Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Hardanger Sparebank og Statsarkivet i Bergen
Fyrste og siste delen av denne boka har ein del skader i kantane. Uleselege parti vert markert med (…). Og der ein meiner teksten likevel kan rekonstruerast, vert denne skrive i ( ). Difor er det mest tenleg å nytta same linjeskift på sidene som i originalprotokollen.
1705: 1
A:o 1705: Dend 3: Febr: (blef)
holden almindelig Waarting paa (…….)
for Strandebarms Skibredes Almue, (ner)
werende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, (Bunde)
Lensmande/n Anders Mundem, (med) effter (skrefne)
Laugrett,
Gabriuel Houge, Niels (……….)
Gietle Mundem, Jørgen Torgil(stvet)
og Engel Tvett, Knud Næss, og Steffe/n (……….., med)
Almue fleere so/m Tinget søgt
Kongl: May:ts Foget satte Ting og Liuste Tingfred som (sedvanligt,)
sambt FredLiuste alle hans Kongl: Ma(y:ts og) andre B(enefice-)
ridis Jorder, at inge/n udj des skouge (maa hugge eller hugge)
Lade under straf som wedbør.
Publicerit hans Kongl: May:ts alle Naadigste (Forordning)
om Høyeste Rettis holdelse for 1705: dat: 30: Octobr: 17(04)
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forordning (om)
Syderjet udj Kiøbenhaf/n dat: 22 Novembr: 1704.
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forord(ning om)
Slodtz Louge/n paa Aggershuus, angaaende hve/m Supl(icher)
for Almue/n paa Landet skall skrifve og forFatte, (dat: ..)
Septembr: 1704
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forbud pa(a ……..)
eller BaadsFolck at werve i Danmarck eller Norge, d(at: ..)
Octobr: 1704.
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste befalling t(il)
befallings Mand Tønsberg angaaende de 4re Compagn(iers)
Mundering so/m ej till fore/n har beKo/m/et, {dat:} des forskaffelse, (dat:)
24: Octobr:
1704:
Publicerit
Capitiels Taxten for nest afvigte (aar)
1704:
Publicerit Hr: Oluf Gierdrums udstede bøxs(el seddel til)
Hendrick
Olse/n paa 3 Spand Sm: 1/3 Hud udj dend (gaard ………)
dat: 14:
Decembr: 1704.
Publicerit
Lars Giære af Strandebarms S(kibrede og
…..)
Hauckaas sam/m/estedtz, Chrestopher Eiede af Jo(ndal og)
Torckild Eiede sam/m/estedtz, Olle Ougestad sam/m/(estedtz,)
Peder Chrestopherse/n Berge af Strandebarms Skibrede (deris ud)
gifne skiøde till Anders (……. paa .. ….)
(Smør) med bøxsel i hans paaboende (gaard ……….)
1705: 1b
(Publicerit Hr:) Oluf Gierdrums udstede bøxsel seddel till (….)
(….se/n) paa ½ Løb Sm: ½ H: i gaarde/n Tordalle/n, dat: 27:
(…..br:) 1705.
(Publice)rit Knud Engelsen Eides af Strandvigs Skibrede (hans)
udgifne skiøde till Lars Andersen Tvett i Strande-
(barms) Skibrede paa 10 mrk: Smørs Leie udj hans paaboende (gaard)
(er)melte Tvett, i mod penge 16 Rdr: dat: 20 Novembr: 1704:
(Publice)rit
Lieut: Daniel Andersens udstede obligation (til)
Hr: Oluf Gierdrum Sogne Prest till Strandebarms (Preste)
(Gi)eld lydende paa Capital 100 Rdr: for hvis Summa (hand)
(pan)tsetter hans Eiendeel udj hans paaboende gaard
(…….) skylder aarlig Landskyld 1 ½ Løb Sm: med bøxsel,
(dat: ..) Septembr: 1704.
(Dend Sa)g i mellem Knud Eie og Margrette Linge som fra
(forige) ting till nu blef opsatt, blef nu atter paafordret
(og mø)tte begge parter till Sagen at svare
(Indg)af Knud Eie Een Lodseddell af Peder Rasmusens
(boes) Registering og udleg, dat: 23: Martj 1702, og der
(nest pa)astod Do/m, at saa so/m sam/m/e afskeed der udj er giort
(….) af ofver Dom/m/ere/n u-svecket, den og er Funderit
(…… P)eder Rasmusens Ege/n haand og bevis, hann: da ej sam/m/e
(…..) Kand weigres, me/n tillige med Rente og omKostning
(bør be)tallis
(Margret)te Linge møtte og indlagde sit skrefftlige Svar, me/n
(formedelst de)t Var paa slet og u-stemplet papir, saa Kunde det
(…. …..e/n) antagis, er dog hendes meening der udj den/n/e
(at Peder) Rasmusen wedgaar sam/m/e 20 Rdr: at hafve annam/m/et
(.. ……) udlagt i adskillige omKostninger for dend Sl: Mand
(….)b/en sam/m/e indleg af Peder Rasmusens Ege/n haand, dat:
(.. ….)mbr: 1702:
(Knud Ei)de paastod Dom till betalling, og formente at saadane
(….. om)Kos(tninger) ej Kand Kom/m/e hann: till udgifft, saa so/m alt
(…. …… …… h)ann: i noge/n maade, begierede Do/m ude/n widere
(opsettelse)
Afsagt,
(…. …….. ……)s Een udtog af Peder Rasmusens boes
(Registering, som s)keede dend 23: Martj 1702: hvor alle Credi-
(torerne som) louglig hafde at Krefve fick deris Udleg
(…. ……..), hvor i blant og denne tvistighed Var ind
(…… …. so/m) sam/m/e forRettning nu paa 2de aars tid har staaet
(…. ……t) og der fore u-svecket saa Kand af mig ej noge(.)
(…… …….. …… …… ……. Kien)des, her for ude/n, wedgaar
1705: 2
(Peder) Rasmuse/n Self udj det i dag indl(agte Indleg)
(samme? p)enge af hann: hos Sl: Ifver Haab/n er oppebaaret (saa)
till Findes dend dydige Matrone Margre(tte) Elies da(tter)
sam/m/e penge \20 Rdr:/ till Sagsøgere/n Knud Eie paa Bottelle (… d:s)
weigne inde/n 15te/n dage at betalle, under dend adfer (Lougen)
om formelder.
Dend Sag i mellem Anders Kierevigen og Kn(ud Neer-)
næs o/m det pantebref so/m paa forige ting till (nu blef)
optagen, og møtte nu parterne paa begge sider
Sagen at svare, hafde og ladet stefne Peder Grønne(vigen)
effter forige afsigt med skifftebrefvet angaaende (det)
bort førte Qvernhuus, og møtte hand tillige med (…….)
Ilige maade hafde Anders Kiervige/n ladet stef(ne Guld-)
brand Neernæs, sambt Anders Munde/m, saa Vell so/m (Siur)
Næs og Jo/n Huckenes, alle at giøre forKlaring i den/n/e (Sag,)
og indlagde Peder Grønnevigen Eet skifftebref holde(n effter)
hans Sl: Fader Engel Pederse/n paa Kiærevige/n dat: (.. ……….)
A:o 96: hvor udj sam/m/e Qvernehuus findes at Vere indf(ørt og)
udlagt till Skifftes omKostning for 2 Rdr:
Siur Næs og Jon Huckenes so/m war tilstede (effter)
Eed widnede at de begge dette indlagde Pante(bref som)
i Rette/n er fremlagt har forseiglet, og det effter (Sorenskrif-)
Vere/n Sl: Bendix Dyrhuuses begiering, og aldr(ig har for-)
seiglet fleere end det Eene, ej heller har ente/n Gul(dbrand)
Neernæs eller Knud og Anders noge/n sinde begierit (noget)
(an)det bref at forseigle,
Anders Kierevige/n t(ilspurte)
denne/m o/m de
war ofver werende da den/n/e deris f(orseigling)
skeede eller og o/m de saag at hand satte sit boe (mercke)
(der) under, Me/n de svarede Nej at de det iche saag,
Peder Traa, Anders Huckaas og Torbe/n Svinl(and ware)
og indstefnt till at widne hvad ord hand af K(nud)
hørt hafver hvilcke og møtte
saa møtte ogsaa Anders Mundem so/m var (stefnt for-)
medelst hand sam/m/e bref har lagt i Rette der til (……..)
Peder Traa frem Ko/m først og Effter giorte Eed /widnede at det)
nu er o/m trent 8 eller 9 aar side/n Ee/n wint(er war Guldbrand)
Neernes hos hann: paa Traa Da hørte hand (af …….)
at hand hafde giort Eet andet bref, og dend g(… ………..)
(….) denn: me/n allene toe.
Anders Huckaas wed Eed widnede at i nestle(den ………)
Kierevige/n /: da hørte hand at :/ f(…. ………. …………)
Næs sagde till hann: det pa(….. ………….. …….. ……..)
1705: 2b
(…..) at dj Kunde tage Kierevige/n bort for (…. ………)
(…. l)adet giøre Eet andet det skall blide!! (blive?) bedre widere
(wiste han)d iche, ej heller war noge/n hos denn: da det skeede (eller)
(……)lt, me/n de Var allene,
(Torben) Svinland fre/m Ko/m og wilde widne, me/n ej antage/n,
(Anders Ki)erland møtte ogsaa og sagde iligemaade at det iche
(war hans) Haand so/m staar under pantebrefvet me/n dog ej negtede
(at hand) har faaet saa mange penge so/m pantebrefvet
(om me?)lder, me/n ganske negtede at hand dette bref ente/n
(har un)der skrefvet eller Er widende at det er underskrefvet
(Anders Ki)erevigen forKlarede at hand og iche negter jo at hafve
(faaet) desse penge saa nær so/m 3 Rdr: og at der ogsaa Var
(Ee)t bref me/n dette er iche det Rette,
(Gulbra)nd Neernæs møtte ogsaa og forKlarede at hand
(dette br)ef har ladet giøre da hand pengene till denn: udlaante
(men) weed andet bref at Vere giort, er ogsaa tingliust af
(Sorenskr)ifvere/n for 17 aars tid side/n, saa det iche er dølt me/n
(…..)re for alle, Refererede sig ellers till det at
(Anders) Kierevige/n paa Skielnes indgick Ee/n Contract
(……), tog pante brefvet til sig ej talede der o/m i noge/n
(maader me)n nu side/n finder saadant paa, so/m hand
begierede
(maatte a)f Rette/n observeris, forKlarede og at Anders
(Kierevigen paa) Skielnes Self indlagde udj Rette/n sit indleg
(…. …..) wedstod lige saa mange penge so/m pante brefvet
(ly)der, me/n nu side/n finder saada/n snack paa
(Effter p)arternes og sambtlig jnterreserendis begiering beroer
Sage/n till neste ting, og det i dend forhaabning at de
(med) wenners hielp inde/n tid Kand i wenlighed blifve
(foreeni)t, hvis iche det Kand lade sig Giøre da at anhøre
(Loug) og (Rett)
Der fore saaledes afsagt
(Sagen) effter sambtlige parters Ege/n gode willie og be-
(gier) beroer till første ting, og o/m parterne da ej i
(mindelighed Kand) forEenis, skall da anhøris Do/m i
(denne Sag)
(Den Sag im)ellem Elling Albregtsens Encke i Berge/n
(og Mette Mu)re Mesters angaaende dend gield so/m paa
(forige ting) nu blef opsatt og møtte nu paa Elling
(Albregtsen)s
weigne Chreste/n Begiering!! (Biering)
so/m begierede Do/m
(effter samme) brefs formeld,
Mette Muremesters
(møtte iche ej he)ller noge/n paa hendes weigne til Sage/n at
(svare)
(Sr: G)abriel
Høge paa hendes weigne svarede
(….. ……. …… …. …..) til Berge/n der o/m (.. …..)
1705: 3
(…. ….. ….. …. ….. …..) Anders M(…… …… ……)
(….)s Waage hiemlede at hu/n louglig er stefnt
Chreste/n Biering paastoed Do/m till betalling
Afsagt
Som i Rette legges Sl: Knud Muremesters udg(ifne)
obligation paa 14 Rdr: so/m hand till An/n/e Asb(iørns d:?)
Sl: Elling Albregtsens effterlefverske skyldig (er dat:)
25 Septembr: 1702: for hvis Summa pantsett(es hendes)
i boende huus staaende i Hougshaf/n alt saa (bør Mette)
Muremester sam/m/e Summa 14 Rdr: med forfa(ldne Renter)
till denne tid 1 Rdr: 4 mrk: 4 s: og udj omKostning 2 Rdr: (till)
Ane Sl: Elling Albregtsens betalle inde/n 15te/n (dage)
under Na/m og wurdering i Pantet saa Vit det (Kan till)
strecke og Reste/n udj andre hendes Midler og for(mue hvo)
dend findes effter Louge/n
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Bryn(ild Om/m/e for)
hand skall hafve ladet holde skiffte efft(er … ……. paa een hellig)
dag, hvilcket hand formeener at Vere (imod Lougen paa)
hellig dag saada/n forRettning at fore tage,
Brynild Om/m/e møtte og negtede det ga(nske at hafve giort)
hafde og stefnt til widne Steen Om/m/e(, …. ………….)
sambt Torbiør/n Ome,
Torbiør(n Ome)
widnede at hand nestlede/n høst Ee/n Sønd(ag da de ware)
hos Brynild Om/m/e at vere widne i det (skiffte …… …..)
at hand skifftede i melle/m sine S(ønner …… …… men ikke)
wurderede noget i noge/n maade,
Steen Om/m/e effter giorte Eed widnede a(t …. ….. ….)
(…) Torbiør/n o/m talte war inde hos Br(ynild Ome hvor)
hand saag at de byttede nogle Kleder i (mellem …. men)
ej wurderede noget
Fogde/n satte i Rette at Brynild bør anse(eis till bøder)
effter
Louge/n,
Afsagt,
Som Brynild Ome ofver bevises paa Ee/n Sø(ndag at hafve)
(ud)deelt nogle Kleder till Ee/n deel af hans (arf-)
vinger, hvilcke Rettes Forhandling skeede i M(ends ner-)
Verelse so/m af hann: Self war tilKaldet saa b(ør hand denne)
sinde at bøde Hellig brøde effter Louge/n 2 (mrk:? danske?)
inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Dend 5: Febr: blef holden al(mindelig Waarting paa)
N: Fedt i Uskedallen for (Qvindherretz Skibredes Almue)
ofver werende Kongl: May:ts Foget (Oluf Larsen, sambt Bunde)
Lensmanden Hermand Røs(seland, med effter skrefne Laug Rett)
Rickert Museland, (Knud? Grødstøll, ……. Skaalle, …. ………)
(…. …….., …. ……….., ….. …………. og ….. …………..)
1705: 3b
(samt Almue) fleere som sam/m/e tid T(inget søgte)
(Kongl: May:ts) Foget satte Ting og liuste ting fred som sedVanligt,
(Publiceri)t alle de Kongl: brefve, Forordninger og andre brefve
(som for) hen findes Specificerede
(Publiceri)t Knud Torsen Sandvigen paa Egne og hans broder
(…..s ………) weigne, sambt JoHanes Samsonsen paa sin
(Hustrue) Karj Tors datters og sine Mynlinger Karj Tors d: og
(…. …)ehøns weigne, og Lodvig Torsen paa sine Egne
(weigne) deris udgifne skiøde till oberste Lieut: Montagnie
(Lillie)nschiold paa 3 ½ Løber Smør med bøxsel i dend
(gaard …..)Vige/n hvor af 2 pd: 20 mrk: Sm: følger Qvindhæretz
(……)e/n ald bøxselle/n till dend heele gaard følger dette
(….. i mod) penge 320 Rdr: saa Vell so/m ogsaa Oddels Rette/n
(dat: .. De)cembr: 1704.
(Publiceri)t Mag: Samuel Skrøders udstede bøxsel seddel til
(…. …… paa) 1 Løb Sm: ½ H: i gaarde/n Hofland, dat: 20 Octobr:
(1704?)
(Ifver Ebne og Hans) Aarevigen hafde ladet stefne Lars Knud(sen)
(Møcklebust) for Resterende Rettighed af hans brugende Jo(rde)
(part i Møcklebust) for 2de aar 1703 og 1704: aarlig 4 mrk: 4 s: hvil(cke)
(hand formeener) at hand till og med forhøgning bør betalle,
(Hand haf)de og ladet stefne Lars Møcklebust for
(Huuse aabod som) effter besigtelse/n sig skall bedrage Ee/n
(.. …… ……)
og frem Kom for Retten Lensmanden Her-
(mand Røsseland,)
Niels Skaarpen og Rickert Musseland
so/m
(……….) gaarden og besigtiget huusene, og forKlarede
(de at brø)stfeldigheden er taxerit i minste maade
(.. …. …..)
(Rø)gstuen og Smale huuset so/m ganske er for-
(raadnet og til ne)dfalds, og af Nye opbygges, formodede
(… ….. …)boe at opsidere/n der till bør svare,
(Lars Knudsen) møtte og svarede at hand for 8te aars tid (siden)
(kom til Jorden, war gaardens huuse) ganske forRaadnede og so/m huusene
(da war meget fora)adnet, formente de at were frj for sam/m/e
(Ifver Ebne der) i mod svarede at Lars Knudsen antog Jo(rden)
(paa den m)aade at hand ichun betalte 3 Rdr: og for det
(øfrige at Re)parere huusene so/m Var noget forderfvede
(At Lars K)nudsen Self saaledes har indeholt bøxselle/n saa
(formeente og) paastod hand at hand der i mod bør svare
(huusenes b)røstfeldighed,
Ifver Ebne tilstod og
(at huusene) ware da de Ko/m til Jorde/n brøstfeldig{hed}, me/n
(……….) som hand har boed paa gaarde/n i 8te aar, hand
(….. …….. ……. fo)rferdiget huusene, og so/m nu til
(…… ……. ………. …)de/n og Self har opsagt si/n Jord, hand
(…… ……. ……. ……… gaa)rde/n blifver Lougfør,
(…… ……. ……. ……… med L….) o/m bøxsel 10 Rdr:
(…… ……. ……. ……… … E.. …….. ………) 7 Rdr
1705: 4
Afsagt
Lars Knudsen Møcklebust tillfindes her med at be(talle de)
2de nest afvigte aars Landskyld so/m er till sam/m/e/n udj (alt med)
forhøyning 1 Rdr: 4 mrk: 10 s: Og som der befindes at da (Lars)
Knudsen Ko/m till Jorden Møcklebust, da war g(aardens)
huuse meget forfaldne og forderfvede, hvilcke
Leilendinge/n tid effter ande/n noget har forbedre(d saa huusene)
nu er noget bedre end de ware da hand Ko/m t(il gaarden)
Men som der nu og fornehmes at Lars Knudse/n (iche meere)
har betalt paa si/n bøxsel end 3 Rdr: og der Endnu (Resterer)
8 Rdr: effter Lougen, og agter at fløtte fra Jord(en)
først Kom/m/ende Faaraar, og der fore gaarde/n Self g(odwillig)
har opsagt, Da i henseende till dette at hand (fløtter)
fra gaarden og {so/m} effter besigtelses Mendenes F(orKlaring)
forlader huusene i Ee/n slet tilstand, saa bør hand (tillige be-)
talle till JordEigerne Ifver Ebne og Hans Aare(vigen)
dend fulde bøxsells \Rest/ so/m er 8 Rdr: og der i mod ej sv(are)
for Huusenes forRaadnelse, Ilige maade betal(ler Lars)
Knudse/n udj omKostning til Hans Aarevig og Ifv(er Ebne)
for deris Reise og u-mage, Stefning og for Mendenes (u-)
mage Med besigtelse/n 1 Rdr: alt dette inde/n 15te/n (dage)
under Na/m og wurdering i hans boe og formue effter
Lougen,
Lars Larsen og Lars Torckildsen Skaale hafde ladet (stefne)
Chrestopher Skaaluren formedelst hand frafløttede (sin)
brugende Jordepart i Skaalle so/m de siden hafver B(esigtiget?)
og Huusene paa
sam/m/e part war saa Ilde wed M(ends besigtelse?)
at de iche der med Kand Vere bestandige, formodede
de/n Reparations beKostning af Chrestopher Skaaluren (bør)
betallis, hafde og ladet stefne till widne Le(nsmanden)
Hermand Røsseland, Knud Grøstøll, Halfvor Su(… og …..)
Bielland, so/m sam/m/e huuses brøstfeldighed besigtige(de, og)
testerede de weed Eed at Huusenes brøstfeldighed (war)
bedragende till penge 18 Rdr: og det End i d/en (henseende)
saa Var og stefnt till widne Knud Grødstøll og N(iels?)
Kaldestad so/m har wore/n paa Skaale og besigtigede (den)
Reparation af Chrestopher Skaalure/n blef giort (effter)
første besigtelse, og forKlarede de wed Eed at s(amme for-)
bedrelse og Reparation war till inge/n nøtte m(en saa)
gaat so/m indted, saa det ej Kunde were huusene till
hielp i noge/n maade,
Chrestopher Skaaluren møtte till Sagen at sva(re og for-)
Klarede at hand hafver boed paa Skaalle i (. … …, og)
i midlertid har forbedret huusene (…. ……. ……..)
1705: 4b
(……) og at hafve Reparerit sam/m/e huuse saa de nu (ska)ll
(we)re holdne, der for ude/n hafde opbygt Eet huus og
(…. paa) øde tofft, hvilcke iche hører gaarde/n till, so/m de nu Kand
(faa? n)øtte af,
Lars Skaalle paastod Do/m at Chrestopher
(Skaalu)ren maatte tilfindes at betalle Aaboede/n i penge
(der fore) at hand iche har Reparerit huusene saaledes so/m best(…..)
(…..) nøtte er hos, og her o/m war Do/m begierende
Afsagt
(Af) Lensmanden og Mendenes giorte forKlaring for-
(nehme)s \at/ Huusenes brøstfeldighed paa Chrestopher Skaal-
(urens) brugende part i Skaalle, sig er beløbende till
(den Summa) 18 Rdr: og atter af de Mend so/m har besigtiget hvad
(Chrestopher) Skaaluren hafver forbedret paa sam/m/e brøstfeldighed,
(saa befindes) at sam/m/e Reparation ej Kunde tiene till noge/n
(….. ……. ……) eller opsiderne till Ringeste Fordeel, alt saa til
(Kiendes) Chrestopher Skaaluren her med at betalle till
(begge op)siderne sam/m/e huusers Reparations beKostning so/m
(er 18 Rdr:) hvilcke penge begge Leilendingerne Lars Larse/n
(og Lars) Torckildse/n med forderligst paa huusenes brøst-
(feldig)hed so/m forsvarligt Vere Kand hafver at anVende, saa
(hafver) ogsaa Chrestopher Skaaluren udj omKostning till denn:
(at betalle) {for} baade for besigtelsens beKostning, saa Vell so/m Stef-
(ne pe)nge udj alt 1 Rdr: 3 mrk: alt inde/n 15te/n dage under
(adfer e)ffter
Lougen
(Dend) 7 Febr: blef holden almindelig Waarting for Skaane-
(vigs Ski)bredes Almue paa Løfvigen, ofver werende Kongl:
(May:ts Fo)get Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Tiera/n
(Løfvig) med effterskrefne Laugrett, Erick Furdall, Johanes
(……) og Erick Wicke, Halfvor Sunde, Tieran ibm: og Siur
(……) sambt Almue fleere so/m Tinget søgte
(Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvan-
ligt
(Publiceri)t de Kongl: Brefve, Forordninger og andre befallinger
(sambt)
Capitels Taxten for forige aar, so/m for he/n findes Spe-
(cifi)serede
(Publice)rit
Sr: Johan Frimands udgifne gafve bref till
(Sr:)
Chrestopher Willumsen Frimand paa ½ Løb Smørs Leie
(med?) bøxsel udj dend gaard Millie her i Skaanevigs
Skibrede
(beliggen)de, dat: 27: April A:o 1703:
Publice)rit
Lars Jonsen Furdall og Torckild Johanse/n Houg
(deris) udgifne skiøde till Erick Hugnesen Furdall paa
(. … Smør)s Leie uden bøxsel i hans paaboende gaard
(Furdall, i mo)d penge 1(. Rdr:,) dat: 20 Novembr: 1704.
1705: 5
Publicerit Bircke Dom/m/eren paa Rosenthal Sr: (Chrestian)
Lamberg hans udgifne Skiøde till Ifver Andersen (……)
paa 1 Løb og 18 mrk: Smørs Leie i Ebne med Sag og Qve(rn)
i mod penge 80 Rdr: dat: 12 Januarij 1702:
Publicerit dend giorte Contract i melle/m Bircke (Dommeren)
paa Fri Herskabet Rosenthal Sr: Chrestian Lamberg (og)
Bunde Lensmande/n i Skaanevigen Tieran Ras(musen)
Løfvig angaaende Oddels Rette/n till Nordre Ebne s(om Tieran)
Løfvig till Bircke Dom/m/ere/n ofver drager, hvor i m(od Tieran)
og hans arfvinger skall aarlig skiære paa Ebnes Sag
ude/n betalling, dat: 3 Febr: 1699.
Hans Aarevige/n hafde atter ladet stefne Lars Pedersen
Bouge for forige tiltalle so/m paa Høstetinget blef op(tagen)
formedelst bemelte Lars Pederse/n da ej møtte, og (møtte)
nu Hans Aarevigen iche Self, me/n Lars Pederse/n (møtte Self)
sig till Sage/n at svare,
Da so/m Hans Aarevige/n (ej møder)
will Sagen igie/n
louglig stefnes, saa frembt parte(rne iche)
i mindelighed Kand forEenis
Johanes Tielflaat hafde ladet stefne Ee/n tieniste p(ige wed)
Nafn Karj Anders datter tienende paa Lecknæs, (forme-)
delst hun skall hafve tilsagt hanne/m tieniste og (faaet)
Fæste penge paa haande/n og side/n ej wilde gaa (i sin)
tieniste, men dend igien opsagde, med formoding (hun)
effter Lougen der fore bør anseeis til straf, og hann: (hans)
omKostning betalle.
Karj Anders datter blef paa Raabt men ej mø(tte, ej)
heller nogen paa hendes weigne til Sagen at (svare)
Skaffere/n Gunder og Abraha/m Kielle hiem(lede med Eed at de)
hende louglig her om hafde indstefnt, hvor (effter hun)
paalegges till neste ting at møde, og skall d(a gaaes)
hvis Rett er
Dend 9 Febr: blef holden almindelig Waarting paa (…….)
for Etne og Fielbergs Skibreders Almue, ofverw(erende Kongl:)
May:ts Foget Sr:
Oluf Lauritze/n, Bunde Lensmen(dene Zacari-)
as Silde og Lars KillisVig med effterskrefne Laugrett
(af) Etne Skibrede,
Samuel Flaatte, Haldor Haaheim, Størcker (…-)
Næs, Zacarias Silde paa Tollef Eckrems weigne, Jo/n (…….)
Niels Steine, Ifver ibm: \og/ Johanes Stølle,
af Fielb(erg Skibrede)
Tøris
Rømsøe, Anders Ørland, Lars Waage/n, Erick Houge(, …..)
Bersvog, Knud Wieland, Tor Hambre og Lars Kill(esvig)
{Tor Ha} Ingebregt Dalle/n,
med Almue fleere so/m Tinget (søgte)
Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste ting fred so/m (sedvan-)
ligt.
1705: 5b
(Publicer)it alle de Kongl: Brefve og Forordninger so/m for he/n
(findes)
Specificerede, sambt Capitels taxten for nest-
(leden aar) 1704:
(Publicer)it Ifver Skieldals udstede bøxsel seddel till hans
(Søn? …)s Ifverse/n paa 1 Løb 12 mrk: Sm: udj gaarde/n Skieldal,
(dat: ..) Febr: 1700.
(Den opsa)tte Sag i mellem Lars Grindem og Jørgen Pederse/n
(……..) angaaende det i hiel skutte Svin so/m paa førige ting
(…….) blef optagen, og blef Sagen nu atter paa fordret,
(Citant)en møtte iche Self, men blef af Lensmande/n forKlaret
(at hand) for hans Svagheds Skyld ej Kunde møde, begierede, at
(Sag)e/n Maatte beroe till Som/m/er tinget,
(Jørgen) Pederse/n so/m møtte forKlarede at hand denne sinde ej Kunde
(svare t)il Sage/n formedelst hand ej er Citerit, wedstod dog at
(Lars hafde) skutt hans Svi/n, formedelst det gick i hans ager dend
(..….) Som/m/er,
Fogde/n paastod at so/m den/n/e under
(bøder? v)ercerer hans May:ts jnterresse, dend da bør igie/n
(til ne)ste ting foretages og der udj Døm/m/es hvis Louge/n o/m for-
(formelder)
Afsagt,
(Sagen) beroer till neste ting hvor da parterne igie/n har at
(møde), og skall da gaaes hvis Rett er.
(Dend Sa)g i mellem Mickell Grindem og Jørgen Pederse/n, an-
(gaaende) dend agerskade paa Grindem, so/m fra forige ting til
(nu ble)f optagen, blef nu atter paa fordret og møtte iche
(nogen a)f parterne til Sagen at svare, hvor fore Sage/n beroer
(till nye) Stefnemaal, o/m parterne ej indbyrdes Kand forEenis
(Dend Sag i m)elle/m Fogde/n og Oluf Synes angaaende det Klamme-
(rie som fra) forige ting till nu blef optage/n, og møtte nu Oluf
(Synes till) Sagen at svare, saa Vell so/m det Eene widne Ane Ols
(datter Lar)s Synesis Qvinde, so/m effter giorte Eed widnede, at Ee/n
(dag forle)de/n waar wed Kaars Misse tider, da de Ee/n Morgen tillig
(endnu laa i sin) Seng, da hørte de at Oluf Synes og Jo/n Syneses
(Qvinde Kom) i Clam/m/erj sam/m/e/n i gaarde/n, og so/m de saaledes best laag
(Kom Ol)uf ind till den/n/e/m i stue/n, med Ee/n stour i si/n haand,
(og sagde) at hand hafde taget dend fra Jo/n/s Qvinde, og medens
(… …)d der inde hørte de at der blef Kast paa huuset Ee/n del
(ste)e/n hve/m det giorde wiste de iche, og de stod op og gick ud
(og da de) Ko/m ud saag de at at!! Oluf gick fra gaarde/n hie/m
(i sit) Eget huus, og Jons Qvinde løb effter og skielte Oluf
(for Ee/n tiuf?) og skielm, og (da hun løb) i mod hans huus, da Vente O(luf)
(sig og) skiød hende till (Jor)de/n og gick paa hende med Knærne
(….. ….. …… …. …… …….. …… ……) og Oluf (….. …….)
1705: 6
og Jons Qvinde lige saa, og hun fulte hende hiem i der(is huus)
Oluf Synes som war tilstede wedstod at hafve saale(des som)
Lars!! (Larses) Qvinde forKlarede støtte hende fra sig, saa hun f(alt till)
Jorden, og det fordj at Jons Qvinde saaledes ofverfa(lt hann:)
so/m det Eene widne omelder
Kongl: May:ts Foget satte i Rette at Oluf Synes bør (svare)
effter Louge/n formedelst hand saaledes har ofverfal(det Jons)
Qvinde, og der o/m war Do/m begierende
Afsagt,
Som Oluf Synes Self westaar at hafve till Jorden (skiødet)
Jon Syneses Qvinde Karj Madtz datter, og saaledes ga(aet)
hende med Knærne, der dog hand burde Rettet sig (effter Lands)
Lougen, og {hende} for hvad hand Kunde siunis at hafve (mod hende)
at tiltalle fore søgt med hende Lands Loug og Rett, (saa)
bør hand den/n/e sinde for si/n forseelse at bøde till ha(ns)
Kongl: May:t 6 Lod Sølf, og det inde/n 15te/n dage under ad(fer effter)
Lougen,
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel til (……)
Gundersen paa 1 Løb Smørs Leie Udj Halsnøe Closters (tilhørende gaard)
Giære, dat: 4 Novembr: 1704:
Publicerit
Siur Alne, Erick EsPeland, og Erick Tors….. af)
Fielbergs Skibrede deris udgifne skiøde till Paal H(eiebøe)
paa 1 pund 5 ½ mrk: Sm: uden bøxsel udj hans paaboende (gaard)
Heiebøe, i mod penge 19 Rdr: 5 mrk: dat: 22: Novembr: 1(704?)
Dend 11: Febr: blef holden almindelig Waarting paa (……..)
for Føyens og Fiære Skibredes Almue, ofverwere(nde Kongl:)
May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmende(ne Tollef)
Hougland og Andfind Hysingstad, med effterskrefne L(augrett)
af Fiære Skibrede,
Tollef
Hougland, Biørn Sy(…….)
Aastein Lier,
Niels Houckaas, Torgier Eilleraas, (…. ……..-)
aas, Anders og Oluf Waage, sambt Almue fleer(e som)
tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fre(d som sedvanligt)
Publicerit de Kongl: Brefve, Forordninger og (andre brefve som)
for he/n findes Specificerede, saa Vell so/m (for dette som)
for forige aar,
Publicerit Maren Sallig Chrestopher Gla(…s ……………. ud-)
sted af Prouste/n Hr: Chrestopher Gaarman (….. ……. Dirick?)
Muus og Hr: Hans Rafnsberg paa dend fordring (… …. ……..)
udj Sterboe/n effter Sl: Ane Fi(nde? ……. …… ………..)
hvor hende da er tillagt i Jorde godtz (….. ……… …………)
(………………………………………………………………)
1705: 6b
(……..:) for 20 Rdr: Ørvigen i Findaas gield 18 mrk: Sm: 10 Rdr:
(………) i Lærdall 1 pund Sm: 14 Rdr: Bugiær i Nordfiord
(. … Sm): 20 Rdr: Bru i Hardanger i Faarskind 2 Rdr: 3 mrk: udj
(………) paa
Teigland 7 Rdr: 3 mrk: 6 s: til sam/m/e/n 128 Rdr: 6 s: sam/m/e
(……….) dat: Ous Prestegaard d: 29 Julij 1704:
(Publiceri)t Hr:
obr: Lieut: Montagnies udstede obligation og
(forpant)ings
bref till Sr: Willum Hanse/n Forwalter
ofver
(Halsnøe) Closters godtz lydende paa Capital 1193 Rdr: hvor
(paa utbetalt?) er effterskrefne Mynt Reede penge 517 Rdr 4 mrk: 12 dobbelte
(………..) á: 28 mrk: er 56 Rdr: 40: Enckende dito á: 14 mrk: er 94 Rdr: 2 mrk:
(.. ..)euobler á: 5 Rdr: 1 mrk: 8 s: er 189 Rdr: 4 dobbelte dito á: 13 Rdr:
(…..) Ee/n
Portagalense á: 28 Rdr: 1 dito 24 Rdr:
44 Lovisdorer
(á: .. …. …..) er 126 Rdr: 7 dobbelte dito á: 8 Rdr: er 56 Rdr: hvilcke alt
(sammen s)kall betallis i Croner effter den/n/e taxt saa frembt ej
(andet) Kand forskaffes, for hvis Summa er pantsatt alt det godtz
(……….) og Laxefischerier udj Berge/n og Stavanger ambter beliggende
(som til) Mad: Vigant til fore/n pantsatt er og med sam/m/e Condition
(……….) pante bref melt er, at hand maa o/m hand Kand selge
(noget) af godtzet, naar hand seer si/n ovantage, sam/m/e pantebref
(er daterit Be)rge/n d: 29 Febr: 1704.
(Publice)rit Eet Skifftebref forRettet af Sorenskrifvere/n Sl:
(Bendix) Dyrhuus dend 20 Julij 1685: effter afgangne Helge
(……lse/n) Grønaas hvilcke Elling Grønaas begierede at maate
(opleses?)
(Publice)rit Karen Sl: Ifver Knudsens udstede bøxsel seddel til
(…. A)ndersen paa ½ Løb Sm: ½ Hud og ½ pund Fisk udj
(gaarden) Øckeland her i Føyens Skibrede og Bremnes K: Sogn
(…..) dat: 16: Decembr: 1704:
(…. …)sen tilholdende paa Hage hos si/n Fader, hafde ladet
(stefne E)lias Hage formedelst hand Hellig tre Kongers dag
(sidst afv)igt hafde slaget hann: med Eet stock og ilde handlet
(mod ha/m) hafde og ladet stefne til widne Wibecke Sørens
(datter …..) sambt Paul Allendal og Niels Haavig,
(Elias Hage m)øtte iche ej heller nogen paa hans weigne til
(Sagen at svare) Lensmande/n Tollef Hougland hiemlede at
(….. ……..) war indstefnt, Iche heller møtte noge/n af
(widnerne. Der fore) Sage/n beroer till neste ting, og paalegges
(parterne til) sam/m/e tid at møde, saa Vell so/m widnerne
(og skall da) gaaes hvis Rett er.
(af Føyens) Skibrede
møtte effter skrefne Laugrett Nemblig
(…. …….,) Erick (Haa)vig, Tor Tottland, Olle Teigland,
(…. ……., …… ………….,) Paal Berøe/n og Daniel ibm:
(sambt Almue fleere som Tinget) søgte
1705: 7
Dend Sag i mellem Tolderen Anders Tønder og Willum (Øcklands)
waage/n angaaende det tom/m/e win træ so/m for he/n findes (……….)
og paa neste ting till nu blef optage/n, og møtte nu (for)
Rette/n Toldere/n Self saa Vellso/m de 2de so/m seenist blef (paa-)
lagt at møde Nemblig Asseline Willums datter (sambt)
tieniste dreng Jens Jense/n, so/m begge for Rette/n for(Klarede)
at de fant sam/m/e brendevins træ paa Søe/n wed Hofs(….)
da war dend Eene bund ganske af og 3 stafver s(ønder? de)
tog det først paa Landet, side/n ind i deris baad, og (tog)
det saa hie/m, og da de fant det saag Tom/m/es Hiske/n (det)
da de Ko/m hie/m war Fogdens tiener der, med fleere so/m
saag der paa, saa de det iche dølgede,
Toldere/n hafde End nu ladet stefne Knud Skibevig (fra)
Bømelle/n formedelst hand skall hafve fundet et w(in pibe træ)
og det dølget, først At giøre forKlaring hvorledes de(t blef?)
disponerit, og o/m ej noget war der I ente/n win elle(r brende-)
win, saa og hvor fore hand det ej aabenbarede med (gode, men døl-)
gede, indtill hand af andre fick det at wide, paasta(aende)
hand der fore bør anseeis til bøder og straf effter (Lougen)
Knud Skibevige/n møtte og forKlarede at hans tvende
bør/n fant den/n/e pibe inde i landet tet Ved Skibe(vigen)
og de førte det til landet, og de/n tredie part {til} (af)
bunden war ude, og det fuld af Søe, og Hans N(….)
Wicke saag paa det at børnene Ko/m til landet og f(ick)
træet bag effter
sig, so/m hand nu ej hafde stefnt,
be(gierede)
Dilation till neste ting saa skall hand med denn: ber(….)
det sig saaledes forholder.
Afsagt
Effter Knud Skibevigens {paa} begiering beroer Sag(en til)
neste ting, till hvilcke/n tid hand sine paaberaa(bende wid-)
ner har at indstefne, so/m o/m {det} \ de/n / paa stefnte bre(ndevins)
pibe træ Kand giøre de/n fornøde/n forKlaring s(aa)
og skall da gaaes widere hvis Rett er.
Madtz Anderse/n hafde ladet stefne Lars Nyesetter f(or Resterende?)
leie af Sagevogs Sag med widere,
Peder Iisdall paa Lars Nyesetters weigne (møtte og svare-)
de at hand war Svag og der fore ej denne sinde K(unde møde)
bad om fordrag til neste ting,
Lars Nyesetter paalegges her med at møde till n(este ting)
till den/n/e Sag at svare, og skall da gaaes udj S(agen hvis)
Rett er.
Dend opsatte Sag i mellem Madtz Andersen og Thom/m/es (Sørhuglen)
o/m dend gield so/m forhe/n paa Høstetinget till nu (blef optagen)
og møtte nu atter Madtz (Andersen til) Sage/n (at svare)
1705: 7b
(Madtz ford)rede og paastod at Thomes hann: dend Eene Rixdaller
(hand) skyldig er maatte til Kiendes med omKostning at be-
(talle)
Thomes Sørhuglen møtte ej Endnu ej heller nogen (paa)
hans weigne, Lensmande/n hiemlede wed Eed at hand
(Self?) louglig er Stefnt og at Thom/m/es ej negtede ej at Vere
(skyldig) till Madtz Anderse/n dend paastefnte Rdr:
Afsagt
(Det pa)legges Thomes Sørhugle/n at møde till neste ting under
(Lougens) brøde, og so/m hand nu tvende gange louglig har wore/n
(stefn)it og dog ej møder, ej heller lader liuse noget Lougligt
(forfal)d, saa bør hand betalle udj foraarsagede omKostning till
(Madtz) Anderse/n
2 mrk: inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n
(Dend) Sag i mellem Albregt Laadde/n og hans datter Mand
(Helge W)orland o/m det Haars so/m paa forige ting til nu blef opta-
(gen, og) møtte nu begge parter i Rette, Helge Worland forKla-
(rede at) hans wær fader for meere end 16 aar side/n gaf hann:
(dette Ha)ars, og mente at hand nu ej Kunde Krefve det igie/n so/m
(saa) langt tid side/n war gifve/n, og war sam/m/e Haars da Føl,
(Albre)gt Laadde/n svarede at det Vell er saa lenge side/n at haarset
(Ko/m) fra hann: till denn:, me/n hand laante hanne/m den t(..)
(…..) ha/m tem/m/e hende til, me/n ej gaf de/m noget Haars
(paas)tod at hand nu maatte lefvere sam/m/e haars eller penge
(tilbag)e, tilstod ogsaa at hand med gode har ladet dem beholde
(dette H)aars til denne tid, me/n nu er hand Ee/n Fattig Mand
(og be)høfver det Self till si/n Lifves ophold
Afsagt
(Som Al)bregt Laadde/n Self wedgaar at dette paastefnte
(Haars har) wore/n i hans datter Mand Helge Worlands
(eie? for me)ere end 16 aars tid, og ej till fore/n der o/m ofver
(dette Haars?) for noge/n Rett Klaget, ej heller nu med noge/n
(widner) beviser at sam/m/e Haars war Helge Worland laant,
(men) effterdj Helge Worland {det} \Haarset/ saa lang tid ude/n ancke
(til nu?) har beholdet, saa nyder hand det Fremdeelis till
(eie?) u-ancket for Albregt Loddens tiltalle
(Fogden) hafde ladet stefne Ingebregt Mælland og Siur ibm:
(sambt) Arne Nøckling, for slagsmaal paa Niels Jo/n/se/n
(Tverborw)igen i Eet brølup paa Mælland nestlede/n Høst,
(Fogden) ladet stefne sam/m/e Niels Tverborwige/n
till wedermæle,
(De) indstefnte Mend møtte iche ej heller noge/n paa deris
(weigne) Lensmande/n hiemlede wed Eed at hand og
Erick Biø/n-
(….) nylig ste(fnede dennem) for dette slags maal
1705: 8
Niels Tverborwige/n møtte og forKlarede at hand af(….. ……)
tre fick mange hug i sam/m/e brølup, og hafde ste(fnt til)
widne det at bevise Gregorius Waage, Balser Mæ(…..)
David Geitung og Niels Følckenes, hvilcke widner (ej)
møtte,
Afsagt,
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n tid Ingebr(egt og)
Siur Mælland sambt Arne Nøckling har at mød(e og till)
den/n/e Sag at svare, saa Vell so/m hvad widner inds(tefnt er)
og skall da gaaes der o/m hvis Rett er.
Publicerit Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsens ud(stede)
bøxsel seddel till Jon Gunderse/n paa 18 mrk: Sm: og 1 (….)
hud i Kongens Jord Nordtu/n beliggende paa Bremnes
dat: 12 Martj 1704.
Publicerit Erick Anderse/n Eckelands udstede bøx(sel seddel)
till Aamund Aamundsen paa tredie parte/n i hans (paa)
boende gaard
Egeland, dat: 7: Novembr: 1703.
Madtz Andersen
paa Sare Sl: Hr: Natanaels weigne
Ko/m for Retten og till spurte dend ganske Almue paa (Tinget)
o/m de iche er widende at hun ej i noge/n maade h(ar)
noge/n handel eller wandel, sambt o/m hu/n har noget (andre)
maader at lefve af ude/n hendes Ringe bunde gaar!! (gaard) h(un)
boer paa, der ej er noge/n herlighed under, saa og o/m (hun)
iche er Ee/n Fattig Preste Encke der ej har noge/n Midde(l eller)
Formue, Almue/n her til svarede at Sare (Sl:)
Hr: Natanaels iche i \det/ Ringeste har noge/n handel (eller)
wandel, boer paa Ee/n bunde gaard, hvor af hu/n (ej)
u-muelig Kand nære eller hafve Lifves ophold og
har mange u-forsørgede bør/n, ej noge/n indKom/m/e (af)
hvad Ringe deel hu/n so/m Preste Encke nyder af (gaardens?)
indKom/m/e, har ej heller i andre maader noge/n F(ormue)
me/n maa strefve so/m Ee/n ande/n bunde Mand (till)
sine skatters betalling og lifves ophold, dette (begiere-)
de Madtz Anderse/n paa hendes weigne at ma(atte)
indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n medeel(is)
so/m Vj ej wiiste at Kunde negte
Dend opsatte Sag i mellem Sr: Johan Friman(d og)
Foget Johan Torsen om dend paa stefnte obliga(tion og)
Forpantning i Kaarevigen og Møcklestad (som paa)
forige ting till nu blef opsatt, og blef Sa(gen nu)
paa fordret, men ingen af parterne mø(tte til)
Sagen at svare, hvor fore Sagen til (neste Ting foretages)
1705: 8b
(E)ffterdj Sagen ogsaa till Opdals Skibredes Tingsted er
(…..)t og skall da der paa Tinget gaaes widere hvis
(loug)ligt Vere Kand,
(Dend 1)3: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Homelvig
(for) Waags og Opdals Skibredes Almue, ofverwerende Kongl:
(May:ts) Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Lars
(Meeling) og Gunder Ambland med effterskrefne Laugrett,
(…. ….)ing, {Lars Rydland,} Oluf og Chrestopher i Fonden,
(….)s Wick,
Aamund Aarbøe, Erick Brecke, Anders Saatten-
(dal og) Tom/m/es Helleland, med Almue fleere af begge skibreder
(som Tin)get søgte,
(Kongl:) May:ts Foget satte Ting og liuste ting fred so/m sedvanligt,
(Publ)icerit de Kongl: Brefve og Forordninger sambt andre be-
(fallin)ger
so/m for he/n findes Specificerede,
(Pub)licerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste skatte Forordning
(for in)dverende aar dat: 17: Januarij 1705.
(Public)erit hans Kongl: May:ts aller Naadigste befalling af Slodtz
(……) paa Aggers Huus till Laugmand Knag i Stifftbefallings
(manden)s stæd, o/m Fredliusning ofver Sogne Preste/n paa Sun(d)
(Hr:) Nicolay Stabel for Almue/n sam/m/e stedtz so/m truer hann:
(at i)lde ofver falde, dat: 27: Januarij 1705. Iilige maade
(… f)ølgende bref til Fogde/n fra Lougmand Knag o/m sam/m/e
(….)dell, dat: 10 Febr: 1705.
(Pub)licerit Hr:
Laugmand Niels Knag udj Stifftbefallings
(man)dens Stæd hans Resolution paa Ane Sl: Petter Thisens
(and)ragende om Frihed og assistentze i mod de so/m hende giør
(indp)as i hendes gastgæber næring, dat: 13: Januarj 1705:
(Dend) opsatte Sag i mellem Ingemon Engevig og Chrestopher i
(Fonden) angaaende det skiels maal som fra forige ting till
(nu b)lef optagen, og møtte nu begge parter till Sagen at
(Svare) saa war og indstefnt Oluf Fonden og Oluf Wick,
(Oluf) Fonden møtte me/n ej Oluf Wick,
(Oluf) Fonden effter giorte Eed widnede at nestleden Som/m/er
(da Kongl:) May:ts Reise Falt i gienem Engesund, da sad Inge-
(mon Enge)vige/n i Oluf Fondens baad wed Engesunds brøgge,
(Chrestophe)r i Fonden Ko/m till hann: og bad Ingemon gaa af
(baaden d)a svarede Ingemo/n, ieg giør ingen forfang, lad mig
(være, da) sagde Chrestopher du skall op af baade/n det diefvele/n
(…. ….)g, og gaf sig [udj]? skielderj med hann: og sagde at Inge-
(mon ej w)ar
noge/n ærlig Mand, og hand wilde iche drecke af potten
(… …….. ……) saa gick Ingemo/n af baade/n og Chrestoper
(………. Oluf Fonden) forKlarede og at Chrestopher war beskiencket
1705: 9
me/n Engemo/n war Fastende tj hand hafde liget og Saafvet
og Ingemo/n svarede iche widere end dette at Chrestopher sk(……)
dend sam/m/e Mand indtill hand beviste hanne/m noget u-støck(…)
widere wiste hand ej her o/m at profve
Oluf Wig møtte iche, hvor fore Sage/n till neste ting (foretages)
og paalegges baade parterne og det Ee/ne widne Oluf (Wig)
at møde sit widnesbyrd at aflegge, og skall da (widere gaaes)
i Sage/n hvis Rett er.
Lars Rødland hafde ladet stefne Chrestopher i Fonden, f(orme-)
delst hand nestelede/n Som/m/erting i Leevaag hafde talt E(en deel)
ord till hanne/m so/m hand formeener ere u-tilbørli(ge for-)
modede der fore at Chrestopher bør anseeis till straf (derfore)
saa hafde hand og ladet stefne Endre Rembereide og Øri(en)
Wiig till widne her om, og møtte Endre Remberei(de)
men ej Ørien Wiig
Endre Rembereide wed Eed widnede, at hand i Leevog (war?)
sam/m/e tid hos Lars Rødland og Chrestopher i Fonden (og drack)
Ee/n potte øll, og so/m de saa sad sam/m/e/n sagde Chrestopher (til)
Lars, du er Ee/n hals løsse Mand, og der paa skiød (hand)
hann: og Ørie/n Wiig til widne, og blef der ej widere tal(et)
forKlarede at Chrestopher i Fonde/n war meget drocken, (meere)
wiste hand ej at profve,
Som det Eene widne Ørien Wiig ej møder, saa (paa-)
legges hann: til neste ting at møde, {og} at Mand af ha(ns)
widnesbyrd Kand fornehme Sagens beskaffenhed, og skal(l da)
gaaes hvis Rett er
dend Sag i mellem Johanes Windenes og Lars Rølla(nd om)
det skielderj i Engesund nesteleden Som/m/er i Engesund, s(om)
paa forige Som/m/er ting blef udført, og war nu atter
indstefnt, me/n Johanes Windenes møtte iche, ej helle(r det eene?)
widne, hvor fore Lars Rødland for denne Sag frj K(iendes)
Dend Sag i mellem Biørn Hofstøe og Rasmus {wid} (….. om?)
Jorde/n Hofstøe, so/m fra forige ting till nu blef optag(en og)
møtte nu inge/n af parterne, hvor fore Sage/n till wi(dere stefne-)
maal beroer.
Dend Sag i mellem Lensmanden og begge Britte Drifve(neses)
Sønner, so/m fra forige ting till nu blef optagen, og mø(tte nu)
iche enda noge/n af denn: till Sage/n at svare, hvor for(e hans)
May:ts Foget satte i Rette at de bør fulbyrde (den)
afsagde Do/m med de 2 Rdr: bøders betalling
Afsagt
Som gl: og unge Lars Drifvenes (til nes)te Tingdag (… …….)
at møde under 2 Rdr brøde, og nu (….. …... i)gie/n (….. ……)
1705: 9b
(…)der, saa bør de begge effter seeniste afsagde Dom, Een
(hver) for sig bøde till hans Kongl: May:t 1 Rdr: og det inde/n 15te/n
(dag)e under adfer effter Louge/n,
(Pub)licerit Prousten Hr: Chrestopher Gaarmands udstede skiøde
(til) Hr: Lieut: Erich Rochlinge paa 2 Løber Sm: og 2 Huder
(udj den)d gaard nedre Dalland, tillige med ofver bøxsell paa ½ L:
(.. …)rck godtz i sam/m/e gaard, dat: 6: Decembr: 1704.
(Publiceri)t Signj Sl: Isack Øfre Dallans!! (Dallens?) effterlefverske, Olle
(Isack)se/n ibm: paa Egne og sin Søster Marete Isachs datters
(weig)ne, Peder Isackse/n \paa/ øfre Dalle/n tilholdende, Lars Isackse/n
(….)tad, og Anders N: Bruntvett deris udgifne Skiøde til
(Chrestop?)her
Chrestopherse/n Wattedal, Johanes Olse/n UnneReim
(…..) Johanse/n Nesthuus paa dend gaard Øfredalle/n skyl-
(der a)arlig Landskyld med bøxsell 1 Løb Sm: ½ Hud, hvilcke gaard
(til? Ki)øbernes (….)es Sl: Fader Guldbrand Bottelse/n Berge af Selgernes
(Fader) Isack Olse/n øfre Dalle/n war pantsatt, effter Pantebrefvet
(dat:) 11 Aug:
1683: des widere formeld, dat: 28:
Septembr:
(168)3.
(Oluf) Fonden hafde ladet stefne Chrestopher ibm: for Skielderj
(sidstle)den Som/m/er i Brandesund, til widne her o/m indKal-
(det) Ingemo/n Engevig og Olle tiener i Brandesundet hos
(…..) Madtz datter.
(Ing)emo/n EngeVig møtte og effter giorte Eed widnede at
(sids)tleden Som/m/er i Brandesundet stod baade hand og fleere
(i lag?), da Ko/m Chrestopher og Oluf sam/m/e/n i ord, da sagde
(Chres)topher Fonde/n till Olle, du har staalet Ee/n stock, og Self
(…)de grafvet dend ned paa sit Leiermaal, og at Oluf war
(een f)orsvoren Mand, med widere ord so/m hand ej Kand erindre,
(hand) forKlarede der hos at Chrestopher war drocke/n widere wiste
(hand iche)
her o/m at profve,
Olle tieniste dreng i Brande-
(sundet) møtte iche, hvor fore ha/m paalegges till neste ting at møde
(hvor) da gaaes widere hvis Rett er
(For Opd)als Skibrede møtte effterskrefne Laugrett Nemblig
(… …….), Sæbiørn
Gierstad, Chrestopher Gudøen, Mickel Opdal,
(….) Houckefær, Hans Epland, Simen Gierstad, og Gunder
(…...l)and,
Dend Sag i mellem Sr: Johan Frimand og Forige Foget Sr:
(Johan)
Torsen o/m dend paastefnte obligation
so/m paa forige
(ting til) nu blef optagen, og møtte paa Sr: Joha/n Frimands
(weigne) Monss: Peder Jensens tiener Jens Larsen Eibeck,
(som? ind)lagde dend før inlefverede stefning, med dens paateig-
(ning)
Jo/n!! (Johan) Torse/n blef paaRaabt me/n ej møtte
(ej heller nogen p)aa ha(ns w)eigne till Sage/n at svare
1705: 10
Indlagde der hos Ee/n Dom dømbt i mellem Sr: Johan F(rimand)
og Dorette Sl: Poul Trolsens angaaende Kaarevigens pan(t)
till Brugelighed, dat: 11: Novembr: 1701:
Indlagde saa Een Reigning paa Capital og Resterende Re(nte)
saa Vell som Sæde Kornetz Forstreckning med Resterende (Rente)
dat: 8 Julij 1704:
Indlagde saa Ee/n Special Reigning paa hvad af godtzet (oppe)
baaret er so/m af Kortes paa Rente/n, dat: 8 Julij 1704:
der nest indgaf Ee/n Missive og bevis paa 16 td:r Hafre Kor/n
fra Maria Johan Thorsens dat: 22 April 89:
End nu indgaf Ee/n Missive fra Joha/n Torse/n o/m 10 td:r Ha(fre)
Kore/n, dat: Fladderager d: 21: Junij 1684:
Jens Larsen Eibeck paa Sr: Frimands weigne
pa(astod)
Endelig Dom till pengenes betalling med Rente og o(m-)
Kostninger, eller og pantet till Eiendo/m, og der o/m w(ar)
Ee/n skadesløs Do/m begierende
og blef der fore saaledes afsagt
Som i Rette legges Forige Foget Sr: Johan Torsens
obligation till Forige Raadmand udj Bergen Sall(ig)
Ifver Chresten udgifvende lydende paa Capital 3(00 Rdr:)
for hvis Summa till underpant {hand} pantsatt er (de)
3de gaarder Møcklestue, Langeland og Kaarevigen, p(aa)
hvilcke obligation findes at Restere Rente 186 Rdr:
paa hvilcke Rente Sl: Ifver Chrestens arfvinger ha(fver oppe-)
baaret afgifften og herligheden af de 2de gaarder
Møcklestad og Kaarevigen nogle aars tid, so/m sig till 170(.)
udgang er bedragende till penge naar Kongens Sk(atter?)
af Kaartes 62 Rdr: 4 mrk: 1 s: saa der End nu Resterer 123 Rdr: (. … .. ..)
paa hvilcke Rest de Fornehme Arfvinger Endnu h(afver at)
til holde sig nest 1704: aars Rettighed af opsiderne p(aa de)
2de gaarder Møcklestad og Kaarevig, so/m sig bedrager (…. …..)
og er saa Rentens Endelig Rest 112 Rdr: 1 mrk: 7 s: Alt (saa till)
findes Sr: Joha/n Torsen her med sam/m/e benefnte (Summa)
300 Rdr: og Resterende Rente 112 Rdr: 1 mrk: 7 s: med omK(ostning)
4 Rdr: till Sr: Joha/n Frimand og med jnterreserende
inde/n 15te/n dage {har} at betalle, saa frembt hand ej (skall)
lide indvisning udj pantet till Eiendo/m, først u(dj gaar-)
dend Møcklestad, og Reste/n udj Kaarevigen, og o/m noget (till)
ofvers blifver, det da at til høre Dorete Sl: P(oul Trolsens)
1705: 10b
arfvinger so/m der effter i dend gaard har yngre Forpantning
Hvad det paa stefnte og af Sr: Joha/n Frimand till Sr:
Joha/n Torsen udborgede Sæde Kore/n belanger, \da/ som o/m de
(..) tønder Hafre fremvises bevis at Sr: Torse/n det har faaet
(saa) betaller og Joha/n Torse/n det med penge 17 Rdr: 2 mrk:, Ilige
(maa)de betaller Joha/n Torse/n de 3de aars fordrende tiende af
(… …… ..)ger 4 Rdr: 1 mrk: 8 s: ogsaa alt dette inde/n sam/m/e tid so/m
(melt) er, {effter} under adfer effter Lougen
(Dend) opsatte Sag i melle/m Fogde/n og de 2de løsse Folck Olle
(Elling)sen till holdende paa Haanenes og Gurj Davis datter til
(holden)de paa Skaar, so/m med hin ande/n har auflet Eet pige
(barn) og, og de med hin ande/n i 3die Leed er beslegtede, hvilcke
(pa)a forige ting till nu blef optage/n, formedelst bemelte
(qvin)dfolck ej møtte, og møtte nu begge desse benefnte til
(Sagen) at svare, og wedstod for Rette/n baade at i 3de Leed med
(hin) ande/n er beslegted, saa og at de med hi/n ande/n har begaaet
(Leierm)aal og auflet Eet pige bar/n, bad o/m Naade, sagde
(og) at Vere Fattige Folck der indted till sine bøders betal-
(ling e)r Eiende, Almue/n her i Skibredet forKlarede at de
(begge) ere saa Fattige at de iche hafver det aller Ringeste at bøde
(med), me/n lefver af det Folck godvillig gifve Vill,
(Kong)l: May:ts Foget satte i Rette at de begge bør straffes
(paa) Krope/n og lide widere effter Lougens tilhold,
Afsagt,
(Som) Olle Ellingsen og Gurj Davis datter begge her for
(Retten) wedstaar med hin ande/n at hafve lefvet i Eet …(?)
(…..), og auflet Eet pige barn Endog de er udj 3die lige
(Leed m)ed hin ande/n beslegtiget, saa bør de begge for sam/m/e
(deris) Synd og forseelse at Røme her fra Qvindfolcket
(til Fi)skeleierne paa Syndmør, og Oluf Elgelingse/n!! (Ellingsen)
(til N)ordlandene og det paa toe aars tid, og so/m de begge
(indtet) till bøders betalling er Eiende, saa bør de først
(før de) her fra stædet afReiser strafes i Fengsel paa
(Vand) og brød Ee/n Maanet,
(Dend o)psatte Sag i mellem Siur paa Eidet og Anders Koste
(for) Clam/m/erj so/m fra forige ting till nu blef optagen
(og møtt)e nu begge parter, me/n Endnu inge/n widner ente/n
(unefnte?) eller nefnte, parterne paa begge sider negtede at
(hafve hafft) noge/n Klamerj, hvor fore de frj Kiendes
1705: 11
Fogden hafde ladet stefne Endre Skaar for at Vere med (sin)
Qvinde Kom/m/e/n for tillig der for at bøde effter Louge/n
Endre Skaar møtte wedstod at hans Qvinde Ko/m for till(ig)
Kunde ej heller sige sig frj, jo at hafve hafft med hende at (giøre)
for
brølupet, bad o/m Dilation
Fogde/n paastod Do/m till bødernes betalling
Afsagt,
Som Endre Skaar Self ej negter at hans Qvinde jo Ko(m for)
tillig, og ej war frj for hende for brølupet, saa till(findes)
hand at betalle si/n og si/n Qvindes ægte bøder effter Louge/n
3 Rdr: 2 mrk: 4 s: inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Fogde/n hafde ladet stefne Stefne!! Sallamo/n Helleland (for)
at Vere Kom/m/e/n for tillig med hans Qvinde, der fore at bø(de effter)
Lougen,
Corporal Hans Helleland møtte paa hans weigne saa (som)
hand har hans Stif datter til Egte, wedstod at h(and Var)
Kom/m/e/n fortilig, sette det i øfrighedens hender
Fogde/n paastod Do/m till ægte bøders betalling effter (Lougen)
Afsagt
Sallamo/n Helleland bør betalle si/n og si/n Qvindes
bøder effter
Louge/n 3 Rdr: 2 mrk: 4 s: inde/n 15te/n dage u(nder)
adfer effter Louge/n,
Fogde/n hafde ladet stefne Samso/n Teigland Soldat for (hans)
Qvindes ægte bøder saa so/m hands Qvinde Ko/m for tillig
Samso/n møtte wedstod at hans Qvinde [Kom] for tillig
Afsagt
Samso/n Teigland bør betalle si/n Qvindes ægte bøder 1 (Rdr: . mrk: .. s:)
inde/n 15te/n
dage under adfer effter Louge/n, og so/m hand (er Soldat)
saa blifver hand for si/n perso/n frj
Hans Epland hafver ladet stefne Niels Gierstad f(or 1 mrk:
8 s: so/m hand hann: skyldig er, med formoding hand det (bør be-)
talle med omKostning,
Niels Gierstad møtte og wedgick at saa er i Sa(ndhed saa)
so/m Hans Epland Eet ord!! )aar?) paa hans gaard Nesse (war)
beboede, saa har hand for Skouge hugstere/n i Skouge/n (….)
Hans Epland i mod Louge/n huggede indeholdet, i det
hand betaller dend skade so/m hand der giort ha(fver for)
Resten for ald gaardens afgifft har hans!! (Hans?) ha/m bet(alt?)
Hans Epland her till svarede at derso/m {Hans} (Niels)
Gierstad Kand bevise at hand noge/n sinde har h(ugged)
1705: 11b
(meer)e end Louge/n tillader, saa Vill hand det gierne betalle,
(men) effterso/m hand ej har ladet besigtige hvad hugget er, hand da
(d)er o/m Kand talle, me/n forKlarede at hand boede ichun Eet
(Aar) paa gaarde/n og Reparerede huusene meere end hand burde
Afsagt
(Niels) Gierstad bør inde/n 15te/n dage betalle de fordrende
(Penge) 1 mrk: 8 s: so/m hand skyldig er till Hans Epland, og o/m
(hand) noget hos Hans {paa} \for/ Skouge hugster i Nesse har
(at paa) ancke, og det louglig beviser og besigter da skall der o/m
(gaa)es hvis Rett er.
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Oluf Giersvig for at
(were) Kom/m/e/n for tillig med sin Qvinde der fore at bøde effter
(Lougen), Oluf Giersvig møtte, wedstod saa at Vere
(og det) ej Kunde negte, Fogde/n paastod Do/m till bøders
(beta)lling
Afsagt
Oluf Giersvig till findes her med at betalle si/n og Si/n
(Qv)indes ægte bøder inde/n 15te/n dage so/m er 3 Rdr: 2 mrk: 4 s: under
(adfer) effter Louge/n,
(Dend) opsatte Sag i mellem Einer Isacksen og Anders
(Br)untvett, o/m gaarde/n Bruntvetts Røddig giørelse
(som) fra forige ting till nu blef op tagen, og møtte nu
(beg)ge parter til Sagen at svare, og indgaf Einer Isacks:
(sit) skiøde og Kiøbebref paa sam/m/e halfve gaard Bruntvet
(dat:) 29 Julij 1702:
(Ind)gaf saa der nest sit skrefftlige indleg dat: 13 Febr: 1705
(og pa)astod der fore Do/m till {betall} gaardens Røddig
(giøre)lse
(Anders) Bruntvett møtte till Sagen at svare, og indlagde
(hans) 2de bøxsle seddler paa hans brugende Jord bemelte
(Brunt)vet dend Eene udsted af Jonas Pederse/n paa 2 pd:
(Smør) ½ H: dat: 16 Septembr: 1670: Dend ande/n udgifve/n
(af …..) Jonase/n lydende paa ½ Løb Sm: ½ H: dat: 14 Septembr:
(1682)
(indga)f saa der nest Ee/n Supliche till HøyEdle og Welbr:
(Hr:) Etatz Raad og Stifftamptmand Sl: Stockflet dat: 20 Julij
(….): med dend der paa fulte Resolution dat: 25 Julij
(neste)ffter og paastod widere at hand gaarde/n effter
(desse b)øxsle seddlers til hold si/n lifs [tid] bør beholde
Afsagt
(Som An)ders Chrestensen Bruntvett i Rette/n indgifver 2de
(………..) bøxsel sedler, dend Eene dat: 16: Septembr: 1670:
1705: 12
dend ande/n af dato 14 Septembr: 1682: hvilcke bøxsel sedler
udviser hand {louglig} gaarden gloulig!! (louglig) beboer, Der i mod
fremviser Einer Isacksen sit skiøde paa sam/m/e gaard
dat: 29 Julij 1702: med paastand og formeening hand paa
dend so/m Een Eiger tiltrenger at beboe og bruger, Da
som Einer Isacksen effter Lougens 3de bogs 13: Capit:
1 art: Well er Jordrott, men dog ej oddels Mand, (som)
Lougen sam/m/estedtz om taller, saa Kand hand iche u(dkaste)
Anders Chrestensen fra Bruntvet, som hand sin Lif(s tid)
till at beboe bøxslet hafver, Saa afsiges at Anders (Chesten-)
sen Bruntvet sam/m/e sin bøxslede Jord effter Lougens
3 Bogs 14 Capit: 10 art: sin Lifs tid \bør/ beholde, og br(uge)
i hvem og Jorden Eier eller Kiøber, saa frembt oddel(s)
Manden Self dend ej till trenger at beboe
Dend Sag i mellem Kare/n Sl: Ifver Knudsens og M(adtz)
Tvett, so/m paa forige ting til nu blef optage/n, og m(øtte)
iche Kare/n Sl: Ifver Knudsens, me/n Madtz Tvett war (tilstede)
hvorfore Sage/n igie/n beroer till louglig stefnemaal
Dend Sag i melle/m Mag: Hans Abel og Halfvor Drange (som)
paa seeniste ting war indstefnt og optage/n till nu, og (møtte)
nu inge/n af parterne til Sage/n at svare, hvor fore igien
udj Sage/n louglig will stefnes
Cort Haages Kieriste hafde ladet stefne Haachen La(nde)
formedelst hand iche har betalt af Eet half Spand S(mørs)
Landskyld i hans brugende Jord Lande, med formoding h(and)
det bør betalle for de forfaldne og nest afvigte 4re aar (hvert)
aar 1 mrk: 11 s: saa hafde hu/n og ladet hann: Stefne f(or)
Ee/n deel gield so/m hand hende aparte skyldig er s(om)
er effter Ee/n indlagt seddel bedrager sig 13 Rdr: 4 mrk:
Haacke/n møtte og svarede at det hun Krefver i (hans)
gaard det har hand aldrigt brugt, me/n saa meget (hans)
brugende part skylder har hand aarlig betalt, og n(u i)
aar har hand betalt meere end hand burde, hvilcke (hand)
formoder bør gaat giøris i aarlig landskyld her (effter?)
forKlarede at hafve betalt till hende hvad hand sky(ldig er)
anviste saa Copie af Sundhords Matrichul, hvor (gaarden)
befindes ichun at skylde gl: Landskyld 2 ½ Løber Sm: 2 H(uder)
hvor af hu/n Self bruger 3 Spand Sm: ½ H: Haacke/n 1 pd:
21 mrk: og ½ H: Encke/n lige saa 1 pd: 21 mrk: ½ H: og (….)
Lande ½ Løb Sm: ½ H: hvilcke giør till sam/m/e/n for (gaarden)
2 ½ Løber Sm: 2 H: og mente der fore at Vere frj
Cort Haages {pige} tieniste pige Britte møtte paa s(in)
Moders weigne, me/n ej wiste noget at svare (till sagen)
1705: 12b
Haacke/n Lande paastod Do/m till befrielse for Landskyldens
betalling
Afsagt,
Haacken Lande blifver frj for dend fordrende Land-
skyld till Cort Haachens at betalle, effterso/m hand med
Matrichulen beviser at hans brugende Jordepart ej meere
(er s)kyldende end hand till fore/n betalt hafver, hvad
(hand) dend
ande/n gield angaar so/m Cort Haackens fordrer
(saa bero)er der med till neste ting, inde/n hvilcke/n tid de
(……..) med hin ande/n har at giøre Ee/n Rigtig afReig-
(ning) saa der Kand wides hvad dend Endelig Rest blifver
so/m Haagen bør tilsvare, og skall da gaaes hvis Rett er
Dend Sag i melle/m Gurj Anders datter og Olle Ottese/n Tor-
nesse o/m dend fordrende gield so/m paa forige ting blef op-
(tagen) til nu, blef nu atter paa fordret, me/n inge/n af
(partern)e møtte, hvor fore udj Sage/n igien louglig Vill
(stefn)es, saa frembt de iche i wenlighed Kand forEenis
(Kongl:) May:ts Foget hafver ladet stefne Lars Torgiersen og
(…..) Mons datter for begange/n Leiermaal med hin ande/n
(ingen) af denne/m møtte, Lensmande/n hiemlede
wed Eed at begge louglig er stefnt, hvor fore {hende} \de/ paa
(legg)es till neste ting at møde, og skall da gaaes der
(med) hvis Rett er
(Den)d 27: Martj blef holden almindelig Waarting paa Sioe
(for) Etne, Fielberg, Opdals og Skaanevigs Skibredes Halsnøe
(Clo)sters Almue, ofverwerende paa Halsnøe Closters Forwal-
(ter) Sr: Willum Hansens weigne Monss: Peder Jensen
(Smi)dt, Closter Lensmande/n Johannes Sioe og Oluf Langeland,
(med) effterskrefne Laugrett, Clas Zættre, Knud Sæbøe, Johanes
(……,) Lars Sættre, Lars Lande, Niels Eide, Tøris Meehuus
(…..)f Sæbøe, sambt Almue fleere so/m tinget søgte
Peder Jensen Smidt, satte Ting og liuste ting fred
(som sed)vanligt,
Public)erit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Skatte Forord-
(ning for) indeverende aar, dat: 17: Januarj 1705:
(Publice)rit Sr: Willum Hansens Fuldmagt till Sr: Peder
(Jen)sen at Vere Hans Fuldmegtig wed Halsnøe Closters godtz
(dat:) 17: Decembr: 1704
(Sr:) Peder Jensen lod Fredliuse alle Halsnøe Closters
(tilhøren)de Skouge, at ingen der udj maa hugge eller hugge
(lade u)nder straf effter Lougen,
1705: 13
Ilige maade lod advare Almuen ofver alt, at saa mange
so/m hafver brøstfeldige huuse, de da dennem inden nest Kom-
mende Høst Lader forferdige og Reparere, saa frembt, det
iche med den/n/e/m effter Louge/n skall fortfares,
Der effter lod hand opbyde effterskrefne Halsnøe Closters Jorder
som er ledige till bøxsell, Nemblig, Svalland, de/n part so/m
Halfvor er fra død 3 Løber Sm: Ee/n deel parter udj Indbiue
Gundegiær, i Etne, Ee/n part udj Giære, Egeland øde, Mi(…..)
i Opdals Skibrede, at hve/m denn: har løst at bøxsle, de s(om)
da hos hann: Vilde indfinde, so/m denn: sam/m/e parter for billig be(talling)
skall bort bøxsle,
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till
Niels Mogensen paa 1 Løb Smørs Leie udj Halsnøe Closters
Jord Eiede so/m Encke/n Britte Tollacks datter er fra død, (dat:)
(..) Maij
A:o 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel (till)
Jon Tørisen paa 1 Løb Sm: 1 Hud i Halsnøe Closters (Jord)
Meehuus,
dat: 2 Decembr: 1704:
Publicerit Sr:
Peder Jensen Smidt, paa Sr: Willum
Hansens weigne, hans udstede bøxsel seddel til Niels
Olse/n, paa 2 Løber Sm: og 2 Huders Landskyld, udj Halsnøe
Closters gaard Dørem, so/m i mange aar har ligget øde, (paa)
de wilckor, at hand først nyder sam/m/e part frj for b(øxsel?)
for det andet at nyde dend første aar frj for skatt, (effter-)
dj hans Kongl: May:t dog i mange aar till fore/n ingen
Contributioner i nogen maader der af hafft hafver,
for det tredie Nyder hand dend 2de aars Landskyld frj,
Endelig for det fierde betaller hand ichun effter (…….)
2 aars forløb Landskyld af 2 Løber Smør, indtill (dend)
Kom/m/er i si/n fulde hæfd, og brug igien, om dend (wed)
gode Mæns Syn Kand Eragtes for si/n fulde Rettig(hed og)
betalling effter Jorde boge/n, imidlertid svarer (……..)
Niels Olse/n og hans arfvinger till gaardens huusers (forferdigel-?)
se, dat: 9 Martj 1705:
Publicerit Sr: Peder Jensen Smidt paa Sr: Wil(lum)
Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till T(… ………)
paa 1 Løb Sm: ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Høy(….)
dat: 3 Febr: 1705:
Publicerit Monss: Peder Jensen Smidtz udstede (bøxsel)
seddel till Niels Johansen paa ½ Løb Sm:
1705: 13b
udj Halsnøe Closters Jord Huustvet, dat: 4 Febr: A:o 1705:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till
Jo/n Chrestophersens Encke Gurj Lande, paa 2 ½ Spand Sm: 2 ½ F:r!! (Fierdinger)
Hud, i hendes paaboende gaard bem:te Land, Halsnøe Closter
underliggende, so/m hendes Sl: Mand i Forige tider af Forige For-
walter Sr: Joha/n Frimand bøxslet hafver, me/n inge/n bøxsel
seddel beKom/m/et, dat: 3: Novembr: 1704:
(Sr:) Peder Jensen Smidt paa Sr: Johan Frimands weigne
(wed) skrefftlig Stefne maal hafde ladet stefne dend Hederlige og
(We)llærde Mand Hr: Anders Elliesen Sogne Prest til Fiel-
(ber)gs Prestegield for Resterende bøxsel af hans brugende Jord
(No)rdhuus, Halsnøe Closter tilhørende skylder aarlig udj Land-
(sky)ld 3 Løber Smør, med formoding og paastand, at Hr: Anders
(sin) bøxsel till Sr: Frimand bør betalle med 30 Rdr: effter
(…… ……), sam/m/e
Stefning dat: 3: Martj 1705:
(Stefning)e/n fantes af dend Hederlig Mand Self at Vere paateig-
(net) at Vere ha/m anvist dend 4 Martj nest effter.
(In)dlagde ogsaa der hos Ee/n Missive fra Hr: Anders o/m Frelse
(se)ddel paa Nordhuus, dat: 2 Martj 1703:
Peder Jensen ellers paastod og formente at so/m hand paa
(Sr:) Joha/n Frimands weigne till i dag wed skrefftlig Kald
(sedd)el hafver indKaldet dend Hederlig Mand Hr: Anders Ellies:
(for) de paastefnte 30 Rdr: bøxsell af Nordhuus, sa so/m dend He-
(derli)ge Mand har bøxslet Jorde/n i Sr: Joha/n Frimands Forpagt-
(nings) tid, so/m ej war Ende for jn primo maij 1703: og hand
(da?) wed si/n skrifvelse til hann: gaarde/n till bøxsel begierede
(der pa)a først meddelte hann: Ee/n Frelse seddel, side/n der paa
(Een lo)uglig bøxsel seddel, saa paastod hand at Hr: Anders
(samme) penge bør betalle og udj omKostning 4 Rdr: og der o/m var
(…..)g Do/m
begierende.
(Ifver) Ebne paa Hr: Anders Elliesens weigne møtte til
(Sagen at) svare, og forKlarede at Hr: Anders Eliesens Mee-
(ning war)
den/n/e, at saa so/m hand hafver bøxslet af Sr: Willum
(Hansen) itzige Forwalter ofver Halsnøe Closters godtz hand
(da ej) Kand betalle bøxselle/n meere end paa Eet sted, og der
(paa) forKlarede, at det hann: er lige gaat til hve/m hand (bøxs-)
(elen) skall betalle og saa frembt hand bøxselle/n till (Sr:)
(Fri)mand skall betalle, hand da maa hafve {He} Re-
(gres at) søge si/n bøxsel igie/n hos Sr: Willum Hansen
1705: 14
so/m dend oppebaaret hafver, og indlagde der hos dend bøxsel seddel
af Sr: Willum Hanse/n udsted dat: 10 Julij 1703:
ForKlarede ellers at dend bøxsel seddel hand fick af Monss:
Peder Jense/n, annam/m/ede Sr: Willu/m Hanse/n til Sig, sam/m/e
tid hand udstede den/n/e, formodede der fore at [were] frj for bøxsel
widere at betalle.
begge parter effter til spørgelse hafde ej widere i Rette/n at ind-
gifve me/n war Do/m begierende.
Afsagt,
Som denne omtvistede bøxsel af Nordhuus war forfal(…)
1702: da Prousten Sl: Hr: Peter Helberg wed døden
afgick, hvilcke bemelte gaard til foren af Sr: Frimand
Fæsted hafde, her for ude/n og har dend Hederlige Mand \Hr: A: E:/ effter
hans Missives widere Formeld dend 2 Martj 1703: sam/m/e
gaard begiert til bøxsell, hvilcket hann: ogsaa der effter
er blefven bøxslet, Da so/m dend tid da gaarde/n baade
blef leddig till bøxsell, saa Vell so/m da dend blef bort
bøxslet, alt sam/m/e/n war udj Sr: Joha/n Frimands For-
pagtnings tid, saa seeis iche Rettere end dend Hederlige Mand
Hr: Anders Elliese/n jo sam/m/e bøxsel so/m effter Louge/n er
30 Rdr: till Sr: Frimand bør betalle inde/n 15te/n
dage under adfer effter Lougen, og gifves hann: for
det Øfrige Regres at søge si/n siste indgifne bøxsel igie/n
(hos) itzige
Forwalter Sr: Willum Hanse/n, o/m \hand/ der till
findes at hafve føye og adgang, alt so/m hand Self
agter at wille forsvare,
Publicerit Sr: Peder Jensen Smidt paa Sr: Joha/n Fr(imands)
weigne, hans udstede bøxsel seddel till Johanes Olse/n (……)
paa ½ Løb Sm: i sam/m/e gaard so/m hand til fore/n af Sr: Fri(mand)
bøxslede, me/n so/m hand da ej noge/n bøxsel betalte, for-
blef ha/m dend sinde inge/n bøxsel seddel lefveret, hvor fo(re)
ha/m den Nu er meddelt, dat: 12 Julij 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till
Poul Mogensen Lande, paa hans brugende part udj Lande
Halsnøe Closter til hørende skylder aarlig Landskyld 1 Løb
Sm: 1 H: dat: 4 Novembr: 1704:
Sr: Peder Jense/n
hafver paa Forwaltere/n Sr: Willum Hansens
weigne ladet stefne effterskrefne Leilendinger af Halsnøe Clo-
sters godtz i Etne og Fielbergs Skibreder so/m Endnu (Rester)
1705: 14b
med Landskyld og Rettighed for 1703: og 1704: nemblig Ind-
bioe
Jon 9 Rdr: Knud Ibm: 5 Rdr: 3 mrk:
13 s: Lars Ols: ibm: 7 Rdr: 5 mrk: 3 s:
Ifver Alne 1 Rdr: Lars Synæs 9 Rdr: Alle desse benefnte møtte
og wedstod deris gield, lofvede med forderligste det at betalle,
bad o/m fordrag, Peder Jens: paastod Do/m til betalling
Afsagt
So/m desse benefnte Mend Self for Rette/n wedstaar at Vere
(sky)ldig till Sr: Willum Hansen ofvenstaaende Restantz
(saa) tilfindes de sam/m/e penge Ee/n hver for sig inde/n 15te/n dage
(at) betalle under Nam og wurdering i sin boe.
Endnu war stefnt effterskrefne Leilendinger af Skaane-
Vigs skibrede so/m med Rettighede/n Resterer Nemblig
Niels Monsen Eiede 1 Rdr: 4 mrk: Lars Rasmuse/n Lande 4 Rdr:
Mickel Qvidevold 1 Rdr: 2 mrk: Stephe/n Sioe 2 Rdr: 7 s: desse møtte
ogsaa og wedstod gielde/n, bad o/m Delation, Sr: Peder
Jense/n paastod Dom.
Afsagt,
desse benefnte so/m wedgaar gielde/n at vere Rigtig, bør Ee/n
hver for sig at betalle deris gield till Sr: Willum Hanse/n
inde/n 15te/n dage under Na/m og wurdering i si/n boe
Sr: {Willum Hans} Joha/n Frimand hafde ladet stefne de so/m
Endnu Rester med Rettighed Nemblig Michel Qvidevold 20 Rdr:
5 mrk: 15 s: og Sigfus Lande 1 Rdr: 5 mrk: 14 s: hvilcke møtte og wedstod
gielde/n, hvor fore de tilfindes deris Resterende Rettig-
(he)d till Sr: Joha/n Frimand at betalle inde/n 15te/n dage
(un)der Na/m og wurdering i si/n boe,
(Nock) war stefnt Olle Tierense/n ytre Tungeswig for Restere-
(nde) Rettighed 7 Rdr: 8 s: hvilcke iche møtte paa forige ting, og
(blef) hand nu paaRaabt me/n ej møtte, Torbiør/n Larse/n
(paa) Sr: Frimands weigne fremviste Eet tings widne
(dat:) 19 Martj 1703: hvor udj Olle Tieranse/n findes opført
(at) Vere desse paastefnte penge skyldig, og hand sam/m/e tid
(da wa)r tilstede og gielde/n wedstod, formodede der fore at
(hand) nu maatte tilfindes sam/m/e penge at betalle,
Afsagt,
so/m Oluf Tieranse/n ytre Tongesvig siste Rettesdag louglig
(war) warslet desse penge at betalle, og dog ej møtte, hvor
(fo)re hand da af Rette/n blef paalagt at møde, og so/m hand
(ej En)dnu møder, og Sr: Frimand frem Viser Eet lougligt
Tingswidne o/m Restantzen paa Halsnøe Closters
1705: 15
Restantz, hvor udj Olle Tieranse/n befindes at Vere opført for desse
paastefnte penge 7 Rdr: 8 s: at Vere skyldig, war og Self dend gang
tilstede og gielde/n wedgick, saa bør hand og sam/m/e penge inde/n 15te/n
dage at betalle under Na/m og wurdering i si/n boe
Sr: Frimand hafde og ladet stefne effter skrefne Halsnøe
Closters Leilendinger af Etne og Fielbergs Skibrede for Reste-
rende Rettighed udj hans forpacktnings tid, og møtte paa
hans weigne hans tiener Torbe/n Larse/n so/m denn: fremEskede
Nemblig, Mickel Liusnæs, 3 Rdr: Tollef LøfverEid
16 Rdr: Peder Knudse/n Giære 4 Rdr: 4 mrk: 8 s: Jo/n Flaate/n 5 Rdr:
Otte Krem/m/er 3 Rdr: 2 mrk: 12 s: Olle Sæbøe 15 Rdr: 1 mrk: 6 s: Olle
Udstuen 8 Rdr: 5 mrk: Lambregt Wettestøe 12 Rdr: 1 mrk: 12 s:
af Fielbergs Skibrede
Niels Oppeim 4 Rdr: 5 mrk: Johanes Hixsdall 2 Rdr: Hans
Tvett 20 Rdr: 2 mrk: 7 s: Olle Rye/n 6 Rdr: 1 s: Tollef Frønsdal
7 Rdr: 5 mrk: 6 s: Torbiørn Ulfvenes 10 Rdr: 2 mrk: 7 s: unge
Olle
Hetland 21 Rdr: 4 mrk: 8 s: gl: Olle ibm: 6 Rdr: 1 mrk: 10 s:
Jo/n
Eckaase/n 1 Rdr: 12 s: Lars Steenslands!! 4
mrk: Biørn ibm:
1 Rdr: Jon Indbiue 53 Rdr: 2 mrk: 13 s:
Knud ibm: 18 Rdr: 1 mrk: 15
s:
Lars
ibm: 30 Rdr: 4 mrk: 12 s: Anders Skortland 5 Rdr: 3 mrk:
Orm
ibm: 3 Rdr: 1 mrk: 3 s: Anders Fossell 1 Rdr: 3 mrk: 8 s:
Ifver
Alne 3 mrk: 2 s: Gunder Giære 4 Rdr: 2
mrk: Johanes ibm: 9 Rdr: 2 mrk: 14 s:
Olle Dalles
Encke 2 Rdr: 1 mrk: Johanes Wiig 7 Rdr: 5 mrk: 3 s: Lars
Synæs 8 Rdr: 5 mrk: 13 s: Jo/n ibm: 5 Rdr:
Alle desse benefnte Mend møtte till Sagen at svare
Ee/n deel wedstod deris gield, og Ee/n deel blef giort
afReigning med, saa de alle effterstaaende Spec(ifica-)
tion befindes till Sr: Frimand at Vere skyldig, (og bad)
de o/m fordrag og Dellation, saa lofvede de det effter haa(nden)
at Ville betalle, Torben Larsen paa Sr: Joha/n Fri-
Mands weigne paastod Dom till betalling,
Afsagt,
Alle desse ofvenstaaende og benefnte skyldener!!, hvor o(fver)
Ee/n deel
wedstaar deris gield at Vere Rigtig, Ee/n deel befun-
e/n effter
afreigning Rigtig befunden, Saa tilfindes denn:
Ee/n hver for sig sam/m/e si/n Skyld so/m melt er, till Sr: Johan
Frimand inde/n 15te/n dage at betalle under Nam og wur-
dering i si/n boe, og der for ude/n Ee/n hver af denn: at betalle
till Lensmendene i Stefne penge med Reise og u-mage
6 s: danske, under sam/m/e adfer og inde/n sam/m/e tid so/m
melt er.
1705: 15b
Endnu hafde Sr: Frimand ladet stefne effter skrefne
Leilendinger so/m ogsaa skulle Vere skyldig gam/m/el Rettighed
saa so/m af Etne og Fielberg Erick Liusnæs 6 Rdr: 5 mrk: 10 s:
Barbra Finde af Qvam/m/e Øde 8 Rdr: 3 mrk: 2 s: nock Rettighed for
1701 og 1702: 1 Rdr: 4 mrk: 15 s: Knud Giære 3 Rdr: 1 mrk: 1 s: Gunder ibm:
2 Rdr: Samuel Hansen 14 Rdr: 5 mrk: 11 s: Sæbiørn Dyngebacke
2 Rdr: 5 mrk: 13 s: Niels Flaatten 13 Rdr: 2 mrk: 7 s: Tøris Mickelse/n
7 Rdr: 3 mrk: 3 s: Hans Skeisvold 4 Rdr: 2 mrk: 12 s: Mickel Hanse/n ibm:
(. Rdl:) Olle Monse/n 3 mrk: Rasmus Pederse/n Husmand 1 Rdr: 4 mrk:
(Tø)ris Engelsgiær 7 Rdr: Fielbergs Skibrede Ifver Op-
eim 9 Rdr: 5 mrk: Tollef Eie 2 mrk: 8 s: Niels Røe/n 3 Rdr: Lars
Huustvett 20 Rdr: 1 mrk: 5 s: Olle Olse/n Dørem 22 Rdr: 1 mrk: 14 s:
Erick og Niels Roe af Langetvett øde 4 Rdr: Tøris Hegge
3 Rdr: 2 mrk: 7 s: Anbiørn Kaalbenshoug 3 mrk: Goute Stangeland 4 mrk:
Niels Stangeland 11 Rdr: 3 mrk: 3 s: Encke/n Eckaas 13 Rdr: 5 s:
Stephe/n Inbiue 12 Rdr: 3 mrk: 1 s: Peder Tidemanse/n ibm: 9 Rdr: 5 mrk: 10
Samso/n Svaland 48 Rdr: 3 mrk: 6 s: Jørge/n Colbense/n wed Aarevigs
Sag 5 mrk: Endre Nordhuus 3 Rdr: Alle desse benefnte
Mend møtte iche ej heller noge/n paa deris weigne till
Sagen at svare, Lensmande/n hiemlede at de louglig Var
stefnt, hvor fore denne/m paalegges till neste ting at
møde, og skall da gaaes hvis Rett er.
Sr: Frimand hafde og ladet stefne Elling Ousvog af Etne
Skibrede for Resterende bøxsell af si/n paaboende gaard
(Ous)wog 8 Rdr: med paastand hand det bør betalle,
Elling Ousvog møtte og indlefverede si/n bøxsell paa sam/m/e
(sin br)ugende Jord skylder aarlig udj Landskyld 1 Løb Sm: 1 H:
(Nock?) Langetvet øde 1 Spand Sm: 1 Wet Næfver, i mod bøxsel
8 Rdr: 4 mrk: 8 s: dat: 21 Julij 1693:
indgaf saa Ee/n Supliche till Forige Amptmand Welbr:
(Hr:) Baron RosenCrantz med dend der paa teignede Resolu-
(tion) af Dato 16 Julij 1698:
(Fremw)iste saa Ee/n Copie paa slet papir af Ee/n besigtelse
paa Huusene dat: 30 Julij 1694:
og paastod Elling Ousvog at saa so/m gaarde/n da hand Ko/m
till Jorde/n ganske war forfalde/n, Eigere/n da burde Korte
saa meget i si/n bøxsel so/m Aaboede/n paa Huusene sig
(betreffer?) effterso/m Sl: Chrestopher Frimand Self lofvede at
(an?)skaffe hann: Huusene lougfør, hvor paa hafver 2de
1705: 16
Widner Nemblig Knud og Jens Axdall so/m skall hafve hørt
deris forligelse der om, hvilcke Mænd war tilstede,
Knud Axdall effter giorte Eed widnede at Ee/n Høst paa Tinget
paa Kaalbenshoug war hand tilstede, og hørte paa de ord i melle/m
obuds!! (ombuds) Mande/n Sl: Chrestopher Frimand og Elling Ousvog o/m
gaarde/n Ousvogs bøxsel, og da Elling begierede at bøxsle
gaarde/n, sagde og paastod ombuds Mande/n at Ville hafve
fuld bøxsel af gaarde/n, da svarede Elling dersom hand
skall opbygge gaarde/n so/m de/n nu staar, saa Kand hand iche
gifve fuld bøxsel, tj gaardens huuse ere ganske for-
Raadnede, og der for ude/n staar de udj Eet dicke, hvor
fra hand maa fløte huusene o/m hand der skall boe,
hvor till Sr: Frimand svarede at inde/n Kort tid skall
gaarde/n Med huuse blifve lougfør og ferdig giort, og
Lieut: Clas Polse/n so/m Var til stede svarede der til at hand iche
Kunde Kom/m/e i huusene saa so/m de nu staar, {og} bad Elling
at Nemblig Frimand at hand skulle arbeide paa huusene, (da)
det skulle blifve hann: gaat giort,
Jens Axdall wed Eed widnede lige de sam/m(e ord so/m
Knud Axdall widnet hafver i alle maader.
Elling paastod at vere frj for bemelte bøxsell og der o/m Var Do/m begierende
Torben Larse/n paa Sr: Frimands weigne paastod (og)
formente at Elling Ousvaag bør betalle si/n Resterende
bøxsell, helst effterdj at bøxsel seddelle/n ej noget o/m
saada/n Contract og huusenes Reparation melder,
Afsagt,
Sage/n beroer till nest holdende Ting till hvilcken tid Elling
OusVog har at forskaffe dend huuse besigtelse (…….)
af nu Copie fremlegges, og det paa behørig stemplet
papir under Ampt Mandens haand so/m protocolen
for det aar har i hiem/m/e, og skall da widere der o/m gaaes hvis Rett er.
Sr: Frimand hafde ladet Stefne Godskalck Haaland i Etne
for Resterende Rettighed af hans paaboende gaard Haaland
8 Rdr: 8 s: sambt Rettighed for 1702: 6 Rdr: 2 mrk: 13 s: med
paastand at hand det alt sam/m/e/n bør betalle,
Godskalck Haaland møtte til Sage/n [at] svare, og for-
Klarede at dend Rettighed for 1702 6 Rdr: 2 mrk: 13 s: er Rigtig
me/n dend ande/n gield er betalt till Frimands t(iener)
Niels Olse/n, me/n fick inge/n Qvitering der fore (…….)
1705: 16b
at bemelte Niels Olse/n bort tog hans bog, og der fore iche
Veed at hand sam/m/e penge skyldig er, lefverede ogsaa Ee/n gl: Rege/n/-
skabs eller Landskyld bog, hvor udj desse benefnte 8 Rdr: 8 s:
till Debet, findes opført, og forKlarede Godskalck Haaland at
for omtrent 11: aars tid side/n betalte desse penge med Smaler
og Eet Svi/n till Niels Olsen, og mente der fore at Vere frj,
Torbe/n Larse/n paa Sr: Frimands weigne
indlefverede
Eet Tings widne forseiglet og til tinge taget for 8 aar
side/n Nemblig A:o 97: hvor udj Godskall Haaland blant
(an)dre Halsnøe Closters Leilendinger findes at vere anteig-
(ne)t for desse paastefnte penge at Vere skyldig, hvor da
Godskalck Haaland sam/m/e tid befindes at hafve wore/n tilstede
og wedstaaet gielde/n at Vere Rigtig, formodede der fore
at Godskalck bør sam/m/e penge betalle, Indlagde ogsaa der
hos Ee/n Missive fra Niels Olse/n o/m sam/m/e penge, hvor udj
hand ganske negter at hafve giort Godskalck noge/n
u-Rett, og wed Eed testerer, ej at hafve sam/m/e penge beKom/m/et
sam/m/e bref dat: Stavanger d: 12 April 1702:
og paastod Torbiør/n End nu so/m før skadesløs Do/m till
betalling. Parterne effter tilspørgelse hafde ej widere
i Rette/n at indgifve me/n war Do/m begierende.
Afsagt,
Som Sr: Johan Frimand lader i Rette legge først
Eet Rigtigt Tingswidne tage/n till Tinge paa
ald Halsnøe Closters Leilendingers Restantz, hvor udj
Godskalck Haaland befindes at were andført at Vere
skyldig desse paastefnte penge, og af sam/m/e Tings-
(wid)ne fornemes ogsaa at Godskalck Haaland sam/m/e tid
(Se)lf har wore/n tilstede og gielde/n wedstaae/n at vere
Rigtig, hvilcke Tingswidne ogsaa {effter} he/n Ved 3 aars
tid effter dend tid Godskalk siger pengene till Niels
Olse/n at hafve betalt, er udtage/n og forseiglet, her
for ude/n frem wises Ee/n Missive fra Niels Olse/n, o/m
sam/m/e gield, hvor udj Niels Olse/n wed Eed fragaar desse
penge af Godskalck Haaland at hafve oppebaaret, alt
saa Kand ieg ej Rettere see, end Godskalck Haaland jo desse
paa stefnte 8 Rdr: 8 s: till Sr: Joha/n Frimand bør betalle
tillige med omKostning till Lensmendene for Stefningen
(.. …) danske alt inde/n 15te/n dage under Na/m og wurdering
1705: 17
i si/n boe, siunis hanne/m ellers at hafve noge/n føye Niels
Olse/n for sam/m/e penge at tiltalle, da gifves hann: Regres
hann: at søge, so/m hand best siunis. Der for ude/n har
og Godskalck Haaland at betalle till Sr: Frimand 1702
aars Rettighed so/m hand Self vedstaar at Vere skyldig 6 Rdr: 2 mrk: 13 s:
og det i lige maade inde/n sam/m/e tid og under sam/m/e adfer so/m før er melt
Dend 28: Martj blef Retten atter betient paa Sioe med for
indførte Laugrett,
Lars Lande hafde ladet stefne Paul ibm: formedelst hans
datter Britte Paals datter hafde nestleden Som/m/er skielt han(nem)
for Ee/n Morder og Tyf, hvilcke ord bemelte Paal Lande hafver
sagt at Vill wedstaae og tilsvare, og formente der fore at
Paul der til bør svare og lide effter Lougen,
Paul Lande møtte till Sagen at svare, og fri villig Ved
stod at hans datter hafver talt desse ord om Lars Lande,
bad o/m forladelse for si/n datters ord, sagde ej at Vide med
Lars Lande andet end so/m Ee/n ærlig Mand wel søm/m/er og anstaar
lofvede her effter at lefve med hi/n ande/n fredelig og skickelig
so/m grender!! (grander) og Naboer bør effter guds og Kongens Loug, og
saa frembt noge/n af denn: effter dags skulle gifve aarsage
till trette og u-Eenighed, da skall alle sager so/m till den/n/e
tid melle/m denn: er passerit were for den/n/e/m Aabe/n, og lige
so/m u-dømbt og u-forligt, hvor paa de gafve hver andres
deris hender, med løffte at vere gode Ven/n/er i alle maader,
der for ude/n blef Paul Lande med Sr: Peder Jensen paa
Forwalterens weigne [forEenit]? at bøde for si/n forseelse 20 Rdr:
hvilcke penge hand lofvede med aller snarest at betalle hvor
med Sage/n paa alle sider der med ophæfves,
Forwaltere/n Sr: Willum Hanse/n hafde og wed Monss: Peder
Jensen ladet stefne Paul Lande for Eet Dyr hand tillige (med)
Peder Lande skall hafve skiøt udj Closteres till hør(ende)
skouge, med paastand Hand der for bør bøde,
Paul Lande møtte og wedstod, at hand tillige med Peder
Lande sam/m/e Dyr hafver skiøt, bad o/m forladelse, me/n
effter melle/m hanling og sambtalle blef Paul med Monss:
Peder Jensen forEenit at betalle i bøder till Forwalt(eren)
for si/n forseelse 5 Rdr: hvilcke penge hand med aller første
skulle betalle, hvor med alting i de/n Sag melle/m Paul og
Forvaltere/n ophæfves,
Oluf Syndnæs hafde ladet stefne Jo/n Syneses Qvinde Karj
Madtz datter for Skielmaal paa hane/m, Hvilcke ord skall
Vere talt til hann: Self, og hun h(afde ski)elt ha/m for Ee/n (…)
1705: 17b
og tyf, med mere saadant, Jo/n møtte paa si/n Qvindes weigne
og bad o/m forladelse for si/n forseelse, sage!! (sagde) ej at Vide med Olle
Synes andet end alt hvad ærligt er, hvor med Oluf lod sig be-
nøye og de for Rette/n lode sig forlige, lofved her effter at vere
gode Ven/n/er og ej mere trette ente/n o/m dette eller andet,
saa blef og Jo/n Sundnes med Monss: Peder Jensen forEenit
at hand skall gifve for si/n forseelse den/n/e gang till Halsnøe
Closters Forwalter 6 Rdr: hvor med Sr: Peder Jensen war
benøyet, hvor fore og sam/m/e penge med forderligst bør betalles
Sage/n der med ophæfvet,
(Mo)nss: Peder Jensen hafde ladet stefne Lars Synes formedelst
hand skall hafve bort taget Ee/n deel tøm/m/er fra gaarde/n Syn-
næs so/m i sam/m/e skoug Var hugget, og der paa wed Mend Var
giort louglig arrest, og denn: side/n he/n ført till Fotland till
Jens Ørbeck, med paastand at baade tøm/m/eret so/m i ude/n lof
(blef) hugget udj Closteret[s] skoug maatte were forbrut, saa Vel
(som) hann: at anseeis till straf for hand i mod arresten
tøm/m/eret hafver bort ført, Ilige maade stefnt hann: først for-
medelst hand i 2de aar ej har betalt Ringeste Landskyld eller
Rettighed af si/n brugende Jorde part i Synes, der nest for-
medelst hand Jorden har forderfvet, Ee/n deel wed Dyerens
uddeliggelse, Ee/n deel wed Enge/n ej er afslage/n, saa Vell so/m
ogsaa formedelst Jerdes gaarde/n ganske er øde og nedfalde/n
Formodede der fore at hand si/n Jord bør Endt vige, særlig fordj
(….) gaarde/n der ofver ganske er till fordervelse forRinget, ombudz
Mande/n og Konge/n ej till Ringe skade,
hafde og ladet stefne til widne Lensmande/n Johanes Sioe
Claus Zætre og Johanes Eie so/m Jorde/n hafver besigtiget
(…. ….) huusene so/m Jorde/n i sig Self, Ilige maade hafde
(stefnt) til widne so/m arresten hafde forKyndt og tøm/m/eret Mer-
(ket) Lensmande/n Johanes Sioe, Claus Sætre og Niels Eie hvilcke
alle nerwerende Var tilstede.
Johanes Sioe, Claus Zætre og Niels Eiede forKlarede at for o/m
trent 3 ugers tid side/n war paa Synes og giorde effter Monss:
Peder Jensens befalling louglig arrest paa hvad bielcker og tøm/-
m/er so/m der fantis paa Synes Lars til hørende og optelte samt
merckede det alt sam/m/e/n, først 14 bielcker 12 alle/n lange 14 stocker
smaat tøm/m/er till bord, og wedstod Lars at hand der effter o/m trent
8 eller 10 dage førte bielckerne till Fotland og wille selge denn: till
Jens Fotland, hvor bielckerne Endnu er beliggende,
Johanes Sioe, Claus Sætre og Johanes Eie widnede at de effter
(Monss:) Peder Jensens bef(alling) war paa Synes og besigtigede
1705: 18
Lars Syneseses!! brugende part og befant huusene at vere ganske forRaadnede og til nedfals, saa befant de og Jerdesgaarden at Vere ganske øde, Ager og Eng forderfvet og u-dørcket
Monss: Peder Jensen satte i Rette at Lars Synes effter saadan beskaffenhed og adfer bør Endt vige si/n Jord, saa so/m hand hands May:ts Jord ganske forderfver, ej heller till obus!! (ombuds) Mande/n si/n Landskyld og Rettighed i mange aar betalt hafver, hvilcket baade strider i mod hans May:ts Loug og hans bøxsel seddels tilhold, hvad dend Arrest angaar so/m af Lars brut er, da so/m Lars indted er Eiende effterlader hand hann: saa(dan) hans forseelse dog paa de wilckor at Lars effter dags skicker og forholder sig bedre, so/m og at det hugne tøm/m/er og bielcker blifver ombuds Mande/n til Kiendt, hvor med hand agter at forbedre sam/m/e huuse paa Synes so/m Lars har hafft i brug hvilcke nu er ganske til nedfals, paa det hans May:ts Jord igie/n Kand Kom/m/e till brugs og paa Fode, og o/m alt begierede Do/m
Afsagt,
Som Lars Synes ofver bevises først at hand i nogle Aars tid ej hafver betalt si/n Rettighed og Landskyld af gaarde/n Synæs so/m hand hid til dags brugt hafver, hvercke/n till itzige obuds!! (ombuds) Mand Sr: Willum Hanse/n eller till Forige Forvalter Sr: Joha/n Frimand, Ilige maade effter besigtelses Mendenes forKlaring og widnesbyrd, hvercke/n har dørcket ager eller Eng so/m det {sig} effter Lougens tilhold skee burde, saa og ladet gaardens til hørende huuse forfalde og forRaadne, hvor ofver hans Kongl: May:ts Jord {…} er Kom/m/e/n i wanmagt, og Jorde/n ej so/m det sig bør dørcket, langt mindre forbedret, saa Kand ej annerledes seeis end jo Lars Synes bør si/n Jorde part at fra fløtte og Rødig giøre og Forwaltere/n magt at hafve dend till ande/n at bort bøxsle naar hann: gaat siu(nes, hvad) sig angaar dend arrest paa det tøm/m/er og bielcker som Lars der i mod har bort ført, da so/m Sr: Peder Jense/n g(…..) effter lader hann: saadan si/n forseelse, so/m ellers effter Louge/n er wolds gierning, saa beroer det der med me/n det hugne tøm/m/er saa Vell so/m bielcker bør at Vere ombuds Mande/n Forbrut, hvor det findes,
Publicerit Sr: Peder Jensen paa Sr: Willum Hansens weigne hans udgifne bøxsel seddel till Gunder Svense/n paa 1 Løb Smør og 1 Huds Landskyld i Halsnøe Closters Jord Synes so/m Lars till fore/n brugte og i dag er fra dømt i mod bøxsel 3 Rdr: 3 mrk: og for Reste/n at opbygge gaardens huuse, dat: 1705: d: 28 Martj og wedstod bemelte Gunder Svensen
1705: 18b
at hand saaledes med Peder Jensen {og} o/m bøxsel og Huusenes opbyggelse Er for Eenit,
Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne Eet Qvindfolck paa Halsnøe Closters gaard tienende wed Nafn Marte Ols datter Fød paa Lundmands wercket paa Storøe/n for begange/n Leier maal og till at Vedstaa hve/m hende besaafvet hafver, hvilcke Qvindfolck møtte og wedstod si/n forseelse, og forKlarede for Rette/n at Ee/n dreng tienende paa Closteret Ved Naf/n Reier Gabrielse/n hende hafde besofvet, og ej wiste af noge/n ande/n Mand, Reier Gabrielse/n møtte ogsaa, og Vedstod at hafve hafft med hende i saada/n maade at bestille, bad o/m Naade, wiste iche till wisse o/m hand er Fader till hendes bar/n saa so/m hund iche Endnu er Kom/m/e/n i barselseng
Monss: Peder Jensen paastod og protesterede at Reiner Gabrielse/n so/m Self ej negter at hafve hafft med Qvindfolcket at bestille maatte til Kiendes at bøde sine Leiermaals bøder me/n med Qvindfolcket begierede hand at maatte beroe till widere, og indtill hun er Kom/m/e/n i barselseng
Afsagt
so/m Reier Gabrielse/n Self godvillig her for Rette/n Vedstaar at hafve hafft omgiengelse med det Qvindfolck Marite Ols datter, hu/n og det sam/m/e offentlig beKiender, saa til findes hann: sine Leiermaals bøder till Halsnøe Closters Forwalter at betalle, so/m effter Louge/n er 24 Lod Sølf, me/n effter Monss: Peder Jensens begiering beroer med Qvindfolcketz bøder till neste ting, hvor da o/m hende skall gaaes hvis Rett er.
Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne Eet Qvindfolck Gurj Simens datter for at hafve begaaet Leier maal med Ee/n soldat wed Naf/n Gudmund Erickse/n i lige maade tienende paa Closteret der fore at bøde effter Louge/n, begge desse benefnte person/n/er møtte og wedstod gierninge/n forKlarede at Vere allerede med hin ande/n trolofvede, og formente Gudmund Erickse/n at saa so/m hand er i Kongens tieniste for Soldat hand da bør for bøder at betalle frj at Vere,
Peder Jense/n paastod at at!! Qvindfolcket dog effter Louge/n bør bøde sine Egte bøder, o/m Endskiønt Gudmund Erickse/n so/m Soldat for første gang er forskaanet
Afsagt
So/m Qvindfolcket Gurj Simens datter godvillig Vestaar (at) hafve hafft omgiengelse med dend Soldat Gudmund Erickse/n (men) da Erfaris at de allerede med hi/n ande/n ere trolofvede, saa effter
1705: 19
Louge/n bør Qvindfolcket bemelte Gurj Simens datter {effter Lougen} bøde sine Egte bøder 1 Rdr: 12 s: me/n formedelst Soldaten Gudmund Erickse/n for første forseelse er forskaanet, saa blifver hand for bøder frj
Niels Jonse/n og Niels Sallom/m/e/n/se/n so/m begge med deris Feste Qvinder er Kom/m/e/n fortilig Var indstefnt for Egte bøder, hvilcket de Vedstod og lofvede sam/m/e deris bøder at betalle, hvor fore det der Ved beroer,
Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne Giør Lande formedelst hand paa nest afvigte Som/m/er ting brugte og talte u-beqve(mme) ord i mod ombuds Mande/n Sr: Willum Hanse/n for Rette/n, og sam/m/e tid frem Ko/m drocke/n og meget beskiencket, med mange u-nøttige ord, med paastand hand der fore til straf bør anseeis,
Giør Lande møtte wedstod si/n forseelse bad o/m Naade lofvede aldrig meere i saada/n u-besindighed at lade sig finde, og effter lang i melle/m handling og Almuens forbø/n, lod Monss: Peder Jensen saadane ord paa ombuds Mandens weigne falde, dog paa dend maade at Giør Lande for si/n forseelse den/n/e sinde skall bøde 3 Rdr: hvor med Giør Lande well war fornøyet, lofvede sam/m/e penge med aller første at betalle, og der for ude/n for Rette/n offentlig bad o/m forladelse, og beKiente at hafve weret u-besindig mod si/n ombuds Mand og øfrighed, lofvede aldig meere saaledes at frem Kom/m/e ente/n for Rette/n eller andre steder, tackede nu for god medfart, og for hans store forseelses effter ladelse, med forsickring at skicke og forholde sig bedre baade inde/n og ude/n tinget, hvor med Monss: Peder Jensen paa Sr: Willu/m Hansens weigne war benøyet, dog saa frembt at Giør Lande i saa maader widere lod sig finde skulle den/n/e Sag Enda staa hann: Aabe/n fore hvor fore Sage/n der med beroer.
Sr: Peder Jensen paa Sr: Willum Hansens weigne hafde ladet stefne Lars og Helge Opstvet for u-louglig hugster udj Indre Mattre skoug, med formoding hand der fore bør bøde og straffes effter Louge/n,
Lars møtte Self og paa Helges weigne hans broder Askild Wig og svarede at hvad hugget er, det er hugget i skouge/n og ej widende udj hvis skoug det er hugget ente/n i Mattre eller Opstvetts skoug, og so/m at Merckene i Melle/m desse 2de gaarder ej Rettelig wides saa Ved de iche o/m det er hugget ente/n i Matre eller Opstvetts skoug, før end det blifver bes(igtiget og)
1705: 19b
forskiød sig till Aastede/n og ej Kunde widere till Sage/n Svare,
Afsagt,
Som begge gaarders opsidere forskyder sig till Aasteden og till Merckernes skiel og skiffte sig forskyder, saa he/n Vises Sage/n till Aastede/n, og skall da gaaes hvis Rett er
og effter at Sagen saaledes war indført saa blef Helge og Askild Wig med Peder Jense/n forEenit at de for deris forseelse Vil gifve till Halsnøe Closters Forwalter Een hver for sig 3 Rdr: hvor med Peder Jense/n lod sig benøye,
Dend 30: Martj blef holden almindelig Waarting paa Søre Bielland for Føyens, Waags og Fiære Skibreders Halsnøe Closters Almuer ofver werende paa Halsnøe Closters Forwalter Sr: Willum Hansens weigne Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmendene Sæbiørn Bielland og Jacob Haafversholm, med effterskrefne Laugrett, Herlof WesPestad, Anders ibm: Anders og Siur Hofland, Jo/n Løning, Peder Westvig, Østen Andall og Roar Kallevog, med Almue fleere so/m tinget søgte,
Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste tingfred som sedvanligt, sambt Fredliuste alle Halsnøe Closters tilhørende skouge, at inge/n der udj maa hugge eller hugge lade under straf effter Lougen,
End nu advarede alle Halsnøe Closters Leilendinger, at de i tide lader Reparere og forbedre deris gaarders tilhørende huuse, saa frembt hand iche effter Louge/n nest Kom/m/ende høst will med denn: fortfare effter Lougen,
End nu opbød effterskrefne Jorder til bøxsel Halsnøe Closter tilhørende, Af Fiære skibrede Østre Braatvet 1 Løb Sm: 1 H: udj Apeland ½ Løb Sm: Føyens Skibrede, (……) 1 ½ Løb Sm: 1 ½ Hud, Urang 1 Løb Sm: 1 Hud, de ledige (Jorde parter) udj Skomsnæs og Lande i Waags Skibrede, at hve/m sam/m/e Jorde parter har løst at bøxsle, de da sig hos hann: Vill indfinde hand da med denn: paa gode Vilckor skall accorderit
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Skatte Forordning for indverende aar, dat: 17 Januarj 1705:
Publicerit Halsnøe Closters Forvalter Sr: Willum Hansens gifne Fuldmagt till Monss: Peder Jensen Smidt at Vere hans Fuldmegtig wed Halsnøe Closters godtz, dat: 17 Decembr: 1704:
Publicerit Peder Jensen Smidt paa Sr: Willum Hansens weigne hands udgifne bøxsel seddel till Haldor Torbiørnsen paa 2 pund (Smør) ¾ Hud udj Halsnøe Closters Jord Hougskier i Fiære Skibrede (dat: .. Martj?) 1705:
1705: 20
Sr: Johan Frimand hafde ladet stefne Torckild Sollem for Resterende Rettighed udj hans Forwaltnings tid 10 Rdr: 11 s: hand møtte og wedstod gielde/n betalte straxst for Retten 5 Rdr: Rester 5 Rdr: 11 s: so/m hand lofvede med første at betalle, hafde og ladet stefne Eluf Brattestøe for 5 Rdr: 1 s: Hans Aarevigen paa hans Veigne svarede at gielde/n er Rigtig betalte straxst 3 Rdr: Rester saa 2 Rdr: 1 s:
Torbiør/n Larsen paastod Dom till betalling paa hvad Endnu Resterer,
Afsagt
Torckild Solle/m og Eilef Brattestøe bør betalle dend Landskylds Rest so/m Endnu till Sr: Johan Frimand Resterer so/m er hos Torckild Solle/m 5 Rdr: 11 s: og hos Eilef Brattestøe 2 Rdr: 1 s: inde/n 15te/n dage under Na/m og wurdering i si/n boe
End nu hafde Sr: Frimand ladet stefne effterskrefne af Føyens Skibrede for Resterende Rettighed Nemblig Encken Wold 5 Rdr: 1 mrk: 1 s: Helge Lørham/m/er 15 Rdr: hvilcke Mand ej møtte endog hann: af Rette/n seeniste Rettesdag blef paalagt at møde,
Torbe/n Larse/n paa Sr: Frimands weigne møtte og indlagde udj Rette/n Eet Tingsvidne paa Restansen hvor udj Helge Lørham/m/er findes opført till Sr: Frimand at Vere skyldig 20 Rdr: 9 s: og berettede der paa med Kore/n at vere betalt de 5 Rdr: 9 s: saa der Endnu Rester so/m melt er 15 Rdr: paastod der fore, at so/m hand sam/m/e tid møtte og Self wedstod gielde/n at Vere skyldig hand da nu maatte tilfindes sam/m/e penge at betalle,
saa Var og stefnt Anders Raasbøe for Retighed 11 Rdr: 5 s: hvilcke Mand møtte og Vedstod gielde/n, bad o/m foredrag lofvede det at betalle,
Torbe/n Larse/n paastod Do/m so/m før,
Afsagt,
Som Helge Lørham/m/er Self si/n gield for Rette/n da afreigninge/n skeede tilstod so/m Tingswidnet der o/m widere udViser, saa bør hand og de paastefnte 15 Rdr: inde/n 15te/n dage till Sr: Joha/n Frimand betalle under Nam effter Louge/n saa til findes ogsaa Encke/n Wold si/n Rest at betalle so/m er 5 Rdr: 1 mrk: 1 s: saa Velso/m Anders Raasbøe 11 Rdr: 5 s: alt inde/n sam/m/e tid og under sam/m/e adfer so/m før er meldt,
End nu hafde Sr: Frimand ladet stefne effterskrefne af Waags Skibrede for Resterende Rettighed Nemblig Encken Giertrud Lande 10 Rdr: 4 mrk: 9 s: og Sallamon Leevaag 2 Rdr: 5 mrk: 2 s: hvilcke begge nest afvigte høste ting war Citeret me/n ej møtte, og møtte de nu ej heller till Sage/n at svare,
Torbe/n Larse/n paa Sr: Frimands weigne fremviste det Tingsvidne udsted paa Restanse/n, hvor udj desse 2de siste findes opført for (den) paastefnte gield, hvilcke og møtte sam/m/e tid og gielden Vedstod
1705: 20b
hvor fore hand paa Sr: Frimands weigne paastod Do/m
End nu Var stefnt Knud Rønholm for 2 Rdr: 2 mrk: 14 s: hand møtte og wedstod gielde/n lofvede dend med aller første at betale
Torben Larse/n paastod Do/m till betalling
Afsagt
Giertrud Lande og Sallamo/n Leevog so/m Self deris gield for Rette/n da afreigningen med Almue/n skeede tilstod, so/m Tingsvidnet der o/m forKlarer, bør deris gield so/m er Giertrud 10 Rdr: 4 mrk: 9 s: og Sallamon Leevog 2 Rdr: 5 mrk: 2 s: till Sr: Frimand inde/n 15te/n dager betalle under Excecution effter Lougen, Knud Rønholm so/m nu i dag her for Retten wedstaar si/n gield, bør dend og med 2 Rdr: 5 mrk: 14 s: til Sr: Frimand betalle under sam/m/e adfer og inde/n sam/m/e tid som melt er.
Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Bertell Nord Hugle/n formedelst hand for omtrent Ee/n Maanetz tid side/n negtede at fløtte till Berge/n effter hans pligt, og der fore maatte leie Ee/n Mand udj hans sted, og gaf hann: 3 mrk: 8 s: med paastand hand denn: igie/n bør betalle, tillige med omKostning
Bertell Nordhugle/n møtte till Sage/n at svare, og forKlarede at hans dreng Var ude at Fløte, me/n fick undt af Hoste, og Ko/m hie/m igie/n og blef saa hiem/m/e,
Peder Jense/n paastod Do/m till betalling baade for Fløtinge/n og for omKostning
Afsagt
Som Bertell Nordhugle/n Self wedstaar at vere tilsagt, sin tieniste dreng ogsaa der til udsendt, og dog ej sam/m/e Fløting fuldgiort, me/n Drenge/n ude/n Forlof hiem fare/n, og ej noge/n i hans sted udsendt, hvor ofver Monss: Peder Jense/n maatte leie Ee/n ande/n udj sam/m/e drengs sted, saa bør Bertel Nordhugle/n inde/n 15te/n dage betalle till Monss: Peder Jense/n sam/m/e Fløting med penge 3 mrk: 8 s: og udj omKostning 2 mrk: danske og det under Excecution effter Lougen,
Hr: Borgemester Falck Larsen hafde ladet stefne Anders Raasbøe formedelst hand effter ombuds Mandens befalling ej Ko/m og fløttede, og der ofver betalte Ee/n Mand i hans sted 3 mrk: 8 s: paastod der fore at hand sam/m/e penge bør betalle tillige med omKostning
Anders Raasbøe møtte og wedstod at vere tilsagt, me/n ej hafde leilighed at Kom/m/e, Erbød sig med tiden sam/m/e penge (at) betalle,
Hr: BorgeM: Falck Larse/n paastod Do/m
1705: 21
Afsagt,
Anders Raasbøe bør betalle till Hr: BorgeM: Falck Larse/n sam/m/e Fløting med penge 3 mrk: 8 s: og der for ude/n till Lensmande/n stefne penge 8 s: og det inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Tormoe Siurse/n hafde atter ladet stefne Chreste/n Eiede for si/n Resterende Lø/n, so/m paa forige ting till nu blef optage/n, og møtte nu atter begge parter till Sage/n at svare,
Thormoe Siurse/n forKlarede at hafve tient hos Chreste/n udj Lø/n aarlig 4 Rdr: 3 mrk: er til sam/m/e/n 9 Rdr: hvor paa hand nu Rester 5 Rdr: 5 mrk: 8 s: med formoding hand det bør beta(lle)
Chreste/n her til svarede at hand ej negter hann: si/n Lø/n, ude/n allene det siste halfve aar, saa so/m hand ej opsagde si/n tieniste i Rette tid, og mente der fore at hand burde negte det halfve aars Lø/n,
Thormoe Siursen Erbød sig at aflegge si/n Eed der paa, at hand si/n Tieniste lougligt har opsagt, og effter at Eede/n for hann: blef oplæst, giorde hand si/n Corporlige Eed med opRagte Fingre at hand si/n tieniste hos Chreste/n Eiede opsagde wed Mortens dags tid o/m Høste/n, og hans Aar war ej ude før Kyndels messe der effter, paa hvilcke/n tid hand gick af si/n tieniste,
Afsagt,
Som Thormoe Siursen nu her for Rette/n wed sin Saligheds \Eed/ har testerit, at \hand/ i loulig tid har opsagt si/n tieniste hos Chreste/n Arlot, og bemelte Chreste/n Arlot Self tilstod at der Rester paa Hans tienestedrengs Lø/n 5 Rdr: 5 mrk: 8 s: saa bør hand sam/m/e penge till Thormoe Siurse/n inde/n 15te/n dage betalle under adfer effter Louge/n,
Knud Bielland hafde ladet stefne Hans Lillebøe for Ee/n Koe hand for hans Søster har hafft paa Leie, hvilcke Koe er død,
Parterne blefve saaledes forEenet (at) Hans Lillebøe skall først betalle de 2de aars forfalden Koe leie aarlig 20 s: er 2 mrk: 8 s: og saa hafve 2de aars foster her fra at reigne, og da lefvere till Knud Bielland eller hans Søster Ee/n døgtig Koe ude/n Leie, me/n saa frembt at Koe/n da iche blifver lefveret, da at betalle Leie for saaVit hand ofver bemelte tid Koe/n beholder, og er med omKostninge/n paa begge sider ophæfvet, hvor paa de Ragte hi/n ande/n deris hender og sam/m/e deris forpligt bør saaledes at effterlefves.
Dend 3 April blef holden almindelig Waarting paa Ha(….) for Strandvigs og Ous Skibreders Almue, ofverwerende
1705: 21b
Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Samuel Loss og Anders Haavig, med effterskrefne Laugrett, Olle Strønen, Anders Lyssem, Halfvor og Niels Røttingen Paal Biaanes, Jacob Hougland, Olle Hougland og Olle Lars: ibm: sambt Almue fleere so/m tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste Tingfred som sedvanligt,
Publicerit alle de Kongl: Brefve og Forordninger so/m for he/n paa Opdals Skibredes Tingstue blefve oplæste og for he/n findes indført,
Publicerit Jocum Beiers udstede bøxselseddel till Jo/n (A)ndersen paa ¼ Løb Sm: ¼ H: og ½ giedskind i Røe i Samnanger, dat: 5 Martj 1705:
Publicerit Elj Baars datter Eiede af Haalands Dallen hendes udgifne gafve bref till hendes Mand Knud Engelse/n Eiede paa sin Halfve Hofvedlaad, effter hendes død, saa fremt hun ude/n lifs arfvinger borddøer!!, dat: 5 Januarij 1705.
Publicerit Lars Olsen Aare af Haalands Dallen hans udgifne skiøde till hans Søn Gietle Larsen Aarre paa (.) Spand Smør med bøxsel og Oddel med Aasæde Retten i dend gaard Aarre so/m bemelte Lars Olse/n Aare Self bruger og besider og det i mod penge 20 Rdr:, dat: 22 Novembr: 1704:
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Ane Tottland af Ous Skibrede og Samnanger Kircke Sogn for Resterende bøder 6 Rdr: so/m hun for Leiermaal med Ee/n Soldat Ved Nafn Olle Jonsen, som aar 1703: dend 5 octobr: blef dømbt udj paa Ous Høsteting, og hand side/n dend tid iche med gode har Kundet beKom/m/et, og formodede der fore at hun sam/m/e penge bør betalle,
Ane Ols datter Tottland møtte iche ej heller noge/n paa hendes weigne til Sage/n at svare,
Lensmande/n Samuel Loss hiemblede at hun louglig Var stefnt, me/n svarede at hun formente at vere frj for sam/m/e bøder effterso/m hun med Ee/n Soldatt war Kom/m/e/n i Leiermaal,
Fogde/n paastod Ee/n Fornyelses Do/m till betalling,
Afsagt
Som Encken Ane Ols datter Tottland ej effter forige Dom,
dømbt paa Holmefiord dend 5 octobr: 1703:
hafver Rettet for sig og de paastefnte 6 Rdr: Leiermaals bøder betalt,
saa til findes hun her med sam/m/e 6 Rdr: till Fogde/n Sr: Oluf Larse/n inden
15te/n dage at betalle under Nam og wurdering i si/n boe, hvor Ved her wed dend
før (…….) Do/m fornyes
1705: 22
Dend Sag i mellem Niels Øfstestad og Niels Rolsvog om gaardens Røddig giørelse som paa forige aar till nu blef optage/n, og møtte begge parter, og sagde Niels Øfstestad at Niels Rolsvog maa beholde Jorde/n dette aar, saa so/m hand till widere har hielp paa dend sted hand boer, og der fore ej Sage/n begierede widere den/n/e gang at maatte foretages me/n hvad Sage/n angaar o/m skouge/n og huusene da begierede hand at det till Aastede/n maatte beram/m/es, saa og beKlagede sig at hand inge/n Landskyld for siste aar har beKommet, hvor fore Sage/n till widere beroer,
Fogden Sr: Oluf Larsen tilspurte Almue/n baade af Ous og Strandvigs Skibreder o/m noge/n hafde penge paa indverende aars Skatter at betalle de da Vilde Kom/m/e fre/m og denne/m lefvere, me/n de tilstede Verende Almue svarede at de nu inge/n penge hafde paa dette aars Skatter at betalle, hvilcket Fogde/n begierede at maatte indføris.
Af Strandvigs Skibrede møtte effterskrefne Laugrett
Engel Ballesem, Lars Sæfvereide, Knud Eie, Engell Engelsen Giøen, Jon Liøtun, Olle Egeland, Niels SkogsEide og Hans Windenes,
Fogden Sr: Oluf Larsen hafde ladet stefne Endre Skoemager for Leiermaal med Magdele Ols datter, der fore at bøde effter Lougen,
Skoemageren Endre Olse/n blef paaRaabt me/n ej møtte
Lensmande/n hiemlede at hand louglig war Citerit, hvor fore hann: paalegges till neste ting at møde og skall da gaaes hvis Rett er.
Fogde/n hafde og ladet stefne Ziselle Jons datter Røe/n for Leiermaal med Lars Svense/n, med paastand at hu/n bør bøde effter Lougen,
Lensmande/n hiemlede at hun lofvede at Ville møde, me/n Olle Egeland paa hendes weigne sagde at hun begierer opsettelse till første ting, hvor \fore/ Sage/n beroer till første ting, hvor da Ziselle Jons datter har at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.
Dend opsatte Sag i melle/m Samso/n Marckus og Niels Hasletvett so/m paa forige ting till nu blef optage/n, og møtte nu Niels Hasletvett i Ege/n Perso/n, men Samso/n møtte iche, saa Var og tilstede de 2de indstefnte widner Lars Sæfvereide og Eve/n {Axd} Sandall,
Even Sandall wed Eed widnede at hand war paa Marckus nest lede/n Som/m/er, og de sad og drack, og der Ko/m Niels Hatletvett till denn: og effter at de hafde drocket Ee/n stund, war (de)
1705: 22b
ude i gaarden, og de Ko/m ind i stue/n till sam/m/en, og da de Kom ind paa gulfvet, tog i Ee/n ande/n, og so/m de det hafde giort og det Var waat paa gulfvet falt de ofver Ende, og der paa tog Niels Samson i Haaret og holt der udj, og straxst skiltes de ad, og ej hørte hand widere ord blef talt, ej heller saag meere
Lars SæfverEide wed Eed widnede lige de sam/m/e ord so/m Eve/n Sandal widnet hafver, og ej meere war widende,
Fogden med Niels Hasletvett lod sig forEene, og Effter lod ha/m sine bøder, og der fore ichun skall betalle 3 Rdr: og der med ware de begge forEenede, og der paa Ragte hi/n ande/n deris hender
(J)an Terckildse/n og Jo/n Jonse/n Bolstad hafde ladet stefne Oluf SkogsEide for at Effter Kom/m/e Ee/n Domb so/m dømbt er dend 30 Octobr: nestlede/n høst, hvor udj hand er tilfunde/n at betalle till denne/m begge udj omKostning 6 Rdr: saa og at giøre den/n/e/m afbedelse for sine u-besvislige!! ord mod denn:
Oluf SkogsEide møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne till denne Sag at svare,
Engel Engelse/n Giøen forKlarede at hand tillige med Lars Eie Var hos Oluf SkogsEide og stefnede hann: \og/ som det iche var fult 14te/n dages warsel, da undskyldede hand sig for at Kom/m/e, hvor fore Sage/n till widere Stefnemaal beroer, og hvis parterne ej i mindelighed Kand forEenis, skall da gaaes hvis Rett er.
Dend 15: April blef Retten betient paa Hoepe Fogdegaard udj Opdals Skibrede, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Gunder Pedersen Ambland, med effter skrefne Laugrett, Olle Bruntvett, Sæbiørn Gierstad Ellend Hauckefer, Hans Epland, Mickel Siursen Opdall, Simen Gierstad, Chrestopher Gudøen og Anders Bruntvett,
hvor da Kongl: May: Foget for Retten lod frem føre Eet Qvindfolck wed Nafn Sille Knuds datter Gadd, formedelst hun skall hafve føed Eet barn i dølsmaal, og ej brugt de der till forordnede Midler som Louge/n befaller, me/n barnet nogle dage effter det Var føed er funden død liggende udj Een Kiste paa Eet Stabur paa gaarden Toe her i Opdals Skibrede og Sogn, der o/m at giøre forKlaring hvor ledes der med er till gaae/n, hafde og ladet stefne hendes Fader Forige Regimentz Auditeur her wed det Bergenhuuske Regimente Monss: Knud Gadd, tillige med hendes Moder (M)oder Ane Sl: Hr: Abrahams Preste Encke her i Kaldet (..)snes udj hvis huus dette skeed er, Ilige maade ogsaa
1705: 23
indstefnt alle de Folck paa gaarde bemelte Toe, som ente/n der er beboende eller tienende o/m alt at giøre forKlaring saa meget denne/m om denne gierning og handel widende er, bemelte Folckes Nafne ere desse Nefnlig Karj Hans datter boende paa Toe, Ane Simens datter tiente hos bem:te Karj, Hans Larse/n ogsaa boende paa Toe gifft med formelte Karj Hans datter, Marite {Hans} \Anders/ datter tilholdende paa sam/m/e gaard, Britte Albregts datter iligemaade tiente paa Toe hos Preste Encke/n, hvilcke alle ware tilstede, saa hafde og Fogden ladet stefne Ingebor Reisem og Berette Rolsem hvilcke 2de Qvinder hafver besigtiget Fosteret effter at det Var funden alle wed Eed at testere hvad de i den/n/e handel er widende, saa war og sam/m/e bar/n so/m Fød er nerverende tilstede at det af Retten skulle siunes og besigtiges,
og blef først bemelte Selle Knuds datter Gadd af Retten till Spurt om hu/n Kand negte eller fra gaa jo at hafve Fød det bar/n so/m blef funde/n i Kiste/n, hun svarede ja, at hun det iche Kand negte jo at hafve Fød det sam/m/e bar/n til werde/n so/m blef funden i de/n Kiste,
2: hun blef tilspurt om hun føde dette barn i dølsmaal eller Aabenbare, Hun svarede at hun iche føde det i døls maal, men Fødselle/n Ko/m hende u-formodentlig paa før end hun det afviste, saa so/m hun hafde enda til tide/n at føde 7 eller 8te ugers tid,
3: hun blef atter tilspurt hvor fore og af hvad aarsage at hun dølgede barnet effter at det Var fød, og ej straxst aabenbarede det for Folck, hun gaf til giensvar at hun tengte iche at dølge det, me/n da hun form(odede) at barnet war død fød, wilde hun giem/m/e det till hendes Moder Moder Ane Sl: Hr: Abrahams Kom hie/m som da lidet Var bort Reist, saa so/m ingen Viste at hun Var Frugt som/m/elig uden hun allene,
4: hun blef till spurt Videre hvor hun Var da hun føde hendes barn, hun svarede at hun Var udj dend daglige stue paa Toe som baade hendes Mor Moder, hun Self og alle hendes tieniste Folck till holt udj og det udj hendes Seng so/m hun Var want at ligge, og det udj Ee/n Seng eller Kar/m stod paa gulfvet i stue/n ude/n noge/n gardiner eller Sporlage/n fore, og det o/m afftene/n da lys war i stuen, og alle Fol(ck ..)da (….)
1705: 23b
oppe og ej gaae/n till Sengs, og da hun giorde barsell war trende af bønder folckene i stue/n, Nafnlig Karj, Ane og Berette so/m alle nu ere tilstede,
5: hun blef tilspurt om barnet fødes med Lif eller det Var dødt da det blef føed, hun svarede at det iche hafde noget Lif i det aller Ringeste da det blef Fød,
6: hun blef widere tilspurt o/m barnet war død hos hende lenge før det blef Fød, hun svarede at paa nogle ugers tid før hun føde barnet forna/m hun ej noget at det Rørde sig hos hende, og der for ude/n forKlarede hun at barnet war ej fuld gaae/n, me/n Fattedes i det Ringeste 7 uger paa tide/n,
7: hun blef tilspurt hvad tid hun hafde med dend Karl at bestille so/m Var Fader till hendes bar/n, hun svarede at det war omtrent 6 uger effter St: Hans dag nestlede/n aar
8: hun blef til spurt hve/m der Var Fader till barnet, hun svarede at det war Ee/n ung Karl paa det ustindiske Skib so/m laag i Berge/n wed Nafn Hendrick Botan war Botteleroe (provianforvalter?) paa Skibet, og war hun med hanne/m Forlofvet, og lofvede hand at Egte hende, og hafde hun i sinde at Villet Reise (med) hanne/m till Haalland, og det førend hun giorde barsel,
Og blef der effter alle widnerne frem Kaldet og Eeden for dennem af Laugboge/n oplæst med dens ForKlaring, med advarsell at de sig skulle bente!! (betenke?) hvad de widnede, iche legge till eller tage fra af alt de widende er, blef og paamindt hvad straf der Vill følge paa o/m de iche widnede det so/m sant war,
hvor paa Karj Hans datter først blef frem Kaldet og de andre i medens udViste, so/m effter giorte Eed widnede, at hun for o/m trent tre ugers tid siden Var hun hieme paa Toe og holder [til]? i sam/m/e stue so/m Preste Encke/n Ane Sl: Hr: Abrahams tilholder udj, og Ee/n Mandags affte/n so/m de hafde Kaagt deris Mad so/m de skulle æde, gick hun ind i stue/n, da saag hun at Sille Gadd hafde undt, og hun hørte i lige maade at hun Raabte og gaf sig meget, og hun spurte hende hvad hende skadde, hun svarede hende at hun det ej Self Viste me/n mente at det Var steen (nyresten?), (…) hun laag i stue/n i Ee/n Karm eller Seng ude/n gardiner eller dørrer for, hvilcke Seng hun altid Var want at ligge udj, (.. …) hun hafde ligget udj Eet andet stabur før, tillige
1705: 24
med si/n Mor Moder, me/n nogle uger før hun føde dette bar/n fløttede hun ind i stue/n og blef der liggende, og o/m afftene/n da hun tillige med sine Folck sad til bors og fick sig mad da fick Sille Gadd meget undt og Raabte høyt, og hun bad denne/m gaa ud fra sig, og de gick ud før de hafde Rettelig faaet Mad, og lidet effter de Var udgaaen, da Ko/m tieniste tøse/n Britte ud till hende (Kari) og skulle see o/m de Var I Seng, og bemelte Britte sagde til hende (Kari) Selle Gadd wiste mig at see o/m de war i Seng, og hun (Kari) svarede nu gaar Vj til sengs, og ofver dette at Selle fick og hafde saa meget undt blef hun bange og fick lige so/m Ee/n skielfve/n paa sig, og wiste saa si/n tieniste tøs Ane der ind til hende, og da hun Ko/m ud igien sagde Ane til hende, Selle har lindet(?) sin Mage so/m Ee/n ande/n barsel Qvinde, og agtede ej widere der o/m me/n gick i si/n Seng og lagde sig, om Morgenen gick hun igien till Selle, og da hun {da} Ko/m ind Kunde hun fornehme at Selle hafde Føed Eet bar/n tj hun Kunde see det paa Senge Klederne, me/n hun spurte hende iche noget der o/m, iche heller Kierte sig widere der effter og o/m sam/m/e Morge/n lod hun tieniste pige/n Britte b(ære) Eet skri/n ind til hende, hvilcke skri/n hu/n igie/n bar paa Staburet, og o/m Ee/n 7 dage der effter gick hun med si/n tieniste tøs Ane til Staburet tog skrinet og slog det op med Ee/n lide/n øx, da fant de barnet, og straxst sam/m/e dag gick hun till Ee/n gaard HolleKim og tog Ee/n Mand med sig till Prestegaarde/n og sagde Preste/n det hvorledes till Var gaae/n, der effter Ko/m Lensmande/n og Mend tog baade barnet og Modere/n og førde till Fogdegaarde/n, widere Sagde hun ej her o/m at Vere widende,
Selle Gadd so/m laag paa si/n Seng for svagheds skyld her (for) Rette/n og wed stod alt det Karj hafde sagt, undtagende de(tte) at hu/n iche Erindrer at hafve bedet Folckene gaa ud, det Ved hun iche af, ej heller observerede ente/n da Folck gick ud eller ind for Pine og Svagheds skyld,
Ane Simens datter tiener hos forbemelte Karj Hans datter, Effter giorte Eed widnede, at hu/n og sam/m/e tid so/m før er melt war hiem/m/e paa Toe, og o/m afftene/n da de skulle faa sig Mad da saag og hørte hun at Selle Gadd hafde meget S(merte) og hun Raabte høyt, og hun spurde hvad der ska(dede hende) me/n Selle svarede hun Viste iche Self, og so/m (… ….)
1705: 24b
fick Mad hafde Selle mest undt og hun Viste de/m ud af stue/n og de gick ud, Ee/n stun!! (stund) der effter gick hun igien ind till hende, da Var hendes Ege/n tieniste tøs der inde tillige med hendes smaa Sødskende, og hun bad hende o/m noge/n Kandeel, og Ane gick ud og tappede øll og slog æg der udj og Kaagte det og bar det ind till hende, og der med gick hun ud igien, og ej tenckte widere der om, men nogle dager effter tog hendes Mad Moder hende med sig og gick paa Staburet, og der stod Eet skrin det slog Mad Modere/n op med Ee/n lide/n øx, og der fant de Eet lidet bar/n udj, og hendes Mad Moder gick saa he/n till nogle Mend og sagde fra og der effter blef Selle med barnet tage/n og ført till Fogdegaarden,
Hans Larse/n Toe effter giorte Eed forKlarede at hand iche o/m den/n/e Sag det aller Ringeste er widende, saa so/m hand paa sam/m/e tider war wed hafvet paa Feskerj
Britte Albregts datter tienende hos Preste Encke/n Ane Sl: Hr: Abrahams wed 17 aar gl: effter giorte Eed widnede, at hun sam/m/e tid so/m melt er war paa Toe hieme tilstede og Ee/n afftens stund so/m de skulle faa sig Mad i stuen, og Selle Gadd (la)ag i sam/m/e stue so/m hun altid war wandt at ligge, udj hvilcke stue de alle holt til udj, og so/m de sad til bors, hafde Selle meget undt, Raabte høyt og gaf sig meget, og Selle wiste Folckene ud, og de gick ud, og hun (Britte) gick med denne/m me/n hun gick straxst ind igien, og de smaa børn war altid i stue/n, me/n hun spurte hende iche hvad der skade(de) hende, tj hun pleiede at hafve undt tit og offte, me/n dog ej Raabte saa høyt so/m dend afften, og hun laag ogsaa (den tid? i) stue/n udj Ee/n benck baade dend Natt og altid til (samme/n), me/n ej forna/m det aller Ringeste till noget bar/n (at) Fødes, om Morgenen bad Selle Gadd hende gaa paa Staburet og bære Eet skrin ned der stod, og hun giorde saa, og da hun hafde baare/n det ned gick hun ud fra (hen)de Ee/n lide/n stund, dog gick hun straxst igie/n, og omtrent Ee/n times tid der effter bad hun at hun skulle bære skrinet op igie/n i Staburet so/m hun og giorde, me/n hun Viste (dera)f indted at der Var noget bar/n der udj, iche heller spurde hun hvad Selle Gadd wilde giøre med skrinet, iche heller (kunne hun) fornehme at hun hafde fød noget barn, (.. …. …….)
1705: 25
langt mindre hørde hun noget bar/n effter at skrige eller grede ente/n o/m afftene/n eller Natte/n da barnet blef Fød, Selle Gadd ogsaa laag Ved Senge paa nogle dagers tid førend hun føde barnet, og iche heller Kunde hun see paa hende at hun lagde till barsell naar hun war oppe af Sengen, og dend sam/m/e dag so/m Karj fant barnet i Kisten da war ogsaa hun paa Staburet me/n hun Saag iche barnet, tj hun Kunde ej tenche det, hun hørte Vell at de andre Folck i gaarde/n talte og tenckte at Selle Gadd skulle hafve Fød dette bar/n, me/n \da/ hun sagde det til Sille svarede Selle, lad de sig [tro]? hvad de Vill, og gaf ej widere Svar der paa,
Marite Anders datter effter aflagde Eed forKlarede at hun Vell holder till paa gaarde/n Toe, men ej war i dend stue som Preste Encken og de andre til holder udj me/n i dend ande/n stue so/m Siur paa Eidet til Kom/m/er, saa hun iche i nogen maade o/m Selle godt!! (Gadd) wæse/n er widende i nogen maade, men hun Var dog sam/m/e dag so/m Selle skall hafve Fød dette bar/n om affte/n i stuen hos hende, da laag Selle Gadd i sin Seng paa gulfvet, me/n ej fornam noget till hendes Svaghed dend gang, iche heller wed hun at hun lagde til barsell,
Widnerne blef tilspurt o/m Selle Gad altid pleiede at ligge i dend sam/m/e Stue so/m hun laag udj nu hun føde barnet, de svarede at hun for omtrent Ee/n Maanetz tid til fore/n fløte ind i sam/m/e stue, me/n till fore/n laag hun paa hendes Mor Moders Stabur i Seng hos si/n Mor Moder, og dend stue hun nu laag udj war deris daglig stue so/m baade Preste Encke/n med hendes Folck saa Vell so/m Hans Larse/n Toe med si/n Fa(milie) daglig til holte udj, saa at stue/n aldrig ente/n Natt eller dag Var leddig for Folck,
Preste Encke/n Ane Sl: Hr: Abrahams so/m og Var til stede blef i lige maade tilspurt o/m hun noget o/m dette barne Fødsel er widende, me/n hun svarede at hun iche Ved hvor ledes der med er til gaae/n saa so/m hun sam/m/e dag o/m Morgene/n Reiste bort, he/n till Skaanevig, so/m at hendes datter datter Føde dette bar/n om afftene/n, og da hun Ko/m hie/m Var hun alt ført till Fogde gaarde/n tillige med barnet, me/n nogle dager før hu/n Reiste till Skaanevig og Etne Aabenbarede hun det for hende at hun Var frugt som/m/elig, og sagde hende at hun Enda hafde 7 eller 8 (Ugers)
1705: 25b
tid igien før barnet skulle fødes, hvor fore hun og Vilde Reise ind udj Etne till hendes broder Jørge/n Pederse/n, og Krefve Ee/n deel penge hand hende Var skyldig, med hvilcke penge hun wilde hielpe si/n datter datter paa si/n Reise, tj hun hafde i Sinde at Ville Reise till Haalland till dend so/m Var Fader till hendes bar/n, saa so/m hun for hende fortalte at hand Vilde Egte hende, me/n da hun Ko/m i Etne war Jørge/n Pederse/n ej hiem/m/e, ønskede at hun hafde woren hiem/m/e da barnet blef Fød, saa skulle alt dette so/m nu skeed er ej hafde wore/n skeed,
Monss: Knud Gadd paa sin Datter Selle Gadds weigne fre/m Ko/m for Rette/n og forKlarede si/n paastand Mundtlig saaledes at Alle Kand fornehme af hendes Comport at hun iche hafde i sinde at føde i døls Maal, langt mindre at dræbe eller omKom/m/e sit Foster, først fordj at hun blef liggende i Ee/n stue, hvor mange Folck tilholte udj og aldrig Var allene, ej heller søgte hun noget Eenligt stæd, ente/n i Marcke/n, skougen eller andre huuser so/m de pleier at giøre der har saadane tancker og noget undt i sinde, me/n altid blef i stue/n beliggende, saa war ogsaa hendes Smaa Sødskende altid hos hende i stue/n, so/m aldrig hafft taugt stille der med o/m de hafde seet noget, saa wiste hand og af tiden so/m hu/n Var i Berge/n med meere omstendigheder, at hans datters tid iche enda Var at hun burde eller Kunde Føde sit Foster, saa frembt hun iche hafde Kom/m/e/n for tillig tj hendes tancke og meening Var fuldKom/m/elig at Ville Reise till Haaland till si/n Kieriste før hun giorde barsell, for hvilcke aarsager hand paastod og formente at hun for døls Maal at føde udj og for Barnet at hafve ombragt Var u-skyldig, Ilige maade fordj at da hun war Siug og skulle Føde taug hun iche stille med si/n svaghed, me/n Raabte saa høyt at alle det Kunde høre so/m war paa gaarde/n, dend Seng hun laag udj stod saaledes at de af dørens Nøgle huull, saa Vell so/m 2de Nofves huul paa wegge/n Kunde see lige till hende, saa at [af]? alt dette Kand sees at hun ej wilde Føde i døls Maal, og hvad sig angaar at det Ee/ne widne Karj Hans datter siger at hans datter Klagede sig dend tid hun hafde undt at hun mente (at) det Var stee/n, det Var ej at undre, saa so/m baade hand og
1705: 26
mange af hans har weret meget plaget af dend Svaghed, og der fore Kunde hun Vell formode det sam/m/e helst effterdj hun Viste at hendes tid enda iche Var Kom/m/e/n at hu/n burde Føde sit Foster, og at hun har dult det at hun Var [med]? bar/n for Folck war ej saa underligt, effterdj hun dog hafde aabenbaret det for si/n Mor Moeder, tj Ee/n hver will gierne dølle si/n Ska/m saa lenge de Kand, der for ude/n mente hu/n og at skulle Kom/m/et till Haalland før hu/n Føde barnet til hann: so/m war Fader der till, og hvad sig angaar det at hans datter skall hafve udvist Folckene fra sig da hu/n hafde undt, det wed hand iche o/m saa er, iche heller Kand hans datter Erindre det, saa so/m hu/n i hendes store Svaghed saa so/m blef Rasende, og ej Viste ente/n hvad hu/n tallede eller giorde, me/n hand formente at de Folck so/m da Var til stede heller skulle Vore/n hos hende end saaledes i hendes Svaghed forlat hende, formodede der fore at hu/n for ald saada/n andledning bør frj Kiendes for at hafve ombragt sit Foster eller Fød i dølsmaal,
Ingebor Reise/m og Britte Rolse/m 2de gamble Qvinder so/m hafde siunet og besigtiget dette død funde/n bar/n frem Ko/m for Rette/n og forKlarede wed Eed at de effter Fogdens begiering besigtigede barnet, og de befant det at ligge udj Eet lidet skri/n, me/n iche Kunde de see at barnet hafde Ringeste teign paa sig till at det war ombragt eller Myrt, ej heller o/m det war Fuld gaaet, andet end barnet war i sine Lem/m/er fuld Kom/m/elig so/m andet bar/n der nylig er fød, widere wiste de iche her o/m i nogen maade
der effter blef det døde bar/n af Rette/n siunet og besigtiget, Me/n so/m det ganske Var forandret, saa Kunde Mand ej der paa see det aller Ringeste ente/n det Var udtidigt eller ej, ente/n det Var ombragt eller ej,
Sagen beroer till dend 25 April først Kom/m/ende, hvor da alle Parterne har at møde, saa Vell som de 3de widner Karj, Britte og Ane, till widere Examen, till hvilcke/n tid Monss: Knud Gadd har skrifftlig under si/n Haand udj Rette/n at indgifve hvad hand paa sin datter Selle Gads weigne har at frem føre till hendes befrielse, og skall da widere i den/n/e Sag gaaes hvis Rett er
1705: 26b
Dend 25: April blef Retten atter betient paa Hoepe, udj Opdals Skibrede udinden dend Sag angaaende det Qvindfolck Selle Knuds datter Gadd, ofververende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen og for indførte Laugrett,
Selle Gadd blef atter formanet at beKiende sin Sandhed om hendes barns Fødsell, og iche noget dølge af hvad passerit er, Men hun svarede, at hafve sagt sin Sandhed i alle ting, og at hendes Foster Var død Fød, og iche heller tenckte hun at hendes tid Var Kom/m/e/n at Føde barnet, effterso/m hun hafde 7 eller 8te uger till bage, særlig fordj hun 2de gange till fore/n hafde undt lige saaledes so/m da hun føde, og det Ee/n uge eller toe i melle/m hver gang, og tenckte der fore at det iche Var andet End det sam/m/e, widere wiste hun ej \at/ beKiende i nogen maade,
Karj Hans datter so/m Var det Eene widne blef af Rette/n till spurt, om hun iche hørte noget tegn till barnet ente/n Ved graad eller skrig, dend affte/n at Selle Gad hafde saa undt, Og de sad Ved bordet i stuen og fick Mad, hun svarede at hun aldeelis iche hørte noge/n teign till barnet ente/n da eller side/n, Hun blef tilspurt o/m hun iche forna/m at Selle Gad hafde saa undt side/n dend tid so/m da, ente/n o/m Natte/n effter eller o/m Morgene/n, Me/n hun svarede Nej, at hun ej forna/m meere till saada/n Svaghed hos hende side/n dend affte/n de sad i stue/n og Fick Mad, paa hvilcke/n tid hun saa meget Raabte, Hun tillspurtes om hun iche fornam at Selle Gad Ville hafve fløt af stue/n igie/n he/n udj andre huus for sig Self, ente/n før i medens hun laag i stuen, eller i mod dend tid hun effter deris tancke Føde barnet, Me/n hun svarede Nej, at hun det slet indted forna/m, at hun nogen sinde talte o/m at Ville fløtte af stuen ente/n før, eller da, Hun blef Videre tilspurt hvor fore hun iche gick till Selle Gad og spurte hende o/m hendes Svaghed, da hun fornam hu/n hafde saa meget undt, særlig om Morge/n da hun effter si/n Ege/n sigelse siste Rettes dag tviflede o/m at hun hafde Fød Eet bar/n hun svarede at hun det iche Kunde giøre, tj hun frøgtede for sig at o/m hun saadant giorde og iche fant barnet, da skulle Selle giøre hende noget undt der fore,
Ane Simens datter so/m Var det andet widne blef till spurt o/m hun iche forna/m at Selle Gad hafde saa undt side/n dend affte/n de sad i stuen og Fick Mad og hun Raabte saa høyt, Me/n hun svarede at hun iche side/n dend tid forna/m at hun hafde (saa undt hvercken) o/m Natte/n eller der effter
1705: 27
hun blef tilspurt om Selle Gad iche fløttede af Staburet og Ned i stue/n og hvor lenge det Var før dend tid hun føde barnet, hun svarede at hun till fore/n laag paa Staburet hos si/n Mor Moder allene, og omtrent 3 eller 4re uger før hun føde barnet fløte hun ned i dend stue so/m de alle tilholt udj, og laag der udj Ee/n Seng i stuen Hun blef widere tilspurt o/m hun ej forna/m at Selle Gad wille fløtte af stue/n i mod dend tid hun føde barnet, Me/n hun der til svarede, at hu/n der till ej noget forna/m, iche heller hørte hun at hun talte der o/m noge/n sinde, me/n blef stedtze liggende i stuen altid, End nu blef hun til spurt o/m hun ej forna/m till noget bar/n enten wed graad eller i andre maader, særlig dend affte/n da hu/n skulle føde barnet, og de sad i stuen og Fick Mad, hun svarede at hun iche i noge/n maade forna/m till noget bar/n ente/n at grede eller i andre maader hvercke/n dend affte/n side/n eller før, endog hu/n dend affte/n gick tit fra og till hende,
Det tredie widne Britte Albregts datter blef tilspurt om hun noget Viste at Selle Gadd laag paa Staburet med hendes Mor Moder, og hvor lenge [siden]? hun fløte der fra før hun føde barnet, hun svarede at hun i lang tid laag paa Staburet, me/n fløtte ned i stue/n o/m trent 3 eller 4re uger før hu/n fick saa undt, hu/n blef Videre tilspurt o/m hu/n noget forna/m at Selle Gadd wilde fløtte af stue/n igie/n paa noge/n ande/n stedtz i mod dend tid hun føde barnet, hun gaf til giensvar at hu/n icke forna/m noget der till, iche heller lod Selle Gad sig der med mercke i noge/n maade, hun blef End nu til spurt o/m hu/n dend affte/n hun hafde saa meget undt, war lenge ude fra Selle Gad, hun svarede at hun iche Ko/m ud fra hende dend ganske affte/n ude/n Engang so/m aller snareste, dog gick hun straxst ind igie/n og blef der inde dend heele Natt, og ej meere Ko/m ud af stue/n før end o/m Morgene/n hun stod op, hun blef Enda til spurt o/m hun ej forna/m at Selle Gadd hafde saa undt side/n so/m dend affte/n de sad og Fick Mad i stuen sam/m/e/n, ente/n o/m Natte/n, Morgene/n eller side/n, hun svarede at hun side/n dend tid iche hafde saa undt (hvercken) o/m Natte/n eller side/n, tj hun Var stedtze hos hende, End nu tilspurtes hun o/m hun Kunde fornehme at Selle Gadd hafde faaet noget bar/n, eller og o/m hun icke (Kunde) mercke det dend affte/n eller o/m Natte/n effter saa so/m (hun war i)
1705: 27b
stuen hos hende, hun gaf till giensvar, at hun der til ej i noge/n maade Kunde fornehme, ente/n om afftene/n da hun føde barnet eller o/m Natte/n der effter, ej heller side/n, End nu blef hun till spurt o/m Selle iche forbød hende, at noge/n maatte gaa paa Staburet, side/n at hun bar det skri/n op hvor udj barnet laag, Me/n hun svarede Nej at Selle det iche giorde, ente/n forbød hende eller andre Staburet till at gaa paa eller Røre wed skrinet, iche heller wiste hun det aller Ringeste at barnet laag i skrinet hu/n blef widere tilspurt o/m hun iche side/n at hun hafde baaret skrinet paa Staburet blef af Selle tilspurt hvor hun giorde af skrinet, eller og om hun iche bad hende forvare skrinet Vell, saa at inge/n skulle Kom/m/e der till, hun gaf till giensvar at hun iche spurte hende noget der o/m, ej heller forbød ente/n hende eller andre widere, end da hun bar skrinet op bad hun hende at sette det paa dend sted hund tog det, og ej widere,
Alle widnerne blef tilspurt o/m de noget widere wiste i den/n/e Sag at forKlare eller at opliuse, de det da nu Ville gifve til Kiende, me/n svarede Nej, at de iche meere eller annerledes er widende, end de før forKlaret hafver,
Monss: Knud Gadd, indgaf sit skrifftlige indleg Paa si/n datter Selle Gads weigne, hvor udj hand wittløfftig fore stillede hendes u-skyldighed i at Føde i døls maal eller at wille ombragt sit Fost!! (Foster), dat: Toe d: 25: April 1705:
Kongl: May:ts Foget satte i Rette ofver Selle Gadd saaledes, At I hvor Vell Selle Gadd giør sin undskyldning og forKlaring, Ved at Barnet skall Vere død fød, der nest forKlarer baade hun og widnerne at Zille Gadd nogen tid før end hun føde skall hafve fløtt af Staburet ned udj Stuen med widere hendes undskyldning og deris ForKlaring, alt till dend Ende at det ej skall he/n Reignes till døls Maal, saa har dog allige Vell Zelle Gadd /: so/m er Kom/m/e/n till hendes fulde alder :/ ej so/m sig (bur)de der med Rettelig omgaaet, me/n i dend sted hun (skulle) hafve Raabt og søgt effter hielp da hun fornam (sin store) svaghed saaledes Var, har hun Vist Karj og Folckene (ud af st)uen, og saaledes Kunde Veret aarsage till Fosteres (ombrin?)gelse jae og sig Self, paastod der for at Selle Gad (…. ……)do/m hendes store forseelse bør ansees og lide
1705: 28
effter Lougens
6te Bogs 6te Capit: 8 art: og der o/m
war Do/m begierende
Zelle Gadd med hendes Fader Monss: Knud Gad blef fore holt o/m de noget widere till hendes befrielse hafde at indgifve, de det nu Vill gifve til Kiende, Me/n de svarede begge Nej at de iche widere hafde end so/m før er indført, formente at Vere frj for dend Mistancke o/m døls Maals Fødelse, og i lige maade begierede Ee/n Rett sindig Do/m og Kiendelse.
Og blef der fore saaledes Endelig Kiendt, Dømbt og Afsagt
Effter Egen beKiendelse og Widnesbyrdenes ForKlaring, (….) des ofverveielse fornehme Vj, at dend Qvindes Person Zelle Knuds datter Gadd, for Kort tid siden har \Fød/ till werden Eet pige barn, som nogle dager effter Fødsellen er død funden, liggende \udj/ Eet skrin paa hendes Mor Moders Ane Sl: Hr: Abrahams Stabur, paa Preste Encke gaarden Tøe, for hvis aarsage hun for at hafve fød i døls maal er anholden og Citerit, Me/n af de omstendigheder wed widnernes ForKlaring og ande/n beKiendelse, siunis os iche at dette Kand holdes for at føde i døls maal, og det fordj at hun hafver Fød sit barn i Stuen, da mange af gaardens Folck war inde hos hende, hun og paa dend tid hun føde, i sam/m/e Folcks paahør og øyensiun, Raabte saa høyt, so/m andre Barsel Qvinder der ere i barsel Nød bestede, Det befindes iche heller at hun i mod tiden da hun skulle Føde, nogen sinde har ladet sig mercke eller tilbødet sig at gaa paa noget Eenlig stæd enten i Marcken eller i huuse, men stedtze blefvet i dend stue som alle gaardens Folck dag og Natt hafde deris tilhold udj, hun ogsaa nogen tid til foren før hun Føde sit barn har fløt ind udj denne stue af det Stabur og Eenlige Stæd, so/m hun till fore/n tilholt udj og hafde sit Leie, iche heller har nogen af Folckene hørt noget barneskrig eller graad, særlig paa dend tid hun Føde barnet da Folckene ogsaa Vare tilstede, hvor af Kand sluttes at hendes beKiendelse om barnetz død Fødelse maa Vere Sanden, Tieniste Pigen Britte Albregts datter so/m altid Var i stue/n hos hende baade dend dag, affte/n og Natt saa Vell so/m altid, har iche heller hørt teign till noget barn, ente/n med graad eller i andre maader, Alle widnerne ogsaa effter
1705: 28b
tillspørgelse har forKlaret at Selle Gadd ej siden som da de sad i stuen om afftene/n og Fick Mad, hafde saa undt, eller lod sig høre med Raaben, saa der af og Kand sluttes, at hun paa dend tid Folckene Var tilstede Føde sit Foster og ej siden De 2de besigtelse Qvinder som Barnet effter Fogdens befalling har besigtiget, har iche heller funden Ringeste teign til des ombringelse, ente/n paa Ee/n eller anden maade,
Da af ald denne og Videre beskaffenhed so/m udj agterne og det giorte Forhør er at fornehme, Kand Vj ej see at Zelle Knuds datter Gadd effter hans Kongl: May:ts Aller Naadigste Lougs 6te Bogs 6te Capit: 8 art: Kand anseeis, Me/n her med af os Kiendes og Døm/m/es, at hun for si/n begangne Forseelse bør udstaa Kierckens Disiplin Ved Aabenbare Skrifftemaal og effter Lougens 6te Bogs 12 Capit: 1 art: bøde sine Leiermaals bøder 12 Lod Sølf og det inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Dend 26: Maij blef Retten betient paa dend gaard Sioe Halsnøe Closter underliggende, ofververende Halsnøe Closters Forvalters Fuldmegtig Monss: Peder Jensen Smidt, Halsnøe Closters Bunde Lensmand Johanes Sioe med effterskrefne Laugrett, Johanes Sioe, (Clau)s Zætre, Søren Fiælland, Olle Tungesvig, Ifver Sæfvereide, Lars Fiælland, Lars Lande og Halfvor Tielmeland,
Hvor da Monss: Peder Jenssen Smit wed skrefftlig Kaldseddell Hafde ladet stefne Jørgen Høeg Sr: Willum Hansens forige tiener, først formedelst hand ej till bemelte sin Principal eller till hannem paa hans weigne Vill giøre Rigtig Reigning og Leverance for hvis hand af Closter godtzes jntrader oppebaaret hafver, der till at lide Dom og betalle hvad hand i saa maader skyldig blifver, for det andet fordj hand paa Closteret nest afvigte dend 27 April med Skyde/n og tumult paa Closteret lod sig høre, da hand dog war udj wirckelig arest, for hvis aarsage hand nødedes till at forfløte hann: der fra till Lensmande/n Johanes Sioe till at blifve udj Arrest till Sagens uddrag, der fore at lide hvis billighed Kand medføre, for det trede!! (tredie) formedelst hand sam/m/e tid da denne forfløttelse skeede hafver med ærrørige ord hann: angrebet og ofver faldet, der fore ogsaa effter Louge/n at anseeis, her o/m till widne indstefnt Claus Zætre, Olle og Knud Sæbøe og Johanes Eiede at Vidne hvad ord hand talt hafver saa og hvad widere da passerede, saa Var og stefnt till
1705: 29
Widne de Folck paa Closteret so/m saag og hørte hans allarm og skyde/n, nemblig Raasmande/n Endre Svense/n, drenge/n Reier og Lars, Pigen Giertrud og Mallene Kane, tillige med hans 2de Am/m/er Margrette og Britte, sam/m/e stefning dat: 6 Maij 1705: Stefninge/n fantes paa Skrefve/n af Closter Lensmande/n Johanes Sioe louglig for alle VedKom/m/ende at Vere forKyndt udj 2de Mends paahør Mogens og Niels Eie, dend 7: Maij nest effter.
Indgaf der nest Ee/n Missive fra Sr: Willum Hanse/n o/m Jørgens Høgs Regning og arrest, dat: 20 Febr: 1705: indgaf saa End nu dend giorte arrest ofver Jørge/n Høgs Perso/n og Eiendeele, af dat: 16 Martj 1705: saa Vell so/m Jørge/n Høgs Ege/n paateignelse af dato 17: Martj nest effter Nock indgaf dend arrestes forfløtelse fra Closteret og till Lensmande/n paa Sioe, dat: 29: April 1705: med LensMandens paateignelse at dend louglig Var forKyndt End nu indgaf Ee/n Missive fra Sr: Willum Hanse/n angaaende Jørge/n Høgs Reigning dat: Kiøbenhaf/n d: 25 April 1705: Lefverede der hos Ee/n Copie Reigning af Jørge/n Høgs udsente Reigning till Sr: Willum Hanse/n af dato 20 Martj 1705: saa indlefverede hand der effter Ee/n Reigning paa hvis Jørgen Høg paa oppebørslerne skyldig blifver so/m giør till sam/m/e/n 114 Rdr: ? mrk: 8 s: hvor til Jørge/n Høg svarede at hand ichu/n wedgaar det so/m hans Ege/n indgifne Reigning formelder so/m sig er bedragende till 84 Rdr: 4 mrk: 5 s: der for ude/n for Rive paa Giedere/n 9 Rdr: 4 mrk: 8 s: og af Gunderskoug i Carmsund 1 Rdr: 5 mrk: 4 s: Nock af Leigre udj Hardanger 3 Rdr: 4 mrk: 8 s: saa Vel so/m paa Eet før indgifve/n Reige/n/skab till Sr: Willum Hanse/n skyldig till Sum/m/ens fyllist giørelse 2 Rdr: 4 mrk: 3 s: det øfrige siger hand ej at Vere widende om Hvor till Monss: Peder Jensen svarede at hand skall med Jørge/n Høgs Ege/n qviteringer bevise hvad oppeb(aaret) er, saa snart Som/m/er tingene Holde/n er, baade paa hvad Reigninge/n omformelder, saa Vell so/m hvad Videre so/m Kand Vere oppebaaret og ej endnu bevist,
Indgaf saa de 4re Mends forKlaring o/m Jørgen Høgs tøy og Eiendeele so/m er forVaret og med deris Zeigl forseiglet, og tilstod Monss: Peder Jense/n her for ude/n at hafve faaet til lans!! (laans) af Jørgen Høg Eet Flaske For med forgylte Flasker udj og 1 Loug bog,
der effter blef widnerne frem Kaldet og Eede/n af Lougboge/n med dens forKlaring for denne/m oplæst, med advarsel at sige det so/m sandt er, og paamindt dend straf so/m følger denn: so/m widner falskt og løgn,
1705: 29b
og blef alle widnerne udvist og Ee/n hver i sær indKaldet og Examinerit, og frem Ko/m først
Knud Svense/n Sæbøe so/m effter Eedens afleggelse widnede, \at/ nest leden d: 27: April Kom hand tillige med Claus Sætre Johanes Eie og Olle Sæbøe till Closteret effter Sr: Peder Jensens begiering, og da de der anKo/m sagde Peder Jense/n till denne/m at de skulle tage Jørge/n Høg i arrest og føre ha/m till Sioe formedelst hand hafde med skyde/n og turmult holt allar/m paa Closteret, og at de skulle tage hans gevær fra hann: og de gick till Jørge/n Høeg i hans Cam/m/er, og hand sad der inde paa Ee/n stoel Ved bordet, og de sagde deris ærinde at de Ville hafve hans gevær, og skulle hand self gaa til Sioe i arrest, og der med Reiste Jørge/n Høeg sig op af stolle/n og sagde, i skall lade blifve mine gevær, og so/m hans bøsse stod i Kraae/n i Cam/m/eret saa tog Knud Sæbøe bøsse/n, og Claus Sætre tog begge hans pistoller so/m hang paa wægge/n, og hans Kaarde, og so/m de hafde taget bemelte gevær gick hand og Claus Sætre till Peder Jense/n der med og lefverede hann: det i forvaring og de gick till hanne/m igie/n og bad ha/m følge sig till Sioe me/n hand blef Vred og Vilde iche, og sagde at Peder Jense/n Var Ee/n Hunsvott, Fæ Hund, \og/ Svine Hund, og at hand skeede i hann: og sagde end meere ieg skall giøre ha/m svart i begge Ender, og lofvede at dette arbeide skulle beKom/m/e ha/m saa Vell so/m Hunden æder gres, der paa gick hand med denne/m først i Borgestue/n paa Closteret, der fra lige till Sioe,
Claus Zættre effter giorte Eed widnede at hand sam/m/e tid Var paa Closteret anKom/m/e/n effter Monss: Peder Jensens begiering at tage Jørge/n Høeg udj arrest og føre ha/m till Sioe, saa og at tage hans gevær fra hann: formedelst hand til fore/n hafde holt allar/m med skyde/n paa Closteret, og de gick till Jørgen Høg i hans Cam/m/eres!! og wilde tage hans gevær, me/n Jørge/n Høg svarede i skall lade blifve mit gevær, og stod op og wilde Self tage det, me/n de tog bøsse/n, Eet par pistoller og hans Kaarde, og hand tillige med Knud Sæbøe gick ned med det till Peder Jense/n, og de gick igie/n till Jørge/n Høg og Vilde hafve hann: med sig till Sioe, da blef Jørge/n Høeg wred og begynte at skielde paa Peder Jense/n og Kalte hann: Ee/n Hunsvot skurck, Fæ Hund, \og/ Svine Hun, og sagde end meere at hand skider i hanne/m, og at hand skulle giøre hanne/m sort i begge Ender og at dette skulle beKom/m/e hann: saa Vel so/m Hunde/n æder gres, (der) paa gick hand først ned i borgestue/n og der fra till Sioe (og meere wis)te hand ej at widne i den/n/e Sag
1705: 30
Johanes Eie effter Eedens afleggelse Vidnede at hand og sam/m/e tid Var med, me/n hand stod ude for døre/n da de andre 3 Mend Var inde i Jørge/n Høgs Cam/m/er og da de tog hans gevær fra hann: me/n side/n gick hand med denn: ind i Cam/m/eret, og da de Vilde hafve ha/m med sig till Sioe i arrest blef Jørge/n Høeg Vred, og skiente paa Peder Jense/n og Kalte hann: Hunsvott, skurck Fæ Hund, Svine Hund og Skithund, sagde at hand skeed i ha/m, og at hand skulle giøre hann: sort i begge Ender, sambt sagde hand at hvad Peder Jense/n giorde Ved hann: i dag det skulle beKom/m/e hann: som Hunden æder gres, der effter gick Jørge/n med denn: først i borgestue/n side/n till Sioe, widere Viste hand ej i den/n/e Sag at Vidne,
dend Fierde Mand Olle Sæbøe møtte iche, me/n indsendte si/n skrefftlig forKlaring o/m hvis hand widende er, under sit Zignete, dat: 26 Maij 1705:
Endre Raasmand paa Closteret wed Eed widnede at da Peder Jense/n iche paa Closteret Var hieme mens i Stavanger Læn forReist, da saag de at Jørge/n Høg stod oppe i svalle/n og hafde si/n bøsse og skød ud af svalle/n med dend, me/n ente/n det Var med skarp eller med løst Krud Viste hand iche tj de gick ud af porte/n og paa deris arbeide igie/n, me/n dog hørte de side/n at hand skiød omtrent 3 eller 4re skud, me/n ej Viste paa hvad maade hand det giorde,
Reier tieniste dreng widnede lige de sam/m/e ord so/m RaasMande/n widnet hafver,
Johanes Sioe og Claus Sætre forKlarede at Giertrud so/m tien(..) paa Closteret sagde for dem i dag at Jørgen Høg skiød 2 skud i hans Cam/m/eret, hvor af hans Ege/n Speigel gick støcker widere sagde hun iche at Vere Vidende, Jørge/n Høeg wedstod at hand hafde skiøt i sit Cam/m/er med Ee/n pistoll, me/n Speiele/n gick støcker af hans ladstock so/m Ko/m a/n i Speielle/n, widere Viste de Mend ej at sige o/m Giertrudes widnes byrd,
saa forKlarede og Johanes Sioe og Claus Sætre at begge Peder Jensens Am/m/er Margrette og Britte forKlarede at Jørge/n Høg sad paa dend Helle so/m ligger i Closter gaarde/n og skiød toe skud till Frustue/n, og Eet skud ned i brynden Jørge/n Høg sagde at hand det iche Kunde negte at hand skiød tre skud i gaarde/n toe ned i brønde/n og og!! Eet ned mod Jorde/n, og ej widere
for det siste indgaf Peder Jense/n sit skrefftlige forsæt og indleg dat: 26 Maij (Martj?) 1705.
1705: 30b
Jørgen Høg indgaf her i mod si/n Reigning, hvad hand paa Sr: Willum Hansens weigne udlagt hafver saa Vell so/m paa si/n Lø/n til sam/m/e/n beløbende till penge 106 Rdr: 4 mrk: 13 s: sam/m/e Reigning dat: 25 Maij 1705:
Peder Jense/n her til svarede at hvad denne Reigning angaar da besvarer Vell Sr: Willum Hanse/n Self der till, mens naar Jørge/n Høg giør Rigtig Leverantz og Reigning for hvad oppebaaret er Vill hand paa Sr: Willum Hansens weigne gaat giøre hann: aarlig Lø/n effter Sr: Hansens ordre 25 Rdr: aarlig og (end) widere,
ellers forKlarede Jørgen Høg at Peder Jense/n sendte bud effter hann: at hand Vilde Kom/m/e till hanne/m till Aarvig, og da hand der anKom, da anviste Peder Jense/n hann: Eet bref fra Willum Hanse/n, hvor udj hand begierte arrest, da {sa} bad Peder Jense/n hann: at hand Vilde teigne paa arresten og laafVede at det ej skulle Kom/m/e for lyset før end hand fick Videre svar fra Sr: Willum Hanse/n, hvilcket hand og giorde og skref der paa so/m melt er, og gaf hann: der for ude/n forlof at Reise hvor hand Ville, saa so/m till Storøen og andre steder, dog at Vere tilstede naar paa fordres, forKlarede Videre at Ee/n Søndags affte/n Kom obr: Lieut: Montagnies Tiener Erick og Ee/n Skildrer, de hafde Ee/n botellie Brendevi/n med sig og de drack till sam/m/e/n sam/m/e brendeVi/n o/m Natte/n, o/m Mandags Morge/n Var hand enda drocke/n og so/m hand forna/m at der Var Ee/n Falck eller Høg ude effter duerne, saa tog hand bøse/n og skiød for at Ville skræm/e Høge/n bort, og ej giorde noge/n fortred i noge/n maader, saa hand der af ej Kunde ansees for Ee/n arrest foragtere, og har hand langt meere draget omsorg fore at føre Hans May:ts gaard i welmagt, end paa dend at giøre noge/n skade eller u-Løcke, iche heller har hand ente/n forskrecket Monss: Peder Jensens Kieriste eller børn det har hand iche giort, tj hand iche har giort denn: noge/n fortred, hvad sig angaar Peder Jensens i Rettesettelse ofver hann: at hand skulle bøde sine 3 uærlige Marck, da har hand ej brøt der till i noge/n maade, pretenderede der for ude/n mod Peder Jense/n at saa so/m hand {ha} ude/n Sr: Willum Hansens ordre har for fløttet hans arrest i mod sit forige (Lø)ffte till hann: og saa gaat so/m woldført hann: fra Closteret (og til) Sioe og ført hann: der fore i Mis Credit og bøygde Raab
1705: 31
saa hand forholdes og ej Kand søge noge/n Condition, at Sr: Peder Jense/n for saada/n hann: tilføyede skiembt at Restituere hann: sam/m/e Spaat og skade med 300 Rdr:
Ellers forKlarede Jørge/n Høg widere at da Peder Jense/n Reiste till Stavanger Lehn, da gaf hand hann: Self Krud udj Ee/n oster Kagge, og mente der fore at der so/m hand iche hafde maa(ttet) skutt, hand da ej heller burde gifvet ha/m Krud,
Peder Jens: der til svarede at Jørge/n Høg dette taller ude/n bevis paastod at hand det bør bevise, I det øfrige till Jørge/n Høgs indvending, so/m ieg synes ej at Vere Vert at besvare, Vill ieg allene Referere sig till de for hend anførte og i Rettelagde Documenter og widnesbyrdenes forKlaring, og der o/m war Endelig Do/m begierende,
Jørgen Høg paastod og formente at hand for si/n arrest bør entlediges, og Refererede sig till si/n i Rettelagde Reigning so/m hand formodede er billig, og begierede Ee/n Fri Kiendelses Dom,
Jørgen Høg frem Kom for Rette/n og Erbød sig godvillig at giøre afbedelse og ærKlering for Peder Jense/n og giorde der effter sin ærKlering saaledes,
Som Jeg Jørgen Høg fornehmer at Jeg udj min Hastighed og drockenskab har talt om og mod Monss: Peder Jense/n Ee/n deel Hastige ord som ieg nu fornehmer at Vere hanne/m for nær, saa beder ieg nu at Peder Jensen ej Vill tage saadan min Hastighed till det onde, men ieg fortryder at saadant er talt og giort, hvor fore ieg ej andet Kand giøre end ieg beKiender at saadant er talt i min Hastighed, hvor till ieg ingen føye hafft hafver, wed ej heller andet med Monss: Peder Jensen end alt hvad ærligt og sømeligt er, og hvad passerit er ej at Kom/m/e hanne/m till Defame i nogen maade,
med denne afbedelse og ErKlering lod Monss: Peder Jense/n sig nøye, hvor paa de gafve hver ande/n deris hænder, me/n Peder Jense/n allene begierede Do/m till betalling paa Sr: Willum Hansens pretentioner so/m forsvarligt Kand eragtis,
og blef der fore saaledes afsagt
Som i Rette legges Ee/n Reigning af Monss: Jørge/n Høg till hans principal Sr: Willum Hanse/n (….)
1705: 31b
hvilcke Reigning endnu af Jørge/n Høg saaledes wedgaaes Rigtig at Vere, sam/m/e Reigning udviser at Jørgen Høg af sin Principals indKomster oppebaaret hafver dend Summa 84 Rdr: 4 mrk: 5 s: for ude/n hvad hand wedgaar at hafve oppebaaret af dend gaard Rive paa Giederen 9 Rdr: 4 mrk: 8 s: af Gunderskoug i Carmsund 1 Rdr: 5 mrk: 4 s: af Leigre i Hardanger 3 Rdr: 4 mrk: 8 s: saa Vel so/m en Rest af en før indlefveret Reigning 2 Rdr: 4 mrk: 3 s: till sam/m/e/n 102 Rdr: 4 mrk: 12 s: i mod hvis Summa Jørgen Høg indgifver sin Contra Reigning paa adskillige udgiffter tillige med hans Lø/n bedragende sig til 106 Rdr: 4 mrk: 13 s: da so/m sam/m/e poster paa Forige Reigning af Dato 20 Martj 1705 støckVis er anført, om enskiønt ej Specificerlig saa har Sr: Willum Hanse/n sam/m/e poster besvaret wed si/n Missive till Monss: Peder Jense/n af Dato 25 April nest effter hvor udj hand modsiger sam/m/e Jørge/n Høgs pretentioner uden allene dend 5te post saa og hans Lø/n aarlig 25 Rdr: Me/n so/m Monss: Jørge/n Høg ej effter Lougens 3de Bogs 1 Capt: 7 art: har indgifvet saadant Rigtig Regenskab so/m skee burde, tj e/n og ande/n sinde er befunde/n meere og meere at Vere oppe baaret so/m ej udj hans Regenskab anføris, saa Kand hand ej si/n Lø/n pretendere førend hand Rigtig Regenskab giort hafver, Monss: Peder Jense/n paa Sr: Willum Hansens weigne ogsaa fore gifver at hand ej til fulde er widende hvad Jørgen Høg oppebaaret hafver, det ej heller Rettelig Kand faa at Vide før Som/m/er tingenes Ende, Saa till findes Monss: Jørge/n Høg at betalle till Sr: Willum Hanse/n hvad hand nu godvillig Vedgaar at hafve oppebaaret og ej lefveret so/m er dend før indførte Summa 102 Rdr: 4 mrk: 13 s: og det inde/n 15te/n dage under Execution effter Lougen, udj hans Eie/n/deele hvor de findes saa Vit de til strecke Kand alt effter Lougens 1 Bogs 22 Capt: 35 art: og hafver Monss: Peder Jense/n her i mod saa snart Som/m/er tingene er Ende paa Sr: Willum Hansens weigne effter Louge/n at gifve Jørgen Høg Rigtig anteignelse paa hvad hand Videre skyldig blif/ve/r og da at Kaarte hann: hans aarlig Lø/n og hvad dend 5te post udj Hans Reigning so/m Sr: Willum Hanse/n i si/n Missive gaat (gi)ør, og for holdes da Videre der med effter ofvenstaaende (3de) B: 1 Capt: 7 art, Hvad sig ellers angaar
1705: 32
dend giorte arrest so/m Jørge/n Høg paa ancker, da frem Viser Monss: Peder Jense/n fuldKom/m/e/n ordre ej allene effter Lougens 1 Bogs 19 Capt: 10 art: med Jørge/n Høg at fort fare, me/n end og paa det strengeste, saa at hvad wed arresten og dens omvexsling og forfløtelse skeed er hafver Monss: Peder Jens: ej allene ordre me/n effter Louge/n, og\saa/ adgang saa der Ved ej noge/n u-{billighed}Rigtighed er till gaaen, Endelig for det siste, de skiels ord so/m af Jørge/n Høg i mod Peder Jens: talt er, da so/m Jørge/n Høg nu i dag for Retten der fore har giort Monss: Peder Jense/n ærKlering so/m i protocolen ord fra ord er indført, hvor med og Peder Jense/n hafver ladet sig nøye, saa for blifver det der Ved, og bør ordene so/m talt er ej at Kom/m/e Monss: Peder Jense/n eller noge/n hans paa Rørende till Nackdeel eller æris forKleining i Ringeste maade, og so/m Sage/n i dend post saaledes er ophæfvet, saa Kom/m/er ej heller de i Rettesettelser mod Jørge/n Høg, for sam/m/e ord, bemelte Monss: Høg till Defame, mend prossesens omKostning beroer till Sagens Endelig udrag, saa frembt parterne ej i mindelighed der o/m Kand forEenis,
Dend opsatte Sag med det Qvindfolck Marte Ols datter for begange/n Leiermaal so/m fra Waartinget Var opsatt, war nu atter indKaldet at bøde effter Lougen, og till at giøre forKlaring o/m hendes Rette barne Fader,
Qvindfolcket møtte og Vedstod si/n forseelse End nu so/m før, og forKlarede at Reier Gabrielse/n paa Closteret er barne Fader og inge/n ande/n, forKlarede ellers ej at hafve noget till bøders betalling,
Peder Jense/n paastod Do/m till bødernes betalling,
Afsagt,
Det besaafvede Qvindfolck Marte Ols datter so/m Leiermaalet beGaaet hafver, bør effter Lougen at bøde sine Leiermaals bøder 12 Lod Sølf, og det inde/n 15te/n dage under adfær effter Lougen,
Dend 4de Junij blef Retten betient paa Giøen udj StrandVigs Skibrede, ofver Verende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen med Eet Fremet Laugrett af Strandebarms Skibrede, so/m der till af Fogde/n effter Citantens begiering er andordnet Nemblig Hans Rasmuse/n Brue, gl: og unge Torben Rørvig, Arne Berge, Hans og Svercke ibm: Lars Giære og Haafver Lille Linge, tillige med Bunde Lensmande/n af sam/m/e skibrede Anders (Mundem)
1705: 32b
Till hvilcken tid Torgils Engelsen boende paa Giøen hafde som Egte Broder ladet indKalde sambtlige sine Sødskende formedelst de uden hans Minde og sambtøcke hafver laaddet {ha} og deelt deris Sl: Faders oddels godtz, og de andre Sødskende tillige med hannem er indført udj Hofvedgaarde/n bemelte Giøen so/m hand formoder ej burde skee, me/n at de i mod hofved gaarde/n burde tage lige Jorder, eller Løsøre og penge, med Videre hans paastand og meening der om, og der paa indgaf sit skrefftlige indleg af ingen Dato,
Sambtlig hans Sødskende Vare tilstede, til Sagen at svare, og indgaf Hans Engelse/n LunderVige/n paa sambtlig hans og deris weigne deris skrefftlige indleg af dato 4 Junij 1705: indlagde der hos Een Contract i mellem sambtlig Sødskende hvilcke af dennem alle Var forseiglet, undtagen dend ælste Broder Torgils Engelse/n Giøen,
saa hafde og ladet stefne de 2de Mend som Var ofververende da Contracten og skifftet mellem dennem blef opRettet, till at widne hvad da passerede, og o/m Torgils Engelse/n iche dend tid Var \med/ sam/m/e skiffte fornøyet, hvilcke Mend og møtte
Anders Haavig Lensmand wed Eed hiemblede at hand tillige med Hans Tveitte war tilstede da sambtlig Sødskende {Vare} Vare samblede at holde skiffte effter deris Sl: Fader, og de sambledes hos deris Moder i dend stue so/m Torgils boer, og sambtlig Sødskende deelte Self indbyrdes mellem sig baade Løsøre og Jorde godtz, men de allene Var indKaldet till Vidne og at høre deris forEening, og som Contracten liudelig for Rette/n blef oplæst, saa forKlarede Anders Haavig at sambtl: Sødskende lige so/m Contracten formelder Vare forEenede, og iche heller hørte hand andet end Torgils dend gang jo Var fornøyet, tj da de Var forEenit o/m godtzet oplæste de Self indbyrdes i melle/m sig høyt hvorledes godtzet Var denne/m deelt i melle/m, og Torgils hørte der paa, me/n de aldrig fornam at hand tallede der i mod, eller hafde Ringeste pretion!! (pretention) der paa me/n Var fornøyet, og de sambledes side/n udj det Nedre tun hos dend ande/n broder Engel Engelse/n Giøe/n, og der hørte de atter at sambtlig sødskende Vare baade o/m Løsøre/n og Jorde godtzet forEenede, og Torgils Var ogsaa da hos denne/m, og hand saa Vell so/m da Var fornøyet,
Hans Tveitte wed Eed Vidnede, at hand ogsaa paa dend tid so/m (…. om)taller Var tilstede, og alle Sl: Engel Giøens bør/n Vare forsamblede at holde skiffte effter bemelte deris Sl: Fader
1705: 33
og da de Kom der paa stede/n, da Vare alt alle Sødskende allerede om alting forEenit, tj de Self hafde skifftet og laadet denne/m Self i melle/m baade Løsøre og Jordegodtz, me/n de allene so/m Widner Var hos og saag at Ee/n hver annam/m/ede sit udleg af Løsøren, og Torgils Giøen war lige saa Vell fornøyet so/m de andre, og da Lodsedlerne blefve oplæst Var Torgils tilstede og hørde der paa, og ej svarede det alleringeste der i mod i nogen maade, me/n hand og de Vare alle fornøyede, og de Ragte hver ande/n deris hender, og det i alle maader effter Contractens lydelse, alt dette skeede i stuen hos Torgils Self, side/n gick de till dend ande/n broder Engel Engelse/n so/m bor paa sam/m/e gaard Giøe/n der igie/n tog de atter deris forligelse, og Torgils Var der, og hand saa Vell so/m de Var fornøyet, og ej hørte hand at Torgils tallede Eet ord der i mod, me/n so/m sagt er Var fornøyet, Løsøren tog hver sit og Torgils annam/m/ede sin Self og tog det till sig, siden nestleden Høst deelte de atter Een deel Creaturer, so/m ej i forige Skiffte blef deelt, me/n hos deris Moder beroende, paa hvilcke/n tid Torgils giorde begge si/ne Søstre Broder gild, for saa Vit sam/m/e Creaturer angick, hvilcke Torgils Giøen Vedstod saaledes i ald Sandhed at Vere passerit, men formente at det ej Ved Kom/m/er Jordegodtzet,
Torgils Engelsen med sambtlig Sødskende blef till spurt, om ogsaa dend post i Contracten angaaende hans Moder, med de bester og Creaturer at føde, Røgte og under holde, er effterKom/m/et og side/n Contractens sluttning holdet, hvor till Torgils, saa Vell so/m de andre, svarede at sam/m/e post i alle maader effter Contractens indhold er effter Kom/m/et, og deris Moder der effter under holdet,
Torgils Engelse/n paastod Dom at hand allene burde beholde hofved gaarde/n Giøe/n, frj for sine Sødskende i alle maader og de at tage penge {og} \eller/ Løsøre effter Lougen,
Torgils Giøen blef af Retten till spurt om de 2de Sødskende so/m (er) Knud Eie og hans Søster Karj so/m er gifft med Jo/n Haavig, giør hann: noge/n indpas udj hans paaboende gaards brug, hvor til hand svarede Nej at de det iche giør udj hiem/m/e Jorden Giøen, men Knud giør hann: indpas udj Kickedallen
deris Moder Kiersten Sl: Engel Hansen Giøens som i lige maade Var tilstede, blef til spurt om hun Var fornøyet med det skiffte so/m skeede paa Giøen, hvor paa nu af Torgils paa anckes, saa Vell med Løsøre so/m Jordegodtz, hun svarede at sam/m/e skiffte skeede med hendes willie, og hun med frj Ville!! (Villie) opgaf alle sine Midler baade Løsøre og Jorde godtz
1705: 33b
saa so/m hun udj sin alderdom ej der med sig lengre Vilde befatte, hun blef Videre tilspurt, om hun har faat af sine bør/n effter dend giorte Contracts lydelse, baade med Fæ at Føde med Røgt og underholding, hun gaf til giensvar at lige effter Contractens indhold nyder hendes Føde, saa Vell hos hendes Ælste Sø/n Torgils so/m hos dend yngste Sø/n Engel, saa hun ej i dend fald noget har at Klage, hun blef end nu tilspurt, om nogen af hendes bør/n da skifftet blef i melle/m denn: holden, hafde at ancke paa sam/m/e deeling, ente/n paa Jordegodtz eller Løsøre, me/n hun svarede Nej at inge/n af dennem Alle Klagede paa det aller Ringeste, me/n de alle sam/m/e/n Var fornøyet med \hvad/ da passerede, baade med Jorde godtz og Løsøre lige effter Contractens indhold, og de tackede hende alle gaat for deelinge/n, saa hun med denne/m alle Var fornøyet, ønskede, at de nu Vilde forliges der o/m,
Parterne effter tilspørgelse hafde ej Videre paa ente/n af siderne at indgifve udj denne Sag, me/n Vare alle Do/m begierende,
End nu hafde Torgils Engelse/n Giøen Stefnt sin broder Engell Engelsen Giøen for effterskrefne poster Nemblig,
1: formedelst hand skall hafve Kiøbt udj Kickedalle/n eller Roar stølle/n, og der for ude/n 9 mrk: Sm: so/m skall hafve ligget under Giøens Norderste Tun, med formoding og paastand at Engel bør igien annam/m/e sine penge, og det at følge gaarde/n Giøe/n so/m før, indgaf der o/m si/n skrifftlige indleg der under inge/n Dato,
2: Nock stefnt sin broder Engell Giøen formedelst hand skall hafve nedKasted Ee/n Skifftes gaard so/m har staaet i 50 aars tid, der fore at lide effter Louge/n, Torgils Giøe/n blef til spurt o/m hand nogle widner her o/m har indKaldet eller noge/n widner {har} \Ved/ at forskaffe, me/n hand svarede Nej at hand iche noge/n Vidner ente/n har stefnt eller wed at forskaffe, me/n hand Vilde wed Eed testere at saaledes skeede, og er det nu o/m trent 5 aar side/n at hand Kastede gaarde/n ned, Engell Engelse/n Giøe/n her till svarede at hand det aldrig har giort, paastod at hans broder saadant {giort hafver} bør bevise,
3: hafde hand stefnt hanne/m formedelst hand skall hafve skaare/n hans Nod i synder i hans fraverelse der fore at lide effter Louge/n Engell der till svarede at det aldrig er skeed, paastod ogsaa at det bør bevises, Torgils forKlarede at det nu er 4 eller 5 aars tid side/n dette skeede, me/n ej der paa har nogen Vidner Engel paastod ente/n at Torgils bør det bevise eller hand at Vere frj
1705: 34
4: End nu Stefnet hand Engel Giøen formedelst hand skall hafve taget hans slaatte so/m de hafde skifftet dennem i mellem, og hand bemander sig med Folck og slar!! (slaar) paa Ny der fore ogsaa at lide effter Lougen, Engell der til svarede at dette støcke Eng so/m Torgils om taller hafver hand Self opRyddet, men Torgils tog det fra hann: Eet aar, side/n har hand brugt t(il) helte/n med hann: Torgils beraabte sig paa deris broder Knud Engelse/n Eie so/m hafde Voren hos dennem da de skifftet i mellem sig, Knud Eie forKlarede at hand Var hos sam/m/e sine brødre og forligte denne/m saaledes at Torgils skulle slae Eet aar dend slaatte so/m Engel hafde opRøddet af udMarcke/n, og Engell der i mod skulle slae de/n slaatte Torgils hafde opRøddet og naar de saaledes paa begge sider hafde slaget og forsøgt hin andens opRødning, saa Vilde de neste aar effter skiffte det i lige deele, ande/n forEening melle/m denn: Var iche giort hann: widende, Engell Engelse/n Giøen fre/m førde Lars Eie so/m skulle Vidne hvad ord der er passerit i melle/m hann: og hans broder Torgils og effter aflagde Eed widnede Lars Eie at hand effter Engel Giøens begiering Ko/m till Giøen og hand bad hann: at hand Vilde skiffte Ee/n slaatte eller Engepladtz i melle/n denne/m so/m er opRøddet i udmarcke/n, da svarede Torgils der till, at det er alt skifftet dennem i mellem, da svarede Engel Vill du iche skiffte, saa slaer ieg det ieg før har slaget, widere Viste hand iche der o/m, tj Torgils Vilde iche skiffte med Engell, Torgils her til svarede at Engepladtze/n er skifftet, og hand blifver Ved sam/m/e skiffte,
5: hafde hand og Citerit Engel Giøen formedelst hand skall hafve tillat Guldbrand Ham/m/ersland at beite med sine Kiør paa hans slotte i Kickedalle/n der fore at lide, Engell der till svarede at hans broder Torgils gaf Guldbrand Ham/m/ersland forlaaf Eet aar till foren med sine Kiør paa sam/m/e sted, og so/m hand i lige maade Eier i helten i Kickedallen saa gaf hand ogsaa Guldbrand forlof det andet aar, Guldbrand Ham/m/ersland Var af Engel Giøen indstefnt der o/m at giøre forKlaring, so/m og møtte, og wedstod hand for Rette/n at hand først Eet aar fick forlaaf af Torgils Giøe/n at beite med sine Creaturer udj Eet støcke Marck til hørende Kickedalle/n Kaldes Kalfve næset, og det andet aar gaf Engel ha/m forlof der til paa sam/m/e sted, begge parter Ved stod saa at Vere so/m Guldbrand Ham/m/ersland forKlaret hafver, og tillstod Torgils at hand nu i nogle aar ej hafver slaget paa det sted, me/n Vell til
1705: 34b
fore/n, Engell her i mod foregaf at dette støcke Marck ej er noge/n Eng eller slaatte, me/n udMarck i Kickedalle/n negtede iche at Torgils jo under tide/n Kand hafve slaat græs paa sam/m/e sted, saa Vell som hand, hvilcket de tit giør, at de her og der slaar udj udMarcke/n,
6: der nest hafde hand stefnt Engell Giøen formedelst hand med frj Villie hafde nest leden aar 14te/n dage for S:te Hans dag paa bøen hiem slupet 31 bester og 3 svi/n, der fore at lide, Engell der till svarede at det aldrig er skeed, iche heller skall hans broder Torgils det Kunde bevise, tj hans bøe og agre (er) lige saa Vell inde/n sam/m/e gierde so/m hans, Viste der fore iche hvorledes det skulle skee at hand skulle slippe Creaturene hiem i sin Ege/n Eng og agre,
7: for det siste hafde hand indKaldet si/n broder Engel Giøen formedelst hand skall hafve beskyldet ha/m for at hand hafde opKasted Marckesteene, det at bevise eller lide, Engell her till svarede at det er lige saa sandt so/m det andet sagde det aldrig er giort eller talt begierede at det maatte hann: ofver bevises, Torgils Giøen svarede at hand iche paa desse 2de siste poster hafde nogen widner, iche heller Ved noge/n at forskaffe, men paastod at hand maatte befrj sig med sin Eed,
Engell Engelsen Giøen indgaf sit skrifftlige Indleg, hvor udj hand hver post besvarer, med Videre hans paastand og formeening der o/m dat: 4 Junij 1705:
Torgils Giøen forKlarede at dend støcke Jerdesgaard so/m Engell paa Taller at ligge øde, forholder sig saaledes at der er Eet støcke Jerdes gaard so/m hand i ald sin tid har gierdet, men nu udj 2de aar har ladet dend ligge, og det formedelst, at hand hafver meere gierde End Engell, og formente der fore at Engell bør giere det, Engell her til svarede, at Torgils har gieret det i langsom/m/elig tid, og i ald dend tid hand har boet paa gaarde/n, og formente der fore at det ej Ved Kom/m/er hann: at giere me/n Torgils allene, og o/m hans broder Torgils siunis at hand har meere gierdes gaard end hann: med Rette till Kom/m/er, saa Vill hand gierne gaa till skiffte med hann: saaledes so/m gode ærlige Dan/n/emend Rett Kand siunis,
begge parter blef till spurt om de noget Videre hafde i Rette/n at indgifve, me/n de Alle svarede Nej, me/n paastod Dom,
1705: 35
Sagen Optages till Doms, og formedelst andre forefaldende forRettningers skyld, beroer med alle desse poster till først Kom/m/ende 16 Julij, paa hvilcken tid sambtlige parter her paa Giøen igien har at møde Dom udj alt \at/ anhøre.
Dend 23: Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Skiælnæs for Strandebarm og Qvinhæretz skibredes Almue, ofververende Kongl: May:ts Foget, Sr: Oluf Larse/n, Bunde Lensmendene Anders Mundem og Hermand Røsseland med effterskrefne Laugrett,
af Strandebarms Skibrede
Knud Næs, Gietle Giertze/n Mundem, Niels ibm: Lars Tvett, Jørge/n Torgilstvett, Engell Tvett, Stephe/n Hob/n, og Gabriel Ho(bn?)
af Qvinhæretz skibrede,
Jesper Røesteen, Jon Lille Dalle, Lars Berge, Ingebregt Løning Wellum Haavig, Erick Lauøyen, Knud Sandvigen og (… …….)
sambt Almue fleere so/m Tinget søgte
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadige Forordning om skatternes paabud udj Norge, dat: 17 Januarij 1705.
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forordning o/m Tingene og Marckederne, saa og Tiendernes ydelse af alle slags I Norge at udsettes effter dend forordnede nye stiill Ellefve dage lengere he/n i Calendere/n Dat: 21 Febr: 1705.
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forordning o/m Land Millitien i Norge dat: 28 Febr: 1705.
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forordning o/m Strandvrag i Norge dat: 21 Martj 1705.
Publicerit Torbiørn Torbiørnse/n Løfald og Jo/n Torbiørnse/n Aarvig deris udgifne Skiøde till Peder Furreberg og Omund Øye so/m Formynder for Sl: Hagtor Øyes u-myndige Bør/n Knud og Ifver Hagtor Sønner paa Eet Spand Smør og 1 Giedskind dat: 10 Martj 1705:
Publicerit Hr: obr: Lieut: Montagnies udgifne obligation og forpantnings bref till dend Hederlig og wællærde Mand Hr: (Willum?) Frimand vice Pastor till Qvinhæret paa 350 Rdr: for hvis Summa er sat till brugelig pant dend gaard Sandvige/n skylder aarlig Landskyld 3 ½ Løber Sm: med ofver bøxsel paa 2 pd: 20 mrk: Smør Qvinhæretz Kiercke tilhørende, dat: 16: Novembr: 1704: og findes teignet nede/n paa sam/m/e pante bref at Vere betalt af de(s) Capital 30 Rdr: dend 3 Febr: 1705.
Publicerit Anders Johanse/n dend Eldre sambt Anders Johanse/n dend yngre paa Furhofde, paa deris Ege/n, Fader og Sødskendes Veigne deris giorte Forpligt till Hr: Baron RosenCrantz at de aarlig (skal)
1705: 35b
gifve till Baronen for det Vand i Grafdal 6 s: danske, dat: 1 Junij A:o 1702:
Publicerit Lars Hanse/n Øfrehuus af Strandebarms Skibrede hans udgifne Skiøde till Jens Anderse/n Aarsand paa Ee/n half Løb Smør med bøxsel, oddel og Aasæde Rette/n udj hans paaboende Jord bemelte Aarsand, i mod penge 50 Rdr: dat: 20 Maij 1705:
Publicerit Hans Anderse/n Øfre Waage og Guldbrand Nernæs deris giorte Mage skiffte med hin ande/n, saa at Hans Anderse/n Øfrevaage afstaar si/n oddels Rett till Guldbrand Neernes paa ½ Løb og 10 mrk: Smørs Landskyld i Nærnæs, og der i mod afstaar Guldbrand till Hans Waage igien oddels Rette/n till 2 pd: 1 mrk: Sm: Leie udj dend gaard Bondhuus, dat: 16 Januarj 1704:
Publicerit Johanes Larse/n Wiig udj Jondal hans udgifne Skiøde og Kiøbebref till Margrette Elliæ datter paa ½ Løb og 10 mrk: Smør med bøxsell udj hendes paaboende gaard Store Linge i mod penge 44 Rdr: dat: 15: octobr: 1702:
Kongl: May:ts Foget tilspurte Almue/n af begge skibreder saa Vell af Qvinhæret so/m Strandebarm, o/m de iche er widende at effter skrefne gaarder fra gick det aar 1699: hvor af inge/n oddelskatt betaltes Nemblig,
Strandebarms Skibrede
Tvett som Olle Lygre og Samso/n Bratthuus Var Eiende 2 pd: 1 mrk: Sm: so/m beløber sig i penge 4 mrk: 1 1/3 s: Nærnæs ½ Løb Sm: 1/8 Hud som Hans Vaage war Eiende 3 mrk: 7 3/16 s: Store Fosse 1 pd: 10 mrk: Sm: Hans Rasmuse/n Eiede 2 mrk: 13 1/3 s: Bundhuus 1 Løb 26 mrk: Heine Kysnes tilhørig 1 Rdr: 2 mrk: 2 2/3 s: Grafdall 27 mrk: Sm: Kalfskind 3: so/m Baron RosenCrantz indløste og self svarer Rostieniste/n 11 ½ s:
af Qvinhærets skibrede,
Piille 1 Løb Smør Anders Aackre Eiet og Baron RosenCrantz indløste og self svarer oddelskatt og Rostieniste 1 Rdr: 1 mrk: 8 s: Lille Omvig 1 Løb Sm: 1 H: som og Baronen sam/m/e aar indløste af Olle Hiortaas og i lige maade Self svarer oddelskatt og Rost: 1 Rdr: 5 mrk: 12 s: Fusk 1 L: 30 mrk: Sm: H: 1: ligeledes af Barone/n indløst so/m og i stede/n svarer till oddelskatt og Rost: 2 Rdr: 2 mrk: 11 s:
Almue/n af begge Skibreder svarede at det denne/m nock witterligt er at ofvenstaaende Jorder saaledes so/m melt er afgick, hvor af Fogde/n Hr: BorgeM: Falck Larse/n ej noge/n oddelskatt eller Rostieniste ente/n oppebar eller annam/m/ede, dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og Hr: BorgeM: Falck Larse/n beskrefve/n meddeelis,
End nu till Spurte Fogde/n Almuen paa Tinget baade af Strandebarm og Qvinhæret skibrede, o/m de iche er widende at effter skrefne Jordeparter fra gick hvor af inge/n oddelskatt betalt effternefnte aaringer saa so/m for
Strandebarms Skibrede
1700: Aarvig 11 mrk: Sm: 1/3 giedsk:
1705: 36
1 mrk: 3 s: Kierevig 1 L: Sm: 1 H: 1 Rdr: 3 mrk: 9 ½ s: for 1701: fragick Sandvig Sm: ½ L: ½ H: 4 mrk: 12 ¾ s: Øfrhuus Sm: 1 L: H: ½: 1 Rdr: 1 mrk: 12 ¾ s: Aarvig Sm: 22 mrk: giedsk: 2/3: 2 mrk: 6 11/12 s: Bertun Sm: ½ L: ½ H: 4 mrk: 12 ¾ s: for 1702: afgick Grønevig Sm: 1 L: 1 H: 1 Rdr: 3 mrk: 9 ½ s: Giermundshaf/n till Baroniet 9 mrk: Sm: 15 s: Linge 1 pd: 22 mrk: 3 mrk: 13 1/3 s: Store Linge so/m hans May:t effter Peder Rasmuse/n tilfalt 1 Løb 13 mrk: Sm: 1 H: Rostieniste 2 mrk: 8 1/3 s: Fosse ligesaa 2 pd: Sm: H: 1: 1 Rdr: 3 mrk: 3 ½ s: 1703: fra gick indted udj Strandebarms Skibrede,
Af Qvinheretz Skibrede fra gick desse aaringer effter skrefne Jorder
saa so/m for 1700: Traavig ½ Løb Sm: ½ H: 4 mrk: 12 ¾ s: Sunde 2 pd: 6 mrk: Sm: 4 mrk: 8 s: N: Feet 1 1/3 Løb H: 1 1/3: 2 Rdr: 12 s: for 1701: fra gick Roalstvet Sm: 2 ½ pd: 1 H: 1Rdr: 2 mrk: 9 ½ s: 1702: fra gick inge/n gaarder (udj) dette skibrede, iche heller 1703:
Almuen af begge Skibreder her til svarede at det dennem nockso/m er witterligt, at Ermelte Jordeparter for indførte aaringer fra gick, hvor af inge/n oddelskatt betaltis, hvilcke Kongl: May:ts Foget begierede at maatte indføris og hann: beskrefVe/n meddeelis,
Frem Kom for Retten Klockeren af Strandebarms Skibrede Offe Jonsen, og sig høylig beKlagede, hvorledes hand af Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n blifver fordret for det aar 1699: Kopskatt for sig og sin Famillie, saa Vell so/m Ilsted skatt effter hans Kongl: May:ts Aller Naadigste Forordning, hvilcke penge hand u-muelig er god for at betalle, ude/n hand ganske i Armod skall geraade, saa so/m hans indKom/m/e er saa Ringe at hand sig med Hustrue og bør/n der af ej kand Ernære, og der for ude/n er Ee/n Fattig Mand der ej i andre maader har nogen Middel eller Formue, bad der fore Almue/n so/m paa tinget Var tilstede, at de o/m hans tilstand og Wilckor wilde gifve deris sandferdige Svar, aller underdanigst forhaabende, dend Høye og Naadige Øfrighed sig ofver hanne/m skal forbarme, saa hand for desse Fordrende maatte forskaanes,
Dend ganske Almue paa Tinget her till svarede at det denn: alle er witterligt, at Klockere/n Offe Jonse/n baade er Ee/n Fattig Mand, der har Qvinde og Bør/n, saa og er hans indKom/m/e saa slet og Ringe, at hand \der/ af ej Kand hafve si/n fornøden underholdning, og der so/m hand sam/m/e Cop og Ildsted skatt skall betalle er ej andet at Vente hand der ofver i armod og Videre Fattig do/m geraader,
dette begierede Offe Jonse/n at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis, hvilcke Vj ej Kunde negte, helst effter dj Vj so/m Lougretet er widende at saadant i sig Self er sandferdigt,
1705: 36b
Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n paa Egne og Forige Foget Hr: BorgeM: Falck Larsens weigne tilspurde Ting almuen paa Tinget, om de iche er widende at dend strandsider Baar Giermundshafn, betaller aarlig till Consupmtions!! Forpagtere/n af si/n Famillie baade Consumption og Folcke skatt, effter hans May:ts aller Naadigste udgangne Forordning, og o/m hans tilstand er saaledes at hand og der for ude/n Kand betalle strandsider skatte/n,
Almuen svarede at denne/m alle nock witterligt er at denne Strandsider Baar Giermundshafn aarlig maa betalle Consumption og Folckeskatt till Forpagteren, hvilcke falder dend Fattig Mand meget tungt, saa so/m hand ej hafver ande/n Næring, end undertide/n selger Een pott øll, hvor af hand iche Kand hafve si/n Føde og underholdning, og Var der fore at befrøgte, o/m hand widere skulle betalle strandsider skatt, hand da i Armod og Fattigdo/m maatte geraade,
dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis,
Hr: Olle Gierdrum hafde ladet stefne Tollef Torsen og Svend Torsen Brue formedelst de skall hafve hugget u-louglig udj hans Prestegaards tilliggende skoug, med formoding de der fore bør anseeis till straf,
Tollef Torse/n møtte og berettede at Vere Reserve Soldat og gaar for det Legt!! (Legd) af Bru og Berge, Svend Torse/n møtte i ligemaade (og) berettede at Vere Soldat og gaar for Eet Legd udj Jondall, wedstod ogsaa begge louglig at vere stefnt, men de negtede ganske at hafve hugget noget udj Prestens Skoug begierte at det maatte denne/m ofver bevises,
Tollef Thorse/n wedstod at hafve hugget udj Offe Klockers Skoug Ee/n deel bandstager, og det effter hans forlof, hvilcket Klockere/n Vedstod at hafve giort, me/n ej widere end si/n Egens paaboende gaards skoug ej ande/n stedtz, ellers wedstod Tollef Bru at hafve i dette (a)ar paa si/n part 1000 bandstager, hvor af hand nogle hafver hugget (hos) Offe, noget Kiøbt paa Berge og ande/n sted,
Svend Torse/n forKlarede at hafve hafft 1000 band, me/n har Kiøbt denn: hos Peder Berge 700 band, 2 Hundrede hos opsidere/n paa Skogesal og Eet Hundrede paa Rørvig, Peder Berge Var til stede og vedstod at Svend hafde faaet hos hann: 700 band, inge/n af de andre Var tilstede, de 6 stocker tøm/m/er so/m hand hafde til Rørvigs Sag siger hand at hafve hugget udj hans Moders paaboende gaards Skoug og inge/n ande/n sted, sagde og at Ville Vise stubbene i Marcke/n hvor de Vare hugne,
Hr: Oluf beKlagede sig at desse 2de brødre er hieme hos deris Moder og ej i noge/n tieniste, me/n allene opholder sig med at udhugge
1705: 37
andre Folckes Skouge, saa at skouge/n der ofver sees slet og ilde ud, paastod, at desse 2de Soldatter ente/n maatte tilholdes at tiene udj deris Leigd, eller at Entholde sig fra andre Folckes Skouge,
Som befindes at desse 2de brødre Tollef Torse/n og Svend Torse/n der begge ere i hans May:ts Tieniste, dend Ee/ne for Soldat og dend ande/n for Reserve, til den/n/e tid har gaat Løse og Ledige uden at tiene hos gaat Folck for aarlig Lø/n og Kaast, og sig allene opholder med adskillige slags træfang af bandstager og andet at handle og Kiøbslaa, hvor Ved gaat Folckes skouge tager skade, saa bør de begge effter hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forordning o/m Land Millitien i Norge forføye sig till sine Lægs Mend, der tage tieniste for aarlig Kost og Lø/n, og ej lade sig finde med saada/n handling, so/m baade er i mod Forordninge/n og till skougernes forderf og skade, og det saa frembt de iche Videre Vill anseeis, o/m annerledes befindes, ellers henvises Sage/n i sig Self till Aastede/n at det louglig Kand siunis og besigtiges hvis hugget er, og so/m saada/n Sag angaar ære/n, og begge desse beskylte ere under Millitaire Rett, saa blifver de for deris Rette Dom/m/ere Vel anseet so/m Vedbør, saa frembt Sage/n denn: ofver bevises,
Margrette Linge hafver ladet stefne si/n tiener Ifver Torbiørnse/n formedelst hand u-louglig er gaae/n af hendes tieniste 2de Pinsedag nest lede/n, og det ude/n forlof og tilladelse, med paastand hand der fore bør anseeis til straf effter Louge/n,
paa Ifver Torbiørnsens weigne [møtte]? Svercke Berge og forKlarede at hand Ved gick at Vere stefnt me/n hand da hand blef stefnt ej Var tilstede og forKlarede at hans Fader Torbe/n Ifverse/n Rørvig bad hann: sige paa Tinget, at det iche er hands skyld at hans Søn er hiem Kom/m/e/n af si/n tieniste, me/n hand Vilde at hans Sø/n hafve opsagt si/n tieniste hos Margrette Linge i Rette tid, me/n det giorde hand iche, og side/n forna/m hand at hans Sø/n Ko(m hiem) hvilcket Var i mod hans Villie, widere sagde hand ej at afvide eller at til svare,
Margrette Linge paastod \at/ Ifver Torbiørnse/n bør anseeis til straf effter Lougen, so/m dend der har begifvet sig u-louglig af si/n tieniste
Afsagt,
Sage/n optaget till først holdende ting, hvor da Ifver Torbiørnse/n paa legges at møde og at svare til Sage/n, og skall da gaaes hvis Rett er.
1705: 37b
Monss: Fendrich Morte/n Grønvold hafver ladet stefne Welbr: Joha/n Galtung, till at annam/m/e penge for Eet part udj dend gaard Kysnes so/m hand sig af Sl: Heine Kysnes har tilforhandlet hvilcke gaard er hans Hustrues Oddel, og formener der fore at Vere nermere dend at Eie end Monss: Galtung, og indlagde der o/m si/n skrefftlige indleg af dato 17 Junij 1705:
Monss: Galtung Møtte og her til svarede at saa frembt Monss: Fendrich Morten Grønvold Vill hafve eller indløse Kysnes da paastod hand at hand det bør bevise, og fremlegge sine bevis paa hvad Rett hand der til hafver, I det øfrige forskiød hand sig till louglig stefne maal i saada/n Sag, so/m hand indstillede till Dom/m/erens Kiendelse
Monss: Fendrich Morten Grønvold tilspurte Monss: Galtung o/m hand nu i dag her for Rette/n Ville annam/m/e sine udlagde penge for Kysnes, ald trette og u-Eenighed, sambt o/m/Kostning Videre at fore Kom/m/e,
Monss: Galtung der til svarede at hand det iche Vill giøre holder sig allene til sit Kiøb og till de brefve hann: af Monss: GrønVolds Egne Folck er tilskrefvet, og ej Videre den/n/e gang till Sage/n Ville svare,
Monss: Fendrich GrønVold paastod Do/m at Monss: Galtung bør annam/m/e penge,
Afsagt,
Som denne Sag Dependerer af oddels Løsning og Rett, saa henvises Sagen effter Lougens 5te B: 3 Capit: 10 Art: till Aastede/n, at stefne for Juul, at møde neste tisdag effter Paaske, og om Parterne ej for inde/n i Mindelighed Kand for Eenis, saa skall /: naar Sage/n der indstefnet blifver :/ der udj gaaes hvis Rett og billighed Kand medføre,
Monss: Fendrich Morte/n Grønvold Fredliuste Kysnæs Skoug (og) Marck med alt hvis der af Dependerer at inge/n der udj maa hugge eller i noge/n maade forFang giøre indtill denne Sag i melle/m hann: og Sr: Galtung Kom/m/er till Ende,
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Joro/n Størcks datter for at vere Kom/m/e/n fortillig med si/n Feste {Qvinde} Mand so/m er Soldat der for at bøde effter Louge/n,
Tom/m/es Øriense/n so/m med sam/m/e Jorne Størcks datter er trolofVet, møtte og svarede paa si/n Qvindes Veigne at hand iche Kand (neg)te jo at Vere Kom/m/e/n for tillig med hende, me/n so/m hand er Soldat saa paastod hand og formente at Vere frj for ægte bøder,
Kongl: May:ts Foget satte i Rette at hun for
1705: 38
si/n perso/n bør bøde, me/n hand hos hann: formedelst hand er Soldat ej noget pretenderer,
Afsagt,
Som Tom/m/es Øriense/n Self vedstaar at hans Feste Qvinde Joron Størcks datter er Kom/m/e/n for tillig, saa til Kiendes hende at betalle sine ægte bøder effter Louge/n med 1 Rdr: (. ….) me/n hand Self for si/n Perso/n formedelst hand er udj hans May:ts tieniste for Soldat for sine ægte bøder befries,
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Tollef Larse/n Bru for at Vere Kom/m/e/n for tillig med hans Hustru, der fore at bøde effter Louge/n,
Tollef Larse/n møtte wedstod si/n forseelse sagde at Vere Ee/n Fattig Mand der indted till bøder er Eiende
Kongl: May:ts Foget paastod Do/m till bødernes betalling,
Afsagt,
Tollaf Larse/n Bru bør betalle sine og si/n Qvindes Egte bøder 3 Rdr: 2 mrk: 4 s: inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Dend Sag i melle/m Fogde/n Oluf Larse/n og \Erick/ Anderse/n Aackre o/m at Vere Kom/m/e/n for tillig med si/n Qvinde, so/m paa forige ting till nu blef optage/n, blef nu atter fre/m Kaldet, og fremlagde Fogden 2de attester Ee/n af Hr: Jørge/n Brose udj Hardanger, {og} hvor deris brølup stod, hvor af fornehmes at deris brølup stod dend 17 Junij 1703: og dend ande/n atest af Hr: Oluf Gierdrum i Strandebarms Prestegield hvor barnet er døbt, so/m skeede dend 10 Febr: 1704: og paastod Fogde/n at \ so/m / der af Kand sees at Qvinde/n er Kom/m/e/n fortillig hu/n da ogsaa bør bøde ægte bøder effter Louge/n og der o/m Var Do/m begierende,
Erick Aakre møtte till Sage/n at svare, og Vedstod si/n forseelse bad at der maatte handles skonso/m med hann:
Afsagt
so/m der befindes effter indlagde 2de attester at Erick Anderse/n Aackre med si/n Hustru er Kom/m/e/n for tillig, det hand og self nu wedstaar og beKiender, saa bør hand effter Louge/n betalle si/n og si/n Qvindes ægte bøder 3 Rdr: 2 mrk: 4 s: inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Torben Torbense/n R(ør)Vig for slags maal med Ifver Solberg, hafde stefnt Ifver Solberg till Wedermelle, sambt stefnt unge Torbe/n Ifverse/n, Anders Tvett og Aase Huus Qvinde i Rørvig til Widne,
de indstefnte Torbe/n Rørvig og Ifver
1705: 38b
Solberg møtte og begge fra gick at de iche har slagets till sam/m/e/n, me/n inge/n af widnerne ware til stede,
Lensmande/n Anders Munde/m hiemlede at widnerne ere louglig stefnt, hvor fore Sage/n till neste ting beroer, og paalegges parterne og widnerne at møde, og skall da gaaes hvis Rett er
Ifver Engedalle/n hafde ladet stefne Peder Berge formedelst hand hafver ladet ham Ee/n Koe paa Leie forleden aars Faar aar, hvilcke Koe side/n nu nestlede/n winter er bort død, paastod der fore at hand sam/m/e Koe bør betalle, saa so/m hand iche har faaet Ringeste af Koe/n ente/n Hud eller Kiød
Peder Berge møtte till Sage/n at svare og forKlarede at Koe/n Var Syg da hand fick dend paa Leie, hvor fore dend og bort døde, og formente der fore at Vere frj
Ifver Engevige/n her i mod svarede at \ o/m / hand i noge/n maade Kand bevise at Koe/n Var Syg da Vill hand aldrig begiere der fore Ee/n skilling, eller og o/m Peder Berge Vill giøre si/n Eed der paa Vill hand og Vere tilfreds, og ej noget for Koe/n pretendere,
Peder Berge wilde det ej giøre ej heller Viste noge/n widner at skaffe at Koe/n Var Syg da hand dend Fick,
Afsagt,
So/m Peder Berge har i mod taget dend Leie Koe af Ifver Engedall, og da {ej} beholt dend saa nær toe aar omKring, og i midlertid bort døde, saa tilfindes Peder Berge at betalle den/n/e paastefnte Koe till Ifver Engedalle/n med penge 2 Rdr: 2 mrk: og udj foraarsagede omKostning 1 mrk: 8 s: alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Karj Tangeraas for ægte bøder saa so/m hu/n er Kom/m/e/n for tillig,
hun møtte iche ej heller noge/n paa hendes weigne,
Lensmande/n hiemlede Ved Eed at hu/n louglig her o/m er indstefnt hvor fore hende paa legges till neste ting at møde
Britte Haldors datter til holdende udj Hougshaf/n hafver ladet stefne Chrestia/n Clause/n for 1 Rdr: 14 s: so/m hu/n lefverede hans Qvinde Ane Marie till at forVare, med paastand hand det bør betalle,
Chrestia/n Clause/n møtte, me/n Var ofver stadig drocke/n og laag i bekke/n og saaf, saa hand iche Kunde formaaes till at svare for Rette/n i noge/n maade,
Britte Haldors datter paastod Do/m till pengenes betalling.
1705: 39
Afsagt,
So/m Chrestia/n Clause/n er louglig stefnt, Er og paa Tinget tilstede, me/n ej Vill svare for Rette/n til den/n/e Sag, saa paa det hand ej skall hafve aarsage at Klage for Rettens ofver Iiling, saa paalegges hann: till neste ting igie/n at møde till den/n/e Sag at svare og skall da gaaes der o/m hvis Rett er.
Hans Anderse/n Øfre Waage hafde ladet stefne Ingebor Nedre Waage for 34 Rdr: penge so/m hand hafver betalt till hendes Datter Mand Torben Knudse/n Svinland, for hvilcke penge hun har Caveret, paastod der fore at hun bør betalle, og der i mod søge si/n skyldnere, og det tillige med Rente og omKostning,
Ingebor Nedre Waage møtte till Sage/n at svare og forKlarede at hun ej har Caveret der fore, paastod at {Henders} Hans Anderse/n Waage det bør bevise,
Hans Anderse/n indlagde Eet tings widne o/m sam/m/e Caution dat: 11: Octobr: 1703:
Hans Anderse/n paastod Do/m till betalling baade paa Capital og Rente,
Afsagt
som Hans Anderse/n Øfre Waage frem legger Eet Tings widne under Rettens Forseigling, dat: 11: octobr: 1703: hvor udj meldes at Ingebor Nedre Waage Self har wedstaaet at hafve Caverit for de penge so/m Hans Øfre Waage hafver lant!! (laant) hendes datter Mand Torbe/n Knudse/n Svinland, hvor paa Resterer 34 Rdr: saa til findes hende sam/m/e penge till Hans Anderse/n at betalle tillige med 4 mrk: udj foraarsagede omKostning inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n, hvad sig Renterne angaar so/m Hans Anderse/n Øfre Waage pretenderer, da so/m der \iche/ befindes at hu/n sig till noge/n Rente har forpligtet, saa fri Kiendes hu/n dend at betalle, Saa har og Ingebor Nedre Waage si/n Regres till Torbe/n Svindland for sam/m/e penge hann: at søge, so/m hu/n best Ved og kand,
Oppebaaret af skatterne paa 2de Terminer i dag for Rette/n af Qvinhæretz skibrede 50 Rdr: 2 mrk: af Strandebarm penge 235 Rdr: 1 mrk: 4 s:
1705: 39b
Dend Sag i melle/m Anders Kierevige/n og Guldbrand Nernes med Anders Mundem og Knud Neernes angaaende det pante bref paa Kierevige/n so/m paa forige ting till doms blef optage/n og møtte paa begge sider Anders KiereVige/n Self og paa Guldbrand Neernes og Knud Nerneses weigne Anders Munde/m, so/m berettede at de o/m alt deris melle/m werende ere wen/n/er og Vell forligte, saa Sage/n i melle/m denn: er ophæfvet, hvilcke de begierede i protocolen at maatte indføris,
Dend 27 Junij till Eet almindeligt Som/m/erting som holtis paa Røcken udj Østensøe Skibrede udj Hardanger Fogderie i ofver werelse af Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n, og effterskrefne Laugrett, Chrestopher Næss, Lauritz og Jon Skollum, Olle Norem, Olle Berfven, Olle Bricksen Østensøe, Haafver Røcken og Askutt Biercke, sambt Almue fleere so/m sam/m/e tid tinget søgte,
blef dend Sag foretage/n i mellem Sifvert Tronse/n Biotvett og Tosten Nielse/n, angaaende Jordens Røddig giørelse hvor till ieg af HøyEdle og Welbr: Hr: Stifftamptmand war befallet effter sam/m/e befallings widere formeld dat: 15 Decembr: 1704: hvilcke Sag dend 18: April nest afvigte skulle hafve Vore/n fore tagen paa Biaatvett, men for storm og u-weir skyld ej dend tid Kunde skee, hvor fore Sage/n till denne tid blef forfløt
og møtte nu Citanten Siur Tronsen og i Rette lagde si/n Skrefftlig stefning, Indlagde der hos sit skrifftlige indleg dat: 17 April A:o 1705:
Dend jnciterede Toste/n Nielse/n Biotvett møtte i Rette till Sage/n at svare, og indlagde sin bøxsel seddell dat: 3 Julij 1688: Indlagde der nest Ee/n Supliche till hans Kongl: May:t om sam/m/e Jordepart, med dens paa teigning dat: 17 Julij 1704:
Toste/n Nielse/n Biotvet blef tilspurt om hann: gaarden iche af Sorenskrifvere/n Sr: Mandrup Funck war tilbøde/n at Kiøbe før end hand dend till Siur Tronse/n bort solte, hvor paa Toste/n svarede ja, at hand det ej Kunde negte, me/n hand iche da Var Ved penge, ej heller dend tid wiste penge at beKom/m/e Toste/n Nielse/n Biotvett forKlarede at Sifver Tronse/n hafver allene Kiøbt denne Jord for at af trenge hannem, og der fore har Solt sin Ege/n arfvelig oddels Jord Hielmevold so/m hans Sl: Fader for hanne/m Eiede, formente der fore at hand nu iche med Rette Kand sige at Vere huusVild, effterso/m hand dend har bort Solt, paastod at hand si/n bøxslede Jord effter si/n bøxsel seddels formeld bør beholde,
Siur Tronse/n her til svarede at sam/m/e Jorde part har hand iche Solt me/n hans Moder, tj Ee/n part i gaarde/n war hann: tillagt effter
1705: 40
hans Sl: Fader til forsickring for si/n hiem/m/e følge, hvilcke hiem/m/e følge hans Moder hanne/m side/n da hand blef gifft betalte udj adskilligt boeskab og penge, og der ofver sam/m/e Jorde part hann: ej meere til Kom,
Siur Tronse/n beKlagede sig at hans Skiøde paa gaarde/n Biotvett er i dag hiem/m/e effterglembt, og der fore ej det Kand fre/m Vise, men dog formente at effterdj Skiødet er læst till Tinge det da nock er witterligt at hand gaarde/n Er Eiende,
Toste/n Nielse/n tilstod at hand nock er widende at Siur Tronse/n har Kiøbt gaarde/n, Iligemaade Sorenskrifvere/n Sr: Mandrup Funck so/m Var tilstede tilstod gaarde/n till Siur Tronse/n at hafve Solt,
begge parter effter till Spørgelse hafde ej widere i Rette/n ente/n at proponere eller indgifve me/n paa begge sider Var Dom begierende,
Afsagt
Som Tosten Nielsen Biotvet frem Viser sin bøxsel seddel paa 3 Spand Smør og Een half Huuds Landskyld udj hans paaboende gaard Biotvett, udgifve/n af Sl: afgangne Mag: Gert Miltzou forige Sogne Prest paa Waas, so/m dend tid Jorde/n war Eiende, for hvilcke Jorde part hand bøxselle/n effter Lougen betalt hafver, og End Reste/n dette indverende aar dend 14 Martj, og der nu befindes at Siur Tronse/n denne gaarde part for omtrent 2 aars tid siden Sig har till forhandlet, i henseende hand dend Self wille beboe og bruge, Me/n so/m hand effter Lougens 3de bogs 13 Capt: 1 art: ej er Oddels Mand so/m Lougen bevilger at beboe sit Eget, Saa Kand hand ej hafve Magt Toste/n Nielsen der fra at udstøde, Men hand at beboe {I} si/n bøxslede Jord u-behindret, og det ald dend stund hand Retter sig so/m Ee/n Leilending effter Lougens 3de bogs 14 Capt: 10 art: helst effterdj hand beviser gaarde/n effter sam/m/e art: for si/n Lifs tid at hafve bøxslet, og si/n bøxsel betalt,
Dend 8 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde udj Etne for Fielberg, Skaanevig og Etne Skibreders Almue ofverende!! (ofververende) Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n, Bunde Lensmendene af Forbem:te Skibrede med effter skrefne Laugrett Zacharias Silde, Knud Frette, Stephe/n Grafvelsett, Johanes Stølle, Torbiørn ibm: Olle ibm: Niels Steine, og Lars Fiøsne, sambt Almue fleere so/m Tinget søgte
1705: 40b
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste ting fred so/m sedvanligt,
Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger so/m for he/n findes indført,
Publicerit Barbra Finde Sl: Hr: Hans Bugges effterlefverske hendes udgifne obligation till Biscope/n udj Christian Sands Stifft Mag: Ludvig Stud paa Capital 50 Rdr: hvilcke penge hende er {…} lant!! (laant) af Stavangers Latin Skolles Midler, for hvis Summa hun pantsetter 1 Løb Sm: ½ td: Malt udj Øfre Fietie og Echenæs 2 wetter Næfver alt med bøxsel og herlighed, so/m skall staa till under pant indtil bem:te Capital betalt blifver, dat: Næs. Strond d: 25 Aug: 1703:
Publicerit Mag: Hans Abels Sogne Prest till Tysnes Prestegield hans udgifne skiøde till Hr: Capit: Hans Friderichsen Gren paa dend gaard Støle liggende her i Etne skylder aarlig udj Landskyld 6 Løber Sm: 4 td:r Kore/n med bøxsel i mod penge 280 Rdr: dat: 15 Junij 1705:
Publicerit Peder Jensen Smidt paa Halsnøe Closter Forwalter Sr: Willum Hansens weigne, hans udstede bøxsel seddel till Hr: Capit: Hans Fridrichsen Green, paa Langetvett øde skylder aarlig Landskyld ½ Løb Sm: Halsnøe Closter til hørende, dat: 22 April 1705:
Publicerit Barbra Finde Sl: Hr: Hans Bugges effterlefverske hendes udgifne Skiøde till Oluf Mogense/n paa ½ Løb Sm: med bøxsel i Rifaasen i mod penge 36 Rdr: dat: 9de Febr: A:o 1705:
Publicerit Hr: Capit: Hans Friderichsen Grens udgifne Skiøde till Oluf Mogensen paa 3 Løber Smørs Landskyld udj dend gaard Stølle so/m Torbiørn og Johanes Evense/n bruger og beboer i mod penge so/m de Vare forEenede o/m, dat: 24: Junij 1705:
Publicerit Barbra Finde Sl: Hr: Hans Bugges effterlefverske hendes udgifne obligation paa Capital 150 Rdr: till Audieutanten wed det Berge/n Huusiske Regimente Hans Otte Steen for hvis Summa hu/n pantsetter 2 Løber Sm: med bøxsel udj hendes Eiende gaard Fitie dat: 4de Januarj 1705:
Publicerit Knud Hanse/n Houge, Stephe/n Hanse/n tiener paa Udbiue, Colbe/n Hanse/n tiener hos Tøris Eicke i Wos Sogn, Halfvor Svaland paa si/n Hustru Karj Hans datters weigne, Helge Svaland
1705: 41
paa si/n Hustrue Aagaatte Hans datters weigne og Helge Øste/n!! Udbiue deris udgifne skiøde till Svend Siurse/n Udbiue paa 1 pd: 7 ½ mrk: Smørs Leie med bøxsell i dend gaard Udbiue i Fielbergs Skibrede beliggende, hvor af Stephen og \ Colbe/n / Hans \Sønner/ {Colbensønner} sambt Knud Hansø/n selger hver 6 ½ mrk: er 19 ½ mrk: Sm: i mod penge 12 Rdr: og Halfvor og Hellie Svalland paa sine Hustruers weigne hver 3 ¼ mrk: Sm: er 6 ½ mrk: Sm: i mod penge 4 Rdr: saa hand nu er Eiende udj Udbiue so/m hand Self bruger og beboer 1 pd: og 2 mrk: Sm: her for ude/n selger Helge Østense/n Udbiue till hann: 5 ½ mrk: Sm: med bøxsell so/m Svend Ifverse/n Udbiue bruger og beboer i mod penge 3 Rdr: 4 mrk: dat: 22: Novembr: 1704:
Publicerit Hr: Elias Eliesens udstede bøxsell seddell till Arent Arensen paa 1 ½ Løb Smør udj dend gaard Roe udj Fielbergs Skibrede beliggende i mod bøxsell 15 Rdr: dat: 29 Martj A:o 1705.
Publicerit Hr: Elias Eliesens udstede bøxsel seddel till Colbe/n Ellingse/n paa helte/n udj dend gaard Milge so/m Jone fra fløtte i mod penge 15 Rdr: dog med dend wilckor at o/m Hr: Elias Self eller hans arfvinger sam/m/e part skulle Vere tilsinds at bruge, skall Ermelte Colbe/n Vere forpligtet gaarde/n igie/n at afstaa i mod bøxsellens till bage lefvering eller Ee/n ande/n god Jord i stede/n ude/n bøxsell, at betalle, dat: 31 Martj 1705:
Colbe/n Ellingse/n effter til spørgelse for Rette/n wedstod at hand saada/n Forligelse godvillig med Preste/n Hr: Elias Eliesen indgaat hafver.
Publicerit Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udstede bøxsel seddel till Soldatt Johanes Tørresen Sæbøe paa Een part udj Wicke Skylder aarlig 2 pd: Smørs Landskyld udj Aackre Fiorde/n beliggende, dat: 17: April 1705:
Publicerit Peder Lingaards udstede bøxsel seddel till Niels Torgiersen paa dend gaard Øfre Rafdal i Skaanevigs Skibrede beliggende, dat: 13 Febr: 1705.
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Jon Nielsen Tungesvig for begangen Leiermaal med Eet løst Qvindfolck wed Nafn Ane Ols datter, saa og stefnt sam/m/e Qvindfolck for Leiermaals bøder effter Lougen, og Jo/n Tungesvig at lide so/m Ee/n Egte Mand der Endnu har si/n Egte Hustrue lefvende,
begge de indstefnte møtte og begge wedstod si/n forseelse bad o/m Naade og ej o/m Rette/n,
1705: 41b
Fogden indgaf Ee/n Registering udj Jo/n Millies Boe bedragende sig udj penge 94 Rdr: 3 mrk: 11 s: der i mod Gield 119 Rdr: 4 mrk: 12 s: Fogde/n her for uden forKlarede at den/n/e opførte gield iche er blefve/n bevist, me/n ichun saaledes af Jone Tungesvig Self opsatt formente hand det burde bevise,
Jone Millie forKlarede at hand har angifvet si/n gield saaledes so/m dend Er, mente at de so/m hafde hos hanne/m at Krefve well Self wed stod alt sam/m/e/n
Fogde/n satte i Rette at Jo/n TungesVig bør bøde effter yderste formue, saa Vell so/m Qvindfolcket effter Lougen,
Jo/n Tungesvig effter tilspørgelse forKlarede at dette er dend første forseelse udj hans Egteskab bad der fore om Naade,
Afsagt,
Som Jon Tungesvig og Ane Ols datter her for Rette/n begge Self wedgaar deris Forseelse, og at de med hi/n andet!! (anden) Leiermaal begaaet hafver, saa bør Jo/n Millie so/m Ee/n Egte Mand der Endnu har si/n Egte Hustru lefVende, at udstaa Kierckens Disiplin wed Aabenbare Skrifftemaal, og effter Lougens 6te Bogs 13 Capt: 25 art: effter yderste formue at bøde 30 Rdr: Qvindfolcket Ane Ols datter effter Lougens bemelte bogs 13 Capt: 1 art: at bøde 12 Lod Sølf og det inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Kongl: May:ts Foget hafde og ladet stefne Ragnilde Lars datter for begange/n Leiermaal med Soldatte/n Siur Nielse/n Millie der fore at bøde effter Lougen,
bemelte Qvindfolck møtte iche ej heller noge/n paa hendes Veigne
Lensmande/n Tiera/n Løfvig hiemlede at hu/n louglig er ind Citerit, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Gurj Lars datter Handeland for Leiermaal med Ee/n dreng paa gaarde/n, der fore at bøde effter Louge/n,
Lensmande/n hiemlede at de begge Vare louglig stefnte, Endog inge/n af denn: møtte, hvor fore denn: paa legges till neste ting at møde
Johanes Tielflaat hafde atter ladet stefne Karj Anders d: (…..) for forige tiltalle, me/n hun møtte ej Endnu,
Johanes Tielflaat blef till spurt o/m hand noge/n widner
1705: 42
der o/m har indstefnt, me/n hand svarede Nej
Afsagt,
So/m Sage/n i melle/m Johanes Tielflaat og dend Tieniste Tøs Karj Anders datter nu 3de gange har Veret indstefnt, og inge/n sinde af Johanes noge/n bevislighed udj Sage/n frem ført, saa frj Kiendes Karj Anders datter for Johanes Tielflaats tiltalle
Hr: Ellias Eliese/n hafde ladet stefne Niels Olsen Dørem formedelst hand skall hafve nestleden winter udsultet for hann: 3de Kalfve so/m hand hafde hos sig paa Foster, Endog hand hafde betalt hann: for hvert best 4 mrk: danske med formoding hand baade bør till bage betalle hann: sam/m/e Fosterlø/n saa Vell so/m Kalfvene effter billighed
effter wenlig melle/m handling blef Ifver Anderse/n paa Hr: Elieses weigne med Niels Dørem forEenit at hand skulle betalle till Hr: Elias for Kalfverne for hvert støcke 2 mrk: till sam/m/e/n 1 Rdr: 1 mrk: 8 s: og der for ude/n betalle hvad hand for Fosteret oppebaaret hafver, hvor paa de Ragte hver andre deris hender,
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Ane Gutorms datter for at Vere Kom/m/e/n for tillig med Ee/n Soldat Aamund Nielse/n der fore at lide effter Louge/n,
Ane Gutorms datter møtte iche ej heller noge/n paa hendes weigne,
Lensmande/n Lars Killisvig hiemlede at hun louglig Var Citerit, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde
Dend Sag i mellem Lars Grindem og Jørgen Pederse/n (………..) o/m det i hiel skutte Svi/n, blef atter paaRaabt,
Parterne møtte begge toe berette at Vere med hin an(den for)Eenede, hvor fore Sage/n her med i melle/m denn: ophæfves.
Kongl: May:ts Foget tilspurte Almue/n af beMelte skib(reder) o/m iche det aar 1699: afgick oddelskatte/n so/m Hr: Borg(eM: Falck) Larse/n till Ko/m at svare nemblig Skaanevigs skibrede Aartun 1 ½ Løb Sm: so/m af Hr: Baron RosenCrantz blef (…..) og hand self svarer oddelskatt og Rost: 1 Rdr: 5 mrk: 7 s: af Etne skibrede Østrem 14 1/3 mrk: Sm: 1 mrk: 4 s: Skieldall 2 L: 2 ¾ mrk: Sm: Kore/n 1 1/6 t:de 2 Rdr: 4 mrk: 15 s:
Almue/n her til svarede at det denn: nock witterligt er at sam/m/e gaarder det aar 1699: fra gick hvor af inge/n oddelskatt betaltes, dette begierede Fogde/n paa Hr: BorgeM: Falck Larsens weigne at maatte indføris
1705: 42b
End nu til Spurte Fogden Sr: Oluf Larsen Almue/n af desse 3de Skibreder o/m denn: ej witterligt er at de aaringer 1700: 1701: 1702: og 1703 fra gick oddel skatte/n {af} \for/ effterskrefne Jorder saa so/m
af Skaanevigs Skibrede, Løfvig for 1700 2 Løber Sm: 1 Hud 2 Rdr: 3 mrk: 9 ½ s: Gielmervig 2 Løber Sm: 1 Hud 2 Rdr: 3 mrk: 9 ½ s: Skrom/m/e ½ pd: Sm: 1 mrk: NordEbne 1 ¼ Løb 1 Rdr: 1 mrk: 8 s: Sunde 1 Løb Sm: 1 H: 1 Rdr: 3 mrk: 9 ½ s: for 1701: indted afgaaen, for 1702: Lien Sm: 1 pd: 2 mrk: Wiicke (Wicke) 2 Løber 2 pd: 6 mrk: 2 Rdr: 4 mrk: 8 s: yt: Bouge 2 pd: 12 mrk: Sm: 5 mrk: for 1703: Tielle Sm: 1 Løb Kore/n 1 wog 1 Rdr: 12 s: Tvett Smør 1 L: 1 H: 1 Rdr: 3 mrk: 9 ½ s:
af Etne Skibrede for 1700: indted, for 1701: indted, for 1702: Ram/m/e Sm: 1 pd: 6 mrk: 2 mrk: 8 s: Ouestad Sm: 1 L: 1 H: 1 Rdr: 3 mrk: 9 ½ s: Frette Konge/n effter Peder Rasmuse/n tilfalde/n 1 pd: 4 mrk: Sm: 2 mrk: 14 2/3 s: for 1703: indted,
af Fielbergs Skibrede for det aar 1700 Berie ½ Løb Sm: ½ H: 4 mrk: 12 ¾ s: for 1701: Berge ½ Løb Sm: ½ H: 4 mrk: 12 ¾ s: for 1702: Nerem Sm: 1 Løb Kore/n 1 Vett ? Rdr: 1 mrk: 8 s: Langetvett Halsnøe Closters ½ Løb 3 mrk: for 1703: Øfrebøe Smør 1 Løb H: 1 1 Rdr: 3 mrk: 9 ½ s:
Almuen her til svarede at det denn: nock so/m witterligt er sam/m/e gaarder bemelte aaringer fra gick hvor af ej noge/n oddelskatt betaltes, dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris, og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis,
Jørgen Rønne paa Hr: BorgeM: Falck Larsens weigne till spurte Almue/n af Fielbergs Skibrede om den/n/e/m ej er witterligt at dend Strandsidere Jørgen Colbense/n wed Aarvig Sag beboende, betaller till Consumptions Forpagtere/n Consumption (og Folc)keskatt af si/n Familie effter hans aller Naadigste (Forordnin)g o/m hans tilstand er saaledes at hand widere noge/n (Strandsidder) Skatt Kand betalle,
Almuen af bem:te (Skibrede) her til svarede at bemelte Jørge/n Colbense/n wed (Aarvig) Sag aarlig maa betalle till Consumptions Forpagte(ren m)aa betalle Consumption og Folckeskatt, og det langt (meer)e end hand er god fore at gifve, hand der for ude/n er Ee/n (……) Fattig Mand so/m ej har Ringeste Middel ente/n till Strand(sidder) skatt eller andet at betalle, tj hans næring er ej det aller (b)este ude/n hand Fisker med snøre so/m Ee/n ande/n Huus Mand (el)ler bunde, og ej noget i andre maader fortiene,
dette begierede Jørge/n Røn/n/e at maatte indføris og af Rette/n beskrefve/n meddeelis,
Jørgen Røn/n/e paa Hr: BorgeM: Falck Larsens weigne till Spurte Almue/n af desse 3de Skibreder, om denne/m ej witterligt er
1705: 43
at Klockeren i SkaaneVigs Prestegield Jacob Mickelse/n, af Etne Klockere/n Tom/m/es Anderse/n saa Vell som Knud Klocker af Fielbergs Prestegield, ej ere 3de Fattige Mend der ej er god fore at svare dend Naadigste paabudne Copskatt so/m Aar 1699: war paabude/n, og o/m deris tilstand er saaledes at de dend Endnu Kand tilsvare.
Almuen af desse skibreder her till svarede at denne/m nock so/m er witterligt at desse 3de benefnte Klockere ere nogle Fattige Mend so/m ej det aller Ringeste er Eiende, deris indKom/m/e ogsaa er saa slet og Ringe at de iche der af Kand hafve deris daglige brød og underholdning, me/n maa so/m andre bønder slebe for sit brød, med Fiskerj og andet {so/m} saa at der so/m de skulle betalle dend Naadigste paabudne Kopskatt, maatte de selge alt hvad er Eiende og ej Enda de penger Kand betalle, saa so/m de ere nogle særdeelis Fattige Mend,
dette begierede Jørge/n Rønne paa Hr: BorgeM: Falck Larsens weigne at maatte indføris og hann: af Retten beskrefve/n Meddeelis so/m wj ej wiste at Kunde negte,
Dend 11: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Bielland for Føyens og Fiære skibreders Almue ofververende Kongl: May:ts Foget, Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Tollef Hougland, med effterskrefne Laugrett
af Fiere Skibrede,
Tollef Hougland paa Torgier Eileraases weigne, Biørn Syndfør, Aarstein Lier, Niels Haavig, Anders Waage, Olle Huckaas, Olle Waage og Niels Huckaas,
af Føyens Skibrede,
Daniel og Paal Berøen, Tor Tottland, Olle Teigland, Lars Notteland, Erick yttre Haavig, Peder indre Haavig, \og/ Arne Spidtzøen,
sambt Almue fleere so/m Tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste Tingfred som sedvanligt,
Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger so/m for hen findes Specificerede
Publicerit Hr: Dirick Muses udstede bøxsel seddel till S(…..) Nielse/n paa 1 Løb Smørs Leie udj Nedre Walle/n i Fiære skibrede dat: 29 Decembr: 1703:
Publicerit Een indvisning paa Ee/n Dom dømbt ofver Forige Foget Sr: Johan Torsen lydende paa Capital og Rente med omKostninger udj alt 445 Rdr: 3 mrk: 12 s: for hvis Summa er indvist udj de gaarder Kaarevige/n i Føyens Skibrede skylder aarlig Landskyld 2 pd: Sm: med bøxsel for 48 Rdr: Eet Huus paa sam/m/e gaard staaende for 10 Rdr:
1705: 43b
Dend gaard Møcklestad i Opdals Skibrede skylder udj aarlig Landskyld med bøxsell 3 Løber Sm: 3 Huder for penge 324 Rdr: Widere till betallingens fyllist giørelse fantis iche og Rester saa Endnu 63 Rdr: 3 mrk: 12 s: for ude/n 21 Rdr: 3 mrk: 8 s: for Kore/n og Resterende tiende, sam/m/e indvisning dat: 27: Maij og 28 dito 1705
Publicerit Peder Jensen Smidt paa ombuds Manden Wellum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Niels Haldorse/n paa ½ Løb Sm: ½ H: udj Halsnøe Closters gaard Houge i Fiære Skibrede beliggende dat: 3 Febr: 1705.
Publicerit Hr: Cammer Raad og General ToldForvalter NordenFields udj Norge Hans Schrüders (Schrøders) udgifne Fuldmagt till Monss: Peder Jensen Smidt till at Vere Fuldmegtig wed Strandvraget her i Sundhords Fogderie, dat: 16 Maij 1705:
Dend opsatte Sag i mellem Arne Larsen og Ellias Hage om det slagsmaal som paa forige ting till nu blef optagen,
og møtte nu Ellias Hage Self till Sagen at svare, saa møtte og paa Arne Larsens Veigne hans Fader Lars Nielse/n som Endnu beKlagede sig meget ofver Ellias Hages unde adferd med hans Søn, som hand hafde slaget med Een Stock paastod der fore at Ellias Hage bør bøde effter Lougen og betalle hannem sin omKostning og tids spilde,
Ellias Hage her till svarede at sam/m/e dreng Arne Larsen Jagede hans øg i Marcken og da hand tallede till hannem der fore brugte hand Een slem Mund Mod hann: og sagde mener du ieg er bange for dig, fleere ord Kand hand ej erindre, der paa slog hand hann: nogle slag med Ee/n Stock, formente at det iche Var ilde giort, saa so/m hand ichun er Ee/n dreng og Elias der i mod {Eer} Ee/n gl: Mand der ej Kunde taale hans slem/m/e Mund,
Niels Haavig so/m Var till widne i denne Sag indstefnt, wed Eed forKlarede at hand Kom gaaende forbj Hage, og Fant denne dreng Arne Larse/n liggende paa Marcke/n og gred og skreg, og da hand spurte hvad hann: skade sagde hand at Ellias Hage hafde slaget toe stocker af Paa hannem, og hand tog drenge/n og fulte ha/m ind paa Hage, og Klede af hann: Klederne, da Var drenge/n blaa baade paa dend Eene Ærfue og dend Eene side, og hand Klagede sig meget ofver de slag hand hafde Faat, og dette skeede paa Hellig tre Konger dag nest afvigt, widere forKlarede hand at hand sam/m/e tid tallede med Ellias Hages Qvinde, og hun beKlagede at hendes Mand war saa hastig og slog drenge/n,
Ellias Hage wedstod Endnu at hafve slaget drenge/n og det for hans unde Munds skyld, me/n effter tilspørgelse at Rette/n
1705: 44
wiste hand inge/n ord at udsige ude/n det ord till fore/n er omRørt, me/n der hos Sagde hand at hand iche slog ha/m saa Fast so/m Niels Haavig forKlarede at det skulle Vere blaat effter, me/n ichun nogle faa slag og ej fast,
Lars Nielse/n Hage paastod at Ellias Hage bør anseeis till Straf for saada/n gierning,
Ellias Hage wedstod og at dette skeede paa hellig tre Kongers dag,
Kongl: May:ts Foget satte i Rette at Ellias Hage bør bøde till hans May:t effter Lougen for slagsmaal, saa Vell so/m for Hellig brøde, og der o/m war Dom begierende
Afsagt,
Som Ellias Hage ej negter men wedstaar at hafve slaget dend Dreng Arne Larsen Hage nogle slag med Ee/n stock og det paa Hellig tre Kongers dag nest afvigt so/m Var Ee/n Hellig dag, alt saa bør hand for saada/n slagsmaal paa Ermelte dreng at bøde till hans Kongl: May:t {boe} sambt udj Hellig brøde 6 Rdr: 3 mrk: og der for ude/n betalle till drenge/n Arne Larse/n i foraarsagede omKostning Skade og tids spilde udj alt 1 Rdr: og det alt inden 15te/n dage under Nam og wurdering i sin boe,
Publicerit Karen Sl: Ifver Knudsens udgifne skiøde till Hr: Hans Rafnsberg Sogne Prest till Findaas paa 1 Løb Smør og ½ Huds Landskyld med bøxsell udj dend gaard Statland i Føyens Skibrede, dat: 11: Julij 1705:
Publicerit Hr: Hans Rafnsbergs udstede bøxsel seddell till WerMund Jonsen paa 18 mrk: Sm: og Een Fierde part af trefierendeel Hud udj Prestebollens gaard Endvær i Føyens Skibrede, dat: 12 Decembr: 1704:
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Niels Tverborwigen, Ingebregt Løckling Aarne Løckling, \og/ Siur Mælland for Clam/m/erj og slagsmaal med hin anden, till widne indstefnt Gregorius Waage, David Gitung og Niels Følckenes, sambt Balser Knudse/n Søre Mælland,
Niels Tverborwige/n Ingebregt Løckling og Siur Mælland møtte till Sage/n at svare, af widnerne møtte ingen uden allene Gregorius Waage,
Niels Tverborwige/n beKlagede sig at hand ilde blef slagen og med handlet af Ingebregt og Arne Løckling sambt Siur Mælland, udj Eet brølup nest afvigte Høst,
Gregorius Waage wed Eed widnede at hand sam/m/e tid Var till stede paa Mælland i Brølupet, og der saag hand at Aarne
1705: 44b
Løckling slog Niels Tverborwigen under øret 2de slag, men iche Ved hvor af deris Clam/m/erj Kom, ej heller Ved hand worledes!! det Entes, iche heller saag hand meere eller fleere i Clam/m/erj, tj baade hand og de andre ware drockne og beskienckede, widere i den/n/e Sag wed hand ej widere,
Ingebregt Mælland og Siur ibm: forKlarede at de iche i noge/n maade war udj Clam/m/erj med Niels Tverborvige/n paastod at hand saada/n si/n andgifvende bør bevise,
de andre widner møtte iche
Gunder Graaf og Siur Zætre hiemlede at de louglig war Citerit, saa og Arne Nøckling, me/n hand Var da ej hiem/m/e me/n Reist till Berge/n,
David Gitung møtte og wed Eed widnede at hand Var sam/m/e dag tilstede i Brølupet paa Mælland, me/n iche saag noget Clam/m/erj ente/n med dend Eene eller ande/n, tj hand lagde sig ned at saafve, og Var meget drocke/n, widere Viste hand iche at profve,
Afsagt,
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n tid Arne Løckling og de andre jnterresserende bør møde, og so/m det Eene widne Niels Følckenes ej møder till sit widnesbyrd at aflegge, og stefnewidnerne ForKlarer at de tallede med hann: da de hann: her o/m indstefnede, og gaf till giensvar at hand iche Vilde Kom/m/e, saa paa legges hann: i ligemaade till første ting at møde sin Sandhed wed Eed at forKlare, {eller} saa frembt hand iche will bøde effter Lougens 1 B: 13 Capt: 7 art: 20 Lod Sølf,
Fogde/n hafde ladet stefne Niels Gaaseland for at Vere Kom/m/e/n for tillig med hans Qvinde, der fore at betalle Egte bøder effter Lougen,
Niels Gaaseland møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne,
Gunder Grof hiemlede at hand louglig Var Stefnt me/n er Siug og sengeliggende, hvor fore hann: paalegges till neste ting at møde
Fogde/n hafde og ladet stefne Siur Sættre for at vere Kom/m/e/n for tillig med hans Qvinde Mallene Lars datter der fore at bøde effter Louge/n,
Siur Sættre møtte wedstod saa at vere, bad o/m forladelse,
Kongl: May:ts Foget paastod Do/m till Bøders betalling,
Afsagt,
Som Siur Sætre Self wedstaar at hands Qvinde Kom for tillig saa bør hand betalle sin Ege/n og hendes Egte bøder so/m er effter Louge/n 3 Rdr: 2 mrk: 4 s: og det inde/n 15te/n dage under adfer effter Lougen
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Chrestopher Halderager for at Vere Kom/m/e/n for tillig med si/n Qvinde, der fore at bøde Egte bøder effter Lougen,
1705: 45
Chrestopher Halderager møtte og svarede at hans Qvinde ej er Kom/m/e/n fortillig, og der fore formente at Vere frj
Kongl: May:ts Foget begierede Dilation till neste ting, saa Vill hand med Sogne Prestens atest si/n paastaaende bevise, hvor fore Sage/n till dend tid beroer, og skall da gaaes der o/m hvis Rett er.
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Torgils Wornes, Knud KullisEid Olle ibm: Knud Hille og Lars Stensvaag formedelst de skall hafve udfaret paa Fiskerj dend almindelig bedag!! (bededag), der fore at bøde Hellig brøde effter Lougen, hafde og ladet stefne till widne Paal Stensvaag Ellend og Gunder Saxse, so/m alle Vare nerverende tilstede,
de indstefnte Mend møtte og forKlarede at det iche skeede, tj ej heller foer de ud for!! (før) Klocke/n Var ofver 8te og Solle/n alt Var nede,
de indstefnte widner møtte ogsaa og wed Eed forKlarede at de iche wiste ente/n de war ude eller ej, tj de iche saag denn: før o/m Løfverdags Morgene/n, hvor fore de indstefnte Mend frj Kiendes for Fogdens tiltalle,
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Peder Huuse formedelst hand ande/n Paaske dag nest afvigt tog bue tarre og saaledes arbeidede om Sabaten, paastod der fore at hand bør bøde Hellig brøde effter Louge/n,
Peder Huuse møtte og wed stod sin forseelse, bad o/m forladelse tj nøden trengde hann: der til, formedelst hans Creaturer sultede, og hand hafde indted andet at gifve dem,
Kongl: May:ts Foget satte i Rette at hand bør bøde effter Louge/n,
Afsagt,
Som Peder Huuse Self wedstaar at hafve arbeidet og taget bue tarre paa Ande/n Paaske dag nesteleden, saa bør hand effter Lougen betalle hellig brøde 2 Lod Sølf, og det inde/n 15te/n dage under adfer effter Lougen,
Sare Sl: Hr: Natanels hafde ladet stefne Petter Petterse/n Bell formedelst hand tog tieniste hos hende og siden gick af si/n tieniste uden forlof, og paastod Baar Larse/n paa hendes weigne at Petter Petterse/n bør der fore lide effter Lougen,
Fadere/n Petter Bell møtte paa si/n Søns weigne og forKlarede at hand Var saa svag at hand war nød at gaa af sin tieniste, formedelst hand blef Siug og Endnu i den/n/e dag er svag, og har det med stercke begafvinger!! (begaving = betegnelse på epilepsi), formente der fore at Vere frj for Sare Høylands tiltalle,
1705: 45b
Baar Larse/n begierede paa Sare Sl: Hr: Nataels!! weigne at Fadere/n Petter Bell maatte paalegges at bevise dette sit foregifvende at drenge/n Var Svag og hafde den/n /e Siugdo/m,
Afsagt
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n tid Petter Bell louglig har at bevise at hans Sø/n Var saa Svag at hand der fore ej Kunde blifve i si/n tieniste eller Kom/m/e der udj igie/n og det saa frembt hand iche da Vill lide Do/m effter Lougen.
Madtz Anderse/n Kaarevige/n hafde ladet stefne Lars Nyesetter for grundeleie af hans andeel Sag i Sagvog bestaaende,
Lars Nyesetter møtte till Sage/n at svare og forKlarede at hand hafde Saugen udj pant af Berent Orning og formente at grunde/n følger Saugen, og indlagde sit pantebref der paa af dato 1 Maij 1648: udgifve/n af Berent Orning till Matis Olsem!! (Olsen?) so/m Var Lars Nysetters Huustrues Fader, der nest indlagde Ee/n Do/m dømbt af Sorenskrifvere/n Sl: Bendiz Dyrhuus, dend 16 Decembr: 1681:
Madtz Anderse/n der i mod indlagde hans Kiøbebref eller Transport paa sam/m/e pante bref at maa indløse fra Lars Nysetter sam/m/e Saug med widere dat: 18 Octobr: 1699: Nock indlagde Eet gl: Pergementz bref o/m sam/m/e Saug dat: 26 Septembr: 1589: End nu indlagde Eet pergementz bref o/m sam/m/e Saug af dato 30 Septembr: 1589: Indlagde ogsaa Eet Kiøbebref paa sam/m/e Saug og grund dat: Bartolomeidag 1627: Nock indgaf Eet Kiøbebref o/m sam/m/e dat: 1611: dend 1 Julij: End nu Refererede Madtz Anderse/n sig till Eet indvisnings werck udj sam/m/e Sag forRettet af Forige Sorenskrifver Sl: Poul Trulsens, hvilcke indvisning hand nu ej hafde Ved haande/n me/n lofvede det at forskaffe till første ting, till hvilke/n tid hand begierede Dillation,
Lars Nysetter Refererede sig ogsaa till Eet skifftebref forRettet af Sorenskrifvere/n Sl: Bendix Dyrhuus, hvor udj er indført ald des beskaffenhed, men sam/m/e skiffte bref so/m er effter hans Sl: wærFader og wærModer \er/ ej tilstede, men hie/m/e udj hans huus, lofvede at forskaffe det till første ting till hvilcke/n tid hand ogsaa begierede opsettelse i Sage/n,
Afsagt
Sage/n beroer till første ting hvor da begge parter har at indlefvere
1705: 46
de paaberaabte Documenter som nu ej er tilstede og skall da udj Sage/n gaaes widere hvis Rett er.
Mag: Hans Abel Sogne Prest till Tysnæs Prestegield, hafde ladet stefne opsiderne paa Tottland, Rasmus, Tore Olle Aamund og Helge, formedelst at hand lod de/m tilsige at føre Eet Haars med Føll og Ee/n Koe, fra Førde og till Kongsvig og de iche effter hans ordre drog der he/n før end lenge der effter da ulfvene alt hafde drebt baade Haars og Føll, paastod der fore at de alle det bør betalle,
bemelte 5 Mand paa Tottland møtte og forKlarede at saa snart de fick deris Eigeres bref at de skulle Roe{de} Roede de straxst dage/n der effter till Førde, og de tog Koe/n og førde till Kongsvig, me/n da Var alt Haarset med Føllet død, til fore/n blef de Vell befallet af Gietmund, me/n de wilde iche agte hans Commando saa so/m de iche med hann: hafde at bestille, forKlarede og at de med deris Eigere war forEenede at de iche skulle giøre hannem noge/n fløting, me/n de har betalt med Fisk deris Fløting naar de betaller deris Rettighed, og lofvede at de det till neste ting skall bevise,
Daniel Stue paa Mag: Hans Abels weigne paastod at de burde betalle dend i hielbete Horse og Føll, saa so/m de Var tilsagt og ej Reiste,
Afsagt,
Sage/n beroer till neste ting og har Leilendingerne paa Totland at bevise at de med deris Eigere har indgaaet dend forEening at de for Fløtting skulle Vere forskaanede og at de deris Fløting med Fisk betalt hafver, og o/m parterne ej i midlertid i mindelighed Kand forEenis skall da gaaes hvis forsvarligt Vere Kand,
Kongl: May:ts Foget Oluf Larse/n baade paa Egne og Forige Foget, Hr: BorgeM: Falck Larsens weigne till Spurte Almuen paa Tinget om dennem ej er witterligt at de strandsidere her i Skibredet saa so/m Tor Hansen i Spidtzøen Petter Piil i Folgerøe/n Mogens Omundse/n i Mosterhafn, Knud Ifverse/n i Bømelhafn, Lars Bentzen i Geitung, Willum Svense/n i Øchelands waage/n Anders Nielse/n paa Leervigen, ej betaller till Conssumptions Forpagtere/n deris Conssumption og Folcke skatt, og det saa høyt, at de iche meere Kand taale at udgifve, saa at o(m de) ogsaa skulle betalle strandsider skatten skulle det falde dem saa tungt at de fleeste der af maatte blifve Ruinerede begierede der fore at Almuen wilde gifve deris sandferdige svar, baade o/m deris næring og tilstand,
1705: 46b
Almuen her till svarede at dennem alle Vitterligt er at bemelte strandsidere betaller deris Conssumption og Folcke skatt till forpagtere/n, og det saa høyt som de ej meere er god fore at svare, og har de tit og offte ofver saada/n udgifft sig meget beKlaget at det denn: tungt udfalder, og o/m de nu ogsaa skulle svare Strandsider skatt for uden, war det ej andet end de maatte flifve!! (blifve) forarmede, deris næring er ogsaa meget Ringe, særlig i desse aaringer nu Fiskeriet ofver alt her o/m Kring har slaget Feil, hvor af de allene har deris underholdning og ej ande/n næring, de der for ude/n dend fleste deel af denn: ere nogle Fattige Mend, Ee/n deel ogsaa bort død saa so/m Lars Bentze/n i Geitung so/m nest lede/n aar døde i Armod og Fattigdo/m, saa at alle hans Creditorer ej Kunde naa deris fulde betalling, i lige maade er nylig død Tor Hanse/n i Spidtzøe/n, og effter lat si/n Qvinde og bør/n i stor Eelendighed, saa Strandsiderne her o/m Kring iche har noge/n midell eller formue,
dette begierede Fogde/n at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis,
Hr: BorgeM: Falck Larse/n Forige Foget i Sundhorle/n fre/m Ko/m for Rette/n og til spurte Almuen paa Tinget o/m denn: ej er witterligt, at Forige Tolder her wed Sundhords Toldsted, Chrestian Hendrick Petters ej er Ee/n Fattig Mand, der ej har noge/n Midel og Formue, ej heller er god for at betalle dend Naadigst paabudne Copskatt, so/m det aar 1699 war paabuden, hvor (hvoe/hvilke?) hand da dend gang betalte so/m Ee/n ande/n strandsider og ej Widere,
Almuen her til svarede at det denn: alle witterligt er at Forige Tolder Petersen baade er Ee/n Fattig Mand, og der for uden ej har Ringeste Næring, me/n er i huuset hos si/n Sviger Sø/n itzige Tolder og der har si/n underholdning, saa hand iche har Middel og Formue widere Kopskatt og Ildsted skatt at betalle end so/m allerede betalt er, tj hand da den/n/e paabudne Copskatt skulle betalles, war hand allerede fra Toldbode/n og ej Tolder
dette begierede Hr: BorgeM: Falck Larse/n at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis,
End nu tilspurte Hr: BorgeM: Falck Larse/n Almuen o/m denn: (ej e)r witterligt at de 2de Klockere her i Skibredet saa so/m (Ni)els Nielse/n till Storøens Kald og Hans Anderse/n till Findaas (Kal)d ej ere 2de Fattige Mend, der ej heller ere god fore dend (Na)adigste paabudne Kopskatt at betalle,
Almuen her til (svarede) at desse 2de Klockere ere toe Fattige Mend der ej har
1705: 47
Ringeste Middel eller formue, ej heller ande/n Næring end so/m de af Kaldetz indKom/m/e nyder so/m er Ringe og lide/n, saa at der so/m de den/n/e Kopskatt skall betalle, maatte de blifve Ruinerede, tj deris Middel og Formue er slet og Ringe,
dette begierede Hr: BorgeM: i ligemaade at maatte indføris,
End nu tilspurte hand denne/m o/m de ej witterligt er at effter skrefne Jorder A:o 99: fra gick hvor af inge/n oddelskatt betaltes saa so/m af Fiære skibrede Wige/n 18 mrk: Sm: og 1 spand Kore/n 1 mrk: 14 s: Langeland i Føyens Skibrede 1 ½ Løber Sm: 1 ½ Hud 2 Rdr: 2 mrk: 6 ¼ s:
Almuen her til svarede at det denn: witterligt er at fornefnte 2de Jorder det aar 99: fra gick udj oddel skatten som melt er, dette begierede Hr: BorgeM: Falck Larsen at maatte indføris,
Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n tillspurte ogsaa Almuen af begge Skibreder o/m denn: ej witterligt er at effterskrefne Jorder effter nefnte aaringer fra gick udj oddelskatte/n saa so/m
Fiære skibrede 1700 Westvig ½ Løb Sm: 3 mrk: 1701: indted, 1702: {Bickeland} \Førde/ Sm: 1 Løb 1 Rdr: 1703: Eileraas 4 ½ spand Kore/n 1 mrk: 2 s: Biordall 1 pd: Sm: 1/3 H: 3 mrk: 3 1/6 s:
af Føyens Skibrede for 1700: Nysetter 2 pd: Sm: 4 mrk: Indre HaaVig Sm: 1 Løb 18 mrk: H: 1: 1 Rdr: 4 mrk: 1 ½ s: ytre Haavig 1 Løb Sm: ½ wog Fisk 1 Rdr: 6 s: for 1701: indted ude/n nest forestaaende Jorder Indre og yttre Haavig so/m fra gick 1700: for 1702: Nore Næss: Sm: 1 pd: 2 mrk: Sortland Sm: 2 pd Huder 1: 1 Rdr: 1 mrk: 9 ½ s: Gillie Sm: 1 L: 1 H: 1 Rdr: 3 mrk: 9 ½ s: for 1703: Olsvaag 33 ½ mrk: Sm: 2 mrk: 11 s: Hougland Sm: 1 Løb 1 Rdr:
Almuen her til svarede at det denn: nock so/m witterligt er at bemelte Jorder i forskrefne aaringer fra gick hvor \af/ inge/n oddelskatt betaltes, dette begierede Fogdend!! at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis,
Hr: BorgeM: Falck Larse/n till spurte Almuen paa Tinget o/m her i desse 2de Skibreder noget wrag det aar 1699: wed Hafsiden fore falt, og o/m det saaledes er beskaffet at noget wrag till Hardanger Fogderie Kand indKom/m/e,
Almuen her till svarede at det aar 1699: forefalt iche det aller Ringeste Strandwrag, iche heller er det saaledes beskaffet at noget wrag til Hardanger Fogderie Kand indKom/m/e, tj Hardanger ligger fra (Haf)side/n meere end 10 Mille weigs ind udj Landet,
dette begierede Hr: BorgeM: Falck Larse/n at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis,
1705: 47b
af de skibreder Skaanevig, Etne og Fielbergs skibreder blef oppebaaret af indverende aars skatter paa 1te: og 2den: termin till sam/m/e/n 244 Rdr: af Føyens og Fiære Skibreder 320 Rdr: 1 mrk: 10 s:
Dend 13 Julij blef holden almindelig Somerting paa Leevaag for Opdals Skibrede og Waags Skibredes Almue, ofververende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen Bunde Lensmendene Gunder Ambland og Lars Meeling med effter skrefne Laugrett
af Opdals Skibrede,
Chrestopher Gudøen, Ellend Houckefær, Sime/n Gierstad, Gunder Ambland, Mickel Siursen Opdall, Sæbiørn Gierstad, Hans Epland og Hans yttre Wee,
med Almue fleere so/m sam/m/e tid tinget søgte,
Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger so/m for he/n findes Specificerede,
Publicerit Hendrick Benicken Borger i Bergen hans udgifne skiøde till Proviant Forvalteren i Bergen Sr: Chresten Skaboe paa 3 Spand Sm: ½ Huds Landskyld med bøxsell udj dend gaard Lande udj Opdals Skibrede beliggende dat: 24 Septembr: 1703:
Publicerit Fridrick Vo/n Springpils udgifne obligation till Raadstue skrifvere/n i Berge/n Sr: Tom/m/es Chrestense/n paa Capital 50 Rdr: for hvis Capital hand panseter!! sin paaboende gaard Fietie i Waags Skibrede beboende!! (beliggende), dat: 21 Aug: 1699: og findes teignet paa sam/m/e obligation der paa at Vere betalt 9 Rdr: 3 mrk: saa der Endnu Resterer 40 Rdr: 3 mrk:
Publicerit Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Tosten Torgiersen paa dend gaard Borge/n skylder aarlig Landskyld Een Teig dat: 27 Martj 1705:
Publicerit Oluf Knudse/n Hougland udj Waags Skibrede hans udgifne forpligt till si/n trolofvede Fæste Qvinde Marite Lars datter at hun effter hans død skall beboe og bruge hendes lifs tid hans Eiende Jord Hougland skylder udj aarlig Landskyld 2 pd: 6 mrk: Sm: dat: 12 Martj 1705:
Publicerit dend giorte indvisning paa dend Do/m ofver Joha/n Torse/n so/m paa Føyens Skibredes Ting findes indført og forKlaret,
Publicerit Niels Olse/n HufftHam/m/ers udgifne skiøde till Sallamo/n Johanse/n Windenes paa 10 mrk: Smør med bøxsel for 16 Rdr: dat: 5 Maij 1705:
Publicerit Hr: Cammer Raad og General Told Forvalter Nordenfields (Han)s Skrøders udstede Fuldmagt till Peder Jensen Smidt at (were) hans Fuldmegtig wed Strandwraget udj Sundhords Fogderie (da)t: 16 Maij 1705:
Publicerit welbr: Hr: Lands Dom/m/er og Laugmand Knag paa Stifft befallings Mandens weigne hans udstede beVilling till Godskalck Hanse/n paa hans under danige andragende at vere gastgæber udj (G)udøesund, dat: 14 Martj 1705:
1705: 48
Jon Wee hafde ladet stefne Chrestopher Gudøen for Ee/n deel ærørige ord so/m hand skall hafve talt hanne/m paa nest afvigte Waar udj Gudøe Sund, da de Reiste fra waartinget, med paastand at hand der fore bør lide,
Chrestoper Gudøen møtte till Sagen at svare, og forKlarede at hand sam/m/e tid war saa drocke/n og beskiencket at hand ej i nogen maade Kand Erindre hvad ente/n talt eller giort er, og er af hann: noget talt so/m Jon Wee ner Kand paa Røre, saa Ved hand der till inge/n Føye eller Skiel, men beKiendte at Jon Wee altid og Endnu er Ee/n ærlig Mand, og ej wed andet med hanne/m end alt søm/m/eligt,
Samson Abelse/n Teigland og Olle Ingebregtse/n Lande ware af Jon Wee indKaldet till widne her o/m, so/m og møtte, og effter Eedens afleggelse widnede Samso/n Abelse/n at nest afvigte Vaarting da de foer fra tinget Roede de till Gudøesund, og der Kiøbte baade Jo/n Wee og Chrestopher Gudøen øll og brendeVin og drack, og de laag der o/m Natte/n, og o/m Morgene/n drack de atter brendevi/n og blef ganske ofver stadige drockne, saa de iche wiste ente/n hvad de talede eller giorde, da Ko/m Chrestopher og Jo/n Wee i ord sam/m/e/n, og Chrestopher Kalde Jo/n Wee for Ee/n Skouge Tyf, widere hørte hand iche,
Olle Ingebregtse/n Lande widnede lige de sam/m/e ord so/m Samso/n widnet hafver udj alle ting
Chrestopher Gudøe/n so/m till foren forKlarede at hand iche er widende hvad talt er, og fortryder det hann: meget at saadant skall Vere talt, sagde endnu so/m før at hand iche wed noge/n skiel der til me/n at Jo/n Wee er Ee/n ærlig Mand,
Jo/n Wee her till svarede at hand med Chrestopher Gudøens ErKlering well er til freds, og fornøyet, og der paa gafve de for Rette/n begge deris Hender, Me/n Jo/n begierede at hand wed Do/m maatte frj Kiendes, paa det at andre Letsindige Folck ej skall Kaste hann: det fore,
Afsagt,
Som Chrestopher Gudøen ganske benegter ej at af wide at hand hafver paa talt Jon Wee ente/n paa ære eller andet u-søm/m/eligt, og o/m saa er skeed, er det giort og talt i Ee/n ofverflødig drockenskab, saa so/m hand der till ej hafde nogen aarsage, widnerne og wed Ed har beKrefftet at det skeede udj Eet Kroe huus i Ee/n ofver maade drockenskab, saa frj Kiendes Chrestopher Gudøe/n, og bør ordene so/m talt er ej i noge/n maade at Kom/m/e dend Dan/n/e Mand Jo/n Wee eller noge/n af hans paa Rørende till Ringeste æres ForKleining, me/n hand der fore at Vere frj og Sagesløs
1705: 48b
Fogden hafde ladet stefne Lars Malckenes for at Vere Kom/m/e/n for tillig med hans Qvinde der fore at bøde effter Louge/n.
Lars møtte wedstod si/n forseelse bad o/m forladelse
Afsagt,
Lars Malckenes bør inde/n 15te/n dage at betalle hans og hans Qvindes ægtebøder so/m effter Louge/n er 3 Rdr: 2 mrk: 4 s: under adfer effter Louge/n,
Fogde/n hafde og ladet stefne Anders Beltestad for slags maal Med Olle Lj der fore at bøde effter Lougen, hafde og stefnt till widne Siur paa Eiedet og Halfver Drange,
inge/n ente/n parter eller widner møtte till Sage/n at svare,
Lensmande/n hiemlede wed Eed at de Vare louglig stefnte, hvor fore denn: paalegges till neste ting at møde, særlig det Eene widne Siur paa Eidet so/m iche møder paalegges at møde sit widne at aflegge under 20 Lod Sølfs straf effter Lougen,
Af Waags Skibrede møtte effterskrefne Laugrett,
Lars Meeling Chrestopher Fonde/n, Aamund Aarbøe, Erick Brecke, Olle Fonde/n Tomes Helleland, Rasmus Wig og Anders Saatendall,
sambt Almue fleere so/m tinget søgte,
Dend Sag i mellem Lars Rølland og Chrestopher Fonde/n o/m det skelderj so/m paa forige ting till nu blef opsatt,
og møtte nu det Eene widne Ørie/n Wiig so/m effter Eed widnede at hand nest lede/n {Høst} \ Som/m/er / war til Tings paa Leevaag da sad Lars Rølland og Chrestopher i Fonde/n og drack i gaarde/n, og so/m de saa sad, sagde Chrestopher till Lars, du est Ee/n Halsløs Mand, der paa svarede Lars, ieg meener du er det iche, og der paa gick {Chrestopher} \Lars/ fra hann: og ind i tingstue/n, og skiød ha/m til widne, widere ord hørte hand iche at Vere talt.
Chrestopher SørFonde/n her til svarede at hand iche Kand negte at hand jo har talt saadan/n/e ord, me/n i ald Kierlighed og ej i onskab, forKlarede ellers at Lars Rølland har talt adskillige ord, skielt Engemo/n Remmereide for Ee/n skiel/m, og usagt!! (udsagt) sine grender!! (grander) og Naboer {for} paa sit Lif,
Lars Rølland satte i Rette at Chrestopher \i/ Fonde/n bør lide effter Louge/n so/m dend der taller o/m Ee/n Mand og ej Kand bevise (det) og der o/m Var Do/m begierende,
Chrestopher i Sør Fonde/n begierede Dilation till neste ting, saa (will) hand bevise adskillige poster ofver Chrestopher SørFonde/n!! (Lars Rølland?), med fleere,
Afsagt,
Som de 2de Eed tagne widner har forKlaret at Chrestopher Sør Fonde/n har sagt till Lars Rødland, at hand er Ee/n Halsløs Mand og sam/m/e Sag nu 3de ting har Veret for Rette/n, og alligevel er af Chrestopher i Fonde/n ej Endnu noget bevisligt giort, hvor fore [ej]?
1705: 49
Lars Rødland noget bør lide, eller i andre maader Ringeste u-søm/m/eligt begaaet, og saadane ord allige Vell er u-telbørlige og meget lougstridige, saa bør Lars Rølland for Chrestopher Sør Fondens {for} \tiltalle/ frj at Vere, og Chrestopher Sør Fonde/n so/m saadane u-beqvems ord talt hafver bør bøde der for till hans Kongl: May: 6 Rdr: og gifve udj Foraarsagede omKostning til Lars Rydland 1 Rdr: 3 mrk: og ordene ej at Kom/m/e Lars Rydland till noge/n skade, bøderne og omKostningerne betaller Chrestopher SørFonde/n inde/n 15te/n dage under Na/m og wurdering i si/n boe,
Dend opsatte Sag i melle/m Chrestopher Sør Fonde/n og Olle ibm: so/m fra forige ting till nu blef optage/n, og møtte nu begge parter till Sage/n at svare,
Chrestopher Fonde/n forKlarede at hand iche Kand dølge at Olluf Fonde/n har staalet Ee/n stock og grafvet ned i Jorden paa Fonden, og dend stall hand fra Jacob Tislevold, frem førde til widne her o/m
Josep Rembereide so/m effter Eed widnede at hand for 3 eller 4re aars tid side/n Ko/m Roende wed Fonde/n og Chrestopher Var med hann: og hand bad ha/m at gaa paa Land med sig og da hand Ko/m paa Land Viste hand hann: Eet støcke træ laag udj Ee/n Ur, og nogle steene paa, og Chrestopher sagde till hann: her ligger Ee/n stock so/m {Chrestopher} \Olle/ i Fonde/n har taget fra Jacob Tislevold, me/n forKlarede der hos at hand iche Viste hve/m dend stock hafde nedgrafvet, eller hvor dend er Kom/m/e/n fra, ej heller hve/m dend till hørte,
Jens Rødland so/m og Var stefnt til widne af Chrestopher Fonde/n, frem Ko/m og Refererede sig till sit forrige widne paa Windenes da Sage/n der Var indstefnt,
Olle Rødland møtte iche
Oluf Fonde/n forKlarede at den/n/e Sag o/m den/n/e Stock har till fore/n wore/n indstefnt af Jacob Tislevold, hvor da Jacob Tislevold maatte bøde for sit tilleg mod hann: og formente der fore at Sage/n nu ej widere burde Repes, særlig og fordj at Chrestopher Fonde/n ej med noge/n widner Kand bevise sit nu bevislige tilleg mod hann: paastod der fore at Chrestopher bør lide og hand for saada/n beskyldning frj, og der paa begynte Oluf Fonde/n at larme og turere Raabte og skreg for Rette/n med mange Eeder og Forbandelser, og effter at hand nogle ganger at Rette/n blef paa mint til stilferdighed soer hand End meere, med mange u-søm/m/elige ord,
Chrestopher i Fonde/n Endnu so/m før paastod og forKlarede at (Oluf) Fonde/n hafde taget den/n/e stock og da Sage/n o/m stocke/n (….) Jacob Tislevold og Oluf Var for Rette/n paa Windenes, da sad hand Rette/n so/m Lougrettes Mand, og hørte der paa, men dend tid Vilde hand ej sige hvad hand Viste der o/m i noge/n maade
1705: 49b
parterne paa begge sider paastod Do/m, Oluf Fonde/n at Vere frj for Chrestophers beskyldning at Chrestopher bør lide for sit u-bevislige tilleg, {Oluf} \Chrestopher/ der i mod paastod Do/m at Oluf bør lide so/m dend har taget stocke/n, og inge/n af denn: hafde widere i Rette/n at indgifve
Afsagt,
Som denne Sag till fore/n i melle/m Jacob Tislevold og Oluf Sør Fonde/n for Rette/n wed Do/m er af handlet, paa hvilcke/n tid Oluf Sør Fonde/n for sam/m/e tilleg blef frj Kiendt, og Jacob Tislevold dend gang for sit tilleg mod hann: til Kiendt at bøde, og Chrestopher Sør Fonde/n nu alligevel har beskyldet Oluf Fonde/n for at hafve staalet Ee/n stock og dend nedgrafvet i Marcke/n, hvilke hans ord med widne er blefve/n bevist, hand ogsaa det sam/m/e her for Rette/n offentlig tilstaar, sam/m/e si/n beskyldning, hand ej heller med det aller Ringeste widne har bevisligt giort, Endog hann: fra neste ting till nu er gifve/n Dillation, saa bør Chrestopher i Sør Fonde/n at bøde till hans Kongl: May:t for saadan/n/e u-bevislige ord mod Oluf Fonde/n 8 Rdr: og gifve Oluf Fonde/n i aarsagede omKostning 2 Rdr: alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n, og sam/m/e ord so/m af Chrestopher er talt ej at Kom/m/e Oluf Fonde/n till aller Ringeste æris ForKleining, me/n hand i alle maader for den/n/e beskyldning bør frj at Vere, Me/n so/m Oluf Fonde/n i dag for Rette/n med mange Eeder og bander, sambt med drockenskab har ladet sig høre, og ej effter adVarsell Vilde gifve Fred og Rollighed, saa bør hand der fore effter Louge/n at bøde 3 Lod Sølf, og det i lige maade inde/n sam/m/e tid og under sam/m/e adfer so/m før er melt
Dend Sag i melle/m Engemo/n Engevig og Chrestopher Sør Fonde/n o/m det paastefnte skelderj, og møtte nu begge parter till Sage/n at svare, saa Vell so/m det Eene widne Oluf Wig so/m ej forige ting møtte,
Oluf Wig wed Eed widnede at nest lede/n Som/m/er da de Var i Engesund og opVartede Kongens Reise, da laag Ingemo/n Engevig i Ee/n baad og Saaf, og Chrestopher i Fonde/n Ko/m ned i baade/n till Engemo/n med Ee/n half Kande øll, og sad sig paa Toffte/n, og Engemo/n wognede op, og Chrestopher sagde till Ingemo/n gaa af baade/n i guds Naf/n eller diefvele/n skall føre dig af baade/n, der paa gick Engemo/n af baade/n og paa Land, og Ingemo/n sagde till Chrestopher, dreck mig till Ee/n gang af di/n Kanne, der paa
1705: 50
svarede Chrestopher i Fonde/n du er iche werdt till at dricke af mi/n Kande tj du er inge/n ærlig Mand, der paa svarede Ingemo/n du er Ee/n ære skiender, og dend skall du blifve indtill du mig det ofver beviser, og gick saa bort,
Chrestopher Sør Fonde/n svarede her till at Ingemo/n Engevigens ære og Respect ligger under laas og luckelse, og der hand af Rette/n der o/m blef tilspurt, sagde Chrestopher at hand Eengang hafde skielt Lars Windenes for lang tid side/n, og der paa ærKlerede Mande/n, hvilke ErKlering ligger hos Lars Windenes udj hans Kiste,
Ingemo/n Engevig her til svarede at hvad hann: og Lars Windenes har wore/n i melle/m er for langt tid side/n ja meere end for 18 eller 19 aars tid side/n afhandlet, begierede at Chrestopher SørFonde/n det bør betalle og der fore lide effterso/m hand ej saadant Kand betVise!! (bevise),
Chrestopher Sør Fonde/n her til svarede at hand Ved at hand maatte erclere Lars Windenes for u-beqvems ord, og der fore formente at Vere frj,
inge/n af parterne hafde Videre i Rette/n at fre/m føre me/n alle begierede Do/m,
Afsagt
Som Chrestopher i Sør Fonde/n med louglige widner ofver bevises at hafve skieldet Ingemo/n Engevig for Ee/n u-ærlig Mand, og \at/ hand ej er werd at dricke af potte med hanne/m, og ej Kand bevise Ingemo/n Engevig noget ofver so/m u-ærligt eller u-tilbørligt er, saa bør Engemo/n Engevig for {hans} Chrestopher SørFondens tilleg frj at Vere, og ordene ej at Kom/m/e Ingemo/n Engevig till æris forKleining i noge/n maade, me/n Chrestopher Sør Fonde/n bør for saadane u-tilbørlige ord at bøde till hans Kongl: May:t 4 Rdr: og gifve udj omKostning till Ingemo/n Engevig 1 Rdr: alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n.
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Marite Gulicks datter for Leiermaal med Knud Olse/n, der fore at bøde,
Qvindfolcket møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne,
Lensmande/n hiemlede wed Eed at hu/n louglig er stefnt, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde,
Fogde/n hafde ladet stefne Marj Peders datter for Leiermaal (med) Ee/n Baasmand wed Naf/n Erick Hanse/n, so/m er bort Reist, (der) fore at bøde effter Louge/n,
Marj Peders datter møtte iche ej heller noge/n paa hendes Veigne,
Lensmande/n hiemlede at hun louglig er stefnt, hvor (fore) hende paalegges til neste ting at møde
1705: 50b
Toldere/n Sr: Anders Tønder hafde ladet stefne Fredrick Von Springpil for Ee/n Do/m dømbt dend 1 Febr: 1704: at effter lefve og fyllist giøre, og indgaf Jørge/n Røn/n/e paa Tolderens weigne sam/m/e Do/m af ofve/n bemelte Dato,
Sr: Fridrick Vo/n Springpil møtte till Sage/n at svare, og formente at vere frj formedelst hand har forskaffet atest fra sine tilbørlige steder at skibet lossede paa Kongens strøm/m/e og indgaf sit skrefftlige indleg dat: 13 Julij 1705: Widere hafde Springpil ej at indgifve, uden allene frem Viste Ee/n Copie af Ee/n atest so/m war udgifve/n af ToldCam/m/eret i Lister Dibt, at Smacke/n (hollandsk skipstype) der Var losset af dat: 20 octobr: 1702: og so/m det ichu/n war Ee/n Copie paa slet papir Kunde dend ej i Rette/n antages, ellers forKlarede Sr: Springpil at Toldere/n Sr: Tønder Self hafver orginalen,
Jørge/n Røn/n/e paa Toldere/n Sr: Tønders weigne paastod Do/m till betalling effter Dom/m/ens indhold,
Afsagt,
Sr: Springpil tilfindes her med at effter Kom/m/e Ee/n Do/m Dømbt dend 1 Febr: 1704: paa Windeneses Waarting, hvor effter hand betaller inde/n 15te/n dage till Toldere/n Sr: Anders Tønder udj alt 3 Rdr: 3 mrk: under adfer effter Lougen,
Sr: Fridrick Vo/n Springpil hafde ladet stefne Ørie/n og Olle Wig formedelst de skall hafve hugget udj hans gaards til hørende Skoug Fitie, der fore at lide effter Louge/n,
de Mend paa Wig Ørie/n og Olle møtte og til dette stefnemaal svarede, at de iche har hugget udj Springpils skoug, me/n i deris Ege/n skoug, og formente at den Marck deris skoug till hører,
Springpil indgaf sit skrefftlige stefning dat: 13 Julij 1705: og paastod widere at opsiderne paa Vig bør bøde for saada/n Hugster,
Afsagt
Som opsiderne paa Wig Ørien og Olle Vig paastaar og formeener, at dend skoug hvor udj de har hugget det paastefnte tøm/m/er, hører deris paaboende gaard till, og ej Fitie, Sr: Springpil der i mod paastaar at skouge/n hann: til hører, da Kand her udj indted Kiendes før end siun og granskning skeer, hvor fore Sage/n till Aastede/n henvises, og Kand dend paa anckende der louglig indstefne Sage/n, med alle Eigere og paa Rørende till gaardene, og skall da udj Sage/n gaaes hvis Loug og Rett medfører.
1705: 51
Sr: Springpil hafde ladet stefne Hans Norbustad Corporal for Ee/n Sølf skee so/m hand har pantet fra hann: dend at tilbage lefvere eller dend at betalle,
Hans Norbustad møtte iche ej heller noge/n paa hans Veigne,
Lensmanden hiemlede wed Eed at Hans Norbustad louglig er stefnt, hvor fore hann: paalegges till neste ting at møde,
Publicerit Niels Hanse/n Holme paa si/n Hustrues Mette Hans d: weigne, Jacob Færevaag so/m formynder paa Hans og Olle Sæbiørn Sønners weigne og Lars Færevaag so/m Formynder paa Astrj, Rackel og Ane Ols døttres weigne deris udgifne skiøde till Johanes Olse/n Stølle paa 15 mrk: Sm: med bøxsell, og Self er Eiende i sam/m/e gaard Stølle 6 mrk: og har arfvet effter si/n Sl: broder Anders Olse/n 6 mrk: Sm: saa hand nu er Eiende i gaarde/n 1 pd: og 3 mrk: Sm: med bøxsell, og har hand betalt bemelte selgende for deris godtz penge 12 Rdr: dat: 1 Julij 1705:
Kongl: May:ts Foget tilspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at effterskrefne Jorder fra gick i desse 2de Skibreder effternefnte aaringer hvor af ingen oddelskatt betaltes
saasom 1700 af Opdals Skibrede Myrdall {18 mrk: Sm: ¼ Hud} 2 mrk: 6 ¾ s: Tornes Sm: 2 pd: Buckskind 1: giedskind 1: 1 Rdr: 11 1/8 s: Gierstad Sm: 18 mrk: ¼ H: 1 mrk: 15 3/16 s: 1701: indted, 1702: Færrevog 6 mrk: Sm: 1/8 H: 15 s: WeVattne ½ Løb Sm: 1/3 H: 4 mrk: 3 1/6 s: Haannenæs ½ Løb Sm: ½ H: 4 mrk: 12 ¾ s: Ned: Dalland Sm: 2 Løber 2 H: 3 Rdr: 1 mrk: 3 s: Aar 1703: Epland Sm: 1 L: H: 1: 1 Rdr: 3 mrk: 9 ½ s: Frøckedall 2 pd: 18 mrk: Sm: ¼ H: 1 Rdr: 6 3/8 s: Ervesvig og Kubbers Vig Lars Sands paaleg 18 mrk: Sm: 1 mrk: 8 s: Sæd Smør 1 Løb Huder 1: 1 Rdr: 3 mrk: 9 ½ s: Holme Sm: ½ L: ½ H: 4 mrk: 12 ¾ s: Reisem Sm: ½ Løb ½ H: 4 mrk: 12 ¾ s: Færrevaag Sm: 9 mrk: 1/8 H: 1 mrk: 3 ½ s: øfre og Nedre Hoepe 2 Løber Sm: 2 Huder og Faar, 3 Rdr: 5 mrk: 3 s:
Waags skibrede for 1700: Backe 1 1/6 Løb Sm: 1 Rdr: 1 mrk: for 1701: WalHam/m/er 4 mrk: 8 s: 1702: Rydland Smør 1 Løb 1 giedskind 1 Rdr: 14 ½ s: Øchland Sm: 2 pd: 4 mrk: danske 1703: Hille 4 1/3 waag Fisk og 2 pd: Lax 5 mrk: 12 s: Rembereide 18 mrk: Sm: 1 mrk: 8 s:
Almuen her til svarede at det denne/m nock witterligt er sam/m/e Jorder bemelte aaringer fra gick hvor af inge/n oddelskatt betaltis, hvilcket Fogde/n begierede at maatte indføris
Jørge/n Rønne paa Forige Foget Hr: BorgeM: Falck Larsens weigne till spurte Almuen af desse 2de skibreder o/m iche det aar 1699 fra gick effter skrefne Jorder hvor af inge/n oddelskatt betaltis saa so/m
Waags Skibrede Skaar 1 t:de Torsk 1 Rdr: B(acke) 1 1/6 Løb Sm: 1 Rdr: 1 mrk: Weivog 1 wog Fisk 3 mrk:
Af Opdals Skibrede Tvett 1 Løb Sm: 1 ½ H: 1 Rdr: 5 mrk: 6 ¼ s: Wattedal 1 Løb Sm:
1705: 51b
3 giedskind som Baron RosenCrantz indløste og svarer till, 1 Rdr: 4 mrk: 9 1/8 s: Lien Sm: ½ Løb ½ H: 4 mrk: 12 ¾ s:
Almue/n svarede at det denn: nock Vitterligt er at sam/m/e Jorder bemelte aar fra gick, hvor af inge/n oddel skatt blef betalt, dette begierede Jørgen Rønne at maatte indføris,
End nu tilspurte Jørgen Rønne Almuen af Tysnæs Prestegield, om denne/m ej witterligt er Klockere/n i sam/m/e Prestegield Hans Hanse/n iche er Ee/n Fattig Mand, der ej er god fore dend aller Naadigste paabudne Copskatt at betalle,
Almuen der til svarede at sam/m/e Klocker i Tysnæs Prestegield Er Ee/n Fattig Mand der ej er god fore, sam/m/e Naadigste paabudne Copskatt at betalle, med mindre hand skall blifve Ruinerit, tj hand ingen Næring hafver, ude/n Allene dend Ringe indKom/m/e wed Klockeriet, so/m baade lide/n og Ringe saa bor hand og paa Ee/n Ringe bunde gaard, og nærer sig so/m Ee/n ande/n bunde, dette begierede Jørge/n Rønne at maatte indføris,
Jørge/n Rønne End nu til spurte Almue/n paa Tinget, o/m denne/m witterligt er, at det aar 1699: wed Hafside/n eller andenstedtz forefalt noget wrag eller skibrud,
Almue/n der till svarede at inge/n skibrud eller wrag det aar forefalt eller noget i saa maader blef funde/n, dette begierede Jørge/n Rønne at maatte indføris,
Kongl: May:ts Foget paa Egne og Forige Foget Hr: BorgeM: Falck Larsens weigne till spurte dend ganske tilstæde werende Almue paa Tinget, om denne/m iche witterligt er at effter nefnte Strandsidere her i Skibredet iche ere nogle Fattige Mend der aarlig maa betalle till Consumptions Forpagtere/n deris Consumption og Folckeskatt, og o/m de ere god fore der forude/n strandsider skatt at betalle, Nemblig, Jochum Piil i Engesund, M(os)es Hansen i Brandesund, Hans Ottese/n Ee/n Borger i Berge/n so/m holder si/n tiener i Windenes waagen, Anders Madtzen i Beckervige/n, Gietmund Mogense/n i Næshafn,
Almuen her till svarede at det dennem i alle maader nock witterligt er, at desse opnefnte Strandsidere alle sam/m/e/n betaller deris Consumption og Folckeskatt till Forpagtere/n, og det saa høyt, at de iche er god fore widere at betalle, med mindre de ganske skulle blifve Ruinerede særlig Gietmund Mogense/n i Næshafn so/m inge/n Middel eller Næring hafver, Anders Madtze/n i Beckervige/n er for nogle faa aar side/n død og effter lod si/n Qvinde og bør/n i allerstørste armod og Elendighed, saa de hvercke/n hafde mad eller Kleder paa Krope/n, hvor fore Encke/n nu der fore er Reist fra stedet og till Berge/n hvor hun til holder og lefver i armod, Hans Ottese/n i Windenes waage/n er Ee/n Borger i Berge/n {so/m}
1705: 52
so/m boer i Berge/n og ej her paa Landet, me/n allene holder Ee/n tiener so/m i Windenes waage/n Handler, Jocoum Piil i Engesund er ogsaa for nogle aar side/n død, og hans Encke igie/n lefver og Endnu boer i Engesund, Mosses Hanse/n er i Brandesund og der boer, bruger ichun Ee/n Ringe handel, hvor af hand inge/n Middel eller formue Kand samble, me/n allene daglig underholding, saa det skulle falde ham og de andre meget tungt og besverligt o/m de strandsider skatte/n skulle betalle,
dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hanne/m af Rette/n beskrefve/n meddeelis, so/m Vj ej Viste at Kunde negte,
Publicerit Olle Olse/n Strømøen af Fiære skibrede og Baar Mogense/n Wihofde sam/m/estedtz deris udgifne skiøde till Olle Simense/n Lindaas ogsaa i Fiære skibrede beboende paa 17 ¾ mrk: Smør med bøxsell i dend gaard Rembereide her i Waags skibr: beliggende, hvor af Olle Strømøe/n selger 11 5/6 mrk: Sm: med bøxsell i mod penge 11 Rdr: 5 mrk: og Baar Wihofde 5 11/12 mrk: Sm: med bøxsell i mod penge 5 Rdr: 5 mrk: 8 s: og hafver Oluf Lindaas arfvet udj sam/m/e gaard 18 mrk: Sm: saa hand nu er Eiende udj alt 1 pd: 11 ¾ mrk: Smør med bøxsel, Dat: 13 Julij 1705:
Publicerit Olle Olse/n Strømøen af Fiære skibrede, Baar Mogense/n Wihofde ogsaa af Fiere skibrede paa si/n Hustrue Marj Simens datters weigne deris udgifne skiøde till!! till Baar Mickelse/n WesPestad i Waags Skibrede paa 1 pd: 2 ¾ mrk: Sm: med bøxsel udj dend gaard Rembereide udj Waags Skibrede, hvor af Olle Strømøe/n selger 11 5/6 mrk: Sm: med bøxsell, i mod penge 11 Rdr: 5 mrk: og Baar Mogense/n Wihofde afstaar og selger 5 11/12 mrk: Sm: med bøxsell i mod penge 5 Rdr: 5 mrk: 8 s: her for ude/n selgger!! Johanes Rønholm 9 mrk: Sm: med bøxsell i mod penge 9 Rdr: Self hafver Baar WesPestad paa si/n Hustrues weigne arfvet i Rembereide 9 mrk: Sm: med bøxsell saa hand nu er Eiende i sam/m/e gaard 1 pd: 11 ¾ mrk: Sm: med bøxsell, dat: 13 Julij 1705:
Publicerit Olle Olse/n Strømøen, og Baar Mogense/n Wihofde begge af Fiære skibrede deris udgifne skiøde till Thom/m/es Simense/n Tiernagle/n i Fiære skibrede paa 17 ¾ mrk: Sm: med bøxsell i dend gaard Rembereide i Waags Skibrede hvor af Olle Strømøe/n selger 11 5/6 mrk: Sm: med bøxsel i mod penge 11 Rdr: 5 mrk: og Baar Wihofde 5 11/12 mrk: Smør med bøxsell i mod penge 5 Rdr: 5 mrk: 8 s: og har hand arfvet i sam/m/e gaard 18 mrk: Sm: med bøxsell, saa h(and) nu er Eiende i Rembereide 1 pd: 11 ¾ mrk: Sm: med bøxsell dat: 13 Julij 1705:
Frem Ko/m for Rette/n de Dannemend Biørn Johanse/n, Joh(anes) Toraldsø/n, Gunder Jacobse/n og Niels Baarse/n alle boende paa!!
1705: 52b
paa dend gaard Tveitte her i Waags Skibrede og Fitie Kircke Sog/n, hvilcke gaard skylder udj aarlig Landskyld 2 Løber 2 ½ pd: Sm: og sig høylig beKlagede hvorledes nest afvigte i gaar 3 uger side/n deris paaboende Jord wed dend u-løckelige Ildebrand blef lagt i Aske, og der ofver alle deris Midler og Formue \for/ denn: op brent, bad der fore Almue/n paa Tinget gifve denne/m Eet sandferdigt svar her paa, o/m iche saada/n u-løcke denne/m u-formodentlig er paa Kom/m/e/n, saa so/m de har dend aller underdanigste Forhaabning at hans Kongl: May:t aller Naadigst sig ofver denne/m skulle Forbarme, at de med nogle aars Skatter af deris paa boende gaard maatte forskaanes, paa det de noge/n lunde igie/n Kunde Kom/m/e till Rette, og der wed med tide/n faa deris afbrente gaard igie/n opbygt, hvor med de agter at strefve,
Almuen paa Tinget saa mange so/m Var tilstede med Eenstem/m/ende Mund her til svarede, at det denne/m alle nockso/m witterligt er at desse stackels Folck for 3 ugers tid side/n den/n/e store u-løcke er paa Kom/m/en, saa at alle deris huuser og Eiendeele er lagt i aske, saa de nu ichun er nogle Fattige Folck, ønskede af deris hierte, at nogle guds bør/n sig ofver denne/m wilde Forbarme,
dette begierede de Dannemend at maatte indføris og denn: af Rette/n beskrefVe/n meddeelis, so/m Vj ej Viste at Kunde negte,
Der effter frem Ko/m for Rette/n dend Dannemand Siur Ham/m/erhoug af Opdals Skibrede, og i lige maade til spurte Almue/n af Opdals Skibrede o/m denne/m ogsaa ej witterligt er at hans paaboende Jord bemelte Hammerhoug so/m aarlig udj Landskyld er skyldende {ej} 1 L: 2 pd: Sm: ej nestlede/n aar o/m natte tid wed dend skadelige ildebrand blef lagt i aske, og hann: Ee/n stor skade til føyet, saa hand sam/m/e tid miste de fleste af sine Midler og Eiendeele, bad Almuen der fore at de wilde gifve deris sandferdige svar her o/m til Kiende, paa det hand aller under danigst Kand anholde o/m skatternis Frihed, forhaabende at hans Kongl: May:t (og) de Høye Herrer i Cammer Collegio, hann: skulle bevise Naade (og) barmhiertighed
Almuen her til svarede at det denne/m nock witterligt er at sam/m/e u-løcke den/n/e stackels Mand er paa Kom/m/e/n, saa at hans huus og meste Eiendeele der wed blef lagt i aske, ønskede at dend høye øfrighed sig med naade ofver hann: Vilde forbarme,
dette begierede dend Mand (at) maatte indføris og hann: beskrefve/n meddeelis
1705: 53
paa dette Ting blef af de 2de Terminers skatter betalt og oppebaaret
af Waags Skibrede 85 Rdr: 5 mrk: 14 s:
af Opdals Skibrede 209 Rdr: 5 mrk:
Dend 14: Julij blef Retten betient paa Hoepe udj Opdals Skibrede ofververende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, med effterskrefne Laugrett, Gunder Ambland, Simen og Sæbiørn Gierstad, Chrestopher Gudøen, Hans Wee, Hans Epland, Mickel Opdall og Ellend Houckefær,
hvor da Kongl: May:ts Foget for Rette/n lod frem føre Eet Qvindfolck wed Nafn Ingerj Lars datter, barn fød paa Backe i Tysnes Prestegield, formedelst hun skall hafve Fød udj dølsmaal, og barnet borte blefven, der o/m at giøre forKlaring, saa og at forKlare hvem hende besofvet hafver, og blef bemelte Qvindfolck af Retten Examinerit paa effter følgende maade Nemblig,
1: blef hun till spurt om hun Vedstaar at hafve Fød barn hun gaf till giensvar at hun det iche Kunde negte at hun jo hafver fød tviflinger till werde/n so/m Var 2de drengebørn,
2: hun blef tilspurt naar hun Føde sam/m/e børn og paa hvad sted det skeede, hun svarede at hun føde dennem forleden Som/m/er da Søldatterne Reiste till Bergen, og skulle Mønstres i mod hans May:ts anKomst, og det paa gaarden Drange udj Ee/n Sengeboe, og tiente hun hos Sergianten Halfver Olsen so/m paa sam/m/e gaard er beboende,
3: hun blef Videre tilspurt hvem der Var Fader till sam/m/e hendes børn hun svarede at Fader till hendes bør/n er Sergiantens Søn Knud Halfvorsen Drange og ingen anden,
4: hun blef tilspurt om hendes 2de børn war lefvende eller død Føde, hun svarede at de Vare døde og iche lefvende, tj de iche Vare Kom/m/en til tide, tj hun hafde iche med sam/m/e dreng at bestille førend i Fasten, og hun Føde børnene wed S:te Hans tider om Som/m/ere/n der effter,
5: hun blef tilspurt hvor hun giorde af sine børn da hun hafde Fød dennem, hun svarede at hun tog denne/m op af gulfvet og lagde denne/m under sit Hofvet i Senge/n, tj hun Var allene og det Var mod afftene/n, og da hun Var Svag og pintes med Fosteret so/m Varede i 4re dage og (……) og dend siste dag da hun hafde fød det første barn (i) Sengeboede/n, da Raabte hun paa si/n Mad Moder Gunnele Karls datter Drange og bad hende Kom/m/e og da hun Ko/m ind i Sengeboede/n igien/n/e/m døren
1705: 53b
da sagde Qvindfolcket {Karj} Ingerj till hende, Kiere Moder her er underligt Fat med mig, da svarede hun indted der paa, me/n gick straxst ud igjen af Sengebuen, og lidet der effter Føde hun det andet bar/n, og hun lagde sig ned i Sengen, der paa Ko/m straxst ind till hende 2de Qvindfolck so/m Var Sergiantens Datter Margrette Halfvors datter, og dend ande/n tieniste pige Ane, og da de Ko/m ind bad de hende at hun Vilde Vise denne/m hendes børn, og hun tog de/m frem i Senge/n og Viste dennem børnene, og lagde dennem saa under sit Hofvet igie/n i Senge/n, og de laag der o/m Natten hos hende i Sengebuen om Morgene/n skulle Sergianten Reise med Soldatterne till Berge/n, og lidet før hand skulle Reise sende hendes Mad Moder bemelte Gunnele Drange bud til hende i boe/n med hendes datter Margrette og sagde at hun skulle tage begge sine bør/n og gaa af buen he/n paa Floers Lem/m/e/n og legge sig der med børnene indtill hendes Mand Var Reist, tj hans tøy stod i buen so/m hand skulle hafve med sig, og hun sagde at hun ej Vilde at hendes Mand skulle Vide noget der om, og hun giorde saa so/m Qvinde/n bad hende, og gick paa Floers Lem/m/en og tog børnene med sig, og da Sergianten war Reist gick Ingerj ned af Floers Lemme/n og i Ildhuuset og satte sig der og warmede sig Ved ilden, me/n børnene laag Enda paa Floers Lem/m/e/n og o/m afftene/n lagde hun sig i buen igie/n, og børnene so/m før er sagt blef paa Floers Lem/m/e/n, o/m Morgene/n der effter igie/n, gick Ingerj atter i Ildhuuset, da sagde {Margrete} \Gunele/ Drange till hende at hun skulle tage sine 2de bør/n og sencke denne/m ned i Ee/n Kiøn eller et lidet Wand so/m ligger wed gaarde/n, me/n hun svarede der til Nej at hun iche Kunde, og so/m hun befallede hende at gaa der o/m Natte/n till wandet svarede Ingerj at hun Var Mørck Redd og ej torde det giøre, saa bad Qvinde/n hende at hun skulle tage denne/m med sig till Marcke/n og brende dennem op der til svarede hun, at det Var Synd, det Vilde hun ej giøre, da sagde hendes MadModer {Margrett} Gunnele Drange (saa) gaa ad Marcke/n og graf denne/m Ned, og Gaa saa (lan)gt bort at de iche blifver ned grafve/n paa hendes Leier maal, og hun gick dereffter med børnene ad Marcke/n svøbte denne/m ind udj Eet Li/n Klede og side/n udj Eet gl: skiørt og (gra)fvede denn: saa ind udj Ee/n ur, og lagde Vell stee/n paa (og) lagde hos denn: i Kledet Eet støcke liaas braat, so/m hun (….. .. s)karpt, og der med gick hun hiem,
1705: 54
og so/m hun Ko/m hie/m Ko/m Dattere/n Margrete til hende og Spurde o/m børnene, da sagde hu/n at hun hafde grafvet de/m ned i Marcke/n, da svarede dattere/n, du Maatte Vell hafve ladet de/m Kom/m/e for Lyset, me/n Ingerj svarede hende ej andet der paa end, ja gud trøste hende,
6: hun blef tilspurt o/m hun endnu Viste at finde dend sted so/m børnene blef henlagt, hun svarede ja, at hun til Visse wed at finde stede/n igie/n, og effter tilspørgelse forKlarede hun at inge/n Menisker wiste hvor dend sted er so/m børnene ligger paa ude/n hun Self allene,
7: hun blef tilspurt o/m Sergianten iche wiste at hun lagede till Barsel eller og o/m hand iche Viste at føde børnene, eller ogsaa o/m hand iche side/n fick at Vide at hun hafde Fød denne/m, hun svarede at Sergianten, iche ente/n Viste at hun lagede til barsel, ej heller da hun Føde barnet, iche heller siden, før end da det blef Aabenbarlig for alle,
7!!: om Gunnele Drange wiste at hun lagede til Barsell lenge før hun Føde børnene, hun svarede at hun det fuld Vel Viste lenge før hun føde, saa Vell so/m og de 2de piger so/m Var i huuset, baade Dattere/n og Ane tieniste pige der Ko/m og Ee/n Qvinde Reisende so/m Var Moder till Ee/n dreng der er hos Sergianten, og sam/m/e Kon/n/e boer paa Giølster i Syndfiord, dend sam/m/e Qvinde sagde till Gunnelle Drange at Ingerj lagede till Barsell,
8: hun blef tilspurt om nogen Raade hende till at Føde i døls maal, hun svarede Nej at inge/n det giorde,
9: hun blef Vider tilspurt o/m inge/n Raade hende ande/n Raad udj Ee/n eller ande/n maade, hun svarede at ingen Raade hende till noget, uden Gunele Drange sagde till hende at hun skulle Kiøbe noget Qveg Sølf!! (kvikksølv) og tage ind, og naar hun det giorde saa gick Fosteret sin wej, og hun Reiste sam/m/e tid till Bye/n, og da hun der Ko/m fant hun der si/n Søster, so/m Var hos Ee/n Qvinde og spand ind udj Marcke/n, hendes Naf/n er Britte, og hun tallede med hende, og Britte Kunde straxst see paa hende at hun lagede til Barsell, og Ingerj sagde till Britte hved du iche hvor ieg skall faa noget Qveg Sølf, Britte svarede hvad Vilt du med det, da sagde Ingerj mi/n Mad Moder har Raad mig till at (tage) det, da svarede Britte, tig stil, bed gud bevare dig, (det) Rifver dig sønder, du skalt iche giøre det, og giorde de(t iche) me/n Reiste igie/n hiem af bye/n till Drange, og da (hun)
1705: 54b
Ko/m hie/m spurte hendes Mad Moder hende, o/m hun hafde giort saa so/m hun befallede, og ædet det Qveg sølfver, me/n Ingerj svarede Nej, mi/n Søster sagde det Rifver mig synder, og der med taugde Gunnele Drange stille, og ej widere tallede der o/m, og 8te dage der effter føde hun desse 2de børn paa dend maade so/m før er melt, forKlarede og at hun aldrig forna/m noget lif hos Børnene ente/n før de blef Fød eller da de blef Fød,
9!!: hun blef tilspurt o/m inge/n tallede med hende og Raade hende noget om Børnene, paa hvad maade hun skulle omgaaes med dem, om de ente/n blef død Fød eller lefvende Fød, hun svarede Nej at {hun} inge/n Raade hende noget i slig tilfald,
10: om hun iche Aabenbarede det for barne Faderen bemelte Knud Halfvorsen at hun Var med barn, og hvad hand sagde da hand fick det at Vide, eller og hvad hans Moder sagde da hun fick det at Vide, hun svarede at hun aldrig sagde det till ham, uden paa dend maade naar hand Ko/m till hende, sagde hun gaa fra mig, ieg faar Ee/n skam af dig, widere iche iche heller lod {hun} Modere/n sig Mercke noget, ude/n da hun fick det at Vide lagde \de/ ofver med hin anden Nemblig hendes Mad Moder og hun, at o/m det blef aabenbaret skulle Ingerj sige at hun iche hafde med ande/n at bestille {eller} uden allene trold, og dette lofvede Ingerj at staa fast paa, og \ej/ Vige der fra, hvilcke beKiendelse Ingerj maatte wed Eed for Gunelle beKreffte at skulle staa fast paa, hvilcke beKiendelse hun side/n blef wed da hun af Fogde/n første gang der o/m blef tilspurt,
11: hun blef Videre tilspurt, o/m noge/n gaf hende noge/n Raad da hun blef hendtet till Fogde gaarde/n, hun svarede at da hun fick bud at skulle Kom/m/e till Fogde/n, da sagde hendes Mat Moder til hende, Var ieg i din sted, da skulle gaa ../n? gang Ee/n gaar op og dend ande/n ned, du fick Vel Mad hvor du Kom, me/n Ingerj svarede at hun det iche Vilde giøre, tj der so/m hun det giorde, Var det (V?)erre for hende,
(12:) hun blef till spurt o/m noget widere Viste at forKlare i (den)ne Sag, og o/m hun udj alt har sagt si/n Sandhed, (hun) svarede at hun ej meere er widende end hun sagt (hafver og) hvad hun har talt er i alle maader sandferdigt.
1705: 55
End nu Var indKaldet af Fogde/n bemelte Qvindfolckes forige Husbond og Mad Moder Halfvor Sergiant, og Gunele Drange, sambt deris datter Margrette Halfvors datter, i lige maade tieniste pige/n An/n/e Anbiørns datter, saa Velso/m Ee/n HusQvinde Giertrud Niels datter til holdende paa Sæd, Endnu Var indKaldet Halfvor Sergiantz Søn Knud Halfvorse/n og Johanes Jacobse/n Høfviskeland, so/m er Fæst med Halfvor Dranges datter bemelte Margrette Halfvors datter.
Halfvor Drange Sergiant blef tilspurt om noget om denne handel er widende, me/n hand svarede Nej, at hand iche Viste det aller Ringeste af alt dette før end nu for faa ugers tid side/n da hand Ko/m fra Batalion Mønstringe/n i Berge/n og ej før, hvor paa hand gierne naar begieres will aflegge sin Eed,
Der effter tilspurtes Qvinde/n Gunele Drange, hvad hun o/m denne Sags beskaffenhed er widende, hun gaf till giensvar at hun iche det aller Ringeste der o/m wed,
saa blef hun for det andet tilspurt o/m hun iche Viste at dette Qvindfolck Ingeri Lars datter war med bar/n og o/m hun lagede til barsell, hun svarede Nej at hun det iche i nogen maade Viste, tj dend gang Var hun allerede af hendes tieniste, me/n hos hende ichun till Huuse,
3: for det trende blef hun tilspurt o/m hun ej forna/m at Ingerj føde sine børn hos hende paa gaarde/n, der til hun svarede Nej at hun det aldrig wiste i noge/n maade,
4: hun blef tilspurt o/m hun iche forna/m noge/n snack siden der o/m effter at Ingerj hafde Fød børnene, Me/n hun svarede Nej at hun iche hørte Ringeste tidende der o/m før nu nest afvigte waar nylig før hun blef tagen udj arrest og Fengsell, {og} lidet før, da Ko/m Een huus Qvinde fra Eidet so/m till holder hos Siur Mørck sam/m/e stedtz Ved Nafn Ane Ols!! (Ols datter), till hende, er det sandt det snack her gaar o/m Eders huus, da svarede Gunnele hvad er det, hun sagde di siger at Ingerj h(ar) faaet 2de bør/n, der effter spurte og Frettet hun si/n tieniste pige, og da fick hun først at Vide at saa Var till gaae/n,
Jacob Høfveskeland møtte paa si/n Sø/n Johanes Høfviskelands weigne, og forKlarede at hans Sø/n er noget Reist (til) Handeland hos obr: Lieu: Montagnie, og iche her
1705: 55b
der fore iche den/n/e sinde Kunde møde, me/n hand sagde for hann: till fore/n at hand iche i noge/n maade o/m denne handel er widende,
Knud Halfvorse/n Drange møtte iche heller den/n/e sinde, Me/n hans ForEldre ForKlarede at hand iche Var hiem/m/e, og der for nu ej Kand møde,
Margrette Halfvors datter blef frem Kaldet og forKlarede hun at forlede/n aar o/m Som/m/ere/n da de skulle Reise i mod Konge/n da {g} Ee/n dag gick hun i gaarde/n og so/m hun gick der saag hun ind i Sengeboede/n hvor {Margrette} \Ingerj/ war, og Ingerj hafde undt, og Ingerj spurte hende hvad hun wilde der, og der paa gick Margrette ud till Pige/n Ane og sagde, Ko/m Søster Min og see Inger, og de gick till hende, da hafde hun alt Fød, og de bad Ingerj wise denn: børnene, hun svarede hvad Vill i see nogle Troldunger, og der paa tog hun børnene fre/m og wiste de/m, og de ware 2de me/n o/m det Var drenge bør/n eller pige bør/n Viste hun iche,
hun blef tilspurt o/m hun iche forna/m hvor Ingerj giorde af Børnene side/n, hun svarede at hun det iche weed, tj hun gick o/m Morgene/n med dem af Bue/n og paa Floers Lem/m/e/n, me/n hvor de side/n blef af wiste hun iche,
3: hun blef tilspurt o/m [hun] Saag at hun bar børnene paa Floers Lem/m/e/n, hun svarede Nej, me/n sagde saa for hende side/n da Margrete Ko/m til hende i Floeren,
4: hun blef tilspurt o/m hun iche sagde hvad hun saaledes hafde seet for si/n Moder, me/n hun svarede Nej at hun det iche giorde, tj da hun hørte at hun Kallede børnene trol unger torde hun iche sige det for si/n Moder, widere den/n/e sinde wiste hun ej at forKlare,
Der paa blef sambtlige de andre udviste og An/n/e Anbiørns datter fore Kaldet, og Eede/n for hende af Lougbogen oplæst, og hende dend forKlaret, med Formaning at sige sin Sandhed og iche noget dølge, blef og fore holt effter Lougen hvad straf der Vill følge paa om hun iche widner sin Sandhed, og Effter (at) hun Eede/n med opRagte Fingre hafde aflagt widnede (hun) saaledes (N)est afvigte Som/m/er da hans May:ts Reise war for haande/n (saa) Reiste dette Fengslede Qvindfolck Ingerj Lars datter (til) Byen, og da hun Kom hiem af Byen igie/n, da fick (In)gerj undt omtrent 8te dage der effter, og pintes saa i (4? dage) Endelig Ee/n tisdag eller onsdags affte/n, da hafde
1705: 56
hun meget undt, og hun Var i Senge boeden, og hun hørte hende Raabe meget høyt, og An/n/e gick till hende i buen, da stod Ingerj ope i Senge/n i si/n Serck og Skiørt, og An/n/e Spurte Ingerj hvad hende skade, hun svarede ieg Ved iche, og hun gick ud fra hende igien, og Ingerj bad hende locke døren Aabe/n tj hun Var warm, og Ane giorde saa, og gick først i stue/n der sad hendes Husbonde Sergianten Halfvor Olse/n Drange, og hand spurte hvad Ingerj skade, Ane svarede ieg Ved iche hun har undt, da sagde hand Lad hende gaa i Floere/n eller Ee/n andenstedtz, og lad dem hafve Roe som arbeidede o/m dagen og lidet der effter gick Ane i Ild huuset, da war hendes Mad Moder Gunelle saa Vell so/m hendes datter Margrette der, da sagde hendes Mad Moder till hende nu er det fram Kom/m/e/n med Ingerj det ieg har talt om, Ane sagde hvad er det, hun svarede hun er alt slupen, men noget lidet før i medens Ingerj hafde undt, da sagde Ane till sin Mad Moder Ingerj har meget undt, hendes Mad Moder svarede at det maa Vere Trold Kone Rj og trold, dog wiste hun Ane nogle ganger ned i buen og see til Inger, so/m hun og giorde, me/n hun Viste dog iche at Inger war med bar/n før End hendes Mad Moder sagde at hun Var slupen, og so/m hendes Mad Moder hafde sagt at hun Var sluppe/n, da sagde Margrette Halfvors datter till An/n/e Kiere Søster Kom ned i buen, og de gick begge ned i bue/n till Inger og so/m de Ko/m der ind da sad Inger i Sengen, og Margrette sagde till Inger wis An/n/e hvad du har faat so/m er børnene, da svarede Inger, hvad skall ieg Vise nogle trold unger Margrete svarede jo du maa Vell Vise An/n/e dem, tj hun Ved Alt der af, saa Vilde Margrete tage dem ud, tj de laag under Senge/n indsvøbt i Eet plag eller Klede, me/n hun torde iche tage de/m ud tj hun blef noget bange der paa toeg Inger det fre/m og tog det Een!! (Eene) bar/n i Fode/n og løffte det op i wæret og hofvedet hang ned, sagde saa der hos see hvilcke/n trold unge, skam faa dem for alt det unde ieg har lid for dem, det andet bar/n laag i Kledet under senge/n me/n effter tilspørgelse wiste An/n/e iche entte/n det Var drenge eller pige bør/n, tj hun blef saa forferd at hun iche Kunde (see) der paa gick de i seng, i sam/m/e bue, og laag der o/m Na(tten) o/m Morgene/n stod An/n/e tillig op og gick i Marcke/n (og) Malckede Fæ, og da hun Ko/m af Stølle/n, og hie/m, da s(agde) hendes Mad Moder till An/n/e, End Inger Vill brende (sine)
1705: 56b
trold op hun hafde faat, da sagde An/n/e, o Jesu bevare mig lad hende iche giøre det, og lad hende iche faa Ild der till, da svarede Gunnele, ieg skall sige hende det, o/m Fredags Morgene/n gick Inger ud, me/n hvor hun giorde af Børnene eller hvor hun Var Viste hun iche at sige, hun blef tilspurt o/m hun iche tilspurte Inger side/n hvor Børnene Var blefve/n af, me/n hun svarede Nej at hu/n det iche giorde, me/n hu/n hørde af hendes Mad Moder at Inger iche skulle grafve børnene ned paa hendes Leier maal, hun blef End nu tilspurt o/m hun iche forna/m at hendes Mad Moder hafde gifvet Inger noget ind ente/n udj Ee/n eller ande/n maade, me/n hun svarede Nej at hun iche der o/m i noge/n maade Var widende, hun blef tilspurt o/m hun iche Viste o/m Halfvor Sø/n Knud Var Fader til desse børn, hun gaf til giensvar at Knud Vilde iche Vedstaa det at Vere Fader till børnene, me/n dog Kunde hun forstaa det paa ha/m at hand maatte Vere barne Fader tj hand sagde side/n at Inger blef tage/n Fange/n at der so/m hun udlegger ha/m saa faar hand staa till det
der effter blef dend HusQvinde Giertrud Nielsdatter indKaldet og effter aflagde Eed, med dens ForKlaring og advarsel till sandheds beKiendelse widnede at nest leden Som/m/er nogen tid før at Inger Føde desse børn Kom hun till Drange, da hafde Inger undt og Klagede sig, og Giertrud spurte hende hvad hende skade, da sagde Ingerj ieg Ved iche, ieg har det for mit brøst, nogle dager der effter Ko/m sam/m/e Qvinde atter igie/n og da wiste Inger hende sine brøst, og de Var tycke, og da Fick Giertrud Mistancke till hende, at hun skulle Vere med bar/n, me/n dog ej tallede noget der o/m, Ee/n tid der effter da hans May:ts Reise her i gienem Var for haande/n, gick hu/n atter till Drange, og so/m hun da Ko/m i gaarde/n, fant hu/n inge/n Folck, ude/n Ee/n lide/n tøs so/m Var Gunele Dranges Datter datter hun stod i gaarde/n, da spurte Giertrud sam/m/e lille pige hvor er Inger, hun sagde hun er inde, og sagde der hos at Inger har Ee/n trold unge i sig, da spurte Giertrud (hen)de o/m dend gamble Gunele Drange wiste noget der o/m, da (sag)de barnet Nej, da sagde Giertrud, saa tig stille bar/n og (sig) iche sligt snack, der effter o/m affttenen gick hun ud (med) dattere/n Margrette og Melckede giederne da spurde
1705: 57
Giertrud Margrette o/m Inger hvor hun er, hun svarede hun har undt, da sagde Giertrud, ieg saag hendes brøst forgange/n de Var saa sort hun Var med barn, Kand skee hun nu har faat bar/n, da sagde Margrette Nej, Giertrud sagde ieg er Ee/n Qvinde so/m har hafft 6 bar/n, ieg Ved Vel og Kand see hvorledes det er fat, da sagde Margrette jo hun har faat 2de bør/n, og ieg skall Vise dig de/m, Gietrud sagde ieg Vill iche see dem, o/m afftene/n gick hu/n hie/m igie/n med Margrette till Drange og laag o/m Natte/n hos Gunnelle i hendes Ege/n Seng hos hende, tj Halfvor Olse/n Var da alt Reist till Berge/n med Soldatterne, me/n iche tallede Gunelle Eet ord o/m Ingerj eller hendes bør/n, iche heller torde hun spørge noget der o/m, side/n nest lede/n waar i Faste/n da Folcket Var Ved Hafvet paa Fiskerj, da Ko/m hun atter till Drange, da sad Inger i Ildhuuset, og Gunele Drange Ko/m till denne/m med noge/n Mad, og gaf de/m me/n Inger Vilde iche æde, og sad og bandede denne/m so/m hafde funde/n dend snack paa \ o/m / hende, da sagde Giertrud Inger bande iche saa der er iche undt i Made/n æd dend, er der løyet paa dig saa faar de Velf!! (Self) .æf..(?) so/m har løyet, Inger svarede, gud Aabe/n bare det o/m det er sandt, og Gunele Drange, ja har de løyet hende paa saa er det og tungt, me/n er det sant saa er det iche at sverge paa, Giertrud forKlarede effter tilspørgelse, o/m hun iche Spurte Margrette o/m hve/m der Var Fader till Børnene, da hu/n sagde hende at Giertrud!! (Ingerj) hafde faaet 2de bør/n, hun gaf til gie/n svar jo, me/n Margrete svarede hende, at Inger siger at det er trodle bør/n, og at Eet trold Var Fader till dem, widere ForKlarede Giertrud at nest lede/n waar nylig for winde/n!! (våronna) da Ko/m hun gaaende paa SørEide bøe/n, der møtte hun Sergiantens tieniste pige bemelte Ane Anbiørns d: og tallede der med hende og spurte hende o/m det er sant det snack o/m Inger, Ane svarede det er alt for sandt, hun spurte An/n/e widere o/m hun har set børnene og o/m de Var store, da svarede Ane ieg har set det Eene bar/n, det tog Inger op i dend Ee/n!! (Eene) Fod og holt det i wæret, me/n ieg saag iche meget paa det, hun spurte hende Videre om hve/m der (war) Fader till børnene, Ane svarede det maa gud Vide, (…..) forsværer sig, widere i den/n/e Sag Viste hun iche at s(ige) hun blef Videre tilspurt hvor fore hun iche lenge side/n aa(ben)barede det for Folck, hu/n svarede hun iche torde det giøre
1705: 57b
Det andet Vidne An/n/e Anbiørns datter blef af Rette/n tilspurt {o/m} hvor fore hun iche Aabenbarede det for Folck, at Inger hafde Fød desse børn, hun svarede at hun det iche torde, tj hun for Ee/n Foldigheds skyld iche Viste at skiche sig der udj, særlig for de sagde baade Inger og hendes Mad Moder Gunele Drange, at det Var Torl!! (Trol) unger hun hafde Fød, og hun af si/n Ee/n foldighed ej Viste andet end det Var Sandt,
Der effter blef alle de andre tilstede Verende indKaldet og formanet at sige si/n Sandhed i den/n/e Sag, og ej noget dølge af hvad denn: widende er Me/n de svarede alle Nej at de iche Ved andet end so/m tilfore/n Sagt er
der effter blef Guneles!! Drange tilspurt o/m hun Vill Vedstaa de poster som Ingerj hende beskylder for, og blef oplæst post for post for hende, og da hun hafde hørt alt sam/m/en, da negtede hun ganske alt sam/m/e/n og ærbød sig der o/m at giøre si/n Eed, og formente at saada/n beskyldning iche bør Kom/m/e hende til nogen nackdeel, men aldrig har hun Vist at Inger Var med bar/n, me/n Eengang Klagede hun sig for hende at hafve undt af More/n, da sagde Gunelle till Inger ieg har hørt Lauerbær er god der fore og ej andet har hun sagt at skulle bruge,
Widere i denne Sag Kunde ej faaes, at Vide paa den/n/e tid, og blef den/n/e sinde saaledes
forAfskeediget
Sagen beroer till widere Examen og Stefnemaal, og formedelst andre mine forefaldende ForRettninger udj mi/n aller Naadigst anfortroede betiening, so/m allerede for lengst er beram/m/et, saa skall alle jnterreserende advares naar de skall møde, i midlertid will wed Mend effter søges o/m de borte blefne bør/n, o/m de paa det sted Qvindfolcket fore gifver er at finde, till Sagens widere oplyning!! (oplysning).
Dend 15: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Indre Hougland for Ous og Strandvigs Skibreders Almue, of/ve/r werende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Samuel Jensen Loss, og Anders Haavig, med effterskrefne Laugrett,
af Strandvigs Skibrede,
Elling Skaattun, Johanes ibm: Niels Aarre, Torckild Berge, Chrestopher Oustestad, Steen Wiig, (An)ders Tomre, \og/ Lasse Oustestad,
af Ous Skibrede,
(Ande)rs Lusand, Halfvor Røttingen, Niels ibm: Paal Biaanes, (…. .)vensen Hougland, Jacob ibm: \og/ Olle Larse/n ibm:
sambt Almue fleere so/m tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedvanligt
1705: 58
Publicerit alle de Kongl: Brefve og Forordninger so/m for hen findes Specificerede,
Publicerit Olle Gutormsen Tysse i Ous skibrede hans udgifne skiøde till hans Hustrues broder Thomes Andersen til holdende paa Giære, paa ½ Løb Sm: ½ H: og ½ giedskind udj dend gaard Nordvig i Ous Skibrede, so/m er Olle Tysses qvindes oddel, og selges dend paa dend maade, at naar Tom/m/es Norvig blifver til sinds at selge sam/m/e gaarde part igie/n da at tilbyde hende dend fre/m for noge/n ande/n so/m oddels baaren, og det i mod penge 58 ½ Rdr: dat: 22 Junij 1705:
Publicerit Knud Engelsen Eie af Strandvigs Skibrede, sambt Anders Gulbranse/n Mundem, Lensmand udj Strandebarms Skibrede paa sin Hustrues weigne og Lars Giertzen Øfre Bolstad af Strandvigs Skibr: so/m forMynder for Sl: Gietle Giertzens Mundems u-myndige børn, deris giorte oddels Mageskiffte, Nemblig Knud Engelse/n Eie ofver drager og bort Mageskiffter till Anders Mundem og hans Stif børn Ee/n gaard Kaldes Backe i Strandvigs Skibrede beliggende skylder aarlig udj Landskyld, med bøxsell 3 Spand Sm: der i mod bort Mageskiffter og afstaar Anders Munde/m og {Gietle} Lars Giertze/n Øfre Bolstad till Knud Engelsen Eie Ee/n gaard Kaldes Engevige/n ogsaa i Strandvigs Skibr: beliggende skylder aarlig Landskyld med bøxsell 2 pd: Smør, og so/m Backe i si/n Herlighed tilfulde er saa god so/m Engevige/n, saa har Knud betalt till wederlag Reede penge 36 Rdr: dat: 15: Novembr: 1704:
Publicerit Knud Engelse/n Eiede af Strandvigs Skibrede paa dend Eene og Størck Hanse/n Biøndal sambt Lars Hanse/n til holdende paa Marckus i Strandvigs Skibrede begge brødre, paa dend ande/n side, deris giorte Oddels Mageskiffte med hi/n ande/n, Nemblig Størck og Lars Hansøner, bort skiffter till Knud Engelse/n Eie 1 pd: og 6 mrk: Sm: med bøxsell i dend gaard Teigland i Haalands dals Kiere!! (Kiercke) Sogn, so/m Ee/n tid lang har staaet till pant hos opsidere/n Oluf Chrestopherse/n Teigland for penge 30 Rdr: effter pante brefvet af dato 6 Maij 1684: des Videre formeld, og det till Knud Engelse/n Eie, hvor i mod bemelte Knud Engelse/n Eie bort Mageskiffter till begge benefnte brøder i dend gaard ArneTvet paa Waas 15 mrk: Sm: med bøxsell og udj Seilgem sam/m/estedtz ogsaa 15 mrk: Sm: med bøxsel og udj penge 40 Rdr: dat: 15 Novembr: 1704:
Publicerit Hr: Chrestopher Gaarmands udgifne Skiøde til Chrestopher Hanse/n paa helte/n udj dend gaard Øfstestad i Stra(ndvig Skibrede)
1705: 58b
beliggende skylder aarlig udj Landskyld 1 ½ Løb Sm: 1 ½ Hud med bøxsell dat: 26 Maij 1705:
Publicerit Prouste/n Hr: Chrestopher Gaarmands udgifne skiøde till Lasse Anderse/n paa 1 ½ Løber Smør og 1 ½ Hud med bøxsel udj dend gaard Øfstestad i Strandvigs Skibrede beliggende dat: 26 Maij 1705.
Publicerit dend Fuldmagt till Peder Jense/n Smidt udgifve/n af welbr: Hr: Cammer Raad og General Toldforvalter Schrøder paa Strandvraget her i Sundhords Fogderie, dat: 16 Maij 1705:
Anders Askeland af Oster hafde ladet stefne Karj Grønsdal for 2 Rdr: som hendes Mand Mons Grønsdall for 18 aar side/n hos Sl: Gurj HundHam/m/er i Mielle Skibr: i Nordhordlehn lant!! (laant) hafver hvilcke till dend Sl: Qvindes Arfvinger af Mons Grønsdals boe till fore/n er giort udleg fore, me/n ej betalt, og so/m sam/m/e Sl: Qvindes Arfvinger nu er Anders Askelands Stifbør/n paastod Do/m til betalling baade paa de 2 Rdr: saa Vell so/m Rente i 18 aar, og der for ude/n omKostning,
Karj Grønsdall blef paa Raabt me/n ej møtte ej heller noge/n paa hendes weigne,
Lensmande/n Samuel Loss hiemlede at hun louglig her o/m er indstefnt, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde, og skall da der o/m gaaes hvor Rett er.
Dend opsatte Sag i mellem Fogden Oluf Larsen og dend Skoemager Endre Olse/n for Leiermaal med det Qvindfolck Magdele Olsdatter so/m paa forige ting till nu blef optage/n, og møtte bemelte skoemager ej Endnu, till Sage/n at svare,
Jo/n Haavige/n forKlarede at hand louglig er Citerit.
Fogde/n ForKlarede at bemelte skoemager till fore/n har betalt sine ægte bøder 3 Rdr: 2 mrk: 4 s: me/n so/m hand nu fornehmer at hand iche Qvindfolcket ægter, paastod hand de øfrige Leiermaals bøder effter Lougen,
Afsagt
Som fornehmes at dend Skoemager Endre Olse/n ej Endnu hafver ægtet det af ha/m Self besofvede Qvindfolck Magdele Ols datter, og bemelte Qvindfolck fornemes nu her af Fogderiet at Vere af Reist, saa tilfindes bemelte Endre Ols: {datter} at betalle de Resterende Leiermaals bøder so/m er 8 Rdr: 2 mrk: 12 s: (og) det inde/n 15te/n dage under Nam og wurdering i sin boe og (Mi)dler hvor de findes.
(Jon) Jonse/n og Jo/n Terckild!! Bolstad hafde End nu ladet stefne (Oluf) SkogsEide for dend før Ergne!! (Ergangne) Do/m at fylleste giøre med (….) at betalle og afbed at giøre so/m ogsaa nest afvigte Waar (Ting war) stefnt og till nu optagen, og møtte nu paa
1705: 59
Jo/n Terckildse/n og Jo/n Jonsen Bolstadtz weigne deris Svoger Hans Rasmusse/n Bru af Strandebarms Skibrede, og paastod at Oluf SkogsEide burde sam/m/e Do/m effter lefve og fyllist giøre,
Oluf SkougsEide blef paa Raabt me/n ej Endnu møtte ej heller noge/n paa hans weigne,
Jon Haavig forKlarede at Oluf SkougsEide Louglig her o/m Var indstefnt,
Hans Rasmuse/n paa Jo/n Terckildse/n og Jon Jonsens Veigne begierede at Sage/n Endnu maatte beroe till Høstetinget saa so/m Oluf SkougsEide ej er til stede, paa det Oluf SkogsEide ej skall hafve aarsage at Klage, og hand sig i midlertid Kand betencke, hvor fore og Sage/n effter Citanternis begiering till forskrefne tid beroer, og o/m parterne ej forinde/n i mindelighed Kand forEenis skall da gaaes hvis Rett er.
Hans Rasmusen Bru af Strandebarms Skibrede hafde ladet stefne Oluf Samsonse/n Sæfvereide for 6 Rdr: hand hanne/m skyldig er, med formoding hand dennem tillige med omKostning bør betalle,
Olle Sæfvereide blef paa Raabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne,
Jon Haavig hiemlede Ved Eed at hand tillige med Lars Sæfvereide Louglig har Stefnet Olle Sæfvereide her o/m at møde till Tinget, hvor fore hanne/m paalegges till neste ting at møde og skall da gaaes hvis Rett er.
Jon Pedersen GiæreVigen frem Ko/m for Retten og paa sin Stif Søn Hans Mickelse/n beKlagede sig at for omtrent 10 eller 11 aars tid siden da skifftes holtis effter bemelte Hans Mickelsens Fader Mickel Larsen Øfre Eckeland, blef udlagt till Creditorer 18 mrk: Sm: ¼ H: i gaarde/n bemelte Egeland hvor till den/n/e u-myndige hands Stifsø/n er Rette oddels baaren og Elste broder sø/n, og der for formeener at Vere nermere sam/m/e godtz at indløse End noge/n frem/m/et, og Liusede Ofvennefnte Jo/n Pederse/n Giære sam/m/e si/n Stif Søns Penge Mangel effter Lougen,
Chresten Biering paa Forige Foget Hr: BorgeM: Falck Larsens Veigne till spurte Almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt \er/ at for det aar 1699: fra gick hvor af ej noge/n oddelskatt betaltes af Strandvigs Skibrede Berie ¼ Løb ¼ H: 2 mrk: 6 3/8 s:
Almuen her till svarede at det dennem nock so/m Vitterligt er at sam/m/e gaar!! (gaard) bemelte aar fra gick hvor af inge/n oddels skatt betaltes, dette begierede Chreste/n Biering at maatte indføris og hanne/m af Retten beskrefven meddeelis,
1705: 59b
End nu till spurte Chreste/n Biering Almuen paa Hr: BorgeM: Falck Larsens weigne, om iche {Chre} Olle Deberg Klockere/n her i Ous gield er Ee/n Fattig Mand der ej noge/n Middel og Formue hafver, og der ofver ej er god fore at svare dend Naadigste paabudne Copskatt for A:o 99:
Almuen her till svarede at det dennem alle Vitterligt er at Klockeren Olle Deberg er Ee/n Fattig Mand, der ej Noge/n Middel og Formue hafver, saa at der so/m hand skall betalle dend Naadigste paabudne Copskatt og Ildstedskatt maatte hand ganske Ruineris,
dette begierede Chreste/n Biering at maatte indføris,
Kongl: May:ts Foget tilspurte Almuen paa Tinget om iche effter skrefne Jorder fra gick i effter nefnte aaringer, hvor af inge/n oddelskatt betaltes saa so/m
af Ous Skibrede 1700: Strømøe/n 13 ½ mrk: Sm: 1 mrk: 2 s: Børdall 1 Løb Sm: ¼ H: 1 Rdr: 14 3/8 s: Tottland ½ Løb Sm: ¾ giedskind 3 mrk: 11 s: Sandvig 4 ½ mrk: Sm: 6 s: Steensland ½ Løb Sm: ½ Hud og ½ giedskind 5 mrk: 4 s: for 1701: Sørstrønen 2 pd: 6 mrk: Sm: 4 mrk: 8 s: 1702: Udskaatt Sm: ½ Løb H: ½: 4 mrk: 12 ¾ s: for 1703: Reigstad Sm: 39 ½ mrk: Sm: H: 1: 1 Rdr: 1 mrk: 13 1/3 s: Sandvig 18 mrk: Sm: 1 mrk: 8 s:
af Strandvigs Skibrede for 1700: Berie 18 mrk: Sm: ¼ H: 2 mrk: 7 s: Refne 1 pd: 3 mrk: Sm: 2 mrk: 4 s: 1701: Henanger Sm: ½ Løb 4 ½ mrk: H: 9/16 {s:} 5 mrk: 7 s: 1702: Mehuus Sm: 17 mrk: 1 mrk: 6 2/3 s: 1703 Refne 14 ½ mrk: Sm: 1 mrk: 4 s: Nock i sam/m/e gaard Sm: ½ Løb 3 mrk: danske Hiortager 1 pd: 15 13/24 mrk: Sm: 3 mrk: 6 s:
Almuen her till svarede at det denne/m nock so/m witterligt er at sam/m/e Jorder desse forbenefnte aaringer fra gick hvor af inge/n oddelskatt betaltes, hvilcket Kongl: May:ts Foget begierede at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefVe/n meddeelis
af desse 2de Skibreder blef oppebaaret af desse 2de Terminers skatter udj alt 386 Rdr: 4 mrk: 10 s:
Dend 16: Julij blef Rette/n betient paa Giøen udj Strandvigs Skibrede, hvor da Retten blef betient af de Laugrettes Mend so/m seenist dend 4 Junij her Vare forsamblede, og blef atter dend Sag i melle/m Torgils Engelse/n Giøen og hans Sødskende foretage/n og fore holtes parterne i mindelighed at forEenis, og gafves det der till tid till ande/n dage/n dend 17: Julj, hvor da atter Rette/n betientes i sambtlig woris nerverelse, me/n {af} parterne ej enda forligte, me/n begierede Do/m i Sagen, og Engell Engelse/n Giøen her for uden forKlarede at saa so/m hans broder Torgils (Giø)en blant andet har stefnet hann: for Kickedallens Kiøb, so/m hand til fore/n paastod at burde hen Vises till aastede/n, da paa det Sage/n ude/n lang ophold Engang Kand Kom/m/e til Endskab begierede hand at hans andre brefve og bevisligheder o/m Kickedalle/n des brug og Eiendo/m maatte efftersees, og saa Endelig Kiendes
1705: 60
udj Sage/n hvis forsvarligt Vere Kand,
og indgaf Torgils Engelse/n Giøen først Eet skifftebref effter hans Fader Fader Hans Engelsen Giøe/n dat: 3 Junij 1658: nock indgaf Eet skiøde udgifve/n af Olle Olse/n boende paa Aarre i Haalands dals Kiercke Sogn, till Citantens Fader Torgils Engels: lydende paa ½ Løb Sm: i Giøen dat: 29 Julij 1659: hvilcke bref fantis at Vere teignet i Marge/n noget o/m Kickedalle/n, End nu indgaf Ee/n obligation og Forpantning udgifve/n af Mickel Larsen Berg lydende paa 18 Rdr: in Specie og der fore till Brugelig pant ofver drager till for:te Engel Hanse/n 12 ½ mrk: Sm: i Giøen og Kickedal dat: 26: octobr: 1669: End nu indgaf Eet skiøde udgifve/n af Alf Brynildse/n Giøen till Olle Torbiørnse/n paa Giøen lydende paa 15 mrk: Sm: og 1 S….skind udj Giøen i det Nordre tun, udj Nordhuus liggende under Giøen {hende} hans hustrues anpart, saa Vell so/m udj Ee/n øde gaard Kaldes Kickedal ogsaa hendes laad og anpart, dat: Palme Søndag 1601: nock indgaf Eet skiøde udgifve/n af Tord Torse/n og Orm Svense/n paa Giøe/n og Roarstøl dat: 1592. nock indgaf Eet pergementz bref so/m for gl: heds skyld ej Kunde leses, widere hafde Torgils iche at indgifve eller frem Vise, me/n her o/m Var Do/m begierende,
Engell Engelse/n Giøen frem lagde Eet pergementz skiøde, udgifve/n (af) Jo/n Torbiørnse/n Borge/n till de 2de Brødre Oluf Torbiørnsen (og) Svend Torbiørnse/n begge boende paa Giøe/n lydende paa deris laad og anpart i Kickedal Ee/n øde gaard i Haalands dals Sog/n beliggende dat: 1594: Nock indgaf Eet skiøde udgifve/n af Askild Haaverse/n Qvalvig (…) hans udgifne skiøde till de 2de brødre Oluf Torbiørns: og Svend Torbiørnse/n begge boende paa dend gaard Giøe/n i Haaland dalle/n, paa Eet skillingsboel i dend øde gaard Kickedal dat: 1598:
parterne effter
till Spørgelse hafde ej Videre i Rette/n at indlegge, mend!! (men) Alle war Do/m begierende,
Og blef der fore saaledes afsagt,
udj dend Sag i melle/m Torckild Engelse/n G(iøen) og sambtlig Sødskende o/m det skiffte paa Giøe/n effter der(is) Sl: Fader Engel Hanse/n Giøe/n blef saaledes forafskeediget
Som i mod Citanten Torgils Engelse/n Giøens Stefne maal fremlegges Ee/n Contract og forEening af dato 11 octobr: 1703; under skrefve/n af alle, undtagende dend Elste broder Torgils Giøe/n, sam/m/e Contract er af s(am)bt(lige)
1705: 60b
opRettet so/m og i melle/m sig Self indbyrdes ude/n Rettens Middels ofver werelse i 2de Dan/n/e Mends nerverelse hvilcke Contract af sam/m/e 2de Mend er under skrefve/n og her for Rette/n beEediget at Vere skeed med Citantens frj Villie og sambtøcke, hand og sam/m/e Contract i alle si/ne punckter har effter lefvet, si/n Laad baade i Løsøre og Jorde godtz annam/m/et, Contracten og er ofVer staaet dend tid so/m Louge/n o/m formelder, at dend ej Kand indstefnes, saa Kiendes for Rett at sam/m/e Contract bør af alle wed Kom/m/ende effterlefves, og Ee/n hver af Arfvingerne der effter beholde hvad Laad denn: er til falde/n, Me/n siunis Torgils Giøe/n so/m Elstebroder at hand sit Aasede so/m der af {Een} \til/ deels 2de hans andre Sødskende er til falde/n will indløse da naar der paa Louglig stefnes, skall der o/m gaaes hvis Rett er.
Udj Dend Sag i melle/m Torgils Engelse/n Giøe/n
og hans Broder Engell Engelsen ibm: afsiges saaledes,
1: till taller Torgils Engelse/n Giøen {for} si/n broder Engell Engelse/n ibm: formedelst hand skall hafve Kiøbt udj Kickedal 9 mrk: Sm: hvilcket har ligget under Giøens Nordeste Tu/n der o/m fremviser Engel Engelse/n først Eet skiøde af dato Januarij 1700 og ting liust dend 26 dito nest effter udgifve/n af hans Sl: Fader Engel Hanse/n Giøen lydende paa 9 mrk: Sm: udj Kickedall i mod penge 24 Rdr: effter sam/m/e Kiøbebrefs Videre formeld, hvilcke Jorde part effter Citantens Ege/n tilstaaelse har Veret brugt af hans broder bemelte Engel Engelse/n nu udj 15 aars tid af hann: u-ancket, her for ude/n fremvises Ee/n Skiffte Contract og forEening dat: 11 octobr: 1703: opRettet udj Eet skiffte \ holde/n / effter deris Sl: Fader Sl: Engell Hanse/n Giøe/n, hvilcke skiffte af arfvingerne Self, so/m alle Vare myndige holde/n er, af denn: alle ogsaa under skrefve/n undtagende dend Elste broder Torgils Engelse/n Giøe/n, Allige Vell har bemelte Torgils Engelse/n sam/m/e Contract alt side/n dend tid u-ancket effter lefvet og fuldbyrdet i alle ting, de 2de Mend so/m (sam/m/e) tid Vare ofververende har wed Corporlige Eed testeret, at Torgils Giøe/n lige so/m Contracten o/m melder med sine Sødskende Var forEenet, den/n/e Skiffte Contract ogsaa alt siden dens opRettelse har staaet u-palt!! (u-paatalt), og der fore er ofver dend tid Louge/n bevilger at maa paatalles, Ee/n hver af arfvingerne der for ude/n ogsaa si/n Laad og anpart baade af Løsøre og Jordegodtz har annamet og
1705: 61
hiem ført, saa Vell Citanten Torgils Engelse/n so/m de andre, her for ude/n fre/m legges adskillige andre gl: brefve og Documenter, hvor af seeis hvor ledes Kickedalle/n tid effter ande/n er blefve/n brugt, og hvorledes og paa hvad maade dend er ind Kiøbt, der fore og effter ald des beskaffenhed afsiges at dend opRettede og før benefnte Contract bør Ved Magt at blifve, og Engell Engelse/n der effter at nyde sin Eiendo/m og brug i Kickedalle/n af hans broder Torgils Giøe/n u-behindret i alle maader,
her nest stefner Torgils Giøe/n si/n broder Engell for adskillige poster, so/m hand mod hann: skall hafve giort og øfvet, effter stefningens widere udviser!! (udvis), paa hvilcke poster hand ej det aller Ringeste bevis frem føre, saa blifver og Engel Engelse/n for sam/m/e beskyldning frj og sagesløs, Me/n hvad sig gierdes gaarde/n angaar so/m paa anckes, da derso/m Torgils formeener sig der af at hafve meere end hand med Rette bør Kand Forstandige Mend det denn: i melle/m ligne effter Louge/n, De opRødde Engepladtzer af \Fælles/ udMarcke/n, da beholder Engel Giøe/n det so/m hand saaledes opRød hafver, og det at bruge, slae og Høste, og siunis Torgils Giøe/n at Engell meere har opRøddet end hand, da effter Engel Engelsens Ege/n fri Villige tilbydelse at lade det wed Mend skiffte denn: i melle/m,
Dend post o/m Guldbrand Ham/m/erlands Creaturer so/m effter Engell Engelsens Forlof Eet aar har beitet paa Kickedals Eiendeele, hvilcke Torgils Giøe/n paa ancker, da befindes der at Citanten Torgils Giøe/n og effter hans Ege/n tilstaaelse at hand neste aar till fore/n ude/n hans broders Engel Giøens Minde og widskab i lige maade gaf Guldbrand Ham/m/ersland Lof med sit Qvæg der at be(ite) og Engel Engelse/n lige saa Vell so/m Torgils er Ee/n Eigere i Kickedalle/n, saa Kand iche Torgils der ofver hafve aarsage at ancke, me/n her effter saa lenge de begge i Kickedalle/n med hin ande/n er participanter maa dend Eene ej ude/n dend andens Minde og tilladelse gifve noge/n frem/m/ede so/m ej (udj) Kickedalle/n er jnterrecerit forlof med sine Creaturer (der) udj at beite,
og so/m da Torgils Engelse/n i mange maader beskylder s(in) broder Engell for saadane poster, at o/m hand Var den
1705: 61b
skylde (skyldige?), hand da og burde Vere strafFeldig, og sam/m/e ej er g(iort) bevisligt, saa betaller Torgils til si/n broder Engel i foraarsagde omKostning 3 Rdr: inde/n 15te/n dage effter Lougen,
Dend 17: Julij blef Retten betient paa Aarre udj Strandvigs Skibrede, ofverVerende effter skrefne Laugrett, saa so/m Jo/n Terckilse/n og Jo/n Jonse/n Bolstad, Hans Tveitte, Torckild Berge, Lars Eiede, Engel Henanger, Anders Tomre og udj Engel Giøens sted Knud Eie,
Hvor da Johanes Larse/n boende paa dend gaard Henanger hafde ladet stefne baade si/n Fader Lars Olse/n Aarre, saa Vell so/m si/n Søsters Mand Oluf Samsonse/n Sæfvereide, formedelst at bemelte hans Fader i mod si/n bøxsel seddels Formeld till hann: hafver solt hans Søsters Mand Oluf SæfverEide Ee/n støcke Jord nemblig 18 mrk: Smørs Leie udj Hiortedal liggende udj Hans Eiende gaard Henangers udMarck, so/m af bemelte gaard er opRøddet, med paastand og Formoding at hans Fader ej saadant burde giøre ude/n hans Consens og Villie, effter so/m hand hafde {wed} \effter/ forige bøxsel seddels Formeld Forpligtet sig at selge sam/m/e Jorde part udj {Kick} Hiortedal till hann: so/m ald dend anden gaards Eiende war Eiende, og der i mod der tvert i mod har solt dend til deris Søsters Mand Oluf Sæfvereide, so/m ganske indted i gaarde/n {ofver} Henanger Eer Eiende, og so/m hand till fore/n har till Kiøbt sig Rødings Rette/n till sam/m/e Jorde part saa formodede hand at Vere nermere end Oluf SæfverEide det sig at til for(ha)ndle, og Erbød sig der fore at saa frembt at skiøde skulle befindes louglig hand {og} da Vilde betalle hann: hvad penge hand der fore gifvet hafver, og der paa begierede at Oluf maatte frem Vise sit skiøde, at der af Kunde fornehmes hvorledes der med er beskaffet,
Lars Aarre war Senge liggende og Svag, me/n inge/n paa hans weigne fantis so/m till Sage/n paa hans weigne Vilde svare,
Oluf SæfverEide møtte iche heller, me/n hans Broder Niels SkogsEide paa hans weigne svarede at Oluf ej møder først formedelst at hand den/n/e sinde ej louglig er stefnt, der nest at Ee/n deel af Mendene {iche} er partische og effter tilspørgelse forKlarede hand at alle Mendene Ere {inj} jnterresserede, saa forskiød hand sig till Aastede/n at stefnes {till} for Jul till neste (…)dag effter paaske, og der fore ej wille den/n/e sinde svare till Sagen,
Stefne widnerne ware iche til stede, so/m effter Louge/n stefnemaalet skulle afhiemle,
Johanes Henanger møtte till Sagen at svare, og forKlarede at
1705: 62
sam/m/e godtz ej er noget oddels godtz, me/n allene Kiøbe godtz og paastod der fore at Sage/n maatte fore tages ude/n saada/n beKostning eller stefnemaal til Aastede/n forKlarede og at Oluf SæfverEide Louglig er stefnt, hvad Mendene angaar so/m Rette/n besider og Niels SkogsEide paa si/n broder Oluf SæfverEides weigne Vill forskyde, da begierede hand at Niels Ville sige hve/m af Mendene so/m hand formeener at Vere partisch udj Sage/n,
Niels SkogsEide her till svarede at Engel Henanger er beslegtiget paa si/n Hustrues weigne till Oluf SæfverEide i 3de og 4de Leed, Anders Tom/m/re 3de og 3de till Olluf SæfverEide, og Lars Eie i lige maade i trende og trende till Olle SæfverEide, widere Viste hand iche at udsige
Johanes Henanger her till svarede at alle desse Mend so/m Niels SkogsEide opnefnt hafver ej er slegt till hann: Mend till hans Contra part, saa formeente hand at hand hafde større aarsage at Klage end Oluf SæfverEide, me/n forKlarede at Vere Vel till fredtz der o/m med de Mend so/m nu Rette/n betiener begierede ichun at Sage/n maatte allige Vel faa si/n frem gang,
effter tilspørgelse Vilde Niels SkogsEide ej widere till Sage/n Svare paa si/n broders weigne, me/n absenterede sig fra Retten,
Afsagt
Som Oluf SæfverEide nu ej møder, ej heller med stefne widner bevises at hand louglig er Citerit, iche heller frem Vises af hans broder Niels SkogsEide ente/n skiødet paa dend omtvistede Jord Hiortedal eller andre bevisligheder hvor fore i Sage/n denne sinde ej noget Kand Kiendes, iche heller beviser Niels SkogsEide paa si/n broders weigne at det er noget oddels godtz, hvor fore {det} Sage/n burde stefnes till Aaste/n!! (Aasteden) so/m Ee/n ande/n oddels trette, men der fore effter de beviser nu allerede er frem lagt Kand døm/m/es paa, till ordinarie ting, og hvad Laug rettes Mendene angaar, da hafver Niels SkogsEide paa si/n broders weigne ej Ringeste Føye denne/m at forskyde, saa so/m de effter Lougen ej \saaledes/ ere jnterresserende at de der effter bør Rette/n at EndtVige Men som at Sagen ej for ofnete!! (ofvennefnte) aarsage {Kand} denne sinde Kand fore tages, og paa det at Oluf SæfverEide ej skall hafve aarsage at Klage ofver Rettens ofver Iiling, saa beroer Sage/n till neste holdende ting, hvor da {sk} effter lougl:
1705: 62b
Stefnemaal skall gaaes hvis Rett er, me/n o/m \ ente/n af / parterne for inde/n begierer Extraordinare ting, da skall det denn: bevilges om de Sagen før ordinarie ting Vill hafve till Endskab, i midler tid beroed og det begynte arfveskiffte, og skall de jnterreserende arfvinger Rigtig Registering og lodsedler tilstilles, og formodes her med at parterne des for inde/n o/m den/n/e tvistighed i wenlighed skulle forEenis,
Dend 20 Julij blef Retten betient paa Ee/n Halsnøe Closters Jord udj Opdals Skibrede wed Nafn Langeland, ofverVerende Monss: Peder Jensens Tiener Jens Eibye, med effterskrefne Laugrett Johanes Skiellevigen, Anders Mitvaage, Aamund Meelland, Anders Tveitt, Evend Nesthuus, \og/ Ifver Hetlelj,
Hvor da Peder Jensen Smidt paa Forvalteren Sr: Willum Hansens weigne hafde ladet stefne opsidere/n paa Ermelte gaard Langeland for skougehugster udj hans paa boende gaards skoug der fore at lide, og begierede Peder Jensens Tiener at Vj sam/m/e skoug Ville besigtige, og hvad hugget er anteigne,
Oluf Langeland møtte til sage/n at svare og her til svarede at hand ej meere har hugget end till huusenes Reparation, og hvad Videre Lougen hanne/m tillader, begierede der fore at Vj wille besigtige hvad hand paa huusene i desse trende siste aar har andvent med formoding det paa hans hugster bør blifve anseet, sagde widere at skougen da hand Ko/m till gaarde/n war iche saa god so/m dend nu er, me/n er \af/ hanne/m forbedret,
Og begaf Vj os der paa udj begge parters nerverelse till skouge/n desse 3de siste aars hugster at besee og siune, Ilige maade besaag huusenes Reparation, so/m alt sam/m/e/n befantis saaledes, 1 bue der fantis at Vere forbedret nest afvigte aar 11 ½ stock Nyt tøm/m/er i wegge/n 3 trær Kløfve/n till gulf i svalle/n, 3 dito Kløfve/n till bordtag og winskeer, 8 Nye Spærer. Smalle huuset for toe aar side/n forbedret med 4 Nye sviller 4 Spærer og 1 oplenger, widere fantis iche at Vere paa huusene anvent, ude/n allene dend Eene Floer for 3 aar side/n forbedret med Een Deel Nyt tøm/m/er so/m ej {i} den/n/e besigtelse wedKom/m/er,
og effter flitig Ragsagning!! (Ransagning) befant at Vere hugget udj desse 3de nest forbj gangne aaringer udj alt 21 trær {till} som till huusenes forbedring er anvent, baade till tøm/m/er Spær, gulf og Stafleier her for uden 27 trær till Kalcke Ved nedhuggen omtrent Ee/n Jegtz dregtighed, widere fantis iche af os, ellers befindes at skougen Vell af opsidere/n Var medhandlet, og udj skougen stod Ee/n deel gode woxster trær, so/m med tide/n Kand blifve tienlig till bøgnings tøm/m/er, og so/m opsidere/n Olle Langeland iche befindes i mod Louge/n at hafve hugget udj skouge/n, saa blifver hand for tiltallen (frj at Vere .. … ….…)s u-mage lofvede hand at Ville betalle,
1705: 63
sam/m/e dag blef Rette/n betient paa Ee/n Halsnøe Closters Jord Sletteskog liggende i sam/m/e skibrede, hvor da Rette/n blef betient med sam/m/e Laugrett so/m før er indført, og Var tilstede paa Peder Jensens weigne hans tiener Jens Eiby,
hvor da Mons: Peder Jense/n hafde ladet stefne opsidere/n paa Ermelte gaard Sletteskog for skougens \ud/ huggelse der fore at lide, med begier Vj skougens hugster Ville siune og taxere, og hvad Videre hugget er end Louge/n tillader, det da der med effter Louge/n maatte medhandles,
bemelte opsider Johanes Sletteskog møtte till sage/n at svare, og forKlarede ej widere at hafve hugget End till huusenes Reparation, og der for ude/n lidet Kalcke Ved, forKlarede og at skouge/n iche er af noge/n werdj, me/n ganske Ringe,
og forføyede Vj os till Marcke/n hugstere/n at see og siune, og befant at Vere hugge/n i desse 3de siste aar 6 trær so/m Kunde tiene till Huusernes forbedring 111: trær till Kalcke Ved, hvilcke trær ichun Var smaa og Ringe, so/m ej till sam/m/e/n Kunde giøre Ee/n half Jegte Form weed, skouge/n der for ude/n ogsaa er i sig self ganske Ringe [og] iche \af/ noge/n werdj, ej tienende til andet end Kalcke Ved, og faa trær till Huusernes forbedring, ganske lidet woxstre skoug,
der effter besaag Vj hvad paa huusene war oplagt af ofvennefnte hugster, og befant at Vere Kløfvet till bortag till huusene 6 trær, noget der af allerede Nylig opslage/n till Bortag, Reste/n liggende i gaarde/n ferdig till sam/m/e brug,
og so/m der Ved besigtelse/n befindes at opsidere/n ej i noge/n maade mod Lougen skougen hafver udhuggen, saa blifver hand frj for widere søgning og tiltalle, me/n Laugrettes Mendenes u-mage wed besigtelse/n lofvede hand at fornøye og betalle,
Dend 22 Julij blef Retten betient paa Bielland udj Qvinhæretz skibr: hvor da Retten blef betient med effterskrefne Laugrett, Hermand Røsseland, Niels Bielland, Askild Unnerem, Niels og Harald Kaldestad, Jacob og Lars UnnerReim og JesPer Røesteen
hvor da Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Oluf Sunde her i skibredet beboende, formedelst hand for nogen Kort \tid/ side/n skall hafve hugget Ee/n deel trær udj Moncketeig skoug, Halsnøe Closter underliggende, og hans May:t till hørende, med formoding hand der fore bør anseeis effter Lougens 6te Bogs 17 Capt: 27: og 28: art: andre saadane skouge tiyfve till afskreck, hafde og ladet stefne till widne Nicolay Biering i Walle/n og hans dreng Samson Mogense/n, sambt Gudmund Kaldestad, so/m hann: Ved stufve/n skall hafve antreffet, Ilige maade stefnt Hermand Røsseland og Johanes Bielland so/m sam/m/e trær effter at de Var u(dført)
1705: 63b
till Sunde hafver besigtiget og taxerit, alle Ved Eed at forKlare hvad de o/m den/n/e handel Vidende er.
Olle Sunde møtte till Sagen at svare, og wedstod at hafve hugget 2de trær till 2de Jegte Aarer, hvilcke trær hand siger at hafve laaf at hugge af Nicolay i Wallen, formente at hand der till hafde Magt, saa som hand har gifvet hann: der til lof,
der paa blef widnerne frem Kaldet og Eeden af Lougbogen for dennem oplæst med dens forKlaring, og Erindring at Vidne deris sandhed, og fre/m stod først
Nicolay Biering so/m effter Eedens afleggelse widnede at nest afvigte Waar i Faste/n i dend tid Fisket wed hafvet gick till, da Reed hand op i Marcke/n i Moncketeig skouge/n, at efftersee Ee/n deel bielker so/m hand till Forvaltere/n Sr: Willum Hanse/n hafde hugget, og so/m hand tillige med Gudmund Kaldestad Ko/m i skougen, saa Vell so/m begge hans drenge, saa hørde hand at der huggede i skouge/n, da sagde hand till Gudmund Kaldestad, hvad mon/n/e det Vere so/m hugger i skougen, og de gick der ned, og so/m de Ko/m der he/n da fant de Olle Sunde, hans Søn Lars og Knud Bielland so/m stod og huggede paa Eet træ so/m de hafde nedfelt, og hand hafde hugget Eet træ der for uden, og Nicolay spurte hann: ad hve/m der hafde gifvet ha/m forlof at hugge desse trær da svarede Olle Sunde ieg har leit!! (leitet i) dend ganske Marck og ieg Kunde iche finde till Eet par Jegteaarer før nu, og der med gick Nicolay fra hann: op paa Ee/n backe, da Raabte Olle till hann: maa ieg tage de 2de trær so/m ieg har hugget, Nicolay svarede ente/n i tager dem eller ej saa har i nu hugget dem, og ej Videre tallede der om, forKlarede ogsaa at desse trær blef hugget udj Moncketeig skoug, widere Viste hand ej her o/m at Vidne,
Gudmund Kaldestad so/m er under Baronietz Frihed fre/m Ko/m og Erbød sig at Ville Vidne sin Sandhed i denne Sag, og effter Eedens afleggelse widnede hand at nest afvigte Vaar i Faste/n Ko/m hand tillige med Nicolay Wallen gaaende i Moncketeig skougen, og de hørde at der huggede i skouge/n, og de gick der he/n og so/m de Ko/m der he/n fant de Olle Sunde hans Sø/n Lars og Knud Bielland, og hafde de da felt Eet træ og huggede paa det andet, og Nicolay blef wred og spurte Olle Sunde hve/m der hafde gifve/n ha/m forlof at hugge desse trær, hand svarede at hafve let ofver alt me/n ej funde/n til Jegte aarer, før nu, der paa gick de der fra og widere hen i skouge/n, og Raabte Oluf till Nicolay, o/m hand maatte tage desse trær, Nicolay svarede enten du tar denn: \eller/ ej, saa
1705: 64
er de nu hugne, widere wiste hand ej her o/m at widne i noge/n maade,
Det tredie Vidne Samso/n Mogense/n møtte iche.
Hermand Røsseland og Johanes Bielland forKlarede at de Var paa Sunde og besaag sam/m/e trær, og de fant dem liggende paa Sunde, og da Var Aarene alt giort ferdig, og Kunde de ej høyere taxere støcket end for 1 mrk:, ellers war trærne so/m blef hugget till desse Aarer o/m trent so/m Ee/n 12 Allen bielcke, widere Viste de iche her o/m at Vidne,
Knud Grødstøll Ko/m og fre/m for Rette/n Endog hand iche Var stefnt af noge/n af parterne, og forKlarede at hand foer till Byen med Jegte/n so/m Oluf Sunde Eiede, og desse Aarer so/m nu paa anckes war paa sam/m/e Jegt og hand saag Aarrene, og dend Eene Var Krogede, me/n dend ande/n Var Rett,
Olle Sunde her i mod svarede at Nicolay Walle/n gaf ha/m forlof at hugge trærne, me/n iche før end da de allerede Var hugge/n, me/n før hand huggede dem bad hand inge/n o/m forlof,
Nicolay i Walle/n her til svarede at hand iche gaf forlof der til uden da hand hafde hugget trærerne!! (trærne), da sagde hand naar blef forligt der o/m saa maatte hand tage denn: me/n aldrig Viste hand at sam/m/e trær skulle hugges før de allerede Var huggen,
Olle Sunde Endnu so/m før formente at Vere frj for tiltalle effter dj at Nicolay i Walle/n gaf ha/m lof at føre de/m bort
Peder Jense/n satte i Rette at effter so/m Oluf Sunde med 2de Widner bevises at hafve ude/n forlof hugget udj Moncketeigens skoug, so/m er hans May:t tilhørende og Halsnøe Closter underliggende, saa Refererede hand sig Endnu so/m før till de for indførte Lougens Capt: og art: og ofver gifver Rostens søgning till stedes Øfrighed, saa so/m Oluf Sunde ej for si/n perso/n af Closteret Dependerer, formente dog og paastod at Oluf Sunde bør Erstatte hvis skade skeed er, tillige med denne prosseses beKostning, og der o/m Var Do/m begierende
Olle Sunde Endnu so/m før svarede, at hans skoug formedelst Opsanger Mølle ganske blifver Ruinerede, begierede at Vj til sam/m/e/n Wille louglig besigtige hvad skade hans skoug af Mølle/n skeed er,
Peder Jense/n her til svarede at hand iche her o/m ente/n er stefnt eller Kaldet, ej heller Ved Kom/m/er dette denne Sag, me/n o/m Olluf noget i saa fald har at pretendere, saa paastod hand at Oluf der o/m bør louglig stefne,
begge parter effter tilspørgelse hafde ej widere i de/n/e Sag ente/n at indgifve eller proponere,
Parterne blef foreholt o/m de iche o/m den/n/e hugster wille forEenis
1705: 64b
Peder Jense/n her till svarede at hand ej Videre af Oluf Sunde pretenderer, end naar hand betaller dend skade so/m skougen skeed er, og betaller den/n/e foraarsagede omKostning er hand fornøyet, saaso/m hand iche der Closteret har i opsiu/n, iche torde understaa sig at lade saadant blifve u-paatalt,
Oluf Sunde her till svarede at hand meener at skade/n ej er saa stor, og der fore iche der fore noget Kand lide,
Afsagt,
Som Oluf Sunde baade med Eedtagne Vidner ofver beVises, saa Vell so/m ogsaa Self frivillig Vedstaar at hafve hugget udj Moncheteig skougen hans May:t til hørende, ude/n VedKommendes forlof eller minde, saa bør Oluf Sunde betalle sam/m/e hugster med skadegield og Landnam till sam/m/e/n effter Mends wurdering 4 mrk: danske, og betalle udj forAarsagede omKostning till Monss: Peder Jensen 6 Rdr: og det inde/n 15te/n dage under dend adfer Lougen omformelder, hvad sig {det} \dend/ øfrige Oluf Sundes forseelse angaar, for dj hand hafver hugget udj Ee/n Frem/m/et skoug, det hen Vises till Kongl: May:ts Fogetz paatalle, paa sine tilbørlige steder
Dend 23: Julij blef Retten betient paa Tvett i Skaanevigs skibr: ofververende paa Halsnøe Closters Forvalters weigne Monss: Peder Jense/n Smidt, med effterskrefne Laugrett, Johanes Sioe, Claus Sættre, Knud Sæbøe, Johanes og Niels Eie, sambt Tøris Meehuus,
Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne Hr: Elias Eliese/n Sogne Prest till Skaanevigs Prestegield, formedelst skouge hugster udj Tvetts skoug, hvor af Halsnøe Closter Eier ½ Løb og 9 mrk: Smørs Landskyld der fore at anseeis effter Lougen, og begierede at Vj louglige/n Ville siune og besigtige skouge/n, og hvad hugget er opskrifve og taxere
Hr: Ellias Eliese/n møtte till Sage/n at svare, og tilstede at skougen maatte beseeis
og der paa forføyede Vj os udj skougen og befant at Vere hugge/n i desse 3de nest forbj gangne aaringer udj alt 91: stocker tøm/m/er so/m er 7 tylter og 7 stocker, hvilcke ej anderledes Kand taxeris end tylte/n wed stue/n for 1 Rdr: er 7 Rdr: 3 mrk: 8 s: og so/m gaarde/n Tvett skylder udj Landskyld 2 Løber 2 pd: 18 mrk: saa befindes iche at Vere hugget widere end Louge/n tillader, dog blef Monss: Peder Jense/n med Hr: Elias Eliese/n forEenet at Hr: Elias skulle gifve till Sr: Willum Hanse/n udj alt 4 Rdr: hvor med de paa begge sider Var fornøyet, og der paa Ragte hver ande/n deris hender, so/m de og begierede i Protocholen maatte indføris
Dend 25: Julij blef Retten betient paa yttre Tungesvigen udj Skaanevigs Skibrede, hvilcke Jord Halsnøe Closter er underliggende, ofver werende Monss: Peder Jensen Smidt, med effter
1705: 65
skrefne Laugrett, Johanes Sioe, Claus Sættre, Johanes og Niels Eie, Knud Svensen Sæbøe og Tøris Meehuus,
hvor da Oluf Johanse/n Tungesvig hafde ladet stefne hans grande Olle Tieransen ibm: till Eet Lougligt skiffte i mellem hands paaboende Jord, og bemelte hans grandes, saa Vell ager og Eng inde/n gierdes, so/m Løfskougen uden gierdes, saa som hand formente der udj at Vere skeed till forKort, og ej hafver saa meget eller saa gaat so/m hand,
Olle Tieransen møtte till Sagen at svare, og forKlarede at hiem/m/e Jorde/n med Ager og Eng altid fra gamel tid indtill nu har weret brugt so/m dend nu af denne/m begge bruges, og det Mand effter Mand, formodede der fore at Jorde/n med si/n ager og Eng ej annerledes Kand eller bør skifftes end skeed er, og at Ee/n hver af denn: bør beholde det de bøxslet hafver, og so/m Ee/n hver deris Formend altid brugt hafver, der for ude/n forKlarede hand at hafve 27 mrk: Smørs Leie meer udj gaarde/n End hans grande Olle Johanse/n, so/m hans brugende Jordepart altid fult hafver, hand og der fore betaller aarlig Rettighed till Forvaltere/n og till hans Kongl: May:t si/n Skatt, paastod der fore Endnu at Jorde/n so/m de/n nu med ager og Eng forefindes maatte af denn: begge bruges so/m før,
Hvad sig Løfved skouge/n angaar da so/m deris Formend Lars Pederse/n og Peder Nielsen, der boede paa dend part so/m nu Olle Tieranse/n bruger og Olle Olsen so/m boede paa dend part so/m Olle Johanse/n paaboer deelede Self indbyrdes skougen i mellem sig, og det for omtrent 15 aars tid siden, og ald siden dend tid har opsiderne saaledes brugt skougen so/m da blef skifftet denne/m i mellem og Var paa sam/m/e tid tilstede so/m skouge/n tillige med denne/m uddeelte Endre Næs og Tosten Indre Tungesvig, sambt Mogens ibm: formente der fore at skougen so/m Engang louglig er skifft, der Ved bør forblifve,
Olle Johanse/n forKlarede at da sam/m/e skoug blef skifftet dennem i melle/m, blef Alle opsiderne saaledes forEenede, at saa frembt noge/n af denn: Ved det skiffte so/m da blef giort, skulle befindes at lide noge/n forKort, saa skulle dend skadelidende skee der fore wederlag, fre/m Kaldede der o/m 2de widner saa so/m Peder Waldre og Jens Ebne, so/m skall hafve hørt o/m den/n/e forEening.
Peder Waldre forKlarede at da den/n/e skoug blef deelt grenderne!! (granderne) i melle/m da tiente hand hos Lars Tungesvig og hand hørte at de giorde saada/n forEening at dend so/m leed skade Ved det giorte skiffte skulle faa wederlag,
Jens Ebne forKlarede at hand dend gang war og tiente paa Indre Tungesvige/n hos Mogens, hvilcke Mand Var Ee/n med so/m dee(lede) skouge/n, me/n hvad ord der passerede i melle/m denn: paa skifftet
1705: 65b
wiste hand iche, saa so/m hand ej Var med, me/n hans Husbond bemelte Mons Indre Tungesvigen sagde da hand Ko/m hiem, at o/m noge/n af Opsiderne led skade Ved skifftet skulle dend skadelidende faa opReisning og wederlag der fore,
Olle Johanse/n forKlarede at hand har mindre skoug, saa og meere u-beleilig end hans grande Olle Tieranse/n begierede der fore at Vj Ville deele skouge/n so/m Rett Kunde Vere, Iligemaade ager og Eng hiem/m/e wed huusene,
Olle Johanse/n effter tilspørgelse wedstod at ager og Eng altid saaledes so/m dend nu bruges har Veret brugt af gam/m/el tid, me/n formente at so/m der befindes at hand iche har saa megit so/m hand med Rette bør, der da maatte skifftes denn: i melle/m so/m Rett Kunde Vere,
Der paa forføyede Vj oss till Marcke/n skougen at siune og besigtige, og det udj begge parters nerverelse, som os Self anViste de skiffter og Mercker so/m de till den/n/e tid har holt sig effter Rettlig, og Viste de os først Søer og op i Fieldet Eet støcke skoug eller marck so/m Olle Johanse/n bruger streckende sig fra Strande/n eller øde gaarde/n so/m bruges under Tungesvige/n, fra Eet berg Kaldes Skræberget og øst till Magdele Jufvet fra fieldet og ned i Søen,
Der nest anviste de os Eet støcke Marck eller skoug so/m Olle Tieranse/n bruger streckende sig fra Magdele Jufvet og till tver Elfven og Midag skaret fra øfverste Field og ned i bøe gaarde/n,
der fra lenger øst i sam/m/e Field anviste de os Eet støcke Marck eller skoug so/m Olle Johanse/n bruger streckende sig fra forbenefnte tver Elf og Midagskar till Mitstøll eller inderste Ende wed Graaberg, fra øfverste Field og ned i Elfven
der fra wiste de os Eet støcke skoug eller Marck so/m Olle Tieranse/n bruger strecker sig fra bemelte Graaberg eller Mitstøll og øst till Taaflaatte Klacken, fra øfverste field og ned i Elfve/n,
Der fra Viste de os Eet støcke Marck eller skoug so/m Olle Johanse/n bruger strecker sig Mercket og lagst Mercket paa indre Tungesvig og west i gienne/m dallerne, ned Kiødnelien og ned till tvergaren paa dend Eene side og lagst ElfVe/n paa dend ande/n side,
Der fra blef os Vist till Eet støcke Marck og skoug so/m Olle Tieranse/n bruger strecker sig fra tver garen og west udigienne/m alt till Ende/n af Næset i (Søe)/n paa begge sider,
og formente Olle Johanse/n at hand Ved dette skiffte er skeed forKaart og ej har saa mege/n Marck so/m hand effter si/n Jords skyld bør at hafve,
og so/m Vj saaledes besaag og siunede dend ganske (Mar)ck fra første skiffte till siste, baade des godhed og Storlighed
1705: 66
paa begge sider, saa effter flitig granskning, Kand Vj ej see eller Erfare at Olle Johanse/n wed sam/m/e skiffte er skeed noge/n forKort, me/n effter si/n paaboende Jords storlighed og skyld, i alle maader har saa meget der paa Kom/m/e Kand, og so/m der Vell befindes at Olle Tieranse/n i Næsset har noget meere og støre skoug end hans grande Olle Johanse/n, saa befindes der i mod at sam/m/e Olle Tieranse/n har meere udj Jords skyld nemblig 27 mrk: Sm: end Olle Johanse/n, hvor af hand maa skatte og skylde, saa at naar saameget undtages so/m paa sam/m/e Landskyld Kunde Kom/m/e, har Olle Tieranse/n side/n ej meere og ej bedre skoug end hans grande Olle Johanse/n, hvor fore Vj ej Rettere Kand see og siune end jo det skiffte so/m før giort er, bør og Er Eet Retferdigt skiffte begge disse grander i mellem,
der fra forføyede Vj os hiem igien till ager og Eng, og paastod Olle Johanse/n at det denn: i melle/m bør deelis,
Olle Tieranse/n der i mod formente at so/m dett hand begier altid har ligget till hans brugende part at da iche Kand noget Ved giøris ente/n Ved skiffte eller deele, me/n at det nu her e(ffter) so/m altid til fore/n bør følge hans part u-paa ancket,
der paa begierede Olle Johanse/n at hans widner maatte forhøris o/m ager og Eng, og fre/m Ko/m først
Jens Ebne, so/m forKlarede at Olle Johansens Formand Olle Olse/n, har optaget ag(er) meere end till fore/n paa si/n Ege/n bøe saa at agere/n n(u er) meget støre end før, omtrent 1 tønde Sæd, der for ude/n ligg(er) og Eet Fleck so/m dend Sl: Mand opbrød paa si/n Ege/n Eng, oppe wed Houge/n,
Peder Waldre forKlarede at hand da Olle Olse/n boede paa gaarde/n og lefvede tiente hand hos hann: og da saag hand at bemelte hans Huusbond optog ager paa si/n Ege/n bøe og brug so/m Endnu er ager,
Olle Johanse/n formente at naar Enge/n og agere/n skall deelis hann: og hans grande i melle/m, der da maatte observeris bem:te agre so/m af hans Eng er opbrøt, at det ej bort tages i ager,
begge parter hafde ej widere i Retten at proponere eller at indføre, ude/n Olle Johanse/n paastod at Jorde/n inden og uden gierdes burde deelis,
Olle Tieranse/n der i mod paastod at Enge/n og ager ej bør deelis, efftersom det (al) tid so/m nu be(…) har Veret brugt, me/n hvad skouge/n angaar, da \der/ so/m der befindes hand har meere end hand med Rette bør, tilsteder hand at det bør deelis, og hand at miste saa meget hand har (……..) hand til Kom/m/er
og blef der fore o/m alt saaledes Kiendt og
afsagt,
1705: 66b
Effter flitig siun og granskning og effter nøye ofverveielse saa formeener Vj, at hvad skougen angaar som af Olle Johanse/n paa ancker, da befindes der at hand effter sin gaards skyld har lige saa mege/n skoug so/m hans grande Olle Tieranse/n effter si/n Skyld, saa og befindes der at sam/m/e Skouge ere saa store og fuld Kom/m/e at begge Leilendinger har saa meget at de i alle maader Kand behøfve, og langt meere end noge/n af denn: Kand ofver Kom/m/e baade for denn: Self og deris effter Kom/m/ere, saa Kand Vj ej heller andet fornehme end at de gl: skiffter og Mercker, jo i alle maader Er Eet Rettferdigt skiffte i melle/m desse 2de Mend, hvor fore ej andet og bedre skiffte af os Kand giøris, Me/n her med Kiender for Rett, at sam/m/e skiffter og Mercker bør Vere wed Magt og begge opsidere og deris effter Kom/m/ere at Rette sig der effter i alle maader, saa at Olle Johanse/n saa Vell so/m Olle Tieranse/n følger skougen lige effter desse Mercker saa so/m,
Eet støcke Marck eller skoug streckende sig fra strande/n eller ødegaarde/n fra Skræberget og till Magdele Jufvet lige fra Fieldet og ned i Søe/n skall till hører!! Olle Johansens brugende Jordepart,
Fra Magdele Jufvet og till tver Elfve/n og Midagskaret, fra Fieldet og ned i bøe gaarde/n skall till høre Olle Tieranse/n,
fra (tve)rf Elfve/n till Mitstøll eller inderste Ende paa Graa(berg)et fra Fieldet og ned i Elfve/n skall til høre Olle Johanse/n
fra Graaberget eller Mitstøl og till Taaflaat Klacke/n fra Fieldet og ned i Elfve/n skall tilhøre Olle Tieransens Jordepart
der nest {fra} langst Mercket paa Indre Tungesvigen, og NordVest (i gienn)e/m dallerne ned Kiødnelierne og ned till treegare/n paa dend Eene og langst Elfve/n paa dend ande/n side skall till høre Olle Johansens Jordepart,
fra bemelte tvergar og ned till Ende/n paa Næsset alt i Søe/n paa begge sider skall til høre Olle Tieranse/n,
Hvad sig hiem/m/e bøen med ager og Eng angaar, da so/m der befindes at saaledes har Veret brugt so/m det nu bruges ofver Mands Minde, Mand effter Mand saa Kand der wed ej af os noget foretages, me/n begge Leilendinger at Rette sig effter det skiffte so/m der o/m af gl: tid giort er, dog at dend so/m hafver ager paa dend andens bøe ej udbryder meere (end) før har Veret brut, dend ande/n till skade,
udMarcke/n i sig Self (som be)ite till Fæ, øger og Smale, blifver Endnu so/m før begge (Leilendin)gerne till fælis,
Og so/m da Oluf Johanse/n {Ved} \til/ (dette ste)fnemaal ej har hafft noge/n føye, saa betaller hand Self (samme hva)d beKostning wed Rettens betienters u-mage og Reise (paaKommer ..) Rdr: og det under dend adfer Lougen o/m formelder
1705: 67
Dend 27: Julij blef Retten betient paa Fielland udj Skaanevigs Skibr: paa Halsnøe Closters godtz, ofver werende Monss: Peder Jensen Smidt, og effterskrefne Laugrett, Johanes Sioe, Claus Sættre, Johanes og Niels Eie, Knud Sæbøe og Tøris Meehuus,
hvor da Sr: Peder Jense/n Smidt hafde ladet stefne Lars Fielland till at Vere ofverVerende, saa so/m hand louglig agter at lade besigtige dend Jorde part Røe Halsnøe Closter til hørende, som hand hafver bøxslet og bruger, og o/m meere er hugget end Louge/n tillader der fore at svare effter Lougens sigelse,
Og begaf Vj os der paa till skougen des hugster at see og siune, og befant Vj at Vere hugget desse nest forbi gangne aaringer udj alt 8 stocker tømer, og 16 trær till Lim Veed, og ej Videre,
Lars Fielland forKlarede at de 4re stocker af det tøm/m/er er hugget af hann: till Ee/n wede skutt (vedskjul?) paa Røe so/m der Endnu er bestaaende, de andre 4re siger hand at hafve skaaren till bord, og so/m da ej i denne skoug noget i mod Louge/n hugget er, saa blifver Lars Fielland for dette hugster frj.
Dend 30: Julij blef effter Peder Jensens Stefnemaal besigtiget Brattestøe udj Fiære skibredes tilliggende skoug, i ofver Verelse af opsideren Eluf Brattestøe, og effterskrefne Laugrett af Halsnøe Closters godtz, saa som, Lars og Gunder Øcheland, Niels Tvette, Torckild Sollem, Aslack Gramshoug, og Olle Dom/m/esnes, og effter fllittig!! s(iun) og granskning befantis at opsideren ej i mod Louge/n sig med hug(ster) hafde forseet, hvor fore hand ogsaa fri Kiendes,
sam/m/e dag med sam/m/e Laugrett blef siunet og besigtiget Røgenæs tilligende skoug, ofver Verende opsidere/n Lars ibm: so/m af Pe(der) Jense/n der fore stefnet Var, og effter siun og besigtelse, fant ej meere at Vere hugget, end Louge/n tillader og bevilger, hvor fore Lars Røgenes der fore frj Kiendes
Dend 31: Julij blef Rette/n betient paa UlfEbne i Fiære skibrede Ee/n Halsnøe Closters Jord, hvor da Rette/n blef betient af ofve/n staaende Laugrettes Mend,
hvor da Monss: Peder Jense/n hafde ladet stefne Johanes UlfEbne for skougens ilde medhandling till sam/m/e gaard, der fore at lide,
Johanes UlfEbne møtte till Sage/n at svare, og formente ej at hafve hugget Videre end Louge/n hann: tillader,
og effter flitig siun og granskning, befantis at Vere hugget desse 3de nest forbi gangne aaringer 3 tylter Mindre 3 sto(cker) smaat souge tøm/m/er, og 18 Nie alle/n bielcker, og so/m Jor(den udj) Landskyld er skyldende 2 Løber Sm: saa er iche i mod (Lougen) noget i skougen handlet, hvor fore opsidere/n Johanes Ulf(Eb)ne frj Kiendes
1705: 67b
Dend 4: Aug: blef Retten betient paa Sættervigen udj Føyens skibr: hvor da war tilstede effterskrefne Laugrett, Sæbiørn Bielland, Anders og Olle Børtvett, Knud Rønholm, Lars Eie, \og/ Olle Johanse/n Norhugle/n
till hvilcke/n tid Peder Jense/n Smidt paa Sr: Willum Hansens weigne hafde ladet stefne opsideren Arne Sættervig for Hugster udj hans paa boende gaards tilliggende skoug, der fore effter besigtelse at lide effter Louge/n, og møtte paa Peder Jensens weigne Monss: Jørge/n Høg, so/m begierede at skouge/n louglig maatte siunis og besigtiges, og hvad hugget er i desse trende nest forbj gangne aaringer at anteignes, og Arne Sættervig der fore at lide so/m wedbør,
Arne Sættervig møtte, og tilstod at skougen maatte besigtiges sagde indted at hafve hugget ude/n effter Lougens tilladelse,
og effter at Vj skouge/n flitig hafde siunit befant at Vere hugget i desse nest forbi gangne 3de aar 20 Saug stocker, hvor af er forbrugt till huusernes Reparation og opbyggelse saa so/m till Een Nye Kofve Ved Røgstuen og udj Lade/n 16 stocker i behold 4 saug stocker hvilcke ej høyere Kand wurderis end tylten 4 mrk: 8 s: er 1 mrk: 8 s: Bolverck tøm/m/er 4 tylter 11 stocker der af till huusernes Reparation forbrugt 8 stocker hafver i behold 4 tylter og 3 stocker, og so/m sam/m/e bolVerck tøm/m/er ichun er ganske smaat saa Kand ej høyere sam/m/e taxeris end for tylte/n 2 mrk: 12 s: er till sam/m/e/n 1 Rdr: 5 mrk: 12 s: Husved stocker so/m er forbrugt till Laafven (og) Kor/n Lade/n, og der fore ej taxeris, Nock, 9 alle/n Bielcker 19 støcker (hvor) af er forbrugt till torfvold og Render paa huusene, sambt Spærer (paa) Kaave/n 9: støcker blifver i behold 10 støcker á: tylte/n 1 mrk: 12 s: er for (de)sse 1 mrk: 7 s: 12 alle/n Bielcker 11 støcker der af till 3de Render 3 trær (i) behold 8: støcker á: tylte/n 3 mrk: 8 s: er for desse 8 trær 2 mrk: 5 s: widere fantis iche at Vere huggen, og beløber det sig saa udj penge desse trende aar udj alt Hugsteren 2 Rdr: 5 mrk: {1}1 s: og som Jorde/n Sættervigen (udj) Landskyld er skyldende udj penge 1 Rdr: so/m udj 3de aar er 3 Rdr: saa er meere hugget end Lougen tillader so/m er dend halfve Landskyld 1 Rdr: 2 mrk: 11 s: hvilcke till Jordrotte/n effter Louge/n er forbrut tillige med Lanna/m (Landnaam?) so/m er udj alt 2 Rdr: 5 mrk: 6 s: og udj foraarsagede omKostning 1 Rdr: 3 mrk: hvilcke bør betallis inde/n 15te/n dage under adfer effter Lougen,
Der fra forføyede Vj os till dend gaard Næsse Halsnøe Closter till hørende, hvor Vj der i ligemaade effter Stefnemaal skougen besigtigede, og møtte opsidere/n Jens Næs till Sagen at svare, og effter flitig siun og granskning befant Vj at Vere hugget desse 3de nest forbigangne Aaringer 25 stocker Saug tøm/m/er, (hvor) af befindes at vere paa Huusene anvent 10 stocker blifver (i behol)d 15 stocker og wurderis tylten for 4 mrk: 8 s: er 5 mrk: 10 s: (. tylter ..) allen Bielcker der af till Huusenes Reparation forbrugt (.. støcker) blifver i behold 4 tylter 7 bielcker á: tylte/n 1 mrk: 12 s: er 1 Rdr: 2 mrk: (..) allen bielcker 5 støcker á: tylte/n 3 ½ mrk: er 2 mrk: ? s: Bolverck
1705: 68
52 stocker er 4 tylter og 4 stocker á: tylten 3 mrk: er 2 Rdr: 1 mrk: Widere fantis iche at Vere huggen, og beløber sig saa till sammens desse 3de aars hugster 4 Rdr: 4 mrk: 10 s: og som gaarden Næs ichun udj aarlig Landskyld er skyldende ½ Løb Smør saa er dend Hugster meere End Lougen tillader 3 Rdr: 1 mrk: 10 s: med hvilcke hugster beroer till neste ting, og effter foregaaende louglig stefnemaal skal da gaaes hvis Rett er.
sam/m/e dag forføyede Vj os till Otterteigen sam/m/e skoug at besigtige som de 2de Leilendinger Bertel og Hans Søn bruger, hvor af der betallis till Closteret udj aarlig afgifft 1 Rdr: og Var tilstede begge Leilendinger, og effter flitig siun befantis at Vere hugget i desse 3de siste aar udj alt 135 bolVerck stocke som er 11 tylter og 3 støcker, á: tylte/n 3 mrk: 8 s: er 7 Rdr: 3 mrk: 6 s: og forKlarede Bertell og hans Sø/n, at Ee/n deel af denne hugster er anvent till Huusenes Reparation, begierede der fore at det maatte først besigtiges føre end Domb udj Sage/n afsiges, da som saada/n hans paastand i sig Self er billig og Otterøen noget wit her fra er beliggende, at sam/m/e besigtelse nu ej Kand skee, saa beroer her med till første ting, og Kand for inden siunis hvad af denne hugster till huusernes forbedrelse er oplagt, og skall da gaaes om alt hvis Rett er.
Dend 5 Aug: blef Retten betient paa Dalle i Føyens skibrede (i) ofver Verelse af Monss: Jørgen Høg og for indførte Laugrett, Hvor da Peder Jense/n hafde ladet stefne Halfvor Dalle for skouge hugster der fore at anseeis effter Lougen,
Halfvor Dalle møtte, og begaf Vj os i skougen des hugster at besee og siune, og befant at vere hugget i desse nest forbi gangne aaringer 1 tylt og 9 stocker, á: tylte/n 5 mrk: er 1 Rdr: 2 mrk: 12 s: 10 stocker bolVerck er 2 mrk: 8 s: tolf allen bielcker 6 tylter og 5 bielcker á: tylte/n {1 Rdr:} 3 mrk: 8 s: er 3 Rdr: 1 mrk: (.. s:) 2 tylter og 10 stocker flat tømer á: tylte/n 7 mrk: er 3 Rdr: 1 mrk: 12 s: og beløber sig saa desse 3de aars hugster till penge, 9 Rdr: 2 mrk: 4 s:
Halfvor Dalle her i mod fore gaf at af desse opteignede 12 alle/n bielcker blef lefveret nestleden aar till Kongens tieniste da dend løf Sall i Spidsøen og andre huuse blef bygt af Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n 3 tylter hvor fore hand ingen penge eller betalling beKom/m/et hafver, formodede der fore at de nu iche Kunde Reignes ham till noge/n skouge skade, her for uden er og af det hugge/n tøm/m/er Ee/n deel bord skaare/n og paa huusene her paa gaarde/n anvent till bordtag og andet, begierede Vj det wilde siune so/m og skeede og befant at Vere der af Reparerit (udj) alt, Saug tømer till bord skaaren 10 stocker Flat tømer (…..)
1705: 68b
og bolVerck stockerne 4 støcker giør udj penge effter for indførte taxt till sam/m/e/n 2 Rdr: 6 s: blifver igien 7 Rdr: 1 mrk: 14 s:
Halfvor Dalle berettede at hans gaard er skyldende aarlig udj Landskyld 1 Løb Sm: og 1 Hud, og beror der fore med den/n/e Hugster till neste ting, saa so/m iche Kand Vides hvad till Kongens tieniste er anvent, og skall da gaaes om alt hvis Rett er.
sam/m/e dag med sam/m/e Mend blef besigtiget skougen paa N: Lillebøe Halsnøe Closter tilhørende hvilcke gaard Halsnøe Closter er under liggende, og aarlig udj Landskyld Smør 1 Løb og effter flitig Siun og granskning befantis at Vere hugget udj desse trende siste aar Saug tøm/m/er 11 stocker der af forbrugt till Husenes Reparation 7: stocker blifver igie/n 4 stocker á: tylte/n 4 mrk: 8 s: er for de 4 stocker 1 mrk: 8 s: 12 alle/n bielcker 20 støcker der af forbrugt till huusene 2 stocker blifver igien 18 støcker á: tylte/n 3 mrk: 8 s: er 5 mrk: 4 s: Bolverck 19 stocker der af under laafve/n 3 stocker blifver i behold 16 støcker á: tylte/n 3 mrk: 8 s: er 4 mrk: 10 s: Flat tømer 7 stocker so/m alle till huusenes nøtte er anvent, 9 al: bielcker 62 støcker á: tylte/n 1 mrk: 12 s: er 1 Rdr: 3 mrk: 1 s: Widere fantis iche at Vere hugget og er saa udj alt desse 3de aars Hugster 3 Rdr: 2 mrk: 7 s: og er saa ej widere hugget end Louge/n tillader, hvor fore Hans Lillebøe for hugstere/n frj Kiendes,
Dend 10: Aug: blef Retten betient paa Nedre Sandvigen udj Skaanevigs Skibrede, hvor da Rette/n blef betient af effterskrefne Laugrett, Nemblig, Niels Taralsøyen, Erick Furdall, Niels Svinland, Jens Ebne, Olle Lecknes og Johanes TielFlaatt,
hvor da Mogens Larsen Nedre Sandvigen hafde ladet Ved skrefftlig stefning stefnt Peder Chrestopherse/n Gielmervig, so/m Eigere till Øfre Sandvigen, formedelst hand skall hafve gaaet ofver de gl: Mercker og skiffter, og hugget udj Nedre Sandvigens Skoug, so/m hanne/m (ej) til hører eller Ved Kom/m/er, paa hvilcke hugster hand effter adgang af Louge/n har giort arrest, till Sagens udrag, sam/m/e Stefning dat: 11: Julij 1705: stefninge/n fantes paaskrefve/n louglig at Vere forKyndt for Peder Chrestopherse/n dend 18 Julij nest effter af LensMandens Sø/n Rasmus Tieranse/n, Niels Torildsøe/n og Jens Ebne
Peder Chrestopherse/n Gielmervig so/m nerverende Var tilstede wedstod louglig at Vere stefnt, og forKlarede der hos at hand udj denne Sag hafver stefnet Contra og det formedelst at Mogens Sandvigen hafde hugget udj Øfre (San)dvigens skoug Ee/n deel bolverck tøm/m/er, {og} der fore at lide som Vedbør, saa Vell so/m for foraarsagede omKostning,
Mogens Sandvige/n wedstod ogsaa louglig at vere stefnt
Mogens Sandvige/n hafde ladet stefne effter skrefne widner so/m (om) skiel og Mercke skall Vidne, Nemblig, Lars Fiøsne, Torckil (…….), Siur Nervig, Torckild Hougen, Tiera/n Løfvig, Hier(emias Færevig, Helge Samsonse/n Ebne,) Olle Halfverse/n tiener hos Hr: Elias
1705: 69
i Skaanevig, Mickel Pederse/n tiener ogsaa Hr: Elias i Skaanevig, Olle Nervig, Olle Larse/n Ebne, Ifver Ebne, sambt Lusi Gielmervig.
Peder Chrestopherse/n hafde ladet stefne effterskrefne widner nemblig, Helge Aasbøe, Greb Maalnes, Anders i Lechnes Hafne/n, og Elias Maalnes,
Mogens N: Sandvigen forKlarede at Peder Chrestopherse/n Gielmervig har hugget Ee/n deel trær udj hans Marck so/m hans paaboende gaard tilhører, begierede, at Vj ej allene sam/m/e hugster Ville see, siune og taxere, {med} me/n end ogsaa effter see Merckerne, sambt høre prof og widnesbyrd o/m gl: brug og Ka/n, og der effter Kiende og døm/m/e so/m Rett er,
Peder Chrestopherse/n Gielmervig forKlarede at hvad hugget er det er hugget udj hans Ege/n skoug Øfre Sandvig tilhørende, hvor paa hands widner effter Lougen skall Vidne, og formente der fore at Mogens Sandvigen, hann: bør svare ald fortred og omKostning,
og begierede begge parter at Vj Merckerne wille besee sambt widnerne forhøre og udj Eed tage, hvor paa Vj os forføyede udj marcke/n Mercker og skiffter at efftersee,
Og anviste os først Citanten Mogens Nedre Sandvigen nede Ved Søen paa Eet sted Kaldes Huusevig Næsset Eet skiær liggende tet Ved Landet Synden i Næset, som hand sagde at Kaldes Gylten, hvor skifftet i melle/m N: Sandvige/n og øfre Sandvigen skulle Vere,
og blef der Citantens widner frem Kaldet og for denne/m oplæst Eede/n af Lougbogen med dens forKlaring, med formoing!! at widne deris Sandhed saaledes so/m de side/n wed Eed wille testere, og frem Ko/m først
Lars Fiøsne Ee/n Mand Ved 64: aar som widnede at omtrent for 40 aars tid siden Kom hand med sin Fader Johanes Fiøsne Roende fra Etne og wilde till Een skaatt!! (skotte) so/m laag paa Ladestede/n og lastede, og so/m de Ko/m her til Landet wed dette før omelte skiær, sagde hans Fader till hannem her liger Gylten, og dend skiffter i melle/m øfre og Nedre Sandvigen, fra dette skier gaar skifftet lige op i Galte Jufvet so/m er Eet høyt berg liggende oppe i Fieldet øfverst i brune/n, lige op fra skiæret i Sødoust till østen hvilcke Juf eller berg Vj Kunde see fra Gylte skiæret, Lars Fiøsne forKlarede Videre at hand sam/m/e tid svarede si/n Fader, det er underligt at skifftet gaar saa af dette skier, hans Fader svarede der til, her er skifftet, og saa har det Vore/n i lang tid, widere Viste hand ej o/m dette Mercke eller skiffte at profve, me/n Erbød sig her o/m at Ville aflegge si/n Eed,
Torckild Hougen Ee/n Mand Ved 70 aar widnede at hand (er) barn fød paa Ebne neste gaar her hos og hans Fader boe(de)
1705: 69b
og hand wogtede hans Faders Smaller, og gick ofver alt i Marcke/n og i hans tid, saalenge hand Kand mindes blef dette før omtalte skier Kaldet Gylten, og holtis for Mercke i melle/m begge Sandvigerne, og der fra lige op i før indførte Galte Juf oppe i Fieldet og i melle/m Galte Jufvet og Gylte skiæret war skifftet udj Ee/n stor ste/n Kaltis Klof steenen, der fra ned i Ee/n stee/n paa Ee/n Myr Kaldes Skittnesteenen, der fra so/m melt er lige i Gylten hvilcke streckning Vj besaag og siunede, og befant at vere udj Ee/n lige Line fra hi/n ande/n, og fra bøe gaarde/n og op udj Galte Jufvet stod Ee/n skifftesgaard, so/m Endnu af begge gaarders Eiere og opsidere holdes wed lige, og agtes for de/m begge for skifftes gaard i melle/m dennem, hvilcke gaard begge parter tilstod saaledes so/m dend nu staar at hafve staaet ofver nogle og Fyrgetiuge aars tid, og forKlarede Torckild Houge/n at sam/m/e skifftesgaard stod saaledes so/m dend nu staar i hans barndoms tid, og war skiffte i melle/m øfre og Nedre Sandvige/n, sagde Videre, at paa dend tid hand wogtede sin Faders Smaller boede paa N: Sandvige/n Ee/n Raasmand, og paa øfre Sandvige/n Ee/n Mand Ved Nafn Ingebregt, og begge desse Mend Rettet sig effter dette skiffte, saa lenge (han)d Kunde mindes, og war der i bøygde/n, widere Viste hand ej at (wi)dne, me/n her paa gierne wille aflegge si/n Eed,
Siur Nervige/n Ee/n Mand Ved 47 aars alder forKlarede at hand i si/n ungdom hørde af si/n Fader Hans Nervig, og Mogens Nedre Sandvigs Fader Lars Sandvig, at Gylte skiæret ude/n paa Huusevig næset war skiffte i melle/m begge Sandvigerne, og Mercket gick der fra lige op i Galte Jufvet, og Ee/n gang hand Var paa Notte neset hos Lars Sandvig, udj dend Fiskevaag der er, da sagde Lars Nedre Sandvig det sam/m/e at fra Gylte skieret og op i Galte Jufvet Var mercke i melle/m øfre Sandvige/n og Nedre Sandvige/n, forKlarede og at dend skifftes gaard so/m gaar fra bøe gaarde/n og op i Galte Jufvet stod i hans barndoms tid og holtis for Rette mere!! (mercke) i melle/m begge desse gaarder, widere wiste hand ej at widne, me/n her paa erbød sig at giøre si/n Eed,
Helge Samsonse/n Ebne Ee/n Mand Ved 52 aar forKlarede at hans wær Fader Job Ebne sagde for hann: at hand Var paa Sandvige/n og hialp opsiderne der at gierde dend skifftesgaard, so/m gaar fra bøe gaarde/n og op i Galte Jufvet, da forKlarede begge opsiderne baade paa N: og øfre Sandvige/n at skifftet i melle/m denn: gaar fra Gylte skieret so/m ligger lidet synde/n for HuseVig neset, og op i Galte Jufvet i øfverste Fieldbrune/n, og o/m trent for 14 eller 15 aar side/n Ko/m Helge till Lars Nedre Sandvige/n (pa)a Nottenesset, hvor og Siur øfre Sandvige/n Var tilstede, og
1705: 70
som Helge Klagede sig for at vere Jordløs og huus Vild, da bød Lars N: Sandvige/n hann: at hand maatte bygge sig Eet huus i HuseVige/n tet Ved Gylte/n, gaf ha/m og lof at optage sig ager paa sam/m/e sted, og Siur øfre Sandvige/n sad og hørde der paa, me/n iche sagde noget der i mod i noge/n maade, ej heller lod sig mercke at hand Eignede sig noget af sam/m/e Wig til, forKlarede og at dend gierdes gaard so/m gaar fra bøe gaarden og op i Galte Jufvet har staaet saa so/m dend nu staar saa lenge hand Kand mindes, hvor effter begge Sandvigs opsidere sig har Rettet, widere wiste hand ej at Vidne, me/n Erbød sig der o/m at giøre si/n Eed,
Ifver Anderse/n Ebne widnede at o/m trent for 12 eller 13 aar side/n tallede hand med Lars N: Sandvig, da sagde Lars til hann: at hand Eiede Synde/n o/m dend Kiørsel Vej so/m gaar fra øfre Sandvig og ned i Huse Vigen, me/n dog ej huggede lenger end till weien, tj paa hi/n side weien Var lidet at hugge, sagde og for hann: at skifftet i melle/m Nedre og øfre Sandvige/n gaar fra Gylte skiæret Ved Huse Vige/n og lige op i Galte Jufvet øfverst i Fieldbrune/n, side/n fick Ifver Ebne lof at!! (af) Torckild øfre Sandvige/n at hugge Ee/n deel Kor/n stour, og hand forbød ha/m at hand iche maatte hugge øste/n for Kiørsel Veie/n, tj det tilhørte Lars Nedre Sandvige/n, widere Viste hand ej at Vidne me/n erbød sig der paa at aflegge si/n Eed,
Bunde Lensmande/n Tiera/n Løfvig forKlarede at for o/m trent 18 aars tid side/n bad hand, Lars N: Sandvigen at hand maatte hugge Eet par Jegte better i hans Marck og hand fick lof der til, og sagde hand til hann: at hand maatte hugge hvor hand Vilde alt till dend Kiørsel Vej so/m gaar fra øfre Sandvig og till Huuse Vige/n, og hand huggede de/m der Ved Veien, nogle aar der effter fick hand atter forlof af Lars N: Sandvige/n at hugge 2de baads Favner brendeved paa sam/m/e sted, og iche hørte at Siur øfre Sandvige/n anckede der paa i noge/n maade, ellers hørte hand sige baade af Lars N: Sandvige/n og Ee/n deel andre at det skier liggende ude/n for Huusevig Neset Kaltes Gylte/n og Var skiffte i melle/m begge Sandvigere, saa hørte hand og der i mod igie/n af Siur øfre Sandvige/n at dend stee/n so/m ligger paa Notte nesset skulle Kaldes Gylte/n, og at dend Var skiffte i melle/m begge bemelte gaarder, dog Var dend Veed og de trær hand huggede effter Lars Sandvigens forlof tet Ved det skier so/m Kaldes Gylte/n liggende Ved Huuse Vig Nesset, saa forKlarede hand og at dend skifftes gaard fra bøe gaarde/n og op i Galte Jufvet har staaet so/m de/n nu staar saa lenge hand Kand mindes, og at dend Var Rette skiffte i melle/m begge desse ga(arder)
1705: 70b
widere Viste hand ej at Vidne, me/n her paa erbød sig at aflegge si/n Eed,
Jeremias Færevig Ee/n Mand paa 46 aar forKlarede, at hans Sl: Fader Tøris Larse/n boede paa Øfre Sandvige/n, paa hvilcke gaard Jeremias er barnfød, og Var hieme hos si/n Fader til hand døde, Var og side/n hos si/n Moder paa sam/m/e gaard og det indtil si/n alders 15 aar foer side/n bort at tiene, Ko/m atter hiem igie/n til Sandvige/n og holt til hos si/n Moder broder Siur øfre Sandvige/n og i ald dend tid, og saa lenge hand Kand mindes, da holt begge opsiderne baade paa N: og øfre Sandvige/n skifftet at Vere af Gylte skiæret Ved Huuse Vig nesset, langst Kiørsel Veie/n og i Klofsteene/n, der fra og op i Golte Jufvet, og stod dend skifftes gaard der dend tid so/m Endnu staar, og Var Mercke i melle/m begge gaarder, nu for o/m trent 12 aar side/n fick hand forlof af Lars N: Sandvige/n at hugge weed og andet, lige op fra Gylte skiæret og op i KiørselVeien, og iche hørte hand at Siur øfre Sandvige/n forbød det eller sagde der i mod, Siur Sandvige/n gaf ha/m og under tide/n forlof at hugge paa hi/n side af weie/n og ej widere, og saa lenge hand Var paa øfre Sandvige/n, da holtis for skiffte af begge gaarders opsidere fra Gylte skieret Ved Huse Vige/n og lige op i Galte Jufvet, widere Viste hand ej at profve,
Olle Halfvorse/n tiener hos Sogne Preste/n Hr: Ellias Eliese/n o/m trent 40 aar gam/m/el, forKlarede at hand for o/m trent 11 eller 12 aar side/n tiente Eet aar hos Lars N: Sandvige/n da hørte hand at bemelte Lars sagde til hann: at hand Eigede fra Gylte skieret wed Husevig nesset og lige op i Galte Jufvet, og huggede hand tit og offte for si/n Husbond alt till Kiørsel Veie/n, og aldrig forna/m at Siur øfre Sandvige/n anckede der paa i noge/n maade, i midlertid holt de begge dend skifftes gaard wed lige so/m strecker sig fra bøe gaarde/n og op i Galte Jufvet, saa slog de ogsaa paa Enge/n og bøe/n fra weie/n og i Skittne steine/n der fra lige op i skifftesgaarde/n, da hand drog fra Sandvige/n Ko/m hand at tiene hos Erick Axsland, og Lars Sandvige/n gaf bem:te Erick Axsland forlof paa noge/n hugster, og Olle Halfvorse/n Huggede for hann: og Lars Sandvige/n Viste ha/m hvor hand skulle hugge, og hand huggede alt til Kiørsel Veie/n, og iche hørte at Siur øfre Sandvige/n anckede der paa i noge/n maade, widere Viste hand iche at Vidne, ude/n at Siur øfre Sandvig gaf og bemelte Erick Axsland forlof at hugge hos hann: og Oluf Halfvorse/n Huggede for hann: og Siur wiste ha/m hvor hand skulle hugge, og hand (hugg)ede alt Veste/n for Kiørsel Veie/n,
1705: 71
Mickel Pederse/n tiener ogsaa hos Sogne Preste/n Hr: Elias forKlarede at hand for omtrent 14te/n aar siden Ko/m til N: Sandvig at tiene, og tiente hos Lars ibm: udj 4re aar og hos Mogens N: Sandvige/n i 4re aar, og i ald dend tid huggede hand og slog hand alt till KiørselVeie/n, og Eignede Lars N: Sandvig sig ald dend østre part hos!! (for?) weie/n, og Siur øfre Sandvig dend westre part, og aldrig forna/m hand at de trette o/m noget skiffte, men altid forligtes der o/m Vell, og hand hørte af Lars Sandvig at skifftet i melle/m begge Sandvigerne gick af Gylte skieret wed Huuse Vig nesset og lige op i Galte Jufvet, og dend skifftes gaard so/m staar ofve/n for bøe gaarde/n og till Galte Jufvet holt begge desse Mend wed lige og staar dend nu so/m dend tid, og de slog bøe/n og greset lige af weie/n og i Skitne steine/n, og der fra op i skifftes gaarde/n, widere Viste hand ej at profve,
Olle Pederse/n tiener hos Siur Neervig forKlarede at hand for o/m trent 26 aars tid siden tiente paa begge gaarder baade N: og Ø: Sandvige/n helte/n hos hver baade hos Lars og Siur tj hand Var Soldat og desse gaarder laag i hans Legd, og hand tiente der i 6 eller 7 aars tid, og i ald dend tid Var skifftet i melle/m N: og øfre Sandvigen af Gylte skieret Ved Husevig neset og op i Galte Jufvet, effter hvilcke skiffte de paa begge sider huggede udj skouge/n, og begge Mendene baade Siur øfre Sandvig og Lars N: Sandvig wiste ham Self dette mercke, og slog de paa begge sider fra Kiørsel Veie/n og i Skittne steine/n der fra og op i skifftesgaarde/n, hvilcke skifftes gaard so/m strecker sig fra bøe gaarde/n og i Galte Jufvet de begge holt Ved lige og war Eet Rett skiffte i melle/m denn: begge, sam/m/e skifftesgaard har staaet saa lenge hand Kand mindes saaledes so/m dend nu staar, og aldrig hørte hand at noge/n af desse Mend trettede o/m noget mercke, me/n altid der o/m Var Ven/n/er og Vel forligte, og holt de sig altid effter mercket so/m gick fra Gylte skiæret og i Skitne steene/n, der fra i Klof steene/n og der fra op i Golte Jufvet og forbød Siur øfre Sandvige/n hann: at hand iche maatte hugge øste/n for Kiørsel Veie/n, tj det til hørte N: Sandvige/n, widere wiste hand ej at Vidne,
Olle Larse/n Ebne widnede at for o/m trent 16 eller 17 aars tid side/n hørte hand af Lars N: Sandvige/n at skifftet i melle/m N: og øfre Sandvige/n gaar af Gylte skiæret wed Huusevig nesset og op i Golte Jufvet, og ej hørte at Siur øfre Sandvige/n Eignede sig lenger end till KiørselVeie/n, og sam/m/e skiffter, dend J(erdes) eller skifftes gaard fra bøe gaarde/n og op i Galte Jufvet h(ar) staaet i hans tid saa lenge hand Kand mindes, widere Viste hand ej at (Vidne),
1705: 71b
Der paa blef frem Kaldet Citantens Peder Chrestophersens Gielmervigs widner, so/m og blef formanet at widne si/n Sandhed o/m alting, saa so/m de side/n Ved Eed wille testere, og fulte de os till Eet sted Kaltis Notte Nesset o/m trent 2 eller 3 stee/n Kast øste/n for Huusevige/n eller Gylte skiæret, hvor der laag Ee/n stor stee/n nede wed Søe/n paa berget, og fre/m Ko/m først
Helge Aasbøe Ee/n Mand wed 67 aar gl: so/m forKlarede at hand for o/m trent 30 aar side/n tiente hos Lars N: Sandvige/n, saa Vell so/m og hos Siur Øfre Sandvige/n hos hver til helten og det paa 3 aars tid, side/n effter sam/m/e 3 aars forløb Var hand paa øfre Sandvige/n i 4re aars tid, till huse hos Siur, da hørte hand at Siur øfre Sandvige/n so/m Var hans wær Fader, at hand anckede paa det skiffte{t} i melle/m Sig og Lars N: Sandvigen, og de huggede i dend tid till Kiørsel Veie/n, Lars paa dend østre, og Siur paa dend westre side, og Siur gaf ha/m Eengang forlof paa noge/n wed at hugge paa dend østre side af bemelte Vej so/m hand og giorde, me/n Lars Klamrede der paa, og Vilde iche at hand maatte hugge der, og Siur øfre Sandvige/n sagde for ham mange gange at hand led forKort paa skifftet, og Klagede at der for nogle aar \til/ fore/n Var der 4re Mænd Nafnlig Harald Torils(ø)en, Erick Axsland, Hans Neervig og Rasmus Ulfvenes so/m skifftede Jorden i melle/m denn: effter gl: Ka/n og mercker, og side/n de Mend hafde giort dette skiffte Klagede Siur sig at lide forKort og der effter hafde Lars N: Sandvige/n opsatt si/n Jerdes gaard, Helge Aasbøe sagde Videre at hand sam/m/e tid sagde till Siur øfre Sandvig at hand skulle Klage sig for si/n Eigere, me/n hand Vilde iche, saa sagde og Helge at Siur sagde for he/n at den/n/e stee/n so/m ligger paa Notte neset war Gylte/n, og af dend gick mercket lige op i Galte Jufvet, widere wiste hand ej her o/m at Vidne,
Anders Jørgense/n Ee/n huus Mand boende i Lecknes hafne/n o/m trent 73 aar gl: forKlarede at for o/m trent 50 aar side/n tiente hand hos Ee/n Encke paa Maalnes Ved Nafn Emerense, og Engang foer hand til fiske, og Ko/m udj Selskab med Haldor Torilsøe/n og de Roede fre/m Ved Landet og Ko/m till land her paa Notte nesset wed Sandvige/n, og de lagde i land, og Halfvor sagde till hann: at hand skulle belegge baade/n i dend store stee/n so/m laag paa Nesset og sagde de/n heder Gylte/n, Anders sagde det er Ku/n Ee/n graastee/n, Halfvor svarede hand har sit Naf/n der af at hand skiffter i melle/m øfre og nedre Sandvige/n, og fra dend stee/n gaar skifftet op i Galte Jufvet, forKlarede og at sam/m/e Mand Var Ee/n af de Mend so/m till fore/n (ha)fde Vore/n i Marcke gang paa Sandvige/n, so/m det forige widne (Helge) Aasbøe o/m talte widere Viste hand ej her o/m at Vidne,
1705: 72
Greb Maalnes nu Huusmand paa Millie Ee/n Mand wed 76 aar gam/m/el forKlarede at for omtrent 50 aar siden tiente hand hos Torckild Løfvigen, og Eengang de Ko/m Roende fra Killisvig og skulle Roe hiem, da lagde de [i] land paa Notte nesset wed Sandvig og drack!! Ee/n pibe taaback, og so/m hand sad Ved Ee/n stor stee/n so/m ligger der paa berget sagde hand, du er ung og ieg er gam/m/el, den/n/e stee/n Kaldes Gylte/n, og er Mercke i melle/m begge Sandvigerne fra dend og op i Galte Jufvet, og o/m du Eengang blifver Krefvet til widne saa Kand du Vidne mine ord, forKlarede at denne Mand Var Ingebregt øfre Sandvigs broder, som da boede paa øfre Sandvig, Videre Viste hand ej at Vidne,
Ellias Zanderse/n Ee/n huusmand hos Peder Chrestopherse/n Gielmervig o/m trent 80 aar gl: forKlarede at hand i sin ungdom Ee/n gang Roede med Ee/n gl: Mand wed Nafn Lars Torbiørnse/n Ee/n huus Mand paa Skoge, og so/m de Kom til Sandvigs Landet forbj Notte Nesset og saag dend store stee/n der ligger, da sagde Lars, den/n/e stee/n Kaldes Gylte/n og er skiffte i melle/m begge Sandvigerne, der fra gaar skifftet lige op i Ga(lte) Jufvet, forKlarede og at sam/m/e Mand hafde til fore/n Vore/n til huus paa Øfre Sandvig, widere wiste hand ej her o/m at Vidne
fleere widner Var ej af noge/n parter indstefnt, og efftersaag Vj dend streckning fra dend stee/n liggende paa Notte Nesset so/m [af]? desse siste widner Kaltes Gylte/n, og till Galte Jufvet da siuntis os iche at sam/m/e skiffte Kunde Vere noget Rett sk(iffte) tj streckninge/n der i melle/m streckede sig øste/n for Nedre SandVigs huusene og bort tog meere end de 2 parter af Nedre Sandvigens agre og Enge, og Vedstod alle {pa} Widnerne, saavelso/m parterne paa begge sider at gaardens huuse, agre og Enge i Mande Minde saaledes so/m de nu ligger har Veret bestaaende, me/n for o/m trent 60 aar eller meere skall huusene Vere fløt noget bedre op og wester end de nu staar, saa forKlarede og det Eene widne Helge Aasbøe at dend skifftes gaard so/m strecker sig fra bøe gaarde/n og op i Galte Jufvet saa lenge hand Kand mindes har staaet saaledes so/m dend nu staar, og at begge gaarders opsidere effter sam/m/e skifftes gaard har Rettet sig med skoug og hugster Der effter anViste Peder Gielmervig os Ee/n stee/n staaende i Een houg, so/m hand formente skulle Vere Ee/n Mercke stee/n, me/n da Vj dend besaag, befant Vj at dend iche i noge/n m(aader) war nedsatt af Meniskes hender till noge/n Marckesteen
1705: 72b
men laag udj Ee/n stee/n haab, med mange steene baade under og paa alle sider, iche heller wiste de/n noget skiffte, me/n he/n udj Marcke/n af sides fra alle skiffter, side/n gick Vj effter de første widners forKlaring og anVisning, og befant at sam/m/e mercker Kom/m/er i alle maader ofver Eet med deris brug so/m de i lang tid brugt hafver, so/m er lige fra Gylte skieret wed Huusevig nesset og till skifftesteene/n!! (Skittnesteenen?), og fra Skittene steene/n i Klof steene/n, og langst skifftes gaarde/n op i Galte Jufvet, hvilcke streckning so/m før er melt er Eet lige skiffte og Ee/n lige streckning udj Ee/n lin/n/e,
hvor fore Vj der effter frem tog alle widnesbyrdene dend Eene effter dend ande/n so/m alle Ee/n hver i sær aflagde deris Corporlige Eed, at hvad de hafde forKlaret og sagt samt anvist, er saa i sandhed, og at de iche Vide Rettere eller sandere for gud,
hvor paa Vj os fore tog og nedsatte Ee/n Marckestee/n {paa} udj Huuse Vige/n paa dend slette Marck, med sine 2de widner hos og Kull under, og gaar skifftet saa lige af Gylte skiæret i sam/m/e stee/n, fra sam/m/e stee/n og lige op i Huuse Vig houge/n udj Ee/n berg bru/n huggede Vj Eet Kaars, lige der fra tet Ved KiørselVeie/n øste/n for weie/n nedsatte Vj Ee/n stee/n med Kull under og sine 2de widner hos, der fra udj Moure (..)vei lie/n udj Eet berg huggede Vj Eet Kaars, der fra lige udj for omelte Skittnestee/n so/m staar i Ee/n Myr op Rettede Vj dend, saa so/m dend war noget forfalde/n, og huggede ofve/n udj K(an)te/n i sam/m/e stee/n Eet Kaars, der fra lige Sødoust tvert ofver Elfve/n tet ofve/n for Mogens Sandvigens Qverne huus gaar skifftet og op i Ee/n backe wed nogle smaa bircker nedsatte Vj Ee/n stee/n med Kull under og sine 2de widner hos, bedre op lige for sam/m/e stee/n wed Ende/n af skifftes gaarde/n tet under bøe gaarde/n nedsatte Vj Ee/n stee/n med Kull under og sine 2de widner hos, der fra strecker sig forbenefnte skifftesgaard lige op i Golte Jufvet ofverst i brun!! (brunen) i fieldet, me/n ofve/n for fieldet er Fællet till deris qvegs beiter, hvor Ved det og fremdeelis forblifver,
og effter at saaledes af os Var forRettet forføyede Vj os hie/m og ned till Huuse Vige/n igie/n og besaag dend hugster so/m Peder Chrestopherse/n Gielmervig hafde hugget, so/m og af Mogens N: Sandvige/n war blefve/n arresteret, og Var der liggende 8 tøm/m/er stocker so/m war hugget udj N: Sandvigens Marck og Eiendeele i melle/m Gylte skieret Ved Huuse Vig neset og dend stee/n liggende paa Notte Nesset, og blef sam/m/e hugster af os taxerit for penge Een half Rdr: og ej af (høyere) werdj saa so/m det ichun Var smaat og Ringe, der fra for-
1705: 73
føyede Vi os hie/m igie/n till Nedre Sandvige/n Rette/n der (at) betiene, og protesterede Mogens Sandvige/n at Peder Chrestopherse/n bør betalle hann: hans forVolte omKostning, og der paa indlagde Een Reigning so/m sig beløber for ude/n Rettens betienters Lø/n og umage til 14 Rdr: so/m hand formente at Peder ha/m bør betalle saa og dend skade so/m hand har giort Ved dend hugster i hans skoug med Landna/m,
Peder Gielmervig her i mod svarede at dend omKostning som Mogens opfører er for høy, begierede opsettelse i Sage/n indtill at hand Kand faa Reigning der i mod,
Mogens Sandvige/n paastod Do/m effter si/n stefnings indhold, og paastod Do/m ude/n Videre opsettelse,
Mogens Sandvige/n paastod at Peder Gielmervig bør sv(are for?) dend u-louglige arrest so/m hand giorde paa det hand hafde (hug)get i sin Ege/n skoug, der fore og at lide,
Peder Gielmervig her i mod svarede at hand iche giorde noge/n arrest, me/n allene Eet forbud indtill hand Kunde Kom/m/e Fogde/n, og ej widere,
Lensmande/n her til svarede at hand effter Peder Gielmervig(s) begier beslog Mogens N: Sandvigs tøm/m/er indtil Loug og Do/m denne/m adskillet,
Som afftene/n nu ganske er i henderne!!, saa optages (Sagen) till i Morge/n till Doms, hvor da parterne har at m(øde) Dom at anhøre,
Dend 11: Aug: blef Retten atter betient paa Nedre San(dvigen) udj sam/m/e Sag, og møtte begge parter till Sage/n at svare, (og) protesterede Mogens Sandvige/n paa omKostning og skade, (og Peder) Chrestopherse/n Gielmervig paa opsettelse till Videre Reigning, og Var der o/m Do/m begierende,
og blef der fore afsagt,
Som Vj i gaar har gaaet skiffte og Marckegang i mellem øfre og (Nedre) Sandvigen, {sambt} og effter de fleste widners {widners} Eedlige ForKlaring der Ved fornom/m/et, at det Rette skiffte og mercke i me(llem) desse 2de gaarder strecker sig fra Gylte skieret og op i Galte J(ufvet) som er Een Rett streckning effter widnernes forKlaring, hvilcket (Vj) sted fra sted hafver beseet, Saa hafver Vj effter sam/m/e streckning (nedsatt) Marckesteene saaledes so/m skifftet baade før og her effter s(kal) gaae, Nemblig fra Gylte skieret wed Huuse Vig næset, og (fra?) Huse Vigen hvor der mit i wige/n blef satt Ee/n stee/n med (Kull) under og sine tvende Vidner hos, der fra skal Mercket s(trecke) sig op udj \Husevig/ houge/n udj Eet berg hvor der blef hugget Eet Ka(ars) fra sam/m/e Kaars op till Kiørsel Veigen Og tet ofve/n (for Kiør)sel Veie/n blef satt Een stee/n, med Kul under og sine tvende (widner hos)
1705: 73b
fra sam/m/e stee/n gaar Mercket udj 2de store steene liggende paa Myre/n, hvor der udj dend største stee/n blef hugget Eet Kaars, der fra strecker sig mercket Videre udj Sydost till Ee/n houg Kaldes Mourj Lj Veigs hougen, hvor der i Eet berg blef hugget Eet Kaars, fra bemelte Kaars strecker sig mercket widere fort udj Ee/n \gl: Mercke/ stee/n staaende udj Ee/n Myr Kaldes Skittnesteene/n, hvilcke stee/n Vj paa ny igie/n opRettede og udj øfverste Kante/n huggede Eet Kaars, fra sam/m/e stee/n gaar skifftet widere fort sam/m/e line {for} tvert ofver Elfve/n tet ofve/n for Mogens Nedre Sandvigens Qverne Huus, og widere op i Marcke/n i melle/m nogle smaa bircke i blant {nogle} skougen udj Ee/n tue blef satt Ee/n stee/n med Kull under og sine 2de widner hos, fra den/n/e stee/n gaar Mercket (lige?) op i bøe gaarde/n till Eende/n af dend gamble skifftesgaard (….)t under bøe gaarde/n blef satt Ee/n stee/n med Kull under og (si)ne 2de widner hos, side/n strecker sig mercket langst skifftesgaarde/n (til) Klaaf steene/n, der fra \langst/ effter sam/m/e skifftes gaard op i Galte Jufvet (i øf)verste brunen af Fieldet; ofve/n for Galte Jufvet er Fæletz (beite/mark) so/m af gam/m/el tid begge gaarder till deeling, hver Jord effter (sin) skyld,
og skall Mercket so/m nu melt er her effter strecke sig (vide?)re saaledes so/m melt er, fra Gylteskiæret wed Husevig Næset (der) effter sam/m/e streckning so/m melt er op i Galte Jufvet, hvor effter (begge g)aarders Eiere og opsidere sig {hereffter} har at Rette og effter (Retteli)g at holde, dog hafver Øfre Sandvigs Eigere og opsidere (her e)ffter so/m altid tilfore/n si/n frj Kiørsel Veig fra øfre Sansvige/n (og) i Husevige/n, men med Hugster og slaatte har begge gaar(dernes) Eiermend og Leilendinger sig at Rette effter for omelte skiffte, (me)n da de fleste Vidner so/m melt er sam/m/e skiffte i alle (maa)der widnet hafver, og sam/m/e skiffte saaledes i lang tid staaet (hafver), ja lengre end dend tid Louge/n o/m Hæfd formelder, og Peder (Chres)topherse/n Gielmervig so/m Eigere till øfre Sandvig der (i)mod har hugget udj Nedre Sandvigens Marck og det end (i m)od bedre widende, saa bør hand og at betalle de 8 tøm/m/er (sto)cker eller 6 stuer trær, so/m saaledes udj Nedre Sandvigens (Ma)rck hugget er till Mogens Sandvige/n so/m Jordens Eigere (med) penge 3 mrk: tillige med Land Na/m 3 mrk: till sam/m/e/n 1 Rdr: og (der) i mod giøre sig tøm/m/eret saa nyttig so/m hand best Ved og kand, (Hvad) hand Ved saada/n adfær har foraarsaget Mogens Sandvige/n (i om)Kostning, baade Ved det giorte forbud, Reiser, Stefnemaal, (ekstra?) Tings ordinarie holdelse, sambt widners førelse med meere (saadan?)t, saa bør hand og betalle des omKostning med penge 12 Rdr: og (alt) inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
1705: 74
Dend 12 Aug: blef Retten betient paa Millie udj Skaanevigs skibr: hvor da Retten blef betient med effterskrefne Laugrett Nemblig Tieran Løfvig, Jens Ebne, Niels Tarildsøen, Østen Mortvett, Sven Næs og Johanes Tielflaat,
Hvor da dend hederlige Mand Hr: Elias Eliesen Sogne Prest till Skaanevigs Prestegield som JordEigere till bemelte gaard Millie hafde ladet stefne opsideren Encken Marite Millie saa Vell so/m Jo/n Nielse/n Indre Tongesvig, so/m forlede/n aar fløttede fra Millie, formedelst huusene paa gaarden ilde skall Vere forRaadnede, der for at lide og undgielde effter Lougen, begierede der fore at Vj huusene Louglig Ville siune, og hvad paa Marite Millies part Kom/m/e Kand hende paalegge at Reparere inde/n Ee/n wis tid og under Ee/n wis straf, og hvad Jo/n Nielsen Tungesvigens part angaar, da so/m hand for meere end 1 ½ aars tid side/n gaarde/n har qviterit og nu boer so/m melt er paa Tungesvig, hand hvad Reparation so/m fornøde/n giøris, maatte betalle med penge, paa det at huusene der effter Kand blifve forbedrede, {paa} saa at de iche ganske skall forRaadnes,
Marite Millie og Jo/n Tungesvig møtte begge toe till Sagen at svare, og wed gick louglig at vere stefnt,
Der paa forføyede Vj os udj parternes neverelse!! huusene at siune og besigtige og befantes brøstfeldighed so/m følger,
først hvad Jons part angaar befantes saaledes,
(Helten) i Røgstuen hvilcke fantis i alle maader Lougfør,
Eet stort huus bestaaende udj 2de stuer og 2de loffter ofve/n paa hvilcke huus er i si/n lengde 22 alle/n og i si/n brede 12 alle/n hvor af Jo/n svarer dend halfve deel og fantis des brøstfeldighed saaledes, paa dend østre side Vill 2de oplenger for 1 mrk: 2 Sviller hvilcke ere forRaadnede wil i stede/n 2de Nye hver 12 al: lang er 1 mrk: 12 s: till bordtag paa sam/m/e side 2 tylter bord for 1 mrk: 8 s: tylte/n er 3 mrk: paa dend westre side Vill til bordtag 1 tylt bord Vill Koste 1 mrk: 8 s: udj dend Nordre Ende 1 tylt bord og 1 tylt hun til sam/m/e/n 2 mrk: udj dend Søre Ende Vill til hielp till bordtag 1 tylt hun 8 s: arbeids lø/n med huuset at opweie, Svillerne at indsette oplenger at op slae, bordtaget at opsette med Kost udj alt Vill Koste 2 Rdr: 2 mrk: og er saa sam/m/e huuses Reparations beKostning udj alt 3 Rdr: 5 mrk: 12 s: er saa dend halfve deel 1 Rdr: 5 mrk: 12 s:
Ildhuuset hvor af Marite og Jo/n svarer hver helte/n Vill forbedres med Nye Sviller 2 Spærer oplenger paa de 3 sider Vill Koste udj alt med arbeidslø/n 1 Rdr: till bordtag paa alle sider Vill 10 tylter huun er 5 mrk: 2 bord till Vi/n skeer 4 s: 2 W: Næfver till taget at forbedre 1 mrk: 4 s: arbeidslø/n der til 2 mrk: er saa paa (samme) huus 2 Rdr: 2 mrk: 8 s: der af helten er 1 Rdr: 1 mrk: 4 s:
1705: 74b
Ee/n lide/n Floer so/m Jo/n allene till hørte, hvilcke Jo/n siger hans Fader byggede paa øde tofft og der fore ej gaarde/n tillhører, will forbedres med oplenger, bordtag og {Nefver} tag af hun, med arbeidslø/n til sam/m/e/n udj alt 1 Rdr:
Eet Smalle huus Jo/n alle!! (allene) wedKom/m/ende will forbedres saaledes taget Vill ganske af tages og forbedres med 2 Nye Spærer 2 tylter bord til troe 12 Woger Næfver 1 ½ tylt bord till bordtag paa dend westre side will Koste udj alt med arbeidslø/n 3 Rdr: 2 mrk:
Dend største Floer hvor af helte/n Kom/m/er paa Encke/n og dend ande/n helte/n paa Jo/n, will forbedres med 2 torfvald paa dend Vestre side sambt Næfver till sam/m/e/n 18 s: til bordtag 2 tylter bord 3 mrk: paa dend østre side 2 torfvald 4 s: Næfver 2 W: 1 mrk: till troe 1 tylt er 1 mrk: 4 s: i dend Nordre Ende till bordtag 3 tylter hun 1 mrk: 8 s: oplenger 4 s: arbeidslø/n udj alt 3 mrk: til sam/m/e/n paa dette huus 1 Rdr: 5 mrk: 6 s: der af Jo/n wedKom/m/ende 0 Rdr: 5 mrk: 11 s:
Høe Lade/n er i alle maader lougfør
1 gl: Høeskutt begge Ved Kom/m/ende so/m er bygt paa øde tofft Vil forbedres med 4 tylter hun og Ee/n staflej Vill Koste udj alt med arbeids Lø/n 3 mrk: 8 s:
widere huus Jo/n Ved Kom/m/ende Var ej paa gaarde/n,
Marite Millies aparte huuse er so/m følger,
helte/n i Røgstuen lougfør helte/n i høe Lade/n lougfør helte/n i det store huus dend halfve Reparation so/m melt er 1 Rdr: 5 mrk: 12 s:
Ildhuuset
dend halfve part 1 Rdr: 1 mrk: 4
s:
helte/n i dend største Floer des halfve Reparations beKostning 5 mrk: 1(.) s:
helte/n i Ee/n gl: høe skutt hendes part 1 mrk: 12 s:
Ee/n liden Røgstue Marite Millie allene Ved Kom/m/ende Vil forbedres med 2 tylter hun til bordtag 1 mrk: i dend Westre Ende 2 tylter hun 1 mrk: arbeids lø/n udj alt 1 mrk: er 3 mrk:
widere huuse fantes iche hende Ved Kom/m/ende,
Ifver Ebne paa Hr: Elias sine Veigne paastod at de bør paalegges huusene at Reparere eller der fore at lide og betalle effter Lougen,
Jo/n paa si/n Ege/n og si/n Moders weigne paastod at det store huus ej Ved Kom/m/er denn: at Reparere, me/n Eigere/n self, tj for det første er sam/m/e huus af alder forRaadnet, so/m e/n Leilending ej ved Kom/m/er at opRette, for det andet er huuset saa stort at Ee/n bunde Mand u-mueligt Kand bestaa huuset at holde Ved lige,
Jo/n Nielse/n TungesVig indgaf eller!! (ellers) sit skrefftlige indleg af dato 12 Aug: 1705 (hvor u)dj paastaaes at hand med widner Vill bevise at Hr: Elias tog (af/hos) hann: det tøm/m/er hand huggede til huusenes brøstfeldighed, saa og
1705: 75
hvad hand i de 4re aar hand gaarde/n beboede paa huusene har forbedret, og begierede der fore Dilation till sam/m/e at bevise,
Ifver Ebne paa Hr: Eliases weigne her i mod Refererede sig till Louge/n so/m siger at Ee/n Leilending skall holde Ved lige alle de huuse so/m paa gaarde/n findes, saaledes at de ej forderfves, for det andet hvad sig angaar at Jo/n fører i sit indleg at Preste/n har taget fra hann: det tøm/m/er hand till huusenes brøstfeldighed hafde ladet hugge, da war det iche saa, me/n Jo/n huggede døgtig Soug tøm/m/er, og meere end Louge/n Ee/n Leilending tillader, og det iche till huusene, me/n till at selge till skaatter,
her for ude/n forKlarede baade Hr: Elias og Ifver Ebne at hand fick Ee/n tylt tøm/m/er hos hann: og der i mod fick hand Ee/n tylt tømmer igie/n, hvilcket og Jo/n Millie tilstod saa at Vere, hvilcke tylt tøm/m/er hand lod skiære paa Prestens Soug og førde de/n saa der nest till Tungesvigen so/m hand nu boer, me/n sagde der hos at hand der i mod gaf Preste/n 1 Rdr: i foræring,
Hvad sig angaar at Jo/n siger at Preste/n iche har ladet gaa besigtelse paa huusene før end nu, da forKlarede hand at Jo/n Millie gick fra gaarde/n nest lede/n waar Eet aar side/n, og nestlede/n Høst lod hand wed Mend huusene besigtige so/m Var ichun Eet halfft aar effter at Jo/n fløttede fra gaarde/n, Jo/n her i mod svarede at da Preste/n lod besigtige huusene so/m melt er, da Var hand iche der till stefnt eller Kaldet, hvor fore hand iche wiste der af,
Tiera/n Løfvig, Jens Ebne Øste/n Mortvet og Niels Taralsøe/n so/m nu alle Var tilstede forKlarede at de effter Prestens begiering Var \her/ paa Millie og besaag de huuse so/m Jo/n hafde brugt, og befant des brøstfeldighed so/m nu er opteignet, og at dette skeede nest lede/n høst,
Ifver her for ude/n forKlarede og paastod at Jo/n Millie iche Kand Klage ofver hans Formands forRaadnelse, effterdj Jo/n iche lod besigtige huusene før hand trede til gaarde/n, og der for ude/n Var det hans Ege/n Fader og Moder so/m gaarde/n beboede, og so/m hand nu iche beviser sit paastand med widner, saa paastod hand paa Do/m effter Louge/n,
Jo/n Millie Endnu so/m før paastod Do/m till opsettelse at sin forebringende Kand bevise,
Afsagt,
Paa det Jo/n Millie ej skall beKlage sig ofver Rettens hastige ofVer Iillelse, saa gifves hann: tid og Ro/m till neste ting, si/n paastand at bevise, og o/m noget i midlertid af hann: eller hans Moder Marite Millie paa huusene forbedres, saa ha(fver) de det Ved forstandige Dan/n/e Mend i JordEigere/n Hr: El(ias)
1705: 75b
Eliesens nerverelse louglig at lade besee, og sam/m/e Mend til tinge indKalde so/m der o/m Kand bære Vidne, saa frembt de noget der af Vill udj den/n/e besigtelses Reparation hafve gaat giort, og skall da Endelig udj Sage/n gaaes hvis Loug og Rett Kand medføre,
Dend 14: Aug: blef Retten betient paa UnnerRem udj Opdals Skibrede, ofverVerende effterskrefne Lougrettes Mend som Retten betiente, saasom Gunder Pedersen Ambland, Mons Nesse, Axsel Iilsager, Olle ibm: Peder Løckham/m/er og Hans Drange,
Hvor da JordEigeren till denne gaard hafde ladet stefne opsiderne paa UnnerReim, Johanes, {Top} Tom/m/es Jacob og Mogens sambt Jo/n Storesetter og Enchen Qvidevolds Nesset som alle hafver fælles Marck tilsam/m/e/n, formedelst de i mod Lougen skall hafve forhugget deris paaboende gaarders tilliggende skoug, der fore at lide som Vedbør, og møtte paa Sr: Joha/n Frimands weigne Klockere/n i Qvinheret Niels Simense/n, so/m paa Sr: Johan Frimands weigne begierede at skougen maatte besigtiges, og hvad hugget er opteignes, og hvad meere hugget er end Rett, Leilendingerne der fore at lide,
Alle desse indstefnte møtte till Sagen at svare, og forKlarede at de ej Videre har hugget udj skougen end till gaardernes Huusers Reparation, og so/m huuserne meget ilde har (Ver)et forRaadnet, saa har de med stor arbeide og Møye hugget udj skouge/n og gaarderne forbedret, Ee/n deel allerede giort Ee/n deel og \er/ huggen till des brug, begierede og at Vj i ligemaade wilde besee og siune hvad paa huusene udj Ee/n Kaart tid er oplagt, saa skall fornehmes, at de iche noget u-lougligt i skougen har hugget,
Og begaf Vj os der paa till skouge/n des hugster at see og siune, og befant at Vere hugget \i/ desse 3de nestforbj gangne aaringer effterskrefne saa som, Flat tømer 16 tylter og 1 stock, hvilcke alt sam/m/e/n paa huusene er oplagt dog der meste deel der af paa Store sætter, hvor huusene well ere forbedre og opbygde, her for uden fatis 2 tylter dito Endnu i Marcke/n beliggende, so/m skall forbringes till Ee/n Sengeboe paa Storesetter, hvilcke er effter JordEigere/n Sr: Frimands Ege/n befalling, paa UnneRem er og opsatt af sam/m/e tøm/m/er Ee/n Nye stue Jacob tilhørende, saa Vell so/m og i andre maader paa huusene oplagt, Nock fantis at Vere hugget 3 tylter Spærer (som) ogsaa till huusenes brøstfeldighed fantis at Vere anvent (………) og 10: 9 alle/n bielcker som i lige maade paa huusene er oplagt
1705: 76
Endnu fantis at Vere hugget ferske trær till Limved omtrent 6 eller 7 Læs, Resten so/m till Lim Ved Var hugget fantes at Vere tøre gadder, winfellinger og gl: skatt, her for ude/n fantis og at Vere hugget 5 tylter hunsved stocker so/m deris Eigere befallede at hugge till hans Sø/n Hr: Willum Frimand, hvilcket og Klockere/n Niels Simense/n paa Sr: FriMands weigne tilstod, og som desse førbenefnte gaarder befindes at Vere udj aarlig Landskyld 5 ½ Løber Sm: og 4: Huder, og opsiderne effter Louge/n har frihed at hugge til si/n halfve Landskyld, hvilcket de iche till den/n/e tid i desse tre aar giort hafver, saa blifver de i alle maader for den/n/e Søgning frj, skouge/n i sig Self befindes ichun Ringe, i forige tider meget forhugge/n, saa dend nu ej meere end allene till huusenes brøstfeldighed og Vedligeholdelse,
Dend 18: Aug: blef Retten betient paa Hoepe udinden dend Sag, med det Fangne Qvindfolck Ingerj Lars datter om det barnefødsel i dølsmaal, som dend 14 Julij sist leden blef optagen, ofverVerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, med effterskrefne Laugrett Gunder Ambland, Simen Gierstad Hans Wee, Sæbiørn Gierstad, Hans Epland, Chrestopher Gudøen, Mickell Opdall og Ellend Houckefær,
Hvor da Fogden atter hafde indKaldet Halfvor Dranges Qvinde Gunnele Carls datter till at giøre nermere forKlaring om Ing(erj) Lars datter da hun føde sit Foster, med Videre at til svare dend beskyldning so/m hende af Fange/n Ingerj paalegges, hafde End nu ladet stefne BarneFadere/n Knud Halfvorse/n till at bøde effter Louge/n og at giøre ForKlaring om alt hvis hand {om} \till/ Sagens opliusning wide Kand, hafde og ladet stefne Tieniste drengen paa Drange Colbe/n Hanse/n, saa Vell som Halfvor Dranges datter Margrette Halfvors datter, sambt tieniste pige/n Ane Asbiørns datter, og Johanes Høfveskeland so/m er Fæst med Halfvor Dranges datter Margrette Halfvors datter, alle at giøre forKlaring om hvis denne/m widende er, og Kand blifve tilspurt,
bemelte Indstefnte møtte alle till Sage/n at svare, og blef det Fangne Qvindfolck Ingerj Lars datter for Rette/n fre/m ført, og blef hun formanet af Retten at sige sin Sandhed o/m alting og indted dølget, hun gaf till giensvar at hun udj alt har sagt si/n Sandhed og ej widere er widende end hun før sagt hafver,
saa Var og indstefnt af Fogden Johanes Beltestad og Anders ibm: so/m Var hen/n/e med Qvindfolcket Ingerj at oplede børnene som hun forige Rettesdag sagde at hafve nedgrafvet i Ee/n ur der o/m at giøre forKlaring, hvilcke Mend og møtte,
Ingerj blef tillspurt om hun lagde sit!! (sine) børn paa det st(ed hun)
1705: 76b
denne/m anviste, hun svarede ja at hun lagde dene/m paa sam/m/e sted so/m hu/n Mendene hen Viste, hun blef till spurt om hun iche siden at hun hafde lagt de/m der he/n, ej tog de/m op igien før hun blef Fast tagen, saa og o/m hun ej hafde sagt andre der o/m, hun svarede at hun hvercke/n Self hafde optaget børnene, iche heller wiste noge/n Meniske af at de laag der, ForKlarede og at de sam/m/e Kleder hun svøbte børnene udj laag End nu paa sam/m/e sted so/m hun børnene hafde henlagt,
de indstefnte Mend wed Eed forKlarede at de ware med Qvindfolcket paa Drange udj Marcken, og hun wiste de/m he/n till Ee/n uur eller Steen haab, hvor hun sagde at hafve henlagt børnene, og de gick der he/n og fant Ee/n gl: Linde/n dug liggende paa Marcke/n ude/n for Steen haabe/n eller uren, og under Ee/n stee/n hvor paa Var lagt Torf og Maasse laag Eet støcke af Eet gam/m/elt skiørt Sort Vadmell, so/m Var sam/m/e/n wicklet, og de tog det op me/n inge/n børn war der at finde, ej heller Ringeste teign der till, me/n Ingerj sagde for dennem at hun hafde svøbt børnene der udj og lagt i sam/m/e sted so/m dette gl: wam/m/els skiørt fantis, me/n iche heller Kunde de fornehme at noget dyr Kunde Kom/m/e der ind so/m den svarte Klud laag, tj der Var tet med stee/n Runden om, dog Kunde Vell Hermelin eller RøsseKatte/n Kom/m/e der ind og ej andet dyr,
Ingerj Lars datter her for Retten Endnu so/m før forKlarede at hun begge sine bør/n paa det sted hafde he/n lagt so/m hun desse Mend Vist hafver, Saa blef hun af Retten tilspurt o/m hun Ved staar (sin) forige beKiendelse om Gunnelle Drange, og om det sig i alt saaledes forholder so/m hun till fore/n har beKiendt, hun svarede at alt hvis hun har beKiendt baade o/m Gunnelle Drange og andet er i ald sandhed saaledes passerit so/m før er melt, og blef hendes forige beKiendelse for hende af Protocolen op læst, o/m noget der udj fantis so/m hun Vilde fra gaa, me/n hun svarede at det sig i alle maader saaledes forholder som oplæst blef og so/m hun før beKiendt hafver, og der paa Ville hun staa till si/n dødedag,
Gunnelle Drange som stod for Retten og hørte paa Ingerj Lars datters beKiendelse, fra gick alt saadant, og ej i nogen maade wiste at Ingerj war med barn eller lagde till barsel iche heller Viste at hun war barselsyg, iche i nogen maade wedstod noget af alt det Ingerj paa hende sagt hafver, og Erbød sig der paa gierne at Ville aflegge sin Eed, og begierede at hende Eede/n maatte bevilges
dend indstefnte Colbe/n Hanse/n som tiener hos Sergianten Halfvor Drange blef først for sig Self indKaldet og Eede/n af Lougboge/n med dens forKlaring oplæst, med adVarsel o/m sandhed at sige, og effter giorte Eed widnede hand, at hand sam/m/e tid so/m Ingerj (lave)de barsell ej Var hieme, me/n paa Fiskerj, dog Ko/m hand
1705: 77
hiem om Fredage/n der effter, me/n ej hørde det aller Ringeste o/m Ingerjs wæse/n, før end 8te dage der effter, da hørde hand af dattere/n Margrette og tieniste pige/n An/n/e, at Ingerj hafde faaet 2de bør/n og at hun hafde hie/m!! (gjemt) de/m bort, me/n ej widere Viste der o/m, iche heller Viste hand at Ingerj lagde till barsel i noge/n maade, men da hand saaledes hørde dette af Margrette Halfvors datter da spurte hand hende o/m hans Mat Moder Gunnelle Drange Viste noget o/m dette, hun svarede, Ja hun Ved der om, og de tallede o/m at børnene Vare wackre og smocke, og at det Var 2de drenge børn, og at Ingerj {Var} hafde grafvet de/m ned i Marcken, me/n paa hvad sted wiste hvercke/n de eller hand, de sagde ogsaa for hann: at Sergianten Halfvor Olse/n Drange iche Viste noget der om i Ringeste maade,
Knud Halfvorsen blef indKaldet og formanet at sige si/n Sandhed og hand wedstod at Vere Fader till de børn som Ingerj Lars datter hafde Fød, me/n ganske begtede at af Vide det aller Ringeste om hendes handling med børnene, ente/n da hun føde eller da hun denn: begrafvede, forKlarede og at da Ingerj føde børnene da Var hand i Bergen med Ee/n Jegt Weed, hand Ko/m hiem Løfverdage/n der effter, og saa snart hand Ko/m hiem hørde hand den/n/e snack o/m Ingerj og hans Moder Sp(urte) hanne/m o/m hand Var Fader till hendes bør/n, me/n hand ne(gtede) det for si/n Moder, og for alle andre so/m hann: der om spurte, forKlarede og at Ingerj Var i Berge/n nogle dager o/m trent ti dage før, med Johanes Høfveskeland, me/n hvad hendes ære(nd) der Var Viste hand iche, ej heller i nogen maade meere er Vid(ende) om denne handel,
Johanes Jacobse/n effter giorte Eed widnede at hand iche i no(gen) maade om denne handell er widende, iche heller Viste det R(ingeste) o/m Ingerj ente/n før eller effter at hun føde børnene, før e(nd) omtrent 2 Maaneders tid effter, da hørte hand først sam/m/e s(ige) af Ee/n Huus Qvinde paa Sæd Ved Naf/n Giertrud, og side/n af fl(eere) i bøygde/n, widere wiste hand ej her o/m, forKlarede da at Ingerj Var med hann: till bye/n noge/n Kort tid {siden} før at hun skulle hafve giort barsell, men hvad hendes ærende Var i bye/n Viste hand iche, iche heller Kunde hand see paa hende (at) hun lagede till barsell,
Margrette Halfvors datter wed Eed widnede at hun Ko/m (ind) i buen till Ingerj da hun hafde Fød sine 2de bør/n, og (hun) wiste hende børnene, og hun tog det Eene bar/n i Fod(en) og holt det i weiret og sagde saa gud gifve de Var till (….)Vels for alt det unde ieg har lid for docker, og o/m (………)
1705: 77b
der effter gick hun med denn: paa Flors Lem/m/e/n, og tilstod Margrette at hun bad hende gaa paa Flors Lem/m/e/n med børnene, formedelst at hendes Fader ej skulle faa noget der o/m at Vide, saa so/m hand sam/m/e dag skulle Reise till Berge/n med Soldatterne, Kunde dog iche negte at hendes Moder jo wiste der o/m at Ingerj lagde til barsel saa og at hun føde børnene, me/n ej Viste hvor hun giorde af børnene, uden dette at Ingerj sagde for hende at hun hafde grafvet de/m ned i Marcke/n,
An/n/e Asbiørns datter Endnu so/m før Vedstod si/n forige beKiendelse og sagde ej Videre her o/m at vere Vidende i nogen maade, ude/n at da hun saag det Eene bar/n da saag hun at barnet hafde Rød brunt Haar paa hofvedet, widere Viste hun iche at Vidne,
Gunnelle Drange negtede at af Vide noget om Ingerjs barne Fødsell i noge/n maade, og i alle maader fra gick hvad Vidnerne hafde forKlaret, og i hvor meget hun af Rette/n blef formanet o/m Sandhed at sige saa Var det dog forgiefves, me/n hun blef Ved sit sam/m/e og negtede ganske noget o/m at Vide o/m Ingerj si/n handell,
Ingerj Endnu so/m før forKlarede at hun hafde sagt si/n Sandhed (om) denne handell i alle maader sagde og Videre at hendes effter (fø)dsel fulte børnene, og hun det med denn: nedgrafvede,
(Fo)gde/n satte i Rette at Ingerj for si/n forseelse bør anseeis (effter) Louge/n so/m dend der har føed i døls maal, og der paa (begier)ede Do/m,
Afsagt,
Sage/n optages till Doms, og skall parterne advares Do/m at (an)høre,
Dend 14: Septembr: blef Retten atter betient paa Hoepe udj Opdals Skibrede udinden forindførte Sag med det Qvindfolck Ingerj (Lars) datter, og Var tilstede Kongl: May:ts Foget med for indførte (Lau)grett, som forige Rettes dag Retten betiente, og møtte (udj) Rette forbemelte Fangne Qvindfolck, saa Vell som barne Faderen Knud Halfvorsen og Sergiantens Halfvor Olsens Qvinde Gunnele Carls datter.
(Saa) blef det Fangne Qvindfolck Inger Lars datter af Retten till spurt, om hun Videre hafde till sin befrielse at fore gifve (el)ler noget andet at udsige, Men hun svarede Nej at hun iche Kand sige andet end till foren sagt er, og at hun slet indted till si/n befrielse andet er widende end so/m till (foren) er frem ført,
(Gunn)ele Drange so/m Var til stede forKlarede og paastod at (hvad) Ingerj Lars datter har beKiendt paa hende, iche bør Komme hende till nogen skade, efftersom hun ganske indted (der u)dj er skyldig i nogen maade,
1705: 78
BarneFaderen Knud Halfvorsen Drange wedstod endnu so(m før) ej i nogen maade at vere Vidende o/m Qvindfolckes handell med børnene, uden allene at vere Fader till den/n/e/m og ej widere,
Fogden Oluf Larse/n Endnu so/m till fore/n paastod og formente at Qvindfolcket Ingerj Lars datter for si/n begangne forseelse bør anseeis og straffes so/m dend der har fød i døls maal, og ej brugt wed barneFødsellen de der till beskichede Midler, og at barne Fadere/n Knud Halfvorse/n Drange bør bøde for Leiermaal effter Lougen, Formente ogsaa at Sergiantens Qvinde Gunnelle Carls datter so/m af Fange/n udj mange tilfelde beskyldes, so/m og af Ee/n deel widner bevidnes maatte anseeis till straf for dj hu/n ej so/m sig burde med Ingerj Lars datter hafver \hafft/ saada/n tilbørlig opsigt so/m fornødenhede/n udKrefvede, saa so/m hu/n effter formoding skall hafve Veret Vidende o/m den/n/e gierning so/m skeed er, og o/m alt war Do/m begierende,
Inge/n af parterne effter tilspørgelse hafde Videre i Re(tten) at proponere eller at udsige, hvor fore der Ende(lig) saaledes blef Dømbt og
Afsagt,
Som Qvindfolcket Ingerj Lars datter Self godvillig (be)Kiender, saa og med widner bevises at \hafve/ Fø(d till) Veren!! (Verden) 2de drenge børn nestleden Som/m/er Eet aar s(iden paa) dend gaard Drange i Opdals Kiercke Sogn, med hv(ilcke) børns Fødsel hun ej saa Rettelig har omgaaet s(om) hun burde, I det hun iche har brugt de der till (ordnede) Midler effter Lougen, sam/m/e børn er af de 2de Eedta(gne) Widner Margrette Halfvors datter og An/n/e Asbiørns (datter) sam/m/e dag hun dem skall hafve Fød, paa Een tid se(et) og ej lefvende, børnene der effter ogsaa \er/ blefven bo(rte og) ej Vides hvor de ere hen Komne, uden allene at Qvi(ndfolcket) siger at hafve lagt \dem/ paa Eet stæd, som de dog effter R(ansag)ning ej er funden, saa fornehmes og af bemelte Vid(ners) forKlaring at det barn som Qvindfolcket dennem (Viste) Var Eet fuld Kom/m/en barn med Haar paa sit Hofved (som) strider tvert i mod bemelte Qvindfolck Ingerj Lars (datters) Egen beKiendelse, som siger at hun war half g(aaen?) og at børnene aldrig har hafft lif hvercken før (eller effter) de blefve Føde, Ald denne handell har hun ag(eret?) till dend tid hun Fengslig blef anholden, og (isteden) for at hun burde hafve aabenbaret sin Nød og Sv(aghed) wed Fødsellen, har hun angifvet at hun har (…….)
1705: 78b
(fødd? …..) till Verden og hafde med Trold at bestille, hvilcke alt Var teign till dølsmaal og unde gierninger at fuld(…)fve, Vell fore gifver Ingerj Lars datter at Sergiantens Qvinde Gunnelle Carls datter har Veret Vidende om hendes Svaghed, widnerne og till deels det sam/m/e forKlarer, saa Kand dog ingen effter flitig Examen testere eller forKlare om børnene Vare døde eller lefvende Føde, børnene og er blefvne borte uden at Vere siunet og besigtiget, om nogen Kiends gierning paa denne/m till ombringelse fantis, hvor af Mand nogenledes Kunde Erfare{s} des sam/m/en heng;
Saa effter ald ofvenførte beskaffenhed Kand iche Vj som underDommere der udj anderledes Kiende og Døm/m/e, {ej} end dette (Qv)indfolck Ingerj Lars datter jo sig i mod Lougens 6te (Bogs) 6: Capt: 8 art: har forseet, og der fore effter sam/m/e bogs (.) Capit: 7 art: bør miste sit Hofvet og Hofvedet at settes (paa) Ee/n Stage; Barne Faderen Knud Halfvorsen (Dra)nge som Self tilstaar at Vere Fader till børnene (at) udstaa Kierckens Disiplin wed Aabenbare Skrifftemaal (og b)øde effter Louge/n sine Leiermaals bøder 24 Lod Sølf (alt inden) 15te/n dage under adfer effter Lougen, Sergiantens (Halfvor) Dranges Qvinde Gunelle Carls datter som Fangen (Ingerj) Lars datter saa høyt beskylder, Een deel af Vidnerne (til de)els og forKlarer at hun noget om denne handell (ogsaa at) Vere Vidende, saa bør hun der fore af Kongl: May:ts (Foget) {for} \wed/ Retten Søges og tiltalles, og skall da effter fore(gaaen)de Louglig Stefnemaal der om Kiendes og dømmes (som) forsvarligt Vere Kand, saa som hun till denne tid (ej) har Veret søgt og stefnt till widne i denne Sag; og (om) Ingerj Lars datters handel at giøre opliusning,
Dend 16: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa (Hou)gland for Ous skibredes Almue, ofververende Kongl: (May:ts) Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Sa(mue)l Jensen Loss, med effterskrefne Laugrett, Rolf Ferre(stad) Halfvor og Niels Røttingen, Jacob Hougland, Olle (……) Olle Larsen ibm: Paal Biaanes og Anders Lussand, (med) Almue fleere so/m sam/m/e tid Tinget søgte,
(Kongl:) May:ts Foget satte Ting og Liuste Tingfred som sed(vanli)gt,
(Public)erit hans Kongl: May:ts Forordning om de Norske enroullerede (Søe? Folc)kes Previlegiers Forandring og forbedring udj wisse poster (dat: Fre)dricksberg dend 8 Junij 1705:
1705: 79
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Ressolution og be(fall?)ing angaaende Munderings pengene af Leigderne i Norge, dat: Rente Cammerit d: 18 Julij 1705:
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forordning om at med Logen paa Croner i mod Courant skall forholdes effter Coursen Dat: Fridericksberg d: 10 Julij 1705:
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste befalling till welb: Hr: Stifft befallings Manden at de penge so/m skall {Af} betalle(s till) de vacante Leigder skall wed Millitair Excecution (ud) søges so/m ande/n hans May:ts Skatter, datterit af Sloslougen (udj) Christiania dend 8 Septembr: 1705:
Publicerit hans Kongl: May: Aller Naadigste giorte Forbud paa Smaa Mynt under halfve danske Croner Specie eller Kr(…)orter at indføris udj Norge effter Nytaars dag først Kom/m/e(nde) Dat: Cronborg d: 21 Aug: 1705:
Publicerit Niels Olsen Lj, Peder Johansen Syndøen, (….) Olsen Søre Strønen paa Egne og sine Sødskendes weigne (…..) Eiede paa sin Hustrues An/n/e Ols datters weigne, og Ell(ing) Chrestophersen Skaatte af Strandvigs Skibrede deris udgi(fne) skiøde till Siur Anderse/n Kaaldall paa ½ Løb Sm: og (.. ….) med bøxsel, oddel og Aasede Rette/n udj dend gaard Kl(…..) i mod penge 73 Rdr: 3 mrk: 10 s: dat: 18 Junij 1705:
Publicerit Peder Johansen Røttingen, Niels Lj, Niels og Olle øfre Gierevig deris udgifne bøxsel seddel till (….) Olsen paa 2 pd 6 mrk: Sm: udj Søre Strønen dat: 15te/nde (……) A:o 1705:
Publicerit Mag: Niels Smidtz udstede bøxsel seddell t(il) Chreste/n Størckse/n paa ½ Løb Sm: ½ H: udj Hougland dat: 11 (…… 1705?)
Publicerit Peder Pedersen Synderborgs udstede bøxsel se(ddell) till Jan Janse/n (Jon Jonsen) paa 1 Spand og 1 ½ mrk: Sm: 1 Spand Hu(d?) og (. ….)skind, {dat:} udj dend gaard Storem, dat: 21 Januarj 1705
Lars Larsen Houge og Jon Jacobsen Siøvig Kierckeverg(er) for Ous Kiercke, hafde ladet stefne Forige Kierckevergere Paal Biaanes og Olle Tøsdall formedelst at de sk(all) hafve forhugget Een Skougeteig Kiercken tilhørende Ka(ldes) Steens dallen der fore at lide og svare,
Paal Biaanes møtte og svarede iche her om at V(ere) Stefnt og der fore iche widere Kand svare till denne S(ag) der for uden formente og paastod hand at Lars (Houge) og Jon Siøvig bør bevise at hand noget u-lo(ugligt udj)
1705: 79b
(Ste)ensdallen har hugget eller handlet, dend anden Mand Olle Tøsdall møtte iche, saa som hand er under Liuse Closters Rett, Lars Houge forKlarede at hafve besigtiget skougen wed 2de Mend Nemblig Anders Lussand, og Chrestopher Bøe, hvilcke siste Mand ej møtte, mend Anders Lussand war til stede, men ej Stefnt,
Afsagt,
Naar Stifftskrifveren enten Self eller Ved sin Fuldmegtig louglig lader besigtige denne paa anckede Hugster udj Steens dallen, og Sagen till Aasteden indstefner, saa skall her om gaaes hvis lougligt og billigt Kand eragtes,
Publicerit Clem/m/et Roalstvet og hans Søn Isack Clem/m/esen (……) i Qvindhæretz skibr: sambt Johanes Lars: Refne af Strandvigs skibr: (deris) udgifne skiøde till Chresten Mogens: Lars Ols: og Lars Jons: Alle (bosatt) paa dend gaard Søre Strønnen, paa oddels Retten till ½ L: Sm: ½ H: (med b)øxsell i sam/m/e deris paaboende gaard Søre Strønen i mod penge 16 Rdr: (hvor af) Chreste/n Mogense/n har betalt 8 Rdr: for oddels Rette/n till 2de Spansteiger (og Lars) Olsen og Lars Jonse/n hver 4 Rdr: for hver sin Spansteig, dat: 15: (…..)br: 1705:
(Kong)l: May:ts Foget frem Kaldede for Retten de Legs Mend af Welbaar(ne ….) Bregaudeur Heins Lif Compagnie her udj Ous skibrede (……) udj tallet 23: \Leigder/ og betallede Een hver af dennem de (pe)nger som de till Soldatterne udgaf, da de seeniste (…. reiste?) Nord om Bergen till det ostIndiscke Skib udj hands (May:ts? tie)niste paa wagt, hvilcke beløb sig af hvert Legd 2 Rdr: 4 mrk: (… o)g till sam/m/en af de for omelte 23 Legder {sig} er bedragende (til ..) Rdr: 2 mrk: Og som hand sam/m/e penge saaledes Een hver i Sær (…..)tten betalte saa begierede hand at det i Tingbogen (maatte) anteignes, og hanne/m der om Eet Tingswidne (medde)elis, som Vj ej Viste at Kunde benegte,
(Frem) Kom for Retten Dend Erlige Dannemand {g} Rasmus (Gou)pholm her af Skibredet, som paa Jacob Olsen Sandvi(gens) weigne meget høyt beKlagede, hvorledes Gud nesteleden (….), hans paaboende gaard bemelte Sandvigen skyldende (udj a)arlig Landskyld med Skrubbenes 4re pund Smør, wed dend (skade)lige Ildebrand, om Nattetider lagde udj aske og ganske af (bren)te, saa hand ej allene alle sine i boende huuse meste!! (miste), (men) end og alle sine meste Midler og formue, begierede derfore (at den) ganske Almue paa tinget wille gifve sandferdelig til(svar) om iche saadan u-løcke hannem er paa Kom/m/en, paa (det hand m)ed sin Nød og trang for dend høye Øfrighed i allerstørste (under)danighed Kand andrage, i aller underdanigst forhaabning at (han)ne/m skatterne af sam/m/e si/n gaard, maatte effter gifves,
(Den gan)ske Almue paa Tinget her till svarede, at det denne/m
1705: 80
Alle nock som witterligt er, at sam/m/e u-løckelige Ildebrand Dend Dannemand Jacob Olsen Sandvigen om Natte tide paa Kom, hvor ej allene huusene er lagt i aske, mend end ogsaa dend Fattige Mands Meste Midler og Formue, saa hand nu lidet eller indted er Eiende, men i Fattigdom Geraaden,
dette begierede Rasmus Goupholm at maatte indføris og Jacob Olsen Sandvigen af Retten beskrefven meddeelis,
Restantzen udj dette skibrede bedrager sig till 21 Rdr: 5 mrk: 15 s:
Dend 19 Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Vindenæs for Strandvigs Skibredes Almue, ofver Verende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Anders Haavig, med effterskrefne Laugrett, Engell Ballesem, Endre Holthuus, Niels Aarre, Chrestopher Oustestad, Engell Giøen, Niels SkogsEide, St(…) Lygre og Elling Skaatte, sambt Almue fleere so/m tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,
Publicerit de Kongl: Brefve, ordre og befallinger so/m for he/n findes Specificerede,
Publicerit Lars Hanse/n till holdende paa Engevige/n her i StrandVigs skibrede hans udgifne skiøde till de 2de brødre Mickel Monse/n boende paa Leiland og Anders Monse/n paa Biøndal paa oddels Rette/n till 1 Spand Sm: og 1 Giedskind med bøxsel i dend gaard Indre Biøndall i Haalands dals K: Sogn, hvilke gaarde part hans brøder!! (broder) Størck Hanse/n Biøndal (denn)e/m solt hafver, og er nu betalt for oddels Rette/n 29 Rdr: dat: 15 Octobr: 1705: me/n pengene betalt for 5 aars tid s(iden)
Prouste/n \Hr:/ Chrestopher Gaarmand hafde ladet stefne Samuel (Skaatte) formedelst hand uden minde og forlof har hugget udj (hans) Eiende gaard Dallens skoug, der fore at lide og undgielde effter Lougen,
Samuel Skaatte møtte og wedstod louglig at vere stefnt wedstod at hafve hugget i Dallens Skoug 8te trær, (han) brugte till bielcker udj Eet lidet huus, o/m trent 6 a(llen) lang, me/n der hos forKlarede at hand ej hafde der till Ringeste forlof af nogen, ente/n af Eigere/n Hr: Chrestopher eller opsiderne paa gaarden,
Thomes, Mattis (og) Hans Dalle/n so/m er opsidere paa gaarden, frem Ko/m for Rette/n og Klagede paa Samuel Skaatte at hand hafde hugget i deris skoug, og at de befinder at Vere hugget Ee/n tem/m/elig deel me/n ej till Visse Ved hve/m det giort hafver ude/n allene at de Ved at Samuel Skaatte og (….) Rei/n so/m er af Baronietz godtz har hugget udj skouge/n, (men) hvor meget Ved de iche,
1705: 80b
Samuel Skaatte Endnu so/m før forKlarede ej meere at hafve hugget end foromelte 8te trer, og det nest forlede/n winter formodede at det ej Var af nogen werdj, og der fore ej der til Videre Kand svare, forKlarede at opsiderne paa gaarde/n har hugget meere end hand, og der fore saa so/m Hr: Chrestopher baade Eiger Skaattun so/m hand boer paa, saa Vell so/m Dalle/n, hvor trærne er hugget, trerne brugte hand till Eet lidet huus, so/m hand byggede og solte i Berge/n,
Klockere/n Oluf Deberg paa Prouste/n Hr: Chrestopher Gaarmands weigne paastod at effterdj Samuel Skaatte Self wedstaar at hafve hugget ude/n forlof i Dalle skoug hand da der fore bør lide og undgielde, og der o/m Var Do/m begierende, og paastod der for ude/n at hand bør betalle hvad hugget er med skadegield og bøde der fore till hans May:t at andre der o/m Kand see Ecempel, og der for ude/n betalle hanne/m omKostning.
Samuel Skaatte formente at hand boer paa Hr: Chrestophers gaard, hand der fore og maatte hugge udj hans skoug,
Klockere/n formente at Samuel Skaatte ej Kunde hafve magt at hugge udj dend skoug hand iche festet hafver, og helst uden Ringeste (for)lof ente/n af hann: so/m Eigere eller Leilendingerne paa gaarde/n (Samtlige) opsidere formente der fore at hand til straf bør anseeis
Afsagt,
(Da) so/m Samuel Skaatte Self her for Retten tilstaar og beKiender at hafve hugget udj Dallens tilliggende skoug (8) Bielcker, og det uden ente/n Eigere/n Hr: Chrestopher Gaarmands eller Leilendingerne paa gaarden deris Forlof, (Kie)ndskab eller Minde, sam/m/e trær ej heller forbrugt till Samuel Skaattums i boende huusers forbedring, me/n til hans Ege/n privat nøtte og fordeel, saa bør Samuel Skaatte (be)talle sam/m/e trær so/m saaledes u-louglig hugget er, till Prouste/n (Hr:) Chrestopher Gaarmand med penge baade for skadegield (og) Landna/m 1 Rdr: 2 mrk: og udj foraarsagede omKostning 4 mrk: danske (og) for si/n hugster i mod Louge/n at bøde till hans Kongl: May:t 4 Rdr: alt inde/n 15te/n dage under Nam og wurdering (i) si/n boe,
(Jo)hanes Hennanger hafde ladet stefne Olle SæfverEide formedelst (ha)nd skall hafve Kiøb udj Hortedal!! (Hjortedal), so/m hand formeener er nermere (en)d hand,
Oluf møtte iche, me/n hans broder Niels SkougsEide svarede paa hans weigne at hand ej Kunde møde, me/n begierede (Sag)e/n maatte beroe till waartinget, saa Vilde de i midlertid giøre sit (til) at Sagen i wenlighed Kunde {Vere} \blifve/ forligt, hvor med Johanes (Hen)anger lod sig benøye,
(…..) Windenes hafde ladet stefne Lars Hage formedelst hand skall (uden) hans tilladelse bemegtiget sig hans Hest og Kiørt med dend
1705: 81
uden hans Minde, der fore at lide,
Lars Hage blef paaraabt me/n ej møtte ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmande/n og Engell Ballese/m hiemlede at Lars Hage her o/m louglig er indstefnt, Hvor fore hann: paalegges till neste ting at møde
Johanes Wiig hafde ladet stefne Jon Houge at betalle Ee/n deel penge for hans Soldates under Mundering, so/m hand ej til fore/n har Villet betalle, og {Niels} Johanes Wig so/m Legs Mand det Allerede for lengst har udlagt, der til at svare tillige med omKostning,
Jon Houge blef paaRaabt me/n ej møtte,
Olle Særvold og Anders ibm: hiemlede at hand louglig her o/m Var indstefnt, hvor fore hann: paalegges till neste ting at møde,
Jon Jonsen og Jon Terckildsen Bolstad hafde ladet stefne Oluf SkogsEide at effter Kom/m/e Een Dom som ofver hanne/m feldet er nestlede/n Høst 1704: dend 30 Octobr: hvor udj hand er tilfunde/n at giøre denn: begge Ee/n tilbørlig ærKlering for Ee/n deel skields ord med Videre sam/m/e Do/m indeholder, hvilcke Jo/n Terckildse/n Bolstads Sø/n Torckild Jonse/n paa si/n Fader og si/n broders weigne udj Rette/n indgaf, med paastand at Oluf SkougsEide dend bør effter lefve, Indlagde saa der nest sit skrifftlige indleg dat: 18 Octobr: 1(705)
her for ude/n fremførte Jo/n Torckilse/n Bolstad wed si/n Sø/n Tor(ckild) Berge Ee/n af de Mend so/m Var hos Oluf SkogsEide og Er(melte) Do/m forKyndte, Ved Naf/n Engel Engelse/n Giøen, so/m forKlarede at hand tillige med Lars Eie war hos Oluf SkogsEide og hann: Dom/m/e/n ord for ord fore leste, me/n hand gaf til giensvar at hand dend ej wilde effter lefve, widere her o/m wiste hand ej at forKlare, hvilcke forKlaring hand Ved Eed testerede, med der hos Videre hans svar at Oluf SkougsEide forKlarede der for ude/n at hand iche Vilde giøre noge/n ErKlering, me/n wilde de udvurdere deris omKostning effter Dom/m/e/n maatte de Vell,
dend ande/n Mand Lars Eie møtte iche,
Torckild Jonse/n paastod Do/m till dend forige Doms fyllist giørelse
Oluf SkougsEide møtte iche endnu, ej heller noge/n paa hans weigne, till Sage/n at svare, Me/n Lensmande/n Anders Haavig hiemlede at hand louglig hafde ladet Oluf SkougsEide her o/m indstefne,
Afsagt,
Olluf SkogsEide paalegges Endnu till neste ting at møde, dend Ergangne Do/m at fyllist giøre og det under 6 Rdr: bøder, till sam/m/e tid har og dend Eene Mand Lars Eie at møde, og forKlare Oluf SkougsEides ord, da Dom/m/e/n (hann:)
1705: 81b
blef forelæst, og skall da udj Sagen widere og Endeligere Kiendes og Døm/m/es hvis Rett Kand Vere,
Restantzen i dette skibrede bedrager sig till penge 9 Rdr: 3 mrk: 12 s:
Dend 22: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Indre Om/m/e for Strandebarms Skibredes Almue, ofver Verende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem med effterskrefne Laugrett, Lars Tvett, Jørgen Torgilstvett, Engell Tvett, Gabriel Hauge, Gietle og Niels Mundem, Stephe/n Hob/n og Knud Næs, sambt Almue fleere so/m Tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,
Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger so/m for he/n findes Specificerede,
Publicerit Guttorm Aslacksen Udtne af Hardanger, hans udgifne bøxsel seddel til Jon Olse/n paa trej Spand Sm: 2 ½ Hud og it buckeskind udj dend gaard Breeum, i mod bøxsel 10 Rdr: 3 mrk: dat: 23 Junij 1705:
Publicerit Johan Galtung till Torsnæs hans udgifne bøxsel seddel till Jon Torbiørnsen Aarvig paa 1 ½ Spand Sm: og 1 Giedsk: udj hans før brugende Jord bemelte Aarvig, dat: 7: Octobr: 1705:
Publicerit Maren Niels datter Bundhuus hendes udgifne bøxsel seddel till hendes Søn Baar Torbiørnsen paa 1 Løb (Sm): udj Bondhuus dat: 9 Febr: 1705:
Publicerit Erick Andersen Aackres udstede bøxsel seddel till Mickell Olsen, paa 2 Spand Sm: i Backe, dat: 16: Octobr: 170(5)
Publicerit Erick Andersen Aackres udstede bøxsel seddel till Lars Jonsen paa 2 Spand og 9 mrk: Sm: i Backe, dat: 16: Octobr: 1705
Peder Rasmusen paa Store Linge till foren beboende frem stillede sig for Retten og til Spurde dend Meenige ting Almue paa Tinget, om hand nogen sinde sig i mod dennem eller andre her i gieldet {sig} har skichet og forholdet annerledes end skichelig og søm/m/elig,
Almuen her till svarede at de iche annerledes Kand sige eller widne end at Peder Rasmusen sig i mod dennem i lif og lefnet \jo/ har skichet {sig} og forholdet skichelig og søm/m/elig sambt Fredelig med alle, Me/n hvad hann: og hans Forige Hustrue Margrette Linge angaar, der o/m er de indted widende, og ej heller Kand de noget der o/m melde,
Hand till spurde denne/m End nu o/m de noge/n tid har hørt af hannem, at hand har truet noget Meniske ente/n paa lif eller med brand paa gaarder eller Midler,
Almuen her til svarede at de det iche har hørt, og iche heller Ved (nog)et der til at svare,
1705: 82
Fogden Sr: Oluf Larsen lod for Retten for Peder Rasmusen oplæse Margrette Elias datter Store Linges Supliche ofver hendes Forige Mand bemelte Peder Rasmusens forhold mod hende, sambt welbr: Hr: Stifftampt Mand Tynsbergs der paa teignede Ressolution af Dato Bergen 17 Octobr: 1705: hvor udj Fogde/n anbefalles at tage Peder Rasmuse/n udj arrest paa Eet Sickert sted, indtill hand stiller wed 2de Mend Caution for sit forset, og der effter at forvise hann: Sognet, effter Lougens 3de B: 18: Capit: 15 art:
Peder Rasmuse/n her til svarede, at hand iche i noge/n maade har truet ente/n hende eller noge/n ande/n, me/n begierede iche andet end at dend Ergangne Capituls Do/m hann: maatte anVises og forelesset, hvor effter hand Kand Vide sig at Rette, saa so/m hand sam/m/e Do/m aldrig har seet eller læst, og naar hanne/m sam/m/e Do/m er anvist, skall hand iche ente/n Kom/m/e till Linge eller der Ee/n time forblifve, begierede at Kongl: May:ts Foget wille anbefalle Margrette Linge hann: sam/m/e Do/m louglig at anvise,
Margrette Linge so/m og Var tilstede lofvede at Dom/m/e/n hann: straxst skall blifve anvist, begierede at Peder Rasmuse/n maatte tilholdes at stille Caution for sine gierninger, eller at tages udj arrest,
Fogde/n tilspurte hende o/m hun Vilde svare til de omKostninger so/m Ved arresten Kunde henge, saa Vell Peder Rasmusens Kost, so/m waretegt, me/n hun svarede Nej at hun iche noge/n omKostning i saa fald Ville udstaa eller betalle,
Der paa frem Ko/m Margrette Elliæ Datter for Rette/n med dend før benefnte Consistorial Dom, mellem hende og Peder Rasmuse/n, so/m da og for Rette/n offentlig og louglig i Peder Rasmusens paahør blef læst, og hann: af Fogde/n foreholt Dom/m/e/n at effterlefve, og ej sig paa Linge widere at oppeholde, hvor till hand svarede {Jj} Ja at hand det skall effter Kom/m/e, og ej widere paa Linge sig lade finde, hvilcke Fogden begierede at maatte anteignes, og hann: beskrefve/n medeelis
Publicerit Johanes Kaalsen og Arne Ericksen deris udgifne bøxsel seddel till Torben Svensen paa 1 Spand Sm: udj øfre Echenes dat: 10 Januarj 1702:
Dend 23 Dito blef Rette/n atter betient paa Indre Om/m/e, og møtte sambtlig Laugrett, undtagende Knud Næs og Engel Tvett i deris stæd blef ordinerit Haafver Lille Linge og Knud Berrese/m,
Ifver og Lars Engedallen hafver ladet stefne Peder Lille Fosse formedelst hand skall hafve hugget udj deris {gaars} paa boende gaars tilliggende skoug der for at lide effter Lougen.
1705: 82b
Ellers forKlarede de at Peder Lille Fosse foregifver at hvad hand har hugget er hans Egen Marck, underliggende hans gaard Lille Fosse og ej Engedallen, saa so/m at deris Jorder grenser till sam/m/e/n, ellers foregaf de ogsaa at deris Jord er Mag: Ander!! (Anders) Bruun Sogne Prest till Dom Kiercke/n udj Berge/n Benificerit,
Peder Lille Fosse blef paaRaabt me/n ej møtte, endog Citanterne fore gaf at Peder Lille Fosse i dag Var paa tinget tilstede, Peder Lille Fosse møtte der paa strax for Retten og forKlarede {at} iche at hafve hugget Eet træ i deris skoug, me/n hvad hugget er det er hugget udj hans Ege/n skoug,
Ifver og Lars Engedalle/n hafde ladet stefne till widne o/m Merckerne i melle/m gaarderne Engedalle/n og Lille Fosse, Gulick Børckeland, Oluf Siursetter og Lars Solberg, de 2de møtte, me/n iche Gulick Birckeland,
Peder Lille Fosse forskiød sig till Aasteden, og ej før Ville svare til Sage/n,
Afsagt,
Sagen hen Vises till Aasteden der louglig af Eigeren og opsiderne at stefnes, till siun gransking og louglig Marckegang i melle/m begge Jorder Engedal og Lille Fosse, saa so/m der tvistes om skiel og skiffte, til sam/m/e tid Kand de og paa begge sider indstefne hvad widner de Kand Vide o/m skiffte at Kand Vidne, og skall da gaaes hvis Rett er.
Lars Engedallen hafver ladet stefne Peder Lille Fosse for Ee/n deel skiels ord mod hann: nest afvigte Som/m/er i slaatte/n der fore at lide, hafde og ladet stefne Lars Tufften og Gunnelle Røe/n
Peder Lille Fosse møtte og forKlarede iche at Vere louglig stefnt, saa so/m det Var o/m Natte/n og ej o/m dage/n,
Hagtor Store Fosse forKlarede at hand tillige med skaffere/n Lars Fosse Var hos Peder Lille Linge, og stefnede hann: for den/n/e Sag, me/n ej wiste hvad dag hand der Var, det Var Ee/n Løfverdag o/m afftene/n, me/n ej ved hvor lenge side/n, fick ej heller noge/n betaling for deris u-mage, Lars Fosse møtte iche,
Peder Lille Fosse forskiød sig till lougligere Stefnemaal,
Afsagt,
som ej bevislig giøres at Peder Lille Fosse denne sinde i denne Sag louglig er Stefnt, saa beroer {den/n/e} Sage/n till {neste} loulig Stefnemaal, og skall da gaaes der o/m hvis Rett er.
Fogden hafde ladet stefne Svend Grøningen for Egte bøder med si/n Qvinde Karj Anders datter,
Svend Grøninge/n møtte og vedtsod at hans Qvinde er Kom/m/e/n for tillig, og At hand nu først er med hende trolofvet, me/n so/m hand er Soldat udj hans May:ts tieniste saa formodede hand at vere frj,
Fogde/n paastod at hans Qvinde bemelte Karj Anders datter bør bøde saa Vit hende angaar, effterso/m hand for si/n perso/n er frj,
Afsagt,
Svend Grøningen bør for si/n Perso/n for Egte bøder Vere frj, me/n (hans) Qvinde Karj Anders datter bør betalle effter Louge/n 1 Rdr: 12 s: (og de)t inde/n 15te/n dage under Nam og wurdering i si/n boe,
1705: 83
Baar Giermundshafn hafver ladet stefne Ellias Netteland for Een half Rdr: hand hann: skyldig er, her for ude/n 1 mrk: 11 s: so/m hand til den/n/e tid ej har negted, formodede der fore at hand sam/m/e penge bør betalle tillige med omKostning,
Ellias Netteland møtte iche ej heller noge/n paa hans Veigne,
Erick Lj og Lars Skoge hiemlede at de Ellias Netteland louglig hafver stefnt, Hvor fore Ellias Netteland paalegges till neste ting at møde, og skall daa gaaes hvis Rett er.
Dend Sag i melle/m Fogde/n og Torbe/n Rørvig o/m det Klamerj med Ifver Solberg so/m fra forige ting till nu blef optage/n, møtte nu baade parter og widner, de Indstefnte Torbe/n Rørvig og Ifver Solberg fra gick aldrig at hafve noget Clam/m/erj sam/m/e/n
de 2de widner gl: og unge Torbe/n Rørvig møtte, og begge Ved Eed forKlarede at de indted o/m {det} denne handel er widende i noge/n maade og ej noget Clam/m/erj i melle/m denn: har seet eller hørt,
hvor fore Torbe/n Rørvig for Fogdens tiltalle frj Kiendes,
Oluf SkogsEide hafde ladet stefne Ane Solberg for 2 Rdr: 2 mrk: som {hand} \hun/ hannem skyldig er, med formoding hun det bør betalle paastod at skiffte brefvet bør frem Vises, at der udj Kand for(ne)hmes des Rette sam/m/e/n heng,
Ane Solberg møtte og negtede gielde/n, og svarede indted at Vere skyldig, me/n ej hafde noget skifftebref med sig,
Afsagt,
Som Skifftebrefvet effter An/n/e Solbergs afdøde Mand Niels Solberg ej er tilstede, at der af Kand erfares o/m gieldens beskaffenhed, saa beroer Sage/n till neste ting, hvor da Ane Solberg har at møde, med sig hafvende Skifftebrefvet effter si/n Sl: Mand, og skall da gaaes der o/m hvis Rett er.
Oluf SkogsEide hafde og ladet stefne Morten Solberg for 2 Rdr: penge hann: skyldig er, det at betalle,
Morte/n Solberg møtte iche, men Lars Solberg møtte paa hans weigne svarede at Morte/n er Svag og ligger till {Sagens} Sengs udj Meslingerne, og der fore ej Kand møde,
Afsagt,
Morte/n Solberg paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.
Lars Solberg og Torgier Bru blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge si/n Lougrettes Eed,
Dend 3 Novembr: ware forsamblede paa Reisem udj (Op)dals Skibrede, Lensmanden Gunder Ambland, Ørien HaalleKim, Lars ibm: Jacob Opdall, Mickel ibm: og Jacob Ho(… møtte)
1705: 83b
Hvor da opsiderne paa Ermelte gaard Reisem Jens Jacobsen og Tom/m/es Jacobse/n som Eier og bruger i sam/m/e gaard 1 Løb Sm: og 1 Hud med bøxsell, begierede at der maatte uddeelis, skifftes, og med steene og Mercker fra skilles dend øfrige part i sam/m/e Jord som till hører dend Dannemand Johanes Skiellevig, hvilcke og her til louglig war Citerit, og møtte paa Ermelte Johanes Skiellevigs weigne Hans Datters Mand Hans Helland og Hans Søn Poull Johansen, som gierne Consenterede at de Dannemend Jens og {Je} Tom/m/es {Høfviskelands} Reisems Eiende Jorde part maatte med steene fra skilles deris Fader Johanes Skiellevigens part, saa som der altid har Veret skildmese der paa wed gam/m/el brug og naar skifftet effter sam/m/e brug blef opRettet er hand der med Vel fornøyet,
Jens og Tom/m/es Reise/m war ogsaa der med til freds begierede ichun at deris forige brug og skiffte maatte wed Magt stande, og der effter settes steene og Mercke, og det allene saa Vit hiem/m/e Jorde/n angaar med ager og Eng,
hvor paa udj alle parters nerverelse alt effter deris Egen anVisning blef ned satt skifftesteene og Mercker so/m følger.
Straxst Norden for Huusene blef nedsatt Een steen med sine 2de Vidner hos, og det Ved Florsageren paa Hiørnet, Eet lidet støcke Nord fra sam/m/e Floersager udj Eet skarf blef hugget Eet Kaars, der fra bedre Nord oust blef nedsatt Ee/n steen med sine 2de widner hos, Lenger Nord oust synden paa østre Nordageren i hiørnet blef nedsatt Een steen med sine 2de widner hos, i mellem desse 2de Merckesteene blef hugget Kaars i tvende steene, fra østre Nordagerens hiørne Nord Nordoust i westre Nordagerens hiørne blef nedsatt Ee/n steen, Nordoust der fra i sluttesteenen blef hugget Eet Kaars, der fra Nord oust of(ver) Een Myr paa Baattne skarfvet blef nedsatt Een steen, der fra lenger Nordoust paa Een myr kaldes Bottnen i sicket blef nedsatt Een steen og det tet Ved bøe gaarden som er Enden paa det skiffte, der af Jens og Tomes Eier dend westre part, og Johanes SkielleVig dend østre part,
Der fra Synden fra gaardens huuse og udj Ee/n bred steen liggende synden paa Elfven blef hugget Eet Kaars, der fra lidet øst udj Een steen blef hugget Eet Kaars sødoust fra sam/m/e steen neden for Smideberget udj Ee/n tue blef nedsatt Ee/n steen med sine 2de widner hos der fra Norden paa Smideberget blef hugget Eet Kaars og der hos satt Ee/n steen til widne, syoust!! der fra i Smide hougen blef nedsatt Ee/n steen Østen fra Smidehougen langst med synden paa Rinden, hvor der østen paa Rinden tet Ved Myren blef nedsatt Een steen, der fra lenger øst ofver Een Myr till Een Steen Kaldes Waren og der i sam/m/e steen blef hugget Eet Kaars fra Ware steene/n lenger øst gaar skifftet ofver Een Myr till Torfgaarde Kraagen, der blef nedsatt Ee/n steen, (der fra g)aar skifftet widere langst bøe gaarden, till Ee/n stee/n liggende (…..) for Melckesteene/n der fra gaar skifftet \wæst/ ned till Geite skarfvet
1705: 84
hvor der i mellem forbemelte steen wed Melckesteenen og Geite skarfvet blef nedsatt 4re steene med sine Vidner hos, fra Geiteskarfvet og Nord till Een Høy steen staaende i Elfven, derfra gaar skifftet sør till dend første Mercke som blef hugget i dend brede steen synden for Elfven, Og er saa Jens og Tomes Eiende fra og till bemelte brede steen, som ligger synden for Elfven i Kiørsell Waet, som før er melt,
Der nest begynder atter skifftet synden for Elfven paa Eet sted Kaldes Øchlands Fieringen, hvor Vj sam/m/e stedtz nedsatte Een Steen med sine 2de widner hos, der fra øst langst neden Ved skarfvet, i Enden af sam/m/e Skarf blef nedsatt Een steen, der fra lenger sødoust i Øchelands Fiering bergs Nofven udj Een helle, fra Hellen igien langst Rinden till dend store steen i Øchelands Fieringen blef hugget Eet Kaars, der fra gaar skifftet Sør ned till ElfVen, og i mellem sam/m/e steen og Elfven blef nedsatt 4re steene der fra gaar skifftet wæst langst Elfven till Eet sted Kaldes Steene Støcket, hvor der nede wed Elfven blef satt Een Steen, der fra lenger Nord i lidet støcke paa sam/m/e sted blef nedsatt Ee/n Steen, der fra Endnu lenger Nord i bergs Naafven blef udj sam/m/e Naaf hugget Eet Kaars, og gaar saa skifftet øst der fra langst Rinden till dend første Merckesteen igien som blef nedsatt i Øchelands Fierdingen, og Eiger Jens og Tom/m/es sa(mme?) sønden om fra og till dend Marckestee/n i Øchelands Fierdinge/n nedsatt,
Der fra blef udskifft i Skitte dallen Een half punds teig liggende i mellem Johanes Skiellevigens part og Møcklestads Eiendeelle og begynder skifftet paa dend part wed Elfven i Skitteda(llen) hvor der sam/m/estedtz blef nedsatt Ee/n steen, der fra west op (i) Skittedals berget blef hugget Eet Kaars, i mellem 2de Mercker blef nedsatt Ee/n steen, fra sam/m/e Kaars følger (skifftet?) langst ofve/n for Braattet till Møcklestads skiffte, der af Jens og Tom/m/es Reisem Eier dend syndre part og Johanes SkielleVigen dend Nordeste part,
Derfra forføyede Vj os Norvest Ved Brackestølen i bergs NaaVen tet Ved Bøe gaarden hvor Vj hugget Eet Kaars, der fra Sy(….) wed KiørselVeien i Matis Smuget blef nedsatt Ee/n steen, (mel)lem denne steen og Kaarset blef nedsatt Een steen, fra Matis Smuget og ned til Elfven blef ned satt 2de steene som Var E(nde?) paa det skiffte der af Jens og Tom/m/es Reisem Eier dend westre part og Johanes Skiellevige/n dend østre,
Af Bue Naafven Syd vest langst Wetten till Elfven blef ne(dsatt) 2de steene med widner hos, hvor af Johanes Skiellevige/n Ei(er dend) østre og Jens med Tomes Reise/m dend westre part,
1705: 84b
Widere war denne/m ej i mellem at skiffte, me/n de paa alle sider war Vell tilfreds og fornøyet, hvor fore og wedKom/m/ende sig sam/m/e Skiffte har at holde effterRettelig i alle maader,
dette begierede parterne at maatte i protocholen indføris og denne/m siden beskrefven meddeelis,
Dend 6: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Hougland udj Qvinhæretz skibrede, ofververende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Hermand Røsseland med effterskrefne Laugrett, Erick Møcklebust, Ingebregt Løning, Jon Dahle, Willum Haavig, Jesper Røesteen, Ellend Fausk, Lars Berge og Knud SandVigen, sambt Almue fleere som Tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger so/m for he/n findes Specificerede,
Publicerit Hr: Stifftampt Mand Tønsbergs ordre till Fogden o/m Eet gaarde Mandtals indRettelse paa alle so/m hafver skouge med widere des indhold, dat: 16: Octobr: 1705:
Publicerit BisCopen Docter Niels Randulfs udstede bøxsel seddell till Olle Jonsen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i Bispestollens gaard Natrestad dat: 12 Septembr: 1705:
Publicerit Hr: Peter Hendrichsens udstede bøxsel seddel till Jon Jonse/n paa 1 Løb Sm: udj Lande dat: 2 Maij 1705:
Publicerit Rector till Bergens Skolle Rudolf Burennæus h(ans udgi)fne bøxsel seddel till Olle Olsen paa 1 pund Sm: i Tvette, (dat: .. ) Martj 1705:
Ludvig Torsen hafde ladet stefne sin broder Knud Torsen SandVigen formedelst hand ej Vill fra sig lefvere dend Arfvelaad so/m (ha)ns yngre broder Hans Torsen, er tilfalden effter Fader og Moder effter dend udstede befalling, formodede der fore at hand burde til(find)es sam/m/e penge at fra sig lefvere eller der fore at stille nøy(agtig) forsickring
(Knu)d Torse/n Sandvige/n møtte og her till svarede at hand sam/m/e Formynderskab er god fore at forestaa, formodede der fore at hand sin broders Midler bør beholde,
Ludvig Torse/n her till svarede at Knud Torsen Sandvige/n har bort (so)lt fra dend u-myndige alt hans tilfaldende Jordegodtz, so/m (hand) i arfelaad effter sine Forældre er till falde/n, og sam/m/e penge (udf)indes hvor de ere hen Kom/m/ene, paastod der fore at Knud Torse/n (en)te/n bør Midlerne fra sig legge eller og stille Nøyagtig forsickring (…) so/m hand iche so/m satte werge der for ude/n Kand Vere fornøyet,
Sr: Willum Frimand Vice Pastor till Qvinheret so/m Var till (stede) for Rette/n fre/m stod og Caverede for Ludvig Torse/n, at hand (will) svare till alt hvis {hann:} Ludvig Torse/n wed dette Formynderskab (…. …. …)d,
Knud Torse/n SandVige/n her till svarede at
1705: 85
hand illige maade wilde forskaffe Cautions Mand for si/n bro(ders) Arf, og der fore formodede at hand so/m till fore/n bør Vere si/n u-myndige broders Formynder Hand blef till spurt o/m hand nu straxst Viste at forskaffe nogen Sufisent Mand till Cautions Mand for bemelte arfvelaad hand svarede at hand med aller første skall forskaffe saada/n Caution so/m der till fornøde/n giøris,
Afsagt,
Sagen beroer till neste holdende Ting, till hvilcken tid Knud Torsen paalegges at forskaffe saada/n nøyagtig forsickring for sin u-myndiges Broder Hans Torsens tilfaldende Fædrende arfvelaad, som \da/ af Rette/n Kand Kiendes at Vere Sufisant, saa frembt hand iche da Vill lide Dom, till Arfven at fra sig lefvere, effter dend der o/m udstede befalling till si/n anden broder Ludvig Torsen, so/m for dend allerede har stillet nøyagtig Caution,
Dend Hederlige Mand Hr: Willum Frimand Vice Pastor til Qvindhæretz Prestegield lod Fredliuse og forbyde at ingen m(aa) understaa sig ente/n at hugge weed, Flecke barck eller Næfver udj hans Eiende gaard Sandvigens Skoug, under straf effter L(ou)ge/n, for denne/m so/m der med betredes,
Olle Johansen Skarfvetun og Anders Liustvett blef ud(nefnt) at Reise till Laugtinget at aflegge si/n LaugrettesEed,
Dend 9 Novembr: blef holden almindelig Høsteting p(aa …..)Vigen udj Skaanevigs skibrede, ofververende Kongl: M(ay:ts) Foget Sr: Oluf Lauritzen, Bunde Lensmanden Tieran Hielmervig, med effterskrefne Laugrett, Mogens Sandv(igen,) Lars Olsen Wicke Erick Siursen ibm: Halfvor og Tier(an) Sunde, Siur Skrom/m/e, Olle Larsen Wicke og Erick Fur(…) sambt Almue fleere so/m tinget søgte,
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit Ane Halfvors datter Tarildsøen hendes udgifne skiøde till Niels Tørresen Tarildsøen paa 14 5/6 mrk: Sm: med bøxsel udj hans paaboende Jord Tarildsøen i mo(d penge) 9 Rdr: 3 mrk: 4 s: nock for oddels Retten 8 Rdr: 2 mrk: 6 s: End nu (hafver) Randvj Tøris datter solt till sam/m/e Niels Tarildsøen (……) Jord 2 1/16 mrk: Sm: med bøxsel i mod penge 1 Rdr: 2 mrk: 4 s: (Saa) Vellso/m aasede Rette/n 1 Rdr: 1 mrk: 3 s: dat: 8 Julij 1705:
Publicerit Nicolay Biering i Walle/n hans udstede b(øxsel) seddel till Soldat Johanes Omundse/n paa dend pladtz (….)teige/n skylder 18 mrk: Sm: dat: 7: Novembr: 1705:
1705: 85b
Fogden hafde ladet stefne Gurj Lars datter Handeland for Egtebøder med Soldaten Olle Johansen der for at lide
Gurj Lars datter blef paaRaabt me/n ej møtte,
Lensmanden og skafferen Gunner Baarsen hiemlede at hun louglig er stefnt, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde.
Fogden hafde ladet stefne Sirj Næs for Leiermaal med Soldat Jo/n Erickse/n, der fore at bøde,
Sirj Næs møtte iche, blef berettet at hun ligger i barselseng Jo/n Erickse/n møtte og forKlarede at Ville Egte hende, wedstod Ellers at hun Var louglig stefnt,
Hvor fore hende paalegges till neste ting at møde,
Fogde/n hafde ladet stefne Ragnilde Lars datter Millie for Egte bøder, hvilcke fra forige ting till nu blef optagen,
End nu møtte bemelte Ragnilde Lars datter iche, Lensmanden Tiera/n Løfvig og skaffere/n Gunder Baarse/n hiemlede at hun louglig er stefnt, forKlarede og at hun allerede med Sol(da)tten Siur Millie er Fæst,
Afsagt,
Ragnilde Lars datter bør inden 15te/n dage at betalle sine Egte bøder so/m er effter Lougen 1 Rdr: 12 s:, me/n Soldatten for (sin) perso/n effter Forordninge/n befries,
(Udj den)d Sag i mellem Hr: Elias Eliæse/n og Jo/n Nielse/n med hans (Mo)der Marite Millie angaaende Huusenes Aabod paa gaar(den Mil)lie so/m fra dend 12 Aug: nest afvigt till nu blef optagen (og m)øtte nu paa Hr: Ellias weigne Ifver Ebne, so/m Sagen (…..)de udj Rette, og møtte Jo/n Nielse/n Tungesvig Self till Sage/n (at sva)re, me/n inge/n paa hans Moder Marite Millies weigne, (haf)de og ladet stefne till widne Colbe/n Millie, Olle Lechnes (og) Rasmus Skaalnes, so/m og alle tre møtte.
(Colb)e/n Millie effter giorte Eed widnede at nest afvigte Kyndels (mi)sse tider Eet aar siden, da wiste hand at Preste/n Hr: Ellias (sagede) for Jo/n Millie omtrent 13 eller 14 stocker, og Jo/n Millie fick (…..) de bordene og Hunen fra Sage/n da de Var skaaren, (wide)re wiste hand ej at widne,
(Olle) Lechnes wed Eed widnede at for nogen tid siden hvor lenge det (er wi)ste hand ej at giøre forKlaring o/m, ente/n 2 eller 3 aar, da Ko/m (hand) Roende till Millie Nøsted og drog der si/n baad op, da saag (hand) Preste/n, med Prestens Kon/n/e og fleere Ko/m gaaende der ned, (men) hvad de bestillede og hvad de giorde Viste hand iche, tj hand gick (straks?) der fra, me/n Jo/n Millies tøm/m/er laag Ved Søe/n paa sam/m/e (sted) me/n hvad preste/n giorde wed det Veste hand iche, widere Viste (hand iche), hand blef tilspurt o/m hand saag eller Viste at preste/n tog (tømmeret) eller lod arrestere det, me/n hand svarede Nej at hand det (iche wis)te i noge/n maade,
1705: 86
Rasmus Skaalnes effter giorte Eed widnede at for noget lenge s(iden) paa hvad tid Viste hand ej Rettelig, da Kom hand gaaende fra Millie till Søen, og der Var Preste/n med fleere samblet, og hand hørde at Preste/n befallede sine Folck at føre Ee/n deel tøm/m/er Jo/n Millie til hørende paa Sin Saug, og Jo/n Millies Dreng Var sam/m/e tid til stede, me/n hand Viste iche hvorledes der med afgick side/n, me/n Jo/n fick side/n baade bord og hun, fra Sage/n da det Var skaare/n,
her for uden forKlarede Jo/n Millie at hand hafver bygget paa Millie Eet Nyt Nøst, so/m ej hørde gaarden till, formodede at hand der fore bør hafve wederlag eller beholde Nøsted, saa so/m paa sam/m/e pladtz till fore/n stod Eet gl: Nøst so/m hans Fader Kiøbte og fløtede der paa stede/n dog tilstod hand at tømeret blef taget af Millie skoug, me/n troe og Neffver Kiøbte hand Self
Ifver Ebne paa Hr: Elias Elliesens weigne her i mod svarede, at dette tøm/m/er so/m Jo/n og widnerne omtaller blef skaaret paa Prestens Sag, og Preste/n mente at sam/m/e bord skulle Veret brugt till Millie gaards huusers Reparation, me/n da de Var skaare/n paa Sage/n, da førde Jo/n Millie Alt baade bord (og) huun till {Millie} \Tungesvig/ og ej till Millie, hvor fore hand formoder at Jo/n bør betalle og svare Huusernes Reparation paa Millie hvad sig angaar dend daller so/m Jo/n Millie siger at hafve gifvet Preste/n, det Var iche andet end Jo/n betallte skiære Lø/n for t(ømmeret) tilstod Jo/n Millie at hand iche i andre maader betalte P(reste) for skiære løn,
Jon Millie End nu so/m før forKlarede at Hr: Ellias tog hans tøm/m/er fra hann: og forbød ha/m skougen, der fore Kunde hand iche forbedre huusene, der for ude/n boede hand iche lenger paa M(illie) end 4re aar og i midlertid, forbedrede hand huusene meere (end) paa hans part Kunde Kom/m/e,
Ifver Ebne her til svarede at Jo/n det aldrig Kand bevise at (hand) blef forbøden at hugge effter Lougen, iche heller at hand (Presten) har (taget) noget tøm/m/er fra hann: me/n hand Ee/n gang før dend tid (… …) o/m talte skar bord for Jo/n paa si/n Sag, og Jo/n solte bordene baade udskaatt og Kiøbmands bord og iche lagde p(aa) huusene det alleringeste.
Jo/n Millie svarede at hvad tøm/m/er hand da Lod skiære, w(ar) hugget før Preste/n blef Eiger, og iche heller skar hand m(eere) end so/m hvad till hans halfve Landskyld Kunde bedrage (som) Louge/n hann: beVilger,
Ifver der for uden paastod at Jo/n Millie bør betalle omKostning, saa so/m hand 2de gange har maat gaaet Huuse besigtelse først Ee/n gang med 4re Mend, hvor da Jo/n Millie ej Vilde (….) det for gode effterdj hand ej Self Var tilstede, hvor fore (hand)
1705: 86b
(An)de/n gang med Sorenskrifver og 6 Mend maatte gaa besigtelse, hvilcke har Kosted ha/m Ee/n tem/m/elig deel, og der fore i det minste paastod udj omKostning 10 Rdr:
Jo/n Millie formodede og paastod End nu so/m før at Preste/n bør lide formedelst hand tog hans tøm/m/er fra hann: saa \hand/ ej fick Reparere huusene, dog tilstod hand effter Contra partens tilspørgelse at hvad tøm/m/er Jo/n hafde hugget blef skaare/n paa Prestens Saug, Ee/n deel blef solt till Een skaatt, og Een deel blef ført till Tungesvig og ej till Millie,
begge parter hafde ej widere udj Rette/n at indgifve eller at udsige, me/n begge Var Do/m begierende,
Afsagt,
Effter dend giorte besigtelse paa Millie som skeede dend 12 Aug: Nest leden fornehmes at huusenes brøstfeldighed paa Jo/n TungesVigens part bedrager sig till penge 8 Rdr: 4 mrk: 7 s: hvor fra afgaar for Eet smalle huus so/m skall Vere bygt paa øde tofft 1 Rdr: og (….) Ee/n Høeskuck 1 mrk: 12 s: so/m ogsaa er bygt paa øde tofft blifver (da) igie/n 7 Rdr: 2 mrk: 11 s: paa Encke/n Marite Millies partes huuse (.) Rdr: 3 mrk: 11 s: Men saa Som hvercken Marite Millie eller Jon Nielse/n Tungesvig frem fører saadane Nøyakgtig bevis paa deris andgifvende, at de for sam/m/e Reparation Kand befries, saa tilfindes Encken Marite Millie at Reparere sine i boende huusers parter i(nden ne)st Kom/m/ende Micalli naar mand skrifvendes worder 1706: (….)dendes so/m forsvarligt Vere Kand, saa frembt hun ej Vill lide der (fore) effter Lougens 3de bogs 14 Capit: 30 art: Men Jo/n Nielse/n Tungesvig so/m allerede er fløt fra Jorden \Millie/ og till hans nu brygende!! (brugende) Jord Tungesvig, og effterlat sig huusene i dend tilstand so/m besig(telsen) udviser, saa bør hand betalle sam/m/e Huusers Reparation till (Eige)re/n Hr: Ellias Eliese/n med penge 7 Rdr: 2 mrk: 11 s: hvor da dend (Heder)lige Mand Hr: Elias Eliese/n hafver sine Husser at (Repa)rere so/m hand forsvarligt eragter, omKostninge/n betaller baade Encke/n {og Jo/n} Marite Millie saa Vell so/m Jo/n Millie hver af denne/m 2 Rdr: alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Lougen, (Me)n hvad sig angaar dend paa anckede Nøst, so/m Jo/n siger at hafve (byg)t nyt op paa øde tofft, da naar der paa louglig blifver (se)et og Kaldet skall der o/m gaaes hvis Rett er.
(Effter s)krefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar at Reise till Lougtinget at aflegge si/n LougrettesEed, Willick Øfstebøe og Lars Biørnse/n (...)cke,
Lars Teigland, Olle SæfverEide, Svend Næss, Johanes (Tie)lflaat, Erick Næss, Olle Lecknes, Niels Taralsøye/n, Odd Axsland {Jens Ebne}, Øste/n Mortvet,
(Den)d 11: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Silde i (Etne skibre)de, ofver werende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n, Bunde Lens
1705: 87
Mande/n Zacarias Silde med effterskrefne Laugrett, Størcker HogensNæs, Samuel Flaatte, Jo/n Ramsvig, Ifver Steine, Johanes Ifverse/n Stølle Olle Larse/n ibm: Haldor Haaheim og Niels Steine, sambt Almue fleere so/m tinget søgte.
Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste ting fred so/m sedvanligt,
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger sambt andre befallinger so/m for he/n findes Specificerede,
Publicerit Hr: Hans Olsen Camstrops bøxsel seddel till Gunder Tollacksen paa ½ Løb Sm: og 6 Spand Kore/n i Prestebolens Jord Ramme i mod bøxsel penge 7 Rdr: dat: 5 Janu: 1705:
Publicerit Peder Jense/n Smidtz paa Sr: Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Lars Johanse/n paa Halsnøe Closters Jord Birck skylder 2 ½ pd: Sm: dat: 5 Martj 1705:
Publicerit Jørgen Pedersen paa Grindem hans udgifne pantebref till Jon Isacksen Middalle/n udj Opdals skibr: paa 1 Løb Smør med bøxsel i hans paaboende gaard Grindem so/m Leilendingen Mickel Torgerse/n bruger i mod penge 25 Rdr: 1 mrk: 14 s: so/m hand skall nyde till brugelig pant indtel hand sine penge ude/n skade beKom/m/er, og der so/m hand ej sam/m/e Løb Smør inde/n 3 aar indløser da skall dend følge Jo/n Middallen for sam/m/e penge till E(…….), dat: 10 Novembr: 1705:
Publicerit Hr: Capit: Hans Fredrichsen Green hans udgifne bøxsel seddel till Olle Larse/n paa 1 Løb og 9 mrk: Sm: sambt ¾ tønde Kore/n i hans Eiende gaard Stølle, dat: 11 Novembr: 1705:
Publicerit Tollef Jonse/n Eckrem, Torben Larsen Skiold, Marite Siurs datter Skiold og Torbe/n Larse/n Waer (Vaee/Vad?) deris udgifne skiøde till Haldor Halfvorse/n paa 1 ½ Løber Sm: med bøxsel i gaarde/n Haaland dat: 10 Julij 1705:
Publicerit Jo/n Johanse/n Huckenes {hans} af Strandebarms skibrede hans udgifne skiøde till Godskalck Rasmuse/n Haaland paa 1 Løb Smør og ½ Hud med bøxsel i mod penge 64 Rdr: dat: 1(.) Novembr: 1705.
Kongl: May:ts Foget tilspurte Almuen paa Tinget om denn: ej Vitterligt er at indeVerende aar ligger øde udj Gundegiær 1 (…) 12 mrk: Smør og udj Lille Egeland 1 pd: Sm: begge Halsnøe Closter till hørende, og o/m noge/n findes so/m der af skatte/n till hans May:t Vill betalle, eller og Landskyld og Leeding till Forvalteren Sr: Willum Hanse/n, saa og o/m itzige Forvalter er aarsage i des øddeliggelse,
Almuen her till svarede at dem alle er witterligt at sam/m/e Halsnøe Closters Jorder
1705: 87b
End nu so/m till fore/n øde og usaad, iche heller Kand de sige at ombudsMande/n hvercke/n noget paa Landskyld eller Leeding har faaet langt mindre Kand sige at itzige ombudsMand har Veret aarsage till des øddeliggelse,
Dette begierede Kongl: May:ts Foget at maate indføris og hann: beskrefve/n meddeelis,
End nu blef taget Eet tings widne af Kongl: May:ts Foget paa Høste tinget i SkaaneVigs skibrede at Ee/n part udj Yttre Bouge Halsnøe Closter til hørende skylder aarlig Landskyld 2 pd: Sm: saa Vell so/m i sam/m/e gaard 1 pd: Sm: Ee/n Fattig Mand Lars Peders: tilhørende so/m i armod fra gaarde/n er afgaae/n so/m der og sam/m/e tid paa Tinget blef af Rette/n beskrefve/n meddelt,
Knud og Hans Fosse blef befallet at Reise till Laugtinget at aflegge si/n LaugrettesEed,
effterskrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Rette/n at betiene Nemblig, Aasell Tesdall Stee/n Øchland, Olle Lille Dalle, Lars Onestee/n, Torckild Høyland, Ellias Fosse, Hans ibm: og Knud ibm:
Dend 13: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killisvig for Fielbergs Skibredes Almue Of/ve/rVerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Lars Killisvig, med effterskrefne Laugrett, Svend Siursen Udbiue, Jon Bersvaag, Mogens Axsdall, Knud Wieland, Lars Waage/n, Erick Houge, Anders Ørland og Tøris Romsøe, sambt Almue fleere so/m tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste tingfred so/m sedvanligt,
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger so/m for he/n findes Specificerede,
Publicerit Hr: Anders Eliesens udstede bøxsel seddel till Jon Toll(ef)sen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud i Kaattebøe, dat: 12 Febr: 1705:
Publicerit Torgier Anbiørnse/n Berge hans udgifne skiøde till Torckild (Ma?)rckuse/n Berge paa ½ Løb Sm: med bøxsel udj Berge i mod penge 8 Rdr: 1 mrk: dat: 8 Julij 1705:
Publicerit Hr: Anders Eliesens udstede bøxsel seddel till Johanes Nielse/n paa 1 Løb Sm: udj N: Lunde, hvilcke Jord hand till fore/n 1700 af Sl: Prouste/n Hr: Peder Helberg bøxslet hafver, me/n da ej noge/n bøxsel beKom/m/et, dat: 9 Januarj 1705:
Publicerit Sr: Joha/n Frimands udstede bøxsel seddel till Johanes Knudse/n paa ½ Løb Sm: og 4 ½ mrk: Sm: sambt ½ t:de Kore/n i Halsnøe Closters Jord Hisdall, dat: 16 April 1671:
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Johanes Knudse/n paa Halsnøe Closters Jord Hiisdall skylder aarlig udj (Lan)dskyld ½ Løb og 4 ½ mrk: Sm. sambt ½ t:de Kore/n dat: 23 Novembr: 1678
Publicerit Hr: Jens Skrøder Sogne Prest till Skiolds Prestegield (udj) RyFylcke Fogderie hans udgifne skiøde till Olle Ingebregtse/n paa (1) Løb Sm: og 1 H: med bøxsel i Nore Øfrebøe, dat: 18 Junij 1705:
Publicerit Hr: Jens Skrøders Sogne Prest till Skiolds Prestegield hans (udste)de skiøde till Torckild Olse/n paa 1 Løb Sm: og 1 Hud i Nore (Øfrebøe dat:) 18 Junij 1705:
1705: 88
Knud Knudsen Indbiue hafver ladet stefne Mallene Udbiue formedelst at hendes Creaturer hafde indKom/m/et udj hans Ager og opæt hans Koren, der fore at betalle,
paa Mallene Udbiues weigne møtte Peder Colbensen so/m er hendes Søn, og forKlarede at dette skeede nestleden aar og Creaturene Ko/m ind i Knuds Ager igien!! (igiennem) Jon Indbiues Jerdesgaard, og det formedelst dend war ganske forderfvet og u-døgtig, formodede der fore at effterdj der ej Kand siges at hans {Jerdesg} Creaturer er indKom/m/e/n for hans eller hans Moders forsømelse skyld, hans Moder da ej kand betalle der fore, me/n at Knud burde søge Jo/n Indbiue, so/m wed sit Gierdes øddeliggelse saadant har foraarsaget, till med er dette skeed forige aar, og formente at Knud hafver hafft tid der paa til foren at stefne,
Knud svarede at {hans} \Peders/ Moder med hann: Var forEenit at skulle gifve hann: for sam/m/e skade 3 ½ W: Koren, me/n side/n sam/m/e forligelse ej Ville holde,
Parterne blef forEenit at Peder paa si/n Moders weigne {blef} \skall/ gifve Knud Knudse/n Indbiue effter forige forligelse 3 ½ W: Koren, hvor med Knud Var fornøyet, og blef der for uden forafskeediget at alle opsiderne saa Vell paa Indbiue so/m Udbiue bør gierde Ee/n hver effter si/n Jordes skyld saa Vell skifftegaarde/n i melle/m begge Jorderne so/m bøe gaardend paa Indbiue, saa frembt iche at dend so/m ej holder si/n Jerdes gaard louglig will svare till hvad skade der af Kom/m/er,
Kongl: May:ts Foget tillspurte Almue paa Tinget om dennem ej witterligt er at indVerende aar ligger af Halsnøe Closters godtz udj Hegge 1 Løb og 18 mrk: Sm: udj Svalland 1 Løb 1 pd: 3 mrk: Sm: og udj Ø: Axdal 1 Løb Smør, af hvilcke Jorder hand inge/n skatt beKom/m/et hafver, saa og om de er widende at Forvaltere/n Sr: Willum Hansen noge/n Landskyld, Leeding eller ande/n Rettighed beKom/m/et hafver, Iligemaade o/m de weed at Forwaltere/n er nogen aarsage i des ødeliggelse,
Almuen her till svarede at det denne/m alle nock so/m witterligt er, at bemelte Jorde parter udj Hegge, Svaland og Ø: Axland Halsnøe Closter till hørende ligger øde, og af inge/n er blefve/n brugt eller besidet, hvor fore iche heller nogen findes, so/m ente/n Kongl: May:ts skatter till Fogde/n will betalle, ej heller noge/n Landskyld, Leeding eller ande/n Rettighed till Forvaltere/n ydes, iche h(eller) er de widende at Forwaltere/n Sr: Willum Hanse/n er noge/n aarsage i detz ødeliggelse,
dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hann: beskrefve/n med(deelis)
1705: 88b
effterskrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Rette/n at betiene Svend Ifversen Udbiue, Helge Aasbøe, Chresten Tindeland, Ingebregt Dalle/n, Even Tindeland, Mickell Qvam/m/e, Toste/n Weeastad og Mogens ibm:
Harald og Peder Udbiue blef befallet at Reise till Laugtinget at aflegge si/n LaugrettesEed,
Dend 16: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Wallen for Fiære skibredes Almue, ofververende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmande/n Tollef Hougland, med effterskrefne Laugrett, Tollef Hougland paa Niels Huckaas weigne, Biørn Syndfør, Torgier Eilleraas, Olle og Anders Waage, Tor Ervesvaag, Torbiørn Ofve og Olle Huckaas, med Almue fleere so/m tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste ting fred so/m sedvanligt,
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger so/m for he/n findes Specificerede,
Publicerit Jacob Siurse/n Romseland af RyeFølcke hans udgifne skiøde till Baar Siursen yttre Biordall paa ½ Løb Sm: ½ H: med bøxsel udj hans paaboende Jord bemelte Biordal i mod penge 60 Rdr: dat: 19 Febr: 1704:
Publicerit Bol Hans datter tilholdende paa SveEn hendes giorte Contract med si/n broder Sø/n Frans Johanse/n SveEn, o/m daglig føde og underholdning i si/n alderdo/m, hvor i mod hun skiøder og afhender till hann: alle sine Midler og formue, dat: 18: Decembr: 1705:
Publicerit Olle Nielsen Sveen, hans giorte Contract med sin Sønnesøn Frans Johanse/n SvEe/n, paa daglig Føde i si/n alderdo/m, hvor i mod hand skiøder og afhender till hann: alle sine Midler baade Jordegodtz og Løsøre, for ude/n dend part Jorde godtz so/m hand i gaarde/n Dranger eiende er, hvilcke skall Vere hann: forbeholde/n, dat: 18: Decembr: 1704:
Publicerit Maren Anders datter Sl: Mickel Ifverse/n Grans effterlefverske hendes udgifne obligation og forpantnings bref till Mag: Hans Abel Sogne Prest till Tysnæs Prestegield lydende paa Capital 130 Rdr: for hvis Summa hund pantsetter hendes paaboende Jord Øchland her i Fiære skibr: beliggende skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 4 ½ Løber tillige med Fæ og Qveg med meere hendes andre Midler, dat: 30: Decembr: 1704:
Publicerit Madtz Evense/n paa Hageland i Skaare skibrede og Ryefølcke Fogderie hans udstede {bøxsel} skiøde till Torgier Clemense/n Eilleraas paa 2 ½ Spand Kore/n med bøxsel udj hans paaboende gaard bemelte Eilleraas, I mod penge 7 ½ Rdr: dat: 22 Novembr: 1704:
1705: 89
Publicerit Jon Jonsen Walle hans udstede bøxsel seddel till
Jon Jacobsen paa 1 pund Sm: i Løngholme/n, dat: 15 Febr:
A:o 1705:
Kongl: May:ts Foget tillspurte Meenige Almue paa Tinget, om denn: ej
witterligt er at indverende aar Endnu ligger øde af Halsnøe Closters
godtz saa som udj Nore Apeland ½ Løb Sm: og udj Østre Braatvett 1 L:
1 pd: og 18 mrk: Sm: saa Vellso/m udj Flattnes Ee/n Fattig Encke so/m
Ved døde/n er afgange/n tilhørende, hvor af hand inge/n skatter beKom/m/et
hafver, hvilcke Jorde part udj Flatnes skylder 1 Løb og 9 mrk: Sm: og
o/m de er widende at itzige Forvalter er aarsage i desse 2de Jorders
Halsnøe Closter tilhørende øddeliggelse,
Almuen her till svarede at denn: Vell Vitterligt er at indbem:te 2de Halsnøe
Closters Jorder for indverende aar saaVel so/m forige aar ligger øde, Men
iche er widende at Forvalteren Sr: Willum Hansen till desse/n ødeliggel-
se i nogen maade er aarsage, saa Ved de og udj Flatnes ligger øde so/m
førermelt, og at sam/m/e Jordepart war til hørende Een Fattig Encke
hvilcke/n ej udj noge/n maade noget till skatternis betalling Var Ei(ende)
Men gick o/m bøygde/n at betle, og udj stor armod bort døde, saa
Fogde/n der af ej noge/n skatter er betalt, ej heller noge/n Landskyld
eller Leeding till Halsnøe Closters Forvalter betalt,
Jacob Mølstre, Halfvor Kind, Røck Norskog, Olle Embe(rland,)
Helge Westvig, Johanes ibm: Hans Fagerland, og Olle Li(….)
blef udnefnt at betiene Rette/n till Kom/m/ende aar
Elle/n Tvetteskog og Aamund Emberland blef befallet at
Reise till Laugtinget at aflegge si/n LaugrettesEed,
Dend 17: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Biell(and)
for Føyens Skibredes Almue, ofverVerende Kongl: May:ts Foget
Sr: Oluf Larsen, udj Bunde Lensmandens sted Gunne(r …….)
med effterskrefne Laugrett, Daniel og Paal Berøen, Er(ick)
yttre Haavig, Peder indre Haavig, Tor Tottland, Olle Teigland,
Lars Notteland og Arne Spidsøen, sambt Almue fleere som (tinget)
søgt,
Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste tingfred so/m sedvanligt,
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger so/m for he/n findes Spe(cificerede)
Publicerit Sare Sl: Hr: Natanaels paa Høyland, hendes udgifne (Ob-)
ligation og forpantnings bref till Mag: Hans Abel Sogne Prest (till)
Tysnes Prestegield lydende paa Capital 186 Rdr: for hvis Sum(ma)
hund pantsetter till under pant hendes paaboende gaard Høyland (udj)
Føyens Skibrede beliggende skylder aarlig udj Landskyld 2 (1/2 Løb)
Sm: og 2 Huder sambt 2 Rdr: af Saugfossen, dat: Høyland d: 23 Januarj (1705?)
Publicerit Kare/n Anders datter Sl: Ifver Knudsens effterle(fverske)
boende i Søre Hugland hendes udgifne obligation till Hendes br(oder?)
Hans Anderse/n Aarvig lydende paa Capital 40 Rdr: 12 s: dat: 6: Ma(rtj 1705?)
1705: 89b
Publicerit, Fogde/n Oluf Larsens gifne bestalling till (Næ)ll
Tostense/n at Vere Bunde Lensmand ofver Føyens Skibrede
dat: 17: Novembr: 1705:
Publicerit Peter Piil boende i Follerøen og Knud Gaaseland
deris udgifne skiøde till Niels Tom/m/esen Meckeback paa 1 pd: ½ mrk:
Sm: med bøxsell, hvor af Petter Piil selger 21 mrk: Sm: i mod 20 Rdr:
og Knud Gaaseland 3 ½ mrk: for 2 Rdr: 3 mrk: 12 s: udj si/n Paaboende Jord
Meckeback, dat: 28 Novembr: 1704:
Publicerit Albregt Larsen boende udj Tuesundet hans udgifne
obligation till si/n Stif Sø/n CasPer CasPerse/n Warner boende udj
Synstebøe
waage/n paa 18 Rdr: 14 s: so/m hand hann: dend 20 Martj 1701
lant!! (laant) og forstragt hafver, for hvis Summa hand till under pant
pantsetter Ee/n stue eller huus staaende i Tuesundet Kaldes
Nordre stue, med alt hvis der udj Nagelfast findes, dat: 20 Novem-
ber 1704:
Publicerit Ifver Knudsens udstede bøxsel seddel [till] Samuel Chrestoph(ersen)
paa 1 pd: Sm: og 1 pd: Fisk dat: 12 Febr: 1696:
Publicerit Petter Piil i Folgerøen beboende, hans udgifne obliga-
tion og forpantningsbref till Hr: Hans Ramsberg lydende paa
(Ca)pital 50 Rdr: for hvis Summa hand pantsetter si/n Eiende Jorde
(part udj) Nedre Folgerøen og Flatnes med sambtlig nu paastaaende hu(use)
(i Føyens) skibrede beliggende og till fuld under pant, dat: 30 Martj 170(5?)
Publicerit Hr: Hans Rambsbergs udstede bøxsel seddel till Jørge/n Ras-
muse/n paa ½ Løb Sm: og ½ Hud udj Presteboletz Jord Worland, dat: 13:
Januarj 1704:
Publicerit Hr: Hans Rafnsbergs udstede bøxsel seddel till Niels
Aasmundsen paa ½ Løb Sm: udj Prestebolens Jord Hillistvett, dat:
(.. D)ecembr: 1704:
(Dend) opsatte Sag i melle/m Fogde/n og Arne Nøckling sambt Ingebregt
(…)land for Klam/m/erj so/m paa forige ting till nu blef optage/n
(og m)øtte Arne Nøckling ej endnu ej heller noge/n paa hans Veigne
Gunder Graaf hiemlede at Arne Nøckling endnu louglig er
(stefnt) me/n ej war tilstede me/n i Berge/n, det Eene Vidne
(….) Følckenes møtte, og forKlarede Ved Eed at hand war i
(samme) brølup me/n ej hørte eller saag Ringeste Clam/m/erj eller slags-
maal af noget meniske, tj hand laag i bencke/n og saaf, og ej
(hørte) hvad der passerede, tj hand Var noget drocke/n, widere Viste
(hand ej) her om at Vidne,
Afsagt,
(Som) Arne Nøckling ej ofver beVises at hafve slagets med noge/n saa
(blif)ver hand for denne Søgning frj
(Dend) opsatte Sag i melle/m Niels Gaaseland og Fogde/n angaaende at
(hans) Kon/n/e er Kom/m/e/n fortillig, og møtte nu Niels Gaaseland
(og sagde/tilstod) at hans Qvinde war Kom/m/e/n for tillig, Fogde/n paastod Do/m
1705: 90
Afsagt,
Som Niels Gaaseland Self Vedstaar at hafve med si/n huustrue
Kom/m/e/n for tillig, hvor fore hand effter Louge/n bør bøde sine Egte
bøder baa!! (baade) for sig og si/n Qvinde till sam/m/e/n 3 Rdr: 2 mrk: 4 s:, og det (inden)
15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Dend opsatte Sag i melle/m Fogde/n og Chrestopher Halderager o/m
at Vere Kom/m/e/n for tillig med si/n Qvinde, og møtte paa Chrest(ophers)
weigne, Casper Casperse/n Synstebøevogen og indlagde Sog(ne)
Preste/n Hr: Hans Ranfnsbergs atest, at deris brølup sto(ed)
dend 11: Aug: 1703: og barnet blef døbt dend 4 Maij 1704:
og so/m hans Qvinde ej effter saada/n atest er Kom/m/e/n for tiden
saa blifver hand frj for Fogdens tiltalle,
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Endre Envær for at Vere
Kom/m/e/n for tillig, Endre Envær møtte og indlagde Sogne Pr(esten)
Hr: Hans Ranfnsbergs atest, at hand blef Copuleret med si/n
Qvinde dend 11 Junij 1704: og hans bar/n blef døbt dend 15 Ma(rtj)
1705; og effter sam/m/e atest fornehmes ej at hun Var Kom/m/e/n for
tide/n, hvor fore hand og for den/n/e stefning frj Kiendes,
Dend Sag i melle/m Madtz Anderse/n Brose og Lauritz Nyse(tter)
o/m dend pretenderende grunde leie af Saugvog Saug, (som)
fra forige ting till nu blef optage/n, og møtte End(nu)
begge parter till Sagen at svare,
Madtz Andersen paastod effter forige indlagde
Documenter (D…..)
udj Sage/n, saa
so/m hand ej {effter} det paaberaabte indvis(nings)
werck Kand forskaffe, me/n formente at Lauritz N(ysetter)
ej hafver noge/n Rett udj grunde/n, og der fore bør bet(alle)
dend forfaldne grundeleie saa Vellso/m aarlig her effter (indtil?)
det fra hann: indløses
Lars Nysetter indlagde udj Rette/n det paaberaabte skif(fte bref effter)
afgangne Matias Olse/n so/m Var Lars Nysetters wær (Fader dat:)
2 Decembr: 1670: hvor udj der meldes at dend tre(diepart)
udj Saugvog Saug med Stæme, Foss og Saugsted blef w(urderit)
for 50 Rdr: hvor fore Lars Nysetter paastod at (hand)
sit udleg der effter bør beholde, saaVel so/m ogsaa af sam/m/e (….)
Kand erfares at Saugstedet tillige med grunden (……. ………)
hvor fore
hand paastod Do/m,
begge parter effter tilspørgsel hafde ej Vide(re at udsige)
me/n begge Var Do/m begierende,
Afsagt,
Som Lauritz Nysetter udj Rette/n har indgifvet Eet (skiffte)
bref af Sl: Berent Orning till Wattnøe, udgifve/n till (hans)
wærfader Sl: Matias Olse/n paa 3de parte/n udj (Saugvog)
Saug, foruden at boe udj Sagvogen med widere
1705: 90b
(Og) det i mod penge 247 Rdr: sam/m/e bref dat: 1 Maij 1648: hvilcke part
siden effter Matias Olsen og hans Hustru Mare/n Niels datters døde-
lig afgang er Kom/m/e/n till deris datters Mand bemelte Lars Nysetter
(saa) af skifftebrefvet effter Matias Olse/n dat: 2 Decembr: 1670: bevises
(at) 3de parte/n udj Saugvog Saug med Steem, Foss og Saugsted ichu/n
blef wurderit for 50 Rdr:, Endog bemelte Sl: Matias Olse/n
(d)end hafde maat antage udj pant mod ofvenstaaende Capital
247 Rdr: Sam/m/e Saugpart med dend pretenderende grund saaledes
(har) fult Matias Olse/n, Hans Hustru og bør/n, effter pantebrefvetz
(l)ydelse udj 57 aars tid, u-paa ancket, u-paatalt og u-igie/n
løst baade af Sl: welbr: Berent Orning, hans effter latte Encke
frue og deris bør/n, dog har bemelte Encke Frue Frue Ziselle
(Juel)l og hendes 2de døttre Mend Hr: Liut: Daniel Anderse/n
(og) Monss: Fendrich Morten Grønvold dend 18 Octobr: 1699
ofver draget sam/m/e part wed Ee/n transport till Citanten
Madtz Anderse/n, hvor udj de selger og afstaar ald deris Rett
till dend tredie part udj Saugvog Sag med ald tilhørende
Redskab, og Ee/n huuse Vaaning staaende paa Saugvogs grund,
Endog at Sl: welbr: Berent Ordnings udgifne pantebref ej Mel-
(der) o/m noge/n huuse Vaaning, Hvor fore at sam/m/e deris udgifne
(….) transport, ej Kand Vere hinderlig, at Jo Lauritz Nysetter
(og han)s arfvinger maa og bør giøre sig dend tredie part
(udj Sa)ugvog Saug med grund, Steem og Foss, sambt med alt
(som) der af Dependerer, saa Nyttig og gafnlig so/m hand bør
(og) Kand, u-behindret og u-paa ancket ente/n af Citanten
(Madtz A)nderse/n, eller welbr: Berent Ordnings arfvinger (. ..)
(…… …..) og det indtill bemelte part hann: af wedKom/m/ende
(kan bli ind)løst med lige saa mange penge so/m dend er pant
(sat for) nemblig 247 Rdr:, alt effter for bemelte pantebrefs
(lydelse) skadesløs, helst effterdj at Sl: Matias Olse/n Nock
(haf)de saa meget og langt meere hos Sl: welbr: Berent Ordning
(……..) at fordre, end so/m dend part i Saugvog Saug med grund
(Kunde) Vere Verdt,
(….) Øchland hafde paa Egne og sine medsøskendes weigne ladet
(stefne deri)s (bro)der Mogens Siøevold for bøxsell at!! (af?) dend part
(som nu) denn: till hører og udj arf er till falde/n effter
(deris Fader Gu)nder Mogense/n Øckland, saa Vell so/m og af
(den underliggende) Laxsevaag, saa Vell so/m aarlig Rettighed af
(samme L)axsevog, og der paa indlefverede 2de Skifftebrefve
(det ene) effter deris Sl: Moder Mallene Gunders datter
(og det and)et effter deris Sl: Fader Gunder Mogense/n, udj hvilcke siste
(skifftebre)f Laxsevoge/n er deelt Ee/n hver effter si/n anpart broder Ee/n
(broder laa)d og Søster Ee/n Søsterlaad, Paastod der fore at deris
1705: 91
broder bør svare og betalle denn: deris bøxsel og aarlig Rett(ighed)
Mogens Siøvold møtte till sage/n at svare, og forKlarede at
hand gaarde/n till fore/n bøxslet hafver, og indlefverede der o/m
si/n bøxsel sedel dat: 7 Febr: 1696: lydende paa 1 Løb Sm:
udj Siøevold, Me/n dog wedstod hand for Rette/n at
hand hvercke/n betalte meere i bøxsell end 6 Rdr: og ej heller
brugte meere i gaarde/n end ½ Løb Sm: og hans Sl: Fader
brugte dend ande/n halfve Løb hans Lifstid, me/n formente
at hand dog alligevel bør beholde sam/m/e gaard og Laxse
Vog ude/n bøxsell og Laxse Voge/n ude/n afgifft so/m!! (saa) so/m hand
ligger under gaarde/n, begge parter begierede D(om)
Afsagt,
Som Mogens Siøvold for Rette/n Self Vedstaar ej at hafve
gifvet noge/n bøxsell till hans Sl: Fader Gunder Mogensen
Øchland for meere end dend halfve Løb i Siøvold, og at
hans Sl: Fader ogsaa Self brugte dend ande/n halfve Løb
udj ald hans lifstid, hvor af nu udj skifftet effter bem:te
deris Sl: Fader er Falde/n udj arf paa sambtlig M(ogens)
Siøvolds andre Sødskende 1 pd: 21 mrk: Sm: saa bør M(ogens)
Siøevold at betalle sam/m/e sine Sødskende dend bøxsell
som der af effter Louge/n gifves bør saa frembt hand si/n
part i Jorde/n will beholde till brugs, og so/m skifftet
effter deris Sl: Fader afgangne Gunder Mogense/n fore(gifver)
hvorledes med Laxse Voge/n under Siøevold beliggende,
forholdes, saa bør og Mogens Siøvold der af aarlig
gifve udj Rettighed hvis billigt er, og o/m parterne (ej)
ude/n først holdende ting der o/m Kand forEenis da
der o/m gaaes hvis Rett er.
Niels Gaaseland hafver ladet stefne Halfvor Haalund fo(r hans)
Haars hand hann: skall hafve lant!! (laant), og hand det wed s/om
har i hiel Kiørt det at betalle,
Halfvor Haalund møtte iche ej heller noge/n paa hans w(eigne)
Niels Gaaseland forKlarede at skaffere/n Jo/n Envær (hafver)
stefnet hann: till dette ting, me/n skaffere/n endog er Reist
af tinget og ej tilstede, hvor fore Sage/n beroer till (neste)
ting,
Peder Westvig hafde ladet stefne Mogens Grønaas udj (…..)
haf/n formedelst hand skall hafve af hann: ann(am/m/et)
penge so/m till Tor Hanse/n skulle lefveres, og ej skee(d er)
nu at betalle,
Dorette Piil møtte paa si/n Mands weigne og for(Klarede at)
hafve annam/m/et sam/m/e penge af Peder Westvig for (Tor Hansen)
1705: 91b
hvilcke hun og sagde till Tor Hanse/n, og so/m Tor Hanse/n hendes
Mand effter Do/m Var skyldig 3 mrk: saa beholt hun sam/m/e penge saa Vit
de 3 mrk: angaar dend Eene Marck sende hun till hann: {dend} denn: Ville
hand ej anam/m/e
Jo/n Løning paa Peder Westvigs weigne paastod at Mogens sine
penge bør betalle, saa so/m hand blifver Krefvet for pengene,
Afsagt
So/m Tor Hanse/n wed døde/n er afgange/n, og med første effter
hann: skall holdes arfve skiffte, saa beroer den/n/e tvistighed
till skifftet holdes, og skall da der o/m gaaes hvis Rett er,
Kongl: May:ts Foget tilspurte Almuen paa Tinget, o/m denn:
ej er witterligt at effterskrefne Jorder Halsnøe Closter til
hørende for indeverende aar ligger øde saa so/m udj Grinde/m 2 L:
og 18 mrk: Sm: Urang 1 ½ Løb Sm: og Steensbøe 2 ½ pd: Sm: sambt
udj Kongens Eget beholdne godtz Selle ½ Løb Sm: og o/m de
Ved at itzige Forvalter er aarsage udj des øddeliggelse, saa
Vell so/m o/m noge/n skatter till hann: so/m Foget betalt er
Almuen her til svarede at denne/m nock Vitterligt er
(at) sam/m/e Jorde parter so/m melt er udj Grinde/m, Urang og
(Steen)sbøe, sambt Selle indverende aar saa vell so/m før ligger
(øde) og af inge/n bruges eller besiddes, saa inge/n findes so/m
(ska)tterne der af Vill betalle, ej heller noge/n Landskyld, Led(ing)
(el)ler ande/n Rettighed til Forvaltere/n af Halsnøe Closters
(god)s, ej heller Ved de at itzige Forvalter er aarsage i desse
Halsnøe Closters Jorders ødeliggelse,
(Efft)erskrefne blef udnefnt til Kom/m/ende aar Rette/n at betiene
(nemb)lig, Endre Berøe/n, Erick Biørnevige/n, Aasmund Worland,
(…. …) og Niels
Wicke, Johanes Tiong, Jacob Folgerøe/n og
(……) Haavig,
Næll Løning og Torckild Holme blef
(udnefnt at) Reise till Laugtinget at aflegge si/n LaugrettesEed
(Dend) 20: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Leevog
(med Wa)ags Skibredes Almue, ofververende Kongl: May:ts Foget Sr:
(Oluf) Larsen Bunde Lensmande/n Lauritz Meeling med effterskrefne
(Laugr)ett,
Anders Saattendall, Olle Fonden, Erick Brecke, Aamund
(…..)øe, Rasmus Wiig, Tom/m/es Helleland, Lars Meeling og Jacob
(Tørise/n) Hæfverøe/n sat!! (med) Almue fleere so/m tinget søgte
(Kongl: M)ay:ts Foget satte Ting og liuste ting fred so/m sedvanligt,
(Publicer)it de Kongl: brefve og Forordninger so/m for he/n findes Specifi-
cerede
(Publice)rit Kare/n Sl: Ifver Knudsens udstede bøxsell seddel till Morte/n
(……sen) Bagholme/n paa dend Holme Salthellen Kaldet i mod aarlig
(afgift) 3 mrk: danske dat: 12 April 1705:
(Publiceri)t
Proviant Forvalteren udj Bergen Sr:
Christen Schaboe
1705: 92
hans udgifne obligation og forpantnings bref till BisCopen
udj Berge/n Docter Niels Rondulf lydende paa Capital 600 (Rdr: der)
for i mod pantsettes hans Eiende gaard Møgster skylder aarlig
udj Landskyld med bøxsell 3 Løber Sm: Med under liggende Laxse
waager, omliggende øEer!! (øer) og seerdeelis paastaaende Huuse, med
widere jnvitoriumtz tilhold, effter det paa Auction d: 31 Julij
A:o 1705: meddeelte Kiøbebref dat: 18: Septembr: 1705
Publicerit Auctions Mesteren Sr: Zacarias Nielse/n udj
Berge/n hans udgifne auctions skiøde till Proviant For-
waltere/n Sr: Christen Schaboe paa dend gaard Møgster
her i skibredet beliggende skylder aarlig udj Landskyld, {til
fore/n} 3 Løber Sm: med bøxsel tillige med underliggende La(xse)
waager, sambt paastaaende Huuse bygninger, Fæ og Qveg og alt
widere tilhørende effter et jnventorium forfattet dend 7 Septembr:
1691: saa Vit der af nu wed gaarde/n forefindes eller i stede/n
Kand Vere tillagt, dat: 11 Septembr: 1705:
Ilige maade læst og publicerit den forteignelse paa ofve/n
staaende jnventorium, under Sorenskrifvere/n Giert Heibergs
Haand og Seigl, so/m er Eet udtog af skiffte brefvet effter Sl:
Hans Jørgensens skiffte Registering der sam/m/e gaard Møgster til
fore/n war Eiende, dat: 7 Septembr: 91:
Publicerit
Maria Sl: obr:Lieut: Marchoudis hendes
udgifne bøxsell seddel till Niels Olse/n paa Ee/n part (udj)
dend gaard Waage skylder aarlig 2 mrk: i penge og dend 8tende
part udj Laxse Voge/n dat: 14 April 1705:
Publicerit Karen Sl: Ifver Knudsens udstede bøxsel seddel
till Peder
Nielse/n paa 2 ½ Spansteig udj Goucksem, dat: 20
Decembr: 1703:
Publicerit
Tom/m/es Størcksens udgifne skiøde till hans br(oder)
Hans Størckse/n
paa 6 ½ mrk: Sm: i Store Toffteland
dat: 27: (Maij)
1705:
Publicerit Arne Nielsens udstede skiøde till Hans Størcksen (paa)
22 mrk: Sm: med bøxsel i Store Toffteland, dat: 27 Maij 1705:
Dend opsatte Sag i melle/m Fogden og Marite Gulicks datt(er angaaende det)
begange/n Leiermaal med Knud Olse/n, so/m fra forige ting till (nu blef)
optage/n, og møtte hun ej endnu till Sagen at svare,
Lensmande/n hiemlede weed Eed at hun louglig er stefnt
Fogde/n paastod Do/m till bødernes betalling,
Lensmande/n paa hendes weigne svarede at hun ej negter (at)
hafve forseet sig med Knud Olse/n, me/n forKlarede iche at haf(ve noget till)
bøders betalling,
Afsagt,
Marite Gulicks datter bør inde/n 15te/n dage betalle s(ine Leiermaals)
bøder 12 Lod Sølf, under adfer effter Lougen,
1705: 92b
Dend Sag i melle/m Fogde/n og Marj Petters datter so/m fra forige ting
till nu blef optage/n angaaende det Leiermaal, hun møtte iche ej
heller noge/n paa hendes weigne
Lensmande/n forKlarede at hu/n nu atter er louglig stefnt, og da
hand hende stefnede svarede hu/n at naar Fogde/n fant hende skulle
hu/n betalle de
halfve penge widere wiste hand iche,
Afsagt,
Marj Petters datter bør inde/n 15te/n dage at bøde sine Leier-
maals bøder med 12 Lod Sølf, under adfer effter Louge/n,
Fogde/n hafde ladet stefne Chrestopher Fonde/n for uskichelighed
for Rette/n nest afvigte Som/m/er ting, tillige med adskillige skiels
ord, baade i mod si/n wederpart og andre,
Chrestopher SørFonde/n møtte iche, Lensmande/n hiemlede at
hand louglig er stefnt, saa Var og stefnt till widne Anders
Saattendalle/n, Tom/m/es Helleland og Rasmus Wiig, hvilcke Mend
møtte,
Afsagt
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n tid {Oluf} \Chrestopher/ Fonde/n bør
møde till Sage/n at svare, og skall da gaaes hvis Rett er
Johan Omse/n i Berge/n hafde ladet stefne Fridreck Vo/n Springpil
for 40 Rdr: hand hann: effter Reigning for udborgede Vare skyldig
er, Fredrick Vo/n Springpil møtte iche ej heller noge/n
paa hans weigne, Lensmande/n hiemlede at hand loug-
(lig) Var stefnt hvor fore hann: paalegges till neste ting at
møde
Lensmande/n Lauritz Meeling hafde ladet stefne Lars WeiVaag
(for) Ee/n deel arf effter hans Stif Fader Mogens Knudse/n so/m er
(til) falde/n Ee/n deel af hans Sødskende i Nordfiord, de/n fra
(sig) at lefvere, Lars Weivaag møtte iche for Rette/n,
(en)dog LensMande/n og Chreste/n Hofstøe forKlarede at hand i
(dag) Var tilstede, me/n nylig af tinget bort gaaen, saa hiemlede
Lensmande/n at hand louglig er stefnt,
Afsagt,
(Lars) Weivaag bør till neste ting at møde, og skall da
(gaa)es hvis Rett er.
(Fog)den hafde ladet stefne Een huusmands Qvinde Ved Naf/n Ingerj
(….) datter formedelst at hendes Mand Svercke Larse/n skall hafve
(forleden) Som/m/er sig Self ombragt, og med frj willie spronge/n
(paa sjøen) der o/m at giøre forKlaring og at lide hvad Louge/n widere
(der om) byder, hafde og stefnt till widne, Ane Lars datter
(tilho)ldende i Hafne/n paa Fitiee grund, sambt Lisbet Mortens
datter An/n/e tiener paa Fitie hos Springpil, sambt Fridrick Spring-
(pil og) dend afdøde Sverckes Moder Britte Jens datter, Marite Hans
(datter) \og/ Lars Prestbøe alle at giøre forKlaring o/m den/n/e Sag saa
(sandferdigt de der) o/m Vidende er
(De indstefnte) møtte {saa Vit so/m} ude/n allene Springpil, hans tvende piger
(Lisbet Morte)ns datter og An/n/e tiener sam/m/e stedtz, iche heller møtte dend
(….. …… …)nde, Endog Lensmande/n hiemlede at hun louglig er stefnt
1705: 93
og effter at Eede/n af Lougboge/n for sambtlig widnerne blef oplæst
aflagde Lars Prestbøe si/n Eed og widnede saaledes,
I Som/m/er effter S:te Hans tid i Slotten, Ee/n Morge/n tillig Ko/m
bud fra Springpil paa Fitie till hann: at hand Vilde Kom/m/e der
ned till hann: og hand gick ned till Søe/n wed Elfve/n for
Fitie, og da hand Ko/m der ned stod Springpil og Ee/n ande/n
tysk af Berge/n wed Naf/n Chrestia/n Meierholt og de holt i Hver
si/n Haand Ee/n stock eller Kiep, paa Marcke/n wed Søe/n, me/n
Svercke Larse/n Huusmand so/m boede paa Fitie grund stod i S(øen)
under si/n Hage (i sjø til halsen), og Springpil sagde till hann: at hand Vilde tage
fat paa Svercke for dj hand sam/m/e Morge/n hafde slaget 2de Qv(inder)
wed, An/n/e Lars datter og Marite Hans datter i deris Seng, og
so/m der Var inge/n baad till stede Kunde de iche fare ud at tage
ha/m i Land, Springpil Raabte tit paa hann: og bad ha/m Kom/m/e
iland me/n hand iche svarede, ej heller Vilde gaa til Land, me/n
gick og wackede fra Eet sted til Eet andet, dog saa langt bort
paa at wandet altid stod hann: om halse/n, saa gick de lidet
op paa Marcke/n og siulte sig bag Ee/n houg og mente at hand
skulle Kom/m/e till Land, og da de laa sig paa Marcke/n, Ko/m
bemelte Svercke paa Land i strande/n, me/n saa snart hand war
Kom/m/e/n paa Land, gick hand atter ud og side/n saag de ham ej
meere igie/n, og da ej meere blef ha/m war mente de at hand
war gaaet op i sit huus som Var tet der Ved, og lette effter ha/m der
me/n fant ha/m ej, saa gick de till Søe/n igie/n, og der Ko/m med
sam/m/e Springspils baad og Folck udj Ee/n baad fra Storøe/n og
da de fick baade/n fatt søgte de effter hann; da laag hand (udj)
Søe/n under wandet paa grunde/n o/m trent Eet pr: Faufner (af landet?)
de lod ha/m ligge og gick der fra, widere wiste hand ej her o/m (at)
widne,
An/n/e Lars datter boende i hafne/n paa Fitie grund effter giorte (Eed)
widnede at nestlede/n Som/m/er i slaatten da Ko/m den/n/e Sver(cke)
Larse/n till denn: i deris huus i dagningen og hu/n laag i (Een)
lide/n Klæfve wed stuen, og so/m hu/n laag og Saaf hørte hu/n (at)
Svercke larmede og slog hendes Mands Moder Maritte H(ans datter)
som laag i stue/n, og hafde Eet af hendes bar/n hos sig (om)
trent 6 aar gl: og da hu/n Vognede og hørte den/n/e allar/m, da s(lengte)
hu/n sit skiørt paa sig og sprang ind i stuen, og da hun Ko/m (ind)
da laag hendes wer Moder tvert ofver Ee/n Kiste ganske N(øgen)
og bløde meget baade i hendes hofvet og ansigt, og hu/n V(iste)
iche andet end hendes wer Moder war død, og hun blef meget (…..
….) og løb paa døre/n, og so/m hun der ude Ko/m i hug sit bar(n inde i)
stuen, da løb hun ind igie/n og tog barnet i senge/n, og s(om)
(hun) tog barnet slog hand først hende med Ee/n Fiæl udj (hendes)
pande saa blodet stod i gienne/m saaret, der paa slog h(and hendes)
bar/n so/m laag i Senge/n for si/n pande saa at det (….. …… …..)
1705: 93b
og aret synes endnu i pande/n, der paa tog hu/n baade det bar/n
og Eet mindre hendes bar/n og løb till Fitie till Springpil og
fortalde hvad passerit Var, og sagde hvorledes at Svercke hafde
slaget hendes wær Moder ihiel og hende saaledes so/m syntes,
og Springpil og Chrestia/n Meierholt so/m og war Kom/m/e/n fra Berge/n
till Fitie Klede sig og gick ned till Søe/n at see hvorledes tilstod,
og da de Ko/m paa weie/n møtte de dend gl: Qvinde hendes wer Mo-
der, so/m Ko/m Krybende op i mod denn: og Springpil leiede hende
op udj hans Kiøcke/n og hu/n Var ilde med handlet nær død,
og effter at Springpil atter gick till Søe/n og war lenge borte
Ko/m hand og Chrestia/n Meierholtz tilbage og fortalde hvorledes
det Svercke hafde drognet sig Self i Søe/n, og o/m trent 3 uger
der effter saag hu/n at Svercke laag paa Strande/n død og op
drefve/n af Søe/n, forKlarede og at hendes Mand ej dend tid Var hiem/m/e
Britte Jons datter so/m er dend afdøde Sverckes Moder fre/m Ko/m
og forKlarede wed Eed, at Ee/n Nat i mod dage/n nestlede/n
Som/m/er i slaatte/n, da war hun till huuse Ee/n stund i Hafne/n
paa Fitie hos Knud Reinerse/n, og hendes Sø/n den/n/e afdøde
Svercke Larse/n Ko/m der ind till denn: og lagde sig først ned i
Senge/n hos hende og i dagninge/n stod hand op og tog Ee/n Fiel
af Senge/n og slog dend gl: Qvinde Knuds wær Moder der med 3de
Slag i hendes hofvet saa hun bløde, og hun Sprang af Senge/n
(….) alt ofver Ee/n Kiste ganske Nøge/n og blef der beliggende, og
An/n/e Lars datter Ko/m ind i sam/m/e allar/m af Klefve/n hvor hu/n laag,
da hand slog hende med sam/m/e Fiel i hofvedet saa hun bløde,
(Il)ige maade slog hand hendes bar/n i hofvedet meget ilde,
og An/n/e tog begge sine bør/n og løb paa døre/n der med, og
(der) effter løb Svercke paa døre/n, og aldrig meere saag hun ha/m
(si)de/n hvercke/n lefvende eller død, me/n hørte dog at hand hafde
spronget i Søe/n og drognede sig Self, iche heller forna/m hu/n
(med) Svercke ente/n Ee/n eller ande/n sinde noget galskab i ord eller
(giernin)ger, widere Viste hu/n ej her o/m at Vidne,
(Marite) Hans datter til holdende hos si/n Sø/n Knud i hafne/n wed
(Fitie) wed Eed forKlarede at nestlede/n Som/m/er i slaatte/n, Ee/n
(Morge)/n før dag Ko/m Svercke Larse/n ind till hende i stue/n, og lagde
(sig) op i Senge/n hvor hun og hans Moder tillige med Et af hendes
(børn?)e bør/n laag, og hand laag der stille till i dagninge/n, da stod
(han)d op, og hun Viste ej af noge/n ting før hand slog till hende med
(Een) Fiæl (i) hofvedet, og hu/n sprang op af Senge/n ganske nøge/n, og
(hand) slog (hen)de atter 2de slag, hun falt tvert ofver Ee/n Kiste
(gans)ke nøge/n i besvimelse, og war nær død, og blef der liggende Ee/n
(stun)d og ej wiste widere hvad der passerede, og da hun Ko/m (till
sig) Self igie/n da saag hun inge/n ande/n end Sverckes Moder hos sig
(og hende)s Søne Kon/n/e og børnene war borte, side/n forna/m
1705: 94
hun at hand hafde slaget hende og det Eene bar/n, side/n (saag)
hu/n ej Svercke meere, førend hun hørde at hand hafde drug(net)
sig Self, widere wiste hun ej at Vidne,
fleere møtte iche,
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n tid at Svercke Larse/ns
Qvinde Ingerj Ols datter bør møde till den/n/e Sag at svare,
o/m hun noget till si/n afdøde Mands befrielse Kand Vide
at fre/m føre, saa og bør det Eene widne Fridrick Von
Springpil Comparere si/n Sandhed i den/n/e Sag o/m Svercke
Larsens borte blifvelse at udsige, og skall da Endelig
udj Sage/n Kiendes hvis Rett er.
Kongl: May:ts Foget tilspurte Menige Almue paa Tinget o/m
denn: ej witterligt er at udj Næsse Halsnøe Closter tilhørende,
½ Løb og 9 mrk: Sm: indverende aar ligger øde, og o/m noge/n fi(ndes)
so/m skatte/n will betalle, saa og o/m itzige Forvalter Sr: Wil(lum)
Hanse/n Udj gaardens ødeliggelse er aarsage,
Almue/n her till svarede at den/n/e/m well witterligt er at
sam/m/e Jorde part i Nesse indverende aar har ligget øde, og af
inge/n brugt eller besidet, saa inge/n findes so/m Skatterne till
Fogden Vil betalle, ej heller noge/n Landskyld, Leding e(ller)
ande/n Rettighed till Forvaltere/n Sr: Willum Hanse/n y(des,
ej) heller Kand de sige at Forvaltere/n i des ødeliggelse (war)
inge/n aarsage, dette begierede Kongl: May:ts Foget at m(aatte)
indføris, og hann: beskrefve/n meddeelis,
effterskrefne blef udnefnt til Kom/m/ende aar Rette/n at betiene, (nemblig)
Olle Brecke, Ifver Aatterøe/n, Lars Windenes, Sallamo/n (og)
Olle Øckland, Johanes Troland, Mons Skaar og Joha(nes)
Sandtorf,
Johanes Drifvenes og Jørgen Goucksem, blef befallet at (Reise)
till Lougtinget at aflegge si/n LougrettesEed,
Dend 23 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa
Homelvig for Opdals skibredes Almue, ofver Verende K(ongl: May:ts)
Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmande/n (Gunder Pedersen)
Ambland, med effterskrefne Laugrett, Hans ytt(re …….., …….)
Gierstad, Ellend Houckefær, Sime/n Gierstad, Hans Ep(……, ……)
Opdall, Chrestopher Gudøen, og i Hans Dranges sted G(…. ……..)
sambt Almue fleere so/m tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste tingfred (som sedvanligt)
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger so(m forhen findes)
Specificerede,
Publicerit Størck Gielland som forMynder for M(…. ……….,)
Anders Johanse/n SørEide, Ørien Mogense/n HaaleKim, (…. …….., …….)
1705: 94b
(M)eewattne deris udgifne skiøde till J(ør)gen Hanse/n Meevattne Een
Løb og 4 mrk: Sm: med bøxsell udj Nedre Stølle, dat: 13 Julij 1705.
Liudelig læst for Retten Hr: Peter Hendrichsens bøxsel seddel till
Hans Hanse/n paa dend gaard Lille Gudøe/n skylder aarlig 1 pd: Sm: dat: 19 Febr:
A:o 1705.
Publicerit Niels Anderse/n Gierstad hans udgifne bøxsel seddel till Olle
Mogensen paa 2 pd: 6 mrk: Sm: i dend gaard Næsse, dat: 4 Decembr: 1704.
Publicerit Else Sl: Hofmands udstede bøxsel seddel till Chrestopher Nielse/n
paa 3 Spand Sm: ½ Hud og Eet halfft giedskind, dat: 14 Maij 1705.
Publicerit Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Jørgen Jacobse/n
paa 1 Løb Sm: i dend gaard Kongsvig, dat: 7 Novembr: 1704.
Publicerit Niels Anderse/n Gierstad hans udstede bøxsel seddel till
Mogens Nielse/n
paa 2 pd: 6 mrk: Sm: i dend gaard Næsse, dat: 4: Decembr: 1704.
Publicerit Mag:
Niels Smidtz udstede bøxsel seddel till Johanes Olse/n
paa ½ Løb Sm: udj
Øfre Giøvaag dat: 22 Febr: 1705.
Sr: Knud Gadd Forige Auditeur wed det Bergenhuusiske Regi-
mente fremstillede sig for Rette/n og forKlarede hvorledes hand paa
sin datter Zille Gads weigne, hafver weret foraarsaget her
for Rette/n wed Mundtlig stefning at indKalde Ane Sl: Hr:
Abrahams PresteEncke her till Tysnæs Prestegield, hvilcke Encke
(og)saa er hans datters Moder Moder, saa Vell so/m hendes tieniste
(pige) Berette Albregs datter, till at giøre forKlaring o/m Ee/n deel
(…)ster om hans datter Zelle Gadts forhold, med meere hand
(denn:) agter at tilspørge, og Refererede sig till Lougens 1ste B:
(..) Capit: 28 art: so/m bevilger hann: saadant at giøre, helst effterdj
(han)d iche om saadant har Veret Vidende før end effter hans datter
(….) hafvde Vore/n for Lougtings Rette/n,
(…) begierede bemelte Sr: Knud Gadd, at sam/m/e 2de indstefnte Vid-
(ner) maatte til holdes at svare paa de spørgsmaal denn: af hann:
(bl)ifver tilspurt, og det saaledes so/m de wed Eed Kand wide sand-
(ferdigt) at Vere,
(Ane) Sl:
Hr: Abrahams saa Vell so/m Pige/n
Britte Albregts
(datter) møtte for Rette/n og Erbød sig gierne at Ville sige
(…. … ……)ligt er, og hvad denn: der o/m Kand worde tilspurt,
(Der paa Eeden) for denn: begge af Lougboge/n blef oplæst,
(med dens f)orKlaring og advarsel o/m Sandheds udsigelse
(og frem kom fø)rst An/n/e Sl: Hr: Abrahams og effter aflagde Eed
(med opragte f)ingre svarede hu/n till Monss: Gadds spørsmaal
(... ……)
(Hand til spu)rte hende først, o/m hun iche war witterligt at
(hans datter Zille) Gadd war Forlofvet med Hendrick Budan so/m
(var styrmann?) paa det ustindiske skib der laag i Berge/n,
(Hun svarede der p)aa, at hun det Viste, og war hende Vell beKient
1705: 95
og Zille Gadd Aabenbarede det for hende, dend tid skibet E(…..)
da laag i Strushaf/n wed Berge/n og Hendrick Budan war tilstede
og hand bad Zelle Gad at hun skulle Kom/m/e ud till hann: igie/n
paa skibet o/m Morgene/n, saa Vilde hand gifve hende saa mange
penge at hun skulle hafve baade till at Klede sig med, saa og
till at Reise med ofver til Haaland!! (Holland) effter hann: me/n dend sam/m/e
Natt effter blef winde/n Norde/n, og skibet løste af Strudshaf/n o/m
Morgene/n tillig, og gick bort, hvor ofver hun ej meere fant
Hendrick Budan, og at dette skeede 8te dag for Fastelafvens
Søndag, 2: saa tilspurte hand hende om iche Zelle Gadd Aaben-
barede for hende at hun war Frugtsom/m/elig paa hvad tid, og paa
hvad Maade, Hun svarede at hun Aabenbarede det for
hende, straxst effter at skibet saaledes so/m melt er war afseiglet
i Faste/n noget effter Mitfaste, me/n dog forKlarede for hende
at hu/n hafde lang tid igie/n till hendes barselstund, og da hu/n
Eengang wilde Reise till Etne og Krefve der noge/n gield hos
si/n broder Jørge/n Pederse/n, da Klagede Zelle sig for hende at hun
hafde meget undt, da spurte An/n/e Hr: Abrahams hende, hvad
hun meente det skulle Vere, og o/m det Var barsel undt, me/n Zelle
svarede Nej at det iche end nu Var hendes tid, me/n meente at det
war hendes gamble Svaghed hun pleiede at hafve, tj hun Var altid
plaget af Stee/n og hun af sam/m/e sygdo/m saa hart under tide/n
blef angrebe/n at hun maatte Raabe af pine, og An/n/e Sl: Hr:
Abrahams Reiste til Etne og dage/n der effter foer Zelle Gadd ilde
med sit Foster, me/n 2de dage før hun Reiste Klagede Zelle sig for (hende)
at hun Var saa underlig, saa at naar hun wente sig paa dend høyre
side da laag der lige so/m Ee/n Klamp i hendes lif og falt effter (….)
hun sig wende, og wente hun sig paa de/n {west} wenstre side (var)
det lige saa, forKlarede at Zille Gad hafde bedet hende a(t hun)
maatte ligge i barselseng hos hende paa Toe, saa so/m hun (der saa)
hastig Kunde Reise till Haaland, effterdj der Var u-fred i Sø(….)
og da hun Reiste til Etne so/m før melt er, da (… …drede … …-)
lighede/n hede/n!! at hun iche Kunde Kom/m/e saa snart hie(m som hun) Vil(de)
og hafde tengt, me/n hun bad dog Folcket paa gaarde/n at d(e)
skulle see Vell till Zelle {med} \i medens/ hun Var borte, widere o/m denne
handel forKlarede hu/n ej at Vide, eller at Kunde mindes
Berette Albregs datter effter Eedens afleggelse forKlarede saa (…..)
Een dag før at det ostindiske skib seiglede fra Struds(hafn)
da Ko/m An/n/e Sl: Hr: Abrahams, Zelle Gadd og hun til (Strudshavn)
og so/m de Ko/m der till Lands og gick op fra baade/n, (møtte de)
Ee/n perso/n af skibet, so/m Var slegt till Hendrick Budan (………)
1705: 95b
(….)ede Zille Gad meget Venlig, me/n hand gick der paa till Skibet, og
Zille Gadd med An/n/e Sl: Hr: Abrahams og hende gick op i stuen i Struds-
haf/n, og Zelle satte sig ned paa Ee/n Stol wed Kackelofne/n, der effter
Ko/m Hendrick Boddo/n ind, og so/m hand saag Zelle Ko/m hand og hilsede
hende, tog hende i Faufn og Kiøsede hende, me/n hun skuede ha/m
fra sig med haande/n, da Ko/m dend ande/n forbenefnte Karl so/m
Var slegt till Hendrick Boddo/n ind i stuen, og saag at Zelle
skiød Hendrick fra sig, da sagde hand till Zille og Klappede
hende paa haande/n, iche saa, iche saa, der paa tog de {iche} it støcke
Lys og gick op paa Eet Cam/m/ers, og Britte fulte med, Hendrick
Boddo/n bad Pige/n gaa ned igie/n, me/n Zelle Gadd Vilde iche
og sagde, der so/m hun gaar ned da skall ieg gaa ned med, der
paa tog hand Zelle Gadd og satte paa sit Knæ, og hun forna/m
at Zelle Gad war
wred paa Hendrick Boddo/n, me/n Kunde iche
forstaa alt hvad de tallede, tj det Var Eet Frem/m/et sprog, dog
hørte hun at Hendrick Boddo/n sagde at Ville Fare till Graf-
dal till Zilles Fader Knud Gad, so/m war nocke/n meere end Ee/n
halfande/n Fierding der fra, det Wilde Zelle iche, tj Iise/n laag da
Eet lang støcke ud paa weien, saa der Var lang Vej at gaa
og hun hafde undt i si/n Fod, og \de/ blef Ee/n stund paa Cam/m/eret, me/n
hun Var hos denn: saa lenge de Var der oppe, side/n gick de ned i stuen
igie/n, og sad i stuen alt till langt paa Natte/n, da gick Hen-
drick Boddo/n ud og tog afskeed med Zelle Gad, og sagde at
hand wilde o/m Morgene/n Kom/m/e igie/n till hende, med nogle penge
so/m Zelle skulle hafve till Kleder og Reise penge at Reise till
(Ho)lland med, me/n o/m Morgene/n tillig Ko/m der Raabendes
at det ostindiske skib war løst og wilde seigle, hvor fore Hen-
drick Boddo/n ej Ko/m meere i Land, ellers tallede Hendrick
Boddo/n o/m afftene/n o/m at Ville hafve Zelle Gadd op paa gaar-
(den igien m)e/n hun wilde iche, tj hendes Mor Moder
An/n/e Sl: Hr: Abra-
(hams sagde) at Kunde iche gaa der op med, formedelst hendes svaghed i sine
(fødder), om Morgene/n da skibet alt Var borte wiste Zelle Gadd
(pige)n Britte Albregts datter op paa gaarde/n i Strudshaf/n at
(….) noge/n (…..)ck, og so/m hun Ko/m der op sad der oppe Ee/n
(en del mennesker), so/m hafde hiem/m/e i Berge/n, me/n hun Kiendte
de ej hve/m de war, eller hvad de heede, og sam/m/e Qvinde spurte
(Br)itte Albrigts
datter, o/m det iche war Zelle Gadd, so/m i afftes Ko/m
(til Str)udshaf/n, Britte svarede ja, da sagde Kone/n, gud bevare
(hun) seer meget ilde ud, har hun faret ilde, Britte svarede hende
(……….) Vell Ee/n ande/n ilde før hun farer ilde, og Mande/n sagde
(…… ….)ig Kone hvad er det du siger, Kone/n svarede ieg taller
(… … …. … …) Ege/n Mund, tj hun har self sagt mig at hun Var med barn
1705: 96
Der paa Reiste de lige hiem igien till gaarden Toe udj
Opdals Sogn, tillige med hendes Moder Moder Ane Sl:
Hr: Abrahams, og so/m de gick der paa land, og opeffter
weie/n fra Søe/n, gick de ofver Ise/n paa wandet ofve/n
for Eiet, og der war noget glat og Zelle hafde undt
i si/n Foed, og hun bad Britte \at/ hund skulle leie hende
og sagde der hos du maa iche lade mig falde nu Britte sagde nu
er iche were!! (verre) end Ee/n ande/n gang, Zelle sagde, nej du maa slet
indted lade mig falde paa desse tider, tj ieg Kand snart fare ilde
Britte mente at det Var hendes løstighed, og der paa fortalte hun
hvad dend Qvinde sagde i Strudshaf/n o/m hende, og Britte bande
sam/m/e Qvinde fordj hun tallede saadane ord o/m Zelle, og Zelle Gadd
sagde bande hende iche, hve/m Ved hun Kand sige sandhed, Britte
svarede det troer ieg iche, me/n skulle Vell hafve giort det, Zelle
Gadd svarede mi/n Fester Mand du saag i Strudshaf/n Kunde Vell
hafve giort det, me/n Britte loe der ad og mente ej andet end
det Var løstighed, der paa fortalde Zelle Gadd hende meget
af deris handel til sam/m/e/n Nemblig Hendrick Boddo/n og h(ende)
hvilcket hun nu iche Kand Erindre, me/n det Var o/m hans Fr(ierie)
till hende med meere saadant,
Britte Albregts datter blef tilspurt hvor fore hun iche udsagde (hvad)
handel da hun første gang blef stefnt till widne og war i Re(tten)
paa Fogdegaarde/n hun svarede at hende blef iche no(get)
der o/m tillspurt, og Folckene hiem/m/e [i] gaarde/n sagde till he(nde da)
hun Reiste till tings, at hun iche skulle talle fleere ord (derom end)
til dem skrifvere/n hende tilspurte, og iche tallede mange ord, (men)
ichu/n Kaart, Ellers forKlarede hun widere at hun aldrig hafde
tengt at Zelle war med bar/n, formedelst hun altid hafde sin
sedvanlige Qvindelige Svaghed, me/n dog Var hun altid svag, og (bekla-)
gede sig for Stee/n, og undertide/n Raabte hun {af} for sam/m/e sva(ghed)
serlig Ee/n gang i witter!! (vinter) da hun sad i stuen, og ellers un(der ti-)
den der for ude/n, forKlarede Videre at det skri/n hvor udj barnet (laag)
og Zelle hafde hendlagt udj war iche andet laas fore end de K(unde)
uden Nøggell trecke op, og Nøgele/n till Staburet hvor skri(net med)
barnet stod laag altid paa bordet, saa hve/m der Vilde (Kunde gaa)
paa staburet, saa og forKlarede hun widere at Zelle (… ….)
sig mercke at Ville Reise till Haaland, o/m der blef Frede(ligere tider)
og Britte sagde till hende at hun wilde Reise med hen(de ……..)
1705: 96b
(…….) well west at ieg Reiser till Haaland og skall hafve brølup
(me)d Hendrick Boddo/n, widere wiste hu/n ej at Referere,
Sr: Knud Gadd begierede her o/m Eet lougligt Tingswidne, under
Rettens
forseigling, so/m hann: iche Kand weigres,
Ane Anders datter Dalland her af Opdals skibrede hafde ladet
stefne sin Egte Mand Lars Anderse/n formedelst hand skall for
lang tid side/n were/n afReist fra hende og ej wides hvor he/n
uden allene hans første Reise war for 15te/n aars tid siden med
Hr: Commercie Raad Tor Mølens Skib till Westindien, og
siden {den} de/n tid ej har faaet Ringeste Kundskab o/m hann: ej
heller noge/n skrifvelse fra ha/m eller andre, hvor fore hun er for-
(aar)saget hann: at indKalde,
Lars Anderse/n blef paaRaabt me/n ej møtte, ej heller noge/n
paa hans weigne,
Gunder Ambland Lensmand og Olle Lj hiemlede at de bemelte
Lars Anderse/n louglig hafver stefnet till i dag at møde paa
Tinget, me/n fant hann: iche ej heller noge/n so/m will svare till
Stefnemaalet,
Anne Anders datter her paa tilspurte dend meenige Almue
paa Tinget om denne/m ej witterligt er at bemelte hendes
Mand Lars Anderse/n i lang tid har Vore/n bort Reist, og ej
(in)de/n dend tid ente/n wore/n hiem/m/e eller ladet hende wide hvor
(ha)nd er, saa og o/m hun har gifvet hanne/m noge/n aarsage
(till) saada/n bortReise, eller ogsaa o/m hun iche i midlertid
(har s)kichet og forholdet sig ærlig, skichelig og well, begierede
(at) Almue/n paa Tinget wille gifve hende deris sandfer-
(dige) berettning her o/m till Kiende,
(Al)muen her till svarede at det denne/m alle nockso/m Vitter-
(ligt) er at bemelte Lars Anderse/n, An/n/e Anders datters Egte
(Man)d, nu omtrent udj 15te/n aars tid har wore/n borte fra
sin Qvinde og ej wides hvor hand er, uden allene at hand Reiste
till Westindien med Hr: Commercie Raad Tor Mølens
(Sk)ib, og side/n dend tid ej Vore/n hieme, iche heller wed de at hans
(Kone) An/n/e Anders datter har gifvet hann: Ringeste aarsage till
(saa)da/n lang borte blifvelse, Saa har hun og i ald dend tid
(hend)es Mand har Vore/n borte skichet og forholdet sig ærlig, og
skichelig i alle maader, so/m det Ee/n ærlig Qvinde well
(sømmer) og anstaar,
(Dette b)egierede An/n/e Anders datter at maatte indføris og hende
(af Rette)n beskrefve/n meddeelis, hvilcket Vj ej wiste at Kunde
(…..) hende afslaae
1705: 97
Kongl: May:ts Foget Oluf Larse/n hafde wed skrefftlig stefning (ladet)
stefne Gunelle Carls datter Drange formedelst Ee/n (eller)
anden Mishandling wed Fange/n Ingrj Lars datters ba(rns)
Nød i dølsmaal, med widere der af Dependerer, sa(mme)
Stefning dat: 24: Octobr: 1705:
Stefninge/n fantis paa skrefve/n at vere forKyndt dend 6: No(vem-)
ber nest effter af Gunder Ambland, Lensmand, saa Vel (som)
Daniel Pederse/n Fladerager og Mogens Nielse/n Næsse,
Der nest indlagde Fogde/n Ee/n Respective Laugtings Do/m
afsagt paa Bergens Laug ting dend 17: Octobr: nest afvigte
hvilcke afsigt tilholder Fogde/n sam/m/e Sag mod Gunelle
Drange at udføre,
Gunnelle Drange blef paaRaabt me/n ej møtte,
hendes Mand Sergianten Halfver Olse/n Dranger møtte
og svarede at hans Qvinde bem:te Gunnelle Carls datter
er hieme og ej saa fresk at hun Kunde møde, der for ude/n
laag og alle hendes Folck i Meslingerne og war svag, be(giere-)
de der fore opsettelse i Sage/n till widere, forKlarede (der)
hos at hand ej den/n/e sinde widere paa hendes weigne (Kan)
eller Vill svare,
Ingen af widnerne møtte till Sagen at svare, me/n (Halfvor)
Sergiant forKlarede at Ee/n deel af denn: ligger i Meslinge(rne)
me/n Colbe/n Hanse/n møtte, saa og Fange/n Ingerj Lars d(atter)
Lensmande/n hiemlede at alle jnterresserende Loulig (war)
Citerit effter Stefningens paaskrefft,
Afsagt
Sagen beroer till først Kom/m/ende dend 14: Decembr: h(vor da)
sambtlig parter og widner har at møde paa dend g(aard)
yttre Wee, og skall da gaaes widere hvis Rett er
Dend Sag i melle/m Anders Beltestad og Oluf Lj so/m (fra forige)
ting till nu blef optage/n, og møtte nu begge pa(rter for Retten)
at svare, og møtte begge widnerne, Halfvor Dran(ge og …. ……..)
som begge møtte, hvilcke wed Eed forKlarede at de (ikke det)
Ringeste Clam/m/erj i melle/m Olle Lj og Anders Be(ltestad har observeret, der)
fore Anders Beltestad frj Kiendes.
Fogde/n hafde ladet stefne Rasmus Hom/m/elvig for ha(nd …. ….. ……)
skall hafve arbeidet under Predicke/n Een Søndag d(a Folckene)
Foer till Kiercke, till widne stefnt Johanes Gri(msland, Mickell Belt,)
1705: 97b
(og Joh)anes og Samso/n N: Hom/m/elvig,
(M)ickell Belt møtte, saa Vell so/m Johanes og Samso/n Hom/m/elvig
(me)n Johanes Grimsland lod sig undskylde at hand ej war saa
(fr)esk at hand Kunde Kom/m/e,
Mickell Belt effter giorte Eed widne at Een Søndag da de
(an)dre Foer till Kiercken till Tysnes, da saag Hand at Rasmus
(…..) Hom/m/elvig gick wed Søen og bar bord, me/n hvorledes der
(m)ed widere blef
handlet wiste hand iche,
(Ras)mus Hom/m/elvig møtte og forKlarede at bordene war o/m
(N)atten blæst ned i Fiære/n, hvor fore hand maatte bære de/m
(o)p af søe/n paa det de iche skulle bort drifve med Søe/n, Videre
(g)iorde hand iche, men der hos forKlarede at hand iche side/n Foer
till Kiercke me/n blef hieme, dog hafde hand boret bordene
(o)p før Folckene Foer till Kiercke,
Fogde/n satte i Rette at Rasmus bør bøde baade formedelst
(at ha)nd arbeide paa Ee/n Hellig dag, saa og formedelst hand der
(for) ude/n iche Var i Kiercke at høre Predicke/n, endog at hand Var
(g)anske Fresk og ude/n Siugdom,
Rasmus Hom/m/elvig forKlarede at hand iche Var svag, mens fick
A(nde)/n for hindring og ej foer till Kiercke,
Afsagt,
(Da) Endskiønt Rasmus Hom/m/elvig hafver Reddet sine
(paa Søen) blæste bord Ee/n Søndag for Prediche/n effter hans Ege/n fore-
(gi)fvende, saa befindes dog at hand sam/m/e dag ej har søgt
(Kierc)Ke/n, endog at Prediche/n war hieme i hans Egen Sog-
(ne) Kircke saa bør hand dog der {effter} fore effter Louge(n bøde
(He)llig brøde 2 Lod Sølf {at} inde/n 15te/n dage under adfer
(effter)
Louge/n,
(….) Myrdal!! (Fogden?) hafde ladet stefne Jo/n Wee og Endre Myrdal
(formedelst s)lagsmaal og Clamerj udj Gudøesund nest afvigte
Mecaeli tider der fore at bøde effter Lougen,
(hafde og) ladet stefne till widne An/n/e Chrestine i Gudøe-
(sundet) hendes broder Gregorius ibm: Niels Hordanger Teigland
(.... …...)and, Niels Giersvig og Axsell tieniste dreng sam/m/e
(sted) Parterne møtte paa begge sider, saa Vell
(som ….. ………) An/n/e Chrestine, og Gregorius i Gudøesund
(…… ……. ……..), me/n Hans, Niels og Axsell Teigland
(….. ....) Endre Myrdal hafde og ladet stefne Jo/n
(Wee for) slagsmaal, der fore at lide hvis Rett er, saa
(og till om)Kostnings Erstatning,
(Gregorius G)udøesund effter giorte Eed widnede, at Ee/n dag
(…. …….. ……..)
1705: 98
nest leden Høst sad Jo/n Wee og Endre Myrdall tillige med
Niels Giersvig sam/m/e/n og drack, og i blant ande/n talle, Ko/m (de)
i snack o/m Leigderne og Legseddelle/n paa Wee, da sag(de)
Endre till Jo/n Wee, du og Fogde/n har staalet Ee/n teig af
Leigde/n, det skiød straxst Jo/n Wee till widne, og slog de(r)
paa Endre Myrdall under Øre, Endre Myrdall tog der paa
sin Øl potte i weiret og wilde slaget Jo/n Wee igie/n, me/n
de hos werende tog i melle/m, saa indet!! slag blef fuldt ført
og Jo/n tref Endre i Haaret, me/n for!! (før) dette Clamerj skee(de)
skiendede Endre Myrdall Jo/n Wee for Ee/n Racker, tyf (med)
andre fleere saadane ord, widere wiste hand ej at Vidne,
Ane Chrestine i Gudøesund wed Eed widnede at sam/m/e tid i
Høst i Gudøesund so/m før er talt, sad Endre Myrdall,
Jo/n Wee og Niels Giersvig sam/m/e/n og drack, da Ko/m Endre
Myrdall og Jo/n Wee i ord sam/m/e/n, og Endre skieldede Jo/n
Wee for Ee/n tyf og Leigde tyf, og sagde at Fogde/n og Jo/n
Wee hafde staalet af Leigde/n Ee/n teig, der paa skiøde Jon
de/m till widne, og Jo/n slog till Endre med si/n Haand, og
Endre løffte si/n øll potte i weiret og wilde slaget Jo/n
igie/n, men Jo/n tog i mod slaget og forhindrede det, og fick
hi/n ande/n i Haaret, og der paa blef de skilt ad,
Niels Giersvig wed Eed widnede at hand sam/m/e tid war till
stede so/m før er melt, me/n so/m hand Var ganske drocke/n og
beskienchet saa wed hand iche hvorledes der med till gick, (men)
hand saag at de Ko/m i Clam/m/erj og Jo/n tog Endre Myrda(ll i)
Haaret, og Endre tog Jo/n igie/n, og de blef skilt ad, widere
Viste hand iche, ente/n o/m deris ord eller slagsmaal, s(iden)
hand war ofver
flødig drocke/n,
Fogde/n satte i Rette o/m iche Jo/n Wee og Endre My(rdall)
begge bør bøde for slagsmaal og u-beqvems o(rd)
Afsagt,
Sage/n beroer till neste ting hvor da de andre 3(de widner)
bør møde deris Sandhed her o/m at Vidne (og skall da gaaes)
udj Sage/n hvis Rett er.
Mag: Hans Abell hafde ladet stefne Anders Ols(en for Een)
Qvige so/m hand skall hafve sat hann: till fors(ickring for skyldig)
Landskyld og tredie tage, hvilcke Qvige hand sid(en skall hafve)
lefveret till Fogde/n for Ande/n gield, H(er om stefnt till)
widne Jacob Colbense/n og Johanes Lars(en …… …. …….)
Kongsvig, so/m har hørt Anders Olsens ord (….. ……. …..)
1705: 98b
Anders Olse/n møtte og forKlarede aldrig at hafve lofvet Preste/n
sam/m/e Qvige, me/n wedgick at Fogde/n Olle Larse/n fick sam/m/e Qvige
(da) hand dend med Ee/n god Villie till hann: ofverlod for Eet
foerbeist so/m døde for hann: paa Foster, hvilcke døde best
hand nøttede baade hude/n og hvad meere so/m Kunde nøttes,
De indstefnte widner møtte iche, Lensmande/n hiemlede at
de louglig Var stefnt,
Afsagt,
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n tid widnerne
som nu ej møder bør Kom/m/e tilstede deris Sandhed her o/m
at udsige, saa Vill og Fogde/n her tilstefnes so/m Qvige/n skall
hafve beKom/m/et, og skall da gaaes hvis Rett er.
Mag: Hans Abel hafde ladet stefne Mogens Frøckedal nu
boende paa Nesse for Resterende tredie tage af Frøckedal
for Ee/n teig, dend at betalle,
Mogens Frøckedall møtte iche ej heller noge/n paa hans
weigne, Lensmande/n hiemlede at hand louglig er stefnt
hvor fore hann: paa legges till neste ting at møde,
(Gu)rj Anders datter hafde ladet stefne Olle Tornesse og
Peder i Botne/n for Resterende Lø/n hos Torgier Skaar
so/m er død og de so/m arfvinger bør svarede hende till hendes
Lø/n,
Olle Tornesse og Peder i Botne/n møtte till Sage/n at svare
(og) forKlarede at hun har faaet si/n Lø/n effter deris forligelse
(Gurj) Anders datter indlagde Ee/n Copie af skifftebrefvet
(effter) Torgier Skaar og hans Qvinde, udj hvis siste skiffte hende
(er ud)lagt 2 Rdr: 4 mrk: hvilcke hun og har beKom/m/et, me/n hende
(Rester) Endnu Eet par skoe og 1 skiorte, {for} till sam/m/e/n
(3) mrk: 8 s: Olle Tornese og Peder i Bottne/n forKlarede
(at hun) har faaet saa meget hun med si/n Sl: Husbond
(er for)Eenet o/m,
(Gurj A)nders datter Erbød sig at giøre si/n Eed at hende
(saa meget) Rester, og at hende sam/m/e Lø/n lofvet Var, hvilcke
(hun ogsaa a)f Retten blef bevilget, og aflagde hun si/n
(Eed der med at hun Res)ter ofvenstaaende skoe og skiorte, og
(widere at) Torgier Skaar lofvede hende sam/m/e Lø/n
(….. ……. ….)
Afsagt,
(Som Gurj An)ders datter wed Eed har testerit at Sl: Torgier
(Skaar hafde lofvet hen)de udj Lø/n 4 mrk: penge og Kleder, Paa hvis
(…. …….. ……….) 1 pr: skoe og 1 skiorte saa bør de indstefnte
(Olle Tornesse og Pe)der Botne/n so/m arfvinger effter bemelte
1705: 99
Torgier Skaar at betalle till Gurj Anders datter de Resteren-
de Kleder med penge 3 mrk: 8 s: og udj Stefne og teigne penge (. …)
alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Lougen,
Johanes Beltestad hafde ladet stefne An/n/e Beltestad for-
medelst hun skall hafve ihiell Kiørt hans Hest so/m hand
hende lante!! (laante), med formoding hun de/n bør betalle,
hafde og stefnt till Widne Jo/n og Ragnilde Beltestad,
Ane Beltestad møtte saa Vell so/m Jo/n og Ragnilde Belte(stad)
An/n/e Beltestad forKlarede at hendes dreng Lars Ellingse/n
hafver Kiørt med Heste/n og faar svare der till, Lens-
mande/n forKlarede at Lars Ellingse/n er i Berge/n og be-
gierede paa hans weigne opsettelse till neste ting, saa
so/m hand ogsaa hafver stefnt widne i de/n/e Sag Nemblig
Olle Beltestad, hvilcke iche møtte,
Jon Beltestad effter giorte Eed widnede at nest afvigte Som-
mer otte dage for S:te Hans dag da Ko/m Lars Ellings(en)
Riende med Johanes Beltestads Hest og Reed hie/m, tj
hand hafde faaet dend till laans paa si/n MadModers
An/n/e Beltestadtz weigne, da saag hand at Heste/n war For(derfvet)
og ferdig, widere weed hand ej at Vidne, ude/n allene a(t)
hans Qvinde og Folck siger at de saag Heste/n side/n at vere (no-)
get forderfvet og ilde medhandlet,
Jo/n forKlarede at hans Qvinde Aagaatte war her o/m (indKaldet)
me/n ej den/n/e sinde møder
Ragnilde Beltestad møtte forKlarede at tiene hos (…. …….)
hvor fore hun ej till widne i den/n/e Sag Kand antages
ellers forKlarede Johanes Beltestad at hafve fleere (widner)
so/m her o/m Kand widne saa so/m Aagaatte Beltestad (og ……)
Haanes, ellers sagde Johanes Beltestad at d(rengen Lars)
Ellingse/n war forligt med hann: o/m heste/n, me/n (wille icke)
holde si/n forligelse hvor fore hand har Ver(et foraarsaget hann: at)
stefne,
Afsagt,
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n (tid alle parter har at)
møde, saa Vell so/m drenge/n Lars (Ellingsen og de udeblefne)
widner, saa har og Johanes Beltestad (….. ……. ………. ….)
paaberaabte widner at indKalde (saa fremt de ikke)
i midlertid Kand forEenis (….. ……… ……. ……… …….)
Kand Vere
1705: 99b
Lieut: Rochling hafde ladet stefne Lensmande/n Gunder
(Pe)derse/n Ambland formedelst hand skall hafve beskyldet
hann: for at hafve taget foræringer med meere der fore
at lide, hafde og stefnt till widne Chrestopher Gudøen
Sæbiør/n og Sime/n Gierstad, Hans Epland og Mickel Opdal
hvilcke 5 Mend alle ware LougrettesMend so/m i dag Rette/n
betiente, hvilcke Mend stop!! (stod) op fra Rette/n, og i deris i den/n/e
Sag blef ordinerit Rasmus Øfre Hom/m/elVig, Niels GiersVig
og Lars HaalleKi/m, fleere af Sorne Mend war iche til stede
eller at faa, hvor fore Sage/n beroer till dend 14tende Dece-
mbr: hvor da Parterne saa wel so/m widnerne har at møde paa
yttre Wee, paa hvilcke/n tid andre LougrettesMend i den/n/e
Sag Kand beskichis paa det at alting louglig og skichelig
Kand tilgaa,
Arne Hillisvig, Anders Landerøe/n, Jacob Færrevaag,
Lars Larse/n og Lars Sæbiørnse/n Færrevaag, Lars Giøvaag
(O)lle og Anders Bruntvet blef befallet till Kom/m/ende
(a)ar Rette/n at betiene
Ørie/n Flyensfær og Peder Ersvær blef befallet
at Reise till Lougtinget at aflegge si/n LougrettesEed,
Kongl: May:ts Foget tilspurte Almuen paa Tinget om dennem
(ej) witterligt er at 1 ½ Løb Smørs Leie udj dend gaard Mitvaage
(Hals)nøe Closter tilhørende saa Vell dette so/m forige aar ligger øde
(hvilcke af) inge/n bruges eller besides, hvor af inge/n skatter eller
(anden) Rettighed betalles, saa og o/m de weed at itzige Forvalter
(for) Halsnøe Closter er aarsage i des ødeliggelse,
(Al(mue/n her till svarede at det noch er Sandferdigt at sam/m/e
(1 ½ Løb) Smørs Leie i Mitvaage Halsnøe Closters godtz dette
(aar saa) vell so/m før ligger øde og af inge/n bruges, saa inge/n f(indes)
(som han)s Kongl: May:ts skatter will betalle, ej heller noge/n
(Landskyld eller L)eding eller ande/n Rettighed till Forvaltere/n ydes,
(saa og Almuen svare)de at itzige forvalter Sr: Willum Hanse/n
(ikke er aarsag til) des ødeliggelse, saa so/m gaarde/n lenge før
(… ….. …… …….) øde, dette begierede Kongl: May:ts Foget
(at maatte indfør)is og hann: beskrefve/n meddeelis, so/m Vj
(ej hann: Kunde negte)
(Dend .. …..br: blef) holde/n almindelig Høsteting paa Sioe for
(Etne, Skaanevig og Fjelb)ergs Skibredes Almue, ofververende
(Halsnøe Closters Bundelensmand Jo)hanes Sioe, tillige med Halsnøe
(Closters Forvalter Sr:) Willum Hansens Fuldmegtig Monss:
1705: 100
Peder Jensen Smit og effter skrefne Lougrett, Oluf
Rye/n, Tøris Mickelse/n Giær, Jo/n ibm: Ifver Opeim,
Andfind Bogstød, Olle Johansen Tungesvig, Tiera/n
Siæfverdie, og Halfvor Tielmeland, sambt Almue fle(ere)
so/m Tinget søgte,
Monss: Peder Jensen lod paa Halsnøe Closters weigne op
byde till bøxsell, Giære 1 Løb og ½ H: i Giære so/m K(nud)
ibm: før beboede, Nock udj Indre Bioe so/m Peder b(ruger)
udj Svalland so/m Encke/n bruger, sambt Tvett 2 ½ Løb Sm:
sambt Gundegier 1 L: og 18 mrk: Sm:
Publicerit Jørgen Høg paa Halsnøe Closters Sr: Willum
Hansens weigne hans udgifne bøxsel seddel till Oluf
Rye/n Closterets Lensmand udj Fielberg og Etne skibrede
Halsnøe Closters ditstrict, paa 1 Løb Sm: og 1 H: i h(ans)
før brugende Jord Rye/n hvor paa hand inge/n bøxsel sed(dell)
til for/n beKom/m/et hafver, dat: 29: Mart: 1704:
Publicerit Monss: Peder Jensen Smidtz paa Halsnøe
Closter Sr: Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel
seddel till Niels Jonse/n paa 3 Spand Sm: og ½ H: udj Ha(lsnøe)
Closters Jord Hvidevold i Skaanevigs skibrede, dat: (.. Ja-)
nuarj 1705:
Matis Hixdall af Fielbergs Skibrede frem Ko/m (for)
Rette/n og opsagde sin brugende Jord bemelte Hix(dall)
skylder aarlig udj Landskyld 1 Løb og 9 mrk: Sm: (… …)
saa so/m hand dend ej lenger er god fore at (bruge den)
at Halsnøe Closters Forvalter maa de/n (opbyde og)
bøxsle till hve/m og naar hand det be(st weed og Kand)
Monss: Peder Jense/n begierede at det (….. ……… ….)
og opbød sam/m/e gaard igie/n till hve/m de(r …… …….)
at de sig hos hann: paa Closteret Vil(de indfinde den at bøxsle)
Ilige maade opsagde Olle Mogense/n (………. ……. ….)
si/n brugende part i Giære 1 Løb Sm: (. …. ……. ……)
ej sam/m/e part Mere Vil bruge,
Peder Jense/n lod og opbyde sam/m/e part til (hvem den)
Vil bøxsle,
1705: 100b
Olle Rye/n opsagde og sin part so/m hand bruger udj Hegge so/m
(er) 1 Løb og 18 mrk: Sm:
(M)ickel Hanse/n i lige maade opsagde si/n brugende Jord i Skeis-
(v)old som er 1 Løb og 18 mrk: Sm:
Olle {Olse/n} \Halfvorse/n / Inbiue opsagde ogsaa si/n brugende Jorde part udj
Inbiue skylder aarlig Landskyld 1 Løb Sm: ½ H:
Encke/n Dom/m/esNæs lod wed Hans Aarevige/n opsige si/n brugende
part,
Monss: Peder Jense/n lod opbyde alle desse førbenefnte Jorder
at hvem denn: Ville bøxsle de sig da Ville indfinde hos hann:
(og) so/m denn: i mod billig bøxsel skall blifve bøxslet
(Der) for ude/n lod og opbyde dend gaard Tvett i Ølle/n, so/m
(er) leddig, udj Giære i Etne det so/m Oluf Knudse/n fra døde,
udj Inbiue det so/m Jon ibm: beboede, sambt Svalland
½ Løb Sm: so/m Encken beboer og fra fløter, hve/m so/m will
sam/m/e parter bøxsle {Vill}, Kand indfinde sig hos hann: paa
Closteret,
Ellias Tillemanse/n boende i Giære i Etne hafde ladet
stefne Tamburen Mickell Hanse/n ogsaa boende i Giære
formedelst hand skall hafve i hiel sultet Een Hæst som hand
(hos) hannem og Lars Wæstøe tilhørende, med formoding
(han)d Heste/n bør betalle, hafde og stefnt till Widne
(Lar)s Olse/n Wetstøe og Siur till Huuse paa Wetstøe, hvilcke
(Men)d skall hafve seet Heste/n da dend Ko/m fra Mickel Hanse/n
(Mickel) Hanse/n møtte, saa Vell so/m det Eene widne \me/n / Lars
(Olsen) Wetstøe, {det} Var Reist till Bergen, og der fore ej mø(tte)
(Micke)ll Hanse/n forKlarede at Heste/n da hand Ko/m till han-
(nem da) Kunde hand ej andet see end Heste/n jo Var Fresk,
(men siden) wantriftes Heste/n hos hann: me/n hvad der sk(eede)
(med den wed han)d iche, tj Mad Fattedes Heste/n iche saa lenge den
(den war hos hann: …. .)ill med lefverede hand Heste/n fra sig, og side/n
(…… …….) død, formodede der fore at hand iche
(…… ….. …) Heste/n, me/n hand der fore bør Vere frj
(…. …… W)etstøe effter aflade Eed widnede, at hand
(….. ………. …..) dend Ko/m till Mickel Hanse/n i Giære, da
(….. …… …… …)d Hold, og skade indted so/m hand Kunde see
(….. ….. …… den) tredie Paaske dag nest afvigte da
(….. ….. …… …) og da hand saaledes Ko/m hiem, da saag
(…. ….. ….. …)de ud, og war saa arm at de maatte Reise
(…. …… ….. ….) og Natt, og Heste/n lefvede der effter o/m trent
1705: 101
udj 3 ugers tid, saa døde Heste/n, og hand Kunde iche see no-
ge/n slags Sygdo/m paa ha/m ude/n at Heste/n Var Ellendig Mag(er)
og saag ilde ud, forKlarede og at Heste/n war [ ?? ] da hand
døde 3 aar gl: og forKlarede ellers at Heste/n war brun af
Farfve,
Mickel Hanse/n forKlarede at hand bød denne/m Heste/n till bage(rs)
igie/n straxst effter Jull, saa so/m hand forna/m at Heste/n war
svag, me/n de Vilde iche tage ham igie/n,
Ellias Tillemanse/n her till svarede at hand iche blef bøden
af Mickel noge/n Hest igien paastod at hand det burde
bevise, Mickel sagde ej der paa at hafve nogen Vid-
ner, tj det skeede da de Var allene,
Afsagt,
Sagen beroer till neste holdende ting hvor da det Eene Vid-
ne Lars Olse/n Wetstøe so/m nu ej er tilstede bør møde
si/n Sandhed her o/m at udsige, og o/m parterne ej i midler-
tid i wenlighed Kand forEenis skall da gaaes hvis
Rett er
Olle Mogense/n Giære hafde ladet stefne Oluf Udstue/n udj
Etne for 5 mrk: 12 s: hand hann: for udborgede ware skyldig (war)
det at betalle tillige med omKostning,
Olle Udstuen møtte iche, ej heller noge/n paa hans
weigne, Skaffere/n Niels Erickse/n hiemlede at ha(nd)
louglig Oluf Udstue/n louglig har indstefnt,
Hvor fore Sage/n till neste ting beroer,
Jon Olse/n Giære af Etne hafde ladet stefne Tøris Olsen
Houge/n for skielsmaal, der fore at lide, forKlarede (at)
dette skeede nest afvigte Som/m/er 8te dage effter at hand (kom)
af General Mønstringe/n, hafde og ladet stef(ne till)
widne Peder Houge/n og Gunder Giære, hvilcke og(saa møtte)
Tøris Olse/n møtte till Sage/n at svare, og paastod (at hand)
sit forebringende bør bevise,
Peder Hougen effter giorte Eed widnede, at nes(t afvigte Sommer)
Ee/n dag Kom Jo/n Olsen Giære gaaende (…. ……. …… …-)
ler op igiene/m Eet geel!! (gjel), og da sad Tøris (.. … ….)
gaard, og da hand saag Jo/n Ko/m med (sine smaller da sagde hand)
dette skall iche gaa an, det gick ha/m an (…. …….. ………)
i dag skall iche hans smaler Kom/m/e her i g(iennem ….. …)
gick hand der op, og møtte smalle/n, Jo/n w(ar …. …… ……)
ud, me/n Tøris Jagede de/m ind, og de Ko/m …. …… …….)
1705: 101b
og Tøris spurde o/m Jo/n wilde slae ham, Jo/n svarede, gud
(gi)fve inge/n slae dig, og de gick ned effter igie/n, og i blant
(an)de/n talle de hafde sam/m/e/n, sagde Tøris till Jo/n er du bedre
(en)d Ee/n tyf og skiel/m da slae til mig, me/n de skiltes
(a)d, og ej widere hørte eller saag hand,
Gunder Johanse/n Giære effter giorte Eed widnede at nest
(for)lede/n Som/m/er da hand stod hiem/m/e paa Marcke/n hos sig Self
da trettede Jo/n Olse/n og Tøris Houge sam/me/n o/m nogle smaler
som de wilde Kiøre op, og de tallede adskilligt so/m hand ej
hørde, tj hand stod ej saa nær at hand det Kunde høre, me/n
da de Ko/m lenger ned, saa hørte hand at Tøris sagde till
Jo/n er du bedre End Ee/n tyf og skielm, da slaa til mig
(men) fleere ord hørte hand iche, iche heller wed meere i denne
Sag at Vidne,
Jo/n Olse/n formente at de ord war hann: for nær talt
og der fore paastod at Tøris bør anseeis til straf,
Tøris Houge/n her i mod svarede at hand iche skieldede Jo/n
(paa) noge/n maade, me/n desse ord falt af hans Mund u-
formodentlig, sagde indted at Vide med Jo/n ude/n det so/m
ærligt er,
Afsagt
Som med Widner ofver bevises at Tøris Hougen hafver
med u-beqvems ord ofverfaldet Jo/n Giære, hvilcke
(or)d war e/n stor andledning till widere Clam/m/erj og
(on)dskab, da o/m ent skiønt ordene ej Rører Jo/n Giære
(paa hans) ære, saa befindes de dog at Vere u-tilbørlige, tj
(Kan)d ordene ej Kom/m/e Jo/n Olse/n till noge/n æris for-
(klei)ning, me/n Tøris den/n/e sinde at bøde for sam/m/e ord
(. Lod) Sølf, og gifve Jo/n udj foraarsagede omKostning
(med t)eigne og stefne penge 2 mrk: danske, alt inde/n 15te/n dage
(under den)d adfer {efft} Louge/n o/m formelder,
(Effter skre)fne blef udnefnt till Kom/m/ende aar at Reise till
(Lougtinge)t at aflegge si/n Lougrettes Eed, af Skaanevigs skibr:
(…. ..i)dewold og Askill Askillse/n Mattre, af Etne og
(Fielberg ski)brede Tollef LøfverEide og Tøris Ulfvenes.
(Dend (.. Dec)embr: blef holden almindelig Høsteting paa
(……… for) Føyens, Waags og Opdals Halsnøe Closter
(……….. ofververe)nde udj Halsnøe Closters Forvalters sted
(hans Fuldmegtig Sr: Peder Jen)sen Smidt, Closter Lensmande/n Sæbiør/n Biel-
(land, med tilstedeverende) Laugrett, Sallamon Westvig, Sallamo/n
(…….., ….. ………)ag, Olle og Anders Børtvett, Johanes Rønholm,
(…… ……….,) Knud Rønholm, med Almue fleere so/m
(tinget søgte)
1705: 102
Monss: Peder Jensen satte ting og liuste ting fred so/m sedvan-
ligt,
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel (til)
Anders Ellingse/n paa 1 Løb Sm: i gaarden Skaarpen Ha(lsnøe)
Closter tilhørende, dat: 5 januarj 1705:
Dend Sag i mellem Peder Jense/n og Bertel med hans Søn
Lars Otterøen angaaende dend skouge hugster udj Otter
Øe teige/n som fra dend 4 Aug: till nu blef optagen,
og møtte Bertell baade paa sin Egen og sin Søns Veigne
og forKlarede at hand hafver oplagt paa hans Huuse
men der hos forKlarede at hand ej Endnu hafver ladet
besigtige hvad hand paa Huusene har oplagt, saa so/m hand
ej har tengt der paa side/n seeniste opsettelse, me/n dog for-
modede at hann: maatte gaat giøris hvis hand paa
huusene hafver oplagt, og af desse 11 tylter og 3 stocker
er oplagt paa huusene 1 tylt og 3 stocker, de øfrige 10 tyl-
ter solte de i Bergen till Ee/n borger der so/m Kiøbte,
formodede at de der fore iche burde anseeis till noge/n
skadeslidelse, saa so/m de iche meere har hugget end so/m
desse 10 tylter, bad der fore at med denn: maatte
handles i beste maader
Peder Jense/n her til svarede, at dend Eene tylt og 3 stocker
so/m Bertel foregifver at vere anvent till Huusenes
Reparation, will hand gierne effter hans Ege/n sigelse
lade passere, me/n de 10 tylter so/m Bertel self tilstaar
at hafve solt till Ee/n borger i Berge/n, paastod hand
at Bertel og hans Sø/n maatte svare til, og effter (Lougen)
der fore lide, helst effterdj at sam/m/e teig Halsnøe Cl(oster)
tilhørende er Ee/n ganske liden skoug og teig, og (Kan iche)
taale saada/n stor hugster i saada/n Kort tid, m(en ….. ……)
med alle maatte Ruineris, formodede der (fore)
Endnu so/m før at de begge bør svare dend (…. ……….)
med Lanna/m (Landnåm) og omKostning, og der o/m war (Dom)
begierende,
Bertel Otterøe/n Endnu so/m før begierede (at Huusene maatte)
besigtiges, før end Do/m udj Sage/n blef (afsagt)
Me/n Monss: Peder Jense/n her i mod svarede (at Bertel og)
hans Sø/n har hafft saa lang tid side/n dend (4de Augustj)
at hand well Kunde hafve ladet siune hv(ad Huuse-)
ne war oplagt, der for ude/n har hand og (….. ….. ………)
1705: 102b
(effter) hans Ege/n sigelse saa meget hand Self siger paa Huusene
der af at hafve oplagt, paastod der fore, at Sage/n ej
(len)ger maatte oppeholdes me/n begierede Endelig Dom,
Afsagt,
Som der befindes effter dend giorte besigtelse den 4 Aug: nest
afvigte at Bertell Otterøen og Hans Søn Lars Bertelse/n
hafver hugget udj dend teig Otterøe teigen Kaldet udj
alt paa Ee/n tid i desse 3de siste aar 11 tylter og 3 stocker
bol werck tøm/m/er, hvor af Kortes 1 tylt og 3 stocker so/m Bertel
effter Ege/n sigelse paa Gaardens huuse {at} \skall/ hafve oplagt,
Endog at Huusene ej af hann: wed Mend side/n mi/n see-
niste afsigt er blefvet siunet og besigtiget, blifver saa
igie/n 10 tylter tømer so/m Bertel med si/n Søn Lars Self
tilstaar at hafve solt till Ee/n Kiøbmand udj Berge/n,
og som da af den/n/e skougeteig gifves till hans Kongl:
May:ts effter Halsnøe Closters Jordebog aarlig 1 Rdr: saa
gaat giøris {Cit} Bertel og hans Sø/n dend halfve afgifft
effter Louge/n so/m er ½ Rdr: giør i 3de aar 1 Rdr: 3 mrk: og effter
besigtelse Mendenes taxering er hver tylt bolverck tømer
wurderet for 3 mrk: 8 s: till sam/m/e/n 5 Rdr: 5 mrk: og naar de for-
(an) førte 9 mrk: fra drages blifver igie/n so/m meere er
hugget end Lougen tillades 4 Rdr: 2 mrk: hvilcke effter Lougen
till Forpagtere/n er Confisqverit tillige med Landnam
(. R)dr: 5 mrk: 8 s: saa betaller og Bertel med si/n Sø/n udj for-
(aar)sagede omKostning for besigtelse/n og widere paa førte
(…..) udj alt 1 Rdr: 3 mrk: alt inde/n 15te/n dage under adfer
(effter) Lougen.
(Mon)ss: Peder Jense/n hafde ladet stefne Peder og Gunder Graaf
(for) skouge hugster udj deris leiede Jord Graaf der fore
(at bø)de effter Louge/n,
(Peder og) Gunder Graaf møtte til Sage/n at svare, og forKla-
(rede at) hafve hugget Ee/n deel tøm/m/er og Lim Weed, me/n
(formente at) saadant ej denn: maatte Reignes til unde,
(Lensman)de/n Sæbiør/n Bielland, sambt Olle Johanse/n Norhug,
(sambt ……) og Olle Børtvett, war og her o/m indstefnt, till
(at giøre for)Klaring o/m sam/m/e hugster, so/m og skougen hafde
(besigtiget, hv)ilcke Mend møtte og forKlarede at de effter
(….. hafde) siunet skouge/n, og befant at Vere hugget
(i de siste 3de) aar 7 tylter 9 al: bielcker á: tylte/n 2 mrk:
(….. …… … so)ug tømer á: tylte/n 5 mrk: er 2 Rdr: 3 mrk: 2 tylter
(…… ….. á:) tylten 8 mrk: er 2 Rdr: 4 mrk: 2 Jegter Lim Weed
(… …… …..) till sam/m/e/n desse 3de aars hugster 9 Rdr: 1 mrk:
(…. …….. ….) med opsiderne forEenit at de skulle gifve
1705: 103
till Forvaltere/n for saada/n hugster hver for sig 2 Rdr: (. …)
hvor med de paa begge sider Var benøyet,
Dend opsatte Sag i melle/m Peder Jense/n og Jens Nesse so/m
dend 4 Aug: till nu blef optage/n og møtte nu begge par-
ter till Sage/n at svare, og blef de forEenede at Jens skall
gifve till Sr: Willum Hanse/n for sam/m/e Hugster udj alt 4 Rdr:
og der for ude/n Self betalle dend omKostning till skrifver
og Mend wed besigtelse/n, hvor med de begge war benøyet
Peder Pederse/n Holme hafde ladet stefne Børge WesPestad
for Een leie Koe som hand paa noge/n tid har hafft till leie
og skall Vere død, dend at lefvere eller betalle,
Børge WesPestad møtte, og forKlarede at Koe/n war h(….)
hann: paa Leie/n og nest lede/n Waar døde Koe/n paa baas(en)
af Kalf, og ej af ande/n Sygdo/m, wilde der paa forskaffe
2de widner, Nemblig Jørge/n Worlands Qvinde Britte Worland
sambt Helge Worlands Qvinde Trine Worland, hvilcke begge
Qvinder ligger i barselseng og der fore ej Kunde møde, begiere-
de der fore opsettelse i Sage/n till neste ting, hvor hand da
med sam/m/e widner Vill bevise at Koe/n døde af Kalf og (iche)
af ande/n Sygdo/m,
Peder Pederse/n formodede at Koe/n maatte betalles
effterso/m det Var hans arfvelaad, og formente at boe(s)
Midler ej Kand forgaaes,
Børge Wespestad her i mod svarede at Peder Pederse/n
allerede er ofver sine 25 aar, og Koe/n af hann: Self er s(att)
till hann: for 2 aar side/n, hand da ej kand henReigne d(end)
till noge/n u-myndiges Midler, me/n Self der til (maatte)
svare,
Afsagt,
Sage/n beroer till neste ting, till hvilcke/n tid B(ørge)
WesPestad effter sit angifvende med widner b(…. …..)
paa hvad maade dend paastefnte Koe er b(………..)
og skall da widere i Sage/n Kiendes hvi(s Rett er)
Endre Endrese/n Berøe/n her for Rette/n frem K(om og ……)
sit Formynderskab for bemelte Peder Pe(dersen Holme at)
hand alt er Kom/m/e/n till sine fuldmyndige (aar)
formodede der fore at Vere frj for hans (Formynderskap)
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxs(el seddel)
till Lars Tofft paa ½ pd: Sm: ½ giedskind (… ……….)
so/m hand till for/n af Forige Forvalter Sr: F(rimand bøxslet)
hafver me/n inge/n bøxsel seddel beKom/m/et, dat: (.. ……... ….)
1705: 103b
(Pub)licerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till
(An)ders Tufft paa ½ Spand Sm: og ¼ Hud i gaarde/n Tufft so/m
(han)d tilfore/n af Sr: Frimand bøxslet hafver, dat: 15 Novembr: 1704
(Pu)blicerit Monss: Peder Jensen paa Sr: Willum Hansens
weigne, hans udstede bøxsel seddel till Rasmus Olse/n paa
3 Spand Sm: og 2 giedskind udj gaarde/n Tufft, datter!! (daterit) 4 Martj
A:o 1705:
(For) Føyens Skibredes ting blef udnefnt {ols} Olle Steensbøe paa
(….)enes og Morte/n Skomsnes blef befallet at Reise till
Loug tinget at aflegge si/n LougrettesEed,
(Ma)dtz FlorNæs og Olle Toffte af Opdal skibredes Ting, blef
(og)saa befallet at Reise till Lougtinget at aflegge si/n Lougrettes-
Eed,
(E)ndre Wierse/n Mælland opsagde si/n brugende Jord Mælland
at hand dend ej lenger will bruge, me/n at Forvaltere/n dend
maa bort bøxsle till hve/m hand gaat siunis,
Dend Sag i mellem Peder Jensen og Halfvor Dahle om skouge
Hugsteren, so/m dend 5 Aug: nestlede/n blef optagen, og møtte
(nu) begge parter, og indlagde Halfvor Dalle Fogden Oluf Larsens
(At)est og tilstaaelse at hafve faaet hos hann: till Kongens tieniste
(og) blef forbrugt udj Spidsøen till Løfsall, Ild huus, brøgger
huus (med) meere, 39 trær, hvor fore Halfvor Dalle inge/n betalling Nød
(og na)ar sam/m/e 39 trær fra Summen afgaar er ej meere hugget
(end) Louge/n Ee/n Leilending tillader, hvor fore og Halfvor Dalle
(for) sam/m/e Søgning frj Kiendes,
(Den)d 14: Decembr: blef Retten betient paa dend gaard
(….)e Wee i Opdals skibrede, ofververende Kongl: May:ts
(Foged) Sr: Oluf Larse/n, Bunde Lensmande/n Gunder
(Amblan)d, med effterskrefne Lougrett,
(…. ….)rse/n, Jacob Sæbiørnse/n og Lars Sæbiørnse/n
(…..)waag, Arne Hillesvig, Ellend Houckefær, Anders
(……)øe/n, Lars Hollecki/m, og Daniel Fladerager,
(Angaaende d)end Sag i melle/m Fogde/n og Gunelle Drange
(som fra nes)te ting till nu blef optage/n, og møtte nu
(Gunnelle) Drange tillige med hendes Mand Sergi-
(anten Halfvor Dr)ange tillige med Fange/n Ingerj Lars
(datter, …. …… ..)saa de indstefnte widner undtage/n bar-
(….. ….) Halfvorse/n Drange,
(…. …… ..)gde/n at widnerne nu atter bør giøre deris
(forKlaring om) alt hvis de till denne Sags opliusning
(Kan Vere bekiendt) saa so/m de till fore/n ichu/n har widnet hvad
1705: 104
de om Fange/n Ingerj Lars datter er wide(nde .. ………. for)
ude/n saa løslig o/m Gunnelle Drange, (…….. …….. ….)
Fogde/n indgaf atter dend før indstefnte Lougting(s Dom)
so/m ogsaa forige ting blef oplæst, nu atter igie/n (for)
Gunnelle Drange oplæst,
Der effter blef alle Widnerne frem Kaldet og E(eden for)
Dem af Lougbogen med dens forKlaring (oplæst)
med formaning og advarsel om Sandheds be(Kiendelse de)
blef og fore holt hvad straf der Vill følge paa (de som)
widner anderledes end Sandhed,
og blef der fore hvert widne i Sær for sig Self allene
indKaldet, og frem Ko/m først An/n/e Asbiørns datter
so/m effter giorte Eed wedstod alt hvis hun till for/n
for Rette/n wundet hafver udj dend Sag med Qvindfolcket
Ingerj Lars datter, og blef hendes giorte beKiendelse so/m
dend tid i acterne blef indført for hende oplæst, so/m
hun sagde saaledes at Vere baade af hende talt og saa-
ledes passerit,
hun blef till Spurt o/m hun wiste at Gunele Drange
wiste Fange/n Ingerj Lars datter af Sengeboede/n og
paa Flors Lem/m/en, me/n hun sagde Nej at hun d(et)
iche hørte eller wiste,
hun blef tilspurt o/m hun wiste noget af at Gunnele
Drange Raade Fange/n at tage Qveg Sølf!! (kvikksølv) ind, so/m Fang(en)
fore gifver, me/n hun svarede Nej at hun dett hvercke/n w(iste)
eller hørte,
hun blef till Spurt o/m hun noget hørte af Gunn(ele)
Drange at børnene skulle begrafves paa Marck(en da de)
war fød, An/n/e her till svarede at hun hø(rte)
af Gunele Dranges Mund at hun sagde at I(ngerj maatte)
iche grafve de/m ned paa deris gaards Leie(maal, sambt)
ogsaa at det Var Trold hun hafde fød,
Gunnele Drange her till svarede, at da I(ngerj den tid)
Ko/m till hende løbende, og sagde at hun haf(de fød troll)
unger, da sagde Gunnele til hende, at er det (sant saa)
graf det ned i Marcke/n, og hun spurde Ing(erj (… ….)
Ingerj svarede Ja, da sagde Gunnele hv(.. ….. …….)
skabt, Ingerj sagde de ere underlige, de har (hvercken ….)
eller Næsse, og hun mente det at det saa (…. …… …..)
1705: 104b
(……….) Ingerj sagde, me/n iche i noge/n maade wiste
(.. ……) hafde føde noge/n børn,
(Anne Asb)iørns datter blef widere till Spurt, o/m hun wiste
(at Gunnele) Drange war hos Fange/n da hun pintes i
(…. …..) eller og o/m hun wiste at Gunele Saag bør-
(nene den tid) da de blef Fød eller side/n, Me/n An/n/e
(dertil svarede) at hu/n aldrig weed, at Gunelle Drange
(….. ..) Sengeboede/n, eller saag der ind, iche heller o/m
(….. ……) børnene i noge/n maade,
(widere) wiste hun iche i Ringeste maader at widne i
(denne) Sag, tj hun Var ichun Ee/n tiener, og ej tørde altid
(…. sin) Madt Moder o/m saadant,
Colben Hanse/n effter giorte Eed widnede at hand iche i nogen
maade wiste om denne handel andet end hand forige
(ga)ng paa Hoepe da hand der Var indstefnt widnet hafver
h(v)ilcke hans widnesbyrd for hann: blef oplæst, og sagde
(han)d at det saaledes og ej annerledes passerede end so/m
indført er i nogen maade widere wiste hand ej \i/ den/n/e
(Sag) at Vidne, tj hand iche weed ente/n hans Mad Moder
(G)unnele Drange wiste af børnenes fødsel eller ej,
(og) dette at An/n/e og {Zeselle} \Margrete) sagde saa for ham,
(Anne) Asbiørns datter so/m hørte her paa forKlarede at
saaledes forholt sig so/m Colbe/n widnede, tj da hun
(hør)de at hand wiste der o/m sagde hun till hann: at Gunnele
Drange wiste der o/m, tj Margrete hafde først sagt hann:
(de)t der o/m, hvilcket og Colbe/n wedstod at Vere skeed,
(Sa)a blef Margrette Halfvors datter indKaldet og
(effter g)iorte Eed, forKlarede at hun wedstod hendes forige
(beKiend)else so/m af agterne blef oplæst, og ej widere Viste
(Margre)tte at hendes Moder wiste at børnene war be-
(…… m)e/n ej før end 2 eller 3 dager effter at de Var ned
(grafde da) sagde Margrette det till hende, og hendes Mo-
(der Gunele) Drange forundrede sig der ofver da hun
(…… ………) heller hørde hun af si/n Moder at Ingerj
(…… ….. …)de børnene op, før end Ingerj sagde at hun
(….. …..) trol
unger till werden,
(Margrette sagde) widere at hun iche Kunde negte at hendes Moder
(….. ….. …..) Ingerj Lars datter lagede till barsell saa
(….. …… ….) blef Fød, hun blef af Fogde/n tilspurt
1705: 105
hvor af hun wed at hendes Moder wiste der af, me/n h(un)
wilde iche i noge/n maade sige si/n Rette Sandhed, me/n
effter lang advarsell at sige Sandhed, og at betencke sig (og)
iche fra tage eller tilsette me/n lige so/m det er passer(it)
at udsige, da sagde hun at dend dag Ingerj Føde
børnene, da sagde Gunelle Drange till hende, (nu er)
det fre/m Kome/n det so/m wj har talt o/m Ingerj, og
so/m ieg paa guds weigne har formaaet hende (om)
widere ord hørde hun ej af si/n Moders Mund,
ellers forKlarede hun at dend tid hun gick till Ingerj
og bad hende gaa paa Floers Lem/m/e/n med børnene, d(er)
o/m bad ingen hende, me/n hun giorde det af sig Self,
widere wiste hun iche i den/n/e Sag at widne i noge/n
maade, ej heller Kunde Mand faa meere af hende
at Vide i hvad Mand end og wilde giøre,
Huus Qvinde/n paa Sæd Giertrud Niels datter
blef
frem Kaldet og effter aflagde Eed, wedstod si/n be-
Kiendelse som hun før beKiendt hafver, hvilcke
for hende blef oplæst, me/n ej widere i nogen m(aader)
wiste at udsige,
wiste iche ente/n Gunelle Drange (der)
(om) war widende eller ej, iche heller o/m børnene (og)
Gunelle Dranges handel i nogen maade,
Gunelle Drange till spurte sambtlige widner o/m (nogen)
af denne/m war forbøde/n at dølge denne Ingerj (Lars)
datters gierning, me/n alle widnerne svarede der (till)
at inge/n hafver forbøde/n denn: at dølge det R(ingeste)
af Ingerj Lars datters gierning,
An/n/e Asbiørns datter og Margrette Halfvors da(tter)
blef tilspurt o/m Senge bue døre/n hvor inde In(gerj)
Lars datter war stod Aabe/n dend dag hun fø(de)
sine bør/n eller war i gie/n logt,
de svarede begge, at døre/n stod ganske Aa(ben men)
døre/n for svalle/n stod paa gløt, og war (…. ……..)
Aabe/n, og at de og hørte Ingerj Raabe i b(……..)
de blef og tilspurt o/m Gunelle (….. …….. ……)
gick i gaarde/n paa droge/n Ane sv(arede at hendes)
Mad Moder gick i blant i gaa(rden ….. …….. Margrette)
1705: 105b
(Ha)lfvors datter sagde at hendes Moder dend dag Var
(sv)ag og laag mest till Sengs, me/n dog war hun
(Ee)/n gang ude i Ee/n skycke so/m stod tet wed stuen,
(G)unelle Karls datter Drange her till svarede at hun
(a)ldrig wiste af Ingerj Lars datters børnefødsell eller
hun war med barn, men da hun hørde at
(In)gerj hafde
fød troldunger, da begierede hun iche
(at) Vilde see denne/m, me/n hun troede at det saaledes
er i Sandhed, formente der fore at vere frj for
saada/n Ingerj Lars datters beskylding og for Fog-
dens tiltalle, widere hafde de iche i Rette/n ente/n at
sige eller at indgifve, me/n meente so/m før at vere frj
Ingerj Lars datter som og Var tilstede wedstod Endnu
som før at alt hvis hun har talt og beKiendt o/m
Gunnelle Drange er sandferdigt i alle maader og der
(pa)a gierne will død,
Fogde/n tillspurte Ingerj Lars datter o/m hun Kand
(sige) at ente/n hand, eller hans Kone, Folck eller andre
(i h)ans huus, har Raad, sagt eller begieret af hende
(at) hun skulle ente/n sige eller beKiende meere, end
(som) hun med Ee/n god samvittighed Kunde bestaa, ente/n
(…) Gunelle Drange eller noge/n anden,
(Fan)ge/n Ingerj Lars datter her till svarede at det
(ej) i nogen maade er skeed, me/n hvad hun har sagt
(og) beKiendt er talt af hende Self ude/n nogens til-
(…..)lse eller Raad, me/n hun har talt alting effter
(… ….. o)g at det saaledes er Sandhed so/m hun be-
(Kiendet) hafver, og der paa staar till si/n døde dag,
(Fog)de/n Olle Larse/n satte i Rette at Gunnelle Drange
(her om) bør anseeis so/m dend der er MedVider i Ingerj
(Lars) datters Handel og Misgierning, og formedelst
(hun iche) har hafft de/n opsiu/n i saada/n handell
(som hun bu)rde, og der paa begierede Dom,
(… …)ter effter tilspørgelse hafde iche widere i
(denne Sag at indgi)fve, me/n paastod Do/m
(Sagen blef optagen till) Doms, og skall parterne advares
(at møde i Retten)
1705: 106
Lensmande/n Gunder Ambland hafde wed skrefftlig (seddel)
ladet stefne Hr:
Lieut: Rochling paa Dalland t(ill)
at anhøre
Ee/n deel widner paa nogle ord so/m be(m:te)
Hr: Lieut: har talt om Lensmanden først paa Ho(epe)
Fogde gaard, og side/n paa Opdals Kiercke gaard
hafde og ladet stefne till widne her o/m Sime/n (og)
Sæbiør/n Gierstad, Hans Wee, Ellend Houckefær, Ha(ns)
Epland, Mickel Opdall, og Chrestpoher Gudøe/n, (at)
widne de ord so/m blef talt paa Hoepe Fogdegaard,
hafde End nu ladet stefne till widne Hans Wee,
Hans Epland, Hans Helleland, og Johanes Beltes(tad)
so/m hørte hans ord wed Opdals Kircke, End nu stef(nt)
Ørie/n og Lars HolleKi/m, sambt Hans Møcklestad so/m
skall hafve Veret hos Lieut: med Ee/n beskickelse
fra Lensmande/n der o/m at \at/!! giøre forKlaring sam/m/e stef-
ning dat: 25 Novembr: 1705.
Lieut: Rochlinge blef paa Raabt me/n ej m(øtte)
ej heller noge/n paa hans weigne, iche heller lod
lyse noget lougligt forfald,
Torgier Reisen (Reisem) og Lars HolleKim wed Eed og op
Ragte fingre effter Lougen hiemlede at de till(ige)
med Ørien HolleKim war paa Dalle/n!! (Dalland) (i dag .te)
dage og Hr: Lieut: Rochling louglig stefnet (og op-)
læste Ørie/n HolleKim stefninge/n lydelig op (for hans)
Kieriste, saa so/m Lieut: ej Self war tilstede,
Lensmande/n paastod at widnerne maatte t(ages till for-)
hør, saa so/m
hand iche Kand opbie Lieut: lenger
at møde, og der for ude/n Kand widnerne ente/n (bort)
døe eller i andre maader for Kom/m/e, og hans Sag
ofver spildes, hafde End nu ladet s(tefne …..)
Tornesse, Niels Beltestad, so/m ej Endnu er (… ……. ..)
indført,
og blef sambtlig Widnerne fre/m Kaldet og Eede/n (for dem)
af Lougboge/n oplæst med formaning ej at sige (andet end Sandhed)
og frem Ko/m først Sime/n Gierstad so/m efft(er Eedens afleggelse)
widnede, at nestlede/n Som/m/er imod Høste/n da (han war paa)
Hoepe Fogde gaarde/n og betiente Rette/n so/m L(ougrettes Mand)
1705: 106b
(og d)a Dom/m/e/n alt Var afsagt og de gick paa døre/n, da saag
(han)d at Lensmande/n Gunder Pederse/n Ambland Ko/m
gaaende fra Porte/n till bage i mod bislaget wed døre/n
Lensmande/n slog si/n Haand i mod bislaget og sagde
(til)l Lieut: om du har taget Foræring af Soldatte/n, da
(sk)all du dog iche legge mig noge/n brendtz Sag till, der
paa tog Lieut: till si/n Kaarde, me/n Kand iche sige o/m
hand treckede Kaarde/n noget ud eller ej, og sagde {ieg} till
Lensmande/n ieg skall Hugge dit Hofvet af, Lens-
mande/n svarede du hugger dog iche Hofvet af noge/n
hund, Widere
hørte hand iche, iche heller wed hand meere
(om) den/n/e Sag at widne,
Sime/n Gierstad effter giorte Eed widnede at sam/m/e tid
paa Hoepe war hand tilstede og beKiendte!! (betiente) Rette/n, og da
hand Ko/m ud, da saag hand at Lensmande/n Ko/m gaaende
fra Porte/n og til bislaget, da slog Lensmande/n si/n
(ha)and i Mod bislaget og sagde o/m du har taget Forær-
ing af Soldatte/n, saa skalt du iche legge mig noge/n
brens Sag til, der paa tog Lieut: till si/n Kaarde
og sagde till Lensmande/n ieg skall hugge dit Hofvet
(af) dig, Lensmande/n svarede du hugger dog iche Hofvedet
(af) noge/n Hund,
widere ord hørte hand iche, iche heller
(mee)re wed
at widne,
(Hans) Wee møtte iche, me/n berettes at Vere Reist nord
(till) Liuse Closteret
(Ellen)d Houckefær forKlarede iche at Vere stefnt, iche
(heller har) hand hørt noget om dette, tj hand gick til fore/n
(… ….. ne)d effter weie/n till Søe/n,
(Hans E)pland effter giorte Eed widnede at hand sam/m/e tid
(war) paa Hoepe og betiente Rette/n, og hand iche hørte det
(min)ste ord af noge/n af parterne, tj hand war inde i
(stu)en og ej hørte hvad der passerede, Nock war hand
(ogsaa p)aa Kiercke gaarde/n for o/m trent 6 ugers tid side/n
(… ….. ….) da guds tieniste der forRettet blef og hand
(hørte at) Lensmande/n og Lieut: hafde noge/n ord i melle/m
(sig, men) hand hørte indted hvad deris snack war, ude/n
(hand hørte Lensmande)/n sagde till Lieut: drager i Kaarde till
(… …. ….. …)ag at
Lieut: treckede noge/n Kaarde widere
(wiste hand iche) der o/m at widne me/n nogle dager før
1705: 107
war hand tillige med fleere forsamblede hos (…….)
Forbus udj hans datters begrafvelse, der (…)
Lieut: Rochling ind, og i blant andet tallede
desse ord, ieg mente at ieg skulle hafve fundet Ee/n
Mand her inde, hand har Landlyst Ee/n Soldat af L(eg-)
det, for hand skulle hafve besaafvet Lensmandens
Søster, me/n ieg troer hand har giort det Self og ieg
skall skrifve Bregauderen till at hand skall
hente Lensmande/n i bolt og jer/n, me/n inge/n svarede
der paa i noge/n maade, ude/n at Gietmund i Nes(….)
svarede der till at Lensmande/n iche har Landlyst Sol-
datte/n me/n hand har forbudet hann: at omgaaes med (Een)
tøs,
Mickel Siurse/n Opdall effter giorte Eed widnede at hand
war till stede paa Hoepe da Dom/m/e/n der gick ofver Fange/n
Ingerj Lars datter, og da Hand gick ud Ko/m L(ieut: ud)
og Lensmande/n war før ude, og Lieut: sagde till Lens-
Mande/n Soldaten skall Vell faa straf, me/n du ska(ll)
faa Ee/n Reem af Huden med, Lensmande/n svarede
o/m du har taget foræring af Soldatte/n, saa skall (du)
dog iche legge mig noge/n brens Sag till, Lensmande/n
slog med det sam/m/e si/n Haand i mod bortaget eller
bislaget, Lieut: svarede ieg skall hugge hofv(edet af)
dig, og tog till si/n Kaarde, Lensmande/n svarede s(aa hugger)
du dog iche hofvedet af noge/n Hund,
side/n paa Opdals Kiercke gaard for omtrent 6 ugers t(id siden)
da saag hand at Lensmande/n tog Lieut: i armene (og)
sagde, staa Ved de ord i talte o/m mig, Lieut: gick (til)
bage og tog till si/n Kaarde, widere wiste hand iche,
Chrestopher Gudøen effter giorte Eed widnede at paa (den tid)
war hand tilstede da Dom/m/e/n der gick o/m Fange/n Ing(erj)
Lars datter, og hand stod i gaarde/n og hørte at L(ieut:)
og Lensmande/n war i skenderj, me/n ej Kand w(… …..)
hørte deris ord paa noge/n side, dog hørte hand (Lieut:)
sagde till Lensmande/n, ieg skall hugge dit Hof(ved af)
dig, widere hørte
hand iche,
Johanes Beltestad effter giorte Eed widnede (at hand tillige paa)
Opdals Kiercke gaard war tilstede for omt(rent 6 ugers tid)
side/n, og da hand Ko/m ud af Kiercke/n, (hørte hand noget)
1705: 107b
(Opl)øb paa Kiercke gaarde/n, me/n hvad det Var at bestille
(Vis)te hand iche, me/n hand saag at Lensmande/n tog Lieut:
si/n ar/m, og Ee/n af dem sagde maa ieg iche hafve
(Kie)rcke fred, me/n hve/m de ord tallede wiste hand iche, me/n
Lensmande/n sagde till Lieut: du skalt iche hafve
(me)d bønderne at bestille me/n med mig, og du skall
(bl)ifve Ee/n skielm indtill du beviser de ord du har talt
(om) mig, widere
wiste hand iche at profve,
(Ha)ns Helleland møtte iche,
Niels Beltestad effter giorte Eed widnede, at sam/m/e
Søndag wed Kiercke/n paa Opdall, da gick hand paa
Kiercke gaards Mure/n, og Lieut: Rochlinge gick i
(gi)en/n/e/m Kiercke gaards beedet, og Lensmande/n gick bag
effter og tog Lieut: i arme/n, og Lieut: wende sig
(o)m i mod Lensmande/n og tog till si/n Kaarde, og Lens-
Mande/n sagde, Hug, Hug, Lensmande/n sagde du skall
blifve Ee/n skielm indtill du beviser det du har sagt
(om) mig, Lieut: svarede der till ieg skall bevise det,
(m)en hvad det
Var wiste {ieg} \hand/ iche, widere
wiste hand ej
(at) profve,
(Han)s HolleKim og Hans Møcklestad wed Eed widnede
(at) de for Kort tid side/n effter Lensmandens begiering Foer
(till) Lieut: Rochling paa Dalland og med hafde
(Een) beskichelse fra Lensmande/n, og de lefverede Lieut:
(beskiche)lsen, og Lieut: læste dend, og der paa stack dend
(i sin) Lom/m/e, og sagde, det at Lensmande/n har set udj
(Een be)skichelse at Jeg skulle hafve beskylt hann: for at
(hafve) Krenchet Hans Søster, det skall hand hafve løyet
(som) Ee/n skielm, me/n ieg har sagt effter Soldatens
(…), at Lensmande/n har Jaget si/n Kon/n/e af Senge/n
(og) taget si/n Søster i senge/n igie/n det har ieg sagt,
(… ..)d de/m der hos at de skulle wøre sig bedre end
(at) gaa ærinde for dend Hunsvotte/n, og Kom/m/er
(denne)/m Ee/n ande/n gang med saadant skall de faa
(det) at Vide, de bad ha/m at hand wilde lefvere
(dem de)ris beskichelse igie/n, me/n Lieut: svarede at hand
(ville hafve) dend till si/n effter Rettning,
(Lensmanden) forKlarede End nu at hafve fleere widner so/m
(hand denne sinde) ej heller Kunde faa indstefnt till denne
(Sag at widne saa) at dette nu maatte gifves hann: af
1705: 108
Retten under behørig forseigling beskrefve/n, hann: (…..)
till widere effter Rettning,
Dend Sag i mellem Hr: Lieut: Rochlinge som Cite(rit)
paa dend Eene side og Lensmanden Gunder Ambland paa
dend anden side, som fra Høstetinget till nu blef optagen,
blef nu atter paaRaabt, me/n Lieut: møtte iche ej heller
lod wed nogen anden Sage/n frem fordre, hvor fore dend
till widere Stefnemaal beroer,
Dend Sag i mellem Endre Myrdall og Jo/n Wee, om
det slagsmaal, so/m i lige maade paa Høstetinget till nu
blef optage/n, møtte ingen af parterne, me/n blef bere(ttet)
at Vere forligt, hvor fore der med till widere beroer,
1705: 108b
Som Sorenskrifveren her udj Sundhords F(og-)
derie Peder Heiberg sig i dag for Retten (be-)
Klager at hans Ting Protochol for indve(rende)
Aar, ej er saa fuldKom/m/en, at der udj alt (kunde)
skrifves hvad for Retten Passerer, og der ho(s be-)
giærer, at Vj som LaugrettesMend der m(ed)
betiener, tillige med hannem wille Forseig(le de)
indsyde og Nummererede blade, som ere (i alt)
udj tallet fra Foll: 97: og till 112: (hvor med)
hand agter sig till Tingenes Ende (……)
at betiene, saa hafver Vj saadan hans (Anmodning at)
ej Kunde weigre, Men Vj tillige u(nderskrefvet med Vo-)
ris Zigneter. Dette Testerer S(imen? og)
Sæbiørn Gierstad, Chrestopher Gudøen, (og)
Ellend HouckeFær, Hans Epland, Mi(ckel)
og Gunder Ambland, Eedsorne Laug(rettesMend)
i Opdals skibrede, Actum Hommel(vig)
dend 23
Novembr: A:o 1705:
(5 +2? bumerke påsett med lakkstempel og gjennomdragen dobbel tråd)
1705: 109
Som Protocolen for A:o 1705 icke har kundet
tilstrecke alt hvis som for Retten udj bemelte
Aar passerede at indføre, Og hand icke forme-
delst Tingene som u-forbigiengelig maatte
fortsettes hafde tiid eller Leylighed sig med
en Nye Ting Protocol at forsyne, hvilcket
samptlig Laugrettet i Opdals Skibrede bewid-
ner, saa Approberes dette Hermed.
Bergen dend 13
Janvarj 1706:
W. de Tønsberg
Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Hardanger Sparebank og Statsarkivet i Bergen