bevislighed paa den pretension i Ertzvær,

og blef der fore afsagt,

Om Endskiønt Anders Paalsen Utne fremlegger HøyEdel baarne Hr: Baron RosenCrantzes atest, af Dato 25 octobr: nestleden, at dend omtvistede gaard Epland, udj Commissionen holden paa Rossethal!! (Rosenthal), udj welbemelte Baron RossenCrantzens Hr: Faders Sterboe  till Sl: Paal Hafneraas blef udlagt for 1 ½ Løber Smør og 1 Hud, Saa dog beviser Hans Epland med udtog af Sundhords orginal Matricul under Hr: Cammer Raad og Stifttampskrifver Morssens Haand, at sam/m/e gaard ej meere enten udj Nye eller gam/m/el Landskyld er skyldende end 1 Løb Smør og 1 Hud, det sam/m/e bevidnes med atest fra Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, at af sam/m/e gaard ej nogen tid har veret betalt, enten Land og Leilendingskatt eller oddel og Rytterskatt, meere end for 1 Løb Smør og 1 Hud, saa af saadant noksom seeis og fornehmes at gaarden Epland ej meere skylder end som [de]? 2de

 

1708: 19b

 

atester om formelder, ligesaa da Anders Paalsen Utne wed sit udgifne skiøde af 6 Decembr: 1702: hafver solt denne gaard till Hans Epland for 1 ½ Løber Smør og 1 Hud  tillige med …. andre gaarder parter  Ertzvær og Ambland  i mod penge ?40 rdr:  som er for hver Løb Smør at Reigne 60 rdr:  naar de 8 rdr: til Reignes for Rettigheden paa Ertzvær   Thj bør Hans Epland eftter Saadan Sagens omstendighed for dend halfve Løb Smørs betalling i Epland  som meere er solt end gaarden skylder og i penge sig bedrager till 30 rdr:  frj at Vere, og Anders Paalsen at hafve sin Regres till hvem ham siunis best og Raadeligst,  hvad sig angaar de øfrige 30 rdr som paa dend maade Rester, da bør Hans Epland de/nnem/ till Anders Utne betalle inden 15ten dage under dend adfer Lougen om formelder   Dend pretention udj Ertzwær som Hans Epland foregifver at Vere udj stor u-rigtighed, {og} \saa at/ hand ej af opsideren, kand faa saa megen Rettighed med ofver bøxsel, som ha/nnem/ eftter sit skiødes formeld till kom/m/e bør, da  naar Hans Epland der om paa louglig maade søger sin Leilending for sam/m/e Rettighed, og hand det ej bekom/m/e kand, bør {Hans} Anders Utne eftter sit udgifne skiødes formeld, at forskaffe Hans Epland saa meget hand ha/nnem/ solt hafr:  alt efter louglig foregaaende Stefnemaal, saa frembt de iche der om i Mindelighed kand forEenis,  den/n/e prossesses omkostning betaller Anders Utne till Hans Epland, tillige med den/n/e Doms bekostning med penge 2 rdr:  og det i lige maade under dend adfer lougen omformelder

 

Dend Sag i mellem Johanes SørEide og Lars med Jacob Færrewaag angaaende dend arf eftter Sæbiørn Færrevaag, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu begge parter till Sagen at svare,

  og paastod Johanes Monsen at Lars og Jacob Færewaag bør betale hans Hustrues Arf g… forudden(?) omkostning,  lefverede der fore i Retten skifttebrefvet eftter sin Kones Sl: Fader  Sæbiørn Hillisvig, dat: 21 7br: 1678:  hvor udj {hand er tilfunden} findes indført at hende er tilfalden 4 rdr 4 Mrk: 6 [s:]   paastod der fore Dom til Des betaling

 

1708: 20

 

og formelder sam/m/e skifttebref, at Sæbiørn Færrevaag, som var Johanes SørEides Qvindes Moder broder, paastod der fore at arfvingerne sam/m/e penge bør betales  og der om war Dom begierende,

  Jacob Færrevaag møtte paa Egne gistum(?) broder Lars Færrewaags weigne, og forklarede at hand iche weed at deris Sl: Fader war Ragne Sæbiørns datters Formynder  saa som sam/m/e skiftte skeede i dend tid at de ware u-myndige  og aldrig hørte at deris Sl: Fader enten hafde faaet Een skilling at!! (af) sam/m/e Midler  ej heller wiste at hand war formynder paa sam/m/e skiftte for dette barn,  Forundrede, sig meget ofver at Jacob Ambland  som er Ragne Sæbiørns datters Fulde Broder  der eftter Lougen war Rette werge og war tilstede og Myndig da deris Sl: Fader lefvede  iche krefvede sin Søsters arf da skifttet eftter ha/nnem/ holtes  tj hafde \de/ det vist  wilde de det gierne betalle,  der for uden forklarede hand at hans Sl: Fader aldrig af sam/m/e arf det Ringeste har oppebaaret  formodede der fore at vere frj for Johanes SørEides til talle,

  Johanes Refererede sig till Skifttebrefvet, og formente at hendes Formyndere  Sl: Sæbiørn Færrevaags arfvinger  bør betale hende hendes Sl: Faders arf eftter Skifttebrefves formeld, saa som hand ej det Ringeste der af paa hendes weigne har bekom/m/et  saa som hand ichun i 5 aars tid med hende har lefvet i Egteskab  og hun altid till foren har Veret u-Myndig  der af det Ringeste wiste at krefve sig till nytte,  paastod der fore Dom till betaling og omkostning.

  Jacob Færrewaag sagde indted widere at hafve at {kre} indlegge, men formente at Vere frj for Johanes SørEides tiltalle,

Afsagt.

Eftterdj her fremlegges Eet skifttebref af dat: 21: 7br: Ao: 1678:  \holden/ eftter afgangne Sæbiørn Størksen Hillisvig  hvor udj seeis at Johanes Monsen SørEides Hustru Ragne Størks datter er tilfalden i arf 4 rdr 4 Mrk: 6 s:   af sam/m/e Skifttebref ogsaa fornehmes at afgangne Sæbiørn Færrewaag dend gang war satt till hendes

 

1708: 20b

 

Formynder, sam/m/e tid ogsaa eftter skifttebrefves formeld Self paa Skifttet Nerwerende war tilstede, og der fore iche eftter Jacob og Lars Færrewaags paastand war u-Vidende om hendes arfvelige til faldende Midler,  saa fornehmes og, at da skifttet holtes eftter bemelte Sl: Mand Sæbiørn Færrevaag iche blef krefvet sam/m/e u-Mynde!! datters Faders arf, Men arfvingene blef i mellem skiftt hvis i boen fantis  eftter at dend anden gield war betalt og klareret,   thj bør Jacob og Lars Færrevaag, som nu allene af Johanes Mogensen er inCiterit eftter Lougens 5te Bogs 2 Capit: 84 art:  at betalle till Johanes Mogensen SørEide paa sin Hustrues Ragne Størks datters weigne de Arfve Midler skiftte brefvet om formelder  som er 4 rdr: 4 Mrk: 6 s:, og som Sæbiørn Færrewaags Arfvinger siger, og sig beklager at hendes broder Jacob Ambland  som eftter Lougen er føde werge, iche krefvede saadan gield {paa} da skifttet eftter deris Sl: Fader holtis, siger ogsaa at Jacob {Faderen} Ambland enten Self, sam/m/e arf har oppebaaret, eller og wist at sam/m/e arfve Midler iche i deris Sl: Faders boe war ind….et(?), hvor fore de mener at hand til Arfven bør svare, saa gifves de/nnem/ Regres hannem der fore at søge og eftter Lougen Rettelig at til talle, og skall da gaaes der om hvis Rett er,

 

Dend Sag i mellem Chrestopher og Jacob Gudøen, i mod Hans Kippers Qvinde, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu atter begge parter, men ej End nu det Eene widne Mallene Johans datter Tegland møtte iche  ej heller nogen paa hendes weigne,   Lensmanden hiemlede at hun var louglig stefnt,

  Ingebor i Skatte (Skotte?) tangen sagde indted at hafve skieldet de ærlige Mend  enten Chrestopher eller Jacob Gudøen  i nogen maade,   og blefve de der eftter for Retten forEenede at alting skulle der med were ophæfvet  og Ingebor Skatte tangen ærklærede baade Chrestopher og Jacob Gudøen, at hun iche andet viste med de/nnem/ end alt hvad ærlige Mend wel anstaar i alle maader  bad om forladelse om noget kunde vere talt som {de/nnem/} \de/ kunde paa anke, og lofvede at betale till de/nnem/ i foraarsagede omkostning 1 rdr:  sam/m/e penge med det

 

1708: 21

 

første at skall betale, hvor med Chrestopher og Jacob GudØen for gaat Folket Forbøn skyld lod sig Nøye, dog paa dend maade at hun eftter dags med sin Mund skulle lade dem hafve fred, som hun og lofvede, og Ragte de hver andre der paa deris hender, dog begierede Chrestopher Gudøen at Hans Skippe bør betale sam/m/e penge  og det med det aller første,   Hvor fore og Chrestopher med Jacob Gudøen bør for de ord som af Ingeborg Skattetangen talt er i alle maader vere uden Mistanke, som de der altid har haftt og End nu hafver blant alle folk Eet gaat  ærligt Nafn og Rygte, og ej kom/m/e de/nnem/ till æris forkleining i nogen maade, og bør Hans Kipper at betale till de/nnem/ dend Eene Rixdr: som udlofvet er, inden først kom/m/ende Paaske under Nam og wurdering i sin boe,

 

Ane  Sl: Hr: Abrahams, hafver ladet stefne sin Lande bunde som bor paa Preste Enke Gaarden Thoe, skylder aarlig udj Landskyld 1 Løber Sm:  1 Hud, des Landskyld eftter Lougen  3 rdr: 1 Mrk: 8 s:  de/nnem/ at betalle, og paastod Fogden Dom till sam/m/e Landskylds betaling  tillige med forhøyning,

  Ingebregt Thoe møtte og forklarede at hand iche videre paa Landskylden har betalt end Een half waag Koren og 1 Mrk 10 s:  i penge till sam/m/men 2 Mrk: 10 s:  der for uden sagde hand at hafve forbedret huusene paa gaarden, og Fød Een Koe i 2de aar.

  Fogden Olle Larsen forklarede der i mod at sam/m/e Foster burde hand eftter sin bøxseddels!! (bøxselseddels) formeld betale og føde, saa og forbedre huusene, tj hand gik af gaarden uden nogen tvang   Refererede sig till Dom/m/en der er dømt paa nest afvigte Waarting, og paastod Dom

afsagt

Ingebregt Toe bør betalle till {Sl:} Ane  Sl: Hr: Abrahams  det nest afvigte aars Rettighed {med penge,}  naar først afdrages de 2 Mrk 10 s: som betalt er, 2 rdr 4 Mrk: 14 s:  og udj forhøyning 4 Mrk: ? s:

 

1708: 21b

 

alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen

 

Gietmund Mogensen Neshafn hafde ladet stefne Niels Fadder ager!! (Fladerager) for Eendeel borgede ware, som eftter afReigning for Retten sig bedrager til penge 1 rdr: 3 Mrk: 4 s:  med formoding hand dennem bør betale, tillige med omkostning,

  Niels Fader ager!! (Fladerager) møtte, og for Retten med GietMund Neshafn giorde afReigning, og blef hannem skyldig til dato udj alt penge 1 rdr 3 Mrk: 4 s:  lofvede det med forderligst at betalle, foruden 1 Faufn weed  2 Mrk:

  Gietmund Neshafn paastod Dom baade paa penge og omkostningen,

Afsagt.

Som Niels Fladerager eftter giorte afReigning for Retten befindes till Gietmund Mogensen Neshafn at vere skyldig udj alt 1 rdr 5 Mrk: 4 s:  saa bør hand og sam/m/e penge inden 15ten dage at betalle  tillige med foraarsagede omkostning 2 Mrk: 8 s:  under adfær eftter Lougen,

 

Publicerit Niels Andersen Gierstadtz udgifne Skiøde till Gietmund Mogensen Næshafn paa 1 Løb Sm: og 1 H: udj gaarden Nesse, saa Vell som med underliggende øde Jord  skylder aarlig 12 Mrk: Sm:  i mod penge 88 rdr  for uden skattingsøre 2 rdr 3 Mrk:  dat: 18 Febr: 1708.

 

Publicerit Dorette Lugt  Sl: Johan Forbus eftterlefverske  hendes udgifne Skiøde till Hr: Major Libert Johan de Pfeil, paa dend gaard Øchland  beliggende udj Opdals Skibrede og KirkeSogn, skylder aarlig udj Landskyld med bøxsell 1 ½ Løber Sm:  1 ½ H:  med paa staaende Huuser wed Søen, saa som Een daglig stue med 16 gl: glas winduer, Eet Kam/m/er og Kiøcken  hver med 2de winduer  saa og Loftt ofven paa, Een borge stue med Eet Kam/m/er hos, Eet Stabor, Eet gl: Ild huus, og Eet gl: u-brugeligt Nøst, dat: 26 Septembr: 1707:

 

Publicerit Hr: Baron Rosen Crantzis udgifne Skiøde till Hr: Major Libert Johan Pfeil paa oddels Retten till dend gaard Økland  som skylder aarlig udj Landskyld 1 ½ Løber Sm: og 1 ½ Hud  med bøxsel, hvilke gaard till Een deel Creditorer udj hans Sl: Faders Sterboe er udlagt, dat: 28 Januarj 1708.

 

1708: 22

 

 

Kongl: May: Foget paa Hr: Baron RosenCrantzes weigne lyste hans penge Mangel til at udløse det godtz som udj Waags Skibrede er beliggende, hvilke udj hans Sl: Hr: Faders Sterboe till Creditorene blef udlagt, med begier det i Tingbogen maatte indføris,

 

Jacob Gudøen og Hans Møcklestad blef befallet at Reise till Laug tinget at aflegge sin LaugrettesEed.

 

 

 

Den 23: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Haavig for Ous og Strandvigs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Hans Lundervig og Jon Haavig  med eftterskrefne Laugrett

Af Ous Skibrede.

Olle Giemdal, Isack Aadland, Hans Udskaatt, Jørgen Bouge, Lars Giemdall, Hans Gouckstad, Olle Skar, og Olle Helleland,

Af Strandvigs Skibrede.

Engell Ballesem, Lars SæfverEide, Endre Holdhuus, Hans Kleppe, Hans Windenes, Sverke Hiartnes, Niels Ballesem og Niels Nortvet,

  sambt almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred, som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle Knudsen  tilholdende paa yttre Tysse  sambt, Aagaatte ib:  for begangen Leiermaal med hin anden  der fore at bøde eftter Lougen,

  ingen af bemelte Personer møtte till Sagen at svare, ej heller nogen paa deris weigne,

  Lensmanden Hans Lunderwigen hiemlede at de louglig er indCiterit, hvor fore dennem paalegges till neste ting at møde,

 

Frem kom for Retten Hans Lundervigen af Ous Skibrede, som paa de Dannemend Rasmus Mickelsen, og Anders Olsen  begge boende paa dend gaard Goupholm i Samnanger Sogn  som høylig beklagede hvorledes dend aller høyeste gud sam/m/e Dannemend, nest afvigte 3 dage for Juul, dennem med dend u-løckelige Ildebrand hafver hiem søgt, saa at ej allene deris Huuse blef lagt i aske, men end ogsaa alle deris Eiendeele af Ildens Lue fortæret, saa at de som om afttenen noget lidet war Eiende, hafde om Morgenen iche det [aller ringeste]? hvor til de kunde helde deris hofvet, Men ere nu

 

1708: 22b

 

moxsen geraaden udj Fattigdom, begierede der fore at almuen paa Tinget wilde gifve de/nnem/ der om deris sandferdige forklaring, forhaabende at deris Kongl: May: Sig ofver de/nnem/ i Naade skulle forbarme, saa at de for nogle aars Skatte Frihed aller Naadigst maatte forskaanes,

  Almuen der till svarede at det dennem nocksom witterligt er, at desse stackels Mend paa Goupholm, Rasmus og Anders, wed dend u-løckelige Ildebrand er blefven hiemsøgt, saa at baade deris huuser, og Eiendeeler blef om Natte tider nest afvigte 3de Nætter for Juul lagt i Aske, hvor ofver de stackels Mend moxsen i Armod og Fattigdom er geraaden, ønskede, at gud og dend høye Øfrighed sig ofver dennem i Naade wilde forbarme,  forklarede der hos at sam/m/e deris paaboende Jord er udj aarlig Landskyld at Skatte eftter 1 Løb og 1 pd: Smør,   dette begierede Hans Lunderwigen paa deris weigne at maatte indføris, og dennem af Retten beskrefven meddeelis, som ej kunde negtes

 

Oluf SkogsEide hafver ladet stefne Lars SæfverEide, formedelst hand skall hafve gifvet sin Søn Olle Larsen, som var giftt med Oluf SkougsEides datter, og siden død, dend gaard liggende i Qvindhæretz Prestegield  Haavigen kaldet  skylder aarlig udj Landskyld 1 Løb Sm: og 1 Hud, med bøxsell, og siden at bemelte hans Søn er død  will Lars SæfverEide ej holde sit Løftte, men negter at hand sam/m/e Jord gifvet hafver,  og møtte paa Oluf SkogsEides weigne hans Søn Morten Meehuus, som forklarede at hans Fader er Formynder for sin datter!! barn (datters barn)  og der fore maa talle og stefne der paa, med paastand at Lars SæfverEide bør holde sit Løftte, og lade sin datter Søn tillige med sin Moder Chrestj Ols datter beholde gaarden uden widere ancke, og der fore hafde ladet stefne til widne som der om skulle widne, Niels SkogsEide, Winsens Killen og Størk DragEide og Engel Bolstad, sambt Olle Miaanes

  Lars SæfverEide møtte Self till Sagen at svare  og negtede ganske, iche at hafve gifvet sin Søn  afgangne Olle Larsen  den/n/e Jord, tj hand iche kunde det giøre  saa som hans Middel og Formue det ej kunde tilstede, Men dog sagde at saa frembt hand hafde lefvet, og hand der hafde kom/m/en at boe, hafde hand vel gifvet ha/nnem/ der udj eftter sit Raad

  Niels SkogsEide møtte iche tilstede,  Størk DragEide møtte iche heller,  Samson Markus var stefn!! (stefnevidne?) men ej møtte,  i lige maade Paal Hougen  som ej heller møtte,  ej heller Elj DragEide,

 

1708: 23

 

  Engel Larsen Øfrebolstad eftter aflagde Eed widnede at hand tillige med fleere giester war udj Brølupet paa SkogsEide, da Lars SæfverEides Søn Olle Larsen hafde brølup med Oluf SkougsEides datter Chrestj Ols datter, da hørte hand dend anden dag i brølupet at Kiøge Mesteren Jon Torkelsen Bolstad lyste op ofver bordet da de sad og fick Mad, hvorledes at Lars SæfverEide hafde gifvet sin Søn Olle Larsen, som da war brudgom, Een teig i dend gaard Haavig i Qvindhæretz Skibrede, hvilken teig Jord brudgom/m/en igien gaf sin brud i Fester gafve, dette alt sam/m/en oprobte Kiøge Mesteren, men ej hørte at Lars SæfverEide, der til svarede noget, ej heller hørte widere hvad passerede i brølupet, ej heller weed enten det war med Lars SæfverEides willie eller ej, saa som hand indted hørde ha/nnem noget der om talle,  siden der eftter da skifttet holtes eftter Sl: Olle Larsen, da fore hand tillige med Morten Meehuus ind till SæfverEide, og til spurte Morten Meehuus Lars om hand kand negte, iche at hafve gifvet sin Søn  som war død, dend gaard Haavig, da svarede Lars, at hand kunde iche negte jo at hafve gifvet sin Søn gaarden, Morten til spurte Lars, om hand iche wilde kom/m/e paa skifttet, Men Lars svarede Nej, at hand iche der hafde at bestille,  hvad Løsøret angaar  da wed hand iche der om at vidne, iche heller wed hand widere i den/n/e Sag at vidne,

  Olle Miaanes  Huus Mand sam/m/e stedtz  eftter giorte Eed widnede, at hand da skifttet stod eftter Olle Larsen paa Miaanes, da fore hand tillige med Morten Meehuus og Engel Bolstad ind till Lars SæfverEide, og til spurte ha/nnem/ om hand ej vilde kom/m/e till Skifttet, Men hand svarede Nej, at hand der ej noget hafde at bestille, saa tilspurte Morten Meehuus, Lars SæfverEide, om hand kand negte at hand jo hafver gifvet sin Søn  afgangne Lars Olsen!! (Ole Larsen)  dend gaard Haavig, der till Lars SæfverEide svarede, at hand det ej kand negte, widere wiste hand iche at vidne,

  Winsens Killen møtte, men Lars SæfverEide paastod at hans widne ej i den/n/e Sag bør antages, saa som Olle Lars:!! (Larsens) Enke igien har till Egte Winsens Killens Søn Paal Miaanes

  Anders Larsen SæfverEide war og stefnt at forklare, hvad Løsøre der war eftter hans broder  Sl: Olle Larsen, hvilke og møtte  som forklarede at hand aldeelis indted er widende, enten om det Eene eller det andet,

 

1708: 23b

 

  ellers forklarede Lars SæfverEide at sam/m/e hans Søn Olle Lars: ichun lefvede eftter dend tid hans brølup stod  4 eller 5 uger  og war hand tillige med sin Hustru i Fællig med ha/nnem/ og udj hans tieneste, saa hand giorde hans arbeide, og spisede ved hans bord som hans tiener eller hieme werende barn, formente at hans Søn iche kunde arfve hos ha/nnem/ noget før end hands Fader eller Moder døde, sagde ogsaa ganske nej  at hand aldrig har gifvet sin Søn gaarden Haavig, passtod der fore at vere frj for Olluf SkougsEides til talle, tj skulle hand gifvet den/n/e sin Søn den/n/e gaard  som er 1 ½ Løber Sm:  saa burde hand og eftter Lougen gifvet sin anden Søn lige der i mod, hvilket hans Raad og Midler langt fra iche til strekede

  Morten Meehuus paa sin Fader Oluf SkougsEides weigne begierede Delation till neste ting, at hans andre indstefnte widner kunde møde,

  Samson Markus og Johanes Hougen skall eftter Morten Meehuuses sigelse hafve stefnt de ude blifvende widner, men ingen af Stefne widnerne ware tilstede, som Stefnemaalet eftter Lougen skulle afhiemle,

  Hvor fore Sagen beroer till neste ting, hvor da parterne har at møde, saa vel som hafver Oluf SkougsEide at stefne de widner hand sig paa beraaber  og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Lars SæfverEide hafde ladet stefne Oluf SkogsEide for Skieldsord mod ha/nnem/ paa Høste tinget 1706: paa Egeland, der fore at lide og undgielde,

  Oluf SkogsEide møtte iche  ej heller wilde hans Søn Morten Meehuus svare till Sagen,  saa war og stefnt till widne Hans Kleppe og Niels Nortvet, hvilke begge møtte,

afSagt

Sagen beroer till neste ting  hvor da Oluf SkougsEide har at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Oluf SkogsEide hafde ladet stefne Lars SæfverEide for 5 Mrk: danske som hand ha/nnem/ for ½ t: Malt skyldig er, med paastand hand dend bør betalle, tillige med omkostning,

  Lars SæfverEide møtte og forklarede at hafve Contra Citerit Oluf SkogsEide for Een deel inden (anden?) Reigning, som de hafde med hin anden om det brølup, som de giorde til sam/m/en med begge deris børn, Olle Larsen SæfverEide og Chrestj Ols datter SkogsEide, paastod der fore at det Eene bør kom/m/e udj det andet til gode, saa som det er Reigning mod Reigning,  forklarede ellers at hafve widne, Bol Skielnes, og Elj DragEide

 

1708: 24

 

hvilke nu iche war til stede   formente og paastod at Sagen till widners forhørelse bør opsettes.

  Morten Meehuus formente at hand bør betalle hans Fader de 5 Mrk: for dend halfve tønde Malt, og der som Lars SæfverEide noget hos hans Fader kand hafve at fordre, da hand det at sige (søge), og mente at det iche wed kom den/n/e Sag

Afsagt

Eftterdj Lars SæfverEide hafver Contra Citerit Oluf SkogsEide for Een Reigning, som Oluf og hand om deris børns brølups Kost skall Vere Dependerende, og Lars beraaber sig paa widner, saadan hans paastand og Kraf at vil bevise, saa kand ha/nnem/ iche weigres Delation till neste ting, sine bevis at frem føre, hvor fore og Sagen saa lenge beroer, og hafver Lars SæfverEide til dend tid skrifttlig at indgifve sin Reigning, at der af kand sees des sam/m/en heng, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Dend opsatte Sag i mellem Johanes Tvetnes og Oluf SkogsEide om det slags maal paa Holdhuus, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu Johanes Tvetnes atter, og begierede at maatte fore tages,  saa møtte og till widner Endre og Hans Holthuus,

  Oluf SkogsEide møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,   Elling Hougsvold og Svend Kiøn {h} widnede wed Eed at Oluf SkogsEide louglig war Citerit,

  Johanes Tvetnes paastod at hans widner maatte wed Eed forklare Sagens sam/m/en heng,

  Endre Holdthuus wed Eed widnede at hand nestleden Som/m/er  eftter Som/m/er tinget  war tilstede paa Holdthuus Een Søndag eftter Predichen, da sad Endre Holdhus wed weggen uden for stuen, da kom Johanes Tvetnes ud af stuen gaaende og tog sin staf i haanden og wilde gaa af gaarden, der eftter kom Oluf SkogsEide ud eftter og tog Johanes Tvetnes i begge sine axsler og slog ham till Jorden, og der eftter  medens Johanes Tvetnes laag paa Jorden  slog ham 2 eller 3 slag med sin haand i hofvedet og paa Axslerne, der paa Reiste Johanes sig op og gik bort

  Hans Holdhuus eftter giorte Eed widnede at hand sam/m/e tid paa Holdhuus war til stede nest afvigte Som/m/er  Een Søndag eftter Prediken, da kom Johanes Tvetnes ud af stuen og hafde sin staf i haanden, der eftter kom Oluf SkogsEide

 

1708: 24b

 

ud, og tog Johanes i begge Axslerne og slog ham til Jorden  der paa  i medens Johanes laag paa Jorden  da slog Oluf SkogsEide Johanes Tvetnes nogle slag med sin haand, baade i hofvedet og paa Kroppen, der eftter Reiste Johanes op og gick af gaarden,

  Johanes Tvetnes paastod at Oluf SkogsEide ej allene bør ansees og bøde eftter Lougen, men end og betalle ha/nnem/ sin spott, skade og omkostning, saa som hand nu 2de ting har maatt stefne i Sagen, og gifvet stefne penge, har maatt bekoste widnerne 2de gange till tings, saa Vell som Stefne widnerne, saa hand i det Ringeste for alt ej kand mindre pretendere end 5 rdr:  og om alt begierede Dom,

  Fogden forklarede at Oluf SkogsEide for den/n/e sin forseelse med ha/nnem/ har af Son/n/et den/n/e Sag for 6 rdr:  saa hand  saa Vit ha/nnem/ angaar  ej noget hafver at pretendere

  Der eftter frem stod Oluf Skougs Eides Søn Morten Meehuus  som paa sin Faders weigne forklarede at hand mente at eftterdj Fogden paa Kongens weigne for den/n/e forseelse af hans Fader war tilfreds stillet, Sagen da ogsaa burde Verit ophæfvet,

  Johanes Tvetnes der til svarede at hand for sin person ej er til freds, men paastod Dom udj Sagen,

Afsagt,

Eftterdj Johanes Tvetnes med 2de Eedtagne widner bevislig giør, at Oluf SkogsEide Een Søndag eftter Predicken paa Holthuus, hannem hafver ofver faldet og med hugg og slag Tracterit, hvor fore Oluf SkougsEide nu 2de gange louglig har weret Citerit, og dog ej bevisligt giort, at hand til saadan slags maal, af Johanes Tveitnes er gifven Ringeste aarsage,  Thj bør hand for saadan adfer at gifve till Johanes Tvetnes for Spott, skade, slag og fortred, sambt udj omkostning till sam/m/en 2 rdr:  alt inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe, ogsom hand med Kongens Foget for sin forseelse om Kongens bøder har afsonet, saa forblifver det wed deris giorte forEening,

 

Dend Sag i mellem opsiderne paa Henanger og Jørgen Hiortedal, som fra forige ting till nu blef optagen, blef nu

 

1708: 25

 

atter paa fordret, og møtte Engel Henanger og Johanes ib: begge till Sagen at svare,

  Jørgen Hiortedal møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,   Svend Tømre og Lars Henanger begge hiemlede at de Jørgen Hiortedal louglig hafver Citerit,

  Indlagde der eftter Eet skiøde udgifven af Jørgen Hiortedal og Hans Sødskende till Johanes og Engel Henanger paa dend Røddebols Rett de er berettiget til dend pladtz Hiortedal, dat: 6te Febr: 1704:   indlagde der nest Een Contract og for Eening {at} i mellem Chrestopher Hiortedal og Heinangers opsidere  dat: 4 Maij Ao: 1671.

  Engel og Johanes Heinanger forklarede at Jørgen Hiortedal har indtrenget sig udj deris gaards mark Hiortedal, uden deris forlof og minde, hand der fore bør anseeis, og at til døm/m/es at fløtte fra Jorden, og der paa war Dom begierende,

afsagt,

Jørgen Andersen Hiortedal hafver nu af Heinangers opsidere og Eiere, Engel og Johanes  2de gange till Tinge woren søgt og til talt, fordj hand uden deris Minde og willie hafver indtrenget sig udj deris {Ende} Eiende Jordepart Hiortedal, og dog ej enten Self mødt eller wed andre ladet svare til Sagen,  Saa hafver Heinangers opsidere i dag giort bevisligt at bemelte Jørgen Hiortedal {baade} Self  tillige med sin Hustrues Sødskende wed Eet skiøde dat: 6 Febr: 1704:  hafver solt ald dend Rødnings Rett de eftter deris Sl: Fader  afgangne Chrestopher Hiortedal  sig kunde til Eigne, saa og befindes, at Jørgen Andersen i lige maade har solt sin andeel udj Hiortedals Huuse, saa hand iche i det Ringeste eftter slig beskaffenhed kand hafve nogen Rett till dend pladtz Hiortedal at beside, og dog allige well i mod Eigernes willie og Minde pladtzen beboer,  da som bemelte Jørgen Hiortedal iche beviser at hafve till den/n/e beboelse paa Hiortedal nogen Rett eller tilladelse, saa bør hand til første kom/m/ende 14de

 

1708: 25b

 

April at frafløte Hiortedal, og sig siden ej enten med Huuse, skoug eller Mark befatte, {under} saa fremt hand iche der fore eftter Lougen will anseeis,  Imidlertid betaller hand till Heinangers opsidere i Foraarsagde omkostning 1 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Elling Olsen Aarre hafver ladet stefne Størk DragEide, formedelst hand iche loulig skall hafve angifvet alle sine Midler eftter sin Qvinde Elj Ols datter, som ingen børn sig eftterlod, men hendes Fader Olle Aarre war Eeniste Arfving  og som Olle Aarre nu er død, og Elling Olsen er sam/m/e Olle Aares Fader, og hvad som fordult er  bør ha/nnem/ nu til kom/m/e,  saa paastod hand at Størk DragEide bør forskaffe til bage hvad meere findes som ej til foren er opteignet, og det ha/nnem/ at til høre, hafde ogsaa der fore indstefnt ha/nnem/ med skifttebrefvet eftter sam/m/e Qvinde

  Størk DragEide blef paa Raabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,

  Elling forklarede at Størk er stefnt af Gitle Peders: Aarre og Morten Lars: ib:   men ingen af de/nnem/ war tilstede, hvor fore Sagen til neste ting beroer, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

 

Dend 2 Maij blef Retten betient paa Hoepe udj Opdals Skibr:  ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen  med eftterskrefne Laugrett, Jacob Ambland, Rasmus Ambland, Anders Landerøen, Jacob Færrewaag, Lars Giøwaag, Lars Nedre Lunde, Arne Hilliswiig, \og/ Olle Bruntvet,

  Hvor da Kongl: May: Foget for Retten frem førde Een Landstryger wed Nafn Olle Jonsen, som hannem er til bragt af Een bunde Mand i Etne Prestegield her i Fogderiet  wed nafn Rasmus Frette, hvor sam/m/e Landstryger hafde staalet Een Kaabber Kieddell {af} nest afvigte natten till Mandags 14ten dage siden, og war bemelte Mand Rasmus Frette Self tilstede, som Sagsøger,  saa møtte og tilstede Wier Siursen  til holdende paa Lund i Etne  og Niels Nielsen Frette, som war eftter {ha/nnem/} bemelte Landstrygger, og tog hannem udj Hardanger med sine stolne Koster

  Wier Siursen eftter aflagde Eed forklarede at hand tillige med Niels Nielsen Frette Reiste at søge eftter den/n/e Tyf  siden da hand hafde staalet den/n/e Kiel fra Rasmus Frette  som skeede sam/m/e tid som før er melt, og de fik spørg\ning/ af ha/nnem/ at hand war Reist til Hardanger, og de fant ha/nnem/ 3 dage der eftter paa Een gaard i Hardanger wed Nafn Strand  liggende udj {E} Aadde, hvor de fant ha/nnem/ og tog

 

1708: 26

 

ham der, og førde ham med sig till Etne, og fant hos ha/nnem/ sam/m/e Kiel  som war ganske sønder slagen, og de lefverede baade Tyfven og den sønder brøtne Kiel till Lensmanden i Etne  Zacarias Silde  som ha/nnem/ igien till Fogden ofver lefverede.

  Niels Nielsen Frette wed Eed widnede lige de sam/m/e ord som Wier Siursen widnet hafver i alle maader, og der hos forklarede de begge, at saa snart de den/n/e Landstryger antreffede og anholt, bekiendte hand straxst at hand sam/m/e Kiel hafde staalet, og at dend sam/m/e Kaabber hand hafde med sig war dend Kiel hand stal paa Frette i Etne,

  Rasmus Frette forklarede at sam/m/e Kiel tog Een Tønde, og war af werdj 8 rdr:  sagde at dend weiede 2 pd: 12 Mrk:  men nu weier de ofver blefne støcker af Kiellen 2 pd: 4 Mrk:

  Der eftter blef sam/m/e Landstryger Olle Jonsen Examinerit som følger.   Hand sagde sig først at vere Fød paa Læsøe {Kaabb} Jern werk, og hans Fader war Een arbeids Mand paa sam/m/e werk, war saa hieme hos sine Forældre till hand war 12 aar gl:   Reiste saa till Hedemarken  till Een gaard wed Nafn Doldroe (Daldroe), og tiente hos Een Mand paa sam/m/e gaard wed Nafn Jacob Eet aars tid, paa hvilcken gaard og hvilcken tid hand blef Rasende og gallen, kom saa fra ha/nnem/ og till sam/m/e Mands grande, og war der udj 8te dage, og blef der Siug atter igien  men da hand straxst der paa blef fresk igien  kom hand i tien/n/este hos Een Mand  Arild Seegaard, udj Birj Prestegield, og tiente der udj Eet aars tid, foer der fra till Lands Prestegield og tiente der hos Een børse Smed wed nafn Haafver Jenswad i 2 aars tid, foer der fra till Gudsdal i Guldbrands dallen og tiente der hos Een og anden i 2 aars tid, men i 2 aars tid var hand hos Een Mand wed Nafn Olle Beege (Berge), Reiste saa der fra till Trundhiems Lehn ofver Dofre Field, Nord eftter till Nordland  alt till Saltens Fogderie  og war der i Trundhiems Lehn Eet halft Aars tid, om Høsten der eftter foer hand med Een Jegt till Marknen paa Romsdallen, foer der fra med Een baad till Bergen, og war saa udj Nordhordlen i nogle dage, foer der fra med nogle StaVanger Folck till StaVanger, og war saa der udj Eet halft aar, siden har hand faeret hid og did, men wiste iche Self at giøre forklaring hvor det war, men kom fra StaVanger Lehn og till Etne  hvor hand stall den/n/e Kiel paa Frette, og blef saa paa greben i Hardanger,  beklagede sig ellers at vere meget forrøgt i sit Hofvet,  forklarede ellers at hafve weret i Walders, Hallingdal, og Sogn, men forklarede  iche at vide enten paa hvad tid eller aar det war, iche heller weste!! (wiste) Ringeste forklaring at giøre enten paa stederne, eller Folckenes Nafne i Ringeste maade

 

1708: 26b

 

Erbød sig ellers gierne at wilde were Staader Foget  Skarp rickter  eller noget saadant hvad de wille sette ham till, og mente der wed at giøre god tieniste,  hafde ellers Een Skreppe eller wadsek med sig  hvor udj dend sønder slagne Kieddel laag udj, hvilke Ransel hand sagde at hafve staalet paa Een gaard i Aakre Fiorden, da hand seeniste foer fra Etne, sagde at sam/m/e wadsek laag udj Een Svalle, og saag ingen Folck, det war og Een Morgen tillig,  sagde ellers iche i Ringeste maader at hafve staalet der foren, men dette at were dend første gang,

  Widere kunde Mand denne sinde ej af hannem faa at wide, saa som hans bekiendelse i adskillige maader war foranderlig,  nu sagde hand at hafve woren her i Sundhords Fogderie  nu atter sagde hand Nej igien, med meere saadant, sagde og at were forRugt i sit Hofvet, wiste iche heller under tiden  sagde hand  hvad hand tallede eller giorde,  sagde ogsaa iche nogen tid at hafve gaaet till Herrens Nadere  iche heller kunde hand læse  eller wiste noget hvad guds frøgt war,

  Hvor fore Sagen till widere Examen beroer  og skall da gaaes hvis Rett er.

 

 

Dend 8 Maij blef Retten atter betient paa Hoepe i Opdals Skibrede i Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsens hoswerelse  tillige med eftterskrefne Laugrett, Gunder Ambland, Jacob ib:  Lars Sæbiørnsen og Jacob Sæbiørnsen Færrewaag, Anders Landerøen, Ellend Hauckefær  Lars Giøwaag og Oluf Bruntvet

  Hvor da atter dend Landstryger Olle Jonsen blef for Retten frem ført, og atter tilspurt om hand iche widere eller meere hafde giort end som hand før hafde bekiendt, Men hand aldeeles indted widere wilde wedstaa eller bekiende end hand till foren hafde forklaret, sagde aldrig at hafve staalet uden denne Kiedel, iche heller i det Ringeste meere er Eiende end hand nu staar udj, erbød sig end nu som før at ville vere SkarpRigter, Racker eller StaaderFoget  hvor till hand mente vell at kunde tiene,

  Widere eller meere kunde Mand iche af ha/nnem/ faa at wide i nogen maade,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at denne Landstryger bør straffes for sit tyfverj eftter Lougen, og for dj hand saaledes udj Løsgengerj sig har øfvet fra sit barnsbeen til denne tid, hand og der fore eftter Lougen burde anseeis  andre saadan/n/e till afskye, og om alt war Dom begierende,

 

1708: 27

 

  Landstrygeren Olle Jonsen wiste indted till sin befrielse  men sagde iche widere at hafve giort end hand før bekiendt hafver,

og blef der fore saaledes afsagt,

Eftterdj dend Fengslede og andholdne Tyf Olle Jonsen Self her for Retten udj Sagsøgeren Rasmus Frettes hos werelse og paahør har wedstaaet og offentlig bekiendt, at hafve staalet fra sam/m/e Mand, dend hos Oluf Jons: fundne og sønderslagne Kiedel, hvilcke Kiedel hand hafver staalet om natte tid udj sam/m/e Mands Ildhuus  og med dend bort Reist, og om endskiønt hand Vell eftter formoding wed sin omstripping i giennem Landene till foren saadan gierning har begaaet, Saa dog eftter dj ej widere, end som melt er, Er aabenbaret, Saa kand ieg iche widere der om Kiende og Døm/m/e end Lougens 6te Bogs 17 Capit: 33 art: befaller, hvor fore Olle Jonsen eftter sam/m/e alligerede articul bør udj Fengsel at miste sin Hud, Og som denne bemelte Tyf ej i det Ringeste till sin underholdning og straf er Eiende, Saa bør Sagsøgeren Rasmus Frette, saadant eftter billighed  tillige med Rettens betienters u-mage  at betalle, eftter Lougens 1ste Bogs 22 Capit: 2dend articuls indhold,

  Men hvad sig angaar dend pretention og paastand som Kongl: May: Foget giør, for den/n/e Olluf Jonsens Løsgengerj med meere,  Da som sam/m/e Person befindes paa sine Lem/m/er saa Føer og Fresk, at hand Vell uden Leedig gang sit brød kunde fortiene, hand og iche heller beviser hvor fra hand er kom/m/en, eller hvorledes hand sig paa de stæder hand har weret  Sig har skicket og forholdet   Men saaledes eftter sin Egen bekiendelse fra sin første barndom till denne tid med Iidelig omstripping og Reise i gienem Landet fra Een provintz till Een anden, af Eet Stiftt og I det andet, og ej nogenstedtz har till bødet sig at tiene, men sig maaskee med Tyfverj  som hand her i Fogderiet giort hafver  oppeholdet,   Thj bør hand og der fore eftter Lougens 3de Bogs 21 Capit: 16 art: at arbeide udj Jern paa Bremerholm i 6 aars tid,

 

 

Dend 10: Maij blef Retten betient paa Findaas Prestegaard udj Føyens skibreede; ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen  med eftterskrefne Laugrettes Mend

 

1708: 27b

 

Næll Hysingstad, Axsell Eskeland, Olle Olsen Nordhuglen, Størk Hougland, Anders Larsen Nordhuglen, og Hans Solhaug,

  Paa hvilcken tid dend Hederlig Mand Hr: Hans Wadbeck  SognePrest till Findaas Prestegield, wed skrifttlig Stevning hafde ladet Stefne, afgangne Sogne Prest till Findaas, Sl: Hr: Hans Rafnsbergs Encke Marie Cronmand, for Huusenes brøstfeldighed paa Ermelte Prestegaard, sambt at til svare de penge till foren {paa} \til/ Prestegaarden er udlagt, sam/m/e Stefning dat: 23 April 1708.   Indlefverede der hos HøyEdel baarne Hr: Estatz Raad og Stifttbefalings Mand de Tønsbergs Ressolution paa Hr: Hans Wadbeks Andragende om sam/m/e besigtelse,  Suplichen dat: 18 Julij 1707:  men Ressolutionen af dato 22 Aug: 1707.

  till Sagen at svare møtte Preste Encken Maria  Sal: Hans Ravnsbergs, og indlagde sit indleg af dat: 9 Maij 1708:   der nest indlagde sin Memorial till Stifttbefallings Manden angaaende Huusenes besigtelse, dat: 4 Aug: 1707:  med der paafulte Ressolution af 5 Aug: nest eftter:   indlagde ogsaa Eet besigtelses werk med dend der paa fulte Dom  dat: 22 Martj 1700:   Indgaf saa der nest det forrettede Skiftte eftter hendes Sl: Mand Hr: Hans Rafnsberg  dat: 27 Julij 1706:  hvor udj findes indført om Prestegaardens huusers brøstfeldighed med videre, som hun begierede maatte eftterseeis og observeris,   widere hafde Encken iche at lade indføre, men Refererede sig till sit indleg og de Documenter i Retten er indlagt,   Indlagde saa sit skrifttlige forsett  dat: 10 Maij 1708:

  Hr: Hans Wadbeck hafde og ladet indkalde 2de Mend af hvert Sogn udj hans Kald, till at giøre forklaring om de noget paa sambtlig almues weigne kand hafve at pretendere paa det nye huus her paa Prestegaarden af Sl: Hr: Hans Rafnsberg opbygt, saaledes om de siunis at det fra Prestegaarden kand mistes  eller det med Rette bør fra Prestegaarden bort fløttes,

  af hvert Sogn møtte eftterskrefne  saa som af Moster Sogn, Olle Sætre  og ej fleere,   af Bremnes Sogn, Jon Sortland, Niels Meehuus og Olle Alswaag,   af Bøm/m/els Sogn, Niels Wicke, Herlof Wespestad og Johanes Tiong,   af Sveen sogn, Halfvor Kind og Arnstein Lier, hvilcke Mend svarede at de iche hafver noget at sige, uden dette at de har betalt till Sl: Hr: Hans Rafnsberg aarlig 4 s: till Prestegaardens huusers Reparation, alt till det aar da hans May: war i Bergen, og betalte de Høsten eftter hans May: (a)fReise sam/m/e Penge, men ej siden till dend Sl: Mand saadanne

 

1708: 28

 

penge betalte, og mente der for uden at Prestegaarden {sam/m/e peng} det Nye opbygde huus bør till høre, og ej der fra bort fløtis, hvilcket og Sogne Presten Self paastod og bør skee, og der om var Dom begierende,

  der eftter forføyede Vj os till huusene  des brøst feldighed at besigtige, og blef først siunit det største Huus  som er daglig stuen med de 2de hos werende Cam/m/ere, Een Am/m/e Stue og Eet Kiøken, till hvis forbedring Vill andvendes til taget 4 w: Nefver á 10 s:  er 2 Mrk: 8 s:   udj winduerne her og der 16 Ruder á 2 s:  er 2 Mrk:   for det øfrige war det Huus wel wed Magt, og beløber des brøstfeldighed till 4 Mrk: 8 s:   Skallen (Skollen/Skaalen?) will forbedres paa Taget med 6 woger Næfver á 10 s:  er 3 Mrk: 12 s:   paa Lofttet fattis i winduerne 8te Ruder á 2 s:  er 1 Mrk:   till bordtag 6 tylter og 8te bord  á tylten 1 ort  er 1 rdr: 4 s:   Een Rende og torf..d(?)  2 Mrk:   Arbeidsløn 4 Mrk:  er paa det huus 3 rdr: 2 Mrk: 12 s:

  Høe Laden befindes af u-weir og wind meget at Vere beskadiget, saa som Stafverne med Stafleierne ere ganske forskiøt till dend Eene Side fra øster og Hen i wester, hvor ofver de 2de Stafver ere ganske forderfvede og u-tienlige, for sam/m/e skade skyld, will Laden i grund Nedrifves, till hvis opbyggelse will forskaffes, 2 Nye Stafver for 3 Mrk:   2 Stafleier  hver 13 al: lang  for 1 rdr: 2 Mrk:   Een tver bielcke  2 Mrk:   Spærrene er og for den/n/e aarsage ganske forderfvede  og will opsettes igien  Nye Spærer  2 tylter og 10 Spærer  á tylten 8 Mrk:  er 3 rdr: 3 Mrk: 9 s:   4re udsvale trær  13 al: lang  for 4 Mrk:   4 Salle trær  13 al: lang  4 Mrk:   4re Aargeweed stoker á 2 Mrk:  er 8 Mrk:   8 Saumslirer (Sømn-) á 8 s:  er 4 Mrk:   till troe 6 tylter udskaat bord á 1 ort  er 1 rdr: 3 Mrk:   30 woger Nefver á 10 s:  er 3 rdr: 12 s:   till bordtag 2 tylter og 10 bord  á 1 ort  er 4 Mrk: 4 s:   4 torfald á 13 allen lang for 3 Mrk: 8 s:   12 øfse Kroger for 8 s:   arbeidsløn den/n/e Lade at nedrifve og igien paa dend maade at opbygge paa arbeidernes Egen Kost  20 rdr:  er til sam/m/en paa Høe Laden 35 rdr: 4 s:

  Een anden liden Høelade will forbedres paa taget med 12 w: Nefver á 10 s:  er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:   1 tylt bord till troe  1 Mrk: 8 s:   till bordtag 3 tylter og 6 Huun á 10 s:  er 2 Mrk: 3 s:   arbeidsløn till alt dette  2 rdr:   er saa paa det Huus 3 rdr: 5 Mrk: 3 s:

  Een liden Hestestall wil forbedres med Næfver  bordtag og andet smaat, til sam/m/en 2 rdr:

  Floeren er god og forsvarlig i alle maader,

  Smale Huuset will forbedres med 9 tylter huun till bordtag  á 10 s:  er 5 Mrk: 10 s:   till troe 3 tylter bord á 1 ort  er 4 Mrk: 8 s:   till Spoen at tecke med  tillige med arbeidsløn  1 rdr: 1 Mrk: 8 s:  er saa paa det huus 2 rdr: 5 Mrk: 10 s:

 

1708: 28b

 

  Een gl: Hestestall wed Høeladen kand forbedres med hvad gamelt som falder af dend store Høelade, naar dend Rifves, hvis Spærer kand bruges till bindings werk i Laden,  paa Hestestallen will der for uden 2 tylter Huun till bordtag for 1 Mrk: 4 s:

  Borgestuen will forbedres med 1 wog Nefver for 10 s:   1 torfald  4 s:  er der paa 14 s:

  Ildhuuset Vill forbedres med 2 ½ tylter huun á 10 s:  er 1 Mrk: 9 s:   1 waag Nefver  10 s:   2 windskeer  4 s:  er til sam/m/en 2 Mrk: 7 s:

  Widere kunde Mand ej dend dag foretage, saa som aftenen paa kom, hvor fore Sagen till dagen der eftter  som war dend 11 Maij  blef foretagen, og blef da siunit

  Nøsted wed Søen, hvor till will 4 lang stocker  18 al: lang  á 1 Mrk:  er 4 Mrk:   7 stk: trær  10 al: lang  till brøstene  á 8 s:  er 3 Mrk: 8 s:   6 Faufner tagSpon á 3 Mrk:  er 3 rdr:   2 torfhold  9 al: lang  for 1 Mrk:   2 bord till døren for 4 s:   Arbeidsløn til dette at forbedre  2 rdr:  er paa det huus 5 rdr: 4 Mrk: 12 s:

  og er ald gaardens Huusers brøstfeldighed bedragende till penge:  54 rdr: 2 Mrk: 10 s:

  Daniel Berøen eftter giorte Eed widnede at hand tillige med war tilstede da skifttet holtis paa Findaas eftter Sl: Hr: Hans Rafnsberg, og hand da tillige med de andre Mend eftter Proustens  Presternes og Fogden Olle Larsens begiering besaag Prestegaardens huusers brøstfeldighed, og dend gang paa lagde saa megen Aaboed som de eftter deris siønsomhed kunde see giortes Nødig, ellers forklarede hand at Høeladen  som nu saa meget er brøstfeldig  dend gang iche war saa meget forderfvet som dend nu er, men de paalagde dend tid paa dend eftter deris tøcke  siden war hand og her paa Prestegaarden til stede eftter Preste Enken Marie  Sl: Hr: Hans Rafnsbergs  begiering og besaag huusene om de da Vare saa forbedrede som de eftter det besigtelses werk paa Skifttet war paalagt, og fornam da at Huusene  saa wit som de kunde da see  ogsaa dereftter ware forbedrede, Men Høeladen war da noget meere Skiøt wed Stafver og Stafleier end som dend gang Skifttet stod, men ej saaledes som dend nu er, tj da war iche de 2de bord udbrøste som de nu er,

  Endre Berøen eftter giorte Eed widnede at hand ogsaa war till stede baade paa Skifttet da Huuserne blef besigtiget, og paalagde hand med de/nnem/ saa Vit de dend gang siuntis nødig at Vere, men hvad høe Laden angaar  da war dend iche saaledes faren som dend nu er  men de lagde paa dend eftter deris tanke hvad der giordes nødig, siden atter  da Marie  Sl: Hr: Hans Rafnsbergs  foer fra Findaas  som war nest leden aar, war de eftter hendes begiering og besaag huuserne, da fant de at Huusene noget s(amme?)

 

1708: 29

 

aar eftter forige werk war forbedrede, dog kand hand ej til wisse sige om de i alle maader som de burde ware Reparerede,  Høe Laden dend gang war noget Skiøt, men ej saa som dend nu er, ej heller war de stafver og Stafleier sønder som nu,  widere viste hand iche at widne,

  Paal Berøen eftter giorte Eed widnede at hand ogsaa war med paa Skifttet og paalagde hvad brøst feldighed de siuntes at Vere nødig,  Høe Laden war dend gang noget lidet Skiøt, men ej saaledes som dend nu er,  siden atter nestleden aar  da Marie  Sl: Hr: Hans Rafnsbergs  skulle Reise fra Prestegaarden, da kom hand tillige med de 2de forindførte Mend, og besaag hvad Reparation Enken giort hafde; da befant hand at hun  saa Vit som mueligt war  huusene hafde forbedret, men om de i alle maader war lougfør som det sig burde  det kand hand iche wide,  Høeladen, war dend gang noget meere skiøt end dend forige gang de der war, men ej saaledes som nu, tj da war bandene, Stafver og Stafleier heele, som nu er i sønder   widere wiste hand iche at widne i nogen maade

  Hr: Hans Wadbeck tilspurte widnerne hvad der war arbeidet og Reparerit paa Høeladen fra dend gang skifttet stod  till dend anden gang de war her paa Prestegaarden og besaag des Reparation,  de svarede at da de anden Gang kom till Prestegaarden, da fornam de at Høeladen war Reparerit med bordtag, iche heller saag de noget Hull paa Taget som det nu er, endog de iche stort saag der eftter, men hullet saag de iche   Hr: Hans Wadbek til spurte de 3de Mend, om de hafde nogen Fuldmagt fra de andre 3de Mend som war med paa skifttet og besaag Huusenes brøstfeldighed, at de allene siden skulle besee des Reparation,  Men de svarede Nej, at de allene forklare hvad de/nnem/ Self angaar  og ej for de andre;

  Hr: Hans Wadbek begierede at der maatte observeris, dend tid Enken gik fra Prestegaarden  som war dend 25 Maij  og til dend tid hand Suplicerede till Hr: Stifttbefallings Manden om besigtelsen, ilige maade dend tid fra Suplichens dato till Ressolutionens dato,  Suplichens dato er d: 18 Julij 1707:  og Ressolutionens dat: 22 Aug: nest eftter,

  for Resten begierede Hr: Hans Wadbek Een Endelig Dom udj Sagen

  Marie  Hr: Hans Ranfsbergs  paastod ogsaa Dom at vere frj for Aaboeden at til svare, eftter Hr: Hans Bertelsen h…. tide lod Husene besigtige, og huusene siden hendes afReise ere forderfvede,  og wedstod Hr: Hans Wadbek self for Retten at

 

1708: 29b

 

hand siden sin ankom/m/st till Prestegaarden ej det Ringeste har forbedret paa noget huus, ej heller Rørt skoug og Mark i nogen maade,

  Ingen af parterne hafde widere at frem føre  men begierede Dom i Sagen,

  de paa gaaende omkostninger eftter hans May: aller Naadigste Forordning og Reglement er som følger,   Sorenskrifverens Reises bekostning  Nemlig Een dag  4 Mrk:   3de Roers Folck med Een Sexrings baad 5 Mille weigs  for hver Miil hver Karl  8 s:  er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:   de 2de dage ForRettningen har waret  5 rdr:   Laugrettes Mendene 2de dage  hver dag 1 Mrk:  er 2 rdr:   Lensmanden for Mender at til sige  1 Mrk:   Fogdens Reise  Fløttnings Folck og anden u-mage wed forRettningen  4 rdr:  till sam/m/en 13 rdr: 8 s:

Og blef saa i Sagen afsagt saaledes.

Som her først fremlegges Eet besigtelses werck forRettet paa Findaas Prestegaard dend 25 Julij 1798:  med dend der paa fulte Dom dat: 22 Martj 1700:  hvor af Erfares, at dend da Verende Preste Encke Ane Finde  Sl: Hr: Hans Mentzes  blef till Kiendt at betalle, till dend nu afdøde Sogne Prest  Sl: Hr: Hans Rafnsberg, till Prestegaardens Huusers bygning og Reparation  57 rdr:  hvilcke besigtelses werk alt siden dend tid har staaet u-svæcket og u-paa talt,   Der nest anvises Een Skiftte forRettning eftter Sl: Hr: Hans Rafnsberg dend 27: Julij 1706:  forRettet af Prousten og 2de Prester, paa hvilcke tid sam/m/e ærwerdige Skiftte Forwalter desse forindførte 57 rdr: har observerit og til fulde udlagt Prestegaardens Huuser til nøtte, for uden hvad widere Reparation som da paa Prestegaardens huuse Fantis, eftter de 6 Eedsorne Mends besigtelse, som paa Skifttet war tilstede, hvilcke Aaboeds fald dend gang bedrog sig till 9 rdr: 2 Mrk: 6 s:  hvilcke til sam/m/en war udj alt 66 rdr: 2 Mrk: 6 s:  hvor till blef udlagt Een deel andre huuser paa Prestegaarden bestaaende, som Sallig Hr: Hans Rafnsberg siden besigtelsen hafde opbygget, saa som Een Kielder, Een Fiskesiaa, Een Søeboed, Eet Stabor, Eet Kiøcken, Een Svalle eller gang, Een Saug, med Redskab og bordhuus  og Een Qvern med sin Redskab, till sam/m/en sig beløbende till 46 rdr: 3 Mrk:  sambt Reede penge 19 rdr: 5 Mrk: 6 s:  hvilcke Skiftte forRettning i ligemaade er u-svecket henstaaet, hvor fore iche nogen af desse 2de Forrettninger af os kand forandres, men blifver wed deris fulde Kraftt,   Der paa hafver Vj eftter Stefnemaaletz indhold besigtiget og wurdeeret, dend brøstfeldighed, som paa Prestegaardens tilhørende huuse nu findes, som beløber sig eftter taxeringen 54 rdr: 2 Mrk: 10 s:  u-agted de huuse som af de ærwerdige Skiftte forwaltere till Aaboeds fald er udlagt, Og som dend meste

 

1708: 30

 

Aaboed bestaar udj dend største Høelade, som eftter dette besigtelses werk i gaar af os forRettet befindes af forsømelse og eftterladenhed at Vere forderfvet, saa som det iche i saalang tid er blefven tilseet og hiulpet,   Der om hafver PresteEncken Marie  Sl: Hr: Hans Rafnsbergs  frem ført Een deel af de Mend som war til stede da Skifttet eftter dend Sl: Mand Hr: Hans Rafnsberg holtis  og huusenes brøstfeldighed sam/m/e tid Taxerede, hvilcke Mend Eedlig forklarer at sam/m/e Høelade, dend gang iche saaledes, som dend nu er, war forskiøt i sine Stafver og Stafleier, iche heller paa Taget saaledes beskadiget som nu, hvor fore de da paalagde saa meget som dend gang giordes nødig, ej allene paa Høeladen, men end og paa de andre huuser som noget fattes,  sam/m/e Mend forklarer ogsaa at da de eftter PresteEnkens begiering wed hendes af Reise fra Prestegaarden, war paa Ermelte Prestegaard for at eftter see Huusernes tilstand  befant de, at Encken da hafde forbedret og Repareret dend brøstfeldighed som paa Skifttet till foren blef opteignet, saa Vit mueligt war, saa at Huusene wed hendes afReise fra gaarden war  saa Vit de kunde see  wed forsvarlig hæfd, særdelis forklarer de og, at Høeladen enda iche som nu war forderfvet, Stafver og Stafleier iche sønder, Taget iche saa med hull paa som nu, saa der af nock kand sluttes at Høeladen \da/ wed Een Ringe hielp kunde blefven forbedret og oprettet, hvilcke nu will koste meget at opReise,   Ofver alt dette, saa befindes at Sogne Presten Hr: Hans Wadbeck nu mod 2 aars tid af hans Kongl: May: med dette Kald allerNaadigst har weret benaadet, og iche før nu eftter saa lang tids forløb ladet Prestegaardens huuse besigtige, men saaledes ladet det med besigtelsen hen wiile, og ej siden sin ankomst Huusene tilseet og forbedret i Ringeste maader, till Huusenes store Skade og forderf, Men nu søger Preste Encken for den Skade som Huuserne siden hendes Naadsens aar {…} kand were paa ført, Da dog naar dend Hederlige Mand Huusene hafde willet siune og besigtige  det skulle hafve giort i Enkens Naadsens Aar, at hun dennem da før sam/m/e aar hafde Ende, kunde hafve Reparerit som forsvarligt, eller og der fore betalle Aaboeds fald eftter Lougens tilhold, i det sted at nu Huuserne wed adskillige tilfelde baade af Sterke winde og anden Skiødesløshed kand vere beskadiget, siden Enken fra dennem er bort fløt,   Preste Encken  Sl: Hr: Hans Rafnsbergs  hafver Self Ved allerydmygst Memorial giort at!! (en?) søgning  at Sogne Presten Hr: Hans Wadbek maatte tilholdes betimelig huuserne at lade besigtige, hvilcke er at see af sam/m/e

 

1708: 30b

 

hendes ansøgning dat: 4de Aug: 1707:  som enda war langt ofver dend tid at Huusene burde siunis,  da først dend 22 Aug: nest eftter formaar dend Hederlige Mand, HøyEdel baarne Hr: Stifttbefallings Mands høy Respective ordre till des fuldbyrdelse, {og siden} da hand dog war her til steden ankom/m/en nestleden Aar  betimelig om foraaret, saa at dend Hederlig Mand Self har oppeholdet og Wiilet med dette werkes fuldførelse, hvor fore hans paastand mod Encken Marie  Sl: Hr: Hans Rafnsbergs  angaaende dend brøstfeldighed nu paa huusene findes  ej kand bifaldes, Men hende for sam/m/e Aaboeds fald i alle maader frj Kiender, og de ej at kom/m/e hende widere till byrde og udgiftt end de ærwerdige Skiftte Forwaltere hende har til funden at svare, eftter hvilcke Skiftte Forrettnings indhold, Sogne Presten Hr: Hans Wadbek sig bør Rette, saa wit Prestegaardens Huuse angaar, og beholder saa Sogne Presten de Huuser som SkifttesForwalterne hannem for Aaboden har tillagt, hvor eftter og Maria  Sl: Hr: Hans Rafnsberg, svarer de penger, som tillige med er udlagt  hvilcke bedrager sig till penge 10 rdr: 3 Mrk: 6 s:  og beholder hun tillige med hendes u-Myndige børn eftter SkiftteForwalternes Forrettnings udviis, det nye opbygte huus  som er wurderet for 80 rdr:, og hun med de/nnem/ at giøre sig sam/m/e Huus saa nøttig som hun best wed og kand.   Hvad sig belanger det, at dend Hederlige Mand paastaar udj sit indleg, at Prestegaardens skoug og Preste boletz godtz ogsaa bør siunis og besigtiges, da kand der om denne sinde indted af \os/ foretages, eftterdj der om slet indted er Stefnt, Men saa frembt dend Hederlige Mand med saadan besigtelse will fortfare, faar der om først Louglig warsles og Stefnis, og skall saa der om skee hvis Lougen byder,   Prossesens omkostning betaller dend Hederlige Mand Hr: Hans Wandbeck Self, till Rettens betienter eftter foranførte Specification med penge 13 rdr: 8 s:  og till Preste Encken Marie  Sallig Hr: Hans Rafnsberg  2 rdr:   alt inden dend tid og under dend adfær Lougen om formelder.

 

 

Dend 8de Junij blef Retten eftter HøyEdel baarne Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsbergs høy Respective ordre holden paa Hoepe udj udj!! Opdals Skibrede, i ofver werelse af welbemelte welbaarne Hr: Estatz Raad, Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen og

 

1708: 31

 

eftter skrefne Laugrett, Gunder Pedersen Ambland, Jacob Høfveskeland, Jacob Ambland, Madtz Tvett, Arne Hillisvig, Tom/m/es Høfviskeland, Lars Færrewaag og Mogens Nesse.

  Paa hvilcken tid og sted welbaarne Hr: Estatz Raad og Stiftt befallings Mand hafde ladet indkalde Een deel bønder og almue af Bremnes Sogen, som for nogen kort tid siden hafde Berget og udj Land indført Eet Skib fra Dram/m/en her i Norge  Nafnlig Jomfru Anna fra Dram/m/en, som uden Mastrer er i mod Landet indrefven, till at giøre forklaring, paa hvad maade og hvorledes de sam/m/e Skib har berget, sambt hvad Fare, Møye og u-mage de wed saadan Biering!! (Biergning) har udstanden,

  sam/m/e tid møtte og tilstede paa Rederne Hr: Commercie Raad Colet og Monss: Niels Ifversens weigne eftter gifven Fuldmagt  Monss: Jacob Philup, saa well som Skipperen paa sam/m/e Skib  Madtz Bønke,

  der paa blef indlagt af Monss: Philup hans ydmygeste Supliche paa Redernes weigne till HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand andgaaende biergernes Examen  dat: 31 Mai 1708:

  Der eftter blef alle Biergerne  som ere 23 udj tallet, udvist og Een hver i sær indkaldet og till spurt eftter skrefne poster  nemblig

  Jon Nortun forklarede eftter tilspørgelse at hand Een Morgen tillig for omtrent for 6 uger siden, saa tillig at det ichun war half lyst, da hand gick ud af sin stue  saag hand i Hafvet Eet Skiberom, og mente hand at det war Eet skib som wilde hafve Loss!! (Los), hvor fore hans grande Bertell Nortun foer med hannem  og tenckte at wilde losse sam/m/e Skib ind, men da de kom omtrent Een half Miil fra Land  fornam de at det hafde ingen Mastrer, hvor fore de foer om bord paa Skibet, og da de kom paa Skibet lette de eftter Folck, men fornam at der iche war nogen Menisker der paa, straxt der {paa} eftter kom till dennem Chresten Nesse {og}  Jens Jensen Øckelandswaagen

 

1708: 31b

 

og Een deel andre, som med hialp at berge Skibet,  Hand forklarede end ydermeere, at da hand og hans grande foer hiemen fra Landet, da war det i Sol Rendingen omtrent Klocken 4:  og [da] de kom till Skibet kunde det vere Douermaal omtrent Klocken 8 eller 8 ½  {og} og Winden Een Norden og dem {i} ligeimod, og tem/m/elig sterk,  sam/m/e dag ad afttenen i mod Sollens Nedgang kom de under Landet med skibet og kaste ancker uden for Landet, for medelst at weiret var dennem i mod, at de icke kunde faa nogen hafn, tj winden war Norden, paa hvilcken sted de blef liggende fra Tisdag afttenen till Torsdags Morgenen, hvor de da fick skibet med fleere Folckes hielp udj dend hafn det nu er beliggende, men da de foer fra det sted de først kaste deris ancker  maatte de Cappe deris ancker toug af, eftterdj winde Spillet ej war saaledes beskaffet at de anckeret der med kunde op winde, og staar sam/m/e ancker end nu der som det blef udkast,

  Bertell Nortun forklarede i alle maader lige som Jon Nortun till foren forklaret hafver, fra først til det siste,

  Chresten Nesse forklarede at for omtrent 6 uger siden Var hand tillige med sin broder Hans Nesse udj Øchelands waagen og skulle udlosse!! (udlose) Eet Svensk Skib som i Øxhelands waagen war beliggende, og da begge kom paa Søen udj deris baad  saag hans broder Hans Nesse Eet skib i Hafvet, hvor fore de mente at det Var Eet skib som wilde hafve Loss, tj foer hans broder Hans med det Svenske skib ud, og Chresten Roede op igien i Øckelands waagen og tog Willum Svensens dreng Jens Jensen med sig, og de Roede begge {op} ud  og meente at wilde losse skibet ind, og da war det lyst om Morgenen, winden war Een temmelig sterk Norden, men de kom dog till Skibet før Douermaals tid Klocken 8te  men da de kom omtrent ½ Miil fra Land  saag de at skibet hafde ingen Mastrer, og da de kom till skibet  war wed skibet Jon og Bertel Nortun, som laag i deris baad wed skibet, og ej Enda war kom/m/en om bord der paa, der eftter gik de om bord

 

1708: 32

 

men fornam ingen Meniske der paa, omtrent mod Een time der eftter kom till dennem Winsens og Olle Nesse, og siden fleere, hvor de da sam/m/e dag mod afttenen  da Solen war noget oppe  kom till Landet, men kunde dog ej faa skibet i nogen hafn formedelst winden war de/nnem/ i mod  hvor fore de kaste ancker uden for Landet, og blef der liggende fra Tisdags afttenen till Torsdags Morgenen, paa hvilcken tid de med fleere gaat folckes hielp fik det ind i dend Hafn det nu er beliggende, men de maatte Cappe deris anker toug, eftterdj windespillet war forderfvet, og staar ankeret der Endnu som det blef udkast,

  Jens Jensen Øckelands waagen war ej tilstede, men Chresten Nesse berettede at hand nu war Reist till Bergen.

  Winsens Nesse der eftter forklarede at hand ogsaa for omtrent 6 ugers tid siden, kom ud af sin Stue paa Nesse Een Morgen tillig da det war half lyst, da saag hand Eet skib i Hafvet, eftter hans giesning omtrent 2 Miil fra Land, og mente hand at det hafde woren Eet skib som wilde hafve Loss, hvor fore hand tillige med Olle Nesse foer ud  i tanke sam/m/e Skib at Vilde ind losse, men da de kom omtrent ½ Miil fra Land  saag de først at det hafde ingen Mastrer, og de Roede der hen, og kom till Skibet omtrent wed Douermaals tid Klocken omtrent 9:  og winden dem i mod  da de udRoede  af Een Norden, og da de kom der hen war de forandførte Mend allerede paa Skibet, men de kunde iche kom/m/e op paa Skibet for medelst Søen og Skibetz Slingring, saa fick de toug i deris baad og boxserede Skibet ind mod Landet  og {kand} kom till Lands omtrent mod Sollens nedgang  og som de for weirligheds og windens skyld ej kunde kom/m/e udj nogen hafn, kaste de deris anker uden for Landet, hvor de laag med skibet fra Tisdags afttenen, og til Torsdags Morgenen, paa hvilcken tid de kappede deris anker toug, og wed andre folkets hielp fik skibet i dend

 

1708: 32b

 

Hafn det nu er beliggende, men ankeret staar paa det sted som de det først udkaste, formedelst windespillet war saa forderfvet at de det ej kunde bruge,

  Olle Aadsen Næsse war ej til stede  men hans Moder Britte Næsse møtte og sagde at sam/m/e hendes Søn ichun war Een liden dreng i sit 15tende aar, og der fore ej kunde møde eller gifve nogen forklaring om Skibes bierning,

  Peder Sæfverud forklarede at hand tillige med Lars Siøvold sam/m/e tid som før er melt war ud Roed paa Hafvet at fiske, og de war omtrent Een fierding fra Land, da saag de dette Skib i Søen, og saa snart de det saag  fornam de at det hafde ichun Een Mast, hvor fore de mente at det hafde woren Een Galiat som wilde hafve Loss, og de foer der hen, men da de der ankom  fornam de at det war Eet skib med ingen Mastrer  og at der paa war ingen folck  uden allene de Mend som før war faren der hen fra Landet, og da de saag skibet  war det saa tillig om Morgenen at Solen nylig war opstaaen og de kom till Skibet wed Douermaals tid, winden war af Norden tem/m/elig sterk dennem i mod, og de kom till Landet med skibet mod afttenen  Een time eller meere før Sollen gick under, hvor de kaste anker, formedelst de iche for windens skyld kunde kom/m/e i nogen hafn,  forklarede ellers for det øfrige lige som de andre før sagt hafver i alle maader,   Ellers forklarede baade hand og de forige før benefnte Mend  at da de kom till Skibet, da stod Messans Masten oppe med sit Seigl paa  og for paa Skibet war 3de smaa Seigl  med hvilke Seigl de behialp \Sig/ saa Vit mueligt war.

  Lars Siøwold der eftter forklarede at hand war paa Baad med Peder og Erick Sæfverud paa Fiske, da saag de dette skib, Een Morgen tillig, og de Roede der hen, kom der før Douermaal  men da de der kom  war de andre før benefnte Mend alt kommen till Skibet,  hand forklarede widere i alle ting lige som Peder Sæfverud forklaret hafver baade sist og først, undtagende, at hand siuntis at da de kom till Landet og kaste anker  da siuntis hand at det war iche meere end noget ofver Nons dags i mod økte  Kloken omtrent 4re:, men hans forrettning war ej andet end hand Roede baade dend baad hand foer paa  og Een baad till, indtill skibet kom till Lands

 

1708: 33

 

siden tog hand med de andre ware paa Skibet, indtil det kom/m/e udj dend hafn det nu er beliggende.

  Erick Sæfverud  Huusmand  forklarede at Vere med paa baad med Peder Sæfverud og Lars Siøvold, da de saag dette skib, og siuntis hand paa sin Maade at Skibet da war fra yderste Skiær omtrent 1 Miil, og fra de yderste Skier og indtill Lands ½ Miil,  forklarede i det øfrige lige som Peder Sæfverud før forklaret hafver i alle maader, fra først og til sist,  forklarede ogsaa som de andre at paa Skibet war Messan med Seigl og 3de andre smaa Seigl faar!! (foran) paa Skibet,  hand war iche oppe paa Skibet, men hand boxserede med Een deel andre Skibet, ind till det kom till ankers første dag, som war mod afttenen noget før Soel gik ned,

  Lars Sæfverud forklarede at hand tillige med Wier Brecke war udroed paa Fiske, og som de kom ud paa Søen, saag de dette skib, mente at det hafde woren Eet skaatsk Skib som wilde hafve Loss, hvor fore de fore till Skibet, og da de Saag Skibet, war det omtrent wed Sollens opgang, og winden war sterk Norden, og de kom till Skibet wed Douermaals tid, da fornam de at det war Eet Skib uden Mastrer, allene Møssanen stod oppe med Eet Seigl, og 3de smaa Seigl frem/m/e paa Skibet, og som de alle ingen af de/nnem/ war want med skibs Seiglas, ej heller hafde nogen øx at hielpe sig med, naar det giortes nødig, hvor fore hand tillige med Wier Brecke og Erick Sæfverud foer op till Øckelands waagen  till Wellum Svensen, og fick ham med sig ud, tillige med Een øx, og de kom atter till Skibet igien med Wellum Svensen omtrent lidet ofver Midag, men Skibet kom de/nnem/ i møde,  for Resten forklarede hand lige som de andre før forklaret hafver i alle maader fra det første till det siste,

  Wier Endresen Brecke war ej tilstede, men hans Huusbond Peder Brecke møtte, som ej wiste at giøre nogen forklaring, om {det} denne handel, paa Drengens weigne

 

1708: 33b

 

  Chrestopher Habbestad forklarede at hand tillige med Aadne Habbestad war tilsam/m/en paa Een baad og wilde Roe paa Fiskerj, som de kom ud i yderste hafskiær, da saag de dette skib, og mente de at det Var Eet skib som wilde hafve Loss, og war det da saa tillig at Sollen war Nylig opstaaen, og da hand kom der ud, fornam de at det Var Eet skib som hafde mist sine Mastrer, undtagen Møssanen som stod med sit Seigl, og 3de smaa Seigl frem/m/e paa Skibet  og hand steg om bord, og war da tiden paa dagen ofver Douermaal,  for Resten forklarede hand lige som de andre før forklaret hafver i alle maader, og da de kom till Lands, war det mod afttenen, før Sollen gick ned,

  Aadne Endresen Habbestad  tiener Lars Habbestad, Var iche til stede, men hans Hosbond berettede at hand war omtrent 19 aar gl: og ej fuld woxsen, widere wiste hand iche her om at forklare

  Hans Carlsen Nesse forklarede at hand tillige med Helge Gaaseland war i deris baad, og wilde Roe till Øckelands waagen og Losse Eet skib ud som der war beliggende, og hand tillige med Helge Gaaseland lossede dette svenske Skib ud  men før de kom till Svensk Manden, saag de dette skib og mente at det hafde woren Eet skib som wilde hafve Loss, men da de gick ud med Svensk Skibet, saag de at det war Eet Skib uden Mastrer, og da de hafde udlosset Skibet  foer de lige till dette skib, og da de der kom, Var allerede de før indførte Mend der ankom/m/en, og da war det wed Midags tid,  forklarede ellers i alle maader som de andre før forklaret hafver fra det første til det siste.

  Helge Gaaseland forklarede lige saaledes i alle maader som Hans Carlsen Nesse før forklaret hafver,

  Carl Nortun forklarede at hand paa bemelte tid om Morgenen tillig i Sol Rendingen, saag dette skib i Søen  omtrent eftter hans giesing 2 Miil fra hans gaard, og mente at det hafde woren Eet skib som wilde hafve Loss, hvor fore hand udsende sin Søn og Sviger Søn  Jon og Bertel Nortun  ud at skulle losse skibet, men lidet der eftter

 

1708: 34

 

beetenkte hand sig, og frøgtede at de iche Vell skulle kunde udrette det allene, tog saa mig!! (med) sig sin Svoger Niels Meehuus og foer eftter, og da de begge kom till Skibet war det omtrent Douermaal, men skibet saag de om Morgenen tillig i SolRendingen, kom saa ind med skibet till Landet hvor de kaste ancker, i mod Sollen gick ned,  ellers forklarede hand i det øfrige lige som de andre før forklaret hafver i alle maader,

  Niels Meehuus forklarede, at hand paa sam/m/e tid, som melt er  foer med Carl Nortun ind till dette Skib, og fick det ind till Landet,  kom till Skibet om Morgenen wed Dourmaals tid, og till landet med skibet om afttenen mod Sollens Nedgang,  forklarede ellers at eftter som hand kunde see, da war skibet, fra hans gaard i Søen  det første hand det saag  omtrent 2 Miile, men da de kom till Skibet 1 ½ Miil,  for Resten forklarede hand i alle maader lige som de andre.

  Willum Svendsen Øchelands waagen forklarede at da dette skib kom dennem i Syne, og Een deel af bergerne allerede war kom/m/en paa Skibet, da kom 3de Mend i Een baad fra Skibet eftter hannem  saa som Erick Sæfverud, Wier Endresen Brecke og Lars Øckeland, og fortalte ham om dette skib, og hand foer med dennem ud, og da hand kom till Skibet, war det i mod Midag Klocken omtrent 11:  og war da Skibet omtrent 3 fierding weigs fra Land, og skibet dref med de smaa seigl Det hafde ind i mod Landet,  før hand kom till skibet hafde ingen begynt at boxsere Skibet, men siden loed hand nogle baader tage toug og boxserede det, ind,  ellers forklarede hand, at skibet lyde Roren, og [da] de kom ind till landet der med, war Klocken ofver 4re  eller noget meere, tj Sollen war iche enda nedgaaen men noget oppe, og der maatte de for Contrari Vind skyld kaste ancker ud  som og tørnede, hvor og skibet laag for anker fra Tisdags afttenen till Torsdags Morgenen, hvor de da sambtlige fik det i dend hafn

 

1708: 34b

 

som det nu er beliggende,

  Lars Øcheland forklarede at hand foer ud med Willum Svensen Øchelands waagen, paa!! (til?) dette foromtalte Skib, sagde at det war Een sterk Norden wind, og da de kom till Skibet war det wed Midags tid, og om afttenen  noget før Sol gik ned  kom de ind till Landet, og kaste ancker, skibet kom de/nnem/ i mod da de foer ud, og fornam iche andet end at skibet jo noget saa nær lyde Roreren!! (Roren), med de Seigl det hafde,  forklarede allers i alle maader lige som Willum før forklaret hafver

  Tosten Øcheland forklarede at hand tillige med Willum Øchelands tieniste pige Karj  eftter at Willum Øchekelands!! waagen war udfaren, dog straxst eftter ham  og de kom der ud wed Midags tider, men da de kom der  hafde enda ingen begynt at boxsere paa Skibet, og da war Skibet omtrent {fra} fra Land til det sted de kaste anker 3 fierding weigs, og de kom till Landet om afttenen mod Sollens Nedgang,  widere forklarede hand i alle maader som {de andre} Willum Øckelans!! waagen før forklaret hafver,

  Gunder Øcheland forklarede at hand  da Willum Øckelands waagen foer ud, da Roede hand allene ud paa Een baad till Skibet, og kom der ud mod Midag, og war da Skibet omtrent 3 fieringer fra Land, og fick de skibet ind mod Landet hvor de kaste ancker om afttenen  noget foer Soll gick ned,  forklarede ellers i alle maader lige som Willum Øckelands waagen før forklaret hafver.

  Biørn Meeling forklarede at hand kom till dette skib wed Midags tider, da war skibet omtrent ½ Miil fra Land, og da hand kom  hafde de iche enda begynt at boxsere paa Skibet, men hand tillige med fleere boxserede det ind under Landet hvor de kaste ancker,  sagde og at med ha/nnem/ war ingen paa baad  uden Een liden Tøs, som foer i Land med Een anden dreng,  ellers for Resten forklarede hand lige som de andre før forklaret hafvr:

  Casper Caspersen Synstabøe, forklarede at hand kom till Skibet, omtrent Kloken 4re eftter Midag, da det allerede

 

1708: 35

 

war kom/m/en ner wed Landet wed yste skiærene, og hafde med sig 2de sine drenger, og winden war Een sterk Norden  og hand hialp med de andre at faa skibet till anckers  hvor det laag fra Tisdags afttenen mod Sollen gick ned og till Torsdags Morgenen, da de da fik det udj dend hafn som det nu er beliggende,

  Monss: Jacob Philup paa Redernes weigne  tillige med Skipperen, til spurte alle desse for indførte biergere, hvad de nu er begierende till Een billig biergeløn for deris Møye, besværing og u-mage, de det nu wilde gifve til Kiende, saa will hand de/nnem/ Rigtig fornøye og betalle,

  Alle Biergerne her till svarede, at saa som de har bort solt deris Biergings Rett, saa kand de iche Videre sige eller melde, men henskiød sig fra widere betalling at oppebære,

  Ellers indstillede sig Een deel bønder af Bremnes, som forklarede at hafve woren med og arbeidet paa dette Skib da det kom ind mod Landet, og hialp det udj hafnen, som begierede at dennem ogsaa maatte betalles for deris u-mage eftter billighed, og der om hafde indlefveret Een ydmyge Supliche till HøyEdel baarne Hr: Estatz-Raad og Stifttbefallings Mand, hvilke Supliche i Retten blef indlagt, af Dato 21 Maij 1708:   og Henviste HøyEdel baarne Hr: Stifttbefallings Mand sam/m/e bønder till Skipperen, at de med ha/nnem/ derom skulle forEenis, og saa frembt de ej med ha/nnem/ der om kunde forliges, og hos Hr: Stifttamptmand giøre widere ansøgning  lofvede hand saaledes der udj at Decidere som Rett og forsvarligt were kand,

  Skipperen  som war tilstede, lofvede i alle maader at eftter lefve welbaarne Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mands ordre, saaledes at desse bønder skall blifve fornøyet,

  Dette alt sam/m/en begierede welbaarne Hr: Estatz Raad

 

1708: 35b

 

hvad som nu passeret er under Rettens forseiglinger beskrefven,  det sam/m/e begierede og Monss: Jacob Philup paa Redernes weigne.

 

 

Dend 20 Junij blef Retten betient paa Ornings gaard udj Føyens Skibrede i ofverwerelse af eftterskrefne Laugrett, Næll Hysingstad  Størk Hougland, Morten LundMands werke, Axsel Eskeland, Erik LundMandswerk og Sæbiørn Øcheland,

  till hvilken tid Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold hafde Ved Skrifttlig stefning af dato 1 Junij Maij!! ladet warsle Monss: Fendrich Morten Grønvold, till at ofverwere Een louglig Taxering og wurdering paa gaarden Ornings gaard med underliggende Kattetvet, tj hand og hans Moder  Fru Ziselle Juell  till ha/nnem/ imod penge 192 rdr: pant satt hafver, saa som hand eftter Lougens bydende naar gaarden wurderit er, agter der paa at søge Eiendombs Domb,  hafde og ladet warsle hans Svoger  Hr: Liut: Daniel Andersen  som iligemaade har dend Eene Fru Zisele Juels Datter, om hand noget der udj hafde at sige,  hvilke stefning for Retten lydelig blef oplæst,

  Der nest blef indlagt dend begiering till Sorenskrifveren om sam/m/e besigtelse og wurdering at maatte skee, dat: 27 Maij nestafvigte  med det der paa teignede svar af dato 29 Maij nest eftter,   Stefningen fantes paaskrefven louglig at Vere forkyndt.

  Monss: Fendrich Morten Grønvold møtte paa Egne og sin Svoger Lieut: Daniel Andersens weigne, og indgaf deris skreflig!! paastand {…} af ingen dato, hvor udj de paastaar at de/nnem/ Copie af pante brefvene maatte meddeelis, og tid gifves sam/m/e at besvare, før kunde de iche till dette widere svare,

  Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold, her i mod svarede at opsettelsen kand iche {op} bevilges, men paastod at Taxeringen maatte fortfare, og der paa war Dom begierende,

  hvor fore Jeg iche kand finde nogen aarsage till at negte Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds billige begiering, men der fore forføyede \os/ till sam/m/e wurdering at forrette.   og først besaag gaardens huuse  som fantis udj Een meget slet till stand  Nemblig,

  Borgestuen er ganske forRaadnet baade udj sit tøm/m/er  Spær og tag, hvor fore dend vill ganske i grund nedrifves, og igien af ny opbygges, till hvilken bygning will eftterskrefne Materialier  saa som

 

1708: 36

 

1 tylt og 8 stocker tøm/m/er  13 allen lang  hver tylt 2 rdr: 17 s:  er 3 rdr: ? s:   2 tylter tøm/m/er  á 12 al:  hver tylt 9 Mrk:  er 3 rdr:   hvad meere tøm/m/er som will forbruges kand tages af det gamble, saa som her og der findes nogen stocker som kand tiene till at brøste huuset med,   till Spærer will [medgaa] 16 trær  12 allen lange  hver tylt 4 Mrk:  er 5 Mrk: 6 s:   2 træ bielker  12 al: lang  for 1 ort   1 ½ tylt udskaatt bord til hielp till det gl: troe  á 20 s:  er 1 Mrk: 14 s:    till gulf og bencker i stuen  6 tylter bord á 20 s:  er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:   till Taget at Tecke will  for uden dend gl: Nefver nu paa Taget findes  [medgaa] 16 waager Næfver á 10 s:  er 1 rdr: 4 Mrk:   till bordtag uden paa huuset will [medgaa] 3 tylter bord  á 20 s:  er 3 Mrk: 12 s:   Soumslirer (Sømn-) till bordtaget  2 Mrk:   Arbeidsløn alt dette at forferdige paa arbeidernes Egen Kost  i det Ringeste 15 rdr:   er saa det huuses bekostning penge 26 rdr: 5 Mrk: 4 s:

  Staburet er af gaarden bort solt af Fendrich Morten Grønvold siden gaarden till Hr: obr: Lieut: Montagnie er blefven pantsatt, og naar Eet Stabur igien skall opbygges saadant som det der før stod, will det koste omtrent at bygge dette,  5 tylter tøm/m/er  12 al: langt  á 9 Mrk:  er 7 rdr: 3 Mrk:   16 Spærer  de 8  12 al: lang  og de andre Otte  15 allen lang  á tylten 4 Mrk:  er 5 Mrk: 6 s:   9 tylter bord till troe  á 20 s:  er 1 rdr: 5 Mrk: 4 s:   till gulf 5 tylter bord  á 20 s:  er 1 rdr: 4 s:   40 waager Næfver á 10 s:  er 4 rdr: 1 Mrk:   Soumslirer till bordtaget for 3 Mrk:   till bordtag 9 tylter bord á 20 s:  er 1 rdr: 5 Mrk: 4 s:   arbeidsløn paa arbeidernes Egen Kost  i det Ringeste 12 rdr:   er till sam/m/en 30 rdr: 2 Mrk: 14 s:

  Een Weede skutt er ganske nedfalden og forRaadnet, till dens opbyggelse will koste med bord, bindingswerk, Spær, Næfver, træ og arbeidsløn till sam/m/en 3 rdr

  Floren will bordteckes paa alle sider  der till will [medgaa] 10 tylter bord á 20 s:  er 2 rdr: 8 s:   till Taget at forbedre  3 waager Næfver á 10 s:  er 1 Mrk: (14 s:)   1 tylt Soumslirer for 2 Mrk:   arbeidsløn alt dette at arbeide  2 rdr: 5 Mrk:   er paa Floren 5 rdr: 1 Mrk: 6 s:

  Høe laden will Repareris, saa som taget paa dend Eene side ganske er forRaadnet, hvor fore alt taget will af Rifves, og der till behøfves eftterskrefne,  till troe 10 tylter bord á 20 s:  er 2 rdr: 8 s:   40 waager Nefver  for uden dend gl: nu paa taget findes  á 20 s:  er 4 rdr 1 Mrk:   i det Nordre brøst Een orgeweestock for 12 s:   Een soumslire for 12 s:   1 ditto for 8 s:   i det søre brøst 1 orgewee stock  12 s:   Een Soum slire 8 s:   Eet udsvale tre  12 s:   till bordtag will [medgaa] 3 tylter Huun á 8 s:  er 1 Mrk: 8 s:   3 tylter bord á 20 s:  er 3 Mrk 12 s:   arbeidsløn alt dette at forRette, taget at af Rifve, igien at opbygge, Torf at skiere  det at hiem kiøre og oplegge, alt paa arbeidernis Egen kost  i det Ringeste 8 rdr:   er saa paa Høeladen 15 rdr: 4 Mrk: 12 s:

 

1708: 36b

 

  Broen mellem Høeladen og Floren will Repareris og forbedres  des bekostning udj alt 1 rdr: 3 Mrk:

  wed Borgestuen Een liden Stue eller Sengeboed  will bordteckes med 4 tylter bord á 1 ort  er 1 rdr   arbeidsløn 3 Mrk:   till sam/m/en 1 rdr: 3 Mrk:

  Endnu findes paa gaarden Een Huuse waaning, af Sl: Berent Orning opbiugt  bestaaende udj Een stue, der udj Een gl: Jern Kackelofn, Eet Kiøken og Eet Spis Cam/m/er, ofven paa 2de Cam/m/ere, det Eene ofr: Stuen og det andet ofver Kiøkenet, nock Eet Ildhuus med Loftt ofven ofver, Men sam/m/e huus eller waaning er saa ganske forderfvet at det hver dag wentes at skall nedfalde, Taget paa Ildhuuset eller!! (er?) allerede indfalden, Spærer, troe og tøm/m/er forRaadnet, gaalf og Loftt, med dører og winduer ganske borte, det øfrige af huuset er taget i lige maade i grund bort Raadnet, alle Spærer sønder og Raadne, hvor fore under hver Spærre er satt støtter som dennem oppeholder, weggene nede i stuen er ganske forskiøt  dend Eene uden om dend anden, saa lidet af huuset  naar det Rifves  er tienlig till nogens nøtte, undtagende tøm/m/er werket ofven paa udj de forbenefnte Cam/m/er ofver stuen og Kiøkenet  hvilke er nogen ledis, saa at om det straxst blef nedrefven  det da kunde tiene till at hielpe Een anden bygning med, saa sam/m/e huus er af Een ganske Ringe werdj  omtrent 20 eller 24 rdr:  og det end i høyeste maade,

  Fleere huuse fantes iche paa gaarden,

  Der eftter besaag wj Saugen som tet wed gaarden er bestaaen, bestaaende udj Een Flom Saug, hvilke i lige maade er forderfvet, Stem/m/en will i grund nedrifves, eftterdj dend lecker og alt wandet Rinder neden udj grunden under stem/m/en ud, saa at naar ej er stor wandflom  gaar alt wandet under stem/m/en, saa Sougen for des aarsage skyld lidet kand bruges, og ej tidere end naar stor wand fald indfalder   till sam/m/e Stem/m/es opbyggelse will stor bekostning [medgaa], hvilket af os iche denne sinde kand wurderis, saa som ingen kand sige hvad dend Rettelig will koste at bygge, førend dend først blifver nedrefven, og der paa igien begyndes at opbygges

  Qverne huuset er ganske till indted, staar øde og er u-brugelig, Slack(?) Kald og ald tre fang borte og sønder, saa dend er af ganske ingen werdj,

  Ellers beløber dend ganske gaards huuses Reparation eftter for indførte Specification, saa Vit af os nu opteignet er  till    ( ope rum  )

  Der paa forføyede Vj os till dend ødegaard Kattetvet under Ornings gaard beliggende, hvis huuse ere nogen ledis wed Magt, og hvad des Reparation angaar, da forbedrer opsideren huusene som forsvarligt were kand,

 

1708: 37

 

  Der eftter besaag wj Skougen som till gaarden og øddegaarden er beliggende, befant dend ganske slet og Ringe, saa der udj indted findes Een stock Saug tøm/m/er, iche Een stor bielke lenger end till 9 allen, eller faa af 12 allen lang  iche Een Huusweed stock  uden nogle faa af 9 allens lengde, saa sam/m/e Skoug iche er till andet end naar gaardens huuse Eengang blifver opbygdt, at af sam/m/e Skoug der kand faaes saa meget, som mand Huusene kand holde wed lige med, og ej widere,

  Og eftter ald saadan for anførte beskaffenhed, og gaarden med {sit} \sine/ tilleggende Herlighed saaledes som dend nu forefindes, med sine forRaadnede huuse, kunde Vj iche wurdere eller Taxere dend høyere, end for hver Løb 104 rdr:  som er for dend ganske gaard med Øde gaarden, Skoug, Mark, Soug, Qvern, og Huuse  260 rdr:

  Dette begierede Hr: obr: Lieut: Montagne Lillienschiold hannem under Rettens forseigling beskrefven at maatte meddeelis,

 

 

Dend 21 Junij blef Retten betient paa Høyland udj Føyens Skibrede, hvor da Retten blef betient med eftterskrefne Laugrett, Næll Hysingstad, Størk Hougland, Morten Lundmandswerket, Axsel Eskeland, Erick LundMandswerk og Sæbiørn Øcheland,

  till hvilcken tid Preste Encken Sare  Sal: Hr: Natanaels  hafde ladet stefne Mogens Kanneløning, formedelst hand sig skall hafve indtrenget udj hendes paaboende gaard Høylands tilliggende udMark, og der udj hugget  hende og gaarden til skade, der fore at lide som wedbør, saa og fordj hand ej allene sam/m/e skoug har hugget, men end og sig sam/m/e støcke Mark hvor hand hugget hafr:  wil till Eigne, med fore gifvende at det tilhører hans paaboende Jord Kanneløning, formener hun at Eet lougligt besigtelse paa Skiel og skiftte bør gaaes, og Merker mellem dennem opprettes, og hand for saadan sin gierning at ansees  tillige med omkostnings Erstattning,   hafver og ladet stefne JordEigeren till Kanneløning  dend Dannemand Lars Nyesetter, till at ofver were, og svare om hand noget der udj kand hafve at sige,   hafde og ladet stefne till widne om skiel og skiftte at giøre forklaring  Erick Løning,

  Mogens Kanneløning møtte till Sagen at svare, saa well som Lars Nyesetter, og formente Mogens Kanneløning, at hand slet indted har hugget  uden i dend Mark som hans gaard tilhører  beklagede sig at Sare  Sl: Hr: Natanaels  sig will til Eigne

 

1708: 37b

 

Eet støcke Mark  hans gaard til hørende, formodede der fore at hun der fore bør svare ha/nnem/ {og alle} paagaaende omkostninger   hafde og ladet stefne till widne  som om Merkerne skulle giøre forklaring  Aamund Horneland, Daniel Stue, og Madtz Lille Bøes Enke Gurj Lille Bøe, hvilke og alle møtte til stede,

  Der eftter blef alle widnerne frem kaldet og Eeden for de/nnem/ af Loug bogen oplæst med dens forklaring, sambt med advarsell sin Sandhed i den/n/e Sag at udsige, saaledes som de siden wed Eed wille bekreftte, og som de for gud og ald Chresten øfrighed vill forsvare,

  Der paa forføyede Vj os till Marken, Skiftter og Merker at efttersee, og Sare  Sl: Hr: Natanaels  anviste os Eet gl: stor tør Birke træ  hvor udj formente at Skifttet skulle were mellem Høyland og Kanneløning, wed sam/m/e træ er liggende paa Marken Een stor Steen  paa sam/m/e steen wiste hun os Eet Kaars, hvilcke Kaars hun aldrig har afvist!! (visst om), før end nestleden aar da hun tog Een deel Mend i Marken at skulle eftter see Merkerne, da war Fendrick Morten Grønvold med, og som hand stod og støtte paa steenen med sin Stok og skrabede dend Mosse af som war woxsen paa Steenen  da fant hand først den/n/e Kaars,   Fenricken  som war til stede, forklarede at det saaledes tilgik som Sare  Sl: Hr: Natanaels  sagde  men hand weed iche hvad dend skulle betyde,

  Erick Løning  Een Mand paa 73 aar  forklarede at for omtrent Sex eller 47 aar siden  da war hand tillige med sin Fader Peder Løning, sambt Fogden Ifver Knudsen  som dend tid Eiede Høyland   Cort Klocker, Sæbiørn Lillebøe og Lars Kanneløning, nerwerende til sam/m/en wed den/n/e gl: birk, da hørde hand at desse Mend hafde dend talle mellem sig at i sam/m/e Birk skulle der were skiftte mellem Kanneløning, Høyland, Tveitte og Lillebøe, men hand  som dend tid war Een ung Mand, wiste iche widere hvad den/n/e sambling skulle betyde, tj hand gik kund med sin Fader for tidsfordrif, og lige fra sam/m/e træ gik de hiem igien  og ej kom widere i Marken, hørte iche heller at de i Ringeste maader trettede om Skiftterne, men de talledes wenlig Ved, iche heller Ved hand om det saaledes i Sandhed er noget Rett skiftte mellem Kanneløning og Høyland eller ej  iche heller hvorledes deris brug i Skougen har weret i nogen maade   forklarede ellers at den/n/e Kaars i steenen har hand aldrig wist eller hørt af at sige før end forleden aar Fendrik Morten Grønvold fant dend, men dog siunis hand at sam/m/e Kaars nu er forandret  og iche dend gang war saa wel til syne som dend nu er,  berettede ellers at Sl: Hr: Natanael for meere end 36 aar siden opsette Een gierdes gaard  for Fæet iche skulle kom/m/e ned i Høylands

 

1708: 38

 

Mark, hvilke Jerdes gaard nu er øde, men dend gl: garmur ligger endnu til syne, strekende sig langst dend store bøygde wej, og nær op i mod forbemelte gl: birke træ,   widere sagde hand iche her om at kand widne eller i Ringeste giøre forklaring,

  der fra forføyede Vj os op udj Marken, hvor begge parter Self anviste os Een Markesteen  som er begyndelsen paa Skifttet mellem Kanneløning og Høyland, hvor eftter de og begge sig altid har Rettet, og der om ej heller fører nogen trette,  lige udj west SødVest blef Endnu af de/nnem/ os anvist Een steen med sine 2de widner hos, lige sam/m/e Linie i west Sødvest stod Een stor  tør gad!! (stubbe), i sam/m/e tøre gad, war hugget 2de Kaarse,  bedre i west Sydwest stod atter Een steen  sam/m/e steen war ned falden  hvilket af os igien blef oprettet, alt till dette sted, som war dend største part af Marken  sagde parterne Self at Merket skulle were, hvor eftter de sig altid holder og Retter, men siden wiste de icke noget skiftte,   Sare  Sl: Hr: Natanaels  formente at skifttet bør gaa fra sam/m/e nedfaldne steen og lige udj Birken og till dend steen som Kaarset i staar,   Men Mogens Kan/n/eløning formente at skifttet bør gaa lenger i Sør  og ej saa langt Nord,  fremførde der fore sine widner, som før er indført, og frem kom først

  Aamund Horneland, Een mand paa 60 aar  sagde sig at Vere fød paa Stue, neste gaard her wed  og war hieme hos sine Forældre till hans 28 aars alder, og i ald dend tid hand saaledes war hieme, holt de paa Kan/n/eløning sig Marken till fra {foromtalte} \den første/ steen, og ned west eftter till yttre Enden paa Svinds(?) wolden og lige paa de andre steene till dend nedfaldne steen, siden weed hand ej Rettelig skifttet, men dog brugte de paa Kanneløning Marken need igien lige till dend store bøygde wej, men langst ned ad Een liden skouge weig, og Eet stort støke neden for dend før omtalte gl: birk,  ellers hørde hand udj hans ungdom af Een gl: Mand wed Nafn Erik Sveningsen  som sagde till hans Fader, at Eet gl: træ nede wed weien som war nedfalden, skulle skiftte mellem Høyland, Kanneløning, Tvette og Lillebøe   nogen tid der eftter kom hand med sin Fader gaaende langst bøygde weien, da wiste hans Fader ha/nnem/ sam/m/e nedfaldne træ  og sagde at det er det træ som dend gl: Mand Erik Sveningsen tallede om at skulle Vere skifttes træ, sam/m/e træ

 

1708: 38b

 

er nu ganske borte og ej meere till syne, dog wiste hand os steden hvor træet hafde staaet, som war well meere Eet stort Kulle skud neden for før omtalte gl: birke træ   sagde dog der hos at Kannelønings opsidere aldrig har brugt saa langt ned, men ickun langst dend lille wej, ned i dend store bøygde wej,  ellers hørde hand nock talle tit og oftte at de paa Høyland altid wilde hafve at skifttet skulle Vere i dend gl: birk, men de paa Kan/n/eløning og Lille Bøe war altid der i mod  og sagde der till Nej,  forklarede og om dend Jerdes gaard som Sl: Hr: Natanael lod opsette for meere end 36 aar siden, hvilke nu er øde, men om det war Een skifttes gaard eller ej  wiste hand iche at giøre forklaring om,  sagde end widere at dend Sl: Mand Hr: Natanael 2de gange loed opsette Jerde  dend Eene gang lengre oppe end dend anden, og begge igien blef øde,   widere wiste hand iche at vidne,

  Daniel Stue  Een Mand paa 49 aar  berrette at Vere fød paa Stue  er Aamund Hornelands broder  har weret og boed paa Stue i ald sin tid,  hand forklarede at war hieme hos sine forældre i 26 aar, siden gifttede sig og boede der, og der Endnu boer,  hand widnede end meere at skifttet mellem Kanneløning og Høyland gaar lige saaledes som Aamund Horneland før forklaret hafr:  hvilke parterne Self anviste, alt till dend steen som war ned falden,  siden siger hand at de paa Kanneløning har brugt skougen langst dend liden wej som gaar ned af Marken till dend store bøygde wej, hvor eftter de sig altid har Rettet og til Eignet, men ej wiste enten Merket saaledes war Rett eller ej, dog hørte hand wel at Høylands opsidere altid wilde hafve at Merket skulle gaa i dend store gl: Birk, men de paa Kanneløning og Lillebøe war der altid i mod, og det ej saaledes wilde hafve,  forklarede ellers om dend gl: Jerdesgaard som Sl: Hr: Natanel opsatte  lige som Aamund Horneland før forklaret hafver i alle maader,   widere wiste hand iche at Vidne,

  Gurj Sæbiørns datter  Een Enke paa Lille Bøe  forklarede at hun iche i Ringeste om skiftterne mellem Kanneløning og Høyland er widende i nogen maade, hverken oppe eller neede, men aller meste wed hvor wit Lille Bøe sig til Eigner, hvilke hendes forklaring iche wedkom/m/er dette skiftte,

  Der eftter blef alle desse 3de forindførte widner frem kaldet og Een hver i sær med opRagte Fingre aflagde deris Eed, at de iche Rettere wed for gud at udsige end de nu forklaret hafver,

  fleere widner war iche heller indstefnt,

  Saa gick wj atter igien till dend første og øfversteen!! (øfverste steen), og fulte saa Merket ned eftter, som strekede sig fra dend øfverste steen

 

1708: 39

 

og lige ned udj dend nederste som paa Marken war ned falden  lige udj Een Linie fra ost Nordost og i west Sødvest  hvor fore wj iche Rettere kunde wide at giøre, end Vj jo maatte følge sam/m/e strekning alt till dend anden Ende, saa som det støke som omtvistes  kun war Eet lidet støke, og det meste af Marken hvor de andre Merker stod  war til foren udskiftt, og gik udj Een Linie som før er melt,  satte der fore først Een steen ned med sine 2de widner hos tet og lige for dend tørre gad, hvor udj de 2de Kaarse ware hugne, og parterne Self wedstod at Vere Eet Rett skiftte, der fra gik Vj till dend nedfaldne steen, og dend igien opReiste og forbedrede, lige udj west Sødvest paa Landaasen  om trent ofven og østen for Een gl: Furregadd  nedsatte Vj Een steen med sine 2de widner hos, der fra gik Vj lige west Sødvest widere Eet støke ned paa yderste Enden af Landaas braatet  der nedsatte Wj Een stor steen med sine 2de widner hos, der fra forføyede Vj os lige west Sødvest ned udj Bøygde weigen hvor Ende skifttet er, tet østen wed weien nedsatte wj Een stor steen med sine 2de widner hos,  og Eier saa Høyland dend Søre og Norderste part af sam/m/e Skiftte  og Kanneløning dend Nordre og øfverste part,  wed dette skifttes opRettelse, kom Vj omtrent met i mellem begge widnernes om talte skiftte

  Sare  Sl: Hr: Natanael  begierede at det træ som Mons Kan/n/eløning hafde hugget maatte besees  pa hvis Eiendeele det war hugget, og befant Vj at træet war hugget paa Høylands Mark, dog ej Videre fra dette skiftte som nu blef opretten end omtrent 3 allen,  men Mogens Kan/n/eløning sagde iche andet at hafve wist end det støke Mark hvor dette træ stod  ha/nnem/ til hørte, og end noget lengre ned ind paa Høylands Mark,   Sare  Sl: Hr: Natanaels  der i mod sagde, at hun tenkte at Eie lenger op udj Kan/n/elønings Mark, dog hafde hun iche stefnt her paa  hafde Mogens iche hugget dette træ  og war sam/m/e træ af liden werdj, om trent  ( ope rum )  som Sare paa stod at Mogens bør betale  og der for uden ansees till bøder og omkostnings erstattning,

  Mogens der i mod formente at Sare  Sl: Hr: Natanaels  self har forvoldet den/n/e trette, i det hun Eignede sig skougen til alt op till dend gl: birk  hvor wed hans paaboende Jord skulle miste Eet støke

 

1708: 39b

 

opsett Eet Jerde uden Loug og Dom, hvilke Jerde stod og var opsatt paa Kan/n/elønings grund, hvilke og Sare Self tilstod at hafve giort  i dend tanke at hun saa wit skulle Eie,

  Mogens paastod at Sare  Sl: Hr: Natanels  bør betalle ha/nnem/ sin omkostning  og der om war Dom begierende,   og wurdere Laugrette sam/m/e træ som Mogens hugget hafver for 8 s: danske,

  widere hafde parterne iche at frem føre eller at lade protocolere, men begge war Dom begierende,

  De giorte omkostninger eftter Kongens Forordning er som følger,  Sorenskrifverens Een dags Reises bekostning  4 Mrk:   3 ½ Mille weigs at Reise med 3de Mend og Een Rors baad  hver Mand for hver Mil 8 s:  er 5 Mrk: 4 s   dend Eene dags Forrettning 3 rdr:   til sam/m/en Fløting ligeledes till bage igien  5 Mrk: 4 s:   er saa 5 rdr: 2 Mrk: 8 s:   de 6 Mend deris u-mage  hver Mand 1 Mrk:  er 1 rdr:   Lensmanden for sin u-mage Mendene at tilsige  1 Mrk:   er till sam/m/en u/dj alt den/n/e bekostning 6 rdr: 3 Mrk: 8 s:

Og blef der fore saaledes afsagt,

Eftter flitig Siun og granskning befinder Vj at de øfverste skiftter og Steene, mellem Kanneløning og Høyland streker sig lige fra Ost Nordoust og i west Sødvest udj Een Linie, hvilke Steene, og Merker Parterne Self ej modsiger  for uden at de 2de widner  Aamund Horneland og Daniel Stue  det saaledes bevidner,   Saa hafver Vj  eftterdj ingen fleere steene paa det øfrige støke Mark war at finde, fore taget os at oprette skifttet lige eftter forige steene, saa at Skifttet  som det lengste støke i Marken  streker sig udj Een Linie fra Ost Nordost og i west Sødvest, det øfrige  som ichun war lidet i mod det andet  ogsaa burde at gaa sam/m/e Linie og strekning, satte der fore Een steen med sine 2de widner hos westen paa Landaasen  om trent 10 skret ofven og østen for Een gl: Furre gad, der fra lenger ned og i west Sødvest ned paa Landaas braatet satte Vj Een steen med sine 2de widner hos, der fra lige ned udj dend store bøygde wej  tet østen for weien  satte wj Een steen med sine 2de widner hos, paa hvilke sted er Ende skiftte, og streker sig saa Merket fra yttre Enden paa Svends(?) wolden lige udj west SødVest, og ned udj den/n/e nu af os nedsatte steen wed bøygde weien,  og Eier saa Høyland dend nederste og Søre part, og Kanneløning

 

1708: 40

 

dend Nordre og øfverste part,  hvor eftter baade Eigerne og opsidere paa begge sider i alle maader hafver at Rette,   hvad sig det hugne træ angaar, hvor paa Sare  Sl: Hr: Natanaels  hafver pretention, da betaller Mogens Kan/n/eløning sam/m/e træ till hende med penge 8 s:  men som ingen Rigtige Skiftter har weret  begge parter og tvisted om Merket  dette træ ogsaa af Mogens Kan/n/eløning er hugget saa gaat som met udj skifttet, saa blifver hand frj for widere til talle der udinden,   omkostningerne angaaende  da eftterdj begge parter har haftt Mislighed udj deris Mening, saa at dend Eene Eignede sig noget ind paa dend andens Mark  og dette skiftte er oprettet till begge deris gaarders nøtte  saa betaller de hver dend halfve part udj omkostning  som er 3 rdr: 1 Mrk: 12 s:   alt inden dend tid og under dend adfer Lougen om formelder.

 

 

 

Dend 28: Junij blef holden Almindelig Som/m/erting paa Hougland for Ous og Strandvigs Skibreders almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, bunde Lensmændene Hans Lundervigen og Jon Haavig  med eftterskrefne Laugrett,  af Ous Skibrede:  Lars Hiemdall, Olle ib:  Olle Skar, Johanes Reistad, Hans Gauckstad, Knud Øfre Dallen, Olle Heigland, Og Olle Evensen Hougland, sambt almue fleere som Tinget søgte,

 

Publicerit de 2de Forordninger om Land Millitien og Strandwrag, som alle Som/m/er tinge pleier eftter Forordningernes indhold at læses,

 

Publicerit hans Kongl: May: aller Naadigste udgangne Skatte Forordning for indVerende aar  dat: 2 April 1708.

 

Publicerit hans Kongl: May aller Naadigste Forordning og Reglament for ofver og under Rettens betienter i Norge, paa hvad de for deris Forrettninger sambt Reiser og Fortæringer og u-mage paa Aasteder og Skiftter maa nyde  dat: 24 Febr: 1708.

 

Publicerit Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsbergs skrifvelse till Fogden Sr: Olle Larsen angaaende det unge Mandskabs bort Reise fra deris Leigder  dat: 30 April 1708.

 

Dend Sag i mellem Oluf SkogsEide og Lars SæfverEide angaaende dend gafve som Lars skulle hafve gifvet sin Søn paa hans brølups dag  hvilke fra forige ting formedelst widnernes udeblifvelse blef opsatt, og møtte nu paa

 

1708: 40b

 

Oluf SkogsEides weigne hans Søn Morten Meehuus, sambt Lars SæfverEide Self, saa war og stefnt till widne Jon Torkelsen Bolstad, Samson Markus, Paal Hougen, Størk DragEide, Elj DragEide og Anders SæfverEide, Olle SæfverEid og Niels SkogsEide, men ingen af dennem møtte  undtagende Paal Hougen,   Stefnewidnerne war iche heller [til] stede  uden allene Elling Aare,  Lars Engewigen  som og er Een Stefnings Mand  møtte iche heller.

  Paa Hougen eftter giorte Eed widnede at for om trent 2 aars tid siden  da foer hand med Lars SæfverEides Hustru og afgangne Olle SæfverEide  som var Lars SæfverEides Søn, og beilede for bemelte Olle till Olle SkogsEides Datter  som hand siden fik til Ekte, og da de tallede till Pigen, da lofvede Paal Hougen og Lars SæfverEides Kone, hende med Olle SæfverEide dend gaard Haavig i Qvindhæret at boe paa og til at Eige, men Pigen svarede  gud gifve wor Herre boe og kom/m/e der, men Paal svarede,  sig iche det  saa boer i paa Eders Eget, men de fik iche widere svar hos hende, og Reiste der fra,  ellers sagde hand at hand iche hørde noget om den/n/e gafve af Lars SæfverEide Self,  widere blef dend gang iche talt,   ellers war hand for omtrent 5 eller 6 uger till foren oppe med Olle paa SkogsEide da hand Friede, da hørte hand at Sl: Olle Self sagde at hand skulle boe paa Haavig og hafve sam/m/e Jord,  widere wiste hand iche at widne

  Lars SæfverEide her i mod svarede at hand iche weed at hafve lofvet saadan Løftte i nogen maade, negtede dog iche som før at hans Søn blef til bøeden at boe paa Haavig, men hand Vilde iche, hvor fore hand bøxslede Miaanes, og der boede,  paastod ellers at Sagen maatte kiendes udj

  Elling Aarre wed Eed widnede at hand tillige med Lars Engevigen stefnede Een deel af widnerne  saasom Størk og Elj DragEide, og Olle SæfverEide, og ej fleere.

  Morten Meehuus paa sin Faders weigne begierede opsettelse till neste ting  at hans widner kand møde,

afsagt,

Som Sagen nu 2de gange har Veret stefnt, og begge gange, har widnerne  de fleste  iche mødt, iche heller er paa begge desse ting med widner bevislig giort at de louglig Stefnt er, hvor fore Jeg iche kand eftter Lougens tilhold paalegge widnerne at møde under dend brøde Lougen byder, Men paa det Oluf SkougsEide iche skall besvære sig ofver Rettens hastige ofver Iillelse, saa beroer endnu Sagen till neste ting  hvor da

 

1708: 41

 

parterne har at møde, og till sam/m/e tid hafver Olle SkougsEide sine paaberaabte widner louglig at stefne, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Olluf SkougsEide hafde atter ladet stefne Lars SæfverEide for dend halfve tønde Malt  5 Mrk:  som fra forige ting till nu blef op tagen, og møtte nu begge parter till Sagen at svare, og forklarede Lars SæfverEide end nu at hafve Reigning der imod, men iche eftter hans forige erbiudelse hafde Stefnt nogen widner  men endnu som før paaskiød sig til widner,

  Morten Meehuus paastod Dom till betalling baade paa de 5 Mrk: og omkostning,

afsagt

Eftterdj Lars SæfverEide iche negter dend halfve tønde Malt till Olluf SkogsEide at Vere skyldig, iche heller eftter forige tilsagn har stefnt Ringeste widner {paa} till sin paastand mod Oluf SkogsEide, at bevise, saa bør hand betalle sam/m/e halfve tønde Malt till Oluf SkogsEide med penge 5 Mrk:  og udj omkostning 1 ort, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Lars SæfverEide hafde ladet stefne Olle SkogsEide for skiels maal  der fore at lide,

  Morten Meehuus paa sin Faders weigne svarede at [i]? den/n/e Sag ganske indted er stefnt, hvor fore hand ej till Sagen kand svare,

  Lars SæfverEide svarede at Sagen nu iche er stefnt, men ventede(?) Oluf SkougsEide alligevel skulle tage wed hienmælle   hvor fore Sagen beroer till louglig Stefnemaal

 

Dend Sag i mellem Elling Aarre og Størk DragEide, som fra forige Ting till nu blef optagen, og møtte nu Elling Aare, men iche Størk DragEide

  Morten Meehuus wed Eed hiemlede at hand till med!! (tillige med) Lars Engevigen louglig hafde Stefnt Størk DragEide, men Lars Engevigen war iche tilstede   hvor fore Sagen igien louglig vil stefnes  saa frembt parterne ej for inden i mindelighed kand forEenes,

 

Ingebregt Lille Lj paa sin Moders Britte Olle!! Lille Lijs weigne hafde ladet stefne Olle Lille Lj, formedelst hand uden Loug og Dom hafver fra taget hende Een deel Ager paa gaarden,  dend til saaed og bruger uden hendes Minde og willie, endog hun sam/m/e Garde part i ald sin tid brugt hafver   hafver og saaledes som dend nu bruges woren brugt i Mands Minde, formente at hand for saadan adfer bør anseeis till bøder og straf, sambt at hun igien

 

1708: 41b

 

… …. bekom/m/e sin Rette Jorde part, og hand at betalle omkostninger, og der om war Dom begierende,

  Olle Lille Lj møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,

  Simen Aakre forklarede at hand tillige med Aslack Skiørsand [lod] stefne Olle Lille Lj  hvilke stefnemaal hand weed Eed Testerede  men det andet stefne widne møtte iche,

  Ingebregt Lille Lj paastod at Sagen maatte hafve sin fremgang, eftterdj {Sagen} Som/m/eren paa trenger, og Ageren maaskee siden af alle blifver Høsted, og der fore begierede at med Sagen maatte fort fares,

Afsagt

Som den/n/e Sag ej kand Kiendes udj for siun og granskning skeer  saa henvises Sagen till Aasteden, og beram/m/es tiden her med naar Sagen skall fore tages dend 17: Julij først kom/m/ende  till hvilken tid Ingebregt Lille Lj paa sin Moders weigne louglig har at stefne, og skall da udj alt skee hvis Rett er

 

Sverke Hiartnes har ladet stefne Encken Magdele Refne formedelst at hun iche skall hafve angifvet sin boe Rettelig  der om at forklare, saa og at fremvise det giorte skifttebref,

  Encken Refne møtte iche  ej heller nogen paa hendes weigne,   Lensmanden hiemlede at hun louglig er stefnt,   hvor fore Sagen beroer till neste ting, og skall da gaaes hvis Rett er

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Gunder Solaas for Egte bøder  eftter som hans qvinde skall were kom/m/en for tillig, dem at bøde eftter Lougen,

  Gunder Solaas møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,   Lensmanden hiemlede at hand louglig war stefnt  hvor fore Sagen till neste ting beroer,

 

Kongl: May: Foget hafde og ladet stefne Anders Solaases qvinde for at Vere kom/m/en for tillig  der fore og at bøde,

  Anders Solaas eller hans qvinde møtte iche, ej heller nogen paa deris weigne, til Sagen at svare,   Men Lensmanden forklarede at Anders Soelaas er Soldat og dog louglig Stefnt,   hvor fore Sagen till neste ting beroer

 

Der eftter fremstillede sig for Retten Lensmanden Hans Lunderwig, som paa de Dannemend, Isack, Mogens, Siur og Olle Aadland \Saa/ meget beklagede, hvorledes gud dend allerhøyste nestleden 8te dage eftter Paaske, meget Eelendig hafver hiemsøgt disse Stackels Mend, med dend Skadelige Ildebrand, som

 

1708: 42

 

om Natte tid dennem ofverfalt, og deris gaard (over gaaen)  der aarlig er skyldende at Skatte eftter 3 ½ Løber Smør, og ej allene alle deris i boende huuse afbrente, men end ogsaa deris Middel og Formue, saa de som till foren nogen ledis ware beholdne  nu ere Fattige og Forarmede Mend,   begierede der fore at almuen paa Tinget, der om wille gifve deris sandferdige Forklaring, saa som de stackels Mend forhaabe at nyde dend Naade at de for nogle aars Skatte {frihed} maatte forskaanes,

  Almuen paa Tinget der till svarede, at det dennem alle nock som witterligt er, at desse benefnte 4re Mend, wed dend Skadelige Ildebrand Stor skade er til føyet, I det at de ej allene meste deris Iboende huuse, som om Natte tid paa bemelte tid {blef lagt i Aske} \af brente/, men end og der Ved alle deris Eiendeele blef lagt i Aske, saa de nu ere nogle Fattige Mend, ønskede hiertelig at dend høye Øfrighed Sig ofver dem i Naade Vilde forbarme,

  begierede Hans Lundervig paa de Dannemends weigne maatte indføris, og dennem af Retten beskrefven meddeelis   som Vj hannem ej kunde benegte,

 

 

 

Dend 30 Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Windenes for Waags og Opdals Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmændene Lars Meeling og Gunder Ambland, med eftterskrefne Laugrett, Halfvor Rabben, Olle Nielsen Houckenes, Niels Dybevaag, Winsens Hougland, Niels Weivaag, Lars Meeling, Johanes og Sallamon Windenes  sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og lyste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes indført

 

Publicerit welbr: Axell RosenCrantz till Spøtterups  hans udgifne skiøde till Hr: Major Montagnie Lillienschiold paa eftterskrefne Tiender udj Sundhords Fogderie  Storøens gields Tiende, sambt Fiere Skibrede,   udj Nordfiords Fogderie  Davig og Sælle Sogner,  hvilcke Tiende hos Kieriste Fru Karen Retz war arfveligen till falden eftter hendes Fader  Sl: Hr: Canceller Petter Retz, dat: Kiøbenhafn dend 11 Junij 1701.

 

Publicerit Hr: Major Cucherun wed det geworbne Regiment till Fods, Østen Fields i Norge  paa sin Kieriste Fru Sophia Amalia RosenCrantz, Baronesse de

 

1708: 42b

 

Rosenthal  hendes weigne hans udgifne skiøde till Hendrick Rafvel  borger udj Bergen  paa {Eet} Oddels Retten till Eet Kræm/m/ersæde  Nordøen kaldet, udj Waags Skibrede beliggende, hvilcke Cræmer Sæder udj Commissionen paa Rosenthal af de 4re der till forordnede Commissorier udj Sterboen till gields betalling blef udlagt, i mod penge 40 rdr:  og det for dj Hendrick Rafvel {Hendes} sam/m/e pladtz Sig till foren har till forhandlet, dat: 18 April Ao: 1708.   Der paa war teignet af Hr: Baron RossenCrantz dette eftterskrefne,  Eftter{dj} Min Svoger Hr: Major Coucherun  samt min Søster Sophia Amalia RosenCrantz  deris begier till mig  Stadfestes dette skiøde udj alle maader,   Rossenthal dend 18 April Ao: 1708                                                                                                     A RossenCrantz

 

Publicerit Jacob von der Vida  hans udstede skiøde till Sefverin Seehuus udj Bergen paa eftter skrefne Jorder beliggende udj Opdals skibrede  Nemlig  Wee  skylder aarlig 2 ½ Løber Sm:   Teigland  2 pd: Sm:   Lande  2 pd: 6 Mrk: Sm:  alt med bøxsell, dat: 8 Martj 1708.

 

Publicerit Hr: Baron Axell RossenCrantzis udgifne skiøde til Winsens Olsen paa oddels Retten till 1 rdr: penges Landskyld udj dend gaard Backe, hvilke godtz hand sig till foren har til forhandlet, og sam/m/e godtz at Vere udlagt {wed} till Creditorenes afbetalling udj dend Commission paa Rosenthal, og hafver bete: Winsens nu betalt for sam/m/e oddels Rett 21 rdr: 1 Mrk: 8 s:  dat: 16 9br: 1707.

 

Publicerit Hr: Baron RosenCrantzis udgifne skiøde till Hans Olsen Skouge paa oddels Retten till dend gaard Kleppe udj Waags Skibrede beliggende  skylder aarlig Landskyld med bøxsel 3 tønder Salt Torsk, hvilcke gaard hand sig till foren til forhandlet hafver, og er sam/m/e gaard til foren udj dend Commission paa Rossenthal i gields betaling udlagt, hvor fore hand nu har betalt penge 10 rdr:  dat: 16 9br: 1707.

 

Publicerit Hr: Baron RossenCrantzes udgifne skiøde till Halvor Nielsen paa oddels Retten till 3 ½ Spand Fisk og 25 1/5 Mrk: tør Laxes Landskyld udj dend gaard Hilde i Waags skbr:  hvilke gaard i gields betalling wed dend holde!! (holdne) Commission paa Rosenthal er udlagt, hvor fore Halfvor Nielsen nu har betalt 29 rdr: 4 Mrk: 8 s:  dat: 6 Julij 1707.

 

Publicerit Hr: Baron RossenCrantzis udstede skiøde

 

1708: 43

 

till Halfvor Mogensen paa 3 ½ Spand Fisk og 25 1/5 Mrk: tør Laxes Landskyld udj dend gaard Hilde  saa wit oddels Retten sig angaar, saa som hand till foren sig gaarden i sig Self har till forhandlet, hvilcke gaard udj dend Commission paa Rosentahl i gields betaling blef udlagt, og hafver Halfvor Monsen nu betalt for oddels Retten 29 rdr: 4 Mrk: 8 s:  dat: 6 Julij 1707:

 

Publicerit Hr: Baron RossenCrantzis udgifne skiøde till Niels Nielsen paa oddels Retten till 2 rdr: Landskyld udj dend gaard Bache i Waags Skibrede, hvilcke godtz hand sig till foren har til forhandlet, og er sam/m/e godtz i gields betalling paa Rossenthal udj dend der holdende Commission udlagt, og hafver Niels Nielsen nu betalt for oddels Retten 42 rdr: 3 Mrk:  dat: 6 Julij 1707:

 

Publicerit Hr: Baron RossenCrantzes udstede skiøde till Niels Hambre paa oddels Retten till eftterskrefne Jorder som hand sig till foren tilforhandlet hafver  saa som Kalfve  skylder aarlig Landskyld 2 ½ w: Fisk og 1 waag Lax,   Klepsvig  1 tønde Salt Torsk,  i mod penge 20 rdr:  hvilcke godtz til foren udj dend Commission paa Rosenthal i gields betaling er blefven udlagt, dat: 6 Julij 1707:

 

Publicerit Hr: Baron RosenCrantzis udstede skiøde till Mickel Uldrick  Reciderende udj Østre Bagholmen  paa oddels Retten paa 3 Spand Fisk og 21 3/5 Mrk: tør Laxses Landskyld udj dend gaard Hilde paa Kalsøen udj Waags skibrede beliggende i mod penge 25 rdr: 3 Mrk:  hvilcke godtz i gields betalling paa Rosenthal er udlagt, dat: 6 Julij 1707:

 

Publicerit Hr: Baron RosenCrantzes udstede skiøde till Enken Aagaate Tørisdatter paa oddels Retten till 1 rdr: penges Landskyld udj dend gaard Bache paa Kalsøen, i mod penge 21 rdr: 1 Mrk 8 s:  hvilcke godtz udj dend Commission holden paa Rossenthal i gields betalling er udlagt, dat: 6 Julij Ao: 1707.

 

Publicerit Sl: Hans Bentzens udstede obligation till Sr: Mickel Uldrick  lydende paa Capital 150 rdr:  for hvis Capital er pantsatt hans i boende Huuse bestaaende i westre Bagholmen  som de nu ere bebygte eller her eftter {beg} bebygt worder, dat: 26 Maj 1698:

 

1708: 43b

 

 

Hendrick Rafvell udj Bergen hafver ladet Stefne Hans yttre Wee for medelst hand uden hans willie, widskab eller tilladelse, skall hafve anmasset sig Een Jordepart udj dend gaard Teigland  ha/nnem/ till hørende, dend tilsaaet og pløyet, Jordens skyld er ½ Løb Sm: og ½ Hud, hvilcke Jorde part tillige med meere i sam/m/e Jord till opsideren Hans Teigland bøxslet er, hvor fore ogsaa bemelte Hans Teigland i lige maade er stefnt  saadan hans adfer at tilsvare, saa er og Hans Wee stefnt for medelst hand forige aaringer skall hafve slaget Een deel græs  og det af sam/m/e Jord han till sin Jord har ført, saa Vell som med sine Creaturer beitet i sam/m/e gaards Mark  med widere sam/m/e Stefning indeholder   till widner her om er indstefnt, Abel, Samson, Giermus og Niels Teigland,  Stefningen dat: 3 Junij 1708:

  Lensmanden Gunder Ambland fremlagde Een skrefttlig fuldmagt till ha/nnem/  sam/m/e Sag at udføre  dat: 3 Junij 1708.   og paastod Lensmanden Dom till at grøden bør Eigeren till [komme]?  og Hans i Wee for hans dristighed at anseeis till bøder og de foraarsagede omkostninger,  formente og at Hans Teigland bør anseeis fordj hand saadan u-louglig handtering har tilsted og sambtøgt, tillige med omkostnings erstattning,  Formente ogsaa at Hans Teigland bør betalle indverende aars skatt og Landskyld  og der som hand iche Jorden lenger will bruge, da dend Louglig for Juul at opsige, saa Vell dend part Bye Fogd Ecken (Enken?) Eier  som dend part Hendrick Rafvel er Eiende, eftter dj Hendrick Rafvel er bøxsel Mand for alt sam/m/en, og hand dend paa Een tid af Hendrick Rafvell bøxslet hafver,

  Hans Wee og Hans Teigland møtte till Sagen at svare, og wedstod louglig at vere Stefnt,  Ilige maade de udj Stefningen indførte widner,

  Hans i Wee Vedstod at hand har tilsaat dend part i Teigland  nemblig ½ Løb Sm: og ½ H:  og det fordj at Een Mand i Bergen Ved Nafn Jacob Fransmand  har der till gifvet ham tilladelse  men ej widere end som Jacob sende bud till ha/nnem/ med Een huusmand  at hand maatte saa dend part i Teigland, Vedstod dog for Retten at hand wed og Viste at Hendrick Rafvell Jorden er Eiende, men Jacob Fransk Mand sagde Een gang for ham at hand wilde kiøbe dend af Hendrick Rafvell, og der for mente at saadan Kiøb allerede war giort,  Hans i Wee og Self har staaet i Kiøb med Hendrick Rafvell at Ville kiøbe sam/m/e Jorde part,  wiste iche widere till den/n/e Sag at Svare, men beklagede sin Daarlighed, mente iche at hafve giort ilde, saa som Jorden allige well dette aar hafde kom/m/et at ligge øde og u-dørket, formente der fore at Vere frj for nogen bøder

 

1708: 44

 

  Hans Teigland her till svarede at hand iche Vilde Saa dend Jorde part i dette aar, der fore kunde Eigeren giøre med sin Jord hvad hand wilde,  wedstod ellers at hand wiste, saag og taalde at Hans Wee til Saade Jorden, agtede det iche, lod ham giøre hvad hand wilde, mente og at Hans Wee hafde kiøbt sin Jordepart,  dog forklarede hand at hand iche for Eigeren i tide hafde opsagt Jorden, men allene Een gang lod sig merke der med i winter i Fasten  noget for Paaske,   hvad sig angaar Engen, da sagde Hans i Wee at hand hafde i sinde at slae gresset, men nu iche weed hvorledes der med blifver beskaffet,   Hans Teigland sagde iche at Ville befatte sig der med, men meente at dend sam/m/e som til Saade Jorden  kand og Sla græset,   hvad sig det græs angaar som Hans i Wee skall hafve Slaget  da wedstod Hans Wee at hafve slaget nestleden aar Een puns teig Eng  og græset till Wee hiem ført, men ej flere aar,   Hans Teigland wedstod og at hand har tilladt Hans Wee at slae den/n/e punsteig Eng  og der fore oppebaaret betalling 2 Mrk: danske,   der for uden wedstod Hans Wee, at eftterdj hand blifver bruge Jorden  da har hand i dette aar satt 7 eller 8 best udj Hagen till gresning,

  Abel Teigland eftter giorte Eed widnede at Hans Wee dette aar har til Saaet 27 Mrk: Smørs Leie i Teigland  Hendrick Rafvel til hørende, og af Hans Teigland bøxslet,  saa hafver og Hans Wee slaget Spunsteig Eng nestleden aar og greset till Wee hiem ført, men hvad tilladelse hand till alt dette hafver haftt  er hannem u-witterligt,  saa og forklarede hand at i dette aar hafver Hans Wee satt 8 ung best i Teiglands hagen till gresning,   widere weed hand iche i den/n/e Sag at Vidne,   Widere forklarede Abell at Hans Wee slog nest leden aar Een Spuns teig, og det forige aar Een puns teig Eng,

  Samson Teigland wed Eed widnede det sam/m/e, at Hans Wee i dette aar har til saat Een half teig i Teigland  som Hans Teigland bruger, nestleden aar slog hand Een Spansteig  og det forige aar Een punsteig Eng i sam/m/e Jorde part, og greset till Wee hiem førte,  i dette aar har hand satt udj Teiglands Hage 8 bester till gresning, hvad tilladelse hand til alt dette hafver  weed hand iche i nogen maade, iche heller wed widere at widne,

 

1708: 44b

 

  Niels Teigland wed Eed widnede at Hans Wee dette aar har til Saaet Een half teig Jord i Teigland, af dend part som Hans Teigland bruger,  saa og nestleden aar slaget Een Spunzteig  og i forige aar Een puns teig Eng  og greset till Wee hiem ført,  i dette aar har hand satt i Hagen paa Wee 8 ung bester, men hvem ham der till har gifvet tilladelse  Viste hand iche, iche heller wed i den/n/e sag widere at Vidne,

  Giermus Teigland wed Eed widnede lige som de andre Vidner før widnet hafver i alle maader fra det første till det siste,

  Hans Teigland forklarede gierne at Vilde hafve og beholde Jorden alt sam/m/en,

  Parterne hafde iche widere i Retten at frem føre, men paa alle sine war Dom begierende,

Afsagt

Eftterdj Hans Wee baade Self tilstaar, saa og med Eedtagne widner ofver bevises, at hafve til Saad Een half teig Jord udj Teigland  Hendrick Rafvel tilhørende, og der till ej har haftt JordEigerens tilladelse, hvilcket Strider i mod Lougens 3de B: 14 Capit: 1 art:   tj bør sam/m/e halfve teigs Aufl, baade af Korn og Høe, were Eigeren hiem falden, og JordEigeren Hendrick Rafvel Self  eller wed hvem hand will  baade lade Skiære Kornet og Høste Høet, og det at giøre sig saa nøttig som hand best vill og kand, og fordj at Hans Wee nestleden aar og forige aar har slaget Een Sponsteig og punsteig Eng  og sam/m/e Høe fra gaarden afført  gaarden till skade, saa betaller hand till Eigeren der fore for punsteigen 2 Mrk:  og for Sponds teigen 1 Mrk: 8 s:  og hafver Hans Wee straxst inden 3de dage her eftter at bort tage sine Creaturer af Teiglands Hauge beite, og iche der udj meere med sine Creaturer uden wedkom/m/endes tilladelse at beite, Saa betaller hand og udj foraarsagde omkostning till Hendrick Rafvell 2 rdr:

  Hans Teigland  som har gifvet tilladelse og taalt dette at Jorden saaledes skulle med handles i mod Lougens 3de B: 14 Capit: 33 art:  og iche heller sin Jord opsagt {hafver}  \saa/ {Hand} bør \hand/ betalle till Eigeren indeverende aars Landskyld og Rettighed saa Vell af den/n/e Jorde part  som dend øfrige hans bøxslede Jord, og der for uden svare og betalle Hans Kongl: May: Skatter som till foren,

 

1708: 45

 

og betalle till Hendrick Rafvel udj omkostning 2 rdr:  og till Hans i Wee for det Høe Hans nu er till dømbt at betalle till Eigeren, at gifve 3 Mrk: 8 s:  og gifves Hans Wee ellers Regres at søge Hans Teigland for sin skade  om hand der till siunis at hafve nogen adgang,  Hans Teigland ogsaa der med beholder fremdeelis ald Jorden till brugs eftterdj hand dend bøxslet hafver, naar først Eigeren dette aar dend part Hans i Wee til Saad hafver  hafver Høsted, og saa frembt hand iche Jorden will beholde, da i louglig tid for Jul ald Jorden, saa Vell det som Bye Fog!! Enken (Eicken?) Eier  som det øfrige at opsige, eller der fore at lide eftter Lougens tilhold,

 

Lars Sæbiørnsen og Jacob Sæbiørnsen Færrewaag hafde ladet stefne Jacob Ambland, formedelst at de skall Vere tildømbt at svare og betalle till Jacob Amblands Søster  Johanes SørEides Qvinde, Een deel arf  Nemblig 4 rdr: 4 Mrk: 6 s:  som deris Sl: Fader Sæbiørn Færrewaag har woren Formynder fore, og som Jacob Ambland er Føde werge, formente de at hand de/nnem/ bør igien betalle hvis de til dømbt er,  forklarede og at Jacob Stølle har haftt Skifttebrefvet, og best der om war widende,

  Jacob Ambland møtte till Sagen at svare, og forklarede at hand aldrig har oppebaaret Ringeste skilling af sam/m/e arfve part, men Sl: Sæbiørn Færrewaag war Formynder, annam/m/ede og ald arfven til sig, og dend har haftt under wergemaal,  Skifttebrefvet fant hand udj Een gl: Kiste liggende  men erbød sig gierne at Vill aflegge sin Eed, at hand aldrig har oppebaaret Een skilling af sin Søsters arf, men arfven war hos Sæbiørn Færrewaag,  iche heller wiste hand af brefvet at sige  widere end da hand fant dette bref, da Viste hand iche hvad bref det war, men gick till Een Mand som kunde læse og lod see brefvet, da først fik hand at Vide at dette war det Skifttebref, tj hand  da skifttet stod eftter hans broder Sæbiørn Hilleswig, hvor hans Søster arfvede, da war ude i Kongens tieniste i Krigen udj Sverig, saa hand ganske indted wiste der af  og da hand fik brefvet  saag hand først at hand og skulle hafve Een deel penger, hvilke hand aldrig har {haftte} faaet,  paastod der fore at Vere frj for Lars og Jacob Færrewaags til talle,

  Lars og Jacob Færrewaag paastod at hand som føde werge bør svare till arfven, og de at faa sin Regres hos han/n/em,

 

1708: 45b

 

  Jacob Ambland endnu begierede at hannem maatte tilstedes at giøre Eed, paa det at hand iche noget af desse Midler har oppebaaret   hvor fore Jeg iche eftter saadan hans frj willige tilbiudelse det kand negte, Men Jacob Ambland der paa aflagde sin Corporlige Eed, at hand aldrig har oppebaaret eller annamet Een skilling eller des werdj af de Midler som hans Søster Ragne Størks datter er til falden  men hand iche Rettere weed end at Midlerne Jo till Sæbiørn Færrewaag blef lefveret, saa som hand har fornum/m/et at dend Sl: Mand Self war tilstede da skifttet holtis, og meente der fore at Vere frj,

Afsagt

Eftterdj Jacob {Stølle} Ambland med Corporlig Eed hafver bekrefttet, at hand iche Ringeste skilling eller Skillings werdj af sin Søster Ragne Størks datters arfve Midler har annam/m/et eller oppebaaret, Saa frj Kiendes hand for Lars og Jacob Færrewaags Søing!! (Søgning),

 

Kongl: May: Foget hafver ladet stefne Een Huus Mand wed Nafn Isack Olsen  till Huus paa Haanenes (Hodnanes), for dj hand med sin qvinde er kom/m/en for tillig  der fore at bøde eftter Lougen,

  paa Isak Olsens weigne møtte Elling Haarnes (Hornenes/Hodnanes), og wedstod at sam/m/e Mand er kom/m/en med sin Hustru for tillig, men der hos sagde at sam/m/e Mand indted er Eiende, uden de Kleder hand gaar udj,

  Kongl: May: Foget paastod at Huus Manden Isack Olsen Self bør kom/m/e till Tinget at svare til Sagen,

afsagt,

Sagen beroer till neste ting, till hvilcken tid Isack Olsen bør møde till Sagen at svare, og skall da gaaes hvis Rett er

 

Matias Ellingsen Beckerwig hafde ladet stefne ved Skrifttlig Stefning Morten Bryning  boende i wester Bagholmen, formedelst hand skall hafve taget Een half tønde Tran fra Een Mand wed Nafn Biørn Steenewig, som Matias tilhørte  dend at betalle, og der fore at lide som wed bør, sam/m/e Stefning dat: 13 Junij 1708.   hafde og ladet stefne bemelte Biørn Steenewig, sambt Ane og Margrette Stenewig til widne

  Morten Bryning blef paa Raabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne   Ilige maade møtte Biørn Steenewig sambt Ane og Margrette ib:

  Matias Bekerwig war self til stede og paastod at

 

1708: 46

 

Morten Bryning bør svare og betalle ha/nnem/ tran/n/en  tillige med omkostning,   indlefverede der paa sit skrefttlige {Stefnemaal} Indleg af dato 30 Junij 1708.

  Morten Bryning blef paaRaabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,   Lensmanden hiemlede at hand louglig her om er indstefnt, men ingen af Stefnewidnerne war til stede

  hvor fore Sagen till neste ting beroer, og skall da gaaes udj Sagen hvad Rett er

 

Lensmanden Lars Meeling hafde paa Mag: Stabels weigne ladet stefne Sæbiørn og Rasmus Wasnes for Resterende Landskyld for det aar 1706 og 1707:  till sam/m/en hver for seg 2 rdr: 2 Mrk:  og udj Tiende Een hver for sig 2 Mrk: 8 s:  det at betalle

  ingen af de/nnem/ møtte till Sagen at svare,   Lensmanden hiemlede at de louglig er Stefnt   hvor fore de paalegges till neste ting at møde

 

Lensmanden Lars Meeling hafde ladet stefne Isack Huusmand paa Aarland, for begaaende!! Leiermaal med Inger Ols datter,  saa og nu er kom/m/en fortillig med sin qvinde Aagaatte Mortens datter  der fore at bøde baade Leiermaals bøder, og Egte bøder eftter Lougen,

  Isak Huusmand blef paa Raabt men ej møtte,   Lensmanden hiemlede at hand louglig er Citerit   hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

 

 

 

Dend 3 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Bielland for Føyens og Fiære Skibreders almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Tollef Hougland og Næll Hysingstad, med eftterskrefne Laugrett,

af Fiære Skibrede,

Gunder og Torben Ofre, Knud Selsaas, Olle Wig, Johanes ibd:  Erick Erwaag, Baar Eenstavold og Torgier ib:

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,

 

Publicerit Endre Endresen Berøen, hans udgifne skiøde till Mogens Gundersen paa 4 10/11 Mrk: Sm: med bøxsell  udj hans paaboende gaard Siøvold, hvor fore er betalt for hver Mark 1 rdr:  dat: 15 Julij Ao: 1707:

 

Publicerit Karen  Sl: Ifver Knudsens  udgifne skiøde till

 

1708: 46b

 

Olle Carlsen paa 1 Løb Sm: og 1 Huds Landskyld med bøxsel  udj dend gaard Giellie, paa Bremnes, som laag øde og uden Huuse, dat: 24 Decembr: 1702.

 

Publicerit Ifver Andersen  Borger i Bergen  hans udgifne skiøde till Mogens Olsen Følckesnes, paa 18 Mrk: Sm: og 18 Mrk: Fisk med bøxsel  udj dend gaard Følckenes, dat: 14 Febr: 1708:

 

Publicerit dend qvitering af Hr: Assessor Willum Hansen udgifven paa dend obligation og Forpantning, som Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold till ha/nnem/ hafde udgifvet, dat: 29 {Febr:} Xbr: 1704:  hvilcke obligation war lydende paa dend Summa 1793: rdr:  bestaaende udj guld og penge Mynt, hvor fore war pant satt blant andet godtz i Sogen og StaVanger Len  helten udj Fiære Skibredes Konge tiende, hvilke her paa Tinget dend 11 Febr: 1705: war Tinglyst  og udj dend da werende protocol Foll: 6 indført,   Qviteringen paa sam/m/e pantebref er uden nogen Dato  og lyder saaldes,  Den/n/e obligations Summa er mig med sine beregnede jnterresse fornøyelig betalt    Wilhelm Hansen.

 

Publicerit Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udgifne pante bref till Mad: Wigant udj Kiøbenhafn  lydende paa Capital 3000 rdr: Croner  og 100 Ducater in Specie  mod dend paa tegnede qvitering at vere Rigtig betalt, hvilke obligation till foren her for Retten war tinglyst paa Løfvig udj Skaanevigs Skbr: dend 18 Junij 1706:  og udj tingbogen Foll: 27: indført,  Qviteringen nu paa teignet af dat: 11 Martj 1706:

 

Publicerit Axell: RossenCrantz till Spøtterup  paa Storøens Prestegields og Fiere Skibredes Konge Tiende, till Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold udgifven, dat: 11 Junij 1701:

 

Mallene Møcklevold, hafde ladet stefne Karj Førde, formedelst hun skall hafve fra taget hende Een Rød trøye, og der paa slaget hende  med widere, hvilke skall vere skeed nest afvigte 4de Jule dag, med paastand hun der fore bør lide og undgielde,

  Karj Førde møtte og her til svarede at hun det aldrig giort hafver, paastod at hun de{r}t {fore} bør bevise, eller der fore lide eftter Lougen,

  Mallene begierede at Sagen maatte beroe till høst tinget  at hun da kand faa sine widner indstefnt,

  hvor fore Sagen till sam/m/e tid beroer.

 

1708: 47

 

 

Lars Hage hafde ladet stefne Ellias Hage for medelst hand har bøxslet ha/nnem/ Hage, og der fore oppebaaret bøxsel penge, men iche will meddeele ham bøxsel seddel, og paastod der fore at Ellias bør at gifve ha/nnem/ Een louglig bøxsel seddel.

  Ellias Hage, møtte iche  ej heller nogen paa hans Veigne   Lensmanden Tollef Hougland hiemlede at hand louglig var stefnt,   hvor fore ham paa legges till neste ting at møde, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Anders Folgerøen for hand med sin qvinde er kom/m/en fortillig  der fore at bøde Egte bøder eftter Lougen,

  Anders Folgerøen møtte iche,   Lensmanden hiemlede at hand louglig er Citerit   hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

 

Toldbetienten Natanael Andersen hafde ladet stefne Elling Grønaas for medelst hand skall hafve antreffet hans 2de smaa Sønner  saa Vell som Colben Skimbeland, {med} wed Eet udfarende Skib, og mente at hand der skulle hafve solt Een deel Røget Lax, hvilke handel strider i mod hans May: Told Rulle og Forordning, og paastod der fore at Elling der om bør giøre Een fuld kom/m/en forklaring,

  Elling Grønaas møtte, og her till svarede, at hand aldeelis iche har solt nogen Lax till noget skib  enten nu eller anden tid, formente der fore at Vere frj for Toldbetientens ansøgning, erbød sig ellers frj Villig at aflege sin Eed, og der paa straxst uden widere talle aflagde sin Eed, at iche Een Lax blef solt, men kunde dog iche negte at hand hørde siden at hans 2de smaa Søner hafde Lax i baaden, og tenkte maa skee at Vilde selge, men iche giorde det,   Colben Skimbeland, aflagde ogsaa sin Eed at ingen Lax Solt blef,   hvor fore og Elling Grønaas frj Kiendes,

 

Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold hafde Ved skrefttlig Kaldseddel ladet Citere Monss: Fendrich Morten Grønvold, og Hr: Lieut: Daniel Andersen, till at anhøre Dom till Eiendom paa dend gaard Ornings gaard, hvilke for faa dage siden er blefven af Mend Taxerit,   sam/m/e stefning dat: 1 Junij 1708:  og findes Stefningen paa Skrefven louglig at Vere forkyndt,

  paa de indCiteredes weigne møtte Fendrik Mortens

 

1708: 47b

 

Søn Haagen Grønvold, og indlagde begge deris Skreftlig indleg  {dat:} af ingen Dato,

  paa Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds weigne møtte Tor Handeland, og Refererede at Hr: obr: Lieut: war Reist til Bergen, og ej widere hafde at svare, uden allene at lefvere medfølgende stefning,

  saa blef og indlefveret dend wurdering forRettet paa Ornings gaard dend 20 Junij nest leden,

afsagt.

Eftterdj ej fremlegges de orginal pantebrefve paa Ornings gaard, af Sl: welbr: Frue Ziselle Juell og Hr: Fendrich Morten Grønvold till Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold udgifven, saa beroer med Sagen till neste ting   paa hvilken tid sam/m/e {Sl:} Pantebrefve in orginalj vill frem wises, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Publicerit Knud Ifversens udstede bøxsel seddel till Madtz Pedersen paa ½ Løb Sm: og ½ H: udj dend gaard Dyfvigen  dat: 24 Febr: Ao: 1707:

 

Publicerit Knud Ifversens udstede bøxsel seddel till Endre Steengrimsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: udj Dyvig, dat: 6te Martj Ao: 1708:

 

Søren Nagel af Gietung hafde ladet stefne Elling Grønaas og Helge Haavig, for at betalle grundeleie af Eet huus staaende paa Gietungs grund, saa og at bort fløtte sam/m/e Huus, efttersom hand det ej lenger will hafve staaende,

  Elling Grønaas og Helge Føyen møtte, og bad om Dilation till neste ting, i midlertid wilde de sig hos Søren Nagel indfinde og sig med hannem der om i Mindelighed forEene, hvilcke opsettelse Falck Cassamirus paa Nagels weigne, som for ha/nnem/ svarede i Retten  Consenterede,   hvor fore det og med Sagen till neste ting beroer, og om parterne for inden ej i wenlighed kand forEenes  skall da gaaes hvis Rett er.

  ellers wedstod de begge at det huus som er paastefnt  er Eet huus hvor udj de har deres tøy naar de er paa Feskerj, og at det staar paa Geitungs grund  Nagel til hørende, og der af ej heller har betalt nogen grundeleie, alt siden Nagels Hustru grunden fik till Eiendeel,

 

af Føyens Skibrede møtte eftterskrefne Laugrett  nemlig  Hans Solhaug, Morten og Erick Lundmands werket  Størk Houg-

 

1708: 48

 

land, Anders Larsen Nordhouglen, Zæbiørn Øckland, Axsel Eskeland \og/ Niels Hysingstad:

 

Hr: Borg:r (Borgemester) Falck Larsen hafde atter ladet Stefne Tolderen Sr: Anders Tønder for de penge eftter obligationen  som fra forige ting till nu blef opsatt, og fremstillede sig for Retten Hr: Borg:r Falck Larsen, som Self begierede at med Sagen maatte beroe till neste ting, eftterdj Tolderen den/n/e sinde ej for anden aarsage kand møde, dog begierede at hand maatte paalegges till at møde første holdende ting  uden widere udflugt at svare,

Afsagt.

Eftter!! (Eftterdj) Hr: Borg:r Falck Larsen Self begierer og tillader opsettelse i Sagen till neste ting, saa beroer og med Sagen till sam/m/e tid, hvor da Tolderen Sr: Tønder uden widere Stefnemaal har at møde till den/n/e Sag at svare, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rette er.

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget, om de iche er widende, de 2de Fanger Lars Larsen og Dorette Ols Datter, som war Fader og Stifdatter, hvilke med hin anden hafde begaaet Leier maal, iche sad Fast udj Fengsel hos Bunde Lensmanden paa Hysingstad udj 8te ugers tid, saa og om iche bemelte qvindfolck iche siden igien sad udj Forvaring fra dend 11 Januarij 1704: og till 18 Octobr: 1705:  saa og om de begge noget war Eiende till deris Straffes og Fengsels bekostning, at betalle,

  Almuen der till svarede at dennem nock witterligt er at desse 2de Fanger sad udj Fengsel paa Hysingstad hos Lensmanden  først udj 8 ugers tid, og siden sad qvindfolcket udj Forwaring fra dend tid Fogden ommelder  dend 11 Januar og till dend 18 Octobr: andet aar,  der for uden weed de og at ingen af desse 2de Fanger det aller Ringeste war Eiende  uden de Kleder de gik udj, tj de saaledes fra StaVanger Lehn  hvor de først blef paa greben, blef hid ført,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, hvilket iche kunde negtes,

 

Lars Nysetter hafde ladet stefne, Johanes og Lars Wickenes, formedelst de iche will holde dend skifttesgaard wed lige, som er i mellem Nysetter og Wickenes, med paastand at sam/m/e Jerdes gaard af dennem bør gierdes som før,

  bemelte Johanes Wickenes, og Lars Wickeneses qvinde Chrestj Wickenes møtte till Sagen at svare, og forklarede at de iche enten will eller kand sam/m/e Jerdesgaard gierde og holde Ved lige, saa som sam/m/e Jerdesgaard iche er noget Rett skiftte

 

1708: 48b

 

i mellem begge deris Jorder, forskiød sig till Aasteden at der kunde besigtiges, saa will de bevise at sam/m/e Jerdesgaard u-lougligt er opsatt,

afsagt

Som her tvistes mellem parterne, at denne Jerdes gaard som er paa stefnt ej skall Vere nogen Rett skifttesgaard mellem Nysetter og Wickenes, men at der skall Vere andre og Rettere skiftter, saa henvises Sagen till Aasteden till siun og granskning, og skall da gaaes udj alt hvis Rett er

 

 

Dend 4de Julij blef Retten betient paa Sundhords Toldboe liggende paa Storøen her i Føyens Skibrede, nerwerende til stede som Retten tillige med betiente  Lensmanden Næll Hysingstad og Daniel Stue,

  paa hvilcken tid Tolderen till Sundhords Toldsted, Sr: Andreas Tønder  og Controleuren Sr: Jacob Koefoed, hafde wed Muntlig Stefnemaal hafde ladet stefne, Een Skipper Ved Nafn Madtz Byncke, skipper paa det skib Jomfru Anna Von Drammen  liggende paa Bremes!! her i Skibredet  udj Een Hafn kaldes Kambs Sund, hvilcke Skib uden Mastrer af Een deel bønder er berget og i sam/m/e hafn af Søen ind bragt,  Men Skipperen straxst der eftter sig igien tillige med Styre Manden Jocoum Clasen  som og war Citerit, Paa skibet sig indfandt, formedelst de skall hafve indtaget udj Cobber wigen i Carmsund og Stavanger Lehn Een deel Fiskeware  og der paa ej hafde nogen attest eller passer seddel, enten af Tolderen i Stavanger  som ichun [boer]? 3 Miille fra stedet hvor skibet laag, eller fra Toldbetiente udj Høyware, som tet Ved skibet i Kaaber Vigen war beboende,  der fore at lide eftter hans May: aller Naadigste udgangne Told Rulle og Forordning om godtz paa Leien!! (Leden) at indtage  tillige med omkostnings erstattning,   dend saltede Fiske ware som er indskibet, og nu i Skibet befindes  er eftterskrefne,  6 Lester 2 ½ td: Sild,  2 Lester 10 ¼ td: Salt Torsk,  5 ¾ tønde Mackrel,  sambt 1 td: Tran,  1 Deger!! (Norsk Hist: Leksikon: Deger/deker = eit antall av 10) og 8 Faarskind,  3 giedskind  og 8 deger Kalf skind,   og møtte Tolderen Sr: Tønder, som paastod og protesterede, at sam/m/e godtz som u-fortoldet er antreffet  bør Vere Confischverit, men end og Skipperen med styrmanden at betalle dend der af gaaende Told, og bøde eftter hans May: aller Naadigste Forordning  fordj de saadane Vare paa Leden u-angifven har ind tagen, og der om war Dom begierende

 

1708: 49

 

Tolderen Sr: Tønder ellers i det øfrige Refererede sig till hans Kongl: May: Told Rulle og udgangne Forordninger, og om alt war Een Rettmesig Dom begierende.

  Skipperen Madtz Bynke møtte og svarede till Sagen, at hand desse warer som er Paa stefnt  har indtaget udj Kaabber wigen i Stavanger ampt, saa Vit hans Victualie (matvarer) angaar, som er 8 Lester og ½  og der om indlagde sit skrefttlige indleg dat: 30 Junij Ao: 1708:   indgaf og Een attest under 2de Skippere udj Bergen  Ved Nafn Warner Ross og Morten Friis  deris hender  hvad Victualij till hans Reise giordes nødig, dat: 30 Junij 1708:   Sr: Tønder tilspurte Skipperen om hand iche vill fremvise sine Rederies ordre till den/n/e hands foregifvende Reise, at skulle Reise først till Østersøen, og siden der fra till Portugal,  Men Skipperen svarede iche at hafve sam/m/e ordre med sig, men dog i sin forwaring wed skibet, saa som da skibet for ha/nnem/ Foruløkedes, og hand skibet maatte forlade, tog hand Een deel brefve i sin Lom/m/e, og meener at sam/m/e endel ogsaa skall findes der i blant  hvilket hand iche endnu har eftterseet, tenkte ogsaa iche at ha/nnem/ saadant skulle anspørges, hvor fore hand iche der eftter har seet eller jnquirerit,   hvis hand skulle Vere bort kom/m/en, skall dend altid igien forskaffes,   tj da hand foer fra skibet, fik hand iche sin Egen Kiste berget, men maatte udj Een hast forlade skibet, og iche endnu Rettelig Selv Ved [hvad]? berget blef   Ellers erbød sig Skipperen sig at giøre sin Eed at hand iche ved at vere kom/m/en meere udj hans Skib end till hans Victualij,   eftter tilspørgelse forklarede Skipperen, at hand  i medens hand laag udj Kaaber vigen  tid eftter anden indtog den/n/e Victualie  og ej paa Een tid, tj bønderne der om kring,  kom dend med 2 td:  dend med meere og mindre og solte ham, men iche weed enten hvad hvor sam/m/e bønder boede  eller hvad deris Nafn er.   Sr: Tønder til spurte Skipperen, om {iche} hand iche wiste at Toldsteden udj Stavanger war ham saa nær wed haanden, og at hand burde wide hvad hand i skibet indtog,  Skipperen svarede at hand well wiste at Tolderen boede 4re Miil der fra, men iche wiste eller tenkte at af Victualier skulle betalles nogen told eller gifves told  eller Toldbeiente(?) (Toldbetiente?) det til Kiende,   Tolderen tilspurte om hand iche er widende

 

1708: 49b

 

….. hans May: aller Naadigste Forordninger som nylig tid eftter tid  aar eftter aar er udgangen,  Men hand svarede Nej  at hand dem aldrig har seet eller hørt læse, ønskede, gierne at saadant Een hver maatte hafve woren giort Kundbar till eftterrettning, at de u-widende sig ej der ved skulle forsee,

  Ingen af parterne hafde videre at lade indgifve eller at Reportere  men de begge var Dom begierende,

og blef der fore saaledes Kiendt  Dømbt og afsagt

Skipperen Madtz Bynke till Staar at hafve indskibet og udj Kaaber wigen i Karmsund indtaget udj hans førende Skib  Jomfru Anna von Drammen  8 ½ Lester Fiske wahre af Sild og Torsk, men der hos fore gifver at det var Skibes Victualia, till hans lange Reises fortsettelse, sambt og der hos forklarer, at hand iche war widende, om dend hans May: aller Naadigste willie at saadant godtz som till Skibs Folkenes Kost indskibes, skulle angifves eller fortolles,   Der i mod Tolderen Sr: Tønder paastaar og sig till hans May: Told Rulles 19 og 20 post Refererer, sambt paastaar at hans May: aller Naadigste Forordninger dat: 8 Aug: 1691 og 29 Junij 1697:  sambt af 4 April 1702 og 16 Julij 1706  bør eftterlefves, uden nogen u-widenheds undskyldning, som formelder at indted u-angifven godtz, till noget skib bør hen føris eller indtages, under sam/m/e godtzes Confischation, med widere hans paastand her om,   Da som hans May: aller Naadigste Told Rulle udtrøckelig formelder at alle Vare som paa de steder hvor ingen Rette toldsted er, uden Told seddel antreffes  skall vere Confischverit, og hans Kongl: May: aller naadigste Forordninger om Confischation og Told Rettighedens besvigelse Norden Fields i Norge ud trykeligen forbyder, at ingen  enten skipper, baadsfolck, bønder eller andre maa paa Leden noget godtz u-angifven enten fra eller till noget Skiberom {till \{eller}/ fra} føre  indtage elle udskibe  med mindre det straxst paa neste toldsted angifves, og skipperen det paa sin toldseddel lader anteigne, og det for Tolderen {paa neste toldsted} angifver, under dend straf som sam/m/e Forordninger ommelder,   Saa Kand Vj iche Skipperen Madtz Bynkes paastand og undskyldning I den/n/e Sag bj falde, Men dend i Skibet {……} werende og optegnede Fiske ware, af Sild

 

1708: 50

 

Torsk, Makrel og Tran, sambt Kalfskind, Faarskind og giedskind, at Vere Confischverit, og Skipperen  som sam/m/e Fiske ware i Skibet har ladet indkom/m/e, og det ej eftter forommelte aller Naadigste Told Rulle og Forordninger det for Tolderen wed neste Toldsted angifvet, bør at bøde eftter aller høyst bemelte Forordninger till de nest liggende Hospitaller Stafvanger og Bergen, 200 rdr:  sambt der af at eftter Told Rullen at betalle dend sedvanlige og tilbørlige Told, og at gifve Tolderen udj foraarsagede omkostning 4 rdr.   alt inden 3de Solle Merker under adfer eftter Lougen,   Dog hafver Biergerne till Skibet Jomfru Anna von Drammen deris Bierge Rett till dette nu Confisqverede godtz i alle maade forbeholden, saa Vit Rett kand Vere eftter Lougen,

 

 

 

Dend 6te Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde for Etne og Fielbergs Skibreders almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Lars Killisvig og Zacarias Silde, med eftterskrefne Lougrett, Ifver Østrem, Tollef Skieldal, Torbiørn Stølle, Aslack Rygg, Hans Skieldal, Olle Lille Dalle, Aasel Tesdal, og paa Torben Østrems weigne Zacarias Silde, sambt almue fleere som tinget søgte.

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,

 

Publicerit Peder Rasmusen og hans Hustru Margrette Ellias datters udstede skiøde till Rasmus Nielsen Frette paa 2 pd: og 2 ½ Marker Smør  sambt 6 Mrk: ware  udj dend gaard Frette her i Etne beliggende, dat: Storelinge de: 30 Maj 1708.

 

Publicerit Rasmus Nielsen Frette med hans Hustru Ragne Eriks datter, deris udgifne Skiøde till Johanes Eriksen paa ½ Løb Smørs Leie udj dend gaard Silde, i Etne skibrede beliggende  dat: 25 Junij Ao: 1708.

 

Publicerit Jon Rasmsvig!! (Ramsvig) af Etne, Tieran Tollefsen SæfverEid af Skaanevigs Skibrede  og Siur Tollacksen Aasbøe af be:te Etne Skibrede, deris udgifne skiøde till Johanes Siursen Aasbøe paa 1 Løb Smørs [Leie]? med bøxsel  udj Aasbøe her i Etne beliggende, hvor af Jon Ramsvig selger paa Egne weigne 1 pd: og 17 Mrk: Smør  og paa sine børns weigne 8 Mrk: Sm:  i mod penge 49 rdr:   Tieran Tollefsen SæfverEide selger 23 Mrk: Sm: i mod penge 23 rdr:   Siur Tollaksen Aasbøe selger oddels Retten till sam/m/e gaard paa dend maade at hand med sin Hustru  sin og hendes lifs tid skall hafve tilhold paa sam/m/e gaard, saa og i midlertid nyde og bruge et støcke Eng till Een Koe og 6 Smaller at føde, sambt Eet støcke ager paa 1 ½ wogs Sæd  og udj Rede penge 10 rdr:  dat: 8 Julij 1705.

 

1708: 50b

 

 

Hr: Hans Campstrup hafde Stefnt Aslack Kaldem for Resterende Landskyld af hans før brugende Jorde part i Kaldem  2 Løber og 18 Mrk: Sm:  for 1705:  dend tillige med forhøyning at betalle, i lige maade for 1706: Korn tienden af hans brugende part i Ram/m/e for 1 ½ w: og 18 Mrk: Koren, for w: 28 s:  sambt offer Melle  det alt sam/m/en at betalle, tillige med omkostning,

  Aslack Kaldem møtte  wedstod at vere skyldig Eet aars Landskyld af Kaldem for 1705 af 2 Løber 18 Mrk:  samt Tiende af Ram/m/e  sambt offer Melle, till sam/m/en 1 ½ w: 18 Mrk: Koren   sagde indted at Vere Eiende,

  Lensmanden Zacarias Silde paa Hr: Hans Campstrups weigne paastod Dom till betalling,

  Aslack Kald{evaag}\em/ wedstod endnu som før sam/m/e Rettighed at Vere skyldig, men ej hafde noget till betalling,

afsagt

Eftterdj Aslack Kaldem Self tilstaar ingen Landskyld af hans før brugende part udj Kaldem  2 Løber og 18 Mrk: Smør, till Eigeren Hr: Hans Campstrup at hafve betalt, men endnu der med wedstaar at Restere, saa bør hand sam/m/e Landskyld till Ermelte hederlig Mand at betalle  som er 5 rdr: 6 s:  tillige med forhøyning eftter Lougen  1 rdr: 1 Mrk: 10 s:  saa og bør hand at erlegge og betalle till sam/m/e Hederlige Mand Koren tiende og offer Mælle af hans brugende part udj Ram/m/e  som er till sam/m/en 1 ½ w: og 9 Mrk: Koren  for waagen 28 s:  er 2 Mrk: 14 s:  tillige med foraarsagede omkostning 1 Mrk: 8 s:   alt inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe,

 

Hr: Hans Campstrup hafde ladet stefne Olle Ram/m/e for Resterende Koren tiende og offer Melle af hans brugende Jord Rame for 1707:  dend at betalle,

  Olle Ram/m/e møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,   Lensmanden og Gulik skaffer hiemlede at hand louglig stefnte,   hvor fore han paa legges till neste ting at møde,

 

Hr: Hans Campstrup hafde ladet stefne 2de Soldattere, som tillige med er huus Mend, wed Nafn Abraham Haaland  og Lars Johansen Flaatte, formedelst de iche nestleden aar eftter begier wilde giøre dend sedvanlige arbeide Lougen till holder Een huusmand at giøre till Prestegaarden,

  ingen af desse 2de Soldattere møtte, men Skafferen Gulik og Johanes Aasbøe wed Eed hiemlede at de er louglig Stefnt,   hvor fore de/nnem/ paa legges till neste ting at møde, og saa frembt

 

1708: 51

 

de iche med Sogne Presten om dette i Mindelighed kand forEenis  skall udj Sagen gaaes hvis Rett er.

 

 

 

Dend 7 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Hielmervig for Skaanevigs Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Tieran Løfvig med eftterskrefne Lougrett, Lars og Johanes Dallen, Askild Wiig, Niels Svindland, Halfvor og Tieran Sunde, Ørien Matre og Halfvor Lien, sambt almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit, de Kongl: Frefve!! (Brefve) og ordre som for hen findes indført,

 

Publicerit Nicolay Bierings udgifne skiøde till Erick Furdall, paa ½ Løb Sm:s Leie udj Furdall, med ofverbøxsel paa ½ Løb Sm:  han/n/em Self til hørende i sam/m/e gaard, i mod penge 37 rdr:  dat: 7 Julij 1708.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle Larsen Wicke for begangen Leiermaal med Eet løs qvindfolck Ved Nafn Aagaate Claus datter, og paastod Fogden at hand som Een Egte Mand der for bør bøde eftter Lougen,  hafde og ladet stefne sam/m/e qvindfolk for bøder eftter Lougen,

  Olle Larsen Wicke møtte, wedstod sin forseelse,  men qvindfolket møtte iche   og sagde Olle Larsen Wicke at hand lidet till bøders betalling er Eiende,

  Fogden berettede at ej endnu for tidens Kortheds skyld hos bemelte Olle Larsen er holden nogen Registering ofver hans Eiendeele, begierede der fore at boen maatte blifve Registeris!!, at der kand sees hans tilstand, hvor eftter hand till bøders betaling kand ansees,  hvor fore og med den/n/e Sag till neste ting beroer  at der i midlertid kand efttersees hans Formue, hvad hand till at bøde med kand were Eiende, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett [er],  saa hafver og qvindfolket till sam/m/e ting at møde, og skall da ogsaa saa Vit hende angaar skee hvis Rett er.

 

Dend opsatte Sag i mellem Hr: Ellias Elliesen og Erick Næs, som fra forige ting till nu blef opsatt  blef nu atter fremEsket, og møtte paa Sogne Prestens weigne Ifver Andersen Helvigen,  men Erick Næs møtte Self,

  Hr: Ellias Elliesen hafde ladet stefne det Eene widne Torkild Torkildsen, som forige gang iche møtte,  og møtte sam/m/e widne nu for Retten og forklarede, at hand iche har woren stefnt i den/n/e Sag siden nestleden aars Som/m/er ting, og hvad ord hand skall vidne om er talt nu nest leden Juull Eet aar siden, saa det iche nu er ham mueligt det at erindre, helst eftterdj hand mente at Sagen nu war til Ende, og der fore iche har eftter tenkt sam/m/e ord,

 

1708: 51b

 

hvor fore dette widne eftter saa lang tids forløb ej kand antages  helst eftterdj det allene skall vidne om ord, som falden er i mellem Sogne Presten Hr: Ellias og Erick Næs, hvilket er langt ofver aar, som Lougen forbyder ingen at maa widne eftter andens Mund i saadan Sag,

  Erick Næs sagde at indted at hafve stefnt, vill gierne vere i Roe naar hand kand blifve, er fornøyet med at Sagen iche widere Repes,

  Ifver Elbne!! (Ebne) paa Hr: Ellias weigne paastod Dom  at Erick Næs bør lide for sin beskyldning mod ha/nnem/  eftterdj hand det iche med nogen widner beviser

  Erick Næs her til svarede at hand iche har stefnt widner, saa som hand fornam at det første widne iche widnede som det Va..n(?)  wedstod enda at Presten ofver falt ham,

  Ifver Ebne paastod Dom till Hr: Elliases befrielse  og Erick Næs at anseeis for sin beskyldning, med omkostnings erstattning

afsagt

Eftterdj Erick Næs først hafver søgt og beskyldet Sogne Presten Hr: Ellias Elliesen for ofver fald i hans huus  og der paa Stefnt sam/m/e Hederlige Mand nestleden aar Som/m/er ting, for sam/m/e ofver fald at lide, med widere da af ha/nnem/ blef paastaaet, der eftter har hand Sagen ladet falde, og ej videre der paa Stefnt,  men Sogne Presten Self har Contra Citerit Erick Næs  sam/m/e beskyldning at bevise, till hvilcke at bevise hand nu har haftt aar og dags Frist, fra første Stefnings tid og end lengre fra Sagens første opkom/m/st,   Erick Næs og siste Rettes dag særlig forpligted sig, till den/n/e tid at ville bevise sin foregifvende, hvilket iche er skeed,   Saa kand ieg iche udj den/n/e Sag andet kiende, end jo Hr: Ellias Elliesen for Erick Næses beskyldning i alle maader bør frj at Vere, og dend ej at kom/m/e ha/nnem/ till Ringeste Nakdeel og eftter talle, og bør Erick Næs at betalle till Sogne Presten udj foraarsagede omkostning 1 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Dend Sag i mellem Erick Næs og Mickel Pedersen, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu begge parter till Sagen at svare,  og paastod Mickel Pedersen at Erick Næs bør anseeis for sin beskyldning mod ha/nnem/  tillige med omkostnings erstatning.

  Erick Næs her till svarede at hand iche i alle ting har sagt sin Sandhed, som hand hørte, og der fore til spurte Mickel Pedersen om hand og hørde at Presten sagde at {hand} \Erick/ skulle drage diefvelen

 

1708: 52

 

i velt!! (vold?) af gaarden, Men Mickel Pedersen sagde at hand det aldrig hørde, og till spurte Mickel, det andet widne Torkild Torkildsen om hand saadane Ord hørde af Presten, men Torkild wed Eed bekrefttede at hand aldrig hørte de ord, iche heller kand erindre at saadane ord blef talt af Presten, der for uden er det saa lenge siden at desse ord skulle hafve woren talt  at det iche kand erindres, om ent skiønt de kunde woren talt  som hand dog iche hørt hafver,

  Erick Næss blef till spurt om hand fleere widner hafver i den/n/e Sag, men hand svarede Nej, at hand nu iche nogen widner stefnt hafver, men endnu Vedstod som før at widnerne iche siger udj alle ting som de hørde det

  Mickel Pedersen paastod at {hand} Erick Næs bør lide for sin beskyldning, og betalle ham sin omkostning

afsagt

Eftterdj Erick Næs nestleden aars Som/m/er ting beskyldede det Eene widne Mickel Pedersen, som widnede udj dend Sag mellem ham og Sogne Presten Hr: Ellias Eliesen  at hand iche widnede Sandferdigt, hvilcket hand siden iche eftter 3de ganges Stefnemaal har giort bevisligt, Men allene endnu som før till staar at bekiende ej allene sam/m/e ord at hafve talt, men end og sam/m/e beskyldning Repeterer, og endnu fast paastaar,   Saa afsiges for Rett, at Mickel Pedersen bør for den/n/e beskyldning frj at Vere, og dend ej at kom/m/e ha/nnem/ till nogen wanære i Ringeste maader, Men Erick Næs  som saadant u-bevisligt talt hafver  bør bøde till hans Kongl: May: for sin talle 3 rdr.  og gifve till Mickel udj omkostning 4 Mrk: danske   alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Olle Udstuen hafde ladet stefne Erick Furdall for nogle ord hand skall hafve talt paa nestleden aars Som/m/er ting paa Ryen i Øllen  der fore at lide eftter Lougen,   hafde og ladet stefne till widne Jon Flaatten og Tøris Giære

  Tøris Giære war til stede, men Jon Flaaten møtte iche  fordj han nu er i fløting med sin Eigere, hvor fore Olle Udstuen hafde ladet sam/m/e Jon Flaaten beskike at sige sin Sandhed her om, og det wed Hans Jensen og Niels Johansen, som og begge war til stede,

  Tøris Giære wed Eed widnede at hand sad Retten paa Ryen nest leden aar Som/m/er ting, da hafde Oluf Udstuen og Erick Furdall Een Sag till sam/m/en, og i deris sam/m/en haftte Sag, falt adskillige ord parterne i mellem, {der} og i blant andet sagde Erick till Olle, at hand kunde gaa till Skaanevig og Etne og der tage sit skudsmaal,  widere wiste hand iche at vidne,

 

1708: 52b

 

  Hans Jensen og Niels Johansen forklarede Ved Eed at de begge af Olle Udstuen var ombeden at gaa till Jon Flaatten og høre hvad hans widne war om den/n/e talle mellem Olle Udstuen og Erick Furdall,  da svarede hand, at hand og sad Retten paa forige aars Som/m/er ting paa Ryen udj Øllen da Olluf Udstuen og Erick Furdall hafde Sag sam/m/en, da hørde hand i blant anden talle, at Erick Furdall sagde till Olle Udstuen at hand kunde gaa till Skaanevig og Etne og der tage sit skudsmaal,  widere hørte hand iche som hand kunde erindre,

  Erick Furdall her till svarede, at om hand desse ord tallede, da har hand iche talt de/nnem/ udj nogen ond Meening  saa som hand iche weed andet med Olluf Udstuen end alt ærligt, og der fore paastod at Vere frj for Ollufs til talle,

  Olluf Udstuen meente at saadan talle war ha/nnem/ for nær talt  og at Erick bør lide for saadan hans talle, for det øfrige satte det alt till Rettens skiønsomhed,

Afsagt

Som Erick Furdall Self her for Retten forklarer, at hand med de ord, hand skall hafve talt till Oluf Udstuen da de med hin anden stod for Retten paa Ryen nestleden aars Som/m/erting, iche har meent eller meente noget undt (ondt) der med mod Olle Udstuen i nogen maade, sambt og siger at hand med Oluf indted u-tilbørligt er widende, saa skall det iche kom/m/e nogen af de/nnem/ till præjudis i Ringeste maader, og Sagen her med Kiendes at vere af ingen werdj, og omkostningerne ogsaa her med paa begge sider ophæfves.

 

Peder Hielmervig hafde ladet stefne Rasmus Løfvig for Skiels maall og ofverfald udj sit Eget huus nestleden waar, da Waar tinget her hafde Ende, der fore at lide og undgielde som wed bør,   hafde og ladet Citere till widne, Karj Anders datter, tiener hos Sogne Presten Hr: Ellias, Olle Ystensen  Tiener hos Knud Axdal i Etne, som og nerwerende var til stede,

  Rasmus Løfvig møtte till sagen at svare, og begierede Peder Hielmervig at hans widner maatte forhøres og deris Sandhed udsige,   og blef widnerne fremkaldet, og formanet om Sandhed at sige,

 

1708: 53

 

  Olle Østensen wed Eed widnede at hand war her til stede paa Hielmerwigen, nestleden waar da Waartinget her hafde Ende, da sad Peder Hielmervig og Rasmus Løfvig og Drack sam/m/en  og i blant anden talle de hafde sam/m/en om Een deel hester med meere, da sagde Rasmus till Peder  hvad fick du for Hesten, og Rasmus sagde  du fick for hesten 24 rdr: og 1 pund Smør,  da svarede Peder  det løg du,  og i blant den/n/e talle sagde Rasmus, du er Een Tyf, og der fore staar du indført udj Protocolen, og dend gaf 4 rdr. før du slap,  ellers hørte og Olle Østensen at Peder sagde till Rasmus  Kom nu  du Rasmus \Smør/ pund,  og der eftter kaldede Rasmus Peder:  Peder Husefløter   da svarede Peder end  Rasmus Hamble potte, mon de iche kand følges ad,  og der for uden hafde de nogen andre ord sam/m/en  som de iche kand erindre

  Karj Anders datter forklarede Ved Eed at hun ogsaa war til stede denne gang da saadan deris talle war till sam/m/en nest leden waar da tinget hafde Ende paa Hielmervig,  da tallede de om Heste Kiøb med meere, og Rasmus sagde till Peder  du fick 24 Rdr: og 1 pd: Smør,  der till svarede Peder at det var Løgn   der eftter sagde Peder till Rasmus  kom nu  du Rasmus Smør pund  og hør om det er sant at ieg fick det pund Smør,  Rasmus kalte Peder igien Peder Husefløtter,  Peder svarede end  Rasmus Hamble pose, kand iche hand følge med Peder Huuse fløtter,  der eftter sagde Rasmus  du er Een tiuf  og der fore staar du ind ført udj Protocholen, og du gaf 4re rdr: for den/n/e ære,  der paa skiød Peder de/nnem/ till widne   widere wiste ingen af widnerne at vidne

  Rasmus Løfvig her til svarede at hand tallede desse ord till Peder, og sagde at hand staar i Protocholen for Een tyf, hvilke hand og vill bevise, og endnu sagde for Retten at det saa var at Peder er ind ført for Een Tyf, hvilke Peder begierede at maatte indføris,

  Rasmus Løfvig begierede Dillation till neste ting, at hand kunde faa udtog af Protocholen om dend Sag Peder Ebne hafde med Ifver Ebne, om nogen Eege weed, hvor udj hand skall vere indført for Een tyf,  hafde og \at ville/ ladet stefne till Vidne till neste ting  Ifver Ebne, Helge Ebne, og Niels Mortvet   Refererede sig till det aar 1699: aars Protochol  dend 2 Novemr:  og der paastod at Sagen till neste ting bør beroe,

  Peder Hielmervig paastod at Rasmus bør anseeis og straffes for hans ære skenderj, eftter Lougen, og det uden widere opsettelse,

 

1708: 53b

 

afsagt.

Som Rasmus Løfvig begierer opsettelse till neste ting, til hvilcken tid hand Een deel widner agter at vil indstefne, saa og forskyder sig till de{tte}n {aar} 1699 aars Protochol  hvor af hand begierer udtog, sin beskyldning mod Peder at will bevise  saa beroer Sagen till Høste tinget, hvor da parterne hafver at møde, og skall da gaaes widere hvis Rett er.

 

Olle Johansen Tungeswig hafde ladet stefne Rasmus Løfvig formedelst hand skall hafve skieldet ham paa sin ære udj Becken(?) nestleden aar, og som de indbyrdes er forEenit  will hand at Rasmus saadant for Retten skall udsige, om hand noget med ha/nnem/ paa u-ærlig maade er widende

  Rasmus Løfvig møtte, og svarede, at i mellem ham og Olle skall vere falden nogen talle udj Bocken (Backen), men hvad det var  weed hand iche, saa som det skeede udj hans ofver flødige Drokkenskab,  forklarede ellers indted med Oluf Tunges!! (Tungesvig) at vide  uden alt hvad Een ærlig Mand well søm/m/er og anstaar i alle maader, hvor med Olle Tungesvig war benøyet, og de for Retten her paa taget hin anden deris hender,   hvor fore og her med Sagen ophæfves, og at vere af ingen werdj  og ej at kom/m/e ingen af parterne till præjudis i nogen maade

 

Nicolay Biering hafde ladet stefne Halstein Eentvet for Een deel lante!! (laante) penge hand ha/nnem/ skyldig er, de/nnem/ at betalle  tillige med omkostnings erstattning,

  Halstein Eentvet møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne, hvor fore Sagen till widere beroer,

 

Frem kom for Retten dend Dannemand Ørien Matre  som paa Egne og Erick med Axskild Mattres weigne sig høylig beklagede hvorledes gud dend aller høyeste, dennem nestleden Foraar  straxst eftter Paaske  wed dend u-løckelige Ildebrand hafver hiem søgt  hvor Ved deris gaards paastaaende huuse er lagt udj Aske, og deris mest Eiendeele der fore opbrent,  berettede og sam/m/e deris paaboende Jord aarlig skylder udj Landskyld 4 Løber 2 pd og 6 Mrk: Smør,  begierede der fore at almuen paa Tinget der om wilde gifve deris sandferdige Svar og Forklaring

  Almuen der till svarede, at det alt formeget er sandferdigt at desse stackels Mend nestleden Foraar wed dend u-løckelige Ildebran!! er blefven offerfalden  hvor Ved

 

1708: 54

 

deris gaards paastaaende huuse og deris anden Eiendeele er lagt i Aske, ønskede hiertelig at dend høye Øfrighed sig ofver dem i Naade wilde forbarme, saa at de nogle aars Skatte frihed maatte forundes,

  Dette begierede Ørien Mattre at maatte indføris, og hannem af Retten beskrefven meddeelis  som hannem ej kunde benegtes,

 

Publicerit Hr: Ellias Elliesens udstede bøxsellseddel till Wier Olsen eftter ssessionens!! tilladelse  dat: Bergen d: 15 octobr: 1707:  paa dend gaard Fiære i Aackre Fiorden  i mod 16 rdr. bøxsel  dat: 8 Xbr: 1707:

 

Publicerit dend obligation dat: 29 Xbr: 1704:  af Hr: Major Montagnie Lillienschiold till Hr: Assessor Willum Hansen udgifven  lydende paa Capital af penge og Mynted guld 1193 rdr:  hvilke dend 11 Febr: 1705: blef Tinglyst og dend gang udj Tingbogen Foll: 6 anteignet  hvor paa nu af Hr: Assessor er teignet dette   Denne obligations Summa er mig med sin beregnede jnterresse fornøyelig betalt

 

Ilige maade er læst qvitering paa Een obligation af Hr: obr: Lieut: Montagnie udgifven till hans Søster  Fru Margrette Risbreck  Hr: von Hattens, lydende paa Capital 400 rdr.  for hvis Summa war pantsat dend gaard Fladerager og Horneland   obligationen dat: 19 Novembr: 1704:  men qviteringen af dato 21 Febr: 1708:

 

 

 

Dend 9 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Røsseland for Qvindheretz Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, med eftterskrefne Laugrett, Niels Bielland, Olle Lille Røsseland, Ellend Lille Fusk, Olle Tvet, Samson Stueland, Halfvor Sunde, Lars Lund og Johanes Sandvig, sambt almue fleere som Tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes indført,

 

Publicerit Mogens Olsen Røsselands udgifne obligation till Hr: Major Montagnie Lillienschiold  lydende paa Capital 10 rdr  hvilke penge dend 28 April 1703: er oppebaaret  for hvad Summa pantsettes helten udj Jorden Røsten  skylder aarlig udj Landskyld 18 Mrk: Sm:  ¼ Hud, dat: 3 Martj 1704:

 

Liudelig læst Een Revers udgifven af Willum Haavig till Else Madtzdtr:  Peder Pedersens  {udgifven} paa 10 rdr:  dat: 7 Januarj 1708.

 

1708: 54b

 

 

Publicerit Lars Fiælland, Johanes Jonasen, Niels Jonasen og Anders Aartun, deris udgifne skiøde till Birke Dom/m/eren wed Baroniet Rosenthal  Sr: Christian Lamberg, paa ½ Løb Smør og ½ Hud  uden bøxsel  i mod penge 26: rdr:  dat: 23 Martj 1705.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet Citere Olle Tvetten for slagsmaal paa Helge og Jon Store Omvigen, der fore at lide eftter Lougen,   bemelte Helge og Jon Omvigen hafde og Self ladet stefne i Sagen,

  Olle Tvetten møtte till Sagen at svare, saa vell som begge Citanterne  Helge og Jon Omvig, og forklarede Helge OmVig at Olle Tvetten nest leden waar i Fasten paa Kaldestad, udj Eet Prestehold, slog Jon Store Omvig under øret med sin haand, og som Helge Omvig kom og wilde skille dem ad  da tog hand hannem i Haaret, og slog ham med sin Haand,  paastod der fore at hand der fore bør anseeis till Straf.

  Jon Omvigen forklarede og klagede det sam/m/e som Helge Omvig klagede, og paastod de begge at Olle Tvet bør bøde der fore eftter Lougen,

  Olle Tvetten  som og var tilstede  negtede  at hand iche wed at hafve slaget nogen af de/nnem/  og formente at saadant ha/nnem/ bør ofverbevises,

  Citanterne forklarede nu iche at hafve stefnt nogen widner, men lofvede till Høst tinget de/nnem/ at forskaffe,

afsagt

Sagen beroer till første ting, hvor da widnerne som der om er widende will indstefnes, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Lars Indre Mattre hafde ladet stefne Ellend Lille Fusk, for 13 Mrk: danske  som skall Restere paa Eet Heste Kiøb, og der hos forklarede at Sl: Mickell Nielsen Soldat, som nu Elling Fusk arfvet hafver  byttede Eet haars med Lars I: Mattre  og skulle Lars gifvet Mickel i mellem byttet 11 Mrk: danske.  nogen stund der eftter tog Mickel sin Egen Øg igien fra Lars Mattre, og solte till Een øst Mand, og fick der fore 5 rdr:  og wilde Mickel at Lars skulle taget dend Øg igien som hand først hafde, hvor med Lars iche Vill benøyes,  nu er Mickel død, og arfvingerne har skifttet hans eftterlatte Midler  og der fore nu søger de/nnem/  med paastand at arfvingerne bør beholde dend øg som endnu er u-solt  og de at svare ha/nnem/ de 5 rdr: hesten er solt for, saa vill hand eftter før giorte accort betalle de 11 Mrk: till de/nnem/  og der om war Dom begierende,

  Arfvingerne  som er Ellend Fusk, Jacob Jus-

 

1708: 55

 

land med jnterresserede, [møtte] og wedstod at byttet saaledes som melt er  skeed er,  wedstod og at Sl: Mickel Nielsen tog sin Egen Øg igien fra Lars Matre og solte, men mente at naar Lars fick sin Egen Øg igien  hand da maa Vere benøyet,

  ingen af parterne hafde widere at frem føre  {ieg} men war Dom begierende,

Afsagt.

Som de tilstede werende Mickel Nielsens arfvinger Self till staar at Sl: Mickel Nielsen tog dend Øg fra Lars Indre Mattre, i mod hans willie, \da/ hand dog till foren Sig sam/m/e Øg till hannem hafde frabyttet, og dend bort solte, og der i mod lader dend anden og Ringere øg blifve till Lars Indre Matres betalling, som ha/nnem/ eftter før giorte bytte med Rette tilhørte,  Saa bør Mickel Nielsens arfvinger at betalle till Lars Indre Mattre de 5 rdr som hand for dend solte Øg bekom/m/et hafver, og Mickel Nielsens arfvinger der i mod beholde dend anden Øg som Mickel sig af Lars har tilbyt,  dog bør Lars Indre Matre betalle till arfvingerne eftter før giorte accort de 11 Mrk: danske  som till Mickel før udlofvet war, og betaller saa arfvingerne udj foraarsagede omkostning till Lars Indre Mattre 1 Mrk: 8 s:   alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen

 

Jens Matisen Natterstad frem kom for Retten, og till Spurde Almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt er, dend pladtz kaldet Biødnebølle  skylder aarlig 1 pund Smør, iche for det første ligger saa høyt till Fields oppe udj Fieldet at indted Koren der woxser eller kand woxse, der nest og er paa sam/m/e stedtz saa Ellendig beskaffet, med Biørn og ulfver og andre skadelige dyr, at ingen der paa stedet med sine Creaturer kand til holde, der for uden om iche og dend beste Eng af sam/m/e pladtz  wed, wand, Jord og Snee skreder saaledes er till Reed, at lidet der af er i behold, og for det siste  om iche dette pladtz ligger ganske øde, af ingen besides eller bruges, iche heller nogen tid kand beboes eller besides,   bad der fore almuen at de om alt dette wilde gifve deris sandferdige berettning  som de for gud og ald øfrighed will vere gestendig,

  Almuen der till svarede at dennem alle sam/m/en nock Vitterligt er, at dette pladtz Biødnebøl  som skylder udj Skatt 1 pd: Smør  ligger saa høyt oppe udj Fieldet, at indted Korn der i mange aar woxset hafver, er og saa

 

1708: 55b

 

paa sam/m/e sted saa Eelending beskaffet at mange skadelige Dyr, som Biørne, ulfve og andre  der alle tider har sin tilhold  saa ingen Creaturer der kand opkom/m/e eller der betroes, saa har de og hørt sige at dend beste Eng paa sam/m/e pladtz er af Field, Jord og snee skreder ganske bortagen, Saa sam/m/e pladtz nu er ganske øde liggende, af ingen bruges eller besides, og iche heller kand det Vere mueligt, at sam/m/e pladtz her eftter af noget Meniske kand blifve beboet

  dette begierede Jens Matisen Natrestad, at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som Vj ej viste at kunde negte,

 

 

 

Dend 11: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Skielnes for Strandebarms Skibrede, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem  med eftterskrefne Laugrett, Anders Mundem, Arne Berge, Anders Kysnes, Jørgen Torgildstvet, Jon Aarwig, Anders Tveit i Strandebarm, Godskalck Giære, \og/ Jens Aarsand, sambt almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes indført

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Karj Arnes datter Rise for Egte bøder  saa Vit hende Self angaar, eftter som hendes Mand er Soldat,

  Lensmanden hiemlede at hun louglig er Citerit, men hun møtte iche  ej heller nogen paa hendes weigne,   hvor fore hende paa legges till neste ting at møde

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Sirj Ols datter for Leier maal med Soldaten Svend Torsen Bru, der fore at bøde eftter Lougen

  Sirj Ols datter møtte  wedstod sin forseelse, sagde at Vere besaavet af Soldaten Svend Torsen, berettede ej det allerRingeste til bøders betalling at Vere Eiende, bad gud trøste sig.

  Fogden paastod Dom till bøders betalling, og saa Frembt hun iche hafver at bøde med, da at straffes paa Kropen,

  Almuen paa Tinget  alle med Een Mund  berettede at dette Qvindfolck ej det aller Ringeste till bøders betalling er Eiende, men er Fattig og ej meere hafver end de Kleder hun gaar udj,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at hun da bør straffes paa Kropen for sin forseelse  og der fore begierede Dom,

afsagt,

Eftterdj det besaafvede qvindfolck Sirj Ols datter Self til staar Leiermaal med Soldatten Svend Torsen at hafve begaaet, og

 

1708: 56

 

eftter Egen bekiendelse og ting almuens widnesbyrd, ej noget till hans Kongl: May: Bøder er Eiende, saa bør hun for saadan sin begangne forseelse at straffes {paa} udj Fengsel paa wand og brød udj 4re uger,

 

Dend Sag i mellem Svend og Jon BreEbne  som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter paafordret, og møtte begge parter till Sagen at svare,

  saa møtte og det Eene widne Gunder Jonsen Uttne, som eftter giorte Eed widnede at nest leden aar om waaren for Paaske 1707:  kom Svend BreEbne till Utne, og Friede eftter hans wermoder Ane Øriens datter Uttne, da {h} var og Svend BreEbnes Moder Med hannem,  da hørde hand sam/m/e tid af sam/m/e hans Moder Dordej Gregoris datter, Egen Mund, at Svend skulle hafve hendes Jord at boe paa, og gifve sam/m/e sin Moder nogen wilkor paa Jorden, hvor paa de blefve forEenede, og der paa sagde An/n/e Utne Svend BreEbne Ja ord,

  Dordej Gregoris datter war og tilstede, svarede indted at hafve lofvet nogen Jord for sin Søn at opsige, iche heller det giort   dog wedstod hun at hand helten af hendes Jorde part har faaet till brugs  som er ½ Løb og 9 Mrk: Sm:

  Svend BreEbne wedstod og det sam/m/e, at hafve helten i gaarden med sin Moder, men sagde at det war forlidet og ej der med kunde Vere holden  formente at hand som Eigere  og paa sin hustrues weigne og der till oddels baaren  bør nyde ald gaarden,

  Jon BreEbne der til svarede at godtzet er Sl: Gutorm Utnes  som war Som!! var!! Svend Br..s(?) (BreEbnes) [Kones]? første Mand, hans oddel, men ej hendes,

  hvilket og Svend Selv tilstod saa at Vere, og forklarede at Gutorm Uttne allene er oddels Retten Eiende, og ej qvinden  saa som godtzet er kom/m/en fra Gutorms Forfædre, hvilke alle oddels brefvene widere formelder.

  Jon paa stod at hand eftter sin bøxsel seddels formeld bør beholde sin Jord, helst eftterdj Svend BreEbne iche er boelslid!! (boeslid) Mand som Lougen omtaller,  og der paa war Dom begierende,

  Svend sagde at bøxsel seddelen war skrefven eftter at Guttorm Uttne war død, og paastod at Jon bør bevise sin bøxsel seddel   forklarede der hos at Gutorm Utne døde 1703:  Ste Ols tid

  Jon forklarede at bøxsel seddelen blef skrefven og under skrefven i Gutorms lefvende lifve, og Refererede sig till bøxsel seddelens dato

  begge parter begierede Dom i Sagen,

 

1708: 56b

 

  Ellers Refererede sig Svend till Skifttebrefvet af dato 4de Novembr: 1705:  hvor hans huustru er tillagt 3 Spand Sm:  ¾ giedskind, 1 Faarskind og 1 Kalf skind, for 45 rdr:

Afsagt,

Eftterdj med widner bevises at Svend BreEbnes Moder Dordej Gregoris datter {ofver bevises} ej allene at hafve lofvet sin Søn Svend BreEbne sin Jord, hvor paa og Svend  hendes Søn  tog sig hustru paa Utne i Hardanger, og sam/m/e {hendes} hans Hustrue An/n/e Øriens datter ogsaa der paa indgifttede sig med hannem, Men end ogsaa af hannem og hans Moder Self tilstaaes, at Svend bruger helten i gaarden med Moderen  saa Løfttet der wed er eftter kom/m/et,   Saa befindes og at Jon BreEbne af Sl: Gutorm Utne har faaet Een louglig bøxsel seddel  hvor under Sl: Gutorms Zignete er trøgt, og siden louglig til Tinge læst og forkyndt, hand og saa alt siden dend tid sam/m/e Jorde part u-behindret till nu brugt hafver,   de Rette oddels Mend, som skall vere Gutorms Utnes Rette arfvinger og børn, saa som godtzet udj BreEbne er udsprungen af Gutorms Forfædre  og ej {af} fra hans huustrues   *)?? \ej gaarden behøfver/   Og som da Svend BreEbne ej enten er oddels Mand til BreEbne, ej heller Boeslid Mand som Lougen om taller, *)?? \ej gaarden behøfver/   Saa bør Jon BreEbne u-behindret sin Jord beboe, bruge og beholde frit for Svend BreEbnes søgning i alle maader, og det saa lenge hand eftter Lougen, udgifver af gaarden, hvad som gifves bør, og i alle maader forholder sig eftter hvad Lougen paabyder,

 

Jørgen Pedersen hafde ladet stefne Peder Rasmusen for medelst hand skall hafve solt ham Een Jord i Opdals Skibrede ved Nafn Middallen  skylder aarlig 1 pd: Sm:  for 24 rdr.  og sam/m/e gaard igien har Jørgen Pedersen solt till bunden paa gaarden  Jon Isaksen, og er siden gaarden iche allene dømbt Jon Middallen fra, men end og Jørgen Pedersen till at betalle bunden sine penger  saa vel for hiem ting som Loug ting,  formeente der fore Jørgen Pedersen at Peder Rasmusen bør opRette ha/nnem/ hans skade, eftterdj hand ej gaarden kand hiemle,

  Peder Rasmusen blef paa Raabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne,

  Jørgen Pedersen frem viste Een Stefning paa slet papir, og meente at hafve hans May: bevilling at udføre sam/m/e Sag paa u-stemplet papir.   Der nest foreviste hand hans Kongl: May: aller Naadigste bevilling

 

1708: 57

 

af 9 Novembr: 1706:  som, aller Naadigst saaledes formelder at Jørgen Pedersen meddeelis opReising paa Dom/m/e som Sorenskrifveren Peder Heiberg dømbt hafver  den Eene i mellem ham og Madtz Pedersen angaaende Een gields Fordring, og dend anden ilige maade mod Sorenskrifveren dømbt den 11 Novembr: 1705:   anviste ogsaa hans May: aller Naadigste benaading af dato 9 Novembr: 1706: paa sam/m/e Sager wed u-stemplet papir at maa bruge og i Retterne frem legge,   og for mente der fore Jørgen Pedersen at udj den/n/e Sag sam/m/e Documenter bør antages alt paa slet papir   indlagde ogsaa hans indleg i den/n/e Sag paa Slet papir

afsagt,

Som de indlagde Kongl: aller Naadigste benaadings brefve till Jørgen Pedersen udgifven, allene lyder paa 2de Dom/m/e af Sorenskrifveren Dømbt for ober Retten at {til} indstefne, og der till at bruge u-stemplet papir, Men ej udj sam/m/e aller Naadigste bevilling om/m/eldes den/n/e Sag mod Peder Rasmusen,  Saa kand vj iche Jørgen Pedersens paastand der udinden bi falde, men Jørgen Pedersen bør  /: om hand ellers den/n/e Sag vill fuld føre :/  at indlefvere sine Documenter paa det forordnede Stemplet papir, og naar da saaledes udj Sagen louglig stefnes, saa skall der om gaaes hvis Rett er

 

Hans øfre Waage hafde ladet stefne Encken Furhofde for 1 rdr gield  som hun ha/nnem/ skall vere skyldig, det tillige med omkostning at betalle

  paa Enkens weigne møtte ingen, men hendes Søn  unge Anders Furhofde  svarede at hans Moder wel er stefnt, men ej den/n/e sinde kunde møde,

  Hans Waage paastod at Enken bør møde, og til Sagen svare

afsagt

Enken Johane Furhofde bør till neste ting at møde  og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Anders Tvet af Warelsøen hafde ladet stefne Anders og Samson Nedre Waage for Resterende tiende till Kirken af Svindland for de aar 1705: 1706: og 1707:  det at betalle,  sagde at hafve faaet for alle 3 aar paa Kornet 1 rdr: 4 s:  saa og som der aarlig bør svare till Kirken 2 woger Koren, saa formente hand at for hvad Rester bør betalle,

  Anders Nedre Waage møtte og blef med Anders Tvet forligt at hand skulle betalle ha/nnem/ de 4 Mrk: 12 s: som Rester, og der med

 

1708: 57b

 

Ragte hver anden deris hender, og der fore Sagen den/n/e gang ophæfvet

 

 

Dend 17: Julij blef Retten betient paa Lille Lj udj StrandVigs Skibrede, hvor da møtte eftterskrefne Laugrett, Lars SæfVerEide, Anders Aakre, Jon Liøtaaen, Johanes Skaatun, Engel Ballesem, og Jon Andersen Faar,

  til hvilcken tid Enken Britte Ingebregts datter  Sl: afgangne Olle Lj, hafde ladet stefne Olle Hansen Lille Lj formedelst hand nestleden waar, fra hende skall hafve bortaget Eet støcke Ager, og dend til Saad, hvilcke ager hende og hendes brugende Jordepart til hører, og som hun sam/m/e Ager tillige med dend øfrige part i Jorden hafver brugt og besidet wed 60 aars tid, u-behindret, hun da og saa bør nyde sam/m/e ager saa lenge hun Jorden bruger u-behindret, og møtte paa hendes weigne hendes Søn Ingebregt Olsen Soldat  som sig høylig beklagede ofver saadan Olle Hansens adfær, forklarede at hans Moder er Een gl: Qvinde ofver 80 aar gl:  og nu Svag og Sengeliggende, og hand er hieme hos hende og hielper Jorden for hende at dørke, og da hand nu nestleden waar skulle waarwinde Jorden, da kom Olle Hansen  dennem u-widende  og tog Eet støcke ager som med Rette baade til hører deris part, og altid der til hørt hafver, dend tilsaaed og dørked, og Endog de saadan hans adfær klagede  først for ham Self, siden for andre gaat Folck, saa alt saadant u-agted fort fore hand med sit arbeide, og dend siden har beholdet, der paa Stefnede de ha/nnem/ till Tinge for saadan hans adfer, Men hand der ej wilde møde, hvor fore Sagen blef her hieme till Aasteden hen wist, har der fore ogsaa Veret aarsage Sorenskrifver og Mend at hiem kalde, der paa at skiønne og døm/m/e, med paastand at de bør beholde hvis!! (det som) i deris ager uden deris willie Saad er, og det siden fremdeelis nyde som før, og at Olle Hansen for saadan sin gierning eftter Lougen bør anseeis til Straf, bøder og omkostning,

  Olle Hansen møtte till Sagen at svare, forklarede at hand først er Een Eigere i Jorden, der nest at hand kom her till Jorden nestleden waar Eet aar siden, og da fornam at Jorden iche Rettelig er skifttet dennem i mellem, Thj hand begiere de 2de parter i gaarden, og Enken der i mod ichun dend øfrige trende part, men hun har langt meere Ager og Eng end paa hendes part med Rette kand til kom/m/e

 

1708: 58

 

hvor fore at Hand begierede af Lensmanden Jon Haavig, at hand wed Mend wilde uddeel!! (uddeele) hans part i Jorden saa meget hand burde hafve, hvor fore Lensmanden tillige med Jon Berge kom till gaarden og tillagde ham dette støcke ager  formente at hand det ej Self sig har til taget, men det ha/nnem/ saaledes wed Mend er tillagt, og der for uden skall befindes at naar bruget eftterseeis, at hand ingen u-rett giort hafver,

  Ingebregt Olsen paa sin Moders weigne der i mod svarede, at dend part hans Moder bruger, har saaledes weret brugt i ald hendes tid ofver 60 aar, og ej siden dend tid anderledes har weret skilt fra hin anden, og dend part som Olle Hans: nu bruger  har veret brugt af hans Formend lige saa lenge, formente og paastod at Jorden nu ej eftter saa lang tids forløb kand omkastes eller anderledes skifttes end som før skiftt er, der for uden hafver hans Sl: Fader og Moderen  som nu lefver, altid forbedret deris Jorde part, med ager, udbrøt ager paa deris Egen Eng og Mark, og det saaledes med stort Slæb og arbeide for bedret, meente nu at nyde det de saaledes i saa mange aar forbedret hafver, hvor til og hand meente at Lougen de/nnem/ bifalder, paastod der fore at Olle Hansen bør afstaa hvis!! (det som) hand sig har til taget  og meste hvis Saad er, og betalle omkostning, og til bøder anseeis, og der om war Dom begierende,

  Der eftter forføyede wj os sambtlig udj begge opsideres bj werelse at besigtige sam/m/e Ager som paa ankes, og anviste de os sam/m/e ager som bort skiftt war, hvilcket fantis at vere paa {Eng} Een ager kaldes Sør ageren, der af war udmerket de 2 tredie deele, som Olle Hansen nu nestleden waar til Saade  hvilcket altid till foren har til hørt Enkens part, og war sam/m/e støcke ager saa stort, at der udj omtrent kunde Saaes 1 waag Koren  og under tiden afules!! (aufles/avles) der paa 3 td: Koren   befant og at sam/m/e part war dend beste part af sam/m/e ager, og dend Eene tredie deel som war til bagers som Enken skulle til høre, war iche saa god som dend anden part hende war fra tagen, og beklagede Ingebregt sig paa sin Moders weigne at hende saa stor u-rett skall ofvergaa, beklagede og hendes Fattigdom, at hun iche hafde Raad at meste saa megen ager, paastod som før at ageren maatte blifve hendes som dend altid till foren weret hafver,

  og wed stod Olle Hansen at Jorden  saaledes som dend nu bruges  altid har Voren

 

1708: 58b

 

brugt i langsamelig tid, men formente dog at Jorden iche Rettelig har woren skiftt, saa at Enken skall hafve meere ager end hendes part til kom/m/er,

  Ingebregt svarede at hans Moder har optaget Ager paa sin Eng, tit og oftte, og der fore kand skee!! (kandske) kand hafve meere end før, men aldrig har hun meere udj ager og Eng till sam/m/en end hendes part bør Vere,

  Olle Hansen formente ingen u-rett at hafve giort, eftterdj Lensmanden og dend anden Mand ha/nnem/ den/n/e ager har tillagt, kunde dog iche negte at sam/m/e skiftte skeede i mod Enkens Villie  og de iche saadant wilde sambtøke,

  Lensmanden og Jon Berge  som ageren udskifttede  war iche tilstede, ej heller af Olle Hansen Stefnt, men hand hafde meent at de allige well skulle hafve mødt, for at svare for deris forRettning,

  Ingebregt wedstod ellers at sam/m/e Støcke ager blef wed Lensmanden og Jon Berge hannem fra skiftt, men dog eftter Olle Hansens begiering,

  Omkostningerne eftter hans Kongl: May: aller Naadigste Reglament er,  Sorenskrifverens første dags Forrettning  2 rdr:   Fløting till og fra Aasteden fra Sorenskrifverens gaard  1 ½ Miil 3de Mand  hver Mand hver Miil 8 s:  er 4 Mrk: 8 s:   de 6 Laugrettes Mend  hver 1 Mrk:  er 1 rdr:   till sam/m/en 3 rdr: 4 Mrk: 8 s:

  parterne hafde indted widere at frem føre, men begge mente at hafve Eet Rettferdig Sag, og der fore paastod Dom,

Afsagt,

Eftterdj fornehmes at begge parter i Jorden Lj altid har weret brugt, saaledes, som dend hid till dags skeed er, Saa at Encken Britte Lj dend part hun nu beboer har brugt wed sam/m/e Skiftte ofver 40: 50 eller 60 aars tid, saa hun paa saadan sit brug hafver lagt lenger hæfd end Lougen om taller, hvor fore hun og u-behindret sam/m/e Jorde part uden widere skiftte bør nyde og beholde, saa lenge hun hendes bøxslede Jord bruger og besider, og hvad sig angaar dette støcke omtvistede Ager som Olle Lille Lj af hendes part dette aar har til Saaed  da bør Encken sam/m/e Ager som af Olle Saad er, \at/ høste, og dend at giøre sig saa nøttig som hun best Ved, Men som befindes at Lensmanden og Mend ha/nnem/ dette støcke ager eftter hans paastand og begiering har tillagt, saa betaller Encken hannem igien hvad Koren som i ageren Saad er, som er 1 waag Koren till Frøgild, eftter Lougens 6te Bogs 15 Capit: 12 art:  men Olle

 

1708: 59

 

eftter sam/m/e Lougens ord at hafve tabt sit arbeide, Saa betaller og Olle Lille Lj udj foraarsagede omkostning eftter Specificationens formeld 3 rdr: 4 Mrk: 8 s:  og till Encken Lille Lj ½ rdr:   alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

 

 

Dend 27: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Flacke for Opdals Skibredes Halsnøe Closters almue, ofververende paa Hr: Assessor Willum Hansens weigne, Monss: Peder Jensen Smidt, med eftterskrefne Laugrett, Olle Langeland, Samson Nedre Waage, Aamund Meeland, Madtz Floernæs, Endre Flacke, Niels Langeland   sambt almue fleere som tinget søgte

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit hans Kongl: May: aller Naadigste Skatte Forordning for indewerende aar, dat: 2 April 1708.

 

Publicerit hans Kongl: May: aller Naadigste udgifne Reglament for ofver og under Rettens betiente i Norge, paa hvad de for deris Forrettninger, sambt Reiser, Fortæringer og u-mage paa Aasteder og Skiftter maa nyde  dat: 24 Febr: 1708.

 

Publicerit HøyEdel baarne Hr: Estatz Raad og Stiftt befallings Mand de Tønsbergs Missive till Hr: Assessor Hansen angaaende det unge Mandskab som af Leigderne Fløter, almuen der om at advare, at de de/nnem/ igien indhenter, dat: 30 April 1708.

 

Monss: Peder Jensen opbød paa Tinget om nogen wilde bøxsle de 2de Jorder Mit Waage og øfre Waage, som nu ligger øde, og om nogen sig der om hos ha/nnem/ wilde indfinde, skall de nyde sam/m/e Jorder for billig og ingen bøxsell,

 

Publicerit Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne, hans udstede bøxsel seddel till Soldaten Jon Ericksen paa dend gaard Skiellevigen  Halsnøe Closter tilhørende, som aarlig skylder udj Landskyld 3 Spand Sm: og 1 buchskind  i mod bøxsel 14 rdr:  dat: 25 Julij 1708.

 

Monss: Peder Jensen Smidt paa Forige Halsnøe Closters Forwalters  afgangne Johan Frimands, saa Vell som itzige Forwalter  welEdle Hr: Assessor Willum Hansens weigne  till spurte almuen paa tinget,   1.  om dennem ej witterligt er, at dend Jorde part udj Mit Waage  Halsnøe Closter til hørende  skylder aarlig 1 ½ Løber Smør, jo laag øde

 

1708: 59b

 

og u-beboed de aaringer 1699:  1700:  1701:  1702:  1703:  1704: og 1705, hvor af indted till Halsnøe Closters Forwaltere blef betalt  enten Landskyld, Leeding eller anden Rettighed, ei heller Ringeste skatter till deris Kongl: May:   2:  der nest om {sam/m/e gaard} iche Forwalterne  Een hver i sin tid, altid har giort sin flid, sam/m/e gaard igien at faa beboed og dørket, Men det ej kundet bringes till weie, dend og altid, Ting eftter ting hafver opbøden for hvem dend till brugs wille antage uden nogen bøxsels betalling,   3:  og om Forwalteren udj gaardens øddeliggelse har Veret nogen aarsage,

  Almuen og Laugrettet der till svarede, at det de/nnem/ nocksom witterligt er  at desse 1 ½ Løber Smør udj Mit Waage baade desse benefnte aaringer  saa og siden  saa Vell som Endnu  baade har og endnu ligger øde og af ingen brugt eller besidet, saa at ingen der af i ald dend tid allerRingeste Rettighed, Landskyld, Leeding eller skatt betalt hafver, iche heller kand de andet sige end Forwalterne, saa Vell Sl: Johan Frimand, som Hr: Assessor Willum Hansen har giort sin flid, sam/m/e gaard igien at faa i Stand, men \det/ ej till denne tid har kundet til weie bringe, gaarden og altid till Tinge opbøden, for hvem som dend for uden bøxsel bruge vilde  men Ingen sig der til har willet indfinde, iche heller kand de sige at Forwalterne udj gaardens øddeliggelse har weret Ringeste aarsage, Mens gaardens Ringhed i Sig Self  saa og fordj dend till officeer gaard er udlagt, og dend Serviis de der af maa udgifve, meener de at maa vere aarsage till gaardens øddeliggelse,

  dette begierede Monss: Peder Jenssen Smidt, at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som Vj ej kunde benegte,

 

 

 

Dend 28: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Lande for Halsnøe Closters almue udj Skaanevigs (og Fjeldbergs?) Skibrede, ofverende!! paa Halsnøe Closters Forwalter Hr: Assessor Willum Hansens weigne, Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Johanes Sioe, med eftter skrefne Laugrett, Claus Sættr, Olle Sæbøe, Jon Wattedallen, Olle Johansen [og]? Olle Tieransen Tungesvig, Johanes og Niels Eie(?) (Eigenes?), sambt {og} Knud Sæbøe  tillige med almue fleere som sam/m/e tid tinget søgte,

 

Publicerit de Kongl: Brefve og Fororninger som for hen findes indført,

 

1708: 60

 

 

Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne, Sigfus Lande for hand med sin qvinde er kom/m/en fortillig  og der fore paastod at de begge bør bøde deris Egte bøder eftter Lougen,

  Sigfus Lande møtte till Sagen at svare og wedstod sin forseelse  sagde lidet at Vere Eiende till bøders betalling,

  Peder Jensen paastod Dom till bødernes betalling

afsagt,

Eftterdj at Sigfus Lande Self tilstaar sin begangne forseelse med sin Hustru at Vere kom/m/en fortillig, saa bør hand eftter Lougens tilhold at bøde for sig og sin qvinde till sam/m/en 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: inden 15ten dage under dend adfer {eftter} Lougen om formelder.

 

Dend Sag i mellem Niels Svindland og Olle Johansen Tungeswig, som fra forige ting till nu blef optaget, og møtte nu begge parter till at sagen at svare,  saa møtte og de 2de Vidner Erick og Johanes Wicke.

  Erick Wicke eftter giorte Eed widne at nestleden Som/m/er foer hand tillige med Niels Svindland og Olle Johanes!! Tungesvig fra Brøllup i Hage paa Storøen og hiem till Aackre Fiorden  og som de sad i baaden og kom i Høylands Sundhed!! (Sundet?), da sad Niels Svindland og Olle Tungesvig og snackede sam/m/en, at de ware lenge borte  da sagde Olle  du har ingen Nød  du har Kon/n/e hiem/m/e,  Niels sagde  jo  det var saa,  Olle sagde  ieg meener at du holder af din Kon/n/e,  Niels svarede  jo  at hand holt af sin qvinde,  Olle sagde  da giør ieg det iche,  Niels spurte ha/nnem/ om hand hafde noget paa hende at sige,  Olle sagde  hun er Een Fente,  Niels svarede  Løstighed er for sig, Men alfvor er og for sig, og spurte Olle ad om det var hans alfvor,  Olle sagde  jo  det var saa,  da skiød Niels baade Erick og Johanes Wicke till widne der om,  da sagde Olle  hun er baade Een Fente og Een slarfve slire,   widere wiste hand iche her om at widne,

  Johanes Wicke eftter giorte Eed widnede at hand ogsaa war til stede paa baaden nestleden Som/m/er da de foer af Brøllup paa Hage paa Storøen og hiem, og de kom Eet støke paa weien  da kom Niels Svindland og Olle Johansen Tungeswig i ord sam/m/en om deris lange Reise med meere, tallede og om deris Kon/n/er,  da hørte hand at Olle sagde at Niels Svindlands qvinde war Een Fen/n/te, men ej eigentlig kand erindre af hvad aarsagde!! (aarsage) det skeede  iche heller hørte meere som hand kand erindre,   widere wiste hand iche at widne,

  Niels Svindland paastod Dom  at Olle Johansen Tungesvig bør anseeis till straf for desse ord hand har talt, hvilcke ord hand formente eftter Lougen at Vere u-tilbørlige og der fore paastod Dom.

 

1708: 60b

 

paastod Dom!!,

  Olle Tungeswig sagde at dette snack iche er talt af ha/nnem/ som hand kand Erindre, tj hand war drocken, iche heller kunde hand meene noget undt der med, tj hand ingen aarsage der til hafver  iche heller tallede hand disse ord udj i!! (u-?) Løstighed (dvs. alvor?), og Paastod der fore at saadan hans talle iche till unde kand udtydes,

  Niels Svindland paastod Dom,

afsagt

De 2de Indstefnte widner Eenstemmig bevidner, at Olle Johansen Tungeswiig hafver sagt at Niels Svindlands qvinde er Een Fen/n/te, med fleere ord de/nnem/ er mellem faldet  hvilcke ord og talle Olle Johansen iche heller negter at vere talt, men der hos bekiender at saadant er skeed af Løstighed og tids fordrif, og ej af undskab, siger og iche at hafve hafve!! aarsage hende saadan at paasige,  Saa bør de ord som af Olle Johansen Tungeswig i saa maader talt er, ej at kom/m/e Niels Svindlands qvinde, till wanære i nogen maade, Men som ordene allige vell eftter Lougens forklaring er u-tilbørlige, saa bøder Olle Johansen der fore till hans May: 3 Lod Sølf, og betaller till Niels Svindland i foraarsagede omkostning 2 Mrk: 8 s:   alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen hafde ladet stefne Knud Sæbøe og Lars Sættre til at Vidne det Clam/m/erj mellem Niels Siøwangen  som er Een Lænes bunde  og Closter Lensmanden Johanes Søe!! (Sioe),  hafde og ladet stefne widnerne at paahøre bemelte Sagwolder Niels Siøvangen,  som alle nerverende ware tilstede.

  Lars Sættre eftter giorte Eed widnede at nestleden winter 3de dag Juul, war hand tillige med fleere gaat folck forsam/m/elede paa Sæbøe hos Olle ibd: udj Fæsterøl, da sad Lars wed bordet og Johanes Sioe Sad hos ha/nnem/   med det sam/m/e kom Niels Siovangen gaaende paa gulfvet og tog Johanes Sioe bag i Haaret, og drog ha/nnem/ der med til bagers,  i det sam/m/e tog Lars Sættre og holt Johanes Siøe  og løste Niels Siøvangens haand af Johanes Sioes Haar, og hand saag at Niels Siøvangen war wred, og fornam at de till foren hafde haftt ord til sam/m/en, men hand war iche inde men ude i gaarden,  siden hørde hand ej Videre der af, men alting blef stille,

  Knud Sæbøe eftter giorte Eed widnede at hand og nestleden Julle 3de dag war tilstede i Festerøll hos Olle Sæbøe, og Niels Siøvangen og Johanes Sioe kom sam/m/en i ord om Ting og Ting øll,  siden dereftter kom Niels

 

1708: 61

 

Siøvangen gaaende paa gulfvet, og tog Johanes Sioe bag i sit Haar, og hand saag at Niels war wred, men Lars Sættre løsede Niels Siøvangens haand af Johanes Sioes Haar, og Knud bad Johanes Sioe, at hand iche skulde agte Niels, tj de ware alle drokne,  da sagde Johanes at hand iche skulle agte det, som hand iche heller giorde,   widere wiste hand iche i den/n/e Sag at widne, iche heller saag hand widere blef talt eller giort i nogen maade,

  Lensmanden Johanes Sioe war og tilstede, forklarede at saaledes som widnerne widnet hafver er det till gaaen, om hand for sin person inted klager, ej heller der paa agter at talle i nogen maade,

  Niels Siøvangen møtte ogsaa  og forklarede at hand aldrig weed af nogen ting, iche heller wed eller i Ringeste maader kand erindre at hand enten har taget Johanes Sioe i Haaret eller haftt noget undt med ha/nnem/ udestaaende, formodede der fore at dette ha/nnem/ ej kand Regnes till unde i nogen maade.

  Lensmanden Tieran Løfvig paa Fogden Olle Larsens Veigne begierede Eet Tingsvidne paa hvis nu passerit er till widere Fogdens eftterrettlighed, som hannem her med bevilges

 

Monss: Peder Jensen Smidt paa Forige Forwalter  afgangne Johan Frimands weigne, saa Vel som paa itzige Forwalter Hr: Assessor Hanssens weigne  til spurte almuen paa Tinget   1.  om dennem ej witterligt er at dend Jorde part udj yttre Bouge  skylder aarlig  saa Vit Halsnøe Closter der udj er Eigende  ½ Løb Smør  jo laag øde de aaringer 1699:  1700:  1701:  1702:  1703:  1704: og 1705:  hvor af indted till Halsnøe Closters Forwaltere blef betalt, enten Landskyld, Leeding, eller anden Rettighed, ej heller Ringeste skatter till deris Kongl: May:   2:  der nest om iche Forwalterne  Een hver i sin tid, altid har giort sin flid, sam/m/e gaard igien at faa beboet og dørket, men det ej kundet bringe till weie, dend og altid hvert ting hafver opbøden for hvem dend till brugs wille antage uden nogen bøxsells betalling,   3de:  og om Forwalterne udj gaardens øddeliggelse har weret nogen aarsage.

  Almuen der till svarede, at det dennem nock som witterligt er, at den/n/e halfve Løb Smørs Leie udj yttre Bouge baade desse bemelte aaringer, saa Vell som endnu ligger øde og af ingen er brugt eller besidet, saa at indted der af i ald dend tid allerRingeste Rettighed, Landskyld, Leeding eller

 

1708: 61b

 

Skatt betalt hafver!! (er), iche heller kand de andet sige, end Forvalterne, saa Vell Sl: Johan Frimand som Hr: Assessor Hansen  har giort sin Flid, sam/m/e gaarde part igien at faa i Stand, men det ej till den/n/e tid har kundet till weie bringe, gaarden og altid till Tinge har weret opbuden for hvem dend for uden bøxsel bruge wilde, men ingen sig der til har willet indfinde, iche heller kand de sige at Forwalterne udj gaardens øddeliggelse har weret Ringeste aarsage, Mens gaardens Ringhed i sig Self, og for dj at gaarden ligger saa høyt till Fields, hvor Mesten hvert aar Mistvexst af Koren falder  maa were aarsage till dens øddeliggelse

  dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ iche kand weigres,

 

 

 

Dend 30 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Ryen for Fielberg og Etne skibreders Halsnøe Closters almue, ofverwerende Monss: Peder Jensen Smidt, Med eftterskrefne Laugrett, Olle Ryen, Niels Kaatte, Mickel Hetland, Tollef Frønsdall, Tøris Mickelsen Giære, Jon Flaatten, Hans Hofland, og Peder Hougen, med almue fleere som tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt, satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,

 

Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne Siur Alne for slagsmaal paa Hans Aarevigs tieniste dreng Siur Gulicksen  der fore at bøde eftter Lougen,

  Siur Alne, og drengen Siur Guliksen møtte begge till Sagen at svare, og negtede Siur Alne, at hand iche i nogen maade har slaget drengen Siur Gulicksen,  Siur Gulichsen negtede ogsaa iche at Vere slagen af Siur Alne,

  Monss: Peder Jensen til spurte Lensmanden Kaal Tvett om hand iche i den/n/e Sag hafde stefnt widner, som saadant seet hafver, Men Lensmanden svarede Nej, at hand ingen widner stefnt hafver, tenkte icke at parterne det skulle hafve negtet,

  Monss: Peder Jensen begierede at med sagen maatte beroe till neste ting, paa det widnerne til dend tid kunde blifve indstefnte,

afsagt,

Eftter Monss: Peder Jensens begier og paastand beroer Sagen till neste ting, hvor da widnerne will indstefnes  og skall saa gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

1708: 62

 

 

Monss: Peder Jensen Smidt paa Assessor Hanssens weigne hafde ladet stefne Orm, og Anders Skartland, Anders Fodtzell, Encken og Samson Svaland  till at giøre forklaring om hvad tøm/m/er de nest leden aar till Aarvigs Sag lefverit er, saa og af hvad døgtighed, hvor mange bord ungefer der af kand were skaaren  saa og hvad de/nnem/ Een hver i sær for tøm/m/eret af Hans Aarewigen betalt er, efttersom Hr: Assessor formeener at iche Retteligen der med wed Sougen er omGaaet,  hafde og ladet stefne begge Soug Mesterne  Mickel Qvam/m/e og Torkild Sollem, till at forklare hvad bord de af sam/m/e tøm/m/er skaaret hafver, og hvad der af tid eftter anden solt er,  Ilige maade ogsaa stefnt Hans Aarevig  sam/m/e widner og forklaring at anhøre, saa og at forklare om hvis tøm/m/er hand Self lefveret hafver   alt der om Eet tings widne at erlange.   \Stefningen/ dat: 23 Junij 1708.

  Orm Skartland {og} Møtte paa Egne og sin Fader Anders Skartlands weigne, saa møtte og Anders Fodsell, sambt Hans Aarevig, i lige maade begge Souge Mesterne Mickel Qvam/m/e og Torkild Sollem, men Enken og Samson Svalland møtte iche   og frem kom først

  Anders Fodsell  som forklarede at hafve lefveret paa Sougen 3 tylter og 3 stocker  og atter siden lefveret 5 stocker, som endnu i bord paa Sougen er beliggende, og meente hand at af sam/m/e tøm/m/er af hver stock ungefær, 3:  4:  5: og 6 bord \er skaaren/,  Men Sougmesterne begge der til svarede at af sam/m/e tøm/m/er iche er skaaret meere end 3:  4: og 5 bord, men ingen stocker fantis i blant det tøm/m/er hvor udj war 6 bord, hvor paa de gierne  naar begieris  will giøre deris Eed, og tilstod Anders Fossel at hafve \faat/ for hver tylt tøm/m/er af Hans Aarevig 7 Mrk: 8 s:

  Orm Skartland frem kom og forklarede at hafve lefveret nest leden aar 3 tylter tøm/m/er og 1 stock, siden atter  som end nu paa Saugen er skaaren  17 stocker, hvilcke hand siger at Vere ungefer i bord af hver stock  3:  4:  5: og 6 bord,  Men Soug Mesterne begge toe forklarede at det tøm/m/er war i alle maader ej anderledis Conditionerit end som det tøm/m/er Anders Fodsell lefveret hafver  og tilstod Orm at {hand} \hannem/ for hver tylt af Hans Aarevig er betalt 7 Mrk: 8 s:

  Orm Skartland forklarede i lige maade at hans Fader Anders Skartland har lefveret 3 tylter  og atter igien 11 stocker som nu er skaaren, og hans Fader der fore har faaet af Hans Aarevig for hver tylt 7 Mrk: 8 s:  og wed stod at tøm/m/eret war lige saaledes som det hand Self lefveret hafver, men Sougmesterne sagde ogsaa at dette tøm/m/er war lige saaledes som det tøm/m/er som Orm Skartland og Anders Fodsel lefveret hafver.

  Hans Aarevig berettede at Enken Svalland lefverede

 

1708: 62b

 

nest leden aar paa Sougen 1 tylt og 1 stock, og berettede Sougmesterne at af sam/m/e tøm/m/er iche er skaaren meere af Stocken end 3 á 4 bord, og sagde Hans Aarevig hende for tylten at hafve betalt 1 rdr   Saa beretter og Hans Aarevig at hafve lefveret for sig Self 12 tylter tøm/m/er, som hand mente at Vere skaaren af hver stock 3:  4:  5: og 6 bord, hvilcket og Sougmesterne med ha/nnem/ testerede, og wedstod hand at hand der fore er betalt 7 Mrk: 8 s:  og bedrager sig saa udj alt som af forskrefne lefveret er  22 tylter og 5 stocker, for uden 2 tylter og 9 stocker som end nu er skaaren og paa Sougen beliggende, hvilke giør till sam/m/en 25 tylter og 2 stocker,

  dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte under Rettens forseigling gifves beskrefven, till nermere eftterretning.

 

Tolderen Sr: Anders Tønder hafde ladet stefne Hans Aarevig for Een deel Handpenger  nemlig 14 rdr  hand skall hafve faaet paa haanden paa Een deel bielcker som Mickel Normand i Bergen!!  hvor af ingen bielcker widere blef lefveret end for 6 rdr   de 8 rdr Rester Endnu,  formodede at hand sam/m/e penge  8 rdr  bør till bage lefvere,

  Hans Aarevik møtte, og blef med Tolderen forEenit, at hand for den/n/e pretention skall gifve Tolderen Een 100 bord Kiøbmands bord  og den/n/em Self till Storøen till Tolderen inden Mickels dag lade ofver føre, hvor med Sr: Tønder war benøyet, og Ragte de for Retten der paa hver andre deris hender  med begier det i Protocholen maatte indføris  de/nnem/ begge till eftterRettning

 

Knud Wieland hafde ladet stefnt Anbiørn Kaalbenshoug for 1 rdr 3 Mrk som Rester paa Eet Nøst hand hos ha/nnem/ skall hafve kiøbt, med formoding hand sam/m/e penge tillige med omkostning bør betalle,

  Anbiørn Kaalbenshoug møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne

  Lensmanden Kaal Tvett hiemlede at hand louglig er Citerit  men ingen af Stefne widnerne war til stede   hvor fore Sagen beroer till widere Stefnemaal,

 

 

 

Dend 31: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa UlfEbne for Fiære skibredes Halsnøe Closters almue, ofverwerende Monss: Peder Jenssen Smidt, Closter Lensmanden Peder HaafVersholm, med eftterskrefne Laugrett, Aamun Biørgen

 

1708: 63

 

Halfvor Houskier, Lars Møcklevold, Olle Eickeland, Peder Aasbøe, Knud Miaanes, Haldor Hougsgiær, og Olle Braatvet,  sambt almue fleere som tinget søgte,

  Sr: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Størk Wihofde hafde ladet stefne Rasmus Wihofde formedelst hand og hans qvinde Inga Lars datter skall hafve ofVer faldet hannem og hans qvinde med hugg og slag, sambt Refvet hannem i haaret, med widere ofverlast som da skeede, paastod der fore at de begge der fore bør anseeis til Straf, og ha/nnem/ sin omkostning betalling,

  Rasmus Wihofde møtte, og forklarede at Sagen sig saaledes er tildragen, at nestleden waar, da kom Rasmus sine smaller paa Størk sin bøe, da tog Størk steen og kastede eftter Smallen, det saag Rasmus sin qvinde, og hun blef wred og løb ud i till Størk og skiente paa ha/nnem/   da kom Størk i mod hende igien, og i det sam/m/e gik Rasmus ind, da hand kom ud igien  da laag Størk ofven paa hans qvinde, da tog hand i Størk sit Haar og drog ham af sin qvinde, der paa tog Størk ham i Haaret igien, og slog ham ofver Ende, saa hand fick Eet huul i sit Hofvet.   widere wiste hand iche at forklare,

  Størk Wihofde forklarede der i mod at det begyntes saaledes som Rasmus forklarede af dend Smale som kom paa Bøen, og da han jagede Smalen, kom Rasmus sin qvinde med Een Møcke greb og truede ha/nnem/ med, og sagde at hand iche torde gaa till hende, der ofver blef hand wred og gick till hende, og de kom i Klam/m/erj sam/m/en, siden kom Rasmus og tog ham i Haaret og drog ha/nnem/ baglengst,

  begge parter hafde {indte} ingen widner {at} indstefnt, men de begge forklarede Sagen saaledes at Vere tildragen som de før sagt hafver

  Monss: Peder Jensen paastod at de begge bør bøde for slagsmaal, og der om war Dom begierende

afsagt,

Det fornehmes af begge parters Forklaring, at med hin anden har begaaet slagsmaal og weret i Clam/m/erj   det og befindes at begge ere Fattige Mend, saa bøder de Een hver for sig till deris Kongl: May: 4 rdr: 3 Mrk:   alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

1708: 63b

 

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Een deel bønder som nest leden aar till Aarvigs Soug hafver forskaffet Soug tøm/m/er, der om at giøre forklaring, hvor meget tøm/m/er de lefveret hafver, saa og af hvad døgtighed, sambt hvad dennem for hver tylt betalt er,   de som er stefnt ere desse  Nafnlig  Aanund Rafneberg, Halfvor og Haldor Hougskier, Lars Hansen  Lars Olsen og Erick Møcklevold, Lars Røgenes, Eillof Brattestøe, Aslack Gramshoug, Niels og Encken Houge, og Gulick Røe, hvilcke alle møtte,  saa war og stefnt begge Sougmesterne, Mickel Qvam/m/e og Torkild Sollem, at giøre forklaring baade om bemelte tøm/m/ers døgtighed, sambt hvad bord der af skaaren er, i lige maade hvad bord tid eftter anden solt er, sambt hvad widere de/nnem/ kand om den/n/e handel blifve tilspurt,  Endelig war stefnt Hans Aarevig till alt den/n/e forklaring at paa høre,

  og møtte dend Eene Souge Mester Torkild Sollem, Men Mickel Qvam/m/e møtte iche,  paa Hans Aarevigs weigne Møtte hans dreng Siur, og berettede at Hans Aarevig Self er saa Svag at hand ej kand kom/m/e af Sengen,  og blef saa først fremkaldet

  Aanun Rafneberg  som berettede at hafve lefveret paa Aarevigs Sag nestleden aar 1 tylt og 10 stocker  hvor fore ha/nnem/ er betalt for tylten 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:  og mente hand at sam/m/e tøm/m/er war saa gaat at der af kunde skiæres 3:  4:  5:  6: og 7: bord af hver stock, Men Sougmesteren Torkild Sollem (Sollen) sagde, at \af/ sam/m/e tøm/m/er ej er skaaren meere end 3:  4:  5: og 6 bord

  Halfvor Hougskier berettede at hafve lefveret forleden aar 1 tylt og 11 stocker  for hver tylt har faaet i penge 1 rdr:  mente at af hver stock er skaaren 3:  4:  5: og 6 bord, hvilcket og Soug Mesteren tilstod saa at Vere

  Haldor Hougskier berettede at \hafve/ lefveret 8 stocker  er betalt for tylten 1 rdr:  er af lige godhed som det Halfvor lefveret hafver, som og Souge Mesteren wedstod,

  Lars Hansen Møcklevold forklarede at hafve lefveret 1 tylt og 7 stocker  for tylten har faaet 1 rdr:  er af godhed 3:  4: og 5 bord, Souge Mesteren wedstod saaledes at Vere,

  Lars Olsen ibd: berettet \at/ hafve lefveret 2 tylter  for tylten 1 rdr:  af godhed lige som Lars Hansens tøm/m/er  hvilcket og Souge Mesteren wedstod,

  Erick ibid:  1 tylt 1 stock  for 1 rdr: tylten  af lige døgtighed som

 

1708: 64

 

det andet hans grander lefveret hafver, som og Souge Mesteren wedstod,

  Lars Røgenes  3 stocker  for 1 rdr tylten  lige som nest foregaaende af stocken 3:  4: og 5 bord,  Souge Mesteren wedstod at Tøm/m/eret saaledes og ej anderledes war beskaffet

  Eiluf Brattestø  9 stocker  tylten for 1 rdr  af lige beskaffenhed som nest foregaaende,  hvilket og Souge Mesteren wedstod,

  Aslack Gramshoug  8 stocker  for 1 rdr tylten  sam/m/e tøm/m/er er af lige beskaffenhed som det nest foregaaende  hvilket og Souge Mesteren wedstod,

  Niels Houge  6 stocker  for tylten 1 rdr  af lige døgtighed som det andet  hvilket og Souge Mesteren wedstod,

  Encken Houge  1 tylt for 1 rdr  af lige werdj som forige  hvilket og Souge Mesteren wedstod,

  Gulick Røe  2 tylter 2 stocker  for tylten 1 rdr  og forklarede hand at af sam/m/e tøm/m/er er skaaren af hver stock 4:  5: og 6 bord,  og forklarede Soug Mesteren at sam/m/e tøm/m/er war saaledes som Gulick Røe forklaret hafver.

  Endnu till spurte Monss: Peder Jensen Smidt Sougemesteren, om iche er lefveret paa Sougen af Een deel Læns bønder, Een deel tøm/m/er, saa som af Even Tindeland 1 tylt og 4re stocker  hvor fore skall vere betalt for tylten 1 rdr   og af Andfind Strømøen 4 tylter  ogsaa for tylten 1 rdr   saa og hvad bord der af skaaren er,   Souge mesteren der til svarede at det tøm/m/er som Evend Tindeland skulle lefvere, er endnu ej lefveret, og der fore ej om des døgtighed noget er widende,  Men fra Andfind Strømøen er kom/m/en 4 tylter, hvor af er skaaren bord af hver stock 4 á 5 bord,  meere wed hand iche er lefveret

  Der eftter til spurte Monss: Peder Jensen Sougemesteren om hand hafver skaaren meere tøm/m/er paa Sougen, end Hans Aarevig till Hr: Assessor Hansens tieniste der har forskaffet, af hvem og hvor meget,   Souge mesteren forklarede at hafve nestleden aar skaaret for Paal udj Kongshafn Eet halft Hundrede bord, eftter Hans Aarevigs tilladelse, hvor fore Paal betalte Sougmester Løn, men ej noget for Sougen,   till Peder Haafversholm Een deel Aaspe tøm/m/er  2 eller 3 tylter bord, till hans Huusers Reparation  og det eftter Monss: Peder Jensens tilladelse,

 

1708: 64b

 

for Hans Aarevig hafver hand og skaaren nestleden aar omtrent 200 bord, eftter Hanses Egen begiering, og wed hand iche Rettere end sam/m/e tøm/m/er er kom/m/en af Aarevigs skoug,   saa hafver og Mickel Qvam/m/e skaaren Een deel bord for Hans Aarevig, men hvor meget wed hand iche,

  Der eftter til spurte Monss: Peder Jensen hannem, hvor mange bord Hans Aarevig forleden aar solte fra Sougen,   Torkild Sollem (Sollen) der till svarede, at hand indted der om kand wide, saa som Hans Aarevig altid Self allene lefverede hvad bord som solt blef, og ingen af Sougemesterne war til stede eller ofverwerende naar det skeede,

  Endnu til spurte Monss: Peder Jensen Sougemesteren hvor mange bord hand syntes af det Qvantum tøm/m/er nu for Retten er Specificerit og till Sougen kom/m/ed  ofver hofvedet kunde falde, saa som ingen weed bedre forklaring der om at giøre end hand,   Torkild Sollem (Sollen) der til svarede, at hand det iche Eigentlig kand sige, dog meener hand at af bemelte tøm/m/er er skaaren af hver stock det meste 4 og 5 bord, nogle 3 bord og nogle 6 bord, ja endeel ogsaa,  /: dog ganske faa :/  7 bord, saa hand eftter sin tancke og giesing meener at der ofver hofvedet kand omtrent were skaaren af hver stock 4 ½ bord   Anderledes forklaring viste hand iche at kunde giøre

  for det siste til spurte Monss: Peder Jensen ha/nnem/  at saa som hand nogle gange har woren paa Aarevig Soug  og der seet ligge 7 á 8 bord Stocker, hvor de da ere af blefne, eftterdj de eftter den/n/e hans forklaring iche er skaaren paa Sougen,   Torkild Sollem der til svarede, at det nock er west at der under tiden er ind kom/m/en till Sougen saadane stocker paa 7 á 8 bord, men de ere iche der paa Sougen blefven skaaren, men af Eigerne paa Skartland og Fossell indflaatet til Svensbøe Soug  som Hans Aarevig Een deel tilhører, og der skaaren,  till hvad brug og Ende wiste hand iche,

  Monss: Peder Jensen begierede at hvad nu her om paa begge desse ting er passerit, det ha/nnem/ paa Hr: Assessor Hanssens weigne beskrefven maatte meddelles

 

 

 

Dend 2 Aug: blef holden almindelig Som/m/er ting paa Spidtzøen for Føyens og Waags Skibreders Halsnøe Closters almue, ofverwerende

 

1708: 65

 

Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Sæbiørn Bielland og eftterskrefne Laugrett, Bertel Otterøen, Willum Huckenes, Halfvor Dalle, Gunder Graaf, Knud Tvett, Mickel Brandvig, Peder Graaf og Tiølf Tvet, sambt almue fleere som tinget søgte

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Hr: Peder Geilmeiden hafde wed Johanes Edevartsen ladet stefne Isack Spidsøen for Een deel Løsøre hannem udj Skifttet eftter hans werFader  afgangne Tor Hansen Spidsøen  i gields betalling er udlagt, beløbende sig {paa} till penge 15 rdr 10 s:  hvilcke Løsøre hos arfvingerne er blefven beroende, i dend tancke at de dog sam/m/e udlæg skulle betalle, med paastand at hand nu der till maatte Kiendes og Døm/m/es, og paastod Johanes Edewartsen Dom till sam/m/e penges betalling, tillige med omkostnings erstatning,

  Isack Spidsøen møtte  svarede at udlegget altid hos ha/nnem/ har weret bestaaende i god beredskab, naar dend Hederlige Mand Hr: Peder Gielmeiden det ville afhendte, og ickun begierede at hand det ville annam/m/e, saa forsikrede hand sig der till, sam/m/e Løsøre lige saa gaat som det war da det blef udlagt  skall lefvere, og der med meente at Vere frj for Hr: Peders til talle,

  Eftter widere talle parterne mellem falt  blefve de for Retten forEenede, at Isack skulle betalle i Reede penge till Hr: Peder for sam/m/e udlagde Løsøre till nest kom/m/ende Høsteting  6 rdr: 3 Mrk:, hvor med Johanes Edevartsen war benøyet, og begierede begge parter, at det i protocholen den/n/em till eftterrettning maatte indføris,

 

 

Dend 27: Aug: blef Retten betient paa dend gaard Synstabøe udj Føyens Skibrede, hvor da Retten blef betient med eftterskrefne Laugrett, Næll Hysingstad, Helge Føyen, Daniel Stue, Aanund Horneland, Niels og Matias Hysingstad, Paal{s} Støtteland og Størk Hougland.

 

Og indgaf Monss: Niels Bagge  welbeskichede Procurator udj Bergen, Sr: Jacob Philupes skrifttlige Stefning paa Rederne till Skibet Jomfru Anna von Drammen deris wegne, hvilcke skib her udj Komblesund af Een deel bønder er indbragt   hvis Stefning blef oplæst,  og er der udj Kiøberen Johan Møller udj Bergen med jnterresserende indkaldet at anhøre sam/m/e bønders Eedlige forklaring om des Kiøb og Sal, med widere

 

1708: 65b

 

sam/m/e Stefning indeholder, som er dat: 14 Julij 1708:, fantis og paa tegnet for wedkom/m/ende louglig at vere forkyndt,   Monss: Bagge paa Sr: Philups weigne forklarede widere at eftterdj till den/n/e Rettergang er udsted, HøyEdele og welbr: Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mands de Tønsbergs ordre, hvilken Fogen!! (Fogden) Sr: Olluf Larsen, for der eftter tinget at beram/m/e er worden tillskicket, og Mand nu  formedelst at Fogden hafver forsømbt, dend enten till Rettens betienter eller till Comparentens principaler at till bage sende  dend iche kand producere, saa wilde hand dog begiere, at saa snart dend Dom/m/eren blifver tilstillet, dend da udj dette forventende Tings widne maatte indrages.

  Monss: Peter Badscher møtte paa Sr: Møllers weigne og indgaf sit skrifttlig indleg i mod stefnemaalet!! (-maalets) u-Louglighed  {og} med formeening at iche desse indstefnte bønder kunde tages til forhør i mod deris Eeget udgifne skiøde  med widere des indhold  dat: 27 Aug: 1708.   indgaf der nest bøndernes udstede skiøde till Johan Willumsen Møller paa bierge Retten till skibet Jomfru Anna von Dram/m/en  dat: 5 Maij 1708.   end nu producerede Monss: Badsker Eet tings forhør af dat: 8de Junj 1708:  hvor udj {hand} findes indført bøndernes tilstaaelse at de deris bierge Rett solt hafver, hvor till hand sig Refererede, med begier at des spørsmaal og giensvar, saa wit dend post angaar  i agterne maatte indføres,   der eftter till spurte Monss: Badsker de tilstede werende bønder om de iche endnu tilstaar at de hafver solt deris bierge og finde Rett till Skibet Jomfru Anna von Dram/m/en, saa wit de der udj hafver,   hvor till de alle svarede ja, at de har solt hvad Rett de til skibet kand hafve, og ej widere,

  Monss: Bagge til spurte bergerne om de nogen tider hafver {hørt} Consenterit, at de ord udj Skiødet skulle indføris  nemblig  at de formente de/nnem/ till kom dend halfve part udj Skib og Ladning, og om de sam/m/e ord for de/nnem/  da skiødet blef oplest, blef till Kiende gifvet, eller og om de hafver solt dend halfve part udj Skib og Ladning,   der till bønderne svarede at de iche har hørt de ord  iche heller wiste at det i skiødet war indført, men de allene har solt deris Rett,   Monss: Bagge {der} i mod Sr: Badskers indgifne  Replicerede

 

1708: 66

 

at Mand iche disputerer Jo de indstefnte bergere sk(iødet at) hafve underteignet, men Disputen beroer der udj, at Kiøberen Jon!! (Johan) Willumsen hafver indlem/m/et meere udj skiødet end som selgerne war widende om,  hand hafver iche heller dend Kongl: Forordning om Skibs wrag  dat: 1705  dend 21 Martj, dends ottende post  eftterrettlig, hvilcken post eller art: Comparenten formente, wed kom/m/er noget den/n/e Sag og procudeur,  Mand disputerer iche heller at jo bergerne skall were betalt 700 rdr  mens Mand siger ichun at faa Sandhed for Liuset, paa hvad maade Jon!! Willumsen hafver persvuaderit selgerne at selge deris {selge} Bierge Rett,  Lougens 1 B: 13 Cap: 18 art: kand iche hindre at jo widnes byrdene bør føris   Thj de hafver well annam/m/et pengene, naar(?) iche jnterereserit!! udj Johan Møllers paa Klagede omgang(?),  ofver alt saa finder hand iche, at Lougen formeener, widnes byrd at anhøris, undtagende de som skall widne om ord som ere ofver aar gl:   Mens det staar till Dom/m/eren  for hvilken Hofvet Sagen indkom/m/er  at kiende paa widnes byrdenes Lougmesighed  hvor fore hand protesterede at de indstefnte widnes byrd maatte tages till Eedelig forklaring,

  Monss: Badskar!! (Badsker) Exiperede  at siden de som har fundet og bierget skibet Jomfru Anna von Dram/m/en og des Ladning, tilstaar  som till foren til staaet hafver  at hafve solt till Johan Willumsen Møller deris finde og bierge Rett   weder parten der for uden, Explicere sig at Disputere skiødet, men allene des indhold, … Een post allene, som formeenis ham er u-wed kom/m/elig i Consideration, at enten finde og berge Retten blifver betalt till bønderne  som eigentlig skibet fundet hafver  eller og till den som Retten af de findende kiøbt hafver  er det lige meget, saa som hand det self paa Redernes weigne det Self sam/m/e skulle betalle, men om de som finde og bierge Retten solt hafver skulle sigte Johan Willumsen for noget  som de dog ej kand, saa bør det, af dem  og ej af Sr: Philup paa Redernes weigne  at skee, og det paa louglig maade og eftter louglig adfer,  da i mod de/nnem/(?) skall føris widnesbyrd, som Johan Willumsen altid har haftt till stede, hvor fore hand Refererede sig

 

1708: 66b

 

till sit forige, og de paa begierede Kiendelse af Retten

  Monss: Bagge der i mod Exiperede at Dom/m/eren udaf Contra partens egen forklaring nocksom udfinder hvorledes hand self gestendiger, at Comparenten paa sin prinsipals weigne, iche gestender skiødet udj alt, men hafver paa Een post at anke, hvor paa skiødet Eigentlig willer, og det er det hvor om saa Vell som widere, de indstefntes forklaring sigtes om,  hand wilde og indstille till Rettens ofver weielse, hvorledes Johan Willumsen, uden at bruge (bringe?) Sorenskrifveren  i følge af Lougen, og dend Kongl: Sloslougs!! (Slotslougs) udgifne andordning  hafve forfattet for de Eenfoldige bønder det udj Retten producerede skiøde   endelig  at Sr: Jacob Philup hafver sigtet Johan Willumsen  og till sin sigtelses bevis paa louglig maade will føre de indstefnte widnesbyrd,

  Monss: Badsker der i mod førde Dom/m/eren till Consideration, at jo mindre Sr: Philup paa hans principalers weigne tilstaar, det fremlagde skiøde eller Een deel der udj  jo mindre bør hand at bruge dem til widne der om, som det underskrefvet hafver, saa som de ej med deris Egne hender kand widne, saa og fordj med lougfaste widnes byrd skall bevises, naar sigtelsen af de selgende skeer  at skiødet eftter Lougens befal for de selgende er oplæst,

og blef saaledes afsagt,

De selgende bønder for Bierge og Finde Retten till Skibet Jomfru Anna von Dram/m/en har till foren tilstaaet, at de deris finde og bierge Rett har bort solt, det sam/m/e end og i dag her for Retten bekreftter, med dette tilleg at de {det} \dend/ har solt till Johan Møller i Bergen, og der fore deris fulde betaling eftter aCort oppebaaret og annam/m/et hafver, hvilke og deris udgifne skiøde widere gifver til Kiende, de og tilstaar sam/m/e skiøde at hafve underskrefvet, det og med 2de Mend till witterlighed er forseglet,   Da eftterdj sam/m/e Biergere eller bønder iche Self klager ofver Kiøbet i sig Self  eller der paa \har/ ancket, men wedstaar at hafve solt den Rett de formeente sig der udj at hafve  Saa kand ieg iche i mod Lougens 1te Bogs 13 Capit: 18 art: dennem

 

1708: 67

 

som udj sam/m/e Sag jnterresserer  till Eed og widne antage  helst eftterdj sam/m/e widner falder i mod dem Self og deris skiøde, Men om noget i saa fald paa anckes  bør andre louglige widner at føris, særlig de Mend som skiødet har till witterlighed underskrefvet  hvilcket allerbest om hvad nu af Rederne paa anckes skulle were widende,

 

Monss: Jacob Philup paa Rederne till Skibet Jomfru Anna von Dram/m/en deris weigne  hafde wed skrifttlig Kald seddel ladet Citere Een deel bønder paa Bremnes, som hand formente at were biergere tillige med de andre biergere som deris Rett till Johan Møller solt hafver  at aflegge deris Eedlige forklaring om de iche ogsaa har bierget sam/m/e skib  der till at svare og wed at forklare, med widere sam/m/e stefning indeholder  dat: 16 Julij 1708:   Stefningen fantis paa skrefven louglig at Vere forkyndt

  Alle de i stefningen benefnte bønder møtte till Sagen at svare  og forklarede de indstefnte Mend, saa som først

  Peder Rasmusen  som forklarede at hand kom till skibet da det war kom/m/en till anker uden for Landet, og war det westen for wallen (Vallen)  og hafde Skier faar og bag sig, og laag da skibet udj stor fare  og blef hand hos skibet fra dend Eene dag eftter Nons tid  og till dend 3de dags Morgen tillig, hvor hand tillige med flere bergede skibet ind udj hafnen, og dagen  om Morgenen  som de hafde kappet ankeret  baasRoede det!! (de) det ind udj dend hafn det nu ligger,   Monss: Bagge till spurte ha/nnem/ om de ander 23 Mend som war paa Skibet  og kalder sig bergere  kunde allene uden deris hielp bierge skibet i hafnen,  Men hand svarede, at det war u-synlig for hans øyne at det kunde skiee, dog war hand ganske ….. da de kappede ankeret og de fick skibet i hafnen,   Monss: Bagge til spurte ha/nnem/ af hvad aarsage at det siuntis usynlig for ha/nnem/ at de 23 Mand allene kunde føre skibet i hafnen uden deris hielp,  hand svarede  formedelst dend sterke strøm, og tunge Last i skibet,   hand till spurte han/n/em om de kom af sig Self  eller de andre biergere som war paa skibet før  bad dem kom/m/e,  hand svarede at hand kom af sig Self til skibet for at Vilde hielpe det at bierge, og da hand kom, bad de andre biergere ham arbeide det beste hand kunde,

 

1708: 67b

 

for det siste till spurte Monss: Bagge ha/nnem/  om hand af de andre bergere har faaet nogen betalling, men hand svarede Nej, sagde at de hafde sendt till ha/nnem/ 3 Mrk:  men hand de/nnem/ ej wilde eller har willet annam/m/e,

  Mogens Gundersen Siøvold frem kom og forklarede at hand kom till Skibet dagen eftter  /: dog om Morgenen tillig :/  da Skibet war kom/m/en till ankers  og laag da skibet ud for Landet med skier bag og paa siderne, og dagen der eftter kappede de ankeret  og hand tillige med de andre hialp skibet ind udj hafnen som det nu ligger,   hand blef til spurt om de forige bergere som war paa skibet  uden deris hielp kunde hafve berget skibet ind udj hafnen,  hand svarede at hand det iche kunde sige, dog mente hand at hans og de andres hielp giordes Nødig, dog war winden stille  men der falt Een sterk strøm  saa at dend wende skibet om kring  at Roren wende till Lands,   hand blef tilspurt om hand kom af sig Self eller eftter de andre bønders begiering, men hand sagde at hand kom af sig Self uden nogen begiering, hand wilde og Een gang hafve faren fra skibet, men Willum Svensen Øckelands waagen bad ham bie  og sagde at det iche nu war tid at fare fra Skibet   hand blef til spurt om hand for sin u-mage hafver annam/m/et nogen betalling, men hand svarede Nej, de har wel bødet ha/nnem/ noget lidet, men hand det ej wilde hafve annam/m/et, saa som hand formente at hafve meere Rett,

  Anders Larsen  som er Mogens Siøvolds {dreng} Naboes dreng  forklarede og at hand kom till skibet sam/m/e dag  og war paa baaden med Mogens Siøvold, blef der og lige saa lenge som Mogens war der, og forklarede lige det sam/m/e som Mogens Siøvold før forklaret hafver,   forklarede og at hand siuntis u-mueligt at de forige biergere kunde hafve berget skibet uden de andres hielp  eftter som Strøm/m/en war saa sterk at dend wende skibet og Roren till Landet   hand kom af sig Self til skibet og ej eftter nogens begier   hand hafver og iche faaet nogen betalling for sin u-mage, men de har budet ham betalling, men hand dend ej wilde annam/m/e, saa som hand formente meere at til kom/m/e

 

1708: 68

 

  Tosten Alswaag forklarede at hand kom til skibet dagen eftter at skibet kom till ankers uden for Landet, og da laag skibet uden for skiærene, og war skiær baade bag og paa siden af skibet, og blef paa skibet till det om Morgenen der eftter med sambtlig deris hielp {kand} kom i hafnen som det nu ligger,   hand kom af sig Self og ej eftter nogens begiering  tj hand wilde Roe paa fiskerj, og da saag hand skibet ligge i fare  og der fore foer der til og wilde hielpe det af dend Farlighed,   sagde og at hand iche troer at de andre bergere kunde allene hafve berget skibet, Thj strøm/m/en war sterk og [de] behøfvede hielp,   forklarede og at de andre bergere har bødet ha/nnem/ betalling  men hand dend ej wilde annam/m/e, tj hand meener at faa meere,

  Johanes Ericksen Alswaag forklarede at hand kom till skibet da de kappede ankeret paa skibet, og kom sam/m/e Morgen i hafnen, war og sam/m/e tid saa sterk strøm at hand meente at de andre bergere iche kunde berge skibet uden deris hielp,   sagde og at hand kom af sig Self og ej eftter nogens begiering, iche heller wilde de blifve af med ha/nnem/ igien da hand war kom/m/en,   ha/nnem/ er og bøden betalling  men ej dend har willet annam/m/e  Thj hand formeener at nyde og til kom/m/e meere.

  Albregt Mogensen  som tiener Johanes Aldwaag  war iche tilstede, men Johanes forklarede at hand war paa skibet  men da hand foer til skibet  drog drengen hiem igien

  Olle Alswaag forklarede at hand kom til skibet dagen eftter at skibet war kom/m/en till ankers uden for skiærene  og laag skibet dend gang meget farlig med skiær paa siden og bag til,  og kom af sig Self  iche eftter nogens begiering, blef og wed skibet indtil det kom ind i hafnen,  troede iche at de forige bergere kunde hafve berget skibet uden deris hielp  tj strøm/m/en war sterk, dog ingen wind,  har iche heller oppebaaret nogen betalling af biergerne, Men ha/nnem/ er buden, og dend ej vil annam/m/e fordj hand meente at nyde meere,

  Bertel Habbestad forklarede udj alle poster lige som Olle Alswaag forklarede fra første till det siste,

  Matis Alswaag forklarede at hand og kom till skibet om onsdags Morgenen med hans Fader Tosten Alswaag, og forklarede ellers i alle maader lige som hans Fader før forklaret

 

1708: 68b

 

  Hans Gaaseland forklarede at hand kom till skibet dagen eftter at skibet war kom/m/en till ankers uden for Landet, og laag skibet dend gang Farlig westen paa Skererne uden for Landet, og blef paa skibet till om torsdags Morgenen  som war dagen eftter hand kom der till, og hialp at føre det i dend hafn det nu ligger   meente og at de andre og første bergere iche uden deris hielp hafde kundet berge skibet, tj de hafde nock at bestille  alle saa mange de war, tj strøm/m/en war sterk, men winden war stille   sagde og at biergerne har bødet ha/nnem/ betalling, som hand ej har willet tage, saa som hand meener at faa meere

  Olle Habbestad forklarede ord fra ord lige som Hans Gaaseland før widnede i alle ting, med dette tilleg  at hand kom uden nogens begiering til skibet,  det sam/m/e sagde og Hans Gaaseland,

  Olle Steensbøe forklarede at hand kom dend sam/m/e Morgen som de kappede ankeret paa skibet, og hialp det i hafnen, winden war stille {og} Men strøm/m/en war sterk, og laag skibet uden for skierene noget (meget?) farlig,  hand kom iche eftter nogens begiering, men som hand kom Roende till skibet og spurde de som war paa skibet om de hafde hans hielp fornøden, da svarede de ja, og lefverede ham Een Line till at baasRoe skibet,  wiste iche {at} om de andre bergere hafde kundet bierget skibet uden deris hielp,  sagde og at de har bødet ha/nnem/ betalling  men som det war for lidet  wilde hand det ej anna/m/m/e, meente meere at til kom/m/e,

  Peder Steensbøe forklarede at hand ogsaa kom till skibet sam/m/e dag som Olle Steensbøe kom der till, hialp at bierge Skibet ind udj hafnen,  hand kom af sig Self uden nogens begiering  winden war sam/m/e tid stille, men en sterk strøm   wiste iche om de første biergere kunde bierget skibet allene uden deris hielp,  sagde og at de har bødet ham betalling  men som det war for lidet  wilde hand det ej annam/m/e, meente at nyde meere,

  Olle Alswaag berettede der eftter at hans Søn Gabriel Olsen og hans tieniste dreng Hans Tronsen war med ha/nnem/  men ingen af de/nnem/ war nu tilstede, de kom med ham til skibet da hand kom, og foer hiem med ham igien

  Morten Steensbøe, Otte Gaaseland og Lars Olsen Halderaager  alle tre forklarede at de kom dend sam/m/e Morgen som skibet kom till

 

1708: 69

 

dend Rette hafn, forklarede at skibet  da de kom der til  war liggende paa Eet farlig sted med skier baade bag og paa siden   de kom iche eftter nogens begiering  men af sig Self,  wiste iche om de forige biergere hafde kundet bierge skibet uden deris hielp   de blef siden af biergerne buden betalling, men som det war forlidet  wilde de det ej annam/m/e, meente meere at til kom/m/e

  Hans Nesse, Rasmus ibd:  og Tosten Meeland forklarede at de og har weret med at hielpe dette skib i hafnen, og kom til skibet onsdags Morgenen  og blef der hos indtil om Torsdags afttenen, de kom Roende til skibet, og de bad dem kom/m/e og hielpe  hvilke de og giorde, og de fick deris betalling  nemblig hver tre Mark danske, mente at faae meere   forklarede ellers lige som de forige,

  Erick Halderager, Peder Tiesunds dreng Peder Pedersen  frem kom ogsaa og forklarede at de war med og bergede skibet eftter(?) at det kom for anker at ligge, om Morgenen da skibet kom i hafnen,  Peder berettede at hafve faaet 3 Mrk  men Erick Halderager sagde indted at ville tage betalling  for dj det var for lidet,

  Olle Stafveland og Jon Halderager war ej tilstede, Mens Madtz Synstebøe berettede paa deris weigne at de og war med at hielpe at føre skibet i hafnen,

  desse benefnte 7 Mend war ej stefnte,

  Hans Gundersen Øckeland berettede og at were med, kom till skibet sam/m/e aftten det kom till ankers, og blef der ved till skibet kom i hafnen, har faaet i betalling Een half Rdr   war ej heller stefnt,

  de indstefnte bergere som ware kaldede  den/n/e forklaring at paahøre, forklarede her i mod, at de uden desse andres hielp well skulle hafve berget skibet, men som desse bønder kom til de/nnem/ uden nogen begiering, da wilde de dog iche wise de/nnem/ bort  men lod dem blifve her  og saa bødet de/nnem/ deris betalling saa wit de siuntis de hafde fortient, mente der med at de maatte were benøyet,  sagde ogsaa at de maatte Cape!! (kappe) deris anker formedelst windespillet war Synder, tj ellers  der som det iche hafde woren Synder  hafde de kundet tage op Ankeret med det sam/m/e  tj winden war stille, og strøm/m/en war god i alle maader(?)

  Casper Caspersen warner(?) indlefverede Een atest under …. Zeigl, at de hafde bødet desse nu indstefnte medbiergere 1 Mrk: for hver dag de hafde woren med og hiulpet at indføre skibet

 

1708: 69b

 

i hafnen  med widere des indhold  dat: skibet Jomfru Anna von Drammen d: 25 Junij 1708.

  Monss: Bagge forklarede der paa at de indstefntes Memorial till Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsberg  hvor udj de kalder sig medbergere af Skibet Jfr: Anna von Drammen  hafver andlediget Citanten eftter welbemeldte Hr: Estatz Raads ordre at indhente for anførte!! (foranførte?) forklaring  for der Ved at udfinde dend Rette Sandhed, og om de siste saa Vell som de første bør jnterressere udj berge Retten   tj begierede hand beskrefven hvis som passerit er

 

Sr: Petter Badsker  Procurator udj Bergen  hafde wed skrifttlig Stefning ladet Citere Sr: Jacob Philup som Fuldmegtig paa Rederne till Jomfru Anna von Dram/m/en deris weigne  till at betale dend bergeløn og Rett, som Johan Muller udj Bergen sig af de Rette biergere har til forhandlet, tillige med omkostnings erstattning,   hafde og ladet stefne skipper Madtz Pedersen Byncke til sam/m/e Sag at svare,   i lige maade alle de bønder som Skibet bierget hafver  Eedlig at forklare hvad de/nnem/ om biergningen kand blifve tilspurt, sambt og det forige forhør paa Hoepe Fogdegaard med deris der udj giorte bekiendelse  beEedige  med widere sam/m/e stefning indeholder, dat: 24 Julij Ao: 1708:   Stefningen fantis paaskrefven louglig at Vere forkyndt for Jacob Philup udj Bergen dend 28 Julij nest eftter   indgaf saa der nest dend arrest som Paa skibet med indehafvende Ladning giort er, af dato 23 og 24 Julij nestafvigt,   der nest fremlagde hand Eet skiøde udgifven af dem som det omtvistede skib og Ladning hafde fundet og bierget, dat: Bergen d: 5 Maj 1708:   der nest Een beskichelse af Kiøberen till Sr: Jacob Philup og skiperen paa Redernes weigne giort  af dato 29 Junij 1708:   der eftter indlefverede hand Eet Notarial jnstrument  dat: 5 Julij nestafvigte  med det der paa teignede svar  dat:  (ope rum)   hvor af hand formente klarlig nock udfindes hvor beføyet hans principaler hafver Veret, saa Vell till at giøre dend nu i Retten(?) jncinuerede arrest, som wed stefnemaal at Reise

 

1708: 70

 

Sagen till Endelig Dom og paa Kiendelse, om hvis hans principaler formener sig i bøndernes sted i berge og finde Retten at til kom/m/e,   Saa producerede hand og Eet Taxations werk af 23 Junij 1708  hvor af fornehmes hvad skibet er Taxerit for, endtskiønt Taxten eftter deris formenende ej er saa tilstreckelig som det bør, sambt paa hvad pris som er sat paa hver tønde af Salted, u-anseet mand ej kand wide hvad Qvantum i skibet findes,   Men paa det Sagen i sig Self  saa wit stedet angaar  paa hvilket skib skall vere fundet  kand finde dend Rette opliusning, begierede hand at de Mend  i synderlighed de første som skibet fant  maatte eftter Stefnemaaletz indhold forklare, tiden, Steden og maaden som de skibet fant og biergede paa i søen  eftterdj de iche saa u-trøckeligen dend 8 Junij sist leden paa gaarden Hoepe, der om har giort nogen fuldkommen forklaring  og till dend Ende producerede hand Eet af HøyEdele Welbr: Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Manden Wilhelm de Tønsbergs forwerfvet Tings forhør,

  Monss: Niels Bagge paa Sr: Jacob Philups weigne i mod Stefnemaalet exeperede, at hand iche kunde tage til gienmæle der i mod, først fordj at denne Rett er eftter hans begier og paa hans bekostning af welbaarne Stiftt befallings Manden anbefallet at holdes, og om det end(?) (indted?) war in ordinarie Rett, saa war dog Jacob Philups werneting iche her, men till Bergens bye ting, hvilket er dend post hand mod Stefnemaalet hafver at anføre og …….(?)  saa kand hand iche nock for undre sig at Jon!! (Johan) Willumsen will til Eigne sig halfdeelen udj skib og Ladning, for de til bergerne udeelte!! (uddeelte) 700 rdr, sær eftterdj hannem Self er bekiendt paa hvad maade hand berge Retten er till kom/m/en, hvor om hand  dog uden at tage till gien mæle i hofvet Sagen  producerede 2de atester af bergerne udgifven, og i det øfrige  om hand iche, for at tage till gien mæle eller besvære Citantens søgning  bør woren (veret?) befriet   forwentede Dom/m/erens Kiendelse,

  Badsker Replicerede i mod dend første exeption, (men om?) Monss: Philup ichun will wende sine tancker hen til Lougens 1ste B: 19 Capit: 20 art:  sambt 5 Bogs 8 Capit: (? art:)

 

1708: 70b

 

udfinder hand well at den/n/e forskydelse iche hafver nogen Een Stem/m/ende med nogen billighed, mens formeenes ichun at Vere udflugt   Dend anden post angaaende, da søges Jacob Philup pro persona  iche for nogen gield, fordring eller pretention, i hvilken henseende Bye tings Retten i Bergen er u-Disputerlig hans werne ting, Men hand till talles tillige med skipperen paa Redernes weigne for den/n/e Rett, som formeenes at Vere billig, i henseende at hand udgifver sig  som afskillige!! (af adskillige) actes seeis  for Redernes Factor, og hand tillige med Skipperen holder sig till Skib og Ladning som her paa stedet er beliggende, hvor finde og bierge Retten bør betalles, hvor arresten paa skibet og Ladningen bør forfølges og paa Kiendes,   hvor fore hand begierede at Retten wilde forelegge ham saa well som Skipperen  som wed louglig Stefnemaal till den/n/e Rett er indkaldet  Directe(?) at svare till hofvet Sagen,  og begierede der om Een jnterlocutorj Kiendelse,  i midler tid Reserverede hand sig de af Philups Fuldmegtig i Rette lagde formentlig Loug stridige skriftter at besvare,

  Monss: Bagge Exeperede at dend art: udj Lougens 1ste B: 19 Capt: 20 art:  til holder Vell at arrester till første ting skall forfølges, naar det findis iche at arrest kand treke nogen for sit werneting, dend obligerede første art: og Lougens 5 B: 8 Capt: wedkom/m/er iche den/n/e Sag, og der fore fortiener iche noget giensvar,   Skipperen hafver indted med skib og Ladning at forsvare  mens Jacob Philup allene,  prossessen drifves iche i mellem 2de Søe farende Mend, Men i mellem borgere og Bergens indbyggere,  hvor for hand Refererede sig till sin forige paastand, og formodede at Dom/m/eren den Ved sin Kiendelse aproberede,

  Monss: Badsker her till svarede at Sagen drifves iche i mellem personerne om Sagen  ….. Dependerer af SøeRetten  Eftterdj Skibet Jomfru Anna von Dramen her udj Hafnen i Komble Sund er indbragt og af Een deel Bønder bierget  men hvis bierge Rett nu tvistes,  paa sam/m/e Skib her og saa er giort arrest,  Saa kand Sr: Jacob Philup  som

 

1708: 71

 

er Reederne till Skibet deris Factor  iche ….. ….. fore {at} her at Svare till Sagen,

  Men her wed Kiendes at bemelte Sr: Philup for den/n/e Rett bør svare Kiøberne for berge Retten  till hvis pretentioner de udj de/n/ne Sag Paa Skibet Jomfru Anna von Dramen kand formeene sig at hafve, hvor da udj {Sagen}!! skall Kiendes der om hvis Rett er.

  Monss: Jacob Philup der paa absenterede sig fra Retten  og iche kunde gifve noget widere giensvar end at hand Reserverede sig i følge af Kongl: Forordning dend ergangne jnterlocatoria i sin beleilig tid till paa Kiendelse at indstefne  saa som iche allene forbemelte omstendigheder andlediger ha/nnem/ der til  mens end og at hand iche till hofvet Sagens bestyrkelse paa sin side har kundet faaet de i Rette lagde atester beEediget og widnesbyrd førte, hvor om hand først for ofver Dom/m/erne maa indhente Kiendelse,

  Badsker Refererede sig till dend Ergangne Kiendelse og formente at Monss: Philup bør forelegges till i Morgen Een wis tid dend at eftter lefve  paa det hand ej skall klage, at mand jo bruge dend Lemfeldighed wed Retten mod hannem, som mand dog iche er for bunden till, og formente hand at hfvet Sagens driftt og gienge, iche kand eller bør hindres wed de paa Raabte og meget lougstridige atester  særdeelis eftterdj de allene hensigter till des Confusion og forviring, og strider i mod de Selgendis udgifne skiøde og tilstaaelse for Retten,

  Eftterdj at Sr: Jacob Philup tillige med hans Fuldmegtig  Procurator Monss: Niels Bagge  nu absentere sig fra Retten og ej till Sagen svare will, da som denne Sag er Een Søe Rett Sag som Lougen absolute befaller inden 3de Solle Merker at skall paa Kiendes, Saa beroer med Sagen till i Morgen Klocken 9 fore Midag, hvor da Sr: Philup eller hans Fuldmegtig hafver at møde  Sagen at til svare, og skall da gaaes hvis Rett er   til sam/m/e tid hafver og de indstefnte bønder eller første bergere at Comparere till widere examen,

 

Dagen der eftter  som war dend 28: Aug:  blef Retten atter eftter dend opsettelse i gaar betient paa gaarden Synstebøe, i for indførte Laugrettes ofverwerelse,

  og indfant sig Procurator Petter

 

1708: 71b

 

Badsker  som i Retten indlagde dermed Stefningen i Sagen, som till foren er omelt, med dend paa teignede opsettelse, som for Sr: Philup og Monss: Bagge \er/ blefven forkyndt,

  og møtte Procurator Monss: Bagge  som og tilstod at sam/m/e opsettelse ha/nnem/ er anvist,  der nest gaf hand till Kiende at i hvor Vell hand till foren mod Rettergangen hafver protesteret  og eftter hans principals Sr: Philups ordre sig fra Retten absenterit, saa dog i Respect till dend ergangne foreleggelse  wilde hand her wed  dog uden at binde sig till Retter gangen  endnu som før Dom/m/eren fore drage, at eftterdj hannem er weigret hans widnesbyrd, hvilcket hand till Sagens opliusning høylig agter fornøden at føre, Saa skulle hand i det Ringeste formeene hannem maatte for undes tid og Dilation udj hofvedsagen indtill hand dend ergangne Kiendelse  hvor wed widnesbyrdenes forklaring ha/nnem/ er negted, kunde till paa Kiendelse  og formodentlig under Kiendelse faa indstefnt,  Skulle dette og iche finde bjfald, saa henstiller hand till Retten, udj alt saaledes at Despencere  som lougmesigt er og forsvarligt kand eragtes, og der hos erindrede (erindrende?) Dom/m/eren de [i] Rette lagde atester udaf {af} Bergerne underskrefven, hvor af skall fornehmes, at Johan Willumsen Møller, hafver brugt adskillige Expressioner, hvor Ved hand hafver persverderit bergerne, til at afstaa till ha/nnem/ deris berge Rett,  hand fremlagde og Eet forhør, hvor udj bergerne hafver forklaret, hvor og hvor langt ud mellem Landene de dette bergede Skiberom og Ladning hafver fundet, der fore  naar Dom/m/eren ofver weier alting, saa skall befindes at Citanterne iche hafver nogen føye till at pretendere halfve deelen udj Skib og Ladning,  Thj Lougen udj 4de Bogs 4 Capt: 5 art: siger merkelig, at om Skipper, finder Skib udj aabenbare Søe uden for alle Land, Skall ha/nnem/ dend halfve deel udj finding till høre, Mens her er nu 3de poster at Conciderere, dend første, at Citanterne iche hafver fundet skibet  mens allene til Kiøbt sig berge Retten, og de till Finderne udgifne 700 rdr:  med Een billig profit till 50 rdr: erbyde Jacob Philup, iche fordj hand synes de der til er berettiget, mens fordj hand, heller hans principaler Rederne, kunde slippe og undgaa witløfttig prosses, dennem igien at erlegge,  dend 2dend  at Een skipper som farer uden Søen i det wilde Haf, og der antreffer Skib og Fartøyer

 

1708: 72

 

som er forlatte, og SolVerer de/nnem/  hafver stor Lifs fare og møye, for at Conservere sam/m/e Skibe eller Fartøye, og der fore, falder det af sig Self, hand kand hafve fortent dend halfve part af hvis hand bergede,  dend 3de er at naar dog en Skipper skall nyde forbemelte Rett eller tilleggelse, bør hand at bevise at hand hafver fundet skibet udj!! (uden?) for alle Lande, hvilcke Comparenten formente at vere saa wit udj Søen, at mand iche paa nogen side kunde see Land,  Naar nu dette maatte ofver weies og Confereris i mod det sted hvor det nu omtvistede Skib og Ladning er fundet, da skall udfindes merkelig Deferentze, tj bergerne har jo Self forklaret, at de kunde staa wed deris huuse eller udj Een baad under Land og see skibet till fuldkom/m/enhed, Een deel siger Een Miil, Een deel 1 ½ Miil  og Een deel 3 fierdinger fra Land, paa dend Eene side, mens Conciderer iche, at eftter dend Cituation, saa ligger det Field udsiire!! (Udsiire), lenger ud i Søen end som skibet er funden till, hvilcken forbemelte Demonstration hand hafver fremsatt till Dom/m/erens ofverweielse, om hand i mod forhaabning uden widere Dilations gifvelse skulle kiende i hofvedsagen,  Endelig  saa wilde hand Vell forhaabe at Dom/m/eren iche admitere bergerne till widere forklaring eller Examen end allerede till foren skeed er, i Concideration, at det er deris Egen Sag, og det skulle vere wenteligt at de till deris og Kiøbernes bestyrkelse skulle lettelig hendfalde, at giøre dend forklaring, som iche kunde accordere med Sandhed, mens were Comparentens principal till største Nackdeel og skade

  Sr: Badsker gaf till Kiende at ha/nnem/ synes u-nødvendig at Replicere i mod dend af Philups Fuldmegtig begierede opsettelse i hofved Sagen, Thjl!! at indstefne dend anden Sag paa ankede Kiendelse, serdeelis eftterdj hand i gaar, der i mod proponerede sin udførlige Demonstration, i sær fordj hand iche formoder, at Retten i mod Lougens 1ste B: 5 Capt: 8 art:  …..d(?) Lougens 4de B: 8 Capt: 1 art:  ha/nnem/ der udj gifver be….(?)  saa som Comparenten, paa hans principalers weigne der i mod protesterer,  wed dend 3de post af Philups Fuldmegtig proponerit, hvor Ved hand synes …t sig? ... … … S….? at ville behielpe, synes ichun at vere en Explication ofver Lougens 4de B: 4 Capt:  som dog strengelig forbydes, hvor fore hand widere den/n/e sinde der ved .. ….

 

1708: 72b

 

be…. ….. de indstefnte Mend, af andledning af det fremlagde forhør, maatte tages till forklaring og Examen, i sær eftterdj af bemelte Tings forhør ej udfindes, at de Mend som først fant eller kom till Skibet  iche hafver giort nogen forklaring hvor Vit de det fra Landet fundet hafver, særdeelis eftterdj det er det Fundement, hvor paa hofvet Sagen skall festes og grundes

  hvor eftter ieg iche kunde weigre sam/m/e Examen at fore tage  som og saaledes skeede  Nemblig   først blef frem kaldet

  Jon Nortun, som i alle maade wedstod hans forige bekiendelse paa Hoepe udj HøyEdel baarne Hr: Estatz Raad og Stifttampt Mands nerwerelse udsagt, hvilke for ha/nnem/ blef oplest   Der nest {till} begierede Sr: Badsker at Atestanten maatte forklare hvor langt omtrent skibet var fra Landet da hand kom der till  og i synderlighed fra alle Klipper, saa og hvorledes Skibsluger og toug, war Conditionerit da hand opkom paa Skibet,   Jon Nortun her till svarede at hand med Een god samvittighed wed Eed will testere, at da hand kom till Skibet  war det fra Land omtrent 2 Miil, men uden for alle skier 1 ½ Miil, og kunde hand iche see noget skier nermere end som 1 ½ Miil  iche heller weed at noget Skib war nermere,  forklarede og at de fant sam/m/e Skib med aabne Luger og omkastede ting, og war dend underste og bagerste Luge i lige maade aaben  og war tougene ganske omskiøt og ofver hin anden kast, som de mente at vere skeed af Skibes slingring i Søen, hvor fore de hafde Een stor u-mage sam/m/e igien at faa till Rette. Kister fant de og paa skibet  sønder hugne og opslagne, Een del ware lugte  dog med nøgelen der udj.

  Bertell Nortun forklarede og at wille forklare sin Sandhed  som hand erbød sig at giøre sin Eed paa, at hand war paa Baad med Jon Nortun da de fant skibet, og da de kom till Skibet, siuntis hannem at det war fra Land uden for alle Skier omtrent eftter sin giesing 2 Miille  men fra dend første øe eller Land omtrent 2 ¼ deel Miil  forklarede widere at hand iche kom op paa skibet før da det kom till ankers under Landet  tj hand forblef paa baaden og tog dend [i] ware

  Christen Nesse i lige [maade] sagde at wed Eed wilde testere at da hand kom till dette omtvistede Skib i Søen, da  eftter hans giesing  war det omtrent 2 Miille uden for alle Skier, øer og aadde, og fra det faste Land eller øe 2 ¼ Miil, og da hand kom paa skibet  da fant hand at Lugerne ware aabne, saa som Een  dend underste Luge bagerst(?) (ved) Kahyten(?), og 2de af de øfverste, saa som dend bagerste og forreste

 

1708: 73

 

og ware alle tougene nede i Rom/m/et omskiøte, saa de iche kunde faa det store anker toug  der nede laag  til Rette, men maatte tage det andet og udkaste, da de kom till Landet,  Kisterne  Een deel  paa Skibet war sønder hugne og nogle aabne, andre med Nøgel udj  ware og alle tom/m/e og indted udj,

  Jens Jensen Øchelands waagen møtte iche  blef berettet at hand Seigler og er i Bergen,

  og blef ellers for Chresten Nesse oplest hans forige bekiendelse paa Hope, hvilke hand og wedstod,

  Winsens Nesse forklarede og at wille wed Eed Testere at da hand kom till Skibet  mente hand eftter sin gisning at skibet war fra Land og uden for alle Skier omtrent 2 Miille  og hand war iche oppe paa Skibet  men blef i sin baad og hialp at buxsere skibet till Lands,

  Peder Sæfvereid erbød sig og at wille giøre sin Eed paa at da hand først saag skibet, war det wel fra Landet og uden for alle Skier eftter hans gisning ofver 2 Miile, men da hand kom til skibet war det omtrent 1 ½ Miil uden for alle Skier, og da hand kom op paa Skibet  da war 1 af de underste Luger  nemblig dend bagerste  aaben, og 2de af de øfverste  saa som den forreste og bagerste, Tougene ware alle omkaste om hin anden nede i Rom/m/et  saa de med stor u-mage maatte faa det til Rette   Kisterne  paa Skibet war, ware Een deel sønder hugne, Een deel stod Aabne, Een deel med Nøgelen udj, og indted udj Kisterne  uden udj Een noget lidet Fladbrød,

  Lars Siøvold forklarede at hand saag dette skib Een Morgen tillig wed sit Huus, da siuntis ham at skibet ware meere end 2 Miil fra Land, og de Roede ud med deris baad og wilde fiske, men da de kom ud i skierene, og der gik op paa Land  saag de at det war Eet skib som war kom/m/en til skade  og de Roede der ud, og da hand kom till Skibet, da siuntis ha/nnem/ at skibet war uden for alle Skier omtrent 1 ½ Miil, sagde og at hand iche war paa skibet, og der fore iche weed om des beskaffenhed med Luger og Kister i nogen maade,

  Erick Sæfvereid  Huusmand  wedstod sin forige bekiendelse paa Hoepe i alle maader  og ej widere wiste at forklare

  Lars Sæfvereid forklarede at da hand først saag Skibet  da var det eftter hans gisning uden for alle skier omtrent 2 Miil, men da hand kom till Skibet  war det eftter hans Meening 1 ½ Miil uden for alle skier, hand war iche oppe paa skibet da hand først kom der til, men da hand  eftter sin forige bekiendelse paa Hoepe  som i alle maader wedstod  igien kom till skibet, da gick

 

1708: 73b

 

hand op paa skibet, men hand gaf ingen agt paa Luger, toug eller andet, men forrettede sit arbeide, som hand med stor besværing maatte giøre, tj det siuntis for hans øyen u-mueligt at skibet hafde blefven berget,

  Wier Endresen Brecke forklarede at hand war med Lars SæfVereid paa baad, og da de kom ud paa Søen wed skierene, saag de dette skib, og eftter hans gisning syntes ham at det war fra alle Skier ude i hafvet 2 Miille, men da hand kom der ud  war det Vell uden for alle Skier 1 ½ Miil, war iche oppe paa Skibet, men forblef i sin baad, og hialp at baasRoe skibet,

  Chrestopher Habbestad forklarede at da hand saag dette skib først  da siuntis hand at skibet war uden for alle Land og skier 1 ½ Miil  men hand sad og paa de yderste Skier well Een times tid, og saa foer hand ud til Skibet, men da hand kom till Skibet, da fornam hand at det var lengre fra Land end hand før siuntis, tj da hand nu kom till Skibet  da siuntis hannem enda at skibet war uden for alle Land og skier well 1 ½ Miil, og hand kom op paa Skibet og fant at dend Een!! (Eene) bagerste under Luge war Aaben, og 2de af de øfverste Luger  saa som dend bagerste og foreste ware aabne   tougene nede i Rom/m/et omkaste og omskiøte, Kisterne sønder slagne og ophugne, Een deel med Nøgel udj og indted der i  uden udj Een Kiste lidet Fladbrød,  der paa erbød hand sig at giøre sin Eed, wedstod ogsaa sin forige bekiendelse, som hand paa Hoepe før forklaret hafver  hvilcke for ha/nnem/ blef oplest,

  Anders Endresen Habestad møtte iche, men Chrestopher Habbestad berettede at hand tiener ha/nnem/ og ej er til stede,

  Hans Carlsen Nesse wedstod sin forige bekiendelse paa Hoepe, og forklarede at da hand kom till skibet  da kunde skibet omtrent vere fra yderste Skiær 1 Miil, og fra faste Land eller øe mod 1 ½ Miil  og da hand kom paa skibet ware de 3de Luger oppe  som før er melt   Tougerne i Rom/m/et omkasted, Kisterne  Een deel  sønder, Een deel aabne  og Een deel tillugte med Nøglen udj  men alle tom/m/e

  Helge Gaaseland wedstod ogsaa sin forige bekiendelse paa Hoepe  og forklarede at da hand kom till skibet  war det fra Land omtrent uden for alle skier Een god Miil, hand war og paa skibet, og fant med Luger, toug og Kister lige som før forklaret er

  Carl Nortun wedstod ogsaa sin forige bekiendelse paa Hoepe, og end mere forklarede at da hand kom till skibet  war skibet eftter hans gisning fra alle skier i Søen 1 ½ Mil  men hand war iche oppe paa Skibet, og der fore iche wed nogen forklaring at giøre om Luger, toug og Kister

 

1708: 74

 

  Niels Meehuus forklarede og wedstod sin forige bekiendelse paa Hoepe i alle maader, og end ydermeere sagde at da hand kom till skibet  da war det uden for alle Skier ofver 1 ½ Miil, sagde og Lugerne  de 3de  ware Aabne  som før er melt, tougerne om kaste og Kisterne sønder opslagne,

  Willum Svensen Øchelands waagen møtte iche, men indsente sin skrifttlige indleg dat: 27 Aug: 1708:  hvor udj hand wedstaar sin forklaring før giort paa Hoepe, saa og at hand har solt sin Finde og berge Rett, og siger indted widere at Vide,

  Lars Øckeland, Tosten ibd:  Gunder Ibd:  Biørn Meeling og Casper Caspersen  alle sam/m/en wedstod deris forige bekiendelse paa Hoepe  som for de/nnem/ blef oplæst  og ej widere om Skibet er widende end der forklaret blef, hvor paa de gierne wille aflegge deris Eed,

  Sr: Badsker begierede, at eftterdj der findes forskiel, i mellem dend forklaring som Winsens Nesse paa Hoepe giort hafver  og dend som hand i dag her for Retten har aflagt, hand da igien for Retten maatte frem kaldes, og Explicere hvorledes dends Distantz af de 2 Miille er som hand om melder,  og frem kom bemelte Winsens Nesse  og af Monss: Badsker blef til spurt hvor fore hand til foren har sagt at hand siuntis  da hand først saag skibet fra sin gaard, da skulle det Vere 2 Miille fra Land, og nu siger at da hand kom ud til skibet, da war det fra Land uden for alle skier 2 Mille,   hand svarede at da hand først saag Skibet om Morgenen wed sit huus, da war der iche well Lyst, og der fore iche til wisse kunde see weiens Lengde  men da hand udkom till skibet  saag hand at det war fra alle skier 2 Mille,

  Monss: Bagge der i mod forestillede Dom/m/eren dette widnes byrds wariation i det hun!! (hand) nu siger Eet og nu Eet andet  hvilket er stridende i mod Lougen, tj alt skiønt hand Vell (Vill?) bes.ø..(?) sig med at det war dunkelt om Morgenen da hand først blef skibet war, saa er det dog iche [noget]? som kand finde bifald i fornuftten till billighed, i henseende till, at da hand sin første klaring!! (forklaring) aflagde, war det høy lys dag og indted mørket kunde forhindre at udsige sin Sandhed,

  Monss: Badsker producerede der nest sit skrifttlige forset i den/n/e Sag  dat: 28 Aug: 1708:

  Angaaende det salted godtz og andet som till Confischation af Monss: Tønder {har} \er/ paa talt, hvis qvantum og Specification i Een hver Sort for sig Dom/m/eren hafver, begieres i Agten maatte indføres, saa som Comparentens principaler

 

1708: 74b

 

….. …… saa Vell Dom till deris andeel for finde og bierge Retten der udj som det forige eftter indlegges formeld,

  Monss: Bagge  for det første i mod de antagne bergeres forklaring  Remonstrerede, at naar Retten will ofver weie dend till grunde, saa skall befindes, at dend første og siste forklaring støder om paa hver andre  og iche kom/m/er ofver Eens, hvor fore dend saa meget des mindre bør tages i Concideration, og om skibet end skulle vere funden uden for Skierene fra det sted, hvor bergerne det først indhente, imod 2 Miile weigs  som det dog iche er, mens inden for andre adskillige anliggende Øer og Lande, saa war det dog funden paa deris Kongl: May: Forstrøm/m/e eftter andledning af de i mellem hans Kongl: May: till Danmrk: og Norge, de Hollandske og Engelske sluttede Tractater,  der nest, begierede hand, at de forhen i Rette lagde atester maatte oplæses, hvilket blef bevilget og straxst skeede, og til spurte hand samtlige biergere som nu var til stede og bemelte atester hafver under skrefvet og udgifvet  om det iche saaledes er i sandhed passerit som de der udj hafver anført,  hvor om Mand forventede deris gien svar,

  Monss: Badsker begierede her i mod at indføre hans protestation for at fore kom/m/e dend Mislighed som meldes i den/n/e Sag kunde indløbe, og bestaar dend der udj at hand, protesterer at ingen \til/ Staaelse af biergerne giøris bør i den/n/e Sag om de 2de i Rette lagde atesters indhold  som hand paa hans principals weigne ellers beskylder for u-rigtige og Lougstridige, først fordj wederpartens paastand der paa i gaar wed Een Kiendelse udj Een anden Sag blef under kiendt og till side satt, der nest fordj hans principaler i den/n/e Sag ej er stefnt till weder mælle

  Og wedstod alle de biergere som til stede ware  hvilke sam/m/e atesteter!! (atester) har under teignet  at det saaledes er passerit som atesterne om formelder

  I det øfrige  saa som Citanternes i Rette settelse baade Ved Comparentens forhen giorte Demonstration og bergernes her for Een s…..de Rett giorde tilstaaelse  ere blefven fuldkom/m/en svart og Re(fu)terit,  saa Refererede Monss: Bagge sig till sine for Exeptioner og protestationer, og ofver alt indstillede Sagen till Dom/m/erens Rettferdig og forsvarlig Despensation,

  Ingen af parterne hafde widere i Retten at indgifve  men Een hver i sær Refererede sig till sit forige udgifne

 

1708: 75

 

  Og blef saa Sagen optagen till om Morgenen dend 29 Aug:  hvor da Retten atter med for indførte Laugret blef betient,

  begge parter møtte for Retten og Een hver af de/nnem/ Refererede sig till sit forige som er indført, men Peter Badsker i serdeelished paastod Dom udj Sagen,

Og blef da saaledes Endelig Kiendt, Dømbt og afsagt,

Det er befunden  /: og ej anderledes bevisligt giort :/  at Skibet Jomfru Anna von Drammen, uden der paa at Vere noget Lefvende Meniske, er af Een deel bønder funden udj Aabenbare Søe 2 Miile uden for alle Skier, Øer og Aadder  med ingen Mastrer, Drifvende med Strøm og wind for Wrag, hvilcke Skib og af sam/m/e Mend bierget er, og indført i dend hafn hvor det nu er beliggende,  desse Mend  som saaledes sam/m/e Skib bierget hafver, har der eftter solt deris bierge Rett till [Een] Bergens Borger wed Nafn Jon Willumsen Møller, og der paa udgifvet till hannem deris Skiøde, Dat: Bergen dend 5 Maij 1708:  som og af dennem alle under skrefven er, de og sam/m/e Kiøb offentlig baade nu for Retten og till foren har til staaet friwillig at hafve indgaaet,  Sam/m/e Kiøb seer ieg iche at Vere skeed i mod Loug og ærbarhed, Men det eftter Lougens 5te Bogs 1ste Capt: 2de art: blifver Ved sin fulde Kraftt,   Og som da Jon Willumsen Møller med sine jnterreserende wed saadan Kiøb er berettiget till dend biergeløn som de bønder der skibet bierget hafver  kunde till kom/m/e,   Saa anseeis først at Skibet som er bierget  er af Biergerne indbragt fra aabenbare Søe  hvor det Een tid Lang uden Mastrer eller lefvende Folck for Eet Wrag med Strøm/m/e og Winde er omdrefven, saa at om biergerne det ej wed hendelse hafde og bierget og!! bierget!!, det da ej anderledes war at formode end det till ingen Meniskes Nøtte med sin Ladning paa Klipper og Skier hafde anstøt og sønderslaget, til Reedernis store skade

  Thj kand af mig ej anderledes Kiendes end jo Jon Willumsen Møller med sine jnterresenter eftter Lougens 4de Bogs 4 Capt: 5 art: bør beholde dend halfve deel baade af Skibet i sig Self  saa Vell som halfvedeelen af ald dend udj skibet werende Ladning baade af Salt og andet godtz, og paa det Retten kand wides hvad alt i skibet er, bør det wed u-Villige

 

1708: 75b

 

Mend opmaales, og beholder da baade Reederne og biergerne der af Een hver for sig Een half part, naar først dend der paa gaaende omkostning wed opmaalingen af dend findede Salt Ladning afdrages, for hvis aarsage Skibet fremdeeles blifver under dend før giorte arrest till det saaledes er fuldbyrdet, og dend giorte arrest i saa maader kiendes Louglig at Vere giort,   Men hvad Skibet i sig Self angaar  da eftterdj Skipperen og Redernes Fuldmegtig sig Skibet till Reparation har antaget, og det saaledes forbedret at det igien er kom/m/en i dend stand som det Var før det blef for u-løcket, saa betaller Reederne till Jon Willumsen Møller og med jnterresenter udj penge 1500 rdr  som er halfve deelen af hvis Skibet dend 23 Junij nestleden af de der till forordnede Mend er taxerit for, under den adfær Lougen om formelder,   prossesens omkostning betaller Reederne till Citanterne med penge 20 rdr i lige maade under Lougens adfer.

 

 

Dend 13: octobr: blef Retten betient paa Aackre udj StrandVigs Skibrede, hvor da Retten blef betient af eftterskrefne Lougrett, Olle Waage, Lars SæfverEide, Niels Ballesem, Olle Hage, Jon Hiærtager og Niels Nortvet,

  hvor da Mette  Sl: Engel Jonsen Aackre,  Anders og Simen ib:  Olle og Anders Særwold, Heming, Lars og Rasmus Tuftt  hafde wed skrifttlig Kaldseddel ladet Citere, Jon og Jørgen Qvale for medelst de skall hafve nedrefvet Een Jerdesgaard satt de/nnem/ i mellem udj deris Fæ Mark og Hage beite, der fore at lide og undgielde,   ilige maade ladet Citere de/nnem/ til at efttersee Markeskiel og skiftte i mellem deris Jorder,   hafde og ladet stefne, de Mend som war ofverwerende da bemelte Jerdes gaard blef oprettet og till Een hver af de/nnem/ udbyt,  Nemblig  Anders Haavig  da werende Lensmand, Steen Houge, Steen Wiig og Johanes Svinesteen, till at giøre forklaring om hvad da passerede,   Iligemaade stefnt Lars Rein og Johanes Svinesteen til at Vidne om Merke i mellem Qvale og de andre Jorder,   saa var og stefnt JordEigerne till Jorderne  saa som till Qvale  Mag: Jens Bergendahl  Sogne Prest till Kaars Kierken i Bergen,  Hr: Chrestopher Garmand  Sogne Prest till Ous  som Eigeren till Særwold,  Hr: Assessor Willum Hansen  Forwalter ofver Halsnøe Closter, som forsvar

 

1708: 76

 

for Tuftt,  og Johanes Skaattun  som Eigeren till Een deel udj Aackre,   sam/m/e Stefning dat: 15 Septembr: 1708:   Stefningen fantis paaskrefven louglig for wed kom/m/ende at vere forkyndt,

  Opsiderne paa Qvale møtte  saa som Jon og Jørgen, og paa Olles weigne hans Fader {Jon} Lars Qvalle,  saa møtte og paa Mag: Jens Bergendals weigne David Wiig,  paa Hr: Chrestopher Gaarmands weigne Steen Houge,  men paa Hr: Assessor Hansens weigne møtte ingen,  saa møtte og Johanes Skaattun,  i lige maade de indstefnte widner  alle sam/m/en  undtagen Anders Haavig, som for sin svagheds skyld sig lod undskylde,

  og som Stefningen lyder paa at skulle fore tages dend 6 octobr: nestleden, da  formedelst General Munstringen i midlertid indfalt, og Jørgen Davidsen  som er Soldat  maatte møde wed Mønstringen, saa blef Sagen opsatt till i dag, paa det at Jørgen Davidsen Self kunde Vere tillstede,

  Anders Aackre paa Egne og sambtlige Citanternis weigne paastod at Jørgen og Jon Qvale for gierdes nedrifvelse bør anseeis till straf og bøder,

  Jon og Jørgen Qvalle møtte som sagt er  og forklarede, at dend Jerdes gaard som er opsæt  er u-louglig opsett, uden nogen Rettes Middels ofverwerelse, og der fore beklagede Jørgen sig for sin Eigere  Mag: Jens Bergendal  nestleden Som/m/er, da hand paa Mønstringen war i Bergen   da svarede Mag: Jens de/nnem/  at naar Jerdes gaarden u-louglig war opsatt, da maatte de Vel Rifve dend ned igien, hvor fore  da hand kom hiem og saadant fortalte for de andre sine grander paa Qvale, gick Jon og hand hen og ned kaste Jerdes gaarden, mente at de der med iche hafde giort nogen u-rett, saa som Jerdes gaarden u-louglig er opsætt,  formente at eftterdj Jerdet er opsatt uden noget skifttes oprettelse, der fore er iche Jerdet louglig,  hvor fore hand formente at hand det Vel maatte nedrifve

  Steen Houge eftter giorte Eed widnede, at hand for omtrent 10 aars tid siden  tillige med Lensmanden Anders Haavig, Johanes Svinesteen og Steen Wiig ware forsamblede paa Aackre eftter Sal: Mogens Aackre og Anders ibd:  deris begiering, og oprettede

 

1708: 76b

 

dette paa anckede Jerde, hvor da war til stede alle opsiderne paa Qvale, som dend gang boede paa gaarden, saa som Lars, Olle, Jon og Anders, hvor af de endnu alle lefver og boer paa gaarden  undtagende Anders  som er død, og ware de da lenge i talle med hver andre og wilde forEenis om sam/m/e Gierdes oprettelse, men lenge kunde det iche skee, fordj at de paa Aackre eftter opsidernes paa Qvales meening gick for nær paa deris Eign, men omsider blef de forEenede og Jerdet blef satt der som det nu staar, hvilket og alle Leilendinger paa alle gaarderne straxst Jerdet, men hvor de Rette skiftter er  weed hand iche,

  Steen Wiig eftter Eed widnede at hand og sam/m/e tid som sagt er war tilstede, med de andre 3de Mend  som før nefnt er, og opsiderne paa Qvale med de andre blef eftter Mellem handling og sambtale forEenede om den/n/e Jerdes gaard som \dend/ nu staar  og Jerde alle opsidere paa alle Jorder Een hver sin anpart,

  Johanes Svinesteen eftter giorte Eed widnede at hand ogsaa war med sam/m/e tid som melt er da Jerdet blef oprettet, og de paa Qvale war dend gang fornøyet, med det Jerde som da blef oprettet, og eftter hans meening, saa har de paa Qvale iche wed dette skifttes oprettelse lidet Ringeste skade, men meere profit, saa som hand wed hvor skifttet gaar i mellem Qvale og de andre Jorder, og da dette Jerde blef oprettet, Jerdet Een hver sin part  og ej hørde Videre ancke,

  alle desse 3de Mend forklarede at alle opsidere paa Qvale war tilstede, undtagende Anders, men hans Qvinde war med i Marken, og gierdet hand gierdet straxst med de andre, Een hver sin part, men hvor Een hver skulle gierde, eller hvor meget  det udviste de dem iche dend gang, men der om blef de self forEenede indbyrdes,

  Lars, \og/ Jon Qvale wed stod at de alle siden dend tid har gierdet gaarden hvert aar, og altid holt dend wed lige, og det fordj de vilde iche ligge i trette og Klam/m/er, og forklarede Lars baade paa sine Egne og sin Søns Olles weigne, at hand iche har ancket paa gaarden, og der fore iche ware (woren) med da den/n/e Jerdes gaard blef nedrefven, men der i dette aar  saa Vel som før  har holt Jerdet wed lige, og der fore iche er med i dette Raad, og formente der fore at vere frj for ald tiltale,

 

1708: 77

 

  Der paa forføyede Vj os till Marken  det nedbrutne Gierde og Merker at besee og efttersøge, og gick alle parterne med os  og paa Mette  Sl: Engel Jonsens  weigne  hendes Sviger Søn Olle Femanger, og befant Vj at det opsatte Jerde paa adskillige steder war nedbrut, som Jørgen og Jon Qvalle self tilstod at hafve nedbrut fordj de mente at det de/nnem/ til trengsel war opsett,  Wj forføyede os widere op paa Eet sted kaltis Skoucke braatet  hvor dette omtviste gierde war opsatt   Der blef frem kaldet de 2de widner Johanes Svinesteen og Lars Rein, som begge blef foreholt at widne sin Sandhed om Skiel og skiftte saaledes som de siden weed Eed wille bekreftte, og de for ald Øfrighed wil forsvare, blef og advaret om hvad det betyde at sværge  med hvad widere der til hørde,   og frem stod først

  Johanes Johanesen Svinesteen, som sagde sig at Vere Een Mand paa 64 aar, forklarede at hands Fader er Fød og opfød paa dend gaard {Wiig} \Qvale/ her nest hos,  siden kom at boe paa {Qvale} Aackre da hand alt var 28 aar gl:  og boede der i ald sin Lifs tid, paa hvilcke gaard Johanes Svinesteen sagde at Vere fød paa, og war hieme hos sine Forældre till hand war 19 aar, kom saa at boe paa Svinesteen, paa hvilcke sted hand har boed alt siden dend tid,  hand hørde tit og oftte af sin faders Mund, at der war fuld kom/m/en Merke i mellem Qvale og de andre Jorder  saa som Aakre  Tuftt og Særwaald, og sagde og for ha/nnem/ og for mange andre hvor Merkerne gick  og wiste ham de/nnem/  saa som i fra bøe gaarden mellem Støllene, og op i Nordeste Enden af Skouke braatet, siden langst sam/m/e braat  i sam/m/e braat skulle i hans tid staaet Een Merkesteen, som og blef borte for mange aar siden, der fra skulle Merket gaa widere op i NordVest till Een houg kaldes Olderhoug, som hand os anviste hvor dend war, der sagde hans Fader og at der skulle i forrige tider hafve staaet Een Merkesteen  hvilke og i lang tid iche er funden, fra Olderhougen skulle skiftte gaa lige widere i Nordvest og op udj Wette hougen, der fra lige ned igien till skifttet paa Dalland, hvilke skiftte hand forklarede at vilde wise os sted fra sted,

 

1708: 77b

 

widere sagde hand iche om skiel og skiftte at Vere widende,

  Der eftter frem kom

  Lars Larsen Rein, sagde sig at Vere Een Mand paa 55: aar, forklarede at Vere fød her nest udj Wiig  hvor hans Fader boede, og hørde hand af sin Fader fortelle tit og oftte at i mellem Qvale og de andre gaarder war Kand og Skiftte, wiste ham og skifttes stederne, som hand og os anviste saaledes, at skifttet skulle gaa i mellem Støllene wed bøe gaarden og op i Skouke braatet, siden langst sam/m/e braat og op i Een Houg kaldes Older hougen, som hand os og anviste, hvilke war dend sam/m/e houg som Johanes Svinesteen om talte, der fra skulle skifttet gaa lige op i Wette hougen, og der fra ned i mod skifttet paa Dalland, forklarede og at hans Fader fortalte ha/nnem/ om de Markesteene som stod i Skouke braatet og Aalderhougen  lige som Johanes Svinesteen før forklaret,   widere om Merkeskiel og skiftte wiste hand iche at Vidne,

  Der eftter anviste widnerne os alt skifttet sted fra sted alt til Ende, og fornam Vj at dend opsatte Jerdesgaard allesteder stod lenger Sør end sam/m/e Merke sig strecker, alt ind paa Aackre, Tuftt og Særvolds Eiendeele,  hvilke Citanterne forklarede at vere skeed, Een deel fordj at de paa Qvale iche wilde vere benøyet da Jerdet blef oprettet før de fick det saaledes, Een deel og fordj at Jerdes gaarden wed saadan strekning Gick langst Field og braat, og der wed war lettere at gierde og det siden at holde wed lige, formente nu at eftterdj de Ned paa Qvale iche er fornøyet med Jerdet  det da maatte Rettes eftter widnernes forklaring,

  David Wig og Jørgen med Jon Qvale formente at Jerdet stod formeget paa de/nnem/  og der fore begierede at det maatte enten ned kastes ..d .æle(?), og blifve Fællet, eller og at det kunde fløtis bedre Sør paa Aackres, Tuftts og Særvolds Eiendeeler,

  Anders Aakre paa Egne og sambtlig Citanternis weigne begierede at Vj begge deele udj Marken wille siune og besigtige, baade des størelse og godhed, saa skulle fornehmes at opsiderne paa Qvale ej hafde aarsage at Klage, hvilke deris begiering Vj ej kunde negte eller afslaa, men der fore os begaf

 

1708: 78

 

os widere udj Marken,  først efttersøgte om iche nogen stedtz Merkesteene war at finde, hvilke Vj iche kunde finde, hvor fore Vj begaf os endnu videre  Markens storlighed og godhed paa begge sider at siune, og gick saa ofver dend ganske Mark, ofven paa alle Field, houge og Klepper!! (Klipper)  hvor Vj kunde allestedtz see alle Marker, og befant Vj da at dend Mark paa Qvalle  eller dend Nordre part af Marken  war snart ad lige saa stor som dend Søre part  eller dend Mark som de gaarder Aakre, Tuftt og Særvold til hørte, saa der paa war liden eller ganske Ringe forskiel, saa war og udj dend Nordre part  eller det som Qvale tilhørte  noget bedre og dobbelt saa god till skoug og brende wed som dend Søre part,   her for uden sagde og forklarede Citanterne at der af kand sees at Qvale har sin udMark for sig Self, tj deris udMark strecker sig mod Wiig, hvilke skifttes gaard Qvalle tillige med Wiig gierder, thj der som de hafde samfellet med Qvale, saa mente de at det falt af sig Self at de burde lige saa Vel gierde som de paa Qvale,  og wedstod opsiderne paa Qvale at de og deris Formend altid har gierdet dend sam/m/e Jerdes gaard, og ej Aackre, Særwold eller Tuftt,   der fra forføyede Vj os af Marken hiem igien  Retten at betiene, og frem kom begge de 2de widner  Johanes Svinesteen og Lars Rein, som Een hver i sær for Retten aflagde deris Eed paa hvis de om Markeskiel og skiftte forklaret hafver at Vere sandferdigt, saa meget de Viste, og ej meere der om at Vere widende,

  de indCiterede Leilendinger paa Qvale forklarede ingen widere at hafve stefnt, ej heller wiste nogen om skiel og skiftte at widne,  dog forklarede Jørgen Qvalle, at da hand war hos JordEigeren  Mag: Jens Bergendal i Bergen  falt af ha/nnem/ Een deel ord, hvor paa hand har widner, HaaHek(?) (Haacken) Bouge og Simen Dyfvig, som og war tilstede,  og frem kom først

  Simen Dyfvig, og forklarede at da Jørgen Qvale war hos Mag: Jens Bergendal og klagede ofver den/n/e paa anckede Jerdes gaard, da svarede Mag: Jens, at naar Jerdes gaarden iche war opsatt med alle Lods Eigeres

 

1708: 78b

 

willie og widskab, og Ved Rettens Middel, saa er det iche Rett  og gaarden ej Rett opsett, bad ellers at Jørgen skulle gifve hans Klage skrefttlig ind, tj hand som Een Frem/m/et Mand og lidet u-bekiendt iche ellers kunde forstaa hans talle,  widere wiste hand iche at Vidne,

  Haacken Bouge forklarede at hand ogsaa war med hos Mag: Jens Bergendal og hørde paa at Jørgen Qvalle klagede for ha/nnem/ om den/n/e Jerdesgaard, da svarede hand at hand war Een Fremmet Mand der iche forstod sig paa hans talle  bad hand skulle gifve ha/nnem/ skrefttlig hvad hand hafde at Klage, men saa meget forstod hand  at naar Jerdes gaarden iche war opsett i alle Lods Eigeres ofverwerelse, og i Rettens betienters nerwerelse  war det iche Rett,  widere wiste ingen af de/nnem/ at Vidne eller at forklare,

  Anders Haavig eftter Eed forklarede at hand da som Lensmand Var med Johanes Svinesteen, Steen Houge og Steen Wig, og uddeelte eller udviste opsiderne paa Qvalle paa dend Eene  sambt opsiderne paa Særvold, Aackre og Tuftt paa dend anden side  dend gierdes gaard som de/nnem/ i mellem blef oprettet  og war alle Leilendinger og opsidere paa alle sider dend gang fornøyet med hvad da skeede, og blef gierdet opsatt saa langt Sør ind paa Aakre, Tuftt og Særvolds Mark som Qvales opsidere Self begierede, og da de saadan deris begiering blef bevilget  saa war de fornøyet, og alt siden dend tid  som nu er 10 aars tid  har de holt deris partes Jerdes gaard paa alle sider wed lige  indtil nu at Jørgen Davidsen kom till Jorden,  widere wiste hand iche at Vidne,

  Jørgen og Jon Qvale begierede at dend gierdes gaard maatte fløtis noget lenger Sør her nede wed Søen, saa wilde de igien eftterlade noget oppe udj Marken, saa vilde de vere benøyet,   Men Citanterne svarede Nej, at Jerdet enten maa staa som det staar, eller og at der maatte skee skiftte og Jerdet opsettes eftter widnernes forklaring, saa er de wis paa at de faar meere end de før hafver,  bad ellers at der maatte observeris, hvad Mark Een hver af

 

1708: 79

 

de/nnem hafver, hvor wed at Qvalle har lige saa meget som de, endog deris Jorder til sam/m/en er saa meget støre end Qvale allene, og giorde parterne dend forklaring  at Jorderne paa alle sider er skyldende som følger  3 Løber 1 pd: 5(?) Mrk: er Qvale,  Aackre  2 ½ Løber Sm:   Særvold  1 ½ Løb Sm:   Tuftt  2 Løber 4 ½ Mark Sm:  og paastod der fore Citanterne at Qvale  som ichun er Een tredie deel i mod deris Jorder  ej meere kand taale at Eie end hun!! hafver  men formente at nyde noget til bagers,

  parterne paa alle sider hafde ej widere i Retten at indgifve, men de paa alle sider paastod Dom,

  De giorte omkostninger er som følger   Sorenskrifverens Reises fortæring Een dag til Aasteden  4 Mrk:   hans Salarium for dend Eene dags forRetting  2 rdr:   hans Reises fortæring fra Aasteden hiem igien  Een dag  er 4 Mrk:   de 6 Laugrettes Mends u-mage  Een dag  hver 1 Mrk:  er 1 rdr:   Lensmandens Reise til Aasteden  for Stefningen at af hiemle eftter Lougen; sambt for Lougrettes Mendene at til sige, og Stefningen her hieme for {Cit} de jn Citerede {og} at forkynde  sambt for widnerne  3 Mrk:   Stemplet papir till Stefningen  12 s:   dend at skrifve, sambt i Bergen at forkynde, i lige maade paa Steen og Ous  sambt widere des Reises udgiftt siger de at hafve kosted de/nnem/ 2 rdr:  for uden Mad og dreke wed forRettingen till Rettens betienter og widnerne  i det Ringeste 6 rdr:  hvor paa de begierede Dom, at de forwoldende det burde betale,

  og blef om alting saaledes Kiendt  Dømbt og

Afsagt

I hvor Vell dend paa anckede Jerdes gaard som oprettet er i mellem Qvalle paa dend Eene, og Aackre med Særvold og Tuftt paa dend anden side, iche er oprettet eller opsatt i alle Eigeres hoswerelse, ej heller wed Dom/m/er og 6 Mend  saa er dog wed widner bevisligt giort, at opsiderne paa Qvalle dend gang war tilfreds, særlig da Jerdet kom at staa som det nu staar, sam/m/e Jerdes gaard er og paa

 

1708: 79b

 

Alle sider holt sig eftter Rettelig, dend hvert aar holdet Ved lige og Jerdet, saa Vell paa Qvalle som paa de andre gaarder  indtill nu at Jørgen Davidsen kom till Jorden, som ej med Jerdet will lade sig nøye  i meening at Jerdet ha/nnem/ og hans grander paa Qvale for nær er opsatt, og der fore hand tillige med Jon Qvale nestleden Som/m/er Jerdet har nedrefvet, og sit Fæ der i gienem paa dend anden side uddrefven,   saa har Vj sambtlig flitig eftter forsket, først om iche nogen Markesteene eller skiftter war at finde, som Vj iche har kundet hette!! (hitte?) eller oplede, Vj har og hørt widnernes Forklaring som siger hvor de har hørt sige at Merket skulle hafve woren i gam/m/el tid, som skulle streke sig fra bøe gaarden i mellem Støllene, og op i Skouke braatet, der fra op i Aalderhougen, og siden NordVest i Wette hougen, og saa Videre till Merket paa Dalland,  saa befinder Vj at det opsatte Jerde ej gaard!! (gaar) saa langt i Nord som sam/m/e Merke skulle hafve woren, men meere Sør inde paa Citanternis Eiendeele,   Der eftter har Vj flitig seet og beskuet begge parters udMark  dens storlighed og godhed paa begge sider,  Da befinder Vj at dend part som Qvalle opsidere wed Gierdes opRettelse er tillagt  er langt meere end de eftter deris Jordes skyld i mod de andre 3de Jorders  Aakre, Særwold og Tuftt  deris skyld og Storlighed kunde af Fællis Mark till kom/m/e, om de eftter Landskylden af Fællet skulle nyde sin andeel, tj Qvales Eiendeele i udMarken er nær saa stor som alle de andre gaarders Mark, og lige saa god i sit græsbeite, med langt meere Skoug og brende Ved end alle de andre gaarders Skoug, som ichun har ganske Ringe Skoug, der dog Qvale har 3 dobbelt meere end de, og de alle tider har nødt deris Skoug for dem Self, for de andre gaarders opsidere u-beskaaret, som de dog har burt haftt deris andeel udj om udMarken hafde woren till fælles, Og at

 

1708: 80

 

Qvale for sig Self har haftt sin Mark  og ej till fælles med Aakre, Særvold og Tuftt, kand nock seeis baade af Skougen  som Een hver allene paa sin part har nødt, saa og af det Jerde i mellem Qvalle og Wiig oprettet er, som Qvalles opsidere tillige med Wiig allene har Jerdet, og ej de andre gaarder  saa som Aackre, Særvold og Tuftt, som de dog burde haftt giort om udMarken war til felles,   Eftter ald saadan forbemelte omstendigheder, kand Vj iche see, Skiønne eller Døm/m/e at opsiderne paa Qvale, har haftt Ringeste aarsage det Jerde at paa ancke, langt mindre saa u-louglig  uden foregaaende Loug og Dom at nedrifve  Men som opsiderne paa Aakre, Særvold og Tuftt Self har begieret skifttes gaarden at maatte opsettes, der med og i saa lang tid woren benøyet, dend iche heller er wit eller langt fra Merke steder {som} \hvor om/ de 2de widner har forklaret, men nogen ledes der med ofver Eens stem/m/er  saa blifver sam/m/e Jerde her eftter bestaaende til begge parters eftter Rettning, hvilcke Jerde skall vere alle Eiere og opsidere paa desse Jorder till fuld kom/m/en Merke og skiftte, saa at Qvale skall til høre dend Nordre part af sam/m/e Jerdesgaard, og Aakre med Særvold og Tuftt dend søre part i Marken, og alle opsidere paa desse gaarder Een hver at gierde sin andeel som til foren,   Og som da Jørgen og Jon Qvalle iche har haftt aarsage den/n/e paa ankede Jerdesgaard at nedrifve  helst paa dend maade som skeed er,  Thj om endt skiønt Jerdet i mod opsidernes wille og dem til skade war opsatt, og saa lenge hafde staaet, saa burde de dog det iche hafve nedrefvet  men paa louglig adfær søgt sin Rett wed Stefnemaal  og sig ej saaledes i mod Lougens 6te Bogs 19 Capit:  4 og 5te art: forseet, hvor ofver de eftter sam/m/e alligerede Lougens ord var skyldig at bøde sine wolds bøder,   Saa dog eftterdj de ichun ere nogle Ringe bemidlede Folck af liden formue, saa bøder de begge den/n/e sinde for saadan

 

1708: 80b

 

deris u-louglig hantering till hans Kongl: May: Een hver for sig 6 rdr:  og der for uden betalle till Citanterne i forwoldende omkostning till sam/m/en 8 rdr:  som er for Een hver af dennem 4 rdr:   alt sam/m/en inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

 

 

Dend 16: october blef holden almindelig Høsteting paa Lundervig for Ous Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Hans Lundervig  med eftterskrefne Laugrett  Rasmus Goupholm, Lars Giemdall, Olle ibd:  Olle Heigland  Jon Helleland, Mogens Hafskaar, Olle Skaar, og Jørgen Bouge, sambt almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit Ane Jens Datter Loss  Sl: Hr: Peder Hansens  hendes udgifne skiøde till hendes Søn Peder Hansen Tvett paa dend halfve Børdall  skylder aarlig Landskyld med bøxsel ½ Løb Sm: og ½ giedskind  i mod penge 50 rdr:   udj Qvitingen 18 Mrk: Sm: med bøxsel  som ogsaa er dend halfve gaard  i mod penge 12 rdr   saa Vell som helten udj dend halfve Tøsse Sag  6 rdr  {i mod penge 2 rdr 3 Mrk:}  sam/m/e Skiøde dat: 13 Febr: 1708:

 

Publicerit Karen  Sl: Samuel Losses udgifne skiøde till Peder Hansen Tvett paa helten udj dend gaard Tysse  som aarlig skylder udj Landskyld med bøxsel 3 Spand Smør og ½ Hud  i mod penge 84 rdr:   saa Velsom helten udj dend halfve Saug Staaende paa Tysse, i mod penge 2 rdr: 3 Mrk:   sam/m/e skiøde dat: 3de Januarj 1708:

 

Publicerit Johanes Johanesen og Olle Johansen (Johanesen)  begge boende paa Lj her i Skibredet, deris udgifne skiøde till Johanes Johanesen Reigstad paa oddels og Aasede Retten till Ermelte Gaard Reigstad, som hand Self beboer, i mod penge 6 rdr:   for uden det de til foren har solt till ha/nnem/ udj sam/m/e gaard  13 Mrk: Sm: og 1 Hud med bøxsel, sam/m/e skiøde dat: 14 octobr: Ao: 1707:

 

Mickel N: Bouge og Olle Gouckstad blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed

 

1708: 81

 

 

 

Dend 19 octobr: blef holden almindelig Høsteting paa SkogsEide for Strandvigs Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Jon Haavig  med eftterskrefne Lougrett, Winsens Killen, Niels Aarre, Johanes Nortvet, Svercke Hiartnes, Torgils Giøen, Olle Kiøn, Olle Teigland og Hans Kleppe, sambt almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Dend opsatte Sag mellem Oluf SkogsEide og Lars SæfverEide som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter foretaget  og møtte Oluf SkogsEide Self  og paa Lars SæfverEides Veigne møtte Engel Hennanger, som i Rette lagde hans indleg og skreftlige forsett af 1ste octobr: 1708,

  Oluf SkogsEide hafde og ladet stefne till widne Aanund Nedre Waage, Størk DragEide, Elj DragEide, Anders SæfverEide, Samson Markus, Winsens Killen, Jon Torkildsen N: Bolstad, Torgils Giøen,

  Aanund N: Waage af Strandebarms Skibrede eftter giorte Eed widnede at hand  da Olle Larsen SæfverEide Friede eftter Oluf SkogsEides Datter, da war hand ombeden af bemelte Lars SæfverEide og hans Qvinde at frj for hans Søn till Oluf SkogsEides datter, da bød Aanund med {hende} ha/nnem/ dend gaard Haavig at boe paa uden Landskyld,  da svarede Oluf SkogsEide der till, at naar hun kunde faa noget andet at boe paa end Haavig  saa war det Vell,  der til svarede Aanund, Vj ere iche saa Raaløse, at saa frembt at hun iche vilde boe paa Haavig  saa skulle de skaffe anden Raad, og der till skall i og hielpe till Self,   nogen stund der eftter sam/m/e Som/m/er, kom hand atter till SkogsEide  saa tallede de atter til sam/m/en Om Haavig,  da lefverede de Olle adkomst brefvene till Haavig  at hand skulle bort bytte eller Mageskiftte Haavig udj Een anden gaard  paa det at Olufs datter kunde da faa Een gaard som hun wilde boe paa, men hvad widere i dend fald siden passerede  weed hand iche,   der eftter {tallede} kom hand till Brølups paa SkogsEide, og i brølupet lysede KiøkeMesteren Jon Bolstad op paa Gulfvet at Brudgom/m/en gifver sin brud udj Brude gafve 3 Spand Sm: i Haavig,  der till svarede Lei. sv…..(?),  hvad skall hun den hafve udj Heirsgafve,  der till svarede Kiøkemesteren,  eftterdj i tvinger mig  saa da skall hun hafve

 

1708: 81b

 

de 2 spand i Brudegafve  og det Eene Spand i Heirs gaafve  men iche hørte hand meere talle, enten af Brudgom/m/en eller hans Fader, i Ringeste maader

  Størk DragEide eftter giorte Eed widnede at hand war udj Beile Stefne med Winsens Killen paa SkogsEide, og beilede for Lars SæfverEides Søn Olle, till Olle SkogsEides datter,  da war Lars SæfverEide med ha/nnem/  og hand hørde at Lars SæfverEide lofvede med sin {datter} Søn 3 Spand Sm: i Haavig at boe paa  paa dend maade at hand wilde hafve det Eene aars Landskyld  siden skulle de side frit,  hand war og i Brølupet  men hvad der passerede weed hand iche,

  Elj DragEide møtte iche  men Niels SkogsEide og Elling Aarre hiemlede at hun louglig er stefnt

  Anders SæfverEide møtte iche, men sam/m/e Mend hiemlede at de ha/nnem/ louglig har stefnt, berettede der hos hand er Lars SæfverEides Egen Søn, og der fore partisch eller willig

  Samson Markus møtte iche heller,

  Winsens Killen møtte, men som hand er Faderen till dend Mand som nu igien har faaet till Egte {Sl:} Oluf {SæfverEides} SkogsEides datter, saa kand hand ej till widne i den/n/e Sag antages,

  Jon Bolstad møtte, og blef berettet at were {Brude} Oluf SkogsEides Kon/n/es broder, og i saa maader Chrestj Ols datter!! (datters) Moder broder, saa kand iche heller till widne i den/n/e Sag antages,

  Torgilds Giøen møtte  og hafver till Egte Oluf SkogsEides Kon/n/es Søster, og i saa maader er Krestj SkogsEides Moster Mand, kand der fore iche heller i widne anseeis,

  Jon Biøndal eftter giorte Eed widnede, at hand og hafver hørt af Lars Sæfver!! (SæfverEide) sige at hand skulle gifve sin Søn Olle Larsen de 6 Spand Smør i Haavig, som war dend ganske gaard,

  Oluf SkougsEide svarede i mod Lars SæfverEides indleg, at eftterdj at Lars SæfverEide siger at Oluf SkougsEide er Een Stor Modig Mand, hand da det bør bevise,

  Widere hafde ingen af parterne at fremføre, men war Endelig Dom begierende,

Afsagt,

I hvor Vell {widnerne} at Oluf SkougsEide frem fører Een deel widner som giør forklaring at udj det Brølup som

 

1708: 82

 

holtis paa SkogsEide mellem Lars SæfverEides Søn Olle Larsen og Oluf SkougsEides Datter Chrestj Ols datter, da giesterne sad wed bordet, at Kiøge Mesteren Jon Torkildsen N: Bolstad, som war Brudens Moder broder, for giesterne opRaabte at Brudgom/m/en \da/ skulle hafve gifvet sin brud helten udj dend gaard Haavig i Qvindhæretz skibrede beliggende, Nemblig 3 Spand Sm:   andre widner atter igien forklarer, at Lars SæfverEide skall hafve gifvet sin Søn dend heele gaard  som er 1 ½ Løber Sm:   men ingen af widnerne i Brølupet kand forklare at Lars SæfverEide  som dend gang og war tilstede  gaf sit sambtøke der till, iche heller Brudgom/m/en self,  Eendeel af widnerne forklarer og at bruden og hendes Fader iche wilde ingaa det gifttermaal med {hans} Lars SæfverEides Søn om de skulle boe paa Haavig, hvor ofver de og siden bøxslede dend gaard Miaanes, hvor Oluf SkougsEides datter nu boer,   Lars SæfverEide og Self ganske benegter iche enten at hafve gifvet eller kunde gifvet saadan gafve, Om sam/m/e gafve iche heller fremlegges Ringeste gafve bref, eller Skiøde,   Da oment skiønt saadan gafve af Lars SæfverEide war gifvet, saa strider dend dog i mod Lougens 5te Bogs 4 Capit: 5 art:  tj hand iche war megtig at gifve sin anden Søn  som nu igien lefver og er u-forsørget  saa meget, med mindre hand Self med sin Hustru der eftter wilde lefve udj Ringe og slet wilkaar, iche heller hafde hans Søn  Sl: Oluf Larsen, faaet den/n/e gaard i hende eller till Eie, saa hans Søn eftter ha/nnem/ dend gafve eftter Lougens 5te B: 4 Capt: 11 art: burde beholde,  dend gafve som brudgom/m/en Olle Larsen skulle gifvet sin brud paa deris brølups dag  3 Spand Sm: i Haavig  war og meere end hand burde og hans Stand søm/m/ede, særlig udj Faste Midler at bort gifve,

  Thj eftter saadan Sagens beskaffenhed, kand ieg iche til finde Olle SkougsEides datter  som før hafde til Egte Lars SæfverEides Søn  afgangne Olle Larsen  med hendes Søn den/n/e paa stefnte gaard at beholde till Eie, Men Lars SæfverEide for Oluf SkougsEides til talle der udjnden i alle maader Frj Kiendes, helst eftterdj Oluf SkougsEides

 

1708: 82b

 

Datter Søn, paa hvis weigne hand som Formynder Sagen procuderer!! (procederer) og søger, der af iche {hafver} her wed noget fragaar, men meere er till profit og nøtte, som {siden} staar udj sin Faders sted naar Lars SæfverEide wed døden afgaar  og da meere  og ej mindre  i den/n/e gaard for sig Self arfver og beholder,  de andre pretentioner \som/ Lars SæfverEide søges for, ofver beviser iche heller noget  hvor wed hand Ringeste kand betalle, men blifver ogsaa der fore for widere til talle frj,

 

Dend opsatte Sag i mellem Elling Aarre og Størck DragEide som fra forige ting till nu blef op tagen, møtte nu atter begge parter til Sagen at svare,

  og paastod Elling Aarre at Størck DragEide hafde fordult paa Skifttet eftter hans Sl: Qvinde Een deel Løsøre, som da ej kom i skiftte  der fore at lide og sam/m/e penge at betalle,   forklarede at det nu er 3 aar siden at skifttet holtis, og hans Fader Olle Aarre  som nu for 2 ½ aar siden er død  war Eeniste Arfving till Størk DragEides Kon/n/e  som war hans datter, og formodede der fore at hand  som er sin Faders arfving  bør beholde hvis fordult er,

  Størk DragEide møtte, begierede at Elling Aarre maatte blifve paalagt at bevise hvad hand paa Stefner, formente nu at Vere frj for saadan søgning  saa som det nu er meere end 3 aar siden sam/m/e skiftte stod, hand og siden dend tid igien er giftt med Een anden qvinde,  Oluf Aarre, som war dend Rette Arfving  ogsaa med ha/nnem/ var benøyet, wilde der fore haabe at {de/nnem/} den/n/e Sag er Elling Aare u-wedkom/m/ende, og der fore begierede Een frj Kiendelses Dom,   forklarede og at skifttebrefvet iche er til stede, paastod endnu som før at Elling Aare for den/n/e Sag ha/nnem/ maa lade blifve,

  Elling Aarre forklarede at der skall vere indført udj skiftte brefvet 2 rdr: 3 Mrk:  som Een deel Creditorer skulle hafve at fordre, hvilke Creditorer fra gaar deris Kraf iche at vere sandferdigt,  ellers wedstod Elling Aare at hans Fader lefvede Eet aar eftter at skifttet war ofver staaen,

  Oluf SkougsEide  som war til stede  forklarede at hand iche hafde noget at {widne} krefve udj Sterboen paa DragEide, at

 

1708: 83

 

saa frembt hand er indført der nogit at skulle hafve, da war det iche Rett,

  Chrestj Biaanes forklarede at hun iche eftter saa lang tids forløb kand erindre hvad hun i saa maader hafde at krefve, og der fore iche wiste noget at forklare,

Afsagt

Som det nu er 3de aars tid siden at Skifttet eftter af gangne Elj Ols datter DragEide holtis, hendes Fader Olle Aarre, lefvede der eftter Eet aar før hand wed dødend!! (døden) afgik, Self og war hand paa skifttet tilstede, da det blef holden,  Størk DragEide siden igien for 2 aars tid siden er giftt,  Sl: Oluf Aare  saa lenge hand lefvede  iche ankede paa det giorte skiftte, men med sin Sviger Søn war benøyet,   Thj kand Elling Aare nu iche eftter saadan omstendigheder, {iche} søge Størk DragEide for saadan Sag, men hand for Elling Aares til talle bør frj at Vere,

 

Sverke Hiartnes hafde ladet stefne Einer Isacksen Refnes Enke till at møde med skifttebrefvet holden eftter hendes Sl: Mand, hvor udj hand formeener at der iche saa meget skall vere indført som burde at vere, men Een deel Løsøre dult, hendes u-myndige Søn till skade, med formodende der fore at nyde wederlag,

  paa Enkens weigne møtte hendes broder Niels Røsaas og forklarede iche at hafve skifttebrefvet med sig, lofvede till neste ting det at medtage,

  Sverke Hiartnes paastod at brefvet ha/nnem/ bør wises, saa som hand er Formynder for Sønnen  og bær tvifl om at boen ej skulle hafve skeed Rett,

Afsagt

Sagen beroer till neste ting, hvor da Enken Refne paalegges {med} at møde, og med sig hafve det paa ankede skifttebref  og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Engel Andersen Meehuus hafde ladet stefne Morten Meehus for at Endtvige sin Jord for ha/nnem/  saa som hand baade er oddels baaren till Jorden, saa og Eier 3 Mrk: Sm: meer end helten, og der fore til trenger sin jord  ald sam/m/en at beboe,

 

1708: 83b

 

eftter dj Jorden er saa liden, at dend iche kand taale 2de opsidere, tj dend ichun skylder 2 pd: Sm:  hvor af hand Eier 30 Mrk: Sm:  og Morten Meehuus ichun 24(?) Mrk: Sm:  men Engel bøxsel Retten for ald gaarden,

  Elling Aarre indlagde Een Dom Dømbt mellem ha/nnem/ paa dend Eene og Morten Meehuus paa dend anden side angaaende godtzetz Løsning udj Meehuus,  sam/m/e Dom dat: 17 April 1706:  hvor eftter hand formente at nyde dend ganske gaard till beboelse, og der om war Dom begierende

  Morten Meehuus møtte, og indlagde Eet gl: skiøde paa 1 pd: Sm: i Meehuus  udgifven af Lars Olsen Berresem, till Peder Pedersen Meehuus, som {Cit} Morten Meehuus foregaf at Vere hans Hustrues Fader,  sam/m/e bref dat: 24 Martj 1656.   Endnu indlagde hand Eet bref eller skiøde paa Røddebols Retten till Meehuus, udgifven till Morten Meehuuses Kones Fader Peder Pedersen Meehuus, dat: 5 April 1651:   endnu indlagde Eet skiftte bref eftter afgangne Peder Pedersen Meehuus  for Rettet af Sorenskrifveren Paal Trolsen dend 3 Junij 1665.   indlagde der nest Eet skiøde till Sl: Torben Meehuus, dat: 2de Aug: 1687:  men nu forandret till 1686:   endnu indlefverede Eet skiøde af Oluf SkougsEide till sam/m/e Morten Meehuus udgifven  dat: 10 Aug: 1702.   hafde og ladet stefne Baar Leersteen og Haldor Uglhuus  men ingen af de/nnem/ møtte, hvilke widner skulle giøre forklaring om hvorledes gaarden i forige tider er skifttet  og hvorledes det til foren er beboed, ogsaa hvor lang tid siden det skeede,  begierede at sam/m/e widner maatte paalegges der om at giøre forklaring,

Afsagt

Sagen beroer till neste ting  till hvilcken tid de indstefnte widner bør møde  deris forklaring i den/n/e Sag at gifve, og skall da gaaes der om hvis Rett er.

 

Morten Meehuus hafde ladet stefne Elling Aare eller Meehuus for 4 rdr hand ha/nnem/ for huusenes Aaboed paa Meehuus eftter forEening,  der for uden og Citerit hans Moder Karj Lars datter for 1 rdr i sam/m/e til falde  som hun lofvede at betale

 

1708: 84

 

hvilket hendes Søn Engel Meehuus iche skulle wide af, men hun betalle for sig Self allene, med paastand sam/m/e penge bør betalles,

  Engel Meehuus møtte paa sine Egne weigne, og wedstod at hafve woren forligt med Morten Meehuus om de 4 rdr for huusenes Aaboed, men som Huusene iche ware saa wel forsynede som de burde, saa kand ha/nnem/ iche betalle, tj straxst maatte hand huusene Self Reparere,

  Morten Meehuus Refererede sig till dend giorte forlig  og paastod at Engel de penge bør betalle,

Afsagt,

Eftterdj Engel Meehuus Self tilstaar at hafve indgaaet Een forlig med Morten Meehuus da hand først nest leden Aar trede til dend halfve gaard Meehuus, at skulle gifve Morten Meehuus for Huusenes forbedring 4 rdr:  saa bør og Engel Meehuus sam/m/e sit Løftte at eftter lefve  {dog} og bemelte penge 4 rdr: uden Rentte, til Morten Meehuus at betale  tillige med foraarsagede omkostning 2 Mrk:   alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Morten Meehuus hafde ladet stefne Engell Meehuus for medelst hand skall hafve fra taget ha/nnem/ 4 ½ stock tøm/m/er huusweed tøm/m/er  9 allen lang, hvilcke tøm/m/er hand har hugget i Meehuus skoug  som war hans Egen Eiendoms skoug, Men som Engel Meehuus war Eiere till helten i gaarden, og de begge huggede 9 trær, hvor om de begge dend gang war forEenit, saa burde hand iche fra tage ha/nnem/ hans tøm/m/er uden hans willie,

  Engel Meehuus møtte og der til svarede at hand har taget sam/m/e stocker som nu paa stefnes, først fordj at skougen  hvor udj de blefve hugne, lige saa wel war hans som Morten Meehuus tilhørende, saa og fordj at sam/m/e tøm/m/er laag saa lenge at det nær hafde bort Raadnet, i lige maade for medelst hand er bøxsel Raadig till dend ganske gaard, og der fore meente at Morten Meehuus ej kunde hugge {saa} noget uden hans forlof,  allersist fordj Huusene paa Morten Meehuuses

 

1708: 84b

 

part ganske war for derfvede, og de/nnem/ der til forbrugte,  paastod der fore hand ingen u-rett giort hafver, men at hand for Morten Meehuuses til talle bør frj at Vere,

  Morten Meehuus der for uden hafde og {Morten} ladet stefne Engel Aarre, for medelst at hand skall hafve hugget udj skougen widere end hand med Rette til kom/m/er  endog at skougen iche er skifttet de/nnem/ i mellem,  paastod der fore at hand der for bør svare og betalle,

  Engel der til svarede at hand formente at maatte hugge eftterdj hand ejer helten og 3 Mrk Mere i skougen end Morten Meehuus  og der for uden bøxsel Raadig for ald gaarden  hand da maa hugge saa meget hand will, for uden at til spørge Morten Meehuus,

  parterne hafde ej widere at tale  men war Dom begierende

Afsagt,

Som Engel Andersen Meehuus self tilstaar at hafve taget de 4 ½ stocker Huusweed tøm/m/er, som Morten Meehuus huggede i Selskab med ham, eftter begge deris gode sambtøcke  de og begge bruger Een hver helten i gaarden, da om endskiønt at tøm/m/eret eftter Elling Meehuuses formeening laag lenge, eller lenger end hand siuntis Raadeligt at Vere, saa burde dog Engel ej befate sig med det som ha/nnem/ i saa fald iche til hørte, hvor fore hand sam/m/e tøm/m/er {og} till Morten Meehuus bør betalle med Een half Rixdaller, og udj omkostning 1 Mrk: 8 s:   alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,   Men hvad sig det angaar at Morten klager ofver Engel at hand meere end hans Laad kand taale har hugget i skougen, sambt gifvet andre forlof at hugge, da kand her om indted den/n/e {sinde} sinde, {her} paa Tinget Kiendes eller Døm/m/es, Men dend pretention hen vises till Aasteden, till louglig besigtelse, og om parterne der om ej kand forEenis, skall da Kiendes der om hvis Rett er.

 

Engel Store Ballesem hafde ladet stefne sin broder Hans

 

1708: 85

 

Windenes for medelst hand negter ha/nnem/ at bruge Een Spansteig Jord udj dend øde pladtz Skomstveit, som baade ligger og i Mands Minde har ligget under Store Ballesem som hand bruger  og eftterdj at Hans Windenes Eiger sam/m/e pladtz  will hand iche bøxsle ha/nnem/ den/n/e Spansteig 13 ½ Mrk: Sm:  med paastand at hans broder bør gifve ha/nnem/ der paa Een louglig bøxsel seddel i Mod bøxsels betalling,

  Hans Windenes møtte og der til svarede at hand iche kand negte at sam/m/e Spands teig jo har Voren brugt under Store Ballesem i lang tid, lenger end hand kand Mindes, baade af Sl: Jon Ballesem  som der boede i lang tid, saa Vell som af hans Formand lige saalenge, men som Enken  Jon Ballesems  opsagde Jorden for Engel  saa Raade hand som Eigere till Skomstveit enten at lade sin Søn Torbiørn Hans:  som boe paa Tvet  neste gaar hos  bruge dend, eller og at lade dend bruge for hvem hand Vill, og hand ej at Vere nød at bort bøxsle dend part till sin broder Engel Ballesem,

  Engel Ballesem der i mod svarede at hand formeener at sam/m/e Spandsteig i Skomstveit til hører hans brug, hvor fore hand det bør nyde for aarlig Landskyld og Rettighed, og for Første bøxsell, og der om war Dom begierende,

  begge parter blefve med hin anden forEenede for Retten  at Engel skall gifve Hans Windenes i første bøxsell 2 rdr:, og siden gifve aarlig {udj} Landskyld og tiende tage som Een anden Leilending, og det saa lenge Jon Ballesems Enke lefver, som før gaarden opsagde, men naar sam/m/e Enke døer  skall Engel dend Spansteig i Skomsnes till hans broder Hans Windenes afstaae, som da skall Magt hafve, det enten Self at bruge, eller det till sin Søn paa Tveit at ofverdrage,  hvor med Engel Ballesem war benøyet, og der paa Ragte de hver anden deris hender, og betalte Engel straxst i Første bøxsel 2 rdr:  hvor med og Hans Windenes war benøyet  og begierede de begge, at saadan deris forEening i Ting bogen maatte indføris,

 

Hans Holthuus og Engel Egeland blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin LougrettesEed.

 

1708: 85b

 

 

Samson Steensen Lygre og Marite Peders datter, war begge af Kongl: May: Foget for Retten inCiterit for begangen Leiermaal med hin anden, der fore at bøde eftter Lougen,   bemelte 2de Person/n/er møtte  wedstod deris forseelse, betalte straxst hans May: bøder  till sam/m/en 18 rdr:  hvilcket Kongl: May: Foget annam/m/ede, med begier det i Tingbogen maatte blifve indført,

 

 

 

Dend 22 Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Rørvig for Strandebarms Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem, med eftterskrefne Lougrett, Jens Aarsand, Anders Ludvigsen Tvett, Aarne Berge  Anders Kysnes, Anders Mundem, Niels Neerhuus, Haaver Lille Linge, og Lars Tvet  sambt almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit Hans Siursen, Kaald Siursen  begge boende paa Riise, sambt Klockeren Offe Jonsen  deris udgifne skiøde till Johanes Kaalsen Børresem paa oddel  aasæde og indløsnings Retten till 2 Løber Sm: og 1 H: udj bemelte Børresem  \som/ hand Self beboer og bruger  i mod penge 6 rdr  dat: 12 Aug: 1707:

 

Publicerit Lars Mogensen Gaatte og Lars Hansen paa Tuftt udj Ølfve Kierke Sogn, deris udgifne skiøde till Brynild Monsen Lj paa 1 pd: Sm: og 1/3 H:  hvor af Lars Mogensen selger ½ pd: Sm:  i mod penge 12 rdr:   og Lars Hansen paa sin Hustrues Karj Mogens datters weigne ½ pd: Sm:  1/3 Hud, i mod penge 30 rdr: 4 Mrk:  dat: 17 Julij 1708:

 

Publicerit HøyEdle og Welbr: Hr: Baron Axel RosenCrantzes udgifne skiøde till Knud og Baar Bondhuus, [paa] oddel og Aasæde Retten till 1 ½ Løber Sm: i Bondhuus, som hand sig af Niels Heinesen Wiig i Jondal til forhandlet hafver, i mod penge 40 rdr:  dog paa dend Condition og wilkor at om de eller deris Arfvinger sam/m/e godtz wil selge, da skall de vere forpligtet de 1 ½ Løber Sm: til ha/nnem/ \at/ afstaae imod penge 240 rdr:  dat: 30 Aug: 1708:

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Svend Riise  Soldat

 

1708: 86

 

for at Vere kom/m/en for tillig med sin qvinde, der fore at bøde sin qvindes anpart 1 rdr: 12 s:,

  Svend Riise møtte, wedstod sin forseelse, formente at Vere frj for dj hand er Soldat

afsagt,

Svend Riise bør inden 15ten dage at betalle Egte bøder for sin qvinde 1 rdr: 12 s:  under adfer eftter Lougen,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Lars Om/m/e  Soldat  for Egte bøder med hans qvinde, det at betalle,

  Lars Om/m/e møtte iche, ej heller nogen paa hans weigne   Lensmanden hiemlede at hand louglig er Citerit, hvor fore ha/nnem/ paa legges till neste ting at møde,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Svend BreEbne for dj hand skall hafve slaget Een deel grees eller høe nestleden høst paa sin grandes Jon BreEbnes Eng  der fore at bøde,   hafde og ladet Citere Jon till wedermelle,

  Svend og Jon Møtte begge till Sagen at svare, og klagede Jon ofver Svend, at hand hafde slaget hans græs, fra ha/nnem/  omtrent Eet læs høe, hvilcke høe siden blef liggende, og Raadnede, Thj da Svend hafde slaget høet  giorde hand forbud der paa wed Mend, hvor ofver gresset blef liggende,

  Svend wedstod sin forseelse, sagde at hand iche andet tenkte end at sam/m/e græs ha/nnem/ Self tilhørde, tj det var udj Een udslatte i Marken som Jon altid har slaget, og nu mente hand at hand ogsaa wilde slae der udj, wedstod dog fri Villig at sam/m/e Eng tilhører Jon og af ha/nnem/ er opRøddet, og der fore iche eftter tilspørgelse kunde wed Eed bekreftte at hand meente det var hans gres,

  Kongl: May: Foget begierede Dom udj Sagen, at Svend burde anseeis til straf for saadan sin begangne forseelse,

  Svend bad og begierede at med ha/nnem/ maatte handles lemfeldig  saa som hand er Fattig Mand,

Afsagt.

Eftterdj Svend BreEbne Self tilstaar at hafve slaget af Jon BreEbnes tilhørende Engeslaatte Een deel gres  og der Ved sig i mod Lougens 6te Bogs 15 Capt: 6 art: forseet, saa betaller hand den/n/e sinde till Hans Kongl: May: for saadan

 

1708: 86b

 

gierning  og det udj henseende till hans Ringe wilkor  3 rdr:  inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Jacob Skipperviigen for at hands qvinde skall vere kom/m/en for tillig  der fore at bøde eftter Lougen,

  Jacob Skippervigen møtte og forklarede at hand er Soldat  og der fore meener at [vere] frj,

afsagt

Jacob Samsonsen Skippervigen bør inden 15ten dage betalle sin qvindes Egte bøder 1 rdr: 12 s:  under Nam og wurdering i sin boe

 

Sverke Berge hafde ladet stefne Klokeren Offe Jonsen for medelst hand skall hafve talt Een deel u-sømelige ord om hans qvinde, der fore at lide og undgielde hvis Rett kunde Vere,

  Offe Jonsen  Klocker  møtte til Sagen at svare, og forklarede at Een tøs Ved Nafn Magdele Heines datter, war hos ha/nnem/ og wogtede hans barn,  da sad hun Eengang og fortalte hvorledes Sverke og Hans Berges 2de qvinder skulle welte sig paa ageren hver Julle Nat, hvilcke hand iche wilde troe, men sagde siden till Isack  som er Sverke og Hanses broder  at hand skulle sige begge sine brødre det, tj hand viste det var Een stor Løgn agtig talle,  widere sagde hand iche at Vide,  erclerede sig og straxst nu for Retten at hand aldrig enten har sagt saadane ord, iche heller weed med deris hustruer andet at sige end alt hvad ærlige qvinder Vel søm/m/er og anstaaer   ellers hafde Sverke indted stefnt noget widne om dette,

  Peder Skogesel war Stefnt af Sverke Berge, som skulle hafve hørt den/n/e talle af Klokerens qvinde, hvilcke talle skulle Vere talt af hende nestleden waar Eet aar siden, hvor fore jeg iche hans widnesbyrd i den/n/e Sag kand antage,

  Sverke begierede Sagen maatte til neste ting opsettes, saa Vilde hand stefne de widner som skall hafve hørt den/n/e talle udj Klokerens huus,   hvor fore Sagen till neste ting beroer:

 

Svend BreEbne hafde ladet stefne Jon BreEbne for skields

 

1708: 87

 

ord paa ha/nnem/ og hans Moder  der fore at lide eftter Lougen,

  Jon BreEbne møtte og negtede saadant at hafve talt  begierede at det maatte ha/nnem/ ofver bevises,

  Svend sagde ingen widner at hafve stefnt, lofvede at giøre det til neste ting, og der fore begierede Sagens opsettelse,   hvor fore det og till neste ting beroer.

 

Anders Mundem og Hiermund Hiartnes blef udnefnt at Reise til Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

 

Dend 25 octobr: blef Retten betient paa dend gaard Tveit  liggende paa Warildtzøen udj Strandebarms Skbr:  hvor da Retten blef betient af eftterskrefne Lougrett, Nembl:  Hans Rasmusen Brue, Hans og Sverke Berge, Hagtor Fosse, Haaver Lille Linge og Torger Brue,

  till hvilcken tid Anders Brynildsen Tvet Ved skrefttlig Kaldseddel hafve ladet Citere Hans Andersen Øfre Waage, formedelst hand for nogen tid siden skall hafve opsatt Een Gierdes gaard i mellem hans gaard Waage og Tvett, hvilke Jerde iche er opsatt eftter det før giorte skiftte, hvilcke dend 17 octobr: 1702: af Sorenskrifver og Mend blef oprettet  mens hans paaboende gaard Tveit till skade og trengsel indsatt Jerdet paa dends Eiendeele og Mark, iche allene Eet sted  men mange steder, hvor fore hans paastand er at sam/m/e Jerde igien bør til bage fløttes, og ha/nnem/ omkostning at svare og betale,  sam/m/e Stefning dat: 4de octobr: Ao: 1708:   Stefningen fantis paa Skrefven at Vere forkyndt for Hans Andersen Øfre Waage af Anders Lassesen N: Waage og Lars Willumsen Tveit, dend 10 octobr: nest eftter.

  Hans Waage møtte til Sagen at svare  berettede at hand her i mod hafde Citerit Anders Tvett formedelst hand skall hafve slaget ind paa hannem nest leden Høst udj hans Eng i deris skiftter, der fore at lide,   Der for uden svarede till Anders Tveitts stefnemaal at hand slet indted hafde satt Jerdet ha/nnem/ for nær, men hafde Jerdet eftter de opRettede steene og Merker,

  Anders Tveit begierede at Vj ichun wille siune og besigtige Jerdet  saa skall fornehmes hvorledes Hans Waage Jerdet hafver,  berettede og at eftterdj dend seeniste Markegaang

 

1708: 87b

 

Dom ha/nnem/ aldrig er blefven anvist, og der for iche Rettelig Viste de Rette merker, før end hand langt omsider fick Een Copie af Dom/m/en at see, hvor hand da først Rettelig fornam at Hans iche allene Self hafde Jerdet gaarden ind paa Tvetz Eigendeele  men end og kom/m/et ha/nnem/ Self till at Jerde ind paa sig Self, hvilcket Hans alt sam/m/en iche har villet Rette, uden hand nu maatte nødes till at stefne,

  Hans Waage hafde stefnt till widne om hvis Eng Anders Tvet paa ha/nnem/ hafde slaget  Lars Tvett og Zacarias Jusland  hvilcke og begge møtte,

  Der paa begaf Vj os till Marken  dend opsette Jerdes gaard at besee og siune, og fulte gaarden og Merkerne fra øfverste till nederste, eftter at Vj først hafde gaaet Merkerne fra nederste till øfverste, og eftter at Vj flitig hafde alting eftterseet, da befant Vj at Jerdet alle weigne war sæt paa Anders Tveitt Eiende Mark, tj i det sted at Jerdes gaarden skulle eftter MerkeGangs Dom/m/en skulle gaa i giennem Eet smætte kaldes Birke smette wed Holmedals Myren, men Jerdes gaarden staar ned for sam/m/e smætte 57: Skrett østen for ind paa Tveitte Mark, og ofven for smættet 64 skrett,  lenger ned neden for Anders Kleifven, stod Jerdet ofver Een Myr omtrent 20 skrett ind paa Anders Tvetts Mark, hvor fore Vj Rettede skifttet wed Jerdet saaledes at Vj huggede Merker i alle haande trær, Furrer og birker med aaldre, andre sted i Myren nedsatte Vj stenger at til teigne hvor gaarden skulle gaae,  der for uden observerede Vj at Jerdet alle steder  undtagende i Birke Smettet  stod wed hver Markesteen eller Kaars, men saa snart det kom forbj Steenen, war dend allestedtz indført paa Tvetts Mark udj Een bugt  indtil Jerdet igien naaede dend neste steen, hvilcket alt sam/m/en war giort Anders Tvet till Skade og fortred,  her for uden beklagede Anders Tvet sig at det ileg eller Jerde i Klaaberg  har Hans i Waage opsatt eftter Dom/m/ens tilhold, og vill forbyde ha/nnem/ der igiennem at gaa med sine Creaturer og smaler, endog hans gaard Tveit Eiger ofven fore, og der fore har fornøden at der i gien!! (igiennem?) at kom/m/e   begierede der fore at sam/m/e Jerde enten maatte nedrifves  eller der paa settes Eet Led  at Fæ kand gaa der op og ned,

 

1708: 88

 

hieme wed bøe gaarden war Jerdet satt paa Hans Waages Mark Eet lidet støcke, hvilcke Anders Tvet berettede at Vere giort for hans Kiørsels wej skyld af Marken, og det med Hans Waages Egen gode willie, hvilcket Hans Waage ej kunde fra gaa, men nu paastod at alting maatte gaa lige eftter oprettet skiftte, hvor fore Vj og der  saa Vell som de andre steder  giorde Merke og teign, hvor Jerdet skulde staa,   der fra gick Vj til det støcke Eng som Hans Øfre Waage hafde paa stefnt at Anders Tvet skulle hafve slaget ha/nnem/ for nær, og det besaag,  da anviste de 2de widner Lars Tvett og Zacarias Jusland os hvor slaget var, og da Vj det efttersaag  fornam Vj at Anders Tveit i ingen maade hafde giort Hans Waage Ringeste indpas eller fortred,   Hans Waage, anviste os Eet andet sted, som hand og mente at Anders Tvett hafde slaget ha/nnem/ for nær, hvilke sted war nede wed Een steen gaard  som er merke i mellem Tvett og øfre Waage, da war der om ingen widner stefnt, og icke siuntis os at Anders Tvet der heller hafde slaget videre end hand burde,  og som da parterne ej widere i Marken hafde os at anwise  saa begaf Vj os hiem igien till Tvett  Retten widere at betiene, hvor da begge parter sig atter for os fremstillede, og paastod Anders Tvett at Hans Waage burde svare ha/nnem/ till ald den/n/e prosseses bekostning, eftterdj hand ej i mindelighed sig har villet beqvem/m/e med Jerdet at forandre   begge parter ellers tilstod at det nu er 3 aars tiden!! (tid) siden at Jerdet saaledes af de/nnem/ begge er oprettet og opsatt, og paastod Anders Tvett at hand frj og u-behindret maa beholde sin Fæ dreftt og Kiørsel Vej till Marken og fra, i lige maade det Leed oppe i Klaaberg,

  ingen af parterne hafde widere at frem føre  men war Dom begierende,   hvor fore her hos eftter hans May: Forordning anføris de anvente bekostninger  som er,  Sorenskrifverens Eene dags Forrettning  2 rdr:   2de dages Reise frem og til bage  des fortæring  1 rdr: 2 Mrk:   3 Rors Karle  3 Mille  er baade frem og til bage 1 rdr: 3 Mrk:  hvilke Fløting Anders Tveit self har bekostet med sine Egne Folk, de 6 Mend

 

1708: 88b

 

deris Reise og u-mage fra deris huus, hiem igien og til Aasteden med deris u-mage wed forRettningen  hver 1 Mrk: 12 s:  er 1 rdr: 4 Mrk: 8 s:   forseiglet papir till Stefningen  6 s:   dens opsettelse og Reenskrifvelse  3 Mrk:   Mad og dreke med widere fortæring  og Stefningens forkyndelse  4 rdr:  hvilke Anders Tvet alt paastod at Hans Waage bør betalle og bekoste,

Og blef da saaledes afsagt:

Eftter denne Sags beskaffenhed og eftter dend giorte besigtelse som i dag af os skeed er, befinder Vj, at det Jerde som er opsatt mellem øfre Waage og Tveitt, hvilcke Jerde Anders Tveitt paa ancker, er paa mange steder opsatt paa Tveits Eiendeele og Mark, særlig fra Baare Myr hougen og ofver Baare Myren, hvor at sam/m/e Jerde burde hafve gaaen igien!! (igiennem) Birke smættet, hvor det Rette skiftte er, og saa widere der fra till dend steen Staaende under Skiergrose Fieldet, saa dog gaaer Jerdet ofver 60 skrett østen for Birke smættet ind paa Tvettes Mark og Eigen, lige saaledes gaar Jerdet neden fra Furre hougen op til Anders Klefven, ind paa Tveites Eigendeele, for uden mange andre steder fleere, hvor Jerdet mesten alle steder staar paa Citantens Eiendeele,

  Thj kand Vj iche Rettere see og skiønne end Anders Tveit jo hafver haftt aarsage her paa at ancke og stefne,   Thj afsiges for Rett, at dette nu opsatte Jerde paa alle de steder baade oppe og nede  hvor det ej staar eftter de nu af os udviste steder og teigen  igien bør nedrifves, og af begge parter  Eet hvert paa sit sted  opbygges og opsettes, saa det til først kom/m/ende Faaraar Kaarsmesse tid kand vere ferdig, og det saa Louglig paa begge sider at ingen der ofver skall hafve aarsage at klage,  Og naar Jerdet saaledes  og eftter de merker og teigen nu af os giort er  blifver opsatt, saa hafver dog Anders Tveit sin Agster, Kiørsel og Fæ dreftt u-beskaaret, hvor fore paa Jerdes gaarden  hvor sam/m/e Kiørsel og Fæ dreftt falder  bør giøres Eet Leed, som kand vere louglig og for-

 

1708: 89

 

svarlig, i lige maade bør Anders Tvet i giennem det inleg(?) (ileg?) oppe udj Klaaberg hafve sin Fæ og smale dreftt  naar fornøden giøris, hvor fore og sam/m/e stedtz bør holdes Eet Leed eller Grind som forsvarligt kand Vere,  Hvad sig angaar dend slaatte, Hans øfre Waage klager ofver at Anders Tvett skall hafve slaget ha/nnem/ for nær, da eftterdj det befindes, at Anders Tvet det ej giort hafver  saa blifver hand og frj for Hans øfre Waages til talle,  Og som da Hans Øfre Waage  som før er melt  Ved sit Jerdes opsettelse har gifvet Anders Tvett aarsage at stefne, saa betaller hand hannem i foraarsagede omkostning 6 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, hvor i mod Anders Tvett Self svarer og betaller Rettens betienter eftter billighed og Rett,

 

 

 

Dend 16: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Berge udj Qvindhæretz skibrede for sam/m/e skibredes Almue  ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Hermand Røsseland  eftterskrefne Lougret  Lars Lund, Johanes Sandvigen, Elling Rabben, Olle Tvett, Askild Unnerrem, Jacob ibd:  Lars ibd:  og Olle Lille Røsseland, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte Ting og liuste tingfred som sedwanligt,

 

Publicerit Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udgifne obligation og forpantnings bref till Hans Kongl: May:  lydende paa Capital 4000 rdr:  for hvis Summa er pantsatt blant andet godtz ogsaa Røsseland her i skibredet beliggende  skylder aarlig Landskyld med bøxsel  Sm:  1 Løb  H:  1/3:  dat: 11 Martj 1708.

 

Publicerit Baar Pedersen Svinesteen og Helge Madtzen Hofland, deris udgifne skiøde till Peder Baarsen Svinesteen paa 1 Løb Sm: og 1 H: udj dend gaard Berge  her i skibredet beliggende  i mod penge 80 rdr:   hvor af hans Fader Baar Pedersen selger helten  som er ½ Løb Sm: og ½ H:  og Helge Madtzen Hofland dend anden halfve deel  ogsaa ½ Løb Sm:  ½ H:  og Een hver af dem penge 40 rdr:  dat: 16 Novembr: 1708:

 

1708: 89b

 

 

Publicerit Hr: Lieut: Daniel Andersen og Fendrick Morten Grønvold  deris udgifne skiøde till Hermand Røsseland  Lensmand udj Qvindhæretz skibrede  paa oddels Retten paa 1 pd: Sm: og 1 Giedskind udj dend gaard Røesteen  liggende i bemelte Qvindhæretz skibreede  dat: Ornings gaard dend 18 Novembr: 1708:

 

Publicerit Lars Jonsen {Berge} Lille Dalle af Qvindhæretz skibrede, hans udgifne skiøde till hans til kom/m/ende Sviger Søn Rasmus Clemensen Roalstvet paa oddel  Aasæde og indløsnings Rett till ½ Løb Sm: og ½ H: i dend gaard Lille Dalle, hvilcke gaard staar til pant hos Anders Paalsen Uttne udj Hardanger, dat: 16 Nov: Ao: 1708:

 

Publicerit Lars Jonsen Lille Dalle af Qvindhæretz skibrede  hans udgifne skiøde till hans broder Hans Jonsen Lille Dalle paa ½ Løb Sm: og ½ Hud udj dend gaard Lille Dalle, hvilcke star!! (staar) til pant hos Anders Paalsen Utne, hvilcke hand skall hafve Magt at indløse  og der for uden beholde oddel og Aasede Retten til sin gaarde part, dat: 16 Novembr: 1708.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Lensmanden Jon Haavig fordj hand ej paa seeniste Complitering udj Halsnøe Closter møtte med sit unge Mands Kiøn, end og hand der till strengelig var befallet, formodende der fore at hand bør bøde eftter hans Kongl: May: Forordning om Land Millitien,

  Jon Haavig møtte till Sagen at svare, og forklarede at hand nock war tilsagt, men iche møtte  fordj hand mente at hand iche kunde giøre der nogen tieniste,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at hand bør anseeis till straf,

Afsagt,

Som Jon Haavig Self tilstaar at hand ej paa seeniste Complitering udj Closteret paa Halsnøe sig lod indfinde, endog hand der om war advaret som Legs Mand, med sit udj Legdet werende unge Manskab at

 

1708: 90

 

Comparere, ej heller hafde saadan forfald som ha/nnem/ kand befrj, saa bør hand den/n/e sinde eftter hans Kongl: May: aller Naadigste udgangne Land Millitiæen (Millitiens) Forordnings 40 post at bøde till Krigs Cassen 1 rdr. inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Samson Store Omvigen hafde ladet stefne Olle ibd: formedelst hand skall hafve fra taget ha/nnem/ Eet Huus staaende paa Omvig, og endog hand hafde for huuset satt Laas og Luckelse, saa har dog Olle Omvig opslaget Laaset og Huuset taget i possession, formodede der fore at hand ej allene bør huuset fra sig lefvere, men end og till bøder anseeis, fordj hand sig huuset uden hans willie har bort taget, hvor paa hand begierede Dom,   og møtte paa hans weigne hans Søn Johanes Sandvigen,

  Lars Lund og Olle Tvetten forklarede at de ware paa Omvig og stefnede Olle, da anviste Samson Omvigen dennem huuset og Laaset som Olle hafde brøt, Men eftter tilspørgelse af Olle Omvig forklarede at de iche weed om Olle det hafde opbrøt,

  Olle Omvig møtte till Sagen at svare, og negtede at hafve brøt noget Laas, men wedstod at hafve taget huuset i brug, saa som huuset ha/nnem/ udj Sl: Faders arf er udlagt, og Samson Omvigen er hans Formynder,  formente at hand sit {..egt} Eget huus well maatte annam/m/e og beholde,  beklagede sig ogsaa at Samson Omvigen  som er hans Formynder  hafver skifttebrefvet hos sig  og det nu ej fremviser,

  Johanes Sandvig wedstod at hans Fader Samson Omvig war Formynder for Olle Omvig, og mente der fore at hand og hafver skifttebrefvet i forwaring,

  Olle Omvig paastod at det bør fremvises  saa skall fornehmes at Huuset ha/nnem/ er tillagt, begierede der fore at Samson Omvig bør paalegges med sam/m/e skifttebref at frem kom/m/e,

 

1708: 90b

 

Afsagt,

Eftterdj Olle Omvigen negter at hafve opslaget Huuset paa Omvig  som Samson Omvig paa ancker, og ingen widner den/n/e sinde der om er indstefnt,  Olle Omvig og fore gifver at Samson Omvig war hans Formynder og Skifttebrefvet eftter hans Sl: Fader har udj forwaring, udj hvilcke Skiftte bref skall findes at huuset Olle Omvig skall Vere tillagt,  Saa optages Sagen till neste ting  paa hvilcken tid Samson Omvig med sam/m/e Skifttebref har at møde og det i Retten at anVise, saa skall udj Sagen Kiendes widere hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Jacob og Lars Unnerem formedelst at deris Soldat wed Nafn Lars Tom/m/esen Unnerem skall hafve forderfvet og udslet!! (udslitt) baade ofver og under Mundering, og de som LegsMend ej eftter deris pligt har forwaret Munderingen, men har ladet Soldatten dend bruge eftter Egen behag, paastod der fore at Legsmendene bør sam/m/e Mundering oprette,

  Jacob og Lars Unnerem møtte, og forklarede Lars at hand ichun paa 2de aar har werit Legs Mand, og da hand blef Legs Mand  da war Munderingen lige saaledes som dend nu er, og wedstod Jacob at Soldatten alle tider medens hand war Legsmand, bort Reiste lige fra Mønstringen baade med ofver og under Munderingen, og ware lang tid borte  og saaledes udsled dend,  Kunde dog iche negte at de iche hafde der om advaret officerene  som der udj kunde hafve Raadet boed,

  Fogden paastod at Legs Manden det bør betalle, og Munderingen igien af Nye forbedre,

Afsagt,

Eftterdj at Legs Mendene Jacob og Lars Unerem Self bekiender at deris Soldat Lars Tom/m/esen Unnerem mange tider bort Reiste med Munderingen, og dend saaledes tid eftter anden udsled, at dend nu ej till noget er tienlig

 

1708: 91

 

de ogsaa Self siger, at de iche Soldattens foresatte Offecerer om saadan Soldatens forhold har advaret, som der udj kunde hafve Raadet boed, saa bør de begge dend forfaldne og udslette Mundering saaledes at forbedre og ferdig giøre, at dend kand blifve saa døgtig som dend bør at vere, og som Jacob Unnerem har weret Legs Mand 6 aars tid eftter den/n/e Mundering war giort af Nye, og Lars Unnerem 2 aar, saa betaller Jacob til des bekostning og forferdigelse de 2de parter  og Lars dend øfrige 3de deel, og har de begge igien at søge deris skades opRetting hos Soldaten som Munderingen saaledes har opslet og forderfvet, saaledes som de best Raadeligst eragter,

 

Dend Sag imod Olle Tvetten som fra forige ting till nu blef optagen angaaende det slags maal paa Jon og Helge Store Omvig, blef nu atter foretagen, og møtte Olle Tvetten, men ej enten Jon eller Helge Omvig,

  Kongl: May: Foget hafde ladet stefne til widne her om Harald og Niels Kaldestad  som og møtte,

  Harald Kaldestad eftter giorte Eed widnede at hand iche war tilstede dend gang dette Klam/m/erj skulle skeed, men hand hørde fortelle af Een huus Mand Ved [Nafn] Chrestopher Kaldestad, at i Presteholdet nestleden Som/m/er paa Kaldestad saag hand at der ware 2de Mend paa Olle Tvetten og slog ha/nnem/  hvilke 2de Mend war Jon og Helge Omvig,  widere Viste hand iche at Vidne,

  Niels Kaldestad eftter giorte Eed widnede at sam/m/e tid paa Kaldestad  som før er melt  war og Olle Tvetten til stede  hvor da i mellem hannem og Jon med Helge Omvig Var u-Enighed, men hvem der udj war aarsage  wiste hand iche  men det saag hand at de begge brødre paa Omvig war paa Olle Tvetten, og de blef skilte ad,  widere wiste hand iche at Vidne,

  begge widnerne ellers forklarede at Olle Tveten maatte for de 2de Mend paa Omvigen Røm/m/e gaarden  og kunde ej blifve der for deris ofverfald,

 

1708: 91b

 

Afsagt,

Det befindes iche med noget Vidne, at Olle Tvetten har slaget Jon og Helge Omvig, men der i mod er blefven forklaret at de hannem har ofver faldet, saa hand maatte forlade gaarden Kaldestad, hvor dette Clam/m/erj skulle hafve woren, hvor fore og Olle Tvetten for deris søgning og til talle frj Kiendes,

 

Jon Lande og Olle Natterstad blef udnefnt at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

 

 

Dend 19 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Gielmervigen for Skaanevigs Skibredes Almue  ofververende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Tieran Løfvig  med eftterskrefne Lougrett  Johanes og Lars Dallen, Niels Svindland, Halfvor og Tieran Sunde, Steen Ebne, Ørien Mattre og Niels Berhoug, sambt almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiolds aller underdanigste udgifne pante bref til deris Kongl: May:  lydende paa Capital 4000 rdr  for hvis Summa er pantsatt eftterskrefne Jorde godtz i dette skibrede  saa som  Lecknes  Sm: 2 pd: 18 Mrk:   BisCopsteig  Sm: 12 Mrk:   Wiche  Sm: 2 Løber 2 pd: 6 Mrk:   Rullestad  Sm: 1 pd: 3 Mrk:   Mosdallen  Sm: 12 Mrk:   Glomen  Sm: 12 Mrk:   Braaskaatt  Sm: 12 Mrk:   Lundalen  Sm: 12 Mrk:   sam/m/e {sk} pantebref dat: 11 Martj 1708:

 

Publicerit Mickel Johansen Wolbeck af Sigdal  hans udgifne skiøde till Siur Siursen Skaalenes paa 12 Mrk: Sm: udj Milgeteigen  i mod penge 12 Rdr:  dat: 19 Novembr: 1708:

 

Publicerit Hr: Willum Frimands udstede bøxsel seddel till Siur Nielsen paa 1 Løb og 18 Mrk: Sm: udj Skaalnes  dat: 28 Decembr: 1708:!! (1707?)

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Jacob Larsen Bielland for Leiermaals bøder med Britte Clas

 

1708: 92

 

Datter, hvilcke Leier maal war begaaet for 2de aar siden  og hand de/nnem/ ej Endnu hafver betalt, og som sam/m/e gaard till hører Baron RosenCranstz helten, saa paastod Fogden at dend halfve part ha/nnem/ paa May: weigne bør tilhøre,

  Jacob Larsen møtte till Sagen at svare og Ved stod at hand for 2 aars tid siden har begaaet Leiermaal med før benefnte qvindfolck  men ej siden dend tid har haftt Raad bøderne at betalle,  forklarede og at hand allerede till Hr: Baron RosenCrantz har betalt 5 rdr  meere er hand iche god fore at betalle  og forklarede der for uden at welbemelte Hr: Baron har lofvet ha/nnem for widere bøder at Vere frj

  Fogden Sr: Olle Larsen deri mod svarede at saa som gaarden Bielland er helten hans May: tilhørende  og hand paa Segt!! (Sigt) og Sage falds forpagterens weigne formeener at til kom/m/e dend halfve deel, saa paastod hand Dom till de halfve bøders betalling,

Afsagt

Eftterdj Jacob Larsen Bielland Self ej negter, at hand jo det Leiermaal med Britte Clas datter hafver begaaet  og hand der for uden er fra dend gaard Bielland, hvilke gaard till hører hans Kongl: May: og Hr: Baron RosenCrantz Een hver helten med bøxsel, saa bør Jacob Larsen betalle till Kongl: May: Foget paa Segt og Sage Falds Forpagterens weigne de halfve bøder  som er 6 rdr  inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe,

  Ilige maade war stefnt qvindfolcket Britte Claus d: for Leiermaal med ofvennevnte Jacob Larsen  der fore paa lige maade at bøde,

  bemelte qvindfolck møtte iche  ej heller nogen paa hendes weigne,   Lensmanden Tieran Løfvig og Svend Næs forklarede at sam/m/e qvindfolck for sam/m/e bøder blef af de/nnem Stefnt nest afvigte tisdag 8te dage,

afsagt,

Qvindfolket Britte Claus datter paalegges til neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

1708: 92b

 

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle Larsen Wicke for Leiermaal med Eet qvindfolck Ved Nafn Aagaatte Claus datter, med paastand at hand som Een Egte Mand bør bøde sin halfve boe,  hafde og ladet stefne bemelte qvindfolck Aagaate Claus datter till wedermæle,

  Olle Larsen Wicke møtte og wedstod at hand har haftt Legemlig omgiengelse med bemelte qvindfolck, men dog er hand iche Fader till hendes barn, paastod at qvindfolcket bør møde till wedermelle

  Qvindfolket møtte iche,   Skafferen Gunder  Huusmand paa Maalnes  hiemlede wed Eed at hand qvindfolket louglig hafde stefnt  og war med ha/nnem/ da hand stefnte hende  Fartein Maalnes, men bemelte Fartein møtte iche,

  hvor fore Sagen beroer till første ting, hvor da dette qvindfolk Aagaate Claus datter paalegges at møde  og skall da gaaes widere udj Sagen hvis Rett er.

 

Olle Udstuen af Etne hafde ladet stefne Erick Furdall for Een deel omkostninger som hand war foraarsaget at giøre nestleden Som/m/er ting, da hand maatte stefne Erick Furdall for Een deel ord ha/nnem/ ha/nnem/ for nær hafde talt, de/nnem/ nu at betalle,   hafde og stefnt bemelte Erick Furdall for Een Sølf Sølge!! (Sølje) som hans Søn Tollef Olsen LøfVerEide gaf Erick Furdals datter Sirj Ericks datter, da hand trede till LøfverEide, og som Erick Furdall siden har brøt dend forligelse de giorde  at Tollef LøfverEide skulle hafve til Egte Erick Furdals datter  bemelte Sirj Ericks datter,  da formodede hand at hand iche er pligtig at gifve hende sam/m/e Sølf Sølge  paastod der fore Dom till betaling

  Erick Furdall møtte og forklarede at hand paa seeniste Som/m/er ting blef frj Kiendt for omkostning at betalle, og hvad sig angaar det giftter maal mellem Olle Udstuens {datter} \Søn/ og hans datter, da paastod hand at Olle det bør bevise, erbød sig ellers at Ville med Vidner bevise, at Olluf!! (Ollufs) Søn begierede hans datter  og siden Self slog op med hende, hvor fore hand paastod at Vere frj for Olle Udstuen tiltalle,

 

1708: 93

 

  Olle Udstuen sagde og at hand har widner i den/n/e Sag, som nu ej er stefnt, lofvede til neste ting de/nnem/ at frem skafe,

afsagt.

Eftterdj begge parter beraaber sig paa widner i denne Sag  som de till først holdende ting lofver at Ville indstefne, Saa beroer Sagen till dend tid, hvor de da til sam/m/e tid deris widner hafver at frem føre, og skall da gaaes udj Sag hvis Rett er.

 

Jon Millie hafde ladet stefne Jon Hougen formedelst hand skall hafve solt Een Koe till Svend Næs som hand fra hannem paa Leie hafde, formodede der fore at hand bør sam/m/e Koe betalle  og der for uden straffes for sin forseelse eftter Lougen,

  Jon Hougen møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne  iche heller møtte nogen af Stefne widnerne som ha/nnem/ skulle hafve stefnt, hvor fore Sagen till widere Stefnemaal beroer, og om de ej forinden i mindelighed kand forEenis  skall da gaaes hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Peder Gielmervig og Rasmus Løfvig om det Skielsmaal som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu begge parter for Retten  Sagen at tilsvare,  og eftter lang mellem handling {og} blefve parterne for Retten med hin anden i wenlighed forEenede  og det saaledes og paa denne eftterfølgende maade  Nemblig.

  Rasmus Tieransen Løfvig frem kom for Retten og bad Peder Gielmervig om forladelse, fordj hand saaledes som skeed er udj sin hastighed og ofverflødige Drockenskab hafde talt de ord som hand først Self ej wiste at hafve talt, førend hand det af de hos werende widner maatte fornehme,  der nest  da hand seeniste møtte for Retten, war hand atter beskienket, og udj Een hast udtalte de ord hand straxst der eftter fortrød, og aller mest fordj hand iche wiste til

 

1708: 93b

 

saadan hans Skielsmaal og talle Ringeste Føye eller Anledning, men det allene at Vere skeed som før er melt af Idel drockenskab og hastighed,  bekiendte der fore at hand iche andet med Peder Chrestophersen Gielmervig er widende end alt det som Een ærlig Mand well søm/m/er og anstaar, og lofvede der for uden ha/nnem/ for sin anVente bekostning at betalle,   Og eftter at saadant var talt  eftterlod Peder Chrestophersen, alt hvis saaledes af Rasmus Tieransen till foren war talt, lofvede aldrig meere der paa at ville anke eller tenke, men med saadan hans bekiendelse war benøyet og tilfreds,  sagde ogsaa indted ont eller u-skikeligt med Rasmus Løfvigen at Vide  og gafve de for Retten der paa hver andre deris hender, lofvede eftterdags at Vere wenner og Vel forligte, og aldrig meere saaledes at u-forliges,  der for uden og Self godvillig forpligtede sig, at hvem af dennem som nu i saa maader gaf aarsage till nye u-Eenighed og trette i saadane skields maal sager {eller}  skulle gifve till de Fattige her i Sognet Een tønde hafre Meel,  og begierede begge parter at saadan deris forligelse i Protocolen maatte indføris  de/nnem/ begge till eftter Rettning, hvilcke de/nnem/ ej kunde weigres,

  Og som da parterne i saamaader om den/n/e deris stridighed ere blefne forEenede, Saa blifver det og wed saadan deris forligelse i alle maader, og bør der fore hvad i denne Sag er passerit i ord eller gierninger paa begge parters side, ej kom/m/e nogen af dennem till æris forKleinelse i nogen maade, Men de her eftter som før at Vere ærlige Mend, og deris forligelse  saa Vit dend tønde Meel til de Fattige I Sognet \angaar/  her med stadfestes, og af dend skyldige  naar saa skeer  at betalles, og Sagen her med ganske ophæfves,

 

Hr: obrister Lieut: Montagnie Lillienschiold hafde ladet stefne Siur Rullestad for Resterende Landskyld 5 rdr  det tillige med omkostning at betalle,

  Siur Rullestad møtte iche, men hans Svoger Erick Wicke møtte og betalte straxst for Retten till Peder Ertzland  som paa Hr:

 

1708: 94

 

obr: Lieut: Montag: weigne møtte  2 rdr: 3 Mrk:  de andre penge lofvede hand  saa wit hand med Rette er skyldig  till Hr: obr: Lieut: at betalle inden først kom/m/ende waarting, hvor fore og Sagen till dend tid beroer, og skall da om det øfrige skee hvis Rett er.

 

Hr: obr: Lieut: Montag: hafde ladet stefne Lars Lars!! Boge for ungeferlig Landskylds skyld 10 rdr:  det at betalle   berettede Peder Ertzland der for uden at Hr: obr: Lieut: hafde beslaget hans Korn Lade, men Lars Boge sam/m/e beslag brøt hafver,  paastod der fore Dom baade paa Resterende gield og straf for arrestens brydelse,

  Lars Boge møtte iche  ej heller nogen paa hans Veigne, men Skafferen Gunder Molnes forklarede at hand tillige med Fartein Molnes stefnede Lars Bouge nest afvigte tisdag 8te dage, men Fartein Maalnes war iche til stede,  hvor fore Sagen beroer till neste ting,

 

Lars Larsen Øfstebøe og Godskalck Waagen blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

eftter skrefne blef befallet at betiene Retten till kommende aar  saa som, Olle Svindland, Erick Furdall, Siur Skrom/m/e, Olle Larsen, Erick Siursen og Lars Olsen Wicke, Jone Nielsen Tungesvig og Jone Nielsen Millie,

 

 

 

Dend 21: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Silde for Etne skibredes almue  ofver werende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Zacarias Silde, med eftterskrefne Lougrett, Niels Steine, Torben og Ifver Østrem, Hans Skieldall, Aslack Rygg, Lars Nesse, Torben Stølle, \og/ Johanes ibd:  sambt almue fleere som tinget søgt,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit Hr: obr: Lieut: Montangnie Lillienschiolds udgifne obligation till hans Kongl: May: Paa 4000 rdr  for hvilke Summa er pantset i blant andet godtz og saa Een deel godtz her udj skibredet, sam/m/e obligation dat: 11 Martj 1708:

 

Publicerit Barbra Finde  Sl: Hr: Hans Bugges  hendis udstede obligation till Mag: Hans Abel  Sogne Prest till Tysnes

 

1708: 94b

 

Prestegield  paa Capital 60 rdr:  for hvis Summa er pantsat til underpant 2 Løber Sm: udj hendes paaboende gaard Fildie!! (Sildie?/Silde?) i Etne beliggende  dat: 1 Martj 1706,

 

Publicerit Hr: Capit: Hans Fridrick Green  hans udgifne obligation till Mag: Hans Abel  Sogne Prest till Tysnes Prestegield  paa Capital 145 rdr  for hvis Summa er pantsat till under pant hans Kiøbte gaard Stølle her i Etne beliggende  men ej nefnt nogen Landskylds Summa, og om hand seer sin af..tog..(?)  da hindres hand iche at selge gaarden, men allige Vel betaller Capitalen i 2de terminer  helten till Ste: Hans dag 1706:  og dend anden halfve part 1707:  Ste: Hans dag,  sam/m/e obligation dat: 15 Junij 1705.

 

Publicerit Hr: Hans Campstrup  Sogne Prest till Etne  hans udgifne obligation till Mag: Hans Abel  Sogne Prest till Tysnes  paa 70 rdr  i mod aarlig 5 prosento, dat: 2 Januarj Ao: 1703:

 

Publicerit Hr: Hans Campstrups  Sogne Prest till Etne  hans udgifne obligation till Mag: Hans Abel  Sogne Prest till Tysnes  paa Capital 50 rdr  for hvis Summa er pantsett till under pant 1 ½ Løber Sm: og 1 td: Koren udj dend gaard Cambo  ogsaa her i Etne beliggende, dat: 3 April 1704.

 

Hr: Lieut: Svab hafver ladet stefne Legs Mand Torben Stølle for under Mundering som Rester i Legden till Reserven skyldig er, der till at svare, saa og for Een Bajonete og Jeheng!! (Geheng) som er bort kom/m/en,  formodede der fore at Legs Manden der til bør svare,

  Legs Manden Torben Østrem møtte  forklarede at Vere nylig udnefnt till Legs Mand, og hvad i saa maader af Mundering kand fattes  er skeed for hans tid,  formodede at hand der till iche kand svare, og frem førde for Retten dend forige Legsmand Colben Østrem  som tilforen war Lexsmand!! (Legsmand), forklarede at hvad dend nye under Mundering angaar  skall hand til først holdende Mønstring forskaffe, saa som ingen i Legdet der till noget hafver betalt eftterdj Reserve Soldaten war død, og ingen till foren er i steden kom/m/en  for end nu at paa seeniste general Complitering

 

1708: 95

 

er udskrefven, bad om fordrag  saa ville hand alting som skee bør till Rette tide forskaffe, men hvad som dend omtalte Bajonete og Geheng angaar, da er saadant ha/nnem/ ej af dend forige Legs Mand lefveret,

  Colben Østrem  som og møtte  wedstod at hand dend nu werende Legs Mand Torben Østrem ej hafver lefveret enten Bajonet eller Geheng, sagde at hand satte Bajoneten i Torben Østrems boe, og Gehenget saag eller fick hand iche, wedstod dog at hand sig aldrig der om har bemødet (benødet?), men mente at iche meere burde woren i Legdet end som allene Bajoneten,

  Hr: Lieut: Svabe paastod at Legsmanden bør svare till hvis i saa maade er bort kom/m/en, og der paa begierede Dom,

Afsagt,

Legs Manden Torben Østrem og Hans Skieldal bør begge inden først holdende Compagnie Mønstring at forskaffe dend nye udskrefne Reserve Soldat sin Retmesige behøfvende og før befallende under Mundering af trøye, Boxser, Hoser, skoe og skiorter, og det saa døgtig som skee bør, under Nam og wurdering i deris boe, og de igien at hafve deris Regres till de andre Mend udj Legderne  Een hver for sin part, saa frembt de det iche ogsaa under adfer eftter Lougen vill betale  saa bør ogsaa Legs Manden Colben Østrem at svare og betale dend bort komne Bajonete og Geheng med Reede penge saaledes som det altsam/m/en kand kiøbes fore, at det af Regimentes eller Compagnietz Schef kand kiendes døgtig at Vere, og det under Nam og wurdering i sin boe,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Chresten Haaland, Halfvor Tvette og Mogens Qvam/m/e  formedelst de \paa/ s…e(?) (seeniste) holdende Complitering iche møtte  der fore eftter Land Millitiens Forordning at bøde,

  bemelte 3de Mend møtte og forklarede at de alle nu ere skrefne till Soldatter  og forklarede Chresten Haaland at hand hafver Een gam/m/el Moder og Een stor Jord  og der fore iche kunde møde,   Mogens Qvam/m/e forklarede at hand iche heller kunde møde fordj hands  Hosbond og Fader war svag,  og Halfvor

 

1708: 95b

 

Tvette forklarede at hand war Svag, lofvede det med widner at vill bevise,

  Kongl: May: Foget paastod at de der fore bør bøde eftter Lougen, eller Forordningen,

afsagt,

som befindes at de alle 3de ere skrefne till Soldatter, dog Vedstaar at de iche paa seeniste General Complitering møtte, saa beroer Sagen till neste ting, at der inden dend tid Sessionen kand fordrages om de allige wel skall bøde eftterdj de ere nu Soldattere,

 

Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold hafver ladet stefne Oluf og Aslack Grindem for Resterende Rettighed, dend at betalle,

  ingen af de 2de Mend møtte, till Sagen at svare,   Lensmanden Zacarias Silde og Niels Grindem hiemlede wed Eed at de begge louglig er inCiterit,  hvor fore de/nnem/ paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

 

 

Dend 23 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killisvig for Fielbergs Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Lars Killisvig  og eftterskrefne Lougrett, Niels Wieland, Ingemon Dueland, Erick Espeland, Knud Wieland, Anbiørn og Torbiørn Hope  Anders Giærewig og Siur Eie, sambt almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit Montag: Lillienschiolds udgifne obligation og forpantning till deris Kongl: May: paa Capital 4000 rdr:  for hvis Summa er pantsat blant meere godtz ogsaa udj Udbiue her i Skibredet beliggende  2 Løber Sm: og 2 Huder med bøxsell  dat: 11 Martj 1708.

 

Publicerit Hr: Capit: Hans Fredrick Grens udstede obligation till Mag: Hans Abel  Sogne Prest till Tysnes  paa Capital 145 rdr:  hvor i mod er pant sat hans Eiende gaard Stølle udj Etne, dat: 15 Junij 1705:

 

Publicerit Johanes Skiellevigens udstede bøxsel seddel till Colben Hansen paa 1 ½ Løber Sm: og 1 Hud udj Nore Berge  dat: 12 Januarj 1708.

 

Ølfver Ølfversen  Baasmand udj Bergen  hafver ladet

 

1708: 96

 

stefne Lensmanden Lars Larsen Killisvig formedelst hand skall hafve bort solt Een Løb Sm: udj dend gaard Mit Ebne i Skaanevigs Skibrede beliggende  til hvilcken Løb Sm: hand tilholder sig at hafve oddels Rett, og der fore nermeste dend at indløse,  og møtte paa hans weigne til stede Lensmanden udj Føyens Skibrede  Næl Hysingstad, som paa Ølfvers weigne paastod at sam/m/e Løb Sm: i Mit Ebne bør i mod penges betaling till ha/nnem/ som Rette oddels Mand ofverlefveres, og der paa war Dom begierende

  Lars Killisvig møtte og forklarede at hans Sl: Fader Lars Udager har Eiget dette omtvistede godtz i Mit Ebne ofver 20 aars tid, og da bemelte hans Fader døde  blef det paa Skifttet arfvet af ha/nnem/ og hans Sødskende, og som det ichun war Een Ringe part  Nemblig 2 pd: 4 Mrk: Sm:  saa har nu sambtlig Sødskende solt det till deris Søster Mand Rasmus Tieransen Løfvig  formodede at baade Jorden i sig Self er deris Rette oddel og ingen andens, og der for uden er solt till det Rette oddels baarne  som er deres Søster, og der fore paastod at Kiøbet bør Vere lougligt  og det iche at wedkom/m/e Ølfver Ølfversen saa lenge de Rette oddels baarne det vil beholde, forskiød sig ellers till Aasteden om Ølfver der til synes at vill hafve nogen Rett,

Afsagt.

Som den/n/e Sag af Oddels Løsnings Rett Dependerende, og Citanten tilholder sig oddels Løsning og meener at Vere nermeste oddels baaren till dend paastefnte Løb Sm: udj Mit Ebne,  Saa kand her paa dette sted indted i saamaade døm/m/es eller Kiendes, men saa frembt Ølfver Ølfversen widere agter paa den/n/e Sag at stefne, will det skee {paa} eftter Lougens tilhold for Juul, till at møde paa MitEbne neste Tisdag eftter Paaske, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

1708: 96b

 

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Niels Siøvangen for Clamerj med Closter Lensmanden Johanes Sioe, der fore at bøde eftter Lougen,   indlagde der nest Eet tings widne dat: 28 Julij nestleden, hvor udj Meldes widnernes Forklaring om sam/m/e Clam/m/erj  og der eftter ofver Niels Siøvangen paastod Dom,

  Niels Siøvangen møtte till Sagen at svare, og sagde at hand iche weed noget Clam/m/erj at hafve øfvet, og der fore formente at Vere frj,

  Kongl: May: Foget paastod Dom till bøders betalling eftter Lougen,

  Endelig blef Fogden med Niels Siøvangen forEenet at hand den/n/e sinde for sin forseelse skulle bøde 4 rdr: 3 Mrk:  hvor med de \paa/ begge sider ware forNøyede, og lofvede Niels Siøvangen sam/m/e penge med aller første at betalle,

  Kongl: May: Foget satte atter i Rette at Niels Siøvangen wed Dom maatte til Kiendes desse bøder inden Een wis tid at betalle,

afsagt,

Niels Siøvangen bør betalle till Kongens Foget de for Retten accorderede bøder 4 rdr: 3 Mrk:  og {inde} det inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Asbiørn Askildsen Weeasta for Leiermaal med Britte Aanunds datter, der fore at bøde,  hafde og stefnt till wedermelle bemelte qvindfolck og saa at bøde eftter Lougen,

  begge desse indstefnte møtte till Sagen at svare, og forklarede de begge at de indted er Eiende uden de Kleder de gaar udj,  hvilcket og Almuen med de/nnem/ Testerede, og særlig qvindfolcket  som er Eet Fattigt Meniske der slet indted er Eiende,   og forklarede Almuen ellers at Asbiørn Askilsen er Eet ungt barn paa 20 aar gl:  og slet indted i nogen maade enten Eier eller till den/n/e tid har fortient, saa at de begge  som før er melt  ere af Fattig tilstand,  hvor fore Fogden med drengens Fader  der i lige maade er Een Fattig Mand  afsonede den/n/e hans forseelse med penge 7 rdr  som bemelte drenges Fader Askild Weastad lofvede at betalle, dog bad han om Dellation, tj hand u-muelig er god fore sam/m/e penge enten paa Een tid at betalle  iche heller uden ha/nnem/ maatte gifves tid og Rom de/nnem/ at laane, og hos gaat Folck

 

1708: 97

 

at faa borget,  hvor med Fogden war benøyet, dog saa at Faderen sam/m/e penge skulle betalle inden først kom/m/ende waarting, og begierede Fogden at det i protocholen maatte indføris,   hvad qvindfolket angaar, da wiste hun slet ingen Raad till Ringeste skilling at betalle, bad at med hende skaansom maatte handles,   Almuen ogsaa forklarede at hun slet indted til bøders betalling er Eiende i nogen maade, iche heller wilde nogen Mend for hende borge eller Cavere,  hvor fore Fogden paastod Dom ofver hende till Straf paa Kroppen,

afsagt,

Askild Weastad  som for Retten har aftinget paa sin Søns weigne med Fogden om hans Leiermaals bøder, bør inden først kom/m/ende waarting de/nnem/ at betalle med 7 rdr: under adfer eftter Lougen,  og som qvindfolcket Britte Aanunds datter indted till bøders betalling er Eiende, saa bør hun for sin begangne forseelse at straffes udj Fengsel paa wand og brød udj 4re uger.

 

Johane Johanes datter hafver ladet stefne Jorne Neerem for slagsmaal paa hende  og ære skienderj  der fore at bøde eftter Lougen  sambt at betalle hende hendes omkostning,  hafde og ladet stefne till widne Daniels Danielsen  Soldat  og Ziselle Ols datter  tiener Hr: Capit: Green, sambt Ranveig Baars datter  tiener paa Eikaasen, som alle nerwerende var tilstede,

  Jorne Neerem møtte ogsaa till Sagen at svare  og sagde at hun iche enten har slaget Johane eller skielt hende, paastod at det hende maatte ofver bevises,

  Daniel Danielsen eftter giorte Eed widnede at nest afvigte Som/m/er paa Neerem hos Jorne Self, hvor og {Jorne} \Johane/ og Hendes Mand Steener war tilstede, og de kom i talle til sam/m/en om Een Amber som Johane hafde landt!! (laandt) Jorne, og da de tallede om {Ab} Amberen  svarede Jorne, der som Johane will hafve Amberen, saa skall hun self hente dend, har hun Self faaet dend i mellem axslene før, saa skall nu Johane faa hand i Skallen,  der eftter kom de udj skienderj  og Jorne sagde at Steiner tog hende om Næsen, hvilcket hand iche Saag, uden

 

1708: 97b

 

hand allene hørte hendes ord,  der eftter slog Jorne Johane med Kynte!! (Knyte) Næfver udj Munden, og tog hende i Haaret, der eftter kom de begge paa gulfvet at ligge, Johane kom ofven paa Jorne, saa blef de skilt fra hin anden, og som Jorne kom op tog hun till Een Raak og slog Johane, der paa tog dend Eene tøs Raaken fra Jorne, og Johane og Jorne kom atter sam/m/en og sloges,  de blef anden gang skilt ad  og Jorne slog atter till Johane og kom tredie gang at ligge paa gulfvet  og de skiltes ad,  tj Johanes Mand Steen tog Jorne om haanden og løsede hendes Haand af Haaret, og der paa sagde Jorne till Johane  du u-døgd, du ligger i Daskelering med Min Mand  din Hore, du locker ham ind om Natten,  men Johane svarede indted der til,  men hendes Mand skiød dem till widne som hos war,

  Zissele Ols datter eftter giorte Eed widnede at hun iche war tilstede da dette Clam/m/erj først begyntes, men da hun kom i Ildhuuset  da laag de begge paa Gulfvet og sloges  og de blef 2de gange skilt ad, men saa snart de kom op  slog Jorne till Johane og tog hende i Haaret, men Johane war dog altid Mester for Jorne, og want slaget, men da Clamerjet hafde Ende  da hørde hun at Jorne sagde till Johane  du ligger med min Mand i Daskelering  din Hore, og tager nu Mend ind om Netterne,  der paa skiød Steener dem till widne,

  Ranvei Baars datter eftter giorte Eed widne at hun iche heller war tilstede da Clamerjet først begynte, men da hun kom ind i Ildhuuset  da laag de begge paa hin anden og sloges  og hun med de andre skilte dem ad, men saa snart de vare skilte ad begynte Giorne!! (Jorne) straxst igien og slog Johane, og eftter alting war Ende med slagsmaalet  da hørde hun at Jorne sagde till Johane,  du udøgd, du ligger i Daskelering med min Mand og locker ham ind hver Nat  din Hore  hvor paa hendes Mand Steener skiød dem till widne,

  widere wiste ingen af widnerne at sige, men de negtede alle at de iche saag at Steiner tog Jorne om Næsen i nogen maade,

  Jorne her til svarede at hun ej kand negte at hafve slaget Johane  og det fordj at hun kieppede for hendes Næse og spøttede

 

1708: 98

 

till hende  hvor fore hun slog hende Eet slag under øret, men hun kom under at ligge og fik hug af Johane, formente at hun hafde Rett till at slae hende fordj hun boer paa hendes grund, og kom udj hendes Eget huus og ofver skiendede hende, sagde og hendes Mand Steener {sl} tog hende ofver Nessen og wre hende i tue, men ingen widner der paa hafde, saa som de tilstede werende widner negtede at de det iche saag,

  Johane satte i Rette at Jorne for saadan sin ofverfald og slags maal bør bøde og straffes eftter Lougen, og paastod Dom baade till straf og omkostning,

Afsagt,

Det er med Lougfaste widner bevisligt giort at Jorne Neerem med slags maal har ofver faldet Johane Johanes datter, ej allene første gang da slagsmaalet begyntes  som og Jorne Neerem self tilstaar, men end og siden 2de gange  da de blefve af de hos werende skilt ad  atter igien begynte slagsmaal og Clam/m/erj paa Johane,   Thj bør hun for saadan hendes slags maal at bøde till hans Kongl: May: 6 rdr inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe, og som hun siden der eftter bemelte Johane Johanes datter med skields ord har ofver faldet, og end med saadane ord som hendes ære paa gielder, og ej med Ringeste widner beviser hende noget u-sømeligt ofver, Saa bør saadane ord som af Jorne om Johane og hendes Egen Mand talt er, ej at kom/m/e enten hannem eller Johane Johanes datter till æres forkleinelse i nogen maade, men de begge for saadant skam/m/elig tilleg bør frj at Vere, og bør Jorne for saadane u-bevislige ord at gifve till de Fattige her i Sognet 2 waager hafre Meel, og der for uden betalle till Johane Johanes datter i foraarsagede omkostning 1 rdr:  det ogsaa i lige maade under adfer eftter Lougen

 

Olle Neerem hafde ladet stefne Steiner wed Søen, for at bort fløtte sine huuse fra steden, paastod at hand bør giøre grunden Rødig  og der paa begierede Dom,

  Steiner wed Søen i Øllen møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,

  Stefne widnerne Siur Eie og skafferen Colben hiemlede at de hafde stefnt Steiner

 

1708: 98b

 

till at svare till det Clam/m/erj med hans qvinde, hvilke Sag nu nylig er dømbt udj  men till at fløte grunden!! (huusene?) har de iche hørt  iche heller war dem ombedet ha/nnem/ der fore at stefne, ingen anden Stefne widner war heller som det hafde Stefnt,   hvor fore Sagen till louglig Stefnemaal beroer.

 

Stein Houge og Colben Hansen Berge blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Anders Ørland, Reinert Waagen, Jon Berswaag, Johanes Lunde  Rasmus og Johanes Wicke, Erick Houge og Ingebregt Dale,

 

 

 

Dend 26: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa N: Wallen for Fiære Skibredes Almue, ofverwerende Kgl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Tollef Hougland, med eftterskrefne Lougrett, Guner Ofve, Torben ibd:  Johanes Wick (Wicke), Torgier Einstavold, Baar ibd:  Olle Eitzwaag, \og/ Knud Sælsaas, sambt almue fleere som tinget søgte.

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udgifne obligation og forpantnings bref till hans Kongl: May: paa Capital 4000 rdr:  for hvis Summa er pantsat blant andet godtz helten udj Fiære Skibredes Tiende, dat: 11 Martj Ao: 1708:

 

Publicerit Hans Skrøders  Collega udj Bergens Skole  hans udgifne skiøde till till!! Tøris Gundersen paa 1 ½ Løber Sm: og 1 Hud udj dend gaard Qvalvaag  i mod penge 20 rdr:  dat: 11 Junij Ao: 1706:

 

Dend opsatte Sag i mellem Mallene Møcklevold og Rasmus Førdes qvinde angaaende det slags maal som fra forige ting til nu blef optagen, og møtte nu atter begge parter for Retten  og beklagede Mallene Møcklevold sig at hun ingen Vidner endnu hafde at indstefne, undtagende Jorne Møcklevold  som iche møtte,  men Lensmanden forklarede at hun er af Halsnøe Closters godtz og iche wilde møde, sagde dog hun fortalte for ha/nnem/ da hun blef stefnt  at hun indted slags maal saag, uden begge desse qvinder droges om Een trøye,   Mallene Møcklevold sagde End nu som før at Karj Førde har slaget hende, og der fore mente hun burde til straf anseeis

 

1708: 99

 

  Karj Førdes Mand Rasmus Førde her til svarede at hans Kone aldrig har slaget Mallene Møklevold, paastod at det bør bevises, og formente at Vere frj for Mallene Møklevolds tiltalle,

Afsagt

Eftterdj Mallene Møklevold nu 2de gange har stefnt Karj Førde for slagssmaal paa hende, og iche endnu till den/n/e tid fremt!! (frem) ført Ringeste widne som det har kundet widne,   Karj Førde baade første Rettes dag \Self/  saa Vel som hendes Mand Rasmus Førde nu, ganske negter at hafve slaget {Karj} Mallene Møklevold, saa frj Kiendes Karj Førde for Citantindens tiltalle,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet Stefne Olle Olsen Espenes for Leier maal med Ingerj Ellias datter Hage,  saa [og]? stefnt bemelte qvindfolck  begge at betalle deris bøder eftter Lougen,

  paa Olle Olsen Espeneses weigne møtte hans Fader Olle Espenes og wedstod sin søns forseelse, men forklarede at hverken hand eller hans Søn det Ringeste till bøders betalling war Eiende, tj hans Søn ichun er Een Fattig Karl der indted har eller Eier,

  Fogden till spurte Almuen paa tinget  særlig Lensmanden Tollef Hougland  som om hans tilstand war best widende  om bemelte Olle Olsen Espenes noget till bøders betalling er Eiende,  Men Almuen der til svarede at de iche weed at sam/m/e Olle Olsen er Eiende 2 s: werdj  og Lensmanden serdeelis sagde at sam/m/e Olle Olsen er Een Fattig Karl, og ej det aller Ringeste er Eiende enten till bøder eller anden ophold, uden er hos sin Fader  som i lige maade er Een Meget Fattig Mand,

  Qvindfolket møtte iche,  men Lensmanden paa hendes weigne frem lefverede hendes bøder 6 rdr  som Fogden annam/m/ede,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at Olle Olsen bør straffes paa Kroppen eftterdj indtet hos ha/nnem/ til bøders betalling er Eiende

Afsagt

 

1708: 99b

 

Eftterdj Ting almuen og Lensmanden Alle med Een stem/m/ende Mund forklarede at baade Olle Olsen Self  som Leiermaalet med Ingerj Ellias [datter] Hage begaaet hafver  iche det aller Ringeste till hans May: bøder for sin {for} begangne forseelse er Eiende, saa bør hand {eftter for} i steden for bøders betalling at straffes udj Fengsel paa wand og brød udj 2 Maaneder,  men som qvindfolket Ingerj Ellias datter sine bøder til fulde har betalt  saa blifver hun for widere til talle frj og forskaanet,

 

Encken Ragnilde Norskog hafde ladet stefne Helge Westvig formedelst da hun kom {fr} till Jorden maatte Kiøbe af han/n/em Een Senge boe for 12 rdr:  og paa sam/m/e gaard fantis ingen anden Senge boe end dend sam/m/e boe, og da skifttet nu nest leden Som/m/er holtis eftter hendes Mand  da maatte iche sam/m/e Senge boe wurderis, saa som huuset dend tid blef anseet for at følge gaarden  eftterdj indted andet huus i saa maader staar paa gaarden, formente der fore at hende maatte igien betalles de penge hun for boen betalt hafver,  og der paa begierede Dom,

  Helge Westvig møtte till Sagen at svare  og forklarede at gaarden  i medens hand dend beboede  wed u-løkelig ildebrand afgick  og boede dend gang hans Fader ogsaa paa gaarden,  der eftter opbyggede hand den/n/e boe, og mente der fore at hand hafde Rett dend at bort selge, wedstod dog at da hans første Sl: qvinde {lefvede} døde  da blef sam/m/e Senge boe iche skifttet i mellem ha/nnem/ og børnene  men blef paa gaarden staaende u-wurderit, siden solte hand buen till den/n/e qvinde som nu gaarden beboer  for 12 rdr:   wedstod og saa paa gaarden indted andet huus eller Senge boe staar  uden dend sam/m/e som nu omtvistes,  paastod at som boen er kiøbt  sam/m/e Kiøb ogsaa bør holdes

  Ragnilde Norskog med sin Stef Fader Johanes Westvig Refererede sig til det giorte skiftte, hvor da boen iche blef wurderit, og hun allige Vel der for har betalt

 

1708: 100

 

Reede penge till Helge Westvig 12 rdr:  og Jorden er hans May: tilhørende  og Sogne Presten till Findaas aller Naadigst Benificret!! (Benificeret), og hun som Een Fattig Enke der ofver er Ruinerit  der som hun iche enten faar boen till deeling med sine børn  eller og penge der fore som hun betalt hafver  paastod der fore Dom till betalling af Helge Westvig

Afsagt

Eftterdj at der befindes  og Helge Westvig Self tilstaar at hafve af dend Sallig Mand Røck Norskog oppebaaret for dend omtvistede Senge boe 12 rdr:  det og befindes at sam/m/e Senge boe till gaarden Nødvendig behøfves, og at før gaarden wed dend u-løkelige Ilde brand af brente  stod Een Senge boe paa gaarden. {som nu iche meere end} \udj hvilke sted/ den/n/e boe er igien i steden opbygt,  Helge Westvig end og Self tilstaar at da hans første Sl: qvinde wed døden afgik  og da Skifttet hende angaaende holtes  sam/m/e boe iche heller enten blef wurderit eller udlagt, hvilket var bewis nok at Huuset gaarden til hørte,   saa betaller Helge Westvig till Enken Norskog og hendes børn de før annam/m/ede 12 rdr: til bage igien inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe, og sam/m/e Senge boe her eftter at følge gaarden till Eie uden widere anke,   siunis nu Helge Westvig at hafve nogen til talle till sine Sødskende for den/n/e boe eller gaardens widere opbyggelse  da søger hand det Ved Lands Loug og Rett som hand agter forsvarligt,

 

Publicerit Lars Sæbiørnsen Lj  og Helge Westvig som Formynder for Sæbiørn Ljs u-Myndige børn  deris udstede bøxsel seddel till Østen Jørgensen Lj paa ½ Løb Sm: og ½ H: i Lj  dat: 26 Novembr: 1708:

 

Hr: Assessor Hansen  Forvalter till Halsnøe Closters godtz  hafde wed Monss: Peder Jensen ladet Citere Tom/m/es Økeland for Leiermaals bøder med Marite Aarvig, hvilke Leiermaal skeede i Aarvig  Halsnøe Closter under liggende, saa som de begge der tiente

 

1708: 100b

 

og møtte paa Peder Jensens weigne hans tiener Jens Larsen, som paastod Dom till bøders betalling

  Tom/m/es Økeland møtte iche, men hans MadModer Maren Økeland forklarede at hand er louglig Citerit, men nu iche hieme, er paa Reisen med hendes Mand Natanael Andersen  som er Viciteuer wed Kiernagelen,  forklarede ellers at hand nu seeniste paa Compliteringen paa Halsnøe Closter blef skrefven till Soldat, mente der fore at hand for bøder war frj, der for uden forklarede hun at Hr: Baron RosenCrantz  paa hvis godtz sam/m/e Karl er fød  har eftter Tomeses egen sigelse lofvet ha/nnem/ at hand for bøder skall Vere frj og forskaanet,

  Jens Larsen paa Hr: Assessor Hansens Veigne formente at eftterdj at dette Leiermaal er skeed før end hand blef Soldat  hand da iche kand Vere frj for Leiermaals bøder at betalle, saa er og dette Leiermaal skeed paa Halsnøe Closters godtz, hvor sam/m/e dreng tiente  paastod der fore og formente at Hr: Baron RosenCrantz iche kand wedkom/m/e ofver saadan hans forseelse at Desponere,

Afsagt

Eftterdj Tom/m/es Økeland nu ej møder, og dog fornehmes at Vere louglig Stefnt, saa paalegges ha/nnem/ till første ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Dend opsatte Sag i mellem Lars Hage og Ellias Hage angaaende dend pretenderende bøxsell seddel  som og paa seeniste holdende Som/m/er ting war stefnt, men til nu opsatt,  og paastod Lars Hage endnu som før at Ellias Hage bør paalegges ha/nnem/ Een louglig bøxsel seddel at forskaffe,

 

1708: 101

 

  Ellias Hage møtte iche endnu  ej heller nogen paa hans weigne till denne Sag at svare

  Lensmanden forklarede at Ellias Hage louglig er Citeret,  Størker Wihofde tillige med Lensmanden og Torben Ofve hiemlede at saa Var, og svarede hand de/nnem/ at hand iche møder  wedstod dog at Lars har betalt sin bøxsel  men der fore iche faaet bøxsel seddel,

afsagt,

Ellias Hage paalegges endnu till neste ting at møde  og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er

 

Kongl: May: Foget till Spurte almuen paa tinget om det ej witterligt er at dend Løb og 9 Mrk: Sm: i Flatnes end nu som før ligger øde og af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af nogen skatter betaller

  Almuen der till svarede at det de/nnem/ nock som witterligt er at dend Løb Smør og 9 Mrk: i Flatnes end nu ligger øde og u-brugt, saa ingen skatter der af till hans Kongl: May: betalles,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis,

 

Tollef Lier og Knud Erveswaag blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

eftterskrefne blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene  Nemblig  Johanes Svensbøe, Baar Biordal, Ifver og Olle ibd:  Torben Syndfør, Torgier Eilleraas, Ellend Tvetteskog og Østen Lier,

 

 

 

Dend 27: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens Skibredes almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Næll Hysingstad  med eftterskrefne Lougrett  Olle Olsen og Anders Larsen Norhuglen, Axsel Eskeland, Hans Solhoug, Størk Hougland, Morten og Erick Lund Mands Werk  sambt Sæbiørn Øckeland, med almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og og!! liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udgifne obligation og forpantnings bref till deris Kongl: May: paa 4000 rdr:  for hvis Summa er pantset blant andet ogsaa

 

1708: 101b

 

Horneland med ødegaarden  Sm: 2 Løber 2 ½ pund  Huder  2:    Birkeland  Sm: ½ Løb   og Storøens Tiende,  hvilcke Capital skall Vere betalt till dend 11 Junij 1717:  dat: 11 Martj 1708:

 

Publicerit Bertell Aanundsen (Aamundsen) Otterøen  hans udstede skiøde till Elling Helgesen Grønnaas paa 13 Mrk: Sm:  1 Spand og 8te Mrk: Koren  i mod Reede penge 14 Rdr:  for uden Rente udj 6 aar af 12 rdr  som er 3 rdr: 4 Mrk: 8 s:  som i sam/m/e Kiøb ogsaa er indsluttet, dat: 30 januarj 1708.

 

Publicerit Jon Guttormsen Sortlands udstede bøxsel seddel till Monss: Søren Nagel  Residerende paa Geitung  paa 22 ½ Mrk: Sm: i hans brugende og Eiende Jord  bemelte Geitung, dat: 12 octobr: Ao: 1708.

 

Publicerit Hr: Willum Frimand  Vice Pastor till Qvindhæret, hans udstede bøxsel seddel till Olle Johansen paa ½ Løb 6 Mrk: Sm: og ½ Hud udj Nedre Øckland, dat: 20 Decembr: Ao: 1707:

 

Publicerit Maren Peders d:  Sl: Chrestopher Glads  hendes udstede bøxsell seddel till Lars Pedersen paa ½ Løb Sm: udj KullesEid  dat: 3 octobr: 1708:

 

Kongl: May: Foget tilspurte almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at dend ½ Løb Sm: udj Selle  hans Kongl: May: til hørende  ej Endnu som forige aaringer ligger øde og af ingen bruges eller besides, saa der af ej nogen skatter eller Landskyld og Rettighed betalles,

  Almuen der till svarede at det dennem nocksom Vitterligt er at sam/m/e halfve Løb Smør udj Sælle  hans Kongl: May: tilhørende  endnu dette aar  lige saa Vell som forige aaringer  ligger øde og af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af enten skatt, Landskyld eller anden Rettighed betaller,

  Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte betalles, og af Retten beskrefven at meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde weigres,

 

Frem kom for Retten Hr: Hans Wadbek  Sogne Prest till Findaas gield  hans Søn Bertell Hansen Wadbek med Eet skreftt dat: 26: Novembr: 1708:  hvis indhold war at hand opbød eftterskrefne Jorder  Presteboletz godtz  saa som Hilde i Moster Sogn,  Aase i Sveen Sogn  og Gaaselands Fierde part i Bømels Sogen  og Sætre i Bømels Sogen, hvilke Jorder hand for almuen opbød

 

1708: 102

 

for hver dend som wille antage uden bøxsell, i mod skatter og Landskyld allene  og huusenes Reparation og vedlige holdelse  med hvis aparte som der till hører eftter bøxsel seddel som skal meddeelis,

 

Dend opsatte Sag i mellem Søren Nagell og Helge med Ellend Grønaas angaaende dend grundeleie af dend boe opsatt paa Geitungs grund  som fra forige ting till nu blef optagen,  og møtte nu parterne paa alle sider till Sagen at svare,

  Søren Nagel endnu som før paastod at desse 2de indstefnte Mend maatte til døm/m/es grundeleien [at betale]? for de aar som hand og hans Kieriste har Eiet grunden, og fremviste sit skiøde paa grunden og gaarden Geitung  dat: 12 April 1701, fra hvilcken tid hand paastod at nyde grundeleie, og at de der for uden maatte til døm/m/es boen af grunden at bort fløte

  Elling Grønaas og Helge Haavig her i mod svarede at saa som de ere oddels Mend till Geitung, formener de begge at de og hafver Magt at opsette Eet lidet Huus paa sin oddels grund,

  Søren Nagel der i mod Refererede sig till sit meddeelte skiøde  hvor udj findes at Helge Haavig Self hafver solt gaarden till hans Formand  Sl: Lars Bendtzen, i lige maade Refererede sig till dend Contract som i mellem bemelte hans Sl: Formand og Elling Grønaas er opRettet angaaende Laxse waagen under gaarden  som de/nnem/ allene til kom/m/er  og ej anden grund eller Rettighed,   sam/m/e Contract frem lagde Elling Grønaas Self  dat: 14 Aug: 1702:   og paastod Søren Nagell Dom till betalling  aarlig 2 Mrk: fra 1700: og till den/n/e tid

Afsagt

Eftterdj Søren Nagel beviser med Een Ting liust og forseiglet skiøde dat: 12 April 1701 at Erick og Helge Haavig har solt alt hvis de udj gaarden Geitung war Eiende, undtagende den under gaarden liggende Laxse waag, som de allene for sig beholder,  Ilige maade fornehmes at Elling Grønaas, som er Eigere till det paastefnte Huus staaende paa Geitungs grund, i lige maade har afstaaet dend oddel og indløsnings Rett hand kunde hafve till Geitung, hand og der for uden hverken før eller nu det Ringeste i Geitung har

 

1708: 102b

 

eller er Eiende, for hvis aarsage hand kunde weigre sig grunde Leie af huuset at betalle,   Thj bør Elling Grønaas og Helge Haavig begge till sam/m/en betalle till Søren Nagel dend forfaldne grundeleie af sam/m/e Huus siden skiødetz dato till {den/n/e tid} først kom/m/ende Faaraar  som er 8 aar  aarlig 1 Mrk: 8 s:  er till sam/m/en 2 rdr:  og udj foraarsagede omkostning 2 Mrk: danske  alt inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe,  og der for uden hafver de till første Faaraar huuset af grunden at bort fløtte  saa frembt de der fore iche vill lide til talle som wedbør.

 

Moses Hansen i Brandesund hafde ladet stefne Hans Torsen i Moster hafn for Een deel penge hand ha/nnem/ er skyldig, for hvis penge hand Een deel Kleder har til pant, med hvilcke pant hand iche er benøyet  men will forvente Kiendelse paa pantes auction saa frembt det ej indløses.

  Hans Torsen møtte iche  ej heller nogen paa hans Veigne,  uden Olle Teigland berettede at \Tor/ Hansens!! (Hans Torsens) Kone begierede at med Sagen maatte beroe till neste ting, saa som hendes Mand war Reist till Carmsund  og der fore ej hieme,   hvor fore Hans Torsen paalegges till neste ting at møde

 

Publicerit Maria  Sl: Hr: Hans Rafnsbergs  hendes udgifne skiøde till Paal Ingebregtsen paa Een gaard kaldes Støtland  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 1 Løb Sm: og ½ H:  dat: 27 Novembr: 1708:

 

Erick Andersen Egeland hafde ladet stefne Olle Grønaas for Een deel Lim weed hand hafver hos ha/nnem/ bestilt, og det nu ej vill beholde, formodede at hand dend bør betalle tillige med omkostning

  Olle Grønaas møtte iche  ej heller nogen paa hans Veigne,   Stefne widnerne Elling Grønaas og skafferen Jens Notteland forklarede at Olle Grønaas nu iche er louglig stefnt,  hvor fore Sagen till widere Stefnemaal beroer

 

Willum Svensen Øckelandswaagen hafde ladet stefne Peder Nortun for medelst da hand gifttede sig med hans nu hafvende qvinde Ellj  Olle Øckelands  og der fra fløttede fra gaarden, da eftterlod hand sig huusene paa sam/m/e part Een deel brøstfeldig, sam/m/e brøstfeldighed at betalle

 

1708: 103

 

indlefverede og Een seddel paa huusenes brøstfeldighed  som Eigeren Karen  Sl: Ifver Knudsens  wed Mend har paalagt, bedragende sig till penge 3 rdr: 1 Mrk: 12 s:  med paastand om Dom till betalling,  paa hans weigne møtte Lars Habbestad,

  Dend Citerede Peder Nortun møtte og forklarede at hafve betalt till Karen  Sl: Ifver Knudsens  udj penge for sam/m/e Aabod 2 rdr:  endnu Rested 5 Mrk:  som hand har i behold  de/nnem/ vill hand gierne lefvere till hvem dem will annam/m/e, formente der fore iche till meere at kand svare og betalle,  paastod at hand for Willum Svensens til talle bør frj Kiendes, og om Willum Svensen noget har at søge  hand da maatte til holdes Eigeren der fore at søge  og ej hannem,

Afsagt,

hvad Brøstfeldighed der kand findes paa dend partes huuse udj Øcheland som Elj  Sl: Olle Øckelands  fra fløtte, hafver Willum Svensen at søge Jord Eigeren Karen  Sl: Ifver Knudsens  fore,  Men Peder Nortun for hans tiltalle frj Kiendes,

 

Axsel Eskeland hafver ladet Citere Lars Eskeland, for Eet støcke Engeslaatte som Lars brugte forige aar, hvilcke støcke Engepladtz hand formeener ha/nnem/ bør till høre, saa som hans Formand det slaget hafver

  Lars Eskeland møtte og forklarede at der med saaledes til sam/m/en henger, at hand hafde paa Axsels brugende part Een Kaal hafve!! (kålhage) staaende  og for sam/m/e Kaal hafve hafde Axsels Formand Eet støcke Eng paa hans bøe igien, der eftter bort fløtte hand sam/m/e Kaal hafve fra Axsels part paa sin Egen part, og da hand saaledes Kaal hafven hafde bort fløt, tog hand igien det støcke Eng som den anden Mand brugte for Kaal hafven, og det støcke Mark hvor paa Kaalhafven stod  er igien till dend part som Axsel bruger,   her for uden beklagede Axsel sig at Lars har slaget paa ha/nnem/ meer end hand bør, hvor fore hand paastod at det bør betalles  og Lars der fore at lide,

afsagt

Eftterdj begge parter tvister med hin anden om Ager

 

1708: 103b

 

Eng og Enge slaatte, hvilcket iche kand Kiendes udj før med siun og granskning skeer, saa hen vises Sagen till Aasteden till louglig besigtelse  og skall da der om Kiendes hvis Rett er.

 

Hans Stølle hafde ladet Stefne Halfvor Haalund for medelst hand hafver haftt hos ha/nnem/ nestleden winter Eet best paa Foster  som war Een qvige med Kalf paa 4de aar  hvilke qvige siden hos ha/nnem/ er udfalden udj Een høll og drognet,  formodede og paastod at Halfvor Haalund bør betalle ha/nnem/ sam/m/e best  eftterdj hand det iche har ladet wogte   berettede dog at hand har beholdet Huden og betalt Halfvor helten foer Løn 1 Mrk: 8 s:

  Halfvor Haalund møtte og forklarede at sam/m/e qvige af dend alder Citanten meldeder!! (melder)  war hos ha/nnem/ paa Foster og Hans Stølle til hørende, men om winteren kom hun udj Een høll og drognede,  wed gik at ingen war med og wogtede Creaturene, hverken det eller hans Eget, saa som de iche er want der till, men alle tider lader det gaa uden hyrde, men saa snart hand sagnede bestet  lod hand straxst søge der eftter  og saa fant de det udj Een høll,

  parterne blefve forEenede at Halfvor Haalund skall betale till Hans Stølle for sin øfrige skade 3 Mrk: 8 s:  hvilke penge skulle vere betalt inden først kom/m/ende paaske, hvor med de paa begge sider var benøyet  og der paa for Retten Ragte hver andre deris hender,

 

Tøris Geitung hafde ladet stefne Encken Ane Nøckling formedelst hun hafver bøxslet ha/nnem/ helten udj Nøkling  og der paa betalt 2 rdr: 3 Mrk:  og siden wilde hun iche lade ham bruge Jorden som hand bøxslet hafver,  hafde der paa ladet stefne till widne Madtz Synstabøe og Jon Sortland, hvilcke og møtte,

  Madtz Synstabøe eftter giorte Eed widnede, at nestleden waar blef hand tillige med Jon Sortland af Tøris Geitung begieret at følge ha/nnem/ till Nøkling, og at de der wilde ud deele ha/nnem/ helten i Nøkling  som hand af Ane Nøkling hafde bøxslet  og da de der ankom, og war i Stuen, falt der

 

1708: 104

 

adskillige ord de/nnem/ i mellem, og blant anden talle sagde Ane till Tøris  har du iche sagt at du iche vill hafve Nøkling,  hvor paa Tøris indted svarede,  der paa Sagde Enken at du iche skall faa gaarden, till brugs

  Jon Sortland eftter giorte Eed widnede at hand ogsaa tillige med Madtz Synstabøe og Tøris Geitung Reiste til Nøkling for at deele Jorden i mellem ha/nnem/ og Enken Ane Nøkling, og da de kom der till Lands  gick Tøris og Madtz med hin anden for i weien op i Stuen, og Jon kom eftter, men da hand kom ind i stuen  hørde hand at Enken Ane Nøkling og Tøris Geitung hafde nogen trette sig i mellem, som hand iche wiste hvad war, men saa hørde hand at Enken Ane Nøkling sagde til Tøris  du skall aldrig Røre her Een torfve paa Jorden eller boe her  og der med foer de alle der fra igien og ej widere for Rettede,

  Ingebregt Nøkling møtte paa sin Moder Ane Nøklings weigne og forklarede at hans Moder hafde oppebaaret af Tøris Geitung 2 rdr: 3 Mrk: bøxsel paa halfve Nøkling  men som Tøris siden opsagde Jorden og iche wilde boe der paa, der fore meener hand at Tøris iche kand fordre ha/nnem/ desse udgifne penge igien,  hafde og ladet stefne till Vidne, her om Tøris Geitungs tieniste dreng Niels Olsen  som iche møtte,

  Tøris Geitung forklarede at hans dreng iche er louglig stefnt,  saa forklarede hand ogsaa at hafve Stefnt Marite Ols datter  som nu iche heller møder,

  hvor fore Ingebregt Nøkling begierede Delation till neste ting  at widnerne louglig kand blifve stefnte,

Afsagt

Sagen optages till første ting, at An/n/e Nøkling sine paa beraabte widner louglig kand inCitere, till hvilken tid parterne har at møde  og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Ingebregt Nøkling hafde ladet stefne Søren Nagell formedelst hand skall hafve slaget ha/nnem/  saa og fra taget ha/nnem/ 16 Mrk: talg  der fore at lide eftter Lougen,  forklarede ingen widner nu hafde stefnt,  Olle Geitung og Lars Kipper {so} de/nnem/ ville hand till første ting [stefne]?

 

1708: 104b

 

den/n/e gang er de iche Stefnt

  Søren Nagell møtte og negtede ganske at hand aldrig har slaget Ingebregt Nøkling, paastod at hand for saadan hans løgnagtige angifvende bør anseeis til straf  og ha/nnem/ Een fornøyelig omkostning at betalle,

afsagt,

eftterdj Ingebregt Nøkling berober sig paa widner i den/n/e Sag, som hand nu iche hafver Stefnt, men lofver de/nnem/ til neste ting at vill Citere, saa beroer med Sagen till første ting, hvor da Ingebregt Nøkling sine widner {at} har at stefne, og skall da widere Kiendes i den/n/e Sag hvis Rett er.

 

Enken Ingerj Grindem hafde ladet stefne Erick Haavig for at giøre Rigtighed med hende for hendes Sl: Faders arf, saa som hun till den/n/e tid iche har kundet faaet nogen Rigtig!! (Rigtighed?) hos ha/nnem/

  Erick Haavig møtte og forklarede at hand nu iche har noget Skifttebref med sig, hvor fore hand ingen Rigtighed kand giøre  iche heller hafver hand hørt at hand blef advaret med noget Skifttebref at møde.

Afsagt

Erick yttre Haavig paalegges till neste ting at møde, og da med sig at hafve det forlangede Skiftte bref eftter Enken Ingerj Grindems Fader, hvor da udj den/n/e Sag skall skee hvis Rett er.

 

Publicerit Anders Augdesteens udstede bøxsel seddel till Hans Carlsen paa ½ Løb og 6 Mrk: Sm: udj dend gaard Nedre Nesse, dat: 16 Julij 1705.

 

Publicerit Mag: Samuel Skrøders udstede bøxsel seddell till Endre Nielsen paa 1 pund Sm: og 1 pd: Fisk i dend gaard Haalund, dat: 18 octobr: 1702.

 

Publicerit Mag: Samuel Skrøders udstede bøxsel seddell till Halfvor Olsen paa 1 pd: Sm: og 1 pd: Fisk udj Haalund  dat: 6 Aug: 1707:

 

Dend opsatte Sag i mellem Hr: Borg: Falck Larsen og Tolderen Sr: Tønder angaaende dend gields Fordring  som fra

 

1708: 105

 

forige ting till nu blef optagen, og møtte nu Hr: Borg: Falk Larsen og Eskede Dom udj Sagen,

  Tolderen wed sin tieniste Karl fremsente sit skrefttlige indleg dat: 27 9br: 1708  hvor udj hand erbyder sig at betalle,

  Hr: Borgemester Falck Larsen begierede Dom,   dog blef med hans Conssens \og/ willie Sagen till Doms optagen till først kom/m/ende Waarting, till hvilcken tid parterne har at møde  Dom udj Sagen at anhøre,

 

Daniel Berøen hafde ladet stefne Willum Holme for medelst hand nestleden Som/m/er skall hafve forbudet hannem at side udj Een Laxse waag wed Hafvet paa Huuse grund  men Willum Holme siger at Landet ha/nnem/ till hører, med widere hans paastand der om,

  Willum Holme møtte iche  ej heller nogen paa hans Veigne

afsagt

udj denne Sag kand ej noget {stefnes} \Kiendes/, før end siun og granskning skeer, hvor fore Sagen till Aasteden henvises, og skall da eftter fore gaaende louglig Kald og warsel skee hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold og Monss: Fendrick Morten Grønvold angaaende Ornings gaards Eiendoms Dom  som fra forige ting till nu er optagen,  og møtte nu paa Hr: obr: Lieut: weigne Lars Horneland, og indgaf først Hr: obr: Lieut: skrefttlig stefning dat: 6 Novembr: 1708   der nest Een obligation og forpantning af Fru Ziseselle!! (Ziselle) Juul till hendes Sviger Søn  Monss: Fendrick Morten Grønvold  lydende paa Capital 100 rdr:  for hvis Summa er pantsatt ødde gaarden under Ornings gaard  Kattetvet kaldet  og helten udj Ornings gaards Soug, dat: 24 Febr: 1684:   der eftter indgaf Fendrik Morten Grønvolds Transport paa sam/m/e pant  dat: 24 Januarj 1702:   endnu indgaf Een obligation og forpantning {till} af Fru Ziseselle!! Juul till Hr: obr: Lieut: Montagne udgifven  lydende paa Capital 92 rdr:  for hvis Summa er pant satt dend gaard Ornings gaard  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 2 Løber Sm:  tillige med dend anden halfve Soug, dat: 12 Julj Ao: 1699:

 

1708: 105b

 

for det siste indlagde hans Skrefttlige indleg dat: 27: Novembr: Ao: 1708.   og paastod Lars Horneland paa Hr: obr: Lieut: weigne Dom till Eiendom paa Ornings gaard og Kattetvet med Sougen eftter Taxerings werkes indhold, hvor till hand sig og Refererede, dog hafde ej sam/m/e Taxerings werk i hende  og ej wiste hvor det var, saa som det ha/nnem/ ej fra Hr: obr: Lieut: er tilsendt,

  till Sagen at svare møtte Fendrik Morten Grønvold og udj Retten indgaf sit skrefttlige indleg dat: 6 Novembr: 1708.   Endnu indlagde Fendricken Een Copie af Een beskikelse till Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold, med dend der paa teignede Mendenes svar, hvilke orginal Fendriken fore gaf at Hr: obr: Lieut: Self hafde beholt,  sam/m/e Copie dat: 26 Septembr: 1708:   Endnu indlefverede Een beskikelse till Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold  dat: 6 Novembr: 1706:  med dend der paa fulte paa teignelse af de 2de beskikelses Mend   Endelig indgaf Eet skref!! (skrif/skriv) fra Søfren Sehuus  Borger og Handels Mand udj Bergen  dat: 26 octobr: 1708:  hvor udj hand sig erbyder penge till Hr: obr: Lieut: Montag: at betalle  saa mange hand med Rette kand til kom/m/e,   widere hafde Monss: Fendrik Morten Grønvold den/n/e Sinde indted at frem legge, men paastod Een Endelig Dom,

  Lars Horneland ogsaa paa Hr: obr: Lieut: weigne formente at nyde Dom eftter Ornings gaards Taxering till Eiendom, og Refererede sig til sam/m/e werk  som nestleden dend 20 Junij Ao: 1708 er skeed, og der om ogsaa war Dom begierende,   sam/m/e Taxerings werk hafde hand iche, med sig, men mente at det til foren war lefveret

afsagt,

Sagen optages till Doms till dend 15 Decembr: først kommende, hvor da parterne paa Ornings gaard har at møde  Dom at anhøre,

 

eftterskrefne blef befallet at Reise till Lougtinget at af-

 

1708: 106

 

legge deris LougrettesEed, Hans Øckland og Otte Aadland,

 

desse blef udnefnt Retten till kom/m/ende aar at betiene  Nemblig  Johanes, Niels og Matias Hysingstad, Lars Wattne, Daniel Stue, Heine Rom/m/etvet, Aarne Degernes og Aanund Horneland,

 

 

 

Dend 1 Decembr: blef holden almindelig Høste ting paa Windenes for Waags Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden  med eftterskrefne Lougret, Chrestopher Sør Fonden, Olle Huckenes, Winsen Hougland, Olle Fonden, Niels Dybevaag, Niels Weivaag, Halfver Rabben og Lars Meeling, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit, Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiolds udgifne obligation og forpantnings bref till deris Kongl: May: paa 4000 rdr:  for hvis Summa er pantsatt blant andet godtz ogsaa Storøens Tiende, dat: 11 Martj 1708.

 

Publicerit Hans Olsen Skoge  hans udgifne skiøde till Knud Halfvorsen Hilde paa 3de parten udj Kleppe  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 1 td: Salt Torsk, dat: 12 Novembr: 1708:

 

Publicerit Hans Olsens!! Skoges udgifne skiøde till Niels Halfvorsen Hilde paa tredie parten udj gaarden Hilde!! (Kleppe)  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 1 td: Salt torsk, dat: 12 Nov: Ao: 1708:

 

Publicerit Hans Olsens!! Skoges udgifne skiøde till hans Søn Olle Hansen Skoge paa 3de part udj Kleppe  Skylder aarlig Landskyld med bøxsel 1 td: Salt torsk, dat: 12 Novembr: 1708:

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Isack  Huusmand paa Stolmevaagen, for Leiermaal med Inger Ols datter, saa Vel som ogsaa for at hand nu med sin qvinde er kom/m/en for tillig  for begge deele at bøde eftter Lougen,

  Isack Huusmand blef paa Raabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne

  Lensmanden Lars Meeling og Skafferen Aanund Drifvenes hiemlede at hand louglig er Citerit, hvor fore ha/nnem/ paalegges til neste ting at møde,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Daniel Larsen Engesund formedelst hand med sin Hustru Nille Pil er kom/m/en fortillig

 

1708: 106b

 

der fore at bøde sine Egte bøder eftter Lougen,

  Daniel Larsen blef paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa Hans weigne

  Lensmanden hiemlede at hand louglig er stefnt  hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

 

Publicerit Mag: Niels Smidtz udstede bøxsel seddelll!! till Albregt Jacobsen paa 3 Mrk: 12 s: Landskyld udj dend gaard Hæfverøen, dat: 17 Martj 1707.

 

Publicerit Mag: Niels Smids udstede bøxsel seddel till Jacob Jacobsen paa 3 Mrk: 12 s: skyld udj Hæfverøen  dat: 17 Januarj 1706.

 

Dend opsatte Sag i mellem Matias Ellingsen Beckervig og Morten Bryning i Bagholmen angaaende dend bort tagne Tran, fra Biørn Steenevigen, hvilcke Mand nu ogsaa Var tilstede, og indlefverede Matias Ellingsen sin Skrefttlige Stefning dat: 13 Novembr: 1708:

  Lensmanden Lars Meeling og Niels Troland wed Eed hiemlede at Morten Bryning i den/n/e Sag louglig er Stefnt,   saa war og stefnt till widne Margrette og Ane Steenevigen, hvilcke ingen af de/nnem/ møtte    Morten Bryning møtte iche heller  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Biørn Steenevigen forklarede at i hans fraverelse er Morten Bryning kom/m/en till ha/nnem/ og bort taget Een half tønde Tran  som skulle skee for noget hand ha/nnem/ skulle vere skyldig, og var dend gang til stede hans qvinde Ane Niels datter, og Margrete Niels datter, som begge forklarede for ha/nnem/ da hand hiem kom  at Morten hafde bort taget Tran/n/en, hvilcke begge nu iche er til stede,

afsagt,

Eftterdj at nu fornehmes at Morten Bryning Louglig er Stefnt og dog ej møder, saa paalegges ha/nnem/ till neste ting at møde,  til sam/m/e tid hafver de indstefnte widner at Comparere, og skall saa gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Morten Bryning hafde wed Skrefttlig Kaldseddel ladet Citere Een dreng wed Nafn Aadne Mickelsen  som er løben af hans tieniste, og formente at nyde af ha/nnem/ betalling for skole gang og meere eftter sam/m/e Kaldseddels indhold  dat: 6 octobr:

 

1708: 107

 

1708:   hafde og i sam/m/e Kaldseddel ladet Citere sam/m/e drengs Moder  boende i Stocken  i lige maade til Sagen at svare,

  bemelte dreng Aadne Mikelsen blef paaRaabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne, iche heller møtte hans Moder eller nogen paa hendes weigne,

  Lensmanden Lars Meeling hiemlede at sam/m/e Aadne Mickelsen louglig er warslet for 6 uger siden  baade der hans siste tilhold war, som war paa Salthellen her i Skibredet  i lige maade hos hans Moder i Stocken, men ingen stedtz fant de ha/nnem/ Self,

afsagt,

Sagen optages till første ting, hvor da Aadne Mikelsen og hans Moder har at møde, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

 

 

Dend 3 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa N: Hommelvig for Opdals Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden  med eftterskrefne Lougrett, Arne Hillisvig, Ørien FlyensFær, Aarne Lj, Hans Lj, Peder Ertzwær, Aanund Mælland, Gunder Ambland, \og/ Rasmus Hommelvig i Jacob Høfveskelands sted  sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit, obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds  Hans udgifne obligation till hans Kongl: May: paa 4000 rdr:  for hvis Summa er pantsatt Een deel Jordegodtz og tiender som skiødet widere om formelder  hvilke ord fra ord her eftter findes indført,

 

Dend Sag i mellem Kongl: May: Foget Olle Larsen og dend Huus Mand paa Haanenes (Hodnanes)  Isack Olsen  angaaende de Egte bøder  som fra forige ting til nu blef optagen,  og møtte nu Isack Olsen till Sagen at svare, og forklarede at hand nu paa seenist holdende Complitering i Terøen blef udskrefven till Soldat  og der fore formodede at vere frj for bøders betalling, wedstod dog at sam/m/e gierning war skeed for meere end aar og dag siden,

  Fogden paastod Dom eftter Lougen, og formodede, at om hand ent skiønt nu er blefven till Soldat udskrefven, hand dog alligevel bør betalle sine Egte bøder  saa som de war forfalden at skulle betalles lenge før hand til Soldat blef udskrefven,

 

1708: 107b

 

  Eftterdj Isack Olsen  som nu for faa dage siden til Soldat er udskrefven  Self bekiender at hans Hustru er kom/m/en for tillig  og hand med hende har haftt Legemlig omgiengelse før hand Sig med hende i Egte skab har indlat, saadan hans gierning og er begangen før end hand till Soldat blef udskrefven, ja end og hans hustru  lenge før hand blef Soldat  end og for Eet aar siden  har fød barnet, saa bør hand saa vell som hans Hustru begge at betalle deris Egte bøder eftter Lougens tilhold  som er till sam/m/en for dennem begge 3 rdr 2 Mrk: 4 s:  og det inden 15ten dage under Nam og wurdering i hans boe.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Soldaten Jørgen Singelstads qvinde Inger Ellings datter for at Vere kommen for tillig  der fore at bøde eftter Lougen,

  sam/m/e Jørgen Singelstad og hans qvinde møtte iche  ej heller nogen paa deris weigne till Sagen at svare,

  Lensmanden Gunder Ambland og Jacob Høfveskeland wed Eed widnede at Sagen lougligen er indstefnt, hvor fore Jørgen Singelstad paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Een Egte Mand ved Nafn Endre Myrdal, for begangen Leiermaal med Eet qvindfolck Ved Nafn Ane Jons datter  der fore begge at møde!! (bøde?) eftter Lougen,

  Paa Endre Myrdals weigne møtte hans Søn Olle Endresen Myrdal, som wed stod sin!! (hans?) forseelse, bad om Een lemfeldig Dom, saa som hand war Een Fattig Mand der boede paa Een Jord i Fieldet hvor indted Koren eller andet woxser  og der fore indted till bøders betaling er Eiende,

  Kongl: May: Foget indlefverede udj Retten Een Registering paa bemelte Endre Myrdals Midler og og!! Formue  dat: 24 octobr: 1708:  eftter hvilken Registering \hand/ paastod, at hand bør bøde af sin yderste formue, som hand formente at vere hans halfve {….} boe

  Ane Jons datter møtte ogsaa  wedstod i lige maade sin forseelse  sagde indted at vere Eiende  bad om Naade om Een lemfeldig straf

 

1708: 108

 

  Kongl: May: Foget tilspurte Almuen om bemelte qvindfolk Ane Jons datter noget till hans Kongl: May: bøder war eller er Eiende,  Men Almuen ofver alt svarede at sam/m/e qvindfolck er Eet Fattig qvindfolk der gaar om bøygden at betler, og aldeelis indted er Eiende, og iche end Een gang eier Kleder paa sin Krop, hendes ForEldre ligeledes ere nogle Fattige Huusmend, der ogsaa betler deris brød, og indted andet er Eiende end hvad som de hos Medlidende Chrestne kand bekom/m/e, tj ellers maatte sulte till døde, saa at de kand sige at desse Folk er med de aller Eelendigste der bor i Menigheden,

  Kongl: May: satte i Rette at eftterdj qvindfolket indet!! (indtet) er Eiende  hun da bør straffes paa hendes Krop, og Manden Endre Myrdal bør bøde hans halfve boe eftter indlagde Registering

Afsagt,

Eftterdj der befindes at Endre Myrdal  som er Een Egte Mand, der Endnu har sin Egte Hustru lefvende, sig udj Leiermaal med Eet løs qvindfolk  Ane Jons datter  har forseet, og med hende auflet Eet barn, saa bør hand som Een Egte Mand at bøde af sin yderste formue, som eftter indlagde Registering ej anderledis kand vere end penge 11 rdr:  og det inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,   Men hvad sig qvindfolket Ane Jons datter angaar, da som hun indted till hans May: bøder er Eiende, saa bør hun for sin forseelse at straffes udj Fengsel paa wand og brød {og} udj 6 uger

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Mogens Sørensen  Een Strandsider eller Huusmand wed Nafn Mogens Sørensen  for begangen Leiermaal med Eet løs qvindfolk Ved Nafn Magrette R…unds(?) (Ramunds/Romunds) datter  og med hende aflet Eet barn,  der fore begge at bøde, eftter Lougen,

  Mogens Sørensen møtte till Sagen at svare, og wedstod sin forseelse  sagde indted at vere Eiende till

 

1708: 108b

 

bøders betalling  bad der fore om Een lemfeldig Dom,

  Qvindfolket Margrette Rodmunds datter møtte iche  ej heller nogen paa hendes weigne till Sagen at svare,

  {Arne Jacob S…..} \Lars Færevaag/ wed Eed forklarede at Sagen louglig er indstefnt, mend det andet stefne widne Jacob Færrevaag møtte iche,

  Mogens Sørensen forklarede endnu som før indted at Vere Eiende,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at Mogens Sørensen bør straffes paa sin Krop fordj hand indted till bøder er Eiende, og indlefverede Een Registering som udj hans boe er forRettet dend 12 Sept: 1708:  udj hvilken Registering fornemes at boen ej till dend boet skyldige gield opnaar, hvor fore hand end nu som før paastod Dom till straf paa Kropen,

Afsagt

Eftterdj qvindfolket Magrette Rodmunds datter nu ej møder till den/n/e Sag at svare, saa optages Sagen till neste ting, og paalegges baade hende  saa Vell som Mogens Sørensen til sam/m/e tid at møde  og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Niels Jerstad wed skrefttlig stefning hafde ladet stefne Gunder Pedersen Ambland for medelst hand har Caverit for Gietmund i Neshafn at betalle till Niels Gierstad 80 rdr  som hand till Niels Gierstad for dend gaard Næsse skyldig er, det at eftter kom/m/e og betalle,  sam/m/e stefning dat: 15 Novembr: Ao: 1708.

  Saa var og Gietmund Neshafn stefnt at frem vise skiødet, men hand møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,   og efttersom de fleste af Lougrettes Mendene i den/n/e Sag er stefnt till widne, saa blef andre i deris sted insatt  saa som Jacob Ambland, Lars Sæbiørnsen Færrevaag, Aarne Lj, Madtz Tvet, og Hans i Wee,

  Gunder Ambland møtte till Sagen at svare, men Gietmund Møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,

  der paa blef widnerne frem kaldet og Eeden for dem af Loug bogen oplest med dens forklaring, og frem stod først

  Jacob Høfveskeland, som eftter giorte Eed widnede at hand sad Retten paa seeneste(?) Waarting her paa Hom/m/elvig, og da frem

 

1708: 109

 

kom for Retten Niels Gierstad og lod ting liuse Eet skiøde paa dend gaard Nesse, {hvor paa} till Gietmund Næshafn udgifven, da vilde iche Niels Gierstad lefvere Gietmund sam/m/e Skiøde for medelst pengene for gaarden  dend meste part  og war betalt,  da fremstod hans Kones Stif Fader Gunder Ambland og Caverede for Gietmund  at Niels skulle faa sam/m/e Resterende penge for Neshafn inden 6 uger, og saa frembt hand iche betalte pengene skulle hand betalle de/nnem/ for Gietmund, {under} og der paa Ragte de hver andre deris hender,   widere wiste hand iche at vidne,

  Tom/m/es Høfveskeland møtte iche, men Jacob Høfveskeland forklarede at hand var svag og ej kunde møde,

  Arne Hillis Vig (HillisVig) wed Eed hiemlede de sam/m/e ord som Thomes Høfveskeland før vidnet hafver i alle maader fra først till sist,

  Peder Ertzvær wed Eed hiemlede at hand iche kunde Erindre hvad dend gang for Retten talt blef  saa som hand sam/m/e tid tallede med Een anden Mand,

  Ørien FlyensFær wed Eed vidnede at hand hørde at Lensmanden Gunder Ambland Caverede for Gietmund Næshafn till Niels Gierstad  at hand skulle betalle de penge for Næsse  og der paa Ragte hand Niels Gierstad sin haand, for Retten, og der paa lefverede Niels skiødet till Gietmund for Retten, og skiød sambtlig Lougrett til widne,   widere wiste hand iche i den/n/e Sag at vidne,

  Hans Lj widnede i alle maader lige som de andre før widnet hafver fra det første til det siste,

  Siur Ham/m/erhoug møtte iche  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Gunder Pedersen Ambland i det øfrige Self tilstod for Retten at hand hafde Caverit for sin datter Mand Gietmund Næshafn, at hand skulle forskaffe Niels Gierstad penge for Nesse  hvad som Resterede, men mente iche at pengene skulle vere saa mange som Niels nu krefver,  wilde og paastod, at Gietmund bør møde  sam/m/e penge at tilstaa, saa og at fremvise skiødet  for hvis som betalles skulle,

 

1708: 109b

 

  Niels Gierstad paastod Dom till Skadesløs betalling eftter sit skiødes formeld, og forklarede at de Resterende penger er 87 rdr  og der paastod at LensManden bør svare ha/nnem/ for sam/m/e penge, saa som hand iche i Ringeste maader saag paa Gietmund  men allene paa Gunder Ambland som Caverede for betallingen.

  Lars Sæbiørnsen Færrevaag wed Eed hiemlede at Gietmund louglig er Citerit,

afsagt

Eftterdj af dend i Rette lagde Stefning og af Stefnewidnernes forklaring fornehmes at Gietmund Mogensen Næshafn er indCiterit for den/n/e Rett af Citanten Niels Gierstad at møde med sit før bekom/m/ene skiøde paa dend gaard Næsse, paa hvis Kiøb hand Endnu skall Vere skyldig {Een} dend Meste deel af de udlofvede penge, da som hand iche Stefnes for Sagen i sig Self  men allene som før ermelt Skiødet at fremvise  saa paalegges ha/nnem/ till neste ting at møde  sam/m/e paa Stefnte Skiøde at fremvise  og det under 4re rdr straf till hans Kongl: May:  paa hvilken tid Lensmanden Gunder Ambland i lige maade har at møde, og skall da gaae i Sagen hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Tom/m/es Høfveskeland for slagsmaal med Soldatten Johanes Johanesen Kleppe, som skeede nest leden Som/m/er paa Eidet hos Siur {E}  der fore at bøde eftter Lougen,   hafde og ladet stefne till vidne  som er stefne widne  Lensmanden og Lars Færevaag  hvilke hiemlede at hand louglig er Citerit  hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

 

Lars og Jacob Færrevaag hafde ladet stefne deris Stif Moder Margrette  Sl: Sæbiørn Færrevaag  for 1 rdr: 2 Mrk:  som de har maat betalt eftter deris Sl: Fader Sæbiørn Færrewaags død udj Een u-Myndig Ragne Størks datter arf  for hvilke arf deris Sl: Fader war Formynder fore, og ej udj skifttet eftter deris Sl: Fader blef udlagt,  og som deris Stif Moder arfvede dend halfve boe, og sam/m/e gield burde voren betalt af Fælles boe, og de allene wed Dom der til er

 

1708: 110

 

Dømbt, saa formodede de at hun bør betalle dend halfve deel  som er 8 Mrk:  saa som de har betalt udj alt 16 Mrk:

  Margrette  Sl: Sæbiørn Færrevaags  møtte og mente at det iche ved kom/m/e hende at betalle, formente at vere frj

afsagt

Eftterdj at Jacob og Lars Færrevaag wed Dom till foren er till dømbt de paa stefnte penge at betalle, som er 1 rdr 2 Mrk:  saa bør hun og at svare sam/m/e penge till de/nnem/ igien inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe, saa Vel som og udj foraarsagede omkostning 20 s:

 

Casten Jonsen Wilden Ratt hafde wed Chresten Biering ladet Citere Gunder Pedersen Ambland for Een deel skyld hand ha/nnem/ skyldig er eftter Regning  dat: 6 Septembr: 1708:  lydende paa 8 rdr 3 Mrk: 9 s:  med paastand hand de/nnem/ bør betalle,

  {Gietmund} \Gunder/ Neshafn!! (Ambland) møtte till Sagen at svare, og negtede ganske indted at Vere skyldig Sl: Jocom Bryn, hvor af den/n/e Regning skall Dependere,

  Chresten Biering Paastod at Gunder Ambland sam/m/e penge bør betalle, saa som her frem legges dend Sl: Mands Rigtig Regens: af hans hofved bog udragen  hand da enten bør pengene betalle  eller der fore sig med sin Eed befrj

  Gunder Ambland sagde endnu som før at hand indted skyldig er, paastod at ha/nnem/ saadan Kraf bør ofver bewises,

afsagt

  Sl: Jocum Bryns Hofved Regnskabs bog bør i Retten at fremvises till widere eftter siun, og hafver da Gunder Ambland at møde, hvor da skall gaaes udj Sagen hvis Rett er

 

Casten Wilden Rott hafde og ladet stefne Gietmund Næshafn for Een deel penge eftter Reigning hand ha/nnem/ skyldig er, med paastand af Chresten Biering at sam/m/e bør betalles,

  Jetmund Neshafn blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans wegne,

  Jacob Høfveskeland hiemlede at Gietmund louglig war Citerit, hvor fore Gietmund paa legges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

1708: 110b

 

 

Hr: obr: Lieut: Montag: Lillien Schiold hafde ladet Stefne Germus Koste for Resterende Landskyld og Rettighed, det at betalle,

  og møtte paa Hr: obr: Lieut: Montag: weigne Niels Fladerager  som paastod Dom till betalling,

  Jermus Koste møtte iche, ej heller nogen paa hans Veigne,   Madtz Tveit (Tvet) og Niels Fladerager hiemlede wed Eed at Jermus Koste louglig er Citerit, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet Citere Legsmanden Niels Gierstad formedelst at dend Reserve Anders Hansens under Mundering ganske skall vere forslet!! (forslitt)  der till at svare,

  Niels Gierstad Møtte og forklarede at Haaken Kaldefos tillige med ham er Legs mand, og formodede at om noget i saa fald fattes  hand ogsaa der till bør stefnes.

Afsagt,

Eftterdj Haaken Kaldefos tillige med er Legs Mand for den/n/e Legd, saa will hand ogsaa her till louglig Stefnes  og skall da gaaes i den/n/e Sag hvis Rett er.

 

Niels Gierstad og Lars Hom/m/elvig blef befallet at Reise til Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed, sambt {S..} Torben Waage

 

eftterskrefne blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene  saa som Chrestopher og Jacob Gudøen, Sæbiørn Gierstad, Lars Hollekim, Hans Møklestad, Tom/m/es Reisem, Jacob og Mickel Siursen Opdall,

 

 

Og lyder den for omtalte Hr: obr: Lieut: Montagnie LillienSchiolds obligation som eftter følger,

No: 10:   Sexten Rixdaler   No: 14:

1708:

Kiendes ieg underskrefne Montagnie Lillien Schiold  for mig og mine arfvinger  Een for Alle og Alle for Een, og her med witterligt giør, at hans Kongl: May: Kong Friderich Dend Fierde  min Aller Naadigste Arfve Herre og Konge  eftter min allerunderdanigst Ansøgning og begiering hafver laant og forstragt mig Een Capital af Fire Tusinde Rixdaller udj Danske Croner  till et Marmor werks indrettelse  mod aarlig Rente á 5 proCento,  Thj lofver og forpligter ieg mig og mine arfvinger  Een for alle og alle for Een, ej allene Renterne udj Rette tid till hver 11te Junij  enten med Reede penge

 

1708: 111

 

eller med Leverantze af Marmor udj dend Kongl: Recidentz Stad Kiøbenhafn Rigtig at betalle og fornøye, mens end og at Capitalen Fire Tusinde Rixdaler till dend 11te Junij  naar Mand skrifvendes worder 1717:  med ald dend eftterstaaende Rentte u-feilbar skall Vorde erlagt og betalt.  Imidlertid hafver hans Kongl: May: Aller Naadigst bevillegt!!, at saa frembt at ieg aarligen giør støre Leverance af Marmor end Renterne kunde bedrage sig, maa det paa Capitalen worde afskrefven, eftter dend priis som om Marmoren sluttet og satt worder,  og paa det hans Kongl: May: om Skadesløs betalling fuldkom/m/en kand Vere forsickret, saa pant setter ieg her wed eftterskrefne Mig tilhørende Jordegodtz, som nu iche till nogen anden er pantsatt,  Nemblig

  Sundhords Fogderie,  Udbioe  Sm: 2 L:  2 H:,   Tesdal  Sm: 2 L:  H: 1    Lechnæs  Sm: 2 pd: 18 Mrk:    Biscopsteig  Sm: 12 Mrk:    Røsseland  Sm: 1 L:  H: 1/3:    Wiche  Sm: 2 L: 2 pd: 6 Mrk:    Ramme  Sm: 2 1/3 L: 2 ½ Mrk:    Kaaste  Sm: 1 L: 9 Mrk:    Horneland med ødegaarden  Sm: 2 Løber 2 ½ pund, Huder 2:    Birckeland  Sm: ½ L:    Rullestad  Sm: 1 pd: 3 Mrk:    Mosdalen  Sm: 12 Mrk:    Glommen  Sm: 12 Mrk:    Braaskaat  Sm: 12 Mrk:    Lundalen  Sm: 12 Mrk:    Storøens Tiende    ½ part af Fiære skibredes Tiende,

  Sogns Fogderie,  Skierfven  Sm: 2 ½ L:  H: 3:    Wange  Sm: 1 L:  H: 1:    Westrem  Sm: 1 L:  Koren 4 Mæler,    Huche  Sm: 2 L: 2 pd: og 6 Mrk:  Koren 9 1/3 Mæl:  H: 2:    Grinde  Sm: 1 L: 18 Mrk:  H: 1:    Hambre  Sm: 5 L: 18 Mrk:  H: 3:  Giedskind 2:    Røssem  Sm: 2 ½ L:  H: 1 ½:    Niøss  Sm: 2 ½ L:  H: 1:  Koren 13 Mel:  Giedeskind 2:    Sæbbe  Koren 1 Mæl:    Stalem  Sm: 2 L:  H: 1:  Koren 8 Mæl:    Stalemsøen  Sm: ½ L:    Underdal  Sm: ½ L:  Koren 4 Mæl:    Diurdal  Sm: 18 Mrk:    Dreige  Sm: 2 pd:    Sleen  Sm: 1 Løb  Koren 5 Mæl:    Øfre Slinde  Sm: ½ L:  Koren 8te Mæl:    Indre Slinde  Sm: 1 L: 6 Mrk:    Houglum  Koren 2 Mæl:    Fretland  Sm: 1 pd:  Kalfskind 1:

  Jederens Fogderie   Arøld  Koren 5 pund,    Wiig  Koren 2 ½ pund    Ræ  Koren 2 pd:    Groeland  Koren 1 wette    Schurfve  Koren ½ pd:  ½ Løb Aa.le(?),    Nore Kaalberg  Koren 1 pd:    Hadtland  Koren ½ pd:    Engeland  Sm: 1 pd:    Qvalben  Koren 2 ½ pd:    Helleland  ½ tønde Lax,    Rugland  Sm: 2 pd:    Øxnebøld  H: 1:    WatneMøe  2 Huder

  Rye Fylche Fogderie,  Hesby  Koren 8 pd:    Furre  Sm: 3 Løber    Bierge  1 ½ wet Koren,    Windeberg  Koren 1 ½ Vett    Øfsthuus  Koren 8 Spand,    Hasselund  Koren 1 pd:    Tvet  Koren 1 Vett

 

1708: 111b

 

Furreland  Sm: 3 L: 1 pd:  1 rdr: penge,    Udj Frøsten  3 wetter Tog(?) (Tag/Taj?),

  Hvilket forskrefne Jordegodtz skall Vere og forblifve hans Kongl: May: till et Fast og u-Ryggelig pant, indtill saa lenge at fornte: Capital Fire Tusinde Rixdaller med sine eftterstaaende Rente Skadesløs udj alle maader worder betalt,

  till witterlighed hafver ieg dette med Egen haand underskrefven og mit Sædvanlige Zignete hostrøgt,    Bergen d: 11te Martj Ao: 1708:

                                                              Aller underdanigst af    Montagnie Lillienschiold

                                                                                L: S:

 

 

 

Dend 8 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Langeland for Opdals Skibredes Halsnøe Closters Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalter Hr: Assessor Hansens weigne, Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Olle Langeland  med eftterskrefne Lougrette, Mons Store Eckre, Heming Lille Eckre, Even Nesthuus, Johanes Røsseland, Samson Nedre Waage  Madtz FloerNæs, Anders Tvett, Aanund Mælland og Torben Løfald, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit hans Kongl: May: aller Naadigste Forordning  at paa Fremede Ministrer som wed Kongens Hof sig kunde opholde  deris personer, Domistøyver eller godtz ingenlunde maa stedes eller legges arrest for gield som de i Kongens Rige og Lande i midlertid de der har Veret eller Ved deris bort Reise kunde hafve giort(?), dat: Kiøbenhafn dend 8 octobr: 1708.

 

Publicerit hans Kongl: May: aller Naadigste Patent om Høyeste Rett i Dannemrk for aar 1709:  dat: 28 Septembr: Ao: 1708.

 

Publicerit hans Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Hesters udførsel af Norge  dat: 24 Septembr: 1708.

 

Publicerit den satte Capitels taxt for indeverende aar paa alle slags Korn ware, dat: 16: Novembr: 1708.

 

Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hanssens Veigne til spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er

 

1708: 112

 

at udj gaard!! (gaarden) Mit Waage  officer gaard  i dette aar saa Vel som før  ligger øde 1 ½ Løb Sm:   saa og dend gaard Øfre Waage  skylder aarlig 1 Løb 2 pd 12 Mrk:  ogsaa dette aar som før ligger øde, hvor af indted till Halsnøe Closters Forwalter  enten Skatt, Landskyld eller Leeding er blefven betalt   saa og om iche Forwalteren altid har giort sin Flid sam/m/e gaarder igien at faa beboet og dørket, Men det ej kundet bringe till weie,   dend og altid Ting eftter andet hafver opbøden for hver, som dend till brugs will antage uden nogen bøxsels betalling,   for det siste om Forwalteren udj gaardens øde liggelse har veret aarsage,

  Almuen der til svarede at det de/nnem/ nocksom witterligt er at desse 2de Jorder  saa som udj Øfre Waage  1 Løb 2 pd: 12 Mrk:   og udj Met Waage  1 ½ Løber Sm:  dette aar som forige aar ligger øde, og af ingen Saaes eller dørkes, saa ingen findes som der af enten Skatt, Leeding, eller Landskyld betaller,  iche heller kand de andet sige end Forwalteren har giort sin Flid sam/m/e gaarder igien at faa i stand, men det ej till denne tid har kundet till weie bringe,  gaarderne og altid til Tinge har weret opbuden for hver dend som dem uden bøxsel bruge wilde, men ingen sig der til har villet indfinde, saa de iche kand sige at Forwalteren i des ødeliggelse har veret aarsage,

  dette begierede Monss: Peder Jensen paa Hr: Assessor Hansens weigne at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde weigres,

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Ifver Hetlelj formedelst hand hafver indtaget Een huusmand paa Jorden uden Forwalterens willie og widskab eller willie, og tillat ham adskillige Conditioner paa gaarden  Forwalteren og Jorden till skade, formodede der fore at som hand sig i mod Lougens 3 B: 21 Capit: 7 art: har forseet  hand da eftter sam/m/e art: bør anseeis paa sin Fæste,

  Ifver Hetlelj møtte til Sagen at svare  og Vedstod at hand har taget sin broder Niels Hansen med hans qvinde til Sig  hvilke hans broder er Soldat, og siger at hand der om har talt med Hr: Assessor Hansen Self da hand først

 

1708: 112b

 

antog godtzet till Forwalting, formente der fore at det iche har veret Forwalteren u-witterligt, men ha/nnem/ Vel bekiendt, iche heller har hand i Ringeste maader tillat {hand} hannem nogen Conditioner enten udj Een eller anden maade  uden hand har veret udj hans Egen stuen!! (stue), og sig der opholt

  Monss: Peder Jensen her til svarede at eftterdj hand sig beraaber paa Hr: Assessor Hansens forlof, det da med Sagen maatte beroe till neste ting, at hand der om kand indhente Hr: Assessors Svar,

  Hvor fore og med Sagen till neste ting beroer, og paalegges Ifver Hetlelj til dend tid at møde, og skall da videre gaaes hvis Rett er.

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne eftterskrefne for Resterende Rettighed, saa som  Encken Fugleberg  7 rdr 5 Mrk: 3 s:  nok for 1703: og 1704:  1 rdr: 3 Mrk: 3 s:    Lars Paalsen ibd:  2 rdr: 5 Mrk: 7 s:    Olle Johansen ibid:  4 rdr: 4 Mrk: 6 s:  nok 1 rdr: 8 s:    Peder Omundsen ibd:  6 rdr: 3 Mrk: 9 s:  nok 1 rdr: 1 Mrk: 1 s:    Husse  Lars Larsen  5 rdr: 3 Mrk: 8 s:    Anders Gierstad  3 rdr: 4 Mrk: 14 s:    Chresten Gierstad  7 rdr: 3 Mrk: 13 s:    Henning (Heming) Tuftt  1 rdr: 5 Mrk: 6 s:   paastod Dom till betalling

  ingen af de indCiterede paa Fugleberg møtte  ej heller Lars Larsen Huuse, iche heller møtte Anders Gierstad,

  Samson Waage og Lensmanden hiemlede at de ere louglig Stefnte, hvor fore de/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

  Chresten Gierstad møtte og wedstod sin gield  frem viste sin Landskyldbog  hvor udj hand alt dette Resterede  bad om fordrag  saa wilde hand det med tiden betalle,

  Henning (Heming) Tuftt møtte ogsaa og wedstod sin gield,   Monss: Peder Jensen blef med ha/nnem/ forEenit saaledes at den/n/e sam/m/e ofver ham ej skall feldes nogen Dom, naar hand till Waartinget noget paa sin gield betaller, hvilket og Henning lofvede at giøre,

  og paastod Peder Jensen Dom ofver Chresten Gierstad till sin Rettigheds betalling,

Afsagt

Eftterdj Chresten Gierstad Self tilstaar sin gield  som er 7 rdr: 3 Mrk: 13 s:  saa bør hand sam/m/e penge inden 15ten dage

 

1708: 113

 

till Hr: Assessor Hansen betalle under Nam og wurdering i sin boe.

 

Tosten Skorpen og Olle Olsen Tuftt blef paalagt at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

 

 

Dend 10 Decembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Sioe for Skaanevigs Skibredes Halsnøe Closters Almue, ofverwerende Halsnøe Closters Forwalter Hr: Assessor Hansens Fuldmegtig Monss: Peder Jensen Smidt  Closter Lensmanden Johanes Sioe  med eftter skrefne Lougrett, Claus Sættre, Knud Sæbøe, Johanes og Niels Eie, Lars Sættre, Olle Johansen Tungesvig, Lars Lande og Olle Sæbøe, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Forordninger og brefve  sambt Capit: taxt for indverende aar  som forhen findes Specificerit,

 

Publicerit Een Contract mellem Hr: Capit: Gren og hans Frigaards bunde Olle Sandvold angaaende gaarden Sandvolds brug og besidelse, dat: 26 Januarj 1708:

 

Publicerit Hr: Assessor Willum Hanssens udstede bøxsel seddel til Hr: Capit: Green paa dend gaard Sandvold, som till Hr: Capit: Grens Frigaard er udlagt, Halsnøe Closter under liggende, dat: 26 Januarj 1708:

 

Publicerit Hr: Assessor Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Johanes Nielsen Eie paa 1 Løb Sm: og 1 Hud udj dend gaard Eiede(?) (Eigenes?), Halsnøe Closters godtz til hørende  dat: 13 April 1708:

 

Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne eftterskrefne for Resterende Rettighed  saa som   Helge Optstvet for 4 rdr: 2 Mrk: 4 s:   og Niels Ølfvestvet for 5 rdr: 3 Mrk: 14 s:   med paastand at [de] det bør betalle, og der paa begierede Dom,

  begge desse Mend blef paa Raabt  men ingen af dennem møtte

  Lensmanden Johanes Sioe og Olle Sæbøe hiemlede at de ware louglig stefnt  hvor fore de paalegges til neste ting at møde

 

1708: 113b

 

 

Monss: Peder Jensen hafde og ladet stefne Lars Svindl: for 5 rdr: 3 Mrk: 14 s:  som er Resterende Rettighed for forige aaringer  dette aar ej her udj Ment,   sambt Thore Fatland for Resterende bøxsel 10 rdr:   i ligemaade Encken Fatland for Resterende tredie tage 1 rdr: 2 Mrk: 12 s:   med paastand de det bør betalle  og der om war Dom begierende,

  Lars Svindland møtte og vedstod at Vere skyldig till Halsnøe Closters Forwalter som før er indført  Nemblig 5 rdr: 3 Mrk: 14 s:   Thore Fattland wedstod ogsaa at Vere skyldig paa bøxsellen 10 rdr:   og svarede i lige maade paa Encken Fattlands weigne  som er hans Moder  at hun i lige maade er skyldig Resterende tredie tage 1 rdr: 2 Mrk: 12 s:   bad om fordrag  saa will de det gierne med tiden betalle,

  Monss: Peder Jensen paastod Dom till betalling

Afsagt

Eftterdj Lars Svindland og Tore Fatland begge wedstaar at Vere skyldig till Halsnøe Closters Forwalter Closteretz Resterende Rettighed, saa som  Lars {Fatland}  5 rdr: 3 Mrk: 14 s:   og Thore Fatland  10 rdr: bøxsel   saa wedstaar og Tore at hans Moder  Encken Fatland  er skyldig Resterende tredie tage 1 rdr: 2 Mrk: 12 s:  saa bør de alle 3 sam/m/e Rest inden 15ten dage at betalle under Nam og wurdering i sin boe,

 

Monss: Peder Jensen hafde og ladet stefne Lars Torsen Boge for Resterende skatter og Rettigheder af hans brugende Jord, saa og formedelst hand har indtrenget sig paa sam/m/e gaard, og dend til brugs antaget uden Halsnøe Closter Forwalterens widskab og wille, saa som Closteret bøxsler dend heele gaard, der fore at lide eftter Lougen,

  Lars Torsen Boge møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne,

  Lensmanden Johanes Sioe og Olle Sæbøe hiemlede at hand louglig er Citerit, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde

 

1708: 114

 

 

Monss: Peder Jensen Smidt tilspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at udj dend gaard yttre Bouge endnu som før ligger øde ½ Løb Smør  hvor af ingen skatter till hans May: betalles  ej heller Ringeste Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Halsnøe Closters Forwalter ydes,

  Almuen her til svarede at det dennem noksom Vitterligt er at sam/m/e Jorde part ligger øde og af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af Ringeste skatt, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed ydes eller betalles,  saa forklarede ogsaa Almuen at Halsnøe Closters Forwalter sam/m/e Jord till Tinge har opbøden for hver som dend uden bøxsel bruge ville, men ingen sig der till har indfunden, saa de iche kand sige at Forwalteren i des ødeliggelse er nogen aarsage,

  Dette begierede Monss: Peder Jensen Smidt at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som hannem ej kunde weigres,

 

Mogens og Anders Tuftte blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge deris Lougrettes Eed,

 

Almuen ofver alt af dette skibrede begierede af Monss: Peder Jensen Smidt at de maatte tilstedes at betalle udj Tinghold i steden for Ting at holde  aarlig 1 Mrk: danske, og at Een Mand  enten Lensmanden eller Een anden  sam/m/e penge wilde annam/m/e  og der fore holde de 3de Sedvanlige ting om aaret, hvilket og Peder Jensen tilstod at skulle skee, og begierede at almuens begiering i Protocholen maatte indføris,

 

 

 

Dend 12 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Kaa..(?) (Kaata?) for Etne og Fielbergs skibreders Halsnøe Closters almue, ofver werende paa Halsnøe Closters Forwalters Veigne Monss: Peder Jensen Smidt, Bunde Lensmanden Kaald Tvet, med eftterskrefne Lougret, Goutte Stangeland, Tøris Mickelsen Giære, Jon Flaatten, Niels Røe  Tollef LøfverEide, Ifver Hegge, Anders Fodsell og Peder Hougen, sambt almue fleere som tinget søgte

 

1708: 114b

 

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,  i lige maade Capitels Taxten for indverende aar,

 

Monss: Peder Jensen Smidt tilspurte almuen paa tinget, om dennem ej witterligt er at indverende aar ligger øde af Halsnøe Closters godtz eftterskrefne Jorder  Nemblig   udj Etne  Walmøe Øde  eller Frettes udlade  1 pd: 6 Mrk: Sm:    Egeland  1 pd: Sm:    Gundegiær  1 Løb 12 Mrk: Sm:    udj Giære  6 Løber 18 Mrk: Sm:     udj Fielbergs Skibrede    udj Tvet  1 Løb 18 Mrk: Sm:    i Dyrem  1 Løb 1 pd: 15 Mrk:    udj Indbiue  1 Løb 1 pd: 7 Mrk: S:    Opdall  1 Løb Sm:,   af hvilcke øde godtz ingen Skatter til hans Kongl: May: betalles, ej heller nogen Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Halsnøe Closter Forwalter ydes,   Saa til spurte hand dennem og om Forvalteren ej har giort sin Flid, sam/m/e Jorder igien at faa bort fested, Men ej kunde,   saa og om Forvalteren i des ødeliggelse er nogen aarsage

  Almuen der til svarede, at det dennem noksom witterligt er at ofven nefnte Jorder  Halsnøe Closter til hørende  indverende aar ligger øde, og af ingen bruges eller dørkes  saa at ingen findes som der af enten Skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed betaller,  de og er widende at Forwalteren altid alle øde Jorder till Till!! Tinge opbyde for hver dend som dennem bruge og dørke wille, men ingen sig der till indfinder, saa at de iche kand sige at Forwalteren i des ødeliggelse er nogen aarsage,

  dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis

  Endnu till spurte hand Almuen, om de/nnem/ ogsa ej Vitterligt er at eftterskrefne Jorder laag øde eftter nefnte aaringer  Halsnøe Closter tilhørende  saa som det aar 1700:

 

1708: 115

 

laag øde udj Etne   Egelland  1 pd: Sm:   1701: i ligemaade sam/m/e Jord Egelland  1 pd: Sm:   1702: Egelland  1 pd: Sm:    og udj Dørem (i Fjellberg skbr:)  3 Løber 6 Mrk: Sm:   1703: Egelland  1 pd: Sm:    Gundegiær  1 Løb 12 Mrk: Sm:    Dørem  3 Løber 6 Mrk: Sm:    udj Hegge  2 pd: 6 Mrk: Sm:    Axdall  1 Løb Sm:   1704: Giære  1 Løb 18 Mrk: Sm:    Gundegiær  1 Løb 12 Mrk: Sm:    Egelland  1 pd: Sm:    Hegge  2 pd: 6 Mrk: Sm:    Dørem  3 L: 6 Mrk: Sm:    Axdall  1 Løb Sm:   1705: Gundegiær  1 L: 12 Mrk: Sm:    Egelland  1 pd: Sm:    Hegge  1 Løb 18 Mrk: Sm:    Svalland  1 Løb 1 pd: 3 Mrk: Sm:    Axdal  1 Løb Sm:   og Dørem  3 Løber og 6 Mrk: Sm:    af hvilcke gaarder og gaardes parter ej blef betalt nogen skatter till deris Kongl: May:  ej heller Ringeste Landskyld, Leeding eller anden Rettighed til Halsnøe Closter Forwaltere,

  Ilige maade til spurte hand almuen, om de andet kand sige end jo Forvalterne i Een hver i sin tid har giort sin Flid sam/m/e gaarder at faa beboed og dørket, men det ej hafve kundet bringe till weie,   saa og om de weed at Forwalterne i sam/m/e gaarders øddeliggelse er nogen aarsage.

  Almuen der til svarede at det de/nnem/ nok witterligt er, at sam/m/e Jorder som melt er, benefnte aaringer laag øde og af ingen blef brugt eller besidet, saa ingen fantis som for sam/m/e Jorder de aaringer enten skatter, Leeding, Landskyld eller anden Rettighed betalte,  Almuen forklarede og at Forwalterne  Een hver i sin tid  alle tider opbød til Tinge de øde Jorder for hver dend som de/nnem/ uden bøxsel wille antage, men ingen sig der till indstillede, saa de iche kand sige at Forwalterne i des øddeliggelse er nogen aarsage,

  Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis  som ha/nnem/ ej kunde weigres eller negtes.

  Saa til spurte Monss: Peder Jensen almuen, om de/nnem/ og iche er witterligt at udj dend gaard Svalland  Halsnøe Closter tilhørende  indverende aar ligger øde 1 L: 1 pd: 3 Mrk: Sm:  hvor af iche heller betalles Ringeste skatter, Landskyld  Leeding

 

1708: 115b

 

eller anden Rettighed,

  Almuen der til svarede at det er de/nnem/ wel witterligt at sam/m/e Jorde part i Svalland indverende aar ligger øde og af ingen bruges eller besides, saa der af ej Ringeste skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed betalles,

  dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis,

 

Dend opsatte Sag i mellem Peder Jensen og Siur Alne angaaende det slagsmaal paa Hans Aarevigs dreng \Siur/ Gulicks:  som fra forige ting till nu er opsatt,  og møtte nu begge  baade Siur Alne og Siur Gulicksen  till Sagen at svare, og negtede de begge at de indted har slaget hin anden i Ringeste maader,  endnu war her om ingen Vidner indstefnt i Ringeste maader,

afsagt

Eftter dj i Sagen nu 2de gange har woren Stefnt  men ej endnu der paa frem ført Ringeste bevis, saa frj Kiendes Siur Alne for den/n/e Søgning,

 

Monss: Peder Jensen hafde ladet Stefne Eftterskrefne Halsnøe Closters Leilendinger for Resterende Landskyld, og Rettighed, saa som  Hans Skeitzwold  8 rdr: 5 Mrk: 9 s:    Sæbiørn Dyngebacke  4 rdr: 4 Mrk: 15 s:    Berent Huustvet  3 rdr: 3 Mrk:    Mickel Tvet  2 rdr: 4 Mrk:    Niels Dørem  6 rdr: 5 Mrk: 5 s:    Enken ibd:  8 rdr: 4 Mrk: 12 s:    Stephen Indbiue  16 rdr: 4 Mrk: 5 s:    Peder ibd:  17 rdr: 3 Mrk: 11 s:    Knud ibd:  20 rdr: 3 Mrk: 2 s:    Lars Olsen ibd:  23 rdr: 1 Mrk: 4 s:    Lars Larsen ibd:  24 rdr: 5 Mrk: 4 s:    Tollack ibd:  7 rdr: 1 Mrk: 5 s:    Samson Svalland  38 rdr: 5 Mrk: 10 s:    Encken  14 rdr: 14 s:    Jon Sundnes  5 rdr: 2 Mrk: 8 s:     Chrestopher ibd:  6 rdr: 3 s:    Gunder ibd:  6 rdr: 4 Mrk:    Ilige maade war Stefnt Johanes Evensen Giære for 16 rdr: 9 s:    Niels Flaaten for 11 rdr: 2 Mrk: 12 s:   og Lars Huustvet for 6 rdr: 2 Mrk: 6 s:  hvilcke 3de siste Mend iche møtte    Closter Lensmanden Kaald Tvet og Olle Sæbe hiemlede at de ere louglig Citerede, hvor fore de/nnem/ paalegges till neste ting at møde,   Alle de andre møtte og wedstod deris gield, bad om fordrag  saa will de det gierne med tid og stunder betalle

  Peder Jensen paastod Dom till betalling

afsagt

 

1708: 116

 

Eftterdj at de indCiterede Halsnøe Closters Leilendinger Self tilstaar dend gield de søges for, den og med deris Landskyld bøger ofver Eenstem/m/er, saa som   Hans Skeitzvold  8 rdr: 5 Mrk: 9 s:    Sæbiørn Dyngebacke  4 rdr: 4 Mrk: 15 s:    Berent Huustvet  3 rdr: 3 Mrk:    Mickel Tvet  2 rdr: 4 Mrk:   Niels Dørem  6 rdr: 5 Mrk: 5 s:    Enken ibid:  8 rdr: 4 Mrk: 12 s:    Stephen Indbiue  16 rdr: 4 Mrk: 5 s:    Peder Indbiue  17 rdr: 3 Mrk: 11 s:    Knud ibid:  20 rdr: 3 Mrk: 2 s:    Lars Olsen ibd:  23 rdr: 1 Mrk: 4 s:    Lars Larsen ibd:  24 rdr: 5 Mrk: 4 s:    Tollack ibd:  7 rdr: 1 Mrk: 5 s:    Samson Svalland 38 rdr: 5 Mrk: 14 s:    Encken Svalland  14 rdr: 14 s:    Jon Sundnæs  5 rdr: 2 Mrk: 8 s:    Chrestopher ibd:  6 rdr: 3 s:    Gunder ibd:  6 rdr: 4 Mrk:   saa bør de og alle Een hver for sig, sam/m/e deris gield og Resterende Rettighed, till Halsnøe Closters Forwalter \at/ betale, inden 15ten dage under Nam og wurdering i deris boe,

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Olle Udstuen for 3de aars Resterende Landskyld  saa som for 1705:  2 rdr: 1 Mrk: 11 s:   for 1706: 2 rdr: 3 Mrk: 7 s:  og for 1707: 2 rdr: 1 Mrk: 11 s:  till sam/m/en 7 rdr: 13 s:   med paastand at hand det bør betalle,

  Olle Udstuen møtte og der til svarede at for de 2de aar 1706: og 1707 er hand skyldig sin Rettighed, men for det aar 1705: er hand slet indted skyldig  paastod der fore at hand det iche bør betalle,  forklarede og at hans Landskyld bog udj dend u-løckelige Ildebrand  da hans Huus og Midler opbrente  ogsaa blef borte, Erbød sig dog at hand det skal bevise at hand for det aar 1705 indted skyldig er,

  Monss: Peder Jensen paastod Dom till Skadesløs betalling, saa som Olle Udstuen dend fordrende Landskyld for alle 3 aar Rigtig Skyldig er,

  Olle Udstuen endnu som før sagde iche at Vere skyldig meere end for 2de aar  for uden dette siste aar, og mente der fore at Vere frj for sam/m/e aars betalling,

afsagt,

Eftterdj Olle Udstuen negter at hand for det aar 1705: indted skyldig er, men allene for de 2de andre aar  saa som for 1706: og 1707:  forklarer at hands Landskyld bog i den u-løkelige Ildebrand er opbrent, hand dog lofver det med widne at vill bevise, saa gifves ha/nnem/

 

1708: 116b

 

Delation till neste ting  sam/m/e betalling at bevise, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

Dend Sag i mellem Knud Wieland og Anbiørn Kaabenshoug!! (Kaalbenshoug) om dend Rest paa det nøst  1 rdr: 3 Mrk:  blef nu atter foretagen  og møtte begge parter till Sagen at svare

  Knud Wieland paastod Dom till betalling  og omkostning,

  Anbiørn Colbenshoug wedstod sin gield, sagde at Hr: Capit: Gren kiøbte Nøsted, og hand end nu iche har faaet sam/m/e penge hos ha/nnem/  og der fore mente at naar hand faar betalling for Nøsted, saa skall og Knud Wieland faa sine penge

  Knud Wieland wilde der med iche lade sig Nøye  men paastod Endelig Dom,

Afsagt.

Eftterdj Anbiørn Colbenshoug Self tilstaar at vere skyldig till Knud Wieland paa Eet Nøst hand hos ha/nnem/ kiøbt hafver  1 rdr: 3 Mrk:  saa bør hand sam/m/e penge till Knud Wieland betalle tillige med omkostning 1 Mrk: 8 s: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Monss: Peder Jensen Smidt opbød eftterskrefne ledige Jorder  Halsnøe Closter tilhørende  for hver dend som de/nnem/ paa gode wilkor will antage till at bruge  Nemblig   udj Etne  Frettes udlade eller Walmøe øde,  Egeland,  Gundegier,  og 5 parter i Giære,    Fielbergs Skibrede,  helten udj Tvett,  Dyrem,  Een part i Biue,  ¼ part i Svalland,  1 Løb i Axdall,   her for uden  som nu paa tinget blef opsagt, ½ part i Huustvet,  ¼ part i Dørem,  Lars Larsens brugende part i Indbiue   Tollack Biues part, i Biue,

 

Monss: Peder Jensen hafde atter ladet Citere Aarvigs Sougemester Mickel Qvam/m/e till at gifve under Rettning paa hvis tøm/m/er som er af bønderne lefveret, hvor meget og hvor døgtig, sambt hvad af hver Stock udj bord skaaren er  med widere eftter forige stefnings indhold, dat: 23 Junij nestleden, og begierede Monss: Peder Jensen at Mickell Qvam/m/e maatte forhøris paa sam/m/e maade som dend anden Sougmester Torkild Sollem før har forklaret paa nest afvigte Som/m/er ting,  Nemblig.   1.  till spurtes Mickel Qvam/m/e hvad tøm/m/er Aanund Rafneberg har lefveret  og hvad bord af hver stok er skaaren,   Mickel

 

1708: 117

 

Qvam/m/e der till svarede, at hand iche til wesse!! (visse) kand erindre hvad i saa maader af ham eller andre \er/ {el} lefveret, men af det tøm/m/er som af ha/nnem/ lefveret  er blef\ven/ skaaren 3:  4:  5: og 6 bord   fra Hauskiær (Haugsgjerd) er kom/m/en tøm/m/er  men af sam/m/e tøm/m/er kand ej skieres meere end 3 og 4 bord af hver stok,   fra Møcklevold er og kom/m/en tøm/m/er  men ej kand skieres meere end 3 og 4 bord, men aldrig 5 bord,   det tøm/m/er som er kom/m/en fra Røgenes kand skieres ej meere end 3 og 4 bord, og widere,   det som fra Brattestød kom/m/er  kand ej heller skieres meere end 3 og 4 bord, om der kand findes udj Een deel stoker 5 bord  kand iche wide, ej heller der paa sværge,   fra Gramshoug  hvad tøm/m/er der fra kom/m/er  kand ej skieres meere end 3 á 4 bord,   fra Houge paa sam/m/e maade  og ej widere    fra Røe  det tøm/m/er der fra er kom/m/en  har hand ej skaaren  men forklarede at hvad tøm/m/er der fra kom/m/er  er noget bedre end det andet som før er melt, saa som 4:  5: og 6 bord,

  Endnu tilspurte Monss: Peder Jensen Souge mesteren Mickel Qvam/m/e om der iche er blefven lefveret paa Aarvig Soug af Een deel Lentzes!! (Lenets) bønder, Saa som af  Even Tindeland  1 tylt og 4 stocker, hvor fore skall vere betalt for tylten 1 rdr:   og af Andfind Strømøen  4 tylter  ogsaa for tylten 1 rdr:   saa og hvad bord der af skaaren er,   Souge Mesteren der til svarede at det tøm/m/er wed hand ej till wesse enten hand har skaaren eller ej, dog har hand skaaren tøm/m/er som der fra er kom/m/en, men af det slags tøm/m/er er ej meere skaaren  som hand kand erindre  end 3 og 4: bord af hver stok,

  der eftter tilspurte Monss: Peder Jensen Souge mesteren om hand hafver Skaaren meere bord paa Sougen end Hans Aarvig till Hr: Assessor Hanssens tieniste der har forskaffet  af hvem og hvor meget,   Souge mesteren der til svarede at hand iche kand Rettelig erindre hvad eller for hvem hand har skaaren, men for Hans Aarevig wed hand at hand omtrent har skaaren 100 bord for Een og anden   af almuen har hand skaaren Een baads wedstok uden nogens forlof,

 

1708: 117b

 

  Der eftter tillspurte hand Sougemesteren hvor mange bord Hans Aarevig det aar solte fra Sougen,   Mickel Qvam/m/e der til svarede at hand slet indted der om er widende i nogen maade  saa som hand aldrig war med naar saadant skeede,

  End nu tilspurte hand ha/nnem/ hvor mange bord hand siuntis af det Qvantum tøm/m/er nu for Retten er opteignet og till Sougen kom/m/er  ofver hofvedet kunde falde, saa som ingen wed bedre forklaring der om at giøre end hand,   Mickel Qvam/m/e der til svarede, at hand det iche weed eller till wesse kand sige, saa som hand ichun skar dend Ringeste deel af sam/m/e tøm/m/er  men blef mest skaaren af dend anden Souge Mester Torkild Sollem, men dog er eftter hans meening skaaren af tøm/m/eret 3:  4:  5:  6:  og nogle faa 7 bord  af stoken,

  for det siste tilspurte Monss: Peder Jensen hannem, at saa som hand nogle gange har woren paa Aarevig Sag, og der seet ligge 7 á 8 bord stocker, hvor de da ere afblefne  eftterdj de eftter den/n/e hans forklaring iche er skaaren paa Sougen,   Mickel Qvam/m/e der till svarede at hand iche saadant tøm/m/er har skaaren paa Sougen, dog kunde hand iche negte, at hand jo ogsaa har seet saadane stoker ligge wed Sagen paa weien, men iche weed, enten hvem de/nnem/ til hørte  eller hvor de ere afblefne, saa som hand iche altid war ved Sagen, og berettede der hos at fra andre steder nedkom/m/er tøm/m/er forbj Sagen, som der iche enten blifver skaaren eller solt,

  dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis,

 

Endre Hegge og Olle Øyen i Etne blef udnefnt at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

 

 

Dend 14 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Spidsøen for Fiære, Føyens og Waags skibreders Halsnøe Closters Almue  ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwalters weigne Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmendene Peder Haafversholm og Sæbiørn Bielland  med eftterskrefne Lougrett, Herlof Wespestad, Siur Hofland, Peder og Jon Wespestad, Anders Hofland, Anders Jonsen Wespestad

 

1708: 118

 

Østen Andall og Bertel Otterøen  sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,  i ligemaade Capitels Taxten for indverende aar,

 

Publicerit Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Jon Helgesen (Holgersen?) paa ½ Løb Sm:  ½ H: i Wespestad  uden bøxsell  at til træde og bruge, dat: 12 Novembr: 1707:

 

Monss: Peder Jensen Smidt paa Halsnøe Closters Forwalter Hr: Assessor Willum Hansens weigne tillspurte almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt er at eftterskrefne Jorder  Halsnøe Closter tilhørende  indverende aar ligger øde, saa som af  Fiære skibrede   Østre Braatvet  1 Løb 1 pd: 18 Mrk: Sm:   Apeland  ½ Løb Sm:    Føyens skibrede   Grindem  officer gaard  3 Løber Sm:    Hofland  1 Løb og 6 Mrk: Sm:    Mælland  1 Løb og 9 Mrk: Sm:    Urong  1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm:     Waags Skibr:   Lande  officeer gaard  2 pd: 6 Mrk:    Skomsnæs  1 pd: 21 Mrk: Sm:    Tuftteland  ½ Løb Sm:   og Rønholm  2 pd: 6 Mrk: Sm:  hvor af indted betalles  enten Kongl: Skatter  eller nogen Landskyld, Leeding og anden Rettighed till Halsnøe Closters Forwalter,   saa og om iche Forwalteren har giort sin Flid sam/m/e gaarder at faa bort fested  men det ej har kundet til weie bringe,   og Endelig  om Forwalteren i des ødeliggelse er nogen aarsage

  Almuen der til svarede at det de/nnem/ alle er witterligt, at ofven nefnte Jorder  Halsnøe Closter tilhørende  indverende aar ligger øde og u-dørket, og af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som af dennem nogen skatter till deris Kongl: May: betaller, ej heller Ringeste Landskyld, Leeding eller anden Rettighed

 

1708: 118b

 

till Forwalteren ydes,  Forklarede og at desse Jorder till Tinge har veret opbuden for hver dend som de/nnem/ bøxsle og bruge wille, men ingen endnu sig der till har indfunden  saa de iche kand sige at Forwalteren i des ødeliggelse er nogen aarsage,

  Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, som hannem ej kunde negtes,

  Endnu til spurte Monss: Peder Jensen Almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt er at eftterskrefne Jorder  Halsnøe Closter til hørende  eftternefnte aaringer laag øde, saa som det aar 1700: Østre Braatvet  1 Løb 1 pd: 18 Mrk: Sm:    Grindem  officeer gaard  2 Løber 18 Mrk: Sm:    Urong  1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm:   Steensbøe  2 pd: 12 Mrk: Sm:    1701: Østre Braatvet  1 L: 1 pd: 18 Mrk: Sm:    Grindem  2 L: 18 Mrk: Sm:    Urong  1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm:    Steensbøe  2 pd: 12 Mrk: Sm:    1702: Østre Braatvet  1 L: 1 pd: 18 Mrk: Sm:    Grindem  2 Løber 2 pd: 6 Mrk:    Urong  1 L: 1 pd: 12 Mrk:    Steensbøe  2 pd: 12 Mrk:    Eije (Eye)  2 pd: 6 Mrk:    1703: Østre Braatvet  1 L: 1 pd: 18 Mrk:    Apeland  1 pd: 12 Mrk:    Grindem  2 Løber 18 Mrk: Sm:    Urong  1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm:    Steensbøe  2 pd: 12 Mrk:    Store Næsse  1 pd: 21 Mrk:    1704: Apeland  1 pd: 12 Mrk:    Braatvet  1 L: 1 pd: 18 Mrk:    Steensbøe  2 pd: 12 Mrk:    Grindem  2 Løber 18 Mrk: Sm:    Urong  1 L: 1 pd: 12 Mrk:    1705: Apeland  1 pd: 12 Mrk: Sm:    Braatvet  1 L: 1 pd: 18 Mrk:    Steensbøe  2 pd: 12 Mrk: Sm:    Urong  1 L: 1 pd: 12 Mrk:    Grindem  2 Løber 18 Mrk:    Store Nesse  1 pd: 21 Mrk: Sm:   af hvilke gaarder og gaarders parter ej blef betalt nogen Skatter till deris Kongl: May:  ej heller Ringeste Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Halsnøe Closters Forwaltere,

  Ilige maade tilspurte hand Almuen, om de andet kand sige end jo Forwalterne  Een hver i sin tid  har giort sin Flid, sam/m/e gaarder at faa beboed og dørket, men det ej har kundet bringe till weie,   Saa og om de weed at Forwalterne i sam/m/e gaarders ødeliggelse er nogen aarsage,

  Almuen der till svarede at det dennem nock som witterligt er, at sam/m/e Jorder

 

1708: 119

 

som før er melt benefnte aaringer laag øde og af ingen blef brugt og besidet, saa ingen fantis som for sam/m/e Jorder de aaringer enten Skatter, Leeding, Landskyld eller anden Rettighed betalte,  Almuen forklarede og at Forwalterne  Een hver i sin tid  har giort sin flid at faa gaarderne i Stand  og dennem altid till Tinge opbøden, for hver dend som dennem bøxsle vilde, men ingen sig der till har indstillet, Saa de iche kand sige at Forwalterne i des ødeliggelse har veret nogen aarsage,

  Dette begierede Monss: Peder Jensen Smidt at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, Som hannem ej kunde negtes, Men at saaledes for Retten passerede bevidner Sorenskrifveren Peder Heiberg med det øfrige Lougrett,

 

Peder Chrestophersen hafde ladet stefne Kiølf Tvet for Resterende Løn 1 rdr:  med formoding hand det bør betalle, tillige med omkostning,

  Kiølf Tvett møtte  wedstod at vere skyldig till sam/m/e Dreng Resterende Løn 5 Mrk:  lofvede sam/m/e penge med forderligste at betalle,

  Monss: Jacob Kofoed paa sin dreng Peder Chrestophersens weigne begierede Dom udj Sagen,

afsagt,

Kiølf Tvet bør inden 15ten dage at betalle till sin forige tiener Peder Chrestophersen de 5 Mrk: penge udj Løn  som hand Self wedstaar ha/nnem/ at vere skyldig  saa Vel som udj foraarsagede omkostning 1 Mrk: 4 s:  under Nam og Vurdering i sin boe

 

Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne Knud Ingebregtsen Skomsnes for at vere kom/m/en for tillig med hans qvinde  der fore at bøde eftter Lougen,

  Knud Ingebregtsen møtte og forklarede at hand indted til desse bøders betalling er Eiende, wedstod sin forseelse  bad om Naade og iche Rett,

  Peder Jensen paastod [Dom] till bødernes betalling,

afsagt,

Knud Ingebregtsen Staar Self till at hand med sin qvinde er kom/m/en fortilig, tj bør hand at betalle sine Egte bøder  som er eftter Lougen 3 rdr: 2 Mrk: 4 s:  inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

1708: 119b

 

 

Publicerit Monss: Peder Jensen paa Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Størk Johansen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i Een Halsnøe Closters Jord Skomsnæs, dat: 16 Novembr: 1707:

 

Monss: Peder Jensen opbød eftter skrefne Halsnøe Closters ledige Jorder for hvem som de/nnem/ bøxsle ville, som de/nnem/ da mod billighed skall meddeelis, saa som   helten udj Otterøen,   helten udj Løning,   Enckens part udj Lørham/m/er   Morten Steensbøes part i Steensbøe,   helten udj Tvett paa Hugler øen (Hugloe)   Westre og Østre Braatvet   sambt Lars øfre Wallens part i Fiære skibrede,   ilige maade Hans Olsens Eies part,   helten udj Rønholm,   Toftteland   og Lande, i Waags Skibrede

 

Jacob Lille Nesse og Lars Hofland blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

 

 

Dend 15 Decembr: paa Ornings gaard udj Føyens Skibrede blef atter dend Sag  som seeniste dend 27: Novembr: mellem Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiold og Fendrik Morten Grønvold blef optagen  foretagen,  og møtte paa paa Hr: obr: Lieut: Montg: Lillienschiolds weigne Lars Horneland,  men Fendrik Morten Grønvold møtte Self till Sagen at svare,

  hvor da og møtte eftter skrefne Lougret som Retten betiente  Nemblig  Næll Hysingstad, Lars Wattne, Niels og Matis Hysingstad, Aarne Degernes  Daniel Stue, Heine Rom/m/etvet og Johanes Hysingstad,

  og indlefverede Lars Horneland det for paaberaabte Taxerings werk paa Orningsgaard med des under liggende  dat: 20 Junij Ao: 1708:

  Monss: Fendrich Morten Grønvold møtte og precenterede udj Retten pengene eftter pantebrefvernes indhold, sambt og de Renter fra pantebrefvenes dato, med begier at Hr: obr: Lieut: de/nnem/ wilde annam/m/e,

  Lars Horneland paa Hr: obr: Lieut: Montagnis weigne der till svarede at hand sam/m/e penge ej kunde annam/m/e, saa som hand der till ej hafde nogen Fuldmagt eller ordre,

  Monss: Fendrich Morten Grønvold erbød sig pengene at betalle  baade Capital og Rente, og mente der med at Hr: obr: Lieut: sam/m/e penge bør annam/m/e  og der paa begierede Dom

 

1708: 120

 

  Lars Horneland end nu som till foren wilde ej sam/m/e penge annam/m/e  men paastod Dom eftter Lougen og sine pantebrefvers indhold,

  Monss: Severin Seehus i Bergen, eftter for indsente skreftt seeniste Rettesdag  precenterede pengene i Retten, de/nnem/ og udj 2de punge for Retten anviste, hvis Nafn var Tom/m/es Cromentj, men Lars Horneland wilde dem ej annam/m/e,

  begge parter begierede Dom udj Sagen,

afsagt,

Eftterdj Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiold udj Retten har ladet producere 2de obligationer, dend første af Sallig welbyrdige Frue, Fru Ziselle Juul  till hendes Sviger Søn Monss: Fenrich Morten Grønvold udgifven, lydende paa Capital 100: rdr:  og dat: 24 Febr: 1684:  for hvis Summa hun pantsetter øde gaarden under Ornings gaard beliggende  Kattetvet kaldet, og dend halfve Ornings gaards Soug, hvilcke obligation og forpantning bemelte Monss: Fendrich Morten Grønvold dend 24 Januarj 1702: wed Een Transport till Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold med lige wilkor som dend hannem er gifven  ofver drager, eftter sam/m/e Transports widere formeld,  Dend anden obligation og forpantning ogsaa af Før welbemelte Sl: Frue till Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiold Self udgifven  lydende paa Capital 92 rdr:  dat: 12 Julij 1699:  for hvis Summa er pant satt Orningsgaard Self, med hvad widere der til hører,   Nu befindes der, at alt siden desse obligationers Dato iche Ringeste Renter till Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiold er betalt  og endt skiønt at Ornings gaard og Kattetvet med des widere til hørende for ofvennefnte Capitaller {med} og paaløbende Re\n/tter Hr: obr: Lieut: till brugelig pant er ofver dragen, saa har i dag Hr: obr: Lieut: Montag: ej gaarden till brugelig pant antagen, men ladet dend forblifve som till foren under dend Sl: Frues og hendes børns Despensation

 

1708: 120b

 

Saa hand iche (…..) af gaarden nogen Rettighed har oppebaaret eller (søgt …..)  hvor fore Hr: obr: Lieut: Montag: Lillien: nestleden dend 20 Junij eftter Lougens 5te Bogs 7 Capit: 11 Art: indhold  førend hand Eiendombs Dom wilde søge  gaarden med alt des tilhørende har ladet Taxere, og Vurdere, eftter sam/m/e werkis widere formeld,  wed hvilken Adfer Monss: Fendrich Morten Grønvold formeener sig eftter sin paastands formeld at vere fornermet  og det mest fordj hand siger at hafve tilbudet Hr: obr: Lieut: Montag: Lillien: \de/ penge hand i saa maader skyldig war, Mens saa formenes dog at Hr: Fendrich Morten Grønvold ej endnu før den/n/e tid sig med Ringeste skilling har indstillet  allene wed beskikelser till Hr: obr: Lieut: Montag: Lill: ladet fornehme paa hvad sted hand pengene wilde annam/m/e  og dog ingen penge wirkelig frembudet eller anvist, iche udj Hr: obr: Lieut: Huus  ej heller seeniste Rettes dag,  allene frem lagde Eet Skreftt fra Sr: Severin Seehuus i Bergen, som erbyder sig oengene at vilde betalle, uden nogen penge at anVise, hvor med Hr: obr: Lieut: ej var fornøyet,  Men som nu pengene af Monss: Fendrich Morten Grønvold wed Sr: Severin Seehuusens Tiener eller Fuldmegtig i Retten frembydes, og Lars Horneland de/nnem/ ej paa Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiolds weigne vil annam/m/e,   Saa kand ieg iche see eller skiøn/n/e at Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiold kand Veigre sig sam/m/e penge at annam/m/e eller i mod tage,  Men her med Kiendes for Rett at Hr: Fendrich Morten Grønvold  som nu pengene i Retten presenterer  bør beholde Ordningsgaard med alt hvis widere pantebrefvene omformelder  baade som Een pantsetter og som Een Rett oddels Mand, for dend Capital som dend er pantsatt fore  Nemblig 192 rdr:  saa Vel som og Resterende Renter til den/n/e tid  77 rdr: 4 Mrk: 12 s:  till sam/m/en Capital og Rente 269 rdr: 4 Mrk 12 s:  og som Fendrich Morten

 

1708: 121

 

Morten!! Grønvold Self har veret aarsage og Een forwolder i Sagens ophold, i det hand ej som før er melt  penge wirkelig har frem bødet  {saa at} for hvis skyld Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiold har haftt aarsage alt det at giøre i den/n/e Sag som hand till i dag giort hafver, saa betaller Monss: Fendrich Morten Grønvold till Hr: obr: Lieut: Montag: Lillienschiold 6: rdr:  alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,  i det øfrige frj Kiendes Monss: Fendrich Morten Grønvold for de pretentioner som Hr: obr: Liet: Montag: Lillienschiold udj sin Stefning til ha/nnem/ hafver, og {dend} de ej at kom/m/e ha/nnem/ till Ringeste Nackdeel i nogen maade

 

 

 

Året 1708 er herved ferdig