Anno 1704: Dend 22 Januarij blef holden almindelig Waarting paa Skielnes for Strandeb(arms) Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, udj Bunde Lensmandens sted Torck(ild) Skielnes med effter skrefne Laugrett, Peder Traa, Michel Knudsen Øye, Anders Tveitt, Joen Dybsland, Knud Næs, udj hans sted Torckild Skielnes, Olle Jubsland, (…..) Waage og Aamund Waage, sambt Almue flere so/m Tinget søgte.
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste tingfred so/m sedva(nligt) sambt Fredliuste alle hans Kongl: May:ts og andre Beneficeredis skouge at inge/n der udj maa hugge eller hugge lade under straf effter Lougen, sambt advarede Almue/n at inge/n maa huuse eller hælle Fredløs Mand eller Løsgængere under straf so/m wedbør.
Publicerit hans Kongl: May:ts Aller Naadigste Forordning om Søefarende Folck so/m boer i Norge langst Søe Kusterne item paa Øerne og Fiordene saa Vell so/m og andre so/m Sig der i Riget wille indbegifve og nedsette deris previlegier og Friheder i mod at lade sig enrullere till at bruges i Kongens tieneste paa Flode/n!! (flåten) naar tiderne det udfordrer dat: Kiøbenhaf/n dend 16: 8br: A:o 1703:
Publicerit hans Kongl: May:ts Aller Naadigste Forordning o/m Høyeste Rettes holdelse, dat: 30: octobr: A:o 1703:
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Placat o/m Justitz Raad og Forige Told Inspecteur Hans Jacob Søbøtch (Søbøtker) udestaaende Jeld, at skal angifves dat: 20: octobr: 1703:
Publicerit de Comiterede udj Slodslouge/n udj Chrestiania der(is) udstede befalling till till!! Hr: Etatz Raad og Stifftambtmand Stockflet o/m Kolcke {tønders og} Fiskeske tønders indrettelse dat: 14: Novembr: 1703,
1704: 1b
Publicerit Niels Knags (Krags/Krogs) udj Hr: Stifftamptmand Stockfletz sted, hans Skrifvelse till Fogde/n o/m Findmarckens handell med widere dat: 11 Decembr: 1703:
Publicerit dend giorte anstalt o/m Soldatterne og Reservernis Nye under Mundering, so/m af Leigdene skall for(ska)ffes, dat: 11 Decembr: 1703:
Publicerit det satte Capitels Taxt for nestafvigte aar (da)t: 20: Novembr: 1703:
Publicerit Ifver Ifverse/n Braatuns udstede skiøde till (Høy) Edle og Welbr: Hr: Baron Axell RosenCrantz Fri Herre till Rosentahl og Herre till Hofland paa dend gaard Braatu/n skylder aarlig udj Landskyld med bøxsell 1 Løb Sm: saa Vell (som) Margrette Jans datter boende paa Backe so/m selger till Høy (welbeme)lte Hr: Baron udj {Backe} \Fladebøe/!! 1 Løb Sm: med bøxsell (etter skattematr. 1647 skal det truleg vera Backe likevel), og (….) Johanse/n ibm: so/m og selger till hann: i bemelte gaard Flade(bøe) 2 ½ Løber Sm: med bøxsell for hvilcke Jorder hand har (betal)t udj penge Nemblig for Fladebøe 221 Rdr: 4 mrk: for Braatu/n 72 Rdr: og for Bache 53: Rdr: so/m giør till sam/m/e/n 346 Rdr: 4 mrk: dat: 20 octobr: 1703:
Publicerit Lars Olse/n Lund og Chrestopher Adskildsen Røsseland, begge af Qvindhæretz Skibrede deris udgifne Skiøde till Høy Edle og Welbr: Hr: Baron Axell RosenCrantz paa 1 Spand Smør og 1 Giedskind udj dend gaard Echenæs og udj Giæris teige/n 1 ½ mrk: Sm: med dend halfve Souge grund i mod penge 50 Rdr: Ilige maade selger Engel Giertze/n Bache paa si/n Myndling Giert Ericksens weigne, Lars Aamundse/n paa si/n Sl: Broder datter Krestj Ericks datters weigne, Anders Amundse/n AndUgle/n paa si/n Broder datter Blanceflor Ericks datters weigne, og Sifver Aamundse/n paa si/n Egne weigne og si/n Søster Ingebor Aamunds datters weigne selger og till welbemelte Hr: Baron 1 Spand Sm: og 1 Giedskind i mod penge 31 Rdr: med dend ande/n halfve Sauggrund, hvor af Engel Giertze/n selger 7 mrk: Sm: i mod 8 Rdr: Lars Aamundse/n 3 ½ mrk: Sm: for (4) Rdr: Aamund Anderse/n Anduglen 3 ½ mrk: Sm: i mod 4 Rdr: Sifver Aamundse/n paa Egne og si/n Søsters weigne 13 mrk: Sm: i mod penge 15 Rdr: dat: 17: 9br: 1703:
1704: 2
Publicerit Torgilds Jonsen Øfre Huckaas hans (udgifne) obligation og Forpantnings bref till Jon (Jan) Ter(ckild)sen {Øfre} \Nedre/ Bolstad af Strandvigs Skibrede, lydende paa Capital 48 Rdr: for hvis Summa hand hand!! till brugelig pant ofver drager si/n paaboende Jord Huckaas skylder aarlig udj Landskyld med bøxsell ½ Løb og (.. …) Smør, dat: 13: Novembr: 1703: og skall Rentene gaa Eet aar før brefves dato, saa Vit Landskyld (og) Rettighed ej tillstrecker,
Dend opsatte Sag mellem Fogden og Elias Netteland (og) Anders Kysnes som fra forige ting till nu blef optage/n Men so/m der om Endnu inge/n widner er indstefnt ti(ll) deris formente Clamerietz bevis, saa blifver de begge frj for Fogdens tiltalle,
Anders Kierland hafde ladet stefne Guldbrand Kierev(igen) formedelst hand ej med gode Vill annam/m/e de penge, s(om) hand hos hann: laant hafver, for hvis Capital hand t(ill) brugelig pant har pantsatt si/n oddels Jord bemelte KiereVig, formodede der fore at naar Guldbrand sine penge erlanger, hand da ogsaa der i mod bør fra sig lefvere gaarden, saa at hand till nest Kom/m/ende Foraar Kand til trede at bruge, saa so/m hand nu Self er huusvild (og) boeslit, hvor fore hand ogsaa har til sagt Guldbrand for Juul at annam/m/e penge og afstaa Jorden, med paastand hand der till wed Retten maatte til siges at fløtte, penge at annam/m/e, og gaarde/n at Rødig giøre Indgaf saa der nest sit Skrefftlig indleg med paastand hand ingen Rente Kand pretendere effterdj hand gaarde/n med Skougen till brugelig pant nødt hafver, dat: 21: Januarij 1704:
Paa Guldbrand Kierevigens weigne møtte hans 2de Sønner Anders Mundem og Knud Neernæs, so/m indgaf sam/m/e pante bref paa Kierevige/n lydende paa Capital 140 Rdr: for hvis Summa hand pantsetter till Guldbrand Kierevigen {aarlig} 1 Løb 21 mrk: Smør med bøxsel i Kierevig(en) till Eet Frit brugelig pant, dat: 13: Julij 1685: formente der fore at pante brefvet bør effterlefves med de fulde Renters betalling
1704: 2b
(Anders) Mundem forKlarede widere at hans Fader hafde og (….) giort beKostning forleden aar med at stefne paa Aasteden (for) skiel og Skieffte melle/m Kierewige/n og Svindland, so/m har Kosted dennem Een tem/m/elig deel, formodede der fore at Anders Kierland der till ogsaa bør svare, efftersom at hand nu gaarde/n agter at Vill til trede,
Effter wenlig mellem handling blefve parterne med hin anden udj wenlighed saaledes forEenede at Anders Mundem og Knud Neernæs paa deris Faders Guldbrand Kierewigens weigne afstod gaarden Kierevige/n (till) Anders Kierland i mod dend Capital so/m pante brefvet om formelder nemblig 139 Rdr: og der for ude/n blefve de om Renterne saaledes accorderede at Anders Kierland skall der fore betalle Reede penge 50 Rdr: so/m giør till sam/m/en udj alt Capital og Rente 189 Rdr: (af) hvilche penge Anders Kierland straxst her for Rette/n (bet)alte 139 Rdr: saa der Endnu af Capitalen Rester (5)0 Rdr: hvilche 50 Rdr: Anders Kierland skall betalle (p)aa 5 aars tid her fra at Reigne, aarlig 10 Rdr: og skall der for uden \af/ desse Resterende penge i bemelte 5 aar ej betalles nogen Rente, og skall Anders Kierland till nest Kom/m/ende waar til trede gaarden Kierevige/n uden nogen forhindring eller forfang, og antage gaarden saaledes so/m den nu i alle maader forefindes uden nogen pretention ente/n paa huuse, Skoug eller udmarck, men hvad udj Skougen nu Kand Vere hugget eller Nedfelt, ente/n tøm/m/er eller andet, skall Guldbrand Kierevigen u-behindret beholde, og det sig saa nøttig giøre so/m hand best Kand, dog ej effter denne dag noget at hugge eller hugge lade i noge/n maade, og blef der fore pantebrefvet so/m af Anders Kierland udgifvet war, hanne/m igien her for Rette/n till bage lefveret, dog med dend Condition, at so/m ogsaa der udj findes indført 15 mrk: Smørs leie i Neernæs so/m Poul Kierland till bemelte deris Fader Guldbrand Kierevige/n pantsatt hafver saa skall Anders Kierland forpligtet were denne/m sam/m/e pante bref at lane!! (laane?) om de det skulle behøfve, og lofvede de paa begge sider, at alle pretentioner i hvad Nafn de med Nefnes
1704: 3
kand saa Vit gaarden Kierevigen og des pant angaar, her med i alle maader were ophæfvet, og af ingen Wer(di) saa ingen af parter(ne) effterdags der paa i noge/n maa(der) skall hafve at sige, Men de so/m til fore/n at Vere gode venner, hvor paa de her for Retten Ragte hin anden deris hender, med begier det i Ting boge/n till alles deris effter Rettning maatte indføris.
Samson og Peder Øyerhafn hafde ladet stefne Samson Fluedal formedelst hand skall hafve solt dennem sin paaboende gaard Fluedal, med hos liggende Skougeteig so/m aarlig skylder udj Landskyld med bøxsel 1(?) pund Smør, og so/m hand pengerne der fore har oppeb(aa)ret, saa formente de at hand denne/m ogsaa Skiødet (at) lefvere underskrefve/n og af hannem forseiglet, indl(agde) og udj Rette/n begge deris Kiøbebrefve, med paastand Samso/n Fluedal det bør under teigne
saa hafde ogsaa Øyerhafns opsidere ladet stefne till widne Aamund Nedre Waage og Anders Larse/n ibm: so/m skall hafve hørt og hos weret da Kiøbet blef slu(ttet) og pengene betalte, hvilche Mend ogsaa Var tilstede,
Aamund Nedre Waage wed Eed widnede at Hand tillige med Anders Larsen Waage war indKaldet till Øyerhafn og war ofverwerende da Øyerhafns Mendene betalte {Mendene} Samson Fluedall sine penge for Fluedal og Skouge teigen, nemblig 27 Rdr: og 1 tønde Hafre Kore/n hvilchet skeede nestleden winter, saa det ej Endnu er fult Eet aar siden, og lefverede der paa Samso/n Fluedal fra sig alle de skiøder og brefve so/m hand hafde paa Fluedal, hvilche brefve Samso/n Øyerhafn nu i Tette/n anviste
Anders Larse/n wed Eed widnede lige de sam/m/e ord so/m Aamund Waage wundet hafver i alle maader,
Samso/n Fluedals Qvinde Sirj Halfvors datter møtte paa sin Mands weigne og forKlarede at pengene er oppebaaret for godtzet effter widnernis sigelse, me/n hendes Mand solte gaarde/n bort ude/n hendes Vil(lie) og mente der fore at Kiøbet ej bør holdes, og (….)
1704: 3b
(h)endes (M)and ej Magt hafde at selge gaarde/n uden hendes willie, og der paa {g} begierede Dom,
Parterne blefve forEenede at Samson og Peder skulle g(ifve) Sirj Fluedal end nu for uden forige Kiøb 2 Rdr: hv(or) med hun Vell Var benøyet og Ragte de hver ande/n der paa deris hender, og der paa at skulle Vere wenner og wel forligte, og bør der fore Samso/n Fluedal de gio(rte) Skiøder at mercke og underteigne, saa at de till neste ting Kand blifve Tingliuste, og det saa frembt hand desse (27 R)dr: will nyde og beholde, og der for ude/n betalle dend (p)aagaaende omKostning, og widere Do/m so/m der paa Kand følge.
Dend Sag mellem Encken Huckaas og Anders Tveit so/m paa forige ting blef optage/n, blef nu atter paa For(dr)et, og møtte ingen af parterne, hvor fore om iche (Sag)e/n allerede melle/m denne/m er forligt, igie/n Vill (lou)glig Stefnes, og skall da gaaes hvis Rett er
Dend 24: Januarij blef holden almindelig Waarting paa Røsseland for Qvindhæredtz Skibredes Almue, ofver werende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmande/n Hermand Røsseland, med effterskrefne Laugr(ett) Richert Museland, Lars Unerem, Johanes Sandvige/n, Lars Lund, Knud Grødstøl, Askild Unnerem, Jacob ibm: og Samson Stueland, samt Almue fleere so/m Tinget søgte.
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fred so/m sedvanligt.
Publicerit de Kongl: aller Naadigste Forordninger sambt andre befallinger so/m for he/n findes Specificerede
Publicerit Anders Anderse/n Kierlands udgifne skiøde till HøyEdle og Welbr: Hr: Baron Axell RosenCrantz paa 1 Løb \2 pd:/ og 12 mrk: Sm: med bøxsell i hans paaboende Jord Kierland i mod penge 170 Rdr: dat: 10 9br: 1703:
Publicerit Sogne Preste/n udj Qvindhæret Hr: Petter Hendrecksen Arensts udgifne Skiøde till Hr: Major Montagnie Lillienschiold paa 1 Løb Sm: og 1/3 Hud
1704: 4
udj dend gaard Røsseland i Huusnes beliggende i mod penge 84 Rdr: dat: 13: Decembr: 1703.
Publicerit 2de Eens lydende Contracter i mellem Knud Torsen og Johanes Samsonse/n, begge boende paa dend gaard Sandvigen, angaaende deris paaboende Jordes brug og Eiendo/m, so/m er saaledes at Knud Torse/n so/m Elste broder skal Eie og bruge udj bemelte gaard Nemblig at Eie 1 Løb 2 pd: 2 2/3 mrk: Sm: med bøxsell og Johanes Samsonsen 2 pd: 13 1/3 mrk: Sm: med bøxsell og Qvindhæretz Kiere!! (Kiercke) der for ude/n er Eiende ude/n bøxsell 2 pd: 20 mrk: Sm: og skall Ee/n hver af den/n/e/m bruge hvad de er Eiende og der for ude/n bruger Knud af Kierckens godtz 1 pd: 21 1/3 mrk: Sm: og Johanes Samsonse/n 22 2/3 mrk: Sm: dat: 22: Decembr: 1702.
Fogden hafde ladet stefne Eet Qvindfolck wed Nafn Kres(ti) Lars datter, for begange/n leiermaal med Jan Nielsen Sandvigen, so/m nest afvigte Høste ting ej møtte, og paastod Fogde/n at hu/n for si/n forseelse bør bøde effter Lougen,
Qvindfolcket møtte wedstod sin forseelse bad om N(aade) sagde indted at hafve till bøders betalling, ellers wedstod Qvindfolcket at dette er dend anden gang hu/n besofvet er, me/n der hos forKlarede at dend dreng hende da besof betalte bøder for hende,
Fogde/n paastod Do/m till bøders betalling,
Almuen ofver alt her paa Tinget forKlarede at hu/n ej det aller Ringeste till bøders betalling er Eiende, og ej hafver meere end de gamble Kleder hun staar udj,
hvor fore Fogde/n paastod Do/m till straf paa Krope/n,
Afsagt
Som Krjsti Lars datter Self ej negter jo at hafve begaaeet dette Leiermaal med Jan Samse/n!! (Samsonsen/Nielsen?) Sandvigen, men end ogsaa beKiender at hun Ee/n gang till fore/n ogsaa sig i leier maal forseet hafver, og nu ej noget er Eiende till hans May:ts bøders betalling, det sam/m/e og af Almue/n testeris, saa bør hun for saada/n
1704: 4b
si/n forseelse at staa udj Hals giernet wed Qvinhæretz Kiere!! (Kiercke) naar guds tieniste der forRettes,
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Ane Sørens datter for begange/n Leiermaal med Olle Olse/n, so/m er bort Rømbt for Eet aar side/n, og Seigler nu med Bergens Skibe der for at bøde effter Louge/n,
Qvindfolcket møtte wedstod si/n forseelse, sagde indted at Vere Eiende till sine bøders betalling, forKlarede og at dend dreng hende besof so/m Var fornefnte Olle Olse/n {og} tiente Ee/n stund i Walle/n og side/n paa Handeland hos Major Montagnie, hvor fra hand bort Rømte og hand stal fra hende da [hand] bort Reiste hendes Kiste, med hvad hun der udj hafde, saa hun nu slet indted er Eiende,
Almuen her till og svarede at det saaledes er so/m Qvindfolcket berettede, at den/n/e Olle Olse/n so/m hende besof stal hendes Kiste, og Rømbte fra Major Montagnis Tieniste, og side/n ej wed hvor hand he/n Ko/m, sam/m/e dreng ogsaa Var Een frem/m/ed dreng Kom/m/e/n fra Ryefylcke Fogderie, Ee/n Tyf og Ee/n sle/m skalck, so/m iche giorde noget gaat, me/n altid undt, slet indted hafde hand ej heller hafver dette Qvindfolck det aller Ringeste, me/n baade er taabelig og Fattig der beeder sit brød hos gaat Folck,
Kongl: May:ts Foget paastod hun bør anseeis till straf paa Kroppen
Afsagt
Som Ane Sørens datter befindes sig udj Leiermaal at hafve forseet, og indted till bøders betalling er Eiende, saa bør hun for saada/n si/n forseelse at straffes paa Krope/n i Fengsel paa wand og brød udj Een Maanet,
Dend 26: Januarij blef holden almindelig Waarting paa Løfvigen for Skaanevigs Skibredes Almue, ofver werende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmande/n Tieran Løfvig, med effterskrefne Laugrett
1704: 5
Adskill Wiig, Niels og Olle Svindland, Tor og Tøris St(or)houg, Johanes Dalle/n, Halfvor Lien, og Ørie/n Mattre, sambt Almue fleere so/m Tinget søgte.
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt.
Publicerit de Kongl: Forordninger og andre befallinger so/m for he/n findes indført.
Publicerit Sare Sallig Hr: Natanaels hendes udgifne skiøde till Hr: Major Montagnie Lillienschiold paa 2 pd: 18 mrk: Smørs Leie med bøxsel udj dend gaard Leechnæs, dat: 14: octobr: 1703:
Publicerit Hr: Major Montagnie Lillienschiolds udstede bøxsel seddel til Olle Pedersen paa 1 ½ Løber Smør og ¾ Hud udj Eritzland, dat: 31: Martj 1702.
Dend Sag mellem Oluf Spidsøen og Siur Wicke so/m paa Høste tinget blef op tagen, blef paa Raabt me/n inge/n af parterne møtte, hvor fore udj Sage/n paa Nye wil stefnes, og o/m parterne ej i wenlighed er forEenit skall da gaaes hvis Rett er.
De opsette Sager melle/m Sr: Joha/n Frimand og Ee/n deel bønder so/m med Landskyld og Rettighed skulle Restere blef nu paa raabt, me/n inge/n af parterne møtte hvor fore udj Sagerne paa ny wil stefnes,
Ellias Kielle hafde ladet stefne Lars ibm: formedelst at hand skall hafve slaget hannem og det nest for Jull, med formoding hand der for bør bøde og straffes effter Lougen,
Lars Kielle møtte negtede ganske at hafve slaget Elias, paastod at Ellias saadant bør bevise, Elias her till svarede at hand inge/n widner der paa Kand forskaffe, mente at Lars det ej Kand negte
Lars End nu so/m før negtede at hafve slaget hann: formodede der fore at Vere frj for Elliasis tiltalle og der paa begierede Dom,
1704: 5b
Afsagt,
Som Lars Kielle negter at hafve slaget Ellias ibm: og Elias siger det ej heller med widner at Kand bevise saa blifver Lars Kielle frj for Ellieses tiltalle,
Dend 28: Januarij blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Etne og Fielbergs Skibredes Almue ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen Bunde Lensmendene Lars Killisvig og Zacarias Silde med effterskrefne Laugrette
af Etne skibrede
Torben Haaland, Erich Winge, Torben Skiold, Knud Frette Torben Stølle, Lars Onnestein, Tor Winge og paa hans weigne Zacarias Silde og Jon Ramsvig,
af Fielbergs Skibrede
Anbiørn Hougen, Lars Killisvig i Siur Eides sted, Erick Houge, Anders Giærevigen, Lars Hougeland, Erick Espela(nd) Niels Wieland, og Ingemo/n Dueland,
sampt Almue fleere so/m baade af Etne og Fielbergs Skibrede ware tilstede,
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedvanligt,
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger, sambt andre befallinger so/m for he/n findes Specificerede
Publicerit Lensmande/n udj Skaanevigs Skibrede Tiera/n Løfvig hans udgifne bøxsel seddel till Erick Siurse/n Houge paa ½ Løb Sm: og 1/8 Hud udj Houge, dat: 21 Decembr: A:o 1703:
Publicerit Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Joen Baarse/n paa ½ Løb Sm: udj Halsnøe Closters Jord Eickaase/n, dat: 21 9br: 1701:
Kongl: May:ts Foget til Spurte Almuen af Etne Skibrede om dennem ej witterligt er, at nestlede/n aar 1703 laag øde udj Grindem 1 Løb og 18 mrk: Sm: Sl: Elisabet Crommeties Arfvinger tilhørende, hvor af inge/n skatter betallis,
Almuen her till svarede at de nock witterligt er at sam/m/e 1 Løb og 18 mrk: Smørs leie i Grinde/m Sl: Elisabet Crommetie til hørende nestlede/n aar 1703: laag øde og
1704: 6
af inge/n blef brugt eller besidet, saa inge/n findes so/m hans May:ts Skatter for sam/m/e aar will betalle, dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hanne/m af Rette/n beskrefven meddeelis,
Dend Sag melle/m Fogden Oluf Larsen og Jørgen Pederse/n paa Grindem udj Etne, o/m det paa anckede bref, blef af Fogde/n paa Fordret, me/n Jørgen Pedersen møtte iche ej heller nogen paa hans weigne,
Lensmande/n Zacarias Silde og Olle Stølle hiemlede at de Jørgen Pederse/n louglig her o/m hafde indstefnt
Fogden begierede at effterdj Jørge/n Pederse/n ej møder, at da End nu med Sage/n till neste ting maatte beroe hvor fore og Sage/n till først holdende ting beroer, hvor fore Jørge/n Pederse/n {da} paalegges da Endelig at møde, under Lougens adfær,
Kongl: May:ts Foget hafde End nu ladet stefne Jørg(en) Pederse/n for forige tiltalle med den Excecutio/n da hand greb till werge, hafde og stefnt till widne Lars Fiøsne og Siovat Wae,
Jørge/n Pederse/n møtte ej Endnu, ej heller de indstefnte widner,
Zacarias Silde og Oluf Stølle hiemlede at de Jørge/n Pederse/n og de benefnte widner louglig hafde indstefnt
Fogde/n begierede at Sage/n \maatte/ till neste ting beroe, at da Jørge/n Pederse/n med widnerne Kand møde Hvor fore Sage/n till først holdende Ting optages hvor da Jørge/n Pederse/n med widnerne paalegges at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.
Dend Sag i melle/m Niels Frette og Torbe/n Skiold om det Slags maal, blef atter paa fordret, me/n Torbe/n Skiold og Niels Frette møtte iche, hvor fore med Sage/n beroer till neste ting,
Hans Fosse paa Madtz Pederse/n Bangs weigne hafde ladet stefne Jørge/n Pederse/n Grinde/m for Een Qvern
1704: 6b
hand hos hann: skall hafve Kiøbt, hvor paa Endnu skall Restere 2 Rdr:, med formoding hand det bør betalle tillige med omKostning,
Jørge/n Pederse/n blef paa Raabt me/n ej møtte ej heller noge/n paa hans weigne
Lensmande/n Zacarias Silde og Oluf Stølle hiemlede at de hanne/m louglig hafver stefnt,
hvor fore Jørge/n Pederse/n paalegges till neste ting at møde og skall da gaaes hvis Rett er.
Frem Ko/m for Retten Erlige og WelFornehme Mand Jens Duus, Strandsider paa Giære grund Halsnøe Closter tilhørende, frem Ko/m for Retten og till Spurte dend ganske Almue af Etne Skibrede, o/m de med Sandferdighed Kand sige at hand bruger noge/n borgerlig Næring, hvor af hand Kand hafve si/n daglig ophold eller lifves Middel, begierede at de her o/m wilde gifve deris Sandferdige Svar saaledes so/m de for gud og ald øfrighed will ansvare, effterso/m hand blifver Fordret ja Exce(qv)eris for Conssumption aarlig 4 Rdr: hvilcket hand ej (er go)d for at betalle
Ald Almue/n her till svarede at de i alle maader er widende at Jens Duus ej bruger noge/n borgerlig Næring, hvor af hand Kand hafve si/n Lifs Middel, me/n allene under tide/n Selger Ee/n potte øll so/m dog er ganske Ringe, tj det hender sig at hand i nogle uger iche Kand selge Ee/n Kande øll, saa hand u-muelig der af Kand hafve si/n føde eller underholdning,
dette begierede Jens Duus at maatte indføris og hann: af Retten beskrefve/n meddeelis, so/m wj ej wiste at Kunde benegte,
Hans Aarevige/n hafde ladet stefne Jacob Eichenes for Resterende Rettighed af Wiig nemblig 8 Rdr: 3 mrk: 12 s: og 2 woger Hafre Kore/n, det at betalle
Jacob Echenes møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne till Sage/n at svare,
1704: 7
hvor fore Sage/n beroer till neste Ting og skall da gaaes hvis Rett er
Torckild Ebne hafde ladet Stefne Olle Syndnes formedelst hand skall hafve solt hanne/m Eet Haars (hoppe/hest), med de forord at det skulle hafve wore/n døgtig og Freskt, og saa frembt det iche saa befantis, skulle hand till nest Kom/m/ende waar tage Haarset igie/n og gifve Torckild sine penge so/m er 15 mrk: og som sam/m/e Haars nu befindes at were gam/m/elt, u-døgtig og skare/n saa formente hand at Olle Syndnes bør annam/m/e sit Haars, og igie/n betalle hann: sine penge effter deris giorte accort, hafde og stefnt till widne {Jens} \Askill/ Ebne og Helge ibm: hvilche Mend møtte
Oluf Syndnes møtte iche, me/n lod wed Jens Ørbeck svare at hand er Reist til Berge/n og der fore ej den/n/e Sinde Kand møde.
Helge og Askild Ebne widnede Ved Eed at de har seet sam/m/e Haars, og siuntis denn: at det iche er af noge/n werdj effter dj det baade er gam/m/elt, og Siugt saa at hun iche Kand blifve noge/n Mand tienlig till brugs, og lige saaledes Var det da Torckild Ebne det først Kiøbte,
Askild og Helge Ebne wed Eed ellers forKlarede at de tillige med Ifver Ebne Ko/m till Syndnes till bemelte Olle og effter Torckild Ebnes begiering beskichede Olle Synes o/m sam/m/e Haars, da Sagde Olle Syndnes till Ifver Ebne desse ord, Jeg har sagt Torckild Ebne det at o/m hand iche wil Vere fornøyet med Haarset da naar hand føder Haarset Fre/m till Waare/n, da skall hand gifve hanne/m sine 2 Rdr: 3 mrk: penge igie/n, og der paa skiød Ifver denn: till widne, widere wiste de ej o/m denne Sag at widne,
Ifver Ebne her for ude/n formente at effter so/m sam/m/e Haars ganske er udgam/m/elt, og ilde seer ud, at
1704: 7b
Olle Syndnes Self bør Eventyre!! Haarset o/m det i Foraaret af Ee/n eller ande/n tilfelde bort døde, der for uden forKlarede Ifver Ebne at Haarset saa lenge det hos Torckild er beroende skall saaledes medhandles saa det iche for hans forsøm/m/else eller wanrøgt skyld skall for agtes eller for Kom/m/es,
Afsagt
So/m Oluf Synes nu ej møder, endog hand befindes louglig at Vere stefnt saa paalegges ha/n till neste holdende Ting at møde till denne Sag at svare, og skall da nu Sage/n gaaes hvis Rett er,
Dend 30: Januarij blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Fiere Skibredes Almue, ofver werende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Andfind Hysingstad og Tollef Hougland, med effterskrefne Laugrett,
Af Fiære Skibrede
Tor Ervesvog, Torben og Gunder Ofve, Johanes og Olle Wiig, Ifver og Olle Biordal sambt Jacob Næsse, med Almue fleere so/m Tinget søgte.
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedvanligt,
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for he/n findes Specificerede,
Publicerit Olle Jonsen Giellie og Peder Jacobse/n øfre Spidsøen, deris udgifne Skiøde till Mogens Olsen Følckesnes paa 18 mrk: Smør med bøxsell i hans paaboende gaard bem:te Følckesnes, i mod penge 18 Rdr: 4 mrk: dat: 22: Decembr: 1702:
Publicerit Sr: Joha/n Frimands udstede bøxsel seddel till Halfvor Reiersen paa 4 pd: Smør og 5 F:r (Faare) Hud i Halsnøe Closters Jord Hougskier dat: 27: Martj 1669.
Dend Sag mellem Jacob Haafversholm og Oluf Lindaas angaaende det skiels maal so/m paa forige Ting till nu blef opsatt, blef nu atter paa fordret, og møtte begge
1704: 8
parter till Sagen at svare, Jacob foregaf og at hafve Stefnt, till widne Lars og Gunder Øckland, men de Mend møtte iche, Jacob forKlarede at hafve Self Stefnt desse 2de Mend, og de lofvede at Ville møde, me/n fornem/m/er nu iche noget til dennem
Oluf Lindaas forKlarede, at det nu skall Vere paa andet aar siden dette skielderie skulle hafve passerit, og formente (der) for om Jacob Hofversholm hafde hafft noge/n føye till at talle der paa, hand effter Louge/n burde hafve giort det till første ting der effter, og nu ej effter saa lang tid forløb paaføre ham saada/n u-nødig prosses, for hvilcke hand ganske er u-skyldig, forKlarede widere at hand aldrig har skielt Jacob Haafversholm for noget saa lenge hand Kand mindes, paastod der fore at Vere frj for hans tilltahle,
Jacob End nu so/m før forKlarede at hand hafde skieldt hanne/m for Ee/n hund, og paastod der fore at hand bør anseeis till Straf,
Afsagt
Som Jacob Haaversholm ej med widner beviser at Oluf Lindaas hannem skieldt hafver, saa og (for)nehmes at det nu er paa andet aar siden det skulle hafve skeed, og Jacob Haafversholm ej (ti)ll neste eller andet Ting effter Lougen har talt der paa, eller wed Rette/n søgt Oluf Lindaas for saadane ord, Saa blifver Olle Lindaas frj for Jacob Haafversholm tiltalle.
Dend opsatte Sag mellem Arial Allendall og Torgiere Hage om det skielderie so/m paa forige ting blef opsatt, blef nu atter paa fordret og møtte begge parter i Ege/n personer, saa hafde og Arial ladet stefne till widne Paal Allendall og Tron Dagsland,
Paal Allendall wed Eed widnede at hand tillige med Tro/n Dagsland og Arial Allendall, gick till Hage og wilde talle med Elias Hage, og da de Kom ind i Stue/n, fant de hans Qvinde Torgiæra, og hund Ko/m med Arial i Skienderie, og blant andet sagde Torgiera till Arial, hvad hvilt du mig, wilt du slae mig, Arial svarede, gid pocker slae dig, da sagde Torgiere hvad Vilt du mig
1704: 8b
da Vill du ligge hos mig, Arial svarede gid Fanden ligge hos dig, widere viste hand ej o/m deris ord at profve, beKlagede sig at Vere noget tung hørt, saa hand ej well Kunde høre alle de ord de sagde,
Tron Dagsland møtte iche, berettede at hand er Ee/n gl: Svag Mand der iche Kand Kom/m/e till Tings, men Torben og Gunder Ofve møtte paa hans weigne, forKlarede at de har Veret hos Tron Dagsland og hørt hans ord og for denne/m wed \Eed/ forKlarede, at hand tillige med Paal Allendall og Arial ibm: Ko/m till Hage og wilde talle med Elias og da de Ko/m i Stuen fant de Eliesis Qvinde Torgiera, hun gaf sig straxst i Skienderj med Arial, og hun sagde till hann: hvad Vilt du mig wilt du ligge his mog, hand svarede gid Fande/n ligge hos dig, hun sagde, du har guns begiert af mig, o/m ieg hafde Villet Vere saa gall so/m du, widere ord Kand hand ej erindre at Vere passerit
hvor paa begge desse benefnte Mend aflagde deris Eed,
Indgaf saa der nest Sogne Prestens Hr: Jens Skrøders widnesbyrd om sam/m/e ord, dat: 25 Januarij 1704:
(Saa pa)astod Arial at Torgiera bør anseeis so/m Ee/n (løg)ner og der effter anseeis till Straf,
Torgiera Hage møtte till Sagen at svare, wedstod at hu/n hafver talt desse ord o/m Arial Allendall, og forKlarede at det er sandt, at Arial har begiert at ligge hos hende i u-Kydskhed, og det Var just forlede/n aar dend dag Almue/n lette effter Fanter og Landstrygere, forKlarede og at hand der for uden End Ee/n gang till fore/n har begiert det sam/m/e hos hende, me/n hu/n har ej willet det sambtøcke,
Arial Allendall her till svarede at Torgiere Hage siger u-sandferdigt og lyger hanne/m paa, forKlarede at hand aldrig har tencht eller begiert det af hende, me/n hun ichun giør det for at føre hanne/m i foragt og slembt Røgte, paastod der fore at hun bør anseeis till Exemplariter Straf, andre saadane till efftersiun, begierede der for Do/m till si/n befrielse, og at hu/n hann: bør Erstatte si/n anvente omKostning
1704: 9
Afsagt,
Som Arial Allendall med Widner beviser at Torgiera Hage har tillagt hannem det, at hand skulle willet begiere I u-Kydskhed at ligge hos hende, hun det sam/m/e og Self her for Retten wedstaar og Siger at Arial giort hafver, og det ej med noge/n widner enten har eller Kand bevise, og saaledes \Vill/ fører!! (føre) Arial Allendal i Foragt og wanrøgte, Saa bør saada/n hendes paasagn og Løgn, ej at Kom/m/e Arial Allendall eller hans paaRørende till Ringeste æris forKleining i nogen maade, Men Torgiera Hage bør for saada/n sin opdichtet Løgn {og} Snack og paaSagn den/n/e Sinde at bøde till hans Kongl: May:ts 16 Lod Sølf og gifve Arial Allendal i foraarsagede omKostning 3 Rdr: alt inde/n 15te/n dage under Nam og wurdering i si/n boe, og advares her med Torgiera Hage, at hun her effter for saadan Snack tage sig Vare, saa frembt hun iche effter si/n fortieniste Vill straffes med dend Straf hans May:ts Loug o/m saadant formelder.
Dend Sag mellem Hr: Hans Rafnsberg og Erick Anders: Egeland o/m det for paastefnte Skielderje, hvilche fra neste ting till dend 5 Decembr: blef optage/n, me/n for undt weirlig skyld ej dend sine!! (sinde) noge/n Rett blef holden, hvor fore med Sagen effter Citantens begiering till [nu]? har weret beroende, og møtte nu begge parter i Rette/n till Sage/n at svare,
Hr: Hans Rafnsberg hafde End nu ladet stefne Samuel Larse/n Siggervaag Olle Teigland og Halfver OlderEide so/m og o/m de paastefnte ord skall Vere widende, og forKlarede der hos at effterdj Erick Anderse/n siste Rettesdag udskieldede og løgstede hans Eene widne Hans Klocker, da paa det at Erick Andersen Kand fornehme at flere har hørt det sam/m/e, har hand og desse Mend ladet stefne med begier de og maatte wed Eed sige deris forKlaring
1704: 9b
i denne Sag, till Sagens widere oply(sning)
Samuel Siggerwaag wed Eed widne(de) at nestlede/n Høst wed Moster Kiercke, da Kom hand gaaende ofven for Kierckegaarden, der stod Hr: Hans og Erick Anderse/n og talede med hin ande/n, da hørte hand at Hr: Hans sagde i er Een skiene gæst og Ee/n bedrager, der paa wente {hand} Erick sig o/m og sagde det skall i hafve sagt so/m ingen Ærlig Mand, og der med skiltes de ad,
Olle Teigland wed Eed widnede at hand sam/m/e Dag so/m før er melt Ko/m till Moster Kiercke, da hørte hand at Hr: Hans og Erick war i ord sam/m/e/n, og Hr: Hans Sagde till Erick i Er Ee/n ære skiender, der paa svarede Erick det skall i hafve sagt {till} so/m {Ee} Inge/n ærlig Mand, der med gick hand bort, og ej hørte meere,
Halfvor OlderEide wed Eed widnede at hand sam/m/e dag Var tilstede wed Moster Kiercke, da hørte hand at Erick sagde till Hr: Hans det skall i hafve sagt so/m inge/n ærlig Mand, der med gick Hr: Hans op effter, og Erick gick ned effter og tallede ellers, Hr: Hans siger hand Vil stefne mig, ieg skall møde ha/m so/m Ee/n ærlig Mand, wj skall nappes med hin ande/n om hin andens, og der med hørte hand ej meere, (wi)dere wiste hand ej her o/m at profve
Hr: Hans Rafnsberg her till svarede at hand iche har skielt Erick Anderse/n for Ee/n bedrager eller ære Skiender, og o/m widnerne hafver hørt de ord, saa maatte de og hafve hørt hvad aarsage Hr: Hans der till Kunde hafve hafft, me/n widnerne svarede der till Nej at de iche har hørt fleere ord end de wundet hafver,
Erick Anderse/n hafde og ladet stefne Rasmus Tottland Olle Erickse/n Spidsøen og Gregoris Waage,
Rasmus Tottland wed Eed widnede at hand slet indted o/m denne handel er widende i noge/n maade,
Gregorius Waage wed Eed widnede at hand og sam/m/e dag Var tilstede wed Moster Kiercke, da hørte hand at Hr: Hans og Erick Anderse/n Ko/m i talle med hin ande/n o/m
1704: 10
noget tøm/m/er og blant ande/n deris talle sagde Hr: Hans til Erick i har weret Ee/n bedrager, der paa svarede Erick igie/n det skall i hafve løyet so/m inge/n ærlig Mand, og der med gick de fra hi/n ande/n, og side/n, som Erick gick op effter Marcke/n slog hand med si/n stock i blant nogle blomster der stod og sagde, Vj skall nappes o/m det, widere Viste hand [ej] i den/n/e Sag at profve.
Olle Erickse/n Spidsøen wed Eed widnede at hand ogsaa war til stede sam/m/e Søndag Ved Moster Kiercke, da hørte hand at Hr: Hans og Erick war til sam/m/e/n i ord o/m noget tøm/m/er, og Hr: Hans Klagede sig at Vere bedrage/n af Erick med tøm/m/eret, da sagde Erick till Hr: Hans det skall i hafve sagt so/m inge/n ærlig Mand, widere hørte hand iche.
Erick Anderse/n paastod Ellers at hand formeener at de 2de widner so/m før har widnet i denne Sag, nemlig Hans Anderse/n Klocker og Svend Øy Jorden, deris widnesbyrd ej med de andre Kom/m/er ofver Eet, og der fore formente at de har widnet løgn og Falsk, paa(stod) at de bør straffes so/m MeenEedere,
parterne paa begge sider begierede Do/m i Sage/n
Afsagt,
Sagen optages till Doms, og skall parterne adVaris Dom at anhøre.
Dend Sag mellem Hans Klocker og Hans Torsen om det skiels maal so/m fra forige ting till nu blef optage/n, blef nu igie/n paa fordret og møtte begge parter i Egne personer, og hafde Hans Klocker indstefnt till widne Hr: Hans Rafnsberg, hans Kieriste, og 2de drenger
Hr: Hans møtte og widnede at hand hørde at Hans Torse/n sagde till Klockerens Qvinde har i sagt de ord da er i Ee/n sladder taske,
Hr: Hanses Kieriste møtte \iche/, blef berettet at hu/n Var Svag, iche heller noge/n af tieniste drengene,
Hans Torse/n wedstod at hafde sagt de ord, og det fordj
1704: 10b
at Klockerens Kone hafde talt o/m hannem og hafde der for indstefnt til widne Peder Huuse, so/m skulle giøre forKlaring o/m hendes ord,
Peder Huuse widnede at hand Eengang nestlede/n Som/m/er Ko/m till Klockere/n Hans Andersen, og de Spurte ha/m hvor hand wilde he/n, hand sagde at hand wilde gaa till Hans Torse/n og faa sig noge/n Skillinger till at Kiøbe Kore/n fore da svarede Klockerens Qvinde, ieg troer ej at du har meget for di/n u-mage, tj Hans Torse/n maa ej were meget wed penge, hand Var Self forgange/n dag hos Preste/n paa Findaas og wilde laane penge till at Kiøbe sig Kore/n fore, widere wiste hand ej her om,
Hans Torse/n forKlarede widere at det Var de ord hand hafde hørt o/m hende, og der fore sagde at hu/n har løyet so/m Ee/n sladder taske,
Klockerens Qvinde Susane Davis datter, negtede desse ord at hafve sagt, og o/m end skiønt hun denne/m hafde talt, formente hun at hun der fore iche war noge/n sladdertaske, paastod der fore at Hans Torse/n bør anseeis till straf og betalle hende omKostning.
(B)eg(ge) parter blef tilspurt o/m de noget widere hafde i Rette/n at proponere denne Sag angaaende, me/n de begge svarede Nej, begierede Do/m,
Kongl: May:ts Foget satte i Rette at Hans Torse/n bør anseeis till bøder for saada/n si/n skielden.
Afsagt,
Som Hans Torsen Self ej negter jo at hafve skielt Klockeren Hans Andersens Kone for Ee/n sladder taske, till det at bevise frem føre Peder Huuse, so/m om hendes ord skall bære widne, hvilcke ord so/m da af Klockerens Kone skulle hafve woren talt, ej Var Hans Torsen till nogen Defame (ærekrenkelse), hvor fore de ord af Hans Torse/n er talt ej skall Kom/m/e Klockerens Kone Susane Davis datter till noge/n wanære, me/n Hans
1704: 11
Torse/n effter Kongl: May:ts Fogetz i Rettesettelse bør for saadane ord at bøde till hans Kongl: May:ts 6 Lod Sølf og gifve Hans Anderse/n Klocker udj omKostning 7 Rdr: 3 mrk: alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Louge/n,
Knud Pedersen tienende Hr: BorgeM: Falck Larsen hafde ladet stefne Fru Ziselle Jull for Resterende lø/n 7 Rdr: 8 s: og 3de Skiorter, sambt 2de aars Koeleie aarlig 1 ort med formoding hand det bør beKom/m/e,
paa Frue Siselle Julls weigne møtte Monss: Fendrich Morten Grønvold, og her till svare!! (svarede) at hand Vell Ved at hans Wer Moder er skyldig hannem denne paa stefnte Lø/n og Kleder, me/n formeente at hand Vell Kunde bie effter sine penge saa Vell so/m de andre for hannem giort hafver, det siste aars Lø/n Ved hand Vel hand bør hafve me/n de andre aar maa hand bie effter og lofvede hand at hand ej skulle miste Ee/n skilling der af,
Knud Pedersen her til svarede at hand ej lenger Kand [bie] me/n paastod Do/m till si/n betalling.
Afsagt,
Frue Ziselle Juul hafver at betalle Knud Pederse/n sin Resterende Lø/n og Kleder so/m er 7 Rdr: 4 mrk: 4 s: og 2de aars Koeleie 3 mrk: sampt omKostning 2 mrk: inde/n 15te/n dage under Lougens adfær
Opsiderne udj Haavig Peder og Endre paa Egne og jnterrecerendis weigne hafver ladet stefne Sare Sallig Hr: Natanaels formedelst hun skall hafve solt denn: dend gaard Haavig so/m skylder aarlig 1 ½ Løber Smør og underliggende Steensland hvor af Sare har solt 12 mrk: Sm: og Hans Anderse/n Aarevig 9 mrk: Sm: till sam/m/e/n 21 mrk: Sm: og befindes nu at Steensland ej mere er skyldende end 18 mrk: Sm: formodede der fore at hun bør igie/n gifve denn: hvad penge der er oppebaaret for det godtz so/m meere er opført end øde gaarde/n skylder, saa og har Sare denne/m Solt gaarde/n paa d(en)
1704: 11b
maade at hun skulle forskaffe denne/m Rigtig skiøde uden noge/n deris omKostning, hvilcket hun ej har holt me/n de Self har maat beKoste 2de skiøder, so/m har Kostet med papir og alt hvert skiøde 9 mrk: er 3 Rdr: paastod der fore at Sare baade bør gifve denn: tilbagers de penge for de 3 mrk: Sm: so/m meere er Solt end gaarde/n skylder, saa Vell so/m skiødenes beKostning og der till omKostning,
Sare Sl: Hr: NataNaels møtte iche ej heller noge/n paa hendes weigne till Sage/n at svare,
Peder og Endre Haavig paastod at effter dj Sare Sl: Hr: NataNaels nu saa tit der om er stefnt, og ej møtt at da med Sage/n Engang maatte gribe Ende, og ej lenger for hendes udeblifvelses skyld oppeholdes, indgaf saa i Retten de paatalte 2de skiøder dat: 11: November 1701:
indgaf saa der nest Eet Skifftebref effter afgangne Margrette Ericks datter, boende paa Leervigen, hvor udj Erfaris at sam/m/e gaard Steensland er udlagt till Sl: Ifver Knudse/n og Hans Aarevig hver helten, og seeis af Matrichulen at sam/m/e gaard er skyldende 18 mrk: Sm: hvor af Hans har solt 9 mrk: Sm: me/n Sare Sl: Hr: NataNaels solte 12 mrk: hvilcke 12 mrk: Smør hende og saaledes er tillagt i skifftet effter hendes Sl: Fader, saa der meere er solt end gaarde/n skylder 3 mrk: Sm:
Peder og Endre Haavig paa Egne og jnterresserendis weigne {hafde} paastod Do/m till si/n skadesløs betalling,
Hr: BorgeM: Falck Larse/n forKlarede at hvad de Qviteringer angaar so/m Sare producerer for oddelskatte/n af Steensland at hafve betalt for 12 mrk: Sm: da skede det fordj at hun tog Landskylde/n af heele Steensland, saa Vell af Hans Aarevigens part so/m si/n Ege/n, og der fore betalte Skatte/n af dend helle gaard, og Hans AareVigen der i mod indted betalte,
1704: 12
Afsagt,
Som befindes af de i Rette lagde skiøder af Sare Sl: Hr: Natanels udgifve/n till Peder og Endre Haavig med jnterresenter, at øde gaarden under Haavig denne/m er Solt for 21 mrk: Sm: Endog dend effter Matriculens formeld ej mere Skylder end 18 mrk: Sm: hvor af Hans Anderse/n Aarevig beviser at Eie dend halfve deel so/m er 9 mrk: Sm: hvilcke hand solt hafver, Sare Sl: Hr: Natanels der i mod har solt 12 mrk: Sm: hvilcke hun beviser hende er tillodnet udj Skifftet effter hendes Sl: Fader Ifver Knudse{n} effter sam/m/e Skifftebrefs widere formeld, Saa dog effterdj gaarde/n Steensland ej meere er skyldende end forbem:te 18 mrk: Sm: hvor af Sl: Ifver Knudse/n ichu/n war Eiende dend halfve part saa bør Sare Sl: Hr: Natanels at igie/n gifve till Citanterne for de 3 mrk: Sm: for meget solt er 2 Rdr: 3 mrk: og hafver sin fulde Regres der for udj si/n Moder Kare/n Sl: Ifver Knudsens boe, og so/m ogsaa af hendes udgifne 2de Skiøder fornehmes at Sare Sl: Hr: Natanaels har oppebaret!! af Citanterne for de skiøder i Skiøtnings øre 4 Rdr: det og i Sig Self er billigt at hun denne/m gaarde/n med Rigtig skiøde bør hiemle effter Lougen, saa betaller hun ogsaa till denne/m deris der paa anvente beKostning so/m er 3 Rdr: og formedelst Citanterne saa tit har maat stefne for sam/m/e Skiøde at faa wederlag, og Sare Sl: Hr: Natanels allige Vel ej sig med des betalling i mindelighed har indfunde/n, saa betaller hun og till denn: i foraarsagede prossesis omKostning 1 Rdr betalt inde/n 15te/n dage under adfær effter Louge/n
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Jon Sortland for skiels ord till Mickel Uldrick i Bogholme/n, med formoding hand der for bør bøde
Jon Sortland møtte negtede ganske at hafve talt noget o/m Mickel Uldreck, iche heller formoder hand
1704: 12b
at Michel Uldreck noget Klager paa hann: ej heller Kand det hann: med noge/n Vidne bevises,
Kongl: May:ts Foget begierede at med Sage/n till neste ting maatte beroe, at hand o/m widnerne Kand faa noge/n Kundskab,
Sage/n beroer till neste ting, till hvilcke/n tid widnerne maa indstefnes, og skall da gaaes hvis Rett er
De/n opsatte Sag melle/m Tor Hanse/n og Mogens Grønaas o/m de paa stefnte penger, hvilcke Sag siste Rettes dag til nu blef opsatt, og møtte nu paa Tor Hansens Veigne hans Sø/n Jens Torse/n, og Mogens Grønaas Self,
Jens Torse/n paa si/n Faders weigne paastod at Mogens Grønaas bør betalle hans Fader de penge so/m brefvet o/m formelder so/m er 8 mrk: 4 s: og der paa begierede Do/m, tillige med omKostning,
Mogens Grønaas svarede her till at det bref so/m till hanne/m er skrefven fra Thiophilis Bovis har hand aldrig seet, me/n hvor Tor Hanse/n det har faa!! (faet?) maa hand Self wide, tj hafde hand faaet hans bref at see hafde hand ej nødig at betalle de/n till Een ande/n og der for ude/n wed Eed testerede at hand det bref till hann: skrefve/n o/m pengene til Hanse/n at betalle aldrig har seet for nu, hvor fore hand paastod Do/m till befrielse,
Afsagt
Som Mogens Grønaas wed Eed testerer, at hand ej har seet det bref till hanne/m skrefve/n fra Thiophilus Bovidtz so/m formelder at pengene till Tor Hanse/n skulle betalles, saa og ganske negter at Tor Hanse/n har Caverit for hanne/m i saada/n fald, hand og med Qvitering fra Jørge/n Aasserse/n Hiort beviser at pengene till hanne/m paa Thiophilus Bovitz weigne betalt er, saa blifver Mogens Grønaas frj for Tor Hansens tiltalle me/n Tor Hanse/n so/m pengene ude/n Mogens Grønaasis witskab og
1704: 13
wille betalt hafver at søge si/n Regres hvor hand best Ved, og der for ude/n betalle udj omKostning till Mogens Grønaas Ee/n half Rdr: inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Hr: BorgeM: Falck Larsens hafde ladet stefne Karj Halfvors datter formedelst hun i hendes tieniste her hos hann: skall hafve bevist sig meget u-troe baade udj Ee/n og ande/n maade, hvor fore hand formente at hun burde anseeis till Straf andre till Exempel
Karj Halfvors datter blef paaRaabt me/n ej møtte ej heller noge/n paa hendes weigne,
Skaffere/n Elle/n Janse/n hiemlede tillige med Niels Hysingstad at hu/n louglig er Stefnt,
Hr: BorgeM: Falck Larse/n forKlarede og hvorledes hun ude/n hans eller noge/n af Folckene i gaarden{s} deris widskab er afløbe/n ude/n nogen afskeed eller forlof, og det af aarsage hun hørde at hun skulle blefvet Stefnt for saada/n si/n u-troeskab,
Afsagt,
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n tid Karj Halfvors datter paalegges at møde till denne Sag at svare, og so/m hun saaledes baade er beskyldet for u-troe skab og der fore løbt af si/n tieniste ude/n forlof, saa advaris Almue/n ofver alt at inge/n hende huuser eller hæller, men heller fører hende til stede, at hun o/m skyldig befindes Kand blifve strafet so/m wedbør
De Sager melle/m Sr: Joha/n Frimand og Ee/n deel Krefvende for gield so/m paa forige ting blef optage/n till nu, blef atter paafordret, me/n inge/n af parterne møtte, hvor fore udj Sage/n paa Ny wil stefnes,
Dend Sag i melle/m Fridrick von Springpil og Johanes Ørevige/n o/m dend bøxsel, hvilcke paa forige ting blef opsatt, og møtte nu iche Springpil, me/n
1704: 13b
Johanes Ørevige/n møtte og forKlarede at vere stefnt, hvor fore hand paastod at blifve frj,
Sage/n beroer till louglig Stefnemaal igie/n, o/m parterne ej i mindelighed Kand forEenis
Dend 1: febr: blef holden almindelig Waarting paa Leevaag for Waags Skibredes Almue ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n, Bunde Lensmanden Lars Meeling med effterskrefne Laugrett, Knud og Lars Rødland, Halfvor Rabbe/n Endre Rembereide, Ingemo/n Engevig, Winsens Hougland, Olle Huckenes og Biørn Steenevige/n sambt Almue fleere so/m Tinget søgte.
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedvanligt
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger so/m for he/n findes Specificerede.
Dend Sag i mellem Hr: Major Tuxen og Fridrick von Springpil angaaende afgiffter af Fitie paa Børge Bordevigs weigne so/m fra forige Ting till nu blef optage/n, og møtte paa Majorens weigne i Rette Walentin Christian, so/m paastod at Springpil bør betalle de 17 Rdr: so/m Rested dend gang skifftet udj Engesund effter afgangne Peder Tønder stod, og hand da Self skulle hafve wedstaaet,
Springpil blef paaRaabt me/n ej møtte till Sage/n at svare ej heller noge/n paa hans weigne,
Walentin Christian paa Hr: Major Tuxens weigne paastod [Dom] till betalling
Afsagt,
Som Fridrich von Springpil seeniste Rettes dag indlagde udj Retten Qviteringer for de aaringer 98: 99: 1700: 1701 og 1702: af Sl: Peder Tønder udgifve/n paa den Rettighed af gaarde/n Fitie Sl: welbr: Børge Bordevigs bør/n tilhørende, saa Kand hann: ej widere till findes at betalle, me/n saa frembt det iche i Skifftet effter Ermelte Sl: Peder Tønder er udlagt, saa for dend ande/n Formynder
1704: 14
Lauritz Bense/n Sandbeck Der till svare, {som} \der/ burde hafft dend Kundskab om børnenes midler da skifftet stod, {hvilche} \som/ Ee/n Formynder till Ko/m, hvad det seeniste aar 1703: angaar, da saa frembt hand dennem ej till dend forfaldne tid betaller, will hand der fore louglig stefnes og skall da gaaes der o/m hvis Rett er.
Sr: Anders Tønder wed Chreste/n Biering hafde atter ladet warsle Fridrick von Springpil for forige tilltalle med paastand Do/m till betalling og omKostning.
Springpil blef paaRaabt me/n ej møtte ej heller noge/n paa hans weigne,
Valentin Christian paa Tønders weigne begierede Do/m till betalling.
Afsagt.
Som Tolderen Sr: Anders Tønder lader i Rette/n fremlegge Fridrick von Springpils Ege/n haand, af dato 23: 9br: 1702: hvor udj hand forpligter sig till at betalle till Sr: Tønder 9 Rdr: 3 ort 13 s: hvor paa effter Sr: Tønders ingifne Reigning fornehmes at vere betalt udj penge og Fiske ware saa \meget at/ der nu ej meere Rester end 2 Rdr: 5 mrk: hvilche Reigning Sr: Springpil ej seeniste Rettesdag i mod sagde Fick og af dend Copie og Delation till dette ting der paa at svare, me/n nu ej ente/n møder eller lader svare till Sage/n, saa seer ieg ej Rettere end hand jo desse fordrende 2 Rdr: 5 mrk: inde/n 15te/n dage tillige med 4 mrk: udj omKostning {bør} till Sr: Anders Tønder bør betalle, under Lougens adfær.
Dend Sag i mellem Matias Gidionsens Encke og Else Sl: Peder Larsens angaaende de skieldsord so/m paserede paa Skifftet effter Sl: Matias Gidionse/n Qvalvog
og møtte nu paa Matises Enckes weigne Karl Evense/n boende i Qvalvog so/m begierede at widnerne deris Eed forKlaring o/m deris atest maa udgifve,
Paa Else Sl: Peder Larsens weigne møtte hendes Sø/n Niel!! (Niels),
1704: 14b
Det Eene widne Lars Albregtse/n Meeling møtte og Eed wed fuld boger Eed widnede at de ord so/m hand udj si/n ingifne atest har forKlaret er sandferdigt og at Else Sl: Peder Larsen lige saalede!! (saaledes) sagde og talte so/m der udj er andført
det andet widne Lars Stangeland er side/n wed døde/n afgange/n
det 3die widne Arne Østevold er ej til stede, Lensmande/n Lars Meeling forKlarede at hand er Svag og der fore den/n/e Sinde ej Kand møde,
Niels Pederse/n paa sin Moders weigne her till svarede at hand well weed at hans Moder desse ord har talt so/m atesten o/m formelder, me/n hun mente at effterdj det Var hendes Ege/n Sø/n, hun da hafde meere frihed at talle o/m hann: end o/m Ee/n ande/n,
Afsagt
Som det Eene widne Arne Østevold ej møder, saa Kand denne Sinde udj denne Sag ej noget Kiendes me/n parterne paalegges till neste ting at møde og Arne Østevold so/m widne bør og at Kom/m/e til stede si/n udgifne atest at beEedige og det under 2 Rdr: bøder till de Fattige, og o/m parterne ej i midlertid i wenlighed Kand forEenis, saa skall da udj Sagen gaaes hvis Loug og Rett Kand medføre
Dend Sag i melle/m Niels og Lars Weivog angaaende det Klamerj og huusbrud so/m paa forige ting till nu blef optagen og møtte nu begge parter i Ege/n personer,
Niels Weivog blef til spurt o/m hand wedstaar det hand seeniste Rettes dag hafde forKlaret o/m det hand huggede bortaget løst paa Lars Weivogs huus, hand svarede Ja at hand huggede løst 6 eller 7: bordtags fielle, og at det skeede i hans hastighed, bande og Sver for Rette/n at hand iche slog Lars Weivogs Qvinde, og Endog hand tit og offte af Rette/n blef formanet at bruge stilferdighed og ej sværge, blef hand allige Vel Ved sit sam/m/e, forbande sig at Lars Weivogs Qvinde løy paa hann: og atter forbandede sig at det Var Løgn, med meere saada/n hans bulder for Rette/n,
1704: 15
Lars Weivogs Qvinde Marite Torckilds datter forKlarede at Niels Weigvog slog hende ned paa Jorde/n og lagde sig ofve/n paa hende, og laag paa hende indtill at hendes Mand Ko/m og fich han af hende,
Niels forbande sig at det Var Løgn, og Endnu bandede so/m før,
Kongl: May:ts Foget satte i Rette at Niels Weiwog bør anseeis till bøder for huusbrud, so/m og strafes for si/n bande/n her for Rette/n
Afsagt,
So/m Niels Weiwog, baade første Rettes dag saa Vell so/m i dag her for Rette/n wedstaar, at hafve i si/n wrede nedhugget Ee/n deel bortags fiele paa Lars Weivogs huus, saa bør hand der fore at bøde till hans Kongl: May:ts effter Lougens 3die bogs 14 Cap: 41 art: 1 Lod Sølf, og so/m hand her ogsaa i dag for Rette/n har brugt guds Nafn forfengelige/n, med banden og Forbandelser saa bør hand og effter Lougens 1 Bogs 12 Capt: 5 art: at bøde 3 Lod Sølf, og det alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Lougen,
Dend Sag i melle/m Fogde/n og Mons Haugland o/m det slagsmaal paa Winsens Hauglands dreng Asbiørn Larse/n so/m paa forige ting till nu blef optage/n, og møtte nu parterne paa alle sider,
Mogens wedgick at hand slog Winsens si/n dreng Asbiør/n Larse/n og tog ha/m i Haaret, og det maatte hand giøre fordj drenge/n brugte i mod hann: saadan skam/m/elig Mund saa det iche var at afsige {af}
Asbiør/n Larse/n forKlarede at Mogens slog hanne/m, saa hand fick mange Kuller i hans hofvet, me/n sagde og der hos da hand blef slage/n da tog hand i mod med dend Magt hand hafde, me/n Kunde iche meget formaa i mod hann:
Kongl: May:ts Foget satte i Rette at Mogens Haugl: bør bøde for slagsmaal effter Louge/n og der o/m war Do/m begierende
1704: 15b
Afsagt
Som Mogens Haugland ej Kand negte jo at hafve draget Asbiørn Larse/n Haugland udj Haaret, me/n ej beviser at hand der till ente/n war nød eller tvunge/n, saa bør hand denne sinde bøde for sam/m/e Clamerj till hans Kongl: May:t 3 Lod Sølf, og det inde/n 15te/n dage under adfer effter Lougen,
Dend Sag i melle/m {Springpil} \Chrestopher Fonden/ og Fridrich Springpil o/m det skielderj so/m fra forige Ting till nu blef optage/n og møtte nu inge/n af parterne, hvor fore Sage/n igie/n will louglig Stefnis,
Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Bertell Norfonden for hans fuldskab og u-forskam/m/ede ord mod hanne/m seeniste Ting for Rette/n paa Høste tinget paa Windenes, der fore at lide effter Louge/n, hafde og stefnt till widne Lensmande/n Lars Meeling og Oluf Fonde/n,
Lensmande/n Lars Meeling wed Eed widnede at da Bertell Nordfonde/n Ko/m fre/m for Rette/n og skulle betalle si/n Skatt, da Var hand ganske drocken, og da hand tog pungen op da stod hand lenge og puttlede med pungen, da sagde Fogde/n lo/n (laan) mig punge/n ieg skall telle dine penge, da svarede Bertel, Je har inge/n penge lagt i mi/n pung, ieg har self Slept for denn: og da Fogde/n hafde telt pengene da fattis der paa denn: 1 mrk: 14 s: og der Fogden det sagde da svarede Bertel der war fleere penge Forbande sig og sver at der Var fleere, da tog Fogde/n 6 s: af denn: og lagde udj Fattig børse/n og saa tellede hand hans penge ande/n gang, og der fattes de sam/m/e penge, Bertel Endnu so/m før forbande sig og Soer!! (svergde) at der war fleere penge da Fogde/n fick denn:, og ellers i andre maader beeteede sig noget u-forskam/m/et med bande/n og u-høflige ord, sagde Endelig at der Var fleere penger i punge/n da Fogde/n fick denn: da talte Fogden Enda pengene i hans, Lensmandens og Oluf Fondens øyesiun,
1704: 16
me/n det blef ej fleere end før, Bertel allige Vell {Var} blef Ved sit sam/m/e, bandede og soer at der Var fleere penge da Fogde/n fick denn: det ganske Laugrett og alle i stuen bad Bertel holde Fred og bevise sig høflig i mod Fogde/n og Rettens betiente, me/n hand blef Ved sit forige, og Var ogsaa sam/m/e \tid/ saa ofver flødig drocke/n at hand neppe Kunde staa paa sine Føder,
Oluf Fonden wed Eed forKlarede lige de sam/m/e ord so/m Lensmande/n widnet hafver,
Bertell Nordfonden som war tilstede forKlarede at hand sam/m/e tid war meget drocke/n og ej Self wiste hvad hand giorde, bad o/m forladelse lofvede at see sig bedre fore Ee/n ande/n gang,
Fogde/n satte udj Rette at Bertel Fonde/n for saadane hans u-sømelige ord og bande/n for Rette/n bør anseeis till straf, Særlig fordj hand lige so/m Vilde beskylde ha/m at hafve taget af hans penge, med meere saadan hans u-skichelige ord og Forhold,
Afsagt,
Som Bertell Nordfonden med widner ofver bevises at {hafve} \hand/ seeniste Høsteting paa Windenes, for Retten frem Kom, og for det første war saa drocken og beskiencket at hand neppe Kunde gaa, der nest beviste saa u-søm/m/elig for Rette/n baade mod Fogde/n og de andre Rettens betiente, og i mange maader med forbandelser og u-tilbørlige ord i mod Fogde/n lod sig høre, saa bør Bertell Nordfonde/n for sam/m/e ord og bande/n at bøde till hans Kongl: May:t 8 Lod Sølf, og advaris her med sig Ee/n ande/n tid Søm/m/eligere mod Rette/n at forholde, saa frembt hand iche Vill till høyere Straf anseeis.
Fogden hafde ladet stefne Olle Øckland og Arne Østevold formedelst de skall hafve ladet sig bruge til wurderings Mend paa Eet skiffte paa Toranger, hvor inge/n øfrighed war ofverwerende so/m Skifftet burde forRette, der fore at lide effter Louge/n,
Arne Østevold og Oluf Øckland møtte iche, ej heller
1704: 16b
noge/n paa hans weigne,
Lensmande/n hiemlede at de her o/m louglig er indstefnt, hvor fore denne/m paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.
Kare/n Sl: Ifver Knudsens hafde ladet stefne Olle Hanse/n Tøcke for Resterende grunde leie for 8 aar aarlig 1 ort er 2 Rdr: og paastod Rasmus Egholme/n paa Kare/n Sl: Ifver Knudsens weigne at hand sam/m/e penge bør betalle
Olle Hanse/n Tøcke møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne,
Lensmande/n hiemlede at hand loulig er stefnt, hvor fore ha/n paalegges till neste Ting at møde,
Olle Fonden hafde ladet Stefne Lars Uglenes formedelst hand skall forholde hannem Ee/n Senge boe staaende paa Uglenes, so/m udj Skifftet effter Sl: Lars Uglenes er udlagt till hans Moder for 4 Rdr: formodede der fore at sam/m/e boe hanne/m bør blifve følgagtig
Lars Uglenes møtte, svarede at hans Eigere Hr: Chrestopher Gaarmand har forbudet at boe/n maa afføres {effterdj} førend gaardens huuse ere blefve/n lougføre og der fore iche Kand slippe boe/n af gaarde/n,
Oluf Fonde/n svarede at da Skifftet stod paa Uglenes effter Sl: Lars Uglenes, da blef hendes partes huuse besigtiget, og blef paalagt Ee/n deel penger, hvor fore blef udlagt Eet Stabur og Ee/n Floer, so/m stod paa øde tuffte, formente der fore at de iche meere till aabode/n Kand svare,
Lars Uglenes forKlarede at saa Var i Sandhed, me/n der hos siger at de 2de Huuse har den ande/n Leilending taget paa si/n part, og der fore iche har faaet noge/n Aaboed,
Afsagt,
Som Oluf Fonde/n beviser med sin Moders Lod Seddel at dend paa stefnte Senge boe hende er udlagt for 4 Rdr; saa bøer Lars Uglenes lade hende sam/m/e Senge boe blifve følgagtig, helst effterdj at der og bevises at da skiffet stod effter Sl: Lars Uglenes, blef der giort udleg for gaardens huusers brøstfeldighed.
1704: 17
Løche Larsen boende i Engesund hafde ladet Stefne Tøris Wiig for Resterende Rettighed baade udj Landskyld og Skatter, med formoding hand baade bør betalle hvis hand skyldig er, saa Vell so/m wige!! (fravike) si/n gaard, og dend till Foraaret Rødig giøre, Indlagde der hos si/n Reigning paa dend Resterende Rettighed so/m sig bedrager till sam/m/e/n 10 Rdr: 1 mrk: 5 s: Skatt for 1702: 1 Rdr: 4 mrk: till sam/m/e/n 11 Rdr: 5 mrk 5 s: og paastod der fore at \hand/ sam/m/e Landskyld, og skatt bør betalle,
Tøris Wig møtte wedstod louglig at Vere stefnt, sagde indted at hafve till betalling, bad o/m fordrag saa Vill hand giøre si/n flid at betalle,
Løcke paastod Do/m till betalling og at Tøris bør gaarde/n unvige, forKlarede at alle gaardens huuse er ganske forfaldne, og ej Ee/n bordtags fiel for noget huus
Knud og Lars Rødland forKlarede at huusene seer meget ilde ud, saa de fleste ere forRaafnede, særlig Flore/n so/m staar till Nedfalds,
Tøris wedgick at Flore/n war ganske forderfvet, forKlarede at den er gl: de andre huuse lofvede hand at Vill bordtecke, men der hos wed gick at hand har boet paa gaarde/n ofver 30 aars tid, me/n iche har bordtegt huusene,
Løcke so/m før paastod at Tøris bør wige si/n gaard og betalle ha/m si/n Resterende Landskyld og Rettighed,
Tøris ogsaa Vedstod at Løcke har sagt ha/m fra Jorde/n for Jul, men hand formente at hand allige Vell bør beboe gaarde/n,
Afsagt,
Som Tøris Wig fornehmes at Restere paa si/n Rettighed for forige aaringer till sam/m/e/n 10 Rdr: 1 mrk: 5 s: og paa forige aars Skatt, so/m hans Eigere Løcke Larse/n har betalt 1 Rdr: 4 mrk: till sam/m/e/n 11 Rdr: 5 mrk: 5 s: saa og fornehmes at de meste af gaardens huuse ganske er forderfvede, og ej noget bortag paa, hvilcket baade er i mod Lougens Klare tilhold, saa og naar huusene saaledes forderfves og forRaadnes
1704: 17b
Kand gaarde/n snart Kom/m/e udj wanrøgt og øddeliggelse, Eigeren till stor Skade, Saa bør Tøris først betalle si/n Resterende Rettighed og skatt so/m er 11 Rdr 5 mrk: 5 s: og der for ude/n till neste Fardag gaarde/n for si/n Eigere Røddig giøre, hvad sig Ellers huusenis brøstfeldighed angaar, da naar de blifver louglig besigtiget skall der o/m Kiendes hvis Rett er.
Dend 4 febr: blef holden almindelig Waarting paa N: HomelVig for Opdals Skibredes Almue, ofver Verende Bunde Lensmanden Gunder Pederse/n Ambland, med effterskrefne Laugrett, Lars Lunde, Jacob Høfveskeland, Jon Gripne, Jacob Opdall, Jacob Malckenes, Lars Kattenes, Rasmus HomelVig og paa Daniel Fladerages weigne Lensmande/n Gunder Ambland, sambt Almue fleere so/m Tinget søgte,
Publiceret de Kongl: Brefve, Forordninger og andre befallinger so/m for he/n findes indført,
Publicerit Hans Ottes: Skrøder, Borger i Berge/n hans udgifne Skiøde till Isack Endrese/n Hiortnes og hans Sø/n Einer Isackse/n Hiortnes [paa] dend gaard Nedre Bruntvett, skylder aarlig Landskyld med bøxsell 1 ½ Løber Sm: hvor af Ee/n hver denne/m skall nyde helte/n, i mod 100 Rdr: dat: 29 Julij A:o 1702:
Publicerit Hr: Baron Axcell RosenCrantzis udgifne skiøde till Johanes Knudse/n Skiellevige/n paa oddels Rette/n till dend gaard Barne/n (Barmen), i mod penge 50 Rdr: dat: 5 Septembr: 1703.
Publicerit Johanes Knudsen Skiellevigs udstede skiøde till si/n Sø/n Olle Johanse/n paa dend gaard Barne/n skylder aarlig Landskyld med bøxsell ½ Løb Sm: ½ Hud, dat: 4 febr: 1704:
Publicerit Johanes Knudse/n Skiellevigens udgifne skiøde till si/n Sø/n Paal Johanse/n paa dend gaard Skade/n skylder aarlig Landskyld med bøxsell 2 pd: Sm: ½ Hud dat: 4 febr: 1704:
Publicerit Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddell till Siur Hanse/n paa 1 Løb Sm: i Thoe dat: 28: Janu: 1704:
1704: 18
Publicerit Torbe/n Larse/n paa Joha/n Frimands weigne hans udstede bøxsel seddel till Lars Torbiørnse/n paa ½ Løb Sm: ½ H: i Malckenes, dat: 30 Janu: 1704:
Publicerit Stifftskrifvere/n Hermand Gaarmands udstede bøxsel seddel till Endre Jacobsen paa dend gaard Skaar Fitie Kiercke tilhørende, skylder aarlig Landskyld ½ Løb Sm: ½ Hud, dat: 8 Julij 1703:
Dend Sag i mellem Torgilds Giøen og Tosten Wee so/m fra forige ting till nu blef optage/n, møtte nu {atter} inge/n af parterne, hvor fore i Sage/n paa Ny will stefnes,
Publicerit Gietmund Mogensens paa Berent Uldricks weigne hans udstede bøxsel seddel till Olle Ingebregtse/n paa 3 Spand Sm: udj gaarde/n Lande, dat: 20 Janu: 1703:
Publicerit Gietmund Mogense/n paa Berent Uldricks weigne hans udstede bøx!! (bøxsel) seddel till Samso/n Abelse/n paa 2 pd: Sm: i Teigland dat: 2 Januarj 1703.
Dend Sag i mellem Jacob Stølle og Britte Opdall so/m fra forige Ting till nu blef optage/n, blef nu atter paafordret, og møtte Jacob Stølle Self me/n paa Britte Opdals weigne hendes Sø/n Hans Jacobse/n Opdall,
og svarede Hans Jacobse/n paa si/n Moders weigne, at de iche weed meere at Vere skyldig till Jacob Stølle end udj alt 1 Rdr: 3 mrk: og indlefverede udj Rette/n Eet skifftebref effter afgangne hendes Sl: Mand Jacob Nielse/n Opdal, hvor da Jacob Stølle blef udlagt for ald si/n fordring 4 Rdr: 3 mrk: og har hand der paa tid effter ande/n betalt nu udj Eet og nu udj andet, saa der nu ichun skall Restere 9 mrk: og formodede der fore at hand ej meere Kand fordre,
Jacob Stølle forKlarede at hand ej Self wed hvad hand har beKom/m/et, og iche heller wed hvad hand Rettelig Resterer, før end hand tencker sig o/m begierede der fore at Endnu med Sage/n till Regnskab skeer
1704: 18b
maa beroe, paa det de i midlertid Kand giøre afReigning,
Jacob Stølle protesterede og paa de 2de bester so/m før he/n paa Høstetinget blef om talt, so/m Britte Opdal hafde for hanne/m paa Foster, og for det Ko/m tillig hie/m saa bort døde det Eene so/m war Ee/n Qvige 3 aar gl: og hafde ner mist de andre sine Eigne Creaturer, formodede der fore at hu/n bør betalle det so/m død er, sagde og at hand inge/n Foer leie for de sam/m/e bester Endnu har betalt, me/n fordj at det Eene beest døde og de saa tillig hie/m Ko/m har hand ej betalt denne/m forløn/n/e/n,
Hans Jacobse/n her til svarede at de 2de bester hans Moder hafde paa Foster fra Jacob Stølle skichede de hie/m till Jacob omtrent 3 uger for Som/m/er maal fordj at de hafde iche meere høe og wedstod at de/n Qvige so/m døde war paa trende aar,
Jacob Stølle paastod Do/m till betalling, for bemelte Qvige,
Afsagt
De/n pretention Jacob Stølle hafver till Britte Opdal for dend pretenderende arf, optages till neste ting, effterdj Citanten Jacob Stølle nu ej Self witterligt er hvad hand paa dend har beKom/m/et, Imidlertid har de med hin ande/n at giøre Ee/n Rigtig afReigning, og hvad de da hi/n ande/n skyldig blifver, og der o/m ej i mindelighed Kand forEenis det Kand Jacob søge wed Lands Loug rett, og skall hann: da wederfares hvis Rett er, me/n hvad sig angaar den Qvige so/m Jacob beKlage sig at Vere for hann: bort død formedelst den fortillig blef hie/m sendt, og Hans Jacobse/n paa si/n Moders weigne wedstaar at de/n 3 uger for Som/m/er maal blef hiemsendt, hvilcket Var for tillig effter Lougens tilhold, saa betaller Britte Opdal dend till Jacob Stølle med 1 Rdr: 2 mrk: hvor i mod Jacob blifver frj for dend pretenderende Foer leie for de 2de bester so/m de for hann: født hafver
1704: 19
Dend Sag i mellem Jan Terckildse/n Bolstad og Jo/n Middalle/n om dend Kiøbte Gaard Midalle/n og hafde nu Jo/n Middalle/n ogsaa ladet Stefne Jørge/n Pederse/n Grinde/m i Etne so/m hann: gaarde/n solt hafver med formoding hand der for bør svare og betalle,
Jørge/n Pederse/n wed si/n Missive begierede opsettelse till neste ting, hvor hand da Vill bevise at gaarde/n er hann: louglig Skiødt og Solt hvor fore med Sage/n till neste ting beroer og skall da gaaes hvis Rett er.
Gietmund Mogensen paa Jacob von der Vides weigne frem Ko/m for Rette/n og frem Kaldede Jan Samsonse/n Indre Wee so/m bruger bemelte gaard so/m aarlig!! (skylder) aarlig Landskyld 2 ½ Løber Sm:
Olle Ingebregtse/n so/m bruger dend Jord Lande skylder aarlig Landskyld 3 Spand Sm: og Samso/n Abelse/n bruger dend gaard Teigland skylder aarlig 2 pd: Sm: hvilche gaarder alle ere Jacob von der Vide til hørende, og till Spurte Gietmund Mogense/n denne/m, o/m de Kiender sig døgtig fore aarlig her effter at betalle de paabudne Skatter og Contributioner, og till Eigere/n deris Landskyld og Rettighed effter Lougen, saa so/m det skulle Vere Kom/m/e/n bemelte Jacob von der Vide for ørene, at de iche skulle Vere der fore gode og døgtige,
De bemelte Dannemend her till svarede at de nest guds hielp will strefve so/m ærlige Mend deris skatter og Rettigheder at betalle her effter saa Vell so/m till fore/n, og wilde de formode at inge/n Eigere till denne dag ofver denn: har hafft at Klage, ej heller noge/n paa deris skatter for forige aaringer er skyldig, men den altid svaret og betalt hafver
Almuen ofver alt ogsaa testerede at desse benefnte Mend altid har svaret deris skatter og Rettigheder lige so/m andre bønder og Almue, de iche heller har hørt at noge/n Eigere
1704: 19b
Ente/n inde/n eller ude/n tinge har Klaget ofver denn: ej heller har Fogden Klaget ofver deris Misbetalling udj Skatterne, me/n de alle tider dend har betallt lige so/m andre.
Dette begierede Gietmund Mogense/n paa Jacob von der Vides weigne at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis.
Dend 6: febr: blef holden almindelig Waarting paa Haavig for Ous og StrandVigs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmændene Samuel Loss og Anders Haavig med effterskrefne Laugrett,
Af Ous Skibrede,
Anders Langeland, Anders Goupholm, Rasmus ibm: Niels Langeland, Oluf Kleppe, Tom/m/es Giære, Olle Skare og Lars Hofskaar,
af StrandVigs Skibrede,
Engel Ballesem, Steen Lygre, Jon Berge, Anders Aackre, Steen Wiig Niels SkogsEide Jon Foer og Olle Eckeland,
sambt Almue fleere so/m sam/m/e tid Tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedVanligt,
Publicerit de Kongl: Brefve, Forordninger og andre befallinger so/m for he/n findes Specificerede,
Publicerit Mallene Sl: Michel Jonsens effterlefverske hendes udstede bøxsel seddel till Knud Pederse/n paa ½ teig Jord i Tvett i Strandvigs Skibrede, so/m skall Continuere hans huustrues Bodele Michels datters lifs tid, dat: 2: Martj 1694:
Dend Sag i mellem Steen Lygre og Michel Baartvett angaaende dend paastefnte Rettighed, so/m fra forige ting till nu blef optage/n, og møtte nu atter Steen Lygre, so/m Sage/n paafordrede, Indgaf udj Rette/n det Skifftebref effter afgangne Ziselle Evens datter Sandal, so/m formelder at Michel Baartvet dend gang war skyldig till boe/n udj Rettighed 11 Rdr: 1 mrk: og paastod Stee/n Lygre at Michel det bør betalle tillige med foraarsagede omKostning,
Michel Baartvett møtte iche, ej heller noge/n paa hans weigne
1704: 20
Mogens Refne og Jo/n Tvett hiemlede at de louglig her o/m Michel Baartvett har indKaldet,
Stee/n Lygre paastod at Michel Baartvett effter forige opsettelse og paaleg burde bevise at sam/m/e Rettighed war betalt, og so/m det ej skeer, formodede hand at hand bør til findes sam/m/e penge at betalle tillige med omKostning,
Afsagt,
Som Michel Baartvett siste Rettes dag blef paalagt till dette Ting at bevise hand dend fordrende Rettighed till sin Eigere hafver betalt, og nu ej ente/n møder eller lader svare till Sage/n, Stee/n Lygre der i mod baade med Skifftebref effter Sl: afgangne Ziselle Evens datter Sandal beviser, at de fordrende penge der udj er indført Michel Baartvett till Debet, saa og indlegger sit skiøde paa sam/m/e gield at {Vere} hafve Kiøbt saa effter saada/n Sagens omstendighed afsiges at Michel Baartvett desse paastefnte 11 Rdr: 1 mrk: till Stee/n Lygre inde/n 15te/n dage bør betalle tillige med omKostning 4 mrk: 8 s: alt under Nam og wurdering i si/n boe,
Dend Sag i mellem Niels Berland og Endre Holdthus, angaaende dend arf effter Marite Lars datter so/m fra forige Ting till nu blef optage/n, og møtte parterne nu paa begge sider,
Niels Berlandstvet forKlarede at hans Søster Marite Lars datter har tient hos Endre Holdthus i 20 aars tid, og formente at hun hos hann: baade Lø/n og Kleder har til gode, saa og sagde at Endre Holdthuus har oppebaaret alt hvis hende er udlagt i arfveskiffte hvor hu/n noget skulle arfve, paastod at hand der fore bør giøre Reede og Regenskab,
Endre Holdthuus møtte og svarede at hund iche har tient hos hann: meere end 8 aar, og det i dend tid hand bode paa Bolstad, so/m nu er o/m trent 12 aars tid, side/n opsagde hu/n si/n tieniste og war hos hann: so/m Ee/n huus Qvinde, og ej arbeide hos hann: meere end foer huus werelse, og under tide/n noge/n ande/n willighed
1704: 20b
og for de aaringer hun tiente hos hann: har hand hende Rigtig betalt hvad hende til Ko/m, hvad hun arfvet hafver eller i andre maader har fortient, det Ved hand iche, tj hand Var iche hendes formynder i noge/n maade, og der fore ej Kand svare till hendes Middel,
Endre Holdthuus hafde ladet indKalde Elling HougeVold og Svend Holdhuuses Qvinde Ingebor Anders datter so/m wed Eed widnede, at de effter Endre Holdhuuses begiering Ko/m till bemelte afgangne Martie!! (Marite) Lars d: da hu/n laag Siug og till spurte hende om hu/n noget hafde at Krefve ente/n hos Endre Holdthuus eller andre hvor till hu/n svarede Nej at hu/n indted hafde at fordre hos Endre Holdthuus, me/n naar hu/n af hann: war bestediget till Jorde/n Kunde inge/n Mand søge hos hann: for hendes skyld 2 s: tj hand Var hende indted skyldig,
Endre Holdthuus Erbød sig ogsaa at giøre si/n Eed at hand indted till Marite Lars datter skyldig er, og effter Eedens afleggelse want at hand iche i noge/n maade hende noget Var skyldig, me/n hvad hu/n hos hann: ente/n i Ee/n eller ande/n maade har fortient det har hand hende betalt,
Afsagt,
Som Endre Holdhuus med widner beviser at Marite Lars datter paa Si/n Siuge Seng før hendes død Self hafver effter tilspørgelse wedstaaet at hun ej noget hos Endre Holdhuus hafde at fordre, Endre Holdhuus det sam/m/e og wed Eet!! (Eed) testerer at, hand ej hende noget skyldig er, ej heller bevises der at Endre Holdhuus ente/n Var beskichet till hendes Formynder, eller, antaget at Vere hendes werge, hvor effter hand Kunde søges for hvis hu/n Kunde hafve arfvet eller fortient, saa blifver hand frj for Niels Berlands tiltahle
1704: 21
Mogens Refne hafde ladet Stefne Knud Olsen Refne formedelst at der skall Vere 11 mrk: Smørs Leie i Refne so/m hanne/m till hører, hvilche hand formoder hann: bør følge, efftersom hand der for ude/n ogsaa er Rette oddels Mand saa Vill!! (Vell) til de 11 mrk: Sm: som meere,
Knud Olse/n blef paaraabt me/n ej møtte ej heller noge/n paa hans weigne
Lensmande/n Anders Haavig og Johanes Refne hiemlede at de Knud Olse/n louglig stefnt hafver,
hvor fore Knud Refne paalegges till neste ting at møde tillige at med hafve Skifftebrefvet baade effter afgange/n Dag Olsen og hans Moder Britte Knuds datter, og skall da gaaes hvis Rett er.
Hr: Major Storm hafde ladet for Rette/n indKalde 2de af sine Soldattere Ved Nafn Olle Jonsen Frøland og Mogens Olse/n Børdall, till at giøre forKlaring om det snack og Sagn so/m der skall Vere passerit i melle/m denne/m o/m dend Qvinde Ane Tottland af Samnanger, der o/m at giøre forKlaring, særlig dend Soldat Mogens Olse/n Børdal so/m har sagt at hafve ligget hos Ane Tottland, hvor of/ue/r hu/n sig for welbr: Hr: Obriste skall hafve besverget, hvilcke Supliche hand i Retten indlagde af dato 10 Januarij 1704: med de/n der paa fulte Ressolution af dato 10 Janu: sam/m/e dag,
og frem Ko/m først Mogens Olse/n Børdall so/m Hr: Major Storm begierede at maatte for Rette/n examineris, og giorde hand si/n beKiendelse saaledes, at nestlede/n Som/m/er Eet aar siden tiente hand hos bemelte Encke Ane Olsdatter Tottland, og hand talte till hende og begierede hende till Egte, og so/m hand tit og offte begierede hende, da paa det siste sagde hun till hanne/m at hand skulle talle till hendes wenner og slegt der om, og da hand Ko/m till hendes
1704: 21b
Wær broder Anders Børdal, da svarede Anders, det Kand hun og du giøre so/m de will, det Kom/m/er ej mig til, noge/n tid der effter, saa pas so/m Mitsom/m/ers tid laag hand hos hende og hafde omgiengelse med hende i hendes Ege/n Floer udj noget høe, side/n der effter 8te dage for S:te Hans dag End Ee/n gang, og siden atter igien, forKlarede og at de dend gang Var allene og ej noge/n saag der paa, der effter gich hand till Jo/n Frøland so/m Var Olle Jonsens Fader, og sagde till hann: at hand hafde begiert Ane Ols datter Frøland, og har ogsaa ligget hos hende, og hafft sin wille!! (vilje) med hende, og det giorde hand fordj at hans Sø/n Olle Jonse/n ej skulle begiere hende, effterdj da i melle/m denn: Var noge/n Venskab, og da hand saaledes hafde faaet si/n willie med hende gaf hand hende i Elskogs!! (Elskovs) gafve Ee/n alle/n læret hvor fore hand gaf i Berge/n 14 s: alt dette har hand og beKiendt for si/n Sogne Prest Hr: Chrestopher Gaarmand, widere wiste hand iche i denne Sag ente/n at sige eller beKiende i noge/n maade,
Ane Ols datter Totland her till svarede at denne Mogens Olse/n Børdal har sagt u-sandferdigt og at hand hende beløyet hafver, hun Kand iche negte at hand Joe begierede at wille ligge hos hende, me/n hun negtede hanne/m det, og ej wilde, effterdj hu/n dend gang Var forlofvet med dend ande/n Soldat Olle Jonse/n Frøland, og da hand hafde sagt saadane ord so/m hand nu beKiendt hafver om hende till Jon Frøland, der med at spilde Egteskab i melle/m hende og Olle Jonse/n Frøland, da løb hand fra hende af si/n tieniste ude/n noge/n afskeed, og for det øfrige effterdj at Mogens Olse/n Børdall saaledes har beløyet hende paa si/n ære, hand der fore af si/n beskichede øfrighed bør anseeis till exemplariter Straf andre till Exempel, effterso/m hun {der} udj hans paaSagn ganske er u-skyldig,
Tomes Frøland forKlarede at nest afvigte Jul
1704: 22
Eet aar siden Var An/n/e Totland, paa Frøland hos Jon Frøland, og der Var samblet Lars Olsen Frøland tillige med hann: og de Ko/m i Jo/n si/n Stue, da sagde Jo/n Frøland till {An/n/e} denne/m, ieg hafde tencht at talle till An/n/e Totland for mi/n Sø/n Olle, at skulle hafve hende, paa dend maade at Vj Kunde faa Kiøbt hendes godtz, me/n nu hører Jeg noget snack om hendes dreng Mogens og hende, hvor fore ieg iche Kand,
Jo/n Frøland so/m Er Fader till dend Soldat Olle Jons: frem Ko/m og forKlarede at nest lede/n Juull Eet aar side/n da Ko/m hand tillige med si/n Sø/n Olle ned till Tottland i gieste bud, og Jo/n gich ud for døre/n og ind i Ane Totlands Sengebu, og sagde till Ane ieg har tenckt at talle til dig for mi/n Sø/n, dog paa dend maade at om de Kunde faa Jorde godtzet at Kiøbe, og ej hellers, og blef da ej talt widere der o/m, Ee/n dag eller toe der effter sende hand bud till Ane Totland og {for} dage/n før Ko/m hendes dreng Mogens Olse/n op till hanne/m og sagde, har i talt till mi/n Mad Moder for Eeders Sø/n Olle, hand svarede ieg Kand iche sige det nu, da sagde Mogens Jeg will sige Eder, hun har lofvet mig Egteskab, Jo/n svarede har hun det, saa er hun og pligtig til at holde det, hand sagde widere ja Vj har Endnu meere sam/m/e/n, Jo/n sagde hvad er det, hand svarede ieg er iche frj for hende, der paa sende hand bud till An/n/e Totland og hendes dreng Mogens og spurde Mogens i hendes Ege/n nerwerelse o/m hand Vilde staa wed sine ord, hand sagde Ja, og Soer at det Var sandt der paa skiød Jo/n Frøland Lars Olse/n Frøland og Johanes Tøsland till widne, hvilcke Mend wedstod saa at Vere talt, me/n Ane Totland her til svarede at hand hafde løyget u-sandferdigt, i alle maader, og hart stod paa at det Var løgn,
1704: 22b
Ane Totland her till svarede at hun er beløyet af Mogens Olse/n Børdall, og bad inderlig at hand der fore maatte anseeis till Straf, og der for uden forKlarede at hun mange gange {Var} Kunde hafve wore/n gifft, hafde iche denne Soldat Mogens Olse/n Børdal weret med si/n løgn, ellers forKlarede hu/n at Jo/n Frøland sagde at hun løb effter hans Sø/n ned till Tøsse, da gick hu/n si/n ære/n der ned, og da hun forna/m hand war der, Vilde hu/n talle med hann: og da hand fant hende, bad hand hende ind, og hun blef der o/m Natte/n, og da skeede det med hende og Olle Jonse/n Frøland so/m dend forige Do/m o/m formelder,
Dend 14: febr: blef holden Eet Extra Ting paa Sortland udj Føyens Skibrede, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larse/n, med effterskrefne Laugrett, Andfind Hysingstad, Helge Føyen, Berent Lillebøe, Lars Wickenes, Gunder Degernes, Daniel Stue, Aamund Horneland og Tøris Dyfvig,
Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne, Ane Aslacks datter Nøckling, saa Vell so/m hendes bør/n, Nafnlig Paal Berøe/n, Ingebregt Mælland, med si/n qvinde, Arne Olse/n Nøckling, sambt Niels Spidsøe/n, till at giøre forKlaring o/m deris Sl: Fader Oluf Nøcklings dødelige afgang, effter so/m Spargement gaar, at hand saa hastig og u-formodentlig skall Vere hend død, og ej wides paa hvad maade, Ilige maade, for dj at {der} sam/m/e afdøde Mand, skall hafve begaaet leiermaal med si/n tieniste pige Dorette Lars datter, der o/m og at giøre forKlaring, med widere so/m Kand behøfves till denne Sags oplysning, hafde og ladet stefne Chreste/n Stockvige/n og Baar Næset Erick SteensVig, Niels og Hans Selle, sambt de Mend so/m hann: skall hafve baaret hanne/m till Jorde/n, og de so/m bar ha/m fra Marcke/n død till hans gaard Nøckling, alle at giøre forKlaring, saa Vit denne/m o/m hans død og leiermaal witterligt er,
1704: 23
Alle de indstefnte møtte till denne Sag at svare, og blef først frem Kaldet, Mandens effter latte Encke, Ane Aslacks datter, og till Spurt paa hvad Maade hendis Mand wed døde/n afgick, der o/m at giøre forKlaring so/m hun for gud will ansvare, og effter at hun saaledes blef formanet at sige si/n Sandhed giorde hu/n si/n beKiendelse so/m følger, omtrent for 5 ugers tide/n!! (tid) side/n Ee/n Torsdags Morge/n Ko/m hand till hende og sagde, Jeg will i dag gaa hen at lede effter mine øger, og o/m ieg iche Kom/m/er hie/m i affte/n skall i iche agte det, tj ieg maaskee gaar hen till Berøen till mi/n Sø/n Paal ibm: effterdj dend wej hand gick at wille lede effter øgerne Var paa weien till Berøe/n, og hand fick sig Mad om Morgenen, og so/m det Regnede noget sagde hand, ieg trur at ieg lader Hestene blifve i dag, og gaar he/n i stæde/n at hugge noget weed so/m Tøsse/n Kand bære hiem, der paa tog hand si/n øxse og gick udj gaarden og wilde slibe dend, og hans Sø/n Ingebregt Mællands dreng Var der paa jorde/n, og hand gick ud og drog slibesteene/n for hann: og Oluf Nøckling hendes Mand slibede si/n øx, og so/m det Var giort, begynte weirliget at forbedre sig, og Regne/n holt noget op, da sagde hand, ieg Vill gaa i dag effter woris øger, maaske det blifver ej bedre weirlig i Morge/n, og saa gaar dend Eene dag bort effter dend ande/n, hvor fore da hand hafde faaet sig Mad, gick ad Marcken, og hand blef borte fra Torsdag og till Løfverdage/n, og da hu/n forna/m at hand blef saa lenge borte skichede hun bud till Berøen og lod Spørge effter hanne/m, og da hendes Sø/n Ingebregt Mælland Ko/m till Berøe/n og Spurte effter si/n Fader, fick hand at Vide at hand ej hafde Vore/n der, saa fuldte dend ande/n hans Sø/n Paal Berøe/n med hann: og lette effter deris Fader, og de fant hann: liggende død i Marcken, og de gick hie/m, fortalte deris Moder det, og da hu/n fick desse Sørgelige tidende, skichede de bud till Hans og Gunder Selle, Lars SteensViig
1704: 23b
Erick Waage, Aamund Spidsøe/n, og Esaias Gietung, og de tog hanne/m af Marcke/n og bar ha/m hie/m till hendes huus, og forKlarede for hende at de fant hann: død liggende paa Marcke/n, Ellers forKlarede hu/n at hand Var ganske fresk da hand gick fra hende till Marcken, dog Klagede hand sig o/m afftene/n for hende at hand hafde undt, og ellers har hand hafft Ee/n særdeelis Siugdo/m i lang tid, at naar det Ko/m paa hann: saa Var det ligeso/m Ee/n green af dend Faldende Siuge, saa at naar det tog ha/m, Kunde hand ej i noge/n maade hielpe sig Self, hvilcke Siugdo/m hand hvert aar hafde Ee/n gang eller toe, beKlagede si/n store Søg/n(?) ofver saada/n hendes Mands hastige død, hun blef till Spurt o/m dend Sl: Mand ogsaa hafde besofvet dend tieniste Tøs so/m tiente hende Ved Naf/n Dorette Lars datter, hun svarede at det nock war Sandhed og alt for meget Folck witterligt før hans død, tj sam/m/e Qvindfolck tiente hende, og har nu ej meere end 3 eller 4re uger tillbage før hu/n giør barsell, hand hafde beKiendt det for hende og sine bør/n noge/n tid før end hand døde, hand og der fore tog sig Ee/n stor Sorg till, saa hans forige Svaghed der ofver blef jo wære og wære, saa de mange ganger tviflede o/m hans Sundhed, og war bange for hans hilse/n!! (helse), bad gud bedre sig for saada/n stor Sorg hu/n har faaet baade ofver dette og meere, sagde ellers at det leiermaal Var skeed og aabenbaret for noge/n tid side/n, me/n de dølte det for øfrighede/n saa lenge de Kunde, me/n dog Kunde det ej holdes saa dølt at jo folck fick det at wide, widere wiste hu/n iche her o/m at giøre forKlaring, bad at med hende og hendes Midler Naadig maatte medhandles,
dend Elste Søn Paal Olse/n Berøen forKlarede, at paa sam/m/e tid so/m melt er, Ko/m hans broder Ingebregt Mælland till hann: Ee/n Løfverdags Morgen tillig og Spurte
1704: 24
om hans Fader ej Var der, da sagde hand Nej, hand ej har seet hann: og hand fortalte hann: hvorledes hans Fader gick o/m Torsdags Morgene/n he/n og wilde oplede sine Hester, og side/n har de ej fornam/m/et noget till hann: me/n de mente at hand Var gaae/n till Berøen, saa fultes de ad og wilde lede effter hannem, og de lette i Marcke/n indtill mod afftene/n, da fant de hann: liggende død næsgrues paa Marcke/n, der Var og noget watte/n, paa sam/m/e stedtz, so/m af Reg/n var samblet sig, der laag hand udj med sit ansigt, og af hans Eene Næsse borre Var lidet blod, widere skade Kunde de ej see paa hann: og de lod ha/m ligge og gick he/n og fick desse før benefnte Mend med sig, tog hann: saa og bar ha/m hie/m till sit Huus, og det skeede ej før o/m Søndags Morgene/n, effter so/m det Var for Silde o/m Løfverdage/n, Ellers forKlarede Paal Berøe/n at hand ej Kand negte jo at Vere widende at hans Fader hafde begaaet det leier maal med si/n tieniste Tøs Dorette Lars datter so/m nu wenter sig i barselseng hver dag, for hvis skyld hu/n ej Kand Vere tilstede, bemelte Tøs har tient paa Nøckling hos hans Fader først 2 aars tid, og for mistancke skyld blef hu/n forjaget af si/n tieniste, og 4re aar der effter Ko/m hu/n atter i hans tieniste og tiente der nu indtill nylig for deris Faders død, og det i 1 ½ aars tid, og da det blef obbe/n baret, Ko/m hu/n af si/n tieniste, widere wiste hand ej i den/n/e Sag at giøre forKlaring.
Ingebregt Mælland Oluf Nøcklings ande/n Sø/n forKalrede, at desse tider da Ko/m hand o/m Løfverdags Morgenen og wilde hente hans dreng so/m Var der henne at hugge noget weed, og da hand Ko/m der, og Spurte o/m si/n Fader, sagde hans Moder, at hand Var o/m Torsdage/n gaae/n i Marcke/n at lede effter sine øger, saa gick hand till Berøe/n og Spurte \effter/ hanne/m, me/n hans broder Paal Olse/n so/m der bode, svarede hann:
1704: 24b
at hand ej hafde Vorre/n der, og de fultes ad og lette effter deris Fader, og de fant hann: mod afftene/n liggende død paa Marcke/n næssegrues paa Jorde/n, og ej saag noge/n Feil paa hann: uden allene at der Var gaae/n blod i gien/n/e/m hans Eene Næsseborre, og de lod ha/m ligge, og hendte de før benefnte Mend, og o/m Søndags Morgene/n bar de ha/m hiem i sit huus, ellers forKlarede hand saa Vell so/m hans broder Paal Berøe/n at deris Sl: Fader altid i lang tid har hafft Ee/n Svaghed, saa so/m Ee/n gre/n af dend faldende Sot, hvilcket tog hann: undertide/n saa sterckt at hand sig Self ej Kunde hielpe, Ellers forKlarede hand at hvad sig det leiermaal med det Qvindfolck Dorette Lars datter angaar, da Kand hand iche negte dette at hand jo ogsaa Viste der af, og at det Var Sandhed at hans Fader det hafde begaaet saa so/m at sam/m/e qvindfolck før hans død blef bort Jaget af si/n tieniste, og hu/n nu wentes hver dag i barselseng, og der fore ej Kunde møde till i dag at svare der till,
Arne Olse/n Nøckling so/m war hiem/m/e hos si/n Fader, forKlarede at den/n/e Torsdags Morge/n so/m før er melt stod hand op af si/n Seng, og gick ud, da hand Ko/m ind igie/n spurte hans Fader hann: hvad wærlig det Var hand svarede, det Regner, da sagde Fadere/n, i dag Vill ieg gaa ad Marcke/n at oplede woris øger, og Arne Svarede, saa Vill ieg gaa i Lade/n at treske Fadere/n sagde Ja det Var Vel, der paa gick hans Fader side/n he/n og qvettede!! (kvessede) Ee/n øx med hans Søns Ingebregt Mællands tieniste Dreng, og so/m hand hafde faaet Mad, gick hand till Marcke/n, og hand sagde da hand gick bort, at hand maaskee Vilde med det sam/m/e gaa till hans Sø/n udj Berøen, og da hand blef borte saa lenge tenckte de hand Var i Berøe/n
1704: 25
hvor fore de iche søgte effter hann: om Løfverdags Morgene/n Ko/m hans broder Ingebregt Meeland og wilde hente si/n dreng so/m der Var at hugge noget weed, og hand spurte ogsaa effter si/n Fader, og der hand forna/m at hand hafde Vore/n saa lenge borte fultes de ad till Berøe/n og Spurte effter hann: me/n deris broder Paal svarede at hand ej hafde Vore/n der, saa bad Ingebregt hann: at hand skulle gaa hie/m till si/n Moder, de Vilde gaa og lede effter deris Fader, og hand gick hie/m effter sine brødres begiering, og saa wed hand iche hvorledes widere Var beskaffet, førend de Ko/m hie/m med hans Fader død af Marcken, dog saag hand ej noge/n skade paa si/n Fader, ude/n allene at blodet Var gaae/n i giene/m hans Eene Næsseborre, ellers forKlarede hand at hans Fader altid har Vore/n Svag, og naar sam/m/e Svaghed angreb hann: Kunde hand ej hielpe sig Self, og det Var Ee/n Svaghed so/m af dend Faldende Syge, hvilcke Siugdo/m hand har hafft i ma\n/ge aar, og fick det hver aar nogle gange, widere o/m hans død wiste hand iche at giøre forKlaring o/m, Ellers forKlarede Arne Nøckling at hand nock Viste at hans Fader hafde begaaet det leiermaal med si/n tieniste tøs Dorette Lars datter, hvilcke leiermaal hans Fader hafde wedstaaet i sit lefvende lifve, og wentes sam/m/e tøs i barselseng hver dag og war tøse/n af si/n tieniste før sam/m/e aarsage før hans Faders død, og hørte hand at hans Fader Klagede sig for sam/m/e leiermaal, og der ofver altid bar Ee/n stor Sorg, widere wiste hand ej her o/m,
Chreste/n Stockwige/n og Baar Nesse wed Eed forKlarede at de iche i noge/n maade o/m Oluf Nøcklings død er widende, ude/n allene at de fick at høre at hand Var død, og blef funde/n død i Marcke/n
1704: 25b
Lars Steenswaag, Erick Waage, Hans og Gunder Selle sambt Amund Spidsøe/n og Esaias Endrese/n Gietung wed Eed testerede at {de} o/m løfverdags afftene/n Ko/m Oluf Nøcklings 2de Sønner Paal Berøe/n og Ingebregt Mæland till denn: og forKlarede for denn: at de hafde funde/n deris Fader død i Marcke/n, bad denne/m at de wilde følge denne/m og hielpe han/n/e/m hie/m til sit huus, og so/m det Var noget silde, gick de o/m afftene/n ej lenger end till gaarde/n Nøckling, hvor de blef o/m Natten, o/m Morgene/n tillig gick de till Marcken, da fant de hanne/m liggende død Næssegrues paa Jorde/n, dend Eene hand under hans brøst og dend ande/n hand laag ned Ved hans side, lidet wand Var der og paa Marcke/n, saa hand Var waad paa dend side hand lag!! (laag) nest Marcke/n paa, og de tog hann: op, og besaag hann: ofver alt, o/m de Kunde see noge/n Skavanck paa hans Legeme, ente/n i Ee/n eller udj Ee/n ande/n maade, me/n de forna/m ej det aller Ringeste, ude/n allene af dend Eene Næssebaare lidet blod, og da de Ko/m hie/m till gaarde/n med hann: Klede de hanne/m af alle sine Kleder, og besaag hans Krop, me/n ej saag det Ringeste, ude/n so/m før er nefnt, saa de iche i noge/n maade Kunde wide hvor af hand war blefve/n død, effterso/m hans legeme indted skade i noge/n ting, ellers forKlarede Erick Waage, Hans og Gunder Selle at!! sambt Chreste/n Stockwige/n at de altid har fornam/m/et at Oluf Nøckling har hafft Ee/n lide/n Svaghed, og naar det angreb hann: blegnede hand bort i hans ansigt, og falt ned so/m i Ee/n besvimelse, og wiste indted af sig Self naar saadant Ko/m paa hann: ellers forKlarede desse benefnte Mend, at de iche wiste noget o/m det leiermaal med Oluf Nøckling og hans tøs førend effter hand Var død, da hørte de det af mange, saa og hørte da!! (de) at
1704: 26
det Var witterligt af hans Qvinde og børn før hans død, widere wiste de iche her o/m at profve
Kongl: May:ts Foget til spurte denn: ogsaa o/m de iche har hørt sige af Folck at Oluf Nøckling skulle hafve om Kom/m/et sig Self, for hvis aarsage, hand der o/m maatte forhøre Sage/n till des Rette oplysning,
der till de svarede, at de iche Kand negte jo at hafve hørt talle der o/m, dog iche saa meget her ude hvor Mande/n bode, so/m inde udj Fiordene langt fra,
Lensmande/n Andfind Hysingstad ogsaa forKlarede at hand hafde hørt dette Røgte i Kongshaf/n af Ee/n deel Folck so/m der laag med Ee/n Jegt weed fra Fiordene og wilde till Berge/n,
Kongl: May:ts Foget satte i Rette at effterso/m det leiermaal med Oluf Nøckling og hans tienistetøs war Aabenbare før hand Ved døde/n afgick, hand det Self ej har Kundet negte ente/n for si/n Qvinde eller bør/n, hand ogsaa nylig for sist afvigte Waarting wed døde/n afgick, saa hand dend tid der fore ej Kunde blefve/n stefnt, hans boe og Formue af løsøre dog bør were hans May:t hie/m falde/n, og Qvindfolcket at bøde effter Louge/n,
Lensmande/n Andfind Hysingstad, Aamund Horneland og Helge Føye/n wed Eed widnede at de effter Fogdens befalling beskichede sam/m/e Qvindfolck Dorette Lars d: og hende til spurte hve/m der Var Fader till hendes bar/n hu/n gick med, hvor hun da svarede at hun aldrig wiste af noge/n ande/n Mand end hendes Husbonde Oluf Nøckling, der paa wilde hun ej allene giøre si/n Eed, mend end og døe o/m det giordes fornøde/n, ellers forKlarede Lensmande/n, at hun nu ej Kunde møde for hendes Svagheds skyld, tj hun wed sig ej noge/n dag frj fore at giøre barsell,
1704: 26b
Kongl: May:ts Foget End nu so/m før satte i Rette paa bøder effter Louge/n,
Oluf Nøcklings Encke og tilstede werende bør/n bad at med denne/m gunstig maatte handles, effter so/m de iche Kand negte at sam/m/e leiermaal jo af deris Fader at Vere beganget,
Afsagt
Som effter de førte og Eedtagne widner er fornammet, at afgangne Olle Endrese/n Nøckling er funde/n død i Marcken, dog ej i nogen maade tegn, ente/n till si/n Ege/n ombringelse, eller af andre unde Mennisker at vere beskadiget, Saa Kand det bøygde Raab der om, som allene af unde Mennisker er opspunden, ej Kom/m/e afgangne Oluf Nøcklings Qvinde og børn till Ringeste Nackdeel, skade eller æris forKlening i nogen maade, ej heller Mande/n i si/n graf till noge/n Skam/m/elig efftertahle, men der fore i alle maader bør Vere frj og forskaanet, me/n so/m Oluf Nøckling i sit lefvende lifve har vedstaaet det leiermaal med si/n tieniste pige Dorette Lars datter, og det og før end hand Ved døden afgick af adskillige er beKiendt, saa falder hans boes lod og Midler af løsøre till hans Kongl: May:t naar ald bevislig gield er blefve/n betalt, Qvindfolcket Dorette Lars datter so/m nu ej møder, bør till neste ting at møde, og skall da saa Vit hende angaar gaaes hvis Rett er.
Dend 26 Martj blef Retten betient paa Sundhords Toldsted ofverende!! (ofverwerende) Andfind Hysingstad og Aamund Horneland Eedsorne Laugrettes Mend udj Føyens Skibrede.
Till hvilcke/n tid Kongl: May:ts Tolder wed Sundhords Toldsted Sr: Jacob Koefoed hafde ladet stefne Skiper
1704: 27
Olle Tollacksen Kom/m/en fra Stavanger med sin Jegt dregtig 2 Lester, som effter sin medhafvende Toldseddell fra StafVanger skulle indehafve 48: tønder Blandings Koren, og wed opmaallinge/n fornam/m/et at hafve meere End Toldseddelle/n udViser 50 tønder Hafre, hvilcke welbem:te Tolder Sr: Koefoed har andholdet med formoding det bør effter Told ordinantzen were Confisqverit, effter so/m der af ingen Told betalt er, ej heller angaf bemelte Skipper sig her Ved Toldsteden da hand andKom till sam/m/e wores angifvelse, men saaledes baade forbj Seiglede, og der for ude/n agtede at Ville forsvige hans May:ts Told, paastod der fore at {baade} Kornet so/m u-angifve/n befindes ej allene maatte Kiendes pris, men end ogsaa Skippere/n at betalle Tolden, saa Vel so/m dend der wed foraarsagede omKostning, og Indlefverede saa der hos dend Toldseddel de med hafde lydende paa Skipper Mons Sifversen Tienende Hr: Søfren paa Klep paa Giedere/n!! (Jæren) indehafvende 48 tønder Blandings Kore/n, udsted af Toldere/n udj Stavanger Sr: Augustinus Eble, af dato 7 Martj 1704: Sam/m/e Jagt er her {till} \Ved/ Toldsteden dend 14: Martj nest afvigt om afftenen silde, og har bemelte Jagt till den/n/e tid blefve/n liggende og det formedelst Dimmel ugen der paa indfalt da Sage/n ej Kunde fore tages før nu,
Oluf Tollacksen møtte i Rette og forKlarede at hand Reiste fra Stavanger ampt med denne baad Kore/n og hafde alt dette Korn inde da hand fick sin Toldsedel i Stavanger, forKlarede ogsaa at hand Vell wiste da hand Reiste fra Stavanger hvad Koren hand hafde inde, og at hanne/m af hans Reedere Hr: Søfren Godtzen blef lefveret Toldseddellen paa Kornet, og meente at alting der med war well, wiste ej widere her till at svare, end hand satte Sagen i Rettens hender, hand blef og tilspurt af hvad aarsage hans Nafn ej i Toldseddelle/n er mentionerit, me/n at der udj er indført Mons Sifverse/n, Hand svarede at hand
1704: 27b
iche weed des beskaffenhed, men meener at Vere Ee/n forseelse af dend Tiener so/m Toldseddelle/n har begieret, effter so/m at denne Mons Sifverse/n forlede/n aar førde baaden for Søfren Godtzen, sagde ogsaa at hand Vell Self Kunde læse hvad der stod, me/n mente at det Var lige gaat hvis Naf/n der udj war skrefve/n, Ellers forKlarede Skippere/n Oluf Tollackse/n at da hand blef af Toldere/n anholde/n begierede hand af hann: at hand maatte tillades at gaa lige till bage igie/n till Stavanger, at hand der Kunde forsee Sig med Een ande/n Toldseddel, men Toldere/n wilde det ej tilstede, forKlarede dog effter til Spørgelse at hand hafde agtet sig at gaa till Qvindhæret med Kornet, der at læsse, me/n blef saa wed indseiglinge/n andholde/n og forhindret,
Kongl: May:ts Tolder paastod at det Kore/n so/m er ofver Toldseddellens formeld nemblig 50 tønder, maatte [blifve]? Kiendt till Confischation effter hans May:ts Told Rulle saa Vell so/m at Tolde/n med paa gaaende omKostning maatte betallis,
Indgaf saa der nest Een Specification paa dend anvente beKostning med arbeids Folck Kornet at op maalle, de 2de Mend der sam/m/e tid war ofverwerende og till saag hvad so/m skeede, Fløttings Folck so/m gick med bud og bref till Sorenskrifvere/n, sambt denne Rettes beKostning og Fortæring udj alt beløbende til penge 7 Rdr: 3 mrk: 12: for ude/n Tolde/n in Specie 3 mrk: 9 s: og Dom/m/ens beKostning so/m hand Endelig maa tage beskrefve/n, 3 mrk: 4 s: og o/m alt begierede Dom,
hafde her for ude/n ladet stefne de 2de Mend so/m Var ofverwerende da opmaalinge/n skeede, Nemblig Sæbiør/n Bielland og Peder Eldøe/n, till at giøre Eedelig forKlaring o/m hvad Kore/n i Jagte/n fantes, hvilcke Mend og Møtte, og fremstod først
Sæbiør/n Bielland so/m effter Eedens afleggelse want at hand war ofververende sam/m/e dag so/m Jagte/n blef opskibet og saag at der blef opmaalet af
1704: 28
Jegte/n 100 tønder, de 50 td:r blef oplagt paa Tolboede/n og de andre 50 td:r er i Jegte/n igien indskibet, og at det skeede nest afvigte 14 Martj.
Peder Eldøen wed Eed widnede lige de sam/m/e ord so/m Sæbiør/n wundet hafver i alle maader,
Hr: BorgeM: Falck Larse/n frem Ko/m for Rette/n og forKlarede, at hand i gaar fick bref fra Hr: Søfre/n Jens: Godtze/n af Stavanger lehn, hvilcke bref i dag af hann: er forlagt, me/n des indhold saa Vit hann: Kand Erindre er saaledes, at bemelte Hr: Søfre/n melder at hand skichede sit bud till Stafvanger Toldboed og lod affordre Ee/n Toldseddel paa 48 td:r Kore/n effter Toldseddellens indhold, me/n der hand fornam at meere udj Jegte/n Kunde indskibes, og at Jegte/n meere Kunde drage, skibede hand atter der udj 50 tønder, og der hos befallede sine Folck so/m Jegte/n skulle føre, at det paa Sundhords Toldsted skulle Ved deris anKomst der {paa} stede/n angifves, men i mod forhaabning at bemelte 50 td:r Kore/n till Confischation skulle Kiendes, begierer hand at hand maatte blifve tillat at løse sam/m/e Kore/n med penge for 2 mrk: 12 s: tønde/n
Toldere/n her i mod svarede, at hand Refererede sig til sit forige, og at Skippere/n Self siger inge/n ordre der till at hafve, me/n Directe at gaa paa ladde pladtzen og losse, hvad sig angaar Kornet taxt so/m Hr: BorgeM: siger at Vill løse {for} \med/ penge for tønde/n 2 mrk: 12 s: da begierede hand at Rettens betiente wilde taxere det for det so/m det i billighed effter Marckes gang Kand Vere werd, side/n will hand Ressolvere sig, ente/n hand Vill det beholde eller lade det fare, og effter at Vj Kornet hafde beseet, og Saag at det ichu/n er blot Hafre, saa Kunde det ej høyere wurderis end tønde/n 3 mrk: Og blef Skippere/n til spurt om hand det paa dend maade wille løse, mens hand svarede Nej at hand det iche Kand giøre, ej heller der till hafde noge/n ordre
1704: 28b
Toldere/n Sr: Koefoed svarede at hand Vild gifve for Kornet {af} \for/ tønde/n 3 mrk: 2 s: og begierede det maatte i protocholen indføris,
parterne paa begge sider begierede Dom i Sage/n
Og blef da saaledes Endelig Kiendt og afsagt,
Som her wed Toldstedet af Tolderen Sr: Jacob Koefoed er Ertappet Hr: Søfren Jensen Godtzens Jegt fra Giederen udj Stafvanger ampt, medhafvende Een Toldseddell fra Stafvanger Toldsted lyddende paa 48 tønder blandings Koren, der det dog wed opskibninge/n befindes at Vere udj Jegten 100 tønder Hafre, saa der meere I bemelte Jagt war inde end Tolseddelle/n om melder /: naar op maalet er observerit :/ 50 tønder \Hafre/, hvor af hans May:ts Told Rettighed er forsvegen, Saa Kand ej andet Kiendes End jo sam/m/e 50 tønder effter hans May:ts Told Rulles formeld bør were Confisqverit, og Skippere/n der for ude/n at betalle dend Told so/m saaledes forsvege/n er hvilcke sig er bedragende till 3 mrk: 9 s: sambt at gifve udj foraarsagede omKostning baade till de Mend so/m med opmaalinge/n hafde u-mage, saa Vell so/m til {dend} denne Rettes betientes u-mage, Reise og Fortæring med widere so/m {effter} Tolderens indgifne omKostnings Specification om melder, till sam/m/e/n udj alt 9 Rdr: og det inden 3de Solle Mercker, under Nam og wurdering udj det øfrige i Jegten inde verende Kore/n, alt under Lougens adfær.
Dend 27 Martj blef holden almindelig Waarting paa Sæbøe for Halsnøe Closters Almue af Skaanewigs Skibrede, ofver werende udj Halsnøe Closters Forwalter Sr: Willum Hansens sted hans Tiener og Fuldmegtig Monss: Jørgen Høeg, Closter Lensmandend!! Johanes Sioe, med effterskrefne Laugrett Tøris Meehus, Lars Sættre, Johanes Mattre, Niels Eide Johanes ibm: Lars Lande, og Knud Svense/n Sæbøe sambt Almue fleere so/m Tinget søgte
1704: 29
Monss: Jørgen Høeg satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger, sambt andre befallinger so/m for Almuen paa Lænes godtz nest afvigte Waarting og her udj Protocolen før er indført
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Anders Giørsen paa 3 Spand Smør og 3 F:r (Fjerdinger) Hud i gaarde/n Lande, dat: 18 Decembr: 1662.
Publicerit Sr: Wilhelm Hansens udstede bøxselseddel till Lars Sifverse/n paa dend gaard Biørgen Halsnøe Closter tilhørende skylder aarlig Landskyld ½ L: og 6 mrk: Sm: dat: 20 Januarj 1704.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Niels Halstense/n paa 1 Spand Sm: og 1 giedskind i Halsnøe Closters Jord Skarveland, dat: 22 April A:o 1691.
Publicerit Peder Jensen Smidtz paa Sr: Joha/n Frimands weigne hans udstede bøxsel seddel till Erick Anderse/n paa ½ Løb Sm: og ½ Hud udj gaarde/n Houge, ej gifvet noge/n bøxsel ude/n 1 Rdr: i Støfvelhud, me/n der i mod skall opbygge de forRaadnede huuse paa gaarde/n, saa at de Kand blifve lougfør, dat: 24 Januarj A:o 1703.
Publicerit Monss: Jørgen Høeg paa Sr: Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Lars Rasmuse/n paa 1 Løb Smørs leie udj Halsnøe Closters Jord Lande, dat: 7: Febr: 1704:
Publicerit Sr: Joha/n Frimands udstede bøxsel seddel till Anders Olsen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud udj Halsnøe Closters Jord Houge, dat: 9 Julij 1681.
Publicerit Monss: Jørgen Høeg paa Sr: Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Giør Olse/n paa ½ L: Sm: ½ H: i Lande, dat: 30: November 1703.
1704: 29b
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Askild Askilse/n paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i gaarde/n Mattre Halsnøe Closter til hørende, dat: 27: Febr: A:o 1704.
Publicerit Monss: Jørgen Høeg paa Sr: Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Sigfus Hansen paa 2 ½ Spand Sm: og 2 ½ F:r (Fjerdinger) hud, udj Halsnøe Closters gaard Lande dat: 30 Novembr: 1703.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Lars Giørese/n paa 3 ½ Spand Smør i Opstvett dat: 16: Aug: 1669.
Dend 27: Martj Ware Vj effterskrefne Nemblig Soren Skrifvere/n Peder Heiberg, Tøris Meehuus, Lars Lande Knud Svensen Sæbøe, Lars Sættre Johanes Indre Mattre og Helge Optvett Eedsorne Laugrettes Mend paa Halsnøe Closters godtz i Skaanevigs Skibrede effter Halsnøe Closters Forwalter Sr: Willum Hansens begiering forsamblede paa Halsnøe Closters Hofved gaard, udj Hans Tiener og Fuldmegtig Monss: Jørge/n Høegs ofverwerelse
Hvor da Monss: Jørgen Høeg Sig paa sin Principals weigne beKlagede hvorledes Taget paa Porten her paa Closteret paa dend westre side af gaarden tillige med Eet andet Muret Huus nest ofven fore indtil Korn lofftet ganske i grund er nedfalden nest afvigte winter lidet for Jull, saa at alle Spærer, bielcker og Treverck baade er forderfvet og støcker brøt, ej allene saa Vit so/m ned falde/n er, me/n end og Eet langt støcke paa begge Ender som Endnu er bestaaende, saa Velso/m ogsaa Muurene inde udj gaarden Eet stort støcke nedfalden alt ofve/n fra Taget og ned til Jorde/n, begierede der fore at Vj det louglig wilde siune og besigtige, og side/n det fra os Gifve beskrefve/n so/m
1704: 30
so/m!! forsvarligt Kand Vere
Og effter saadan hans begiering begaf Vj os hen Skaden og det Faldne Tag og Muur at besigtige, og befant des brøstfeldighed som følger,
Taget ofver Porten og op effter forbj det neste huus og Eet stort støcke ind paa Kornhuuset er ganske i grund nedfalden, bielcker, Spær og troe Sønder brut og forderfvet Ilige maade det støcke Tag ofvenfore till Enden paa Korn lofftet er wed dette nedfaldne Tag saaledes forderfvet at de fleste Spærer ere af brutte og staar til nedfals, og saa frembt det iche med det snareste blifver nedrefvet, falder det af Sig Self og Muren forderfver og Sønder brydes, Lige saaledes er og beskaffet med Taget paa det Huus neden for Porten som ogsaa wed Portens nedfaldelse ganske er brøstfeldig og will snart nedfalde, Og Vill effterskrefne tøm/m/er werck till sam/m/e Huusis opbyggelse forskaffes, af denne størrelse, lengde og Priis Nemblig.
5 tylter og 10 Spærer 9 ¼ alle/n lange á: tylte/n 3 mrk: 8 s: er 3 Rdr: 2 mrk: 6 s: 2 tylter tver bielcker 15 alle/n lange á: tylte/n 15 mrk: er 5 Rdr: 21: fiorten allen bielcker till Muur liggere paa begge sider á: tylten 15 mrk: er 4 Rdr: 2 mrk: 4 s: 6: Fiorte/n alle/n bielcker till underslag for 1 Rdr: 1 mrk: 8 s: 5 tycke bielcker eller stocker till opstandere Ee/n hver 5 alle/n lange for 1 Rdr: 3 mrk: 20 tylter udskott bord till hielp till Troe paa Taget á: tylte/n 1 mrk: 8 s: er 5 Rdr: 120 Woger Nefver á: 8 s: er 10 Rdr: 148: alle/n torvold paa begge sider af taget for 1 Rdr: 3 mrk: Til Arbeidslø/n alt dette forskrefne tøm/m/er at hugge, hiem Kiøre forarbeide og at oplegge, med ald arbeidslø/n huuset at forferdige saa wit træ arbeide angaar will Koste paa arbeids Folckenes Eegen Kost i det Ringeste 20 Rdr: Er saa till sam/m/e/n des brøstfeldighed med arbeidslø/n udj alt bereignet til 52 Rdr: 2 s:
1704: 30b
Hvad sig ellers angaar det gamble forderfvede tøm/m/er werck so/m i dette forskrefne nedfaldne Huus nu er Casserit og paa Tomte/n beliggende, Kand ej tiene till dette Huuses nøtte, men dog Ee/n deel der af Kand forbruges till ande/n fornødenhed, hvor fore det af os effter siun og gransking ej høyere Kand taxeris end for penge 6 Rdr:
Muren paa dend side inde i gaarden er ganske nedfalden fra Koren Huuset og \til/ Porte/n 16 1/4 alle/n Sællens Maal i Lengden, 3 ¾ al: i høyden og 1 ¾ alle/n i tychte/n, udj Porten som ogsaa ganske er brøstfeldig og staar till nedfals, will nedrifves før det till nøtte Kand Repareris er i sin Lengde 12 Sellands alle/n {og} udj Høyde/n og tychten so/m før er Rørt, will udj alt Koste at nedrifve og igien opsette, med stee/n, Kalck og arbeidslø/n i det Ringeste effter woris Skiø/n omtrent 40 Rdr: Men som Vj ej saa grangifvelig Kand agte eller see dend skade so/m er paa Muren formedelst dend her og der widere end melt er findes at Vere bruste/n, ej heller Kand hafve dend oplysning so/m till saadant arbeide giøris nødig, saa burde Vell saada/n skade med des fornøde/n Reparations beKostning af Muremestere besigtiges og taxeris so/m der o/m har fuldKom/m/e/n Kundskab og forstand, Saa beroer dend post saaledes so/m melt er till widere og bedre oplysning om fornøden giøris,
Dend 29 Martj blef holden almindelig Waarting paa Ryen for Etne og Fielbergs Skibredes Halsnøe Closters Almue ofverwerende paa Halsnøe Closter Forwalters weigne hans Fuldmegtig Monss: Jørgen Høg{e} Closter Lensmanden Olluf Rye/n med effterskrefne Laugrett, Niels Kaatte, Matis Hixdal, Goute Stangeland, Ifver Alne, Siur ibm: Chreste/n ibm: Torbe/n Hanbre!! (Hambre) og Tollef Frønsdal, sambt Almue flere so/m Tinget søgte,
Monss: Jørge/n Høeg satte Ting og liuste Ting fred so/m sedvanligt.
1704: 31
Publicerit Sr: Chrestopher Frimands udstede bøxsel seddel till Elling Jonsen paa 1 Løb Sm: 1 Hud udj Ousvog og udj Langetvett øede 1 Spand Sm: og 1 Wett Nefver i mod bøxsel 18 Rdr: dat: 21 Julij 1693.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Matis Askildse/n paa ½ Løb og 4 ½ mrk: Sm: og ½ td: Kore/n i Halsnøe Closters Jord Hixdall, dat: 8 Aug: 1671.
Publicerit Sr: Joha/n Frimands udstede bøxsel seddel till Matis Askilse/n paa ½ Løb 4 ½ mrk: Sm: og ½ td: Kore/n udj Halsnøe Closters Jord Hixdall dat: 23 Novembr: 1678:
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Oluf Svense/n paa 2 pd: Sm: i Halsnøe Closters Jord Udstuen, dat: 18: Janu: 1695.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Tollef Berentze/n paa 1 Løb Sm: og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Frønsdall, dat: 27 9br: 1687:
Publicerit Sl: Chrestopher Frimands udstede bøxselseddel till Tollef Berentze/n paa 1 Løb Sm: ½ Hud i Frønsdall dat: 22 Julij 1693.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxselseddel till Niels Ifversen paa 3 pd: Sm: 1 Hud i Halsnøe Closters Jord Kaatte, dat: 16 Martj 1670.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxselseddel til Størcker Gundersen paa dend øde gaard Kaatte øde Halsnøe Closter tilhørende skylder aarlig Landskyld ½ L: Sm: dat: 15 Decembr: 1683.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxselseddel till Torbiørn Johansen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud udj Halsnøe Closters gaard Hambre, dat: 23 Martj 1682.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Michel Olse/n paa Ee/n Halsnøe Closters Jord Hetland skylder aarlig Landskyld 1 ½ Løber Sm: 1 Hud og ½ td: Mackrel, dat: 9 Martj 1681.
1704: 31b
Publicerit Oluf Palsen paa Sr: Johan Frimands weigne hans udstede bøxselseddel till Olle Einerse/n paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Dyren, dat: 1 8br(?) 1699.
Publicerit Joha/n Frimands og Oluf Poulsens udstede bøxsel seddel till Hans Jonse/n paa 2 Løber Sm: og 1 Hud i gaarde/n Tvett, dat: 22 octobr: 85: og 21 Martj 93:
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Anbiørn Steense/n paa dend Jord Colbenshoug skylder aarlig Landskyld 2 Løber Sm: og 1 Hud sambt af Waage/n ½ td: Mackrel i mod bøxsel 30 Rdr: dat: 27: Febr: 1688.
Publicerit Jørgen Høeg paa Sr: Wilhelm Hansens weigne hans udstede bøxselseddel till Olle Tørese/n paa 2 Løber Sm: og 1 Hud i Halsnøe Closters Jord Sæbøe dat: 29 Martj 1704.
Publicerit Peder Jense/n Smidtz paa Sr: Johan Frimands weigne hans udstede bøxsel seddel till Lars Larse/n paa 1 Løb Sm: og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Indbiue, dat: 11 April 1703.
Publicerit Peder Jense/n paa Sr: Johan Frimands weigne hans udstede bøxsel seddel till Olle Halfvorse/n paa 1 Løb Sm: ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Indbiue dat: 11 April 1703.
Mogens Sandvigen af Skaanevigs Skibrede hafde ladet Stefne Matis Hisdall, Lars Hustvett og Hans Tvett formedelst de nestleden Høst Fragtede hans Jegt med Slagter till Bergen, og de i saa langt tid Var borte med hans Jegt at andre giorde 2de Reiser før hans Jegt Ko/m hiem formodede der fore at de der fore bør betalle hannem for dend tid de saa lenge har Jegten opholdet,
de indstefnte Mend møtte till Sagen at svare, og her till svarede at de iche for guds weir og wind Kunde før hiem Kom/m/e, og mente der fore at Vere frj,
Mogens Sandvigen hafde ladet Citere Knud Øygaarde/n og Erick Axsland till at forKlare hvad winde/n og weirlighede/n dend tid war paa weie/n till Berge/n
1704: 32
Knud Øye Jorde/n widnede at hand Fredagen so/m Mogens Sandvigens Jegt Foer till Øle/n till desse Indstefnte Mend da Var hand hiem/m/e, Onsdage/n der effter ladde{de} de, og foer sam/m/e dag i Fielbergs Sund, og Roede de sam/m/e dag did med Eet stille weirlig, Løfver dage/n Foer de der fra igie/n ogsaa med stille weirlig till Neshafn, og i de sam/m/e dage laag desse Mend hieme med Mogens Sandvigs Jegt, i Næshaf/n laag de saa 3 dage og blæste da Norde/n wind, dend 4de dag seiglede de till Bocken med gaat machlig weirlig og Enda laag de Mend hieme med denne Jegt, og foer de dage/n der effter till Bergen, og war gaat weirlig foer hiem igie/n med sam/m/e goede weirlig,
Siur Neervig so/m war paa sam/m/e Jegt war ogsaa her tilstede forKlarede lige de sam/m/e ord so/m Knud Øy Jorde/n sagde i alle maader,
Erick Axsland forKlarede at hand tillige med Rasmus Løfvige/n sam/m/e tid for till Berge/n og Var alt fort gaat weirlig baade frem og till bage,
Matis Hixdall med de Andre Mend forKlarede at de hafde Jegte/n hos sig i 13 dage før de fick indskibet deris bester, me/n forKlarede at fra Fredag og til Fredag war det gaat weirlig me/n deris bester war ej Kom/m/e/n tilstede, hvor fore de iche saa hastig Kunde blifve ferdig at seigle,
Mogens Sandvige/n paastod at de indstefnte Mend bør betalle hann: for dend tid de hafde Jegte/n saa lenge borte effter billighed, der for ude/n Ee/n billig omKostning for si/n Reise og u-mage med Stefnepenger og andet, og der o/m war Dom begierende,
de indstefnte Mend svarede at de iche Kand gifve noget der fore effter so/m de iche før Kunde Kom/m/e at seigle, og ej heller hie/m igie/n forKlarede og at de war 5 Mend till sam/m/e/n nemblig Olle Dørem og Askild Hixdall,
Afsagt,
Som befindes at de indstefnte Mend hafde Mogens SandVigens Jegt hos sig i mange dager før end de laddede Jegte/n till, og i alle de dage Var gaat og stille Veirlig saa at andre Jegter de sam/m/e tider baade foer fre/m og till bage fra Berge/n, saa Er det billigt at de indstefnte Mend bør betalle till Mogens Sandvigen
1704: 32b
for dend u-billige Ophold for Jegte/n 4 mrk: og udj foraarsagede omKostning 4 mrk: danske alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Lougen,
Publicerit Monss: Jørgen Høegs paa Sr: Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Chresten Størcksen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud i Halsnøe Closters Jord Alne, dat: 29 Martj 1704:
Publicerit Torben Svense/n Sandvigens udstede bøxselseddel till hans Sø/n Johanes Torbiørnse/n paa 1 Løb Sm: udj hans paaboende gaard Sandvige/n, dat: 12 Febr: 1798:
Dend 31 Martj blef holden almindelig Waarting paa Øckland for Fiære Skibredes Halsnøe Closters Almue, ofververende paa Halsnøe Closters Forwalters weigne hans Tiener og FuldMegtig Monss: Jørge/n Høeg, Closter Lensmande/n Jacob Haaversholm med effterskrefne Laugrett, Knud Framnes, Niels Tvette, Aamund Rafneberg, Aslack Granshoug (Gramshoug), Lars Røckenes, Siur Dom/m/esnes, Peder Aasbøe og Johanes UlfEmbne,, sambt Almue fleere so/m Tinget søgte
Monss: Jørge/n Høeg satte Ting og liuste Ting fred so/m sedwanligt,
Publicerit de Kongl: brefve og andre befallinger so/m for he/n findes Specificerede.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Lars Davisen paa Ee/n part udj Halsnøe Closters Jord Øckland, skylder aarlig i Landskyld, 1 Løb Sm: og 1 Hud, dat: 27: 9br: 1684.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Gunder Ericksen paa 1 Løb Sm: 1 Hud i gaarde/n Øckland, dat: 27: Septembr: 1679.
Publicerit Sr: Joha/n Frimands udstede bøxsel seddel till Jacob Eilufse/n paa 1 Løb Sm: 12 Spand Koren i Halsnøe Closters Jord Haaversholm, dat: 9 Maij 1670:
Publicerit Sr: Joha/n Frimands udstede bøxselseddel till Lars Halfverse/n paa 1 Løb Sm: og 1 buckskind i gaarde/n Røgenes, dat: 9 Decembr: 1684
1704: 33
Publicerit Sl: Chrestopher Frimands udstede bøxsel seddel till Erick Torbiørnsen paa ½ Løb Sm: ½ Hud i Ø: Waalle/n dat: 10 Decembr: 1696.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxselseddel till Lars Anbiørnsen paa ½ Hud i Walle/n, dat: 24 Febr: A:o 1691:
Dend 2 April blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Halsnøe Closters Almue af Føyens og Waags Skibrede, Ofver werende udj Halsnøe Closters Forwalters sted, hans Tiener og Fuldmegtig Monss: Jørgen Høeg, Closter Lensmanden Sæbiør/n Bielland med effter skrefne Laugrett, Herlof WesPestad, Øste/n Andall, Anders Wespestad, Siur Hofland, Anders Hofland, Peder Westvig, Jon Løning og Roall Kaldevaag, sambt Almue fleere so/m Tinget søgte,
Monss: Jørgen Høeg satte Ting og liuste Tingfred so/m sedvanligt,
Publicerit de Kongl: brefve og ordre so/m for he/n findes Specificerede,
Publicerit Peder Jense/n paa Sr: Joha/n Frimands weigne hans udstede bøxsel seddel till Chreste/n Jørgens: Arild paa ½ Løb Sm: ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Eie, paa dend maade at hand skall opbygge de forfaldne huuse paa gaarde/n, og der i mod inge/n bøxsel betalle, saa Vel so/m Vere frj for 2 aars Rettighed, dat: 14 Januarj 1703:
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Anders Rasmuse/n, paa ½ Løb Sm: ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Wespestad, dat: 14 Febr: 1703
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Jørgen Olsen Wold paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Wold, dat: 14 Decembr: 1704:!!
Publicerit Sr: Johans Frimands udstede bøxsel seddel till Johanes Wermundse/n paa ½ Løb Sm: ½ Hud i gaarde/n Rønholm, dat: 2 octobr: 1704:!!
1704: 33b
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Knud Tom/m/ese/n paa ½ Løb Smør og ¼ Hud udj Halsnøe Closters Jord Leevaag, dat: 4: Octobr: 1678.
Publicerit, Sall: Chrestopher Frimands udstede bøxsel seddel till Niels Arnese/n paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Spidtzøen, dat: 13: Decembr: 1693.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Bertell Aamundsen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i gaarde/n Otterøye/n, dat: 15 Maij 1676
Publicerit Sr: Joha/n Frimands udstede bøxsel seddel till Halfvor Baltzerse/n paa helte/n i dend Jord Dalle, ½ Løb Sm: ½ H: dat: 23 Septembr: 1680:
Publicerit Sr: Joha/n Frimands udstede bøxsel seddel till For:te Halfvor Baltzerse/n paa dend ande/n halfve deel i bemelte Jord Dalle, ½ Løb Sm: ½ Hud, dat: 17 Septembr: A:o 1690
Dend Sag i mellem Hr: Peder Gieldmeiden og Tor Hanse/n angaaende dend fordring so/m fra forige Ting till nu blef opsatt, og møtte nu paa Hr: Peder Gielmeidens weigne Chreste/n Biering og indlagde udj Rette/n Een Special Reigning af Sl: Giert Gieldmeidens Rege/n/skabs bog under Knud og Giert Gieldmeidens hender, {af dato} lydende paa 44 Rdr: 4 mrk: hvor paa skall Vere betalt 11 Rdr: 2 mrk: saa der End nu Resterer 33 Rdr: 2 mrk: og begierede Chreste/n Biering Do/m till betalling baade for dend Resterende gield og omKostning,
Tor Hanse/n blef paaraabt me/n ej møtte ej heller noge/n paa Hans weigne till denne Sag at svare,
Lensmanden Sæbiør/n Bielland og Aamund Kallevog hiemlede at de hann: till dette Ting louglig har indstefnt, og talte de med hann: Self, og lofvede hand da at hand skulle møde,
Chreste/n Biering paastod so/m till fore/n at Tor Hanse/n bør betalle hvis hand skyldig er med omKostning og begierede Do/m i Sage/n,
1704: 34
Afsagt
Som dend Hederlige Mand Hr: Peder Gieldmeiden i Rette/n lader indgifve Een atest under Raadstue skrifvere/n i Berge/n Sr: Tom/m/es Chrestensens Haand, at udj Skiffte brefvet effter Sl: Giert Gieldmeide/n er indført 30 Rdr: gield so/m Tor Hanse/n findes till hanne/m at vere skyldig, Ilige maade Ee/n Rigtig {og} Special Reigning af Sl: Giert GieldMeidens Regenskabs bog paa Credit og Debit udj hvilcke Reigning Tor Hanse/n blifver skyldig 33 Rdr: 2 mrk: Da som Tor Hanse/n nest afvigte Høste ting paastod \denne/ {Een} Special Reigning, og ej før till Sage/n wilde svare, for hvis aarsage Sage/n till den/n/e tid blef optage/n og parterne paa lagt at møde, og der nu befindes at Tor Hanse/n louglig er warslet at møde sam/m/e Sag at til svare, me/n ej ente/n møder eller wed andre i det Ringeste lader svare till Sage/n, saa Kand Sage/n ej lenger for hans udeblifvelses skyld oppeholdes, me/n for Rett afsiges at Tor Hanse/n bør betalle till Sl: Giert Gieldmeidens arfvinger de 30 Rdr: so/m paastefnt er, og det tillige med foraarsagede omKostning 2 Rdr: inde/n 15te/n dage under Nam og Wurdering i si/n boe,
Albrickt Castensen boende paa Lodden udj Bøm/m/elhafn hafde ladet stefne Østen Andall, formedelst hand med hannem hafde indgaaet Ee/n forEening om sin paaboende Jord bemelte Lodden, hvilche/n Contract hand ej will holde, med formoding hand dend bør holde,
Øste/n Andall møtte till Sage/n at svare og svarede at hvad hand har lofvet har hand holdet i alle maader og mente at hand nu bør were frj fore widere at svare,
Effter Wenlig mellem handling blefve parterne med hin ande/n saaledes forEenede, at Øste/n Andall skall u-behindret her effter beholde sam/m/e
1704: 34b
Jord Lodden frj effter sin bøxsel seddels formeld, me/n dend lidet opRøddet ødde pladtz, so/m er opRøddet udj Loddens udmarck, skall Albregt Castense/n beholde u-behindret si/n lifstid, ude/n nogen afgifft, og det giøre sig saa nøttig so/m hand best Kand i alle maader, og naar Albregt Carstense/n wed døden afgaar, og hans Huustrue igie/n lefver, da skall sam/m/e støcke ødepladtz igien ligge under gaarden frj uden Ringeste Modstand, Men der i mod skall opsidere/n paa Lodde/n aarlig føede for Encke/n 2de Kiør, denne/m Røgte og underholde, og der for uden gifve hende neste aar effter hendes Mands død 1 td: Hafre Koren, og side/n aarlig saalenge hun lefver føde sam/m/e 2de Kiør, toe eller 3 Smaller og aarlig gifve hende 2 td:r Hafre Koren, og det i lige maade uden noge/n Knur eller modstand, hvad Huusene angaar, da skall Jorden tilhøre de huuse so/m staar oppe paa gaarde/n, saa Vel so/m Ee/n Røgstue staaende nede wed Søe/n hos strandsider Huusene, hvor med de paa begge sider ware tilfreds, og Ragte hin ande/n deris hender, med begiær det i Tingboge/n till alles deris effter Rettning maatte indføris,
Dend 3 April blef Retten betient paa Sundhords Toldboe ofverwerende som Retten betiente effterskrefne Laugrett Siæbiørn Bielland, Mogens ibm: Peder Eldøen, Bertell Otterøen, Halfvor Dahle, og Peder Graaf
Hvor da Kongl: May:ts Tolder sam/m/estedtz Sr: Jacob Koefoed begierede at Vj lougligen wilde besigtige Tolboeden og efftersee hvad dens Reparation skulle Kunde Koste, saa Vell som hvad brøstfeldighed paa dend findes, effter som dette Haarde weirlig nestleden winter Huusene meget hafver forderfvet,
Og effter saada/n hans begiering begaf Vj os ud brøstfeldigheden at besigtige, og befantes saaledes so/m følger.
1: Dagligstuen befindes at were brøstfeldig udj Taget i det at nestleden winter, wed det Haarde weirlig er Ee/n deel af Spærene brøstne, saa at Taget meste/n deel
1704: 35
er indseget paa begge sider, saa findes og at de fleste Spærer ere for Korte, saa at Taget er for lidet Reist og for meget flat, saa at wandet iche Kand hafve sit løb af taget som Sig burde, hvor fore taget ganske Vill af Rises og af nye Spærer omSpæris, hvor till Vill 10 Spærer 10 allen lang will Koste till sam/m/en 2 mrk: 5 tylter udskaatt bord till hielp till troe á: 1 ort er 1 Rdr: 1 mrk: 8 s: till den øfverste trappe som ganske er sønder og till indted tienlig will giøris af Nye Der til will 1 tylt udskaatt bord for 1 mrk: 8 s: till bordtag paa dend Søre Side will 3 tylter bord for 4 mrk: 8 s: till luger for winduerne paa sam/m/e side 3 bord for 6 s: taarfvald og Render Vil Koste 2 mrk: 8 s: 4 bord till winskeer 8 s: 3 pr: Læssinger paa Taget 12 s: 16 W: Næfver paa Taget á: 8 s: er 1 Rdr: 2 mrk: arbeids Lø/n alt dette forskrefne at ferdig giøre at opsette og forarbeide med Torf at skiære till taget alt paa arbeidsFolckenes Egen Kost will i det Ringeste Koste 4 Rdr: 3 mrk:
2: Kielder Lofftet will paa de/n Søre side Repareris med bordtag der till Vill 3 tylter bord á: 1 ort er 4 mrk: 8 s: toe Stuprender will Koste 1 mrk: 8 s: till Taget 8 W: Næfver for 4 mrk: 3 pr: Læssinger 12 s: 1 tylt bord till Troe 1 mrk: 8 s: arbeids lø/n med Torf at skiære udj alt 2 Rdr:
3: Storstuen fattes i dend østre Ende till Luger 2 bord for 4 s: 2 Woger Næfver till taget for 1 mrk: 4 Læssinger 8 s:
4: Ildhuuset er i lige maade denne winter wed storm og u-wær blefven meget brøstfeldig, will meste/n deele/n nedrifves og igie/n opbygges, der till will 4 Spærer for 8 s: till taget 5 tylter bord á: 1 ort er 1 Rdr: 1 mrk: 8 s: 6: tylter Hun á: 8 s: er 3 mrk: till bordtag paa dend Søre side 2 tylter bord for 3 mrk: 2 tylter Huun for 1 mrk: till winskeer 8 bord for 1 mrk: 1 Salle stock 12 alle/n lang for 6 s: arbeidslø/n alt dette at Reparere i det Ringeste 4 Rdr:
5: Floren will forbedres med 1 tylt bord till bordtag for 1 mrk: 8 s: 1 tylt Hun for 8 s: 2 W: Næfver for 1 mrk:
1704: 35b
6: Høeladen will forbedres med 2 tylter bord till bordtag for 3 mrk: 2 tylter Hun for 1 mrk: 3 W: Næfver till Taget 1 mrk: 8 s: 3 pr: Læssinger for 12 s: arbeidslø/n her til 2 mrk:
7: de smaa Hønse Huuse wed Høeladen bestaaende saa Vell so/m weede skygge/n ere meget brøst feldige Fattig!! (Fattis) baade bordtag og Tag, hvilcket Vel kand Repareris af det andet gamble bordtag so/m paa de andre Huuse er Casserit og ej till detz forige brug Kand tiene,
8: Dend Mured Kielder staaende wed dagligstuen er ogsaa i denne winter for uden dend forige brøste so/m de/n før hafde, ogsaa brøste/n widere inde i Kieldere/n paa dend Søre og westre side, saa Vell so/m ude/n till paa sam/m/e side, og Vill der fore Eet støcke nedrifves og af Mure Mestere opbygges will Koste med Kalck, steen, Leer og arbeidslø/n i det Ringeste 2 Rdr:
9: bagerofnen, dend indMurede brøgger Kieddel, saa Vell so/m Skaarstene/n er meget brøst feldig, saa de iche ude/n fare Kand bruges før de blifver Reparerede, Vil Koste at forbedre med steen, Kalck, Leer og arbeidslø/n udj alt i det Ringeste 2 Rdr:
Widere war ej brøstfeldighede/n, denne sinde, og beløber sig saa dend fornøde/n Reparation till penge 26 Rdr: 4 s:
Dend 4 April blef holden almindelig Waarting paa Langeland for Opdals Skibredes Halsnøe Closters Almue ofver werende paa Halsnøe Closters Forwalters weigne Monss: Jørgen Høeg, Closter Lensmande/n Oluf Langeland med effterskrefne Laugrett, Johanes Skiellevig, Anders Waage, Aamund Mælland, Anders Tvett, Samso/n N: Waage Mogens Skaarpetvett og Mons Store Eckre sampt Niels Flacke, for uden Almue fleere so/m Tinget søgte,
Monss: Jørgen Høeg satte ting og liuste Ting fred so/m sedvanligt,
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger so/m for he/n findes Specificerede.
Publicerit Sr: Joha/n Frimands udstede bøxsel seddel till Torbiørn Torbiørnse/n paa dend Jord Løfald Halsnøe Closter til hørende skylder aarlig Landskyld 1 Løb Smør og 1 Hud, dat: 8 Januarj A:o 1698.
1704: 36
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddell till Samson Torbiørnsen paa 2 ½ pd: Sm: og ½ Hud i Halsnøe Closters Jord Nedre Waage, dat: 16: Maij 1676:
Chrestj Mogens datter Sl: Haacken Skaarpens effterlefverske hafde ladet Stefne Tosten Hansen Wee, formedelst hand skall hafve til bøxslet sig helten i hendes paaboende Jord Skaarpen so/m skylder 1 Løb Sm: Endog hendes Sl: Mand i sit lefvende lifve sam/m/e løbs leie af Sr: Joha/n Frimand so/m dend tid war forvalter ofver Halsnøe Closter til bøxslet hafver, og hand af si/n Moder Ane Helges datter Skaarpe/n fick der opladelse og afstaaelse, formodede der fore at Toste/n Hanse/n Wee ej hafde noge/n Rett sam/m/e part at bøxsle eller till brugs at nyde, me/n paastod at dend løb Sm: tillige med det andet hu/n till fore/n bruger hende till brugs bør følge effter si/n bøxsel seddels formeld, Indgaf saa udj Retten dend bøxsel seddel af Sr: Joha/n Frimand udsted af dat: 24 April 1703: og findes sam/m/e bøxsel seddel at Vere tingliust dend 12 Novembr: 1703: nest effter
Hafde og stefnt till Widne Olle Langeland og Axsell Iilsager hvilcke Mend Nerwerende war tilstede,
Olle Langeland wed Eed widnede at hand for 14te/n aars tid siden war ofverwerende da Sl: Haacke/n Skaarpen begierede Chrestj Mogens datter till Egte, da tallede de adskilligt baade o/m Jorde/n og andet, me/n ej Kand Erindre i det aller Ringeste war da talt blef, ente/n Jorde/n blef Haacke/n lofvet eller ej, saa hand ej i det aller minste Kand Erindre noge/n ting
Axsel Iilsager wed Eed widnede at hand og sam/m/e tid Var tilstede, da hørde hand at Sl: Toste/n Skaarpe/n lofvede si/n Sø/n Haacken at hand effter hans død skulle beholde ald Jorden og det frem for noge/n ande/n, me/n sagde der hos at det nu er saa lenge side/n dette skeede saa at hand det iche Kand Erindre.
Idet øfrige paastod Ørie/n HaaleKie/m at hans Søster Krestj Skaarpe/n bør effter si/n bøxsel seddels formeld beholde ald Jorde/n, og der paa begierede Dom.
1704: 36b
Tosten Hansen med hans Wer Moder Ane Helges datter møtte udj Rette till Sagen at svare, og indlefverede Toste/n Hanse/n Hans {udsted} beKom/m/ne bøxsel seddel af Sr: Willum Hanse/n itzige Halsnøe Closters Forwalter udgifve/n dat: 20 octobr: 1703: og ting liust dend 28: Novembr: nest effter, ForKlarede og der hos at Jorde/n hann: louglig er bøxslet effter hans Wer Moder Ane Skorpens opsigelse, sagde widere at hun aldrig Jorde/n for Haacke/n Skorpe/n opsagt hafver, me/n at Haacke/n Skaarpe/n bøxslede Jorde/n ude/n hendes widskab og willie, og formodede der fore at hand Jorde/n bør beholde,
Ane Helges datter Skaarpe/n her till svarede at hun aldrig har opsagt Jorde/n for si/n Søn Sl: Haacken Skaarpen, ej heller wiste at hendes Sø/n hafde bøxslet Jorde/n før end effter at hand war død, og Erbød sig der paa at aflegge si/n Eed, og begierede, at hende maatte tilstedes at giøre Eed,
Chrestj Sl: Haacke/n Skaarpens her till svarede at hu/n hafde opsagt Jorde/n for hendes Mand, og der paa bøxslede hand Jorden, hun blef tilspurt om hun noge/n widner der paa Kand fremskaffe, at hu/n der med Kand bevise at Jorde/n war opsagt, Men hun svarede Nej at hun det iche Kand giøre, me/n meente at hendes Wer Moder det ej skulle negte,
Ane Helges datter Erbød sig Endnu so/m till fore/n at giøre sin Eed at hu/n ej Jorde/n for si/n Sl: Sø/n opsagt hafver, og effter saada/n hendes godvillige tilbydelse blef Eede/n for hende af Lougboge/n oplæst med dens forKlaring, og der hos formanet at betencke si/n Salighed, og ej sverge \ ude/n / hun wiste sig sicker og frj, me/n hu/n sagde at hu/n det med Ee/n god Samvittighed baade will og Kand giøre og effter at hu/n saaledes blef formanet giorde hun sin Eed saaledes Jeg Ane Helges datter Sl: Toste/n Skaarpens effter lefverske beKiender og fuldKom/m/elige/n siger, at ieg aldrig har opsagt mi/n brugende Jord so/m er de/n omtvistede løbs Smørs leie i Skaarpe/n for mi/n Sø/n Sl: Haacke/n Skaarpe/n
1704: 37
ej heller wiste at hand sam/m/e løbs leie bøxslet hafde, før end hand alt wed døde/n war afgange/n, og det saa sant Hielpe mig gud og hans Hellige ord,
Parterne blef tilspurt hvem nestleden aar brugte Jorde/n, de svarede paa alle sider at Enche/n Ane Helges datter brugte Jorde/n dette siste aar lige so/m før, og at Haacke/n Skaarpe/n bøxslet Jorde/n i meden waar winde/n war,
Tosten Wee hafde og her for uden indstefnt 3de Widner Nemblig Peder Løckham/m/er, Mogens og Jacob UnneRem till at widne Sl: Toste/n Skaarpens ord, o/m gaarde/n Skaarpe/n da hand laag paa si/n sotte Seng, og døde hand dage/n der effter og frem Ko/m først
Peder Løckham/m/er so/m wed Eed widnede at hand Var hos bemelte Sl: Toste/n Skaarpen da hand laag siug, og dage/n der effter døde, da hørte hand af hans Mund at hand sagde, at hand iche annerledes hafde opsagt si/n Jord for si/n Søn Haacken, ude/n allene fordj at hans Søn (ej?) skulle hafve Jorde/n lengre end till hand Kunde faa sig om Raa (områ?) paa Ee/n ande/n sted, saa Vilde hand Self beholde si/n Jord,
Mogens og Jacob Unnere/m wed Eed widnede lige de sam/m/e ord so/m Peder Løckham/m/er wundet hafver, i alle maader.
Chrestj Skaarpe/n her till svarede at dette skeede i drocke/n skab, og hand sam/m/e tid war blefve/n lidet wred paa si/n Søn Haacken, og at dette iche Kunde anseeis hende til skade,
Parterne paa begge sider hafde ej widere i denne Sag at sige, me/n begge begierede Do/m i Sage/n,
Afsagt,
Som Sallig Tosten Skaarpen[s] Encke Ane Helges datter wed Eed testerer, at hun aldrig har opsagt dend omtvistede Løb Smørs Leie i {gaar} Hendes paaboende Jord Skorpen, ej heller wiste at hendes Søn Sl: Haacke/n Skaarpen hafde bøxslet Jorde/n førend hand alt wed døden war afgangen, det sam/m/e Kand og seeis der af at Ane Helges datter alligevel effter at Sr: Joha/n Frimand hafde udgifvet si/n bøxsel seddell, brugte Jorden lige so/m før, uden nogen ancke eller
1704: 37b
Modsigelse af nogen, for hvis aarsage Jorden ej dend tid da dend blef bort festet {ej} war leddig, Thj Sr: Joha/n Frimands bøxsel seddel er udsted nogle dager førend hans Forpachtings tid war Ende, og Jorde/n allige Vel blef brugt af sam/m/e Leilending so/m før, hvor fore denne Jorde part i mod Loug og billighed Var bort Festet itzige Forpagter till Skade, Saa effter ald saada/n beskaffenhed for billighed afsiges, at Toste/n Hanse/n Wee den/n/e omtvistede løbs leie i Skaarpe/n, u-behindret effter si/n bøxsel seddels formæld bør beholde frj for Chrestj Skaarpens tiltalle i alle maader, Me/n Chrestj Skaarpe/n der i mod bør hafve si/n frj Regres till Sr: Joha/n Frimand for si/n Sl: Mands udgifne bøxsel penge og det saaledes so/m hu/n best wed og Kand,
Dend 20 Maij blef Retten betient paa Houckeland wed Bergen udj Skiolds Skibrede og det effter hans Excell: Hr: Jeheime!! (Geheime) Raad og Vice Stattholder Gabels Naadige Ordre paa Sr: Cort Von Lybecks underdanige begiering, sam/m/e Naadige befalling dat: 10 Novembr: 1703
og det udinden Een tvistighed i mellem bemelte Sr: Von Lybeck og Sallig Wollert Danckers Encke og arfvinger, om begge deris aufvels gaarders Houckeland Sr: Von Lybeck til hørende og Landaas \af/ Sl: Woller Danckers Encke og arfvinger Eiende dens udmarcks Skiel og skiffte, sambt det af Sl: Wollert Danckers opsatte gierde, med widere der af dependerer,
till Rette/n som medDoms Mend indfant sig effter Fogde/n Madtz Holms Fuldmegtig Joha/n Bagers befalling till Lensmande/n udj Skiolds Skibrede 6 Laugrettes Mend, og effter Hr: Laugmand Knag udj Stifftbefallings Mandens sted til Fogden udgifne befalling til Sex Mend af Mielde Skibrede og Haus og Ham/m/ers Prestegield, hvilcke 6 Mend af hvert sted ware tilstede og parterne paa begge sider protesterede i mod Mendene Cort Vo/n Lybeck mod de Mend af Oster, og Sl: Wollert Danckers Fuldmegtig mod de Mend af Skiolds Skibrede, og ware de Mend af Mielde Skibrede effter Nefnte, Niels Wickne, Anders Stocke, Niels Borckeland, Baste Røskeland, Baste Reistad og Anders Borckeland
1704: 38
af Skiolds Skibrede ware effter skrefne Mend tilstede Johanes Apeltvett, Mogens Skage, Arne Sandall, Jacob Brattland Jens Metu, og Niels Meckeland,
Og blef begge parters Fuldmegtig paa Sr: Cort Vo/n Lybecks weigne Procurator Monss: Poul Jull, og paa Sl: Wollert Danckers weigne Procurator Monss: Peter Badsker, af Mig so/m Sorenskrifver tilspurt, hvem af desse 2de Skibredes Laugrettes Mends Dom de sig Vill under gifve, me/n Procurator Jull svarede ej at wille undergifve sig de Mend af Mielle skibrede deris Dom og Kiendelse, effterso/m de Mend af Skiolds Skibrede af Fogde/n er udnefnt, Procurator Badsker svarede at hand ej Ville under gifve sig de Mend af Skiolds Skibrede deris Do/m og Kiendelse, saa so/m de af Mielle Skibrede ogsaa af Fogde/n effter Stifftbefallings Mandens ordre ere nefnte,
Da so/m hans Excell: Hr: Vice Stattholder Gabel, Naadigst mig hafver befallet udj denne Sag at Døm/m/e, understaar ieg mig iche i mod saada/n høy befalling at afvige, Mend har til mig taget de Mend, so/m HøyEdle og Welbr: Hr: Stifftbefallings Mands Fuldmegtig wed Fogde/n har udnefnt udj denne Sag at Kiende og døm/m/e so/m Vj Vil were ansvarlig og der fore parterne foreholt deris bevisligheder for os i Rette/n at indgifve till woris skiun og gransking effter Lougen,
Der nest blef lydelig oplæst Sr: Cort Vo/n Lybecks underdanige Supliche till hans Excell: Hr: Vice Statholder Gabel, andholdende o/m u-willig Dom/m/er, dat: Bergen d: 23: Octobr: 1703: sambt dend der paa fulte Resselution, dat: 10 Novembr: 1703:
Der effter indgaf Procurator Monss: Poul Juul Sr: Cort Vo/n Lybecks begiering till Fogde/n Madtz Holm at udnefne Eet u-willigt Laugrett, saa og at stefne so/m widner Lars Sørose, Mons Melsous og Lars Nøtgveit til at forKlare om Houckeland og Landaases Mercker, saa og at stefne Sl: Wollert Danckers Encke Madam Giske Wollers og hendes bør/n, med widere sam/m/e begiering indeholder dat: 21 April 1704: der paa war teignet Fogdens Fuldmegtigs befalling till Lensmande/n sam/m/e werck
1704: 38b
at forRette dat: 22 April nest effter.
Der nest indgaf og Sr: Juul Hans Kongl: May:ts aller Naadigste Høyeste Rettes Dom, dat: 12 Junij 1702.
Procurator Monss: Peter Badsker so/m paa Mad: Wollert Danckers og børns weigne Comparerede udj Rette/n og wedstod effter til spørgelse Louglig at Vere Stefnt og Kaldet, og Indgaf der hos sine Principalers Contra Stefning hvor udj hand stefner til først Kom/m/ende d: 23: Maij at Cort Vo/n Lybeck bør møde at anhøre widner o/m Skiel og skiffte i melle/m desse 2de gaarders udmarck hvor til Er indstefnt til widne Mag: Samuel Skrøder Capelan til Bergens Dom Kiercke, Niels Tøsdall og Lars Smøraas, saa Vel so/m og Cort Vo/n Lybeck Self at ofver (were) Louglig besigtelse paa begge Jorder, med widere sam/m/e Stefning indeholder dat: 7: Maij 1704: Stefninge/n fantis paaskrefve/n at Vere forKyndt for Ved Kom/m/ende sam/m/e dag, af Raadstue Tienere Chreste/n Hanrup(?) og Geha/n(?) Buck, og der hos protesterede at inge/n widner i dag af hans Contrapart maatte forhøris, førend hans Contra Stefnings determinerede tid,
hvor i mod Monss: Poul Jull formente og begierede at de indstefnte widner, so/m her for Rette/n i Wederpartens nerwerelse og louglig til Kaldelse er tilstede, bør nu straxsens giøre deris forKlaring og Eed, om hvis dem i Sage/n er widende effter Louge/n, helst effterdj at de ere hæfs widner, og de som Contra Citanten i si/n Contra Stefning beraaber sig paa at Ville føre, skall widne om Marckesteene, Skield og Skiffte, i melle/m Houckeland og Landaases gaarders udmarcker, og saaledes wære, widner, om Ee/n sær tvistighed, I det øfrige naar widnerne ware antagne, begierer, Do/m effter Stefnemaalet til Steen gierdes nedKastelse og prossernis!! (prosessernes) omKostning, da hands principal, altid Vil svare Contraparterne till deris Stefnemaal (uden) gaaende Marcke deelinge/n.
1704: 39
Monss: Badsker her i mod protesterede og Refererede sig først till hans Contra stefning, dernest till Lougens 1 Bogs 13 Capit: 9 art: so/m Klarlige/n nock gifver till Kiende hvorledes med widner o/m oddel og Eiendoms tretter, nemblig at de først paa Aastede/n skall giøre deris forKlaring, og det paa Ee/n tid, me/n dog saaledes at Citantens widner først skall giøre forKlaring, og der nest deris forKlaring beEedige, hvilcket alt paa Aastede/n bør at skee, hvor fore hand formente at hand formente!! at desse indstefnte widner ej bør tages till forKlaring langt mindre Eed at giøre, førend de af Hans principals indstefnte widner paa Aastede/n møder, hvor o/m hand Var Kiendelse begierende
Poul Juul der i mod exiperede, at Lougen udj dend af Monss: Badsker oligerede articul, well lyder at begge parters widnesbyrd paa Aastede/n bør møde og giøre deris forKlaring og Eed, dog iche, at de paa Ee/n tid skall Vere tilstede, der for uden, skall Louge/n udj dends 1 B: 4 Cap: 1 art: tydelig nock gifve til Kiende, at widnesbyrd maa føris til første ting, naar weder parten er for Rette/n till weder maals tahle, og iche undskylder at hand iche hafver faaet louglig Kald og warsel, till hvilcke/n art: hand sig aller underda:te Refererede, og begierede af Rette/n at hand der effter maatte hanthæfves, og widnerne at tages till forKlaring og Eed, hvor o/m hand Ee/n jnterlocutori Kiendelse war begierende
Monss: Badsker Refererede sig till sit forrige, og der o/m ogsaa begierede Dom,
Effter Sl: Woller Danckersens Enckes og arfvingers i Rette lagde Contra Stefning beroer med Sage/n till paa først Kom/m/ende Fredag dend 23 Maij, at da begge parters widner paa Ee/n tid til forhør Kand Vere tilstede, hvor fore parterne og sambtlig widner til sam/m/e tid har at møde og skall da udj Sagen gaaes hvis Loug og Rett Kand medføre
Effter forige opsettelse blef Retten atter betient dend 23 Maij paa Houckeland, i for indførte Laugrettes Nerwerelse
1704: 39b
og Comparerede begge parters Fuldmegtige for os i Rette saa Vell so/m Sr: Cort Vo/n Lybeck Self, og Giske Sl: Wollert Danckers 2de Sønner, Tollef Danckers og Dancker Danckerse/n
Peter Badsker paa Jeske Sl: Wollert Danckers weigne indgaf udj Retten dend forbenefnte Contra Stefning, dat: 7 Maij 1704: med des widere paaskreft till forKyndelse Sr: Cort Von Lybeck blef till Spurt om hand i denne Sag Louglig er Citerit, hvor till Monss: Poul Juul svarede at hafve faaet 14te/n dages Kald og warsell, Monss: Badsker svarede ogsaa ej at hafve faaet lengre warsel end 14te/n dage, og effter faa ords sambtalle tilstod de begge med dette Stefnemaal at Ville Vere benøyet, Der nest indgaf Ee/n Supliche af Jeske Sl: Wollert Danckers till HøyEdle og Welbr: Hr: Stifftbefallings Mand om Eet u-willigt Laugrett, dat: 13 Maij 1704: saa Vel so/m dend der paa teignede Ressolution af 15 Maij nest effter.
der nest indgaf Lensmande/n udj Mille!! (Mjelde) Skibrede Johanes Øfste Mielle, Ee/n skrifvelse fra Fogdens Fuldmegtig Monss: Joha/n Bager, Mender effter Hr: Stifftbefallings Mandens ordre at udnefne, ude/n noge/n dag og dato
der effter begierede Monss: Badsker at Vj wille begifve os till Aastede/n effter Contra Stefningens formeld, hvor da skall bevises det hans principaler har at paa ancke,
Monss: Poul Jull paa Sr: Cort Von Lybecks weigne protesterede, at woris her indstefnte widner so/m forige dag da Sage/n war fore, iche blef antagen, maatte nu først førend Contrapartens widnesbyrd blifver førte giøre deris forKlaring og Eed effter Stefnemaales tilhold, saa so/m hans principal har først stefnt i Sagen,
og møtte udj Rette de af Sr: Cort Vo/n Lybeck indstefnte 3de widner Lars Sørose, Mons Melsous og Lars Nødtgvit, og Erbød sig at widne deris Sandhed i denne Sag,
Monss: Badsker protesterede i mod desse 3de widner saaledes, at so/m der befindes at de till fore/n har wore/n med udj denne FørRettning da Hr: Laugmand Knag war paa Aastede/n at døm/m/e, de iche nu kand for noge/n
1704: 40
widner antages i den/n/e Sag, og blef de Mend tillspurt om det saa er i sandhed, at de har wore/n med udj forRettninge/n da Laugmande/n Dømde udj Sage/n,
Monss: Poul Jul her till svarede, at de iche er indstefnt til at widne noget o/m Laugmandens ForRettning eller Marckegang, hvor till de af hann: har weret Kaldet till widner, og so/m till witterlighed at Vere ofverwerende, at der fore Kunde siges at Vere willige i henseende til de skulle widne udj dend gierning so/m de self har wore/n med, hvor o/m Louge/n taller, me/n ere indstefnte, at widne om hæfd,
Monss: Poul Juul forKlarede at dend Eene Mand Lars Nøtvett, iche Self er tilstede, me/n har fremsendt Ee/n ande/n Mand i sin sted wed Nafn Olle Heldall, so/m skall were boende her i skibredet, og lige saa Vell so/m Lars Nødtvett, weed o/m des beskaffenhed, og Erbød sig at widne si/n Sandhed saa meget so/m hand der o/m er widende,
og blef der fore Eeden med dens forKlaring af Lougboge/n for dennem oplæst, med der hos formaning at widne sandhed, saa forKlarede[s] denne/m effter Lougens tilhold, hvad straf der Vil følge effter o/m de widner løgn, og forKlarede
Lars Aase so/m ellers i Stefninge/n Kaldes Lars Søraase, og er de/n sam/m/e pladtz, at hand nu er wed 68: aar gl: og har fra sit barnsbee/n wore/n her i bøygde/n, og aldrig andet er widende, End at Houckeland og Landaases udmarck har weret till Fællis gresbeite i ald dend tid, og at aldrig nogen gierdes gaard har wore/n i melle/m desse 2de gaarder før end nu, at dette paa anckede Jerde er opsett, og at Houckelands og Landaases qveg altid har gaaet om hin ande/n udj felles udmarck,
Mogens Melleshoug, forKlarede at Vere Ee/n Mand af 64: aar gl: og har weret alle tider her i bøygde/n, og her er fød, og aldrig har andet seet eller fornom/m/et End at Landaas og Houckelands udmarck altid har weret Fællis udMarck med hin anden, og deris Creaturer paa begge gaarder har gaaet till Fællis, og indted Jerde har wore/n opsett i melle/m desse 2de gaarder, før nu,
Olle Heldall Ee/n mand paa 58 aar, forKlarede at hand ogsaa har wore/n her i bøygde/n fra barnsbee/n op
1704: 40b
me/n aldrig har seet eller hørt at i melle/m desse 2de gaarder har wore/n noge/n Jerdesgaard, me/n altid Fællet, og har qveget paa Landaas og Houckeland har gaaet o/m hi/n ande/n, og hand hørde sige af si/n Sl: Fader Lars Helleland, so/m ogsaa Var Ee/n Eld gam/m/el Mand, at hand aldrig har wist andet end Houckeland og Landaases udmarck jo har wore/n till Fælles,
Monss: Poul Jull begierede at Lars Søraas maatte tilspørges hvor langt hand boer her fra stedet, og hvor lenge hand paa dend gaard hand nu boer har boet, hand svarede at hand boer ichun her fra stedet Ee/n Miill og har boet paa dend gaard udj 40 aars tid, og ej i midler tid wore/n noge/n stedtz borte af Landet, ante/n i Kongs tieniste eller andenstedtz,
Mogens Melleshoug effter tilspørgelse forKlarede at hand boer Ee/n Miil fra bye/n, og har boet paa dend gaard hand nu boer i 40 aars tid har ej heller wore/n noge/n stedtz forReist i midlertid,
Olle Meldal!! (Heldal) effter tilspørgelse ogsaa forKlarede, at hand ichu/n boer her fra stedet 3 F:r (Fjerdinger) weigs, og har boet paa denne gaard hand boer paa saa nær 31: aar, og war elles till fore/n hos sine Forældre paa sam/m/e gaard fra barns bee/n, ej heller har wore/n nogenstedtz forReist eller borte,
Monss: Poul Juul protesterede at Sl: Wollert Danckerses Encke og arfvingers indstefnte widnesbyrd først maatte forhøris, førend noge/n besigtelse blef foretage/n,
Monss: Badsker der i mod paastod at besigtelse/n først maatte fore tages og alting tages i øyensiun, og widnerne da at wise hvad de widner, effter so/m deris widnesbyrd skall bestaa i skiel og skiffte i melle/m Houckeland og Landaas,
Der effter begaf Vi os sambtlige udj begge parters nerwerelse og besaag det paa anckede Steen gierde, som streckede sig fra Tvette wandet og Nord effter op under det Field Uldricke/n Kaldet udj Eet lidet sort berg Kaldes Svartur Hillere/n og langst sam/m/e Jerde stod 7 Marckesteene med sine widner hos, som af Forige Sorenskrifver Sl: Hans Hanse/n skall were nedsatt, tillige med Lougrettesmend,
1704: 41
og som Mag: Samuel Skrøder Predicant till Bergens Do/m Kiercke war af Sl: Wollert Danckers Encke og arfvinger indCiterit at widne hvis hanne/m om Skiell og skiffte i melle/m Landaas og Houckeland Kunde Vere widende, saa indgaf hand wed Niels Tøsdal sit skrifftlig svar der om, dat: Bergen d: 23 Maij 1704:
saa Var og stefnt Niels Tøsdal og Lars Smøraas, at widne hvad denne/m om Merckerne og andet denne Sag ved Kom/m/ende war widende som og war tilstede, og blef begge widner frem Kaldet og Eedens ForKlaring for dennem oplæst med formaning at widne si/n Sandhed og iche dølge eller førandre hvad de weed at sige, og frem Kom først
Niels Tøsdall, og forKlarede at de steene so/m er 7 i tallet hvilcke staar langst Ved det optvistede!! (om-) Steen Jerde fra Tvette wandet og op i Svartur Hillere/n under det Field Uldricken Kaldet, og hand tiente dend sam/m/e tid for Raas Mand hos Mag: Samuel Skrøder paa Landaas, og fulte hand med sin Huusbond for omtrent 34: aar {gl:} \ side/n / og er nu 67: aar gamell, og Var sam/m/e tid tilstede Forige Sorenskrifver Sl: Hans Hanse/n og 8 Mend, saa Var og tilstede Forpagtere/n paa Houckeland Ibbe Joris, me/n ej noge/n af Jordens Eigere, og hand Saag at Sl: Hans Hanse/n og hans med følgende Mend, nedsatte sam/m/e 7 steene so/m før Er melt, og da saadant Var forRettet gick Mag: Samuel Og Sorenskrifvere/n med Ee/n deel af Mendene ned till Houckeland, me/n hand tillige med {Lasse} \Lars/ Smøraas og Olle Heldall blef i gie/n i Marcke/n og lette effter Marckesteene, saa so/m de hafde hørt sige at der skulle staa nogle gl: steene i store Eeckaase/n, og de gick der ned, og so/m de gick, fant de 2de gl: steene, dend Eene stod i store Eckaase/n og dend ande/n i Ee/n liden Houg Eet støcke ofve/n for, me/n ej kand wide hvad sam/m/e Houg heeder, og so/m de hafde funden desse steene gick de ogsaa hiem till Houckeland, og hand gick ind i stue/n till Mag: Samuel og sagde hanne/m at de hafde funde/n 2de gl: Marckesteene, dend Eene i store Eickaase/n og dend ande/n Eet støcke norde/n for i Ee/n houg, da svarede Mag: Samuel, nu det er well, gudskeelof, det gick paa mig og iche paa dem, forKlarede elles ej at Vide ente/n sam/m/e 2de steene ware Rette Marcke steene eller ej
1704: 41b
iche heller har hørt at andre har sagt at de Var gode, widere forKlarede hand at det er de sam/m/e steene hand i dag har wist os i Marcke/n paa steder so/m melt er. Monss: Badsker tilspurte ogsaa Niels Tøsdall o/m Eierne eller opsiderne paa Houckeland, i medens hand tiente paa Landaas, noge/n tid huggede udj dend skoug staaende wed Landaas, eller o/m de Eignede sig noget der i Hand svarede at det iche skeede saa lenge hand tiente paa gaarde/n so/m Var i 5 eller 6 aar, og iche heller tørde de hugge der i Skougen ude/n forlof, dog Kand!! Kunde hand iche negte at de jo under tide/n huggede der, me/n det skeede i døls maal, og de sneg sig der til,
Lars Smøraas blef frem Kaldet og widnede at hand for omtrent 33 aar side/n war med Sorenskrifvere/n Sl: {Bendix} Hans Hanse/n og de øfrige Mend, og satte de steene ned, so/m nu staar langst wed det omtvistede stee/n Jerde fra Tvette wandet og Nord op til Svartur Hillere/n, under det Field Uldricke/n, og opnefnede hand de øfrige 7 Mend der Var med hann: hvilcke ware desse, Niels øfre Dyngeland, Aadne og Olle Tottland, Sime/n Skiolde, Lars NordAas, Matis Bratland og Olle Heldal, og ere de alle døde, undtage/n Olle Totland og hand, og forKlarede at hand Var nu 90 aar gl: sagde og at Mag: Samuel dend gang hafde Landaas og Ibbe Joris bode paa Houckeland, me/n ej war tilstede noge/n af gaardens Eiere, og da de hafde nedsat desse steene gick Mag: Samuel, Sorenskrifvere/n og Ee/n deel af Mendene ned til Houckeland, me/n, Hand og Niels Dyngeland blef igie/n i Marcke/n og lette effter Marckesteene, og da fant de 2de gl: steene, dend Eene stod i store Eckaase/n, den ande/n lengre Nord Kaldes Langrinde/n, i Ee/n Myr, udj Ee/n tue, og de gick hiem till Houckeland og sagde det for Sorenskrifvere/n at de hafde fundet desse steene, da sagde hand det Var Vell, hafde Vj fundet de/m før hafde Vj ej hafft nødig at ned sette desse, og effter tilspørgelse sagde hand ej at hafve forseiglet noget werck o/m
1704: 42
de ny steenes nedsettelse, forKlarede ogsaa at Niels Dyngeland fortalte ham sam/m/e tid da de fant de 2de gl: steene at hans Fader Oluf Øfre Dyngeland, hafde mest sat denne/m, og dette hafde hans Fader fortelt til ha/m, sam/m/e dag o/m Morgene/n før hand Reiste hieme fra, me/n hand wed iche widere ente/n de ere Rette Mercke steene eller ej og so/m denne Lars Smøraas er saa da/n gl: Mand so/m melt er, saa Kunde hand iche følge os saa langt i Marcke/n, me/n allene Reed it støcke op til det omtvistede stee/n gierde og saag det, der fra Reed hand til Landaas,
og gick Vj sambtlig i begge parters nerwerelse he/n til sam/m/e steene, og wisede Niels Tøsdal os denn: og stod dend Eene stee/n paa Ee/n lide/n Houg Kaldes store Eickaase/n ned mod Tvette wandet, og siuntis det nock for os at det Var Mercke steene af Menisker opsat, effter so/m dend stod saa so/m andre Marckesteene pleier at settes med sine 2de widner hos, der fra gick Vj til dend ande/n houg so/m Niels Tøsdall og wiste, der fant Vj atter Ee/n stee/n, lige i Nord fra dend steen i Store Eckaasen, og war i sin skickelse so/m dend anden med sine 2de widner hos, saa dend i lige maade siuntis at vere Een Merckesteen, der fra forføyede Vi os og besaag begges gaarders udmarck et: og befantes \og/ at Vere Een deel opRødede pladtzer, først Een indhegnet af Houckelands Eigere og opsidere Eet støcke Marck, hvor paa er sat Een Høelade, Kand effter woris skiø/n føde paa sam/m/e pladtz i det Ringeste 3de bester, saa er indhegnet Eet støcke tet Norde/n fore er bygget huser og boer Ee/n Mand so/m har de/n pladtz af Cort Vo/n Lybeck i forpagting, og besaag wj hans Floer, befant at der udj Var 12 Spiltoug eller baaser og beKiente Qvinde/n at hu/n føder der paa o/m wintere/n 10 bester, me/n o/m Som/m/er har 12 best i udmarckens gresgang, og Kaldes det støcke Marck Nedre Træ der fra gick Vj til Eet støcke Marck so/m og er opRødet af Houckelands opsidere af udmarcke/n Kaldes øfre Træ, og besaag Vj dens Floer, og befantis der
1704: 42b
udj 9 Spiltoug, og forKlarede Qvinde/n so/m der boer at hu/n føder der Som/m/er og winter 9 bester og Ee/n deel smalle
Lars Smøraas og Niels Tøsdall forKlarede begge at at!! de Kand mindes lettelig at de pladtzer ej war op rydet me/n Var udmarck, blef opRydet det meste i Albregt Maalstad [sin tid]?, so/m da Eigede Houckeland, og er side/n effter haande/n forbedret, Niels Tøsdal effter tilspørgelse sagde at det inderste træ eller opRøddet pladtz hvor paa dend Høe lade staar ej Var indtaget eller opRødet da hand tiente paa Landaas so/m er 34: aar side/n, begge desse benefnte widner aflagde deris Eed med opragte fingre at alt hvad de forKlaret hafver at Vere Sandhed,
saa forFøyede Vj os till Houckelands Floer og dend besaag, og befant der udj 21 Spiltoug, eller baaser till Fæ, for ude/n 2de smaa Kalfve baaser, saa blef og effter seet Landaases Floer, befant ej widere der udj end 25 Spiltoug eller baaser og Ee/n lide/n, og forKlarede tieniste pige/n at de føder 16 Kiør og 8 Andre bester og Ee/n deel Faar og gieder,
Widere Kunde denne dag ej fore tages effterso/m aftene/n paa Ko/m, hvor fore Sage/n till i Morge/n optages, hvor da parterne ude/n widere warsel har at møde, og skall da widere i Sage/n gaaes hvis Rett er.
Ellers blef ogsaa de trende Mend so/m af Sr: Cort Von Lybeck til widne Var indstefnt fre/m Kaldet og for Retten aflagde deris Corporlige Eed, at hvad de hafde forKlaret det og war Sandferdigt i alle maader.
Dend 24: Maij blef atter Retten betient paa Houckeland udj forindførte Laugrettes ofverwerelse,
og Comparerede for os i Rette parternis Fuldmegtige paa begge sider, Og blef parterne tilspurt o/m de noget widere hafde udj
1704: 43
Retten at indgifve, me/n Monss: Poul Juul svarede at hand denne gang ej noget skrifftlig har at indgifve,
Monss: Badsker paa sine principalers weigne forKlarede, at som, Mand wed Marcke gangen, og gaardernis besigtelse har befunde/n, saa og bevises, at Sr: Cort Vo/n Lybeck af Fælles udmarck, Ee/n stor deel med gierder till Ager og Eng indhegnet, hvor med, hand si/n gaard, till si/n profit har udvit og udMarcken forRinget, der for uden befindes at hand baade paa hofved gaarde/n saa og paa de tvende holiggende!! (hos-) huus pladtzer holder fleere Creaturer, end som Matrichulen udviser, hvor af Ee/n Extract i Rette legges, hvilcke er aarsage hvor fore hans principaler Marcke skiffte har weret begierende, og som Mand med widner har bevist, at de befundne tvende steene, dend Eene staaende paa Eickaas hougen, dend ande/n paa Ee/n liden Houg synde/n for Lang Ringen, at der er og har weret gl: skiffte og skiel i melle/m gaarde/n Landaas og Houckeland, Referer hand sig till hans widner so/m der o/m har giort Eedlig forKlaring, tj paastod hand at bemelte steene, bør were Rette skiel i melle/m begge gaarderne, hvor wed det omtvistede Stee/n gierde som er opsatt worder Confirmerit, der for ude/n fre/m wiste hand og producerede udj Rette/n Sore/n skrifvere/n Sl: Hans Hansens Do/m, hvis slutning, saa Vit, Marckeskield Imelle/m Notland (Natland) og Landaas wedKom/m/er, hvilcke/n saa Vel Hr: Laugmand Kockes Confirmation paa teignet, i agte/n maatte indføris, og so/m dend udviser at Cort Vo/n Lybeck, ej hafver noge/n Rettighed i Tvette wandet, og Gierdet, hvis Ende, der fra strecker sig op til Uldricks Field nest wed skougen, hvor till Lybeck inge/n Rettighed hafver, so/m Matrichulen widere udwiser, tviflede hand ej at jo Rette/n, jo dette tager udj Concideration, at Cort Vo/n Lybeck, effter saada/n omstendighed ej hafver noget at paa ancke
1704: 43b
Endelig paastod hand, at Vo/n Lybeck, for denne ude/n føye paa førte prosses worder tilfunde/n, for uden de omKostninger so/m paa forige prossesser er anvent blifver tilfunde/n at betalle denne prosseses omKostning med 20 Rdr: hvor o/m hand Var Do/m begierende. indlefverede saa hans principalindes begiering till Hr: Cammer Raad og Stifftamptskrifver Moritzen o/m at faa Extract af Matriculen angaaende Landaas og Houckelands Landskyld og tilstand, dat: 21 Maij A:o 1704: saa Vell so/m Hr: Cammer Raad Moritzens svar der paa af dato 22 Maij nest effter der nest indgaf sit dend paaRaabte Sorenskrifvers Do/m og de/n der paa teignede Laug tings Do/m, so/m af Notari publichus war attesterit,
Monss: Poul Juul paa hofved Citanten{s} Sr: Cort Vo/n Lybecks weigne, Reperede og igie/n tog dend protestation, hand i mod det af welbr: Hr: LaugMand Knag udnefnte Laugrett hafver giort og Refererede sig till Lougens 1 Bogs 7 Capt: 1 art: so/m Klarlige/n gifver til Kiende, at det Laugrett so/m aarlige/n paa Tingstuen nefnes, skall udi det tinglaug so/m de ere boesidende, Kom/m/e till alle Rettens forhandlinger {paa} \og/ tinge were sig ordinarie eller Extra ordinarie, naar de af Dom/m/ere/n eller Sorenskrifvere/n tilsiges, ite/m Referede sig till sam/m/e bogs 16 Capt: 1 art: so/m befaller Fogde/n udj aavercks, Eigne og Marckeskiels tretter, at udnefne 6 Laugrettes Mend, hvilcket Vo/n Lybeck aller underdanigst har holt sig effter rettlig, og ansøgt Fogde/n o/m 6: uVillige Laugrettes Mend her paa aastede/n at Kom/m/e, og har faaet sam/m/e 6 Laugrettes Mend udnefnt, de sig og saa her paa gaarde/n Houckeland indfundet, der i mod Contraparterne hafver anvist Ermelte Laugmand Knags udj Stifftbefallings Mandens sted Commiterit, udgifne Resolution, som paa dend andragende at de Mend so/m Fogde/n till fore/n hafde udnefnt, i denne Sag skulle
1704: 44
Vere willig, so/m iche er giort bevisligt, me/n Contrarie befunde/n, og i saa maade effter Vo/n Lybecks Meening Ressolutionen ophæfves, effter saada/n beskaffenhed, protesterede hand ydermere og Krafftelig i mod de siste tillnefnte Laugrettesmend, at de ej udj dende Sag burde Kiende eller døm/m/e og Sage/n der fore maa gifves Ro/m indtill hand Kand søge høyere Øfrigheds befalling eller ofver Dom/m/er til at faa, bemelte Stifftbefallings Mandens Ressolution forandret, og indtill det skeer eragter hand u-nødig i mod Contra partens i Rettesettelse at frem føre, lige saa angaaende denne tillige med de Forige prossesers omKostninger, og hvis widere hans stefnemaal o/m formelder,
Monss: Badsker her til svarede at det af Skiolds skibr: Extraordinarj af Lensmande/n tilsagde Laugrett, er willig og partisch, sees Vel der af at de effter Vo/n Lybecks ordre til Lensmande/n so/m ej Kand fra gaaes hafver sig till denne Rettes forhandling indfundet, i hvor Vel de wed Fogdens Missive so/m i Rette/n er producerit, war alt(?) (det?) Contramandered der for ude/n, formeener at Vo/n Lybecks Fuldmegtig, ej Kand hafve noge/n billig føye at skyde sig fra dette Laugret effter dj hand ej kand bevise at noge/n af de/m er partisch, der for uden, hafver hand gaaet fuld Marcke gang med de/m, og si/n pretention till det opsatte gierdes nedbrydelse, till deris Do/m indsatt, hvor fore hand effter andledning af Lougens Pag: 465: 15 art: ite/m Pag: 468: 19 art: paastod ude/n opsettelse Dom effter bevisligheder paa Marckeskiel i melle/m gaarderne, i det øfrige Refererede sig til hvis i Rette/n forhe/n er proponerit og producerit
Monss: Poul der i mod Replicerede, at Fogdens bref till LensMande/n er af lige indhold so/m Ressolution, i henseende till {till} Contraparternis andragelse o/m Lauretes Mendenis willighed, der for ude/n, skulle det Vel iche staa i Fogdens Magt, ude/n louglig og Nøyagtig aarsag at Contramandere og giøre til indted hvis
1704: 44b
hand udj Ee/n Louglig Rettens Forhandling Ee/n gang har giort, dette Laugrett har hand ej weret følgagtig udj Marcke/n til dend Ende at de skulle gaa noge/n Marckegang og skiel o/m de af widnerne anviste steene, Kunde antages for louglig Marckeskiels stee/n og stabel, me/n allene Fult med paa aastede/n, at anhøre widnernes beKiendelse o/m sam/m/e anviste steene, og weret nærwerende wed dend anvisning {st} so/m Af {steene} widnerne, o/m de anViste steene er giort, og der fore ej willet følge med at besee ente/n Landaases eller Huckelands udmarck af begref og beskaffenhed, ej heller indformeeret Sig {o/m} hvor meget Fæ og Qveg paa gaardene holdes, ej heller o/m udMarckens indhegnelse eller meget (noget?) deslige, so/m Kunde he/n høre till Laugrettet at tage udj øyensiu/n, under Laugrettes Mendenes Do/m og Kiendelse, angaaende noge/n Marcke deeling har hand ej gifvet sig, men wel Kundet tillat, at døm/m/e paa hans Stefnemaal og effter hans førte hæfds widner at Landaas og Houckelands udmarcker skulle her effter so/m till fore/n af arils tid weret hafver blifver begge gaarders Fæ og Qveg till Fællis som/m/er beet, u-forhindret og har hand Vel Ved si/n første protestation da hand Laugrettet forsbiød!! (forbød) ej widere udj Sage/n skullet indgifve, der so/m hand iche skulle befrøgtet sig for at de førte widner wed døsfald eller i andre maader, Kunde blefve/n forRøgt, og der ud ofver hans Retmesige Sag spilt, i mod Louge/n,
till Monss: Julls proposition svarede Monss: Badsker at hver Mand Ved, at der ej noget gierder {ef} I melle/m begge gaarders udmarcker har weret opset, der med beviser Cort Vo/n Lybeck ej at hand i si/n slegt leed fra leed har hafft Houckeland med sine udmarcker, saa lang tid so/m Louge/n o/m formelder, ej heller Kand hand faa hæfd paa Ee/n andens Eiendo/m, saa at det ej Kand forhindre, skiffte og deeling so/m effter Louge/n bør skee,
Monss: Jull her i mod svarede, at End og hand effter andledning af Louge/n Kunde faarmaa at fremsette meere hæfd at Kunde beKom/m/es paa End fast Eiendo/m og Jord, saa so/m brug og deslige, saa dog effterdj hand denne gang har
1704: 45
Skutt sig fra den/n/e Rett, faar det beroe, till Ee/n beqvemere tid,
saa blef der o/m Kiendt saaledes
Sagen beroer till først Kom/m/ende Mandag Klocken Eet effter Midag hvor da parterne igie/n har at møde, og tilholdes Sr: Cort Vo/n Lybeck da at indgifve sine pretentioner saa wit denne Sag weKom/m/er!!, paa det at Sage/n maa gribe Ende, og wj so/m tilnefnte Dom/m/ere der udj Kand Kiende og døm/m/e so/m forsvarligt were Kand,
Dend 26: Maij nest effter Comparerede Vj atter paa gaarden Houckeland i bemelte Sag,
og møtte for os i Rette Sr: Cort Von Lybeck Self, og paa Sl: Wollert Danckers Encke og arfvingers weigne Procurator Monss: Peter Badsker, saa Vell so/m Sl: Wollert Danckers tvende Sønner, Rolf og Danckert Wollert Sønner till denne Sag at svare,
hvor da Sr: Cort Vo/n Lybeck indgaf sit skrifftlige indleg og meening om denne Sag, hvor udj hand Enda so/m før protesterede i mod Laugrettes Mendene, at de ej i denne Sag bør døm/m/e, dat: 26: Maij 1704. der nest indlagde Sr: Cort Vo/n Lybeck Ee/n Høyeste Rettes Dom dat: 27: Maij 1692: hvor udj forKlares at de op Ryddede platzer ligger i Houckelands bøe inde/n gierdes, med widere des indhold saa indgaf hand og udj Rette/n Sallig Hermand Didrick Beestes Do/m og forRettning i den/n/e Sag, hvor af hand mente Kunde sees hvad u-Rett hann: er wederfaret og der wed foraarsaget saa store omKostninger wed de for he/n førte prosseser, og der hand saadant hafde indlagt absenterede hand sig fra Rette/n, og ej widere till Sage/n wilde svare.
Monss: Badsker her i mod forKlarede, at dend prosses, allene har weret agerende, i melle/m Houckelands da werende Eiere, og opsiderne paa de 2de pladtzer, hvor fore ej nogen paastand er giort ente/n de der udj mentionerede pladtzer har ligget inde/n gierdes wed Houckelands bøe, hvor i mod, hans principalere har ført widner at sam/m/e pladtzer af Fælles udmarck har Veret opRyddet
1704: 45b
og indhegnet, og till hans skrifftlig forset, siunis ej at svare, widere, end hand Refererer sig till dend giorte Marckegang, widners forKlaring og hvis widere so/m till Sagens oplysning allerede er proponerit og producerit, hvor effter hand Var Do/m begierende,
og blef dend sinde saaledes afsagt,
Sagen optages till Doms, og formedelst andre hans May:ts ForRettninger udj mit aller Naadigst anfortroede Sorenskrifverj, beroer med dend till dend 25 Junij først Kom/m/ende, hvor da parterne har at møde Dom at anhøre,
Dend 25 Junij blef Retten atter betient paa Houckeland effter ofvenstaaende opsettelse,
og møtte paa Mad: Wollert Danckers weigne hendes Fuldmegtig Procurator Badsker saa Vell som hendes tvende Sønner Wollert og Danckert Danckertsønner, Men Cort Vo/n Lybeck møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne till Dom/m/en at anhøre, endog hand Self i Ege/n person for Ee/n liden stun!! siden war til stede men igien straxst Reed till Bergen endog hand af Monss: Badsker i woris paahør blef anmodet at bie Dom at høre,
Monss: Badsker paa sine principalers weigne begierede Endelig Dom uden widere opsettelse, med begier der maatte observeris hvad till fore/n i Rette/n er indgifvet og proponerit, saa og hvad widnerne widnet hafver, og ej widere i denne Sag har at indgifve eller at protestere,
[Afsagt]
Effter tilltalle og giensvar, sambt denne Sags nøye ofver weiende beskaffenhed, saa Vell som af begge parters Stefninger, protestationer og i Rette lagde Documenter fornehmer Vj at Hofvet Citanten Sr: Cort Vo/n Lybeck Stefner Mad: Sl: Wollert Danckers og hendes børn, till at nedrifve det opsatte steen Jerde i mellem Landaas og Houckeland, og formeener at Marcken som af gam/m/el tid bør Vere fællis beede for begge gaarders Qveg. Hvor i mod Mad: Sl: Wollert Danckers og hendes bør/n wed deris i Rette lagde
1704: 46
Contra Stefning paastaar og formeener, at det opsatte Gierde bør blifve bestaaende, og at der maatte besigtiges saa Vell begge gaarders tilstand af Marck og Fæ, som de paa Houckeland af Fælles udMarck opRødede pladtzer med widere deris Stefning indeholder,
Saa hafver Vj effter woris Høye Øfrigheds Naadige og Høygunstige befalling os foretaget, effter begge parters Stefnemaal alting at besigtige, see og siune, og Endelig der udj at Kiende og Døm/m/e saaledes.
Vj finder iche at hans Kongl: May:ts Aller Naadigste Loug forbyder nogen at Skiffte og deele i mellem sine Jorder og Eiendeeller, men langt heller tillader {og} \naar/ begieris, særlig naar Een af Lods Eigerne will bruge meere end hans Laad Kand taalle effter Lougens 3de B: 12: Cap: 15 art: som saa u-trøckelig tilholder skiffte med saadane ord, tj dend bør at nyde skiffte som Skiffte begierer, Saa hver Kand Vide sin Laad, og bruge sit Eget effter som hannem siunis sig best og gaufnligt at Vere, hvilcke aller Naadigste bevilling igie/n tages i Lougens 5 B: 2: Capit: 68 art: og naar hans Kongl: May:ts Loug saaledes har befallet skiffte, saa tilholder hand og at Gierde, og end i mellem de gaarder som ej till fore/n har Veret gierde, hvad heller dend Eene Vill eller iche effter Lougens 3: B: 12 Capit: 19 art: og effter saadan omstendighed foretog Vj os \dend/ begierte besigtelse paa begge gaarders Marck og {Fæ} \Qveg/ at fuld byrde, Saa befinder Vj at Houckelands Eiere eller opsidere tid effter anden har ladet opRydde af udMarcke/n 3de indhegnede pladtzer, det Eene Kaldes Nedre Træ hvor paa Boer Ee/n Raadsmand, Føder der paa om Sommeren 12 Kiør, det andet pladtz Kaldes Øfre Træ hvor paa i ligemaade boer Ee/n Raads Mand Føder om winteren 9 Kiør me/n om Som/m/ere/n fleere foruden Faar og Gieder, det tredie pladtz ligger Synde/n for det første ommelte Nedre Træ Kand fødes der paa allene af det gres der woxser for
1704: 46b
Naar ej hafves halm till 3de Kiør hvilcke trende pladtzer som melt er af Houckelands Eigere af udMarcke/n er indhegnet, effter de 2de Mend, Niels Tøsdall og Lars Smøraasis Eedlige giorte forKlaring, Paa Hofvet gaarde/n Houckeland fødes for uden Hester, Faar og Gieder 24: best till sam/m/en udj alt so/m dend gaards Eiendeel Føder 45 bester for uden Hester, Faar og Gieder, Landaas der i mod befindes ichun at føde udj alt 24 bester med Kiør og ung Fæ indberegnet, for uden Hester, Faar og Gieder, saa at effter saada/n beskaffenhed Føder Houckeland meere end Landaas 21 bester, og alle desse Creaturer har till foren førend det omtvistede Steen gierde blef opsatt om Som/m/eren gaaet i Fællis udMarck, hvilcke Sr: Cort Vo/n Lybeck Endnu pretenderer, Endog at welbr: Hr: Cammer Raad og Stifftamptskrifver Moritzens meddeelte atest af Nordhords Matrichull forKlarer og Specificerer, at Landaas Kand skatte af 2 Løber Smør og Føde 28 bester, Houckeland Kand skatte af 1 ½ Løb 1 pd: Smør og føde 24: bester, sam/m/e atest dat: 22 Maij 1704: Saa at Houckeland er mindre end Landaas i Skatt 12 mrk: Sm:, og allige Vell Vill Houckelands Eigere {af} \i/ Fællis udMarck hafve daabbelt Laad, hvilcke hans paastand Vj ej Kand bjfalde, tj om det endskiønt Var Fællet, till Kom/m/er e/n hver ej meere af Fællis Marck, end effter Ee/n hver gaards Skyld og Storlighed og ingen maa bruge {af} i Fællis Marck, end hans Laad Kand taale, effter Lougens Pag: 465: art: 15:
Saa at effter alt dette Vj ej annerledes Kand skiøne end Sallig Wollert Danckers jo har hafft billig Føye og adgang, skiffte at begiere og gierde at opsette, paa det hand sit Eget Kunde bruge Sig til saadan nøtte so/m hanne/m Self best siuntis.
Og som Vj nu saaledes for inbemelte aarsager for billighed og Rett har skiønet, at skiffte i mellem desse 2de gaarder burde skee og giære!! (gierde) der effter at opsettes, saa Vell som ogsaa fordj at desse 2de Jorder ere 2de adskilte gaarder, baade udj Ager og Eng ej inde/n Eet gierde, me/n
1704: 47
Vit fra hin anden belliggende i mod Ee/n lide/n half Fierding weigs, men udMarcken streckede sig till haabe, ej widende hvor det Rette skiffte har Veret af gam/m/el tid, Saa har Vj og effter Contra Citarnis!! (Citanternis) Stefning maatte beeseet, skiell og skiffte i mellem gaarderne, sambt flitig efftersøgt om noget Rett Skiffte Kunde findes, som till foren Kunde Voren opsatt, og blef os først af Contra Citanterne hen wist till de 2de steene dend Eene staaende paa Store Eckaasen, og dend anden udj Ee/n liden Houg Norde/n fore, omtrent Eet steen Kast indpaa Houckelands Marck fra det om tvistede Steen gierde, og fantis der effter iche fleere steene so/m Kunde svare mod desse, I hvor flitig Vj end søgte, da so/m ej førtis nogen widner at desse tvende steene skulle Vere nogen Rette Marckesteene, so/m skiffter i melle/m Landaas og Houckeland, alligevell de Vel af os Kand skiønes at hafve Veret Skielsteene, me/n ej Kand Vide till hvad Ende de ere nesatte!!, saa Kand skiel og skiffte ej effter denne/m for sam/m/e aarsage følges, Der fra forføyede Vj os till det opsatte og omtvistede Stee/n gierde, befant at det strecket sig Effter Ee/n deel Marckesteene 7: udj tallet fra Tvette wandet og Nord op under Fieldet Uldriche/n udj Eet lidet berg Kaldes Svartur Hillere/n, hvilcke steene effter Ee/n deel widners forKlaring skall Vere nedsatt af Sorenskrifveren Sl: Hans Hanse/n og Laugrettes Mend, me/n ej der om frem Viste noget skrifftlig Werck eller ForRetting, hvor om Mand Kunde hafve dend Rette oplysning, Der effter gick Vj effter Sr: Cort Vo/n Lybecks Ege/n begiering og Self anviste hand os 2de smaa Flade steene eller Heller, nedsatt paa Kandt i Jorde/n udj Ee/n lide/n backe, tet ofve/n og Norde/n for Landaases bøe gierde, og forKlarede hand Self, at det har i Forige tider Veret Merckesteene melle/m Landaas og Houckeland, Me/n effter siun, befant Vj, at de iche i nogen maade till Marckesteene ware nedsatte tj de ej saaledes Vare Conditionerede, dend Stee/n nede/n og Synde/n Landaas bøe gierde so/m Sr: Cort Vo/n Lybeck
1704: 47b
anvise liggende paa Marcken med de bogstafver paa, og af Sr: Vo/n Lybeck forKlaret at skulle betyde Houckelands udMarck Kunde ej heller meere end de/n forige af os for noge/n skiel Stee/n antages, helst effterdj ej det aller Ringeste widne o/m dennem giorde noge/n ForKlaring, iche heller Var sam/m/e stee/n saaledes proportionerit so/m andre Marckesteene Mand pleier at nedsette, saa laag dend og paa Marcken løs, ej noge/n stedtz i Jorde/n nedsatt, Widere o/m Skiell og skiffte i melle/m desse gaarder finder Vj iche, iche heller frem Ko/m noge/n widne eller andre, so/m widere der o/m giorde oplysning,
Men at der udj Forige tider for uden alt dette som melt er jo Endelig har Voren Eet skiel og skiffte i mellem desse 2de gaarder, Kand Klarlig fornehmes, tj Matriculen u-trøckelig melder, at till Landaas er skoug, me/n ej Nefner Houckeland der udj at Vere Eiende, udj Hvilcke/n skoug Houckeland ogsaa med Rette till Ko/m si/n andeel, derso/m der i forige tider hafde Vore/n Fællet og u-skifft i melle/m desse gaarder, iche heller fornehmes, at Houckelands Eiere noge/n tid sig skouge/n har til Eignet, so/m ofver Eens stem/m/er med Niels Tøsdals giorde forKlaring, og strecker sig sam/m/e Skoug fra Natlands Mercke, og he/n til det nu om tvistede Steen gierde, Saa fornehmes og af dend Do/m i Rette/n er indlagt, dømbt af Sorenskrifvere/n Sl: Hans Hanse/n dend 15 Septembr: 1684: udinde/n Ee/n Marckegang melle/m Landaas og Nattland, hvilcke Do/m af welbr: nu Sl: Hr: Laugmand Hendrick Kock dend 10 Junij 85 er Confirmerit, at Houckelands Eiere og opsidere ej Ee/n gang da Var stefnt, so/m Vell hafde skee!! (skeed), derso/m Houckeland hafde Veret Eiere i Marcke/n med Landaas, saa Mentionerer og sam/m/e Do/m om alle denne/m so/m ejer i Tvette wandet, hvor i blant Landaas og ej Houckeland opReignes,
Og so/m Vj saaledes alting so/m melt er hafde effterseet og gransket, me/n ej widere opliusning funde/n, saa har Vj og beseet begge gaarders udMarcker des godhed og storlighed paa begge sider, og befinder Vj effter nøye Siun og gransking, at udMarcke/n paa dend Eene
1704: 48
side af Stee/n gierdet, so/m Ved det før giorte skiffte tillhører Houckeland, er i sin begreb og widde lige saa stor so/m dend udMarck paa dend ande/n side Landaas tilhørende, dog er Landaases udMarck paa Ee/n deel pladtzer noget bedre af Marck og gresbeite, end Houckelands udMarck, som meste/n har sin aarsage af dend Older Skoug der woxser paa Landaases Marck, hvis blade Feder og giøder Jorde/n, Men der i mod findes der Eet stor støcke Marck till Landaas øster op udj Fieldet, so/m er saaledes Conditionerit med Field og Klipper, at indted Fæ eller Qveg der Kand opKom/m/e, sin Føde at tage, uden allene Faar og Gieder, Houckelands udMarck som før er melt er af lige storlighed med Landaases udMarck, og ej tilfulde saa god till gresbeite, men der so/m det indhegnede udMarck wed Houckeland war Fællet so/m af gam/m/el tid, da Var dends udMarck ej allene støre i begreb, me/n end ogsaa bedre till gres og Fæbeite, tj det beste udMarck er af Houckelands opsidere og Eigere tid effter tid indhegnet, og naar Houckeland ej holder fleere Creaturer end effter Matrichulens formeld, og \effter/ si/n gaards storlighed og skyld, saa har dend gaard udMarck og greisbetie!! (gresbeite) nock til sit Qveg, o/m endskiønt de pladtzer blifver saaledes beliggende indhegnet so/m de nu er, Saa Vj effter alt saadant ej Kand see at Houckeland i noge/n maade wed dette opsette Steen gierde er fornermet, og Kand Vj iche andet see og skiønne, end sam/m/e gierde so/m effter \de/ for melte 7: Mercke steene er opsatt, jo er Eet Retferdigt Skiffte begge gaarder till lige deeling, og Kand af os ej Rettere og bedre skiffte skee og forRettes, Og der for af os for Rett Kiendes og afsiges at begge desse benefnte gaarders Eigere og opsidere bør Rette sig effter dette nu om tvistede Giærde so/m strecker sig fra Store Tvets wandet, till Suartur Hillere/n, under det Field Uldrick!!, langst de 7 opsatte Marckesteene, og det at Vere melle/m Houckeland og Landaas, Eet fuld Kom/m/e/n Skiel og skiffte, hvilcke
1704: 48b
gierde her wed Kiendes at staa og Ved Magt at blifve og sam/m/e gierde af begge gaarders Eigere og opsidere her effter at holdes wed lige og i fuld hæfd, hver dend halfve deel, og o/m Sr: Cort Vo/n Lybeck og Mad: Sal: Wollert Danckers ej o/m gierdes deeling sig indbyrdes Kand forEene, faar de effterfølge og fuldbyrde wed Lodd, dend maade so/m hans Kongl: May:ts aller Naadigste Lougs 3die B: 12 Capt: 19 art: o/m formelder,
Denne prosseses omKostning betaller Sr: Cort Vo/n Lybeck till Mad: Sl: Wollert Danckers med 8 Rdr: inde/n 15te/n dage under Lougens adfær.
Dend 2 Aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Siøe i Skaanevigs Skibrede for dend Helle Halsnøe Closters Ting Almue i Sundhords Fogderie, ofverwerende Halsnøe Closters Forwalter Sr: Willum Hansen, Bunde Lensmendene ofver alt paa Halsnøe Closters godtz, tillige med effter skrefne Laugrett, Nafnlig Claus Sætter, Tøris Meehuus, Herlof WesPestad, Niels Kaatte, Niels Tvett, Lars Wallen, Siur Alne, \og/ Endre Flacke, med Almue fleere so/m sam/m/e tid Tinget søgte,
Sr: Willum Hanse/n satte Ting og liuste Ting fred so/m sedVanligt,
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste befalling till Hr: Estatz Raad og Stifftamptmand Tønsberg, angaaende de Vacante Legders Kostpenges betalling, dat: 26: April 1704:
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste befalling till Hr: Estatz Raad og Stifftamptmand Tønsberg, angaaende Kierckernes og Kierckegaardernes Flockerj (Fleckerj), bøgging og indhegning med des ligeholdelse!! (ved-), dat: 3 Maij 1704.
Hr: Major Montagnie Lillienschiold frem Kom for Retten og offentlig tillspurte dend ganske Closter Almue so/m af det ganske Fogderie war tilstede, og til spurte denne/m,
1: om nogen af denne/m Kand Vide eller er witterligt, sampt og o/m nogen har hørt sige at hand i nogen maade ente/n Self eller wed andre har hugget eller hugge{t} ladet, det aller Ringeste,Tømmer eller bielcker, eller noge/n slags træ ware i Halsnøe Closters
1704: 49
eller andre hans May:ts Skouge, særlig tilspurte hand de bønder so/m Self bruger og besider de gaarder so/m Skouge Kunde findes paa, o/m de noge/n tid ente/n har hugget eller ladet hugge{t} for hanne/m noge/n straxst!! (slags?) Træ ware eller trælast de det nu Ville ofentlig gifve til Kiende, og indted dølge o/m saadant er passerit, Almuen med Een stem/m/ende Mund her till svarede at de aldrig ente/n Self har hugget noget for Majoren i Kongens Skouge, iche heller har de hørt sige af andre at nogen det giort hafver, særlig svarede de Mend og Almue/n so/m skouge hafver at de aldrig har hugget noget i deris gaardes skouge for Hr: Major Montagnie, iche heller solt hann: det aller Ringeste Træ, saa de iche i noge/n maade Kand Klage ofver noget saadant, me/n ellers forKlarede at Majoren iche ente/n hugger eller lader hugge noge/n stedtz Trælast, ude/n i sine Egne Eiende Skouge, og hve/m af denn: der hugger faar deris Rigtig betalling i alle maader, saa de med hann: der o/m well er fornøyet og tilfredtz, tackende hann: gaat for hver dag de i saa maader hos hann: har arbeidet,
for det andet tilspurte hand denne/m, o/m de er widende at hand bruger andre Sauger at skiære bord og dæller paa end sine Egne Sauger staaende paa hans Ege/n grund og Eiendeel, Allmue/n ofver alt svarede at de nock so/m wed og er forsickret at Hr: Major Montagnie iche lader skære Ee/n stock tøm/m/er paa andre Sauger end hans Egne Sauger so/m staar paa hans Ege/n grund, og har Hr: Major Montagnie iche heller enten bygget eller ladet bygge andre Sager end de Sager so/m fra gam/m/el tid har staaet paa hans godtz, hvilcke Sager for nogle aars tid side/n war ganske forderfvede og nedfalne, hvilcke hand igie/n till manges nøtte har forbedret og Reparerit.
for det tredie til spurte hand denn: om de har noge/n fortred eller skade af sam/m/e hans Sauger, Almue/n svarede at de iche i noge/n maade der Af har Skade, me/n langt meere profit og bade, I det de mange gange naar de høylig er trengte till bord, deeller og huru!! (furu?), de da der Kand faa det for Eet liderlig og Gaat Kiøb, Ee/n deel ogso/m!! (ogsaa) so/m Self Kand hafve
1704: 49b
Een stock eller toe med tøm/m/er till deris Huusers Reparation at skiære, faar de skaare/n paa Majorens Saug, og de fleste ude/n noge/n betalling, uden allene hvad lidet de Kand gifve Saugemestere/n for si/n perso/n, me/n \af/ Sage/n indted, saa de tackede alle Hr: Major Montagnie for si/n gode wille mod denn: baade udj saada/n og ande/n tilfelde,
for det 4de tillspurte hand Almuen om Nogen af denne/m Kand sige eller widne at hand hugger u-tilbørlig i sine Egne Skouge saa so/m smaat tøm/m/er bielcker eller desslige smaa trælast hvor af skougen Kand Ruineris eller forderfves Almuen svarede at de iche i noge/n maade Kand sige, eller er widende at Major Montagnie hugger andet i sine skouge end Saug tøm/m/er og store træ last, hvor af skouge/n Kand hafve noge/n skalde, me/n langt heller Conserverer skouge/n det meste mueligt, till sin Ege/n og manges nøtte saa hand merckelig forbedrer sine Skouge ofver alt hvor de findes, her for ude/n forKlarede Almuen at Majoren ej heller lader hugge det aller Ringeste træ i hans Frigaards Skouge,
alt dette begierede Hr: Major Montagnie Lillienschiold at maatte indføris og hanne/m af Retten under forseigling meddeelis, hvilcket Vj ej wiste at Kunde negte,
Publicerit Monss: Jørgen Høeg paa Sr: Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Anders Arnese/n paa 3 Spand Smør og ¾ Hud i Halsnøe Closters Jord Hougland paa Bømellem, dat: 2 April 1704:
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddell till Sifver Olsen paa Trej Spand Smør og ¾ Hud i Halsnøe Closters Jord Hofland paa Bømelle/n, dat: 29 April 1692.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxselseddel till Olle Evense/n paa 1 wett Koren udj Halsnøe Closters Jord Grimstvet, dat: 30 Martj 1661:
Lars Lande hafde ladet stefne Paal Landes datter Britte Paals datter Lande formedelst hun skall hafve skielt hannem for Een Morder, formodede der fore at hun bør anseeis till straf, hafde og ladet stefne till widne Guro Chrestens d: og Ane Anders datter begge paa Lande
Paal Lande møtte paa si/n datters weigne og sagde
1704: 50
at Ville svare till sin Datters Sag, Men forKlarede der hos ej denne sinde at Vere louglig stefnt,
Lensmanden Johanes Sioe og Lars Rasmuse/n Lande hiemlede wed Eed at de iche blef ombedet at stefne før end nest afvigte Mandag,
Afsagt,
Som Sagen denne sinde ej louglig er \ind/ Citerit, saa beroer dend till louglig stefnemaal, og om parterne ej der om i mindelighed Kand forEenis skall da gaaes hvis Rett er.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddell till Hans Omundsen paa 1 Løb Sm: og 1 giedskind i Halsnøe Closters Jord Eggenes, dat: 17 Januarj 1701:
Dend 4 Aug: blef Retten betient paa Hoepe i Opdals Skibrede i ofverelse!! (ofverwerelse) af Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, og effterskrefne Laugrett, Siæbiørn Gierstad, Haacken Lande, Anders og Olle Bruntvett, Chrestopher i Gudøen, Hans Wee, Sim/m/en Gierstad, og Lars Giøvaag,
Hvor da Kongl: May:ts Foget for Retten lod fremføre Een Person wed Nafn Peder Jansen, som hannem fra Hardanger for nogle dager siden er tilsendt, medhafvende Ee/n henVisnings Dom, af dato 31 Julij nestleden, hvor udj hand findes anteignet tyfverj at hafve begaaet, tillige med Ee/n ande/n Perso/n Ved Nafn Staalle Janse/n, hvilcke skulle Vere denne Peder Jansens broder, som nest afvigte Torsdags affte/n er fra sit Fengsel i Hardanger undRømbt, hvor om og med fulte Eet Tingsvidne af dato 1: Aug: sist leden,
og blef for Retten frem ført for om melte Perso/n Peder Jansen som blef till spurt om hand sin forige wedstaaelse og beKiendelse for Tinget i Hardanger Vill wedstaa, og blef for hanne/m lydelig oplæst alt hvis hand da hafde beKiendt, og forKlarede hand effter tilspørgelse at det i sandhed saaledes er tilgaaet med det Qvindfolck Emerente Svends datter, med hendes bar/n og barselseng, me/n da de Ko/m paa Waas till dend gaard Røe, da stall hans broder Staale dend øx so/m i det forhør er omtalt, forKlarede at hand iche Ee/n gang Var hiem/m/e i gaarden, og aldrig heller tenchte at Ville stiæle, me/n hvad tyfverj hand hafde øfvet, forførde hans broder hann: til bad gud bedre sig, de/n bielle og Klofve (Klafve) so/m de tog paa Nesthuus, tog ogsaa hans broder, Kalfvene stod inde udj Eet gl: huus hvor paa Var indted tag, og hans broder gick der ind og tog bielle/n af Kalfve/n,
1704: 50b
paa dend gaard Glømme/n Stall hand og hans broder 2de blegte Skiorter, 1 øx og 1 pr: hoser, hvilcke tyfverj hand ej Kunde negte jo tillige med si/n broder at hafve begaaet, det pas og de 5 mrk: penge fra dend Encke qvinde paa Waas, so/m dend Mand Torbiør/n Biørnse/n hafde sagt paa Tinget i Hardanger sagde hand ganske nej fore bad sig saa sant gud hielpe at hand iche tog Ee/n skilling fra hende eller er widende om noge/n penge at vere staalet, me/n paset bød Enche/n hann: till Kiøbs for Ee/n Marck, De Klæder de stal fra Knud Tvett effter det forhørs formeld, siger hand ogsaa at hans broder Stall, og hand ej Var med hanne/m, me/n hand tog det allene, det staalne tøy so/m de stall i Samnanger siger hand ogsaa at hans broder Staale stall, men hand war hos, og saag der paa, bad gud bedre sig at hand noge/n sinde Ko/m i selskab med sin broder Staalle, tj hand aldrig hafde staalet før, Hand forKlarede Videre at alt det andet so/m udj det forhør er om melt er sandferdigt, bad om Naade, hand blef tilspurt hvor ledes hand slap af Fengselet i Hardanger, tillige med si/n broder Staale, hand forKlarede at hand sad med baalt om Fødderne og baalte/n i giennem weggen og Laas paa Bolte/n uden for weggen, me/n hans hender war ganske løse, hafde hvercke/n Jer/n eller band paa dennem, og hans broder Staale hafde HandKnuer paa sine hender, men indted Laas fore uden allene Ee/n Spiger indstocke/n i hollet paa handKnuerne, me/n [om]? hans Fødder hafde hand slet indted, og hans broder Staale {brode} bed først Spigere/n ud af HandKnuerne, og løsede Self sine hender, side/n brød hand dend bolt sønder so/m {hand} Peder hafde paa fødderne, tj dend Var ganske smal, og weichlig, og der for ude/n Var der Ee/n {p} broste paa bolten, saa at saa snart de brød paa dend gick dend i sønder, for døren war ej heller noget Laas, men ichun Ee/n lide/n Krog so/m Staale oplochede med Ee/n Kiep so/m de stack ud i melle/m døre/n og beite skien!! (beitskien), og der med sprang de ud og hans broder Staale sprang først ud, og so/m det Var mørckt saag de Mend so/m hafde wagt hann: iche, me/n Peder war svag i sine Fødder hvor fore hand iche saa hastig Kunde springe, me/n de Mend so/m hafde wagt Ko/m ud af Ee/n Høe Lade og tog hanne/m Fangen igie/n, bad gud bedre sig for dj at hans broder iche blef tage/n med, at hans broder ogsaa Kunde fortelle hvorledes till er gaaet udj allting, tj hand stall det meste, og Ko/m hann: ogsaa till at stielle, so/m hand till fore/n aldrig hafde giort,
1704: 51
Hand blef af Rette/n formanet at sige si/n Sandhed, og indted dølge og blef atter foreholt, at o/m hand Videre hafde staalet hand før beKiendt hafver, hand det nu Ville gifve til Kiende, Me/n hand svarede at hand aldrig hafver staalet det aller Ringeste før dette, og iche heller hafver tengt at stielle før hans broder Ko/m i lag med hanne/m, bad o/m Naade lofvede at hand aldrig meere skulle stielle, bad at de vilde ichun hugge begge hans hender af hanne/m, saa Var der inge/n tvifl paa at hand jo aldrig meere Kunde stielle, hand blef till spurt hvor gam/m/el hand Var, hand svarede at hand er ichun 20 aar gl: og war hieme hos sine Forældre indtill nestlede/n høst, hvor hand da Reiste ud at betle, forKlarede at hand Var og Endnu er Svag i si/n Krop, og ej Kand effter si/n gode willie arbeide,
Kongl: May:ts Foget satte i Rette at denne Perso/n Peder Janse/n bør for sit begangne Tyfverj at straffes effter Louge/n, andre saadane Tyfve till afskye, og der o/m Var Do/m begierende,
Peder Janse/n Endnu so/m før bad o/m Naade, lofvede aldrig meere at Ville {stefne} stielle,
Og blef der fore saaledes for Rett Kiendt og afsagt,
Som fornehmes at dend for Retten fremstillede Person Peder Jansen, Self god Villig har beKiendt og wedstaaet, at hand tillige med sin broder Staale Jansen har staallet, alt det som udj medfølgende forhør indført er, Men der hos siger at hans broder Staale og ej hand, det meste har staalet, saa og forført hannem till Tyfverj, Da om endskiønt at bemelte Peder Jansen her iche har nogen anKlagere uden allene de so/m paa Østensøe i Hardanger for Rette/n der har Klaget, Saa er ogsaa hans broder Staale so/m i dette Tyfverj effter Peders berettning skall Vere hofved Mand, af Fengsellet undrømbt, at der ofver iche Kand Erfares eller udforskes dend Rette Sandhed, som ellers Skee Kunde, om hand Var tilstede, Saa dog effterdj {hand} \Peder/ tillige med er antreffet ved Tyfveriet, saa og Kand siønis at denne Peder, saa Vell som hans broder Staale i dette Tyfverj er jnterreserit, Saa afsiges, at hand denne sinde for saadan sit begangne Tyfverj bør i Fengsellet at miste sin Huud, og siden straxst Sig her af Fogderiet begifve, og Sig ej meere her lade finde, saa frembt hand iche der fore Vill straffes so/m wedbør.
1704: 51b
Dend 5 Aug: blef Retten betient paa Aackre i Strandvigs Skibrede ofver Verende effterskrefne Laugrett, Nafnlig, Olle Waage, Lars Sæfvereide, Niels Aarre, Lars Giertzen Ø: Bolstad Endre Holthuus, Olle Teigland, og Jon Liøtun,
Till hvilcken tid Mette Clas datter Høst afgangne Engel Jansens effterlefverske wed skrefftlig Stefning hafde ladet med 5te Stefne, indKalde hendes grande Anders Aackre, for Eet støcke Engepladtz liggende wed Hendes Huuse, Kaldes Øren som hun nu paa 7 eller 8te aars tid u-paatalt hafver brugt, og der for uden 2de gange woren i wenlighed med Anders Aackre der o/m forEenit, me/n Anders Aackre for nogle dager side/n ude/n hendes Minde sam/m/e støcke Engepladtz Vilde afslae so/m hand og begynte, hvor ofver hun wed 2de Mend maatte giøre Louglig forbud till Sagens uddrag, hafde og ladet stefne till widne, Lensmande/n Anders Haavig, Ja/n Terckildse/n Bolstad, Knud Eie og Simen Aackre, so/m alle om deris forligelse skall Vere widende, saa og indKaldede de 2de Mend Lars og Jon Qvalle so/m forbudet effter hendes begiering forRettede, alle wed Eed at widne deris Sandhed der o/m Stefninge/n dat: 28 Julij 1704:
Anders Aackre møtte till Sagen at svare, og wed gick Louglig at Vere stefnt,
Effter flitig mellem handling blef parterne i wenlighed saaledes forEenede at Mette Clas datter skall hafve og altid bruge og beholde det omtvistede støcke Eng som Kaldes Øren hvor paa hendes huuse er bestaaende, saa Vell som de smaa Enge pladtzer oppe i backen ofven for gaarden Aackres huuse, Kaldes Renderne, og det uden widere ancke eller paatalle af Anders Aackre, hans huustru eller arfvinger, ej heller betalle Ringeste Grunde Leie af hendes huuse som paa Øren er bestaaende, her i mod skall Anders Aackre nyde og beholde {det} bruge og Eie, det støcke Enge pladtz Kaldes Myren og Reinerne liggende ofven fore Aackres huuse, og der for uden nyde paa Øren nede wed Søen, der \som/ nu Qvalle Nøstet er bestaaende, Ee/n grund eller Nøst støe paa 15 allen i sin lengde og 8 alle/n i sin brede alt inden Naafves, dog ej at bygge den wej for nær, so/m ligger fra Mettes huuse og till broe/n nede/n for Floren og Høeladen og ej heller giøre nogen Ny wej fra Aackre till Nøstet, me/n altid gaa de gamble weie som nu er brugelige
1704: 52
saa skall ogsaa Anders Aackre altid holde wed lige dend tredie parten udj Elfven, og dens udbrydelse Reparere og wedlige holde, naar det nødig giøris, og blefve de ogsaa forEenede at Anders Aackre iligemaade skall betalle Rettens betiente saa Vell so/m Lensmande/n for Stefningens forKyndelse med widere paagaaende omKostning med penge 6 Rdr: og der med alle pretentioner i hvad Nafn de hafves Kand her med at Vere ophæfvede, og de at Vere wenner og Vell forligte i alle maader, og der paa Ragte hin anden deris hænder. Og lofvede Anders Aackre at hand Self og ingen ande/n skall bebygge sam/m/e Nøst tofft som nu udmaalet er, og ej ofverlade det till nogen anden, ej heller bygge andet huus end allene Eet Nøst till sin Egen og ingen andens fornødenhed,
Dend 12 Aug: blef holden Som/m/er og Sageting paa Kaaldall for Ous og Strandvigs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Samuel Loss og Anders Haavig med effterskrefne Laugrett
af Strandvigs Skibrede,
Knud Eie, Engel Ballesem, Joe/n Berge, Engel Henanger, Lasse og Chrestopher Oustestad, Joe/n Faar og Olle Eckeland,
af Ous Skibrede,
Rasmus og Anders Goupholm, Olle Kleppe, Olle Skar, Hans Udskott, Jan Helleland, Johanes ibm: og Siur Kaaldall,
sambt Almue fleere so/m Tinget søgte
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Skatte Forordning for indeVerende aar, dat: 19 Januarij 1704:
Publicerit hans Kongl: May:ts Placat angaaende dend Slodtz Lougens opRettelse i Christiania dat: 16: Febr: 1704:
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste anordning angaaende Kierckernes arbeide og Fleckerj hvorledes der med skall forholdes, dat: 3 Maij 1704:
Publicerit hans Kongl: May:ts Aller Naadigste Placat angaaende at ingen Soldatter og Søefolck i Norge som iche ere jnRulerede i Kongens tieniste till Søes, at maa udfare paa noge/n Fart uden Districtes Commanderede offiserers attest, dat: 29 Januarij 1704.
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Placat angaaende Commerscie Collegies indRettelse i Kiøbenhaf/n dat: 2 Januarj 1704
1704: 52b
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste udgangne Placat angaaende de/n so/m noge/n!! (noget) Kand Vere skyldig till Hr: General Lieut: Plehsen, det at angifve till General Fischal, dat: 17: Junij 1704:
Publicerit Mogens Nielsen Waage udj Sother Skibrede, Olle og Anders Rasmusønner deris udgifne Skiøde till Hans Engelse/n Lundervigen udj Ous Skibrede paa ½ Løb Sm: og ½ Hud med bøxsell i dend gaard Øfre Egeland i StrandVigs Skibrede beliggende, Nock udj Gougstad i Ous 12 mrk: Smør Siete part i Ee/n Hud og 1/3 deel i et giedskind, med anpart af underliggende pladtz Holsund, dat: 18 Martj 1704:
Dend Sag i mellem Moge/n!! (Mogens) og Knud Refne, om det Jordegodtz i Refne, so/m paa neste ting till nu blef optage/n, og møtte nu begge parter i Ege/n persone till Sage/n at svare,
Mogens Ænes eller Mogens Refne paastod og Refererede at hanne/m er udlagt effter si/n Sl: Fader Dag Olse/n og hans Moder Marite Mons datter Refne 11 mrk: Smør med bøxsell i Refne, hvilcke godtz hand iche hafver nødt noget af hvercke/n Landskyld eller Rettighed ald dend tid og er det nu side/n Skifftet stod effter hans Moder 18 aars tid siden, hvilcke Skifftebref nu ej er tilstede, me/n forKlarede at det maa Vere paa Refne hos Knud Refne, paastod at det maatte fremlegges,
Knud Refne indlagde udj Rette/n Eet skifftebref effter afgangne Oluf Dagsen, dat: 24 Aug: 1686: Nock Eet skifftebref effter afgangne Britte Knuds datter Refne, dat: 17 Junij 1696: hvor udj findes at Mogens Refne er udlagt for Ee/n deel godtz 11 Rdr dog paa dend maade at hand si/n gield skall bevise, {dat: 1} End nu indlefverede Eet skifftebref effter afgangne Dag Olse/n Refne, dat: 20 Decembr: 1700: hvor udj ogsaa findes indført 11 Rdr: Skyld for noget godtz i Refne, dog skulle Mogens Ænes bevise si/n gield, og formente Knud Refne at Mogens først beVise at Eie noget godtz i Refne, eller og ej magt hafve hann: der for at søge,
Mogens Refne paastod at det Skifftebref effter hans Moder maatte fremlegges, saa skall der af seeis at hann: godzet
1704: 53
i arf er tillagt, og paastod end nu so/m før at Skifftebrefvet bør fremlegges.
Afsagt,
Sagen beroer till neste ting hvor da det Skifftebref effter afgangne Marite Mons datter bør fremlegges, at der af Kand seeis hvad Mogens Refne arfvet hafver, og skall da der o/m gaaes hvis Rett er.
Jan (Jon) Torckildsen og Jo/n Jonse/n (Jan Jansen) Bolstad hafver ladet stefne Oluf SkogEide for nogle Skielsord so/m hand skall hafve talt o/m deris Huustruer, med paastand hand der fore bør anseeis till straf, hafde og indstefnt till widne Knud Eie og hans Tieniste pige Ingebor Eie, so/m alle nerwerende war til stede,
Oluf SkogsEide blef paaRaabt me/n ej møtte ej heller noge/n paa hans weigne,
Lensmande/n og Engel Henanger hiemlede wed Eed at de Oluf SkougsEide louglig her o/m hafver indstefnt,
saa indgaf Jo/n Torckildse/n deris Skrifftlige indleg dat: 11: Aug: 1704:
Som Oluf SkougsEiede!! nu ej møder Endog hand louglig er stefnt, saa paalegges hanne/m till neste ting at møde till denne Sag at svare, saa har og de indstefnte prof til sam/m/e tid at møde, og skall da gaaes o/m alt hvis Rett er.
Dend 14: Aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Giermundshafn for Strandebarm og Qvinhæretz Skibredes Almue, ofver werende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde LensMande/n Anders Mundem med effter skrefne Laugrett, Peder Traa, Aamund N: Waage, Mickel Knudsen Øye, Joen Dybsland, Olle ibm: Torckild Skielnæs, Anders Tvett og Svalle øfre Waage, med Almue fleere \af/ sam/m/e skibrede so/m Tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fred so/m sedvanligt
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste udgangne Forordninger og befallinger so/m for he/n findes Specificerede
Publicerit Lars Hanse/n Eies udgifne Skiøde till Ja/n Terckildse/n Øfre Bolstad paa ½ Løb Smør med bøxsell i Øfre Brue, i mod penge 25 Rdr: og 11 mrk: danske Rettighed dat: 12 Aug: 1704:
1704: 53b
Publicerit Sr: Willum Hansens udgifne bøxsell seddell til Johanes Olse/n paa ½ Løb Smørs leie udj dend gaard Røsseland i Qvindhæretz skibrede belliggende Halsnøe Closter til hørende dat: 14 Maij 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udgifne bøxsell seddel till Johanes Olse/n paa dend pladtz Appelteigen i Qvindhæretz skibrede beliggende Halsnøe Closter til hørende dat: 14 Maij 1704.
Publicerit Hr: Peter Hendrichsens udgifne skiøde till Hermand Olse/n Røsseland paa ½ Løb og 2 mrk: Smør med bøxsel udj hans paaboende gaard Røseland, dat: 10 Martj 1704.
Publicerit Hr: Major Montagnie Lillienschiolds udgifne Skiøde till Hermand Olse/n Røsseland paa 1 pund og ½ mrk: Smørs leie med bøxsell dat: 30 Junij 1704.
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Anders Aackres Søn Erick Anderse/n formedelst hand er Kom/m/e/n for tillig med sin Qvinde der fore at bøde Egte bøder effter Lougen,
Erick Anderse/n møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne,
Lensmande/n hiemlede at hand louglig er Citerit, hvor fore hanne/m paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.
af Qvindhæretz skibrede møtte effterskrefne Laugrett
Anskild, Jacob og Lars UnnerRem, møtte {iche} me/n ej fleere af Laugrettet Ko/m tilstede, ej heller andre Mend so/m Rette/n Kunde betiene.
Dend 16 Aug: blef Holden almindelig Sage og Sommer ting paa Løfvigen for Skaanevigs Skibredes Almue, ofver Verende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmande/n Tieran Løfvig med effterskrefne Laugrett, Johanes Heigland Askild Wiig, Niels Svindland, Olle ibm: Halfvor Lien, Ørie/n Mattre, Tøris Storhag!! (Storhaug) og Tor ibm: med Almue fleere so/m tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedvanligt,
Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede
Publicerit Ludvig Holbergs udgifne Skiøde till Hr: Major Montagnie Lillienschiold paa 2 pd: Smør med bøxsell i Vicke dat: Kiøbenhaf/n d: 26 Januarj 1704.
1704: 54
Publicerit Peder Holbergs udgifne Skiøde till Gietmund Mogense/n Næshafn paa 1 ½ Løb Smør i dend gaard Beckestue og 2 pd: Sm: i Wicke, alt Med bøxsell, dat: 8 Januarj 1704
Frem Kom for Retten Ifver Andersen Ebne og till spurte Almue/n paa Tinget om denne/m ej witterlig er, at dend gaarde part udj yttre Bouge 1 Løb Smørs Leie som Een deel u-myndige børn har weret tilhørende, ej udj mange aar laag øde og af ingen blef brugt, hvor ofver gaardens huuse i grund nedfalt og forRaadnede, og {som} om Sig ej ungefær for toe aars tid siden indtfandt de tvende Mend Lars Pedersen og Lars Torsen, som Sam/m/e Løbs Leie antog af øde og igien opbrød og Røddede Jorden med stor træl og arbeide, byggede saa Vit huuse paa gaarden at de og deris Fæ og Creaturer der udj sig Kunde Siule, alt i dend henseende at de sam/m/e Jordepart her effter skulle nyde till Eiendom, og der for satt alle deris Midler og Eiendeeler paa sam/m/e gaarde pladtzes optagelse og huusenes opbyggelse, saa at om de nu enten skulle betalle de Resterende Skatter for de aaringer hun laag øde, eller og at de skulle meste!! (miste) gaarden og dend forlade, da maatte de i grund Ruineris, og i stor Fattigdom geraade, saa so/m de nu iche haf/ue/r det Ringeste uden allene sam/m/e gaard, som og der for uden er saa høy satt i Landskyld og skatt at gaarde/n det umueligt {det} Kand taale, helst effterdj gaarde/n ligger saa høyt till Fields at der iche faa!! (faaes) saa meget Kore/n, som de med deris huustrue og bør/n Kand fortære, bad Almuen her o/m wilde gifve deris sandferdige widnesbyrd, om det sig ej i sandhed saaledes forholder.
Almue/n her till svarede at det saaledes i ald Sandhed er till gaaet so/m Ifver Anderse/n hafver forKlaret, og at desse 2de Mend Lars Pederse/n og Lars Torsen optog dend Løb Smørs Leie i Bouge ganske øde, opRyddede Jorde/n, opbyggede huusene, hvor paa de har anVent alle deris Midler og Formue, alt i henseende at desse stackels Folck skulle for deris træl og arbeide beholde Jorde/n till Eiendom, og o/m de nu skulle betalle de aaringers Skatter for dend tid dend laag øde, eller og miste gaarde/n, war det ej andet at wente end de so/m saaledes har taget Jorde/n, jo igien maatte forlade
1704: 54b
Jorden og siden lefve i Armod og Fattigdom, ForKlarede og at sam/m/e gaard Bouge er baade for høy satt i Skatt og Landskyld saa [og]? ligger saa høyt till Fields, at der altid falder mistwexst paa Koren, for hvis aarsage dend og altid har ligget øde.
dette begierede Ifver Ebne paa de Dannemend Lars Pederse/n og Lars Torse/n yttre Bouges weigne, at maatte indføris og denne/m af Rette/n beskrefve/n meddeelis, hvilcket [Vj] det: ej Kand negtes,
Dend 18: Aug: blef holden almindelig Sage og Som/m/erting paa Silde for Etne og Fielbergs Skibreders Almue ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Zacarias Silde og Lars Killisvig med effter skrefne Laugrett,
af Fielbergs Skibrede
Siur Eiede, Niels Wieland, Erick EsPeland, Ingemo/n Dueland, Anders Giærevig, Anbiørn Hougen, Lars Hougland og Lars Killisvig paa Oluf Neerems weigne,
af Etne Skibrede
Torben Skiold, Knud Frette, Torckild Tveitte, Tor Winge, Torben Haaland, Olle Lille Dalle, Torben Stølle, Olle ibm: og Lars Onnestein,
sambt Almue fleere so/m Tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedVanligt,
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger so/m for he/n findes Specificerede,
Publicerit Mag: Hans Abels udgifne skiøde till Jens Halfvorse/n paa 1 Løb Smør og 1 Hud i Søre Øfrebøe i Fielbergs Skibrede beliggende i mod penge 33 Rdr: med Skiøtnings øre 3 Rdr: dat: 28: Januarj 1704:
Publicerit Hr: Elias Eliesens udgifne bøxsel seddell till Rasmus Nielse/n paa 1 ½ Løb og 8 mrk: Smør og Ee/n hud i dend gaard Frette her i Etne Skibrede beliggende, dat: 18 Januarj A:o 1704.
Publicerit Sl: Raadmand Lars Hanse/n Weigners udstede bøxsel seddel till Torgier Madtzen paa 1 Løb Smør udj dend gaard Sæbøe i Fielbergs Skibrede beliggende, dat: 8 Januarj 1702:
Dend Sag i mellem Torckild Ebne af Skaanevigs Skibrede og Oluf Synes af Fielbergs Skibrede so/m paa nest afvigte Waarting till nu blef opsatt, og møtte nu atter paa Torckild Ebnes weigne hans grand Ifver Ebne
1704: 55
og paastod Do/m Effter forige i Rettesettelse,
Oluf Synes møtte i Egen perso/n till Sagen at svare, og sagde at hand iche har lofvet at tage haarset (hoppa/hesten) igien, me/n paastod at Torckild det bør beholde effterso/m hand det hafver solt till hann: og lofvede hand at o/m hand iche Vilde beholde haarset, da wilde hand hielpe ha/m till at selge det, me/n ej lofvede at igie/n tage det,
Ifver Ebne paa Torckild Ebnes weigne paastod at Oluf Syndnæs bør holde si/n forligelse, so/m widnerne har forKlaret, og der paa begierede Dom,
Afsagt,
Som Torckild Ebne wed 2de Mens Eedlig widnesbyrd har bevist, at Oluf Syndnes lofvede Hannem, at naar det omtviste Haars war frem førdt, og hand det side/n ej wilde beholde, da wilde hand igie/n annam/m/e Haarset til bage, og lefvere de der fore udgifne 15 mrk: till Torckild Ebne saa bør Oluf Syndnæs sam/m/e si/n forpligt effter Kom/m/e, og igie/n lefvere till Torckild Ebne de annam/m/ede 15 mrk: penge, og i omKostning 3 mrk: danske, alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Lougen,
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Oluf Syndnæs for slagsmaal og ilde medhandling paa Joe/n Syndnæs Qvinde med paastand hand der fore bør anseeis till straf effter Lougen, hafde og ladet stefne till widne Lars Synæs og hans Wermoder Chrestj ibm:
Olle Syndnæs møtte og negtede ganske at hafve begaaet nogen u-skiell i mod Joens Qvinde, paastod at det hanne/m burde ofver bevises,
de indstefnte widner møtte iche, Endog Skaffere/n Johanes Karteig og Oluf Øfrebøe hiemlede at de denn: louglig hafde Citerit, hvor fore Sage/n till neste Ting beroer, og paalegges da Oluf Syndnæs at møde, saa Vell so/m de paaraabte widner og skall da gaaes i Sage/n hvis Rett er.
Dend Sag i mellem Fogden og Jørge/n Pedersen paa Grinde/m angaaende det Modvære/n wed Ee/n Excecution, da dend Dom i mellem hann: og Fru Ziselle Kaas skulle Exceqveris, og møtte nu Jørge/n Pederse/n till Sage/n at svare saa Vell so/m Lensmande/n Zacarias Silde, Lars Fiøsne Siovat Wae og Gulick Skaffer, so/m og Var til stede.
1704: 55b
Jørgen Pedersen møtte og negtede ganske at hafve giort Ringeste Modvære/n, ente/n i Ee/n eller ande/n maade, paastod det hann: maatte ofver bevises,
Lars Fiøsne Effter aflagde Eed widnede at nest afvigte Høst i Septembr: Maanet war de effter Fogdens befalling tillige med Lensmande/n Zacarias Silde paa Grindem hos Jørge/n Pederse/n at Exceqvere Ee/n Do/m i melle/m hann: og Frue Kaas og Var tillige med dennem paa Fru Kaases weigne Major Montagnies Tiener Erick, so/m i mod tog udlegget, og da hand tillige med Lensmande/n, Siøevat Wae og Gulick Skaffer Ko/m till Grinde/m fant de Jørge/n Pederse/n i gaarde/n, og de sagde ham sin ærinde, at de Var Kom/m/e/n for at Exceqvere benefnte Do/m, da begynte hand at bruge Ee/n sle/m Mund med mange u-nøttige ord, baade i mod Fogde/n og dennem, og sagde at det Var Ee/n u-Rettmesig Dom, og de gick ned i Fæ hagen for at Vilde wurdere Creaturene, og so/m de gick ned Ko/m Jørge/n Pederse/n effter med Ee/n børse, og Lars Fiøsne spurte hvad skall det betyde at Jørge/n Pederse/n bærer denne børse, hans Qvinde so/m og Var tilstede svarede der till at det skall du faa finde, hve/m so/m Rører noget Creatur skall faa Kulle/n for panden, saa gick hand og de andre till Jørge/n Pederse/n og tilspurte ham hvad hand Vilde med børse/n, og hand svarede indted, saa tog Lars Fiøsne med Ee/n hand i børse/n, og Jørge/n Pederse/n holt med dend ande/n haand i den, der effter Ko/m Jørge/n Pedersens Qvinde og droges tillige med hendes Mand med dennem om børsen, me/n de falt denne/m forsterck og tog børsen fra Jørge/n Pederse/n og lefverte dend side/n till Lensmande/n paa Silde, sagde Videre at sam/m/e børse hafde Jørge/n Pedersen iche det første de Ko/m i gaardend!! (gaarden) og talte med hann: me/n da de Ko/m i skienderj sam/m/e/n og wilde gaa ned i Fæ hagen, da løb Jørge/n Pedersens Qvinde ind udj buen og tog denne børse og lefverede hendes Mand Jørge/n Pederse/n dend, og tog hende og bar hende med sig, og de torde iche wurdere det Ringeste før end de først hafde taget børse/n fra hann:, saa so/m hans Qvinde truede med børse/n at de skulle faa Kullen for pande/n siden wurderede de effter Dom/m/en og lefverede Majorens tiener so/m paa Frue Kaases weigne i mod tog dete udleg,
Siøwatt Wae i lige maade effter giorte Eed widnede lige de sam/m/e ord so/m Lars Fiøsne wundet hafver i alle maader
1704: 56
og forKlarede widere at da Jørge/n Pedersen Ko/m ned i Fæ hage/n med børse/n sette hand dend wed Gierdet og stot!! (stod) tet hos gierdet og børse/n stod i mellem ha/m og gierdet, og hand siulte børse/n wed giærdet indtill de Ko/m og tog børse/n fra hann: og hand hørde at Jørge/n Pedersens Qvinde truede denn: at hve/m so/m først begynte at wurdere Qveget skulle faa Kullen for panden, hvor fore inge/n af denn: torde Røre noget før end de hafde taget børse/n fra hann:
Gulick Monse/n Skaffer effter Eedens afleggelse widnede lige saaledes so/m de andre 2de widnet hafver i alle maader, og at Jørge/n Pederse/n tog børse/n ned med sig till hage/n hvor Fæet gick, og hans Qvinde truede at hve/m so/m wurderede Qvæget skulle faa Kulle/n for panden, hvor fore de iche torde noget begynde før end de hafde taget børse/n fra hann: forKlarede ogsaa lige de sam/m/e ord so/m de andre, at Jørge/n Pederse/n og hans Qvinde brugte Ee/n sle/m Mund, og skiendede i gaarde/n det første de Ko/m og sagde deris ærinde og der effter tog Jørge/n Pedersens Qvinde børse/n af buen og lefverede Jørge/n Pederse/n dend, widere wiste hand ej at profve,
Jørgen Pedersen som møtte till denne Sag at svare, forKlarede at hand iche tengte i nogen maade at Ville giøre modstand eller gribe till werie!! (verje), men hand tog børsen so/m Var {lad med} først ladd med Ee/n Kulle till Ee/n Biørn og side/n Kaste hand sam/m/e dag denne Excecution skeede før Mendene Ko/m nogle hagl i børse/n ofve/n paa Kulle/n, og wilde gaa ned wed Elfven og skyde Ender, og ej tenckte at giøre nogen Modstand, ej heller tenchte hand at denne Do/m skulle blifve Exceqverit, helst effter dj Fogdens Tiener Joha/n Bager lofvede ha/m noge/n tid till fore/n at Ingen Renter skulle betallis,
Fogden Oluf Larse/n satte i Rette at Jørgen Pederse/n bør bøde effter Lougen, so/m dend der griber till weirie, udj Ee/n louglig Excecution, hvilcke Kand fornehmes af dend trusell hans Qvinde giorde med løffte at hve/m der begynte at wurdere skulle faa Kulle/n for pande/n, og Jørge/n Pederse/n nu self beKiender at børse/n war ladd baade med Kulle og hagl, hvilcket iche Var tege/n till noget skytterie mod Ender, og paastod Do/m till straf ofver saada/n formastelse
1704: 56b
at andre som Kand Vere lige sindet med hann: der af Kand see Exempel, tj hand paa dend maade naar saadane Forrettninger forefalder, moxsen maa gaa Paa sit Lif, og iche so/m det sig bør Kand forRette hans May:ts tieniste
Jørge/n Pederse/n End nu so/m før forKlarede at hand iche i noge/n maade tengte at giøre modstand, og o/m hans Qvinde i si/n hastighed har talt noget, da er det mod hans willie, og formeener at det iche Kand Kom/m/e ha/m till skade eller fortred, og paastod Ee/n frj Kiendelses Dom,
Afsagt,
Som med 3de Eedtagne og ofver Eens stem/m/ende widner bevises, at da denne om melte Excecutions forRettning Skeede, Jørgen Pedersen og hans Qvinde ej allene med Skienden og unde ord mod stod denne forRettning, me/n end og der effter grebet till ModVærn, og paa Marcke/n ned gaaet med Een lad bøsse till de Mend som Excecutionen forRettede, hans Qvinde ogsaa truede, at hve/m der giorde udleg skulle faa Kulle/n for panden, Jørge/n Pederse/n ogsaa Self beKiende at sam/m/e bøsse war ladd baade med Kulle og hagl, men der hos siger at Vilde gaa og skyde Ender, hvilcke iche for nogen gyldig undskyldning Kand hentydes, tj først da Mendene Ko/m till gaarde/n fornam de ingen børse hos Jørgen Pedersen, me/n da de Ko/m i trette, tog hand bøssen, saa Var og ej dend gang dend tid for ham, at gaa paa Skytterj naar Rettens Middel i Ee/n louglig forRettning war Kom/m/e/n i hans huus, saa fulte og der paa dend benefnte trudsell af hans Hustrue, Alt saa seer ieg iche at Jørge/n Pederse/n Sig for denne Sag Kand undskylde, me/n effter Lougens 1 B: 22 Capt: 31 art: burde anseeis, paa det hans May:ts forRettning i saa fald tilbørlig Kunde hafve si/n fremgang, saa dog i henseende till Jørge/n Pedersens slette tilstand bøder hand denne sinde for si/n forseelse 20 Lod Sølf og det inde/n 15te/n dage under adfær effter Lougen,
Tom/m/es Klocker har ladet Stefne Sr: Jørge/n Pederse/n for Resterende Rettighed nemblig sit Klocker Spand af Kore/n af hans paaboende gaard Grinde/m, med formoding hand det bør betalle tillige med omKostning
1704: 57
Indlagde saa i Rette/n sit skrefftlige indleg af dato 18 Aug: 1704: Indgaf saa hans ydmyge Supliche till Stifftambtmande/n og BisCopen angaaende sam/m/e Rettighed, dat: 22 Maj 1704: med dend der paa teignede Ressolution af sam/m/e dato, Indaf!! (Indgaf) ogsaa Een begiering till Sogne Preste/n og Fogde/n o/m dend forligelse so/m giort war, med dens paateignelse, af dat: 31: Octobr: 1703: og paastod Klockeren at hand maatte til døm/m/es saaledes at betalle hann: si/n Rettighed, tillige med omKostning
Jørgen Pedersen møtte till denne Sag at svare og forKlarede at hand iche har negtet {Jørge} Klockere/n si/n Rettighed, og Vedstod ogsaa at hand i ald dend tid hand har boet paa Grindem so/m er 11 aar, ej har betalt meere end 1 waag Reen Kore/n, og side/n ej meere, ej heller ofret ham uden de 2de første aar, og sagde at hand iche er Kom/m/en till hann: at Krefve sin Rettighed, hvor fore hand iche heller Kand det betalle, me/n paastod at blifve frj, negtede iche at hand jo Ville betalle hvad Resterer, wedgick ogsaa at hand i Prestegaarden indgick med hann: dend forEening at hand skulle betalle hann: aarlig 1 waag hafre Kore/n, baade for forbj gangne aar so/m Resterer, saa Vell so/m aarlig her effter, me/n so/m Klockere/n nu side/n begynder med trette og prosses, agter hand ej heller at Vilde holde sam/m/e forligelse, me/n formoder at hand bør lade sig nøye med dend Rettighed so/m andre gifver hann: so/m bruger lige stor Jord med hannem,
Klockere/n forKlarede at hand iche i det aller Ringeste har faaet i Rettighed af Jørge/n Pederse/n siden hand Ko/m till Grindem me/n dend waag Reen Kore/n hand fick Var ej noge/n Rettighed me/n allene for Logemente det første hand Ko/m her till Etne da hand Logerede i hans huus i half ande/n uge, og paastod at Jørge/n Pederse/n nu bør til Kiendes at betalle hann: si/n Rettighed tillige med offer og omKostning effter hans indlegs formeld, og der o/m Var Do/m begierende,
Klockere/n indgaf ogsaa sit Kalds bref hvor udj Specificeris hans indKom/m/e at skall Vere baade i Klocker Spand, offer og andet so/m hans formand dat: 30 Julij 1690.
begge parter begierede Do/m i Sagen,
(…… ……. en mulig tekstlinje i originalen, men ikke leselig …… ……..)
1704: 57b
Som Jørgen Pedersen Self beKiender ej at hafve gifvet Klockeren Tomes Andersen Beyer sin aarlig Rettighed i ald dend tid hand har boet paa Grindem som nu er 11 aars tid, uden allene 1 Wog Reen Koren, so/m Tom/m/es Klocker siger at Vere for Logemente, ej heller har hand effter Ege/n tilstaaelse offret hann: meere end de 2de første aar, saa hand paa dend maade Resterer 10 aars Rettighed og 9 aars offer, Saa fremlegges ogsaa nu af Klockere/n Ee/n atest under Sogne Preste/n Hr: Hans Campstrups og Fogde/n Oluf Larsens hender, om Ee/n Forligelse so/m skeed er i melle/m hann: og Sr: Jørge/n Pedersen om sam/m/e Rettighed, hvilcke forligelse Jørge/n Pederse/n nu her for Rette/n og Self Vedstaar at Vere skeed med hans frj willie og sambtøcke, Alt saa seer Jeg iche Rettere end Jørge/n Pederse/n sam/m/e sin frj willie forpligt bør effterlefve, og der effter Klockere/n si/n Resterende Rettighed betalle, {saa} so/m sig er bedragende udj desse 10 aar 10 Woger Kore/n, for hver waag 28 s: danske giør till sam/m/e/n 2 Rdr: 5 mrk: 8 s: saa og 9 aars Resterende offer aarlig 24 s: er 2 Rdr: 1 mrk: 8 s: so/m giør till sam/m/e/n udj alt 5 Rdr: 1 mrk: og her effter aarlig i sine Rette tider betalle Klockere/n ligeledes effter si/n forEening si/n Rettighed, saa Vell so/m offer effter hans Kalds brefs tilhold, og so/m Klockere/n Tom/m/es Anderse/n Beyer her paa har maatt anvent mange omKostninger, baade at stefne og Reise, med Suplicher at giøre hvor till forbrugt baade forseigle papir og ande/n beKostning, saa bør og Jørge/n Pederse/n effter dend Respective Resolution og anordning af Stifftamptmande/n og BisCope/n at betalle Klockere/n i onKostning 1 Rdr: 4 mrk: og det alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Louge/n,
Fogden Sr: Oluf Larsen hafde ladet stefne Eet Qvindfolck wed Nafn Inger Jons datter for begange/n Leiermaal, saa og at tilstaa hvem hende hafde besaafvet,
Inger Jans datter møtte wedstod sin forseelse forKlarede at Ee/n Østmand wed Nafn Lars Larse/n so/m Ee/n tid lang tiente paa Fitie her i Etne hende har besaafvet, sagde at hu/n ej det aller Ringeste till bødernes afbetalling er Eiende, bad om Naade og foreladelse
Kongl: May:ts Foget tillspurte Almue/n om dette Qvindfolck
1704: 58
noget till bøder er Eiende, men de svarede at dette Qvinde Meniske Inger Jans datter Er Eet Fattig Qvindfolck der ej det aller Ringeste till bøders betalling er Eiende, me/n gaar o/m bøygden og bætler sit brød, og lefver af hvad gaat Folck hende af Barmhiertighed meddeeler, saa forKlarede Almue/n ogsaa at denne østMand Lars Larse/n tiente Ee/n tid lang paa Fitie hos Barbra Finde, og besaaf dette Qvindfolck i midlertid, hun tiente ogsaa paa sam/m/e sted med hanne/m,
Afsagt,
Som det indstefnte Qvindfolck Inger Jans datter befindes Sig med Leiermaal at hafve forseet, og ej noget till hans May:ts Bøders afbetalling er Eiende, alt saa bør hun for saadan si/n forseelse effter Louge/n at straffes paa Kroppe/n med Fengsel paa wand og brød udj Ee/n Maanet,
Dend Sag i mellem Rasmus Frette og Torbe/n Skiold so/m før paa Waartinget Var indstefnt blef paaRaabt, begge parter møtte, berettede at de med hi/n ande/n i ald wenlighed Vare forEenede, og begierede det i protocolen maatte ind føris,
Dend opsatte Sag mellem Hans Aarevige/n og Jacob Eckenes angaaende Resterende Rettighed af Wiig i Fieldberg for nest afvigte aaringer, so/m paa Waartinget blef opsatt, og møtte nu atter Hans Aarevige/n i Rette og protesterede paa Restantzens betalling,
Jacob Eckenes møtte indlagde sit skrefftlige indleg af dat: 18 Aug: 1704:
Hans Aarevige/n her i mod svarede at dend aarlig Landskyld for ude/n forhøygning er 4 Rdr: og har hand betalt i 2de aar 8 Rdr: 2 mrk: 4 s: og Rester paa Bøxselle/n 5 Rdr: tj hand Var forligt med hann: o/m 15 Rdr: og der paa blef betalt 10 Rdr: og gaf hand hann: straxst Ee/n Frelse seddel, hvor udj stod baade hvad hand betalte saa og hvad so/m Resterede, iligemaade gaf ha/m Ee/n seddell paa alt hvis hand i Rettighed har betalt, saa og hvad der paa Resterer, saa at Jacob Eckenes ej Kand undskylde sig jo at hafve faaet qvitering, og paastod at Jacob bør sam/m/e sedler {med} frem wise, saa skal fornehmes des sam/m/e/n heng.
Jacob Eckenes forKlarede at hand iche war forligt med Hans Aarevige/n om meere end 10 Rdr: i bøxsell, hvilcke/n hand hann: betalt hafver, og da hand Ko/m till gaarde/n
1704: 58b
war huusene ganske forderfvede og forRaadnede, hvilcke hand igie/n noget Reparerede, og der fore ej meere end de 10 Rdr: bøxsell Kunde betalle,
Hans Aarevige/n sagde at hand Var forligt med hann: o/m 15 Rdr: {med} me/n de øfrige 4 Rdr: 2 mrk: so/m Louge/n hann: tilsiger gaf hand effter formedelst huusene paa gaarde/n war noget forfalde/n, og hand lofvede denn: at skulle Reparere, hvilcket hand ej i noge/n maade giorde, me/n lod huuse!! (huusene) End meere forfalde og drog saa effter tvende aars forløb af Jorde/n og ej betalte si/n Restantz, dog satte hand hann: i pant Ee/n deel Creaturer so/m endnu er i Jacobs Ege/n Eie og forwaring,
Jacob her til svarede at hand maatte sette hann: Ee/n deel Creaturer i pant før hand foer af gaarde/n, ellers hafde Hans Aarevige/n taget af andet hans Midler, saa forKlarede hand ogsaa at hafve faat Frelse seddel, me/n ej wiste hvor dend er he/n Kom/m/e/n, ilige maade fick Ee/n seddel da hand Reiste af Jorde/n paa hvad hand hafde betalt, dend seddel er ogsaa bort Kom/m/e/n, og hand ej wed hvor dend er,
Hans Aarevige/n paastod at Jacob bør fre/m Vise si/n frelse seddell till efftersiun
Afsagt
Sage/n optages till Høste tinget till hvilcke/n tid Jacob Eickenes har at fre/m legge sin Frelse seddel till efftersiun, saa og dend seddel so/m Hans Aarevige/n lefverede paa Landskyldens betalling da hand foer af gaarde/n, til sam/m/e tid har parterne paa begge sider at fre/m føre hvad bevisligheder de sig paaberaaber ente/n med huuse besigtelse eller andet so/m i Sage/n Kand Vere tienlig og skall da gaaes o/m alt hvis Rett er
Publicerit Knud Evinse/n Axdals udstede bøxsel seddell til Elias Tillemandse/n paa 2 pd: Smør og 2 w: Kore/n udj dend gaard Biørge/n, i mod bøxsel 9 Rdr: dat: 18 Aug: 1704:
Frem Kom for Retten Dend Dannemand Otte Nielse/n Ouestad og tillspurte dend ganske ting Almue paa Tinget om dennem ej er witterligt, hvorledes at dend Jord Ouestad skyldende aarlig Landskyld 1 ½ Løber Smør, der till fore/n Ee/n Fattig Preste Encke i Søndfiord Mare/n Finde har
1704: 59
weret Eiende, og for sin Fattigdoms Skyld ej Skatterne af be:te Ouestad so/m i mange aar laag øde Kunde betalle, om iche bemelte 1 ½ Løber Sm: i Ouestad i nogle Aar laag øde og af inge/n blef brugt, hvor ofver gaardens huuse ganske forRaadnede og nedfalt, tj till fore/n før end dend blef øde boede Ee/n Fattig Mand paa gaarde/n so/m ganske war forarmet, og huusene i grund forderfvede, nu for omtrent 3 aars tid siden antog hand gaarde/n af øde, dørckede og forbedrede Jorde/n, med stor beKostning opbyggede gaardens huuse, alt i henseende at hand gaarde/n der fore till Eiendo/m maatte beholde, og o/m hand nu gaarde/n skulle meste!! (miste) eller og betalle de Resterende skatter for de aaringer dend laag øde, da Var det hann: u-mueligt at Kunde Subsistere, me/n i grund maatte Ruineris og i armod geraade, saa so/m hand har paa gaardens optagelse og Huusenes opbyggelse anvent alle sine Midler og Eiendeeler, saa hand nu indted er Eiende, bad der fore dend ganske Almue at de sandferdelig wille gifve till Kiende, o/m det iche Sig saaledes so/m melt er i Sandhed forholder,
Almue/n ofver alt svarede at de nock er witterligt at sam/m/e 1 ½ Løbs Leie i Ouestad so/m bemelte Fattige Preste Encke war Eiende, i lang tid laag øde og af inge/n blef brugt, indtill denne Mand Otte Nielse/n sig indfant optog Jorde/n af øde, opbyggede gaardens huuse so/m ganske ware forRaadnede, hvor paa hand anvente ald si/n formue og Eiendeel, saa det har Kostet hann: meget før end det saaledes Ko/m till nøtte, og om hand nu ente/n skulle igie/n forlade gaarde/n eller og betalle de Resterende Skatter for de aaringer dend laag øde, war det hann: u-mueligt at Subsistere, me/n maatte geraade i stor Fattigdom, ForKlarede ogsaa widere at den/n/e Jord Ouestad ligger høyt oppe udj Fieldet, hvor gemeenlig er Miswexst paa Kore/n, saa og er gaarde/n saa høyt satt i Skatt og Landskyld at inge/n der paa Kand hafve si/n Næring, hvor ofver ogsaa gaarden er Kom/m/e/n i foragt og øddeliggelse,
dette begierede Otte Nielse/n at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis
Dend 20 Aug: blef holde/n almindelig Som/m/erting paa Bielland for Føyens og Fiere Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n, Bunde Lensmendene
1704: 59b
Tollef Hougland og Andfind Hysingstad med effterskrefne Laugret Nafnlig
af Fiære Skibrede
Tor Ervesvaag, Torbiørn Ofve, Ifver Biørdall, Olle N: Wiig, Olle Biordal, Johanes N: Wiig, Jacob Næsse og Hunder Ofve, med Almue fleere so/m sam/m/e tid tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt
Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger so/m for he/n findes Specificerede,
Publicerit Fridrick vo/n Springpils udgifne pantebref till Olle Tieranse/n paa dend gaard Sættre beliggende i Føyens Skibr: so/m hand till brugelig pant har ofver draget, i mod penge 40 Rdr: dat: 24: april 1704:
Ølfvør Jonse/n tiener hos Troen Ørevigen har ladet stefne Erick Birckeland for skields ord og for u-blue tilleg der fore at lide,
Erick Birckeland møtte till Sage/n at svare, me/n Ølfver Jo/n/se/n møtte iche Self tilstede ej heller noge/n paa hans Veigne hvor fore i Sage/n igie/n will stefnes, o/m de ej Kand forEenis,
Fogden hafde ladet stefne Eet Qvindfolck wed Nafn Elj Osmunds datter for begange/n Leiermaal med Ee/n Marinsk Soldatt Ifver Jonse/n Hinderlj, der fore at bøde effter Lougen,
Qvindfolcket Elj Osmunds d: møtte, og wedgick sam/m/e si/n forseelse bad o/m Naade, sagde indted till bøder at Vere Eiende,
Fogde/n tillspurte Almuen af Fiære skibrede om de Ved at hun noget till bøders betalling Er Eiende, me/n Almuen svarede at hun ej det Ringeste er Eiende ude/n de Kleder hun staar udj, arbeider for si/n Føde hos gaat Folck so/m hende Kand hafve fornøde/n, sagde ogsaa at hu/n ej er wed sit fulde forstand og wiid, særlig fremKo/m LensMande/n Tollef Hougland og Gunder Ofve so/m forKlarede at sam/m/e Qvinde Meniske er Ee/n Fattig tøs der ej det aller Ringeste Eier ente/n till bøder eller Lifs ophold, hvor fore Kongl: May:ts Foget satte i Rette at hu/n bør straffes paa Kroppen
Afsagt
so/m det indstefnte Qvindfolck Elj Osmunds datter sig med Leier maal har forseet og ej noget till hans Kongl: May:ts bøder er Eiende, saa bør hun for sam/m/e si/n forseelse at straffes paa Kroppe/n med wand og brød i 4re uger,
1704: 60
Paal Allendall hafde ladet stefne Lars ibm: for Resterende arf so/m hos hann: staar inde effter Paals halfBroder, saa og for Resterende Landskyld af hans paaboende Jorde part i Alle/n/dall so/m Poul till hører, saa Vel so/m og {for} till, at fra sig lefver de u-myndiges anpart i Jordegodtzet so/m denn: Er tilfalde/n, hvilcke Poul formeener er nermere so/m Formyndere at bruge end Lars,
Lars Allendall møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne till den/n/e Sag at svare,
Lensmande/n Tollef Hougland forKlarede at hand lod hann: stefne wed skaffere/n Niels Ifverse/n og Søre/n Torsvaag, me/n inge/n af denn: Var tilstede, at de Stefnemaalet Kunde afhiemle, hvor fore i Sage/n igie/n Vil louglig stefnes o/m parterne ej i mindelighed Kand forEenis,
Af Føyens Skibrede møtte effterskrefne Laugrett,
Tøris Dyvig, Lars Wattne, Aamund Horneland, Helge Føyen, Lars Wickenes, Berent Lillebøe, Gunder Degernes og Daniel Stue,
Dend Sag i mellem Fogde/n og Jo/n Sortland o/m de skields ord mod Mickel Uldrick so/m fra forige ting till nu blef optage/n og møtte nu atter Jo/n Sortland i Ege/n Perso/n, og End nu so/m før negtede at hafde skieldet Mickel Uldrick,
Fogde/n formente at Jo/n Sortland det iche Kunde fra gaa, saa so/m Mickel Uldrick det for ha/m saaledes hafver berettet,
Jo/n Sortland paastod Ee/n frj Kiendelses Do/m,
Afsagt,
Som Jo/n Sortland ej med noget widne ofverbevises at hafve skieldet Mickel Uldrick, hand og Self ganske negter og fra gaar saadant at hafve giort, iche heller ente/n stefner eller Møder hofved Mande/n Mickel Uldrick, so/m der ofver burde Klage, o/m noget u-skiellsigt Var weder faret, alt saa frj Kiendes Jo/n Sortland for sam/m/e søgning
Petter Morre tilholdende hos Petter Piill i Folgerøye/n hafde ladet stefne Elling Saugemester paa Grønaas for Skielsmaal paa hann: i hans fra werelse, til widne indstefnt Samuel Siggerwaage/n og Otte Meckebacke, hvilcke begge møtte og wed Eed testerede at de iche har hørt noget skielderj
Sage/n beroer till neste ting og paalegges Elling Grønaas da at møde till Sage/n at svare, og skall da gaaes hvis Rett er
1704: 60b
Fogde/n hafde ladet stefne Tollack Teigland og An/n/e Niels d: for begange/n Leiermaal, inge/n af denn: møtte,
Lensmande/n og Oluf Teigland, sambt Jens Notteland wed Eed hiemlede at de war i Moster og wilde stefne denn: me/n da de der Ko/m Var de begge alt for nogle dagers tid till fore/n bort Reist og ej weed hvor de he/n foer, forKlarede ellers at de iche hafde det Ringeste till leste me/n Vare Fattige Folck, hvor fore der med beroer till widere oplysning.
Fogde/n hafde ladet stefne Chreste/n Karlsen for at Vere Kom/m/e/n for tillig med si/n Qvinde, der fore at bøde effter Lougen,
Chresten Karlse/n møtte wedgick at hands huustru Ko/m for tillig, me/n berettede dog at det Var effter hand med hende Var Fæst, formodede der fore at Vere frj helst effterdj hu/n ej Ko/m meere end 4 uger fortillig,
Afsagt,
Chreste/n Karlse/n bør at bøde sine Egte bøder so/m effter Louge/n er for hanne/m og hans Qvinde till sam/m/e/n 3 Rdr: 2 mrk: 4 s: og det inde/n 15te/n dage under adfær effter Louge/n,
Fogde/n hafde og ladet stefne Ingebregt Mælland for at vere Kom/m/e/n for tillig med hans Qvinde,
Ingebregt Mælland møtte iche, me/n Lensmande/n hiemlede at hand Louglig Var stefnt, hvor fore hann: paalegges till neste ting at møde,
Fogde/n hafde og ladet stefne Næll Løning for Leiermaal med Ingebor Ols d: med paastand de bør bøde effter Louge/n
Næl Løning møtte wed stod si/n forseelse, og betalte til Fogde/n sine bøder effter Louge/n 24 Lod Sølf, me/n LensMande/n paa!! svarede paa Qvindfolckes weigne at hu/n er svag og ej Kand møde, forKlarede at hu/n bad o/m Naade hafde indted at bøde med,
Fogde/n tilspurte Almuen hvorledes hendes tilstand er, de svarede alle at hu/n er Eet Fatigt Elendigt meniske der ej Eier Kleder paa Kroppe/n, er hieme hos si/n Fader so/m er Fattig sengeliggende Mand, og Dattere/n bemelte Ingebor Ols datter gaar undertide/n o/m bøygde/n og betler for si/n Fader og sig, ande/n Næring eller Middel har de iche, hvor fore Fogde/n paastod Do/m at hu/n bør straffes paa Krope/n,
Afsagt
so/m Qvindfolcket Inger!! (Ingebor) Ols datter for sit begange/n Leiermaal ej har Middel at bøde sine Leiermaals bøder effter Louge/n saa bør hu/n for saada/n si/n forseelse at straffes paa Krope/n med wand og
1704: 61
brød i 4re uger,
Fogde/n hafde og ladet stefne Eet Qvindfolck Dordei Lars datter for begange/n Leiermaal med Sl: Oluf Nøckling.
Qvindfolcket Dordej Lars datter møtte wedstod si/n forseelse beKiendte at Oluf Nøckling hende hafver besaafvet, sagde ej det aller Ringeste at Vere Eiende till sine Bøders betalling,
Fogde/n tilspurte Almuen o/m hendes tilstand, Lensmande/n og de andre af Almuen svarede at hun ej det aller Ringeste er Eiende till noge/n bøders afbetalling, er Kom/m/e/n af Fattige Forældre der gaar o/m bøygde/n at betle, hvor fore Fogde/n paastod Do/m at hu/n so/m har begaaet Leiermaal med Ee/n Egte Mand bør anseeis till straf,
Afsagt
Som det indstefnte Qvindfolck Dordej Lars datter hafver begaaet Leiermaal med afgangne Oluf Nøckling der Var Ee/n Egte Mand, og ej det aller Ringeste till sine bøders betaling Er Eiende, saa bør hun for si/n forseelse at staa udj Hals Jernet wed Bremnæs Kiercke Ee/n Søndag i medens Guds tieniste der udj Forrettes,
Matis Biørnse/n i Berge/n hafde wed Fogde/n ladet stefne Erick Haavig og Jo/n Eritzland formedelst at de hafde faaet Ee/n deel penge og ware paa haande/n nemblig Reede penge 2 Rdr: 1 tynde Salt med tønde/n 1 Rdr: 5 mrk: 1 mrk: taaback 12 s: Nock fordrede hand for Ee/n Rull toback so/m er hiem sendt med Ifver Anderse/n for 2 mrk: 8 s: hvilcket hand alt formodede at bør betalle effter so/m hand ej tøm/m/eret fick eller beholt.
Jo/n Ertzland møtte paa Egne og Erick Haavigs weigne og forKlarede at Matis Biørnsen hafde bestilt Ee/n deel tøm/m/er hos denn: og det laag hos denn: fra Pinsetider og till Mickels tid, hvor fore de maatte selge det till de/n det Ville Kiøbe, og tabte der paa Ee/n heel haab,
Fogde/n paa Matis Biørnsens weigne paastod Do/m till betalling for de oppebaarne penge og ware saa so/m de hafver solt tøm/m/eret bort,
Jon Eritzland wedstod at hafve beKom/m/et de Specificerede penge og ware, undtage/n dend Rull toback for 2 mrk: 8 s: so/m Ifver Anderse/n hafver hie/m ført de/n har de ej beKom/m/et, formente endnu so/m før at de ej bør betalle tilbage hvad de har oppebaaret,
Afsagt
So/m Jo/n Eritzland paa Egne og Erick Haavige/ns weigne
1704: 61b
wedstaar at hafve oppebaaret af Matis Biørnse/n i Berge/n paa det betingede tøm/m/er 2 Rdr: penge, 1 td: Salt med tønde/n for 11 mrk: \og/ 1 mrk: Toback for 12 s: so/m giør till sam/m/e/n 3 Rdr: 5 mrk: 12 s: me/n der i mod har bort solt tøm/m/eret saa at Matis Biørnse/n ej noget der af har beholdet, alt saa bør de og at tilbage lefvere till Matis Biørnsen de oppebaarne penge og ware hvor af Ee/n hver af denn: betaller helte/n, og udj o/m/Kostning Ee/n hver for sig 2 mrk: danske, alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Louge/n,
Elling Jonse/n paa Leervige/n hafver ladet stefne Tollack Føye/n for skieldsord med paastand hand der for bør bøde,
Tollack Føye/n møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne hvor fore hann: paalegges till neste ting at møde
Knud Ifverse/n hafver ladet stefne Tollack Føye/n for u-louglig skouge hugster i Degernes Skoug, med paastand hand der fore bør straffes effter Louge/n,
Tollack Føye/n møtte icke ej heller noge/n paa hans weigne
Lensmande/n hiemlede at hand louglig er stefnt, hvor fore Sage/n till neste ting beroer,
Niels Anderse/n Spidsøe/n hafver ladet stefne Erick Haavig for Ee/n deel børne penge hand med indesider baade hans Kone VedKom/m/ende, saa Vell so/m hans Kones søster Ingerj Arnesdatter (Aresdatter) det at betalle,
Erick Haavig møtte icke ej heller noge/n paa hans weigne,
Jens Noteland hiemlede at hand louglig Var stefnt, hvor fore Erick Haavig paalegges till neste ting at møde,
Petter Piil i Folgerøye/n hafde ladet stefne Samuel Siggerwaagens tieniste tøs og Dreng formedelst de skall hafve solt taaback hvilcke/n hand formodede ej Den/n/e/m skall wed Kom/m/e,
Samuel Siggerwaagen møtte till sage/n at svare, og forKlarede at hans tieniste Folck iche side/n Ny aar har solt for Ee/n Eeniste Skilling i taaback,
Petter Pill paastod at inge/n det bør giøre, og at de maatte forbudes det at giøre hand blef af Rette/n tillspurt o/m hand har noge/n Frihed paa at selge allene, og at inge/n hann: skall giøre indpas, {Mend} Me/n hand svarede Nej
Afsagt
Som Petter Piil ej fremviser noge/n Frihed eller sær tilladelse for Borgelig handel, saa Kand hand ej heller magt hafve andre for saadant at tiltalle.
1704: 62
Dend Sag i mellem Hr: Hans Rafnsberg og Erick Anderse/n som paa forige ting blef med deris Ege/n Conssens till dette ting opsatt, møtte nu atter begge parter for Retten, og blefve parterne i wenlighed forEenede at hvad i melle/m denne/m till den/n/e tid er passerit ej skall af noge/n af denn: i hue Kom/m/es, me/n effter dags at Vere wen/n/er og Vel forligte hvor paa de Ragte hi/n ande/n deris hender, og so/m Sage/n i saa maader melle/m denn: er forligt, saa bør alt hvad till dato passerit er ej at Kom/m/e noge/n af denn: til Nack deel i noge/n maader
Hans Anderse/n, Klocker till Findaas, Er Citerit af Erick Anderse/n Egeland saa Vell so/m Svend Endrese/n Øye Jorde/n for deris widnesbyrd de har aflagt i dend Sag i melle/m Erick Anderse/n Egeland og Hr: Hans Rafnsberg ej skall Vere Retferdig der fore at lide so/m Vedbør.
Hans Anderse/n Klocker indgaf sit skrifftlige indleg af dato 20 Aug: 1704:
Svend Endrese/n Øye Jorde/n møtte ogsaa, og paastod at Erick Anderse/n bør bevise at de har widnet andet end sandhed og formodede at hand ente/n det bør bevise eller der for lide effter Louge/n,
Erick Anderse/n Egeland satte i Rette at de begge bør lide og undgielde effter Louge/n so/m Meenedere,
Hans Anderse/n so/m før begierede tid, og Refererede sig till sit indleg,
Ilige maade Svend Endrese/n Øy Jorde/n,
Afsagt,
Sage/n gifves Rum till neste ting till hvilcke/n tid parterne har at indgifve skrefftlig under Rettens forseigling hvad før o/m denne Sag passerit er, og o/m Parterne ej for inde/n i mindelighed Kand forEenis skall da gaaes hvis Rett er,
Niels Meckebacke hafde ladet stefne Jo/n Ertzland for ulig!! (ulouglig) skougehugst udj hans gaards tilliggende skoug, med formoding hand der fore bør anseeis till straf, effter Louge/n,
Jon Eritzland møtte till Sage/n at svare og forKlarede at Sl: Bendix Dyrhuus har weret der paa stede/n og dømbt der udj hvilcke Do/m er paa Meckebacke/n at finde paastod at dend maatte frem wises, saa skall der af fornehmes at Ertzland Eier meere i skougen end Meckebacke/n, og begierede der fore at Sage/n maatte gifves Ro/m till Dom/m/e/n fremwises,
Afsagt
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n tid dend paaraabte Do/m bør fremVises og skall da gaaes hvis Rett er
1704: 62b
Publicerit Kare/n Sl: Ifver Knudsens udstede bøxsel seddel till Olle Paalse/n paa dend gaard Meckebacken skylder aarlig 1 pd: Smør dat: 12 Martj 1697:
Dend 22 Aug: blef holden almindelig Som/m/er og Sageting paa Leevaag for Opdals og Waags Skibredes Almue, ofver Verende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n, Bunde Lensmanden Lars Meeling med effterskrefne Laugrett,
Knud Rødland, Endre Rembereide, Ingemo/n Engevig, Olle Huckenes, Winsens Hougland, Lars Rødland, Endre Leevaag og Lars Meeling, med Almue fleere af Waags Skibrede so/m sam/m/e tid tinget søgte.
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste tingfred so/m sedvanligt
Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,
Publicerit Maren Sallig Matias Gidionsens udgifne obligation og forpantnings bref till Hr: Joha/n Madtze/n Sogne Prest till Lindaas Prestegield lydende paa Capital 200 Rdr for hvis Summa hu/n pantsetter till Eet Special underpant hendes paaboende handels pladtz Qvalvoge/n med de der paastaaende huuse paa wester side, og hvis udj dennem Muur og Nagelfast findes med handel og ald des tilhørende, sambt alt andet hendes Reedeste og beste formue saa Vit so/m till fornefnte 200 Rdr: Capital med si/n forfalde/n Renters fuldKom/m/elig afbetaling fornøde/n giøris, dat: Bergen d: 20: April 1704:
Publicerit Hans Wee af Opdals Skibrede hans udgifne obligation till Fogde/n Oluf Larse/n paa 41 Rdr: 4 mrk: for Ee/n deel hafre Kore/n, hvor i mod hand pantsetter si/n part udj si/n paaboende Jord Wee till fuld forsickring dat: 4 April 1704:
Publicerit Erick Nielse/n boende i Berge/n hans udgofne Skiøde og ofver dragelses bref till Ørie/n HolleKiem paa ald dend oddel og Aasede Rett so/m hands huustrue Elj Guttorms datter Kand were Eiende i bemelte gaard HolleKiem, dat: 20 Maj A:o 1704:
Publicerit Hr: Dirick Muuses udstede bøxsel seddel till Johanes Larse/n Paa dend gaard Nordre Stocke so/m er Storøens Prestebol til hørende, dat: 27: Decembr: 1703.
Publicerit Knud Jense/n Rødlands udstede skiøde till Josep Pederse/n Rembereide paa 18 mrk: Smør med bøxsel udj hans paaboende gaard Rembereide, i mod penge 14 Rdr: dat: 26 Julij 1703.
1704: 63
Hans Ottesen Borger i Bergen hafver ladet stefne Rasmus Ingebregtse/n Lande for skyld, som er for Ee/n deel beKom/m/e ware bedragende sig till 5 Rdr: 5 mrk: 8 s: og paastod Lensmandend Lars Meeling paa hans weigne Dom till betalling.
Rasmus Lande møtte og wedgick at hand gierne Vilde svare till dette Ting, Endog hand er af Halsnøe Closters godtz og forKlarede Rasmus Lande at hand iche weed hvad hand skyldig er, og ej Kand sige til wisse ente/n Hans Ottese/n er ha/m skyldig eller hand er Hans Ottese/n skyldig effterso/m hand aldrig hos hann: har faaet ente/n bog eller seddel, iche heller giort afReigning med hann: saa hand formoder at hand for sam/m/e Kraf frj blifver
Lensmande/n paa Hans Ottesens weigne paastod Do/m till betalling effter hans stefnings tilhold
Afsagt,
Som bunden Rasmus Lande sig beKlager ej af hans KiøbMand Hans Ottesen at hafve faaet ente/n bog eller seddel paa hvis denne/m er i mellem, so/m effter Lougen skee burde, iche heller indgifver Hans Ottese/n noge/n Special Reigning paa hvad hand hos Rasmus Lande Fordrer, saa dog for dj at Hans Ottese/n ej skall Klage ofver Rettens ofver Iiling, paalegges hann: till neste ting at giøre forKlaring her om hvorledes det sig med denne gield hafver, Ilige maade da indlegge Ee/n Special Reigning paa Credit og Debit, at der af Kand seeis des sam/m/e/n heng, og skall da gaaes der o/m hvis Rett er.
Chrestopher i Fonde/n hafver ladet stefne Lars Rødland for hand skall hafve slaget hann: og skielt ha/m paa si/n ære, till widne ogsaa stefnt Størck Ifversøe/n og Endre Aamundse/n tiener hos Løcke Larse/n i Engesund,
Lars Rødland møtte og negtede at hafve slaget Chrestopher i Fonde/n paastod hand det bør bevise,
de indstefnte widner møtte iche,
hvor fore Sage/n beroer till neste ting, og paalegges parterne da at møde saa Vell so/m de indstefnte widner, og skall da gaaes hvis Rett er,
Johanes Windenes hafde ladet stefne Lars Rødland for skielsMaal paa hann: i Engesund da jnRuleringen skeede der fore at lide,
1704: 63b
Johanes Windenes møtte iche fordj weirlighed det i dag forhindrer som er Ee/n sterck Synde/n wind, hvor fore Sage/n beroer till neste ting
Lensmande/n Lars Meeling hafde ladet stefne Begge Britte Drifveneses Søn/n/er gl: og unge Lars Olsøn/n/er formedelst de skall hafve taget noge/n lax fra Jørge/n Gouxse/n saa Vell so/m Ee/n qvige fra Jacob Rabbe/n, der fore at lide effter Louge/n,
Inge/n af denn: møtte hvor fore Sage/n beroer till neste ting og har de da at møde og skall da gaaes hvis Rett er.
Jørge/n Hanse/n i Møgster hafver ladet stefne Rasmus Egholmens Qvinde for skields ord,
Inge/n af parterne møtte, hvor fore I Sage/n igie/n Vill louglig stefnes,
Morten Bryning i Bagholmen hafde ladet stefne Magne Salthelle/n for ofverlast i hans huus i bem:te Bagholme/n der fore at lide so/m wedbør
Magne Salthelle/n blef paaraabt men ej møtte ej heller noge/n paa hans weigne till Sage/n at svare
Lensmande/n Lars Meeling hiemlede at hand louglig Var stefnt, hvor fore hanne/m paalegges till neste ting at møde,
Dend opsette sag i mellem Mare/n Sl: Matias Gidionsens i {Baghol} QvalVog, og Else Sl: Peder Larsens, o/m det Skielderj so/m før er indført, inge/n af parterne møtte
Lensmande/n forKlarede at de alt med hin ande/n der o/m i wenlighed Er forEenit,
af Opdals Skibrede møtte effterskrefne Laugrett
Gunder Ambland, Jo/n Grepne, Lars Lunde, Lars Kattenes, Jacob Malckenes, Rasmus HomelVig, Tomes Reisem og Jacob Opdall, med fleere Almue so/m tinget søgte
Dend opsatte Sag i mellem Jan Terckildsen Bolstad og Jan Middallen sambt Jørgen Pederse/n i Etne om dend gaard Middalle/n so/m for he/n findes indført, er nu atter igien foretagen, og møtte Jo/n (Jan) Middallen till Sage/n at svare og paa Jørgen Pedersens weigne Jørgen Svense/n so/m indgaf hans Skrifftlige indleg dat: 18 Aug: 1704: saa Vell so/m Een Misive fra Peder Rasmusen till Jørge/n Pederse/n angaaende sam/m/e gaard Middalle/n, dat: 22 Julij 1691:
Jan Middalle/n paastod og formente at hann: Jorde/n ej kand fra døm/m/es effterso/m hand Kiøbte Jorde/n louglig og beholt dend nu udj 11 aars tid, udj hvilcke/n tid Ja/n Bolstad med hans Hustrue
1704: 64
og hendes Sødskende har veret tilstede og ej nogens stedtz borte, og de fuld Kom/m/elig war widende at deris Moder broder Jørge/n Pederse/n solte Jorde/n till hann: me/n i har der til tauget stille, og ladet det saaledes beroe, indtill Peder Rasmuse/n war borte, so/m ej Kand giøre eller gifve dend under Rettning so/m skee burde, paastod der fore at beholde si/n gaard
Chreste/n Biering paa Jo/n (Jan) Bolstad og de jnterreserendes weigne at gaarde/n denn: bør till døm/m/es effter deris Lodseddels formelding, og der o/m Var Do/m begierende,
Parterne blef tilspurt o/m de iche med gode wille lade Sage/n beroe till Høstetinget, at Jørge/n Pederse/n da effter sit indlegs formeld Kand hos Peder Rasmuse/n faa noge/n under Rettning, hvor med parterne paa alle sider sig lod benøye
hvor fore og Sage/n till Høste tinget optages, og paalegges da Jørge/n Pederse/n Endelig effter sit indlegs formeld at forskaffe og indhente Peder Rasmusens ForKlaring om denne Sags beskaffenhed, og skall da udj Sage/n Kiendes hvis Loug og Rett medfører,
Sare Sallig Hr: Natanaels hafver ladet stefne Gietmund Mogense/n formedelst hand skall hafve wed Militair Excecution hafve udsøgt hos hende 7 ½ Rdr: med Conssumption og Exceqver penge indberegnet, der fore at svare, effter so/m hun formeener at hun inge/n Excecution bør svare, og indgaf sit skrefftlige indleg af Dato 20 Aug: 1704: Indgaf saa hendes under danige Supliche till hans høy Excell: Gylde/n/løfve med der paa teignede Ressolution af dato 14 Julij 96: Ilige maade Ee/n begiering till Hr: Cammer Raad og Stifftamptskrifver Mouritzen{s} med det der paa teignede svar, dat: 5 April 1704. saa og indgaf Ee/n Missive fra welbemelte Hr: Cammer Raad till Hr: Dirick Muus om sam/m/e Sag dat: 9 Febr: 1704.
Gietmund Mogense/n møtte till Sage/n at svare og forKlarede indted widere at hafve giort wed denne Excecution end ieg so/m Ee/n Fuldmegtig af Sl: HerMand Beestes Encke effter hendes begiering har inddrefvet Restantzen effter Ee/n louglig udsted Restantz og af amptstuen paateignet till Excecution hvilcke Restantz Encke/n igie/n for lenge side/n er til sendt, indgaf ellers Enckens Missive af dato 15 Novembr: 1703: so/m saa Vit dend Sag angaar melder so/m følger
1704: 64b
Kiere Gietmund Mogense/n giør nu Eders Flid, at ieg Kand faa indsamblet pengerne med aller første, Cammer Raad Morse/n hafver Vell Skrefvet paa Restantzen, at Mand skulle giøre Endnu Ee/n ansøgning hos de Resterende før Mand lod Exceqverene udgaa, det er fordj!! (for dj?) Pristers!! (Presters) skyld so/m iche har betalt, ieg talte med hann: Self, da svarede hand mig saa Kunde ieg forskaane Presterne og advare {dend} de/m End Ee/n gang først Var det Vell hvis iche di da Vilde, saa maatte Exceqverene udgaa paa di andre og advare Presterne at Exceqverene war udgaae/n, Margrette Sl: Hermand Diderick Beestes
Indgaf saa der nest Sergianten Joe/n Gregorese/n og begge Soldatterne Rasmus Nielse/n og Peder Jense/n Botnens atest o/m sam/m/e Excecution, dat: 6te Junij 1704:
Gietmund Mogense/n so/m før paastod hand for Sare Sl: Hr: Natanaels søgning bør frj at Vere, og at o/m noget er skeed so/m hun siunis ej Ret at Vere da Kunde hu/n talle [med]? dend so/m Conssumptionen har forpagtet og ej hann: so/m ichu/n paa hendes weigne so/m Ee/n Fuldmegtig det har indrefvet, her om ogsaa Var Do/m begierende
Afsagt
Som denne Sag ej Dependerer af Gietmund Mogense/n Self, me/n af Forpagterens Encke Margrette Sl: Hermand Diderick Beestes, som Restantzen har ladet inddrifve, Da om Sare Sl: Hr: Natanaels siunis sig for u-Rettet at vere, Vill bem:te Forpagters Encke der fore till hendes Forum tiltallis og søges, som da Vell \der o/m / gaaes hvis Rett er.
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Olle Illingse/n Haanenæs og Guro Davis d: tilholdende sam/m/e stedtz for begange/n Leiermaal med hi/n ande/n, hvilcke udj ande/n og tredie leed skall Vere beslegtiget der fore at lide effter Louge/n,
inge/n af denn: møtte till Sagen at svare,
Lensmande/n Gunder Næshafn hiemlede at de louglig Var stefnt, hvor fore de paalegges till neste ting at møde,
Britte Leite hafver ladet stefne Anders Olse/n Kongsvig for Ee/n deel penge Nemblig 4 Rdr: so/m hendes bør/n er tillagt udj skifftet effter hans Formand Rasmus Johanese/n Kongsvig, og indlagde Lodseddelle/n paa sam/m/e udleg, for hvis Summa er udlagt 1 Røed Spanget Koe for 2 Rdr: 4 mrk: 1 baad for 7 mrk: og hos Mag: Abel 1 mrk: med formoding hand det bør betalle,
Anders Olsens Qvinde Marj Tolles datter møtte till Sage/n at svare og sagde at desse penge er udlagt, me/n hun wiste iche o/m det Var Rett eller ej, der for ude/n er og Koe/n strax skifftet Var holde/n udfare/n for Fieldet og slog sig ihiell, formeener der fore at Vere frj.
1704: 65
Britte Leite paastod Do/m till betalling og omKostning
Marite Tollacks datter wedstod at hendes Mand hafde lat desse penge hos Knud Leite før hand fick hende til Egte, saa at hu/n ej der o/m war widende, wedgick og at dend mrk: so/m er udlagt hos Mag: Hans Abel ej heller till hann: er betalt, men Rester alle 4 Rdr:
Afsagt,
Som Britte Leite wed dend i Rette lagde Lodseddel beviser at hendes bør/n er tillagt udj Skifftet effter Anders Olsens Kongsvigs Formand Rasmus Johanese/n Kongsvig 4 Rdr: penge, hvilcke udleg ej endnu effter Marj Tollefs datters tilstaaelse er betalt saa bør Anders Olse/n Kongsvig sam/m/e penge till Britte Leite betalle med 1 mrk: 8 s: udj omKostning alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Lougen,
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Elling Tveitte for slagsmaal paa Ellias Rolsem, med paastand at hand bør der fore bøde effter Louge/n,
Inge/n af denn: møtte, Endog Lensmande/n hiemlede at de louglig Var Stefnt, hvor fore de paalegges till neste ting at møde
Kongl: May:ts Foget hafde og ladet stefne Siur paa Eiet for Clam/m/erj med Anders Koste,
Inge/n af denn: møtte, Lensmande/n hiemlede, at de Var louglig Stef/nt, hvorfore de paalegges til neste ting at møde
Dend 13: Septembr: blef Retten betient paa Ø: Gierstad udj Opdals Skibrede, ofverwerende som sam/m/e tid Retten betiente effter skrefne Laugrett, Jens Reisem, Lars Ø: Lunde, Lars Kattenes, Ørien HolleKim, Rasmus Hom/m/elvig og Jacob Malckenes,
Hvor da Sæbiørn Olsen Ø: Gierstad hafde ladet stefne sin grande Simen Johanesen N: Gierstad formedelst hand skall hafve slaget hanne/m for nær udj skiffterne paa hans Eng og bøe særlig i nest forlede/n og dette indVerende aar, for hvilcke hand formoder hand bør anseeis effter Lougen, saa og for Kost og tæring for den/n/e prosses, hafde og ladet stefne til widne so/m hafde besigtiget hvis i dette aar slaget er, Olle Isackse/n Dalle/n, og Niels N: Gierstad, sambt til widne so/m o/m de gamle mercke skulle giøre forKlaring Magdele Sæfvereide, Jo/n Gripne, Engebregt Gierstad og Johanes i Næsse, som alle tillige med part og Contra part nerwerende Var til stede
1704: 65b
Indgaf Sæbiørn der nest si/n skrefftlige stefning o/m alt sit forebringende og paastand, dat: 26 Aug: 1704: og fantis stefninge/n at Vere forKyndt for alle wedKom/m/ende af Johanes Grimsland og Lars Homelvig d: 28 dito nest effter
Simen Gierstad hafde og ladet stefne effterskrefne widner Ane Jacobs datter boende paa Nedre Gierstad, Jacob Rasmuse/n boende eller holder till huus paa yttre Wee, Caste/n Gabrielse/n boer paa N: Gierstad paa Sime/n Gierstads grund, Abraha/m Rasmuse/n boer paa Nedre Gierstad paa Niels Giærstadtz grund hvilcke alle Vare tilstede,
Parterne med widnerne tilstod at de alle Louglig Var stefnt,
Og begaf Vj os sambtlig i parternes nerwerelse ud paa Marcke/n skiffter og mercker at efftersee, og fulte widnerne os, og anviste Magdele Sæfvereide og Ingebregt Gierstad, først nede wed Søe/n paa Eet sted Kaldes Jons Næsset, og anviste os Ee/n Tufft af Eet gl: Huus so/m har Veret Eet huus Mands huus og forKlarede at der tet Ved stod Eet Older træ ej lengre fra huset end mand Kunde legge Ee/n Kor/n stour af huus taget og paa Oldere/n og war mercket melle/n N: og øfre Gierstad af sam/m/e Older og op udj Eet bleg i Eet lidet berg weste/n i Storhouge/n, og forKlarede Magdele Sæfvereide at hu/n er bar/n fød paa Gierstad og war hieme hos sine Forældre paa Gierstad udj 24 aars tid og hun Ragede og sloe ald dend tid paa Marcke/n, og Ald dend stund hun Var hieme gick skifftet saaledes, side/n af sam/m/e bleg op i øfverste houge/n udj Ee/n stee!! (steen), side/n øst effter houge/n i braattet langst effter houge/n og ned øste/n for braatet udj Ee/n stor stee/n so/m endnu er skifftestee/n i melle/m begge gaarder,
Ingebregt Gierstad forKlarede at hand i ald si/n tid ej har Vist andet end skifftet jo gaar saaledes som Magdele Sæfvereide wundet hafver, og hafver hand hørt alt dette af si/n Fader Aadne Gierstad og Klockere/n Rasmus Haackense/n So/m ogsaa boede her paa gaarde/n wed Søe/n, paa hvilcke/n sted hand war Fød og op allet i ald si/n tid,
og blef der fore nedsatt Ee/n stee/n tet wed Søe/n med sine tvende widner hos, der fra og op i Storhouge/n blef satt 4re steene og hugget 3de Kors i steene op effter, side/n langst brune/n og braattet blef satt 4re Marcke steene med sine widner hos, og gaar skifftet ned ofver Houge/n ned udj Ee/n stor stee/n so/m Endnu Kaldes merckestee/n, hvor der blef hugget Eet Kaars, tet nede/n for (neden under) weie/n blef satt Ee/n stee/n, hvor Closter parte/n mod tager
1704: 66
Johanes Olse/n boer paa Lille Giersvigs grund forKlarede at hand har boed her i Næset meere end 28 aars tid, og hand i ald dend tid har slaget under tide/n for Eene og under tide/n for dend ande/n dette Mercke op effter fra Søe/n, og slog sam/m/e tider oppe udj Hougen og under tide/n nede saa hand iche wed til wisse hvad Rett er, eller hvor Rette skiffter er
der fra gick Vj till Kiøyla hvor widnerne Magdele SæfverEide og Ingebregt Gierstad anviste os Mercket, og forKlarede de begge at skifftet gaar af Søe/n og i Kiøyla Hougen hvor der blef satt Ee/n stee/n, og blef der hugget Eet Kaars i de/n stee/n liggende nede i strande/n i Floe Maalet, fra hougen wiste de os op udj Ee/n houg Kaldes Kiere!! (Tiere) grof houge/n, der blef ned satt Ee/n stee/n, og End i melle/m Kiere grof houge/n og Kiøle houge/n blef satt 2de steene, der fra wiste de os skifftet till Ee/n Myr hvor der i Marcke/n øste/n i Myre/n blef satt Ee/n stee/n, hvilcke begge parter forKlarede at Vere Rette skiffter, saa anviiste parterne os widere skifftet tvett!! (tvert?) ofver Myre/n i gienne/m 2de smaa olderbuske og he/n udj Ee/n gl: Marckestee/n staaende udj Ende/n af Myre/n udj hvilcke stee/n blef hugget Eet Kaars, der fra wester i Myre/n udj Ee/n ande/n stee/n blef hugget Eet Kaars, der fra anviste de os skifftet at gaa udj Ee/n backe tet Ved Eet stor Selge træ hvor der blef satt Ee/n stee/n, der fra gaar skifftet wed Ee/n lide/n Selge buske hvor der blef satt Ee/n steen, saa gaar skifftet tvert of/ue/r Myre/n so/m ligger paa Selge Sponsteige/n og bort udj Ee/n Selge buske hvor der i Myre/n blef satt Ee/n stee/n, i houge/n under Nylendinge/n blef satt Ee/n stee/n, der fra gaar Skifftet langst under Houge/n eller Reine/n udj Eet {stort} stee/n \hvor der/ blef hugget Eet Kaars, bedre west i sam/m/e Reine/n udj Ee/n stee/n blef der hugget Eet Kaars, tet weste/n fore i sam/m/e braat End nu blef hugget Eet Kaars, og følger saa skifftet sam/m/e braat eller Reine udj Eet lidet berg hvor der atter blef hugget Eet Kaars, der fra gaar skifftet he/n udj Galte breckee/n udj Eet berg hvor der blef hugget Eet Kaars, der fra gaar skifftet ned udj Ee/n stee/n hvor der blef hugget et Kaars, og der fra ned udj Ee/n lide/n Aackre Rei/n blef satt Ee/n stee/n,
der fra forføyede Vj os till Eet støcke Marck Kaldes Maalet hvor parterne Self anviste os Mercker, og blef der satt o/m sam/m/e støcke Eng saa Vit Sim/m/e/n Gierstad og Sæbiør/n Gierstad (til) hører 9 Marcke steene med sine 2de widner hos
1704: 66b
Widere trette Var ej i melle/m parterne paa begge sider, ude/n allene Sæbiør/n Gierstad forKlarede at Sime/n N: Gierstad hafde slaget hann: for nær i mange tilfelde baade oppe og nede, og formeente at Sim/m/e/n der for bør lide,
der effter blef Simen Gierstads widner fre/m Kaldet og forKlarede først
An/n/e Jacobs d: so/m forKlarede at hu/n ej weed widere skiel og skiffte end at hendes Sl: Mand Rasmus Klocker slog under tide/n for dend Eene og under tide/n for dend ande/n, og ej wed hvor de Rette skiffter er
hendes Sø/n Jacob widnede lige saa i alle ting so/m hans Moder Ane Jacobs d: widnede,
Abraha/m Rasmuse/n widnede lige saa, at hand ej heller Ved de Rette skiffter i noge/n maade, me/n hand under tide/n slog her og under tide/n der, og ej wed hvor skiffterne er
Caste/n Gabrielse/n widner at hand slog og har slaget udj det det!! første ommelte skiffte nede i houge/n og ej op i houge/n saa hand ej heller weed hvor de Rette skiffter er
Joe/n Gipne!! (Gripne) wed Eed widnede at hand iche i noge/n maade wed noget skiffte, og der fore ej noget i dette Kand widne,
ellers forKlarede Magdele Sæfvereide at hun er bar/n fød her paa gaarde/n Gierstad og war hieme hos sine Forældre og Viste at skifftet gaar saaledes so/m hu/n os anvist hafver
der paa fre/m Ko/m alle widnerne Ee/n hver i Sær, først Sæbiørns indstefnte widner og side/n Simens widner og aflagde si/n Eed, {at} paa alt hvad de forKlaret hafver at det sig saaledes i ald guds Sandhed forholder, og at de ej Rettere og sandere wed for gud eller Meniske, me/n Ane Jacobs datter og hendes Sø/n Abraha/m war bort gaae/n og ej opbiede dend tid at de Eed Kunde aflegge
Søbiør/n Gierstad paastod Do/m at Merckerne so/m de nu er opRettet bør holdes, og at Sime/n Gierstad bør Erstatte hann: denne forwoldende omKostning og der o/m war Do/m begierende,
Simen Gierstad forKlarede at hand ej widere end melt er har at indføre og paastod at saa so/m hand ej har slaget widere end hans formand, hand da ogsaa bør Vere frj for omKostning,
Sæbiør/n Gierstad paastod at ha/n burde omKostning tillegges saa so/m hand har slaget ha/m for nær og har tilbudet ha/m at forliges og hand ej wilde
1704: 67
Og blef der fore saaledes for Rett Kiendt; Dømbt og Afsagt
Som Vj nu i dag har gaaet Marcke gang baade i parternes og widnernes nerwerelse, og beseet sted fra sted saa wit Mercket mellem Sæbiør/n Ø: Gierstad og Sime/n N: Gierstad sig strecker saa har wj effter widnernes beKrefftelse om de gamble Mercker opRettet Eet Nyt skiffte, og som/m/e steder igie/n opRettet de gamble Mercker, saa at Mercket melle/m desse 2de grander paa N: og Ø: Gierstad her effter skall gaa saaledes so/m følger,
Nede wed Søen udj Ee/n wig Kaldes Jans (Jons) Næsset tet Ved strande/n wed Ee/n gam/m/el Huusmands stue tufft blef satt Ee/n Merckestee/n, og gaar saa skifftet lige af Søe/n op i sam/m/e stee/n, der fra gaar skifftet udj Ee/n ande/n stee/n tet ofve/n fore so/m nu blef nedsatt, der fra gaar Mercket op udj Ee/n stee/n so/m ligger paa Marcken der udj blef hugget Eet Kaars, der fra gaar Mercket lidet op bedre hvor der og blef nedsatt Ee/n stee/n, straxst og lige der ofve/n fore blef nedsatt Ee/n stee/n, der ofve/n fore ligger Ee/n stor stee/n, der udj blef hugget Eet Kaars, der ofve/n fore blef atter ned satt Ee/n stee/n, øfverst i houge/n i Braattet udj Ee/n stee/n blef hugget Eet Kaars der fra gaar Skifftet øster langst sam/m/e braat og ned øste/n under braattet udj Ee/n gam/m/el stee/n staaende under berget so/m nu af begge parter holdes for Marckestee/n, udj hvilcke stee/n nu ogsaa blef hugget Eet Kaars, i melle/m for melte stee/n og øst effter till den/n/e stee/n blef ned satt 4re Marcke steene, hvor effter skifftet gaar, nede/n for weie/n udj Ee/n tue hvor Halsnøe Closters Eiendeel i modtager so/m nu Chreste/n Gierstad bruger blef satt Ee/n stee/n,
og skall saa Sæbiør/n Gierstad Eie og bruge de/n østre part af for omelte skiffte og Sim/m/e/n Gierstad de/n westre part,
Der fra gick Vj og blef giort skiffte {fra} \paa/ Eet sted Kaldes Kiøyla og blef der nede i strande/n udj Ee/n stor stee/n so/m ligger i Floe maalet hugget Eet Kaars, der fra gaar skifftet op udj Kiøyla Houge/n hvor der blef satt Ee/n Mercke stee/n, der fra gaar skifftet lige op i Tiere grof houge/n hvor der udj Ee/n stor høy Tue blef nedsatt Ee/n stee/n og i melle/m Kiøyla Houge/n og Tiere grof houge/n blef der nedsatt 2de Merckesteener, fra Tiere grof Houge/n gaar skifftet syd west till Ee/n Myr hvor der i Marcke/n blef
1704: 67b
nedsatt Ee/n Marckestee/n øste/n i Myre/n, tvert ofver sam/m/e Myr i geinne/m tvende smaa older busker og her udj Ee/n gl: stee/n so/m parterne har holdet for Ee/n Marckestee/n, hvor udj blef hugget Eet Kaars, der fra gaar Skifftet wester langst wed Myre/n udj Ee/n gl: stee/n, hvor der ogsaa blef hugget Eet Kaars, der fra bedre west gaar skifftet udj backe/n tet Ved Eet Selge træ hvor der blef satt Ee/n stee/n, der fra bedre West wed Ee/n lide/n Selge buske blef nedsatt Ee/n stee/n, saa gaar Skifftet tvert ofver Myre/n og met (midt) i Myre/n nedsatt Ee/n stee/n, wester i backe/n under Nylendinge/n blef nedsat Ee/n stee/n, under Een Selge buske der fra gaar skifftet langst Reine/n eller braatet Runde/n o/m he/n udj Galte brecke/n og blef der {hugget} i melle/m for Ermelte nedsatte stee/n og Galte brecke/n hugget 5 Kaars udj bergene i braattet, fra Galte brecke/n gaar skifftet ned udj Ee/n stor stee/n hvor der blef hugget Eet Kaars, der fra ned udj Ee/n lide/n Aackre Reine blef nedsatt Ee/n stee/n, so/m er Ende/n paa Merckerne
Hvad sig angaar det støcke Marck so/m Kaldes Maalet, so/m Sæbiør/n Gierstad tilhører, da blef der Runde/n o/m indtill Mercket mod Niels Gierstad nedsatt 9 Marcke steene, till skiffte og deeling melle/m Sæbiør/n Ø: Gierstad og Sim/m/e/n N: Gierstad,
og skall her med for omelte skiffter {og} steene og Kaarse {her effter} so/m nu saaledes opRettede er her effter Vere Rette skiell og skiffte i melle/m desse 2de parter Sæbiør/n Ø: Gierstad og Sime/n N: Gierstad og deris effter Ko/m/mere, hvor effter de sig har at Rette, og inge/n af denn: der at ofver gaa, paa noge/n side,
Og so/m Sime/n Gierstad paa adskillige steder effter Ee/n deel widners forKlaring har gaaet ofver Rette skiffter, og det særdeelis ned wed søe/n i Jons Næset, og i faa aar slaget ind paa Sæbiørns Gierstads Eiendeel, saa og er dette nu opRettede skiffte saa Vell for hans so/m for Sæbiørns beste og till hans nøtte, {og} saa bør hand ogsaa at betalle helte/n i denne giorte beKostning til Sæbiør/n Gierstad med penge 5 Rdr: og det inde/n 15te/n dage under adfer effter Lougen
Dend 27: 8br: blef holden almindelig Høsteting paa Holmefiord for Ous Skibredes Almue, ofver werende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmande/n Samuel Loss, med effterskrefne Laugrett, Anders Langeland, Rasmus Goupholm, Niels Langeland, Tomes Giære, Poul Biaanes, Olle Skar, Olle Kleppe og Anders Gouphol/m med Almue fleere so/m Tinget søgte
1704: 68
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fred so/m sedvanligt, sambt fred liuste alle hans May:ts og andre Benificeredis skouge, at inge/n der udj maa hugge eller hugge lade under straf effter Louge/n,
Publicerit Sr: Peder Pederse/n Synderborgs udstede bøxsell seddel till Lars Pederse/n paa 1 pd: Sm: ¼ H: og ½ giedskinds Landskyld udj dend gaard Hougl: dat: 2 Maij 1704:
Publicerit Hans Engelsen Lunderwigens udgifne skiøde till Hans Olsen Goucksem paa 12 mrk: Sm: 1/6 H: og 1/3 deel giedskind med bøxsel udj hans paaboende gaard Gouckstad, i mod penge 28 Rdr: dat: 26 Julij 1704:
Lensmanden Samuel Loss hafde ladet stefne Lars Søre Strønen for slagsmaall med Chreste/n ibm: der fore at bøde effter Louge/n, begge parter møtte till Sage/n at svare, saa Var og indstefnt till widne Baar Strøne/n, Anders Salbue, Ane NordVig, Niels Olse/n NorVig
Chresten Søre Strønen forKlarede at nest leden Som/m/er wed S:te Hans dags tider laag hand meget svag udj Ee/n sterck Sygdom da Ko/m Lars Søre Strønen og Niels NorVig indtill hann: og hand laag i si/n Seng og de talte hann: till for Ee/n lide/n tieniste Tøs so/m Var i tieniste hos hans qvinde, og fortrød der paa, og wilde hafve tøse/n fra hann: og ofver saada/n allar/m Sprang hand i si/n Sygdo/m op af Senge/n, og Lars Sørestrøne/n tog i hans armer, og Ref hans Skiorte ganske Sønder, saa fick hand og Eet slag eller noget paa si/n Haand, saa hand war ganske blaae me/n hvor hand fick slaget Viste hand iche,
Lars Søre Strønen forKlarede at hand Ko/m der ind og tallede med Chreste/n, og hand da hand Sprang af Senge/n, da tog hand i hans armer, og skiorte/n gick [i] støcker, hvilcket hand ej Kunde bære, paastod der fore at hand ej till noge/n bøder Kand anseeis, forKlarede ellers at Chreste/n sagde till hannem da hand laag i Senge/n du blir iche god for du faar Klap, da svarede Lars Ko/m og gif mig Klap, der med Sprang Chreste/n op af Senge/n og tog ha/m i begge Axslene og wilde med Magt Kiøre ha/m paa døre/n, saa tog hand i mod og da gick skiorte/n i sønder, me/n hvercke/n slog hand hann: ej heller tenckte at Vilde slaa ha/m
Chreste/n Søre Strøne/n wedstod at det saaledes passerede so/m Lars fortelte, me/n hand formente at hand ej burde Kom/m/et der ind at giøre hann: u-roe da hand laag i si/n Seng, og paastod der fore at hand burde anseeis till bøder og straf effter Louge/n
Kongl: May:ts Foget satte i Rette at de begge bør bøde effter Louge/n,
Afsagt,
Som Chreste/n Søre Strøne/n Self beKiender og wedstaar at hand først lofvede Lars Søre Strøne/n Klap, der effter opsprang af Senge/n og tog Lars udj {arf} armene og wed Magt wilde hafve hann: paa Døre/n, Lars der i mod har indKom/m/et udj Chrestens Sengelofft og begynt Clam/m/erj, da dog hand der ej hafde noget at bestille, særlig o/m Natte tider da Folck hafde lagt sig till hville, og der effter sønder Refvet Chrestens Skiorte, og saaledes begge foraarsaget dette Clam/m/erj, hvor fore de begge den/n/e sinde bør bøde till hans Kongl: May:ts Ee/n hver for Sig 3 Lod Sølf med
1704: 68b
advarsel her effter Fredereligere!! og skicheligere i mod hi/n ande/n forholder, saa frembt de iche till høyere Bøder Vill anseeis,
Niels Anderse/n Raasmand paa Øfstestad hafde ladet Stefne Niels Rolswaagen for at Rødig giøre hans paaboende Jord Rolsvaag till nest Kom/m/ende waar 1705: effter so/m hand so/m Eiere Self Jorde/n har fornøde/n at beboe, og so/m hand det negter ej at Vill giøre formodede hand at hand Ved Do/m der till skall blifve tvunge/n, saa og for Skougens Hugster, og Huusenes Aaboed og brøstfeldighed, alting der til at svare, Indgaf saa der nest sit skiøde paa sam/m/e Jord Rolsvaag, af dato 12 Decembr: 1702: og formente der effter at nyde si/n gaard till besidelse,
Niels Rolsvoge/n møtte i Rette till Sage/n at svare og indlagde udj Rette/n si/n Supliche till HøyEdle og Velbr: Hr: Stifftamptmande/n o/m sam/m/e gaard, med dend der paa fulte Resolution, dat: 16: Sept: 1704: Niels Rolsvaag forKlarede ellers at da den/n/e gaard Rolsvaag blef af Mag: Jocum Kaa {af} till Hans Lundervige/n bort solt, skall de/n Vere solt paa dend maade at hand ej af gaarde/n skulle fortrenges formodede der fore at Hand der effter bør si/n gaard beholde,
Afsagt
Sage/n om gaardens Røddig giørelse optages till Waartinget till hvilcke/n tid o/m parterne ej for inde/n Kand forEenis, Vill Hans Lundervige/n med sit skiøde so/m hand fra de Fattiges Forstandere har beKom/m/et indstefnes, at der af Kand erfares des Rette sam/m/e/n heng, og skall da der o/m gaaes hvis Rett er, hvad sig angaar skouge/n og Huuse besigtelse paa Rolsvaag, da henvises de/n post till Aastede/n till louglig siun og gransking effter Louge/n,
Dend 30: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Nordtvett udj Strandvigs Skibrede, ofverwerende Kongl: M: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Anders Haavig med effter skrefne Laugrett, Engel Ballesem, Steen Lygre, Engel Henanger, Niels SkogsEide, Lasse Oustestad, Olle Echeland, Hans Windenes og Joe/n Foor, med Almue fleere so/m tinget søgte
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,
Publicerit Sl: Oluf Endrese/n Miaaneses Arfvinger deris giorte Contract og forEening med bem:te Oluf Miaanesis Encke Elij Baars d: o/m deris Arfvelaad og qviterig der for, dat: 16: Junj 1704:
Publicerit Haldor Torckildsen Ugelhuus hans udgifne Obligation till Knud Engelsen Eie paa 52 Rdr: for hvis Summa hand pantsetter till underpant 2 Spand S: og 2 giedskind med bøxsel i hans paaboende Jord Uglhuus, dat: 1 Julij 1704.
Dend opsatte Sag mellem Jan (Jon) Terckildse/n og Jon Jonse/n Bolstad, o/m det skielsmaal so/m paa forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter paafordret, og møtte Citanterne Self
1704: 69
og paa Oluf SkougsEides weigne Svend Anderse/n Uglhuus, saa møtte ogsaa begge widnerne Knud Eie og Ingebor Jons datter
Knud Eie effter giorte Eed widnede at nest afvigte winter wed Julle tider, Kom begge Mendene paa N: Bolstad Ja/n Terckildse/n og Jo/n Jonse/n (Jansen), so/m tillige med Hans Tveitte Ko/m till hann: paa Eie, og beilede for Hans Tveittes Sø/n till Hans datter, og o/m afftenen da de skulle gaa till Sengs, Ko/m de udj Senge bode/n hvor de skulle ligge, og da der indKo/m, og sad og snackede, \da/ war og Oluf SkougsEide beden till hann: till Eet lidet Maaltid Mad, {og} da begynte Oluf SkougsEide at Krefve 13 mrk: penge hos Janerne!! Bolstad (begge Jan/Jon Bolstad) so/m Peder Rasmuse/n hann: skulle Vere skyldig, og Jo/n (Jan) Terckildsen svarede at hand iche wilde betalle sam/m/e penge, tj det wed Ko/m ej hann: at betale, da blef Oluf SkougsEide meget wred, og begynte at Klamres, da sagde Jo/n Jo/n/se/n {w..s} till Oluf SkougsEide, wer saa god og ej slae mi/n gl: Fader, da svarede Oluf SkougEide till hann: Jeg gifver dig Diefvele/n, du er Kom/m/e/n af Hore pack, og Hore ly er dj indgifft med og dockers Hustruer er iche ærlige, der paa skød begge Jo/n Bolstader hann: og hans tieniste pige till profs so/m stod der inde og holt Eet lys, tj inge/n war i sam/m/e Cam/m/er ude/n de 2de saa Vel so/m Oluf SkogsEides Ege/n Kon/n/e og hans Sø/n Morten Meehuus, Knud Eie blef tillspurt hvor nær hand er beslegtiget till Jo/n Bolstad, hand svarede at hand er Sødskende bar/n med Jo/n Jonse/n Bolstad, og hans Sl: Hustru er Sødskende bar/n med Oluf SkougsEide,
Ingebor Jons datter effter giorte Eed widnede lige de sam/m/e ord so/m hendes Husbonde Knud Eie wundet hafver i alle maader, og ej widere o/m Sage/n war widende,
ellers forKlarede begge widnende at Oluf SkougsEide so/m de siuntis war noget beskiencket, me/n wilde dog iche blifve paa Eiede!! (Eide) o/m afftene/n me/n gick der fra i mørcket till Kalfveneses so/m war Eet støcke der fra ude wed wandet, me/n gick dog ej ofver Iise/n hie/m formedelst det Var Mørck og Ise/n war svag, og hvor meget de bad ha/m bie, saa Vilde hand dog ej blifve der o/m natten,
Sve/n Uglhuus indgaf udj Rette/n Oluf SkougsEides Indleg dat: 28: Octobr: nestafvigt, hvor udj hand paastaar at iche wide hvad talt er, saa og wilde forskyde det Eene widne Knud Eie formedelst hand skall Vere Jo/n Bolstads Søster S(øskenbarn)
1704: 69b
So/m ej allene Knud Eie Self negtede me/n end og ald Almue/n widnede at ej saa Var, me/n allene med unge Jo/n Bolstad Søstre bør/n
Jan Terckildse/n og Jo/n Jonse/n Bolstad, satte i Rette at Oluf SkogsEide bør lide effter Louge/n for sit skielsmaal, og der for ude/n betalle denn: deris Spot, skade og omKostning
Svend Uglhuus paa Oluf SkougsEides weigne svarede ej i det Ringeste at hafve i Rette/n at talle, me/n Refererede sig till hans indleg,
Jo/n Terckildse/n og Jo/n Jonse/n Bolstad paastod [Dom]? till Revance,
Afsagt
Som Oluf SkougsEide med 2de widner ofver bevises at hafve skieldet Jon {Jan} Terckilse/n og Jo/n Jonsen N: Bolstad paa deris Ære, deris Huustruer i lige maade tillagt u-ærlig Sag og det udj Ee/n ærlig forsambling, og saada/n sin tilleg ej ente/n har eller Kand bevise, Saa bør sam/m/e ord so/m Oluf SkougsEide saaledes u-bevislig har talt ej at Kom/m/e Jo/n Terckildse/n, Jo/n Jo/n/se/n eller deris Huustruer till noge/n æris forKleining, so/m de der altid har hafft Eet got ærlig Naf/n og Røgte blant alle Folck, me/n Oluf SkougsEide bør for sadane!! (saadanne) ord og tilleg at bøde till hans Kongl: May:t 10 Rdr: og till neste ting offentlig at giøre Jo/n Terckildse/n, Jo/n Jo/n/se/n og begge deris Hustruer Ee/n offentlig afbedelse og ærKling!! (erklæring) og der for ude/n gifve {Ee/n} Jo/n Jo/n/se/n og Jo/n Terckildse/n udj foraarsagede omKostning og tids spilde Ee/n hver sig 3 Rdr: og det alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Louge/n,
Dend Sag i mellem Mogens Refne og Knud Olse/n ibm: o/m det Jorde godtz udj Refne, so/m fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu begge parter till Sage/n at svare,
Lensmande/n paa Mogens Eenes!! (Refnes) weigne svarede at Hand iche side/n dend tid har faaet meere bevis end før, me/n dog Kand ej negte at hand jo det meste af udleget effter dags Olse/n har oppebaaret, paastod dog at so/m det er witterligt af gl: Mend at godtzet er hann: tilfalde/n saa formente hand at hand det og bør beholde, og der o/m Var Do/m begierende
Knud Refne paastod Do/m at saa so/m Mogens Refne ej till denne tid har Kundet bevise at hand noget godtz ejer, saa paastod hand at godtzet hann: med Rette till hører,
Afsagt
Som Mogens Dagse/n Refne ej till denne tid har giort
1704: 70
bevisligt at hand noget Jordegodtz udj Refne er Eiende, hand og Self forige Ting wedstod, at hand aldrig der af noge/n Landskyld, Rettighed eller tredie tage beKom/m/et hafver, Mogens Refne der for ude/n ogsaa er Ee/n aldrende Mand, so/m Vell so/m i saa lang tid har talt paa si/n Rett, o/m hand hafde Vist hand nogen Rett haft hafde, saa fornehmes og af Eet skiffte bref dat: 17 Junij 96: forRettet af Forige Sorenskrif/ue/r Sl: Bendix Dyrhuus effter afgangne Britte {Mogens} \Knuds/ d: Refne, hvor da Mogens Dagse/n fordrede for noget godtz 11 Rdr: hvilcke da ej Var bevisligt giort, me/n blef saa forefunde/n, at hand det skulde giøre bevislig, og udlegget der fore satt jn Seqvestro till widere Sagens udrag, og endog Mogens Refne ej till dend 20 Decembr: 1700: da skifftet effter Dag Olse/n Refne holtis so/m Var Paa 5te aar der effter at det udleg effter Britte Knuds datter Refne till hans gield blef Seqvestrerit ej sam/m/e si/n gield hafde bevist, saa blef dog sam/m/e tid paa skifftet effter Dag Olse/n den/n/e gield atter udtage/n med saada/n wilckor, at hand det med forderligste skulle beVise saa frembt hand sam/m/e fordring wilde nyde hvilcke bevis hann: end nu Mangler, og ej heller at søgt at giøre det side/n dend tid bevisligt so/m nu er 4re aars tid side/n, alligeVell fornehmes at Mogens Dagse/n Refne af sam/m/e udleg Ee/n deel har annam/m/et og Ee/n Ringe deel End nu skall Restere, till hvilcke/n betalling arfvingerne sig med gode har beqvem/m/et, saa beholder Mogens Refne sam/m/e udleg effter skiffte brefvet af dato 20 Decembr: 1700 des widere formeld, og so/m Knud Refne fremViser de 2de forn:te Skifftebrefve effter hans Moder Britte Knuds d: og effter hans broder Dag Olse/n Refne, udj hvilcke Skiffte brefVer er indført og deelt arfvingerne i melle/m, saa Vit ej til pant Var udsatt, so/m da og till de Rette pant hafvende blef giort indførsel, hvilcke Skiffte brefve u-paatalt det første ofver 8te aar og det andet i 4re aar er blefve/n henstaaende, saa Kand der i mod af mig ej noget modsiges, men Knud Olse/n det paastefnte godtz i Refne der effter bør beholde frj for alles tiltalle, helst effterdj Mogens Olsen Refne ej effter Lougens 5te bogs 5. Cap: 5 art: beviser at \hand/ noget er Eiende
1704: 70b
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Endre Olse/n Skoemager for begange/n Leiermaal med Magdele Ols d: der fore at bøde effter Louge/n, hafde og ladet stefne sam/m/e Qvindfolck till bøders betalling, inge/n af parterne møtte
Lensmande/n Anders Haavig og Johanes Nortvet hiemlede at de louglig er stefnt, hvor fore de paalegges till neste ting at møde
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Eve/n Hoseltvett (Haseltvett) og Samso/n Marckus, formedelst at Elling!! (Even) Hoseltvet skall hafve giort Clammerj med Samso/n paa Marckus udj hans Ege/n stue, med formoding hand der fore bør anseeis till straf og bøder
Samso/n Marckus møtte, me/n ej Eve/n Hoseltvet Endog at Lensmande/n hiemlede at hand louglig Var stefnt hvor fore hann: paalegges till neste ting at møde
Lars Hanse/n Biøndall hafde ladet stefne Oluf Teigland for noget oddels godtz i Teigland 1 pd: 7 mrk: Sm: so/m hand er oddels bore/n till, og Oluf har Kiøbt, med formoding hand bør ..ene(?) (annamme?) penge og afstaa godtzet
Oluf Teigland møtte iche ej heller noge/n paa hans Veigne
Lensmande/n hiemlede at hand louglig er stefnt
Afsagt,
so/m {dette} denne Sag er oddels Trette og Løsning \angaaende/, saa henvises de/n till Aastede/n at stefnes for Juull, till neste tisdag effter Paaske, effter Lougens sigelse og befaling
Haldor Uglhuus hafde ladet stefne Svend ibm: for at Rødig giøre hans part udj Uglhuus effter so/m hand de/n part tillige med si/n Ege/n er Eiende, og hans part i gaarde/n er saa lide/n at hand ej kand nære sig der af, og er gaarde/n udj alt 1 teig og beboer de hver helte/n,
Svend Uglhuus møtte till sage/n at svare og indlagde Ee/n bøxsel seddel dat: 1687: paa sam/m/e gaarde part, og formodede der fore at beholde si/n gaard, so/m hand Self hafver bøxslet hann: og formente at hand ej nu Kand indladde(?) det hand Self hafver hann: bøxslet
Haldor svarede at hand inge/n bøxsel seddel har udgifvet me/n fick Vell udj bøxsell 12 Rdr: dog paa dend Condition at hand gaarde/n allene skulle beboe till hand fick sig Ee/n ande/n gaard, og har side/n dend tid faaet Landskyld, Rettighed og tredie tage indtil den/n/e tid, wedstod ogsaa at hand gaarde/n nu ofver 18 eller 19 aar beboet hafver me/n formente at effterdj hand nu Self trenger till Jorde/n hand da ogsaa bør qvitere Jorde/n,
1704: 71
begge parter begierede Dom i Sagen,
Haldor mente at Svend burde fløtte, me/n Svend mente at saa so/m Haldor Self har bøxslet ham Jorde/n hand og dend bør beholde,
Afsagt,
Som Haldor Uglhuus her for Retten Self tilstaar godVillig at hafve bøxslet Svend Uglhuus helten udj sin Eiende og paaboende gaard bemelte Uglhuus, Saa Kand Haldor nu iche igien uden aarsage sam/m/e sin Leilending fordrifve, ald dend stund Svend Uglhuus ej effter Lougens 3die bogs 14 Capt: 10 art: betaller Landskyld og Rettighed, sambt giør widere hvad sam/m/e Lougens aligerede art: indeholder, iche heller er Haldor Ugelhuus effter Lougens 3die bogs 13 Capt: 1 art: boeslid eller husVild, Saa understaar ieg mig iche at fra døm/m/e Svend Uglhuus dend Jord so/m hand baade louglig har bøxslet og saa louglig brugt, me/n hand de/n bør beholde u-paatalt af Jord Eigere/n saa lenge hand sig ej i mod Lougen forseer.
Niels SkogsEide hafde ladet stefne Oluf SkougsEide først formedelst at hand skall hafve satt Eet Qvernhuus i hans beck, saa og hugget hull paa hans Qverne Dam, der nest for skouge hugster udj deris Fællis Skoug, for det tredie for Ee/n Rødings pladtz under gaarde/n so/m Oluf allene bruger endog de/n er opRødet i fællis Marck, der fore at lide effter Louge/n,
Oluf SkougsEide møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne,
Lensmande/n hiemlede at Oluf SkougsEide her o/m louglig er indstefnt
Afsagt,
som alle desse paastefnte poster ej Kand Kiendes eller Døm/m/es udj før end Sy/n og gransking skeer, saa he/n Vises Sage/n till Aaste/den till louglig efftersiu/n, og skall da o/m parterne ej forinde/n Kand forEenis gaaes hvis Rett er.
Kongl: May:ts Foget tilspurte Johanes Nordtvett og Stee/n Lygre o/m de er widende at det Qvindfolck Inger Farteins datter so/m war dømbt till at betalle hendes Leiermaals bøder 6 Rdr: noget er Eiende till de Resterende bøder so/m er 2 Rdr: effter so/m de begge var hos hende, sam/m/e bøder at udtage,
begge desse
1704: 71b
Mend wed Eed testerede at de Var hos hende og sam/m/e bøder Vilde udtage, me/n de iche fant hos hende saa meget so/m 4re skilling Var af verdj, ude/n allene de gl: Kleder hu/n gick udj, Almue/n ogsaa \{her}/ testerede at hu/n aldeelis indted er Eiende, me/n er Fattig og Elendig, hvilcke Kongl: May:ts Foget begierede at maatte indføris og hann: beskrefve/n meddeelis,
Publicerit Mag: Jocum Kaae udstede bøxsel seddel till Gietle Larse/n Aare paa 1 pd: Sm: og 1 giedskind i gaarde/n Mosvold i mod penge till Encke Fattighuuset so/m gaarde/n er Eiende 8 Rdr: dat: 19 Martj 1704:
Publicerit Stifftskrifvere/n Hermand Gaarmands udstede bøxsel seddel till Endre Larse/n [paa]? helte/n i dend gaard Houge/n StrandVigs Kiere!! (Kiercke) til hørende 18 mrk: Sm: og ¼ H: dat: 8 April 1704:
Dend 3: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa yttre Om/m/e for Strandebarms Skibrede, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmande/n Anders Mundem, med effter Skrefne Laugrett, Peder Traa Svalle Waage, Brynild Øfsthuus Torckild Skielnes, Olle Jusland, Jo/n ibm: Aamund N: Waage og Michel Øye, sambt Almue fleere so/m Tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satting!! (satte ting) og liuste Ting fred so/m sedvanligt,
Publicerit Jacob Von der Wides udgifne skiøde till Ørien Roals: Om/m/e paa bøxsel Rette/n till 1 ½ L: Sm: og 4 mrk: S: udj bemelte gaard Om/m/e hvor af hand Self beboer og bruger 5 Spand Sm: og Torben Om/m/e bruger 16 mrk: Sm: og Brynild ibm: bruger 6 mrk: Sm: dat: Bergen d: 23: Febr: A:o 1704:
Publicerit Jacob Von der Vides udstede skiøde till Brynild Diricksen paa 5 Spand og 3 mrk: Smørs bøxsel Rett udj dend gaard y: Om/m/e so/m Brynild Self bruger og beboer, dat: 27: Martj 1704:
Publicerit Torben Knudsen Bondhuuses udstede bøxsel seddel til Knud Torbiørnse/n paa 1 Løb Smørs Leie udj Bondhus, dat: 30: 8br: 1704:
Publicerit Sr: Johan Galtungs udstede bøxsel seddel till Jo/n Torbiørnse/n paa ½ Løb udj Aarvig dat: 4 April 1704
Publicerit Hans Rasmuse/n Brus udgifne bøxsell seddell till Peder Chrestopherse/n paa 1 Løb Sm: 1 Hud udj dend gaard Berge dat: 10 Martj 1704:
Publicerit Samson Svense/n Fluedals udstede skiøde till Peder Sifverse/n Øyerhaf/n [paa] ½ pd: Sm: udj gaarde/n Fluedal med bøxsel, sambt med anpart udj underliggende skougeteig so/m strecker sig fra Fluedals Skieret till Jukle becke/n, dat: 3 Julij 1703:
Publicerit Samso/n Svense/n Fluedals udgifne skiøde til Samso/n Baarse/n Øyerhaf/n paa ½ pd: Sm: med bøxsel i Fluedal med der (underliggende) skougeteig strecker sig fra Fluedals Skieret till Jukle becke/n dat: 3 Julj 1704
1704: 72
Dend Sag i mellem Fogden Oluf Larse/n og Erick Anderse/n Aackre o/m det fortilig med hans Qvinde, blef nu atter fore tage/n og møtte Erick till Sage/n at svare, og forKlarede at hans Qvinde iche Ko/m 14te/n dage for tide/n,
Fogde/n begierede opsettelse till neste ting at hand der o/m Kand forskaffe Prestens atest: hvor fore og Sage/n til dend tid beroer
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Tollef Larse/n Bru for at Vere Kom/m/e/n fortillig med si/n Qvinde, der fore at bøde effter Louge/n,
Tollef Larse/n møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne,
Lensmande/n hiemlede at hand Var louglig stefnt, hvor fore hann: paalegges till neste ting at møde
Sl: Elling Albregtsens Encke An/n/e Asbiørns datter hafver ladet stefne Knud Muremesters Encke boende i Hougs haf/n for 14 Rdr: penge hu/n hende effter si/n obligation og forpanting udj hendes i boende hus skyldig er, med paastand till betalling baade paa Capital og Resterende Rente, indgaf der hos sit pantebref af dato 25 Septembr: 1702:
Knud Muremesters Qvinde møtte iche, me/n Helge Houges Qvinde Ane Baars datter paa hendes weigne svarede at hu/n iche den/n/e sinde Kunde møde, me/n lofvede at Reise till Berge/n og fornøye Elling Albregtsens Encke,
Sage/n optages till neste ting till hvilcke/n tid Knud Muremesters Encke paalegges at møde, og o/m parterne forinde/n ej Kand forEenis skall da gaaes hvis Rett er.
Knud Eiede!! (Eie) paa si/n Faders Søster Botelle Hobnes weigne hafde ladet stefne Margrette Linge for 20 Rdr: penge Ifver Hob/n!! (Havn) late!! (laante) Peder Rasmuse/n Linge, hvilcke penge er udlagt paa dend ForRettning hos Peder Rasmusen da hans boe blef Registeret, med formoding at sam/m/e penge nu bør betalles tillige med omKostning saaso/m Margrette Linge de/m negter og ej Vil betalle,
Margrette Linge {he} møtte till sage/n at svare og hafde ladet stefne Peder Lille Fosse, so/m nu er gifft med Bottele Hob/n, o/m hand noget her paa har [at] ancke, saa og at frem Vise bevis for gielde/n
Peder Lille Fosse møtte og svarede at hand iche wed om sam/m/e gield, effterso/m de/n Var fore falde/n lenge før hand fick Encke/n Hob/n, me/n so/m Knud Eie war hendes Lougverge faar hand der till at svare,
Afsagt,
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n tid Knud Eie har at indlefvere udj Rette/n Registeringen effter Peder Rasmuse/n forfattet paa Linge, saa Vell so/m hvad widere bevis hand paa sam/m/e gield agter at føre, og skall da gaaes der o/m hvis Rett er
Tollef Bru hafde ladet stefne Ifver Solberg for 3 Rdr: Gield hand hann: skyldig er, og forKlarede at hand hafde at Krefve 4 Rdr; me/n der paa har faaet 1 pd: Sm: og 1 W: Hafre Kore/n, tillsam/m/e/n 1 Rdr: saa der nu Resterer 3 Rdr:
Ifver Solberg møtte iche,
Lensmande/n og Endre Fosse hiemlede at de hann: louglig hafde stefnt, og at hand svarede at Vilde fornøye Mande/n, me/n ej war saa meget skyldig, hvor fore hann: paa legges till neste ting at møde
1704: 72b
Johanes Samsonse/n Store Fosse, paa Egne og alle sine grander \paa/ Fosse deris weigne hafde ladet stefne Oluf Siusætter, formedelst at hand slaer si/n Ege/n hage og der i mod fører sine Creaturer i deris Marck og udbeiter deris gres, saa Vell so/m ogsaa Hugger i deris skoug og Flaar Næfver med formoding hand det bør betalle
Oluf Siusetter møtte till sage/n at svare og svarede at hand aldrig har slept sine bester i deris hage, men hand allene har slept si/n Hest udj Hage/n effter dend gamble hefd so/m hand og hans Formend brugt hafver, hvad skouge hugstere/n angaar da sagde hand der till at hand iche har hugget meere end hand med Rette bør so/m hans formend for hann: giort hafver, saa og har hafft lof der till, bad si/n Contra parter bevise deris paastand,
Afsagt
Som parterne paa begge sider beraaber sig paa widner i Sage/n særlig siger Oluf Siufsetter at Vill bevise at hvad hand {giort} i skouge/n hugget hafver eller med sine Hester beitet, er effter gam/m/el hæf!! (hæfd) saa he/n wises Sage/n till Aaste/den, paa hvilcke/n sted parterne har at føre deris widner, saa Kand og hvad skade paa skouge/n skeed er sam/m/e tid besigtiges, og skall da o/m alt gaaes hvis Rett er
Anders Kierevige/n hafver ladet stefne Gulbrand Neernæs og hans Sø/n Knud Neernæs formedelst de {effter} i mod deris opRettede Contract hafver bort ført fra Kierevige/n Eet Qverne huus, hvilcke hand formoder ej er Rett, og at de igie/n bør sam/m/e betalle og der for lide,
saa hafde hand og ladet stefne Knud Neernæs formedelst hand skall hafve sagt at hand har ladet giøre Eet andet pante bref paa Kierevige/n end det første so/m Var giort, og so/m hand ej wiste eller hafde seet pante brefvet før end nestelede/n Waarting da det blef paa tinget fremvist, saa fornehmer hand nu at sam/m/e pante bref ej er under skrefvet eller mercket med hans boemercke, ej heller har Knud Kierland!! det Self underskrefvet, formodede der fore at hand bør lide effter Louge/n for begge poster baade for Contractens brydelse saa Vell so/m for det Falske brefs skrifvelse
Anders Kierewige/n blef tilspurt o/m hand negter de penge at vere skyldig so/m i pante brefvet er ommelt, hand svarede at hand det iche Kand negte, ude/n allene de 3 Rdr: negter hand, tj hand fick ej meere end end!! 117 Rdr: og der staar 120 Rdr: Anders Kierevig blef tillspurt o/m hand negter at hafve Vist at hans boemercke er satt under dette pante bref, eller og o/m det ej er undersatt med hans widskab og willie, hand svarede Nej at hand iche har satt dette mercke under med si/n hand, ej heller bruger saada/n mercke,
1704: 73
Knud Neernes møtte paa Egne og si/n Faders weigne og svarede at det Qvernehus so/m blef afført war iche deris me/n Peder Engelse/n Kierevige/n tillhørende so/m boede paa gaarde/n for hans Fader, sam/m/e Qver/n og Qvernehuus blef udlagt paa skifftet effter Peder Engelsens Fader till hann: hvor fore hand og bort førde det og ej de,
Anders Kierevige/n svarede at hand iche wed hve/m det bort førde me/n da hand Ko/m till gaarde/n war Qvernehuuset bortført,
{hafde} \Var/ og stefnt til widne af Anders Kierland!! Peder Traa Anders Huckaas og Torbe/n Svinland, so/m skulle Vidne o/m de ord so/m Knud Neernes skulle hafve talt o/m Eet andet bref at hafve giort paa de penger og pant i Kierevige/n
Knud Neernes ellers svarede till dend ande/n post, at hand aldrig ente/n har talt eller skrefvet andet bref end det nu i Rette/n er indlagt, paastod at Anders saada/n tilleg bør bevise, saa og war hand i de dage da brefvet Var skrefvet Eet bar/n, saa og er brefvet ej hans me/n hans Faders, Ellers paastod hand at Anders Kierevige/n bør bevise saada/n hans tilleg eller og der fore anseeis so/m dend der beskylder Ee/n for Falsk og det ej Kand bevise,
Afsagt,
hvad sig det Qverne huus angaar so/m Anders Kierevige/n paa ancker i mod Contracten at Vere ført af KiereVige/n, da so/m Knud Neernes paa Egne og si/n Faders weigne beretter at Peder Engelse/n Grønnewige/n sam/m/e Qvernehus i Arfvelod er tillagt, saa Vill hand tillige med sit skiffte bref indstefnes till neste ting, og skall da der o/m gaaes hvis Rett er.
Den ande/n post o/m det paa anckede Pantebref paa KiereVige/n, so/m Anders Kierland!! siger ej at hafve under skrefvet, da so/m det findes forseiglet af 6 Laugrettes Mend till witterlighed, saa Vill de sam/m/e Mend saa mange so/m er i Lifve her till warsles der o/m at giøre forKlaring, i lige maade {will} \maa/ og Poul Kierland!! møde sit underteignede Nafn at tilsvare, de nu indstefnte widner Peder Traa Torbe/n Svinland og Anders Huckaas har ogsaa at møde till Examen effter Louge/n, for det siste paalegges Anders Kiervige/n og at stefne Guldbrand Nernes so/m brefvet er udgifvet till, hvilcket der og har hafft brefvet i henderne, der till at svare, og har saa begge parter og alle benefnte till neste ting at møde og skall da der o/m gaaes hvis Rett og forsvarligt Kand Vere
1704: 73b
Kongl: May:ts Foget effter Hr: Major Storms begiering som og Var tilstede Fredliuste og forbød, at ingen i hvem det og maatte Vere skulle understaa sig at hugge eller hugge lade udj dend Skouge teig hannem till hørig liggende i mellem dend gaard Haabn og Dyswiig, ej heller udj dend øfrige Skoug Dyswiig tilhørende, under straf effter Lougen,
effterskrefne blef udnefnt Retten till Kom/m/ende aar at betiene Nemblig, Gabriel Houge, Niels Mundem Gittle ibm: Jørgen Torgilstvett, Lars og Engell Tvet, Knud Næs og Steffe/n Haabn,
At Reise till Laug tinget og aflegge sin LaugrettesEed blef befalet for nest afvigte aar Knud Neernæs og Peder Øyerhafn, for indVerende aar, Samso/n Øyerhafn og Peder Kysnæs,
Dend 11 Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Fiære og Føyens Skibredes Halsnøe Closters Almue, ofver Werende Halsnøe Closters Forwalter Sr: Willum Hanse/n Bunde Lensmendene Jacob Haafversholm og Siæbiørn Bielland, med effterskrefne Laugrett, Knud Framnæs, Aslack Gramshaug, Niels Tveitte, Lars Røckenes, Aasmund Framnæs, Siur Dom/m/esnæs, Lars Øckeland, og Torckild Sollem, med Almue fleere af sam/m/e Skibrede so/m Tinget søgte,
Sr: Willum Hanse/n satte Ting og liuste tingfred so/m sedvanligt,
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsell seddell till Siur Erichse/n Dom/m/enes, paa hans brugende Jord 1 Løb Sm: 1 Hud, og 1 Wett Kore/n, dat: 2 Aug: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsell seddel till Johanes Ulfve/n paa hans brugende part udj sam/m/e gaard skylder aarlig Landskyld 1 ½ Løber Sm: 1 Hud, dat: 2 Aug: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddell till Oluf Asbiørnse/n paa ½ Løb Sm: 1 Hud udj hans brugende Jorde part, Ulfve/n, dat: 2 Aug: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Erick Larse/n paa ½ Løb Sm: ½ H: i gaarde/n Møcklevold, dat: 28: Decem: 1703:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddell till Ejluf Brattestøe paa hans brugende part udj gaarde/n bemelte Brattestøe skylder aarlig Landskyld ½ Løb Sm: og 5 Spand Kore/n dat: 2 Aug: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsell seddel till Olle Godskalckse/n paa ½ Løb Sm: ½ H: i gaarde/n Krogsgaatte, dat: 2 Aug: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Knud Miaanes paa hans brugende Jorde part udj ditto gaard skylder (aarl)ig Landskyld ½ Løb Sm: ½ Wett Kore/n dat: 2 Aug: 1704:
1704: 74
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsell seddel till Størck Størcksen Eigeland paa ½ L: Sm: ½ H: og 2 Spand Kore/n udj hans paaboende gaard Eigeland, dat: 11 Novembr: 1704:
Sr: Johan Frimand Forige Forwalter ofver Halsnøe Closters godtz hafde wed Monss: Claus Chrestia/n Helmick ladet stefne Ee/n deel af Halsnøe Closters Leilendinger so/m hann: skall Vere skyldig effterstaaende Rettighed for forbj gangne aaringer, saa som Olle Dom/m/esnes 3 Rdr: 11 s: Olle UlfEbne 2 Rdr: Aasmund Framnes 8 Rdr: 4 s: Lars Røgenes 1 Rdr: 1 mrk: 8 s: Størck Egeland 22 Rdr: 2 mrk: 2 s: Olle Knudse/n Braatvet 5 Rdr: 3 mrk: Olle Krogskaatte 2 Rdr: 4 mrk: 10 s: Encke/n Røe 4 mrk: 4 s: Gulick Røe 6 Rdr: Knud Miaanes 13 Rdr: 3 mrk: 15 s: Olle Hougskier nu boer paa Førde 1 Rdr: 2 mrk: Daniel Houge 7 Rdr: 5 mrk: 10 s: Lars Olse/n Møcklevold 4 Rdr: 2 mrk: 8 s: Lars Hanse/n ibm: 4 Rdr: Jens Dom/m/enes 5 Rdr: 3 mrk: Siur ibm: 13 Rdr: 5 mrk: 8 s: med paastand at de bør betalle hvad de saaledes skyldig er med omKostning og der o/m Var Do/m begierende,
Alle desse benefnte Mend møtte i Rette till Sage/n at svare, og effter afReigning her paa Tinget for Rette/n wedstod sam/m/e gield at Vere skyldig, begierede Dilation, lofvede det alt sam/m/e/n wed Leilighed og tiden at betalle,
Monss: Claus Chrestia/n Helmick paa Sr: Frimands weigne begierede Do/m ude/n widere opsettelse,
Afsagt,
Alle desse benefnte Mend so/m for he/n findes Specificerit, og Self nu her for Rette/n har møt og wedstaae/n deris gield, bør Ee/n hver for sig sam/m/e deris Resterende Rettighed till Sr: Joha/n Frimand betalle og det inde/n 15te/n dage under Nam og wurdering i deris boe.
Sr: Frimand hafde End nu ladet stefne effterskrefne for Resterende Rettighed Nemblig Terckeld Solle/n 12 Rdr: 2 mrk: 11 s: Eluf Brattestøe 5 Rdr: 1 s: Niels Apeland 17 Rdr: Halfvor Kind 1 Rdr: Olle Strømøe/n 8 Rdr: 3 mrk: 8 s: Enche/n Miaanes 4 Rdr: 3 mrk: 10 s: Ifver Egeland 25 Rdr: 4 mrk: 7 s: Hendrick Rinde/n 2 Rdr: Nock Siur Dom/m/enes 5 Rdr: 3 mrk: 8 s: med paastand de ogsaa sam/m/e Rest bør betalle,
Terckild Sollen og Eiluf Brattestøe møtte me/n hafde iche deres Landskyld bog med sig, wiste iche heller hvad de Var skyldig, Niels Apeland Halfvor Kind og Olle Strømøe/n møtte iche iche heller noge/n paa deris weigne Endog Lensmande/n hiemlede at de louglig Var stefnt, Encken Miaanes Ifver Egeland og Hendrick Rinde/n berettes at Vere død i armod og Fattigdo/m, og denn: ej noget till gields betalling effterlat, Siur Dom/m/enes bereter at hafve betalt desse fordrende penge med tøm/m/er og det till neste ting lofvede at Vilde bevise,
Afsagt
Terckild Solle/n og Eluf Brattestøe paalegges till neste ting at frem wise deris Landskyld bøger, og for inde/n med Sr: Frimand at giøre Rigtig afReigning, og skall da om deris melle/m hafvende gaaes hvis Rett er, Iligemaade paalegges Niels Apeland Halfvor Kind og Olle Strømøe/n so/m nu ej møder at giøre afReigning med Sr: Frimand ogsaa till neste ting at møde og skall da gaaes hvis Rett er.
effterskrefne blef udnefnt at Reise till Laugtinget at aflegge deris LaugrettesEed, Gulick Røe/n og \Olle/ Egeland, Johanes UlfEbne, Aasmund Rafneberg, Gunder Øckland, Peder Aasbøe Olle Dom/m/esnes Lars Hanse/n MøckleVold, Olle Braatvet og Knud Miaanes
Dend Hederlige og meget wellærde Mand Hr: Hans Rafnsberg Sogne Prest till Findaas Prestegield, frem Ko/m for Rette/n og offentlig tilspurte dend ganske Almue af Sveens Sogn i bemelte Findaases Prestegield, 1: om de (noget) paa hann: i hans Embedes ForRettninger har at Klage, Almue/n her til (svarede) at de iche i noge/n maade hafver paa deris Sogne Prest at Klage, me/n (tackede hann:)
1704: 74b
gaat for hver dag hand har weret deris Prest; 2: tilspurte hand denn: o/m de Kand sige at hand tvinger eller trenger denn: af noget for si/n tienistes forRettninger ente/n for Lig Predichener, brudevielser, trollofvelser eller noget saadant og o/m hand iche lader sig nøye med hvad de god willig gifve Vil, Almuen af Svee/n Sog/n svarede, at deris Prest aldrig har truget eller taget meere af denn: for sine tienister end de med Ee/n god willie hafver gifvet, me/n er Vell tilfreds med hvad de gifvet hafver, og der paa ej Klager det aller Ringeste, saa so/m de altid har betalt deris Prest af frj willie og ej af tvang, 3: hand tilspurte denn: ogsaa om de Kand Klage paa Prestehold i Svee/n Sog/n at hand tager meere af denn: end de af god willie wil gifve, naar de boer saa langt af sides, saa hand ej Kand Kom/m/e till denn: de svarede, at de iche der ofver i noge/n maade har at Klage, naar deris Prest Kom/m/er till Sveens {Sogns} Kiercke at holde tieniste, saa ligger hand hos dend Mand so/m till Kom/m/er at holde hann: uden naar weie/n for Preste/n er for langt af sides, saa hand iche Kand Kom/m/e till denn: saa betaller de de!! hann: for Sig og sine Folck effter deris gode willie og forEening under tide/n 1 Rdr: og under tide/n s: dog sielde/n 8 mrk: hvilcket har weret fra gam/m/el tid brugeligt, hvor med de Vell er fornøyet, 4: Hand tilspurte denn: o/m de iche med Ee/n god willie har indgaaet at gifve till Prestegaardens huusers Reparation aarlig hver Mand 4 s: danske, og der i mod ej i noge/n maade Reparerer huusene so/m de effter Louge/n pligtig er, Almue/n svarede at de har med frj willie indgaaet sam/m/e forEening med deris Prest, og det offentlig for Ee/n Rett, hvilcket og sam/m/e tid i Tingboge/n blef indført og der i mod er de frj for at holde Prestegaardens huuse wed lige, hvilcket skulle falde denn: lagt tøngre og besværligere, saa de der med i alle maader Vel er tilfreds, begierede at sam/m/e deris forEening End nu fre/mdeelis maatte wedholdes, 5: Hand tilspurte denn: for det siste, o/m de har begieret at noge/n af Almuen ofver hann: for saadane aarsager so/m melt er skulle Klage eller Suplicere, de svarede alle med Ee/n Mund at de det aldrig hafver giort eller begieret, me/n hvad skeed er med Klagemaal, er ganske ude/n deris willie, widskab eller begiering, me/n hvem saadant giort hafver maa det Self for svare,
dette alt sam/m/e/n begierede Hr: Hans Rafnsberg at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis, so/m Vj ej wiste hann: at Kunde negte,
Af Føyens Skibrede møtte effterskrefne Laugrett Nemblig, Herlof WesPestad, Jon Løning, Siur Hofland, Anders ibm: Peder Westvig Østen Andall, Anders WesPestad og Roar Kallevog, sambt Almue fleere so/m Tinget søgte,
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Olle Erickse/n paa ½ Løb Sm: ½ H: i gaarde/n Spidsøe/n, dat: 12 Novembr: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Peder Jacobse/n paa ½ Løb Sm: ½ H: i gaarde/n Spidsøe/n, dat: 12 Novbr: A:o 1704
Publicerit Monss: Jørge/n Høge (Høgs) paa Sr: Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Jørgen Knudse/n paa 3 Spand Sm: og ¾ Hud udj gaarde/n Hofland, dat: 27 Martj 1704:
Publicerit Sr: {Johan} Willum Hansens udstede bøxsell seddel till Hans(?) Olse/n paa ½ Løb Sm: ½ H: i gaarde/n Næsse, dat: 2 Aug: 1704:
1704: 75
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Lars Urang paa hans brugende part udj sam/m/e gaard skylder aarlig Landskyld ½ Løb Sm: ½ Hud, dat: 2 Aug: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Niels Nielsen Kallevog paa ½ Løb Sm: ½ Hud i {sam/m/e} gaarden Kallevaag, dat: 2 Aug: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddell till Gautte Olse/n paa 1 ½ Spand Sm: ¼ Hud og ¼ bockskind udj gaarde/n Eide, dat: 12 Novembr: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Olle Wierse/n paa ½ Løb Sm: ½ H: \ ½ giedsk: / i gaarde/n Steensbøe, dat: 2 Aug: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsell seddel till Helge Jonse/n paa ½ Løb Sm: ½ H: i gaarde/n Løning, dat: 2 April 1704:
Publicerit Sl: Chrestopher Frimands udstede bøxsel seddel till Willum Gutormse/n paa 1 Løb Sm: 1 ½ H: i gaarde/n Huckenes, dat: 29 April 1693:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddell till Arne Jørgense/n paa 1 Rdr: penges Landskyld udj dend gaard Sættervige/n, dat: 27 Junij 1704:
Publicerit Monss: Jørge/n Høeg paa Sr: Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Peder Aamundse/n paa 1 Løb Sm: 1 H: i Jorde/n Grof, dat: 12 Novbr: 1704:
Publicerit Monss: Jørgen Høeg paa Sr: Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Mogens Mogense/n paa 1 Løb Sm: 1 H: i Søre Bielland dat: 2 April 1704:
Pubelicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsell seddel till Gunder Knudsens Encke paa Seersten, paa hendes brug udj sam/m/e gaard skylder aarlig Landskyld ½ Løb Sm: ½ H: dat: 12 Novembr: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddell till Toste/n Larse/ns Encke paa LørHam/m/er paa hendes brugende part udj bemelte gaard skylder aarlig Landskyld 2 pund Smør ¾ Hud, dat: 12: Novembr: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsell seddel till Tøris Anderse/n Hage paa hans brugende part i dito gaard ½ Løb Sm: ½ H: dat: 2 Aug: 1704:
Publicerit Jørge/n Høgs paa Sr: Willum Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Morte/n Johanese/n paa ½ Løb Sm: ½ Hud udj dend gaard Skomsnes dat: 12: Novembr: 1704:
1704: 75b
Publicerit Sr: Jørgen Høgs paa Sr: Willum Hansens weigne hans udstede bøxsell seddel till Jacob Simense/n paa ½ Løb Sm: ½ H: i gaarde/n Lille Næs, dat: 12 Novembr: 1704:
Sr: Joha/n Frimand hafde ladet stefne effterskrefne af Føyens Skibrede for Resterende Rettighed Nemblig Lars Otterøye/n 3 Rdr: 4 mrk: 4 s: Søren Torsen 5 Rdr: 8 s: Knud Hofland 5 Rdr: 3 mrk: 10 s: Siur Hofl: 5 Rdr: 2 mrk: Østen Andall 20 Rdr: Jørgen Wold 3 Rdr: Jo/n Løning 17 Rdr: 5 mrk: 15 s: Helge Løning 6 Rdr: 3 mrk: Albregt Lodde/n 2 Rdr: Børge WesPestad 4 Rdr: 3 mrk: 4 s: Hans Olse/n Eide 7 Rdr: 3 mrk: Goutte Eide 5 Rdr: 3 mrk: Erick Kallevog 4 Rdr: Aamund Kallevog 4 Rdr: 12 s: Gutorm Urang 5 Rdr: 12 s: Lars Urang 8 Rdr: 11 s: Tosten Lørham/m/er 6 Rdr: 2 mrk: 6 s: Olle LørHam/m/er 7 Rdr: Kiølf Tvett 5 Rdr: 4 mrk: 14 s: Tøris Hage 5 Rdr: Peder Grof 3 Rdr: 1 mrk: Hans Lillebø 5 Rdr: 2 mrk: Arne Sættervig 5 Rdr: 4 mrk: Encken Sættervig 5 mrk: 7 s: HalfVor Dalle 4 Rdr: 5 mrk: 13 s:
Alle desse benefnte Mend møtte og wedstod deris gield at Vere Rigtig bad o/m fordrag lofvede at Ville betalle effter haande/n saa so/m de Kunde afsted Kom/m/e,
Monss: Claus Chrestia/n Helmick paa Sr: Frimands weigne paastod Do/m till betalling,
Afsagt,
Alle desse benefnte Mend so/m Self godvillig har wedstaaet at Vere skyldig till Sr: Johan Frimand den/n/e Specificerede Rettighed, bør dend og Ee/n hver for sig inde/n 15te/n dage at betalle under Nam og wurdering i si/n boe,
Endnu hafde Sr: Frimand ladet stefne effterskrefne for Resterende Rettighed nemblig, Encke/n Wold 11 Rdr: 4 mrk: 3 s: Anders WesPestad 1 Rdr: Helge LørHam/m/er 15 Rdr: Endre Endrese/n Meeland 4 Rdr: 4 mrk: 12 s: Endre Wierse/n 4 Rdr: 1 mrk: 8 s: Anders Raasbøe 11 Rdr: 5 s: Encke/n Hage 2 Rdr:
Desse benefnte møtte iche, Lensmande/n hiemlede at de louglig war stefnt, hvor fore denn: paalegges till neste ting at møde og med hafve deris Landskyld bøger, og skall da gaaes hvis Rett er.
End nu blef paalagt at møde Lars Eide 10 Rdr: 4 mrk: 15 s: Poul Eide 11 Rdr: 1 mrk: 13 s: Bottel Eide 12 Rdr: Jacob Eide 3 Rdr: 1 mrk: Erick Urang 3 Rdr: 3 mrk:
Af Waags Skibrede hafde Sr: Johan Frimand ladet stefne for Resterende Rettighed Bertell Lande 10 Rdr: 3 mrk: Rasmus Lande 11 Rdr: 2 mrk: 8 s: Tom/m/es Lande 2 Rdr: Hans Toffteland 8 Rdr: 5 mrk: 7 s: Lars Tofftelands Encke 5 Rdr: 1 mrk: 11 s: Niels Baarse/n Tvett 5 Rdr: 5 mrk: 6 s: Johanes Tvett 3 Rdr: 4 s: Lars Hofland 14 Rdr: 1 mrk: 3 s: Hans Hoflands Encke 16 Rdr: 2 mrk: 4 s: Olle Clem/m/ense/n Hofland 7 Rdr: Jørge/n Hageberg 12 Rdr: 2 mrk: 8 s: Johanes Rønhol/m 15 Rdr: 2 mrk: Lars Gulickse/n Eide 7 Rdr: 5 mrk:
Alle desse benefnte møtte og wedgick gielde/n lofvede at betale bad o/m fordrag
1704: 76
Monss: Claus Chrestian Helmick paa Sr: Frimands weigne paastod Do/m till betalling
Afsagt,
desse benefnte Mend og skyldnere so/m deris gield godvillig wedstaar bør deris Resterende Rettighed inde/n 15te/n dage at betalle under Na/m og wurdering i deris boe.
Sr: Frimand hafde og ladet stefne effterskrefne for gield nemblig Britte Lande 5 Rdr: 5 mrk: 10 s: Encke/n Giertrud Lande 11 Rdr: 3 mrk: 10 s: Peder Skomsnes 7 Rdr: 1 s: Sallamo/n Leevaag 3 Rdr:
desse møtte iche, hvor fore denn: paalegges till neste ting at møde
End nu Var stefnt Morte/n Skomsnes 4 Rdr bøxsell Hans Baarse/n Lille Næs 4 Rdr: bøxsell, Arne Johanese/n Tvett bøxsel 4 Rdr: Olle Sallamonse/n Westvig bøxsell 5 Rdr: 12 s:
alle desse møtte og svarede at de hafde bøxslet deris Forældres Jorder, det aar 1702: af Sr: Frimand, me/n deris Forældre brugte alligevel Jorde/n, hvor fore itzige Forwalter Sr: Willum Hanse/n forbød at de effter sam/m/e bøxsel seddel ej maatte beholde Jorde/n, me/n atter nu side/n dette aar har bøxslet Jorde/n af hann: og hand deris bøxsel penge har oppe baaret, formente der fore at de iche Kand betalle meere end paa Eet sted, og paastod der fore at Vere frj for Frimands tiltalle,
Afsagt
som desse benefnte Mend beraaber sig paa at hafve bøxselet af Sr: Willu/m Hanse/n og till hann: betalt deris bøxsell, da o/m Sr: Frimand siunis at hafve Rett widere paa sam/m/e gield at søge, da will og Forwaltere/n Sr: Willum Hanse/n der till warsles, og skall da gaaes der o/m hvis Rett er.
I stede/n for Jo/n Løning so/m till fore/n Rette/n betiente blef satt Knud Rønholm for Siur Hofland Johanes Rønholm og for Øste/n Andall Aro/n Hetlesetter.
Dend Hederlige og Meget wellærde Mand Hr: Hans Rafnsberg Sogne Prest till Findaas Prestegield frem Ko/m for Retten og till Spurte dend ganske Almue af Bremnæs, Bøm/m/ell og Moster Sogner, om de for det første noget ofver hannem i hans Embedes ForRettning i nogen maade har at Klage, de svarede alle at de iche i det Ringeste har at Klage ofver deris Sogne Prest, tackede hann: gaat for hver dag hand har weret deris Prest, ønskede at hand lenge maatte lefve og were deris Siæle sørgere 2: tillspurte hand denn: om de Kand sige at hand tvinger denn: af noget for si/n tieniste, ente/n for Lig Predickener, Brude vielser, trolofvelser eller noget saadant, og o/m hand iche lader sig nøye med hvad de godvillig Ville gifve dend ganske Almue svarede at!! her til at deris Prest aldrig har tvunget af denn: meere for sine forRettninger end de med Ee/n god willie hafver (gifvet)
1704: 76b
me/n de er Vell til freds med hvad de gifvet hafver og der paa ej Klager det aller Ringeste, saa so/m de altid har betalt deris Prest af frj willie og ej af tvang. 3: hand tilspurte dennem ogsaa om de Kand Klage paa Prestehold udj Bøm/m/el og Bremnes Sogner, at hand tager meere af denn: end \de/ af god willie Vill gifve, naar de boer saa langt af sides saa hand ej Kand Kom/m/e till denn: de svarede at de iche der ofver i nogen maade har at Klage, naar deris Prest Kom/m/er till Kierckerne saa ligger [hand] hos de Mend so/m til Ko/m/mer at holde hann: ude/n naar weie/n for Preste/n er for langt af sides saa hand iche Kand Kom/m/e till denn: saa betaller de hann: for sig og sine Folckes fortæring effter deris gode willie og forEening under tide/n 1 Rdr: og som/m/e tider 8 mrk: hvilcket har Veret fra gam/m/el tid brugelig, og hvor med de Vell er fornøyet, ude/n allene at de siunis at det gaar noget hastig o/m Kring saa at de iche i Bøm/m/el Sog/n er lengre frj end 4 á 5 aar og i Bremnes Sog/n 9 á 10 aar, 4: hand tilspurte denn: ogsaa o/m de iche med hann: er forEenit o/m de 4 s: till Prestegaardens Reparation, og hand der i mod Self holder Prestegaardens huuse wed lige, Almue/n svarede at de der o/m med hann: i alle maader er forEenit og det offentlig for Ee/n Rett, saa de iche der paa noget har at ancke, tj de der i mod er frj for Huusene at holde Ved lige so/m falder denn: langt tøngre end de 4 s: at udgifve, 5: Hand tilspurte denn: for det siste o/m noge/n af Almue/n har begieret at Klage ofver hann: for desse aarsager, de svarede Nej at de det aldrig hafver giort, me/n de det har giort maa Self der til svare,
Øste/n Andall, Jo/n Løning og Siur Hofland so/m og war tilstede paa tinget her til svarede at de iche har begieret noge/n Supliche paa de/n maade at giøre, me/n dend so/m Suplichen har skrefvet har skrefvet meere og anderledis end de det har begieret, tj de iche har at Klage ofver deris Prest i noge/n maade for hans Embedes forRettning, ude/n allene at de siuntis at Presteholdet gick noget hastig o/m Kring og ej widere
Alt dette begierede Hr: Hans Rafnsberg at maatte indføris og hann: beskrefve/n meddeelis
Tormoe Siurse/n hafde ladet Stefne Chreste/n Arlott paa Eide formedelst at hand iche Vill betalle hans lø/n med paastand at hand de/n bør betalle
Chreste/n Eide møtte og her till svarede at hans tiener ej drog louglig af si/n tieniste, hvor fore hand har indeholdt hans lø/n tj hand opsagde si/n tieniste for end 4re uger for Fardag, og der ofver blef forleie/n for tiener, og der med led stor skade,
Tormo (Tormoe) Siurse/n svarede at hand opsagde si/n tieniste wed Mortens dags tider og hans aar war ej ude for Kyndelsmesse
1704: 77
Chreste/n Eide her til svarede Nej at hand det iche giorde, bad hand det wille bevise
Afsagt,
Sage/n beroer till neste ting, till hvilcke/n tid Tormoe Siurse/n bør bevise at hand louglig si/n tieniste opsagt hafver, og skall da der o/m gaaes hvis Rett er.
Jon Hanse/n hafde ladet stefne Margrette Dick formedelst hun i mod deris giorte Contract hafver fra taget hann: baade Kor/n og Kiør, tj deris forEening Var at hand skulle styre hendes Jorde part, og der i mod nyde half aufvell, og der fore paastod at hu/n sam/m/e si/n forpligt bør holde,
Jacob Dick paa si/n Moders Margrette Dicks weigne møtte til sage/n at svare, og forKlarede at paa dend tid i Som/m/er at de andre Høsted deris Jord, da Reiste hand fra gaarde/n baade till Berge/n og andre steder, hvor ofver Høet blef forRaadnet og ganske forderfvet, saa hu/n iche troer at Fæet i den/n/e winter Kand fødes der af, saa har hu/n ogsaa for sam/m/e aarsage skyld maat Kiøbt høe paa andre steder till hielp tj Det høe Raasmande/n indhøstet blef ganske for hans forsøm/m/elses skyld forderfvet,
Jo/n Hanse/n svarede at hand maatte Reise paa si/n Næring, saa so/m hand Var Een Fattig Mand der ej hafde noge/n hielp, og hand høstede alligevel ind Høet og Kornet i tid og time saa so/m de andre hans grender!! (grander) og Naboer negtede iche at Kornet blef af Margrette Dick i hans fra Verelse indbaare/n
Anders Børtvett og Peder Grof forKlarede at de effter begiering Var nede hos Margrette Dick og besag!! (besaag) det Høe der Var i Lade/n, og de forna/m at Høet ofver alt neste/n Var Raade/n og ilde medhandlet de gick der fra till de andre grander paa gaarde/n der fantes det bedre, widere wiste de iche der o/m,
Jacob Dick paastod at hand iche Kand pretendere at beholde det halfve grøde saa so/m hand iche har paapasset sit arbeide so/m hand burde
Afsagt,
Som Jon Hansen iche Rette tider so/m det sig burde hafver dørcket Jorde/n, me/n Høet effter Mens besigtelse er neste/n forRaadnet og wære!! (verre) end de andre grender!! (grander) paa gaarde/n deris Høe iche heller er giort noge/n louglig Contract hvor effter de sig paa begge sider Kunde wide at Rette, saa beholder Margrette Dick ald auflinge/n allene, og der i mod betalle RosMande/n hans giorte arbeide for ude/n hvad Kore/n hand har faaet som er 3 ½ W: Kore/n udj penge 2 Rdr: og hand der med effterdags ej at befatte sig med noget widere afgrøde eller andet paa gaarde/n, me/n sig der fra forføye ude/n widere tiltalle eller advarsell
1704: 77b
Dend 14: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Skaarpe/n for Opdals Skibredes Almue af Halsnøe Closters godtz, ofverwerende Halsnøe Closters Forwalter Sr: Willum Hansen Closter Lensmande/n Oluf Langeland med effterskrefne Laugrett, Johanes Skiellevig, Johanes Nesse, Samson N: Waage, Aamund Mælland Endre Flacke, Mogens Skaarpetvett, Anders Mitwaage og Niels Flacke med Almue fleere so/m tinget søgte,
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddelll!! till Jon Larsen paa 2 Spand Sm: ½ H: i gaarde/n Fugleberg dat: 14: Novembr: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Albregt Simensen paa 3 Spand Sm: og 1 bockskind i gaarde/n Kongsvig, dat: 14 Novembr: 1704
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddell till Tom/m/es Chrestopherse/n paa ½ Løb Sm: 1 buckskind i gaardend!! Huuse, dat: 14: Novembr: 1704
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddell till Siur Mogensen paa ½ Løb Sm: og 1 Hud udj gaarde/n Røsseland, dat: 14: Novembr: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddell til Lars Larsen paa 1 Løb Sm: udj gaarde/n Øfre Waage dat: 14: Novembr: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Chreste/n Mortense/n paa ½ Løb Sm: ½ H: i gaarde/n Gierstad, dat: 14: Novembr: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel til Rasmus Chrestopherse/n paa 1 Løb Smør udj dend gaard Ø: LøckHam/m/er, dat: 14: Novembr: 1704:
Sr: Joha/n Frimand hafde ladet stefne Ee/n deel Halsnøe Closters Leilendinger for Resterende Rettighed for forige aaringer, Nemblig Niels Olsen Sunde 8 Rdr: Jo/n Beltestad 1 Rdr: 1 mrk: 15 s: Albregt Kongsvig 8 Rdr: 2 mrk: 4 s: Mette Holm/m/e 8 Rdr: 3 mrk: 12 s: Niels Nielse/n Tvett 11 Rdr: 1 mrk: 10 s: Johanes Tvett 16 Rdr: 3 mrk: 2 s: Størck Øfre Waage 5 Rdr: 1 mrk: 9 s: Lars Larse/n 2 Rdr: Olle Johanese/n Fugleberg 7 Rdr: 1 mrk: 5 s: Jon ibm: 10 Rdr: 5 mrk: 10 s: Siur Røsseland 4 Rdr: 2 mrk: 4 s: Ifver Hetlelj 7 Rdr: 4 mrk: 14 s: Anders Huusmand 3 Rdr: 4 mrk: 8 s: Olle HuusMand 1 Rdr 8 s: Chreste/n Gierstad 5 Rdr: 3 mrk:
Alle desse benefnte Møtte og vedstod gielde/n at Vere skyldig, bad o/m fordrag, saa Ville \de/ det effter haande/n betalle,
Me/n {Ch} Claus Chrestia/n Helmick paa Sr: Frimands weigne der med ej war benøyet me/n war Do/m begierende
Afsagt,
desse inbemelte so/m wedgaar deris gield, bør sam/m/e Restantz Ee/n hver for sig inde/n 15te/n dage till Sr: Frimand betalle under Nam og wurdering i si/n boe.
1704: 78
saa Var og stefnt Enche/n Sunde for Ee/n deel forlofs penge 3 Rdr: 12 s: og hendes Sø/n Niels Sunde møtte og svarede at hans Moder ej Kand svare der fore saa so/m arfvingerne bort førde deris arf paa Lænes godtz de 12 s: wedgick hand hvor fore hun for de forlofs penge frj Kiendes me/n de 12 s: bør hu/n betalle,
End nu war stefnt Jacob Tvett for 16 Rdr 9 s: Jacob Kongsvig 2 Rdr: 4 mrk: 4 s: Niels Johanese/n Tvett 2 Rdr: 4 mrk: 8 s: Jo/n Øfre Waage 12 Rdr: 1 mrk: 14 s: Thom/m/es Huuse 3 Rdr: 2 mrk: Peder Aamundse/n Fugleberg 5 Rdr: 2 mrk: 10 s: Peder Larse/n ibm: 20 Rdr: 4 mrk: Encke/n Toste/n Skaarpens 13 Rdr: Peder Gierstad 8 Rdr: 4 mrk: 4 s: Ingebregt Gierstad 15 Rdr: Baard Tofft 4 Rdr: 2 mrk: 2 s: Lars ibm: 1 Rdr: Heming 4 Rdr: 5 mrk: 5 s: Willum 3 Rdr: 4 mrk: 10 s:
inge/n af desse møtte, hvor fore de till neste ting igie/n will advares, og har de da at med sig tage deris Landskyld bøger, eller anden deris paastaaende bevislighed, og skall da gaaes hvis Rett er.
Endnu war stefnt Hactor Fuglebergs Encke for 34 Rdr: 5 mrk: 12 s:
hun møtte og svarede at med hende iche er giort Rigtig afReigning, tj hu/n har betalt paa adskillige tider med Foster, stee/n og Hester, hvor fore hun inge/n qvitering hafver hvor fore at med dend Sag beroer till neste ting inde/n hvilcke/n tid hu/n med Sr: Frimand har at giøre Rigtig afReigning og skall da gaaes hvis Rett er.
Johanes Næs war og stefnt Johanes Næs!! for 1 Rdr: 4 mrk: 6 s:
hand møtte og svarede sam/m/e penge at hafve betalt, og det Vill med tvende Mend bevise, Nemblig Olle Langeland og Jacob Kongsvig, hvor fore Sage/n beroer til neste ting at hand sam/m/e Mend Kand stefne og skall da gaaes hvis Rett er.
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Niels Olse/n paa ½ Løb Sm: i gaarden Langeland, dat: 14: Novembr: 1704.
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Niels Hanse/n paa dend gaard Holme skylder aarlig landskyld ½ Løb Sm: 1 Hud, dat: 14: Novembr: 1704.
Tosten Hansen Skaarpen hafde ladet stefne Encken Chrestj Skaarpen formedelst hun skall hafve nestleden waar indbrøt paa Hans Ager, hanne/m til skade saa og slaget Ee/n deel høe af hans Eng og det alt bort ført, med formoding hun der for bør lide effter Louge/n og betalle hann: for hvad hu/n slaget hafver
Encke/n møtte till Sagen at svare og wedstod at hun hafde wed sine Folck ladet slae Eet støcke Eng, me/n det skeede med Tostens Ege/n willie, paa dend maade at sam/m/e støcke Eng altid skulle ligge till hendes brugende part saa so/m dend part ej war saa god so/m dend ande/n part hand Self brugte
1704: 78b
hvad Ageren angaar da har hendes Folck det giort ude/n hendes willie og widskab,
der paa udgick Laugrettet og besaag hvad skade skeed er, og effter at det hafde beseet, forKlarede de at Ageren Kunde Vere saa meget omtrent so/m der Kunde woxse Ee/n stour Kore/n, Høet Kunde Vere omtrent 1 tør Læs paa Ee/n sted og paa dend ande/n sted Ee/n Saatte eller toe
Toste/n Skaarpe/n forKlarede at hand aldrig med hende o/m noge/n saada/n slaatte eller Ager bytte war forEenit, me/n hand holder sig effter si/n Formands brug, og ej widere,
Enche/n Chrestj Skaarpe/n forKlarede ej at hafve noge/n widner der paa uden allene hendes Egne Folck,
Afsagt,
Som der befindes at Chrestj Skaarpen hafver Pløyet hendes grande Toste/n Hanse/n Skaarpe/n for nær og inpaa hans ager part omtrent saa meget so/m der paa Kunde woxse Ee/n stour Kore/n, saa Vel so/m ogsaa slaget Eet støcke Eng af Tosten Skaarpens brugende part, saa bør hun betalle hanne/m sam/m/e Erlite skade baade for Kore/n og Høe 4 mrk: danske og udj omKostning Ee/n half Rixdaller og effter Lougens 6te Bogs 15 Capit: 13 art: bøde till sit Herskab 3 Lod Sølf, hvad sig angaar begge deris gaards parters deeling og skiffte, da o/m de iche der o/m i Mindelighed Kand forEenis will till Aastede/n louglig stefnes, og gaaes da der o/m hvis Rett er,
Tosten Skaarpen hafde ladet stefne Encken Chrestj Skaarpen formedelst at de har brent Kalck till sam/m/e/n, hvilcke Ee/n deel er solt og Ee/n deel Endnu usolt, forKlarede at Encke/n har faaet udj penge 21 Rdr: og Toste/n ichu/n 12 Rdr: formodede at Enche/n bør deele med hann: saa so/m de er lige o/m arbeidet,
Encke/n møtte og svarede at de har arbeidet sam/m/en ligemeget og Kalcke/n førde de Ee/n deel till Berge/n og Ee/n deel er Endnu hiem/m/e, wedstod at hun hafde faaet i penger 21 Rdr: og Toste/n ichu/n 8 Rdr: me/n forKlarede der hos at hendes Jegt bar 4 Læster meere end Tostens Jegt og mente at hun ej Kunde føre hans Kalck till bye/n paa si/n Jegt,
Toste/n svarede at hand altid har Erbødet sig at betalle Fragte/n so/m er 3 mrk: og deri mod formente at hafve helte/n i pengene, og hu/n igie/n helte/n i de/n hieme Verende Kalck,
Afsagt,
Chrestj Skaarpe/n bør fra sig lefvere till Toste/n Skaarpe/n helte/n af de penge hu/n har faaet meere for dend bort solte Kalck i Berge/n end {Tosten} Hand, so/m er naar Frachte/n fra drages 4 Rdr: og deri mod nyde helte/n i dend hieme werende Kalck, hvilcke Mend denn: Kand melle/m deele o/m de der o/m ej anderledis
1704: 79
Kand forEenis
Effter skrefne blef udnefnt at Reise till Lougtinget at aflegge deris LougrettesEed, Torben Løfald, Madtz Flornes og Heming Lille Eckre,
till at betiene Rette/n till Komende aar tillige med desse 3de benefnte blef befallet Eve/n Nesthuus, Anders Tvett, Olle Tufft, Mogens Store Eckre og Ifver Hetlelj
Dend 19 Novembr: skulle hafve woren holden almindelig Høsteting paa Løfvigen for Skaanevigs Skibrede, me/n for undweirlig skyld blef det holde/n dage/n der effter dend 20 Novembr: ofver werende Kongl: May:ts Foget Oluf Larse/n, Bunde Lensmande/n Tieran Løfvig med effterskrefne Laugrett, Johanes Dalle Halfvor Lien, Tøris Storhaug, Olle Svinland, Tor Storhaug, Niels Svinland, Ørie/n Mattre og Askild Wiig, sambt Almue fleere som Tinget søgte
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fred so/m sedvanligt,
Publicerit Hr: Ellias Elliæ!! (Elliæsens) bøxsel seddel till Erick Hougnes: paa dend gaard Elgerwiigen skylder aarlig Landskyld ½ L: S: 1 bucksk: dat: 8 Octobr: 1704:
Publicerit Tieran Rasmusens udstede bøxsel seddel till Anders Larsen paa ½ Løb Sm: og 1 waag Kore/n i dend gaard Mortvett dat: 1704: dend 17: 7br:
Hans Aarevigen hafver ladet stefne Lars Pederse/n yttre Bouge for Resterende Rettighed af hans Eiende Jord Møklebust det at betalle,
Lars Pederse/n Bouge blef paaraabt me/n ej møtte ej heller nogen paa hans weigne till Sage/n at svare,
Gunder Skaffer og Giermus Færrevige/n hiemlede at de hann: louglig hafver stefnt, hvor fore Lars Pederse/n paalegges till neste ting at møde
Jens Ebne Lexsmand!! (Legdsmann) hafde ladet stefne Jon Millie formedelst hand iche har willet betalle dend Nye paabudne under Mundering af ½ Løb Sm: i Millie so/m i den Legd er henlagt saa Vell so/m ogsaa hans Moder Maritte Millie so/m der udj er participant, og beløber det paa alt 1 mrk: 12 s: formodede og paastod hand det bør betalle tillige med omKostning
Jo/n Millie Møtte paa Egne og si/n Moders weigne og svarede at hand fløttede fra Jorde/n Millie o/m Foraaret og mente at hand der fore bør were frj for sam/m/e under Mundering at betalle,
Ifver Ebne paa Jens Ebnes weigne svarede at sam/m/e under Mundering burde weret betalt wed Kyndelsmesses tider, og ordre der o/m war forKyndt fore Jull, saa at ald under Mundering skulle Veret betalt lenge før Jo/n fløttet fra Jorde/n
Jo/n formente Endnu at Vere frj fordj hand da Jorde/n allerede hafde opsagt
1704: 79b
Afsagt,
Som dend Ordre om under Munderingens anskaffelse war Kundgiort for Juul, og Ee/n Maanet der effter skulle effter sam/m/e ordre weret ferdig, Jon Millie boede og brugte Jorde/n till Foraaret so/m war meere End Eet Fierding aars tid effter at sam/m/e Mundering burde weret forskaffet, saa Kunde ej dend so/m Jorde/n først lenge der effter antog betalle \for/ det hand da ej brugte, eller blef søgt føre!! (fore), thj bør Jo/n Millie \og/ hans Moder Maritte Millie, sam/m/e fordrende 1 mrk: 12 s: till under Munderingens forferdigelse inde/n 15te/n dage till Lexsmande/n Jens Ebne betale, og betaller de der for ude/n tilsam/m/e/n, hver de/n halfve deel udj o/m/Kostning 1 mrk: 8 s: inde/n sam/m/e tid og under Lougens adfær.
Effterskrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Rette/n at betiene Nemblig Halfvor og Tieran Sunde, Erick Furdall, Siur Skrom/m/e, Olle, Siur, Johanes og Lars Wicke
Jon Hougen og Hagtor Holmedal blef udnefnt at Reise till Lougtinget at aflegge si/n Lougrettes Eed,
Publicerit Nicolaij Ollsens udgifne bøxsel seddel till Torgier Nielse/n paa 3 Spand Smør i Eckemoe, dat: 20 Novembr: A:o 1704
Dend 21: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Silde i Etne Skibrede ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Zacarias Silde, med effterskrefne Laugrett, Torben Skiold, Knud Frette, Erick Winge, Torckild Høyland, Torben Stølle, Lars Onnestein, Torben Haaland og Tor Winge, sambt Almue fleere so/m Tinget søgte
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt
Publicerit Karen Sallig Ifver Knudsens udstede skiøde till till!! Oluf Nielsen paa dend gaard Holleland skylder aarlig Landskyld med bøxsell 2 Løber Sm: og 4 pund Kore/n i mod penge 9 Rdr: hvilcke gaard i lang tid hafver ligget øde og udørcket, dat: 12 Martj 1701
Publicerit Trine Sal: Søren Mickelsens i Berge/n hendes usgifne Skiøde till Torckild Torsen paa 1 pund 1 ½ mrk: Smør 1 ½ q:ter Kore/n og ½ Hud med bøxsel i dend gaard Høyland dat: 24: 8br: 1704:
Publicerit Lieut: Carolus Kingling og Jens Duns deris udstede bøxsel seddel till Aslack Aamundse/n paa 1 ½ Løb Smør i gaarde/n Ryg, dat: 2 Junij 1704:
Publicerit Lieut: Carolus Kingling og Jens Duns deris udstede bøxsel seddel til Haagen Nielsen paa 1 Løb Sm: i gaarde/n Ryg, dat: 2 Junij 1704.
Publicerit Mare/n Bonde Sl: Hr: Hendrick Findes udstede bøxsel seddel till St(ør)ck (…)ols: paa 1 L: 2 p: 6 mrk: Sm: i Tesdall, dat: 22 Octobr: 1704:
1704: 80
Publicerit Birke Dom/m/ere/n paa FriHerskabet Rosenthal, Sr: Christian Lamberg paa Mad: Maren Findes [weigne]? hans udgifne gafve bref till Otte Nielse/n paa 1 Løb Sm: og 1 Huds Landskyld udj dend gaard Ouestad med bøxsel og ofver bøxsel paa ½ L: og 18 mrk: Sm: i sam/m/e gaard Halsnøe Closter til hørende dat: 8de Junij 1702:
Publicerit Sal: Chrestopher Frimands udstede bøxsel seddell till Hans Nielse/n paa Ee/n Halsnøe Closters Jord Hofland skylder aarlig Landskyld 2 ½ Løber Sm: 2 Huder, dat: 23 Septembr: 96:
Dend Sag i mellem Hans Aarevigen og Jacob Eckenes o/m Resterende Rettighed og bøxsell af gaarde/n Wiig, hvilcke Sag paa forige ting till nu blef opsatt, og møtte begge parter till Sage/n at svare,
Hans Aarevige/n paastod Do/m till betalling baade paa Landskyld, Forhøyning og Resterende bøxsell, tillige med foraarsagede o/m/Kostning,
Jacob Endnu svarede at dend Frelse seddell og Qvitering so/m Hans Aarevige/n gaf hann: er hann: fra Kom/m/e/n ej hellere har hand noge/n bevis paa hvad hand paa gaardens huuse har Reparerit, me/n formente at vere frj for Hans Aarevigs tiltalle i alle maader,
Afsagt,
Som Jacob Eckenes ej negter jo At hafve beKom/m/et af Hans Aarevige/n baade Frelse seddel paa Jorden, saa Vell som Qvitering {baade} paa hvad betalt war saa Vell so/m hvad Resterede, og sam/m/e sedler ej Endnu effter forige paaleggelse frem wiser, ej heller skaffer Ringeste bevis paa hvad hand paa gaardens huuse har Reparerit, alligevell at hanne/m af Bøxselle/n for huusenes brøstfeldighed war effter latt 4 Rdr: 2 mrk: Saa bør hand effter ald saadan omstendighed betalle till Hans Aarevige/n dend Resterende Bøxsell 5 Rdr: so/m er effter Hans Aarevigs Ege/n paastaaende, saa Vell so/m og dend Resterende Landskyld 1 Rdr: 3 mrk: 12 s: med forhøyning, till sam/m/en udj alt 6 Rdr: 3 mrk: 12 s: og udj omKostning 1 Rdr: og det alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Lougen, hvad sig angaar Huusenes brøstfeldighed so/m Jacob Eckenes ogsaa med Rette burde til svare, da som Hans Aarevig ej Huusene louglig wed Jacob Eckeneses fra fløttelse har besigtiget, saa blifver Jacob der fore frj
Dend Sag i mellem Madtz Pedersen Bang af Bergen og Jørgen Pederse/n paa Grindem om dend afKiøbte Qvere/n so/m paa Waartinget war indstefnt, og møtte nu paa Madtz Pedersens weigne Sr: Jens Duns og fremlade!! (-lagde) Ee/n seddel af Jørge/n Pederse/n till Madtz Pederse/n udgifve/n lydende paa 2 Rdr: for dend om tvistede Qver/n at Vere skyldig dat: 16: 10br: 1695
1704: 80b
Med paastand hand de penge tillige med omKostning bør betalle, og der o/m war Do/m begierende,
Sacarias Silde og Skafferen Gulick hiemlede at de Jørge/n Pederse/n her om louglig hafver indstefnt, Me/n Jørge/n Pederse/n møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne,
Sr: Jens Duns paastod Do/m till betalling baade paa de 2 Rdr: penge, saa Vell so/m Rente der af till den/n/e tid, tillige med o/m/Kostning, og det effter gieste Rette/n saa so/m Madtz Pederse/n Bang er her fra werende og Ee/n giest, og paastod der for ude/n at saa so/m Sage/n til fore/n er giort anhengig og ej møtte, saa og blef Jørge/n Pederse/n siste gang Sage/n war fore paalagt at møde, og nu ej møder hand da ej lenger Sage/n for si/n udeblifvelse skall Kand opholde
Afsagt,
Som Jørgen Pedersen nu tvende gange har woren stefnt til denne Qverns betalling og ej nogen sinde møtt, saa bør hand effter si/n Ege/n udgifne seddel og haand at betalle till Madtz Pederse/n Bang for sam/m/e Qver/n 2 Rdr: og udj omKostning 1 Rdr: og det alt inde/n 15te/n dage under Nam og wurdering i si/n boe
Lars Grindem hafde ladet stefne Jørge/n Pederse/n Grinde/m formedelst hand skall hafve ihielt skøtt Eet Svi/n for hanne/m med formoding hand der for bør at lide effter Lougen,
Jørge/n Pederse/n møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne
Zacarias Silde og Gulick Skaffer hiemlede at de hann: louglig hafde stefnt, hvore!! (hvor effter) hann: paa legges till neste ting at møde
Mickel Grinde/m hafde ladet stefne Jørge/n Pederse/n Grinde/m for Agerskade, fordj hans Creaturer nest afvigte Som/m/er inKo/m igien/n/e/m hans Ege/n gierdes gaard so/m Var uloulig og giorde hann: skade, hafde og ladet stefne til widne so/m agere/n besigtigede Torbe/n og Olle Stølle,
Jørge/n Pederse/n møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne, hvor fore Sage/n beroer til neste ting, og o/m de forinde/n ej i Mindelighed Kand forEenis will igie/n louglig stefnes og skall da gaaes hvis Rett er
Dend 24: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killisvig for Fielbergs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Laurise/n, Bunde Lensmanden Lars Killisvig, med effterskrefne Laugrett, Lars Hougeland, Niels Wieland, Anders Giærewigen, Ingemon Dueland, Anbiørn Hougen, Erick EsPeland, Siur Eiede og Lars Killisvig for Oluf Nære/n, sambt Almue fleere so/m Tinget søgte
Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste Ting fred som sedvanligt
Publicerit Johanes Knudsen Hixdals udgifne Pantebref till Siur Hanse/n Neerwig lydende paa Capital 31 Rdr: for hvis Sum/m/a hand pansetter till Siur Neervig till underpant 1 Løb Smør ude/n bøxsel i Hixdall, dat: 12 Junij 1703.
Publicerit Erick Siurse/n N: Houge og hans Qvinde Marete Haackens d: deris udgifne gafvebref til hi/n ande/n paa deris halfve Hofvedlod effter hver andens død, saa so/m de begge er ude/n lifs arfvinger dat: 17: Febr: 1704
1704: 81
Publicerit Hr: Elias Eliesøns udstede og udgifne Skiøde till Tøris Torckildsen paa hans paa boende gaard Romsøe skylder aarlig udj Landskyld med bøxsell 2 Løber Smør og ½ Hud i mod penge 160 Rdr: dat: 29 Septembr: 1704.
Paal Heiebø hafver ladet stefne Jorne Store Neerem formedelst at hun skall hafve sagt at hendes Mand Oluf Nielse/n Neere/m skall hafve ligget hos hans Qvinde Britte Torbens d: med formoding hu/n der fore bør at lide, hafde og stefnt til widne Syneve Neere/m og Elj Hetleland, so/m begge Var tilstede, og møtte begge parter till Sage/n at svare
begge de Tøser møtte i Rette og forKlarede at det er nu meere end 4re aars tid side/n at desse ord skulle Vere passerit og talt af Jorne Neere/m,
Jorne Neere/m so/m war tilstede sagde at hu/n det aldrig har sagt og negtede det ganske, og formente at inge/n widner nu effter saa lang tids forløb Kand gielde i mod hendes benegtelse, og der o/m war Do/m begierende.
[Afsagt]
Da saa so/m desse ord skulle Vere talt for saa mange aar side/n og Jorne Neerem det ganske negter, saa frj Kiendes Jorne for sam/m/e ord, og bør Paal Heiebøs Qvinde for sam/m/e tilleg i alle maader at Vere frj og forskaanes, og ej at Kom/m/e hende eller hendes till {nogen} æris forKleining i noge/n maade
Marckus Ericksens Qvinde Ane Anders datter hafde ladet stefne Jorne Neerem for dj hun skall hafve sagt at hendes Mand Oluf Neerem skulle hafve ligget hos hende i seng paa Biue, det at bevise, eller lide effter Louge/n,
Jorne Neere/m møtte til sagen at svare, og sagde at hun hørde de ord af hendes Mands Ege/n Mund, widere wed hun ej der o/m, ej heller Kunde dette med noge/n \widne/ bevise, men for det øfrige beskylder hun hende iche for noget uærligt, mens allene at hand lag!! (laag) paa Senge/n hos hende,
Ane Anders datter negtede at hun det giorde, paastod at det burde bevises
Afsagt,
Som denne Sag skall Vere skeed for meere end 3 aars tid side/n iche heller er de/n af nogen werdj, thj Marckus Ericksens Qvinde Ane Anders d: er ej beskyldet for noget u-ærligt, allene for at hafve ligget paa Senge/n hos Oluf Neere/m, hvilcket iche Kand he/n tydes till noge/n Løsagtighed, saa frj Kiendes begge parter for ald tiltalle, dog bør Jorne Neere/m at gifve Ane Anders d: i omKostning 2 mrk: danske inde/n 15te/n dage under Lougens adfær
Torckild Klungland hafde ladet stefne Jorne Neerem formedelst hun skall hafve sagt at hendes Mand har ligget hos
1704: 81b
hans Qvinde, med paastand at det bør bevises eller hun der fore at lide, hafde ej her o/m noge/n Profs indstefnt
Jorne Neere/m møtte og negtede at hafve sagt saadane ord begierede at det maatte denn: ofver bevises
Torckild Klungland lofvede det at Ville bevise,
Afsagt,
Sage/n optages till neste ting, till hvilcke/n tid Torckild Klungland sine widner har at indstefne og skall da gaaes hvis Rett er
Jorne Neerem hafde ladet stefne Torckild Klungland formedelst hand skall hafve slaget hende paa hendes Ege/n gaard nest afwigte Høst, till Prouf der o/m indstefnt Niels Olse/n Neere/m og {Syf} Syneve Ols d: Stangeland,
Synefve Stangeland møtte me/n ej Niels Olse/n,
Torckild Klungland negtede at hafve slaget Jorne Neere/m paastod at hun det bør bevise,
Syneve Stangeland wed Eed widnede at hun nest afvigte Høst Ee/n Søndag effter Predicke/n Ko/m Torckild Klungland, hans Qvinde og hun Ridende till Neere/m, og Torckild begierede Ee/n hest til lans!! (laans) hos Jorne Neere/m, men hun wille ej lan/n/e!! (laane) hann: Heste/n og effter at de tallede med hi/n ande/n Ee/n stund, og de Ko/m i ord sam/m/e/n, da slog{e} Torckild Klungland hende under Kindet med si/n Hand saa Reed hand der fra, widere wiste hu/n ej her o/m at profve,
Afsagt
Sagen beroer till neste ting till hvilcke/n tid det andet widne Niels Olse/n Neere/m bør møde sit widne at aflegge, og har begge parter til sam/m/e tid at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Biørne Steensland paa hans brugende part i Steensland ½ Løb Sm: ½ bockskind, dat: 7: Novembr: 1704:
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Lars Steenslands!! paa hans brugende part i Steensland ½ Løb Sm: ½ bockskind, dat: 7: Novembr: 1704:
Publicerit Fendrick Morte/n Grønvolds udstede skiøde till Olle Nielse/n paa 1 ½ Løber Smørs Leie i gaarde/n Sunnæs med bøxsel i mod penge 30 Rdr: dat: 16: Febr: 1701
Dend opsatte Sag i mellem Fogden og Oluf Synes som paa forige ting till nu blef optage/n, og møtte nu Oluf Synnæs og Jo/n ibm: till Sagen at svare, saa Vell som det Eene widne Lars Synes, men Larses Qvinde Ane Lars datter møtte iche,
Lars Synes effter giorte Eed widnede at nest afvigte Som/m/er Kom Ee/n stud hie/m o/m natten i Oluf Synes Eng hvilcke/n stud tilhørte Jo/n Synes, o/m
1704: 82
Morgene/n Kom Oluf Sundnes der o/m i skienderj med Jons Qvinde, men som hand laag i si/n Seng, saa Viste hand iche hvad i melle/m denne/m passererede!! ente/n i ord eller gierninger, og da hand Ko/m ud, saag hand Jons Qvinde laag paa Marcke/n og Oluf gick fra hende, me/n iche wiste ente/n hun Var slage/n eller ej, Olluf negtede ganske at hafve slaget Jo/n/s Qvinde,
Afsagt
Sage/n beroer till nestholdende Ting till hvilcke/n tid Lars Synes Qvinde har at møde sit widnes byrd i den/n/e Sag at aflegge og skall da gaaes hvis Rett er.
effterskrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Retten at betiene Lars Waagen, Knud Wieland, Jo/n Bersvaag, Anders Ørland, Erick Houge, Tøris Romsøe, Ingebregt Dallen, og Svend Ifversen Ufbiue
Johanes Nedre Lunde og Rasmus Wacke blef udnefnt at Reise till Lougtinget at aflegge si/n LougrettesEed
Kongl: May:ts Foget tillspurte Almuen om dennem ej witterligt er, at effterskref!! Jorder Halsnøe Closter tilhørende Nafnlig Hegge 2 pd: 6 mrk: Sm: Dørem 3 Løber 6 mrk: Sm: og udj øfre Axdall 1 L: 18 mrk: Sm: indverende aar ligger øde og af inge/n bruges eller besides,
Almuen svarede at det nock er sandferdigt at bem:te gaarde parter har indverende aar ligget øde, og af inge/n er blefve/n brugt eller besidet, saa inge/n findes so/m hans Kongl: May:ts Skatter til Fogde/n will betalle, ej heller noge/n Landskyld Leding eller ande/n Rettighed till Forwaltere/n Sr: Willum Hanse/n ydes,
dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris, og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis.
Saa blef og udj Etne skibrede paa Silde nest afvigte 21: Novembr: af Kongl: May:ts Foget taget Tingswidne angaaende de 2de gaarder Halsnøe Closter tilhørende som ligger øde Nemblig Grinde/m 1 L: 18 mrk: Sm: og Gundegiær 1 L: 12 mrk: Sm: hvor af ej noge/n skatter til Fogde/n betallis ej heller noge/n Landskyld, Leding eller ande/n Rettighed till Forwaltere/n Sr: Willu/m Hanse/n ydes,
Ilige maade blef tage/n Tingswidne paa dend gaarde part udj Grinde/m, Sal: Elisabet Crommentins arfvinger tilhørende 1 Løb og 18 mrk: Sm: {hvor} so/m ligger øde og af inge/n bruges eller besides saa inge/n findes so/m skatte/n der af will betalle, hvilcke 2de Tings widner af Sambtlig Lougrettet i Etne blef forseiglet me/n glembt at indføris
Dend 26: Novembr: blef holde/n almindelig Høste ting paa N: Walle/n for Fiære skibredes Almue ofverwerende K: M: Foget Sr: Oluf Larse/n Bunde Lensmande/n Tollef Hougl: med effterskrefne Lougret, Tor Ervesvaag, Torbiør/n Efve!! (Erfve), Ifver og Olle Biordal, Olle og Johanes Wiig, Jacob Nese og Gunder Ofve samt Almue flere so/m tinget søgte
1704: 82b
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste ting fred so/m sedvanligt,
Publicerit Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Erick Clemensen Paa 1 Løb Sm: og 1 Wog Kore/n i gaarde/n Ertzvog dat: 7: April 1704:
Publicerit Maria Elisabet Tørmølens Sl: Raadmand Weigners effterlefverske hendes udgifne skiøde till Sæbiør/n Larsen paa 1 L: Sm: H: 1: med bøxsel i gaarde/n Lj, i mod penge 30 Rdr: og 1 Koe, dat: 30: Octobr: 1704,
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel till Jørge/n Johanse/n paa dend gaard Rinde/n skylder aarlig Landskyld 1 Spand Sm: og 1 giedskind, dat: 14 Maj 1704.
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Paal Paalse/n paa 18 mrk: Sm: og 1 ½ Woger Kore/n i gaarde/n Færaas, dat: 26: Martj 1701:
Publicerit Peder Heibergs udstede bøxsel seddel till Siur Jørge/n!! (Jørgensen?) paa 18 mrk: Sm: og 1 ½ Waager Kore/n i dend gaard Færaas Hr: Samuel Bugge till hørende dat: 12 Novembr: A:o 1704:
Publicerit Erick Endresen Garens udgifne skiøde till hans broder Olle Endrese/n Bue paa ald oddel og Aasede Rette/n i Bue, i mod penge 20 Rdr: dat: 22 Junij 1704:
Publicerit Størck Apelands udstede Skiøde till Erick Anderse/n Garen paa 6 ½ mrk: Smør med bøxsel i gaarde/n Bue, i mod penge 4 Rdr: 2 mrk: dat: 19: Febr: 1704.
Publicerit Marite Chrestens d: Wiig, Chresten Alne, Gunder Ofve, Tosten Ericksen Svaland, Olle Erickse/n Wiig og Johanes Matise/n deris udgifne skiøde till Tron Størckse/n Wiig paa 1 pd: 4 mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard Wiig, saa og selger Chreste/n Størckse/n Alne till Ermelte Tron Wiig sin oddel og Aasede Rett til sam/m/e gaard Wig, dat: 20 Aug: 1704:
Dend opsatte Sag i melle/m Poul Knudse/n Alle/n/dall og hans grande Lars ibm: so/m paa forige ting till nu blef optage/n og møtte nu begge parter till Sage/n at svare,
og indgaf nu Poul Allendal det skifftebref forRettet effter hans half broder Oluf Knudse/n hvor hann: da arfvelige/n er tilfalde/n udj Løsøre 1 Rdr: 4 s: og Jorde godtz i Allendal 9 7/16 mrk: Kore/n med bøxsell dat: 28: April 1703: Indgaf saa der nest Eet skifftebref effter hans Sl: Fader Knud Olse/n Allendal forRettet dend 6 Julij 1681(?) so/m formelder at Encke/n so/m nu er gifft med Lars Allendal skal side i helming!! (helmingsfelag) med godtzet hendes lifstid Indgaf saa si/n bøxsel seddel af hans Sl: Fader udgifve/n till hann: før hans død dat: 7 Novembr: 64 me/n Self wedstod at hand ej gaarde/n effter sam/m/e bøxsel seddel brugt hafver
1704: 83
og paastod hand for det øfrige at hand gaarde/n effter sam/m/e bøxsel seddel bør nyde og bruge, Ilige maade at Lars Allen!! (Allendal) bør fra sig lefvere det Jordegodtz so/m hand effter si/n broder arfvede tillige med Løsøre/n, saa og at Lars bør fra sig legge hvad de 2de umyndige Chreste/n og Gunel till Kom/m/er hvor fore hand er formynder og her o/m saa Vell so/m omKostning Var Do/m begierende
Lars Alle/n/dall her til svarede at hand formener at bruge si/n Jord effter skifftebrevs formeld saa lenge hans Hustru lefver, og hvad sig hans arfvelod effter hans Sl: Broder belanger det lofvede hand at fra sig lefvere saa Vit Løsøre/n angaar, saa og at betalle Landskyld for Jordegodtzet, dend u-myndige datter Gunele Knuds datter er i hans huus, formodede der fore at hand og hendes Midler maa beholde, brodere/n Chreste/n Knudse/n er ogsaa hos hann: er Myndig Self ofver sine Midler at Raade so/m hann: best got siunis effter so/m hand nu moxsen er 24: aar gl: hvilcket Poul Alle/n/dal wedstod saa at Vere, og war begge parter Do/m begierende
Afsagt
Lars Allendall bør till Poul Knudse/n Alle/n/dall fra sig lefvere dend arfvelod udj Løsøre som hanne/m effter hans Sl: Broder Oluf Knudse/n er tilfalde/n hvilcket er 1 Rdr: 4 s: Ilige maade ogsaa till Poul Knudse/n at lefvere dend u-myndige Gunelle Knuds datters Sl: Faders arf 10 Rdr: 4 mrk: 15 s: saa Vell so/m effter hendes broder Oluf Knudse/n 1 Rdr 4 s: hvad sig angaar dend Broder Chreste/n Knudsens arfvelod, da so/m hand nu er saa wit Kom/m/e/n till si/n Myndige aar at hand effter Louge/n Self ofver sine arfve Midler Kand Disponere, \da/ saa frembt hand noget paa si/n arfve part har at Klage, Kand hand Lars Alle/n/dal Self der fore tiltalle, Hvad sig Ellers Jordegodtzet er angaaende, da Kand Paal Knudsens Paastand der o/m ej følges, me/n Lars Alle/n/dal det saa lenge hans Qvinde lefver effter Skifftebrefvet af dat: 6 Julij 87: at bruge og beside, dog bør hand aarlig betalle till Paal Alle/n/dal, aarlig Landskyld og Rettighed først for det hand Self effter si/n broder Oluf Knudse/n har arfvet der nest for hans Søster Gunele Knuds datters Eiende parter baade effter Fader og Broder, og det alt inde/n 15te/n dage under Na/m og wurdering i si/n boe, saa betaller og Lars Alle/n/dal i omKostning till Poul Allendal for den/n/e i bragte trette 2 mrk: 8 s: alt under sam/m/e adfær.
effterskrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Rette/n at betiene Biør/n Syndfør, Niels Haavig, Torgier Eilleraas, Olle og Anders Waage, Aarstei/n Lier, Niels Huckaas og Olle ibm:
1704: 83b
Baar Biordal og Johanes Svensbøe blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge si/n Lougrettes Eed,
Kongl: May:ts Foget tilspurte Almue/n paa Tinget, o/m de ej er Vidende at effter skrefne Jorder Halsnøe Closter tilhørende ligger øde saa so/m udj Nore Apeland ½ Løb Sm: Østre Braattvet 1 L: 1 pd: 18 mrk: Sm: saa Vel so/m og {af} udj Flotnes 1 Løb og 9 mrk: Sm: hvilcke siste gaard Jord Eigere/n En Fattig qvinde so/m er død Eiede, og ej noget till Skatternes betalling war Eiende,
Almue/n svarede at det nock er i guds Sandhed at sam/m/e Jorder ligger øde og af inge/n er brugt eller besidet saa inge/n findes so/m skatterne wil betale, ej heller noge/n Landskyld, Leding eller ande/n Rettighed till Forwaltere/n Sr: Willu/m Hanse/n af Closter Jorderne ydes,
dette begierede Fogden at maatte indføris
Dend 28: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n, Bunde Lensmande/n Andfind Hysingstad, med effter skrefne Lougrett, Tøris Dyfvig Lars Wattne, Aamund Horneland, Helge Føye/n, Berent Lille Bøe, Lars Wickenes, Gunder Degernes og Daniel Stue, sambt Almue fleere so/m sam/m/e tid tinget søgte
Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste Ting fred so/m sedvanligt.
Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Plachat o/m Conssumtionens, sambt Folcke og Familie Skatte/n, saa Vell so/m Halsnøe Closters Jordebog med hvad widere der af Dependerer, dat: 5 Novembr: 1704:
Publicerit Tiende Taxten for indVerende aar 1704: dat: 20: Novembr: 1704:
Publicerit Mag: Niels Smidtz udstede skiøde till Major Montagnie Lillienschiold paa dend gaard Haarneland med underliggende øde Jord Birckeland, skylder aarlig Landskyld med Hatland 3 Løber og 1 pd: Sm: 2 Huder og 4 s: penge dat: 19 Julij 1704:
Publicerit Asbiør/n Larse/n Robbestadtz udstede skiøde till Sr: Friderick Von Springpil paa 6 mrk: Smørs Leie udj dend gaard Ørevige/n dat: 8 Januarj 1704:
Publicerit Kare/n Sl: Ifver Knudsens udstede bøxsel seddel till Rasmus Nielsen paa ½ Løb Sm: i Holme, dat; 1 Febr: 1704:
Publicerit Lars Johanse/n Nysetters udgifne bøxsel seddel till Næl Tostense/n paa ½ Løb Sm: i Lillebøe, dat: 19 Febr: 1704:
Publicerit Genæral Fischal Brygmands gifne Fuldmagt till Sr: Peder Jense/n Smidtz till at vere hans Fuldmegtig wed Genæral Fischals Embede i Bergenhuus Stifft, dat: 26: Martj 1704:
Publicerit Cammer advocaten Sr: Nicolais Friesse hans udgifne Fuldmagt till Sr: Peder Jense/n Smidt at Vere hans Fuldmegtig udj Bergenhuus Stifft dat: 14 April 1704:
Sr: Johan {Torsen} Frimand hafde ladet stefne wed skrefftlig Kaldseddell Sr: Johan Torse/n Kongl: May:ts forige Foget ofver Sundhords Fogderie till at fyllest giøre sit udgifne Pantebref paa dend (gaard K)aarevige/n og Møcklestad udj Opdals Skibrede, dat: 11 April [1]704
1704: 84
Stefninge/n fantis at vere paa skrefve/n af Sr: Joha/n Torse/n Self dend 23 Maj nesteffter i Kiøbenhaf/n, hvor wed hand forbinder sig till Sage/n at svare, Indgaf der hos Sr: Joha/n Frimands Fuldmagt till Sr: Peder Jense/n Smidt sam/m/e Sag mod Sr: Johan Torse/n at udføre dat: Udstee/n Closter d: 14 Julij 1704.
Sr: Peder Jense/n Smidt paa Sr: Joha/n Torsens weigne mundtlig protesterede at saa so/m Sr: Joha/n Torse/n wed si/n paaskrefft paa Stefninge/n forbinder sig till Sage/n at svare, hand da ogsaa nu burde møt till Doms erlangelse, og at Sage/n for hans udeblifvelses skyld ej lenger maatte oppeholdet me/n Var Endelig Do/m begierende
Sr: Joha/n Torse/n blef trende sinde paa Raabt me/n ej møtte ej heller noge/n paa Hans weigne till Sage/n at svare.
Afsagt,
Som Sr: Joha/n Torse/n wed sin paaskrefft paa Stefninge/n forbinder sig till Sage/n at svare, og dog nu ej møder eller lader svare till Sagen, da effter Lougens andledning {gifves hann:} paalegges hann: till neste ting at møde, og da at svare til Sage/n, saa frembt hand ej da Vil lide Do/m effter fremlagde Documenters beskaffenhed,
Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Ellias Endrese/n paa paa!! 1 Spand Sm: ¼ Hud i Spidsøe/n, dat: 1 Januarj 1704,
Publicerit Mag: Jocom Kaaes udstede bøxsel seddel till Tollack Mickelse/n paa ½ Løb Sm: ½ Hud i gaarde/n Føye/n, dat: 20 Novembr: 1703
Publicerit Casper Caspersen Warners udstede bøxsel seddel till Chrestopher Nielse/n Habbestad 1 Løb og ½ pd Smørs Leie i gaarde/n Søre Habbestad, dat: 18 Novembr: 1704
Publicerit Lars Nysetters udstede bøxsel seddel till Peder Jense/n paa ½ Løb Sm: ½ Hud i gaarde/n Lunde dat: 6 Novembr: 1703:
Publicerit Jo/n Sortland og Oluf Aarskogs udstede skiøde til Olle Alsvaag paa 21 mrk: Sm: og 24 ¼ mrk: Fisk med bøxsell sambt tilhørende skougeteig Kaldes Steensaase/n og udj Lundøye/n 4 ½ mrk: Sm: og 7 ½ mrk: Fisk ogsaa med bøxsel i mod penge 31 Rdr: dat: 19 Febr: 1704.
Publicerit Jacob Vo/n der Wides udstede skiøde till Mickell Uldrick paa effterskrefne gaarder Waage 2 pd: 6 mrk: Sm: med ofver bøxsel till ald gaarde/n, og Tverborwige/n skylder ½ pd: Sm: dat: 25 Aug: 1703.
Publicerit Toste/n Endrese/n Alsvaags udgifne skiøde till Johanes Ericksen Alsvaag paa 19 ¾ mrk: Sm: med bøxsel i Alswaag i mod penge 16 Rdr: 3 mrk: dat: 12 Julij 1704:
1704: 84b
Publicerit Jo/n Endrese/n boende paa Halderager hans udgifne skiøde till Toste/n Endrese/n paa 16 7/8 mrk: Sm: med bøxsell i mod penge 13 Rdr: dat: 12 Januarj 1704:
Fogden hafde ladet stefne Ingebregt Mælland for at Vere Kom/m/e/n for tillig med si/n Qvinde der fore at bøde effter Louge/n,
Ingebregt Mælland møtte og wedstod saa at Vere, wiste iche at det Var noge/n Synd eller straf werdigt
Afsagt,
Ingebregt Mælland bør bøde sine og si/n Qvindes Egte bøder effter Louge/n 3 Rdr: 2 mrk: 4 s: og det inde/n 15te/n dage under Lougens adfer,
Dend opsatte Sag i melle/m Elling Jonse/n paa Wige/n og Tollack Føye/n o/m det skelderj so/m paa forige ting till nu blef optage/n, og møtte nu begge parter till sagen at svare,
Tollack Føye/n negtede ganske at hafve skieldet paa Ellings datter begierede det maatte hann: ofver bevises,
Elling Jonse/n svarede der paa inge/n widner at hafve indstefnt, ej heller noge/n widner der paa Kand forskaffe, ude/n allene at det hann: saaledes er Kundgiort
Afsagt,
So/m Elling Jonse/n hvercke/n førige eller dette Ting med noget widne beviser at Tollack Føye/n har skielt hans datter, saa blifver Tollack for hans tiltalle frj.
Gunder Degernes hafver ladet stefne Tollack Føyen for at hand skall hafve hugget udj hans gaards tilliggende skoug ude/n hans lof og minde, der fore at bøde effter Lougen sambt svare hann: hans skade og omKostning
Tollack Føye/n møtte Kunde ej negte at hafve wore/n i skouge/n og huggede Ee/n Raatte/n stue formente at hand der for iche Kand lide
Gunder Degernes forKlarede at hand Self antreffede hann: med hans dreng i skougen og hand tog øxse/n fra hann: sam/m/e gang,
Tollack Føye/n wedstod at saa skeede, formente at hans øx bør til bage lefveris forKlarede ogsaa at det iche Var hans tieniste dreng, me/n allene hans husMand
Afsagt,
So/m Tollack Føye/n Self ej negter at hand har weret i Gunder Degerneses Marck og der hugget weed till at hiem føre, saa bør hand den/n/e sinde for saada/n si/n gierning at bøde till hans Kongl: May:ts 6 Rdr: og betalle till Gunder Deggernes for skade og omKostning 1 Rdr: og dend øx so/m Niels Jense/n hafde med sig i Marcke/n bør till Gunder Degernes at Vere forbrut, og hand til neste ting at stefnis og lide \ Do/m / for hvad hand brut hafver
Madtz Anderse/n hafver ladet stefne Tom/m/es Sørhugle/n for gield,
Tomes møtte iche, Lensmande/n hiemlede at hand louglig er stefnt, hvor fore hann: paalegges till neste ting at møde
Knud Ifverse/n hafde ladet stefne Svend Øye Jorde/n for Eet Foer best hand skall hafve foret af hans Høe paa Grinde/m med paastand hand der for bør anseeis,
Svend Øye Jorde/n møtte og hafde ladet stefne Rosmande/n (……)nde/n Esickiel me/n hand møtte iche,
Afsagt,
Sage/n beroer (till Høstetinget?) hvor da Esechiel Grinde/m paalegges at møde
1704: 85
Anders Ottese/n hafde ladet stefne Sare Sallig Hr: Natanaels for Ee/n deel Løsøre hans Sl: Fader skall hafve pant satt hos hende, det at tilbage lefvere, fremlagde si/n Sl: Fader Regnskabs bog so/m ich(un) er Ee/n Kladde bog hvor udj findes indført benefnte Løsøre under Otte Andersens Ege/n hand.
Knud Ifverse/n møtte paa si/n Søster Sl: Hr: Natanaels weigne og i Rette lagde hendes skrefftlig indleg dat: 28: Novembr: 1704: og Refererede sig for det øfrige till sit sam/m/e indgifvende og der paa war Do/m begierende at Vere frj,
Otte Anderse/n!! (Anders Ottesen) paastod Do/m effter hans Sl: Faders Regenskabs bogs formeld,
Afsagt
Som Anders Ottese/n ej med noget bevis beviser at Sare Sl: Hr: Natanels noget till hans Sl: Fader Otte Anderse/n skyldig er, me/n allene frem wiser Ee/n gl: Regenskabs bog so/m i Rette/n ej Kand were antagelig, Sare Sl: Hr: Natanaels ej heller wedgaar noget at Vere skyldig, me/n det ganske benegter, saa blifver Sare Sl: Hr: Natanaels frj for Anders Ottesens tiltalle
Dend opsatte Sag i melle/m Klockeren Hans Andersen og Svend ØyJorden, Contra Erick Anderse/n Egeland o/m det for paastefnte skelderj og beskyldning, og indgaf Hans Klocker og Svend Øye Jorde/n deris skrefftlig stefning dat: 13 Novembr: 1704: Knud Grinde/m og Jens Notteland wed Eed og opRagte Fingre hiemlede at de Erick Eckeland louglig her o/m hafde indstefnt, der nest indgaf de begge deris Skrefftlige indleg af dat: 13 Novembnr: 1704: indlagde ogsaa under Rettens forseigling det før passerede med alle widnernes beskrifvelse, og paastod Do/m till skadesløs betalling for si/n omKostning og till Straf ofver Erick Anders: for hans beskyldninger
Erick Anderse/n Egeland blef paa Raabt me/n ej møtte ej heller noge/n paa hans weigne,
Hans Klocker og Svend Øye Jorde/n paastod Do/m till straf, og o/m/Kostning {og} ude/n widere opsettelse,
Afsagt
Som Erick Anderse/n Egeland her for Retten først hafver beskyldet Klockere/n Hans Anderse/n og Svend Endrese/n Øy Jorde/n for Falske widner, Hans Klocker og at hafve widnet so/m Ee/n u-ærlig Mand, satte i Rette ofver dem begge at straffes so/m Meen Eedere, der paa og siste Rettes dag stefnede, og sam/m/e si/n beskyldning ej allene wedstod, me/n end og fornyede saa Vell so/m ogsaa atter igie/n so/m før satte i Rette ofver denn: paa hvilcke/n tid hann: af Rette/n blef paalagt saa Vell so/m Contra parterne till dette Ting at møde og sin(e …. …)
1704: 85b
bevisligheder i denne sag at indlegge, hand og der for ude/n till ofverflød nu af Hans Anderse/n og Svend Endrese/n till dette Ting der o/m er indstefnt sam/m/e si/n beskyldning mod denne/m at bevise, og nu dog ej ente/n møder eller lader liuse noget lougligt forfald so/m effter Louge/n skee burde, Saa Er her o/m saaledes
Afsagt,
at saa so/m Erick Anderse/n iche med noget widne eller ande/n bevis ofver beviser Hans Anderse/n og Svend Øy Jordend at hafve widnet Løgn eller Falsk, det ej heller i nogen maade af det indlagde Tingswidne hvor udj alle widnerne er indført, og af mig ofver weiet Kand fornehmes noge/n Falskhed af denn: at Vere begaaet, Saa blifver Hans Anderse/n og Svend ØyJorde/n frj for Erick Andersens tiltalle og beskyldning, og sam/m/e tilleg ej at Kom/m/e denn: deris Hustruer eller paa Rørende till æris forKleining i noge/n maade, me/n Erick Anderse/n bør at betalle till denn: for den/n/e paa førte og u billige prosses 4 Rdr: og for sine ord og beskyldning at bøde till hans Kongl: May:t 8 Rdr: og det alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Louge/n
Mag: Samuel Skrøder i Berge/n hafver ladet stefne Olle Rommunsen Hugle/n for Resterende Landskyld af Kleppe hvor paa før bøde 16 Rdr: 4 mrk: 8 s: og for Huusenes Reparation 3 Rdr: til sam/m/e/n 19 Rdr: 4 mrk: 8 s: hvor paa side/n er betalt Reede penge 6 Rdr: og Ee/n Jegt wed for 1 Rdr: 2 mrk: 12 s: till sam/m/e/n 7 Rdr: 2 mrk: 12 s: Og Paastod Jetmund Mogense/n paa Mag: Samuels Skrøders weigne Do/m til betalling, og der hos indlefverede Olle Rommundsens Ege/n seddel paa sam/m/e penge,
Olle Rom/m/undse/n møtte og i alle maade wed stod gielde/n at Vere Rigtig lofvede det at betalle, begierede Dilation noge/n stund,
Gitmund Consenterede at hann: maatte gifves Dilation dog Ee/n Kort tid og Do/m der paa til betalling,
Afsagt,
So/m Oluf Raamundsen Self westaar!! at Vere skyldig till si/n Forige Jord Eigere Mag: Samuel Skrøder i Landskyld og Huuse Aaboed til sam/m/e/n so/m nu Resterer 12 Rdr: 1 mrk: 12 s: saa bør hand sam/m/e penge saaledes effter haande/n betalle, at de alle inde/n først Kom/m/ende 1 Maij Kand Vere betalt, og det under Na/m og wurdering i si/n boe
dend Sag i melle/m Niels Meckebacke og Jo/n Eritzland o/m dend skouge hugster so/m fra forige ting til nu blef optage/n, og møtte nu begge parter till Sage/n at svarede!! (svare), og forKlarede begge parter at det er o/m Merckerne og skiffte i melle/m deris gaarder de o/m taller, hvor for Sage/n till Aaste/n!! (Aasteden) he/n wises hvor da skall gaaes hvis Rett er
Tolderen Sr: Anders Tønder hafde wed skrefftlig Kaldseddel ladet stefne Welle/m Øckelands waagens datter Aseline og hans tieniste dreng Jens Jense/n till at giøre forKlaring hvorledes det Eene støcke bergede Brendevins (……..) Conditionerit da det blef funde/n, og paa hvad sted og hvor langt (…..hele siste linje i originalen er uleselig……)
1704: 86
Willum Øckelands waage/n møtte paa deris weigne, og forKlarede at 2de hans indstefnte dend Eene hans datter og dend ande/n hans tieniste Dreng ej denne sinde møder formente at de ej er pligtig at møde, me/n hand Self Vil svare for denn:
Toldere/n Sr: Tønder paastod at de bør møde som ste(fnt er) tj hand ej har stefnt Willu/m Self, me/n allene hans Folck.
Afsagt,
de indstefnte Willu/m Øckelands waagens datter Aseline og tieniste dreng Jens Jense/n bør till først holdende Ting at møde i Egne personer under 2 Rdr: bøder, som Willu/m Svense/n tilsvarer, saa frembt de med hans willie og befalling udeblifver.
Toldere/n hafde og wed sam/m/e stefning ladet stefne Poul Eide till at giøre forKlaring o/m det brendevins træ hand fant war Conditionerit, paa hvad sted og hvor langt fra land, ite/m hve/m der war \med/ han/n/e/m da det blef funde/n,
Poul Eide her til svarede at da de fant det træ da Var begge bundene ude, og hand fant det inde/n for skiærene paa Eet sted Kaldes EsPevær Sundet, so/m ligger inde/n for alle øer og skiær, og da hand fant det da war tvende drenge med hann: dend [Eene] wed Naf/n Gunder tiener hos Anders WesPestad, og dend ande/n wed Naf/n Paal Chrestopherse/n tiener hos Herlou WesPestad, hvor paa alt hand aflagde si/n Eed,
Toldere/n paastod hand bør bøde for dj hand dølgede sam/m/e træ da hand war der ude hos denn:
Paal Eie svarede at hand ej tenckte at det Var af noge/n werdj hvor fore hand det ej aabenbarede,
Afsagt,
Paal Eie blifver dend ga/ng for si/n forselse frj, og det for hans Fattigdoms skyld, me/n advares at hand iche tidere saadant, dølger naar forefalder, saa frembt hand iche Vil anseeis med straf effter Louge/n
Albregt Laadde/n hafde ladet stefne Helge Worland for Eet Haars!! (Hoppe/hest) hand Hann: har lant!! (laant), det at till bage lefvere.
Helge Worlands Qvinde Trine Albregts d: møtte paa si/n Mands weigne og forKlarede at hendes Fader har gifvet denn: sam/m/e Haars og formente der fore at hand nu iche Kand tage det igie/n,
Albregt Laadde/n sagde der til Nej, begierede at det maatte bevises,
Afsagt,
Sage/n beroer till neste ting hvor da Helge Worland har at indstefne hvad widner hand her o/m Kand hafve at sam/m/e Haars hann: er foræret, og skall da gaaes hvis Rett er.
Kongl: May:ts Foget tilspurte Almue/n paa Tinget o/m denn: er widende at effter skref!! (skrefne) Jorder Halsnøe Closter til hørende ligger øde Nemblig Stensbøe 2 ½ pd: Sm: Urang 1 ½ Løb Sm: Grinde/m 2 L: 18 mrk: Sm: saa Vell so/m udj hans May:ts Eget godtz Sælle ½ L: Sm: hvor af inge/n skatter eller Rettigheder betaller,
Almuen svarede at det nock er sandferdigt at sam/m/e gaarder parter baade Halsnøe Closteret til hørende saa Vell so/m Kongens Eget godtz Sælle ligger øde saa Vel dette aar so/m før, og inge/n findes so/m Kongens Skatter og Rettigheder med Landskyld eller Leding ente/n till Fogde/n eller Halsnøe Closters Forwalter will betalle
End nu tilspurte hand Almue/n paa Tinget o/m denn: ej witterligt er at da de 2de Fanger Lars Larse/n og Dorette Ols d: so/m Med hi/n ande/n hafde bedrefvet blodska/m og der fore sad i Fengsel og Jer/n, hafde faaet deris Do/m, o/m iche Fogden da leiede fra Tinget og hie/m med sig Self 5 Mand 3 ½ Mil gaf hver Mand for hver Mil 8 s: saa Vel so/m med Sorenskrifvere/n hie/m 4re Mand 4 Mil á: 8 s: Milen till sam/m/e/n 2 Rdr: 4 mrk: 12 s:
Almue/n svarede at det sig saaledes i Sandhed forholder og at Fogde/n leiede ofve/n skrefne Rors folck so/m førde hann: og Sorenskrifveren (…. ….. …..)
1704: 86b
Tinget med 8 s: Mille/n og fick de alle der fore deris Rigtig betalling
Hand tilspurte denn: der effter o/m hand iche leiet 5 Mand so/m førde SkarpRigteren till Berge/n fra Retterstedet so/m Fange/n blef Rettet so/m er 7 Mille weigs á: Mile/n Pr: Mand 8 s: er 2 Rdr: 5 mrk: 8 s:
Almue/n svarede at det saa skeede og de 5 Mend so/m førde SkarpRigtere/n till Berge/n so/m Var 7 Mille fra Retterstedet blef af Fogden betalt med 8 s: Mille/n.
Hand till spurte denn: End nu o/m hand iche betalte Skarprichterens og hans Folckes fortæring i midlertid hand her paa stedet forblef till Excecutionen war forRettet med 4 Rdr:
Anders Skredder so/m boer paa Leerwige/n der og nu war til stede svarede at hann: sam/m/e penge for Skarprickterens og hans Medfølgers (-følgeres?) fortæring blef betalt
End nu tilspurte hand Almue/n o/m de ogsaa iche er witterligt at hand Rigtig betalte det so/m wed Excecutions forRetting blef forbrugt till Fangens he/n Rettelse, saa so/m 6 Faufner birckeveed á: 3 mrk: 2 W: Nefver á: 10 s: 2 tiere tønder á: 1 mrk: 4 stocker so/m baalet blef lagt paa á: 12 s:
Almue/n svarede at alt dette forskrefne Rigtig saaledes so/m melt er af Fogde/n blef!! (blefven) betalt.
Hand til Spurte Lensmande/n Andfind Hysingstad, o/m hand iche Rigtig betalte og fornøyede hann: for bemelte 2de Fangers Kost {og} underholdning og waretegt i 8te ugers tid ugentlig for hver 4 ½ mrk: er 12 Rdr:
Lensmande/n so/m war tilstede her til svarede at hand sam/m/e penge for Fangernes waretegt og underholdning Rigtig af Fogde/n har beKom/m/et
Hand till spurte denn: for det siste o/m denn: iche er witterligt at da desse benefnte Fanger fick deris Do/m for hie/m tinget, at der da blef holde/n hos Lensmande/n Eet Extraordinarie Ting, {so/m} for hvis beKostning hand till Lensmande/n betalte 2 Rdr:
Almue/n svarede at det saaledes i sandhed er skeed at bemelte Fanger fick deris Do/m paa Eet Extraordinarie Ting so/m af Lensmande/n blef holde/n, og Lensmande/n Andfind Hysingstad tilstod for Rette/n at hand sam/m/e penge af Fogde/n har beKom/m/et
Alt dette begierede Fogde/n at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefVe/n meddeelis
Effter skrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Rette/n at betiene, Nemblig Arne Spidsøe/n, Erick yttre Haavig, Peder Indre Haavig, Olle Teigl: Lars Notteland, Tor Totland, Daniel og Paal Berøe/n
Endre Haavig og Jacob Folgerøe/n blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge deris Lougrettes Eed
Dend 1: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Leevaag for Waags Skibredes Almue, ofverVerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmande/n Lars Meeling med effterskrefne Laugrett, Lars Rølland, Halfvor Rabben, Ingemo/n Engevig, Endre Rembereide, Winsens Haugland, Olle Huckenes Biørn Steenevige/n og Olle Sandvige/n, sambt Almue fleere so/m Tinget søgte
Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fred so/m sedvanligt
Publicerit dend placat o/m Forpagtninge/n so/m for hen findes Specificerit
Publicerit Capitels Taxten for indeverende aar 1704:
Publicerit Hr: Elias Eliesens udstede skiøde till Fogde/n Oluf Larse/n paa ½ Løb Sm: med bøxsell i dend gaard Toffteland tillige med Restantzen af effterstaaende Landskyld, dat: 20: Novembr: 1704:
Publicerit Hans Olse/n Skoges skiøde till Winsens Olse/n paa Fierde parten udj dend gaard Backe skylder aarlig Landskyld 21 mrk: Sm: med bøxsel, dat: 16 Julij A:o 1704.
Publicerit Støck Capit: Gillis Ettersens udstede bøxsel seddel till si/n Stif(?) Sø/n Jørge/n Hanse/n paa dend gaard Møgster so/m skylder aarlig Landskyld 3 L: Sm: (… …….) og under liggende laxse waager, dat: 29: Novembr: 1704:
1704: 87
Publicerit Mickel Uldrecks udstede bøxsel seddel till Olle Larse/n paa 1 pd: 6 mrk: Sm: i gaarde/n Østvold dat: 29: Novembr: 1704.
Publicerit Endre LeeVaags udstede bøxsel seddell till Niels Tom/m/ese/n paa dend pladtz Fære Sund, dat: 5: Octobr: 1704:
Publicerit Mag: Niels Smidtz udstede bøxsel seddel till {Lars} Erick Larse/n paa dend part udj Stangeland so/m hans Fader Lars Erickse/n er fra død og gifves i aarlig Landskyld 2 Rdr: dat: 16 Julij [1]704.
Publicerit Kare/n Sl: Ifver Knudsens udstede bøxsel seddell till Niels Larse/n paa 1 ½ Wog Fiskes Landskyld udj dend gaard Fagerbacke dat: 6: Decembr: 1703:
Publicerit Kare/n Sl: Ifver Knudsens udstede bøxsel seddel till Johanes Larse/n paa 1 Spandteigs brug udj gaarde/n Rabben og tredie parte/n udj underliggende Laxsevaag, dat: 10 Novembr: 1704.
Publicerit Mag: Nicolay Stabels udstede bøxsel seddel till Anders Knudse/n paa Ee/n half teig Jord i gaarde/n Drøne/n, dat: 17 Octobr: A:o 1704.
Publicerit Karen Sallig Ifver Knudsens udgifne gafvebref till hendes datter datter Johane Natanaels d: paa dend gaard Søre Drifvenes med underliggende Beckerwige/n, skylder aarlig Landskyld med bøxsell 2 Woger Fisk, dat: 12: Octobr: 1704.
Mag: Nicolay Stabel Sogne Prest till Sunds Prestegield frem Kom for Retten og till Spurte dend ganske Almue baade af Møgster og Østvolds Sogner, om de noget ofver hanne/m udj hans Embedes ForRettninger Kand hafve at Klage
Eendeel af Almue/n so/m war tilstede svarede her til at de iche for deris personer noget har at Klage
Mag: Stabel till Spurte denne/m der effter om noge/n af denn: har gifvet Fuldmagt till Knud(?) Backe, Niels Hambre og Elling Worland, at de paa deris weigne skulle Klage og Suplicere ofver hann: for sine Embeders ForRettninger
Almue/n svarede, at de det iche har giort i noge/n maade, men de har det giort ude/n deris widskab og willie tj de hafde indted Klage ude/n o/m Fisketiendens ydelse, og ej widere
hand tilspurte denn: widere, o/m hand side/n hand Ko/m till dette Embede andet har søgt end guds ære at forFrem/m/e, og o/m hand under sam/m/e skind har søgt noge/n Ege/n nøttighed eller winding
Almue/n svarede at de det iche Kand sige, me/n maa beKiende at deris Prest altid har søgt guds ære at forfrem/m/e, og \ej/ si/n Ege/n nøtte eller winding
Hand till spurte denn: ogsaa o/m hand iche med flid har søgt deris bør/n og ungdoms Salligheds forfrem/m/else, baade i Skrifftestolle/n og andre steder med lærdo/m og under wisning,
Almue/n svarede, at dend post har deris Prest altid hafft stor umage med, og lært de unge i mange tilfelde, saa deris bør/n og ungdo/m nu o/m stunder er langt bedre end de noge/n sinde till fore/n har weret,
Hand till spurte denn: ogsaa om hand noge/n sinde har wist Folck fra Skrefftestolle/n eller forholt denn: fra Naderens Sacramente fo(r Penge) skyld, og ej igie/n annam/m/et denn: før end de har maat gifvet hann: (… ……)
1704: 87b
Almue/n svarede, at saadant er aldrig skeed i deris Meenighed, iche heller har de det hørt af noge/n ande/n, me/n hve/m saadant angifvet hafver for!! (faar) Self der til svare
Hand tilspurte denn: End nu om Noge/n Kand sige med Sandhed, at hand af noge/n tieniste dreng eller ledig perso/n har (taget) for Ee/n skreffte seddell 1 Rdr: eller mindre
Almuen svarede at saadant aldrig er skeed i deris Sogn, og aldrig har de wist at deris Prest har taget for saadane seddler aller Ringeste betalling
der effter tilspurte hann: denn: hvad de gifver hann: for Eet pr:!! (par) Folck at trolofve eller Fæste,
de svarede at gifver hann: 1 Rdr: og det har de altid gifvet lenge før Mag: Stabel blef deris Prest, og saa gifver de End nu, og altid skeer det med deris frj willie, og ej af Ringeste Tvang, de gifver ogsaa der for ude/n till Capellanen 2 mrk: Endog hand det aldrig begierer me/n det er deris Ege/n frj willie
Hand tilpurte denn: ogsaa o/m hand noge/n sinde har taget Egte Folck so/m ware sam/m/e/n wiede till Aabenbare skrefftemaal for penge skyld,
Almuen svarede at det er iche skeed I desse 2de Sogner i deris tid,
Hand tilspurte denn: om de Kand sige at hand har begiert af noge/n for Aabenbare skrefftemaal 1 Rdr:
Almuen svarede at de wed at Preste/n mange sinde har giort saada/n ForRettning uden Ringeste betalling, me/n undertide/n har de ogsaa betalt penge, me/n o/m Mag: Stabel det har begieret af denn: eller ej det wed de iche, saa so/m inge/n af sam/m/e Folck nu Var tilstede,
Hand tilspurte denn: o/m noge/n Kand sige at hand har oppeholdet Egte Folck so/m ware Feste eller trollofvede, og ej willet Copulere denn: før de maatte gifve hann: penge,
Almue/n svarede at de det iche Kand sige, tj det er ej skeed hos denn: wel har det hendet sig at Een deel er blefven noget oppeholdet, me/n det er skeed fordj de ej har Kundet læse, me/n ej for penge skyld,
Hand tilspurte denn: o/m de Kand Klage ofver hann: at hand tager for Lig Predichener eller graffestelserne meere end de med Ee/n god willie har willet gifve,
de svarede at naar det hender sig at de Kom/m/er till Presten og begierer Lig Predichener af Hann: da spører hand denn: hvad Vil i gifve mig, da siger de lige so/m de Vill, 1 Rdr: 8 mrk: 9 mrk: 2 Rdr: og Presten siger naar I Vill hafve Ee/n fuldKom/m/e/n Lig Precke/n, faar i og betencke mit arbeide,
Hand tilspurte denn: o/m noge/n Kand Klage at hand har lagt noget nye paaleg paa denn: widere end de altid har gifvet, eller hand med Rette bør hafve,
Almue/n svarede at de iche Kand Klage i saada/n tilfelde ude/n allene deris Prest strefver denn: effter Fiske tiende/n, so/m de siunes falder denn: for tung, saa so/m de betaller dend i Berge/n,
Hand tilspurte denn: om de meere nu end till fore/n i hans Formands tid med Prestehold blifver betynget,
de svarede at det nu so/m før der med omgaaes, og ej annerledes, og de der ofver ej heller Kand Klage,
Hand tilspurte denn: o/m de Klager noget ofver dend Preste Fløtning so/m hand faar till Kierckerne, og o/m hand denn: med meere end sedvanligt der med har betynget,
de svarede, at de penger de der till betaller er de Vel tilfredtz med, og Kand ej der ofver Klage i noge/n maader, Vill og gierne blifve Ved sam/m/e maade fremdeelis her effter
Hand till spurte denn: om de Kand sige at hand tager eller o/m {de gifver} hand Krefver af denn: det allerRingeste meere end de med Ee/n god willie Vill gifve
de so/m war tilstede svarede at deris Prest iche har Krefvet hos denn: noget, me/n hvad de godvillig har willet gifve hann: det har hand annam/m/et og ej widere
Hand tilspurte denn: o/m de Kand sige at hand noge/n sinde har forsøm/m/et sit Embede (…….) tieniste
Almue/n svarede at det iche Kand (…es) ude/n naar guds
1704: 88
strenge weirlig det forhindrer, og naar saa skeer, da giør Preste/n tieniste igie/n i uge/n effter
Hand tilspurte denn: for det siste o/m de Kand andet sige end hand jo udj sine Predichener fremfører alt det so/m till deris opbyggelse og guds æres udbredelse er tienlig,
Almue/n svarede der till at de tackede deris Prest for hans gode opbyggelige Predickener, og (der) med i alle maader Vell er fornøyet,
alt dette begierede Mag: Stabel at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis
Dend opsatte Sag i melle/m Morten Bryning og Magne SaltHelle/n, so/m fra forige ting till nu blef optage/n, hafde og ladet stefne till widne Hans Knudsen Kipper boer wed Steenevige/n og Johanes Anderse/n tiener hos Morte/n Bryning,
Hans Knudse/n wed Eed widnede at hand war sam/m/e tid i Bagholme/n og arbeidede hos Morte/n Bryning, da gick Magne Salthelle/n og tog Ee/n waselle og maalede lige so/m hand Vilde slae ind winduerne med den og truede at hand skulle slae de/m ind, der effter tog hand Eet støcke bord og wilde med det slae denn: ind, og hand tillige med Ee/n ande/n Kipper bad hann: blifve \og/ ej slae winduerne ind, og Morte/n Bryning hafde slaget sine døre igie/n tj Magne Salthelle/n hafde truet hann: at Ville slae hann:
Magne SaltHelle/n møtte og wedstod at hand hafde i sinde at Villet slage Mortens winduer ind, me/n gud i himele/n afvende hans Sind der fra igie/n tj hand Var wred paa Morte/n for Ee/n hund hafd hafde so/m Magnus!! (Magne) siger at Vere si/n,
Johanes Anderse/n wed Eed testerede at Magne Salthelle/n Ko/m till Bagholme/n og sad i stue/n, og hand Ko/m i trette med Morte/n Bryning o/m Ee/n hund, og effter at de hafde taltes wed, tog Magne Morte/n i Klude/n o/m halse/n og sagde, ente/n skall du døe for mi/n hand eller ieg for di/n og holt i dend ande/n haand Ee/n Nøggell, og der effter fick Morten hann: paa døre/n og logte dend igie/n for sig, side/n gick hand ude/n fore og tog Ee/n wasselle og wilde slae winduerne ind, tog side/n Eet støcke bord og wilde slae med, me/n de 2de Kippere so/m stod paa brøgge/n og arbeidede de forhindre det wed deris ord till hann:
Afsagt,
Som Magne SaltHellen er Kom/m/e/n i Morte/n Brynings huus, og der gifvet sig i Clam/m/erj med hann: Self beKiender hand og at hafve i sinde og willet slaget hans winduer ind, saa fremt gud i him/m/elle/n hann: ej hafde forhindret, hvilcket er teign og bevisning nock at hand har ofver faldet Morte/n Bryning i hans Eget huus, saa bør hand betalle till Morte/n Bryning i foraarsagede omKostning 2 Rdr: og bøde till hans Kongl: May:t 4 Rdr: og det alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Dend opsatte Sag i melle/m Jørge/n Møgster og Rasmus Egholmens Qvinde o/m det skielderj, so/m fra forige ting till nu blef op(tagen) og møtte nu begge parter i Egne personer, hafde og l(adet) stefne til widne Johanes Jacobse/n og Johanes Olse/n Drifvene(s og) Niels Olse/n og Lars Ols: ibm: hvilcke alle ware nerVerende (till) stede,
Ziselle Egholme/n møtte og svarede at hu/n aldri(g har sagt?) ilde paa dend gode Mand ej heller wed andet med hann: (end alt got) so/m ærligt er, ej heller har sagt andet end at de handler (… …. ….)
1704: 88b
og hendes Mand so/m de Var tyfve og skielmere, andet wed hu/n ej at hafve talt,
Johanes Jcobse/n Drifvenes wed Eed widnede at nest lede/n Som/m/er Ko/m Ziselle Egholme/n till hann: paa Drifvenes, og de Ko/m i talle o/m Eet og andet, særlig o/m deris Laxse waag de bruger paa Møgster (da) sagde Ziselle Møgster Mande/n har giort i mod hende so/m skielmer,
(de) andre 3de widner ere brødre og de beKiente Self for Rette/n at hu/n hafde skieldet paa Johanes Olse/n Drifvenes lige saa Vell so/m paa Jørge/n Møgster,
Ziselle Egholme/n bad o/m forladelse for hvad passerit er, wedstod ej i noge/n maade at Vide andet med Jørge/n Møgster End alt det Ærlig Mand Vel søm/m/er og anstaar
Jørge/n Møgster satte i Rette at hu/n bør Vere dend sam/m/e hu/n hann: har skieldet fore, saa og betalle hann: si/n omKostning
Afsagt
Som Ziselle Egholme/n her for Rette/n forKlarer at hu/n Ved de udtalte ord ej har ment Jørge/n Hanse/n Møgster, me/n Sig Self og si/n Mand, der for ude/n og nu beKiender ej at Vide andet med Jørge/n Hanse/n end alt det so/m Ee/n ærlig Mand Vell søm/m/er og anstaar saa bør de udtalte ord ej at Kom/m/e Sr: Jørge/n Hanse/n eller noge/n af hans till æris forKleining i noge/n maade og betaller Ziselle Egholme/n till hann: foraarsagede omKostning 1 Rdr: og det inde/n 15te/n dage under Lougens adfær.
Jørge/n Møgster og Olle Øckeland frem Ko/m for Rette/n og forKlarede at de med(?) hver andre [er forEeniget?) angaaende Ee/n baad so/m til hørte Harmand slagter i Berge/n og war bort Kom/m/e/n for hann: hvilcke/n baad Oluf Øckland bergede og beholt, og der fore nu skall betalle till Jørge/n Møgster paa Harmand slagters weigne 1 Rdr: og udj omKostning 1 Rdr:
Publicerit Rasmus Anderse/n Drønens udgifne skiøde til Lars Ingebregtse/n paa 12 mrk: Sm: med bøxsell i dend gaard Sandtorf, [paa?] hans Myndling Marite Ingebregts d: weigne i mod penge 12 Rdr: dat: 1 Febr: 1704:
Publicerit Morten Bryning boende i Wester Baholme/n (Bagholmen) hans udgifne obligation og forpantnings bref till Johan Hermand Bryning Borger og Bager i Berge/n lydende paa Capital 200 Rdr: og der paa findes at Vere betalt d: 22 9br: 1703: 100 Rdr: saa der Endnu Resterer 100 Rdr: for hvis Summa hand pantsetter sine huuse staaende paa Salthelle/n her i Wogs skibrede, sam/m/e obligation dat: 7: Decembr: 1702:
(Dend) Sag i mellem Lensmande/n og Britte Drifvenesis Sønner unge og gamble Lars Drifvenes for forige tiltalle, End nu (møtte) inge/n af denn:
deris Moder Britte Drifvenes møtte (og widn)ede at de er stefnt, me/n ej Kunde møde,
Afsagt,
(Som) begge Britte Drifveneses søn/n/er, unge og gl: Lars End nu (iche m)øder (ej) heller lade lyse noget lougligt forfald, saa paalegges denn: (till neste) gang at møde og det under 2 Rdr: straf saa betaller de
1704: 89
og nu udj foraarsagede omKostning hver 2 mrk: danske inde/n 15te/n dage under Lougens adfær.
Johanes Windenes hafde ladet stefne Lars Rødland for skel(derj) paa Hofstøe, Lars møtte og sagde at det iche er skeed, iche he(ller) wiste hand widere her o/m, hvor fore Lars frj Kiendes
Ingemo/n Engevig hafde ladet stefne Chrestopher i Fonde/n for skielsmaal paa hans ære, nest afvigte Som/m/er paa Engesholme, der fore at lide, forKlarede ellers inge/n widner at hafve stefnt, sagde ellers at Vill skaffe til widne, Olle i Fonde/n, Lars Windenes, Knud Møcklestad af Opdal skibr: og Ellias Netteland af Strandebar/m, hvor fore Sage/n till neste ting beroer, at widnerne Kand stefnes
Dend Sag i melle/m Chrestopher og Olle Fonde/n o/m det skielderj, møtte nu iche noge/n widner, hvor fore Sage/n till neste ting beroer, hvor da de indstefnte widner har at møde.
Johanes Klepsvig hafde ladet stefne Niels ibm: for begange/n slagsMaal paa hann: med Een Kaare eller Sabel, hvor hand da maatte Røm/m/e gaarde/n og hieme sig bort, til widne stefnt Peder Kleppe, saa og Ane Mons d: Klepsvig, inge/n af widnerne møtte, ej heller Niels ibm: so/m slagsmaalet har giort, ellers blef berettet at det Ee/ne widne Ane Mons d: er saa gl: og svag at hu/n ej kand Kom/m/e til Tinget
Afsagt
Sage/n optages till neste ting till hvilcke/n tid Niels Klepsvig paalegges at møde, saa har og Peder Kleppe till sam/m/e tid at møde under 1 Rdr: straf, det andet widne An/n/e Mons d: Kand wed Eed forKlare hendes widnesbyrd hieme for 2de Mend, so/m hendes ord side/n for Rette/n har wed Eet!! (Eed) at frem føre, og skall da gaaes hvis Rett er
Biørn Hofstøe hafde ladet stefne Rasmus ibm: formedelst hand skall hafve taget fra hann: hans paaboende Jord ude/n Loug og Dom, saa hand nu er ganske huus wild,
Rasmus møtte og sagde at hand so/m Ee/n Eigere har antaget gaarde/n till brugs, og formente at naar hand Eiger Jorde/n maa hand dend og Self beholde till at bruge, og mente at det iche er noge/n u-Rett, forKlarede ellers at Biørn er skyldig for Rettighed, og dend ej har svaret.
Biør/n forKlarede at hand iche er skyldig meere end for Eet aar, af Ee/n teig,
begge parter wed tog at Sage/n maatte beroe till neste ting, at de i midlertid o/m alt dette Kunde forEenis, hvor fore Sage/n till neste ting blifver beroende, og har parterne da at møde, og forKynde hvad forligelse skeed er, og saa frembt de ej inde/n dend tid Kand forEenis skall da gaaes udj Sage/n hvis Rett er.
Dend Sag i melle/m Hans Ottese/n og Rasmus Lande angaaende dend skyld so/m paa forige ting blef optage/n, og møtte paa Hans Ottesens weigne Lensmande/n Lars Meeling, og Rasmus Lande (møtte Self i Ege/n) perso/n, og End nu so/m før forKlarede at hand iche weed (hvad hand er) skyldig, tj hand aldrig har faaet Ringeste bog eller bevis p(aa hvad)
1704: 89b
hand har faaet eller betalt, særlig staar paa Reigninge/n Ee/n deel Rug og Hamp so/m hand aldrig har faaet, og hvad hand har faaet det er Klart giort,
Afsagt
(Som) Sr: Hans Ottese/n ej effter Lougens 5te Bogs 13 Capit: 49: art: hafver meddeelt Rasmus Lande noge/n bog eller bevis (paa) hvad hand hos hann: har beKom/m/et i ware og penge, me/n allene nu fremwiser Ee/n Reigning, og ej bog, bunde/n ej heller Self Kand sige eller wide ente/n hvad hand har faaet eller betalt, særlig er og nogle warer der i blant so/m bunde/n ganske negter at hafve beKom/m/et, saa effter ald saada/n omstendighed, frj Kiendes Rasmus Lande for denne Fordring at betalle,
effterskrefne blef udnevnt till Kom/m/ende aar Rette/n at betiene Nemblig Erick Brecke, Anders Sottendall, Olle og Chrestopher i Fonde/n Jacob Jacobse/n, Jacob Nielse/n og Jacob Asbiørnse/n Hæfverøe/n, sambt Jacob Backe,
Johanes Sandtorf og Mogens Skaar blef udnefnt at Reise till Laugtinget at aflegge si/n Laugrettes Eed,
Dend 4: Decembr: blef holde/n almindelig Høsteting paa N: Hommelvig for Opdals skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n, Bunde Lensmande/n Gunder Ambland med effterskrefne Laugret, Gunder Ambland, Rasmus øfre Hommelvig, Jacob Opdall, Thomes Reisen (Reisem), Aarne Lj, Jacob Malckenes, Lars Kattenes, \og/ Jo/n Gripne med Almue fleere so/m tinget søgte,
Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste ting fred so/m sedvanligt,
Publicerit dend Kongl: Plachat so/m for he/n findes indført saa og læst Capitels Taxten for indeverende aar.
Publicerit Anna Chatarina v: Marqvis Sl: Anders Axselsens sambt alle hendes bør/n og arfvinger deris udgifne skiøde till Høy Edle og Welbr: Hr: Baron RosenCrantz paa dend gaard Andugle/n skylder i aarlig Landskyld med bøxsell 1 Løb Sm: 1 ½ Hud med ofver bøxel paa ½ Løb Smør meere i sam/m/e gaard, dat: 10 Octobr: 1704:
Publicerit Hr: Peter Hendrichsen Songne!! Prest till Qvindhæritz Preste gield hans udgifne skiøde till Høy Edle og Welbr: Hr: Baron Axell RosenCrantz paa dend gaard Sæløen skylder aarlig Landskyld med bøxsell 3 Spand Sm: ½ Hud, dat: 17 8br: 1704:
Publicerit Hr: Peter Hendrichsens Sogne Prest till Qvindhæritz Preste gield hans udgifne skiøde till Høy Edle og Welbr: Hr: Baron Axell RosenCrantz paa dend gaard Walle skylder aarlig Landskyld med bøxsell 1 pd: Smør dat: 12 Aug: 1704.
Publicerit Tøris Olse/n Studtzvigs og Høy Edle Welbr: Hr: Baron Axell RosenCrantis giorte Contract o/m gaarde/n Studtzvig at (saa) so/m Tøris hafver solt till Johanes Studtzvig ½ Løb Sm: ½ H: i Gaarde/n Studtzvig, og hand igie/n solte sam/m/e part til welbr: Hr: Baron, saa (hafver) Baronen igie/n ofver draget sam/m/e gaard till Tøris, dog paa (den Condition om) sam/m/e gaard skulle fra hann: bort Kom/m/e ente/n till Kiøbs, Laa/n (…. ….. pant?), eller Mageskiffte, da skall Hr: Baron weret berettiget
1704: 90
gaarde/n at indløse, dat: 26: 9br: 1704.
Publicerit Docter Niels Randulfs udstede bøxsel seddel til Olle Gulickse/n paa ½ Løb Sm: ½ H: i Grimsland, dat: 11 April (1704?)
Publicerit Tøris Olsen Studtzvigs udstede obligation till (….) Olse/n Lygre paa Capital 70 Rdr: hvis Summa hand pa(ntsetter) si/n paaboende gaard Studtzvig, dat: 1 Decembr: 1704.
Publicerit Mag: Niels Smidtzes udstede bøxsel seddel t(ill) Jens Ibse/n paa ½ Løb i gaarde/n Giøvog dat: 29 8br: 1704:
Publicerit Sr: Joha/n Frimands udstede bøxsel seddel till Johanes Gunderse/n paa ½ Løb Sm: ½ H: i gaarde/n store Giersvig, dat: 14 Januarj 1701:
Publicerit Hr: Peter Hendrichsens udstede bøxsel seddel till Olle Gunderse/n paa dend gaard lille Gudøe/n skylder i Landskyld 1 pund Sm: dat: 6: Decembr: 1702.
Publicerit Helge Isacks d: Lygre, Jørge/n Erickse/n Sundvor og Halfvor Larse/n til holdende paa Eide deris udstede skiøde till Sore/n skrifvere/n Peder Heiberg paa 22 mrk: Sm: ude/n bøxsel udj øfre Homelvig, dat: 12 Maj 1704.
Publicerit Sr: Willu/m Hansens udstede bøxsel seddel til Olle Siurse/n paa 2 pd: Sm: ¾ H: i gaarde/n Ø: LøckHam/m/er dat: 12: Novembr: 1704:
Siur Næs af Strandebarm Skibrede hafde ladet stefne Olle Jonse/n Ertzvær for Resterende Landskyld for nestlede/n aar 1703: 1 Rdr: 6 s: med formoding hand det bør betalle,
Olle Ertzværs Qvinde møtte og forKlarede at hafve betalt si/n Rettighed till Hans Epland, so/m af Anders Ackre skall hafve Kiøbt Ee/n deel i gaarde/n, ellers forKlarede og tilstod hu/n at hu/n altid har betalt si/n Rettighed till Siur Næs og ej till Anders Aackre
Siur Næs paastod Do/m till betalling og omKostning
Afsagt
Olle Ertzver bør her effter so/m till fore/n betalle si/n aarlig Rettighed till Siur Næs, og det saa lenge Siur Næs det er Eiende, saa bør hand og at svare till hann: neste aars Resterende Rettighed 1 Rdr: 6 s: og udj omKostning 3 mrk:, og har Olle Ertzvær der i mod si/n Regres till Hans Epland so/m Rettighede/n hos hann: har oppebaaret
Publicerit Fogde/n Oluf Larsens udstede bøxsel seddell till Ellias Olse/n paa hans May:ts gaard Rolsem skylder aarlig Landskyld ½ Løb Sm: ½ H: paa dend Condition at E(ncken af?) gaarde/n skall nyde hos hann: Eet støcke Ager hvor paa hun (… ……)
1704: 90b
(…… sambt) føde for hende aarlig 1 Koe og 6 Smaller og an/n/am/m/e gaardens huuse so/m de nu forefindes og hand self at giøre huusene Lougfør, dat: 2 Septembr: 1704.
Dend Sag i melle/m Jo/n Terckildse/n Bolstad med jnterreserende Jo/n Middalle/n og Jørge/n Pederse/n angaaende gaarde/n Middallens Kiøb so/m fra forige ting till nu blef opsatt og møtte nu Jørge/n Pederse/n i Ege/n Perso/n, saa Vell so/m Jo/n Middalle/n og \paa/ Jo/n Terckildse/n Bolstads weigne hans Sø/n Hans Jo/n/se/n Bolstad og indgaf først Hans Bolstad hans Faders indleg af dat: 28: Novembr: 1704: og paastod ude/n widere opsettelse Do/m
Jo/n Middalle/n indgaf ogsaa sit skrifftlige indleg af 2 Decembr: 1704: og paastod ogsaa der effter Do/m,
Jørgen Pederse/n her til svarede og formente at Jo/n Bolstad bør frem wise Skifftebrefvet effter Sl: Hr: Rasmus og hans afdøde Huustrues Skifftebref, at der af Kand fornehmes o/m de iche har faat hvad denn: med Rette til Ko/m, sambt og burde Jo/n Bolstad at søgt Peder Rasmuse/n for dette førend hand Ko/m i dend u-Leilighed, og effterso/m Jo/n Bolstadtz Hustru Ko/m udj Leiermaal, saa hafde Peder Rasmuse/n magt at giøre af hendes godtz hvor hand wilde saa so/m hand Var hendes werge, satte der fore udj Rette at gaarde/n bør følge Jo/n Middalle/n effter hans skiødes formeld, helst effterdj Jo/n Midalle/n har saa lenge taugt stille, ellers Kunde Ee/n hver i saada/n tilfelde faaet si/n Regres i Peder Rasmusens boe da de/n war Registerit og udleg skeede til andre hans Creditorer, og herom ogsaa war Do/m begierende og for det øfrige paastod at saa so/m Peder Rasmuse/n nu er i Fengsel og Jer/n at da med Sage/n till hans befrielse maatte beroe, og Endnu begierede at maatte gifves hann: Regres till hve/m hand sig skal holde for si/n skadeslidelse o/m Jorde/n hann: u-formodentlig gaarde/n blef fra dømbt
Afsagt,
Som Jon Terckildsen Bolstad paa Egne og med jnterresserendes weigne Fremlegger Ee/n orginal Lodseddell under sambtlig Commiss: (hender?) forFattet paa Rosenthal udj dend der holdende Commission paa Capital 1277: Rdr: 2 mrk: 7 s: so/m Citanterne der hafde at fordre, for hvis Capital denn: er tillagt Ee/n deel Jordegodtz, saa Vell so/m Løsøre, hvori blant og findes Specificerit dend gaard Middalle/n (… nock) fremlegger Jo/n Isackse/n Middalle/n Eet skiøde paa sam/m/e gaard (udgifvet){af sam/m/e og paa sam/m/e gaard}, af Sr: Jørge/n Peders: dat: (.. …br:) 93: og tingliust d: 27: Junij 94: hvor af fornehmes at (….. …..) sam/m/e gaard fuldkom/m/elig till Jo/n Isackse/n Middalle/n
1704: 91
har solt og afhendt, og so/m Jørge/n Pederse/n i før Er(melte Lod seddel) ganske indted findes at Vere jnterresserit, ej heller beviser sig (samme) gaard af noge/n at hafve tilforhandlet, saa Kand sam/m/e hans udg(ifne) skiøde till Jo/n Isackse/n Midalle/n ej were gyldig nock Cita(nter)nis Eiendeele, so/m denn: louglig er tillagt at fra Vinde, Me/n d(erimod) dend effter deris Lodseddels formeld at beholde ude/n ancke (saa) hafver Jo/n Isackse/n Middalle/n der fore [ude/n} at betalle til Cita(nte)rne effter Lougens 5te Bogs 5 Cap: 6 art: forige og indVerende aars Landskyld 3 mrk: danske saa Vell som aarlig her effter, saa lenge de Jorde/n blifver Eiende, Og so/m Jørge/n Pederse/n so/m før ermelt har solt og skiødet Jon Middalle/n gaarde/n effter sit skiødes formeld, og her till i lige maade er Citerit, gaarde/n effter sit skiødes formeld Jo/n Middalle/n at hiemle, og hand nu 3de gange er paalagt at beVise sine adKomster till gaarde/n, og dog det ej hafver giort, ude/n allene indlagt Ee/n løs Missive fra Peder Rasmuse/n, hvor udj hand gaarde/n till hann: ofver drager for Ee/n deel penge Peder Rasmuse/n till Jørge/n Pederse/n skulle Vere skyldig sam/m/e bref dat: 22 Julij 91: Me/n udj foromelte Lodseddell (for)nehmes at Peder Rasmuse/n ganske indted i dend Fordring med Jo/n Terckildse/n Bolstad og hans Med jnterresenter hafver participerit, hvor fore hand inge/n Magt ofver gaarde/n hafde der for uden war ej Peder Rasmuse/ns Missive gyldig nock for Jørge/n Pederse/n, at hand gaarde/n der effter Kunde selge og afhende, me/n burde hafft forsiunit sig med louglig adKomst, før hand dend solte, Hvor fore Jørge/n Pederse/n her med effter saada/n omstendighed tilfindes at betalle till Jo/n Middalle/n hans udlagde penge effter sit skiødes formeld, og effter hans der udj giorte forpligt 15 Rdr: 3 mrk: og udj foraarsagede omKostning till Jo/n Midalle/n 6 Rdr: og so/m Jørge/n Pederse/n formedelst hand gaarde/n saaledes hafver solt hafver foraarsaget Jo/n Bolstad med jnterresenter den/n/e prosses saa gifves denn: Regres hann: der fore at søge og tiltalle so/m de best Ved og Kand, og betaller Jørge/n Pederse/n till Jo/n Middalle/n ofve/n skrefne penge inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Publicerit Biørn Anderse/n SørEides udstede skiøde till Mickel Siurse/n Opdall [paa] 23 mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard Opdal i mod penge 23 Rdr: dat: 2 Junij 1704.
dend opsatte sag i melle/m Fogde/n og de 2de personer \Olle/ Ellingse/n Haanenes og Gurj Daves d: sam/m/e stetz tilholdende so/m paa forige ting till nu blef optage/n og møtte nu Olle Elingse/n, so/m wedstod si/n forseelse Og at hafve begaaet Leiermaal med hi/n ande/n, og til(sto)d hand ogsaa at hand med hende i 2det og tredie Led er beslegted, s(agde og)saa indted at Vere eiende till sine bøders betalling
Qvindfolcket Gurj Davis d: møtte iche End nu ej heller nogen p(aa hendes wegne) hvor fore Sage/n beroer till neste ting og paalegges da End nu (…. ….. at)
1704: 91b
møde og skall da gaaes i sage/n hvis Rett er
Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Siur paa Eidet og Anders (Sa)gemester for begange/n slagsmaal med hin ande/n, hvilcke Sag Paa (Som/m/)er tinget Var indstefnt, og da ej møtte, de blefve end nu paaRaabte (men i)nge/n af denn: møtte,
Lensmande/n hiemlede at de louglig (Var) stefnt
Afsagt,
(Som) Siur paa Eidet og Anders Sagemester nu tvende gange har (blefv)e/n stefnt og ej møder, saa paalegges de nu till neste ting at (m)øde under 1 Rdr: straf for hver af denn: saa frembt de ude/n louglig forfald udeblifver, saa betaller de nu udj omKostning Ee/n hver for sig 2 mrk: danske og det inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Lieutenant Rochlinge hafde ladet stefne Jørgen Madtzen Weewattne formedelst hand skall hafve gaaet udj hans tieniste og effter 3de dages forløb gick der fra igien formodede der fore at hand effter Louge/n bør anseeis till straf,
Jørge/n Madtzen møtte og wedstod at hafve woret i tieniste hos Lieutenanten paa tredie dag, og tilsagde hans S…d(?) hann: ej lenger at blifve der, gick saa ind og bad hans Mad Moder fore (…) og Reiste saa hie/m, wilde saa forsøge Søe/n lod sig ind Rulere og tiener nu Konge/n, mente der fore for alle saadane tiltalle at Vere frj,
Lieut: paastod Do/m effter Louge/n
Afsagt,
Som Jørgen Madtze/n Weewattne ude/n noge/n louglig eller bevislig aarsage er gaae/n af si/n tieniste hos Lieut: Rochlinge og det ude/n noge/n hans eller hans Kieristes willie, saa bør hand effter Lougens 3die B: 21: Capt: 11 art: at hafve forbrut si/n halfve Aars Lø/n so/m er 3 Rdr: helte/n till Hr: Liut: Reckling!! og helte/n till hans Kongl: May:t, og der for ude/n betalle till Liut: udj foraarsagede omKostning 5 mrk: danske alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
Kare/n Sl: Ifver Knudsens hafde ladet stefne Madtz Tvett for Resterende Rettighed 2 Rdr: 2 mrk: 2 s: med paastand hand det bør betalle,
Madtz Tvett møtte og her til svarede at hand ej noget skyldig er, begierede det maatte hann: ofver bevises,
Afsagt
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n tid Kare/n Sl: Ifver Knudsens bør indlefvere Ee/n Rigtig forteignelse, med forKlaring hvor udj skylde/n bestaar, saa hafver og Madtz Tvett at med sig tage sine Qviteringer for hvad Landskyld hand betalt hafver, og skall da gaaes hvis Rett er
Einer Isacksen tilholdende paa Rebne i Strandvigs Skibrede hafver ladet stefne Anders Bruntvett for at giøre gaarde/n Rødig (til først) Kom/m/ende waar, saa so/m hand sam/m/e gaard Er Eiende og de/n tiltr(eder a)t beboe,
Anders Bruntvet møtte og formente at (hand ej Kan)d udvises af si/n gaard saalenge hand betaller si/n aarlig (…… ..) bøxslet si/n Jord, begierede at Einer bør bevise paa
1704: 92
hvad maade hand gaarde/n sig har tilKiøbt,
Einer pa(astod at Anders) bør fre/m wise si/n bøxsel seddel, Einer hafde inge/n skiøde med sig ej heller Anders Bruntvet nogen bøxsel seddel, forKlarede at de er (hiemme) og ej her,
Afsagt
Sage/n beroer till først holdende ting till hvilcke/n tid Einer Is(acksen) bør indlegge sit skiøde paa gaarde/n Brundtvet, so/m hand a(gter) at Vil beboe, og hafver ogsaa Anders Bruntvet til sam/m/e tid (at) fre/m Vise si/n bøxsel seddel, og skall da widere udj Sage/n (gaaes) hvis Rett er.
Mag: Hans Abel hafde ladet stefne Anders Olse/n Kongswig for Resterende bøxsel 6 Rdr: Resterende Landskyld for 1702: 1703: og 1704: aarlig 2 Rdr: 1 mrk: 8 s: til sam/m/e/n 6 Rdr: 4 mrk: 8 s: tiende for 1703: og 1704: 1 Rdr: 4 mrk: 15 s: till sam/m/e/n 14 Rdr: 3 mrk: 7 s: Nock fordrende for hans Formand Rasmus Johanse/n Resterende bøxsel 3 Rdr: og arbeids penge so/m Anders Olse/n Self Resterer for 3de aar 3 mrk: saa Vel so/m ogsaa at Anders bør svare Huusenes brøstfeldighed saa Vit effter louglig besigtelse Kand befindes brøstfeldig, og der o/m begierede Lensmande/n paa hans weigne Do/m,
Anders Olse/n møtte wedstod først at Vere skyldig paa bø(xsel) 6 Rdr: hand betalte 5 Rdr: og Rester so/m melt er, 3de aars Landskyld so/m melt er i lige maade er skyldig, me/n hand formente at saa so/m hand Jorde/n har opsagt hand da ej er pligtig dend Resterende bøxsel at betalle hvad sig angaar de 3 Rdr: bøxsel for hans Formand wed hand ganske indted af, og de/n ej har loft at betalle, Tiende/n i lige maade wedstod hand at Vere skyldig,
Afsagt,
Anders Olse/n Kongsvig bør betalle till Mag: Hans Abel dend Resterende bøxsel 6 Rdr: hvor i mod Mag: Hans Abel bør lefvere ham \e/n/ Rigtig bøxsel seddel, saa bør og Anders Olse/n at betalle dend Resterende Landskyld so/m er 6 Rdr: 4 mrk: 8 s: og forhøygning paa de 2de aar 1 Rdr: 12 s: saa Vell so/m de 2de aars tiende 1 Rdr: 4 mrk: 15 s: og det alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n, hvad sig angaar de 3 Rdr: bøxsel for hans Formand Sl: Rasmus Johanse/n, da Naar Mag: Hans Abel beviser at de der o/m saaledes er forEenit gaaes der o/m hvis Rett er, Huusenes brøstfeldighed anga(aende) da effter louglig besigtelse gaaes og der o/m so/m Rett er
Mag: Hans Abel hafver ladet stefne Halfvor Drange for hand ej Vill so/m hand tilfore/n og hans formend giort hafver betalle dend aarlig Rettighed till hann: 3 mrk: 6 s: med paastand hand det bør betalle,
Halvor Dranges Sø/n Knud Halfvorse/n møtte paa si/n Faders weigne (og) indlagde 2de skriffter udgifve/n af hans Eigere Mag: Samuel Sc(hrøder) i Berge/n det Eene dat: 10 Martj 1702: og den ande/n ude/n dato, alt (……. ..)aterie, og paastod der fore ej noget at Kand betalle,
Afsagt
Sage/n beroer till første ting till hvilcke/n tid Mag: Hans Abel (har at frem) legge Ee/n udtog af Matriculen paa gaardens skyld, (sambt Een) atest under BisCopens haand hvad Prestebolet til Tys(nes? ……..) til Kom/m/er og skall da gaaes hvis Rett er
1704: 92b
(…ll… Ø)ckelands qvinde Britte Øckeland hafde ladet stefne Toste/n GrøtEide og Niels Erickse/n Teigland for noge/n snack de skulle hafve sagt paa hende, der til at svare,
Niels Ericksen og Toste/n GrøtEide møtte og svarede at de aldrig har (ta)lt noget undt o/m hende i nogen maade, iche heller {viste} wed noget (und)t o/m hende at sige,
Britte Øckland forKlarede at de skulle hafve (sag)t at hu/n laag hos Ee/n dre/n!! i Engesund, seeniste da hans May:t Reiste (der i)gienne/m, de svarede Nej de det aldrig har sagt, Britte hafde iche heller (nogen) widne der paa
Afsagt,
Niels Erickse/n Teigland og Toste/n GrøtEide bør for det paastefnte sladder at Vere frj {og} saa so/m det ej med noge/n widne beVises, saa bør og det snack o/m Britte Øckland, ej heller Vere af noge/n werdj, ej heller Kom/m/e hende till æris forKleining i noge/n maade
Gurj Anders d: tienende hos Hr: Liut: Rochlinge hafver ladet stefne Olle Ottese/n Tornese for 2 Rdr: 4 mrk: so/m hende er udlagt i skiffte for Lø/n effter Torgier Skaar, det at betalle,
Olle Tornese møtte og svarede at hu/n sam/m/e penge har beKom/m/et, og mente der med at Vere frj
Afsagt,
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n tid Olle Tornese bør be(vise) at Gurj Anders d: sit Kraf hafver beKom/m/et, saa fremt de ej Vil lide Do/m till betalling og har de sam/m/e tid at med sig tage skifftebrefvet effter Torgier Skaar, og skall da o/m alt gaaes hvis Ret er
effter skrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Rette/n at betiene Chrestopher Gudøe/n, Sæbiør/n Gierstad, Niels Giersvig, Mickel Siurs: og Johanes Opdall, Jacob Stølle, Johanes Nesse og Hans Drange,
Jo/n Siglevig og Lars HolleKim blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge si/n Lougrettes Eed,
Sr: Joha/n Frimand hafde ladet stefne Forige Foget ofver Sundhordle/n Sr: Joha/n Torse/n for hans pantebref og obligation till Sl: Ifver Chrestense/n at indløse, eller at lide Do/m paa pantes Eiendo/m so/m er Kaarevige/n i Føyens Skibrede og Møcklestad i Opdals Skibrede, stefninge/n dat: 11 April 1704: dend fantis at Vere paa teignet af Joha/n Torse/n Self i Kiøbenhaf/n dend 23 Maij nestafvigt er
Jo/n!! (Johan) Torse/n blef paaRaabt me/n ej møtte ej heller noge/n paa hans weigne,
Afsagt
Som Sr: Joha/n Torse/n wed si/n paaskrifft paa Kaldseddelle/n Self (for)binder sig at svare till Sage/n, saa paalegges hann: till neste ting at møde, og skall da udj Sage/n gaaes hvis Rett er
Kongl: May:ts Foget tilspurte Almuen paa Tinget om denn: ej witterligt (er) at udj dend gaard Mitwaage Halsnøe Closter tilhørende, Indverende aar (saa) Vell so/m før ligger øde, og af ingen blifver brugt,
Almue/n svarede at (denne j)orde part so/m er 1 ½ Løber Sm: Halsnøe Closter til hørende ligger øde (saa som) før, saa ingen findes so/m hans May:ts skatter til Fogde/n will betalle, (ej heller n)ogen {sk} Landskyld, Leeding eller ande/n Rettighed till Forwaltere/n Sr: (Willum) Hanse/n ydes,
(Kongl: May:ts) Foget tilspurte Almuen paa tinget om denne/m ej witterligt er at de 2de Fanger (Lars Larsen og) Dorette Ols d: der med hi/n ande/n begick blodskam, da de først Kom til hann: fra (…. ….. …..) Sr: Fridrick Tønder lod hann: denn: hen føre till Lensmande/n udj (Føyens Skibrede … …..) Rette werneting Var der i Fengsel till Sagens udrag
1704: 93
at forware, Leiet sam/m/e tid med denn: der he/n so/m ( …… ……. ………..) hver Mand for hver Miil 8 s: er 1 Rdr: 1 mrk:, da Sage/n sam/m/e stedtz blef (foretagen leiet) 5 Mand so/m Roede hann: til Tinget 3 ½ Mil Gaf hver Mand for hver Mil (8 s: ……) sam/m/e tid betalte 4 Mand so/m førde Sorenskrifvere/n till Tinget 4: Mille (hver Mand) for hver Mil 8 s: er 1 Rdr: 2 mrk:
Almuen svarede at det sig saaledes i S(andhed) forholder, og at saa mange so/m førde baade Fangerne, saa Vel so/m Fogde/n, (og) Sorenskrifvere/n till Føyens Skibrede till Lensmande/n hvor Fangerne (blef satt i) forwaring, hvor og tinget stod, blef betalt for hver Mil 8 s:
Hand tilspurte denn: o/m hand iche Leiet 2de Mand till Berge/n effter loug(…) Stefninge/n effter at hiem tings Dom/m/e/n war falde/n og betalte hver Mand (der) fore 2 ½ mrk: er 5 mrk:
Almue/n svarede at det sig saaledes forholder, og (at) de Mend so/m Stefninge/n fra Berge/n hiem hente fik til (sammen) 5 mrk:
saa tilspurte hand denn: o/m hand iche betalte de 2de Mend so/m Roede med sam/m/e stefning till Hysingstad i Føyens Skibrede dend for Fangerne at forKynde so/m Var 3 ½ Mil gaf hver Mand 1 mrk: 12 s: er 3 mrk: 8 s:
Almue/n svarede at de Veed, at de 2de Mend so/m for medstefninge/n till Fangerne dend at forKynde fick for deris Reise 3 mrk: 8 s:
saa tilspurte hand denn: o/m hand ej betalte de 2de Mend so/m Stefninge/n for Sorenskrifvere/n og de 8te Mend forKyndte till sam/m/e/n 1 Rdr: 12 s:
Almue/n svarede at saaledes skeede at de Mend so/m Stefninge/n for Sorenskrifvere/n og Lougrettet forKyndte fick der fore af Fogde/n 1 Rdr: 12 s:
End nu tilspurte hand denn: o/m hand ej leiede 5 Mand med Fangerne (til) Berge/n da deris Sag war for Lougtings Rette/n, og gaf hver af denn: (for deris) Reise, og u-mage og for Fangerne at forware, paa deris Ege/n Kost till sam/m/e/n 4 Rdr: 1 mrk:
Almue/n svarede at saaledes so/m Fogde/n melder er sk(eed) og at de 5 Mand so/m fore till Berge/n till Lougtinget med Fangerne fick for deris u-mage paa deris Ege/n Kost hver for sig 5 mrk:
Der effter tilspurte hand denn: o/m hand ej leiede 5 Mand so/m hentede skarp Rettere/n fra Berge/n og till Storøe/n so/m er 7 Mille, da Fange/n skulle he/n Rettes og betalte hver Mand for hver Miil 8 s: er 2 Rdr: 5 mrk: 8 s:
Almue/n svarede ja, (at) de 5 Mand so/m førde skarp Rettere/n fra Berge/n till Storøe/n fick Ee/n hver f(or) sig for si/n Reise og u-mage 3 mrk: 8 s:
Hand tilspurte denn: for det siste o/m de ej witterligt er at Qvindfolcket Dorette Ols D: so/m for Lougtinget blef benaadet med Lifvet og dømbt till Findmarcke/n, ej sad i forwaring fra Lougtings dom/m/e/n gick so/m war dend 11 Januarj og till dend 18: Octobr: nesteffter, paa hvilcke/n tid hu/n først Ko/m af aresten so/m war 40 ugers tid, hvor da hendes Kost bedrager sig ugentlig 3 mrk: er 20 Rdr:
Almue/n svarede at det nock er sandferdigt at sam/m/e Qvindfolck Dorette Ols datter war hos Fogde/n i Forwaring fra Lougtings dom/m/e/n gick d: 11 Januarj og till nestlede/n Høst dend 18: Octobr: da hun aresten blef endtl(ediget)
alt dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hann: (af) Rette/n beskrefve/n meddeelis, so/m Vj ej Viste at Kunde benegte,
Dend 18: Decembr: blef holden Høste og Sage ting paa Sioe (for) Halsnøe Closters Almue udj Skaanevigs skibrede, hvor da (Retten) betientes med effterskrefne Laugrett Lars Lande, Knud (Sæbøe?), Halfvor Tielmeland, Tøris Meehuus, Jon Watedall, Cl(aus Sætter,) Lars ibm: og Johanes Eie, med Almue fleere so/m tinget (søgte)
Publicerit dend Kongl: Placat o/m de Forpagtninger s(om for) he/n findes indført, Iligemaade Capitels taxten for indver(ende aar)
Publicerit Sr: Willum Hansens udstede bøxsel seddel til (…..) Halfvorse/n Tielmeland paa hans brugende part (i Tielmeland?) skylder aarlig Landskyld 1 pd: Sm: 1 Wett Næfver (dat: ... ……. ….)
1704: 93b
(Publicerit) Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Ifver (…...... paa) 1 Løb Sm: og 1 Hud i Halsnøe Closters Jord Sæfvereide og (som) hand sam/m/e bøxslede Jord beKom/m/et A:o 85, me/n nu først beKom/m/et (bøxs)el seddel, dat: 30 Martj 1703:
Publicerit Jørgen Høeg paa Sr: Willum Hansens weigne hans (udst)ede bøxsel seddel till Chrestopher Wierse/n paa 3 Wetter Næfver (udj H)alsnøe Closters Jord Birckestrand dat: 28 Decembr: 1703.
(Sr:) Johan Frimand hafde ladet stefne effterskrefne for gield, Nemblig (….) Tofft 19 Rdr: 5 mrk: 15 s: Lars Lande 4 Rdr: 3 mrk: 10 s: Anders Lande 5-3-3: Lars ibm: 4 Rdr: Gunele Lande 1 Rdr: Paal Lande 3 Rdr: 2 mrk: 5 s: Anders Houge 8 Rdr: 4 mrk: Nock for 2 aars Heste Foster 2 Rdr: so/m hann: nu er gaat giort me/n dog beroer paa Frimands underRettning, Halfvor Tielmeland 8 Rdr: 4 mrk: 10 s: Jon Wattedall 15 Rdr: 2 mrk: 7 s: Helge Skatten 5 Rdr: 3 mrk: Lars Holmedal 13 Rdr: 11 a: Chrestopher Indre Bouge 2 Rdr: Niels Ølfvestvet 11 Rdr: 4 mrk: 12 s: Lars Svinland 7 Rdr: 3 mrk: 10 s: unge Olle Fotland 8 Rdr: 5 mrk: 10 s: Tor Hillisdall 1 Rdr: Niels Skarfveland 1 Rdr: 2 mrk: 3 s: gl: Tøris Meehuus 37 Rdr: 1 mrk: 4 s:
Alle desse møtte og wedstod denne gield at Vere skyldig begierede Dilation, da Vill de gierne med tide/n betalle, Me/n Torbe/n Larse/n paa Sr: Frimands weigne paastod Do/m till betalling
Afsagt
(Som alle) ofvennefnte Mend so/m nu møder og wedstaar deris gield bør betalle (hvad) de skyldig er til Sr: Frimand inde/n 15te/n dage under Na/m og wurdering i deris boe og formue
End nu Var stefnt effter skrefne for gield Nemblig Encke/n GvideVold 30 Rdr: 5 mrk: 14 s: Mickel ibm: 20 Rdr: 5 mrk: 15 s: Sigfus Lande 1 Rdr: 5 mrk: 14 s: Andfind Bougstøe 7 mrk: 4 s: Torbiør/n Bougstøe 9 mrk: 3 s: Biørne Hougstøe 15 Rdr: 3 mrk: 2 s: Olle Tiera/n!! Øfre Tungesvig 7 Rdr: 8 s: Tollef øfre Sæfvereide 3 Rdr: Hans Opsanger 90 Rdr: Encke/n Waage 4 Rdr: 4 mrk: 4 s: Johanes Waage 15 mrk: Peder (…)land 9 Rdr: 2 mrk:
desse benefnte møtte iche, Endog Lensmande/n hiemlede at de louglig Var stefnt, hvor fore denn: til neste ting paalegges at møde med hafvende deris bøger og hvad ande/n bevislighed de sig Kand paaberaabe,
Ilige maade Var stefnt Oluf Sandvold, Lars og Søre/n Fielland for (ar)beids penge af deris paaboende Jorder hvor med de Resterer,
desse (3de) Mend møtte og svarede at de er officer gaarder so/m betaller deris Servis till Capit: og formeener de effter Reglementet der fore er (be)friede,
Denn: paalegges til neste ting at møde og med hafve (…) Copie under det paaberaabende Reglemente \ ente/n / under Bregaderens (eller) ande/n ober offisers haand, og skall da der o/m gaaes hvis Ret er
(Niels) Eide war og indstefnt for Resterende bøxsel af si/n paa (boende) gaard Eide 5 Rdr: 2 mrk: hand møtte og svarede at hand side/n (maatte?) bøxsle Ee/n Løb i gaarde/n af itzige Forwalter Sr: Willum (Hansen) og formeener at hand ej paa tvende steder Kunde betalle, siger (sig at) hafve Sr: Frimands bøxsel seddel so/m skall forKlare at Encke/n (……) maatte bruge 1 Løb i gaarde/n hendes lifs tid, og hand effter (hendes) død, dend først at til trede, Endog hand for de/n betalte si/n (……) bøxsel, og lefvede Encke/n till dend tid Forwaltere/n Sr: Willum Hanse/n fick godtzet i Forpagtning, og da hu/n døde maatte (hand bøxsle) sam/m/e Løb af hann: formente der fore at vere frj.
Afsagt
(Sagen optages) til neste ting till hvilcke/n tid Niels Eide har at indlefvere (sine bøxsel) seddler paa hans Jord Eiede saa hafver hand og
1704: 94
til sam/m/e tid at stefne de 2de Mend so/m hand siger (…. ….. ….. …… for)Eening melle/m Sr: Frimand og hann: Som Vell og itzige (Forwalter) Sr: Willu/m Hanse/n her til stefnes so/m gaarde/n side/n har (faaet i Forpagtning) og skall da her udj gaaes hvis Rett er.
Endnu hafde Sr: Frimand ladet stefne Stephe/n Sioe for (Reste)rende Rettighed 23 Rdr: 2 mrk: 13 s: Stephe/n møtte sagde (at) denne gield er gam/m/el meere end 23 aar, tj de/n blef bunde/n da (hand) war Raas Mand i Closteret og er meere end 23 aar side/n hand fo/r (der) fra till dend sted hand nu boer, forKlarede og at Niels Olse/n (som) Tiente Sr: Frimand Ko/m Mange gange her paa gaarde/n til (hannem) og tog fra hann: ude/n Loug og Do/m alt hand det hand Eiede (… ….) Qveg, Kore/n og Høe, Kleder og andet, særlig Ee/n gang hand ei V(ar hiemme) tog hand fra hann: alt det hand Eide i sit huus baade Creat(ure) og Kleder, iche wed hand hvad det blef wurderit for, ente/n lidet (eller) meget iche heller fick hand Qvitering for det alt side/n, da hand (kom) hie/m Eiede hand iche Mad i si/n Mund, formente og paastod der (fore) at hand nu Enga/ng maatte for sam/m/e skyld forskaanes
Torbe/n Larse/n her til svarede at det iche saaledes er i Sandhed til (gaaet) begierede at Stephe/n Sioe det maatte bevise,
Stephe/n S(ioe) indlefverede udj Rette/n 3de sine Landskyld bøger fra A:o 169(.) (…) fremdeelis til dend tid Sr: Frimand Qviterede godtzet, hvor (deri er) indført adskillige Løsøre og Creaturer at Vere fra hann: wurdeeret
Afsagt.
Sage/n beroer till neste ting till hvilcke/n tid Stephe/n Sioe paalegges at indstefne de Folck eller Mend so/m o/m dend Klagende wurdering af Niels Olse/n Kand were widende, saa hafver og Sr: Frimand till sa(mme) tid at indgifve si/n ForKlaring der o/m hvorledis det sig der med forholder, og skall da gaaes i Sage/n hvis Rett er.
Johanes Sioe paa Halsnøe Closters Forwalter Sr: Willum Ha(nsens) weigne tilspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterl(igt) er at udj dend gaard yttre Bouge Halsnøe Closter tilhørende ligg(er) øde dette aar 2/3 Løb Smør, og af ingen er blefven brugt,
Almuen svarede at det dennem witterligt er at sam/m/e Halfve Løbs og 12 mrk: i yttre Bouge ligger øde indverende aar {1/2 Løb Smør}, saa inge/n f(indes) so/m skatte/n till Fogde/n will betalle, ej heller noge/n Landskyld Leed(ing) eller ande/n Rettighed till Forwaltere/n Sr: Willum Hanse/n ydes,
(dette) begierede Johanes Sioe at maatte indføris og hans Principa(l af) Rette/n beskrefve/n meddeelis,
Dend 19: Decembr: blef Rette/n betient paa Aase udj Skaa(nevigs) Skibrede, hvor da Retten betientes af effter skrefne Laugr(ett) Johanes Tollacks: Wicke, Niels Taralsøe/n, Olle Lecknes, I(fver) Ebne, Jon Tungeswig og Øste/n Mortvett,
hvor da Encke/n Maritte Svens datter boende paa Er(melte) gaard Aase, hafde ladet stefne opsidere/n paa Waldre Pe(der) Kildsen formedelst hand skall hafve hugget hende fo(r nær) i skouge/n hendes paaboende gaard til hørende, sambt (svare) hende for sam/m/e hugster med Land nam, Iligemaade at (ind stefne) till Eet lougligt Marcke skiffte saa wit deris h(… ….. …) bedrager effter gl: skiffte og widere, effter Mends pr(.. ….. ……)
1704: 94b
(….. …… stefne Ni)colay Walle/n so/m Eigere till Waldre at mø(de …. …… …..) hafde og stefnt Sogne Preste/n Hr: Elias Eliese/n so/m Eig(ere til hendes) paaboende Jord Aasee/n (Aasem), Ilige maade hafde stefnt til (widne) Johanes Tielflaat og Jo/n Lecknæs, hafde og ladet stefne (Jon Le)cknes og Rasmus {Giel} Løfvige/n so/m widner der har beseet (denne) hugster so/m Peder Waldre hugget paa Aases Eiendeel, og (paa)stode at Peder Waldre bør svare till den/n/e giorte omKostning,
(Ped)er Waldre Møtte og wedstod at o/m End skiønt hand iche er (louglig) stefnt, saa Vill hand dog svare till Sage/n widere omKostning (… ….), Nicolay møtte iche ej heller noge/n paa hans weigne (Lensm)ande/n Tiera/n Løfvig wed Eed hiemlede at Nicolay W(allen) louglig her o/m er stefnt, Paa Hr: Elliesens weigne møtte (Ifv)er Ebne, og [paa] Marete Aases weigne hendes broder Oluf Udstuen (De) indstefnte widner møtte i lige maade, og hafde Peder Waldre (stefnt) til widne Erick Næs so/m og war til stede,
(Der p)aa begaf Vj os sambtlig udj Marcke/n Udj sambtlig parter (og w)idnernes Nerwerelse og gick wj først til Eet sted so/m (ligger et) Kulle skud nede/n for Waldre grinde/n paa Ee/n backe, (… ….) viste os begge widnerne, Nemblig Johanes Tielflod (og ….) Lecknes Merckerne so/m følger, Johanes Tielflodt forKlarede at for o/m trent 20 aars tid side/n tiente hans!! (hand) her paa Aasem omtrent 12 eller 13 aar hos Sven Aase/m i ald de/n tid da huggede hand i Merckerne melle/m Aase/m og Waldre, og tillEignede {hand sig} begge opsidere baade paa Aase/m og Waldre Synde/n for (E)lfve/n Aase/m Nede/n for dend beck der Rinder ofve/n og Synde/n af (….)ldet) og Ned i dalle/n alt op under Fieldet Øste/n for Skiel(da)ls skaret paa de/n Nordre side/n af Elfve/n op og Nord effter (der fr)a Elfve/n og op udj brune/n i Ee/n houg so/m strecker sig mod (M)ercket af Presteggardens Eiendeele tvert ofver Lange skaret og (s)ide/n Nord op effter, i yste og øfste Høglj houge/n, og boede dend tid paa Waldre hans husbund Svend Aasems broder Aarne Waldre widere wiste hand ej her o/m at profve og effter sam/m/e Mercke holte desse (beg)ge opsidere sig i alle de aar hand tiente paa Aase/m, mend wed at (si)ge, me/n so/m indted gierde i melle/m denn: war opsatt, saa gick Crea(tu)rene da so/m nu ofver ald Marcke/n, saa tiente hand side/n paa Wal(dre) Eet halft Aar hos fornefnte Aarne Waldre, og der lige saa (befatte)t sig med hugster effter sam/m/e Mercke,
(….) Lecknes forKlarede at hand for o/m trent 30 aars tid side/n tie(nte paa) Aase/m hos Svend Aase/m i 1 ½ aars tid, og i ald dend tid huggede (hand i) skouge/n nede/n for dend beck der Rinder Synde/n for Dalle/n (….. …..) Fieldet, og Waldre ofve/n og øste/n fore, Ilige maade pa(. …. …(dre side/n af Dalle/n op effter tvert ofver Lange skaret og op i (øfste og) yste Hougljs Hougen, Aase/m nede/n fore og Waldre ofve/n for, (… ….. …)d andet i hans tid med Mercket saaledes (.)ick af denn: begge (…. ….. ……)
1704: 95
paa Søre side streckede (………… resten av øverste linje i protokollen uleseleg……………)
for Skieldals skaret, widere wiste hand iche, tj her (… ... …….. …….)
Erick Næs der effter forKlarede at hand hørde sige af (Torben Wigen) so/m war Ee/n huusmand, og boede paa Teigendals Eige(…. hvor) hand tiente hos Tollef Nore/m i Etne, hvilcke forKlarede (…..) igie/n at Mercket skall gaa af Eet hvit bleg i Søre Fielbrun(en …) for Skieldals Skaret og Ned weste/n for becke/n tvert ofv(er for) stor houg og ned i dalle/n og op igie/n ned og weste/n for (…….) Skaret og op effter Nord i brune/n, og forKlarede at (…. ….) fore Lange skaret skall staa Ee/n Mercke stee/n, og wiste (hand denn:) sam/m/e stee/n, og da Vj dend besaag, war det ej noge/n stee/n (af Menniske) hender nedsat till Merckestee/n, tj dend ej saaledes Var (arrangerit), tj de/n war lagt tet Ved Eet berg ofve/n paa Ee/n deel ste(ene, men ej) saaledes so/m Merckesteene pleier at nedsettes, widere w(iste hand) ej der o/m, tj hand sagde ej Self at hafve seet Merckene so/m (hand) nu opReignede, men allene hørt det fortelle af dend f(ornefnte) huusmand Torbe/n Wige/n, so/m ogsaa hafde hørt det sige (af sin huus)bund Tollef Nore/m, og ej heller Self wiste det, sam/m/e Mend (…….) Torbe/n Wige/n og Tollef Nore/m ere begge for lang tid side/n (hendøde?)
de 2de widner Johanes Tielflot og Jo/n Lecknes wed Eed (med) opRagte fingre forKlarede at deris widnesbyrd so/m de nu (saa)ledes opReignet hafver er Sandferdigt i alle maader,
fleere widner hafde inge/n af parterne indstefnt,, ej heller wiste fleere at forskaffe,
og der paa begaf Vj os op udj Houge/n so/m (kaldes) Houglj Houge/n og i dend yste Ende satte Ee/n stee/n ned (med) 2de widner hos, og skall mercket gaa lige Norde/n fra (…..) Prestegaardens Eiendeele og i sam/m/e stee/n, der fra skall Mercket strecke sig lige Sør og Ned till Langeskaret hvor Vj straxst (….) for Waldre grinde/n nede/n under gange weien so/m gaar fra Aase/m till Waldre huggede 2de Kaarse Eet udj Eet lidet (….) og Eet udj Ee/n stor ste/n tet hos, og gaar Mercket lige i melle/m (desse) 2de Kaarse og Sør ned i dalle/n, der fra gaar Mercket langst og Sør effter det beck der Rinder ned af Fieldet og ned i ig(…..) og op under Fieldet till Fieldet øste/n for Skieldals (Skaret) effter begge de Edtagne widners forKlaring og Eig(er Aasem) weste/n og Nede/n for sam/m/e Mercke, og Waldre øste/n (og ofven) fore Mercket alt till Fieldet hvor Sæter beitet (…. ……) hvor deris og \andre/ granders Fæ møder Horn imod Horn (og Kløf imod) Kløf,
der effter begaf Vj os hie/m igien till Aase/m og (…. ………) de widner fre/m Kaldet so/m de/n paastefnte Hugster (…… ….) widne
Jo/n Lecknes wed Eed widnede at hand ti(llige med) Rasmus Løfvig war her paa Aase/m og besaag de/n h(ugster som war) huget, og de fant at Vere hugget paa Aasens Eige(deele .. ….. ..) Kunde were o/m trent 12 eller 14 alle/n (….)lcker, og (… …..)
1704: 95b
(………………………………………) negte at hand ej har hugget (………………………) hand det ej negter, og Oluf Udstue/n so/m (møtte paa) si/n Søster Marite Aases weigne, spurte hann: o/m hand til (…………………………..) Marcke/n der hand hafde hugget, hand svarede at der hand hafde (hugget de) 4re trær weste hand Vell hand iche Eiede, mend de 3de trær (sagde hand) at hafve hugget paa si/n Ege/n gaars Eiendeele, da spurte (hand) hann: o/m hand Ville betalle den/n/e hugster med gode, hand svarede Nej, da (spurte hand) hann: atter o/m hand Ville Rette sig effter det gl: Mercke i becke/n, me/n (hand sva)rede Nej, disse trær war Hugge/n Synde/n for dalle/n og langt Nede/n (…. …) mod Nidline(?) skifftet, der effter besaag de paa dend Nordre side (…. …..) da hafde Peder Waldre der hugget Marcke skoug og flecket borck (…. …..) for skifftet, ind paa Aases Eiendeele, hvilcket hand ej (…. …..) hand svarede der til at hand ej wiste hvor skifftet Var (…. …..) og at dette skeede nest afvigte Høst,
(Rasmus) Løfvig effter aflagde Eed widnede lige det sam/me so/m (Jon Lec)knes widnet hafver i alle ting, og widere ej wiste der (om at p)rofve
Peder Waldre her til svarede at hand iche (wiste hvor) skifftet Var og der fore huggede hvor hand Kunde, paa(stod at) so/m indted skiffte hann: Var wist, hand da ej heller der til (kunde sva)re, ej heller til noge/n omKostning i den/n/e Sag,
(Ifver) Ebne paa Hr: Ellias Eliesens weigne protesterede at (Peder) Waldre bør svare og betalle omKostning, saa so/m hand aldrig med (det gode) har Villet ladet sig beqvem/m/e till forligelse, saa og at hand bør (be)talle det hand hugget hafver med Landna/m,
Oluf Udstue/n (paa) si/n Søster Marite Aases weigne paastod ogsaa Do/m till (Mercke)rnes stadfestelse, saa Vell so/m till betalling for dend skade skeed (pa)a skouge/n og omKostning,
Parterne effter tilspørgelse (haf)de ej widere at proponere, hvor fore saaledes blef
afsagt,
(E)ffter flitig Siun og granskning sambt effter de 2de widners Johanes Tielflot og Jo/n Leckneses forKlaring og anvisning, so/m (i a)lle maader ofver Eens stem/m/er Er skifftet mellem desse (2de) Jorder Aase og Waldre opRettet saaledes, først øfverst (og y)derst paa Houglj Houge/n blef satt Ee/n Merckesten med sine (2de wid)ner hos, og strecker sig mercket Norde/n fra Prestegaardens (Eiende)ele og til sam/m/e stee/n, der fra gaar Mercket lige Søer og Ned (….. ….) ofve/n for Langeskaret Eet Kulle skud nede/n {for} og (…… ……..) Waldre Jerdes gaard og gri/n!! (grind) lide/n Nede/n for weie/n (….. ……..) berg tet Ved liggende Ee/n stor stee/n, i hvis berg og stee/n (blef hugget 2)de Kaars, og skall skifftet gaa met i melle/m begge (disse Kaars l)ige Sør og ned i Elfve/n og dalle/n, der fra skall mercket (…. …..) lige Søer og op effter langst de/n beck so/m Rinder ned af (langs) under Fieldet øste/n for Skieldals skaret, og skall (Aases/Aaseims Mercke og Eiendeele) were paa dend Nedre og (west)re side og Waldres
1704: 96
Mercke og Eiendeele paa dend Øs(tre og øfverste) side hvilcke Mercke her effter skall (were de) Rette Mercke skiel og skiffte i melle/m (begge disse) gaarder, saa Vit Sæter Mar(cken og) beite ej angaar, hvor alle grender!! (grander) og Na(boer (deris) Qveg og Creaturer møder Hor/n mod (Horn og) Kløf mod Kløf, Hvad sig ellers ang(aar dend) paastefnte skouge hugster so/m Peder Wal(dre har) giort paa Aasems Eiendeele, da so/m h(…. …) de 2de Mend der trærne og stubbe/n besigtigede (hand ej) Kunde negte at de 4re trær jo Var hugget lenger hen end hand (kunne) formode at Eide, saa betaller hand denn: till Hr: Eli(as Eli/esen som) gaardens Eiere med 5 mrk: danske, og so/m hand sam/m/e tid ogsaa (siger) at hvad dend ande/n hugster angick ej wiste noget skiffte saa (er hand) for widere pretention frj, Me/n so/m hand wed saad(an ……) og hugster har weret aarsage i den/n/e trette og prosses, s(aa gifver) hand udj omKostning till Marite Aase/m till hielp 5 Rdr: (alt inden) 15te/n dage under adfer effter Louge/n,
1704: 96b
Udj denne Protocoll som indeholder Sex og Half femb sinds Tiuge Nummererede, igiennemdragne og forseiglede blade, haver Sorenschriveren ofver Sundhorlehn Peder Heiberg effter hans bestalling og Embedz pligt, Rigtigen at protocollere og ind føre alt hvis som for Retten udj hans aller naadigst anfortrode Sorenschriverie udj Indeværende Aar 1704 forefalder, som Lovlig og forsvarlig Kand eragtis, og Ved Aarets udgang dend paa Slotted at indlevere, og en anden derimod under behørig forseigling igien udtage,
Bergen den 9 Januarj Anno 1704,
udj Stifftbefalningsmandens
fraværelse som fuldmegtig
Niels Knag
Statsarkivet i Bergen / Håkon Aasheim 2007