Sunnhordland

 

Tingbok

 

I.A. 25

 

1702

1702: 1

 

Anno 1702:  Dend 28 febr:  blef holden Almindelig Waarting (paa) Øfrewaage udj Strandebarms Sk(ibrede) for samme Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bu(nde) Lensmanden Hans Øfrevaage, tillige med effterskrefne Laugrett, Peder Lille Fosse, Hans Berge, Svercke ibm:  Haafver Lillelinge, Oluf Jusland, Aarne Berge, Torben Rørvig, og gl: Torben ibm:  med Almue flere so/m Tinget søgte

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedvanligt,

 

Publicerit hans Kongl: May:ts allernaadigst udgangne Forordning till hvad tid Sorenskrifverne i Norge Skifftebrefvet under fuld forseigling skall udstede  Dat: Jægersburg d: 10: Septembr: 1701:

 

Publicerit den satte Capitels Taxt for nest afvigte aar, dat: 21: Novembr: 1701:

 

Dend Sag angaaende Peder Rasmusen Store Linge so/m dend 9 Decembr: sist leden war fore, blef nu atter foretagen, og blef Peder Rasmusen Formanet at sige sin Sandhed med det omtvistede brefs beskaffenhed, paa det med Sagen engang Kand gribe Ende, og blef ham først til Spurt, hvor hand det saa Kaldet Konge bref har beKom/m/(et)   hand gaf till giensvar at hand Self Conciperede det  og Ee/n lide/n dreng paa den hvide Elefant i Bergen Re(en) skref det, men hvad Drengens Nafn war wed hand iche   hand blef till Spurt hvor hand fich det Zeigl der underst(aar)   hand gaf till giensvar at det war Eet Zeigl hand till foren hafde liggende; hvilchet har staaet under (Een) gl: Ringens Stefning, dete sette hand self (under?)

 

1702: 1b

 

(hand) blef till Spurt hvem der skref hans May:ts haand (u)nder, hand svarede at den Dreng so/m skref brefvet (un)dersatte og Kongens haand,  (ha)nd blef og till Spurt hvem der skref Dohses Haand (u)nder, hand svarede at Drenge/n det giorde, og at hand (al)drig skref Ee/n bogstad der af,  (ha)nd blef till Spurt hvor fra det forseiglede Papir Ko/m (hvor) sam/m/e blef skrefvet paa; hand gaf till giensvar at hand det lod hente i Berge/n hos Byeskrifveren   hand blef tillspurt hvor og paa hvad sted brefvet blef skrefvet, hand svarede at det blef skrefvet i Berge/n udj hans Logemente hos Peder Ifverse/n,  Hand blef till Spurt hvor fore hand skref eller lod skrifve dette brev, hand svarede at hand giorde dette udj Ee/n hast  at hand i midlertid Kunde hafve Leilighed at søge hans May:ts Naade og frihed for dette begangen Leiermaal med det Qvindfolck udj sit Egteskab  hand og sam/m/e tid laag ferdig at wille Reise  om sam/m/e Naade at forwerfve, og paa det hans Midler og boe i midlertid Kunde were af Rettens betienter ..(?) Molesterit, lod hand dette bref forferdige.  Hand blef widere till Spurt hvor hand wilde Reise da hand seeniste war i Berge/n og der blef arresterit, hand svarede at hand wilde Reise till Kiøbenhafn og søge hans May:ts Naade, og da hand forna/m hand ej noget skiberom Kunde faa  wilde hand Reise ned hiem igie/n till sit huus,  hand blef till Spurt om hand iche frøgtede sig for dette bref at hafve og bruge sig till nøtte, hand svarede at hand tenchte altid at Reise till Kiøbenhafn, og mente iche at det skulle hafve waret saa lenge,

  Peder Rasmusen blef tillspurt om hand noget her i mod Kand hafve at indvende till si/n befrielse, saa og o/m hand widere Kand hafve at sige, hand svarede at hand slet indted wed eller andet er widende, end so/m skeed er, eller hand udsagt hafver, har allerede (n)edsent 2de sine Aller underdanigste Supliches (til?) hans Kongl: May:ts, og wenter der et Naadigt (Svar?)  will i midlertid forwente Naade.

 

1702: 2

 

  Kongl: May:ts Foget paastod og begierede at Peder Rasmuse/n Endnu so/m før blifver i si/n forwaring till Endelig Sagens ud drag,

  Peder Rasmuse/n till spurte Lensmande/n Hans Va(age?)  Svalle ibm:  og Ee/n deel andre so/m ofver hann: udj ha(ns) arrest har holdet wagt  o/m de wilde sige deris (sand)hed hvorledes hand sig udj si/n arrest har ansti(llet sig)  de svarede at de iche i noge/n maade ofver hans f(or)hold sig har at besverge, me/n hand altid der udj sig har skichelig forholdet,

  Sagen optages till Doms, og skall Parterne advares at møde den at anhøre, Imidlertid blifver Peder Rasmusen udj forwaring og arrest,

 

Kongl: May:ts Foget hafde og ladet Stefne Eet Qvindfolck Inge(r) Farteins datter for begange/n Leiermaal med Ee/n Eg(te) Mand Peder Rasmuse/n, saa og fordj hu/n side/n løb m(ed) hannem bort, og fulte hanne/m hvor hand he/n Reiste, med formoding hu/n der fore bør anseeis med bød(er) og straf.

  Inger Farteins datter møtte  wedgich at hafve med Pe(der) Rasmuse/n auflet Eet barn,  hun blef tillspurt om hu/n till foren hafde auflet barn  ente/n med Peder Rasmuse/n eller andre, me/n hu/n svarede Nej, at hu/n det aldrig har giort,  hun blef till Spurt hvor hu/n wide!! (wilde?) Reise da hu/n Reiste med Peder Rasmuse/n, hun svarede at hu/n iche wiste self hvor hu/n skulle Re(ise)  me/n hand tog hende med sig og wilde at hu/n skulle tiene hos Niels Ifversen i Carsund, og da hu/n der Ko/m, fich hu/n der ej tieniste  Reiste saa med Peder Rasmuse/n till Berge/n og meente der \at/ faa Tieniste, tenchte iche med hanne/m at Reise nogenstedz bort, me/n wilde hafve Tieniste i Berge/n,

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at hu/n effter Lou(gen) bør bøde sine Leiermaals bøder  og der for ude/n s(traffes?) formedelst hu/n med Peder Rasmuse/n ofve/n (….)

  Qvindfolcket bad o/m naade, laafvende at str(ebe efter)

 

1702: 2b

 

sine bøder at betalle, endog hu/n Self ej noget der t(il er) Eiende,

Afsagt,

Sage/n beroer till widere  og skall parterne advaris Do/m at anhøre.

 

 

 

Dend 22: Martj blef Retten atter betient paa Waage udj Strandebarms Skibrede  ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Hans Anderse/n Øfrewaage, tillige med for indførte Laugrett,

  og blef atter forige Sag med Peder Rasmusen angaaende det Falske bref fore tagen,  og blef Peder Rasmusen nu atter igien formanet at sige sin Sandhed om sam/m/e brefs beskaffenhed, og o/m hand ente/n annerledes eller meere der om er widende, hand da udj alt wille angifve si/n Sandferdige underRettning till Kiende, og ej noget ente/n dølge eller annerledes forKlare end Rett og Sandhed Kunde were.

  Peder Rasmusen svarede og forKlarede at hand i alle maader till foren om alt har sagt si/n Rette Sandhed, og ej andet ente/n wed eller der udj har giort end før forKlaret er,  hand blef till Spurt hvor fore hand iche første gang da Sagen blef foretagen, sagde si/n Rette Sandhed, og ej opfant de for indførte andre beskyldninger, hvor ofver Sage/n saa lenge er blefven opholdet, hand gaf til giensvar at hand det giorde for at forhable (forhalle) tiden med Sagen, at hand i midlertid Kunde faaet svar paa si/ne Supliche so/m hand da allerede hafde nedsendt, og ej for hastig med Rette/n ofver Iilles.   hand blef tiilspurt o/m hand noget widere till Sagens opliusning war widende, eller noget hafde till si/n befrielse at indgifve  hand svarede at hand ej noget meere wiste end forKlaret war, og at hand ej heller det Ringeste andet end till fore/n indført till si/n befrielse Kunde wide, me/n begierede og forwentende Ee/n Naadig [Dom]?

  Kongel: May:ts Foget satte udj Rette at Peder Rasmuse/n for saadan si/n grofve formastelse og store forseelse baade i mod hans (May:ts) Self  saa Vell so/m widere som udj hans beKiendelse wed (…)  maatte paa høyeste maader anseeis, andre saadane

 

1702: 3

 

graafve dristige Falskner till merckelig afskye og forskrekkelse, og her o/m war Dom begiere\n/de, og blef da saaledes

Kiendt og afsagt

Effter Peder Rasmusens Egen godvillige beKiendelse dend 28: febr: nestafvigte, saa og af Sagens widere omstendighed fornehmes at hand først, so/m Ee/n Egte Mand der Endnu har si/n Egte Huustrue lefven(de)  med Eet Qvindfolck Inger Farteins datter har auflet Eet bar/n, og der nest af frøgt for sam/m/e giernings Straf, Self forferdiget sig Eet Falsk Frihedsbref, der undersatt hans May:ts Woris aller Naadigste Arfve Herre og itzige Regerende Konges Haand, og Sahl: Høyloflig udj hue Kom/m/else Koning Christian den 5tes Zeigl.  /: so/m hand effter hans Egen berettning skall hafve taget af Ee/n gl: Kongelig Stefning, so/m hand hos sig hafde beliggende :/  og saaledes Falskelig effterskrefvet hans May:ts høye Nafn, og Kongens Zeigl Svigagtig misbrugt  so/m widere af sam/m/e brefs indhold er at see og fornehme, og paa det saadan hans Falskhed udj alting Kunde blifve fuldKom/m/en, og af Ee/n foldige (enfoldige) des lettere troes  har hand og under sam/m/e bref ladet sette Welbr: Hr: Estatz-Raad Daahses \haand/, og saaledes udj mange maader sig høylig forseet, og effter at alt dette af hannem saaledes war fuldført og forrettet, og mange enfoldige indbildet at sam/m/e falske bref var Eet Rett Kongebref, har hand sig her fra, Stiltiende begifvet, og med taget før Ermelte sit besofvede Qvindfolck, og med hende omReist, først till Carmsund udj Stavanger Lehn, der i fra igie/n till Bergen, hvor hand og af Kongens Foget her paa Steden er blefven arresterit og anholdet  der effter Ee/n og anden sinde, Særlig for Retten  da hand første gang blef Examinerit, negted saada/n hans Fal(skhed) at afvide, men forKlarede, der udj at were u-skyldig, og at sam/m/e bref hannem directe med poste/n fra Kiøbenhafn war opskichet, hvilche beKiendelse hand

 

1702: 3b

 

side/n igien frawigede, og Endelig so/m før Ermelt wedgich udj des Falskhed at were Ee/n begyndere og fuldEnder. Da om enskiønt hans halfve boe af Løsøre formedelst det begangne Leiermaal med Inger Farteins d:  till hans Kongl: May:ts ej till foren war forbrut, so/m dog her med der fore Kongen hiemfalder, saa dog formedelst hans begangne forseelse i det at effterskrifve Hr: Estatz-Raad Daahses Haand, er den effter Lougens 6te Bog  18 Capit:  6: art:  tillige med widere Straf alligevel hans May:ts hiemfalde/n, Men ofver alt befindes at Peder Rasmusens graaveste og største Falskhed Er bestaaen der udj at hand har weret saa dristig og sig har understaaet hans May:ts høye Nafn Falskelig at effterskrifve og Kongens Zeigl Svigagtelig at misbruge, og sam/m/e bref brugt till at besvige hans May:ts jnterresse, og sig med Qvindfolcket at fra wende den Straf de effter hans May:ts Loug well hafde fortient, Endog hand  /: so/m e/n ærlig arfve undersaatt og Tiener :/  effter guds, Kongens og Naturens Loug burde weret hans May:ts med Lif og blod fuld og troe, og ej gifvet aarsage, eller andre andledning, langt mindre Self  saaledes misbruge hans May:ts høye Nafn, og der wed giort sig u-werdig at Kaldes Ee/n troe Kongens underdan, Da som saada/n hans graafve adfær og dristige handling mod si/n Egen og alles woris aller Naadigste arfve Herre og Konge well hafver fortient støre Straf, end den der effter skrif(ver) en andens haand, eller den der forfalsker de af hans May:ts aller Naadigste udgifne brefve  haand og Zeigl, saa dog effterdj aller høyst bem:te hans Kongl: May:ts Loug ej widere der om Mentionerer, understaar Wj os iche so/m Ringe underdommere at fra wige Lougens ord, men den maa følge, hvor fore og her med for Rett Kiendes og afsiges, at Peder Rasmusen for si/n begangne forseelse effter Lougens 6te Bogs  18: Capt:  6te og 7de art:  (at b)ør miste si/n Ære, hans høyre Haand hannem at af

 

1702: 4

 

hugges, og effter Lougens Ermelte bogs 4: Capt:  10 art:  alt sit Jorde godtz till hans May:ts at hafve forbrut,

 

Den anden Sag angaaende Qvindfolcket Inger Farteins datter, om det begangne Leiermaal med Peder Rasmusen  so/m paa seeniste Ting till nu blef opsatt  blef nu atter igien paafordret, og paastod Kongl: M(ay:ts) Foget at hu/n baade bør bøde effter Lougen sine Leiermaals bøder, saa og fordj hu/n med Ee/n ægte Mand bort Reiste  at strafes so/m wedbør.

  Qvindfolcket Inger Farteins datter møtte, wiste indted till si/n befrielse ude/n allene sagde Ej at were afreist med Peder Rasmuse/n med si/n willie, me/n forKlarede at hu/n ej wiste hvor hand wilde hen reise, fulte hannem till Berge/n og der wilde tage tieniste, formodede der fore at were frj og forskaanet,

Afsagt,

Det indstefnte Qvindfolck Inger Farteins datter bør for si/n begangne forselse og Leiermaal med Peder Rasmuse/n at bøde effter Lougen 12 Lod Sølf, og formedelst hu/n med hanne/m bort Reiste so/m Ee/n Egte Mand, saa og for widere forargelse bør hu/n og Sig her fra Prestegieldet {sig} \at/ begifve, og ej sig her meere lade finde, saa frembt hu/n ej will udstaa widere Straf,

 

 

 

Dend 28: Martj blef Retten betient paa Hysingstad udj Føyens Skibrede, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Knud Hysingstad, med effterskrefne Laugrett, Andfind Hysingstad, Jørgen Øchland, Niels Hysingstad, Berent Lillebøe, Størck Hougland, Daniel Stue, Lars Wattne, og Hans Solhoug.

 

Kongl: May:ts Foget lod for Retten frem føre Een Landstryger wed Nafn Gabriel Isachsen, so/m for nogen tid skall hafve fra Staalet Ee/n Encke Qvinde udj Telle(marck)en i Chrestiansands Stifft wed Nafn Groe Biørns datter Ee/n stor deel, Kleder, Qvitler, Sølf og Penge

 

1702: 4b

 

foruden Een stor deel Madvare, saa so/m Ost og Smør, med meere, hvilche benefnte Qvindes 2de Sønner  Ved Nafn Torgie og Biørn Olsønner, so/m fra Tellemarcken og hid effter sam/m/e Landstryger og Tyf er hid Reist, hannem at oplede, medhafvende Eet Tingsvidne af Soren Skrifveren der paa Stede/n  Cornelius Paus, og af Amptmanden  welbr: Hr: Justitz Raad Adlar paateignet, som opreigner og Specificerer sam/m/e Deris Moders fra staalne Kaaster, dat: 15 Octbr: 1701  og paastod de 2de benefnte Mend  og begierede  at hvad hos denne Tyf findes dennem till hørende, det dennem igien maatte blifve antvordet, og formodede at Tyfve/n maatte strafes effter hans May:ts Loug og Forordning.

  Dend indstefnte Gabriel Isachsen  som war tilstede, wedstod at hafve Staalet fra sam/m/e Encke i Tellemarcken, og det nest afvigte Som/m/er wed Ols tider, forKlarede og at med hannem war Een Mand wed Nafn Olle, so/m Kom till hannem her i Etne, og de fultes ad øster udj Tellemarcken, og war der i nogle dager, i midlertid fultes denne benefnte Olle og hand till sam/m/en til denne bemelte Enckes gaard, og Olle gich op till gaarde/n, og opbrød huusene, og Een deel Kister, og udbar adskilligt  me/n denne Gabriel Isachse/n gich ej med hannem op till gaarde/n, me/n blef nede paa bøen igie/n, effterso/m hand bar frøgt at Folckene Skulle Kiende ha/m, tj hand war der Kiendt, men da Olle Kom op  da fantis ingen folck paa gaarde/n, me/n ware alle borte i Marcke/n eller paa Sætteren, og Olle Kom ned paa bøen till hannem og Robte ham op 3de gange, saa gich hand op, og da hand Kom op hafde hand udbaaret alt godtzet paa Marcken, og de bant det sam/m/e/n i 2de bører og bar det till Skouge/n og der deelte de det med hver andre og hver tog si/n halfve part, og Reiste saa lige der fra igien hid ofver Fieldet till Etne, og blef foromelte Tingsvidne for hanne/m oplæst, og alt Støchvis opreignet, og wedgich hand at have tillige med Olle staalet alt hvad der udj stod benefnt. Ee/n deel der af fantis og hos hannem, me/n Ee/n deel

 

1702: 5

 

sagde hand war borte og fortæret, og bestod alt det stolne godtz i effter følgende  Nemblig  Rede penge 13 Rdr:   4 Sølf Ringer á: 9 mrk:  er 6 Rdr:    4 pr: flade Sølf Spender og 4 pr: dito Løf Spender  á: 9 mrk:  er 6 Rdr:    3de forgylte Sølf Sølger  á: 4 mrk:  er 2 Rdr:    8 Qvitler  á: 1 Rdr:  er 8 Rdr:    1 Qvitel  Wæf af werdj 1 Rdr: 1 mrk: 8 s:    2de Røde Kledes Skiorter  á: 9 mrk:  er 3 Rdr:    Eet ofverlif med 12 Sølf Malger udj  af werdj 2 Rdr:    1 dito ude/n Malger  af werdj 2 mrk:    1 bo(muls?) Kledes Kaabe so/m er sønder skaare/n, og fantis der af nogle støcker  Kaabe/n af werdj 2 Rdr:    2de Wam/m/els Stacker  á: 1 Rdr:  er 2 Rdr:    2de ofverlif  á: 2 mrk:  er 4 mrk:    3de Røde baies uldenskiorter  á: 1 mrk:  er 3 mrk:    2de Kledes Kobuser af lys graat Klede  á: 4 mrk:  er 8 mrk:    2de læris Lagen  á: 1 mrk:  er 2 mrk:    1 hiem/m/e læritz Serck af werdj 3 mrk:    4 duger  hvor i blant war Ee/n blaa Randet  6 al: lang  1 Ringwefvet  7 al:  2de hiem/m/elæritz dito  Ee/n 6 á: 7 al:  og de/n ande/n 3 al:  alle af werdj 2 Rdr: 3 mrk:    Eet pr: Skindboxser med Lom/m/er og smaa Mesing Knapper udj  3 mrk:    1 Refle børse  1 Rdr: 3 mrk:    1 Krud hor/n og 1 hagl pung  1 mrk:    1 stor Mesing daase  1 mrk:    3 Hat Kleder  á: 1 mrk:  er 3 mrk:    3 blaa Roskes ForKleder  á: 12 s:  er 2 mrk: 4 s:    Ee/n deel Mands og Qvindes Skiorter  Nemblig effter Gabriels Egen berettning 6 støcker i tallet  af werdj 3 Rdr:    2 belter  á: 3 mrk:  er 1 Rdr:    8 pd: Engelsk Toback  á: 10 s:  Er 5 mrk:    Ee/n deel Skautt og Halskleder af werdj 1 Rdr:    her for uden Smør  omtrent 1 pund  og 5 gied oster  alt af werdj 1 Rdr:    so/m sig alt er beløbende till penge 69 Rdr: 4 mrk: 12 s:

  Gabriel Isachse/n blef till Spurt hvor hand war fød eller hvor hand hafde hiem/m/e, hand svarede at war fød i Mandals Ampt og i Mandals Prestegield, er nu omtrent 36 aar gl:  berettede ellers at hafve lert Smede handwerck i Arendall, \i/ 6 aars tid, siden Reiste till Tellemarcke/n og der opholt sig i 6 aars tid, blef saa gifft der paa stede/n  side/n Reiste hid till Stavanger og sig der opholt, saa V(el) so/m her i Bergenhuus Lehn paa 6 aars tid, hans Kone  Ved Naf/n Berette Salves datter  fult ha/m till Stavanger Lehn  der Reiste hu/n øster igie/n og ej lenger wilde følge

 

1702: 5b

 

hannem, og det omtrent for 4 aars tid side/n, Ko/m saa i lag med Eet Qvindfolck wed Nafn Ragnilde, og har hu/n fult hann: paa 3 aars tid, og i midlertid med hende auflet 2de bør/n  1 Sø/n og Ee/n datter, so/m Endnu er hos hannem  og er Qvindfolcket nu paa Hiertnes paa Brenes eller Bømelle/n, og berettede at hans Rette og Egte Qvinde endnu lefver og er øster i Tellemarcken, forKlarede og at hand med dette Qvindfolck Ragnilde har altid lefvet so/m det war hans Ege/n Egte Qvinde, har og sagt allesteder hvor hand har frem draget  at det war hans Ege/n huustrue, hand forKlarede og at hand aldrig till foren hafver staalet eller sig udj Tyfverj øfvet,  Hand blef widere tilspurt, hvad hand widere her udj hafde at sige, og om hand noget her i mod till si/n befrielse er widende  Hand svarede at hand ej noget er widende andet end hand forKlaret hafver, ej heller har noget at sige till si/n befrielse, setter det alt i guds og øfrighedens hender og bad om Naade

  desse 2de benefnte østmend forKlarede at deris Stabur war opbrøt, og side/n der inde hafde de opbrøt 6 Kister, og der af udtaget alt forskrefne,

  Gabriel Isachse/n forKlarede og her til sagde at hand iche war inde i Staburet, me/n well i Stuen, og for stue døren war Eet trælaas, so/m hans Cammerad opbrød, och saa gich de begge der ind, og drack Ee/n gang drecke so/m der stod, saa tagde og der den børse so/m for indført er, og bant saa det staalne godtz sam/m/en og gich der ud sam/m/e Nat af gaarden till Skougen, sagde og at indted lefvende Meniske war paa gaarde/n

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at denne Gabriel Isachsen for sit begangen Tyfverj bør effter hans May:ts Forordning at straffes med galgen, og der om war dom begierende

Afsagt

Af Gabriel Isachsens Egen beKiendelse, saa Vell so/m af de Staalne Kaaster som hand med sig fører  og nu her paa Tinget besigtiget  fornehmes, at hand sig har understaaet, tillige med en anden Landstryger wed Nafn Olle, om natte tide hos Ee/n Encke udj Tellemarcke/n wed Skeen  øster udj Norge, Nafnlig Groe Biørns

 

1702: 6

 

Datter, der at opbryde {om Natte tide} hendes Stabur, 6 Kister og Stuen  der af udstaalet baade Reede penge  Sølf  Kleder, Qvitler og andet, som nu er blefven wurderit for 69 Rdr: 4 mrk: 12 s:  og der med bort løbet og sig hid till stede/n forføyet, og saadan sit begangne Tyfverj dølget, indtill nu, hand her af de 2de Mend fra Tellemarcken tillige med fleere her af Sognet {hannem} \er/ antasted{e}, saa har hand og her for ude/n nu paa 4re aars tid effter hans Egen godvillige beKiendelse ligget udj Eet letferdeligt lefnet med Eet løst Qvindfolck wed Nafn Ragnilde, og med hende auflet 3de Børn, endog hand Endnu har si/n Egen Egte Huustru lefvende, {saa har} hand og i ald den tid hvor hand har omReist angifvet dette Qvindfolck fore at were hans Rette Egte Hustru, og Self wedstaar altid med hende at hafve søgt Seng so/m det war hans Egen Huustru, og Sig saaledes mod Lougens 6te Bogs  13: Capit:  24 og 25 art: høylig forseet, saa hand effter alt saadan Sagens omstendighed har fortient at døe,

  Thj Kiendes og her med afsiges at denne Gabriel Isachsen for saada/n \bem:te/ sit begangne graafve Tyfverj so/m hos hanne/m er antreffet og hand Self wedstaar, effter hans Kongl: May:ts aller Naadigste udgangne Forordning Dat: 4: Martj 1690  at straffes med Galgen, andre saadane Landstrygere og graafve Tyfve till afskye og forskreckelse

  Effter at Dommen saaledes war afsagt blef Gabriel Isackse/n till Spurt, om hand paa denne dom will Stefne eller apellere, hand gaf till giensvar Nej, at hand det ej enten will eller Kand giøre.

 

 

 

Dend 8 Maij blef holden almindelig Waarting paa Bielland med Fiære og Føyens Skibreders Almue, ofver werende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Tollef Hougland og Knud Hysingstad, med effter skrefne Laugrett af Fiære Skibrede.

  Joen Berge, Baar Wihofde, Olle Lindaas, Aarne Flaa(tene?)  Olle Førde, Jacob Hope, Tor Ervesvog og Chresten Wicke

 

1702: 6b

 

 

Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste Tingfred som sedvanligt,  sampt Fredliuste alle hans May:ts og andre Benificerede Skouge, at ingen der udj maa hugge eller hugge lade under Lougens Straf,  sampt at ingen at maa huuse eller hæle Fredløs mand eller Løsgengere under straf so/m wedbør

 

Publiceret hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forordning om Consuption paa Wi/n  brende wi/n og wi/n Ediche, dat: Kiøbenhaf/n d: 10: Febr: 1702

 

Publicerit hans Kongl: May:ts allernaadigste Skatte Forordning for indeverende aar, dat: 4 febr: 1702:

 

Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forordning om arfveskiffterne i Norge, so/m af Sorenskrifvere/n skall inde/n 6te uges dag effter skifftet holdet er  gifve denne/m beskrefve/n  og der effter tingliuses paa Laugtinget, dat: Kiøbenhaf/n dend 10: Septembr: A:o 1701:

 

Publicerit den satte Capitels taxt for nest afvigte aar  dat: Bergen d: 21 Novembr: 1701:

 

Lensmanden af Fiære Skibrede  Tollef Hougland  frem Kom for Rette/n og paa dend Danne Qvinde Ragnilde Johans datter Syndfør[s weigne], og indlagde Ee/n skrefftlig Stefning ofver hendes Egte Mand Halfvor Olse/n Syndfør, for hans udeblifvelse fra hende paa 5 aars tid, sam/m/e Stefning dat: 20 April 1702:

  Tor ErvesVaag og Lars Allendal hiemlede wed Eed at de Stefninge/n for Halfvor Olsen Syndføris boepel louglig hafver forKyndt,

  Halfvor Olsen Syndfør blef paaraabt, men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne, hvor fore Tollef Hougland paa Ragnilde Syndførs weigne begierede at her om Eet louglig Tingswidne hende maatte meddeelis, so/m hende blef bevilget.

 

Der effter blef Føyens Skibredes Sager foretage/n  og blef Rette/n betient med effterskrefne Laugrett  nemblig

  Niels Haalund, Chreste/n Hisken, Olle Alsvaag, Gunder Øchland  Niels Meehuus, Lars Rolsnes, Lars Øchland og Samuel Meeland, med Almue flere so/m Tinget søgte,

 

Publicerit Fendrich Morterj GrønVold og hans Kieriste Else

 

1702: 7

 

Elisabet Orning  deris udgifne Forpantings bref till WelEdle Hr: Mayor, paa Kattetvett, og helte/n i Orgnings Gaards Saug  till et frit brugelig pant i mod penge 100 Rdr:  dat: 24: Janu: 1702:

 

Dend Sag mellem Peder Jensen og Johane{s} Knuds datter Øchland angaaende Egte bøderne, so/m paa seeniste Høste ting blef optage/n, og møtte nu Peder Øchland paa sam/m/e si/n Qvindes weigne, og wedgich at were Kom/m/e/n for tillig, men forKlarede at hand tillige med hende tiente paa Orningsgaard, og blef hun der besofven, hvor fore Sage/n till Lænitz ting henvises  der af Kongl: May:ts Foget for bøderne at paatahle.

 

Herlof Wespestad hafde ladet Stefne Ee/n deel widner  nemblig, Torgier og Gregorius Holme, at giøre forKlaring om Ee/n deel ord so/m Øste/n Andall skall hafve talt om Herlof WesPedstad,  hafde og indstefnt Østen Andall till Wedermæle og widnerne at paa høre  parterne møtte paa alle sider, saa Vell so/m paa Øste/n Andals weigne hans Qvinde, Askier Haachens datter,

  Gregorius Holme effter giorte Eed forKlarede at neste afvigte Som/m/er i Slaattens tid paa Worland  da de der lefverede deris Fiske tiende, da Var og Østen Andall der paa steden  og de war alle drochne, da hørte hand at Østen Andall sagde at Peder Huuse og hans medbroder er en Kiercke tyf, tj de har stollet fra Kiercke/n tiere og boer, og sagde hand desse ord till Peder Huuse Self, me/n Peder Huuse svarede indted der till, widere wiste hand ej her om at profve,

  TorKild!! (Torgier?) Holme wed Eed widnede at hand paa sam/m/e tid som Gregorius omtalt war paa Worland Ee/n lørdag wed Kiercken, effterso/m der sam/m/e tid war Predichen, og war de alle sam/m/e/n drocke/n, da hørte hand at Øste/n Andall Ko/m i snack med Peder Huuse om nogen tiere till Kiercke/n  og sagde Øste/n Andall at Kiercke/n nu war well bred!! (tjærebred), da Sagde Peder \Huuse/  ieg brede og Kiercke/n well, me/n Øste/n Andal svarede  at du brede so/m Ee/n passelig mand, tj de war helte/n Kierelou der i blant, ej heller taalte du at

 

1702: 7b

 

at!! tiere/n Kaagte skichelig op, der effter gich TorKild i(nd) udj huuset og tente sig e/n pibe taabach, og ej hørte hvad da paserede, me/n da hand Kom ud igie/n  da hørde hand Ousten!! (Østen) sagde at Peder Huuse og Herlof Wespestad hafde taget 2de bord fra Kiercke/n, me/n Peder Huuse svarede at det skulde hand ej Kunde bevise at hand noge/n bord u-louglig hafde taget, sagde saa till Peder Huuse  du di/n Kiercke tyf, du har taget 2 bord fra Kiercken, widere wiste hand ej heller her om,

  Dette begierede Herlof WesPestad at maatte af Retten gifves beskrefven.

 

Dend Sag angaaende det Qvindfolck Inger Ols datter i HaaVig so/m fra neste ting till nu blef optagen  og møtte nu Qvindfolchet igien till Sagen at svare,  Fogden lefverede udj Rette/n Sogne Presten  dend Hederlige Mand Hr: Hans Rafnsbergs attest  baade om de/n beskylte dreng Gutorm Knudsens død, og om Qvindfolches barns daab, so/m formelder at drengen døde d: 7: Decembr: 1700:  og barnet blef Kresnet!! (kristnet/døpt) d: 5: Septembr: 1701:, sam/m/e atest dat: 29 Martj 1702:

  Fogden til Spurte hende enda om hun ingen ande/n barne Fader har hafft end so/m melt er, effterso/m Sporgementen gaar at hun skulle weret besofvet af Een ande/n, men hun gaf till giensvar at hu/n aldrig wed af ande/n Mand en!! (end) denne Gutorm Knudse/n so/m nu er død, og Erbød sig godvillig der paa at wilde aflegge sin Eed, ochsaa at inbem:te Dreng Gutor/m Knudsen nu er død  og bort døde Knap effter den tid at dette barn skulle hafve wore/n auflet  so/m blef hende og af Rette/n tilsted sin æd at aflegge,

  og giorde hun si/n Corporlige Eed  at ingen ande/n er Fader till hendes barn, og ingen ande/n, hvor fore Kongl: May:ts Foget protesterede  at hu/n sine Leiermaals bøder bør betalle  og der paa begierede Dom,

Afsagt

det indstefnte Qvindfolck Inger Ols datter bør for si/n begangne forseelse at bøde till hans Kongl: May:ts effter Lougen sine Leiermaals bøder 12 Lod Sølf  og det inde/n 15t/en dage under Nam og wurdering (i) hendes Eiendeele hvor det findes.

 

1702: 8

 

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Mogens Stocke/n for begangne Slagsmaal paa Olle ibm:  med formodning hand der for bør at lide effter Lougen,  Hafde og indstefnt Olle Stocke/n till wedermælle

  Mogens Stockens Qvinde Britte Paals datter møtte og berettede at hendes Mand war ej tilstede  me/n med Ee/n dansk mand till Bergen, og der fore ej denne gang Kand møde, berettede ellers at hand Louglig war Steffnt,  saa møtte og Olle Stocke/n, som berettede at Mogens slog hann: med Ee/n Staur omtrent for Een 4re ugers tid side/n, i hans pande,

  Mogens Stocke/n bør till neste ting at møde till denne Sag at svare, og skall da gaaes hvis Rett ere

 

Kongl: May:ts Foget hafde Stefnt Oluf Stocke/n formedelst hans Kon/n/e er Kom/m/e/n for tillig  med formoding hand der fore bør at bøde

  Olle Stocken møtte  wedgich at hans Qvinde war Kommen for tillig, me/n sagde at hand nu ej hafver noge/n penger till bødernes afbetalling,

Afsagt

Oluf Stocken bør sine og hans Qvindes Egtebøder  so/m er 3 Rdr: 2 mrk: 4 s:  inde/n 15ten dage at betalle under Na/m og wurdering i si/n boe,

 

Wermund Aandenes paa Egne og sin Stef Søns Baltzer Knudsen[s weigne]  og Lars Aandenes  hafde ladet Stefnt Siur Sætre for Ee/n wise som om dennem skall were digted, dennem till stor Spott og wanære  med formoding hun!! (han) der fore bør straffes effter Lougen,  hafde og indstefnt till widne Samuel Støtland, og Karj Michels datter  som er tilholdende paa Støtland, og er fød i Sigger waagen wed Folderøen, og har nu weret paa Støtland till huus i 2 Aars tid,

  Samuel Støtland frem Kom og forKlarede at for Ee/n 2 aars tid side/n blef der staale/n 3 werer paa Sættre  omtrent 14t/en dage for Juul, der effter hørtes denne wise af hans Kone og hans datter, so/m de hørde af Siur Sættres Kone, saa Ko/m og till hanne/m e/n og ande/n og sang sam/m/e wise so/m hafde hørt denne wise paa Sæt(re)

 

1702: 8b

 

  Siur Sætre møtte og ganske negtede at hans Qvinde denne wise digted hafver, begierede at Citanterne det maatte bevise,

  Wermund og Lars Aandenes lofvede det at wilde bevise, og begierede Dilation till neste ting  at de Kand faa indstefnt Samuel Støtlands Kone og datter,

Afsagt,

Sage/n optages till neste ting  hvor da Wermund og Lars Aandenes har at Stefne Samuel Støtlands Qvinde og datter, at af deris forKlaring Kand fornemes Sagens Rette sam/m/enheng, til sam/m/e tid har og Siur Sættres Huustru Self at møde till Sagen at svare, saa har og huusqvinde/n paa Støtland  Karj Michels datter  da at Comparere, og \om/ parterne ej for inde/n i mindelighed Kand forEenes  skall da gaaes hvis Rett er.

 

Dend Hederlige Mand Hr: Dirick Muus frem Kom for Retten og sig høylig beKlagede ofver Een deel Almue her i Storøens Sogn, som sig ej med de sedvanlige fløtnings penge will indfinde, og begierede der fore at Almuen maatte tilholdis sam/m/e penge at betalle  paa det hand till Kierckerne udj sine forRettninger Kand frem Komme, saa og begierede at Prestens medhielpere maatte beordris pengene paa Tiende boden  naar tiende/n betallis  at annam/m/e,  og svarede ald Almuen paa Tinget at de gierne wil betalle hvis penge i saa maade fordris, de iche heller sig har weigret dem at betalle, me/n dend Hederlige Mand beKlagede nest Ee/n Eeel!! (del?) Huus mends nachlesighed med sam/m/e penge at betalle

 

Hermand Welling hafver ladet Stefne Maren  Sl: Hr: Peder Olsens  formedelst hand nest lede/n høst led stor skade paa sit Kore/n formedelst Maren Tvettes gierdesgaards u-døgtighed, formodede at hu/n sam/m/e skade burde betalle,  hafde og stefnt till widne so/m skade/n skall hafve siunit  Lars og Aanund Horneland,

  Lars Horneland møtte og wed Eed forKlarede  at hand tillige med Aanund Horneland effter Wellings

 

1702: 9

 

begiering war paa Høyland og besigtigede ageren og Maren Tvettes gierdes gaard, og Kunde skade/n so/m paa agere/n skeed war i det Rengiste ej worderis mindre e\n/d for 4 tdr: Koren  og besaag h/an/d gierdes gaarde/n  og fant at Maren Tvettes Jerdegaards war nede sønder og u-døgtig, widere wiste hand ej her om,

  Aanund Horneland møtte iche  me/n af hans grande Lars ibm: forKlaredes at hand er Svag og holder wed Sengen, og der for ej Kunde møde,

Afsagt,

Som det Eene widne Aanund Horneland ej møder  men berettes at were Svag, saa paalegges hann: till neste ting at møde  sit widne og forKlaring om denne paastefnte Skade, saa har og Maren  Sl: Peder Olsens  till sam/m/e tid at møde  og skall da her om gaaes hvis Rett er

 

Fridrich Springpil hafde ladet Stefne Hermand Welling med skrifftlig Stefning for Een deel Fesk, Kore/n og Andet, saa vell for Ee/n Jegt so/m hand skall hafve bort sat og der ofver blefven borte, sam/m/e Stefning dat: 20 April 1702:

  Hermand Welling møtte og wedgich louglig at Vere Stefnt,

  Springpol indlagde udj Retten Eet byetingswidne af Byefogde/n i Berge/n Hans Ruus  og Eet Laugrett angaaende Jegtens foruløchelse, dat: 30 Januarij A:o 1702:

  Welling begierede Copie af hvad Documenter i Retten er indlagt  og Dilation till neste ting, at hand Kand svare till Sagen  og bewillgis Herman Welling saadan hans begiering, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Fridrich Springpil hafde ladet Stefne Niels Haalund formedelst hand skall hafve taget hans Machrel Nod og brugt i si/n waag tillige med sin Nod, og der ofver for derfvet baade Nod  og der for ude/n led skade paa sit fiskerj, formodende der fore at hand baade bør forskaffe hann: si/n Nod  og der for ude/n betalle hanne/m omKostning

 

1702: 9b

 

  Niels Haalund møtte og indlagde udj Retten Ee/n Seddel udgifven af Springpil till hann:  som melder at Niels Haalund skall hafve og bruge MachrelVaagen i Agestrøm/m/en  og der fore skall gifve i bøxsel penge 3 ½ Rdr:  og aarlig side/n i afgifft 3 Rdr:  og der i mod skulle Niels Haalund iche selge till anden (andre) Fisken end till hann: for saada/n betalling so/m andre will gifve  dat: 19: Octobr: 1698:  forKlarede ellers at hafve widne her udj  nemblig Brite Ols d: Haalund og Springpils Egen dreng, so/m o/m Noden skall widne,

Afsagt

Sagen beroer till neste ting  till hvilche/n tid parterne har at møde, og har Niels Haalund i midlertid at stefne sine paaberaabte widne  og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Publicerit dend Hederlige Mand Hr: Jonas Olsens obligation og forpantings bref till Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen  lydende paa Capital 33 Rdr: 3 mrk: 8 s:  for hvis Sum/m/a hand till underpant pant setter 3: Spand Sm:  ¾ Hud udj Prestegaarden Tyse, dat: Tyse d: 30: Decembr: 1701:

 

Publicerit Chrestian Magnuses udgifne skiøde till deris Welbr: Cammeraader og General Toldforwaltere Norden Fields, Hendrich Rye og Hans Skrøder  paa Eet huus Staaende paa Eldøe/n her paa Storøe/n, imod penge 160 Rdr:  dat: 20: Martj 1702:

 

Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsell seddel till welEdle og Welbr: Hr: Cammeraad og General Toldforwalter Hendrich Rye paa ½ Løb Sm: og ½ huud i Eldøen  mod første bøxsell 7 ½ Rdr:  dat: 23 Martj 1702:

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Lensmande/n Knud Hysingstad,  Andfind, Johanes og Niels sampt Matis Hysingstad  till at giøre forKlaring hvorledes dend Tyf Gabriel Isachsen so/m for Kort tid side/n war dømbt till galgen og igien af fengselet udKom

 

1702: 10

 

  Kongl: May:ts Foget till Spurte Lensmande/n og Andf(ind) sampt de andre indstefnte Mend, om hand iche lefver(ede) dennem denne Tyf med Jer/n baade paa hender \og/ føder   hand til Spurte dennem for det andet om hand iche befallede dennem at forware Tyfven stedtze i Jer/n, og om hand iche befallede dennem at de skulle binde hans hender altid paa hans Ryg, paa det at hand ej skulle undKom/m/e   de svarede Ja  at Fogden det giorde

  saa till Spurte hand Sæbiørn og Knud Rom/m/etvet om hand iche med dennem sente bud till desse Mend paa Hysingstad  at de well skulle paaagte og forware tyfven baade med Jer/n og baand, hvor till de svarede Ja  at Fogden det giorde, de og førde sam/m/e budskab till Hysingstad Mendene, hvilchet de og wedstod

  Anders Baarsen  boer i Sævere Hagen  og Niels ibm:  blef af Fogden till Spurt hvem dennem befallede at indhendte Tyfvens Taske eller Hore, so/m da war paa Bøm/m/elle/n, de svarede at de udreiste effter Tyfvens begiering og hente hende ind, saa førte De hende ud igien  og fich de hver for deris u-mage Eet halft hundrede Sild som sam/m/e Hore dennem lefvere,

  Fogde/n till Spurte Hysingstad Mendene paa hvad maade og paa hvad tid hand bort gich, de svarede at om afften  da de lagde sig ned  da laag Tyfven med Jer/n baade paa hender og føder, og effter Midnat da sagnede de Tyfven  og de stod op og saag effter hannem, da fant de Jernet i Halmen liggende  og war Bolten paa Fødderne Sønder  me/n Jernet paa henderne war helt me/n laaset war oppe

  Dend Hederlige Mand Hr: Dirich Muus forKlarede  at hand Ee/n dag eller toe før hand udbrød af Jernet  og wilde paa sit Embeds weigne besøge hannem  og da hand der Kom gich hand ind udj Lensmandens Stue, der war Tyfven iche, men udj Andfinds Stue, me/n hans dreng war udj gaarde/n, da saag hand at Tyfve/n gich med henderne løse og hafvde ingen Jer/n paa, og Tyfven bad Self Mendene paa gaarden at de wilde Sette Jer/n paa hanne/m før hand Kom ind til Preste/n

 

1702: 10b

 

  Kongl: May:ts Foget begierede at alt dette maatte indføris till widere effterRettning om fornøden giøris

 

 

 

Dend 8 Maij ware Vj  nemblig Sorenskrifveren Peder Heiberg  Lensmand Knud Hysingstad, Niels Haalund, Chresten Hisken, {Olle} \Gunder/ Øchland, Olle Alsvaag og Niels Meehuus, Eedsorne Laugrettes mend udj Føyens Skibrede, effter Kongl: May:ts Tolder paa Sundhords Toldsted, Sr: Anders Tønders begiering forsamlede paa Eldøen her paa Storøen, hvor Vj da effter hans begiering besigtigede og Siunede de huuse der bestaaende  som hand Self i boer, og till Toldbod er Kiøbt og henlagt, og des brøstfeldighed Taxerede, og bestod den i effter følgende maade

  1:  Daglig Stuen will paa dend Søre Side forbedres med nyt bordtag, efftersom det som der nu er bestaaende ganske er forRaadnet  hvor till will bruges 3 tylter bord  á: 20 s:  er 3 mrk: 12 s:   udj den westre gafvell will og till bordtag 2 tylter bord  á: 20 s:  er 2 mrk: 8 s:   Taget paa begge sider will forbedres med 12 w: Nefver  á: 8 s:  er 1 Rdr:

  2:  Kielder lofftet will udj den Søre Ende forbedres med 2 ½ tylt bord  á: 20 s:  er 3 mrk: 2 s:   taget paa sam/m/e lofft will paa begge sider forbedres med 12 w: Nefver á: 8 s:  er 1 Rdr

  3:  Nyestuen fantis god og tem/m/elig wed Magt, dog will taget paa den Søre side forbedres med 3 w: Nefver  á: 8 s:  er 1 mrk: 8 s:

  4:  Ildhuuset will ganske i grund nedrifves, effterso/m det i alle maader er forRaadnet, og will igien till des opbyggelse i det Ringeste 10 tylter bord  á: 20 s:  er 2 Rdr: 8 s:   10 tylter Huun  á: 8 s:  er 5 mrk:   14 Sperer will Koste 2 mrk:

  5:  Kielderen er paa den Søre Side i Muren fordervet, saa e/n stor deel staar till nedfals, will Koste med Kalck og arbeidslø/n udj det Ringeste 1 Rdr:

  6:  Laden will forbedres ofver alt med 2 tylter Huun  á: 8 s:  er 1 mrk:   paa Taget till des forbedring 2 w: Nefver  er 1 mrk:

  7:  Floeren befantis i alle maader god og forsvarlig

  8:  de 2de smaa Contorer som i Forstuen er opbiugt, befantis og at were døgtig ude/n noge/n brøstfeldighed

  og will alt dette forskrefne Koste at bygge og Reparere

 

1702: 11

 

som følger   paa dagligstuen og Kielderlofftet, sampt nystu(en) will Koste i det Ringeste till arbeidslø/n 1 Rdr:   paa Ildhu(set) des Reparations beKostning will i det Ringeste opnaa 4 Rdr:   paa Lade/n will i arbeidslø/n beKostes 1 mrk: 8 s:

  og beløber sig saa forskrefne huusers Reparation udj alt till 13 Rdr: 3 mrk: 14 s:

  og begierede Sr: Anders Tønder, at dette maatte antegnis og hannem beskrefven meddeelis  hannem i fremtide/n till effterRettning og befrielse

 

 

 

Dend 9 Maij blef Retten betient paa Sioe udj Skaanewigs Skibrede  Een Halsnøe Closters Jord, ofver werende udj Sr: Frimands Sted Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Johanes Sioe, med effterskrefne Laugret af Halsnøe Closters Almue, Clas Sættre, Olle Sæbøe, Lars Lande, Johanes Eie, Lars Sættre  Knud Sæbøe, Lars Fielland og Rasmus Lande,

  Hvor da Sr: Peder Jensen lod for Retten fremføre 2de Landstrygere  dend Eene wed Nafn Olle Johansen og den anden Haacken Guldbrandsen, som begge for nogle dage side/n her paa Closteret er antastet og anholdet, formedelst de med ledig gang er befunden, till at giøre forKlaring baade om deris forhold og Reise, og blef først frem Kaldet

  Olle Johansen  som af Rette/n   1:  blef til Spurt hvor hand er barn fød, hand gaf til giensvar at hand er fød paa Een gaard wed Nafn Frackhou!! (Freckhou) paa Holsnøyen Norden for Bergen i Hammers Gield, hvor hans Forældre holt huus, so/m Een huusmand, war saa hieme hos sine Forældre paa 13 Aars tid  hvor da hans Forældre bort døde, Reiste hand till Bergen og der tiente ingen  men Arbeidede for folck med wed at bære og andet meere so/m hand Kunde formaa paa 3 eller 4 aars tid, blef saa udskrefven till Soldat under Capit: Cuscheruns Compagnie i Nordhords Fogderie  og blef skrefven i sam/m/e Legd so/m hand war fød  nemblig paa Freckhou, og Ko/m saa ud med Soldaterne i seeniste Krig med Sverig, till Bahuus, og tiente der i 5 aars tid, Ko/m saa hie/m igien till Nordhords Fogderie, og blef saa for sin u-døgtighed og Svaghed i si/n Ryg af tieniste/n forløfvet, og fich saa pas af Obriste

 

1702: 11b

 

Cuscherun, hvilche pas siden blef hannem fra Staale/n i Sandvige/n omtrent 4re eller 5 aar der effter, Reiste saa till Bergen da hand fich sit pas fra Compagniet  og der igien arbeidede i 9 aars tid  blef da gifft, med Ee/n Soldater Encke wed Nafn Syneve Daniels datter, og boede i Sandvige/n omtrent 6 eller 7 aar, hand blef og sam/m/e/n wiet med si/n Kone af Hr: Robert Feif, er saa nestlede/n høst Reist her hiem paa landet at besøge si/n Kones Folck i Ølle/n og paa Bieoestranden!! (Bjoestranden), har i midlertid tilholdet paa Domenes hos Johanes ibm:, og Reiste fra hans gaard for 12 eller 13 dage side/n ind ad Ølle/n, Ettne  Skaanewigs Skibrede, Qvindhæret, ud om Huusnes og hid paa Holsnøen, hand blef till Spurt om hand iche hafde noget pas, me/n hand svarede Nej  at hand ej noget hafver, men er hannem fra staale/n,  Peder Jense/n forKlarede  at da hand blef tage/n og hand spurde hann: om pas, da svarede hand at det er hieme, hvilchet og Olle Johanse/n wedgich at hafve sagt,  hand blef till Spurt om hand nogenstedtz i denne waarwinde eller ande/n tid har begieret at arbeide hos gaat folck for si/n føde, me/n hand svarede Nej  hand sig ingenstedtz der till har angifvet ude/n allene hos sin Svoger Joe/n Indbiue,  Hand blef widere til Spurt om hand lenge har sig med trøgle/n opholdet  hand svarede at hand om Som/m/ere/n altid mens hand boede i Sandvigen med hans Kone  Reiste her hie/m paa landet at trygle sit brød, saa og norde/n for Berge/n og i Oster og Ham/m/ers gield   hand blef till Spurt hvor hand Ko/m i lag med de/n ande/n Mand so/m war med hannem, hand svarede at hand o/m Søndag \8te dage/ Ko/m i lag med hanne/m paa Wandnes,

  der effter blef den ande/n  Haacken Guldbrandsen  frem Kom/m/e/n og til Spurt hvor hand er barnfød, hand svarede at hand er fød i Røldall paa Een gaard Kaldes Grytte, og war hieme hos sine Forældre till hand war omtrent 10 aar gl:  i midlertid war paa Ee/n gaard tet wed Kiercke/n og tiente der for gietle dreng Ee/n Som/m/er, om wintere/n war hieme igie/n, me/n ej wed hvad gaarde/n heder, Kom saa Ee/n Mand wed Nafn Hans Huustveit af Tellemarcke/n till Røldal og wilde Kiøbe hester  og hand tog hannem med sig der he/n  og tiente hann: paa 8 aars tid, Reiste

 

1702: 12

 

saa hid igien till Suldall og arbeidede der hos en Mand (Een?) Som/m/er, Reiste saa der fra till Fiordene i Ryefylcke Fogderie  hvor hand nu har weret paa 20 aars tid, og har woren (gift?) paa 7 eller 8 aars tid, og blef wid (wied) af Hr: Samuel Wige(dal?)  og er hans qvinde fød i Aackre fiorden  sagde widere at hand i midlertid har gaaet om bøygden at betle med sin qvinde og 2de bør/n, men der hos sagde ej noget at hafve staale/n eller andet undt!! (ondt) forrettet,

  Peder Jensen paastod at desse landstrygere bør anseeis med straf effter Louge/n med Fengsell og Arbeide paa nogen tid, og der o/m war do/m begierende.

  ellers beKiendte Haacken Guldbrandsen at hand iche nu paa 1 ½ aars tid har gaaet till alters  effterso/m tyfven fra stal ha/m sit pas og si/n Seddel, endog Hr: Samuel i Wigedal mange gange till fore/n hann: hafde annam/m/et, men da paset war borte Vilde hand ej hann: annam/m/e,  hand blef widere til Spurt om hand med sin qvinde er hvid!! (viet) eller Fæst, men hand svarede at hand ej Kand negte at hand jo har med hende har auflet Eet barn  og ej enten med hende er Fæst eller Wid!! (viet), men dog har lefvet med hende so/m det war hans Egen huustru, det Eene barn hafde hun før hun Ko/m ilag med hanne/m,

  Saa blef atter den ande/n  Olle Johansen  igien indKaldet  og blef hand igie/n formanet at sige si/n Sandhed, og beKiendte hand at hand med si/n qvinde ej ente/n er Fest eller Copulerit, me/n hvad hand till fore/n beKiendte  at Hr: Robbert Wiede dennem sam/m/e/n  det har hand sagt fordj hand mente at hand der med skulle slippe, og har hand nu paa 7 aars tid lefvet med dette qvindfolck som det war hans Egen Qvinde, men ej med hende har auflet noget barn,

  Dernest blef Olle Johansens qvindfolck  wed Nafn Syneve Daniels datter  indKaldet  so/m sagde sig at were barn fød paa Wallestrande/n i Fiære Skibrede her i Sundhords Fogderie, og war hun nogle aar hieme  side/n Reiste hun till Ryefølcke og tiente der paa

 

1702: 12b

 

(ad)skillige steder, Reiste saa der fra till Bergen og Ko/m till Ee/n Wasker Qvinde wed Nafn Marite Jens d: i Sandwigen, og war hos hende i 3 aars tid, Kom saa i EgteSkab med Een gl: Mand og Soldat wed Nafn Torckild Erichse/n  og lefvede med hannem 11 aars tid  og fich med hannem Eet pige barn, og effter hans død sad Encke i 4re aar, saa fich hu/n denne Mand Olle Johansen  og blef wid af Hr: Robert, og har hafft med denne Mand Eet barn so/m blef Kaldet Torckild, og døde straxst effter daaben dage/n effter det war fød, og har saa lefvet med denne Mand i Egteskab paa 4re aars tid, og er nu 3 aar side/n det siste barn døde, og siger sig nu at Vere 60 aar, og effter at hun blef formanet at sige si/n Sandhed  da beKiendte hun at hun ej med Denne hendes Mand enten er wid eller Fest, men har altid lefvet med hannem som si/n Egte Mand,

  Olle Johansen blef atter indKaldet  og beKiendte hand nu at hans Kon/n/e eller hore med hannem har auflet Eet drengebarn  som straxst effter daabe/n er børt!! (bort) død  og føde hun sam/m/e bar/n paa Findøe/n wed Stavanger i Ryefølcke Fogderie omtrent for 5 eller 6 aar side/n  og berettede der for ude/n at hun med si/n første Mand har auflet 2de Sønner, som begge ere døde,

  Qvinden Syneve Daniels d: blef atter indført  og beKiente hun nu at hendes barn blef fød paa Findøe/n, og der i Kiercke gaarde/n blef begrafve/n om Søndagen, og fød om Løfverdagen, widere Kunde Mand ej hos hende denne sinde faa at wide,

  me/n Sage/n beroer till i Morge/n  hvor da atter desse landstrygere har at møde till widere Examen.

 

Dend 10: Maij blef atter Retten betient paa Sioe udj forindførte Laugrettes ofverwerelse,

  og blef atter forbenefnte Landstrygere for Retten frem ført  og frem Kom først

  Olle Johansen, so/m atter blef formanet sin Sandhed at udsige, og forKlarede at hvad hand i gaar beKiente om at \hafve/ weret Soldat  det war ej Sandhed, me/n har ej nogen tid tient Kongen, men hand sagde det fordj hand meente der med at skulle slippe, og for de/n aarsage lidelig medhandles,

 

1702: 13

 

hand berettede at hand og ej heller har gaaet till guds bord paa 1 ½ aars tid, og hand har weret fra Bergen ald side/n den tid,  berettede ellers at were mod 60 Aar gl:

  der effter blef Qvindfolcket Syneve Daniels datter indKaldet og til Spurt hvor lenge det er siden hun gich till guds bord, hun gaf till giensvar at hun nu ej i 5 aar har gaaet  ej heller denne hendes Mand, og effter at hun atter der om blef til Spurt  forKlarede hun at det war 7 aar siden hun gich till herrens Nadere,

  der nest blef Haacken Guldbrandsen frem Kaldet og formanet at sige si/n Sandhed, og beKiendte hand at hand ej har gaaet til alters paa 2 Aars [tid]?  og gich da for Ee/n Prest i Tellemarcken wed Nafn Hr: Aanund, beKiendte og at hand i gaar beKiendte at hafve gaaet for Hr: Samuel i Wigedal, det hafde hand ej giort  men war usant, og det maatte hand sige for hand Kunde des snarere slippe

  der effter blef de alle tre indKaldet  og beKiendte da Olle Johansen at hand ej heller har gaaet till alters side/n hand Ko/m i lag med dette qvindfolck, so/m er nu meere end 6 eller 7 aar side/n, og beKiendte nu qvindfolcket at det er omtrent 11 Aar side/n hun gich till alters, widere Kunde mand ej af dennem denne sinde faa at wide, begierede ichun Naade og ej Rett

  Peder Jensen paastod at de andre till Exempel bør straffes, paa det at med saadane landstrygere som nu anstunder, er mange og farlige  Een gang Kand Statueris Exempel, og der o/m war do/m begierende  og blef der fore saaledes

Kiendt og afsagt,

Som af desse 2de Mend Oluf Johansen og Haacken Guldbrandsens Egen beKiendelse er fornum/m/et, at de nu i lang tid so/m løsgængere og landstrygere har streppet om landet, og sig med betlerj og trygle/n opholdet, Endog de i alle maader paa deris lem/m/er ere freske, føre og ude/n nogen Sygdom belade/n, og ej i midlertid hos noget!! (nogen) andmeldet om arbeide for føde og Kleder at anholde, hvilchet alt er stridig

 

1702: 13b

 

(im)od Lougens 3die bogs  21: Capt:  16: og 17 artickel, saa Vell so/m den der om udgangne hans Excell: Hr: Geheime Raad og Vice Statholder Gabels høye Ordre  dat: 17 Septembr: 1700:  hvor fore ej annerledes Kand Kiendes og dømmes, End jo desse landstrygere og løsgere!! (løsgengere), so/m nu i mange maader sig høylig udj Een og ande/n maade har forset!! (forseet), jo bør at straffes udj Jer/n  og arbeide paa Bremerhol/m i Jer/n paa 3 aars tid  andre saadane till merckelig afskye og forskreckelse, og Qvindfolcket Syneve Daniels datter inde/n 3de Sollemercker at Røm/m/e dette ampt, saa frembt hun ej  om hun her side/n betreffes  will were høyere straf under gifven.

 

 

 

Dend 22 Maij blef Retten betient paa Floernes udj Opdals Skibrede  Een Halsnøe Closters Jord, ofverwerende paa Sr: Frimands weigne Monss: Peder Jensen Smift, Closter Lensmande/n Haacke/n Skaarpe/n, med effterskrefne Laugret  Olle Langeland, Olle Toffte  Samson N: Waage, Niels Flacke  Wellem Huckenes, Even Nesthuus, Anders Tvett og Aamund Mælland,

 

Hvor da Sr: Frimand og Hr: Petter Hendrichsen hafde ladet Stefne opsidere/n og Leilendingen paa Ermelte gaard Flornes  nafnlig Mads Axselse/n, og hans Hustru Ziselle Floernes  formedelst de begge  saa well qvinde/n i si/n Enckestand som hand  siden hand gaarde/n Festede  ilde skall hafve forhugget den der tilliggende Skoug, saa Vell till Tøm/m/er som Lim Weed, med begiering wj louglig Skougen wilde siune og besigtige, hvad skade der paa Skeed er, og at hvad meere hugget er end Lougen bevilger  at maatte effter Lougen tillige med Skade gield og Landnam were forbrut,

  Madtz Axselsen og hans \Feste/ huustru møtte begge og wedgich louglig at were stefnt, og forføyede wj os sambtlig udj Skougen, hvis gaard aarlig skylder udj Landskyld till Closteret ½ L: Sm:  1 bock sk: og 1 giedsk:  og till Hr: Petter Hendrichsen ½ Løb Sm:  so/m er till sam/m/e/n 1 L: Sm:  1 bocksk: og 1 giedsk;  og befant wj at were hugget i desse 3de nest forbj gangne Aaringer paa Closteretz part  17 tylter og 9 stocker Saug tøm/m/er  sampt 1 Jegt Lim Wed,  paa Hr: Petters Part  8 tylter og 2 stocker Saug tøm/m/er, sampt 2 Jegter Lim Weed

 

1702: 14

 

her af fra gaar først af Closteretz part 6 stocker som er skaaren i bord og till huusenes Reparation henlagt, noch af Hr: Petters part 2 stocker till sam/m/e brug, blifver saa igien paa Closteretz part 17 tylter 3 stocker Saug tøm/m/er, og paa Prestens part 8 tylter tøm/m/er, og Kand ej tylten af tøm/m/eret Reignes annerledes end Penge 5 ½ mrk:   Noch for hver Jegt Lim Wed tree Marck  beløber sig saa till sam/m/en Closteretz Hugster udj penge 16 Rdr: 1 mrk: 14 s:   og Hr: Petters part 8 Rdr: 2 mrk:  som giør till sam/m/e/n udj alt desse 3 aars hugster  24 Rdr: 3 mrk: 14 s:

  Peder Jensen paastod  at som wed denne besigtelse er fornom/m/et at Madtz Axselsen og hans Feste Qvinde wed denne Hugster har understaaet sig at Ruinere Flornes gaards Skoug, ej allene med tøm/m/er og stor hugster, mens og wed Lim Wed og smaa trælast, hvilche skoug dog er fredliust og ofver holden till andre hans Kongl: May:ts gaardes opbyggelse, som formedelst Mangel af skoug øde er befrøgtende, saa paastod hand og Krafftig satte i Rette, om Leilendinge/n iche effter Lougens 3die bogs  14 Capit:  34 art:  bør hafve forbrut hvis hugget er, og end nu i behold findes, og der for ude/n bøde skade gield og dobbelt Landnam, af det mod Lougen till andre bort solt er.  Og effterdj Skougen saaledes merckelig befindes at Vere Svecket wed dessen nu betredende graafve hugster, saa paastod hand og fastelig Leilendingen der fore bør meste sin Fæste, alt effter forbe:te Lougens alligerede Capit: tilhold, hvor udinden paa Sr: Joha/n Frimands weigne som forwalter ofver Halsnøe Closters godtz, saa og paa Sin Wær Fader Hr: Petter Hendrichsens Weigne en Rettmessig dom og Kiendelse er begierende  med den der Ved forwoldende omKostnings erstattning

  Madtz Axselsen her till svarede  at hand i sin tid  siden hand gaarde/n bøxslede  ej har hugget saa meget, og hvad meere hugget er, er skeed for hans tid, og formodede der fore at hand ej der fore si/n Jord hafde forbrut,

  Effter wanlig i mellem handling blef Sr: Peder Jensen paa Egne og sin Wer Faders weigne med Madtz Axselsen forEenet  at Madtz skall gifve hanne/m for Closter partens Skougskade 20 Rdr: i penge

 

1702: 14b

 

og (til sin Wer) Fader Hr: Petter for sin part 5 Rdr:  hvor i mod Leilendingen Self skall beholde hvis Lim Weed hugget er, og end nu i Skougen er bestaaende, hvor med de paa begge sider ware well fornøyede, og Ragte her paa hver Andre deris hender, med begier dette udj protocolen maatte anteignes  dennem alle till effterrettning,

 

Dend Sag mellem Hagtor Fuglebergs qvinde og Jon ibm:s qvinde Sirj Ols d:  om det paastefnte Skielderj, som paa nest afvigte Høsteting blef optagen, og møtte nu parterne paa alle sider, saa well so/m de indstefnte widner,  Sirj Ols datter berettede indted at hafve talt paa Hagtors qvindes ære, men begierede det hende maatte ofver beVises,  Peder Aamundsen Fugleberg forKlarede at dette Skielderj pasere {for} omtrent for 2 aar side/n,  Britte Madtzdatter forKlarede det sam/m/e,  Sirj Ols datter End nu so/m før her till svarede at hun iche i nogen maade har Skieldt Hagtors qvinde enten udj Een eller anden maade, wiste iche heller med Hagtors qvinde andet end det so/m ærligt er i alle maader,

  Hagtor Fugleberg paastod at hun for sin Skienderj bør bøde  og paastod omKostning

Afsagt,

som effter widnernis forKlaring fornehmes at det nu er hen wed 2 Aars tid siden dette Skielderj skulle Vere passerit, hvilchet er ofver den tid Lougen tillader at widner mod Eens benegtelse maa føris, saa effterdj Sirj Ols d: negter at hafve Skielt Hagtors qvinde, har og her for Retten forKlaret ej med Hagtors qvinde andet at were widende end alt det Een ærlig qvinde {Self} \Vel/ søm/m/er og anstaar i alle maader, hvor fore Sirj Ols dater for denne Sag frj Kiendes, og de paastefnte ord ej at Kom/m/e Hagtor eller hans qvinde till æris forKleining i {alle} \ noge/n / maader, og Sagen her med at were af ingen Werdj.

 

 

 

Dend 23 Maij blef Retten betient paa Egeland udj SkaaneVigs Skibrede, hvilche Jord Halsnøe Closter er underliggende  og skylder udj aarlig Landskyld 2 pd: Sm: og 1 bochsk:   ofver werende paa Sr: Frimands Weigne Monss: Peder Jensen Smidt  tillige med effterskrefne Laugrett

 

1702: 15

 

Johanes Sioe, Claus og Lars Sættre, Olle og (Knud S)æbøe  Lars Lande, Johanes Eie og Olle Tungesvig,

 

Hvor da Peder Jensen paa Sr: Frimands Weigne hafde ladet Stefne opsideren paa Ermelte gaard Egeland, formedelst hand sam/m/e gaards tilliggende Skoug ilde skall hafve forhugget, med begier wj des skade wille besigtige og hvad skade der paa skeed er, Peder Echeland tillige med Skadegield og Landnam, sampt omKostning maa(tte) til Kiendes at betalle,

  og begaf wj os tillige med opsideren Peder Egeland udj Skougen  des skade at siune  og befandt wj at were hugget i desse nest forbj gangne 3de aar  5 tylter 4 stocker Saug tøm/m/er, 3 tylter  7: Nie allen bielcker, 2 støcker 12 alle/n bielcker  og 2 tylter  9 stuer Stoved (Staved/Stafved) trær   og Kand tylten af tøm/m/eret ej anderledes wurderis end tylten for 5 mrk:  er 4 Rdr: 2 mrk: 13 ½ s:  saa fra gaar 2: Niealle/n trær so/m er forbrugt till torfvald paa huusene  er saa igien af det slags  3 tylter  5 bielcker, á: tylten á: 1 mrk: 12 s:  er 5 mrk: 15 2/3 s:   2 stocker 12 alle/n trær  er 8 s:   af Stafved stuene  á: støcket 3 s:  er 1 Rdr: 3 s:   giør saa till sam/m/en alle trende aars hugster  6 Rdr: 3 mrk: 8 s:  og so/m hans May:ts Loug ej tillader Ee/n Leilending meere at hugge end till hans halfve Landskyld  so/m sig aarlig er bedragende till 1 Rdr: 3 s:  giør till sam/m/en i tre aar  3 Rdr: 9 s:  og er da meere hugget end Lougen bevilger  3 Rdr: 2 mrk: 15 s:

  Peder Jensen paastod at som her nu er beliggende af ofvennefnte tøm/m/er  1 ½ tylt, det da bør were forbrut  og i det øfrige betale dend øfrige skade med Landnam effter Lougen, saa Vell so/m omKostning, og der om war Dom begierende

Afsagt,

Som befindes at opsideren Peder Egeland udj desse 3de nest forbj gangne aaringer har hugget udj hans gaards tilliggende Skoug udj alt med tøm/m/er, bielcker og Stafved  som sig effter wurdeeringen er bedragende till penge 6 Rdr: 3 mrk: 8 s:  Endog hand effter hans Kongl: May:ts Loug ej meere er berettiget end till den halfve Landskyld  so/m sig udj 3 aar bedrager 3 Rdr: 9 s:  og er da meere hugget end Lougen tillader  3 Rdr: 2 mrk: 15 s:  hvilche hugster effter Lougen till Eigere/n er Confisqverit, og som her nu wed stedet er beliggende af sam/m/e tøm/m/er  1 ½ tylter, saa annam/m/er Forwaltere/n Sr: Frimand

 

1702: 15b

 

(… …….) saa wit tilstrecker  og betaller Peder Egeland der (…….) Skade gield og Lannam!! (Landnam)  som sig udj alt er bedragende till 4 Rdr: 4 mrk: 6 s:, saa Vell som udj foraarsagede omKostning Nie Marck danske  og det alt inde/n 15te/n dage under Nam og wurdering i si/n boe

 

Peder Jensen hafde og ladet stefne Peder Egeland formedelst hand skall hafve u-louglig hugget udj Muncketeig skoug  som Halsnøe Closter er till hørende  Een deel trær og tøm/m/er  med formodning hand der fore baade bør straffes og skade/n betalle,

  Peder Egeland møtte og wedgich louglig at were stefnt, og her till svarede at hand iche wed at hafve hugget udj Muncketeigen, men allene udj hans Egen gaards Skoug, iche heller weed skifftet mellem Egeland og Moncketeigen, og iche heller har hugget widere end hans formand for hannem hugget haf/ve/r  begierede at Merckerne hannem maatte udwises, saa meener hand at der skall befindes hand ej noget i teigen hugget hafver.

  Olle og Knud Sæbøe forKlarede at de effter Peder Jensens begiering war udj Skougen paa Moncketeigen, og saag de da at der gich \en/ gl: Kiørsel wei af Moncketeigen og ind till Egeland, forKlarede og at hand siden paa Walle/n beKiendte for Peder Jensen at hand hafde hugget Een deel bielcke og stadved i Muncketeigen,

  Peder Egeland her till svarede at hand aldrig har hugget i Moncketeigen nogen trær  skall og befindes at hand ej noget hugget hafver

[Afsagt]

Som Peder Egeland negter noget udj Moncketeige/n at hafve hugget, men siger at det so/m hugget er  til hører hans Egen paa {Haa} boende gaardskoug, saa hen wises Sagen till Aastede/n  louglig at siune og besigtige hvem skougen som hugget er till hører  og {pa} om parterne ej forinde/n i mindelighed Kand forEenes, skall da om denne hugster gaaes hvis Ret er.

 

Joe/n Lande hafver stefnt Lars ibm: formedelst hand skall hafve skielt hannem for Een Skielm, hafde og indstefnt till widne Poul, Anders, og Marite Lande, hvilche alle møtte, og beKiendte louglig at were stefnt  og negtede Lars at hafve skielt Jon i nogen maade, meente og at det ej skall Kunde bevises,

  og Effter giorte Eed forKlarede Anders Lande at nest afvigte

 

1702: 16

 

Waar paa Lande stod Jon og Lars Lande og tallede med hin anden om Eet Haars (hest/hoppe), som Jon Lande wilde Kiøbe af Lars ibm:  og de Kunde ej forEenis om haarset, siden accorderede med hin anden der om, saa at Jon Kiøbte Haarset  og siden slog Kiøbet op igien og det ej wilde holde, side/n Kom de atter i ord sam/m/en igien, da sagde Lars Lande till Jon, du har giort som Een skielm og Een hunsvot  da svarede Jo/n, du skallt Self were Ee/n skielm, og aldrig blifve saa ærlig som ieg er, wiste saa ej widere her om at Profve.

  Poul Lande Effter giorte Eed widnede lige de sam/m/e ord som Anders Wundet hafver,

  Marite Ols datter  tiener Rasmus Lande, effter giorte Eed widnede lige saa som før er indført af de andre widner.

  Jo/n Lande satte i Rette at Lars for saada/n sit skielderj bør anseeis till straf effter Lougen.

  Peder Jensen paa Sr: Frimands weigne paastod  at saa so/m Lars Lande nogle ganger har weret till Tinge for u-rolighed indKaldet, og der fore og dømbt till bøder, saa formente og postod!! (paastod) hand at Lars Lande bør effter Lougens 6te bogs  21 Capit:  2 art:  anseeis, og der om war Dom begierende.

  Lars Lande forKlarede at hand ej noget med Jo/n Lande er widende end alt det so/m ærligt er, og hvad hand i saa maader hafver talt er skeed udj hastighed, lofvede her effter med hannem at lefve fredelig  hvor med og Jo/n Lande war benøyet, tilgaf hannem si/n forseelse og lofvede med hann: at were wenner og wel forligte.

  Lars Lande lofvede at wille gifve till Closter Forwaltere/n for si/n forseelse  4 Rdr:  hvor med Peder Jensen war benøyet  og Ragte der paa hver andre deris hender, hvor fore Sagen ej bør were af nogen Werdj men død og magtesløs  og ordene som talte ere ej at Kom/m/e Jo/n Lande till æris forKleining i nogen maade.

 

Peder Jensen hafde ladet stefne Britte Eies Dreng wed Nafn Hans Andersen formedelst hand skulle hafve hugget udj Closteretz skoug paa bøen baade Hasell og Older, med formodning hand der fore bør ansees effter Lougen  hafde og indstefnt till widne Claus og Lars Sættre

  Hans Andersen møtte iche, men Lensmanden berettede at hand er Soldat og nu paa Genera(l)

 

1702: 16b

 

M(øn)string, og der fore ej Kand møde, hiemlede dog at hand louglig er stefnt, hvor fore Sagen till neste ting beroer.

 

 

 

Dend 26: Maij blef Retten betient paa Røe udj Skaanevigs Skibrede  ofverwerende paa Sr: Johan Frimands weigne Monss: Peder Jensen Smidt, tillige med Closter Lensmanden Johanes Sioe, og effter skrefne Laugrett, Clas og Lars Sættre, Johanes Eie, Olle og Knud Sæbøe  og Tøris Meehuus

 

Hvor da Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet Stefne Lars Fielland formedelst hand skougen till hans bøxslede Jord Røe  Halsnøe Closter tilhørende, skyldig udj aarlig Landskyld ½ L: Sm:  Ilde skall hafve forhugget, med begier wj des Skade louglig wilde besigtige, og hvad skade der paa skeed er  hand tillige med Lannam!! (Landnam) effter Lougen maatte til Kiendes at betalle  saa Vel so/m foraarsagede omKostning.

  Lars Fielland møtte og wedstod louglig her om at Vere indstefnt,

  Og begaf Vj os der effter tillige med Lars Fielland udj Skougen  dens hugster at siune, og befant Vj effter flitig Ransagning at were hugget i desse 3de nest forbj gangne aaringer  2 tylter og 10 stocker Saug tøm/m/er, á: tylten 4 ½ mrk:  er 2 Rdr: 12 s:   4 støcker 14 allen bielcker  1 mrk: 5 s:   4 tylter og 9 bielcker  12 al: lange  á: 3 mrk:  er 2 Rdr: 2 mrk: 4 s:   15 tylter og 3 bielcker  Nie allen lange  á: 1 mrk: 8 s:  er 3 Rdr: 4 mrk: 14 s:   giør saa till sam/m/en desse aars hugster udj alt penge 8 Rdr: 3 mrk: 3 s:  og er saa meere hugget end Lougen tillader  6 Rdr: 3 mrk: 15 s:  hvilche skade Sr: Peder Jense/n paastod Lars Fielland tillige med Landnam og omKostning bør betalle, og der paa war dom begierende

Afsagt

Som effter flitig Siun og besigtelse fornehmes at Lars Fielland hafver i desse 3de nest forbigangne aaringer hugget udj hans Leiede gaard Røes Skoug udj alt effter wurderingen till penge 8 Rdr: 3 mrk: 3 s:  Endog hans May:ts Loug ej hannem hafver tilladt meere at hugge end til sin gaards halfve Landskyld  som er udj alt 1 Rdr: 5 mrk: 4 s:  og er da meere hugget en!! (end) Lougen tillader  6 Rdr: 3 mrk: 15 s:  hvilche Lars Fielland tillige med Landnam effter Lougen  som er 4 Rdr: 7 s:  og udj omKostning 2 Rdr:  {bør} till Sr: Frimand inde/n 15 dage bør betalle, under Nam og wurdering i si/n boe.

 

1702: 17

 

  Effter at Dom/m/en saaledes war afsagt, advarede (Pe)der Jens: Leilendingen Lars Fielland, at hand sig effterdags fra saadan graaf bielcke hugst, som skougen og gaarde/n er till Ruin, Endtholder, saa frembt hand iche will søgis og till tallis paa dens Fæste effter Lougen.

 

 

 

Dend 27: Maij blef Retten betient paa Sundnes udj Fielbergs Skibrede, som er Een Halsnøe Closters Jord, ofver werende paa Sr: Frimands Weigne hans Fuldmegtig Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Oluf Ryen, tillige med effterskrefne Laugrett, Matias Hixdal, Tøris Engelsgiær, Torbiørn Hamre, Peder Hougen, Niels Opeim, Olle Sæbøe og Tøris i Giære,

 

hvor da Sr: Frimand wed Monss: Peder Jensen hafde ladet Stefne Jens Sundnes, formedelst hand ilde skougen udj hans paaboende gaard skall hafve forhugget, hvilcke gaard skylder udj aarlig Landskyld till Halsnøe Closter 1 ½ Løber Smør, med begiær wj den louglig wilde besigtige, og hvad skade der paa er skeed, at opsideren Jens Sundnes der till maa svare  tillige med Landna/m effter Lougen, saa Vel som den der fore forwoldende omKostning,  og effter at Jens Sundnæs blef paaraabt og tilspurt om hand her om louglig er indstefnt, svarede hand Nej  at were louglig stefnt, men dog sagde at wille svarede!! (svare) till Sage/n alligevel, og der fore begierede at Sagen alligevel maatte fortfaris,

  og der paa begaf sig samptlig Laugrettet tillige med Lensmande/n og Jens Sundnes udj Skougen  des hugster at besigtige  og befant de effter louglig besigtigelse at Jens Sundnes hafde i desse nest forbi gangne aaringer at hafve hugget udj hans gaarde partes tilliggende skoug  8 tylter  9 alle/n bielcker  1 tylt:   7 stk: 12 al: bielcker    43 stuer  som Kunde tiene till Saug tøm/m/er, hvor af Kunde skiæris af hver stock i det høyeste 4 bord,  hvilcke Jens Sundnes foregifver at ere (vere) forbrugt till huusenes opbyggelse paa gaarde/n, saa Vel so/m till dens Reparation,  Noch 60 stuer smaat skoug, so/m har weret hugget ente/n till brendeved, garved eller ande/n smaa fornødenhed, so/m ej Kand were af noge/n werdj, mens forbrugt enten til brende eller (andet)  hvor fore det ej udj worderinge/n Kand indføris

 

1702: 17b

 

og so/m Lars Sundnes i ligemaade brugger udj gaarde/n 1 L: Sm: og 1 Hud, saa Vell so/m Jens Sundnes, saa paastod Jens Sundnes at hand ej meere Kand svare end till saa Vit som hand der udj hugget hafver  som er de/n halfve part af ofvennefnte Hugster, og forKlarede der hos at Hr: Anders Eliesen  Vice Pastor til Fielberg  har brugt den ande/n halfve part  so/m nu Lars bruger  udj 2 aars tid, og imillertid hugg udj skougen effter anpart, siden Kom till gaarde/n Gunner Sundnes Og brugt den sam/m/e halfve part udj Eet aar, so/m war neste forbj gangne aar  og hug i sin skoug effter anpart det aar, og widere forKlarede at skougen mellem desse parter er ganske ude/n nogen skiffte, men fællis skouge, hvor fore og hugstere/n er hugget i fællig, formodede der fore at hvad hugget er  det maatte Kom/m/e paa alle dennem  og ej paa han/n/e/m allene, og hvad till huusenes Reparation er andvent  det maatte hannem udj sam/m/e hugster gaatgiøris

  Monss: Peder Jensen paastod og protesterede  at effter som fornehmes at Jens Sundnes har hugget effter si/n Egen beKiendelse udj Samfelles Skoug, med den nye bøxslende Lars Sundnes, hvis part till foren wed Gunder Raasmand er Styret, og det meere end hans part Kand taalis, hvilche ieg fastelig paastod han iche burde till Kom/m/e, og dens tvistighed nermere Stefnes behøfvende, der forKlaris og at Jens Sundnes iche effter hans ordre till Lensmande/n louglig er Stefnt, sampt der for uden befindes at besigtelse Mendene iche hver for{e} sig Kand giøre forKlaring ofver deris betrefende hugster, som effter Lougen burde skee, om de ellers skulle Reignes for u-partiske, saa som deris gang ellers paa staais at Vere u-effter Rettlig, thj fornehmes med denne besigtelse indtil widere Stefnes, bør indeholdes, hvorda Jens Sundnes og Kand worde Stefnt for hvis hand wed begge parters Skougs bemegtigelse Kand til til!! tallis for effter Lougen   paastod ellers mod besigtelse mendene so/m den/n/e besigtelse giort og gaaet hafver  at so/m de ichun har gaaet udj udj!! Skougen effter Jens Sundnesis egen andvising med merckerne, saa Paastod hand at deris besigtelse desto meere bør Vere u-effterrettelig

 

1702: 18

 

  Der effter begaf Vj os ud  gaardens huuse saa Vit bygget og forbedret at besigte  og befant Vj at Vere paa huusene af for indførte hugster anvent, først Ee/n Røgstue opbygt, so/m till fore/n ej paa sam/m/e part fantis  der till anvent af det tøm/m/er so/m for Saugtøm/m/er er opteignet  3 ½ tylt, noch for sam/m/e hugster till Eet smale huus og laave/n eller lade/n  12 stk:  er til sam/m/e/n 4 ½ tylt, det øfrige der af anvent till bord, troe, bortag og andet till sam/m/e huuses nøtte, og paastod der fore Jens Sundnes at hvad baade paa huusene till dens nøtte, Reparation og biuning er anvent, saa Vel so/m hvad de forige Leilendinger har hugget i Skougen, det maatte han/n/em udj denne opteignede hugster gaatgiøris, og der paa war Een Retmesig dom begierende.

Afsagt

Som effter louglig besigtelse fornehmes at dend instefnte Jens Sundnes, ej udj hans gaards tilliggende Skoug annerledes hafver handlet end lougligt og Rett er, saa og befindis at hvad hugget er, det meste till gaardens huuses opbyggelse og dens Reparation er andvent, efftersom gaarde/n till fore/n med huuse ganske war {till} forderfvet, saa frj Kiendes Jens Sundnes saa wit hugsteren angaar for Sr: Frimands tiltalle, men hvad sig angaar Peder Jensens protestation mod besigtelse Mendene for deris skougegang belanger, da henvises det til louglig paatalle paa sine tilbørlige steder.

 

Peder Jensen hafde ladet Stefne Olle Dahle for begangen slagsmaal med Olle Øfrebøe, nest afvigte Som/m/er paa Øfrebøe  med formoding hand der for bør bøde effter Lougen,

  Olle Øfrebøe møtte og negtede ganske med nogen hafvet slaget, wed gich dog louglig her om at were stefnt,

  Peder Jensen paa Sr: Frimands weigne her til svarede at hand inge/n widner her o/m Kand fremskaffe  hvor fore hand begierede Sagen at maatte ophæfvis  hvor fore og Sage/n her med ej bør wære af noge/n Verdj

 

1702: 18b

 

 

 

Dend 29 Maij blef Retten betient paa Spidtzøen udj Føyens Skibrede, udj ofverwerelse af Bunde Lensmanden Knud Hysingstad og effterskrefne Laugrett, Niels Haalund, Chresten Hisken, Olle Alsvaag, Gunder Øchland, Miels Meehuus, Lars Rolsnes, Lars Øchland og Samuel Støtland

 

hvor da Sr: Frimand wed Monss: Peder Jensen hafde ladet Stefne Friderich Springpil  boende paa Fitie udj Waags Skibrede  med Skrifftlig Stefning, formedelst hand skall hafve hugget udj Een Skougeteig Spidsøen underliggende, hvilche teig er beliggende wed Folderøen, sam/m/e Stefning  dat: 20 April 1702:  fantis paaskrefven at Vere forKyndt d: 28: April nest effter, af Sæbiørn Bielland, Peder Eldøen, og Halfver Dahle,

  Ingaf saa der nest Een Missive fra Tor Hansen i Betlehie/m till Sr: Johan Frimand, hvor udj hand foregifver Springpil at hafve hugget udj førErmelte Skougeteig, dat: 1: Novembr: A:o 1701:   Der nest indlagde Ee/n Missive fra Sr: Joha/n Frimand till hannem, Sagen mod Springpil at udføre, dat: 13: Maij 1702:

  Tor Hansen Spidsøen og Aarne ibm: frem Kom og forKlarede at de nestleden Høst  tillige med 2de Mend  Samuel Stocke og Samuel Siggervaag, Reiste till Spidtzøe teigen og effter berretting wille erfahre hvorledes med Springpils skouge hugster udj Spidsøe teigen war beskaffet, og da de der hen Kom  fant de paa Ermelte Spidtzøe teigs Eene mercker liggende Een stor deel huggen tøm/m/er og Weed, hvilche de iche Kunde telle  men merckede det med Eet sært mercke, gich saa der fra op till gaarden Sætre, og med 2de Mend wilde forbyde Springpil sam/m/e tøm/m/er at bort føre, men fant iche nogen Menisker  uden allene Een tieniste pige, og de advarede hende at hun skulle sige det til Springpil  at hand ej tøm/m/eret till widere skulle bort føre, gich saa der fra i Skouge teigen, og fant stuene i Spitzøe teigen staaende,

  Sr: Fridrich Springpil møtte till Sagen at svare  og begierede Delation till neste ting, i midlertid begierede at hannem maatte meddeelis Copie baade af Tor Hansens bref till Sr: Frimand, saa Vell som og hvad

 

1702: 19

 

nu her om Protocholerit er, Weigrede sig og at nogen besigtelse denne sinde burde skee effterdj hand ej er stefnt till Teigen, men allene till Spidsøen,

  Samuel Stocke og Samuel Siggerwaagen  som af Sr: Peder Jensen war indstefnt till at widne om Springpils hugster  frem Kom, og effter giorte Eed forKlarede først Samuel Siggerwaag at hand tillige med Samuel Stocke effter Tor Hansens og Aarne Spidtzøens begiering war med dennem udj i Spidsøe teigen, at efftersee hvad hugster Springpil hafde øfvet udj teigen, da fant de Een stor deel Stocker og Weed, omtrent Een ottrings Ladning, liggende i Strande/n wed Spidtzøe teigen, hvilche Tor Hansen merckede  nemblig 3de stocker, der fra gich de op till Springpils gaard Sættre, og mente at finde Springpil eller andre som hafde hugget i Skouge/n  mens fant ingen  uden allene Een tieniste pige  Gurj Johanes datter, og spurte hende om Springpil iche er der, men hun svarede Nej, at hand war hiem Reist, der effter Spurte Tor Hansen om der iche war fleere Folck paa gaarde/n End hun allene, hun gaf till giensvar Nej, men begge drengene war iche heller tilstede, da sagde Tor Hansen End ydermeere till Pigen  Sig Springpil det at hand ej maa røre eller bort føre det huggen tøm/m/er og weed, førend Sagen griber Ende, saa og advarede hende at hun skulle sige Springpil, at hand ej maatte befatte sig med Spidtzøe teigens Skoug, der udj at hugge till widere, men hvad hans Egen Skoug angich, forbyder de ham ej i nogen maade,  da alt dette var forrettet gich de igien hiem

  Samuel Stocke widnede wed Eed lige de sam/m/e ord so/m Samuel Siggerwaag wundet hafver.

  Tor Hansen End ydermeere forKlarede at Springpil bort førte den arresterede Weed omtrent 14te/n dage effter arresten der paa war giort.

  Springpil end nu so/m før begierede Delation till neste ting,

  Peder Jensen paastod og begierede at med besigtelse/n nu maatte fortfaris, saa at nu tillige Kand gaa Dom udj Sagen, effter so/m Springpils udflugter ichun hensigtes till Sagens ophold og forlengelse

 

1702: 19b

 

Afsagt,

Effter Sr: Springpils begiering gifves Sagen Rom till dend 14: Julij først Kom/m/ende, hvor da parterne igie/n louglig har at møde, hvor mand da tillige Skade/n Kand siune og besigtige, og skall da widere gaaes hvis Rett er.

 

Sr: Johan Frimand hafde atter ladet Stefne Tor Hansen Spidtzøen for forige Reigning at betalle, so/m paa neste Høste ting blef op tagen, og møtte hand nu Self til Sagen at svare, og effter giorte Rigtig afReigning her for Retten, befantis Tor Hansen till Sr: Frimand at blifve Skyldig udj alt penge 28 Rdr: 4 mrk: 11 s:  dog der i mod till widere at gaat giøris Resterende bøxsell af Een Fiæring huud udj Spidsøyen  2 Rdr: 3 mrk:  som Tor Hansen foregifver ej effter sin bøxsel seddels indhold at hafve nødt, hvilche till widere saa wit det angaar blifver beroende, og beløber saa den øfrige fordring som Tor Hansen nu Endelig Skyldig blifver og Self wedstaar  penge 26 Rdr: 1 mrk: 11 s:  dog der udj indbereignet bøxsel Penge for ½ Løb Smør udj Spidsøen, hvilche penge Tor Hansen lofvede till Sr: Frimand at betalle inden 6 ugers tid,  hvor med Monss: Peder Jensen paa Frimands weigne war benøyet, men allene begierede Dom, at pengene till dend tid maatte betallis, hvor fore og Tor Hansen saadan sin forligelse og forpligt bør effter lefve under Lougens adfær.

 

Dend Sag med Jacob Eide at were Kom/m/e/n for tillig med si/n qvinde, blef atter frem Kaldet, og fremlade hand Sogne Prestens attest, hvor af fornehmes at hans huustru ej er Kom/m/en fortilig  hvor fore hand og her med frj Kiendes

 

Laugrettet af Halsnøe Closters godtz blef der effter nedsat  so/m er effterskrefne, Knud Tveit, Olle Skomsnes, Salamon Westvig, Salamo/n Leewaag, Michel Brandvige/n, Knud Rø/n/hol/m, Olle Nordhugle/n, og Johanes Nesse, ofverwerende paa Sr: Frimands weigne Monss: Peder Jense/n Smidt,

 

Dend Sag med Peder Nesse om det slagsmaal paa Rasmus ØyeJord, som paa seeniste ting till den/n/e tid blef op tagen, og møtte nu atter Peder Nesse, og end nu so/m

 

1702: 20

 

før negtede noget slagsmaal at hafve begaaet, iche heller er her om noge/n widner indstefnt, effterso/m Lensmande/n Sæbiør/n Bielland foregifver ej heller nogen widner i den/n/e Sag wed at skaffe, hvor fore Peder Nesse her med for denne Sag frj Kiendes

 

Dend Sag med Peder Eldøen om det begangne Slagsmaal med Lars Horneland paa Høyland, so/m paa neste ting till denne tid blef optage/n, og møtte Peder Eldøe/n till Sagen at svare, saa Vell so/m de indstefnte widner Gaute Eitzwaag og Jørgen Wespestad,

  Jørgen Wespestad wed Eed forKlarede at paa Høyland udj Sare  Sl: Hr: Natanels datters begrafvelse  war hand paa Høyland og tiente Encken der, da Kom hand ud og saag at Lars Horneland og Peder Eldøen, war sam/m/en og hafde hin anden i Haaret og Armene med wrede, og hand skilte dem ud fra hin anden,

  Gaute Eitzvaag effter giorte Eed forKlarede at hand ogsaa tiente hos Sare  Sl: Hr: Natanaels  paa Høyl: sam/m/e tid som Jørgen WesPestad omtaller, og hand Kom ud i gaarden og saag Lars Horneland og Peder Eldøen hafde fat paa hi/n ande/n og de falt begge ned paa Marcke/n, berettede og det war af wred hue, me/n de ware ganske drocke/n, det sam/m/e sagde og Jørgen Wespestad, widere wiste de ej her om

  Peder Jensen paastod at Peder Eldøen bør for begangen slagsmaal at bøde effter Lougen, saa Vell so/m den der wed foraarsagede omKostning, og der om war Dom begierende

  Peder Eldøen her till svarede at hand iche i nogen maade er widende om dette slagsmaal, effterso/m hand den gang war ganske drocken og beskiencket

Afsagt

Som med widne bevises at Peder Eldøen med wred hue har weret i Clam/m/erj \paa Høyland/, saa Endog baade widnerne og hand Self beretter at de alle ware meget drockne og beskenchet, saa dog bør hand denne sinde for saada/n si/n øfvet Clam/m/erj at bøde till Closteretz Forval(ter) 6: Lod Sølf  og udj omKostning 2 mrk:  alt inde/n 15te/n dage under Lougens adfær.

 

1702: 20b

 

 

Peder Jensen hafde ladet Stefne Eet Qvindfolck  til holdende hos Albregt Laadden paa Bømelle/n  wed Naf/n Brite Chrestophers datter for begangen Leiermaal, saa og till at giøre forKlaring hvem hendes barne Fader er

  Britte Chrestophersdatter blef paaRaabt men ej møtte  ej heller nogen paa hendes weigne,

  Lensmanden Sæbiørn Bielland hiemlede at hun louglig her om er indstefnt, hvor fore hende paalegges at møde till neste ting, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Dend Sag om Ysten Andall om det slagsmaal med Peder Skibevige/n, so/m paa neste ting blef optage/n, og møtte nu atter till Sage/n at svare, so/m negtede noget slagsmaal at hafve øfvet, her om war End nu ingen widner indstefnt, ej heller wiste Peder Jense/n nogen at forskaffe, hvor fore Øyste/n Andal for de/n Sag frj Kiendes

 

Peder Huuse og Herlof WesPestad hafde ladet Stefne Tosten Andal formedelst hand skall hafve skielt dennem begge paa deris ære nest afvigte Høst paa Worland, med formoding hand der fore bør anseeis   Ind gaf der om Eet tingswidne, tagen paa Føyens Skibredes ting d: 8 Maij nestavigt, om sam/m/e Skields ord

  Østen Andall møtte og her till svarede at hand iche hafde sagt at de hafde staalet nogen bord fra Kiercke/n  men wel sagde at de hafde taget bord, tj hand wed at Herlof har taget 2 bord af Kiercke Læm/m/en, men hvem dennem Eiede  det wiste hand iche, hafde og til widne indstefnt Jo/n Løning, so/m forKlarede at Herlof VesPestad hafde taget 2de bord af Kiercke Læm/m/en, da Østen Andal og hand stod der og arbeidede, men hvad widnerne hafde widnet om at Peder Huuse skulle hafve taget bord fra Kiercke/n  det har hand iche sagt  me/n war u-sandferdigt   Ellers forKlarede Østen Andall at Een deel af Almue/n hafde gifvet till Kiercken Een half Rixdr: till Lys, og det er iche heller giort Regenskab till Kircken fore,

 

1702: 21

 

Hvor i mod Peder Huuse og Herlof WesPestad svarede at den halfve daller er af Almuen gifvet, de og for den har giort Rigtig Regenskab, begierede hand anderledis wille bevise,

  Peder Jensen paa Sr: Frimands weigne protesterede  at efftersom det med et louglig tingswidne bevises at Ysten Andahl har Skielt Herlof Wespestad og Peder Huuse for Een Kiercke tyf, Ysten Andahl og nu for Rette/n offentlig tillegger dem tyfve Sag, hvilchet hand dog iche Kand bevise, hand end og ydermeere beskylder widnene  som paa lænetz ting deris Sandhed wed Eed tillstaaet hafver, at hafve Wundet u-sandferdigt, alt uden beviis, tj satte hand udj Rette, om Ysten Andahl iche bør anseeis till sine 60 Rdr: bøder og sine!! (sin) æris forKleining, som den der paalegger Erlige Folck saadan Skamfleck som Lougen til Lifsstraf hen tyder.

  Herlof WesPestad og Peder Huuse begierede dom udj Sagen

  Effter lang mellem handling blefve parterne for Retten forligte paa den maade at Østen Andal bad Peder Huuse og Herlof WesPestad for denne hans u-besindige ord og tilleg om forLadelse, og beKiendte ej med dennem andet at wide, end alt det som ærlige Mend wel søm/m/er og anstaar i alle maader, hvor med Peder Huuse og Herlof WesPestad ware benøyede, begierede ichun for det øfrige Ee/n fri Kiendelsis Dom, og deris omKostnings Erstatning, saa blef og Sr: Peder Jensen med Østen Andall forligt  at hand skall gifve hannem for denne sin graafve forseelse 27 Rdr:  og till de Fattige 3 Rdr:  hvor med og Peder Jensen war benøyet,

Afsagt,

Som Østen Andal nu her for Retten offentlig har bedet de Dannemend Peder Huuse og Herlof WesPestad om forladelse for sit u-bevislige tilleg mod dennem, og dennem der fore ErKleret  saa frj Kiendes de begge for sam/m/e tilleg, og Østen Andals u-besindige ord ej at Kom/m/e dennem till æris forKleinelse i nogen maade

 

1702: 21b

 

og der for uden betalle Een hver af dennem udj foraarsagede omKostning 1 ½ Rdr: inden 15te/n dage under Lougens adfær, Ilige maade betaller Østen Andal till Halsnøe Closters Forwalter for denne hans forseelse  effter hans Egen der om giorte for Eening  27 Rdr:  og till de Fattige 3 Rdr:  og det inde/n nest Kom/m/ende Mechaeli under Lougens adfær.

 

Peder Jensen hafde ladet stefne Jon Løning for begange/n Leiermaal med Eet qvindfolck Ingebor Samsons d: udj hans Egteskab, med formoding hand der fore bør bøde effter Lougen,

  Jo/n Løning møtte og wedstod si/n forseelse  og blef i wenlighed med Peder Jensen forEenit at skulle gifve hannem for denne si/n forseelse 22 Rdr:  hvor i mod hans boe og midler skall were u-rørte, hvor med og Peder Jensen sig lod benøye  og Ragte der paa hver andre deris hender, dog paa den maade at hand pengene till høste/n skall betale, som og Jo/n Løning lofvede at giøre

  hvor fore og Jo/n Løning sin forpligt bør effterlefve under Nam og Wurdering i si/n boe.

 

Peder Jensen hafver ladet Stefne Jo/n Løning formedelst hand skal hafve indtaget sin Fader Helge Løning indtil sig paa gaarde/n, og brugt Jorden med hannem  og det uden nogen bøxsel eller tilladelse, endog at Jo/n Løning Self allene har bøxslet Jorde/n, hafde og her om indstefnt till widne LensMande/n Sæbiør/n Bielland, Halfvor Dahle og Jens Hage,

  Jo/n Løning møtte og negtede ganske at hans Fader brugte noget i Jorde/n med hannem, men allene at hans Fader har weret hos hannem, og hiulpet hannem at arbeide hos hanne/m, me/n ej brugte Jorde/n

  Widnene møtte iche  uden Allene Lensmande/n Sæbiør/n Bielland, so/m wed Eed widnede  at da hand tillige med Peder Jensen war hos Jo/n Løning at opskrifve hans boe for hans begange/n leiermaal, da blant ande/n snack so/m fore falt sagde Helge Løning at hand brugte helten i Jorde/n med si/n Søn, og der fore Eiede helten i boen

 

1702: 22

 

hvor paa Lensmanden Sæbiørn Bielland aflagde sin Eed effter Lougen,

Afsagt,

Som de indstefnte widner nu ej møder, saa optagis Sagen till Neste ting, hvor da baade parter og Vidner har at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Peder Jensen hafde og ladet Stefne Helge Løning formedelst hand skall hafve brugt helten i Jorden og den ej bøxslet, med formoding hand der fore bør anseeis effter Lougen,

  Helge Løning møtte iche, mens hans Søn Peder Westevig svarede at hand ej war Vell tilpas, og der fore ej Kunde møde, wedgich dog louglig at were Stefnt, hvor fore ha/n paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Effter skrefne blef udnefnt nest Kom/m/ende ting at side Retten, Anders Børtvet, Aron Hetlesetter  Peder Graaf, Bertel N: Hugle/n, Halfvor Dahle, Peder Eldøen  Mons Bielland og Olle Spidtzøe/n

 

Olle Børtvet, Gunder Graaf og Knud Leevaag blef udnefnt at Reise till Laugtinget at aflegge si/n LaugrettesEed

 

Publicerit Sahl: Chrestopher Frimands udstede bøxsel seddel till Tore Hansen Spidtzøen paa ½ L: Sm: og ½ hud udj hans paaboende Jord Spidtzøe/n, dat: 21 Febr: 1696:

 

 

 

Dend 31: Maij blef Retten betient paa Wattne paa Storøen udj Føyens Skibrede, ofverwerende Lensmanden Knud Hysingstad  med effter skrefne Laugrett, Helge Føyen, Hans Solhaug, Størck Haugland, Berent Lillebøe, Niels og Andfind Hysingstad  og Daniel Stue

 

till hvilchen tid Sr: Johan Frimand wed Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet Stefne Opsiderne paa hans Eiende gaard Wattne  nemblig Lars og Ifver  formedelst de skal hafve forhugget deris gaards tilliggende skoug  med begier Wj den louglig wille besigtige, og hvad skade der paa skeed er  anteigne og wurdere, at Leilendingerne der fore effter Lougen maatte anseeis, og bruger Lars udj gaarde/n 2 Løber og 18 mrk: Sm:   Ifver  1 L: 9 mrk: S:   og Steffen ligesaa 1 L: 9 mrk: Sm:  og hafde Ifver ichun

 

1702: 22b

 

brugt sam/m/e Jord Eet aar, og Steffen nylig dette aar annammet sin part,

  og begaf Wj os samptlig tillige med Leilendingerne i Skougen, og effter des nøye opsiun befant at were hugget Een temelig deel tøm/m/er, bielcker og Stafved, og effter at Vj af Marcken hiem Kom blef Leilendingerne med Peder Jensen forEenit  at Lars skall gifve for de/n skade hand Skougen har till føyet  6 Rdr:   Ifver for si/n part  3 Rdr:  hvor med de alle side/n war benøyet, hvilche penge de og effter saadan deris godvillige forEening bør betalle til nest Kom/m/ende Høst under adfær effter Lougen

 

 

 

Dend 7: Junij blef Retten betient paa Sundhords Toldboe Ved Eldøen staaende, ofverwerende bunde Lensmanden Knud Hysingstad, Andfind og Matis ibm:  Eedsorne Laugrettes mend her i Føyens Skibrede.

 

Hvor da Viciteuren Hermand Welling wed Skriftlig Kaldseddel hafde ladet Stefne Fridrich Springpil  boende paa dend gaard Fitie udj Waags Skibrede her i Sundhors Fogderie  formedelst hand med Een deel Røget Lax wed Toldbode/n har antreffet, og der med ingen Toldseddel eller paseer seddel fulte, [Stevningen]?  dat: 22 Maij 1702:  fantis paaskrefven louglig at Vere forKyndt dend 24 dito af Knud og Johanes Hysingstad    forKlares ellers mundtlig at hand sam/m/e Lax  nemblig 2 W: og 1 pd:  har hand wed Toldstedet antreffet, og siunis hannem at det war hans aller Naadigste Herre og Konge till Skade og forminskelse i hans Told Rettighed.  Her foruden siuntis hannem at de Welbr: General Told forwaltere her wed war for u-rettet effterdj ingen passeer seddel der med fulte, forKlarede og at hand antreffede Laxsen mod Leervigen af hans tienistefolck, og ej wiste enten hand wilde selge den eller ej, og der fore dend antog,  Indgaf saa der nest hans Kongl: May:ts Aller Naadigste Forordning om Toldbetienternes jnqvissition, dat: 7: Maij 1701:   saa Vell som dend Forordning dat: 8 Aug: 1691:  og paastod der fore at Laxse/n burde Confisqveris, og der o/m war Ee/n Retmesig dom begierende.

  till Sagen at svare møtte paa Springpils weigne Pall Olse/n Bager, boende wed Ornings gaard, som indlagde sin skrefftlig Fuldmagt fra Springpil till denne Sag at svare, {dat:}  indgaf saa der nest Springpils skreftlig indleg  dat: Fitie dend 3 Junij 1702:

 

1702: 23

 

Indgaf saa der nest Hr: BorgeM: Pettersens attest  at Laxse/n hanne/m fra Springpil war tilsendt og Tolde/n der af at skulle svare, dat: 16: Maij 1702:    frem førte og for Retten 3de Springpils tieniste Folck, so/m med Laxsen till Pettersen war udskichet, Nafnlig, An/n/e Halfvors datter, Lars Ingebregtsen, og Britte Aamunds d:  som skulle wed Eed forKlare hvorledes med Laxsen tilgich, og frem Kom først

  Anne Halfvors datter  som effter giorte Eed widnede, at hun tillige med de andre 2de for indførte effter Springpils befalling Reiste till Eldøe/n  till Hr: BorgeM: Pettersen og wilde lefvere hannem denne omtviste Lax  og begierede der hos at hand Self wilde svare Tolden der af, men da hun effter Springpils begiering wilde hafve for hver waag 5 Rdr:  wilde hand den ej beholde, der effter Reiste hun og wilde till Leerwigen at indtage nogen huun, og som hun war Kom/m/en mod Leerwige/n  Kom Hermand Welling effter og tog Laxsen fra dennem  og fulte hun saa med hannem till Toldboden, der effter wilde hun atter Reise till Leerwigen at indtage huun, i midlertid da hand hafde taget Laxsen, bad hand denne/m at de wilde selge Laxse/n till Een Skosk!! (Skotsk?) skipper so/m de/n tid laag her i Eldøen, men de iche wilde, efftersom de der till ej hafde nogen ordre,

  Britte Aamunds datter wed Eed widnede lige de sam/m/e ord som Anne Halfvors datter wundet hafver,

  Lars Ingebregtsen Effter giorte Eed widnede ligesaa so/m de andre 2de wundet hafver, widere wiste de iche her om,

  Welling till Spurte denne/m om de anviste eller den tid hafde nogen Passeer seddel med sig, hvor till de svarede Nej, at de ej nogen hafde.

  Hr: BorgeM: Falck Larsen ForKlarede og  at da Tinget holtis paa Bielland, da hørte hand at Hr: BorgeM: Peters bestillede hos Springpil Ee/n deel Røget Lax so/m hand wilde hafve baade till sit huus og med sig paa si/n Reise, widere wiste hand ej her o/m,

  Parterne paa begge sider begierede Dom,

  Parterne blef till Spurt om de ej her o/m wille indtrede udj Ee/n wenlig forEening  men de paa begge sider svarede Nej  begierede ichu/n Dom,

  Og blef saa da Endelig

Kiendt og afsagt

 

1702: 23b

 

Om Endt skiønt hans Kongl: May:ts Aller Naadigste udgangne Told Rulle, saa Vell som den der paa fulte Aller Naadigste Forordning dat: 8 Aug: 91:  ej forbiuder Een Handels Mand  Strandsider eller bunde, jo at maa selge og forhandle sine Fiske wahre till hvem af Stedes indbyggere hannem behager  uden nogen Tolds Erleggelse eller angifvelse paa Toldboden, særlig de Fiske Wahre som af dennem Self eller deris tienere Wirckis, Saa fornehmes dog at Told betiente/n Hermand Welling sig har anmasset 2 waager og 2 pund Røget Lax som Fridrich Springpil till Hr: BorgeM: Petersen effter hans begiering wilde forhandle, u-agtende at Welling ej Kunde fornehme at Springpil sam/m/e Lax till noget Skibero/m wilde henføre, men da Hr: BorgeM: Pettersen de/n ej for den pris wilde beholde, agtede Springpils udskichede bud med den igien at hiem fare, hvor da Hermand Welling effter foer og Laxsen fra Folckene uden widere betenckende bortog, og som hans Kongl: May:ts \wed sin/ Aller Naadigste \udgangne/ Forordning dat: 16: Junij 94: forbyder og advarer Toldbetienterne udj deris forRettninger nogen paa u-søm/m/elige og u-tilbørlige maader at angribe, saa har Hermand Welling alligevel uden Ringeste gifven aarsage eller andledning bort taget denne Springpils omtvistede Lax, u-agtende og ej anseende, at af sam/m/e Lax \dog/ ingen Told eller ande/n Rettighed burde gifves eller fordres, \naar den ej blef udført/   Sagen og langt fra war af den beskaffenhed at Hermand Welling nogen pretention paa de Welbyrdige Hr: General Toldforwalteris weigne till Told Rettighedens besvigelse Kunde hafve,  Hvor fore og Hermand Welling effter saadan Sagens omstendighed, nu straxst till Fridrich Springpil bør tilbage lefvere hans fra tagne Lax, og till hannem betalle i forwoldende omKostning og Skadeslidelse 6 Rdr:  og for sin u-tilbørlige adfær i denne post at bøde till Bergens Hospital 8 Rdr:  Ilige maade betaller Welling till Rettens betiente for denne deris haffte u-mage og beKostning som dennem her wed er paaført  4 Rdr:  alt inde/n 15te/n dage under Nam og Wurdering i si/n boe.

 

 

 

Dend 10 Junij blef Retten betient paa Hope udj Opdals Skibr:  ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Olluf Larsen, tillige med effterskrefne Laugrett, Ibbe Wæren, Haacken Lande, Anders og

 

1702: 24

 

Olle Bruntvet, Lars Giøvaag, Niels GiersVig, Simen Gierstad og Jacob KaldeFos,

 

Hvor da Kongl: May:ts Foget for Retten lod frem føre 2de Løsgængere og Landstrygere  dend Eene wed Nafn Hendrich Michelsen, og Chrestia/n Erichsen, hafde og med sig 2de qvindfolck  det Eene wed Nafn Engel Chrestophers datter, og den anden Karj Ols datter, og blef først fremKaldet

  Hendrich Michelsen, som forKlarede at were barnfød wed Chrestiania i Eitzbergs Sogen  men ej Kunde sige hvad Fogderiets Nafn war, mens hans Fader war Sagemester hos Fogde/n sam/m/e stæds, og hans Fader døde da hand omtrent war 8 aar gl:  saa Reiste hand fra sin Faders huus og op i bøygden at betle, omtrent 1 aars tid, Reiste saa der fra till LarKulle/n  till si/n Fader broder som der boede, og war hos hann: paa Eet halft aars tid, Reiste saa till Chrestiania bye og war der i 2 aars tid, foer saa der fra till Næs Prestegield og war der Een Som/m/er, foer saa der fra till Hedemarcken og war hos obr: CasPer Brockenhuus i 2 Aars tid  og war i midlertid hos sam/m/e obristes Skiøtte  so/m war Ee/n find, foer saa der fra till Guldbrands dalle/n og ned till Romsdallen, der fra till Syndmør, og war paa sam/m/e Vej omtrent Eet aars tid, war saa paa Syndmyr i 5 aars tid  og tiente Eet aar hos Olle Dracksund, Reiste saa der fra nest afvigte winter  og har i midlertid weret i Syndfior og Nordfiords Fogderie  og Reiste saa till Bergen  og war saa der i 8te dage, siger nu at Vere omtrent 20 Aar gl:   Kongl: May:ts Foget till Spurte hannem om hand iche beKiendte for hanne/m for faa dage side/n  da hand blef greben, at hand hafde hiem/m/e i Stavanger, og at hans Fader der boede og war Kipper der wed Nafn Michel, og Kom der fra for 14te/n dage side/n, hvor till hand svarede ja  at hand saaledes hafde beKiendt, og at hand og for hann: sagde at hand war Reist till Berge/n at wille fornehme om der war brent for Eet hans Slegt der boede, og saadan sagde hand formedelst hand well Kunde afslippe og ej anholdes,  hand blef tilspurt hvor hand Ko/m i lag med den anden Landstryger Chrestia/n Erichsen, hand svarede at hand Ko/m i lag med hann: paa Syndmør nest afvigte Waar, og har saa fult hann: till denne tid, men de 2de Qvindfolck Ko/m till dennem nu i Berge/n, og war hand med Engel Chrestophers datter forlofvet og skulle hafve hende  og der fore er hun fult med hannem, forKlarede og widere at hand inde udj Sogn nu i waar stal Eet ottrings Seigl af Vemmell

 

1702: 24b

 

men hvad Mande/n heede wed hand iche  tj der laag Ee/n Jegt wed strande/n  hvor udj Seiglet laag  der tog hand det, og hans Cammerad Chrestia/n war med hannem og stall det, mens Chrestia/n stall Ee/n Skind Kuffte paa Syndmør som hand End nu hafver  forKlarede og at hand war med han/n/e/m

  Der effter blef Chrestia/n Erichsen indKaldet, og den anden igie/n udvist, og hand giorde si/n beKiendelse saaledes, hand er nu Just 19 aar gl:  og Er barnfød i Stavanger  i Østervaag  hans Fader heeder Erich Hendrichsen  war saa hieme hos hans Fader till hand war 8 Aar gl:  Reiste saa der fra Nord till Syndmør og war der i 4re aar i Kierstad Prestegield, hos Ee/n Mand wed Nafn Olle Molnes  og tiente ham allentid, Reiste saa der fra igie/n till Stavanger og war saa der i 5 aars tid, sagde at der war 2de Kiercker i Stavanger, beKiendte og at hafve staalet for 8te dager side/n i Nordfiord Eet ottrings Seigl af Wem/m/el, side/n beKiendte hand at hafve taget det paa Sogn Fiære/n, me/n i Nordfiord stal ha/n {Een} \3de/ Wemels Kuffter  saa og Ee/n Wemels Skiorte, stal saa noget tillforen paa Syndmør  Ee/n barcket Skind Kuffte, for 4re uger side/n stall de Ee/n sort barcket Skind trøye udj Nordfiord, i Romsdalle/n stall de side/n Eet par Støfler udj Eet nøst, alt det forige stall de i Fiskesiaa, Endnu stal de Eet par Støfler \paa/ sam/m/e stedtz so/m de tog de andre støfler, nest afvigte Waar stall de Li/n læris Lagen paa Syndmør  paa Ee/n gaard Kaldes Romstrand  da det laag paa Marche/n wed Ee/n Elf at blege, forKlarede og nu at Vere fød paa Røraas Werck  hans Fader hed Erich Nielsen, og boede paa wercket og Arbeide paa sam/m/e werck, og hans Fader døde da hand war 5 aar gl:  saa Reiste hans Moder Margrette Johans d: till Trundhiems bye  og hand fulte med hende  og hu/n gaf sig i tieniste hos Ee/n Mand Ved Nafn Pal Palse/n, og hand i midlertid var i Trundhie/m i 7 aars tid, foer saa der fra till Syndmør med Ee/n Trundhiems Jegt  og Ko/m saa i Tieniste hos foromelte Mand Olle Molnes, og tiente hann: i 4re aar, Ko/m saa der fra till hans Fader broder  so/m er Kaabber eller Kiellebøter wed Nafn Ingebregt Jense/n, war dog Fulde broder till hans Fader baade paa Fader og Moders side  paa 3 Aars tid  foer saa der fra till Nordfiord og Syndfiord

 

1702: 25

 

og i midlertid stal dette so/m hand till fore/n beKiendt hafver, beKiendte og at hand i Nordfiord nestafvigte Waar hafde stollet hos Ee/n Mand om Natte tid  og brød op Ee/n bue døer hos Ee/n Mand  der tog de Ee/n Rye, brød saa op i!! (en?) Kiste  der tog de ud 2de graa Wemels Kioller, Ee/n blaa Kledes ulde/n skiorte, Ee/n Rød dito, 1 ten!! (tinn) smør brecke med noget smør paa, her for uden stod der Eet tenfad!! (tinfad) med 3de Sølf Skeer paa  dem tog de iche me/n lod staa effter sig  widere wilde hand ej wedstaa at hafve taget eller giort,

  saa blef Hendrich Michelsen atter igien for Retten indført  og hand wedstod lige det sam/m/e so/m den ande/n hans Cammerat Chrestia/n Erichse/n beKiendte, nemlig at hafve staalet i Nordfiord det for indførte godtz, og det om Natte/n  og opbrød døren paa bue/n og indgich, Kiste/n førde de med sig og slog den side/n sønder, og udtog hvad der i Var, siden foer der fra till Een anden gaard  og der gich dj o/m natte/n op og indgich udj Ee/n Sengeboe  der tog de af Ee/n Kiste Eet Linlæris lage/n, Ee/n sort atlaskes Qvinde hue, Eet ForKlede og Een Mands Klud, widere wilde hand ej wedstaa

  Chrestia/n Erichse/n wedstod og det siste Tyfverj  og at hand tillige med Hendrich opbrød bue døre/n  hvor fore Var Eet Jer/n laas, og der gich de begge ind og stal af Een Kiste 1 Sort Hue, 2 Kluder, 1 Lage/n  2 foreKleder  2 strige!! (strye?) Skiorter og Een deel Reede penge  Nemblig heele slette dallere 3 støcker  og omtrent smaa penge 1 Rdr:

  Hendrich Michelse/n beKiendte lige det sam/m/e  at hand war med og stal pengene af Kiste/n  og der war Ee/n heel Rixdr:  saa og Een half dito saavell som penge till 5 Rdr: udj alt

  Der effter blef det Eene qvindfolck Karj Ols datter indKaldet  siger sig at Vere barnfød i Chrestiania Lehn  paa Nes paa øfre Rom/m/erige, og Reiste saa der fra for 4re aars tid side/n hid till Bergenhuus Lehn, og siden har gaaet her hos gaat folck at bede deris brød, og har weret i Berge/n side/n nestafvigte winter, der Ko/m de \i/ lag med desse 2de Landstrygere og wilde følge dennem till Stavanger, wiste indted ente/n om deris forhold eller andet, wilde iche heller følge dennem \lenger/ end till Stavanger, sagde sig indted at hafve giort det aller Ringeste, bad om forladelse  lofvede at skiche sig ærlig og wel, hafde indted i noge/n

 

1702: 25b

 

maade med dennem at skaffe, og ej heller noget wiste andet at forKlare,

  saa blef Engel Chrestophers datter indKaldet, og hun beKiente at were barn fød udj Qvindhæret her i Fogderiet  paa Ee/n gaard Kaldes Røestein  af Egte ForEldre so/m Reiste omKring, og saa foer hu/n med dennem straxst der fra øster til Risøer  der blef hun opføed, og Reiste saa der fra till Hedemarcke/n og war der Ee/n lang tid, og Reiste saa langst Søe Kante/n hid till Berge/n, hvor hun er forblefven Eet halft aars tid, me/n iche i midlertid har giort noget undt!! (ondt), me/n lært bør/n at læse hvor hu/n fre/m foer, Ko/m saa i lag med desse 2de Landstrygere for 5 ugers tid side/n  og wilde følge dennem till Stavanger, har i midlertid ej formaaet noget undt af denne/m  ej heller er medVidere i det Ringeste, lofvede at Vilde Skiche sig ærlig og well, er nu omtrent 19 Aar gl:  widere wilde hu/n ej udsige eller beKiende,

  Der effter blef frem tage/n de staalne Koster so/m desse Landstrygere medførte  og befantes de nu at were af werdj  nemblig,  1 ottrings Seigl som nu er sønder skaaren  hafde weret af werdj før end det blef sønder Refvet  omtrent 3 Rdr:  men so/m der nu lidet der af er i behold, me/n af dennem beretter at were opskaare/n till Kleder  saa Kand det nu ej were meere af werdj end 3 mrk:   1 gl: Færings Seigl  nu wert 1 mrk:  till fore/n 1 mrk: 8 s:   1 graa Wemels Kuffte  før werdt 2 mrk:  men nu 1 mrk:   1 dito  sønder skaaren  før werdt 2 mrk:  nu ej meere end 8 s:   1 hvid Wemels Skiorte  før af werdj 2 mrk:  nu wert 1 mrk:   1 gl: Kuffte  10 s:   1 graa wemels Kiolle  før af werdj 4 mrk:  nu af lide/n werdj  den og af dennem bruges,   Ee/n dito  5 mrk:  nu i ligemaade af inge/n werdj  tj den bruges af denn: Self,   Een blaa ulde/n skiorte  2 mrk:  nu ogsaa af inge/n werdj,   Ee/n Rød dito  20 s:  nu af inge/n werdj,   1 færingsbaad  af werdj 1 Rdr: 2 mrk:  nu wert 5 mrk:   1 Li/n læris lage/n  2 mrk: 8 s:  nu wert 2 mrk:   1 barckede skind Kuffte  3 mrk:  nu wert 2 mrk:   1 sort dito  2 mrk:  nu wert 1 mrk: 8 s:   1 pr: Støfler  3 mrk:  nu wert 2 mrk:   1 pr: dito  3 mrk:  nu wert 2 mrk:   1 pr: dito  sønderskaare/n  3 mrk:  nu ej meere wert end 12 s:   1 Rye  so/m er borte  2 mrk: 8 s:   1 sønder gryde  1 mrk:   1 Kiste  so/m de hafver sønderslaget  1 mrk:   1 sortt Qvinde hue  1 mrk:

 

1702: 26

 

nu wert 8 s:   1 Lang dug  8 s:   2 foreKlæder  so/m er borte  2 mrk: 8 s:   1 Li/n hat og et pandeli/n  so/m er borte  8 s:   4 pd: tøre langer  so/m og er borte, so/m de og beretter at hafve staalet her udj Waags Skibrede wed Hofvet for nogle dager side/n  1 Rdr:   Rede penge  so/m og er borte  5 Rdr:   giør saa till sam/m/e/n udj alt deris tyfverj so/m de Self wedstaar  18 Rdr: 12 s:  mens det so/m nu er i behold beløber sig till 4 Rdr: 6 s:

  Widere Kunde Mand denne sinde ej af dennem fornehme  men Sagen her med [beror]? till dend 12: Junij  hvor da de igie/n har at møde till widere Examen.

 

Dend 12 Junij blef Retten atter udj Kongl: May:ts Fogetz og for indførte Laurettes ofverwerelse betient paa Hope i Opdals Skibrede, og blef atter desse 2de Landstrygere for Retten fremført, og blef først indKaldet

  Hendrich Michelsen  som atter giorde sin beKiendelse ligesom før, uden alleneste forKlarede at den boe paa Syndmør de opbrød  den opbrød de med Een øx, ligesaa det Nøst i Nordfiord  saa well so/m og Een Fiskesiaa i Nordfiord, hvor fore Var Eet træ laas, det opbrød de og med Een øx og stall 3de Wemels Kuffter ud!! (udj), Reiste saa till Bergen  siden nord i Soge/n igie/n  og der stal de det før omtalte Seigl, forKlarede ellers at de i Romsdallen opbrød Eet Nøst og der udstal Ee/n Færingsbaad og Een Mast med taug paa, for nøstdøre/n war Eet lidet laas, det brød de sønder, i Nordfiord  dend gang de opbrød det nøst og stal de lin Kleder so/m før er indført, da stall de og omtrent 1 mrk: Hamp, der war meere Hamp i Kiste/n  men de tog ej meere, forKlarede og at hand i winter war i Trundhiems bye, og Reiste saa der fra till Nordmør  der Ko/m hand i Selskab med den ande/n hans Cammerat Chrestia/n, sagde og at hafve staalet Eet pr: Skoe hos Een bunde wed Reins Closter wed Trundhiem, widere Kunde Mand ej hos hannem fornehme,

  Der effter blef Chrestian Erichsen indKaldet, so/m wedstod sit forige beKiente Tyfverj, forKlarede og at hand Ko/m i Selskab med si/n Cam/m/erat Hendrich i Trundhiems bye nest afvigte Waar, og side/n fultes de ad  og [i]? Romsdalle/n stal de Ee/n baad med Mast og toug, og de opbrød døre/n paa Nøstet  hvor fore war Eet gl: Jer/n laas, sagde widere at hand for 8te aar side/n Reiste øster i Walders, Hallingdall  Hedemarcke/n, side/n till Stavanger og Sirdall

 

1702: 26b

 

sagde og at effter at de hafde Staalet det Seigl i Soge/n  Reiste de till Nordfiord  der opbrød de det nøst og stall af Ee/n Kiste de Kleder so/m før er melt  saa Vell so/m omtrent 2 mrk: Hamp, meere Hamp war der ej i Kiste/n, og da de foer der fra Ko/m de paa Ee/n bunde gaard Ee/n Nat  og tog de 4 pd: Tøre Langer med sig, Reiste saa sør effter, alt hid der de blef tagne til fange, widere wilde hand ej heller wedstaa,

  der effter blef de begge for Rette/n indKaldet, og wedstod de begge deris begangne Tyfverj, men allene begge forKlarede at dend Eene den ande/n hafde forført till at stiele  bad om Naade, og sagde ellers at dett maa Vere med deris Straf so/m gud Vill,

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at desse Landstrygere og Tyfve, so/m nu har wedstaaet baade at hafve staalet, saa og paa adskillige steder i!! (ind?) brut udj gaat Folckes huuse om Natte tide og der bort staalet hvad dennem fore Ko/m, maatte andre till afskye og forskreckelse effter hans Kongl: May:ts Loug og Forordning worde afstraffet, paa det at mand her paa stede/n for saadane Landstrygere Kunde nogenledes hafve fred og Rolighed, og der paa war dom begierende.

Og blef saa Endelig Kiendt, Dømbt og Afsagt,

Effter desse Landstrygeris Egen beKiendelse fornehmer Vj, at de fra deris barns been till denne tid som Løsgængere har strippet om Landene, og ej fremwiser nogen pass eller seddel hvor fra de ere Komne, eller hvor de hiem/m/e hafver, befindes og paa deris lægemer at were unge, Freske og Føre, der Vell med deris hænders arbeide uden nogen leddig gang deris brød Kunde fortiene, her og i desse tider deswære alt for mange af saadane om Reiser, som de Fattige og Eenfoldige Almue trøcker og trenger, ia og deris godtz og formue mange sinde bortstiæller, hvilcket befindes desse 2de Landstrygere øfvet og begaaet haf/ve/r  i det de paa adskillige stæder hvor de har frem Reist  sig udj Tyfverj øfvet hafver, og nogle ganger effter deris frj willige beKiendelse  udj gaat folckes huuse om

 

1702: 27

 

Natte tide indbrut, og deris Midler og Ringe formue bort staalet, hvilche tyfve Koster de till deels og med sig fører, som af os i deris Egen nerwerelse er siunit og wurderit,

  Thj Effter ald saadan Sagens omstendighed, under staar wj os iche desse benefnte Tyfve og Landstrygere annerledes at Døm/m/e, End de jo for saadan deris adfær, Tyfverj og udj Huuses indbrydelse bør effter hans Kongl: May:ts aller Naadigste udgangne Forordning dat: 4 Martj A:o 1690:  at straffes med galgen, andre saadane till merckelig afskye og forskreckelse.

  Hvad sig de 2de med følgende Qvindfolck er belangende, da bør de straxst her af Fogderiet sig begifve, og Sig ej meere her lade finde, saa frembt de iche will straffes som wedbør.

 

 

 

Dend 19: Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Windenes for Waags Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, tillige med effterskrefne Laugrett, Lensmand Lauritz Meeling i Endre Leevogs sted, Rasmus Aarbøe, Endre Prestbøe, Chrestopher Østvold  Anders Saattendall, Tomes Helleland, Olle Aarskog og Olle Helleland, med Almue fleere so/m sam/m/e tid Tinget søgte.

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedVanligt.

 

Publicerit hans Kongl: May:ts Aller Naadigste udgangne Forordning, till hvad tid Sorenskrifverne i Norge Skifftebrefve under fuld forseigling skall udstede, dat: 10 Septembr: 1701:

 

Publicerit hans Kongl: May:ts Aller Naadigste Forordning om Conssumptionen i Norge paa Win, frem/m/ede brendeVin og Ediche, dat: 10 Febr: 1702:

 

Publicerit hans Kongl: May:ts Aller Naadigste Forordning o/m Skatternes paabud udj Norge for indewerende aar 1702:  dat: 4 Febr: nestleden

 

Publicerit Welbr: Hr: Estatz Raad og Stifftamptmands Stockflets andordning og Taxt paa TreVare so/m føris till Bergen, dat: 31 Maij 1702:

 

Publicerit WelEdle Hr: Capit: Hillis Ettersens udgifne obligation og Forpantnings bref till welEdle

 

1702: 27b

 

Hr: Landsdom/m/er og Vice Laugmand ofver Bergens Laugstol sampt Kongl: May:ts Foget ofver yttre og Indre Sogns Fogderier  lydende paa Capital 600 Rdr:  for hvis Summa hand till fuld underpant pantsetter sin Eiende gaard Møgster her i Waags Skibrede, Skylder aarlig udj Landskyld 3 Løber Sm: med bøxsell, tillige med paastaaende Huuse og Bygning, Fæ og Qveg og alt det Inventarium som i skifftebrevet de Dato d: 7de Sept: A:o 1691:  effter Hans Sl: Formand Hans Jørgens: Smidt Specificerit er, og huusene i saadan Continuerede god stand og hæfd som der inden meldt er, og ald ande/n tilligende Herlighed med Laxsevaager og Werper, og hvis widere wed Nafn det Nefnes Kand under gaarden begribes, og skall de hi/n ande/n till sige Eet Fierding aar for tiden, naar enten af denne/m ej sam/m/e penge lenger paa Rente will hafve bestaaende, dat: 18: Febr: A:o 1702:  till witterlighed har underteignet Hendrich Diderich Beste og Berent Uldrich

 

Publicerit Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsens giorte indwisning till Mad: Susane Sophia  Sl: Hans Hemingsen Smidtz  i Berge/n udj Fru An/n/e Rom/m/els Eiende Konge Tiende i Sundhords Fogderie  Nemblig af Strandebarm, Skaanevig, Opdahls og Waags, saa wel som Føyens Skbr:  saaVit Major Montagnie LillienSchiold sig ej till holder for Capital 642 Rdr:  med paa løbende Renter og andre omKostninger indtil 1704: aars udgang  og Resten udj aar 1705  for hvis Aaringer hun af bem:te Skibreders Koren tiende annam/m/er aarlig 130 Rdr:  og i det seeniste aar 1705:  Reste/n  so/m er 50 Rdr: 3 mrk: 11 s:  sam/m/e indvisning dat: Kyvig d: 13 Januarj 1702:

 

Sr: Fridrich von Springpil hafde ladet Stefne Karj Lars datter Brevig og Gurj Johans datter Wallen, som skulle giøre forKlaring om Een Koe som af Kalf nestleden Waar  Eet aar side/n bort døde, hvilche Koe til hørte Hermand Welling, og war hos Springpil at Fødes, hvor fore og Welling Springpil till Koens betalling har indstefnt, og nestlede/n Høsteting till nu blef optage/n  og frem Kom først

  Karj Lars datter, som effter giorte Eed widnede at hun war hos Springpil nestleden Waar  Eet Aar side/n  og da saag de at dend Koe so/m Welling til hørede og hos Springpil war paa Foster  bort døde af Kalf, endog at Koe/n war udj alle maader wed sit fulde haald og ej andet skade i nogen maade,

  Gurj Johans datter Iligemaade widnede wed Eed at hun

 

1702: 28

 

og sam/m/e tid war nerwerende tilstede da Ermelte Wellings Koe hos Springpil af Kalf bort døde, Endog Koe/n war wed sit fulde haald og ej hafde anden Siugdom,

  Helge Rembereid frem Kom  og Endog hun ej her om war indstefnt  og godwillig tilbød sig at giøre si/n Eed at sam/m/e Koe  Welling til hørende  af Kalf bort døde, og at Koe/n fattis indted paa si/n hælbred i andre maader,

  Da effter saadan Widnernes forKlaring blifver Friderich Springpil for denne paastefnte Koe af Hermand Welling Krafvesløs, og hand ej till den at svare,

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Jacob Tislewold, for Skielsmaal paa Oluf Fonden, med formoding hand der fore bør at lide,

  Jacob Tislewold møtte iche  ej heller nogen paa \hans/ weigne till Sagen at svare, hvor fore Sagen till neste ting beroer.

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Størck Sættrebøe formedelst hand skall hafve skiødt dyr udj Rødlands Marck, med formoding hand der fore bør bøde effter Lougen,

  Størck Sættrebøe møtte og svarede at hafve skiødt Eet dyr nest leden Høst till hans Eigere Hr: Dirick Muus, og det effter hans begiering, men Fode/n!! (Fogde/n) tilspurte hannem om hand iche har skiødt fleere eller till andre, Størck Sættrebøe her till svarede Nej, at hand det iche har giort, negtede dog iche io at hafve skiødt Eet dyr till Hermand Welling  me/n det war det forige aar  og ej widere,

  Kongl: May:ts Foget forKlarede at skall til neste ting bevise at Størck har skiødt fleere end de 2de  begierede der fore Sagen till neste ting maatte beroe, hvor fore Sagen og till dend tid beroer, og har da Størck igie/n at møde  og skall saa gaaes hvis Rett er.

 

Dend Sag mellem Oluf Opdall af Opdahls Skibrede og Oluf Fonden af Waags Skibrede, angaaende Een deel Skields ord dennem imellem skall were falde/n, so/m fra Høste tinget till denne tid blef optagen, og frem Kom nu atter Oluf Opdal og Sage/n fremEskede, med begier hand maatte wederfaris hvis Rett er,  saa møtte og till Sagen at Svare Oluf Fonde/n, som sagde indted at hafve sagt, og om nogen ord af hannem talt er  er skeed af hannem i drockenskab, sagde ej med Oluf

 

1702: 28b

 

Opdal at andet at Vere widende end Een ærlig Mand well søm/m/er og anstaar i alle maader,

  hafde og indstefnt till widne Niels Haaheim og Ingebregt Borgen, hvilche og møtte, som og begge wed Eed forKlarede at de hørte nest afvigte Som/m/er her paa Windenes at Oluf Fonden skielte Olle Opdal for Ee/n Tyf og Kieltring, forKlarede og at Oluf Fonden dend gang ganske war beskiencket  widere wiste de ej her om at profve.

  Oluf Opdal paastod Dom till betalling for sine omKostninger  saa og paastod at hand for saadane ord hann: bør ærKlere,

  Oluf Fonde/n her till svarede at hand iche wed at hand hafver skielt Oluf Opdal, forKlarede ellers ej med Oluf Opdal andet at Vere widende end alt det Ee/n ærlig Mand søm/m/er i alle maader, og hvad hand Kand hafve talt  som hand dog ej wed, det er skeed i drockenskab  bad om forladelse

Afsagt,

Som Oluf Fonden nu her for Retten har forKlaret ej med Oluf Opdal andet at Vere widende End alt det Een ærlig Mand wel søm/m/er og anstaar i alle maader, og om noget af hannem er talt, det at Vere skeed udj hans ofver flødige drochenskab, Saa bør og sam/m/e ord som Kand were sagt ej at Kom/m/e Oluf Opdall eller hans paarørende till æris forKleining i nogen maade, i midlertid betaller Oluf Fonden till Oluf Opdal i foraarsagede omKostning 2 Rdr:  alt inde/n 15te/n dage under Lougens adfær.

 

Hr: Jørgen Breder har ladet Stefne Halfvor Aarland formedelst hand skall hafve sagt at hand hafver lefveret till hann: 4 mrk: penge {till} \paa/ Mag: Nicolay Stabells \Veigne/  og till ham paa Klocherens weigne 8 s:  med formoding hand det bør bevise

  Halfvor Aarland møtte, wedstod dette at hafve sagt, forKlarede og at hafve lefveret sam/m/e penge till Hr: Jørgen i Møgster Kiercke  og det nest afvigte 1699:  hafde og indstefnt till widne Lars Stangeland og Biørn Steenevig so/m skall hafve seet at pengene till Presten blef lefveret, hvilcke mend ej møtte  saa forKlarede og Halfvor Aarland at hand

 

1702: 29

 

denne sinde ej louglig er stefnt, tj hand først nest afvigte Søndag 8te dage blef stefnt, som nu ichu/n er 9 dage siden,

Afsagt,

Som de indstefnte prof ej møder som her om skall giøre forKlaring, saa og beretter Halfvor Aarland at hand ej denne sinde louglig er Stefnt, saa beroer Sagen igien till louglig Stefnet blifver, hvor da og profvene har at møde, og om parterne ej forinden i mindelighed her om Kand forEenis  skall da gaaes hvis Rett er.

 

Løche Larsen hafde ladet Stefne Pirnelle  Sl: Jocom Piils  for begangen skielmaals!! (skielsmaal) paa hannem 3die Paaske dag nest afvigt, med formoding hun der fore bør lide effter Louge/n   hafde og indstefnt till widne, Rasmus Holmen og Giørgen Hielmen  hvilche nu og ej møtte, iche heller møtte Pirnille Pill till Sagen at svare, hvor fore med Sage/n till neste ting beroer,

 

Matis Gidionsen Qvalvog hafde ladet stefne Michel Uldrick formedelst hand skall hafve fra taget hannem Een deel bønder so/m er hans Kiøbmend, med formoding hand bør betalle hann: hvis sam/m/e bønder ha/m skyldig er, eller og at lade ham sine bønder beholde

  Michel Uldrich møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne  iche heller bevises at hand louglig er Stefnt  hvor fore Sage/n beroer till lougligere Stefnemaal,

 

 

 

Dend 20 Junij blef holden almindelig Sommerting paa Holmefiord for Ous Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Samuel Loss, tillige med effterskrefne Laugrett, Hans øfre Boge, Niels Rosvold, Olle Jemdall, Johanes Helleland, Jon ibm:  Knud øfre Dall, Hans Gougstad og Jørgen Boge, sampt Almue fleere som tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedVanligt.

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede, sampt Taxte/n paa Trævarer i Berge/n  so/m og før findes anteignet.

 

Publicerit Mag: Samuel Skrøders udgifne Contract og bøxsel seddel till Siur Andersen Koldal, hvor udj hand hann: bøxsler dend gaard Kaaldal, saa og forpligter sig till at saa [fremt]?

 

1702: 29b

 

hand gaarden nogensinde blifver tilsinds at afhandle, hand da frem for andre dend till Kiøbs skall nyde og beholde, naar hand som andre will den Reedelig betalle, sam/m/e Contract dat: 12 Decembr: 1701:

 

Kongl: May:ts Foget lod paa Tinget advare{t} dend ganske Almue paa Tinget, at om nogen af dennem har i dend sseniste u-løchelige Ildebrand, woren i Bergen og der noget godtz eller andet berget og hiem ført, at de da nu sam/m/e godtz tillbage fører og till Mag: Jens Mønicken lefverer, som Een hver af dennem Reedelig bergelø/n betaller, me/n saa frembt de siden med noget antreffes at hafve i behold, so/m ej saaledes blifver lefveret, saa de wente sig tiltalle og straf so/m wedbør.

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Tomes Giære for begange/n slagsmaal paa Lars Steentvet, paa ytre Tysse nest afvigte Winter fore Juul, udj Eet brølup!! (senere nevnt barsel), med paastand hand for saadant effter Sagens omstendighed bør anseeis og straffes,

  Tomes Giære møtte till Sagen at svare og wedgich louglig her om at Vere indstefnt,  forKlarede og at hand ej Ved noget slagsmaal med Lars Steentvet at hafve giort, uden allene i forommelte Brølup paa Tyse Ko/m Lars Steentvet till hannem i Stuen og sagde till hannem  du har slaget mig, men {hand} Tom/m/es svarede Nej, hand sagde anden gang  du har slaget mig, men Tom/m/es svarede atter nej, da sagde Lars Steentvet 3die gang  du har slaget mig so/m Een skiel/m  da tog de hin anden i brøstet og der med falt de begge ned udj Een Seng  hvor udj laag Een deel halm, straxst opstod Tom/m/es igien og gich paa døren fra hannem,

  Kongl: May:ts Foget hafde og ladet Stefne effterskrefne widner so/m om alt dette skulle giøre forKlaring  nemblig, Johanes Reistad, Rasmus Goupholm, Sven Anderse/n Totland, Mongens!! (Mogens) Olse/n ibm:  og Olle Knudsen Tysse, \sampt/ Mogens Nielsen Langeland,  først blef frem Kaldet

  Johanes Reistad, som effter giorte Eed widnede, at hand sam/m/e tid paa Tøsse nestafvigte Winter for Juul war udj Barsell  da saag hand at Folcket dansede paa gulfvet, saa stod Lars Steentvet paa gulfvet hos bencke/n hvor Johanes Reistad sad, da Kom Knud Norvig gaaende till Lars Steentvet, og slog Lars Steentvet med sin baghand paa Øret saa at Lars Steentvet tomlet bag ofver i Johanes Rei-

 

1702: 30

 

stads Fang, og blef saa sidende paa bencke/n hos Johanes og tallede om at hand fich Eet slag, me/n ej wed hvor det Ko/m fra, og da de hafde uddanset paa gulfvet, gich Lars Steentvet till Tom/m/es Giære og Spurte hannem hvor det till Kom at hand slog hannem  da svarede Tom/m/es Giære  slog Jeg dig  og med det sam/m/e tref Tom/m/es Giære i hannem  og Lars i hannem igien, saa Tomlet de begge ned wed skabet og ned i nogen halm der laag, og Tom/m/es laag ofven paa, straxst gich Johanes till Een Seng der stod og lagde sig ned, og ej mere saag eller hørte af deris slagsmaal, men de andre Folck der stod  de skilte dennem ad, widere sagde hand ej her om at were widende.

  der effter blef Svend Andersen Totland indKaldet og Effter giorte Eed widnede, at hand og sam/m/e tid war paa Tøsse i barsell, da hørte hand aftenen till fore/n  so/m war løfverdags afften  at Knud Nordvig og Lars Steentvet Kom i ord sam/m/e/n om deris fellis hage beite  og der ofver blef u-wenner, og saa den aften skiltes de ad, men den ande/n dage/n  om afftene/n  saag hand at Knud Nordvig Kom til Lars Steentvet og slog hannem med sin {Knøtte} hand under øret  og Lars Steentvet satte sig i bencke/n  siden stod Lars Steentvet op og gich till Tomes Giære og sagde till hanne/m  du slog mig, men Tom/m/es Giære svarede Nej, hand sagde anden gang  du slog mig  ieg Kiendte det var din haand, saa tog Tomes Giære hannem i Armene og de falt begge ned i nogen halm med skabet  og Tom/m/es Giære laag ofve/n paa, me/n straxst stod de op igien og Tom/m/es gich fra hann:  widere wiste hand ej heller her om,

  saa blef Mogens Olsen Totland indKaldet og effter giorte Eed widnede, at hand og sam/m/e tid war i barsøllet og der legte paa Fiol, da saag hand at Knud Nordvig Kom till Lars Steentved wed bencken i Stuen og slog hannem under øret, og Lars Steentvet satte sig der effter ned i bencken  saa stod Lars Steentvet op og gich till Tom/m/es Giære og beskylte hannem at det war ham der slog hannem, men Tom/m/es sagde Nej, og der med tog Tom/m/es Giære Lars Steentvet under armene om lifvet og først med hannem foer till ofnen og siden der fra bort i Halmen wed skabet, og Tomes Giære Kom ofven paa Lars, straxst stod de op igien og Tom/m/es gich ud i gaarde/n  me/n Lars blef inde  widere wiste hand ej her om at profve.

 

1702: 30b

 

  Der effter frem Kom Oluf Knudsen Tøsse  so/m forKlarede at hand tiener paa Tøsse hos Oluf Tøsse  hvem hos og sam/m/e barsell stod, og hand saag om afftenen at Lars Steentvet Kom till Tom/m/es Giære og sagde till hannem  du slog mig, men Tom/m/es sagde Nej, da sagde Lars  Jo  ieg Kiendte det Var din haand  Tom/m/es Giære, men Tom/m/es sagde atter Nej, saa tog Tom/m/es Giære i Lars  og Lar!! (Lars) i hannem igien  og det bar ud paa gulfvet med dennem mod ofne/n, der fra till Skabet  i halm/m/e/n  og Tom/m/es Giære laag ofven paa, straxst der paa stod de op igien, widere wiste hand ej her om at profve

  for det siste frem Kom Rasmus Goupholm  som effter giorte Eed widne at hand sam/m/e tid ogsaa war i dette barsell paa Tysse, og om afftene/n hafde hand lagt sig ned i dend halm wed skabet i Stuen, og hand wagnede op, og hørte at Tom/m/es Giære sagde till Lars Steentvet, skylder du mig fore at ieg slog dig, da skall der fare Ee/n defvel paa dig, og der med tog hand Lars Steentvet om armene og brøstet og førte hannem ned i den halm so/m Rasmus Goupholm laag, og straxst der paa stod de op igien  dog saag haand!! (hand) at Tomes log!! (laag) ofven paa Lars i halm/m/e/n, og effter at hand saaledes war gaae/n fra Lars, sad Lars i Senge/n hos Rasmus Goupholm og sagde till hann:  de har slaget mig og ilt har ieg, ieg gorde dennem indted till i noge/n maade, siden hørte hand ej widere der om, ej heller wed hand meere her om at profve.

  Lars Stentvets Kon/n/e Marte Andfinds datter  so/m og her o/m war indstefnt, hun forKlarede at da hendes Mand Lars Stentvet Kom hiem fra dette barsell  da Klagede hand sig at hand war Svag og war slagen af Tom/m/es Giære, og war saa Svag der effter meere end 3 uger, saa hand ej Kunde giøre meget sig till gafns, war engang oppe i Marcken at hugge botner  men ej war god fore det at fulføre, lagde sig side/n till Sengs og blef liggende till i Faste/n og saa bort døde, forKlarede og at hand tillfore/n  førend hand døde  har beKiendt det for Preste/n og Lensmanden, wed iche hvorledes der med er till gaae/n, tj hun ej war med hannem i barsøllet.

  Knud Nordvig  som i lige maade Var stefnt formedelst hand skall hafve slaget Lars Steentvet det ørefige/n, møtte ogsaa  me/n Kunde ej negte jo at hafve slaget Lars Steentvet

 

1702: 31

 

paa øret, men det skeede udj Een dans af u-willie, Kunde dog ej negte at de jo før hafde ord till sam/m/e/n om det Hagebeite, me/n endnu so/m før forKlarede det at vere skeed af u-villie.

  Kongl: May:ts Foget begierede at med Sagen maatte beroe till neste ting  at i midlertid Kand forskaffes Sogne Preste/n Hr: Chrestopher Gaarmands atest om Lars Steentvets beKiendelse  og om hand i midlertid fleere eller andre widner Kunde forskaffe,

  Hvor fore og Sage/n till den [tid]? beroer  og skall da widere gaaes hvis Rett er.

 

 

 

Dend 22 Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Houge udj Strandvigs Skibrede, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Anders Haavig, tillige med effterskrefne Laugrette, unge Jan Bolstad, Oluf Femanger, Hans Windenes, Anders Aackre, Olle Baartvet, Niels SkogsEide, Tomes Opsall og Jo/n Liøtaaen, sampt Almue fleere so/m Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes indført,

 

saa og publicerit den satte Taxt paa Trævaren i Berge/n,

 

Ilige maade advarede Fogde/n dennem so/m seeniste brand i Berge/n Bergede, at de det indlefverer till Mag: Jens Mønicke/n  saa so/m paa forige ting indført er.

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Anders Andersen Fusse for begangen Leiermaal med Brite Anders datter, med formoding hand sine Leiermaals bøder bør betahle  og det till Preste Encken Ane  Hr: Abrahams, effter hans welEdle høyærwerdighed BisCopens gifne ordre dat: 22: April 1701:

  Paa Anders Andersens weigne møtte Hr: Tom/m/es Russ som fuldmegtig, og til dette svarede at hand till foren har betalt sine Leiermaals bøder, og der paa indlagde Ee/n seddell till drengen udgifven Af Fogdens tiener Joha/n Bager, paa 3 Rdr: 2 mrk: 2 s:  dat: 12 Maij 1702:

  Fogde/n her till svarede at hand har oppebaaret hans ægtemaals bøder og ej widere, men so/m hand qvindfolchet ej ægter  paastod hand at hand hans fulde Leiermaals bøder bør betalle, so/m er 24 Lod Sølf.

  Hr: Tomes blef til Spurt om de besofvede skall Egte hin anden, men hand svarede Nej  at de iche Egter hin

 

1702: 31b

 

anden, iche heller Kand hand {negte} \nøde/ drengen till at tage Ee/n hore,

  Kongl: May:ts Foget paastod Dom till bødernis fulde betalling, hafde og indstefnt Qvindfolchet Brite Anders datter till sine bøders betalling, hendes Fader Anders Engevigen møtte paa sin datters weigne og wedstod sin forseelse, sagde indted at were Eiende till bødernes betalling, Kongl: May:ts Foget paastod Do/m till bødernis betalling,

Afsagt,

Anders Andersen Fusse  so/m med Britte Anders d: Leiermaal begaaet hafver {og det} paa Prestegaarden Fusse  {saa} bør de {begge Deris} fulde Leiermaals bøder betalle  Nemblig {Anders Andersen} 24 Lod Sølf  hvor paa nu Rester 8 Rdr: 3 mrk: 12 s:  og Qvindfolchet 6 Rdr:  og det till Preste Encke/n Ane  Sl: Hr: Abrahams  effter hans høyærwerdigheds BisCopens anordning dat: 22: April 1701:  {og det} alt inde/n 15te/n dage under Excecution effter Lougen.

 

Jon Bager paa Oluf Nielsens weigne hafde ladet stefne Steen Lygre formedelst hand skall hafve Kiøbt udj Baartvet Ee/n deel godtz  dend u-myndige Even Axselse/n Sandall til hørende  med formoding hand det igie/n bør tillbage lefvere,

  Sten Lygre blef paaraabt men ej møtte  ej heller noge/n paa hans weigne,

  Lensmanden Anders Haavig wed Eed hiemlede at hand louglig Stefnt er, hvor paa hannem paalegges till neste ting at møde  og skall da gaaes hvis Rett er

 

Hr: Tomes Ruus hafde ladet stefne David, Niels, Johanes og Arne Wiig, formedelst de skall hafve hugget udj hans Skoug, og forKlarede at de effter hans tilladelse hafde frj beite udj Fusse Field, hvilche de og har nøt udj nogle Aars tid, men udj hans fraverelse nest lede/n Som/m/er {og} har de hugget udj hans skoug uden hans minde, formodede der for at De bør bøde og skade/n betalle,

  De indstefnte Mend møtte og forKlarede at de ej negter jo at hafve hugget 11 trer udj Hr: Tom/m/eses Skoug, og med de sam/m/e trer forbedret hans Eget Sæl som de brugte, og har brugt udj lang tid, mente at effterdj de hugne trer er brugt till hans Eget huus at forbedre og ej till deris nøtte, og da de allermest Sællet hafde Reparerit, Ko/m Tomes, Olle og Niels Opsall sampt Niels Haaland og nedref ude/n loug og dom Sællet, hvor fore de og nest leden Høst for Retten

 

1702: 32

 

blef indstefnt d: 10 Octobr: 1701:  og de da der fore blef Kiendt till at bøde og dennem omKostning at betalle,

  Anders og Sime/n Aackre  som sam/m/e hugster hafde besigtiget  forKlarede at der befantis at were hugget 11 trer, som omtrent Kunde were af werdj 1 mrk:  hvilche war indsat udj Sællet  undtaget 2de trer som laag og ej endnu war i Sællet opsatt, men Sællet nu war ganske paa marcken nedKast, widere wiste de iche her om at widne,

  David Wig paa Egne og sine Naboers weigne mente at de iche Kand svare till det so/m denne/m ude/n Loug og Dom er fra tagen, og at stockerne og er brugt til Hr: Tom/m/es Russes Eget Sæll  og mente der fore at were frj,

  Hr: Tom/m/es Ruus paastod at de indstefnte Mend bør for deris Skouge hugster at lide effter Lougen, og der paa begierede Dom,

Afsagt

Som befindes af Anders og Simen Aackres forKlaring  som med de indstefnte Mends Egen beKiendelse ofver Eens stem/m/er  at de udj dend Hederlig Mand Hr: Tom/m/es Ruuses tilligende Skoug hafver hugget 11 trer, hvilche de og udj det Sæll paa Sætteren staaende  iligemaade Hr: Tom/m/es tilhørende  har indsat til detz fornøde/n Reparation, hvilchet Sæl og nest leden Som/m/er af Tomes, Niels, og Olle Opsall sampt Niels Haaland, ulouglig er nedrefvet og paa Marcke/n hen Kast, hvor fore de og nestleden Høst till Tinge blef søgt og der fore afstraffet, alt saa seeis iche at de indstefnte Mend, David  Niels, Johanes og Arne Wig  noget for denne Sag Kand lide, effterdj de paa saadan u-louglig maade er medhandlet, men her med for dend Hederlig Mand Hr: Tom/m/es Ruuses søgning frj Kiendes.

 

Publicerit Siur Olsen Refnes udgifne skiøde till Mogens Dagsen Eenes  lydende paa ½ L:  3 mrk: Sm:  ½ Hud og 3 mrk: i Wahre med bøxsell  i Refne, mod penge 63 Rdr:  dat: 22 Junij 1702:   till witterlighed Lensmande/n Anders Haavig  Joe/n Løtun og Steen Lygre,

 

Publicerit Hans Olsen Kleppes udgifne obligation till Anders Hansen Aackre i Strandvigen  lydende paa Capital 42 Rdr:  og for sam/m/e Capital pantsetter till fuld underpant 2 pd: 6 mrk: Smørs leie med bøxsel i hans paa boende Jord Kleppe, dat: 7: Junij 1702:

 

1702: 32b

 

 

 

Dend 23: Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Nedre Homelvig for Opdals Skibredes Almue  ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Gunder Pedersen Næshafn, tillige med effterskrefne Laugrett, Daniel Fladerager, Lars Færevaag, Madtz Tveit, Jacob Færevaag, Lars Larsen Færrevaag, Aarne Hillisvig, Wermund Epland, og Gunder Ambland for Hans Nesse  sampt Almue fleere som Tinget søgte.

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes indført

 

saa og Publicerit den satte Taxt paa Trævarene i Bergen  som og for hen findes Specificeret.

 

Publicerit den giorte indvisning af Frue Anne Rom/m/els Korn tiende paa Høyeste Rettes Do/m, till Mad: Susane Sophia Smidtz i Bergen, so/m og paa Waags Skibredes Ting findes indført.

 

Publicerit Raadmand Lars Hansen Weigners udgifne Skiøde till Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen paa de 2de gaarder øfre og Nedre Hope, skylder aarlig udj Landskyld  hver gaard for sig  1 L: Sm:  1 Hud og 1 Faar, med bøxsell, og det i mod penge 280 Rdr:  dat: Bergen d: 24: Octobr: 1701:

 

Publicerit Welbr: Hr: Baron Axell RosenCrantz  Fri Herre till det Fri Herskab Rosenthal, Herre till Hofland, hans udgifne Skiøde till Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n paa Oddels Retten till de 2de for indførte gaarder yttre og Indre Hoppe, dat: Rosenthal d: 14 Decembr: 1701:

 

Kongl: May:ts Foget lod og med det sam/m/e Fredliuse desse 2de gaarders tilliggende Skouge, at ingen der udj maa hugge eller hugge lade, saa fremt de iche der fore will lide tiltahle og straf effter Lougen

 

Publicerit Haagen Matisen Hope, Aamund Matise/n NorderEide, Johanes Matisen paa Huckeland, Sallamo/n Steffensen Grimstad, Jacob Nielsen Grimstad  Tollef

 

1702: 33

 

Larsen Hope, Niels Halfvorsen Steensviig og Lars Olsen  deris udgifne skiøde till Johanes Madtze/n paa 2 Spand Sm: og 2 mrk: Wahre med bøxsel og oddels Rett udj dend gaard Weevatne, dat: Bergen d: 16 Decembr: 1701:

 

Publicerit Hans Rasmusen Brue  hans udgifne skiøde till Oluf Chrestopherse/n paa ½ L: Sm:  ½ Hud udj Skartvet i Sollemsdalle/n, dat: 2 Decembr: 1701:

 

Publicerit Gietmund Mogensens udgifne bøxselseddel till Olle Nielsen paa dend gaard Kaaste  JødeEncken Racael de Limes tilhørende  skylder udj aarlig Landskyld 1 L: 9 mrk: Sm:  dat: 28: Octobr: 1700:

 

Publicerit Hr: Peter Hendrichsens udgifne bøxselseddel till Peder Jense/n paa dend gaard Botne/n  skylder udj aarlig Landskyld ½ Løb Sm:  ½ Hud, dat: 24 Martj 1701:

 

Dend Sag med det Qvindfolck Elj Anders d:  som af Een Soldat wed Nafn Johanes Johanesen er besofvet  og fra forige ting till denne tid blef optagen  blef nu atter af Fogden paa Esket, og møtte nu Qvindfolchet till Sagen at Svare, og wedstod at hun med Johanes Johanes!! (-sen) Leiermaal begaaet hafver  so/m og med hende i 3die Leed er beslegted, bad om naade og ej om Retten,

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at bemelte Qvindfolch for saada/n Leiermaal med hendes slegt bør anseeis effter Lougen, og der paa war Dom begierende

  Qvindfolcket foregaf indtet at Vere Eiende  so/m og Almue/n testerede,

Afsagt,

Som Qvindfolchet Elj Anders datter sig {med} \udj/ Leiermaal med Johanes Johanesen Kleppe hafver forseet, hvilche med hin ande/n i 3die lige Leed ere beslegtigede, saa og af Almue/n testeris at hun ej det aller Ringeste till sine Leiermaals bøder Er Eiende, saa bør hun og for saadan si/n begangne forseelse at begifve sig paa Fiskeleiene udj Carmsund wed Stavanger paa 2 Aars tid, og naar hun da med Prestens atest fra det sted igie/n hid Kom/m/er, maa hun were frj og u-behindret hvor hende løster,  hvad sig Johanes Johanesen Kleppe er angaaende  da so/m hand er udj hans May:ts Tieneste for Soldat, saa henwises hands forseelse till sin forordne øfrigheds Despesation.

 

1702: 33b

 

 

Hr: Lieut: Rechling hafde ladet Stefne Hans Wee formedelst hand hos hannem hafver Kiøbt Een deel Koren, som Hans Wee hannem har tillveiet med Een træ besmer  og der ofver paa hver Waag led skade ½ pd: Koren, med formodning hand baade bør svare hannem till hans skade  og der for uden straffes for hans u-louglige Wegt, effter Louge/n og udgangne forordning,

  Hans Wee møtte till Sagen at Svare og wedstod at hand Kornet hafde weiet med Een træ besmer, men will formode at der paa ej war nogen underwegt, men well weiet i alle maader,

  Lieu: Rechling forKlarede at hand skall med widne bevise at hand paa wegten led skade paa sit Koren, men Hans Wee svarede Nej,

  Effter wenlig mellem handling blefve parterne i wenlighed forEenit  at Hans i Wee skall gifve Hr: Lieut: Reckling for hans Skade lidelse paa Kornet 2 Rdr:  og i det øfrige bad Lieut: {for} denne hans forseelse om forladelse, og lofvede her effter at bevise hannem all høflighed og tieniste, hvor med Lieut: for gaatfolckes forbøns skyld lod sig benøye, og bør Hans Wee sam/m/e 2 Rdr: till Lieut: betalle inde/n 15te/n dage under Lougens adfær.

 

Capit: Forbus hafde ladet Stefne Elling Tveit formedelst hand nest afvigte Jull paa Fladerager hannem ofverskielt  med formodning hand der fore bør anseeis effter Louge/n   hafde og indstefnt till widne Corporal Hans Norbustad og Daniel Fladerager, som og møtte

  Elling Tveit møtte till Sagen at svare, og negtede ganske noget at hafve sagt, begierede det hannem maatte ofverbevises,

  Hans Helleland  so/m og till widne war indstefnt  wed Eed forKlarede at hand sam/m/e tid nest afvigte Jull war paa Fladerager i brølupet, da Kom Capit: Forbus og i stue/n, og der Ko/m tillige Een lide/n hund ind og bleffede, da sagde Ee/n deel af Folckene i melle/m sig indbyrdes, Jag hunde/n ud, hand er ej truende, da sagde Capit:  Jag ham ud, da svarede Elling Tveit  Capit: har og hund hieme, der Kand ej Kom/m/e Ee/n Kierling!! (Kierring) till gaars, da svarede Capit:  hand har ej bet dig, men hand seer Folck a/n, Elling Tvet her till svarede  saa Er hand saa wis so/m hans husbond  widere wiste hand ej her om,

 

1702: 34

 

  CorporAl wed Eed widnede at hand og sam/m/e tid war paa Fladerager  da hørte hand at Capit: og Elling Tveit war i ord sam/m/e/n om Een hund, og Capit: sagde at hans hunde ej bider skichelige Folck, da svarede Elling  anseer hand Folck  da er hand saa vis so/m hans husbond,

  Daniel Fladerager gaf til Kiende at hand ej her o/m er indstefnt, og der fore ej der o/m noget Kand widne,

  Johan Stotmand paa Capit: Forbuses weigne Paastod at Elling Tveit for saadane ord bør anseeis, i det hand hafde lignet hanne/m wed si/n hund,

  Elling Tveit her till svarede at hand war drocke/n og ej Erindrer hvad hand har talt, bad o/m forladelse for si/n foreseelse.

Afsagt,

Som Elling Tveit i sin Drockenskab hafver talt till Capit: Forbus Een deel ord so/m ej hannem søm/m/ede eller anstod, hvilche ord og war Capit: Forbus noget for nær, da formedelst hand nu her for Rette/n for saadant har bedet forladelse, og siger sig der till ej at hafve hafft nogen skiel, ej heller saadane hans ord Kand Erindre  da for gaat folches forbø/n skyld, blef hanne/m Sage/n denne sinde effterladt, dog paa de/n maade at hand till Capit: skall gifve udj Foraarsagede omKostning 1 Rdr:  alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Louge/n.

 

Gietmund Neshafn hafde ladet stefne Wermund Epland formedelst hand skall hafve lofvet at forskaffe hanne/m igie/n Eet Sølf bægere som bort Ko/m i Eet brølup i Neshaf/n, med formoding hand saadan sit løffte bør effter Kom/m/e,

  Wermund Epland møtte  sagde indted om beggere at Vere widende, ej heller lofvet hannem det igie/n at forskaffe, begierede at hand for saada/n søgning og burde forskaanes,

Afsagt,

Som Wermund Epland nu her for Retten negter at hafve lofvet Gietmund Mogense/n at forskaffe hannem sit bægere  uden allene at hafve sagt at bægere well tilstede Kom/m/er, saa fri Kiendes Wermund Epland for Gietmunds til tahle frj at were, men Gietmund Self at søge sit begere hvor hand best siunis,

 

Torbiørn paa Halsnøe Colster hafde Stefnt Jens Malckenes for Eet fløting  3 mrk: 8 s:  so/m hand paa hans weigne har maat betalle

 

1702: 34b

 

med formoding hand dennem igie/n tillige med omKostning bør betahle,

  Paa Jens Malckenesses weigne møtte Olle ibm:  so/m wedstod gielde/n, me/n forKlarede at Jens siger at vill qvite udj Ee/n deel skyld med hans hosbo/n!! (husbond) Joha/n Frimand,

Afsagt,

Jens Malckenes bør betalle till Torbiør/n de fordrende 3 mrk: 8 s:  tillige med o\m/Kostning 3 mrk: inde/n 15te/n dage under adfær effter Lougen, og hvad hos Sr: Frimand har at fordre  det Kand hos hannem louglig søge, saa wederfaris hand well hvad Rett er.

 

Johan Zanders i Berge/n har stefnt Niels Hardanger paa Teigland for 3 mrk: hand hannem skyldig er,  Niels Teigland møtte og wedstod gielde/n  lofvede de/n at betalle,

  hand hafde og stefnt Marte ibm: for 4 mrk:  hand!! (hun) hanne/m skyldig er,  hun wedstod gielden, hvor fore hu/n de/n inde/n 15te/n dage tillige med 1 mrk: 8 s: udj omKostning bør betalle, under adfær effter Louge/n,

  hafde og stefnt Jacob Olse/n Kleppe for 3 mrk: 4 s:  so/m hand hanne/m skyldig er,  Jacob Olse/n møtte iche, hvor fore ha/m paalegges till neste ting at møde

  Jon Sanders hafde og ladet stefne Lars Olse/n Mælland for skyld  nemblig 11 mrk: 7 s:   Lars Olse/n møtte  wed gich 10 mrk: at were skyldig, hvilcke hand og inden 15te/n dage bør betalle under adfær effter Lougen, saa Vell so/m omKostning 2 mrk:

  hand hafde og ladet stefne Ingebregt Gierstad for 2 mrk: 12 s:  so/m hand og wedstod at were skyldig, hvilcke hand i ligemaade tillige med omKostning 1 mrk: 8 s: bør betalle under adfær effter Lougen

 

Olle Abelse/n Teigland har ladet Stefne Ellj Samsons datter Teigland formedelst hun skall were hannem skyldig Ee/n deel penge for Lø/n og andet som hun hos hannem skyldig er, med formoding hun dette bør betalle

  Enchen møtte og negtede gielde/n, hvor fore Sage/n till neste ting beroer, at Olle Axselsen!! (Abelsen?) Teigland Kand Self møde og svare till Sagen

 

1702: 35

 

 

Kongl: May:ts Foget lod advare Almue/n paa Tinget om noget hos dennem af det bergede godtz i Bergen findes  at de det da till Mag: Møniche/n i Bergen lefverer, saa frembt de iche side/n will straffes som wedbør

 

 

 

Dend 26: Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Nernæs udj Strandebarms Skibrede, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Hans Anderse/n Øfre Waage, tillige med effterskrefne Laugrett, Hans Rasmusen Brue, Hans Berge, gl: og unge Torbiørn Rørvig  Haafver lille Linge, Svercke og Arne Berge sampt Peder lille Fosse, tillige med Almuen fleere som Tinget søgte.

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de forindførte Kongl: Brefve og Forordninger  saa Vell som den indførsel paa Kongens anpart Kor/n tiende till Susane Sophia  Sl: Hans Hemingsen Smidtz  som og før findes andteignet,

 

Publicerit Welbr: Johan Galtung till Torsnæs  hans beKomne skiøde af Niels Heinesen Wiig i Jo/n/dall og Andersen!! (Anders) Heinesen Kysnes  paa 1 L: Sm: og 1 Huud udj Kysnæs med bøxsell  hvor af Een hver af dennem selger Een half part, dat: 22: Decembr: 1701:

 

Publicerit Hermand Jacobsen Giødcken  Borger og Indvaaner udj Bergen  hans udgifne skiøde og Kiøbebred till Knud Sifversen Næs, og Winsens Olsen Kiillen udj StrandVigs Skibrede  paa Een Jorde part Kaldes Aase  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsell 1 Løb Sm: og 1 Huud  i mod penge 50 Rdr:  dat: 17: Decembr: 1701:

 

Publicerit Johanes Knudsen Skiellevig af Opdals Skibrede  hans udgifne Skiøde og Kiøbebref till Peder Ingemansen paa 1 L: Sm:  1 Hud med bøxsell  udj dend gaard Grønnevig, dat: 2 Junij A:o 1702:

 

Publicerit Torckild Olsen Skielnæs  hans udgifne Skiøde till Siur Larsen Brue paa 1 pd: Sm: med bøxsell  udj hans paaboende gaard Øfre Brue, dat: 8 Junij 1702:

 

Publicerit Hans Rasmusen Brues udgifne bøxsel seddel till Olle Samsonsen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud udj øfre Berge  dat: 13 Maij 1702:

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Tollef Bru for Leiermaal med Ane Wiglichs d:   ingen af dennem møtte  hvor fore ha/n paa legges till neste ting at møde

 

1702: 35b

 

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Hendrich Olsen Diubsland for Leiermaal med Ziselle Wigleicks datter  med formoding hand bør bøde effter Lougen,

  Hendrich Olsen møtte  wedstod sin gierning  sagde at Vere Reserv og mente der fore at Vere frj,

  Kongl: May:ts Foget paastod at hand burde forskaffe Sogne Prestens atest da barnet war Chrestnet, at der af Kand seeis hvad tid barnet auflet blef, om Hendrich Olsen de/n gang war Reserv eller ej  hvor fore og Sage/n till neste ting beroer,

 

 

 

Dend 5 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Sunde udj Qvindhæritz Skibrede  ofver werende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Oluf Sunde, tillige med effterskrefne Laugrett, Aacke Tveit, Samson Stueland, Niels Sandvig,  Lars, Jacob og Askild UnneReim, Halfvor Berge og Wellum Haavig, sampt Almue fleere som Tinget søgte,

 

Publicerit de Kongl: Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Barbra Jacobs datter Boxnes  hendes udgifne Skiøde till Olle Larsen paa 1 Spd: 1 ½ mrk: Sm:  \1 pd Kor/n / med bøxsell, dat: 26: Junij A:o 1700:

 

Publicerit Olle Olsen Hiortaas og Svercke Eckeland  deris udgifne Skiøde og ofverdragelse till HøyEdle og Welbr: Hr: Baron Axell RosenCrantz, paa 2 Løber og 12 mrk: Smør med bøxsell  i Tveit, hvor af Oluf Hiortaas selger 2 pd: 4 mrk: Sm: med bøxsel  for penge ?6 Rdr: 1 mrk: 4 s:   og Svercke Echeland ofverdrager  so/m hann: er pantsett i sam/m/e gaard af Johanes Tveit  4 pd: 8 mrk: Sm:  for penge Capital 44 Rdr: og Resterende Rente 13 Rdr: 1 mrk: 8 s:  Dat: 18 Martj A:o 1702:

 

Publicerit Helgie Haldorsen Føyen, Helge Haldors d: Birckeland  Sirj Haldors datter Rommetveit, deris udgifne Skiøde till dend Hederlige og Wellærde Mand Hr: Petter Hendrichsen Arentz  Sogne Prest til Qvindhæritz Prestegield, paa 1 Løb Sm:  1/3 Hud, med bøxsel  i dend gaard Røsseland, dat: 15 Martj A:o 1702:

 

Publicerit Niels Larsen Aare af Strandvigs Skibrede  hans udgifne skiøde till dend Hederlige Mand Hr: Peter Hendrichsen Arentz  Sogne Prest till Qvindhæritz Prestegield  paa ½ Løb Sm: udj dend gaard Nedre Feet i Ouskedalle/n beliggende med bøxsell  dat: 17: Maij 1702:

 

1702: 36

 

 

Publicerit Hr: Petter Hendrichsen  Sogne Prest till Qvindhæritz Prestegield  hans udgifne Skiøde og Kiøbebref till dend Hederlig og wellærde Mand Hr: Willum Frimand  Vice Pastor til Qvindhæritz gield, paa Een gaard Kaldes Liustvet  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 3 Løber Sm: og 3 Huuder, dat: 17 Maij 1702:

 

 

 

Dend 6 Julij blef Retten betient paa Wallen udj Skaanevigs Skibrede, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, mens ingen af Laugrettet møtte eller lod sig indfinde

 

till hvilchen tid WelEdle Hr: Major Montagnie Lillienschiold hafde ladet Stefne Opsideren i bemelte Wallen formedelst huusene paa gaarden ilde skall Vere forfaldet, med begier Wj dennem lougligen wilde besigtige,

  Hafde og ladet Stefne bemelte Nicolay Wallen formedelst hand i mod louglig forbud wed Mend, har brugt Wandet i Walle/n, som wed Een Stem eller Deming ledes fra Handeland, der fore at liide som wed bør, helst effterdj hand  da forbudet skeede, straxst tillige hannem for wandet till tinget indstefnede.

  Men efftersom Laugrettet nu ej møder  saa Kand her wed ej noget giøris, men beroer till widere louglig Stefnemaall.

 

 

 

Dend 7: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Løfvige/n for Skaanevigs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Tieran Hielmervig, tillige med effterskrefne Laugrett, Sven Nes, Østein og J(oh)anes Mortvet, Johanes Tielflod, Joen Tongesvig, Mons Sundvig, Tiels Taralsøyen, \og/ Erick Næs, og Almue flere so/m Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedvanligt,  sampt Fredliuste alle hans May:ts og andre Benificeredis Skouge  særlig fredlyste, alle Kiercke Skouge, i ligemaade Tvets Skoug  Holmedals Kiercke til hørende, at ingen der udj maa hugge eller hugge lade under straf effter Louge/n,  saa og at inge/n maa huuse eller hælle Fredløs mand eller Løsgængere under straf som wedbør,

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordning!! so/m for he/n findes Specificrede,  saa Vell so/m de/n satte Taxt paa Trævarene i Berge/n

 

Publicerit Berentz Andersen  Forige Viciteur wed Høye Vahre

 

1702: 36b

 

hans udgifne Skiøde og Kiøbebref till Hr: Mayor Montagnie Lillienschiold paa 2de smaa pladtzer  Kaldes Lundallen  12 mrk: Sm:  og Glom/m/e/n  12 mrk: Sm:  alt med bøxsell, og det i mod penge 18 Rdr:  Dat: 24: April 1702:

 

Publicerit Hr: Ellias Eliesens udgifne skiøde till Hr: Major Montagne Lillienschiold paa Een gaard Kaldes Braaskaat  Skylder Aarlig Landskyld med bøxsell 18 mrk: Sm:  dat: 31 Maij A:o 1702:

 

Publicerit Casper Caspersen Lem udj Bergen  hans udgifne Skiøde till Siur Erichsen Wicke paa 4 pd: Sm: i Wicke  dat: 3 Maij 1702:

 

Publicerit Dirich Smidt  Borger till Bergen  hans udgifne Skiøde till Olle Larsen Wicke  lydende paa 1 Løb 18 mrk: Smørs Leie i Wicke, dat: 21 Junij A:o 1702.

 

Publicerit Fogden Sr: Oluf Larsens indvising udj Frue Ane Rom/m/els Korn tiende her i Skibredet till Mad: Susane Sophia  Sl: Hans Hemingsen Smidtz, fra Aar 1701: og till 1705:  dat: 13: Janu: A:o 1702:

 

Erich Drange hafver ladet Stefne TorGier Backe formedelst hand af Een Landstryger skall hafve Kiøbt Een Færings baad som fra hannem er bort staallen, med formoding hand baaden bør til bage lefvere, og betalle hannem sin omKostning,

  Torgier Bache møtte  wedstod at hafve Kiøbt Baaden af Ee/n Reisende perso/n nestlede/n waar  Eet aar side/n  og der fore gaf 1 Rdr:  wiste iche andet end hand baaden Self Eiede, efftersom hand sagde for hannem at hand baaden hafde Kiøbt i Hardanger,

  Lars og Gunder Førde ForKlarede at de baaden har seet, og Kiender den og wed at de/n till hører Erich Drange  og at baade/n blef hannem Staalen fra,

  Erich Drange paastod at baade/n hannem maatte til Kiendes.

Afsagt,

Som Erich Drange med widner beviser at den omtvistede baad hannem er fra Staale/n, saa bør baaden hanne/m at were følagtig, og Torgier Bache at søge si/n Mand og af hannem søge sin skadelidelse, og advaris her med {Erich} Torgier Bache effterdags sig fra saadan Kiøbmandskab med Landstrygere at Endtholde, saa frembt hand iche der fore will were straf undergifven, dog betaller hand nu udj omKostning till Erich Drange Ee/n half RixDr:  alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Louge/n

 

1702: 37

 

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Sirj Biørns datter for at were Kom/m/e/n for tillig, med formoding hund der for bør bøde effter Lougen,  paa Sirj Biørns datter weigne møtte Olle Larse/n Wiche  som svarede at hun ej negter jo at Vere Kom/m/e/n for tillig, me/n hendes Mand war Soldat og døde i Kiøbenhaf/n nestleden Aar, formodede der fore for bøder at were forskaanet,

Afsagt,

Sirj Biørns datter bør inde/n 15te/n dage at betalle sine Egte bøder  som effter Louge/n er 1 Rdr: 12 s:  under Nam og wurdering i si/n boe.

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Peder Gielmervig for Slagsmaal paa Bunde Lensmande/n Tieran Løvigen!! (Hielmervig?), med formoding hand der fore bør bøde effter Lougen, hafde og indstefnt till widne Job Johansen og Aslach Olsen,

  Peder Gielmervig møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne.  Fartein Molnes og Johanes Mortvet hiemlede wed Eed at de Peder Hielmervig louglig her om hafver indstefnt, Hvor fore hannem paalegges till neste ting at møde  og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Dend opsatte Sag med Sven Næs angaaende det slagsmaal med Olle Tungesvig blef nu atter foretage/n  og war indstefnt till widne Johanes Wicke  Oluf og Wier Aartun, hvilche Prouf ej mødte  og beroer der fore Sagen till neste ting.

 

Joen Tungesvig hafde ladet stefne Sven Næs for Een deel Skieldsord i Tungesvig nest afvigte Jull, med formoding hand der fore bør bøde effter Lougen,  hafde og indstefnt til widne Tosten Tvet og Oluf Tieransen Tungesvig

  Svend Næs møtte og negtede at hafve skielt Jo/n, begierede det hannem louglig maatte ofver bevises,

  Tosten Tved wed Eed widnede at hand sam/m/e tid paa Tungesvig war tilstede og hørte at de wilde Kiøbslage med hver andre om Hester, men da de Rossede hver si/n Hest, sagde Sven {Hest} Næs tig!! (til) Jo/n  du har ingen god tunge at talle med, widere hørte hand [ej]? talle,

  det andet widne Olle Tungesvig møtte iche,

  Joen Tungesvig forKlarede at ordene ej war annerledes End Toste/n Tvet forKlaret hafver, men begierede at Sven Næs maatte sige hvad hand hafde paa hans tunge at sige,  Sven Næs her till svarede at hand ej mente noget der med  ej heller wed med hans tunge annerledes end gaat, me/n dette blef talt i lystighed og skiembt, og mente der fore at Vere frj

 

1702: 37b

 

Afsagt,

Som {d} indted bevises at Svend Næs har talt om Jo/n Tungesvig noget u-søm/m/eligt, saa fri Kiendes hand og for Joe/n Tungesvigs tiltahle.

 

Olle Tungesvig hafver ladet Stefne Tollef Sæfvereid for 2de Nød hand for hannem hafver hafft paa Foster og er død, og det nest afvigte winter aar side/n, formodede at Tollef dem bør betale,

  Tollef Sæfvereid blef paaraabt men ej møtte  ej heller noge/n paa hans weigne,  Lensmande/n Tiera/n Hielmervig og Johanes Mortvet hiemlede at [de] Tollef her o/m louglig har indstefnt, Hvor fore Tollef Sæfvereid paalegges till neste ting at møde  og skall da gaaes hvis Rett er.

 

WelEdle og Welbr: Hr: Major Montagnie Lillieschiold hafde ladet Stefne Nicolay Wahlen for Een deel ærørige ord hand skall hafve talt hans Reputation for nær, hvor om dend 16: Junij 1699: er tagen Tingsvidne, og widnerne tagen till Eeds, med formoding hand der fore bør anseeis,

  Nicolay Wahlen blef paaraabt me/n ej møtte, ej heller noge/n paa hans weigne,

  Lensmande/n Tieran Hielmervig og Niels Taralsøyen wed Eed forKlarede at de Nicolay Wallen louglig her o/m indstefnte  hvor fore Sagen beroer till beleilig tid  at parterne da Kand møde i Wahlen  effterso/m der da fleere Sager o/m Wallens dont blifver foretage/n, og skal parterne advares Tide/n naar denne og de andre Sager skall foretages, hvor med Hr: Major war benøyet,

 

WelErmelte Hr: Major hafde og ladet Stefne Nicolay Wallen for Ee/n deel Tøm/m/er so/m er hugget i Braatskaat skoug  og hand har bort taget, der o/m at giøre forKlaring,

  Nicolay Walle/n møtte iche, ej heller nogen paa hans weigne  Endog Lensmande/n og Niels Taraldsøen hiemlede at de hannem louglig hafde indstefnt,  widnerne møtte iche, hvor fore dend Sag i ligemaade beroer till den tid de andre Sager paa Wahle/n blifver foretagen,

 

Hr: Major Montagnie Lillienschiold hafde og ladet Stefne Nicolay Wahle/n for hand bruger det Wand udj Wahle/n so/m wed Ee/n Dem/m/ing ledes fra Handelands Elf, med formoding hand det ej bør giøre  og at Stem/m/e//n bør nedbrydes, med meere,

  Nicolay Wallen møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne  hvor fore Sagen till Aastede/n henvises  at des beskaffenhed louglig Kand besigtiges.

 

1702: 38

 

  ForKlarede ellers Hr: Major Montagnie  at paa dette omtvistede Vand udj Walle/n er wed Lensmanden og Niels Taralsøyen og med det sam/m/e hand Nicolay stefnede, ogsaa giorde forbud at Nicolay Wallen ej till Sagens uddrag maatte bruge wandet, hvilchet Lensmande/n og Niels Taraldsøye/n forKlarede saa at Vere,  at de  effter forbudet war giort paa wandet  straxst Stefnede han/n/e/m till dette Ting till Wandet at Svare.

 

Hr: Elias Eliesen hafver ladet Stefne hans Landbunde Joen Millie formedelst hand for Kaart tid side/n skall hafve anvist hannem Ee/n Supliche ofver hann: til HøyEdle og Welbr: Hr: Estatz Raad og Stifftamptmand Stockflet, hvor udj hand adskillige poster indfører  so/m hand formener at were neget!! (meget/noget?) u-sandferdigt angifven, begierede at Jo/en Millie saada/n hans andgifvende bør bevise, eller og der fore lide so/m wedbør,

  Joen Millie møtte og indgaf udj Retten den giorte Supliche til Hr: Estatz Raad og Stifftamptmand  med de der Paa fulte paateignelser, og mente at hvad hand angifvet hafver  det i sig Self er Sandhed,

  Dend første post udj Suplichen er angaaende dend øe Skaane/n med dens løngs afbrendelse, sampt Smallers i og af førsel, det wedstod Hr: Elliases Fuldmegtig Monss: Lauritz Brun at hafve giort, og mente at hand so/m Ee/n Eigere der og den tid hafde bøxslet øen, og ej blef de/n før end lenge der effter fra Kiendt, hafde magt det at giøre, helst effterdj hand Self og Eiede øen,

  Dend ande/n post angaaende dend huggen Weed som ofver Presten Klages at hand ichun Vill den Kiøbe for 1 mrk: 8 s:  Endog hand Kand faa meere i Bergen   Monss: Brun der till paa Hr: Elliasses weigne svarede, at hand formeener at hans principal den og med Rette til hører so/m Eigere effter Lougen for det so/m andre will gifve  og har hand bødet hanne/m der fore 1 ort  so/m her hieme er Marckes gang, og till at selge, men ichun till sin Egen gaards brug og brende,

  Dend 3die post angaaende det Tøm/m/er som hand effter Suplichen forKlarer at hafve hugget udj hans gaards tilliggende skoug og lod skiære paa Prestens Sag, hvilche bord Preste/n side/n solte og wilde dog ej betalle Joen Millie ude/n for Tøm/m/eret og ej for bord,  der till svarede Monss: Lauritz Brun, at hand

 

1702: 38b

 

paa sin Principals weigne noch wed at bemelte Tøm/m/er Ko/m till hans Saug og blef skaaret, og Jo/en Millie betallete!! hann: Saugleie, Presten og solte denne/m till Ee/n Skaat!! (Skotte), war og saaledes mellem dennem aftalt at hand  Joe/n  for bordene skulle betalle, siden Kom mellem dennem Ee/n lide/n u-Eenighed, da sagde Presten till hann: at hand ichun wilde betalle hanne/m for tøm/m/eret og ej bord, mens der effter fich dog Joe/n Millie betalling for bordene  ligesaa meget so/m Skaatten hannem gaf, og der fore meener for de/n post at Vere frj,  Joe/n Millie her till svarede at hand ej fich pengene før end effter at hand hafde Suplicerit till Stifftamptmande/n, og dog ej fich saa meget for Bordene so/m Skaatte/n den tid betalte andre, hvilche hand Erbyder sig med widner at wille bevise, tj hand fich ej meere for hundrede og 8 bord End 5 Rdr:   Monss: Lauritz Brun her till svarede at hand (…)tede og der udj Skiære Lønen  so/m war 1 Rdr:  saa hand fich for bordene 6 Rdr:  og der for ude/n alle udskaat bordene og Huun, hvilchet og Joe/n Millie tilstod saa at Vere,

  Joen Millie beKlagede sig at hand ej till dette Ting Kunde hafve leilighed at indstefne widnerne, begierede Dilation till neste ting.

  Dend siste post angaaende gaardens Landskyld som Joe/n Millie Klager ofver at were for høy,  der til svarede Monss: Brun, at hand ej meere taget end gaarde/n i lang tid skyldet haf/ue/r  og [af]? de/n Koren Landskyld so/m ydes  tager hand ej meere end de/n satte Capitels Text, formodede der fore for de/n post at were frj,  Joe/n Millie svarede at hand ej de/n høye Taxt Kand udstaa  effter som hans Jord er saa høy sat at hand det ej Kand taalle,

  Monss: Brun paa Prestens weigne till Spurte Almue/n paa Tinget  særlig hans grander og Naboer, om de Kand sige at hand med dennem annerledes lefver End som skichelig og Fredelig  og begierede de det wille gifve til Kiende, helst effterdj Joe/n Millie i si/n Supliche fore gifver at gud og hans Naboer skall widne hvor ledes hand medhandles,  Almuen alle sam/m/e/n her till svarede, at [de]? tacher dend Hederlig Mand ære og gaat for god Naboe skab og omgiengelse, og ej andet er widende end alt gaat, og wel fornøyet med hans grendskab,

  Joen Millie blef till Spurt om hans Landskylds bog og bøxsel seddel, me/n hand forKlarede at hans Landskylds bog er hos hans Eiger Hr: Eliese/n  og der fore ej dend denne \gang/ Kand

 

1702: 39

 

forskaffe, indlagde dog si/n bøxsel seddel dat: 17: Febr: 96:  lydende paa 1 Løb Sm: og 3 ¼ deel Wett Koren,

  Monss: Lars Bru/n indlagde og udj Retten Eet Tingswidne dat: 29: April A:o 1680:  hvor udj findes at Wanes har altid og end nu ligger under Prestegaarden, og Preste/n alletider har oppebaaret Rettighede/n, formener der med at were bevislig giort at Joe/n Millie der af [ej]? noget till hans paaboende gaard til hører.

Afsagt,

Som Joen Millie beraaber sig paa adskillige widner som nu ej er indstefnt, saa og ej heller i Rette legges Joe/n Millies Landskylds bog, saa beroer Sage/n till neste holdende Ting  hvor da parterne igie/n har at møde, og Joe/n Millie til de/n tid sine widner og andre bevisligheder har at indlegge, saa Vell som sin Landskyld bog, og \om/ parterne for inde/n i Mindelighed ej Kand for Eenis  skall da om alt gaaes hvis Rett er.

 

Dend Hederlige Mand Hr: Elias Eliesen lod ogsaa Fredliuse alle hans gaarders tilliggende Skouge  særlig Millie, Wanes, Skaalnes, og fleere, at ingen der udj maa hugge eller hugge lade, under de/n straf so/m Lougen om melder.

 

Publicerit Lensmanden i Etne  Zacarias Silde  og Olle Ormsen Wacke af Fielbergs Skibrede  deris udgifne skiøde till Haldor Erichsen Lie/n paa 1 pd Sm: med bøxsell  i hans paaboende gaard Lien, i mod penge 13 Rdr: 3 mrk:  dat: 7: Julij A:o 1702:

 

 

 

Dend 8: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde udj Etne Skibrede  ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen  Bunde Lensmande/n Zacarias Silde, tillige med effterskrefne Laugrett, Siur Waagen, Olle Haackensen Birckenes, Steffen Grofvelsetter, Torckild Høyland, Lars Wetstøe,  Knud og Jens Axsdalll!!  og Aamund Wee, med Almue fleere so/m Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste tingfred so/m sedvanligt,

 

Publicerit alle hans Kongl: May:ts brefve og Forordninger so/m for he/n findes Specificerede,  Ilige maade publicerit dend satte Taxt paa Træfvare/n i Berge/n till dend afbrente Districht,

 

Publicerit Olle Larsen  boende paa Tvet udj Suldall i Ryefylcke Fogderie, hans udgifne Skiøde og Kiøbebref till Michell Olsen Ram/m/e paa 1 Løb Sm: med bøxsel  i Ram/m/e  so/m hand Self bruger og beboer, dat: 25: Novembr: A:o 1700:

 

1702: 39b

 

 

Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen hafde ladet stefne Tollef Sande for at were Kom/m/e/n fortillig med sin Qvinde  med formoding hand bør effter Lougen at bøde sine Egtebøder,

  Tollef Sande blef paarobt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,  Lensmanden og Gulick Skaffer hiemlede at de war louglig Stefnt, hvor fore Tollef Sande paalegges till neste Ting at møde.

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Lars Fiøsnes og Oluf Stølle for begangen Slagsmaal med hin anden, nest afvigte Høst, paa Giære wed Kircken, formodede de der fore bør till Straf effter Lougen anseeis,

  Lars Fiøsne og Olle Stølle møtte till Sage/n at svare, hafde og indstefnt till widne Tor Sørum og Sæbiørn Giære

  Tor Sørum wed Eed hiemlede at hand nest afvigte Høst wed Michels dags tider war tillige med fleere {war} wed Giære Kiercke  med Tieran Moe sit bar/n det at begrafve, da saag hand at Olle Stølle slog Lars Fiøsne under øret med sin haand  og side/n sad og trettede Ee/n stund der om  Og der paa aflagde si/n Eed,

  det andet widne Sæbiørn Giære møtte iche,

  Oluf Stølle sagde ej at wide af at hafve slaget Lars Fiøsne

  Lars Fiøsne forKlarede at hafve \faaet et/ slag{et} af Oluf Stølle, me/n ej wiste hvad det betydede,

Afsagt,

so(m det Eene widne Sæbiørn Giære ej møder, saa beroer Sage/n till neste ting  og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Dend Sag mellem Lars Jille (Iille) og og!! Tollef Echrem for forige tiltahle, som paa nest holdende høste ting till denne tid blef optagen, og møtte nu atter begge parter i Egne Person/n/er   Lars Jille indgaf udj Retten Sorenskrifveren Sr: Jørgen Philipsens Dom angaaende sam/m/e fordring, og formente at effterdj Tollef Echre/m so/m formynder till fore/n hafde Formynderskabet under henderne, at hand da og bør svare till sam/m/e fordring   sam/m/e Skifftebrev {dat:} Eller do/m dat: 9de: Julij 1701:

  Tollef Echrem møtte till Sagen at svare og indgaf sit skrifftlig indleg dat: 8: Julij 1702:  formente der med at Vere frj,

  Lars Jile indgaf og Ett Skifftebref effter afgangne Tom/m/es Jonse/n, so/m war be:te u-myndiges datter Sl: Fader, dat: 18: og 19 Junij 1689

  Tollef Echrem forKlarede at dette seeniste Skifftebref effter bemelte u-myndiges datter ej er gifvet beskrefven  og der fore ej Rettelig wed hvorledes der paa Skifftet er til gaaet  begierede Delation

 

1702: 40

 

till hand sam/m/e Skifftebref Kand beskrefve/n beKom/m/e, forKlarede elles at Lars Jille war til stede  so/m da war Formynder self og war till stede, og der fore effter hans indlegs formeld formeener at Lars Jile da so/m Formynder burde søge hvad hand paa hendes weigne hafde at fordre,

  Lars Jille paastod Dom paa pengenes betalling saa Vit hand er til dømbt at betahle  saa Vell so/m foraarsagede omKostning,

Afsagt,

Som ej fremlegges noget Skifftebref effter Sl: afgangne Tollef Echrems første Qvinde Bornilde Gudmunds datter  hvor af Mand Kunde Erfahre hvad hendes datter Karj Tomes datter er tillagt baade effter hendes Sl: Fader Tom/m/es Jonsen og bemelte hendes Moder, saa beroer Sage/n till nest holdende Ting, till hvilchen tid Tollef Echrem paalegges Ermelte siste Skifftebref at frem legge, og skall da gaaes om alt hvis Rett er.

 

Gunder Ofve og Johanes UlfEbne af Fiære Skibrede hafver ladet Stefne Niels Østreims Arfvinger  Nemblig Truls Stølle paa si/n Qvindes weigne, Steffen Grafvelsetter, Aslack Ryg, Ellias Fosse, Peder Flotte, \og/ Jacob Østrem, for Een deel Skyld denne/m er tillagt udj Skifftet effter deris Huustrues Sl: Fader  bemelte Niels Østrem, nemblig  Johanes UlfEbne  3 Rdr: 4 mrk: 2 s:    Gunder Ofve  so/m hann: Rester paa Egne weigne  2 mrk: 8 s:  og paa hans Myndling Johanes Nedre Wicks weigne  2 Rdr: 3 mrk:  till sam/m/e/n udj alt, penge 6 Rdr: 3 mrk: 10 s:   formodede der fore at de det burde betalle,

  Arfvingerne møtte og wedstod at gielde/n saaledes so/m melt er war udlagt, me/n forKlarede at det Koren so/m till den 1: er udlagt  iche saa meget sig beløb som war udlagt, og der fore mente at were frj for Citanternis tiltahle,

  Gunder Ofve og Johanes UlfEbne formente at effterdj at gielden dennem paa Skifftet er tillagt  de da bør det og betalle,

  Arfvingerne so/m war tilstede  Nemblig Truls Stølle  Steffe/n Grafvelssetter, Aslack Ryg  so/m war tilstede paa Egne og sine medarfvingers weigne  wedstod at gielde/n paa Skifftet Citanterne so/m melt er war tillagt, me/n ej det har betalt, me/n so/m før sagde at Kornet ej tilstrack, forKlarede ellers effter til Spørgelse at de og hvad der skiød ofver ald gielde/n  fich Ee/n hver sit arfvelod, saa Vit det tilstrack,

 

1702: 40b

 

  Parterne paastod Dom paa begge sider,

Afsagt,

Som af {Cit} de indCiterede Arfvingers Egen tilstaaelse fornemes at Citanternis fordring dennem paa Skifftet effter deris Sl: WerFader Niels Østrem Er tillagt, og saa Vit som nu Krefves ej har betalt, det og \be/findes at arfvingerne  effter at Creditorene war betalt eller udlagt  alligevel dog arfvede hvis ofver blef, saa bør de og den/n/e omtvistede fordring till Johanes UlfEbne og Gunder Ofve betalle, Ee/n hver si/n Søsterlaad  so/m er paa hver Søster 1 Rdr: 9 2/5 s:  for ude/n omKostning Een hver for sig 1 mrk: 9 s:  alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n.

 

Jørgen Pedersen paa Grindem hafver ladet Stefne Madtz Berge formedelst hands Hund skall hafve Refvet hans Smalle forderfve, med formoding hand det bør betalle, hafde og indstefnt Abraham Grindem og Johanes ibm: till widne,

  Madtz Berges Kone møtte till Sagen at svare, wed Nafn Helge Anbiørns datter, og fra gich ganske at hendes hund nogen Skade hafve giort, begierede Jørgen Pedersen saadant wilde bevise.

  Abraham Grinden (Grindem) Effter giorte Eed widnede at hand for meere end 8te dage side/n saag at der war Een hund  og hørte det tillige at Ee/n hund Jagede Jørgen Pedersens Smaller, og straxst der paa fant Ee/n Sou so/m war død og bet, Een ande/n so/m war bet og hang fast i Ee/n ur, me/n ej Saag hvad hun!! (hund) det war  ej heller der o/m wed at giøre forKlaring, widere viste hand ej her o/m,

  Johanes Grinde/m wed Eed forKlarede lige de sam/m/e ord so/m Abraham forKlaret hafver, og ej widere der o/m war widende,

  Jørgen Pedersen forKlarede at ingen ande/n hund er i denne bøgd so/m det har giort, ude/n allene Madtz Berge si/n hund,

  Madtz Berges Kon/n/e till Spurte sine grender!! (grander) og Naboer o/m nogen Kand widne eller sige at hendes hund nogen tid har bet andre Folckes smaller, me/n de alle svarede Nej, at de det aldrig har hørt eller afwed, og formodede der fore Madtz Berges Qvinde at hun for Jørgen Pedersens tiltahle bør frj Kiendes  og der paa begierede Dom.

 

1702: 41

 

Afsagt

Som af de indstefnte widner ej bevises at Madtz Berges Hund paa Jørgen Pedersens Smaller har giort nogen Skade, mens allene af denne/m forKlaris at de hørte Een hund Jagede Smalle/n  \ me/n / ej wed hvem dennem til hørte, det ej heller af Jørgen Pedersen bevises at Madtz Berges hund nogen tid har giort nogen Skade ente/n paa hans eller andres Smaller, saa frj Kiendes Madtz Berge for Jørgen Pedersens tiltahle,

 

Jørgen Pedersen hafde og ladet Stefne Madtz Berges Kone  Ermelte Helge Anbiørns datter  formedelst at hans gieder er Kom/m/e/n fra deris gaard  og da de Kom hiem war de Malcket  der om at giøre forKlaring,

  Qvinde/n møtte og forKlarede der o/m at were stefnt, begierede at Jørge/n Pederse/n det maatte bevise,

  Jørge/n Pederse/n her till svarede at hand hende ej her o/m hafde indstefnt, me/n allene wed at hans gieder er Kom/m/e/n der fra og har woren Malcket

  Qvinde/n forKlarede at Lars Grinden og Torckild ibm: war hos hende  og hende paa Jørgen Pedersens weigne Stefnede,

  Lars Grinde/n war tilstede, so/m forKlarede at hand effter Jørge/n Pedersens begiering Stefnede hende formedelst at hans gieder war Kom/m/e/n der fra og war Malcket,  det andet Stefne Widne møtte iche, forKlarede og at det ichu/n omtrent war 8te dage side/n de hende der o/m indstefnede

Afsagt,

So/m befindes at Sage/n denne sinde ej louglig er stefnt  det Eene Stefne widne ej heller møder, saa beroer Sage/n till neste ting, og skall da der o/m gaaes hvis Rett er.

 

Sr: Jørgen Pedersen hafver ladet Stefne Joen Ramsvig formedelst hand skall hafve taget hans dreng af si/n tieniste hos hann:  med formoding hand der for bør lide og undgielde,

  Joe/n Ramsvig møtte till Sagen at svarede!! (svare)  og forKlarede at hand ej har taget hans dreng af si/n tieniste, me/n so/m at Madtz Berge den tid maatte Reise udj Kongens Tieniste, og hans Qvinde ingen hielp hafde, saa begierede hand af Jørge/n Pederse/n at hand wilde ofver lade Madtz Berges Qvinde drengen, me/n Jørge/n ej wilde, side/n løb drenge/n fra Jørge/n Pederse/n og till Madtz Berge, hvor hand Var den winter ofver, saa foer hand der fra igie/n till Jørge/n Pederse/n og tiente hos hann: side/n 1 ½ Aar, er nu der fra igie/n till Berge i Ølle/n  hvor hand nu er,

 

1702: 41b

 

og formodede der for uden at effterdj det nu \er/ saa lenge side/n  nemlig paa 3de Aar side/n Jull, at Jørge/n Pederse/n da Kunde hafve tid der paa at tahle før nu, og formente at o/m drengen er hann: fra løbe/n  hand da maatte tilfindes at søge hann: self der fore  og ej ha/m, so/m ej har der med at bestille,

  Jørge/n Pederse/n formodede at effterdj at Drenge/n er hann: af Joe/n Ramsvig fra tagen, hand da og der til bør svare,

Afsagt,

Som befindes at Jørgen Pedersens Tieniste dreng Thor Anbiørnse/n er gaae/n af si/n Tieniste till Madtz Berge, saa hafver Jørge/n Pederse/n hann: der fore at søge, eller og Madtz Berge  hvor hand gich i tieniste, me/n Jo/en Ramsvig for Jørge/n Pedersens tiltahle frj Kiendes

 

Joe/n Ramsvig har ladet stefne Jørge/n Pederse/n for Ee/n bøtte med Nordlands Sild so/m hand hannem lant!! (laant) hafver  og det for 3 aar side/n, formodede at Jørge/n det maatte betahle,

  Jørge/n møtte  wedstod Silde/n at hafve beKom/m/et, og dem ej betalt,

  Joe/n Ramsvig forKlarede at bøtte/n tog 6 Kander  og hafde gifvet for td:n 2 Rdr:  saa der Ko/m paa hver Kande 4 s:

  Jørgen sagde at wilde betalle silden naar hand fich Sild, og der paa Var de/n laant,

Afsagt,

So/m Jørge/n Pedersen ej negter at hafve beKom/m/et den paaStefnte Sild, saa bør hand de/n og till Joe/n Ramsvig inde/n 15te/n dage at betale med penge 1 mrk: 8 s:  alt under Lougens adfær.

 

Joen Ramsvig hafver ladet Stefne Jørgen Pedersen Grindem for Resterende Tiende till Grindems Kiere!! (Kiercke) for A:o 96:  97: og 98:  for hvilche Aaringer hand war Kiercke werge og Tiende/n till Stifftskrifvere/n paa Kierckens weigne har maat betahle, og forKlarede at der Rester paa bemelte Aaringer  nemblig for 96:  10 Spand Kore/n, for 97:  5 Spd:  og [for]? 98: er slet indtet betalt  og Rester da for sam/m/e Aar 15 Spd  er saa tilsam/m/e/n udj alt so/m Rester  30 Spand Kore/n, saa Vell so/m og for Ee/n Koe Leie udj bemelte 3de aar  á: 1 ort  er 4 mrk: 8 s:   formodede der fore at Jørgen Pedersen sam/m/e Koren og Koe leie burde betalle,

  Jørgen Pedersen møtte  wedstod ej meere at hafve betalt End for 96: 5 Spand, for 97: 10 Spand, og 98: indtet betalt, saa Vedstod hand og ej hafve betalt de 3de aars Koe leie, forKlarede ellers at hand ej meere har betalt udj Tiende till Konge/n og Preste/n end so/m hand før betalte til Kiercke/n, formodede der fore for Jon RamsVigs tiltahle at were frj  hvad 98: aars tiende angaar  lofver hand med forderligste at will betahle, saa Vell so/m den fordrende Koe leie,

 

1702: 42

 

sagde widere at hand ej meere har auflet paa gaarde/n end so/m hand betalt hafver, og ej heller meere Kand gifve, hans paaboende gaard Grinde/m og skylder aarlig Landskyld 5 Løber Smør,

  Joen Ramsvig formodede at hand so/m alle andre her i Skibredet bør betahle af hver Løbs leie udj Tiende paa hver part  1 Waag Kore/n,  hvor till Almuen so/m paa Tinget war tilstede  svarede at de alle saa gifver  og der med baade har og er benøyet,

  Jørge/n Pedersen mente ej meere at Kand betalle end hand aufler, og der o/m war begge parter dom begierende.

Afsagt,

Som Jørgen Pedersen Self wedstaar ej meere \at/ hafve betalt udj Kierckens Tiende end som angifvet er, og siger ej meere at hafve auflet, wedstaar og indted for det aar 98: at hafve betalt, hvor af Kand seeis at der Endnu Rester for A:o 96: 10 Spand Kor/n   for 97: 5 Spand  og \for/ 98: 15 Spand, so/m er till sam/m/e/n 30 Spand, hvilche giør till sam/m/e/n 10 Waager Kore/n, saa bør hand det og till Kiercke Wergere/n Jo/en Ramsvig betalle  og det effter Capitels Taxt  som udj alt beløber sig 3 Rdr: 2 mrk:  saa Vell so/m og Resterende Koe leie 4 mrk: 8 s:  og udj omKostning 2 mrk:  alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Louge/n.

 

Publicerit Hendrich Miltzous udgifne Skiøde till Gietmund Moggensen!! Neshaf/n i Opdals Skibrede  paa 3de gaarder  Nefnlig  Tesdal her i Etne, Skylder aarlig Landskyld  Smør med bøxsell  2 Løber og 1 Hud,   Udbiue i Fielbergs Skibrede  2 Løber Sm: og 2 Huder med bøxsell,   Haannenæss i Opdals Skibrede  Smør med bøxsell  2 pd: og 6 mrk:   dat: Bergen d: 13: April A:o 1702:

 

Publicerit Gietmund Mogensens udgifne Revers till welEdle og welbr: Hr: Major Montagnie Lillienschiold  at forskaffe hanne/m Rigtig Skiøde paa Rette sort stemplet papir paa 2de gaarder hand hann: solt hafver  so/m er Tesdal i Etne  skylder aarlig Landskyld med bøxsell  2 Løber Sm: og 1 Hud,  sampt Udbiue i Fielbergs Skibrede  skylder aarlig Landskyld 2 Løber Sm: og 2 Huder med bøxsell, dat: 12 Junij A:o 1702:

 

 

 

Dend 8: Julij blef effter louglig anfordring Retten betient paa dend gaard Kamboe udj Etne Skibrede, hvor da Retten blef betient med effterskrefne Laugrett  Zacarias Silde  Lensmand udj Etne Skibrede,  Torckild Høyland, Steffen Grafvelsetter, Knud og Jens Axdall  sampt Aamund Wee,

  Hvor da Dend Hederlige og Wellærde Mand Hr: Hans Campstrop  Sogne Prest till Etne Prestegield, for Rette/n frem Kom og forKlarede at denne bemelte gaard

 

1702: 42b

 

Kamboe, som aarlig skylder udj Landskyld 4 Løber Smør med bøxsell, Er halfve deel  nemblig 2 Løber Sm:  henlagt till Prestegaarden Enge  dens brug, og den anden halfve deel  so/m og er 2 Løber Sm:  er hans Eget Eiendoms godtz, og Skiffterne mellem desse 2de Jordeparter ganske forfalden, og de gl: Marckesteene Een deel nedfalde/n og nogle borte, begierede der fore Wj nu igien sam/m/e skiffter med steene louglig Vill oprette, saa at der om i fremtide/n ej skulle indfalde nogen trette,  hafde og indstefnt sam/m/e tid Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen till at were ofverwerende og paa hans May:ts weigne tillsee at der med saa wit Presteggardens part wedKom/m/er ej skulle lide noge/n skade, som og sam/m/e tid lod sig indfinde og sam/m/e gl: Skifftes oprettelse Consenterede, effterdj ej andet der wed \andet/ giøris uden allene de gl: steene at opreise,

  Og effter at Vj samptlig os udj Marcken paa Engen forføyede, og de gl: Mercker effter saag, befant saa i sandhed at Vere Som dend Hederlige Mand Hr: Hans Campstrop berettede, at de gl: Marche steene Ee/n deel Vare nedfaldne og Ee/n deel borte, hvor fore wj igie/n denne/m saaledes oprettede  Nemblig

  1:  blef wed den beck som Rinder melle/m Silde og Kamboe  Kaldes Silde becken  wed Ee/n gl: Ask  hvor udj war hugget Eet Kaars, nedsatt Ee/n Steen med Kull under og sine 2de widner hos, der fra strecker sig mercket lige op till Qvernehuus houge/n mod den øfste udplanckede Houge paa Kamboe, der blef i sam/m/e Houg nedsatt Ee/n Marckesteen, der fra gaar mercket lige i Houge plancke/n, og er saa dend part Norden og ofven fore de nedsatte steene Hr: Hans Campstrups Egen Eiende Jordepart  og den søre og nederste part Prestegaarden til hørende

  2:  Der effter blef nedsatt og oprettet Ee/n gl: Stee/n so/m war nedfalde/n østen for gaardens huuse wed Hage plancke/n {Ee/n Stee/n} med Kull under  og strecker sig saa mercket der fra lige øster of/ue/r Een Ager so/m tet wed Hougen er beliggenden  og ned i Ee/n Myr, hvor der blef satt Ee/n Marckesteen, der fra strecker sig mercket widere øster mod Skifftet paa Stølle udj Ee/n backe wed Ee/n Ager Ree/n, hvor der og blef nedsatt Een steen, og er saa dend Nordre og øfverste part Prestegaardens Eiendeel, og dend Søre og nederste Hr: Hans Campstrops Egen Eiendo/m.

  3:  Mercket fra gaarde/n op og nord effter strecker sig so/m till fore/n langst dend brede Kiørelse wej so/m gaar op till Komps træet

 

1702: 43

 

hvilcke strecker sig mod det Kalfve træ som nu till Eng eller bøe er indtagen af udmarcke/n, saa at Prestegaardens Eiendeel er paa den østre, og Hr: Hans Campstrups paa de/n westre side.

  4:  Der effter blef nedsatt Een Marckesteen neden under det store Nye Huus staaende paa Kamboe tet wed den lille houge neden under huuset wed plancken, og strecker sig skifftet saa lige sør eller ned effter udj Ee/n lide/n houg wed weien  hvor der till fore/n har staaet Ee/n Marckestee/n, men nu nedfalde/n, hvilcke stee/n nu igie/n blef oprett, der fra strecker sig Mercket lige ned udj Ee/n backe wed Ee/n torne busk  hvor der blef nedsatt Ee/n Marckestee/n, der fra gaar mercket skraat ofver Ee/n lide/n backe Sødvest ned udj Ee/n Sichel eller Myr, hvor der udj Ee/n lide/n tue, blef satt e/n stee/n, og gaar side/n Mercket langst sam/m/e sichel eller Diuf ned till Mercket mod Enge Prestegaard, og er saa paa dend østre side ned effter dette mercke till hørende Hr: Hans Campstrup  og paa dend westre side Preste gaarden,

  5:  Der effter forføyede wj os op till det før omtalte Kalfve træ som nu till Eng eller bøe er indtage/n af Fælles udmarck, hvilche End nu till denne tid har woren u-Skifft, og begierede Preste/n Hr: Hans Campstrop wj det ogsaa i ligemaade wilde deele i 2de lige parter, melle/m hanne/m og Prestegaarden, og effter flitig siun og granskning ud deelte wj det saa i 2de lige parter, og blef først nedsatt Een Marcke steen oppe paa backe/n wed Eet Rogne træ paa Kalfve træ Houge/n  lidet nede/n for gierdes gaarde/n, og strecker sig mercket fra gierdesgaarde/n og lige i foromelte stee/n, der fra lige ned mod Busta dals becke/n  hvor deri backe/n blef nedsatt Een steen, og strecker sig mercket der fra lige i becke/n, og skall den østre og nederste part følge Prestegaarde/n  og dend Westre part Hr: Hans Campstrops Eiendeel.

  6:  Der effter begaf wj os westen for de/n brede Kiørselwej till Eet støcke indtage/n Marck, so/m Kaldes Silde træet, hvilche ej heller er Skifft me/n fællis, og deelte Vj det og i 2de lige parter, og ned wed Silde træ becken i backe/n wed weie/n nedsatte Ee/n Marckesteen, og strecker sig mercket lige af becken till steene/n, side/n gaar skifftet fra sam/m/e stee/n lige øst og op ad backe/n, hvor der ofven paa backe/n eller hougen blef satt Ee/n steen, og gaar saa mercket der fra lige till de/n før omtalte brede Kiørsell Vej so/m {ga} er lagt till Komps træet

 

1702: 43b

 

og skall saa dend øfverste eller Nordre part følge Preste gaarde/n, og den nederste eller syndre part Hr: Hans Campstrops Eiendeel

  7:  Agerne  som og i ligemaade war u-rett deelt, Ee/n deel for meget udbrøt paa hver andens Marck, blef saaledes Skifft  at dend Ager liggende Synde/n og nede/n for gaardens Huuse  Kaldes Marte Fierdinge/n  skall her effter till høre Hr: Hans Campstrops Eiendeele  hvor udj Kand saaes omtrent 4re tønder Hafre Koren, der i mod skall Preste gaarden till høre dend ager lige neden fore  Kaldes Larse Fierdingen, saa Vell so/m og 3de smaa flecker  Kaldes Kiercke fleckene  liggende østen for gaardens huuse mod Stølle Skifftet, udj hvilche agre der og i lige maade Kand saaes 4re tønder Hafre, hvilche Agre saaledes \ so/m / melt er her effter skall følge hi/n anden so/m de nu er lagte, men de andre agre følger hver si/n part so/m før fult hafver,

  8:  Hvad sig gaardens Huuse er angaaende  da so/m gaardens Enge og Marcke hvercken nu Kunde  ej heller till fore/n  saaledes har weret deelte  at Jo [af]? huusene staar Ee/n deel af Prestegaardens huuse paa Hr: Hans Campstrups Eiendeel, Een deel igie/n af Hr: Hanses Huuse paa Prestegaardens Eiendeele, saa forblifver det der med her effter so/m till fore/n  saa at Husene og deris Toffter sampt houge!! (hager) blifver Ee/n hver till Eiendo/m saa som de nu ere bestaaende, og hvad gres mellem huusene slaes  det deelis dennem i mellem, saa Een hver der af beholder helten,

  Og forblifver her med saaledes alting so/m forrettet Er baade med Ager, Eng og huuse Ee/n hver till Eiendom so/m melt er, hvor med og baade Kongl: May:ts Foget og Sogne Preste/n ware wel benøyede i alle maader.

 

 

 

Dend 10: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Killisvig udj Fielbergs Skibrede, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Lauritz Killisvig  tillige med effterskrefne Laugrett, Helge Aasbøe, Johanes Sæbøe, Mons Weastad, Evend Tindeland, Sven Iversen og Svend Siursen Udbiue  samt Størck Lunde, tillige med Allmue fleere so/m Tinget søgte

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fred so/m sedvanligt  sampt Fredliuste alle hans May:ts og andre Benificerede Skouge  at inge/n der udj maa hugge eller hugge lade under straf som wedbør,  særlig lod og Fredliuse alle Kiercke Skouge, hvor i blant Dahle/n og er Ee/n, at inge/n der udj mod Louge/n hugger

 

1702: 44

 

eller hugge lader under Lougens Straf

 

Publicerit alle de Kongl: brefve og Forordninger so/m for he/n findes Specificerede, ilige maade dend satte Taxt paa Trævare/n i Berge/n,

 

Publicerit Hendrich Miltzous udgifne Skiøde og Kiøbebref till Gietmund Mogensen Næshafn paa 3de gaarder  Nafnlig  Tesdal udj Etne  Skylder aarlig Landskyld  Sm:  2 Løber 1 Hud med bøxsel,   Udbiue i Fielbergs Skibrede  Skylder aarlig Landskyld 2 Løber 2 huder, med bøxsel,   Haannenæs i Opdals Skibrede  skylder aarlig Landskyld med bøxsell  2 pd: 6 mrk: Sm:  dat: 13: April 1702:

 

Publicerit Gietmund Mogensens udgifne Revers till Hr: Major Montagnie LillienSchiold, at forskaffe hann: Skiøde paa 2de gaarder, nemblig Tesdal i Etne  og Udbiue i Fielbergs Skibrede  begge skyldende som ofven nefnt er  effter so/m hand dennem solt hafver og ej dend Rette Sort af papir wed haande/n hafver, dat: 12: Junij 1702:

 

Publicerit Kiersten Chrestens datters udgifne bøxsel seddell till Even Kaarsen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud udj Tindeland  dat: 2 Decembr: 1701:

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet indstefne Eet Qvindfolck tienende paa Opeim, formedelst hun for nogen tid side/n skall hafve fore gifvet at were Frugtsom/m/elig og at were besofvet af Een dreng wed Nafn Mogens Jørgensen  tienende paa Lunde, og siden fornemes ej widere der om, formodede der fore at dette qvindfolck Kresti Chrestophers datter der om bør giøre forKlaring,

  Kiersten Chrestophers datter møtte og wedstod at hun saadant hafde sagt till Presterne, og ej wiste andet, effterso/m hun iche Kand sige sig frj io at hafve hafft med drengen Mogens Jørgensen at bestille, og der effter tilslog sig e/n stor Svaghed hos hende, saa hun ej andet wiste end hun war med barn, men der effter fornam at det ej saa war, beKlagede si/n daarlighed og store u-forstand,  Hafde og indstefnt Giertrud Lille GiæreVig, Borgila EsPeland, sampt Ulfvela Berge, som noget her o/m skall Vere widende  hvilche og alle møtte.

  Borgila Espeland frem Kom og forKlarede at dette Qvindfolck Kiesten Chrestophers datter tilholt paa Frønsdall og hafde undt, og hun blef hentet til hende, og hun Ko/m der op  da hafde Kierste/n meget undt, og hun gaf till Kiende at hun war frugtsom/m/elig, og mente det war der af hun war Svag, og hun blef hos hende om Natte/n, men der hos forKlarede at hun iche i nogen maade Kunde fornehme, at hendes Svaghed Var

 

1702: 44b

 

der af, ej heller Kunde see at hun war med barn, sagde sig at Vere Ee/n gl: qvinde der noch hafde Kunde seet det om saa hafde wore/n, sagde og dette skeede nest afvigte Høst wed alle helgens tider.

  Giertrud Lille Giærevig forKlarede at denne for indførte Kieste/n Chrestophers datter Ko/m till hende fra Frønsdall dagen effter at hun \der/ Var blefve/n Syg, og blef hos hende fra Helgemes og till Wor Frue dags tid i Fasten, og war Siug da hun Ko/m til hende, men ej fornam i nogen maade at hun war med barn  ej heller Kunde see at hendes Svaghed war der af,

  Ulfvela Berge forKlarede at hun blef hentet til hende paa Lille Giærevig da hun war Svag, og blef hos hende Ee/n Nat  saag well hun hafde undt, me/n ej Kunde see at hendes Svaghed war af de/n Siugdo/m at hu/n skulle Vere med barn, iche heller Kunde see at hu/n war med barn,  widere wiste inge/n af dennem der o/m at forKlare,

  Kongl: May:ts Foget her till svarede  at so/m hand fornehmer at dend indstefnte Kierste/n Chrestophers datter er under Halsnøe Closters Rett, saa will hand ej med hende i nogen maade hafve at bestille, me/n begierede hun maatte forvises till sit Rette Forum,

Afsagt,

So/m fornehmes at Kierste/n Chrestophers datter tiener paa dend Gaard Opem so/m under ligger Halsnøe Closter, saa henvises Sage/n till hendes Rette werneting  der at søges og til talles, og skall da der om gaaes hvis Rett er.

 

Den opsatte Sag melle/m Chresten Alne og Britte Nerom angaaende de Foerbester som for hann: er død blefve/n, hvilche paa siste ting till denne tid blef optage/n, møtte nu atter parterne paa begge sider,

  Chreste/n Alne paastod at Britte Neerem ente/n bør bevise at hans Fæ døde af noge/n sær Siugdom  eller og dennem bør betalle,

  Pall Heiebøe  som nu har faaet Enchen Britte Nerem til Egte  møtte og her till svarede at de 2de bester døde ej af Sult eller Wanrøgt, me/n af ande/n Siugdom som Fæet paa Kom, formodede der fore der till ej at Kand svare,

  Britte Halfvors datter  so/m tiener Britte Nerem  forKlarede at hun agtede sam/m/e Qveg, og det ej døde af nogen Sult eller wanrøgt, me/n af Siugdom,

  Paal Heiebøe blef til spurt om hand ente/n før eller effter at bestene bort døde lod folck see det at det war noge/n sær Siugdom, me/n hand svarede Nej,

  Chresten Alne forKlarede at desse 2de smaa bester war paa Skifftet wurderit  dend Eene for 1 Rdr: og de/n ande/n for 5 mrk:  begierede og formente at Britte Nerem det maatte betalle,

 

1702: 45

 

Afsagt

Som Paal Heiebøe paa Britte Nerems weigne ej med widner beviser at \hafve/ ladet desse 2de bort døde bester besigtige førend de bort døde, saa Kand ej andet Kiendes end jo Paal Heiebøe bør till Chreste/n Alne betalle desse 2de bester med penge 1 Rdr: 5 mrk:  og udj foraarsagede omKostning 2 mrk: danske  alt inde/n 15te/n dage under nam og wurdering i si/n boe.

 

Dend opsatte Sag melle/m Sr: Chresten Skaboe og Sr: Jens Ørbech angaaende de Resterende tiende penge  so/m er 15 Rdr:  hvilche paa neste ting till den/n/e tid blef opsatt, og møtte nu Jens Ørbech till Sagen at svare,  paa Skaboes weigne protesterede Fogde/n Sr: Oluf Larsen paa Dom, till betalling

  Sr: Jens Ørbeck wedstod at Vere skyldig till Skaboe de fordrende 15t/en Rixdr:  forKlarede nu nylig at hafve woren i Bergen med Skaboe at handle, me/n ej fant hann:  lofvede dog alligevel det med aller snareste at betalle

Afsagt,

Som Sr: Jens Knudsen Ørbech Self wedstaar till Proviant Forwalteren Chresten Skaboe at were Skyldig de Krefvende 15 Rdr:  der for ude/n det og med hans Egen Reigning og haand beviser, saa bør hand og inde/n 15te/n dage sam/m/e 15 Rdr:  med omKostning 1 Rdr:  till Sr: Skaboe betalle, under adfær effter Louge/n.

 

Prousten Hr: Peter Helberg hafde ladet Stefne Paall Heiebøe formedelst hans Qvinde Britte Neerem fra fløttede gaarde/n Nærem  so/m er Preste bollens godtz, og effterlod sig Huusene paa gaarde/n ganske forfaldne, med paastand hand huusene igie/n bør Reparere saa de Kand effter Louge/n were loufør  eller der fore betalle Aaboeds fald,

  Paal Heiebøe møtte og svarede ej hafve Reparerit huusene  ej heller Self hafde leilighed der till, Erbød sig gierne at Vil betalle effter dend første besigtelse  so/m skeede paa Skifftet  hvor da blef paalagt mod 6 Rdr: 3 mrk:  me/n hvad side/n er paalagt formodede hand ej at Kunde til svare,

  Tøris Romsøe paa Proustens weigne forKlarede  at da Skifftet stod war der Sne og Frost, saa ej da Kunde seeis ente/n hvor stor brøst feldighed paa huusene war  ej heller hvad till des Reparation Rettelig giordis nødig, har der fore siden wed Mend det maatte lade siune, og befantis da brøstfeldighede/n sig at bedrage 15 Rdr: 3 mrk:

 

1702: 45b

 

formodede at det bør huusene paalegges, begierede og til bød Paal Heiebøe, at om hand Self huusene End nu Vil Reparere, saa wilde hand were benøyet, og o/m hand det Kand giøre med Ringere end Mendene det har taxerit, saa skulle det Vere hanne/m Kiert,

  Lensmande/n Lars KillisVig, Størcker Lunde og Tor Hamre forKlarede at de war paa Nerem nest afvigte waar i Vindes tider, hvilchet Var Eet aar effter den første besigtelse Skeede, og effter Proustens begiering huusene besigtede, og befant de at huusene meget ilde ware forfaldne, saa at Lade/n og Fæ huuset will Koste at Reparere med Tag og bortag og arbeidslø/n  4 Rdr: 3 mrk:   Senge boe/n paa sam/m/e maade  1 Rdr:   Ild huuset  1 Rdr: 3 mrk:   Røgstue/n  4 mrk:   døre boen  som ganske Var forRaadnet  will Koste at oprette  5 Rdr:   Kieller boe/n  1 Rdr:   Staburet med bordtag og stolper  2 mrk:   Smallehuuset og gieldfæhuuset  1 Rdr: 3 mrk:  hvilche giør till sam/m/e/n de forindførte 15 Rdr: 3 mrk:

  Tøris Romsøe paa Proustens weigne begierede at Poul Heiebøe maatte til holdes Enten Huusene at forbedre, eller og at betalle som wurderet er,

Afsagt,

Poul Heiebøe paa legges her med de forfaldne huuse paa Nerem forsvarligen at Reparere, saa at de inde/n Aar og dags udgang Kand were lougføre, og saa frembt, det ej till den tid blifver fuldbyrdet  hafver hand de forindførte penge 15 Rdr: 3 mrk: at betalle till JordEigere/n  Prouste/n Hr: Petter Helberg, at hand det Self paa huuse Kand lade anVende, og hvis noget af hannem blifver Repareret saa det Kand were forsvarligt, det Kortis udj ofvennefnte Aabosfald, og Paal Heiebøe ay svare till Reste/n so/m melt er, alt under adfær effter Louge/n.

 

Publicerit Reier Aamundsens udgifne Skiøde till Halfvor Østensen Øfsthuus af Rye Følcke Fogderie og Jelse Skibrede  paa Egne og si/n brøder!! (broder) Øste/n Aamundsens weigne  lydende paa 5 pd: og 6 mrk: Sm: med bøxsell  i Nore Stangeland  hvor af hand paa sine Egne weigne selger 1 L: 3 mrk: Sm:  og paa si/n broders Veigne 1 pd: 9 mrk:   Lars Siurse/n Birck selger og her af 9 mrk: Sm:  og Erich Birckeland ogsaa selger 9 mrk: Sm:  dat: 9 Julij 1701:

 

 

 

Dend 12 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Bielland for Føyens og Fiære Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Knud Hysingstad og Tollef Hougland, med effterskrefne Laugrett af Fiære Skibr:

 

1701: 46

 

Joen Berg, Jacob Hope, Arne Flaatten, Oluf Førde, Tor ErvesVaag, Oluf Lindaas, Chresten Wichen og Baar Wihofde, med Almue fleere so/m Tinget søgte

 

Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt  sambt Fredliuste alle hans May:ts og andre Benificeredes Skouge, særlig Kierckernes gaarders skouge, hvor i blant er Tveitte  som Mare/n  Sl: Hr: Peder Olsens  bruger og boer, at inge/n der udj ente/n med eller ude/n hendes Villie hugger eller hugge lader under straf so/m wedbør.

 

Publicerit de Kongl: Brefve  Forordninger  og Taxt paa TræVare/n i Bergen so/m for hen findes Specificerede.

 

Publicerit den giorte indvisning af Fru Ane Rom/m/els Kor/n tiende her i Sundhords Fogderie  till Susane Sophia  Sl: Hans Hemingsen Smidtz, dat: 13: Januarj A:o 1702:

 

Der effter blef Føyens Skibredes Sager fore tagen  og blef Rette/n betient af effterskrefne Laugrett  Niels Haalund, Lars Rolsnæs, Niels Meehuus, Olle Alsvog  Guner Øchland, Lars Ibm:  Chresten Hisken og Samuel Melland, med Almue flere af sam/m/e skibrede so/m Tinget søgte.

 

Kongl: May:ts Foget hafde atter ladet Stefne Mogens og Olle i Stocken for slagsmaal, med paastand de der fore bør bøde effter Lougen

  Mogens og Olle møtte i Rette till Sagen at svare

  Endre Olsen  tienende Hr: BorgeM: Falck Larsen  wed Eed forKlarede at nestleden Waar Kom Olle Stocken till gaarde/n Bielland og Klagede sig for Hr: BorgeM: at hand ilde war slage/n af Mogens Stocke/n med Ee/n stour, og hand tillige med sin medtiener Knud Pedersen besaag hanne/m, og befant de hanne/m at Vere meget blodig og Eet huul i hans hofvet, og sagde for dem at Mogens i Stocken hafde slaget hann:

  Knud Pedersen wed Eed widnede lige de sam/m/e ord som Endre wundet hafver.

  Mogens Stocken blef til Spurt om hand Kand sige sig frj ej at hafve slaget Oluf Stocken, me/n først svarede Nej  at hand hannem ej hafde slaget, men da hand blef til Spurt om hand sig wed si/n Eed wille befrj, svarede hand at hand det ej med nogen god Samvittighed Kand giøre, me/n wedstod at hafve slaget hannem Eet slag, me/n ej huul i hofvedet,

  Olle Stocken svarede at hand det hafde giort, og ærbød sig gierne der paa at aflegge si/n Eed.

 

1702: 46b

 

Olle Stocken forKlarede at den tid dette slagsmaal skeede  da war hand gaaen ind paa Marcken at brende nogen Kull  og som hand wilde gaa op igien, da Kom Mons gaaende med Eet støcke stour i sin haand, og da hand Kom till hann:  da sagde Mons  Er det dig der will giøre mig landflygtig for min Smalle, Olle svarede, det Var høye ord, og bad ha/n hand wilde høre Rett, og sagde der hos, eg trur du will slae, da sagde Mons  ieg skall slaae af Eet gaat hierte, og der med slog hanne/m for Skalle/n saa det smack effter, og hand fich af sam/m/e slag it hull i hofvedet, og der med gich hand bort, her paa aflagde hand si/n Eed.

  Mogens i Stocke/n wedstod at hafve slaget hanne/m et slag i hans hofvet  me/n ej wiste at der gich hul paa Skindet

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at Mogens Stocke/n for sam/m/e slag bør bøde effter Lougen,

Afsagt

Som befindes at Mogens Stocken har slaget Olle ibdm: med Een Stock i hofvedet, saa bør hand og der fore denne sinde at bøde till hans Kongl: May:ts effter Lougens 6te B:  7: Cap:  2 art:  3de tre lod Sølf  alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Lougen, og till Olle Stocke/n udj foraarsagede omKostning og skadeslidelse  1 Rdr:  under sam/m/e adfær og inde/n sam/m/e tid so/m før er melt.

 

Hr: BorgeM: Falck Larsen hafde ladet stefne Sara  Sl: Hr: Natanels  formedelst hun skall hafve ladet sig mercke at hun hos hann: hafver Een deel at fordre, med paastand at hun saada/n si/n angifvende bør forKlare, effterso/m hand indted wed hende noget at Vere skyldig,

  Sara  Sl: Hr: Natanaels  blef paa Raabt me/n ej møtte  ej heller nogen paa hendes weigne till denne Sag at svare.

  Lensmanden Knud Hysingstad og Niels ibm: hiemlede at de hende louglig her o/m hafde indstefnt, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde.

 

Hr: BorgeM: Falck Larsen hafde End nu paa Peder og Erick Haavigs weigne ladet stefne hende for di hun skall hafve solt den/n/e/m deris paaboende gaarder, og det ej skall Vere saa meget so/m Skiødet om melder, me/n Hans Aarevige/n sig og til Eigner Ee/n deel i sam/m/e gaard, hvor fore hand og penge pretenderer, med formoding hun det til bage lefvere hvad meere er solt end hun Kand hiemle,

 

1702: 47

 

  Sara  Sl: Hr: Natanaels  møtte iche, men Lensmande/n og Niels Hysingstad Hiemlede at de hende louglig hafde stefnt  hvor fore hende paa legges till neste ting at møde

 

Dend Sag melle/m Fridrich Springpil og Hermand Welling angaaende dend Jegtes bort Kastelse med meere der af Deponderer, hvilchet fra forige ting till den/n/e tid blef optage/n, blef igien paa fordret, og møtte begge parter till Sage/n [at] svare,

  Welling indgaf sit Skrifftlige indleg dat: 12 Julj A:o 1702:   Indgaf der nest Ee/n atest udj 2de wrageres hender i Berge/n angaaende de/n pretenderede fiske wahre, dat: 26: Januarj A:o 1701   hafde og indKaldet 2de widner wed Nafn Herlof WesPestad og Anders ibm:  som er under Halsnøe Closters Rett, men effter til spørgelse sagde gierne at Ville widne og indsige deris Sandhed, hvad de om den u!! foruløchede Jegt er widende, og effter giorte Eed widnede først

  Herlof WesPestad  at nest afvigte Winter  noget for Juul  Kom hand tillige med si/n grande  bem:te Anders WesPestad  fra Bergen med Ee/n Færings baad og wilde Reise hie/m, og Ko/m Een affte/n i westre Bagholme/n  der lag!! (laag) for denne/m Hermand Welling med Ee/n Jegt, og war Eet meget slemt weirlig  undertide/n west nord Vest  og undertide/n Nordvest med See!! (Snee) Kafve, war dog melle/m Iillingerne tem/m/elig god, der laag de om Natte/n  om Morgenen noget tillig i Soel Rendingen  da løste Hermand Welling med sin Jegt fra Bagholmen  og hafde ej fleere folck med sig end Ee/n dreng {til sig}  og war Ee/n to/m Jegt, og straxst der effter at hand war udtage/n Kom der Ee/n meget sterck Kafve  udj hvilchen Kafve Jegte/n Koldseiglede, og noget der effter foer de og med baade/n fra Bagholme/n, og da de Ko/m ud for Bussesundet fant de Jegte/n Kulseiglet  og Welling med drenge/n sad paa Kiølle/n, og de bergede dennem i deris baad, og satte dennem paa landet, og der med foer dj der fra og Kom sam/m/e dag hiem till deris huus  der foer og Ee/n ande/n baad lidet for dennem, sagde og effter til Spørgelse, at det var sam/m/e tid Reisende weir, Reiste og mange den dag,

  Springpil indgaf sit Skrifftlige {indleg} \Reigning/ dat: 17 Junij A:o 1701:  og det under de 4re Mends hender.

  Refererede sig i det øfrige till sit forige og till de bege tings widner.

 

1702: 47b

 

  Parterne paa begge sider begierede Dom i Sagen.

Afsagt

Sagen optages till dend 14: Aug: først Kom/m/ende  hvor da parterne har at møde paa Hysingstad  Dom at anhøre.

 

Sara  Sahl: Hr: Natanaels  hafver ladet stefne Hermand Welling for Ee/n Contract at fyldist giøre  sam/m/e stefning dat: 26: Junj A:o 1702:   I Rette lagde og Paul Olsen paa hendes weigne den giorte Contract dat: 13 Maij 1701:   Indlagde der nest sit skrifftlige indleg dat: 12 Julij 1702:   indlagde saa si/n skrefftlig Reigning paa hvis hende End nu Resterer  dat: 12 Julij 1702:

  Till Sage/n at svare møtte i Rette Hermand Welling Self og indgaf sit Skrifftlig indleg dat: 12 Julj 1702:   der nest indgaf Ee/n Reigning  dat: sam/m/e dag,  forKlarede ellers at hafve Een deel widner so/m hand nu ej till denne tid Kunde faa indstefnt  begierede der fore Een tid Dilation  at hand sine widner Kand faa indCiterede.

  Paul Olsen Referede sig till sit indgifvende  og war Dom begierende.

Afsagt,

Som Hermand Welling beraaber sig paa at hafve Ee/n deel widner i denne Sag at indstefne  hvilchet till denne tid for tidens Kaartheds Skyld [ej]? Kunde skee, saa gifves hann: tid till dend 14tende {Julij} Aug: først Kom/m/ende at møde paa Hysingstad, \til/ hvilche/n tid hand sine paaraabte widner har at indstefne  og skall da widere gaaes hvis Rett er.

 

Publicerit Raadmand Lauritz Weigners udgifne skiøde till Isach Olsen paa 1 ½ Løber Sm: i dend gaard Gillie  dat: 14: April 1701:

 

Dend Sag mellem Fridrich von Springpil og Niels Haalund angaaende dend Marckrel vaag og nod, so/m paa forige ting till denne tid blef optagen, og møtte begge parter till Sage/n at svare,

  og indgaf Springpil sit Skrifftlige indleg, dat: 12 Julj 1702   hafde og indstefnt till widne Torgier Jansen  tilholdende paa Haalunds grund  og Knud Gaaseland,

  Torgier Jansen wed Eed widnede at hand nest leden Som/m/er eller Høst war wed Haalund  og de saag Ee/n deel fisk Sprang wed

 

1702: 48

 

Landet  og der laag udj Niels Haalunds baad Een Noed  der udj Eiede og Springpil noget  og Niels Haalund noget, og foer wed landet med de/n, me/n ej Kaste ned node/n i nogen maade, Springpils dreng war der og tilstede  men ej hørte at drengen i nogen maade forbød dennem at tage noden,

  Springpil hafde og ladet stefne si/n Ege/n tieniste dreng wed [Nafn] Israel Andersen till widne her om, me/n so/m hand er udj Springpils tieniste saa forbyder Louge/n hann: i saada/n Sag med hann: at Vidne,

  Niels Haalund møtte og her till svarede at hand hafde leiet Machrel waage/n  og der paa fich si/n frelse seddel og betalte hann: der fore udj bøxsell 3 ½ Rdr:  og skall gifve aarlig afgifft 3 Rdr:  men ej i nogen maade wedstod annerledes at hafve weret forligt end paa den maade at hand saaledes so/m melt er skall nyde waagen  og der i mod lade hann: beKomme helte/n af fiske/n  effterso/m de begge ere lige deelagtige i Waagen, annerledes wed hand iche, fornehmer dog at den seddel er dog saaledes indrettet at hand skulle selge ald si/n fisk til Springpil, hvilche seddel hand iche har underskrefvet  ej heller wiste at det der udj war indført, formeener der fore at hand for Springpils tiltahle bør frj at Vere, og at niude waage/n u-behindret effter sin seddels formeld,

  Springpil her til svarede at hand paa den maade so/m Seddele/n lyder har bøxslet ham Waagen, og effter so/m hand det ej har holdet  formeener hand og seddele/n ej at Vere af noge/n Verdj,

[Afsagt]

Som i Rette legges Sr: Fridrich von Springpils Egen haand og Seddell dat: 19 Octobr: 98:  at hand Niels Haalund dend halfve Machrel Vaag i Agge strøm/m/e/n bøxslet hafver, hvor fore og Niels Haalund si/n bøxsel betalt hafver, undtagen 2 mrk: danske so/m der paa skall Restere, alt saa seer ieg ingen føye eller adgang at sam/m/e Springpils udgifne haand bør Rygges eller tillbage Kaldes, men Niels Haalund Waagen her effter aarlig at nyde mod de 3 Rdr: aarlig afgifft effter seeddelens formeld, sampt dend halfve Fisk till Springpil at selge uden nogen undersleb, og det saa som hand wed Eed will testere om fornøde/n Eragtis,  Hvad Springpils Nod er angaaende, da so/m iche bevises at Niels Haalund hann: noden har forholdet, saa annam/m/er Springpil de/n til sig igie/n, og Niels Haalund ej til den at svare.  Her for ude/n har og Sr: Springpil paa behørig Stemplet Papir bøxsel seddele/n paa Waage/n till \Niels/ Haalund at udstede.

 

Dend Sag mellem Wermund Andenes og hans Sø/n Baltzers, Contra Siur Sætres qvinde Ragnilde Jons datter  so/m

 

1702: 48b

 

fra forige ting till denne tid blef optage/n, og møtte nu ater!! (atter) Citanterne i Rette og Sage/n fremEskede, saa møtte og Siur Sættre paa si/n qvindes weigne og berettede at hans qvinde Var saa Svag hu/n ej Self Kunde møde,  hafde og indstefnt til widne Samuel Støtlands qvinde Britte Størcks datter og Karj Meckels datter, so/m begge møtte.

  Britte Størcks datter wed Eed forKlarede  at hen Ved 2 ½ aars tid siden Kom hun gaaende paa Sætre, og da hun Ko/m ind i dend stue paa gaarde/n, da hørte hun at Ragnilde Sætre sang denne omtvistede wise o/m Snappe/n Kiører bag effter, og det o/m trent 2 eller 3 wers,

  Karj Michels datter wed Eed forKlarede at for omtrent 2 ½ aar side/n Ko/m hun til Sætre at skiære om høste/n, og hun war der paa gaarde/n omtrent Ee/n Maanet, og i midlertid hun der Var hørte hun at {…t} Ragnilde Sætre mura paa denne Vise so/m paa stefnt er, og hun Spurte hende hve/m der war snape/n, da svarede hu/n at det Var Wermund Aandenes si/n Stef Sø/n, tj det war Stefve paa wise/n, side/n Kom hun till Sætre nest afvigte Winter og laag der Een Nat, og hafde Een lide/n datter med sig og de/n wilde hun lære at Synge denne wise, og sagde til barnet  nu har ieg optenckt saa meget meere,

  Siur Sætre paa si/n qvindes weigne svarede ej at were widende o/m noge/n wise, ej heller wed der o/m i nogen maade

Afsagt.

Som ej bevises eller Kand wides hvem denne paastefnte Wise skall hafve digtet eller Conseperit, saa frj Kiendes Siur Sætre og hans Qvinde for dend post, men dog her med advaris at de iche denne Wise, so/m hensigter till ærlig folch at forKleine, at siunge eller bruge, saa frembt de iche  om det dennem ofver bevises  will bøde till Fattige 2 waager Meel, og Vise/n ej at Kom/m/e Citanterne til æris forKleining i {alt} \ noge/n / maader, {me/n} \og/ Sagen her med at Vere af inge/n werdj.

 

Mogens i Stocken hafver stefnt Olle ibm: formedelst hand ej skall hafve giort {paa} Ret paa Skifftet effter hans Sl: Moder, hvor effter hand og paa sin qvindes weigne war arfving, forKlarede at der war saa mange Creaturer paa gaarden, me/n ej Ko/m Dend halfve part  med formoding hand der fore bør lide, og betalle hannem saa Vit so/m paa hans part Kom/m/e Kand, og der paa war do/m begierende  forKlarede at der er nu 7 aar side/n at hans wer Moder døde, og blef skifftet holdet omtrent Eet aar der effter, og war hand Self da paa Skifftet tilstede, saa Vell so/m Sorenskrifvere/n  Sl: Bendix Dyrhuus  og Laugrettes mend,

 

1702: 49

 

  Olle Stocken møtte og svarede indted at hafve fordølget  begierede at Mogens i Stocken det bør bevise, sagde og der hos, at det der for ude/n er saa lenge side/n at o/m Mogens i Stocke/n noget paa Skifftet har hafft at ancke, hand da hafde tid noch till fore/n det at giøre, formodede der fore for Mogens Stockens tiltahle frj at Vere.

Afsagt,

Som befindes at det nu er Ee/n 7 Aars tid side/n at Mogens Stockens Wermoder wed døde/n er afgange/n, og effter hinde af Sore/n Skrifvere/n  Sl: Bendix Dyrhuus  {der effter} louglig Skiffte \er/ holdet, paa hvilchet Skiffte Mogens Stocken Self personlig war tilstede  saa frj Kiendes Oluf Stocke/n for Mogens Stockens tiltahle.

 

Britte Paals datter hafde ladet stefne Oluf Stocke/n for Resterende Arf baade effter Moder og Søster, med formoding hand hende der fore bør giøre Regenskab,

  Oluf Stocke/n møtte og svarede at hun ej hafde noget effter si/n Moder, ej heller hafde nogen midler,

  Britte Paals datter forKlarede og at hendes Sl: Søster Kari Paals datter tiente hos Olle Stocke/n meere end 6 aars tid og ej Ente/n faaet der fore Lø/n eller Kleder, formodede og at hand der till bør svare,

Afsagt,

Sage/n beroer till neste ting  till hvilche/n tid Skifftebrefvet effter Sl: afgangne Ane Ols datter Melckevigen will forevises, og skall da gaaes hvis Ret er.

 

Knud Ifverse/n hafde ladet stefne Mogens Stocke/n formedelst hand skall u-louglig bruge og hugge udj Skougen som underligger hans Eiede Jord Dyvig, med formoding hand det maate forbydes,

  Mogens Stocke/n møtte  wedstod at saa er at Skougen ligger under Dyvig og at hand og har hugget udj skougen  hvilchet hand og har betalt till Kare/n  Sl: Ifver Knudsens  formodede der fore at Vere frj

Afsagt

Mogens Stocke/n bør sig fra dend omtvistede Skoug entholde  effterso/m hans paaboende pladtz ej enten ligger for Skatt eller Landskyld, men saa frembt hand her effter der med betredes, og der om blifver søgt  skall hand lide straf effter Louge/n.

 

Olle Piir hafde atter ladet stefne Samuel Stocke/n for Ee/n qvige so/m skall Vere død hos hann: paa Foster, formodede der fore hand den bør betalle.

 

1702: 49b

 

  Samuel SiggerWaag Ved Eed forKlarede at nest afvigte aar  o/m Waare/n i Fasten, bad Samuel Stocke/n hann: og Mogens Stocke/n at de wilde Kom/m/e till hann: og see paa Ee/n qvige so/m Oluf Piir hafde sat till hanne/m paa Foster, og da de Kom till hann:  og de saag qvige/n  befant de hende at Vere fuld af lus og andet u-tøy, og war siug og døde sam/m/e Nat der effter

  Mogens i Stocke/n wed Eed forKlarede lige de sam/m/e ord so/m Samuel Siggervaag wundet hafver, forKlarede at hun war ganske fuld af luus og guid(?), hafde og høe liggende hos sig so/m inge/n beist Kunde ente/n æde eller fortære,  lige det sam/m/e sagde og Samuel Siggervaag,

  Syneve Robbers datter wed Eed forKlarede at hun Ko/m till Stocken  og da laag sam/m/e qvige de/n Nat ude udj Ee/n undt weirlig  og o/m morgene/n gich de till Marcke/n og fant qvigen  og hu/n Kunde med nø/n!! (nød) gaa hiem  tj de/n war ganske Svag og saag ilde

Afsagt

Som bevises at qvigen  Oluf Piir till hørende  hos Samuel Stocke er bort død, bevises og at hun war fuld af luus og u-tøy, hafde og saadan Mad hos sig so/m ej af noget beist Kunde fortæris, saa Kand ieg ej Rettere Kiende end jo Samuel Stocke Den bør betalle med penge 2 Rdr:  og udj omKostning 3 mrk:  alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Louge/n

 

 

 

Dend 14: Julij blef Retten betient paa Spidtzøen udinde/n dend Sag mellem Sr: Johan Frimand og Friderich Vo/n Springpiil angaaende dend Skouge hugst udj Spidtzøe teigen  so/m dend 29 Maij till denne tid blef optagen, og blef Retten betient af sam/m/e Laugrett som da blef indført,

  Parterne møtte till Sagen at svare, Sr: Peder Jensen paa Sr: Frimands weigne  og paa Fridrich von Springpils Veigne Paal Olse/n Bager,

  Peder Jensen hafde og indstefnt 2de widner  Nafnlig Endre Grindem og Siur Skimbeland, som om denne Spidtzøe teig skulle widne, og frem Kom først

  Endre Grindem  so/m Effter giorte Eed widnede, at hand ej andet har hørt eller Vist end Joe denne teig till hører Spidtzøe/n  og har ligget der under i ald hans tid, og er hand nu ofver 70 Aar gl:  og altid har Vist og End nu wed at Spidtzøes Leilendinger har brugt sam/m/e teig under deris Jord ude/n noge/n tilladelse eller bewilling af andre, og er denne Mand Arne Spidtzøe/n de/n 3die Mand effter hin ande/n so/m har boet i Spidtzøe/n og altid brugt sam/m/e teig u-behindret, og altid har Kaldes Spidtzøe teige/n,

  Der effter frem Ko/m Siur Skimbeland  so/m wed Eed widnede at hand nu er nogle [og]? 70 Aar gl:  og Kand mindes meere end 50 Aar, og i ald dend tid wed hand at denne teig har

 

1702: 50

 

till hørt og underligget Spitzøen  og af Leilendingene der sam/m/estedtz ude/n Ancke brugt, og sam/m/e teig i mede/n og er blefve/n Kaldet Spidtzøe teigen  widere wiste hand ej her om at profve,

  der effter begaf Vj os i skougeteige/n  Skade/n at siune og besigtige, og befant Vj at Vere hugget af Springpil eller hans Folck 34 trær, so/m ej annerledes Kand wurdeeris end som for hvert træ 8 s:  er till sam/m/e/n 17 mrk:

  Sr: Peder Jensen paa Frimandz weigne paastod at Springpil bør betahle hvad skade so/m skeed er i Skougen med Landna/m, og der for uden anwente omKostning, og so/m Een og ande/n god we/n har lagt sig der i mellem, saa will hand ej widere denne sinde søge widere for Springpils adfær, med at hugge udj de/n skoug hand inge/n lod eller deel hafver, og der o/m war Do/m begierende

  Paul Olse/n Bager paa Springpils weigne, bad at alting i mindelighed og wenlighed maatte afhandles, effterso/m hans principal ej till fore/n wiste andet end skouge/n hannem Self till hørte  effterso/m hand har Kiøbt gaarde/n Sætre  og denne Skoug ligger der hos, og ej till fore/n wist at de/n war skilt fra gaarde/n,

  Peder Jensen paastod Do/m effter forindførte hans pretention,

Afsagt

Som befindes at den teig Spidtzøe teige/n Kaldet er underliggende Spidtzøen, hvor udj og Springpil har ladet hugge effter siun og gransking 34: stuer eller trær  so/m af os er taxerit for 17 mrk: danske, saa bør hand og effter Sr: Peder Jensens paastand, sam/m/e skade tillige med Landnam effter Lougen  so/m er 1 Rdr: 2 mrk: 8 s:  giør till sam/m/e/n Skadegield og Landnam 4 Rdr: 1 mrk: 8 s:  og so/m nu 2de gange wed denne prosses har weret anvent omKostninger og Reiser saa Vell for Citanten so/m for Rettens betiente, saa bør hand og des beKostning at betalle med penge 8 Rdr:  alt inde/n 15te/n dage under adfer effter Louge/n.

 

 

 

Dend 14: Aug: blef Retten betient paa Hysingstad udj Føyens Skibrede, ofverwerende som Rette/n betiente effterskrefne Laugrett  Nemblig, Jørgen Øchland, Niels Hysingstad, Gunder Degernes, Størck Hougland, Daniel Stue, Aamund Horneland, Lars Wattne og Hans Aadland,

 

Hvor da atter dend Sag melle/m Friderich von Springpil og Hermand Welling blef fore tage/n, so/m till i dag

 

1702: 50b

 

fra forige ting blef opsatt, og paa Springpils weigne Paul Olse/n Krag (Krog)  og Hermand Welling Self,

  Paul Olsen indlagde Fridrich von Springpils indleg dat: 14 Aug: 1702:

  Welling møtte og fremførde Eet widne so/m om Jegten skulle widne, me/n som sam/m/e dreng er Ee/n løs gængere wed Naf/n Johanes Hansen, til holdende paa Leerwige/n, Ej Endnu gaae/n till Herrens Nadere  siger sig dog at Vere 18 aar gl:  og effter saada/n omstendighed Kand hans forKlaring ej her denne sinde antages,  Hermand Welling her for uden Refererede sig til sit forige indleg  og der med paastod Dom,

  Paul Olse/n i ligemaade paa Springpils weigne begierede Dom,

Afsagt

Det Koren!! (Korn) som Fridrich von Springpil af Welling søger betalling fore, fra gaaes ej af Welling, uden allene hand foregifver det at were tersket till Springpils tieniste Folckes fortæring effter deris oprettede Contract, hvor o/m Hermand Welling ingen bevis frem fører,  hvor fore hand det og till Springpil betaller med penge 6 Rdr: 2 mrk: 8 s:   Ilige maade betaller og Welling till Springpil Foer Løn for 7 Kiør so/m Springpil har fødet  for hver støcke 3 ½ mrk:  er 4 Rdr: 8 s:

  De 7 td: Torsk som Springpil paa tahler, hvilche Welling siger at Vere Suur, det beviser hand ej heller, at de/n so/m War Suur Springpil til hørte, hvor fore hand, og de/n betaller, lige so/m de/n øfrige  so/m hand tillfore/n solte  tønde/n  17 ½ mrk:  fra gaar till forhøying ¼  er 4 mrk: 6 s:  blifver igien so/m betallis bør  6 Rdr: 2 s:

  Hvad sig dend omtvistede Jegt er angaaende  da so/m Welling beviser at Weiret da ej war saa sterck at andre jo og sam/m/e tid udseiglede  ej allene Jegter me/n og baader  da seer ieg ej at denne skade  so/m af Ee/n u-forwarende u-løcke er paa Kom/m/e/n  af Welling Kand betallis, ude/n allene for Tau Redskabet som brugt er  hvilche Welling ej beviser at hafve lefveret men Self beholdet, for hvilche tou hand betaller till Springpil 1 Rdr: 3 mrk:  tillige med omKostning 2 Rdr:  alt inde/n 15te/n dage under Lougens adfær.

 

Dend Sag mellem Sara  Sl: Hr: Natanaels  og Hermand Welling om de/n oprettede Contract o/m gaarde/n Høylands forpagting  hvilche fra neste ting till i dag er optage/n,

 

1702: 51

 

og møtte nu atter parterne paa begge sider i Egne Personer, og indlagde først Sare  Sl: Hr: Natanels  sit indleg dat: 14 Aug: 1702:

  Hans Madtze/n Lille Bøe  so/m af Monss: Welling till widne Var indstefnt, frem Ko/m og wed Eed forKlarede, at Welling talte med hann: at hand skulle hugge udj Skougen nogle faufne wed, da svarede hand  ieg Vill først talle med hende der om  og da hand Kom till hende  da sagde hu/n at hun ej hafde gifvet Welling forlof at hugge ente/n Hettel eller birck,

  Cort Olse/n  boer paa Leerwige/n  frem Ko/m og forKlarede at hand tiente nestlede/n Som/m/er paa Høyland hos Welling, og hand saag at Sare Høylands Svin Ko/m udj agere/n og der laag om Natte/n, og hand Jagede de/m mange/n gang der af og ud igie/n, me/n ej wiste i giennem hvis gierdes gaard de ind Ko/m, widere wiste hand ej her o/m  og der paa aflagde si/n Eed,

  Oluf Førland wed Eed widnede at hand Ko/m till Høyland  og da stod det omtvistede Haars wed høystaalet og Aad, me/n ej Kunde wide hvad hende skade, widere wiste hand ej her o/m,

  Johanes Hanse/n forKlarede at hand Ee/n affte/n Kiørte med dette omtvistede Haars nogle faa stocker, og det om Som/m/ere/n før slotte/n, og Haarset døde om waare/n i Faste/n der effter,

  Cort Olsen widnede og at Sare  Sl: Hr: Natanaels  bad ha/m Kiøre nogle stocker tøm/m/er, nest lede/n Som/m/er, me/n hand Kiørte ej med de/n,

  Hermand Welling indlagde widere sit indleg dat: 14 Aug: 1702:

  Britte Lars datter og Cort Olsen widnede og at Welling ej fich meere da hand træde till gaarde/n end 12 Faar og 3 La/m,

  saa forKlarede og Parterne at Welling blef lefveret  da hand Ko/m till gaarde/n  19 støcker woxsne Fæ og Ee/n deel smaa Fæ, hvilche alt er till bage lefveret  forude/n Ee/n Koe so/m Welling siger at were død af Kalfbor, saa Vell so/m Ee/n smale,

  Widere hafde parterne denne sinde ej at indgifve, me/n begge begierede Dom udj Sagen.

Afsagt

Som I Rette legges Een Contract og forEening mellem Sahra  Sl: Hr: Natanaels  og Sr: Hermand Welling om gaardend!! (gaarden) Høylands forpachting, hvilche Contract af denne/m begge er under skrefve/n, udj hvilche Contract fornehmes at Welling gaarde/n Høyland med tilliggende, til brugs skulle

 

1702: 51b

 

nyde mod penge 42 Rdr:  hvilche Contract  som louglig er oprettet, i alle maader og poster bør holdes og effterlefves, Hvor effter Hermand Welling svarer dend fulde forpachting 42 Rdr:  for uden for det bort døde Haars 3 Rdr:  for Een Koe so/m er død og ej lefveret  3 Rdr:  for Ee/n Smale  3 mrk:  till sam/m/e/n 48 Rdr: 3 mrk:  dog først at af Kortis alle billige og Rettmesige pretentioner Welling der i mod Kand hafve, hvilche ere desse,  \for/ hans Jegt 2de gange till Berge/n  so/m af Sare  Sl: Hr: Natanels  er leiet  á 3 ½ mrk:  er 7 mrk:  for de Kiør so/m Rested, og ej effter Contracten til Welling er lefveret  2 Rdr:,  Jerdes gaarde/n at ferdig giøre  1 Rdr:  for Qverne/n  4 mrk:  er till sam/m/e/n som afKortis  4 Rdr: 5 mrk:   de øfrige deris melle/m werende pretentioner paa begge sider anseeis ej for nogen billighed, og der for ej denne/m paa nogen side gaat giøris,  blifver saa till Endelig Rest so/m Hermand Welling till Sare  Sl: Hr: Natanaels  svarer  43 Rdr: 4 mrk:  saa Vell som udj foraarsagede omKostning 3 Rdr:  alt inde/n 15te/n dage under adfær effter Lougen.

 

Sr: Hermand Welling hafver og ladet stefne Maren  Sl: Hr: Peder Olsens  for dend Skade so/m hendes Jerdegaards paa Sr: Wellings ager er foraarsaget, og møtte Hermand Welling Self, saa well so/m det widne so/m forige Rettes dag ej for svages!! (svagheds) skyld møte  wed Nafn Aamund Horneland, so/m wed Eed forKlarede at hand tillige med Lars Horneland, nestlede/n Høst war paa Høyland og skade/n besigtigede  og befant {at} skade/n at were i det Ringeste 4 td: Kore/n, og besaag i lige maade Jerdesgaarde/n hos hende  og befant de/n at were i grund nedrefvet og ganske forderfvet,

  Sr: Hermand Welling paastod at Mare/n Tvette bør svare ha/m si/n skade tillige med omKostning, og der paa war Do/m begierende

  Mare/n Tvette møtte iche, ej heller noge/n paa hendes weigne   Lensmande/n og Matis Hysingstad hiemlede at de hende louglig her o/m hafde warslet,

Afsagt,

So/m af Lars og Aamund Hornelands Widnesbyrd er fornamet at Mare/n  Sl: Hr: Peder Olsens  Jerdes gaard har weret saa u-døgtig, at der wed er indKom/m/e/n Ee/n stor deel Fæ og Creaturer udj Sr: Wellings ager, og har der giort Skade effter bemelte Mends forKlaring till 4re tønder Kore/n  alt saa bør Mare/n  Sl: Hr: Peder Olse/ns  sam/m/e skade med penge 4 Rdr: at betalle, saa Vell so/m omKostning 1 Rdr:  alt inde/n 15te/n dage under Lougens adfær.

 

1702: 52

 

 

 

Dend 29 Aug: blef Rette/n betient paa Mit Waage udj Opdals Skibrede  Ee/n Halsnøe Closters Jord og welEdle Hr: Capit: Frantz Eventz von Besten aller Naadigst assignerit, og det effter HøyEdle og Welbr: Hr: Estatz Raad og Stifftampt Mands Stockfletz Høyanseelig ordre, ofver werende Rett/en at betiene effter skrefne Laugrett, Mogens Skorpetvet, Johanes Skiellevig, Olle Langeland, Niels Flacke, Samso/n N: Waage, Eve/n \y/ Nesthuus, Edsorne Laugrettes Mend udj Opdals Skibrede, ofverwerende og WelEdle og Welbr: Hr: Major Montagne Lillilienschiold!! (Lillienschiold), sampt welEdle og Welbr: Hr: Capit: von Besten, med flere so/m da tilstede war

  og befindes først at sam/m/e Jord er af Halsnøe Closters godtz, Hans Kongl: May:tz till hørende,

  2:  for det andet Skylder sam/m/e gaard udj aarlig Landskyld 2 ½ Løber Sm:  1 Hud, og 2 Waager Koren,

  3:  og effter at Rette/n war satt blef frem Kaldet dend Eene Leilending wed Naf/n Anders Torbiørnsen  som bruger udj gaarde/n 1 Løb og 18 mrk: Sm:  ½ Hud og 1 Waag Kore/n, og fremviste si/n bøxsel seddel udgifve/n af Forwaltere/n ofver Halsnøe Closters godtz Sr: Joha/n Frimand  dat: A:o 1672:  me/n ej der udj mentionerit hvad bøxsel betalt er, me/n bunde/n forKlarer till Frimand at hafve betalt udj bøxsel penge 22 Rdr:  berettede der hos at denne part so/m hand nu bruger  dend gang laag øde og u-dørcket, og ej af noge/n Leilendinger brugt,

  4:  for det fierde findes effter siu/n og gransking, til denne gaard ej noge/n herlighed, ente/n med Saug, Qver/n, Huusmands pladtz eller udEnge, ej heller noge/n herlighed i andre maader,

  5:  Denne gaard hafver altid weret beboed af Leilendinger so/m af Sr: Joha/n Frimand ere indsatt, og ej af noge/n officerer, og ligger udj denne gaard øde og u-dørckede dend halfve Jord so/m skylder aarlig Landskyld, 1 Løb Sm:  ½ Hud og 1 Wogg!! (Waag) Kor/n, hvilcke part har liget øde ofver 6 aars tid, og de/n tid blef sam/m/e part brugt af Ee/n Leilending wed Naf/n Samso/n Svense/n

 

1702: 52b

 

so/m brugte Jorde/n i 3 Aars tid, og tog hand Jorde/n op af øde, og hand hafde bøxslet Jorde/n, me/n ej noge/n bøxsel af Jorde/n betalt, me/n Reiste af gaarde/n ude/n noge/n bøxsel erleggelse

  Hr: Capit: von Besten blef tillspurt om hand noge/n Kundskab wed eller er widende om hvor udj det bestaar at gaardens halfve brug, saaledes er Ruinerit og forderfvet, hand det nu will gifve till Kiende,  Hvor till Hr: Capit: von Besten svarede, at hand nu paa 2 aars tid har weret wed Copagniet!! (Compagniet)  og aller Naadigst nødt denne gaards Serviisii, og da hand her til stædet anKo/m befant sig gaarde/n i sam/m/e stand so/m de/n nu er befindende, Nemblig de/n halfve part øde, beKlagede sig ellers at Forwaltere/n Sr: Joha/n Frimand i ald hans tid  og so/m hand fornehmer  altid for hans tid Jorde/n sig hafver bemegtigtig!! (bemegtiget) og i mod Reglementet ej allene gaarde/n bort bøxslet, me/n og i alle maader oppebaaret all Rettighed og ande/n tilleg so/m officerene effter aller høyst bemelte Reglement till Kom/m/er, ude/n allene Servisen, hvor af hand lidet eller indtet beKom/m/er, af aarsager at gaardens halfve deel ligger øde, ej heller noget af skatte/n widere end so/m brug og beboet findes, hvilcket og Leilendinge/n Ander Torbiørnse/n wedstod saa at were, og forKlarede at Capit: von Besten ej noge/n sinde har oppebaaret widere eller meere end af dend part so/m hand bruger  og ej af de/n part so/m øde ligger, ej heler!! (heller) har befattet sig med gaardens brug i noge/n maade, ej heller Majoren Storm  so/m for Capit: von Bestens tid Gaarde/n war assignerit,

  6:  der effter begaf Vj os ud  huusene at besigtige, og besaag wj først Anders Torbiørnsens brugende huuse  og befant Vj at hans anpart huuse i alle maader ware lougføre ude/n nogen brøstfeldighed, og forKlarede Hr: Capit: von Besten \at/ hand altid har tilholdet Leilendinge/n  bemelte Ander Torbiørnse/n  at holde huusene wed Magt og udj god hæfd, so/m hand og nu fornehmer effter denne giorte besigtelse at were skeed,

  Der effter blef besigtiget den øde partes huuse  so/m blef befunden i effter følgende tilstand  Nemblig

 

1702: 53

 

  1:  Røgstuen will forbedres med 3 tylter bord á: 1 mrk: 8 s:  er 4 mrk: 8 s:  so/m will forbedres i brøsted paa de/n westre side,  noch i de/n Nordre side 1 ½ t: (tylft) bord á 1 mrk: 8 s:  er 3 mrk:   taget Vill forbedres med 3 woger Nefver á 8 s:  er 1 mrk: 8 s:   arbeids løn udj alt dette huus at forbedre  2 mrk:  er udj alt  1 Rdr: 5 mrk:

  2:  bue/n will forbedres med 12 waager Næfver á: 8 s:  1 Rdr:   1 tylt Spærer  1 mrk: 8 s:   2 tylter bord till troe  3 mrk:   4 tylter bord till bortag  1 Rdr:   2 taarvold  12 s:   arbeidslø/n  1 Rdr: 3 mrk:  er udj alt paa bue/n  4 Rdr: 2 mrk: 4 s:

  3:  Ildhuuset will ganske af ny opbygges  efftersom det ganske er forRaadnet  des opbyggelse will Koste med Tøm/m/er, bord, Næfver og arbeidslø/n  6 Rdr:

  4:  Stalle/n  so/m og er ganske forRaadnet  will Koste af ny at opbygge med tøm/m/er, bord, Næfver og arbeidslø/n udj alt penge  2 Rdr: 2 mrk:

  5:  Smalle huuset er og ganske forRaadnet, will og i lige maade af ny opbygges  des Reparation will Koste udj alt med arbeidslø/n og alt  2 Rdr:

  6:  {Stalle/n} \ Flore/n / er og i lige maade forRaadnet  will Koste at opbygge med tøm/m/er og alt  5 Rdr: 3 mrk:

  7:  Høe Lade/n er og ganske forderfvet, stafleiene forRaadnet  will Koste med tag, bortag, Stafleie og arbeidslø/n udj alt     10 Rdr:

  Er saa till sam/m/e/n Huusenes Reparation paa de/n øde part  penge  32 Rdr: 4 s:

  for det 7:  blef siunet gaardens Enge og agre, og befant Vj dend i effterfølgende tilstand:

  Dend halfve part  so/m af opsidere/n Anders Torbiørnse/n bruges  er wed god hæfd og well wed Magt, og befindes at were i alle maader well dørcket, Me/n dend ande/n halfve part ligger øde og ej af noge/n bruges eller besides, hvor fore dens part er ilde med handlet, agger og Eng ganske forderfvet, saa her effter neppe noge/n findes so/m den till

 

1702: 53b

 

brug skulle wilde antage, effterdj huusene ganske ere forfaldne og Ruinerede.

  for det 8tende findes till den/n/e gaard slet inge/n Skoug, ude/n allene lidet hassel, dog ej saa meget so/m till brendeved giøris fornøde/n, ej heller har till den/n/e gaard i langsomelig tid weret noge/n Skoug, ente/n till huuse biugning eller ande/n fornødenhed,

  Opsidere/n Anders Torbiørnsen blef till Spurt, af hvad aarsage og i hvis tid denne halfve Jord er Kom/m/e/n udj Wanmagt og Ruin, ente/n officerene der udj er aarsage, eller Leilendinge/n so/m Jorde/n till fore/n brugt hafver,  hand svarede at denne halfve part nu har ligget øde ofver 6 aars tid, og ej af noge/n wore/n brugt eller besidet, me/n før de/n tid war Jorde/n beboed paa 3 aars tid af Ee/n bunde Mand wed Nafn Samso/n Svense/n, so/m Jorde/n effterlod sig i slet tilstand, og war Jorde/n for hans tid øde og u-beboed, skulle og gifve Forwaltere/n Johan Frimand bøxsel 12 Rdr:, me/n ej betalte meere end 1 Rdr:  hvad aarsage ellers har wore/n till gaardens Ruin wiste hand ej  uden allene at huusene altid paa de/n part har wore/n udj e/n slet tilstand, hvad officerene angaar  da forKlarede Anders Torbiørnse/n at hand ej paa denn: i nogen maade har hafft at Klage, ente/n paa de/n nu er, eller paa de so/m før weret hafver, tj hand ej i nogen maade har betalt till officerene andet end dend ordinarie Serviisse og Skatt, me/n forKlarede at det er med denne gaard so/m andre Halsnøe Closters Jorder  at de meste ere udj e/n slet tilstand, tj her nest hos ligger og Ee/n gaard øde  Nafnlig øfre Waage  so/m og er Halsnøe Closters godtz, paa hvilcke/n gaard huusene og ere ganske forRaadnede, widere wiste hand ej her o/m, ej heller Kunde Mand effter flitig effter forskning \widere/ der o/m faa at wide,

  Hr: Major Montagnie Lillienschiold till Spurde Hr: Capitain von Besten, om hand noget har weret aarsage till denne hans Frigaards Ruin og ødde liggelse, eller og o/m hand wed at hans Formend det giort hafver,

 

1702: 54

 

Men hand svarede at hand ichu/n e/n Ringe tid har weret wed dette Compagnie  og i ald de/n tid har dend halfve gaard ligget øde, hand ichu/n har søgt at Conservere dend ande/n halfve part som er bebod og i brug, hvilchet hand og fornehmer saa at were, ej heller har hand fornomet!! (fornummet) at hans Formend noget der udj er aarsage, effterdj Forwaltere/n Sr: Johan Frimand altid har ofver gaarde/n Disponerit effter Ege/n tøche og behag, og hand eller hans Formend sig ej med gaardens brug sig i noge/n maade har befattet, beKlagede sig ellers at den/n/e hans Frigaard ligger hann: meget u-beqve/m og u-beleiligt, af hans Compagnies District og udj welEdle Hr: Majors Montagnis Compagnie, hvor fore hand ej ente/n Gaarde/n Self Kand beboe  ej heller hafve \der ved/ dend fornøde/n opsiun so/m skee burde.

 

 

 

Dend 31: Aug: blef Rette/n betient paa Dalland udj StrandVigs Skibrede, hvilcke gaard Er welEdle Hr: Lieut: Rockling assignerit, ofverwerende udj Hr: Major Montagnis sted welEdle Hr: Capit: Frantz Erens von Besten, saa Var og tilstede før welErmelte Hr: Lieut:  saa Vell so/m effter skrefne Laugrett, Olle Hage, Olle Faar, Tomes Opsall, Johanes Skaattun, Hans Windenæs og Elling Skaattun,

  og befindes   1,  at denne bemelte gaard Er Sogne Preste/n till Ous Prestegield  dend Hederlige og Wellærde Mand Hr: Chrestopher Gaardmand  till hørende,

  for det andet skylder den{ne gaard} udj aarlig Landskyld 3 Løber Sm:  og bruges af 4re Leilendinger, wed Nafn Tomes, Jo/en, Mattis og Anders  so/m bruger udj gaarde/n hver 3 Spand Sm:

  for det 3die blef Leilendingerne till Spurt af hve/m de deris gaards parter bøxslet hafver, og hvad Ee/n hver af denne/m i bøxsell betalt hafver, og frem Ko/m først

  Tom/m/es Tostense/n  so/m forKlarede at hafve bøxslet si/n part af Sl: BisCop Jens Skieldrups Enche so/m dend gang gaarde/n war Eiende, og er side/n de/n tid meere end 40 aars tid, hans bøxsel seddel er hann: fra Kom/m/e/n, berettede at hafve gifvet udj bøxsell 18 Rdr:

  Joen Larse/n forKlarede og at hafve bøxslet si/n part for 31 aar side/n hos sam/m/e BisCops Encke  og hafver gifvet

 

1702: 54b

 

udj bøxsell 13 Rdr:  hans bøxsel seddel er hann: og fra Kom/m/e/n,

  Matis Matisse/n forKlarede at hafve bøxslet si/n part af Sogne Preste/n Hr: Chrestopher Gaarmand so/m nu gaarden er Eiende, og det omtrent for 13 aars tid side/n, berettede at hafve gifvet udj bøxsel 14 Rdr:

  Anders Anderse/n berettede at hafve ogsaa bøxslet si/n part af Hr: Chrestopher Gaarmand for 12 aars tid side/n  berettede og at hafve gifvet i bøxsell 16 Rdr:

  for det 4de blef effterseet o/m till gaarde/n findes noge/n tilleg eller hærlighed, me/n befant at till de/n ej er ente/n Saug, Qver/n, Huusmands platz, udEnge eller Ringeste Herlighed i andre maader,

  for det 5te befindes at inge/n officere noge/n sinde har brugt eller beboed denne gaard, men altid har wore/n besidet af Leilendinger og Bønder, so/m deris Rettig!! (Rettighed) og bøxsell till Eigere/n alle tider betalt hafver, og ej till officerene, forKlarede widere at de ej till officerene andet betalt hafver end dend ordinarie Skatt og Serviis, hafde ej heller i nogen maade hafft paa dennem at Klage,

  for det 6te blef besigtiget gaardens huuse, og blef først seet

  Tom/m/es Tostens!! (Tostensens) anpart, so/m sig befant i effterfølgende stand    Boen will forbedres med 2 ½ tylter bord till bordtag  á: 2 mrk:  2 winduer á: 2 ½ mrk:  er saa paa boen  1 Rdr: 4 mrk:    Røgstue/n befantis at Vere wed magt uden noge/n brøstfeldighed    Flore/n wil forbedres med bordtag  1 tylt bord for 2 mrk:    Smalle huuset will Repareris med 2 taarvold á: 4 s:    Ee/n lide/n Skygge  de/n will forbedres med 2 tylter huun á: 12 s:    Høe Lade/n  so/m ganske er forRaadnet  hvor udj alle opsiderne participerer, will Koste udj alt at opbygge og forbedre, med Næfver, bord og tag  12 Rdr: 2 mrk:   Kom/m/er paa Tomeses part 3 Rdr: 8 s:   Er saa udj alt Tomeses part med Arbeidslø/n og alt  5 Rdr: 2 mrk: 8 s:

  Joe/n Larsens part af huuse befant sig saaledes   till Røgstuen giøris fornøden 2 bord till becke/n  á: 6 s:

 

1702: 55

 

1 taarvold  6 s:  1 waag Nefver  10 s:  er saa paa Røgstue/n 28 s:    Boe/n will forbedres med Eet windue  2 mrk:   till bordtag ½ tylt bord  1 mrk:   till sam/m/e/n paa bue/n  3 mrk:    Flore/n will Repareris med 3 tylter bord till bordtag  1 Rdr:    Ildhuuset wil forbedres med Ee/n tylt huun  12 s:   hans anpart af den forRaadnede Høe lade  3 Rdr: 8 s:   er saa alt den partes huuses brøstfeldighed  4 Rdr: 4 mrk: 4 s:

  Matias Matisens anpart huuse befant sig saaledes,   Røgstuen will forbedres med 2 tylter bord till gulf  4 mrk:  2 stocker till becke/n  12 s:  1 ½ tylt hun til bordtag  18 s:  1 waag Næfver  10 s:  1 taarfvold  6 s:   er saa paa stue/n  1 Rdr: 14 s:    Bue/n will forbedres med 1 Windue  2 mrk:  ½ tylt bord til bordtag  1 mrk:  2 waager Næfver  20 s:  1 taarfvold  6 s:  1 Svildstock for 1 mrk:  er saa brøstfeldighede/n paa boe/n  5 mrk: 10 s:    Flore/n will forbedres med 2 Svildstocker  2 mrk:  till bordtag 2 tylter huun  1 mrk: 8 s:  udj arbeids Lø/n ofver alt forskrefne  2 Rdr: 3 mrk:   Hans anpart af Høe lade/n  3 Rdr: 8 s:   Er saa ald dend partes brøstfeldighed  8 Rdr: 1 mrk: 8 s:

  Anders Andersens part af huusene er befunde/n saaledes   Røgstue/n  so/m ganske er forderfvet  will i grund nedrifves og igie/n opbygges, des beKostning med arbeidslø/n og alt will Koste  7 Rdr: 3 mrk:    Floren will forbedres med bordtag  der till will 3 ½ tylt hun  er 2 mrk: 10 s:  arbeidslø/n  1 mrk:  er saa paa Floren  3 mrk: 10 s:   Hans anpart udj Lade/n at Reparere  3 Rdr: 8 s:   Er saa brøstfeldighede/n paa denne part  11 Rdr: 1 mrk: 2 s:

  Og Er saa alle Huusenes brøstfeldighed paa gaarde/n beløbende till 29 Rdr: 3 mrk: 6 s:   Hvilche brøstfeldighed Leilendingerne blef foreholt at Reparere, so/m de og lofvede med aller forderligste at giøre, saa at huusene skulle blifve forsvarlige/n wed Magt effter Lougen.

  Leilendingerne blef tilspurt af hvad aarsage at de saaledes huusene hafver ladet forfalde, og hvem der udj er aarsage/n   de gaf til giensvar at der udj inge/n

 

1702: 55b

 

er aarsage, men de hafver altid satt sig fore huusene at forbedre, so/m ej till denne tid er skeed, lofvede dog straxst saadant at giøre saa snart de Jordens grøde faar indhøsted,

  for det 7de begaf Vj os paa Marcken  Ager og Eng at besee, og befant de/n i alle maader well weed Magt, saa der paa ej noget war at Klage.

  8:  Skoug till denne gaard findes indted  uden noge/n lide/n furre skoug, so/m ej Kand tiene till huusenes Reparation, me/n saa frembt de/n noge/n tid maatte med Rolighed blifve bestaaende  Kunde de/n med tide/n blifve tienlig till Spærer og andet smaat so/m till huusene Kunde tiene, ej heller har till den/n/e gaard i langsom/m/elig tid weret ande/n skoug end nu er, og lofvede Leilendingerne at Frede skouge/n det beste de Kunde, hvor af de Self side/n Kunde hafve nøtte

  Leilendingerne blef till Spurt om officerene noge/n sinde har oppebaaret af denne/m andet end dend ordinarie Skatt og Service, men de svarede Nej  at hand det ej giort hafver, me/n i alle maader well med hann: war til fredtz, forKlarede widere at hand ej med denn: sig noget befatter, me/n de svarer deris Eyere till ald Landskyld og ande/n Rettighed,

 

 

 

Dend 2 Septembr: blef besigtiget welEdle Hr: Capit: von Bestens anden Frigaard wed Nafn Lande udj Waags Skibrede beliggende, ofverwerende welEdle Hr: Capit:  Welbe:te von Besten  tillige med effterskrefne Laugrett, Johanes [og]? Olle Nesse, Knud og Sallamo/n Leevaag, Salamo/n Westvig og Knud Rønholm,

  1:  befindes denne gaard at Vere hans Kongl: May:ts tilhørende og Halsnøe Closter underliggende

  2:  Skylder dend udj aarlig Landskyld 2 Løber Sm: og 2 Huder  beboes og bruges af 4re Leilendinger wed Nafn Bertel, Biør/n, Rasmus, og Enche/n Giertrud, hvilche Leilendinger bruger lige meget i gaarde/n  hver 3 Spand Sm:

  3:  blef Leilendingerne til Spurt af hvem de Jorde/n bøxslet hafver, og hvad i bøxsel betalt hafver, og frem Kom først

  Bertell Rasmuse/n  so/m berettet at hafve bøxslet af Forwaltere/n Sr: Joha/n Frimand, men ej noge/n bøxsel seddel beKom/m/et  og det omtrent for 7 aar side/n

 

1702: 56

 

har dog gifvet i bøxsell 3 ½ Rdr:  me/n der hos sagde at gaardens huuse den gang ganske war forRaadnede, hvilche hand side/n igie/n maatte opbygge og Reparere,

  Der nest frem Ko/m Biørn Olse/n og og!! sagde at hafve bøxslet at!! (af) Sr: Johan Frimand for 6 aars tid side/n  og gifvet i bøxsel 1 ½ Rdr:  me/n ej heller noge/n bøxsel seddel beKom/m/et, sagde og at huusene den tid ganske war forRaadnede og nedfaldne, hvilche hand maatte Reparere,

  Rasmus Ingebregts: frem Ko/m og berettede at hafve bøxslet af Sr: Frimand for 8 Aar side/n  har ej heller noge/n bøxsel seddel beKom/m/et  har gifvet i bøxsel 3 Rdr:  og gaarde/n sam/m/e tid hafde ligge øde og u-brugt i 4re aars tid, saa gaarde/n da ganske war forderfvet og huusene i grund nedRaadnede, so/m hand igie/n maatte opbygge og forferdige, beKlagede sig der ofver at Vere blefve forarmet,

  Enche/n Giertrud Lars Dotter berettede og at hafve bøxslet af Frimand  og det for 39 aars tid side/n  gaf i bøxsel 18 Rdr:

  4:  Till denne gaard findes iche at Vere noge/n Qvere/n, Saug, Huusmand pladtz, udEnge eller ande/n herlighed, ude/n allene dend blotte gaards agre og Enge.

  5:  iche heller befindes at noge/n officere paa denne gaard boet hafver eller noget der udj brugt, men allene Veret beboed af bønder og Leilendinger  so/m deris Jords parter af Forwaltere/n ofver Halsnøe Closters godtz Fested hafver, ej heller har noge/n officere befattet sig med gaardens bøxsell eller Rettighed, ude/n allene dend ordinarie Skatt og Service, og sagde Leilendingerne at de ej i noge/n maade har paa deris officere at Klage, effterso/m hand sig ej med denne/m i noge/n maade befatter.

  6:  Der effter blef siunet gaardens huuse  og befant denn: i effterfølgende stand

  Biør/n Olsens part befindes i alle maader lougføre effter Lougen, ude/n allene Buen will forbedres med 2 tylter huu/n till bordtag for 1 mrk:   og forKlarede hand at huusene  da hand Ko/m til Gaarde/n  ganske ware forRaadne, so/m hand igie/n maatte opbygge

 

1702: 56b

 

  Bertell Rasmus: huuse ware og i alle maader well wed Magt ude/n noge/n brøstfeldighed, for uden Staburet  hvor till will 2 tylter huu/n till bordtag for 1 mrk:

  Rasmus Ingebregtse/n/s huuse will forbedres saaledes   Røgstuen er i grund ganske nedfalde/n, will igie/n af Ny opbygges, des beKostning med, tøm/m/er, Næfver, bord og Arbeids Lø/n  8 Rdr:  der af hand svarer dend halfve part so/m er 4 Rdr:   Flore/n will forbedres med 3 tylter huu/n for 1 mrk: 8 s:   paa Staburet till bordtag  3 tylter huun for 1 mrk: 8 s:  er saa paa hans part  4 Rdr: 3 mrk:

  Encke/n Giertrud Lars datters huuse will forbedres saaledes,  helte/n i de/n nedfaldne stue  des beKostning 4 Rdr:   paa Floren will till bordtag 3 tylter huun for 1 mrk: 8 s:   paa Høelade/n will og till bordtag 3 tylter huun for 1 mrk: 8 s:  er saa paa hendes part  4 Rdr: 3 mrk:

  Alle de andre gaardens huuse befantis at were wed god hæfd ude/n noge/n brøstfeldighed, og beløber sig saa ald gaardens huusers Reparation  9 Rdr: 2 mrk:   Hvilche Leilendingerne lofvede med allersnarest at forbedre, beKlagede sig der ofver at huusene, da de Ko/m til Jorden  ganske war forfaldne og forderfvede, og der fore ej saa stastig!! (hastig?) dennem har Kundet faa i dend stand so/m de gierne wilde, lofvede dog det med snareste at giøre

  7:  Gaardens Enge og Agre befant Vj at Vere well Ved Magt uden nogen mangel i alle maader.

  8:  Till denne gaard findes slet inge/n Skoug, ej heller til brendewed, hvor ofver Leilendingerne sig beKlagede, saa at hvad de till huusenes Reparation eller ande/n fornødenhed behøfvede maa de Kiøbe for deris penge, ej heller har de a(ndet) at brende end Løng og paars, saa det falder denne/m tungt og besværligt,

  Leilendingerne blef till Spurt om de noget paa deris officere har at Klage, me/n de svarede Nej, tachede hann: gaat for dend tid hand deris Skatt og Serviice har annam/m/et, ønskede dog nu at blifve frj og Entlediget  beKlagede sig for dend store udgifft og for gaardens Ringe wilKor

  Hr: Capit: von Besten beKlagede sig og ofver denne gaard som hann:  saa well so/m de/n ande/n hans frigaard  ligger saa

 

1702: 57

 

ligger hann: saa meget u-beleiligt langt fra hans Compagnis District hen udj de Marinsche Leigder  ofver 1 ½ Mill fra hans Compagnie, saa hand u-mueligt Kand hafve dend wedbørlig opsiun wed gaarde/n so/m skee burde, der forude/n sagde hand at Forwaltere/n Sr: Joha/n Frimand sig gaarde/n mod Reglamentet bemegtiger og ofver dend Disponerer effter egen tøche og behag, og hand ej med gaarden sig maa befatte

 

 

 

Dend 4: Sepet:!! (Sept:) blef besigtiget Fendrichen under welEdle Hr: Capit: von Bestens Compagnie  Edle Hr: Lieut: Daniel Andersen, hans udlagde Frigaard wed Nafn Grindem  Liggende udj Føyens Skibrede, ofverwerende WelEdle og Welbr: Hr: Major Montagnie Lillienschiold, saa og WelEdle Hr: Capit: von Besten, saa well so/m før welErmelte Hr: Lieut: Daniel Anderse/n, tillige med effter skrefne Laugrett, Aro/n Hettlesetter, Anders Børtvet, Peder Graaf, Bertel Nordhugle/n, Peder Eldøe/n og Halfvor Dalle,

  1:  befindes at denne gaard er hans Kongl: May:ts tilhørende og Halsnøe Closter underliggende.

  2:  skylder dend udj aarlig Landskyld 2 Løber Sm:  2 Huder  beboes og bruges af bønder, dend 4de part af Leilendingen Endre Svense/n  Reste/n øde og u-brugt.

  3:  blef Leilendinge/n till Spurt af hvem hand gaarde/n bøxslet hafver og till hve/m bøxselle/n betalt er,  hand svarede at hafve bøxslet sam/m/e part af Folcker Broderse/n  so/m dend gang Forwaltede Halsnøe Closters godtz  og gaf i bøxsell 24 Rdr:  og det omtrent for (.. a)ars tid side/n, og bruger i gaarde/n ½ Løb Sm: og ½ hud,

  4:  till denne gaard findes slet inge/n herlighed  ente/n Saug, Qvern, Huusmands pladtzer, udEnge eller ande/n tilleg  ude/n allene de blotte agre og Enge so/m hiem/m/e wed gaarde/n er beliggende.

  5:  Denne gaard befindes altid at \hafve/ Vere beboed af bønder og Leilendinger, og ej af noge/n officere beboed paa meere end 30 aars tid, og alle de so/m gaarde/n beboed hafver  har altid bøxslet deris gaards parter af Forwaltere/n ofver Halsnøe Closter og inge/n anden, saa For-

 

1702: 57b

 

Waltere/n alle tider har oppebaaret ald bøxsel og Herlighed, og ej officerene, uden allene dend ordinarie Skatt og Serviice

  6:  der effter blef siunit og beseet gaardens huus  som blef befunde/n i effterfølgende tilstand  Nemblig.

  Endre Svensens anpart huuse  so/m nu bruger dend 4de part i gaarde/n  befinder sig saaledes,   Røgstuen will forbedres med 1 Spære  2 s:  till Winskier 2 bord á: 2 s:    til buen behøfvis 2 W: Næfver till Taget  á: 10 s:  er 20 s:  winskier 8 s:    Flore/n will forbedres  till bordtag 2 tylter huun  1 mrk:    Høelade/n will forbedres med 12 waager Næfver á: 10 s:  er 1 Rdr: 1 mrk: 8 s:    de andre hans anpart huuse befantis døgtig ude/n noge/n brøstfeldighed  og er saa brøstfeldighede/n paa denne part  10 mrk: 10 s:

  Dend øfrige part udj gaarde/n  so/m ligger øde  skylder aarlig Landskyld 1 ½ Løber Sm:  1 ½ Huud, des huuses brøstfeldighed befindes saaledes.   Røgstue/n so/m will forbedres med 15 Waager Næfver till Tag  á: 10 s:  er 1 Rdr: 3 mrk: 6 s:   og saa fremt dend lenger u-Reparerit blifver bestaaende er dend ganske forderfvet,    Boe/n Er ganske nedfalde/n  Taget borte  me/n weggene staar blotte og bare, dens beKostning at opbygge Koster i det Ringeste udj alt med Tøm/m/er, Spærer  troe, bortag  Næfver og Arbeids Lø/n  12 Rdr:    Høe Lade/n  so/m og i grund er forRaadnet, will igie/n af ny opbygges, des beKostning, med Tøm/m/er, bord, Næfver og arbeids Lø/n i det Ringeste  18 Rdr:  Er saa paa de/n øde part udj alt penge  33 Rdr: 2 mrk: 12 s:   er saa dend ganske gaards huusers brøstfeldighed  34 Rdr: 4 mrk: 4 s:

  og lofvede Leilendinge/n Endre Grinde/m at Reparere si/n part af huusene det snareste mueligt er, saa det skall were u-paa Klagelig

  7:  gaardens Enge og Agre befant Vj saa Vit i brug er wed god stand og hæfd, me/n Reste/n  so/m er øde, i slet tilstand, effterso/m de/n i saalangsomelig tid har ligget øde.

  8:  till denne gaard findes ingen Skoug, uden lidet Fuure till brendeved, me/n ej till gaards bygning, og beKlagede opsidere/n sig at hvad till huusene giøris fornøde/n  det maa de for penge Kiøbe og paa huusene oplegge,

 

1702: 58

 

Og den Ringe Skoug so/m er till gaarde/n er till fælles med andre so/m der udj hugger effter Egen behag, tj alle de gaarder her o/m Kring er beliggende Eier og i skouge/n, iche heller har till denne gaard weret ande/n skoug end nu er i lang tid,

  Leilendingen blef till Spurt af hvad aarsage dend {3die} \fieredeel/ part i gaarde/n saaledes er forderfvet og øde, hand svarede at gaarde/n har altid weret bøxslet af Forwaltere/n wed Halsnøe Closter, og naar Leilendingerne en stund gaarde/n beboet hafde  foer de fra gaarde/n  og effterlod sig gaardens huuse forderfvede og øde, saa dend Eene effter dend ande/n gaarde/n antog og forlod, og alle tider effterlat gaarde/n i slet tilstand, dend 4de part i gaarde/n har nu ligget øde meere end 18 Aar, og endog at de burde were frj for arbeids penge  Fløtning, Tinghold og andet saadant, har dog deris Eigere Sr: Frimand det oppebaaret, saa de iche det har nødt frj i noge/n maade, hvor ofver og for saada/n medfart er blefve/n forarmet,   Hand blef widere til Spurt om officerene nogen sinde har weret aarsage i gaardens Ruin, me/n hand svarede Nej  at inge/n officerere sig med gaardens brug har befattet  ej heller af denne/m oppebaaret widere \er/ end dend ordinarie Skatt og Servicce,  forKlarede widere at hand nu i 7 Aars tid ej meere Service har betalt till Lieut: Daniel Anderse/n end 1 Rdr:  endog hand meere effter Reglamentet burde gifve, men Lieut:  for gaardens slette tilstand  hanne/m det øfrige har effterlat, saa hand tachede hanne/m for saada/n hans gode medfart, hafde slet indted ofver hanne/m at Klage, me/n med hanne/m well war fornøyet,

  Hr: Major Montagne til Spurde Lieut: Daniel Anders: om hand er aarsage i denne gaards Ruin  eller hand er widende hve/m der udj er aarsage, Hr: Lieut: Daniel Anderse/n svarede at hand iche der udj Kand hafve noge/n aarsage  effterso/m hand sig slet indted med gaarde/n sig befatter, ude/n allene dend ordinarie Skatt og Service, og har der for uden for gaardens slette tilstands skyld effter ladt bunde/n Servicen  saa hand ichu/n aarlig betaller till hanne/m 1 Rdr:  og har denne gaard weret øde lenge for hand Ko/m till Compagniet, saa gaarde/n

 

1702: 58b

 

da saa Vell so/m nu er øde, iche heller Kand hand wide hvem udj gaardens øddeliggelse er aarsage, me/n former!! (formeder?) at Forwaltere/n Sr: Frimand  so/m gaarde/n sig mod Reglamentet har bemegtiget, og saa burde hafve opsiu/n at gaarde/n alle tider Kunde were wed Magt, beKlagede sig ellers meget at denne hans Frigaard er saa langt fra hans District beliggende he/n udj de Marinsche Leigder {med} meere end 4re Mille weigs fra Compagniet, saa hand aldrig Kand hafve dend leilighed at Kom/m/e till gaarde/n, langt mindre dend at beboe, widere om {des} denne gaards beskaffenhed er hann: ej bevust, ej heller Kunde mand o/m dend widere faa at wide,

 

 

 

Dend 5 Septembr: blef besigtiget Fendrichen under Hr: Major Montagnis Compagnie  Edle Mathias Rochlinge  hans allerNaadigste tillagde Frigaard Svalland, beliggende udj Fielbergs Skibrede, ofverwerende WelEdle og Welbr: Hr: Major Montagnie Lillienschiold, saa Vell so/m welErmelte Hr: Fendrich, tillige med effterskrefne Laugrett  Svend Siursen, og Svend Ifversen Udbiue, Helge ibid:  Torben Sandvigen, Helge Aasbøe og Halfvor Svaland,

  1:  befindes denne gaard at Vere hans Kongl: May:ts tilhørende og Halsnøe Closter underliggende

  2:  Skylder dend aarlig Landskyld 4 Løber Sm: og 4 Huder, hvor af Fendriche/n er assignerit 3 Løber Sm:  og for sig Self brugt og bruges af Leilendingen Samson Svalland,

  3:  blef Leilendinge/n till Spurt af hve/m hand gaarde/n bøxslet hafver og hvor meget i bøxsell betalt er. Hand gaf till giensvar den at hafve bøxslet af Forwalteren ofver Halsnøe Closter Sr: Joha/n Frimand  og det ungefær for 3 aars tid side/n, forKlarede at skulle gifve udj bøxsell 20 Rdr:  men ichun endnu der paa betalt 2 ½ Rdr:  Resten staar Endnu u-betalt  beKlagede sig at gaardens huuse  da hand Ko/m til gaarde/n  ganske war forRaadnet, som hand tid effter ande/n har Reparerit, og endnu meget staar u-forferdighed  saa hand u-mueligt Kand were bestandig saa fremt hand ald bøxselle/n skall betahle, forKlarede og Forwaltere/n Sr: Frimand ej ente/n will wide noge/n afgang i bøxselle/n  ej heller hielpe at Reparere, saa hand for desse/n aarsage maa Ruineris

 

1702: 59

 

  4:  till denne gaard findes ingen Saug, Qvere/n, Huusmands pladtz, udEnge eller ande/n herlighed, uden allene de blotte agre og Enge som hiem/m/e wed huusene er beliggende.

  5:  Denne gaard er beboed af bønder og Leilendinger og ej af officeren, hvilche af Forwaltere/n ofver Halsnøe Coster!! (Closter) blifver indsatt, og forKlarede opsidere/n at Forwaltere/n paa meere end 6 aar lod wed Raadsmend Self bruge gaarde/n før hand dend bøxslede, og war gaardens huuser i midlertid ilde medhandlet og ej i de 6 aars tid noget forbedret,

  6:  Der effter blef siunit gaardens huuse  som befantis i effterfølgende tilstand

  Røgstuen will fordedres med 20 waager Næfver till tag  á: 8 s:  er 1 Rdr: 4 mrk:  2 taarvald  8 s:  till bordtag 4 tylter bord for 1 Rdr:  4 tylter huun á: 8 s:  er 2 mrk:   er saa paa stuen udj alt  3 Rdr: 8 s:

  Ildhuuset will forbedres  till taget 8 Waager nefver  er 4 mrk:  2 taarvald  8 s:  till bordtag 6 tylter huun  3 mrk:   er saa paa Ildhuuset  1 Rdr: 1 mrk: 8 s:

  Boen will forbedres med 4 winduer á: 4 mrk: 8 s:  er 3 Rdr:  till bordtag 10 tylter bord á: 1 ort  er 2 Rdr: 3 mrk:  till taget 12 W: Næfver á: 8 s:  er 1 Rdr:  2 taarvald  8 s:  4 windskier for 1 mrk:   er sa paa boe/n  6 Rdr: 4 mrk: 8 s:

  Flore/n er ganske forRaadnet og nedfalde/n  will igie/n af ny opbygges, des beKostning med tømmer, bord, Huun, Næfver og andet med Arbeidslø/n  16 Rdr:

  Smalle huuset will Repareris med 2 taarvald  8 s:  2 Sviller á: 12 s:  er 1 mrk: 8 s:  till taget 12 Voger Nefver á: 8 s:  er 1 Rdr:   er saa paa Smalehuuset  8 mrk: 12 s:

  Høe lade/n will forbedres  paa taget 12 W: Næfver for 1 Rdr:  Noch paa de/n Nordre side 8 Woger for 4 mrk:  4 taarvald  1 mrk:  16 tylter huun á: 8 s:  er 1 Rdr: 2 mrk:  2 winskeer  1 mrk:   er saa paa Lade/n  3 Rdr: 2 mrk:

  Staburet will forbedres med 10 waager Næfver á: 8 s:  er 5 mrk:  4 tylter huun á: 8 s:  er 2 mrk:  2 taarvald  8 s:  2 winskeer  1 mrk:   er saa paa Staburet  8 mrk: 8 s:

  Arbeidslø/n alle desse forskrefne huuser at Reparere udj alt anslage/n till 8 Rdr: 3 mrk:   er saa dend ganske gaars huusers brøstfeldighed anslage/n till 41 Rdr: 4 mrk: 8 s:

  7:  gaardens Agre og Enge befant Vj at were i god stand og well at were dørcket i alle maader.

 

1702:  59b

 

  8:  Skougen befindes og at Vere till fornøden gaardsbrug, dend findes og at Vere till fælles med de andre Leilendinger paa denne gaard Svalle/n, saa Vell so/m Aasbøe, og ligger skouge/n ofver ½ Miil fra gaarde/n, saa hvad der af till gaarde/n hiem Kom/m/er maa skee med stor beKostning, og saa frembt dend nogenstun!! (nogen stund) med Rolighed blifver bestaaende  Kand dend med tid blifve tienlig till Soug tøm/m/er, ellers er Skougen nu i sam/m/e stand so/m de/n i lang tid weret hafver, saa dend iche ilde er medhandlet.

  Opsideren og Leilendinge/n Samson Halfvorsen blef till Spurt af hvad aarsage at gaardens huuse saa ganske ilde er medhandlet   Hand gaf till giensvar at hand Kom till Jorden for lidet meere end 2 aars tid side/n, og da hand Ko/m till gaarde/n, war gaardens huuse saa ilde medhandlet at hand iche i noget huus Kunde ind Kom/m/e at blifve, førend hand det nogenledes maatte forbedre, tj de stod da alle till nedfals, og hafde iche welEdle Hr: Major Montagnie dend gang hann: der till persvaderit  hafde hand det ej giort eller gaarde/n antaget, tj gaarde/n da saa gaat so/m laag øde, og blef tid effter ande/n af før welErmelte Hr: Major med Sæde Kore/n forstragt, ude/n hvis hielp hand ej Kunde Subcistere, Forwaltere/n Sr: Frimand lod Self gaarde/n bruge wed sine Egne Folck, me/n hvorledes huusene da blef medhandlet er alle Mand wel beKiendt, formente der fore at hand slet indted i gaardens huusers forRaadnelse er noge/n aarsage, hand tit og offte har anmodet Forwaltere/n Sr: Frimand, {med} \om/ hielp till huusenis Reparation, me/n hand det ej till denne tid har willet giort, og maa allige Vell svare saa mange penge udj bøxsell so/m før er meldt, saa hand u-mueligt der med Kand were bestandig, ønskede at De/n høye øfrighed hanne/m noget her udj wilde were behielpelig.  Hand blef widere til spurt om officerene hann: giør noge/n indpas, ente/n wed gaardens brug eller i andre maade  me/n hand svarede Nej  at det iche skeer, tj hand ej med denn: till denne tid andet har hafft at skaffe end denn: aarlig betalt de ordinarie Skatter og Serviis, ald ande/n Rettighed svares till Sr: Frimand, so/m alle tider ofver gaarde/n Disponerer, beKlagede sig og at Forwaltere/n fordrer hann: Arbeidspenge, Tinghold  saa Vell so/m ande/n smaa udgifft, hvilche hand dog ej till denne tid har betalt, me/n so/m hand fornehmer at de andre Frigaards bønder for hans tid det har

 

1702: 60

 

maat betalle, tvifler hand ej paa at jo Frimand det ej glem/m/er at Krefve, Fløtting till Closteret maa hand tit og offte giøre, saa at naar tienerne Kom/m/er Reisende maa hand were ferdig at gaa i baaden, for hvilche udgiffter og Fløting, hand so/m Ee/n Frigaards bunde effter Reglamentet mente at Vere forskaanet, og som Ee/n deel af de paa gaarde/n før boet hafver er tilstede, begierede hand at de og der o/m maa giøre forKlaring.

  Hans Siursen  so/m var tilstede  forKlarede at hand ogsaa har boed paa denne gaard i 4re aars tid  og er nu 8 aar side/n hand fløte der fra, hand bøxslede helten i Frigaarden  Nemblig 1 ½ Løber Sm:  og det af Forwaltere/n Sr: Joha/n Frimand  og gaf i bøxsell 16 Rdr:  me/n ej fich noge/n bøxsell seddell, og da hand paa andet aar hafde brugt Jorde/n  Ko/m Forwaltere/n Sr: Joha/n Frimands tiener og bort tog fra hann: alle hans Creaturer  3 Kiør, 1 Qvige og Ee/n gieldstud, hvilche hand alt førte till Closteret, hand blef ej enten før eller side/n der o/m stefnt till Tinge, me/n effter ege/n tøche ude/n Loug og Do/m handlede so/m hand Vilde, Eet aar der effter Ko/m hand o/m Høste/n og bort tog alt hans Kore/n og lod det terske, saa hand ganske indted Kore/n war Eiende, me/n maatte till waare/n der effter bede gaat Folck {at} om hielp till Sæde Kore/n at Saae si/n Jord med, blef ej heller dend gang till Tinge søgt, ej heller hafde nogen Do/m ofver hann: till betalling, neste aar der effter maatte hand gaarde/n i armod forlade, saa hand side/n ej noge/n Jord har weret megtig at bøxsle, me/n har opholdet sig hos gaat folck og arbeidet for si/n føde, sagde og at da [hand] Ko/m till Jorde/n lod Frimand dend wed sine Folck Self bruge paa 2 aars tid, saa de/n ej da till noge/n Var bortbøxslet, og war gaardens huuse da so/m nu i slet tilstand, effter hann: træde Fendrict Morte/n Grønvold till Jorde/n, widere om dens beskaffenhed war hannem ej bevust,

  Monss: Fendrich Morte/n Grønvold Var og Nerwerende tilstede, forKlarede, at da denne Hans Siursen og hans grande Johanes Ormse/n  hvilche bruge hver helten i Jorde/n, i armod gaarde/n forlod, maatte hand til trede dend at bruge, paa det de/n ej skulle blifve øde

 

1702: 60b

 

og det mest af aarsage at Forwaltere/n Sr: Frimand ej  saa lenge hand brugte gaarden  noge/n Servicce wilde betalle, hvor ofver hand leed Ee/n stor skade og afgang, og da hand Ko/m till gaarde/n war Huusene ganske forderfvede, hvilche hand tid effter ande/n  saa wit hand Kunde formaa  igie/n forbedrede, fremviste Ee/n besigtelse forrettet af Fogde/n Hr: BorgeM: Falck Larse/n, Sore/n Skrifvere/n  Sl: Bendix Dyrhuus, med Laugrettes mend, Dat: 1 Aug: A:o 94:  so/m formelder at Monss: Fendricht Morte/n Grønvold da hafde beboed gaarde/n paa 3de aar, og befantis da huusenis brøstfeldighed sig at bedrage till 24 Rdr: 4 mrk: 8 s:  endog at Monss: Grønvold de/n tid hafde forbedret Ee/n glasboe og Høelade/n, hvis Reparation sig bedrager till 5 Rdr:  Mentioneris og i sam/m/e Werck at Fendricken sig for Retten beKlagede at paa 10 á: 12 aars tid  for hand Ko/m till gaarde/n  war Jorde/n beboed af 2 eller 3 bønder, og saa snart dend Eene foer fra  Ko/m de/n ande/n till, og altid effter lod sig gaardens huuse i slet tilstand ganske forderfvede, endog hand baade af Kongl: May:ts Foget saa Vell so/m af ForWaltere/n Sr: Frimand tit og offte war begierende Assistentze  me/n ej fich noge/n hielp, hvor ofver gaarde/n tid effter ande/n blef wed huusenes brøstfeldighed forderfvet  og formodede der fore Monss: Grønvold, at af sam/m/e Werck Kand seeis hand ej i huusernes Ruin er nogen aarsage, og forKlarede end nu at Sr: Frimand alle tider  saa lenge hand wed dette Compagnie war Fendrich  sig gaarde/n Mod Reglamentet bemegtigede og Self ofver dend Disponerede effter Ege/n tøche, og wilde Sr: Frimand  da hand Ko/m till gaarde/n dend at beboe, Endelig hafve førstebøxsell af hann:  ej anseende at det Var hans aller Naadigste tillagde Frigaard, Krefvede hanne/m og 3die tage, arbeids penge og ald ande/n Rettighed, saa hand i ald de/n tid hand beboede gaarde/n  so/m Var i (.) aar, ej for hann: hafde noge/n fred, men stedtze blef fordret baade bøxsell og ande/n Rettighed, so/m hand formente at Vere tverti mod Reglamentet,  Røgstue/n  straxst hand Ko/m till gaarde/n  falt ganske ned i grund, hvilche hand igie/n maatte opbygge, skaffede tøm/m/er der till af Fremmede Skouge, og paa si/n Ege/n beKostning de/n igie/n saaledes maatte opbygge, endog de/n for hans tid war blefven

 

1702: 61

 

forRaadnet, men Sr: Frimand aldrig  ente/n før eller siden  Huusene har forbedret, endog hand gaarde/n Self i lang tid brugt hafver, og for saada/n medfart og huusenes forRaadnelse maatte hand igie/n Jorde/n till Forwaltere/n ofverlade  so/m side/n brugte Jorde/n Self, indtill nu at denne opsider Samso/n Halfvorse/n gaarde/n effter Hr: Major Montagnis tilskyndelse dend antog, og fich hand i alle de aaringer af Frimand inge/n Serviice, so/m hand formoder at Forwaltere/n henne/m end nu till Kom/m/er at svare,

  Hr: Major Montagnie Lillienschiold till Spurte Fendrich Monss: Mathias Rochlinge om hand i hans Frigaards huusers forRaadnelse er aarsage, eller og om hand wed noge/n anden forKlaring der om at giøre.   Monss: Rochlinge svarede at hand ichun wed dette Compagnie nu paa 3de aar har wore/n Fendrich, og da hand for Eet aars tid siden her till stædet anKo/m  befant hand gaarden i sam/m/e stand som nu, Nemblig huusene ganske forderfvede, og har Opsideren Samson Halfversen end og siden huusene noget forbedret, og formeente hand at Sr: Joha/n Frimand, som ofver gaarden altid Disponerer  ogsaa bør hafve dend tilbørlig opsiun, at Huusene alletider Kunde were wed Magt,  beKlagede sig ellers at Sr: Frimand i mod Reglamentet sig gaarden bemegtiger, saa at hand slet indted af gaarden nyder  uden allene dend ordinarie Skatt og Serviis, og sig ej i nogen maader med gaardens brug eller opsidere/n befatter, Formodede der fore at hand ej i huusernes Ruin er noge/n forwolder,  beKlagede sig ellers at denne hans aller Naadigste tillagde Frigaard ligger af Compagnietz District, he/n udj de Marinske Leigder, hannem u-beqvem og u-beleigligt, widere her o/m er hanne/m ej bevust,

  Ej heller Kunde mand o/m denne gaards beskaffenhed faa at wide, me/n Wj so/m Laugrettes mend og nest om Kring er beboende, wed at hvad af wedKom/m/ende er berettet saa at Vere sandhed,

 

 

 

Dend 6: Septembr: blef besigtiget Hr: Lieut: Kaas, under Hr: Major Montagnis Compagnie  hans assignerede gaard Ouswaag udj Etne Skibrede beliggende, ofverwerende welEdle og Welbr: Hr: Major Montagnie Lillienschiold

 

1702: 61b

 

og effter skrefne Laugrett, Zacarias Silde, Lensmand udj Etne,  Ifver og Colbein Østrem, Olle Stølle, Ellias Fosse, og Steffe/n Grafvelsetter.

  1.  befindes denne gaard at were hans Kongl: May:ts tilhørende og Halsnøe Colster under liggende

  2:  Skylder denne gaard udj aarlig Landskyld 2 ½ Løber Sm:  2 Huuder og 2 W: Næfver, hvor af Hr: Lieut: Kaas de 3 Løber Sm: er assigneret, og bruges af 2de Leilendinger, Elling og Lars, Ee/n hver af dennem helten,

  3:  Leilendingerne blef till Spurt af hvem de deris gaards parter bøxslet hafver  og hvad de i bøxsel har betalt, og frem Ko/m først

  Elling Jonse/n  so/m frem wiste si/n bøxsel seddel udgifve/n af Forwaltere/n ofver Halsnøe Closter  Sl: Chrestopher Frimand  Dat: 21: Julij A:o 93:  formelder at hafve gifvet i bøxsell 18 Rdr: 3 ort, men Leilendingen forKlarede dog at hafve udlofvet 21 Rdr:  men ej betalt meere end 10 Rdr:  de 11 Rdr: so/m Rester  indeholder hand formedelst huusene  da hand Ko/m till gaarde/n  ganske ware forRaadnede, frem Viste Eet besigtelses werck forrettet af Sorenskrifvere/n og Mend Dend 30 Julij 94:  som war det sam/m/ Aar hand trede till gaardens brug, hvor da brøstfeldighede/n befindes effter sam/m/e werck sig paa Ellings part at beløbe till 13 Rdr: 1 mrk: 8 s:  hvilcke hand straxst maatte Reparere, formodede der fore at det udj hans bøxsel burde gaatgiøris, helst effter dj Forwaltere/n Sr: Frimand lofvede hannem  da hand gaarde/n bøxslede  at forskaffe hanne/m huusene lougfør, hvilche løffte hand side/n ej wilde afvide, men Krefvede hann: den fulde bøxsell,

  Dend ande/n Leilendinge/n Lars Svense/n frem wiste og si/n bøxsell seddel udgifve/n af Forwaltere/n  førErmelte Sl: Chrestopher Frimand, dat: 7: Decembr: 97:  formelder at hafve betalt i bøxsell ichun 6 Rdr:  formedelst huusene da war meget forfaldne  so/m hand for dend øfrige bøxsell skulle Reparere

  4:  till denne gaard findes slet inge/n Herlighed, ente/n med Saug, Qver/n, Huusmands pladtzer, udEnge eller ande/n tilleg  ude/n allene de blotte agre og Enge so/m wed huusene er beliggende,

  5:  befindes at gaarden bruges og beboes af Bønder og Leilendinger og ej af officerer

  6:  Huusenes brøstfeldighed blef siunet og befindes saaledes

 

1702: 62

 

  Elling Jonsens part will Repareris saaledes  Nemblig,  Røgstuen war god, forsvarlig uden nogen brøstfeldighed    Boen will forbedres med 4 tylter huun till bordtag  2 mrk:    Floere/n will Repareris med 3 tylter huun till bordtag  1 mrk: 8 s:  2 Lange Sviller og 1 tver Svild  á: 1 mrk:  er 3 mrk:   Smalle huuset will forbedres med 1 ½ tylt huun till bordtag  á: 8 s:  er 13 s:  6 vaager Næfver á: 10 s:  er 3 mrk: 12 s:    Det andet smale huuse  till bordtag 3 tylter huun for 1 mrk: 8 s:   er saa paa hans part  2 Rdr: 8 s:

  Lars Svensens part will saaledes forbedres   Røgstuen will forbedres med 6 waager Nefver á: 10 s:  er 3 mrk: 12 s:    1 gl: Sengeboe  dend will forbedres med 6 stocker for 3 mrk:  paa taget 5 waager Nefver  3 mrk: 12 s:  2 taarvald  12 s:  2 tylter huun till bordtag  1 mrk:   er paa boen  8 mrk: 4 s:    paa Staburet will 1 tylt huun till bordtag for 8 s:    till Flore/n will 2 tylter huun till bordtag  1 mrk:    paa Smalle huuset  till bordtag 2 ½ tylt huun for 1 mrk: 4 s:    Det andet Smale huus lige saa 2 ½ tylt huun for 1 mrk: 4 s:    Ildhuuset will forbedres med 6 w: Næfver paa taget  3 mrk: 12 s:  2 taarvald  8 s:   er paa Ildhuuset  4 mrk: 4 s:    1 ande/n Lide/n Floer  de/n will forbedres med 1 ½ tylt huun till bordtag for 12 s:   er saa hans part huusers Reparation  3 Rdr: 3 mrk:

  Er saa till sam/m/en udj alt dend ganske gaards huusers brøstfeldighed  5 Rdr: 3 mrk: 8 s:

  Hvilche Brøstfeldighed Leilendingerne lofvede med aller forderligste at Reparere so/m forsvarligt.

  7:  Ager og Enge/n findes well at were medhandlet og er i god stand.

  8:  Till gaarde/n findes Skoug till fornøde/n brendewed af af!! gl: Eeg so/m staar her og der paa bøen, saa og nogle faa Fure trær so/m Kand tiene till Spærer, og har till denne gaard ej i langsamelig tid weret ande/n skoug,

  Leilendingerne blef till Spurt om de noget ofver deris officere har hafft at Klage, saa og o/m de sig noget med gaardens brug befatter, me/n de svarede at de slet indted har sig ofver dennem at besværge, ej heller de sig med gaarden eller denne/m i noge/n Maade befatter, ude/n allene de annam/m/er de/n ordinarie Skatt og Serviis, me/n Forwaltere/n Sr: Frimand annam/m/er ald Rettighed og ofver deris paaboende Jord i alle maader Disponerer  og ej officerene,

 

1702: 62b

 

besvergede sig ellers meget ofver Forwalterens Tiener Peder Jensen, so/m Krefver dennem Arbeids penge, og nestlede/n høst  da de till hann: betalte deris Rettighed  aftreckede hand hos denne/m nogle aars arbeidspenge og skref igie/n deris Landskyld till Rest, hvilche de formodede ej at were Rett, saa maa de og fløtte Forwalterens tienere naar de Kom/m/er, og slet indted blifver anseet at de ere Frigaards bønder, will formode dend høye øfrighed dennem for saada/n will tage i Naadig beskiermelse

 

 

 

Dend 8 Septembr: blef besigtiget WelEdle og Welbr: Hr: Major Montagnie Lillienschiolds assignerede gaard Fiælland  beliggende udj Skaanevigs Skibrede, ofverwerende welErmelte Hr: Major, saa Vell so/m effterskrefne Laugrett, Svend og Erich Næs, Johanes og Øste/n Mortvet, Niels Taraldsøe/n og Johanes Tieldflaatt.

  1:  Denne gaard till hører hans Kongl: May:ts og er Halsnøe Closter underliggende, beboes af 2de Leilendinger  Søre/n og Lars.

  2:  {Denne} gaarde/n Skylder udj aarlig Landskyld 2 1/3 Løber Sm: og 2 Huuder, hvor af Ee/n hver af opsiderne bruger helte/n,

  3:  Leilendingerne blef till Spurt af \hvem/ de deris gaards parter {betalt} \bøxslet/ hafver og till hvem bøxselle/n betalt er,  og frem Ko/m først

  Lars Nielse/n  so/m anviste si/n bøxsel seddell dat: 27: Novembr: A:o 84:  udgifve/n af Halsnøe Closters Forwaltere Sr: Joha/n Frimand  lydende paa 1 1/6 L: Sm: og 1 Huud, me/n ej war nefnt hvad i bøxsell betalt er, Lars Nielse/n berettede at hafve gifvet i Første bøxsell 27 Rdr: og 1 Slagternød, \dog/ der udj indberegnet ½ Løb Sm: i gaarde/n Røe  so/m hand og bøxslede

  Søren Olse/n fremviste si/n bøxsell seddell dat: 14 Aug: 93:  udgifve/n af Forwaltere/n ofver Halsnøe Closter  Sl: Chrestopher Frimand, og melder bøxsel seddelle/n at hand hafver gifvet i første bøxsell 22 Rdr: 1 mrk: 5 s:  me/n Opsidere/n berettede at hafve gifvet 24 Rdr: 3 mrk:

  4:  Till gaarde/n findes slet ingen herlighed, ente/n med {med} Soug, Qvern, Huusmands pladtz, udEnge eller ande/n tilleg

  5:  Denne gaard befindes aldrig at hafve weret beboed af noge/n officere{re}  me/n allene af bønder og Leilendinger.

  6:  Der effter blef huusene besigtiget  og befantis des brøstfeldighed so/m følger.

 

1702: 63

 

  Lars Nielsens anpart huuse befinder sig saaledes  nemblig,  1 Lofft  will forbedres med 1 ½ tylter bord till bordtag  2 mrk: 4 s:    Flore/n fatis till tag 12 W: Næfver  1 Rdr: 1 mrk: 8 s:  2 taarfvald  8 s:   er till sam/m/e/n paa hans part  1 Rdr: 4 mrk: 4 s:

  Søre/n Olsens Huuse befinder sig saaledes   1 Senge boe  will forbedres med 1 ½ tylt bord till bordtag  2 mrk: 4 s:    Smale Huuset will forbedres med 2 tylter hun i brøstet till bordtag for 1 mrk:   er saa paa hans part  3 mrk: 4 s:

  till sam/m/e/n paa alle huusene  2 Rdr: 1 mrk: 8 s:

  De andre huuse befant sig alle well og at were wed god stand og hæfd, ude/n noge/n brøstfeldighed

  Desse huusers brøstfeldighed loffvede opsiderne med aller første at Reparere saa so/m forsvarligt skulle Vere,

  7:  Ager og Eng befant Vj at Vere wed god Magt, well medfare/n og i god hæfd,

  8:  Skoug befindes at were {till} \Ved/ gaarden \til/ fornøden brendeved og gaars brug, saa og Skaatte bielcker, men ej Soug tøm/m/er  dog befantis der god wogster Skoug, saa at om den nogen tid blef Fredet og handthefvet  Kand dend med tiden blifve tienlig till Soug tøm/m/er, ellers fornam Vj at Skougen ej ilde war medhandlet, saa dend  side/n gaarde/n till welEdle Hr: Major Montagnie er blefven Assignerit  ej er forweret!! (forverret) men lige saa god so/m før, og har denne Skoug for noge/n tid side/n wore/n langt Ringere end den nu er,

  Hr: Major Montagnie Lillienschiold till Spurte Opsiderne om \hand/ dennem i nogen maade med et eller andet har foru-rettet, eller meere af dennem oppebaaret end hand burde.  De gafve till giensvar at de iche i nogen maade har ofver hannem at Klage, tachede hannem gaat for dend tid de har weret hans Frigaards bønder, ej heller har hand widere af dennem oppebaaret end dend ordinarie Skatt og Serviis, men alle tider taget dennem i forsvar og beskiermelse mod alle og Ee/n hver so/m denne/m med noge/n u-ret har willet angribe, særlig mod Forwalteren Sr: Joha/n Frimands Tiener Peder Jensen, som har  side/n hand Ko/m udj Closteret at tiene, faldet denne/m meget tung, saa at derso/m Majoren ej hafde denn: forsvaret  hafde de

 

1702: 63b

 

gaarden maatt Qvitere, saa berettede de og at welErmelte welEdle Hr: Major alle tider dennem har formanet Huusene at holde wed lige, ja og Self tilseet at de ere blefne Reparerede, Skougen at Frede ere de og af hanne/m paaminte, hvilche de og till denne tid giort hafver, lofvede det \og/ fremdeelis at giøre, ej heller har Majoren ladet hugge udj Skouge/n det Ringeste træ, eller det af dennem begiæret, saa Skouge/n for hanne/n har weret i god Fred,

  Ellers beKlagede Leilendingerne sig meget ofver at Peder Jens: og Krefver dennem arbeidspenge, og nestlede/n høst af treckede for Lars Fiælland arbeidspenger da hand si/n Landskyld betalte  og igien Skref Landskylde/n till Rest, det sam/m/e har og Sr: Joha/n Frimand med dennem tillfore/n giort, som de formeener at were mod Reglamentet, Formodede at den høye øfrighed dennem wilde tage udj Naadig forsvar, saa at de i alle maader effter Reglamentet maatte blifve handthæfvede,

 

 

 

Dend 9 Septembr: blef besigtiget Dend anden welEdle og Velbr: Hr: Major Montagnie Lillienschiolds assignerede gaard Sandvold  ogsaa i Skaanevigs Skibrede beliggende, ofverwerende før welErmelte Hr: Major med effterskrefne Laugrett, Svend og Erich Næs, Østein og Johanes Mortvet, Niels Taralsøyen og Johanes Tielflaat,

  1:  Er denne gaard hans Kongl: May:ts til hørende og Halsnøe Closter underliggende.

  2:  Skylder dend udj aarlig Landskyld 2 Løber Sm: og 1 Huud, men effter Raadmand Lauritz Sands aftag Skatter ichun af 1 ½ Løber og 1 pd: Smør, besides af Ee/n Leilendinge/n!! wed Nafn Olle Erisen!! (Erichsen).

  3:  Opsidere/n blef tilspurt af hvem hand gaarde/n bøxslet haf/ue/r og hvor meget i bøxsel betalt er.   hand frem wiste 2de sine bøxslesedler  dend Eene datteret 23: Junij 1677:  lydende paa dend halfve gaard, men ej i bøxsel seddelle/n meldes hvad i bøxsel betalt er, Leilendingen dog forKlarer da at hafve gifvet i bøxsell 25 Rdr:  Dend ande/n bøxsel seddel dat: 7: April 1687:  ogsaa paa dend ande/n halfve gaard, og formelder bøxsell seddellen at hand da har betalt i bøxsell 12 Rdr: 3 mrk:  men opsidere/n siger at hafve gifvet  foruden bøxselle/n  i opsigelse till Frimand  7 Rdr: 3 mrk:  tilsam/m/e/n dend tid 20 Rdr:  er saa tilsam/m/e/n so/m opsidere/n i bøxsel betalt haf/ue/r  45 Rdr:  begge bøxsel sedlerne udgifve/n af Forwaltere/n of/ue/r Halsnøe Closter  Sr: Joha/n Frimand,  her for ude/n frem Ko/m

 

1702: 64

 

Een Enche wed Nafn Chrestj  Sl: Tor Sandvolds  so/m forKlarede at bemelte hendes Sl: Mand beboede denne gaard paa nogen tid, og bøxslede gaarde/n hos Forwaltere/n Sr: Frimand 3de gange  Ee/n tredie deel i gaarde/n hver gang, og gaf til sam/m/e/n i bøxsel 60 Rdr:  20 Rdr: for hver 3die part, hvilche falt dennem tungt  hvor ofver hun Ko/m i armod og først maatte opsige dend halfve gaard for Østein Sandvold  so/m af Frimand bøxslede  og gaf hand i bøxsel 25 Rdr:  side/n maatte hun og forlade dend ande/n halfve gaard till denne Olle Erichse/n  so/m nu gaarde/n bruger, og war gaardens huuse der fore da hun Jorde/n forlod  ganske forRaadnede, hvilcke opsidere/n Olle Erichse/n igie/n har forbedret

  4:  till denne gaard findes Slet inge/n Herlighed af Soug, Qvern, Huusmands pladtz, udEnge eller andet.

  5:  Denne gaard befindes alle tider at hafve weret beboed af Leilendinger og bønder  og ej af officerer,

  6:  Der effter blef Huusene siunet og besigtiget, og befant dennem alle i god stand uden noge/n brøstfeldighed, men opsidere/n siger, at da hand Ko/m till Jorde/n maatte hand alle de huuse paa gaarde/n war  igie/n opbygge og forbedre, tj de ware ganske forRaadnede og forderfvet, og det paa si/n Egen beKostning.

  7:  Ager og Eng befant Vj at Vere well medhandlet og i god stand, og har opsidere/n i hans tid ager og Eng meget forbedret, giort adskillige grøffter og Render  igie/n store Myrer og Moraser og anlagt agre der paa, saa gaardens agre og Enge er af hann: forbedrede.

  8:  Skouge/n befant Vj og at Vere saaledes at dend Kand Vere tienlig till huusernes Fornødenhed, saa og Ee/n deel wogster Skoug, som med tiden Kand blifve tienlig till Soug tøm/m/er, saa frembt dend noge/n stund blef Fredet, ellers befant Vj de/n at Vere well medhandlet, og ej af opsidere/n forhugget, men i hans tid meget forbedret, tj Skougen  da hand Ko/m till gaarde/n  war ilde forhuggen og til lidet tienlig, ellers forKlarede opsidere/n at om trent for 16 aars tid side/n blef hos hann: Skougen besigtiget af Provinsial Procureur Niels Hanse/n  hvor da Skouge/n blef Kiendt u-døgtig, effterso/m de/n og ganske Var

 

1702: 64b

 

forderfvet, men nu formedelst {hans} god{e} tilsiun baade af hann: Self og Majoren  side/n gaarde/n till hann: blef assignerit  er den nogenledes forbedret.

  Hr: Major Montagnie Lillienschiold till Spurte Opsidere/n Olle Erichsen om hand noget ofver hannem har at Klage  eller om hand meere af hannem har oppebaaret end hand med Rette burde.  Hand svarede, at hand iche i noge/n maade har ofver hanne/m Sig at besverge, ej heller meere har betalt end dend ordinarie Skatt og Serviis, tachede hanne/m gaat for hver dag hand har weret hans Frigaards bunde, sagde og widere at derso/m Majoren ej hafde taget hannem i forsvar og beskiermelse for Peder Jensen  so/m tie/n!! (tiener) hos Forwaltere/n Frimand wed Closter godtzet  hans trudsler  hafde hand alt forlat gaarde/n, ForKlarede og at hafve sin meste ophold af Majoren, nu wed Souge/n at Skiære  nu wed andet arbeide, hvor af hand mest fortiener baade sine Skatter og ande/n Rettighed, der for ude/n er hans paaboende gaard saa høyt satt udj Landskyld, at det Var u-mueligt hand sig af Jorde/n Kunde Ernære, der so/m hand ej  saaledes so/m melt er  noget med arbeide Kunde fortiene, beKlagede sig og at hand ej effter Reglamentet so/m Ee/n Frigaards bunde blifver anseet  tj Sr: Frimand og Peder Jense/n fordrer hann: arbeids penge  og truer den at Vil udsøge, hvilche hand formeener ej at Vere Rett, formodede at dend høye øfrighed hanne/m for saadant og meere wilde tage udj Naadig forsvar, at hand hvad Reglamentet bevilger maatte nyde.

 

 

 

Dend 4: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Holmefiord udj Ous Skibrede, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Samuel Jensen Loss, med effter skrefne Laugrett, Hans Boge, Olle Hiemdal, Knud Øfredal, Jørgen Boge, Hans Gougstad, Niels Rosvold, Jan Helleland og Johanes ibm:  med Almue fleere so/m tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedvanligt,

 

Publicerit Mag: Samuel Skrøders udgifne skiøde till Siur Andersen Kaaldall paa Een ½ Løb Sm: og ½ Huud  Med bøxsel Rette/n ofver ald gaarde/n, tillige med oddels Rette/n udj hans paaboende gaard Kaaldall, {dat} og det i mod penge 150 Rdr:  dat: 13 Julij 1702:

 

1702: 65

 

 

Publicerit Engel Engelsen Giøen og Niels Andersen  ilige maade tilholdende paa Giøen  deris giorte Mageskiffte med hin anden paa effter følgende maade, Nemblig  Engel Engelsen Giøen ofver drager till Niels Andersen ½ Løb Sm: og Ee/n half huud i Roswaagen!! (Rolswaagen) \med bøxsell/, till Evindelig oddel og Eiendom, der i mod ofverdrager Anders Nielsen Giøen paa Egne og sine Sødskendes weigne till Engel Engelsen Giøen  ½ Løb Smør og ½ hud ude/n bøxsel  i Giøen  sam/m/e Mageskiffte bref dat: Giøen d: 11 April A:o 1702:

 

Publicerit Giertrud Anders datters  Sl: Lars Johansen Røes,  Lars Johanse/n yttre Drange so/m Formynder for Anders, Lars og Ragnilde Lars Søn/n/er og datter  deris udgifne skiøde till Hans Johans: Udskott paa 3 Spand Sm: med bøxsel  udj hans paaboende gaard Udskaatt  mod penge 72 Rdr:  dat: Holmefiord 8: Junij 1702:

 

Publicerit Mag: Jocu/m Kaaes udgifne bøxsel seddel till Olle Nielse/n Solberg paa ¼ Løb Sm: og ¼ Hud udj Solberg  Encke Fattig huuset til hørende, dat: 25 Januarj A:o 1702:

 

Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larse/n Opstod for Retten og till Spurte dend ganske Ting Almue paa Tinget, at saa som till foren i forige Foget Sr: Falck Larsens tid har weret betalt till Fogdegaardens {bygning bygning} \arbeide/ som Lougen Een Foget bevilger, ofver det ganske Fogderie  saaledes at dend Eene Kand bære byrde/n med dend ande/n Eet Skibrede hvert aar af hver Mand 8 s:  saa at de/n so/m Eet aar betaller  betaller ej for end 11 aar er forbj, bad der fore at Ting almue/n her o/m will gifve deris godvillige svar.

  All Ting almue/n her till svarede at de med Ee/n god willige sam/m/e penge will udgifve  og der med i alle maader well er fornøyet, begierede ichun Fogde/n sam/m/e penge wille annam/m/e, paa det de for arbeide Kunde blifve forskaanede

 

Dend Sag med Tomes Giære om det slagsmaal paa Lars Stentvet  som paa forige ting till nu blef optage/n  blef nu atter af Kongl: May:ts Foget frem Esket  saa og Knud Nordvig for forige tiltahle, og møtte parterne paa alle sider til Sagen at svare

 

1702: 65b

 

  Kongl: May:ts Foget till Spurte Tom/m/es Giære, om hand ej Endnu will wedstaa at hafve slaget Lars Stenstvet, Men hand gaf till giensvar at hand det aldrig har giort, og saa frembt noget meniske det hanne/m Kand paa sige  will hand gierne udstaa ald dend straf so/m hann: \Kand/ paa legges, formodede der fore at saa so/m de Edtagne widner hanne/m ganske for dend Sag befrier, hand og der fore maa blifve fri Kiendt, og der paa war Dom begiere\n/de,

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at effterso/m befindes at Knud Nordvig har med slag og hug ofver faldet Lars Stentvet  hand da effter Lougen till bøder maa blifve anseet, og der paa i lige maade war Dom begierende

Afsagt,

Som alle de indstefnte widner neste Rettes dag sambtlig wed \Eed/ har testerit at Tom/m/es Giære ej afgangne Lauris Stentvet enten med hug eller slag i nogen maade har ofver faldet, men Knud Nordvig der i mod ofver bevises at hafve slaget hanne/m under øret med sin hand  hvor af ald denne Klamerj har sin oprindelse, Saa frj Kiendes Tomes Giære for denne tiltahle, men Knud Nordvig  so/m Clameriet begynt hafver  bør for denne si/n forseelse denne sinde at bøde till hans Kongl: May:ts 6 Lod Sølf, alt inde/n 15 dage under adfær effter Lougen,

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Hans Johansen Udskaatt formedelst hand nest afvigte Som/m/er paa Rolsvog udj Eet brølup skall hafve slaget Hans Dalle, med formoding hand der fore bør bøde effter Lougen   Hans Dalle i ligemaade her o/m Ermelte Hans Udskaat hafde indstefnt

  Hans Udskaatt møtte till sagen at svare, men ganske fra gich at hafve slaget Hans Dalle, begierede at det hann: louglig maatte ofverbevises

  Hans Dahle møtte iche  ej heller noge/n paa hans weigne  iche heller war noge/n widner her o/m indstefnt, hvor fore Sagen till neste Ting beroer, at da Kand stefnes hvad widner der o/m Kand opspørgis

 

Kongl: May:ts Foget paa Forige Foget Hr: BorgeM: Falck Larsens weigne til Spurte Almue/n paa Tinget, om denn: ej er witterlig, at in A:o 1695: fra gich  hvor af ej Oddel skatt betaltes  udj Søre Holmefiord  21 mrk: Sm:   A:o 96: udj Aadland  Sm:  ½ L:  ½ hud    Langeland  95:  2 pd: \S:/ og 1 fierding hud,

 

1702: 66

 

Kaaldall  ½ L: Sm:  ½ Hud,   A:o 97: Hafskaar  1 pd: 5 mrk: Sm:

  Almuen her till svarede at det sig saaledes i Sandhed forholder, at sam/m/e gaarde parter bemelte aaringer udj oddel skatten fra gich, hvor paa de sam/m/e aaringer det forfattede oddels Mand!! (Mandtall?) har forseiglet, hvor till de sig End nu Refererede,  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefven Meddeelis,

 

Effter skrefne blef udnefnt at Reise till Laugtinget at aflegge si/n Laugrettes Eed, Lars Holmefiord og Siur Kaaldall,

 

saa blef udnefnt till Kommende aar Retten at betiene effter skrefne Laugrett, Lars og Mogens Hafskaar  Isach og Rasmus Aadland, Torben ØyeJorden, Peder Særvold, Hans Udskaatt og Lars Dybevig

 

 

 

Dend 6: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Aackre for Strandvigs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Anders Haavig  med effterskrefne Laugrett, Oluf Baartvet, Joen Liøtun, Jan Jansen Bolstad, Niels Aare, Anders Aackre, Tomes Opsall, Oluf Teigland og Lars øfre Bolstad, sampt Almue fleere so/m tinget søgte

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit Engel Engelse/n Giøens giorte Mageskiffte bref med Niels Anderse/n Giøen paa ½ Løb Sm: og ½ huud med bøxsel  i Rolsvaage/n i Os Skibrede beliggende, hvor i mod hand til wederlag af Niels Anderse/n har beKom/m/et ½ Løb Sm:  ½ Hud uden bøxsell  i Giøen, dat: 11: April 1702:

 

Publicerit Chrestj Anders Datter Biøndall i Haalands dalle/n  hendes udgifne skiøde till hendes 2de Sønner Michel og Anders Mogensønner paa 3 Spand Sm: med bøxsel  i hendes paaboende gaard yttre Biøndall  og 13 ½ mrk: Sm: i Indre Biøndall  saa selger og Lars Monse/n Biøndall till bemelte 2de brødre 13 ½ mrk: Sm: med bøxsel, oddel og Aasæde Rette/n i sam/m/e gaard yttre Biøndall  i mod penge 34 Rdr:   Knud Engelse/n Eie so/m Formynder for Ane Mons datter  selger og till dennem 6 ¾ mrk: Sm: med bøxsell  i yttre Biøndal  i mod penge 8 Rdr:  og giør saa till sam/m/e/n so/m solt er  3 Spand 20 ¼ mrk: Sm: i yttre Biøndal  og 13 ½ mrk: Sm: i indre Biøndal   dat: 10 Aug: A:o 1702:

 

1702: 66b

 

 

Publicerit Olle Mortensen SkogsEide  hans udgifne skiøde till Sin Søn Morte/n Olsen Meehuus paa helte/n i hans paa boende gaard Meehuus, skylder aarlig Landskyld 1 Spand Sm:  ¼ hud med bøxsell  mod penge 50 Rdr:   der for ude/n forærer hanne/m dend ande/n halfve gaard till hieme følge med si/n Hustrue, so/m i lige maader skylder 1 Spand Sm:  ¼ hud  og so/m sam/m/e gaard mestendeele/n af hann: er indKiøbt ude/n bøxsell, saa skall hand sam/m/e halfve gaard nyde mod penge 30 Rdr:  dog paa dend Condition, at naar Oluf Mortense/n SkougsEide Engang wed døde/n afgaar, og bemelte hans Sø/n skulle hafve i tanche sit Faders Aasæde at til trede, da skall hand were till forpligted at selge sam/m/e gaard till sine andre Brødre for sam/m/e penge so/m før er melt, sam/m/e bref dat: 10 Aug: 1702:

 

Publicerit Olluf Endrese/n Miaanes  hans udgifne gafve bref till hans Huustrue Elj Lars datter paa si/n Halfve hofvedlaad af løst og fast so/m hun skall nyde effter hans død, effter so/m de begge ej med noge/n lifs arfvinger ere welsignede, dat: 1 Aug: 1702:

 

Publicerit Stee/n Olse/n Lygres udstede bøxsel seddell till Anders Michelse/n Baartvet paa ½ Løb Sm:  ½ huud i Baartvet  i mod bøxsell 10 Rdr:  dat: 10 Martj 1702:

 

Publicerit Isach Hiarteneses, Welle/m Rebnes, Begge Joens datter i Berge/n, Willem Tofftes, Joen Qvalles og Joe/n Pederse/n Giærevigs  deris udgifne Skiøde till Oluf Pederse/n Rebne paa 1 Løb 21 37/60 deel mrk: Sm: med bøxsell  i hans paaboende gaard Refne  dat: 10: octobr: 1701:

 

Publicerit Jan Terckildsen Bolstads udgifne skiøde til Svend Anderse/n Ugelhuus paa 28 mrk: Sm: med bøxsell  i gaarde/n Tonre!! (Tomre) i Strandvigs Skibrede og Haalands dals Kiercke sog/n, dat: 11 April 1702:

 

Publicerit Svend Anderse/n Ugelhuus  hans giorte Oddels Mageskiffte med Anders Anders Tonre!! (Tomre) paa 28 mrk: Sm: med bøxsel, oddel og Aasæde Rette/n i Tomre  hvor i mod Svend Anderse/n Uglhuus beKom/m/er af Anders Anderse/n Tonre 27 mrk: Sm: med bøxsel og oddels Rett i Ee/n gaard Kaldet Tvett i Eifjord i Hardangers Fogderie, og for det so/m er meere og

 

1702: 67

 

bedre i Tonre end Tvett, gifver Anders Anderse/n Tomre til Svend Anderse/n Uglhuus i fuld Vederlag 100 Rdr:  hvilche 2de Oddels Jorde parter skall følge hi/n ande/n till oddell  sam/m/e bref dat: 11 April 1702:

 

Publicerit Lars Hansen Eie paa Egne og sine 2de brødre Samso/n og Halfvor Anders Sønner, sampt Lars Anderse/n  til holdende paa Giøen  deris udgifne Skiøde till Joe/n Steensen Houge paa 26 2/11 mrk: Sm: med bøxsell  i hans paa \boende/ gaard Houge i Strandvigs Skibrede, i mod penge 40 Rdr:  dat: 6: octobr: 1702:

 

Kongl: May:ts Foget til Spurte Almuen paa dette ting  saa Vell so/m paa forige tingsted, om de wilde med Ee/n god Wille udgifve de 8 s: till Mands for Fogdegaardens Arbeide  hvilcke de før i Hr: BorgeM: Falck Larsens tid udgifvet haf/ue/r,  Almue/n svarede at de alle der med well er fornøyet, og at de  naar det Kom/m/er till denne/m, pengene ude/n noge/n modvillighed eller fortrydelse will udgifve, paa det de for arbeide effter Louge/n Kand blifve forskaanede

 

Publicerit Peder Larsen  tilholdende wed Floervaag  hans udgifne Skiøde till hans Fader broder Oulf Jacobsen Baartvet i Strandvigs Skibrede paa 9 mrk: Sm: med bøxsell  udj hans paa boende Jord Baartvett, i mod penge 9 Rdr:  dat: 6: octobr: 1702:

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Ting almuen om denne/m ej er witterligt at effterskrefne Jordeparter afvigte aaringer fra gich  hvor af ej Oddelskatten betaltis  nemblig   Foor  Sm:  1 pd: 16 ½ mrk:  [A:o] 95:    A:o 96:  N: Echeland  ½ Løb Sm:  ½ mrk:    Henanger  13 ½ mrk: Sm:  Huuder 13/16:    Selsvold  Sm:  19 ½ mrk:    St: Ballesem  Sm:  1 L:  H: ½:    A:o 98:  Henanger  2 pd: 6 mrk: Sm:  ¾ Huud,

  Almue/n her till svarede at det denne/m alle witterligt er at ofvennefnte Jorder, bemelte aaringer fra gich oddelskatten,  hvilche Kongl: May:ts Foget begierede at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis,

 

Publicerit Hr: Tom/m/es Ruuses udgifne obligation till Sr: Moritz Frick i Kiøbenhaf/n, lydende paa Capital 205 Rdr: 4 mrk: Reede penge  so/m hand hann: i Kiøbenhaf/n forstracht hafver  og till sam/m/e Capitals forsichring pantsetter alle sine Midler  baade løst og fast, og skall pengene were betalt till S:te Hans dag A:o 1703:  dat: Kiøbenhaf/n dend 25 Septembr: 1702:

 

1702: 67b

 

 

 

Dend 9 Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa N: Homelvig for Opdals Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Gunder Næshafn, med effterskrefne Laugrett, Gund!! (Gunder?) Ambland i Daniel Fladeragers sted, Hans Nesse, Lars Sæbiørns: og Lars Larse/n Færevaag, Arne Hillesvig, Jacob Færevaag, Madtz Tvett, Wermund Epland, sampt Almue fleere so/m Tinget søgte

 

Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste Tingfred so/m sedVanligt,

 

Publicerit Raadmand Lars Hansen Weigners udgifne Skiøde till Mag: Hans Abell  Sogne Prest till Tysnes gield  paa effterskrefne Jorder,   Øfre Flyensfær  skylder aarlig Landskyld 2 Huuder  2 Løber 1 pd: 2 mrk: Sm:    N: Flyensfær  2 Løber Sm:  2 Huder,    Frøchedal  ½ Løb Sm:     udj Føyens Skibrede   Nordhuglen  4 Løber Sm:  4 Huuder,    Totland  3 Løber  3 Huuder,    Isdall  ½ Løb Sm:  3 {G..kbøxsell} giedsk:    Almaas  ½ Løb Sm:  1 Huud    Stue  ½ Løb Sm:  1Huud,     udj Fiære Skibrede   EidsWaag  4 Løber Sm:  1 td: Koren,    Ulfverager  4 Løber Sm:  3 W: Kore/n    Breisti  1 half Løb Sm:  1 Wog Kore/n    Megeland  ½ Løb Sm:  1 Huud  1 Wett Kore/n    Flatnæs  ½ Løb Sm:  1 Waag Kore/n,    Nunslj  2 ½ pd: Sm:    Førde  1 Løb Sm:  1 Huud,     udj Fielbergs Skibrede   N: Sæbøe  3 Løb Sm:  4 giedsk:    og Søre Øfrebøe  1 L: Sm:  1 Huud,     udj Etne Skibrede   Stølle  6 Løber Sm:  4 tdr: Kore/n    Udstuen  2 pd: Sm:    I Stangeland  1 Løb ude/n bøxsell   og det i mod penge tolf Hundrede Rdr:  dat: 3: octobr: 1702:

 

Publicerit Sr: Oluf Larsens og Mends indvisning udj Cort Haagens Eiende gaard Lande  skylder aarlig Landskyld 1 ½ Løber Sm:  1 Hud  og det for penge 93 Rdr: 11 s:  dat: 10 Aug: A:o 1702:

 

Publicerit Gietmund Monsens udgifne skiøde till Elling Ellingse/n paa dend Gaard Haandenes  skylder aarlig Landskyld 2 pd: 6 mrk: Sm: med bøxsell, dat: 24 Aug: 1702:

 

Publicerit Anders Axselse/n Helvigens udstede bøxsel seddel till Anders Aadnese/n paa 3 Spand Sm: og ¾ Huud i Andugle/n  dat: 24 Aug: 1702:

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Jørgen Ellingsen for begange/n Leiermaal med Karj Johans datter  so/m tilfore/n for Leiermaal war indstefnt, og ej møtte, og møtte End nu inge/n af parterne, og hiemlede Lensmande/n og Wermund Epland

 

1702: 67!!

 

at de louglig war stefnt, me/n der hos berettede at Jørgen Ellingsen er Soldat, og at Qvindfolcket indted er Eiende, hvilcket og dend ganske Almue testerede,

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at Qvindfolcket bør strafes effter Louge/n

Afsagt,

Jørgen Ellingsen  som har begaaet Leiermaal med Karj Johans datter  bør af sine officerer effter udgifne Forordninger anseeis, me/n so/m Qvindfolcket Karj Johans d:  so/m \be/findes indted at were Eiende till hans Kongl: May:ts bøder  bør at strafes paa Krope/n

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Jacob \Ibs:/ for slagsmaal paa Gregorius Eliesen Gudøesund, udj Jens Ibsen Wernes(?) brølup i Gudøe/n, med formoding hand der fore bør anseeis effter Louge/n,

  Jacob Ibse/n wedstod at hafve slaget Gregorius saaledes at Fiolle/n!! (Fiolen/fiolinen/fela) hafde slaget ha/m paa øret  me/n ej hand  og det fordj Gregorius sagde at hand war hans Capellan, me/n ej mente were der med,  Gregorius beKiendte og at Jacob Ko/m til hann: i Gudøen  og da de sad paa Ee/n stock till sam/m/e/n, bad hand Jacob fløte sig af veie/n for hans Capellan, og mente hand der med at effter so/m {hand} de begge war Spillemend, hand da ichu/n i mod ha/m Var Ee/n Capellan, widere wiste hand ej her o/m,

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at Jacob Ibse/n bør bøde effter Louge/n, …..(?) sig dog Jacob Ibse/n at bøde 4 Lod Sølfs bøder,  Kongl: May:ts Foget paastod at hand meere bør bøde og effter Lougen

Afsagt

Som befindes at Jacob Ibse/n hafver slaget Gregorius Eliesen udj brølupet i Gudøen, saa bør hand den/n/e sinde der fore bøde 8 Lod Sølf, og det inde/n 15 dage under adfer effter Lougen

 

Ane  Hr: Abramh K(?) Jørgens (Abraham Jørgensen)  hafver ladet stefne Hendrich Erichs: formedelst hand skall hafve taget Ee/n bagste helle fra hende uden Loug og do/m, med formoding hand der fore bør bøde effter Louge/n,

 

1702: 67b!!

 

  Hendrich Erichs: møtte og berettede ej louglig at were stefnt,  Lensmande/n hiemlede at hand ej war louglig stefnt,  hvor fore Sage/n beroer till neste ting.

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almuen paa Tinget om de med arbeids penge till Fogdegaarden saa so/m till fore/n will were benøyet, eller om de will effter Lougen giøre arbeide,  Almuen svarede at de med 8 s: till Mands hvert Elefte aar gierne will were til fredtz  og der i med i alle maader er fornøyet.

 

Hand till Spurte og Almuen om de ej er widende at Effterskrefne Jorder fra gich  hvor af ej nogen oddelsskatt svartes i desse aaringer  Nemblig   A:o 95:  Lille Ambland  1 L: Sm:  1 Huud,    Singelstad  1 L: Sm:  1 Huud,    Breche  1 L: S:  1 Hud,

  A:o (år mangler) fra gich effter skrefne Jorder, som Baron RosenCrantz sig fra Creditorene tilløst og Self oddelskatt svarer  Nemblig   Hegland  1 L: Sm:    Kierefiord  1 pd: 6 mrk: Sm:    Ned: Lunde  1 L: Sm:  1 Huud,   Øchland  Sm:  ½ L:  ½ Huud,    Sunde  Sm:  1 L:  1 Hud,    Røen  Sm:  ½ L: 6 mrk:

  A:o 96:   Næsse  1 L: Sm:    Ned: Gierstad  1 L: Sm:  1 Hud:

  Almue/n svarede at det noch er sandferdigt at sam/m/e Jorder fra gich inbemelte aaringer, hvor af ingen oddelskatt svartes, hvor paa de og …et(?) aar oddels Mandtallet har forseiglet, hvor till de sig og i allemaader Refererede.

 

Hand till Spurte dennem og om de ej wed at desse 2de Jorder  Halsnøe Closter underliggende  dette indverende aar ligger øde  Nemblig   Mit Waage  1 ½ L: Sm:    Søre Holme  ½ Løb Sm: 3 mrk:

  Almuen svarede at de noch saadant er witterligt  og at desse 2 de gaarder ligger øde og af inge/n blifver brugt eller besidet, saa inge/n findes so/m skatte/n till hans Kongl: May:ts will betalle, ej heller nogen Landskyld, Leeding eller ande/n Rettighed till Klosteretz Forwaltere/n Sr: Frimand betaller,  dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris

 

Hand till spurte dennem End nu om dennem ej er witterligt at de 2de Landstrygere og Tyfve  Hendrich Michelsen og Chrestian Erichsen  som for Kort tid siden er blefven hengte  ej sad udj Fengsell og Jern i fra dend tid de blef paa grebne  som Var dend 8: Junij nest afvigte  og till dend 26: Julij nest effter, hvor till Almuen svarede, at det noch er Sandhed at inbemelte Fanger  som siden blefve hengte  sad udj Fengsel fra 5te Pinsdag  so/m war dend 8 Junij  og till d: 26: Julij, da

 

1702: 68

 

de blefve hengte, det denn: og er witterligt at sam/m/e Tyfve ej Self det aller Ringeste war Eiende  ude/n de gl: Kleder de gich udj, hvilche og fulte dennem till deris Rettersted,

  for det 2det til Spurte Fogden denn: og!! (om) de og ej wed at hand maatte føre dennem till Bergen till Laugtinget, under Rettens Dom der at lade paa Kiende  som war 4 ½ Mile  og om ej medfulte 6 Mand som baade førde Fangerne till Bergen, saa og war 8te dage førend de igien med denn: hiem Kom, og om hand ej gaf hver Mand for deris Reise frem og till bage og for deris Wagt i Bergen paa deris Egen Kost  1 Rdr

  Hand till Spurte Almuen for det 3de om hand og ej lod hente SkarpRichteren fra Bergen med Een baad og 4re Rors Karle, og Gaf hver Mand paa \deris/ Ege/n Kost 2 ½ mrk:  og er fra Fogdegaarde/n og till Bergen 4 ½ Mille, ligesaa maatte hand leie Folck med Skarp Richteren till Berge/n igien, og gaf da i lige maade 4re Mand hver 2 ½ mrk:

  Almuen der till svarede at det noch sig saaledes i guds Sandhed forholder som Fogde/n berettet hafver, saa hand baade maatte SkarpRichteren hiem hente, og side/n igien till Bergen indføre  og hver gang 4re Mand, hvilche hand gaf for hver Reise till Mands 2 ½ mrk:  Ilige maade betalte de 6 Mand for wagt og Reise 1 Rdr: till Mands,

  For det 4de till Spurte hand Almuen om de og ej er witterligt at her i Fogderiet iche i langsomelig tid har weret nogen galge, og der fore maatte beKoste Een Ny galge at opbygge, førend ofvennefnte 2de Tyfve blefve hengte, saa og skaffede ald Tøm/m/er og anden træfang der till af Fremede Skouge so/m hand Rigtig betalte

  Almuen svarede der till at det noch er Sandhed at ingen galge i Fogderiet war førend denne so/m nu er bygt blef opsatt, saa og weed de at Fogden Kiøbte ald tilfang der till i frem/m/et Skoug, og det hos Johanes Haaland, og frem Kaldede Fogde/n Johanes Haaland og hanne/m for Retten til Spurte om hand ej betalt hann: for tøm/m/eret, det at hugge og til Stranden at nedKiøre  alt paa si/n Ege/n Kost  4 Rdr   Johanes Haaland svarede at hand Rigtig af Fogde/n for tøm/m/eret  saa well so/m det at nedKiøre  si/n betalling  nemblig 4 Rdr:  har beKom/m/et, tachede hann: for god og Rigtig betalling

 

1702: 68b

 

  Der effter frem Kaldet Fogde/n Peder Eritzwær og hannem til Spurte om hand ej betalte hannem for sin Egen og de 2de Mend der war med hann: at flaade tømmeret till Retterstæden ofver Fiorden  hver Mand 3 mrk:  war till sam/m/e/n 9 mrk:   Hvor til Peder Eritzwær svarede at hand som melt er paa sin Egen og deris {Eg}\weig/ne har beKom/m/et till sam/m/en for flaadingen 9 mrk:  tachede og for nøyachtig betalling

  For det siste till Spurte hand Almuen, om de ej er widende at hand betalte de Mend som opbygde galgen, for deris Arbeide og ald anden u-mage  paa deris Egen Kost tilsam/m/en 5 Rdr:   Almuen her till svarede, at saa er till gaaen, de og wed at sam/m/e Mend som melt er fich deris Rigtig betalling med penge 5 Rdr:

  Alt dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføres og hannem af Retten beskrefven meddeelis, hvilchet Vj hann: ej Kunde negte, helst effterdj wj so/m Laugrettes mend og weed at hvad saaledes er talt, og at were sandferdigt,

 

Peder EsPevig og Tomes Reisem blef befallet at Reise till Laugtinget at aflegge si/n Laugrettes Eed.

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almuen End nu om denne/m ej er witterligt at effterskrefne Jorder End nu  for uden de so/m før er ommelt  ej i effterskrefne aaringer fra gich i Oddelskattens betalling  Nemblig,  A:o 95:  Hillisvig  2 pd: 6 mrk: Sm:    A:o 96:  Øfre Homelvig  4 pd: 2 mrk: Sm:  1 Hud:    Studsvig  1 Løb Sm:  ½ Hud,    N: Ham/m/erhoug  1 pd: 7 mrk: Sm:  1/3 Hud,

  Almue/n svarede at de her o/m noch witterligt er, at sam/m/e Jorder bemelte aaringer fra gich  hvor af ej oddelskatte/n blef betalt,  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris.

 

 

 

Dend 13: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Næss for Strandebarms Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmande/n Hans Andersen Øfrewaage, med effterskrefne Laugrett, Hans Rasmusen Bru, Peder Lille Fosse, Hans Berge, Svercke ibm:  Haaf(ver) Lille Linge, Lars Giære, gl: Torben og ung Torben Rørvig, sampt Almue fleere so/m Tinget søgte

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedVanligt,  sampt Fredliuste Store Linges Skoug og Eiendeele  at inge/n der udj maa hugge eller hugge lade under straf effter Lougen, effter so/m Jorde/n  de/n halfve deel hans May:ts er til hørende,

 

Publicerit Olle Olse/n Hiortaa af Strandebarms Skibrede  og

 

1702: 69

 

Lars Jonsen Næss af Qvindhærets Skibrede  deris udgifne Skiøde till HøyEdle og Welbaarne Hr: Baron Axsel RosenCrantz paa Eet støche Jordeplatz, med underliggende strandsid(der) pladtz Kaldes Hiermundshafn  skylder aarlig Landskyld 9 mrk: Sm:  i mod penge 30 Rdr:  dat: Hiortaas d: 3 Maij A:o 1702:

 

Publicerit Hr: Olle Gierdrums udstede bøxselseddell till Torckil Arnese/n paa dend gaard Tangeraas  skylder aarlig Landskyld, Sm:  1 L:  1 Hud, dat: 12 octobr: 1702:

 

Aamund N: Waage lod læse Ee/n forEening og Contract, melle/m hannem og hans Broder Hans Anderse/n øfre Waage om 2de smaa Enge pladtzer liggende wed søe/n paa Svindland, Nemblig Nodewolde/n og Nøstvigen, saa at Nøstvige/n her effter skall ligge under Ø: Waage  og Node Volden under N: Waage, saa ere de og forEenede at Hans og Svalle Øfre Waage og deris Arfvinger her effter skall beholde og Eie half parte/n i dend Sougs bygning staaende paa Svindlands grund, dog Soug grunde/n her med ej ment, hvor af de aarlig skall gifve i afgifft till Svindlands Eigere ½ Rdr:  so/m er paa hver fierde part 1 mrk: 8 s:  og hvad sig bygninge/n og Reparationen anbelanger paa Sougen, da skall Ee/n hver were pligtig at bygge og Reparere effter si/n brugelig anpart   sam/m/e Contract dat: Rosenthal d: 6 Maij 1699:

 

Joen Huchenes hafver ladet Stefne Anders Huchenes formedelst hand ej will tilstede at hand maa plocke nødder med hanne/m i deris Marck, so/m er fællis, formodede der fore at hand bør till Kiendes at tilstede hann: at plocke till fællis,

  Anders Hucaas!! møtte og her till svarede at Jorden er skifft dennem i mellem baade inden og uden giærdes, saa Vell Skoug som hage, og mente der fore at hand maatte giøre sig sit saa nøtig som hand best Kand, forKlarede widere at dend part hand boer till Kom/m/er og under ligger Bispestolle/n  og dend anden part till Kom/m/er Joen Self,

  Joen her till Svarede at skougen og udmarcken well (er) skifft dennem i melle/m, me/n hvad Nøddeskouge/n angaar, den har altid og End nu er till fællis, saa de begge paa gaarde/n altid har plochet till haabe, hafde og indstefnt till widne her o/m Torbe/n Skaar, Peder Aackre og Michel Øye,

  Torbe/n Skaar wed Eed widnede at hand for meere end 20 aars tid side/n bode paa Huckenes  og bode der i 3 aar, og alle de aaringer samlede de Nødder till sam/m/e/n paa begge gaardens parter, effterso/m Nødder skoge/n ej war skifft denne/m imelle/m  me/n allene hugstere/n og Hage/n,

 

1702: 69b

 

  Peder Aackre wed Eed forKlarede at hand Kand mindes meere end 16 aars tid, og i ald den tid har weret paa Aackre, so/m ligger nest hos Huckenes, og i ald den tid har opsiderne paa Huckenes samlet Nødder till sam/m/en, og har ej Nødderskougen wore/n deelt denne/m i mellem, me/n allene Hugstere/n og Hagen,

  Michel Øye wed Eed forKlarede at hand nu er ofver 60 aar gl:  og aldrig andet Kand Erindre end io i ald hans tid har weret melle/m opsiderne paa Huckenes fælles Nødder skoug, saa hvad Nødder i begge gaards parters Skoug har wore/n at finde har de plocket till felles, endog Hugstere/n og hage/n er denn: deelt i mellem.

  Anders Huckenes her til svarede at hand noch wed og er witterligt at Nødderne har weret till Fællis, me/n so/m de iche o/m des plockelse Kand forEenis  will hand hafve sit for sig Self allene, og formodede der fore at hvad skoug hann: er till byt, hand og maa beholde med nødder og alt

Afsagt

Som Joen Huckenes med widne beviser at Nødder skouge/n paa Huckenes er till fælles, og altid saa har veret, endog Hugsteren og Hagen dennem er mellem Skifft, saa forblifver det wed sam/m/e brug so/m før, saa at hvad Nødder i Marcken findes  bør were dennem begge till lige deeling, og saa frembt Anders Huckenes ej med Joen om Nødderskougen Kand forEenis, da  naar hand begiærer louglig Skiffte, skall det hann: bevilliges, saa at dend da \mellem/ denne/m begge Rigtig Kand uddeelis,

 

Niels SkogsEide hafde ladet stefne Ane Soelberg formedelst at hendes Sl: Mand Niels Solberg war Formynder for Gietle SkogsEides børn, og oppebar dend Sl: Mand i hans lefvende lifve 11 Rdr: bøxsell af SkogsEide, og formodede der fore at hand sam/m/e penge med Rente bør betalle, till den nu werende forMynder Steen Lygre,

  Ane Solberg møtte till Sagen at svare  og sagde at hendes Sl: Mand ej meere paa bemelte børns weigne oppebar end 6 Rdr, hvor paa hun gierne will aflegge si/n Eed, begierede ellers at Niels SkogsEide maatte bevise at hand saa mange penge har oppebaaret so/m nu fordres

  Niels SkogsEide her till svarede at hand iche tenchte at \de/ desse penge skulle nechte, lofvede baade at skaffe Jo/en Bolstad og andre till widne der o/m at desse penge blef lefveret  og begierede der fore at Sagen till neste ting maatte beroe,

  Som Ane Soberg!! (Solberg) nechter at hendes Sl: Mand desse bøxsell penge

 

1702: 70

 

har annam/m/et, og Niels SkogsEide der i mod lofver det med widner at will bevise, saa optages Sage/n till neste ting  hvor da Niels SkogsEide sine widner har at indstefne, saa har hand og til sam/m/e tid at medtage si/n bøxsel seddell  og skal da gaaes hvis Rett er.

 

Niels Øfsthuus hafde ladet stefne Ane Skielnæs for 4 mrk: danske hand!! (hun) hann: skyldig er, med formoding hu/n der for bør betalle tillige med omKostning,

  Ane Skielnæs møtte og wedstod de 4 mrk: at were skyldig, men forKlarede at hendes datter Giertru Lars datter war tinget udj Tieniste hos Niels Øfsthuus, og hun Kom ej hos hann:  men tiente hos Svalle Øfre Waage  og Rester hende der 4 mrk: penge og Et par skoe, hvilche hun formeener at Niels Øfsthuus det bør betalle so/m Tingede hende i tieniste og ofverlod hende till Svalle Waage.

  Niels Øfsthuus her till svarede at den hun hafver tient bør og betalle hende hendes lø/n, og mente hand bør for saada/n tiltalle were frj, paastod so/m før at Ane Skielnes hann: si/n Skyld bør betalle  og der paa war Do/m begierende

Afsagt,

Ane Skielnes bør betalle Niels Øfsthuus de 4re Marck danske som hun wedgaar at were skyldig, og hvad dend lø/n angaar so/m hendes datter Giertru Lars datter hos Svalle Øfre Waage har till Rest, da  naar hun hann: der for louglig stefner  skal der o/m gaaes hvis Ret er, saa frembt Svalle Waage det ej med gode will betalle.

 

Kongl: May:ts Foget til Spurte Almuen om de her effter so/m till fore/n will were fornøyet med at betalle hvert Ellefte aar 8 s: till Fogdegaardens arbeide, hvor till de svarede ja, at de der med i alle maader well er till fredtz, og sam/m/e penge godwillig naar tid wil betalle,

 

Publicerit Lars Steensen Birckenes, Torgier Torbiørnsen Aase, gamble Torben Rørvig so/m Formynder for Giertrud Ifvers datter  og Ludvig Tveit so/m Formynder for Ingerj Ifvers datter, deris udgifne skiøde till Torben Ifversen dend unge paa 13 5/8 mrk: Sm: med bøxsell  so/m hand Self har Ar(vet?) i dend gaard Rørvig   saa og paa 27 ¼ mrk: Sm: med bøxsell i sam/m/e gaard  so/m de nu selger og afstaar i sam/m/e gaard Rørvig till forbemelte Torben Ifverse/n dend unge  tillige med dend paa Rørvig bestaaende Saug, grund og Redskab, dat: A:o 98: d: 8 Martj

 

1702: 70b

 

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almuen paa Tinget, om det ej witterligt er at effterskrefne Jorder effterfølgende aaringer fra gich  hvor af ej oddelskatte/n blef betalt  Nemblig  A:o 95  yttre Om/m/e  1 L: 23 mrk: Sm:    Øfre Brue  2 pd: 6 mrk: Sm:    Dysvig  2 L: Sm:  2 Huuder,    A:o 96:  Hoemb  Sm:  1 L:    Indre Om/m/e  Lectorietz udj Rostieniste/n  Sm:  1 L:  1 Huud,    Øfre og Nedre Berge  ½ Løb 18 mrk: Sm:  ½ Huud,    Haabrecke  Sm:  1 L:  1 Huud,    Kysnæs  Sm:  1 L:  Huuder  1:    Fluedal  Sm:  1 pd:     A:o 97:  Tvett  Sm:  ½ Løb  Huuder  ½:     A:o 98:  Kysnes  ½ Løb Sm:  ½ Huud,    Fureberg  afgich till Baronietz udj Rostieniste/n  1 L: Sm:

  Almue/n her till svarede at det denn: alle er bevust, at bemelte Jorder desse aaringer i Oddelskatte/n afgich, hvor paa de og aarlig Oddels Mandtallet forseiglet hafver,

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almuen widere om dennem ej witterligt er, at dend Fange Peder Rasmusen Store Linge  som falskelig hafde effterskrefvet hans May:ts haand, ej sad i Fengsell og Jer/n fra dend 12: Novembr: A:o 1701:  da hand i Bergen blef andholden  og till dend 12: Septembr: nestleden, da hand effter hans Kongl: May:ts Aller Naadigste befalling blef hendsent till Bergwerckerne i Trundhiems Stifft,

  Almuen her till svarede at det noch er Sandferdigt, at bemelte Fange Peder Rasmusen sad i Fengsell og Jer/n bemelte tid  so/m war fra dend 12: Novembr: nestlede/n aar  da de maatte hente hannem fra Bergen  og till dend 12: Septembr: nestlede/n, da de igien førte hannem till Biergen,

  Saa till Spurte hand der nest Lensmande/n Hans Andersen Øfre Waage, om hand iche betalte hann: Rigtig for hver uge so/m Peder Rasmuse/n sad hos hann: i forvaring effter hans Kongl: May:ts Loug,  Hvor till hand svarede Ja, at hand sam/m/e betalling Rigtig har beKom/m/et  tachede for god betaling,

  Dernest till Spurte hand Almuen om hand ej Rigtig har betalt baade Lensmanden og de 6: Mend so/m war med hannem at hente Peder Rasmusen fra Bergen da hand blef paa grebe/n, saa og de 6: Mend tillige med Lensmanden so/m igien førte {hand} hann: till Bergen, da hand till Bergwerckene blef hendsent  hver Mand for hver Miill 8 s: danske  og om iche fra Lensmande/n og till Berge/n er 8 Mille,  Almuen her till svarede, at de noch er widende at bemelte 14 Mand Rigtig fich deris betalling, og forKlarede Lensmande/n her for Retten, at hand pengene for begge Reiser till alle Mendene annam/m/ede, og denn: Rigtig betalte  saa og for si/n Ege/n perso/n Rigtig blef betalt,  i lige maade forKlarede Almuen at fra Lensmandens gaard  hvor Peder Rasmuse/n sad i fengsel  till Berge/n er 8te Miille,

  alt dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris,

 

1702: 71

 

 

Frem Kom for Retten Opsiderne paa Aarvig og Rørvig, og till Spurte dend ganske Ting almue paa Tinget, om det denn: ej witterligt er, at deris Eiende Sauger baade paa Aarvig og Rørvig, ej staar paa deris Ege/n oddels grunde, denne/m Self og ingen anden tilhørende, begierede at Almuen her paa wille gifve deris sandferdige Svar, saa som de for gud og ald øfrighed will ansvare, efftersom de aller underd/anigs/t will forhaabe at de for den pretenderende Saug grundeskatt her effter maa blifve forskaanet,

  Almuen her till svarede at det dennem alle er witterligt at de 2de Sauger paa Aarvig og Rørvig staar paa Opsidernis Egen Oddels Grund, saa baade Gaardene saa well som Saugerne er dennem Self tilhørende

  Dette begierede de Dannemend paa Rørvig og Aarvig at maatte indføris og denn: af Retten beskrefven meddeelis  som Vj dennem ej Kunde nechte, helst effterdj Vj saa Vell so/m dend ganske Ting almue er widende at hvad berettet er  det saaledes sig i Sandhed forholder.

 

effterskrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Retten at betiene  Nemblig, Jens Aarsand, Ifver Braatun, Niels Nerhuus, Godskalck Giære, Anders Sundall, Joen Huckenæs, Anders Aackre og Brynild Øfsthuus,

 

Stephen Hoemb og Joen Giære blef befallet at Reise till Laug tinget at aflegge si/n Laugrettes Eed.

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almuen, om hand iche tillige med Sorenskrifveren 2de gange war udj Peder Rasmusens huus, hans boe og Midler at bringe till Ende, først, da de boe/n forseiglede, og side/n  da boen wed udleg greb Ende, saa og om iche fra Fogdegaarde/n og till Peder Rasmusens gaard Linge er 5 Miille weigs, og fra Sorenskrifverens gaard 4re Miille, om de og iche hafde her!! (hver) for sig 4re Rors Karle  so/m de gaf for hver Miill 8 s:  Ilige maade fra Peder Rasmusens gaard hiem igien till deris huus,

  Almuen svarede, at de iche Kand nechte at Fogden og Sorenskrifvere/n jo 2de gange Reiste fra deris huus og till Store Linge for at bringe Peder Rasmusens boe till (en)delig Richtighed, og er de alle witterligt at fra Fogdegaarde/n till Linge er 5 Mille  saa og fra Sorenskrifverens gaard der he/n 4re Miille, de og hafde hver gang Ee/n hver for sig 4re Rors Karle  so/m de Rigtig med 8 s: Mille/n betalte, saa Vell frem som till bagers igien,

  Hand till Spurte denn: widere, om iche hand og Sorenskrifveren war 3de gange paa gaarden Waage  hvor Peder Rasmuse/n sad Fengslet, før end Sagen om hans forseelse Ko/m till Ende, saa og o/m iche fra Fogde gaarde/n og till Waage er 4re Miille  og fra Sorenskrifverens gaard 3de Miille, om de og iche Ee/n hver for sig hafde Ee/n baad med 4re Rors Karle

 

1702: 71b

 

som de saa Vell frem so/m till bagers igie/n betalte hver Mand for hver Mille 8 s: danske   Almue/n her till svarede at saaledes i Sandhed er till gaae/n so/m Fogde/n berettet haf/ue/r  tj baade Fogden og Sorenskrifveren war 3de gange paa Waage udj dend Sag med Peder Rasmusen førend de/n gich til Ende, de og hver for sig hafde 4re Rors Karle baade frem og til bage, hvilcke Mend blef betalt for Miille/n med 8 s: til Mands,

  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hann: beskrefve/n meddeelis.

 

 

 

Dend 16: octobr: blef Retten betient paa Kierevigen i Strandebarms Skibrede  hvor da Retten blef betient af effterskrefne Laugrett  Nemblig, Hans Rasmusen Bru, Peder Lille Fosse  Lars Giære, gl: og unge Torben Rørvig, Hans og Svercke Berge  og Haafver lille Linge,

 

Hvor da Guldbrand Kierevig wed skrefftlig Kaldseddell hafde ladet stefne Aamund og Ingebor Nedre Waage formedelst de saa wit Svindland angaar ofver gaar Skiffte og indtrenger sig udj {deris} \hans/ Eiende Jord Kierevigs Marck og Eiendeele  saa Vell udj Røshofde/n som andenstedtz i Marcken  sam/m/e Stefning dat: 24: Septembr: 1702:   sam/m/e Stefning fantis paa skrefve/n at were forKyndt dend 28: Septembr: nest effter af Torben Svindland og Svalle Andersen Øfre Waage   saa hafde og Guldbrand KiereWig til widner indstefnt Ørie/n Om/m/e, Joe/n Huckenes, Peder Engelse/n  tilholdende paa Huckenes  og Britte Berges datter  til holdende paa Tvet,

  Svalle øfre Waage og Svend Svense/n  tiener Lensmande/n Hans Waage, wed Eed hiemlede at Aamund N: Waage og Ingebor ibm: louglig er stefnt  og war de i hans huus  og Torbe/n  Knudse/n Svindland læste stefninge/n i hans datters paahør  og det nest afvigte dend 28 Sptr:

  Aamund og Ingebor Nedre Waage møtte  beKlagede sig at de iche war hieme da de blefve stefnte  ej heller fich noge/n Copie af Stefninge/n,

  Guldbrand Kierevige/n her till svarede at naar Stefninge/n louglig i deris huus blef læst i hans børns paahør  mente hand det Var noch, och begierede wj med ForRettninge/n wilde fortfare,

  der paa forføyede wj os i Marcke/n  og først till det støcke Marck liggendes Synden for Kierevigen  Kaldes Røshofden  so/m Aamund og Ingebor N: Waage sig wilde til holde, og wiste Guldbrand Kierewigen os fra Eet Leed  Kaldes grind  og ned dend brede Kiørsel Vej till Lade bergget  og sagde at melle/m Ermelte Wej og Elfve/n neden for Leedet er Røshofden,

  Aamund og Ingebor N: Waage her till svarede at Giærevigs Opsidere iche tilhører bemelte Marck Røshofden, men ej Eiger lenger end langst Elfve/n op fra Søe/n og till grinde Leedet, og sagde Aamund N: Waage at De holder sig effter dend gierdes gaard so/m staar for Giærewigen og langst op effter Elfve/n og braattet, og der effter holder de sig, at meener de at det widner sig Self

 

1702: 72

 

saa Alle Kand see at det er Eet Ret skiffte mellem Svindland og Kierewigen, og Refererede sig till dend gl: Norske Laug, so/m siger at Field {og} Braatt og Elf skall skiffte melle/m Jorderne, hvilcke hand formeener end nu staar wed Macht,  hand blef till Spurt om hand ingen widner hafver indstefnt, me/n hand svarede Nej, hand blef widere tilspurt o/m hand noge/n widner Kand forskaffe, men hand wilde ej noget der til svare, me/n tagde stille, endog hand nogle ganger der \ o/m blef / tillspurt,

  Der effter blef Guldbrand Kierevigs Widner frem Kaldet, og Eede/n for dennem af Laug bogen med dens forKlaring oplæst, med formaning deris Salighed at betencke, og ej anderlis!! (anderledis) forKlare end de for gud wed Rett og Sandhed at were, og saaledes so/m de hørt og seet hafver  og forKlarede

  Orien (Ørien) Om/m/e saaledes, hand siger sig nu at were 63: aar gl:  fød paa Neste gaard her wed Kierevigen  Nafnlig Sandvigen  hvor hans Sl: Fader Johanes Øriensen bode ald sin tid, og Var hans Fader iligemaade fød paa sam/m/e gaard  og hand døde da hand war omtrent 60 aar gl:  hand tallede tit om det at Røshofden laag till Kierevigen  og at Kierewigen Eiende!! (Eiede) dend, og boede for lang tid siden Een Mand paa Kierevigen wed Naf/n Sigfuus, og hørde hand det og af sam/m/e Mands Ege/n Mund at Røshofde/n till hørte Kierevigen, effter Sigfuuses død Kom till Kierewigen at boe Een Mand wed Nafn Engel Pederse/n  og er siden de/n tid 48 aars tid, og Ørien Ome sagde at hafve tient hann: Eet aar, og da hørte hand mange sinde af hans Mund at Røshofde/n tilhørte Kierevigen, men den gierdes gaard so/m nu staar op effter wed Elfve/n, stod og i den tid, me/n ej wed ente/n den war Skifftesgaard eller ej, men ofve/n for Leedet og grinden brugte Engell alt op effter Elfve/n paa dend Nordre side  alt op i Jubedals hollet till Mercket paa Øfre Waage, widere her o/m sagde hand sig ej at wide.

  Joen Johansen Huckenes  Een Mand paa 65: aar  siger sig at Vere fød paa for ommelte gaard Sandvigen  og er Ørien Omes broder, forKlarede lige de sam/m/e ord om si/n Fader  det hand tallede o/m Røshofde/n at tilhøre Kierevige/n  og hørde hand i si/n ungdomstid det sam/m/e, saa hørde hand og af Engel Peders: Kierewigen at Røshofde/n tilhørte Kierevigen, sagde at dend gierdesgaard so/m staar op effter wed Elfve/n, stod og i dend tid der so/m den nu staar, og altid har Veret gierdet af Kierevigs opsidere og ej af Svindlands opsidere, men ofve/n for Leedet Skiffter Elfve/n fra Kierevigen, saa de Mend paa Kierevigen altid har brugt Norde/n for Elfve/n og alt op effter i Jubedals hollet till Mercket paa øfre Waage,

  Peder Engelsen  till holdende paa Huckenes, siger sig at were den/n/e for omelte Engel Pedersens Sø/n, og er fød paa Kierevigen  tj hans Fader bode der i 44: aar  og hand er nu 37: aar gl:  og war hiem/m/e hos si/n Fader og Moder indtil for Eet aar side/n  da hans Moder døde og andre Folck Ko/m till gaarde/n igie/n, og i ald dend tid brugte og huggede baade hans Sl: Fader, Moder og Hand Self Røshofden, og ej hørte tiltahle af noge/n Menisker, og bode dend gang Ee/n Mand paa Svindland wed Naf/n Berge, hand tallede aldrig der o/m, me/n hug till Skifftes med denn:  de paa Ee/n side  dend brede KiørselsVeig so/m gaar fra Ledet og till Ladde (Lodde) berget  og hand paa dend ande/n side, og lod sig mercke at Eie paa {hi/n} den/n/e side Veie/n, ej hørte hand noge/n trette o/m Røshofde/n for End nu Aamund N: Waage og Ingebor ibm: fich Svindland till Eiendo/m, side/n har der weret noge/n u-Eenighed, hvad dend gierdesgaar angaar nede/n for Leed wed Elfve/n, siger hand at were bøe gaar (for Kie)rewige/n, so/m de self alle tider har holdet wed lige, og ofven for Ledet eller (grin)d Skiffter Elfve/n, saa Kierewige/n till hører dend Nordre part alt op i Jubedals hollet

 

1702: 72b

 

  Britte Berges datter  tilholdende paa Tvett, siger sig at were fød paa Svindland  og boede hendes Sl: Fader der  og Heed Berge Siursen, og er nu o/m trent 20 aar side/n hand døde  og hu/n nu 45 aar gl:  og hørte hu/n tit og offte af si/n Sl: Faders Mund at Røshofde/n till hørte Kierevige/n, me/n iche wed hvor Vit Røshofde/n strecker sig  widere her om er hende ej bevust,

  Aamund N: Waage till Spurte alle widnerne om de Kand nechte at jo hans Fæ og Creaturer har beitet udj Røshofde/n altid, der till de svarede, at de det iche Kand nechte, at jo baade hans Fæ og andres har gaaet der, tj det er aabe/n Marck for alle og hver

  Aamund N: Waage paa Egne og Encke/n Ingebor Waages weigne sagde at de til holder sig Røshofde/n, og meener at dend gierdes gaard staaende langst op effter Elfve/n wed Kierevige/n er Rette Skifftes gaard, meener og at det widner sig Self saa alle Kand see at det er Eet Rett skiffte melle/m Svindland og Kierevige/n, Refererede sig till dend gl: Norske Loug, so/m siger at Field, berg, Braat og Berg skall Skiffte melle/m Jorder, hvilche hand meener end nu staar wed Macht i den/n/e Loug   Hand blef till Spurt om hand nogen widne hafde indstefnt, me/n hand svarede Nej  inge/n at Kunde faa indstefnt for dend Korte tid, Hand blef til Spurt o/m hand nogen widner Kand forskaffe, men hand wilde ej noget der till svare  Mens begierede wj wilde følge hann: op i Marcke/n  skiffterne at besee, og hand wiste os ofve/n for Ledet Ee/n gierdesgaard streckende sig op effter wed Elfve/n langst wed Eet berg eller braat, og streckte gierdes gaarde/n sig lige effter bergene, under tide/n nede wed Elfve/n, andre(?) steder langt oppe i Fielde/n fra Elfve/n baade øst og west, Sønder og Nord, side/n wiste hand os  langt ofve/n paa sam/m/e berg  Ee/n stee/n  sagde det at Vere Ee/n Merckestee/n, me/n blef af os sambtlig besigtet, og befantes ej at were noge/n Rett stee/n, ti Runde/n o/m sam/m/e stee/n, so/m laag nede, war mange steene beliggende som Ee/n ur eller Røs, og steene/n so/m stod der i war Ee/n stor Jordfast stee/n  ej med Meniske hender nedsatt, der fra wiste hand os lenger op Ee/n stor helle  hvor udj stod Eet lidet Kaars, sagde at Mercket strecker sig der he/n fra for ommelte steen, endog at de/n nederste stee/n pegede i weste/n till Norde/n  og Kaarset stod i Nordoust og pegede udj Øster, me/n da wj sam/m/e Kaars besigtigede, befant Vj det at Vere Eet lidet Kaars Riblet i steene/n med Ee/n tolle Knif eller et andet spis Jer/n, og ej saaledes hugget so/m brugeligt er, det befantis og at were Eet Nyt Kaars, ej ofver aar gl:  saa at end og de aller minste striber og streger af Knifven siuntis grangifvelig, alle widnere og forKlarede at de aldrig hvercke/n har hørt eller set sam/m/e Kaars eller stee/n, Aamund N: Waage ej heller Ringeste widne der o/m Kunde frem føre, sagde at hafve fundet det for Kort [tid] side/n, og ej Self wiste o/m det war Rett eller ej, og so/m sam/m/e stee/n og Kaars ganske stod tvert fra de skiffter so/m widner o/m forKlarede, saa Kunde Vj ej heller denn: for gode og døchtige erKiende,

  Guldbrand Kierevige/n begierede Dom baade paa Mercket og omKostning

  og besaag wj saa der effter de skiffter so/m widnerne o/m forKlarede fra Leedet, og op effter Elfve/n, og befant Vj at Elfve/n streckede sig lige og bent fre/m fra Øste/n og i weste/n  og det langst Ee/n snefver og trang dall alt op till Mercket mod øfre Waage  saa det i alle maader siuntis at were Eet Rett Mercke og skiffte melle/m gaardene,

  Guldbrand widere paastod at ej maatte anseeis det at Aamund N: Waage foregifver at hans Fæ har beitet baade i Røshofde/n og anden stedtz  tj so/m Marcke/n er stor og witløfftig har de iche Kundet dend indgiærde, formodede der fore at o/m Fæet har gaaet paa hans Marck, hand der fore iche Kand miste de/n, me/n so/m før begierede Do/m,

  Aamund N: Waage mente at Fæet er widne noch i det de i saa langsomelig tid

 

1702: 73

 

har beitet paa sam/m/e Marck, og paastod der fore at det saa end nu burde skee, om endskiønt hand well iche Kand pretendere Skouge/n, saa dog gresbeite tillige med Guldbrand,

  Aamund N: Waages 2de brødre  Hans og Svalle øfre Waage  s(om) og ware nerwerende tilstede  sagde at deris broder i dette tilfelde iche har noge/n Rett ente/n till Røshofde/n eller de andre steder hand pretenderer, tj godtzet har alt sam/m/e/n weret deris Sl: Fader tilhørende, og der fore wed de at Mercket sig i alle maader strecker so/m widnerne forKlaret hafver, hvor paa de og gierne will aflegge deris Eed, forKlarede at mercket melle/m Svindland og Røshofd/en strecker sig langst den brede Kiørsel wei till Lodde berget fra Leedet eller grind,

  Og effter at alting saaledes war forfaret og effterseet, foretog Vj igie/n de indstefnte widner og till Spurte denn: o/m de nu meere er widende end de forKlaret hafver, me/n de svarede Nej  at de i alting har sagt deris Sandhed saaledes so/m de for gud wiste Retteste at were, hvor paa de Ee/n hver for sig aflagde deris Eed.

  og effter at parterne paabegge sider blef till Spurt, o/m de widere hafde at indvende, sagde de Nej, me/n war Do/m begierende, og blef da saaledes forafskeediget.

  Effter alle widnernes Eedlige forKlaring om Skiæl og skiffte melle/m parterners paaboende gaarder, Kand ej annerledes afsiges end jo Røshofde/n i alle maader bør tilhøre Kierevigen so/m de/n af arilds tid fult hafver, saa at mercket melle/m Svindland og Røshofden strecker sig langst dend brede Kiørsel wei fra Lodde bergget og op till grinde Leedet, Side/n følger Skifftet mellem N: Waage og Kierevigen langst op effter Elfve/n, ganske op igienne/m dallen  alt op i Jubedals hollet, og det saa Vit indtill Mercket paa Øfrewaage, saa Kierewige/n skall tilhøre dend Nordre side af Elfven  og N: Waage dend Søre side af Elfve/n og dalle/n, hvilche her effter skall were Eet Rett skiffte mellem desse Jorder, hvor effter opsiderne og Eigerne paa alle sider sig har at Rette, og som Guldbrand Kierevigen har weret nød og aarsaget till dette Stefnemaal fordj Svindlands og N: Waages Eiere og opsidere ej allene sig will til Eigne frj beite i Kierewigs Marck og Røshofde/n, me/n end og gaae/n langt ofver de Rette Mercker og skiffte, saa bør baade Aamund og Ingebor N: Waage at betalle till Guldbrand Kierevige/n i forvoldende imKostning 5 Rdr:  hvor af Ee/n hver betaller halfparte/n, og det inde/n 15te/n dage under adfær effter Louge/n.

 

 

 

Dend 17: octobr: blef effter begiering Retten \betient/ paa Nodewolden  liggende wed Søen neden for Svindland, hvor da war ofverwerende so/m Retten betiente  Hans Rasmusen Bru, Peder lille Fosse  Lars Giære, gl: og unge Torben Rørvig, Hans og Svercke Berge, sampt Haafver lille Linge,

 

Hvor da Lensmanden Hans Andersen øfre Waage hafde ladet stefne si/n broder Aamund Anderse/n N: Waage at were tilstede, effterso/m hand wilde wed Rettens Middel lade uddeelle sam/m/e lille pladtz Nodevolde/n fra Nøst wige/n  so/m der ligger tet hos, og det fordj hans broder wilde til Eigne sig widere end hand med Rette burde, forKlarede og widere, at hand Self effter Ee/n forligelse hafver foræret sam/m/e pladtz till si/n broder,

  Aamund N: Waage møtte, og Svalle øfre Waage og Svend Svense/n hiemlede wed Eed

 

1702: 73b

 

at de Aamund Nedre Waage louglig her o/m hafde indstefnt, og det d: 28 Septembr: nest lede/n

  saa hafde Hans Waage og indstefnt 2de widner  Ørie/n Om/m/e og Joe/n Huckenes  so/m o/m Mercket melle/m Nodevolde/n og Nøstwicken skulle udvise,

  Ørien Ome widnede at hans Sl: Fader Johanes Øriensen  so/m bode paa Sandvige/n  leiede udj Mange aar Noddewolde/n og slog de/n  og hvad høe der paa beKom/m/es betalte Anders Waage, og hand slog ej lenger end fra dend lille beck so/m Rinder melle/m Svindland og Nodevolde/n, og bort i berget eller skarfvet  og ej lenger  det øfrige befattede hand sig ej med  effterso/m det ej till hørde Nodevolde/n  widere war hann: ej her o/m widende

  Joe/n Huckenes, so/m er Ørie/n Omes broder  forKlarede lige de sam/m/e ord so/m Ørie/n Ome forKlaret hafver, effterso/m hand sagde i lige maade for si/n Sl: Fader at hafve slaget Nodevolde/n,

  Aamund N: Waage hafde inge/n widner, ej heller wiste nogen at faa, hvor fore desse benefnte 2de widner, Ørie/n og Joe/n aflagde deris Eed, paa hvad de forKlaret hafver.

  Og blef saa der paa ned satt Een Stee/n wed strande/n i Skarfvet paa dend Søre side af wicken, udj Ee/n liden Houg, hvor mercket da strecker sig af Søe/n i sam/m/e stee/n, der fra igie/n langst op effter skarfvet, og till Mercket paa Svindland  hvor der og i bache/n i Skarfvet under Eet berg blef nedsatt Een stee/n, og skall saa Nodevoldens Eiendeel were fra stee/n till steen og langst skarfvet till Mercket paa Svindland, og Nord effter till dend lille beck so/m Rinder melle/m Svindland og Nodevolde/n, hvor effter Svindlands Eiere sig har at Rette i alle maader.

 

 

 

Dend 17: Octobr: blef Retten atter betient \paa/ øfre Waage i Strandebarms Skibrede, ofverwerende som Retten betiente effterskrefne Laugrett, Hans Rasmusen Bru, Peder lille Fosse, gl: og unge Torben Rørvig, Hans og Svercke Berge, Haafver lille Linge og Lars Giære.

 

till hvilchen tid Hans og Svalle øfre Waage hafde ladet med skrefftlig stefning stefne Anders Tvette formedelst hand ofver gaar de Rette Mercker melle/m Tvett og øfre Waage, hafde og stefnt Lars Willumsen Huckaas so/m Ee/n participant i gaarde/n Tvett,  sam/m/e stefning dat: 25 Septembr: 1702:   Stefninge/n fantis paa skrefven at were forKyndt dend 28 Septembr: nesteffter af Torben Knudse/n og Svalle øfre Waage

  Torben Knudse/n og Svend Svense/n  tiener hos Hans Waage  wed Eed hiemlede at de stefninge/n louglig hafver forKyndt,

  Anders Tvett møtte  indgaf sit skrifftlige indleg af dat: 1702:  Hvor udj hand formente ej at hafve gaaet lengre i Marcke/n end af gl: tid og hans formend for hann: brugt hafver, og mente der fore at were frj

  Hans og Svalle Waage hafde indstefnt till widne Olle og Haafver Jusland,  Anders Tvett hafde indstefnt Peder øfre Huus og Niels Giære  so/m alle møtte,

  og forføyede wj os saa i begge parters nerwerelse paa Marcke/n  Merckene at siune  besigtige og oplede  og gich wj først hen till Skifftet mellem Tvet og øfre Waage  hvor begge parter slaar till sam/m/en, ofve/n paa Een haug, der anviste de os Ee/n stee/n, som de begge mente at were Ee/n Mercke stee/n, me/n war forfalde/n, dog Kunde Vj ej Rettere see end dend jo maatte were Ee/n Merckestee/n af Menisker nedsat, tj der stod Ee/n stee/n paa hver side so/m 2de widner, og pegede sam/m/e stee/n lige i nord, der fra gich wj widere og nord effter i houge/n  Kaldes Lunder Houg  der fore gaf!! (foregaf) Hans Waage at skulle hafve staaet Ee/n stee/n, me/n wj de/n ej Kunde finde, wj gich widere fort

 

1702: 74

 

alt Nord effter paa Ee/n sted Kaldes Store Leite, der fant wj Ee/n gl: Merckestee/n med sine 2de widner hos  pegede lige i Nord og Sør, der fra gich wj i Ee/n Houg Kaldes Fure Houge/n  der fant Vj Ee/n stee/n med 2de widner hos  dend pegede lige paa den forige stee/n paa Store Leite og lige i Nord, der fra førte partene os till Ee/n Klef Kaldes Anders Klefve/n  hvilche de sagde at were sagt for denn: at Vere Mercke, hvor effter de sig og hid till dags holdet hafver, og ligger og sam/m/e Klef lige Nord fra Fure Houge/n hvor for om/m/elte Merckestee/n staar, der fra forføyede wi os lenger Nord till Ee/n Rust Kaldes Baare Rust, hvor parterne hafde deris meste stridighed, tj Anders Tvet wilde mercket skulle gaa lige west ofver Ee/n Myr Kaldes Holmedals Myr, og hen i e/n skaar eller smette, so/m hand sagde at Kaldes Bircke Smette, og side/n langst fieldet i Nordvest  og Nordvest till Norde/n hen till Skiergras Fieldet, Men Hans Waage wiste os Eet andet sted i sam/m/e Rust hvor der war Eet lidet smætte, so/m hand siger at Kaldes Bircke Smette, og stod i sam/m/e Skaar 2de gl: bircker, me/n i det andet skaar hvor Anders Tvet os hen wiste  stod inge/n birck, og effter at parterne paa begge sider lenge hafde wedtallis og ej Kunde ofver Ee/n ste/m/e  fore tog \Vj de/ widner so/m indstefnt war der at forhøre, og effter at Eede/n for denne/m med dens forKlaring blef oplæst  med formaning deris Sallighed at betencke, frem Kaldet Vj først Citantens widner  Nemblig

  Oluf og Haafver Jusland, so/m wed \Eed/ forKlarede at de om dette stedtz mercke slet indtet er widende, me/n allene o/m det øfverste Ende mercke

  hvor paa Anders Tveits widner frem Ko/m  og forKlarede først

  Peder øfre Huus  Ee/n mand paa 65 aar, at det smætte eller skaar westen for Holmedals Myr so/m Anders Tvet os anvist  Kaldes i {deris} \hans/ barndoms tid Bircke Smette, og har hand hørt at skifftet skulle gaa af Anders Klefve/n i Bircke Smætte, og side/n langst Fieldet indigiennem, og Engang stod hans Sl: Fader Orm Tvett og huggede i braattet noget inde/n for sam/m/e smætte, da Ko/m Anders Waage gaaende till hann: og sagde  Orm  du hugger paa mi/n Eiendeel, da svarede Orm, ieg wed iche  det Kand saa Vere, da sagde Anders  ieg er iche saa smaa Saar om Een bielcke, widere wiste han ej her o/m,

  Niels Giære  Een Mand paa 45 aar  forKlarede at hans Sl: ForEldre sagde for hannem at Tvetts Egn streckede sig til Bircke Smætte, og at Bircke Smættet er paa dend sted so/m Peder øfre Huus forKlaret hafver  weste/n for Holmedals Myren, widere o/m skiffterne mellem desse Jorder er hann: ej bewust,

  Der effter forføyede wj os sambtlig widere lige i Nord mod Enden af Skiergras Fieldet  hvor wj under Fieldet fant Ee/n stee/n med sine 2de widner hos, og pegede sam/m/e stee/n paa Fieldet Nord, og Sør igie/n lige paa det smette eller skaar so/m Hans Waage os forKlarede at were Bircke Smette  hvilchet og stem/m/ede ofver Eet med Anders Klefve/n, der fra gich wj lengre fre/m wed Fieldet  so/m og streckede sig lige i Nord  mod Ende/n af Fieldet  der sagde Hans Waage at Mercket gich lige i Elfve/n, me/n Anders Tvet forKlarede at mercket melle/m denn: saaledes har weret holdet, og Hans Waages widner fulte med og wiste os hvor till fore/n har

 

1702: 74b

 

staaet Ee/n gl: gierdesgaard i Ee/n skaar melle/m 2de smaa berger Kaldes Klaaberg, og frem Ko/m først

  Oluf Jusland og forKlarede, at hand er Ee/n Mand paa 55 aar, og i fra hans barndom har hand hørt sige at øfre Waags Eiere er Eiende ofve/n paa Skiergras Fieldet  og Tveit nede/n under sam/m/e Field, alt op till Elfve/n, og hand wed ingenstedtz skiffte uden allene {wed} \mod/ øfverste Ende af Fieldet, widere wiste hand ej her o/m,

  Haafver Jusland  Ee/n mand paa 58 aar  forKlarede lige de sam/m/e ord so/m Olle Jusland wundet hafver, og wiste de os Jerdes gaarde/n nede/n under mod Ende/n af Fieldet, og strechte gierdet sig lige Øst ned i Elfve/n, endog at dend stee/n nede/n fore pegede lige i Nord so/m alle de andre,

  wj forføyede os lengre op ofve/n for Skiergras Fieldet  op nede/n for Trang Klef, der fant Vj og Ee/n stee/n staaende med sine 2de widner hos, og pegede lige Nord i Elfve/n  og sør igie/n paa Skiergras Fieldet, og paa de/n stee/n staaende under fieldet  og war fra den/n/e siste stee/n ichu/n et lidet støcke i Elfve/n, den/n/e stee/n sagde Hans Waage ej at hafve wist, ej heller har de noge/n sinde Rettet sig der effter  me/n altid effter gierdes gaarde/n nede i Klaaberg, hvilcket Anders Tvet og med hann: testirerde!! (testerede)

  Og effter at Parterne Ee/n tid lang hafde talt sig i mellem  me/n ej om Skifftet sig indbyrdes Kunde forEene, forføyede wj os saa hiem effter igie/n  og alle de fundne Marckesteene nøyere observerede, me/n befant at de alle stem/m/ede ofver Eens med hin anden, saa dend Eene pegede lige paa dend ande/n fra øfverste og till Nederste, og oprettede wj saa alle steene igie/n so/m før ware faldne  og hvor inge/n steene eller mercker war  huggede wj Kaars i bergene og satte steene ned, og parterne paa begge sider blef fore lagt hvorledes Skifftet melle/m gaardene Tvet og øfre Waage skulle Vere  hvilchet Vj denne/m og øysiunlig \an/wiste, og protesterede Hans Waage paa omKostning, og er saa Mercket op Rettet paa effter følgende maade  Nemblig

  først blef hugget Eet Kaars udj Eet berg straxst neden for Een gl: Ask  hvor bøe gaarde/n till foren har staaet melle/m Tvett og øfre Waage  og strecker Mercket sig der fra till Eet andet lidet berg eller skarf, tet ofven og norden fore, hvor der i lige maade blef hugget Eet Kaars, der fra strecher sig mercket widere Nord till Een liden doch eller dall neden under Waags Hougen, hvor der blef nedsatt Een steen med Kull under og sine 2de widner hos, der fra gaar Mercket i Waags Hougen, hvor der og blef nedsatt Ee/n stee/n med 2de widner hos, der fra widere Nord i Ee/n houg Kaldes Lunde Hougen, hvor Hans Waage foregaf at hafve staaet Ee/n stee/n, der blef nedsatt Ee/n stee/n, lige Nord der fra strecker sig mercket till Ee/n gl: Marckestee/n staaende paa Store Leite norden under Fure Hougen  der fra igien gaar Mercket i Fure Hougen  hvor der og till foren stod Ee/n Marckesteen, der fra widere Nord i Anders Klefve/n  hvor parterne Self fore gaf at vere skiffte  blef hugget Eet Kaars i berget i Klefven  tet ofven for weie/n, der fra Nord i Ee/n houg Synden for Een Myr Kaldes Baare Myr  i Bore Myr Hougen blef satt Een steen, der fra strecker sig mercket lige i Norden i giennem Eet lidet smete Kaldes Bircke Smette, Østen for Holmedals Myren,  /: men ej weste/n for Myren hvor Anders Tvet os hen wiste :/

 

1702: 75

 

siden strecher sig mercket widere ofver Holmedals Myren i Nord og till Een Marckesteen staaende langt Nord under Skiergras Fieldet, siden følger Mercket langst Nord sam/m/e Field eller bergskarf og op neden for Trang Klef  hvor der staar Een gl: Marckesteen, der fra gaar Mercket lige i Nord till Elfven hvor Tveite Mercke hafver Ende, og skall saa øfre Waage til høre dend westre deel og Tveit dend østre deel, langst for om/m/elte Mercke fra det første Kaars wed Aske/n hiem/m/e wed huusene og till Elfve/n og de/n stee/n staaende neden for Trang Klef, hvor effter Opsiderne og Eigerne paa desse 2de Jorder sig i alle maader har at holde effterrettlig, dog dend gierdesgaard eller i lag i Klaaberget som Hans i Waage fra arilds tid har hafft og wedlige holt for Fæet ej skall nedgaa udj hans Marck eller hage  her med at were u-forKrencket, men wed Macht so/m før, og af hann: Self effterdags at holdes wed lige, Og som Anders Tvet wed dette Skifftes oprettelse har sam/m/e steder gaaet Hans og Svale øfre Waage noget for nær, saa betaler hand till denn: till hielp i denne omKostning  3 Rdr: inden 15te/n dage under adfær effter Louge/n, og saa frembt nogen af parterne enten paa Øfre Waage eller Tvet skulle blifve till sinds gierdesgaard effter dette giorte skiffte at wille oprette, da skall dend anden der till were forpligt, og si/n part tillige med at gierde effter Lougens tilhold, og skall skifftet paa gierdes gaarde/n were i {Trang} \Anders/ Klefven  saa Een giærder ofven for  og de/n ande/n Nede/n for, og hve/m so/m \først/ Vill begynde at giære  skall advare dend ande/n der om, og lade ham so/m tilbydes hafve Wallet at tage hvilcket hann: løster  ente/n det øfverste eller nederste, og dend ande/n so/m \først/ will begynde at giære  bør der med were fornøyet, alt paa det ej heller der o/m skall indfalde nogen trætte eller u-Eenighed.

 

 

 

Dend 27: Octobr: blef holden almindelig Høste ting paa Løfvigen for Skaanevigs Skibredes Almue, ofverende!! (ofverwerende) Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen  Bunde Lensmanden Tieran Løfvig, med effterskrefne Laugrett, Svend og Erick Næs, Niels Taraldsøen, Østen og Johanes Mortvett, Mogens Sandvige/n, Johanes Tielflaat og Joen TongesVigen, sampt Almue fleere som tinget søgte.

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

Dend Sag med Svend Næss om det slagsmaal med Oluf Tungeswig blef atter fore tage/n  og so/m inge/n af de før indstefnte widner Kunde sige at Svend Næs noget Clam/m/erj øfvet hafver, saa frj Kiendes hand for Fogdens tiltahle

 

Dend Sag mellem Lensmanden Tiera/n Hielmervig og Peder Chrestopherse/n om det begangne slagsmaal, so/m paa forige ting war indstefnt, blef nu atter paa fordret, og hafde Kongl: May:ts Foget tillige med Lensmande/n Stefnt i Sagen, hafde og indstefnt till widne, Job Johansen  Tiener Lensmande/n  og Aslack Olse/n  Tiener Peder Chrestopherse/n, og møtte begge parter sampt det Eene widne, Job Johanse/n, me/n Aslack Ols:

 

1702: 75b

 

møtte ej Endnu, me/n af hans Hosbond Peder Chrestopherse/n forKlaris at were Reist med Ee/n Jegt till Berge/n, og ej Endnu hie/m Kom/m/e/n,

  Tiera/n Hielmervig forKlarede at Vere af Peder Hielmervig {for hand} nestlede/n waar paa hans Ege/n Marck paa Ee/n sted Kaldes HalGrimsstød, og det uden noge/n aarsage, forKlarede at de Var allene toe og ingen ofverwerende, fich og nogen skade af Peder paa sin Haand af Een Knif, saa Vell so/m blef slage/n af hann: i sit Hofvet, lod sig og sam/m/e dag besigtige af Niels og Erick Taraldsøen, og war Niels Taralsøe/n tilstede  me/n ej Erick  blef forKlaret at hand war i Bergen,

  Niels Taralsøen wed Eed widnede at hand nestlede/n Waar effter Lensmandens begiering  tillige med si/n grande Erick Taralsøe/n  foer till Hielmervige/n og skulle besigtige Peder Hielmervig o/m hand hafde noge/n skade, og da de Kom till Hielmervig i Peders stue  og Lensmandens Sø/n Rasmus fulte denne/m, og da de Ko/m der ind hafde Peder lagt sig i Senge/n, og de tallede med hans Kone, og hun sagde at hand Sof, og gich saa der fra og till Løfvigen, og da de Kom till hannem fant de hann: liggende paa Senge/n, war blodig af slag i hans pande og Hofvet, og hafde Ee/n skade i si/n wenstre Haand lige so/m det var af Ee/n Knif, hvilcke skade nylig war giort, widere wiste hand ej her o/m at profve,

  Ifver Andersen Ebne  so/m frem Ko/m  Erbød sig godvillig at Ville sige sin Sandhed, og Effter giorte Eed widnede at dagen effter at de for benefnte Mend hafde besigtiget Lensmande/n, Ko/m Lensmande/n til hann: paa Ebne, og hand gich paa si/n ager at pløye, og da hand Ko/m war hand Enda blodig og Saar, og hand Spurte hann: hvor hand hafde wore/n, da svarede Tiera/n og græd, at Peder Hielmervig det hafde giort, og bad Ifver at hand wilde besee hann:  og hand saag hans Skade, befant at hand var slagen i hofvedet  i panden og ofver øyne brynene saa det var huull paa, og paa hans wenstre haand Var hand skaare/n med Ee/n Knif, widere wiste hand ej her o/m at sige.

  Ellers begierede Peder Chrestopherse/n at det maatte indføris at Lensmande/n siger at hand waskede hans blod af hann: i baaden  hvilcket Lensmande/n wedstod saa at Vere,

  Job Johanse/n  tiener Lensmande/n  Effter giorte Eed widnede at hand sam/m/e dag nest leden waar  so/m Peder Hielmervig war her hos Lensmande/n  og de fultes ad ind effter weien, og noge/n tid der effter bad hans Mad moder hann: at hand skulle gaa ind effter og see effter hendes Mand, og hand gich effter hendes befalling, og hand fant ha/m ej før hand Ko/m till Axland, og da hand Ko/m der wed Søe/n  der fant hand denn:  og hand saag at hans Husbond war ganske blodig  og Spurte hvor de har wore/n frem/m/e, Peder Helmervig svarede, wj har

 

1702: 76

 

faret ad som nogle Hunsvotter og Kieltringer, widere Kand hand ej wide at blef talt, me/n hand gich effter Lensmandens befalling effter Odd Axsland  og Hand Ko/m ned, og skiød baade ham og Peders dreng Aslack till widne.

  Peder Hielmervig møtte till Sagen at svare og paastod at Lensmanden burde bevise hvad hand fore gifvet hafver  eller og der fore lide effter Lougen,  Peder Hielmervig blef til Spurt o/m hand wilde wedstaa at hafve slaget Tiera/n, me/n hand wilde ej noget der till svare ente/n Nej eller ja, me/n allene paastod at Tiera/n det maatte bevise,  Peder Hielmervig blef till Spurt o/m hand will wed Eed testere at hand ej i Sagen Skyldig er, me/n hand atter paastod at Tiera/n det bør bevise,

  Tiera/n Hielmervig Erbød sig gierne at wille aflegge si/n Eed at Peder hann: med hugg og slag ofver falt og giorde ham den skade so/m hand da fich,

Afsagt,

Sagen beroer till nest holdende Ting, hvor da parterne i Egen personer har at møde, saa paalegges og Erick Taralsøe/n at møde, si/n forKlaring her o/m at sige, i lige maade paa legges det Eene widne Aslack Olse/n at møde under 3 Rdr: bøder till de Fattige, hvilcke hans Hosbond Peder Hielmervig har at til svare, saa fremt hand med hans willie udeblifver, og skall widere udj Sage/n gaaes hvis Rett er.

 

Dend Sag mellem Hr: Elias Eliese/n og Joe/n Millie o/m de/n giorte Supliche blef nu atter fore tage/n, og møtte paa Hr: Elias weigne Monss: Lauritz Brun, me/n paa Jo/en Tongeswigens weigne møtte inge/n, blef af Johanes Mortvet beretted at hand war i Berge/n og ej til stede,

  Monss: Lauritz Brun paa Hr: Elieses weigne protesterede at effterdj at Joe/n Millie siste Rettes dag blef paalagt at bevise hvad hand i si/n Supliche hafde fore bragt, særlig om de bord Hr: Elies solte till de/n skaatte i Toffte Kalfve/n, hvilcke Joe/n Millie sagde at hafve gifvet meere for bordene end hand hos Preste/n beKo/m, formodede at hand der fore bør anseeis, og war Endelig Dom begierende.

  Johanes Mortvet og Elias Tielle og Rasmus Skaalenes hiemlede at de Joe/n Millie louglig hafde indstefnt,

 

1702: 76b

 

  Monss: Lauritz Brun so/m till fore/n begierede Do/m udj Sage/n  paa det at den Eengang Kand gribe Ende,

Afsagt,

Effter tiltahle og giensvar, sampt \af/ Sagens widere omstendighed fornemes, at dend Hederlige Mand Hr: Elias Eliesen Self ej nechter at hafve afbrent løngen paa den Holm Skaane/n  gaarden Millie underliggende, og der nest nogle gange ført Joen Millies Smaller af Holmen, det og befindes at sam/m/e Holme nestleden Høst 1701: blef Joen Millie till dømbt at bruge, hvilcke er de/n første post af Parternis mellem werende stridighed, so/m Joe/n Millie udj sin Supliche till HøyEdle og Welbr: Hr: Estatz Raad og Stifftampt mand Stockflet andraget hafver, saa betaller dend Hederlig Mand till Joe/n Millie for sam/m/e skade og omKostning 4 mrk: 8 s:

 

Dend anden deris stridighed bestaar af Een deel brende weds hugster i Millie Skoug som Joe/n Klager at hans Eigere will hannem fra tage for Ringe betalling, da bør Joe/n Millie at holde sig Lougens 3die B:  14 Cap:  34 art: effter Rettelig, so/m ej bevilger noge/n leilending meere at hugge, end hand till hans Ege/n fornøden brendeved behøfver, uden med si/n Jord Eigeres tilladelse, hvilcke da og er nermest de/n for saada/n billig betalling so/m andre byder at beholde naar hand det begiærer.

 

Dend 3die Post hvor paa Joe/n Klager og dend Hederlige Mand paa stefner, bestaar udj {Een deel} \100/ bord so/m Joe/n Millie har ladet Skiære paa Prestens Saug, og Sogne Preste/n paa hans weigne solte till Ee/n Skaask!! (skotsk) Skipper som da i Toffte Kalfve/n war beliggende  og welErmelte Hedelige Mand side/n betalte till Joe/n Millie med penge 5 Rdr:  for ude/n Skiære lø/n 1 Rdr:  till sam/m/e/n 6 Rdr:  og Joe/n Millie siste Rettes dag foregaf at Sogne Preste/n fleere penge hos dend skaaske Skiper beKom end hand side/n fich, hvilcke hand lofvede till dette ting at wille bevise, hvilcke nu ej skeer, tj frj Kiendes dend Hederlige Mand for dend post  og Joe/n at vere benøyet hvad hand beKom/m/et hafver, og for sin beskylding mod Hr: Elias i de/n post at betalle hann: 1 Rdr:

 

Hvad sig dend 4de og siste post angaar o/m dend høye Landskyld Joe/n Klager hans Eigere meere tager, end de so/m Jorde/n till fore/n Eiede  da beviser well Joen med si/n Landskyld bog, at Sl: Anders Mørck  so/m Jorde/n før forwaltede, ichun aarlig annam/m/ede i Rettighed 4 Rdr: 1 mrk: 4 s:  og at dend Hederlige Mand Hr: Elias Elies: nu tager aarlig i Rettighed 5 Rdr: 4 mrk: 8 s:  me/n so/m de forige Eigere effter Joe/n Millies

 

1702: 77

 

Egen sigelse i sit andragende ansaag at Kornet  hvor af Landskylden betaltis  war Hafre Kore/n, saa seer ieg dog ej at Hr: Elias Eliese/n meere har taget end hand med Rette burde, men i alle maader fult dend satte Capitels taxt, so/m ej heller giør forskiel paa Hafre eller byg, iche heller befindes det at de forige Eigere har Kortet noge/n Landskyld for Skaalnes eller Wannæs  so/m Joe/n Millie foregifver, me/n Hr: Elies der tvert i mod med et tings widne dat: 29 April 1680: beviser at Wanæs iche i lang tid har ligget eller weret brugt under Millie, men Sogne Preste/n till Skaanevigs gield alle tider pro offico ald Rettighede/n oppebaaret, Endog Millie stedz har weret proprietarie godtz, ligeledes er med Skaalnes beskaffet, hvor fore Joe/n Millie her effter so/m till fore/n till dend Hederlige Mand Hr: Elias Eliese/n har at betalle si/n aarlig Landskyld, og hvert aar {Retter sig}  saa wit Kore/n Landskylden angaar  \Retter sig/ effter det satte Capitels taxt

 

Hr: Elias Eliese/n hafde og ladet stefne Joe/n Millie for Ee/n deel brendeved hand skall hafve hugget udj Millie Skoug mod hans willie, og med wede/n till Berge/n he/n faret  og ej effter begier dend till hann: Vill selge, med formoding Joe/n der fore bør lide effter Louge/n.

  Joe/n Millie møtte iche  ej heller noge/n paa hans weigne, blef berettet at hand war i Berge/n,

  Johanes Mortvet og Ellias Tielle hiemlede at de Joe/n louglig her o/m hafde indstefnt, hvor fore hann: paalegges till neste ting at møde.

 

Olle Tungeswig hafde ladet stefne Tollef Sæfverj for 2de Nød hand føde og bort døde, hvilcke paa siste ting blef op tagen formedelst Tollef ej møtte, og møtte nu Tollef till Sagen at svare, me/n ej Olle Tungesvig, hvor fore i Sage/n paa Ny will stefnes  o/m parterne ej i mindelighed Kand forEenis,

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at effterskrefne g(aarde) parter effter nefnte aaringer fra gich  hvor af ej oddelskatten betaltis  saa som A:o 96:  Hegland  Sm:  1 pd: 3 mrk:    Skrom/m/e  Sm:  2 pd:    Waagen  Sm:  1 L: 2 pd: 6 mrk:    Skaanen og Skaalnes  Sm:  1 pd: 6 mrk:    Tarildsøen  Sm:  18 mrk:     A:o 97:  Rullestad  Sm:  2 pd: 6 mrk:    BisCopsteigen  Sm:  2 pd:      A:o 98:  Sunde  2 ½ pd:    Næs  Sm:  1 L: 12 mrk:  Huder  ½:    Skoge  till Baron RosenCrantz  Sm:  ½ L:  H:  ½:

  Almue/n gaf til gensvar!! (giensvar) at de noch er widende at sam/m/e Jorder bemelte aaringer fra gich udj oddelskatte/n, hvor paa de og oddels Mantalet forseiglet hafuer  hvor till de sig Refererede.

 

1702: 77b

 

 

Hand till Spurte denne/m End nu om de iche er widende at udj dend gaard Bouge ligger øde indverende aar  Halsnøe Closter tilhørende  2 pd: Sm:   Almue/n her till svarede at det denn: alle Vitterligt er at sam/m/e gaarde part udj Bouge  Halsnøe Closter tilhørende  ligger øde og af inge/n blifver brugt eller besidet, saa ingen findes so/m Ente/n Skatte/n till hans Kongl: May:ts  eller Landskyld, Leeding eller ande/n Rettighed till Forwaltere/n Sr: Frimand will betalle.

 

Hand til Spurte End nu Almue/n om de iche som de andre Skibreder will gifve till Fogdegaardens arbeide hvert Elfvete aar 8 s:   Almue/n svarede at de det gierne betaller naar det Kom/m/er paa denne/m,

 

Effterskrefne blef udnefnt til Kom/m/ende aar Retten at betiene  Olle Lechnes, Peder Hielmervigen, Johanes Mortvett, And: Axsland  Erick Taraldsøen, Niels ibm:  Jens og Torckild Ebne,

 

Siur Skromme og Erick Siursen Wicke blef befallet at Reise till Laugtinget at af legge deris LaugRettesEed,

 

 

 

Dend 30: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Silde udj Etne Skibrede for sam/m/e Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmande/n Zacarias Silde, med effterskrefne Laugrett, Siur Waagen, Jens Axdall, Torckild Høyland, Olle Rifaas, Steffen Grafvelsetter, Lars Wetstøe, Knud Axdall og Aamund Wee, sampt Almue flere so/m tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedvanligt,

 

Publicerit Raadmand Lars Hansens udgifne skiøde till Mag: Hans Abel  So(gne) Prest till Tysnes  paa effterskrefne Jorder her i Etne  Nemblig,  Stølle  6 Løber Sm:  4 tdr: Kore/n,   Udstuen  2 pd: Sm:  alt med bøxsell, dat: 3: octobr: 1702:

 

Publicerit Oluf Sæbiørnsen Alsager i Kindtzervigs Skibrede udj Hardanger paa Egne og sin Søster Sirj Sæbiørns datters weigne  ald deris oddel og Aasæde Rett de Kunde hafve till Winnie og Helgelof øde Jord, og det till dend Danemand Torbe/n Larse/n Skiold  dat: 15 Novembr: A:o 1683:

 

Publicerit Gietmund Mogensens udgifvne bøxsel seddel til Aslack Ouense/n paa 2 pd: 15 mrk: Sm: i Ram/m/e, Jøde Encke/n i Kiøbenhaf/n  Mad: Racael de Lime [tilhørende]?, dat: 9: febr: 1702:

 

Publicerit Gitmund Mogensens udstede bøxsel seddel till Olle Chrestens: paa 4 pd: 11 ½ mrk: Sm: i Ram/m/e, dat: 9 feb: 1702:

 

Dend Sag mellem Lars Ille og Tollef Eckrem so/m fra forige ting til nu blef opsatt, blef nu atter paa fordret, og møtte begge parter i Ege/n personer, og indgaf Tollef Eckrem det før paaberaabte Skifftebref

 

1702: 78

 

Dat: 6: Novemb: 1695:  effter hans Sl: Qvinde Bornilde Gudmunds datter, formodede der fore at hand der effter \og/ iche meere Kand svare,

  Lars Ille (Iile) blef til Spurt om iche Skifftebrevet effter (K)are/n Tomes datters Sl: Fader war tilstede da skifftet effter Tollef Eckrems første Sl: Qvinde blef holde/n  hvor till hand svarede Ja,

  Tollef Eckre/m blef til Spurt om Kare/n Tom/m/es datter war hos hann: effter at hand fick hendes Sl: Moder till Echte, hvor till baade Lars Iille og Tollef Eckre/m svarede at hu/n der war i huuset 5 ½ aar, hand forKlarede og at hafve holdet hende i Skolle Ee/n lang tid  og der fore sam/m/e Skolle mester betalt, hvilcket Lars Iille og testerede  Tollef Eckrem formente at hand alting paa Skifftet effter si/n Sl: Huustru betalt hafver  og at Lars Iille dend gang so/m Formynder for Kare/n Tom/m/es datter war nerwerende til stede, og den gang udtog alt hvis hende till Ko/m, formente der fore nu at Vere frj for Lars Iilles tiltahle, og der paa war Ee/n fri Kiendelses Do/m begierende,

  Lars Iille paastod at Tollef Eckrem bør till Kiendes at betalle till hann: saa mange penge so/m hand af Sore/n Skrifvere/n Sr: Jørge/n Philupse/n till Kiendt er at betalle, effterso/m hand formente at hand iche Kand betalle det hand ej har faaet, og der paa saa Vell so/m omKostninge/n war Dom begierende.

Afsagt

Af I Rette lagde Skifftebref dat: 6: Novembr: 16(95) Erfares at Lars Iille  dend gang da Skifftet effter Sl: (B)ornilde Gudmunds datter holtis  war til stede og so/m Een Formynder for Karen Tom/m/es datter annam/m/ede alt hvis hende da tilfalt, saa Vell so/m og wed Rettens Middel da {og} ud søgte alt hvis hende till fore/n effter hendes Sl: Fader Kunde tilhøre  det og befindes at Lars Iille  som Føede Werge for Karen Tom/m/es datter  Formynderskabet  førend {med} skifftet holtis  Sig hafde antaget, og der fore well førend Skifftet b(lef) forRettet  burde ErKyndiget sig o/m si/n Myndlings Midler, o/m hand det till fore/n ej hafde wist, og nu ej effter saa lang tids forløb Søge Stif Fadere/n Tollef Eckrem, so/m med si/n Sl: afdøde Qvindes Arfvinger har giort Eet fuld Kom/m/e/n og Richtig skiffte, og det i Formyndere/n Lauritz Iilles Egen nærwerelse, Iche heller bevises dett at Tollef Eckrem nogen sinde till Formynder for si/n Stif datter er blefven ordinerit, for hvis aarsage hand nu Kunde

 

1702: 78b

 

søges, men allene hans afdøde Hustru  so/m Var Karj Tommes datters Moder  i hendes Encke sæde midlerne indehafde, her for (u)den lefvede Bornilde Gudmunds datter udj Echteskab med Tollef Eckre!! i nogle aars tid, I hvilche/n tid Lars Iille noch hafde tid og Ro/m formynderskabet hos hende at til Ende bringe, men allermest da Eet Richtigt Skiffte effter hendes død holtis, paa hvilcke/n tid og skifftebrefvet effter hendes Sl: Fader Tomes Jonse/n war paa arfvetomte/n \til stede/  hvor af Formyndere/n lettelig Kunde see hvad Kare/n Tom/m/es datter war tilfalde/n, og fornehmes af det seeniste giorte Skiffte bref effter afgangne Bornilde Gudmunds datter, at da og {alting} \ald/ Karen Tom/m/es datters Faders arf blef udtage/n, førend noge/n Registering eller skiffte blef {foretagen} \holdet/,  for hvilcke aarsage ieg iche seer at Lauritz Iile Kand hafve nogen adgang Tollef Jonsen Eckrem der fore at søge, me/n her med for Rett afsiges, at Tollef Eckrem for Lars Iilles søgning  saa wit dette Formynderskab angaar  i alle maader bør frj at were,  Og hafver Lars Iille Self at holde sig so/m Lods Eigere i det Huus staaende paa Haaland  for saa Vit Karj Tom/m/es datter der udj har weret berettiget,

 

Monss: Hans Bugge hafde ladet Stefne Ifver Steene formedelst hand n(est l)eden Som/m/er paa Hr: Peder Hannings weigne i Syndfiord (af?) hann: Kiøbte Eet Haars (hoppe/hest)  og gaf der fore 8 Rdr: 3 mrk:  og da det der he/n (kom?) befantis det at hafve skade og Skavanck, saa hvercke/n Preste/n eller andre det Vilde hafve, formodede der fore at Ifver Steene bør igie/n annam/m/e Haarset, og betalle pengerne til bage  og der for uden ald paa gaaende omKostning,

  Ifver Steene møtte, wedstod louglig at Vere stefnt, sagde at da Haarset foer fra hann: war det ganske ude/n lyde, formente der fore at hand iche Kand svare der till, Erbød sig og at bevise at sam/m/e Haarse ej hafde det lyde hun nu hafde da hand lefverede h(ende?) fra sig, og der for ude/n Erbød sig der paa at giøre si/n Eed,

  Hans Bu(gge) svarede at naar Ifver Steene wed Eed Vil testere at hun (ej) hafde dette lyde da hand solte Haarse/n  Vill hand were fornøyet,

  Niels Steene wed Eed forKlarede at {hand} i 2 Aars tid {har} paa gaarde/n Steene war sam/m/e haars, og hand aldrig saag eller wiste af dette lyde eller skade,

  Lars Gunders:  tiener Ifver Steene  wed Eed widnede at det

 

1702: 79

 

om talte Haars iche med hans widenskab hafde noget lyde, Endog hand Kiørte med hende i 2 aars tid,

  Ifver Steene Self wed si/n Corporlige Eed beKrefftede at det omtalte Haars hand solte till Monss: Bugge iche hafde det lyde eller Skavanck da hand de/n solte, me/n har faaet det side/n Det Ko/m fra hann:, og mente der fore at Vere frj, og effterdj at Ifver Steene nu saaledes sin Eed har aflagt  frj Kiendes hand for Monss: Hans Bugges tiltalle,

 

Klockeren Tomes Andersen hafde ladet Stefne Jørge/n Peders: formedelst hand iche har willet holdet hans Contract og løffte angaaende Klockerens Rettighed med Kore/n at betale  hvilcke forligelse skeede i Preste/n Hr: Hans Campstrups og Fogde/n Oluf Larsens Nerwerelse,

  Jørge/n Pederse/n møtte iche  ej heller noge/n paa hans weigne

  Lars Johans: og Gulick Skaffer wed Eed Hiemlede at de Jørge/n Perse/n her o/m louglig hafde indstefnt, hvor fore ha/n paalegges till neste ting at møde,

 

Madtz Berge hafde ladet Stefne Jørgen Pederse/n formedelst hand skall hafve tillagt hende!! at hun!! skulle hafve melcket hans gieder, med formoding hand det bør bevise  Eller lide effter Lougen,

  Jørgen Pederse/n møtte iche  ej heller nogen paa hans weigne

  Aslack og Tøris Rygg hiemlede at de Jørge/n Pederse/n her o/m louglig hafde indstefnt  hvor fore ha/n paalegges till neste ting at møde till Sage/n at svare,

 

Johanes Fiælle hafde ladet Stefne Jens Duus formedelst hand nestlede/n Waar Kiøbte af hann: Een Hest, og side/n sendte de/n igie/n hie/m og side/n ej wilde beholde de/n, med formoding hand de/n har at annam/m/e og de/n betalle,

  Jens Duus møtte iche  ej heller noge/n paa hans weigne

  Gulick Skaffer og Gunder Fitie hiemlede at de Jens Duus louglig her o/m war indstefnt,  Hvor fore ha/n paa legges till neste ting at møde,

 

Torckild Høyland hafde ladet Stefne Lars Næsse for skielsmaal  med formoding hand der fore lide effter Lougen, hafde og indstefnt till widne Lensmande/n Zackarias Silde og Erick Wingie, hvilcke og møtte

  Zacarias Silde wed Eed widnede at hand med fleere war paa Tveitte udj Eet brølup, og det nest afvigte Winter for Juull, da sad Torckild Høyland og Lars Næsse

 

1702: 79b

 

wed bordet og tallede med hin anden, da hørte hand at Lars Næsse sagde till Torckild Høyland, du løg so/m Ee/n Skalck, lidet der effter sagde hand  du løg so/m Een Tyf, der paa skiød Torckild denne/m till widne, der paa tref Lars Nesse i Torckilds Haar, og der med Ko/m Folck og skilte dennem ad,

  Erick Widne!! (Wingie) wed Eed widnede lige de sam/m/e ord so/m Zacarias Silde forKlaret hafver, og ej widere der o/m Er widere!! (Erindrer),

  Lars Nesse til Spurte widnene o/m de ej saag at Torckild tog i hann: først, me/n de svarede begge Nej  at [de] det iche saag,

  Lars Nesse beraabte sig paa widner, Olle \Igors:/ Tungesvig og Halfver Tielmeland  saa vell so/m Lars Fiøsnes Sø/n Knud Larse/n, og forKlarede widere at hand denn: ej till dette Ting Kand faa indstefnt  lofvede \det/ at giøre till neste ting,

Afsagt,

Sagen beroer till neste ting, inden hvilcke/n tid Lars Nesse paalegges sine prof at indstefne  og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Jacob Østrem hafver ladet Stefne Steffen Grafvelsetter for Skielsmaal, med formoding hand der fore bør lide,

  Steffen møtte  nechtede at hafve Skielt Jacob  begierede hand det Vilde bevise,

  Jacob svarede der paa at hafve widne  men de ej nu er tilstede, Gurj Woldre, begierede der fore Sage/n till neste ting maatte beroe,

Afsagt,

Sage/n beroer till neste ting  at Jacob Østrem sit widne Kand indstefne  og skall da gaaes der o/m hvis Rette er.

 

Publicerit Hr: Hans Kamstrops udstede bøxsel seddel till Olle Pederse/n paa 2 Løber Sm: og 1 td: Koren, hvor fore er betalt i bøxsell 18 Rdr:  dat: 4: Feb: A:o 1702:

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almue/n o/m de ere fornøyede med de 8 s: arbeids penge till Fogde gaarde/n so/m de andre, og det hvert Ellefte aar,  hvor till de alle svarede Ja, der med so/m till fore/n at were fornøyet,

 

Hand till Spurte dem og om de ej er widende at effterskrefne Jorder effter nefnte aaringer fra gich  hvor af ej noge/n oddelskat betaltis  nemblig,   95:  Birckenes  Sm:  ½ L: 9 mrk:    Halleland  Sm:  2 L:  Kore/n  8 Spand,    Øfre Berge  Sm:  2 pd: 12 mrk:     96:  Echrem  Sm:  1 L:  1 Hud  Kore/n  1 Wog,    Ramsvig  Sm:  1 L:  H:  ½:  Kore/n  ½ td:     A:o 97:  Ramme  2 pd: 15 mrk: Sm:  Koren  1 Waag,    Grindem  Sm:  1 L:  Kore/n  ½ td:     98:  Østrem  Sm:  16 mrk:    Grindem  1 L: Sm:  ½ td: Kore/n,

  Almue/n her til svarede at de noch er widende at sam/m/e Jorder bemelte aaringer fra gich i oddelskatte/n  hvor paa de og oddels Mandtallet forseiglet hafver.

 

1702: 80

 

 

Kongl: May: Foget til Spurte Almuen om denn: ej er witterligt at dend gaard Kaldes lille Eckeland  Halsnøe Closter til hørende  ligger øde  skylder aarlig 1 pd: Sm:   Almuen her till Svarede at de noch so/m er widende at sam/m/e gaard ligger øde og af inge/n blifver brugt eller besidet  saa ingen findes som Skatten will betalle  ej heller noge/n Landskyld, eller leeding till Forwaltere/n Sr: Frimand ydes,  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris.

 

Effterskrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Rette/n at betiene  Nemblig Tollef Skieldal, Rasmus Frette  Olle Rifaas, Lars Fiøsne, Olle Stølle, Ifver Østrem  Colben ibm:  og Siøvat Wae,

 

Tollef Skieldal og Rasmus Frette blef udnevnt at Reise till Laug tinget at af legge deris Laugrettes Eed,

 

Publicerit Jetmund Mogensens udgifne Skiøde till Hr: Major Montagnie Lillienschiold paa dend gaard Tesdal  skylder udj aarlig Landskyld med bøxsell 2 Løber Sm:  2 Huder, dat: 4: Julij A:o 1702:

 

 

 

Dend 31: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Killisvig for Fielbergs Skibredes Almue, ofver werende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Lars Killisvig  med effterskrefne Laugrett, Helge Aasbøe, Johanes Sæbøe, Svend Siursen og Svend Ifversen Udbiue, Even Tindeland, Helge Udbiue, Mons Weeastad og Chresten Tindeland, sampt Almue fleere so/m Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste Ting fred so/m sedvanligt,

 

Publicerit Gietmund Mogensens udgifne Skiøde till Hr: Major Montagne Lillienschiold paa 2 Løber Sm: og 2 H: udj dend gaard Udbiue, dat: 4: Julij A:o 1702:

 

Publicerit Raadmand Lars Hansens udgifne Skiøde til Mag: Hans Abell paa effterskrefne Jorder her i Felbergs!! (Fielbergs) Skibr: beliggende  Nemblig   N: Sæbøe  3 L: Sm:  4 giedsk:    Søre Øfrebøe  1 Løb Sm:  1 Hud,    Stangeland  1 Løb Sm: uden bøxsell, dat: 3: 8br: A:o 1702:

 

Publicerit Chreste/n Størckers: Alne, Baar Ingebregts: Ousnes, Olle Niels: Noreim paa Egne  sin Moder og Søskendes weigne  deris udgifne skiøde till Lieut: Erick Gra/n paa 1 L: Sm og 9 mrk:  og 3 Spand Kore/n med bøxsell, dat: 30 octobr: 1702:

 

1702: 80b

 

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Paal Heiebøe for at Vere Kom/m/en fortillig med sin Qvinde, med formoding hand der for bør bøde effter Lougen sine Egte bøder,

  Paal Heiebøe møtte  wedgich at hans Qvinde war Kom/m/e/n for tillig, men berettede at hand Var Soldat, og mente der fore at Vere frj,

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at hans Qvinde sine Echte bøder bør betalle, og der paa begierede Dom,

Afsagt,

Som Paal Heiebøe Self ej nechter at Hans Qvinde er Kommen for tillig, men at hand er i hans May:ts Tieniste for Soldat, saa bør og hans Qvinde sine Egte bøder at betalle  som er 1 Rdr: 12 s:  og det inden 15te/n dage under adfer Effter Lougen.

 

Publicerit Prousten Hr: Petter Helbergs udstede bøxsel sedel till Aamund Andfindse/n paa 2 Løber Sm: og 1 Hud udj lille Nerem,

 

Publicerit Gurj Sigges datters Ulfvenesis udgifne Skiøde till Siur Hanse/n Nerwig paa 1 Løb 18 mrk: Sm: i Wacke  dat: 31: octobr: 1702:

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almuen paa Tinget om de iche ogsaa som dend anden Almue er fornøyet med de 8 s: arbeids penge till Fogdegaarden hvert 11te Aar, hvor till de svarede ja, der med i alle maader at Vere fornøyet,

 

Hand till Spurte dennem End nu om de ej er widende at efftterskrefne Jorder effternefnte Aaringer af gich i oddel Skatte/n, Nemblig   A:o 95:  Udbiue  Sm:  1 L: 1 pd: 13 mrk:    Qvam/m/e  Sm:  ½ Løb  ½ Hud, Kore/n  ½ Wog     A:o 96:  Sundnæs  Sm:  1 L:  1 Hud,    Arnevig  Sm:  2 ½ mrk:    Roe og Roe/n  Sm:  2 Løber  Kore/n  1 td:    Stumo  Sm:  15 ½ mrk:  Koren  11/12 td:     A:o 97:  N: Waagen  Sm:  1 pd:  Koren  3 ½ Spd:    Udbiue  Sm:  30 mrk:    Sandvig  Sm:  18 mrk:     A:o 98:  Hixdall  Sm:  ½ L: 6 mrk:

  Almue/n her till svarede at det denn: nock witterligt er at sam/m/e Jorder bemelte aaringer fra gich i oddel skatte/n, hvor paa de og aarlig Oddels Mandtallet forseiglet hafver, hvor til de sig Refererede,

 

Hand till Spurte denne/m End nu om de ej er widende at udj dend gaard Dørem  Halsnøe Closter til hørende  ligger øde indverende aar  3 Løber og 6 mrk: Sm:   Almue/n der till svarede at det nock er Sanden at sam/m/e 3: Løber og 6 mrk: Sm: i Døre/m indverende aar ligger øde og af inge/n blifver brugt, saa inge/n findes so/m Skatte/n will tilsvare  ej heller noge/n Landskyld eller leeding till Forwaltere/n Sr: Frimand ydes,

 

Hand till Spurte denn: End nu o/m de ej wed at Jens Axdal

 

1702: 81

 

nest lede/n aar forlod gaarden i armod og war skyldig paa Skatte/n 1 mrk: 6 s:  hvilcke gaard og er Halsnøe Closter underliggende,  Almue/n svarede at det nock war west!! (visst) at sam/m/e Mand forlod Jorde/n i armod  og ej hos hann: fantis det aller Ringeste till den mrk: og 6 s: Resterende Skattes afbetaling,  alt dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefven maatte meddeelis,

 

Effterskrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Rette/n at betiene  Ingebregt Ham/m/ersland, Lars Arnevig, Toste/n Axdall, Knud Tvett, Olle Dregernes, Tor Hamre, Madtz Stangeland, Andbiørn Hougen

 

til Laug tinget at aflegge si/n Laugrettes Eed blef befallet Siur Neerwig, og Olle Øfrebøe.

 

 

 

Dend 2: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa N: Wallen, i Fiære Skibrede  ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Olug Larsen, Bunde Lensmande/n Tollef Hougland  med effter skrefne Laugrett, Baar Wihofde, Joen Berge, Toer Ervesvaag  Chresten Wicke, Olle Lindaas  Arne Flaatten, Jacob Hoepe og Olle Førde, sampt Almue fleere so/m Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedwanligt,

 

Publicerit Raad mand Lars Hansens udgifne skiøde till Mag: Hans Abell paa effterskrefne Jorder,  Eitzvog  4 Løber Sm:  1 td: Koren,   Ulfverager  4 Løber Sm:  3 Waager Kor/en    Breisteg  ½ Løb Sm:  1 Wog Kore/n    Megeland  ½ Løb Sm:  1 Hud, 1 wett Kore/n    Flatnæs  ½ Løb Sm:  1 W: Kore/n,   Nunseli  2 ½ pd: Sm:    Førde  1 L: Sm:  1 Hud,  dat: 3: octobr: 1702:

 

Publicerit Hr: Petter Helbergs udgifne bøxsel seddel till Tieran Larse/n paa 1 Løb Sm: i Staupe, dat: 3 Martj A:o 1702:

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almue/n om de ej will Vere fornøyet med de 8 s: arbeids penge till Fogdegaarde/n hvert Elfvete aar, hvor till de svarede jo  der med at will were fornøyet,

 

Publicerit Sæbiørn Jacobs: Mølstre  hands udgifne bøxsel seddel till Olle Biørns: Fister paa 7: Spand Kore/n i Nordre Mølstre  dat: 12: Julij A:o 1702:

 

1702: 81b

 

 

Publicerit Sr: Johan Frimands udstede bøxsel seddel till Anders Olsen paa 1 ½ Huud i Waage  Mad: Dorete Skieldrup till hørende, dat: 22: April 1698:

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almuen paa Tinget om de ej er widende at effterskrefne Jorder i effternefnte Aaringer i oddel skatten fra gich  nemblig,  Huckaas  Sm:  1 L:  1 Hud,    Øchland  Sm:  1 L:  1 Hud,    Wigen  Sm:  12 mrk:  1 Vog Kore/n, og det A:o 95:     A:o 96:  Ørevigen  Sm:  1 L:  Koren  ½ td:    Wicke  Sm:  18 mrk:  1 spand Kor/en     97:  Indre Biordal  Sm:  1 L:  H:  1:    Westvig  Sm:  1 pd:  21 mrk:     98:  Eileraas  1 Wett Koren,    Westvigsætter  Lars Sands paaleg  12 mrk:    Traafaas  Sm:  1 pd:  4 Spand Kore/n,

  Almue/n her till svarede at de noch er widende at sam/m/e Jorder indbemelte aaringer i oddelskatte/n afgick, hvor paa de og oddels Mandtalet hvert aar har forseiglet,

 

Hand till Spurte dennem End nu o/m de ej er widende at dend gaard østre Braatvett  Halsnøe Closter tilhørende  skylder udj aarlig Landskyld 4 pd: 18 mrk:  ej endnu so/m før ligger øde   Almue/n svarede at de noch er widende at sam/m/e Jord ligger øde og af inge/n blifver brugt, saa ingen findes so/m Skatte/n will betalle  ej heller noge/n Landskyld eller Leeding till Forwaltere/n Sr: Frimand ydes,  alt dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris.

 

Publicerit Johanes Bentze/n og Chrestopher {Sif} Simens:  deris udgifne bøxsel seddel till Knud Torsen paa 2 ½ Wett Koren i Ervesvaag, dat: 20 Decembr: 1700:

 

Effterskrefne blef udnefnt til Kom/m/ende aar Retten at betiene  Nemblig, Anders Hoepe, Tomes Tvette, Niels Wallen, Olle Olsen, Erick og Olle Samsons: Eitzvog, Knud Sælsaas og Olle Birckeland

 

Olle og Johanes Neerwig blef udnefnt till Kom/m/ende aar at Reise till Laug tinget at aflegge si/n Laugrettes Eed,

 

 

 

Dend 3: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Knud Hysingstad, med effterskrefne Laugrett, Niels Haalund, Lars Rolsnæs, Olle Alsvog, Gunder Øckand!! (Øckland), Lars ibm:  Niels Meehuus, Chresten Hisken, og Samuel Mælland, sampt Almue flere so/m tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fred so/m sedvanligt,

 

Publicerit Raadmand Lars Hansens udgifne skiøde till Mag: Hans Abel paa effterskrefne Jorder i Føyens Skibrede  Nemblig

 

1702: 82

 

Nordhuglen  4 L: Sm:  4 Huuder,    Totland  3 L: Sm:  3 H:    Isdall  ½ L: S:  3 giedsk:    Almaas  ½ L: Sm:  1 H:    Stue  ½ L: Sm:  1 H:  dat: 3 octobr: 1702:

 

Publicerit Hr: Jens Skrøders skiøde till Joen Gutorms: Sortland paa 2 pd: Sm:  1 Hud udj Sortland med bøxsel  hvilcke gaard hans broder Hr: Peder Ottesen Skrøder war Eiende  hvor fore er betalt 50 Rdr:  dat: 2: Octobr: 1702:

 

Publicerit Hr: BorgeM: Chresten Smidtz udgifne skiøde till Lauritz Bentzen Sandbeck paa Nordnæs paa Raen, skylder aarlig Landskyld 1 pd: Sm: med bøxsell, dat: 10 April A:o 1702:

 

Publicerit Lauritz Bentzens udgifne Skiøde till Baar Halfvorsen paa dend gaard Nornæs paa Raen, skylder aarlig Landskyld 1 pd: Sm: med bøxsel, dat: 3 Novembr: 1702:

 

Publicerit Fogden Oluf Larsens udstede bøxsell seddel paa 18 mrk: Sm: og 1 F:r (Faare) Huud i Nordtu/n  hans Kongl: May:ts tilhørende, hvor fore er betalt i første bøxsell 3 Rdr: 4 mrk: 8 s:  dat: Kyfvig dend 30 Decembr: A:o 1701:

 

Anders Anders: Heiberg wed skrefftlig Kaldseddell hafver ladet stefne Wellem Svensen i Øchelands waagen for Een ob(liga)tion dat: 12 octobr: 96:, sam/m/e Stefning dat: 10: octobr: 1702:  fantis paaskrefve/n louglig at Vere forKyndt dend 17 Octobr: neste effter

  Og møtte udj Rette paa Anders Andersens weigne Joha/n Bager  so/m i Rette lagde Anders Heibergs gifne fuldmagt af Matis Biørns: og Hans Petters:  dat: 14: Julij A:o 1702:

  Ingaf der nest dend paastefnte obligation dat: 12 octobr: 96:   Ingaf der nest 2de Creditores qviteringer so/m sam/m/e penge har beKom/m/et effter udlegs werckenes formeld, den Eene dat: 1701  in monat Novembr:  og dend ande/n 4 Novembr: 1701:   Ingaf der nest begge skifftebrefvene effter Lars Abelse/n og Hans Qvinde Berette Anders datter, det første dat: 18: Januarj 1701:  og det andet dat: 9 Junij 1701:   Ingaf for det siste sit skreftlige indleg dat: 28: Octobr: 1702:

  Willem Svendsens Kone møtte paa si/n Mands weigne og wedstod louglig at Vere stefnt, sagde at desse penge so/m obligationen ommelder lenge side/n for Lars Abelsens død er betalt  me/n hand ej fich si/n obligation igie/n, effterdj dend Sl: Mand altid med løffter oppeholdt ha/m, og da hand Endelig Reiste till Berge/n der o/m, fant hand Sl:

 

1702: 82b

 

Lauritz Abelsen dødelig Siug  og straxst sam/m/e tid wed døde/n afgich, hvor fore obligationen blef i Sterboe/n beliggende, og ej side/n wed hvorledes med de/n er till gaae/n, formodede der fore at de for dend Summa maatte frj Kiendes, Erbød sig der o/m at giøre si/n Eed hvor og naar paa fordres, widere till si/n befrielse i denne Sag hafde hun ej at indgifve.

  Jo/en (Johan) Bager paa Anders Heibergs weigne paastod Endelig Do/m paa obligationens med paaløbende Rente og omKostnings betalling  og der o/m war Do/m begierende.

Afsagt

Som i Rette legges Wellem Svendsens pure obligation dat: 12 Octobr: A:o 96:  lydende paa Capital 35 Rdr:  hvilcke penge i Skifftet effter Sl: Berette Anders datter befindes till Lauritz Madtzen og Hermand Franche i gields betalling at were udlagt, hvor fore og fremlegges deris Qviteringer sam/m/e penge af Matis Biørnse/n og Hans Petterse/n at Vere betalt, alt saa Kiendes for Rett at Willum Svendse/n bør sam/m/e si/n udgifne obligation indfri med Rente fra Pintzit(?) 97: og till den/n/e tid  so/m er 9 Rdr: 3 mrk: 12 s:  saa Vell so/m foraarsagede omKostning 2 Rdr:  hvilcke penge alt till Matis Biørnsen og Hans Pettersen inde/n 15te/n dage bør (afle)fveres under adfær effter Lougen.

 

Monss: Johanes Jørgense/n hafver ladet stefne Berette Mickels datter Ørevige/n formedelst hu/n skall for Ee/n deel penge hu/n Sl: Hr: Hans Mentz skyldig war  har pant satt 15 mrk: Sm: med bøxsell i Ørevige/n, og de nu fornehmer at hu/n er sindet at selge sam/m/e godtz till Ee/n ande/n, formodede der fore at hu/n saadant maatte forbydes indtil hu/n sine penge har betalt,

  Berette Mickels datter møtte og wedstod louglig at were stefnt  og for Rette/n forKlarede at hu/n war skyldig till Hr: Hans Mentz 9 Rdr:  og der fore satte 15 mrk: Smørs Leie i pant, og der paa ofverlefverede hann: de brefve og Ducomenter!! der til hørte, me/n forKlarede at hu/n nu ej er i sinde at selge bemelte gaard  me/n will Self denne/m beholde, forKlarede og at de 3 mrk: Er hende Self til hørende, og de andre 12 mrk: er hendes 2de brødre Jørge/n og Jacob Mickelsønner, so/m begge er frawerende, og mente at hu/n har macht at selge eller pant sette deris so/m Elste Søster

  Johanes Jørgens: paastod at hand paa si/n Kieristes weigne maatte til Kiendes godtzet at beholde indtill de deris penge beKom, og der paa begierede Do/m,

 

1702: 83

 

Afsagt,

Som Berette Mickels datter her for Retten Self wedstaar at hafve weret skyldig till Sl: Hr: Hans Mentz penge 9 Rdr:  og der fore till under pant ofver draget de 15 mrk: Sm: i Ørewige/n  de 3 mrk: hende Self til hørende  og de 12 mrk: hendes 2de Brødre, alt saa for Rett afsiges at Monss: Johanes Jørgens!! paa si/n Kieristes weigne sam/m/e gaarde part i Ørevige/n bør beholde indtill at hand sine penge af Britte Mickels datter beKom/m/er, eller og hendes 2de brødre Self wed denn: Self eller deris Fuldmechtig gaarde/n annam/m/er saa wit denn: med Rette der udj till Kom/m/er.

 

Ane Finde hafde ladet Stefne Rasmus Størckse/n formedelst hand til sagde hende Tieniste og fick handpenge  og ej i Tieniste/n indgich, med formoding hand der fore bør anseeis,

  Rasmus Størcks: møtte iche  ej heller noge/n paa hans weigne

  Olle KullesEide og Lars Jens: Stensvog hiemlede at de hann: louglig stefnt hafver, hvor fore hann: paalegges till neste ting at møde

 

Hr: BorgeM: Falck Larse/n hafde ladet stefne Sare  Sl: Hr: Natanaels  formedelst hu/n skall hafve sagt at hand hende ej skall hafve betalt hvad hende med Rette till Kom/m/er af Encke gaardens Skatter, formodede at hu/n det ente/n bør bevise  eller og at hand maa fri Kiendes  paa det hand for mistancke Kand blifve befriet,

  Sare  Sahl: Hr: Natanaels  blef paa Raabt men ej End nu møtte,

  Lensmande/n og Niels Hysingstad hiemlede at de hende louglig har indstefnt

  Hr: BorgeM: Falck Larse/n indgaf udj Rette/n Ee/n forRettning og Commissions werck forRettet af Sogne Preste/n Hr: Dirick Muus og Sorenskrifvere/n Peder Heiberg, so/m forKlarer at Hr: BorgeM: hende ej noge/n u-Rett har til føyet, me/n at Sare  Sl: Hr: Natanaels  Rigtig effter ordre har beKom/m/et hvad hende med Rette burde, formodede der fore at hand maatte frj Kiendes for saada/n hendes beskyldning,

Afsagt,

Af i Rette lagde Commissions werck dat: 1 Martj A:o 98:  fornemes at Sare  Sl: Hr: Natanaels  af Hr: BorgeM: Falck Larse/n udj Encke gaardens Skatter inge/n u-Rett er tilføyet, me/n hu/n alle tider og hvert aar Richtig har beKom/m/et hvis hende der af effter høy øfrig-

 

1702: 83b

 

heds ordre med Rette burde, Saa har og Sare  Sl: Hr: Natanels  nu 3de gange her o/m weret indstefnt me/n ej mødt, hvor fore  om hu/n noget hafde haft at fordre, hu/n da Vell og hafde mødt till Sagen at svare,  Thj fri Kiendes her med Hr: BorgM: Falck Larse/n for hendes tiltahle i alle maader

 

Hans Torse/n Hafde ladet stefne Sare  Sl: Hr: Natanaels  for Ee/n Jegte fracht till Berge/n, med formoding hu/n de/n bør til Kiendes at betalle,

  Sare  Sl: Hr: Natanaels  blef paaRaabt me/n ej møtte  ej heller noge/n \paa/ hendes weigne,

  Lensmande/n Knud Hysingstad og Matis ibm: hiemlede at de hende louglig hafde indstefnt  hvor fore hende paalegges till neste ting at møde

 

Publicerit Elling Helgese/n Grønaases og Lauritz Bentzens Contract angaaende Geitungs oddels Rett og Laxse Vog  at Elling ofver drager till Lars ald oddels Rette/n  og Lars igie/n forpligter sig ej at befatte sig med Laxse woge/n, dat: 14: Aug: 1702

 

Publicerit Erick Ifversen yttre Haavig Og Helge Arnes: Skimbeland  deris udgifne skiøde till Lauritz Bentze/n S(and)beck paa 2 pd: 1 ½ mrk: Sm: \med/ bøxsel  i Geitung, dat: 12 April 1701

 

Publicerit Tolder Anders Tønders udgifne {Skiøde} \obligation/ till Hr: BorgeM: Falck Larsen paa 200 Rdr:  for hvis Summa hand pant setter hans paaboende Jord Langeland med paastaaende Huuse, dat: 15 April A:o 1702:

 

Publicerit Lauretz Bentzens udgifne obligation paa 150 Rdr:  for hvis Summa hand pantsetter hans gaard Gietung med paa staaende Huuse  dat: 12 Martj 1702:

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet Stefne Mogens Stocken for slagsmaal paa Lars Rølland, med formoding hand der fore bør lide, hafde og indstefnt Lars Rølland till wedermælle,

  Parterne møtte paa alle sider, ingen widner war her o/m ind stefnt, ej heller weste de noge/n at nefne, parterne paa begge sider nechtede at hafve slaes, hvor fore Mogens i Stocke/n frj Kiendes.

 

Kongl: May:ts Foget tilspurte Almuen paa Tinget om de iche er fornøyet med de arbeids penge till Fogdegaarde/n so/m før hvert 11te aar,  Almue/n her till svarede at de der med i alle maader er fornøyet,

 

Hand till spurte Almuen om dennem ej er widende at Effterskrefne Jorder  Halsnøe Closter tilhørende  ligger øde  Nemblig   udj Grindem  Sm:  2 L: 18 mrk:    udj Urang  1 ½ L: Sm:    i Stensbøe  2 ½ p: Sm:    udj E(ie?)  2 pd: 6 mrk: Sm:

  Almue/n Her till svarede at de noch er widende at sam/m/e Jorder  Halsnøe Closter til hørende  ligger øde, af inge/n bruges eller besides, saa inge/n

 

1702: 84

 

findes so/m hans May:ts Skatter will betalle, ej heller noge/n Landskyld eller leeding till Forwaltere/n Sr: Frimand ydes,

 

Hand till Spurte denn: End nu om de ej er widende at effterskrefne Jorder effternefnte aaringer fra gick i oddelskatte/n so/m følger,   A:o 95:  Gillie  Sm:  1 L:  H: 1:   Gisesund  Sm:  1 pd:     A:o 96:  Kyvig  Sm:  1 L:  hud: 1:     A:o 97:  Nøckling  10 ¼ mrk: Sm:    Ecker(o/m?) vige/n  Lars Sands paaleg  1 pd:     A:o 98:  under Flatnes  ½ L: Sm:

  Almue/n her till svarede at det denn: alle witterligt er at sam/m/e Jorde Ermelte aaringer i oddel skatte/n afgich, hvor paa de og hvert aar oddels Mandtallet har forseiglet,  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hann: af Rette/n beskrefve/n meddeelis,

 

Effterskrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Retten at betiene  Nafnlig, Olle Olsen og Anders Larse/n Nordhugle/n, Hans Solhaug  Størck Hougland, Joen Eskeland, Matis og Andfind Hysingstad,

 

Tosten Alsvog og Madtz Synstebøe blef befallet at Reise till Laug tinget at af legge si/n Laugrettes Eed.

 

 

 

Dend 7: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Windenes for Waags Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Lauritz Meeling, med effterskrefne Laugrett, Olle Helland, Rasmus Aarbøe, Chres(topher) Østvold, Tom/m/es Helland, Anders Satendal, Endre  Leewog, Olle Aarskog og Endre Prestbøe, sampt Almue fleere som Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste tingfred so/m sedvanligt,

 

Publicerit Hans Giertze/n i Bergen  hans udgifne skiøde till Endre Taraldse/n Leevaag paa dend gaard Tvetta, skylder udj aarlig Landskyld 1 Løb Sm: med bøxsel, dat: 20: Julij 1702

 

Publicerit Ane Niels datter  Knud Johansens  af Færresund, hendes udgifne Kiøbebref till Niels Tom/m/ese/n paa de huuser staaende i Færresund, dat: 19: April A:o 1702:

 

Publicerit Lars Hansen Weigners udstede skiøde till Niels Hambre paa dend Gaard Klepsvig  skylder aarlig Landskyld med bøxsel  1 ½ W: Fisk, dat: 20 octobr: 1702:

 

Publicerit Lauritz Weigners udgifne skiøde till Olle Tomese/n paa 2 pd: Sm: med bøxsel  udj dend gaard Øckland, dat: 3: Novembr: 1702

 

Publicerit Gunder Helleland og Niels WesPestad  deris udgifne Skiøde till Endre Simens: Rembereide paa 1 pd: ¾ mrk: Sm: med bøxsel, i mod p: 1 Rdr   mrk:!!  dat: 10 Junij (….)

 

1702: 84b

 

 

Publicerit Karen  Sl: Ifver Knudsens  udstede bøxsel seddell till Lauritz Albregts: Meeling paa 2 ½ Spansteig udj Lille Kalsøyen, dat: 28: Junij 1702:

 

Hr: Dirick Muus hafver ladet Stefne Chrestopher og Olle Søer Fonde/n formedelst at de mange tider {sig} for hann: sig har besveret hvorledes dend gastgæber Encke Pirnele Piils i Engesund giør dennem indpas paa deris gaards tilliggende Holme, so/m hun dennem till fortrengsel bruger og {beho} beboer, for hvis Aarsage hand effter deris begiering till HøyEdle og Welbr: Hr: Estatz Raad og Stifftamptmand Stockflet har Suplicerit, og nu fornehmer hand at de ej will stefne eller der paa tahle, og der ofver foraarsaget hann: omKostning baade udj Ee/n og anden maade  med formoding De det bør betalle,

  Chrestopher og Olle Fonde/n møtte till Sagen at Svare, og wedstod at were fortrencht af Perne!! (Pernille?) Piill, og lofvede der paa till neste Ting at stefne, paa det de Kand faa deris Rette Eiedeel saa wit deris paaboende gaard till hører till brugs, lofvede at gifve dend Hederlige Mand for si/n u-mage  hver 1 Rdr:  hvor med Hand war benøyet,

 

Løcke Larse/n hafde ladet stefne Pirnele Pil i Engesund for Een deel skields ord hun skall hafve talt mod hann: 3die Paaske dag  saa og 1 Septembr: nestafvigt, indstefnt till widne Hr: Dirick (Muus, Sa)llamo/n Windenes, Tiøstel Larse/n Rembereid, Olle Ols: (Rembereid)  Olle Olse/n Flatholme/n,

  Lensmanden Lauritz Meeling og Chrestopher SørFonde/n wed Eed hiemlede at de nest afvichte dend 11: Octobr: hende her o/m louglig indstefnt, og hafde Copie at wille lefvere i huuset  me/n hendes b(ørn?) wilde iche tage der i mod, de bød hanne/m 3 eller 4re gange Copien  mend hand wilde ej tage der i mod, paa det siste lagde de dend paa bordet og gich bort i baade/n, da Kom hendes Sø/n Joco/m og Kaste Copien effter dem i baade/n.

  Paa Pirnele Pils weigne møtte hendes tieniste pige Kare/n Jens datter og indlagde hendes skriftlig indleg dat: 6: Novembr: 1702:  hvor udj hu/n begierer opsettelse till neste ting,

  Hr: Dirick Muus indsende sit skrifftlige widne og Eed, so/m formelder at blant mange skields ord 3die Paskedag!! so/m af Pirnille Pils blef talt o/m Løcke Larse/n, war og dette at hand og hans Sl: Fader og af Ko/m!! (afkom) war Skielms og Kongens tyfve, dat: 20 octobr: A:o 1702:

  Sallamon Windenes Effter giorte Eed widnede at sam/m/e tid paa Fitie 3die Paaskedag war hand og wed Kiercke/n, me/n ej war til stede da dette skielderj skeede, tj hand Ko/m gaaende i Prestens huus wed søe/n, da hørte hand Pernille Pils skiendede, wiste iche hve/m hu/n (skiendede?)  eller Kand Erindre hvad ord hu/n talte,

 

1702: 85

 

  Kiøstel Larsen RemberEid effter giorte Eed widnede at nest afvigte Høst i Korn Skuren sad hand inde hos Pernele  Sl: Jocom Piils  og drack  effterso/m hand sam/m/e tid war antage/n for Loss paa Ee/n dansk mands Skiberom  da Kom Løcke Larsen i stuen og 2de Mend med hannem, og hand til Spurte hende om hun end nu Selger øll i mod hans May:ts hann: gifve/n frihed, og hun svarede Nej  at hu/n ej solte øll, og paa det siste Sagde hun at hu/n hafde noget Surt øll at selge, me/n dog forKlarede at de danske Skibs folck Kiøbte øll og drack hos hende, og de gaf hann: med, og effter lang talle melle/m Løcke og Pirnelle, hørte hand at hu/n sagde till hann:  at hand war Ee/n Tyf, og Ee/n Kongens Tyf, med mange fleere skields ord so/m hand ej Kand Erindre, der effter gich Løcke Larse/n paa døre/n og skiød denne/m alle till widner, widere sagde hand ej her o/m at Vere widende.

  Olle Olse/n Rembereid wed Eed widnede at hand tillige med Olle Olse/n Flatholme/n effter Løcke Larsens begiering Ko/m till Pernille Pils i hendes Eget huus i Engesund, og skulle fornehme o/m der drefves noge/n øll tapperj, og da de Ko/m der ind sad der Ee/n deel danske baasfolck!! (båtsfolk) og drack, Ee/n deel h(afde øll?) og Ee/n deel Melck, og effter lang talle melle/m Pernille (Piil og) Løcke Larsen  sagde Pernille till Løcke, at hans Fader war (Een) Kongens Tiuf og Løcke ligesaa, sagde der for uden at hu/n (till) traas for Løcke skall selge øll og har solt det, widere Kand (hand) ej erindre, og paa dette forskrefne skiød Løcke denn: alle till (widne)

  Olle Olse/n Flatholmen wed Eed widnede at hand paa sam/m/e tid nestlede/n Høst war tilstede i Pirnele Piils huus da Løcke Larse/n war der inde at efftersee om hu/n tappede øll, og de fant der inde sidende 4re dansk mend, sad og drack, og sad i et Krus øll, og i e/n skaal Melck, og hu/n gaf till svar derpaa at hu/n skulle selge øl ha/m i traas, og effter lang skiels maall, skielte hun Løcke for Ee/n Tyf, og sagde at hans Fader war Ee/n Kongens tyf, med mange fleere ord so/m hand ej Kand wide eller Erindre  her paa skiød Løcke hann: og de andre till widne,

  Pirnele Pils pige Kare/n Jens datter  so/m war tilstede og anhørte desse prof  sagde at hu/n iche noget her til Kand svare, ude/n at har lefveret hendes Mad Moders indleg i Rette/n  og ej widere der o/m wed,

  Løcke Larse/n her for ude/n berettede at det skiels maal paa Kiercke backe/n 3die pinse dag war mange det hørte, lofvede till neste ting flere widner der o/m at forskaffe.

 

1702: 85b

 

Afsagt,

Paa det Pirnele  Sl: Jocom Piils  Sig ej ofver Rettens of/ue/r Iling skall besverge, gifves hende tid og Rom till neste ting, hvor hende her med da paalegges at møde till Sagen at svare  og skall da om alt gaaes hvis Rett er.

 

Sr: Tom/m/es Chrestensen  Raadstue skrifver i Bergen  hafde wed skrefftlig Stefning ladet stefne Friderick von Springpil paa Fitie till at giøre forKlaring om Ee/n deel Fisk so/m i hans Sl: broders boe skall Vere udtagen, med widere dens indhold, hafde og indCiterit Hendrick Slytter  sam/m/e widne at Anhøre, sam/m/e stefning dat: 6: octobr: 1702:  Stefninge/n fantis paa skrefve/n af Chreste/n Haarup(?) (Hvorup?) og Joha/n Buch at were forKyndt for Slytter d: 7de octobr: nest effter, Ilige maade for Springpil dend 20 octobr: der effter,

  Johan Bager paa Thomes Chrestensens weigne indgaf forindførte Stefning  saa well so/m hans indleg dat: 2 Novembr: 1702:

  Fridrich von Springpil møtte og i Rette/n indlagde sit skrifftlige widne paa alle de poster so/m Sr: Tom/m/es Chrestense/n paastefnte  so/m war først  at hand og hans broder Job Springpil ware {Joha/n} Hendrick Slytters fulde Sødskende bar/n,   2:  (…..) de og begge war i Berge/n da de/n Sl: Mand wed døde/n af (gich)    3:  widnede at straxst dend Sl: Mand wed døde/n afgich (saa blef) hans effterladenskab af Rettens Middel forseiglet, (4:  ..…)e/n de/n boed  hvor udj war indlagt Ee/n deel tørfisk, so/m for (..)  før dend Sl: Mand{s} blef Siug  war hid Kom/m/e/n fra Findmarcke/n, (…) at dend Sl: Mands gesel Joha/n Herma/n hafde annam/m/et sam/m/e fisk (…) Jegte/n, og (wed) forseiglinge/n blef befallet at lefvere de/n ud igie/n till dend so/m de/n Kiøbte   5:  at Tom/m/es Chrestens: iche i Ringeste maade befattede sig med dend Sl: Mands Sterboe eller des Midler widere end hans Embede wed Ko/m, iche heller seet ham i Huuset  langt mindre wed boederne,  6:  forKlarede og at hans broder Just Springpil gaf Assignation ud paa penge at lefvere till Sr: Tomes Chrestens:  og bestod de udj at Tomes Chrestens: hafde nogle obligationer paa(?) Sr: Slytter, so/m dend gode Mand Self fulKom/m/elig Kand forKlare,  7:  Joha/n Hermand og Self an/n/am/m/ede baade de/n fisk og ald dend ande/n,  8:  widnede at alt hvis {hann:} hans broder og Joha/n Hermand Slytter war i melle/m  i alle optenckelige maader der fore er giort Regenskab, effter hans Regenskabs bogs udvis, og hans broder for si/n part qvitering meddeelt, paa hvilcke poster hand Self for Rette/n oplæste og wed Ed testerede, dat: 6: Novembr: 1702:

  Dette begierede Joha/n Bager paa Sr: Tomes Chrestensens weigne maatte gifves beskrefve/n,

 

1702: 86

 

 

Fridrich von Springpil hafde ladet stefne Jacob Jørgens: Aalfor for Een deel afgifft so/m Endnu Resterer{e}  som er 6 Rdr: 3 mrk: 8 s:   Jacob Olfore/n møtte  wedstod louglig at were stefnt  og berettede iche at wide hvor meget hand skyldig er, lofvede gierne at wille betalle hvad hand skyldig blifver,  Springpil forKlarede at hand mange sinde har begieret at Jacob skall Kom/m/e till hann: at giøre Richtig afReigning  me/n iche har willet Kom/m/e,  Jacob svarede at hand mente indtet at were skyldig  og der fore iche wilde Kom/m/e,  og ind lagde Springpil si/n Reigning  so/m lyder at Jacob er skyldig for det aars Rettighed 99:  2 Rdr: 1 mrk: 8 s:   for 1700  3 d: 1 ort,  for 1701:  3 Rdr: 1 mrk: 8 s:   1702:  3 Rdr: 1 mrk: 8 s:  till sam/m/e/n 12 Rdr:  der paa befindes at were betalt 4 Rdr: 5 mrk:  nock Ee/n byefløtning  2 mrk: 8 s:  2 dags arbeide paa Sætere/n  1 mrk:  till sam/m/e/n  5 Rdr: 2 mrk: 8 s:  blifver saa till Rest so/m Jacob skyldig blifver  6 Rdr: 3 mrk: 8 s:   Endnu siger Jacob at hand har leiet andre Folck at skiære, Spoe, sloe og Terske for hann: hos Springpil  beløbende sig til 1 Rdr: 8 s:  hvilcket Springpil siger ej at af wide, lofvede at gaat giøre hann: sam/m/e penge naar hand med Folckene so/m arbeidet hafve wiser, det øfrige begierede hand Do/m paa tillige (med om)Kostning,

Afsagt

Effter Richtig afReigning her for Rette/n befindes Jacob Jørgen!! Olfore/n till Sr: Fridrick Springpil Skyldig were 5 Rdr: 3 mrk:  hvilcke penge hand till Springpil bør betalle inden 15te/n dage under adfær effter Lougen, hvad sig dend 1 Rdr: 8 s: angaar so/m Jacob siger at hafve arbeidet fore, det beroer till neste ting, inde/n hvilcke/n tid Jacob det bør bevise, I midlertid betaller hand udj omKostning till Springpil Ee/n half Rdr: inde/n foromelte tid og adfær.

 

Matis Gidionsen hafver ladet stefne Magne paa Salthelle/n og Haldor Halfvorse/n Aarland for Ee/n half td: Kore/n so/m er tage/n af Walham/m/er, der o/m at giøre forKlaring,

  Magne Salthellen møtte iche,  Lensmande/n og Johanes Drifvenes hiemlede at hand louglig er stefnt,

  Haldor Halfverse/n møtte og wed gich at hafve taget ½ td: Hafre Kore/n paa Walham/m/er da boe/n effter Ane Walham/m/er stod under forseigling for meere end 3 aars tid siden, sagde at Magne Salthelle/n forlockede hann: der till,

  Sage/n beroer till neste ting  hvor da Magne Salthelle/n har at møde, og skall da gaaes hvis Rett er

 

1702: 86b

 

 

Matis Gidionsen hafde ladet stefne Dirick Aarland for 14 Rdr: gield hand hann: for udborgede ware skyldig er, med formoding hand denne/m bør betalle,

  Dirick Aarland møtte  wedstod at were skyldig till Matis Qvalvog de pretenderende 14 Rdr:  begierede at Sr: Matias Qvalvog wilde i modtage pant og forsickring till gieldens betalling, og Ærbød dette effterskrefne, 4 Kiør og 2 qviger paa 2 aar, hvilcke hand Erbød at were till hans forsichring, hvor med Matis war benøyet, og lofvede Dirick pengene at skulle betalles inde/n Aar og dag fra den/n/e tid at Reigne.

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Niels Wiig og Rasmus Egholme/n for den Lax de nestlede/n aar hafde taget fra Jørgen Smidt paa Møchster, hvor o/m hand denn: da hafde indstefnt og blef med hann: forligt, og sam/m/e gang Erbød sig at betalle till hans Kongl: May:ts for si/n forseelse Een hver for sig 3 Lod Sølf, hvor med Fogde/n da war benøyet, me/n so/m de sam/m/e deris forEening side/n de/n tid ej har effter Kom/m/et  saa paastod hand Do/m till betaling

  Niels Wiig og Rasmus Eegholme/n møtte  wedstod pengene (…. …….) udlofvet  begierede Endnu Dilation Ee/n lide/n tid (saa wi)ll de det gierne betalle

  Kongl: May:ts Foget paastod Do/m till bødernis betalling

Afsagt,

 (Som) Niels Wig og Rasmus Egholme/n Self for Rette/n (we)dstaar at hafve udlofvet i Kongl: bøder Ee/n hver for sig 3 L: Sølf, alt saa bør de og det inde/n 15te/n dage [at] betale under Na/m og wurdering i si/n boe,

 

Kongl: May:ts [Foget] till Spurte Almuen om de ej med de 8 s: arbeids penge till Fogde gaarden so/m till foren will Vere fornøyet, hvor till de svarede ja, naar det paa denne/m Kom/m/er will de dennem gierne betalle.

 

hand till Spurte dennem Endnu om de iche er widende at effterskrefne Jorder effternefnte aaringer fra gich i oddelskatte/n  Nemblig  95:  Aarsog  Sm:  ½ L:  ½ Hud,    96:  Fitie  Sm:  1 L:  H: 1:

  Almue/n her till svarede at de noch er widende at desse 2de Jorder sam/m/e aaringer so/m melt {er} I oddelskatte/n afgich, hvor paa de og oddels Mandtallet forseiglede, dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris,

 

Dend Sag mellem Olle Fonden og Jacob Tislevold om det Skelderj so/m paa seeniste ting till denne tid blef optagen, og møte nu Jacob Tislevold, saa Vell so/m det Eene Prof Josep Remberj

  Josep Rembereid møtte og wed Eed testerede at Jacob Tislevold

 

1702: 87

 

nestlede/n winter sagde o/m Olle Fonde/n at hand hafde taget Ee/n stock fra hann:  og det giorde hand so/m Ee/n Tyf, hvilcke ord paserede Ee/n Søndag affte/n paa Fitie wed Søen i Prestens huus, widere Viste hand ej her o/m, hans Qvinde Er ej till stede,

Afsagt,

Sage/n beroer till neste ting  hvor da parterne atter har at møde {og}  saa paalegges og det Eene widne Josep Rembereids Qvinde at møde  og skall da widere gaaes hvis Rett er.

 

Effterskrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Retten at betiene  nemblig, Arne Østvold, Olle Øchland, Mons Holum, Niels Backe, Biørn Nore Engevig, Poul RemberEide, Tom/m/es Helleland, og Chrestopher Fonden

 

Winsens Hougland, og Olle Nielsen Houckenes, blef udnet!! (udnefnt) og befallet at Reise till Laug tinget at af legge si/n Laug rettes Eed.

 

1702: 87b

 

 

 

 

Denne Protocol indeholder Fem og Nitti igiennemdragne Numererede og tilforseiglede Blade; Huor udi Sorenschriveren Peder Heiberg efter Hans Embedes pligt rigtigen haver at indføre alt huis som for Retten udi Hans anbetroede Schriverj udi Sundhor Læn udi indeværende Aar 1702 passerendis worder, som loulig og forsvarlig kand eragtis, og ved Aarits Udgang dend paa hvis behørig sted igien at ind levere  og en anden derimod under behørig Forseigling at udtage.

Bergen den 16. Januarij A:o 1702

                                                                Ch: Stockfleth